<CHAPTER ID=1>
Forelggelse af Revisionsrettens rsberetning - 1999
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse af Revisionsrettens rsberetning for 1999 .
<P>
Jeg byder Revisionsrettens formand , hr . Karlsson , velkommen , og jeg giver ham straks ordet .
<SPEAKER ID=2 NAME="Karlsson">
Fru formand , mine damer og herrer , p vegne af medlemmerne af Revisionsretten vil jeg gerne takke Dem alle for at have inviteret mig til at komme her for at prsentere Rettens 23. rsberetning .
Som i de foregende r udgr denne prsentation starten p dechargeproceduren for regnskabsret 1999 .
<P>
Beretningen har samme struktur som i de to seneste r med kapitler , der omhandler indtgter for hvert udgiftsomrde i det finansielle overslag .
De vil ogs finde et kapitel , der er viet revisionserklringen , og som bilag til beretningen vil De finde Rettens bemrkninger til den 6 . , 7. og 8 .
Europiske Udviklingsfonds aktiviteter .
<P>
De forskellige kapitler i rsberetningen behandler fire hovedomrder , der har givet anledning til bekymring .
For det frste er der en analyse af den budgetmssige gennemfrelse af den budgetmssige forvaltningspraksis inden for de srlige udgiftsomrder .
De vil se , at Retten har haft sin opmrksomhed srlig rettet mod en opflgning af tidligere bemrkninger som en imdekommelse af de krav , der er blevet udtrykt af Europa-Parlamentet .
I hvert enkelt kapitel beretter Retten om de fremskridt , der er gjort inden for en rkke omrder , som den har berettet om tidligere , og jeg vil vende tilbage til nogle af disse sprgsml i min prsentation .
<P>
For det tredje har Retten som svar p Europa-Parlamentets anmodning udvidet sit arbejde med revisionserklringen , og den leverer nu yderligere information pr. udgiftsomrde i hvert kapitel .
Endelig prsenterer Retten i hvert kapitel en rkke andre vsentlige iagttagelser i forbindelse med revisionen .
Mange af disse iagttagelser bliver behandlet nrmere i Rettens srberetninger .
<P>
Siden sidste dechargeprocedure har Retten vedtaget 23 srberetninger , som indeholder revisionsresultater , der fokuserer p en lang rkke srlige omrder , hvor Fllesskabets konomiske forvaltning kan forbedres .
Selv om disse beretninger ikke er med i min prsentation her i dag , skal der tages hensyn til dem i forbindelse med dechargeproceduren .
<P>
De samlede indtgter i regnskabsret 1999 belb sig til 86,9 milliarder euro .
De BNI-baserede indtgter udgr 43 % af dette samlede belb .
De momsbaserede indtgter udgr 36 % , og de traditionelle egne indtgter udgr 15 % af dette samlede belb .
De resterende 5 % bestr af overskuddet fra det foregende r og andre indtgter .
Dette betyder , at fire femtedele af Fllesskabets indtgter , BNI- plus de momsbaserede indtgter beregnes og faststtes ved brug af statistiske data .
<P>
Jeg vil gerne pege p to vsentlige iagttagelser , som Retten har gjort i denne sammenhng .
For det frste er Retten nu i flere r kommet med bemrkninger til anvendelsen af et statistisk akkumuleret system ( ENS79 ) , der til alle andre forml er blevet erstattet af et nyere system ( ENS95 ) .
Forskellen er 16 r .
Desuden har Retten i forbindelse med bekmpelsen af momssvindel identificeret en metode , der er baseret p en sammenholdelse af samlede fiskale og statistiske forbrugsdata , der kan vre srlig nyttige , nr man skal pege p omrder , hvor risikoen for skattesvindel er hj .
Den opfordrer derfor medlemsstaterne til at overveje at anvende denne metode .
<P>
Inden for toldomrdet beretter Retten om kompleksiteten ved og den vekslende behandlingsprocedure udadtil .
Men den sttter ogs Kommissionens forslag om at modernisere toldordninger med en konomisk indvirkning .
<P>
Hvad angr udgifterne for 1999 , blev der anfrt et samlet belb p 93,6 milliarder euro i regnskabet som nye forpligtelser , og der blev registreret udbetalinger til et belb af 80,3 milliarder euro .
Dette er henholdsvis 96 % og 92 % af de tilgngelige bevillinger for dette r .
Udnyttelsesprocenten for de finansielle overslag er henholdsvis 91 % og 83 % .
<P>
Udgifterne fra fllesskabsbudgettet er spredt ud over mange forskellige omrder .
Det er derfor vanskeligt at drage generelle konklusioner af denne budgetgennemfrelse .
Men retten kommer med flgende vsentlige bemrkninger .
Halvdelen af udgifterne i 1999 blev registreret under den flles landbrugspolitik .
Som angivet i kapitel 2 i denne rsberetning er forklaringen p den hje udgiftsprocent , som er nsten 99 % af de endelige bevillinger , tildels talrige overfrsler , som rent faktisk afspejler , hvor drlige de oprindelige skn af bde indtgter og udgifter har vret .
Retten opfordrer bde Kommissionen og medlemsstaterne til at forbedre kvaliteten af disse skn .
<P>
Der var ogs talrige bevillingsoverfrsler til strukturfondene , som ndrede 1999-budgettets struktur betydeligt .
Der var desuden strre forskelle mellem programbelbene og de belb , der var tildelt i de finansielle overslag , og de fleste strukturfondsinterventioner mtte genprogrammeres .
Inden for dette omrde var der ogs en underudnyttelse af forpligtelses- og betalingsbevillingerne og en koncentration af transaktioner ved rets udgang .
<P>
Inden for omrder , hvor fllesskabsprogrammerne gennemfres direkte af Kommissionen , ssom den interne politik og aktioner i forhold til tredjelande , er gennemfrelsesprocenterne noget lavere .
Der er ogs en strk koncentration af forpligtelser og betalinger ved rets udgang .
Det er noget , som vi m vende tilbage til med tiden .
<P>
Retten gentager flgelig sine kommentarer fra tidligere r om de negative virkninger af dette , f.eks. drlige og forhastede beslutninger , tung arbejdsbyrde , der skaber en risiko for fejl osv .
<P>
Endelig finder Retten for begge kapitler vedrrende interne politikker og aktioner i forhold til tredjelande , at Kommissionens egne kommentarer til budgetgennemfrelsen er utilstrkkelige .
Retten bifalder derfor den klare forpligtelse i Kommissionens svar om at ville forbedre sin budget- og regnskabsaflggelse .
<P>
Retten har siden regnskabsret 1994 produceret en rlig revisionserklring .
Hvert r har Retten udtrykt en alvorlig kritik med hensyn til betalingernes og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed .
Det er endnu engang tilfldet .
Ja , revisionen af 1999-betalingerne afslrede atter engang en uacceptabel fejlforekomst , der berrte deres belb eller realiteten eller sttteberettigelsen af de underliggende transaktioner .
<P>
Flertallet af disse fejl forekom inden for omrder af fllesskabsbudgettet , der forvaltes af myndigheder i medlemsstaterne .
De bestr hovedsagelig i manglende overholdelse af reglerne om sttteberettigelse , for store betalingskrav , utilstrkkelig begrundelse og regnefejl .
<P>
Der er ogs andre eksempler p , at reglerne ikke overholdes , og systemsvagheder , hvis virkninger p betalingerne ikke kan fastsls direkte , men som ger risikoen for , at der opstr fejl .
De hyppigste eksempler her er problemer med , at regelmssig kontrol ikke gennemfres tilstrkkeligt , med detaljeret stttedokumentation og manglende overholdelse af udbudsprocedurer .
<P>
For 1999 opnede Retten ikke tilstrkkelige beviser p grundlag af sine revisionsaktiviteter til at sikre sig , at de underliggende transaktioner var lovlige og formelt rigtige , undtagen for s vidt angr egne indtgter og forpligtelses- og administrationsudgifterne .
<P>
P den anden side kan Retten for den 6 . , 7. og 8 .
Europiske Udviklingsfond afgive en positiv revisionserklring . Det er ikke kun Rettens pligt at berette om de fejl , den finder i sine revisioner , men vi br ogs sikre , at vores revisionsresultater fortolkes og anvendes korrekt .
Lad mig derfor minde parlamentsmedlemmerne om , at den hje fejlforekomst , som Retten har fundet , hverken kan eller br ses som et tegn p det niveau af svig , der berrer fllesskabsbudgettet .
<P>
De fleste af de betalingsfejl , som Retten har fundet , skyldes problemer med utilstrkkelig konomisk forvaltning og kontrol , og det er kun i forbindelse med en lille andel af de fejl , der er fundet , at der er grund til , at OLAF og medlemsstatsmyndighederne foretager en yderligere undersgelse .
En anden risiko for forkert fremstilling er , at mlene for de korrigerende foranstaltninger er fastsat med henblik p at mindske fejlprocenten og opn en positiv revisionserklring .
Som Retten allerede ppegede i sin foregende beretning , krver en forbedring p mellemlangt sigt en kombination af generelle og specifikke foranstaltninger , herunder en afklaring og forbedring af kontrolprocedurerne , bl.a. p medlemsstatsplan .
I denne sammenhng bifalder Retten Kommissionens plan om at forbedre den konomiske forvaltning , der blev forelagt for dechargemyndigheden i forbindelse med meddelelsen af decharge for 1998 .
<P>
Disse betragtninger frer mig til at komme med nogle kommentarer til reformen af Kommissionen .
Retten bifalder Prodi-Kommissionens bestrbelser p at opbygge en moderne og robust forvaltnings- og kontrolstruktur , samtidig med at den fokuserer p den mde , hvorp politiske prioriteter faststtes og ressourcer tildeles .
<P>
Mange af de svagheder , som Kommissionen nu sger at komme til livs , er blevet fremhvet af Retten ved mange lejligheder .
F.eks. er Kommissionens forslag om at ge de anvisningsberettigedes ansvar for udfrelsen af forpligtelser og betalinger og gre en ende p det centraliserede system med finansinspektrens forudgende godkendelse af transaktioner samtidig med etableringen af en uafhngig intern revisionstjeneste fuldt ud i overensstemmelse med de hovedkrav til en forbedret konomisk forvaltning , som vi faststter i vores udtalelse nr . 4 / 97 .
<P>
Et andet element i reformen , som nje svarer til en hovedprioritet , som Retten har identificeret , er det gede fokus , der br sttes p resultater og ydelsesmlinger inden for rammerne af en ressourcetildeling , der er i overensstemmelse med fastsatte prioriteter , og ml , der er klart definerede og mlbare .
<P>
P sektorplan har Kommissionen nu bebudet reformprogrammer , som kan ses som en reaktion p de bekymringer , som Retten har givet udtryk for i en rkke r , f.eks. forslagene til en forbedring af forvaltningen af bistandsprogrammerne for tredjelande .
Dette initiativ er klart baseret p en analyse , der er meget lig Rettens - mest omfattende skitseret i dens rsberetning for 1997 .
<P>
Mens Retten tilskynder Kommissionen til at bevge sig s hurtigt som muligt fra princip til praksis , m man huske p , at det meste af reformen kun findes i papirform .
Gennemfrelsen af denne nye reform krver en sand forandring af forvaltningskulturen i Kommissionen - og det er en proces , der helt bestemt vil tage tid .
<P>
rsberetningen for 1999 viser , nr den beretter om opflgningen af tidligere bemrkninger , hvor vanskeligt det er for Kommissionen at gennemfre de pkrvede ndringer , som man er blevet enige om .
I nogle tilflde , ssom reformerne af foranstaltningerne for den subsidierede anvendelse af skummetmlk og skummetmlkspulver eller bistandsprogrammet til Sydafrika , svel som inden for visse omrder i forbindelse med de traditionelle egne indtgter har Kommissionen truffet foranstaltninger til at afhjlpe srlige svagheder , som Retten har peget p .
<P>
Inden for andre omrder har de korrigerende foranstaltninger vret lnge undervejs .
F.eks. fandt Retten , for s vidt angr mlkekvotesystemet , at den overordnede situation ikke havde ndret sig i betydelig grad , og at der stik imod Rettens synspunkt var blevet etableret gede kvoter og herved givet anledning til strre overskud p mlkemarkedet og en tung konomisk byrde til offentlige oplagrings- og bortskaffelsesforanstaltninger .
I tilfldet med import af mejeriprodukter til prferencesatser finder Retten , at der ikke hidtil er blevet gjort noget for at undg overtrdelser af forordninger lig dem , der blev nvnt i Rettens srberetning nr . 4 / 98 .
<P>
Hvad Den Europiske Fond for Regionaludvikling angr , fulgte Retten op p 48 bemrkninger , hvor den fandt , at der var behov for en konomisk korrektion .
Der er kun 16 tilflde , hvor Retten er tilfreds med de korrigerende foranstaltninger , som Kommissionen har truffet .
<P>
Hvad den sociale dialog angr , har Kommissionen ikke gennemfrt alle de foranstaltninger , som den havde indvilliget i at gennemfre i sine svar p Rettens bemrkninger .
<P>
Hvad de interne politikker angr , udfrte Retten en fornyet revision af ni kontrakter hos Generaldirektoratet for Transport og Energi og otte kontrakter hos Generaldirektoratet for Forskning .
Kommissionen har kun fulgt op p tre af de 17 kontrakter og ser p yderligere seks .
<P>
I sin rsberetning for 1996 pegede Retten p en rkke svagheder i forvaltningen af en eksportfremmefond for Nicaragua og Honduras .
I sin henstilling om decharge , der blev offentliggjort i 1998 , opfordrede Rdet Kommissionen til at se nrmere p sine relationer til den regionale bank og inddrive de belb , der uretmssigt var krediteret denne bank .
Ved udgangen af 1999 var Kommissionen stadig i frd med at oprette en ny organisation .
<P>
Af disse og andre eksempler fremgr det klart , at Kommissionen hidtil ikke kun har vret langsom med at gennemfre korrigerende foranstaltninger , men at den navnlig har problemer med at f uretmssigt udbetalte belb inddrevet .
<P>
I sit program for 2001 har Retten derfor planlagt en gennemgende revision af Kommissionens inddrivningsprocedurer , der omfatter alle budgetomrder .
<P>
Som jeg allerede har nvnt , er Kommissionens konomiske forvaltning kun en del af den samlede forvaltning af Fllesskabets midler .
Medlemsstaterne er ansvarlige for den daglige forvaltning af de samlede fllesskabsmidler inden for den flles landbrugspolitik og strukturfondene .
Denne rsberetning og de srberetninger , der er blevet offentliggjort siden den sidste decharge , henleder fortsat opmrksomheden p alvorlige og vedvarende svagheder i medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer .
F.eks. er en vsentlig fejlkategori , der er blevet registreret i revisionserklringen , uregelmssige fradrag foretaget af centrale eller lokale myndigheder fra landbrugssttten .
Ogs inden for den flles landbrugspolitik opfordrer Retten medlemsstaterne og Kommissionen til at foretage mere effektiv kontrol ved at udfre inspektionsprocedurer over for alle fllesmarkedsorganisationer , som er lig dem , der foretages inden for det integrerede system til forvaltning og kontrol .
<P>
De dramatiske begivenheder , vi har oplevet p det seneste , har klart pvist den stadig strre betydning af at stte forvaltnings- og kontrolsprgsml p den europiske dagsorden .
Det br st klart for os alle , hvad enten vi reprsenterer europiske institutioner eller medlemsstater , at dette afspejler en permanent ndring af de europiske skatteyderes vrdier og holdninger .
De krver til gengld for deres tillid og bidrag , at de europiske midler anvendes p en vedkommende og rlig mde .
<P>
Den forpligtelse , som Kommissionen har taget p sig , br ses som en konstruktiv reaktion p denne udfordring : En reaktion , der fortjener vores sttte .
P den anden side vil Kommissionen vre klar over , at det har frt til hje forventninger , og at den er forpligtet til at fre sine gode intentioner ud i livet og skabe resultater .
<P>
Det er op til budgetmyndighederne , som med succes har sat gang i den reform , der ser p offentlighedens bekymringer over den konomiske forvaltning , at fortstte og ge deres bestrbelser p at sikre , at reformen lykkes .
I praksis vil de sledes skulle vie tilstrkkelig meget opmrksomhed og ressourcer til opflgning og tilbagemeldinger fra reformprocessen .
Medlemmerne af Europa-Parlamentet vil vre p forkant med dette .
<P>
Den nye formand for den italienske revisionsret , Corte dei Conti , der officielt tiltrdte for et par uger siden , sagde i sin tiltrdelsestale , at han var overbevist om , at relationerne mellem Revisionsretten og Parlamentet i hj grad ville blive forbedret , hvis Parlamentet styrkede de instrumenter , der er blevet til for at sikre , at Parlamentet tager hensyn til resultaterne af den revision , der udfres af Revisionsretten .
<P>
Jeg vil gre hans ord til mine egne .
De betyder , at vi nsker at se en udvikling af Europa-Parlamentets arbejdstilrettelggelse og -metoder , der afspejler dette behov for strukturndringer .
I gr havde jeg lejlighed - og det takker jeg formanden for - til en drftelse med formanden for Parlamentet , om at involvere alle Parlamentets udvalg i sprgsmlet om finansforvaltning og -kontrol .
<P>
Sidst , men ikke mindst har vi ogs brug for et samarbejde med medlemsstaterne .
Medlemsstaterne , der er ansvarlige for den daglige forvaltning af de samlede fllesskabsmidler , har brug for at ge deres finanskontrol og ptage sig deres fulde ansvar i bekmpelsen af svindel mod fllesskabsbudgettet .
Frst nr alle aktrer - Kommissionen , Parlamentet , Rdet , Revisionsretten og medlemsstaterne - forpligter sig over for reformen og til at samarbejde for at n dette , vil den europiske skatteyders tillid til fllesskabsfinanserne kunne genoprettes .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Jeg takker Revisionsrettens formand , og jeg giver straks ordet til fru Schreyer , p vegne af Kommissionen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Schreyer">
Fru formand , hr. formand , kre medlemmer af Revisionsretten , kre kolleger , Europa-Kommissionen er p rette vej , men den har endnu et stykke vej at tilbagelgge .
Det er Den Europiske Revisionsrets budskab til Kommissionen .
Det blev ganske tydeligt i Deres tale for et jeblik siden , hr. formand .
Den Europiske Revisionsret stiller med rette meget hje krav til omgangen med skatteydernes penge . Kommissionen indretter sin reform af den finansielle forvaltning efter disse hje krav .
<P>
Revisionsretten giver Kommissionen vind i reformsejlene .
Det er udmrket , og jeg vil gerne rette en varm tak til Dem , hr . Karlsson , til medlemmerne af Revisionsretten samt til Revisionsrettens tjenestegrene for , at De med Deres beretning sttter Kommissionens reform .
<P>
Retten konkluderer i sin beretning for 1999 , at der er forekommet for mange fejl i den konomiske forvaltning til , at den vil afgive revisionserklring .
Der afgives derimod erklring om regnskabernes rigtighed , og den retmssige og formelle rigtighed , hvad angr budgettets indtgtsside , forpligtelsesbevillingerne og personaleudgifterne , bekrftes .
<P>
I forhandlingen og i hele dechargeproceduren vil vi dog sandsynligvis koncentrere os om budgettets gennemfrelse , alts om udbetalingen og afregningen af bevillinger .
Retten har p ny understreget , at over 80 % af bevillingerne fra EU-budgettet forvaltes af medlemsstaterne .
Nr jeg nu tager det op her , s er det p ingen mde , fordi Kommissionen vil skjule sig bag medlemsstaterne , nr det drejer sig om det politiske ansvar , nej , Kommissionen brer i henhold til EU-traktaten det politiske ansvar for gennemfrelsen af budgettet .
Men nr medlemsstaterne p deres side brer denne traktatbestemmelse som et skjold foran sig for at gemme sig i stedet for at trffe de ndvendige foranstaltninger , s er det heller ikke acceptabelt .
<P>
Jeg vil p ingen mde argumentere for generelt .
Med finansprotokollerne p strukturfondsomrdet eller procedurerne for finansielle korrektioner af landbrugsudgifterne foretages jo eksempelvis flles skridt til forbedring af kontrolforanstaltningerne .
Men jeg er virkelig forblffet , nr medlemsstaterne p f.eks. toldomrdet ngter at ptage sig det finansielle ansvar for de fejl , deres forvaltninger har beget , som medfrer , at der ikke kan opkrves told , og de s ikke overtager dette indtgtstab , men lader alle medlemsstater i fllesskab bde for de tabte indtgter .
P denne mde straffes de samvittighedsfulde medlemsstater konomisk , og de mindre samvittighedsfulde medlemsstater belnnes konomisk .
Et s forkert ansporingssystem burde egentlig f det til at vende sig i alle finansministre , men det lader til , at det i jeblikket kun er Kommissionen , der fr sure opstd over det .
<P>
Revisionsretten understreger ogs i sin beretning , at fejl , som den har fundet , ikke er lig med bedrageri og heller ikke er lig med tab p budgettet .
Selv om jeg nvner det , er det ikke ment som en decharge , men som en prcisering .
Naturligvis ligger vgten p , at det er Kommissionens opgave dels at undg formelle fejl , dels at bekmpe bedrageri , selv om sprgsmlet om , hvor grnsen gr mellem disse ting , og hvornr det ene glider over i det andet , melder sig igen og igen .
<P>
Europa-Kommissionen stter derfor alt ind p , at kontrolnettet bliver mere fintmasket til beskyttelse af de europiske skatteydere og til beskyttelse af EU-budgettet .
Den nyligt forelagte rsberetning til beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser og rsberetningen til bekmpelse af bedrageri beviser dette .
I 1999 blev OLAF dannet .
Der blev truffet nye forholdsregler til bekmpelse af bedrageri inden for offentlige kontrakter , et srdeles vigtigt omrde .
Nu er der forelagt lovgivning til bekmpelse af hvidvaskning af penge og til bekmpelse af euroforfalskninger .
Der er blevet indget snvrere samarbejdsaftaler med tredjelande og ikke mindst med ansgerlandene , for at bekmpelsen af bedrageri skal n ud over EU ' s grnser .
<P>
Ikke mindst har Kommissionen ved at sagsge tobakskoncerner ved de amerikanske domstole under pberbelse af mistanke om meddelagtighed i indsmugling af cigaretter understreget , at den i sin bekmpelse af bedrageri heller ikke viger tilbage for store kanoner .
Jeg vil gerne i denne forbindelse p grund af tidspunktet ogs nvne , at vi med henblik p regeringskonferencen i Nice har stillet et forslag om at ndre EU-traktaten , s der gives mulighed for ogs at oprette en europisk anklagemyndighed til forflgelse af bedrageri med Fllesskabets midler . Jeg hber inderligt , at dette forslag ikke blot henlgges eller fejes ind under gulvtppet p regeringskonferencen i Nice , men at man vil beskftige sig serist med det .
<P>
Men under mottoet " Vi vil have vores penge tilbage " drejer det sig naturligvis ogs om her og nu at gennemfre finansielle korrektioner og tilbagebetalinger .
Hr. formand for Revisionsretten , De har forkyndt , at De med dette for je vil foretage en ekstraordinr undersgelse i forbindelse med en srberetning , hvad jeg p min side kun kan hilse velkomment .
<P>
P landbrugsomrdet foretages rligt finansielle korrektioner for ca .

600 millioner euro , og f.eks. udbetales der ikke sttte til ca .

2 % af de sttteberettigede arealer som sanktion for , at der ofte angives falske arealberegninger , et problemomrde som Revisionsretten jo ogs meget klart har pvist i sin rsberetning for 1999 .
<P>
Revisionsretten er i strre omfang get over til at udarbejde srberetninger .
Det vil jeg hilse velkomment p Kommissionens vegne , fordi disse srberetninger er meget aktuelle og derfor ogs kan vre vrdifulde for aktuelle afgrelser . Bemrk , at jeg siger kan vre , for det er ofte ikke tilstrkkeligt , at Kommissionen lytter til , hvad Revisionsretten siger , men Rdet og Europa-Parlamentet skal ogs inddrages .
Jeg hentyder f.eks. konkret til den srberetning , som er blevet offentliggjort om sukkermarkedsforordningen . Kommissionen har foreslet s at sige kun at forlnge den nuvrende markedsordning med to r for derefter at foretage en grundig revision .
Men desvrre siger Rdet , at det er for tidligt , og at man burde forlnge den med en lngere periode . Jeg synes , at dette viser , at de bemrkninger , som Revisionsretten fremstter ud fra undersgelsen af fortiden , og de vrdifulde henvisninger , som den giver for udformningen af fremtiden , naturligvis ogs skal diskuteres i fllesskab med Rdet .
<P>
Naturligvis br der af aktuelle undersgelsesberetninger ogs drages aktuelle konsekvenser . Det var eksempelvis tilfldet , da Rusland modtog fdevarehjlp , som Revisionsretten havde undersgt i en beretning .
Da der ved sidste rs udgang aftegnede sig et billede af , at de oprindeligt tilstrbte ml for humanitr hjlp ikke kunne gennemfres med et rimeligt forbrug af kontrol- og overvgningsforanstaltninger , vedtog Kommissionen at stoppe aktionen , selv om der endnu var midler til rdighed .
<P>

Jeg vil i denne forbindelse ogs kort nvne , at forbedringen af det samlede udenrigspolitiske hjlpearbejde er et omrde , som vejer tungt i Kommissionens arbejde , bde med hensyn til den institutionelle omstrukturering af hele dette omrde og med hensyn til , at den gamle gld p dette omrde skal fjernes bde mere intensivt og hurtigere , end det hidtil er sket .
Kommissionen har med dette for je forelagt Budgetudvalget et dokument .

<P>
Med reformen er Kommissionen p rette vej . Vi har dog ikke kun valgt den rigtige retning , vi har ogs allerede tilbagelagt en vigtig del af strkningen .
En af de mileple , som Kommissionen har net , er f.eks. budgettet for 2001 , som Kommissionen for frste gang har forelagt i form af activity based budgeting .
Kommissionen har inden for rammerne af den skaldte Peer Group omstruktureret sine prioriteringer og tilsvarende omorganiseret tildelingen af personale .
Kommissionen har styrket undersgelseskapaciteten i de enkelte generaldirektorater .
Den har skabt en intern revisionstjeneste , som overvger kontrolsystemerne i de enkelte afdelinger , den har oprettet en central finanstjeneste , som str til rdighed for alle generaldirektorater , eksempelvis ved udformningen af kontrakter eller som hjlpeorgan ved gennemfrelsen af finansforordningens regler .
<P>
Vi er nu p vej ud p en vanskelig vejstrkning , hvor vi har brug for Europa-Parlamentets , Rdets og ogs Revisionsrettens hjlp .
Det glder f.eks. ndringen af disciplinr forflgning , men det glder isr finansforordningens reviderede udgave .
Hr. formand , De sagde , at meget hidtil kun er nedfldet p papir .
Det glder naturligvis nu om at gennemfre det .
Revisionsretten har eksempelvis forpligtet sig til meget hurtigt at afgive udtalelse om forslaget til finansforordningens reviderede udgave , hvilket jeg takker varmt for .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet og Rdet lader sig smitte af Revisionsrettens ambitise holdning , sledes at ogs denne milepl i reformens tilblivelse snart ikke mere kun str nedfldet p et ark papir , men bliver gldende ret til forbedring af budgetgennemfrelsen .
<SPEAKER ID=5 NAME="Theato">
Fru formand , til Dem , hr. formand Karlsson , vil jeg rette en oprigtig tak for Deres forelggelse af rsberetningen .
Lige s interessant var fru Schreyers betnkning .
Men en ganske srlig tak vil jeg rette til Dem , hr. formand for Revisionsretten , fordi proceduren til information af medlemmerne af Budgetkontroludvalget blev gennemfrt denne gang .
Derved blev vi i stand til at forberede dagens forhandling og var ikke lngere henvist til at hente detaljer i pressen .
<P>
Som De fortller os , hr. formand , var 1999 et afgrende r som flge af , at den forhenvrende Kommission blev oplst og en ny indsat .
Vi forventer ikke , at denne nye Kommission straks kan stte en stopper for alle de fejl og misforhold , som Parlamentet havde afslret , og for hvilke det dengang forgves rykkede for reformer .
Vi glder os ligesom Retten over de reformbestrbelser , som hr . Prodis Kommission udviser , og flger virkeliggrelsen af dem konstruktivt , men ikke ukritisk .
<P>
Udvikler tingene i fllesskabsbudgettet sig endelig i en god retning ?
Det er det sprgsml , som man gerne ville have besvaret positivt , nu hvor den nye Kommission har vret i embedet i over et r og allerede fra september 1999 delvis har vret direkte ansvarlig for den konomiske forvaltning i 1999 .
Dette sprgsml kan desvrre endnu ikke besvares med god samvittighed - heller ikke med Revisionsrettens nye rsberetning i hnderne .
Det er godt og rigtigt , at Revisionsretten henviser til de talrige tiltag , som den nye Kommission har gjort - ogs fru Schreyer har omtalt dette - eller i det mindste har annonceret til forbedring af tingene .
Nye procedurer til fastlggelse af prioriteter og tilsvarende fordeling af ressourcer , ndringer i personalepolitikken , gennemgribende forbedring af den konomiske forvaltning og finanskontrollen , reform af programmerne , oprettelse af en effektiv revisionstjeneste - men det er alt sammen endnu kun fremtidsmusik .
<P>
Virkeligheden , som den beskrives i rsberetningen , er snarere desillusionerende .
Det er srlig beklageligt og nsten ikke til at forst , at det stadigvk kniber med regnskabernes rigtighed .
Med andre ord : Kommissionen har ikke bragt sine bger i orden , regnskaberne afspejler kun med store begrnsninger den virkelige finansielle situation .
Der mangler oplysninger om forskuds- og ratebetalinger ved rsskiftet , de bestende forpligtelser er undervurderet med siger og skriver 2,6 milliarder euro .
Samtidig er potentielle krav vurderet betydeligt for hjt , ja overvurderet , siger Revisionsretten .
Europa-Parlamentet henviste allerede i dechargeprocedurerne 1996 , 1997 og 1998 udtrykkeligt til disse graverende bogfringsfejl .
Selv om det er vanskeligt og tidkrvende at ndre budgetforvaltningen grundlggende , kunne man dog have hbet , fru kommissr , at den nye Kommission i det mindste hurtigt fik bragt bgerne i orden .
Men ikke engang dette er tilsyneladende lykkedes , og jeg beklager i hj grad dette .
De lovede os , fru Schreyer , da De tiltrdte Deres embede , at De ville gre Dem umage med det .
<P>
Nu er Europa-Parlamentet i en yderst vanskelig situation , fordi det s sent som i r - i januar - har erklret , at det ikke mere vil acceptere , at ogs regnskabet for 1999 er behftet med graverende fejl .
Citatet fra denne afgrelse kender De .
Ingen regnskabsafslutning betyder dog ogs , at der ikke meddeles decharge for den konomiske forvaltning , sledes som vi sagde i januar .
Regnskabsafslutningen er forudstningen for en sdan decharge .
Der m findes en lsning , og jeg sprger Dem : Kan man regne med en korrektion af kontiene for 1999 , fru Schreyer ?
<P>
Endnu en gang og tilmed for sjette gang i trk kan Revisionsretten ikke give positiv revisionsptegning , alts ikke give garanti for , at de transaktioner , der ligger til grund for regnskabet , er lovlige og formelt rigtige .
Antallet af fejl er for hjt til , at en sdan garanti ville kunne overtages .
Fejlprocenten er fortsat langt over 5 % .
Udtrykt i euro kommer man , hvis man beregner det , op p et belb i strrelsesordenen 5 milliarder euro , som ikke er korrekt anvendt .
Der skjuler sig ikke i alle tilflde svindel bag disse tal , hr. formand for Revisionsretten , det vil jeg gerne understrege .
Ofte er det forsmmelser eller misforstelser i forbindelse med komplicerede regler og procedurer , men man br ikke tale udenom : En sdan fejlkvote er slet og ret uacceptabel og kan i lngden ikke accepteres !
<P>
Hentydningen til den drlige forvaltning i medlemsstaterne , kre fru Schreyer , m jeg afvise , da Revisionsretten ogs tydeligt siger , hvor Kommissionens fejlkvote ligger , og i sidste ende er det stadig sdan , at Kommissionen brer ansvaret for den konomiske forvaltning .
Jeg beder om mere strenghed , s vi virkelig kan sige til Europas borgere : Jeres penge administreres godt .
Vi stter os nu i Udvalget til arbejdsbordet og vil arbejde tt sammen med Dem .
<SPEAKER ID=6 NAME="Blak">
Fru formand , frst en tak til Revisionsretten for rsberetningen .
Jeg vil gerne trkke nogle problemstillinger op , og jeg hber , at Karlsson kan besvare mine sprgsml i dag .
I forbindelse med 1997-dechargen vedtog vi i Parlamentet , at der ikke kunne gives decharge for 1999 , hvis Revisionsretten ikke var i stand til at afgive en positiv erklring for 1999 , som fru Theato netop har sagt .
Men jeg vil gerne have at vide , hvor alvorligt det str til med 1999-regnskabet .
I gr stillede jeg et sprgsml til dig - jeg ved godt , der ikke var s meget tid - men jeg vil gerne have et helt klart svar fra dig p sprgsmlet om , hvor hj fejlprocenten er .
Man siger , at det kan man ikke rigtigt gre op .
I gr var der et medlem af Revisionsretten , som gav en pressekonference , og p denne pressekonference blev der givet et tal , og s synes jeg ogs , at vi burde kunne f det her .
Er fejlprocenten 5,5 ?
Jeg hber , jeg kan f et svar .
<P>
Kommissionen brugte over 80 milliarder euro i 1999 .
Kommissionen har imidlertid ikke vret srlig god til at forvalte budgettet .
Belbet for anlgsaktiviteterne er sat 240 millioner for lavt .
Forpligtelserne er sat 2,6 milliarder for lavt , og de uindfriede forpligtelser er sat 1,2 milliarder for hjt .
Hvis en ledelse i et privat firma havde beget s store brlere , s er jeg nsten helt sikker p , at ejerne havde fyret dem .
Men lad os nu hlde lidt vand p , s vi ikke hidser os op allerede nu !
Den gamle Kommission , som primrt var ansvarlig for budgettet for 1999 , er jo blevet fyret .
Den nye kommission skal i r bedmmes p , hvor god den har vret til at rydde op og reformere .
Jeg er derfor glad for , at retten lgger mere vgt p opflgningen af de tidligere rsrapporter .
Det fremgr jo tydeligt , hvor der stadig er problemer , men ogs hvor der er gennemfrt nogle gode forbedringer .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig , at rsrapporten fra Revisionsretten var meget mere konkret .
Vi skal have flere tal , og vi skal have flere fakta .
Karlsson sagde i gr , at det ikke er let at stte tal p .
Det forstr jeg godt , men jeg bad en af mine medarbejdere om at se p landbrugsafsnittet , og p en time havde han lavet en fuldstndig redegrelse for , hvilke lande der var tale om , hvilke problemstillinger der var , og ogs hvor mange penge der var get tabt .
Nr det kan laves af en dygtig medarbejder her i Parlamentet p en time , s kan vi vel ogs forlange , at Revisionsretten giver en sdan redegrelse for samtlige afsnit .
Der kommer selvflgelig nogle grimme ting frem , men samtidig viser vi , at der er en benhed .
P den mde kan vi lukke munden p pressen , som er fuldstndig vild og lugter blod hvert r , nr Revisionsretten kommer med sin beretning .
En gang for alle kan vi sige : " Her er problemstillingerne , og vi nsker at finde en lsning " .
Jeg tror , det er en god mde at gre det p , og jeg synes ogs , at beretningen skulle vre meget mere konkret .
<P>
Jeg kunne ogs godt tnke mig , at Revisionsrettens beretning blev lidt mere brugervenlig , og at der blev givet nogle klare anbefalinger , f.eks. en eller to klare anbefalinger pr. kapitel .
Jeg kunne ogs godt tnke mig , at Revisionsretten kom med sin beretning tidligere p ret .
Det ville give os mere tid til dechargeproceduren i Parlamentet , og vi ville ikke vre ndt til at udstte dechargen hvert eneste r .
Jeg har som ordfrer nu kun 14 dage , hvor jeg kan stille sprgsml til Kommissionen , og p 14 dage skal den give mig svarene .
Det er nsten urimeligt at stille sdanne krav , s hvis vi kunne f beretningen meget tidligere , kunne vi ogs lave et endnu mere serist stykke arbejde .
<P>
Jeg er ogs glad for , at retten understreger , at de 7 % fejl ikke kun er svindel , og jeg hber , at pressen lytter med i presserummet , s det ikke kun er skandalerne , der bliver refereret .
Der kan vre tale om uregelmssigheder eller uklarheder .
Det , der virkelig er befriende , er , at det ser ud til , at det gr den rigtige vej med at bekmpe svindelen .
Der er kun meget f sager , der er get til OLAF og til kriminalforflgelse i medlemsstaterne , men det er vigtigt at huske p , at 7 % af budgettet , som fru Theato ogs var inde p , svarer til 5-6 milliarder kr .
Det belb er strre end hele EU ' s udviklingsbistand for ligesom at stte tal p .
Reformen af Kommissionen gr i hj grad ud p at ansvarliggre de enkelte DG ' er , og jeg vil godt sprge retten , om den i fremtiden har planer om at omstrukturere den rlige beretning , s der udarbejdes kapitler for de enkelte DG ' er .
Allerede i r vil jeg prve at se , om det ikke kan lade sig gre , s vi kan begynde at vurdere DG ' erne .
Vi kan ogs begynde at vurdere kommissrerne og give dem karakter for , hvor gode de er .
Det kunne mske stte lidt skub i dem , hvis det skulle vre ndvendigt .
<P>
Revisionsretten understreger endnu en gang , at den daglige administration af de fleste EU-midler , f.eks. inden for landbrug og struktur , foregr i medlemsstaterne , og jeg er helt enig i , som det er blevet sagt , at nu skal medlemsstaterne se at vgne op .
Medlemsstaterne dkker sig , de svindler med pengene , de gr ikke noget som helst for at lave kontrol , og hver gang , der kommer kritik , s bliver det vltet i hovedet p dem , der sidder i Bruxelles , dvs . Kommissionen og andre .
Jeg synes , medlemsstaterne skulle skamme sig .
Der blev i 1995 vedtaget en konvention om beskyttelse af EU ' s konomiske interesser .
Der er kun et medlemsland , der har implementeret det i sin lovgivning .
Det er simpelthen for drligt , s se at vgne op i medlemslandene !
<P>
Til slut vil jeg sige , at jeg glder mig meget til samarbejdet i forbindelse med dechargen .
Jeg er sikker p , at vi nok skal n frem til et resultat , men det krver benhed og rlighed fra alle parter , og fra vores side i Parlamentet skal der ikke herske tvivl om , at vi gerne vil vre med til at lave noget fornuftigt , og vi vil give decharge i april mned , hvis vi fr det , vi beder om .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Fru formand , jeg vil ogs gerne takke formanden for Revisionsretten for rsberetningen og kommissren for hans svar .
Alligevel tror jeg , at offentligheden isr vil hfte sig ved , at der heller ikke denne gang er en positiv revisionserklring for de europiske udgifter .
Alle ved - og det er sagt mange gange i dag - at de fleste penge anvendes af medlemsstaterne .
Der er isr dr , problemet ligger .
Det er endvidere velkendt , at den strste del af udgifterne er landbrugsudgifter .
P Parlamentets opfordring fastsatte Kommissionen for nogle r siden , at hvis der var uregelmssigheder , kunne det betyde en ekstra finansiel korrektion p 25 % for medlemsstaterne .
Ville det ikke vre interessant , jeg har forstet , at Revisionsretten analyserer dette , hvis Revisionsretten havde analyseret virkningerne heraf ?
Kan det ogs anvendes p andre sektorer ?
Det vil jeg gerne vide .
<P>
Jeg er helt enig med hr . Blak i , at det er utilfredsstillende , at der ikke nvnes eksakte tal i Revisionsrettens rsberetning .
Er plideligheden af udgifterne nu 5 % eller 7 % , og er det sandt , at landbrugsudgifternes plidelighed er lavere , nemlig 3 % ?
Revisionsretten siger hele tiden , at der ikke er tilstrkkeligt personale til at analysere dette .
Det kan godt vre , men nr Revisionsretten kommer med en konklusion , s gr jeg ud fra , at den er baseret p eksakte tal .
Det store sprgsml er efter min mening , hvorfor de tal ikke kan offentliggres ?
Jeg mener endvidere , at vi har et Forligsudvalg for landbruget , og hvis Kommissionen er uenig i de finansielle korrektioner , kan de forelgges for Forligsudvalget .
Sttter Kommissionen og Revisionsretten dette forslag , ja eller nej ?
<P>
Et sidste punkt , fru formand , denne finansielle rsberetning vedrrer 1999 .
Kommissionen vil naturligvis pberbe sig , at den frst tiltrdte i september 1999 , derfor er det ikke dens ansvar .
Det m alts ophre .
Jeg mener , at Kommissionen skal give en klar indikation af , hvornr den kan fremlgge en positiv revisionserklring , for vi kan ikke blive ved med at udstte det r efter r , som vi har gjort siden 1995 .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Fru formand , hr. formand for Revisionsretten , hr. kommissr , kre kolleger . Jeg vil gerne takke formanden for Revisionsretten for denne udmrkede rsberetning .
Jeg takker endvidere for den fulgte procedure .
Vi har kunnet undersge sagerne en uge i forvejen og har derved kunnet forberede os godt .
Jeg mener , at det i princippet er en god procedure .
<P>
Jeg m dog indrmme , at jeg var noget skuffet over mdet i gr i Budgetkontroludvalget .
Det var for kort .
De har heller ikke svaret p et par prcise og meget vigtige sprgsml , som kollegerne stillede Dem . Det er beklageligt .
Nogle sprgsml er stillet p ny i debatten i dag , og i dag lste jeg i Sddeutsche Zeitung , at nogle af Deres kolleger giver ret detaljerede forklaringer .
De taler om svindel , uregelmssigheder og fejl , som sknnes at vre p op til otte millioner D-mark .
Jeg lser endvidere , at fejlprocenten er p mere end 5 % .
Hvorfor gr vi sdan op i det tal ? Hr .
Mulder gjorde det ligesom ordfreren .
Vi vil vide det , fordi det er vigtigt for vores vurderinger .
Det har vi tidligere udtalt os om i politisk henseende .
Jeg anmoder Dem alts om endnu en gang at give et svar .
<P>
Vi konstaterer , at der gr meget galt i Kommissionen , at der stadigvk ikke er en kultur , der sikrer , at den europiske skatteyders penge forvaltes p en god mde .
Det er en skam .
Vi ved alle , at Kommissionen arbejder p forandringer .
Det har formanden for Revisionsretten ogs peget p , og i den henseende bliver nste rs beretning en sandhedens beretning .
<P>
Der er endvidere ndvendigt , at de regionale og nationale parlamenter gr noget , for det er netop i medlemsstaterne , der begs mange fejl .
Derfor opfordrer jeg kollegerne i de nationale parlamenter til at ratificere de to konventioner , som endnu ikke er ratificeret overalt .
Jeg anmoder endvidere ministrene , stats- og regeringscheferne om i Nice at vedtage forslaget om oprettelse af et europisk justitsministerium .
<P>
Endelig , hr. formand for Revisionsretten , har jeg en sidste anmodning .
Gr Deres beretning mere lselig .
Sig tingene , som de er .
Nvn de medlemsstater , som klarer sig godt . Nvn ogs dem , der klarer sig drligt p nogle omrder .
Det ger lseligheden .
Det styrker interessen for Deres beretning , og det er et incitament til at gre det bedre nste gang .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Fru formand , jeg vil gerne sammen med alle mine kolleger bifalde denne rsberetning , som prsenteres for os i en meget konstruktiv nd .
Kommissionen og medlemsstaterne br se den i lyset heraf og anvende iagttagelserne i denne beretning som et redskab til at forbedre deres prstationer , nr det glder om at forvalte EU ' s finanser .
<P>
Det er beklageligt , at det ikke er muligt for Revisionsretten at give Kommissionen en sundhedsattest med en positiv revisionserklring .
Denne situation har ikke ndret sig , siden den frste revisionserklring blev offentliggjort for regnskabsret 1994 .
Medlemsstaterne er ansvarlige for forvaltningen af 80 % af udgifterne , og Retten har fundet en rkke fejl p medlemsstatsplan .
Det er noget foruroligende .
Vi br minde os selv om , at EU-ressourcerne kommer direkte eller indirekte fra Europas borgere .
Der er derfor en klar pligt til at gre regnskab for hver en euro af udgiften .
Vi m sikre , at Europas borgere fr noget for deres penge .
<P>
Det glder mig , at Kommissionen har taget skridt til at forbedre sin forvaltningskontrol over fllesskabsfinanserne , og at systemer er ved at blive indfrt i medlemsstaterne .
Dette vil mindske antallet af fejl .
Kommissionen m vre rvgen i sin forflgelse af ordentlige forvaltningsprocedurer p medlemsstatsplan .
Vi i Parlamentet m ogs holde et vgent je med , at Kommissionen gr noget ved denne opgave .
<P>
Kommissionen er ansvarlig for budgetgennemfrelsen .
Ord som mangelfuld forvaltning og mangelfulde kontrolprocedurer , manglende planlgning , utilstrkkelige evalueringer , lse eller ikke-eksisterende kriterier for sttteberettigelse optrder hyppigt i denne beretning .
Dette gr den sammen med den negative revisionserklring til foruroligende lsning for skatteyderen .
Jeg ved , at denne beretning og det arbejde , som Parlamentet er ved at g i gang med i forbindelse med dechargeproceduren , vil bidrage til skabelse af en strre rvgenhed over for de belb , der bliver brugt i fllesskabsregi .
Lad os g til opgaven i en positiv og konstruktiv nd i EU-borgernes bedste interesse .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , hr. formand for Revisionsretten , Nederlandene var i 1999 det land , der bidrog mest pr. indbygger til Unionens pengekasse .
Som folkevalgt for disse nettoydere er jeg ret skuffet over Kommissionens slagfrdighed .
Ved dechargen for 1998 kunne vi lade tvivlen komme denne Kommission til gode , fordi den var tynget af arven fra den hjemsendte Kommission .
rsberetningen for 1999 er imidlertid den nuvrende Kommissions ansvar , og desvrre opremser rsberetningen en rkke mangler fra Kommissionens side .
Det er efter min mening alvorligt , at Kommissionen ikke fler sig bundet af det budget , som Parlamentet godkendte .
Kommissionen har for det frste afsat 400 millioner euro mere , end der var budgetteret , og for det andet har den ndret det oprindelige budget og gennemfrt en revideret udgave , som Parlamentet ikke har godkendt .
<P>
Nederlandene modtog i 1999 kun 3 % af al landbrugssttten , mens en proportional del ville vre i nrheden af 5 % .
Jeg under de fattigere EU-lande en relativt strre del af landbrugshjlpen , men s er det ekstra bittert , at de fleste uregelmssigheder finder sted ved udbetalingen af landbrugssttten .
Jeg vil gerne vide , hvilke medlemsstater der har profiteret mest af disse uregelmssigheder .
De mange uregelmssigheder i betalingerne fra strukturfondene retfrdiggr en grundig undersgelse af , hvordan disse fonde fungerer og deres effektivitet .
<P>
Reformerne i Kommissionen giver ingen garanti for , at konstaterede uregelmssigheder ikke forekommer i fremtiden .
Kommissionen bedmmes derfor nu og i fremtiden p , om reglerne overholdes .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Fru formand , jeg vil gerne indlede med at takke hr . Karlsson for det vigtige arbejde , Revisionsretten er i gang med , og jeg takker ham ligeledes for , at der ikke forud for offentliggrelsen af beretningen har vret overskrifter i pressen p grund af egennyttige lkager , som skaber s stor mistillid til Revisionsretten , der er s seris og upartisk , og til det arbejde , som Europa-Parlamentet og de vrige institutioner skal udfre .
<P>
Jeg vrdstter i srlig grad upartiskheden i dens beretning , hvor den ppeger manglerne og psknner fremskridtene . Den psknner f.eks. , at Kommissionen er i bevgelse .
Vi er en gruppe af parlamentsmedlemmer , som arbejder med reformen , og vi har netop vret sammen med kommissionsformand Prodi og konstateret , at han i egen person har ptaget sig at udvikle hvidbogen i overensstemmelse med mange af de anbefalinger , som r efter r er modtaget fra Revisionsretten , som hr . Karlsson er en vrdig formand for .
Man m sige , at dette rent faktisk er en teoretisk proces , som krver tid for at blive omsat i handlinger , men den er p rette vej .
Den flger den vej , som De , Europa-Parlamentet , og de uafhngige eksperter har anvist .
Men der er stadig problemer p denne vej , f.eks. den meget lange overgangsperiode , der er forudset i finansforordningen .
Den nuvrende periode er vanskelig for os alle , ogs for dem , der er ansvarlige for betalingerne , og vi har en gammel ordning , en ny ordning og en overgangsperiode , hvor der er en vis uenighed .
Jeg er glad for , at Revisionsretten snarest nsker at afgive sin udtalelse om reformen af finansforordningen .
<P>
Og jeg sprger , fru formand , om , hvor Rdet er .
Jeg mener , at det er Rdet , som er ansvarlig for fem sjettedele af hr . Karlssons beretning og for de udgifter , der godkendes heri .
Hvor er Rdet ?
Og nu kunne jeg , fru formand , godt tnke mig at tie og afvente , at der kommer en fra Rdet til stede her .
Derfor foreslr jeg , fru formand , at man i den efterflgende forhandling om forelggelse af regnskaberne tager hjde for Rdets tilstedevrelse og deltagelse .
<P>
Jeg gentager , at den del af Deres beretning , som jeg vrdstter hjest , er anerkendelsen af , at Kommissionen er i bevgelse . Det kan man imidlertid ikke sige om Rdet , som i forbindelse med udgifterne ikke kun har kvantitativ betydning .
De siger , at De bliver ved med at gre opmrksom p alvorlige og vedvarende svagheder i kontrolsystemerne og i medlemsstaternes forvaltning , og De siger , at strstedelen af fejlene opstr i de vigtigste omkostningsprogrammer , som forvaltes af medlemsstaternes administrationer .
Jeg mener , at vi som medlemmer af Europa-Parlamentet er i stand til at identificere og dadle vores egne administrationer , hvis de ikke opfylder deres hverv , men De skal gre os den tjeneste klart og tydeligt at oplyse , hvilke stater og programmer det er .
For jeg er overbevist om , at et korrekt forsvar af Fllesskabets finansielle interesser gr det pkrvet , at den manglende opfyldelse i forbindelse med forvaltningen fr budgetmssige konsekvenser , og at Europa-Parlamentet kan ngte midler til en medlemsstat , hvis den gentagne gange misligholder reglerne om udgiftskontrol .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr . Poms Ruiz , det er ganske utilstedeligt , at Rdets siddepladser er tomme .
Det var helt rigtigt af Dem at gre opmrksom herp .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Fru formand , jeg er ogs taknemmelig for , at Rdet er vendt tilbage , for jeg har ogs noget at sige til dem .
<P>
M jeg frst og fremmest takke hr . Karlsson , for samarbejdet med Budgetkontroludvalget har vret meget bedre i r end i de foregende r .
Deres arbejde er yderst vigtigt for vores arbejde , for De er eksperterne , og vi tager os derefter af de politiske problemer .
<P>
Vi m ikke glemme , at denne beretning handler om budgettet for 1999 , som er det r , hvor vi oplevede Kommissionens tvungne tilbagetrden , s det er helt klart for tidligt at foretage en bedmmelse endnu .
Nste r vil vre starten p den virkelige test af , om Kommissionens reform overhovedet er begyndt at f fat .
<P>
Det er interessant at bemrke , at en vsentlig del af Kommissionens reform handler om hele sprgsmlet om , hvem der tager ansvaret .
Hvem har sorteper ?
Hvem er ansvarlig ?
Vi br i dag vurdere , hvordan Kommissionen og medlemsstaterne i dag bruger pengene , frem for at vurdere Revisionsrettens arbejde .
Men jeg mener ikke , at Revisionsrettens arbejde er blevet gjort tilstrkkeligt godt til at hjlpe os med at gre vores arbejde .
<P>
Lad os ikke glemme , og jeg hber , at Rdet atter lytter , at 80 % af pengene bruges i medlemsstaterne .
Som i de andre r har retten undladt at pege eksakt p , hvor disse mangler forekom .
Vi har gang p gang anmodet om at f en ' liste over synderne ' .
Vi vil vide , hvor problemerne ligger , i hvilke medlemsstater , inden for hvilke omrder .
Vi vil endda gerne hre om god praksis .
De vil af en del af beretningen bemrke , at to medlemsstater har vret eksemplariske med hensyn til momsopkrvning , men hvordan forventes andre medlemsstater at kopiere disse medlemsstater , hvis de ikke ved , hvem det er .
<P>
Vi har brug for navne .
Hvis Retten ikke vil gre sit arbejde med at navngive og hnge ud , s vil vi vre ndt til at gre det for Dem .
Men der vil blive sat sprgsmlstegn ved Deres legitimitet som et revisionsorgan , og nogle kunne endog finde p at sige , at nogle medlemmer af Retten er ivrige efter at beskytte de medlemsstater , der udpegede dem .
Vil De forpligte Dem til at gre dette i fremtiden , hr . Karlsson , for en mangel p klar information i beretningen gr det meget vanskeligt for os at lgge pres p de vrste overtrdere inden for de rigtige omrder .
<P>
Jeg anmoder Dem om at offentliggre en sammenlignende tabel over de lande , som har den vrste rekord , hvad angr fejl og forsmmelser i EU , og inden for hvilke omrder .
Europas skatteydere fortjener at vide , hvor deres penge gr hen .
Uden fakta bekmper vi svig med den ene hnd bundet bag ryggen .
<P>
Der er naturligvis ingen magiske lsninger p , hvordan man forbedrer finanskontrollen i Kommissionen .
Hele processen vil tage sin tid .
Vi har en masse hvdvundne interesser at udfordre , men vi vil holde je med nste rs beretning for at se konkrete beviser p , at de foranstaltninger , som Kommissionen har indfrt siden sin tiltrden , har haft en reel virkning , nr det glder om at udrydde konomiske fejl og forsmmelser .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Van der Laan">
Fru formand , udvidelsen af EU str for dren , og Revisionsrettens rsberetning gr det klart , at der ogs i ansgerlandene skal udfres meget arbejde .
Hvis det skal gennemfres med det nuvrende beskedne budget , hvad gr vi det s , nr disse lande bliver medlem og deltager i den flles landbrugspolitik og strukturfondene ?
Min gruppe mener derfor , at det er meget vigtigt , at vores regler om finansiel kontrol allerede nu finder anvendelse i ansgerlandene .
P dette omrde kan vi ikke begynde for tidligt med at behandle dem som rigtige medlemmer .
Jeg anmoder derfor Revisionsretten om , at vi i de kommende beretninger fr mere indsigt p dette omrde , s vi ikke udsttes for ubehagelige overraskelser p tiltrdelsesdagen .
<P>
Fru formand , der sidder ganske vist en fra Rdet , men det er ikke nok , for som det tidligere er sagt , begs de strste fejl i medlemsstaterne .
Budgetkontroludvalget kan ikke lngere tolerere , at man r efter r giver det udseende af , at der , i gsejne , er et stort rod i Bruxelles , mens de hovedansvarlige sidder i hovedstderne . Derfor , hr .
Karlsson , anmoder vi Dem om i hjere grad at redegre for , hvem der klarer sig godt , og hvem der ikke gr det .
Kun p den mde , nemlig ved at nvne de hovedansvarlige , kan vi gribe ind over for dem og virkelig g i gang med at rydde op i EU for sledes at genvinde borgernes tillid .
<P>
Endelig hber jeg , og det er endvidere vigtigt for at genvinde tilliden , at Parlamentet fr en klar vedtgt inden rets udgang , s det er sidste gang , at disse medlemmer omtales negativt i en beretning fra Revisionsretten .
For at opn det nsker jeg ogs Dem , fru formand , stor udholdenhed , og jeg vil gerne takke Dem for den indsats , De allerede har ydet .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Fru formand , ogs jeg vil gerne rette en hjertelig tak til Revisionsretten for beretningen og for Rettens politiske vurdering i gr i Budgetkontroludvalget . Her blev der endnu en gang lagt vgt p reformbestrbelserne og deres ndvendighed .
Alligevel vil ogs jeg sige noget i tilknytning til det , som en af de tidligere talere , Bart Staes , sagde .
Jeg tror , at nr Retten lader s stort et spillerum st bent til fortolkning af sin beretning , vil det altid fre til negative overskrifter .
I avisen Sddeutsche Zeitung str der f.eks. i dag " Over 8 milliarder D-mark i EU givet forkert ud - Revisionsret ngter Kommission revisionsptegning - beskyldning om sjusket konomisk forvaltning " . Denne overskrift kan fres tilbage til hr .
Friedmanns pressekonference , og s er jeg ndt til at sprge , hr . Karlsson , hvorfor revisionsretsmedlemmer udtaler sig p n mde hos os i Budgetkontroludvalget og tilsyneladende p en anden mde til pressen .
<P>
Jeg tror , at vi til revisionsretsberetningen nste r har hrdt brug for tydeligere definerede ml .
Her har Kommissionen og Retten virkelig en forpligtelse .
Vi har brug for mlstninger i de forskellige sektorer , s offentligheden ogs virkelig kan bedmme , hvor der er forbedringer , ellers har vi hvert r det samme spil , nemlig at Kommissionens reformbestrbelser - p trods af at ogs Parlamentet bestrber sig p at gennemfre reformer p grundlag af Revisionsrettens beretninger - ganske vist vrdsttes af os , men mere eller mindre delgges i offentligheden af sdanne overskrifter , fordi offentligheden s frst og fremmest stirrer p fejlene og ikke ser de bestrbelser , som man har gjort sig for virkelig at muliggre reformerne .
<P>
Derfor beder jeg indtrngende om , at vi i fllesskab overvejer , hvordan vi kan fastlgge mlstninger , s vi kan st bedre rustet til pressearbejdet nste r .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Fru formand , kre kolleger , vi har for nylig truffet en aftale med Revisionsretten om allerede p forhnd at f informationer fra Rettens beretning til det hemmelige kammer , og vi enedes ogs om at bevare tavshedspligten i denne sag .
Jeg konstaterer med bedrvelse , hr. formand Karlsson , at Deres medlemmer tilsyneladende ikke holder sig til sdanne aftaler .
Mit sprgsml lyder egentlig , om vi br gentage den slags fremgangsmder i de nrmeste r .
De m formodentlig ogs gre Dem tanker om den almindelige dannelse i Revisionsretten , nr Retten i sdanne sprgsml ikke lngere er til at indg aftaler med .
<P>
For det andet blev den manglende klarhed allerede p forskellig vis med rette berrt af mine kolleger .
Jeg skal sige Dem , hr . Karlsson , at skriver man ikke tallene i beretningen , s bliver de tilfjet .
Fru Rhle og ogs andre tidligere talere har netop talt om procenttal .
Nr jeg taler om fejlkvoter p helt op til 7 % , kan fru Schreyer naturligvis ikke lngere sige , at Retten bekrfter , at vi er p rette vej , for det ville naturligvis vre den rette vej i afgrunden .
Men de skriver det ikke ind i beretningen , og jeg er led og ked af at hre r ud og r ind , at medlemsstaterne er ansvarlige for 80 % og vi kun for 20 % , og samtidig bliver der ikke tonet rent flag !
Det , som fru van der Laan sagde tidligere , hrer med , og her er vi fuldstndig enige .
De er ndt til at nvne medlemsstaterne , ogs selv om - det vil jeg ogs gerne understrege - det er disse medlemsstater , der foreslr Dem som medlem af Revisionsretten .
<P>
Til syvende og sidst er det os , der skal bedmme , hvad den nye Kommission har foretaget sig i 1999 .
Det foruroliger mig , fru Schreyer , at de forpligtelser , som De indgik med hensyn til at indhente Rettens bemrkninger , i mange tilflde ikke er blevet opfyldt .
Her er noget at forbedre i fremtiden , ellers lyder Deres forsikringer om , at De nsker at vlge den rette vej til bekmpelse af uregelmssigheder , noget hule !
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Van Hulten">
Hr. formand , selv om Retten ikke kan give en positiv revisionserklring for 1999 , er tonen i beretningen som helhed mere positiv , end den har vret i de foregende r .
Jeg vil gerne lyknske Kommissionen og navnlig kommissr Schreyer med Rettens bemrkning om , at mange af de ndringer , som den har anmodet om , er blevet eller er ved at blive gennemfrt .
Der er srlig ros til det reformprogram , der blev lanceret sidste r .
<P>
Jeg vil ogs gerne sl ned p Rdet ved at sprge om , hvorfor det ikke er get videre med artikel 24 i finansforordningen .
Parlamentet var meget hurtig med at afgive sin udtalelse , og jeg hber , at Rdet vil vre i stand til at gre det samme og vedtage dets holdning et godt stykke inden jul .
<P>
Nr dette er sagt , m jeg sige , at jeg var skuffet over beretningen som det frste skridt i dechargeproceduren .
Den er for politisk i ordets negative betydning .
Den undgr strk kritik , og den peger ikke fingre ad noget .
Andre medlemmer har allerede ppeget dette .
Medlemsstaterne br drages til ansvar , nr de bruger fllesskabsmidlerne forkert , og politiske grupper her i Parlamentet br nvnes ved navn , nr de bruger skatteydernes penge forkert , som min kollega , hr .
Kuhne , ppegede tidligere i r . Fejlprocenten br gres tydelig , s der kan sttes ml for at f den nedbragt .
<P>
Vi br se p den mde , hvorp Retten arbejder , og p , hvordan dens uafhngighed af de institutioner og programmer , som den skal udfre revision af , kan ges .
Det kan betyde , at vi m give formanden for Revisionsretten mere kompetence til at trffe beslutninger om Rettens arbejdsmetoder og den mde , hvorp den kommunikerer .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om Parlamentets plads i denne beretning .
Beretningen er positiv over for de skridt , der er taget af Parlamentet for at afhjlpe problemer , der er blevet identificeret af Retten , alt for positiv efter min mening .
Mange af disse ndringer er enten endnu ikke blevet gennemfrt eller er kun blevet delvis gennemfrt .
Parlamentet kan lse de fleste problemer ved hurtigt at tage affre p to fronter .
For det frste ved at indfre sin egen interne revisionstjeneste og for det andet ved at vedtage tre strkt pkrvede vedtgter : en vedtgt for medlemmerne , en vedtgt for deres medhjlpere og en vedtgt for de politiske grupper .
<P>
Endelig kunne De , hr . Karlsson , mens vi som Parlament foretager alle disse ndringer , mske tage over til Amerika og hjlpe dem med at tlle deres stemmer !
Fejlprocenten i Florida-optllingen er helt klart stadig for hj .
Mske kunne de bruge lidt sund EU-fornuft til at hjlpe dem med at klare problemet og give George Bush hans rigtige plads i historien - i dens skraldebtte !
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira">
Hr. formand , fru kommissr , hr. formand for Revisionsretten , kre kolleger , denne nye beretning fra Revisionsretten , som vi netop har fet udleveret , er af stor interesse for Budgetkontroludvalget , al den stund den fastslr adskillige kendsgerninger i forbindelse med styringen af EU ' s budget , samtidig med at den advarer imod eventuelle restriktive fortolkninger , som vi kunne n frem til ved en for grov udnyttelse af visse data .
<P>
Hinsides konstateringerne , hr. formand , har vi imidlertid behov for forklaringer og mere fintmrkende analyser for at komme videre .
Jeg skal hurtigt komme ind p tre punkter .
<P>
Allerfrst et terminologisk sprgsml : I en situation , hvor der alt for tit ikke skelnes klart mellem begreberne svindel og uregelmssigheder , advarer Revisionsretten mod fristelsen til at sl uregelmssigheder eller fejl i hartkorn med tilflde af svindel .
I den forbindelse skal det bemrkes , at samme Revisionsret konstaterer , at tilfldene af svindel er begrnsede .
<P>
Et andet punkt , som beretningen kommer ind p , er problemerne med momsen .
Momsen udgr en betydelig del af EU-budgettets indtgter .
Men vi m her konstatere , at vi str over for et komplekst system .
Satserne varierer fra den ene stat til den anden .
Sledes findes der i visse stater en regional moms .
Vi er derfor ndt til fortsat at overveje indfrelse af en harmonisering af skatter og afgifter .
<P>
Det tredje punkt , jeg gerne vil nvne her , vedrrer den drftelse , der i gr aftes fandt sted under forelggelsen af Revisionsrettens rsberetning p Budgetkontroludvalgets mde .
Der blev fremfrt det nske - som der i dag ved flere lejligheder er refereret til - at retten eksplicit skulle nvne de stater , i hvilke man skulle have opdaget svindel og uregelmssigheder .
Jeg vil gerne advare Parlamentet imod en sdan praksis .
Vi skal ikke lede efter syndebukke , hverken i vores institutioner eller i vores stater .
I vrigt har vi kun et delvist billede af situationen , eftersom Revisionsrettens arbejdsmetode bygger p stikprvekontroller .
<P>
Revisionsrettens beretning fremhver lidt tydeligere end tidligere , hvordan situationen ser ud , nr det glder medlemsstaternes styring af og kontrol med EU-fondene .
Denne analyse br f os parlamentarikere , men ogs Kommissionen , til at fremstte forslag om forbedring af systemerne til styring og finansiel kontrol i medlemsstaterne . Det er de sidstnvnte , der skal gennemfre dem , s de kan st inde for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser .
Jeg vil derfor slutte af med at opfordre til et bedre samarbejde med Rdet .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , hr. formand for Revisionsretten , fru kommissr , inden for de sidste to r har Revisionsretten offentliggjort seks srberetninger om den flles landbrugspolitik .
I srberetningen om afstningssttte til skummetmlk afslres en mangel p kontrolforanstaltninger og et omfang af mlkeforfalskning og svindel , der er uden sidestykke i nogen anden landbrugssektor .
<P>
I sin beretning om afstning af smrfedt har Revisionsretten bemrket , at 89 % af budgettet gr til sttte til levnedsmiddelindustrien via procedurer af tvivlsom gennemskuelighed og med endnu mere tvivlsom effekt for landmndenes indkomst .
I mange tilflde drejer det sig om en begrnset gruppe lande og et begrnset antal konomiske aktrer , der drager nytte af denne politik .
I den vsentligste af sine beretninger om den flles landbrugspolitik , srberetningen om markafgrder , konkluderede Revisionsretten , at fllesskabsbudgettet mellem 1993 og 1997 betalte mere end tre milliarder mere , end rimeligt var .
Markafgrderne udgr 43 % af betalingerne under den flles landbrugsordning , men kun 10,7 % af slutproduktet .
I 1995 gik nsten 40 % af betalingerne til de 3 % strste modtagere , mens 57 % af de mindste modtagere kun modtog 4,5 % af betalingerne .
<P>
Revisionsretten har derfor fuldt berettiget konkluderet , at landbrugssttten ikke br gives p grundlag af priser , produktion eller areal , men som sttte til landbrugerens nettoindkomst eller produktionsenheden .
Der er tale om beretninger af fremragende kvalitet , der skaber " rre i andedammen " for en flles landbrugspolitik , der stadig privilegerer de strste landmnd p bekostning af de mindre , landene og regionerne i midten af Europa p bekostning af landene og regionerne i udkanten .
Det er synd , at Revisionsrettens rsberetning , der som forml skulle have at fremdrage de vigtigste forhold i rets srberetninger , ikke har medtaget disse analyser , men har sat sig for at behandle andre sprgsml , som den ikke har analyseret specifikt .
<SPEAKER ID=20 NAME="Karlsson">
For det frste er jeg hvad angr proceduren med at prsentere rsberetningen for Parlamentet og Budgetkontroludvalget glad for at hre forsikringerne fra medlemmer af Parlamentet om , at situationen i r er mere tilfredsstillende end tidligere .
Jeg hber , at vi sammen kan konkludere , at vi har fundet den rette tilgang til dechargeproceduren .
<P>
Jeg vil sige til hr . Staes , at jeg er ked af , at jeg ikke havde lejlighed til at besvare alle de sprgsml , der blev stillet ved grsdagens mde .
Jeg fr mske det samme problem i dag .
Men jeg ppegede , at vi kun befinder os i begyndelsen af denne dechargeprocedure .
Jeg hber inderligt , at vi vil vre i stand til at give et rimeligt svar p alle sprgsml , som Parlamentet eller Budgetkontroludvalget nsker at stille , og at alle de sprgsml , der blev stillet i gr og under denne forhandling , vil blive besvaret p behrig vis .
<P>
Jeg vender mig nu til revisionserklringens tilbliven og sprgsmlet om tal . Jeg vil frst ppege - ikke kun over for hr .
Blak , der er ordfrer for dette rs decharge , men ogs over for hr . Mulder - at vi gradvist har ndret og udviklet proceduren for udarbejdelse af revisionserklringen i tt samarbejde med Parlamentet og Budgetkontroludvalget for at imdekomme udvalgets nsker ved at indfje de srlige iagttagelser under de forskellige budgetomrder i revisionserklringen .
Dette er et resultat af de drftelser , vi hidtil har haft .
<P>
Jeg understreger - over for hr .
Mulder , hr . Blak , fru van der Laan , fru Morgan og alle de andre talere , der har udtrykt sig om dette sprgsml - at Retten vil fortstte med at udvikle dette .
Men jeg vil gerne gre det yderst klart , at en procedure af denne art br udvikles meget gradvist , s vi ikke fr en komplet ndring i dataindsamlingsmetoden , for s ville vrdien af dette arbejde ikke leve op til de krav , der er fastsat i henhold til traktaten .
<P>
Hvad angr njagtigheden af det tal , som hr .
Blak spurgte til : 5,5 % eller 3 % , nsker jeg ikke at lyde demagogisk , men dette sprgsml er intellektuelt p samme niveau som sprgsmlet : " Hvornr holdt De op med at tve Deres kone ?
" Stil mig ikke sprgsml , som det er umuligt at besvare .
Vi producerede ikke et tal sidste r , og vi har ikke produceret noget tal i r .
S sprgsmlet om , hvorvidt sidste rs tal svarer til dette rs tal , er ikke rimeligt .
<P>
En revisionserklring er et meget detaljeret stykke arbejde , der ikke kun omfatter srlige iagttagelser om de forskellige budgetomrder , men ogs en samlet vurdering .
Vi vil se nrmere p dette sammen med Deres fremragende sekretrer .
Jeg er meget glad for at hre , at De har personale til Deres rdighed , der kan lave et sammendrag af Rettens beretning p en time .
Jeg er yderst glad .
Mske vil vi stjle den person fra Dem .
Men vi fr mulighed for at gennemg alt dette .
Jeg vil srge for , at ordfreren for dechargen er fuldt ud orienteret om alle detaljer .
<P>
Medlemmer af Budgetkontroludvalget peger p , at der er behov for strre prcision .
De har ret i , at vi m vre mere prcise i vores iagttagelser .
Nr De ser nrmere p denne rsberetning , vil De se , at det , Retten forsger at gre , er at srge for , at clearingen af regnskaber bliver et reelt instrument til analyse af de mangler , der er i forbindelse med gennemfrelsen af landbrugspolitikken .
Men en forsinkelse p mere end to r gr vrdien af dette arbejde meget begrnset .
<P>
Vi ppeger ogs , at vi ikke har nogen procedure , der svarer til clearingen af regnskaber , hvad angr den store mngde udgifter i medlemsstaterne .
Det er i strukturfondene .
Det er meget svrt at vre mere prcise , nr vi ikke har noget clearingssystem , som giver os de svar , vi beder om , f.eks. hvad angr Socialfonden .
<P>
Jeg forpligter mig til , at vi vil fortstte med sammen med Budgetkontroludvalget og Parlamentet at srge for , at vi udvikler en mere prcis information til tackling af det egentlige problem .
Retten er helt enig med Parlamentet i , at det ikke kun er et sprgsml om en reform af Kommissionen eller om , at Parlamentet gennemgr en reform af dets mde at arbejde med finanskontrol p .
Revisionsretten m ogs ndre sine arbejdsmetoder .
<P>
Nu til sprgsmlet om at nvne navne . Jeg kan ikke acceptere hr. van Hultens synspunkt om , at beretningen er for politisk i den betydning , at vi undgr at nvne navne , der burde nvnes .
De lytter til et medlem , der som ordfrer for Udvalget om Udvikling engang var ansvarlig for at nvne navnet p ikke blot to lande , men p to virksomheder , og hvor Revisionsretten blev bragt for Domstolen p grund af dette .
<P>
Han antyder , at vi af politiske grunde er bange for at nvne de navne , der er ndvendige for revisionen , og som vi individuelt finder vigtige , men jeg har beviser p det modsatte .
Det var ret klart i denne bestemte sag , at Retten i Frste Instans stttede os ved at sige , at vi ikke kun havde ret til at nvne navne , men ogs pligt til at gre det .
<P>
Hvis De ser p Revisionsrettens beretning om Kommissionens foranstaltninger til bekmpelse af forurening , vil De se ikke kun lande nvnt , men ogs regioner , og det franske medlem af Revisionsretten fra Bretagne , hr . Jean-Franois Bernicot , protesterede ikke over , at vi behandlede hans Bretagne side op og side ned .
<P>
Nr det er relevant fra et revisionssynspunkt , nvner vi alt , hvad der skal nvnes .
Det er Rettens politik og princip .
Det er ikke Revisionsrettens hensigt at blive et politisk instrument , men at vre et objektivt instrument til brug for Deres politiske kontrol her i Parlamentet , og vi vil fortsat arbejde p at n dette ml .
<P>
Nr dette er sagt , lover jeg , at vi vil lytte omhyggeligt til Parlamentets anmodninger om mere prcise analyseinstrumenter , og vi vil sikre , at vi kan bruge alle disse instrumenter til at opfylde behovene om politisk kontrol .
Jeg vil komme tilbage til dette nste gang , jeg aflgger beretning , og give Dem planen for nste rs arbejdsprogram , nr vi ser hinanden igen .
<P>
Jeg understreger , hvad jeg sagde i gr , hr .
