<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Fru formand , det drejer sig om et lille ndringsforslag til protokollen .
I forbindelse med ndringen af dagsordenen for p torsdag , blev sprgsmlet om den britiske ubd i Gibraltar taget op , og der var tre talere . Indlggene af hr .
Poettering og hr . Barn Crespo fremgr p behrig vis af protokollen i den forstand , at den ene anmodede om , og den anden gav Det Europiske Folkepartis Gruppes politiske lfte om , at sprgsmlet skulle opfres p dagsordenen for december .
Men der var et tredje indlg af hr .
Galeote Quecedo , som ikke fremgr af protokollen , kun hans navn fremgr .
<P>
Tillad mig en forklaring , som afspejler en efter vores mening ubegrundet frygt , for dem , der lser det beslutningsforslag , som vi forelgger , objektivt , og det fr os til at frygte , at der kan ske et nyt forsvindingsnummer i december .
Men det er i hvert fald en forklaring .
Det , som jeg med al respekt anmoder om , er , at hr . Galeote Quecedos indlg kommer til at fremg af protokollen .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak , hr . Aparicio Snchez .
Hr . Galeote Quecedos indlg vil blive indfjet i protokollen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Bethell">
Fru formand , nogle af os forventede en meddelelse fra formanden i gr om Sakharovprisen - hvem er den tildelt , hvad var stemmetallene , og hvornr bliver den prsenteret i plenarforsamlingen ?
Kan De fortlle os noget om det , enten i dag eller s snart som muligt ?
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Hr .
Bethell , dette sprgsml vedrrer ikke godkendelsen af protokollen . Men jeg skal gerne oplyse , at Formandskonferencen har vedtaget , at Sakharovprisen i r gr til foreningen " Basta Ya " .
Foreningen " Basta Ya " vil modtage prisen i forbindelse med Europa-Parlamentets mdeperiode i december .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Charter om grundlggende rettigheder
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er henstilling ( A5-0325 / 00 ) af Duff og Voggenhuber for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om godkendelse af udkast til Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=7 NAME="Voggenhuber">
Fru formand , lad mig som medlem fra Salzburg frst takke Dem for den anerkendelse og trst , som De udtalte i gr .
Nr der p fredag afholdes mindehjtidelighed i domkirken i Salzburg over denne katastrofe , som er den strste , der har ramt min hjemegn i de seneste rtier , s ved jeg , at Parlamentet vil vre en del af flget , og jeg takker Dem for Deres deltagende og trstende ord til de prrende .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , efter ni mneders arbejde og lang kamp for at n til enighed foreligger der nu et forslag til chartret om de europiske grundlggende rettigheder .
Vi skal i dag sige ja eller nej til det , og ordfrerne foreslr Parlamentet at godkende dette charter om grundlggende rettigheder og stemme for det .
Det gr vi af fuld overbevisning .
Jeg ved , at mange af Dem og ogs jeg selv er kede af , at vi i dag kun kan sige ja eller nej og ikke samtidig kan sende andre politiske signaler til Rdet , som mske havde vret ndvendige i denne forbindelse , og som kunne udtrykke Parlamentets kritiske sttte til chartret om grundlggende rettigheder , som kun kan vre frste skridt , fordi det stadig ligger langt fra det , som Parlamentet i marts i r krvede af dette politiske projekt .
<P>
Men her er det ogs ndvendigt at minde om , hvad det er , der udgr vrdien i dette charter - hvis det da bliver vedtaget .
Jeg tror , der findes en helt basal grundlggende rettighed , nemlig en uskrevet grundlggende ret til at kende sine rettigheder .
Denne grundlggende ret opfyldes nu .
Af Unionens vage formuleringer og retsprincipper skabes der et klart system af grundlggende rettigheder , som er bindende for alle EU-institutioner og for enhver anvendelse af europisk lovgivning fra medlemsstaternes side .
Vrdien i dette charter bestr ogs i , at nedskrevne rettigheder inden for folkeretten - nedskrevne , men uforbindende , nedskrevne , men uden klageadgang , nedskrevne , men uden garantier - gres til retsprincipper , ja til forfatningsprincipper for selve Unionen , og der vil helt sikker ogs opst en dynamik p dette omrde , som en sknne dag vil fre til , at dette charter om grundlggende rettigheder bliver retligt bindende .
<P>
Det er imidlertid en revolution i diskussionen og i de grundlggende rettigheders og menneskerettighedernes historie , at man i dette charter for frste gang har medtaget de sociale rettigheder p lige fod med de klassiske menneskerettigheder og de klassiske principper , hvilket hidtil har vret uset i medlemsstaternes kataloger over grundlggende rettigheder .
Dette charter er ogs udtryk for en flles vrdibasis for alle tiltrdelseslande , for alle stater , som vil vre medlem af Den Europiske Union , og netop inden for de sociale rettigheder er det et klart signal for tiltrdelseslandene om at opfylde disse sociale standarder .
<P>
Det betyder , selv om nogle stats- og regeringschefer ikke vil se det i jnene , efter min faste overbevisning ogs , at der tages hul p den forfatningsproces , som Parlamentet s ofte og s hrdnakket har krvet .
Jeg er overbevist om , at man med dette charter om grundlggende rettigheder har lagt grundstenen til en kommende europisk forfatning og en forfatningsproces .
Jeg tror , at det kan f os alle sammen til at stemme for dette charter , selv om det kan vre svrt at anerkende eller tage med i kbet , at mange rettigheder , nogle vsentlige rettigheder , som Parlamentet med god ret og med god grund har krvet for Europas borgere , ikke er med i dette charter .
Det er ikke til at forst , at retten til en fair ln ikke er med , eller at vi stdte p uovervindelig modstand mod at medtage retten til et menneskevrdigt eksistensminimum , retten til arbejde , retten til en bolig .
Jeg tror , der fremover vil vre behov for at fuldstndiggre dette charter , hvis det skal vre grundstenen til en europisk forfatning .
Det skal imidlertid ikke hindre os i beslutsomt at tage dette frste skridt .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet , selv om det i dag kun siger ja til dette charter om grundlggende rettigheder , i de kommende uger ikke vil lade nogen i tvivl om , at Parlamentet forlanger af Rdet , at dette charter bliver retligt bindende , og at dette charter ogs skal give borgerne mulighed for at g til Domstolen .
Jeg hber , at Parlamentet med stort flertal i sin beslutning om Nice vil understrege disse krav .
<P>
Jeg vil afslutte .
Jeg vil ogs gerne takke min medordfrer for en stor , engageret og beundringsvrdig indsats , og jeg takker Dem for Deres sttte .
<SPEAKER ID=8 NAME="Duff">
Fru formand , uanset hvad man mtte synes om mandatet fra Det Europiske Rd i Kln , var det ret overraskende , at det lykkedes forsamlingen , der skulle udarbejde et udkast til chartret , at opn mandatet .
Det var en overordentligt kompliceret opgave at indfre de grundlggende rettigheder og friheder , som er fastlagt i medlemsstaternes forfatningsmssige traditioner samt i Unionens generelle retsprincipper .
<P>
Efter min mening lykkedes det forsamlingen at opn den rette balance mellem tilbageholdenhed og forhbninger .
Vi afholdt os fra at tilsidestte traktaterne , men gede deres betydning ved for frste gang at gre forholdet mellem borgeren og Unionen klart og tydeligt .
Nogle vil vre skuffede over , at chartret ikke kom til at rkke videre , men det er naturligvis et kompromis , som er udformet i forsamlingens smeltedigel , og det afspejler en balance mellem konkurrerende politiske tendenser , nationaliteter og kulturer .
<P>
Den balance skabte bred enighed i forsamlingen og br ogs gre det i Europa-Parlamentet .
Parlamentet spillede en vigtig rolle i forbindelse med formuleringen af chartret .
Vi nd godt af at deltage s markant i processen , og de borgere , vi reprsenterer , kommer til at nyde godt af den hjtidelige proklamation , navnlig da Unionen iflge artikel 52 , stk . 3 , nu kan sikre en mere omfattende beskyttelse af de grundlggende rettigheder i Europa i takt med den europiske integration .
<SPEAKER ID=9 NAME="Moscovici">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg nsker p formandskabets vegne - i lighed med Europa-Parlamentet - at udtrykke deltagelse for de familier , der er ramt af sorg over tabet af familiemedlemmer , som blev ofre for den alvorlige ulykke ved Salzburg i strig .
<P>
Der er i dag mulighed for nrmere at drfte det udmrkede udkast til Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder , inden Europa-Parlamentet vedtager sin endelige holdning hertil . Jeg glder mig over at kunne deltage i disse drftelser .
Vi har ogs tidligere haft lejlighed til at drfte dette sprgsml .
Dels den 3. oktober 2000 i forbindelse med den mundtlige foresprgsel , som var fremsat af formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , Giorgio Napolitano , og dels den 24. oktober 2000 , hvor jeg redegjorde for resultaterne af Det Europiske Rds uformelle mde i Biarritz den 13.-14. oktober . Chartret var netop et af de vigtigste punkter p dagsordenen for omtalte mde .
<P>
Dette er dog efter min opfattelse langtfra ensbetydende med , at dagens forhandling er overfldig .
Tvrtimod . Forhandlingen er overordentlig vigtig , eftersom Europa-Parlamentet i dag skal tage stilling til , om Parlamentet vil flge den opfordring , der anfres i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Kln , og sammen med Rdet og Kommissionen proklamere dette charter under Det Europiske Rds mde i Nice om mindre end en mned .
Der er selvsagt tale om en vigtig politisk afgrelse og en ny mulighed for at understrege dette initiativs rkkevidde over for Den Europiske Unions borgere .
<P>
Jeg har med interesse hrt ordfrernes indlg .
Hr .
Duff og hr .
Voggenhuber har p vegne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordret Europa-Parlamentet til at vedtage det foreliggende udkast og dermed give Europa-Parlamentets formand mandat til under mdet i Nice at proklamere chartret p vegne af Europa-Parlamentet sammen med formndene for Rdet og Kommissionen . Denne holdning er som bekendt i overensstemmelse med stats- og regeringschefernes holdning .
Under Det Europiske Rds mde i Biarritz vedtog de selv omhandlede charter med enstemmighed og uden forbehold . Jeg kan derfor p Rdets vegne kun opfordre Europa-Parlamentet til at tilslutte sig udvalgets og Det Europiske Rds holdning , og jeg skal pege p enkelte argumenter til sttte for denne holdning .
<P>
Chartret er efter Rdets opfattelse i dobbelt forstand en succes . For det frste har den anvendte metode vret en succes .
Der blev etableret en instans , forsamlingen til udarbejdelse af chartret , som talte medlemmer af Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter og Kommissionen samt personlige reprsentanter for stats- og regeringscheferne . Det glder mig i den forbindelse , at ogs hr .
Vitorino er til stede i dag .
Han har ydet et vgtigt bidrag til forsamlingens arbejde .
Forsamlingen blev dygtigt ledet af den tidligere prsident for svel retten i Karlsruhe som Den Tyske Forbundsrepublik , hr .
Roman Herzog .
<P>
Medlemmernes dygtighed og forskelligartede baggrund har efter min opfattelse uomtvisteligt vret en force for forsamlingen .
Samtidig finder jeg forsamlingens bestrbelser for at arbejde i fuld benhed og interaktion med borgerne , isr via Internettet , srdeles bemrkelsesvrdige .
nsket om benhed har sledes udmntet sig i , at forsamlingen undervejs i arbejdsprocessen har lyttet til de store ngo ' er og arbejdsmarkedets parter i forskellige medlemsstater , ligesom forsamlingen har lyttet til ansgerlandene , hvilket er vigtigt ogs med henblik p den fremtidige udvikling .
Bestrbelserne for at sikre gennemskuelighed og benhed har vret frugtbare og har bidraget til gradvist at forbedre udkastet til chartret fra udgave til udgave og sledes sikre et godt resultat .
<P>
Jeg fler mig overbevist om , at de erfaringer , vi har hstet i forbindelse med forsamlingens arbejde , klart viser om ikke vejen s en af de veje , Den Europiske Union fremover kan flge for at sikre get gennemskuelighed og hjere grad af lydhrhed over for borgerne .
Flere af Europa-Parlamentets medlemmer gav - i srdeleshed i forbindelse med forhandlingen den 24. oktober - udtryk for , at de gerne ser denne proces gentaget .
Jeg fler mig personlig overbevist om , at der vil blive lejlighed hertil .
<P>
Endnu mere afgrende er det imidlertid , at resultatet af forsamlingens arbejde er en succes .
Chartret er for det frste klart og velstruktureret . Mit arbejde med bl.a. forberedelsen af regeringskonferencen har lrt mig , at dette langtfra er nogen selvflge .
Chartret er kortfattet , idet det omfatter omkring 50 artikler fordelt i seks kapitler med fyndige titler , som nsten kunne st som et nyt motto for Den Europiske Union : vrdighed , friheder , ligestilling , solidaritet , medborgerskab og retfrdighed . Chartret lever dermed uomtvisteligt op til vores krav om koncis og klar affattelse og lever dermed ogs op til borgernes krav og forventninger .
<P>
Der er endvidere tale om en sammenhngende tekst .
Forsamlingen har formet at opfylde to vanskeligt forenelige krav . Nemlig dels kravet om , at der ikke mtte skabes nye rettigheder , dels kravet om , at der skulle tegnes et prcist , men samtidig udviklingsorienteret og dynamisk billede af de grundlggende rettigheder , som er gldende i Den Europiske Union .
<P>
Chartret er dog efter min opfattelse frem for alt skelsttende , for s vidt angr dets indhold .
Chartret stadfster sledes klart de grundlggende rettigheder , som primrt flger af den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
Forsamlingen har i forbindelse med udarbejdelsen af chartret helt bevidst tilstrbt - og ogs haft til opgave - at undg enhver risiko for divergens mellem Den Europiske Menneskerettighedsdomstols og De Europiske Fllesskabers Domstols retspraksis , idet frstnvnte skal sikre konventionens overholdelse . Chartret anvender sledes samme ordlyd som Europardets konvention i alle tilflde , hvor denne forekommer at vre udtmmende .
Endvidere anfres det i artikel 52 , stk . 3 , under " Almindelige Bestemmelser " , at i det omfang chartret indeholder rettigheder svarende til dem , der er sikret ved den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , " har de samme betydning og omfang som i konventionen " .

<P>
Forsamlingen har efter min opfattelse p denne mde begrnset risikoen for divergens i retspraksis mellem domstolen i Luxembourg og domstolen i Strasbourg mest muligt .
Vi har netop fejret 50-rsdagen for vedtagelsen af den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , og vi kan efter min opfattelse have tillid til , at dommerne ved de to retsinstanser vil fortstte den allerede eksisterende dialog , hvilket utvivlsomt er den bedste garanti for , at der ikke skabes et Europa i to hastigheder , nr det glder menneskerettigheder , sdan som det fra visse sider har vret anfrt .
<P>
Chartret er imidlertid ikke kun en bekrftelse af eksisterende rettigheder , uagtet at disse herved fr ny aktualitet .
Det ville have vret en smule skuffende .
Chartret stadfster en rkke nye rettigheder , som ikke er omhandlet i konventionen , og som er en naturlig flge af samfundsudviklingen . Det vre sig den teknologiske udvikling , nyopstede afhngighedsforhold eller de stadig mere komplekse administrative og offentlige systemer .
Det er sledes srdeles vigtigt , at borgerne ved , at Den Europiske Union eksempelvis forbyder enhver form for reproduktiv kloning af mennesker , eller at Den Europiske Union sikrer borgerne ret til beskyttelse af personoplysninger .
<P>
Endelig finder jeg det selvsagt gldeligt , at den foreliggende tekst lgger s stor vgt p konomiske og sociale rettigheder .
Frankrig har ihrdigt argumenteret for et vgtigt afsnit om disse sprgsml . Og samme holdning indtog en rkke andre medlemsstater samt Europa-Parlamentet , hvilket formandskabet naturligvis glder sig over .
Det var et sprgsml om at sikre , at chartret blev fornyende og en drivkraft i den videre udvikling , ligesom det var afgrende at sikre en konsolidering af den europiske sociale model , som vi tillgger afgrende betydning .
<P>
For det frste er det af afgrende betydning , at chartret omfatter et kapitel med titlen " Solidaritet " .
Jeg m endnu en gang udtrykke min anerkendelse af formandens indsats . Jeg tror , det er hr .
Roman Herzog , der er ophavsmand til dette kapitel . Solidaritet er i virkeligheden den vrdi , som bedst beskriver den europiske sociale model , der er ulseligt forbundet med den europiske integration .
Og chartret sikrer netop en sdan solidaritet i kraft af retten til gratis undervisning , i kraft af arbejdstagernes ret til information og hring , i kraft af forhandlingsretten og retten til kollektive skridt , herunder strejkeret , om end det har vret vanskeligt at f disse forhold indskrevet i chartret . Solidariteten sikres endvidere i kraft af retten til beskyttelse mod ubegrundet opsigelse , retten til social sikring eller forbuddet mod brnearbejde .
<P>
Jeg vil ogs fremhve artikel 23 , som i srdeles klare vendinger fastslr princippet om ligestilling mellem mnd og kvinder og prciserer , at der skal sikres ligestilling p alle omrder . Det prciseres endvidere , at princippet om ligestilling ikke er til hinder for , at der trffes foranstaltninger , der giver det underreprsenterede kn specifikke fordele .
<P>
Alt i alt fler jeg mig overbevist om , at chartret betegner det hidtil mest markante flles fremskridt , nr det glder stadfstelse af sociale rettigheder .
Dels fordi de anfrte sociale rettigheder er srdeles omfattende . Dels fordi disse rettigheder for frste gang optrder i en tekst sammen med borgerlige og politiske rettigheder , hvilket kan ses som et formelt vidnesbyrd om , at de grundlggende rettigheder udgr en helhed .
<P>
Der har imidlertid ogs lydt kritiske rster om indholdet i omhandlede charter .
Der er dem , der kritiserer teksten for at afspejle det liberale Europa og de politiske valg , der kendetegner dette . Der er rster , der kritiserer kravet om konsensus , som har dannet grundlag for forsamlingens vedtagelse af chartret .
Jeg henviser i denne forbindelse til en appel , som for nylig er fremsat af en rkke parlamentarikere , herunder medlemmer af Europa-Parlamentet , med begring om fornyet behandling af chartret .
Nr det glder den anvendte metode , erindrer jeg om , at forsamlingen selv har fastsat procedurereglerne , uden at det har vret den plagt . Konsensusreglen forekommer at vre en srdeles konstruktiv lsning i en s uensartet forsamling .
Jeg er sikker p , at dette kan bekrftes af de medlemmer af Europa-Parlamentet , som har deltaget i forsamlingen .
Den valgte metode har efter min opfattelse bidraget til at frembringe en tekst , som jeg finder bde afbalanceret og ambitis .
<P>
Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation har beklaget , hvad organisationen betegner som mangler ved chartret , eksempelvis manglende henvisning til retten til mindsteln . Lad mig i denne forbindelse prcisere flgende forhold .
Iflge mlstningen skulle chartret samle de grundlggende rettigheder . Der skulle ikke p nuvrende tidspunkt skabes en social traktat .
Dette kan man beklage .
Det kommer mske i en senere fase . Forsamlingen var sledes ikke i henhold til det oprindelige mandat berettiget til at skabe helt nye sociale rettigheder .
Jeg er overbevist om , at der vil blive fjet nye trin til denne udvikling .
<P>
Chartret er i vrigt ikke det franske formandskabs eneste initiativ p det sociale omrde .
Tvrtimod . Det er en central opgave for formandskabet at fremme et mere solidarisk Europa .
Formandskabet har som bekendt med udgangspunkt i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Lissabon taget initiativ til en social agenda , som skal fastlgge Den Europiske Unions aktioner i de kommende r under hensyntagen til de eksisterende behov . Aktionerne vil i srdeleshed tage sigte p at forbedre beskftigelsen i svel kvantitativ som kvalitativ retning samt at sikre get social samhrighed .
<P>
Disse initiativer - chartret p den ene side og den sociale agenda p den anden side - supplerer efter min opfattelse hinanden og vidner om , at der er vilje til at sikre , at den sociale dimension placeres centralt i den europiske integration .
<P>
For formandskabet og givetvis ogs for de vrige institutioner giver Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisations holdning i vrigt generelt anledning til tilfredshed . Organisationen understreger forbindelsen mellem chartret og den sociale agenda og konkluderer , at forsamlingens forslag , som er vedtaget af stats- og regeringscheferne , betegner et vigtigt skridt p vejen mod det sociale Europa og borgernes Europa .
En stillingtagen , som jeg finder vsentlig , og som jeg hilser velkommen .
<P>
Det er netop med dette sigte , stats- og regeringscheferne om ikke vedtog - det sker frst p mdet i Nice - s i alt fald godkendte det foreliggende udkast til chartret .
Forsamlingen til udarbejdelse af chartret har med den foreliggende tekst fundet en afbalanceret lsning , hvilket alle har hilst velkommen . Formandskabet har - som ordfrerne , formoder jeg - intet nske om at genoptage denne diskussion .
<P>
Afslutningsvis vil jeg omtale sprgsmlet om chartrets juridiske status .
Vi har ogs tidligere vret inde p dette sprgsml . Ordfrerne udtrykte p ny nske om , at chartret fr status som prambel i en konstitutionel traktat .
Det er velkendt , at jeg ser positivt p dette nske . Vi m imidlertid i lyset af den aktuelle udvikling vre srdeles prcise , nr vi udtaler os om dette sprgsml , og jeg m erindre om , at Det Europiske Rd p mdet i Biarritz kunne konstatere , at et flertal af medlemsstaterne ikke nskede at drfte chartrets indarbejdelse i traktaterne .
I alt fald var flertallet ikke p nuvrende tidspunkt klar til en sdan diskussion . Sprgsmlet kan formelt frst rejses efter mdet i Nice , men jeg forsikrer , at det franske formandskab vil sikre , at dette perspektiv indgr i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Nice .
<P>
Flere , herunder medlemmer af Europa-Parlamentet , har imidlertid foreslet , at der i artikel 6 i traktaten om Den Europiske Union indfjes en eksplicit henvisning til chartret om grundlggende rettigheder . Omhandlede artikel henviser i forvejen til den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
Man har sledes ppeget , at det ville vre paradoksalt , hvis traktaten ikke henviser til en ny tekst udarbejdet af Den Europiske Union , mens den henviser til en eksisterende tekst udarbejdet af Europardet .
<P>
Det er velkendt , og jeg gentager gerne , at jeg personlig er ben over for dette forslag og ogs sttter denne holdning .
Formandskabet m imidlertid p grundlag af bilaterale kontakter konstatere , at et flertal af medlemsstaterne ikke nsker dette .
Jeg kan i vrigt oplyse , at den forberedende gruppe i gr p formandskabets foranledning drftede dette sprgsml .
Man fandt ikke noget endegyldigt svar p sprgsmlet , hvilket betyder , at der kunne vre regeringer , som ville lade sig pvirke af en klar og samlet stillingtagen fra Europa-Parlamentets side .
<P>
Under alle omstndigheder fler jeg mig overbevist om , at chartret i kraft af dets klare formuleringer , dets kohrente struktur og dets indhold vil blive den referencetekst , Den Europiske Union har s hrdt brug for .
P vegne af Rdet m jeg sledes gentage opfordringen til at vedtage chartret om grundlggende rettigheder med henblik p flles hjtidelig proklamation heraf i Nice .
Det vil givetvis st som et centralt punkt under Det Europiske Rds mde , der som bekendt markerer afslutningen af det franske formandskab .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , en af hovedopgaverne for de direkte valgte medlemmer af Europa-Parlamentet , som reprsenterer 370 millioner borgere i Den Europiske Union , er at formidle Europa , det europiske integrationsprojekt , til borgerne .
Derfor var og er det rigtigt , at Europa-Parlamentet har tillagt udarbejdelsen af et charter om Den Europiske Unions grundlggende rettigheder overordentlig stor betydning og har bidraget intensivt og konstruktiv til udarbejdelsen af chartret .
<P>
Det var en stor succes for os som Parlament - og her stod grupperne sammen , det er et positivt resultat - at vi fik gennemfrt , at Europa-Parlamentet deltog i forsamlingen om de grundlggende rettigheder med 16 medlemmer .
Det resultat , som nu foreligger , viser ogs , at metoden med at involvere Europa-Parlamentet i vsentlig grad var rigtig .
<P>
Lad mig p dette sted udtrykke min srligt hjertelige anerkendelse og tak til vores reprsentanter i forsamlingen under ledelse af Mndez de Vigo .
De , kre kolleger - og jeg mener alle fra Europa-Parlamentet , som har medvirket - har i afgrende grad bidraget til , at den vanskelige opgave fra Det Europiske Rd i Kln er blevet lst med succes p meget kort tid , men alligevel med den strst mulige omhu .
P vores gruppes vegne vil jeg udtrykkeligt gerne takke ikke bare alle kollegerne i vores egen gruppe , men isr Ingo Friedrich , Parlamentets nstformand , fordi han koordinerede vores arbejde .
Vores strste tak m imidlertid glde alle medlemmerne af forsamlingen , isr formanden , den tidligere forbundsprsident for Forbundsrepublikken Tyskland , Roman Herzog , som jeg her ogs gerne vil nske fortsat god bedring .
<P>
Vores gruppe stemmer , med undtagelse af den britiske delegation , enstemmigt for chartret .
Det foreliggende forslag er afbalanceret og har allerede fet stort bifald fra alle sider som udtryk for europisk konsensus .
Chartret kan ganske vist ikke opfylde alle nsker .
Det glder for alle kompromiser , at de ikke kan gre alle tilpas .
Europa kan kun gre fremskridt og dermed finde sig selv , hvis alle er indstillet p at bidrage til et godt resultat .
Det er tilfldet , nr det glder chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Chartret om grundlggende rettigheder er opstet p basis af en mngde europiske og nationale retskilder .
Det bekender sig til vores kontinents ndelige , religise og moralske arv samt til de udelelige og universelle vrdier om menneskets vrdighed , frihed , lighed og solidaritet .
Det foreliggende charter bygger p principperne om demokrati og retsstatslighed .
Den kendsgerning , at chartret stter personen , mennesket som person , i centrum ved at skabe unionsborgerskabet og et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , skaber en omfattende gennemsigtighed . Det bliver helt entydigt vist for borgerne , hvilke grundlggende rettigheder de har .
Det gres klart for Den Europiske Unions institutioner , organer og instanser , hvilke retlige positioner de ubetinget skal vre opmrksomme p og respektere i deres handlinger for menneskene i Europa .
<P>
Det foreliggende charter er , synes jeg , et stort forehavende , og det kan , som en stor europisk avis kaldte det den 26. september 2000 , blive Europas visitkort .
Allerede under Parlamentets debat om EU-topmdet i Biarritz den 3. oktober i r pegede jeg i forbindelse med diskussionen om den videre behandling af chartret p , at det nu drejer sig om Den Europiske Unions videre fremtid .
<P>
Med vores tilslutning , fru formand , giver vi Dem til opgave sammen med formanden for Det Europiske Rd og formanden for Europa-Kommissionen at proklamere chartret p EU-topmdet i Nice om f uger .
Men denne hjtidelige akt i Nice kan efter vores opfattelse kun vre et skridt p vejen .
Den Europiske Union har lnge vret meget mere end et konomisk fllesskab .
Hvis vi som reprsentanter og sagsbehandlere for borgerne i Den Europiske Union og i Europa i det hele taget ambitist og engageret vil fortstte integreringen af vores kontinent , s kan den hjtidelige proklamation kun vre et frste skridt .
Vi i PPE-DE-Gruppen gr i fllesskab og enstemmigt ind for , at chartret om grundlggende rettigheder s hurtigt som muligt bliver optaget i traktaterne , s det kan f umiddelbar retsgyldighed for menneskene i Den Europiske Union .
<P>
<P>
Hr. rdsformand , De har taget stilling til det , og jeg forstr fuldt ud den problematik , som ogs fremgr af Deres ord , men jeg vil for PPE-DE-Gruppen helt klart sige , at vi krver et ambitist resultat af Nice , ikke kun hvad angr forudstningerne for udvidelsen af Den Europiske Union , men ogs et ambitist resultat for chartret . Derfor opfordrer jeg p vegne af medlemmerne fra PPE-DE-Gruppen p ny rdsformandskabet til i Nice at arbejde for , at der udarbejdes en kreplan for den retlige gennemfrelse af chartret om grundlggende rettigheder i EU-traktaten .
Vi nsker det franske rdsformandskab held og lykke med dette !
Hvis det lykkes for Dem , vil det vre en flles succes for Europa-Parlamentet og alle mennesker i Den Europiske Union !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , i den europiske integrations historie er der visse jeblikke , som kan opfattes som historiske vendepunkter , og dette er et af dem , for Parlamentets vedtagelse af chartret vil vre endnu et skridt p vejen imod gennemfrelsen af grundlggernes drmme og projekter .
Jeg vil minde om , at frste gang , der blev talt om rettighedserklringen , var p Europabevgelsens kongres i Haag i 1948 . Der ligger oprindelsen til Europardets europiske menneskerettighedskonvention .
Nu skal vi inden for rammerne af Den Europiske Union bekrfte , at dette er et vrdifllesskab : Vi har givet det europiske borgerskab , som er anerkendt i unionstraktaten , et reelt indhold , og vi har konsolideret vores omrde , ikke bare som et indre marked , men som et retsomrde , hvor borgernes grundlggende rettigheder respekteres .
<P>
For socialister og socialdemokrater i hele Europa reprsenterer vedtagelsen af chartret ogs opfyldelsen af et lfte over for vores vlgere . Vi deltog i valget med en erklring , der indeholdt 21 prioriteringer , og en af dem , som var grundlggende , var at fremme et europisk charter om rettigheder for at knstte unionsborgernes samfundsmssige , konomiske , sociale og kulturelle grundlggende rettigheder .
<P>
Det Europiske Rd i Kln under Tysklands og kansler Schreders formandskab foreslog netop p den ene side det , som blev til konvention , og p den anden , at dette charter skulle udarbejdes .
Det gav mandatet og udnvnte en tidligere forbundsprsident , Roman Herzog , til formand for denne instans .
Jeg mener , at det skal fremhves i dag , for det arbejde , som vi har udfrt , er ikke en enkelt politisk grupperings vrk , og jeg mener , at denne gestus tjener det tidligere tyske formandskab til re , og det viser , at vi skal vre flles om at skabe de grundlggende vrdier .
Det mener jeg ogs , at vi har vret i Europa-Parlamentet .
Jeg har haft lejlighed til at give udtryk for min beundring for den indsats , som igo Mndez de Vigo har ydet som formand for Europa-Parlamentets delegation .
Jeg vil ogs fremhve den vigtige rolle , som min kollega Pervenche Bers spillede , da hun ledede Den Socialdemokratiske Gruppes delegation .
Jeg mener , at vi alle kan vre stolte af denne succes , som er en flles succes .
<P>
I dag er Europa mere end et flles marked , og desuden har vi en vigtig del af det , der skal vre en fremtidig forfatning .
Til trods for den store indsats mangler der alligevel stadig et afgrende skridt , fr vi kan fle os tilfredse - og det siger jeg med Nice-topmdet i tankerne - som er det sidste punkt , formanden for Rdet nvnte : Indarbejdelsen af chartret i traktatens artikel 6 .
Jeg mener , at der , ud over formanden for Rdets personlige og gentagne sttte , er en rkke ting , der peger i den retning .
I jeblikket tilhrer strstedelen af stats- og regeringscheferne vores politiske gruppering .
Andre gr det ikke , men de gr ind for denne inddragelse og for et reformeret og demokratisk Europa .
<P>
Chartret giver Unionen en grundlggende legitimitet som vrdifllesskab , og det skal understreges . For vi har ogs haft situationer , der viser , at artikel 7 br stttes meget strkere .
Vores regeringer har brug for i Nice at kunne fremvise konkrete resultater for borgerne - de institutionelle sprgsml er vigtige , men som formanden for Rdet og kommissren ved , er de vanskelige at slge til offentligheden .
<P>
Chartret er desuden en tydeliggrelse af Kbenhavnskriterierne , som efter vores mening er grundlggende i forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne , og jeg vil endda med tanke p de lande , som forhandler med os , sige , at det ogs giver dem garantier i forhold til os .
Det drejer sig alts ikke bare om en erklring , men om et element , der passer fint ind i forhandlingsprocessen .
Derfor mener min gruppe fortsat , at det er af strste vigtighed at indfje en henvisning til chartret i traktatens artikel 6 , stk . 2. Da jeg tror , at formanden for Rdet i weekenden vil vre meget beskftiget med det forestende mde , anmoder jeg ham om at sende det en meddelelse , s udenrigsministrene kan viderebringe den til regeringscheferne .
Den gr ud p flgende : Hvis Det Europiske Rd i Nice ikke formr at inddrage chartret p denne mde , er jeg bange for , at Europa-Parlamentet kan f svrt ved at vedtage ndringen af traktaterne .
Jeg mener , at det er en positiv meddelelse , som formanden for Rdet br sende til sine kolleger , for vi kan stadig n at inddrage chartret i traktaternes artikel 6 .
Efter Nice vil vi kunne begynde at tale om den europiske forfatning .
P nuvrende tidspunkt er det afgrende , at denne etape konsolideres .
<P>
Det er vores forslag .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Fru formand , frst vil jeg p vegne af ELDR-Gruppen takke ordfrerne og alle dem , der deltog i forsamlingen .
<P>
De har vist , at man kan arbejde med EU-sprgsml p en ny og forbilledlig mde , der er regeringskonferencen overlegen med sit demokratiske bne arbejde med fuld indsigt og mulighed for medborgerdeltagelse .
<P>
Det er blevet nvnt flere gange her i salen , at EU-samarbejdet ikke bare bygger p konomiske aftaler .
Det er blevet ekstra tydeligt de seneste r .
Fremkomsten af fremmedfjendtlige og antidemokratiske bevgelser stter sprgsmlet om europiske flles vrdier p spidsen .
<P>
I takt med at de europiske institutioner fr stadig mere magt over medborgerne , er det ogs vigtigt at opstille grnser for denne indflydelse .
I det foreslede charter sttes medborgeren og dennes rettigheder i centrum p enestende vis .
Der er naturligvis ogs indget politiske kompromiser , og man har givet og taget , men i det store hele str vi over for et katalog af flles og moderne rettigheder , der tydeligt konkretiserer det europiske vrdifllesskab .
Da der findes en del usikkerhed og bekymring , er det vigtigt at understrege , at chartret supplerer og ikke konkurrerer med Europardets charter om menneskerettigheder .
Derfor er det vigtigt , at der allerede i Nice skabes juridisk mulighed for , at EU kan underskrive Europardets konvention .
<P>
P topmdet i Nice skal chartret godkendes i form af en politisk erklring .
Det m ikke blot blive til en ceremoni med luftige erklringer .
Borgerne er trtte af den slags begivenheder .
Det skal klart fremg , at man opfatter chartret som moralsk bindende .
<P>
Snarest muligt efter topmdet skal ogs det svenske formandskab fastsl procedurerne for , hvordan man skal arbejde med chartrets fortsatte stilling , sledes at det efter visse ndringer bliver bindende og en del af en kommende europisk forfatning .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Fru formand , kre kolleger , chartret om grundlggende rettigheder , som betegner en afgrende fase i den europiske integration , har givet anledning til meget debat .
Nogle ser chartret som en succes . For andre er det en skuffelse .
Mange flte , at Europa hermed omsider havde mulighed for at komme ud af den liberale skure og udvikle sig til andet og mere end et frihandelsomrde . Man jnede muligheder for at lgge fundamentet til borgernes Europa .
<P>
Alt syntes at pege i den retning .
Forsamlingens sammenstning , som var original og fornyende i forhold til den traditionelle mellemstatslige metode . Den offentlig debat og den omstndighed , at alle tekster var tilgngelige via Internettet .
Opfordringen til det civile samfund om at give sin mening til kende .
Gennemskuelighed var imidlertid ikke i stand til at fjerne det demokratiske underskud . Ngo ' erne fik sledes kun fem minutters foretrde , og der blev kun sjldent taget hensyn til deres synspunkter .
<P>
Vist er der gjort fremskridt , men de er utilstrkkelige i forhold til behovet .
Det krvede flere ugers kamp at f strejkeretten indskrevet i chartret .
Retten til et arbejde blev ndret til retten til at arbejde .
Retten til sundhed , til social sikring , til en bolig eller til mindsteln er enten ikke omfattet af chartret eller nvnes blot i kapitlet om solidaritet . Mediefriheden er ikke lngere " sikret " , men " respekteres " .
Der indtages en minimalistisk holdning , nr det glder mindretals rettigheder .
Chartret stadfster en skelnen mellem europere og tredjelandsstatsborgere .
Eksempelvis nr det glder den frie bevgelighed , som fastsls i Amsterdam-traktaten . Eller nr det glder retten til at leve i en familie - en rettighed , som dog anerkendes i international ret .
For en rkke rettigheders vedkommende , herunder de politiske rettigheder , er der tale om en prference for det europiske p bekostning af det nationale .
<P>
Hvad er der blevet af vores hjhellige principper om universelle og udelelige rettigheder , om rettens enhed ?
Hvad er der blevet af unionsborgerskabsbegrebet , som str centralt i et Europa med lighed for alle borgere ?
Der spores en vis bitterhed .
Chartret betegner en viderefrelse af det liberale Europa p bekostning af det sociale Europa , borgernes Europa .
Hvilken holdning skal vi indtage til den foreliggende tekst , som ikke bringer os videre , som blot holder sig til det eksisterende ?
<P>
Den foreliggende tekst sikrer ikke , at chartret bliver betydningsfuldt for Den Europiske Unions borgere .
Chartrets mervrdi er begrnset . Det opfylder p ingen mde borgernes forventninger eller behov .
Skal vi virkelig acceptere den mindste fllesnvner , nr det glder grundlggende rettigheder , samtidig med at Europa ser sig selv som forbillede i henseende til menneskerettigheder ?
Vi br ikke lade os nje med et minimalistisk charter , sdan som Den Europiske Socialdemokratiske Gruppe synes at gre .
Chartret m ikke tjene det franske formandskabs interesser og dkke over en hensygnende regeringskonference .
<P>
I forbindelse med topmdet i december i Nice har det civile samfund besluttet at mde op og sl til lyd for kravet om et charter , som rummer reelle garantier for EU ' s borgere . Vi br sttte disse aktioner .
Vi br afvise en mangelfuld tekst og i stedet krve , at forsamlingen fortstter sit arbejde efter mdet i Nice p grundlag af nye procedurer og en bred offentlig debat .
Det glder demokratiets fremtid . Det glder vores rettigheder og friheder .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Fru formand , chartret om grundlggende rettigheder er et meget vigtigt politisk projekt for den europiske integrations fremtid , og jeg sttter det .
Hvorfor ?
For det frste fordi det sikrer borgernes rettigheder i forhold til Den Europiske Unions organer og instanser .
For det andet fordi det lukker et hul i beskyttelsen af de grundlggende rettigheder for de mennesker , som lever i Unionen .
For det tredje fordi chartret ogs i Unionen sikrer det eksisterende beskyttelsesniveau i Den Europiske Menneskerettighedskonvention , til dels gr det sgar lngere end Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
For det fjerde fordi chartret - og det er srligt vigtigt for mig - gr ud fra de borgerlige og politiske menneskerettigheders og de sociale grundlggende rettigheders udelelighed .
Som medlem af forsamlingen engagerede jeg mig for endnu mere vidtgende sociale rettigheder , isr for en forankring af retten til arbejde og til en eksistenssikrende minimumsindkomst , hvilket man absolut skulle have taget med , nr man ser p det eksisterende sociale charter .
<P>
Alligevel er jeg enig i den samlede vurdering fra Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation , som siger , at chartret om grundlggende rettigheder trods den snvre fortolkning af de sociale rettigheder er et vigtigt skridt til at fremme et socialt Europa og et borgernes Europa og udgr en mervrdi i forhold til den aktuelle situation .
<P>
Fru formand , jeg tror , at det vi har brug for nu , isr med henblik p Nice , er en bred offentlig debat med borgerne om chartrets tekst , og vi m ogs tnke over , at de fr mulighed for at tilslutte sig dette charter .
Derfor gr jeg personligt ind for en folkeafstemning om chartret i hele Europa , s vi endelig fr en demokratisk legitimation af den europiske opbygning fra borgerne selv .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Fru formand , man lgger ofte stor vgt p underskrivelsen af chartre . Men ofte er underskrifterne blot en myte .
Det var tilfldet med chartret om arbejdstagernes rettigheder , som blev underskrevet i Strasbourg under et Europisk Rd , hvor man tilsyneladende holdt institutionernes lfte om at finde en lsning p sprgsmlene i forbindelse med beskyttelsen af arbejdstagernes vrdighed .
Senere blev dette lfte dog gjort til skamme , idet Storbritannien ikke underskrev den sociale protokol i Maastricht og sledes ikke levede op til de mange flotte ord om den grundlggende vigtighed af , at man underskrev chartret om arbejdstagernes rettigheder .
<P>
Lad os forsge at undg , at det samme sker med chartret om grundlggende rettigheder . Derfor er det ikke bare vigtigt , at det underskrives , men ogs , at alle lande og alle politiske krfter gr en reel politisk indsats hver eneste dag .
Chartret kan ikke ndres , og det medfrer et demokratisk underskud , som fr os til at bifalde konklusionerne fra Biarritz om ikke at betragte det som juridisk bindende .
Det ville nemlig vre nemmere , hvis chartret kunne ndres , og hvis man huskede , at chartret ikke omtaler pligterne , og at det er mangelfuldt med hensyn til rettighederne .
Chartret giver en alt for ringe beskyttelse af den naturlige familie og af brnene , der er ikke taget hjde for , at det er ndvendigt med nogle regler for enhver ny global informationsteknologi , og det diskriminerer de private uddannelsesinstitutioner i forhold til de offentlige . Hvad miljbeskyttelsen angr , er der ikke taget hjde for en beskyttelse af dyrs sundhed og rettigheder , der str ikke noget specifikt om forbrugerbeskyttelse , og chartret lader muligheden st ben for en markedsfring af fdevarer , som er yderst sundhedsskadelige .
Desuden har chartret nogle politiske mangler . Det tager f.eks. ikke sprgsmlet op om de politiske flygtninge .
<P>
Vi har derfor den grundholdning , at chartret er et vigtigt udgangspunkt - men kun et udgangspunkt - for debatten , og det er en debat , som efter vores mening er nyttig for fremtiden , men som stadig skal udvikle sig , hvilket skal ske i takt med udvidelsesprocessen .
Vi giver dette charter en politisk erklrings vrdi , idet vi gr en flles indsats , og derfor stemmer vi for henstillingen . Den Nationale Alliance vil arbejde p at f skabt en demokratisk debat , som har til forml at supplere og forbedre chartrets indhold i de kommende mneder , og som skal skride frem i takt med tiltrdelsen og det nye EU-borgerskab .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , med dette charter har Den Europiske Union og medlemsstaterne for hundrede og syttende gang vist evne til at producere indholdstomme tekster og hensigtserklringer .
<P>
Chartret hviler som bekendt ikke p noget juridisk fundament . Chartret giver ikke anledning til , at der etableres et organ , som kan sikre , at de anfrte principper og rettigheder respekteres .
Chartret er blot endnu et indholdstomt dokument , og krav om , at chartret omtales i traktatens artikel 6 og 7 , som fremsat af hr . Barn og andre , ndrer intet herved .
Vi s eksempelvis i forbindelse med strigsagen , at EU reagerede uafhngigt af traktaten med bilaterale foranstaltninger . Det var ikke muligt med henvisning til traktatens artikel 6 og 7 at sikre overholdelsen af de principper , EU bekender sig til .
<P>
Sprgsmlet skal ses i et videre perspektiv . I Kln fostrede Det Europiske Rd den geniale id at skaffe Europa-Parlamentet noget at tnke p .
Man opfandt dette charter , og Europa-Parlamentet kastede sig , som det stadig oftere opleves , over opgaven med strste ildhu - i en grad , s vi i dag har indtryk af at vre inddraget i en historisk begivenhed . Den reelle udfordring bestr imidlertid i de blanke sider , der optrder i det franske formandskabs sammendrag .
Det glder sprgsmlet om Kommissionen og sprgsmlet om stemmevgte i Rdet . Og Europa-Parlamentet , som altid har vist sig strkt blandt de svage og svagt blandt de strke , og som i stigende grad viser sig konfliktsky i hndteringen af udfordringerne , gr ikke indsigelse mod denne systematiske tilintetgrelse af Kommissionen .
Europa-Parlamentet accepterer dette vildspor , som gr det udvende organ , Kommissionen , til et underrd , et udvende organ for Rdet , som er og altid vil vre det strkeste organ .
<P>
Det , der er p dagsordenen for mdet i Nice , er den fortsatte mellemstatslige udvikling , som er forankret i teksterne . Europa-Parlamentet kan acceptere dette , eller ty til storladne , men indholdstomme tekster .
Det ndrer intet ved kendsgerningerne .
Og det er fortvivlende at konstatere , at de sm medlemslande i Den Europiske Union styrker denne tendens ved at fastholde kravet om en kommissr pr. medlemsstat . Dette krav vil blot bidrage til at svkke Kommissionen .
<P>
Vi er i frd med systematisk at ombringe Kommissionen . Mordet er samtidig et selvmord , eftersom Kommissionen i sidste uge tilsluttede sig Rdets forslag .
Vi kan begrde dette eller foregive at glde os herover .
Vi kan fejre denne store begivenhed , men det kan vre formlstjenligt at erindre om , at det er en indholdstom begivenhed .
<P>
Om vi stemmer for chartret , om vi stemmer imod eller undlader at stemme . Det ndrer intet .
<SPEAKER ID=17 NAME="Bonde">
Fru formand , man skulle ikke tro , at hr . Dupuis og jeg taler om den samme tekst .
Bag afstemningen om charteret er der en slet skjult dagsorden om at skabe en frste del af en forfatning for , hvad man kan kalde Europas forenede stater .
Indskrivningen i traktaten sker ganske vist frst p en srlig forfatningskonference i 2004 , men allerede ved den hjtidelige underskrivelse med Kommissionen , Rdet og Parlamentet vil EF-Domstolen f en ny kilde til sine domme , og domstolens reprsentant har jo allerede meddelt , at man vil lade sig inspirere af charteret .
Kommissionens reprsentant i konventet i Torino tillgger dokumentet juridisk betydning .
Det er derfor absurd , nr den danske regering hvder , at der i charteret ikke er spor nyt .
Hvad skulle vi da med teksten ?
<P>
Selvflgelig er der nye ting i charteret i forhold til eksisterende ret , f.eks. er der et forbud mod diskriminering af nationale mindretal , hvilket er godt , og der er en ny formulering af positiv srbehandling af det underreprsenterede kn og nye regler om kloning og personbeskyttelse og ret til aktindsigt .
Problemet er ikke indholdet , men sigtet , som er at overtrumfe de nationale forfatninger og den europiske menneskerettighedserklring .
EF-Domstolen vil blive vores nye hjesteret og forfatningsdomstol , ogs i alle sprgsml om grundrettigheder og menneskerettigheder , og den vil ogs blive den verste fortolker af den europiske menneskerettighedserklring .
Jeg har i konventet stillet ndringsforslag om , at charteret skulle rette sig efter de nationale forfatningsdomstole og Menneskerettighedsdomstolen .
Det kunne ikke vedtages , og det vidner jo netop om det forfatningsskabende sigte .
Derfor m jeg desvrre , fru formand , stemme imod .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Fru formand , frst en hjertelig tak til min ven Mndez de Vigo som delegationsleder , som har byttet med mig , fordi jeg om lidt skal lede en forligsforhandling for Parlamentet .
Forsamlingen har ydet en fremragende indsats .
Hr. minister , dette har ogs fet Europa til at bne jnene for sit ndelige grundlag . P det kan vi mle , hvad det inderst inde er , der holder Europa sammen .
Mange nye rettigheder for brn , ldre og handicappede er blevet nvnt . Hvad jeg ogs finder interessant er en ny ret til erhvervsmssig frihed , hvilket i praksis er ensbetydende med en slags forbud mod socialisme .
<P>
( Tilrb )
<P>
I praksis er det sdan .
I er jo ogs socialdemokrater nu og ikke socialister !
Jeg finder det ogs vigtigt , at pramblen helt klart omtaler de ndelige og religise grundlag , for den , som forngter sine rdder , kan ikke vokse , og den , som ikke kan vokse , kan heller ikke blomstre .
Men vi nsker et blomstrende , et sundt , et voksende Europa . Derfor ville og skulle vi nvne rdderne .
<P>
Hvad sker der nu ?
Chartret om grundlggende rettigheder skal vre en del af en kommende europisk forfatningstraktat - ikke en forfatning - s det klart kommer til udtryk , at Den Europiske Union ikke er nogen stat , ikke nogen nationalstat , men at Den Europiske Union gr sine egne veje .
Nationalstaterne beholder deres fremtrdende stilling . De og kun de kan ndre traktaterne gennem den sdvanlige ratificering .
Det bringes til udtryk , hvis vi taler om en forfatningstraktat i stedet for en forfatning .
Hvis vi vil vre trovrdige , kan vi til brug for udviklingen af Den Europiske Union nemlig ikke bare skrive begreberne fra det 19. og 20. rhundredes statslre af , vi m udvikle srlige begreber for det .
Derfor er det helt rigtigt , nr vi ikke siger stat , men statsforbund , nr vi siger Kommission eller udvende myndighed i stedet for regering , forfatningstraktat i stedet for forfatning .
Hvis man nsker succes for Europa , m man definere begreberne klart , og hvis man nsker succes for Europa , har man brug for et slankt Europa .
Vi nsker succes for Europa , derfor skal grundlagene vre i orden , begreberne - klart defineret - skal vre i orden , kompetencerne skal vre i orden , s kan vi mske ved det nste valg til Europa-Parlamentet i 2004 fremlgge en forfatningstraktat , s bliver det til en helhed , som vinder borgernes tillid , og som ogs kan overbevise videnskaben .
Klare begreber er begyndelsen til succesen !
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , Europa-Parlamentet trffer efter min opfattelse en vigtig afgrelse , nr det vedtager det foreliggende charter og giver Dem , fru formand , mandat til at proklamere dette p vegne af Europa-Parlamentet .
Det er mske nu omsider tid at tale om rettigheder og ikke blot om det indre marked . Unionsborgerskabsbegrebet er et relativt nyt begreb .
<P>
Det var Felipe Gonzales , som tog initiativ til at introducere dette flotte begreb . Siden har det udviklet sig og har overlevet .
Hidtil har det blot eksisteret i form af en hymne og et pas .
Nu oplever jeg , at det takket vre det foreliggende charter fr konkret indhold i form af rettigheder , som defineres og finder et flot udtryk i denne tekst .
Det er en flot tekst , for den er lsevrdig , klar , prcis og affattet , " som om " der var tale om en juridisk bindende tekst . Det er , hvad vi har nsket .
Vi m s afvente det videre forlb og se , om den ogs reelt fr denne status . Teksten betegner ogs et fremskridt for kvinderne , eftersom den er affattet i et knsneutralt sprog .
<P>
Vi kan imidlertid ogs vre stolte over teksten i indholdsmssig henseende , eftersom der er tale om en afbalanceret tekst .
Vrdighed er den frste rettighed , der omtales .
Og bag vrdighedsbegrebet anes alle de vrige , udelelige rettigheder . Ingen kan i det 21. rhundrede stille sprgsmlstegn herved .
Det drejer sig om personlige rettigheder , borgerlige rettigheder , men ogs sociale rettigheder .
<P>
Mandatet fra Kln var vanskeligt at hndtere . Nogle vil sige , det var et afbalanceret mandat .
Men utilstrkkeligt , vil andre tilfje . Vi har udnyttet mandatets fulde spndvidde .
Jeg vil nsten sige , at vi har udnyttet dets spndvidde til den yderste grnse . Der er medlemmer , ogs i min egen politiske gruppering i bredeste forstand , som vil beklage , at chartret ikke omhandler mindsteln eller retten til en bolig , eller at chartret ikke i kapitlet " Almindelige Bestemmelser " eksplicit henviser til Europardets socialpagt eller fllesskabspagten desangende .
Jeg m imidlertid opfordre de pgldende til at lse teksten opmrksomt .
P baggrund af indlggene i dagens debat fler jeg mig ikke overbevist om , at alle virkelig har lst teksten med je for dens fulde rkkevidde .
<P>
Lad mig knytte en enkelt bemrkning til sprgsmlet om tekstens rkkevidde .
Det anfres , at teksten ikke er vidtgende nok , nr det glder sociale rettigheder . Jeg m imidlertid opfordre dem , der indtager denne holdning , til at se p de tekster om sociale rettigheder , vi hidtil har udarbejdet p europisk plan , og se p disses juridiske status .
Chartret er rent faktisk affattet som en tekst , der kan f bindende virkning .
Den rkker sledes langt videre end de tekster , vi kender og ogs politisk identificerer os med , men som - uagtet at de tager udgangspunkt i de flles politikker - i retlig henseende ikke definerer regulre rettigheder , som p et tidspunkt vil kunne anerkendes af en dommer .
<P>
Det er vigtigt at udbrede kendskabet til denne tekst , at give den liv , eller med Catherine Lalumires ord at " stte den i kredslb " .
Det krver , at vi alle deltager i arbejdet , forhbentlig med afst i tekstens vedtagelse med solidt flertal i Europa-Parlamentet . Det krver , at vi alle deltager i arbejdet .
Det glder medlemmerne af Europa-Parlamentet svel som vores kolleger i de nationale parlamenter . Det glder ikke mindst Rdet og regeringerne , men det glder ogs det civile samfund , som har fulgt chartret under hele tilblivelsesprocessen .
<P>
En enkelt bemrkning om chartrets juridiske status . Hr. rdsformand , De nskede at gengive de holdninger , der kom til udtryk i gr aftes i forbindelse med arbejdet i regeringskonferencen .
Det er imidlertid mit indtryk , at der nok er en del regeringer , som er imod en henvisning til chartret i traktatens artikel 6 . Men der er ved at tegne sig et flertal herfor .
Det er ikke alfa og omega for chartrets juridiske status .
Det br finde sin plads som prambel i en forfatning , hvilket imidlertid er et institutionelt anliggende og et fremtidigt anliggende .
Her og nu finder vi det nskeligt , at der indskrives en henvisning til chartret i traktatens artikel 6 .
Vi har givet vores reprsentanter mandat til at fremme dette synspunkt .
For Europa-Parlamentet er den aktuelle situation resultatet af en lang kamp , som startede i 1975 , og som vi gentagne gange har bragt i erindring ved vores beslutninger , ved Spinelli-projekterne , ved vores udkast til en europisk forfatning .
Det er mit hb , at Europa-Parlamentet kan vedtage den foreliggende tekst med strst mulige flertal , sledes at Europa-Parlamentets formand med et solidt mandat kan deltage i proklamationen af chartret .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , chartret indeholder flere krkomne punkter .
Retten til god forvaltning , som Malmstrm ogs talte om , er et af de allervigtigste fremskridt .
Denne ret findes ikke i andre internationale dokumenter , og den savnes i mange af medlemsstaternes forfatninger .
<P>
Adgangen til en mere ben administration er en af de mest konkrete forbedringer , som chartret kan tilbyde vores EU-medborgere .
Chartret indebrer ogs en bning til fordel for minoriteternes rettigheder , da Unionen iflge artikel 22 skal respektere den kulturelle , religise og sproglige mangfoldighed .
Denne respekt giver sammen med diskrimineringsforbuddet mulighed for at sikre minoriteternes stilling fremover .
<P>
Arbejdsmetoden har vret vellykket .
Den har vret s vellykket , at Finlands statsminister i sin tale forrige fredag udpegede den som en mde , hvorp man kan fremstte ider inden en kommende EU-forfatning .
Det finder jeg vigtigt .
Det er imidlertid ogs vigtigt , at EU tiltrder menneskerettighedskonventionerne .
De to ting hrer sammen .
<P>
Til slut konstaterer jeg med glde , at ogs brnene nvnes .
Jeg hber , at det giver kommissr Vitorino grund til at vedtage foranstaltninger , s EU kan komme med et bidrag fr det kommende topmde om brnenes stilling til efterret .
Jeg konstaterer ogs med meget stolthed , at en reprsentant for min rigsdagsgruppe i mit hjemland , Gunnar Jansson , spillede en meget vigtig rolle i forbindelse med udarbejdelsen af dette charter .
Jeg tror , at han har bidraget til den klarhed , som Pervenche Bers nvnte .
Chartret er klart og prcist og et eksempel for mange forfatninger .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Jeg vil gerne tilslutte mig lyknskningerne og takke hr . Mndez de Vigo og alle dem , der har arbejdet p chartret .
Jeg ikke blot takker dem , jeg misunder dem .
De har gjort en usdvanligt stor indsats .
<P>
Vi har her en tekst , som prcist formulerer , hvad Europa drejer sig om , og hvilke rettigheder vi har som borgere i denne prgtige Union .
Jeg beklager dybt , at medlemmerne af det britiske Konservative parti er imod iden om at gre Unionens institutioner ansvarlige for brud p EU-borgernes rettigheder .
Det er trist , at Churchills og Maxwell Fyfes parti er net dertil , at medlemmerne siger nej , nr vi endelig prver at sikre , at EU-institutionerne ikke skal opfattes som tyrannerne fra Bruxelles , men som personer , der i henhold til artikel 51 er underlagt de forpligtelser , som glder alle Unionens institutioner .
<P>
Jeg har ikke hrt fra dem , s jeg er endnu ikke sikker p , om hr . Blairs hunde vil blive sluppet ls , s de kan tale for dette glimrende projekt .
Jeg hber , at hr . Martin , som bidrog s fornemt til arbejdet i forsamlingen , kan overbevise sine kolleger om , at tiden nu er inde til ikke blot at vedtage dette charter , men til at integrere det i lovgivningen , s det bliver bindende for dem , der regerer os , og ikke blot en proklamation , men en bindende del af traktaterne .
Mske er det bedste , vi kan gre nu , at f det nvnt i artikel 6 , men det er kun begyndelsen .
<P>
Det er ikke et perfekt dokument , det ved vi alle .
Intet her i livet er perfekt , og det er heller ikke perfekt at erklre visse rettigheder , men s ikke hndhve dem effektivt .
Jeg har bemrket mig , at der er artikler om uskyldsformodningen og om lovlighedsprincippet og retten til et forsvar .
Som jeg sagde i gr aftes - jeg siger det igen i dag - er der for mange tilflde , hvor det ikke bliver overholdt , over hele Unionen , og undertiden glemmer vi i vores iver efter at etablere samarbejde p det juridiske og politimssige omrde vigtigheden af at sikre , at de uskyldige ikke bliver gjort til passive ofre , gidsler i kampen mod kriminalitet .
<P>
Lad os ikke blot vedtage disse rettigheder , men gre dem til virkelighed i vores borgeres hjerter og erfaring , og lad os integrere dem i vores lovgivning .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Fru formand , jeg undervurderer p ingen mde nsket om at stadfste et vrdifllesskab . Jeg undervurderer heller ikke den omstndighed , at borgerlige , politiske og sociale rettigheder for frste gang optrder side om side i en tekst af denne art .
Og forsamlingen til udarbejdelse af chartret betegner en nyskabelse , som ogs efter min opfattelse stter bestrbelserne for at styrke informationsniveauet og opn get gennemskuelighed i nyt perspektiv .
Nr dette er sagt , m jeg dog udtrykke betydelig utilfredshed med det foreliggende resultat .
<P>
Der er langt fra de oprindelige ambitioner til de opnede resultater .
Vist kan man fremhve denne eller hin artikel , og vist kan man glde sig over , at der er gjort reelle fremskridt , nr det glder stadfstelsen af visse nye rettigheder , som flger af samfundsudviklingen . Eller man kan glde sig over , at de helt afgrende grundlggende rettigheder p ny sls fast i denne tekst .
Man kan ogs pege p artikler , som stadfster rettigheder , som er noget mindre vidtrkkende end de rettigheder , der anerkendes i anden sammenhng . Dette glder isr p det sociale omrde .
<P>
Fru formand , det drejer sig ikke om at opregne positive og negative trk .
De talte under sidste mdeperiode om glasset , der kan anskues som vrende halvfuldt eller halvtomt .
Det drejer sig om at anskue chartret og mlstningen herfor i et overordnet perspektiv og sprge , om chartret opfylder de krav og forventninger , EU ' s borgere med rette stiller hertil . Kan det tjene som holdepunkt for borgerne , nr disse stilles over for de udfordringer , der kendetegner vores tid ?
<P>
Jo , jeg har lst teksten , flere gange endda .
Det er afgjort en lsevrdig tekst .
Jeg har lyttet til kollegernes argumenter .
Jeg er dog fortsat af den opfattelse , at chartret er uklart p visse punkter , hvilket indebrer en betydelig fare , ligesom det m konstateres , at det er og bliver mindste fllesnvner , der er opnet enighed om .
<P>
Forsamlingen til udarbejdelse af chartret har ganske vist bragt fornyelse som tidligere nvnt .
Men lad os vre rlige og erkende , at EU ' s borgere ikke i tilstrkkeligt omfang har vret holdt orienteret . Og var de blevet hrt i forbindelse med udarbejdelsen af chartret - behovet herfor m formodes at have vret til stede - ville vi afgjort have fet et charter med et andet indhold .
<P>
Det er imidlertid aldrig for sent at gre ret .
Nice br sledes ikke blot anskues som et slutpunkt for chartret , en anledning til at proklamere tilfredshed med egne resultater .
Nice br vre udgangspunkt for den bredest mulige " medborgerdebat " om de udfordringer , der ligger i sprgsmlet om grundlggende rettigheder .
<P>
Beslutningen om chartret er en vsentlig politisk beslutning . Og jeg hrer netop derfor til dem i Europa-Parlamentet , der mener , det endnu er for tidligt at trffe denne beslutning .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , Europa-Parlamentets beslutningsforslag om chartret om grundlggende rettigheder er kendetegnet ved samme uklarhed , som kendetegnede arbejdet i forsamlingen til udarbejdelse af chartret .
I begge tilflde beder man os godkende en tekst uden at tilkendegive , hvad der er formlet med denne .
Er der tale om en politisk erklring ?
Er der tale om et tillg til traktaten ?
Er der tale om indledningen til en fremtidig forfatning ?
Det fr vi at vide senere , utvivlsomt efter mdet i Nice .
Denne uvished betyder imidlertid , at svel den enighed , der blev opnet i forsamlingen , som Europa-Parlamentets afstemning i dag er behftet med en grundlggende mangel .
Nogle slr sig sledes til tls med , at de uforpligtende kan stemme for chartret , eftersom der blot er tale om en erklring .
Dette er en fejlagtig antagelse .
Teksten vil , ogs hvis den vedtages i den nuvrende form - hvilket i vrigt ikke er helt uproblematisk , det skal jeg vende tilbage til - f bindende virkning i kraft af Domstolens praksis .
<P>
To forhold er efter min opfattelse vrd at bemrke i denne sammenhng .
For det frste vil vedtagelsen af chartret klart fre os i retning af et ensrettet Europa , som langt strstedelen af Europa-Parlamentets medlemmer tager afstand fra , og som vlgerne afgjort ikke nsker .
Nr Domstolen fremover fortolker de anfrte rettigheder , skabes retspraksis , som vil finde anvendelse overalt i Europa og betyde ensartet fortolkning af rettighederne . De nationale demokratier fratages dermed deres beslutningsfrihed p dette felt .
Mine damer og herrer , sig ikke , I ikke var advaret herom .
<P>
For det andet er det vrd at bemrke , at sprgsmlet om menneskerettigheder og borgerlige rettigheder , som i dag er sat p dagsordenen , ikke henhrer under Den Europiske Unions kompetence .
Takket vre Det Europiske Rd i Kln , dygtigt bistet af forsamlingen til udarbejdelse af chartret , som til fulde har vidst at s forvirring , synes alle at have glemt , at dette sprgsml henhrer under de nationale parlamenters kompetence . Det pgldende kompetenceomrde er imidlertid gradvis ved at glide dem af hnde .
<P>
De aktuelle drftelser finder sledes ikke legitimitet i de eksisterende traktater . Dette varsler ilde for et Europa , som hvder at ville sikre , at de grundlggende rettigheder respekteres .
<P>
Jeg er derfor af den opfattelse , at stats- og regeringscheferne , sfremt de under mdet i Nice vedtager chartret som en politisk erklring , br tilfje en indledende erklring , hvori de understreger , at fastlggelse og udvikling af borgerlige rettigheder under alle omstndigheder udelukkende henhrer under de nationale parlamenters kompetence . Dette vre sagt primrt med adresse til formandskabet .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , i r er det 50 r siden , at den europiske menneskerettighedskonvention blev vedtaget .
Chartret om grundlggende rettigheder er efter min mening en gengivelse af denne konvention , og det giver anledning til nogle juridiske tvivlsprgsml , f.eks. nr der i artikel 2 , stk . 2 , str , at " ingen m idmmes ddsstraf " - hvilket er godt nok - " eller henrettes " .
Men hvordan kan man henrettes , hvis man ikke frst er blevet idmt ddsstraf ?
Dette er overdrevent , overfldigt og absurd .
Man taler om frihed til religise ritualer , uden at der sttes nogen begrnsninger .
I den italienske forfatning er der f.eks. den begrnsning , at disse ritualer ikke m vre sdelighedskrnkende , og i konventionen er der den begrnsning , at de ikke m krnke andres rettigheder eller den offentlige orden .
Er det f.eks. tilladt at udfre sataniske eller seksuelle ritualer ?
Det fremgr absolut ikke klart .
<P>
Set ud fra et politisk synspunkt mangler der desuden en anerkendelse af folkenes ret til selvstyre , og der mangler en klar definition , som beskytter den naturlige familie .
Endelig gr denne procedure det ikke muligt at ndre chartret - hverken for de nationale parlamenter eller for Europa-Parlamentet - og det glder ogs udkastet til afgrelse . P den ene side proklamerer det borgernes rettigheder , men p den anden side gr det efter min mening ikke andet end at ngte borgernes reprsentanter deres rettigheder , det vil sige de rettigheder , vi har som parlamentsmedlemmer , eftersom vi ikke engang m stille et ndringsforslag .
<P>
Da jeg er tilhnger af et borgernes Europa , kan jeg sledes ikke g fuldt ind for dette charter , og derfor vil jeg ikke stemme for .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Fru formand , p sprgsmlet , om Europa-Parlamentet skal medvirke til hjtideligt at proklamere chartret , er mit svar simpelthen nej !
Det er der bestemt ingen grund til !
Hvem tjener vi med proklamationen af dette charter ?
Ikke medlemsstaternes borgere , for de fleste rettigheder i dette charter er formuleret s vagt , at enhver , ogs institutionerne , kan bruge det , der tiltaler vedkommende .
Desuden er der ikke p nogen mde srget for et godt system med henblik p juridisk beskyttelse , hvis chartret mod forventning skulle blive juridisk bindende .
<P>
Desuden er dokumentet fyldt med rettigheder , som intet har at gre med indskrnkningen af institutionernes befjelser .
Chartret er sledes frst og fremmest rettet mod medlemsstaterne , men disse har allerede optaget temmelig mange grundlggende rettigheder i deres egne grundlove eller forfatninger .
Som en ekstra garanti for en god beskyttelse af de grundlggende rettigheder er hver medlemsstat medunderskriver af Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
<P>
Hvad kan chartret i denne form tilfje bortset fra temmelig stor forvirring ?
Iflge Joseph Weiler kommer borgerne i Europa snart til at lide under snarere for stor end for ringe beskyttelse af de grundlggende rettigheder .
Det er jeg fuldstndig enig med ham i .
For stor beskyttelse af de grundlggende rettigheder er lige s skadelig som for ringe beskyttelse !
Chartret er endt med at vre et prestigeprojekt .
Det burde Europa-Parlamentet som varetager af borgernes interesser ikke medvirke til .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , jeg har fra begyndelsen af vret fortaler for chartret om grundlggende rettigheder .
Jeg er ogs hele tiden get ind for , at det skulle vre retligt bindende .
Det ndrer imidlertid ikke ved , at jeg ikke er enig i den fremherskende euforiske vurdering af forsamlingen som instrument for fremtidige konstitutionelle udviklinger .
Bortset fra de indholdsmssige problemer i chartret , som allerede er blevet nvnt i dag , er det , at man inddrager nationale parlamentarikere i sig selv ikke nogen erstatning for , at de nationale parlamenter beskftiger sig grundigt med sprgsml af forfatningsmssig karakter .
Jeg vil i hvert fald gerne advare mod , at man misforstr dette instrument med forsamlingen som en universallsning for Den Europiske Union .
<P>
Lige en bemrkning til rdsformanden . Som tidligere medlem af en hjesteret kan jeg forsikre Dem , at det forhold , at forskellige hjesteretter har en indbyrdes overlappende kompetence , i lbet af meget kort tid vil fre til divergerende domspraksis , og at man m forvente divergerende domspraksis .
Vi m under ingen omstndigheder tabe dette problem af syne .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , ved afstemningen i dag kl . 12 afslutter vi en proces , der blev indledt i 1984 , da Parlamentet vedtog forslaget til traktaten om Den Europiske Union , hvori der allerede var en anmodning om en rettighedserklring , en proces , som vi fortsatte i 1989 med De Gucht-beslutningen .
<P>
Chartret om grundlggende rettigheder har altid vret en prioritet for Parlamentet , for det har haft et nske om i en tekst at se de principper og vrdier , der forener europerne .
Det er srligt vigtigt nu , hvor vi indleder en ambitis udvidelsesproces .
<P>
For det andet fordi chartret om grundlggende rettigheder er en vsentlig faktor p vejen mod den politiske union .
<P>
Og for det tredje , hr. formand , og denne rsag er nok den vigtigste , fordi et charter om grundlggende rettigheder vil ge flelsen af tilhrsforhold til Den Europiske Union .
<P>
Af alle disse rsager vil min gruppe - det har gruppens formand , hr . Poettering , sagt fr - stemme for dette charter .
<P>
Desuden afspejler dette charter Parlamentets holdning , som den fremgr af Duff / Voggenhuber-beslutningen af 16. marts i r .
Chartret er blevet udarbejdet med deltagelse af en delegation fra Parlamentet , og som formand for denne delegation vil jeg takke alle de medlemmer , som var med i den , for deres indsats , deres engagement og deres sttte igennem alle disse mneder .
