<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 27. oktober 2000 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , som De ved , er der i lbet af den sidste mned blevet tilfjet fire nye ofre til den trsteslse liste over dem , der i Spanien har mistet livet under terroristattentater udfrt af ETA . Tillad mig at nvne deres navne : Jos Francisco Querol Lombardero , general og hjesteretsembedsmand , Jess Escudero Garca , politibetjent og livvagt for hr .
Querol , Armando Medina , chauffr for hr .
Querol , og Jess Snchez Martnez , buschauffr .
Mine tanker gr ligeledes til de utallige personer , der blev sret under attentatet i Madrid den 30. oktober . Vi kan desvrre ikke gre andet end at gentage vores oprrthed og absolutte fordmmelse af denne blinde vold .
Og s vil jeg bede Dem iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )

<P>

<P>
Formanden .
Mange af dem var meget unge .
De drog glade af sted for at st p ski i de strigske bjerge .
155 af dem er dde under forfrdelige omstndigheder i tragedien i kabelbanen i Kaprun .
P vegne af Europa-Parlamentet har jeg jeblikkelig overbragt prsident Thomas Klestil samt kansler Wolfgang Schssel forsikringen om vores dybeste medflelse og solidaritet i en s dramatisk situation for bde ofrene , deres nrmeste og hele det strigske folk .
<P>

For at vise , i hvor hj grad det samlede Europa tager del i den sorg , der har ramt et helt land i Unionen , har jeg under disse usdvanlige omstndigheder bedt om , at Europa-Parlamentets flag er p halv stang hele dagen i dag .
Og s vil jeg bede Dem iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg vil gerne takke Dem mange gange for Deres deltagelse i anledning af den frygtelige katastrofe , der lige er sket .
Mange af disse mennesker , hvoraf de fleste hovedsageligt var unge mennesker , steg p toget med en forventning om glde , sjov og en positiv oplevelse og fik s den frygtelige og tragiske ddsoplevelse .
Jeg vil gerne takke Dem p vegne af mange medlemmer af Parlamentet , i hvert fald p vegne af min gruppe og min delegation - jeg ved ikke , om der er flere , der vil sige noget i den forbindelse .
<P>
Fru formand , nu , hvor De har berrt dette emne med s klare og medflende ord , vil jeg gerne her sige , at vi af denne grund giver afkald p vores eget uopsttelige sprgsml .
Jeg beder Dem forst , at vi derfor ikke ubetinget har brug for vores eget uopsttelige sprgsml .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Fru formand , lad mig p vegne af min delegation takke for den deltagelse , som De p vegne af Europa-Parlamentet har vist forbundskansler Wolfgang Schssel og dermed hele den strigske befolkning i anledning af katastrofen i Kitzsteinhorn .
Jeg vil ogs gerne takke for , at de lod flaget g p halv stang .
Vi er forenet i chok og sorg over de 150 ddsofre , og vi deler smerten med de prrende .
Vi vil gerne udtrykke vores dybeste medflelse med dem .
" Der Tod ist gro , wir sind die Seinen lachenden Mundes " ( dden er stor , vi er dens udvalgte med leende mund ) har den store strigske digter Rainer Maria Rilke engang skrevet .
Nr man tnker p flammeinfernoet i en af de bjergbaner , der anses for at vre srdeles sikker , og som frer ind i et af de smukkeste alpelandskaber i strig , trder alt andet i baggrunden , og vi deler smerte og sorg til trst for os alle .
<P>
Med dette i tankerne syntes jeg , det var passende at mindes ofrene , der ikke kun kom fra mit eget land , men ogs fra mange europiske og oversiske lande , med et minuts stilhed , og jeg mener ogs , at vi her br tage afstand fra en beslutning .
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 27. oktober 2000 er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Fru formand , i protokollen fra den 27. oktober er vores beslutning om de italienske sproglrere anfrt , og vi satte stor pris p , at Parlamentet vedtog den med s stort flertal .
Parlamentsmedlemmerne br imidlertid vide , at formanden for sammenslutningen af sproglrere i sidste uge i sit klassevrelse modtog besg af antiterroristenheder , der skulle kontrollere , om han var ved at planlgge voldelige demonstrationer mod undervisningsministeren .
Det kan nppe regnes for en positiv reaktion p vores beslutningsforslag .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen . Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet den 9. november i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 , er omdelt .
<P>
a ) Mdeperioden fra den 13. til den 17. november 2000 Mandag :
<P>
Jeg har to anmodninger til betnkningen af hr .
Ceyhun for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder . En anmodning fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe om at henvise denne betnkning til fornyet udvalgsbehandling og en anmodning fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance om at udstte behandlingen af denne betnkning til et senere mde .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Ceyhun , der udtaler sig i sin egenskab af ordfrer og p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Fru formand , jeg vil ogs gerne p vegne af min gruppe bekendtgre , at i forbindelse med denne betnkning vil en henvisning til fornyet udvalgsbehandling i henhold til forretningsordenens artikel 144 vre den korrekte fremgangsmde for Parlamentet , fordi jeg netop har forberedt en betnkning , men umiddelbart derefter har forstet , at Rdet har nogle planer p dette omrde .
Da vi ikke er blevet informeret i rette tid , vil det vre mere hensigtsmssigt at vente p forslagene fra den lovgivende myndighed og s lade Parlamentet behandle dette punkt , s vi p den mde kan lse problemet .
Derfor foreslr jeg henvisning til fornyet udvalgsbehandling uden forhandling i dag , og Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , som har ansvaret , vil bestemt hndtere denne sag korrekt .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det str alts helt klart . Ordfreren anbefaler henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Han udtrykte sig ligeledes p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe , som str bag anmodningen .
<P>
Er der nogen , der nsker at tage ordet til fordel for denne anmodning om henvisning til fornyet udvalgsbehandling ?
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , kollega Ceyhuns betnkning er meget vigtig , og ogs vi har hrt , at Rdet har nye planer med dette emne .
Jeg er for forslaget fra Ceyhun og er taknemmelig , hvis Rdet kan klarlgge , om det virkelig agter at komme med et nyt forslag om dette emne .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
De nsker alts henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
<P>
Er der nogen , der nsker at gre indsigelse mod denne anmodning ?
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , jeg tror , at Rdet allerede har vidst lnge , at vi drfter dette emne .
Derfor er det ikke korrekt set ud fra et institutionelt synspunkt , at Rdet i sidste jeblik har besluttet at indtage en anden holdning og holde os hen i uvished lige til det sidste , hvilket fr nogle til at anmode om fornyet udvalgsbehandling .
Vi har gjort vores arbejde , og jeg mener , at vi br afslutte vores arbejde uafhngigt af Rdets holdning .
Vi er ikke underlagt Rdet , for vi har vores egen institutionelle selvstndighed , og jeg er derfor af den opfattelse , at denne anmodning om fornyet udvalgsbehandling er yderst uhensigtsmssig .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Jeg stter anmodningen fra Den Socialdemokratiske Gruppe om henvisning til fornyet udvalgsbehandling under afstemning .
<P>
( Forslaget vedtoges ) Tirsdag :
<P>
Vedrrende Rdets og Kommissionens redegrelser om det tredje mde mellem Asien og Europa har Rdet meddelt os , at det ikke nsker at komme med et indlg for jeblikket .
Under disse omstndigheder er der kun Kommissionens redegrelse tilbage .
<P>
For at omfordele punkterne for formanden for Rdet , som har en ekstremt lang dagsorden , foreslr jeg , at Kommissionens redegrelse sttes ind efter forhandlingen under t om sttte til genopbygningen .
<P>
Er der nogen indsigelser ?
Det var ikke tilfldet .
<P>
Sledes bliver det .
<P>
Onsdag : Vedrrende Kommissionens redegrelse om BSE og forbuddet mod kd- og benmel i al slags dyrefoder anmoder De Europiske Socialdemokraters Gruppe om , at Rdet ligeledes afgiver en redegrelse om dette emne .
Den Socialdemokratiske Gruppe er klar over , at onsdag morgen er et meget vanskeligt tidspunkt for de franske ministre .
Svarene p vores frste foresprgsler til administrationen har ikke vret srligt positive , men jeg forsger selvflgelig at gre indsigelse p et mere politisk niveau , idet jeg hber p succes .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , jeg beder om ordet for at stille et forslag om ndring , og det er ikke af dagsordenen , men af stemmerkkeflgen .
For at gre det enklere vil jeg foresl , at vi stemmer om den mundtlige foresprgsel om Euro-Middelhavskonferencen onsdag ved afstemningens begyndelse kl . 11.30 , for som De ved , begynder konferencen i Marseille kl .
18.00 samme dag .
Eftersom afstemningen kommer til at tage lang tid - og i vrigt bliver afbrudt af Kostunicas behagelige tilstedevrelse - og eftersom nogle af os er ndt til at tage afsted for at vre til stede ved bningen af konferencen i Marseille , foreslr jeg , at vi stemmer om den mundtlige foresprgsel umiddelbart ved afstemningens begyndelse , og at vi stemmer om alle de andre betnkninger bagefter .
Der er sledes kun tale om , at vi fremskynder afstemningen .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Sdan kan vi selvflgelig gre det , fru Napoletano .
<P>
Torsdag : Formanden .
PPE-DE-Gruppen foreslr at lade punktet " Den britiske ubd ved Gibraltar " udg .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , kre kolleger , vores gruppe anser denne begivenhed for s vigtig , at vi mener , at den ikke vil blive behandlet tilstrkkeligt i form af et uopstteligt sprgsml .
Vi mener , at den br behandles som en mundtlig foresprgsel til Rdet og Kommissionen , og vi vil gerne formulere det udfrligt , s Rdet og Kommissionen vil diskutere det .
Vi anser ikke tidspunktet nu for at vre egnet til at tale om det i form af et uopstteligt sprgsml , og vi vil derfor bede om , at dette punkt slettes fra dagsordenen .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Tak , hr . Poettering .
<P>
Er der andre , der nsker at udtale sig for denne anmodning ?
Hr . Poettering udtalte sig p vegne af den gruppe , der bad om at lade punktet udg .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , ingen gruppe er mere forstende end min over for den , i vrigt logiske , foruroligelse , som indbyggerne i Campo de Gibraltar-omrdet fler . Derfor vil jeg , som formanden for min gruppe allerede har vret inde p , give De Europiske Socialdemokraters Gruppe vores tilslutning til , at vi kan diskutere dette sprgsml serist og grundigt gennem en mundtlig foresprgsel til Rdet og Kommissionen .
Hvis dette ikke var forslagsstillernes hensigt , hvis det p grund af manglende erfaring - jeg er sikker p , at det ikke var p grund af manglende samvittighedsflelse - var et forsg p at bringe et internt , hjemligt , anliggende op i Parlamentet - som ordfreren for de spanske socialdemokrater for vrigt erkendte i den spanske Kongres i denne uge - kan de naturligvis ikke regne med sttte fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , min gruppe har lyttet opmrksomt til dette forslag . Jeg m i forbindelse med hr .
Galeotes indlg sige , at det ikke drejer sig om et internt anliggende . Det drejer sig om et omrde , hvorp Kommissionen har befjelser , og det har den givet udtryk for i et svar p et sprgsml stillet af hr .
Aparicio . Af det svar fremgik ogs mangelen p information og de vanskeligheder , som den britiske regering forrsagede .
Derfor taler vi ikke om et internt anliggende , vi taler om tilstedevrelsen af en atomubd , hvis havari har frt til , at Royal Navy beslutter , at 11 ubde skal lgges op i britisk territorium .
Derfor er det et sprgsml , som i henhold til traktaterne og i henhold til Euratom-traktaten henhrer under Kommissionens kompetenceomrde . Det berrer eller kan berre mange borgere , som ikke udelukkende er spaniere , for i det omrde er der , uden at der er nogen ndplan , hundredtusindvis af europiske borgere fra Unionens 15 lande og desuden mange , som kommer udefra , for det drejer sig om Costa del Sol .
Vi mener derfor , at sprgsmlet fortjener en grundig behandling .
<P>
Hvis det , som Det Europiske Folkeparti foreslr os , er at sttte , at dette sprgsml behandles p nste plenarmde , kunne vi overveje det . Hvis det drejer sig om en forhalende manvre , ville vi vre imod .
Jeg vil derfor anmode om , at PPE formelt lover samlet at stemme for , at dette emne inddrages som en foresprgsel til Kommissionen og Rdet p nste plenarmde .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , jeg vil gerne vre sikker p , at jeg har forstet Dem korrekt .
Jeg har modtaget et forslag fra PPE-Gruppen om at lade dette punkt udg fra den aktuelle og uopsttelige debat , et forslag , som lige er blevet begrundet af hr . Poettering og hr .
Galeote .
Jeg har p fornemmelsen , at De sttter denne begrundelse . Er det korrekt forstet , hr .
Barn Crespo ?
<P>
Stemmer De for at lade dette punkt udg ?
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , min gruppe ville g ind for at acceptere , at sprgsmlet opfres som et punkt p dagsordenen for december .