Mulder . Ud fra et teknisk , statistisk synspunkt ville srlige DAS-tal om hvert enkelt land og strre politisk omrde krve en hel masse personale , for nr man mindsker populationen , ger man behovet for stikprver , s antallet af stikprver vil krve en stor mngde indsats , som jeg ikke tror , at nogen ville finde mulig .
Det er derfor , vi br anvende andre metoder og vlge den tilgang , som vi er blevet enige om med hensyn til det srlige iagttagelsesomrde , og bringe DAS-metoden mere i overensstemmelse med de vrige revisioner , ikke kun Rettens , men ogs Kommissionens og medlemsstaternes i forbindelse med clearingen af regnskaber .
<P>
Jeg tnkte p Florida her til morgen , hr. van Hulten , og jeg er taknemmelig for , at jeg ikke var ansvarlig for at kontrollere valgproceduren i denne srlige stat .
Der er altid noget at vre glad for .
<P>
Jeg hber , at forhandlingen er ovre nu , s jeg kan besvare alle de sprgsml , som jeg mtte have glemt .
Jeg m komme med en kommentar , hr . Blak , til det , De sagde .
De nsker , at vi omstrukturerer beretningen , og det har vi gjort .
<P>
Jeg vil blot henlede Deres opmrksomhed p , at vi efter den dialog , vi havde med Budgetkontroludvalget , har omstruktureret beretningen .
De foreslog , at beretningen skulle afspejle kommissrernes eller generaldirektrernes portefljer .
Det vil jeg gerne advare imod .
Kommissrer , der som hr . Fischler er ansvarlige for gennemfrelsen af halvdelen af budgettet , br have et strre kapitel end de kommissrer , der ikke har noget at gre med budgettet .
Lad os vre bne og drfte , hvordan vi skal strukturere beretningen , sledes at den bliver s tilfredsstillende som muligt .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. formand Karlsson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Som medlemmerne nok har bemrket , blev sidste del af formanden for Revisionsrettens indlg forstyrret af en fortrdelig virus , der forstyrrede kommunikationen mellem taleren og denne sal .
Netop af den grund , og for at f udryddet denne virus , er vi ndt til at hve mdet i to eller tre minutter , s der kan findes en mde at lse dette tekniske problem p .
<P>
( Mdet udsat i tre minutter med henblik p lsning af et teknisk problem )
<CHAPTER ID=2>
Produktsikkerhed i almindelighed
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0309 / 2000 ) af Gonzlez lvarez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed ( KOM ( 2000 ) 139 - C5-0224 / 2000 - 2000 / 0073 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=23 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , vi forhandler i dag om produktsikkerhed i al almindelighed .
Generelt mener Europa-Parlamentets Miljudvalg , at det er et godt forslag .
Derfor er der kun f ndringer .
Mske skyldes forslagets kvalitet til dels , at Kommissionen har hrt mere end 14 sociale organisationer , og disse har givet udtryk for de vanskeligheder , der har vret med gennemfrelsen af direktivet fra 1992 .
Jeg mener , at nogle af disse overvejelser , som de sociale organisationer har gjort sig , er medtaget i Kommissionens forslag .
Jeg citerer et eksempel , som jeg ved , Rdet har visse vanskeligheder med , men som er meget vigtigt for Europa-Parlamentet , og som vi sttter fuldt ud , nemlig forbuddet mod at eksportere produkter , som anses for farlige , til tredjelande .
Og p denne mde stilles der i dokumentet andre forslag , som efter vores mening er acceptable .
Vi har derfor ikke stillet srlig mange ndringsforslag , men dog nogle , som efter vores mening sikrer forbrugernes rettigheder bedre .
<P>
Denne betnkning blev vedtaget med stort flertal i Parlamentets Miljudvalg , og jeg vil derfor forsvare resultatet af afstemningen i udvalget .
<P>
I de forslag , der er vedtaget af Miljudvalget , drejer det sig om at styrke gennemsigtigheden og oplysningerne til forbrugerne , om at sikre tilbagetrkning af produkter , selv om de allerede er kommet forbrugerne i hnde , om at begrnse forretningshemmeligheden til et absolut minimum , om at f defineret tydeligere , hvad der er et sikkert produkt , og hvad der er et farligt produkt , om medtagelse af sikkerhedskontrol af installeringen og vedligeholdelsen af produkterne - for der kan af og til i forbindelse med installeringen og vedligeholdelsen opst farlige situationer for forbrugerne - medtagelse af forsigtighedsprincippet , som er et meget interessant princip , som kun anvendes lidt i Den Europiske Union - i modsat fald ville vi ikke st over for tilflde som f.eks. kogalskab , som skal behandles i eftermiddag , sprgsmlet om dioxiner eller sprgsmlet om genmodificerede produkter . Det drejer sig om at sikre en vis harmonisering af overvgnings- og opflgningsprogrammerne - det er vigtigt , at medlemsstaterne har nogenlunde de samme overvgnings- og opflgningssystemer - og i generelle vendinger om at srge for , at forbrugerne fr information , der er affattet p sproget i det land , hvor de kber produkterne .
<P>
Hr. formand , desvrre kan vi ikke acceptere nogle ndringsforslag , som frst blev stillet i Miljudvalget , og som nu bliver stillet her , og som gr i modsat retning af disse principper .
Jeg nvner to eksempler .
Det frste drejer sig om ndringsforslag 40 .
Man nsker at slette et afsnit , som blot beder producenterne og distributrerne om , at de , nr de erfarer , at et produkt er farligt , straks meddeler myndighederne i medlemsstaterne dette .
Vi kan ikke g med til , at dette afsnit slettes .
Et andet af de afsnit , man nsker at slette , drejer sig om forretningshemmeligheden , og hvori det hedder , at forretningshemmeligheden skal vre underkastet det effektive markedstilsyn og opflgning af farlige produkter .
Vi kan heller ikke acceptere , at dette afsnit slettes .
<P>
Andre ndringsforslag , f.eks. ndringsforslag 1 og 18 , drejer sig om sprgsml , der primrt berrer Det Forenede Kongerige , og man m sige , at alle grupperne fra Det Forenede Kongerige , uanset om de er socialistiske , konservative eller grnne , har forsvaret dem indgende , og de blev vedtaget i Miljudvalget .
De drejer sig om et meget specifikt sprgsml for Det Forenede Kongerige , nemlig butikker med velgrende forml eller salg , der mere eller mindre foregr mellem private .
Vi er nogle kolleger fra andre lande , som ikke helt forstr den bekymring , kollegerne fra Det Forenede Kongerige har , men disse ndringsforslag blev vedtaget i Miljudvalget , og derfor skal jeg forklare det .
<P>
Hr. formand , jeg takker Kommissionen og Rdet for deres samarbejde ved udarbejdelsen af denne betnkning .
Jeg synes , at Miljudvalget har udarbejdet en betnkning , som nsker at g i dybden med forbrugernes rettigheder og sikkerhed .
P baggrund af det , der er sket i de sidste par r , isr inden for fdevaresektoren , mener jeg , at det er et meget vigtigt direktiv , og jeg hber , at det bliver vedtaget af en stor del af Europa-Parlamentet , selv om enkelte af de stillede ndringsforslag , som jeg nvnte tidligere , gr i modsat retning af den nd , der blev vedtaget i Miljudvalget .
<SPEAKER ID=24 NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked reprsenterer her en helt anden holdning end Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Vi anser en hel rkke ndringer af dette direktivforslag , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik beklageligvis ikke har optaget , for ndvendige .
Jeg er derfor PPE-DE-Gruppen overordentlig taknemmelig for , at den i dag har optaget disse ndringsforslag og igen har bragt dem til behandling p plenarmdet .
<P>
Jeg vil blot nvne to aspekter .
For det frste mener vi , det er forkert , at der tales om et eventuelt tjenesteydelsesansvar inden for rammerne af dette produktsikkerhedsdirektiv , fordi vi ganske enkelt systematisk er af den opfattelse , at disse sprgsml om et muligt tjenesteydelsesansvar intet har at gre i produktsikkerhedsdirektivet , men i givet fald skal reguleres parallelt et andet sted .
<P>
Det andet punkt vedrrer det tidligere s roste eksportforbud .
Flertallet i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er af den mening , at der ikke er noget retsgrundlag for det .
Efter den senere tids erfaringer - stikord " EF-Domstolens afgrelse om tobaksreklamer " - kan jeg her i Parlamentet egentlig kun anbefale at lytte til , hvad der anbefales plenarforsamlingen af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked som det udvalg , sdanne sprgsml hrer under .
Ellers anser jeg det for helt igennem muligt , at EF-Domstolen ogs i denne sag vil trffe endnu en pinlig afgrelse .
Af den simple grund har vi her reprsenteret en anden opfattelse , og vi kan p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked kun tilrde plenarforsamlingen at flge isr forslag 38 eller 41 , som beskftiger sig med en svkkelse af eksportforbuddet .
<P>
P min gruppes vegne tillader jeg mig at erklre , at hvis et af disse to forslag ikke skulle blive vedtaget , betyder dette for PPE-DE-Gruppen , at vi vil forkaste betnkningen som helhed , fordi vi definitivt er trtte af konstant at vedtage lovstridige lovforslag !
<SPEAKER ID=25 NAME="Rbig">
Hr. formand , vi vedtog i marts i r direktivet om tovbaner til persontransport .
Hvis direktivet allerede havde vret gennemfrt , ville ulykken i strig mske ikke vre sket .
Som man ser , brer lovgivningen her et stort ansvar , og det ville vre nskvrdigt , om direktiverne netop p s flsomme omrder som produktsikkerhed ville blive gennemfrt s hurtigt som muligt .
Jeg hber , at det vil ske inden den 3. maj 2002 .
<P>
Produktsikkerhed reguleres jo i dag af et almindeligt direktiv , som frem for alt vedrrer de omrder , som ikke er omfattet af eksisterende direktiver .
Jeg vil gerne takke Kommissionen , fordi den tilfjer et meget vigtigt nyt punkt , nemlig formodningen om overensstemmelse , det vil med andre ord sige , at nr produkter opfylder standarder i Europa , kan de regnes for at vre sikre .
Jeg tror , at dette princip er af enorm betydning netop for forbrugerbeskyttelsen , da man til enhver tid kan kontrollere , om et produkt lever op til standarderne eller ej .
For s vidt er ndringsforslag 37 - at der gennemfres eksterne godkendelser , og at CE-erklringer ikke kun afgives af erhvervsdrivende , men kontrolleres af eksterne neutrale instanser - af srlig betydning for forbrugerbeskyttelsen , og det fordi forbrugernes tillid til sdanne erklringer dermed naturligvis styrkes vsentligt .
<P>
Jeg har naturligvis et problem med ndringsforslag 14 om offentliggrelsen af standarder i EF-Tidende , fordi de aktuelle ophavsrettigheder tilhrer de nationale standardiseringsorganer , og der derfor ville skulle betales licensgebyrer af EU .
Desuden m man naturligvis sprge , hvilket omfang de nuvrende standarder har i Europa og de europiske standarder ville have .
Derfor har jeg meget store forbehold og ville gerne forkaste denne bestemmelse .
<P>
Hvad punktet " eksportforbud " angr , kan vi ikke automatisk g ud fra , at vores standarder er de ideelle p verdensplan .
Der er mange lande , som har egne regler og sikkerhedsstandarder , og som opfylder deres forml i disse lande vsentlig bedre end vores gldende standarder i Europa .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , hr. kommissr , fru Gonzlez lvarez har udarbejdet en logisk betnkning , men nr det drejer sig om at inkludere tjenesteydelser i produktansvaret , sdan som ogs Kommissionen allerede har planlagt det , har min gruppe et andet syn p det .
Lad mig nvne et eksempel : P mange omrder samles produkter ikke mere af producenten , men leveres usamlet til forhandleren .
Hftende producenter er nu enhver i salgskden , som kan pvirke produktets sikkerhedsegenskaber , og derved ville alle forhandlere , som gennemfrer samlearbejde , anses for at vre producenter .
Vi er af den opfattelse , at handlen i disse tilflde ikke m belastes med produktsikkerhedslovens producentforpligtelser .
Der findes andre civilretlige midler , f.eks. skadeserstatning som flge af kontraktansvaret , som sikkert giver tilstrkkelig forbrugerbeskyttelse .
Det har egentlig allerede forbavset mig , at Kommissionens eksperter ikke selv har lst dette problem , og jeg har tiltro til , at den nye kommissr gennemtnker dette problem endnu en gang .
Jeg hber ikke , at der vil blive problemer med Kommissionen , nr det drejer sig om at undtage velgrenhedsorganisationer og almennyttige institutioner fra bestemmelserne i dette produktsikkerhedsdirektiv .
<P>
Hvad angr eksportbestemmelserne , vil jeg gerne sige , at der ikke m eksporteres , nr Kommissionen for et produkts vedkommende har meddelt markedsfringsforbud eller tilbagetagelseskrav . Ikke i de tilflde , det er jeg enig i .
Men den blotte opfordring fra Kommissionen til at sikkerhedsundersge produkter kan da ikke vre grund nok til at lamme hele eksportgrene .
Som mine kolleger allerede har sagt fr mig , br i det mindste beviset for , at der i eksportlandet glder andre sikkerhedsbestemmelser , accepteres .
Jeg kan kun indtrngende rde Kommissionen til venligst at gennemtnke dette problemomrde endnu en gang .
Vi er kun i gang med frstebehandlingen .
I en anden- eller tredjebehandling har vi brug for de bermte 314 stemmer , og dem vil vi - sdan som denne betnkning nu foreligger - sikkert ikke f .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg vil slutte mig til de generelle lyknskninger til fru Gonzlez lvarez , der har vret en sympatisk og altfavnende ordfrer .
Hun har mske lejlighedsvis haft svrt ved at flge srhederne ved det britiske salg fra biler p loppemarkeder , men ogs det faldt inden for rammerne af hendes altfavnende vsen .
<P>
Dette direktiv br hilses velkomment af hele Parlamentet , og sprgsmlet om produktsikkerhed i almindelighed og dets udvidelse er noget , der br anbefales .
I Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik vedtog vi under vores ordfrers kloge ledelse en rkke ndringsforslag , som min gruppe ogs gerne vil anbefale en bloc til Parlamentet her i dag .
Vi er mindre glade for nogle af de senere tilkomne .
Vi har hrt begrundelsen for dem og for gentagelsen af de industrielle argumenter , som vi hrte i udvalget .
Vi er stadig ikke overbevist , og vi vil stemme imod de fleste af dem .
<P>
Mske vil fru Lulling eller en af hendes kolleger inden afstemningen give os den eksakte ordlyd , isr i den engelske version af ndringsforslag 42 .
Vi kunne sttte det , hvis ordlyden var " installering og vedligeholdelse " og ikke " installering som vedligeholdelse " .
Jeg er sikker p , at dette er en fejl , og hvis det kan bekrftes , vil vi sttte det .
<P>
Dette forslag indeholder en rkke yderst vrdifulde almindelige principper , herunder det princip , som den anden side af salen finder anstdeligt .
Det er princippet om , at vi ikke br eksportere produkter , som vi finder usikre for vores eget folk i Den Europiske Union .
Som verdenshandlen udvikler sig , str vi i stadig strre grad over for dette problem , og vi m tackle det og ikke vige tilbage for det med den begrundelse , at resten af verden ikke betyder noget , hvad enten det drejer sig om dens sundhedssikkerhed , levnedsmidler eller det produkt , vi eksporterer til den .
Vi m nu til at se p forbindelserne mellem produkterne og den service , der ydes .
Kommissionen er begyndt at tage et tvende , men velkomment skridt i denne retning , og mske vil kommissren sige mere om dette i sit svar .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige et par ord om butikker med velgrende forml og salg fra biler ved loppemarkeder og alle de andre former for udvekslinger af donerede og individuelle genbrugsvarer .
Velgrenhedsbutikkerne bifalder den generelle beskyttelse i dette direktiv .
Men de har brug for en undtagelse fra forpligtelsen i artikel 2 om formidling af information , som de ganske enkelt ikke har .
Vores ndringsforslag 1 , 8 og 18 gr p dette .
Jeg hber , at det vil vre muligt for Parlamentet at sttte disse ndringsforslag , for det kan ikke vre i nogens interesse at se disse vrdifulde og sdvanligvis almennyttige aktiviteter blive drevet helt ud af en informationsbestemmelse , der br glde for hovedproducenter og nye eller velprvede produkter .
Hvis slgeren altid kan informere kberen om varernes art og begrnsningerne , hvad informationen angr , br dette vre tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , direktiver skal nu en gang evalueres og ndres af og til , og det sker faktisk alt for sjldent .
Vi lyknsker Kommissionen med den mde , det har fundet sted p denne gang .
Den fulgte procedure er god og endvidere meget omfattende .
Med hensyn til dette direktiv befinder vi os i et spndingsfelt mellem det , som man med rimelighed kan forvente af producenterne , og beskyttelsen af forbrugerne .
Hvad det angr , er jeg til en vis grad enig med hr . Lehne i , at Domstolens nylige udtalelser antyder , at vi befinder os i en grzone med hensyn til , hvad Unionen kan og ikke kan gre .
Isr eksportbestemmelsen skal vi undersge nrmere .
<P>
Sdan som situationen er nu , er min gruppe tilbjelig til at sttte de foreliggende forslag , men det ville glde mig , hvis kommissren kunne uddybe dette aspekt .
Vi sttter desuden Kommissionens forslag om en udvidelse af direktivets anvendelsesomrde til tjenester og endvidere medtagelsen af migrerede produkter , selv om der inden for disse omrder kan ske mere , men det konfronteres vi bestemt med i fremtiden .
Vi er enige med ordfreren , nr han understreger vigtigheden af oplysninger til forbrugerne om risiciene og gennemskueligheden , isr med hensyn til sundhed og sikkerhed .
Det skal vre det generelle princip .
<P>
To slutbemrkninger . For det frste vedrrende t specifikt ndringsforslag , der omhandler Kommissionens forslag om , at producenterne jeblikkeligt skal informere de kompetente myndigheder , hvis de opdager , at et produkt er farligt .
Vi mener , at det er et meget vigtigt element .
Der foreligger et forslag om at fjerne det , bl.a. fordi producenterne ikke skal kriminalisere sig selv og endvidere i lyset af tavshedspligten .
Vi mener , at forbrugerbeskyttelsen p dette punkt skal veje tungere , og at en producent , der opdager , at hans produkt er farligt , ikke m forblive passiv .
<P>
Endelig et sprgsml til Kommissionen med hensyn til artikel 4 i forbindelse med de europiske normer og sprgsmlet , om de skal offentliggres .
Jeg anmoder Kommissionen om at uddybe dette .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Hr. formand , det forslag , vi behandler , var uden tvivl ventet .
Vi skal dog sprge os selv , om det til fulde opfylder de forml , man forestillede sig ved udstedelsen for otte r siden , eller om det ikke skaber yderligere forvirring i stedet .
Og nr jeg siger dette , er det bestemt ikke mntet p vores kollega Gonzlez lvarez ' arbejde , for hun har gjort en glimrende indsats for at forbedre den pgldende lovgivning , men derimod p retningslinjerne og noget af indholdet i selve forslaget .
For det frste er Kommissionen i det foreliggende tilflde tilsyneladende get bort fra at vre hovedkraften bag lovgivningsprocessen og get over til at vre en forvaltningsmyndighed , uden at der i vrigt er et tilstrkkeligt og gennemsigtigt retsgrundlag for denne nye rolle , isr nr det glder angivelsen af dens undersgelsesomrde og kontrollen med de beslutninger , den trffer p baggrund af en hurtig indsats .
<P>
I betragtning af dens mulige selvstndige aktivering med hensyn til ivrksttelsen af ndforanstaltningerne og den formodentlig lange periode , fr deres berettigelse kan pvises , skal det desuden understreges - alene af bekymring for beskftigelsesaspektet - at der ikke er nogen betragtninger om de skader , som en beslutning , der viser sig at vre forkert , kan medfre for en virksomhed og ikke mindst for dens ansatte .
Der er til gengld taget hjde for et eksportforbud for produkter , der er klassificeret som farlige , hvilket uden tvivl vidner om et hjt civilisationsniveau i Unionen , men det fremgr ikke , om dette forbud er i overensstemmelse med den skaldte prior informative concert-procedure , som netop foreskrives af de internationale konventioner .
<P>
Ogs ansvarsbegrebet - bde med hensyn til produktdefinitionen , sporbarheden og tjenesteydelsernes medtagelse under dette begreb - kan tilsyneladende tolkes p flere mder og sledes efter behag .
Man br samtidig tnke p de mulige fortolkninger , nr det glder et produkt fremstillet af rvarer under forarbejdningsprocesserne , og p den positive indvirkning , det kan have p mlstningen om arbejdstagernes sundhed , som dog stadig begrnses p grund af mangelen p et ordentligt system til indhentning af statistiske oplysninger p europisk plan og p grund af de forskellige lovgivninger om anerkendelsen af erhvervssygdomme .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at Kommissionen forhbentlig vil samle den gldende fllesskabslovgivning og udvikle den , s den ikke bare bliver mere gennemsigtig , men s dens sikkerhed ogs virkelig vil kunne udnyttes .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det er naturligvis ndvendigt at have et vist basisniveau med hensyn til forbrugerbeskyttelse i EU .
Men er det ndvendigt , at beskyttelsesniveauet er fuldstndigt harmoniseret og ensrettet ?
Bortset fra de hje udgifter , de stringente reguleringer og den tilhrende bureaukratisering er det efter min mening ikke nogen god en id .
Der skal tages mere hensyn til nrhedsprincippet .
En dansk eller tysk forbruger stiller andre sikkerhedskrav end en nederlandsk eller italiensk forbruger .
P grund af denne forskellighed skal der tages mere hensyn til generel produktsikkerhed i direktivet .
<P>
Jeg mener endvidere , at Kommissionen ikke har tilstrkkelig grund til at fremlgge forslag om sikkerheden for tjenesteydelser .
Tjenesteydelser egner sig endvidere i mindre grad hertil .
En producent kan tage et produkt tilbage , men med hensyn til tjenester er det problematisk for tjenesteyderen .
<P>
Jeg er glad for de undtagelser , der gres for velgrenhedsinstitutioners og andre ikke-kommercielle organisationers forretninger samt artikler , der slges som genbrugsartikler p markeder eller ved bagdrssalg .
<P>
Endelig sprger jeg mig selv , om Miljudvalgets ndringsforslag 14 ved nrmere eftertanke er formuleret korrekt .
Det er efter min mening ikke et problem , hvis der indgs en aftale mellem en normaliseringsinstans og en stat , som gr de europiske normer frit tilgngelige for offentligheden , men det er noget andet , end at Kommissionen offentliggr de europiske normer .
I den forbindelse vil jeg gerne hre kommissrens mening .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Det var flot , mor Europa !
Tak , mor Europa , fordi du tager dig af dine brn !
Eller mske skulle jeg hellere sige tak til far Byrne !
Tak , fordi alle direktiverne om sikkerhed tager sigte p , at vi europiske borgere skal have det godt , bde brn , unge og ldre .
Dette er uden tvivl positivt .
Jeg kan dog huske , at jeg havde en stor diskussion med min datter Elisabetta , da hun som nirig bad mig om lov til at g rundt alene .
Jeg sagde dengang til hende , at hun ikke mtte g rundt selv , for det var farligt , og at hun derfor skulle ledsages .
Da jeg s nogle r efter gav min anden datter , som er seks-syv r yngre , lov til at g rundt alene , protesterede min store datter : " Far , far , du gav mig ikke lov til at g rundt alene , men min sster , som er yngre , har fet lov !
" Den gode familiefar skal nemlig huske , at man selvflgelig skal vre opmrksom p sine brns sikkerhed , men at man ikke skal pakke dem ind i vat , for de skal ogs kunne g selv .
<P>
Hvorfor siger jeg alt dette ?
Det gr jeg , fordi alle direktiverne om sikkerhed br vre velafbalancerede , og fordi vi br finde en balance i direktiverne .
Vi skal ganske vist vre sikre , men i dette tilflde m vi ikke kvle produktionen , for den br vre fri .
Jeg vil isr gerne sprge - og her henvender jeg mig til reprsentanten for Rdet - hvilke direktiver om sikkerhed , der reelt vil kunne gennemfres , hvis Rdet ngter at vedtage direktivet om sikkerhedskontrol og -inspektioner .
Resultatet bliver det samme som for kogalskabens vedkommende , nemlig 117 sikkerhedsbestemmelser , og nu bliver vi desvrre ndt til at sl millioner af ker ned .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Hr. formand , jeg lyknsker ordfreren med hendes arbejde , som imdekommer de grundlggende bestrbelser hos forbrugergrupperne , der br accepteres som ligevrdige partnere i en konstruktiv dialog .
Vi socialdemokrater i Industriudvalget sttter Kommissionens initiativ om at tydeliggre oplysnings- og tilbagekaldelsesprocedurerne om produkter , der er erklret farlige , og i rimeligt omfang udvide ansvaret herfor til distributrer og producenter af tjenesteydelser .
Producenterne og distributrerne br utvetydigt ptage sig ansvaret for flgerne af de mulige risici , der ligger i deres produkter , fra installering til vedligeholdelse , idet de skal srge for , at der sker oplysning til myndigheder og forbrugere samt rimelig reparation af skader .
Tilbagekaldelse af risikobehftede produkter br ikke vre den sidste udvej , men br foreg , s snart rimelig tvivl tilrder det p baggrund af de seneste videnskabelige data .
<P>
Standardisering inden for EU skal hvile p adkvate videnskabelige data , og derfor br samarbejdet mellem medlemsstaterne ges med hensyn til forskning i produktsikkerhed i almindelighed og for risikogrupper i srdeleshed : brn , ldre , de nye ungdomskulturer , den nye livsstil og personer , der lider af srlige sygdomme .
Trovrdig produktsikkerhed og eftersalgsservice giver ekstra vrdi til europiske produkter i en srlig vanskelig og afgrende stund .
Alle foranstaltninger er velkomne , hvis de kan ge tilliden og vise , at europiske produkter fremstilles og distribueres under hensyntagen til de ansattes helbred , sociale rettigheder , miljet , loyal konkurrence og hje sikkerhedskrav .
Det , der ikke lever op til denne standard , br tilbagekaldes og destrueres , for det , som vi ikke selv vil have , br heller ikke eksporteres til ringere stillede lande .
Jeg forventer , at dette direktiv kan berolige europerne , som i stigende grad er bekymrede over forbrugernes sikkerhed .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , der har eksisteret et direktiv om den almindelige produktsikkerhed siden 1992 .
Den aktuelle diskussion br medvirke til at revidere det eksisterende direktiv , at indarbejde de indsamlede erfaringer og afhjlpe fejl .
Om det er lykkedes os i tilstrkkelig grad , tillader jeg mig at betvivle .
<P>
Det drejer sig sandt nok om vanskelige juridiske sprgsml .
Direktivets anvendelsesomrde skal afgrnses over for de talrige produktbestemmelser p nationalt plan og fllesskabsplan . Dr reguleres ligeledes lignende sikkerhedsaspekter .
Det skal sikres , at vi yder forbrugerbeskyttelse uden mangler , uden dog at dobbeltregulere eller - hvor det er muligt - regulere selvmodsigende .
Muligheden for at lade et produkts overensstemmelse med forskrifterne certificere gennem en ekstern bekrftelse ville her sikkert vre en stor hjlp og srge for get klarhed og gennemskuelighed .
Det ville dog have vret bedre at skabe generelle europiske bestemmelser ved hjlp af en forordning og ophve de parallelle europiske nationale bestemmelser .
<P>
P levnedsmiddelomrdet er der f.eks. ogs talrige bestemmelser , som er ved at blive revideret og gennemget ved hjlp af forordningsforslag , og jeg tror , at vi derigennem kan opn en hj sikkerhedsstandard .
P andre omrder er dette direktiv blevet udvidet til andre anvendelsesomrder .
Inddragelsen af tjenesteydelsesrelaterede produkter vil fre til , at handel og hndvrk i stigende grad belastes med pligter , som egentlig hrer under producentens ansvarsomrde .
Hvis vi andetsteds opfordrer Kommissionen til i nr fremtid at stille et forslag om tjenesteydelsessikkerhed , kan jeg ikke indse , hvorfor vi skal og vil inddrage tjenesteydelsesaspekterne i reguleringen nu i stedet for at afvente Kommissionens forslag . For det ser allerede nu ud til , at der vil optrde afgrnsningsvanskeligheder mellem de enkelte bestemmelser , og at retsusikkerheden vil tage til med tiden .
<P>
Jeg har kun to stninger at fje til eksportsprgsmlene .
P den ene side forlanger vi meget forskellige sikkerhedsstandarder og krver ligesom hr . Blokland , at der skal tages hensyn til de regionale og nationale krav , og s eksporterer vi nationale bestemmelser til andre lande .
Jeg tror , at der allerede her ved direktivets spde begyndelse optrder en vsentlig selvmodsigelse , sledes at vi ikke kan sttte det i den mlestok , som det foresls her .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , p nuvrende tidspunkt er der bestemt ikke noget nyt i at sl fast , at der stadig er stor afstand mellem borgerne og EU .
Mistilliden til , at det f.eks. er muligt at garantere fdevaresikkerheden , breder sig som ringe i vandet og ender med at kaste et negativt lys over det ellers positive arbejde , som Unionen gr det p dette omrde .
Men det skal vi tale om i dag .
<P>
I den forbindelse er det efter min mening vigtigt at understrege den politiske vrdi af det direktiv , vi nu skal vedtage .
Takket vre Kommissionens gode forslag , som er blevet forbedret yderligere med fru lvarez ' arbejde , er den tekst , vi nu behandler , endelig en god nyhed for forbrugerne , hvilket man i vrigt kan se af sttten fra de ikke-statslige organisationer , der reprsenterer forbrugerne .
Lovgivningen om produktsikkerhed forbedres , styrkes og gres mere gennemsigtig , og det glder navnlig de produkter , som hidtil ikke var medtaget i den eksisterende vertikale lovgivning p omrdet .
Der er blevet gjort en stor indsats for bedre at definere forbindelserne mellem den vertikale lovgivning for visse produktkategorier og dette nye horisontale direktiv , og man har net et resultat , der s afgjort er tilfredsstillende .
<P>
Jeg vil desuden gerne understrege vigtigheden af de ndringsforslag , som Miljudvalget har godkendt , og som forbedrer gennemsigtigheden over for den endelige forbruger og fastlgger ikke bare producenternes ansvar , men ogs forhandlernes ansvar ved en eventuel tilbagetrkning af produkter , der anses for at vre farlige .
<P>
Jeg hber , at ordfrerens endelige linje bliver vedtaget , og jeg vil gerne give udtryk for min enighed med hende i de ndringsforslag , der er blevet stillet , og som plenarforsamlingen nu skal stemme om . Det er mit nske , at dette direktiv fr et hurtigt forlb , s de europiske borgere snarest muligt fr bekrftet , at EU gr en indsats for deres sikkerhed .
<SPEAKER ID=35 NAME="Byrne">
Jeg vil indlede med at takke ordfreren , fru Gonzlez lvarez , de rdgivende ordfrere , hr .
Rbig og hr . Lehne og de respektive udvalg for deres meget omfattende betnkning om forslaget til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed .
<P>
Det foreliggende forslag fra Kommissionen er udarbejdet for at lse de talrige problemer med relation til forbrugernes sundhed og sikkerhed , der er forekommet p det seneste .
Selv om gennemgangen og revisionen af direktivet er et formelt krav i direktivet selv , falder dette sammen med Kommissionens gede forpligtelse til at sikre forbrugernes sundhed og sikkerhed .
<P>
Det reviderede direktiv vil kun i en begrnset periode vre relevant for levnedsmiddelsikkerheden , men det vil p langt sigt forbedre mulighederne for at behandle sikkerhedsproblemer med nonfoodprodukter .
<P>
Jeg vil kun sige nogle f ord for at prsentere hovedaspekterne i dette forslag .
Iden bag direktivet er enkel , nemlig at kun sikre produkter fr adgang til markedet .
Dette glder bde for europiske og importerede produkter .
De to hovedml for direktivet om produktsikkerhed i almindelighed er at sikre et hjt og konsekvent beskyttelsesniveau , nr det glder forbrugernes sundhed og sikkerhed over hele Europa , og at sikre , at det indre marked fungerer ordentligt .
<P>
Vi har ladet foretage vidtgende hringer af interessenterne - som ordfreren har bekrftet - om gennemfrelsen af det gldende direktiv . De bragte visse svagheder frem i lyset , som vi nu forsger at rette op p .
<P>
Vi afklarer frst direktivets anvendelsesomrde .
Hensigten med dette direktiv er at levere gode og konsekvente forsikringer om produkters sikkerhed for forbrugerne .
Det er ogs hensigten med det at udfylde eventuelle huller i sektorlovgivningen , f.eks. markedsovervgning eller ndforanstaltninger , som der sjldent findes bestemmelser om i srlovgivning .
Men det finder ikke anvendelse , nr der er tale om srlig sektorlovgivning for de samme aspekter .
Dette betyder ogs , at nr der udformes ny sektorlovgivning , s aflser den de tilsvarende bestemmelser i dette direktiv .
<P>
Nr vi f.eks. inden for levnedsmiddelomrdet har en levnedsmiddelmyndighed br denne myndighed selv - som De meget vel ved - srge for en anmeldelses- og oplysningsordning , som vil erstatte bestemmelserne om almindelig produktsikkerhed .
Vi nskede at sikre os , at direktivet gav den bedst mulige dkning for de produkter , der anvendes af forbrugere .
Dette betyder ogs produkter , der er overget fra erhvervsmssig til personlig anvendelse , f.eks. laserpegepinde , og for det andet produkter , som anvendes til at levere en tjenesteydelse .
<P>
Vi nskede et mere effektivt system .
Dette indebrer yderligere forpligtelser for producenter og distributrer , nr det glder formidling af information .
Den nuvrende situation er langt fra ideel .
Det er f.eks. utroligt , at myndigheder i vores medlemsstater undertiden bliver informeret af de amerikanske myndigheder om , at et vist europisk produkt er farligt .
Denne form for anmeldelse er obligatorisk i USA , men har ikke hidtil vret det i Den Europiske Union .
<P>
Som De ved , er lovgivning ikke god , hvis den ikke anvendes ordentligt .
Det vil nu blive krvet af medlemsstaterne , at de styrker de kompetente overvgningsmyndigheders opgaver .
Det vil blive krvet , at de indfrer sanktioner .
De vil skulle udvikle forbindelser ogs til andre medlemsstater , bl.a. via et netvrk bestende af medlemsstaternes hndhvelsesmyndigheder .
Dette er ogs yderst vigtigt set fra industriens synspunkt for at sikre , at der opretholdes ensartede spilleregler for konkurrenterne og navnlig for importerede produkter .
<P>
En forbedring af Rapex ( det hurtige varslingssystem , som Kommissionen er ansvarlig for ) er ogs ndvendig .
Rapex ' anvendelsesomrde udvides til ogs at omfatte frivillige foranstaltninger truffet af industrien om at trkke et produkt tilbage .
Den praktiske forvaltning af systemet vil blive forbedret .
Vi srger nu ogs for en mulighed for at bne systemet for tredjelande , navnlig ansgerlandene , i form af en forenkling af procedurerne for ndforanstaltninger p fllesskabsplan , sledes at vi kan skride hurtigt ind efter rd fra et forskriftsudvalg .
Vi har nu indfrt et eksportforbud mod produkter , der trkkes tilbage p fllesskabsplan .
<P>
Et andet punkt , som jeg gerne vil henlede Deres opmrksomhed p , er sprgsmlet om get gennemsigtighed .
Forbrugerne mangler ofte tillid , fordi de ikke er klar over , hvad der foregr .
Det er ikke noget , der underminerer forbrugertilliden mere end en opfattelse af , at der foregr noget , som de ikke kender til .
Vi mener p linje med Kommissionens generelle politik , at borgerne har ret til at vide , hvilke farer de er udsat for , og hvilke foranstaltninger der trffes for at forebygge dette .
Begrnsningen her er tavshedspligten som defineret i artikel 287 i traktaten , undtagen nr den tilsidesttes af folkesundhedsrsager .
Jeg forventer , at den undtagelse vil blive brugt og fortolket snvert .
<P>
Det glder mig meget , at fru Gonzlez lvarez ' betnkning sttter hovedprincipperne i Kommissionens forslag .
Mange af de stillede ndringsforslag i betnkningen er en forbedring af teksten og kan derfor accepteres af Kommissionen .
<P>
Tillad mig frst at komme ind p de ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan g ind for .
For det frste foresls det i ndringsforslag 1 , 8 og 18 , at man undtager genbrugsvarer , der slges af velgrenhedsbutikker og almennyttige organisationer , privatpersoner , loppemarkeder og fra biler p loppemarkeder , som hr . Whitehead nvnte , fra pligten til at formidle information og dokumentation om produktrisiko og produktoprindelse .
Distributrernes forpligtelser , der har vret en del af direktivet siden 1992 , er formuleret p en meget generisk og fleksibel mde .
<P>
Det eneste nye krav er , at distributrerne inden for grnserne af deres respektive aktiviteter skal sikre og p anmodning stille den dokumentation , de ligger inde med , og som mtte vre ndvendig for at spore produkters oprindelse , til rdighed for myndighederne .
Dette betyder ikke , at distributrerne aktivt skal forhre sig om et produkts oprindelse , men blot at de ikke br delgge identifikationen af et produkt og / eller en producent og holde sig ajour med alle nyttige oplysninger , der mtte findes om produktets oprindelse .
<P>
Dette nye krav betyder ikke noget betydeligt ekstra ansvar for denne type butikker .
Velgrenhedsbutikker modtager normalt enkeltstende brugte produkter som gave , og de slger dem igen til forbrugere .
Karakteren af deres handel er sdan , at det ikke vil kunne krves af dem , at de spiller en proaktiv rolle med at opspore produktet .
Desuden er der ganske enkelt ikke nogen markedsovervgningsinteresse i at opspore oprindelsen af enkeltstende brugte , defekte produkter .
<P>
Jeg vil her slutte af med at sige , at der allerede er temmelig stor fleksibilitet i direktivets krav til distributrerne .
Disse krav kan anvendes p denne form for butikker p en mde , der er forenelig med arten af deres aktiviteter .
Men for at imdeg de betnkeligheder , der har vret udtrykt , og for yderligere at afklare situationen kunne vi overveje at indfje en udtalelse i betragtningen , der beskftiger sig med denne artikel , om , at det kan vise sig vanskeligt at forsyne de kompetente myndigheder med information og dokumentation om de mulige risici og om produktets oprindelse i tilflde af isolerede brugte ting doneret af privatpersoner .
<P>
For det andet foresls det i ndringsforslag 3 , at man sletter en del af betragtningen for at have klare betingelser i bilaget til direktivet for forretningens pligt til at informere myndighederne om farer .
Der er brug for denne betragtning for at undg overdrevet bureaukrati .
For det tredje foresls det i ndringsforslag 4 , at man i en prambel tilfjer et krav om , at medlemsstater udarbejder begrundede rapporter i samarbejde med kompetente og uafhngige offentlige og private institutioner .
At krve , at medlemsstaterne skulle engagere eksterne institutioner til dette , er i modstrid med subsidiaritetsprincippet .
<P>
ndringsforslag 6 og 29 krver , at Kommissionen overvejer tiltag eller forelgger et forslag om sikkerheden ved tjenesteydelserne i ndringsforslag 29 inden en nrmere specificeret dato .
Kommissionen er rent faktisk allerede ved at analysere og overveje dette sprgsml , men det ville vre at g for langt imod Kommissionens initiativret at indfre dette i direktivet p en s bastant mde .
<P>
I ndringsforslag 7 foresls der visse ndringer i henvisningerne til artikler .
Den frste del er acceptabel for Kommissionen , men det er ikke almindelig praksis i Fllesskabets lovtekster , at man som foreslet forklarer indholdet i artikler , som der henvises til .
At erstatte ordet " producent " med " tjenesteyder " som foreslet i ndringsforslag 11 ville skabe mere forvirring end klarhed , da der ikke er nogen definition af tjenesteyder i direktivet .
Definitionen af producent dkker allerede tjenesteydere , hvis aktiviteter kan berre produktets sikkerhedsegenskaber .
<P>
I ndringsforslag 13 foresls det , at man tilfjer en henvisning til forsigtighedsprincippet i den generelle forpligtelse for producenter til kun at indfre sikre produkter p markedet .
Forsigtighedsprincippet er et generelt princip for de kompetente myndigheders risikostyring og kan ikke hndhves som en direkte forpligtelse for producenter .
Kommissionen er imidlertid enig i synspunktet om , at princippet er vigtigt som baggrund for en revision af direktivet , og en henvisning til dette princip kunne derfor indfres i den frste betragtning i direktivet .
<P>
Selv om iden om at offentliggre en fuld tekst af de europiske standarder i EF-Tidende , som foreslet i ndringsforslag 14 og 16 , er forstelig , ville det krve grundlggende ndringer i forholdet mellem Fllesskabet og de europiske standardiseringsorganisationer , hvilket formentlig ville indebre strre tilskud fra fllesskabsbudgettet .
rsagen hertil er , at standardiseringsorganisationerne ejer standarderne , og at de fleste af dem finansierer en del af deres aktiviteter gennem salg af standarderne .
Dette sprgsml , der har indvirkning p strstedelen af den produktrelaterede fllesskabslovgivning kan derfor ikke behandles i forbindelse med den igangvrende revision af dette direktiv .
<P>
I ndringsforslag 19 foresls der en harmonisering af medlemsstaternes tilsynsprocedurer p basis af retningslinjer udarbejdet af Kommissionen og det rdgivende udvalg .
Selv om Kommissionen er for samarbejde og flles principper , strider den foreslede ordlyd mod subsidiaritetsprincippet .
At krve , at medlemsstater trffer foranstaltninger ogs i tilflde , hvor erhvervslivet allerede har truffet tilfredsstillende foranstaltninger for at forebygge en risiko , hvilket ville vre konsekvensen af anden del af ndringsforslag 21 , er ikke acceptabelt .
Dette ville ogs stride mod mlet om at tilskynde erhvervslivet til at trffe proaktive foranstaltninger p eget initiativ .
<P>
I ndringsforslag 23 foresls det , at man indfjer bestemmelser i direktivet om erstatning for skader .
Der er her tale om civilretlige aspekter , der reguleres af direktivet om produktansvar , og de br derfor ikke behandles her .
<P>
Et krav om , at der br etableres et produktsikkerhedsnet inden for en srlig tidsramme , foresls i ndringsforslag 24 .
Selv om Kommissionen er for en snarlig etablering af et net , skal dette frst godkendes af medlemsstaterne .
Det er derfor ikke realistisk at faststte en tidsramme .
<P>
I frste del af ndringsforslag 27 foresls det , at kun oplysninger om de risici , der er blevet fastslet , br gres tilgngelige for offentligheden .
Dette er ikke acceptabelt , eftersom forbrugere ogs br have ret til at f oplysninger om igangvrende undersgelser - hvis disse oplysninger ikke er omfattet af tavshedspligten p den mde , som jeg beskrev tidligere , og bliver holdt tt ind til kroppen .
<P>
Endelig foresls det i ndringsforslag 28 , at Kommissionen br forelgge en rapport om gennemfrelsen af direktivet hvert andet r i stedet for hvert tredje r .
Selv om Kommissionen har sympati for denne id , kan dette ikke lade sig gre inden for de nuvrende begrnsede ressourcer , som Kommissionen rder over .
<P>
Kommissionen kan ikke g ind for strsteparten af de resterende ndringsforslag , der stilles til plenarmdet .
Tillad mig frst at forklare Kommissionens holdning til de ndringsforslag , som vi ikke kan g ind for .
I ndringsforslag 30 , 32 , 42 og strstedelen af ndringsforslag 33 foresls der en omformulering af den eksisterende direktivtekst , som ikke er underkastet revision .
Kommissionen har ikke fet meddelelse om nogen problemer med den eksisterende ordlyd , og ndringerne ville svkke bestemmelserne .
<P>
I ndringsforslag 36 foresls det , at service , der er direkte forbundet med produktet , br udelukkes , undtagen nr den ydes af den oprindelige producent .
Drftelserne i Rdet gr i retning af at behandle service inden for definitionen af produktet , hvilket rent faktisk er acceptabelt for os .
<P>
ndringsforslag 43 ville fuldstndig udelukke anvendelsen af dette direktiv p produkter , der reguleres af srlig lovgivning .
Dette er ikke acceptabelt , eftersom disse direktiver ofte mangler bestemmelser om markedsovervgning , anmeldelses- og oplysningsordninger m.v .
<P>
I ndringsforslag 37 foresls en mulighed for at bevise , at et produkt lever op til kravene gennem ekstern certificering .
En sdan certificering kan altid anvendes til at levere bevis , men den kan ikke i sig selv anses for at vre fejlsikker .
<P>
I ndringsforslag 38 foresls det , at man begrnser perioden for ndbeslutninger til seks mneder , hvilket i de fleste tilflde ikke er tilstrkkeligt til at vedtage permanente foranstaltninger .
Der foresls ogs en undtagelse fra eksportforbuddet , nr producenten kan pvise , at den modtagende stats sikkerhedskrav er opfyldt .
Dette er ikke acceptabelt , eftersom produkter , der p fllesskabsplan findes at frembyde alvorlige risici og krve hurtig indgriben , ikke br eksporteres .
Det foresls ligeledes i ndringsforslaget , at parternes muligheder for at forelgge deres synspunkter om en truffen fllesskabsforanstaltning br vre uden prjudice for anvendelse af nationale retsmidler .
Da dette ikke er nogen form for appelprocedure , synes dette undvendigt .
<P>
Endvidere foresls det i ndringsforslag 41 , at eksportforbuddet ikke br glde , nr et produkt er blevet forbudt , mens man udfrer nrmere kontrolundersgelser .
Dette er en periode , hvor der er reel fare for , at eksport finder sted .
Hvis undersgelserne bekrfter , at produktet er sikkert , kan forbuddet automatisk ophves .
<P>
I ndringsforslags 39 og 44 foresls det , at oplysninger om farlige produkter frst br vre tilgngelige for offentligheden , nr beslutningen om forbud eller tilbagetrkning er blevet offentliggjort , og udveksling af information , der er omfattet af tavshedspligten , ikke br vre mulig mellem markedsovervgningsmyndigheder .
Eftersom forbrugeren ogs br have ret til oplysninger om risici , der endnu ikke er klart fastslet , herunder i tilflde , hvor den trufne foranstaltning ikke er et forbud eller tilbagetrkning , er dette heller ikke acceptabelt .
Desuden kan der ikke udfres effektiv markedsovervgning under de foreslede begrnsninger vedrrende fortrolige oplysninger .
<P>
I ndringsforslag 40 foresls det , at man fjerner virksomhedens pligt til at oplyse myndighederne om farlige produkter , som de indfrer p markedet .
Det er ikke acceptabelt , da indfrelsen af denne pligt udgr en vsentlig forbedring i forhold til det eksisterende direktiv .
Stadig hvad angr oplysningspligten mener vi , at anvendelsen af termen " konstatere " i stedet for " konkludere " til at fastsl det tidspunkt , hvor oplysningerne skal meddeles , som foreslet i frste del af ndringsforslag 34 , vil skabe mere usikkerhed end klarhed .
<P>
Efter meget grundigt at have forklaret grundene til , at Kommissionen ikke kan acceptere ndringsforslag 1 , 3 , 4 , 6 , 8 , 11 , 13 , 14 , 16 , 18 , 19 , 23 , 24 , 28-30 , 32 , 33 , 34-36 og til dels ndringsforslag 7 , anden del af ndringsforslag 21 og frste del af ndringsforslag 27 og 34 , kan jeg informere Dem om , at Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 2 , 9 , 10 , 12 , 15 , 20 , 22 , 25 , 26 , 31 og 35 og til dels ndringsforslag 7 , frste del af ndringsforslag 21 og anden del af ndringsforslag 27 og 34 , eftersom disse ndringsforslag udgr en forbedring og afklaring af Kommissionens forslag .
For nogle af disse ndringsforslags vedkommende , bl.a. ndringsforslag 2 , 15 , 22 , 25 , 31 og anden del af ndringsforslag 27 ville yderligere redaktionelle ndringer imidlertid kunne forbedre teksten .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med atter at takke fru Gonzlez lvarez for den fremragende betnkning , der i meget hj grad kan stttes af Kommissionen .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Byrne .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=3>
De politiske gruppers sammenstning
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , vi har en rkke afstemninger foran os , og derfor beder jeg om disciplineret samarbejde .
Inden da vil jeg gerne meddele , at hr . Claudio Martelli fra Den Tekniske Gruppe af Uafhngige Medlemmer nu tilhrer Den Blandede Gruppe , at han med andre ord er skiftet fra Den Tekniske Gruppe til Den Blandede Gruppe .
<P>
Hr . Martelli , normalt kan De frst tale , nr afstemningen er ovre , men jeg giver Dem undtagelsesvis kort ordet .
Men der finder ingen forhandling sted nu , De kan kun afgive en kort personlig erklring .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Martelli">
Hr. formand , jeg har vret socialdemokrat i Italien og i de internationale organisationer i 30 r .
Da jeg blev genvalgt til Europa-Parlamentet i juni 1999 , tilsluttede jeg mig naturligvis Den Socialdemokratiske Gruppe .
Den 30. august 2000 meddelte hr . Barn Crespo mig ved slutningen af et mde i Prsidiet - som jeg var med i , og hvor nogle f medlemmer , der kendte hinanden godt , havde drftet min sag uden min tilstedevrelse og uden mit vidende - at jeg havde udelukket mig selv fra hans gruppe .
Man gjorde sig ikke engang den ulejlighed at give mig et hfligt svar p min protest .
Hr . Crespo er benbart af den opfattelse , at italienske socialdemokrater ikke lngere m vre med i De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Enten skal man vre tidligere kommunist ligesom Veltroni , eller ogs skal man vre en af de tidligere kommunisters medlbere ligesom Boselli .
Den italienske venstrefljs historie er ligesom historien om ggen . Da den tidligere kommunistiske ggs verden bryder sammen , lgger den sine g i de andres reder , og uden at moderen siger noget til det , spiser den de oprindelige g .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Hr . Martelli , Deres minut er get .
Der er kun afsat et minut til den personlige erklring .
De kan indgive resten skriftligt , ogs til hr . Barn Crespo .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , jeg afviser udtrykkeligt hr . Martellis redegrelse .
Enrique Barn har udtalt sig p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe i henhold til vores vedtgter , og det er beklageligt , at hr . Martelli nu har tilsluttet sig de europiske hjreorienterede !
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne have en forklaring p , hvad De mente , da De sagde " wir checken " ( vi checker ) , da jeg ikke har ordet i mit tyske ordforrd .
<P>
<P>
I gr talte fru Roth-Behrendt om mennesker , som var " eingesqueezed " ( presset ind ) i et optog .
Da det drejer sig om borgerrettigheder , vil jeg gerne vide , om vi p et eller andet tidspunkt har vedtaget ndringsforslag til det tyske sprog .
<P>
( Munterhed , bifald )
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Et typisk eksempel p engelsk humor .
<P>
( Munterhed , bifald ) De har for vrigt brugt ordet " eingesqueezed " p tysk , det er heller ikke korrekt tysk .
Men de fleste har forstet det , hr . Watson , ogs De .
<P>
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0322 / 2000 ) af Averoff for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om at afstte midler til Grkenland for at lette rentebyrden p EIB-ln til genopbygning af det omrde , der blev hrget af jordsklvet i september 1999 ( KOM ( 2000 ) 632 - C5-0532 / 2000 - 2000 / 0255 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0294 / 2000 ) af Eriksson for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om forslag til Rdets beslutning om sttteprogrammet til Fllesskabets rammeprogram for ligestilling mellem mnd og kvinder ( 2001-2005 ) ( KOM ( 2000 ) 335 - C5-0386 / 2000 - 2000 / 0143 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) Formanden .
Dermed har vi nu endelig lige muligheder for kvinder og mnd !
<P>
<P>
Vi afbryder nu afstemningstiden til fordel for det hjtidelige mde .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.55 og genoptaget kl .
12.25 )
<P>
Betnkning ( A5-0309 / 2000 ) af Gonzlez lvarez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om produktsikkerhed i almindelighed ( KOM ( 2000 ) 139 - C5-0224 / 2000 - 2000 / 0073 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0303 / 2000 ) af Seppnen for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om ndring af afgrelse 2000 / 24 / EF for at indfre et srligt EIB-handlingsprogram til sttte for en konsolidering og intensivering af toldunionen mellem EF og Tyrkiet ( KOM ( 2000 ) 479 - C5-0454 / 2000 - 2000 / 0197 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0324 / 2000 ) af Lagendijk for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Den Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om ndret forslag til Rdets forordning om Det Europiske Genopbygningsagentur ( udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 2000 ) 628 - C5-0526 / 2000 - 2000 / 0112 ( CNS ) )
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 32 :
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , der er benbart opstet en misforstelse i forbindelse med ndringsforslag 12 og 37 , som vi skal stemme om nu .
Jeg mener ikke , at der er modstrid mellem ndringsforslag 12 og 37 .
Derfor slr jeg til lyd for at sttte bde 12 og 37 , fordi de sammen giver en god lsning .
Det er alts ikke enten det ene eller det andet , men begge dele .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Hr. ordfrer , vi har stor tillid til Dem .
Modsat analysen , der siger , at forslagene s at sige udelukker hinanden , er De af den opfattelse , at vi kan stemme om begge , og det vil vi ogs gre .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0330 / 2000 ) af Westendorp y Cabeza for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om ndret forslag til Rdets forordning om bistand til Albanien , Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien samt om ndring af forordning ( EF ) nr . 3906 / 89 , afgrelse 97 / 256 / EF og forordning ( EF ) nr .
1360 / 90 ( udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 2000 ) 628 - C5-0525 / 2000 - 2000 / 0111 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0305 / 2000 ) af Garot for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2759 / 75 om den flles markedsordning for svinekd ( KOM ( 2000 ) 193 - C5-0225 / 2000 - 2000 / 0076 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Kre kolleger , i forbindelse med afstemningen om Garot-betnkningen har jeg ved gennemsyn af bilagene opdaget en fejl , nrmere betegnet p en gruppes , nemlig PPE-Gruppens , afstemningsliste . Jeg tror ikke , de andre grupper er berrt .
<P>
Jeg beder Dem se nje p listen , for efter mit skn er der blevet byttet om p del I og del II .
Se derfor venligst meget nje p det nu .
Set med mine je burde det st prcis omvendt p PPE-listen . Hvor der str " shall establish " , burde der st " for det andet " , og hvor der str " for det andet " , burde der st " for det frste " .
Se nje p det , nr vi kommer til det punkt .
<P>
( Tilrb ) Hvis fejlen havde optrdt hos Socialdemokraterne , ville jeg have henvist til den p prcis samme mde , og sgar ogs hos de andre grupper !
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0297 / 2000 ) af Morillon for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om den periodiske rapport for 1999 fra Kommissionen om Tyrkiets fremskridt mod tiltrdelse ( KOM ( 1999 ) 513 - C5-0036 / 2000 - 2000 / 2014 ( COS ) )
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , inden vi begynder , vil jeg gerne bemrke , at der i den grske oversttelse i punkt 16 i slutningen er en fejl , for der str , at der vil vre forhandlinger under NATO ' s protektion , mens det rigtige er , at der skal vre forhandlinger under FN ' s protektion .
Jeg vil gerne bede tjenesterne om at rette det .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Vi kan ganske hurtigt sprge ordfreren om det .
Inden da er der dog en indvending fra hr . Wurtz .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , mit sprgsml gr p rkkeflgen for afstemningen om ndringsforslagene til punkt 10 , det armenske folkedrab .
<P>
Af den stemmeliste , der blev resultatet af mdet i gr , eftersom afstemningen skulle have fundet sted i gr , fremgik en anden rkkeflge , som var logisk .
Det er den i dag ikke .
Jeg foreslr derfor , at man genindfrer afstemningslisten fra i gr , det vil sige , stter ndringsforslag 13 til afstemning frst .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Vi har hjt kvalificerede medarbejdere , som hjlper os i vores arbejde .
I den frste analyse var der en fejl , som nu er rettet , men jeg ville vre taknemmelig , om ordfreren , hr . Morillon , kort kunne tage stilling til begge sprgsml .
Det frste sprgsml var fra hr . Katiforis vedrrende ordet NATO , og det andet sprgsml gik p , om den planlagte rkkeflge er den korrekte .
<SPEAKER ID=50 NAME="Morillon">
Hr. formand , hvad angr det frste sprgsml , er der tydeligvis tale om en fejl , ikke en oversttelsesfejl , men en afskrivningsfejl .
<P>
For s vidt angr rkkeflgen , overlader jeg det til formanden at bestemme denne , og jeg gr opmrksom p , at jeg under alle omstndigheder er imod hvert enkelt af de tre ndringsforslag .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Dermed er begge sprgsml besvaret .
Ved ndringsforslag 16 skal vi huske p at ndre det .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 7 :
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , i samrd med min kollega Katiforis vil jeg foresl flgende tekst - jeg har den lige nu kun p engelsk . Teksten afviger kun ubetydeligt fra den egentlige tekst .
Jeg lser den hurtigt op :
<P>
" Bifalder indledningen af forhandlinger om tillidsskabende foranstaltninger , som udenrigsministrene for bde Tyrkiet og Grkenland enedes om den 31. oktober 2000 " .
<P>
DE ) Det er kun starten p forhandlingerne , som vi her hilser velkommen , og ikke resultatet allerede .
Det kan vi desvrre endnu ikke hilse velkomment .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0275 / 2000 ) af Jov Peres for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om Den Europiske Unions deltagelse i regionale fiskeriorganisationer ( KOM ( 1999 ) 613 - C5-0108 / 2000 - 2000 / 2068 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Stemmeforklaringer
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0845 / 2000 )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
<P>
- ( IT ) Hr. formand , jeg har afgivet min stemmeforklaring skriftligt , men jeg vil gerne tilfje mundtligt , at det efter min mening er virkelig underligt , at Parlamentet her til morgen - netop i forbindelse med denne betnkning - stemte imod en rkke ndringsforslag , hvor man f.eks. anmodede om respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
Det synes jeg er underligt , eftersom vi i gr vedtog chartret om grundlggende rettigheder .
Det forekommer mig sledes , at fordommene over for ndringsforslag fra en bestemt politisk flj skaber et alvorligt demokratisk underskud her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=54 NAME="Korakas">
Middelhavsomrdet er og bliver et srligt flsomt omrde med betydelige politiske , konomiske og sociale problemer .
I sprgsml om fredelig sameksistens og gensidigt nyttigt og ligevrdigt samarbejde mellem staterne og befolkningerne uden indblanding i deres indre anliggender vil normale mellemstatslige forhold altid vre hovedelementet for ethvert samarbejde mellem staterne .
Det er sandt , at Middelhavslandene uden for EU str over for srdeles skrpede problemer med den konomiske udvikling . Vi str over for en stadig intensivering af de regionale uligheder .
<P>
EU og medlemsstaterne har et stort ansvar for denne situation .
Vi er faktisk vidner til en overudnyttelse af de fysiske og menneskelige ressourcer fra de udviklede landes side , isr EU og deres virksomheder , bde for at bevare udlandsglden og at f den til at stige .
<P>
Forsget p at indfre EU ' s sociokonomiske model i de Middelhavslande , som ikke er medlemmer af EU , og at optage dem i den nye tingenes orden og i den skaldte globalisering er udtryk for en imperialistisk tankegang .
Den kan under ingen omstndigheder vre et stabilt grundlag for et samarbejde , for den nsker at ptvinge de svage de strkes synspunkter , den nsker at tjene de store , monopolkapitalistiske virksomheders interesser og ikke befolkningernes eller lnarbejdernes i omrdets lande .
<P>
Et karakteristisk eksempel p denne opfrsel er den indstilling , som EU ' s medlemsstater har over for de indvandrere , som kommer fra disse lande , ligesom ogs fra de vrige lande , idet de hos mange af dem skaber flelsen af usikkerhed og truslen om udvisning , ikke giver dem de samme rettigheder som de andre lnarbejdere og opretholder en ghetto af andenklasses borgere , ofre for en moderne form for slavehandel .
<P>
Et andet karakteristisk eksempel p Fllesskabets politik er de forskellige embargoer og militre interventioner mod lande , som ikke flger en underkastelseskurs over for den nye orden , som EU har valgt - udelukkelse af nogle lande fra samarbejdet mellem Europa og Middelhavsomrdet og privilegeret behandling af andre , fordeling af bevillingerne ikke ud fra de virkelige behov , men ud fra den multinationale kapitals interesser .
<P>
Til slut m vi ikke glemme , at vi taler om et omrde , hvor EU og NATO bombarderede Jugoslavien , og at EU med NATO ' s velsignelse giver Tyrkiet titlen af ansgerland , selv om de holder 40 % af Cypern besat og sr tvivl om Grkenlands suvernitetsrettigheder .
Vi m heller ikke glemme det ansvar , som vi har over for et folk , palstinenserne , som lever under kummerlige forhold og under Israels statslige terrorregime og alligevel modigt fortstter kampen for et fdreland .
<P>
Afstemningsforslaget behandler desvrre ikke de ovenfor omtalte sprgsml .
Det bevger sig inden for EU ' s hidtidige nd og tilstrber tydeligvis den europiske monopolkapitals indtrngen , for at den kan fortstte udplyndringen af rigdommene i Middelhavslandene uden for EU .
Derfor stemmer Grkenlands Kommunistpartis medlemmer af Europa-Parlamentet imod .
<SPEAKER ID=55 NAME="Muscardini">
Betingelserne for at styrke Barcelona-processen er utilstrkkelige .
De forsinkelser , der er opstet i forbindelse med aftalernes gennemfrelse , kan kun delvis retfrdiggres .
Ansvaret herfor skal placeres to steder , nemlig hos EU-landenes regeringer og hos middelhavspartnernes regeringer .
Processen lider under en manglende politisk vilje , som undertiden fr n til at tvivle p dette vigtige Euro-Middelhavsforetagendes succes .
Det var i betragtning af dette ansvar , som skal placeres to steder , at jeg stillede nogle ndringsforslag , der er mntet p Euro-Middelhavslandenes regeringer .
<P>
Uden deres ansvar og indsats kan man nemlig ikke tale om et projekt , der tager sigte p indfrelsen af et multilateralt frihandelsomrde mellem regionerne i Middelhavslandene , sdan som det blev foreslet p Malta-konferencen , nr det glder syd-syd-forbindelserne .
<P>
Ogs finansieringssprgsmlet krver en vilje til , at det skal lykkes , og denne vilje har man hidtil ikke lagt for dagen .
Det er ndvendigt at genskabe ligevgten mellem de midler , der sttes af til alle de geografiske omrder , hvilket skal ske med respekt for demokratiet , gennemsigtigheden og effektiviteten , og det er ndvendigt med en varig styrkelse af det decentraliserede samarbejde , efter at man har foretaget en kritisk og grundig undersgelse af de svagheder og mangler , der blev konstateret ved gennemfrelsen af de gamle programmer .
<P>
Hvad angr respekten for de lovlige indvandreres vrdighed , skal vi i trd med en harmoniseret europisk indvandringspolitik ikke blot srge for nogle juridiske instrumenter , der sikrer dem ligebehandling , men ogs indfre nogle instrumenter med det forml at yde finansiel sttte til alle de unge , der har fuldendt deres hjere uddannelse eller universitetsuddannelse i de europiske lande , og som nsker at vende tilbage til deres hjemland for at pbegynde en erhvervsaktivitet .
Det er uundvrligt med en samordning af medlemsstaternes initiativer i den forbindelse , og denne samordning kunne Europa-Kommissionen st for .
Kommissionen br desuden fremstte nogle tilsvarende forslag om finansiel sttte til unge indvandrere inden for rammerne af samarbejdspolitikken for AVS-landene .
<P>
En anden slags samordning vedrrer de potentielle ydere af den internationale og regionale sttte , nemlig staterne og de finansielle institutioner , navnlig til Golflandene .
Det er ndvendigt med et flles investeringsprogram for Middelhavsomrdet .
Hvis det ikke vedtages i fllesskab , bliver det ikke dynamisk , og hvis det ikke bliver dynamisk , vil udviklingen ikke kunne fremmes tilstrkkeligt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at den bedste form for samordning er en overordnet EU-strategi for Middelhavsomrdet .
En sdan strategi kan angive mlstningerne for et optimalt partnerskab , en sdan strategi giver en gyldig begrundelse for ethvert initiativ og ethvert indgreb , og en sdan strategi gr partnerskabet til et uundvrligt instrument , ikke blot for at sikre den konomiske og sociale udvikling i Middelhavsomrdet , men ogs for at gre det muligt for Europa at skabe balance i hele omrdet .
Derfor stemmer vi for beslutningsforslaget .
<P>
Betnkning af Averoff ( A5-0322 / 2000 )
<SPEAKER ID=56 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder denne betnkning af hr . Averoff om et forslag om at tildele midler til Grkenland for at lette rentebyrden p EIB-ln til genopbygning af Attica-regionen , som blev delagt ved et jordsklv i september 1999 .
Denne bistand er mere end begrundet i lyset af denne tragedie .
<P>
Betnkning af Eriksson ( A5-0294 / 2000 )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning , som fastlgger , hvad Det Europiske Fllesskab skal gre for at skabe en reel ligestilling mellem mnd og kvinder .
<P>
I sndags - inden jeg tog til Strasbourg - mdte jeg fru Rossi .
Fru Rossi , som er enke og pensionist , stillede mig flgende sprgsml : " Hvordan kan det vre , at nu , hvor jeg er blevet enke , er min pension kun halvt s stor , som dengang min mand levede ?
" Jeg vil derfor gerne understrege , at nr man taler om ligestilling mellem mnd og kvinder , skal man ogs vre opmrksom p pensionslovgivningen , som forfordeler kvinderne i forhold til mndene .
Medlemsstaterne skal ogs respektere kvinderne , nr det glder lovgivningen om enkepension og om pension til gifte kvinder .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , til trods for de fremskridt , der er sket i Den Europiske Union i de seneste r , i dette Europa , der er forkmper for menneskerettighederne , foregr der stadig en strukturel forskelsbehandling mellem knnene .
Kvinderne nyder ikke de samme rettigheder som mndene , kvinderne er underreprsenteret i de offentlige institutioner og p de ledende poster i private virksomheder , og kvinderne er stadig de vigtigste ofre for mishandling i parforholdet og for knsbaseret vold .
<P>
Jeg vil gerne fremhve et forhold , som efter min mening helt klart er afgrende i denne forbindelse , nemlig den manglende ligestilling p arbejdsmarkedet .
Der kommer aldrig ligestilling , hvis ikke kvinden opnr konomisk uafhngighed , hvis hun er afhngig af manden for livets opretholdelse og sikring af fremtiden .
Det , der virkelig kan gre kvinder fri og lige , er , at de har de samme muligheder som mnd for at finde et arbejde , og at lnnen herfor ikke er lavere .
Jeg er overbevist om , at den dag , kvinder opnr en virkelig konomisk uafhngighed i kraft af deres arbejde , bliver de virkelig fri , og s vil resten af ulighederne ogs vre forsvundet .
<SPEAKER ID=59 NAME="Alyssandrakis">
Det foreslede nye femrsprogram for ligestilling mellem de to kn er det mest reaktionre program , som er udarbejdet i de senere r , for det sigter p at inkorporere kvinderne fuldstndigt i EU ' s arbejderfjendske politikker .
<P>
Den tilsyneladende ligestillingspolitik har ikke afvrget kvindernes strre procentandel i arbejdslsheden , deltidsarbejdet og fattigdommen eller deres manglende reprsentation i beslutningsprocesserne .
Ligestilling inden for arbejde , social deltagelse og andetsteds giver ikke mening inden for rammerne af reaktionre politikker , som samlet berrer den menneskelige vrdighed , i et arbejdslshedssamfund med underbeskftigelse og manglende velfrd , i et samfund , som beregner omkostningerne for og kommercialiserer de menneskelige vrdier .
<P>
Vi er radikalt uenige i den mde , som betegnelserne " lige muligheder " og " lighed " anvendes p , for begge kan kun fre til en eneste ting inden for rammerne af kapitalismen , nemlig til en lige forvaltning af elendigheden for flertallet af lnarbejderne , som dag for dag intensiveres , en lige fordeling af fattigdommen i den generelle arbejdslshedsstigning og deltidsarbejde . En reduktion af statens offentlige og gratis ydelser inden for socialpolitikkens omrder og samlet en belastning af familien .
<P>
EU ' s arbejderfjendske politikker har , uanset hvilke positive foranstaltninger , der fremmes for at opn det , kun et eneste forml , nemlig fuldstndig inddragelse af kvinderne i EU ' s politikker , som i stadig stigende grad gr imod folkets interesser .
<P>
Teksten bevger sig hen imod en realisering af EU ' s mere generelle politikker . Den fastslr tydeligt , at den politiske ligestilling skal fremme kvindernes fuldstndige inkorporering i " den nye konomi " .
Alts en fuldstndig tilpasning med lige betingelser i deltidsarbejde , kuldkastelse af fuld og stabil beskftigelse og mindskelse af de ikke-lnmssige arbejdsomkostninger .
<P>
En virkelig ligestillingspolitik forudstter en anden finans- og socialpolitik , som koncentrerer sig om at skabe lige muligheder for mnd og kvinder i velstand og ikke i elendighed , f.eks. en nedsttelse af pensionsalderen for begge kn til 60 r for mnd og 55 for kvinder , en styrkelse og hjnelse af det offentlige og gratis omrde for socialpolitikken , afskaffelse af den private sektor inden for sundhed og afskaffelse af deltidsbeskftigelse .
<SPEAKER ID=60 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt for denne betnkning , for den anfrer en rkke principper om lighed mellem mnd og kvinder , som vi naturligvis er enige i .
Men alle forsikringerne om " lige muligheder for kvinder og mnd " kommer til at st i et grelt modstningsforhold til det europiske direktiv , der tillader natarbejde for kvinder .
<P>
Forbuddet mod natarbejde for kvinder var et af de f omrder , hvor den sociale lovgivning i visse lande , i og med at den beskyttede kvinderne , var en smule mere avanceret for kvindelige arbejderes vedkommende end for mandlige .
<P>
Eftersom de europiske institutioner er ude af stand til at bekmpe den sociale segregation , som kvinder er underkastet , nr det glder beskftigelse , ln eller fagligt avancement , eftersom de alts er ude af stand til at " harmonisere mulighederne " opad , " harmoniserer " de dem nedad .
Vi protesterer mod den sociale regression , som tilladelsen til natarbejde for kvinder er udtryk for .
<P>
Natarbejde i industrien og mere generelt i handelssektoren , som er skadeligt for kvinders svel som for mnds helbred , har ingen social eller menneskelig berettigelse .
Den eneste grund til , at det nu er blevet almindeligt udbredt , er virksomhedernes profitjagt .
<P>
Hvis man vil afskaffe enhver social segregation p dette omrde , skal man forbyde natarbejde bde for mnd og for kvinder , undtagen p offentlige serviceomrder - isr hospitaler og offentlig transport - hvor dette arbejde er socialt nyttigt , under forudstning af at man kompenserer natarbejdets ulemper ved en kraftig nedsttelse af arbejdstiden og beskytter gravide kvinder .
<SPEAKER ID=61 NAME="Figueiredo">
Sknt sent har Kommissionen fremlagt programmet til Fllesskabets rammeprogram for ligestilling mellem mnd og kvinder ( 2001-2005 ) , der markant adskiller sig fra de foregende , ikke mindst det fjerde handlingsprogram , som slutter ved udgangen af i r .
<P>
I overensstemmelse med det fremsatte forslag ges de ikke-statslige organisationers ( ngo ' er ) adgang til og mulighed for at deltage og medvirke aktivt .
For at dette skal blive muligt , m denne aktive deltagelse befordres ikke blot p EU-niveau , men ogs i medlemsstaterne .
<P>
Som ordfreren bemrker , er det vigtigt , at Kommissionen forstr , at et fuldt demokrati forudstter , at alle borgere - kvinder svel som mnd - deltager og er ligeligt reprsenterede i samfundskonomien , beslutningsprocessen , i det sociale og kulturelle liv samt i civilsamfundet .
Man skal vre klar over , at intet ligestillingsarbejde kan have varig vrdi , hvis kvinders rettigheder ikke samtidig styrkes , ikke mindst inden for alle dagligdagens felter .
<SPEAKER ID=62 NAME="Mann, Thomas">
.- ( DE ) For at sikre lige muligheder for mnd og kvinder p kulturelle , sociale og konomiske omrder og for at formindske og forhindre knsdiskrimination har Kommissionen formuleret en parallel fremgangsmde , som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder gr ind for .
Specielle forholdsregler til fordel for kvinderne skal finde sted sidelbende - ikke efterflgende - med integrationen i politikken .
Konkret handler det om fem indsatsomrder , herunder bl.a. ligstilling i det konomiske liv , ret til deltagelse og reprsentation og samme adgang til sociale rettigheder .
<P>
Under budgetpost B3-4012 er der afsat 53,5 millioner euro - et betragteligt , men ogs ndvendigt belb , som Budgetudvalget tilsluttede sig , da det drejer sig om en politisk prioritet .
Vi ville gerne have set nrmere p det fjerde handlingsprogram , fr vi traf beslutning om dette femte handlingsprogram .
<P>
Jeg hber meget , at Kommissionen fremover gennem rettidig og rlig regnskabsaflggelse gr det muligt for Europa-Parlamentet at analysere og forhandle grundigere .
Til tidsfaktoren har jeg yderligere at tilfje , at der str mangen uklar og uheldig formulering i denne betnkning , fordi vi var ndt til at forhandle og stemme under ekstreme tidsfrister , og ndringsforslagene ikke forel p alle sprog .
<P>
Indholdsmssigt har jeg nogen betnkninger , f.eks. nr - som s ofte her i Parlamentet - der krves undersgelser om betydningen af en almindelig arbejdstidsnedsttelse .
Vi har entydige flertalsbeslutninger p grundlag af den viden , vi har samlet , nemlig at vi kan leve meget bedre med fleksible arbejdstider i medlemsstaterne end med en virkelighedsfjern kollektiv lsning .