<P>
Det er rigtigt - og det er der en taler , som har sagt - at vi skal gre en indsats for at informere om chartret , en indsats , som kan starte i Parlamentet .
Nr man lytter til nogle af medlemmernes indlg , bliver man klar over , at den information er mere ndvendig end nogensinde .
Der er nogle , der burde lse chartret , fr de taler , for ikke at sige de ting , som de siger .
<P>
Hr. formand , lad mig sige nogle f ord om chartrets virkninger .
Jeg mener , at der er en forkert debat i gang .
Jeg synes , at henvisningen til artikel 6 er logisk , og jeg mener , at Rdets formandskab br vre meget opmrksomt p det , som hr . Barn har sagt .
Formanden for den gruppe , som strstedelen af Den Europiske Unions regeringer tilhrer , har klart og tydeligt sagt , at Parlamentet - i hvert fald hans gruppe - ikke vil godkende ndringen af Nice-traktaten , hvis den ikke indeholder en henvisning i artikel 6 .
<P>
Chartret vil f virkninger . Det vil det f , hvad enten det er en del af traktaten eller ej .
Og noget andet er , at det allerede har haft virkninger .
Hvis De lser rapporten fra de tre vismnd om situationen i strig , vil De se , at chartret nvnes ved tre lejligheder .
Den rapport blev udarbejdet mellem den 29. august og den 6. september , da chartret endnu ikke var blevet udarbejdet .
Derfor vil chartret , hvad enten det er inddraget i traktaterne eller ej , hvad enten det er i artikel 6 , stk . 2 , eller ej , binde Kommissionen - og jeg vil gerne bifalde kommissr Vitorinos store indsats i forbindelse med udarbejdelsen af chartret - det vil binde Parlamentet , og det vil binde Rdet , og det vil f virkninger , hr. formand , hvad enten visse medlemmer af Parlamentet kan lide det eller ej .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Hr. formand , de kolleger , som her til morgen har sagt , at dette charter ikke afspejler denne eller hin rettighed kraftigt nok eller slet ikke , eller som siger , at det ikke er kristeligt demokratisk nok eller socialdemokratisk nok eller grnt nok , har vist ikke fattet , hvad chartret gr ud p .
Det er et charter , som samler rettigheder , der tilhrer alle partier p lige fod .
Det er en moderne og fantasifuld fusion af eksisterende europiske vrdier .
Alle grupperinger i Parlamentet , som er interesseret i udviklingen af Den Europiske Union , br bifalde det .
<P>
Som Kommissionen siger i sin udmrkede meddelelse , og som hr . Moscovici mindede os om i morges , er dette charter enestende , fordi det samler borgerlige , politiske , konomiske og sociale rettigheder p en mde , som ikke findes i noget andet charter om menneskerettigheder eller grundlggende rettigheder i verden .
Det er ogs , som Kommissionen understreger , moderne , fordi det omhandler emner som bioetik , genmanipulation og databeskyttelse samt adgang til information .
S det er et stort skridt i den rigtige retning .
Forsamlingen og dens formand hr . Mndez de Vigo skal lyknskes med det .
<P>
Det store sprgsml , som nu deler os , er , hvad dette charter er beregnet til .
For mig at se har det tre forml .
For det frste at sige til borgerne : Europa er ikke blot noget , der sker for jer , det er et fllesskab , som giver jer rettigheder og garantier , og som giver jer beskyttelse under visse omstndigheder .
For det andet at sige til institutionerne : Iflge dette charter har I pligt til at behandle borgerne p en bestemt mde .
Nr I vedtager love , nr I trffer administrative foranstaltninger , nr I udarbejder dokumenter , skal I overholde indholdet af dette charter .
For det tredje siger det til bde de eksisterende medlemslande og ansgerlandene , at nr de bliver medlem af Fllesskabet , bliver de medlem af et fllesskab af vrdier .
Der er visse betingelser , som skal overholdes for at blive eller forblive medlem af Den Europiske Union .
Det er et meget klart budskab , ikke blot til ansgerlandene , men ogs til de eksisterende medlemslande .
Hvis De tnker p den skrbelige politiske situation i et par af vores medlemsstater , er det et vigtigt budskab at komme med nu .
<P>
Hvordan vil chartret blive anvendt ?
Jeg er enig med de kolleger , som siger , at EF-Domstolen ikke kan ignorere et charter , der hjtideligt er proklameret af de tre institutioner , nemlig Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
Domstolen kommer til at have chartret i baghovedet , nr den afsiger domme .
Det skal vi vre glade for og ikke frygte , som hr . Bonde lader til at mene , at vi skal .
Hr . Dupuis og selv min egen Europa-minister har antydet , at dette er et indholdslst dokument .
Det kan jeg ikke acceptere .
Det er et stort fremskridt for opbygningen af Europa .
Jeg hilser det velkomment .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Caveri">
Hr. formand , kre kolleger , et charter for Europa , for Den Europiske Unions borgere , er en positiv ting .
Jeg udtaler mig som fderalist vel vidende , at vi fr eller siden m henholde os til subsidiaritetsprincippet , hvis vi vil sikre strre frihed for Den Europiske Unions folk , herunder mit eget , et mindretal i Aosta-dalen , som altid har bekendt sig til fderalismen - i Italien svel som i EU .
Der er dog grund til at understrege , at chartret kun betegner en begyndelse , ikke en afslutning p en proces .
Jeg finder det gldeligt , at kapitlet om ligestilling ogs omtaler nationale mindretal og kulturel og sproglig mangfoldighed .
Vi br arbejde videre i retning af en egentlig europisk forfatning for p internationalt plan at sikre sproglige minoriteter .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , chartrets indhold kunne godt have vret bedre .
Sprgsmlet om dets juridiske karakter kunne have vret lst allerede nu og ikke i en meget uklar fremtid .
Det , som har forhindret os i at n begge resultater , hr. minister , er det samme , som vil forhindre os i at n et tilfredsstillede resultat i Nice , nr det glder demokratiet og effektiviteten , nemlig kravet om , at der skal vre enstemmighed om hver eneste del af teksten .
De , som er lngere tilbage og mere gammeldags end de andre , har endnu en gang vundet over dem , som i det civile samfund og institutionerne kmper for , at de grundlggende rettigheder kommer til at glde for alle og bliver et effektivt og juridisk bindende svar p nye sprgsml som de videnskabelige risici , de nye borgeres rettigheder , retten til et sundt milj osv .
Derfor er vi endnu en gang skuffede og utilfredse . Vi vil selvflgelig stemme for chartret , men med en fornemmelse af , at det ikke vil kunne skabe den entusiasme og inddragelse af borgerne i Europa , som er s ndvendig , og som sdvanlig er det regeringerne - nogle regeringer mere end andre - der har det historiske ansvar for dette .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Hr. formand , det kan ikke bengtes , at medlemsstaternes socialpolitikker i nogle r har vret prget af de konomiske og monetre politikker , budgetternes forenelighed , stabilitetspagterne , fleksibiliteten og de ansattes usikkerhed - alt sammen for at tilbede markedsguden og dens uadskillelige flgesvend konkurrencen .
Afstanden mellem dem , der har meget , og dem , der har lidt eller ingenting , bliver stadig strre , mens de , der har meget , krver stadig strre ofre af dem , der har lidt eller ingenting , og det gr de netop i frnvnte hellige princippers navn .
<P>
Med sine konstante henvisninger til de nationale lovgivninger og den nationale praksis , nr det glder den reelle gennemfrelse af de sociale rettigheder , er chartret om grundlggende rettigheder tilbjeligt til at gre denne afhngighed , dette system , hvor nogle f p uretfrdig vis skraber det hele til sig , og denne liberale samfundsmodel , der bygger p konomisk liberalisme , og som med en imponerende hastighed er ved at opst fra Europas socialdemokratiske tankegangs aske , uigenkaldelige .
Dette charter om sociale rettigheder er en forringelse i forhold til mange medlemsstaters lovgivninger , og netop fordi der hele tiden sker udsttelser , vil chartret vre et redskab til at ndre lovgivningerne eller gre dem ringere .
De borgerlige og politiske rettigheder forbliver tomme formelle rettigheder , hvis de ikke er baseret p nogle gennemfrte - og ikke blot opremsede - sociale rettigheder .
<P>
Det lader til , at det rhundrede , som vi nu er get ud af med alle dets kampe for de drligt stillede sociale klassers frigrelse , har vret forgves , og at det ikke har lrt os noget .
Vi m ikke bilde os selv ind , at chartret et det frste skridt i retning af en stadig mere solidarisk Union .
Chartret er tvrtimod et udtryk for , at man har net det lavest mulige niveau for de socialpolitikker , vi fr i fremtiden .
Jeg hber bare , at det ikke bliver medtaget i traktaterne , og at vi kommer til at se en stadig strre vkst i de bevgelser , som i det civile samfund , i fagforeningerne og i de politiske organisationer krver et mere retfrdigt Europa , som virkelig er mere solidarisk .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Bigliardo">
Hr. formand , kre kolleger , med forhandlingen om chartret om grundlggende rettigheder tilbagelgger Parlamentet i dag en ny og vigtig etape p EU ' s vej mod et mere samlet og forhbentlig ogs mere retfrdigt og rligt Europa .
<P>
Jeg stemmer for dette charter , og det er ikke , fordi jeg er overbevist om , at det bliver gennemfrt p en korrekt og effektiv mde , men fordi man kun kan vre enig i de principper , chartret bygger p . Der er stadig nogle store tvivlssprgsml , og de har rod i bekymringer , som jeg deler .
Jeg tnker her p de EU-lande , hvor retten til livet er og bliver en ren principerklring og ikke andet , eftersom man vilkrligt afbryder menneskelivet lige fra dets undfangelse .
Jeg tnker p de europiske forbrugere , som iflge chartret har en lang rkke nye vigtige rettigheder , og som i jeblikket fr resterne af de kogalskabsramte ker , ligesom det er tilfldet med den kapitalisme , der vokser sig strre p de fattiges bekostning . Jeg tnker p de fabriksansatte , som har ret til et stabilt arbejde , og hvis fremtid man tager fra dem i markedsglobaliseringens navn ved at flytte arbejdet hen nogle steder , hvor det koster mindre .
Jeg tnker p de studerende , p underviserne og p retten til uddannelse , og jeg tnker p de faldefrdige og forldede institutioner i mange lande , som giver afkald p denne rolle .
Jeg tnker p friheden og tankefriheden , kre kolleger , og jeg tnker p de mange , som sidder i Europas fngsler , blot fordi de har en anden mening end de andre .
Jeg tnker p retten til et hjem og til en ordentlig livskvalitet , og jeg tnker p de unge , som p grund af interesser , der ofte har med mafiaen at gre , ikke engang har ret til krlighed lngere .
<P>
Jeg tnker med bekymring p alt dette og meget mere , men jeg stemmer alligevel for chartret , selv om det skulle vre utopisk , for vi skal alle srge for en revolution , og den har brug for en lille smule logisk utopi for at blive gennemfrt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Titford">
Hr. formand , i henstillingen , som er genstanden for denne forhandling , godkender Parlamentet Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder .
Parlamentet plgger derefter sin formand samt formndene for Rdet og Kommissionen at proklamere Nice-chartret .
Men dette charter har tydeligt nok til forml at binde Europas befolkninger endnu tttere sammen i Unionen .
Iflge medordfreren hr . Duff er dette et stort fremskridt til forbedring af kvaliteten af den europiske integration .
<P>
Som reprsentant for mit folk i England og ikke de europiske folk kan jeg kun sige , at jeg ikke har noget mandat til at ge den europiske integration - og hvis Det Forenede Kongeriges regering virkelig reprsenterer sit folk , s har det heller ikke noget mandat .
Faktisk er strsteparten af Det Forenede Kongeriges befolkning fuldstndig imod get integration .
Som demokrat m jeg derfor tage afstand fra dette initiativ og stemme imod det .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , chartret synliggr de eksisterende rettigheder , samtidig med at der tages historiske skridt for Europa .
I sidste instans handler debatten om , hvorvidt EU skal bygge p normale retsstatslige principper .
Chartret udfylder et tomrum i fllesskabsretten , og det styrker individets beskyttelse mod krnkelser fra europisk politi , snyderibekmpende myndigheder og konkurrencemyndigheder .
Til trods for , at vi i praksis allerede i dag straffer , savnes der normale muligheder for at prve krnkelser af menneskerettigheder ved retten , hvilket er ndvendigt i et retssamfund .
<P>
Hvert enkelt individ - kvinde , mand , arbejdstager og arbejdsgiver - skal beskyttes mod eventuelle politiske og administrative overgreb fra EU .
Der findes ingen anstndige argumenter for at modstte sig dette .
Den , der uretmssigt skades af Unionens retsmidler , skal have ret til at f sin sag afgjort ved en domstol .
Hvis der skal skabes et konkurrencedygtigt udvidet Europa , skal det bygge p retsstatsprincipper .
Der er brug for bred politisk sttte til individets ret til retsprvning af overgreb .
Hvordan skal et retsomrde med 500 millioner mennesker ellers kunne fungere ?
<P>
Chartret udgr et afbalanceret og solidt grundlag for udvidelsen .
Der findes mange misforstelser om dets materielle indhold og dets konsekvenser .
Disse misforstelser skal ryddes af vejen .
For dem , der fler behov herfor , anbefaler jeg , at man lser forklaringerne i Convent 49 , og at man tager en del af den domspraksis fra de to domstole , der er knyttet til chartret .
<P>
Chartret vil pvirke retsudviklingen i EU , og det vil sandsynligvis ogs gradvis f voksende sttte .
Jeg synes , at Domstolen specielt skal hfte sig ved de punkter , der handler om friheden til at oprette og drive egen virksomhed , ivrkstterviljen og ejendomsretten .
Til slut vil jeg rette en varm tak til vores kompetente delegationsleder Mndez de Vigo .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Hr. formand , der burde vre meget bred enighed om forslaget og vedtagelsen af udkastet til charter om grundlggende rettigheder .
Jeg mener kun , at man kan vre uenig , hvis man er modstander af Den Europiske Union , og dem har vi hrt et par stykker af .
Jeg kan ikke forst dem , der siger , at de er uenige , fordi chartret ikke indeholder alt det , de gerne ville have .
Jeg tror ikke , at der er nogen af os , som fr vores nsker fuldstndigt opfyldt i den forbindelse , for chartret skal ikke blot afspejle en del af os , men vre et flles holdepunkt for alle dem , der fler sig som europiske borgere , og som respekterer forskellene og de forskellige befolkningsgruppers sameksistens .
<P>
Kunne det gres bedre ?
Det tror jeg godt , at det kunne , om ikke andet fordi alle mine forslag ikke blev godkendt .
Er det s bedre slet ikke at gre noget ?
At lade vre med at vedtage dette charter ?
Bestemt ikke !
Jeg vil gerne sl fast , at chartret gr Unionen til rettighedernes Fllesskab , at det er et skridt i Unionens konstitutionaliseringsproces , og at det er det frste internationale dokument , som i overensstemmelse med princippet om de grundlggende rettigheders udelelighed bde medtager de borgerlige og politiske rettigheder , de konomiske og sociale rettigheder samt de nye rettigheder .
Jeg forstr ikke dem , der siger , at det ikke nytter noget , og at det kun er smukke og generelle ord .
De , der siger dette , er uvidende om institutionernes historie , for ogs " frihed , lighed og broderskab " er smukke ord , men disse ord udgjorde grundlaget for mange retssystemer her i Europa .
Det er ud fra formuleringer som disse artikler , at vores domstole har sikret vores grundlggende rettigheder i tidens lb .
<P>
Lad os overlade det til de reaktionre kynikere at mene , at det kun er penge og magt , der tller , og at alt andet er tomme ord .
Det er ikke sandt , for der er styrke og magt bag de ord , som betegner vores principper , vrdier og grundlggende rettigheder , hvis vi tager dem til os som instrumenter i vores civile liv .
Vi skal derfor vedtage chartret og tage ordene alvorligt , s de ikke bagatelliseres , undervurderes og negligeres .
Vi skal tage vores rettigheder alvorligt , hvis vi vil have regeringerne til at overholde dem og dommerne til at sikre dem !
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , jeg har lnge tilhrt gruppen af tvivlere .
Chartret indeholder bde positive elementer og principielt tvivlsomme elementer .
Det har vret afgrende for mig at se et oprb fra Europas hurtigst voksende progressive folkebevgelse , det franske Attaque , der betegner chartret som et instrument de rgression sociale , et vrktj til social nedrustning .
<P>
Attaque konstaterer , at chartret indebrer et tilbageskridt i forhold til medlemsstaternes , FN ' s , Europardets og ILO ' s gldende regler .
Attaque konstaterer ogs , at faglige rettigheder ignoreres , og at det i virkeligheden handler om at stadfste kapitalens frie bevgelighed .
<P>
Nr Europas hurtigst voksende progressive folkebevgelse med sine rdder i den frste demokratiske revolutions hjemland Frankrig , som ikke kan mistnkes for skandinavisk euroskepsis eller lignende , s kraftigt siger nej til udkastet til et charter , er det mig umuligt at stemme ja .
<SPEAKER ID=37 NAME="Frahm">
Hr. formand , jeg kan fortstte , hvor hr . Gahrton slap .
Jeg mener , at det er et problem , at man p en og samme tid hvder , at de sociale rettigheder skal vre udelelige og universelle , og s samtidig konsekvent , i det afsnit der hedder " Solidaritet " , refererer til national lovgivning og praksis .
Dermed svkker man netop det universelle og det udelelige i disse omrder .
Det var den del af indholdet , jeg har problemer med .
Men jeg har ogs problemer med den konstruktion , vi er i gang med at lave .
Hvis vi virkelig vil styrke menneskerettighederne p europisk niveau , s br vi i stedet bruge vores energi p at styrke Europardets arbejde , lade EU ratificere den europiske menneskerettighedskonvention og de tilsvarende konventioner om kulturelle og sociale rettigheder i stedet for langsomt at opbygge et konkurrerende system i forhold til Europardet , som vi nu er i frd med .
Europardet reprsenterer jo hele Europa , alle europiske stater .
Vi har kun femten - endnu .
Endelig er der problemet med , at man vil opbygge en grundlov uden folkelig opbakning .
Det fr ikke stemmetallet op ved nste Europa-Parlamentsvalg .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , det charter , som vi nu skal godkende , er et stykke arbejde , som vi kan vre stolte af .
For frste gang siden oprettelsen af Den Europiske Union foreligger her grundlaget for en forfatning , en forfatning for den overnationale struktur , som Unionen er .
<P>
Det er efter vores mening et godt dokument , hvorom vi ogs som kristelige demokrater kan sige , at vi absolut genfinder vores normer og vrdier heri .
Retten til menneskelig vrdighed og til menneskelig integritet er formuleret godt .
Det glder ogs for respekten for familie og familieliv og den mde , hvorp brns , ldres og handicappedes rettigheder er formuleret .
Sledes giver dette charter en ekstra beskyttelse af de mest srbare medmennesker i vores europiske samfund , og det er godt .
<P>
Chartret giver ogs ligevgt .
Foruden de sociale rettigheder , som er udmrket formuleret , finder vi nu ogs frihed til at oprette og drive egen virksomhed og erhvervsfrihed i teksten .
Sledes er der fundet en god balance mellem en rkke rettigheder , som fagforbundene for det meste fremhver , og rettigheder , som arbejdsgiverorganisationerne og de sm og mellemstore virksomheder i hjere grad giver udtryk for .
<P>
En tredje kommentar , som jeg vil fremstte , vedrrer tredjelandsborgeres rettigheder .
Ogs med henblik derp har vi artikler , som beskytter borgere mod forskelsbehandling , f.eks. p arbejdsmarkedet .
Ogs det var et af vores gruppes nsker .
<P>
Nu kommer jeg til den strkeste del af chartret : Det er artikel 21 , den store artikel om ikke-forskelsbehandling .
Den forbyder forskelsbehandling p 16 omrder .
Jeg betragter det som kronen p dette charter .
Denne artikel vil ofte vise sig at vre ndvendig , nr vi ser p udviklingerne og p forskelsbehandling , racisme og fremmedhad , som vi oplever i vores medlemsstater .
<P>
Det var en stor re at have lov at arbejde sammen med mine kolleger fra Parlamentet og fra de nationale parlamenter for at udarbejde dette charter .
Vi takker Roman Herzog og Iigo Mndez de Vigo for deres fortrffelige ledelse af forsamlingen , og vi hber inderligt , at dette charter godkendes i Nice med vores formand , Nicole Fontaines , underskrift .
<P>
Lad os frst og fremmest hbe , at vores europiske borgere ofte vil gre brug af dette charter , hvis deres rettigheder krnkes .
Det er beregnet for disse borgere , og vi hber , at de vil vre taknemmelige for det .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Burg">
Hr. formand , den 6. december vil jeg demonstrere i Nice . De europiske fagbevgelser og ngo ' erne har opfordret til det .
Alene fra EFS-organisationerne forventes 60.000 mennesker .
Dette rally er ikke en demonstration mod chartret .
Der synes ogs i disse kredse at vre mennesker , som tror dette , og som mske gerne ville have det . Men de har ikke forstet noget af det .
Demonstrationen er for et socialt og demokratisk Europa , for et borgernes Europa .
Chartret er en del af ndringen i den retning , fra dynamikken til et strkt og socialt Europa .
<P>
Som De ved , har jeg frst og fremmest lagt stor vgt p de sociale og konomiske grundlggende rettigheder .
Foruden Den Europiske Menneskerettighedskonvention m ogs Europardets socialpagt glde som kilde og grundlag for EU-chartret .
Ved De , hvad jeg lagde mrke til , da Prodi og Verheugen i sidste uge forelagde situationsrapporten om udvidelsen ?
Den lille oversigt bagi over ratificeringen af konventioner om grundlggende rettigheder .
Hvis man lgger en oversigt over de nuvrende medlemsstaters ratificeringer ved siden af , viser det sig , at de i hvert fald med hensyn til Europardets reviderede socialpagt scorer drligere end ansgerlandene .
Jeg synes , at dette er temmelig pinligt .
<P>
Det nye charter vil , selv om det endnu ikke er bindende , have en juridisk virkning .
Det har Domstolen krystalklart tilkendegivet p det seneste mde i forsamlingen den 2. oktober .
De institutioner , som nu hjtideligt undertegner chartret , m imidlertid ikke udelukkende overlade det til dommerne .
Allerfrst m de optage en henvisning i EU-traktatens artikel 6 .
Der m lgges en plan for den bindende indfjelse af chartrets artikler i traktaten , og der m komme tilsynsprocedurer , indberetningsforpligtelser , uafhngige eksperter og klageprocedurer .
Europardet har foruden Menneskerettighedsdomstolen ogs stor erfaring med lignende former for tilsyn , som vi kan bygge videre p .
<P>
Alt i alt m det vre tydeligt , at Nice ikke er chartrets endestation , men dets begyndelse .
Grundlggende rettigheder , Europas hjerte : EFS ' og ngo-platformens kampagneslagord er i den kommende tid stadig meget aktuelle .
Derfor vil vi demonstrere i Nice .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , sociale grundlggende rettigheder , individuelle frihedsrettigheder og miljbeskyttelse nvnes ikke eller indtager en beskeden plads i de eksisterende nationale forfatninger .
Nogle tilhngere af en europisk forfatning eller af et charter som mellemstation p vej dertil ser her en mulighed for at indhente dette efterslb p n gang .
Der findes ogs andre tilhngere af en europisk forfatning .
De vil have et propagandadokument , som frst og fremmest beskriver den nuvrende Europiske Union og retfrdiggr fremtidige udviklinger mod n europisk superstat , uden at Europas indbyggere fr nogen som helst nye rettigheder .
<P>
Den frste hensigt sttter jeg , den anden afviser jeg .
Udkastet til chartret om Den Europiske Unions grundlggende rettigheder er et utydeligt kompromis mellem disse to modstridende opfattelser , idet den anden dominerer .
For nogle rettigheder betyder det endda et tilbageskridt .
Derfor er dette dokument ikke modent til beslutningstagning .
P kort sigt er det meget vigtigere , at Den Europiske Union binder sig til Europardets allerede eksisterende Europiske Menneskerettighedskonvention .
Udkastet til chartret kan forelbig tjene som et interessant diskussionsdokument for partier , fagforbund , miljorganisationer , kirker og mange andre grupperinger i Unionens medlemsstater og ansgerlande om det fremtidige samarbejde mellem de europiske folk .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , kre kolleger , magt krver kontrol .
De europiske institutioner har magt , og denne magt m vi begrnse i borgernes interesse .
Det er p hje tid at lukke det hul , som der hidtil har vret i beskyttelsen af de europiske grundlggende rettigheder .
I mange r har man diskuteret , om Unionen ikke bare kunne tiltrde Den Europiske Menneskerettighedskonvention , sdan som medlemsstaterne selv har gjort det .
Jeg er glad for , at det af en rkke forskellige rsager ikke er endt med , at Unionen tiltrdte Menneskerettighedskonventionen .
<P>
I betragtning af teksten i chartret , som vi vil godkende i dag - med stort flertal , hber jeg - er det benbart , at vi med vores charter vil opn mere og en mere tidssvarende beskyttelse af de grundlggende rettigheder , end vi ville have opnet med en tiltrdelse af Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Det er kun knap en tredjedel af chartret , som indeholder gentagelser af garantier , som findes i Menneskerettighedskonventionen .
Resten , strstedelen , gr lngere , nr det glder unionsborgernes politiske rettigheder , de konomiske og sociale rettigheder og sidst , men ikke mindst de vigtige fremtidsorienterede sprgsml om milj- , sundheds- og forbrugerbeskyttelse .
<P>
Chartret skal gres til europisk ret , hvis det virkelig skal opfylde sin funktion .
Det skridt , som vi tager i dag , er kun et skridt p en vej , som er lang endnu .
Den hjtidelige erklring skal blive til bindende europisk forfatningsret .
<P>
Indleder vi med vores skridt i dag en udvikling , som vil ende med en europisk superstat ?
Nej !
Kravet om grundlggende rettigheder i Unionen , kombineret med nsket om en konstitutionalisering af traktaterne , betyder ikke , at vi kommer til at ende med et USA .
Men vi har s hurtigt som muligt brug for en forfatningstekst for Europa , hvor borgerne kan finde klare og forstelige udsagn om deres Europa , hvilke rettigheder borgerne selv har , hvor Unionen har overtaget ansvar , og hvor kompetencen ogs fremover ligger hos medlemsstaterne , og hvordan Europa vil lse sine opgaver med alle garantier for retsstatslig beskyttelse af menneskerettighederne .
Denne opgave m vi arbejde videre p !
Lad os flge denne vej !
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil gerne frst tilslutte mig de lyknskninger , der fuldt berettiget er blevet alle forsamlingens medlemmer til del , srlig hr .
Mndez de Vigo og min kammerat Pervenche Bers , og tillad mig ogs , at jeg med stolthed fremhver kommissr Antnio Vitorinos aktive og engagerede bidrag .
<P>
Jeg vil gerne holde fast ved tre punkter , som mine kolleger allerede har vret inde p her til formiddag .
For det frste forsamlingens fortjenstfulde indsats .
Det er en indsats , der skal erindres og tilskyndes til gentagelse af i det kommende arbejde med bl.a. revisionerne af EU ' s traktater .
For det andet at holde fast ved dette charters bindende karakter .
Borgerne kan ellers ikke forst , at EU har kunnet bevge sig hurtigere fremad med marked og flles valuta , men langsommere med at gennemfre deres borgerrettigheder og grundlggende rettigheder .
For det tredje at holde fast , som det allerede er sket i dag , ved , at der i konklusionerne fra Nice og navnlig i revisionen af traktaten henvises til charteret om grundlggende rettigheder i artikel 6 , stk .
2. Det er ikke gjort med pomp og pragt i forbindelse med underskrivelsen og offentliggrelsen af dette charter ; disse rettigheder skal ogs blive til realiteter .
Derfor endnu en gang vores appel og vores insisteren p , at formandskabet udver en pdagogisk indsats over for sine partnere i Rdet .
<P>
Til sidst to forslag , nemlig , at det bliver en del af den fllesskabslovgivning , som ansgerlandene skal indfre , at deres parlamenter underskriver og ratificerer dette charter om grundlggende rettigheder , og at konklusionerne fra Nice kommer til at inkludere en prcis tidsplan for kommende formandskabers arbejde med at overfre dette charter til traktaten .
Jeg foreslr , at fristen herfor kommer til at falde sammen med den frist , som alle parlamenterne skal have til at ratificere den nye traktatrevision , der bliver resultatet fra Nice .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , kre kolleger , det charter , som vi med vores europiske overbevisning belaver os p at vedtage i dag , er uden tvivl et skridt p vejen mod opbygningen af det politiske Europa , som vi tror s meget p .
Der var dog mange , som gjorde opmrksom p , at denne tekst ikke har en traktats retsgyldighed .
Derfor er det ndvendigt at tage flere skridt i den retning .
Det endelige ml er , at vi skal have en europisk forfatning , der er grundlov for en Union , som ikke blot skal njes med at have en flles valuta , men som ogs skal vre en politisk enhed med en sand flles udenrigs- og forsvarspolitik , en Union , der er en lige s vigtig dialogpartner som USA , og som er i stand til at tage globaliseringens store udfordring op . Det er en globalisering , hvor de asiatiske lande - frst og fremmest Kina - ogs kommer til at spille en hovedrolle i de kommende r .
<P>
Hr. formand , chartret er sledes kun begyndelsen p et vanskeligt og krvende arbejde , som dog samtidig vkker begejstring .
Den tekst , vi skal vedtage i dag , og som vi p nogle punkter ikke er tilfredse med , da den er resultatet af et kompromis - sdan som formand Poettering sagde - skal bidrage til , at der indledes en omfattende debat om fremtiden og om den kommende europiske forfatning .
Chartret om grundlggende rettigheder br stadfste rettighederne p en juridisk bindende mde og fastlgge Unionens , medlemsstaternes og regionernes kompetenceomrder .
Chartret skal blstemples af befolkningen , og derfor br det drftes og vedtages af Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
<P>
Parlamentsmedlemmerne fra Forza Italia og PPE-DE-Gruppen er overbeviste om , at fremtidens Europa i stadig strre grad skal beskytte den enkeltes og familiernes rettigheder og forhindre , at racismen og antisemitismen blusser op igen , og derfor stemmer vi for den henstilling , der ledsager chartret om grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=44 NAME="Lund">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg sige tak til deltagerne i konventet , bde deltagerne fra Parlamentet og fra Kommissionen og Rdet .
Jeg synes , der er udfrt et meget kvalificeret arbejde .
Det charter , som vi i dag skal godkende , bde styrker og synliggr de flles grundlggende rettigheder og vrdier , som vores fllesskab skal bygge p .
Det er er charter , som i hj grad stter mennesket i centrum .
Jeg vil fremhve et par vsentlige punkter .
Frst og fremmest synes jeg , det er godt , at man slr fast , at menneskerettighedskonventionen og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg skal respekteres .
Det er vigtigt , at vi ikke stter disse to instansers autoritet over styr .
Samtidig synes jeg , det er vigtigt at sl fast , at de flles vrdier skal fastlgges under hensyn til de forskellige kulturer og traditioner , vi har i Europa .
Jeg tror , det er vigtigt at have dette for je , hvis vi skal opn den ndvendige opbakning til charteret fra borgerne i Europa .
<P>
Jeg vil ogs fremhve et srligt positivt element i charteret , nemlig sprgsmlet om fastlggelse af meget vidtgende minoritetsbestemmelser , meget vidtgende bestemmelser om ikke-forskelsbehandling .
Det synes jeg er meget positivt .
Jeg synes ogs , det er godt , at man har vret fremsynet og taget nye beskyttelsesomrder ind i billedet .
Jeg tnker bde p miljomrdet og p bioteknologien .
Jeg tror , at en vedtagelse af charteret i Nice vil vre et strkt signal til visse ansgerlande om den alvor , hvormed EU betragter respekten for de grundlggende frihedsrettigheder .
Og til sidst kan jeg sige , at jeg er godt tilfreds med , at charteret vedtages i Nice som et politisk dokument .
Jeg tror , det vil blive et godt grundlag for den dialog , vi skal have med borgerne i Europa om Europas fremtidige udvikling .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , det er klart , at det , hvis en af grupperne i Parlamentet eller en af vores over 100 politiske grupperinger havde skrevet chartret , ville se anderledes ud p mange punkter , men det er alt sammen irrelevant .
Det drejede sig om den europiske konsensus , og den ligger nu foran os .
Det drejer sig om verdens mest moderne dokument om grundlggende rettigheder , og det fortjener virkelig at blive vrdsat efter fortjeneste .
Forsamlingen har af 31 retskilder , hvis jeg har forstet det rigtigt , udkrystalliseret de ting , som var vrdige til at blive til grundlggende rettigheder .
Den har prciseret Den Europiske Unions vrdigrundlag , og jeg vil bede dem , som har udtalt sig og f.eks. har savnet politikkens ansvar over for Gud i chartret , om at anerkende , at det er fastsat i pramblen , at denne tekst er formuleret i bevidstheden om Unionens ndelige , religise og moralske arv .
<P>
Lad mig komme med endnu en bemrkning .
Desvrre har det ikke vret muligt i tilstrkkeligt omfang at f mindretallenes rettigheder forankret i chartret .
Europa-Parlamentets delegation nskede , at de etniske mindretal skulle tages med . Det kunne ikke komme igennem i den store forsamling .
Det er efter min mening en mangel , som br nvnes her .
S vil jeg komme med en bemrkning til vores kritikere .
Det er almindeligt , at politikerne bliver kritiseret af journalisterne .
Det er godt og rigtigt og skal ikke ndre sig , men jeg vil gerne vende det om og denne gang give vores kritikere , nemlig journalisterne , denne kompliment : De har svigtet over hele linjen !
Igennem ni mneder har man i al offentlighed arbejdet p denne tekst om grundlggende rettigheder i den mest bne procedure , der nogensinde har fundet sted , og den samlede europiske presse har svigtet og ikke informeret borgerne om , hvad det er , der her er blevet udarbejdet !
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Cornillet">
Hr. formand , jeg skal ganske kort omtale chartrets betydning p forskellige niveauer . P det interne niveau ved EU ' s borgere nu , at EU er andet og mere end et konomisk anliggende .
I forhold til udvidelsen kan intet land fremover pberbe sig at have overtaget EU ' s regelvrk , medmindre landets retsorden respekterer de principper , der faststtes i chartret . Og endelig betegner chartret p det globale niveau EU ' s budskab til omverdenen .
<P>
Chartret har imidlertid ogs betydning i anden sammenhng , isr i forhold til vores interne retsorden .
Jeg tilslutter mig selvsagt nsket om , at der i traktatens artikel 6 indfjes en henvisning til chartret , ligesom jeg gerne ser , at dette p lngere sigt indarbejdes i traktaterne .
Ingen kan vel i vrigt mene , at Europa-Parlamentets vedtagelse af chartret ikke har juridiske konsekvenser .
Beskyttelsen af de forfatningsmssige friheder har traditionelt vret parlamenternes rolle . Med chartret str vi imidlertid i en lidt speciel situation , idet de parlamentariske systemer ikke kender begrebet proklamation , som er den metode , der aktuelt er valgt .
<P>
Vi skal inden lnge officielt vedtage det omhandlede charter .
Jeg hber , det sker under hjtidelige former , og at chartret kan samle et solidt flertal . Der skal nok vre domstole , som vil drage konsekvenserne heraf , ogs selv om chartret ikke umiddelbart indskrives i traktaterne .
<P>
Chartret har ogs betydning for vores egne arbejdsmetoder .
Lad mig give et eksempel .
Jeg har haft den glde , at kollegerne i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder har udpeget mig som rdgivende ordfrer i sprgsml vedrrende overholdelse af menneskerettighederne i Den Europiske Union .
Der vil selvsagt vre en markant forskel mellem situationen fr og efter chartrets vedtagelse .
Nr Europa-Parlamentet har vedtaget chartret om grundlggende rettigheder , vil dette vre mit analyseredskab i forbindelse med den betnkning , jeg skal udarbejde . Og jeg vil inden for de givne rammer - mine personlige ressourcer og de medarbejderressourcer , jeg fr til rdighed - foretage en analyse rettighed for rettighed og land for land med henblik p at vurdere , hvorvidt chartret overholdes i de 15 medlemslande .
Vi er i Europa-Parlamentet ansvarlige for overholdelsen af de regler , vi selv vedtager . Vi skal imidlertid ikke vedtage disse med en mlstning om at undg enhver krnkelse af menneskerettighederne .
Der vil utvivlsomt forekomme krnkelser af menneskerettighederne . Men vi har et flles ansvar for at sikre , at der kan indgives klage over sdanne krnkelser , at der er en retsinstans , som kan pdmme sdanne forhold , og en offentlig myndighed , som kan efterforske sagerne og sikre , at krnkelserne ikke gentager sig .
Mine damer og herrer , dette er i alt fald det perspektiv , jeg som rdgivende ordfrer vil anlgge , nr chartret om grundlggende rettigheder inden lnge er vedtaget .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , som jeg ser det , er det frste problem med det europiske charter om grundlggende rettigheder , uanset de dle hensigter , den manglende indre konsekvens i et dokument , som kun henviser til EU-institutionerne , men alligevel breder sig ind over retssystemer , hvor EU ikke har nogen kompetence i jeblikket - med potentielt unskede konsekvenser til flge .
<P>
P det strafferetlige omrde kan afskaffelsen af retten til at udlevere flygtninge til lande , som tillader ddsstraf , f.eks. betyde , at Europa bliver et fristed for amerikanske mordere .
Medtagelse af princippet om sikring mod genoptagelse af en sag ( double jeopardy ) ville vre pinlig for den britiske regering , som nu har besluttet at afskaffe det .
For det andet er antidiskriminationsbestemmelserne latterligt vidtrkkende og bne for misbrug .
Disse rettigheder bner dren for krav om homoseksuelles ret til gteskab og adoption , og sprogdiskriminationsbestemmelser kan gre det forbudt at ngte at anstte EU-lger , som ikke taler engelsk , i Det Forenede Kongerige .
De kan ligefrem udgre en trussel mod Thatcher-regeringens fagforeningsreformer i Det Forenede Kongerige i 80 ' erne .
<P>
Det mest bekymrende er den orwellske mulighed for i henhold til artikel 52 at suspendere grundlggende rettigheder , nr EU ' s interesser str p spil .
Vi har allerede oplevet sagen om Bernard Connolly , hvis kritiske bog om Kommissionen blev undertrykt af Retten i Frste Instans .
Kommer vi til at opleve en situation , hvor kun politisk korrekte udtalelser om EU tolereres i fremtiden ?
Dette charter er ikke blot potentielt skadeligt , men ogs undvendigt i betragtning af , at vi allerede har Den Europiske Menneskerettighedskonvention , som i 1950 blev bakket op af den store konservative politiker Winston Churchill , samt artikel 6 og 7 i Amsterdam-traktaten .
<P>
Vi har vret vidne til hykleriet i Parlamentet , da venstrefljen ikke ville tilslutte sig mit forslag om , at den italienske kongefamilie blev gengivet sine rettigheder .
Vi oplever allerede virkningerne af domstolsaktivismen i Storbritannien , som fratager vores nationale parlament magt .
Vi kan nu komme til at opleve ikke-valgte dommere , som i stort omfang udbreder dette i Europa .
Det vil alt sammen blot vre med til at skabe konkurrence om kompetencen mellem De Europiske Fllesskabers Domstol og Menneskerettighedsdomstolen til fordel for procesadvokater , som allerede tjener for meget .
Endelig vil det bestyrke pstandene om , at EU med djvelens vold og magt vil proklamere en fderal forfatning med et charter som frste del .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Hr. formand , afstemningen om chartret markerer , at vi igen er begyndt at g i retning af en europisk forfatning .
Unionen spiller en hovedrolle i verdenskonomien , men hvis Unionen ikke fr nogen sjl , og hvis frihandelsomrdet og det demokratiske underskud udvikler sig i takt med hinanden , bliver der strre risiko for , at konkurrenceevnen kommer i konflikt med solidariteten , og at et marked uden regler giver nring til lngselen efter fortiden og de sociale og territorielle forhold , hvis traditioner og sikkerhed nu bliver truet .
<P>
Chartret har mange tilhngere , men det har ogs mange fjender . Vi har hrt kritikken fra dem , der ikke nsker et politisk Europa .
Denne meningsforskel hrer med til de frihedsrettigheder , som er stadfstet i chartret .
<P>
De argumenter , som chartrets fjender kommer med , understreger dog den politiske betydning , og de understreger ogs den juridiske vrdi , som ikke er i modstrid med traktaterne , men tvrtimod styrker deres demokratiske perspektiver .
Nogle er af den opfattelse , at chartret er for lille et skridt , mens andre mener , at det er for stort et skridt .
Det Europiske Folkeparti , som har kristelige demokratiske rdder , er af den overbevisning , at henvisningen til Europas ndelige og moralske kulturarv vil styrke samhrigheden i en Union , der anerkender de kulturelle og politiske forskelle .
Den metode , som den gennemsigtige og bne forsamling har fulgt , og det arbejde , som hr . Mndez de Vigo og de andre kolleger har udfrt , fortjener vores kraftige tilslutning .
Vi forventer nu , at man p mdet i Nice nr frem til en strategi , der gr EU til de konomiske , sociale og politiske rettigheders EU .
<SPEAKER ID=49 NAME="Vitorino">
Hr. formand , hr. minister , mine damer og herrer , Kommissionen tilslutter sig hr . Moscovicis indlg og takker Europa-Parlamentets medlemmer for deres konstruktive bidrag til debatten og til arbejdet i forsamlingen .
Tillad mig at fremhve hr .
Mndez de Vigos indsats i forsamlingens prsidium i forbindelse med udfrdigelsen af chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg vil ogs gerne fremhve forsamlingens formand , hr .
Roman Herzog , som har spillet en srdeles vigtig rolle .
Formanden har ikke blot opfordret os til at udfrdige chartret som en tekst med bindende virkning - hvilket i sig selv er vigtigt - han har ogs spillet en helt afgrende rolle i forbindelse med de politiske forhandlinger . Han har dermed bidraget til at sikre , at forsamlingen nede til enighed og nede et resultat , som efter min opfattelse kan prsenteres for EU ' s borgere som en flles europisk vision , nr det glder de grundlggende rettigheder og disses rolle i vores flles projekt for Den Europiske Union i det 21. rhundrede .
<P>
Flere indlg har berrt sprgsmlet om chartrets mervrdi .
Lad mig blot understrege to forhold , som efter Kommissionens opfattelse er afgrende .
For det frste princippet om udelelige rettigheder .
Princippet om , at de politiske , konomiske og sociale rettigheder er udelelige , br ikke undervurderes eller betragtes som et opgr med fortiden .
Tvrtimod .
Princippet om udelelige rettigheder er udtryk for et fremtidsorienteret politisk kompromis , ikke mindst set i lyset af den aktuelle situation , hvor man i visse kredse mder den opfattelse , at den uhmmede globalisering eller kapitalmarkedernes hegemoni br sikres p bekostning af borgernes sociale rettigheder .
<P>
Chartret er ikke garant for en bestemt ideologi . Det er garant for , at mennesket er i centrum , nr det glder den europiske integration .
Og det er garant for en bestemt opfattelse af den sociale model . En model , som forener solidaritet og respekt for grundlggende rettigheder med konomisk konkurrencedygtighed p globalt plan .
Det er sledes vrd at understrege , at der ikke mindst er tale om et politisk og fremtidsorienteret charter .
<P>
Det er endvidere berettiget at tale om mervrdi , nr det glder princippet om universelle rettigheder .
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege , at det hermed for frste gang fremgr helt klart af et af Den Europiske Unions dokumenter , at de anfrte rettigheder for strstepartens vedkommende besiddes af alle personer , uanset nationalitet eller endog opholdsret .
Det er vigtigt at f fastslet dette princip , idet EU netop har behov for at definere den juridiske status - udtrykt i rettigheder og forpligtelser - for tredjelandsstatsborgere , som lovligt opholder sig i Den Europiske Union .
<P>
Chartret betegner ganske vist kun et frste skridt .
Jeg opfatter chartret som et solidt fundament for den videre udvikling af den sociale dimension , ogs nr det glder sprgsmlet om juridisk status .
Mlstningen om udelelige grundlggende rettigheder er efter min opfattelse afgrende , og Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet br gre en srlig indsats for at sikre , at chartret offentliggres og nr ud til borgerne . Jeg fler mig i vrigt overbevist om , at chartret ud over den politiske betydning ogs vil f juridisk betydning isr i forhold til de institutioner , som proklamerer chartret .
Bde Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet m fremover tage hensyn til Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder i forbindelse med varetagelsen af deres funktioner som lovgivende eller udvende myndighed . Jeg er ogs sikker p , at EF-Domstolen vil tage hensyn til chartret .
Jeg finder det i denne forbindelse beklageligt , at der lyder kritik af den skaldte retlige aktivisme .
Jeg sprger mig selv , om ikke netop traktatens artikel 6 , stk . 2 , ansporer til aktivisme , idet der heri henvises til medlemsstaternes flles forfatningsmssige traditioner , hvilket er et uprcist og abstrakt begreb sammenlignet med en henvisning til et charter , som omfatter 48 artikler affattet i et klart og lsevrdigt sprog .
<P>
<P>
Endelig vil jeg understrege , at det som bekendt er Kommissionens opfattelse , at forsamlingen har udarbejdet en tekst , som er egnet til fr eller siden at blive indarbejdet i traktaterne .
Chartrets indarbejdelse i traktaterne og anerkendelsen af , at chartret har bindende virkning , kan sledes ske i to tempi .
Chartret tager sigte p indarbejdelse i traktaterne , og det er Kommissionens opfattelse , at dette br ske i forbindelse med den omorganisering af traktaterne , vi har stillet forslag om under regeringskonferencen .
Vi forventer , at Det Europiske Rd godkender dette forslag under mdet i Nice . Her og nu vil det imidlertid vre ulogisk , hvis stats- og regeringscheferne hjtideligt proklamerer chartret og samtidig ikke tager hensyn hertil i traktatens artikel 6 , stk .
2 . Jeg stter min lid til formandskabets bestrbelser for allerede under mdet i Nice at opn enighed om i det mindste en henvisning til chartret som udgangspunkt for fortolkningen af de grundlggende rettigheder i Den Europiske Union .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=50 NAME="Moscovici">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det kan ikke siges bedre , end hr .
Antonio Vitorino netop har gjort , og jeg skal derfor fatte mig i korthed og blot understrege , at jeg har fundet drftelserne i svel Europa-Parlamentet som i forsamlingen til udarbejdelse af chartret srdeles ldige . Jeg vil gerne takke for medlemmernes engagement i forsamlingens arbejde , ikke mindst vil jeg takke for den indsats , der er ydet af hr .
Mndez de Vigo og fru Pervenche Bers . Jeg har lyttet til forhandlingen og har gldet mig over , at der synes at tegne sig et klart flertal i Europa-Parlamentet for den foreliggende tekst , om end der endnu er medlemmer , som stiller sig tvende over for udkastet .
For nogle er teksten for forpligtende eller gr for vidt i forhold til visse reformer , som den dermed risikerer at udhule . For andre er teksten indholdstom eller ikke tilstrkkeligt bindende .
Man kunne mske heraf udlede , at teksten afspejler EU ' s srkende . EU udvikler sig ved kompromiser mellem forskellige opfattelser , forskellige nationer og forskellige traditioner .
Og dog bevger det sig , kunne man med Galileis ord tilfje .
<P>
Jeg vil blot omtale enkelte markante punkter , som har vret fremme under forhandlingen i dag . For det frste , hr .
Dupuis , drejer det sig efter min opfattelse oprigtigt talt ikke om en indholdstom tekst . Tvrtimod mener jeg , som hr .
Antonio Vitorino , at der er tale om en tekst , som vidner om Unionens flles vision , hvilket , som ppeget af hr . Enrique Barn , sikrer tekstens grundlggende legitimitet .
Personlig er jeg overbevist om , at tekstens mervrdi er betydelig og i trd med borgernes forventninger .
Borgerne efterlyser retning og vrdier . De efterlyser anerkendelse af deres rettigheder .
Teksten er ikke fuldkommen , og den har visse begrnsninger . Men den er i trd med disse behov .
Dette glder ogs i forhold til ansgerlandene , hvis borgere i hj grad efterlyser rettigheder og vrdier . Jeg er overbevist om , at chartret vil indg fuldt og helt i EU ' s politiske acquis .
<P>
Under forhandlingen har Europa-Parlamentet p ny rejst sprgsmlet om chartrets juridiske status .
Jeg kan forsikre , at jeg som formand for Rdet har lyttet opmrksomt til det budskab , Europa-Parlamentet sender i s henseende . Og jeg har lyttet til hr .
Enrique Barns synspunkter , som blev fremsat med eftertryk . Havde vi fra frste frd stillet krav om en tekst med bindende virkning , ville vi imidlertid have fet en skuffende tekst .
Jeg m gentage , at vi stod over for et klart valg .
Enten en vgtig tekst , som mske ikke umiddelbart ville f bindende virkning . Eller en tekst , som mske nok umiddelbart ville kunne opn bindende virkning , men som til gengld ville miste ethvert indhold .
Jeg konstaterer i vrigt , at der p nuvrende tidspunkt ikke tegner sig et flertal i Det Europiske Rd for at give chartret bindende virkning .
<P>
Det er et omfattende politisk bygningsvrk , der er under opfrelse , og hver eneste fase er vigtig .
Det er derfor ogs efter min opfattelse hensigtsmssigt at konsolidere fundamentet , nemlig selve chartret , og dernst forberede nste fase .
Jeg fler mig overbevist om , at der nok skal blive en nste fase , nr tiden er moden hertil .
<P>
Kommissren erindrer i sit indlg om , at chartret er affattet med det sigte , at det p et tidspunkt kan opn bindende virkning .
Personlig er jeg , som kommissren , overbevist om , at chartret umiddelbart vil f markant betydning i flere henseender , og at det p lngere sigt vil f bindende virkning .
<P>
Hvad angr den anvendte metode til udarbejdelse af chartret , er det mit indtryk , at kravet om kompromis p ingen mde har svkket teksten . Tvrtimod .
Det har understreget en vis enighed , ja enstemmighed , nr det glder de flles vrdier og rettigheder .
<P>
Det hvdes , at borgerne har spillet en for ubetydelig rolle . Jeg betragter denne kritik som vrende til dels uberettiget .
Ikke p noget tidspunkt i den europiske integrations historie har princippet om gennemskuelighed vret anvendt med strre konsekvens og succes . Jeg minder om , at man har hrt Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation , som reprsenterer 60 millioner europiske arbejdstagere .
Man har hrt flere hundrede ngo ' er , og borgerne har kunnet fremkomme med deres bidrag til debatten . Og nogle af de fremsatte forslag har forsamlingen taget hensyn til i forbindelse med udarbejdelsen af chartret .
<P>
Som sidste - og ogs vigtigste - punkt vil jeg omtale indholdet i chartret . Chartrets indhold er efter min opfattelse vgtigt .
Borgerne vil tillgge det vgt .
Og indholdet er ambitist . Forsamlingen har valgt at lade chartret omfatte grundlggende rettigheder , som flger af bl.a. Europardets dokumenter , af traktaterne og medlemsstaternes forfatninger .
De menneskerettigheder , der er omfattet af chartret , er markante .
Eksempelvis sls det fast , at menneskets vrdighed er ukrnkelig . Chartret fastslr retten til livet og forbyder ddsstraf .
Rettighederne er endvidere i trit med udviklingen .
Chartret berrer sledes videnskaben og de nye teknologier og peger p de etiske udfordringer og den nye frihed , der flger heraf .
Jeg tnker eksempelvis p retten til respekt for menneskets integritet og retten til beskyttelse af personoplysninger . Og jeg er som fru Pervenche Bers af den opfattelse , at det er vigtigt ikke at glemme de sociale rettigheder .
<P>
Chartret stadfster de sociale vrdier som led i den europiske integration .
Chartret sikrer , at Den Europiske Union nu og fremover respekterer medlemsstaternes gennemfrelse af disse rettigheder .
Chartret retter i vrigt i srlig grad opmrksomheden mod visse svage befolkningsgrupper , eksempelvis handicappede , brn og ldre .
Chartret understreger princippet om ligestilling mellem mnd og kvinder p alle omrder , ligesom det understreger princippet om ikke-forskelsbehandling .
Disse rettigheder finder i chartret et strkt og bemrkelsesvrdigt udtryk , som Den Europiske Union har grund til at vre stolt af .
<P>
Endelig omfatter chartret Den Europiske Unions grundlggende principper . Fllesskabets grundlggende frihedsrettigheder bringes i erindring , og unionsborgerskabet fremhves .
Ogs p dette punkt er chartret ambitist . Eksempelvis fastsls retten til god forvaltning .
<P>
Vi har under dagens forhandling hrt ganske markante udsagn . Chartret er blevet betegnet som en slags beskftigelsesterapi for Europa-Parlamentet eller som det figenblad , der dkker over et hensygnende fransk formandskabs resignation , i srdeleshed nr det glder ledelsen af regeringskonferencen .
Jeg skal ikke kommentere disse fordmmende udsagn nrmere . Jeg deler selvsagt ikke ndvendigvis de holdninger , der kommer til udtryk , og jeg hber i vrigt de m blive gjort til skamme med vedtagelsen af Nice-traktaten .
<P>
Jeg vil i denne sammenhng gerne understrege , at Nice betegner et vigtigt skridt .
Jeg mener , at svel artikel 6 som artikel 7 i traktaten br omredigeres , og jeg hber , vi vil kunne gennemfre reformer p disse to punkter . Nice betegner et vigtigt skridt .
Men ikke det endelige skridt . Det er et skridt p vejen mod europisk integration .
Og i den sammenhng str chartret centralt . Det glder mig derfor , at der er ved at tegne sig et billede af Europa-Parlamentets holdning i s henseende .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Tyrkiet
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende to betnkninger :
<P>
A5-0297 / 2000 af Morillon for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om den periodiske rapport for 1999 fra Kommissionen om Tyrkiets fremskridt mod tiltrdelse ( KOM ( 1999 ) 513 - C5-0036 / 2000 - 2000 / 2014 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0303 / 2000 af Seppnen for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om ndring af afgrelse 2000 / 24 / EF for at indfre et srligt EIB-handlingsprogram til sttte for en konsolidering og intensivering af toldunionen mellem EF og Tyrkiet ( KOM ( 2000 ) 479 - C5-0454 / 2000 - 2000 / 0197 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=53 NAME="Morillon">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , den 13. december 1999 besluttede Det Europiske Rd i Helsinki at give Tyrkiet status som ansgerland med henblik p optagelse i Den Europiske Union og at etablere et tiltrdelsespartnerskab samt en flles finansiel ramme for at hjlpe Tyrkiet til at gre fremskridt i overensstemmelse med kriterierne fra Kbenhavn .
<P>
Den indsats , som er ydet af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , skal ses i dette perspektiv . Jeg takker alle kollegerne for deres bidrag til udarbejdelsen af denne betnkning .
Betnkningen konkluderer - som ogs Kommissionens rapport - at Tyrkiet ikke p nuvrende tidspunkt opfylder Kbenhavnskriterierne .
<P>
Det er gldeligt , at Tyrkiet siden beslutningen i Helsinki har gjort en indsats for at udarbejde et program med det sigte at udvikle retsvsenet , s det i hjere grad imdekommer EU ' s krav ikke mindst p menneskerettighedsomrdet .
Herom vidner bl.a. den rapport , som er udarbejdet under ledelse af hr . Demiroc , sekretr for det verste tyrkiske koordineringsrd for menneskerettigheder , og hvori der foresls meget omfattende reformer af forfatningen .
Vi konstaterer imidlertid ogs , at de politiske partier og den offentlige mening i Tyrkiet har reageret p de omfattende reformer , og vi m tage hensyn til de flelser , reformarbejdet fremkalder .
Borgerne i Tyrkiet er klar over , at medlemskab af Den Europiske Union ikke blot indebrer en smertefri reform af deres institutioner og en delvis opgivelse af deres suvernitet , som de vogter nidkrt over , men ogs en radikal ndring af deres vaner og deres mentalitet .
<P>
Derfor har Europa-Parlamentet foreslet , at der etableres et europisk-tyrkisk forum , hvor der skal fres indgende drftelser mellem de kompetente reprsentanter for det tyrkiske samfund og medlemmer af Europa-Parlamentet med mandat hertil .
Beslutningen om tyrkisk medlemskab af Den Europiske Union er af stor betydning for EU ' s og for Tyrkiets fremtid , og br derfor ikke tages i stilhed eller i regeringskontorerne .
Der vil vre tale om langvarige drftelser bde i Europa-Parlamentet og i de nationale parlamenter , og der er almindelig enighed om , at vejen vil vre lang og vanskelig .
<P>
Med det af Europa-Parlamentet foreslede forum vil man kunne overvinde de frste vanskeligheder p denne vej .
Under drftelserne i dette forum m Parlamentet gre det klart for vores tyrkiske partnere , at de ikke har nogen grund til at frygte , at EU vil blande sig i deres indre forhold . Vi kan tilbyde dem en aftale , som vil blive nrmere udformet i forbindelse med tiltrdelsespartnerskabet , hr. kommissr , og i forsamlingen til udarbejdelse af chartret om grundlggende rettigheder .
Det er op til de tyrkiske partnere at godkende eller afvise en sdan aftale .
<P>
I den nuvrende situation phviler det desuden Europa-Parlamentet over for det tyrkiske folk at fastsl , at der er mindst tre betingelser for Tyrkiets medlemskab . For det frste respekten for , at der er et behov for en identitet .
Dette behov kommer tydeligt til udtryk overalt i Europa . Vores medborgere tilkendegiver nsket om at bevare deres rdder i takt med , at globaliseringen uundgeligt vinder frem .
Europas styrke er mangfoldigheden , og Europa er i erkendelse heraf fast besluttet p at anerkende dette behov for en identitet og fastholder derfor , at minoriteterne har svel rettigheder som pligter .
Det er i denne nd , Europa nsker at bist Tyrkiet med at finde en lsning p ikke mindst det kurdiske problem .
Det andet problem , som selvsagt skal lses snarest , er cypernsprgsmlet .
Ingen forstr , at en fortsat skal vre delt af en mur . En rkke tilsvarende mure er lykkeligvis brudt ned i det forlbne rti , eksempelvis i Berlin , i Sarajevo og nu senest mellem Nord- og Sydkorea .
Endelig br den tyrkiske hrs rolle i forbindelse med den politiske beslutningsproces reduceres i takt med , at kampen mod terrorismen kan betragtes som afsluttet .
<P>
Jeg har omtalt tre forudstninger for Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union .
Europa-Parlamentet har anerkendt folkedrabet i Armenien i 1987 .
Nogle nsker , at den tyrkiske regerings anerkendelse af omhandlede folkedrab indfres som en fjerde forudstning for Tyrkiets optagelse .
Det ville imidlertid bde i nd og bogstav vre i modstrid med den proces , der blev fastsat under Det Europiske Rds mde i Kbenhavn med virkning for alle ansgerlande .
Jeg har oplevet , hvor smerteligt det har vret for de berrte samfund i Bosnien-Hercegovina bestandig at blive mindet om fortidens grusomheder , og jeg tror ikke p , at man kan skabe fred og stabilitet ved bestandig at vkke fortidens fjendskab til live .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , hr. minister , kommissrer , vi har i dag fet forelagt to betnkninger , hvoraf Morillons betnkning er mere politisk , hvorimod min betnkning er mere teknisk .
Rdet foreslr en udvidelse af EIB-mandatet til ogs at omfatte ln til projekter i Tyrkiet , sledes at der for disse ln gives garanti fra Den Europiske Union .
Rdet foreslr samstemmende at udvide antallet af garantitagerne til ogs at omfatte Tyrkiet , og Parlamentets Budgetudvalg har ogs vret enig i sagen .
<P>
Enigheden betyder ikke , at vi alle er tilfredse med demokratiet i Tyrkiet og med den tyrkiske mde at respektere menneskerettighederne p .
Det er vi ikke . Da Tyrkiet indleverede sin ansgning om medlemskab i Den Europiske Union , var landet sikkert godt klar over medlemskabskriterierne fra Kbenhavn .
Efter at Det Europiske Rd i Helsinki har godkendt Tyrkiet blandt de lande , der forhandles om medlemskab med , er menneskerettighedssituationen i Tyrkiet ikke kun landets interne anliggende .
Gennem sin ansgning om medlemskab har Tyrkiet givet Unionen ret til tage stilling til dets interne anliggender .
<P>
Det har vret meget fristende at stille betingelser vedrrende demokrati for ln til Tyrkiet , men for s vidt angr denne betnkning , har det ikke vret teknisk muligt .
Her er nemlig kun tale om en komplettering af Rdets tidligere beslutning 2000 / 2024 / EF .
Hvis man vil stille betingelser , skulle de have vret stillet sidste r , da den tidligere beslutning blev vedtaget .
Da var man ikke klar over , at Tyrkiet som flge af den positive udvikling af forhandlingerne om medlemskab optages blandt garantitagerne .
Desuden kan betingelser ikke faststtes udelukkende p basis af en beslutning i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg fstner min opmrksomhed ved , hvor lidt Parlamentet kan pvirke aktiviteterne i Den Europiske Investeringsbank , og hvor drligt Den Europiske Union som regel overvger bankens aktiviteter .
Garantifonden , hvor de tyrkiske ln garanteres , sorterer i EU ' s budget under obligatoriske udgifter , og derfor har det ikke vret ndvendigt for Rdet at tage hensyn til Parlamentets holdning .
Vi i Europa-Parlamentet vil generelt gerne have , at Den Europiske Investeringsbank stiller betingelser om miljhensyn og respekt for tredjelandenes sociale sikkerhed for ln , der skal bevilges , i Tyrkiets tilflde betingelser om respekt for menneskerettighederne .
Men retsgrundlaget for den eksisterende garantifond muliggr det ikke .
Der er i EU behov for et bedre interinstitutionelt samarbejde .
Problemerne i administrationen og overvgningen af Den Europiske Investeringsbank skyldes ogs det faktum , at bankens administration kun omfatter reprsentanter fra medlemsstaterne , og en del af dem nsker at hindre , at Kommissionen og Europa-Parlamentet kan tage stilling til bankens anliggender .
Det er derfor , Den Europiske Investeringsbank er en af verdens sidste tilflugtssteder for bankvirksomhed , hvor debatten i samfundet ikke nr ind .
<P>
Til sidst fstner jeg blikket ved noget , som Kommissionen er klar over - derfor henleder jeg specielt Rdets opmrksom p dette aspekt : I 2001 rkker garantifondens midler ikke til alle bevilgede forpligtelser .
Det sker formodentligt ogs i 2002 .
Hvis der holdes fast ved forpligtelserne , skal maksimumsomfanget af garantierne ses efter i smmene .
Det er det eneste aspekt , som Parlamentet har mulighed for lovligt at sige sin mening om .
Rdet er ved at bevilge flere ln og garantier end det har lovlige forudstninger for .
<SPEAKER ID=55 NAME="Moscovici">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Europa-Parlamentet har nsket at drfte Den Europiske Unions forbindelser til Tyrkiet . Formandskabet lgger , som det vil vre bekendt , stor vgt p at styrke disse forbindelser , som har taget en drejning med anerkendelsen af Tyrkiet som ansgerland p mdet i Helsinki .
Forhandlingen under t om de to betnkninger af henholdsvis Morillon og Seppnen kommer som kaldet , eftersom Kommissionen netop har fremsendt to srdeles vigtige dokumenter vedrrende Tyrkiet . Dels den seneste periodiske rapport om Tyrkiets fremskridt mod tiltrdelse .
Dels Kommissionens forslag til tiltrdelsespartnerskab med Tyrkiet .
<P>
Jeg vil tillade mig frst at kommentere den srdeles interessante Morillon-betnkning , som omhandler de samlede relationer mellem EU og Tyrkiet , herunder i srdeleshed Kommissionens periodiske rapport , som blev forelagt nogle uger fr Det Europiske Rds mde i Helsinki .
Det Europiske Rd anerkendte Tyrkiet som ansgerland og fulgte dermed de anbefalinger , der var givet i Kommissionens rapport , hvis analyser vi vist alle kan tilslutte os .
<P>
Siden da har svel EU som Tyrkiet truffet foranstaltninger , som skal omstte beslutningen fra Helsinki i konkrete handlinger .
Jeg tnker bl.a. p det arbejde , der er ivrksat af associeringsrdet med henblik p at bringe tyrkisk lovgivning i overensstemmelse med EU ' s acquis .
Men ikke mindst tnker jeg p den indsats , der - som ogs ppeget af hr . Morillon - er ivrksat fra Tyrkiets side med henblik p at tilpasse sig europiske standarder og praksis , i srdeleshed nr det glder overholdelsen af menneskerettighederne og styrkelsen af retsstaten .
Der er endnu lang vej igen , det ved vi alle . Det er imidlertid min opfattelse , at reformerne er ved at vinde genklang i Tyrkiet .
Det er s EU ' s opgave at sttte Tyrkiet p den lange og vanskelige vej mod tiltrdelse .
Jeg fler mig i den sammenhng overbevist om , at vi alle vil vise vilje til at bist Tyrkiet i demokratiseringsprocessen .
Hvem kan vel bedre end Europa-Parlamentet varetage den opgave ?
Jeg glder mig derfor over , at Europa-Parlamentet har fremsat forslag om , at der etableres et europisk-tyrkisk forum for menneskerettigheder og sledes i den tyrkiske befolkning skabes forstelse for medlemskabets fulde rkkevidde , bde nr det glder rettigheder , og nr det glder krav til medlemslandene .
<P>
Nr dette er sagt , erkender jeg , at Tyrkiets kandidatur fortsat ikke er uproblematisk .
Jeg oplever , at mange er forbeholdne , ikke blot i Europa-Parlamentet , men ogs i medlemslandene .
Jeg har noteret mig Europa-Parlamentets nske om at blive inddraget i alle aspekter af den videre udvikling af relationerne mellem EU og Tyrkiet .
Dette krav blev prsenteret p udmrket vis af ordfreren , hr . Morillon .
Der skal ikke herske tvivl p dette punkt . Ingen nsker efter min opfattelse at undg debatten om dette sprgsml .
Tvrtimod . Der har allerede vret frt en rkke drftelser bde her i Europa-Parlamentet og i de nationale parlamenter i medlemsstaterne .
Drftelserne har undertiden vret vanskelige , men utvivlsomt nyttige .
Det franske formandskab nsker ikke at omg det legitime krav om gennemskuelighed , information og debat .
Morillon-betnkningen vidner efter min opfattelse om Europa-Parlamentets vilje til at gennemfre frtiltrdelsesprocessen , samtidig med at der helt legitimt sttes srlig fokus p de betydelige reformer , der endnu str tilbage for Tyrkiets vedkommende .
<P>
Vi er alle enige om , at forhandlingerne med Tyrkiet under ingen omstndigheder kan pbegyndes , fr Tyrkiet fuldt ud opfylder Kbenhavnskriterierne . Det er en uomgngelig ndvendighed , og jeg har derfor ogs noteret mig de forslag , der er fremsat af hr .
Morillon vedrrende forudstningerne for Tyrkiets tiltrdelse . Disse fortjener den strste opmrksomhed .
Tyrkiet str stadig over for en betydelig opgave og skal gennemfre reformer p s centrale omrder som respekt for menneskerettighederne , for de grundlggende frihedsrettigheder og for mindretal . Det ved vi alle - Europa-Parlamentet , formandskabet og ogs Kommissionen , som har peget herp i sin seneste periodiske rapport om Tyrkiets fremskridt .
Vi m beklage , at Tyrkiet p disse omrder kun langsomt gr fremskridt , og at disse fortsat er utilstrkkelige . Imidlertid br vi , som det ogs helt korrekt understreges i Morillon-betnkningen , undg at opstille nye eller urimeligt strenge krav som forudstning for Tyrkiets tiltrdelse .
<P>
Der er grund til at ppege , at Tyrkiet br behandles som de vrige ansgerlande , hvilket efter min opfattelse er et helt grundlggende princip , som blev fastslet i Helsinki , og som br vre ledetrden i forbindelse med indsatsen for at styrke relationerne mellem EU og Tyrkiet .
Jeg finder det ud fra en overordnet betragtning beklageligt , hvis Tyrkiet fr det indtryk , at vi ndrer de lfter , vi gav , og de principper , vi selv fastslog under mdet i Helsinki .
EU br derfor ogs i forlngelse heraf holde de vrige lfter , der er afgivet til Tyrkiet , herunder respektere de afgivne lfter om finansiel bistand .
Det franske formandskab har i sine mlstninger bl.a. prioriteret dette sprgsml hjt , og jeg er ogs af den opfattelse , at vi kan notere fremskridt i s henseende .
Europa-Parlamentet har naturligvis flere gange haft lejlighed til at udtale sig om dette anliggende , dels i forbindelse med Meda-programmet og dels i forbindelse med Kommissionens forslag til finansforordninger for tilnrmelse mellem EU og Tyrkiet og til sttte for toldunionen med Tyrkiet . Der er endvidere grund til at nvne Den Europiske Investeringsbank , hvis indsats er afgrende for at sikre Tyrkiets konomiske udvikling og sikre fortsat genopbygning efter jordsklvet .
<P>
Jeg glder mig i denne forbindelse over konklusionerne i Seppnen-betnkningen om det srlige EIB-handlingsprogram til sttte for en intensivering af toldunionen med Tyrkiet .
I forbindelse med formandskabet i 1995 gjorde Frankrig en betydelig indsats for at skabe enighed om den omhandlede toldunion , som trdte i kraft pr .
1. januar 1996 . Det m imidlertid erkendes , at bevillingerne til Tyrkiet ikke altid har stet ml med de forpligtelser , EU har indget .
Der spores dog fremskridt , isr det seneste r , og jeg glder mig over , at Kommissionen har bebudet en forhjelse af bevillingerne til Tyrkiet .
Det er vigtigt , at der er balance mellem de finansielle ressourcer , der stilles til rdighed for Tyrkiet , og de mlstninger , der er opstillet .
Formandskabet ser gerne , at det srlige handlingsprogram for ln ydet af EIB snarest vedtages i Rdet , formodentlig i forbindelse med konomi- og finansministrenes mde den 27. november 2000 .
<P>
Lad mig tilfje , at vi alle med interesse imdeser Kommissionens bebudede forslag til flles forordning om koordinering af Fllesskabets bistand til Tyrkiet i overensstemmelse med konklusionerne fra Helsinki .