Det , vi ikke er enige i , er at lade dette sprgsml udg og udstte det til et tidspunkt , hvor der er to torsdage i en uge .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Ja , det er korrekt , men lad os formelt sige , at vi lader det udg fra den aktuelle og uopsttelige debat .
Men vi er helt enige om at behandle det , som De har foreslet .
<P>
Hr . Poettering , er det korrekt forstet ?
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Jeg vil bare sige til hr . Barn Crespo , at han altid kan forlade sig p udtalelser fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater .
Nr gruppeformanden kommer med en erklring , kan han g ud fra , at denne erklring ogs glder i morgen .
Derfor vil vi nu vre med til at realisere den procedure , som hr . Barn Crespo helt klart gr ind for .
Det er fint , hvis Parlamentet er enig i dette sprgsml .
<P>
( Parlamentet godkendte anmodningen )
<P>
b ) Mdeperioden den 29.-30. november 2000 :
<P>
Der foreligger ingen forslag til ndring .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , det er srgeligt , men meget infomativt at erfare fra den spanske indenrigsminister , hr . Mayor Oreja , at der ikke er nogen id i at tale med de baskiske nationalister , uanset om der p ny bliver vbenhvile .
Denne udtalelse sttter tydeligvis ikke holdningen hos vores spanske kolleger her i Parlamentet , nr de bekrfter , at ethvert politisk parti i det spanske kongerige kan forsvare sine ider , uanset indhold , med kun n grundlggende forudstning : ingen vold .
<P>
Kan Parlamentet bakke op om afslaget p dialog ?
Kan Parlamentet lukke dren for politiske lsninger ?
Kan Parlamentet lukke dren for den demokratiske fremtid i Baskerlandet i Europa ?
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Jeg ville nske , at forslagene til proceduren virkelig var forslag til proceduren , og jeg beder Dem om at starte med som fastlagt i forretningsordenen at nvne , hvilken artikel i forretningsordenen dette forslag til proceduren er baseret p .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p en skriftlig erklring , som kollega Ebner foreslr .
Han foreslr , at fugledirektivet skal ndres , sledes at der tages mere hensyn til subsidiaritetsprincippet .
Jeg vil advare Dem og alle kollegerne om , at denne erklring br markedsfres , sledes at den er gunstig for fuglene , og at den fremmer fuglenes sag , men jeg kan sige Dem , at det ikke er tilfldet . Den vil svkke vandrefuglenes situation i Den Europiske Union .
Jeg appellerer til alle , s De i hvert fald er klar over , hvad De underskriver , hvis De underskriver dette andragende .
Jeg sttter fuldt ud kollega Dorette Corbeys brev , som hun har sendt til kollegerne om sagen : ingen misvisende markedsfring angende denne skriftlige erklring !
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Fru formand , for nogen tid siden drftede vi her i Parlamentet sprgsmlet om sanktioner mod Irak .
Det glder mig meget at se , at de britiske liberale har besluttet at tilskynde til en gennemgang af sanktionerne mod Irak .
I forrige uge flj jeg til Irak over tyrkisk luftrum til Bagdad p en humanitr mission .
I de seks mneder der er get , siden jeg sidst var der , er situationen blevet forvrret .
Iflge UNICEF dr over 5.000 brn hver mned .
Kommissionen br stille her i Parlamentet og behandle dette sprgsml .
Disse brn har overhovedet intet at gre med konflikten i Mellemsten .
Kommissionen har slavisk fulgt den amerikanske og britiske linje , selv om amerikanerne , briterne og tyrkerne fortsat bomber det sydlige Irak .
<P>
Fru formand , jeg beder Dem anmode Kommissionen om at afgive redegrelse om sprgsmlet om sanktioner .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg havde angivet , at jeg nskede at tale , fr De afsluttede drftelserne om arbejdsplanen .
Jeg vil gerne anmode om , at vi i denne uge behandler Kommissionens redegrelse om den britiske regerings beslutning om at indfre en diskriminerende afgift for ikke-britiske transportvirksomheder .
<P>
Jeg behver hverken at minde Dem eller Parlamentet om , at det i den grad er i strid med traktaterne , som garanterer uhindret adgang til det indre marked .
Det er ogs i strid med direktiv 99 / 62 / EF , som angiver , og jeg citerer : " Vejafgifter og brugsafgifter skal opkrves uden direkte eller indirekte forskelsbehandling begrundet i transportvirksomhedernes nationalitet eller transportens afsendelses- eller bestemmelsessted . "
<P>
Det har srdeles alvorlige flger for den irske handel .
70 % af de irske lastbiler , irske transportvogne , skal til eller via den britiske landbro for at komme til Europa .
Jeg vil gerne anmode Kommissionen om at afgive redegrelse og tilskynde Kommissionen til at gre brug af sine befjelser til at fastholde frihederne i det indre marked og sikre overholdelse af direktiv 99 / 62 / EF , som jeg har henvist til .
Det er bydende ndvendigt , at vi drfter dette , fr de britiske myndigheders foreslede ndring gennemfres , og at Kommissionen klart angiver , hvordan lovgivningen forholder sig i denne henseende .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Fru Doyle , jeg gav Dem ekstra taletid , fordi dette ikke var et forslag til proceduren .
Det var en del af dagsordenen , og jeg er yderst ked af , at jeg ikke var blevet orienteret herom .
Jeg tror , at Kommissionen har hrt - kommissr Vitorino bekrfter dette - Deres anmodning .
Den vil sledes blive behandlet positivt .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , med hensyn til Parlamentets drift og parlamentsmedlemmernes sikkerhed vil jeg gerne sige , at under sidste mdeperiode i Strasbourg , nrmere betegnet onsdag aften , faldt PPE-DE-medlemmet Mario Mantovani , vores kollega fra Forza Italia , da han gik ned ad trapperne med sine kufferter for at tage Parlamentets taxa , og han brkkede venstre fod .
Han blev her indtil torsdag morgen for at stemme , hvorefter han blev lagt i gips , og nu kan han ikke deltage i vores arbejde i de nste 60 dage .
P den ene side kunne jeg som reprsentant for Pensionistpartiet glde mig over , at vi har nogle handicappede her i Parlamentet - for s fr vi mske en pensionist mere - men p den anden side vil jeg gerne have , at sikkerheden er ordentlig for alle os parlamentsmedlemmer .
Jeg vil derfor sprge Dem , hvornr vi fr en elevator eller rulletrapper til parkeringspladsen , s vi kan tage bilen , nr vi er frdige med vores arbejde .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo">
Fru formand , jeg vil gerne oplyse Parlamentet om et alvorligt initiativ , som blev taget i Italien i sidste uge af regionsregeringen i regionen Lazio .
Regionsregeringen har nemlig oprettet et kontroludvalg for skolernes historiebger , et udvalg , der skal kontrollere , i hvilken grad disse tekster er prget af marxisme , sdan som nyfascisterne i Lazios regionsregering udtrykker det .
Det forholder sig sledes , at disse tekster udelukkende gr rede for Italiens historie , Anden Verdenskrig , nazismen og fascismen , og at de naturligvis tager udgangspunkt i den holdning , at man ikke kan ligestille de vrdier , som modstandsfolkene og antifascisterne kmpede for , med de ider , der tjente som inspiration for Hitler og Mussolini .
<P>
Dette er et meget alvorligt initiativ , der gr i retning af censurens genindfrelse i Italien . Nu er det naturligvis kun for skolebger , men snart bliver det mske ogs for andre ting .
Eftersom de partier , der kalder sig liberale - ogs de europiske partier - i stadig strre grad er tilbjelige til at alliere sig med fremmedfjendske , racistiske og autoritre krfter , tror jeg , at det ikke blot udgr en alvorlig fare for Italien , men at det vidner om noget , der berrer hele Europa .
Jeg vil bede Dem om at underskrive en appel , som jeg er ved at sende rundt , og som ogs er underskrevet af andre europiske intellektuelle .
<CHAPTER ID=5>
Retsligt samarbejde
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0313 / 2000 af Marinho for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Den Franske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om hvidvaskning af penge , identifikation , opsporing , indefrysning eller beslaglggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold ( 10232 / 2000 - C5-0393 / 2000 - 2000 / 0814 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0312 / 2000 af Karamanou for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Den Portugisiske Republik med henblik p vedtagelse af Rdets retsakt om udarbejdelse p grundlag af artikel 43 , stk . 1 , i konventionen om oprettelse af en europisk politienhed ( Europol-konventionen ) af en protokol om ndring af artikel 2 i og bilaget til denne konvention ( 9426 / 2000 - C5-0359 / 2000 - 2000 / 0809 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0314 / 2000 af Roure for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Den Franske Republik med henblik p vedtagelse af konventionen om forbedring af gensidig retshjlp i straffesager , navnlig for s vidt angr bekmpelse af organiseret kriminalitet , hvidvaskning af udbyttet fra strafbart forhold og konomisk kriminalitet ( 10213 / 2000 - C5-0394 / 2000 - 2000 / 0815 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=33 NAME="Marinho">
Fru formand , bekmpelsen af den konomiske kriminalitet - og srlig den , der vedrrer hvidvaskning af penge - er indeholdt i flere punkter p dagens dagsorden , hvilket afspejler den politiske betydning , som Unionen tillgger oprettelsen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Efter oprettelsen af det indre marked og liberaliseringen af kapitalmarkederne og de finansielle tjenesteydelser har Unionen skrpet kampen mod hvidvaskning af penge , en kompleks lovovertrdelse , som forudstter en anden hovedforbrydelse , hvorved der p ulovlig vis er opnet et konomisk udbytte , der nskes genindsluset i det normale og almindelige konomiske system .
Det fastsls i konklusionerne fra Tampere , at hvidvaskning af penge er den internationale kriminalitets slutml , og at den p grund af konomiens globalisering og transaktionernes gede liberalisering derfor bliver en meget central del af den organiserede kriminalitet .
Da det ofte drejer sig om udbyttet af ulovlig handel med narkotika , er det i dag almindelig anerkendt , at kampen mod den omfatter beslaglggelse af dette udbytte fra hovedforbrydelsen , der efterflgende sges forkldt som lovlig formueforgelse .
Denne kamp mod den internationale kriminalitet kan kun fres effektivt gennem internationalt samarbejde , hvilket i EU antager form af retsligt samarbejde mellem alle medlemsstaterne .
<P>
Denne betnkning fremhver derfor positivt de foranstaltninger , som er foreslet af det franske formandskab , der sammen med det portugisiske har fremsat initiativer , der skal tilnrme medlemsstaternes lovgivning , sledes som det blev bestemt p Det Europiske Rds mde i Tampere for at fre Amsterdam-traktaten ud i livet , samtidig med at de gode tiltag , der takket vre kommissr Antnio Vitorinos klgt og engagerede indsats er kommet fra Kommissionen p dette felt , heller ikke glemmes .
Der er sledes sammenhng mellem de tre initiativer , som i dag er genstand for min betnkning og for de betnkninger , fru Karamanou og fru Roure har udarbejdet , nr rammeafgrelsen forpligter medlemsstaterne til et resultat , nr Europols kompetence udvides til at omfatte efterforskning i forbindelse med hvidvaskning af penge , og nr den gensidige retshjlp forbedres gennem en konvention .
<P>
Vi er derfor , fru formand , p den rigtige vej mod at f skabt brede og effektive retlige rammer til at hndtere denne type lovovertrdelser .
Min betnkning sttter selvflgelig rammeafgrelsens centrale begrundelser for de forslag , som primrt har til forml , at medlemsstaterne kan konfiskere de formuegoder , der stammer fra hovedforbrydelserne , ligesom de er forpligtet til at kriminalisere og straffe hvidvaskning af penge uden den fleksibilitet , som l i de forbehold , der var indeholdt i andre , tidligere juridiske instrumenter , og som gjorde det muligt for de kriminelle at omg loven og f konomisk kontrol .
Vi sttter ligeledes de bindende bestemmelser om , at medlemsstaterne skal tilpasse deres lovgivning til det flles ml , og at de er underlagt Domstolens retskontrol .
<P>
Betnkningen indeholder dog ogs kritiske bemrkninger til det franske forslag .
Hvorfor kun overfre en del af den tidligere flles aktion , s disse foranstaltninger p grund af deres forskellige karakter opsplittes i svage og strke regelst , hvilket svkker den flles aktion , og ikke straks acceptere , at den overfres til rammeafgrelsen i sin helhed , sledes som det forklares i de ndringer , som jeg har foreslet , nemlig 9 , 12 , 13 og 14 ?
Vi mener heller ikke , at retsforflgning og konfiskering af formuegoder skal begrnses til sager , hvor lovovertrdelsen anses for alvorlig .
Det vil betyde et enormt ubegrundet retligt tomrum af lovovertrdelser uden nogen form for retsforflgning .
Derfor ndring 4 , 5 , 6 , 7 og 8 .
Selv om vi gentager vores psknnelse af det franske og portugisiske initiativ inden for de bredere reelle muligheder , som Amsterdam-traktaten trods alt giver - og som vi oprigtig talt mener , at Kommissionen bestemt har forstet at udnytte ganske godt - m vi dog sammenfattende fastsl , at forskellen i oprindelse og effektivitet p de forskellige juridiske midler , direktiver , flles aktioner , rammeafgrelser , konventioner og internationale konventioner betyder , at det er p hje tid at gre retspleje og straffe- og civilret til et fllesskabsanliggende ved at oprette et retsomrde til gavn for frihed og sikkerhed .