Derudover anser jeg det ikke for muligt at opstille en " adfrdskodeks i medierne " .
Nr kvinder fremstilles diskriminerende , er det eneste , der hjlper , at aktive lsere og vgne nationale og europiske parlamentsmedlemmer protesterer heftigt i det konkrete tilflde .
<P>
Ikke desto mindre har jeg tilsluttet mig betnkningen .
For det frste tages der hensyn til nogle forbedringsforslag fra min gruppes side . For det andet krves undersgelser , som kommer ind p kvindernes situation p de nationale arbejdsmarkeder og den utilstrkkelige adgang til de sociale sikringsordninger , hvortil vi har brug for statistisk materiale med oplysende , knsrelaterede data .
Helt med rette krves der sammenhng mellem det femte rammeprogram og dels strukturfondene - Fllesskabets nok mest holdbare instrumenter - dels fllesskabsinitiativet Equal og dels programmerne Daphne , Stop , Phare og Meda .
<SPEAKER ID=63 NAME="Sacrdeus">
Jeg har stemt for kompromisndringsforslag 61-74 , der blev vedtaget under t .
<P>
Samtidig vil jeg udtrykke min dybeste forundring over det syn p brn og ldre , forldre , familieliv og familiesammenhold samt simpel anstndig nstekrlighed , som kommer klart til udtryk , nr der i begrundelsen til kompromisndringsforslag 72 om at " finde veje og midler , som gr det lettere at forene familie og arbejdsliv , navnlig ved benchmarking med henblik p bedre betingelser for brnepasning og ldreomsorg " ( hvilket jeg tolker som gldende ogs for brnepasning i eget hjem af egne forldre ) str flgende : " Kvinders arbejdsmssige , politiske og samfundsmssige virksomhed hindres i forskellige perioder af deres liv , fordi de bliver ndt til at tage sig af brn eller pleje ldre familiemedlemmer " .
Det er specielt formuleringerne " hindres " og " bliver ndt til at tage sig af brn eller pleje ldre familiemedlemmer " , der bekymrer mig dybt .
<P>
Desuden : Er " arbejdsmssig , politisk og samfundsmssig virksomhed " , som der str i begrundelsen , det mest vrdifulde for det enkelte menneske ?
Er det det , som de politiske magthavere stter hjest , mens familielivet , samfundets grundlggende enhed , og de dybt nre og menneskelige vrdier , som er forbundet hermed , nu ogs i EU ' s navn skal ignoreres og nedvurderes p denne mde ?
<SPEAKER ID=64 NAME="Scallon">
Hvad angr Eriksson-betnkningen ( A5-0294 / 2000 ) om forslag til Rdets beslutning om sttteprogrammet til Fllesskabets rammeprogram for ligestilling mellem mnd og kvinder ( 2001-2005 ) , sttter jeg fuldt og helt ligestilling mellem knnene , men ved nrmere lsning af det dertil hrende kommissionsdokument KOM ( 2000 ) 335 , synes det at fremg , at finansieringsoversigten omfatter " finansiering af kerneudgifterne til drift af Lobbyen for Kvinder i Europa ( EWL ) , der for nrvrende finansieres under budgetpost A-3037 " .
<P>
Som De ved , har Budgetudvalget identificeret denne ngo som et monopolforetagende .
Iflge korrespondance fra forskellige europiske kvindegrupper ser det ikke ud , som om dette monopolforetagende ideologisk set reprsenterer et srligt stort antal europiske kvindeorganisationer .
<P>
Da denne ngo spiller en integreret rolle i forbindelse med tilblivelsen og gennemfrelsen af dette program , er det integriteten i denne EF-rammestrategi for ligestilling mellem knnene , der efter min mening str p spil , og det kan derfor ikke stttes .
<P>
Er det i vrigt passende at finansiere et monopolforetagende fra en budgetpost , der har til forml at fremme ligestilling ?
Ja , er der for den sags skyld begrundelse for at finansiere et monopolforetagende fra nogen som helst EU-budgetpost ?
<P>
Derfor har jeg beklageligvis stemt imod forslaget .
<P>
Betnkning af Gonzlez lvarez ( A5-0309 / 2000 )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte imod Gonzlez lvarez ' betnkning af flere grunde , men da jeg kun har et minuts taletid til min stemmeforklaring , vil jeg njes med at nvne en af grundene .
Da jeg tog af sted til Strasbourg denne gang , var der adskillige mennesker , som sagde farvel til mig i lufthavnen . En af dem var en ldre , pensioneret dame , som desvrre havde et alvorligt fysisk handicap , da hun havde vret offer for et meget , meget usikkert produkt , som var i handlen i EU .
Da jeg rejste , sagde jeg til hende , at hun kunne vre rolig , eftersom vi skulle drfte Gonzlez lvarez ' betnkning , der netop omhandler produktsikkerhed .
Jeg kunne dog se , at der i denne betnkning desvrre ikke er et eneste ord om en klar pligt til hurtig skadeserstatning til de mennesker , der er ofre for produkters usikkerhed .
<SPEAKER ID=66 NAME="Titford">
Mit parti har alvorlige forbehold over for , at der findes fllesskabslovgivning , der finder anvendelse p salg af forbrugsvarer , frem for at man anvender konceptet om gensidig anerkendelse af standarder .
Vi er sledes principielt imod det oprindelige direktiv og m derfor ogs vre imod enhver udvidelse af det .
<P>
Selv om dette ikke var tilfldet , ville vi alligevel have alvorlige forbehold .
Selv om dette forslag fra Kommissionen om produktsikkerhed i almindelighed fremlgges som en revision af direktiv 92 / 59 / EF med pstande om , at den tilgang , der anvendtes i det oprindelige direktiv , ikke er blevet ndret , synes dette ikke helt at vre tilfldet .
<P>
En ting , der navnlig foruroliger os , er de planer , som kommissr Byrne har afslret , om at udvikle et net af hndhvelsesmyndigheder , der skal hjlpe med til at implementere denne lovgivning .
<P>
Efter at have set forslag om " net " andetsteds i fllesskabsinitiativer , ser vi i dette indledningen p noget , som er helt igennem usundt - et forenet hndhvelsessystem , der er det samme som en tjeneste til hndhvelse af forbrugerlovgivningen i EU .
<P>
Dette forekommer os at vre en generel tendens , hvor Kommissionen efter at have mttet medlemsstaterne med sine love nu helt igennem udviser en alt for ivrig interesse i hndhvelsessystemer med henblik p direkte kontrol over dem .
<P>
Alene af denne grund er mit parti imod denne foranstaltning .
<SPEAKER ID=67 NAME="Titley">
Selv om jeg sttter denne betnkning om produktsikkerhed i almindelighed , er det vigtigt , at vi ikke gr for langt .
Det er vigtigt , at vores produkter er sikre , men vi br ikke skyde over mlet med ekstreme foranstaltninger .
<P>
Folk over hele Europa er meget bekymrede over forbrugsvarernes sikkerhed , og det er de med rette .
Denne betnkning bifalder en forbedring af den gldende europiske produktsikkerhedslovgivning , men efter min mening br direktivet ikke finde anvendelse p velgrenhedsbutikker , som er en hovedattraktion p hovedgaden i britiske byer .
Det er absurd at tro , at gennemsnitsvelgrenhedsbutikken kan levere information til myndighederne om produktrisici og produktoprindelse for genbrugsvarer , som den har erhvervet fra almindelige mennesker .
<P>
Lad os ikke glemme , at det var min kollega fra det britiske Labour-parti , hr . Whitehead , som indfrte ndringsforslagene om at undtage velgrenhedsbutikkerne , og vi br lyknske ham med det , han har net .
Truslen mod velgrenhedsbutikkerne opstod , fordi man simpelthen ikke forstod , hvad det gik ud p , p det europiske kontinent .
Det gr man nu , og Labours ndringsforslag tilbyder en garanti for , at velgrenhedsbutikkerne forbliver urrt og undtaget fra direktivets anvendelsesomrde .
<P>
Det overordnede ml med direktivet er yderst vigtigt , idet det sikrer , at der et konsekvent og hjt niveau af forbrugerbeskyttelse , og at det indre marked fungerer effektivt .
Jeg sttter helhjertet initiativet om , at der skal placeres klart formulerede og forstelige advarsler mod eventuelle risici p produkter , hvor de slges .
Klar mrkning er den bedste mde , hvorp man kan berolige foruroligede forbrugere om , at de varer , de kber , er sikre .
<P>
Befolkningens tillid til sikkerheden ved de produkter , som vi alle kber , har fet et alvorligt knk i de senere r som flge af en rkke forskrkkelser , navnlig hvad angr brns legetj .
Kun ved at indtage en holdning , der hedder sikkerhed frst , og fre den ud i livet kan befolkningens tillid og vores brns sikkerhed genoprettes .
<P>
Betnkning af Lagendijk ( A5-0324 / 2000 )
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Rdet har med rette nsket at rationalisere Den Europiske Unions hjlp til landene p Balkan og parallelt hermed at reformere Det Europiske for Genopbygningsagentur for Kosovo , hvis befjelser gradvist kunne udstrkkes til at omfatte hele regionen .
<P>
Vi sttter helt denne indstilling og de to forslag til Rdets forordninger , som konkretiserer den , men vi kan ikke sttte Europa-Parlamentets ndringsforslag , hvis ml det er at foretage dybtgende ndringer i systemets ligevgt til fordel for Kommissionen .
I dag ledes Kosovo-agenturet af en direktion , hvor medlemsstaternes og Kommissionens reprsentanter hver har n stemme , og hvor beslutninger trffes med to tredjedels flertal .
Kommissionen ser meget skvt til denne situation af umyndiggrelse , og den beklager sig over , at vgten af medlemsstaterne begrnser dens handlefrihed og dermed , efter dens mening , hjlpens effektivitet .
<P>
Europa-Parlamentet har hrt sin gamle venindes ndrb og har netop vedtaget de ndringsforslag , der giver Kommissionen ret .
ndringsforslag 5 gr ud p at overdrage ledelsen af Agenturet til Kommissionen , som s skulle st til ansvar over for Europa-Parlamentet .
ndringsforslag 14 svkker direktionen over for Kommissionen , idet det opererer med , at dets beslutninger skal trffes med simpelt flertal .
ndringsforslag 10 udvider Agenturets opgaver , efter at det sledes er blevet piloteret af Kommissionen .
Endelig giver ndringsforslag 15 Kommissionen frie hnder til at bestemme , hvilke sprog der skal tales i Agenturet , hvilket vi opfatter som meget foruroligende .
<P>
Der tegner sig sledes en typisk model , der bestr i at tro , at Kommissionen vil forvalte hjlpen udadtil bedre , dersom den fr mere magt , mere autonomi , og dersom den bliver holdt mindre i ave af medlemsstaterne .
Det er en fejlagtig opfattelse , som desvrre kan fre til en type udskejelser , som vi kun kender alt for godt .
Vi anmoder tvrtimod om , at staterne fortsat skal have det sidste ord , nr det drejer sig om at forvalte hjlpen og om Agenturet .
P den ene side vil de sledes udve en bedre kontrol , og p den anden side vil de bevare et vsentligt bnd mellem den europiske hjlp og de nationale politikker i denne flsomme region .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , bde som reprsentant for Det Europiske Folkeparti og som reprsentant for Pensionistpartiet i Italien stemte jeg med glde for denne vigtige betnkning om den bistand - og forvaltningen heraf - som EU har besluttet at yde til Albanien , Kroatien , Bosnien , Montenegro , Serbien og Kosovo .
Denne bistand giver ikke mindst en fornemmelse af , at Europa eksisterer og er srlig tt p de befolkninger , som har vret ofre for krigssituationer , der har frt drlige forhold og fattigdom med sig , ikke mindst for de ldre og handicappede , som derfor br komme i frste rkke , selv om de andre selvflgelig ogs skal hjlpes .
Dette kan jeg naturligvis fuldt ud tilslutte mig .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen , selv om der ikke skelnes tilstrkkeligt mellem Kosovo , Serbien og Montenegro .
Prsident Kostunica lod sig for nylig sammenligne med general de Gaulle i et interview .
Men general de Gaulle var frst i stand til at spille sin store rolle , da han havde lst problemet med Algeriet .
Jeg tror , at Serbiens problem er Kosovo .
Kosovo har ret til at trffe beslutninger om fremtiden p egen hnd og sammen med sine naboer .
Derfor m vi give prsident Rugova og prsident Kostunica en chance for at forhandle med hinanden som demokrater .
Derfor har vi brug for et hurtigt valg i Kosovo og et samarbejde og en lsning p partnerskabsbasis for dette omrde .
<SPEAKER ID=71 NAME="Alavanos">
Udvidelsen af aktionsomrdet for Det Europiske Genopbygningsagentur i forbundsstaten Jugoslavien burde vre sket for lang tid siden og burde ikke vre forbundet med de interne ndringer i landet .
Det var ikke Milosevic og hans medarbejdere , men derimod borgerne - og isr de mindst bemidlede af dem - som betalte for udelukkelsen , den manglende internationale hjlp og den barske efterkrigssituation .
<P>
Forenklingen i beslutningsprocessen , dannelsen af decentrale operationscentre ( og ikke kun i Pristina , som har fet betydning siden sin lsrivelse fra Jugoslavien ) og bekmpelsen af den dobbelte struktur mellem direktionen og forvaltningsudvalget kan vise sig at vre positive skridt i retning af en bekmpelse af den store bureaukratiske utilstrkkelighed i Det Europiske Genopbygningsagentur .
<P>
Samtidig er det ndvendigt :
<P>
1 .
At ge finansieringen til det omrde , hvor EU er fysisk og moralsk gerningsmand til delggelsen .
<P>
2 .
At man sikrer , at de lokale faktorer , som er blevet fortrngt af bureaukratiet og de forskellige europiske rdgivningsfirmaer , fr det afgrende ord .
<P>
3 .
At man sttter samarbejdsprogrammerne mellem de tidligere stridende parter og omrdets lande .
<SPEAKER ID=72 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder denne betnkning , som sger at forbedre leveringen af EU-bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien ved at forenkle beslutningsprocedurerne og gre dem mere gennemsigtige .
<P>
Betnkning af Garot ( A5-0305 / 2000 )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Garots betnkning , selv om den indeholder mange mangler og uklarheder , som ikke har Pensionistpartiets sttte .
Jeg vil frst og fremmest anmode Kommissionen om at beslutte sig til at fremstte nogle anderledes og nye forslag for at lse landbrugets og dyreopdrtternes alvorlige problemer .
Det kan nemlig ikke vre rigtigt , at man fortstter med at sttte de landmnd , der har behov for EU-sttte - og denne sttte skal vre velkommen - p den mde , man har gjort hidtil , og som ikke har gjort andet end skade .
Vi br absolut afskaffe kvotesystemet og gre brug af en anden form for sttte til landbrug , fiskeri og dyreopdrt i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=74 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Karlsson og Theorin">
Vi sttter ikke nye subventioner til svineopdrt , og vi stemmer derfor imod betnkningen .
<SPEAKER ID=75 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
. De danske socialdemokrater har stemt imod en betnkning , der vil indfre sttte til svineproducenterne i EU .
Kommissionen har foreslet at indfre en sttteordning for svineproducenterne ved at oprette en reguleringsfond i medlemsstaterne .
Forslaget er undvendigt og skadeligt , da det indfrer en ny sttte til en sektor , der hidtil har klaret sig godt uden sttte .
Krisen i svinesektoren har lst sig selv via markedskonomi , og fordi man netop ikke har indfrt undvendige og dyre sttteordninger .
Parlamentets betnkning vil indfre endnu flere sttteordninger .
Producenterne skal modtage 100 % sttte fra fonden til en reduktion af deres produktion , og EU skal medfinansiere ordningen .
Vi stemmer derfor imod bde Kommissionens forslag og Parlamentets betnkning .
<SPEAKER ID=76 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Denne betnkning om den flles markedsordning for svinekdssektoren vil , fra det jeblik den bliver vedtaget , indg i de mange ton papir , som tilsammen udgr bestemmelserne om det flles marked for landbrugsprodukter .
<P>
Det er interessant at iagttage , hvorledes ordfreren , som ellers er tilhnger af markedskonomi , idet han fremmaner " de cykliske bevgelser " p markedet for svinekd , angriber dets " delggende virkninger " og kommer i affekt over det " katastrofale syn " , det frembyder .
<P>
Vi er modstandere af markedskonomien , som er lige s dum og katastrofal til at regulere markedet i dets helhed , som den er til at regulere produktionen af svinekd .
Vi vil dog ikke flge ordfreren ud i hans kynisme , nr han begrder de gode gamle dage , hvor " sm produktionsenheders aktivitetsophr kunne bidrage til at rette op p priserne " .
Endnu mindre vil vi flge ham , nr han bruger ombringelsen af de sm producenter til at bede de europiske institutioner om ekstra penge til de store opdrtsvirksomheder .
<P>
Det er rigtigt , at vi skal forhindre , at producenterne bliver ofre for markedets cykliske udsving .
Men de eneste rigtige producenter er dem , der arbejder og fr bedrifterne til at fungere , smbnder og landarbejdere , og bestemt ikke dem , der er den vigtigste genstand for denne betnknings opmrksomhed , og som njes med at investere i sektoren for at hive profit ud af den med sttte fra de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=77 NAME="Figueiredo">
Det haster med en dybtgende reform af den flles markedsordning for svinekdssektoren , der kan imdeg den langvarige krise , som producenterne i EU lider under .
Kommissionens forslag om at oprette en frivillig solidaritetsfond , der kun finansieres af producenterne , er ikke blot i modstrid med den flles landbrugspolitiks princip om finansiel solidaritet , men vil heller ikke lse nogen af de grundlggende problemer i denne sektor .
<P>
Garot-betnkningen forsger p nogle felter at forbedre Kommissionens forslag med henblik p at n til et kompromis med Rdet ikke mindst med hensyn til fordeling af fondens finansiering .
Det forholder sig imidlertid sdan , at man selv med en vis bning fra det franske formandskabs side m g ud fra , at Kommissionen forkaster disse forslag , og at der i Rdet ikke synes at vre flertal for dem .
<P>
Der m derfor stadig kmpes for , at fonden skal oprettes og helt finansieres af den flles landbrugspolitik , samt at dens betalinger skal komme flere producenter til gode , herunder tage srligt hensyn til de sm og mellemstore brug .
<P>
Hvad angr det vigtige sprgsml om Fllesskabets bidrag til fonden , er det ndvendigt at tilfje , at Garot-betnkningens forslag skaber bedre forhold end Kommissionens , men vi er dog fortsat imod , at dette bidrag knyttes an til princippet om samfinansiering af den flles landbrugsordning , hvilket i vrigt ogs blev forkastet i forbindelse med Agenda 2000 .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Ingen her vil vel bengte , at svinekdsproducenterne i alle EU-medlemsstater i de to sidste r har haft med en krise at gre , der havde frygtelige flger for mange .
<P>
Vi har for svinekds vedkommende ikke nogen markedsordning , der kan sammenlignes med ordninger for andre landbrugsprodukter .
Det vil vi heller ikke ndre noget grundlggende ved .
Men hvis der er sket store strukturelle forandringer i en sektor , sdan som det er tilfldet i svinekdssektoren , og hvis det har resulteret i et prisfald p op til 30 % i en meget lngere periode end hidtil , opstr der jo et behov for handling .
Ingen kan have interesse i , at isr de mindre svinebedrifter m opgive , fordi de ikke kan klare sdanne vedvarende katastrofer .
<P>
En tilpasning af de eksisterende fllesskabsbestemmelser p dette omrde kan derfor betragtes som berettiget .
<P>
Hvis der skal dannes reguleringsfonde , kan man absolut godt regne med medfinansiering fra Fllesskabets side , da en sdan ikke vil belaste fllesskabsbudgettet s meget , som nogle beskriver .
Jeg har derfor stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=79 NAME="Raymond">
Kommissionens forslag er i sig selv en indrmmelse af det utilstrkkelige i de nuvrende instrumenter til regulering af markederne .
Den sidste krise var exceptionelt lang og hrd .
Den fik en del landbrugsbedrifter til at bukke under og bragte ikke s f unge landmnd i en vanskelig situation .
Fravret af en reguleringsordning ville forstrke denne bevgelse til fordel for store enheder , der ofte er integrerede .
Det er ikke muligt at bede opdrtterne alene om en ekstra indsats . Mange af dem er allerede medlemmer af udligningskasser .
Det er efter vores opfattelse ndvendigt at bakke dem op ved at indfre instrumenter , ikke blot til kriselsning , men ogs til bedre at styre markederne , forbedre kvaliteten og promovere produkterne .
<P>
Svineopdrt er endnu p nuvrende tidspunkt en overvejende familiebaseret aktivitet , som bygger p ansvarlighed .
Det betyder en sttte til den konomiske aktivitet i landdistrikterne , ofte i regioner , som ikke kan byde p andre alternativer .
Vi har valgt at sls for at forsvare en landlig verden , der er levende og mangfoldig , og i denne forbindelse er bevarelsen af de sm og mellemstore virksomheder den centrale sjle , hvad enten der er tale om landbrugs- , hndvrks- eller industrivirksomheder .
Oprettelsen af en reguleringsfond for svineproduktion , som vedtaget med ndringsforslaget , stter ikke sprgsmlstegn ved det frie marked , men den vil give mulighed for at beskytte familiebrugene .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Svinekdsmarkedet er cyklisk .
En lille udbudsvariation er nok til at forrsage en krisesituation .
Kriserne varer i de seneste r imidlertid lngere og har alvorlige flger for isr unge og sm svineavlere .
Kommissionen sger med rette efter lsninger for at sikre svineavlernes indtgt .
<P>
Desvrre frer nrvrende forslag fra Kommissionen ikke til strukturelle lsninger , og ordfreren , hr . Garot , mener , at tiden p ny er moden til at hente den gamle socialistiske kphest om kraftige statsindgreb frem .
Det nytter ikke at oprette fonde , som lemper flgerne af de stadigt tilbagevendende kriser .
Der er risiko for , at sdan en fond p grund dens dmpende karakter kun forlnger kriseperioderne .
Desuden giver fonden som flge af medlemsstaternes samfinansiering mulighed for at yde mere eller mindre skjult statssttte .
De lande i Unionen , som altid har smidt om sig med sttte , kan anvende dette til konkurrenceforvridning .
Det frer til situationer , hvor George Orwell citeres p de elleve officielle sprog i Unionen : " All pigs are equal but some pigs are more equal than others " .
<P>
Men selv om samfinansieringen fjernes fra forslaget , er den foreslede fond stadigvk ikke i stand til at ndre krisernes hyppighed og omfang .
Nr priserne falder , skal produktionen nedsttes .
Det er en naturlig reaktion i svineavlssektoren .
En fond lser ingen problemer , hvis den ikke er bindende , og hvis ikke alle deltagere gr noget for at begrnse produktionen .
Derfor har vi stemt imod forslaget .
<P>
Produktionsbegrnsning er nglen til kriserne i svinesektoren .
Jeg hber derfor , at Rdet behandler betnkningen kritisk og flger de nederlandske svineavleres mening .
Disse landmnd , der i frste instans er modstandere af en indtgtsfond , mener , at hvis Rdet tillader sdan en fond , skal det ske p betingelse af produktionsbegrnsning i den enkelte medlemsstat .
<P>
Betnkning af Morillon ( A5-0297 / 2000 )
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg er meget kritisk , nr der skal trffes beslutninger om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet .
Selv om jeg stemte for betnkningen , vil jeg gerne understrege visse punkter , som vi efter min mening hele tiden br holde os for je i denne situation .
For det frste er det ikke Europa , der har bedt om at blive en del af Tyrkiet , men Tyrkiet , der har bedt om at blive en del af Europa , og derfor skal Tyrkiet acceptere de juridiske bestemmelser , som EU beder det om at overholde .
For det andet er det ikke lngere Tyrkiet , der str alene over for Grkenland , men Tyrkiet , der str alene over for Den Europiske Union .
Grkenland har ikke lngere mulighed for at forsvare sine egne rettigheder og interesser i dette forum , og skal derfor forsvares af hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen , og jeg kunne med tilfredshed konstatere , at ndringsforslaget om anerkendelsen af folkedrabet p det armenske folk blev vedtaget .
Jeg beklager til gengld , at de ndringsforslag , jeg havde stillet , og som understregede pligten til at overholde princippet om folkenes ret til selvstyre , blev forkastet .
Parlamentet taler s meget om rettigheder , og vi vedtog chartret i gr , men nr det drejer sig om at gennemfre disse rettigheder - jeg vil ikke sige i praksis , men i det mindste om at understrege dem - trkker Parlamentet sig frygtsomt tilbage , hvilket bestemt ikke gr det re .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , folkemordet p armenierne var det frste af en rkke folkemord i det 20. rhundrede , som man kan betegne som et folkemordenes rhundrede .
Franz Werfel har med sin roman De 40 dage p Musa Dagh givet det et litterrt mindesmrke .
Franz Werfel havde jdiske og tysk-bhmiske slgtninge .
De jdiske slgtninge blev ofre for holocaust , de tysk-bhmiske inklusive de jdiske blev fordrevet fra Bhmen efter Anden Verdenskrig .
Det viser , hvordan den ene katastrofe kan udlse den anden .
Da Hitler forberedte holocaust , sagde han : Hvem taler om armenierne i dag ?
Derfor var det ndvendigt at sige til vores tyrkiske venner , at man heller ikke kan fortie uret i dag .
Vi vil ikke gnide salt i historiske sr , vi vil i fllesskab bekmpe uret , uanset i hvis navn den er beget .
<SPEAKER ID=84 NAME="Alavanos">
P trods af sine alvorlige mangler er Morillon-betnkningen tydeligvis mere udviklet end Kommissionens forslag om en partnerskabsforbindelse mellem EU og Tyrkiet .
<P>
Det er positivt , at der bliver henvist til Loizidou-sagen og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg .
Ligesom det er positivt , at der henvises til den armenske tragedie , hvor kravet om en anerkendelse af folkemordet burde formuleres tydeligt over for Tyrkiet , hvilket naturligvis i stor udstrkning rettes med ndringsforslagene .
Desuden er det positivt , at der henvises til det kurdiske problem og mindretallene - som man lukker munden p ved Kommissionens plan om et partnerskabsforhold .
<P>
Men det , som er et stort minus og en mangel ved Morillon-betnkningen , er sprgsmlet om de grsk-tyrkiske forhold .
Europa-Parlamentet burde gre det klart over for den tyrkiske regering , at Tyrkiets vej mod Europa forudstter , at de hrer op med at stte sprgsmlstegn ved EU-medlemslandenes grnser og indbringelsen af tvisterne for Den Internationale Domstol , for at den kan lse dem .
Det svarer ogs til det tyrkiske folks interesser , som gerne vil leve fredeligt med sine naboer .
<P>
At stemme for afstemningsforslaget betyder en sttte til et fremskridt i forholdet til Kommissionen , ikke en fuldstndig enighed med det .
<SPEAKER ID=85 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Karlsson og Theorin">
Det er udmrket , at Europa-Parlamentet udtaler sig om Tyrkiets fremskridt mod tiltrdelse , specielt hvad angr respekten for menneskerettighederne .
<P>
Da Sverige ikke nsker at deltage i et flles militrt forsvar , men gerne vil deltage i civil krisehndtering , kan vi ikke sttte punkt 15 , der glder sig over Tyrkiets nske om at bidrage til forbedringen af den europiske kapacitet inden for den flles forsvars- og sikkerhedspolitik .
<SPEAKER ID=86 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Morillon-betnkningen om Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union gr isr ud p at minde den tyrkiske regering om , at den br srge for en mere fuldstndig bning af det tyrkiske marked for europisk kapital og g i gang med strukturreformer spndende fra afvikling af statssttten til en omlgning af pensionerne eller til fremskyndede privatiseringer . Eller med andre ord at skre i de sociale budgetter og forringe levevilkrene for de ringest stillede lag af befolkningen .
<P>
For s vidt angr menneskerettighederne , njes betnkningen til gengld med at opmuntre den tyrkiske regering , opfordre den til at gre det bedre , uden at de europiske lande p noget tidspunkt truer den , ikke engang til at ophre med sine vbenleverancer .
I virkeligheden vil hverken ordfreren eller , bag ham , de europiske regeringer komme p tvrs af de militrfolk , som reelt regerer Tyrkiet og fastholder en del af landet i undtagelsestilstand .
De europiske regeringer vil hverken mishage de reaktionre tyrkiske partier , som ngter at afskaffe ddsstraffen , og som trder kvindernes rettigheder under fode , eller de til enhver tid siddende tyrkiske myndigheder , som undertrykker det kurdiske folk efter at have massakreret det armenske folk .
<P>
Lad dem stemme for denne betnkning , for hvem kun kapitalens og varernes frie bevgelighed , og ikke menneskenes liv og rettigheder tller .
Vi for vores vedkommende har stemt imod .
<SPEAKER ID=87 NAME="Carlotti">
I dag , kre kolleger , drejer det sig ikke om at rippe op i gamle historiske sr , som stadig blder .
Det drejer sig ikke om at genoplive nedarvet had eller puste til intolerancens glder , som jeg har hrt det her og der i Parlamentet .
<P>
Mlet er ikke engang at f anerkendt sandheden om det armenske folkedrab , eftersom Parlamentet allerede tidligere har haft lejlighed til at udtale sig herom , isr i sin beslutning fra juni 1987 .
Det som de europiske medlemmer af Parlamentet bad Tyrkiet om i 1987 , var at have mod til at se fortiden i jnene for siden at vre i stand til at vende blikket mod fremtiden .
Den historiske sandhed er garant for demokratiet , og den hverken m eller kan bje sig for srinteresser , finansielle eller konomiske , hvad enten der er tale om individers , regeringers eller staters .
Sandheden og hukommelsen er ikke til forhandling .
<P>
Man behver bare at mindes , hvad der er sket med Tyskland , som anerkendte holocaust , og som efter Anden Verdenskrig er blevet et stort demokratisk land .
<P>
Det er det , vi nsker skal ske igen i dag , i og med at vi beder om , at Morillon-betnkningen skal referere til folkedrabet .
Anerkendelse af folkedrabet skal vre en opfordring til den dialog , der for fremtiden skal fres mellem de nye generationer i Armenien og Tyrkiet .
<P>
Hele det armenske samfund og brnene af de armenere , der i begyndelsen af rhundredet gik i eksil i vores lande , venter i dag p en retfrdighedshandling .
De nsker at give deres forfdre , som blev ofre for folkedrabet , en " moralsk begravelse " .
P et tidspunkt , hvor de sidste vidner til eksilet og de sidste , der undslap nedslagtningerne , lige s stille dr bort , trnger arbejdet med at huske og sgar pligten til at huske sig s meget strkere p .
<P>
Men ud over pligten til at huske , som man br kunne krve af ethvert demokrati , og om hvilken europerne ved , hvor vanskelig og smertelig den er - s smertelig , at visse europiske lande endnu ikke har fuldfrt den , - er det vigtigt , at den slags barbariske handlinger , som har delagt liv af etniske , religise eller kulturelle grunde , og som rammer den universelle samvittighed , aldrig mere gentager sig .
Europa br bre dette budskab videre .
<SPEAKER ID=88 NAME="Caudron">
P Det Europiske Rd i Helsinki i december 1999 besluttede Den Europiske Union at tildele Tyrkiet status som ansgerland til Den Europiske Union og at oprette et optagelsespartnerskab og en flles finansiel ramme , som skulle hjlpe Tyrkiets kandidatur fremad i overensstemmelse med Kbenhavnskriterierne .
Det er en selvflge , at optagelsesforhandlingerne ikke kan begynde , s lnge disse kriterier ikke efterleves , og det m man hele tiden erindre om .
<P>
Man vurderer sledes betydningen af de rapporter om fremskridt , som Kommissionen udarbejder .
Vi diskuterer i dag rapporten om fremskridt i 1999 .
Ligesom ordfreren m vi indrmme , at Tyrkiet har gjort fremskridt p visse planer , og at der findes positive signaler .
<P>
Jeg tnker frst og fremmest p genoptagelsen af den politiske dialog i associeringsrdet , som trdte sammen den 11. april 2000 efter tre rs afbrydelse , og p nedsttelsen af otte underkomiter , hvis opgave det er at fastlgge , i hvilken rkkeflge acquis communautaire skal integreres , p Tyrkiets underskrivelse den 15. august og den 8. september 2000 af fire vigtige FN-konventioner om henholdsvis de politiske , de borgerlige , de sociale og de kulturelle rettigheder - konventioner som hurtigst muligt skal ratificeres , s der kan herske garanti for menneskerettigheder og demokratisk pluralisme i landet - p det tyrkiske ministerrds vedtagelse af en rapport , som det tyrkiske verste rd til koordination af menneskerettigheder havde forelagt det som " arbejdsreferencedokument " - uanset at der skal tilfjes nogle konkrete foranstaltninger til beskyttelse af mindretals rettigheder - og endelig p vedtagelsen af loven om udsttelse af retsforflgelse og straffe for forseelser i den trykte presse og i radioen .
<P>
Imidlertid er der stadig mange omrder , hvor fremskridtene er utilfredsstillende eller helt fravrende .
Jeg tnker i den forbindelse p fravret af en lov , som afskaffer ddsstraf , p det cypriotiske problem og p den tyrkiske hrs besttelse af en tredjedel af en Cypern og p problemerne med de etniske mindretals rettigheder , ssom de kurdiske og armenske mindretal .
I den forbindelse har jeg stemt for et ndringsforslag , der gik ud p at indfje en henvisning til det armenske folkedrab i selve betnkningen . Det er faktisk vigtigt at anerkende denne historiske realitet .
Jeg opfordrer i vrigt de tyrkiske myndigheder til at gre det samme . Det ville vre markeringen af et stort skridt p vejen mod demokratisk udvikling i landet .
<P>
Hvis Tyrkiet vil indlede optagelsesforhandlinger , mangler det stadig at gre sig store anstrengelser .
Hvis det en dag vil indtrde i Unionen , skal det integrere alle de " vrdier , der tilsammen udgr Europa " .
Og mske vil det store sprgsml p ny blive aktuelt , nemlig om landet for alvor har lyst til at vre medlem af Den Europiske Union , eller om det ikke foretrkker sammen med andre lande i Mellemsten at danne et integreret " hele " , som er meget snvert knyttet til Den Europiske Union p det handelsmssige og konomiske plan , p det plan , der hedder sikkerhed og stabilitet , og for s vidt angr menneskerettigheder og demokratiske regler .
<P>
Det er utvivlsomt en anden debat end den , der foregr i dag , men p grund af den betydning , jeg tillgger Tyrkiet , nskede jeg at gentage det igen i dag .
<SPEAKER ID=89 NAME="Duff">
Jeg og mine kolleger har modsat os dette ndringsforslag , fordi Leyla Zhana insisterer p , at hun ikke selv beder om srbehandling eller jeblikkelig lsladelse fra fngslet .
Hun nsker at f straffeloven ndret , som vi ogs gr .
Desuden mener vi , at ikke blot kurdiske , men alle politiske fanger br frigives .
<SPEAKER ID=90 NAME="Grossette">
Jeg har stemt for dette beslutningsforslag .
<P>
Det glder mig , at Europa-Parlamentet benlyst har forpligtet sig til at tilskynde den tyrkiske regering og den tyrkiske Nationalforsamling til offentligt at anerkende det folkedrab , der overgik det armenske mindretal forud for oprettelsen af en moderne stat i Tyrkiet .
<P>
Allerede i 1987 begav Parlamentet sig ind p anerkendelsens vej , og vedtagelsen af dette ndringsforslag viser , hvor kohrent Parlamentet er i dette sprgsml .
<P>
Men denne beslutning bringer dog ikke svar p det egentlige sprgsml , nemlig sprgsmlet om , hvilke grnser vi egentlig nsker for Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=91 NAME="Meijer">
Mske udvides Den Europiske Union p et tidspunkt mere mod st gennem Ukraines og Ruslands tiltrdelse .
S ville det vre logisk at give Tyrkiet den samme chance .
Det ligger dog langt ude i fremtiden .
Det nuvrende Tyrkiet er en autoritr stat med militr overmagt , politiske fanger , censur , partiforbud , grnsekonflikter og et valgsystem , som udelukker mindretal .
Man har endnu ikke taget ved lre af massemordet p den oprrske armenske befolkning for 80 r siden .
Det er en af grundene til , at man stadigvk mener , at det er normalt at fratage et andet nationalt mindretal dets rettigheder .
Kurderne forflyttes , bombarderes og undertrykkes , mens deres sprog er udelukket fra anvendelse i forvaltningen , undervisningen og medierne .
Tyrkiet skal frst tage ved lre af Grkenlands , Serbiens , Albaniens , Syriens , Iraks og Yemens historie .
Disse lande tilhrte tidligere det tyrkiske omrde , og gentagne gange blev oprr slet ned med vold .
Fordi befolkningen ikke lngere hindres i at udve sin selvbestemmelsesret , er der i disse omrder nu mulighed for fred .
Jeg tror ikke p , at den mde , som Tyrkiet styres p , ndres ved at love landet mindre strenge betingelser for EU-medlemskabet .
Den ndvendige forandring kan ikke kbes udefra hos lederne , men skal finde sted indefra .
<SPEAKER ID=92 NAME="Muscardini">
Tyrkiet skal hurtigst muligt blive en integreret del af Den Europiske Union , bde for at bidrage til fredsprocessen og til bekmpelsen af fundamentalismen og for at skabe en bedre udvikling og ligevgt mellem de nord- og sydeuropiske lande .
<P>
Desvrre er der stadig mange ulste konflikter i forbindelse med den kurdiske og armenske situation og i forbindelse med den fuldstndige overholdelse af de borgerlige rettigheder , selv om der er sket mange fremskridt p dette omrde .
<P>
Folkenes vrdighed og respekten for traditionerne er grundlggende punkter for Unionen , som ikke m njes med principerklringer , nr det glder den kurdiske og armenske situation .
Unionen skal komme med flere forslag og opfatte Tyrkiets tiltrdelse som en ndvendig geopolitisk strategi .
Derfor vil vi ogs gentage vores opfordring til regeringen om officielt at anerkende Tyrkiets ansvar for udryddelsen af det armenske folk .
En sdan erklring , som er ndvendig set ud fra et moralsk og historisk synspunkt , er et obligatorisk skridt for at kunne blive optaget i Unionen .
<P>
Den Nationale Alliance , som allerede tidligere har givet udtryk for sin positive indstilling over for Tyrkiets optagelse i EU , undlader derfor at stemme i dag for at sende et yderligere signal til regeringen og det tyrkiske folk om , at de hurtigt skal finde en lsning p disse problemer .
<SPEAKER ID=93 NAME="Roure">
Vi str over for en skrkindjagende fare : glemslen .
<P>
Vi m huske p historiens rdsler , hvis vi vil undg at opleve dem igen .
Det armenske folkedrab er en del af disse rdsler , og en sdan smerte kan kun dulmes , hvis den bliver erkendt .
<P>
At anerkende det armenske folkedrab er at anerkende menneskets vrdighed .
<P>
Hele den armenske befolkning deporteret til Mesopotamiens rkener , det stlige Anatoliens armenere sendt i deportation i lbet af 24 timer , alle sunde og raske mnd blev skudt , kvinder , brn og gamle blev forfulgt og mtte tilbagelgge hundreder af kilometer til fods , uden pleje og uden mad , og undervejs blev de frarvet alt , voldtaget og nedslagtet , armenere fra Cilicien og det vestlige Anatolien deporteret i 1915 , 600 fremtrdende armenere myrdet i Konstantinopel , mere end en million armenere udryddet p lidt over et r , eller nsten halvdelen af den armenske befolkning i det osmanniske rige , dem kan vi ikke bare glemme .
<P>
Alle vidnesbyrd beretter om den samme lidelseshistorie for den armenske civilbefolkning .
Jeg skal minde om beslutningen fra 1987 , som anmodede Tyrkiet om at anerkende det armenske folkedrab som en forudstning for tilslutning til Den Europiske Union .
<P>
Jeg har i dag stemt for de ndringsforslag , som forlangte denne anerkendelse , s vi kan fortstte dette vidnesbyrd og anerkende et folks smerte .
<P>
Tyrkiet vil vokse i nationernes forstelse , nr landet engang accepterer at se sin egen fortid i jnene .
<SPEAKER ID=94 NAME="Souchet">
Det , som Morillon-betnkningen konfronterer os med , er simpelthen den kendsgerning , at vi ikke er frdige med at betale prisen for den absurde beslutning fra topmdet i Helsinki om at betragte Tyrkiet , p lige fod med Polen , som et fuldgyldigt europisk land , som er kaldet til at indtrde i Den Europiske Union med alle de praktiske flger , som dette har ( strategi for perioden op til indtrdelsen , osv . ) .
Jeg vil gentage den prcise ordlyd i formandskabets konklusioner , punkt 12 : " Tyrkiet er et ansgerland , som er kaldet til at slutte sig til Unionen p grundlag af de samme kriterier , som glder for de andre ansgerlande " .
<P>
Enhver ved udmrket , at denne beslutning i virkeligheden er skmmet af hykleri .
Hvorom alting er , er maskineriet nu sat i gang , og det vil ptvinge os sin logik lige indtil det jeblik , hvor dobbeltspillet bliver s ubrligt , at vores relationer med Tyrkiet uundgeligt ender i en dyb og alvorlig krise .
<P>
Men , som nogle siger , kan man jo trkke fornjelsen ud , forge antallet af betingelser og udvide Kbenhavnskriterierne i det uendelige for p den mde at udskyde det jeblik , hvor man bliver ndt til at drfte arbejdstagernes frie bevgelighed med Tyrkiet .
<P>
Den slags bagtanker er uvrdige for Europa og uvrdige for Tyrkiet .
I samtalen med den store tyrkiske nation og det store tyrkiske folk m vi tale bent og respektfuldt og ikke forfalde til tvetunget tale , som bner dren p vid gab for de vrste skuffelser og for uacceptable ydmygelser .
<P>
Det drejer sig p ingen mde om at skubbe Tyrkiet langt bort fra Europa , som Cohn-Bendit hvder .
Det drejer sig ganske enkelt om at konstatere , at geografien og historien har maget det sledes , at Tyrkiet i dag ikke er noget europisk land .
Det drejer sig om , i stedet for at hade virkeligheden , fuldt ud at respektere det tyrkiske folks vrdighed og ikke forsge at pdutte det en bestemt adfrd , men derimod sge at udvikle et snvert samarbejde med det .
<P>
Tvetydigheden i processen frem til indtrdelsestidspunktet forhindrer , at der kan udvikle sig et virkeligt samarbejde mellem Tyrkiet og Europa p et sundt og klart grundlag , uanset at vi har en strk flles interesse i , at Tyrkiet , med sin indflydelse og sin vgt og med de privilegerede relationer , landet fremover har til landene i det tyrkisktalende centrale Asien , kommer til at udgre en strk og stabiliserende faktor i en region , som har det allerstrste behov for en sdan .
<SPEAKER ID=95 NAME="Titley">
P vegne af de britiske Labour-medlemmer i Europa-Parlamentet hilser jeg hr . Morillons betnkning velkommen .
Vi mener , at Tyrkiet br behandles p samme mde som alle andre ansgerlande .
Selv om det str klart , at Tyrkiet ikke opfylder Kbenhavnskriterierne , br vi arbejde tt sammen med dem for at n det ml - ligesom vi har gjort det med alle de andre ansgerlande .
<P>
Vi kan ikke blive ved med at lgge nye hindringer i vejen for dem .
Vi var imod ndringsforslagene om den armenske massakre af netop denne grund .
Denne hndelse fandt sted under det osmanniske rige .
Jeg kan ikke huske , at man anvendte nogen hndelser , der fandt sted under det britiske imperium , til at obstruere Det Forenede Kongeriges tiltrden .
<P>
Konsekvens og rlighed br vre adelsmrkerne for vores fremfrd over for ethvert ansgerland .
<P>
Betnkning af Jov Peres ( A5-0275 / 2000 )
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som De ved , er fiskene efterhnden blevet klar over , at jeg forsvarer dem .
De er faktisk meget bekymrede over kogalskabskrisen , og da de har hrt om denne betnkning af Jov Peres - hvor man netop beskftiger sig med den kendsgerning , at man ikke er i stand til at kontrollere , hvor mange fiskerfartjer der fisker i t omrde , og hvor mange der fisker i et andet - har de foreslet mig at gre Kommissionen opmrksom p , at det ville vre en god id at udstyre disse fiskerfartjer med en satellitdetektor - som mange kretjer har - s EU kan vide , hvor mange fiskerfartjer der fisker i et bestemt havomrde , og hvor mange der fisker i et andet .
Man kan sledes undg , at der er for mange fiskere , for ogs fiskene vil gerne kunne leve deres liv i fred og selv blive pensionister .
<SPEAKER ID=97 NAME="Berthu">
Vi har stemt imod betnkningen af Jos Peres om Det Europiske Fllesskabs deltagelse i de regionale fiskeriorganisationer , fordi den p dette omrde opfordrer til overfrsler af national suvernitet , som ville vre helt igennem uhensigtsmssige .
<P>
Jeg har i flere r , som medlem af Delegationen for forbindelserne med Canada , kunnet iagttage , hvorledes en af disse regionale organisationer , nemlig NAFO ( Organisationen for fiskeri i Det Nordlige Atlanterhav ) fungerer . I denne organisation deltager staterne i regionen , herunder Canada , og alle de der i omrdet udnytter traditionelle fiskerizoner , heriblandt Frankrig , Spanien og visse andre europiske lande .
Hver medlemsstat har i princippet n stemme i beslutningsprocessen .
Men fra det jeblik de europiske stater besluttede at overdrage dette sprgsml til Fllesskabet og lade sig reprsentere alene af Kommissionen , har de kun haft n eneste stemme .
Det frste resultat af , at vi slog krfterne sammen , har sledes vret , at vi gik tilbage fra seks stemmer til n stemme .
De europiske lande har tilsammen samme antal stemmer som f. eks . Cuba .
<P>
Denne situation bekymrer ikke fderalisterne , for hvem vi er strkere , nr blot Kommissionen taler med n og kun n stemme .
Desvrre er det " n og kun n stemme " i enhver forstand .
Desuden svkkes vores positioner ofte af vores interne mekanismer , ikke mindst af en forudgende opslutning bag en mindre fllesnvner .
Totalt set forringes vrdien af vores interesser , de forsvares ikke med den ndvendige styrke , og Kommissionens rolle bestr isr i at optrde som betjent over for medlemslandene for at f dem til at gennemfre de ndvendige beslutninger , der er truffet , ofte imod deres vilje , i den pgldende regionale organisation .
<P>
Jov Peres-betnkningen nsker ikke blot at systematisere denne situation for de eksisterende regionale organisationer og for dem , som er ved at blive dannet , den nsker endvidere at styrke den ved at gre en ende p Kommissionens vane med at tilkalde sttte af teknikere fra de forskellige medlemsstater .
Iflge betnkningen br Kommissionen anstte det ndvendige personale og tildeles de hertil svarende bevillinger .
<P>
Vi kan ikke acceptere nogen af disse tendenser .
Det er vores opfattelse , at det nuvrende system , hvor vi reprsenteres af Kommissionen , svkker os i stedet for at styrke os , og det er vores nske , at hver europisk stat forbliver fuldgyldigt reprsenteret i de regionale fiskeriorganisationer , selv om det naturligvis er nskeligt , at medlemmerne koordinerer deres positioner .
<SPEAKER ID=98 NAME="Farage">
Selv om Jov Peres-betnkningen tilsyneladende handler om fiskeri , ser jeg en meget mere lyssky dagsorden .
F.eks. ser man sdanne udtalelser som : " ...
udviklingen af en sand europisk fiskeripolitik krver , at Kommissionen fr befjelse til at foretage kontrol med fiskeriaktiviteterne " , " ...
etableringen af et virkeligt fllesskabssystem for kontrol med fiskeriet indebrer uundgeligt overdragelsen af en vis suvernitet til Unionens institutioner " , og " ...
Den Europiske Union er ikke nogen konfderation af stater , men et internationalt retssubjekt ' sui generis ' , hvor ...
der er en vilje til konomisk , social og politisk integration ...
" .
<P>
Og der er ogs bemrkningen om , at " mangelen p tilstrkkelige menneskelige og materielle ressourcer betyder , at Fllesskabets befjelser overdrages til de nationale administrationer ...
" med det synspunkt , at denne situation ikke kan fortstte p ubestemt tid .
<P>
Ordfrerens svar er , at Fllesskabet rent faktisk skal gives ressourcer , sledes at det kan f direkte kontrol med fiskeriovervgningen .
Dette afslrer Den Europiske Unions sande ambition , som er den fortsatte erhvervelse af befjelser , indtil den bliver en almgtig superstat .
Den vil kun vre tilfreds , nr dens egne kanonbde , hvorover der vajer flag med " en ring af stjerner " , hndhver dens fiskeripolitikker .
<P>
Mit parti kan ikke sttte denne betnkning .
<SPEAKER ID=99 NAME="Musotto">
Den europiske fiskerisektor str i denne tid over for en rkke udfordringer som flge af den gede konkurrence , der skyldes globaliseringen af markedet for fiskeriprodukter .
Man bemrker desuden det strre krav om beskyttelse af havmiljet og en rationel forvaltning af de ressourcer , der str til rdighed .
I den forbindelse er det ndvendigt at styrke det internationale samarbejde og srge for , at Fllesskabets deltagelse bliver strre , nr det glder om at fastlgge lovgivningen om fiskeressourcer .
<P>
Det vigtigste instrument til et tttere samarbejde er de regionale fiskeriorganisationer , som spiller en nglerolle p den internationale scene , men som mangler menneskelige ressourcer for at kunne sikre , at Fllesskabet er tilstrkkeligt reprsenteret .
<P>
De regionale fiskeriorganisationer er et instrument , som er srligt velegnet til at n de mlstninger , der er fastlagt ud fra de regionale srprg , og de bidrager ikke mindst til en rationel forvaltning af ressourcerne , da de afspejler fiskeomrdernes srlige karakteristika .
I betragtning af de regionale fiskeriorganisationers betydning for den flles fiskeripolitiks fremtid og i betragtning af de enkelte organisationers forskellige tilrettelggelse , befjelser og udvikling er det i den forbindelse ndvendigt , at Fllesskabet tilpasser sin deltagelse til de respektive karakteristika og harmoniserer sin rolle i de 30 eksisterende regionale fiskeriorganisationer , s de henstillinger , der vedtages i organisationerne , hurtigere kan implementeres i fllesskabsretten .
<SPEAKER ID=100 NAME="Souchet">
Uden at rokke ved den udmrkede argumentation , som min ven Gallagher har fremsat om den tekst , vi skal stemme om , vil jeg gerne udvide debatten til samtlige de tilflde , hvor vores lande er reprsenteret af Kommissionen i internationale forhandlinger .
Mine bemrkninger glder naturligvis det emne , der optager os her i dag , Det Europiske Fllesskabs reprsentation i de regionale fiskeriorganisationer , men de glder ogs de forhandlinger , der fres eksempelvis inden for Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Nr Kommissionen har befjelser til at reprsentere Fllesskabet og forhandle i et internationalt forum , er det , fordi den har modtaget et mandat fra Rdet .
Et sdant mandat skal vre klart defineret i tid og indhold , og det skal vre genstand for en streng overvgning fra Rdets side .
<P>
P en rkke omrder , og det er tilfldet med fiskeriet i visse af klodens regioner , er medlemsstaternes interesser meget uensartede .
Adskillige af dem er ikke p mindste mde berrt af visse fiskeriregioner .
Det er derfor helt ndvendigt , at de direkte berrte medlemsstater selv kan forsvare deres interesser ved forhandlingsbordet , mens Kommissionen spiller en nyttig rolle ved deres side som teknisk sttte .
I modsat fald vil Kommissionens enereprsentation af europiske interesser ende med at svkke Europas indflydelse og vgt i den slags fora .
Europa ville i s fald kun have n enkelt plads , og det synspunkt , der ville blive forfgtet , ville uvgerligt kun blive udtryk for den mindste fllesnvner , der kunne skabes enighed om blandt samtlige medlemsstater , der var meget uens berrt af problematikken .
<P>
Det gr sledes ikke ud p at tilfredsstille Kommissionens vilje til hegemoni ved at svkke Europas position , hvilket ville vre i direkte modstrid med en rigtig anvendelse af subsidiaritetsprincippet .
Tvrtimod , i alle de internationale forhandlinger , hvor Den Europiske Union er med , er opgaven at tage fat p en kraftig omdefinering af selve Kommissionens rolle , idet den under ingen omstndigheder m spille rollen som den , der erstatter medlemsstaterne , men derimod som den , der str ved de berrte medlemsstaters side i en stttende og koordinerende rolle .
Jeg er ikke helt sikker p , at det er den vej , topmdet i Nice har tnkt sig at sl ind p ...
men medlemsstaterne har endnu tid til at komme til sig selv .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Dermed er vi net frem til afslutningen p afstemningstiden .
Tak til dem , der er blevet lige til slut !
<P>
( Mdet udsat kl . 13.27 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Forbrnding af affald
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0321 / 2000 ) af Blokland for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om forbrnding af affald ( C5-0371 / 2000 - 1998 / 0089 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , da jeg for tre r siden blev udpeget som ordfrer for ndringen af et direktiv om forbrnding af farlige affaldsstoffer , kunne jeg ikke vide , hvad det ville fre til .
Et lille emne blev i den sidste ende til et omfattende dokument gennem sammenlgning i t direktiv om farlige og ikke-farlige affaldsstoffer .
Mit forslag om sammenlgning blev stttet af den davrende rdsformand , hr . Trittin , og Kommissionen , s Parlamentets beslutning om at sammenlgge tre direktiver mdte ikke ret stor modstand .
Med denne sammenlgning blev den flles lovgivning strmlinet .
Mindre godt gik det med strstedelen af Parlamentets ndringsforslag ved frstebehandlingen , som ikke blev vedtaget af Rdet .
<P>
Et ngternt Parlament begrnsede sig ved andenbehandlingen til at vedtage 16 ndringsforslag .
Det fremgik hurtigt , at det var ndvendigt med mgling , fordi Rdet ikke havde til hensigt at vedtage disse ndringsforslag .
<P>
For at undg et dyrt og krvende officielt forlig startede man uformelle forhandlinger for at undersge , om der kunne opns et kompromis .
Parlamentets vilje til at fremskynde proceduren krvede meget fleksibilitet af Rdet .
Det var et problem p grund af de forskellige udgangspunkter .
Efter hrde forhandlinger opnede man til sidst et resultat , som det er vrd at forsvare .
Som ordfrer gr jeg det med fuld overbevisning .
Jeg har i hele perioden arbejdet godt sammen med reprsentanter fra Rdet og Kommissionen , og jeg fik sttte fra Miljudvalget og dets sekretariat .
Det vil jeg gerne takke alle for .
<P>
Jeg vil endnu en gang nvne tre grunde til , at direktivet om affaldsforbrnding er s vigtigt .
For det frste reduceres dioxinudledningen , men ogs udledningen af andre farlige stoffer drastisk .
For det andet fr offentligheden strre adgang til information om forbrndingsanlg .
For det tredje bliver forskelsbehandlingen af forbrndingsanlg og anlg til medforbrnding af affald , ssom cementovne , betydeligt mindre .
<P>
Selv om jeg er positiv med hensyn til det endelige resultat af dette direktiv , kan det ikke skjules , at forbrnding af affald er en ndlsning .
Det er ikke lykkedes at undg og heller ikke at genbruge affald .
Der er heldigvis tale om teknologisk fremgang . Den skal isr anvendes med henblik p genbrug .
Et eksempel : Pvc omfatter 0,7 % af den samlede mngde forbrndt affald .
Iflge Kommissionens grnbog giver forbrnding af pvc problemer .
Vi m ikke tve med at lse disse problemer .
Vedvarende teknologi kan i den forbindelse hjlpe os .
<P>
Endelig forventer jeg , at vi om et par r kan skrpe affaldsforbrndingsdirektivet yderligere i tt samrd med erhvervslivet .
Det vil de omkringboende borgere vre os taknemmelige for .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , jeg deler i det mindste n vished med ordfreren , vores kollega hr . Blokland .
Forbrnding er mske en vigtig kilde til forurening , men den er faktisk ndvendig i dag , i betragtning af den meget lave genbrugsprocent for affald . Sprgsmlet bliver sat yderligere p spidsen af problemet med kd- og benmel , som vi skal tale om senere i eftermiddag , og som man bliver ndt til at destruere .
<P>
Dette forslag , som er tnkt som erstatning for tre direktiver om forbrnding af affald , har sledes til forml at forbedre luft- , vand- og jordkvaliteten samt menneskers helbred ved at snke udslippene af forurenende stoffer i forbindelse med forbrnding og fllesforbrnding , i srdeleshed af dioxiner , furaner og tungmetaller .
Forslaget giver desuden mulighed for at integrere de tekniske fremskridt , der har fundet sted siden 1990 ' erne .
Resultatet af forligsproceduren er alts alt i alt meget tilfredsstillende .
<P>
Grnsevrdierne for udslip fra forbrndings- og fllesforbrndingsanlg er blevet tilnrmet hinanden , samtidig med at der er blevet taget hensyn til de tekniske forskelle , som eksisterer mellem disse to aktiviteter .
Jeg har altid vret enig med det flles udkast , som mener , at disse to systemer er komplementre og ikke konkurrerende .
Man kan ikke i dag undvre det ene eller det andet af disse forbrndingssystemer .
For vrigt kan man kun beklage fusionen af disse to forbrndingesmetoder , for s vidt angr farligt og ikke-farligt affald . Det har efter min mening kompliceret debatten voldsomt , og det har jeg altid taget afstand fra .
Arbejdsmetoden forekommer mig ikke at vre god , og jeg tror ikke , det er nskeligt , at vi i den slags sager opfrer os , som vi har gjort .
<P>
Ikke desto mindre er vi tilfredse med denne tredjebehandling , fordi den forstrker forudstningerne for at f tilladelse til udnyttelse .
Vores gruppe , som ville undg sammenblandingen af farligt og ikke-farligt affald , konstaterer , at den nuvrende ordlyd klart opererer med forskellige procedurer for modtagelse og behandling , afhngigt af hvilken type affald der er tale om , idet der skal trffes ekstra sikkerhedsforanstaltninger , nr der er tale om farligt affald .
Jeg vil slutte , hr. formand , med at sige , at PPE / DE-Gruppen er tilfreds med den indsats , der er blevet gjort under denne tredjebehandling .
<SPEAKER ID=105 NAME="Lund">
Hr. formand , frst og fremmest synes jeg , at der er grund til takke hr . Blokland , Kommissionen og Rdet for det samarbejde , der har vret omkring direktivet .
Vi ved alle sammen , at det har vret en lang og meget vanskelig proces at f sammenskrevet kravene til affaldsforbrnding , bde i forbindelse med farligt affald og ikke-farligt affald .
Jeg vil godt fremhve bare tre vsentlige ml , vi kan n med direktivet .
Frst og fremmest er der nu givet et vsentligt bidrag til at f nedsat udslippene af de farlige og forurenende stoffer i forbindelse med forbrnding . Stoffer , der er meget skadelige for menneskers sundhed , og som er skadelige for miljet .
Det sker gennem de driftskrav , der stilles til anlggene , men ogs med de emissionsgrnsevrdier , vi nu har fet fastlagt , bde for tungmetaller , dioxin og andre stoffer .
Men jeg synes ogs , det er vigtigt som det nye at fremhve , at der nu ikke lngere blot er tale om udslippet i luften , men ogs udslippet i vandet og jorden .
<P>
Det andet , jeg godt vil pege p , er , at borgerne nu , som ogs hr . Blokland var inde p , fr bedre oplysning om forbrndingsanlggenes emissioner gennem de rlige rapporter , der skal laves .
Jeg synes , det er et meget vigtigt resultat .
Borgerne har krav p at f oplysning om disse forhold .
Og endelig vil jeg fremhve , at vi ved at fastlgge de flles krav , som alle nu skal opfylde , formentlig kan komme en vsentlig del af den skaldte affaldsturisme til livs .
Det vil ikke lngere konomisk vre s attraktivt at eksportere affaldet til andre steder i Fllesskabet , hvor kravene til affaldshndtering er lempeligere .
Som hr . Blokland var inde p , er forbrnding jo langt fra den ideelle hndtering af affald .
Det er vigtigt , at vi stadig satser p bedre produktionsmetoder , p genbrug og p genanvendelse .
Det br klart prioriteres og foretrkkes frem for forbrnding .
Men det er godt , at vi nu har fet nogle skrpede regler for affaldsforbrndingen .
Det tror jeg vil vise sig at vre et vsentligt bidrag til forbedringen af miljet .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , jeg takker ogs Blokland for udarbejdelsen af denne vigtige sag .
Udfrdigelsen af direktivet har vret en svr proces , fordi forholdene og praksis i medlemsstaterne varierer , og fordi sagen glder mange forskellige interessegrupper .
Som slutresultat har vi nu et ganske afbalanceret forslag , der stter snvre grnser for forbrndingen af bde farligt og ikke-farligt affald , forbedrer miljet og muliggr udnyttelsen af affald ogs ved produktion af elektricitet og varme .
<P>
Et af de svreste aspekter var fastlggelsen af den skaldte parallelforbrnding .
I visse lande er det ogs med hensyn til miljet det bedste alternativ , at omhyggeligt sorteret , brndbart affald kan forbrndes i sm kommunale kraftvarmevrker .
I de frste udkast krvedes der undvendige , teknisk dyre og delvis umulige mlinger .
I lbet af behandlingen er forslaget blevet forbedret .
Det er ogs betydningsfuldt , at industrien stadig kan udnytte ikke-farligt affald i egen energiproduktion .
Jeg mener ogs , at problemet var , at direktivet gik i sm tekniske detaljer , hvorom det var vanskeligt at f entydige holdninger selv fra eksperterne .
Jeg synes , at vi i Parlamentet skal holde os til fastlggelsen af hovedlinjer , s medlemsstaterne kan tage hjde for forskellige forhold og g videre med den mest miljvenlige praksis .
<P>
Direktivet om forbrnding af affald ger omkostningerne ved affaldsforbrndingen , men reducerer de skadelige emissioner og forbedrer miljforholdene .
Parlamentsbehandlingen resulterede i et ganske afbalanceret forslag , som man kan arbejde efter i hele unionsomrdet .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Blokland med hans fremragende betnkning og give min gruppes sttte til kompromisteksten .
Med opstramningen af lovgivningen om lossepladser er der sket en betydelig forgelse af affaldsforbrndingen , og jeg ved af egen erfaring fra min valgkreds i Wales , at forbrnding af farligt og ikke-farligt affald er liges foruroligende - hvad angr dets virkninger p sundheden og miljet - som en losseplads .
<P>
Det er meget vigtigt , at vi ikke erstatter en usund og ubredygtig form for affaldsbortskaffelse med en anden .
Forbrnding er ikke genvinding .
Det er ikke en ren og sikker metode til affaldsbortskaffelse .
gte bredygtige alternativer m finansieres og fremmes , og langt mere m investeres i forskning og i at udvikle forebyggelse af affald , genbrug og genvinding .
Derfor bifalder jeg disse standarder for medforbrnding af kommunalt affald og transport af affald , som br hjlpe med til at stte en stopper for den nuvrende handel med affald , hvor omrder med de billigste operatrer og de laveste standarder bliver Europas medforbrndingshovedstder .
<P>
Jeg bifalder isr forpligtelsen til at forbedre offentlighedens adgang til oplysninger om forbrndingsanlg og forbrndingsanlgsoperatrers forpligtelse til at offentliggre en rlig rapport om emissioner .
Strre benhed er helt klart af stor interesse for folk , der bor nr disse anlg , men det vil ogs hjlpe med til at sikre , at anlgsoperatrerne selv kan holde sig under de grnsevrdier for emission , som er blevet fastsat .
<P>
Indfrelsen af meget strengere grnser for nitrogenoxid for nye medforbrndingsanlg ssom cementovne er ogs et fremskridt , som vil vre et incitament til at reducere emissioner , selv om de foreslede standarder ikke afspejler den bedste eksisterende teknik .
Overordnet set vil denne meget tiltrngte lovgivning etablere beskyttelsesforanstaltninger til begrnsning af de vrste virkninger af forbrndingen p sundheden og miljet , og , hber jeg , begrnse den profitsgende forbrnding , som er afhngig af skabelsen af mere og mere affald .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , jeg takker specielt Blokland for et godt samarbejde under denne proces .
At n til en aftale om undtagelser til direktivets anvendelsesomrde var det svreste problem under forhandlingen af direktivet og ogs under forligsforhandlingen .
Formlet var snvert afgrnsede undtagelser og definitioner , der var s klare som muligt .
Jeg mener , at det er lykkedes at opn dette , s de kologiske forml og forenelighed med Fllesskabets vrige politik er realiseret endda p en mde , som er nem at gennemfre .
Parlamentet nskede ogs mere benhed og forbedring af de almene kommunikationsmuligheder .
S var man ved forliget i stand til at aftale , at anlg , der brnder over to ton affald pr. time , skal offentliggre en rlig rapport om emissionerne , og at de mindre forbrndingsanlg registreres p lister , der er bne for offentligheden .
Grnsevrdierne for emissionerne , der er angivet i bilaget til direktivet var sikkert direktivets svreste punkt .
Ogs for dette punkt blev der ved forliget opnet et godt slutresultat , da Parlamentets forslag om snvrere grnsevrdier for nitrogenoxider for alle nye cementovne , der benyttes til parallelforbrnding , blev vedtaget .
Det lykkedes for mig at foretage nogle ndringer i betnkningen , som er livsvigtige for fortsttelsen af den finske parallelforbrnding , som er indfrt for flere r siden og som er mere kologisk end lsningen i det direktiv , som nu skal godkendes .
Jeg er srlig glad for dette , for opgaven var ikke let for et nyt medlem , der kommer med direkte til andenbehandlingen .
<P>
Parlamentsmedlem Bloklands betnkning , som nu er kommet til tredjebehandling , var for mange af de medlemmer , der for frste gang er valgt til Parlamentets Miljudvalg , samtidig den frste rigtige prvelse , i forbindelse med hvilken Parlamentets procedurer blev indlrt .
De metoder , som er valgt i institutionerne , fungerer imidlertid forbavsende godt .
Slutresultatet kan med rimelighed betragtes som vrende godt .
Det spillede dog en vigtig rolle her , at alle tre institutioner var villige til gte samarbejde .
Arbejdet i formandskaberne Portugal og Frankrig var konstruktivt og frst og fremmest skal nvnes Kommissionens rolle , der var afgrende for opnelse af slutresultatet .
Jeg synes , at dette skal vre en rettesnor for fortsttelsen , og vi skal srge for , at samarbejdet for en mere kologisk Europisk Union fungerer .
<SPEAKER ID=109 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , kre medlemmer - og navnlig hr . Blokland - tilgiv mig for at vre nogle f minutter for sent p den .
Jeg kunne ikke hre Deres indledning , men jeg kan gtte , hvad den indeholdt .
Jeg vil frst og fremmest takke Dem for Deres fremragende indsats som ordfrer p denne betnkning .
<P>
Det , at dette direktiv er get s glat igennem lovgivningsproceduren , som det er , viser , hvor vigtigt det er for alle berrte parter .
Dette direktiv vil fre til en betydelig reduktion af emissionerne af flere vsentlige forurenende stoffer over hele Den Europiske Union til trods for , at affaldsforbrndingen vil blive get i de kommende r .
Det vil ikke blot bidrage til bekmpelsen af luftforureningen , men det omfatter ogs , som hr . Lund sagde , udslippet af spildevand fra rggasrensning og kvaliteten af affaldet fra selve forbrndingsprocessen .
<P>
Forligsprocessen var krvende , men man nede frem til et velafbalanceret kompromis , og Parlamentets og Rdets ndringsforslag har skabt et bedre direktiv .
Direktivets anvendelsesomrde er meget klarere .
Offentligheden har fet bedre adgang til oplysninger .
Der er blevet indfrt strengere grnsevrdier for emission for nye cementovne , der medforbrnder affald , som fru Evans nvnte .
Dette skyldes i hj grad den fremragende indsats , som Europa-Parlamentet og dets ordfrer , hr . Blokland , har gjort .
<P>
Jeg er overbevist om , at den flles tekst finder den rette balance - et synspunkt , der afspejledes i Deres indlg i gr - mellem et hjt niveau af miljbeskyttelse og tilfredsstillelse af alle interessenters legitime interesser .
Lad mig minde Dem om , at direktivet kun er t instrument i hele Kommissionens affaldshndteringskoncept .
Affaldsforbrnding er sidste stadium af affaldsbehandlingen i affaldshierarkiet , og Kommissionen bestrber sig kraftigt p at reducere og genvinde affaldet som led i en integreret produktpolitik .
Det overordnede ml er naturligvis frst og fremmest at forebygge affald .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at dette direktiv er et vsentligt bidrag til en reduktion af de negative virkninger p miljet og de risici , de udgr for menneskers sundhed .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Supplerende sygesikring
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0266 / 2000 ) af Rocard for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om supplerende sygesikring ( 2000 / 2009 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=112 NAME="Rocard">
ordfrer . ( FR ) Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , fllesskabets institutioner har nu i nsten 10 r arbejdet med den sociale sikring , hvor sygdomsdkning af indlysende rsager er et meget vigtigt element .
<P>
Samtidig med at medlemsstaterne fastholder deres eget ansvar i den direkte anvendelse af subsidiaritetsprincippet , str de i dag over for flles problemer , som giver anledning til en drftelse p europisk niveau . De sociale systemer er i virkeligheden stdt p generelt udbredte tendenser , som har direkte indflydelse p deres mde at fungere p .
Der er isr tale om konsekvenserne af 25 rs svag vkst , som har medfrt arbejdslshed og udstdelse og begrnset skatteevnen . Der er ogs tale om konsekvenserne af den demografiske aldring , af fremkomsten af nye sygdomsmnstre og endelig af fremskridtene inden for forskning og sygdomsbehandling , som har medfrt en stigning i plejeudgifterne .
<P>
Uanset hvor forskellig situationen er i de enkelte lande , kan man sledes i samtlige stater i Den Europiske Union konstatere , at der er et nrmest generelt fald i den obligatoriske dkning , at de skaldt supplerende for sygesikringsordninger spiller en stadig strre rolle , og at diskriminerende faktorer er blevet mere udtalte .
<P>
P denne baggrund har det forekommet mig ndvendigt med en mere global tilgang til sprgsmlet om sygdomsbeskyttelse , idet man naturligvis skal holde sig den institutionelle kontekst for je , det vil sige ansvaret for organisering og finansiering af de sociale sikringsordninger phviler medlemsstaterne , historisk overleverede nationale modeller , fri konkurrence til at styre forsikringsreglerne .
<P>
At garantere europiske borgere adgang til berettiget behandling af hj kvalitet inden for rimelige tidsfrister er en hjt prioriteret mlstning , som alle bestrbelser og finansieringen af bde de obligatoriske ordninger og de supplerende ordninger br konvergere hen imod .
Nr man tager udgangspunkt i princippet om , at enhver har ret til lgebehandling , og at denne sundhedsbehandling er et socialt gode , som alle medlemsstater skal garantere borgerne adgang til , er det ikke lngere acceptabelt , at der er nogen , som tvinges til ganske enkelt at give afkald herp og lade sygelige tilstande rde , som er katastrofale for alle vores samfund .
<P>
Rdet ( arbejds- og socialministrene ) vedtog den 17. oktober i Luxembourg enstemmigt en europisk strategi for kampen mod social udstdelse .
Unionens charter om grundlggende rettigheder , som vil blive officielt proklameret p topmdet i Nice , anerkender som en flles referencevrdi retten til social sikring og sundhedsbeskyttelse .
Europa-Parlamentet vil indlgge sig fortjeneste ved , som en afvisning af forskelsbehandling og som led i kampen mod udstdelse , samt i respekt for den enkeltes ansvar , at give et kraftigt skub i retning af at indfre en ordning , som muliggr anvendelse af det vigtige solidaritetsprincip .
<P>
Til den ende har jeg udbedt mig en udtalelse fra Det konomiske og Sociale Udvalg , som , hr. formand , fru kommissr , har gjort os en hel del klogere i form af en meddelelse , som er vedtaget med meget stort flertal .
Udtalelsen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml og forslagene fra dets ordfrer , Ioannis Marinos , har givet anledning til mange diskussioner og har fremmet vedtagelsen af kompromistekster .
Endvidere er der opnet bred konsensus i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , som jeg har ren af at vre formand for .
<P>
Den foreslede ordning bestr af flere centrale elementer . Det frste er udarbejdelsen af en flles vision om en universel ydelse , der giver adgang til den vsentligste forsorg inden for rimelige frister .
Det andet element er indfrelsen af en EU-overvgning af sundhedssystemerne og deres evne til at imdekomme behovene ved indsamling af sammenlignelige statistiske data , formidling af samarbejde og god praksis .
Denne overvgningsinstans br kunne organiseres inden for rammerne af et udvidet kommissorium for et allerede eksisterende fllesskabsagentur .
Tredje element er , at Kommissionen , sdan som vi anmoder den om , inden for en frist p seks mneder - fru kommissr , der bliver noget at se til - fremlgger en grnbog om en mulig ramme for de supplerende sygesikringsordninger foruden relevante lovgivningsmssige initiativer .
<P>
Der skulle helst blive tale om et forslag til henstillinger om flgende : At medlemsstaterne anerkender et flles begreb for universel service , som er bestemmende for den grundydelse , der skal give enhver europisk borger adgang til den ndvendige pleje , og - i forstelse med de private forsikringsselskaber - for indfrelsen af en garanti for princippet om ikke-forskelsbehandling , at der for de personer og grupper , der allerede har tunge former for sygdom , aftales en gensidig deling af omkostningerne , og at de private forsikringsselskaber tilskyndes til at udvikle forebyggende aktioner .
Til gengld skulle der vre tale om et direktivforslag om flgende : forbud mod at benytte nominative informationer , der hidrrer fra den genetiske forskning , hvilket er et kernepunkt , ingen sundhedsundersgelser forud for underskrivelsen , indfrelse af en forpligtelse for forsikringsselskabet til at afgive livsvarige garantier , en bedre koordineret udregning af tilbagebetalinger til personer , som arbejder og flytter rundt i Unionen , og endelig indfrelse af en mglingsinstans .