Det vil vre naturligt at harmonisere frtiltrdelsesbistanden til Tyrkiet , s den flger de retningslinjer , der er gldende for bistanden til de vrige ansgerlande i henhold til Phare-programmet .
Europa-Parlamentet vil til sin tid naturligvis f mulighed for at udtale sig herom .
Som det vil vre bekendt , tager omhandlede frtiltrdelsesbistand primrt sigte p at sttte Tyrkiet i bestrbelserne for at n de ml , der opstilles i det fremtidige tiltrdelsespartnerskab .
Der er tale om et centralt instrument i forbindelse med frtiltrdelsesstrategien for Tyrkiet , hvilket Kommissionen ogs ppegede i den seneste periodiske rapport .
Den nrmere analyse af forslaget vil blive gennemfrt i de kompetente fora i Rdet . De vil forst , at jeg som formand for Rdet ikke kan udtale mig herom p forhnd .
Uden at foregribe de drftelser , der indledes i lbet af indevrende uge , kan jeg dog godt sige , at Kommissionens forslag er konstruktivt og stiller store krav til svel EU som Tyrkiet .
<P>
Det glder mig i denne forbindelse , at forslaget falder i trd med flere af de udmrkede opfordringer , der anfres i Morillon-betnkningen Jeg tnker bl.a. p opfordringen til at forstrke indsatsen for demokratisering , navnlig hvad angr magtens tredeling , og jeg tnker p sprgsmlet om ophvelse af undtagelsestilstanden i visse tyrkiske provinser .
Formandskabet ser gerne det omhandlede udkast vedtaget snarest og om muligt i forbindelse med mdet den 20. november 2000 i Rdet ( almindelige anliggender ) , idet de srdeles udfrlige bestemmelser , der blev vedtaget i Helsinki , som tidligere anfrt br respekteres .
Det vil derp vre op til Tyrkiet med udgangspunkt heri at udarbejde sit nationale program for indarbejdelse af EU ' s acquis og ivrksttelse af de mange ndvendige reformer , selvsagt med bistand fra EU .
<P>
Vi str sledes over for en stor opgave .
Vi ved , vejen er lang og opgaven kompleks . Vi skal vre krvende , vi skal vre rvgne , men vi skal ogs holde os inden for de rammer , vi selv har udstukket .
Vi skal alts fastholde , at vi har valgt at satse p Tyrkiet og har tillid til , at Tyrkiet har viljen til at tilnrme sig EU . Og vi skal sttte Tyrkiet , s landet har bedre forudstninger for at gennemfre de ndvendige reformer , vi med rette forventer .
<SPEAKER ID=56 NAME="Verheugen">
. ( DE ) Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg vil frst gerne takke hr .
Morillon og hr . Seppnen hjerteligt for deres meget konstruktive og politisk meget kloge betnkninger og sige , at denne debat finder sted p et meget gunstigt tidspunkt , nemlig p et tidspunkt , hvor vi er i stand til at vlge en kurs , som mske bliver afgrende for forholdet mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
<P>
Som De ved , fremlagde Kommissionen i sidste uge ikke alene fremskridtsrapporten for r 2000 , men ogs for allerfrste gang i historien et forslag om et tiltrdelsespartnerskab .
Det glder mig at kunne fortlle , at den tyrkiske regering i mellemtiden har anerkendt dette tiltrdelsespartnerskab som basis for det videre samarbejde , s vi kan have berettiget hb om at opn netop det , som vi nsker , nemlig med vores politik at hjlpe reformkrfterne i Tyrkiet med at stte nyt liv i reformprocessen og fortstte den med henblik p det medlemskab af Den Europiske Union , som man strber efter .
<P>
Det foreliggende beslutningsforslag i Parlamentet understreger jo vores flles ml , som er at tilnrme Tyrkiet til Den Europiske Union .
Man m hele tiden sige meget klart , at det er vores europiske strategiske interesse at forankre Tyrkiet fast og varigt i vores vrdifllesskab .
Vi nsker , at Tyrkiet skal vre et moderne og bent land , hvor demokrati og menneskerettigheder holdes i hvd , hvor retsstaten praktiseres og mindretal beskyttes og respekteres .
Vi kan allerede i dag sige , at Helsinki-processen har udlst en rkke interessante og vigtige udviklinger .
<P>
I Tyrkiet selv ses der spde tegn p , at en reformproces er i gang , en proces med grundlggende og vidtrkkende politiske reformer .
Forholdet mellem Grkenland og Tyrkiet er blevet vsentligt bedre .
S sent som for et par dage siden bekrftede den grske og den tyrkiske udenrigsminister , at de to lande vil aftale og gennemfre yderligere tillidsskabende initiativer , bde bilateralt og inden for rammerne af NATO .
Endelig m jeg sige , at samtalerne om Cypern jo ogs er blevet genoptaget i FN-regi .
Der har allerede fundet fem samtalerunder sted .
Alene det er i sig selv en vigtig succes .
<P>
Det glder imidlertid , som Kommissionen har sagt det meget tydeligt i sin fremskridtsrapport , at Tyrkiet som alle andre ansgerlande i forbindelse med tilnrmelsesprocessen skal opfylde Kbenhavnskriterierne .
Vi er i jeblikket isr opmrksomme p de politiske kriterier , for hvis de politiske kriterier ikke opfyldes fuldt ud , vil der slet ikke blive tale om at indlede tiltrdelsesforhandlinger .
Jeg gentager : Sprgsmlet om at indlede tiltrdelsesforhandlinger bliver frst aktuelt , nr vi kan konstatere , at de politiske betingelser er opfyldt . Det er ikke tilfldet i dag .
<P>
Der bliver ofte givet udtryk for bekymring her i Parlamentet .
Jeg bekrfter endnu en gang , at vi m vre bekymrede over den utilstrkkelige respekt for menneskerettigheder og mindretallenes rettigheder , at vi m vre bekymrede over hrens position , som er forankret i forfatningen , at vi stadig er dybt bekymrede over den kurdiske befolknings situation og over undtagelsestilstanden i de resterende fire provinser i sydst .
<P>
Jeg sagde , at Helsinki-processen imidlertid ogs allerede har vist en positiv udvikling , positive resultater .
Det vigtigste for mig er , at der efter Helsinki er blevet udlst en debat i Tyrkiet , i den tyrkiske offentlighed , om betingelserne for Tyrkiets tiltrdelse til EU , en debat , som sttter og fremmer reformkrfterne i landet .
Et eksempel p dette er en rapport fra menneskerettighedsudvalget i den tyrkiske nationalforsamling om tortur i Tyrkiet , men ogs den tyrkiske regerings beslutning om at tilpasse den tyrkiske forfatning og det tyrkiske retssystem til Den Europiske Unions vrdier .
<P>
Det afgrende er , at alt det , som er blevet stillet i udsigt , og som diskuteres i Tyrkiet , nu virkelig bliver gennemfrt .
Jeg tror , at det tiltrdelsespartnerskab , som vi har foreslet , er den bedste mde at lette denne gennemfrelse p og samtidig sikre , at Den Europiske Union fr den ndvendige indflydelse p selve processen .
Vi har nvnt de prioriteringer p kort og lidt lngere sigt , som Tyrkiet br gennemfre inden for rammerne af et nationalt program , hvis Kbenhavnskriterierne skal opfyldes . Det bliver s udgangspunktet for det konomiske samarbejde .
<P>
Vores dokument beskriver i den politiske del de grundlggende og vidtrkkende politiske reformer .
Disse omfatter de forfatningsmssige garantier for ytrings- , forsamlings- og trosfriheden , afskaffelse af ddsstraffen , afskaffelse af enhver form for tortur , tilpasning af militrets rolle til spillereglerne i et demokratisk samfund , ophvelse af undtagelsestilstanden i den sydstlige del af landet samt sikring af tyrkernes kulturelle rettigheder , uanset deres nationale baggrund .
<P>
I mine kontakter med den tyrkiske regering har jeg altid lagt vgt p , at Den Europiske Union forventer , at Tyrkiet fast vil forpligte sig til at tage konkrete skridt til at gennemfre disse reformer .
Jeg m imidlertid ogs sige til Dem , at jeg er overbevist om , at den tyrkiske regering er fast besluttet p at g i gang med de ndvendige reformprojekter .
Prsident Sezar sagde i sin tale til det tyrkiske parlament i sidste mned med al nskelig tydelighed , hvorfor Tyrkiet ikke har noget alternativ til denne reformkurs .
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig det , som den tyrkiske prsident sagde , nemlig at Tyrkiet m blive et fuldstndigt demokrati , ikke kun fordi Den Europiske Union nsker det , men fordi det tyrkiske folk fortjener det .
<P>
Alt dette betyder , at der stadig ligger et stort arbejde foran os .
Det glder i vrigt ogs for opfyldelsen af de konomiske kriterier og for evnen til at overtage EU ' s acquis .
Ogs her er jeg meget enig med Morillon-betnkningen .
<P>
Som De ved , foreslog Kommissionen i juli en forordning , som udgr retsgrundlaget for tiltrdelsespartnerskabet og samtidig skaber en flles konomisk ramme .
Denne tekst foreligger til Parlamentets stillingtagen .
Jeg vil benytte lejligheden ved denne debat og bede Dem sttte dette forslag .
Uden dette retsgrundlag kan tiltrdelsespartnerskabet ikke udfolde sine - tror jeg helt sikkert - positive politiske virkninger , fordi tiltrdelsespartnerskabet i s fald ikke kan vedtages .
<P>
Vi krver vidtrkkende reformer af Tyrkiet som ansger til Den Europiske Union .
Det betyder imidlertid , at vi omvendt ogs m vre parat til at sttte Tyrkiet i dets reformproces , sdan som vi jo ogs gr det for alle de andre ansgerlande med vsentligt strre konomiske midler .
Som et muligt bidrag hertil har Kommissionen fremsat forslag om at give Tyrkiet et ln fra Den Europiske Investeringsbank p 450 millioner euro . Det skal isr bruges til at forbedre det tyrkiske erhvervslivs konkurrenceevne p det indre marked i Europa .
<P>
Gennemfrelsen af de ndvendige politiske reformer bliver et centralt punkt - hvis ikke det centrale punkt - i relationerne mellem Unionen og Tyrkiet .
Det glder mig , at De i nste uge skal diskutere dette emne med Deres tyrkiske kolleger i forbindelse med Det blandede parlamentariske udvalg i nste uge .
Jeg er ogs meget glad for de forslag , der stilles i den foreliggende betnkning , om intensivering af det parlamentariske samarbejde og en styrkelse af det civile samfunds rolle .
Tak for Deres opmrksomhed !
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , jeg vil lyknske ordfreren , hr . Seppnen , med hans betnkning , som er meget vrdifuld i forbindelse med diskussionen om Tyrkiets optagelse i Unionen .
Her taler vi om at indfre et srligt program , som konsoliderer toldunionen ved at udvide Den Europiske Investeringsbanks mandat , sledes at den kan yde nye ln til Tyrkiet i perioden 2000-2004 til en vrdi af 450 millioner euro .
<P>
Betnkningen blev vedtaget enstemmigt i Budgetudvalget .
Da dette srlige program p 450 millioner , hvoraf Unionen garanterer 65 % , specificerer , at det med en hensttelsessats p 9 % kun ville vre ndvendigt at indbetale et belb p 26 millioner euro til garantifonden fra reserven , ville der kun blive tale om budgetmssige virkninger i tilflde af manglende opfyldelse af forpligtelserne , for i s fald ville der vre behov for at gre brug af garantien .
<P>
Med disse ln fra Den Europiske Investeringsbank sttter vi investeringerne i den tyrkiske industri og i infrastrukturerne til transport , energi og telekommunikation .
Alt dette sker for at styrke Tyrkiets konkurrenceevne inden for toldunionen og sledes mindske den negative indvirkning , som nedbrydningen af toldskrankerne fr p den tyrkiske konomi .
<P>
Det afgrende sprgsml med hensyn til Tyrkiet hrer derfor ikke ind under Budgetudvalget - og det er meget vigtigt at holde sig for je .
Det grundlggende sprgsml i forbindelse med Tyrkiets optagelse er stadig et politisk sprgsml , og det hrer ind under andre parlamentariske udvalg .
Toldunionen og lnene fra Den Europiske Investeringsbank er noget , der har eksisteret i forhold til Tyrkiet i mange r .
Det , der gres forsg p i jeblikket , er at give et ndvendigt skub med henblik p en fremtidig optagelse .
Jeg gentager , at vi kun ville f alvorlige problemer , hvis den lovede makrofinansielle sttte nr op p det fastlagte maksimumsbelb , fordi restmargenen i reserven for garantifonden i s fald praktisk talt ville vre nede p nul i 2001 og 2002 .
Vi m huske p , at det er i Den Europiske Unions interesse at finansiere projekter til nuklear sikkerhed i tredjelande inden for rammerne af Euratom .
En restmargen i reserven p nul kunne skabe visse problemer med at finansiere disse investeringer .
<P>
Den generelle situation , der beskrives i betnkningen , er pvirket af en forhandlingssituation mellem Parlamentet og Rdet om budgettet for 2001 , hvor Europa-Parlamentet nsker at udvide sin ret til information og hring , nr det drejer sig om forpligtelser udadtil , som har konomisk betydning for Unionen .
Det er den holdning , som Det Europiske Folkepartis Gruppe har , og som Parlamentet stemte for ved frstebehandlingen .
Lad os hbe , at det bliver resultatet af trepartsdrftelsen og af forliget .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg vil gerne frst p min gruppes vegne nske de to ordfrere hjerteligt tillykke med deres betnkninger .
Det er jo aldrig let at lave en betnkning om Tyrkiet , eftersom vi ser meget modstridende tendenser i landet .
Der er p den ene side positive tendenser , nr jeg tnker p den nye minister for europiske sprgsml , nr jeg tnker p , at der er skabt et srligt generalsekretariat for europiske anliggender hos ministerprsidenten , men der kan ogs konstateres beklagelige mangler i fremskridtene med hensyn til at forberede Tyrkiet til Den Europiske Union .
Der er ikke gjort noget for at afskaffe ddsstraffen . Der er nsten ikke gjort noget for p et lovmssigt grundlag at styrke forankringen af mindretal og menneskerettigheder , selv om man har underskrevet nogle FN-konventioner .
<P>
Det er ogs et beklageligt tegn , at man har valgt en person til formand for et menneskerettighedsudvalg i parlamentet , som ikke ubetinget borger for , at man vil vie menneskerettighederne strre opmrksomhed .
Noget tilsvarende er situationen i det kurdiske sprgsml .
Ogs her har der vret nogle svagt positive signaler .
Det er blevet konstateret , at det absolut er tnkeligt , at man i fjernsynet og radioen kan sende udsendelser p kurdisk , at der ogs ville kunne ske en vis anerkendelse af den kurdiske kultur .
P den anden side har der vret anholdelserne af nogle borgmestre og vanskeligheder for Hadep-partiet i den sydstlige del af landet , i de kurdiske omrder .
<P>
Jeg tror , at netop disse modstridende tendenser viser , at der i Tyrkiet selv finder en styrkeprve sted mellem fremskridtsvenlige krfter og krfter , som nsker at holde fast i det bestende , som simpelthen ikke nsker at vende sig mod Europa , og det beklager jeg meget .
Jeg vil imidlertid give kommissren helt ret .
Vi m og skal gre alt for at sttte de positive og fremskridtsvenlige krfter i Tyrkiet .
<P>
I denne forbindelse vil jeg ogs gerne bent komme ind p det skaldte armeniensprgsml .
Min gruppe har p et mde , som jeg desvrre ikke kunne deltage i , med flertal besluttet at sttte ndringsforslag 25 .
Indholdsmssigt kan man heller ikke sige meget imod dette forslag , selv om - og det beklager jeg - mange misbruger forslagene i forbindelse med Armenien og massakren p armenerne til ad omveje at komme med principielle indvendinger mod Tyrkiets medlemskab af Den Europiske Union , og det mener jeg er forkert , det mener jeg er farligt .
Jeg vil alligevel - jeg ved ikke , hvad resultatet af afstemningen bliver - indtrngende anmode Tyrkiet om ogs at tage dette sprgsml alvorligt .
Vi m alle sammen bearbejde vores egen historie og det , som vores forgngerlande og -stater har gjort , p en ben og rlig mde .
Jeg tror , at Tyrkiet skulle starte p en frisk og sammen med armenerne lade historikere undersge , hvad der skete for at afdkke og oplyse og tage klar stilling til det og klart bekende sig til det .
<P>
Jeg tror , det ville vre den bedste mde at komme ud af denne vanskelige situation p , for det er altid svrere at ptvinge et sdant arbejde udefra , end hvis man selv udfrer dette oplysningsarbejde .
Med denne bemrkning vil jeg gerne komme tilbage til det , som kommissren sagde .
Han sagde , at det er vores strategiske interesse at forankre Tyrkiet fast og varigt i det europiske vrdifllesskab - jeg hber , det s nogenlunde var hans tanker .
Det er , hvad det drejer sig om , og det br Tyrkiet ogs tage til efterretning .
Selv om Parlamentet er kritisk , og selv om Parlamentet mske er mere kritisk , end Rdet og Kommissionen kan vre , s nsker vi , at Tyrkiet vil g denne vej , og at Tyrkiet , s hurtigt som det selv kan klare det , bliver medlem af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe bifalder kraftigt Morillon-betnkningen , som vi finder er dygtig , ligefrem og effektiv .
Vi vil modst de i visse tilflde temmelig forlorne bestrbelser p at forstyrre den balance , som betnkningen opnr , isr de ndringsforslag , som forsger at gre Europa-Parlamentet til et tribunal over fortiden .
<P>
Tyrkiet er det rette sted at diskutere fortiden som led i den generelle selvransagelse om grundlggende rettigheder .
En sdan selvransagelse vil vre en veritabel kulturrevolution .
Vi br vre tilfredse med , at processen bevisligt er begyndt .
<P>
Morillon-betnkningen og partnerskabstiltrdelsen forpligter Den Europiske Union over for Tyrkiets kandidatur .
Det er nu op til Tyrkiet at vise , at det vil opfylde kravene til medlemskab .
Europa-Parlamentet vil gre sit til at fremme relationerne med politiske partier , ngo ' er og pressen samt forbedre det vanskelige og undertiden belastede forhold til Nationalforsamlingen .
De Liberale er i hvert fald parat til at bidrage til , at Tyrkiet kommer medlemskabet et skridt nrmere , og til at udbrede velstand , stabilitet og sikkerhed til alle europiske folk .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr .
Morillon , jeg anerkender den foreliggende betnkning , men m ogs ppege , at Europa-Parlamentet med denne betnkning desvrre ikke har lst alle problemer .
<P>
Det er indlysende , at det var en rigtig strategi at anerkende Tyrkiet som ansgerland .
Det var den rigtige strategi , eftersom den aktuelle debat i Tyrkiet om tilslutning til Den Europiske Union er en debat om en radikal ndring af den politiske situation i landet , som ogs ppeget af kommissren .
<P>
Vi befinder os i en afgrende fase , idet Tyrkiet bevger sig fra ord til handling . Vi str alts over for det historiske jeblik , hvor der skal ivrksttes reformer af forfatningen og lovene , herunder eksempelvis gives amnesti til personer , som er fngslet p grund af strafbare meningstilkendegivelser .
<P>
Tyrkiet skal i gang med denne fase .
Og der skal ikke herske tvivl om , at frst nr denne fase er vel overstet , frst nr Tyrkiet har bevget sig fra ord til handling , kan vi begynde at overveje nste fase .
Det er netop , hvad Morillon-betnkningen fastslr .
<P>
Endvidere er der grund til at nvne cypernsprgsmlet .
Vi m i denne forbindelse gre det klart for Tyrkiet , at det er uacceptabelt , at landet ikke anerkender den afgrelse , der er truffet af domstolen i Strasbourg .
Tyrkiet er dmt flere gange , og landet br uden ophold efterleve den europiske domstols afgrelser som et vidnesbyrd om , at Tyrkiet anerkender de internationale relationer , som disse er defineret af os og ikke blot af Tyrkiet .
<P>
Vi nr hermed til det grundlggende problem .
I Europa-Parlamentet og i medlemsstaterne eksisterer der flere strategier .
Der er dem , som ser positivt p Tyrkiets status som ansgerland og p Tyrkiets optagelse i EU , og som nsker , at kandidaturet giver anledning til en gennemgribende samfundsreform i Tyrkiet .
Andre er modstandere af Tyrkiets optagelse og benytter de ndvendige drftelser om politiske anliggender og reformer i Tyrkiet til at lgge afstand mellem EU og Tyrkiet .
I Tyrkiet kan man selvsagt ikke undg at mrke dette modstningsforhold .
<P>
Derfor er det s vigtigt at f lst sprgsmlet om folkedrabet i Armenien .
Ingen i Europa-Parlamentet vil bengte , at der under Det Osmanniske Rige , kort fr dettes fald , er beget folkedrab mod armenierne .
Dette er klart for enhver , som det er klart for enhver , at Tyrkiet som ethvert andet civiliseret samfund br forsone sig med sin fortid , uanset hvor gruopvkkende den mtte vre .
Det er en uomgngelig forudstning for optagelse i EU , bde set i et ideologisk og et kulturelt perspektiv .
<P>
Der er grund til at rejse endnu et sprgsml . Sttes beslutningsforslaget under afstemning i dag , vil medlemmerne i min gruppe for hovedpartens vedkommende stemme for forslaget .
Personlig fler jeg mig ikke overbevist om , at dette vil vre hensigtsmssigt . Jeg nsker at rejse debatten i Tyrkiet .
Jeg foreslr derfor , at Europa-Parlamentet tager initiativ til en debat om folkedrabet i Armenien . Flertallet vil g ind for en sdan debat , og vi vil kunne bidrage til , at denne debat rejses ogs inden for Tyrkiets grnser .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke kollegerne Morillon og Seppnen for deres betnkninger . Hr .
Morillon , Deres betnkning er efter min mening udtalt realistisk og ansvarlig .
I de mneder , der er get siden Rdets beslutning i Helsinki , har der i Tyrkiet virkelig fundet interessante symbolske handlinger sted fra regeringens side .
Den belastende situation i de tyrkiske fngsler , diskrimineringen af kurderne samt den tyrkiske cypernpolitik er imidlertid ikke blevet ndret .
Det tyrkiske militrs statsretlige rolle , som er uforenelig med retsstatslige og demokratiske sdvaner , er sikkert blevet det centrale sprgsml for det fremtidige forhold mellem EU og Tyrkiet , og det kan kun lses ved , at militret giver afkald p magten .
Selv om der i min gruppe er forskellige meninger om Morillon-betnkningen , er det klart - men det glder sikkert ogs for andre grupper - at vi ikke p nogen mde vil mildne kritikken i disse sprgsml .
Der er nsten altid mulighed for et kompromis , men ikke her !
<P>
Det vigtigste og faktisk hndgribelige resultat er hidtil den kendsgerning , at der i Tyrkiet er begyndt en diskussion og en vis politisk differentiering .
Det m anerkendes , og det m stttes aktivt .
Det drejer sig imidlertid ikke kun om at opfylde Kbenhavnskriterierne , men om uomgngelige demokratiske standarder .
Tyrkiets medlemskab p et sdant grundlag og ikke kun ud fra geostrategiske overvejelser i USA eller NATO ville vre en berigelse af Den Europiske Union og et vigtigt skridt mod et forenet Europa .
<P>
I denne forbindelse overser jeg ikke de problemer , som f.eks. er forbundet med , at EU i dette tilflde geografisk ville rkke langt ud over Europa og ind i sikkerhedspolitisk yderst ustabile regioner .
At man hverken i forbindelse med Tyrkiets ansgerstatus eller i forbindelse med den aktuelle studvidelse fra regeringernes side eller , hr. kommissr , fra Kommissionens side nvner de strategiske sprgsml i det europiske integrationsperspektiv og diskuterer dem med Parlamentet , finder jeg set i lyset af konsekvenserne uacceptabelt .
Det er min erfaring - i vrigt erfaring fra et liv , som har oplevet radikale samfundsmssige omvltninger svel som modstanden mod i rette tid at erkende , at de er ndvendige - at der ikke er noget alternativ til kritisk benhed .
Alt andet ville kun give de personer i EU og i Tyrkiet , som ikke nsker dette medlemskab , gode kort p hnden .
Og her , hr. kommissr Verheugen , begynder det at knibe med min forstelse af den fremskridtsrapport , De har fremlagt .
Under Deres besg i Tyrkiet i marts nvnte De i det mindste den kurdiske befolknings problem ved navn , lige som i dag .
I Deres rapport dukker dette problem ikke konkret op .
Jeg synes , det er et srgeligt tilbageskridt i forhold til den gamle Kommissions rapport fra 1999 .
Sandhed betyder , at begrebet stemmer overens med sin virkelighed .
Det mente Hegel i hvert fald .
Jeg kan endnu ikke se reelle fremskridt i Tyrkiet , men jeg tror , de er mulige .
Kommissionens rapport opfatter jeg imidlertid som et reelt tilbageskridt .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Kolleger , st Dem venligst ned , og ti stille !
Forhandlingen er ikke afsluttet endnu .
<P>
( Tilrb fra Ferber : Sig det dog p tysk ! ) Formanden .
Kre hr . Ferber , det nytter ikke noget , for der er nogle , som ikke har hretelefonerne p , og som lige som De ikke behersker tysk , men taler bayrisk !
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , kre kolleger , general Morillons betnkning giver i begrundelsen udtryk for , at beslutningen om Tyrkiets optagelse er af s stor betydning for bde Unionens og Tyrkiets egen fremtid til , at den br trffes i stilhed eller bag lukkede dre .
Vi er fuldstndig enige i denne udtalelse , men det , vi kan konstatere , er , at beslutningen p Det Europiske Rd i Helsinki om at give Tyrkiet status af ansgerland ikke var en flge af en sdan forudgende offentlig og parlamentarisk debat , som nvnte begrundelse ogs finder m vre ndvendig .
<P>
Tyrkiets kandidatur har altid delt den europiske opinion , og vi er overrasket over , at der endnu ikke foregr en ordentlig debat om , hvad det er , der har begrundet den ndring i den holdning , som dette kandidatur traditionelt har vret mdt med .
Lad os frst se p det rent geografiske sprgsml .
Mener man mon ikke mere , at kun en lille del af Tyrkiets territorium ligger i Europa ?
Hvad er det for en ny opfattelse af det europiske omrde , der muliggr denne nye forstelse af ydre grnser , som Tyrkiets optagelse i EU vil medfre ?
I dag har Europa en fredsgrnse , men hvis Tyrkiet en dag kommer med i EU , vil Europa f en ny grnse ikke blot uden for Europa , men ogs en grnse med krig og konflikt .
Man behver blot tnke p Iran , Irak , Syrien , Armenien eller Georgien .
<P>
Hvordan skal man ogs kunne lse den konflikt med den flles demokratiske model , som europerne nsker og accepterer , der flger af de utallige begrnsninger i udvelsen af de grundlggende rettigheder , som gr sig gldende i Tyrkiet , og hvor opretholdelsen af ddsstraffen blot er det vrste eksempel , eller det kurdiske sprgsml , fordi den tyrkiske stat ikke respekterer de grundlggende rettigheder til en kulturel identitet for de millioner af kurdere , der bor i landet ?
<P>
Den demografiske dimension , som Tyrkiets kandidatur udgr , er heller ikke behandlet , og det samme glder de problemer , som det vil indebre ikke blot geografisk , men ogs og isr for den allerede vanskelige balance mellem store , mellemstore og sm medlemsstater . Jeg slutter , som jeg begyndte .
Forml og hensigt med mit indlg har vret at henlede opmrksomheden p det forhold , at ndringer af dette omfang ikke br foreg uden en ordentlig demokratisk debat , fordi det demokratiske underskud , som mange europere fler over for den mde , som EU opbygges p , derved kan blive endnu mere udtalt .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Lang">
Hr. formand , Morillon-betnkningen vidner i sig selv om det grundlggende modstningsforhold , der kendetegner EU ' s holdning til Tyrkiet .
<P>
Beslutningsforslaget er selvmodsigende . Det rummer en rkke illusioner , en rkke besvrgende udsagn .
Disse indhentes dog heldigvis straks af virkeligheden . Og virkeligheden i Tyrkiet str selvsagt ikke ml med de europiske illusioner og drmme .
Det forekommer bde naivt og bedrevidende at anfre , at europerne kan sikre , at tyrkerne gennemfrer " en radikal ndring af deres vaner og deres mentalitet " .
Hvilken arrogance fra Den Europiske Unions side p denne mde at ville ptvinge det tyrkiske folk Unionens vrdier , institutionelle principper og politiske kultur ! Det 20. rhundrede har til fulde vist , hvilke katastrofer der kan flge i klvandet p konstruktivisme og voluntarisme lsrevet fra virkeligheden og fra enhver form for ideologi .
Lad os derfor sikre , at det tyrkiske folk bevarer retten til at bestemme over egne anliggender og til selv at trffe afgrelser om den fremtidige udvikling . Lad os sikre , at det tyrkiske folk bevarer retten til forskellighed , retten til at fastholde kulturelle vrdier , som klart adskiller sig fra vores .
<P>
Vores betragtninger br sledes til enhver tid tage udgangspunkt i virkeligheden og bero p kendsgerninger . Tyrkiet er ikke et europisk land .
Tyrkisk kultur er ikke en europisk kultur , og tyrkiske vrdier er ikke europiske vrdier .
Tyrkiet br derfor ikke indlemmes i Den Europiske Union .
Dette forhindrer imidlertid ikke , at Den Europiske Union kan udvikle konomiske , diplomatiske , politiske og fredelige relationer til et frit og uafhngigt Tyrkiet .
Indtager vi denne klare holdning , kan vi aflgge vores vendekbementalitet i forhold til Tyrkiet . Vi undgr at skulle gentage vores ja , men senere , ja , men p de og de betingelser , ja , men dette eller hint .
De gentagne selvmodsigelser og " udflugter " fra EU ' s side er uforstelige og ydmygende for Tyrkiet .
Det er urimeligt p denne mde at drive gk med det tyrkiske folk . Det krnker dets vrdighed .
<P>
Vi stemmer p denne baggrund imod den foreliggende betnkning , som vi har stemt imod alle betnkninger , som tog sigte p Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , er Tyrkiet virkelig rede til at lse vigtige indenrigs- og udenrigsproblemer ssom konflikten om Cypern og mindretalsproblemet efter Den Europiske Unions nske ?
<P>
Dette vanskelige sprgsml stillede den tidligere tyrkiske udenrigsminister , Mmtaz Soysal , for nylig .
For vrigt et fuldstndigt passende sprgsml , for hvor tungt vejer medlemskabet af Den Europiske Union egentlig for Ankara ?
Prisen er kendt , nemlig opfyldelse af Kbenhavnskriterierne .
Det er der forelbig ikke tale om , konstaterer ordfreren , Morillon , med rette i sin afbalancerede betnkning .
<P>
Hr. formand , lad mig kort komme ind p tre elementre punkter i Morillons betnkning : den tyrkiske hrs politiske indflydelse , det kurdiske sprgsml og det berrte punkt " tolerance over for andre religioner og kulturer " .
<P>
I forbindelse med den tyrkiske hrs politiske indflydelse - og denne er indtil dato usvkket !
- str intet mindre end den civile politiks magt p spil .
Hvorfor svigter landets politikere i dette afgrende magtsprgsml ?
Eller gemmer de sig mske gerne bag militrapparatet , for s vidt angr de europiske reformkrav ?
<P>
Tilkendelse af fuldstndig kulturel autonomi til de ca . 12 millioner kurdere ville for en stor del effektivt kunne neutralisere det mtlelige kurdiske sprgsml .
<P>
Hvor er det imidlertid vanskeligt at f de tyrkiske ledende politikere til at acceptere denne lsning , som begge parter har fordel af !
Se den urokkelige holdning , som formanden for parlamentets udenrigsudvalg , Kamran Inan , har .
Denne mentor for den tyrkiske udenrigspolitik udelukker kategorisk enhver indrmmelse vedrrende Cypern og kurderne .
Et usikkert medlemskab af Den Europiske Union opvejer , nr alt kommer til alt , ikke prisgivelsen af nationale interesser , siger Inan .
<P>
I forbifarten understregede det ultranationalistiske MHP ' s partidag for halvanden uge siden i ramme alvor " den tyrkiske races overlegenhed " .
MHP er vel at mrke den populreste politiske bevgelse i Tyrkiet iflge de seneste meningsmlinger .
<P>
Den legendariske Atatrks arvtagere br ikke betragte Den Europiske Union som en " eksklusiv klub af kristne lande " , hvder hr . Morillon i betragtning D .
Nej , fortstter han , Den Europiske Union er et vrdifllesskab , som ikke mindst omfatter " tolerance over for andre religioner og kulturer " .
<P>
Realiteten tvinger os til at sige , at det kristelige mindretals stilling i Tyrkiet i det store og hele er drligere end de muslimske gruppers stilling i Europa .
Det er bestemt betydeligt lettere at bygge en moske i Europa end at bygge en kirke i Tyrkiet , hvilket i lige s hj grad er et punkt , som Kommissionen og Parlamentet skal lgge alvorlig vgt p i kontakterne med de tyrkiske myndigheder .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , den foreliggende betnkning gr mig meget bekymret .
Problemerne er s graverende , at det er helt udelukket , at Tyrkiet kan blive medlem inden for en overskuelig fremtid .
Jeg vil gerne fremfre tre forbehold . For det frste har Tyrkiet et helt ulst problem med de mindretal , som lever i landet .
For det andet er der ikke udsigt til en afslutning p den altid ulmende konflikt med Grkenland om Cypern .
For det tredje har Tyrkiet et strafferetssystem , som stadig sttter sig til ddsstraffen , som er uvrdig for et vestligt demokrati , og til tortur fra politiets side .
For nylig blev der i tysk fjernsyn vist skrkkelige billeder af , hvordan indsatte blev mishandlet groft af politifolk .
<P>
Tyrkiet har alts endnu en lang og besvrlig vej foran sig , hvor det utvivlsomt har brug for vores hjlp .
Det er vores ml at hjlpe Tyrkiet p dets vej til at blive et frit demokratisk land , hvor retsstatens principper er gldende .
Rdet m sprge sig selv , om ikke det ved at give Tyrkiet ansgerstatus skader denne sag mere , end det gavner den .
Skaden opstr isr , hvis der i Tyrkiet vkkes forhbninger om optagelse , som ikke kan opfyldes p grund af den politiske situation .
De islamiske krfter vil helt sikkert vide at udnytte en sdan skuffelse til politisk succes !
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Betnkning (A5-0274/2000) af Nistic for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om 21. ndring af Rdets direktiv 76/769/EF vedrrende begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater (stoffer, der er klassificeret som krftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske) (KOM(1999) 746 - C5-0017/2000 - 2000/0006(COD))">
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0279 / 2000 ) af Paciotti for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Fllesskabets institutioner og organer og om fri udveksling af sdanne oplysninger ( KOM ( 1999 ) 337 - C5-0149 / 2000 - 1999 / 0153 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Henstilling ( A5-0325 / 2000 ) af Duff og Voggenhuber for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om godkendelse af udkast til Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder ( 4487 / 1 / 00 - C5-0570 / 2000 - 2000 / 2233 ( AVC ) )
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0313 / 2000 ) af Marinho for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Den Franske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om hvidvaskning af penge , identifikation , opsporing , indefrysning eller beslaglggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold ( 10232 / 2000 - C5-0393 / 2000 - 2000 / 0814 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0312 / 2000 ) af Karamanou for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Den Portugisiske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets retsakt om udarbejdelse p grundlag af artikel 43 , stk . 1 , i konventionen om oprettelse af en europisk politienhed ( Europol-konventionen ) af en protokol om ndring af artikel 2 i og bilaget til denne konvention ( 9426 / 2000 - C5-0359 / 2000 - 2000 / 0809 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0314 / 2000 ) af Roure for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Den Franske Republik med henblik p vedtagelse af konventionen om forbedring af gensidig retshjlp i straffesager , navnlig for s vidt angr bekmpelse af organiseret kriminalitet , hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og konomisk kriminalitet ( 10213 / 2000 - C5-0394 / 2000 - 2000 / 0815 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0317 / 2000 ) af Gebhardt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Den Portugisiske Republik , Den Franske Republik , Kongeriget Sverige og Kongeriget Belgien med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om oprettelse af en midlertidig retlig samarbejdsenhed ( 10356 / 2000 - C5-0395 / 2000 - 2000 / 0816 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0310 / 2000 ) af Langenhagen for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 9 / 99 om srprogrammet for forskning , udvikling og demonstration inden for landbrug og fiskeri ( FAIR - " Fisheries , Agriculture & Agro-Industrial Research " ) , med Kommissionens svar ( C5-0227 / 2000 - 2000 / 2133 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning ( A5-0279 / 2000 ) af Paciotti
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Fru formand , jeg stemte hovedsagelig for Paciottis betnkning , fordi dette direktiv tager sigte p at beskytte EU-borgernes identitet , oplysninger , navne , efternavne , adresser og karakteristika . De ldre og pensionisterne , som jeg har den glde at reprsentere her i Parlamentet , bliver alt for ofte betragtet som numre .
Men de ldre vil ikke betragtes som numre , de vil betragtes som mennesker af kd og blod . Det er hovedrsagen til , at jeg bifalder dette direktiv , selv om ndringsforslag 65 af hr .
Ferri og hr . Fiori - hvor man bad om , at kontrol- og overvgningsorganet blev et kollegium bestende af flere personer - desvrre ikke blev godkendt .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="IT" NAME="Ferri">
Fru formand , jeg vil gerne understrege , at vi med Paciottis betnkning og med de andre direktiver og forordninger , der bliver forelagt for os , skal regulere en stor magt , nemlig informationsteknologiens magt . Indhentningen af oplysninger er ikke uproblematisk , og der er forskellige former for databaser .
Der er kriminalpolitiets hemmelige databaser , og der er tjenesternes databaser . Det drejer sig med andre ord om en enorm magt .
Jeg vil gerne understrege , at ved at overlade denne vigtige kontrol med de europiske databaser til et organ , der kun bestr af en enkelt person - med al den respekt og tillid , vi naturligvis vil have til EU ' s tilsynsfrende - er man efter min mening netop mindre opmrksom p menneskets centrale stilling . Nr mennesket str over for informationsteknologiens magt , har det brug for en referenceramme , hvor dets rettigheder og friheder er sikret .
Forslaget om et kollegialt organ ville efter min opfattelse bedre kunne opfylde dette behov .
Nste gang , vi skal drfte informationsteknologiens magt , skal vi dog vre klar over , at det er ndvendigt med en mere omfattende kontrol , der sledes giver mennesket en bedre sikkerhed .
<SPEAKER ID=69 NAME="Krivine og Vachetta">
Paciotti-betnkningen er et frste forsg p endelig at finde en lsning p de problemer , der findes med hensyn til beskyttelse af personoplysninger .
I denne forbindelse ser vi positivt p oprettelsen af et uafhngigt kontrolorgan .
<P>
Men ingen af de vigtige sprgsml om beskyttelse af personers grundlggende rettigheder og frihedsrettigheder behandles specielt indgende , og teksten , der ofte er uklar rent teknisk , kan give anledning til forskellige fortolkninger .
Desuden er den slet ikke p niveau med den franske lovgivning om informatik og frihedsrettigheder .
<P>
Man kunne godt have medtaget andre forslag .
Det skal nemlig gres obligatorisk at oplyse om alle databaser , samkring af registre - navnlig i forbindelse med personoplysninger , helbredsoplysninger , oplysninger om sociale forhold osv. skal forbydes for at forhindre , at der udvikles kmpemssige databaser . Vi m ogs give de lnmodtagere , der behandler de private oplysninger , mulighed for at modst presset fra deres arbejdsgivere gennem indfrelse af et etisk charter og en samvittighedsklausul i lighed med journalisternes .
<P>
Endelig m vi give borgerne mulighed for at beskytte deres eget privatliv ved at frigive alle former for kryptering til dataoverfrsel .
I denne forbindelse skal krypteringsteknikkerne garanteres af uafhngige organismer .
<P>
Disse f vigtige forholdsregler skal tages i betragtning , hvis man skal opn en egentlig beskyttelse af personoplysninger .
Derfor undlader vi at stemme .
<SPEAKER ID=70 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder denne betnkning og vil stemme for den .
Europas borgere er med rette bekymret over beskyttelsen af privatlivets fred .
Hver dag opfanges , sorteres og behandles enorme mngder data .
Det sker i forbindelse med betalinger med kreditkort , sporing af mobiltelefoners bevgelse , lagring af telefonforbindelser , surfing p Internettet , behandling af andre data , f.eks. fra tidligere udfyldte formularer osv .
<P>
P EU-niveau er der to direktiver til at afvrge truslen om muligt misbrug af personoplysninger , nemlig direktiv 95 / 46 / EF om beskyttelse af enkeltpersoner i forbindelse med behandling af personoplysninger samt sdanne datas frie bevgelighed samt direktiv 97 / 66 / EF om behandling af personoplysninger samt beskyttelse af privatlivets fred i telekommunikationssektoren .
<P>
Ingen af dem glder EU-institutionerne .
Men der er behov for et st databeskyttelsesregler , for institutionerne behandler ikke blot interne data ( f.eks. data vedrrende deres autonome aktiviteter , budgetter og personalerapporter ) , men ogs data indsamlet fra borgere som led i deres EU-pligter ( f.eks. tildeling af sttte , undersgelse af konkurrencesager , offentlige tilbud , statistiske analyser og undersgelser , data vedrrende udarbejdelse og gennemfrelse af lovgivning ) .
<P>
Med denne betnkning bliver noget af dette tomrum udfyldt .
<P>
Henstilling ( A5-0325 / 2000 ) af Duff og Voggenhuber
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , hvordan kunne Pensionistpartiet gre andet end at stemme for chartret om grundlggende rettigheder ?
Det er det frste dokument af en sdan betydning i verden , hvor der er en artikel , nemlig artikel 25 , som hedder " ldres rettigheder " , og i denne artikel str der , at " Unionen anerkender og respekterer ldres ret til et vrdigt og uafhngigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv " .
Endelig anerkender en vigtig sammenslutning af stater - og det er den vigtigste af alle , nemlig EU - og det vigtigste organ , nemlig Europa-Parlamentet , som er det eneste direkte folkevalgte organ , at ldre har nogle rettigheder som sdan .
Derfor stemte jeg med glde for dette charter .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Arlette Laguiller , Armonia Bordes og Chantal Cauquil har stemt imod dette charter . Vi ved , at i et klassesamfund som vores , hvor det udelukkende er magten , der tller , medfrer chartre ikke en egentlig beskyttelse af arbejdstagerne .
Chartret omfatter ikke grundlggende rettigheder som retten til en anstndig pension , minimumsindkomst , bolig og lgebehandling .
Med hensyn til artiklen om forbuddet mod brnearbejde , der udfres af brn i den skolepligtige alder , gives mulighed for undtagelser , hvilket er meget betnkeligt i betragtning af , at der i adskillige europiske lande findes et uacceptabelt hjt antal brn , der arbejder , som udnyttes , og som ikke har adgang til en ordentlig uddannelse .
Denne tekst betyder ikke en ekstra beskyttelse , men giver blot regeringerne og overklassen bedre muligheder for at forringe vilkrene p disse omrder .
Selv strejkeretten anerkendes kun i begrnset omfang i overensstemmelse med " national lovgivning og praksis " .
<P>
Chartret har alts ingen forpligtende vrdi for lande , hvis sociallovgivning er ringere end det lave niveau i chartret .
I de lande , hvor lovgivningen er mere gunstig for arbejdstagerne , kan chartret ligefrem vre skadeligt for dem .
I stedet for at strbe mod et hjt niveau med hensyn til menneskerettigheder og sociale rettigheder , vil chartret gre det lettere at gennemfre handlinger , der vil betyde en forringelse af dette niveau .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , jeg undlod at stemme om chartret om grundlggende rettigheder , da jeg ikke er enig i proceduren . Parlamentet har nemlig ikke haft mulighed for at behandle eventuelle ndringsforslag , hverken til chartrets tekst eller til henstillingen .
Det eneste , vi kunne gre , var at godkende det eller lade vre .
Da jeg netop ikke er enig i denne procedure , nskede jeg ikke at deltage i afstemningen .
<SPEAKER ID=74 NAME="Alyssandrakis">
Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder er langt bagefter set i forhold til FN ' s menneskerettighedserklring , men ogs set i forhold til mange af EU-landenes forfatninger .
Pstanden om , at der for frste gang henvises til sociale rettigheder , holder ikke , for sdanne henvisninger er der ogs i internationale konventioner som f.eks. de internationale arbejdskonventioner .
<P>
Vi vil fremhve nogle eksempler :
<P>
artikel 15 , der anfrer , at " enhver har ret til at arbejde " , men ikke anerkender retten til et lnnet arbejde ,
<P>
artikel 16 , hvor man for frste gang i en international tekst anerkender retten til at oprette og drive egen virksomhed ,
<P>
artikel 28 , der giver arbejdstagerne mulighed for lockout og for at udelukke fagforeningerne fra forhandlinger med arbejdsgiversiden ,
<P>
artikel 3 , der giver ubegrnsede muligheder for alle former for genetiske forsg ,
<P>
artikel 14 , der ganske vist anerkender retten til en uddannelse , men fortolker den som en simpel mulighed for at flge gratis undervisning , og det glder kun den obligatoriske skolegang .
<P>
Der er tale om en indskrnkning og ikke en udvidelse af rettighederne , og grundene er benlyse .
Ophavsmndene til chartret vil med et vgtigt dokument som dette fremme deres aggressive politik over for alt , hvad arbejderklassen har opnet med de sidste 150 rs kampe , ofre og blodsudgydelser .
Hvis chartret vedtages p det kommende topmde i Nice , enten ved en indskrivning i traktaterne eller blot som en erklring , vil dette vre en udvikling i en negativ retning .
Der er ingen tvivl om , at den egentlige hensigt med dette charter er at indvarsle en kommende europisk forfatning , som s skal udgre afslutningen p EU ' s kurs hen imod en konfderalisering , og nr denne er en institutionel kendsgerning , vil beslutningerne blive truffet af de f og store , men skal gennemfres af alle . Hovedmlet er at tjene EU ' s monopolkapitals interesser , hvilket gr ud over arbejdstagernes og i det hele taget befolkningernes interesser .
<P>
Naturligvis er vi klar over , at chartret for mange lande kan betyde fremskridt inden for flere sprgsml .
Men for de fleste lande er der tale om tilbageskridt set i forhold til , hvad der glder p internationalt plan .
Vores ml br vre fremskridt , ikke tilbageskridt .
<P>
KKE ' s medlemmer af Europa-Parlamentet har stemt imod teksten , som ikke alene er uanvendelig , den er ogs farlig .
<SPEAKER ID=75 NAME="Berni">
Vedtagelsen af et charter om grundlggende rettigheder kunne forsvares , hvis der allerede fandtes en europisk stat , som byggede p en forfatning , der var vedtaget ved almindelige valg . Dette er ikke tilfldet i dag .
<P>
De rettigheder , der er indeholdt i chartret , er allerede indskrevet i de nationale forfatninger og bliver forsvaret af de nationale parlamenter , der er tt p befolkningerne og kulturerne .
<P>
Chartret er desuden et kompromis , der er baseret p den laveste fllesnvner , og som vil vre til skade for de sociale fordele , der er opnet i mange af medlemsstaterne .
<P>
Retten til en bolig reduceres sledes til " retten til boligsttte " , mens retten til et arbejde erstattes med " ret til arbejdsformidling " .
<P>
Der faststtes ikke restriktioner for ytringsfriheden , hvilket kunne tyde p , at personer , der fremstter tvivlsomme udtalelser - opfordring til vold og til fremmedhad - fremover ikke vil kunne dmmes .
<P>
Endelig findes der ingen artikler om pligter i chartret - og pligter og rettigheder flges som bekendt altid ad .
<P>
Vi ser sledes ingen grund til at vedtage en sdan tekst i dag . Det skulle da lige vre for at skjule den fiasko , regeringstopmdet i Nice vil vise sig at blive .
<SPEAKER ID=76 NAME="Berthu">
I mit indlg i morges fremkom jeg med en rkke principielle grunde til modstand mod chartret - grunde , som medlemmerne af den tvrpolitisk gruppe SOS Democracy i vrigt har givet udtryk for , at de til fulde kan tilslutte sig .
Jeg vil nu komme med en rkke forbehold over for bestemte artikler , som jeg stillede ndringsforslag til under udvalgsarbejdet .
Forbeholdene kan opdeles i 5 store grupper :
<P>
Artikler , der griber ind i staternes kompetenceomrde .
Et typisk eksempel ses i artikel 2 , stk . 2 : " Ingen m idmmes ddsstraf eller henrettes " .
En sdan erklring hrer ikke under europisk kompetence .
Dens tilstedevrelse i chartret - i lighed med adskillige andre artikler af samme slags - sr tvivl om hderligheden i artikel 51 , stk . 2 , hvori det p den anden side fremgr , at " dette charter skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Fllesskabet og Unionen og ndrer ikke de kompetencer og opgaver , der er fastlagt i traktaterne " .
Hvis chartret blev bindende ville artikel 2 , stk . 2 , selvflgelig ogs blive det , og den ville have meget mere magt end Den Europiske Menneskerettighedskonvention , som landene til enhver tid kan melde sig ud af .
<P>
Artikler , der forsger at indfre nye ubegrundede forpligtelser .
Adskillige artikler gr lngere end den eksisterende lovgivning .
Eksempelvis prciseres det ikke i artikel 19 , stk . 1 , hvoraf fremgr , at " kollektiv udvisning er forbudt " , at dette forbud kan ophves i tilflde af krig eller alvorlige forstyrrelser af den offentlige orden .
Godt nok faststtes det i artikel 52 , stk . 2 , at " de rettigheder , der anerkendes i dette charter , og som er baseret p fllesskabstraktaterne eller traktaten om Den Europiske Union , udves p de betingelser og med de begrnsninger , der er fastlagt i disse traktater " .
Men denne stning er alt for vag . Det er allerede fastslet , at kollektive udvisninger i alle tilflde er forbudt .
<P>
En anden ny forpligtelse findes i artikel 21 , hvor der tilfjes nye eksempler p ulovlig forskelsbehandling til dem , der allerede er fastsat i artikel 13 i traktaten om Den Europiske Union .
I artikel 21 , stk . 2 , faststtes det endda , at enhver form for forskelsbehandling p grund af nationalitet er forbudt i medfr af traktaten om Den Europiske Union , hvilket ikke fremgr af nogen tekst i dag .
<P>
Et tredje eksempel : Af artikel 45 fremgr det , at " fri bevgelighed og opholdsret kan i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab indrmmes tredjelandsstatsborgere , der har lovligt ophold p en medlemsstats omrde . Men denne rettighed , der ganske rigtigt omhandles i artikel 62 i traktaten om Det Europiske Fllesskab , er ikke gldende i jeblikket og vil mske aldrig blive det , hvis betingelserne ikke opfyldes .
<P>
Artikler , der p ulovlig vis fastfryser situationer i udvikling .
Dette er isr tilfldet med de konomiske og sociale rettigheder , der opremses i kapitel IV i chartret .
Eksempelvis faststtes det i artikel 29 , at " enhver har ret til at kunne gre brug af en gratis arbejdsformidlingstjeneste " , men her er tale om en erklring , der afhnger af omstndighederne , og som vil kunne opfattes anderledes p et andet tidspunkt .
<P>
Artikler , der lader hnt om samfundslivets naturlige regler .
Selv om de europiske lande befinder sig i en alarmerende demografisk situation , behandles familieproblemer meget overfladisk i chartret .
Det fremgr ingen steder - p trods af vores anmodninger - at familien bestr af en mand og en kvinde , der opdrager brnene , og at familien er samfundets grundlggende enhed .
I artikel 24 om brns rettigheder er det - p trods af vores anmodninger - lykkedes at udelade , at alle brn har ret til at bo sammen med deres forldre .
Samtidig er chartret alt for vagt med hensyn til de nationale samfund og deres ret til at udarbejde egne regler .
F. eks. er det nye krav om , at forskelsbehandling p grund af sprog er forbudt , som man finder i artikel 21 og 22 , i strid med den franske forfatning , som fastslr , at sproget i Frankrig er fransk .
<P>
Artikler , der gr chartrets generelle rammer uklare eller forkerte .
Jeg har allerede nvnt artikel 51 , stk . 1 , hvori det stik imod al fornuft erklres , at chartret ikke ndrer noget i de kompetencer , der er fastsat i traktaterne .
I virkeligheden indeholder chartret s mange modsigelser , at det er ndvendigt , at nogen p et tidspunkt kaster lys over dem .
Ligeledes har jeg nvnt artikel 52 , stk . 2 , hvori man pstr , at meningen med og effekten af rettighederne i chartret er den samme som i Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
I virkeligheden er dette en svr sammenligning , for nr man lser chartret , ved man aldrig , om der er tale om en artikel , der er i overensstemmelse med konventionen eller om en artikel , der lgger afstand til den .
Endelig skal man huske p artikel 52 , stk . 1 , hvoraf fremgr , at rettighederne kan begrnses , hvis dette " faktisk svarer til ml af almen interesse , der er anerkendt af Unionen " .
Hvis chartret blev bindende , ville en sdan stning vre meget begrnsende for medlemskabernes suvernitet .
<P>
Mere generelt beklager vi , at chartrets motivation ikke har sat dokumentet i perspektiv , og vi minder om , at Den Europiske Union er en samling af stater , og at det er borgernes grundlggende ret , at de beslutninger , der trffes p demokratisk vis inden for nationale rammer , gennemfres .
Som jeg sagde i den debat , der gik forud for denne afstemning , hber jeg , at regeringerne , der skal samles i Nice , hvis de nsker at vedtage dette charter som en politisk erklring , frst udsender en indledende erklring , der minder om denne situation samt om de nationale parlamenters grundlggende kompetence , hvad angr borgernes rettigheder .
<SPEAKER ID=77 NAME="Berthu, Bonde, Camre, Deva, Hannan, Helmer, Ribeiro e Castro og Sumberg">
SOS Democracy afviser chartret om grundlggende rettigheder af tre grunde .
For det frste , at det er undvendigt .
For det andet , at det er udemokratisk .
Og for det tredje , at det sandsynligvis snarere kommer til at begrnse end udvide de europiske folks frihed .
Vi vil komme med en kort forklaring p disse tre indvendinger i ovennvnte rkkeflge .
<P>
En ratificering af chartret om grundlggende rettigheder og friheder ville vre et af de mest ambitise skridt , som Den Europiske Union nogensinde har taget .
Fr vi gr noget i den strrelsesorden , br vi sprge os selv om , hvor i Vesteuropa de uhyrlige overtrdelser af menneskerettighederne , som dette dokument sigter p , foregr .
Vi taler jo om 15 moderne demokratier og ikke om 15 Rwandaer .
<P>
Hver medlemsstat er allerede underlagt Den Europiske Menneskerettighedskonvention , FN ' s Verdenserklring om Menneskerettigheder samt en masse mindre aftaler .
Hvorfor har EU behov for at trnge sig ind p dette omrde ?
<P>
Der er endnu ingen , der har besvaret det sprgsml .
Roman Herzog , formanden for forsamlingen , der udarbejdede udkastet til chartret , har tvrtimod netop erklret , at chartret ikke skaber nogen nye rettigheder .
Hvis det er tilfldet , er det underligt , at man gennemfrer en s stor forfatningsndring , som tilsyneladende giver s lille gevinst .
<P>
Menneskerettighederne er ikke umiddelbart truet i EU , men det er det ansvarlige demokrati .
Chartret inddrager EF-Domstolen i en rkke politiske beslutninger p omrder s forskellige som ansttelsesret , udleveringspolitik , indvandring og familie .
For s vidt som ingen har valgt dommerne , udgr dette en forringelse af den demokratiske styreform .
<P>
Endvidere vil chartret forpligte EF-Domstolen til at afskaffe national lovgivning eller bestemmelser i landenes forfatninger p flere nye omrder .
Siden EF-Domstolen p grundlag af den langt mere begrnsede tekst i de eksisterende europiske traktater allerede har vist en foruroligende tendens til domstolsaktivisme , bliver dette problem sikkert srligt akut .
<P>
Selv de , der gr ind for en skriftlig EU-forfatning , br tve i betragtning af nogle af chartrets bestemmelser .
<P>
Den strste kilde til bekymring er artikel 52 , som giver mulighed for at tilsidestte rettigheder nvnt andre steder i dokumentet , hvis de er i konflikt med " ml af almen interesse , der er anerkendt af Unionen " .
Dette er en genindfrelse af princippet om " raison d ' Etat " , som Europardet har forsgt at udrydde i de sidste 50 r .
En regerings ret til vilkrligt at tilsidestte sin egen forfatning er det afgrende kendetegn ved et tyranni .
I Nazityskland fandtes denne bestemmelse f.eks. i den skaldte bemyndigelseslov .
<P>
Det er mindre dramatisk , men ikke mindre vigtigt , at chartret er drligt formuleret .
Tag f.eks. artikel 21 , som forbyder " enhver forskelsbehandling p grund af kn , race , farve , etnisk eller social oprindelse , genetiske anlg , sprog , religion eller tro , politiske eller andre anskuelser , tilhrsforhold til et nationalt mindretal , formueforhold , fdsel , handicap , alder , seksuel orientering " .
Hvis denne artikel tages bogstaveligt , ville det betyde , at et socialistparti ikke mtte forskelsbehandle konservative , der ville opstille som dets kandidater , eller at et operakompagni skulle tilbyde sopranroller til mnd .
Man kan kun gisne om , hvordan s vagt affattede bestemmelser vil blive brugt af en aktivistdomstol .
<P>
Menneskerettighederne respekteres allerede i EU , og de beskyttes af de nationale forfatningsmssige bestemmelser i overensstemmelse med de forskellige medlemsstaters sdvane .
Chartret tilvejebringer nu en mekanisme til at indskrnke eller tilsidestte disse rettigheder uden at fremkomme med nye .
<P>
Mange europere praler af , at vi har ret til at gre alt , hvad der ikke direkte er forbudt ved lov .
Alligevel foresls det nu , at vi skal have " tildelt " vores rettigheder af europiske dommere .
SOS Democracy afviser , at vi skal vre afhngige af , at EU sknker os vores egne friheder .
Med Aldous Huxleys ord er friheder ikke noget , man fr , men noget , man tager sig .
<SPEAKER ID=78 NAME="Bonde, Eriksson, Frahm, Krarup, Sandbk, Seppnen og Sjstedt">
I kapitel VII , Almindelige bestemmelser , artikel 51 , stk . 2 , i udkastet til Unionens charter om grundlggende rettigheder , str der , at " Dette charter skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Fllesskabet og Unionen og ndrer ikke de kompetencer og opgaver , der er fastlagt i traktaterne " .
Derfor har chartret heller ingen reel betydning for folks rettigheder .
<P>
Debatten om dette charter har hstet stort bifald fra EU-fderalister , der ser det som starten p en forfatning for Den Europiske Union .
<P>
Vi ser imidlertid en stor fare ved dette charter .
Det kan medfre en udhulning af Europardets arbejde for menneskerettigheder og fre til , at menneskerettighederne fremover behandles forskelligt i de europiske lande .
<P>
Vi stemmer nej til dette charter , da vi overhovedet ikke nsker det .
Det betyder ikke , at vi er imod menneskerettigheder .
Vi mener imidlertid , at disse rettigheder kan sikres af andre instanser end Den Europiske Union .
Vi synes , at forslaget til et charter er et drligt produkt , som skal st urrt .
I stedet opfordrer vi EU til at ratificere den europiske menneskerettighedskonvention og andre konventioner om sociale og kulturelle rettigheder .
<SPEAKER ID=79 NAME="Caudron">
Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder , som Europa-Parlamentet har vedtaget i dag , er et meget vigtigt dokument .
<P>
Ganske vist er der stadig mangler med hensyn til chartrets indhold og form .
<P>
Ganske vist havde jeg personligt gerne set , at chartrets sociale dimension var meget mere omfattende !
<P>
Ganske vist havde jeg ogs gerne set , at chartret blev direkte integreret i de europiske traktater !
<P>
Men ellers skal vi ikke skjule vores glde eller undervurdere det betragtelige stykke arbejde , der er udfrt , eller de vigtige resultater , der er opnet i dag .
<P>
Chartret om grundlggende rettigheder er et flles dokument og charter for alle europiske borgere !
<P>
Vi skal nu srge for , at det i vid udstrkning udbredes , at alle fr kendskab til det , og at s mange borgere som muligt tnker over forslagene i chartret .
P denne mde vil chartret gradvist via retspraksis trnge igennem til alle de nationale og europiske rettigheder !
<P>
Det er et meget positivt resultat for det franske formandskab og for Europa-Parlamentet .
<P>
Der er ingen tvivl om , at vi fremover m udvikle chartret og supplere det .
Vi m hurtigst muligt medtage det i vores traktater .
Vi skal i forlngelse heraf ivrkstte en europisk forfatning for et demokratisk , gennemsigtigt og effektivt Europa , der er tt p borgerne .
<P>
Men jeg gentager , at vi alle har grund til at vre stolte af det arbejde , vi har udfrt i forbindelse med denne vigtige etape for Europa .
<SPEAKER ID=80 NAME="Crowley">
Jeg stemte for chartret og er enig i , at vi ikke br vre imod rettighederne i det .
<P>
Men som jeg fr har sagt i denne forsamling , er jeg imod , at chartret bliver bindende .
Min regering og jeg ser det som en politisk erklring .
<P>
Vi m sikre , at de eksisterende rettigheder i Den Europiske Menneskerettighedskonvention , som stttes af afgrelserne i Den Europiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg , ikke forringes , eller at der opstr forvirring om dem .
<P>
Alle medlemsstater har underskrevet og ratificeret Den Europiske Menneskerettighedskonvention , som har opbygget en omfattende samling af love og rettigheder , og som har bevist sin evne til at flge med samfundsudviklingen .
<P>
Jeg sttter derfor chartret , som der stemmes om i dag , men jeg vil ikke sttte det som en bindende tekst .
<SPEAKER ID=81 NAME="Gahrton">
I kapitel VII , Almindelige bestemmelser , artikel 51 , stk . 2 , i udkastet til Unionens charter om grundlggende rettigheder , str der , at " Dette charter skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Fllesskabet og Unionen og ndrer ikke de kompetencer og opgaver , der er fastlagt i traktaterne " .
Derfor har chartret heller ingen reel betydning for folks rettigheder .
<P>
Debatten om dette charter har hstet stort bifald fra EU-fderalister , der ser det som starten p en forfatning for Den Europiske Union .
<P>
Jeg ser imidlertid en stor fare ved dette charter .
Det kan fre til en udhulning af Europardets arbejde for menneskerettigheder samt til , at menneskerettighederne fremover behandles forskelligt i de europiske lande .
<P>
Jeg stemmer nej til dette charter , da jeg overhovedet ikke nsker det .
Det betyder ikke , at jeg er imod menneskerettigheder .
Jeg mener imidlertid , at disse rettigheder kan sikres af andre instanser end Den Europiske Union .
Jeg synes , at forslaget til et charter er et drligt produkt , som skal st urrt .
<SPEAKER ID=82 NAME="Goebbels">
Jeg anser Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder for at vre et betydeligt fremskridt .
Ikke desto mindre afstod jeg fra at stemme ved den endelige afstemning , fordi jeg mener , at nogle sociale rettigheder er formuleret mindre klart end de konomiske rettigheder .
" Retten til et arbejde " og " retten til at strejke " medtages kun indirekte .
Europerne har ret til at arbejde - det modsatte ville ogs vre overraskende - og de har ret til at forsvare deres sociale interesser ved hjlp af kollektive skridt , herunder strejke .
Hvorfor tager man ikke skridtet fuldt ud og anerkender strejkeretten ?
<P>
Desuden havde jeg foretrukket et charter , der ikke kun omhandlede borgernes rettigheder , men ligeledes borgernes forpligtelser over for samfundet .
I artikel 17 fremgr det forsigtigt , at anvendelsen af ejendom kan reguleres ved lov i det omfang , det er ndvendigt af hensyn til almenvellet .
Men der er intet spor af de sociale forpligtelser , der flger med ejendomsretten .
<P>
I chartret opremses de grundlggende friheder , som vores medborgere skal rde over . Men der findes ingen krav om en forpligtelse for alle til at respektere andre menneskers rettigheder .
Et samfund , der kun kender til rettigheder og ikke til pligter , bliver et egoistisk samfund .
<SPEAKER ID=83 NAME="Hager">
Selv om vi ikke underkender de grundlggende rettigheders betydning for borgerne i Unionen , har Det strigske Frihedspartis medlemmer i Europa-Parlamentet undladt at stemme , fordi indholdsmssige problemer i chartret ( f.eks. forbud kun mod reproduktiv , men ikke mod terapeutisk kloning af mennesker ) p den ene side gr det umuligt at stemme for , og p den anden side fordi forsamlingen forekommer mere end tvivlsom som instrument for kommende institutionelle udviklinger .
Frst og fremmest ser vi imidlertid i den forudsigelige tosporede kompetence hos Domstolen og Menneskerettighedsdomstolen en risiko for , at der udvikles divergerende domspraksis og dermed en forskelsbehandling af borgerne i disse flsomme sprgsml , som ligefrem er i strid med de grundlggende rettigheder .
Desuden er vi overbevist om , at det , at man inddrager nationale parlamentarikere ikke kan erstatte , at de nationale parlamentet beskftiger sig grundigt med forfatningsmssige sprgsml .
<SPEAKER ID=84 NAME="Inglewood">
Et af de strste kritikpunkter mod EU i Storbritannien er , at det lader til at g videre , end det var hensigten , da det blev tildelt kompetence , bde i detaljeringsgrad og anvendelsesomrde .
Vi i det Konservative parti er ved at undersge , hvordan vi kan afgrnse kompetencen , s den flger traktaternes bogstav og nd og anerkender medlemsstaternes placering i hjertet af den europiske politiske proces .
<P>
Specificering og forankring af de umistelige kendetegn ved det system , som garanterer individets rettigheder og stter grnserne for den politiske proces p tvrs af en rkke medlemsstater , som nrmest udgr et enkelt indrejuridisk omrde , er en god mulighed at undersge i et forsg p at opn disse nskvrdige resultater .
<P>
Problemet med chartret om grundlggende rettigheder er , at det er en hybrid . Det er hverken et juridisk funderet system af rettigheder eller en politisk adfrdskodeks , som samler juridiske , konomiske og sociale rettigheder , og dette frer til forvirring og manglende klarhed .
<SPEAKER ID=85 NAME="Jonckheer">
Jeg stemte imod vedtagelsen af Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder , fordi jeg ikke nsker at tilslutte mig en symbolsk handling , der kun er til re for medierne , og som skal sende et signal om identitet og hb til den europiske offentlighed , sknt der i hj grad blot er tale om et bluffnummer .
<P>
Konsensusmetoden , der er vedtaget af forsamlingens medlemmer , har som sdvanlig , nr enstemmighed er pkrvet , medfrt et betydningslst charter , der er prget af store mangler og uklarheder .
Forsamlingens oprindelige id var at have en tekst beroende p konsensus , og det skulle gre det muligt for de femten regeringer at gre teksten bindende ved at medtage den i traktaterne .
Men i sidste ende har bondefangeriet vret fremherskende , og teksten er sledes vag og ikke-bindende .
<P>
De europiske borgere har nppe behov for en hjtidelig erklring om grundlggende rettigheder , som de i vrigt allerede har i kraft af internationale konventioner og national lovgivning .
Jeg tror ikke , at dette resultat vil overbevise mange om det hensigtsmssige i at videreudvikle Den Europiske Union .
Lad os komme videre !
Chartret er et drligt stykke arbejde - alt for meget symbolik og enstemmighed drber politikken .
<P>
Hvis borgerne skal fle , at Den Europiske Union , dens politikker og institutioner er dem vedkommende , er det navnlig op til parlamentsmedlemmerne i hjere grad at oplyse om de skbnesvangre valg , modsigelserne , de forskellige interesser og de projekter , der beskftiger de konomiske og sociale aktrer p den europiske scene .
De aktuelle emner - det vre sig skibstransport eller benmel - viser os , at vi i hjere grad m regulere og kontrollere markederne og de konomiske aktrer og bekmpe de interesser , der bunder i et nske om hurtig og kortsigtet profit .
Vi har behov for en bedre europisk lovgivning til gavn for en flles livskvalitet og for den sociale solidaritet .
Det er vores vigtigste opgave , hvis erklringen om de grundlggende rettigheder skal sl igennem i de politiske valg .
<SPEAKER ID=86 NAME="Krivine og Vachetta">
Socialdemokratiet lovede os , at Europa ikke lngere blot skulle dreje sig om konomi , den flles mnt eller vre en liberaliseringsmaskine .
Beriget med et charter om " grundlggende rettigheder " skulle det sociale Europa endelig blive socialt .
<P>
Men det er slet ikke tilfldet .
Dette charter er et socialt tilbageskridt set ud fra et demokratisk synspunkt , og rettighederne lever slet ikke op til de gldende traktater .
Det var ndvendigt med et strkt pres for at f medtaget retten til at organisere sig og til at strejke .
Bortset fra nogle selvflgeligheder har kvinderne opnet " ret til at indg gteskab og ret til at stifte familie " . Indvandrere har opnet ret til ikke at blive " udvist kollektivt " .
<P>
Sociale rettigheder er slet ikke at finde i chartret .
Man har ikke ret til et arbejde , men " ret til at arbejde " , man har ikke ret til social beskyttelse eller til en bolig , men " ret til social bistand og boligsttte " . Man har ikke ret til pension eller minimumsindkomst , der er intet forbud mod fyringer , men derimod en " beskyttelse mod ubegrundet opsigelse " .
I virkeligheden degraderer man bekmpelsen af social udelukkelse til bistandshjlp i stedet for at stille krav om grundlggende rettigheder , der er bindende for arbejdsgiverne og staterne .
Til gengld favoriserer chartret naturligvis ejendomsretten og det frie initiativ .
<P>
Af disse grunde m chartret ikke medtages i traktaterne , og vi kan ikke acceptere teksten i dens nuvrende udformning .
<SPEAKER ID=87 NAME="Lienemann">
Den valgte procedure til udarbejdelse og vedtagelse af chartret om grundlggende rettigheder giver i virkeligheden kun Europa-Parlamentet et alternativ : at acceptere eller forkaste det nuvrende charter .
Stillet over for dette valg er min stemme helt klar . Jeg gr ind for det fremskridt , som dette charter er , selv om der er tale om et relativt fremskridt bde med hensyn til tekstens indhold og betydning .