<P>
Det er en skam , at dette ikke nu prioriteres hjt i forbindelse med reformen af traktaterne , men den aktuelle regeringskonference er jo s opslugt af at veje medlemsstaternes ml og vgt op mod hinanden ...
Vi er dog overbevist om , at borgerne snart vil vide at ptvinge Europa denne nye dimension , vil vide at gennemtvinge en revision af traktaterne , der tager hjde for deres virkelige interesser , og som sker i frihedens , sikkerhedens og retfrdighedens navn .
<SPEAKER ID=34 NAME="Watson">
Fru formand , som formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender forelgger jeg fru Karamanous betnkning .
Fru Karamanou er desvrre ikke i stand til at kunne vre til stede her til aften , men jeg finder det hensigtsmssigt , at vi , ud over hr . Marinhos fremragende betnkning , som vi netop har drftet , drfter hendes betnkning .
<P>
Den Portugisiske Republik fremsatte et forslag til en protokol om ndring af artikel 2 i konventionen om oprettelse af en europisk politienhed , Europol .
Det portugisiske initiativ har til forml at udvide Europols befjelser med henblik p at opstille en generel kompetenceramme for Europol med hensyn til hvidvaskning af penge .
Bekmpelsen af hvidvaskning af penge er naturligvis en af Unionens hjst prioriterede omrder , hvilket med rette blev angivet p topmdet i Tampere sidste r .
I betragtning af at hvidvaskning af penge er en meget central del af den organiserede kriminalitet , isr narkotikahandel , som udgr en stor trussel mod den offentlige sundhed og sikkerhed , kan man kun bifalde den foreslede foranstaltning .
Erklringer skal efterflges af konkrete skridt til at opspore , indefryse , beslaglgge og konfiskere udbyttet fra strafbare forhold .
Den foreslede protokol br ses som en ndvendig foranstaltning i en europisk strategi for politisamarbejde om hvidvaskning af penge .
Men i betragtning af sagens presserende karakter tilstrber ordfreren i ndringsforslag 6 at f denne protokol vedtaget s hurtigt som muligt , det vil sige i overensstemmelse med artikel 34 , stk . 2 , litra d , i traktaten om Den Europiske Union , nr strstedelen af medlemsstaterne har foretaget notifikation .
<P>
Udvalget , som jeg har den re at vre formand for , vedtog stort set fru Karamanous betnkning enstemmigt .
Selv om vi godkendte det portugisiske initiativ , insisterer vi dog p en bredere revision af Europol-konventionen og p mekanismer , der sikrer bde demokratisk og retlig kontrol af Europol .
Lad mig kort komme ind p de to sprgsml .
Med hensyn til demokratisk kontrol bemrker jeg , at artikel 39 i Europol-konventionen for jeblikket krver , at Europa-Parlamentet blot hres om en beretning en gang om ret .
Det kan ikke accepteres , og Parlamentet har ved adskillige lejligheder for nylig anmodet om ndringer til Europol-konventionen , isr i Nassauers og Cederschilds betnkninger , for at sikre sand demokratisk kontrol af dette organ .
For at Parlamentet skal kunne fre demokratisk kontrol , br Europol , ligesom de vrige europiske institutioner , f.eks. ECB og Ombudsmanden , st til regnskab for sine aktiviteter i forbindelse med en rlig drftelse .
Direktren for Europol br hres af Parlamentets kompetente udvalg , nr omstndighederne krver det .
Desuden br Parlamentet vre reprsenteret i Styrelsesrdet for Europol og have indflydelse p udnvnelsen af Europols direktr .
Disse anmodninger er indeholdt i ndringsforslag 2 og 4 i fru Karamanous betnkning .
<P>
Hvad angr sprgsml om retlig kontrol , er det tillige uantageligt , at eventuelle uoverensstemmelser eller tvister mellem medlemsstaterne eller mellem Europol og medlemsstaterne ikke kan indbringes for De Europiske Fllesskabers Domstol p trods af bestemmelserne i EU-traktatens artikel 35 , der vedrrer politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager .
Denne modsigelse er i modstrid med vores demokratiske vrdier , navnlig i forbindelse med menneskerettigheder og isr inden for databeskyttelse .
Denne mangel p retlig kontrol af Europol er srlig farlig , fordi Europol synes at ptage sig stadig flere befjelser , og dette forhold er omfattet af fru Karamanous ndringsforslag 5 .
<P>
Afslutningsvis har Parlamentet omhyggeligt og positivt behandlet det portugisiske initiativ , men vi er ikke tilfredse med det begrnsede omfang af den foreslede revision af Europol-konventionen .
Stillet over for udfordringen med internationalt organiseret kriminalitet skal Europa-Parlamentet kunne reprsentere borgerne i Unionen effektivt , hvorfor vi skal informeres fuldt ud om og involveres fuldt ud i Europols aktiviteter , programmer , effektivitet , metoder og midler .
Jeg er helt klar over , at Parlamentet kun hres om dette .
Ikke desto mindre tilskynder vi det franske formandskab , som har udvist en mlrettet indsats i bekmpelsen af hvidvaskning af penge , til at tage vores krav i betragtning .
Oprettelsen af et europisk omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed m ikke forblive i hnderne p et specialiseret organ under de nationale regeringers enekontrol .
Dette er et stort omrde for europisk integration , og Europa-Parlamentet er rede til at tilbyde sin sttte til politikker p dette omrde , forudsat at Parlamentet involveres behrigt .
<SPEAKER ID=35 NAME="Roure">
Fru formand , den internationale kriminalitet er blevet betydeligt mere organiseret og styrket i de seneste r .
Vi kan konstatere , at isr globaliseringen har get mulighederne for hvidvaskning af sorte penge og midlerne til at undg retsforflgelse .
<P>
Iflge de annoncerede tal fra De Forenede Nationer er den rlige kapitalmngde , der bringes tilbage i kredslbet gennem hvidvaskningsoperationer p 1.000 milliarder dollars .
Hvidvaskning er en lovovertrdelse , der er vanskelig at opdage , og alle de muligheder , der findes i de forskellige lovgivninger , bliver udnyttet af den organiserede kriminalitet .
Flgelig er der brug for et politisamarbejde og et internationalt retssamarbejde , hvilket er det eneste , der effektivt kan bekmpe denne kriminelle praksis .
<P>
P europisk plan har den gensidige retshjlp i straffesager allerede p et overordnet plan frt til vedtagelsen af adskillige lovtekster som f.eks. Europardets konvention af 20. april 1959 og for ganske nylig den europiske konvention af 29. maj 2000 , som vores kollega hr . Di Pietro for vrigt meget passende var ordfrer for .
Set fra et mere specifikt synspunkt med hensyn til bekmpelsen af hvidvaskning af penge kan nvnes Rdets direktiv af 10. juni 1991 , som er blevet ndret for kort tid siden , og som vores kollega hr . Lehne var ordfrer for .
<P>
Det franske formandskabs initiativ , som vi behandler i dag , har til forml at forbedre de to overordnede konventioner om gensidig retshjlp i straffesager - som jeg tidligere har nvnt - srligt inden for bekmpelse af hvidvaskning af penge .
Den konvention , der er forelagt os , forbedrer de tidligere lovtekster , og disse forbedringer er tiltrngte .
Takket vre artikel 2 i udkastet til konvention kan medlemsstaterne ikke lngere afsl husundersgelser eller beslaglggelse af genstande ved at pberbe sig de forbehold , der var nvnt i  5 i konventionen af 1959 .
I henhold til artikel 4 skal medlemsstaterne for at lette undersgelserne tage passende forholdsregler for at fremme tilvejebringelsen og sikringen af oplysninger om tilstedevrelsen og placeringen af samt bevgelserne for udbyttet fra strafbare forhold , og i henhold til artikel 5 er medlemsstaterne forpligtet til at udlevere bankoplysninger .
Artikel 6 gr det muligt at udvide antallet af anmodninger om gensidig retshjlp , og takket vre artikel 7 godtages skattefritagelser ikke lngere som undskyldning for at ngte gensidig retshjlp .
<P>
Man kan ikke andet end billige foranstaltningerne i dette udkast til konvention i deres helhed .
De viser den bekymring , der blev udtrykt p Det Europiske Rds mde i Tampere om bekmpelse af hvidvaskning af penge , som er en meget stor del af den organiserede kriminalitet , og som m bekmpes overalt , hvor det finder sted .
<P>
Jeg mener , at man kunne foresl nogle forbedringer , hvilket er formlet med min betnkning .
Ophvelse af tavshedspligten vedrrende bankmssige eller andre erhvervsmssige aktiviteter ved anmodning om gensidig retshjlp er indeholdt i artikel 3 .
Jeg mener dog , at det er vigtigt at udvide denne ophvelse til ogs at omfatte erhvervsmssige aktiviteter og finansiel rdgivningsvirksomhed , som drives af advokater eller udvere af et lovreguleret juridisk erhverv , der ikke p grund af sin karakter er omfattet af tavshedspligt .
<P>
P den anden side reducerer artikel 8 i udkastet til konvention de begrundelser , som den anmodede stat ville kunne pberbe sig for at afsl gensidig retshjlp , til kun at omfatte livsvigtige interesser .
Dette er et fremskridt . Dog mener jeg , at det er vigtigt at fastlgge en maksimumsfrist p to mneder for modtagelse af svar fra den stat , der er anmodet om gensidig retshjlp , for at denne ikke mister sin betydning p et omrde , hvor kun et hurtigt europisk samarbejde har en effekt .
<P>
Artikel 9 fastslr , at medlemsstaterne skal oprette tvrfaglige integrerede grupper p nationalt plan for at effektivisere eftersgningerne og fremme udvekslingen af informationer .
Jeg foreslr , at der oprettes en samarbejdsenhed mellem disse tvrfaglige grupper , som kunne lette udvekslingen af informationer mellem de involverede myndigheder i medlemsstaterne og fremme udvlgelsen og anvendelsen af de bedste procedurer .
<P>
Disse forslag har udelukkende til hensigt at opn en gensidig retshjlp , der er s effektiv som mulig , og som er p hjde med de udfordringer , den organiserede kriminalitet stiller os , isr inden for hvidvaskning af penge .
<SPEAKER ID=36 NAME="Lehne">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg har det relativt nemt . Nr jeg p vegne af Retsudvalget skal tage stilling til forslaget fra det portugisiske formandskab om , hvorvidt Europol skal inddrages i bekmpelsen af hvidvaskning af penge , kan jeg kun sige , at det er et godt forslag .
Derfor har vi ogs kun stillet ganske , ganske f ndringsforslag , fordi vi naturligvis er indforstet med dette forslag .
I alle europiske institutioner og naturligvis ogs her i Parlamentet er der bred enighed om , at vi skal gre alt , hvad der er hensigtsmssigt og muligt , for at bekmpe hvidvaskning af penge - de foregende talere har allerede sagt det ndvendige i den forbindelse .
<P>
Men da jeg nu alligevel str her og har lejlighed til at sige noget om hvidvaskning af penge , vil jeg gerne komme med lidt kritik .
Kritik af noget , som egentlig slet intet har at gre med det , som vi har behandlet her i dag , nemlig resultatet af Rdets politiske holdning til det andet direktiv om bekmpelse af hvidvaskning af penge .
<P>
Europa-Parlamentet har lige fra begyndelsen forsgt at arbejde tt sammen med Rdet .
Jeg kan kun sige , at det , der til sidst kom ud af det , ganske vist var et stort show fra Rdets side , men de ndringsforslag , som vi har stillet , og som blev vedtaget her i Parlamentet med et ganske stort flertal , blev ikke vedtaget alle sammen .
Hertil kan jeg kun sige , at hvis grundtanken med bekmpelse af hvidvaskning af penge spoleres , er det Rdets skyld og ikke Parlamentets .
Man har s at sige taget de bestemmelser , som tidligere blev udarbejdet for banker og virksomheder med finansielle tjenesteydelser , og overfrt dem til de liberale erhverv , selv om de overhovedet ikke passer dr - vel vidende at en omstridt andenbehandling med Europa-Parlamentet og til sidst en forligsprocedure slet ikke kan undgs under disse omstndigheder . Det drejer sig jo nu engang ikke om privilegier til fordel for advokater eller andre liberale erhverv .
Det handler om grundlggende rettigheder .
Det handler slet og ret om , at en klient , der har brug for juridisk rd eller hjlp i en retssag , ligesom der i vrigt ogs str i chartret om grundlggende rettigheder , har mulighed for at g til en advokat , som han har tillid til , og indhente rd hos ham , uden at han i det nste jeblik , nr noget benbares for ham , s at sige skal sladre om det til statsadvokaten .
Det er en grundlggende rettighed .
Der m ikke rokkes ved denne grundlggende rettighed .
Det glder for alle omrder af den juridiske rdgivning .