<P>
Man br overveje at tilskynde til og sttte den adfrdskodeks , som forsikringsselskaberne har aftalt p nationalt eller transnationalt plan , og et rligt forum burde gre status over disse sprgsml .
<SPEAKER ID=113 NAME="Marinos">
Hr. formand , jeg vil gerne takke formanden , hr . Rocard , for de rosende ord , hvormed han omtalte min udtalelse .
<P>
De supplerende sundhedssystemer opstod ud over de ting , som hr . Rocard nvnte , bl.a. af behovet for en bedre pleje , som har forbindelse med fremskridtet i behandlingsmidlerne og deres hjere omkostninger , som de nationale sundhedssystemer har svrt ved at leve op til .
Men det viste sig ndvendigt bde p grund af disse nationale sundhedssystemers strre utilstrkkelighed p grund af deres offentlige karakter og hjere omkostninger og p grund af begrnsningen af deres finansiering i de nationale budgetter . Denne finansiering er stt formindsket i alle medlemsstaterne i 80 ' erne og i begyndelsen af 90 ' erne .
Disse huller og det stigende krav om bedre sundhedsvsener dkkes i stadig hjere grad af de supplerende , subsidire eller frivillige sundhedssystemer , som ydes af kommercielle eller ikke-kommercielle offentlige eller private organisationer .
<P>
Men man kan bemrke store forskelle fra land til land , og der mangler detaljerede og sammenlignelige data , hvor man trovrdigt kan konstatere , hvad der glder hvor , og hvordan det giver strst udbytte , hvilke svagheder der er , osv . Netop derfor understreger min udtalelse , som blev udfrdiget p anmodning af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , behovet for , at Kommissionen udarbejder en grnbog , som skal indeholde alle disse spredte data og tilsvarende oplysninger i bearbejdet form , inden man indfrer nogen som helst regel af generel gyldighed om den supplerende sundhedssikkerhed .
P basis af de resultater , som fremkommer af bogen , kan vi s indfre nogle generelle regler for en supplerende sundhedssikkerhed af bedre kvalitet , som glder for alle medlemslandene , og som i tilstrkkelig grad ogs dkker de svage befolkningslags behov .
Disse regler skal imidlertid respektere subsidiaritetskarakteren , lette konkurrencen i god forstand og ikke vanskeliggre den private sektors effektivitet og tempo eller dens konomiske levedygtighed .
<P>
Til slut , hr. formand , vil jeg gerne understrege , at betnkningens fremtrdende ordfrer , hr . Rocard , i vidt omfang har taget hensyn til de videnskabelige fakta og mange af de gode rd i min udtalelse .
Jeg vil ogs gerne takke mine kolleger , hr .
Pronk og hr . Karas , for deres vrdifulde bidrag til betnkningens udformning .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Rocard og endvidere hr .
Marinos for deres banebrydende betnkning , som foreligger i dag . Sprgsmlet om sygesikringen har lnge beskftiget de europiske instanser , men kendelserne i Kohll- og Decker-sagerne , hvor Domstolen besluttede , at pleje i udlandet skal godtgres af forsikringsselskaberne , har givet debatten en ny dimension .
<P>
Den foreliggende Rocard-betnkning bidrager bl.a. til en styrkelse af debatten om den videre udvikling af den sociale sikkerhed i Europa inden for konteksten af stigende konkurrence og det kommende flles sundhedsmarked .
Den nuvrende modernisering af den sociale sikring har som et vigtigt forml at sikre en sundhedsbeskyttelse , som ikke er for dyr .
Der skal isr tages hensyn til prisen p lgehjlp , for debatten om den sociale sikkerhed bestemmes ikke s meget af kvaliteten , som af omkostningerne ved den medicinske pleje .
Domstolen har givet EU-medlemsstaterne klar besked med kendelserne i Kohll- og Decker-sagerne .
Vi bliver stadigt mere positive over for grnseoverskridende pleje , og derfor bliver markedsmekanismerne i stigende grad anvendelige inden for sundhedsplejen .
Hvordan , hvorvidt og hvornr er endnu uklart .
Af undersgelser og eksperimenter fremgr det , at medicinsk turisme ikke tager overhnd .
Det er imidlertid helt klart , at der vil blive gjort stadigt mere brug af grnseoverskridende pleje .
I den forbindelse er det vigtigt , at det er borgerne , der er det centrale i denne proces .
<P>
Dette sprgsml har stor betydning for os , men det har ogs betydning for de nationale systemer .
Det drejer sig om nrhedsprincippet .
Nationale sundhedssystemer og ogs tilsynet med sygesikringen er fastsat nationalt , men det betyder ikke , at vi ikke konfronteres med de samme problemer .
Netop derfor er det meget vigtigt , og det er faktisk det vigtigste resultat af denne betnkning , at Kommissionen p kort sigt udarbejder en grnbog om den supplerende sygesikring .
Det er faktisk det sprgsml , som vi skal stille Kommissionen : Er den i stand til det , og hvis ja , hvor lang tid tager det s ?
For det er meget vigtigt .
Tallene p dette omrde kan ikke sammenlignes , til trods for mange forsg , og derfor er det meget vigtigt , at der udarbejdes sdan en grnbog .
<P>
Der er endvidere mange nsker med hensyn til sundhedsplejen .
En vigtig del af nskerne er nationale , men det betyder ikke , at vi ikke skal sammenlignes med hinanden .
Indtil nu har det til en vis grad vret tabu .
Kendelserne i Kohll- og Decker-sagerne har medfrt et gennembrud .
Jeg mener endvidere , at Rocard-betnkningen har medfrt et gennembrud p dette punkt , men det er meget vigtigt , at Kommissionen gr videre og fremlgger en rigtig grnbog .
Derefter kan vi undersge , hvordan vi skal fortstte .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er dejligt at lytte til socialpolitisk ansvarlige mennesker fra alle grupper , som er parat til at opn flles enighed .
Jeg takker ordfreren , jeg takker dig , Michel , fordi du allerede nu og dermed endnu i rette tid har taget initiativ til at gre problemet om supplerende sygesikring til et emne .
<P>
Jeg har et par generelle bemrkninger til dette .
Vi har aldrig haft det s godt som i dag .
Det ses ogs p vores forventede levealder , som for hver 10 r ges med 3 r , og dette skyldes ikke , at vi lever mere sundt .
Vi bliver ldre , fordi den medicinske viden fordobles for hver fem r .
Men medicinsk behandling koster flere og flere penge .
Alle uden undtagelse skal dog have lige adgang til sundhedsvsenet .
Det glder et socialt ansvarligt Europa , og det skal gre os forskellige fra andre .
USA tjener meget ofte som " eksempel " p den frie markedskonomi . P det sundhedspolitiske omrde ville det vre en fatal fejl at gre USA til vores forbillede .
<P>
Systemet i USA viser os f.eks. , at sundhedsudgifterne mlt i forhold til bruttonationalproduktet er nsten dobbelt s hje som gennemsnittet i Den Europiske Union , og at der i USA stadig findes 40 millioner amerikanere , som kun har begrnset eller utilstrkkelig adgang til forsikringssystemet .
Det har ikke noget med fornuftig socialpolitik at gre .
<P>
For Den Europiske Union glder det med hensyn til videreudviklingen af sygesikringen og den supplerende sygesikring om at tilstrbe et fllesskab , som ikke er p bekostning af kvaliteten , og som ikke udstder socialt svage mennesker .
<P>
Diskussionen om sygesikring i EU m ikke fre ind i en blindgyde .
S lnge kravene til den supplerende sygesikring ikke er defineret p europisk plan , m vi g yderst forsigtigt til vrks med de eksisterende systemer .
Faren for , at ikke helt raske borgere og ldre mennesker kun kan forsikres privat i begrnset omfang p grund af deres hje risiko , er ikke acceptabel for samfundsudviklingen .
Fejlagtig tankegang af denne type hrer ikke hjemme i Den Europiske Union .
I den frste fase mener vi derfor , at det er ndvendigt og meningsfyldt s hurtigt som muligt at udarbejde en grnbog med en undersgelse af ydelser i forbindelse med supplerende sygesikring i Europa .
Derefter er det vores opgave at definere minimumsstandarder for den supplerende sygesikring i Europa under forudstning af , at vi nsker at realisere og videreudvikle et nogenlunde ligevrdigt , socialt afstemt sundhedsvsen i EU og dermed tale om en social union .
Det tror jeg , vi nsker , eller hvad ?
<SPEAKER ID=116 NAME="Jensen">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke hr . Rocard for hans initiativbetnkning , selv om jeg ikke var enig i hans oprindelige hensigt , der jo var at etablere supplerende solidariske sygesikringsordninger i alle EU-lande med flles regelst for sdanne ordninger .
Men jeg kan g ind for , at Kommissionen i en grnbog afdkker forholdene omkring sygesikring med srlig fokus p sygesikring og grnseoverskridende aktiviteter , og dermed ser p , om der er behov for videre initiativer .
Sygesikring er jo et nationalt ansvar , systemerne er forskellige , men det er rigtigt , at det stigende antal ldre og de voksende krav til sundhedssektoren betyder , at systemerne kommer under konomisk pres .
Det er et problem , der kalder p mange forskellige lsninger , herunder bedre organisering og effektivisering af sundhedsplejen , s der skaffes bedre kvalitet for de samme penge , og nye medicinske metoder kan faktisk ogs fre til bde bedre og billigere behandlinger .
<P>
Jeg gr generelt ind for , at pengene s vidt muligt flger patienten , s patienten og ikke systemet sttes i centrum , og i den forbindelse kan forsikringslignende sygesikringsordninger og supplerende forsikringsordninger bestemt have deres berettigelse .
Men det enkelte land m selv afgre , hvad det foretrkker .
Det er forkert , hvis EU skal lave regler om f.eks. helbredsoplysninger eller med krav om at forsikre alle og dermed delgger den mangfoldighed af supplerende sygesikringsordninger , der i dag eksisterer i mange lande og fungerer p aktuarmssige principper .
Det er rigtigt , at der i forbindelse med alvorlige lidelser som f.eks. krft og aids skal vre et obligatorisk og solidarisk system , der sikrer alle en god behandling .
Supplerende sygesikringer skal netop vre supplerende , f.eks. for dem , der er villige til at betale for en ekstra service , eller til dkning af omkostningerne ved mere banale og hyppigt forekommende lidelser , hvor der med fornuft kan laves aktuarmssige beregninger .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , forhandlingen oven p fremlggelsen af denne initiativbetnkning har til slut udstillet to opfattelser , hvoraf den ene , som desvrre optrder ganske hyppigt , bestr i at befordre en tingsliggrelse af samtlige livets aspekter . Den ville sigte mod at gre den supplerende sygesikringsordning til genstand for et projekt ved simpelthen at udstte den for det indre markeds aktrer og regler .
Iflge denne opfattelse er markedet for kommercielle supplerende sygesikringsordninger kaldet til i stigende og afgrende grad at indtage en funktion som supplement til de offentlige grundordninger .
Denne synsmde bryder sig pokker om de gensidige forsikringsselskaber uden kommercielt sigte , som er vsentlige udbydere af supplerende forsikringer i flere medlemsstater .
<P>
Den anden synsmde , som blev illustreret af ordfrerens indledende bemrkninger , og som deles af et stort antal kolleger , bestr i at befordre de regelst og de adfrdskodekser , der er ndvendige for , at der mellem forsikringsselskaberne kan indfres de former for ligelig fordeling af omkostningerne , som kan tilsikre , at alle modtager pleje af hj kvalitet , og for at imdeg risikoen for , at der skal udvikle sig diskriminerende praksisser eller foretages selektive udvlgelser af risici og klienter .
<P>
Michel Rocards betnkning , som fremlgges for os i dag , med de ndringer , der er foretaget i udvalget , viser , hvor vanskeligt det er at overvinde disse modsigelser .
De ndringsforslag , vi stiller p vegne af De Grnne , anbefaler , at flgende betnkeligheder tages i betragtning .
<P>
For det frste hrer vi ikke til dem , der affinder sig med faldet det offentliges relative andel af sundhedsudgifterne .
Den demografiske udvikling , flgerne af aldringen og stigningen i eftersprgslen p behandling er ndt til at blive gjort til genstand for offentlig debat .
Det er op til indbyggerne i Unionen at bestemme udfaldet af denne samfundsdebat og strrelsen af de midler , der skal anvendes for at garantere den grundlggende ret til social sikring .
Den stigende overfrsel af basisordningernes forpligtelser til supplerende ordninger medfrer den dobbelte ulempe , at disse ordningers forpligtelser mindskes , samtidig med at der sker en svkkelse af de gensidige , ikke-kommercielle ordninger , som afviser selektiv udvlgelse af risici .
<P>
Vi foreslr , at man i betnkningen indskriver anerkendelsen af alles ret til behandling , frem for kun anerkendelsen af en basisydelse , som er tilgngelig for alle , og vi foreslr , at man udelukker enhver risiko for forskelsbehandling eller selektiv udvlgelse af risici , som efter vores opfattelse ville vre konsekvensen af at legalisere helbredsundersgelser forud for tegningen af supplerende forsikringer , som forudset i punkt 11b .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , for nogen tid siden fik jeg en alvorlig meniskskade .
Jeg henvendte mig til sundhedsvsenet og fik den besked , at jeg frst skulle vente tre uger p en undersgelse og derefter yderligere mindst en mned p den operation , som var tvingende ndvendig .
Jeg sagde s : " Jeg kan jo nsten ikke g !
Jeg har brug for omgende hjlp !
Kan jeg ikke blive behandlet som akut patient ?
" Jeg fik flgende svar : " Alle i vores k er lige akutte " .
<P>
Siden viste det sig , at der alligevel var en anden mulighed for at komme til .
Pludselig fik jeg at vide , at hvis jeg havde en privat sygesikring , eller hvis jeg selv kunne betale alle omkostninger , s kunne jeg straks blive undersgt og modtage behandling af de samme lger , som jeg ellers skulle vente i to mneder p at blive behandlet af .
Jeg skammer mig lidt over at indrmme det , men det var den lsning , jeg valgte .
Jeg blev opereret med det samme , og det er grunden til , at jeg kan vre her i dag .
Ellers havde jeg ligget hjemme med benet bundet ind .
<P>
Det fles imidlertid ikke rart , for hver gang en betalingspatient som mig kommer foran i ken , skal andre mennesker vente lngere med deres lidelser .
Det er jo de samme lger , de samme sygeplejersker , de samme sengepladser og de samme ressourcer i sundhedssektoren , der skal anvendes , uanset om der er tale om almindelige patienter eller betalingspatienter .
Det betyder , at jo strre sygesikringssektoren bliver , desto frre ressourcer bliver der tilbage til det almindelige sundhedsvsen .
<P>
Jeg finder det helt forkert , at det er pengene , der skal afgre , hvem der kommer frst i kerne .
Nr vi fr et udbygget system for supplerende sygesikringer for dem , der kan betale , eller hvis arbejdsgivere kan betale , s fr vi det , der tales om i betnkningen , nemlig en sondring mellem tilstrkkelig behandling af " almindelige mennesker " og hjkvalitetsbehandling af dem , der kan betale .
<P>
Min gruppe mener , at man skal vende sig mod denne klassebestemte organisation .
Vi vil have flles solidariske ordninger , der er ens for alle .
Det er naturligvis godt , at man forsger at kontrollere de ordninger , der findes i dag , sdan som Rocard foreslr , men det er vigtigere , at de private systemer ikke vokser p bekostning af de flles systemer .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , den statusopgrelse , Michel Rocard har foretaget over retten til sundhed og social sikring er alarmerende . Alarmerende , men desvrre meget rammende .
Op gennem 1990 ' erne har en kraftig tilbagegang i indbetalingerne ramt sygekasserne hrdt .
Resultatet er , at man nsten overalt i Europa er begyndt at udvise stor tilbageholdenhed til skade for patienterne og for den forebyggende sundhedsindsats , som er i klar tilbagegang .
Det er derfor ndvendigt at finde frem til en bedre refusion af udgifter .
Jeg tillader mig at fremhve det srlige ved det franske forsikringslandskab , hvor den gensidige forsikringssektor srger for , at der sker en god og solidarisk styring af behandlingerne .
<P>
For selv om flere og flere europere benytter de supplerende forsikringer for at f refunderet deres udgifter , s er den gensidige sektor fortsat den bedste garanti for lige adgang til behandling .
Jeg tnker her i srdeleshed p den form for behandling , hvor refusionen er mindst , nemlig tandlgebehandling , optikere osv .
For at sikre denne sektors fortsatte besten , forekommer det mig , at der ikke en nogen vej uden om at give de gensidige selskaber en lovmssig basis for at g ind i supplerende dkning .
Lige s ndvendigt forekommer det mig at undg , at Kommissionen gr til angreb p denne sektor under pskud af konkurrenceforvridning .
<P>
Hvem kan vre sikker p , at forskelsbehandling p grundlag af sundhed , handicap eller gener forbydes eller ikke praktiseres , dersom de supplerende forsikringer alene styres af konkurrencens logik ?
Med menneskets genetiske kartografi er det p sin plads at forbyde genetiske test og anvendelsen af deres resultater forud for tegningen af forsikring om supplerende beskyttelse , eller mens den lber .
Dette her glder sundheden for alle borgere i vores medlemsstater og samhrigheden p vores territorier .
<P>
De regionale uligheder , nr det glder udvikling , er i sig selv himmelrbende .
Lad os ikke hertil fje et sundhedens Europa i to hastigheder .
Der skal derfor lovgives , det er tydeligt for enhver , men med respekt for hver medlemsstats srlige forsikringsmssige kendetegn og traditioner .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , fru kommissr , den tiltagende frie bevgelighed og de voksende udgifter p sundhedsomrdet i medlemsstaterne ndvendiggr for det frste get egenbetaling i de lovpligtige systemer eller via private supplerende sygesikringsordninger og for det andet en bedre koordination af den private forsikring i Den Europiske Union .
<P>
Jeg nsker ordfrer Michel Rocard tillykke .
Hans diagnose er fremragende . Vi har et par sprgsml til hans behandling .
Her skelner jeg mellem hans praktiske krav og hans vigtigste udgangspunkter for en lsning baseret p vigtige principper , nemlig solidaritet , subsidiaritet og minimumsstandarder .
Dem accepterer vi fuldt ud . Som hr .
Pronk antyder , er vi imod straks at fremtvinge et direktiv . Det nye forslag fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er rigtigt , nemlig frst at gre status i form af en grnbog og derefter at beslutte , om vi har brug for et direktiv eller en anbefaling .
<P>
Vedrrende systemernes heterogenitet s findes der medlemsstater , hvor andelen af egenbetaling er betragtelig , f.eks. 40 % af udgifterne ved ambulant behandling .
I disse lande har de supplerende systemer strre betydning end f.eks. i Tyskland , hvor 90 % af befolkningen er dkket af en lovpligtig sygesikring , som indtil videre er forpligtet til at yde alle mennesker den ndvendige lgelige behandling .
Lad os hurtigt skifte spor i forhold til fremtiden i Europa med socialt tilpasset selvforsorg , sikring af de eksisterende standarder , om ndvendigt via en uopsigelig supplerende sygesikringsordning .
I denne forbindelse har folk brug for tid til at opbygge et tilsvarende system .
Dette er alternativet til forsikringsmanipulation og fidusmageri i de lovpligtige systemer .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg">
Hr. formand , jeg tilslutter mig lyknskningerne til Michel Rocard for dette udmrkede initiativ , som lever op til de bedste traditioner i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Betnkningen er baseret p den af Rdet i 1992 udtalte hensigt om at opn konvergens mellem mlstninger og politik med hensyn til den sociale sikkerhed og forbinder dette med de aktuelle mlstninger , som blev fremlagt i Lissabon med hensyn til social sammenhng i forhold til konomisk fremgang .
Jeg mener , at forholdet mellem de to elementer er godt .
<P>
I mit bidrag i udvalget har jeg udtrykkeligt tilfjet et tredje element , der efter min mening er et strkt argument for EU-optrden med hensyn til sygesikringen , nemlig fjernelsen af hindringer for den frie bevgelighed , og ikke kun for den frie bevgelighed for tjenesteydelser , som Bartho Pronk sagde , men ogs for den frie bevgelighed for personer inden for EU .
Det str nu isr i betragtning J og punkt 11 , litra e og f , og 14 i betnkningen .
Mange undertiden alvorlige problemer og eksempler fra praksis er baggrunden for disse ndringsforslag .
Jeg er glad for , at ordfreren og udvalget har vedtaget dem .
<P>
Det er ikke tilfldigt , at jeg netop ud fra min nederlandske baggrund konfronteres med sdanne problemer .
Nederlandene har en srlig kombination af private og offentlige , individuelle og kollektive dele af et sygesikringssystem , som i den forlbne tid har underget en del forandringer .
Bortset fra sprgsmlet om , hvorvidt disse forandringer var gode , blev der i hvert fald taget alt for lidt hensyn til forandringernes virkning for grnsearbejdere , pensionerede nederlndere i udlandet og f.eks. tyskere og belgiere , som arbejder i Nederlandene .
<P>
Ud fra det europiske koordinationssynspunkt er den nuvrende kombination af en skattemssigt finansieret folkeforsikring for fastboende , en obligatorisk forsikring for arbejdstagere op til et vist indtgtsloft og derudover en privat forsikring med kollektive eller individuelle ordninger en ren katastrofe .
Folkeforsikringsdelen unddrager sig koordinationsreglerne , fordi den ikke er en arbejdstagerforsikring og kun glder for fastboende .
Den private del vedrrer direktiverne for forsikringsselskaber med hensyn til konkurrence .
<P>
I jeblikket er der i Nederlandene en debat i gang om strukturelle ndringer af systemet .
Nederlandenes socialkonomiske rd forbereder i den forbindelse en udtalelse .
Det ser ud til , at der endelig er overensstemmelse mellem arbejdsgivere og arbejdstagere om en basisforsikring , hvor markedsvirkning og konkurrence mellem forsikringsselskaberne kombineres med aftaler om en obligatorisk basispakke og en supplerende bred pakke med valgfri elementer , som i hvert fald skal omfatte obligatorisk accept af forsikringstageren og en gennemsnitsprmie .
Dette for at undg fravalg af risikogrupper og udelukkelse og for at sikre optimal adgang for alle .
<P>
Parterne i Nederlandenes socialkonomiske rd har heldigvis forstet , at skabelsen af sdan en hybrid blanding af private og offentlige elementer muligvis er i modstrid med regler fra Bruxelles .
Det har man allerede undersgt p et tidligt tidspunkt , og man kom frem til den fornuftige konklusion , at det samlede system i hvert fald skal omfattes af den sociale forsikringssystematik .
Det forenkler under alle omstndigheder koordinationen i europisk sammenhng for dem , der arbejder og bor p hver sin side af grnserne .
<P>
Jeg mener , at det passer ind i den konvergensstrategi , som ordfreren har for je .
Jeg mener endvidere , at den stigende arbejdsmobilitet i Europa er ndvendig . Den er endvidere et godt argument for at udarbejde sdan en grnbog om sygesikring og ivrkstte foranstaltninger .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , hr . Rocard opfordrer Kommissionen til at definere kendetegnene for en basissikring for de lovmssige sygesikringer i en grnbog .
Iflge denne logik skal alle ydelser , som ikke er indeholdt i denne basissikring , dkkes af private supplerende sygesikringsordninger .
Det betyder , at den lovpligtige sygesikring , som hidtil har vret baseret p solidaritetsprincippet , reduceres til et sundhedssystem a la carte .
Borgerne skal investere stadigt strre belb i private supplerende sygesikringsordninger for at kunne finansiere omkostningstunge behandlinger , som hidtil er blevet dkket af de lovpligtige sygesikringer .
Den , der f.eks. er kronisk syg , vil p denne mde nppe lngere i fremtiden f rd til de ndvendige behandlinger .
Det er ensbetydende med ren social nedskring og en afvigelse fra princippet om et ligevrdigt , behovsorienteret sundhedsvsen for alle .
<P>
Vi afviser denne asociale reform .
I artikel 35 i chartret om grundlggende rettigheder krves , at enhver har ret til at f adgang til sundhedsforebyggelse , og at der defineres og etableres et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau .
P grundlag af dette br Kommissionen tage initiativ til at formulere konkrete hjrnesten som retningslinjer for sundhedssystemerne i medlemsstaterne .
P denne mde kan EU etablere sig som forkmper for et socialt Europa og for en hj standard inden for sundhedsvsenet for alle borgere , uafhngigt af deres indkomst .
<P>
Regler til koordinering af private supplerende sygesikringsordninger i EU er hensigtsmssige , sfremt det drejer sig om sikring af personers og arbejdstageres frie bevgelighed .
Vi sttter ogs kravet om et forbud mod gentest eller medicinske undersgelser , der sigter p risikoudvlgelse .
Supplerende sygesikringsordninger skal indeholde en beskyttelse mod risikoen for konkurs , insolvens og bedrageri , men m ikke bruges som redskab til at eliminere omfanget af ydelser i den lovpligtige sygesikring .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren for hans initiativbetnkning , navnlig fordi det netop er , hvad det er : en betnkning , han har udarbejdet p eget initiativ .
Han bekrfter , og navnlig i artikel 17 , at offentligt finansierede sundhedsvsener ogs fremover br henhre under medlemsstaternes enekompetence , og det er jeg meget enig i .
Han fremhver behovet for at tackle sprgsmlet om sundhedsproblemer for turister , der besger andre medlemsstater , og det er helt bestemt et meget aktuelt sprgsml , som jeg ved fra de mange breve herom , som jeg modtager fra folk i min valgkreds .
<P>
Men frem for alt henleder han som f.eks. i artikel 3 opmrksomheden p de store problemer i forbindelse med de offentlige sundhedsvseners bredygtighed p langt sigt over hele EU p grund af de gede udgifter , som fremskridt i behandlingsmuligheder svel som den gede eftersprgsel fra en stadig ldre befolkning frer til .
<P>
Dette er en vsentlig anledning til bekymring .
Vi har helt bestemt brug for nytnkning om dette emne , og den m omfatte nye mder , hvorp den offentlige og private sundhedssektor kan arbejde sammen .
Hans betnkning er et nyttigt bidrag til denne debat , selv om jeg hber , at han til gengld giver mig ret i , at de bidrag , der blev ydet i udvalget , og herunder de bidrag , der kom fra denne side af salen , mske har vret endnu mere nyttige .
<P>
Den er helt bestemt nu meget mindre forskriftsmssig , hvilket er godt .
Sundhedsvsenet finansieres p forskellig vis i de forskellige medlemsstater , og private forsikringsselskabers roller er lige s forskellige .
Selv definitionerne af " supplerende " og " komplementr " har forskellige betydninger p forskellige sprog .
S en forsikringslsning af typen " en strrelse passer alle " kan kun med liden sandsynlighed blive svaret .
<P>
Sfremt ndringsforslag 2 og 3 , som accepterer forslaget om en grnbog , men ikke dikterer det njagtige indhold i den , vedtages , vil jeg helt bestemt opfordre mine britiske kolleger til at stemme for , men jeg vil foresl , at man undlader at stemme om ndringsforslag 16 .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg tror virkelig , at ordfreren , hr . Rocard , har gode hensigter , men han gav mig fornemmelsen af et menneske , som gr p tspidserne p en udspndt line .
<P>
Nr han p den ene side siger " solidaritet " , tror han p det som socialist , men han vil ikke ptage sig det store ansvar , at vi skal beskytte den sociale stat og beskyttelses- og sikringssystemerne , som i dag er udsat for angreb fra objektive begivenheder og specifikke politikker .
P den anden side vil han heller ikke falde i den anden grft . Han nsker at anvende en realpolitik uden dog helt at ty til den amerikanske model .
<P>
Jeg tror , at vi skal vre meget , meget forsigtige .
Vi str virkeligt p en udspndt line , og jeg tror , at vi skal passe p og tnke os meget om , inden vi trffer beslutninger om den supplerende sikring , som vi plgger alle medlemslandene .
Hvis den supplerende sikring er generel , fr vi blot en stigning af lnarbejdernes kontingenter , og hvis den er eksklusiv , frer det til forskelsbehandling , hvilket vi vil undg .
I den sammenhng mener jeg , at det vigtigste punkt er , at vi fr Kommissionens undersgelse om de eksisterende systemer og en kommissionsundersgelse af selve det amerikanske system og systemer i andre lande , s vi kan f en klar id om dem alle .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , vi , der i lbet af vores liv har studeret sociale sprgsml , husker , at de gamle lrebger plejede at indeholde en definition af social sikring som en samling af statslige sikringsforanstaltninger til varetagelse af konomisk vurderbare risici af personlig eller familir art , og som enkeltpersonerne - familien - ikke selv kunne varetage .
Helbredet er naturligvis et af disse goder , som vi som enkeltpersoner stter hjest , om end det meget ofte frst sker , nr vi har mistet det eller risikerer at miste det .
<P>
Det er i vrigt rigtigt , at de sociale ordninger , sikringsordningerne , har lidt under virkningerne og flgerne af den konomiske , demografiske , sundhedsmssige situation osv . Og det er ogs rigtigt , at konomisk tilbagegang , arbejdslshed , social udstdelse , tilsynekomst af nye sygdomme , det stigende antal ldre personer - lige som fremskridtene inden for forskning , forbedrede terapier , udvikling af nye diagnose- og behandlingsteknikker - har haft betydelig indflydelse p graden af samfundets obligatoriske sundhedsdkning .
<P>
Det er en konstateret og konstaterbar kendsgerning , at sikringen af europerne mod risici p grund af sygdom , barsel eller alderdom - sidstnvnte i dag i modereret udgave p grund af det stigende antal ldre personer - ikke kun bliver varetaget af de sociale og statslige , og dermed uomgngelige og obligatoriske , sikrings- og beskyttelsesordninger .
<P>
Vores ganske unge charter om grundlggende rettigheder i Den Europiske Union anerkender og respekterer i artikel 34 og 35 retten til adgang til sociale sikringsydelser og sociale tjenester og proklamerer samtidig , at enhver , der har bopl og bevger sig lovligt inden for Unionens omrde , har ret til sociale sikringsydelser og sociale fordele i overensstemmelse med fllesskabslovgivningen og medlemsstaternes lovgivning og praksis .
<P>
Private supplerende sygesikringsordninger - frivillige eller ej - eksisterer side om side med den obligatoriske offentlige ordning og kan vre et middel til at f lgebehandling af god kvalitet inden for et nrmere bestemt tidsrum .
Jeg synes derfor , at vi skal bakke op om indholdet i betnkningen af hr . Rocard , som vi lyknsker , og som anmoder Kommissionen om at forelgge en grnbog , som vil gre det muligt for os at f kendskab til den nuvrende status for forsikringerne i medlemsstaterne samt at definere fremtiden .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , denne betnkning og de forklaringer , den er blevet ledsaget af , tager udgangspunkt i en rystende kendsgerning .
I de sidste 20 r er den lovbefalede sygdomsdkning for Europas indbyggere bestandig blevet mindre , og den del af sundhedsudgifterne , som phviler indbyggerne selv , er bestandig blevet strre .
En voksende del af befolkningen m se sin levefod amputeret af drligt betalte job , arbejdslshed , utrygge ansttelser og udstdelse , og har ikke lngere rd til at lade sig tilse ordentligt eller f del i den mest elementre behandling .
<P>
Stillet over for denne utlelige situation kan betnkningen ikke komme op med andet end at almengre anvendelsen af private eller gensidige supplerende forsikringer , som den hvder er lsningen p problemet .
Men for hvem ?
Da med sikkerhed ikke dem , som ville skulle betale endnu mere for at f behandling , mens dette samfund ngter dem midlerne hertil , men frst og fremmest for de private forsikringsselskaber , som staterne har overladt sundhedsmarkedet til .
<P>
Denne betnkning og visse ndringsforslag vil gerne gennemtvinge bestemmelser om ikke-selektiv udvlgelse p grundlag af sundhed eller handicap over for hajerne , f.eks. forsikringsselskabet Axa , som har tidoblet prmierne for forldre til mentalt handicappede brn .
At gennemtvinge sdanne bestemmelser ville vre den letteste sag i verden , og vi vil stemme for , men vi har ikke i sinde at godkende den kendsgerning , at dette forslag fritager staterne for den i ordets egentligste forstand vitale opgave , der hedder offentlige sundhedsydelser .
<P>
I en situation , hvor lgevidenskaben har oplevet betydelige fremskridt , er de sm stninger om alles adgang til kvalitetsbehandling kun tomme ord , for staternes bakken ud af og den tiltagende privatisering af sundhedsomrdet kan ikke undg at ende med , at det er pengene , der foretager udvlgelsen , og at vi vil se en voksende ulighed med konsekvenser ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Frst vil jeg gerne takke hr .
Rocard for hans initiativ , og herefter vil jeg gerne sprge Dem , hr. formand , hvordan jeg som reprsentant for Pensionistpartiet - der p grund af borgernes og pensionisternes lange levealder nsten betragtes som skyldigt i denne krise inden for sundhedsvsenet - kunne undlade at tage ordet i denne anledning .
Jeg m endda sige , at dette emne har indflydelse p mig , for De ligner en hospitalsoverlge , hr. formand , med hvid kittel , stetoskop og en hammer til at banke p patienternes kn med .
<P>
Vi drfter sledes det offentlige og private sundhedsvsen .
Men hvis det offentlige sundhedsvsen fungerer s godt , hvorfor sagde folk s f.eks. i Italien , nr de omtalte det offentlige sundhedsvsen - og det er almindeligt kendt - at man ville g klagende derfra og med drligt helbred ?
Hvorfor vakte den store italienske skuespiller Alberto Sordi opsigt med sin film om lgen fra den offentlige sygesikring , " Il medico della mutua " ?
Hvorfor svarede den dygtige lge Christian Barnard - som jeg var s heldig at mde for en uge siden til et seminar , som min ven Nistic havde arrangeret - p et af de sprgsml , jeg stillede , at han var p en privatklinik , da han foretog den frste hjertetransplantation i Sydafrika ?
Hvorfor kan man - hvilket jeg desvrre ofte har oplevet , nr jeg skulle besge min elskede mor , der gudskelov stadig er i live , p et meget stort offentligt hospital i Rom - se dende mennesker ligge p samme stue som andre patienter , der indtager deres frokost og aftensmad i hjt humr ?
<P>
Det er sledes ndvendigt at overveje nje , hvorfor det offentlige sundhedsvsen har spillet fallit .
rsagen er efter min mening den , at det offentlige sundhedsvsen bliver betalt , fr patienterne bliver helbredt , mens det private sundhedsvsen bliver betalt , nr og hvis patienterne er blevet helbredt .
Derfor vil jeg og mine pensionistvenner bede kommissr Diamantopoulou om at tage den hvide kittel p og vre den lge , der skal helbrede EU ' s syge sundhedsvsen , s vi fr det bedre .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , fru kommissr , hr. ordfrer , jeg vil i frste omgang sige stor tak til mine kolleger her i Parlamentet , Marinos , Pronk og Menrad , men ogs til min kollega Ettl for deres sttte til at gennemfre mine ndringsforslag og ndre mlstningen for denne betnkning .
<P>
Finansieringen af det lovpligtige sundhedsvsen samt finansieringen af pensionssystemerne er midtpunkt i den socialpolitiske , men ogs den budgetpolitiske diskussion i Europa .
Begge problemer har samme rsager , den demografiske udvikling p den ene side og de faglige og tekniske fremskridt inden for medicin p den anden side .
Begge bygger p en model bestende af tre sjler : staten , virksomhederne og det private .
Vi ved alle , at disse systemer er opbygget og sammenkoblet forskelligt , og at omfanget af ydelser er forskelligt fra medlemsstat til medlemsstat .
<P>
Begge systemer har ogs nationale bestemmelser , som hindrer arbejdstagernes mobilitet og fleksibilitet i Europa , og som ger arbejdsgivernes udgifter .
Det glder mig derfor , at ordfreren er parat til at ndre sit faste krav om et direktiv til en grundig analyse i form af en grnbog .
Det glder mig , at vi er get vk fra at overfre den franske model til Europa i forholdet 1 : 1 , hvilket ikke er muligt i denne sag .
Vi har brug for en begrebsdefinition med hensyn til , hvad vi forstr ved ordet supplerende forsikring .
Jeg mener , at supplerende forsikring betyder frivillighed , i privat regi eller via en virksomhed og et supplement til den statslige basissikring ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske hr .
Rocard med hans betnkning . Den er lige s vigtig som den ivrksatte procedure for den supplerende pensionsforsikring .
For at undg misforstelser understreger jeg endnu en gang , at den foreliggende betnkning vedrrer den supplerende sygesikring og ikke sundhedsplejen som sdan , selv om disse ting ikke kan adskilles .
Den supplerende sygesikring gr ud fra et lovmssigt system om ydelser og foranstaltninger .
Dette statssikrede system skal srge for en ordentlig , tilstrkkelig og derfor forholdsvis billig sundhedspleje .
Jo bedre det lovbestemte system er , desto mindre er behovet for og betydningen af en supplerende sygesikring .
Ikke desto mindre gr den teknologiske udvikling og den demografiske situation med frre unge og flere gamle ikke en supplerende sygesikring overfldig , men i nogle tilflde endog uundvrlig .
Det fremmes af justeringerne af systemerne om social sikkerhed i nogle medlemsstater .
Samtidig er det en udmrket mulighed for at ppege menneskers og gruppers eget ansvar i den forbindelse .
For ligesom vi ikke m overlade alt til den individuelle borger , m vi heller ikke forvente alt af staten .
Flles solidaritetsmekanismer som et supplement til private forsikringer og gruppeforsikringer er helt i overensstemmelse med nrhedsprincippet .
<P>
Med hensyn til de supplerende pensioner har EU allerede udarbejdet nogle regler . Det er foreget ved udarbejdelse af en grnbog , der har resulteret i et direktivforslag .
Der er indhentet information , lavet undersgelser , undersgelser af systemerne i de forskellige medlemsstater osv . , og sdan skal det ogs gres .
Det er klart , at medlemsstaterne brer det endelige ansvar for deres sociale sikkerhedssystemer .
Men hvis forsikringer , herunder ogs supplerende sygesikringer tilbydes p et flles marked , s krver det flles regler om konkurrence , insolvens , forskelsbehandling , gennemskuelighed og lign .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Hr. formand , det oprindelige udkast til hr . Rocards betnkning indeholdt forslag , der kunne have delagt sygeforsikringsmarkedet i Europa .
Det er grundlggende for forsikringserhvervet , at prmierne er relateret til forudsigelige risici .
Dette glder for alle former for forsikringer , herunder livs- , bil- og familieforsikringer .
Hvis de oprindelige forslag var blevet vedtaget om at gre forskelsbehandling p grund af anamnese ulovlig , ville prmierne vre blevet attraktive for de kronisk syge og uattraktive for de sunde og raske .
Som resultat heraf ville det fortrinsvis have vret de kronisk syge , der ville kbe forsikringer .
Dette ville igen have skabt en ond cirkel af hjere og hjere prmier og frre og sygere policeindehavere .
Det kunne have delagt branchen og lagt nye byrder p de statslige ordninger .
Det er et klassisk eksempel p socialistisk interventionspolitik .
Ved at forsge at fjerne forskelsbehandling p grund af helbredsstatus ville hr . Rocard have slagtet hnen , der lgger guldg .
<P>
Det minder mig om historien om regeringsreprsentanten , der gik til en forretningsmand og spurgte : " Hvordan kan regeringen hjlpe Dem ?
" , og svaret ld : " De kan hjlpe os bedst ved at lade os vre i fred .
" Hvornr lrer vi dette ?
Selvflgelig br vi fremme et levende og pulserende marked for sygeforsikringer i Europa .
Vi m ogs sttte den statslige sygesikring - i det mindste for dem med svre helbredsproblemer , som ikke ville kunne forsikres i den private sektor .
Den bedste mde at n disse ml p er , at staten lader den private sektor i fred , s den kan gre sit arbejde .
<P>
Det nye forslag , vi har liggende foran os , er om en grnbog .
Dette er bedre end det oprindelige forslag , men selv dette er et skridt for langt .
Grnbogen af i dag bliver morgendagens forstyrrende og skadelige lovgivning .
Den bedste mde , hvorp vi kan hjlpe denne branche og de patienter , den tager sig af , er at lade den vre i fred .
<SPEAKER ID=131 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne takke og lyknske hr . Rocard med hans betnkning og lyknske hr .
Marinos for hans udvalgs udtalelse .
<P>
Kommissionen bifalder dette initiativ , og det kommer p et meget vigtigt tidspunkt , for vi har lige igangsat en politisk debat p europisk plan om reformen af socialsikringen .
Det er frste gang , vi har besluttet , at der er behov for samarbejde om en reform af de sociale sikringssystemer p europisk plan .
<P>
Denne betnkning understreger de konomiske og sociale udfordringer , vi str over for med foranstaltningerne i forbindelse med supplerende sygesikring , og selvflgelig er supplerende sygesikring af vital betydning for tiden , eftersom det grundlggende sikringssystem er modent til reform , og eftersom sundhedsplejebehovene bliver stadig strre .
<P>
Det siges i betnkningen , at der er behov for , at Kommissionen tager affre , og det er vi naturligvis enige i .
For det frste m vi tage hensyn til den store mangfoldighed , der eksisterer p europisk plan .
Der er kmpemssige forskelle fra medlemsstat til medlemsstat for s vidt angr definitionen , systemernes mde at fungere p og kombinationen mellem den offentlige og private sektor .
Som eksempel p forskellene i den rolle , der spilles af frivillige og supplerende sygeforsikringer , kan nvnes , at befolkningens dkning af frivillige og supplerende sygesikringsmekanismer gr fra under 0,5 % i Sverige til over 85 % i Frankrig .
Men disse tal er noget vildledende , eftersom bde ordningens koncept og dkning varierer betydeligt fra land til land .
Kommissionen vil skride til handling straks inden for rammerne af sin kompetence , og jeg vil forsge at svare p konklusionerne i Deres betnkning .
<P>
Frst med hensyn til sprgsmlet om grnbogen s er sprgsmlenes komplekse karakter af en sdan art , at det kan synes for tidligt med en grnbog .
Men det er meget vigtigt at udarbejde en grundig situationsrapport , og det kan vi gre snarest muligt .
Vi vil naturligvis tage hensyn til de meget forskelligartede nationale ordninger og sygesikringsordningernes komplekse karakter over hele Europa .
Kommissionen vil straks igangstte en undersgelse af den supplerende sygesikring .
P grund af sprgsmlets komplekse karakter mener vi , at vi kan offentliggre resultaterne hen imod udgangen af 2001 .
<P>
Denne undersgelse kan danne grundlag for en meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet med forslag om initiativer eller foranstaltninger .
I overensstemmelse med Parlamentets anmodninger vil vi forsge at prsentere en ramme , et ml og en begrundet analyse , der vil tage hensyn til alle disse forskelle og al denne mangfoldighed , og vi vil fokusere p de forskellige aspekter ved sprgsmlene .
De har nvnt den lange rkke aspekter .
Vi kan g fra generelle sprgsml ssom adgang til sundhedsvsenet for alle til de mere specifikke sprgsml om individers rettigheder , nr de nsker at sl sig ned eller arbejde i andre medlemsstater .
<P>
Hvad de to andre forslag angr - direktivet , sagsanlgget og dette europiske forum - er det noget , vi kan tnke over .
Det kunne udgre andet skridt efter denne undersgelse om et rs tid , nr vi ikke blot har sammenligningen mellem medlemsstater , men hvor vi ogs vil kunne arbejde med sammenlignelige indikatorer , som er vigtige for ethvert forslag om europisk samarbejde .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Bekmpelse af social udstdelse
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0307 / 2000 ) af Figueiredo for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om et fllesskabshandlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekmpelse af social udstdelse ( KOM ( 2000 ) 368 - C5-0317 / 2000 - 2000 / 0157 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=134 NAME="Figueiredo">
Hr. formand , kre medlemmer , fru kommissr , som bekendt er ulighederne i lbet af det sidste rti blevet strre i EU , og antallet af personer med lav indkomst er nu omkring 65 millioner , alts ca .
18 % af befolkningen , hvilket ikke mindst er skandalst , hvis vi tager den konomiske vkst i de senere r i betragtning .
Der er tale om et sandt attentat mod de grundlggende menneskerettigheder , fordi millioner af mennesker p den mde forhindres i at f adgang til basale sociale rettigheder som bolig , sundhed , uddannelse og kultur , ordentlig beskftigelse og rimelig ln .
<P>
Sknt der gr sig store forskelle gldende mellem de forskellige medlemsstater , er situationen dog alvorligst i Portugal , hvor ca . 24 % af befolkningen lever i fattigdom p grund af lave lnninger , lst og drligt lnnet arbejde og s ringe pensionsydelser , at det ikke levner mulighed for en vrdig tilvrelse hverken for lnmodtagerne og deres familie eller for de ldre .
Disse uantagelige forhold af fattigdom og social udstdelse , som Det Europiske Rd i Lissabon den 23. og 24. marts erkendte , krver omgende foranstaltninger , betyder , at der m ske en dybtgende ndring i svel EU ' s som medlemsstaternes makrokonomiske politik .
Der m sledes gres en ende p stabilitetspagtens monetaristiske prioritering , s der ikke blot kan fres en kamp mod den nuvrende fattigdom , men ogs sttes ind med forebyggelse for at hindre , at den bliver vrre i fremtiden , herunder inden for den ny teknologi , med srlig indsats over for kvinder , brn og unge , med henblik p , at alle sikres adgang til ordentlig indkomst og vrdige leve- og arbejdsvilkr .
<P>
Trods alle de forpligtelser , som Rdet ogs senere har ptaget sig p topmdet i Lissabon , og hvor meget det end har understreget sammenhngen mellem konomisk og socialt fremskridt , er de fremsatte forslag ikke meget andet end et forsg p at redde ansigt p baggrund af de utallige lfter om at ville kmpe for en udryddelse af fattigdommen .
Forslaget om et fllesskabshandlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekmpelse af social udstdelse er sledes ikke meget andet end et studieprogram .
Programmet m derfor styrkes p forskellige punkter , herunder de fornyelser , der foresls med hensyn til den bne koordinationsmetode , refleksionsgruppen p europisk plan bestende af erhvervslivets parter , reprsentanter for ikke-statslige organisationer med srlig erfaring samt reprsentanter for Europa-Parlamentet , Rdet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget og netvrket af de forskellige observationscentre og tilsvarende institutioner i medlemsstaterne , ligesom der m rettes speciel opmrksomhed mod problemer med fattigdom og social udstdelse p lokalt , regionalt og nationalt plan , hvor de befolkningsgrupper , der i srlig grad er ramt eller risikerer at blive det , skal involveres med aktiv deltagelse i programmet .
<P>
Vigtige er ogs forslagene om at ge finansieringen fra 70 til 100 millioner euro og om , at Kommissionen skal drage omsorg for , at der er sammenhng mellem dens politik , navnlig p omrderne konomi , valutapolitik , beskatning , konkurrence , forbrugerbeskyttelse , fiskeri og landbrug , og mlet om at udrydde fattigdom og social udstdelse , som gennemfres p nationalt plan , i hvilket jemed Kommissionen skal foretage en evaluering af sine politikker og programmer for s vidt angr virkningerne for fattigdom og social udstdelse .
<P>
Jeg hber ligeledes , at de forslag kan vedtages , der lgger vgt p , at erhvervskvalifikationer og integrering i erhvervslivet fr srlig betydning , hvorfor der skal tages hensyn til det stadig vigtigere fnomen med social udstdelse og fattigdom p trods af erhvervsarbejde .
Det er afgrende at sikre ordentlig beskftigelse med rettigheder og rimelig ln og srge for adgang til ordentlige offentlige serviceydelser .
Rdet m derfor opfylde de lfter , som det har afgivet ikke blot med hensyn til programmet , men ogs med hensyn til faststtelse af passende ml , der skal godkendes inden rets udgang , s det ikke gr de forventninger til skamme , som det har skabt i og med konklusionerne fra topmdet i Lissabon om dets engagement i kampen mod fattigdom , arbejdslshed og social udstdelse .
<P>
Til sidst vil jeg gerne rette en tak for et fremragende samarbejde til de andre medlemmer af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , ordfrerne fra andre udvalg , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget , de sociale ngo ' er og de embedsmnd , der i Kommissionen , det franske formandskab og i Parlamentet har bistet mig .
Da vi for dette arbejdes vedkommende har med et omrde at gre , hvor den flles beslutningsprocedure finder anvendelse , har det vret muligt at n frem til en flles holdning , der skal forenkle den endelige rapport og befordre en hurtig vedtagelse af den i Rdet .
De forslag , som vi lgger frem til afstemning i morgen , er sledes resultatet af udvalgets flles holdning , herunder de nye forslag om at erstatte eller forkaste forskellige ndringsforlag med samme indhold .
Jeg takker for medlemmernes forstelse for denne procedure , s vi kan bidrage til , at EU igen fr et program p dette omrde trods dets forskellige begrnsninger og utilstrkkeligheder .
Det bliver dog endnu et redskab til , at vi kan forblive p vagt i indsatsen for strre social retfrdighed .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg vil for det frste gerne takke fru Figueiredo for hendes betnkning .
For det andet er jeg glad for , at der er indget et kompromis om denne vigtige betnkning , hvorved det nu er muligt af afrunde frstebehandlingen med succes .
<P>
Med hensyn til Budgetudvalgets ndringsforslag kan jeg med glde konstatere , at de er overtaget alle sammen .
Det drejer sig om tre punkter .
Det frste punkt er , at Budgetudvalget mente , at der var for lidt Parlament og for meget Rd i programmet i forhold til andre programmer . Det var i for hj grad tilpasset Rdet .
<P>
Det andet punkt , og det er egentlig det vigtigste punkt , er sprgsmlet om udvalg .
Det tilskrives p nogle punkter i alt for hj grad medlemsstaterne .
Alene nedsttelsen af et udvalg medfrer et halvt rs udsttelse af udformningen af programmet .
Det tager mindst et halvt r at nedstte udvalget , f det indkaldt , og s er ikke en gang ndvendigt , at de anvender deres normale blokadeteknikker , for s tager det i hvert fald et r .
Sprgsmlet om udvalg er en stor byrde , ogs for dette program .
Jeg anmoder Kommissionen om , i anledning af det , hr . Patten har gjort , endnu en gang at undersge , om noget tilsvarende ikke er muligt over for medlemsstaterne .
<P>
Endelig sprgsmlet om teknisk sttte .
Budgetudvalget insisterer p , at den tekniske sttte medtages i programmet .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender har i sidste ende afsat 100 millioner . Heraf skal der reserveres et passende belb til teknisk sttte , s programmet virkelig fr tilstrkkelig sttte .
Kommissionens indvendinger er derfor iflge Parlamentet ubegrundede , hvis den tekniske sttte medtages i programmet .
<SPEAKER ID=136 NAME="Bullmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi nsker ogs fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml at takke ordfreren for fremlggelsen .
Hun har allerede ppeget skandalen : 18 % af den europiske befolkning lever under den relative fattigdomsgrnse .
Dette er ikke kun et emne for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , dette er netop ogs et emne for os i Udvalget om konomi og Valutasprgsml , fordi disse 65 millioner mennesker ikke alene er udelukket fra midler , fordi de ikke alene er udelukket fra sociale og kulturelle rettigheder , men fordi de ogs ngtes muligheden for at bidrage med deres egne evner i udformningen af dette samfund , og fordi de ngtes muligheden for at forbedre deres egne evner , at udvikle deres kvalifikationer og at udve de erhverv , som de er kvalificeret til .
<P>
Derfor har vi i stor enstemmighed i Udvalget om konomi og Valutasprgsml opstillet en ledetrd for vores udtalelse , idet vi har formuleret , at alle mennesker skal sttes i stand til at bidrage essentielt til at ernre sig selv via beskftigelse .
De skal sttes i stand til at opn kvalifikationer og at tilpasse deres kvalifikationer .
Vi ved udmrket , at problemet , som vi her har med at gre , ikke kan lses med en enkeltstende handling , et enkeltstende afhjlpningsprogram , men at vi derimod har at gre med en permanent situation , som i enhver ny teknologisk blge igen skaber vindere og tabere .
Derfor skal vores samfund tilbyde bne mekanismer , som gr det muligt for de berrte at hgte sig fast .
<P>
Ud fra vores synspunkt kan tre aspekter bidrage .
For det frste skal social integration defineres som en tvrgende opgave , og derfor skal resultaterne af vores anstrengelser ogs integreres i forrets beretning .
For det andet skal den bne koordinationsmetode vre egnet til , at lokale og regionale aktrer bliver mobiliseret og bidrager hertil .
For det tredje skal medlemsstaterne endelig - som krvet og pbegyndt i Lissabon - blive enige om konkrete ml og benchmarking , sledes at Parlamentet ogs i denne proces kan varetage sin rolle som overvger og initiativtager .
<SPEAKER ID=137 NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
, rdgivende ordfrer for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
( EL ) Hr. formand , hr. kommissr , min politiske gruppe modtog med stor tilfredshed forslaget om at indfre et fllesskabsprogram om at bekmpe social udstdelse , og vi anser dette forslag for at vre en milepl i forstelsen , analysen og bekmpelsen af dette fnomen , som er udbredt , stikker dybt og skader alle de europiske samfund , men som ogs fremviser nye former , som har forbindelse med de nye konomiske og teknologiske kendsgerninger , som mange regeringer str rdvilde over for , og derfor er de lnge om at blive bevidste om dem og bekmpe de sociale problemer , som disse bredere ndringer fremkalder .
<P>
Vi har stttet programmets overordnede kendetegn , ssom en flerdimensional bekmpelse af fnomenet , foranstaltninger til sundhed , uddannelse , husning , sammenhng og supplering med andre tilsvarende politikker samt deltagelse af ngo ' er og de mennesker selv , som rammes af social udstdelse .
<P>
Vi har stttet en budgetstigning op til 100.000.000 euro , og vi har lagt stor betydning i ndvendigheden af , at programmet kom tt p borgerne .
Det er en meget god lejlighed til , at Europas borgere kan fle , at det sociale Europa opstr og ikke blot er et nske og et slogan , men en realitet .
Derfor har vi lagt srlig vgt p ndvendigheden af et samarbejde med institutioner p lokalt , regionalt og internationalt plan . Af den grund har vi fremlagt forskellige ndringsforslag , som heldigvis er blevet positivt modtaget af alle grupperne .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har betonet , at man i programmet tog hensyn til , at kvinder er srligt udsat for social udstdelse , isr srlige kategorier af kvinder , ssom indvandrere , handicappede , arbejdslse , kvinder , som mangler moderne erhvervsuddannelse , og kvinder , som alene skal bre alle familiebyrderne .
Og det er ikke kun , at disse kategorier af kvinder er ikke blot blevet afskret fra det sociale netvrk , men de har ogs svrt ved at opn forudstningerne for at blive genoptaget .
<P>
Hr. kommissr , vi vil med srlig opmrksomhed flge implementeringen af programmet og evalueringen af det , for vi mener , at det vil bidrage til realiseringen af det ml , som vi alle tjener , nemlig et socialt Europa , et borgernes Europa .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt . Den vil blive genoptaget kl .
21.00 . <CHAPTER ID=8>
Ajourfring af stabilitetsprogrammerne i Tyskland , Finland og Nederlandene
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens henstillinger til en udtalelse fra Rdet om ajourfring af stabilitetsprogrammerne i Tyskland , Finland og Nederlandene .
<SPEAKER ID=140 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , Kommissionen har i dag vedtaget tre henstillinger med henblik p Rdets udtalelser om de ajourfrte stabilitetsprogrammer i Tyskland , Nederlandene og Finland . Det er de frste , der er blevet forelagt i ajourfrt udgave fra 2000-2001-runden .
<P>
Som De vil erindre , mine damer og herrer , faststter Stabilitets- og Vkstpagten en forstrket og fortsat overvgning af budgetsituationen i medlemsstaterne i den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
Det centrale element i denne overvgningsproces er de stabilitetsprogrammer , som medlemsstaterne i eurozonen skal forelgge hvert r .
De lande , der ikke er medlemmer af eurozonen , forelgger konvergensprogrammer , der i stor udstrkning svarer til stabilitetsprogrammerne , selv om mlene er forskellige .
<P>
Stabilitetsprogrammerne omfatter strategier p mellemlangt sigt for de offentlige finanser .
Hvordan kan der p mellemlangt sigt opns en budgetsituation , der er tt p balance , med overskud ?
Mlet med dette initiativ er , som De husker , at skabe en margen , der er tilstrkkelig stor til , at det offentlige underskud i en krisesituation ikke overstiger referencebudgetunderskuddet p 3 % af BNP , hvilket helt klart kunne vre tilfldet i en krisesituation .
Vi skal alts udnytte de konjunkturmssige opgangstider for at f genskabt balance eller overskud .
Ved den rlige ajourfring af programmerne medtager medlemsstaterne endnu et r i programmet , de analyserer den budgetpolitik , de har fulgt i det forgangne r , de forklarer og beskriver de budgetpolitiske foranstaltninger , de har truffet , og de reviderer ligeledes deres budgetprognoser og -ml .
Det er anden gang , at vi ajourfrer disse programmer . Vi gjorde det allerede i 1999 , nu gr vi det igen i 2000 , hvor vi medtager endnu et r .
<P>
P baggrund af det dokument , som medlemsstaterne har fremlagt , foretager Kommissionen en vurdering , og med udgangspunkt heri kan Rdet vedtage den henstilling , som Kommissionen forelgger .
Det er korrekt , at Det konomiske og Finansielle Udvalg forinden og for at gennemfre denne proces er srlig opmrksomt p analysen i Kommissionens henstilling og p programmerne som sdan .
Inden for denne ramme og for at holde Parlamentet orienteret er det efter Kommissionens mening absolut ndvendigt ogs at tage hjde for den situation , som processen befinder sig i .
<P>
I forbindelse med den tilbagevendende rlige budgetvurdering har Kommissionen ogs mulighed for at afgive henstillinger - som er af en anden karakter end den ovenfor nvnte - som eventuelt kan belyse visse medlemsstaters manglende overholdelse af underskudssituationen .
Indtil videre har det ikke vre ndvendigt at anvende dette instrument til koordinering af de konomiske politikker . Indtil videre har budgetopfyldelsen fungeret i overensstemmelse med Stabilitets- og Vkstpagten .
Der er flere og flere medlemsstater , der opnr balance eller endog overskud p budgettet .
Dette har frt os til en anden overvejelse og til , at vi sprger os selv , om denne Stabilitets- og Vkstpagt har udspillet sin rolle med opnelsen af et kvantitativt ml om et bestemt slutbelb , eller om det vil vre p sin plads at indfre andre aspekter vedrrende kvaliteten i de offentlige finanser i de kommende programmer . Kommissionen har valgt sidstnvnte mulighed .
Det er derfor , at vi nu ogs i vores rlige evaluering vurderer andre aspekter , som vi ikke tidligere tog med i overvejelserne . Det drejer sig for det frste om den enkelte medlemsstats retningslinjer for budgetpolitikken i forhold til den konjunkturmssige situation , staten befinder sig i , alts , om denne type budgetforanstaltninger er af pro- eller antikonjunkturmssig art , og i hvilket omfang de sttter situationen p markedet eller skaber spnding p markedet .
<P>
For det andet vil vi ogs forsge at vurdere , i hvilket omfang der er sammenhng mellem budgetnedskringerne og skattelettelserne i henhold til en rkke principper , som kan gre det muligt for os at indtage en flles holdning til dette sprgsml .
<P>
For det tredje vurderer vi - og dette sprgsml er meget vigtigt - i hvilket omfang der sker en omstrukturering af de offentlige udgifter , som fremmer vksten og produktionen og dermed hindrer et fremtidigt inflationspres .
<P>
Endelig vurderer vi , i hvilket omfang de nationale budgetter , som forelgges hvert r , er forenelige med mere ambitise strategier om de offentlige finanser p mellemlangt sigt .
I denne forstand bliver problemer som det stigende antal ldre personer stadig vigtigere .
I denne forbindelse vil jeg blot minde om , at det sidste KOFIN-Rd har anmodet Kommissionen om allerede fra nste r i vurderingen af stabilitetsprogrammerne netop at medtage dette langsigtede aspekt for de offentlige finanser i forbindelse med det stigende antal ldre personer .
I de tre programmer , som jeg nu vil kommentere , er der et program , Nederlandenes , som allerede i et bilag indholder en specifik analyse af dette konkrete problem .
<P>
Jeg vil nu meget hurtigt omtale de tre nyligt ajourfrte programmer .
For det frste har de tre medlemsstater , hvis stabilitetsprogrammer Kommissionen har behandlet i dag , gjort meget betydelige fremskridt for at opn sunde offentlige finanser siden 1997 , hvor de traf beslutning om at tilslutte sig den flles mnt . Finland opnede faktisk allerede overskud p budgettet i 1998 , og Nederlandene gjorde det i 1999 .
I sine nye programmer , som omfatter 2004 , agter Finland at fastholde et budgetoverskud p over 4 % af BNP .
Nederlandene vil opn sm overskud , som kan blive strre i forhold til den vkstkurve , landets konomi flger , og af nogle beslutninger om den konomiske politik , som endnu ikke er blevet truffet .
For Tyskland forholder det sig anderledes . Det nrmer sig efterhnden samlet set en balance .
Men i alle tre tilflde er der tilstrkkelig margen til at absorbere virkningen af konjunkturudsvingene . Med andre ord er det i alle tre tilflde muligt at klare en eventuel krisesituation uden at overstige de 3 % , der er den verste grnse for budgetuligevgten .
<P>
De tre lande har til hensigt at gennemfre betydelige skattenedsttelser i 2001 og de efterflgende r . Disse skattelettelser vil reducere skattetrykket p arbejde og fremme beskftigelse og investering , hvorfor de er positive og ndvendige , forudsat at der fortsat er stabilitet i de offentlige finanser .
I Tyskland og Nederlandene forventes en forvrring af budgetsituationen til nste r som flge af disse skattenedsttelser .
Dette sprgsml er srligt vigtigt i Tysklands tilflde , da det betyder et brud p den gradvise reduktion af det offentlige underskud .
Det er klart , at en af vores bekymringer i forbindelse med det tyske program er at insistere p , at denne ndrede tendens kun m komme til at ske i et enkelt r som flge af skattelettelserne , og at den ikke vil f indvirkning fremover .
Hvad angr Nederlandene , bekymrer Kommissionen sig over andre sprgsml , f.eks. tilpasningen af et policy mix og de risici , der er forbundet med skattelettelsernes indflydelse p en konjunktur med strk konomisk vkst , som kunne fre til overophedning af situationen i Nederlandene .
Vores grundlggende budskab er derfor , at margenen til at gennemfre skattelettelser skal suppleres med en streng kontrol af de offentlige udgifter .
<P>
Tyskland og Nederlandene har i r fet betydelige indtgter p grund af salget af licenser til tredjegenerationsmobiltelefoni .
For Tyskland udgr det 2,5 % af BNP og for Nederlandenes 0,7 % af BNP .
Begge lande har anvendt disse indtgter p en meget kohrent mde , nemlig til at reducere det offentlige underskud .
<P>
P grund af denne faktor og isr p grund af nogle bedre budgetsaldi og en strkere konomisk vkst vil strrelsen af den offentlige gld fortsat udvise en klart faldende tendens i de kommende r .
I r forventes det f.eks. , at Tyskland snker gldens strrelse til referenceniveauet p 60 % af BNP , og at Nederlandene nr et niveau , der er lavere end dette .
I Finlands tilflde ligger den offentlige gld allerede langt under dette ml , og den bliver konstant reduceret .
Denne udvikling i glden betyder lavere rentebetalinger , som igen medvirker til at skabe den ndvendige margen for skattelettelser og i nogle tilflde specifikke stigninger i de offentlige udgifter .
<P>
Et af de positive aspekter ved Nederlandenes program er den srlige opmrksomhed , der som sagt lgges p den virkning , som det stigende antal ldre har p de offentlige finanser i de kommende r .
Dette er et problem , der i strre eller mindre udstrkning ogs vil opst i andre medlemsstater , som det er blevet understreget p de sidste mder i Euro-Gruppen og KOFIN-Rdet .
Eftersom omkostningerne vil vokse i fremtiden , skal der snarest trffes nogle beslutninger for at bremse dem og sikre forvaltningen heraf p langt sigt .
<P>
Nederlandenes regering skal p grundlag af sit eget program trffe nogle vigtige beslutninger om anvendelsen af sine budgetmargener , og det ville vre en god id at anvende disse midler til at fremskynde reduktionen af den offentlige gld , hvilket ville give en margen til at klare disse problemer i fremtiden .
<P>
Den finske regerings ambitise ml om budgetoverskud er allerede i vsentligt omfang begrundet med det stigende antal ldre , som jeg tidligere har henvist til .
Vi hber ogs , at den nste ajourfring af Tysklands stabilitetsprogram vil tage mere hensyn til dette forhold og til virkningen af den igangvrende pensionsreform .
<P>
Endelig glder Kommissionen sig over , hvor hurtigt Tyskland , Nederlandene og Finland har fremlagt deres ajourfrte programmer .
I de to sidstnvnte lande blev programmerne vedtaget samtidig med budgetforslagene for nste r , hvilket efter Kommissionens mening er en mere velegnet praksis end de tidligere , hvor vi frst fik kendskab til disse ajourfringer dagen efter forelggelsen af budgettet for hvert land .
Dette sikrer , at de rlige budgetbeslutninger bliver truffet inden for en flerrig strategisk ramme og giver fllesskabsinstitutionerne et ajourfrt overblik , der er baseret p de nyeste data om det enkelte lands konomiske situation .
<P>
Kommissionen anbefaler derfor , at de vrige medlemsstater , som stadig er i gang med ajourfringerne , flger dette eksempel , ikke i r , det er desvrre allerede for sent , men i de kommende r .
<P>
Dette var mine grundlggende kommentarer til de tre programmer , som vi forelgger i dag .
Jeg str til Deres rdighed for en hvilken som helst yderligere bemrkning , for at lytte til Deres mening og Deres eventuelle sprgsml .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Von Wogau">
Hr. formand , hr. kommissr , vi er glade for den redegrelse , som De , hr. kommissr , har givet os , om udviklingen i nettogldstningen for de offentlige finanser i Den Europiske Union .
Jeg tror , at man samlet set kan se den som et positivt resultat .
Da Maastricht-traktaten blev udarbejdet , gik man ud fra , at den maksimale offentlige gldstning mtte udgre 3 % .
I dag er den , hvis man tager gennemsnittet i Euroland , nede i nrheden af 1 % , og vi nrmer os balancerede budgetter , hvilket vil sige , at vi bevger os i den rigtige retning .
<P>
Hr. kommissr , bekymrer det Dem ikke , at udviklingen i Tyskland ser sdan ud , at nettogldstningen for de offentlige finanser til nste r i stedet for at blive reduceret endnu en gang stiger med en halv procent , og det selv om det i r p grund af UMTS-licenserne nrmest har regnet varmt p Tysklands finanser ?
Vi ser , at denne udvikling finder sted i det strste land i eurozonen , mens Nederlandene og Finland allerede har opnet det , som vi krver , nemlig overskud , s vi kan betale den for store gld tilbage .
Og jeg sprger igen : Bekymrer det Dem ikke ?
Jeg vil gerne endnu en gang kraftigt understrege , at netop vi , de kristelige demokrater , ud over Den Europiske Centralbanks uafhngighed betragter en konsekvent anvendelse af stabilitets- og vkstfaktoren som en af de vsentligste forudstninger for prisstabiliteten i Europa .
<SPEAKER ID=142 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , det er som tidligere nvnt korrekt , at dette er et af de punkter , som vi pegede p for Tysklands vedkommende , hvor der er to ting af interesse .
P den ene side er UMTS-licenserne som tidligere nvnt blevet anvendt til nedbringelse af glden , hvilket har betydet , at den offentlige gld praktisk taget ligger p 60 % -niveauet .
<P>
Af regnskabstekniske rsager skal indtgterne fra salget af licenserne til tredjegenerationsmobiltelefoni ogs anvendes til at reducere glden .
Derfor vil Tysklands budgetresultatet for 2000 udvise et overskud p 1,5 procentpoint af BNP .
Hvis vi fra dette procentpoint trkker indtgterne fra salget af mobillicenserne , fr vi et budgetunderskud p 1 % , som er det tal , vi har brug for i stabilitetsprogrammet .
Derfor str vi - som svar p Deres sprgsml - med et underskud i 1999 p 1,4 % , med et underskud p 1 % i 2000 - og som De s rigtigt siger - i 2001 stiger underskuddet i stedet for at falde igen til 1,5 % .
<P>
Hvorfor accepterer Kommissionen denne stigning i underskuddet ?
Frst og fremmest p grund af den positive virkning , som de skattemssige foranstaltninger kan f i Tyskland .
Tysklands skattebyrde ligger over gennemsnittet .
De samlede tyske foranstaltninger berrer mere den udbudsrelaterede del af konomien end den eftersprgselsrelaterede del . De vil ogs f en vis indvirkning p eftersprgslen , og vi mener , at de vil muliggre en stigning i den tyske konomis vkstpotentiale p mellemlangt sigt .
Vi synes derfor , at disse foranstaltninger er positive til trods for det tilbageskridt , det er i forhold til den tidligere situation .
<P>
Dette tilbageskridt bekymrer os dog , og det har vi understreget meget tydeligt i programmet , og vi er bevidste om , at disse tilbageskridt skal indhentes p et senere tidspunkt .
Derfor fastholder vi over for den tyske regering , at den ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne for 2002 skal vre srlig opmrksom p indtgtsstigningen og udgiftsreduktionen , s der igen opns et fald i budgetunderskuddet .
<P>
I henhold til det aktuelle program vil budgetunderskuddet falde til 1 % i 2002 , til 0,5 % i 2003 , og i 2004 vil Tyskland have opnet balance p budgettet .
Det er lidt senere , og det er udtryk for en vis ndring i forhold til det , vi ville have foretrukket , men under alle omstndigheder er margenen tilstrkkelig stor til , at landet ikke vil f vanskeligheder i tilflde af en konomisk krise .
<SPEAKER ID=143 NAME="Jensen">
Hr. formand , jeg synes ogs , det er dejligt at se , at der er en god udvikling i de offentlige finanser i de berrte lande , men jeg har bemrket mig , at mange mennesker efterhnden er nervse for , hvordan det gr med prisstabiliteten i Europa .
De nvner , at man i et af de strste lande , som ogs er et af de vigtigste lande for europisk konomi , nemlig Tyskland , risikerer at ryge ind i noget , der ligner en overophedning .
Jeg vil gerne hre Deres vurdering af inflationsudviklingen i Tyskland , og sprge , om De mener , at inflationsudviklingen i EU generelt giver anledning til bekymring .
<SPEAKER ID=144 NAME="Solbes Mira">
Da jeg talte om overophedning , tnkte jeg mere p den nederlandske og finske konomi end p den tyske .
Der er ikke det samme problem med overophedning i Tyskland som i nvnte lande .
<P>
Der er uden tvivl bekymring over inflationen .
Man m ikke glemme , at vi har haft en dobbelt negativ indvirkning i den seneste tid , som flge af at oliepriserne er blevet nsten tredoblet i lbet af godt et rs tid .
Hvis vi hertil lgger euroens kursudvikling i forhold til dollaren , har vi haft en tydelig negativ inflationsvirkning .
<P>
Som De ved , har vi p nuvrende tidspunkt en inflation p 2,8 % , som ligger klart over Centralbankens ml .
Den underliggende inflation ligger dog stadig p 1,4 % , hvilket betyder , at olien er den grundlggende og fundamentale rsag til denne situation .
<P>
Hvad er vores udsigter for inflationen ?
Jeg kan informere Dem nrmere herom efter den 22 . , hvor vi forelgger vores konomiske prognoser for nste r , men i henhold til vores indledende beregninger vil vi i 2000 f en gennemsnitlig inflation , der ligger lidt over Centralbankens inflationsmlstning , selv om den ligger klart over det , vi havde forudset i vores prognoser fra april - vi talte dengang om 1,8 % .
I 2001 vil den ligge hjere end vores prognoser fra forret , som ogs var p omkring 1,8 % eller 1,7 % .
Den vil dog i gennemsnit ligge meget tttere p de 2 % , der som nvnt er mlstningen for Centralbankens monetre politik .
<P>
Alt dette er dog p betingelse af , at vi ikke fr nye overraskelser med olieprisen og dollarkursen .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. kommissr , i Deres indlg lagde De - efter min mening med rette - stor vgt p problemet med befolkningens aldring for de pgldende tre lande , men ogs for alle de andre europiske lande . De kom ind p ndvendigheden af at tage problemet med befolkningens aldring op og sledes ogs problemet med den pensionsgld , der som en alvorlig og ukendt faktor tynger - og i stadig strre grad vil tynge - saneringen af de europiske landes offentlige regnskaber .
<P>
I bulletinen fra juli i r angav Den Europiske Centralbank en lsning , nemlig at ndre de sociale sikringssystemer ved at g bort fra det nuvrende fordelingssystem og g over til et forfinansieringssystem - ogs for den obligatoriske sociale sikrings vedkommende - der kan frigre nogle midler og sikre de europiske sociale sikringssystemers bredygtighed fremover .
Jeg kunne godt tnke mig at vide , hr. kommissr , om Kommissionen vil angive nogle retningslinjer i den forbindelse eller ej .
<SPEAKER ID=146 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , mange tak hr . Della Vedova .
Kommissionen foreslog i sin tid , og Det Europiske Rd i Lissabon accepterede behovet for en tilbundsgende analyse af problemet med det stigende antal ldre personer i Europa .
Udvalget for konomisk Politik har faktisk arbejdet med dette sprgsml i de sidste mneder i samarbejde med Kommissionen .
Det sidste KOFIN har forelagt en rapport fra Udvalget for konomisk Politik , hvoraf det som hovedtrk fremgr , at der er et generelt problem med et stigende antal ldre i Europa , dog ikke fuldstndig det samme i alle lande .