<P>
Frst og fremmest m man overveje den fulgte fremgangsmde .
Forsamlingens metode er hensigtsmssig og frugtbar med hensyn til udarbejdelsen af en basistekst , der skal vre et bredt kompromis . Men ikke desto mindre er det uacceptabelt , at man fratager Parlamentet - der reprsenterer det europiske folk - muligheden for at ndre og forbedre denne tekst .
<P>
Og hvis historikeren undersger den mde , menneskerettighedserklringen eller lignende internationale erklringer er udarbejdet p , vil han opdage , i hvilken grad den parlamentariske debat - muligheden for at stille ndringsforslag - har tilfjet vgt , betydning og ambitioner til disse grundlggende lovtekster , der endnu i dag har stor betydning .
<P>
Nr den institutionelle debat samtidig omfatter vedtagelsen af chartret , br alle , der - som jeg selv - nsker en europisk forfatning , og som mener , at dette charter kan fungere som en skitse for en sdan forfatning , krve , at Europa-Parlamentet fr mulighed for at stemme om indholdet i henhold til vores almindelige parlamentariske kompetence - det vil sige en beslutningskompetence .
<P>
I forbindelse med den institutionelle debat er indskrivelsen af chartret i vores traktater afgrende for , at alle er garanteret de foreskrevne rettigheder , og at de ndvendige offentlige politikker for ivrksttelsen heraf kan udvikles af enten medlemslandene eller Unionen selv uden at vre i strid med de gldende lovgivninger .
Vi kan sledes konstatere , at loven om den frie konkurrence og om det indre marked ofte gennemtvinges p bekostning af andre krav , og dette betyder faktisk , at de sociale og grundlggende rettigheder ikke bliver respekteret .
Vi har oplevet for mange deklarative tekster , der ikke havde nogen egentlig effekt .
Dette er alts den frste prioritet : Vi vil give dette charter en effektiv juridisk virkning .
<P>
P den anden side er det nuvrende indhold uklart og utilstrkkeligt p visse punkter .
For det frste rejser forskellene mellem den franske og tyske oversttelse sprgsmlet om , hvorvidt der henvises til religise eller ndelige vrdier .
For mit vedkommende er jeg overbevist om , at verdsligheden er en frigrende og aktuel vrdi .
Jeg beklager uklarheden i termerne og den manglende klare henvisning til verdsligheden .
<P>
For det andet er retten til arbejde ikke udtrykt direkte .
Det str klart for alle , hvor lidt ambitis en formulering som " enhver har ret til at arbejde " er i denne forbindelse .
Der er blot en nuanceforskel mellem ikke at forbyde adgang til arbejde og at tillade adgang til arbejde .
Chartret burde i klare vendinger udtrykke retten til at arbejde samt i vrigt retten til en bolig , der ogs udtrykkes i indirekte og utilstrkkelige vendinger .
<P>
Dette charter skal forbedres , og Parlamentet skal fremstte forslag om en strategi , der gr det muligt at ndre og forbedre det .
<SPEAKER ID=88 NAME="Martin, David W">
Jeg vil stemme for denne betnkning og vil gerne have frt min lyknskning af hr .
Duff og hr . Voggenhuber med deres ledelse af Parlamentet i denne livsvigtige sag til protokols .
<P>
Jeg ser frem til den hjtidelige proklamation af chartret om grundlggende rettigheder i Nice .
<SPEAKER ID=89 NAME="Meijer">
Jeg afviser ikke , at der i chartret str ting , som jeg kan tilslutte mig .
De samme ting str ogs i de nationale forfatninger , i Den Europiske Menneskerettighedskonvention og i den europiske socialpagt .
Der er ogs mange ting , som ikke str i chartret til trods for den kendsgerning , at fagbevgelsen , miljbevgelsen og organisationer , som kmper for menneskerettigheder , kraftigt har opfordret dertil .
Dette gr chartret til et overfldigt dokument .
Et propagandadokument , som giver indtryk af , at der er truffet bestemmelser om noget vrdifuldt , hvilket i virkeligheden ikke er tilfldet .
Det er desuden et juridisk forvirrende dokument , idet de befjelser , som Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har , fr konkurrence fra Domstolen i Luxembourg .
I denne form er chartret ikke andet end et propagandainstrument for at vise , hvor godt det er , at der eksisterer en Europisk Union , som alle br vre lykkelige for .
Det indskrnker medlemsstaternes nationale befjelser , men det tilfjer intet for Europas indbyggere .
Uden ndringer , som i hjere grad fremhver sociale grundlggende rettigheder og miljet , kan jeg ikke tilslutte mig godkendelsen af et charter .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow">
" Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder " er et vigtigt skridt til at bestemme de generelle , flles rettigheder i Den Europiske Union .
Nr jeg alligevel har undladt at stemme , har flgende rsager vret afgrende :
<P>
1 .
Chartret faststter vigtige grundlggende rettigheder .
I den foreliggende form lever det i vigtige sprgsml ikke op til de krav om social retfrdighed , som jeg forsvarer .
Sledes er retten til arbejde og retten til bolig ikke indeholdt .
Ligeledes mangler den sociale forpligtelse , som er knyttet til ejendomsretten .
Allerede i dag gr man ud fra , at chartret kunne vre grundlaget for en europisk forfatning .
Desto mere ndvendigt er det , at grundlggende sociale rettigheder forankres .
<P>
2 .
Chartret er opstet som resultat af arbejdet i en forsamling , som holdt offentlige mder og var bredt sammensat .
Det er uden tvivl et fremskridt i forbindelse med udarbejdelsen af dokumenter af s grundlggende betydning .
Alligevel opfylder det ikke EU ' s fordring om at vre en folkenes og deres borgeres union .
Chartret skal , hvis det skal vre udtryk for de flles vrdier for folkene i Den Europiske Union , ogs kunne diskuteres af folkene .
Derfor br det ikke besluttes og proklameres p Rdets mde i Nice , men der br fra topmdet udg et initiativ til en europisk debat om chartret .
Deri ser jeg en chance for den videre udformning af et folkenes Europa med bred borgerdeltagelse .
<P>
3 .
I chartret er der til dels formuleret hje krav , men de tilsvarende forpligtelser mangler ; borgerne kan sledes ikke indbringe overtrdelser for domstolene .
Det borgernes Europa , som man strber efter , m skabe sdanne muligheder .
<P>
Ud fra disse overvejelser har jeg ved afstemningen i Europa-Parlamentet undladt at stemme .
<SPEAKER ID=91 NAME="Provan">
Jeg stemte for chartret om grundlggende rettigheder som en hensigtserklring .
<P>
De grundlggende bestemmelser er ikke omtvistede , og de br stttes af alle .
Magtbalancen mellem EU og medlemsstaterne bliver ikke forrykket .
Dette charter er et forklarende dokument , og det klarlgger EU ' s stilling - navnlig for dem , der nsker at blive medlemmer af et udvidet EU .
<P>
Vi m imidlertid st fast over for forsg p at gennemfre et juridisk bindende charter , som kun vil skabe juridisk usikkerhed .
Dette dokument er bestemt ikke egnet til at blive juridisk bindende , da det ikke er en juridisk tekst .
<SPEAKER ID=92 NAME="Queir">
Jeg har undladt at stemme om chartret om grundlggende rettigheder , da jeg mener , at man uomgngeligt , fr det vedtages eller forkastes , m kende den skbne , som det vil f p Det Europiske Rd i Nice .
Vil dets bestemmelser f en blot deklamatorisk vrdi , eller vil de blive bindende for Fllesskabets institutioner og ligeledes for de europiske borgere ?
<P>
Vi kender udmrket flertallets holdning i Europa-Parlamentet .
Fderalismetilhngerne ser i dette katalog over rettigheder kimen til en kommende europisk forfatning , som medlemsstaternes nationale institutioner skal tilpasses .
Vi forstr deres holdning , nr de forsger at lgge et kvalitativt anderledes politisk indhold ind i en tekst om grundlggende rettigheder , som ikke blot er vag og almen , men ogs er af tvivlsom nytte i et EU , der ikke lider af alvorlige mangler hverken med hensyn til bestemmelser om eller beskyttelse og gennemfrelse af disse rettigheder .
<P>
Heldigvis synes den fremherskende tendens hos de nationale regeringer at vre prget af sund fornuft og pege mod , at charteret blot fr politisk betydning og ikke bliver juridisk bindende .
Den store debat om chartret vil derfor komme til at foreg mellem de nationale regeringer , og dernst , mske , nr Europa-Parlamentet bliver stillet over for deres beslutning .
Indtil videre og i overensstemmelse med , hvad jeg har givet udtryk for i begyndelsen af denne stemmeforklaring , kan jeg ikke indtage nogen anden holdning end at undlade at stemme .
<SPEAKER ID=93 NAME="Sacrdeus">
Det aktuelle forslag til et charter om grundlggende rettigheder indeholder mange vigtige og for menneskevrdsprincippet centrale formuleringer , som vi svenske kristelige demokrater glder os meget over .
<P>
Da der i Sveriges kommuner og landsting er stor usikkerhed om , hvorvidt det er rigtigt og hensigtsmssigt at gre chartret juridisk bindende , og hvorvidt EU faktisk kan og formr at indfri alle de opstillede forventninger , har jeg valgt at afst fra at stemme .
<SPEAKER ID=94 NAME="Scallon">
Under dagens forhandling om chartret om grundlggende menneskerettigheder sagde Kommissionens reprsentant , at dette charter var frste skridt p vejen mod et juridisk bindende dokument .
Den ene taler efter den anden med nogle f undtagelser har nvnt behovet for et Europa med forfatningsmssige rettigheder .
<P>
Disse udtalelser bekrfter de bange anelser , som kommer til udtryk i mit land , om , at dette charter skal blive en prambel til en europisk forfatning .
<P>
For nylig udtalte vores statsminister hr . Ahern , at det europiske charter om grundlggende menneskerettigheder skal forblive et politisk og ikke et juridisk dokument .
Visse medlemmer af den irske regering har for nylig spurgt , om Bruxelles truer den irske identitet , og hr . Ahern , som bekrfter , at Irlands medlemskab af EU er afgrende for landets velstand og konomiske fremgang , fastholdt , at der ikke skulle ske en hurtig udvikling i retning af et mere fderalt - centraliseret - Europa , da det ville vre at g langt videre , end de fleste europere nsker eller kan acceptere .
<P>
I lyset af Irlands nationale holdning og i overensstemmelse med mine vlgeres nsker m jeg stemme imod dette charter om grundlggende menneskerettigheder , som , uagtet at det p nuvrende tidspunkt er en simpel politisk erklring , efter alle solemrker at dmme skal blive en prambel til en europisk forfatning , som vil g forud for mit lands forfatning og det irske folks vilje .
<SPEAKER ID=95 NAME="Souchet">
Jeg har med overbevisning stemt mod forslaget om et charter om grundlggende rettigheder , der er fremlagt for os .
<P>
Det har jeg frst og fremmest gjort som en protest mod den udemokratiske proces , som chartret er et resultat af .
Fra ende til anden har udarbejdelsen vret prget af en rkke kup .
<P>
I starten s vi et semantisk kup i forbindelse med sprgsmlet om navnet p den instans , som chartret skulle udarbejdes af .
P topmdet i Kln oprettede man denne instans som en sammenslutning , men den har nu udrbt sig selv til en " forsamling " - et navn der i uhyggelig grad leder tankerne hen p 1793 og de terrorhandlinger , der blev ivrksat af en anden forsamling under den franske revolution .
<P>
Dernst s vi et kup mod parlamenterne .
Teksten , hvis endelige version er udarbejdet af et prsidium med en uigennemsigtigt arbejdsgang , vil af Domstolen blive trukket ned over hovedet p borgerne , selv om den ikke engang er ratificeret af de nationale parlamenter , der dog - som de eneste - er kompetente med hensyn til menneskerettigheder !
Hvad angr medlemmerne af Europa-Parlamentet , har de ikke kunnet indgive ndringsforslag til teksten , og man har oven i kbet gennemtrumfet , at selve beslutningen kun kan vedtages i sin helhed , hvilket er i strid med de mest elementre demokratiske regler .
<P>
Der er ogs sket et kup mod en rkke grundlggende rettigheder , som man p bekymrende vis har set bort fra i teksten .
Sledes er et barns fuldstndigt grundlggende og elementre rettighed til at bo sammen med sin far og mor ikke blevet bevaret p trods af , at flere " medlemmer af forsamlingen " udtrykkeligt og indtrngende havde anmodet om , at denne rettighed blev medtaget .
Den elementre ret til en nation , som mange ligeledes havde krvet , og som ligeledes er grundlggende , er ogs blevet bortcensureret .
Enhver henvisning til vores nationers religise arv , som dog udtrykkeligt omtales i de fleste af de grundlggende tekster , vores stater bygger p , bl.a. Frankrig , samt henvisninger til Gud , er - selv om dette fremgik af chartrets oprindelige tekst - blevet fjernet efter pres , der tilsyneladende isr stammer fra reprsentanter p hjeste niveau for visse medlemsstater med henvisning til en obskurantisme , der forveksler en legitim verdslighed og udelukkelse af enhver religis reference fra de offentlige aktivitetsomrder .
<P>
Endelig har den kbslen , som denne form for proces uundgeligt medfrer , betydet , at man vejer europernes religise arv op mod fremme af det frie initiativ .
Hvad mon vejer tungest ?
Begrnsningen i forbindelse med anvendelse af konsensus viser sig , nr man konstaterer de groteske valg , som dette frer til .
<P>
Og til sidst : Der er slet ikke noget europisk ved chartret .
Det kunne vedtages overalt p planeten i denne udformning .
Det er en samling procedurer , der resulterer i tekster , der ndvendigvis tilpasser sig den laveste fllesnvner .
Uden at komme ind p tekstens ulovlige karakter - eftersom EU ikke har kompetence i forbindelse med menneskerettigheder - er det svrt at se det hensigtsmssige i teksten , fordi vores rettigheder her i Europa p fortrffelig vis er beskyttet af de enkelte landes forfatninger og af Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Til gengld kaster den anvendte metode , de omtalte udeladelser og den tvetydighed , der prger selve teksten , et temmeligt skarpt lys p de totalitre spirer , der findes midt i selve den europiske integrationsproces .
<P>
Betnkning ( A5-0313 / 2000 ) af Marinho
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , med dette dokument af hr . Marinho begynder vi at indfre den kommende europiske strafferet .
Pensionisterne er tilhngere af , at vi styrker strafferetten , ikke kun den nationale strafferet , men ogs og ikke mindst den europiske , for kriminalitet er desvrre ikke lngere noget , der kun begs af vores medlemsstaters egne borgere , men ogs af personer med en anden nationalitet .
Pensionisterne og de ldre er i hjere grad end andre ofre for kriminelle handlinger . De er naturligvis ikke ofre for den organiserede kriminalitet , der indebrer hvidvaskning af sorte penge , og som vi bekmper , men for de sm kriminelle handlinger , der er en flge heraf , og som gr livet s vanskeligt for alle , isr for de ldre .
<SPEAKER ID=97 NAME="Berthu">
I gr behandlede vi fire udkast til tekster om bekmpelse af organiseret kriminalitet , der alle forekom os fornuftige , selv om vi finder Parlamentets betnkninger og ndringsforslag mere anfgtelige .
<P>
Disse tekster har to flles punkter .
For det frste supplerer de hinanden med hensyn til en udvidelse af Europols kompetencer , indfrelse af en midlertidig retlig samarbejdsenhed , forbedring af den gensidige retshjlp mellem medlemsstaterne og bedre betingelser for bekmpelse af hvidvaskning af sorte penge , der er resultatet af eller under alle omstndigheder rsagen til mange meget alvorlige forbrydelser .
<P>
Dernst er disse tekster alle baseret p initiativer fra medlemslandene , eftersom de enten hrer ind under den tredje sjle eller artikel 67 i traktaten om Den Europiske Union , hvor Kommissionen ikke er alene om at have initiativretten .
Jeg vil gerne fremhve , at i lbet af denne mdeperiode stammer i alt syv betnkninger fra nationale initiativer , hvilket beviser , at dette system , der hvor det findes , faktisk er meget produktivt .
Desuden udvikler det et samarbejde med strre respekt for nationernes suvernitet , som det ses i det franske initiativ om gensidig retshjlp i straffesager , der omhandles i Roures betnkning . I det franske initiativ er det lykkedes at forene gensidig retshjlp og respekten for medlemsstaternes vsentlige interesser .
<P>
Generelt har vi stttet disse initiativer , undtagen nr Europa-Parlamentet forsgte at trkke dem i en alt for fderalistisk retning .
Til gengld beklager vi dybt henvisningen til fornyet udvalgsbehandling af en femte tekst , nemlig betnkningen af Ceyhun om to initiativer fra Den Franske Republik om mere effektiv bekmpelse af den illegale indvandring .
Europa-Parlamentets argumenter er fuldkommen vildledende .
I virkeligheden vil Parlamentet blande sig i alt , men nrer en uvilje mod at sttte beslutninger , der er truffet af staterne for at beskytte deres befolkninger .
Heldigvis har Europa-Parlamentet endnu kun en rdgivende kompetence p dette omrde , s lnge Amsterdam-traktaten ikke er endeligt gennemfrt , men det bruger denne kompetence forkert , idet det bremser de gode beslutninger .
<SPEAKER ID=98 NAME="Caudron">
Jeg har allerede tidligere i r udtalt mig om ndringsforslaget til direktivet fra 1991 om hvidvaskning af penge , og Europa-Parlamentet tydeliggjorde allerede dengang manglerne i dette direktiv .
Kommissionen har for nylig fremsat et forslag , som tager Europa-Parlamentets bemrkninger i betragtning .
Rdets flles holdning er ikke offentliggjort .
<P>
Den betnkning , vi drfter i dag , er en direkte fortsttelse af den forpligtelse , man indgik p Det Europiske Rds mde i Tampere i oktober 1999 om at bekmpe denne plagsomme hvidvaskning af penge , der hvert r udgr mellem 2 og 5 % af verdens BNP .
<P>
Det franske formandskab har gjort dette til en prioritet . Derfor agter det franske formandskab ved hjlp af en samling lovgivningsmssige foranstaltninger at skabe et retsgrundlag , der er tilstrkkelig bredt til at ogs omfatte hvidvaskning af penge .
<P>
Man har p den ene side foreslet at udvide Europols kompetencer til at omfatte hvidvaskning af penge ( Karamanous betnkning ) , og p den anden side har man forslet en rkke forholdsregler , der fremmer det internationale samarbejde inden for gensidig retshjlp i straffesager ( Roures betnkning ) .
Disse to betnkninger har vret til afstemning i dag , og jeg har stemt for dem .
<P>
Med hensyn til Marinhos betnkning taler den for at udvide det gensidige anerkendelsesprincip for nationale forholdsregler i forbindelse med identifikation , opsporing , indefrysning eller beslaglggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbare forhold , der blev indfrt i 1998 i medfr af den flles holdning 98 / 6399 / JAI til at omfatte de beslutninger , der gr forud for domsperioden , og navnlig beslutninger , der vil give de kompetente myndigheder mulighed for at handle hurtigt for at finde beviser og beslaglgge udbytte , der er nemt at overfre .
<P>
Disse frivillige forholdsregler er fuldstndig uundvrlige for at bekmpe dette fnomen , der uden ophr udvikler sig og breder sig internationalt .
Som det blev sagt i konklusionen fra Rdets mde i Tampere , er dette fnomen det centrale i organiseret kriminalitet .
Det skal bekmpes overalt , hvor det findes .
<P>
Derfor stemmer jeg for Marinhos betnkning og sttter sledes det franske formandskabs indsats .
<SPEAKER ID=99 NAME="Eriksson, Frahm, Seppnen og Sjstedt">
. Selv om vi sttter kampen mod hvidvaskning af penge og derfor ogs kan tilslutte os behovet for , at de relevante myndigheder udstyres med de rette redskaber til formlet , kan vi ikke stemme for Marinhos betnkning .
Eftersom denne betnkning , sammen med betnkningerne af Karamanou og Roure , som vi legeledes stemmer om i dag , lgger op til en tilnrmelse af medlemsstaternes strafferetlige procedurer for faststtelse af strafferammer for hvidvaskning af penge , tager man indirekte et skridt til opbyggelse af et flleseuropisk retsligt system med domstole , politi , dommere , retsvsen osv . , en udvikling , vi ikke kan eller vil sttte .
<P>
Kampen mod hvidvaskning af penge sker under alle omstndigheder p flere niveauer , og som udgangspunkt mener vi ikke , der er behov for faststtelse af strafferammer for dette p fllesskabsniveau .
<SPEAKER ID=100 NAME="Hager">
Det er hvet over enhver diskussion , at det er fornuftigt og absolut ndvendigt at bekmpe hvidvaskning af penge .
Der er imidlertid forskellige opfattelser af , hvordan det skal ske .
Sledes forrsager faststtelsen af minimumsstraffe med denne rammebeslutning elementre retsstatslige problemer .
Det er i modstrid med de udspekulerede nationale strafferammesystemer at faststte minimumsstraffe .
Desuden er der ganske vist behov for en tilnrmelse af strafferammerne , men ikke en standardisering .
<P>
P baggrund af principielle retsstatslige og demokratiske overvejelser skal det som en kerne af indre suvernitet vre overladt til medlemsstaterne at faststte strafferammen .
<SPEAKER ID=101 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder denne betnkning .
Der blev fremsat forslag om srlige foranstaltninger til bekmpelse af hvidvaskning af penge i Tampere i 1999 .
Det Europiske Rd opfordrede i lyset af , at alvorlige former for kriminalitet i stigende grad har et skatte- og afgiftsmssigt aspekt , medlemsstaterne til at yde fuld gensidig retshjlp til opklaring og retsforflgning af denne type kriminalitet samt til en tilnrmelse af deres strafferetlige procedurer for hvidvaskning af penge .
Det blev accepteret , at princippet om gensidig anerkendelse ogs skulle glde forelbige afgrelser , navnlig hvor det ville give de kompetente myndigheder mulighed for hurtigt at skaffe beviser og beslaglgge aktiver , som let kan transporteres .
<P>
Med dette initiativ foreslr det franske formandskab vedtagelse af en rammebeslutning til tilnrmelse af strafferetlige procedurer for hvidvaskning af penge ( f.eks. opsporing , indefrysning og konfiskation af midler ) .
<P>
Vedtagelsen af denne betnkning og det franske initiativ vil uden tvivl bidrage til kampen mod hvidvaskning af penge .
<SPEAKER ID=102 NAME="Meijer">
Grnsen mellem at gre forretninger og konomisk kriminalitet er ofte vanskelig at faststte .
Narkohandel , vbenhandel , illegal deponering af affald , overraskelse af forbrugere med produkter af drlig kvalitet , bankhemmelighed og skattely yder utvivlsomt et bidrag til den konomiske vkst , der ofte er opfordret til .
Alligevel er det klart imod menneskehedens interesser og bevarelsen af miljet .
Retten til ejendom synes nsten hellig .
Sdan var det for et rhundrede siden , og efter at det var begrnset noget , er det nu kommet helt tilbage igen .
Derfor er alt , hvad der forbedrer mulighederne for at beslaglgge og konfiskere det konomiske udbytte , som er opnet p ulovlig vis , et fremskridt .
Samtidig bruger man dette emne til at forstrke det europiske politisamarbejde .
Sommetider ser det ud , som om dette ml er vigtigere end bekmpelsen af den konomiske kriminalitet .
Et sdant samarbejde kunne i praksis godt anvendes fortrinsvis til andre forml end bekmpelsen af hvidvaskningen af penge .
Det har negative flger for rettighederne for de borgere , som ikke gr sig skyldige i denne form for kriminalitet .
Den bedste lsning er derfor fuld offentlighed omkring bankers og andre virksomheders regnskaber og udvikling af en demokratisk kontrol med konomien .
<SPEAKER ID=103 NAME="Titley">
Jeg lyknsker min socialdemokratiske kollega , hr . Marinho , med hans udmrkede betnkning om en styrkelse af kampen mod international hvidvaskning af penge og organiseret kriminalitet .
Kriminalitet er noget af det , vores vlgere er mest bekymrede over , og mange gr kraftigt ind for , at kriminelle sprres inde .
Vi m indtage en skrap holdning til kriminalitet og rsagerne til kriminalitet , s vores borgere lige fra Manchester til Madrid kan vre sikre og nyde fuld beskyttelse mod kriminelle i hele Europa .
<P>
Hvidvaskning af penge ger narkohandlen .
Eksisterende EU-love er benbart ikke nok til at dmme op for de 590 milliarder dollars , der angiveligt hvidvaskes i verden om ret .
Vi bifalder det franske formandskabs initiativ til forbedret samarbejde mellem de nationale myndigheder med ansvar for at hndtere sager om hvidvaskning af penge samt fastlggelse af ensartede strafferammer .
Alle medlemsstater skal behandle hvidvaskning af penge som en forbrydelse med en strafferamme p mindst fire r .
<P>
Europa-Parlamentet skal stemme om yderligere foranstaltninger i denne uge i vores bestrbelser p at sl ned p international kriminalitet .
Vi nsker at udvide Europols - Den Europiske Politienheds - ansvarsomrde til at omfatte alvorlig international kriminalitet .
Vi nsker ogs at fjerne de juridiske barrierer , som forhindrer udlevering af mistnkte kriminelle , som anklages for at hvidvaske penge eller andre relaterede forbrydelser , som omfatter ulovlige midler .
Dette vil vre et vigtigt redskab til at sikre , at kriminelle kan retsforflges i hele Europa .
<P>
Disse betnkninger er af afgrende betydning for , at det indre marked ikke skal blive et frit marked for kriminelle .
Det sidste , vi nsker , er , at kriminelle skal kunne komme ind p det indre marked ad bagdren .
Disse foranstaltninger , som er udarbejdet af socialdemokratiske medlemmer af Parlamentet , er et vigtigt skridt til bekmpelse af international kriminalitet , og jeg opfordrer p det kraftigste Parlamentet til at sttte dem .
<P>
Betnkning ( A5-0312 / 2000 ) af Karamanou
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for Karamanous betnkning , der har et andet vigtigt forml , nr det glder kriminalitetsbekmpelse , nemlig at oprette en europisk politienhed .
Jeg fik dog en mistanke den anden dag , da pensionisten Lucia Boroni fortalte mig flgende : " Da jeg gik p gaden , fik jeg stjlet min taske .
Jeg s , at der var en politibetjent i nrheden , og der stod " europisk politibetjent " p hans jakke . Jeg spurgte ham , hvorfor han ikke lb efter den tyv , som stjal min taske .
Politibetjenten svarede mig , at det var p grund af princippet om ikke at gribe ind i de nationale befjelser , nemlig subsidiaritetsprincippet .
Det var en italiensk tyv , og derfor var det en italiensk politibetjent , der skulle lbe efter ham .
Selv var han den kommende europiske politibetjent . "
<P>
Jeg hber , at det kun var en mistanke , og at det ikke bliver en realitet !
Vi fr se !
<SPEAKER ID=105 NAME="Kirkhope">
Selv om vi vil sttte betnkningen , har vi som britiske konservative nogle srlige forbehold over for visse aspekter af betnkningen , nemlig flgende : udvidet anvendelse af kvalificeret flertal - med hensyn til Europol kommer Rdet til at handle med totredjedeles flertal i henhold til traktatens artikel VI ( artikel 1 , stk . 1 , litra b - ndringsforslag 3 ) , og centralisering af Europols befjelser - EF-Domstolen fr bemyndigelse til at afgre enhver tvist eller konflikt mellem medlemsstater om fortolkning eller anvendelse af konventionen ( artikel stk .
1 , litra d - ndringsforslag 5 ) .
<SPEAKER ID=106 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder et tttere samarbejde mellem medlemsstaternes politistyrker indbyrdes og i Europol , men jeg deler ordfrerens bekymring over Europols manglende demokratiske ansvar .
<P>
Da hvidvaskningen af penge har et enormt omfang i hele verden , er det klart , at Europol skal have bemyndigelse til at bekmpe den med henblik p at fremlgge en europisk strategi for politi- og domstolssamarbejde .
Men det er afgrende , at de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet fr adgang til oplysninger om Europols aktiviteter for at sikre politisk ansvarlighed , samt at EF-Domstolen skal spille en rolle i forbindelse med domstolenes ansvarlighed .
<P>
Betnkning ( A5-0314 / 2000 ) af Roure
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg stemte for Roures betnkning . Det er ligeledes et dokument , der tager sigte p at bekmpe kriminaliteten ved at tilpasse de strafferetlige bestemmelser .
Ogs i den forbindelse m jeg dog sige , at jeg i lrdags var i Curno , som er min boplskommune , og stod foran den bank , hvor pensionisterne hver deres pension hver mned .
Jeg s , at der var en meget lang k af ldre og pensionister .
En af dem - nemlig den sidste i ken - genkendte mig og spurgte mig , hvorfor der var s lang en k .
Jeg undersgte sagen og gav hende flgende svar : " P grund af de nye bestemmelser er de ved at kontrollere , om der er sorte penge imellem " .
" Det er lige meget , om de er sorte eller ej " , sagde pensionisten til mig , " jeg vil have min pension udbetalt alligevel .
"
<P>
Det er netop det , der forhbentlig ikke sker , nr dette dokument bliver gennemfrt .
<SPEAKER ID=108 NAME="Knrr Borrs">
De partier , som jeg reprsenterer i Parlamentet , det baskiske Eusko Alkartasuna og det catalanske Esquerra Republicana de Catalunya , sttter fuldt ud Roure-betnkningen om forbedring af gensidig retshjlp i straffesager , navnlig for s vidt angr bekmpelse af organiseret kriminalitet , hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og konomisk kriminalitet .
Og vi sttter ligeledes den fremtidige oprettelse af en konvention , der letter bekmpelsen af organiseret kriminalitet og hvidvaskning af penge , ligesom vi sttter de forskellige foranstaltninger , der er blevet foreslet for at n de ml .
Iden om at oprette et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed i Europa er naturligvis et nske , som vi deler .
<P>
Den strikse begrnsning af staternes grunde til at afsl gensidig retshjlp til udelukkende at omfatte " livsvigtige interesser " , hvorved de hidtil gldende begreber suvernitet , offentlig orden og national sikkerhed udgr , er efter vores mening et fremskridt , men det er stadig ikke nok .
Og det er hovedsageligt , fordi vi stadig mener , at det er uantageligt , at det tillades , at en stat kan pberbe sig en " almen interesse " for at kunne afsl strafferetligt samarbejde .
Det viser igen , at staterne har meget at lre med hensyn til , hvad delt suvernitet betyder .
Desuden skal jeg som et medlem , der reprsenterer baskere og cataloniere , minde om , at man fortsat lgger vgt p samarbejdet mellem stater uden at tage hensyn til , at der i EU opererer andre politikorps , som ikke hrer ind under en stat .
<P>
Denne betnkning og omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed i Europa i almindelighed er baseret p demokrati og p den retsstat , som br herske i EU .
Derfor er det , der bekymrer mig mest ved det fremtidige retlige samarbejde i EU , at visse stater i jeblikket foreslr strafferetlige reformer , som krnker menneskerettighederne .
Som De sikkert ved , har den spanske regering ivrksat en strafferetlig reform for at forhje straffen for visse former for kriminalitet .
I praksis omfatter denne srlige lovgivning fngselsstraffe p op til 10 r for brn p 14 r for ikke at tale om andre foranstaltninger .
<P>
Mine damer og herrer , vi er overbevist om , at Europa br oprette det omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som vi s ofte nvner i vores indlg .
Vi skal vre de frste til at sttte det .
Men jeg vil gre opmrksom p mulige strafferetlige reformer , som kan finde sted i forskellige stater - som f.eks. i den spanske stat med det konservative parti Partido Popular ved magten - der udnytter en bestemt konjunktur , for disse reformer er foruroligende for frihedsrettighedernes og demokratiets Europa .
<SPEAKER ID=109 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder fru Roures betnkning om endnu et initiativ fra det franske formandskab - denne gang til en optrapning af samarbejdet p det retlige omrde for at sikre , at der ikke lgges hindringer i vejen for at udlevere mistnkte kriminelle , som er anklaget for hvidvaskning af penge eller andre relaterede forbrydelser , som omfatter ulovlige midler .
<P>
I konventionsudkastet foresls det , at bankhemmeligheden ikke m begrunde en afvisning af en foresprgsel fra en anden medlemsstat om oplysninger om en person , der er mistnkt for at vre indblandet i konomisk kriminalitet .
Desuden er det hensigten , at medlemsstaterne p opfordring skal kunne levere oplysninger om alle bankkonti , som str i en mistnkts navn .
Formlet med den nye konvention er at forpligte medlemsstaterne til aktivt at efterforske mistnkelige transaktioner .
<P>
Betnkning ( A5-0317 / 2000 ) af Gebhardt
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , dette dokument - som jeg stemte for - tager sigte p langsomt og gradvist at indfre en europisk enedommer .
Man opretter nemlig en midlertidig retlig samarbejdsenhed , som bestr af en reprsentant for dommerne eller for de politibetjente , der udfrer hvervet som dommere i vores 15 medlemsstater .
Jeg havde dog hbet , at man i dette organ ogs ville medtage en reprsentant for advokaterne i hver af de 15 medlemsstater , for nr man opretter noget nyt p det juridiske omrde , br man efter min mening ikke bare lytte til de dommere , der dmmer , men ogs til advokaterne , som har en meget lang erfaring p dette omrde .
Og det siger jeg ikke bare , fordi min datter lige er blevet fuldgyldig cand.jur .
<SPEAKER ID=111 NAME="Frahm og Sjstedt">
. Gebhardt-betnkningens utilslrede hensigt om at institutionalisere og overstatsliggre det retlige samarbejde gennem oprettelse af Eurojust bygger p en forudstning , der er srdeles problematisk .
Der findes ikke n , men femten forskellige retspolitiske kulturer og femten forskellige retssystemer i EU .
En indarbejdelse af disse forskellige retstraditioner i EU ' s bureaukratier vil kunne medfre et elitrt og uigennemskueligt system uden nogen form for folkelig opbakning .
Et sdant system vil heller ikke kunne lse de problemer , som medlemslandene str over for .
<P>
Vi gr ogs kraftigt imod ambitionen om at gre EU til en " retsstat " gennem etablering af organer med " en ligevgtig og uafhngig opdeling i lovgivende , udvende og dmmende magt " .
Det er fortsat medlemslandene som retsstater , der skal udgre kernen i det europiske samarbejde .
Derfor stemmer vi imod betnkningen .
<P>
Betnkning ( A5-0310 / 2000 ) af Langenhagen
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , denne betnkning var den eneste , jeg stemte imod .
Jeg stemte imod betnkningen , fordi jeg blev overrasket over at lse ordfreren fru Langenhagens begrundelse , hvor der tydeligt str , at de anvendte procedurer for gennemfrelsen af dette program , hvor man har bevilget 665 millioner euro , ikke var korrekte .
Desvrre kan vi lse , at nogle af de udvalgsmedlemmer , der havde til opgave at bevilge EU ' s forskningsmidler inden for jagt og fiskeri , selv nd godt af denne forskning .
Jeg mener derfor , at vi br vre meget mere forsigtige , end vi er nu , nr vi gennemfrer vores finansielle aktiviteter i forbindelse med forskningsprogrammerne .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.52 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Tyrkiet ( fortsat )
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer">
Hr. formand , som medlem af Det blandede parlamentariske udvalg mellem EU og Tyrkiet beskftiger jeg mig intensivt med Tyrkiets tiltrdelsesperspektiv .
Jeg vil i dag isr gerne fremhve hr . Morillons krav om at oprette et europisk-tyrkisk forum i Parlamentet , og desuden stille det krav til de nationale parlamenter i vores medlemsstater , at de offentligt diskuterer Tyrkiets tiltrdelsesperspektiv .
Det er p den ene side vigtigt for Tyrkiet , men isr ogs for medlemsstaterne selv respektive for vores borgere .
Vores regeringer gik i Helsinki ind for Tyrkiets tiltrdelsesperspektiv .
Befolkningerne blev overrasket over denne beslutning , og mange forstr den stadig ikke , for man giver heller ikke sit eget folk noget diskussionsforum , og det frer til , at der tales om dette emne i det skjulte , uden sagkundskab og uden viden om baggrundene for beslutningen fra Helsinki .
P den mde opstr der en antistemning , som vi ikke kan tillade os i Unionen med de mange tyrkiske indvandrere , som allerede lever blandt os , og som vi i betragtning af det voksende fremmedhad heller ikke m tillade os .
<P>
Mine tyrkiske kolleger fra den store tyrkiske nationalforsamling beklager ogs dette misforhold , nemlig at der benbart ikke er nogen , der vil tale med dem , ingen fra de nationale regeringer eller parlamenter , men nsten heller ikke nogen fra de europiske institutioner .
Naturligvis finder der uformelle samtaler sted , men der afholdes s godt som ingen officielle mder .
Man kunne f det indtryk , at der eksisterer en slags gentlemanaftale om kun at tale om Tyrkiets tiltrden i det skjulte i stille lnkamre .
Hvad er man bange for ?
Var beslutningen fra Helsinki alligevel overilet ?
Den eufori , som Rdet og Kommissionen udviste i starten , er taget mrkbart af .
Netop nr det glder de politiske kriterier , har Tyrkiet indtil nu ikke gjort nogen vsentlige fremskridt ud over hensigtserklringer .
<P>
Desto vigtigere er det nu , nsten et r efter Helsinki , at vi i vores nationale parlamenter og med vores borgere diskuterer Tyrkiets tiltrdelsesperspektiv .
Det skylder vi bde Tyrkiet og vores egen befolkning . En sdan diskussion kan mske ogs bidrage til integrationen af de tyrkiske indvandrere , som lever hos os .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Hr. formand , hvis Tyrkiet var medlem af EU , ville det vre det folkerigeste medlemsland nst efter Tyskland .
Det ville vre det frste medlemsland , der slr geografisk bro over klften til Asien , og som har en primrt muslimsk tradition .
Desvrre er landet ikke blot stort , men ogs ustabilt med hensyn til demokrati .
<P>
Alle disse faktorer viser , at Tyrkiets ansgning om medlemskab af EU er et af de vigtigste sprgsml vedrrende EU ' s fremtid .
Kommissionens tilbagevendende rapport om udvidelsen bekrfter , at der er gjort fremskridt , men den pviser ogs store mangler vedrrende demokrati , menneskerettigheder og behandlingen af etniske minoriteter , herunder kurderne .
Tyrkiet er ikke net s langt , som man havde hbet .
Torturen eksisterer stadig , og militret spiller stadig en for stor politisk rolle .
Tyrkiets rolle p Cypern er ogs uacceptabel .
<P>
Min rolle her er at reprsentere PSE-medlemmerne i Budgetudvalget .
S handler det naturligvis om konomi .
Ud fra en konomisk synsvinkel er fattigdom , inflation og budgetunderskud generelle problemer ligesom den sociale skvfordeling af de konomiske fremskridt .
Her er der brug for store strukturelle reformer .
<P>
Seppnen-betnkningen handler om at udvide Den Europiske Investeringsbanks befjelser og mandat vedrrende indsatser i Tyrkiet .
Institutionelt set bygger dette sprgsml p den toldunion , der har eksisteret med Tyrkiet i ganske mange r .
Toldunionen skal imidlertid forstrkes gennem et srligt handlingsprogram fra Den Europiske Investeringsbank , da Tyrkiet for bankens vedkommende endnu ikke indgr i kredsen af lande , der kan f frtiltrdelsessttte .
<P>
Vi finder det meget magtpliggende , at EU gennem EIB aktivt sttter udviklingen , s Tyrkiet snarest kan starte en konkret proces med henblik p at opfylde Kbenhavnskriterierne .
Derfor skal kravene om demokrati og menneskerettigheder ogs komme til udtryk i EIB ' s finansiering .
Konkret handler det om mulighederne for at udstede ln til projekter i Tyrkiet p 450 millioner euro frem til r 2004 .
Tyrkiet er ganske vist allerede berettiget til ln i flere sammenhnge , men nu vil Kommissionen satse p en konomisk opbygning , specielt hvad angr infrastrukturen , for at styrke landets konomiske konkurrenceevne .
<P>
Jeg har en principiel kommentar til proceduren ud over selve sagen .
Det her er en samrdsprocedure , men det ville selvflgelig vre rimeligt , om det var en flles beslutningsprocedure , da disse beslutninger faktisk kan betyde , at budgettet skal justeres .
Det gller specielt i denne fase , hvor vi gradvis bruger en stigende mngde ressourcer fra EIB uden helt at opdage de konomiske risici , vi lber .
Nr EIB giver ln til lande uden for medlemslandenes kreds , burde det ogs ske i samrd med Parlamentet om , hvilke politiske prioriteringer der br foretages i denne primrt udenrigspolitisk begrundede del af bankens virksomhed .
<P>
Det budgetmssige problem er i jeblikket , at den resterende margen som reserve for garantifonden risikerer at blive opbrugt .
Vi ger investeringsbankens forpligtelser , men vi ger ikke i samme grad EU-budgettets lnegarantireserve , og vi har ptaget os at finansiere 65 % , hvis et ln ikke kan tilbagebetales .
Den resterende reserve for garantifonden er nu s lille , at den kan komme til at forhindre Unionen i at anvende EIB som et instrument , hvis der opstr nye hndelser , hvor der er brug for en indsats af denne karakter .
<P>
Trods denne uro foreslr Budgetudvalget alligevel , at Parlamentet godkender Kommissionens forslag .
Vi sttter imidlertid ordfrerens bekymring over en manglende effektiv evaluering af EIB ' s lngivningsvirksomhed samt en manglende effektiv offentlig kontrol med bankens virksomhed .
<P>
At vi alligevel stemmer ja , skyldes det faktum , at vi finder det vigtigt at bidrage til en mere positiv udvikling p de omrder , hvor Tyrkiet stadig har mangler - i dette tilflde specielt inden for det konomiske omrde .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr . Morillon har skrevet en god betnkning , som understreger , at hverken religise indvendinger eller geostrategiske overvejelser er af afgrende betydning for Tyrkiets tiltrdelse .
<P>
Tyrkiets udfordring i forbindelse med opfyldelsen af Kbenhavnskriterierne er ikke blot at reformere forfatningen , men ogs de politiske og intellektuelle grundholdninger .
I Vesteuropa har iderne om pluralisme og differentierede identiteter i samme stat medfrt anerkendelse af kulturelle , sproglige og politiske rettigheder og devolution .
Tyrkiet skal anerkende disse moderne europiske ider om alsidighed og retten til at vre anderledes .
Den kemaliske ideologi , som var moderne i 1930 , er det ikke lngere i 2000 .
Deraf mine ndringsforslag om behovet for en politisk lsning for kurderne .
<P>
Det er uacceptabelt , at Kommissionen slet ikke nvner kurderne i dokumentet om tiltrdelsespartnerskab , selv om der er lbende blevet henvist til dem i efterflgende rapporter , og hr . Verheugen nvnede dem i morges .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet og Rdet vil gre noget ved den udeladelse .
Det hjlper ikke Tyrkiet eller Den Europiske Union at g uden om denne sag , som er den strste enkeltstende rsag til Tyrkiets drlige ry p menneskerettighedsomrdet .
Kbenhavnskriterierne kan ikke opfyldes , fr der findes en lsning for kurderne , og jeg opfordrer derfor Parlamentet til at vedtage mine ndringsforslag , og Rdet og Parlamentet til at insistere p en lsning for kurderne , da det er nglen til en lsning af problemerne med Tyrkiets opfyldelse af Kbenhavnskriterierne .
<SPEAKER ID=116 NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , som medlem af delegationen for de tre lande i det sydlige Kaukasus - Georgien , Armenien og Aserbajdsjan - sttter jeg fuldt ud hr . Morillon og er navnlig enig i artikel 18 , hvori den tyrkiske regering opfordres til at forbedre sine forbindelser til naboerne i Kaukasus .
<P>
Mens relationerne mellem Aserbajdsjan og Tyrkiet er gode , er dette langtfra tilfldet med hensyn til Armenien . Tyrkiet opretholder stadig en uacceptabel handelsblokade mod landet , efter Tyrkiet har opnet status som ansgerland til Den Europiske Union .
Striden om anerkendelse af det armenske folkedrab skal ligeledes lses , s de diplomatiske og handelsmssige relationer kan normaliseres , navnlig fordi Tyrkiet spiller en vsentlig rolle i etableringen af en olieledning , der skal lede olien fra Det Kaspiske Hav til den tyrkiske havneby Djian ved Middelhavet .
<P>
Tyrkiet skal ogs medtage begrebet milj , navnlig i forbindelse med opfrelsen af store dmninger , der ndvendigvis vil have indvirkning p den hydrauliske situation i nabolandene .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere general Morillon for hans , omstndighederne taget i betragtning , temmelig afbalancerede betnkning .
Vi ved alle , hvor vanskeligt det er i sdanne problematiske tilflde effektivt at hndtere de forskellige forsg p at tjene politiske , konomiske og andre forml og interesser , som er i modstrid med retsprincipper og retsregler , isr nr man anvender dobbeltmoralske metoder .
<P>
Derfor vil jeg ogs fremhve den benhjertighed , der generelt karakteriserer Morillon-betnkningen , selv om jeg tror , at en endnu mere ligefrem formulering af nogle af punkterne ville have givet et mere njagtigt billede af de elementer , der tller i vurderingen af Tyrkiets vej mod medlemskab .
I denne forbindelse vil jeg understrege hovedkonklusionen i punkt 22 , nemlig at Tyrkiet ikke opfylder Kbenhavnskriterierne , og jeg vil gerne fremhve de mange domme , Tyrkiet har fet for handlinger og forsmmelser vedrrende menneskerettighederne , de demokratiske frihedsrettigheder og landets internationale adfrd , samt tilsvarende henstillinger til landet fra Europa-Parlamentet om at tilpasse sig de relevante europiske vrdier .
<P>
P den anden side , og p trods af de klare henvisninger i punkt I , J , 12 og 17 til tyrkiske krnkelser af disse vrdier , isr med den tyrkiske militre besttelse af Cypern , hvor Tyrkiet opfordres til at trkke sig tilbage , er der ingen tvivl om , at en klar fordmmelse af Tyrkiets lbende og historiske ansvar ville vre at foretrkke , og jeg taler her om dets ansvar for problemer som landets permanente uforsonlige holdning og den blindgyde , som cypernsprgsmlet som flge heraf befinder sig i - hvor man vel at mrke aner tyrkiske hensigter om at fremprovokere en ny opblusning af krisen - tilsidesttelsen af internationale aftaler med dets ekspansionspolitik over for Grkenland , dets fortielse af den historiske sandhed om det armenske folkedrab , og dets foragt for grundlggende mindretalsrettigheder i det kurdiske sprgsml .
<P>
Dette ville mske ogs vre til strre sttte for Tyrkiet selv , fordi det ville sende et mere korrekt signal til de krfter i landet , som faktisk arbejder for dets modernisering , og ville styrke deres bestrbelser p at sikre de betingelser , som er ndvendige for , at dets fremtidsudsigter gr i en europisk retning , hvorved man mske vil kunne overbevise alle dem - det er nemlig ikke s f - der ud fra alvorlige argumenter stadig tvivler p , at disse fremtidsudsigter har et egentligt grundlag at bygge p .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , som rdsformanden sagde tidligere i dag , er denne forhandling meget aktuel , fordi den kommer samtidig med de tekster , Kommissionen har udarbejdet , nemlig rapporten om Tyrkiets fremskridt og isr teksten vedrrende partnerskabet .
<P>
Det er det frste alvorlige skridt , der bliver taget i Tyrkiets optagelsesproces , s landet kan g videre til den praktiske gennemfrelse af selve optagelsesproceduren .
Vi for vores vedkommende synes , det er noget , man br glde sig over .
Tyrkiet har , hvor anderledes landet end er , altid udgjort og udgr stadig en fast bestanddel af den europiske virkelighed .
De gamle uoverensstemmelser kan ikke fjerne Tyrkiet fra de europiske staters liv .
Hvis det lykkes Europa at give Tyrkiet en positiv velkomst og tage det i sin favn , med al dets forskelligartethed , vil det have taget et meget stort politisk og kulturelt spring .
Det vil vre en demonstration af vores vrdiers universelle karakter , vrdier som ikke bygger p en udjvning af parternes karaktertrk , men p en sammenstning af deres forskelle og srprg .
<P>
For at der kan vre tale om en sammenstning , er det naturligvis ndvendigt med en form for flles grundlag .
Dette flles grundlag har ordfreren sgt efter og pvist i Tyrkiet med sin fremragende betnkning , som jeg ogs gerne vil takke ham for .
Det flles grundlag hedder demokrati , og det forudstter fri meningstilkendegivelse , at menneskerettighederne og de politiske rettigheder glder i lige hj grad for alle uanset etnisk baggrund , og det forudstter fri udnvnelse af regeringen p grundlag af frie valg , reelt frie valg og kun frie valg , hvilket naturligvis er uforeneligt med eksistensen af selvstndige magtcentre og i langt hjere grad med selvstndige magtcentre , hvor det er militret , der har den verste magt .
Hvis man kunne have nsket sig mere af Morillon-betnkningen , er det , at den havde vret mere prcis , hvad angr den kendsgerning , at der ikke kan tales om demokrati og tyrkisk optagelse , hvis ikke man afskaffer militrets overherredmme , som er stadfstet i forfatningen .
Demokratiet er foreneligt med institutionaliserede politiske funktioner for de vbnede styrker , men i modstrid med hrens egentlige indgriben i det politiske liv , hvad enten det er med eller uden dkning i forfatningen .
<P>
Det er naturligt nok , at man ogs krver af et demokratisk land , at det udviser en fredelig adfrd over for sine naboer , isr nr disse er fremtidige samarbejdspartnere .
Og ud fra denne betragtning er den fordmmende henvisning til det tyrkiske luftvbens bombning af Kendakor helt p sin plads og ligeledes understregningen og pmindelsen af den tyrkiske regerings pligt til uden forhndsbetingelser at styrke forhandlingerne mellem tyrkisk-cyprioterne og grsk-cyprioterne .
<P>
Det bekymrer os , at der hverken fra officiel tyrkisk side eller fra den tyrkiske presse hres tilskyndelser i denne retning , men snarere ses forsg p at arbejde i den modsatte retning .
Jeg hber , at Tyrkiet vil tage sagen op igen , se p den med mere serise jne og derefter vedkende sig sine forpligtelser .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson of Winterbourne">
Hr. formand , det er meget beklageligt , at vores forhandling i dag har vret plaget af en rkke fjendtlige ndringsforslag fremsat af TDI , GUE m.fl. Jeg finder dem upassende , ukloge , uheldige og uhensigtsmssige , fordi der er tale om ndringsforslag , som benytter de tre ord " folkemord " , " muslimsk " og " asiatisk " p en racistisk , nedsttende og diskriminerende mde og dermed lgger uoverstigelige og kunstige hindringer i vejen for Tyrkiets tiltrdelse til Unionen .
<P>
Muslimerne bekender sig til en af de tre abrahaminske trosretninger .
Islam er kristendommens og jdedommens bror .
" Asiatisk " bruges i denne sammenhng som en racistisk betegnelse , som skal beklages og stoppes .
Med hensyn til folkemord er Tyrkiet ikke ansvarlig for den armenske massakre .
Hvis vi mener det , betyder det s , at det moderne Tyrkiet skal gres ansvarlig for alle det osmanniske imperiums forbrydelser mod menneskeheden ?
FN-konventionen af 1948 er faktisk ikke blevet udvidet til at omfatte den armenske tragedie .
Og s lnge den ikke gr det , synes jeg heller ikke , Parlamentet skal gre det .
Jeg bifalder Tyrkiets forsigtige fremskridt p vejen til medlemskab af Unionen , og jeg sttter Kommissionen og Morillon-betnkningen .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Tyrkiets tiltrdelse til Den Europiske Union er mere end nogensinde et aktuelt sprgsml .
<P>
Jeg hrer ikke til dem , der af religise grunde tager afstand fra dette perspektiv .
Men det m ikke blot blive til en formssag .
Jeg tnker her p anerkendelsen af det armenske folkemord i 1915 .
Under Frankrigs formandskab har Senatet nu endelig - to et halvt r efter Nationalforsamlingen - gennemfrt denne vigtige handling .
<P>
At anerkende dette folkedrab betyder imidlertid ikke , at Tyrkiet i dag er en nation af barbarer .
Tvrtimod kan en nation kun udvikle sig , hvis den rligt anerkender sin fortid .
Hvordan kan Europa fremst som trovrdig over for de voldshandlinger , der i dag begs af stater overalt i verden , og som sommetider udvikler sig til folkedrab , hvis vi modtager Tyrkiet og fuldstndigt ignorerer historien ?
Endelig er den fortsatte forngtelse og undertrykkelse af det kurdiske folk bde oprrende og uacceptabel .
Det tyrkiske parlamentsmedlem Leyla Zana , der har modtaget Sakharovprisen , og som har siddet i fngsel siden 1995 for at tale kurdisk i det tyrkiske parlament , er stadig fngslet .
Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder ppeget disse forhold , og der er ingen grund til , at vi skulle udelade dem i dag .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , i punkt 17 i Morillon-betnkningen sls det fast , at Europa-Parlamentet " opfordrer den tyrkiske regering til at trkke sine besttelsesstyrker tilbage fra det nordlige Cypern " .
Jeg har selv forfattet denne formulering via ndringsforslag 72 , der blev vedtaget i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik den 10. oktober 2000 .
<P>
Jeg vil specielt henvende mig til Verheugen , der er kommissr med ansvar for udvidelsen , og til det franske formandskab .
Nsten 40 % af Cypern er besat af udenlandske tropper , af tyrkiske soldater .
Nicosia er i dag - 11 r efter Berlinmurens fald - Europas eneste delte hovedstad .
Sankt Paulus ' og Sankt Barnabas '  , Cypern , har historisk set ikke tidligere vret delt , men det har den nu vret i de seneste 26 r p grund af en udenlandsk invasion .
<P>
EU ' s fire frihedsrettigheder kan ikke implementeres p hele Cypern p grund af opdelingen .
Kan Tyrkiet i det hele taget indlede medlemskabsforhandlinger , uden at de fire frihedsrettigheder gennemfres p Cypern ?
Skal Nicosia ikke blive en forenet by og Cypern et forenet land ?
Skal besttelsesstyrkerne ikke trkkes bort ?
<P>
I tidligere indlg har man nvnt det armenske folkemord .
Det fandt sted bare 24 r inden Hitlertiden og inden Anden Verdenskrig , hvor Hitler startede udryddelsen af jderne .
Han henviste selv til dette folkemord som noget glemt .
Tyrkiet skal gre op med sandheden !
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Morillon har i sin betnkning under punkt D givet en vsentlig oplysning , som jeg tror br spille en betydelig rolle i denne debat .
<P>
Hr . Morillon siger , at Tyrkiet skal gre sig umage med ikke at betragte Den Europiske Union som en eksklusiv kristen klub , som nsker at udelukke Tyrkiet .
Denne konstatering betinger omvendt den konstatering i Den Europiske Union , at vi ikke er nogen eksklusiv kristen klub , som vil , kan eller skal udelukke Tyrkiet ud fra religise eller kulturrelativistiske argumenter .
Konstateringen m vre , at en stat , som er udstyret med en verdslig forfatning og overvejende er beboet af muslimske indbyggere , og som er baseret p de vrdier , som ogs Den Europiske Union er baseret p - frihed , lighed , tolerance - kunne vre en berigelse for Den Europiske Union .
Den er netop ikke baseret p religise vrdier , men p vrdier , som str i gld til oplysningstanken , og som helt uafhngigt af et menneskes eller en stats og dens indbyggeres religise orientering finder vej til medlemsstaternes forfatninger og - som vi har set under debatten om chartret om grundlggende rettigheder - til EU ' s forestilling om grundlggende rettigheder .
Det betyder , at Tyrkiet som demokratisk retsstat med magtdelingen og de grundlggende vrdier , sdan som vi forstr dem , er en berigelse for Den Europiske Union .
<P>
Samtidig viser Morillon-betnkningen imidlertid ogs , at Tyrkiet er langt fra at opfylde disse krav .
Kbenhavnskriterierne er ganske vist konomiske kriterier , men det er ogs kriterier , som netop drejer sig om disse punkter .
Sprgsmlet er , hvorvidt tolerance , demokratisk retsstat , magtdeling og respekten for magtdeling er gennemfrt i Tyrkiet .
Her m vi konstatere - og det viser Morillon-betnkningen ogs - at det ikke er tilfldet i tilstrkkelig hj grad .
De ndvendige fremskridt er endnu ikke net i tilstrkkeligt omfang , og Tyrkiet m fortsat gre sig umage .
<SPEAKER ID=123 NAME="Papayannakis">
Hr. formand , vi taler ikke om , hvordan Den Europiske Union skal optages i Tyrkiet , men om hvordan Tyrkiet skal optages i Den Europiske Union , hvilket jeg gr helt ind for .
Jeg mener ogs , at hr . Morillons betnkning viser vejen for , hvordan dette kan foreg .
Derfor vil jeg gerne henvende mig til kommissren og formanden for Rdet og sprge dem , siden de - iflge eget udsagn - er s enige med Morillon-betnkningen , hvorfor de ikke lader sig inspirere til at forbedre teksten vedrrende partnerskabet , som de har formuleret , og som i de generelle drftelser med Tyrkiet mangler at inddrage sprgsml som kurderne , cypernproblemet og Tyrkiets fredelige sameksistens , uden trusler , med sine naboer .
<P>
Hvad det armenske folkedrab angr , er jeg helt enig i , at sprgsmlet ikke br indg som en betingelse for Tyrkiets optagelse .
Imidlertid drejer det sig her om , hvad vi siger , og hvad vi husker .
Tyrkiet bliver et rigtigt demokratisk land , nr det lrer at leve med sin fortid , sdan som det demokratiske Tyskland har lrt at leve med sin fortid , s vi kan drfte den med det .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , jeg vil gerne nske hr. general Morillon hjerteligt tillykke med denne betnkning , fordi han frem for alt viser konduite og alligevel bevarer klarheden .
Ud over at prcisere , hvor langt Tyrkiet endnu er fra at opfylde Kbenhavnskriterierne , har hr . Morillon ogs opremset og talt de supplerende betingelser , som Tyrkiet skal opfylde .
Det er for det frste cypernsprgsmlet , den tyrkiske hrs rolle , isr det nationale sikkerhedsrds , hvis dominerende position er i strid med det demokratiske princip , men frem for alt ogs kurdersprgsmlet og ikke mindst den giftige konflikt med Grkenland , som m mildnes , ogs p tyrkisk initiativ .
<P>
Hr. kommissr Verheugen fortalte , at det isr er de politiske kriterier , der skal opfyldes .
De ved alle , at der var stor skepsis over for tiltrdelsesstatus i vores gruppe , men det er ogs gldeligt , at Tyrkiet nu , hvor vi har denne tiltrdelsesstatus , handler aktivt med beslutningen om reformer for at opfylde Den Europiske Unions krav .
Tyrkiet er selv ansvarligt .
<P>
Jeg vil gerne tilfje nogle konomiske kriterier , for det frste den hje inflation , som l over 100 % og i dag stadig er p over 50 % , den store statsgld , som skyldes overbelastning af statens budget med militrudgifter og den militre konflikt med PKK , hje realrenter , en statslig sektor , som fortsat er dominerende , vldige regionale forskelle i Tyrkiet , en forskel i levestandard i Tyrkiet p 1 : 10 , som Den Europiske Union aldrig vil kunne overkomme i dette omfang , forskellige uddannelsesforudstninger , analfabetisme , som hos kvinderne stadig udgr 27,6 % , alts ting , som Tyrkiet selv m lse .
<P>
Den optimistiske forestilling f.eks. hos den stedfortrdende ministerprsident Mesut Yilmaz om , at man ville kunne opfylde Maastricht-kriterierne allerede i 2002 , er efter min mening overdrevet .
Tyrkiet m vide , at det befinder sig p en vanskelig vej , at det m afgive suvernitet , og det m anstrenge sig .
Vi vil ledsage det p denne vej , ikke stille hindringer i vejen og frem for alt overholde vores konomiske forpligtelser .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg nsker at tage ordet i denne forhandling som ordfrer for Cyperns tiltrdelse .
Tyrkiet og Cypern er begge ansgerlande , og det bliver derfor mere og mere klart , at det cypriotiske sprgsml vil blive et internt politisk problem .
Kommissr Gnther Verheugen har bekrftet , at Cypern spiller en vsentlig rolle i de drftelser , der i jeblikket fres med Tyrkiet .
Dette kan ikke vre anderledes i betragtning af Tyrkiets politiske og militre indflydelse p den nordlige del af Cypern .
<P>
Vores ordfrer , hr . Morillon , fortjener ros for at nvne , at en lsning p det cypriotiske problem er en afgrende betingelse for Tyrkiets tiltrdelse .
Det vil vre svrt at forst , skriver han , at Cypern skulle forblive delt af en mur , nr sdanne mure andre steder er blevet vltet gennem de sidste ti r .
Hvis denne utidssvarende mur skal vltes , er det i jeblikket ndvendigt , at Tyrkiet efterlever Sikkerhedsrdets resolutioner og trkker sine besttelsestropper vk fra den nordlige del af en .
Dette krves udtrykkeligt i punkt 17 i beslutningsforslaget .
<P>
Det er p tide , at Tyrkiet lytter til de cypriotiske tyrkere , der for det store flertals vedkommende nsker at sl en bro over fortidens klfter og blive en del af Europa sammen med de grske cyprioter .
Men hvis Tyrkiet fortstter med at opildne de svage uafhngigheds- eller endda annekteringskrfter i det ikke-anerkendte nordcypriotiske styre , vil det betyde et sammenbrud af forhandlingerne i omrdet , og Tyrkiet vil vre ansvarlig herfor .
P langt sigt vil en sdan attitude vre en uoverkommelig hindring for Tyrkiets tiltrdelse .
En af de tre betingelser , der er fremhvet i Morillon-betnkningen , og som Parlamentet tilslutter sig , vil sledes forblive uopfyldt .
<P>
S snart myndighederne i Ankara har forstet , at status quo er uacceptabelt for Europa og for resten af verden , vil man kunne gre store fremskridt . en vil blive genforenet , og et retfrdigt og holdbart opgr , der er i overensstemmelse med international ret , vil fremover kunne gennemfres .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , der er meget prisvrdigt i denne beslutning om Tyrkiets fremskridt mod tiltrdelse - navnlig opfordringen til Kommissionen om at gennemfre en frtiltrdelsesstrategi med tilstrkkelige ressourcer .
Men hvor bifaldes egentlig Helsinki-beslutningen om at tildele Tyrkiet ansgerstatus ?
Hvor anerkender beslutningen Tyrkiets bemrkelsesvrdige bestrbelser p at tilpasse sine strukturer til EU ' s krav , som der str i begrundelsen til beslutningen ?
Hvor er det dog en skam , at Tyrkiet ikke blev drftet sammen med de vrige ansgerlande under forhandlingen om udvidelsen .
<P>
Selvflgelig m folk af kurdisk afstamning eller andre kulturelle og sproglige minoriteter ikke udsttes for politisk , konomisk eller anden forskelsbehandling , og de skal have mulighed for at udtrykke sig frit , forudsat at det sker udelukkende med fredelige midler og uden intimidering og terrorisme .
Vi br huske p , at udelukkelsen af Tyrkiet fra det vestlige indflydelsesomrde var en sovjetisk hovedmlstning under den kolde krig , og at PKK blev stttet som et led i denne politik .
Hvor er kravet i denne beslutning om , at minoritetsreprsentanterne skal forngte brug af vold ?
Borgerfred er en forudstning for investeringer og konomisk fremgang .
Terrorisme har vret en hindring for denne fremgang .
<P>
Vi skal ogs gre os klart , at lsningen af usdvanligt vanskelige problemer som Cypern , der krver alle cyprioters samtykke , ikke bliver nemmere af , at vi bremser Tyrkiets fremskridt mod tiltrdelse .
Tyrkiet er jo sammen med Grkenland og Det Forenede Kongerige en af garantstaterne i forholdet til Cypern .
<P>
Jeg fornemmer en stigende nervsitet i Parlamentet med hensyn til den mulige indvirkning af Tyrkiets tiltrdelse p Unionen .
Der er ogs stigende nervsitet blandt borgerne i mange af de nuvrende medlemsstater over den politiske integrations hastighed og intensitet i EU , og den venstreorienterede , rde trd i denne udvikling , og den bliver stadig mere synlig .
Det ville vre meget bedre og mere acceptabelt , hvis mlet var et lsere fllesskab af nationalstater med frihandel , som handler i fllesskab p en rkke afgrnsede politiske omrder , og p den mde ville det ogs vre meget lettere at rumme et land som Tyrkiet .
<SPEAKER ID=127 NAME="Korakas">
Hr. formand , vi kan ikke stemme for Morillon-betnkningen , fordi vi er overbevist om , at optagelsesprocessen i modstning til , hvad der hvdes i betnkningen , og hvad mange hber i Tyrkiet , ikke vil forbedre befolkningens liv .
Tvrtimod vil den betyde en forvrring .
Det ml , som betnkningen objektivt set tjener , kommer frem i beslutningsforslaget med henvisningerne til Tyrkiets bruttonationalprodukt , til den hje procentdel af samhandlen med Den Europiske Union , de befolkningsfjendtlige , liberale konomiske reformer , fremskyndelsen af privatiseringerne og styrkelsen af de frie markedsregler , som det tyrkiske parlament har vedtaget p opfordring af Den Internationale Valutafond .
<P>
Et andet karakteristisk trk er den glde , betnkningen udtrykker over Tyrkiets planer om at stille sin militre kapacitet til rdighed for den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Vi taler alts her om , at Tyrkiet i endnu strre omfang underlgges EU-storkapitalens konomiske , politiske og militre ml .
<P>
Naturligvis ser vi ogs de positive henvisninger i beslutningsforslaget , f.eks. til menneskerettighederne , selv om den tolker styrets kunstgreb som fremskridt og overser de 10.000-15.000 politiske fanger .
Andre positive trk er henvisningerne til cypernsprgsmlet og kravet om tilbagetrkning af besttelsestropperne , til ndvendigheden af at respektere Den Europiske Domstols afgrelse som i Lozidou-sagen , til ndvendigheden af at finde en politisk lsning p det kurdiske sprgsml , til bombningerne i Irak .
Vi er dog bange for , at ogs dette bare er fine ord .
For hvad er egentlig grunden til , at alt dette ikke indgr i Europa-Kommissionens rapport ?
<P>
For os er det grundlggende sprgsml stadig : Selv om mange hvder noget andet , har Tyrkiet efter toldunionen i 1995 og dets udnvnelse til ansgerland i 1999 ikke blot ikke forbedret befolkningens levevilkr , men har p visse omrder forvrret disse .
Der er ingen tvivl om , at optagelsesproceduren og selve landets optagelse vil forvrre befolkningens levevilkr , isr p det konomiske og sociale omrde .
Lige s sikkert er det , at , hvordan optagelsen end vil blive finansieret , vil den blive anvendt til at styrke de repressive mekanismer og til at opmuntre styret til at fortstte sin nuvrende politik .
<P>
Vi anerkender heller ikke Den Europiske Unions frende kredses rolle som menneskerettighedernes beskytter .
Deres handlinger indtil nu har vist det modsatte . Derfor er vi af solidaritet med den tyrkiske befolkning imod landets optagelse og derfor ogs imod de betnkninger , som sttter denne .
<SPEAKER ID=128 NAME="Moscovici">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , som flere parlamentsmedlemmer har understreget i dag , vil vejen mod Tyrkiets tiltrdelse til Unionen blive lang og vanskelig .
<P>
Flere talere har givet udtryk for deres bekymringer for menneskerettighedssituationen , Tyrkiets behandling af minoriteter , navnlig kurderne , hrens indflydelse p de politiske beslutninger , retssystemet , ddsstraffen - alt sammen meget vigtige sprgsml .
Vi kan kun tilslutte os disse bekymringer , som Kommissionen i vrigt behandlede p glimrende vis i sin sidste beretning .
<P>
Men jeg mener samtidig ikke , at man skal se alt for sort p situationen .
Der er sket fremskridt , og der er synlige opmuntrende tegn .
Regeringen har bebudet en rkke reformer , og prsident Sezer er personligt engageret i sit lands moderniseringsproces .
Jeg mener derfor , at vi skal opmuntre de tyrkiske myndigheder til at fortstte fremad for at tilpasse landet til de politiske kriterier fra mdet i Kbenhavn , hvilket er ndvendigt .
Vi skal samtidig fortsat vre rvgne med hensyn til den faktiske gennemfrelse af de bebudede foranstaltninger .
Jeg mener , at det er denne balance , der anbefales i Morillons betnkning .
<P>
Den strategi , der blev vedtaget p mdet i Helsinki i december 1999 , markerede et vendepunkt i forbindelserne mellem EU og Tyrkiet .
Det er inden for disse afbalancerede rammer , at vi beslutsomt skal fortstte arbejdet for at fremme tilnrmelsen mellem EU og Tyrkiet .
<P>
Konkluderende vil jeg sige , at vi skal vre vedholdende , opmrksomme og st fast p vores betingelser , men uden at overdrive , for vi skal ogs overholde vores forpligtelser , og det var et vigtigt valg , Unionen foretog i Helsinki .
<SPEAKER ID=129 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg vil gerne ved afslutningen af denne forhandling gre opmrksom p , at der naturligvis er en forbindelse mellem Kommissionens rapport om de fremskridt , som er gjort eller ikke gjort i Tyrkiet , og tiltrdelsespartnerskabet .
<P>
Flere talere har jo kritiseret , at der er visse problemer , som Kommissionen ikke har nvnt .
Jeg kan kun antage , at disse talere ikke har lst rapporten , for alle de problemer , som er blevet nvnt her , og som Kommissionen angiveligt ikke skulle have nvnt , er behandlet i rapporten .
Det er heller ikke rigtigt , at det kurdiske problem ikke nvnes ved navn .
Der , hvor det drejer sig om kurdisk sprog , kurdisk kultur , kurdiske landsbyer , kurdiske partier , der str der naturligvis kurdisk .
Den , som siger , at ordet eller begrebet " kurdisk " ikke forekommer , har benbart ikke lst rapporten .
Jeg m protestere imod , at man giver indtryk at , at terminologien i rapporten for 2000 terminologisk afviger fra rapporten for 1999 .
Det er ikke tilfldet .