<P>
Jeg er derfor meget taknemmelig for den formulering af kompromiset , der blev fundet frem til her i udvalget om Roure-betnkningen , og som netop understreger , at den klassiske beskyttelse af de grundlggende rettigheder fortsat skal sikres .
Men jeg vil ogs gerne gre klart , at hvis advokater gr det samme som banker og virksomheder med finansielle tjenesteydelser , hvilket der naturligvis ikke er nogen grund til , for at beskytte deres virksomhed , handler det derimod om den juridiske rdgivning og om reprsentation i retten .
Her skal det sikres , at de grundlggende rettigheder beskyttes .
<P>
Som sagt sttter jeg derfor de forslag , der i dag er stillet , men samtidig forudser jeg , at vi her vil f en heftig diskussion med Rdet om den flles holdning til det andet direktiv om bekmpelse af hvidvaskning af penge .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , jeg synes , at vores forhandling i dag er overordentlig vigtig , for den handler netop om , hvordan vi kan holde en flles orden i vores hjem .
<P>
Jeg vil gerne frst og fremmest lyknske hr . Marinho for hans arbejde og sige , at forsget p at bekmpe konomisk kriminalitet virkeligt br vre genstand for sttte , men ogs for opmrksomhed .
Problemet med konomisk kriminalitet , fru formand og kre medlemmer , er yderst kompleks , for p den ene side handler det om i en hel labyrint at bekmpe legaliseringen af indkomster fra ulovlige aktiviteter , og p den anden side forudstter den en rkke andre kriminelle handlinger , som netop frer til opnelsen af de ulovlige indkomster .
<P>
Jeg mener , at de europiske samfund bliver tyranniseret af organiseret kriminalitet i dag .
Og den konomiske kriminalitet , med den specifikke i frste rkke , er selve kernen i den organiserede kriminalitet , som hrger Europa . Det er et faktum , at det franske formandskabs initiativ , som hr .
Marinho gr ind for , er rigtigt , men samtidig er det ogs et faktum , at hr . Marinhos forsg p at opstille strengere regler ligeledes er rigtigt .
Hvis vi nsker et resultat , skal vi naturligvis n ind til kernen , til ngleredskabet , som kan bidrage til at bekmpe denne kriminalitet .
For mig , fru formand og kre medlemmer , er kernen i bekmpelsen af denne kriminalitet en forbedring af det retslige samarbejde .
<P>
Jeg har set p de begrundelsestanker , som flger med hr .
Marinhos ndringsforslag , og jeg stoppede op ved en , som siger , at Europa p konomisk plan er kommet meget langt i dag .
P politisk plan udvikler det sig ogs , men , som han siger , findes der desvrre stadig 15 indre grnser inden for alt det , som vedrrer dommere , anklagere , retspleje og domsafsigelser .
Jeg har tnkt meget over denne stning , for jeg anser den for at vre nglestningen .
Jeg tror - og jeg foreslr varmt - at vi skal tage mange skridt , mange vigtige skridt for at opn et retsligt samarbejde p europisk plan og p den mde bekmpe kriminalitet ssom den konomiske kriminalitet .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Kre kolleger , et af hovedsprgsmlene i forbindelse med ivrksttelsen af et europisk omrde med sikkerhed , frihed og retfrdighed er det strafferetlige og politimssige samarbejde , der skal srge for , at dette omrde hurtigt bliver effektivt og konkret for borgerne .
Hvad angr disse punkter , har vores ordfrere baseret deres overvejelser dels p ndringsprotokollen til Europol-konventionen og dels p forbedringen af den gensidige retshjlp .
Vi kan kun nske dem tillykke med deres arbejde .
<P>
Men det er sprgsmlet om udvidelsen af Europols kompetencer , der er vores strste bekymring .
Vi sttter klart og eftertrykkeligt den ndvendige , effektive gensidige retshjlp , men slr samtidig ned p den udvikling , som Europol brer kimen til , fordi samarbejdet er blevet ivrksat uden for enhver parlamentarisk eller retslig kontrol , og mere overordnet slr vi ned p det svkkede demokrati i et Europa , som medlemsstaterne bliver ved med at fastholde i en dunkel sfre af mellemstatslige procedurer , der omgr de forpligtelser , de pligter og den kontrol , der er affdt af de almindelige direkte valg .
<P>
Jeg kan se nogle uklare punkter i Europol-samarbejdet : diplomatisk immunitet for dets medlemmer , ingen definition p tilladte midler eller begrnsning heraf , udtalelse om personregistrering , registrering p omrder , der er omfattet af international lovgivning og erklringer om menneskerettigheder , og fare for frihedsrettighederne p grund af risiko for overgreb , srligt nu eller for fremtiden alt efter den politiske udvikling i visse stater .
<P>
Hvis " det europiske politi " fr en gave sendt fra himmelen i form af en mulig egenkontrol , vil det gre alt for at bremse Europa-Parlamentets tillb til demokratisk kontrol set i lyset af det aktuelle demokratiunderskud p strukturelt plan og den manglende enighed om de grundlggende elementer .
<P>
Portugals initiativ p Europol-konventionen har til forml at opfordre Europa-Parlamentet til at vlge den sikre vej , der gr igennem en sknsmssig registrering af borgerne p alle privatlivets omrder .
Skal vi efterforske , forflge og fordmme terroristernes og vben- og narkotikasmuglernes hvidvaskning af deres sorte penge ? Ja , selvflgelig skal vi det !
Men det er ikke det , der giver os yderligere garantier for forsvarsretten og beskyttelsen af borgernes rettigheder .
<P>
Dette er grunden til , at vi stiller nogle ndringsforslag om styrkelse af disse rettigheder og friheder , om ndvendigheden af at vedtage et vrktj hertil , om forsvarsretten og om anerkendelsen af Domstolens kompetence .
<P>
Vi er godt klar over , at en artikel i Ministerrdets retsakt , som mrkvrdigvis er get upagtet hen , fastlgger , at Europol bestemmer , hvorvidt oplysninger vedrrende racemssig oprindelse , religis eller anden overbevisning , politisk overbevisning , seksuelle tilbjeligheder eller sundhed kan indfres i analyseregistret .
<P>
S skal vi betnke os mere om Europols kompetencer , nr selve den demokratiske kontrol er forsvundet fra lovens tavler ?
De demokratiske vrdier , der samler os her i mdesalen , skal vre dem , der styrer vores handlinger og vores arbejde for at gre Europa til en solidarisk og social Europisk Union i stedet for en undertrykkende politiunion .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest gerne give mine lyknskninger til vores ordfrer , hr .
Marinho . Jeg synes , at hans analyse er overordentlig rigtig og viser vejen , s vi virkeligt kan gre fremskridt i bekmpelsen af hvidvaskning af sorte penge eller gr penge , som andre siger .
Jeg vil gerne erindre om , at det drejer sig om gennem denne politik at bekmpe den organiserede politik , det vil sige narkotika , slavehandel med kvinder og brn og mange andre rdsomme ting , der har frygtelige flger for hele samfundet og endog - vil jeg sige lidt kynisk - selv for konomien , eftersom man nu anerkender , at disse penge er med til at ge den monetre ustabilitet og mange gange destabiliserer de konomiske politikker .
<P>
Vores ordfrer siger det helt rigtigt - og jeg vil ogs gerne gentage det - at , selv om vi bnede grnserne af helt andre grunde , har vi ogs bnet grnserne for den organiserede kriminalitet , og derfor br vi ogs bne grnserne for de rets- og politimyndigheder , som bekmper den .
Og dette br vi naturligvis gre p grundlag af ens definitioner af , hvad kriminalitet er , og hvilke metoder den anvender , s den ikke kan flygte fra et land til et andet , og det ikke kun af retsplejemssige rsager .
Vejen er naturligvis , sdan som hr . Marinho siger - og jeg er helt enig - en fllesskabsdannelse .
For p den mde kommer vi ind p den parlamentariske og demokratiske kontrols vej .
<P>
Men , hr. formand , der findes stadig mange problemer , selv om vi godkender alt det , som vi har hrt hidtil .
Der findes mange og alvorlige sprgsml .
Jeg tnker p , at der i dag findes lande inden for EU , som tolererer og faktisk udnytter underlige tilstande , offshoreselskaber , mrkelige bankregler og lignende ting , og det indgyder mig ikke nogen som helst tiltro til , at de ting , som vi bliver enige om , faktisk bliver anvendt .
<P>
Den politiske union , den politiske kontrol er eventuelt det , som kan give os lsningen p disse sprgsml og flgelig ogs p revisionerne og harmoniseringen af lovene om disse sprgsml .
Det er sprgsml , som krver institutionelle ndringer , hr. formand , og som vi desvrre ikke kommer til at se i Nice .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Jeg bifalder denne forhandling .
Ulovligt salg af narko og andre former for kriminalitet , f.eks. vbensmugling , indbringer milliarder af euro rligt , hovedsaglig i kontanter , som skal hvidvaskes .
Vores opgave er at opdage , opspore , indefryse , beslaglgge og konfiskere udbyttet fra strafbare forhold .
Vi str over for kriminelle , som vil bruge ethvert middel til at undg afslring .
Vi er i krig med disse mennesker .
Menneskeliv kan ofres i forbindelse med illegalt udbytte .
<P>
Vi skal koordinere fremgangsmden .
Kriminalitet har ingen grnser .
Loven om udbytte fra strafbare forhold , som den irske regering har indfrt , har med succes vret benyttet af Criminal Assets Bureau med henblik p at hindre de mennesker , der er indblandet i strafbare forhold , i at nyde frugten af deres kriminalitet .
Ved udgangen af sidste r havde Criminal Assets Bureau opnet kendelser og ejendom til en vrdi af 20 millioner euro i henhold til loven og havde foretaget seks skattekrav p over 40 millioner euro .
<P>
Selv om der er get samarbejde mellem medlemsstaterne i EU og de retshndhvende myndigheder , er omfanget af hvidvaskning af penge og svindel s omfattende , at vi stadig kun piller ved problemet .
Det anslede rlige omfang af kapital , som genanvendes ved hjlp af hvidvaskning i form af finansielle ordninger , er 1.000 milliarder dollars .
Disse midler kunne anvendes i byerne og til andre sociale forml .
Jeg bifalder denne forhandling og drftelse .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Jeg nsker at tale om Karamanou-betnkningen om Europol .
Enhver , der har talt , er enig i , at det er et srdeles vrdifuldt initiativ , og vi sttter det .
<P>
Som mange talere har nvnt , er der dog ikke nok demokratisk kontrol .
Det er det , der primrt fokuseres p i de ndringsforslag p tvrs af partierne , som udvalget stiller .
Vi nsker parlamentarisk involvering i udnvnelsen af direktren og med flertalsafgrelse , fordi det ved udvidelsen til 28 medlemsstater vil blive meget svrt at opn enighed om , hvem der skal vre direktr .
Det skal vre en flertalsafgrelse - vi foreslr et flertal p to tredjedele - og vi nsker ogs , at Parlamentet involveres i afskedigelsen af direktren , hvis det nogensinde bliver ndvendigt , med et flertal p to tredjedele .
<P>
Vi nsker parlamentarisk involvering i Styrelsesrdet .
Vi kan i den grad forbedre den demokratiske kontrol .
Og vi nsker , at Domstolen involveres i tvister .
Disse ting er indeholdt i ndringsforslagene og at dmme efter drftelserne i udvalget har jeg store forhbninger til , at Parlamentet stemmer for dem .
<P>
Jeg vil dog gerne ganske kort se p fremtiden og p , hvad der kommer efter dette forslag .
Jeg ser to tendenser , en god og en drlig .
Den drlige udvikling , som mange kolleger har talt om - herunder min ven , hr . Andrews - er den ndeslse vkst i organiseret kriminalitet , som vi er vidne til i Europa .
bningen af grnserne til det indre marked var en helt igennem god id , men det har ogs hjulpet mafiaen og kriminelle fra steuropa til at sprede deres fangarme ud over Unionen .
<P>
Ved udvidelsen , der er det gode fremtidige aspekt , vil vi finde det stadig vanskeligere at bekmpe den organiserede kriminalitet .
De kriminelle kan i modstning til politistyrkerne frit bevge sig over grnserne .
Allerede i dag er der ca . 120 forskellige politistyrker i Den Europiske Union , hvoraf de fleste er i min egen medlemsstat , fordi vi i Det Forenede Kongerige har en politistyrke i hvert amt , som kun arbejder til amtsgrnsen .
Vi har allerede alt for mange politistyrker , og vi fr endnu flere efter udvidelsen . Vores evne til at bekmpe organiseret kriminalitet bliver betydeligt mindre , end den br vre .
Vi har brug for , at Europol fr operationelle befjelser p tvrs af grnserne .
<P>
Ved offentlige mder , nr jeg taler om den gede organiserede kriminalitet , er offentlighedens reaktion konsekvent : " Jamen , hvad har I tnkt jer at gre ved det ?
Kom dog i gang .
Gr krav p de ndvendige befjelser .
Organiser politistyrkerne , s vi kan bekmpe den gede kriminalitet .