Der er meget vigtige forskelle mellem landene . Irland har f.eks. en meget ung befolkning og har stadig en margen for vkst i erhvervsfrekvensen i forhold til lande med hjere erhvervsfrekvenser og ldre befolkninger .
<P>
Det fremhves i rapporten , at de reformer , der er gennemfrt indtil i dag af de sociale sikringsordninger , medvirker til at forbedre situationen .
Det fremhves ogs , at nedbringelsen af glden i det omfang , det kan medvirke til en reduktion af det fremtidige underskud , kan bidrage til at lse situationen .
Jeg vil gerne ppege , at situationen i de nste 20 r vil vre forskellig fra land til land , men i gennemsnit betyder det en stigning i det offentlige underskud p 2-7 % alt efter det enkelte lands srlige forhold .
Disse to faktorer er dog ikke tilstrkkelige til at lse problemet .
<P>
Den lsning , der vlges , skal naturligvis vre en national beslutning i hvert enkelt medlemsland . Kommissionen vil ikke stille forslag herom .
I dag er det mit indtryk , at de modeller , der anvendes i de forskellige medlemslande , gr i tre retninger .
P den ene side sger de at finde et system til finansiering af de fordelingsordninger , der kan indebre et element af kapitalisering . Jeg har f.eks. tidligere omtalt det hollandske system , som allerede viser tydelige tegn p kapitalisering .
De tilstrber ogs at forene et offentligt fordelingssystem med private kapitaliseringsordninger , og de er naturligvis ogs forenelige med sttte til oprettelse af specifikke investeringsfonde , som kan opn skattefordele p langt sigt , og som kan medvirke til at lse problemet med det stigende antal ldre .
Men i sidste ende er det det enkelte medlemslands beslutning , som glder , da dette sprgsml som tidligere nvnt hrer under det enkelte lands ansvar .
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<CHAPTER ID=9>
BSE og forbud mod kd- og benmel i alle typer dyrefoder
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om BSE og forbuddet mod kd- og benmel i alle typer dyrefoder .
<SPEAKER ID=149 NAME="Patriat">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , hr. kommissr , De har nsket p denne plenarforsamling at hre formandskabets vurdering af situationen i Frankrig og i Europa netop nu vedrrende forebyggelsen af og kampen mod kogalskaben .
<P>
Som De ved , har den franske regering i gr vedtaget at stramme de nationale regler for sundhedssikkerhed , herunder et stop for anvendelse af kd- og benmel i svine- og fjerkrfoder .
Jeg stod selv ved premierministerens , hr . Jospins , side , da han bekendtgjorde denne handlingsplan .
Den Europiske Unions Ministerrd tager ogs , sammen med Deres institution og Kommissionen , aktivt del i den konstante ajourfring og forstrkning af de europiske regler for forebyggelse af og kamp mod denne sygdom .
<P>
Jeg har indtryk af , at det er disse to aspekter , den aktuelle situation for kampen mod BSE i Europa og dens udvikling i Frankrig , De har nsket at hre om i dag .
<P>
Jeg vil derfor begynde med at bekrfte de konomiske konsekvenser af de forholdsregler , den franske regering i gr traf , for derefter at komme ind p de initiativer , formandskabet har taget , og de udviklinger , der pgr i fllesskaberne .
Det er faktisk vigtigt sammen med Dem at placere den aktuelle kamp mod BSE i den mere generelle sammenhng , der hedder udviklingen af fdevaresikkerheden i Europa .
<P>
Den franske regering bekendtgjorde som sagt i gr i Paris en stramning af de nationale regler for sundhedssikkerhed .
Denne handlingsplan virkeliggr de krav , den franske regering har stillet til sig selv , i retning af at give den offentlige sundhed og gennemsigtigheden forrang .
<P>
Ansigt til ansigt med en situation prget af usikkerhed , og s lnge der er en potentiel stor risiko for den offentlige sundhed , br alle beslutninger , der er ndvendige for sikkerheden p sundhedsomrdet , trffes og genovervejes permanent , i takt med at der opns strre viden og indhentes videnskabelige udtalelser .
Der er her tale om det tredje princip , vi lader os lede af , nemlig forsigtighedsprincippet .
<P>
Det har vist sig ndvendigt med en ekstra beskyttelsesetape .
To faktuelle elementer har nemlig givet nring til visse bekymringer , nr det drejer sig om kd- og benmel i dyrefoder .
<P>
For det frste , at der er udbrudt tilflde af BSE hos drvtyggere , som er fdt efter forbuddet mod kd- og benmel .
Der har vist sig en mulighed for , at disse dyr er blevet smittet ved et rent tilflde eller som resultat af en omgelse af reglerne .
<P>
For det andet har en rapport offentliggjort i Det Forenede Kongerige gjort det muligt at danne sig et indtryk af vanskelighederne med at kontrollere brugen af kd- og benmel .
<P>
Hertil skal fjes , at kd- og benmel , helt bortset fra det rent sundhedsmssige , af forbrugeren opfattes som symbolet p umdeholdenheden i en bestemt form for landbrugsproduktion , som har vret dominerende i de sidste 40 r , som nok har gjort det muligt at sikre levering af billige levnedsmidler , men som ogs har afslret sine begrnsninger , og som der er blevet sat store sprgsmlstegn ved i lbet af de seneste r .
<P>
Det er grunden til , at den franske regering har besluttet at ophre med brugen af kd- og benmel i foder til svin , fjerkr og fisk , foruden til husdyr .
Kun fiskemel kan fortsat udfodres til fisk .
<P>
Samtidig benytter det franske agentur for fdevaresikkerhed en ny videnskabelig evaluering af en eventuel sundhedsrisiko knyttet til brugen af disse former for mel , set i lyset af en stadig strre viden og af effektiviteten af beskyttelsesforanstaltningerne .
<P>
Parallelt hermed fortstter den franske regering med sine tiltag med at tilbagetrkke risikobelastet vv .
I overensstemmelse med de nylig fremsatte videnskabelige anbefalinger har regeringen besluttet at ivrkstte en fuldstndig tilbagetrkning af rygsjler .
<P>
Den har fulgt et forslag fra det nationale agentur for uafhngig videnskabelig vurdering , AFSSA , og besluttet at forbyde T-bone-steaks .
Hvirvelben fra okser vil desuden blive udelukket fra fremstillingen af gelatine og talg , og hele den mde , slagtninger foregr p , vil blive kigget grundigt efter med henblik p yderligere at sikre operationerne omkring udskring af kroppe .
<P>
Kontrolforanstaltningerne vil blive forstrket i hele fdevarekden .
<P>
Frankrig har i anden sammenhng indledt et betydeligt program p 48.000 test af de oksebestande , som anses for at vre udsat for risiko . Af disse er 8.000 tillige med i EU-programmet .
Det er herefter besluttet at udvide dette program til hele det nationale territorium .
Samtidig vil disse test ogs , hvor der er begrundet risiko , blive anvendt p okser , der indgr i fdekden .
<P>
Vi foreslr Kommissionen og vores partnere i Unionen sledes at forberede udbredelsen af disse test til hele Europa i takt med de videnskabelige anbefalinger .
<P>
Et srligt aspekt er sygdommens menneskelige variant og behandlingsaktiviteten .
Der vil meget hurtigt blive ivrksat et program , som skal forbedre desinfektion og sterilisation af medicinske instrumenter og fremme brugen af ngangsmateriel .
Der er allerede igangsat en revurdering af sikkerheds- og beskyttelsesforanstaltningerne i forbindelse med fremstilling og brug af blodprodukter .
Der vil blive lagt srlig vgt p hygiejne- og sikkerhedsforholdene for arbejdstagere i de berrte anlg .
<P>
Forskningens fremskridt er afgrende for at forbedre kendskabet til samt forebyggelsen og behandlingen af BSE .
Derfor vil den indsats , der er gjort siden 1997 p forskningsomrdet , blive viderefrt og get .
<P>
Den nuvrende uvilje mod at konsumere oksekd giver sig udslag i en betragtelig uligevgt p markedet .
Der skal indfres instrumenter til sttte for oksekdsbranchen , s den kan overvinde denne krise .
Frankrig har anmodet om , at markedssituationen for oksekd optages p dagsordenen for mdet i Rdet ( landbrug ) d . 20. og 21. november i Bruxelles .
Frankrig har allerede anmodet om at f aktiveret den mekanisme i markedsordningen for oksekd , som giver mulighed for privat oplagring .
Man skal ikke udelukke at g lngere end til at benytte interventionsmekanismen og se , om det er muligt at ge produktionen af proteinholdige afgrder i Europa .
<P>
Denne nationale handlingsplan , som premierminister Lionel Jospin i gr gav meddelelse om i Paris , gr ud fra den kendsgerning , at fdevaresikkerhed er et legitimt forbrugerkrav , og den er en permanent tilskyndelse for regeringen , som vil blive ved med at garantere den med beslutsom rvgenhed .
<P>
Det er min overbevisning , at de europiske institutioner fuldt ud deler dette hensyn , hvad enten der er tale om Europa-Parlamentet , hr. formand , eller om Kommissionen eller Rdet , og at det er helt igennem berettiget , at det figurerer tydeligt p den europiske dagsorden .
<P>
S sent som i dag holder eksperterne fra Kommissionens stende Veterinrkomit mde i Bruxelles for at forberede detaljerne i en udvidelse af det europiske testprogram for sporing p okser .
Dette mde for veterinreksperter tilknyttet Kommissionen er specielt nyttigt med henblik p at gre status forud for det nste mde i Rdet ( landbrug ) , som skal afholdes i Bruxelles d . 20. og 21. november under forsde af min ven og kollega Jean Glavany .
<P>
P dette mde er der nemlig mulighed for netop nu at sammenholde erfaringerne med strategierne for testprogrammet , forbuddet mod kd- og benmel og de vrige regler , som kan forventes strammet p europisk plan .
Resultaterne af denne frste drftelse vil blive forelagt Rdet den 20. november .
Mlet er naturligvis at genoprette europiske forbrugeres tillid til oksekd .
<P>
Endvidere regner formandskabet med i lbet af det samme mde at igangstte en ben debat om fdevaresikkerhed , p baggrund af det igangvrende arbejde , de sidste udviklinger i krisen og Kommissionens nylig fremsatte forslag om hygiejne- og fdevareret og isr om oprettelsen af en europisk fdevaremyndighed .
<P>
Man skal ikke glemme , at der for tiden diskuteres adskillige forslag til regler , som alle har det til flles , at de forstrker effektiviteten og relevansen af EU ' s mekanismer og dermed , hber jeg , tilliden hos forbrugerne .
<P>
Jeg vil sledes minde om , at Rdet for tiden behandler et udkast til rammetekst om kampen mod TSSE ' erne med det sigte , at den kan munde ud i en aftale p mdet i Rdet ( landbrug ) i december .
<P>
Hovedformlet med denne tekst er at skabe en juridisk basis , som giver mulighed for , inden for rammerne af en flles tekst , at tage praktisk taget enhver tnkelig forholdsregel , som vedrrer overvgning af epidemier , sundhedspoliti og forbud mod risikobehftet vv , men ogs forholdsregler vedrrende markedsfring , handel , import og eksport af levende dyr og deres produkter .
Samtlige disse forholdsregler vedrrer i flng BSE for okser og fr og rystesyge hos sm drvtyggere .
Virkefeltet for disse foranstaltninger er menneske- og dyrefde , idet de vrige aspekter af TSSE-problematikken er sendt tilbage til lovgivningen for de enkelte sektorer ( lgemidler , kosmetik m.fl. ) .
<P>
Kommissionen har ligeledes foreslet foranstaltninger inden for fdevarehygiejne , og disse forslag er man get i gang med at behandle i svel Rdet som Parlamentet .
<P>
Kommissionens nylig fremsatte forslag om fdevareret og oprettelse af en europiske fdevaremyndighed vil blive genstand for en dybtgende forhandling p mdet i Rdet ( det indre marked , forbrugerpolitik , turisme ) den 30. november , som jeg selv vil lede med det forml at afdkke nogle retningslinjer , som kan vre styrende for en sdan myndigheds mde at fungere p .
Jeg tror virkelig , at den bne drftelse om fdevaresikkerhed , som skal finde sted nste uge p mdet i Rdet ( landbrug ) , bl.a. klart vil vise , at den videnskabelige evaluering er hjrnestenen i det europiske system for fdevaresikkerhed .
<P>
Parlamentet har for nylig udtalt sig om Kommissionens hvidbog , som er en forlber for definitionen af denne myndighed .
Jeg er ikke i tvivl om , at De i Parlamentets kalender vil tage behrigt hensyn til , at det er ndvendigt at arbejde hurtigere , for , som Kommissionen foreslr , at vi i Europa kan have en europisk fdevaremyndighed allerede i 2002 .
<P>
S snart Kommissionen den 8. november forelagde sit forslag om oprettelse af den europiske fdevaremyndighed , pbegyndte formandskabet arbejdet i Rdet .
<P>
Der er blevet afholdt to mder i Rdets gruppe den 9. og den 14. november for at forberede den vejledende debat , som skal finde sted den 30. november i Rdet .
<P>
Opgaven for den europiske fdevaremyndighed vil frst og fremmest best i at levere uafhngige videnskabelige udtalelser af meget hj kvalitet om alle sprgsml , der direkte eller indirekte har indvirkning p forbrugernes sundhed , og som er et resultat af indtagelse af fdevarer , hvilket dkker samtlige stadier fra den primre produktion til forbrugeren .
<P>
Den europiske fdevaremyndighed skal ligeledes levere tydelige og tilgngelige oplysninger om sprgsml , der henhrer under dens mandat .
P den mde bliver effektivitet , uafhngighed og gennemsigtighed de ngleprincipper , som klart er styrende for vurderingen af fdevarerisiko i Europa .
<SPEAKER ID=150 NAME="Byrne">
Fru formand , jeg er glad for at f lejlighed til at ajourfre Dem om den seneste udvikling i den fortsatte BSE-krise .
Jeg har allerede tidligere rettet henvendelse til Dem vedrrende den Phillips-rapport , som den britiske regering udgav tidligere p mneden .
Den seneste tids hndelser i Frankrig krver imidlertid en fremskyndet behandling af disse sprgsml .
<P>
Kun farligt selvtilfredse eller naive personer tr tro p , at vi har lagt BSE-krisen bag os .
Nu bliver vi atter mindet om , at BSE ikke er en historisk begivenhed , men en reel og aktuel fare .
Der har vret en foruroligende stigning i antallet af registrerede BSE-tilflde i Frankrig , hvilket delvis skyldes indfrelsen af mlrettet kontrol .
Endvidere vakte salget af oksekd fra en bestning med et klinisk tilflde af BSE den offentlige frygt for , at kontrolforanstaltningerne ikke er tilstrkkelige til at beskytte folkesundheden .
<P>
Vi skal helt klart se p udviklingen og drage den ndvendige lre .
Processen skal starte med et kig p fakta .
De aktuelle udbrud i Frankrig ligger i strrelsesordenen syv tilflde pr. million kreaturer , der er over to r .
Det er langt mindre end det internationale kriterium for hjrisikolande , der ligger p 100 tilflde pr. million kreaturer .
Denne relativt lave incidens giver imidlertid ikke grund til selvtilfredshed .
Det er et faktum , at incidensen er stigende i flere medlemsstater .
Vi skal fortsat vre ekstremt agtpgivende , s lnge der ikke er tydelige og gennemsigtige beviser for , at antallet af BSE-tilflde er faldende i alle medlemsstater .
Mere vigtigt er det , at vi lrer af de nyeste erfaringer .
<P>
Jeg vil gerne kort opridse mine vigtigste bemrkninger til sagen .
For det frste skyldes stigningen i antallet af BSE-tilflde i Frankrig primrt , at de franske myndigheder har indfrt stikprvekontroller .
Det er i overensstemmelse med Kommissionens afgrelse om , at alle medlemsstater skal indfre sdanne kontroller inden 1. januar 2001 .
Alle medlemsstater br flge det franske eksempel .
<P>
For det andet kan man ikke overdrive betydningen af at gennemfre en streng kontrol med BSE .
Det er et faktum , at der findes en lang rkke lovbestemte kontrolforanstaltninger .
Hvis disse foranstaltninger overholdes og gennemfres , minimeres offentlighedens risici .
Det vil jeg vende tilbage til lidt senere .
<P>
For det tredje skal der vre total gennemsigtighed vedrrende vores BSE-strategi .
Forbrugernes reaktion p BSE er blevet beskrevet som psykotisk , irrationel eller panikagtig .
Manglende klarhed og gennemsigtighed i hndteringen af sagen har vret en stor del af grunden til denne uheldige situation .
<P>
Til slut m vi ikke se bort fra de store fremskridt , der er sket de seneste r - specielt det seneste r - med hensyn til at indfre rammer for en hndtering af BSE .
I denne forbindelse er vi ogs begyndt at indfre hensigtsmssige EU-systemer , s man fremover kan undg lignende tragedier .
<P>
Jeg var helt rligt skuffet over , at den franske premierminister Jospin i sin redegrelse i gr ikke anerkendte Kommissionens meget positive bidrag gennem de seneste r .
P Parlamentets opfordring har Kommissionen vret drivkraften bag indfrelsen af passende foranstaltninger til udryddelse af BSE .
Og det til trods for hyppig mangel p sttte i medlemsstaterne .
<P>
Arbejdet er ikke frdigt .
I jeblikket behandler Rdet og Parlamentet f.eks. vigtige forslag om husdyrgdning og smitsom spongiform encephalopati .
Forslaget fra Kommissionen i sidste uge om oprettelse af en europisk fdevaremyndighed er et endnu mere betydningsfuldt initiativ .
<P>
Vi m ikke lade den seneste tids begivenheder underminere dette fremskridt .
Jeg forventer stor opbakning til Kommissionens forslag om en fdevaremyndighed fra Det Europiske Rds mde i Nice , og jeg har bemrket , hvad formanden sagde om sagen for nylig .
Parlamentet kan ogs vise sin sttte til forslaget ved at give det frste prioritet med henblik p at f det vedtaget hurtigst muligt .
<P>
Hvis jeg skal vende tilbage til den aktuelle sag , s krver de seneste par ugers begivenheder en reaktion .
Kommissionens synspunkt om , at mlrettet kontrol er vigtig for at skabe et reelt billede af den egentlige udbredelse af BSE i Fllesskabet , er fuldt ud retfrdiggjort af kontrolresultaterne i Frankrig .
Det er imidlertid ndvendigt at gennemfre sdanne kontroller i langt strre mlestok .
<P>
Offentligheden skal overbevises om , at de eksisterende kontroller er effektive .
Omfattende kontroller synes nu at vre den bedst mulige mde at overbevise borgerne p .
Kommissionen agter p mandag at fremstte forslag for Rdet ( landbrug ) , der fuldt ud opfylder offentlighedens krav i den henseende .
Europa-Parlamentet har givet sin vedholdende og strke sttte til sdanne kontroller , og jeg regner med Deres sttte til Kommissionens strategi .
<P>
De seneste begivenheders betydning for fllesskabsforanstaltningerne vedrrende kd- og benmel er ogs til debat .
Der er naturligvis behov for en forklaring p den stigende forekomst af BSE-tilflde , ikke blot i Frankrig men ogs i andre medlemsstater .
Gang p gang peger alt i retning af kontamineret kd- og benmel som smittekilden .
<P>
I gr besluttede Frankrig at vedtage et provisorisk forbud mod kd- og benmel .
Jeg ser frem til den nrt forestende udtalelse fra AFSSA - det franske fdevareagentur - om , hvorvidt det er ndvendigt at fortstte denne provisoriske foranstaltning .
<P>
Meget peger i retning af , at den gede incidens i nogle medlemsstater stammer fra perioden fr indfrelsen af gede kontroller fra 1996 og fremefter .
Og det er et faktum , at de aktuelle kontroller er rigtigt strenge .
Det er f.eks. forbudt at fodre drvtyggere - specielt kvg - med kd- og benmel .
Kd- og benmel skal behandles - det vil sige trykkoges - i henhold til meget hje standarder .
Risikomaterialer skal fjernes og destrueres .
Aktive overvgningsforanstaltninger , herunder stikprvekontroller , er under udarbejdelse for at undg , at BSE kommer ind i fdekden og foderkden .
<P>
Disse kontrolforanstaltninger kan imidlertid kun vre effektive , hvis de gennemfres korrekt .
Mange af inspektionerne fra Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinrkontor ppeger svagheder i gennemfrelsen af disse kontroller .
I nogle tilflde er medlemsstaterne ikke tilstrkkeligt serise i deres opflgning p disse rapporter .
Det er ganske enkelt uacceptabelt .
Det er uacceptabelt af hensyn til folkesundheden .
Det er ogs dumdristigt , da alternativet til en sdan kontrol er et direkte forbud mod kd- og benmel , hvilket vil f enorme konomiske og miljmssige konsekvenser .
<P>
Hensynet til folkesundheden og konomien peger derfor i retning af en streng gennemfrelse .
Hvad angr Kommissionen , vil den fortsat understrege sagens alvor over for medlemsstaterne .
Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinrkontor giver allerede medlemsstaternes kontroller topprioritet i forhold til beskyttelsesforanstaltninger mod BSE .
<P>
Jeg beder Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret om endnu en gang at foretage en grundlggende og grundig inspektion i medlemsstaterne .
Eksempelvis trdte kravet om at fjerne og delgge risikomateriale frst i kraft den 1. oktober 2000 , og jeg nsker en jeblikkelig bekrftelse af , at dette krav hndhves .
I denne henseende vil det ogs vre meget velkomment , hvis Parlamentet kunne hjlpe med at forklare vigtigheden af disse kontroller for offentligheden i medlemsstaterne .
<P>
I jeblikket behandler Parlamentet og Rdet et vigtigt forslag om en forordning om husdyrgdning .
Dette forslag giver mulighed for at indfre omfattende rammer for at sikre , at man behandler alle relevante sprgsml vedrrende husdyrgdning .
Her hber jeg atter p Parlamentets hjlp for hurtigst muligt at f forslaget ophjet til lov .
<P>
En rkke talere har nvnt sprgsmlet om et totalt forbud mod kd- og benmel .
Jeg vil gerne tilfje nogle kommentarer til det , jeg tidligere har sagt i den forbindelse .
<P>
I den aktuelle situation er det fristende at sge efter en magisk lsning , en lsning , der med t slag kan eliminere risikoen og genskabe forbrugernes tillid .
Jeg har erklret , at jeg vil hndhve fuld gennemsigtighed over for forbrugerne .
Efter min mening indbefatter det et ansvar for ikke at vildlede dem til at tro , at der findes magiske lsninger p et meget vanskeligt problem .
Et eksempel herp er et totalt forbud mod kd- og benmel .
<P>
Hvad angr brugen af kd- og benmel bekymrer jeg mig udelukkende om , hvorvidt det er sikkert eller ej at bruge det i dyrefoder .
Jeg vil lade det vre op til andre at foretage de konomiske og miljmssige vurderinger vedrrende den fortsatte brug heraf .
Hvad angr sikkerheden , vil jeg gentage , at der allerede findes en lang rkke kontrolforanstaltninger , der skal sikre , at kd- og benmel ikke udgr en smittefare med hensyn til BSE .
Det er muligt , at man ikke kan fodre drvtyggere med kd- og benmel , hvilket jeg allerede har sagt .
Iflge de videnskabelige eksperter udgr kd- og benmel fremstillet under disse betingelser ikke nogen fare .
<P>
Europa-Parlamentet giver ogs udtryk for , at der er plads til kd- og benmel fremstillet under sikre forhold .
Det erkendte Parlamentet i sin betnkning om BSE i 1997 , hvor der stod , at genbrug af slagtekroppe og slagteaffald i produktionen af kd- og benmel er det bedste alternativ med hensyn til konomi , milj og sundhedspolitik .
Som jeg tidligere fremfrte , er en sikker brug af kd- og benmel betinget af , at de ndvendige kontroller respekteres og gennemfres fuldt ud .
Hvis der er mangler i kontrollerne , str vi helt klart med et problem .
Jeg insisterer endnu en gang p , at alle medlemsstater ptager sig deres ansvar i den henseende .
<P>
Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinrkontor vil forstrke sine bestrbelser p at sikre , at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser .
Jeg vil tilfje , at hvis den franske beslutning om at forbyde kd- og benmel skyldes en frygt for , at deres kontroller ikke er tilstrkkelige , s kan jeg fuldt ud tilslutte mig beslutningen .
I den forbindelse glder det mig , at premierminister Jospin i gr ogs annoncerede en betydelig styrkelse af kontrollen med fdekden , bl.a. ved at anstte betydeligt mere personale .
P mandag vil jeg sprge medlemsstaterne , om de mener , at svage punkter i gennemfrelsen af kontroller i de seneste r - i strid med fllesskabslovgivningen p omrdet - kan vre en af rsagerne til den aktuelle stigning i forekomsten af BSE .
<P>
Til slut , fru formand , vil jeg tilfje , at Kommissionen for nylig fremsatte et forslag om en forordning om husdyrgdning for Parlamentet under proceduren med flles beslutningstagning .
Formlet med dette forslag er at indfre fllesskabsrammer , der skal tage fat p alle relevante problemer vedrrende behandling af husdyrgdning og srligt brugen heraf i dyrefoder .
Det er bemrkelsesvrdigt , at de hidtidige forhandlinger med medlemsstaterne om dette forslag ikke har affdt et forbud mod at fodre dyr med kd- og benmel .
Hermed mener jeg et totalt forbud .
I stedet er der enighed om , at Fllesskabet skal sikre , at der kun anvendes materiale , der er egnet til menneskefde , i produktionen af kd- og benmel .
Det henstr i det uvisse , om det ndres i lyset af de seneste begivenheder .
<P>
Fru formand , i denne forbindelse vil jeg gerne minde om , at jeg for blot fem mneder siden fik Rdet med til at forbyde brugen af srligt risikomateriale i fde- og foderkden .
Ja , tro det eller ej , men det tog faktisk fire r at n til enighed om en foranstaltning , som jeg finder grundlggende for beskyttelse af folkesundheden .
Problemerne med at f opbakning til et forbud mod kd- og benmel skal ses i dette lys .
Jeg kan imidlertid forsikre Dem om , at jeg trods hindringerne vil fremlgge et forslag , hvis og nr jeg mener , at et forbud mod kd- og benmel i dyrefoder er en ndvendig foranstaltning for at beskytte folkesundheden .
<P>
Nu har Parlamentet selv mulighed for i afgrende grad at forme den fremtidige fllesskabspolitik vedrrende husdyrgdning .
Alle muligheder er bne i dette forslag om husdyrgdning , herunder et totalt forbud , hvis det sknnes ndvendigt .
Jeg venter p Deres betnkning og ndringsforslag , og jeg kan garantere , at jeg vil samarbejde fuldt ud om alle forslag til forbedringer .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Fru formand , vi havde faktisk ikke behvet denne forhandling i dag , hvis alle medlemsstater straks havde gennemfrt BSE-undersgelses- og BSE-opflgningsudvalgets komplette krav fra februar og november 1997 .
Jeg vil gerne give Kommissionen den indrmmelse , at den - sikkert p grundlag af det handlekraftige pres fra Europa-Parlamentet - i lbet af de sidste r har gjort store fremskridt ved gennemfrelsen af princippet om forebyggende forbrugerbeskyttelse .
Men gennemfrelsen i medlemsstaterne sker stadig for langsomt .
<P>
Men begge dele m da vre muligt , hurtig handling ved samtidig bevarelse af serisitet .
Borgerne forstr ikke , at vores lovgivning i krisetider tager s lang tid .
Ogs derfor siger jeg i denne forbindelse , at Kommissionen i sdanne krisetider i tilflde af brud p fllesskabsretten eller faretruende forhalinger skal have kompetence til at beslutte og handle hurtigere , hvis det giver mening , hvis folkesundheden krver det .
<P>
<P>
Jeg vil ogs sige , at embargoer i det indre marked krver holdbare begrundelser .
De vedtagne foranstaltninger til identifikation af dyr og mrkning af kd udgr et vigtigt grundlag for sikkerhed og tillid .
Det er altid bedre at bekmpe skidtet der , hvor det er , i stedet for at gre det til en populistisk sag .
<P>
Lad os nu endelig komme ud af cirklen af spekulationer og gensidige beskyldninger , hvor BSE i dag egentlig str for blame somebody else !
Derfor sttter jeg ogs udtrykkeligt den flles beslutning , at vi ud af mistnkeliggrelsens tger kommer frem til en total indfrelse af hurtige BSE-test ikke kun p dde dyr , ikke kun p dyr over 18 mneder , men derimod , hvis det er muligt , ogs p samtlige andre dyr .
<P>
( Bifald )
<P>
P dette grundlag kan vi f videregende , mere objektive kriterier til vurderingen af risiko eller frihed for BSE i medlemsstaterne og trffe nye videregende bestemmelser .
<P>
Hr. rdsformand , jeg opfordrer udtrykkeligt til , at Rdet endelig giver sin mening til kende med hensyn til TSE-forordningen .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi afsluttede frstebehandlingen i maj .
Det er en skandale , hvis BSE oprindeligt har sammenhng med scrapie , men at der endnu ikke eksisterer nogen flles bekmpelsesforskrifter .
<P>
Frankrig har faktisk af indenrigspolitiske grunde ret til at forbyde kd- og benmel .
Men hvad der er rigtigt for Frankrig i denne situation , skal ikke glde for alle medlemsstater .
Det er godt , at vi ogs p dette punkt holder os til de flles beslutninger fra 1997 , sdan som Hr . Byrne har gjort det .
Et genbrugssystem , som delvist fungerede , blev delagt p grund af ringeagt for sikkerhedselementerne .
Jeg siger det bent , at det , som vi i morgen vil krve i beslutningen - et generelt forelbigt stop for fremstilling og anvendelse af kd- og benmel som dyrefoder og definitiv udtagelse af dde dyr , indtil alle henstillinger med hensyn til standarder og sygdomsfri oprindelse er opfyldt , og Kommissionens forslag er gennemfrt - er en svr beslutning for mange medlemsstater , men vi vil tage den , fordi vi uden samfundets accept vil f problemer p lngere sigt .
Dele af dyr , som er tilladt som menneskefde , skal dog ogs kunne slges i fremtiden .
<P>
Vi m ogs drage omsorg for budgettet .
BSE-testning af alle dyr , medfinansieret af Fllesskabet , lber op i 130 millioner .
Der skal samtidig opbygges reserver for det tilflde , at omstruktureringer skulle blive ndvendige .
I denne forbindelse vil vi fre trilog og budgetforhandlinger med Kommissionen og Rdet , sledes at Kommissionens ndringsskrivelse til budgettet for r 2001 forbedres i trd med denne ndvendige prventive foranstaltning .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , jeg har slet ikke tal p , hvor ofte vi i de sidste par r har diskuteret dette , hvor ofte jeg har talt om dette emne .
Jeg respekterer udtrykkeligt Deres mod , hr. rdsformand , til at komme her i dag , for De vil sikkert ud over de retoriske lussinger fra min kollega Bge i dag ogs f nogle andre som stedfortrder - og det understreger jeg udtrykkeligt - for Deres andre kolleger i Ministerrdet .
<P>
Vi har lovgivet , begyndende med vores afdkning af BSE-skandalen , som Rdet igennem flere r har villet feje ind under gulvtppet .
Vi har lovgivet - det er fremragende .
Som et par eksempler kan jeg nvne forbuddet mod fodring af drvtyggere med kd- og benmel , fremstillingsmetoderne for kd- og benmel , fjernelsen af risikomateriale .
Hvor var Rdet henne , da denne lovgivning skulle gennemfres ?
Gennem hvor lang tid har Kommissionen ikke mtte hente sig en blodtud i Ministerrdet , indtil fjernelsen af risikomateriale blev lov ?
Hvorfor kom dette forbrugerbeskyttelsesvenlige Rd , som nu opfrer sig , som om folkets sundhed var det vigtigste , ikke tidligere og sagde , vi gennemfrer det ogs uden lovgivning ?
De , hr. rdsformand , og alle Deres kolleger havde vret i stand til at gennemfre dette i medlemslandene , allerede lnge fr Kommissionen - desvrre lidt for sent - kom med forslaget om kun at anvende de dele af dyr til kd- og benmel , som er egnet til menneskefde .
Det kunne have vret et initiativ fra Dem .
Jeg sprger virkelig mig selv , hvorfor vi skulle strides med Ministerrdet ved EU-Domstolen om mrkning af oksekd ?
Var det ndvendigt ?
Jeg sprger ogs Dem , hr. rdsformand , p grund af Deres henvisning til den franske politik , hvorfor det tog Frankrig s lang tid at gennemfre fremstillingsmetoderne for kd- og benmel ?
Det har jeg ikke forstet .
Jeg har ikke forstet , hvorfor Frankrig ikke kunne gennemfre bestemmelserne om tryk , temperatur og opvarmningstid ved fremstillingen af kd- og benmel .
<P>
Hr . Bge har allerede sagt det - jeg selv og ogs han var ordfrere for TSE-forordningen - vi havde frstebehandling den 17. maj .
Hvor er Rdets flles standpunkt , hvis dette er s vigtigt ?
Tillad mig , hr. rdsformand , at komme med en noget kttersk formodning . De interesserer Dem som person helt sikkert for folkets sundhed og for forbrugernes sikkerhed , men hos mig trnger det indtryk sig mere og mere p , at Rdet tager meget mere hensyn til markedskrfterne og de konomiske aspekter .
Og eftersom der , som De ville kalde det , er offentligt hysteri , opstr der straks angst for , at oksekdsmarkedet skal bryde sammen .
Derefter kommer der en reaktion .
Jeg siger Dem med en lille indskrnkning , hr. rdsformand , jeg er meget nysgerrig efter at se , hvornr de lande , som i dag beslutter et totalt forbud mod at anvende kd- og benmel som dyrefoder , igen bner dren op og siger , nu har vi jo fremstillet kd- og benmelet sikkert , nu m vi igen anvende det som dyrefoder .
Men i denne forbindelse lner jeg mig helt afslappet tilbage og venter p , at De fortller mig noget nyt i denne sag .
<P>
Jeg siger Dem helt klart , kolleger , at vi har brug for to ting .
For det frste en god lovgivning .
Den har vi allerede i store trk lavet , og den forsger vi at fortstte med , og vi har brug for den hurtigt .
Det er op til Dem at levere den hurtigt .
Indtil videre har Rdet vret hmsko . Det har vret en meget stor hmsko .
I denne forbindelse har I alle femten sat hlene i .
Effektivt , m jeg sige , meget effektivt .
Nr vi frst har en god lovgivning , har vi dernst brug for kontrol .
Derfor er jeg meget taknemmelig for , at det i vores flles beslutning , som forhbentlig bliver vedtaget enstemmigt i morgen , krves , at medlemslandene indberetter om deres kontrol .
Jeg nsker at vide , hvornr der i forbindelse med fremstilling af dyrefoder i Tyskland , Frankrig , Sverige og strig og i alle andre lande har fundet hygiejnekontrol sted , og hvornr der har vret kontrol p veterinromrdet , og hvor mange af de stakkels veterinrmedarbejdere der bliver overbelastet , og om der overhovedet bliver ansat nye .
<P>
Hvis De mener det hele serist , s behver De ikke at have en levnedsmiddelmyndighed som alibi , der mske kan forberede love om fdevaresikkerheden , men som ikke kan levere det , som vi kan levere , nemlig god lovgivning og kontrol .
Det er Deres opgave , hr. rdsformand .
Det ville glde mig , fru formand , hvis dette blev mit sidste bidrag i denne sammenhng her i Parlamentet , fordi vi virkelig p et eller andet tidspunkt endelig fik afsluttet dette emne !
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Fru formand , Frankrigs forbud mod kdmel i foderstoffer kom alt for sent .
I denne situation er det eneste rigtige at afbryde kredslbet af BSE-smitten og helt forbyde brugen af kdmel som foder .
S lnge man ikke kan garantere , at der ikke blandes kadavermel i smittefrit kdmel , skal alt kdmel forbydes som foder .
<P>
Man skal ikke vre bagklog , men i forbindelse med denne debat har jeg vldig svrt ved ikke at huske , hvordan det var i starten af 90 ' erne , hvor jeg som ansvarlig for Sveriges landbrugsforhandlinger var tvunget til at forhandle mig frem til en undtagelse , da vi i Sverige havde et forbud imod brugen af kadavermel .
Det var kun lige akkurat muligt at f en sdan undtagelse , men vi fik den , ogs selv om man lo lidt ad os og sagde , at det jo var ufarligt .
I dag er latteren forstummet .
Det var faktisk sdan , hr. rdsformand .
De sagde jo , at det skyldtes en fejlagtig produktionsmetode , og at det er grunden til forbuddet mod kdmel i Frankrig .
Det var derfor , vi forbd det for lnge siden hjemme i Sverige .
Det viste sig , at fejlagtige produktionsmetoder er fejlagtige , og at de skal bekmpes fra starten .
<P>
Jeg vil fremhve endnu et par ting .
I den resolution , som forhbentlig bliver vedtaget under afstemningen i morgen , er der nogle meget vigtige punkter .
Det frste handler om , at alle rvarer i alle fdevaretyper skal kunne spores bagud i kden .
I en situation som den , der i jeblikket findes i Frankrig , og som tidligere har hrget mange andre lande , er det meget vigtigt , at man kan fortlle forbrugerne , hvor produkterne kommer fra , og hvordan man kan spore dem .
Det er et meget vigtigt krav , ikke mindst i sprgsml vedrrende BSE .
<P>
For det andet er det vigtigt - hvilket ikke er nogen nyhed - at understrege , at den , der bevidst lader et sygt eller potentielt sygt dyr komme ind i fdevare- eller foderkden , begr en kriminel handling .
Det skal alle fdevareproducenter oplyses om .
Der er selvflgelig mange mennesker , der rammes i denne sag , ikke mindst bnder .
Det er ndvendigt , at man under visse omstndigheder slr hele bestningen ned , hvilket er et hrdt slag .
Det er imidlertid ogs vigtigt at huske , at de nationale systemer for at kunne udrydde denne forfrdelige smitte skal indeholde foranstaltninger , som giver landmndene en passende kompensation for de konomiske tab , de lider i denne forbindelse .
I den sammenhng vil jeg nvne , at vi fra Den Liberale Gruppe har fremsat et ndringsforslag , som forhbentlig bliver vedtaget .
<P>
Til slut vil jeg blot takke kommissr Byrne , som jeg synes gr en stor indsats i denne sag .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Fru formand , hr. minister , hr. kommissr , kre kolleger , Kommissionen og Europa-Parlamentet skylder sig selv at reagere , stillet over for de europiske forbrugeres og landmnds bekymring over fdevaresikkerheden .
<P>
Kogalskabskrisen fremtrder i dag som et problem for den offentlige sundhed for ikke at sige et samfundsproblem .
Kommissionen og Rdet kan ikke svare med hnden p hjertet og forsigtighedsprincippet p tungen og samtidig vre tilfreds med et lille skingert mde og vage beslutninger .
Selv om der er truffet mange foranstaltninger p EU-plan , er de enten blevet frt drligt ud i livet eller utilstrkkelige .
Vi m derfor skride til konkrete forslag og bevilge os selv de ndvendige midler til at gennemfre dem .
<P>
Vores gruppe forlanger som et frste skridt jeblikkelig indfrelse af systematisk BSE-sporing i samtlige Unionens stater - begyndende med okser p over 18 mneder - og samtidig et midlertidigt og generelt stop for brug af kd- og benmel i dyrefoder .
<P>
Hr . Bge , de , som i dag hvder , at de ikke har tilflde af kogalskab p deres territorium , er de , som ikke leder efter dem .
<P>
Det intensive landbrugs praksis har vret den samme overalt .
Derfor er det ogs ndvendigt , at vi fr en njagtig tilstandsrapport land for land .
<P>
Vores gruppe forlanger et jeblikkeligt forbud mod kd- og benmel for alle husdyr , s lnge medlemsstaterne ikke kan garantere vedtagelse af love om forebyggelse af BSE og streng efterlevelse af de europiske direktiver .
<P>
Hr. kommissr , hr. minister , der er brug for midler til en streng kontrol , som kan garantere udskillelsen af risikobetonede materialer i hele fdevarekden for dyr .
Det er ligeledes ndvendigt at gennemfre kommissionens forslag om at fjerne animalske stoffer , som ikke kan spises af mennesker , fra dyrefoder .
<P>
Det kd- og benmel , som for en stor dels vedkommende - omend det kun er midlertidigt - bliver til nyt affald , kan brndes i cementovne eller bruges i fremstillingen af biogas .
Der findes erstatningslsninger for husdyrfoderet , idet kd- og benmel kun udgr en meget lille procentdel af deres foder , hvilket man alt for ofte glemmer .
Grsset p vores enge , hvidklver og vikke - som i dag er ladt i stikken af den flles landbrugspolitik - kan medfre lsninger , der er tilfredsstillende for dyrs og menneskers fdevaresikkerhed .
<P>
Det er muligt at redde dyreopdrttet , hvis man reformerer et landbrugskonomisk system , der endnu den dag i dag gr landmnd og forbrugere til gidsler for de multinationale selskaber , som tnker mere p kmpeprofitter end p fdevaresikkerhed .
<P>
Vores politikker skal ndre dette , s de , der er de virkelige ansvarlige for denne krise , kan f deres straf , og s mlrettede beslutninger kan gre det muligt at tage et frste skridt ud af denne dramatiske krise .
Det er meningen med det flles beslutningsforslag .
Det er et tungt ansvar , men vi er valgt til fuldt ud at tage det p os .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Fru formand , efter min mening har kogalskabskrisen , som brd ud i 1996 , vist os , i hvor hj grad ultraliberalisme kan medfre , at forbrugernes sundhed og opdrtternes interesser ofres .
<P>
Arbejdet i Parlamentets undersgelsesudvalg havde bidraget til , at der blev gennemfrt foranstaltninger for at beskytte forbrugernes sundhed , ikke mindst forbuddet mod kd- og benmel til drvtyggere og obligatorisk mrkning af oksekd .
Men som flge af bedragerier , forsmmelighed , men ogs fordi der manglede de ndvendige foranstaltninger , er BSE-krisen stadig ikke under kontrol , eftersom der er opdaget nye tilflde .
Lad os uden at g i psykose erkende , at forbrugernes bekymring er fuldstndig legitim .
Min gruppe er af den opfattelse , at forbrugernes sundhed altid m g forud for enhver anden overvejelse .
Det haster derfor med at trffe forholdsregler , som kan berolige forbrugerne og genoprette deres tillid til fdevaresikkerheden .
<P>
Jeg ved ikke , om det er det eneste saliggrende , hr. kommissr , men i forsigtighedsprincippets navn forekommer det mig , at erfaringen tvinger os til jeblikkelig at forbyde brugen af kd- og benmel i alle former for dyreopdrt , herunder svin , fjerkr og fisk .
<P>
Det er desuden ndvendigt at udstrkke sporingstest til at omfatte alle okser , der indgr i den menneskelige fdekde .
Den nuvrende krise har medfrt et betydeligt fald i afstningen og et prisfald , der rammer producenterne og alle aktrer i oksekdsbranchen .
Det er ndvendigt p n og samme tid at genoprette forbrugernes tillid og hjlpe de hrdt ramte producenter .
Punktbistand ssom markedssttte eller braklgningsprmier er helt ndvendige .
<P>
Men br man ikke tnke mere langsigtet og genoverveje mekanismerne i den flles landbrugspolitik ?
Er det ikke dem , der skaber problemet ?
<P>
De har medvirket til en overintensiv produktion til skade for miljet og for produkternes kvalitet .
Derfor br de revideres .
I grunden ville det ikke vre s drligt , hvis dyrene vendte tilbage til en mere traditionel fde .
Jeg har nsten lyst til at sige ja tak , lidt mere grs .
<P>
Men Den Europiske Union br ogs tilskynde til produktion af olie- og proteinholdige afgrder for at erstatte kd- og benmel med vegetabilske proteiner .
Til det forml burde man ogs revidere GATT-aftalen af 1993 , som for at stille den amerikanske eksport tilfreds forbyder Den Europiske Union at producere mere end 25 % af sit behov for vegetabilske proteiner .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua">
Fru formand , hr. formand , kogalskabskrisen har forvandlet sig til en kollektiv psykose .
Forbrugernes berettigede mistnksomhed truer hele oksekdserhvervet , og fallittens spgelse piner og plager vores opdrttere , slagteriarbejdere og andre .
<P>
Det er kommet s vidt , fordi regeringernes uduelighed er blevet forstrket af vores egen manglende evne til at finde svaret p den dobbelte udfordring , vi str over for en sundhedsmssig udfordring og en konomisk udfordring .
Jeg skal ikke komme med en lang liste over , hvilke rdsler den ene eller den anden har beget .
Den diskussion , der er taget hul p her i salen , og som bestr i at finde ud af , hvem - Rdet , Kommissionen eller Parlamentet - der har gjort mest eller mindst , forekommer mig lidt overfldig .
Virkeligheden er en helt anden .
Kendsgerningerne er ikke til at komme uden om , og de er overvldende .
Man var klar over , man kendte til farerne ved kd- og benmel , man kendte farerne ved specifikke risikobetonede materialer .
De videnskabelige myndigheder havde klart peget p , at udviklingen af sygdommen hos okser ikke var under kontrol , og man havde understreget den foruroligende vkst i antallet af syge dyr .
<P>
Jeg mener , at Kommissionen helt bestemt har vist sig utilstrkkelig .
Den vedtagne mrkning af oksekd var en minimumsmrkning , der frst trdte frst i kraft for to og en halv mned siden , og den giver ikke mulighed for at spore dyrenes oprindelse ordentligt , og vi har vret lnge om at forbyde de specifikke risikobetonede materialer .
<P>
Forvaltningen af denne krise har vret prget af en frygtelig svaghed , og foregribelsen af dens forudsigelige flger har vret tragisk utilstrkkelige .
Hvor er programmerne til nedbringning af Unionens proteinunderskud , som der blev henvist til for nogle minutter siden , for afbrnding af kd- og benmel og dyreaffald og for indfrelse af obligatoriske test i Unionen ?
For det er i virkeligheden i hele Unionen , at problemet bestr , ikke kun i et enkelt land .
Det er rigtigt , at fdevarekvaliteten er blevet ofret til fordel for produktivisme , standardisering af levevis og produkter uden smag .
<P>
Tidligere tvivlede forbrugeren p kvaliteten , i dag frygter han for sin sundhed .
Vores medborgere ved , for man lyver ikke ustraffet for folket , at krisen er alvorlig .
De ved , at nr vi i Frankrig opdager syge dyr , er det , fordi vi leder efter dem , som det blev sagt for lidt siden .
Der er p nationalt og europisk plan brug for foranstaltninger af stor bredde , hvis vi vil undg et konomisk sammenbrud og en strre sundhedsfare .
Vi er ndt til at godkende de forslag , som Unionens fungerende formand har fremsat , og frst og fremmest forbyde kd- og benmel i foderet i samtlige grene af den animalske produktion .
<P>
Men der er brug for to andre helhedsplaner , som jeg anmoder om at f sat i vrk jeblikkelig , for med hver forsinkelse og tven lader vi de sundhedsmssige og konomiske risici vokse sig strre .
De forholdsregler , som den franske regering har truffet , er , m jeg sige , utilstrkkelige .
For det frste - andre har sagt det fr mig - skal der gennemfres en systematisk sporing af alle okser , der slagtes med henblik p at blive til fde for europere .
I lidt over et r har de europiske myndigheder opereret med tre sporingstest , blandt dem den franske , som anses for at vre den mest plidelige og den mest fintmrkende .
Denne test kan umiddelbart udvikles til industribrug .
Det skal man gre uden tven , uden at vente , og man skal gre det massivt .
Jeg hrte for lidt siden nogen tale om usikre test .
Det er ikke usikre test , der er brug for , hvis De vil genskabe tilliden hos forbrugeren , lige s lidt som hos producenten .
<P>
Offentligheden skal informeres fuldt ud om det srlige ved den test , jeg taler om .
Den franske test til sporing af BSE er udviklet af CEA ( en offentlig forskningsinstitution ) .
Den er blevet evalueret af Kommissionens Generaldirektorat XXIV for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse i juni , og i juli 1999 blev den overdraget en industriel partner .
Denne test er udviklet med det forml for je at beskytte forbrugeren , s den kan benyttes i meget stor stil p slagterierne og p den mde forhindre , at der kommer dyr ind i fdekden , som er farlige for mennesker .
Resultaterne af den europiske evaluering , som blev offentliggjort i juli 1999 , viste , at den var mellem 10 og 300 gange mere fintmrkende end de tre andre test , der blev evalueret samtidig .
<P>
En ny undersgelse blev i september 2000 evalueret af Kommissionen .
Den bekrfter de forudgende resultater , hvad angr flsomheden .
Denne tests flsomhed garanterer sledes , at der umuligt kan passere smittede dyr ind i fdekden .
Den gr det muligt at f resultatet af undersgelsen i lbet af fem timer , og den kan vre disponibel , for den kan fremstilles uden store vanskeligheder i hundreder af millioner eksemplarer om ret .
En umiddelbar anvendelse af den i meget stor stil p de amtslige dyrlgelaboratorier ville blot forudstte , at der blev ansat et passende antal personer , indtil en automatisering kunne vre gennemfrt .
Testen findes , den er plidelig , den kan fremstilles i stor mlestok .
Man skal gre det , det hber jeg , jeg har overbevist Dem om .
<P>
For det andet skal man omlgge EU ' s landbrug og p vores braklagte jorde p ny stte gang i produktionen af soja , lucerne og rter , som vil give os de erstatningsproteiner , som vi kommer til at mangle , og som vil ernre vores dyr en hel del bedre end de amerikanske genmanipulerede organismer .
Vi ofrede vores soja , vores lucerne og vores rter under forhandlingerne i Marrakesh .
Nuvel , det srlige ved drlige aftaler er , at man skal stte dem under fornyet debat , ikke mindst nr den offentlige sundhed pbyder det .
<P>
Ved at udvise mod og ambitioner kan vi forbinde europernes sundhedsinteresse og vores producenters konomiske interesse , og vi kan p denne mde genoprette tilliden .
Det er kun muligt , hvis der ikke lngere er grundlag for tvivl i den offentlige mening , det vil sige , hvis sporingen - det insisterer jeg p - er systematisk .
Uden generel obligatorisk test , bliver der ikke tale om at genoprette tilliden , for tillid er ikke noget , man dekreterer , den gr man sig fortjent til .
<P>
Det var grundene til , at den gruppe , jeg er formand for , har skrevet under p det beslutningsforslag , som bliver forelagt Parlamentet i morgen , og som jeg hber bliver vedtaget , om ikke enstemmigt , s i det mindste med stort flertal , s det kan vre klart for enhver , at Parlamentet for en gangs skyld er p direkte blgelngde med vores europiske medborgeres problemer .
<P>
( Bifald fra UEN-Gruppen )
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil benytte mig af denne lejlighed til endnu engang at stigmatisere den skandalse forvisning her fra Parlamentet af hr . Jean-Marie Le Pen , som kunne have erindret os om , at Det Europiske Hjres Gruppe var s langt den frste til allerede i september 1990 at afslre for Parlamentet , at den BSE-fremkaldende agent var i stand til at overskride barrieren mellem arterne og ramme mennesker .
Hvad var reaktionerne dengang ?
Der ld kun sarkasmer og kritik fra salen og fra hele den samlede politiske kaste og foragtelig tavshed fra medierne .
<P>
Dengang , hr. rdsformand , gjorde De intet eller nsten intet , ligesom Deres ligemnd intet gjorde i forbindelse med nedfaldet fra Tjernobyl , intet gjorde i forbindelse med aids-epidemien , intet gjorde i forbindelse med det inficerede blod , og altid med samme motiv , ikke at sprede panik i offentligheden .
Sledes forsvarede den tidligere kommissr McSharry denne forbryderiske tavshed , idet han hvdede , at det gjaldt om ikke at bringe oksekdsbranchen i fare og ikke sprede panik blandt forbrugerne .
I dag str vi med en sundhedsmssig og konomisk katastrofe af strste kaliber samt panik blandt alle forbrugere .
<P>
Som svar p offentlighedens forudsigelige reaktioner udslynger De i al hast et forbud mod kd- og benmel til alle dyr , med henvisning til det bermte forsigtighedsprincip .
Trods eksperternes og videnskabsmndenes udtalelse , som havde pvist , at kd- og benmel var rsagen til udviklingen og overfrelsen af den BSE-fremkaldende agent , glemmer De i Deres analyse at nvne , at situationen i frste omgang kan tilskrives de angelsaksiske kd- og benmelsfabrikanter , som af konkurrencemssige grunde snkede temperaturen under kogningen af melet .
<P>
Hr. rdsformand , De glemmer ogs at erindre om , at Frankrig blev ved med at importere potentielt inficeret kd- og benmel fra Det Forenede Kongerige efter 1989 , som var det r , det blev forbudt , specielt via Belgien .
Resultatet er p hjde med den politiske kastes inkompetence : nsten 100 tilflde af BSE i r 2000 i Frankrig og til dato 80 mennesker , som er dde af den atypiske variant af Creutzfeldt-Jakobs sygdom i Det Forenede Kongerige , og to i Frankrig .
<P>
Hvorfor , hr. minister , hr. kommissr , skulle man vente til den 1. oktober 2000 , fr specifikt risikobehftet materiale blev forbudt i Den Europiske Union , nr det nu har hj infektionsrisiko ?
Hvorfor vente til den 1. januar 2001 med overalt at gennemfre de test til hurtig sporing , som hr . Pasqua talte om for et jeblik siden ?
Jeg taler ikke engang om systemet til mrkning og angivelse af oprindelse , som frst vil vre frdigt i 2003 , uanset de risici forbrugerne lber og det totale fravr af garanti for producenterne .
<P>
I dag , midt i panikken , bjer De Dem og handler .
Men stillet over for denne krise skal man bde sikre forbrugeren sundheds- og fdevaremssig beskyttelse og opdrtterne deres indkomst , i lighed med slagterne , kallunhandlerne , grossisterne , der alle er ofre for de offentlige myndigheders passive holdning , p nationalt svel som fllesskabsplan .
Jeg fastholder , at disse mennesker p ingen mde er ansvarlige for krisen . Derfor br Den Europiske Union demonstrere sin solidaritet med dem .
<P>
Man skal eksponere dem , der er de virkelige ansvarlige for krisen og forflge de engelske og amerikanske kd- og benmelproducenter , om ndvendigt strafferetsligt , hvis de har haft kendskab til de farer , de fremkaldte .
Man skal anerkende Kommissionens srlige ansvar , som Parlamentets srlige undersgelseskommission demonstrerede .
Man skal desuden nvne de egentlige rsager til denne krise . Der er fire , nemlig uhmmet produktivisme , volden mod naturlovene , der ville forvandle grsdere til kddere , udvanding af ansvar ved afgivelse af suvernitet fra nationalstaterne til eurokratiet i Bruxelles , og endelig Deres tjleslse frihandelspolitik .
Det er de egentlige faktorer , som har fremkaldt krisen , og kun hvis De gr til angreb p disse rsager , vil De finde en varig lsning p det frygtelige problem , De har vret med til at skabe .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Fru formand , p vegne af alle kvgbrugere vil jeg gerne udtrykke min dybeste bekymring over den franske regerings forbud mod kd- og benmel i dyrefoder .
Selv om det er en fransk foranstaltning , har den vidtrkkende internationale konsekvenser .
Sojaprotein er det vigtigste erstatningsprodukt for kd- og benmel .
Det franske forbud vil betyde en kraftig stigning i eftersprgslen , men udbuddet af denne vare er begrnset .
Resultatet bliver voldsomme prisstigninger .
Foderpriserne i hele Europa kan stige med op til 20-30 % .
Da udgifterne til foder udgr 60 % af de faste omkostninger , vil producenterne komme voldsomt i klemme .
Det kan vise sig at vre drben , der fr bgeret til at flyde over , for tusindvis af sm svineproducenter .
Forbuddet belaster ogs slagterisektoren .
Affaldsprodukter kunne tidligere slges til producenter i fordlingsindustrien for 25 engelske pund pr. ton .
Nu koster det 75 engelske pund pr. ton at f dem bortskaffet .
For et mellemstort slagteri , der slagter 2.500 svin om ugen , betyder det en stigning i de rlige udgifter p 120.000 engelske pund , hvoraf meget lidt kan indvindes .
<P>
Lsningen er ikke mere sttte til landbrugssektoren .
Der er brug for artsspecifikke foderstoffer til de enkelte husdyrsektorer , s der fortsat kan slges kd- og benmel til svine- og fjerkrmarkederne uden frygt for krydskontaminering af den bovine sektor .
Hvis det kan gennemfres , er der ikke brug for et fortsat forbud eller for ekstra tilskud .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , denne debat har i det mindste den fortjeneste , at den viser de afvigende opfattelser mellem os alle , og mellem Rdet p den ene side , og Kommissionen p den anden .
<P>
Jeg accepterer heller ikke arrogancen hos visse andre medlemsstater , som ikke forlanger regler , da de ikke praktiserer disse test .
Det er uhrt .
Nr Frankrig i dag befinder sig i den situation , det gr , er det , fordi det har indfrt kontroller , som ikke findes andre steder .
<P>
S i dag befinder vi os ikke lngere i noget , der ligner en krise for oksekdsbranchen . Der er tale om et veritabelt problem for den offentlige sundhed , og vi har ogs at gre med en konomisk krise .
Europiske forbrugeres sundhed skal have absolut prioritet i enhver beslutningstagning .
Hele fdevarekden str i centrum af dette problem .
Forbrugerne har mistet tilliden , og for at dmme op for dette fnomen er man ndt til at gennemfre BSE-test p okser og fr overalt .
Det krver landmndene selv .
Lad os i dag trffe nogle hasteforanstaltninger , nogle fornuftige foranstaltninger ssom at forbyde brugen af kd- og benmel til alle , og jeg sagde alle arter . Det kan man da kalde en konkret anvendelse af forsigtighedsprincippet !
<P>
Hr. kommissr , jeg har altid haft stor tillid til Dem , men jeg forstr ikke Deres tilbageholdenhed .
Hvordan kan De forestille Dem at anvende forsigtighedsprincippet , nr De samtidig ngter at forbyde kd- og benmel ?
Hr . Byrne , De ved , at der ikke findes mel uden farer .
Det er foranstaltninger af denne slags , der kan berolige forbrugerne og f landmndene , som sttter tanken , ikke mindst gennem deres faglige organisationer , til at hre det solidaritetens budskab , som vi gerne vil bringe dem .
<P>
Vi rder ikke i dag over nogen videnskabelig vished for sygdommens overfrsel til andre arter .
Men hvad vi derimod er forvissede om er , at vi er ndt til dels at gengive forbrugerne tilliden , dels at sttte landbrugssektoren .
Og kom ikke og sig , at man ikke ved , hvordan man skal destruere kd- og benmel .
<P>
Vi har mistet meget tid , for vi skulle allerede for flere r siden have indfrt de ndvendige redskaber til at forbrnde dette mel .
Og kom nu ikke og sig , at man ikke kan erstatte kd- og benmel .
<P>
Hr. kommissr , jeg er ked af , at Deres kollega for landbrug ikke er her , og at han ikke har modet til at stille op mod os og forklare , at det rent faktisk er ndvendigt at ndre den flles landbrugspolitik fuldstndig .
Jeg erklrer krig mod denne politiks grnser og dens foruroligende flger .
En reform af den flles landbrugspolitik er ikke blot ndvendig . Den er ikke til at komme uden om , for det kan ikke tolereres , at et land trffer drastiske forholdsregler og bringer sin konomi i vanskeligheder .
Den europiske solidaritet m ogs trde i kraft , for vores politik har vist landbrugspolitikkens inkonsistens i forbindelse med braklgninger , kd- og benmel til drvtyggere , nitrater , pesticider .
Den flles landbrugspolitik m nyorienteres , s den kan opmuntre landbrugerne .
Vi m producere bedre , og den flles landbrugspolitiks budget m tjene til at nyorientere denne politik .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Fru formand , for ikke en gang 4 uger siden vedtog Kommissionen et forslag til en forordning om hygiejnebestemmelser for srlige animalske biprodukter , som ikke er egnet til menneskefde .
Dette skulle i fremtiden forhindre ikke kun mikrobiologisk , men ogs kemisk kontamination af foderstoffer .
<P>
Dette forslag er efter min mening allerede meget vidtgende , og det bidrager til princippet om forebyggelse .
Med henblik p et effektivt konomisk kredslb br det fortsat vre muligt at anvende undersgte animalske dele , som er tilladt som menneskefde , i fremstillingen af foderstof .
Lad os dog vre realistiske .
Et generelt forbud mod anvendelse af kd- og benmel for alle dyr , alts ogs for svin , fjerkr og fisk , som nogle medlemsstater og ogs et par kolleger krver , er ikke videnskabeligt begrundet .
<P>
Hvis logikken for et par kolleger her i Parlamentet skal glde , s skulle man ogs forbyde salget af vildsvinekd .
Det er nu snarere mere vigtigt i trd med Kommissionens forslag at arbejde p , at kd- og benmel lever op til de hjeste sikkerhedsstandarder .
Virksomheder i medlemsstaterne , som i jeblikket ikke anvender de bedste teknologiske standarder ved fremstillingen af kd- og benmel , skal have frataget producentlicensen , indtil de kan dokumentere , at de opfylder standarderne .
Regelmssig og streng kontrol af teknologiske standarder , overholdelse af lovmssige forskrifter ved fremstillingen af kd- og benmel skal vre del af et omfattende sikkerhedskoncept .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , vi har oplevet mange ting i lbet af denne BSE-krise .
En Kommission er faldet , en regering i Storbritannien opnede af denne grund ikke genvalg , og der er en indenrigspolitisk krise i Frankrig - hvem ved , hvad den ender med .
Der er mennesker , lande , som bruger denne BSE-krise som instrument .
En stats prsident stiller sig op og siger , at kd- og benmel ikke lngere m anvendes til dyrefoder , kd- og benmel , som aldrig har mttet anvendes til dyrefoder , fordi Frankrig ikke har opfyldt standarden .
En sundhedsminister i et tysk forbundsland stiller sig op og siger , at hun krver forbuddet mod import af engelsk eller fransk oksekd genindfrt .
Denne minister har vgret sig ved at indfre test , som vi har krvet ved ophvelsen af embargoen .
I s fald ville vi have haft test i Tyskland og dermed videnskabeligt bevis enten for , at der ikke er BSE , eller for , at der er tilflde af BSE .
S havde man ikke behvet at gre indsigelser mod at blive sat i en kategori , man ikke ville i , fordi man ganske enkelt kun har postuleret , at man er BSE-fri . Derefter skal jeg hre p , hvad hr .
Gollnisch siger her i Parlamentet , at hans gruppe skulle have vret spydspidsen i opklaringen af BSE-problemet .
Jeg har overhovedet ikke lagt mrke til Deres gruppe i BSE-undersgelses- og kontroludvalget .
De har overhovedet ikke deltaget i det .
<P>
<P>
Derefter kommer en rdsformand og fortller os her i Parlamentet , hvilke initiativer han nu vil komme med .
Naturligvis er det rigtigt , hvad De siger .
Men det er selvflgeligheder , De har meddelt os , selvflgeligheder !
Det er europisk lov !
Det er bydende ndvendigt , at vi giver Kommissionen instrumenter , og dette er ogs en opfordring til Nice , til ved fare for forhaling - hr .
Bge har allerede gjort opmrksom p dette - at kunne lukke , handle og straffe , sledes at der ikke frst gr r , fr det , som vi har anerkendt som en videnskabelig og politisk ndvendighed , nu ogs bliver gennemfrt !
Det er den egentlige skandale , og ansvaret ligger ikke - ikke i jeblikket i hvert fald - hos Kommissionen , det m man sige , hr .
Byrne , og jeg hilser Deres bidrag i dag velkomment .
Men det har ogs en gang vret Kommissionens ansvar !
Nu er det medlemsstaternes ansvar , som ikke vil gennemfre .
Det er her vi skal lgge det afgrende pres !
<P>
Vi befinder os p europisk plan .
Derfor har jeg tilladt mig at tale om Frankrig og Tyskland , fordi vi opfatter det som et europisk problem , og vi nsker at holde os uden for de nationale skrmydsler , som har fundet sted her i Parlamentet !
Vi har til opgave at sikre de europiske borgere den prventive politik , og det har vi i denne forbindelse gjort ordentligt og fornuftigt .
I denne sammenhng hilser jeg ogs beslutningen velkommen .
Vi har ikke ladet os lokke til at tale for et totalt forbud mod kd- og benmel , for s skulle vi krve et totalforbud mod kd . For hvis det , der m spises , ikke lngere m anvendes som dyrefoder , s er det ikke kun meningslst , men derimod politisk populisme !
Den skal vi tage afstand fra her i Parlamentet og arbejde ordentligt videre , som vi har gjort det hidtil !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand , jeg vil gerne bede Kommissionen om ikke at vre s skrsikker i sine standpunkter og isr i sine forudsigelser for fremtiden .
I december 1995 stillede jeg et sprgsml om faren for BSE . Det var tre mneder fr , skandalen brd ud .
Kommissionen svarede , at " der ikke er noget problem eller nogen grund til uro " .
Det er alts pkrvet med lidt mere beskedenhed , skulle jeg mene .
<P>
Nu et sprgsml til Kommissionen : Har den beregnet , hvad omkostningerne ved den nuvrende politik med det billige kd- og benmel er i jeblikket , og hvad omkostningerne ville vre , hvis vi fjernede det og stttede den vegetabilske produktion ?
Jeg er ikke overbevist om , at kd- og benmelet sammen med omkostningerne til kontrol og farer er billigere .
<P>
For det tredje s har alle mine kolleger talt om kontrolforanstaltninger .
Hvornr har Kommissionen foretaget kontrol ?
Har den mulighed for at gre det ?
Hvilke stater har indbragt sagen om overholdelse af lovgivningen for EF-Domstolen ?
F.eks. , fru formand , om mrkning af oksekdet , et sprgsml , hvor jeg har vret Parlamentets ordfrer .
Anvender alle lande det ?
Jeg har endnu ikke set nogen etiketter i Athen .
Har Kommissionen indbragt nogen for EF-Domstolen ?
Det vil vre meget interessant at f at vide , s vi kan fortstte vores forhandling .
<P>
I vrigt er jeg helt enig i de ting , som mine kolleger , fru Ainardi , fru Auroi og fru Grossette , har sagt - og det er ikke sdvanligt .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="IT" NAME="Berlato">
Fru formand , det skal fortsat vre en af Europa-Parlamentets , Kommissionens og Rdets hovedmlstninger at garantere fdevaresikkerheden ved at gennemfre nogle effektive bestemmelser og strenge kontroller , som kan genskabe forbrugernes tillid .
Alt dette skal ske p en korrekt og gennemsigtig mde , s borgerne ikke fler sig snydt , og s de ikke fler , at de bliver ofret p nogle vigtige konomiske interessers alter .
Vi skal undg , at dyr , der er ramt af kogalskab , bliver en del af fdekden .
Derfor er det uundvrligt med et effektivt kontrolsystem i alle EU ' s medlemsstater , der er s omfattende som muligt .
Det bliver absolut ndvendigt at indstille brugen af kd- og benmel , indtil der foreligger et klart bevis for , at brugen heraf ikke fremmer smittespredningen .
<P>
Den dybe bekymring i offentligheden er ved at f en hel sektor til at bryde sammen , og det gr hrdest ud over dem , der har den mindste skyld , nemlig opdrtterne . Opdrtterne er nemlig ofre for - og bestemt ikke skyldige i - det , der sker .
Opdrtterne fodrer deres dyr med de produkter , de fr fra industrien , sdan som det var tilfldet med dioxinkyllingerne i Belgien for et par mneder siden .
For at det ikke udelukkende bliver opdrtterne , der kommer til at betale krisens omkostninger , anmoder vi om , at der trffes finansielle foranstaltninger til fordel for dem .
Efter vores mening er det ogs hensigtsmssigt at srge for , at smitten begrnses , og at der nedlgges forbud mod at eksportere kdet , indtil dets sikkerhed er pvist .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Fru formand , jeg vil gerne komme ind p den finansielle side af sagen , ogs som ordfrer for landbrugsbudgettet .
Der er sagt tilstrkkeligt om proceduren og om indholdet af hele problemet om BSE .
I morgen starter en trilog om budgettet for 2001 .
I gr vedtog koordinatorerne fra de forskellige partier i Landbrugsudvalget forslaget om at anvende 600 millioner euro af de 1,3 milliarder euro , som er tilbage i landbrugsbudgettet , p bekmpelse af BSE .
Jeg har forstet , at der er brug for ca . 150 millioner euro for at undersge alle slagtede ker over to r i EU .
Rdet og Kommissionen har et bredt finansielt grundlag til at fre en slagkraftig politik .
Srg for , at der ikke p ny opstr diskussion om disse 600 millioner i forhandlingerne mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
Der er plads p budgettet , det har Parlamentet srget for , og det er op til Dem , bolden ligger klar , at skyde den finansielle bold for en hensigtsmssig BSE-politik i ml .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer procedurerne .
Det er pfaldende , at BSE endnu ikke er medtaget p den officielle dagsorden for landbrugsministrenes mde nste mandag og tirsdag .
Det kommer p dagsordenen , men det er det endnu ikke officielt . Hvordan kan det vre , nr de europiske kvgavlere i sidste uge den 8. november var til et hastemde i COPA og foreslr kraftige foranstaltninger ?
Hvordan kan forbrugerorganisationerne give lyd fra sig , s det hres ?
Det kan da ikke passe , som det benbart ser ud til i denne offentlige debat , at vi stadigvk befinder os i en 200 r gammel slbebd for gennemfrelsen af Rdets og Kommissionens politik .
Jeg anmoder Dem om at fre en slagkraftig og i hvert fald anderledes politik .
<P>
Der er nvnt flere ting med hensyn til implementeringen af regler .
Jeg gr alligevel opmrksom p , at ingen mennesker kan leve uden mad , ikke en eneste dag .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi heller ikke i politisk henseende sttter denne prioritet tilstrkkeligt .
Hvis der er et problem med hensyn til for lidt proteiner og andre produkter , kan jeg forsikre Dem , at det europiske landbrug disponerer over tilstrkkeligt potentiale til at klare det , ogs med hensyn til kvgfoder .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Fru formand , ligesom mange andre vil jeg takke kommissr Byrne for hans sdvanlige rvgenhed samt den franske minister for hans fremmde i dag .
Som englnder glder jeg mig over de franske foranstaltninger .
Der er generel enighed om , at BSE , der startede som en britisk sygdom , og som i dag prsenteres som en fransk krise , i virkeligheden er en europisk sygdom - et europisk problem - og at det m vre udgangspunktet for en lsning af problemet .
<P>
Man br undg gensidige beskyldninger mellem de forskellige lande eller mellem forskellige regeringer i dette sprgsml .
Vi skal lse dette problem .
Ministeren sagde , at kd- og benmel er et billigt foder .
Det er ikke billigt foder , hvis det er med til at sprede BSE og dets derivater til mennesket .
Det er det primre problem , vi str med .
<P>
Mange talere har sagt , at vi er ndt til at udvide forbuddet mod kd- og benmel som foder til pattedyr .
I Det Forenede Kongerige er der allerede forbud mod at bruge kd- og benmel som foder i husdyrbrug .
Vores eget agentur for fdevarestandarder vil meget snart komme med en udtalelse om genanvendelse blandt arter , og jeg hber , at det ogs bliver en fordmmelse .
Det er ndvendigt at trffe disse beskyttelsesforanstaltninger , og det skal g hurtigt af hensyn til alle lande i Europa .
<P>
Hr . Byrne sagde ikke srlig meget om kontroller i dag .
Jeg er glad for , at vi stadig ser p udvidelsen af kontroller p eksperimentelt plan .
Der er stadig usikkerhed om kontrollernes gyldighed , specielt vedrrende unge dyr , og andre talere har berettet om det enorme antal kvg i Europa , der skal kontrolleres , hvis blot gamle dyr skal tages ud af fdekden .
<P>
Endelig skal vi skynde os at opfordre Rdet til at handle p vores vegne .
Det siger og ved alle .
Der skal ske noget .
Vi har netop hrt , at det tog fire r at n til enighed om et forbud mod risikomateriale i fdekden .
Vi kan ikke vente endnu fire r .
Vi har mske ikke en gang t r .
Vi skal trffe foranstaltninger nu , ikke blot p vegne af de berrte lande men ogs p vegne af det selvtilfredse mindretal af medlemsstater .
Vi gr det for deres skyld .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Fru formand , hr. formand , hr. kommissr , jeg er lykkelig over her i denne mdesal at hre , at vi for enhver pris m ndre den flles landbrugspolitik .
Jeg ville bare gerne minde visse personer om , at De Grnne stod svrt alene , da de med brask og bram forlangte en reform af den samme flles landbrugspolitik .
<P>
Hvad BSE angr , s vil jeg for min del gerne hilse den franske beslutning velkommen , men formandskabet m ikke glemme ogs at leve op til sit ansvar p fdevareomrdet p unionsplan , og i den forbindelse vil jeg fremhve to punkter .
<P>
Jeg beklager virkelig , at hverken Rdet eller Kommissionen har insisteret p , at det er absolut og umiddelbart ndvendigt at rette prmierne for grs og proteinholdige afgrder ind efter prmierne for korn for at undg nste r at vre ndt til at kompensere manglen p proteiner med import af genetisk manipuleret soja .
<P>
Jeg er ogs af den opfattelse , at kriminelle handlinger og svig ikke kan forblive ustraffet .
Det er ganske chokerende , at der , nu hvor vi har haft tre BSE-kriser p ti r , endnu ikke er identificeret nogen skyldige , og ikke er retsforfulgt nogen .
Denne straffrihed kan ikke vare ved .
Derfor anmoder jeg om , at Unionen ogs foretager de ndvendige efterforskninger hos fabrikanter af kd- og benmel og hos rakkere for at finde frem til de ansvarlige for disse sundhedsmssige , konomiske og sociale katastrofer .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , jeg vil gerne omtale tre punkter .
For det frste skal vi for at imdekomme et berettiget og meget ptrngende behov for fdevaresikkerhed hos den europiske forbruger stte trsklen for kontroller og sikkerhedsforanstaltninger meget hjt .