<P>
Det nye er tiltrdelsespartnerskabet , og i tiltrdelsespartnerskabet ligger der en meget vigtig konstatering . Det siger nemlig , at ansgerlandet skal behandle alle de emner , som behandles i fremskridtsrapporten .
Der er der alts en indre sammenhng .
Tiltrdelsespartnerskabet som sdant er et meget afbalanceret dokument , som hovedsageligt er baseret p konklusionerne fra Helsinki .
Jeg m sige til Parlamentet , at der her helt benbart hos nogle talere er opstet det forkerte indtryk , at det allerede skulle vre virkelighed .
Vi befinder os p forslagsstadiet , og jeg er ikke i stand til her i eftermiddag at fortlle Dem , om dette projekt kommer videre end til forslagsstadiet , og isr ikke , hvis Parlamentet flger nogle af de forslag , der er blevet stillet her i formiddag og i eftermiddag .
Det er ikke op til mig at give Parlamentet gode rd eller kritisere det , og det gr jeg heller ikke .
Jeg m bare gre Dem opmrksom p de konsekvenser , som beslutninger kan have .
Hvis De behandler det armenske sprgsml i forbindelse med EU-tiltrdelsen - lg mrke til , hvad jeg siger : det armenske sprgsml i forbindelse med EU-tiltrdelsen - s kommer det projekt , som vi har talt om i dag , slet ikke i gang , s enkelt er det .
<P>
Hvis konklusionerne fra Helsinki med hensyn til en lsning p cypernsprgsmlet ndres i den retning , som nogle talere har krvet i dag , s lsningen af cypernsprgsmlet gres til en forudstning for tiltrdelsen , s vil projektet ogs falde p gulvet .
Netop dette punkt ndrede vi jo sidste r med stor tilslutning fra Europa-Parlamentet .
Vi har tidligere sagt , at det ikke er nogen forudstning , og af Tyrkiet kan man kun forlange , at det serist og alvorligt gr alt , hvad det kan , for at n frem til en lsning .
Vi vil imidlertid aldrig glemme , at der skal to til at lse dette problem og ikke kun n .
Derfor kan De flgelig ikke forlange mere af Tyrkiet end serise , konstruktive og trovrdige bestrbelser , men lsningen kan De kun forlange af dem , som har sat sig som ml at lse dette problem .
<P>
Til slut er det vigtigt for mig endnu en gang at pege p , at vi med Helsinki-strategien gav Tyrkiet et tilbud .
Nu drejer det sig om at realisere det frste skridt i denne Helsinki-strategi , og jeg synes , det er unfair at bedmme denne strategi , som om den allerede var mislykkedes , selv om frste skridt slet ikke er taget endnu .
Nu drejer det sig om at tage dette frste skridt , og det er Deres ansvar som medlemmer af Europa-Parlamentet at beslutte , om vi kan tage dette frste skridt eller ej .
<SPEAKER ID=130 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=6>
Euro-Middelhavskonference i Marseille
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er de mundtlige sprgsml til Rdet ( B5-0551 / 2000 ) og Kommissionen ( B5-0552 / 2000 ) fra Brok p vegne af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Euro-Middelhavskonferencen i Marseille i november 2000 .
<P>
Forfatteren til sprgsmlene - hr . Brok - ville normalt tage ordet frst , men han er til mde med formanden og er p vej .
Da vi har s lidt tid , vil hr . Moscovici mske besvare sprgsmlet , inden det stilles formelt , da han er bekendt med indholdet ?
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Moscovici">
Hr. formand , kommissrer , medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg skal gerne besvare foresprgslen , inden hr .
Brok er tilbage fra mdet med formanden , eftersom jeg ogs selv har et mde med formanden , samtidig med at vi skal n at behandle de mange punkter , der er sat p dagsordenen .
<P>
Jeg glder mig over , at hr .
Broks foresprgsel giver mig anledning til at gre status over Den Europiske Unions Middelhavspolitik . I morgen afholdes som bekendt i Marseille den fjerde udenrigsministerkonference i Euro-Middelhavspartnerskabet .
<P>
Det er velkendt , at det franske formandskab lgger stor vgt p at sikre en styrkelse af Den Europiske Unions forbindelser med Middelhavslandene , og dette sprgsml indgr i vrigt ogs i mlstningerne for det franske formandskabs indsats dette halvr .
Det er endvidere baggrunden for , at vi har nsket , at der gres status over de frste fem rs indsats inden for rammerne af Barcelona-processen . Vi vil dermed vre i stand til i Marseille at faststte de ndvendige retningslinjer .
Jeg vil i den forbindelse ogs gerne takke kommissr Patten for dennes meddelelse med titlen " Styrkelse af Barcelona-processen " . Meddelelsen indeholder en rkke interessante overvejelser .
<P>
Hr . Brok omtalte den flles strategi for Middelhavsomrdet , som blev vedtaget i Feira i juni 1999 .
Denne strategi er bde vigtig og nyttig .
Til forskel fra Euro-Middelhavspartnerskabet , som omfatter de 15 EU-lande og 12 partnere i det sydlige Middelhavsomrde , er den flles strategi primrt et redskab , som i en vis forstand kan siges at sikre intern disciplin i Den Europiske Union , idet strategien tager sigte p i forhold til Middelhavsomrdet at sikre sammenhngende og koordinerede fllesskabsinstrumenter og politikker i medlemsstaterne .
<P>
Formandskabet har udarbejdet og i september forelagt Ministerrdet et forslag om omrder , som br opprioriteres i forbindelse med gennemfrelsen af den flles strategi .
Formandskabet har isr lagt vgt p at indkredse de indsatsomrder , som Den Europiske Union og middelhavspartnerne br opprioritere med henblik p at styrke Barcelona-processen . Det drejer sig primrt om at styrke dialogen om politiske og konomiske anliggender , at sikre en mere effektiv fllesskabsbistand , at fremme det interregionale samarbejde og fremme syd-syd integrationen , ligesom det drejer sig om at styrke initiativer p omrdet retlige og indre anliggender .
<P>
Dette er ogs mlene for konferencen i Marseille .
Formandskabet hber , det i lbet af de to mdedage ved flles hjlp vil lykkes at opn en styrkelse af Barcelona-processen .
Der er nppe grund til nrmere at beskrive den politiske kontekst . I lyset af den seneste udvikling i Mellemsten er behovet for den omhandlede euro-middelhavsdialog imidlertid efter min mening mere pkrvet en nogensinde .
<P>
Den spndte situation i Mellemsten br sledes ikke bevirke , at ambitionsniveauet for konferencen i Marseille snkes .
Men det er selvsagt uundgeligt , at den aktuelle situation vil pvirke konferencen .
Jeg tnker isr p Euro-Middelhavspagten for fred og stabilitet , som har vret genstand for indgende drftelser de 27 partnere imellem , men som formodentlig ikke vil kunne vedtages , fr situationen i Mellemsten er mindre spndt .
<P>
Hr .
Brok , som nu er til stede , peger i sin foresprgsel netop p de forsinkelser , der prger forhandlingerne . Jeg m imidlertid sprge , om det er berettiget at tale om forsinkelser .
Der er afgjort tale om bde langvarige og vanskelige forhandlinger .
Ingen tvivl om det . Og intet usdvanligt i det , nr man tager den politiske situation i Mellemsten i betragtning , fristes jeg til at sige .
Det afgrende er imidlertid efter min opfattelse , at arbejdet fortstter , og at projektet ikke opgives .
<P>
Det er mit indtryk , at de 27 partnere er indstillet p at vedtage omhandlede tekst , s snart forholdene tillader det .
Vi m ikke glemme , at Barcelona-processen kun har eksisteret i fem r .
Da vi etablerede Euro-Middelhavspartnerskabet i 1995 var vi i vrigt fuldt ud klar over , at der var tale om et langsigtet projekt .
Det var langtfra givet , at det ville vre muligt fra den ene dag til den anden at samle 27 lande , som er s forskellige , og hvis relationer prges af den politiske situation , som ofte er spndt , ja , undertiden mere end det . Og samle disse lande i det utraditionelle partnerskab , der etableres ved Barcelona-processen .
Det er imidlertid lykkedes at opretholde dialogen ogs om strkt flsomme emner som eksempelvis stabilitet , terrorisme , emigration og menneskerettigheder .
Jeg kan forsikre , at vi tilstrber en fortsat udvikling i s henseende .
<P>
Det politiske og sikkerhedsmssige samarbejde , som kun er en af mlstningerne for Barcelona-processen , er afgrende . Vi ved imidlertid ogs , at det vil vre en meget vanskelig og meget langvarig proces .
Barcelona-processen omfatter imidlertid ogs et konomisk og finansielt partnerskab , ligesom den tager sigte p partnerskab p det sociale , kulturelle og menneskelige omrde .
Dette giver mig anledning til at understrege et grundlggende princip i forbindelse med Den Europiske Unions Middelhavspolitik , hvilket samtidig besvarer hr . Broks sprgsml .
<P>
Jeg tnker p princippet om en global proces for samtidig udvikling af de tre fr omtalte partnerskaber , hvilket netop er grundlaget for og et srkende ved Barcelona-processen .
Det er ganske vist det konomiske partnerskab , der trods en vis trghed fungerer bedst . Det er imidlertid afgrende , at vi ikke taber den globale mlstning af sigte , idet Barcelona-processen i s fald ender som en ordinr frihandelszone uden politiske visioner og uden langsigtede menneskelige visioner , hvilket ville vre beklageligt .
Middelhavspartnerne er vores nrmeste naboer .
Vi har meget til flles - en flles arv , historie og kultur . Vi er handelspartnere , og vi har flles interesser .
Og vi str , som understreget af hr . Brok , over for flles udfordringer i form af racisme , intolerance og fremmedhad .
<P>
Samarbejdet med middelhavspartnerne br ogs omfatte sprgsml som bekmpelse af ulovlig handel af enhver art og sprgsml som migration og styrkelse af retsstaten .
Europa har et erfaringsgrundlag , som br udnyttes i denne sammenhng .
Det er endvidere i EU ' s egen interesse at sttte vores partnere i deres bestrbelser for at gennemfre strukturelle reformer og tilpasninger og gennemfre liberalisering af landenes konomier .
Vi nsker i forbindelse med konferencen i Marseille at tilfre Barcelona-processen ny dynamik med udgangspunkt i alle elementer af svel politisk som konomisk art , som indgr i processen , idet disse som nvnt supplerer hinanden og udgr en helhed .
<P>
Barcelona-processen er ganske rigtigt ambitis . Euro-Middelhavspartnerskabet opstiller ambitise ml og krver midler , som er i overensstemmelse med mlene .
Hr . Brok rejser sprgsmlet om de finansielle ressourcer .
De vil aldrig vre tilstrkkelige .
Opgaverne og middelhavspartnernes behov er af en strrelsesorden , som bevirker , at EU ' s midler altid vil forekomme utilstrkkelige , s meget mere som EU ' s forpligtelser over for tredjelande er get markant i de seneste r .
Dette sprgsml har som bekendt vret drftet gentagne gange i Rdet , og jeg tror godt , jeg kan sige , at sprgsmlet str centralt i den reform , der er ivrksat p foranledning af kommissr Patten .
<P>
Rdet har imidlertid bestrbt sig for at tilfre Middelhavspolitikken flere ressourcer i takt med de nye udfordringer , ikke mindst efter 1995 og oprettelsen af partnerskabet .
Det franske formandskab arbejdede allerede i 1995 i den retning , og i forbindelse med Det Europiske Rds mde i Cannes lykkedes det at opn balance mellem de ressourcer , der blev afsat til Middelhavspolitikken , og de ressourcer , der gik til landene i Central- og steuropa .
<P>
P denne baggrund blev Meda I-programmet etableret , og der er i perioden 1995-1999 disponeret over bevillinger p 3,4 milliarder euro under dette program .
Vi str nu for at skulle faststte den flerrige bevillingsramme for 2000-2006 , og jeg hber , bevillingerne vil st ml med Den Europiske Unions ambitioner for Middelhavspolitikken . Jeg kan ikke p nuvrende tidspunkt stte tal p .
<P>
Vi arbejder som bekendt for at skabe enighed om en aftale medlemslandene imellem , og der vil om ndvendigt blive afholdt et ekstraordinrt rdsmde i morgen i Marseille .
Der er allerede opnet enighed om vilkrene for finansforordningen om Meda II .
Den sikrer efter min opfattelse et mere effektivt , hurtigere , mere synligt og alt i alt mere trovrdigt instrument .
Forvaltningen af Meda-programmet vil blive forenklet , tilbagebetalinger og udbetalinger vil ske hurtigere .
Og ikke at forglemme yder EIB fortsat ln til partnerskabslandene , hvilket spiller en afgrende rolle for udviklingen af ikke mindst landenes infrastrukturer .
<P>
Med et mandat p adskillige milliarder euro til Middelhavspolitikken for perioden 2000-2007 kan vi efter min opfattelse indfri middelhavspartnernes forventninger i de kommende r , hvilket ogs er helt ndvendigt .
Det franske formandskab nsker selvsagt at f slet fast - her umiddelbart fr konferencen i Marseille - at Den Europiske Union prioriterer Middelhavspolitikken hjt , ogs nr det glder de finansielle aspekter .
Det er ikke blot et sprgsml om som i 1995 at sikre balance i forhold til bevillingerne til steuropa . Det er ogs et sprgsml om at forberede EU ' s udvidelse .
<P>
Vi m ikke glemme , at Barcelona-processen som ogs EU ' s vrige relationer udadtil indgr i EU ' s acquis . Ansgerlandene m sledes forberede sig p at opfatte Middelhavslandene som begunstigede partnere , eftersom landene nyder denne status i forhold til Den Europiske Union .
For Den Europiske Union udgr denne problemstilling en betydelig udfordring . Den Europiske Unions tyngdepunkt vil med udvidelsen forskydes mod st , hvilket ikke m ske p bekostning af Middelhavsregionen .
Ogs set i dette perspektiv er der efter Rdets opfattelse grund til at sl fast , at Den Europiske Union prioriterer Middelhavspolitikken hjt . Den Europiske Union nsker at se sig selv om aktr p globalt niveau og som en aktr , for hvem Middelhavet fortsat er mare nostrum , vores hav , det hav som forener .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , det viser rdsformandens styrke , at han allerede har besvaret de sprgsml , som jeg slet ikke har stillet endnu .
Jeg vil gerne udtrykkeligt takke det franske rdsformandskab , fordi det forsger atter at stte det ndvendige skub i denne Barcelona-proces .
Det er virkelig et srdeles vigtigt anliggende , og det vil jeg ogs gerne sige som n , der kommer fra Centraleuropa .
Vi i Centraleuropa m erkende , at diskussionen om Barcelona-processen er i vores egen flles interesse , ligesom vi beder sydeuroperne om at forst , at udvidelsen med central- og steuropiske stater er i flles interesse .
Hvis vi alle forstr dette og gr det gldende , s er vi p en fornuftig og rigtig vej .
<P>
Det drejer sig om p den ene side at udvide Den Europiske Union og p den anden side at f gode naboer .
Begge dele er i vores flles interesse , og Den Europiske Union har vret og er fortsat villig til at stille de ndvendige budgetmidler til rdighed til begge dele .
Vi sprger naturligvis , hvordan processen skal finansieres fremover , under de nuvrende vilkr i det finansielle overslag og med inddragelse af balkanpolitikken , fordi man er begyndt at tvivle p , at vi kan klare det i lngden . Derfor hber vi naturligvis , at hr .
Pattens koncept vil vinde , at Kommissionen er i stand til at gennemfre disse projekter hurtigere , end det har vret tilfldet tidligere .
<P>
Det er overordentligt vigtigt , at vi ser fordelene ved Barcelona-processen . P den mde kan der nemlig med vores hjlp sttes gang i den ndvendige konomiske og sociale udvikling i disse lande , s menneskene i disse regioner fr et fremtidsperspektiv .
Det har ogs noget at gre med at undg emigration .
I hele Middelhavsomrdet br det p lngere sigt - som i Den Europiske Union - ikke lngere vre ndvendigt at emigrere p grund af social nd , dette nske br opst ud fra andre overvejelser .
Jeg mener , vi br yde vores bidrag til det .
Hvis der findes et sdant konomisk og socialt fremtidsperspektiv , vil en vigtig forudstning for chancen for at gennemfre menneskerettigheder og demokratisere disse statssamfund ogs vre opfyldt .
<P>
Alt dette er naturligvis af stor sikkerhedspolitisk interesse for os .
Det betyder , at dette ikke kun er en chance for strre handel og vandel , det er ogs i overordentlig hj grad ren og skr sikkerhedspolitik . Det m vi fortlle vores borgere helt klart for at opn accept for forehavendet .
Fremmedangst , statsterrorisme eller andre former for terrorisme hrer med til dette omrde , og jeg hber , at der ogs her vil vre chance for at bringe tingene i orden .
Udviklingen i nogle stater i Nordafrika , som vi nu som fr betragter med stor bekymring , kan medinddrages her , og forhbentlig vil det lykkes at f alle Nordafrikas stater med i denne proces uden forbehold .
<P>
Den nuvrende situation i Mellemsten viser i stigende grad , hvilke initiativer der er behov for inden for rammerne af flles politikker og samarbejde .
Jeg vil netop i dag gerne benytte lejligheden til at udtrykke mit hb om , at ingen af de to parter , som i dag strides i Mellemsten , i denne uge vil tage et ensidigt skridt , som ville gre det overordentligt vanskeligt at vende tilbage til forhandlingsbordet i de kommende uger .
Vi br forsge at bidrage til at give menneskene i Palstina en chance for at f deres egen udvikling , deres egen fremtid og deres egen stat , og det skal ske gennem enighed med staten Israel og p grundlag af en sikring af staten Israel .
<P>
Jeg hber , at Den Europiske Union i Marseille vil g i gang med at fortstte denne middelhavsproces , og at vi atter i fllesskab kan pleje det , som hr . Moscovici med rette har kaldt mare nostrum .
Dette er det Middelhav , rundt om hvilket de tre store monoteistiske religioner er opstet , som i dag til dels er viklet ind i konflikter .
Det skal lykkes , ogs p denne meget grundlggende basis , at komme i dialog med hinanden igen .
Jeg mener , at Den Europiske Union her m spille en srlig rolle , for staterne og menneskene i disse regioner venter p den politiske indflydelse fra Den Europiske Union , fordi den kan srge for en hj grad af udligning og trovrdighed .
Jeg hber , at den kendsgerning , at man forventer denne politiske indflydelse , og at man venter os som aktr i omrdet , vil bidrage til , at dette bliver fremmet i Marseille og udstyret med den ndvendige trovrdighed , s vi p denne mde kan yde et bidrag til freden i denne region og til vores egen stabilitet .
<SPEAKER ID=134 NAME="Patten">
Hr. formand , som De ved , er der en engelsk talemde , som siger , at nr stjernen ikke optrder i forestillingen , er det som en opfrelse af Hamlet uden den frste graver .
Man kunne fristes til at sige , at hr . Broks midlertidige og fuldt forstelige fravr i begyndelsen af denne forhandling var som Hamlet uden prinsen , men det glder mig , at han nu er til stede og kan bidrage med sin klogskab og fornuft til denne ekstremt vigtige forhandling , som finder sted p hans initiativ .
<P>
Som ministeren sagde for et jeblik siden , finder Euro-Middelhavskonferencen i denne uge sted p baggrund af den vedholdende krise i fredsprocessen i Mellemsten .
Vi havde alle hbet , at omstndighederne havde vret meget bedre , og det var de nsten ogs .
Mange af os var glade for , ja ligefrem overraskede over de fremskridt , der s ud til at vre sket i Camp David i sommer , og vi applauderede prsident Clinton og hans regering for alt det , de havde gjort for at skabe fremskridt .
Det var s tt p , og det gr vanskelighederne , tragedien i de seneste uger , s meget mere bedrvelige .
Nyhedsrapporterne i morges og i eftermiddag er stadig dystre .
De aktuelle vanskeligheder br tilskynde os til at arbejde dobbelt hrdt p at fremme samarbejdet inden for Euro-Middelhavsrammerne .
<P>
Ingen vil vove at pst , at der ikke er en sammenhng mellem Barcelona-processen og fredsprocessen i Mellemsten .
Gennembruddet i Euro-Middelhavsrelationerne i Barcelona muliggjordes delvis af gennembruddet i Madrid og derefter Oslo-aftalerne .
Ganske vist har tilbagegangen i frfredsprocessen nedsat tempoet i Barcelona .
Det m vi desvrre leve med .
Men vi m ikke glemme , at Barcelona-processen har gjort fremskridt i de seneste fem r .
Og det er sket p trods af alle vanskelighederne i Mellemsten .
<P>
En ting er til overflod klar .
Vi m ikke lade Barcelona-processen blive gidsel i fredsprocessen i Mellemsten .
Barcelona har sin egen drivkraft .
Den har sine egne mlstninger , som stadig er fuldgyldige .
Vi har alle en interesse i at vre bde ukuelige og ambitise i Marseille i denne uge .
<P>
Kommissionen er blevet opmuntret af den generelt positive reaktion p de forslag , som vi har fremsat om at puste nyt liv i Barcelona-processen , i svel Den Europiske Union som blandt vores partnere i Middelhavsomrdet .
M jeg have lov kort at berre nogle af hovedelementerne i den strategi , vi har foreslet , og som jeg hber der vil vre stor enighed om i Marseille ?
<P>
For det frste skal vi stte fart i forhandlingerne og ratificeringen af associeringsaftalerne .
Frst og fremmest med Egypten , men ogs med Algeriet , Syrien og Libanon .
Vi afsluttede faktisk forhandlingerne med Egypten for nsten 18 mneder siden , og jeg ville nske , at vi nu hurtigt kunne g videre med at stte vores initialer p aftalen og s , nr den tid kommer , hele underskriften .
<P>
Jeg ser ogs gerne , at vi indleder mere serise forhandlinger om associeringsaftaler med de andre lande .
Vi fremstter det argument , at vi skal gre noget ved den mtlelige landbrugshandel .
Vi skal efter vores skn undersge , hvad der skal til for at sikre , at aftalerne er fuldstndig i overensstemmelse med WTO ved udgangen af overgangsperioden .
Vi gr ind for at forbedre syd-syd-handlen ved at tilskynde til indgelse af frihandelsaftaler mellem partnerne .
I denne sammenhng ptager Kommissionen sig at yde teknisk assistance til vigtige punkter som oprindelsesbestemmelser og toldsprgsml .
Vi nsker at samle politikkerne vedrrende sprgsml om det indre marked samt aftaler om at indfre oprindelseskumulation sidelbende med underregionale frihandelsordninger for alle partnere , som indgr frihandelsaftaler med hinanden og vedtager den harmoniserede protokol om oprindelsesbestemmelser .
<P>
Vi nsker ogs , at regionen skal blive mere attraktiv for investorer .
Ud over de konomiske reformer vil det nyoprettede netvrk til samarbejde mellem investeringsfremmefaciliteter og arbejdsgiversammenslutninger hjlpe , og det samme glder indfrelsen af en ny regional facilitet for risikovillig kapital .
Desuden hber vi at opn en god meningsudveksling om aftaler om et nyt regionalt program om retlige og indre anliggender , som dkker migration i bredest mulig forstand , om kampen mod organiseret kriminalitet samt samarbejde om retlige anliggender .
<P>
S er der det sprgsml , som vi s ofte har drftet her i Parlamentet , nemlig om at forbedre udbyttet af Meda .
Revisionen af Meda-forordningen samt den allerede bekendtgjorte reform af Kommissionens bistand til tredjelande vil bidrage til at opn dette og desuden fre til , at der bliver flere menneskelige ressourcer til rdighed .
Ved at decentralisere leveringen af sttte kommer vi til at inddrage partnere meget mere p alle stadier af formuleringen og gennemfrelsen af politikken .
<P>
Vi har alle en interesse i at sikre , at Meda fokuserer njagtigt p de rigtige mlstninger .
Det vil vi gre ved at have en tt dialog med partnerne p alle stadier .
Men vi kan ikke komme uden om , at de partnere , som har taget udfordringerne op i forbindelse med associeringsprocessen , skal have mest sttte .
<P>
Hvad angr menneskerettighederne , foreslr vi , at man ser struktureret p landenes resultater i en periode .
Men her m vi igen sige tingene ligeud .
Et land , hvor der er alvorlig tvivl om menneskerettighederne , demokratiet og retssikkerheden , og som ikke er parat til at diskutere disse emner p en gennemsigtig mde , vil f problemer med at passe ind i det nye verdensmnster , og det vil sandsynligvis ikke f den samme fremgang p lngere sigt .
<P>
Jeg vil blot nvne endnu en ting om Meda og reformen af vores bistand til tredjelande , som er relevant for drftelser , som medlemmerne deltager i andre steder .
<P>
For at sikre , at vi hurtigere opnr resultater i Middelhavsomrdet og andre steder i verden , har vi - hvilket medlemmerne accepterer rationelt og intellektuelt - brug for flere ressourcer til faktisk at forvalte programmerne , og Kommissionen har fremsat nogle fornuftige forslag om det .
Der er de medlemmer , som mener , at vi burde lgge de ekstra ressourcer til side , indtil vi har opfyldt visse andre mlstninger .
<P>
Jeg vil gerne i god tro sige til Parlamentet , at der kommer en tid , hvor De m stole p os , og hvor De m lade os prve at udfre opgaven , for det er utnkeligt , at vi kan gennemfre vores planer mere effektivt , hvis de mennesker , der skal forvalte dem , ikke stilles til rdighed , fr vi har vist , at vi kan gre tingene mere effektivt .
Derved bringer De os i en absurd situation , og jeg vil derfor bede alle de medlemmer , som har nogen indflydelse p disse ting , om at indse , at hvis vi skal tage reformprocessen alvorligt , m De give os mulighed for at vise , om vi kan holde ord .
Hvis vi ikke kan det , s m vi tage konsekvensen , og kommissren med ansvar for eksterne forbindelser m ogs tage konsekvensen , men bring os ikke i en situation , hvor der er enighed om hensigten , men hvor De ikke giver os midlerne , fr vi har vist , at vi kan leve op hensigten .
Det giver overhovedet ingen mening .
Det er meget vigtigt for alle Middelhavslandene , og jeg hber , at jeg i denne uge kan forsikre dem om , at vi har til hensigt i langt hjere grad at leve op til vores programmer i fremtiden .
<P>
Jeg hber , at alle ministrene , som mdes i Marseille , kan se behovet for at blive enige om en rkke realistiske forslag til at genoplive Barcelona-processen netop nu , hvor Mellemsten gennemlever s alvorlige problemer .
<P>
Jeg vil med glde orientere Parlamentet om resultaterne af Marseille-mdet snarest muligt .
Vi har hidtil afsat enorme ressourcer til dette partnerskab .
Vi har ikke forvaltet dem s godt , som vi burde , men vi har afsat enorme ressourcer , og det viser , hvor hjt Parlamentet , Kommissionen og Rdet prioriterer en styrkelse af Middelhavspartnerskabet .
<P>
I de nrmeste r vil dette partnerskab f endnu strre betydning , og jeg hber , at det i Marseille i denne uge og i kommende uger lykkes os at sikre hele dette projekt endnu strre fremdrift og energi end fr .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , det ville tilsyneladende vre enkelt at give et svar p middelhavssprgsmlet , hvis minister Moscovici kunne forst hr . Broks nsker og forklare , hvilken situation vi nu med bekymring ser i Middelhavsomrdet .
Vi er ogs meget glade for at hre , at Kommissionen har til hensigt at puste nyt liv i Barcelona-processen .
Vi er dog af den opfattelse , at det er nogle yderst vigtige slag , der udkmpes i Middelhavsomrdet , som er EU ' s grnseomrde , og det er ndvendigt , at den opremsning af lfter og forslag , som kommissr Patten lige kom med , reelt bliver gennemfrt med nogle andre tidsfrister end dem , vi har set i de seneste r .
<P>
Vi betragter fredsprocessen som uundvrlig for Middelhavspartnerskabets udvikling , men alle kan tydeligt se de vanskeligheder , der har gjort det umuligt at gennemfre chartret om stabilitet og fred .
Derfor er det ndvendigt , at vi inden rets udgang - og senest den 1. juli 2001 - fr nogle nye forslag , der mske er mere konkrete p nogle punkter , og som gr det muligt at gennemfre Stabilitetspagten .
Desuden er der hele omrdet med associeringsaftalerne , handelssprgsmlene og Med-programmet .
Der er ingen tvivl om , at der er indget nogle aftaler , men der er stadig mange - alt for mange - ulste eller i det mindste bne sprgsml , nemlig tidsfristernes lngde , fristerne for aftalernes ratificering og de mange vanskeligheder , der er opstet p grund af den manglende fleksibilitet i det forhandlingsmandat , som Rdet har givet Kommissionen . Og s vil jeg ikke engang komme ind p de bureaukratiske vanskeligheder , vi er stdt p i renes lb .
<P>
Sttteinitiativerne for at forbedre Med-programmets forvaltning er efter vores mening vigtige , og de kan give et vsentligt bidrag til , at der sker nogle betydelige fremskridt med det konomiske og finansielle partnerskab , s det bliver muligt for os at n nogle vigtige resultater i Middelhavsomrdet , resultater , der bidrager til konomiens stabilisering , til liberaliserings- og privatiseringsprocessen , til de strukturtilpasninger , som er ndvendige for investeringerne , og ikke mindst til det decentraliserede samarbejde og til flles politikker for forvaltningen af migrationsstrmmene og beskftigelsen .

Disse politikker vil give Den Europiske Union mulighed for en ny udvikling i dens sydlige omrder i fremtiden .
<P>
Lige en sidste bemrkning om budgetsprgsmlene .
Vi er ndt til at sprge Kommissionen , om de personaleressourcer , der i jeblikket er til rdighed p budgettet , virkelig er tilstrkkelige til at styrke Barcelona-processen .
Denne overvejelse skyldes , at man ikke har talt om at ndre de finansielle midler i det almindelige budget .
Jeg vil ikke komme ind p henlggelserne , da de allerede er blevet drftet indgende i udvalget .
Sfremt finansieringsrammerne for de pgldende regioner skulle blive ndret , sdan som Europa-Parlamentet har bedt om , hvordan vil Kommissionen da tilrettelgge sine aktioner ?
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , fem r efter Barcelona-konferencen er det tid til at gre status .
Europa-Parlamentet vedtog i marts en beslutning , hvor politikkerne og partnerskabsinstrumenterne er genstand for en kritisk undersgelse , og hvor der foresls nogle vsentlige ndringer .
I juni 2000 vedtog Rdet i Feira en flles strategi for Middelhavsomrdet , og Europa-Kommissionen har - efter at have foreslet og opnet en reform af Meda-forordningen - for nylig fremlagt et dokument om en styrkelse af Barcelona-processen .
Alt dette vidner om , at man er bevidst om de hidtidige resultaters utilstrkkelighed . Jeg m dog sige , at lsningerne efter min mening endnu ikke er p hjde med situationen , selv om det skal understreges , at fem r bestemt ikke er lang tid , nr det glder nogle s komplekse processer .
<P>
Den proces , der blev ivrksat i Barcelona , og som bygger p tre sjler , nemlig den politiske , den konomiske og den kulturelle sjle , har dog vret kendetegnet af tre begrnsninger , som efterhnden er almindeligt anerkendt , og som kommissr Patten ogs var lidt inde p i sin tale .
Den frste begrnsning vedrrer den fortrinsstilling , man giver den frihandel , der er forbundet med den konomiske og handelsmssige liberaliseringsproces , i forhold til samudviklingen , den konomiske integration , socialpolitikkerne , den kulturelle dialog samt uddannelsen og udnyttelsen af de menneskelige ressourcer .
Den anden begrnsning har at gre med den type forhold , der eksisterer mellem EU og partnerlandene i Middelhavsomrdet .
Man bemrker nemlig , at den bilaterale dimension , som er dominerende i jeblikket - den er s afgjort ikke nem at forhandle om , og den er lnge om at blive ratificeret - i stadig strre grad risikerer at tilrettelgge disse landes konomier ud fra deres handel med Unionen , hvilket hmmer udviklingen af syd / syd-dimensionen , ogs fordi partnerlandene har svrt ved at fastlgge deres samarbejdsforbindelser indbyrdes .
Den tredje begrnsning er den utilfredsstillende inddragelse af Europas og Middelhavsomrdets civile samfund i denne proces , som stadig er alt for centraliseret og domineret af , at det nsten kun er regeringerne , der spiller en rolle .
<P>
Jeg understreger disse aspekter , fordi det er dr , lsningen skal findes , nr det glder om at styrke processen , og samtidig med alt dette skal vi berige Barcelona-processens politiske dagsorden .
Det er nemlig utnkeligt , at man i forbindelse med Euro-Middelhavspartnerskabet i dag ikke skulle fokusere p landbrugspolitikken , forvaltningen af migrationsstrmmene og glden .
Hvad landbruget angr , vil jeg minde om , at Parlamentet har lovet at afholde en konference til nste forr .
<P>
Den dramatiske afbrydelse af fredsprocessen i Mellemsten ndrer desuden scenariet i omrdet fuldstndigt .
EU havde desvrre tilrettelagt hele sin politik ud fra Oslo-aftalernes succes .
Rdets flles strategi gik sledes i denne retning .
Ministrenes Euro-Middelhavskonference , som indledes i Marseille i morgen , finder tvrtimod sted i en dramatisk situation , som gr Europas rolle i omrdet endnu vanskeligere , og som ansporer Unionen til at ptage sig en mere betydningsfuld politisk rolle i konflikten mellem Israel og Palstina .
Den kendsgerning , at de 27 partnerlande i den forbindelse har bekrftet - i det mindste hidtil - deres nske om at mdes i Marseille , er i sig selv et tegn p , at det hele ikke er tabt , selv om jeg er helt enig med kommissr Patten i , at Euro-Middelhavspartnerskabspolitikken ikke m tages som gidsel i fredsprocessen .
Jeg vil endda sige , at fredsprocessen tidligere har vret et alibi for ikke at turde gre en strre indsats , og det glder ikke bare Europa , men ogs partnerlandene i Middelhavsomrdet .
Derfor tror jeg , at vores forhandling i dag kan gre os bevidste om denne politiks centrale betydning for hele Unionen .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi vil frst og fremmest udtrykke vores glde over , at vores kollega , Brok , tog initiativ til at fremrykke denne forhandling til fr mdet i Marseille .
<P>
Som kommissr Patten har nvnt , er det klart , at mangelen p en konsolideret fred i Mellemsten forvrider hele den proces , som blev skitseret p Euro-Middelhavskonferencen , og isr en ordentlig og korrekt anvendelse af Meda-midlerne .
<P>
Det Europiske Liberale Partis Gruppe sttter naturligvis Kommissionens aktioner til fordel for en Middelhavspolitik , som den blev skitseret for fem r siden i Barcelona , og vi nsker , at den konsolideres . For f dage siden sagde Rdets generalsekretr , hr .
Solana , ved nogle mder i konomikredsen Crculo de Economa i Barcelona , at prioriteringerne i den europiske indsats udadtil frst og fremmest angr vores naboer . Og vores primre naboer er naboerne ved Middelhavet .
Og vi kan ikke lbe fra , at de ogs er kilde til potentielle konflikter p mellemlangt sigt som flge af den demografiske udvikling , den skve indkomstfordeling , fremtidsudsigterne og de kulturelle klfter .
Derfor skal vi prioritere at sikre Den Europiske Unions fred og sikkerhed i Middelhavsomrdet , og vi skal stte alt ind p dette samarbejde og p , at de afsatte midler anvendes effektivt i henhold til Den Europiske Unions - s at sige - egoistiske genersitet .
Vi skal vre generse , hvad angr Middelhavsomrdet , men med en egoistisk holdning , som gr ud p at beskytte den stabilitet , som Den Europiske Unions borgere , det europiske samfund , har s hrdt brug for .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , vi forelagde i begyndelsen af september Meda-betnkningen og konstaterede ved den lejlighed , at der afgjort er forhold , som forekommer kritisable . Frst og fremmest gav betnkningen dog anledning til klart og eftertrykkeligt at fastsl , at svel Europa-Parlamentet som Kommissionen prioriterer Euro-Middelhavspolitikken hjt .
<P>
Kommissr Patten , jeg har lst Deres artikel i dagens udgave af dagbladet Le Monde .
Jeg tilslutter mig fuldt ud de synspunkter , der kommer til udtryk i artiklen .
Selv samme synspunkt kom til udtryk i hr . Moscovicis indlg for et jeblik siden .
Europa-Parlamentets beslutningsforslag , som blev vedtaget med stort flertal ( 502 stemmer for og kun 17 stemmer imod ) , vidner om , at vi alle nsker at styrke Euro-Middelhavsprocessen og tilfre den ny dynamik .
<P>
Jeg vil gerne her umiddelbart fr Euro-Middelhavskonferencen i Marseille prcisere enkelte punkter og dermed prve at sikre , at konferencen giver svar p disse sprgsml . Besvrgelser gr det ikke , eftersom vi alle er enige om mlene .
Der er brug for handling og for prcise svar .
Jeg drftede i vrigt situationen med den franske minister med ansvar for disse anliggender , hr . Josselin , og jeg ved , at det franske formandskab ogs - helt i trd med Europa-Parlamentets holdning - nsker at fremme processen .
<P>
For det frste vil jeg omtale budgetsprgsmlet .
Hvordan tegner situationen sig i denne henseende ?
Vi hrer , at der er afsat rundt regnet 8 milliarder euro for perioden 2000-2006 . Men belbet synes ikke at vre endeligt fastlagt .
Hvilket belb er der konkret budgetteret med i 2001 ?
Der skulle afsttes mindst 1 milliard euro pr. r , men disse bevillinger er p nuvrende tidspunkt ikke p plads . Der tales om 200 millioner euro , som skulle hentes fra en fleksibilitetszone i forbindelse med bevillingerne til Kosovo og Serbien .
Det er ikke klart , hvad der menes hermed .
Der kan ikke vre tale om at lade de mange behov konkurrere om ressourcerne . Der skal findes nye ressourcer .
<P>
En konkret og korrekt indsats forudstter bevillinger , som anfrt af kommissr Patten .
Jeg deler fuldt ud dette synspunkt og anmoder indtrngende Europa-Parlamentets medlemmer om at sikre de forndne bevillinger , sledes at vi kan gre en indsats og kan tage de foreliggende opgaver under overvejelse .
For det andet vil jeg gerne ppege , at det decentrale samarbejde br styrkes .
Det forekommer i jeblikket ndlidende , hvilket vkker bekymring blandt lokale myndigheder og blandt ngo ' erne .
Dette kom tydeligt frem i forbindelse det mde , der blev afholdt i Marseille den 12. november .
<P>
Endelig er der behov for at ge den regionale rammebevilling for at fremme de interregionale relationer , eksempelvis handelsrelationer , relationer med henblik p miljbeskyttelse , bekmpelse af terrorisme og narkotikahandel , emigration og integration , og sikre fremskridt , nr det glder overholdelse af menneskerettighederne , sdan som vi har krvet .
<P>
Hvilke initiativer agter Kommissionen at tage for at indkalde forslag til projekter , som ogs inddrager det civile samfund ? Og hvilke initiativer ptnkes ivrksat for at behandle og flge op p disse sprgsml ?
<P>
Jeg glder mig over at f lejlighed til at rejse disse sprgsml , umiddelbart fr formandskabet og Kommissionen mdes for at drfte emnet . Og jeg glder mig sledes over , at emnet p foranledning af hr .
Brok er sat p dagsordenen for Europa-Parlamentets mde .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne tilslutte mig nsket om en styrkelse af Euro-Middelhavspartnerskabet .
Initiativtagerne afsiger selv dommen og ppeger , at Barcelona-processen er ndlidende - det var det udtryk , der blev anvendt i et af indlggene - og at processen langtfra har levet op til forventningerne .
Set i dette perspektiv er det foreliggende beslutningsforslag langtfra p hjde med ambitionsniveauet for denne proces .
Befolkningen i Middelhavsomrdet ytrer ofte kritik og giver udtryk for bekymring over den fejlslagne proces .
Jeg deler deres utlmodighed , deres skuffelse og vrede over Euro-Middelhavspartnerskabets trghed , utilstrkkelighed og direkte skadelige virkninger .
<P>
Der er fortsat markante forskelle mellem landene nord for og landene syd for Middelhavet . Befolkningen syd for Middelhavet fastholdes i en eksplosiv situation i konomisk og social henseende med fattigdom og arbejdslshed isr blandt unge .
Og vejen til velstand gr aktuelt via associeringsaftaler , som beror p rent konomiske og finansielle interesser uden hensyntagen til befolkningens behov .
Befolkningen lider imidlertid allerede under gldsbyrden , de faldende rvarepriser og de strukturelle ndringer , de ptvinges .
<P>
Frihandelszonen kan komme til at forstrke denne ubalance ganske betydeligt , om end der er et ptrngende behov for get samarbejde for at opfylde de eksisterende behov .
Jeg tnker isr p offentlige tjenester , i srdeleshed inden for omrder som vandforsyning , uddannelse , sundhed , kollektiv transport eller boligforhold .
Partnerskabet har ingen fremtid for sig , hvis det ikke bygger p et nrt samarbejde med reprsentanter for de berrte borgere , foreninger , ngo ' er , faglige sammenslutninger og det civile samfund som sdan .
<P>
Drmmen om fred i Middelhavsomrdet br vinde genklang og snarest opfyldes .
Optrapningen af volden i Mellemsten , de fortsatte , voldsomme angreb mod palstinenserne , som Israel fortsat ngter retten til en palstinensisk stat , truer hele regionens fremtid .
De palstinensiske ledere opfordrer i klare vendinger Den Europiske Union til at gribe ind og bringe vbnene til tavshed , fremme en konstruktiv dialog og aktivt kmpe for , at FN ' s resolutioner efterleves .
<P>
Konferencen i Marseille kunne have tjent dette forml . Den i alt fald delvis fejlslagne Euro-Middelhavspagt for fred og stabilitet vidner om , at Europas sikkerhed ikke skabes ved at marginalisere de sydlige lande og lukke grnserne .
Jeg har de seneste dage i Marseille oplevet , hvordan mange fremfrer dette synspunkt med adresse til ministerkonferencen og slr til lyd for en eftergivelse af glden , for udvikling beroende p solidaritet og fllesskab i stedet for frihandel ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , sprgsmlene i forbindelse med Euro-Middelhavsdialogen skal efter min mening tages op ud fra et socialt , politisk og kulturelt synspunkt , nr man fortstter den proces , der blev indledt i Barcelona i november 1995 , nemlig Euro-Middelhavskonferencen , hvor man for frste gang talte om Middelhavspolitik p trods af de vanskeligheder , som skyldes det komplekse emne .
<P>
Der finder efterhnden en globalisering sted i verden , som ikke kan standses , og i den situation er det ndvendigt at g sammen i store blokke , der kan spille en hovedrolle i den verdensomspndende konkurrences store billede .
Dette krav fr nationalstaternes Europa til at g sammen i n stor politisk , konomisk og handelsmssig blok for at tilrettelgge og fremme et marked p over 350 millioner forbrugere og stte det i forbindelse med de andre markeder .
For at kunne gre dette er det ndvendigt at oprette nogle egnede organer , som bde er politiske og konomiske .
Der er dog frst og fremmest brug for politiske strategier , som hverken levner tid eller plads til bureaukrati .
<P>
Europa har nogle vigtige vrdier , nemlig fred , frihed og social fremgang , og det er vrdier , der skal beskyttes dag for dag , netop fordi det har kostet s mange anstrengelser at opn dem .
<P>
P grund af den igangvrende globaliseringsproces , hvor vores kontinent lber en alvorlig risiko for tilbagegang som flge af udfordringerne fra Sydstasien - hvor arbejdsomkostningerne er 10 gange lavere end vores - og fra USA og Japan , sttes der i dag sprgsmlstegn ved Europas konomiske fremgang .
Middelhavspolitikken finder i dag sted i en verden med meget forskellige interesser og med en latent stabilisering , og derfor skal den omfatte flere aspekter , nemlig ivrksttelsen af fredsbevarende initiativer - som efter min mening ikke kun skal vre fredsbevarende , hvilket jeg gerne vil understrege - indfrelsen af partnerskabsprojekter , der bde inddrager Nord- og Sydeuropa , netop fordi mlstningen om at gre Middelhavsomrdet til et omrde med dialog , tolerance , samarbejde og sikkerhed for fred og stabilitet ikke kan ns uden en strk politisk vilje og uden en varig og harmonisk social og konomisk udvikling for de ugunstigt stillede befolkninger samt en social udvikling for kystbefolkningerne , hvor beskftigelsesmulighederne fremmes , s man undgr de problemer , der skyldes den massive udvandring fra Middelhavsomrdet , som efterhnden berrer alle EU-landene .
<P>
Vi er derfor overbeviste om , at EU i sin Middelhavspolitik skal tage hjde for sine rdder i Middelhavsomrdet , og at EU sledes skal gre Middelhavsomrdet til et projekt uden at glemme , at befolkningernes rettigheder gr forud for den enkeltes rettigheder , om ikke andet fordi konflikterne mellem landene ender med at g ud over de enkelte borgeres leveforhold og udviklingsmuligheder .
Braudels " 1000 Middelhavsomrder " og de gamle kulturer , som i mange r har betragtet hinanden med fjendtlighed fra den ene middelhavskyst til den anden , fr i dag lejlighed til at pbegynde et flles forlb , hvor man med en strk dialog og politisk vilje fr en reel mulighed for fremskridt og for konomisk og social udvikling .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , ligesom Den Europiske Union i Nice skal finde sin balance mellem fordybelse og udvidelse , sdan br den i Marseille finde et afbalanceret forhold mellem sin centraleuropiske funktion og sit ansvar i Middelhavsomrdet .
Det glder om at prioritere , det vil sige gennem udvidelsesprocessen at styrke Europa fra midten af , at forcere en stabiliseringsproces i Sydsteuropa og p Vestbalkan og ikke at forsmme Barcelona-processen , som har fet lov at sejle sin egen s i fem r .
<P>
Man kan anstille hypotetiske overvejelser over , om en beslutsom , flles balkanpolitik fra EU ' s side kunne have forhindret balkankrigene , og Den Europiske Union dermed kunne have sparet de udgifter , der er forbundet med krigens flger .
Nu , kort fr Marseille , drejer det sig om at sikre , at balkanhjlpen ikke gives p bekostning af Meda-programmerne og omvendt , og alt sammen inden for den finansielle ramme , der blev aftalt i Berlin .
Under disse forudstninger burde det vre muligt at n frem til en enighed p det srlige rdsmde i Marseille , som ikke igen kun blotlgger brudlinjerne i EU .
<P>
Det er absolut ndvendigt , at Meda-hjlpeprogrammerne heller ikke fra Kommissionens side forsinkes af bureaukratiske hindringer , og at projektidentificeringen ogs kommer til at foreg hurtigere fra de berrte middelhavslandes side .
Det er skuffende , at Middelhavslandene kun har gjort brug af knap en fjerdedel af de 4,7 milliarder euro i Meda I-programmet , som udlb i 1999 .
Det viser imidlertid ogs , at absorptionsevnen i de lande , der grnser op til Middelhavet , skal bedmmes realistisk .
Jeg hilser i denne forbindelse Kommissionens plan om at fremskynde associeringsaftalerne velkommen , og jeg bedmmer den gennemfrte revision af Meda-forordningen som meget positiv .
<P>
Jeg har i mit indlg hidtil bevidst undladt at knytte en forbindelse mellem Euro-Med-mdet og konflikten i Mellemsten .
Det m i sig selv vurderes som en succes , at dette mde overhovedet er kommet i stand , at Israel og Palstinenserne har givet tilsagn om at deltage , og at Den Arabiske Ligas boykottrusler benbart lber ud i sandet .
Man m hbe , at denne konference i Marseille ikke bliver gjort til en platform for polemik , og at det vigtige initiativ til en Middelhavspolitik for Den Europiske Union og en genoplivning af Barcelona-processen ikke dermed kommer til kort !
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ">
Hr. formand , hvis Euro-Middelhavskonferencen afholdes i morgen og i overmorgen i Marseille med deltagelse af alle de lande , som har undertegnet Barcelona-erklringen , mener jeg , at vi kan vre tilfredse .
Det vil vre en succes , der viser , at Barcelona-processen , som begyndte i efterdnningerne fra Oslo-aftalerne , er blevet modnet og konsolideret tilstrkkeligt til ikke at vre afhngig af omskiftelserne i Mellemsten-processen .
Desuden kan den med sin fortsatte eksistens yde det bedst mulige bidrag , ganske vist fra sidelinjen , men alligevel betydningsfuldt , til genoptagelsen af forhandlingerne i Mellemsten .
<P>
I de opgrelser , som det vrimler med i disse dage til markering af femret for Barcelona-processen , dominerer imidlertid iden om , at vi kan vre tilfredse , bare processen fortstter , fordi der har vret mder p ministerielt plan med deltagelse af reprsentanter fra Israel , Den Palstinensiske Myndighed , Syrien , Libanon osv . Og det er mske en ringe trst .
Regnskabet er i dag gjort op , og den strategiske udvikling af Euro-Middelhavspolitikken kan naturligvis ikke vre betinget af en konjunkturligevgt .
Det er kontinuiteten i tid , der kan skabe resultater , og de positive resultater vil til sidst blive mlt i forhold til udviklingen i landene i den sydlige del af Middelhavsomrdet .
Disse lande vil f store vanskeligheder med at finde en ramme for udvikling og konomisk integration med henblik p globalisering , og vi skal gre alt , hvad der str i vores magt for at bidrage til at genoprette ligevgten i et forhold , der er kendetegnet ved store forskelle mellem Nord og Syd .
<P>
Hvis de nuvrende tendenser fortstter , kan vi se pessimistisk p fremtiden .
I dag er en europer statistisk set 12 gange rigere end en borger i et maghrebland , og om 10 r vil det vre 20 gange , hvis vi ikke gr noget ved det .
Derfor er Kommissionens forslag om styrkelse af Barcelona-processen positivt , og vi er helt enige i de to prioriteringer , som hr . Patten har udpeget i sine indlg og gentaget her i eftermiddag .
Det er ndvendigt at fremskynde processerne i forbindelse med associeringsaftalerne .
Det skal navnlig undgs , at vi om fem r m lave en opgrelse over anvendelsen af Meda , som frer til den konklusion , at kun 26 % er blevet udnyttet .
<P>
Det er imidlertid ikke nok .
P mellemlangt sigt vil det sandsynligvis vre ndvendigt at bne op for et perspektiv til , og jeg kan selv nvne tre emner , som efter min mening er vsentlige i den forbindelse : Det frste er nogle europiske projekter , som opbygger et regionalt omrde i landene i Syd .
Det andet er en politik p det sociale omrde til styring af isr migrationsstrmme .
Det tredje er overvejelser omkring og forsg p at skabe tilslutning til og enighed om udvikling af en flles landbrugspolitik for Middelhavsomrdet , for uden den vil vi nok ikke kunne opn et positivt resultat p mellemlangt sigt .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , hvis man vil puste nyt liv i Barcelona-processen og give den et klart ml , skal man ikke blot beskftige sig med aspekterne i forbindelse med den frie handel samt de konomiske og handelsmssige aspekter , men reelt ivrkstte en politik for samarbejde , udvikling og menneskerettighedsbeskyttelse i hele omrdet .
Man skal ligeledes gennemfre de ndvendige sociale reformer , idet der fokuseres p beskftigelsessprgsmlet og ndvendigheden af et fornyet opsving i de sydlige landes konomi samt en reduktion og eftergivelse af glden , og man skal fremme de konomiske , kulturelle og politiske forbindelser , ikke kun med de nordlige lande , men ogs mellem de sydlige lande .
Desuden skal man lade det civile samfund spille en strre rolle .
Det nytter dog ikke noget at lgge skjul p , at Barcelona-processen ikke kun befinder sig i en kritisk fase p grund af , at Europa har gjort en utilstrkkelig indsats eller sat tempoet ned som flge af begivenhederne p Balkan eller EU ' s udvidelse , men ogs p grund af de dramatiske konflikter , der er brudt ud i Middelhavsomrdet , og som gr ud over processens styrkelse .
<P>
Det palstinensiske sprgsml er endnu en gang et centralt sprgsml .
Kommissr Patten siger , at vi ikke m vre gidsler af situationen mellem Palstina og Israel .
Selvflgelig ikke , men det er et sprgsml , vi ikke kan komme udenom .
Hvis ikke man snart tager sprgsmlet op om anerkendelsen af en palstinensisk stat , der kan eksistere side om side med Israel , og hvis ikke den militre besttelse af Vestbredden og Gaza hrer op , kan sprgsmlet ikke lses .
Det skal naturligvis frst og fremmest gres for at gre en ende p det palstinensiske folks lidelser , men ogs for at gre omrdet mere stabilt .
Jeg hber , at man p EU-ministrenes konference i Marseille vil indtage en holdning til dette sprgsml , som er i trd med det , man altid slr s hjtideligt fast , nemlig at menneskerettighederne ikke m krnkes .
Styrkelsen er uundvrlig og skal ogs finde sted , men den skal finde sted i bevidstheden om , at man ikke m g udenom Middelhavsomrdets centrale sprgsml .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , fra Barcelona-konferencen til Marseille-konferencen , som nu str for dren , er der - som det er blevet sagt her - mange ting , som har ndret sig i Middelhavsomrdet .
Det er sandt , at denne konference vil blive afholdt i en tid med vold og fredskrise som flge af konflikten i Mellemsten , men det er ogs sandt , at afholdelsen af den vil gre det muligt at holde gang i Euro-Middelhavsprocessen og sikre , at denne ikke smittes af den tragiske konflikt .
Euro-Middelhavsomrdet har i dag mange problemer til flles : illegal indvandring , fattigdom , udlandsgld , menneskerettigheder , trke og terrorisme , som ubarmhjertigt delgger uskyldige menneskers og familiers liv , som vi tragisk nok oplever det i Spanien , Algeriet og Mellemsten .
<P>
I dag m vi mere end nogensinde fr erklre , at kun regionalt samarbejde , dialog med det civile samfund , konomisk og kulturel udveksling , solidaritet og gensidig forstelse kan gre Middelhavets to bredder til et blomstrende og fredeligt omrde .
Kommissionen og Rdet br omgende ivrkstte det , der blev aftalt i Feira , de br gre en flles politik for udvikling af Middelhavsomrdet levedygtig .
Vi hverken kan eller skal undlade at udnytte vores menneskelige ressourcer , vores landbrugsmssige , industrielle eller hndvrksmssige ressourcer , som sammen med s livsvigtige produkter som olie , gas og nye teknologier skal vre grundlggende instrumenter for udviklingen af et middelhavssamfund , der er meget mere velafbalanceret , retfrdigt og konkurrencedygtigt end det nuvrende .
<P>
Hr. formand , jeg vil vende tilbage til konflikten i Mellemsten : For ikke engang to mneder siden tog formanden for Israels parlament og formanden for Det Palstinensiske Rd p dette sted formanden for Europa-Parlamentet i hnden i en pkaldelse af fred og enighed . Alle vi parlamentsmedlemmer gav den gestus et stort bifald .
Nr vbnene erstatter ordene , dialogen og forstelsen , delgges grundlaget for og essensen i det demokrati , som Parlamentet reprsenterer . Det er ogs et nederlag for os .
Det er et signal til , at Den Europiske Union skal spille en meget aktivere rolle i Middelhavsomrdet , der historisk og kulturelt set berigede og udvidede vores europiske kontinent .
Det ville vre en fejl , hvis vi ikke ptog os den hovedrolle , som historien krver af os .
<P>
P den anden side mener jeg ogs , hr. kommissr , at de grnser , som geopolitikken krver , skal tjene til , at de , der gr organiseret kriminalitet , vbenhandel , narkotikahandel , menneskehandel og navnlig terrorisme til en forkastelig livsform for alle civiliserede lande , ikke kan frdes frit .
Lad os gre grnserne til et rigtigt filter mod kriminalitet og kriminelle og ikke til en barriere for befolkningernes kultur eller trivsel .
Den Europiske Union har brug for en ny indvandringskultur og en bedre styring af migrationsstrmmene .
Den Europiske Union er sammen med oprindelseslandene ansvarlig for indvandringen , for planlgningen af disse migrationsstrmme , som er s ndvendige for regionens udvikling .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , hver eneste dag brer prg af den aktuelle krise i Mellemsten . Hver dag vidner om - hvad alle nu ved - at udviklingen i Middelhavsomrdet berrer os direkte og pvirker vores dagligdag .
Gr det godt i de sydlige regioner , tegner der sig en mulighed for fred . Demokratiet vinder indpas .
Den konomiske udvikling tager fart . Emigrationen finder et mere naturligt leje .
Alt i alt : Hbet spirer frem .
Gr det drligt i de sydlige regioner , oplever vi - ogs her hos os - krig , vold og fundamentalisme . Og s har jeg slet ikke omtalt risikoen for en ny oliekrise .
<P>
I dag er situationen spndt og man m igen frygte det vrste .
Det fremgr tydeligt , nr man flger den seneste udvikling .
Vi er nogle i Europa-Parlamentet , som i flere r har ppeget disse forhold .
Desvrre har de seneste rs begivenheder - EU ' s udvidelse mod st , balkankriser og krige - bevirket , at Middelhavsomrdet i de fleste europeres bevidsthed er trngt i baggrunden , hvilket forklarer de mange forsinkelser , der prger Euro-Middelhavsprocessen og -politikkerne .
<P>
Bevillingerne reduceres , og det er ikke mindst vanskeligt at f frigivet bevillingerne .
De generelle forhandlinger befinder sig i et ddvande , og forhandlingerne om associeringsaftalerne trkker ud . Det samme glder i endnu hjere grad for ratificeringen af disse aftaler .
Dette giver anledning til stor skuffelse hos vores middelhavspartnere , og Den Europiske Union mister politisk gennemslagskraft , om end vi fortsat er de primre bidragydere til de pgldende lande .
<P>
Som ogs flere af Europa-Parlamentets medlemmer har ppeget , er der behov for at styrke de politiske mlstninger for Middelhavspolitikken , at styrke budgetbevillingerne , at fremme associeringsaftalerne med middelhavspartnerne , at opprioritere Euro-Middelhavspagten for fred og stabilitet , at styrke indsatsen til fremme af udviklingen i regionen og at gribe ind over for gldsbyrden , for s vidt angr de fattigste lande .
Der er behov for , at vi bner vores markeder for deres produkter og harmoniserer EU ' s regler for asyl og indvandring .
<P>
Vi br kort sagt genskabe tilliden til EU og EU ' s vilje til at etablere et regulrt partnerskab med Middelhavslandene .
Alle ved , der er behov herfor .
Der krves en kvantitativ og ikke mindst en kvalitativ indsats .
Kommissionen og Rdet erklrer sig beredt til at yde en sdan indsats .
Vi tror p disse tilsagn , men Middelhavslandene har brug for andet og mere end ord og lfter . Vi skal sikre , at de fr , hvad de er lovet .
<P>
Konferencen i Marseille er givetvis sidste udkald i s henseende .
Det er en af de store udfordringer for det franske formandskab .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Hr. formand , Euro-Middelhavskonferencen i Marseille betegner endnu et skridt i retning af etableringen af en frihandelszone , en slags indre marked med henblik p medlemskab af WTO . Sdan som De p udmrket vis beskriver det i dagens udgave af dagbladet Le Monde , hr .
Patten .
<P>
Det er den konomiske sjle , der str i forgrunden .
Den Europiske Union sger - som det var tilfldet under ASEM III i Seoul for en mned siden - at eksportere sin konomiske model og sin kapital .
Samme tendens gjorde sig gldende i Marseille under det andet topmde , hvor medlemmer af sammenslutninger , fagforeninger og politiske organisationer fra hele Middelhavsomrdet var til stede og i fllesskab og p mlrettet vis sgte lsninger , som kunne opfylde befolkningernes behov .
Efter min opfattelse forudstter dette , at nye midler tages i anvendelse . Det forudstter gldseftergivelse .
<P>
Langt alvorligere er det imidlertid , at alt imens Europa-Parlamentet roligt udveksler synspunkter - om end divergenserne undertiden er ganske markante - myrdes et stigende antal palstinensere .
Det er bydende ndvendigt , at Den Europiske Union klart fordmmer de israelske angreb mod det palstinensiske folk , hvis krav om at leve i fred i deres egen stat er legitimt og br efterkommes .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez-Cortines">
Hr. formand , Europa har nogle gange meget travlt , og det sker , at den , der har travlt , glemmer nogle ting .
Og jeg m konstatere , at vi i alle disse dokumenter om styrkelse af Barcelona-aftalen glemmer nogle ting .
En af dem er , at liberaliseringen , det indre marked , ikke kan skabes uden at tage hensyn til nogle vigtige aspekter som mennesker , kultur og uddannelse .
Hvis vi gennemfrer en liberalisering af markederne , og vi fremmer en tilskyndelse til at integrere dem og glemmer det andet , lber vi en risiko for , at det , som vi ender med at opn , er kolonisation i stedet for samarbejde .
<P>
Det er ndvendigt , at Europa tnker ud over subsidiaritetsprincippet eller overvinder dette princip og gr sig klart , at det er ndvendigt at tilfre en meget betydelig sttte for at hve modtagerlandenes niveau , hvad angr bde mnd og kvinder , ikke kun med hensyn til grunduddannelse , men ogs hvad angr en minimumsuddannelse , som man i Europa mener skal vre for alle borgere .
Derfor kan man ikke bare tale om produkter og om organisering af markeder og ikke tnke p borgerne .
<P>
For det andet mener jeg , at vi ogs glemmer et andet vigtigt emne , nemlig miljet .
Europa har ikke nogen politik for bekmpelse af rkendannelse og heller ikke for vand til fordel for Middelhavslandene , og det er absolut ndvendigt at skabe en miljpolitik for Middelhavsomrdet , som tager koordinaterne , logikken og endog den klimatiske mangfoldighed i Middelhavsomrdet i betragtning .
<P>
Den politik , der foreligger i dag , ville ikke kunne overfres p mange lande i den sydlige del af Middelhavsomrdet .
I den forbindelse er det vrd at huske p , at der i Europa er et stort pres af borgere fra nord mod den sydlige del af Middelhavsomrdet gennem turismen .
Med stigningen i olieprisen vil der blive et endnu strre pres p Middelhavsomrdet .
Det har betydning for forbruget i omrdet og giver sig udslag i en politik med dumpninger i miljet , som er helt uacceptable .
Og vi kan heller ikke forlange af de europiske borgere , at de skal have en god miljpolitik og s ikke anvende denne politik p andre lande .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget t beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , for at afslutte forhandlingen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen , onsdag , kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=7>
Genopbygningssttte
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0324 / 2000 af Lagendijk for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om ndret forslag til Rdets forordning om Det Europiske Genopbygningsagentur ( KOM ( 2000 ) 628 - C5-0526 / 2000 - 2000 / 0112 ( CNS ) ;
<P>
A5-0330 / 2000 af Westendorp y Cabeza for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om ndret forslag til Rdets forordning om bistand til Albanien , Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Forbundsrepublikken Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien samt om ndring af forordning ( EF ) nr . 3906 / 89 , afgrelse 97 / 256 / EF og forordning ( EF ) nr .
1360 / 90 ( KOM ( 2000 ) 628 - C5-0525 / 2000 - 2000 / 0111 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=150 NAME="Lagendijk">
Hr. formand , hr. kommissr , det varede nogen tid , inden Kommissionen fremlagde et endeligt forslag om bistand til det vestlige Balkan .
Der var som bekendt allerede et forslag i maj , men vi mtte vente til september , indtil der forel et definitivt forslag .
Det havde i hj grad at gre med den diskussion , som er frt i Kommissionen om en anden mde at yde ekstern bistand p .
Med andre ord afspejler det forslag , som nu foreligger , denne diskussion , og det er efter min opfattelse ogs det frste eksempel p , hvordan det br vre i fremtiden .
Det betyder ogs , at det var vrd at vente p Kommissionens nye forslag , fordi dette forslag bde med hensyn til den generelle forordning om Balkan og med hensyn til forslaget om agenturet i Kosovo klart og tydeligt viser , hvordan Kommissionen i fremtiden agter at yde sin bistand .
Mske er det , for at sige det lidt hjtideligt , ogs en slags ny begyndelse for denne bistand , baseret p de overordentlig drlige erfaringer i Bosnien , men ogs baseret p de gode erfaringer i Kosovo .
Der foreligger nu en forordning , som i mine jne stter Den Europiske Union i stand til p en effektiv mde og i tide at yde bistand og anvende EU-penge p en god mde i de vestlige Balkanlande .
I denne forbindelse , og det er meget vigtigt - det kommer jeg tilbage til om lidt - er der fundet en god balance mellem Kommissionens ansvar p den ene side og ndvendigheden af p en eller anden mde at inddrage medlemsstaterne p den anden side .
En balance , som efter min mening , og jeg tror ogs efter Kommissionens opfattelse , tidligere sommetider var forsvundet , idet medlemsstaterne i alt for hj grad forsgte at have en finger med i spillet i forbindelse med denne bistand .
I de forslag , som nu foreligger , er denne balance meget bedre .
Naturligvis , og nu kommer jeg ind p min betnkning og hr . Westendorps betnkning , er det muligt at foretage forbedringer .
Enhver , der ser og lser betnkningerne , vil se , at der foresls en rkke forbedringer af bestemte dele .
F.eks. skal der lgges udtrykkelig vgt p opbygningen af det civile samfund , p sttten til medierne og p undervisningens vigtige rolle .
Jeg deltog tilfldigvis i sidste uge i en konference i Zagreb , og dr viste det sig endnu en gang , hvor vigtigt det er , at fremtidige generationer af , lad mig sige , sm balkanbeboere ikke opdrages med gamle stereotype fjendebilleder , og at der ogs p dette omrde finder en fornyelse sted .
Jeg synes , det er vigtigt , at det i denne forordning faststtes , at Kommissionen ogs i fremtiden ligesom nu bruger penge til den slags projekter .
Jeg vil imidlertid nvne to politiske hovedlinjer .
<P>
Den frste vedrrer - og jeg beklager , at jeg igen m ulejlige kommissren hermed - finanserne .
For at sige det meget skarpt , hvis det lykkes os i dag og i morgen at give et godt rd om denne forordning , har vi gjort en del af vores arbejde , jeg vil kalde det frste halvdel .
S str det nedskrevet , hvordan det burde vre i fremtiden .
Hvis vi imidlertid ikke i december tilfjer de midler , der skal til for at gennemfre denne forordning , beskftiger vi os i dag med en debat om et tomt hylster .
Det er ikke nogen bebrejdelse af Kommissionen .
Kommissionen har kunnet se , at jeg udtrykkeligt opfordrer til , at overslaget over de udgifter , som Kommissionen har afholdt , de bermte 5,5 milliarder euro til de kommende syv r , udtrykkeligt optages i denne forordning , fordi vi ellers , for at sige det skarpt , er hykleriske .
Vi kan ikke her i Parlamentet vedtage en forordning , nr vi ved , at de midler , som er ndvendige for at gennemfre den , ikke vil vre der .
Derfor er dette frste del i kampen for en ordentlig bistand p Balkan .
Del to kommer i december , nr vores kolleger fra Budgetudvalget , men i sidste instans hele Parlamentet , skal vlge et solidt finansielt grundlag for denne forordning .
P den baggrund er det rgerligt , at hr . Moscovici ikke er til stede i jeblikket , for jeg synes , at ansvaret p dette punkt navnlig hviler p Rdet , p medlemsstaterne , som skal vre rede til at erkende , at hvad de vil , og hvad vi vil med denne forordning , koster penge , og at disse penge skal findes i Den Europiske Unions budget .
<P>
Det andet punkt , det almene punkt om bistanden , er den balance , som br findes - det er grunden til ndringsforslaget herom - mellem p den ene side behovet for Den Europiske Unions synlighed p Balkan og p den anden side ndvendigheden af ogs at sttte mindre projekter .
Det er nu engang sdan - og enhver , som har vret p Balkan kan bekrfte dette - at USA er overordentlig god til at give det indtryk af , at de med meget frre penge er i stand til at gre meget mere .
At Den Europiske Union faktisk anvender mange flere penge , men er meget mindre synlig , har hos mange mennesker frt til den konklusion , at det er ndvendigt at vre meget mere synligt til stede p Balkan .
Jeg er enig i denne vurdering .
Det betyder nsten automatisk , at der vil g mange penge til de store projekter , til vejene , til broerne , til de projekter , hvorp man kan stte et europisk flag .
Jeg gentager , at det er ndvendigt for at ge synligheden .
Men , det advarer jeg mod , det m ikke fre til , at alle mulige mindre projekter , som vi hidtil ogs har stttet , bliver ofre for denne prioritering .
Derfor opfordrer jeg til inden for denne forordning at finde en god balance mellem p den ene side synlighed , det vil sige store projekter , og p den anden side vedvarende vgt p demokratiseringsprojekter , p projekter , som har at gre med sikkerhed , projekter , som ofte ikke er s synlige , men som er s meget mere ndvendige for at garantere stabilitet p Balkan .
<P>
S kommer jeg til agenturet i Kosovo .
Nr jeg er i en positiv stemning , tror jeg sommetider , og hber jeg sommetider , at agenturet , sledes som det hidtil har fungeret , og sledes som det skulle fungere i fremtiden , br vre et eksempel p , hvordan bistanden br ydes p Balkan , men ogs i andre dele af verden .
Mine erfaringer efter forskellige besg i agenturet er s positive , fordi der i mine jne med alle , jeg gentager med alle fejl , som end begs dr , klart ydes bistand p en ny , god mde .
Nr vi taler om get effektivitet , denne forordnings almene ml , og lader dette glde for agenturet i Kosovo , kan en get effektivitet ikke betyde andet end begrnsning af medlemsstaternes rolle .
Helt konkret en begrnsning af den direktion , der er knyttet til agenturet .
Vi har ogs tidligere strkt kritiseret den mde , hvorp Kommissionen yder bistand . Den er ofte for bureaukratisk .
Den foregr ofte gennem for indviklede procedurer , men vi m ikke lukke og heller ikke ville lukke vores jne , og jeg hber , at medlemsstaterne heller ikke gr det , for den rolle , som de har spillet p dette omrde .
Alt for ofte har medlemsstaterne forsgt at have en finger med i spillet i forbindelse med ydelsen af bistand .
Alt for ofte har det frt til forsinkelse , til ineffektivitet og til varetagelse af nationale interesser .
Efter min mening , og det er et af de centrale budskaber i min betnkning om agenturet , vil medlemsstaterne i fremtiden mindre ofte og i kortere tid have en finger med i spillet , fordi det er bevist , at bistanden herved forsinkes .