" Offentligheden gr ind for og er - som det ofte sker - foran os og Ministerrdet .
<P>
Jeg hrer meget gerne kommissrens reaktion p iden om , at vi opretter et europisk FBI , nr konceptet med get samarbejde forhbentlig godkendes p Nice-topmdet i nste mned .
Vi skal ikke ndvendigvis kalde det et europisk FBI , men det er det indlysende nste skridt .
Det vil f fuld offentlig sttte , og det er ndvendigt i fremtiden .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg beklager , at mit indlg her til aften i Parlamentet i modstning til de andres bliver disharmonisk , med undtagelse af min kollegas , fru Boumediene-Thiery .
Det er naturligvis tilfldet , at Parlamentet har sat sig selv et vrdigt og godt ml .
Men gode ml retfrdiggr ikke ethvert middel .
<P>
Det forekommer mig , at disse initiativer fremsttes p en mde , som risikerer at tilsidestte beskyttelsen som foreskrevet i artikel 6 i den europiske konvention om menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder .
Jeg synes ikke , at der tages tilstrkkeligt hensyn til retten til forsvar , som fru Boumediene-Thiery sagde .
Jeg synes ikke , at der tages tilstrkkeligt hensyn til den enkeltes ret til en retfrdig rettergang , retfrdig forelggelse af de foreliggende anklager .
Uden det frygter jeg , at vi skaber et frankensteinmonster , om end vi , ligesom Frankenstein , forsger at gre det godt .
Vi er ndt til at sikre , at vi , efterhnden som vi bevger os mod gensidig anerkendelse af kendelser , skaber den hjst mulige flles standard i Europa , ikke den laveste fllesnvner , nr det handler om at beskytte mennesker i retssystemet .
<P>
Som medlem af Parlamentet er jeg blevet gjort opmrksom p forskellige sager .
Et eksempel er en person , der var anklaget for hvidvaskning af penge , og som sad varetgtsfngslet i 364 dage i Portugal , uden at der blev rejst tiltale .
Da det endelig skete , var tiltalen p mange sider portugisisk , med en utilstrkkelig engelsk forkortet oversttelse , selv om den pgldende ikke kunne portugisisk .
Jeg er stdt p sager i Frankrig mod lastbilchauffrer , som var mistnkt for narkotikahandel - en chokerende overtrdelse , hvis den er beget , men disse personer befinder sig under uacceptable forhold uden effektiv ret til et forsvar efter eget valg , med utilstrkkelig eller ingen tolkning , uden mulighed for at bevise deres uskyld i henhold til borgernes forfatningssikrede retssikkerhedsgarantier inden for en fornuftig tid .
<P>
Selv om vi lever i et Europa , hvor der er sdanne pletter p vores re , skal vi vre uhyre forsigtige med , at de endegyldige skridt , vi tager , ikke ender med at delgge den private frihed i forbindelse med nogle af de mest grundlggende aspekter i Europa . Hr .
Andrews har ret . De store straffe skal ramme dem , der er korrekt dmt , efter en retfrdig rettergang for overtrdelser af den slags , vi drfter .
Vi er ndt til at sikre , at uskyldige ofre - jeg formoder , vi br kalde det indirekte skade - for bekmpelsen af kriminalitet ikke efterlades i fngsler isoleret fra deres familier .
Det forekommer for ofte i nutidens Europa , og fr jeg giver min sttte til hovedkuls at storme mod gensidig anerkendelse , nsker jeg at se gensidig anerkendelse af retfrdige standarder .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil gerne naivt tro p , at svel det franske formandskabs initiativer som vores ordfreres betnkninger strber efter bedre mder at bekmpe legaliseringen af ulovlige penge p .
Men der rejser sig to vigtige sprgsml .
<P>
For det frste ender de forhandlede forslag sluttelig i en styrkelse af det retslige og politimssige samarbejde , idet de sigter mod dannelsen af et flles , europiske retsomrde med en fllesskabsdannelse af straffe- og civilretsplejen .
Mit sprgsml er : Findes der nogen stat i Europa eller noget omrde i verden , f.eks. USA , hvor et flles retsomrde allerede er gldende , som effektivt har bekmpet problemet med hvidvaskning af sorte penge , eller strber vi mon i et eksisterende problems navn efter at fremme fllesskabsdannelsen af afgrende institutioner , som har forbindelse med den nationale suvernitet og medlemsstaternes folkemagt ?
<P>
For det andet er en styrkelse af det retslige og politimssige samarbejde i stand til at bekmpe den rolle , som skatteparadiserne , offshorecentrene og virksomhederne og mange gange medlemsstaterne selv spiller , nr de med deres politik inden for forretninger med statsvrdipapirer , obligationer og rentegldsbreve selv bidrager til hvidvaskning af sorte penge i vsentlig grad ?
Mon ikke der krves strre oprigtighed og foranstaltninger af en anden karakter , konomiske som sociale , for at bekmpe dette enorme problem , som har forbindelse med selve den mde , som det konomiske system fungerer p inden for forhold med fuld liberalisering og et hmningslst marked ?
<SPEAKER ID=45 NAME="Camre">
Hr. formand , alle lande i EU er enige om at bekmpe hvidvaskning af penge , og den enighed m man naturligvis ubetinget bifalde .
Men i virkeligheden er det hele ikke s enkelt .
Jeg mener , at dette Parlament komplicerer problemerne i stedet for at forenkle og effektivisere , og det ser man i forslaget om at udvide Europols befjelser .
Forsamlingen burde prioritere oprettelsen af gte virksomme instrumenter til bekmpelse af hvidvaskning af penge og af den professionelt organiserede kriminalitet .
Reaktionen p det initiativ , der blev taget af Finland , er bde beklagelig og lrerig .
Det er indlysende , at der gennem samarbejde mellem landene kunne skabes en bedre bekmpelse p dette omrde .
<P>
Hvorfor mener man s , at Kommissionens nye system er en ndvendighed ?
Efter min mening er det ikke klart , hvor der skal sttes ind , bortset fra at landene skal ptvinges en ensartet beskyttelse af oplysninger .
Eller sagt p en anden mde : Bekmpelse af hvidvaskning af penge br ikke forhindres af , at Kommissionen m indrette indsatsen efter de mest eftergivende og ligegyldige medlemslande .
Parlamentet br ikke bremse Ministerrdets initiativer og initiativerne fra de lande , der er mest indstillet p at stoppe disse forbrydelser .
Parlamentet burde opmuntre Ministerrdet og medlemslandene .
Man br g i retning af at fastlgge ensartede definitioner af de kriminelle handlinger , og landenes politi og retsvsen br samarbejde .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg har anmodet om disse fem minutter for i dag at udtale mig p vegne af min gruppe , PPE-Gruppen , om fru Roures betnkning .
<P>
P grundlag af hr . MacCormicks glimrende indlg vil jeg gerne fremkomme med en indledende bemrkning .
Vi har her tre initiativer , som har til forml at bekmpe organiseret kriminalitet , der er en af de store svber , og de afspejler en klar politisk vilje til at forene krfterne og g endnu lngere , til at indfre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
For at gre det m vi passe p , at der ikke sker en spredning af foranstaltningerne og opstr en helt asymmetrisk situation , der , som hr .
MacCormick s rigtigt har sagt , gr ud over en del af processen , som vi skal vre srligt opmrksom p , fordi det drejer sig om det europiske kendetegn : beskyttelsen af de grundlggende rettigheder og proceduregarantierne .
Det er ndvendigt , at proceduregarantierne som flge af Tampere-aftalerne udvikles inden for tredje sjle , og at disse garantier udvikles , nr der opstr tvrnationale situationer som dem , han har defineret .
<P>
Dette er ogs i trd med hr . Lehnes indlg .
Hr . Lehne forklarede problemet med advokaternes tavshedspligt med hensyn til denne kamp imod hvidvaskning af penge .
Her har vi et andet godt eksempel . Ved at bekmpe hvidvaskning af penge kan vi stte sprgsmlstegn ved en ting , som langt fra at vre advokaternes privilegium er et vsentligt element i retten til forsvar , som p sin side er et vsentligt element i hele vores europiske konstruktion , kultur og identitet .
Jeg ved , at det er meget svrt , for her skal vi bygge op p basis af spredte instrumenter .
Vi har et direktiv om bekmpelse af hvidvaskning , vi har en rammeafgrelse om at bekmpe den , vi har en ndring af Europol-konventionen .
Vi fr p et eller andet tidspunkt brug for at samle alle de tekster , for vi mener begge , hr. formand , at alle de tilstedevrende ved , at hvis dette skal tages i anvendelse af dommerne - som er dem , der skal tage det i anvendelse med garanti for retten til forsvar - vil vi naturligvis vre meget drligt stillede med dette spredte system .
<P>
Og nu vil jeg beskftige mig med et andet sprgsml , som ogs vedrrer lovgivningens kvalitet .
I denne betnkning er der en henvisning til opfordringen fra Genve , og PPE-Gruppen vil stemme imod den , og det er ikke fordi , vi er imod opfordringen fra Genve , men ganske enkelt fordi vi som parlament br sikre en kvalitetslovgivning .
Opfordringen fra Genve er ikke en henvisning , den er ikke en juridisk reference og heller ikke en kvasijuridisk reference til et Europisk Rd .
<P>
Desuden er der p foranledning af PPE blevet indarbejdet to ndringsforslag til artikel 8 , for hvis vi er flles om en politisk vilje til at bekmpe organiseret kriminalitet , kan vi ikke bne mulighed for , at en stat kan afsl dette samarbejde - vi taler om retsligt samarbejde mellem dommere - med argumenter om nationale interesser .
Hvad er det for noget med nationale interesser , nr det drejer sig om , at en dommer i Den Europiske Union anmoder en anden dommer i Den Europiske Union om at samarbejde ?
Hvilken mellemliggende myndighed vil blande sig og sige , at der her er tale om en national interesse ? Vi mener et af to .
Enten nsker vi at skabe det omrde og ikke bare lade det vre en smuk stning i traktaten , eller ogs overgiver vi os til kendsgerningerne . Vi nsker ikke at n frem til de sidste flger af det , som vi har indfjet i traktaten om at oprette et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Endelig , hr. formand , sttter PPE-Gruppen det kompromisndringsforslag om advokaternes aktiviteter , som vi er net frem til sammen med fru Roure .
Nr en advokat optrder uden for sit felt , uden for det , der er hans fagomrde som advokat , er han underlagt lovgivningen p lige fod med alle andre , for hans tavshedspligt er ikke et privilegium for ham , det er en ret , der hidrrer fra den juridiske struktur og proceduregarantierne .
I den forstand mener vi bestemt , at kompromisndringsforslaget er overfldigt , men til re for Parlamentets brede enighed vil vi stemme for det .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med at anmode Kommissionen om i forbindelse med den vanskelige opgave , som den str over for , og som den gr sig store anstrengelser med , at tage disse initiativer , som jeg viderebringer p vegne af PPE-Gruppen , i betragtning .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , hr. kommissr , i Marinho-betnkningen beklager man , at grnserne er blevet bnet for lovovertrdere , men ikke for de institutioner , der har til opgave at forflge disse .
Men kan det forbavse nogen ?
De har bedt om et Europa ud fra den ene forudstning at f bnet drene for kapital- og varebevgelser .
Den sorte kapital lber i samme kredslb som anden kapital , hvis det ellers er sandt , at mange operationer foretaget af veletablerede virksomheder ikke er lige s beskidte som kapital fra Cali-kartellet .
Jeg taler om pengene fra korruption eller indtjening i forbindelse med udnyttelse af brn i den tredje verden .
<P>
De er ude af stand til at tage nogle reelle forholdsregler for at undg hvidvaskning af sorte penge , for hvis det skal lade sig gre , er det ndvendigt at skyde skylden p de store banker og finansielle koncerner , da det er dem , der hvidvasker disse penge , idet de gemmer sig bag loven om bankhemmelighed .
Og alle de store banker opretter selv datterselskaber i omrder med skattely , og disse skattely eksisterer kun i kraft af , at der er banker , der benytter sig af dem .
De gr det med deres egne regeringers velsignelse , som f.eks. Frankrig eller Nederlandene i Saint-Martin , Storbritannien p de normanniske er osv .
<P>
Vi er de eneste her , der eftersprger nogle reelle forholdsregler mod hvidvaskning af penge , nemlig en jeblikkelig ophvelse af tavshedspligten vedrrende bankmssige og andre erhvervsmssige aktiviteter , adgang til alle bank- og industrivirksomheders regnskaber og enhver virksomhedsansat eller forbrugers ret til at offentliggre enhver form for kapitalbevgelser , der gr imod samfundets interesser .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vores ml er og skal vre , at vi udbygger Den konomiske og Monetre Union til en sikkerhedsunion .
Denne opgave er udsprunget af Amsterdam-traktaten og topmdet i Tampere .
Men det er ogs ndvendigt for at styrke Den Europiske Union , og det er ogs et nske fra borgerne , som vi skal tage hensyn til , for borgerne i Den Europiske Union har ret til sikkerhed .
<P>
I dag diskuterer vi , hvordan vi kommer et skridt videre hen imod denne sikkerhedsunion .