Men hvis vi gennemfrer sporingstest overalt , hvis vi destruerer kd- og benmel , hvis vi gr det obligatorisk at sl hele bestninger ned , fordi t dyr er sygt , s m vi krve , at sundhedsstandarderne er fuldstndig de samme i de tredjelande , som er vores handelspartnere , og som forsger at eksportere levende dyr , dyrekroppe og forarbejdede madvarer indeholdende kd til Fllesskabet .
<P>
For det andet led Fllesskabet selv forud for denne krise af et alvorligt underskud p vegetabilske proteiner , siden vi i Blair House accepterede en helt usandsynlig begrnsning i vores produktion af olie- og proteinholdige afgrder , p 30 % af vores behov , for at tkkes USA og deres sojaeksportrer .
I dag kan Fllesskabet ikke , har det ikke ret til at dyrke mere end 5,5 millioner hektar med olie- og proteinholdige afgrder , uanset at vores behov er p 18 millioner hektar .
Det er grunden til , at foderfabrikanterne har vret ndt til massivt at benytte kd- og benmel til fremstillingen af deres produkter .
Og i morgen , nr vi har dette forbud mod kd- og benmel , vil vi komme til at mangle millioner af ekstra hektar med olie- og proteinholdige afgrder .
<P>
Denne krise understreger dermed det helt absurde i de indrmmelser , Den Europiske Union gjorde i forbindelse med GATT-aftalerne .
Vi tog afstand fra dette , over for Jimmy Goldsmith , i hans tid .
Vi har jorden , vi har klimaet , vi har den ndvendige viden til jeblikkelig at erstatte kd- og benmel med ikke-genmanipulerede vegetabilske proteiner , og alligevel har vi , samtidig med at vi betaler for braklgning , af os selv givet afkald p retten til p vores egen jord at dyrke de vegetabilske proteiner , som vi har s desperat brug for til at ernre vores dyr og vores befolkning .
<P>
Dette er grunden til , at vores gruppe har stillet et ndringsforslag , der anmoder Rdet og Kommissionen om at skaffe midlerne til i Europa at relancere dyrkningen af disse vegetabilske proteiner , som med fordel kan erstatte kd- og benmel og transgenetisk amerikansk soja .
Vi anmoder ligeledes om , at den katastrofale artikel i Blair House-aftalen , som svinebinder vores producenter , nr det glder olie- og proteinholdige afgrder , bliver genforhandlet i WTO .
<P>
Endelig er det Fllesskabets pligt at komme samtlige aktrer i oksekdsbranchen til undstning , som er ofre for en dybtgende destabilisering af deres markeder , og hjlpe dem med at bre omkostningerne til de obligatoriske test og til destruktion af de dyrerester , som nu trkkes ud af fdevarekden , og til de uundgelige tiltag med fornyet markedsfring .
I modsat fald er det ikke umagen vrd at blive ved med at tale om en flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , da vi i BSE-undersgelsesudvalget begyndte arbejdet med BSE-sagen , skulle vi egentlig frst afdkke og afhjlpe tilslringer , hemmeligholdelser og vildledninger og komme med initiativer , som samlet set var vellykkede og ogs kunne give mulighed for at lse BSE-problemet .
Det er ofte blevet sagt her i Parlamentet i dag , at gennemfrelsen af de beslutninger , som vi har truffet , er det egentlige problem i hele denne historie .
<P>
Hr. kommissr , jeg takker for , at De indtil videre p fremragende vis har levet op til det lfte , som De gav ved Deres indsttelse .
De er kommet med forslag - jeg minder om hvidbogen og hygiejneforskrifterne . Jeg kan ogs sige Dem , at hygiejneforskrifterne vil blive behandlet hurtigt her i Parlamentet .
Vi vil arbejde s hurtigt , at de kan gennemfres effektivt i lbet af de nste par r .
Men jeg ser ikke nogen bevgelser i Rdet p dette plan .
Jeg ser kun erklringer og udtalelser , men ingen beslutninger , som gr i retning af dette direktiv eller disse forordninger .
<P>
Jeg finder denne tven i Rdet med hensyn til eksporten og importen af kd ufattelig .
I denne forbindelse var der ene og alene tale om vkkelse af flelser .
Befolkningen blev vldigt oprrt , egentlig kun med interesse i at sikre markedet for eget oksekd .
Der er ikke sket mere i den sag !
Nu vkkes den nste flelse , idet der meget drastisk forkyndes et forbud mod kd- og benmel som foder til alle dyr .
F nu gennemfrt det , vi har besluttet , s behver vi ikke at tale mere om denne sag .
Det minder mig om hekseafbrndingerne i Middelalderen .
Man leder efter skyldige , som overhovedet ikke er skyldige .
rsagerne skal findes helt andre steder .
<P>
Jeg vil gerne foresl , at vi meget hurtigt indfrer denne testning , som De ogs foreslr , hr. kommissr , ikke som stikprver , men derimod for hvert dyr efter hver slagtning og uden aldersbegrnsninger .
S kan vi sige til borgeren : Her er kdet , det er blevet testet , og du kan spise det . En bedre lsning findes jo overhovedet ikke .
Jeg har omregnet omkostningerne , som ligger p 10 cent pr. kilo .
Vi behver alts i denne forbindelse ikke at strides om millioner .
Alle borgere vil betale det . Det er jeg fuldstndig overbevist om .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="IT" NAME="Lavarra">
Fru formand , hr. kommissr , hr. minister , vi br alle tage udgangspunkt i et grundlggende og bindende princip , nemlig at det er utilladeligt , at rvarer eller sammensatte fdevarer kan udgre en risikofaktor for dyr og mennesker .
Menneskets mad skal vre sikker .
I disse dage skal vi p trods af den udvikling og de fremskridt , der sker med vores lovgivning , sende borgerne et strkt og utvetydigt signal .
Vi skal forsikre offentligheden om , at rettighedernes Europa faktisk beskytter de rettigheder , der er stadfstet i dets traktater og i EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Hr. kommissr , jeg er sikker p , at Parlamentet vil yde hele den ndvendige sttte til de nye initiativer .
Det er ndvendigt med nogle klare foranstaltninger .
Jeg mener , at et totalt forbud mod kd- og benmel , indtil det modsatte er bevist , er en ndvendig foranstaltning i dag , ligesom det er ndvendigt at srge for en generel testning , en harmonisering og en reel implementering af fllesskabslovgivningen i alle medlemsstaterne . Vi skal ikke blot holde je med anvendelsen af de nye mrkningsbestemmelser , men ogs fremskynde gennemfrelsen af disse bestemmelser mest muligt .
<P>
Jeg vil slutte af med flgende princip : Disse foranstaltninger har uden tvivl nogle hje omkostninger , men det er sundheden , der har frsteprioritet .
Uden denne sikkerhed vil faldet i forbruget desuden f en negativ indvirkning p hele sektoren .
Forbrugerne og producenterne br derfor g sammen for at opn en strre sikkerhed , nr det glder det ukrnkelige princip om fdevarers sundhed .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Fru formand , jeg hilser det meget velkomment , at Kommissionen endelig er indtrngende fortaler for total testning . For Frankrig har jo lige vist , at den , der sger , skal finde .
<P>
Hr. kommissr , jeg beder Dem indtrngende om at srge for , at disse prver ogs tages i andre medlemsstater .
Det gr ikke , at man f.eks. i Tyskland ikke tester overalt , men derimod kun i forbundslandet Nordrhein-Westfalen , af angst for , at man i s fald ikke kan kalde sig BSE-fri .
Det m naturligvis ikke ske , og p det grundlag kan jeg kun hbe , at Kommissionen lgger voldsomt pres p de medlemsstater , som ikke tester af angst for ikke at vre BSE-fri .
Forbrugerne udsttes forstligt for fare , og det kan ikke accepteres .
Det glder i dette tilflde om at lave en bred informationskampagne .
<P>
Jeg tager decideret afstand fra Kommissionens udtalelse om , at det er udtryk for en panikhandling at forbyde anvendelsen af kd- og benmel som dyrefoder .
Tvrtimod !
Jeg synes , Frankrig optrder forbilledligt ved at trnge igennem og vove dette skridt .
Hr. kommissr , jeg finder det ligefrem kynisk , nr De siger , at det ikke m ske af miljmssige grunde .
De kan da ikke i fuld alvor forvente , at vi for at lse problemet med bortskafning skal spise srligt affald !
<P>
Jeg finder det vel nok alt i alt noget beskmmende , at der her i Parlamentet tales s meget om erstatning til landmndene og opdrtterne .
Mske skulle vi ogs lige tnke p ofrene og p de mange prrende til mennesker , som er dde af Creutzfeldt-Jakobs sygdom .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. kommissr , jeg har lyttet med meget stor opmrksomhed til de ting , som De fortalte , og det gjorde indtryk p mig , at De et sted i Deres tale sagde , at De ikke har nogen tryllestav , s De straks kan lse dette problem .
Jeg vil gerne svare Dem , at vi ikke har brug for nogen tryllestav , vi har brug for to ting . For det frste skal vi forst , at sundheden , den offentlige sundhed har fortrinsret frem for alle de andre politikker .
Hvis vi indser det - ikke blot for at proklamere det , men s vi tror p det - s kommer naturligvis ogs det andet punkt , som er den politiske vilje .
Hvis vi havde haft den politiske vilje , kan jeg forsikre Dem om , at vi ikke havde stet over for dette problem i dag , for problemets kendsgerninger er kendt .
Og vi kender ogs til kd- og benmelet , og vi ved ogs , at der findes undersgelser , og vi kan finde de dyr , som stammer fra flokke , som br tilintetgres , s vi kan bekmpe problemet .
Alle disse ting kender vi til .
Hvad er det , som forhindrer os i at handle , og skal der hver gang en krise til , fr vi samles her og forsikrer , at vi i Parlamentet mener , at den offentlige sundhed har frsteprioritet ?
<P>
Og De siger det selv , men jeg ved ikke , i hvor hj grad Rdet har forstet det .
For egentlig kan vi ikke handle .
Vi kan ikke anvende de ting , som vi ved .
Og det er en kendt sag , at forebyggelse er bedre end noget andet .
S meget desto mere fordi der i dette tilflde ikke findes nogen behandling , og det er kendt , at denne kvgpest pfrer forfrdelige pinsler , og at flgerne er tragiske , og vi ikke ved , hvor de vil frer os hen .
For den er endnu ikke epidemiologisk beskrevet i alle sine enkeltheder .
Vi leger alts med ilden .
Og det gr indtryk p mig , at vi samles her og siger det samme og det samme .
Jeg har hrt p mine kolleger .
Alle siger rigtige ting .
Men mlet er at anvende dem .
Vi krver anvendelse , medlemmer af Rdet , vi krver handling , og vi krver den i hele EU . Vi nsker ikke , at Frankrig eller den ene eller den anden anvender den sporadisk .
Den skal anvendes overalt , her og nu .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="PT" NAME="Campos">
Fru formand , det er min klare overbevisning , at der mangler politisk , moralsk og pdagogisk autoritet i hele Unionen til at tale om fdevarekvalitet og -sikkerhed .
Og det var ikke tilfldigt , at hverken formanden for Rdet eller kommissren undlod at nvne den vigtigste rsag til alle disse problemer i fdekden , nemlig - selvflgelig - den flles landbrugspolitik .
Parlamentet vedtager halvdelen af budgettet for at gre produktionen strre .
I dag er den moderne landmand ikke den , der producerer , men den , der forstr at producere med kvalitet og sikkerhed .
Men dem hjlper de herrer ikke !
For De hjlper kun dem , der producerer med kvantitet og flgelig bruger en stor del af budgettet til at gre disse problemer strre .
Disse og andre , der kommer til .
Men de herrer vil ikke hre tale om at holde op med at fodre dyr med rester af andre dyr ...
<P>
Vi har allerede her talt om Storbritannien , om Portugal , og nu taler vi om Frankrig .
Og jeg venter p , at kommissren kommer med det nste tilflde , for om et r er vi her med et andet land , med nye tilflde .
Det afgrende sprgsml er nemlig , at formanden for Rdet og kommissren m forst , at det ikke kan lade sig gre , ikke gr an at fre en politik , der er styret af efterkrigstidens principper .
De herrer m indstille enhver form for produktionssttte og i stedet sttte kvalitet , fdevaresikkerhed og bevaring af ressourcer .
Hvis det ikke sker , fr vi ikke en fdekde , der giver forbrugerne sikkerhed .
Vi vil her blive ved med hele tiden at holde landmndene og forbrugerne for nar .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , BSE er fortsat i medierne , ligesom de frygtelige billeder af mennesker , som er ramt af Creutzfeldt-Jakobs sygdom , til trods for alt det , der er gjort i medlemsstaterne , men ogs i EU .
Den forhandling , der foregr i dag om flgerne af BSE-krisen , og hvordan vi kan bekmpe disse , omhandler nogle meget vigtige punkter .
Det drejer sig for det frste om de undersgelser , som skal gennemfres , i hvilken forbindelse jeg er glad for , at der ikke faststtes en fast aldersgrnse .
For det andet vedrrer det eventuel brug af benmel i kvgfoder , hvilket ogs debatteres livligt i Parlamentet .
<P>
Sammenhngen mellem fodring med benmel og BSE , hvilket i vrigt er en meget unaturlig mde at fodre dyr p , er vi alle i mellemtiden blevet klar over .
Der skal alts gres noget .
I Nederlandene er reglerne for anvendelse af animalsk slagteaffald i dyrefoder i jeblikket forholdsvis strenge .
Siden 1989 er det ikke lngere tilladt at anvende proteiner fra pattedyr og drvtyggere i kvgfoder , som er bestemt til drvtyggere .
Denne ordning skrpes endvidere hele tiden og flger det , der krves i europisk sammenhng .
Anvendelsen af fedt og blod er endvidere omfattet af strenge regler .
Det forbavser mig derfor , at der stadigvk anvendes eller forarbejdes kadavere under disse omstndigheder .
<P>
Selv om en absolut risiko ikke er bevist , er jeg glad for , at Nederlandene helt vil forbyde anvendelsen af kadavere i dyrefoder fra 1. juli 2001 .
Med fortidens begivenheder i baghovedet kan vi ikke lngere forsvare at bringe disse kadavere ind i fdekden .
Sammen med alle kollegerne slr jeg til lyd for ikke at vente til juli 2001 , men at srge for , at dette forbud hndhves nu , med nsten jeblikkelig virkning .
<P>
Det er indlysende , at det er ndvendigt at gennemfre strenge europiske foranstaltninger .
Alts ikke kun nationale foranstaltninger , for det indre marked forstyrres alvorligt , hvis det hele tiden overlades til de nationale myndigheder i hvilket omfang anvendelsen af kadavere i foder forbydes .
Af hensyn til det indre marked og endvidere for at styrke den europiske forbrugers tillid slr jeg til lyd for et fuldstndigt og umiddelbart forbud .
Vedrrende kadavere og afhentningen heraf anmoder jeg kommissren om at gennemfre entydighed i EU .
Stadig oftere ser vi ogs i vores land , at dde fr eller kalve simpelthen efterlades , fordi afhentningen er for dyr .
<P>
P det punkt anmoder jeg ogs Kommissionen om en form for harmonisering .
Hvis den ikke gr det nu , s i hvert fald skriftligt p et senere tidspunkt , s vi ved , hvad vi har at holde os til .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Parish">
Fru formand , jeg taler i dag bde som parlamentsmedlem og som oksekdsproducent fra Det Forenede Kongerige .
Den britiske landbrugsindustri har lidt meget under BSE-krisen - bde med hensyn til konomi og forbrugernes tillid .
Vi har imidlertid lrt meget i renes lb om at beskikke vores hus .
Vi gr nu med bde livrem og seler , hvad angr sikkerheden vedrrende oksekd .
For nylig blev Phillips-rapporten om BSE offentliggjort i Det Forenede Kongerige .
Det glder mig , at De har lst rapporten , kommissr Byrne , og jeg hber , at De vil handle i overensstemmelse med den .
<P>
Den franske regering br ogs lse denne rapport , fordi den risikerer at beg prcis de samme fejl , som vi gjorde i Det Forenede Kongerige , da vi havde vores BSE-krise .
Men nu kan vi se tingene i bagklogskabens lys .
Jeg foreslr , at den franske regering lrer af os .
Jeg er aldrig blevet overbevist om , at den franske model med at slagte hele bestninger i tilflde af BSE-udbrud , er den rigtige mde at tackle problemet p .
<P>
Det aktuelle problem i Normandiet , hvor et smittet dyr blev prsenteret som et sundt dyr , viser landbrugssamfundets modvilje imod at f hele deres bestning aflivet .
Endvidere har de seneste kontroller i Frankrig af aflivede bestninger afslret adskillige skjulte tilflde af BSE .
Jeg har lnge haft mistanke om , at franske landmnd i al hemmelighed har skudt og begravet syge dyr for at undg at f hele deres bestning aflivet .
<P>
Det britiske system med at fjerne smittede dyr fra bestninger og betale en god kompensation herfor , tilskynder landmndene til at opgive deres BSE-tilflde .
Jeg opfordrer Europa-Kommissionen til at foretage en komplet gennemgang af de franske systemer til hndtering af BSE-tilflde .
<P>
I Storbritannien har vi ogs erfaret , at det er meget vanskeligt at undg , at kd- og benmel , der er fremstillet som foder til svin og fjerkr , tilfldigt eller bevidst ender i foder til kvg og drvtyggere .
Det er meget vanskeligt for en foderstoffabrik at garantere , at dens produktionslinjer er helt renset for kd- og benmel , inden den starter produktionen af foderstoffer til svin og fjerkr .
Jeg har lnge haft den overbevisning , at der br indfres et totalt forbud i hele Europa mod brugen af kd- og benmel i foder .
<P>
Frankrig indfrte for nylig et forbud mod ikke-udbenet oksekd , og mange franske provinser har forhindret , at franske skolebrn spiser hjemmeavlet oksekd .
En af hovedrsagerne til dette tiltag er , at det franske fdevareagentur tager forsigtighedsprincippet meget alvorligt .
Jeg vil foresl , at Europa-Kommissionen ogs benytter forsigtighedsprincippet med hensyn til fransk oksekd .
S lnge den franske regering ikke kan garantere , at deres oksekd er helt sikkert , br Kommissionen forbyde al eksport fra Frankrig til resten af Fllesskabet , specielt af stude , der er mere end 30 mneder gamle .
<P>
I jeblikket ligger kdforarbejdningsindustrien inde med fransk oksekd til en vrdi af to millioner engelske pund beregnet til det engelske marked .
Det er helt uacceptabelt i betragtning af BSE-problemerne i Frankrig .
<P>
For mere end et r siden erklrede 16 af Europas bedste videnskabsmnd - heriblandt en franskmand - at britisk oksekd uden fare kunne spises af alle i Europa , og ikke desto mindre har Frankrig ulovligt opretholdt et forbud mod import af britisk oksekd .
Det er fuldstndigt hyklerisk , at Frankrig opretholder sit forbud mod import af britisk oksekd .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Det Forenede Kongerige har lidt under denne frygtelige plage .
P vegne af landmndene vil jeg gerne sige , at de ofte bliver beskyldt for alskens ulykker , men at de er uden skyld .
Kommissr Byrne gjorde et strkt indtryk , da han i sin indledende redegrelse sagde til Parlamentet , at han var villig til at se p sagen om kd- og benmel .
<P>
Da han har lyttet til forhandlingen , vil jeg gerne sprge , om han ikke er klar over , at der skal gres noget med det samme ?
Som den forrige taler netop har sagt , skal man kun indfre et forbud mod kd- og benmel , hvis der er tale om et totalt forbud , da det ellers vil vre umuligt at kontrollere .
Ellers siver giften ind i systemet og delgger det .
<P>
Jeg vil rette en srlig appel til kommissren i dag og bede ham om at lgge mrke til , hvad der er blevet sagt - stort set over hele linjen - under denne forhandling og bede ham om at handle hurtigt og indfre et forbud mod kd- og benmel i Det Europiske Fllesskab .
<SPEAKER ID=176 NAME="Patriat">
Fru formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , hr. kommissr , jeg har med interesse lyttet til samtlige Deres indlg .
<P>
Problemet i dag er ikke at lgge sag an mod hvem det mtte vre for nleri med udarbejdelsen af regler eller for ikke at leve op til sit ansvar , og nr jeg nu henvender mig til Dem alle , siger jeg til mig selv , at problemet er , at vi er sammen om et flles krav , og det er kravet om fdevaresikkerhed .
Det er et legitimt forlangende fra alle europiske forbrugere .
Det er et krav til de offentlige myndigheder , uanset om de er nationale eller europiske .
Jeg mener , at vi i dag , nr denne forhandling er ovre , skal forsge at udlede nogle retningslinjer , bde nr det glder metoden , og nr det glder midlerne , s vi kan komme til at underbygge dette krav .
<P>
Metoden anser formandskabet for at vre som flger : Den bygger p videnskabelig evaluering og p hring .
Eftersom vi stadig befinder os i uvished , er vi ndt til at kende de videnskabelige data og vide , hvilke forholdsregler vi skal tage .
Og nste skridt er at undersge gennemfrligheden af disse forholdsregler , og det sker ved at behandle kd- og benmelet og ved at indfre test .
Dernst glder det om hurtigt at gennemfre disse midler , og til sidst er der kontrollen .
Og disse problemer har De alle , den ene efter den anden , vret inde p .
<P>
I dag , kontrollen , for at tage det sidste punkt frst . Hr. kommissr , jeg takker Dem for Deres ord , som viser , at Kommissionen er ben over for en mulig kulegravning af samtlige problemer og en meget hurtig oprettelse af et europisk fdevareagentur , sdan som De nsker det .
Men kontrol er nu engang kun kontrol , og sfremt der er bare den allermindste mulighed for , at der kan vre tale om svig , bedrageri eller forkert anvendelse , s bliver denne tvivl , om den s er aldrig s lille , tilbage i folks tanker og kaster undertiden skam og skndsel over hele branchen .
<P>
Gennemfrelsen af test overalt : javist , jeg tror , det er ndvendigt - og det har De alle forlangt - at ge antallet af test .
Nogle lande er allerede meget langt med dette .
Vi ser gerne , at der bliver mange flere test , og at de udfres p nje udpegede kvg- og frebestninger .
Men jeg kan ikke i dag se , hvordan det skulle vre muligt med de nuvrende midler , som hvert af landene har til rdighed , at foretage 28 millioner test om ret , hverken teknisk , finansielt eller hvad angr effektiviteten , s meget mere som ogs disse test , hvor afslrende de end er , ville lade en smule tvivl tilbage , eftersom selv de bedste af dem - og dem har man gjort os opmrksom p - ikke gr det muligt at opdage sygdommen fr i de sidste mneder af inkubationstiden , lige fr udbruddet , og da slet ikke i begyndelsen .
Der er alts tvivl , der er usikkerheder , men jeg tror , at vores flles projekt og Deres forhandling her i dag gr det muligt for os at g videre .
<P>
Disse ting tillader os at g videre , og det er grunden til , at jeg med stor opmrksomhed har lyttet til alle Deres indlg p et tidspunkt , hvor jeg synes , det er relevant og uomgngeligt , at man p europisk plan skrer gennem diskussionen om vores medborgeres sikkerhed .
Det er bestemt ogs vanskeligt p dette omrde at forlige nationale lovgivninger og en europisk lovgivning .
Jeg tror , der skal en flles , fuldstndig og gennemfrt lovgivning til for at imdekomme dette krav og p den mde undg konkurrenceforvridning og give det indre marked lov til at stte sig helt igennem .
<P>
De kan vre overbevist om , at jeg holder mig alt dette for je i Rdets fortsatte arbejde og i mine drftelser med Kommissionen , for jeg ved , at konvergens i institutionernes synspunkter er en af de bedste mder at tackle et problem , der er s komplekst og omfattende som sprgsmlet om fdevaresikkerhed .
P Rdets mde den 30. november vil det franske formandskab indlede en vigtig sonderende drftelse , som muligvis vil kunne munde ud i de frste elementer til en reaktion p en situation , der er prget af almindelig mistillid , og som rejser tvivl om trovrdigheden af vores institutioner i vores medborgeres jne .
Vi taler her om den offentlige sundhed , det vil sige alvorlige begivenheder , som det er vigtigt at behandle som sdanne , stringent og utvivlsomt ogs med gennemsigtighed .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , hr. kommissr , De kan vre forvisset om , at det er mit faste forst i det dobbelte forehavende , der phviler os - og Rdet vil yde sit bidrag hertil , det skal jeg nok srge for - at genoprette forbrugernes tillid og styrke de europiske institutioners trovrdighed .
Alle her har desuden bestrbt sig p enten at rejse tvivl om den flles landbrugspolitik eller at nske sig dens overlevelse .
Nogle har angrebet produktivismen og vret inde p muligheden af at omstde Blair House-aftalerne , hvilket frst vil kunne ske i forbindelse med den nye runde i WTO .
<P>
Herudover har jeg lyttet til alle disse forslag , og jeg er ikke upvirket af dem .
Jeg afventer resultatet af Deres forhandlinger , og jeg er overbevist om , at vi kan st sammen om dette bydende krav om sikkerhed og sammen finde de veje og de forholdsregler , der vil gre det muligt at garantere vores medborgeres sikkerhed .
<SPEAKER ID=177 NAME="Byrne">
Fru formand , nr jeg lader blikket glide rundt i mdesalen , ser jeg ansigter p mange folk , som jeg er glad for at have lrt at kende i lbet af de seneste 12 mneder .
Jeg kan med sikkerhed sige , at alle de tilstedevrende er eksperter i fdevaresikkerhed .
Mange af Dem har arbejdet med dette sprgsml i en del r , specielt i det formidable udvalg , der for nogle r siden arbejdede med sagen .
De har beskftiget Dem med sprgsmlet lngere end jeg , og jeg ved , at De alle er engageret i det .
Derfor har denne forhandling vret meget interessant og vrdifuld for mig som kommissionsmedlem med ansvar for sundhedsanliggender og forbrugerbeskyttelse og med srligt ansvar for fdevaresikkerhed .
<P>
Der er n ting , der undrer mig , og som er specielt vigtig i denne forbindelse . Det er , at forhandlingsspektret - specielt i sprgsmlet om , hvorvidt der skal indfres et totalt forbud mod kd- og benmel - gr hele vejen fra " gr det " til " gr det ikke " i en sal fyldt med fdevareeksperter .
Det er et af de sprgsml , vi skal tage fat p .
<P>
Nr vi overvejer dette sprgsml , skal vi huske p , at der allerede findes et forbud mod kd- og benmel i kvgfoder .
Det forbud er p plads .
Det er lovfstet , og det skal overholdes .
Det er ogs lovfstet , hvordan kd- og benmel skal forarbejdes . Det er endnu en beskyttelsesforanstaltning , der er indfrt for at beskytte folkesundheden og fdevaresikkerheden .
<P>
Hvis man indfrer et forbud mod kd- og benmel i foderstoffer til svin og fjerkr , der ikke kan pdrage sig BSE fra denne vektor , siger man i virkeligheden ikke , at man beskytter svin og fjerkr , men at man beskytter kvg .
Derfor siger man ogs , at den eksisterende lovgivning p en eller anden mde er utilstrkkelig , eller at den ikke overholdes .
Hvis man tror , at den gldende lovgivning brydes i stor stil , hvad siger det s om de seneste mneders og rs begivenheder set i forhold til kvgfoder ?
Det rejser et sprgsml , som jeg er bange for at stille .
Sprg Dem selv , hvad svaret er p dette sprgsml .
<P>
Jeg tror p , at lovgivningen er blevet overholdt , og hvis jeg tror det - og jeg mener ikke , at det er naivt - s finder jeg det ikke ndvendigt med et omfattende forbud mod kd- og benmel i foder til svin og fjerkr .
Men jeg er villig til at lytte til forskellige vidnesbyrd i sagen .
Hvis folk fra medlemsstaterne fortller mig , at lovgivningen er utilstrkkeligt gennemfrt , skal vi muligvis genoverveje sagen , men ikke fordi videnskabsfolkene finder det ndvendigt , men fordi loven ikke overholdes i Den Europiske Union .
Det er et sprgsml , vi m tage alvorligt .
<P>
Jeg vil g videre med kontrolsprgsmlet .
Hr . Whitehead bad om flere detaljer , og jeg giver ham ret i , at jeg burde have betonet det mere i mit indlg .
<P>
Der findes to kontrolformer .
For det frste er der den eksisterende kontrol .
Kommissionen prsenterede for nogen tid siden Parlamentet for lovgivning vedrrende stikprvekontroller af i alt 170.000 dde dyr i medlemsstaterne . Formlet med disse kontroller var at fastsl infektivitetsniveauet i Den Europiske Union .
Det handlede om at indhente information .
Det glder mig , at den franske regering har handlet hurtigt , og at den fr alle andre lande har foretaget kontroller p et hjere niveau end krvet i lovgivningen .
Nu kommer resultaterne af prverne .
Derfor str Frankrig i den aktuelle situation .
Landet har vret helt bent omkring resultaterne , og det br det roses for .
<P>
Lad os reflektere over et andet sprgsml , der bekymrer mig en del .
Hvis der er mange negative reaktioner , fordi de franske myndigheder gr , hvad der er rigtigt , s hber jeg ikke , at det skaber ngstelse i de vrige medlemsstater , nr de gr prcis det samme .

Hvis de foretager kontroller p nogenlunde samme mde som i Frankrig og koncentrerer sig om hjrisikodyr og gennemfrer det ndvendige antal kontroller , s fr vi prcis de samme oplysninger for resten af Den Europiske Union , s vi kan trffe de ndvendige beslutninger og komme videre i sagen .



<P>
De undersgelser , jeg nu taler om , er noget anderledes .
De skal ikke give os oplysninger om infektivitetsniveauet .
De er mere fokuseret p at forsge at holde potentielt smitteramte slagtekroppe ude af fdekden . Det er tidligere nvnt , at det bliver meget dyrt , at det glder et stort antal slagtekroppe m.m .
<P>
Lad os koncentrere os om fakta . De tre tilgngelige prvemetoder - den franske , den schweiziske og den irske metode - kan ikke afslre BSE i dyr under en vis alder .
Resultatet bliver negativt .
Man fr udgifterne og besvret med at gennemfre prver , der giver negative resultater . Hvad er s vrdien af at kontrollere unge dyr ?
Efter min mening er den lig nul . Men vi har ogs videnskabelige beviser for , at dyr under en vis alder ikke viser symptomer p BSE .
Derfor har jeg bedt Den Stende Veterinrkomit , der netop nu holder mde , om at undersge , hvor gamle dyrene skal vre , nr undersgelserne foretages . Jeg taler her om at kontrollere slagtekroppe fra dyr over en vis alder for infektivitet for at holde smittebrende dyr ude af fdekden .
<P>



Vi har en situation , hvor de unge dyr iflge videnskabsfolkene ikke har BSE , og hvor alle ldre dyr kontrolleres for BSE og trkkes ud af fdekden , hvis de er smittebrere .
Det er en forbrugerbeskyttende foranstaltning , der ogs er med til at skabe strre tillid hos forbrugerne .
Derfor har jeg foreslet , at vi benytter denne fremgangsmde , og jeg glder mig til i eftermiddag at modtage Den Stende Veterinrkomits rd , som jeg vil viderebringe til Ministerrdet i nste uge , s vi kan diskutere en aldersgrnse for prvetagning .
<P>
Jeg mener , at det er den rette fremgangsmde . Der er en del uenighed herom , og her i mdesalen er der ogs forskellige synspunkter , men det er vigtigt , at vi str sammen i dette sprgsml .
Det er vigtigt , at vi forsger at n til enighed om den rette fremgangsmde og finder hensigtsmssige svar og ikke beskylder andre , der finder hensigtsmssige svar , for at gre for lidt for at beskytte forbrugerne og folkesundheden .
Under disse omstndigheder er det rimeligt at trkke grnser , nr man er rimelig sikker p , at man er sikker p den ene side af grnsen og ikke p den anden . Vi skal srge for at vre rimelige over for hinanden , nr vi skal identificere de foranstaltninger , som vi alle finder ndvendige , fordi formlet med disse foranstaltninger er at beskytte folkesundheden og fdevaresikkerheden og ge forbrugernes tillid .
<P>
Endelig lyttede jeg med stor interesse til min ven hr .
Patriats kommentarer bde tidligere og for et jeblik siden , og jeg ser frem til at arbejde tt sammen med ham i disse sprgsml i de kommende uger .
Han og jeg diskuterede dette sprgsml s sent som i sidste uge i Paris , s jeg er overbevist om , at Parlamentet , Rdet og kommissren kan samarbejde i en fordomsfri atmosfre om at finde en lsning p de aktuelle alvorlige problemer .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , jeg vil gerne fremstte en meget kort personlig kommentar , eftersom vores kollega Graefe zu Baringdorf har rettet beskyldninger mod medlemmer i min gruppe for ikke at deltage i undersgelsesudvalget om BSE .
Jeg nsker blot at komme med flgende prcisering : Der har vret to undersgelsesudvalg her i Parlamentet .
Hr . Martinez deltog i det frste , og jeg har her , til disposition for vores kollega , hans mindretalsudtalelse , som blev affattet skriftligt under det frste udvalg , Bge-udvalget .
<P>
Vi deltog ikke i det andet udvalg , ganske simpelt fordi vi blev udelukket fra det af mekanismen i Hondt-loven og af Parlamentets forretningsorden eller mangel p samme , det skal jeg ikke kunne sige .
<P>
Den bedste metode til at blive fri for at hre p os er at lade vre med at indbyde os .
Hvorom alting er , s formulerede hr . Martinez sin hjtidelige advarsel i 1990 , eller seks r fr det frste undersgelsesudvalg .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget syv beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 1200 .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0553 / 2000 ) .
<P>
De har nok bemrket den organisatoriske katastrofesituation , vi befinder os i , for nu burde vi afslutte sprgetiden .
Jeg er ndt til at sige til Dem , at mirakler ikke ligger inden for mine befjelser og evner .
Vi skal derfor samarbejde for at anvende denne halve time , for vi kommer til at beg alle mulige slags overtrdelser .
Vi kommer hverken til at vre her i halvanden time , og vi vil heller ikke slutte kl . 19 , vi kommer ikke en gang til at vre her en time , for kommissrerne skal tage af sted kl .
19.30 .
<P>
En forholdsmssig fordeling , der , som jeg ser det , er den eneste lsning , ville vre at stille to sprgsml under frste del - der er ikke tid til mere .
Jeg beder Dem om , at det kun er det medlem , der har stillet sprgsmlet , der stiller et tillgssprgsml , og under alle omstndigheder kun undtagelsesvis endnu et .
Derefter giver vi hver kommissr ordet til at besvare sprgsml , s alle deltager , og ingen fler sig forfordelt .
Kommissrkollegiet er meget agtvrdigt , og jeg synes , at alle har ret til at svare p sprgsml .
Vi vil lave en retfrdig fordeling .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=182 NAME="Carmen Cerdeira Morterero">
Sprgsml nr . 17 af ( H-0848 / 00 ) :
<P>
Om : Minimumsnormer for udvisning af indvandrere P Rdets mde den 18. december 1997 vedtoges resolutionen om faststtelse af prioriteter for samarbejdet om retlige og indre anliggender for perioden 1. januar 1998 til Amsterdam-traktatens ikrafttrdelse , hvori en af mlstningerne er forbedring af samarbejdet om udvisning af ulovlige indvandrere .
<P>
I lyset af de seneste ofte forekommende eksempler i forskellige medlemsstater , hvor udvisningen af immigranter blev foretaget uden iagttagelse af de mest elementre menneskerettigheder , br Kommissionen tillgge dette sprgsml srlig betydning .
Disse eksempler omfatter bl.a. en kvindelig immigrant i Belgien , der omkom , da man lagde en pude over hovedet p hende , brugen af strkt beroligende midler i Spanien , transport af immigranter bunket sammen i skibslaster i Italien og Spanien , tragedien i Det Forenede Kongerige , hvor 58 kinesiske immigranter blev fundet dde i havnen i Dover , efter at de havde vret tilbageholdt flere gange p europisk territorium , og de alment anvendte forskellige volds- og trusselsmetoder over for de udviste immigranter .
<P>
Har Kommissionen inden for rammerne af asyl- og immigrationspolitikken planer om at stille forslag , der i frste omgang kan stte en stopper for disse forfrdelige hndelser og for det andet harmonisere og koordinere udvisningspolitikken i medlemsstaterne under iagttagelse af menneskerettighederne og De Forenede Nationers konventioner p dette omrde ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Vitorino">
Hr. formand , idet jeg giver mit bidrag til et verdsligt mirakel , vil jeg med hensyn til harmonisering af asylpolitikken gerne sige , at de vigtigste foranstaltninger , som Unionen vil gennemfre , er formuleret ikke blot i overensstemmelse med handlingsplanen fra Wien og konklusionerne fra Tampere , men ogs fremgr af den scoreboard , som Kommissionen har forelagt Rdet og Europa-Parlamentet , og som vil blive gennemfrt i to hovedfaser .
I den frste fase - som jeg hber kan vre afsluttet til juni nste r - drejer det sig om at fastlgge nogle flles minimumsstandarder for de grundlggende elementer i en asylpolitik .
I den flgende fase med en lngere tidshorisont er mlet at fastlgge en flles altomfattende asylordning .
Med henblik p fastlggelsen af denne helhedsordning vil Kommissionen inden udgangen af i r offentliggre en meddelelse , der kan stte en debat i gang .
Hvad srlig angr retsgrundlaget , er det artikel 63 , stk . 3 , litra b , i Traktaten om De Europiske Fllesskaber , der bestemmer , at der skal fastlgges foranstaltninger vedrrende ulovlig indvandring og ulovligt ophold i EU-lande , herunder foranstaltninger til repatriering af personer med ulovligt ophold .
<P>
Lige nu behandler Rdet et frste initiativ taget af det franske formandskab med det forml at f vedtaget et direktiv om gensidig anerkendelse af beslutninger om udvisning af borgere fra tredjelande , et udkast , der ogs er til hring her i Parlamentet .
<P>
Det er den offentlige mening i medlemsstaterne , at de nuvrende repatrieringspolitikker kun i ringe grad samordnes og i vid udstrkning er ineffektive .
Kommissionen mener , at tilbagesendelsesaftalerne vil have stor betydning for afklaringen og samordningen af disse politikker , og i jeblikket er de frste tilbagesendelsesaftaler under forhandling mellem EU og Rusland , Sri Lanka , Pakistan og Marokko .
Kommissionen hber , at der inden for budgettet for 2001 kan vedtages et finansielt samarbejdsinstrument med oprindelses- og transitlandene , der kan forbedre deres muligheder i forbindelse med tilbagesendelse og frivillig tilbagevenden .
<P>
Hvad angr den fremtidige politik , er det Kommissionens opfattelse , at en samlet og sammenhngende repatrieringspolitik frst og fremmest skal g ud p frivillig repatriering .
Med hensyn til den frivillige repatriering erindrer jeg forsamlingen om , at Den Europiske Flygtningefond fastlgger srlige finansieringsforanstaltninger til sttte for udvikling af medlemsstaternes repatrieringspolitik . Og hvad angr betingelserne for gennemfrelsen af denne repatriering , tilslutter jeg mig de bestrbelser , som medlemmet giver udtryk for om , at vi nr frem til flles minimumsstandarder for proceduren og for en vrdig og humanitr form for repatriering .
Jeg er overbevist om , at det bliver et godt emne p Kommissionens arbejdsprogram for 2001 .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Hr. formand , jeg vil ogs forsge at bidrage til dette mirakel om fordeling af tiden mellem Kommissrkollegiet og medlemmerne af Europa-Parlamentet .
<P>
Hr . Vitorino , De ved udmrket , at vi deler Deres bekymringer , det arbejde , som De personligt har forklaret Udvalget om Borgernes Friheder om , det scoreboard og de prioriteringer , som Deres tjenestegrene har forelagt for alle omrderne .
Det arbejder vi p i nvnte udvalg .
Omstndigheder , som dem jeg kommenterer i det sprgsml , jeg har stillet til Dem , betyder utvivlsomt , at alle europiske borgere , og i srdeleshed os , der har et ansvar , og som har ptaget os en politisk forpligtelse og arbejder med disse sager , insisterer herp og anmoder om , at der bliver gjort de allerstrste bestrbelser p at fremskynde arbejdet , s de situationer , jeg nvnte , f.eks. udvisning af indvandrere , aldrig opstr igen , for det fr os til at fle os skamfulde som europere , og i srdeleshed som ansvarlige politikere .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="PT" NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil gerne sige , at jeg tilslutter mig medlemmets bestrbelser , og at jeg hber , at hendes appel ikke kun er rettet til Kommissionen , men ogs til Rdet , s vi kan f hele retsgrundlaget vedtaget inden juni nste r .
Det satser jeg p , og jeg kan kun svare p egne vegne .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar">
Hr. formand , jeg vil blot sige to ting .
I opremsningen af eksempler i sprgsmlet gr den selektive hukommelse sig gldende , hvilket efter min mening ikke er srlig heldigt i disse tilflde .
Men kort sagt hr. kommissr , pr. dags dato har vi ikke fet ajourfrt tableau de bord , og vi rder heller ikke over et retsinstrument , som regulerer betingelserne og de materielle forudstninger bag udvisningerne .
Den 12. december vil De Forenede Nationer i Palermo underskrive Verdenskonventionen om organiseret kriminalitet med en protokol om menneskehandel .
Der er en direkte forbindelse mellem organiseret kriminalitet og indvandring .
Hvilke forslag har Kommissionen p dette omrde p grundlag af unionstraktatens artikel 31 ?
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="PT" NAME="Vitorino">
Jeg gentager min undskyldning for overdrevet iver i samarbejdet om det verdslige mirakel . Jeg vil ogs gerne sige til medlemmet , at jeg forventer , at Kommissionen inden udgangen af i r kan forelgge Rdet og Parlamentet to rammeafgrelser inden for den tredje sjle , der indeholder klare flles definitioner , flles regler for , hvad der er strafbart , og flles sanktioner for handel med mennesker med henblik p seksuel og konomisk udnyttelse .
Det bliver den frste sten i den europiske strafferetlige bygning mod menneskehandel , som jo almindeligvis er forbundet med den organiserede kriminalitet .
De lsninger , som Kommissionen agter at fremlgge , er helt og fuldt i overensstemmelse med den FN-konvention , som jeg hber bliver undertegnet i Palermo i ugen fra den 12. til den 15. december .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=189 NAME="Efstratios Korakas">
Sprgsml nr . 18 af ( H-0860 / 00 ) :
<P>
Om : FN-rapport om udnyttelse af kvinder En FN-rapport skildrer i de allermrkeste farver billedet af kvinders situation i verden . Mange millioner unskede graviditeter , risikable aborter , voldtgt , mishandling , brnemord og resdrab .
I rapporten nvnes det , at 60 millioner piger er meldt savnet , og 5.000 kvinder er hvert r ofre for resdrab . Ca .
4 millioner kvinder slges hvert r med henblik p et job inden for sexindustrien , og dem , der er i stand til at slippe bort , ender med at arbejde under elendige forhold . Et vigtigt punkt i rapporten er henvisningen til , at en ud af tre kvinder i verden har vret offer for mishandling , voldtgt eller tvungen sex mindst n gang i deres liv , og at gerningsmndene forbliver ustraffede .
<P>
Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen trffe for at stte en stopper for disse forkastelige tilflde af skndig udnyttelse , mishandling og hvid slavehandel , og sikre , at enhver form doe forskelsbehandling af kvinder afskaffes ?
<P>
Andel del
<P>
Sprgsml til Pedro Solbes
<SPEAKER ID=190 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , det er klart , at sprgsmlet om kvindemishandling og vold mod kvinder er et af de strste sociale problemer i vor tid med uhyre konomiske flger , eftersom der udvikler sig meget betydelige ulovlige konomiske aktiviteter p dette omrde p globalt plan .
Volden mod kvinder har mange former . Der findes volden i familien , som er en forbrydelse i stilhed .
Der findes de forskellige former for seksuel udnyttelse . Der findes handlen med kvinder , handlen med mennesker .
<P>
Jeg vil gerne erindre om , at efter mdet i Beijing og i r i New York enedes man igen globalt om , at alle disse sprgsml drejer sig om menneskerettigheder , og at de br behandles som sdan , nemlig som overtrdelser af menneskerettighederne .
Kommissionen har allerede i 1996 godkendt en flleseuropisk politik om bekmpelse af handel med mennesker med srlig vgt p de sprgsml , som angr kvinderne , som rammes mest af denne svbe .
Jeg vil gerne erindre om Dafne-programmerne og Stop-programmet , og fortlle Dem , at der sidste r lb en kampagne om vold i hjemmet og i familien , et problem med meget store dimensioner p europisk plan , og at der i 1997 blev godkendt en flles foranstaltning mod menneskehandel og mod seksuel udnyttelse af brn , p grundlag af hvilken alle medlemsstaterne opfordres til at revidere deres lovramme , at tage visse former for opfrsel i betragtning og at tilskynde til et samarbejde mellem domstolene .
<P>
Det program , som Kommissionen har fremsat om ligestilling mellem de to kn for de nste fem r , har fem kernepunkter . Det ene af disse kernepunkter drejer sig om volden og menneskerettighederne , og p det punkt forventer vi et samarbejde med regeringer , lokale myndigheder og ngo ' er , s vi i de kommende fem r fr programmer i alle medlemslandene .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Jeg vil gerne takke kommissren for hendes svar .
Jeg tror nok , at alle de ting , som hun fortalte os , er gode , men essensen ligger ikke der .
S jeg vil gerne sprge hende : Tror De ikke , fru kommissr , at de skndige fnomener , som vi fordmmer , og som , sdan som De selv tilfjede , har forbindelse med den nuvrende konomiske situation , som hersker i EU-landene og Europas og verdens vrige lande , og med den elendighed , som den regressive politik om for enhver pris at tilstrbe den strst mulige profit som det hjeste ideal ?
I Europa kommer de moderne slaver , som er bestemt til alting , isr fra de tidligere socialistiske lande , hvor kvinden tidligere havde den sociale status , som hun havde krav p .
I dag efter de tragiske ndringer , som De sdan hbede p og nskede - jeg mener det system , som De str for - udgr eksporten af kvinder og brn til vores lande hovedparten af disse landes eksport ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=192 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , blot et enkelt ord . Det er ikke sandt , at handlen med kvinder kun stammer fra de tidligere socialistiske lande , eller at hovedmngden kommer derfra .
Vi m desvrre sige , at Asien ogs str for en stor del , ligesom ogs landene i Afrika .
Fattigdom , hvor den end findes , er hovedrsagen til , den vigtigste faktor i forbindelse med dette fnomen .
<SPEAKER ID=193 NAME="Formanden">
Jeg beder fru Schreyer og hr . Fischler om undskyldning , men det kan ikke lade sig gre , at De besvarer sprgsmlene .
Sprgsml nr . 19 , 20 og 21 bliver besvaret skriftligt .
<SPEAKER ID=194 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=195 NAME="Camilo Nogueira Romn">
Sprgsml nr . 22 af ( H-0809 / 00 ) :
<P>
Om : Kommissionens monetre politik og funktion Under en drftelse i Europa-Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender ppegede Kommissionens tidligere formand , Jacques Delors , at Kommissionen burde ptage sig ansvaret som talsmand for politikken vedrrende den flles valuta og dens kursudvikling .
<P>
Vil Kommissionen trffe nogen foranstaltninger i s henseende og under alle omstndigheder f sat en stopper for de nuvrende divergerende meningsytringer , der er s skadelige for euroens tilstand ?
<P>
Sprgsml til Margot Wallstrm
<SPEAKER ID=196 NAME="Solbes">
Hr. formand , det , som hr . Nogueira nskede at sige til Dem , er naturligvis , at i den model , vi har defineret , er det Centralbanken , der er ansvarlig for den monetre politik , og det er Den Europiske Centralbank , som handler i henhold til de kriterier , der er fastsat i traktaten .
<P>
Det store problem er , hvordan man skal opn , at en flles monetr politik er forenelig med nogle konomiske politikker , som er nationale i henhold til traktaten .
Det er netop det , der ligger i koordineringen af de konomiske politikker , som har to grundlggende ml . P den ene side , at de forskellige medlemsstaters konomiske politikker ikke er inkongruente , og p den anden side , at de heller ikke er inkongruente i forhold til den monetre politik og forrsager en situation , som kan fre til en for stram monetr politik .
<P>
Vi forsger frst og fremmest at gennemfre denne koordinering ved hjlp af instrumentet om de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , der kan anvendes i de medlemsstater , som vedtager dem og tager dem til sig , ikke kun de overordnede retningslinjer for den konomiske politik , men ogs de srlige anbefalinger til hver enkelt medlemsstat .
Vi har dog som flge af Stabilitets- og Vkstpagten ogs ivrksat de skaldte stabilitetsprogrammer .
Her er vores indfaldsvinkel meget mere prcis , meget mere njagtig , for det eneste , vi gr , er at introducere begrebet offentlige finanser .
<P>
Mlet har i lbet af denne periode vret at reducere det offentlige underskud for at f en mere tilpasset monetr politik , lavere rentesatser og strre vkst .
De ml , der er blevet sat , er ved at blive net p tilfredsstillende vis .
Vi hber , at vi nste r vil f en situation med nulunderskud .
<P>
Under disse omstndigheder overvejer Euro-Gruppen , der har det overordnede ansvar for koordineringen af den konomiske politik , at g lngere endnu , hvad angr vores skatteforpligtelser , og ikke mindst at forbedre kvaliteten og bredygtigheden af de offentlige finanser , hvilket uden tvivl vil betyde en forbedring af Stabilitets- og Vkstpagten og behandling af mere prcise og indholdsrige sprgsml .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , hr. kommissr , De har givet mig et svar om den europiske konomiske politik og medlemsstaternes og kommissionens praksis i den forbindelse .
Jeg synes ikke , at problemet i euroens nuvrende situation er den konomiske politik , og efter min mening er der behov for andre svar herp .
<P>
Hvis jeg kunne g i dybden med Deres svar , ville jeg tilfje det indlysende forhold , at der foregr et systematisk opkb af dollars fra Europa , en ekstraordinr investering i USA , som jeg , hvis jeg var USA ' s leder , ville vre meget bekymret over , og under alle omstndigheder , at euroens fald er en meget stor fordel for den europiske eksport , hvilket ikke er drligt for Europa .
<P>
Men jeg tror ikke , at De forstr at forklare dette , eller ogs tr De ikke , og at det grundlggende problem i forbindelse med faldet i eurokursen under alle omstndigheder netop ligger i den manglende tillid til en flles politik , for medlemsstaterne vgrer sig ved at acceptere den strategiske og politiske realitet ved selve euroens eksistens .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Der er heller ikke noget sprgsml , hr . Solbes .
De kan se , at alle medlemmerne , nsten uden undtagelse , egner sig til at vre kommissrer , de nsker at forklare os sagen .
Vi ved alle , at der ikke er tid .
Jeg beder Dem , kre medlemmer , om , at De begynder med sprgsmlet og ikke med forklaringen .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg mener , at det i offentligheden er meget vigtigt at skelne mellem den interne og eksterne effekt , og jeg er interesseret i at vide , om Kommissionen her kort fr den fysiske indfrelse af euroen vil tage initiativ til at forklare befolkningen forskellen mellem valutastabilitetens indre og ydre virkning ?
<SPEAKER ID=200 NAME="Solbes Mira">
Hr. formand , jeg vil forsge hurtigt at besvare begge emner .
For det frste er det rigtigt , at euroen bde har en intern og en ekstern effekt .
Euroens effekt br i generelle vendinger betragtes som en absolut og fuldstndig succes , vi har formet at forbedre vksten , forbedre stabilitetsbetingelserne i vores konomi , vi har formet at holde inflationen p et forholdsvist lavt niveau til trods for de risici , vi udsttes for , og vi er ved at n det grundlggende ml om at holde inflationen under kontrol .
<P>
Set fra et udenrigspolitisk synspunkt er det sandt , at der er et problem - og jeg svarer indirekte hr . Nogueira - som bestr i , det m vi ikke glemme , at opsparingen i Europa er meget hjere end i USA .
En del af denne opsparing bruges af europiske virksomheder til at tage til udlandet og blive internationale . I nogle tilflde drejer det sig om europiske investeringer , som finder sted i udlandet , og i andre tilflde er det simpelthen lande eller reprsentanter , som optrder i Europa , hvor de bedre kan tilvende sig ressourcer , som de derefter overfrer til udlandet .
<P>
Men nu vil jeg svare p Deres konkrete sprgsml om , hvad vi vil gre .
I 1999 ivrksatte vi en rkke srlige programmer i samarbejde med Parlamentet for at gre euroen s kendt som mulig .
Jeg siger altid , at euroen ikke bliver indfrt den 1. januar 2002 , euroen ligger allerede i vores lomme . Vi har den i forskellig skillemnt , men vi har den allerede i lommen .
Nu skal der arbejdes med dette specifikke punkt .
Hvis vi i 2000 har ydet de sm og mellemstore virksomheder srlig opmrksomhed , skal 2001 vre borgernes r .
Det gr vi i samarbejde med medlemsstaterne , der er ansvarlige for de srlige programmer om overgangen til euroen .
Parlamentet deltager ( husk de mder , der blev afholdt den 23. og 24. oktober ) , og det , vi gr for at medlemsstaterne kan komme videre og opn den synlighed , vi alle nsker , er at informere KOFIN hver mned .
De modtager ogs denne information om status for hver enkelt plan om overgang til den fysiske euro i hver enkelt medlemsstat , s alle kan vlge den bedste praksis i det enkelte land , og at vi i fllesskab kan komme s langt som muligt og opn de bedste resultater fr udgangen af nste r .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 23 besvares skriftligt .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=203 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 24 af ( H-0787 / 00 ) :
<P>
Om : Luftforurening i Grkenland Af vurderinger fra GREENPEACE , som har fulgt WHO ' s fremgangsmde , og de seneste oplysninger ( 1997-1999 ) om luftforurening mlt af de pgldende statslige organer fremgr det , at omkostningerne i form af menneskeliv er sammenlignelige med antallet af omkomne ved trafikulykker ( 1342 og 7247 flere ddsfald om ret p grund af hhv. kort- og langsigtede flger ) , og de sociale omkostninger belber sig til 548 og 2.096 mia. drakmer for hhv. de kortsigtede og langsigtede flger .
Isr i Athen kan der konstateres hje koncentrationer af partikler , ozon , kulilte , nitrogendioxid og svovldioxid i luften .
<P>
Vil Kommissionen oplyse , om Grkenland har meddelt den de foranstaltninger , den har truffet for at gennemfre direktiv 96 / 61 / EF og 96 / 62 / EF i grsk lovgivning , om Grkenland gennemfrer de ovennvnte direktiver korrekt , og hvad Kommissionen generelt mener om situationen med hensyn til luftkvaliteten i Grkenland , isr i lyset af alle de undersgelser , som den selv har finansieret med henblik p lsning af problemet ?
<P>
Sprgsml til Mario Monti
<SPEAKER ID=204 NAME="Wallstrm">
For det frste er direktiv 96 / 61 om integreret forebyggelse og bekmpelse af forurening , der skulle omsttes til national lovgivning i medlemsstaterne inden den 30. oktober 1999 , endnu ikke implementeret i Grkenland .
Derfor sendte Kommissionen for nylig en udtalelse til de grske myndigheder .
Hvis ikke de grske myndigheder gr en indsats , vil vi g videre med den retssag , vi allerede har igangsat .
<P>
Hvad angr direktiv 96 / 62 om vurdering og styring af luftkvalitet , har Kommissionen indledt en retssag ved Domstolen mod Grkenland for manglende gennemfrelse .
Under proceduren bekendtgjorde de grske myndigheder , at direktivet nu er gennemfrt .
Derefter bad Kommissionen Domstolen om at trkke sagen mod de grske myndigheder tilbage .
<P>
En undersgelse af luftkvaliteten i Athen , der blev gennemfrt under et program mellem Kommissionens tjenestegrene og de kommunale myndigheder i Athen , har resulteret i indfrelse af et overvgningsnet for at sikre efterkommelse af datterlovgivningen under direktiv 96 / 62 .
Undersgelsen vurderede ogs den aktuelle luftkvalitet i Athen .
Under mlekampagnen blev der registreret hje koncentrationer af svovldioxid p visse srligt belastede omrder .
De gldende grnsevrdier for nitrogendioxid og bly blev ikke overskredet .
Ozongrnserne i henhold til direktiv 92 / 72 var ikke overskredet i Athen , men det skal bemrkes , at der ikke blev foretaget mlinger midt om sommeren .
Andre mleresultater viser , at ozongrnserne ofte overskrides uden for Athens centrum .
<P>
Jeg hber , at situationen bliver bedre med gennemfrelsen af de vrige fllesskabsinitiativer , herunder den nyligt indgede godkendelse af kommissionsforslaget om et direktiv vedrrende nationale emissionslofter .
Endvidere skal datterdirektiv 99 / 30 omskrives til national ret i medlemsstaterne senest den 19. juli 2001 .
Det opstiller fremtidige grnsevrdier for svovldioxid , nitrogendioxid , nitrogenoxider , partikulrt stof og bly .
<P>
Iflge undersgelsen er de aktuelle nitrogendioxidkoncentrationer hjere end den grnsevrdi for nitrogendioxid , der skal overholdes senest i 2010 , og i jeblikket er der en stor overskridelse af den nye grnsevrdi for partikulrt stof , der skal overholdes senest i 2005 .
Den nyligt vedtagne grnsevrdi for benzen er ogs overskredet .
Situationen forventes at blive bedre med gennemfrelsen af fllesskabslovgivningen - f.eks. i transportsektoren .
De grske myndigheder skal imidlertid trffe supplerende foranstaltninger p lokalt plan for at sikre overholdelse af de nye luftkvalitetsnormer .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru kommissr , jeg vil virkelig gerne takke mange gange for Deres meget prcise og detaljerede oplysninger .
Hr. formand , jeg vil overhovedet ikke prve p at vre original , jeg vil blot gerne stille kommissren to sprgsml .
De fortalte os , at der har vret tilflde , hvor vi har overskredet grnserne .
Har man meddelt Dem , hvilke foranstaltninger man har truffet efter det jeblik , hvor vi overskred grnserne ?
Det andet er , om der er overfrt bevillinger til samhrighedsfonden eller til den tredje fllesskabssttteramme ? Har De diskuteret investeringer , som faktisk anvendes til at oprette mlestationer i hele Grkenland og ikke kun i Athen , sdan som fllesskabslovgivningen faststter ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Wallstrm">
Hvis grnsevrdierne overskrides , skal den pgldende medlemsstat - i dette tilflde Grkenland - skride ind .
Vi srger for , at der findes et kontrol- og mlesystem .
Hvis vrdierne overskrides , beder vi medlemsstaterne om at skride ind , og vi flger udviklingen .
Fllesskabet har mulighed for at finansiere mlinger og oprettelse af netvrk i Grkenland .
Det er meget vigtigt at holde je med udviklingen af luftkvaliteten i hele Grkenland og ikke blot i Athen .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
- Sprgsmlene nr . 25-28 besvares skriftligt .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=209 NAME="Genevive Fraisse">
Sprgsml nr . 29 af ( H-0811 / 00 ) :
<P>
Om : Statssttte til av-sektoren P et seminar om kulturindustrien , som det franske formandskab havde arrangeret , gav en reprsentant for Kommissionens Generaldirektorat for Konkurrence udtryk for den opfattelse , at de lovbundne investeringsforpligtelser , der er plagt kanalerne , udgjorde en form for statssttte , idet disse investeringer var gjort obligatoriske af den lovgivende myndighed .
<P>
Kan Kommissionen bekrfte , at den flger denne linje i forbindelse med behandlingen af statssttte til film- og av-sektoren ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Monti">
De ressourcer , tv-kanalerne indskyder som lovbundne forpligtelser , er allerede af denne grund statslige ressourcer .
Den omstndighed , at der findes lovbundne investeringsforpligtelser for tv-kanaler , indebrer ikke ndvendigvis , at de omtalte investeringer er statssttte i den forstand , der er omtalt i artikel 87 , stk . 1 , i EF-traktaten , men det indebrer derimod , at Kommissionen skal udve kontrol med gennemfrelsen af EF-traktatens artikel 87 .
<P>
Det princip , som Kommissionen benytter til at afgre , om den slags investeringer er sttte , og i bekrftende fald til at beregne den , er princippet om den private investor , der opererer p normale vilkr i en markedskonomi. tv-kanalernes kb af av-produkter til senere udsendelser indgr i deres normale kommercielle virksomhed .
De investeringer , der foretages for at finansiere den slags produkter , har kun elementer af statssttte , sfremt tv-kanalerne ikke fr en modydelse og / eller en tilstrkkelig stor godtgrelse .
Denne godtgrelse kan have form af leverancer , kb af av-produkter , af koproduktionsandele eller af senderettigheder .
Den kunne ogs best af andre former for kommerciel kompensation for deres investeringer .
Med andre ord vil man anse investeringerne for at have et element af sttte , nr de finansierer produktionsprojekter , som ikke ville vre blevet finansieret af kanalerne , dersom der ikke havde vret noget , der hed lovbundne forpligtelser .
<P>
Det er klart , at elementet af sttte til disse projekter ikke ville udgre den samlede finansiering , som kanalerne indskyder .
Det ville snarere udgre den difference , der mtte vre mellem en normal fortjeneste og den faktiske fortjeneste p den finansierede produktion .
Der skal til sidst gres opmrksom p , at visse af disse investeringers karakter af sttte ikke forhindrer , at de i sidste ende kan vre forenelige med traktatens bestemmelser .
De kunne eventuelt anses for at vre forenelige p grund af deres funktion som srlig sttte til den kulturelle produktion .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. kommissr , kunne De mske prcisere , om det i s fald ikke er i modstrid med det forhold , at " fjernsyn uden grnser " ogs giver sttte til produktionen af vrkernes indhold .
<P>
Nr talen er om adskillelsen mellem en national sttte og dens territoriale anvendelse , mener De s ikke , at denne adskillelse p lngere sigt er en trussel mod de nationale sttteordningers hensigtsmssighed og dermed mod deres eksistens ?
Hvad er Kommissionens mening om dette ?
I virkeligheden er mit problem at forst , hvorfor De arbejder med bilaterale meddelelser og ikke med en officiel tekst , som kunne gre det muligt for os at se p problematikken i sin helhed , som De netop har ansporet til med sprgsmlet om traktaterne .
<SPEAKER ID=212 NAME="Monti">
I den beslutning , hvormed Kommissionen godkendte den franske sttteordning for filmproduktion , fastsatte den fire specifikke kompatibilitetskriterier .
I samme beslutning forpligtede Kommissionen sig til at gennemg sttteordningerne i alle medlemsstater med udgangspunkt i disse specifikke kompatibilitetskriterier , som var godkendt frem til r 2004 , hvor tilladelsen til den franske sttteordning udlber .
Mlet for Kommissionens tiltag er at skabe den juridiske sikkerhed og lovmssige stabilitet , som sektoren har brug for for at udvikle sig , og som den har manglet indtil nu , ved at faststte minimumskompatibilitetskriterier , men uden at ville harmonisere sttteordningerne , hvis mangfoldighed afspejler den kulturelle mangfoldighed , som Kommissionen ogs andetsteds sger at fastholde .
Sledes er mlet med denne bilaterale fremgangsmde , fru parlamentsmedlem , alene at undersge , i hvilken udstrkning de forskellige eksisterende ordninger er i overensstemmelse med den prototype , der blev fastlagt i den beslutning , hvori man godkendte den franske ordning , p grundlag af fire specifikke kompatibilitetskriterier .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Sprgsml nr . 30-59 bliver besvaret skriftligt .
<P>
I dag kunne vi passende sige p vulgrlatin ite cuestiones sunt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet hvet kl . 19.30 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
Bekmpelse af social udstdelse ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A5-0307 / 2000 ) af Figueiredo for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om bekmpelse af social udstdelse .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , fru kommissr , chartret om grundlggende rettigheder i Den Europiske Union siger i sin prambel , at " den med indfrelsen af unionsborgerskabet og skabelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , stter mennesket i centrum for sit virke " , og det tilfjer i artikel 1 , at " den menneskelige vrdighed er ukrnkelig " .
Vil den blive respekteret og beskyttet ?
<P>
Jeg nvner citatet fra chartret om grundlggende rettigheder , fordi nogle af de situationer , der er beskrevet i denne fremragende betnkning - som jeg lyknsker ordfreren med - er uforenelige med denne erklring , som Europa-Parlamentet netop i disse dage frivilligt ptager sig .
<P>
I lyset af disse erklringer er virkeligheden anderledes hrd .
Data fra Eurostat fortller os , at 18 % af befolkningen i Den Europiske Union har en indkomst p mindre end 60 % af det nationale gennemsnit at leve for , eller sagt p en anden mde , at 65 millioner europere lever i fattigdom .
Det er rigtigt , at de nationale procentangivelser for fattigdom varierer og er forskellige , sdan som det ogs er tilfldet med fattigdommens art , det vil sige fattigdom i byerne , i industrikvartererne , i fjerntliggende landdistrikter osv. eller den fattigdom , der skyldes forskelsbehandling p grund af kn eller alder - jeg tnker naturligvis p den fattigdom , kvinder og brn lider under .
<P>
Verden , som den ser ud i dag , det globaliserede samfund og den globaliserede konomi , informationssamfundet og den teknologiske udvikling kan ogs f en ikke alt for positiv indflydelse og skabe nye former for fattigdom eller medvirke hertil , p grund af denne type samfunds iboende vanskeligheder med at lette adgangen til beskftigelse , som efter min mening er den vigtigste vej til integration og optagelse i samfundet , og p grund af behovet for at forbedre beskftigelsen og f beskftigelse af bedre kvalitet .
<P>
Europa har i betydeligt omfang skabt ny beskftigelse .
I mit land , Spanien , har Jos Mara Aznars regering gjort en stor indsats og ptaget sig en forpligtelse . Med udgangspunkt i hje arbejdslshedstal har den formet at reducere arbejdslsheden , og den fastholder stadig dette ml , som er ved at blive opfyldt , og denne forpligtelse .
Men jeg synes ikke , at vi skal stille os tilfreds med dette resultat .
<P>
Hvis vi skal opn et Europa , der med Det Europiske Rd i Lissabons ord fremmer integrationen , krver det en flles indsats og handling .
Og det indebrer , at vi skal kende de karakteristika og de midler , der kan inddrage alle , i samfundet som helhed og i de forskellige regeringer . Det indebrer et behov for at kvantificere mlene og afskaffe brnefattigdommen , for denne brnefattigdom ville skabe en anden form for fattigdom og mske rodfste den sociale udstdelse , som ville bevare fattigdommen og mske elendigheden i det uendelige .
Jeg vil derfor , fru kommissr , gerne anmode om en srlig indsats for at f udryddet denne brnefattigdom .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir">
Hr. formand , jeg vil gerne frst takke vores ordfrer og hilse det initiativ velkomment , som hun har taget ved at indlede en dialog med Rdet og Kommissionen allerede i forbindelse med denne frstebehandling for at arbejde for en strre lydhrhed over for de ndringsforslag , Parlamentet har nsket .
<P>
Efter massearbejdslsheden i 80 ' erne og 90 ' erne er der fare for , at udstdelsen kan blive det nye onde , som vil undergrave Europa i det kommende rti .
I en tid hvor vksten vender tilbage , er dette en udfordring at tage op , hvis vi vil have , at denne vkst virkelig skal komme alle til gode .
Men det kommer ikke af sig selv , for denne nye vkst er meget ujvn , og den kan , som vi har set det i USA i den sidste halve snes r , udmrket g hnd i hnd med vedvarende fnomener som utryghed i ansttelsen , udstdelse , fattigdom og bymssig ghettodannelse .
Der er tale om vkst p betingelser , der er arvet fra krisen : Der oprettes mange job , men der har aldrig vret s mange utrygge job , midlertidige job og job p tvungen deltid .
Jeg tror , vi skal se til , at det ikke ogs her hos os bliver almindeligt med et fnomen som working poors .
Oven i denne konomiske udstdelse kommer for manges vedkommende udstdelsen fra en anstndig bolig og manglende adgang til pleje af enhver art , til uddannelse og til kultur , idet visse grupper er ganske srligt udsatte .
<P>
Dette fllesskabsprogram har ikke til opgave alene at ptage sig den samlede kamp mod udstdelse i Unionen , men det br gre det muligt for Europa at fre denne kamp mere beslutsomt , mere effektivt og mere koordineret .
For at det kan ske , skal det ses i snver sammenhng med den forpligtelse , stats- og regeringscheferne indgik i Lissabon i marts 2000 om at give - jeg citerer - udryddelsen af fattigdommen et afgrende skub fremad ved at opstille passende mlstninger , som Rdet skal have godkendt inden rets udlb , det vil sige inden Rdets mde i Nice , som skal finde sted om nogle uger .
Jeg tror kun programmet fr sin fulde mening , hvis det knyttes til virkeliggrelsen af denne mlstning .
<P>
Hvordan ?
<P>
For det frste ved at forbedre forstelsen af udstdelsesfnomenerne ved hjlp af indfrelse af indikatorer og evalueringskriterier , som isr indrettes efter mlgrupperne .
<P>
For det andet ved at tillade , at der tages strre hensyn til den erfaring , der findes hos aktrerne i marken , ngo ' er , kommuner og amter , sociale institutioner og personer , som selv oplever udstdelse .
<P>
For det tredje ved at hjlpe med at evaluere virkningen af de offentlige politikker , der fres i de forskellige medlemsstater , med henblik p at tage ved lre , udskille , hvad der er god praksis , og overveje de rigtige strategier og specielt sammenhngen med de andre konomiske og sociale politikker .
<P>
For det fjerde og sidste ved at bidrage til fastlggelsen af retningslinjer og nationale handlingsplaner af samme type som fremgangsmden fra Luxembourg for beskftigelsen , som alts var baseret p indikatorer og mlstninger , ikke minimumsmlstninger , men mlstninger , der stillede hje krav , som svarer til de tanker , vi gr os om den europiske sociale model .
<P>
De ndringsforslag , ordfreren har stillet - og som vi sttter - har til forml at styrke programmet i denne retning .
Jeg synes , de p mange punkter knytter an til de forslag , som gruppen p hjt niveau om social beskyttelse har udarbejdet - og som er fremsendt til Rdet ( arbejdsministre ) med henblik p topmdet i Nice - i srdeleshed iden om at fremme adgangen til et varigt kvalitetsjob og adgangen til social beskyttelse og til behandling , samt alles adgang til en anstndig og sund bolig og til de vsentligste ydelser - gruppen p hjt niveau nvner i denne forbindelse el , vand , varme , men ogs effektiv adgang til uddannelse , til retsvsenet og til offentlig service .
<P>
Afslutningsvis tror jeg kun , vi kan bekmpe udstdelsen effektivt , dersom vi garanterer alle denne adgang til de grundlggende rettigheder , for disse rettigheder er forudstningen for den enkeltes vrdighed og for reel deltagelse i fllesskabet .
<SPEAKER ID=217 NAME="Jensen">
Hr. formand , bekmpelse af den sociale udstdelse er et politisk nske , vi alle kan bakke op om , men hvad skal man forst ved social udstdelse , og hvordan kan den bedst bekmpes ?
Hvad skal vre EU ' s rolle ?
Det er svarene p sdanne sprgsml , vi skal finde i dette program til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekmpelse af social udstdelse .
Tanken er , at alle berrte og interesserede parter bliver inddraget i et arbejde , hvor de enkelte lande beskriver omfanget af social udstdelse og deres indsats for at bekmpe den .
Dette danner baggrund for , at vi fr en mere flles forstelsesramme . Det er nemlig ikke s enkelt at definere begrebet social udstdelse .
Tnker vi p langtidsledige - unge som gamle - tnker vi p fysisk eller psykisk handicappede , tnker vi p de sindslidende , tnker vi p fattige eller mindrebemidlede ?
Ja vi har nok alle hver isr vores egen id om , hvad der skal lgges i begrebet .
Men den flles definition mangler vi .
<P>
Kommissionen forsgte sig med en definition i sit oplg til Lissabon-topmdet , gende ud p at de udstdte er de , der har en indkomst p under 60 % af gennemsnitsindkomsten i det pgldende land .
Medlemslandenes regeringer accepterede ikke denne definition , der da ogs er noget forenklet og alt for intetsigende .
Der er brug for , at vi fr en nrmere beskrivelse af problemstillingerne .
Den meget bne tilgang til sprgsmlet , som Rdet har valgt , er efter min mening helt rigtig .
Der er behov for at samle statistikker , lave analyser og gennem konferencer og anden formidling skabe strre flles forstelse for , hvad vi forstr ved social udstdelse .
Med hensyn til den konkrete betnkning : fru Figueiredo nsker ordet " fattigdom " indfjet i lovteksten .
Det er min gruppe generelt imod af formelle rsager , nemlig sprgsmlet om det traktatmssige grundlag .
Vi anerkender selvflgelig , at fattigdom er kilde til social udstdelse , som det i vrigt fremgr af teksten .
Jeg tror , vi alle er enige om det .
Dele af ELDR-Gruppen har ogs forbehold over for indfjelse af reflektionsgruppen i lovteksten og forhjelse af bevillingen , men ellers kan vi bakke op om fru Figueriredos betnkning .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg vil gerne rose ordfreren for hendes store engagement i denne betnkning om et fllesskabshandlingsprogram til bekmpelse af social udstdelse , hvor fattigdom kan blive en vigtig faktor , hvilket mange har nvnt .
Vi hrer , at man bedst forhindrer social udstdelse gennem betalt arbejde , men jeg er enig med dem , der har sagt , at vi er ndt til i stigende grad at tage hensyn til den omstndighed , at beskftigelse alene ikke er en garanti for deltagelse i samfundet .
Det er der mange af de ldre , der vil give mig ret i , samt dem , der har arbejdet for en lav ln , der ikke gr det muligt at opretholde en anstndig levestandard - f.eks. tjenestekarle .
<P>
Det er en skam , at fattigdom er en s kontroversiel tilfjelse til programmets navn , da det ikke nvnes i traktaterne .
Det ville vre interessant p et eller andet tidspunkt at hre fra Rdet , om det vil foresl en ndring af denne undladelse p topmdet i Nice .