<P>
Endelig , hr. formand og hr. kommissr , et sidste punkt .
En rkke af mine kolleger er tilbjelige til at ville udvide agenturets arbejde endnu mere , end hvad der indtil nu er besluttet .
Agenturet er nu placeret i Kosovo , og Rdet har besluttet , efter min mening med rette , at udvide dets aktiviteter til Serbien og Montenegro .
Jeg tror , at vi vil vre ndt til at stoppe p det tidspunkt , fordi vi kan tage ved lre af det arbejde , som agenturet nu udfrer , fysisk genopbygning , for p en ordentlig mde at gre det samme i Serbien og Montenegro .
Bistand p Balkan inden for rammerne af Cards-programmet i lande som Kroatien , Albanien og Makedonien krver andre srlige retningslinjer og andre kapaciteter .
Jeg vil derfor gerne sige : Lad agenturet gre , hvad det er godt til , og det er fysisk genopbygning .
Det vil vre meget vanskeligt at gre dette p samme gode mde i Serbien .
Lad os njes med dette og ikke lade agenturets kapaciteter forsvinde ved at udvide dem til ogs at omfatte omrder uden for det tidligere Jugoslaviens grnser .
<SPEAKER ID=151 NAME="Westendorp y Cabeza">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg er bevidst om , at Balkanlandene ikke er det omrde , der indbyder mest til optimisme .
Alligevel mener jeg ikke , at jeg er alt for optimistisk , nr jeg siger , at Den Europiske Union nyder frugterne af en koordineret og vedholdende aktion .
Og efter den tragedie , som Balkanlandene led under , viste de positive resultater sig allerede for nogle mneder siden i Kroatien med et frit valg , med et system , der brnder efter at overholde menneskerettighederne , og nu har de lige vist sig i Beograd , hvor borgerne har demonstreret deres vilje til at leve sammen i fred og frihed og integrere sig i den europiske familie .
<P>
Vi m ikke skuffe deres forventninger , og alle de lande har mere end nogensinde brug for vores hjlp .
Det er ndvendigt at fortstte med denne stabiliseringsproces i regionen og at forberede dem p , at de p langt sigt skal integreres i de europiske institutioner . Derfor er det klart , at vi stter vores trovrdighed og vores egen stabilitet p spil .
Hvis vi nsker at hjlpe dem , m vi alts gre det mere effektivt end hidtil og p en mere koordineret mde .
Hvis det ikke skete , ville der opst det , som hr . Lagendijk har kaldt tabet af Den Europiske Unions synlighed , for selv om Balkanlandene er den strste konomiske byrde for Unionen , har Unionen en meget mindre synlighed end lande som USA , der kan reagere praktisk talt med det samme p ethvert behov , der mtte opst i landet .
Det er s galt fat , at da jeg var i Bosnien-Hercegovina og besgte en landsby , modtog de mig gldestrlende og sagde : " Hvor er det dejligt , at I amerikanere er her for at hjlpe os " .
S meget havde Den Europiske Unions aktioner tabt synlighed .
<P>
I den betnkning , som jeg i snvert samarbejde med hr .
Lagendijk har udarbejdet om bistand til det vestlige Balkan , om de to emner , som vi i dag beskftiger os med , og som er et eksempel p samarbejde mellem to udvalg , har vi konstateret en rkke begrnsninger : P den ene side af geografisk art , og det betyder , at det er ndvendigt at udvide agenturets aktioner til ikke bare Kosovo , men ogs Jugoslavien .
Vi har ogs fundet nogle funktionelle begrnsninger .
For det frste at de internationale organisationer , som udfrer disse operationer , f.eks. UNMIK i Kosovo og den hjtstende reprsentant i Sarajevo , ogs har behov for at drage fordel af denne bistand .
<P>
P den anden side er der en rkke aktioner - jeg tnker her p Cards-programmet - som br g ud over genopbygningen og udvides til at omfatte uddannelse og undervisning , genopbygning af det civile samfund i snvert samarbejde med ngo ' erne .
Det er af strste vigtighed , at ngo ' erne samarbejder p dette omrde , men ogs at de srger for en vis indbyrdes koordinering , hvis vi virkelig nsker , at deres aktion skal vre mere effektiv , og at den skal n ud til alle dele af de regioner .
<P>
Det er ogs vigtigt at lgge vgt p medierne .
Medierne i regionen har mange gange vret ansvarlige for den tragedie , som den har vret udsat for , og det er ndvendigt med nogle fuldstndig frie medier , som optrder i henhold til de regler , der hersker i vores demokratier .
Det er ogs meget vigtigt at sikre , at retsvsenet er helt uafhngigt .
Vi er ogs stdt p nogle funktionsbegrnsninger , som er en af rsagerne til den manglende synlighed .
Funktionsbegrnsninger , som vedrrer systemet til forvaltning af bistanden .
Nogle gange er der for meget bureaukrati og for meget tven , nr bistanden skal bevilges .
Derfor er det , hvad angr Cards-programmet , vigtigt , at forvaltningsudvalget er et udvalg , der begrnser sig til at beskftige sig med de store linjer i den flerrige planlgning , og at det ikke laver et for detaljeret micro-management dag for dag , for i modsat fald kunne vi lbe ind i de samme problemer , som vi har haft tidligere .
<P>
Det er ogs vigtigt , at Cards-forvaltningsudvalgets arbejde og det arbejde , som genopbygningsagenturet udfrer i Kosovo , ikke bliver blandet sammen , og at der ikke findes dobbeltarbejde og heller ikke overlapning , men en perfekt funktionsopdeling .
Det er ogs vigtigt at styrke Europa-Parlamentets rolle , og jeg mener , at Europa-Parlamentet med de ndringsforslag , der sandsynligvis bliver vedtaget i morgen , vil kunne f en strre rdgivende rolle i en proces med interinstitutionelt samarbejde .
<P>
Til sidst vil jeg nvne den finansielle pakke .
Formanden ved udmrket , at bespisningsunderet nppe gentager sig i dag , og med de f brd og fisk , som vi har nu , vil det vre praktisk talt umuligt for Den Europiske Union at leve op til alle dens forpligtelser over for tredjelande .
Vi skal give en mere effektiv og koordineret bistand ved at samle alle de spredte elementer .
<P>
Jeg vil slutte med at sige - og dermed gentager jeg Kommissionens ord - at disse to forslag er hjrnestenen i en proces , som skal fre til , at de lande , som har haft og har s mange problemer , kan integreres fuldt ud i de europiske strukturer .
Jeg er helt overbevist om , at Balkanlandene finder en lsning , at hekseriet p Balkan kan besvrges , men for at det kan ske , har de brug for al vores sttte , og disse to programmer er et skridt p vejen .
<SPEAKER ID=152 NAME="Gargani">
Hr. formand , jeg tror , at indholdet i denne vigtige betnkning allerede er blevet forklaret tydeligt og grundigt af hr .
Westendorp . I Kulturudvalget - som jeg har den re at vre formand for - har vi givet et bidrag med vores udtalelse for at understrege vigtigheden af dette genopbygningsarbejde i Balkanlandene , da det giver mulighed for at integrere disse omrder i Europa som helhed .
For at give betnkningen et tydeligt kulturelt indhold og en tydelig kulturel betydning - ikke p en abstrakt eller generel mde , men med hensyn til solidariteten - har vi samtidig stillet nogle ndringsforslag , som man bifaldt i Industriudvalget , og som efter min mening bidrager til dels at karakterisere den konomiske , civile og solidariske sttte til genopbygningen af nogle s delagte omrder , s der genskabes en civil situation og nogle civile leveforhold , og dels til muligheden for kulturel og institutionel solidaritet - med tryk p institutionel - s disse omrder fler sig forbundet med Europa , men ogs p et civilt plan , og ogs nr det glder de kulturelle initiativer .
<P>
Det , at ndringsforslagene , der udgjorde Kulturudvalgets udtalelse , blev enstemmigt godkendt , er efter min opfattelse en vigtig kendsgerning , som Parlamentet br tage i betragtning .
<SPEAKER ID=153 NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , foran Dem str her en lykkelig mand , en lykkelig mand som rdgivende ordfrer , fordi langt de fleste ndringsforslag fra Budgetkontroludvalget er overtaget af det korresponderende udvalg .
Det kan vi sledes kun vre glade for .
Vores arbejde har givet resultat .
<P>
Men jeg er ogs en lykkelig mand , fordi jeg mener , at det er lykkedes Parlamentet gennem et ihrdigt pres at ndre en situation , som oprindeligt ikke var s god , til det bedre .
Ordfreren , Lagendijk , har med rette gjort opmrksom p , at man ved Kommissionens oprindelige forslag egentlig ikke har taget ved lre af fortiden , af de bemrkninger , som Revisionsretten allerede har gjort , af de erfaringer , som Det Europiske Genopbygningsagentur har gjort , af de bemrkninger , som vi allerede sidste r kunne lse i fru Packs betnkning , af resultaterne opnet af ad hoc-delegationen , som vi havde sendt til Kosovo , og som under ledelse af Doris Pack og Terry Wynn har formuleret meget vigtige anbefalinger .
<P>
Da jeg i juli skrev min udtalelse , forstod jeg med det samme , at dette oprindelige forslag ikke var godt .
Jeg bad dengang Kommissionen om at trkke forslaget tilbage .
Jeg er glad for , at den gjorde dette og fremlagde et nyt forslag .
<P>
Siden 4. oktober foreligger der et nyt forslag , et forslag , som vi nu arbejder p .
Jeg tror , at vi kan vre glade for dette , takket vre Parlamentets pres .
<P>
Hvad drejer det sig om ?
Vi m fre tilsyn med , at der med de foreliggende forordninger srges for , at den bistand , som Den Europiske Union giver p det vestlige Balkan , p en hurtig , fleksibel og ubureaukratisk mde bringes ud til selve stedet i samarbejde med den lokale befolkning og de lokale myndigheder .
Det er ikke sket i tilstrkkeligt omfang i de forlbne r .
Dertil har vi brug for et fleksibelt middel , en let struktur , en ikke-bureaukratisk struktur .
Det er rgerligt , at rdsformanden ikke er til stede her .
Det er frst og fremmest Rdet og medlemsstaterne , som i de forlbne r s at sige har kastet grus i maskineriet .
De har umuliggjort , hvad der kunne have vret muligt .
<P>
Jeg er sledes glad for det foreliggende forslag .
P vegne af Budgetkontroludvalget kan jeg sige Dem , at vi sttter alle ndringsforslag .
Vi er naturligvis ogs meget glade for , at ndringsforslaget om OLAF er overtaget .
Det forholder sig faktisk sledes , at ogs kontoret til bekmpelse af svig fuldt ud m kunne udfre sit arbejde p det vestlige Balkan .
<P>
Til sidst lige en lille bemrkning mere p egne vegne end p Budgetkontroludvalgets vegne .
Jeg er i jeblikket ved at udarbejde en betnkning om anvendelsen af de finansielle midler i Bosnien-Hercegovina .
En opflgningsbetnkning om en srberetning fra Revisionsretten .
Kre kolleger , i Cards-forordningen skal vi overvge , at der afsttes tilstrkkeligt med penge til Bosnien-Hercegovina .
Opgaven dr er ikke frdig . Der er endnu en lang vej at g .
Det er en skrbelig og ustabil stat .
Lad os frem for alt holde godt je med den i fremtiden .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Jeg beklager , at jeg er ndt til at indlede gruppernes forhandling , uden at formandskabet for Rdet kan vre til stede .
Jeg er blevet lovet , at det vil vre her om kort tid .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Langendijk-betnkningen og Westerdorp-betnkningen , som dels beskftiger sig med agenturet og dels med Cards-programmet - egentlig kan man slet ikke skille det ad - er i deres ndringsforslag baseret p de erkendelser , som vi vandt med det tidligere Obnova program og med kosovoagenturet .
Jeg tror , vi alle er klar over , at det kun med slankere og mere effektive strukturer vil lykkes virkelig at f konsolideret det gode arbejde i fremtiden , som kosovoagenturet har kunnet prstere i de seneste mneder .
<P>
Vi m fremover knytte ansvaret til f personer , ogs til en direktr , om De vil , s der virkelig er n , der har ansvaret i forhold til det organ , som udvlger de enkelte programmer .
Jeg mener , at kun hvis vi knytter det til ganske f ansvarlige , vil det europiske arbejde p stedet ogs f et ansigt .
I Bosnien s vi gentagne gange , at det med meget begrnsede konomiske midler lykkedes amerikanerne at gre en god figur .
P mange omrder , hvor vi gav de fleste penge og stadig gr det , er vi egentlig ikke synlige , fordi det hos os ligesom lber ud og netop ikke virkelig bliver knyttet til en enkelt institution .
<P>
Jeg mener ogs , at man skal undg undvendigt dobbeltarbejde med governing board og management board og undvendige ritualiserede mder mellem deres medlemmer , nr den ansvarlige direktr str og skal trffe ndvendige beslutninger her og nu .
Jeg hber , at Parlamentets forslag vil blive accepteret af Kommissionen og Rdet .
Endnu en gang : Undvendige udgifter til undvendige mder m virkelig undgs .
Der er strre behov for pengene p stedet , og de er bedre brugt dr .
<P>
Hvis Rdet - til forskel fra hvad der var tilfldet med min betnkning om kosovoagenturet - mske ogs langt om lnge ville tage ved lre af sine egne fejl , ville det naturligvis vre srdeles gavnligt ogs for skatteyderne .
Mlene i Cards-programmet var egentlig gode nok . Men der manglede noget vigtigt i Cards-programmet , nemlig det vigtige ml at sttte opdragelse og undervisning i disse lande .
Uden opdragelse og undervisning er der ingen ting , der dur . Derfor er jeg meget glad for , at kollegerne fra alle udvalgene har hjulpet mig med at stille dette ndringsforslag .
S vidt jeg har forstet , mener kommissren ogs , at dette skal vre et vigtigt ml i Cards-programmet .
<P>
Det m imidlertid ogs vre et ml , som ligger Rdet p hjerte .
Jeg hber meget , at den franske undervisningsminister Jacques Lang i sin regering kan srge for , at den franske regering ikke er modstander af at optage uddannelsesmlet i Cards-programmet p nste COREPER . Jeg tror , det er kontraproduktivt , og jeg er sikker p , at hr .
Jacques Lang vil anvende alle sine muligheder , og hvis hr . Moscovici var der , ville han mske ogs gre det .
Jeg takker alts alle de kolleger , som har anset dette ml for vigtigt , og glder mig derfor over , at vi fremover p dette omrde kan give mere til disse lande , ogs indholdsmssigt .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , jeg vil i dag fremstte en rkke almene bemrkninger om , hvad jeg vil kalde " den politiske genopbygning af Balkanomrdet " . Hr .
Swoboda vil p min gruppes vegne sige noget mere om , hvad jeg vil kalde " genopbygningen af EU , genopbygningsbestrbelserne " , som ogs tages op i dag p grundlag af hr . Lagendijks og hr .
Westendorps betnkninger , som jeg udtrykker min glde over .
<P>
Egentlig kan udviklingerne p Balkan i det forlbne r betegnes som positive .
P et r er der gjort mange fremskridt , og den interne dynamik i en rkke lande styrker omsider det internationale samfunds rolle , selv om kosovokrisen stadig er i frisk erindring .
Kosovo er og bliver problembarnet .
<P>
Resultatet af de lokale valg var positivt .
Det er det naturligvis altid , nr moderate vinder , men den interne situation er stadig spndt , ogs i betragtning af de seneste mord p fire romanier , der som flygtninge var vendt tilbage fra Belgien til Kosovo .
Naturligvis dominerer sprgsmlet : Hvilken fremtid har Kosovo inden for Jugoslavien ?
Vi i PSE-Gruppen er imod fantasier om et uafhngigt Kosovo .
Vi afventer derfor spndt det frste mde mellem prsident Kostunica og hr . Rugova .
Mske kan Den Europiske Union spille en mglende rolle i den forbindelse .
<P>
Vi m imidlertid ikke udelukkende fokusere p Kosovo .
Der er frem for alt ogs positive udviklinger .
Jeg vil betegne dem som en ganske vist langsom tilbagevenden til det normale .
Det forlbne r var prget af det virkelige demokratis fremgang og af politikere , som ngter at bruge eksklusiv nationalisme som politisk middel .
De kom , og kommer , i stedet for tre politikere , som i srlig grad reprsenterede den drlige side af det tidligere Jugoslavien i 1990 ' erne .
Jeg taler om Tudjman , Milosevic og Izetbegovic .
<P>
I Zagreb er der en regering , som er med til at tnke over regionens fremtid , og som virkelig investerer i demokrati og stabilitet .
I morgen modtager vi her i Parlamentet Jugoslaviens nye prsident .
De er efter min opfattelse Balkans nye helte , og de er naturligvis ogs mere end velkomne .
<P>
Kroatien m nu hurtigt styrke sine bnd med Den Europiske Union .
Jeg mener , at det foruden Slovenien er det frste land fra det tidligere Jugoslavien , som p lngere sigt kommer i betragtning som medlem af EU .
<P>
Serbien fortjener p nuvrende tidspunkt frst og fremmest materiel sttte , s hurtigt som muligt .
Europa m klart vise , at dets sttte gr en forskel allerede inden parlamentsvalget i Serbien .
Hovedprmien gr imidlertid i denne uge efter min opfattelse til lederen af socialdemokraterne i Bosnien og i parentes bemrket til Slovakiets befolkning , som ikke gik i folkeafstemningsflden , som oppositionen havde opstillet for regeringen , men det er et andet kapitel .
<P>
I nogle beretninger om valget i Bosnien lste jeg , at de ekstreme nationalister vandt ved parlamentsvalget i Bosnien-Hercegovina .
Det ser ved frste jekast ud til at forholde sig sdan , frst og fremmest i Republikken Sprska og i den kroatiske del .
I den bosniske del angribes for frste gang nationalisternes stilling .
Der begynder forandringerne i Kroatien og Serbien i hvert fald at f indflydelse .
<P>
Socialdemokraterne har klaret sig pfaldende godt der .
Det er ikke s specielt i Europa og endog p Balkan , men hvad der godt kan kaldes pfaldende , er , at dette parti er multietnisk , bent indrmmer det og kmper for det .
P nylige mder i Sarajevo introducerede lederen af dette parti , Zlatko Lagumdzija , i selskab med serbere , kroater , montenegrinere , albanere og andre reprsentanter fra regionen , konceptet med genopbygning af nden . Dermed rrte han ved kernen .
Vi m frst og fremmest investere i den fysiske genopbygning af det tidligere Jugoslavien , men det har kun mening , hvis der ogs forandres noget i folks hoveder .
<P>
Politikere , som bent arbejder for dette , fortjener ikke blot vores beundring , men frem for alt ogs vores sttte .
De er de eneste , som kan rive den nationalistiske bastion ned .
Regionens stabilitet vil afhnge af det omfang , hvori nye ledere kan holde nationalismen i skak og udvikle en anden mentalitet .
Deres politiske skbne vil bl.a. afhnge af , om Den Europiske Unions bistand bliver en succes . Hr .
Westendorps og hr . Lagendijks betnkninger indeholder elementerne til en effektiv mde at gribe det an p .
<SPEAKER ID=157 NAME="Haarder">
Hr. formand , den liberale gruppe sttter de betnkninger , vi her har til behandling , og vi sttter Kommissionens forsg p at effektivisere det meget vanskelige arbejde , som Unionen gr for Balkan .
Hjlpen har vret for bureaukratisk og for langsom , fordi Kommissionen har arbejdet for centralistisk og for topstyret .
Der har vret for meget detailstyring , og Parlamentet har p visse punkter et medansvar herfor .
Det er meget uheldigt , at agenturet er blevet opsplittet i et hovedsde i Saloniki og et operativt center i Pristina .
Det har vi vret imod hele vejen igennem .
Og det er nu ogs blevet kritiseret af Revisionsretten .
Det er godt , at dette rs budget afstter 175 millioner til Kosovo og 200 millioner til ndhjlp i Serbien .
Men det er meget uheldigt , at bevillingerne til FN ' s administration i Kosovo , til den baltiske region og til den hurtige reaktionsfacilitet er sat i reserven .
<P>
Det er meget uheldigt , at vi ikke har vished med hensyn til , hvad vi har af penge til Serbien nste r .
Det er srlig uheldigt i betragtning af , at den serbiske folkevalgte prsident kommer her i morgen .
Det er ogs uheldigt , at en stribe programmer er blevet sat i den skaldte performance reserve , " opfrselsreserven " .
Jeg ved godt , at Parlamentet derved vil tvinge Kommissionen til at opfre sig bedre , men man skal alts ikke tage sine egne brn som gidsler , vi skulle meget hellere give Kommissionen frie hnder til at effektivisere arbejdet , og vi skal forbeholde os ret til at kritisere Kommissionen , hvis det ikke lykkes .
Vi skal ikke pdrage os medskyld i , at programmer , som vi nsker , eventuelt lider skade .
Lad os give Kommissionen strre bevillinger og lov til at uddelegere ansvar , s det bliver lettere at trffe hurtige beslutninger og omstille indsatsen .
Lad os fejre den serbiske folkevalgte prsidents besg i morgen ved nu for alvor at give Kommissionen en chance for at lfte vores hjlp over i et nyt og bedre spor .
<SPEAKER ID=158 NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , den sttte , vi drfter , er endnu en mekanisme til fremmed indblanding i denne ekstremt flsomme del af Europa .
Den internationale imperialisme er vldig god til at bruge taktikken med skiftevis pisk og gulerod , til at veksle mellem bomber og humanitr hjlp , delggelse og genopbygning .
Endemlet er f befolkningerne underlagt den nye orden .
<P>
Jeg undrer mig over , hvordan de samme mennesker , som har spredt delggelse , kan tale om genopbygning ; hvorfra de , som har myrdet sm brn og civile , fr modet til at belre deres ofre om demokrati , retsstat og menneskerettigheder .
Det , de imperialistiske krfter skylder Jugoslavien , er krigserstatning , ikke humanitr hjlp .
Bag de dramatiske begivenheder , der udspillede sig i Jugoslavien for et par uger siden , den angivelige folkelige opstand , l mindst 100 millioner dollars , hvormed udlandet bidrog til den skaldte " demokratiske opposition " .
Begivenhederne har nok skabt en euforisk stemning hos imperialismens ledende kredse , men selv ved de udmrket , at de ikke har kuet den jugoslaviske og andre befolkningers modstandsmoral .
Det er ogs grunden til , at de nu er ved at opbygge let bevgelige militr- og politistyrker .
<SPEAKER ID=159 NAME="Moscovici">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi ved alle , at det stlige Balkan frembyder en betydelig udfordring for Den Europiske Union og for en trovrdig udenrigspolitik bde p grund af den store humanitre , politiske og finansielle indsats i omrdet og p grund af Den Europiske Unions nske om at fremme stabiliteten ved genopbygning , udvikling og i sidste instans indlemmelse af Balkanlandene i den europiske familie .
<P>
I begyndelsen af indevrende r var vi vidner til demokratiets sejr i Kroatien , efter at der var afholdt svel prsidentvalg som valg til den lovgivende forsamling .
Senere p ret kunne vi glde os over , at de demokratiske krfter sejrede i Forbundsrepublikken Jugoslavien med Milosevics fald til flge .
Inden rets udgang ser vi forhbentlig demokratiet konsolideret i Serbien i forbindelse med parlamentsvalget den 23. december .
<P>
Den Europiske Union har som bekendt ydet en aktiv indsats og bidraget til at sikre disse historiske omvltninger .
Den Europiske Union reagerede da ogs omgende p den nye situation i Kroatien og indledte den proces , som i forbindelse med topmdet i Zagreb den 24. november , alts om 10 dage , vil resultere i , at der indledes forhandlinger med henblik p indgelse af en stabiliserings- og associeringsaftale med Kroatien .
Straks efter valget af prsident Kostunica - som i morgen mder Europa-Parlamentet - traf Den Europiske Union de forndne foranstaltninger med henblik p at sttte konsolideringen af demokratiet og indfriede sledes sine lfter til det serbiske folk .
Sanktionerne mod Forbundsrepublikken Jugoslavien er indstillet . Det Europiske Rd besluttede p mdet i Biarritz at bevilge 200 millioner euro til ndhjlp , og der er truffet foranstaltninger , som skal sikre Forbundsrepublikken Jugoslaviens integration i det internationale samfund .
<P>
Jeg vil gerne uddybe formandskabets mlstninger , nr det glder de stlige Balkanstater .
Vi har med henblik p topmdet i Zagreb nsket at koncentrere EU ' s indsats om konsolideringen af demokratiet og fremme af stabiliserings- og associeringsprocessen . Vi forflger sledes en dobbelt mlstning .
Dels at udvikle det regionale samarbejde . Dernst at ivrkstte en politik , som tager sigte p at skabe tilnrmelse mellem de omhandlede lande og Den Europiske Union .
<P>
Det Europiske Rd bnede under mdet i Kln mulighed for landenes fremtidige optagelse i Den Europiske Union .
Under Det Europiske Rds mde i Feira opnede de lande , der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen anerkendelse af deres status som potentielle ansgerlande . Vi nsker , at dette tilsagn bekrftes under topmdet i Zagreb .
Men vi nsker ogs at g skridtet videre og for hvert enkelt land definere de faser , der indgr i forlbet , og de reformer , der skal gennemfres . Endelig nsker vi at konkretisere EU ' s sttte til fremme af denne proces .
<P>
Topmdet i Zagreb er kommet i stand p Frankrigs initiativ og giver for frste gang mulighed for , at EU ' s stats- og regeringschefer mdes med stats- og regeringscheferne fra de stlige Balkanstater , som deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen , nemlig Albanien , Bosnien-Hercegovina , Kroatien , Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien og Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Topmdet vil sledes give mulighed for , at man p hjeste niveau drager konsekvenserne af det afgrende kursskifte i demokratisk retning , der er sket i regionen , og flgelig give mulighed for at bekrfte , at vejen nu er bnet for en tilnrmelse mellem alle lande i regionen og Den Europiske Union inden for rammerne af stabiliserings- og associeringsprocessen .
<P>
Vi nsker at fremme denne proces og hber i Zagreb at kunne afslutte forhandlingerne om den frste stabiliserings- og associeringsaftale , nemlig forhandlingerne med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien . Endvidere nsker vi at fremme processen ved at definere en individuel indfaldsvinkel , som er afpasset de enkelte lande , og vi nsker som tidligere nvnt at prcisere de perspektiver , der tegner sig for de enkelte involverede parter .
<P>
Topmdet tager endvidere sigte p at konsolidere demokratiet i Forbundsrepublikken Jugoslavien , at bidrage til at skabe forsoning mellem Forbundsrepublikken Jugoslavien og nabolandene og at fremme udviklingen af et tillidsfuldt samarbejde mellem landene i den omhandlede region .
Den Europiske Union vil sledes , ogs inden stabiliserings- og associeringsaftalerne er trdt i kraft , erindre om , at det forventes , at de pgldende fem lande forpligter sig til straks at indg regionale samarbejdsaftaler .
De regionale samarbejdsaftaler indgr som et af elementerne i stabiliserings- og associeringsaftalerne og br efter vores opfattelse indebre , at der etableres en politisk dialog , at der etableres en regional frihandelszone , at der etableres et nrt samarbejde om retlige og indre anliggender , herunder at der sker en styrkelse af retssystemerne , at disses uafhngighed sikres i forbindelse med bekmpelse af organiseret kriminalitet , korruption , hvidvaskning af penge og enhver form for ulovlig handel .
Der er efter Rdets opfattelse nr sammenhng mellem en tilnrmelse til Den Europiske Union og udvikling af det regionale samarbejde .
<P>
Westendorps og Lagendijks betnkninger om forslag til forordninger om henholdsvis rammeprogrammet og Det Europiske Genopbygningsagentur giver anledning til at understrege , at Den Europiske Union agter at yde en ganske betydelig bistand til de stlige Balkanstater med henblik p at fremme stabiliserings- og associeringsprocessen .
De to betnkninger peger i den rigtige retning .
Formandskabet deler sledes Europa-Parlamentets nske om , at rammeprogrammet kommer til at bero p de principper , der er fastsat for en reform af forvaltningen af Den Europiske Unions eksterne bistand , nemlig at procedurerne forenkles , at koordineringen styrkes p lokalt plan , at uudnyttede bevillinger sges undget .
Det Europiske Genopbygningsagentur har stet sin prve i Kosovo , og vi sttter kravet om , at agenturets indsatsomrde udvides til at omfatte hele Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Vi nsker endvidere , at agenturet hurtigere og p mere effektiv vis kan ivrkstte de programmer , hvis gennemfrelse Kommissionen uddelegerer til agenturet .
<P>
Formandskabet tilstrber , at der under mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) , som afholdes ultimo november , nrmere betegnet i nste uge , opns enighed om de fremsatte forslag til forordninger om dels Cards-programmet dels Det Europiske Genopbygningsagentur , sledes at disse kan offentliggres p topmdet i Zagreb den 24. november .
Jeg erindrer om , at Cards-programmet primrt har flgende sigte : At styrke institutionerne i demokratisk retning , at styrke retsstaten , at styrke konomisk udvikling og genopbygning , og at styrke det regionale samarbejde .
Cards-programmet tager sledes sigte p at skabe strre sammenhng , strre effektivitet og get gennemskuelighed i Den Europiske Unions bistand til regionen .
<P>
Medlemsstaterne har med enstemmighed nsket og p mdet i Rdet ( budget ) den 20. juli 2000 vedtaget , at drftelserne om strrelsen af rammebevillingen til Cards-programmet for perioden 2000-2006 ses i sammenhng med det udgiftsloft , der under Det Europiske Rds mde i Berlin blev fastsat for udgiftsomrde 4 i de finansielle overslag .
Omhandlede bevilling , som omfatter bistand til Forbundsrepublikken Jugoslavien , vil sledes blive fastlagt p baggrund af en samlet vurdering af fordelingen af de 10 milliarder euro , der er til rdighed under udgiftsomrde 4 til de to bistandsprogrammer Meda II og Cards . Vedtagelsen af disse programmer figurerer blandt mlene for det franske formandskab .
<P>
Endelig har formandskabet p mdet den 18. september 2000 i Rdet ( almindelige anliggender ) sikret vedtagelse af et forslag om asymmetriske handelsprferencer til fordel for de lande , der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen .
Der er tale om foranstaltninger , som sikrer landbrugs- og industriprodukter fra de omhandlede lande en prferencestilling , nr det glder adgang til det europiske marked .
Den Europiske Union har sledes taget et bemrkelsesvrdigt initiativ , idet liberaliseringen bl.a. for landbrugsprodukter stort set ikke indeholder bestemmelser om kvoter , ligesom der er tale om fuld fritagelse for afgifter . Disse foranstaltninger er trdt i kraft fra 1. november 2000 .
Rdet arbejder i jeblikket p at sikre , at disse foranstaltninger udvides til ogs at omfatte Forbundsrepublikken Jugoslavien .
<P>
Det franske formandskab havde opstillet ambitise ml for indsatsen til fordel for de stlige Balkanstater , og mlene er s godt som net . Det glder udvikling af stabiliserings- og associeringsprocessen , vedtagelse af Cards-programmet og vedtagelse af asymmetriske handelsprferencer for nu blot at nvne de mest markante fllesskabsforanstaltninger .
Demokratiets lnge ventede sejr i Kroatien og dernst i Forbundsrepublikken Jugoslavien ndvendiggr en get indsats fra Den Europiske Unions side .
Det er vi fuldt ud klar over , og vi br derfor ogs p mdet i Zagreb sende et klart politisk budskab , som modsvarer det hb om fred og forsoning , landenes befolkninger knytter til de demokratiske omvltninger i regionen .
Den Europiske Union m have mod til at sige til disse lande , at de har deres plads og deres fremtid i den europiske familie .
<SPEAKER ID=160 NAME="Collins">
) Hr. formand , mit frste indtryk af prsident Kostunica er , at han har frt en meget pragmatisk politik , siden han overtog magten i Den Fderale Republik Jugoslavien .
Han har konsolideret sin sejr , men har samtidig vret taktfuld i sit forhold til andre ledere i regionen .
Han har allerede besgt Sarajevo , han har deltaget i et uformelt regionalt mde i Kopje , og han har ogs vret i Moskva .
Den Europiske Union gjorde rigtigt i at reagere positivt p prsident Kostunicas overtagelse af magten .
Visumrestriktionerne er blevet slkket , og olie- og flyveembargoen ophvet .
Det er prisvrdigt , at Kommissionen har allokeret 200 millioner euro i ndhjlp og bistand fra ngo ' erne .
Jeg hber , at prsident Kostunica og hans tilhngere vil fortstte med at konsolidere deres position som den nye demokratiske ledelse i Den Fderale Republik Jugoslavien p alle politiske niveauer .
<P>
Valget til det serbiske Parlament skal finde sted den 23. december .
Det glder mig , at prsident Kostunica erkender vigtigheden af at samarbejde med Krigsforbryderdomstolen i Haag .
Prsident Kostunica er blevet inviteret til at deltage som Jugoslaviens nye prsident ved det kommende topmde i Zagreb .
Fremfor at vre en belnning for Kroatiens demokratiseringsbestrbelser bliver topmdet nu uundgeligt en fejring af prsident Kostunicas prstationer .
Det er meget vigtigt at forsikre de vrige deltagere fra Balkan om , at Jugoslaviens genoptagelse i det internationale samfund p ingen mde forringer Den Europiske Unions sttte til dem .
Vi m vise alle landene i Balkanomrdet tilstrkkelig opmrksomhed og forsikre dem om , at de ikke bliver glemt i den generelle eufori over prsident Kostunicas overtagelse af magten .
<P>
Andre mlstninger for topmdet i Zagreb er meddelelsen om Fllesskabets bistand og genopbygnings- , demokratiserings- og stabiliseringsprogrammer for det vestlige Balkan , bekrftelsen af den progressive oprettelse af en frihandelszone mellem Den Europiske Union og det vestlige Balkan samt forpligtelsen blandt landene i regionen til at samarbejde og etablere gensidige frihandelsordninger .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Denne forhandling , som bliver afbrudt nu , genoptages kl . 21 .
Fru Pack har et forslag til proceduren . Jeg hber sandelig , at det er en bemrkning til forretningsordenen og ikke en fortsttelse af diskussionen med hr .
Moscovici .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr . Moscovici kunne desvrre ikke vre til stede , da jeg talte .
Jeg ville gerne hre fra ham , om han gr ind for , at de ml , som er nvnt i Cards-programmet , bliver suppleret med et ekstra ml , nemlig sttte til opdragelse og uddannelse i Sydsteuropa .
Det er et vigtigt nyt ml i Cards-programmet .
Kommissionen gr ind for det , og jeg ville gerne vide , om Rdet ogs gr ind for det .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Moscovici">
Det er afgjort et interessant sprgsml , som her rejses , og som synes at vinde genklang i Kommissionen .
Vi skal tage det under overvejelse i Rdet .
<CHAPTER ID=8>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0553 / 2000 ) .
<SPEAKER ID=165 NAME="William Newton Dunn">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0818 / 00 ) :
<P>
Om : Beredskabsordningen Hvorfor har der ikke fundet formelle drftelser sted om dette forslag under det franske formandskab , selv om det forberedende arbejde blev indledt under de foregende formandskaber ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Moscovici">
Den 10. maj p COROPER ' s ( De Faste Reprsentanters Komit ) mde stillede Kommissionen forslag om at oprette en hurtig udrykningsstyrke med henblik p at leve op til de forventninger , som stats- og regeringscheferne gav udtryk for i Helsinki .
De anmodede p Rdets mde og inden for rammerne af rapporten om udviklingen af Europas kapacitet i forbindelse med militr og ikke-militr krisestyring , at der indfres hurtige finansieringsmekanismer som f.eks. Kommissionens oprettelse af midler til hurtig udrykning for at muliggre en fremskyndet finansiering af Den Europiske Unions aktiviteter med henblik p at bidrage til operationer , der udfres af andre internationale organisationer og eventuelt at finansiere ngo ' ernes aktiviteter .
<P>
I overensstemmelse med det mandat , der er givet af Coreper , fortstter behandlingen af dette forslag inden for rammerne af Rdets gruppe af konsulenter om eksterne forbindelser .
Den frste behandling fandt sted den 6. november .
Mlet er en snarlig vedtagelse af en forordningen , men for at kunne gre dette , skal Rdet naturligvis frst modtage en behrigt udformet udtalelse fra Parlamentet .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Tak for det svar .
Da jeg stillede sprgsmlet , var der faktisk ddvande i Rdet , og der var ingen diskussion , hvilket ellers var formlet med sprgsmlet .
Men det glder mig , at der nu sker noget i Rdet , og at vi i Udvalget om Udenrigsanliggender faktisk har modtaget en kopi af Deres seneste dokument , som beskriver kompromiset .
<P>
Hr. formand , De nsker at hre Parlamentets mening , og vi har forstet , at De vil trffe en beslutning i december .
Hvis jeg nu fortller Dem , at Parlamentet skal drfte dette emne i januar , vil De s vente p vores udtalelse , fr De trffer Deres beslutning ?
<SPEAKER ID=168 NAME="Moscovici">
Jeg kan kun gentage den sidste del af mit svar , nemlig at vores mlstning er en snarlig vedtagelse af en forordning , men i denne forbindelse har Rdet brug for en behrigt udformet udtalelse fra Parlamentet .
Det er en forudstning .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
Da sprgsml nr . 2 og 3 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=170 NAME="Yasmine Boudjenah">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0819 / 00 ) :
<P>
Om : Vestsahara En delegation fra den tvrpolitiske gruppe i Europa-Parlamentet " Fred for det saharaiske folk " , som jeg er medlem af , besgte den 13 . , 14. og 15. september 2000 de saharaiske flygtningelejre i det sydstlige Algeriet .
<P>
Vi mdte de verste ledere af RASD ( Den Demokratiske Saharaiske Republik ) , bl.a. republikkens prsident , og reprsentanter for Minurso .
Sidstnvnte har udfrt et bemrkelsesvrdigt registreringsarbejde med henblik p udarbejdelse af valglister forud for afholdelsen af den folkeafstemning om selvstyre , som er en del af den lsningsplan , som FN ' s generalsekretr har udarbejdet , og som Marokkos regering og Polisario har undertegnet .
Det store antal indsigelser , som navnlig Marokko har indgivet , hindrer imidlertid afholdelsen af folkeafstemningen .
<P>
Delegationen konstaterede , at flygtningene levede under forfrdelige vilkr .
Den stadige udsttelse af folkeafstemningen og sammenbruddet i forhandlingerne i Berlin den 28. september 2000 gav anledning til alvorlig bekymring og dyb skuffelse blandt befolkningen .
<P>
Vi kunne konstatere , at der var store forventninger om en klarere stillingtagen fra EU ' s side med henblik p at finde frem til en lsning p denne konflikt , som hindrer enhver stabilitet i regionen .
<P>
Hvad har Rdets formandskab p baggrund af kravene i Europa-Parlamentets beslutning af 16. marts 2000 til hensigt at foretage for at komme til at spille en mere aktiv rolle i sikringen af en fuldstndig gennemfrelse af FN ' s fredsplan ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Laura Gonzlez lvarez">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0846 / 00 ) :
<P>
Om : Folkeafstemning om selvbestemmelse i Vestsahara Forhandlingerne om afholdelse af en folkeafstemning om selvbestemmelse i Vestsahara mellem FN ' s internationale mgler , James Baker , og parterne i konflikten er get i hrdknude .
P mdet den 28. september i Berlin truede de marokkanske myndigheder med at trkke sig ud af fredsplanen for s vidt angr afholdelsen af en folkeafstemning .
Kommissionens formand har planlagt et besg til Marokko og Algeriet til november .
<P>
Hvilke initiativer agter Rdet at tage til sttte for fredsplanen for at sikre , at folkeafstemningen afholdes snarest muligt , s man kan undg de farer , som en genoptagelse af konflikten ville medfre ?
Hvad er Rdets politiske vurdering af det aktuelle ddvande , og hvad agter det at gre for at bidrage til en retfrdig lsning p konflikten ?
<SPEAKER ID=172 NAME="Moscovici">
Rdet sttter den igangvrende proces inden for FN .
Det sttter den indsats , der i jeblikket gres af generalsekretrens personlige udsending James Baker - som efter min mening har travlt med andre forpligtelser i jeblikket , men det gr nok over - for at finde en retfrdig og gensidigt acceptabel lsning p problemet i Vestsahara .
Rdet er parat til at hjlpe med at skabe et tillidsforhold mellem parterne og med at forsge at bevare det .
En lsning p konflikten i Vestsahara skal ge stabiliteten og den sociale og konomiske udvikling i Maghreblandene .
Sagen hrer primrt under FN og generalsekretrens srlige udsending , og vi sttter hans ihrdige indsats i denne indviklede sag .
<P>
I flere mneder har Baker fulgt en dobbelt mlstning . Sledes handler det bde om at forsge at lse de vanskeligheder , som opstr i forbindelse med gennemfrelsen af lsningsplanen , der skal fre til afholdelsen af en folkeafstemning om selvbestemmelse for det vestsahariske folk , og p den anden side om at prve at n til en politisk aftale .
En ny frist p fire mneder er netop blevet godtaget af parterne - resolution 1324 - for at opn fremskridt p begge fronter .
Rdet er ikke desto mindre bekymret over situationen i lejrene i Tindouf , hvad angr de humanitre vilkr og fdevaresituationen .
EU ' s aktive engagement i denne forbindelse fortjener at blive fremhvet . I medfr af Echo-programmet er EU den strste humanitre bistandsyder til flygtningene i Vestsahara .
Der er afsat 10,58 millioner euro i perioden 1999-2000 , og en bistand p 9 millioner euro til en periode p otte mneder fra november 2000 er i jeblikket undervejs .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Tak for Deres svar .
De taler om en lsning , der er acceptabel for begge parter .
Jeg har selv vret i lejrene i Tindouf , hvor den meget vanskelige situation nu har varet i 25 r .
<P>
Men vi kan konstatere , at en af de to parter - Marokko i dette tilflde - der har diplomatisk indflydelse , og som kan benytte sig af de muligheder , en stat har , kun gr en lille indsats for at gennemfre fredsplanen , det vil sige Houston-aftalerne , som landet trods alt har underskrevet .
Marokko taler fortsat om problemet med territorial ukrnkelighed . Det er de ord , kongen brugte , bl.a i sin seneste tale fra tronen .
Men det handler imidlertid om et folks selvstndighedsproces og om gennemfrelse af FN ' s resolutioner .
Uanset resultatet af folkeafstemningen - ja eller nej til uafhngighed - mener jeg , at det er ad demokratisk vej , man p effektiv vis og langt om lnge skal lse denne konflikt .
Ellers vil der vre fare for en forvrring af den nuvrende spnding og en mulig genoptagelse af den vbnede konflikt i hele regionen netop nu - som vi talte om for lidt siden - hvor vi drfter oprettelsen af et partnerskab mellem Europa og Middelhavsomrdet .
<P>
Hvordan kan vi gennemfre et partnerskab , uden vi lser denne konflikt ? Vi kender de meget ttte bnd , der findes mellem Marokko og EU og navnlig mellem Marokko og Frankrig .
Jeg vil gerne stille hr . Moscovici flgende sprgsml : Hvilken form for drftelse frer De i jeblikket med den marokkanske regering om Vestsahara ?
<SPEAKER ID=174 NAME="Moscovici">
Den marokkanske udenrigsminister fremsatte ved afslutningen af mdet i Berlin den 28. september 2000 - De er sikkert klar over det - en erklring , hvor han understregede sin vilje til at udtmme alle muligheder for at f udarbejdet en bredygtig og definitiv lsning .
Rabat har tilsyneladende nu forstet , at dets forslaget ikke levede op til FN ' s generalsekretrs og hans personlige udsendings forhbninger , og at forslaget br vre udgangspunktet for et forsg p at finde en retfrdig og definitiv lsning .
<P>
S Marokko sendte den 26. oktober sin udenrigs- og samarbejdsminister til New York , hvor han skulle mdes med Sikkerhedsrdet efter hringen af Polisarios generalsekretr , der fandt sted den 19. oktober .
I sin tale bemrkede Ben Assa , at der skulle fremlgges en komplet oversigt over det marokkanske forslags omfang og indhold p det nste mde mellem parterne , der skal overvges af Baker .
I Berlin havde Marokko iflge Ben Assa kun fremsat et forslag til og opridset rammerne for en dialog .
<P>
Det er Frankrigs holdning , at man skal betragte den velvilje , Marokko udviste i Berlin , som det frste skridt ud af den blindgyde , som lsningsprocessen i jeblikket befinder sig i , og at dette skridt skal opfattes som udgangspunktet for sgningen efter en lsning .
Men for at udgre et politisk tilbud , der kan tages til efterretning af alle parter , skal et lsningsforslag vre prcist udformet og have et strre indhold .
Dette har vi forelagt vores marokkanske partnere .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg tror , at EU ville f langt strre indflydelse i Maghreblandene , hvis forbindelserne til reformprocessen i Marokko blev endnu strkere .
Jeg vil gerne sprge Dem , hvordan det gr med associeringsaftalen med Marokko .
De ved , at vi har drftet fiskeriaftalen .
Ogs det m lses .
Men sprgsmlet om associeringsaftalen er meget presserende , tror jeg .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=177 NAME="Nuala Ahern">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0820 / 00 ) :
<P>
Om : Sikker transport af radioaktivt materiale i EU Hvilke konsultationer fandt sted mellem Rdet ( transport , milj og energi ) , det franske formandskab og Den Stende Arbejdsgruppe om Sikker Transport af Radioaktivt Materiale i EU forud for - eller efter - den tyske regerings meddelelse i september 2000 om , at den havde til hensigt at genoptage den grnseoverskridende transport af radioaktivt materiale , der ellers af sikkerhedshensyn blev indstillet i maj 1998 ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Moscovici">
Transport af nukleart materiale i Frankrig sker i overensstemmelse med gldende lovgivning . Det drejer sig bl.a. om Rdets direktiv 94 / 55 / EF af 21. november 1994 om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om transport af farligt gods ad vej , der er gldende for transport af nukleart materiale , og hvori faststtes diverse tekniske forskrifter for kretjer , mrkning og emballage .
<P>
Organiseringen af transporten af nukleare materialer mellem Frankrig og Tyskland er genstand for gensidige hringer mellem de to lande . Hverken Ministerrdet eller det franske formandskab som sdan er indblandet i disse hringer .
Jeg kan blot oplyse , at Frankrig og Tyskland - og nu udtaler jeg mig ikke som rdsformand - har rejst disse sprgsml p et bilateralt mde i Vittel i sidste uge , og at det blev besluttet at nedstte en arbejdsgruppe for at finde en lsning p problemet .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Jeg beklager at mtte sige til ministeren , at han faktisk ikke har besvaret mit sprgsml .
Jeg spurgte , hvilke samrd der har vret mellem Rdet , det franske formandskab og den stende ekspertarbejdsgruppe .
Jeg stillede det sprgsml , fordi kun tre uger efter , at Rdets ekspertgruppe , den stende arbejdsgruppe om sikkerhed i forbindelse med transport af radioaktivt materiale , i april 1998 havde offentliggjort en ren " sundhedsattest " med hensyn til transport af atomaffald , fandt man ud af , at disse transporter var forurenet , som ministeren meget vel ved .
Da vi har hrt , at de nu skal genoptages - og jeg er glad for at hre , at alle disse samrd finder sted - kan vi s have nogen som helst tiltro til arbejdsgruppen om affald ?
Den sagde , at alt var i orden , men s fandt man ud af , at transporterne var forurenet .
P den baggrund m man sprge , hvorfor der kun er reprsentanter fra atomindustrien og regeringen i denne ekspertarbejdsgruppe .
Hvorfor er der ingen uafhngige eksperter , som sidder inde med detaljerede oplysninger , som kunne vre relevante ?
M jeg bede ministeren besvare dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=180 NAME="Moscovici">
Vi har besluttet - og jeg gentager - at nedstte en arbejdsgruppe .
Det er i hj grad et bilateralt sprgsml . Men De kan vre sikker p , at vi virkelig agter at finde en lsning .
Det er ikke for at tilsidestte noget , men for at f lst dette problem .
<SPEAKER ID=181 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=182 NAME="Ioannis Souladakis">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0826 / 00 ) :
<P>
Om : EU-initiativer i forbindelse med konflikten mellem Armenien og Aserbajdsjan Efter den mangerige konflikt mellem Armenien og Aserbajdsjan , som har medfrt en delggende stagnation i den konomiske udvikling og haft alvorlige konsekvenser for de to landes samfundsforhold , er der i den senere tid blevet gjort gensidige tilnrmelsesbestrbelser med henblik p at f de to lande ud af den blindgyde , de er havnet i , og ind i en genopbygningsproces .
I den senere tid er der holdt mindst 11 mder mellem Armeniens og Aserbajdsjans prsidenter , henholdsvis Robert Korahian og Haidar Alijef ( International Herald Tribune , 7. september 2000 ) .
EU har hidtil forholdt sig som passiv tilskuer under de to landes bestrbelser , har ikke taget noget initiativ i den forbindelse og sledes overladt valpladsen til andre , der mtte have nske om at udnytte situationen strategisk til egen fordel .
<P>
Hvilke diplomatiske skridt agter Rdet at tage med henblik p at fremme tilnrmelsen mellem Armenien og Aserbajdsjan , lsningen af konflikten mellem de to lande samt deres indbyrdes samarbejde ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Moscovici">
Stabiliteten i og udviklingen af Kaukasus er en af EU ' s strategiske prioriteter .
Som De ved , sttter Unionen de igangvrende mglingsforsg for at finde en politisk lsning p regionens konflikter . Mglingsforsgene er baseret p respekt for de pgldende staters territoriale ukrnkelighed og en hensigtsmssig grad af selvstndighed .
Unionen flger alts p tt hold kontakten mellem Armenien og Aserbajdsjan for at finde en lsning p striden om Nagorno Karabakh . Derfor hilser Unionen de mder , der regelmssigt finder sted mellem de to prsidenter , velkommen , og den udtrykker nske om , at man p disse mder kan n til en politisk lsning .
<P>
EU er fortsat overbevist om , at Minsk-gruppen inden for rammerne af OSCE skal spille en central rolle i lsningen af konflikten i Nagorno Karabakh , selv om de forskellige lsningsforslag , som gruppen fremsatte i 1997 og 1998 , blev tilbagevist af bde Erevan og Baku .
Unionen bruger bl.a. alle de vrktjer , den rder over inden for rammerne af samarbejds- og partnerskabsaftalen , til at bidrage til en forbedring af forbindelserne mellem de to lande .
Takket vre de forskellige samarbejdsinstanser har det vret muligt at oprette en regelmssig politisk dialog , der skal fremme handlen mellem Armenien og Aserbajdsjan .
<P>
Samtidig fortstter Unionen med at yde betydelig konomiske sttte til de to lande gennem forskellige programmer , navnlig Tacis .
Den har tilbudt at finansiere projekter af flles interesse p tvrs af grnserne for at bidrage til genoptagelsen af forbindelserne og til et godt naboskab mellem de to lande .
EU ' s engagement er blevet offentligt anerkendt af Armenien og Aserbajdsjan , der har erklret sig positive over for en styrkelse af forbindelserne mellem deres lande og Unionen .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Jeg vil tillade mig at sige , at jeg ikke er tilfreds med formandens svar .
Det har det formelle karaktertrk af en tjenestemssig ekspedition og ikke det politiske karaktertrk af et initiativ .
Vi m gre opmrksom p , at Kaukasus har brug for en bredere plan og bredere initiativer , hvis der skal ske en stabilisering af omrdet .
Og et EU , som for ganske nylig - efter hvad jeg har lst i aviserne - har ndret strategi for sine energiproblemer og nu i hjere grad orienterer sig mod det tidligere Sovjetunionen - med alt hvad dette indebrer for hele omrdet - kan naturligvis ikke forholde sig passivt over for begivenhedernes udvikling .
Ud fra denne betragtning , og fordi sprgsmlet naturligvis ikke blev stillet for at f en tilkendegivelse af , at alt gr godt , men for at formulere en problemstilling , mener jeg , det kan danne udgangspunkt for en integreret politik som den , vi har drftet i dag vedrrende Balkanlandene , det vil sige en ny stabilitetsaftale for Kaukasusomrdet p politisk initiativ af Den Europiske Union og med politiske ml og prioriteter , der har relation til udvikling , selvstndighed og demokrati i omrdet .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , frst vil jeg gerne gre det sprgsml til mit eget , som hr . Souladakis stillede , nemlig hvilken form for initiativer Den Europiske Union har taget i dette store problem , som underminerer et rigt omrde og bringer det i denne situation .
Navnlig fordi et af de store sprgsml , som skaber problemerne i omrdet , er den embargo , Tyrkiet har indfrt over for Armenien , vil jeg gerne sprge rdsformanden , om der som led i de forhandlinger og drftelser , der i dag finder sted med Tyrkiet , har vret drftet - ogs p teoretisk plan - en eventuel ophvelse af Tyrkiets embargo over for Armenien , som dmmer landet til fattigdom og elendighed .
<SPEAKER ID=186 NAME="Moscovici">
Jeg forstr de to parlamentsmedlemmers synspunkter . Jeg har ikke meget at tilfje til udfrelsen af Unionens aktion .
<P>
Med hensyn til drftelsen med Tyrkiet har vi afsluttet en meget vigtig forhandling om dette emne , og De kender ganske godt Den Europiske Unions holdning p dette punkt .
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 6 .
<SPEAKER ID=188 NAME="Jonas Sjstedt, overtaget af Pernille Frahm">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0832 / 00 ) :
<P>
Om : Lovgivningsforslag , der skal forhindre , at flygtninge holdes skjult Det franske formandskab har foreslet en rkke skrpelser i lovgivningen for den , der transporterer eller skjuler flygtninge , som ikke har ret til at opholde sig i EU .
Forslagene omfatter alle , der gemmer flygtninge , selv om de gr det uden konomisk gevinst for je .
Forslagene giver ogs EU-landene mulighed for at straffe eller oplse organisationer , der gemmer flygtninge .
Mener Rdet , at denne mulighed for at oplse organisationer ogs skal omfatte almennyttige organer som kirker , klostre og partier ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Moscovici">
Tragedien i Dover i juni gjorde det smerteligt klart , at der er behov for en mere effektiv bekmpelse af menneskesmuglerbander .
<P>
P Det Europiske Rds mde i Feira i juni nskede Rdet en hurtigere gennemfrelse af foranstaltningerne til bekmpelse af de ulovlige organisationer , der er fastsat i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Tampere i oktober 1999 .
<P>
De forholdsregler , som sprgeren henviser til , bestr af et direktivforslag fra Rdet og et udkast til rammeafgrelse , der for det frste sigter mod at definere begrebet hjlp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold og for det andet mod at styrke de strafferetlige rammer for at bekmpe den sledes definerede hjlp til ulovlig indrejse og ophold .
<P>
Disse tekster , der er sendt til hring i Europa-Parlamentet , er i jeblikket ved at blive behandlet af de kompetente grupper i Rdet .
De sigter isr mod at bekmpe menneskehandel , der sker gennem organiserede kanalers hjlp til ulovlig indrejse .
Mlet er at kunne oplse og straffe kriminelle organisationer , der giver sig af med denne form for handel .
<P>
Det rede parlamentsmedlems sprgsml giver derfor formandskabet mulighed for at udrydde visse misforstelser .
De pgldende tekster skal ikke forhindre potentielle flygtninge i at udve deres ret til at sge om asyl i Den Europiske Union .
<P>
Det rede parlamentsmedlem vil sledes sikkert give mig ret i , at en potentiel flygtning ikke automatisk er en illegal indvandrer .
Disse tekster har heller ikke til forml at forhindre velgrende organisationer i at udfre deres opgaver , naturligvis for s vidt som de overholder gldende lovgivning .
Det drejer sig alts om at bekmpe de kriminelle organisationer , der er indblandet i menneskehandel , og ikke om at oplse ngo ' erne eller velgrende , politiske eller religise organisationer , naturligvis medmindre - men det kan jeg slet ikke forestille mig - deres aktiviteter tjener til at dkke over ulovlige handlinger .
<SPEAKER ID=190 NAME="Frahm">
Vi er enige om , at situationen i Dover rber p , at vi reagerer , men jeg synes ogs , den viser noget andet .
I danske medier har vi set en fjorten r gammel afghansk dreng , som sagde , at hvis man skal flygte , s skal man have en agent .
Det var hans udtryk - en agent - men det viser jo noget om , hvor vanskeligt det er for mennesker p flugt faktisk at komme til et omrde , hvor de kan anmode om asyl , og det er jo der hele problemet ligger .
Jeg vil godt sprge om , hvordan Rdet ser p , at der sledes bidrages yderligere til kriminalisering af humanitre handlinger .
Vi str jo i et vadested , hvor de to grupper indvandrere og flygtninge ofte bliver blandet sammen .
Hvad mener Rdet ?
Hvis man kriminaliserer dette omrde yderligere , s vil man jo vre med til , at kun de skrupellse og de kyniske og dem , der vil tjene penge p det , bliver tilbage .
Er det virkelig Rdets politik sledes at bidrage til , at fattige forfulgte menneskers penge havner i klerne p mafiaen og tilsvarende organisationer ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Moscovici">
Jeg mener , at det er nden i de europiske tekster , at alle medlemsstater skal trffe de ndvendige forholdsregler for at gre det til en lovovertrdelse at yde en tredjelandsborger hjlp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold p et medlemslands omrde .
Dette er den generelle filosofi .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Hr. formand , jeg bifalder Rdets svar p det oprindelige sprgsml .
Jeg vil blot bede ministeren understrege endnu en gang , at dette lovforslag ikke tager sigte p dem , der udnytter og profiterer af folk , der befinder sig i en desperat situation , og at det ikke har til hensigt yderligere at kriminalisere indvandrere eller potentielle indvandrere .
Det drejer sig om at stoppe de bander , der tjener penge p indvandrere .
Det var det , der skete i Dover .
Det var en organiseret forretning , som endte med , at folk dde bag i en lastbil , fordi andre skulle tjene penge p dem .
Det er det , vi m stte en stopper for .
<P>
Vil Rdet ogs - og her er jeg enig med fru Frahm - opfordre medlemsstaterne til at skelne klarere mellem asylsgere og illegale indvandrere ?
I jeblikket ser det ud til , at medlemsstaterne er ved at glemme deres internationale forpligtelser .
Vi har en international forpligtelse til at behandle asylsgere ordentligt og flge bestemte procedurer .
Visse medlemsstater synes nu at blande asylsgere og illegale indvandrere sammen .
<SPEAKER ID=193 NAME="Moscovici">
Jeg kan bekrfte hr .
Martins ord . Det drejer sig om at bekmpe de kriminelle organisationer , der er indblandet i menneskehandel , og ikke om at ndre traditionelle lovtekster , der tillader potentielle flygtninge at udve deres ret til at sge om asyl i Unionen .
Det er det , og intet andet , det drejer sig om .
Og jeg vil gerne komme med en prcisering . I disse to tekster drejer det sig navnlig om at ge strafferammen for at bekmpe organiserede menneskesmuglere .
Vi m absolut bekmpe sdanne handlinger og organisationer .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt">
Hr. formand , hr. minister , selv om jeg nu har fet forklaringer , forstr jeg ikke rigtigt , hvorfor dette uprcise og delvist umenneskelige forslag overhovedet er blevet fremsat .
Ville det ikke vre mere rimeligt og hensigtsmssigt , om EU ' s regeringer og Ministerrdet overvejer , hvorfor mennesker tvinges til at rejse illegalt ind i Europa ?
Jeg vil gerne sprge ministeren , hvor mange af EU ' s medlemslande der i dag krver indrejsevisum - er det 10 lande , 50 lande eller mske 100 lande ?
Iflge mine seneste oplysninger drejer det sig om 127 lande .
Er dette tal korrekt ?
Hvis det er tilfldet , finder De det s rimeligt og ensbetydende med en human asylpolitik ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Moscovici">
Jeg har ikke yderligere tilfjelser til mit svar .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=197 NAME="Maj Theorin">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0836 / 00 ) :
<P>
Om : resdrab i Tyrkiet Dusinvis af kvinder drbes hvert r i Tyrkiet ved " resdrab " .
Iflge den tyrkiske lovgivning har kvinder samme rettigheder som mnd , men i praksis dmmer mange mnd stadig kvinder til dden for , at de er blevet voldtaget , har beget gteskabsbrud eller for , at de bare mdes med andre mnd .
De mnd , som begr disse mord , fr sjldent lange fngselsstraffe , i visse tilflde slipper de med s lidt som to r .
<P>
Den nye lovgivning , som er under udarbejdelse i Tyrkiet , og som indeholder forbud mod straffenedsttelse , er ndvendig , men endnu vigtigere er det , at de muslimske ledere officielt tager afstand fra resdrab , som direkte er i modstrid med islam .
Der er brug for svel lovgivning som en stor indsats for get debat og bevidsthed .
<P>
P hvilken mde agter Rdet at f Tyrkiet til at trffe effektive foranstaltninger til bekmpelse af resdrab ?
<SPEAKER ID=198 NAME="Moscovici">
Parlamentsmedlemmet henleder Rdets opmrksomhed p sprgsmlet om resforbrydelser i Tyrkiet .
Denne praksis er tilsyneladende i strk tilbagegang og skulle efter vores oplysninger nu kun forekomme sjldent i landomrderne .
Rdet er dog fortsat bekymret over disse forbrydelser , hvis forlb ofte er helt uacceptable .
Den tyrkiske regering har indledt omfattende reformer , der skal gre bekmpelsen af disse handlinger - der naturligvis er forbudt iflge tyrkisk lovgivning - mere effektiv .
<P>
I den rapport , som det tyrkiske ministerrd vedtog som reformprogram den 21. september , findes flere forslag i afsnittet om lovgivningsmssige ndringer , bl.a. forslag om lovmssige foranstaltninger , der skal styrke den faktiske lighed mellem mnd og kvinder p uddannelsesomrdet , forslag om en forbedret bekmpelse af vold inden for familien og strre mulighed for at dmme i forbindelse med denne form for vold gennem oprettelse af srlige familiedomstole samt forslag om at forbyde strafnedsttelse ved resforbrydelser .
<P>
De kan vre sikker p , at Rdet vil vre srlig opmrksomt p gennemfrelsen af disse foranstaltninger , der er en del af Kbenhavnskriterierne , som vi netop hrte omtalt indgende .
Under alle omstndigheder er resforbrydelser ikke et specifikt tyrkisk problem , for det berrer et stort antal lande i verden .
Rdet sttter derfor det hollandske forslag om inden for rammerne af FN ' s Generalforsamlings 3. komit i r at fremstte et resolutionsforslag mod disse forbrydelser .
Forslaget er stadig under behandling , og Rdet noterer , at Tyrkiet ligeledes har stttet initiativet .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Uden at forst , hvordan man kan forklare et s barbarisk fnomen som resdrab , kan man notere sig , at en halv snes tyrkiske kvinder hvert r koldblodigt myrdes af deres brdre , fdre , ftre eller gtefller med den begrundelse , at familiens re skal opretholdes .
<P>
For familien og specielt for manden i familien ligger der status , re og hder skjult i mngden af ejendele , herunder de kvindelige familiemedlemmer .
Mandlige familiemedlemmer har iflge denne opfattelse kompetence og pligt til at tage livet af et kvindeligt familiemedlem , der af en eller anden grund mindsker sin vrdi som ikke-vanret kvinde .
Det spiller ingen strre rolle , om hun frivilligt eller ufrivilligt har syndet , det vil sige , om hun er blevet voldtaget .
<P>
Det er godt , at Rdet peger p de initiativer , der er truffet .
Det er vigtigt at forbyde strafnedsttelse , men det er endnu vigtigere at bekmpe den almene accept af resdrab .
Mit sprgsml til Rdet lyder : Er Rdet rede til at kmpe for at standse voldsspiralen - f.eks. med krav om , at muslimske ledere officielt tager afstand fra resdrab ?
<SPEAKER ID=200 NAME="Moscovici">
Jeg mener faktisk , at man br bekmpe disse forbrydelser med alle midler - simpelthen alle midler - og jeg kan konstatere , at bde Rdet , FN ' s Generalforsamling og den tyrkiske regering er parate hertil .
Denne utidssvarende praksis , der er p tilbagetog , m og skal forsvinde fuldstndigt .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=202 NAME="Othmar Karas">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0839 / 00 ) :
<P>
Om : Den franske Europaminister Moscovicis holdning over for strig I et interview med den franske tv-kanal France 3 har den franske Europaminister Pierre Moscovici endnu en gang understreget , at han tager afstand fra den strigske forbundsregering .
Han er sledes fortsat overbevist om , at regeringskoalitionen mellem VP og FP er " unormal " , og at FP er et " racistisk og udlndingefjendligt parti " .
<P>
Hvorledes forklarer Rdet , at en officiel reprsentant for det franske rdsformandskab fortsat og uimodsagt kan lgge en s afvisende , aggressiv og krnkende holdning for dagen over for et ligeberettiget fuldgyldigt medlem af Den Europiske Union - selv efter den positive vurdering i vismandsrapporten om strig og den efterflgende ophvelse af de uberettigede " sanktioner " mod strig ?
Kan Rdet oplyse , om disse udsagn fra den franske Europaminister ogs udtrykker det franske EU-rdsformandskabs holdning , eller om der her er tale om Pierre Moscovicis private mening ?
Kan Rdet bekrfte , at Pierre Moscovicis udsagn og holdning ikke vil betyde nogen som helst ulempe eller forskelsbehandling for strig og landets forbundsregering i forbindelse med de vigtige og store europiske projekter ?
Hvornr agter Rdet officielt at distancere sig fra Pierre Moscovicis ytringer og skabe fuld klarhed omkring dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Moscovici">
Det er rigtigt , at jeg , da jeg fik dette sprgsml , spurgte mig selv , hvad denne franske minister for europiske anliggender , som iflge sprgsmlet p ny understregede sin manglende accept af den strigske regering , dog havde sagt .
Desuden erklrede han sig overbevist om , at regeringskoalitionen bestende af VP og FP var unaturlig , og at FP var et racistisk og fremmedfjendsk parti .
Sprgeren nsker dernst at vide , hvordan Rdet kan retfrdiggre , at en officiel reprsentant for det franske formandskab uden at mde nogen modstand fortsat kan udvise en sdan manglende accept , der er aggressiv og srende , over for et land , der er medlem p lige fod og med samme rettigheder .
<P>
Sprgeren nsker , at Rdet prciserer , om disse erklringer fra den franske minister ogs er et udtryk for det franske formandskabs holdning , eller om der er tale om hr . Moscovicis private holdning .
Endelig nsker sprgeren en bekrftelse fra Rdet p , at hr . Moscovicis erklringer og holdning ikke vil medfre nogen form for ulemper for eller ulige behandling af strig og den strigske regering med hensyn til de store vigtige europiske projekter .
Sprgeren vil vide , hvornr Rdet ptnker at tage officiel afstand fra hr . Moscovicis udtalelser og komme med en redegrelse i denne forbindelse .

<P>
Ikke i aften , og dermed kommer jeg til svaret , for jeg kender ministeren , og jeg vil give Dem Rdets svar .
Som svar p sprgsmlet fra parlamentsmedlemmet minder formandskabet om , at den politiske situation i strig og de bilaterale forholdsregler , der blev vedtaget af de andre medlemsstater i denne forbindelse og dernst ophvet , ikke henhrer under Rdet , eftersom der er tale om bilaterale forholdsregler .
Derfor kan formandskabet ikke svare p dette sprgsml .
Men det siger sig selv , at eftersom disse forholdsregler er ophvet , kan der ikke blive tale om nogen form for ulemper for eller ulige behandling af strig eller den strigske regering , fordi der ikke lngere findes nogen forholdsregler .
<P>
Derimod kan jeg personligt bekrfte , at de udtalelser , som denne minister er kommet med p fransk TV , klart afspejler hans holdning til dette sprgsml .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , med Deres svar har De vist , at De som person tager Rdet som gidsel .
De har ogs vist , at Deres personlige fordomme , som er i modstrid med den strigske virkelighed og med ekspertgruppens rapport , ogs har strk indvirkning p Deres funktion som rdsformand , som det ses tydeligt p Deres rejseplan som forberedelse til den franske ministerprsidents og rdformands tour des capitales .
Jeg sprger Dem derfor , hvornr De vil udve Deres embede fuldstndigt p grundlag af Robert Schumans nd , indholdet i ekspertgruppens rapport og den strigske virkelighed uden at lade Dem lede af Deres personlige fordomme ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Moscovici">
Jeg har personligt ikke nogen forudfattet mening om denne sag . Jeg kan - som alle andre her og andre steder - have en politisk holdning om regeringens karakter .
Jeg kan i vrigt bemrke , at vismndene har udtalt sig , og at de i deres rapport anvender adjektiver som racistisk og fremmedfjendsk - eller i hvert fald ikke kan udelukke sdanne adjektiver .
<P>
Men ellers kan jeg som rdsformand forsikre Dem for , og jeg vil gerne understrege dette , at mine personlige holdninger ingen indflydelse har .
Den strigske regering er den retmssige regering i et EU-land . Man kan s lide regeringens sammenstning eller ej .
De 14 lande vedtog i vrigt disse forholdsregler , fordi de ikke kunne lide sammenstningen .
Forholdsreglerne eksisterer ikke mere i dag , og derfor skal vi behandle regeringen som alle andre .
Det har nu altid vret tilfldet inden for rammerne af EU , eftersom De m huske p , at de omtalte forholdsregler var bilaterale .
<P>
S jeg kan forsikre Dem om , at inden for Den Europiske Union anses den strigske regering fuldstndig p lige fod med de andre .
Den deltager i alle Rdets mder inden for rammerne af dette formandskab og med hensyn Jacques Chiracs rundrejse vil der naturligvis vre stop i Wien .
Jeg vil gerne tilfje , at Frankrigs prsident , som der er tradition for , vil vre i flge med en minister fra den franske regering , nemlig udenrigsministeren , som er mig .
I nste uge vil der p mit initiativ i Frankrig blive afholdt et mde inden for rammerne af den europiske konference , det vil sige med ansgerlandene .
Jeg har fet at vide , at fru Ferrero-Waldner vil komme , og jeg vil naturligvis modtage hende .
<P>
Alt dette viser , at det er vigtigt at skelne mellem tingene .