Vi diskuterer dette p grundlag af foranstaltninger om hvidvaskning af penge .
Hvis penge er drivkraften i organiseret kriminalitet , er de verdensomspndende foranstaltninger til bekmpelse af hvidvaskning af penge , som vi diskuterer i dag , en del af vores bekmpelse af organiseret kriminalitet .
Hvis vi kan forhindre hvidvaskning af penge , forhindrer vi i sidste ende ogs organiseret kriminalitet .
Organiseret kriminalitet - som der her er redegjort for flere gange , og det ved vi - opnr jo en enorm profit fra narkokriminalitet , menneskehandel , proliferation , bilsmugling , fra rigtig mange forretningsomrder til og med kunsthandel .
Men alle disse penge , der er tjent illegalt , bliver vasket og indfrt i det legale konomiske kredslb .
Det er ogs mlet med organiseret kriminalitet , og dermed skader organiseret kriminalitet og hvidvaskede penge den legale konomi i Den Europiske Union .
konomien infiltreres dramatisk .
Derfor bliver disse foranstaltninger til bekmpelse af hvidvaskning af penge tillagt s stor betydning .
<P>
Men vi kan kun imdeg dette , hvis der er en kombination af flere instrumenter til bekmpelse af hvidvaskning af penge .
Vi har i dag mulighed for p n gang at diskutere fire af den slags betnkninger og foranstaltninger .
<P>
Den frste er en udbygning af Europols kompetence .
Vi ved , at Europol har kompetencer , men nu tilfjes hvidvaskning af penge som et selvstndigt kompetenceomrde .
Det er ogs godt .
Men vi m ikke glemme , at Europol skal forsynes med tilstrkkeligt personale og tilstrkkeligt med penge for virkelig at vre i stand til at varetage de kompetencer , som overdrages til Europol .
Jeg vil ogs gerne benytte lejligheden til at opfordre til , ligesom mine kolleger gjorde det fr , at denne tungtvejende abnormitet langt om lnge ryddes af vejen , og at Europol fr kontrollen , som andre institutioner i EU ogs er underlagt .
<P>
Den anden foranstaltning , det andet instrument , er harmonisering .
Europol med dens tilsvarende kompetencer giver kun mening , hvis det ogs lykkes os at foranledige en harmonisering inden for de materielle og formelle strafferetsbestemmelser , nr det drejer sig om strafbare forhold , strafudmling eller om at opn profit p baggrund af strafbare handlinger .
<P>
Det tredje punkt er meget vsentligt , det drejer sig nemlig om , at retshjlpen ogs skal forbedres .
Fru Palacio har kraftigt understreget , hvor ndvendigt det er at integrere andre erhvervsgrupper og ogs at gre det klart for medlemsstaterne , at europiske interesser her sttes hjere end nationale interesser .
<P>
Mit sidste punkt - og det hrer ogs til her - drejer sig om oprettelsen af Eurojust eller den midlertidige retlige samarbejdsenhed , fordi det her handler om at opn en bedre koordinering af efterforskningen og retsforflgelsesforanstaltningerne .
<P>
Den Europiske Union , vi , Europa-Parlamentet , griber en ny chance i bekmpelsen af organiseret kriminalitet , som i den grad beskftiger os .
Unionen baner dermed vejen fra en konomisk og Monetr Union til en sikkerhedsunion .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , i de senere r har udviklingen i konomien og globaliseringsfnomenet vret ledsaget af en stigning i den internationale kriminalitet .
Iflge FN er den pengemngde , der rligt hvidvaskes , net op p en billion dollars .
I EU m vi stdigt fre kampen mod hvidvaskning af penge videre , men i bevidstheden om , at denne kamp isr efter oprettelsen af det indre marked og liberaliseringen af kapitalmarkederne og de finansielle tjenesteydelser fordrer et effektivt politi- og retssamarbejde mellem medlemsstaterne s effektivt som overhovedet muligt .
<P>
Vi drfter i dag tre betnkninger , der anerkender , at hvidvaskning af penge en meget central del af den organiserede kriminalitet , og at den derfor br udryddes , uanset hvor den optrder .
Marinho-betnkningen foreslr sledes , at der skal gennemfres foranstaltninger til at opspore , indefryse , beslaglgge og konfiskere udbyttet fra det strafbare forhold , hvilket forudstter en flles mobilisering af politi og retsvsen for at sikre , at kriminelle ikke kan skjule sig selv eller udbyttet fra strafbare forhold inden for EU .
Jeg er i alt vsentligt enig med betnkningen , men jeg er mere i tvivl om ordfrerens forslag om , at denne rammeafgrelse ogs skal omfatte mindre alvorlige lovovertrdelser .
Det , der er sigtet med denne rammeafgrelse , er at bekmpe de alvorlige lovovertrdelser , der ligger til grund for hvidvaskning af penge , og ikke mindre lovovertrdelser med mindre strafferammer , der , hvis de medtages i denne rammeafgrelse , kan risikere at forvride mlet med den .
<P>
Karamanou-betnkningen nsker at udvide Europols kompetenceomrde til ogs at omfatte lovovertrdelser som hvidvaskning af penge gennem politisamarbejde og mere effektive redskaber til Europol .
Der er tale om et portugisisk initiativ , som allerede flere talere har prist .
<P>
Roure-betnkningen nsker endelig at ophve en lang rkke juridiske hindringer for gensidig retshjlp og foreslr samtidig nogle praktiske foranstaltninger til at styrke den .
Med hensyn til denne betnkning s jeg gerne , at forsamlingen fastholder den holdning om advokaters tavshedspligt , som den allerede har tilkendegivet , da den vedtog Lehne-betnkningen om hvidvaskning af penge .
Som vi i den forbindelse anerkendte det , er advokaternes tavshedspligt en uundvrlig bestanddel af retsplejen i den forstand , at hvis denne rettighed krnkes , krnkes selve borgernes frihedsrettigheder .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="PT" NAME="Graa Moura">
Hr. formand , indledningsvist m jeg oplyse forsamlingen om , at jeg er advokat af profession , om end jeg efter eget nske nu er hvilende medlem af Det Portugisiske Advokatsamfund .
Mit indlg har derfor blot dette srlige sigte , at jeg mener , at den ndring af Roure-betnkningens artikel 3 , der er til debat , ogs i kompromistekstens udformning indebrer et uacceptabelt indgreb i advokaters tavshedspligt .
Tavshedspligten forudsttes , modsvares og impliceres af det tillidsforhold , der rder mellem advokaten og hans klient .
Dette uanset , om der foreligger rettergangsfuldmagt , for den hidrrer allerede fra det forhold , at klienten rdfrer sig med ham eller blot betror sig til ham .
Det netop vedtagne charter om grundlggende rettigheder fastslr i dets artikel 47 , at enhver skal have mulighed for at blive rdgivet , forsvaret og reprsenteret , og i artikel 48 , at respekt for forsvarets rettigheder er sikret enhver , der er anklaget for en lovovertrdelse .
<P>
Tavshedspligten er sledes en advokats umistelige ret .
Hvor ville vi ende , hvis advokaten ikke var plagt denne tavshedspligt , eller hvis han skulle forvandle sig fra forsvarer til angiver ?
Advokaten skal ikke lide under , at de myndigheder , der har til opgave at efterforske lovovertrdelser i forbindelse med pengehvidvaskning eller andet , ikke mtte vre effektive eller dygtige nok .
Hvad angr et kompromis p dette punkt , er det et af to : Enten nvner denne artikel de personer , der beskftiger sig med bestemte aktiviteter , og behver s ikke nvne advokater eller andre erhvervsgrupper , eller ogs bliver det , at denne artikel nvner " advokater " , i sig selv til en trussel mod tavshedspligten , hvor meget den end specificerer eller afgrnser de aktiviteter , der er tale om .
Der er intet , der gr det muligt at antage , at en advokat , der virker som finansiel rdgiver , ikke som sdan udver sit erhverv .
<P>
Jeg vil som konklusion , hr. formand , njes med at gentage den holdning , som Det Portugisiske Advokatsamfund har tilkendegivet i denne sag , og som er fuldkommen entydig , nemlig at tavshedspligten er selve grundstenen i og forudstningen for advokathvervet , uanset advokaten mtte vre anklaget for at vre ophavsmand til eller medskyldig i en lovovertrdelse , hvor han kan retsforflges som enhver anden borger .
Man m imidlertid ikke plgge nogen advokat at udtale sig om eller angive nogen forhold , som han er blevet bekendt med i kraft af sit hverv som advokat .
Alt , hvad der ikke er i streng overensstemmelse med lovens bogstav , er en advokat forbudt .
Advokatsamfundet har den verste myndighed , hvad angr tavshedspligten , og det phviler dette at trffe beslutning om - undtagelsesvist - at tillade , at der p begring af retslig myndighed skal gives kendskab til forhold .
<P>
Af alle disse grunde , hr. formand , stemmer jeg imod ndringsforslaget til artikel 3 , ogs kompromisudkastet til forslag til retsakt .
<SPEAKER ID=51 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , som flere talere har fremhvet , str vi her over for tre retlige instrumenter , der vedrrer en aktivitet , som placerer sig lige i hjertet af den organiserede kriminalitet , nemlig hvidvaskning af penge , men som samtidig udgr det mest srbare punkt for denne organiserede kriminalitet , fordi hvidvaskning af penge er den proces , ved hvilken udbyttet fra de ulovlige handlinger sges gjort lovligt .
Det er der , hvor staterne gennem politi- og retssamarbejde kan stte mere effektivt ind i kampen mod den organiserede kriminalitet .
Det var den politiske vilje , som stats- og regeringscheferne gav udtryk for p Det Europiske Rds mde i Tampere oktober 1999 , da de nskede , at der skulle ivrksttes specifikke foranstaltninger i kampen mod hvidvaskning af penge .
Og dette sprgsml var ogs genstand for det flles mde for Rdet ( retlige og indre anliggender ) og KOFIN-rdet den 17. oktober .
<P>
Kommissionen glder sig over , at dette mde har fundet sted , og sttter det franske initiativ til fordel for Rdets rammeafgrelse om hvidvaskning af penge , identifikation , opsporing , indefrysning , beslaglggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbare forhold .
Vi er overbevist om , at denne rammeafgrelse vil betyde et afgrende skridt fremad , fordi der kan vedtages sanktioner , der er flles for alle landene i EU .
Med denne rammeafgrelse vil vi sledes f to retlige instrumenter , der for to typer lovovertrdelser faststter ikke blot flles regler for , hvad der er strafbart , men ogs sanktioner af flles karakter .
Jeg tnker her p rammeafgrelsen om beskyttelsen af euroen og nu ogs rammeafgrelsen mod hvidvaskning af penge .
<P>
Jeg vil derfor gerne takke hr . Lus Marinho for hans fremragende betnkning og sige , at jeg deler hans bestrbelser for , at vi kommer stadig lngere i definitionen af den type hvidvaskning af penge , der br indebre flles sanktioner inden for EU .
Jeg tror dog , at vi , nr parlamentsmedlemmet foreslr , at der br vre flles regler for forbrydelser i de tilflde , hvor lovovertrdelsen medfrer en mindre straf , eller for andre forbrydelser omtalt i artikel 6 i Europardets konvention om hvidvaskning af penge , ikke umiddelbart br tage dette op til overvejelse , men frst gre det p baggrund af en vurdering af de konkrete resultater af den flles aktion , der blev besluttet i december 1998 , og som endnu ikke har haft mulighed for at virke fuldt ud .
Tilsvarende vil jeg gerne bede Parlamentet om i lyset af de ndringer , der foresls for fristerne for , at rammeafgrelsen skal vre gennemfrt i den nationale lovgivning , at genoverveje datoen den 31. december 2002 , s Kommissionen kan udarbejde en rapport om , i hvilket omfang medlemsstaterne har gennemfrt rammeafgrelsen i deres nationale lovgivning .
Med de nye frister , som ordfreren foreslr , betyder det nemlig , at medlemsstaterne skal have gennemfrt rammeafgrelsen i deres nationale lovgivning senest den 31. december 2002 .
<P>
Hvad endelig angr de grunde til at afsl retsligt samarbejde , der er nvnt i artikel 18 i konventionen 1990 , er vi enige i , at de skal revideres med henblik p en yderligere begrnsning af betingelserne for , at man kan afsl retsligt samarbejde , sledes som det nvnes i fru Roures betnkning , som jeg omtaler om lidt .
Jeg vil ogs gerne lyknske fru Roure for hendes betnkning om det franske formandskabs initiativ om en konvention til forbedring af gensidig retshjlp i straffesager navnlig med hensyn til bekmpelse af organiseret kriminalitet samt erindre om , at denne konvention skal ses i nr sammenhng med det direktivudkast , der er til debat i KOFIN-rdet med henblik p revision af direktivet af 10. juni 1991 om hvidvaskning af penge , og med den debat , som Rdet ( retlige og indre anliggender ) allerede har haft om ikke at anerkende pberbelse af skatte- og bankhemmeligheden i straffesager som begrundelse for at afsl retsligt samarbejde i bekmpelsen af hvidvaskning af penge .