<P>
Fattigdomsbekmpelse er et kontroversielt emne , fordi det rejser sprgsmlet om social beskyttelse som en produktiv faktor samt sprgsmlet om en omfordeling , hvilket er meget umoderne begreber i nogle medlemsstater .
Det ville vre nyttigt at bruge nogle af de ekstra midler , der krves i denne betnkning , til finansiering af sammenlignende undersgelser for at pvise , hvordan sdanne udviklinger kan styres .
Jeg er sikker p , at mange af de ikke-statslige organisationer og regionale myndigheder - som fru Figueiredo foreslr medtaget i programmet og dets evaluering - ville vre glade for at bidrage med deres store ekspertise .
<P>
Hvis vi skal undg social udstdelse , skal vi sikre os , at vores makrokonomiske politikker ikke ger den sociale udstdelse .
Det ville vre stik imod hensigten at indfre politikker , der underminerer den lokale konomiske udvikling , og som gr beskftigelsen mindre sikker , men mere krvende , for derefter at rense ofrene bort gennem programmer til bekmpelse af fattigdom og social udstdelse .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , vi lever i et paradoksalt samfund .
Med de konomiske politikker gr vi nemlig alt , hvad vi kan , for at ge effektiviteten , hastigheden og dynamikken .
I det hrde klima , der opstr , er der stadig flere , der ikke kan flge med , og som marginaliseres og udstdes .
Alts : Jo mere konomien blomstrer , desto flere stdes ud i fattigdom .
<P>
Det betyder , at man kan blive pessimistisk .
Til trods for , at pengene er der , og Europa aldrig har vret rigere , synes det stadigt vanskeligere at beskytte de svage og give de marginaliserede en rigtig chance .
Derfor er Figueiredo-betnkningen meget vigtig og velkommen .
Jeg vil nske hende hjerteligt tillykke med betnkningen .
Den handler om , hvordan medlemsstaterne skal opmuntres til at bekmpe fattigdom og udstdelse .
Det er specielt godt , at hun kraftigt understreger , at smukke ord ikke er tilstrkkeligt , og at solidaritet koster penge .
<P>
Det bedste ville naturligvis vre , om man kunne tilbyde godt arbejde til s mange som muligt , men i en hrd konkurrencekonomi er der mange , der ikke klarer sig .
Iflge betnkningen kan det vre dobbeltarbejdende kvinder , der alts bde arbejder hjemme og ude .
Det kan vre ldre mennesker , hvis viden der ikke lngere er brug for .
Det kan vre mennesker med psykiske problemer . Det kan vre store grupper , der ikke har de forndne sprogkundskaber til at f et job .
Frem for alt er det vel de mange mennesker , der arbejder , men som har en ln , der er for lille til , at de kan leve af den .
Alle disse grupper rammes af social udstdelse , hvis ikke der trffes meget omfattende sttteforanstaltninger .
Medlemsstaterne skal alts bevilge mange flere penge end i dag til sociale indsatser mod udstdelse , fattigdom og social elendighed .
<P>
Jeg nvnte det paradoksale i samfundet .
Iflge den fremherskende ideologi skal mennesker jo tage ansvaret for deres eget liv .
Jeg mener imidlertid , at udstdelse og fattigdom er samfundsskabte problemer , og at vi derfor har et flles ansvar herfor .
I et godt samfund skal der vre plads til alle , hvilket er et flles ansvar .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , her i Parlamentet hrer vi meget ofte det omkvd , hvor man fremhver den europiske socialmodel og den sociale markedskonomi , som vi efter manges mening stolt kan sammenligne med USA ' s ukontrollerede model .
Fattigdomstallene i Europa , som er grundlaget for denne betnkning , og som man har gjort opmrksom p - den relative fattigdom er p 18 % - viser til gengld en situation , der bestemt ikke er opmuntrende .
Hovedsprgsmlet er , hvad der er galt med de europiske landes konomi og samfund , og hvilke reformer der br ivrksttes for konkret at bekmpe den fattigdom og sociale udstdelse , som mange af EU ' s omrder er plaget af .
<P>
Hvad foresls der i den afgrelse , vi drfter i dag ?
Der foresls , at vi sikrer rettighederne , skaber samordning , opretter udvalg , der skal undersge situationen og udarbejde handlingsplaner mod social udstdelse , fremmer dialogen mellem de berrte parter og indfrer europiske ngo-netvrk . Til dette skal vi bevilge 70 eller mske 100 millioner euro .
Jeg vil ikke stte sprgsmlstegn ved denne afgrelses gode intentioner , men jeg er bekymret over de resultater , man kan forvente af denne femrsplan .
Nr alt kommer til alt , fr vi mske et bedre kendskab til fattigdommen og den sociale udstdelse rent statistisk - hvilket er en god ting - og vi foretager nogle indgreb , der gr tilvrelsen lettere for 10.000-20.000 mennesker i Europa - hvilket ogs er en god ting - men vi fremmer ikke de strukturreformer , som i stedet kunne bekmpe udstdelsen og fattigdommen betydeligt .
<P>
I betnkningen lgges der vgt p to sprgsml , nemlig arbejdslsheden og den ringe pension , som visse grupper fr .
Der er ingen tvivl om , at det er to faktorer , der skaber fattigdom og udstdelse , men vi skal kurere sygdommen og ikke symptomerne .
Hvis vi nsker flere arbejdspladser , er det ndvendigt at gre de europiske virksomheder mere konkurrencedygtige , og det er ikke mindst ndvendigt , at vi er modige nok til at liberalisere arbejdsmarkedet .
De steder , hvor dette ogs er sket i Europa , har man opnet et betydeligt fald i arbejdslsheden .
I USA sikrer en mere fleksibel beskftigelse , at fattigdommen er meget kortvarig , og at arbejdslsheden er meget kortvarig .
Hvis vi nsker at frigre nogle midler til de pensionister , som har de ringeste pensioner , skal vi vre modige nok til at beslutte , at man ikke lngere kan g p pension som 50-rig , og det er sandsynligvis ndvendigt at ndre det sociale sikringssystem fra grunden .
<P>
Uden reformer af arbejdsmarkedet og velfrdssystemet - som skal tilrettelgges med udgangspunkt i friheden og den enkeltes ansvar og ikke i statens og fagforeningernes alfaderlighed - er jeg bange for , at vores udvalg og samordninger ikke vil kunne gre ret meget for EU ' s fattige .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , jeg nsker at tale p trods af problemer med teknikken .
18 % af befolkningen i Den Europiske Union lever under fattigdomsgrnsen .
Disse 65 millioner mennesker bliver ofte overset .
De passer ikke ind i billedet p et velhavende Europa med hjt vkstpotentiale .
rsagen til fattigdommen er manglen p arbejde , den utilstrkkelige aflnning , stikordet " working poor " og drlig sikkerhed p arbejdspladserne .
Med henblik p det tilstrbte konomiske og sociale sammenhold har vi ud over et hjt beskftigelsesniveau ogs brug for et hjt niveau af social beskyttelse .
Jeg glder mig over , at De i Kommissionen , fru Diamantopoulou , ...
<P>
( Teknisk fejl )
<P>
Jeg bliver boykottet , hr. formand .
<P>
Det skal bidrage til at registrere udstdelsesfnomener og til at udveksle erfaringer p grundlag af prcise , kvalitative og kvantitative data .
Der skal fres en dialog mellem interessegrupper og relevante ngo ' er .
Nationale overvgningsorganer og regionale samt lokale myndigheder skal inddrages .
Der opstr synergieffekter , nr medlemsstaternes initiativer sammenkobles med Fllesskabets politik , handlinger og instrumenter og med de europiske strukturfonde .
Et af resultaterne en vellykket praksis , der kan tjene som model .
Et andet er opbygningen og udbygningen af netvrk .
Et tredje er sttten til innovative projekter .
<P>
Vsentlig er efter min mening en reflektionsgruppe p europisk plan med reprsentanter fra ngo ' er , sociale aktrer , Rdet og Europa-Parlamentet , som skal deltage i en rundbordssamtale en gang om ret .
Den bne koordinationsmetode vedrrende beskftigelsespolitikken , der blev vedtaget i Luxembourg , skal ogs omfatte udstdelsen og genspejles i medlemslandenes nationale handlingsplaner .
I 1992 opfordrede Rdet medlemsstaterne til at bekmpe den sociale udstdelse .
I 1999 besluttede det at sttte den sociale integration .
Lad os fra r 2001 forstrke denne aktive rolle for at give de mennesker , som er berrt af fattigdom og social udstdelse , adgang til det konomiske , sociale og kulturelle liv !
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg glder mig over kommissrens initiativ og denne betnkning , der skal forbedre det .
Det er lykkedes Europa at undg de konomiske kriser , der har ramt store dele af verden i de seneste r .
Vksten er stigende , inflationen er bragt ned p det laveste niveau i en generation , og alligevel findes der vedholdende fattigdom og udstdelse .
Europas ledighedsprocent er stadig alt for hj med sine 8,3 % .
Iflge Eurostats seneste opgrelse har godt halvdelen af de 14 millioner arbejdslse vret vk fra arbejdsmarkedet i mere end et r .
<P>
Endvidere lever 18 % af EU ' s borgere iflge de statistiske tjenestegrene under fattigdomsgrnsen , og en tredjedel af disse er faktisk i arbejde .
I mit eget land er omkring 75 % af dem , der har arbejde , men som lever under fattigdomsgrnsen , kvinder .
<P>
Situationen synes at blive vrre .
Fra 1980 til 1995 var der en stigende overordnet ulighed i medlemsstaterne .
Globaliseringen , den teknologiske innovation og den nye vidensbaserede konomi falder sammen med ndringer i familiestrukturerne , nye knsroller og stadigt mere forskelligartede samfund .
Det er en kendsgerning , at social udstdelse fungerer som en bremse p den konomiske vkst , mens et samfund uden udstdelse giver get vkst og trivsel for alle .
Kommissionen sknner , at den manglende udnyttelse af tilgngelige menneskelige ressourcer samt ekstraudgifter p grund af drligt helbred , kriminalitet m.m. formentlig koster os mellem 1 og 2 milliarder euro om ret .
Det er et enormt tal .
<P>
Det er tvingende ndvendigt , at Europa ser p de eksisterende skel og forhindrer , at nye opstr .
Den flles valuta og en stigende koordinering af landenes konomiske og skattepolitiske tiltag betyder , at socialpolitikkerne ikke kun kan vre de nationale lovorganers omrde .
Det er imidlertid ndvendigt , at medlemsstaterne engagerer sig fuldt ud i dette program og rdfrer sig med det civile samfund for at opstille ambitise ml for udryddelse af fattigdom og social udstdelse .
Den frste prve p medlemsstaternes engagement bliver deres godkendelse af Parlamentets beslutning om at ge finansieringen fra 70 milliarder euro til 100 milliarder euro .
Det er i sig selv et usselt belb i betragtning af problemets omfang .
<P>
Til slut vil jeg lyknske ordfreren med en betnkning , der viser det sande omfang af fattigdom og social udstdelse , og som stter sprgsmlstegn ved forestillingen om Europa som nummer et , nr det glder social retfrdighed og solidaritet , medmindre alle europiske institutioner og hele det civile samfund engagerer sig serist i problemerne .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg er ordfreren , fru Figueiredo , meget taknemmelig , ikke bare for den sdvanlige store indsats , hun har lagt for dagen i denne betnkning , men ogs fordi hun har godkendt nogle af mine ndringsforslag . I et af disse ndringsforslag fastsls det , at fattigdom og social udstdelse er en konsekvens af lovgivningen i de stater , som udbetaler nogle ringe pensioner , sdan som hr .
Della Vedova ogs sagde , idet han netop henviste til Fatuzzos ndringsforslag , der er blevet en del af Figueiredos betnkning .
<P>
Gid vi dog kunne bekmpe fattigdom og social udstdelse !
Gid vi dog kunne begrnse dets omfang !
Hvert r tager jeg sammen med mine venner Thomas Mann og Mario Mantovani til Poverelle-instituttet i Bruxelles for at servere mad for byens stakkels hjemlse . Vi er kede af det og fler skyld over kun at gre det en enkelt dag om ret .
Vi ville gerne gre det hver dag , men det har vi faktisk ikke mulighed for .
<P>
Derfor skal vi forsge at gennemfre denne store indsats , i det mindste delvist .
Jeg er bevidst om fru Figueiredos , Kommissionens og ikke mindst kommissrens , fru Diamantopoulous , gode vilje , men jeg vil gerne endnu en gang gentage , hvad jeg allerede sagde i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , nemlig at vi m afslutte de programmer , der tager sigte p at bekmpe social udstdelse . Dette skal vre det sidste program .
Om fem r - hvor jeg forhbentlig stadig sidder i Europa-Parlamentet - vil jeg have , at vi laver andre programmer .
Vi skal ikke lngere forsge at afskaffe fattigdommen , for den skal vre afskaffet n gang for alle !
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil frst takke ordfreren for en ganske udmrket betnkning .
Vi har alle talt om den utroligt gode konomiske udvikling med god vkst , faldende arbejdslshed og stigende beskftigelse .
Samtidig tror jeg , at vi i alle EU ' s lande ser stadigt voksende klfter og tiloversblevne klfter fra den tidligere lavkonjunktur .
Det viser , at det ikke er tilstrkkeligt med arbejdsmarkedspolitik og traditionel beskftigelsespolitik , men at vi skal indfre flere politikker for at kunne bekmpe udstdelse og fattigdom .
Det er et komplekst problem .
<P>
Naturligvis er arbejdsmarkedspolitikken en del heraf .
Det er vigtigt , at arbejdslsheden falder , og at beskftigelsen stiger , men det er ikke nok .
Uddannelsespolitikken skal indbefattes , ikke mindst med tanke p det nye samfund . Nr viden er vigtig , skal den komme alle til gode .
Ogs politikken for social sikring er et vigtigt omrde .
I forskellige livssituationer - f.eks. nr man har sm brn eller er arbejdsls , syg eller gammel - skal man ikke ndvendigvis blive fattig eller udstdt men have mulighed for at deltage i samfundslivet .
Ogs boligpolitikken er et vigtigt omrde , og retten til en bolig er f.eks. vigtig , for at man kan deltage i samfundslivet .
<P>
Desuden skal alle politiske niveauer involveres .
Vi er vant til det lokale niveau , og vi er vant til det regionale og det nationale niveau .
Vi ved imidlertid ogs - med tanke p den konomiske situation , vi har i dag med en grnseoverskridende konomi - at det er ndvendigt at handle p europisk plan for at skabe en mervrdi , ikke for at overtage noget som helst andet .
Derfor er processen med dette program vigtig , lige som det er vigtigt at sammenkde forskellige politikker , hvilket man diskuterede i Lissabon .
Denne diskussion vil blive fortsat p mdet i Stockholm , og den indebrer , at vi vil knytte socialsikringspolitikken , arbejdsmarkedspolitikken og uddannelsespolitikken sammen med den konomiske politik .
Her passer et program som dette fint ind , det vil sige kampen mod udstdelse og fattigdom .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos">
Hr. formand , Eurostat viser ganske klart , at ca . 18 % af befolkningen i EU lever med en indkomst , som er p mindre end 60 % af det nationale gennemsnit .
Det er ca . 75 millioner europiske borgere .
I store trk har de nationale procentangivelser for fattigdom i de seneste 10 r varieret mellem 10-11 % i Nederlandene og Danmark og urovkkende hele 24 % i Portugal .
Hertil skal fjes det forhold , at mere end 10 millioner mennesker er afhngige af sociale sttteordninger , og at denne situation forvrres i de fleste medlemsstater .
<P>
Denne betnkning er meget betydningsfuld , fordi den sigter mod at forbedre livsvilkrene for de drligst stillede , og den udgr derved endnu et skridt i retning mod styrket social samhrighed .
Jeg vil derfor gerne lyknske ordfreren .
Det er et ambitist handlingsprogram fra Fllesskabets side , som iflge Kommissionens forslag skal rde over en budgetbevilling p 70 millioner euro , og som skal lbe over en periode p fem r .
Denne bevilling br styrkes p baggrund af de tiltag og den realisme , der er ndvendig p dette omrde .
Dialogen med ngo ' erne og med de vrige sociale aktrer m forstrkes med henblik p en nje afdkning af rsagerne til fattigdom og social udstdelse og fastlggelsen af de mest effektive mder til at bekmpe dem p .
Der skal imidlertid p sin plads ogs at advare mod utilstrkkelige kontrolmekanismer med hensyn til ngo-finansieringen og krve en bedre kontrol , der kan sikre en forsvarlig og korrekt anvendelse af de offentlige midler .
<P>
Dette program har som modtagere de mennesker , der er ofre for fattigdom og social udstdelse , og vi skal undg , at det i praksis blot kommer til at fungere som finansieringskilde for organer , der har til forml kun at forske i fattigdom og social udstdelse .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Hr. formand , jeg lyknsker ordfreren for det fremragende bidrag til at identificere fattigdommens rsager og omfang , en term , der er passende for en social virkelighed , hvis gru ikke br oplses i et p n gang omfattende og abstrakt begreb som social udstdelse .
Jeg sttter Kommissionen i dens initiativ til at opbygge et program , der lever op til mlstningerne i traktatens nye sociale dagsorden , og som frer Lissabon-beslutningerne ud i livet .
Og jeg hber , at det medtager betnkningens forslag , som der er bred tilslutning til .
<P>
Jeg appellerer til Rdet om at opstille kvantitative mlstninger , fastlgge specifikke og tvrgende aktioner mod udstdelse baseret p informationsrige indikatorer , s det forstrkede samarbejde kan finde udtryk i konkret og effektiv handling , mere i dets sociale resultater end i tilfredsstillelse af vlgernes behov .
Jeg sttter , at der skal indhentes mere viden om fattigdommens rsager , og jeg sttter , at udstdelse ved fusioner , industriforandringer , virksomhedsflytninger , rkendannelse i landdistrikterne og overbefolkning i byomrderne sges forebygget med innovative og konkrete lsninger , der involverer de sociale aktrer , den lokale og nationale administration og borgernes flles indsats .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani">
Hr. formand , frst vil jeg ogs gerne lyknske fru Figueiredo med hendes arbejde , som i vrigt blev enstemmigt vedtaget i udvalget , og med det innovative indhold i hendes betnkning om oprettelsen af et fllesskabsprogram med det forml at bekmpe social udstdelse .
Jeg er sledes enig med ordfreren i , at programmet for grupperne af fattige og udstdte - eller rettere programmets rolle - fremmer en strre social samhrighed .
Som jeg allerede har givet udtryk for i de ndringsforslag , jeg stillede i udvalget , og som senere blev godkendt , er jeg dog overbevist om , at en effektiv og konkret bekmpelse af fattigdom br ske ved hjlp af en tidsplan for begivenhederne og nogle prcise mlstninger .
Hvis der sttes nogle frister og ml for programmet , er det nemlig lettere at mle resultaterne og kvaliteten af dem .
<P>
Man skal huske , at der i EU er over 65 millioner mennesker - heraf 7,5 millioner i mit eget land , Italien - som skal leve af en lav indkomst , og nr vi taler om en lav indkomst i Italien , fru kommissr , taler vi om , at en familie skal leve af en indkomst p 750 euro .
Dette fr mig til at mene , at det budget , der er til rdighed for programmet , mske er helt utilstrkkeligt .
Jeg hber derfor , at budgettet bliver forget .
<P>
Hr. formand , til sidst vil jeg gerne gentage , at solidariteten mellem staterne uden tvivl skal vre den vrdi , som er grundlag for vores nye bekmpelse af fattigdom og social udstdelse , idet vi dog skal tage hjde for , at en konomisk fremgang i medlemsstaterne - og sledes ogs en strre velfrd - ved hjlp af en social konomi med stordriftsfordele utvivlsomt vil gre det muligt at opn en strre og bedre social retfrdighed .
<SPEAKER ID=228 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne takke og lyknske fru Figueiredo , og jeg vil takke de vrige parlamentsmedlemmer , der ikke er til stede , og som har prsenteret udtalelser fra de vrige udvalg .
<P>
Det er et meget vigtigt og konstruktivt bidrag , og det sttter Kommissionens forslag til en flles beslutning fra Rdet og Parlamentet om et fllesskabshandlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekmpelse af social udstdelse .
Efter Amsterdam-traktaten og nogle mneder efter Det Europiske Rd i Lissabon ved vi alle , at der er skabt en ny baggrund for fllesskabsaktioner inden for socialpolitikken , social udstdelse og social beskyttelse .
Der sker en forskydning i den politiske debat p fllesskabsniveau , og vi kan se , at der er en strk vilje til at kombinere social samhrighed og konkurrence .
<P>
Det foreslede handlingsprogram har sit retsgrundlag i Amsterdam-traktatens artikel 137 , og vi fik et nyt mandat efter Det Europiske Rd i Lissabon .
Dette program skal fremme gennemfrelsen af den bne koordineringsmetode , hvilket gr det muligt at forbedre vidensniveauet , udvikle udveksling af oplysninger og bedste praksis samt evaluere erfaringer med henblik p at effektivisere indsatsen mod social udstdelse .
<P>
Der har vret en meget interessant forhandling om beskftigelsens rolle i bekmpelsen af social udstdelse samt om social- og strukturreformernes rolle .
Der var en diskussionen af definitionen p " fattigdom " og " social indkomst " .
Der er helt klart en voksende klft mellem rig og fattig , men jeg kan desvrre ikke deltage i disse diskussioner , da jeg er forpligtet til at koncentrere mig om det foreslede program samt om , hvordan vi vil samarbejde for at gennemfre det p fllesskabsniveau .
<P>
Jeg vil gerne oplyse parlamentsmedlemmerne om , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender den 4. december holder mde om den nye sociale dagsorden og gr status over det seneste rs resultater .
Det bliver en meget interessant politisk forhandling med hovedvgt p social udstdelse .
<P>
Hvad angr det foreslede program og Parlamentets betnkning , er jeg specielt glad for Deres strke overordnede sttte til dette forslag .
Jeg kan acceptere strstedelen af Deres forslag enten i deres helhed eller i nden .
Jeg er enig i forslaget om at styrke henvisningen til konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Lissabon .
Jeg er ogs enig i vigtigheden af at skabe strre indsigt i social udstdelse og fattigdom samt af at fremme sammenlignelige indikatorer og evalueringskriterier .
Jeg finder det ogs vigtigt at fokusere p betydningen af ikke-statslige organisationer og lokale aktrer , sdan som De foreslr , samt p betydningen af at vise de erfaringer , der er gjort i marken .
<P>
Der er en henvisning til brugen af ordet " fattigdom " .
De ved , at der er en politisk og teoretisk diskussion om ordet " fattigdom " .
Social udstdelse er selvflgelig det overordnede begreb , og social udstdelse har tre hoveddimensioner : fattigdom , diskrimination og manglende muligheder .
Men jeg er enig i , at " fattigdom " politisk set er et meget strkt ord , og at vi kan fje fattigdom til social udstdelse , hvor det er muligt i forslagets tekst .
Vi kan desvrre ikke bruge ordet i programmets titel .
Det er et legalistisk problem , fordi referencen kun vedrrer social udstdelse og ikke fattigdom .
<P>
Jeg glder mig ogs over det ndringsforslag , der understreger betydningen af sammenhngen mellem alle relevante politikker .
Jeg glder mig over ndringsforslagene vedrrende udvalget for social beskyttelse .
Det er meget vigtigt , at Kommissionen har accepteret en ekstraordinr stigning p op til 90 % i Fllesskabets samfinansiering af europiske netvrk , der er aktive i kampen mod fattigdom og social udstdelse .
Jeg kan imidlertid ikke acceptere en stigning i budgettet fra 70 millioner euro til 100 millioner euro .
<P>
Vores budgetforslag er tilpasset programmets mlstning om at fremme tvrnationalt samarbejde og erfaringsudveksling og undg finansiering af indsatser i marken .
Via Den Europiske Socialfond og Equal-initiativet kan medlemsstaternes ikke-statslige organisationer sge finansiering til srlige projekter vedrrende en srlig indsats i marken .
<P>
Jeg kan ikke acceptere de vrige ndringsforslag af forskellige rsager . Nogle opfylder ikke de juridiske krav , andre berrer emner , der falder uden for rkkevidden af afgrelsen om programmet , og andre igen skaber forvirring om budskabet .
<P>
Til slut vil jeg gerne kommentere Deres forslag om , at Kommissionen ud over programudvalget ogs nedstter en refleksionsgruppe .
Vi kan ikke acceptere dette forslag , fordi det er i modstrid med komitologireglerne .
Men jeg vil gerne fremstte flgende pragmatiske forslag som svar p Deres bekymring , fordi jeg er helt enig i , at vi skal skabe et tt og fortsat samarbejde .
Vi har allerede indvilliget i , at udvalget for social beskyttelse skal mdes regelmssigt med parlamentsmedlemmernes kontaktgruppe .
Udvalget for social beskyttelse spiller en central rolle i udviklingen af Det Europiske Rds politikker .
Et tt samarbejde mellem kontaktgruppen og udvalget for social beskyttelse vil sikre en udveksling af synspunkter mellem Rdet og Parlamentet .
<P>
P den anden side kunne der vre regelmssig kontakt mellem kontaktgruppen og Kommissionens tjenestemnd .
De kunne udveksle synspunkter og have et permanent samarbejde , og der er allerede oprettet en lignende forbindelse mellem Parlamentet og Kommissionen vedrrende arbejdslshedsfonden og Den Europiske Socialfond .
Resultaterne har vret vellykkede og tilfredsstillende .
<P>
Til slut vil jeg gerne kommentere Deres bekymring vedrrende inddragelsen af forskellige aktrer og institutioner i gennemfrelsen af dette program .
Jeg foreslr , at den foreslede rlige rundbordssamtale skal forberedes i samrd med reprsentanter for alle de institutioner , der arbejder p fllesskabsniveau , det vil sige Europa-Parlamentet , Regionsudvalget , Det konomiske og Sociale Udvalg , arbejdsmarkedets parter og de europiske netvrk af ikke-statslige organisationer .
Jeg mener , at disse forslag udgr et pragmatisk svar p deres anmodning .
Af proceduremssige og institutionelle rsager er det ikke muligt at indfje dem i afgrelsen .
<P>
Hvis jeg kort skal opsummere , kan jeg acceptere 48 af de 75 ndringsforslag , enten i deres oprindelige udformning eller i nden , nemlig ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 13 , 15 , 17 , 18 , 19 , 20 , 21 , 22 , 23 , 24 , 25 , 26 , 27 , 29 , 31 , 37 , 42 , 46 , 48 , 51 , 58 , 59 , 60 , 61 , 65 , 66 , 68 og 74 .
Jeg kan ogs acceptere dele af ndringsforslag 14 , 36 , 40 , 45 , 53 , 63 , 64 , 70 , 71 , 72 og 73 .
<P>
Til slut vil jeg understrege vigtigheden af at forenkle procedurerne .
Det er der blevet fokuseret p under forhandlingen .
Det er sandt , at hele proceduren er kompleks , men alle tre institutioner nsker at finde en lsning snarest muligt .
Det er det , vi vil forsge at gre p vegne af Kommissionen .
Vi vil forsge at forkorte procedurerne mest muligt .
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Diamantopoulou .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0320 / 2000 ) af Rothe for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet ( KOM ( 2000 ) 279 - C5-0281 / 2000 - 2000 / 0116 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=231 NAME="Rothe">
Hr. formand , kre kolleger , i den betnkning , vi nu forhandler om , drejer det sig - som allerede nvnt - om at fremme elektriciteten fra vedvarende energikilder for det indre marked for elektricitet .
Vi har sledes at gre med den frste lovgivningsproces p omrdet for vedvarende energi .
Fru kommissr de Palacio , jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse for det fremlagte lovforslag til Dem og Deres medarbejdere i Kommissionen .
<P>
Direktivforslaget er en logisk konsekvens af Den Europiske Unions strategi om frem til 2010 at fordoble de vedvarende energikilders andel af energiforbruget .
De kan se i udvalgets betnkning , at vi bifalder den strategi , som nvnes i udkastet , nemlig at der ikke i frste omgang skal ske en europisk harmonisering af stttesystemerne , men at stttesystemerne derimod skal overlades til medlemsstaternes nationale mlstninger .
Men sttte til strategien betyder ikke ubetinget sttte til detaljen .
I udvalgets betnkning foresls efter min mening vigtige og ndvendige ndringer af direktivforslaget .
<P>
Frst har jeg dog enkelte indledende bemrkninger . Det drejer sig om at fremme vedvarende energikilder .
Det lyder for nogle som subvention , sttte , som finansiel udviklingshjlp .
I virkeligheden er systemer til fremme af f.eks. udvinding af elektricitet fra solstrler , vind og biomasse kun ndvendige , fordi vi i jeblikket stadig direkte eller indirekte sttter andre energiformer . Stttebelb , som p energiomrdet for strstedelen blev og i dag delvist stadig bliver betalt til miljbelastende fossile eller risikobetonede atomare energikilder , forvrider konkurrencen .
Alts er sttten til vedvarende energikilder en kompensation for de eksterne omkostninger ved andre energikilder , en hensyntagen til de positive miljmssige virkninger fra denne type energiudvinding og samtidig en udligning af den eksisterende konkurrenceforvridning .
<P>
S lnge der ikke gennemfres en internalisering af de eksterne omkostninger for fossile og atomare energikilder , s lnge der ydes sttte til andre energikilder , s lnge er kompensationssystemer for vedvarende energikilder ndvendige .
<P>
I forbindelse med det foreliggende udkast til direktiv og betnkning foreslr Kommissionen indikative mlstninger for medlemsstaterne .
Frst nr det via mellemliggende rapportering str klart , at mlstningen ikke opfylder Den Europiske Unions flles strategi , indfres der bindende mlstninger for de enkelte medlemsstater .
S meget tid har vi ikke .
Vi har brug for bindende mlstninger nu .
Den Europiske Union og alle medlemsstater har indget en aftale i Kyoto , fordi man har erkendt , at klimandringen er dramatisk .
I jeblikket sidder de vsentligste industrilande igen i gabestokken i Haag , fordi de kun flger forpligtelserne halvhjertet .
Vedvarende energikilder kan uden tvivl bidrage vsentligt til at opn den bindende mlstning fra Kyoto om reduktion af drivhusgasser .
<P>
Hvis den indgede aftale var alvorligt ment , hvorfor krves der s ikke forpligtelser i form af instrumenter , som kan bidrage til at opfylde aftalen , isr da jeg - hvilket kan bekrftes af udvalget - endog har bygget bro for Rdet og medlemsstaterne ?
Disse bindende nationale mlstninger skal udarbejdes inden for et r under medvirken af medlemsstaternes eksperter .
Her har medlemsstaterne mulighed for at beregne den njagtige strrelse af deres respektive bidrag til opfyldelsen af Unionens mlstning efter princippet om lige omkostninger og , jeg siger ogs p dette omrde , lige muligheder .
<P>
Som et andet vigtigt ndringskrav foreslr Kommissionen en sameksistens af forskellige mlstninger i 5 r .
Hvis vi definerer en klar , bindende ramme for medlemsstaterne , skal de forskellige systemer , som jo m vre tilstrkkelige i henhold til kravene , have en lngere prvetid .
Efter ti r kan vi derefter sagtens vurdere , hvilket system der har strst succes og er mest effektivt .
<P>
Vi vil overbevise mennesker i Europa om at g over til energikilder , som naturen hver dag p ny stiller til rdighed , som ikke medfrer milj- og klimaforstyrrelser , og som bidrager positivt til CO2-reduktionen .
Der burde alts egentlig ikke vre nogen diskussion om , hvilke former for energiudvinding vi sledes mener og definerer som vedvarende .
Derfor nsker vi vel heller ikke i fuld alvor at skulle sige til folk i vores regioner , at vi betragter husholdningsaffaldet , der i dag for en stor del bestr af plasticaffald , som vedvarende energi .
Vi skal mske opfordre dem til at producere stadig mere af denne type affald , sledes at vi kan vre helt sikre p at n vores fastsatte mlstninger ?
Jeg behver ikke at sige , at vi herved ville bringe EU-politikken i miskredit .
<P>
Jeg tager afstand fra forbrnding af affald . Jeg krver endda i betnkningen et srskilt forslag til et direktiv om dette .
Nej , jeg tager - lige som udvalget - afstand fra svindel med etiketter i en lov .
Som De kan se i udkastet til betnkningen , indeholder det separat biohusholdningsaffald , fordi det hrer til der .
De kan se , at ubehandlet tr- og korkaffald bliver betragtet som vedvarende energikilder .
Ogs selv om vandkraft kun kan optages i stttesystemerne med indtil 10 megawatt , er enhver form for vandkraft naturligvis en vedvarende energikilde , der tlles med ved opnelsen af mlstningen .
For at sige endnu en ting klart : Forbrnding af affald er ikke en vedvarende energikilde og kan sledes heller ikke bidrage til at opn mlstningen .
<P>
Et vsentligt punkt , som udvalget bifalder , er problematikken vedrrende nettilslutningen og netadgangen for vedvarende energikilder .
Det er ikke ndvendigt at debattere Kommissionens forslag om at give vedvarende energikilder prioriteret netadgang .
Det er der enighed om , tror jeg .
Ganske vist er Kommissionens generelle tekst til sprgsmlet om lige omkostninger konkretiseret meget tydeligt i betnkningen .
Dette er ndvendigt , da det kun er en tydeliggrelse , som kan sikre retssikkerheden og afvrge strid .
<P>
Dette var de vigtigste punkter , som jeg ville udtale mig om i dag .
Jeg hber , at Parlamentet med dette lovforslag , med vores beslutning i morgen trder et skridt frem , og at De som reprsentant for Kommissionen kan sige til os , at De kan godkende vores ndringer , og at Rdet derefter som den nste kan leve op til sit ansvar !
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , i disse dage afholdes den sjette konference om klimandringer mellem parterne i Haag .
Det er et topmde , som tilstrber at bremse klimandringen , og hvor Kyoto-protokollen fr sin ilddb .
Ydermere advarer de sidste konklusioner , som videnskabsmndene i det internationale kontrolpanel om klimaforandringer er net til , os om dens alarmerende virkninger .
<P>
Vedvarende energi vil ikke vre et vidundermiddel til at lse dette problem . Men ingen betvivler , at den for en stor del kan vre med til at afhjlpe det og ogs til at diversificere energikilderne og mindske vores afhngighed af kulbrinter , hvilket p den anden side heller ikke ville vre spor ubelejligt for os .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at jeg synes , at Kommissionen og kommissren i srdeleshed handler forstandigt , nr de forelgger dette direktiv om at fremme elektricitet fra vedvarende energikilder .
Vi stoler p , at direktivet vil medvirke til , at disse former for energi , der endnu er i deres vorden , bliver udviklet og ender med at vre konkurrencedygtige , og at Kommissionen om kort tid forelgger et lignende forslag for os om biobrndsler .
Jeg vil ogs gerne give udtryk for min anerkendelse af fru Rothes store indsats og lyknske hende hermed .
<P>
Den betnkning , vi skal stemme om i morgen , indeholder implicit en beslutsom sttte fra Parlamentet til dette initiativ , og jeg anmoder kommissren om , at hun viderebringer denne sttte til Kommissrkollegiet , for det er der , og ikke i Parlamentet , at direktivet - og andre med lignende rosvrdigt indhold - risikerer at blive kritiseret mest .
<P>
Jeg tnker nrmere bestemt p forslaget til retningslinjer eller sttte til fordel for miljet .
Dette dokument er uacceptabelt p grund af den behandling , som det foreslr , at der gives til sttte til forbedringen af vedvarende energi og til kraftvarmeproduktion , da det ikke tager hjde for den forskellige grad af konkurrenceevne mellem disse vedvarende energikilder og de konventionelle energikilder .
Det tager heller ikke hjde for de eksterne omkostninger , der undgs med denne type energi .
Det er desuden ubegribeligt , at Generaldirektoratet for Konkurrence foregriber begivenhederne ved at regulere denne type sttte uden at tage hensyn til resultatet af forhandlingen af nrvrende direktiv , hvilket som minimum er en foragt for Parlamentet .
Jeg vil derfor gerne sige , at det er ndvendigt at knytte behandlingen af de to dokumenter sammen .
<P>
Hvis man ikke ndrer disse bestemmelser , vil den miljpvirkning , som de medfrer , efter vores mening vre meget negativ .
Helt konkret ville disse bestemmelser i mit land , Spanien , betyde , at der fra i dag indtil 2010 udsendes 225.000 millioner ton CO2 ekstra i atmosfren , og at vi ikke kan opfylde Kyoto-mlstningerne .
<P>
Direktivet om vedvarende energi er en satsning p fremtiden og en investering i miljet .
Og miljinvesteringer er ikke gratis , og der kan ikke konkurreres om dem .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , jeg lyknsker fru Rothe .
<P>
Vedvarende energi er langt den strste energikilde , der i jeblikket anvendes i verden .
Hvordan skulle vi ellers kunne se , hvor vi bevger os hen i dagtimerne ?
De fleste mennesker bruger brnde frem for andre brndstoffer .
Men i aften taler vi om at ge brugen af vedvarende energikilder .
<P>
Jeg vil gentage tre af vores krav .
Klarhed er afgrende nr vi prsenterer vores synspunkter for Rdet .
Vi nsker bindende ml , ikke vejledende lofter , og en rationel definition p vedvarende energikilder - energiudvinding fra affald , der alligevel skal brndes , er en god id .
Men blandet husholdningsaffald - gamle malerpensler , polystyrenindpakning og kasseret plastlegetj - er ikke vedvarende energikilder .
Der er brug for et andet direktiv om energi fra affald , sdan som fru Rothe foreslr .
For det tredje nsker vi en rimelig og dermed lngere periode , hvor vedvarende energikilder med vished fortsat kan modtage en godtgrelse med udgangspunkt i flgeomkostninger , som samfundet undgr .
<P>
Til slut vil jeg komme med en forblffende oplysning .
Det Forenede Kongerige kunne generere fire gange sit energibehov alene ved at udnytte vinden ud for kysten - fire gange sit energibehov !
Kre kolleger , direktivet giver mening .
Kommissr , tak for deres indsats .
Jeg hber , at De vil sttte vores arbejde .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Kommissionens forslag om at skabe en ramme , s andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i EU kan stige p mellemlangt sigt , kan kun hilses velkomment .
Ordfreren fru Rothes indsats for at klargre Parlamentets stilling p dette punkt fortjener al respekt .
Dette direktiv er p den ene side et vigtigt element i rkken af foranstaltninger til at realisere Unionens forpligtelse , som blev indget i Kyoto , til at reducere drivhusgasserne og p den anden side et vellykket forsg p at reducere Unionens afhngighed af de olieproducerende lande .
Under de nuvrende omstndigheder skal det erkendes , at vedvarende energikilder har brug for nogen finansiel sttte , s der opstr lige konkurrenceforhold .
Denne sttte skal efter min mening imidlertid vre forholdsmssig og skal kun ydes i en bestemt periode .
Problemet i denne betnkning er naturligvis faststtelsen af de bindende strbevrdier .
Essensen af betnkningen er den eventuelle nytte af sdanne strbevrdier .
Jeg slr til lyd for en realistisk indfaldsvinkel , som er baseret p erkendelsen af , at produktionen fra vedvarende energikilder aldrig kommer til at udgre en betydelig del af den samlede energiproduktion .
Faststtelsen af realistiske strbevrdier kan kun ge borgernes tillid til den frte energipolitik .
Hvis strbevrdierne ikke er bindende , skaber man falske forventninger , isr ved at lade som om man strber efter miljforbedringer uden at kunne realisere dem .
Det gr ud over bde miljet og politikkens plidelighed over for borgerne .
<P>
Endelig peger jeg med hensyn til husholdningsaffald p , hr. formand , at hvis man gr over til adskilt afhentning af husholdningsaffald , skal man endvidere indfre adskilt forarbejdning af husholdningsaffald , og at denne forarbejdning absolut skal glde som en slags vedvarende energikilde .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes">
Hr. formand , fru kommissr , fru ordfrer , det vi har brug for , er en klar definition af , hvad der er vedvarende .
Plastic er ikke nogen vedvarende energikilde , og det er trv heller ikke .
Vi risikerer at miste de europiske borgeres tillid , som nsker at kbe grn elektricitet , hvis vi skaber forvirring ved at udarbejde latterlige definitioner .
Vi har brug for klare nationale mlstninger , og jeg er ikke enig med hr .
Beysen , en liberal burde g ind for frrest mulige forvridninger af markedet .
Hvis der ikke er klare mlstninger , vil der opst forvridninger mellem lande , der gr noget for vedvarende energi , og lande , der ikke gr nok .
<P>
Lad os se p sttteinstrumenterne .
Kommissionen har indtaget Parlamentets holdning , som gik ud p , at det var for tidligt p nuvrende tidspunkt at vlge mellem de to eksisterende instrumenter , nemlig p den ene side de grnne certifikater og p den anden side systemet med garantipriser .
Efter generaladvokatens forsvarstale ved Domstolen i Luxembourg er der mindre risiko for at se garantipriserne omstdt af reguleringen af statssttten .
Men truslen kan stadig komme fra sprgsmlet om foreneligheden med det indre marked .
<P>
Jeg mener , at en politiker er en , der skal foregribe problemerne .
Jeg vil ikke have , at elektrikerne fremkalder interferens mellem de to systemer og stter lus i skindpelsen og sr tvivl hos investorerne i Europa ved gennem forskellige fiksfakserier at kortslutte garantiprissystemet .
Man skal ikke blot tolerere garantipriserne , man skal beskytte dem i direktivet .
Det er det , det vil sige at vre politiker , det er at muliggre konkurrence mellem de to instrumenter ved at beskytte garantipriserne og harmonisere alt , hvad der hedder certifikater .
Vedvarende energi er et emne , som samler de europiske borgere i disse tider , hvor Europa har svrt ved at f borgerne med p en strre integration .
Jeg tror , at en strk politik inden for vedvarende energi er symbolet p morgendagens Europa .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , afhngigheden af energiimport i Unionens medlemsstater er stor , og den vokser hele tiden .
Afhngigheden af fossile brndstoffer er lig med afhngighed af energiimport og politiske beslutninger i fremmede stater .
Udnyttelse af vedvarende energikilder ger nationernes frihed og selvstndighed og er i harmoni med principperne for en kologisk og socialt holdbar udvikling .
<P>
I forbindelse med udarbejdelsen af betnkningen er der sat en grnse for , hvad vedvarende energikilder er .
Uden at der tages stilling til , om trv er en vedvarende energireserve , skal trv kunne anvendes som brndstof ved energiproduktion , helst ved kraftvarmeproduktion .
Trv findes frst og fremmest i de nordiske lande , og i vores lande skal det vre muligt at forbrnde trv , fordi den er en del af vores egen energireserve og reducerer EU ' s afhngighed af energiimport .
Ved forbrnding af den opstr der kuldioxid , men det gr der ogs ved forbrnding af fossile brndstoffer .
De stater , der selv forbrnder olie eller gas , br ikke forbyde os at forbrnde trv .
Hvis vi ikke forbrnder trv , forbrnder vi olie eller gas .
Vi bilder ikke nogen ind , at ved at forbrnde trv reduceres kuldioxiden , men trven udgr et eget brndstof , hvorimod olie og gas er importvarer .
<P>
Affald er ikke en vedvarende energikilde , selv om der dag for dag dannes mere af det .
Man kan forbrnde gassen fra affaldspladserne , men man br ikke ge mngden af affald for at kunne ge forbrndingen af gas .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , Kommissionen og ordfreren formulerer med rette mlstninger p langt sigt for at fremme elektricitet fra vedvarende energikilder . I den forbindelse er en stor indsats i vrigt ndvendig .
<P>
Jeg henleder isr opmrksomheden p virkningerne af den forventede konkurrence fra ansgerlandene .
Gennem lavere lnomkostninger og et lavere miljbeskyttelsesniveau har de omkostningsfordele .
Det kan presse energipriserne ned .
En logisk flge er s en finansiel stigning i sttteforanstaltningerne til vedvarende energi .
<P>
I mellemtiden er en god definition af vedvarende energi uundvrlig i betragtning af de forskellige energikilder .
Sledes m affaldsforbrnding ikke uden videre kaldes vedvarende .
Ved denne proces udledes der nemlig skadelige stoffer .
Det er grunden til mit ndringsforslag om at anvende de strenge emissionsnormer fra bilag 5 til det reviderede direktiv om affaldsforbrnding .
Gennem emissionsstandarder fr innovationen det ndvendige spillerum .
<P>
Endelig skal de europiske lande med disse aftaler bevise , at de vil bidrage til realiseringen af Kyoto-mlstningerne .
Det sttter jeg gerne , fordi klimaforandringer er en trussel imod flora og fauna p jorden .
Endvidere m hjlpekilderne i Guds vrk ikke uden videre tmmes af et begrnset antal rige lande .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , i weekenden holdt OPEC-ministrene mde i Wien , og de kom frem til , at produktionskvoterne ikke skulle sttes op .
Vi har i lbet af 18 mneder oplevet , hvordan prisen pr. tnde rolie er steget fra 9,75 $ til 33 $ .
Jeg synes ikke , man ser realiteterne i jnene , hvis ikke man erkender , at vi allerede befinder os i den tredje oliekrise efter Anden Verdenskrig .
Den frste oliekrise i 1973 var politisk , den i 1979 var ogs politisk , denne er permanent , fordi alt tyder p , at reserverne langt fra er s store , som vi har forestillet os .
<P>
Det viser ogs enkelte studier .
Som vidne bruger jeg mske endda den tidligere olieminister fra Saudi-Arabien , sheik Jamani , som for kort tid siden i strigsk fjernsyn sagde , at oliealderen nrmer sig sin afslutning , mske ikke p grund af mangel p olie , men Stenalderen endte jo heller ikke p grund af mangel p sten .
Vi kan ikke erstatte den primre energikilde , olien , med andre , for s ville der ogs hurtigt blive knaphed p dem .
<P>
Olie kan ikke erstattes af kul , naturgas eller uran .
Af den grund har dette direktiv i jeblikket opnet en ufrivillig aktualitet .
Men det er samtidig en historisk chance for at give de vedvarende energikilder , som hele tiden bliver gendannet , nemlig vind , vand , sol og biomasse , en vigtig plads i den fremtidige energiforsyning , og det af flere grunde .
Af miljbeskyttelsesgrunde , af sociale grunde , fordi de skaber arbejdspladser , af fredspolitiske grunde , for vi frer krig om disse primre energikilder , og det igennem et helt rhundrede , og endelig fordi de ogs udgr en stor konomisk chance for industrilandene .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , kommissr , vi giver vores fulde sttte til direktivforslaget om fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder .
Forslaget bygger p vores kollega hr . Mombaurs arbejde med at sikre , at en strre del af elektriciteten og energien i Den Europiske Union tilvejebringes fra vedvarende energikilder .
<P>
Det er ganske skarpe emner , der deler Parlamentet , f.eks. sprgsmlet om definitionen p vedvarende energikilder .
Mange af os mener , at energien fra affald br medtages .
Det er en vrdifuld ressource , der fornyer sig selv hver eneste dag , hvilket burde kvalificere den til at blive medtaget .
Der er en skam at udelukke enhver kategori , der kan bidrage til det overordnede ml om at skaffe energi fra affald - uanset om det drejer sig om mindre projekter , eller det er en del af det overordnede regnestykke .
<P>
Det centrale sprgsml , der deler os , er imidlertid sprgsmlet om mlstningens bindende natur .
Vi har alvorlige forbehold om , hvorvidt det er i strid med subsidiaritetsprincippet .
Vi synes , at vores venner p venstrefljen samt De Grnne beder om for meget i den henseende .
Det kan torpedere direktivet , men vi synes ogs , at det er et sprgsml om praktiske hensyn .
Hvis man sigter efter disse ml , er der en underlig spredning i procentsatser fra 6 % og op til nsten 80 % i de forskellige medlemsstater .
Det er en besynderlig fremgangsmde , og derfor finder vi det rigtigt i Kommissionen at sigte efter vejledende ml .
<P>
Det tredje stridspunkt er sttteprogrammernes varighed .
Vi gr ind for en kortere periode efterfulgt af en kontrol , og jeg vil sige til min kollega , fru McNally , at hun maler et smukt billede af vindmller i havet , men jeg m fortlle hende , at de tekniske problemer og omkostninger i forbindelse med dette projekt og projektet med at udvinde elektricitet fra solen betyder , at de frst kan realiseres langt ude i fremtiden .
Men jeg giver forslaget min varmeste sttte .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kre kommissr , kre kolleger , jeg takker Rothe for en god betnkning og en arbejdsindsats udfrt p en forstende mde . Det kan selvflgelig betale sig at fremme udnyttelsen af elektricitet fra vedvarende energikilder .
Denne andel af vedvarende energi forsges alts fordoblet over ti r . Det kan eventuelt ogs vre mere .
Alligevel vokser Unionens afhngighed af energiimport nu for meget .
Om 20 r vil den vre helt oppe p 70 % .
Dette skaber usikkerhed hos os , svel for erhvervslivet som for samfundet i vrigt .
Jeg mener , at vi ud over udviklingen af vedvarende energikilder ogs har behov for et moderne energispareprogram , fordi denne afhngighed er ved ogs at blive et sikkerhedssprgsml for os .
<P>
Trv dannes konstant .
Dannelsen af trvemasse ved fotosyntese og biodynamisk nedbrydning er af samme slags som dannelsen af andre plantebiomasser .
I stedet for 100 r , som tr skal have , skal trv have tusinder af r for at dannes .
Vi har brug for trv isr i mit lands stlige og nordlige dele , hvor der til alle andre brndstoffer end tr krves lange transporter .
<P>
Vi nsker ikke kun at forbrnde og kun at vre afhngige af olie og gas .
Vi kan meget vel njes med det rlige vkstlag af trv .
Ogs det er meget og for meget .
Vi finner betragter skov og mose som nsten hellige , og vi anvender dem i overensstemmelse med principperne for en vedvarende udvikling .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="IT" NAME="Caveri">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , anvendelsen af de vedvarende energikilder br ogs i Europa vre en af hovedmlstningerne i en moderne energipolitik , men det skal naturligvis ske med nogle pligter og sikkerheder , som str i fornuftens tegn .
<P>
Vandkraft er i den forbindelse vigtig , og den har bde vret til skade og gavn for bjergbefolkningerne , som har betalt en meget hj pris for deres eget omrde , og som har oplevet starten p lokale industrialiseringsprocesser , der netop var forbundet med denne energikilde .
I dag skal denne ressource - som er en af de bedste vedvarende energikilder - udnyttes p bedst mulige mde , og det skal selvflgelig ske uden yderligere skader p miljet , idet der ogs srges for et system , der indebrer erstatning og tilbagelevering til bjergbefolkningerne .
Dette direktiv gr naturligvis i den nskede retning , eftersom der endelig tages hjde for en ordentlig udnyttelse af de vedvarende energikilder .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Rothe for en glimrende betnkning , der forelgges p det helt rigtige tidspunkt i denne uge , hvor vi kmper med klimandringskrisen .
Hr. kommissr , vi har et problem : leveringen af en netinfrastruktur , der kan fremme netadgangen til vedvarende energikilder .
Der er fare for , at de vedvarende energikilder bliver ddfdt eller kvalt under fdslen af forsyningsselskaber , der har et monopol , hvis de kan krve enorme summer for tilslutning til nettet .
<P>
En landmand p min hjemegn med et vindprojekt fik opgivet en pris p over to millioner euro for en tilslutning , og det er helt klart et problem , som jeg gerne vil have undersgt nrmere .
Jeg vil ogs gerne oplyse kommissren om , at Irland i lbet af meget kort tid kan blive konkurrencedygtig inden for vindenergi .
Vi er overbevist om , at vi kan blive konkurrencedygtige , hvis vi fr den rette igangstningssttte - herunder tilslutning til nettet .
<P>
Jeg vil gerne oplyse hr .
Chichester om , at der allerede findes avancerede vindmller i havet ud for min egen kyststrkning , og at det er et projekt , der krer p skinner i lbet af ganske kort tid . Jeg vil derfor gerne invitere ham til at komme og se det , nr det er frdigt .
Jeg er overbevist om , at han vil stte pris p det .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , stigningen i den andel af elektricitet , som stammer fra vedvarende energikilder , er frst og fremmest positiv .
De vedvarende energikilders foreslede andel , 22 % inden 2010 mod de nuvrende 13,9 % , virker srdeles ambitis , og man m sprge sig selv , om det er nok med et direktiv til at opn dette . Et direktiv , som oven i kbet koncentrerer sig om markedet uden samtidige foranstaltninger , f.eks. sttte til forskning .
<P>
Et meget alvorligt sprgsml er , hvordan vi skal tackle de stigende produktionsomkostninger .
Direktivet taler om sttteordninger , i virkeligheden om en prmiering til de virksomheder , som vil g i aktion p dette omrde , og det lgges i hnderne p de skaldte markedsmekanismer at srge for den endelige lsning .
Det betyder i virkeligheden , at det er lnarbejderne , som ud over selve omkostningerne ogs skal prmiere virksomhedernes profit , noget som sikkert ikke ville ske , hvis energiproduktions- og energiforsyningsomrdet havde offentlig karakter , sdan som Grkenlands Kommunistiske Parti fastholder , og ikke var blevet voldsomt privatiseret efter storkapitalens ordre .
Af disse grunde mener vi , at det tilstrbte ml i praksis er uopneligt med det direktiv , som vi forhandler .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker kollega Rothe for en vrdifuldt indsats ved udarbejdelsen af betnkningen .
At fremme elektricitet fra vedvarende energikilder br absolut bakkes op .
EU ' s afhngighed af energiimport vokser i hvert tilflde mrkbart i lbet af de kommende 20 r .
Fordi EU samtidig skal holde fast ved klimamlene fra Kyoto , er det meget vigtigt , at der satses mere p forskning inden for vedvarende energikilder .
Jeg er tilfreds med , at det nye direktiv bl.a. tager hjde for vigtigheden af biomasse , trv og andre trbaserede rvarer .
<P>
Forhandlingen om vedvarende energikilder m ikke vendes til populisme mod elektricitet fra kernekraftvrker .
Man skal huske , at det kun er muligt at opfylde de klimapolitiske forpligtelser , som blev aftalt i Kyoto , ved at anvende kernekraft sammen med vedvarende energikilder .
Debatten om afvikling af kernekraft i bl.a. Sverige og Tyskland har vist , at debatten automatisk bliver en torso , uden at der i synsranden findes miljvenlige energialternativer med konkurrencedygtige produktionsomkostninger .
<P>
En total frigivelse af elektricitetsmarkedet er ogs en betingelse for en get udnyttelse af vedvarende energikilder .
Kunstige handelshindringer og begrnsninger , der opretholdes af monopolselskaber , skal fjernes , f.eks. kan den fordelagtige elektricitet produceret med nordisk vandkraft endnu i dag ikke eksporteres til centraleuropiske markeder uden hindringer .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , kre kolleger , De kender alle Don Quijotes kamp mod vindmllerne .
Hans kamp mod vindmller str for en nyttesls eller umulig kamp imod alt , hvad der er selvflgeligt .
Desvrre , vindmller er ikke selvflgelige . Noget , som nu til dags er en selvflge , er derimod sttten til den fossile energisektor .
Kampen imod denne sttte lod til at vre umulig .
Men denne gang er det en kamp for vindmller , og derfor vil den ogs lykkes .
<P>
Som socialdemokrater mener vi , at vedvarende energi skal have en fair chance .
Vedvarende energi kan bidrage til en lige fordeling mellem landene .
Forbrugerne skal have de samme valgmuligheder .
Vedvarende energi udgr desuden en solid basis for konomien .
Kampen for vindmller er alts uden tabere .
Vi kunne ikke have valgt et bedre tidspunkt for forhandlingen .
Klimakonferencen i Haag er netop startet .
Vores mlstninger med hensyn til vedvarende energi er ambitise , men i klimaproblemets kontekst er vi alligevel beskedne .
Radikale teknologiske ndringer er ndvendige .
S m man ikke snyde med definitionen af vedvarende energi for at kunne opfylde sine mlstninger s let som muligt .
Vedvarende energi associeres ofte med sm lsninger . Alle skal have et solpanel p taget og en vindmlle i alle landsbyer .
Det er pragtfuldt , men vedvarende energi krver ogs omfattende investeringer .
For at f finansieringen ordnet er statens engagement ndvendigt .
Der skal vre et marked for vedvarende energi . Det skal i dette tilflde ikke vre uforpligtende , for det er utilstrkkeligt .
Derfor skal medlemsstaterne have bindende mlstninger .
Det skal vre forbrugsmlstninger , for vedvarende energi m importeres og eksporteres , s alle lande udnytter deres fordele optimalt .
Desuden skal der faststtes strbevrdier for produktionsmlstningerne , for det er et incitament til , at den enkelte medlemsstat ogs udnytter alle muligheder .
<P>
Hr. formand , endelig vil jeg gerne takke ordfreren for hendes gode bidrag til dette emne .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , ogs jeg takker ordfreren for en fortrffelig indsats i forbindelse med denne betnkning .
Der er virkelig skabt et godt forslag ved hjlp af samarbejde .
Definitionen p vedvarende energikilder vedtaget i Udvalget er rimelig vellykket og dkkende , ogs trv skal vre indeholdt , som mange kolleger s overbevisende har talt for .
Ved at ge udnyttelsen af den vedvarende energi kan afhngigheden af olie reduceres , og der kan skabes nye arbejdspladser i de tyndtbefolkede omrder .
Desuden er det et vigtigt instrument til reduktion af Fllesskabets drivhusgasemissioner .
<P>
Jeg mener , at det er godt , at der sttes hje ml , men det vigtigste er , at vi er i stand til at indg plidelige og bindende aftaler om de flles ml , som ordfreren her tidligere henviste til .
Jeg mener , at det er et godt princip , efter hvilket der her med et direktiv skabes rammer for fremme af elektricitet fra vedvarende energikilder .
Selv om beslutningen og gennemfrelsen af foranstaltninger til fremme af vedvarende energikilder overlades til medlemsstaterne , er der ogs brug for en strre indsats fra Unionen .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EN" NAME="Wijkman">
Hr. formand , der kan ikke herske tvivl om , at en kombination af investeringer i vedvarende energikilder og effektiv energiudnyttelse er den eneste realistiske vej , hvis Den Europiske Union skal opfylde Kyoto-forpligtelserne og mindske den store afhngighed af fossile energikilder .
<P>
Jeg lyknsker kommissren med hendes initiativ og fru Rothe med hendes betnkning .
Jeg ville blot nske , at dette direktiv var en del af en sammenhngende langsigtet energistrategi i EU .
Men det er det ikke .
I stedet fremsttes energiforslag enkeltvis og uden nogen srlig sammenhng .
Det er ikke Deres fejl , kommissr .
Det skyldes primrt medlemsstaterne .
Det vil ikke lykkes os at ndre vores energisystem i Unionen , medmindre vi gr energipolitikken - herunder ogs beskatningen - til en del af en flles politik .
Problemerne med forskellige stttesystemer i medlemsstaterne , som hr . Chichester omtalte , er kun t eksempel p behovet for et mere flles grundlag p dette omrde .
<P>
Til slut et par ord om omkostninger .
Alle nye teknologier er dyre i starten .
Men erfaringer fra nsten alle omrder fortller os , at hver gang eftersprgslen stiger med 100 % , falder omkostningerne med sknsmssigt 10-15 % .
Vedvarende energikilder er ingen undtagelse .
Jeg kunne vise Dem tal og kurver , der pviser , at denne matematiske formel glder for bde vindenergi og solceller .
Jeg er derfor optimistisk med hensyn til fremtidspotentialet for vedvarende energikilder , forudsat at de rigtige tilskyndelsesforanstaltninger er p plads .
<P>
Jeg nsker Dem al mulig held , kommissr .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , vores forhandling i aften falder p et godt tidspunkt - det har flere af os givet udtryk for - netop mens der i Haag afholdes konferencen om klimaopvarmning .
I dag er alle udmrket klar over , at det , der risikerer at ske for menneskeheden , ikke lngere er et sprgsml om flere generationer .
Allerede i dag mrker vi de negative flger af drivhuseffekten , klimaforandringerne , den globale opvarmning , kort sagt af en hel rkke vanskeligheder , som i dag reelt banker p vores dr , og som krver hastige indgreb , faste og strke .
Det gode forslag , De har fremsat for os , fru kommissr - og her tager jeg hatten af for Deres realisme i energisprgsmlet - og den glimrende betnkning af vores kollega Rothe trkker i den rigtige retning , idet de giver mulighed for at fremme vedvarende energi .
<P>
Nr man ser nrmere p denne sag , kan man ikke se andet end interesser , hvad enten det er inden for forsyningssikkerhed , miljbeskyttelse , kampen mod drivhuseffekten eller oprettelse af arbejdspladser .
Som man siger p fransk " der er ikke brug for mlfoto " , naturligvis p betingelse af , at man accepterer at finansiere den , og det er ogs her , man fr je p markedets grnser .
Den frie konkurrence regulerer ikke alle problemer , og specielt regulerer den ikke kampen mod drivhuseffekten eller kampen mod frdseri .
Nu m staterne acceptere de forslag , man har stillet dem .
Vi er ndt til massivt at vedtage fru Rothes forslag .
Og jeg vil slutte med at nvne tre problemer , som er dukket op i lbet af denne forhandling .
<P>
Det frste er problemet med trv , som er en betydelig energiressource . For mig at se er det ikke nogen vedvarende energikilde .
Det andet problem er problemet med husholdningsaffald . Det er strengt taget ikke nogen vedvarende energikilde , men man skal passe p med at sende et negativt signal omkring afbrnding af husholdningsaffald .
Endelig , for s vidt angr graden af tvang , vil jeg bare sige - da jeg nu ikke har mere taletid - at en mlstning i sig selv aldrig kan udve tvang : Den er bare en mlstning , og man m derefter gre , hvad man kan , for at indfri den .
Det er , hvad vi m gre p europisk plan .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Rothe for den fornuftige og velovervejede indsats med denne betnkning .
Jeg mener , at det krver et stort mod at give de vedvarende energikilder den plads , de har fortjent .
Jeg kommer lige fra et OPEC-mde , og en pris p 30 $ for olie giver os egentlig muligheden for at investere p en helt ny mde p dette omrde .
Netop inden for forskning og udvikling er det vigtigt , at vi i hjere grad beskftiger os med de vedvarende energikilder , og at vi frem for alt ogs lader dette omrde omfatte gas , om det s er fra depoter eller rensningsanlg .
<P>
Jeg mener dog ogs , at man heller ikke skal glemme uddannelsen , fordi energieffektivitet og energibesparelse er absolutte temaer for fremtiden , njagtig som udnyttelsen af en effektiv infrastruktur .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske fru Rothe for den fremragende indsats , hun har ydet med denne betnkning , og desuden med den konsensusnd , hun har udvist .
Jeg er overbevist om , at vi i alle sprgsml om energi br vre bevidst om , at vi enten forbedrer energikilderne , eller ogs efterlader vi planeten Jorden ubeboelig i lbet af f generationer .
Efter min mening er det afgrende , at vi sikrer sttten til denne type energi i en betragtelig periode , idet vi herved vil gre det muligt for vores industri at foretage betydelige og langsigtede investeringer i alternativ energi .
Jeg synes , at man skal sikre en stabil ramme for vedvarende energi med en tidshorisont p mindst 10 r . Vi br alle sttte dette forslag .
<P>
Hvad angr vores ml p dette omrde , m vi lytte til borgerne og g lngere end Kommissionens forslag om 21 % , som jeg synes , er meget positivt i sin helhed , og forge den vedvarende energis andel af den samlede elproduktion .
P den anden side skal de nvnte ml omsat til nationale parametre vre bindende af hensyn til konsistensen , da direktivet i modsat fald ville mangle indhold og substans .
Denne bindende karakter er desuden af afgrende betydning for at vise , at Den Europiske Union ogs p miljomrdet tager sine internationale forpligtelser alvorligt .
<P>
Endelig er jeg klar over , at alt dette er lettere sagt end gjort , men hvis vi ikke handler jeblikkeligt , vil vi stte alt p spil i lbet af f generationer , og det vil fre til et sammenbrud .
Lad os vre solidariske og efterlade en beboelig verden til vores brn .
<SPEAKER ID=251 NAME="De Palacio">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke fru Rothe for den fremragende indsats , hun har ydet , samt alle de medlemmer , som har deltaget , og som ydermere ved mange lejligheder har ndret den tekst , der er blevet foreslet til Parlamentet og Rdet .
<P>
Dette forslag fra Kommissionen bliver forelagt under nogle omstndigheder , som efter min mening , selv om de er negative for mange aspekter af vores konomi og vores liv , er positive netop for dette initiativ .
Den meget store stigning i olieprisen konfronterer os uden tvivl direkte med de problemer , der er forbundet med vores energimssige afhngighed af fossile energikilder .
<P>
Det strategiske ml med direktivet er at skabe en stabil ramme , hvor der p mellemlangt sigt kan ske en betydelig udvikling af elektricitet fra vedvarende energi i Den Europiske Union , den grnne elektricitet , og fremme dens adgang til det indre marked for elektricitet .
Men i denne rkkeflge .
Frst en stigning i produktionen af grn elektricitet og derefter de markedsrelaterede sprgsml .
<P>
Dette forslag indebrer en vis lovgivningsmssig sikkerhed , samtidig med at det respekterer subsidiaritetsprincippet , da det giver medlemsstaterne den ndvendige grad af selvstyre til at tage hjde for deres egne srlige omstndigheder , indtil det , afhngigt af hvordan tingene udvikler sig , bliver klart , hvad der er den bedste mde at tilskynde til installation af elektricitetskilder p .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Rothe for hendes sttte til disse principper , og alle de talere , som ogs har givet udtryk herfor .
<P>
Som De ved , har Kommissionen til hensigt snarest at vedtage en grnbog om energiforsyningssikkerheden og opfyldelsen af Kyoto-mlstningerne , om de forpligtelser , som Den Europiske Union ptog sig der .
Vi synes , at det er to vsentlige aspekter , som nok er af forskellig art , men som er lige vigtige .
Den Europiske Union , som gr forrest i kampen mod klimandringen og for en reduktion af emissionerne , kan ikke vre den frste til ikke at opfylde sine egne ml og sine egne forpligtelser .
<P>
For det andet er forsyningssikkerheden central for at sikre den konomiske udvikling , velfrden i vores lande , Den Europiske Union som helhed .
Man skal tale om den rolle , som de forskellige energikilder skal spille i denne grnbog .
For det frste er der energibesparelsen .
Jeg vil gerne - som ogs nogle talere har gjort - insistere herp , men jeg vil ogs gerne sige , at det ikke drejer sig om at modstte sig en konkret energikilde eller fre krig mod den til fordel for en anden .
En af grundpillerne for opfyldelsen af Kyoto-mlstningerne og for Unionens energimssige fremtid er udviklingen og vksten i brugen af vedvarende energi .
<P>
Med sit aktuelle dokument , nsker Kommissionen at gre det klart , at en lancering af vedvarende energikilder ikke p nuvrende tidspunkt har de samme vilkr , som andre typer af energikilder havde i sin tid , f.eks. atomkraft , kul eller selv olie for blot at nvne et par af dem .
<P>
Sttten til vedvarende energi er desuden berettiget , fordi de konventionelle energikilder ikke i videre stort omfang betaler nogle af de eksterne omkostninger , som brugen heraf indebrer .
Vedvarende energi er desuden et element i forsyningssikkerheden , eftersom vi har et enormt produktionspotentiel inden for Den Europiske Union .
<P>
Lad mig , hvad angr de stillede ndringsforslag , sige til Dem , at alene deres antal er imponerende , hvilket understreger den store interesse , som Parlamentet viser dette sprgsml .
De viser ogs , at der er forskellige meninger om den mest hensigtsmssige mde at fremme denne type elektricitet p .
Vi er dog alle enige i , at vi i Europa br fremskynde og intensivere eksistensen af denne type energi , og det krver en indsats .
<P>
I vores kamp for at skabe et strkt og dynamisk grnt elektricitetsmarked , skal vi frst lytte for at lre af hinanden .
Jeg har konstateret , at der er to forskellige holdninger med modsatrettede forslag i forbindelse med dette sprgsml .
Den frste insisterer p en hurtig indfrelse af markedskrfterne , mens den anden understreger behovet for at faststte overgangsperioder og aktiv statssttte .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen forsger i sit forslag at fastholde det bedste fra de to indfaldsvinkler med henblik p at udarbejde en afbalanceret tekst , men jeg er ogs ndt til at sige meget tydeligt , at hovedmlet nu er at fremme den vedvarende energi , at udvikle den .
De markedsrelaterede sprgsml kommer derfor i anden rkke .
De udgr et ml , man ikke m glemme , men de er ikke hovedmlet med dette initiativ , som frst og fremmest sger at udvikle og ge anvendelsen af vedvarende energi .
<P>
ndringsforslag 1 , 2 , 8 , 20 og 21 understreger behovet for en politik , der sttter den grnne elektricitet og dens utallige fordele , og dem kan Kommissionen umiddelbart acceptere .
Af samme grund kan den sttte dele af ndringsforslag 3 , men ikke ndringsforslag 7 , som er for teknisk i forhold til teksten i forslaget .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 5 , har jeg den tilfredsstillelse at bekrfte over for Dem , at Kommissionen p grund af dette sprgsmls betydning er ved at undersge muligheden for at forelgge et nyt direktiv om biobrndsel fra vedvarende energi , nrmere bestemt biomasse fra landbrugsprodukter , hvilket ville gre nogle af de problemstillinger , vi har rejst , enklere .
Nr vi begynder at tale om mlene for elektricitet fra vedvarende energikilder , skal vi for det frste blive enige om , hvad vi forstr ved vedvarende energikilder .
Det er meget vigtigt for at kunne lgge grunden til det fremtidige marked , og der er mange af Dem , der har henvist til dette sprgsml .
Det betyder , at vi i stort omfang kan flge den definition , som Europa-Parlamentet forelgger i sit ndringsforslag 27 , men nr der tales om en udvidet anvendelse af biomasse - selv om det , sdan som det er forelagt , mske kunne accepteres - kan det p ingen mde accepteres , nr det defineres som husholdningsaffald .
Dette er for strstedelens vedkommende ikke vedvarende energi .
<P>
Kommissionen kan heller ikke acceptere trv , da det helt klart drejer sig om fossilt brndsel , der nok dannes hurtigere , men som er fossilt .
Man skal heller ikke - som jeg har sagt - misbruge biomassen i tilflde af ikke-forurenet tr , og vi sttter ndringsforslag 24 .
<P>
Henvisningen til affald uden nrmere klassificering som en vedvarende energikilde er - som jeg nvnte for et jeblik siden - ikke velegnet og i modstrid med politikken til forvaltning af fast affald .
Kommissionen afviser denne del af ndringsforslag 27 , ndringsforslag 11 , 54 , 55 og 61 samt ndringsforslag 57 , der alle knytter an hertil .
<P>
Kommissionen mener ligeledes , at al elektricitet fra vedvarende energikilder , som anvendes i hybridanlg , br betragtes som grn elektricitet og ikke kun anvendes som reserve .
Vi kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 28 .
Bilaget til Kommissionens forslag indeholder de vejledende ml for det nationale niveau for forbrug af grn elektricitet . Disse ml er ndvendige for at opn en samlet kvote p 22,1 % for Den Europiske Union som helhed i 2010 i overensstemmelse med de ml , der blev fastsat i hvidbogen fra 1997 .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne gre opmrksom p to sprgsml .
For det frste er der betydningen af , at mlene er vejledende .
Mine damer og herrer , jeg kunne ogs godt tnke mig at fremstte bindende ml , men vi er ndt til at vre realistiske , og selv om jeg beklager det , kan jeg ikke p nuvrende tidspunkt acceptere det sprgsml , De bringer op , for det ville automatisk blive forkastet af medlemsstaterne .
<P>
Det er frste gang , at der i et EU-direktiv fremsttes nationale ml af denne art .
Ikke forpligtelser , der skal overholdes , men nationale ml .
Vi overvejer naturligvis denne mulighed , men principielt kan jeg p grund af en forhandling med den anden part , nemlig Rdet , ikke acceptere disse ndringsforslag , selv om jeg forstr baggrunden herfor , og jeg har meget stor sympati for dem .
Derfor understreger jeg , at artikel 3 , stk . 4 , er helt central .
Nr den betnkning , der skal laves om opfyldelsen og udviklingen af vedvarende energi i de forskellige lande , ppeger , at der er et land , som tydeligvis ikke opfylder disse ml , skal der stilles forslag til Parlamentet og Rdet for at korrigere denne situation .
Disse ml vil naturligvis vre obligatoriske for denne stat , s den opfylder dem , s den ad denne vej opfylder disse ml , som er ml og ikke forpligtelser .
<P>
De begivenheder , vi indleder med dette direktiv , br baseres p gennemsigtige foranstaltninger , som styrker tilliden , men sandsynligvis vil denne proces aldrig komme i gang , hvis vi stiller bindende ml i teksten .
Der er allerede flere medlemsstater , som ikke engang nsker at acceptere de vejledende ml , hvorfor der ikke er nogen mulighed for , at de ville gre det med bindende ml .
<P>
Hvad angr beregningen , er vores beregning p 22,1 % i stedet for de 23,5 % , der blev fastsat i 1997 , faktisk et resultat af sprgsmlet om trovrdighed .
De tal , som vi kommer med her , er ikke tilfldige eller grebet ud af den bl luft , men et resultat af de realiteter , vi forelgger .
Derfor kan vi ikke sttte de ndringsforslag , der foreslr juridisk bindende ml - nedsttelsen af nvnte udvalg eller mlet om 23,5 % - og derfor er vi p nuvrende tidspunkt ndt til at afvise ndringsforslag 6 , 9 , 12 , 25 , 30 , 31 , 32 , 33 , 34 , 35 , 50 , 51 , 52 , 67 og 68 .
<P>
Hvad angr sttteordningerne , er det den anden gruppe ndringsforslag , hvor Kommissionen syntes , at det var for tidligt at foresl en harmoniseret sttteordning , men den bekrftede , at den , hvis det skulle vise sig ndvendigt , ville forelgge et forslag af denne art i henhold til fastsatte principper .