Der er det franske formandskab , der har sine pligter , og som objektivt udfrer disse pligter , og der er den politiske mening , som en politiker kan have om en given politisk situation . Og p det punkt ndrer jeg ikke mening .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , jeg deler rdsformandens opfattelse af , at hjreekstremistiske partier ikke har noget at gre i regeringer . Det ville heller ikke vre muligt i strig , for hos os er sdanne partier forbudt .
Mit sprgsml til rdsformanden er , hvorfor hjreekstremistiske partier egentlig ikke er forbudt i Frankrig , og hvad mener hr. rdsformanden om venstreekstremistiske partier i regeringer .
Hr. formand , tillad mig at komme med en lille bemrkning . Jeg elsker Frankrig , jeg elsker franskmndene , og franske mnds charme er som regel - jeg siger som regel - uovertruffen !
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Sidebemrkningerne om Frankrig og om de franske mnds charme er meget interessante her i Parlamentet , men formanden for Rdet skal svare i sin egenskab af rdsformand .
Ikke som fransk mand og ikke p sprgsml om indenrigspolitik .
<SPEAKER ID=208 NAME="Moscovici">
Jeg undrer mig blot over , hvorfor De anvender udtrykket " som regel " om franskmndenes charme . Jeg mener , den er generel - eller jeg hber det i hvert fald .
<P>
Jeg vil blot sige , at der i denne forbindelse ikke var tale om forskelsbehandling af det ene eller det andet land . Jeg kan give et eksempel .
Hvis der i morgen i mit land , Frankrig , og her udtaler jeg mig som minister , kom et parti fra den yderste hjreflj til magten , ville jeg nske , at man traf samme forholdsregler mod mit land , som blev truffet mod strig .
Derfor er der ikke tale om forskelsbehandling af et land .
Jeg mener , at der en rkke vrdier i EU , der faktisk ikke tler , at visse lande fr visse ansvar .
Dette er den politiske holdning .
<P>
Nr dette er sagt , frue , vil jeg gerne sl fast , at jeg generelt godt kan lide strig og strigerne .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , i Nice drejer det sig jo om reformen af institutionerne .
Tror De , at den strigske model , nemlig bilaterale flertalsbeslutninger , fremover vil vre et instrument til at trffe beslutninger uden om de europiske institutioner og danne en ny institution eller en ny gruppe for at kunne omg kravet om enstemmighed i Rdet ?
<P>
Et tillgssprgsml til dette : Hvordan forholder De Dem til venstreekstremistiske partier , og hvad mener De om det ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Moscovici">
Jeg vil svare meget klart p det frste punkt .
Disse forholdsregler har vist deres virkning og deres begrnsninger .
De blev vedtaget og ophvet , og jeg mener faktisk , at man br stille forslag om en retlig mekanisme , der skal medtages i traktaterne .
Og i denne forbindelse har flere lande - heriblandt strig - stillet ndringsforslag til artikel 7 i traktaten om Den Europiske Union om indfrelse af en forebyggelses- og alarmmekanisme , som gr det muligt at fremstte henstillinger til et land , hvis vrdier , man ikke mener er i overensstemmelse med EU ' s vrdier , alt imens man har en dialog med dette land .
Det foreslr f.eks. den strigske regering .
Jeg kan forsikre Dem om , at dette forslag er taget til efterretning , og det er min klare overbevisning , at vi inden for rammerne af denne regeringskonference skal n til en ndring af traktaten , der gr i denne retning .
<P>
Med hensyn til resten har jeg ikke talt om " den yderste venstreflj " og " den yderste hjreflj " , fordi vi risikerer en diskussion om definitioner .
Nr De siger , at de yderste hjrefljspartier er forbudt i strig , er det meget godt , men man kan ogs sprge sig selv , hvem den yderste hjreflj er . S for mit vedkommende nskede jeg at tale om vrdier .
Jeg har talt om de vrdier , som fremgr af vores tekster , jeg har talt om de vrdier , der fastsls i chartret om grundlggende rettigheder , og jeg har ganske rigtigt isr talt om bekmpelse af forskelsbehandling , der er et vigtigt punkt i de europiske tekster . Vi m srge for , at disse vrdier overholdes .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=212 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0842 / 00 ) :
<P>
Om : Rdets svar p skrivelsen fra den tyrkiske udenrigsminister I .
Cem I mit supplerende sprgsml ( sprgetiden den 5. september 2000 - sprgsml H-610 / 00 fik jeg lejlighed til at sprge Rdets formand om , hvilket svar han vil give p den skrivelse , som blev afsendt af den tyrkiske udenrigsminister , I . Cem , til de 15 EU-udenrigsministre , hvori Cem forsgte at gre sin egen fortolkning af afgrelserne fra topmdet i Helsinki gldende .
<P>
Rdsformandens svar , hvori han erklrede , at han " ikke har noget konkret svar p dette sprgsml " , og hans mere generelle henvisning til topmdet i Helsinki , der ld p , at " dette er vores almindelige regel " , kunne selvsagt ikke gre det ud for et svar p de konkrete udtalelser indeholdt i Cems skrivelse . Rdet bedes derfor besvare flgende :
<P>
Hvordan agter Rdet at besvare det punkt i Cems skrivelse , hvori han hvder , at Cypern-problemet ikke kan spille nogen rolle for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet i forbindelse med partnerskabsaftalen , og at det ville vre i strid med afgrelserne fra Helsinki at betragte de to anliggender som indbyrdes forbundne ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Moscovici">
Tyrkiets udenrigsminister hr . Cem har ganske rigtigt sendt et brev til sine kolleger i EU .
Rdet har ikke modtaget dette brev , men formandskabet har naturligvis svaret hr . Cem , og svaret er sendt til alle medlemsstaterne .
<P>
Hvad angr Tyrkiets tiltrdelsespartnerskab , som De nvner , fremsatte Kommissionen den 8. november sine forslag til og rapporter om de fremskridt , der er opnet af alle 13 ansgerlande p vejen mod tiltrdelse .
Rdet skal nu behandle forslagene .
Det er fortsat formandskabets ml , at der p Rdets ( almindelige anliggender ) mde den 20. november vedtages et partnerskab . Sprgsmlet om partnerskab blev derfor ikke udtrykkeligt behandlet i hr .
Vedrines svar til hr .
Cem . Formandskabet gjorde dog gldende , at det er yderst vigtigt at gre dette partnerskab til et nyttigt instrument for faststtelsen af kommende nationale programmer for Tyrkiets opnelse af acquis og for at ivrkstte en frtiltrdelsesstrategi for landet i overensstemmelse med brevet og filosofien bag konklusionerne fra Rdets mde i Helsinki .
Jeg mener i vrigt , at den forhandling , som vi netop har haft om Tyrkiet , illustrerer den nd , som bde Kommissionen og Rdet nsker skal vre til stede under dette arbejde .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil gerne takke rdsformanden , der helt korrekt henviste til forslaget til Rdets afgrelse om partnerskabet , som er et nyt element .
Derfor vil mine sprgsml vre meget konkrete og baseret p Kommissionens tekst .
Er det for det frste muligt for Rdet at godtage en tekst om Tyrkiet , som hverken indeholder ordet " mindretal " eller ordet " kurdere " ?
Er det for det andet muligt for Rdet at godtage en tekst , hvor man blandt de langsigtede mlstninger ikke engang kan finde Helsinki-standpunktet i forbindelse med , hvad der kaldes " grnsemssige uoverensstemmelser mellem et ansgerland og et EU-medlemsland " ?
Og er det for det tredje muligt , at man i en tekst som denne vedrrende cypernsprgsmlet blot finder den komiske holdning , som Kommissionen har indtaget , nemlig " at Tyrkiet skal sttte FN ' s generalsekretrs bestrbelser " i stedet for " Tyrkiet skal acceptere en lsning , som er baseret p FN-resolutionerne " ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Moscovici">
Hvad angr minoriteterne og navnlig i forbindelse med det kurdiske problem , mener jeg , at de , der har lyttet til debatten for lidt siden , ved , at bde Kommissionen og Rdet er bekendt med og overvejer disse sprgsml .
<P>
Hvad angr den politiske lsning af problemet p Cypern , som De henviser til , hr . Alavanos , vil dette sprgsml naturligvis fortsat blive taget op med Tyrkiet , ligesom vi behandlede det i Helsinki .
Jeg minder om , at denne politiske dialog sammen med det fremtidige tiltrdelsespartnerskab er en af de frtiltrdelsesstrategier for Tyrkiet , der blev fastsat ved denne lejlighed .
P Rdets mde ( almindelige anliggender ) , der afholdes den 20. november , drftes Kommissionens forslag om tiltrdelsespartnerskab , som indeholder meget klare og udtrykkelige henvisninger til konklusionerne fra Helsinki .
Det er i denne nd , vi skal arbejde , og formandskabet vil gre alt for at n til en god aftale .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg er overrasket .
Vi har her at gre med flgende situation , og det er vedrrende denne , jeg sger et svar fra ministeren . For det frste nvnes det i konklusionerne fra Helsinki , at en lsning p cypernproblemet ikke er en betingelse for , at Cypern kan blive medlem .
Dette cypernproblem er ikke et hvilket som helst problem .
Det er et konkret problem , som drejer sig om , at en vsentlig del af et FN-lands territorium , et land , som ansger om medlemskab af Den Europiske Union , er blevet invaderet og besat af et andet land , som ligeledes er medlem af FN og ligeledes sger om optagelse i Den Europiske Union .
Siger vi nu , at denne besttelses ophr ikke er en betingelse for lsningen af cypernproblemet ? Og hvordan ser man p hr .
Cems holdning - rdsformanden , hr . Moscovici , svarede ikke p dette - nemlig at man i forbindelse med styrkelsen af partnerskabet mellem Tyrkiet og Den Europiske Union ikke vil tage cypernsprgsmlet i betragtning ?
Er der sledes tale om , at man vil fremme dette forhold og Tyrkiets optagelse i Den Europiske Union , uden at besttelsen af Cypern bringes til ophr , og Tyrkiet trkker sine kolonister ud fra Cypern ?
Hvis det er tilfldet , m De ikke bebrejde os , at vi betragter Den Europiske Union som en imperialistisk organisation .
<SPEAKER ID=217 NAME="Moscovici">
Jeg deltog i Rdets mde i Helsinki og var dermed ogs til stede i salen , da man behandlede disse sprgsml .
Jeg ved , at vi har accepteret , og nr jeg siger vi , mener jeg de 15 medlemslande , herunder Grkenland , Tyrkiets ansgning om tiltrdelse .
Samtidig udfrdigede vi meget prcise konklusioner , som forpligter , og som vil blive ved med at forpligte .
Og det er det , det handler om - det og intet andet .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="FR" NAME="Korakas">
Det er et sprgsml om oversttelse .
Jeg sagde ikke , at det er rigtigt , at der er et imperialistisk styre i Tyrkiet , men jeg sagde , at hvis Unionen accepterer denne tankegang , det vil sige muligheden for , at Tyrkiet kommer med i EU , samtidig med at landet har besat en stor del af Cypern , skal man ikke sige , at man ikke kan kalde Den Europiske Union imperialistisk .
<SPEAKER ID=219 NAME="Moscovici">
Der var ingen oversttelsesproblemer i mit svar .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 11 .
<SPEAKER ID=221 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0850 / 00 ) :
<P>
Om : Konsekvenserne af fiskeriaftalen med Marokko og dens karakteristika Kan Rdet oplyse , om det efter de seneste forhandlinger mellem Den Europiske Union og Kongeriget Marokko med henblik p indgelse af en fiskeriaftale kan forventes , at en sdan aftale vil blive indget inden udgangen af november 2000 ?
Hvad er kendetegnende for denne nye fiskeriaftale ?
Dkker den sektorens grundlggende behov , og dkker den frst og fremmest behovene i de berrte regioner under ml 1 ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Moscovici">
Det er Fllesskabets ml s hurtigt som muligt at afslutte forhandlingerne om en ny fiskeriaftale med Marokko .
Den forhandlingstidsplan , der blev vedtaget for nylig , og som bestr i et mde om ugen , giver os grund til at vre optimistiske med hensyn til en hurtig afslutning p forhandlingerne .
<P>
Selv om det p dette stadie er vanskeligt at sige noget om aftalens endelige udformning , forekommer det selvflgeligt , at der m faststtes bredere rammer for samarbejde og partnerskab inden for fiskeriomrdet , end der findes i den tidligere aftale , idet aftalen skal udvides til at omfatte hele fiskerisektoren .
Aftalen skal bde tage behovet for at sikre en bredygtig udnyttelse af ressourcerne samt behovet for at bidrage til udviklingen af den marokkanske fiskerisektor i betragtning .
<P>
Det er endnu for tidligt at bedmme den fremtidige aftale i forhold til sektorens forventninger , men Rdet kan dog forsikre parlamentsmedlemmet om , at den vigtigste mlstning for Fllesskabet er at bevare Fllesskabets nske om et bredygtigt fiskeri i de marokkanske farvande .
Jeg kan forsikre Dem om , at Rdet kender behovene i alle de berrte regioner og navnlig i de regioner , der er afhngige af denne aftale .
Fllesskabet vil srge for , at der tages hensyn til disse behov i aftalen .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg er formanden for Rdet meget taknemmelig for dette s positive , p sin vis optimistiske og forhbningsskabende svar .
Vi m huske p , at fiskeriaftalen med Marokko er meget mere end en simpel fiskeriaftale , og at der , som han ved , kunne ske en forvrring af forbindelserne mellem Den Europiske Union og Marokko , hvis den aftale ikke indgs , nr man tnker p , hvad det betyder .
<P>
Jeg ville gerne sprge ham , om det franske formandskab i de kommende uger vil tilskynde til , at denne aftale langt om lnge bliver indget .
<P>
Det er meget ndvendigt , hr. rdsformand , at det franske formandskab giver det sidste skub , for kommissr Fischler har ikke den rigtige middelhavsnd til at kunne opn en aftale .
Det er mere usandsynligt , at han fr succes med noget , der er et rent middelhavsanliggende , end at Pitres , en landsby i La Alpujarra i Granada , fr sit pas og endda en udvidelse af sit pas .
<P>
Med de udsigter er mit sprgsml , om det franske formandskab , som har viljen og nden , vil udvirke , at vi fr en fiskeriaftale , for den er ndvendig nu , hvor flden har ligget stille i 11 mneder .
Andalusien og Galicien , som er ml 1-omrder , har brug for den , og der er mange europere ved havet og inde i landet , som er afhngige af , at det lykkes .
<SPEAKER ID=224 NAME="Moscovici">
Det ved jeg ikke , eftersom det ikke er en person fra Middelhavsomrdet , der forhandler denne fiskeriaftale , men Franz Fischler , der er kommissr for landbrug og fiskeri .
Men jeg er ikke i tvivl om , at han alligevel vil gre sit bedste .
Mit svar var ikke s meget et udtryk for optimistisme eller hb , men snarere for et nske , nemlig det franske formandskabs nske om at indg en aftale - og en god aftale .
<P>
Hvad er en god aftale ?
Det er en aftale , der tager hensyn til Fllesskabets principper , der tager hensyn til alle regioners interesser - og jeg har noteret mig de bekymringer , De giver udtryk for - og som samtidig gr det muligt n til en god forstelse med Marokko .
Dette gr vi os umage med , og det er den eneste retning , vi skal arbejde i .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Bare rolig , hr. formand , jeg vil stille et sprgsml .
Tillad mig i hvert fald at sige , at hr . Fischler hverken er fra omrdet omkring Middelhavet eller fra omrdet omkring Atlanterhavet , og desuden er vi s uheldige at have en generaldirektr for fiskeri , som er fra det nordatlantiske omrde , og som frst hrte om fiskeriets problemer , da han for nylig blev udnvnt til den post .
Derfor er det sprgsml , som jeg vil stille ministeren , flgende : Det forslag fra Marokko , som vi kender , gik i princippet ud p som minimum at reducere den flde fra Galicien , Andalusien , De Kanariske er og ogs Portugal , som driver fiskeri i marokkansk farvand , til 25 % .
Den aftale , de foreslr , strkker sig over to r i stedet for fem , og desuden forlanger de , at Den Europiske Union skal betale dem de 21 milliarder pesetas , som den betaler i jeblikket .
Lad mig sige , at den politiske vilje , som Fllesskabets forhandlere har vist i praksis - ikke i teorien - har vret lig med nul eller i hvert fald utilstrkkelig .
Derfor m jeg udtrykke min skepsis over for resultatet .
Jeg sprger ministeren om flgende : Mener De , at det er rimeligt at forhandle om den reduktion , som jeg har nvnt , og om at bibeholde de omkostninger , som Den Europiske Unions har i forbindelse med aftalen med Marokko ?
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="FR" NAME="Moscovici">
Min bemrkning om nord- eller sydeuropiske rdder var et svar p en kvik bemrkning fra formanden - og desuden ogs ment som en spg .
Kommissren er ansvarlig for landbruget og fiskeriet i hele EU , uanset om der er tale om nord , syd , st eller vest .
<P>
Jeg skal kort opridse udviklingen i fiskeriforhandlingerne .
Kommissr Fischler mdtes med de ansvarlige marokkanske myndigheder ved flere lejligheder .
Der blev afholdt to tekniske mder i Rabat den 25. juli 2000 og i Bruxelles den 27. og 28. september 1999 .
Under disse tekniske mder fremlagde Fllesskabets delegation , der blev ledet af generaldirektr Smith , de aktioner , som Fllesskabet overvejede inden for rammerne af et nyt fiskeripartnerskab med Marokko for at fremme udviklingen af den marokkanske fiskerisektor .
<P>
Fllesskabet prvede ogs at faststte en tidsplan for forhandlingerne .
Men vi m i denne forbindelse erkende , at den marokkanske del ikke levede op til Fllesskabets tilbud .
Vi fik indtryk af , at forhandlingerne ikke blev taget alvorlig , og det fik kommissr Fischler til at bede om et nyt mde med premierminister Youssoufi den 16. oktober 2000 . Han mdtes med Kong Mohammed VI , premierminister Youssoufi og den nye minister for havfiskeri , hr .
Chbaatores . Disse mder satte tilsyneladende endelig gang i forhandlingerne , og et nyt mde med den marokkanske delegation fandt sted den 30. oktober 2000 .
Det var alts lige for nylig . Det er derfor , at jeg ikke mener , at man skal stte en fast kurs eller udvise en overdreven optimisme , men vi skal p den anden side heller ikke udvise en urimelig pessimisme .
<SPEAKER ID=227 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=228 NAME="Neil MacCormick">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0854 / 00 ) :
<P>
Om : Grundlggende rettigheder og strafferetten Er Rdet klar over , at betingelserne for varetgtsfngsling af udenlandske lastbilchauffrer , der anholdes i havne i Den Engelske Kanal , normalt ikke er i overensstemmelse med betingelserne i den europiske menneskerettighedskonvention for anholdelse og for retten til en retfrdig rettergang ?
Er Rdet klar over , at der er tilsvarende alvorlige problemer i det portugisiske strafferetlige system ?
Vil Rdet derfor udstte enhver afgrelse i sager om forslag om gensidig anerkendelse af domme i straffesager , indtil alle medlemstater fuldt ud overholder et minimum af menneskerettigheder ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Moscovici">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , det er ikke op til Rdet at udtale sig om den omtalte adfrd eller en adfrd , der konstateres i en medlemsstat , og som kunne vre i strid med principperne i Den Europiske Menneskerettighedskonvention , der er underskrevet og ratificeret af alle tilstedevrende .
<P>
Med hensyn til gennemfrelsen af en gensidig anerkendelse af strafferetlige afgrelser i medfr af konklusionerne fra Rdets mde i Tampere , skal man bemrke , at dette princip br muliggre et styrket samarbejde mellem medlemsstaterne , men ogs en styrkelse af folks rettigheder .
Princippet om gensidig anerkendelse af strafferetlige afgrelser forudstter en gensidig tillid mellem staterne og de strafferetlige systemer .
Denne tillid hviler netop p minimumsstandarder - bl.a. med hensyn til procedurer - og en vedtagelse af sdanne standarder er en forudstning for gennemfrelsen af den gensidige anerkendelse .
<P>
Den Europiske Unions medlemsstater lgger alle stor vgt p principperne om frihed og demokrati , overholdelse af menneskerettighederne og de grundlggende rettigheder samt p retsstaten .
Rdet vil fortstte sit arbejde mod en gensidig anerkendelse af strafferetlige afgrelser ved at vre opmrksom p disse vrdier , der er indskrevet i traktaten om Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , p mit skrivebord har jeg et dokument , som en af mine vlgere havde modtaget i Jonguenesse-fngslet i Nordfrankrig tre mneder efter , at han var blevet varetgtsfngslet mistnkt for en narkotikaforbrydelse .
Dokumentet er p fransk - den pgldende fik ikke tilbudt hverken oversttelse eller tolkning .
Han har nu siddet fem mneder i varetgt .
Jeg har fet et brev fra en sster til en anden vlger , som gr mig opmrksom p , at han har vret fngslet siden 28. marts 2000 p en lignende anklage .
<P>
Sdanne indsatte fr ikke mulighed for selv at vlge en advokat .
De fr tildelt en forsvarsadvokat , som kun sjldent besger de indsatte eller forklarer dem sigtelsen .
<P>
Der er tale om skotske borgere . Efter 110 dages varetgt skal enhver , som er sigtet for en forbrydelse , enten stilles for retten eller lslades og aldrig tiltales for den samme forbrydelse igen .
Vi har ikke flles retsprincipper i Den Europiske Union , og p baggrund af vores meget forskellige retsprincipper , og fordi vi overhovedet ikke overholder artikel 6 i Menneskerettighedskonventionen , er det uacceptabelt at g videre med Rdets forslag .
<SPEAKER ID=231 NAME="Moscovici">
Ja , jeg vil blot sige , at det jo netop er opmrksomhed , der gr det muligt at gennemfre princippet om gensidig anerkendelse af strafferetlige afgrelser .
Det er faktisk det , det handler om .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen . Der er stadig 20 minutter tilbage af sprgetiden , der er meget f medlemmer til stede , og der er ingen fare for at overskride tidsfristen .
Jeg beder Dem trffe afgrelse om , at de to tillgssprgsml kan tillades .
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Tillgssprgsml skal stilles af andre medlemmer .
I henhold til forretningsordenen har De omformuleret Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=234 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=235 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0855 / 00 ) :
<P>
Om : Den Europiske Unions energipolitik Kommissionsmedlemmet med ansvar for energi erklrede for nylig , at energiproblemet i Europa ikke er Unionens men medlemsstaternes ansvarsomrde .
Under de indledende drftelser p regeringskonferencen ( 1996 / 1997 ) blev der stillet forslag om at indarbejde srlige bestemmelser i Amsterdam-traktaten , som ville bne dren for gennemfrelsen af en flles energipolitik .
De femten forkastede forslaget , ligesom de havde gjort i forbindelse med Maastricht-traktaten .
Der ivrksttes naturligvis aktioner p energiomrdet ( hvidbogen , SAVE-programmet , 1 milliard Euro til det femte forskningsprogram , alternative energikilder osv .
) , men alligevel vil EU ' s samlede energiafhngighed ( gas , olie , kul og uran ) iflge alle prognoser ges i fremtiden .
Da udviklingerne p oliemarkedet krver , at der fres en mere dynamisk politik i EU p energiomrdet , bedes Rdet oplyse , hvorledes den efter dens opfattelse kan sikres en begrnsning af den europiske konomis olieafhngighed ?
Er der truffet konkrete foranstaltninger ( f.eks. forsyningssikkerhed , energieffektivitet ) , sledes at medlemsstaternes konomier bliver mindre srbare over for udefrakommende kriser ? Hvilke foranstaltninger drejer det sig i givet fald om , og hvilke prioriteter har Rdet p kort og mellemlangt sigt fastlagt for energimssig ydeevne og energibesparelse ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Moscovici">
Rdet er klar over den store stigning i Unionens samlede energiafhngighed og minder parlamentsmedlemmet om konklusionerne fra mdet i maj .
<P>
I denne forbindelse giver Rdet det fortsatte arbejde inden for flgende omrder meget hj prioritet : fremme af vedvarende energikilder , effektiv energiudnyttelse , sikkerhed i energiforsyning og spredning af energikilder .
<P>
Med hensyn til rapporten om vedvarende energi er de ansvarlige instanser i Rdet i jeblikket optaget af et forslag om at fremme elektricitet fra vedvarende energi , og man vil forsge at n til en aftale p Rdets mde i december , hvis Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse i god tid .
<P>
Med hensyn til effektiv energiudnyttelse fremsatte Kommissionen en handlingsplan p Rdets mde i maj .
P grundlag af denne plan skulle der p Rdets mde i december vedtages konklusioner , der skulle omfatte en liste over prioriterede handlinger , som skulle gre det muligt for Kommissionen at vurdere , p hvilke omrder medlemsstaterne nsker fllesskabsforanstaltninger , og p hvilke omrder de nsker at begrnse sig til samordnede foranstaltninger .
<P>
I vrigt oplyste Kommissionen i den meddelelse , som blev vedtaget den 4. oktober 2000 om olieforsyningen i EU , at den p Rdets mde i Gteborg agter at fremstte en energispareplan og en plan for spredning af energikilder , der skulle bidrage til en get effektiv energiudnyttelse navnlig i bygninger og inden for transportomrdet .
<P>
Hvad angr sikkerheden i energiforsyningen , agter Kommissionen i lbet af november 2000 at fremlgge en grnbog om fremtiden og de forskellige energikilders plads inden for rammerne af en strre sikkerhed i energiforsyningen i EU .
I denne meddelelse kommer man bde ind p atomkraft og p vedvarende energi .
S snart den foreligger , vil Rdet prioritere den meget hjt .
Formandskabet har i vrigt indkaldt til en konference om forsyningssikkerhed i Paris 24. november 2000 .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FR" NAME="Papayannakis">
Hr. formand for Rdet , jeg skjuler ikke for Dem , at hensigten med mit sprgsml frst og fremmest var at opn en liste over projekter og en tidsplan .
Det har De givet os , og det takker jeg Dem for , men min hensigt var ogs at se , om De kunne give nogle informationer eller overslag , som Rdet mske kunne fremfre til fremme af et forstrket samarbejde og en slags skabelse af en egentlig flles energipolitik , eftersom medlemslandene , som man har set det for nylig under den seneste krise , gr frem i spredt fgtning og konkurrerer indbyrdes svel p forsyninger som p pris , og eftersom resultatet er mildest talt elendigt for det samlede Europa .
<P>
Jeg skjuler heller ikke for Dem , at jeg mske eftersgte nogle ider .
Nogle kolleger har foreslet - og det tilslutter jeg mig ogs - at udarbejde nogle informationer og intentioner , der eventuelt kunne g i retning af en politik , der indfrte euroen som betalingsmiddel for olie i visse lande .
Det er isr disse sprgsml , der interesserer mig , og som interesserer mange andre , tror jeg , alle Unionens borgere , for det er ikke kun et sprgsml om kvantitativ afhngighed , der er ogs tale om en konomisk og finansiel afhngighed .
<SPEAKER ID=238 NAME="Moscovici">
- ( FR ) Det er nogle interessante forslag , der fortjener at blive debatteret , men jeg kan ikke svare p Rdets vegne her .
Jeg tror faktisk , at vi med hensyn til de generelle energisprgsml skal skabe betingelser for en bedre flles tilkendegivelse , for det drejer sig faktisk om problemer , som i det mindste burde blive behandlet samlet i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=240 NAME="Konstantinos Alyssandrakis">
Sprgsml nr . 15 af ( H-0858 / 00 ) :
<P>
Om : Nyt lovforslag fra USA om hndhvelse af embargoen mod Cuba Det nye lovforslag , der er under forhandling i USA , har medfrt en rkke protester bde i Cuba og fra europiske lande .
Under pskud af at ville bringe forbuddet mod salg af frstehjlpsartikler , medicin og medicinsk udstyr fra USA til Cuba til ophr forstrkes embargoen tvrtimod og handelshindringerne mangedobles i form af flere begrnsninger for amerikaneres udrejse til Cuba og de i det internationale handelssamkvem hidtil usete bestemmelser om , at organisationer og banker i USA ikke m finansiere disse salg , at de ikke m garanteres af tredjelande og kun betales med kontanter .
<P>
Hvilke initiativer agter Rdet at tage for at standse behandlingen af dette lovforslag , som krnker reglerne for det internationale handelssamkvem , og hvad agter det at gre for at f bragt embargoen over for Cuba til ophr og f genetableret normale handelsforbindelser mellem dette land og andre lande , isr EU ' s medlemsstater ?
<SPEAKER ID=241 NAME="Moscovici">
- ( FR ) De tiltag , som parlamentsmedlemmet hentyder til , findes i budgetlovforslaget , som er underskrevet af prsident Clinton den 28. oktober 2000 .
Unionens holdning til USA ' s dekreterede ekstraterritoriale tiltag har ikke ndret sig .
Jeg tror , medlemmerne af Europa-Parlamentet kender denne holdning . Unionen benytter sig af enhver lejlighed til at gentage den over for USA .
Man m dog desvrre konstatere , at den amerikanske regering stadig ikke har fulgt op p det , den har forpligtet sig til med den aftale , der blev indget p topmdet i London i maj 1998 .
Vi anmoder den amerikanske regering om at flge op p aftalen , for vi mener , at dette er en afgrende del af lsningen p uoverensstemmelsen .
<P>
Den Europiske Unions ml vedrrende Cuba , der blev beskrevet i den flles holdning til Cuba , som blev vedtaget af Rdet den 2. december 1996 , bestr i at sttte en fredelig overgang til pluralistisk demokrati , overholdelse af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder samt en vedvarende forhjelse og forbedring af det cubanske folks levestandard .
Det er ligeledes en del af mlstningen at opfordre det cubanske styre til at ndre den cubanske lovgivning samt gennemfrelsen af den , sledes at den bliver i overensstemmelse med internationale normer .
<P>
I denne nd har vi under afstemningen om resolutionen om embargoen inden for rammerne af FN ' s Generalforsamlings tredje kommission den 9. november appelleret til de cubanske myndigheder for at f dem til at ivrkstte et fuldt samarbejde med de internationale organisationer , der kmper for menneskerettighederne .
Den Europiske Union konstaterer med tilfredshed , at Cuba fortsat har vret meget aktiv i forskellige internationale og regionale fora .
Den anerkender ogs , at den cubanske regering har truffet foranstaltninger til en bedre konomisk integration af landet i deres omrde .
Unionen fastslr ndvendigheden af at bne langsomt og uigenkaldeligt op for udlandets adgang til den cubanske konomi . Den gentager sit nske om at vre Cubas partner i denne proces .
<P>
Endelig noterer Den Europiske Union sig med bekymring de konstateringer , den har gjort sig p stedet , om FN ' s agenturer og programmer .
Den ser med beklagelse p de negative og ofte dramatiske konsekvenser af den amerikanske konomiske embargo for den cubanske befolkning , og i srdeleshed for kvinder og brn .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand for Rdet , tak for Deres svar .
Jeg lagde mrke til , at Deres svar indeholdt flere bemrkninger vedrrende den kendsgerning , at menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder ikke overholdes i Cuba .
De har sikkert en mistanke om , at jeg ikke er enig i dette synspunkt , men under alle omstndigheder mener jeg , at en sdan bedmmelse er indblanding i et lands indre anliggender .
Og ud fra formuleringen af Deres holdning m jeg sprge mig selv , om der overhovedet er en forskel mellem det endelige ml for Den Europiske Unions politik over for Cuba og det endelige ml for den amerikanske politik over for Cuba .
For mig ser det ud , som om begge nsker at styrte landets socialistiske styre .
<SPEAKER ID=243 NAME="Moscovici">
Det var da morsomt , som der er problemer med oversttelsen , for jeg mener absolut ikke , at det var det , jeg sagde .
Jeg mindede om de meget store uoverensstemmelser mellem USA og medlemslandene med hensyn til de ekstraterritoriale foranstaltninger , der er fastsat af USA .
Jeg bemrkede med tilfredshed og p vegne af Rdet , at Cuba fortsat har vret meget aktiv inden for forskellige internationale og regionale fora .
Jeg anerkendte , at den cubanske regering har truffet forholdsregler for bedre at kunne integrere landet konomisk i regionen , og jeg understregede Europas nske om at hjlpe Cuba i denne proces .
Endelig mindede jeg om , at EU med bekymring har bemrket sig udtalelserne fra FN ' s kontorer p stedet , og jeg beklagede derfor de negative og ofte dramatiske konsekvenser , den amerikanske konomiske embargo har for den cubanske befolkning .
S jeg sagde alts stort set det modsatte af det , De netop sagde .
<P>
Samtidig vil jeg minde Dem om EU ' s holdning til Cuba , som blev vedtaget af Rdet den 2. december 1996 . EU nsker at fremme en fredelig overgang til et demokratisk flerpartisystem , overholdelse af menneskerettigheder og grundlggende rettigheder samt en forbedring af det cubanske folks levestandard .
Man tager alts ikke stilling til styrets karakter , men kommer mske med opmuntringer eller tilskyndelser til at udvikle styret .
<P>
Hvis De ikke kan se forskellen mellem dette og en anden holdning , er det mske fordi , De nsker at misforst det .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=245 NAME="Efstratios Korakas">
Sprgsml nr . 16 af ( H-0859 / 00 ) :
<P>
Om : Tyrkiets krnkelse af suverne rettigheder i NATO Tyrkiet har indirekte bragt Grkenlands suvernitet i tvivl ved at modstte sig grske flys deltagelse i NATO-velsen Destined Glory ved ikke at respektere 10-milegrnsen for det grske luftkontrolrum og luftkorridorerne over Limnos og Ikaria . Det har ladet hnt om udtalelserne fra NATO ' s juridiske eksperter og tilsidesat de regler for velsen , som NATO ' s ledelse havde opstillet , hvilket frte til , at den grske regering har trukket sine soldater tilbage .
<P>

Hvorledes forholder Rdet sig til , at en af EU-medlemsstaternes suvernitet drages i tvivl inden for rammerne af NATO , vil det gribe ind - og i s fald hvordan - over for de tyrkiske myndigheder for at bringe provokationerne til ophr , og hvad er flgerne af disse handlinger for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet , isr inden for det flles udenrigs- og sikkerhedspolitiske samarbejde , da Tyrkiet jo er ansgerland ?
<SPEAKER ID=246 NAME="Moscovici">
- ( FR ) Hvad angr hndelsen med de grske og tyrkiske fly under velsen Destined Glory , skal det understreges , at denne indgr i en NATO-velse mellem to medlemmer af Den Atlantiske Alliance .
Det er alts op til NATO at trffe de ndvendige foranstaltninger til , at en sdan hndelse ikke kan ske igen .
Denne hndelse er i vrigt ikke blevet taget op i Rdet for Den Europiske Union .
<P>
P baggrund af tvisterne i Det giske Hav mellem Tyrkiet og Grkenland henviser Rdet til konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Helsinki , der fastslr princippet om fredelig bilggelse af tvister i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt , og som jeblikkeligt opfordrer alle ansgerlande til at gre alt , hvad der str i deres magt for at bilgge eventuelle grnsestridigheder samt andre , lignende stridigheder .
Hvis de undlader at gre dette , skal de bringe deres tvister for Domstolen inden for en rimelig frist .
Det Europiske Rd vil allersenest inden udgangen af 2004 gre status over situationen med hensyn til de bestende tvister , srligt hvad angr deres betydning for tiltrdelsesprocessen og for at opfordre til , at de bilgges med hjlp fra Den Internationale Domstol .
<P>
Set fra et overordnet synspunkt er sprgsmlene om bilggelse af de grsk-tyrkiske stridigheder en del af dialogen om forstrket politisk samarbejde inden for rammerne af frtiltrdelsesstrategien for Tyrkiet og det tiltrdelsespartnerskab , som Kommissionen lige har tilbudt , og som det franske formandskab for Rdet - hvilket jeg hermed bekrfter - nsker at f godkendt hurtigst muligt .
I vrigt lyknsker Rdet sig selv med , at den tyrkiske og grske udenrigsminister under deres mde i Budapest den 31. oktober er blevet enige om at ivrkstte tillidsskabende foranstaltninger under NATO og p bilateralt plan .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , for det frste finder vi det uacceptabelt , som rdsformanden sagde , at den grske regering ikke har rejst sprgsmlet i Rdet p trods af det postyr , som det med rette har vakt i Grkenland .
<P>
For det andet vasker Rdet hnderne som en anden Pontius Pilatus i sit svar og giver sagen videre til NATO uden at tage stilling til , at Tyrkiet p provokerende vis drager Grkenlands suverne rettigheder i tvivl , hvilket denne gang er kommet til udtryk i forbindelse med en NATO-velse .
Forstr Rdet slet ikke , at der er tale om et udprget politisk problem , og at det er en uacceptabel holdning , nr det behandler offer og bddel ens .
<P>
Det er ligeledes en kendsgerning , at Tyrkiet drager 10-milegrnsen for det grske luftkontrolrum og luftkorridorerne over Limnos og Ikaria i tvivl , idet de er underlagt bestemmelserne i Lausanne- og Montreux-aftalerne og desuden reguleres af de mellemstatslige aftaler mellem Tyrkiet og Italien og mellem Italien og Grkenland .
<P>
For det tredje tager man heller ikke selveste NATO-Rdet i betragtning , som afgav udtalelse til fordel for Grkenlands ovennvnte rettigheder i overensstemmelse med de internationale konventioner , selv om NATO efter pres fra Tyrkiet i sidste jeblik ndrede sin velse .
Selveste NATO-Rdet !
<P>
For det fjerde og sidste vil jeg sprge , om Rdet ikke mener , at det med sit svar sttter Tyrkiet , et EU-ansgerland , i dets aktuelle politik , hvor det drager Grkenlands , et EU-medlemslands , suverne rettigheder i tvivl , og herved indirekte erkender , at der eksisterer grnseproblemer , hvor lsningen som nvnt findes i internationale konventioner .
<SPEAKER ID=248 NAME="Moscovici">
- ( FR ) Jeg har gjort opmrksom p , hvad Rdet har gjort og ikke gjort , og hvad det burde gre eller troede , det burde gre .
Men hvad resten angr , tror jeg , at vi nu har skabt en ramme for behandlingen af disse srlige problemer , nemlig Helsinki-konklusionerne , som , jeg gentager , er et flles regelst , fordi de er blevet vedtaget - det siger sig selv - enstemmigt af samtlige medlemsstater .
Det er det mandat , Rdet giver sig selv til at flge op p behandlingen af den ansgning , som allerede i dag har vret genstand for en lang og grundig debat .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Jeg skal meddele Dem , kre medlemmer - selv om De er f , vil jeg afgive denne hjtidelige erklring - at vi for frste gang i denne valgperiode har haft tid til at f besvaret alle sprgsml under sprgetiden .
Jeg ved ikke , om det er sket til alles tilfredshed , men det er en nsten historisk begivenhed , som vi lgger vel mrke til .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 18.55 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=9>
Genopbygningssttte ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandling under t om genopbygningssttte .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EL" NAME="Folias">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , frst og fremmest br Kommissionen gennemfre konklusionerne fra Feira i forslagene .
For alle os , som bor i Den Europiske Union , og som formodes at have en ansvarlig holdning til sprgsmlet , er dette en stor udfordring .
For mig at se har vi i dag en historisk lejlighed til at bevise , at vores handlinger stemmer overens med de gode intentioner over for den vestlige del af Balkanlandene , som vi giver udtryk for .
De belb , som skal afsttes til Balkanlandene , br kvalitativt og kvantitativt minde om en ny Marshallplan ; de br vre af en sdan strrelsesorden , at de kan danne grundlag for en ny start for de vestlige Balkanlande .
Og her br vi huske p , at de vestlige Balkanlande ikke er tredjelande , men lande , som sger optagelse i Den Europiske Union , og br behandles som sdan .
<P>
Det er sandt , at Den Europiske Union ofte beskyldes for , at den , nr den har lovet hjlp til lande , som har vret ramt af diverse naturkatastrofer og delggelser , er s forsinket med at udbetale hjlpen og opfylde sine konomiske lfter , at det enten ser ud , som om den har fortrudt de lfter , den har givet , eller den kommer alt for sent med den finansielle sttte .
Heldigvis findes der et lyspunkt og en undtagelse fra denne regel , som rent faktisk er en regel .
Undtagelsen er Genopbygningsagenturet , som har hjemsted i Thessaloniki , mens centret for dets virksomhed er i Kosovo .
Dels udfrer agenturet Kommissionens beslutning om decentralisering dels kan det fremvise ekstraordinre resultater med hensyn til forvaltningen af det arbejde , det udfrer .
Det har p nuvrende tidspunkt underskrevet kontrakter for 90 % af sit budget for 2000 , hvilket er utroligt .
Det har p nuvrende tidspunkt brugt omkring 30 % af de belb , der var afsat til 2000 .
Og en anden ting , som er enestende : Man har anmodet om en nedskring af lnudgifterne i 2001 .
Derfor foreslr jeg , hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , at vi ikke blot lader disse mennesker , med deres store gpmod og entusiasme , udfre deres arbejde , som de gr det nu , at vi ikke blot lader vre med at pille ved den mde , agenturet fungerer p , og desuden giver dem ansvaret for Forbundsrepublikken Jugoslavien , og hvor der ellers er behov , men at vi ogs anmoder dem om at give deres knowhow videre til andre udvalg , som vi udmrket ved , fungerer drligt , arbejder ineffektivt og har elendige resultater .
Jeg tror p , at vi med disse udtalelser kan give omrdet , der er plaget af lidelser og problemer , noget bedre .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. kommissr , kre f kolleger , som har fundet vej herhen , frst vil jeg naturligvis lyknske ordfrerne , srligt den tilstedevrende ordfrer , med hans indsats og det srdeles gode samarbejde .
<P>
Den forrige taler talte om en slags Marshall-plan for denne region , og jeg tror , han har ret .
Nr man giver penge , er det nu en gang giverens privilegium at definere de politiske mlstninger helt klart , og det har kommissren gjort gentagne gange .
Jeg vil alligevel gerne kort ridse det op igen p vegne af min gruppe .
<P>
For det frste har vi desvrre i denne region nu som fr den situation , at menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder ikke respekteres tilstrkkeligt .
Det er nu en gang en kendsgerning .
Vores vigtigste ml m derfor vre at hjlpe , hvor vi kan , og hvor vi ser en vilje til , at man fremover i hjere grad vil acceptere menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder .
<P>
For det andet stilles der i denne region igen og igen sprgsmlstegn ved internationale aftaler , senest ogs ved Dayton-aftalen .
Nr jeg tnker p valgkampen i Bosnien-Hercegovina , var et af de srgeligste ledsagefnomener , at frende politikere distancerede sig fra Dayton , men ikke ved at sige , at de ville g videre , at de ville stabilisere mere , men derimod i retning af destabilisering .
Her m der lyde et klart nej .
Med til respekten for den internationale aftale - ogs i forbindelse med Dayton - hrer naturligvis ogs samarbejde omkring domstolen i Haag .
Her m vi optrde beslutsomt - om end ogs med en vis tolerance - ogs over for Kostunica , som vi modtager her i morgen , og over for de nye jugoslaviske myndigheder .
Der er nogle positive signaler , men bestemt ikke nok .
<P>
For det tredje kan der ikke blive tale om nogen ensidig ndring af grnser .
Det glder for Montenegro og ogs for Kosovo .
Her m vi ogs udtale os helt klart og entydigt .
Jeg siger ogs her , at vi m give det nye Jugoslavien en chance .
Jeg hber , den chance bliver udnyttet .
Jeg udelukker ikke grnsendringer , men jeg vil gerne helt entydigt udelukke dem , hvis de foretages ensidigt , uanset hvem der gr det .
Den slags ndringer kan kun ske p grundlag af aftaler .
<P>
For det fjerde , og det er meget vigtigt for os , opbygges der nye grnser , men der er nogle , som altid springer let hen over grnserne , nemlig alle de kriminelle organisationer med deres kriminelle aktiviteter .
De anerkender ingen grnser . Grnseoverskridende illegale aktiviteter , hvad enten det er inden for narkotikahandel , grnseoverskridende samarbejde eller menneskehandel , m bekmpes af os .
<P>
Grnser er til for at blive nedbrudt , men ikke af kriminelle aktiviteter , som desvrre ogs i denne region gr ud over , hvad man ser i andre omrder .
Derfor er det mlstninger , som vi m n med de konomiske midler og de instrumenter , som vi nu skaber .
Jeg tror ogs , det er i Kommissionens og Rdets nd , at vi konsekvent nr denne mlstning med vores midler i de kommende r .
Men dr , hvor viljen ikke er til stede , skal vores penge heller ikke hen !
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , i morgen kommer hr . Kostunica , den nye prsident for Forbundsrepublikken Jugoslavien , og taler her i Parlamentet .
Denne begivenhed kan give os nogle fingerpeg om , hvilken global politik vi skal fre i fremtiden .
En anden ting , jeg gerne vil sige , er , at de foregende talere klagede over , at det er Den Europiske Union , der betaler , men USA , der bestemmer .
Det er imidlertid logisk nok , eftersom det er USA , der har stet for de politiske handlinger i Bosnien med Dayton-aftalen , og det ogs er USA , der har stet for de politiske handlinger i Kosovo med det initiativ , der blev taget i forbindelse med bombardementerne og flere andre ting .
<P>
Hvad betyder s det for os ?
At politikken br fres eller i hvert fald bevges fremad parallelt , s den har nogle politiske ml .
Hvilke politiske ml skal det s vre ?
Der er ingen tvivl om , at den institutionelle del , det at demokratiet fungerer rigtigt , er en prioritet i hele omrdet .
At demokratiet fungerer rigtigt , vil nemlig skabe de rette forudstninger for , at minoriteternes rettigheder vil blive respekteret i de forskellige regioner .
Hvis demokratiet fungerer rigtigt , vil det fremme normale forhold i regionen .
Men det skal ogs baseres p personer .
Vi m se i jnene , at personer , der har arbejdet for visse ml i denne overgangsperiode , ikke var sande talsmnd for det politiske liv i omrdet .
Ud fra denne betragtning m vi tage en holdning til personer , kendsgerninger og forhold op til revision .
<P>
Den anden ting , jeg gerne vil komme ind p , vedrrer strategien i omrdet .
Der er overhovedet ingen tvivl om , at foreningen af de politiske og de konomiske og institutionelle perspektiver er en positiv udvikling .
Men for at den positive udvikling ogs kan fre til et resultat , m den have en strategisk horisont og et strategisk ansigt .
Ud fra denne betragtning mener jeg ikke , at det er udtryk for positive funktioner , nr man med Pack-betnkningen tager et sprgsml op , som blev afsluttet for omkring et r siden , vedrrende Genopbygningsagenturets hjemsted .
Og det rigtige at gre her er , at kommissr Patten med sin store erfaring - for ikke at sige visdom - hvad angr hndteringen af internationale kriser , foruden de besg , han har aflagt i forskellige omrder p Balkan , aflgger besg i Genopbygningsagenturet i Thessaloniki for at se , hvordan denne tjenestegren arbejder .
Ud fra denne betragtning er jeg enig i hr . Folias ' udtalelser og kan tilslutte mig disse .
<P>
I alle tilflde er jeg nu frdig med brokkeriet , s lad os g over til den positive del .
Selv om jeg mske har kritiseret et enkelt punkt , er Lagendijk-betnkningen en udmrket tekst , og det samme glder Kommissionens forslag .
Jeg synes , de udgr en ramme for politiske initiativer , som der br bygges videre p , s vi kan f nogle nye holdninger .
Vi er ndt til at se omrdet som et omrde i Europa og ikke som et omrde , hvor der foregr en konkurrence mellem staterne og mellem Europas og USA ' s nationale politikker .
Hvis vi betragter omrdet som et aktuelt omrde for politisk konkurrence , begr vi en fejl .
Under alle omstndigheder synes jeg , vi er p rette vej .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="IT" NAME="Gawronski">
Hr. formand , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke ordfrerne for de glimrende betnkninger , de har forelagt for os i dag .
Det budskab , som Parlamentet sender med disse dokumenter , er klart og tydeligt .
Jeg hber , at Kommissionen og Rdet vil betragte disse betnkninger med den ndvendige interesse , og at de vil ndre de to forordninger p en passende mde .
<P>
Vi er alle klar over , hvor vigtig EU ' s bistand er for Balkanomrdet .
Genindfrelsen af et demokratisk politisk system i Serbien er begyndelsen p et nyt kapitel . Men Unionen skal spille en hovedrolle i denne nye fase og ikke se slvt og passivt til , sdan som den har gjort hidtil .
Vores konomiske og tekniske bistand skal vre betydelig og effektiv - det er det mindste , EU kan gre for at sikre omrdet og hele kontinentet en fremtid med stabilitet .
Vi skal vre bevidste om , at vejen mod fred p Balkan stadig er lang , og at der stadig er nogle potentielle stridspunkter , som risikerer at fre os tilbage i tiden .
Dette omrde - som er det mest hrgede omrde i Europa - har dog aldrig haft s store forhbninger som i dag .
Kroatiens nsten despotiske styre er blevet erstattet med et demokratisk og provestligt styre .
De svage lande , som er beliggende omkring det , der er tilbage af Jugoslavien , har overlevet krisen , og ikke nok med det , Bulgarien , Albanien og Makedonien har ogs haft konomisk fremgang .
<P>
EU har et stort og endda meget stort ansvar for den fine balance , der er kendetegnende for Balkanomrdet i dag , og nr vi taler om Unionen , taler vi ikke bare om medlemsstaterne , men ogs om Europa-Kommissionen og Parlamentet .
Medlemsstaterne kommer med nogle store hensigtserklringer , som dog skal flges op af en konkret finansiel indsats .
Europa-Kommissionen skal ptage sig ansvaret for , at disse programmer fungerer ordentligt , hvilket er det frste forml med de to betnkninger , vi skal stemme om i morgen .
Parlamentet skal hres og informeres regelmssigt , og dette er det andet krav , som ordfrerne stiller , og som vi alle br sttte .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen og Parlamentet har med de foreliggende tekster takseret de krigsskader , som NATO-bombardementet medfrte alene i Serbien uden Kosovo , til 4 milliarder euro . Dermed har de indirekte anerkendt en del af deres materielle krigsgld .
NATO foregav at g ind for at forhindre yderligere lidelse . Men denne krig har frembragt langt flere fordrevne , dde og srede end i de 12 angiveligt afgrende mneder fr NATO ' s militraktion .
Blev denne region ikke frst afgrende destabiliseret med NATO ' s indgreb ?
I sidste ende skulle NATO ' s indgreb p Balkan bruges til at legitimere den nye NATO-strategi og det skaldte egenmandat .
<P>
I anerkendelse af de krigsskader , der er opstet , og den kendsgerning , at situationen eskalerede p grund af NATO , br betalingerne ske ikke med halvdelen , men med hele det krigsskadebelb , der er afsat .
EU br imidlertid frem for alt ikke stille kreditter til rdighed , men derimod - og det glder isr de EU-lande , som er medlem af NATO - yde krigsskadeerstatninger for de skader , de har forvoldt .
<SPEAKER ID=256 NAME="Patten">
Det har vret en glimrende forhandling , selv om der p dette tidspunkt af aftenen kun er cognoscenti til stede .
Men det er rart at se nogle kendte ansigter i salen .
<P>
Jeg har ikke tnkt mig at komme ind p det , som ministeren omtalte tidligere i sine bemrkninger om topmdet i Zagreb .
Jeg tilslutter mig fuldstndigt de mlstninger , han har opstillet .
Topmdet finder sted under meget lykkeligere omstndigheder , end vi nok havde forestillet os , da formandskabet begyndte at planlgge det .
<P>
Jeg vil fokusere p forordningerne .
Frst vil jeg takke Parlamentet for dets glimrende og hurtige behandling af disse to forordningsudkast . Jeg vil gerne lyknske ordfrerne for de relevante udvalg , for det frste hr .
Westendorp y Cabeza , som har betydelig erfaring med disse sprgsml fra ophold i Bosnien , og ogs hr . Lagendijk , som vi har en lbende dialog med om Sydsteuropa .
Han er en af de f , som jeg kan dele ren af at have lst Misha Glennys bog om Balkanlandene med . Jeg vil ogs gerne takke flgende medlemmer , hr .
Staes , hr .
Frm og hr . Gargani , for kvaliteten af deres betnkninger og udtalelser .
<P>
Disse to forordninger er reaktioner p to af Unionens topprioriteter - at yde bistand til Sydsteuropa og at gre det s hurtigt og effektivt som muligt .
Det Europiske Rd i Lissabon og Feira understregede den betydning , som Unionen tillgger integrationen af dette omrde i Europa bde konomisk og politisk .
Vi sger at opn det gennem stabiliserings- og associeringsprocessen .
Den Europiske Union yder naturligvis dermed et stort bidrag til arbejdet i Stabilitetspagten .
Regeringslederne har ogs bekrftet Unionens vilje til at bakke op om denne proces med teknisk og konomisk hjlp .
Serbiens tilbagevenden til demokrati , som skyldes det serbiske folks mod og de demokratiske krfter , betyder nu , at hele regionen har mulighed for at opn velstand .
<P>
Den Europiske Union skal mere end nogensinde leve op til sine forpligtelser .
For at gre det skal vi have de rette juridiske instrumenter , fleksible procedurer og effektiv forvaltning .
Reformen af bistanden til tredjelande , som Kommissionen vedtog den 16. maj , viser , at vi er fast besluttet p at ge denne bistands hastighed , kvalitet og synlighed betydeligt .
Det har allerede givet konkrete resultater i Sydsteuropa .
<P>
I Kosovo har den taskforce , som vi nedsatte f dage efter konfliktens afslutning , og i det sidste halve r ogs Det Europiske Genopbygningsagentur vist , at de kan levere hjlpen effektivt og til tiden . Tallene underbygger dette .
84 % af de bevillinger , der blev allokeret til genopbygning under Obnova - 444,5 millioner euro fra 1998-2000 - var der disponeret over ultimo oktober 2000 .
Der var indget kontrakt om 70 % af forpligtelsesbevillingerne , og 43 % af de bevillinger , der var indget kontrakt om , var udbetalt .
<P>
Vi har ogs opnet hurtige resultater i Serbien , hvor Kommissionen i lbet af godt fire uger har etableret et ndhjlpsprogram til i alt 200 millioner euro .
Det blev tiltrdt af Kommissionen i sidste uge , og de frste lastbiler med fyringsolie krte ind i Serbien i weekenden , fr tiden og fr de fleste andre donorer .
Der kommer til at ske noget hver dag fra nu af . En importkontrakt p 30 millioner euro til elektricitet blev i dag indget med det serbiske elektricitetsvsen , og det skulle vre oppe at kre om f dage .
Hver dag tller i denne situation .
<P>
Vores reformer er ogs begyndt at give resultater i Bosnien , hvor gennemfrelsen af bistand i form af kontraherede og udbetalte belb er forbedret drastisk , siden vores delegation i Sarajevo sidste r blev styrket , og ansvaret blev uddelegeret til den .
De opnede resultater er yderst opmuntrende .
<P>
Det er ogs resultater , som Europa-Parlamentet kan vre stolt af .
Det var Europa-Parlamentet , som rbte vagt i gevr om den drlige forvaltning i Bosnien .
Det var Parlamentet , som stttede Kommissionens forslag om at oprette Det Europiske Genopbygningsagentur .
Det var Parlamentet , som insisterede p t regelst for bistand til regionen , og det var Parlamentet , der i sin egenskab af budgetmyndighed , sikrede , at bevillingerne til ndhjlp til Serbien blev givet med det samme .
Der er tale om store fremskridt , men vi skal bygge videre p dem .
Der er stadig meget , der kan blive bedre .
Det er formlet med disse to forordninger .
<P>
Parlamentsmedlemmerne har stillet et betydeligt antal ndringsforslag .
Jeg vil kommentere dem , da de hnger sammen med vores to forslag om agenturet og forordningen .
<P>
Kommissionen har fremsat forslag om en bistandsforordning , som bevidst er meget enkelt og klart .
Det opstiller de overordnede ml for bistanden , for hovedprincipperne for programmer og udvalgsprocedurer , men ikke for individuelle projekter .
Og det foreslr ogs enkle beslutningsordninger for programmer under Det Europiske Genopbygningsagentur .
<P>
Lad mig tage et par generelle punkter op , som er blevet rejst af Parlamentet , frst Kommissionens rolle og dens finansielle ansvar i forbindelse med agenturets drift .
Kommissionen tager sit ansvar for gennemfrelsen af Fllesskabets budget meget alvorligt .
En rkke nye ndringsforslag understreger dette ansvar ved at henvise til traktatens artikel 274 .
Men for at kunne ptage sig dette ansvar m vi have juridiske instrumenter , som gr det muligt for os at handle hurtigt og fleksibelt .
<P>
For det andet nsker Parlamentet , at vi skal henvise mere specifikt til sektorspecifikke prioriteter .
P baggrund af vores erfaringer nsker vi at bevare s stor fleksibilitet som muligt .
Men vi kan godkende flere af Parlamentets ndringsforslag , som opfordrer os til at medtage de vigtigste sektorspecifikke prioriteter , f.eks. bistand til uddannelse , erhvervsuddannelse , milj , civilsamfund og ngo ' er , etnisk forsoning samt fordrevne personers tilbagevenden .
I samme nd kan vi godkende forslaget om at medtage en henvisning til Det Europiske Rds konklusioner fra Feira i pramblen til forordningen .
Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om stabiliserings- og associeringsprocessen fortjener ogs at blive nvnt i pramblen .
Efter vores mening er det fornuftigere end at indbygge den i artiklen om konditionalitet .
<P>
Selvflgelig kan vi ogs godkende forslaget om , at de retningslinjer , som Kommissionen vedtager , skal afspejle bestrbelserne p at opn strre effektivitet , som ligger til grund for vores reformer .
<P>
Jeg vil blot tilfje , at nr vi fremlgger en forordning , som er et forsg p at forenkle tingene , er det vigtigt , at vi ikke forsinker den med en mngde forbehold og betingelser og bureaukrati i lange baner .
<P>
Som hr . Staes sagde , s nsker vi ikke , at nogen skal sabotere dette forehavende .
Hvis vi ikke kan f en klar og enkel forordning , er vi bedre tjent med slet ikke at f nogen forordning .
Vi kan kort sagt acceptere nden i ndringsforslag 1 , 2 , 5 , 6 , 7 , frste del af ndringsforslag 11 , frste del af ndringsforslag 13 , dele af 16 , ndringsforslag 17 , 18 , dele af 19 samt 20 , 21 , 24 , 28 frste del , 31 og dele af 37 , forudsat at formuleringen ndres visse steder .
<P>
Kommissionens holdning til det overordnede belb , som efter vores skn var ndvendigt for regionen , det skaldte finansielle referencebelb , og dets overensstemmelse med de finansielle perspektiver , er velkendt .
Som Parlamentet ved , mener vi ikke , at det er ndvendigt at nvne det udtrykkeligt i forordningen . P trods af hr .
Lagendijks veltalenhed mener jeg ikke , at det er ndvendigt , men han sagde noget , der er grundlggende sandt , og hr . Westendorp nvnte det i en anden sammenhng , idet de begge udtalte , at det er meget godt med disse forordninger , men hvis budgettet ikke er tilstrkkeligt stort til at dkke Den Europiske Unions politiske prioriteter , s spilder vi vores tid .
<P>
Hr . Westendorp sagde , at Rdet ikke kunne - jeg mener , det var det , der var meningen med hans udtalelser - gre Det Nye Testamente kunsten efter og udrette mirakler med brd og fisk .
Visse medlemmer af visse Rd vil mske mene , at den vurdering af Rdets befjelser er temmelig brutal , men den er ikke desto mindre sand .
Vi arbejder med begrnsede budgetter , og jeg hber meget , at budgettet for EU ' s aktioner i forhold til tredjelande afspejler EU ' s politiske prioriteter .
Det er den diskussion , vi har haft med Rdet i de seneste uger og mneder , og Kommissionen og Parlamentet er ikke sluppet drligt fra den diskussion .
Jeg mener isr , at erfaringerne fra de sidste to mneder viser , at Kommissionens finansieringsforslag ikke var s aparte , som nogle mske syntes , da det blev stillet .
<P>
Jeg vil nu vende tilbage til det andet forslag , nemlig Det Europiske Genopbygningsagentur , og i den forbindelse vil jeg gerne , ligesom hr . Lagendijk gjorde det i sit indlg , hjerteligt hylde den store indsats , som direktionen , direktren og personalet har ydet i Kosovo .
Det er et fantastisk hold , og det overrasker mig ikke , at de har opnet meget imponerende resultater .
De har opnet stor anseelse , fordi de har opnet resultater , og jeg ved , at Parlamentets egen delegation til Kosovo i maj mned var lige s imponeret over dem som jeg .
<P>
Det giver god mening at lre af agenturets erfaringer fra det sidste halve r og se p , hvordan vi kan gre det endnu mere effektivt .
Det er afgrende , at agenturet nu fr ansvaret for hele Jugoslavien .
<P>
Vores vigtigste ml er at definere direktionens rolle .
Den m ptage sig ansvaret for at undersge og godkende genopbygningsprogrammer , som forelgges Kommissionen .
Vi nsker ogs at forenkle beslutningsprocessen .
Iflge den nye forordning fr Kommissionen lov til at vedtage programmer , som foresls af agenturet , uden at skulle konsultere forvaltningsudvalget .
<P>
Lad mig understrege , at ansvaret for den formelle vedtagelse af programmer stadig ligger hos Kommissionen .
Det er Kommissionen , som beslutter , om disse programmer skal gennemfres , det er Kommissionen , som er ansvarlig for gennemfrelsen af budgettet , og det er Kommissionen , som vedtager programmerne .
<P>
En rkke ndringsforslag gr ud p at sikre , at agenturet refererer direkte og udelukkende til Kommissionen , og derved at sikre , at Kommissionen er eneansvarlig for agenturets forvaltning over for Europa-Parlamentet , Revisionsretten og OLAF .
Det vil jeg forklare nrmere .
Agenturet har en vis grad af autonomi ligesom alle andre EU-agenturer .
Sdan fungerer institutionerne i jeblikket , og agenturets nuvrende autonomi skal respekteres , medmindre dets institutionelle struktur ndres .
Det betyder ikke , at Kommissionen ikke stadig har det fulde ansvar iflge traktaten for at gennemfre Fllesskabets budget .
Jeg vil gerne takke Parlamentet for dets fornuftige og pragmatiske accept af agenturets nuvrende struktur .
Jeg kender Parlamentets holdninger til dette emne , og Kommissionen vil tage dem i betragtning ved oprettelsen af eventuelle fremtidige agenturer .
<P>
Sprogsprgsmlet er et andet flsomt emne .
Jeg hber , at Parlamentet forstr meningen med de forslag , jeg stillede i maj , og vil fortstte det konstruktive samarbejde om dette meget vanskelige sprgsml , men jeg kan ikke sttte Parlamentets ndringsforslag om at afskaffe enstemmighedsprincippet , da det ville vre i modstrid med kollegiets holdning .
<P>
Vi kan acceptere de ndringsforslag , som tager sigte p at afskaffe kravet om en yderligere rdsbeslutning om at udvide agenturets mandat til hele Jugoslavien .
Jeg kan ogs godkende de ndringsforslag , som refererer til beslutningen i Rdet ( almindelige anliggender ) den 9. oktober om at samarbejde med ngo ' erne , om at genetablere det civile samfund og retsstaten , om betaling for agenturets ydelser , om tredjeparter , om muligheden for at etablere yderligere operative centre , om direktrens ansvar for at gennemfre arbejdsprogrammet samt agenturets budgetstruktur .
<P>
Det betyder , at vi kan acceptere nden i ndringsforslag 1 , 2 , 6 , 8 og dele af 10 , samt ndringsforslag 11 , 37 , 16 , 27 og 33 , forudsat at der kan foretages visse ndringer i formuleringen .
Vi vil se nje p , om det er nskeligt at opstille en liste over emner , som direktionen skal undersge .
Vi vil gre dette for at definere dens rolle nrmere . Det drejer sig om ndringsforslag 21 og 22 .
Vi vil ogs se p den tidsplan , som De har foreslet for vedtagelsen af agenturets budget , idet vi overholder princippet om god budgetprogrammering og overensstemmelse med Fllesskabets procedurer .
Det drejer sig om ndringsforslag 29 og 30 .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke Parlamentet for dets store indsats .
Vi er kommet et stort skridt videre i Sydsteuropa .
Med dette forslag kan vi udnytte de nye muligheder , vi har , for som Den Europiske Union at yde et afgrende bidrag til varig fred og velstand i hele regionen .
<P>
Jeg m sige , at Den Europiske Union ikke indtog en srlig flot plads i Sydsteuropas historie i 1990 ' erne .
Jeg hber , vi klarer det bedre i det nste rti , og at denne forordning giver os nogle af redskaberne til det .
<SPEAKER ID=257 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=10>
ASEM III ( Seoul , den 20.-21. oktober 2000 )
<SPEAKER ID=258 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om det tredje mde Asien-Europa ( ASEM III - Seoul , den 20.-21. oktober 2000 ) .
<SPEAKER ID=259 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil nu springe til et andet kontinent .
Fr jeg rapporterer om det tredje ASEM-topmde og evaluerer dets resultater , vil jeg kort sige noget om ASEM-processen .
Det frste topmde i 1996 fandt sted i en tid , der var prget af enorm optimisme om Asien , og folk talte om et konomisk mirakel .
Det andet topmde i 1998 fandt sted midt i en konomisk krise , hvor mange sagde , at nu var det sket med Asien , og at det hele havde vret meget overdrevet .
Vi s noget af virkeligheden ved det tredje topmde .
Der var ikke tale om et asiatisk konomisk mirakel , men der er sket en masse spndende ting i Asien , som p de fleste omrder er kommet sig meget hurtigt oven p krisen i 1997 / 98 .
Der , hvor Asien er kommet sig hurtigst , er det lykkedes ved at kombinere konomiske og politiske reformer .
Det har vret baggrunden for disse topmder .
<P>
Udfordringen ved det tredje topmde i Seoul var at uddybe ASEM-processen for bde regeringsdeltagerne og offentligheden .
Det skulle vise , at der ikke behver at ske noget dramatisk for at berettige mder mellem europiske og asiatiske stats- og regeringschefer .
Vi gjorde rede for vores ml for ASEM III i vores arbejdsgruppe , vi diskuterede det med Europa-Parlamentet fr topmdet - frste gang i ASEAN-arbejdsgruppen og anden gang i plenarforsamlingen , og jeg mener , at det frte til Deres beslutning af 5. oktober , hvis ml vi ikke blot tog hensyn til , men som vi ogs fik opfyldt i de fleste tilflde .
<P>
Ud over at vedtage tre vigtige dokumenter deltog lederne af topmdet aktivt i drftelsen af flsomme emner som menneskerettigheder , Det Sydkinesiske Hav , sttimor og Burma .
De forpligtede sig til at fremme og beskytte de grundlggende menneskerettigheder og til at respektere demokratiet , retsstaten , lighed , retfrdighed og miljhensyn .
Man enedes om at forstrke den politiske dialog p hjt plan ved at trkke p medlemmernes forskellighed , samtidig med at man ikke udelukker noget emne .
Lederne enedes om en udvidet og opdateret Asien-Europa-samarbejdsramme 2000 , som udgr arbejdsprogrammet for det kommende rti .
Behovet for flles bestrbelser p at gennemfre Kyoto-protokollen blev bekrftet , der blev talt for en dialog mellem forbrugere og producenter for at stabilisere oliepriserne p verdensmarkedet samt samarbejde om at udvikle energibesparende teknologier .
Man drftede grnseoverskridende kriminalitet , udnyttelse af illegale indvandrere , menneskesmugling , bekmpelse af ulovlige stoffer , alle de emner , som desvrre udgr globaliseringens bagside .
<P>
Topmdet vedtog den separate Seoul-erklring om fred p den koreanske halv , idet man bifaldt topmdet i juni mellem Nord- og Sydkorea , opfordrede begge parter til at bygge videre p deres fremgang og understregede vigtigheden af at inddrage Den Demokratiske Folkerepublik Korea i en multilateral dialog .
Der blev vedtaget en tostrenget strategi om udvidelse , hvor et ansgerland skal have en af de regionale partneres sttte , fr det kan sge sttte fra den anden region .
Den endelige beslutning trffes ved konsensus af stats- og regeringscheferne .
Der blev ikke diskuteret specifikke ansgere ved ASEM III .
<P>
P omrdet konomisk og finansielt samarbejde enedes lederne om at samarbejde om at tage udfordringerne op i forbindelse med globalisering , informationsteknologi , e-handel og den digitale klft ved at udvide samarbejdet via forsknings- og informationsnetvrk i de to regioner .
Lederne bekrftede ogs udarbejdelsen af frivillige rsberetninger om nedbrydelsen af handelsbarriererne i henhold til handlingsplanen for handelslettelser .
<P>
Alle ASEM-partnerne var enige om , at man skulle arbejde hen imod en ny omfattende WTO-runde snarest muligt med srlig hensyntagen til udviklingslandenes specielle behov .
P det sociale og kulturelle omrde anerkendte lederne betydningen af bedre uddannelsesmssige forbindelser med srlige initiativer til at fremme flles bevidsthed , herunder forbedret samarbejde universiteterne imellem og oprettelse af elektroniske skolenetvrk .
P det mellemfolkelige omrde fastholdt man princippet om at bne ASEM-processen for en strre del af det civile samfund , selv om ngo ' ernes initiativ til at oprette et socialt forum ikke kunne gennemfres p grund af modstand fra visse asiatiske partnere .
<P>
Jeg er sikker p , at Parlamentet kan se , at disse resultater er i trd med forordningen af 5. oktober , som jeg nvnte tidligere .
Menneskerettigheder og retsstatslige forhold er en integreret del af processen , og der var en klar forstelse for behovet for snart at igangstte en bred WTO-runde , men jeg er ikke sikker p , at det endnu har afspejlet sig i drftelserne ved APEC-mderne i Brunei .
Forslaget om oprettelse af et socialt forum blev ganske vist ikke accepteret , men vi var i kontakt med civilsamfundet og ngo ' erne , og jeg hber meget , at der sker yderligere fremskridt p dette omrde op til ASEM IV i Kbenhavn .
<P>
Endelig enedes lederne om at tilskynde til og intensivere kontakterne mellem parlamentarikerne inden for samarbejdsrammerne .
Det kunne ikke undgs , at ASEM III blev domineret af den betydningsfulde udvikling p den koreanske halv , som resulterede i Sydkoreas prsidents meget fortjente nominering til Nobels fredspris . Han er en mand , hvis fornemme karriere har vret prget af hans store engagement i demokratiet , menneskerettighederne og retssikkerheden og for nylig hans engagement i forsoningen mellem Syd- og Nordkorea .