<P>
For Kommissionens vedkommende - og vi afventer Europa-Parlamentets udtalelse i s henseende - mener vi , at beslutningerne om ikke at anerkende skatte- og bankhemmeligheden som hindring for forflgning af lovovertrdelser som hvidvaskning af penge er afgrende instrumenter til at sikre EU-lovgivningens succes .
Hvad angr fru Roures forslag , s jeg gerne , at hun overvejede flgende argument , for det forekommer mig nemlig mere effektivt at sige , at den medlemsstat , der afslr retsligt samarbejde , straks skal informere den anmodende stat i stedet for at stte en frist p to mneder .
I min fortolkning er " straks " mere krvende end at give en frist p to mneder til at afsl samarbejdet .
<P>
Ligeledes vil jeg ogs gerne sige , at jeg forstr , hvor mtleligt det sprgsml er , som flere af parlamentsmedlemmerne har rejst om det forhold , at juridiske erhvervs tavshedspligt kan vre begrundelse for afslag p retligt samarbejde i bekmpelsen af hvidvaskning af penge .
Som De ved , falder dette sprgsml ikke ind under Rdet ( retlige og indre anliggender ) , men under KOFIN-rdet , og jeg afventer ogs Europa-Parlamentets udtalelse om denne sag .
<P>
Det , jeg gerne vil pege p her i dag , er , at denne udtalelse , som jeg ser det , ikke blot br faststte klare og utvetydige bestemmelser til sikring af anklagedes forsvar og for de betingelser , under hvilke juridiske erhvervs tavshedspligt - og advokaters i srdeleshed - br udves , men jeg synes isr , at det er vigtigt , at alle retlige instrumenter definerer disse forhold ens , alts , at den definition , som Parlamentet nr frem til i sin udtalelse om direktivet om hvidvaskning af penge bliver den samme juridiske lsning , som vedtages i forbindelse med konventionen om gensidig retshjlp .
Forskellige formuleringer vil nemlig kun fre til yderligere fortolkningsproblemer og praktiske vanskeligheder .
<P>
Endelig noterer Kommissionen ogs med tilfredshed , at Parlamentet sttter Europols befjelsers udvidelse til alle former for hvidvaskning af penge .
Karamanou-betnkningen , som jeg ogs gerne vil lyknske ordfreren med , foreslr forskellige ndringer med hensyn til styrkelse af den demokratiske og retslige kontrol med Europol .
De ved , at jeg finder sprgsmlet om den demokratiske og retslige kontrol med Europol meget vigtigt .
Jeg mener dog oprigtigt talt , at dette initiativ ikke er den rette anledning til at trffe beslutninger p dette omrde .
Derimod er Kommissionen i forbindelse med det arbejde , der skal foreg i vurderingspanelet omkring oprettelsen af et rum for frihed , sikkerhed og retfrdighed , det skaldte scoreboard , i jeblikket i gang med at undersge den bedste mde til at gennemfre et retligt instrument , der kan gre Europol til et fllesskabsanliggende og ikke kun gennemfrelse af delforanstaltninger under Europol-konventionen .
Den bedste mde til at styrke den demokratiske og retslige kontrol med Europol er at integrere Europol-konventionen helt i EU ' s retsgrundlag .
Jeg er ligeledes i tvivl om , at det er god politik at henvise til traktatens artikel 34 , stk . 2 , litra d , hvad angr ikrafttrden af denne ndring af Europol-konventionen .
Vi mener , at en udvidelse af Europols befjelser br ske samtidig i alle medlemsstater og ikke forskudt i tid , hvilket vil fre til yderligere forvirring .
<P>
Hr. formand , Kommissionen glder sig over , at Parlamentet kan sttte disse tre initiativer , der alle tre er vigtige med henblik p at styrke en handlingsstrategi i kampen mod hvidvaskning af penge , og vi hber , at medlemsstaterne ikke blot svarer med en hurtig vedtagelse i Rdet , men isr med en hurtig ratificering af disse konventioner , s de kan blive en del af deres nationale lovgivning .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Oprettelse af en midlertidig retlig samarbejdsenhed
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0317 / 2000 ) af Gebhardt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Den Portugisiske Republik , Den Franske Republik , Kongeriget Sverige og Kongeriget Belgien med henblik p vedtagelse af Rdets afgrelse om oprettelse af en midlertidig retlig samarbejdsenhed ( 10356 / 2000 - C5-0395 / 2000 - 2000 / 0816 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Gebhardt">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det hrer til frihedens pris , at den demokratiske retsstat ofte halter efter forbryderne under retsforflgelsen .
Det glder isr for de tunge , tungeste og grnseoverskridende forbrydelser .
Organiseret kriminalitet er srlig vanskelig at f kontrol over , fordi chancerne er ulige fordelt .
Gerningsmndene kender hverken til hensyn eller grnser , hverken til restriktioner eller regler .
Deres forflgere er af gode grunde bundet til retsreglernes procedure .
Det er mske et dystert billede , men der er hb !
Den Europiske Union kommer foran i bekmpelsen af den tunge kriminalitet .
Den har gode chancer for at indhente mange forbryderes forspring og give dem en passende straf .
Det kan borgerne krve , og det forventer de frem for alt i et sammenvoksende omrde af ret og frihed , som giver dem beskyttelse og sikkerhed for ogs de materielle goder .
<P>
Et skridt i den rigtige retning er oprettelsen af en midlertidig enhed til det strafferetlige samarbejde , som Europa-Parlamentet allerede lnge har tilstrbt .
Efter min mening br adjektivet " midlertidig " forsvinde s hurtigt som muligt og give plads for Eurojust som en effektiv europisk retsforflgelsesinstitution .
Det er den tyske justitsminister , der har sat skub i det , og det er p hendes initiativ , at det for godt et r siden blev besluttet p topmdet i Tampere at oprette Eurojust .
I mellemtiden har Portugal , Frankrig , Sverige og Belgien fremskyndet sagen ved at tage initiativ til at oprette en midlertidig retlig samarbejdsenhed .
Formlet med Eurojust , der blev fastsat p topmdet i Tampere , er at styrke medlemsstaternes samarbejde i bekmpelsen af organiseret kriminalitet .
Offentlige anklagere , retsembedsmnd og polititjenestemnd , der er udsendt af medlemsstaterne , skal koordinere medlemsstaternes retsforflgende myndigheder p tvrs af grnserne og sttte efterforskningen af kriminalsager vedrrende organiseret kriminalitet .
Der er planlagt et tt samarbejde med Europa og det europiske retlige netvrk .
<P>
Som ordfrer har jeg egentlig kun t nske at tilfje .
Samarbejdet m ikke kun begrnse sig til konomisk kriminalitet .
Det er i borgernes interesse , at det skal omfatte hele spektret af den tunge og grnseoverskridende kriminalitet .
Derfor har jeg som en udvidelse af retsgrundlaget foreslet artikel 29 i traktaten om Den Europiske Union .
Det ansvarlige udvalg er i den forbindelse enig med mig , og ogs signalerne fra Rdet er gldeligt positive .
<P>
Ogs i anden henseende br vi vre enige .
Den midlertidige enhed , som vi taler om nu , er kun det frste skridt p den vej , der frer via Eurojust til en virkelig europisk retsforflgende myndighed .
Det er ikke kun ndvendigt set ud fra organisatoriske synspunkter , for at vi i fllesskab kan bekmpe tunge forbrydelser p sikker vis .
Det er ogs ndvendigt af retsstatslige rsager .
Alt i alt er opgaven s stor og s vigtig , at den ikke kan lses af Rdet alene .
Rdets beslutning fra topmdet i Tampere skal tilfres Kommissionens kompetence og erfaring samt Europa-Parlamentets politiske vilje .
Hvis Rdet , Kommissionen og Parlamentet i fllesskab trkker p samme hammel i den rigtige retning , vil der til sidst vre en betydelig strre grad af ret og sikkerhed for borgerne i Europa .
<P>
Jeg tror , at vi med beslutningen fra topmdet i Tampere og initiativet fra de fire medlemsstater har lagt en solid bund .
Lad os i fllesskab arbejde videre p dette grundlag .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater vil jeg takke fru Gebhardt hjerteligt for hendes mde at bestyre denne betnkning p og understrege noget , som hun har sagt . Vi hber , at adjektivet " midlertidig " snart holder op med at figurere sammen med denne Eurojust-enhed .
<P>
Hr. formand , nr vi sammenligner denne forhandling med den foregende , har vi tydeligvis her et nyt eksempel p , hvordan omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed har udviklet sig asymmetrisk .
Det er et omrde med frihed , men frihedsrettighederne , garantierne for borgerne er praktisk talt ukendte .
Omrdet med sikkerhed er meget mere udviklet med oprettelsen for flere r siden af Europol , som vi i dag har givet ansvaret for bekmpelse af organiseret kriminalitet . Men dette er statens repressive funktion .
Omrdet med retfrdighed mangler at blive udviklet , og det er meget pkrvet , for det er den eneste mde , hvorp der kan skabes en ligevgt mellem statens repressive funktion og den funktion , som gr ud p at forvalte retfrdigheden eller , som fru Gebhardt s rigtigt har sagt , at give de europiske borgere en grundlggende retlig sikkerhed .
<P>
I fru Gebhardts betnkning lgges der srlig vgt p disse tre punkter .
Der fastlgges strre garantier , det vil sige , at den gr i retning af oprettelsen af et omrde med frihed , som det understreges i ndringsforslag 3 og 5 , som skal sikre , at personoplysninger om borgere , om retsforfulgte og om sigtede beskyttes med strste omhu , og ndringsforslag 10 , som skal sikre , at kun nr medlemsstatens lovgivning tillader det , kan en polititjenestemand indg i denne frste enhed .
Deri bestr garantierne , alts at fremme denne side af frihedsrettighederne .
<P>
Men fru Gebhardts ndringsforslag gr ogs i retning af effektivitet , at vre mere effektive , mere fornuftsmssigt effektive .
Det er tilfldet med f.eks. ndringsforslag 9 , som tilstrber , at man i fremtiden tager dette initiativ i betragtning i forbindelse med de afgrende beslutninger om Eurojust-enheden .
<P>
Endelig mener jeg , at der gres forsg p at vre mere konsekvent med den erklring om at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det fremgr meget klart af fru Gebhardts betnkning .
Derfor er der ndringer , som vil forekomme mange at vre overfldige , men hvor ordene alligevel rber det , der ligger bag . I stedet for at bidrage inden for respektens rammer lgges der vgt p et snvert samarbejde , i stedet for koordinering tales der om flles indsats , der gs et skridt videre .
<P>
Hr. formand , vi vender igen tilbage til den foregende forhandling .
Hvis vi skal skabe dette omrde , skal vi etablere og styrke den gensidige tillid mellem staterne , som frte til , at der blev fastsat flles regler i det indre marked .
Nu skal denne gensidige tillid tage et spring fremad , og vi mener , at det er et kvalitativt spring set ud fra de nationale kulturers synspunkt .
Denne gensidige tillid skal n omrdet med retfrdighed og derfra fre til gensidig anerkendelse .
Der kan ikke vre gensidig anerkendelse , hvis der ikke er en grundlggende gensidig tillid mellem stater .
Under den foregende forhandling for et jeblik siden fremhvede kommissr Vitorino det meget godt ved at kalde det ved dets rette navn : den statslige begrundelse .
Man kan ikke udelukke samarbejdet inden for Den Europiske Union ved at pberbe sig statsgrunde . Behandlingen skal vre ens .
Desuden svarer dette til at g ud over de principper , som blev anvendt ved oprettelsen af det indre marked , ingen diskrimination p grund af nationalitet .
Hvis vi med udgangspunkt i den stat , som vi er borgere i , giver visse oplysninger til en national dommer , er det klart , at hvis vi nsker at vre konsekvente med iden om at skabe et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , skal vi give dem til en dommer i Den Europiske Union , nr vi bliver bedt om det , for det er den eneste mde , hvorp vi kan skabe den gensidige tillid mellem staterne p en mde , som nr ud til borgerne .
<P>
Hr. formand , jeg synes , og jeg slutter med det , at dette er et skridt , et forsigtigt skridt , og vi hber , at Eurojust-nettet snart konsolideres , at det holder op med at vre midlertidigt og bliver et permanent net .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Kre kolleger , selv om behovet for en fremtidig offentlig europisk anklagemyndighed ikke er presserende , mener jeg , at det er mere end vigtigt at harmonisere vores politikker vedrrende beskyttelse af de borgerlige rettigheder og i srdeleshed at indfre en straffeproces .
Hvordan kan man overhovedet oprette en offentlig europisk anklagemyndighed uden i hvert fald at have en civil EF-lovbog og , endnu mere tiltrngt , en europisk straffelov ?
<P>
Selv om dette faktum ikke er en direkte hindring for initiativet til oprettelsen af Eurojust , er det sledes , at der faktisk findes en institution , som Europa-Parlamentet endnu ikke har sikret sig kontrollen over , og som De Europiske Fllesskabers Domstol ikke har ivrksat nogen domstolskontrol for i overensstemmelse med traktatens artikel 35 .