Den er af den opfattelse , at mange af de af Parlamentet stillede ndringsforslag styrker Kommissionens pragmatiske oplg , samtidig med at de tydeliggr , forbedrer og fuldstndiggr det .
Vi sttter ndringsforslag 35 og 56 , og ogs visse dele af ndringsforslag 4 , 15 og 62 , der drejer sig om forslaget om at internalisere eksterne omkostninger og om at kompensere for eksterne omkostninger , som ikke er dkket , til fordel for vedvarende energikilder .
<P>
Men , mine damer og herrer , vi kan ikke acceptere de dele , som forudstter anvendelse af regler om statssttte .
Vi kan heller ikke acceptere den del af ndringsforslag 37 , hvor det krves , at den fremtidige harmoniserede sttteordning tilfredsstiller behovet for at internalisere de eksterne omkostninger , da dette kun ville kunne gennemfres ved hjlp af en skatteharmonisering , som ligger uden for anvendelsesomrdet for det kommende forslag herom .
<P>
P den anden side kan vi acceptere ndringsforslag 10 og 59 , som prciserer , at investeringssttte til de store vandkraftvrker kun vil vre mulige , sfremt den bidrager til en forbedring af miljet .
Jeg kan under ingen omstndigheder medtage sttte til de store vandkraftvrker inden for sttten til grn elektricitet .
I princippet er de store vandkraftanlg i vidt omfang rentable i sig selv , og de har nogle meget hje miljmssige omkostninger .
<P>
ndringsforslag 53 ville betyde , at alle former for konkurrencedygtige vedvarende energikilder ville blive udelukket fra sttte og andre fordele , hvorfor Kommissionen ikke kan acceptere det i dets nuvrende udformning .
<P>
Hvad angr de principper , som den fremtidige harmoniserede sttteordning skal baseres p , kan Kommissionen acceptere de dele af ndringsforslag 37 og 38 , der faststter , at nvnte ordning skal tage hjde for traktatens miljmssige mlstninger , den erfaring , man har haft med sttteordninger , som har vist sig at vre effektive og positive , samt de geografiske forhold .
Til gengld kan Kommissionen ikke acceptere dele af ndringsforslag 37 , 38 og 39 , da de forudstter den ordning , der skal anvendes , eller krver , at man ikke forvrider markedet for biomasse .
Af samme rsag afvises ndringsforslag 23 .
<P>
Kommissionen kan acceptere behovet for de nuvrende sttteordninger til de overgangsordninger , der allerede er omtalt i artikel 4 , litra d , i dens forslag .
Nr den gr det , er Kommissionen dog meget opmrksom p , at den anvendte ordlyd hverken dmmer dens initiativret p forhnd eller er uforenelig med det indre marked for elektricitet .
Kommissionen kan acceptere dele af de kombinerede ndringsforslag 17 og 18 i den forstand , at denne overgangsordning p 10 r drejer sig om at bevare investorernes tillid og ikke om at fortstte ordningerne som sdan .
<P>
Mine damer og herrer , man er faktisk ndt til at faststte en tidshorisont , som kan virke beroligende .
Som nogle af Dem nvnte for kort tid siden , er vindkraft meget tt p at vre konkurrencedygtig , men man skal fortsat give reel sttte til udviklingen af vedvarende energi .
Andre af Dem har nvnt , at denne sttte vil forrsage en strre eftersprgsel , en strre teknologisk udvikling , og dermed en strre konkurrenceevne , og det er det , vi har tillid til .
Med udgangspunkt heri vil man til sin tid , p et senere tidspunkt , lidt efter lidt skulle indarbejde de markedsaspekter , der - som jeg har sagt - udgr andet trin , eftersom det frste drejer sig om at f en tilstrkkelig mngde vedvarende energi til rdighed .
Af de tidligere anfrte rsager afviser Kommissionen imidlertid ndringsforslag 13 , 32 , 40 , 63 og 64 .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene om markedskrfterne , konkurrencen , kan Kommissionen acceptere de relevante dele af ndringsforslag 17 og 18 samt ndringsforslag 22 , som understreger behovet for at skabe et marked for kologisk elektricitet , men den afviser ndringsforslag 19 , som krver harmonisering af de nationale sttteordninger .
Vi har brug for en bred definition af begrebet sttteordning , og derfor kan vi ikke acceptere ndringsforslag 16 og 19 .
<P>
Hvad angr de tekniske foranstaltninger og oprindelsesgaranti for den kologiske elektricitet , kan vi beklageligvis ikke sttte de ndringsforslag , der gr ud p at udvide denne garanti til alle typer elektricitet eller til elektricitet fra tredjelande , da det gr ud over forslagets anvendelsesomrde .
Kommissionen afviser ndringsforslag 14 , 42 , 43 og 44 samt ndringsforslag 58 , som tilstrber at f en grnseoverskridende handel med elektricitetscertifikater .
Det er forhastet og kan ikke accepteres p nuvrende tidspunkt .
<P>
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 45 , som ville svkke forslaget , da det ville tvinge medlemsstaterne til at revidere retsgrundlaget , og heller ikke ndringsforslag 46 .
Heller ikke ndringsforslag 26 , 47 og 60 samt 65 , som plgger bindende normer for fordeling af tilslutningsomkostningerne og andre omkostninger i forbindelse med nettet p europisk plan .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 48 , 49 og 66 , kan Kommissionen acceptere , at man til sin tid anfrer de nationale mlstninger for grn elektricitet for perioden 2010-2020 , men den kan ikke acceptere de dele af ndringsforslagene , som kunne forudstte anvendelse af reglerne for konkurrenceretten p statssttten .
<P>
Mine damer og herrer , jeg beklager , at jeg har vret vidtlftig , men jeg synes , at forhandlingen har krav p denne opmrksomhed .
Jeg nsker endnu en gang at lyknske ordfreren , fru Rothe , og Dem alle med Deres indsats , og understrege , at det er absolut ndvendigt , at vi en gang for alle giver anvendelsen af vedvarende energi i Den Europiske Union et ordentligt skub fremad .
Det er vores nske med dette initiativ .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Kvinders deltagelse i fredelig lsning af konflikter
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0308 / 2000 ) af Theorin for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om kvinders deltagelse i fredelig lsning af konflikter ( 2000 / 2025 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=254 NAME="Theorin">
Hr. formand , slagmarken er efter den kolde krigs ophr flyttet til byer , gader og hjem .
Konflikter opstr oftere i stater end mellem stater .
Krig og konflikter har altid vre et mandens omrde , men de fleste ofre - 90 % - er civile .
Det er kvinder og piger , som tilmed udsttes for srlige former for overgreb .
De voldtages , bortfres og holdes som sexslaver .
Enkerne i konflikter tvinges til egenhndigt at opdrage brn og forsrge de ldre .
Alligevel udelukkes kvinder fra fredsforhandlingerne , og deres behov og prioriteter tilsidesttes .
<P>
I kommissionen til genopbygning af Tadsjikistan , hvor der findes 25.000 enker , var der kun n kvinde blandt de 26 deltagere .
Ved den frste fredsforhandling om en afslutning p konflikten i Burundi var der to kvinder blandt de 126 delegerede .
Ingen bosniske kvinder deltog i de fredsforhandlinger , der satte et punktum for krigen i Bosnien . Det til trods for , at hele verden kendte til de systematiske voldtgter , som kvinder blev udsat for , og det ansvar , de skulle plgges for at genopbygge samfundet .
I de forhandlinger , der gik forud for NATO ' s bombninger af Kosovo fire r senere , var der kun n kvinde i delegationen .
Da man oprettede stabilitetspagten for genopbygning af Sydsteuropa , blev kvinderne overhovedet ikke nvnt , til trods for deres unikke erfaringer med fredsskabende aktiviteter p grsrodsniveau .
De indgik heller ikke i det udvalg , der fik ansvaret for genopbygningen .
<P>
Man kan ikke bygge et hus p en halv grund .
Hvis vi udelukker 50 % af befolkningen , fr vi ingen holdbar fred .
Kvinderne skal deltage fuldt ud i alle fredsforhandlinger , i alt genopbygningsarbejde og i fredsbevarende operationer .
Mens de formelle fredsprocesser nsten er totalt mandsdominerede , viser internationale erfaringer og deklarationer , hvor vigtigt det er , at kvinderne deltager i konfliktlsning og fredsskabende aktiviteter .
I de f tilflde , hvor det civile samfund og kvinder har deltaget i formelle fredsforhandlinger , har det vret en stor succes - f.eks. i Sydafrika , Guatemala og Cambodja .
Det fremgr ogs af en rkke FN-dokumenter - f.eks. senest af den beslutning , som sikkerhedsrdet vedtog om kvinder , fred og sikkerhed for to uger siden .
<P>
Det glder om at beskytte civilbefolkningen , flygtninge og asylsgere , om at bekmpe straffriheden for voldtgter i krige , samt om at fremme kvinders aktive deltagelse i konfliktlsning og fredsskabende aktiviteter p alle niveauer .
Det handler min betnkning om , og den har fet bred sttte i udvalget .
For at gre det muligt for PPE-DE-Gruppen at stemme for beslutningen , har jeg accepteret kompromisndringsforslag 19 til punkt 12 , som bde PSE-Gruppen og PPE-DE-Gruppen str bag .
Jeg foreslr en tilfjelse til den fjerde Genve-protokol , s voldtgt , tvunget graviditet og seksuelt slaveri defineres som krigsforbrydelser p samme mde som terrorisme og tortur .
Jeg opfordrer medlemsstaterne til at ratificere Rom-traktaten for at f en permanent international straffedomstol .
En sdan domstol er et must , hvis man skal standse anvendelsen af systematiske voldtgter som en krigsstrategi .
Endvidere br alt fredsbevarende personale , mnd svel som kvinder , gennemg en ligestillingsuddannelse .
Det glder ikke mindst for de fredsbevarende styrker .
Mlet br vre mindst 40 % kvinder i alt freds- og genopbygningsarbejde .
<P>
Det er vigtigt med lokal deltagelse i freds- og forsoningsprocesserne .
Jeg opfordrer derfor medlemsstaterne og Kommissionen til at yde teknisk , finansiel og politisk sttte til ikke-statslige organisationer , der arbejder med konfliktforebyggelse og fredsarbejde .
Trods det faktum , at der har vret et begrnset antal kvindelige deltagere , viser undersgelser , at kvindelig deltagelse i FN ' s fredsbevarende styrker forbedrer forholdet til lokalbefolkningen samt den generelle moral .
Tilstedevrelsen af mandlige fredsobservatrer betyder derimod get seksuel vold og prostitution rundt omkring lejrene .
FN-soldater - ogs fra EU-lande - er blevet hjemsendt eller anklaget for seksuel vold i Somalia og Mozambique .
<P>
Fred er en alt for tung byrde for n institution , n regering eller t kn .
Man kan ikke skabe varig fred , hvis man ser bort fra halvdelen af menneskeheden .
Man kan kun skabe fred , hvis kvinder fuldt ud deltager i fredsprocessen .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Klass">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , jeg takker fru Theorin , ordfreren , for , at hun har taget initiativ til emnet " Kvinders deltagelse i fredelig lsning af konflikter " i form af en betnkning fra Europa-Parlamentet .
Kvinder er i srlig grad berrt af krig og krigssituationer . Det skyldes deres ansvar for familien , for brnene og for ldre mennesker , men ogs , at de ofte str alene med ansvaret , fordi mndene og fdrene er vk , og dermed alene skal srge for familiens overlevelse .
<P>
For kvinder er situationen dog ogs i srlig grad svr , nr de som altid skal kmpe for anerkendelse og lige muligheder .
Beslutninger om udfrelse og ivrksttelse af hjlpeaktioner tages af krisestabe , og her er der kun ringe respekt og anerkendelse for kvinders sag- og fagkompetence .
I sdanne svre situationer burde det dog kun vre alt for selvflgeligt at involvere dem , der har ansvaret p stedet , s at sige p hjemmefronten , og drage fordel af deres erfaringer ved lsning af konflikter .
Da dette desvrre ikke er selvflgeligt , stilles der i betnkningen helt konkret krav om , at kvinder skal inddrages i beslutningstagningen , at de skal deltage .
<P>
I betnkningen ptales det , at der i konfliktsituationer stadig sker voldelige overgreb , og at der p den mest frygtelige mde ogs sker seksuelle overgreb .
Dette skal forebygges ved , at kvinder i flygtningelejre skal vre srligt beskyttede via inddeling af lejren .
Kvinder , som har vret udsat for vold , skal hjlpes .
Det er vi enige om .
Dette afsnit om vold mod kvinder i forbindelse med konflikter bryder med betnkningens hovedtema og burde p grund af sprngfarligheden og vigtigheden have vret udarbejdet separat .
Theorins betnkning gr p dette omrde meget i detaljer , og der optrder ogs gentagelser , som vi i Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater beder om at f taget ud i form af et officielt dokument .
<P>
Vi skal ogs passe p , at kravene flger en ramme , som ogs kan opfyldes .
P denne mde hber jeg , at det indgede kompromis - fru Theorin henviste til det i forbindelse med punkt 12 - ogs finder sttte her i Parlamentet .
Der , hvor kompetencen ligger hos medlemsstaterne , kan vi i Europa-Parlamentet pege p ndringer , og nskelige forbedringer .
Men vi kan ikke g rettens vej .
Medlemsstaterne m i henhold til deres ansvar trffe beslutninger for kvinder , ogs for dem i flygtningelejrene .
De kan se det sprngfarlige i betnkningen . PPE-DE-Gruppen har ikke gjort det let at stille tilsvarende ndringsforslag , og jeg beder mine kolleger om sttte ogs til det kompromisndringsforslag til punkt 12 , som er stillet af ordfreren .
Hvis vi nsker at finde internationalt gehr , skal vi med flsomhed tale om og viderefre tingene p diplomatisk vis .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , sprgsmlet om kvinder i forhold til problematikken om krig og fred har indtil for nylig kun fet marginal opmrksomhed i international sammenhng .
Emnet blev tit misbrugt som politisk lejlighedsargument mellem stridende parter .
P FN ' s verdenskonferencer siden 1975 var det helt klart ogs tilfldet isr med hensyn til konflikten i Mellemsten .
Fordi sprgsmlet om kvinder og fred ikke havde srlig politisk vgt , kunne ogs utopiske strmninger dominere debatten .
<P>
Siden verdenskvindekonferencen i Peking i 1995 har det ndret sig meget .
Der tog man det frste skridt i retning af en alvorlig behandling af emnet .
I rene herefter er der sat meget i gang isr i og omkring FN og underorganisationerne .
Det var alts p tide , at der skete noget i den forbindelse i EU-sammenhng , og som det tit er i sprgsml om kvinderettigheder , kommer Europa haltende lidt bagefter .
Den modvilje , som nogle mnd i Parlamentet har vist mod en seris behandling af emnet , er et drligt varsel .
De vil benbart fastholde deres magtstilling i sager som udenrigs- og sikkerhedspolitik , og de mener , at kvindeinteresser kan varetages af mnd .
Jeg lyknsker fru Theorin med den vilje , hun har vist til at forsvare emnet mod undertrykkelse .
<P>
Den 31. oktober vedtog Sikkerhedsrdet efter to dages debat en resolution med flgende titel " Women , Peace and Security " .
Det har fru Theorin allerede nvnt .
En resolution , hvis tendens i store linjer ligner det , som foreligger nu .
Det viser endvidere emnets betydning .
<P>
Endelig , hr. formand , vil jeg udtrykke min skuffelse over de efter min mening uklare manvrer , som har frt til en svkkelse af punkt 12 om rettighederne og det frie valg for kvinder , der har vret offer for voldtgt og krigssituationer .
Efter min mening kan der ikke forhandles om disse rettigheder .
Politisk set kan nrvrende ndringsforslag 19 nrmere tolkes som et taktisk nederlag eller et taktisk tilbagetog end som et indholdsmssigt kompromis , og det er uvrdigt for kvindesagen .
<SPEAKER ID=257 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil lige som andre talere gerne lyknske ordfreren med den meget omfattende og gode betnkning , som indeholder en rkke forslag , som beslutningstagere rundt om i verden br lade sig inspirere af og tage til sig .
Problemet med en sdan betnkning er imidlertid , at den ikke prioriterer sine mange forslag .
Det har heller ikke vret hensigten , det medgiver jeg gerne .
Men vi risikere derfor ogs nemt , at vi , nr afstemningen har fundet sted , s blot gr videre til nste tema .
Jeg vil derfor foresl , at vi prioriterer vores nste skridt , og at vi starter med , hvad vi konkret kan gre med hensyn til omsttelse til praksis i forbindelse med den opbygning af det civile og militre beredskab , der sker i EU i netop disse mneder .
Jeg skal derfor opfordre Rdet og Solana og Kommissionen , herunder Chris Patten , til at gennemg betnkningens mange ider og lade sig inspirere af dem og fre disse ider og forslag ind i det arbejde , som pgr lige nu for jnene af os , og hvor vi desvrre ikke ved srlig meget om , hvordan det konkret kommer til at udfolde sig .
<P>
Det kan blive en meget god prve p , hvad alle ordene om ligestilling , mainstreaming , styrkelse af kvindernes rolle osv. betyder i praksis .
Lad os starte med konkrete tiltag .
Dernst br Rdet og Kommissionen komme tilbage til Parlamentet med en redegrelse om , hvad der kunne gres .
Der er mange oplagte ting at tage fat p , f.eks. uddannelse af politifolk eller uddannelse af det militre personel , der er bestemt grund til at forbedre forstelsen for , at voldtgt faktisk er et overgreb , som ikke kan accepteres , p linje med at vi heller ikke kan acceptere tortur .
Man kunne ogs undervise i inddragelsen af ngo ' er , opbyggende faciliteter til kriseramte personer osv . Vi kunne s efterflgende afholde hringer , seminarer osv. omkring disse emner .
S ville vi i tilgift f benhed om hele processen og om opbygningen af disse forebyggende indsatser , og kunne det ske med udgangspunkt i at inddrage kvinderne , s havde vi mske pludselig helt uventet fet tilfrt EU et menneskeligt ansigt p et enkelt omrde .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , jeg vil frst gerne give udtryk for , i hvor hj grad jeg anerkender denne betnkning , som jeg vil understrege er fremragende , endog srdeles fremragende .
Herefter br vi , hvis De tillader det , gr over til det praktiske arbejde , og jeg vil komme ind p to aktuelle sprgsml .
<P>
Set fra de kvindelige aktrers synspunkt , for kvinder er historiens aktrer , skal de for eftertiden til at vre aktrer i fredsprocessen .
Jeg bakker derfor op om - og det er i hjeste grad aktuelt - den mission , som en delegation p ti kvindelige medlemmer af Europa-Parlamentet har ledet i Mellemsten - den fandt sted for to uger siden , og det kunne fru Morgantini fortlle Dem meget mere om - for at det ikke kun skal vre kvinder , der er reprsenteret i fredsprocessen , men ogs for at der kan skabes en europisk politik , og for at vi kvinder kan komme til at sttte en europisk politik til fordel for fred i Mellemsten .
Lad os derfor vre praktiske .
<P>
For det andet , vedrrende ikke fredens aktrer , men krigens ofre , bliver der om to uger afholdt et tribunal i Tokyo , arrangeret af ngo ' er .
I december 2000 bliver der alts afholdt - og jeg bnfalder Parlamentet om , at vi m sttte det - dette forsg p et tribunal for at sige fra over for det , der blev kaldt " bekvemmelighedskvinder " under den Anden Verdenskrig .
Det er meget vigtigt , for dette tribunal vil ogs gerne optrde som pioner og vre den frste , som rejser sprgsmlet om forbrydelser mod menneskeheden , beget mod kvinder .
<P>
Disse bekvemmelighedskvinder , de fleste koreanere , blev voldtaget og snydt og gjort til sexslaver under den Anden Verdenskrig af Japan , som ikke vil anerkende denne forbrydelse .
De blev tilbageholdt som fanger .
Der eksisterer i dag en film og vidneudsagn om dette , og de vil blive prsenteret under tribunalet .
Det er mit nske , at vi , fru Theorin , tager et initiativ p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder , til at sttte denne aktion for anerkendelse af og oprejsning for denne forbrydelse mod menneskeheden , beget mod kvinder .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru kommissr , kvinders deltagelse i fredelig lsning af konflikter er desvrre en ndvendighed p grund af den flge , som disse konflikter har for kvindernes liv , og p grund af deres traditionelle fravr som aktiv part i konflikterne .
<P>
De fleste flygtninge er kvinder og brn .
Kvinderne bliver dobbelte ofre i de vbnede konflikter , for de udsttes for voldtgt og seksuelt misbrug , som ofte er blevet brugt som krigsvben .
De alvorlige problemer , som dette giver for kvinderne , vokser , for de ser sig forsmet i deres hjemstavn .
Det er blevet pvist , at kvinders deltagelse i lsningen af konflikterne og i organiseringen af flygtningelejrene er yderst positiv .
<P>
Vi er enige i , at man skal anerkende voldtgter , ptvunget svangerskab , tvangssterilisation og enhver anden form for seksuel vold som forbrydelser mod menneskeheden , hvorfor man skal ajourfre lovteksterne for effektivt at beskytte kvinderne .
Der br ligeledes vre finansielle midler , der gr det muligt at hjlpe de kvinder , der bliver ofre herfor .
<P>
Kvindernes deltagelse i den diplomatiske lsning af konflikter og i genopbygningsinitiativer vil fremme opnelsen af disse ml utroligt meget .
Det ville ogs vre en meget effektiv hjlp at uddanne mndene i alt , hvad der har med knsspecifikke sprgsml at gre .
<P>
Denne betnkning , som efter vores mening er vigtig p grund af det omhandlede sprgsmls betydning , gentager dog sig selv for meget , og den indeholder nogle ting , som vi ikke bryder os om , men vi erkender , at det drejer sig om et reelt problem , som skal lses , og derfor vil vores gruppe sttte den .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , fru kommissr , 90 % af krigsofrene og 4 / 5 af flygtningene i verden er i dag civile , isr kvinder og brn , men nr det drejer sig om kvinders deltagelse i beslutningerne om forebyggelse og lsning af vbnede konflikter eller fredsinitiativer , kan vi konstatere , at deres tilstedevrelse er meget begrnset .
Vi kan ikke lade dette vare ved , fordi der ofte ikke tages hensyn til kvinders rettigheder , prioriteringer og interesser , nr der forhandles om fred , og fordi de f eksempler p kvinder , der indtager indflydelsesrige poster , har vist sig at vre srdeles effektive .
<P>
Jeg vil njes med at nvne to eksempler , der glimrende illustrerer det , jeg netop har sagt . Mary Roberts , der str i spidsen for FN ' s ndhjlp , har udfrt sine opgaver med enormt mod og beslutsomhed , er taget til farlige steder p farlige tidspunkter , har udpeget ubeskrivelige situationer og har tvunget lande og internationale organisationer til ikke at skjule sig bag tavshedens medskyld og til at trffe de ndvendige foranstaltninger .
Ogs Portugal , hvor kvinder frst fik adgang til diplomatiet efter revolutionen i april 1974 , har for nylig i forbindelse med sttimor og vores ambassadr i Indonesien , Ana Gomes , vist , hvordan en kvindes rolle og hendes forstelse for et folks problemer og lidelse , et folk , der alene mtte st 25 rs kamp for friheden igennem , giver genlyd over hele verden og i srdeleshed her i Europa-Parlamentet .
<P>
Det er p tide at sige , at nu er det nok med kvindernes manglende deltagelse i lsningen af denne slags problemer .
P en fornuftig , men bestemt mde , s de ansvarlige politikere i fremtiden til fulde er opmrksomme p , at krige er alles problem , og ikke kun mndenes , at de , der lider mest , er kvinderne , og at kvinderne derfor skal vre reprsenteret i alle sammenhnge , hvor vbnede konflikter er p dagsordenen .
Isr for at forebygge dem , om muligt forhindre , at de udvikler sig til krig , men i det mindste for at mindske dem og for at give vrdigheden tilbage til dem , der uskyldigt er deres strste ofre , nemlig kvinderne og brnene .
Det er nogle af grundene til , at vi stemmer for denne s vigtige betnkning .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Theorin for hendes glimrende betnkning og for de initiativer , hun har foreslet .
Som feminist og pacifist , der sammen med andre kvinder har vret med til at skabe forbindelser og bygge broer for fred , nr der har vret konflikter , har jeg konstateret , at betnkningen er rig p kvindernes mange erfaringer med fredsarbejdet i de senere r .
Og fred er ikke bare ensbetydende med , at der ikke er krig , men ogs med anerkendelsen af konomisk og social retfrdighed .
Det er rigtigt , at det gr hrdest ud over os kvinder , nr der er krig , men vi er ikke kun ofre , for vi skaber ogs alternativer til krig og vold , og vi arbejder for en ndring .
Et eksempel herp er det internationale netvrk " Kvinder i Sort " mod krig og vold , som har demonstreret i Israel de sidste 12 r mod den militre besttelse af Palstina , og det har de gjort i dialog og solidaritet med de palstinensiske kvinder .
Det kunne vi kvindelige parlamentsmedlemmer ogs se , da vi besgte de disse steder i de seneste tragiske dage .
Under krigen i det tidligere Jugoslavien skabte Beograds " Kvinder i Sort " p samme mde forbindelser til de kroatiske og bosniske kvinder , og vi er get p tvrs af landegrnserne i forskellige dele af verden , da vi str sammen om at afvise nationalistiske tilhrsforhold .
<P>
Dette arbejde og kvindernes kendskab , som er et diplomati fra neden , og som viser staternes diplomatier en anden vej , m dog ikke lngere ignoreres , men skal vre med de steder , hvor beslutningerne tages , og p alle diplomatiets niveauer .
Det er derfor grundlggende med en kraftig tilstedevrelse under forhandlingerne og i forbindelse med forebyggelse og administration ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , der er allerede sagt meget , og jeg vil ikke komme med gentagelser .
Jeg vil gerne nske fru Theorin tillykke , fordi hun har behandlet et problem p europisk plan , som vi sjldent drfter .
Nr jeg hrer de forskellige bemrkninger , s er jeg enig med dem , der siger , at vi skal undersge vores prioriteter og alts begrnse de punkter , som vi vil realisere .
Der str meget i betnkningen , og det hele kan ikke realiseres med det samme .
Jeg prioriterer flgende .
<P>
For det frste at alle medlemsstater skal ratificere Rom-traktaten .
Meget f medlemsstater har gjort det indtil nu . Det siges at vre to eller tre .
S hvis det kan gennemfres , har vi allerede taget det frste skridt .
Denne traktat erkender , at voldtgt i krige og alle flger heraf skal betragtes som en krigsforbrydelse .
Det lyder mske normalt i dag , men indtil for meget kort tid siden var det absolut ikke normalt og indlysende .
<P>
For det andet vedtog Sikkerhedsrdet den 31. oktober en resolution , resolution 1325 , som " calls for broad participation of women in peacebuilding and post-conflict reconstruction " .
Det var i FN ' s Sikkerhedsrd .
Jeg mener , at det ville vre godt , eftersom det er vedtaget der , at ogs EU undersger , hvilke punkter der blev anmodet om der , for de er vedtaget i FN , og derfor kan de ogs vedtages p europisk plan .
Der anmodes om 18 punkter , og det er en del .
<P>
Endnu en gang tillykke , og lad os hbe , at der sker noget .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil frst og fremmest gerne lyknske fru Theorin , som tog initiativ til denne fremragende betnkning , som behandler et vigtigt og aktuelt emne , nemlig hvordan kvinders virkelige deltagelse i lsningen af sammenstd kan ndre verden og forvandle den fremherskende modstnings- og voldskultur til en kultur med fred , dialog og demokratisk lsning af konflikter .
Det er muligt , fordi kvinder samlet historisk set sttes i forbindelse med ikkevold , de har andre erfaringer end mnd i krigs- og konfliktsprgsml , mens hele kvindernes liv er forbundet med beskyttelse af liv gennem dialog , forsoning og forhandling .
Kvindernes pacifistiske vrdier kan udgre en alternativ lsning , et grundlag for grundlggelsen af en ny kultur , en fredelig kultur , som befster dialogen p alle niveauer og udelukker krig og vold som lsningsmidler p konflikter .
<P>
Fravret af kvinder , af kvinders pacifistiske mde at vre p , bliver srlig mrkbar , nr man befinder sig i omrder , som er i krise , ssom Mellemsten , hvor jeg har vret p det sidste .
Det er min overbevisning , at hvis kvinderne , palstinensiske som israelske , havde noget at skulle have sagt og spillede en rolle i fredsprocessen , s ville der hjst sandsynligt vre fundet en retfrdig og levedygtig lsning p det palstinensiske problem , og vi ville ikke st over for den nuvrende krise , som er resultatet af hele syv rs mislykkede forhandlinger .
I Iraks tilflde , hvor jeg deltog i en delegation , som sede tvivl om embargoens virkning i praksis , ville kvinderne ikke under nogen omstndigheder stte de forskellige politiske og militre ml hjere end menneskeliv , og de ville ikke hver mned ofre 6.000 uskyldige brn p omrdets forskellige politiske , konomiske eller militre interessers alter .
Derfor er det ndvendigt ogs at tage denne dimension i betragtning under planlgningen af EU ' s politikker i fremtiden .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tilslutter mig for det frste de mange indlg og lyknskninger fra kollegerne , men isr Joke Swiebels ord i forbindelse med betnkningen af Maj Britt Theorin om kvinders deltagelse i fredelig lsning af konflikter .
Det er en tydeliggrende betnkning udarbejdet med stor ekspertise , mod og rlighed , hvilket kan virke chokerede for nogle , men sandheden kommer i hvert fald frem .
Derfor sttter jeg den nsten oprindelige og komplette betnkning , og vi mener , at de fleste ndringsforslag fra vores kolleger virker svkkende , og i nogle tilflde er de simpelthen hykleriske .
Fru Theorin har skrevet en kampberedt betnkning , og vi hber , at hjlpen til adoptionscentrene ikke fjernes , ndringsforslag 19 c .
De Grnne sttter ikke kompromisteksten , som vores kolleger har lavet i forbindelse med ndringsforslag 19 .
Tillykke , fru Theorin , med Deres mod og beslutsomhed .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , fru Theorins betnkning gr efter min mening meget langt i kravet om social ligestilling for kvinder .
Med et prcist ordvalg ptales krnkelser af kvindernes vrdighed , og der forlanges konsekvenser med henblik p forandringer .
I betnkningen henvises der ikke alene til den sociale udstdelse af kvinder som problem , men det bliver derimod ogs med rette understreget , at beskyttelsen mod kriminalitet og den personlige sikkerhed ikke lngere kan garanteres inden for nationernes grnser .
Derfor sttter jeg betnkningens krav om , at kvinder skal have ret til diplomatisk indflydelse .
Jeg sttter betnkningens initiativ og den indeholdte konstatering af , at seksuelt misbrugte kvinder har brug for Fllesskabets beskyttelse , og at gerningsmndene ikke lngere m slippe af sted med det uden straf .
Kvinder og mnd , mennesker er hver isr forskellige .
Sande lige muligheder krver en anden behandling - hvilken , det bestemmer menneskene stadig selv .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , Theorin-betnkningen indeholder mange underlige og mrkelige elementer , og jeg er ndt til at sige , at vi skal undg den opfattelse , at hre er en slags social tjeneste , og at deres styrende motiv br vre politisk korrekthed .
<P>
Jeg vil gerne ganske kort kommentere et enkelt afsnit i betnkningen - afsnit 3 - der fordmmer brugen af de skaldte brnesoldater .
Desvrre er udtrykkene ikke defineret , og der foretages ingen sondringer .
Vi fordmmer alle uden forbehold den brutale kidnapning af brn - hvoraf nogle ikke engang er teenagere - i specielt visse afrikanske lande ssom Sierra Leone eller Uganda , samt det faktum at de delgges og tvinges til at myrde og deltage i barbariske handlinger , herunder skamfering og lemlstelse .
De er ikke soldater , og de skal ikke sammenlignes med unge mennesker i vores egne vbnede styrker .
Problemet er , at nr vi taler om brnesoldater , s bruger nogle interessegrupper det som en mulighed for at kritisere rvrdige institutioner som f.eks. den britiske hr , hvilket er sket for nylig .
Som et ledende princip forsger vi at undg at sende unge mennesker til kampomrder , men det sker ind imellem , og de tjener med stolthed i disciplinerede enheder .
<P>
Vi br undg enhver mulighed for at forveksle en s rvrdig aktivitet - der br opmuntres - med de former for barbari , som betnkningens forfatter utvivlsomt har haft i tankerne .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg lyknsker formanden , fru Theorin , med denne strlende betnkning , og jeg synes , at alle vi kvinder , som er dem , der direkte eller indirekte vil drage nytte af hendes vrdifulde og nyskabende forslag og bidrag , br glde os meget .
<P>
Hr. formand , denne betnkning bner en hidtil ukendt vej i europiske politik , nemlig kvindernes bidrag til freden .
Det er en vej , der efter min mening er fuld af muligheder , og som meget vel kan ndre det dystre panorama af fiaskoer , som mndenes enerdige herredmme i rhundreder har hstet .
P dette felt er der ikke andet end skammelige fiaskoer , og ikke desto mindre str kvinderne over for en mur af udelukkelse .
Det er en veldokumenteret , dybtgende , stringent betnkning , der er i stand til at fremstille fundamentale principper med den tydelighed , som ses i artikel 17 , som er modig , men samtidig har en stor praksis sans og indeholder nogle meget ndvendige forslag .
Hvor er det , hr. formand , en skam , at det har vret ndvendigt at forringe den til re for konsensusen !
Det eneste , der trster mig , er , at det siger meget om fru Theorins parlamentariske evner .
<P>
Det er skammeligt , at der ikke er en reprsentant for Rdet til stede .
Hr. formand , sig mig , hvem der reprsenterer Rdet nu eller den hjtstende reprsentant for FUSP .
Den nye europiske flles udenrigs- og sikkerhedspolitik kan ikke fres ved at ignorere Parlamentets forslag eller nsket hos de europiske kvinder , som gerne vil deltage heri .
Jeg beder Dem viderebringe Rdet vores protest .
Det er en alvorlig fejl , at Rdet ikke er til stede under denne forhandling .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , det er kutyme at indlede sine indlg med at takke for et godt stykke arbejde .
I mit tilflde er det imidlertid umuligt , da jeg synes , at Theorin-betnkningen br afvises .
Jeg synes ogs , at ordfreren for kvindeudvalget balancerer p slap line , nr hun pstr , at der er bred opbakning til en betnkning , der blev vedtaget med otte stemmer for og fem imod .
<P>
Det er uforskammet over for Parlamentet at anvende en initiativbetnkning til at rejse sprgsml , der ikke har noget med opgaven at gre .
Theorin skulle skrive en initiativbetnkning om kvinders deltagelse i fredelig konfliktlsning .
I stedet har hun skrevet om alt fra kvinders situation i flygtningelejre til , hvordan kvinder udvikler kraft og styrke .
I sin iver for at vre imod alt ondt fordmmer hun systematiske voldtgter og seksuelt slaveri .
Personligt vil jeg fordmme alle voldtgter og alt slaveri !
<P>
Der er punkter i betnkningen , som muligvis kunne passe ind i en betnkning , som vi kunne diskutere serist i alle udvalg , og som vi ogs kunne f udenrigs- og sikkerhedspolitiske interessenter i diskussionen med p - eksempelvis sprgsmlet om de diplomatiske vilkr .
Theorin har lnge kmpet for , at Sverige ikke skal vre medlem af Unionen .
Nu kmper hun pludselig for , at EU skal bestemme , hvilke tjenestemnd vores udenrigsforvaltning skal anstte .
Der er ingen konsekvens .
Lad os i stedet gre konfliktlsning til et sprgsml om at styrke forudstningerne for fred p alle niveauer med alle aktrer i stedet for at hnge fast i knssprgsml .
<P>
Jeg tager kraftigt afstand fra den stemning af kollektivisering af skyld mod t kn , der er givet udtryk for her i aften .
Jeg synes , at det er en hn mod alle de mnd , der er dde i kampen for at forsvare frihed , fred og demokrati i deres hjemlande eller i de fredsbevarende operationer .
At skabe modstninger mellem kn , som man giver sig af med her i aften , finder jeg hverken fredeligt eller konstruktivt .
Derfor agter jeg og mange andre at stemme imod denne betnkning i morgen .
Jeg finder den nemlig useris .
<SPEAKER ID=269 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg tror virkelig , at der er tale om en nyskabende betnkning , et nyskabende afstemningsforslag , som p en meget specifik mde tilfrer en ny dimension til i den mde , som vi frer udenrigspolitik p .
<P>
Ingen vil kunne hvde , at kvinder er bedre generaler eller bedre forhandlere .
Ingen kan hvde , at kvinder er mere demokratiske eller sttter freden mere .
Men det fremgr tydeligt af afstemningsforslaget , at samfundets grundlggende komponent ikke er reprsenteret i nogen af krisestyringspolitikkerne , i nogen af konfliktlsningspolitikkerne eller politikkerne om krigens flger for samfundet .
Knsdimensionen mangler .
Kvinderne er brere af anderledes sociale oplevelser , de er ikke personer med frre eller flere muligheder .
De er personer med anderledes erfaringer , som er ndvendige for den mde , som man frer politik p , isr i lsningen af konflikter .
Med interessante og mange gange chokerende data kommer denne virkelighed til udtryk i betnkningen .
Men jeg er enig med nogle af de kvindelige talere i , at vi har brug for meget specifikke ml og foranstaltninger , for at knsdimensionen kan f meget specifikke former i politikkerne , i programmerne og i delaktionerne .
<P>
Tillad mig at nvne nogle af afstemningsforslagets grundlggende anbefalinger , som krver handling fra Kommissionen .
Frst vil jeg nvne , at anbefalingen om de to kns bevidstgrelse om initiativer til fred og sikkerhed med hensyn til at gre det lettere at reagere hurtigt ( rapid reaction facility ) allerede er indeholdt i den forordning , som er til afstemning den 4. december . Der omtales det tydeligt , at sikkerheden og stabiliteten ud over EU ' s grnser br tage hensyn til kvinders og mnds somatiske integritet , hvor den trues .
<P>
Dernst vil jeg nvne forordningerne om menneskerettighederne .
Disse forordninger faststter et lovgrundlag for vores politiske aktiviteter over for tredjelande , nr Unionen ptager sig en aktion , og for vores handlinger i forbindelse med forebyggelse af konflikter , behandling af deres flger , mulighed for at skabe tillidsvkkende foranstaltninger , fremme af human ret og sttte til de internationale , regionale og lokale organisationer , som beskftiger sig med at forebygge konflikter .
I alle disse arbejder , som finansieres af EU , findes knsdimensionen nu .
Jeg vil gerne nvne eksemplet med Angola for Dem . Sidste r fik landet tilskud til , at kvinder og kvindeorganisationer kunne deltage i forsget p at opn en endelig lsning af krisen .
<P>
Det tredje punkt er Det Europiske Fllesskabs deltagelse i rehabiliteringen af torturofre .
Et af vores ml er at tage os specielt af kvindernes srlige behov , og sidste r s vi et frste eksempel p , at man tog initiativer til at yde lgelig , psykologisk og social hjlp til fordrevne kvinder i Bosnien .
<P>
Det fjerde eksempel er kvindernes vigtige rolle i den fredsbevarende proces , som Det Europiske Fllesskab stttede p Balkan og i Middelhavsomrdet .
<P>
Det femte punkt er ECHO , Europa-Kommissionens Kontor for Humanitr Bistands rolle , hvor Parlamentet har provokeret og opfordret til at vre med til at vurdere knsdimensionen .
Vi m sige , at generelt tager ECHO ' s programmer hensyn til knsdimensionen , og at i mange af de programmer , som finansieres af ECHO , og hvor modtagerne er andre organisationer , ssom FN ' s Hjkommissariat , Det Internationale Rde Kors og andre , forsger man altid at indfre knsdimensionen .
Og vi har de senere r krt specifikke aktioner om beskyttelse , sundhed og kvinders sociale situation , som en betydelig del af programmerne er viet til .
<P>
Endelig vil jeg gerne nvne Den Europiske Flygtningefond .
Dens artikel 4 , stk . 2 , faststter , at i forbindelse med modtagelse og adgang til asylprocessen kan man trffe srlige foranstaltninger over for personer , som er srligt udsatte , ssom kvinder .
Eftersom dette program ogs omtales i afstemningsforslaget , m vi i srdeleshed nvne , at medlemsstaterne ptager sig arbejdet .
Med Kommissionens initiativ kan man stille 5 % af midlerne til rdighed , og disse penge gives til sraktioner , f.eks. erhvervsuddannelse af offentligt ansatte i modtagelsescentrene , politiet og sundhedspersonalet , s de kan behandle de kvindelige flygtninges srlige behov .
Som det omtales i afstemningsforslaget , tager man ogs i Europafonden s stort et hensyn som muligt til knsdimensionen i denne aktivitet .
<P>
Hr. formand , det er sikkert , at vi ser en frste periode , hvor knsdimensionen og kvindernes deltagelse begynder om ikke at blive reglen , s i hvert fald at vise sig i de forskellige programmer .
Det er naturligvis ikke nok .
Men det er en begyndelse , og jeg tror , at med politiske aktiviteter og initiativer som dette afstemningsforslag og med specifikke ml , som skal tiltrdes af bde Parlamentet og Kommissionen , kan vi ndre situationen .
<SPEAKER ID=270 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl 12.00 .
<P>
Fr vi gr videre med dagsordenen , tillader jeg mig at komme med to bemrkninger .
Kollega Izquierdo Rojo beklagede sig over , at Rdet ikke er til stede .
Fru kollega , i forbindelse med aftenmder er Rdet aldrig til stede .
En del af problemet skyldes , at vi ved udarbejdelse af dagsordenen placerer vigtige emner under aftenmdet .
Dette er Formandskonferencens ansvar , og hvis man nsker at ndre det , skal man srge for , at en forhandling om vedvarende energikilder eller om vigtige kvindesprgsml ikke finder sted p dette tidspunkt , for som sagt er Rdet aldrig til stede p dette tidspunkt .
<P>
Hvis De vil tillade mig at komme med en personlig bemrkning . Jeg tror , vi ville komme et stykke videre , hvis - uanset hvad man mener om udtalelserne fra den eneste mand , som har deltaget i denne forhandling - der var flere mnd , som ville deltage i en sdan forhandling .
<CHAPTER ID=14>
Regulering af husligt arbejde
<SPEAKER ID=271 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0301 / 2000 ) af Smet for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om regulering af husligt arbejde inden for den uformelle sektor ( 2000 / 2021 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=272 NAME="Smet">
Hr. formand , vi er kommet frem til et mere jordnrt problem nemlig reguleringen af husligt arbejde , som udfres af tredjemand i private familier , for det drejer det sig om .
Problemet er , at millioner af mennesker , isr kvinder , udfrer dette arbejde , som der endvidere er stor eftersprgsel efter , men der er ingen regulering af dette arbejde .
Af de eksisterende delvise oplysninger fremgr , at det vedrrer en meget omfattende sektor .
Jeg har i flere lande , men ogs p europisk plan undersgt , hvor mange mennesker - for s vidt det kan undersges , for det drejer sig for det meste om sort arbejde - der arbejder i denne sektor .
Det er mange millioner .
Jeg har p europisk plan forgves forsgt at finde en altomfattende undersgelse , som kan give os indsigt i sektorens omfang , problemer , ordninger , ligegyldigt hvor utilstrkkelige de er , som eksisterer i de europiske lande , de eksisterende prveprojekter , de forsg , som alligevel startes fra hjre og venstre , men der var ikke noget i Kommissionen .
Det er baggrunden for mit frste forslag til Kommissionen om at f sdan en undersgelse ivrksat og hente de finansielle midler hertil , for s vidt der er brug for finansielle midler , fra f.eks. midlerne til kvindeundersgelser , for det drejer sig hovedsageligt om kvinder , eller fra midlerne til fattigdomsundersgelser , for det er for det meste fattige kvinder , som udfrer dette arbejde .
Jeg mener derfor , at begge finansieringskilder kommer i betragtning , nr man for en gangs skyld skal foretage en altomfattende undersgelse af problematikken og af , hvad man forsger at gre i visse lande .
Det er alts det frste konkrete sprgsml .
<P>
Nu til mit andet punkt . Hvis man vil regulere sektoren , skal man naturligvis undersge en rkke sprgsml .
Det frste aspekt er at skabe balance mellem udbud og eftersprgsel .
Men eftersprgslen efter huslig hjlp stiger , og udbuddet af interesserede falder .
Hvem vil arbejde i den sektor , nr man ved , at det er sort arbejde uden social sikkerhed osv . Desuden er der ikke et sted , hvor udbud og eftersprgsel kan mdes .
Det er det frste aspekt .
Det andet aspekt er , at omkostningerne for brugerne , det vil sige den private familie , som anstter en hushjlp p det regulre marked , det hvide marked , ikke m vre vsentlig hjere end prisen p det sorte marked , for s vil sort arbejde fortsat vre almindeligt .
Et tredje aspekt er , at arbejdstagerens og hushjlpens fordele skal vre strre end de nuvrende fordele p det sorte marked .
For det fjerde skal det undersges , hvilken social statut der kan bevilges hertil .
Endelig indeholder alt dette ndvendigvis finansiel indgriben fra statens side , enten skattemssigt eller delvis skattemssigt , for en privat familie kan ikke betale en hel statut , selv om den er begrnset , og s bliver de alle sammen p det sorte marked .
<P>
Jeg mener , at det , der skal gres , er gennem retningslinjerne for ivrksttelse , som Parlamentet har anmodet om i sin udtalelse om disse retningslinjer , at f medlemsstaterne i gang med at regulere sektoren .
Mit sprgsml til Kommissionen er , om Kommissionen vil gre en indsats for at ndre disse retningslinjer i fremtiden , og i hvert fald i forbindelse med tjenester henvise til disse og opfordre medlemsstaterne til at finde en dellsning ?
<P>
Det sidste punkt er migrantkvinderne . Det er naturligvis en helt specifik problematik .
Mange migrantkvinder er her ulovligt . De kommer p et turistvisum og tager tilbage hver tredje mned , f.eks. til stbloklandene , for at forny deres visum , og i mellemtiden arbejder de her hos en familie .
I nogle tilflde udnyttes og misbruges de .
De fr ingen hjlp .
Hvis de henvender sig til nogen , er de bange for , at deres ulovlige situation bliver opdaget .
Derfor skal det have srlig opmrksomhed .
I de forlbne uger har jeg fundet ud af , at der er stor interesse bde fra internationale fagforbundskredse og en rkke nationale fagforbund .
Nederlnderne , belgierne og italienerne har henvendt sig til mig i forbindelse med denne problematik .
Jeg rder derfor Kommissionen til i hvert fald at begynde med at finde en lsning .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru kommissr , husligt arbejde er kvindernes ldste erhverv .
Et arbejde , som ikke er blevet anerkendt og vrdsat , hverken konomisk eller socialt .
I dag er det en del af det , vi kalder undergrundskonomien , som har negative flger for svel dem , der udfrer det , som for staternes nationalregnskab .
Men det er et arbejde med fleksibel arbejdstid , som gr det meget nemmere at forene familie- og arbejdsliv .
<P>
ndringerne i familieforholdene gr , at dette arbejde fr strre og strre betydning p arbejdsmarkedet , og derfor er det vigtigt , at der defineres og gennemfres undersgelser for at f kendskab til dets reelle flgevirkninger .
Det er en arbejdsmssig aktivitet , som br nyde fuld anerkendelse , og som br indarbejdes i direktiverne om beskftigelse for at regulere arbejdstagernes sociale rettigheder .
<P>
I dag er der meget forskellige situationer i Unionens lande , som burde harmoniseres .
Man burde give arbejdstagerne , hvoraf de fleste er kvinder , lettere adgang til uddannelse .
Migranterne plejer at vre en vigtig bestanddel af denne sektor , hvilket gr det ndvendigt med srlige foranstaltninger , f.eks. srlige modtagelsescentre , som yder den ndvendige hjlp .
<P>
Denne initiativbetnkning kommer p et meget belejligt tidspunkt , for den dkker et stigende behov p arbejdsmarkedet .
Fru Smet har ydet en fremragende indsats , som vi naturligvis vil sttte .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , p vegne af min gruppe vil jeg gerne lyknske fru Smet med hendes initiativ til udarbejdelsen af denne betnkning .
Det drejer sig om at bryde et politisk tabu .
For hvis husligt arbejde skal vre et selvstndigt erhverv , som fru Smet mener , hvilket jeg er enig i , s mder man i frste instans vantro og mangel p forstelse .
Jeg vil nvne nogle af disse indvendinger .
<P>
Indvending nummer t . Omfattes husligt arbejde af arbejdsdefinitionen ?
Kan det mles i arbejdsstatistikkerne ?
Svaret er ja , men det krver en europisk definition , og landene og myndighederne skal gre mere for at bekmpe sort arbejde .
<P>
Indvending nummer to .
Gr De ind for husmorln ?
Nej , og de , der sprger om det , forveksler to ting .
Det drejer sig her om den huslige tjenesteydelse , som udfres af tredjemand i husholdningen .
P nederlandsk taler vi om rengringskoner . I Belgien siger man pudsekonen og nogle gange interirplejeren .
Hvor morsomt !
<P>
Indvending nummer tre .
Regulering af rengringskonens arbejde er det samme som at gre sort arbejde hvidt , og s bliver det da meget dyrt .
Svaret er , at nu er vi kommet til sagens kerne .
Det huslige arbejde udfres af en kategori med de drligste muligheder p arbejdsmarkedet .
Kvinder med utilstrkkelig eller forldet uddannelse osv . De er henvist til dette huslige arbejde med uregelmssige arbejdstider og uden retssikkerhed og social beskyttelse .
<P>
Denne udnyttelse finder sted , fordi arbejdsgiverne , det er alts familierne , som hushjlpen arbejder for , kan vaske deres hnder i uskyld p grund af manglende regler .
Nu , hvor der p grund af samfundsndringer kommer en stigende eftersprgsel efter den huslige tjenesteydelse , er det p tide at revidere forholdet mellem de huslige arbejdere , arbejdsgiverne og staten .
Hvordan det prcist skal gres , krver undersgelse og samrd .
Der skal i hvert fald gennemfres en juridisk og samfundsmssig ramme for denne form for arbejde , som giver anerkendelse og social sikkerhed for de involverede og en kvalitativ forbedring af arbejdet .
Det er endvidere bedre for arbejdsgiverne , og derfor kan man forlange , at de betaler deres del af omkostningerne .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt">
Hr. formand , jeg vil starte med at takke ordfreren .
Lag mig sl fast , at husligt arbejde er vigtigt .
Det skal respekteres , og det skal opvurderes .
Vi liberale kan derfor sttte de fleste af betnkningens konklusioner .
Vi vil imidlertid ikke desto mindre stemme nej til betnkningen i sin helhed med henvisning til nrhedsprincippet .
Det er et anliggende for medlemslandene .
Visse forslag er alt for detaljerede .
<P>
Medlemslandene br imidlertid vre opmrksom p flgende vigtige punkter .
Der skal vre mere opmrksomhed p kvinders dobbeltarbejde , husligt arbejde er ofte tungt med mange arbejdspladser , lnnen er for drlig , det sorte arbejde er stigende , og ofte udnyttes primrt kvinder og ofte indvandrere .
Mange havner uden for de sociale sikringsordninger .
Det er en bydende pligt for et socialt Europa , at medlemslandene skaber tlelige arbejdsvilkr for kvindelige indvandrere - der ofte kommer fra ansgerlandene .
<P>
En udvidet opfattelse af husligt arbejde er for mange en god vej ind p arbejdsmarkedet - f.eks. for unge og indvandrere .
I dag er " hvide " hjemmeserviceydelser ofte for dyre p grund af moms og sociale bidrag .
Man br lave forsg med skattefradrag og forenklinger .
Der skal vre lettere at starte og drive virksomheder , der beskftiger sig med hjemmeserviceydelser .
<P>
I mit hjemland Sverige hrer man ofte to hovedargumenter imod at lette lnnet husligt arbejde .
For det frste at det skulle modvirke ligestilling mellem knnene .
Forkert !
Det gr det lettere for mange familier og fremmer ligestillingen .
Mange kvinder kan vlge at gre karriere og komme ud i arbejdslivet , hvis de fr hjlp med de praktiske greml . Det er mske tilfldet for nogle af kvinderne i denne forsamling .
<P>
For det andet skulle det skabe et B-hold p arbejdsmarkedet .
Forkert !
Alle de , der i dag arbejder sort , ville f et arbejde med anstndige sociale vilkr .
Svel konomiske som moralske argumenter sttter alts betnkningens intentioner , men problemerne skal lses p nationalt plan og ikke p fllesskabsniveau .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det er en meget interessant betnkning om regulering af hushjlp , som ordfrer Smet har forelagt , men den giver mig faktisk lidt blandede flelser .
<P>
Det er naturligvis tvingende ndvendigt at forsge at afskaffe sort arbejde i de forskellige samfundssektorer , ikke mindst med hensyn til husligt arbejde .
Det er ogs p tide , at vi giver strre status til husligt arbejde og anerkender det som et fuldgyldigt erhverv .
Det er ogs vigtigt at srge for , at indvandrerkvinder ikke udnyttes . Det glder alt fra drlig ln til mangel p social tryghed og ren undertrykkelse .
<P>
At medlemslandene , som det foresls i betnkningen , med et direktiv eller anden lovgivning skulle tilpasse priser og give skattefradrag for hjemmeserviceydelser , er imidlertid et helt forkert signal at sende .
Det er for vidtrkkende , og det er i vrigt en forkert vej at tage .
Det strider imod nsket om , at husligt arbejde skal anerkendes som et fuldgyldigt erhverv .
Hvorfor skulle man f skattefradrag for at f vasket gulve men ikke for at f hentet affald ?
At se hjemmeserviceydelser som vsensforskellige fra andre ydelser er noget helt andet end at hjne det huslige arbejdes status .
<P>
Til slut vil jeg blot tilfje , at jeg savner en betnkning , der anerkender , at vi i den nrmeste fremtid fr stort behov for den arbejdskraft , som vores indvandrere besidder .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="DE" NAME="Prets">
Hr. formand , fru kommissr , husholdningspersonale , som fr i tiden udelukkende blev ansat i de bedre stillede hjem , er i dag en ndvendig og uomgngelig hjlp for udearbejdende kvinder og mnd , og frem for alt ogs for enlige mdre og ldre mennesker .
<P>
Behovet er steget mange gange i de seneste r , men det er der nsten ikke taget hensyn til i det almindelige erhvervsliv og de dermed forbundne rettigheder og pligter .
Men hvor og hvordan skal denne type arbejde indplaceres ?
En retlig ramme , der anerkender husligt arbejde udfrt under mange forskellige stillingsbetegnelser som et fuldgyldigt erhverv i alle medlemsstater , er ndvendig , og der skal implementeres arbejdsretlige forskrifter .
Det er ndvendigt p europisk plan at beskrive erhvervet husligt arbejde med hjlp fra de sociale aktrer , og der , hvor dette endnu ikke er sket , skal det integreres i de beskftigelsespolitiske direktiver .
<P>
Det er sikkert svrt at definere husligt arbejde .
Hvor stter man grnserne ved denne mangfoldighed af arbejdsfunktioner ?
Omfatter husligt arbejde kun rengring eller kun madlavning , kun brnepasning eller kun havearbejde ?
Det er et faktum , at der er tusindvis af kvinder , som laver denne type arbejde i mange r uden at have forsikringsbeskyttelse eller krav p pension .
Jeg tilstr , at svel mange kvindelige arbejdsgivere som kvindelige arbejdstagere ofte er indforstede med denne tilstand , da de sparer penge .
<P>
Opklaringsarbejde og rammebetingelser , som allerede eksisterer i nogle lande , skal udbygges og forbedres for at give incitament til at mindske den eksisterende uformelle sektor .
I strig , specielt i min region , har der igennem tre r krt et projekt med EU-sttte , hvor et kvinderdgivningscenter med stor succes fungerer som formidler af kvindeligt husholdningspersonale .
Mange kvinder kan f et fast arbejde via denne formidling .
Desuden har to til tre familier som flge af projektet ofte slet sig sammen og i fllesskab ansat en husholdningshjlp .
Det drejer sig om anmeldelse af ethvert arbejdsforhold og endelig ogs om den kvalitative vrdiforbedring af arbejdsprofilen for husholdningspersonale .
<SPEAKER ID=278 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg bliver ndt til at fortlle , at jeg efter den betnkning , som fru Smet , som jeg lyknsker , har forelagt for Parlamentet , befinder mig i den ubehagelige situation at mtte sige , at Kommissionen ikke har nogen srlig politik eller data om en regulering af hushjlp i den sorte konomi eller en overfrsel af denne aktivitet fra den sorte konomi til den legale konomi .
<P>
Der findes naturligvis Kommissionens meddelelse om sort arbejde , som for nylig blev godkendt af Parlamentet , og som kan anvendes som grundlag bde af medlemsstaterne og i samarbejde med Kommissionen til politikker , som kan fre denne aktivitet over p den lovlige konomis omrde .
Iflge meddelelsen er de to frste grundlggende punkter frst en registrering og en statistisk analyse af fnomenet , for , som fru Smet ogs fortalte , findes der i dag ikke nogen data hverken p europisk plan eller i mange medlemsstater , hvor problemet ikke er registreret . Dernst skal det bekmpes ved , at det bliver optaget i den samlede beskftigelsesstrategi .
Denne strategi , som betyder , at de kvindelige arbejdere , der ikke opgiver deres indkomst , skal fres over til den lovlige konomi , krver en kombination af flere delpolitikker . Disse kan vre sanktioner , nr der er tale om udnyttelse , de kan vre informationskampagner , som er ndvendige p alle planer , om den gavn , der ligger i en legalisering af disse mennesker , og for det tredje skal der hele tiden arbejdes p at harmonisere og modernisere lovgivningen .
<P>
Erfaringen er lille og kun f medlemsstater har srskilt behandlet problemet med hushjlp .
Jeg har svrt ved i dette jeblik at forpligte mig til at sige , at vi kunne behandle det gennem retningslinjerne for beskftigelsen for 2002 .
Men jeg kan fortlle , at i retningslinjerne for 2001 er det frste gang , der forekommer en tydelig omtale af sort arbejde , og at vi har i sinde p basis af konklusionsforslaget at arbejde for at g i gang med statistikker og undersgelser for at f problemet registreret , s vi ved en anden forhandling kan se et nste skridt p europisk plan .
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 24.00 )
<CHAPTER ID=16>
Tale af Vojislav Kostunica , Forbundsrepublikken Jugoslaviens prsident
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Hr. prsident , det er med stor glde og med dyb agtelse for Dem personlig og for det jugoslaviske folk , og med et stort hb for den fremtid , der bner sig for Deres land og for vores nye relationer , at Europa-Parlamentet i dag tager imod Dem .
<P>
Jeg sendte Dem denne indbydelse samme dag , som resultatet af de demokratiske valg ikke lod nogen tvivl mulig for os om den folkelig vilje , der frit og massivt havde udtrykt sig til fordel for Dem .
<P>
Nu , hvor det sidste rtis mrke sider er vendt , vidner Deres tilstedevrelse her i Parlamentet om vores flles vilje til at se Jugoslavien hurtigt genindtage sin plads i den europiske familie .
Det har ogs vret Deres eget nske , lige siden De indtog Deres embede , og p sin side har Den Europiske Union jeblikkeligt taget det frste betydningsfulde tillidsskridt , som De ventede p , nemlig at hve de internationale sanktioner .
<P>
Vi var forsamlet til plenarmde i den frste mdeperiode i oktober , da vi , netop mens vi drftede situationen i Jugoslavien , hrte om det serbiske folks modige reaktion , og som De nok husker , kre kolleger , forlangte vi jeblikkelig , at de internationale sanktioner blev ophvet .
<P>
Men glden over den store sejr for friheden , som De opnede ad fredelig vej og med fare for Deres egen frihed , m ikke f nogen til at undervurdere de enorme udfordringer , der venter Dem : konsolidering af demokratiet , genoprettelsen af samdrgtigheden mellem de forskellige folkefllesskaber , der befolker Jugoslavien , genopbygningen af landet , s det igen kan komme ind p velstandens vej , oprettelsen af fredelige forbindelser med dets naboer , fordrevne personers tilbagevenden til deres landsbyer , de , som er forsvundet i krigen , og hvis familier fortvivlet venter p nyt , og nr tiden er inde til det , et ndvendigt samarbejde med Den Internationale Domstol i Haag , s det , der er sket , aldrig kan ske igen , og endelig , naturligvis , den institutionelle fremtid for Kosovo , hvis sr stadig er friske , foruden Montenegros fremtid .
<P>
Europa-Parlamentet er udmrket klar over , at nr man netop har lagt ti rs konflikt bag sig , er det ikke alt , som er muligt i Jugoslavien , i hvert fald ikke lige med det samme , og det er klar over , at selv de mest ptrngende ting m prioriteres , for Balkan , som De tilhrer , ligger i brudlinjen mellem de store civilisationer og de store religioner , som alt for ofte p tragisk vis har mrket vores flles fortid som europere , Deres svel som vores .
<P>
Europa-Parlamentet har da ogs altid , nr det drejer sig om de mest flsomme sprgsml , der mangler at blive lst , specielt for s vidt angr Kosovo , nsket , at der blev fundet fredelige lsninger i overensstemmelse med FN ' s resolutioner om Jugoslaviens integritet og suvernitet med overholdelse af de grundlggende menneskerettigheder .
<P>
I denne nd , hr. prsident , kan De vre overbevist om , at Europa-Parlamentet som medbeslutningstager om Fllesskabets budget vil give hele sin sttte til , at den europiske hjlp til genopbygningen af Deres land virkelig bliver p hjde med landets behov .
<P>
Hvad mere specifikt angr de ndvendige hasteforanstaltninger , s er , som De ved , en frste konvoj af tankbiler med fyringsolie og mazut fra Den Europiske Union i mandags ankommet til Deres land .
Jeg ser heri , som Deres minister for miner og energi , hr . Antic , s udmrket sagde det , beviset p , at Serbien har venner i Europa .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at Den Europiske Union forbereder sig p at modtage mere end ti lande fra kontinentets stlige del , som selv har genvundet frihed og demokrati .
Deres indtrden bliver et stort skridt i retning af at forene hele den familie af stater og folk , som tilsammen udgr Europa , i solidaritet .
Jeg er overbevist om , at vi ogs er mange her i Parlamentet , som ikke er i tvivl om , at en dag , hvis Jugoslavien selv udtrykker nske om det , vil Unionens porte blive bnet for det , som det kun er naturligt , eftersom vi bebor det samme Europa og deler respekten for de samme vrdier .
<P>
Vi venter os meget af Deres tale , hr. prsident , i retning af at afstikke vejene for dette samarbejde og for dette genfundne broderskab , som vi herefterdags skal dele med hinanden . Det er med stor glde , jeg nu giver Dem ordet .
<P>
( Meget kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=281 NAME="Kostunica">
Fru formand , mine damer og herrer , findes der nogen politisk institution , hvor man kan tale mere bent og rligt om et lille europisk folks historiske nsker og politiske forhbninger end i Europa-Parlamentet ?
Europa er heldig at have et reprsentativt organ med direkte valgte medlemmer , sknt vi i jeblikket taler om et relativt beskedent antal deltagerlande .
Det er mig en stor fornjelse at f mulighed for kort at prsentere dette forum for de interne problemer i et land , der efter at have redet sin egen historiske storm af endelig kan skimte fredens og frihedens kyst i horisonten .
Forbundsrepublikken Jugoslavien kan ikke nske sig noget bedre landmrke for sin genetablering og sociale udvikling end Den Europiske Union .
Det er krystalklart , at det vil tage tid , fr landet bliver helt i stand til at blive medlem af dette storslede tvrnationale organ .
Men her i klvandet p den afgrende politiske udvikling den 24. september samt den endnu mere afgrende forandring den 5. oktober , er det primre ml for Jugoslaviens udenrigspolitik p en omfattende mde at nrme sig den familie af nationer , der er samlet i Den Europiske Union , og derefter blive medlem heraf .
<P>
Det er netop erfaringerne med Den Europiske Union , der er et lysende eksempel for ikke blot de europiske ansgerlande men for hele resten af verden i sprgsmlet om , hvilken retning menneskeheden skal vlge , hvis den nsker at undg magtanvendelse , krige og dominans som midler til at opn sine nationale ml .
Med dette samfund af nationalstater har Den Europiske Union skabt perspektivet for en ny ra for hele menneskeheden .
Og ikke blot p grund af de opnede resultater men mske mere p grund af mden , de blev skabt p .
Dermed har Europa vist sin civilisations vitalitet inden for rammerne af verdenshistorien samt dens kreative politiske fantasi vedrrende den fremtidige udvikling .
Starten p det nye rhundrede faldt sammen med Europas indtrden i et nyt politisk forum , nationalstaten , hvorved man overvandt krisen med middelalderlig partikularisme . I denne postmoderne tidsalder har Europa opfundet en hjere form for politisk organisation , et tvrnationalt samfund , der har medvirket til at mde globaliseringens udfordringer .
<P>
Den Europiske Union er som model en dobbelt udfordring for Jugoslavien som et balkanland .
For det frste foretrkker vi i princippet en tvangfri integration i europisk konomi , kultur og politik , da vi i vores samtidshistorie er stdt p forskellige dominerende strategier udtnkt af stormagter .
<P>
For det andet er de vesteuropiske landes trinvise integration en model , som vi br indfre i Balkanlandenes integrationsproces for at kvalificere os til optagelse i Den Europiske Union .
Vi ved , at ingen af Balkanlandene vil kunne blive medlem af Den Europiske Union alene , og vi skal derfor frst opbygge gode naboforhold , fri handel og en kollektiv sikkerhedsstruktur .
Vi er overbevist om , at Den Europiske Union vil sttte denne form for udvikling i det sydstlige Europa , og at den vil bidrage til at lse de historiske mangler i disse lande gennem bl.a. stabilitetspagten for Sydsteuropa .
<P>
Det er p grund af vores strke nske om at deltage i den europiske udvikling , at vi hurtigst muligt nsker at underskrive en associeringsaftale med Den Europiske Union , s vi kan bruge aftalens bestemmelser til at styre vores politiske og konomiske genrejsning og efterflgende udvikling hen imod en europisk integration .
Vi ved , at vi for at n denne lykkelige situation skal ndre mange af vores politiske og konomiske skikke og institutioner bde som folk og som stat .
Vi skal ikke blot opbygge demokratiske institutioner - en opgave vi allerede er startet p - men vi skal ogs indgyde dem en demokratisk nd , hvilket kan vise sig langt vanskeligere .
Vi skal ikke blot gennemfre en privatisering af vores centraliserede konomi , men det skal ogs ske i harmoni med de regler og skikke , som Det Europiske Fllesskab og Den Europiske Union har haft gennem rtier .
Samtidig med at vi opbygger borgernes tillid til vores statslige institutioner , skal vi overtale dem til at stole p de europiske institutioner , der gennem snart 50 r har sikret borgerne varig fred og velstand .
<P>
De demokratiske ndringer , der startede i Jugoslavien den 5. oktober , har med mirakuls hast givet ekstraordinre resultater p internationalt politisk plan .
Jugoslavien har fet sine pladser tilbage i De Forenede Nationer og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa , ligesom den har tilsluttet sig stabilitetspagten for Sydsteuropa og har indledt forhandlinger om optagelse i Europardet .
I jeblikket er vores vigtigste ml at finde en demokratisk lsning p Forbundsrepublikken Jugoslaviens interne problemer .
Kosovo er utvivlsomt vores vanskeligste problem .
Der kan ikke herske tvivl om , at sprgsmlet om Kosovos status er et demokratisk anliggende .
Vi arbejder ud fra det grundlag , at FN ' s Sikkerhedsrds Resolution 1244 giver mulighed for at intensivere mange vigtige humanitre og demokratiske processer .
Vi har brug for EU ' s bistand og sttte for at sikre , at flygtninge fra Kosovo kan vende hjem hurtigst muligt i overensstemmelse med de bedste demokratiske traditioner .
Vi har naturligvis brug for meget hjlp til at genopbygge flygtningenes delagte hjem , s de har noget at vende tilbage til .
Vi beder Europa om jeblikkelig hjlp til at skabe sikkerhed og de ndvendige konomiske betingelser for , at de landflygtige kan vende sikkert hjem .
Jeg tror , at Europa har den ndvendige styrke og vilje til at hjlpe os med at sikre det enkelte individs grundlggende ret til at leve i sit eget hjem .
<P>
Vi har ogs brug for Europas hjlp til at lse de store kologiske problemer , der skyldes brugen af forarmet uran under bombardementet af Jugoslavien .
<P>
Vi er allerede klar til at indlede en ben dialog med albanske parter om politiske , humanitre og sikkerhedsmssige sprgsml samt alle andre emner af betydning for en demokratisk lsning p serbiske / albanske problemer i Kosovo .
<P>
Hvad angr forholdet mellem Serbien og Montenegro inden for den fderale stat , s var den tidligere ikke-demokratiske organisering af Den Fderale Republik Jugoslavien en alvorlig trussel mod statens funktion .
Det frste skridt hen imod en konstitutionel omstrukturering af den fderale stat bestr i at definere rammer for den bredest mulige demokratiske dialog om forholdet mellem de to republikker .
<P>
Vi skal vbne os med meget tlmodighed og klogskab for - gennem forhandlinger med det republikanske og det fderale parlament samt gennem en bred offentlig debat og gennem ekspertudtalelser - at n frem til den bedst mulige lsning for at kunne omdanne Forbundsrepublikken Jugoslavien til en god , funktionsdygtig , velhavende og retfrdig stat , der bekymrer sig om borgerne og respekterer Montenegros og Serbiens traditioner .
<P>
Det er vigtigt at nvne , at der bor mange muslimer og albanere i Serbien og Montenegro .
Der findes ikke n god grund til , at de ikke skal deltage i Jugoslaviens integrationsproces .
En demokratisk flles stat gr det muligt for muslimer og albanere i Montenegro og Serbien at leve i det samme land , og det giver os mulighed for at gre flles sag og opbygge en flles stat .
<P>
Det er afgrende med europisk sttte til vores bestrbelser p at finde lsninger gennem serise forhandlinger med respekt for den demokratiske procedure uden pres eller ultimative krav fra nogen af parterne .
P den anden side vil vi gerne have mulighed for at bevise over for Europa , at vi selv er i stand til at skabe konstitutionel lighed for Serbien og Montenegro i Jugoslavien gennem en anerkendelse af gte demokratiske principper .
<P>
Vi nsker at lgge srlig vgt p udvikling og lokal selvbestemmelse i Jugoslavien .
Vi er opmrksom p , at det er helt centralt for ethvert demokratisk system , og det er efter moden overvejelse , at vi analyserer Europas og vores egne erfaringer vedrrende udvikling af lokalt selvstyre .
<P>
Der har vret meget debat om den jugoslaviske konomis alvorlige situation .
Den humanitre bistand til vores land er uvurderlig , men vi hber , at Europa vil flge den op med investeringsprogrammer , der vil skaffe os arbejde , s vi kan opretholde et normalt liv .
<P>
I betragtning af disse enorme problemer er det klart , at der er lang vej igen , til vi kan sikre os en retfrdig deltagelse i Europa , hvor Serbien og Montenegro tidligere havde en placering , der var dem vrdig .
Det er imidlertid klart , at vores chancer er mere realistiske nu end for blot halvanden mned siden .
Mske kan borgerne i Den Europiske Union bedst forst det , hvis de graver i hukommelsen og ser tilbage p tiden efter Anden Verdenskrig , hvor kontinentets og den europiske civilisations fremtid var meget uvis .
P det tidspunkt indlod Deres brave forfdre sig p et usikkert projekt , der bar historisk frugt .
Medlemmerne af Europa-Parlamentet , der er direkte reprsentanter for borgerne i EU ' s medlemslande , har alle muligheder for at forst , hvorfor muligheden for at indtrde i EU synes meget usikker for borgerne i Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Derfor taler jeg som den frste demokratisk valgte prsident for Forbundsrepublikken Jugoslavien ikke s meget til Dem p grund af behovet for hjlp til landets genopbygning som p grund af Deres sttte og forstelse for den situation , som vores folk og stat befinder sig i .
Europa er trods alt vores flles hjem .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , hr. prsident , for denne tale , der , som De kan konstatere , har gjort indtryk p Parlamentet .
<P>
De husker det mske , at jeg ringede til Dem den 24. september .. Jeg tillod mig allerede at nske Dem til lykke og forsikre Dem om min sttte .
Jeg m sige , at jeg , mens jeg hrte p Dem , var yderst imponeret over Deres beherskelse af en situation , som var s vanskelig , ligesom jeg var det over Deres beslutsomhed .
Jeg fler mig , med Deres tilladelse , fristet til at bruge et udtryk som " Deres rolige styrke " ...
<P>
( Latter og bifald )
<P>
Det forekommer mig , at vi har genfundet denne rolige styrke , som jeg hber vil fre Dem ind i vores nye relationer .
<P>
De har flere gange erklret , at Den Europiske Union var en model .
Det er vores hb , hr. prsident , at den vil vedblive med at vre det , og vi arbejder hrdt p det , ikke mindst med henblik p det meget vigtige europiske topmde , som skal afholdes i Nice i lbet af de nrmeste uger .
<P>
De kom ind p udviklingen i den demokratiske proces , og vi noterede os alt , hvad De havde at sige .
Og derefter tog De med stor benhjertighed fat p de store udfordringer , der venter Dem , og det var nsten alle de samme som dem , jeg havde nvnt .
<P>
I forbindelse med disse udfordringer anmodede De om Europas medvirken , om dets institutioners medvirken , og mere prcist om Europa-Parlamentets medvirken . Jeg tror , jeg kan forsikre Dem om , hr. prsident , at denne medvirken , dette samarbejde er , hvad stort set nsten hele Parlamentet nsker , og vi har en lang vej at tilbagelgge sammen .
<P>
Vi nsker Dem masser af mod , og jeg tillader mig at sige til Dem , at vi alle er med Dem .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<P>
( Hjtideligt mde hvet kl .
12.25 )