<P>
Jeg tror , det mindede os i Europa om den vigtige rolle , vi spiller i Asien , ikke blot konomisk og handelsmssigt , selv om man m sige , at en af grundene til Asiens opblomstring netop er , at vi har holdt ord og holdt vores markeder bne for eksport fra Asien i de sidste to r .
I r vil Kina sandsynligvis f et overskud p handelsbalancen over for EU p 40 milliarder euro .
Vi har holdt ord p det konomiske og handelsmssige omrde , hvilket bl.a. fr Asien til at tage os noget mere alvorligt .
Det er vigtigt at huske , at vi ogs spiller en politisk rolle i Asien , ikke blot som fortalere for demokratiet og god regeringsfrelse , men ogs i kraft af vores bidrag til udviklingen af fremtidig stabilitet og sikkerhed p den koreanske halv og andre steder .
ASEM-processen er vigtig .
Det var et meget vrdifuldt mde .
Processen er sat i gang og accelererer hele tiden , og jeg glder mig til det nste ASEM-mde i Danmark om et par r , hvor jeg er sikker p , at vi kan bygge videre p de fremskridt , der allerede er sket .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg tror , at nr vi er s f , skyldes det , at forhandlingerne i aften er get s hurtigt , s nogle kolleger , som gerne ville tale , endnu ikke er kommet , men stadig er ved at spise .
Jeg vil derfor bede Dem om ikke at tolke det lave fremmde som udtryk for , at emnet ikke er vigtigt for dem .
<P>
Hr. kommissr , frst vil jeg gerne sige , at jeg er enig med Dem i , at denne ASEM-proces er af stor betydning .
Den er politisk og konomisk af stor betydning .
Jeg ville nske , at svel Parlamentet som ogs nogle af Deres kolleger i Kommissionen ville se betydningen af forbindelserne mellem Asien og Europa i den rigtige relation , ogs til Unionens fiskeripolitik - min spanske kollega m have mig tilgivet , og hr .
Fischler m undskylde det . Hvis man ser den politiske og konomiske udvikling i den multipolre verden p langt sigt , er Asiens forbindelser til Europa og omvendt af central betydning .
Derfor er vi meget glade for , at topkonferencen i Seoul har fundet sted , og at alle var med , bortset fra en eller to regeringschefer .
Det var af stor betydning .
<P>
De har ret i , at topmdet i Asien i positiv forstand blev overskygget af udviklingen i de to dele af Korea , s der blev brugt mere tid p at vurdere de to dele af Koreas indbyrdes tilnrmelse end p egentlig at tale om sagen i asienprocessen .
Vi br imidlertid alle sammen glde os over , at der finder en positiv udvikling sted p dette omrde .
Jeg vil imidlertid tillade mig at komme med en bemrkning til den arme reprsentant for Rdet , som p et eller andet tidspunkt skal fre protokol . Det var naturligvis pinligt i Seoul , at nogle EU-medlemsstater havde annonceret , at de ville udveksle ambassadrer med Nordkorea , og andre ikke havde gjort det .
Det ville have vret meget klogt - hvis vi skulle have en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - hvis alle 15 stater i fllesskab havde truffet beslutning om at optage forbindelser med Nordkorea p samme tidspunkt og p samme betingelser , i stedet for enkelte stats- og regeringschefers showforestillinger .
<P>
Det er positivt - det vil jeg indrmme - at der blev opnet enighed om et rammeprogram for det asiatisk-europiske samarbejde .
Men , rligt talt , hr. kommissr , har De forstet substansen i denne rammeaftale ?
Jeg har stadig store vanskeligheder med virkelig at forst substansen i det , som man har aftalt for det nste rti .
Og her tror jeg , at det for Parlamentet - selv om kun f af os er til stede , men nogen lser protokollen , og vi , de f specialister , vil i hvert fald fortsat behandle det - kommer an p at involvere sig i denne proces med at formulere rammen for det asiatisk-europiske samarbejde .
Jeg tror under alle omstndigheder , at Parlamentet forholder sig alt for afventende .
Isr da vi i Dem , hr. kommissr , har en god samtalepartner , br vi fr Kbenhavn og fr konferencerne forsge at enes om det indholdsmssige og som Parlament komme med inspiration til , hvordan vi kan udfylde den ramme , som De har vedtaget .
<P>
Jeg er meget glad for , at den europiske side udtalte sig meget klart og tydeligt om menneskerettighederne .
Men vi kommer til endnu en gang i fred og ro at diskutere konsekvenserne , hvad det betyder .
Jeg tror , at det var et srdeles godt politisk statement , men vi har stadig nogle problemer .
<P>
Jeg tror , at det er vores opgave som Parlament igen at tage det op , som den europiske side heldigvis tog med i konklusionerne , nemlig samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og parlamenterne i de asiatiske stater efter den frste ASEM-konference , som vi holdt i Strasbourg for nogle r siden .
Det er en vigtig opgave , og jeg nsker , at Parlamentet mske nste r fr Kbenhavn tager initiativ til denne anden konference .
Vi br lade den afholde i Asien , fordi den sidste gang fandt sted i Strasbourg .
Netop hvis man betragter samarbejdet mellem Asien og Europa ud fra et demokrati- og menneskerettighedssynspunkt , tror jeg , det er vigtigt , at vi samarbejder tttere med parlamenterne i de asiatiske stater og skaber en positiv udvikling p dette grundlag .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Hr . Jarzembowski , i forbindelse med Deres bemrkning om det ringe antal tilstedevrende vil jeg sige , at hvis vi ogs medregner kommissren , er 75 % af talerne til stede .
Det er slet ikke s drligt !
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , for en mned siden talte vi om denne sag , og dengang havde vi en udmrket samtale med kommissren .
Vi var fulde af forventning .
Et positivt aspekt er naturligvis den bning af Nordkorea , som er opnet .
Det er rgerligt , at der fra vores side ikke er stillet de midler til rdighed hertil , som egentlig hrer til .
For vrigt er resultatet efter vores opfattelse alligevel noget magert , og det er endda venligt udtrykt .
Vores problem med ASEM III er ikke s meget , hvad der er opnet , for projekter vedrrende hvidvaskning af penge , hiv og aids , fdevaresikkerhed og lign. er naturligvis positive .
Der er endog vedtaget to konkrete forslag , nemlig rundbordssamtalen om globaliseringen og DUO ASEM Fellowship Program , 4300 stipendier til et belb af 25 millioner amerikanske dollar .
Det er naturligvis ikke ingenting , men vi stiller alligevel sprgsmlstegn ved det .
Det kommer jeg tilbage til om lidt .
<P>
Det er vigtigere , hvad der ikke er vedtaget .
Der kunne vre gjort s meget mere med hensyn til finansiel stabilitet , handel og investeringer samt infrastruktur .
Et ASEM-miljcentrum blev foreslet .
Det ville have vret godt .
Hvad der efter vores mening er alvorligt , er , hvad der ikke er opnet p menneskerettighedsomrdet .
Der er sagt nogle ting , men vi genfinder ikke noget af dette i de projekter , som er aftalt , ikke engang med hensyn til f.eks. en ordentlig reserve , det kunne da godt have ladet sig gre .
Denne ordentlige reserve har for vrigt ogs noget at gre med globaliseringen .
Vi har aftalt , at vi vil beskftige os med globaliseringen og navnlig med dens negative virkninger . Efter vores opfattelse har globalisering netop positive virkninger .
Der er negative virkninger , men vi m da ogs se p de positive virkninger .
<P>
Med hensyn til Fellowship Program , synes vi , det er uforsteligt , at dets sekretariat placeres i Seoul .
ASEF i Singapore fungerer udmrket . Hvorfor er det ikke anbragt under det ?
<P>
Vi ved , at Kommissionen tager ASEM yderst alvorligt , og vi sttter ogs helhjertet Kommissionen , hvad det angr .
Sprgsmlet er for os , om vores ministre har taget ASEM tilstrkkeligt alvorligt .
Vi synes , at de har udvist en ynkvrdig mangel p ambitioner , og de fortjener derfor ikke noget bifald .
<P>
Der er dog gjort fremskridt med hensyn til den parlamentariske dialog mellem Asien og Europa .
Mske kan vi parlamentarikere tilvejebringe , hvad der ikke er lykkedes ministrene p dette punkt .
Kommissionen fortjener vores sttte , for vi er overbevist om , at den gr i den rigtige retning .
Vi synes imidlertid , at ministrene kunne have opnet et meget bedre resultat .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget syv beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag .
<CHAPTER ID=11>
Regionale fiskeriorganisationer
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0275 / 2000 ) af Jov Peres for Fiskeriudvalget om Kommissionens meddelelse fra til Rdet og Europa-Parlamentet om Den Europiske Unions deltagelse i regionale fiskeriorganisationer ( KOM ( 1999 ) 613 - C5-0108 / 2000 - 2000 / 2068 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=265 NAME="Jov Peres">
Hr. kommissr , de regionale fiskeriorganisationers betydning er i markant stigning , navnlig hvad angr fiskeri i farvande med delt suvernitet eller forvaltning af fiskebestande , der vandrer eller dkker flere zoner .
P grund af deres tilpasning til deres fiskeris srlige karakteristika , er de et srdeles velegnet instrument til rationel forvaltning af ressourcerne .
Derfor er det en absolut prioritet , at Den Europiske Union giver sig selv de mekanismer , der er ndvendige for at sikre fuld og anstndig deltagelse .
Kommissionens meddelelse er begrnset til behandlingen af de aspekter , der vedrrer de befjelser , Fllesskabet og medlemsstaterne har i kraft af deltagelsen i disse organisationer .
Denne tilgang er ndvendig , men utilstrkkelig , da det vil vre hensigtsmssigt at vedtage en klar , ensartet og homogen oversigt over Den Europiske Unions deltagelse i de regionale fiskeriorganisationer .
I lyset af forskelligartetheden af de eksisterende regionale organisationer br Fllesskabets deltagelse i hver enkelt vre afpasset omstndighederne .
Den skal dog svare til de samme grundlggende principper set ud var et retligt og institutionelt synspunkt .
Derfor foresls det i Fiskeriudvalgets betnkning , at der findes en opgavefordeling mellem Fllesskabet og medlemsstaterne for alle de regionale fiskeriorganisationer .
<P>
Kommissionen skal spille hovedrollen i Fllesskabets foranstaltninger , da det er den , der skal vogte Fllesskabets interesser . Dens tjenestegrene br ikke bare spille en reprsentativ rolle , hvilket hidtil som oftest har vret tilfldet p grund af mangel p ressourcer .
I fremtiden kan Kommissionen ikke begrnse sig til at spille galionsfigur , men m p en klar og prcis mde dkke alle aspekter af Fllesskabets deltagelse i disse regionale organisationer , svel reprsentere det og kontrollere overfrslen og bekrftelsen af data som deltage i videnskabelige fora og generelt lede Fllesskabets foranstaltninger , herunder den kontrol af fiskeriaktiviteterne , der foretages inden for rammerne af disse organisationer .
<P>
Kontrollen af fiskeriaktiviteterne berrer medlemsstaternes jurisdiktion og derfor i en vis udstrkning selve deres suvernitet .
Kontrollen br overfres til et utvetydigt fllesskabsorgan , for at den kan anvendes p alle medlemsstater og alle fiskerfartjer og fiskere , uanset deres nationalitet , sledes at det undgs , at princippet om ensartet behandling undergraves .
Derfor br forvaltningen af kontrollen og den gradvise gennemfrsel overdrages Kommissionen , og omkostningerne hermed br derfor dkkes af Fllesskabernes budget .
<P>
Det er ndvendigt at forbedre det eksisterende system , hvad angr indarbejdelsen af Fllesskabets retsakter i national lovgivning , for at ge retssikkerheden og overvinde den nuvrende langsommelighed .
Fremskyndelsen af indarbejdelsen af de bestemmelser , der vedtages af de regionale organisationer , i Fllesskabets retsakter burde imidlertid ikke forhindre Rdet og Parlamentet i at udfre deres opgave med hensyn til forvaltningen af Fllesskabets fiskeripolitik .
<P>
I lyset af de regionale fiskeriorganisationers stigende betydning br Den Europiske Union udve alle sine befjelser p fiskeriomrdet . Det er frst og fremmest et sprgsml om menneskelige og materielle ressourcer .
Muligvis for at komme uden om ressourceproblemet har Kommissionen besluttet at foresl en omformulering af de funktioner , som Fllesskabet og medlemsstaterne skal ptage sig , uden at ndre deres respektive kompetencer .
Denne foranstaltning , som mske kan accepteres som midlertidig , kunne skabe alvorlige rigoristiske og frst og fremmest institutionelle problemer , hvis den bliver permanent .
<P>
Den opgavefordeling , Kommissionen foreslr , ville give Fllesskabet reprsentation p hjt plan og overdrage det til medlemsstaterne at reprsentere det i de videnskabelige og tekniske udvalg .
Deltagelsen i arbejdet i de regionale fiskeriorganisationer ville ogs blive overdraget til medlemsstaterne ligesom inspektions- og kontrolopgaver .
Dette betyder , at Fllesskabets rolle som kontraherende part ville blive begrnset til kun at vre en facade .
<P>
Europisk integration kan ikke begrnses til erklringer uden indhold .
Eftersom der eksisterer en flles fiskeripolitik , og da Fllesskabet har befjelser inden for fiskeri , br det udstyre sig selv med de ndvendige menneskelige og materielle ressourcer for at opfylde sine forpligtelser i overensstemmelse med princippet om tilstrkkelige ressourcer som en fast bestanddel af den flles fiskeripolitik .
Hvis Fllesskabet er en kontraherende part i de regionale fiskeriorganisationer , br det ogs opfre sig som sdan og spille den rolle , der krves af det .
Gennemfrelsen af dette princip har finansielle flger og krver retlige ndringer og eventuelt , at der ofres en del af suverniteten , men hvis man vlger en bestemt politisk model , er det ndvendigt at skaffe de midler , der skal til , for at modellen kan blive frt ud i livet .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , der er ingen tvivl om , at de regionale fiskeriorganisationer er og i fremtiden i endnu hjere grad bliver den bedste garanti , hvis ikke den eneste , for forvaltningen af verdens fiskeressourcer .
Den betydning har ordfreren forstet fuldt ud , og han har udarbejdet en glimrende betnkning , som fremhver meddelelsens virkeligt svage punkt .
Meget gode hensigter , som kun kan fres ud i livet , hvis der er en gte politisk vilje .
<P>
Hvis vi gr ud fra , at der ud af alle de kyststater , der er i verden , kun er meget f , som har det konomiske , retlige , lovgivningsmssige og politiske potentiale , som Den Europiske Union rder over , vil man kunne forst i hvor hj grad , vi m sprge os selv , hvad vores ansvar er .
Alligevel blander Fllesskabet sig ikke , og det tager heller ikke fringen , det reagerer hjst .
Men det reagerer med s f ressourcer og s lidt forudseenhed , at det ender med at virke , som om det sendte David mod Goliat .
Der er bare den forskel , at i Bibelen vandt David , hvilket ikke er tilfldet her .
<P>
Jeg har vret observatr i nogle regionale organisationer , og jeg kan forsikre Dem om , at det er patetisk at se , hvordan to eller tre tjenestemnd p mellemste niveau forsger , udmattede og nsten uden at have sovet , at reagere p problemer , som viste sig for flere mneder siden , og over for delegationer , der er meget magtfulde , enten fordi de er supermagter , som USA eller Japan , eller fordi de p forhnd har fulgt en klog alliancepolitik .
Da Generaldirektoratet for Fiskeri er under omstrukturering , og det kan medfre mere personale og flere ressourcer , mener jeg , at vi skal krve , at det prioriteres at styrke dette omrde .
Det betyder frst og fremmest ikke at skulle begrnse sig til at reagere over for tilflde som det med Galpagos-aftalen , der indeholdt et udtalt nske om en unilateral udvidelse af fire landes territorialfarvande imod minimumsbestemmelserne i international havret , eller imod forsg p ubegrundet udelukkelse af fllesskabsflder , som er nogle af de f , der er underlagt stramme regler og reguleringer .
<P>
Det er ligeledes Kommissionens pligt , ikke blot at reprsentere os anstndigt p det internationale maritime omrde , men ogs at tage initiativet .
Derfor burde den tilskynde til oprettelsen af nye regionale organisationer og begynde der , hvor Fllesskabet allerede er reprsenteret , som det er tilfldet i den vestlige og den sydlige del af Stillehavet .
I forbindelse med den kommende omstrukturering vil jeg udtrykkeligt anmode om , at der oprettes en enhed for strkt vandrende arter . Det er et behov , som Kommissionen selv har erkendt ved at udarbejde en rkke bestemmelser , der udelukkende vedrrer disse arter , som er hovedmlet for fartjer , der sejler under bekvemmelighedsflag , en piratplage , som p uforklarlig vis bliver mere og mere udbredt .
<P>
Jeg vil slutte med at gentage min sttte til ordfrerens fremragende betnkning .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Hr. formand , jeg takker ordfreren og kommissren .
<P>
De regionale fiskeriorganisationer og Fllesskabets deltagelse i dem er et vigtigt emne .
Disse organisationer dkker nsten alle bne have og udgr derfor et redskab til at sikre aktiv bevarelse og forvaltning af fiskeriressourcerne .
Det er denne dyrebare ressource , som jeg vil tale om .
<P>
Vi oplever allerede en udtynding af fiskebestanden , som bringer fiskerierhvervet i krise .
Der er tale om overfiskeri , forurening af havene , klimandringer - vi ser det ved konferencen i Haag i jeblikket - og den fysiske forandring af miljet lgger get pres p disse begrnsede ressourcer .
<P>
Reformen af den flles fiskeripolitik er af afgrende betydning , men det er endnu vigtigere , at vi gennemfrer de rette reformer .
I Skotland er den skotske fiskerisammenslutning og Verdensnaturfonden get sammen om at foresl konceptet om zoneopdelt regional forvaltning .
Fiskeriforvaltningsordningen ville inddrage alle interessegrupper i en givet region .
Til at begynde med ville den kun have en rdgivende funktion , men man hber , at den med tiden viser sig at vre s effektiv , at den kan tildeles en egentlig forvaltende rolle .
<P>
Gennemfrelsen af en regionalisering af den flles fiskeripolitik bliver afgrende for at sikre handling p lokalt plan .
De regionale fiskeriorganisationer har spillet en rolle p internationalt plan , og regional eller zoneopdelt forvaltning kan gre det globale lokalt .
Det vil virkelig bidrage til bredygtigt fiskeri .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , jeg har kun et minut til at give udtryk for min sttte til Salvador Jovs fremragende betnkning , der p en meget prcis mde behandler en del af den flles fiskeripolitik , som Unionen ikke anerkender som et grundlggende element i samme .
<P>
S optagne , som de europiske stater er af deres stridigheder i Fllesskabets farvande , overser de i praksis , at fiskeriet har en verdensomfattende dimension svel , hvad angr bevarelsen af havenes ressourcer og produktionen , som med hensyn til markeder og fiskerfldernes art .
Der er derfor lande i Unionen , som Galicien , som jeg reprsenterer , der i srlig alvorligt omfang lider under denne situation og den deraf flgende mangel p menneskelige og materielle midler , som Europa-Kommissionen i gennemfrelsen af den flles politik afstter til de regionale fiskeriorganisationer .
<P>
Ordfreren kritiserer med rette disse mangler og foreslr srdeles relevante lsninger , som vi kun kan tilslutte os .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr , fiskebestandenes tilstand er - og det ved vi nu alle sammen - bekymrende over hele verden .
Dette skyldes for det frste de talrige miljforureninger , som vi netop har hrt , som f.eks. er forrsaget af ulykkerne med tankskibe i den seneste tid - og disse ulykker med tankskibe er der jo ikke s f af .
<P>
Hovedrsagen er imidlertid ogs udbytningen af fiskebestandene p grund af fiskerfldernes overdimensionerede fangstkapacitet .
Af hensyn til miljet , men ogs af hensyn til fiskerne , m det vre vores ml at opn en bredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne .
Men fr dette ml kan ns , er der stadig nogle vigtige skridt , som EU m tage .
Og vi har egentlig ikke s lang tid tilbage mere .
<P>
I sin meddelelse til Rdet og Parlamentet kritiserer Kommissionen , at der mangler en flles ordning for fangsten inden for og uden for de eksklusive konomiske zoner .
P sen er det stadig den strkes ret , der er gldende .
Denne ret er baseret p det herskende frihedsretlige princip .
Havet kender ingen grnser .
Der er nppe nogen fisk , som har fast bopl .
Jeg tnker her p alle vandrende fiskebestande .
Hvis nogle overfisker , er det som at vlte en dominobrik . Ingen nok s sknsom behandling af fiskeressourcerne frer til noget , hvis de andre hensynslst forflger deres konomiske interesser og trder beskyttelsen af bestanden under fode .
<P>
Globalt set rder EU over det fjerdestrste fangstpotentiale .
Alligevel giver denne betydning imidlertid ikke EU ret til at tage initiativer p egen hnd ; de skal harmonere med EU ' s internationale forpligtelser .
P grund af denne globalitet er der brug for internationalt samarbejde , men til de vigtigste organer hrer - og hermed er vi tilbage ved grundlaget for dette samarbejde - isr de regionale fiskeriorganisationer .
De har ikke kun fet en srlig betydning med New York-konventionen fra 1995 , de er ogs principielt de bedst egnede til at fremme det ansvarlige fiskeri .
De alene har mulighed for at gennemfre ordninger , som er vedtaget p overregionalt niveau , s de tilpasses de lokale forhold .
De gennemfrer statistiske programmer og str for inspektionen og kontrolsystemerne .
De kan mest effektivt srge for , at pbuddene ikke overtrdes .
<P>
Set i lyset af den store betydning , som de regionale fiskeriorganisationer har for et bredygtigt fiskeri , mener jeg , det er ndvendigt at give EU en plads i alle regionale fiskeriorganisationer , s vi endelig kan trkke p samme hammel .
<SPEAKER ID=270 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
formand for Fiskeriudvalget .
( ES ) Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , lige inden jeg tager af sted til Marrakech for i overmorgen at deltage i en af disse regionale organisationer som observatr for Parlamentet p vegne af Fiskeriudvalget , vil jeg deltage i denne forhandling om betnkningen af vores kollega , Salvador Jov , en fremragende betnkning , hvoraf vores udvalgs holdning fremgr meget klart .
<P>
Vi sttter de regionale fiskeriorganisationer , vi anmoder om flere regionale fiskeriorganisationer og om , at Kommissionen fr mere indflydelse i dem .
Nr vi siger flere organisationer , tnker vi p dem , der kan og br oprettes i den sydlige del af Atlanterhavet eller i den sydlige del af Stillehavet - som det allerede er blevet sagt her - og p , at Kommissionen kan st i spidsen for dem .
Jeg mener , at fiskeriets fremtid i internationalt farvand afhnger af disse organisationer , og alle Kommissionens bestrbelser , hr. kommissr , er for f . For at kunne forsvare FN ' s holdning i svel konventionen af 1982 som New York-konventionen , som er blevet nvnt her , m vi spille en meget aktiv rolle i disse organisationer til fordel for ansvarligt fiskeri .
De vil ikke komme til at savne Fiskeriudvalgets sttte , heller ikke til at vedtage flere materielle og menneskelige ressourcer , der , som det er blevet sagt her , er ndvendige .
Vi er budgetmyndighed , og jeg mener , at vi br gribe ind p dette omrde , for i disse organisationer og i disse farvande stter vi meget p spil , hvad angr fiskeriets fremtid i de kommende r .
<P>
Jeg vil derfor fremhve Europa-Parlamentets praktisk talt enstemmige holdning , og Kommissionen skal forst , at vi er allierede i denne konstruktive kamp for , at Kommissionen kan f mere indflydelse - flere tjenestemnd , som det er blevet nvnt .
I forhold til andre nationer er Den Europiske Unions reprsentation naturligvis lille , og vi skal vre mere og bedre reprsenteret , hr . Fischler .
Jeg vil sige til Dem , at vi vil fortstte med denne strategi , der gr ud p forudgende at indkalde vores udvalg , s vi kan f at vide , hvilke sprgsml der skal behandles .
Det vil vi gre med fiskerisektoren , for at vi kan have en samlet og flles holdning . Bagefter er det ndvendigt igen at samle det parlamentariske udvalg , s Kommissionen kan gre rede for , hvad der er sket .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med igen at lyknske vores ordfrer , hr . Jov , med den glimrende betnkning , som han har udarbejdet .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Jeg vil allerfrst gerne benytte lejligheden til at bifalde betnkningen og sige , at hele sprgsmlet om forvaltning , regulering og bevarelse af fiskebestanden er et stort problem , uanset hvordan man ser p det .
Det er vi alle klar over i hele Den Europiske Union og langt ud over dennes grnser .
<P>
Det har ogs vret en kilde til vldige uoverensstemmelser mellem fiskerne p den ene side og forskerne p den anden .
De af os , som er politikere , befinder os til en vis grad midt imellem .
Vi er hverken fiskere eller forskere , og vi prver at finde frem til sandheden i det , vi hrer fra begge sider .
Det er en yderst vanskelig situation at skulle prve at finde den rigtige lsning .
<P>
Det , jeg gerne vil sige til Parlamentet og kommissren , er , at vi har behov for information af hjest mulig kvalitet og standard , som vi alle , bde forskere , fiskere og politikere , kan acceptere .
Derfor mener jeg , at Kommissionen str over for en vldig opgave med at f fiskerne til at samarbejde med den og finde frem til en lsningsmodel , som vi alle kan enes om .
<P>
Kommissionen skal tage hensyn til de nationale og regionale myndigheder og fiskerierhvervets holdninger .
Da kommissren svarede p min betnkning i sidste mned , fik han vist blandet de geografiske placeringer lidt sammen - han vidste ikke , om han skulle til Skotland , Irland eller Nordirland .
Jeg fandt pludselig ud af , at han tog til Skotland og Den Irske Republik , men ikke kom til Nordirland .
Forhbentlig bliver han geografisk meget bedre stillet i fremtiden .
Jeg ved , at han ved , hvor Nordirland er , og jeg hber bestemt , at han p et tidspunkt vil besge fiskerne der .
<P>
Fr vi trffer en beslutning , som gr en ende p den kaotiske situation , vil jeg gerne sige - fordi jeg mener , at vi alle er klar over den situation , vi str over for nu , hvor vi nrmer os december , med hensyn til samlede tilladte fangstmngder og kvoter - at det bliver yderst vanskeligt ikke blot for de regionale og nationale omrder og fiskerne , men ogs for Kommissionen .
Vi skal hndtere dette p en bedre mde , p en bedre rstid , med et bedre oplg og bedre samarbejde , end vi har set hidtil .
Jeg beder Kommissionen acceptere det .
<SPEAKER ID=272 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne takke Dem for sttten til vores bestrbelser p at styrke EU ' s aktivitet i de regionale fiskeriorganisationer .
Jeg er enig med alle dem , som siger , at vi har brug for flere regionale fiskeriorganisationer , og jeg er ogs enig med hr . Varela og andre i , at Kommissionen skal spille en tilsvarende rolle i disse regionale fiskeriorganisationer .
<P>
Vi er ogs enige med Parlamentet i , at kontrollen skal vre en hjrnesten i den regionale fiskeripolitik .
Jeg m imidlertid ogs endnu en gang bekrfte Kommissionens standpunkt om , at den ikke kan ptage sig eneansvaret for kontrollen i de regionale fiskeriorganisationer .
Det er nu en gang - og det er i overensstemmelse med vores grundstruktur i Den Europiske Union - medlemsstaterne , som primrt skal varetage kontrollerne .
De m under udvelse af deres suvernitetsrettigheder som flagstater stille de ndvendige menneskelige , konomiske og materielle ressourcer til rdighed , s EU kan opfylde sine internationale forpligtelser .
<P>
Kommissionen fastholder derfor sin konklusionen i meddelelsen , som lyder , at Organisationen for Fiskeriet i Det Nordvestlige Atlanterhav , hvad angr kontrolaktiviteterne , er en undtagelse fra reglen , men ikke skal gres til reglen .
Kommissionen skal koncentrere sig om sin egentlige opgave , nemlig at overvge og koordinere medlemsstaternes gennemfrelse af kontrolforanstaltningerne i de regionale fiskeriorganisationer .
Derudover skal Kommissionen ogs ptage sig en mngde opgaver i forbindelse med forhandlinger , som skal fres inden for rammerne af de regionale fiskeriorganisationer .
<P>
Det ville ganske enkelt vre upassende at stte sig ud over den gngse institutionelle praksis i EU vedrrende kontrolkompetencen for skibe , som arbejder p bent hav .
<P>
Her vil jeg gerne minde om to vsentlige punkter .
EU skal p den ene side agere konsistent , uanset om det drejer sig om kontrolaktiviteter inden for EU-farvand eller om kontrolaktiviteter p bent hav .
<P>
For det andet skal de standpunkter , som man p den anden side indtager til dette emne , harmonere med de standpunkter , som indtages i den lbende debat om Kommissionens skaldte kerneaktiviteter . Af disse rsager gr diskussionen om kontrolforanstaltningerne ud over de regionale fiskeriorganisationers omrde .
Der m vlges en omfattende fremgangsmde , som tager hjde for alle Fllesskabets fiskeriaktiviteter , bde i EU-farvand og p bent hav .
<P>
Hvis vi generelt vil anstille nye overvejelser om vores opgaver som Kommission med hensyn til kontrolaktiviteterne inden for og uden for EU-farvand , s finder jeg det passende , at vi gr det i forbindelse med forberedelsen af reformen af den flles fiskeripolitik .
Det betyder , at vi nste r fr mange lejligheder til at drfte disse sprgsml intensivt .
S meget om betnkningens kerneemne .
<P>
Lad mig komme med et par korte bemrkninger om nogle andre punkter .
Hvad angr varigheden af gennemfrelsen af de regionale fiskeriorganisationers beslutninger , er jeg enig med Dem i , at Kommissionens status kan og skal blive bedre .
Hidtil er det ganske vist lykkedes at gre nogle fremskridt , men her m man isr arbejde for at f en bedre tidsmssig planlgning .
<P>
Til sprgsmlet om overtrdelser og sanktioner . Her har Kommissionen altid arbejdet for at inddrage sanktioner i kontrolordningerne .
For uden sanktioner er kontrollen ganske enkelt tandls .
Desvrre er det imidlertid hidtil ikke lykkedes at komme igennem med disse ider , fordi Rdet altid har vret imod det .
Vi vil imidlertid forsge at opn fremskridt ogs i denne sag i forbindelse med det lbende arbejde med at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , som det blev formuleret og vedtaget p topmdet i Tampere .
<P>
Dernst en bemrkning til den bebrejdelse , der kommer til udtryk i punkt 16 . Her hedder det , at Kommissionen vil udelukke Parlamentet fra processen med EU-deltagelse i de forskellige regionale fiskeriorganisationer .
Jeg m sige , at det passer overhovedet ikke , tvrtimod er det modsatte tilfldet .
Kommissionen har udtalt sig til fordel for reglerne for samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen og har ogs altid holdt sig til reglerne i den interinstitutionelle aftale .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
Svinekd
<SPEAKER ID=274 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0305 / 2000 ) af Garot for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2759 / 75 om den flles markedsordning for svinekd ( KOM ( 2000 ) 193 - C5-0225 / 2000 - 2000 / 0076 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="EN" NAME="Ford, Glyn">
Hr. formand , jeg har det samme problem som hr . Nicholson , bare endnu mere akut .
Jeg ankom til forhandlingen af ASEM III til tiden blot for at finde ud af , at den allerede var overstet .
Jeg ved ikke , hvad der er galt .
Jeg tror , at et par medlemmer er fravrende , s forhandlingen er blevet fremrykket , og det betyder , at flere og flere kommer , efter at den er afsluttet .
Jeg ved ikke , hvordan vi kan lse dette problem , men jeg undskylder over for Parlamentet , at jeg ikke var til stede , da jeg skulle have vret her .
Jeg ved ikke , hvordan vi kan lse dette problem i fremtiden .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
- ( FR ) Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi skal i aften debattere situationen i svinekdssektoren og den flles markedsordning , der har vist sig utilpasset i forhold til den krise , vi lige har gennemlevet .
<P>
Mellem 1998 og 2000 er produktionen faktisk lbet helt lbsk og er steget med 20 millioner til et rligt niveau p 205 millioner slagtesvin i Den Europiske Union .
Vi registrerede derefter et prisfald p 30 % med den deraf flgende rkke af ofte uudholdelige konsekvenser for producenterne og isr for de unge og mest forgldede .
Nogle opdrttere har efter at vre get fallit ikke haft andet valg end at ndre deres sociale status og blive almindelige ansatte i kooperative eller private selskaber , samtidig med at de er blevet p deres tidligere brug .
Dette er ikke , hr. kommissr og mine kre kolleger , den europiske landbrugsmodel , som Unionen har til hensigt at f anerkendt p den internationale scene .
<P>
Det ser ud til , at man med hensyn til de ml , der er indeholdt i den ndrede forordning 2759 / 75 , kan konstatere , at vrktjerne i den flles markedsordning for svinekdssektoren , nemlig privat oplagring og restitution , er utilpassede og utilstrkkelige .
Den private oplagring , der er s meget desto mindre interessant for operatrerne , fordi den ivrksttes i strukturelle krisesituationer , og restitutionerne , som altid er nyttige , men som er afhngige af de internationale aftaler , der begrnser dem mere og mere alvorligt .
Det er alts p tide at opfinde nogle nye vrktjer for at forberede sig p alvorlige krisesituationer , der kunne genopst p trods af et meget hjt salg til hjemmemarkederne og en god udnyttelse af eksportmulighederne .
<P>
Faktisk skaber den fortsatte forbedring af produktiviteten ved husdyravl allerede en vkst i udbuddet , og hvis denne blev efterfulgt af en ubegrnset udvidelse af produktionsapparatet ville det p ny uundgeligt skabe en voldsom ubalance p markedet .
Men , og det har vi lrt af den sidste krise , genopbyggelsen af markederne sker s meget des langsommere som de specialiserede husdyrhold for strstepartens vedkommende overordnet fastholder deres produktion , samtidig med at de venter p bedre tider .
<P>
Under disse omstndigheder , kre kolleger , er det snarere et sprgsml om producenternes end om produktionens fremtid .
Og det er derfor , det er bydende ndvendigt at udstyre Unionen med nogle smidige vrktjer til kriseforebyggelse og -styring inden for svinesektoren .
<P>
Kommissionen foreslr os i denne sammenhng at implementere et nyt vrktj i den flles markedsordning , nemlig udligningsfonde .
Iden er uden tvivl god , men eftersom deltagelsen er valgfri for medlemsstaterne og producenterne , og eftersom de i en krisesituation ikke bringer nogen passende lsninger for opdrtterne p et krav om fastfrysning af produktionen , har den i sidste ende ingen strre interesse .
Som sagerne str nu , ville den sandsynligvis vre virkningsls .
<P>
Derfor har Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , som er klar over problemets strrelse , p grundlag af min betnkning indfrt ndringer for at gre dette forslag mere attraktivt og mere effektivt .
Tilsyneladende drejer det sig om at give mulighed for at opstille trovrdige forudsigelser for markedet ved hjlp af et godt kendskab til produktionsmidlerne . At indfre udligningsfonde i alle medlemsstater , som skal ivrksttes ved hjlp af fllesskabssttte , sledes at enhver opdrtter i Unionen , som nsker at deltage , hvad enten han avler eller opfeder svin , kan gre det mod at afgive tilsagn om , at han vil stabilisere sin produktion i fem r .
At ivrkstte samfinansiering af disse fonde mellem producenterne eller deres sammenslutninger og Den Europiske Union for at opmuntre producenterne til at deltage . At indfre graduering af stttebelbene for disse fonde i kriseperioder .
Og endelig at forpligte medlemsstaterne til sammen med Kommissionen at tage de forholdsregler , de mener , er de mest velegnede til genoprettelsen af markedsbalancen i tilflde af erklrede kriser , under forudstning af , at man i disse bestrbelser p at genopbygge markedet , tager hjde for produktionsudviklingen i den enkelte medlemsstat og srger for , at de ogs kommer de opdrttere , der ikke er medlemmer af udligningsfondene , til gode .
<P>
Hr. kommissr , mine kre kolleger , dette er , hvad Landbrugsudvalget anbefaler .
Vi er for vores vedkommende overbevist om , at de er i stand til at forebygge kriser i svinesektoren og at styre dem , hvis de eventuelt skulle gentage sig .
Sledes kan vi for en for Unionen rimelig pris gre fremtiden mindre problematisk for vores opdrttere ved hjlp af nogle smidige , supplerende og dermed uadskillelige vrktjer .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , som skyggeordfrer for Garot-betnkningen om en flles markedsordning for svinekd vil jeg gerne endnu en gang tydeligt gre opmrksom p betnkningens skyggesider .
Betnkningen , som isr indeholder oprettelse af en udligningsfond for svinekdsproducenter og dermed gr videre end Kommissionens forslag , er blevet vedtaget i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
P vores gruppes vegne har jeg anmodet om delt afstemning i morgen , da jeg personligt afviser iden om udligningsfonden for svinekdsproducenter .
Jeg vil gerne sige ja til en sparegris for svinekdsproducenter , men jeg siger nej til en udligningsfond for svinekdsproducenter , som endda skal medfinansieres med europiske midler !
<P>
Jeg mener ikke , at vi har brug for flere reguleringer og statslige indgreb .
Det frie markeds egenskab er nu en gang , at det udligner udbud og eftersprgsel ved en vis pris .
Det er rigtigt , at svinekdsproducenterne har fet store tab p grund af et historisk prisdyk .
Men fr det var der en fase med stabile konomiske forhold .
Et forholdsvis lille udbud , som skyldtes svinepesten og BSE-diskussionen samt stor eksport til tredjelande , var gunstigt for prissituationen , og vores landmnd beder igen og igen om , at politikerne s vidt muligt skal blande sig uden om .
Dette er atter et godt initiativ til at bevise det .
Hysteri er efter min mening ikke p sin plads her !
<P>
I enhver god landbrugslrebog tales der om to klassiske svinecyklusser .
Det , vi har oplevet i de sidste tre r , ganske vist i mere drastiske dimensioner , er nemlig en del af denne klassiske svinecyklus .
Svinemarkedet er nu en gang et af de f landbrugsmarkeder , som i vidt omfang ikke er pvirket af statslige indgreb .
Det er svineavlerne i mit land meget glade for .
Oprettelsen af en udligningsfond ville accelerere koncentrationen i den europiske produktion af slagtesvin betydeligt , fordi risikoen ved strre kapitalinvesteringer ville blive overfrt til den flles fond .
<P>
Jeg er klar over , at der findes helt forskellige landbrugsfilosofier i Europa , en anden i det fderale system i Tyskland end mske i det centralistiske system i Frankrig .
Iden med samfinansiering fra EU afviser jeg p det bestemteste .
Jeg afviser flere statslige indgreb .
Europiske reguleringer - s mange som ndvendigt , men s f som muligt !
Hvad har vi tnkt os at gre ved eventuelle kommende landbrugskriser , f.eks. inden for fjerkrsektoren ?
Vi kan ikke fede en ny EU-sparegris op hver gang .
Det vil vre skruen uden ende .
Det er mere fornuftigt , at hver svinekdsproducent laver sin egen opsparing . Alts hver svinekdsproducent sin sparegris .
Det ville vre mit nske !
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , i Kommissionens forslag anerkendes det , at markedet for svinekd i Den Europiske Union lnge har vret udsat for cykliske bevgelser , der er kendetegnet ved perioder med afbalanceret udbud og tilfredsstillende priser , efterfulgt af perioder med stort udbud , hvor priserne falder drastisk .
Kriseperioderne bliver voldsommere og voldsommere .
Den seneste fra midten af 1998 til begyndelsen af 2000 forrsagede et prisfald p mere end 30 % .
Det betyder , at familiebedrifterne forsvinder , for deres eneste udvej er at standse produktionen eller at begynde p det , der kaldes integreret produktion , det vil sige produktion , hvor producenten mister sin selvstndighed som svineproducent og integreres i en virksomhedsstruktur - distributionskder , supermarkeder - som plgger ham retningslinjer for produktionen i bytte for en vis konomisk stabilitet .
Nogle gange har vi spurgt os selv , i hvilket omfang markedets cykliske krise er forrsaget af spekulationer foretaget af disse virksomhedsstrukturer , som p den mde sikrer sig kontrollen med sektoren i deres egen interesse .
<P>
Kommissionen indrmmer , at de to eneste foranstaltninger til sttte for markedet , privat oplagring og restitutioner , ikke er nok til at bekmpe krisen , og alligevel stiller den os et fjeligt og ineffektivt forslag .
Dens idforladthed og mangel p ambitioner er overraskende .
Det er ikke en foranstaltning for at garantere producenternes indtgter , nr priserne falder , men snarere et faderligt rd : Spar op i de fede r , s De kan klare Dem , nr de magre r kommer .
<P>
Det , der i forslaget kaldes en reguleringsordning , bestr i at give medlemsstater , som mtte nske det , mulighed for at oprette en fond finansieret af de producenter , der frivilligt tilslutter sig den , for en periode p minimum fem r med lftet om ikke at forge bestanden .
EU-budgettets bidrag er lig med nul , og Kommissionen begrnser sig til inden for forvaltningskomiten at godkende opkrvnings- og udbetalingstrskler .
Frivilligheden i systemet betyder , at kontrollen af produktionen ville phvile nogle f , mens resten ville ophve denne effekt ved at producere ubegrnset , indtil en ny krise opstod .
Af alle disse rsager skuffer Kommissionens tekst os , og vi mener , at den er uacceptabel .
Den dmmer ikke op for sektorens cykliske ustabilitet , den bryder med den flles landbrugspolitiks princip om konomisk solidaritet , og den er et klart udtryk for renationalisering og konkurrenceforvridning .
<P>
Derfor gr vi ind for betnkningen af vores socialdemokratiske koordinator , hr . Georges Garot , og for de ndringsforslag , som er vedtaget af Landbrugsudvalget .
Disse ndringsforslag gr forslaget til noget helt andet , fordi de for det frste gr foranstaltningen obligatorisk for medlemsstaterne , for det andet indfrer Fllesskabets medfinansiering af fonden og ydelse af gradvist aftagende igangsttelsessttte , for det tredje indfrer Kommissionens deltagelse i krisestyringsforanstaltningerne og for det fjerde indfrer , at anvendelsesomrdet for denne foranstaltning udvides til at omfatte svineproducenter og bedrifter med lukket bestning .
Der henvises ogs til behovet for at fremme producentsammenslutningerne , hvis udbredelse veksler meget fra medlemsstat til medlemsstat .
<P>
De ndringsforslag , som Landbrugsudvalget har vedtaget , er for socialdemokraterne en acceptabel ramme for oprettelsen af de fonde , som bliver foreslet , og derfor vil vi anmode Kommissionen om , hvis den ikke er rede til at godkende disse ndringsforslag , at tage sit forslag tilbage , for som det er nu , fortjener det at blive afvist af svel os som sektoren .
<SPEAKER ID=279 NAME="Busk">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne starte med at takke hr . Garot for hans betnkning , selv om jeg ikke er enig i dens indhold .
Jeg er enig i , at der har vret en krise i svinesektoren , men jeg er ikke enig i hr . Garots forslag til , hvordan man kan lse fremtidige kriser .
Svinesektoren har nemlig som den eneste sektor kunnet klare sig p markedsvilkr indtil nu med nogle ganske f indgreb , som eksportsttte og privat oplagring , og det skal svinesektoren blive ved med . Den udligningsfond , der lgges op til i hr .
Garots forslag , vil , hvis der gives EU-sttte , mske nok p kort sigt vre til gavn for de sm producenter , og den vil vre med til at holde dem kunstigt i live p bekostning af de strre og mere produktive producenter , der jo er fremtiden for svineproduktionen her i Europa .
<P>
Den ekstra EU-sttte , der lgges op til i hr . Garots betnkning , er i mine jne stik imod al fornuft i disse r , hvor vi med Agenda 2000 og den forestende udvidelse med Central- og steuropa skal reformere landbrugspolitikken .
Det gr vi ikke ved at opfinde nye sttteordninger - der er i vrigt heller ikke penge p budgettet til det .
Jeg vil gerne have en redegrelse fra Kommissionen om , hvorvidt dette forslag er i overensstemmelse med handelsaftalerne med WTO og Agenda 2000 .
Det er i mine jne i direkte modstrid med den flles landbrugspolitik at oprette nationale fonde , der vil fre til en ulige konkurrence for de europiske svineproducenter .
Men det , der mske er vrre , er , at det kan bidrage til , at der sker en renationalisering af landbrugspolitikken .
Jeg vil derfor opfordre til , at man stemmer nej til hr . Garots betnkning og ogs til Kommissionens forslag , sdan at den liberale linje , der har hersket i svinesektoren indtil nu , kan fortstte .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , hr. kommissr , her ser man igen , hvad flles markedsordninger kan bruges til ! Jeg lyknsker ordfreren .
Hvis alle flles markedsordninger var indrettet s anticyklisk som det , som hr .
Garot har foreslet , eller hvis alle markedsordninger virkede til fordel for de mindre virksomheder , hvilket hr . Busk jo netop har kritiseret , ville vi have en anden struktur af landbrugsbedrifterne i Europa .
Markedsordningerne , som de hidtil har fungeret , har snarere fremmet koncentrationsprocessen end forhindret den .
<P>
Det er interessant at se , at fronterne her er byttet om .
De , der som jeg snarere er imod markedsordningen i traditionel forstand , sttter dette forslag .
Fru Keppelhoff-Wiechert , som af al magt kmper imod , at de andre markedsordninger trkkes tilbage , eller at man indfrer samfinansiering i disse markedsordninger , siger nu , at her m der ikke vre samfinansiering !
Hvis vi anvendte den samfinansiering , som er foreslet her , nemlig 50 % , p de andre markedsordninger , f.eks. for sukker , hvor PPE-DE-Gruppen stritter voldsomt imod enhver ndring , s ville der lige pludselig blive frigjort enorme midler .
<P>
Nr hr . Busk er bekymret for , at WTO ikke ville kunne acceptere det , s mener han noget helt andet om sukkermarkedsordningen .
Den m vi forsvare over for WTO ! Dette er et forslag , som amerikanerne ogs er kommet med .
Vi indfrer et forsikringssystem og kan udmrket gre det klart , at sociale aspekter spiller en rolle .
Jeg synes , det er en pragtprstation , ordfreren her har prsteret , som viser , hvad man kan gre med administration , hvis man flger en bestemt mlstning , og den er klart anfrt her .
Fru Keppelhoff-Wiechert , De bryder Dem ikke om mlstningen .
S br De ogs sige det , det kan man jo diskutere .
Jeg kan godt lide mlstningen , og jeg siger , at hvis vi havde haft den i andre markedsordninger , ville vi have haft en anden struktur i dag .
<P>
Til sprgsmlet om samfinansiering og involvering af det europiske niveau . Kommissionen har foreslet at udvide den eksisterende markedsordning med et forsikringssystem , men kun med penge fra virksomhederne selv .
Jamen , hvad er nu det for et forslag ?
Det kan De trkke tilbage igen , s holder De fast ved det andet og fjerner ogs det andet , for det har nemlig fremmet koncentrationen .
Nr man gr noget , m man g frem p den mde , som hr . Garot har gjort .
Han har lavet Kommissionens drlige forslag om til et fornuftigt , anticyklisk forslag , som sikrer strukturen . Derfor vil vores gruppe stemme for dette forslag , og jeg hber meget , at forslaget vil f flertal i morgen .
Jeg er bare spndt p at se , hr . Garot , hvad det bliver gjort til p europisk plan hos beslutningstagerne i Rdet .
Jeg tror ikke , det har en chance .
Netop fordi dets mlstning er , som jeg netop beskrev , vil det hjst sandsynligt blive fejet af bordet , medmindre det franske formandskab har et eller andet i posen , som det kan tilbyde , s det kan komme igennem .
Derfor bliver det hjst sandsynligt en fornem begravelse , men yderst interessant !
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , ndringer af markedsordninger er altid vanskelige beslutninger . Nr beslutningen skal trffes , drejer det sig om s prcist som muligt at sttte de markedsregulerende indgreb i udbud og eftersprgsel p en sdan mde , at produktionen , i dette tilflde produktionen af svinekd , sikrer landmndenes indkomst .
Det har lnge ikke vret tilfldet .
<P>
Der er modstand mod og afvisning af betnkningen .
Nogle af disse krav gr videre end betnkningen , fordi meget ikke er i orden i produktionen af okse- og svinekd .
De seneste tilflde af BSE vil betyde en reduktion af produktionen og overskygge alt , hvad der tidligere har vret .
Globaliseringen af konomien viser sig i dette tilflde at vre en flde , og det har ikke noget at gre med cykliske kriser .
Slagtekvg kres tvrs igennem Europa , dyrehold reduceres med statssttte , og p den anden side bygges der store kologiske anlg .
Denne betnkning kommer heller ikke med frdige lsninger p det , det krver noget helt andet .
Betnkningen forsger imidlertid efter frivillighedens princip og gennem oprettelse af producentfllesskaber at samle produktionen .
Dette anliggende er rligt og trovrdigt . Jeg vil anbefale min gruppe ikke at afvise det .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , i en tid , hvor fdevaresikkerheden mere end nogensinde er p dagsordenen , og hvor i srdeleshed den samlede kdsektor i Europa er ramt af kogalskabkrisen , er det srdeles vigtigt , at reformen af den flles markedsordning for svinekd vedtages uden forsinkelser .
<P>
Markedet for svinekd undergr periodiske svingninger , som er velkendte for konomerne , men krisen i 1998 / 99 var af en lngde og et omfang , der aldrig tidligere er set , og som har understreget udbredelsen af fnomenet , der hver gang fr adskillige familiebrug til at g fallit og hver gang ger sektorens koncentration og integration .
<P>
Denne krise har meget tydeligt pvist utilstrkkeligheden af de noget overfladiske nuvrende mekanismer i den flles markedsordning for svinekd samt ndvendigheden af at fastlgge nogle reguleringsmekanismer , der gr det muligt at stabilisere producenternes indtgter ved hjlp af et afgiftssystem ved hjkonjunktur og et stttesystem i kriseperioder , som Europa-Kommissionen endelig har foreslet efter modellen til det franske system " stabi-porc " ( stabilisering af svinesektoren ) .
Men dette forslag ville vre helt utilstrkkeligt , hvis det gav medlemsstaterne mulighed for at fravlge disse reguleringssystemer , og hvis man udelukkende overlod opgaven med at opbygge reserver til supplering af indtgter i kriseperioder til producenterne , for dette ville sledes afstedkomme en svineproduktion i to hastigheder .
<P>
P den ene side ville de strste producenter eller de , der er sluttet sammen med aftagervirksomheder , holde sig fra denne anordning og foretrkke de systemer , de allerede rder over , nemlig individuel opsparing , bankln eller udligningskasse .
P den mde skal de ikke forpligte sig til nogen form for produktionsbegrnsning og kan beholde deres ret til vkst .
De bliver sledes selve kilden til den nste overproduktionskrise , der uundgeligt vil f reguleringskasserne til at g fallit .
<P>
P den anden side vil de mindste producenter , familiebrugene , spille den solidariske rolle , acceptere at begrnse deres produktion og bidrage til en national reguleringskasse , der ville trkke dem med ned , nr den selv gik fallit under den nste overproduktionskrise .
<P>
Den nuvrende flles markedsordning for svinekd er ekstremt overfladisk og alt for forsigtig .
Dette reformforslag er det frste blot nogenlunde meningsfyldte forslag fra Kommissionen siden 1975 .
Landbrugsudvalgets ndringsforslag ved Georges Garot , som jeg takker for indsatsen , ndrer denne tekst fra at vre en begrnset tekst til en tekst af format .
De ndringer , som vores udvalg har tilfrt teksten , er faktisk afgrende .
Det bliver obligatorisk , at alle medlemsstater skal deltage i dette nye system .
Enhver opdrtter kan tilmelde sig denne ordning , hvor end han befinder sig i Unionen .
Det er ligeledes afgrende med tilskud fra EF ' s budget , for uden dette ville de , der tilmeldte sig en af disse udligningsfonde , kun f betalingsplg , og systemet ville overhovedet ikke vre attraktivt .
<P>
Producenterne kan ikke alene gennemfre disse bestrbelser .
Derfor foreslr vores ordfrer , at Unionen i hjere grad forpligter sig gennem en samfinansiering af udligningsfondene .
I stedet for sledes at skabe et enestende system i forhold til international praksis nrmer vi os tvrtimod med denne smidige og forholdsvis billige mekanisme til kriseforebyggelse og -styring det , der foregr i nogle tredjelande , som f.eks. indkomstforsikringen , der er gldende i USA og Canada .
<P>
Vi sttter sledes eksekutivkomitens forslag , sledes som det tager sig ud efter gennemgribende ndringer foretaget af vores Landbrugsudvalg , og stemmer for Garot-betnkningen .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , lad mig begynde med at sige , at jeg principielt hilser Kommissionens forslag om at oprette en udligningsfond velkommen , ogs for det strigske landbrugs vedkommende .
<P>
Denne fond kan vre et velegnet instrument til at reducere svineproducenternes tab i krisetider .
Isr svinekrisen i 1998 og 1999 viste , at instrumenter som privat lagring og eksportrestitutioner i den nuvrende flles markedsordning for svinekd ikke er tilstrkkelige .
For at undg sdanne kriser i fremtiden og kunne hndtere dem , tror jeg , forslaget er den bedste vej .
<P>
Et vsentligt punkt , som Kommissionen imidlertid ikke har med i sit forslag , er samfinansieringen .
Jeg mener , at grundprincippet om EU-finansiering i flles markedsordninger ogs br glde for GMO-svinekd .
Det ville sikre landmndenes aktive deltagelse , og p den mde ville man indirekte opn en produktionsbegrnsning .
<P>
Iflge forslaget skal oprettelsen foretages af medlemsstaterne .
Det skal efter min opfattelse vre sikret , at alle medlemsstater opretter denne fond , s landmndene i hele Europa fr mulighed for at deltage .
Hvad angr administrationen af denne fond , br den statslige administration reduceres til et minimum , medlemsstaterne skal alts selv bevilge og kontrollere fondene , men ikke selv administrere dem , men overlade dette f.eks. til producentfllesskaberne .
Det br vre frivilligt , om den enkelte landmand vil deltage i denne udligningsfond .
Men hvis han deltager , br han skulle binde sig for fem r .
<P>
Jeg er overbevist om , at dette instrument vil betyde strre stabilitet for markedet og give landmndene i Europa bedre mulighed for at hndtere cyklisk tilbagevendende kriser .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , hr. kommissr , ordfrer Garot har behandlet Kommissionens forslag om udligningsfonde for svinekd ngternt og prciseret det godt .
At strbe efter forud at afbalancere produktionen og markedsfringen er fordelagtigt bde for produktionskden og alle andre .
Jeg vil dog gerne fremhve , at i denne fase br vi for svineproduktion ikke g over til en reguleret produktion .
Jeg er helt enig med kollega Busk , nr han siger , at vi har en studvidelse foran os , og i en situation som denne , hvor vi om et par r skal se meget alvorligt p hele landbrugspolitikken , kan det efter min mening ikke betale sig at begynde at regulere en sektor , det vil ikke vre klogt nu .
<P>
Det er helt klart , at her er nord og syd uenige .
I syd er man mere for flles finansiering , hvorimod nordens svineproduktion gr ud fra , at den i hj grad br bygge p frivillighed , og der kan p frivillig basis pbegyndes opbygning af systemer , hvor - som Schierhuber sagde lige fr - svineproducenterne fra forskellige dele af Europa kan deltage .
Fllesskabet kan mere st for den tekniske finansiering , tekniske forhold i forbindelse med opstarten , og ad den vej sttte opstarten af systemet .
Frivillige fonde vil efter min opfattelse i fremtiden bidrage til afbalancerede markeder ogs inden for svineproduktionen .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige , at det ville vre helt forkert , hvis vi er kommet her i aften for enten at kritisere betnkningen eller Kommissionen for at have stillet forslaget .
Jeg vil gerne takke ordfreren for hans betnkning .
Det er frste gang , vi har haft en konstruktiv forhandling om de problemer , som svineproducenterne str over for i hele Den Europiske Union - i hvert fald i de 11 r , jeg har vret medlem af Parlamentet .
Jeg siger ikke , at den er korrekt , jeg siger heller ikke , at jeg tilslutter mig den , men vi har i det mindste for frste gang haft en konstruktiv forhandling om emnet .
<P>
Der er ingen tvivl om , at svineavlerne alle steder har vret igennem den vanskeligst tnkelige periode .
Jeg har set familiebrug g fallit , jeg har lyttet til svineavleres hustruer , som var bange for , hvordan de skulle overleve p grund af erhvervets problemer .
Jeg m stille mig selv et meget enkelt og ligefremt sprgsml , nemlig om dette forslag vil lette deres problemer p kort eller langt sigt .
Jeg m tage alvorlige forbehold i den forbindelse .
Samfinansieringen er et aspekt , men jeg har en frygtelig mistanke om , at det mske vil skabe endnu strre ulighed i mange lande i EU .
<P>
Jeg m sprge kommissren - for det er virkelig noget , som kunne vre nyttigt for nogle af os at vide - om dette forslag bliver gjort obligatorisk for medlemsstaterne .
Hvis det gennemfres i alle medlemsstaterne , kan man tale om en vis grad af retfrdighed .
Hvis det ikke gennemfres i alle medlemsstaterne , s er der tale om uretfrdighed .
Man vil f mistanke om , at producenterne i en anden medlemsstat har fet en uretfrdig fordel .
Kan kommissren svare p det ?
Min stemme for eller imod afhnger af hans svar p det sprgsml .
<P>
Konkurrenceforvridning skal undgs for enhver pris .
Som fru Keppelhoff-Wiechert har sagt , har svinepriserne altid vret ekstremt svingende .
Nr priserne er hje , klarer producenten sig godt .
Nr priserne er lave , klarer familien sig ikke godt .
Det er et balancesprgsml .
<P>
Det er problemet i svineindustrien i jeblikket .
Skal kommissren tage stilling til det samme problem i fjerkrindustrien , i champignon- , tomat- eller andre industrier , som kommer til at opleve et eller andet problem engang i fremtiden ?
Vi m sprge os selv , om den flles landbrugspolitik virkelig kan klare de nuvrende udfordringer .
<P>
Det er en god politik , og jeg hylder den , men vi m tilbage til tegnebrttet .
Vi m se p den igen .
Vi m have flere hringer og get samarbejde for at finde en metode til at komme videre med et forslag i stedet for at bede de i jeblikket hrdt pressede producenter om at betale for noget , de ikke har rd til .
Lad os se p , hvordan vi bedst kan sttte industrien p lngere sigt .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , det gode ved denne forhandling er jo , at det viser sig , hvad man kan , og hvad man ikke kan trffe bestemmelser om i den flles landbrugspolitik .
I den forstand er det en mindevrdig aften , navnlig for s vidt angr Gruppen De Grnne .
Jeg har udmrket forstet , at man vil have en markedsordning for den intensive kvgavl og afvikling af landbrugspolitikken , for s vidt som den er bundet til jorden , ikke-jordls produktion .
Netop denne form for landbrug har vi med henblik p fremtiden anerkendt som den mest bredygtige , miljvenlige form for landbrug .
Egentlig er det bemrkelsesvrdigt .
I fremtidige diskussioner med Gruppen De Grnne vil vi bestemt komme tilbage dertil .
<P>
Jeg vil allerfrst give ordfreren , hr . Garot , en kompliment , fordi han har gjort sig de strste bestrbelser for at se , om han kan gre noget , hvis svineavl kommer ud i en krise .
Det er i sig selv en kompliment vrd .
For det andet , er hans medicin den rette medicin ?
Det tvivler jeg meget p .
rligt talt tror jeg ikke p den medicin . Jeg vil fortlle Dem hvorfor .
Jeg tror , at en markedsordning kun giver mening , hvis man begynder at tale om samfinansiering , europisk finansiering , og hvis man ogs indgr aftaler med hensyn til den mngde , man producerer .
Hvis man ikke gr det , s er der stor risiko for , at man ganske vist udjvner markedet eller indkomsterne , men frst og fremmest i en nedadgende spiral , og det kan ikke vre hensigten .
I det tilflde foretrkker jeg alligevel et frit marked for svineavl , idet markedet i sidste instans bestemmer , hvordan prisen udvikler sig .
Hvis vi vlger en markedsordning og en styrkelse af politikken , ville jeg foretrkke , at producentorganisationerne rustes bedre , sledes at de str strkere p markedet , et marked , som p eftersprgselssiden slutter sig stadig mere sammen og fr en stadig strkere stilling .
Man kan sprge sig selv , hvorvidt landbrugs- og gartnerisektoren i Europa kan finde en god lsning derp .
Jeg foretrkker i dette tilflde en styrkelse af grupperingerne , navnlig for at opn en bedre markedsstilling og for at indg bedre aftaler .
<P>
P den baggrund m jeg alligevel sige , at jeg kommer til en anden konklusion end hr . Garot , og at jeg , ja , jeg kunne nsten sige , at jeg nsten kan tilslutte mig kommissionsforslaget , sledes som det foreligger , men vi m ogs vre rlige , i virkeligheden betyder det egentlig ikke noget for problematikken .
<P>
Hr. formand , det er den holdning , som jeg gerne vil indtage p dette omrde , idet jeg endnu en gang afviser den medicin , som hr . Garot foreslr , men jeg psknner dog i hj grad de overordentlig store bestrbelser , han har gjort sig for at se , om der er en mulighed for at skabe en noget strre samfundsmssig opbakning af svineavlen .
<SPEAKER ID=287 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke Dem , hr . Garot , som ordfrer for Deres udmrkede betnkning , som De har udarbejdet om indfrelsen af en udligningsfond i den flles markedsordning for svinekd .
Det var egentlig krisen i svinesektoren , som vi gud ske lov har overvundet i mellemtiden , som var udgangspunktet for Kommissionens forslag .
Heldigvis befinder vi os i jeblikket i den konomisk gunstige fase i svinecyklussen , som er karakteriseret af faldende udbud og mrkbart bedre priser til landmndene .
Gennem flere mneder har producentpriserne ligget p 140-150 euro pr . 100 kg , og eksperterne bedmmer fortsat udsigterne positivt .
Markedsudviklingen viser alts , at svinecyklussen stadig er gldende , og at der kommer gode tider efter de drlige tider .
Det br vi ikke glemme , nr vi debatterer dagens forslag .
<P>
Vi debatterer et instrument , som skal sttte producenternes indkomst i krisetider .
Vi taler ikke om en ny markedsordning for svinekd .
Markedsordningen for svinekd findes , og vi br ikke beg den fejl at stte sprgsmlstegn ved den eksisterende svinemarkedsordning , som principielt fungerer .
<P>
Ved behandlingen af de ndringsforslag , der er fremlagt i betnkningen , vil jeg frst koncentrere mig om de punkter , som tydeligt fjerner sig fra Kommissionens forslag .
Det er allerfrst sprgsmlet om samfinansiering .
Det er sikkert til en vis grad det centrale sprgsml i diskussionen om dette forslag , og den omtales ogs i ndringsforslag 11 og 12 .
Her m jeg imidlertid understrege , at hovedansvaret for markedsbalancen og det heraf flgende prisniveau ligger hos svinekdsproducenterne selv .
De , svinekdsproducenterne , bestemmer produktionsmngden og dermed indirekte og automatisk ogs den kommende prisudvikling .
Derfor ville det efter min mening vre forkert at tage ansvaret fra producenterne .
Desuden indebrer samfinansieringen den risiko , at markedets signaler ikke nr s tydeligt frem til producenten .
Jeg kan derfor ikke sttte den id , at meningen med hele sagen skulle vre en anticyklisk prispolitik .
Hvis vi ville starte en anticyklisk prispolitik , ville det vre ensbetydende med , at vi ville stte yderligere skub i svinecyklussen .
<P>
En ting har jeg ogs lrt i dag , nemlig at der angiveligt er medlemmer , som sttter den id , at vi burde indfre samfinansiering i alle markedsordninger .
Alts , hvis vi gr det i alle , s er det muligt , at vi ikke vil udelukke svinesprgsmlet .
Men det er egentlig ikke det , der er til forhandling i dag , s vidt jeg har forstet .
<P>
Det andet vigtige sprgsml er systemets frivillighed .
Kommissionens forslag giver medlemsstaterne mulighed for at vlge , om de vil oprette en fond eller ej , mens ndringsforslagene indeholder en forpligtelse for alle medlemsstater .
Vi m imidlertid ikke glemme , at den europiske svinekdsproduktion har meget forskellige former fra land til land og er forskelligt organiseret , og ogs samarbejdet mellem de enkelte trin i produktionskden er meget forskelligt organiseret .
Derfor er der en rkke medlemsstater , men ogs svinekdsproducenter i disse medlemsstater , som p forhnd afviser en udligningsfond , fordi de siger , at de ikke har brug for den , fordi de har andre mder til at sikre deres indkomst i cyklussens blgedale .
<P>
Andre lande vil imidlertid bestemt have udligningsfonden , og jeg m sige helt bent til Dem , at hvis vi nu foreslog en obligatorisk indfrelse af udligningsfonden , s ville konsekvensen vre , at vi kunne glemme det hele , for det ville der aldrig blive flertal for i Rdet .
<P>
S er der inddragelsen af de specialiserede smgriseproducenter i det foreslede system , som det kommer til udtryk i ndringsforslag 7 og 13 .
Det finder jeg yderst problematisk , for det frste fordi produktionen af smgrise forlber meget heterogent , og for det andet fordi en sttte til smgriseproducenterne ikke ndvendigvis automatisk falder i samme cyklusfase som sttten til producenterne af slagtesvin .
Desuden svinger smgrisenes vgt enormt , fra otte til 30 kg . Der findes heller ikke noget flles prisnoteringssystem s at sige for standardsmgrise , og derfor har man heller ikke noget grundlag at sttte sig p .
Her tror jeg , det er meget bedre , at den konomiske balance mellem prisen p smgrise og prisen p slagtesvin frembringes af markedet og ikke af kunstige foranstaltninger .
Isr m vi heller ikke glemme , at landmndene i mange lande opfeder deres egne smgrise og dermed har direkte adgang til udligningsfonden gennem de slagtesvin , de slger .
<P>
ndringsforslag 16 kan Kommissionen ikke acceptere , for denne ndring ville betyde et drastisk indgreb i beslutningsfriheden hos de landmnd , som ikke tilslutter sig fonden for at kunne beholde deres frihed .
Desuden defineres foranstaltningerne ikke , s beslutningen om de foranstaltninger , der skulle anvendes , ville stort set vre overladt til medlemsstaterne .
Det ville vre en gte renationalisering , som jeg ikke kan g ind for .
<P>
Den planlagte produktionsnedskring alt efter medlemsstat afhngigt af den forudgende produktion kommer betnkeligt nr p en kvoteordning .
Desuden ville det betyde en enorm bureaukratisk indsats - ogs i forbindelse med kontrollerne .
Efter Kommissionens opfattelse er det berettiget kun at underkaste de landmnd , som tilslutter sig fonden , en disciplin , for de fr jo som modydelse en vis indkomstgaranti , mens andre , som ikke tilslutter sig , ikke fr denne indkomstgaranti .
Ud over disse fire centrale sprgsml , som opstr i forbindelse med forhandlingen om betnkningen , er der en rkke andre ndringsforslag , som er mindre principielle , men som isr beskftiger sig med detaljer ved ordningen , og som efter min mening ikke br optages i Rdets forordning , men i gennemfrelsesbestemmelserne .
<P>
Angende gradueringen af sttten efter antal dyr m jeg pege p , at Kommissionens forslag allerede indeholder et retligt grundlag for en sdan fremgangsmde .
<P>
Lad mig til slut kort tage et emne op , som isr nvnes i ndringsforslag 6 , nemlig forbedring af de statistiske informationer om udviklingen i svinebestandene og prognosemulighederne for produktionsudviklingen .
Efter min mening er der her ikke behov for nogen ny lov eller ny bestemmelse .
Det er tvrtimod ndvendigt , at medlemsstaterne og deres statistiske tjenester anvender de allerede eksisterende bestemmelser korrekt og omfattende .
Mine embedsmnd har gjort kollegerne fra Eurostat , som er ansvarlig for at gennemfre disse registreringer , opmrksom p de ulste problemer og presset p for at f en forbedring af resultaterne .
I de seneste mneder har man holdt flere mder om denne sag , og det har helt klart vist sig , at vi ikke mangler bestemmelser , men kun at bestemmelserne bliver taget alvorligt , at registreringen af svinebestandene bliver gennemfrt korrekt , og at de sprgsml , der stilles til medlemsstaterne , besvares samvittighedsfuldt .
<P>
Som det er fremget af mit indlg , ser jeg mig ikke i stand til at acceptere Deres ndringsforslag .
Jeg er imidlertid meget taknemmelig for den serise forhandling , der har fundet sted her , og jeg hber , at det trods alt vil vre muligt at n frem til et resultat i Rdet p basis af Kommissionens forslag , for nu som fr - det siger jeg helt bent - har vi her det problem , at medlemsstaterne har meget forskellige meninger om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , tillad mig at komme med et sprgsml til kommissren , for jeg er noget irriteret .
Han sagde , at Kommissionen slet ikke havde i sinde at ndre den flles markedsordning for svinekd .
Men titlen her lyder " om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2759 / 75 om den flles markedsordning for svinekd " .
Undskyld , men hvad er det s , Kommissionen har fremlagt ?
Hvis De ikke vil ndre s radikalt , som vi vil , s kan vi blive enige om det , men hvis De slet ikke ville ndre , s ville teksten vre forkert .
Mske kan De opklare det .
Parlamentet tager sig den frihed at stille sine forslag , nr De kommer med et oplg til os .
Det er vores gode ret !
<SPEAKER ID=289 NAME="Fischler">
Hr. formand , for lige at f afklaret det .
Jeg har ikke sagt , at indfrelsen af det forslag , som Kommissionen har stillet , ikke vil betyde en ndring af markedsordningen for svinekd .
Naturligvis er det en ndring af markedsordningen for svinekd , det er der ikke tvivl om , men under forhandlingen kom der meninger frem , som om det nu drejede sig om at indfre en markedsordning for svinekd , og s tillod jeg mig at gre opmrksom p , at vi allerede har sdan en .
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.10 )