Hvordan kan man blot overveje oprettelsen af Eurojust , nr Europol allerede fungerer som fri elektron ?
<P>
Vi skal holde os to ting for je . Vi kan ikke planlgge en effektiv forbedring af det strafferetlige samarbejde mellem medlemsstater , uden at det helt klart er underlagt en beskyttelse af forsvarsretten i de strafferetlige procedurer , der involverer flere medlemsstater .
Vores ndringsforslag peger i denne retning .
Heraf flger , at det er ndvendigt at styrke borgerrettighederne ved at vedtage et effektivt instrument og at anerkende Domstolens kompetence , i srdeleshed vedrrende dens ret til fortolkning og dens hjemmel til at afsige eller ikke afsige dom .
<P>
Desuden er det kompetencefordelingen mellem Europol og Eurojust , der er skyld i de huller , der er i den nye efterforskning til bekmpelse af organiseret kriminalitet , en kompetencefordeling , der i intet tilflde og p intet omrde er klart fastlagt .
Men som De ved , er kompetencesprgsmlet og -begrnsningerne et centralt sprgsml i Fllesskabets harmonisering til fordel for en strre retfrdighed .
<P>
En klar fordeling af interventionsomrderne for det strafferetlige samarbejde og det politimssige samarbejde er ikke blot en ndvendighed for at undg kompetencekonflikter , men er ogs en grundlggende garanti for anvendelsen af de demokratiske bestemmelser , der ligger til grund for retsstaten .
Medlemmerne af Det Europiske Fllesskab tilkender sig disse p baggrund af deres lovgivende , udvende og dmmende myndigheder i overensstemmelse med princippet for de grundlggende rettigheder og flles vrdier .
Eurojust skal sledes rette sig efter forholdet mellem det strafferetlige og det politimssige samarbejde .
Europa-Parlamentet er Fllesskabets overstatslige instans til oprettelse af et sdant forhold , og jeg foreslr sledes med mit indlg , at De sttter dette forhold ved at stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg nsker at tilslutte mig mine kolleger og gratulere ordfreren med hendes arbejde , om end jeg ikke er fuldstndig enig i eller sttter det , der er foreslet .
<P>
Vi i Den Europiske Union har bevget os lngere og lngere mod tttere samarbejde og koordinering , som fru Palacio allerede har sagt , p omrder som det indre marked og miljet .
Der har dog vret vanskeligheder i forbindelse med politianliggender og retlige anliggender , isr p grund af frygt for eller mangel p tillid til de enkelte politistyrkers eller retlige netvrks effektivitet eller evne til at hndtere omfanget af kriminaliteten , som nu fremhves p et grnseoverskridende plan .
<P>
Derfor var et af de forslag , som blev stillet p Tampere-topmdet , oprettelsen af Eurojust . Selv om jeg ikke p nogen mde ser et problem i , at dommere og juridiske eksperter i medlemsstaterne udveksler oplysninger , samarbejder , imdegr og forstr hinandens praksis , har jeg svrt ved at acceptere konklusionen p hele denne forhandling , som gr ud p at udnvne en europisk offentlig anklager .
<P>
Selv om vi forsikres om , at en europisk offentlig anklagers kompetenceomrde begrnses , betyder det ikke afslutningen p historien , da vi har forskellige retssystemer i Den Europiske Union .
I Irland og Det Forenede Kongerige er straffeloven f.eks. baseret p sdvaneret , hvorimod det er den gamle romerret i de fleste andre europiske lande .
Der er uhyre store forskelle , som dagligt illustreres i Europol og Interpol , hvor der er mangel p sikkerhed og vanskeligheder mellem politistyrkerne i medlemsstaterne med hensyn til , hvad der kan gres og opns .
<P>
Der er ogs bekymring i medlemsstaterne , hvilket jeg kender til ud fra et irsk udgangspunkt . Jeg har beskftiget mig med 16 tilflde , hvor mennesker er blevet tilbageholdt i Spanien .
Der var ingen hjlp at hente fra Europol og Interpol i landet , og der var mangel p forstelse for ndvendigheden af , at mennesker indbringes for retten hurtigst muligt .
Derfor mener jeg , selv om jeg sttter et get samarbejde og en get koordinering , at det vil vre forkert at gre dette til et lovgivningssystem , og vi er imod det .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , i denne mdeperiode skal vi tage stilling til en lang rkke forslag , der vedrrer oprettelsen af et omrde med retfrdighed og sikkerhed .
Jeg tager ikke ordet " frihed " med , for p denne mde tager jeg hjde for Rdets og medlemsstaternes - og jeg siger Rdets og medlemsstaternes - nske om at styrke Europas straffelovgivning , og Parlamentet er medskyldigt , da det - hvilket er uvrdigt for en folkevalgt institution - nu belaver sig p at vedtage disse forslag .
<P>
Hvad dette sprgsml angr , er parlamentsmedlemmerne fra Emma Bonino-Listen ikke villige til at sttte Rdets strategi .
Rdet gemmer sig fortsat bag nogle forslag , som tilsyneladende er minimalistiske , men som lgger grunden til egentligt retssystem med en europisk straffe- og procesret , men ogs med et europisk politi- og straffesamarbejde . Dette system bygger p Eurojust og den europiske anklagemyndighed , det europiske retlige netvrk , Europol og politichefernes arbejdsgruppe , corpus juris , Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , konventionerne om gensidig retshjlp , Enfopol osv. i dette uendelige bureaukratiske spindelvv , der i sig selv er udemokratisk .
Vi hber ligesom vores kollega Palacio , at det midlertidige snart forsvinder fra den retlige samarbejdsenhed , men vi radikale parlamentsmedlemmer er ikke villige til at gentage den erfaring , vi havde med Europol , hvor man efter at have oprettet narkotikaenheden skabte et superorgan , der konstant udvikler sig og bliver mere omfattende , og som ikke er underlagt demokratisk kontrol fra de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets side .
<P>
Kre kolleger , er De sikre p , at de europiske borgere , de nationale parlamenter og De selv nsker at flge en funktionalistisk strategi p rets- og sikkerhedsomrdet , som er en af demokratiets grundpiller , og er De mske ikke i tvivl om , hvorvidt Europa ender med at undertrykke borgernes friheder og rettigheder i stedet for at sikre og styrke dem ?
<P>
Vi har kun stillet et enkelt ndringsforslag til denne betnkning , og med dette ndringsforslag anmoder vi Rdet om at gre rede for , hvilket europisk omrde med retfrdighed det nsker at skabe , og ikke mindst hvilket harmoniseringsniveau for de straffe- og procesretlige bestemmelser man agter at opn , hvilke institutioner og organer man har til hensigt at oprette , disses befjelser og kompetenceomrder , hvilken form for samarbejde der skal finde sted mellem disse institutioner og organer , hvilken demokratisk kontrol der tages hjde for , og endelig hvilke friheder og rettigheder man vil sikre borgerne .
<P>
Borgerne og Parlamentet vil frst kunne udtale sig om de enkelte foranstaltninger , som Rdet foreslr os , nr der er klarhed omkring institutionsmodellen og bestemmelserne for det europiske omrde med retfrdighed .
Hvis man ikke stter kursen efter en mlstning , som er klar og tydelig for alle , vil Unionen efter vores mening komme ud p et institutionelt og demokratisk sidespor .
<P>
Ud fra disse betragtninger vil vi parlamentsmedlemmer fra Emma Bonino-Listen i trd med Europas fderalistiske , liberale og demokratiske vrdier stemme imod dette forslag og den pgldende betnkning .
Og i denne mdeperiode vil det samme ske med talrige andre forslag og betnkninger .
<SPEAKER ID=59 NAME="Krarup">
Hr. formand , jeg vil slutte mig til de f , der dissiderer , og advare mod de tanker og planer og projekter , der ligger i denne strm af retspolitiske betnkninger , som er til behandling i dag , herunder fru Gebhardts betnkning .
Det beskrives meget prcist i begrundelsen , at det , der sker for jeblikket , er , at man institutionaliserer det retlige samarbejde , eller rettere sagt : man tenderer mod at gre det overnationalt .
Det er , som det siges meget prcist i betnkningen , " en kimcelle til en fremtidig europisk offentlig anklagemyndighed , der styrker Den Europiske Unions dmmende myndighed i straffesager " , og der henvises til den udarbejdelse af en EU-strafferet med dertil hrende institutioner , politi , anklagemyndighed , retspleje etc . , som bl.a. blev vedtaget i forbindelse med Wiebengas betnkning i 1999 .
<P>
Men p to omrder tager man afgrende fejl . For det frste med hensyn til selve overnationaliseringen af strafferetten .
De strafferetlige systemer hrer jo til et samfunds mest klare kulturudtryk .
Det er de retspolitiske kulturer , der stder sammen her , for der findes ikke n europisk strafferet og ikke n europisk kriminalpolitisk ideologi - der findes femten .
Og det at man indarbejder - institutionaliserer - disse projekter i Den Europiske Unions forskellige bureaukratier medfrer , at der opstr et uigennemsigtigt , elitrt system , som p mange punkter er i strid med elementre demokratiske og retssikkerhedsmssige idealer .
Det andet punkt er jo ogs interessant .
Der sker jo nogle meget afgrende tiltag i retning af etableringen af Europas forenede stater .
Der str interessant nok i overskriften : " Oprettelse af Eurojust - et retsstatsligt pbud " .
Hvilken retsstat taler man om ?
Er EU blevet en stat ?
Ja , den er p vej til det , for det er jo netop ambitionen , som det s prcist er udtrykt i sidste afsnit i frste del af begrundelsen , at Den Europiske Union skal etablere organer med en " ligevgtig og uafhngig opdeling i lovgivende , udvende og dmmende magt " , alts det , der er karakteristisk for en stat .
Af disse to grunde kan man ikke forvente medvirken fra min gruppes side .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , verdens strste flles retsomrde er ved at opst .
Det skal vre baseret p flles vrdinormer og have en bred politisk opbakning .
<P>
Forslaget om oprettelse af en frste midlertidig Eurojust-enhed skal hilses velkomment .
Rdet har dermed for frste gang bevget sig i retning af en institutionalisering af det retlige samarbejde , hvilket PPE-DE-Gruppen lnge har stillet krav om .
For udbygningen af det retlige samarbejde i straffesager i forhold til Europols befjelser er en ndvendighed for retsstaten .
Eurojust er derfor et logisk skridt i arbejdet for at give borgerne et hjt tryghedsniveau i et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed ved at styrke bekmpelsen af grov organiseret kriminalitet .
<P>
Den midlertidige enheds hovedopgave br vre at garantere en bedre koordinering af retsforflgelsen og sttte efterforskningen i kriminalsager vedrrende organiseret kriminalitet .
Opgaveomrdet krver et snvert og klart udstukket samarbejde med Europol for at undg kompetencestridigheder og dobbeltarbejde .
Oprettelsen af den midlertidige enhed er blot et frste skridt .
Ordfreren mener , at erfaringerne br kunne lette gennemfrelsen af den anden etape af Eurojust , og det er et synspunkt , som jeg deler .
<P>
Om der senere skal oprettes en europisk offentlig anklagemyndighed , er endnu et sprgsml , som skal diskuteres .
Jeg ser bekmpelse af svig mod EU ' s finansielle interesser som en fremtidig europisk offentlig anklagers opgave - netop denne opgave og ingen anden .
P baggrund af subsidiaritetsprincippet er jeg derfor imod et flles strafferetskatalog og EU som en flles dmmende instans i alle straffesager - hvis nogen tilfldigvis skulle mene , at noget sdant er aktuelt lige nu .
<P>
Det , som Parlamentet skal tage stilling til i dag , er et strkt retligt samarbejde til bekmpelse af grov organiseret kriminalitet .
Det er positivt , og det er derfor gldeligt , at der er s stor opbakning til det i Parlamentet .
Jeg er isr glad for initiativet om at styrke beskyttelsen af personoplysninger .
Jeg lyknsker Gebhardt med et veludfrt arbejde .
<P>
Jeg vil slutte med at ppege noget , som jeg mener , at vi ikke m glemme .
Uden et vist samarbejde kan vi ikke opretholde retssamfundet i et EU med fri bevgelighed .
Hvis vi nsker strre effektivitet i bekmpelsen af kriminalitet , m vi ogs styrke beskyttelsen af menneskerettighederne , og det skal ske p grundlag af vores flles retsprincipper .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , fru Gebhardt skal lyknskes for den fremragende betnkning , som hun fremlgger til opflgning af en af de beslutninger , der blev truffet p Rdet i Tampere .
Hun kritiserer velbegrundet , at det retlige samarbejde frst er begyndt sent sammenlignet med politisamarbejdet , srlig nr man ser det enorme omfang , som den organiserede og grnseoverskridende kriminalitet har antaget , og som krver en hurtig , flles og samordnet indsats .
Oprettelsen af Eurojust er en del af EU ' s indsats for at bekmpe den organiserede kriminalitet , der skal styrke og sikre en afbalanceret udvikling i politi- og retssamarbejdet i EU .
<P>
Det forslag , som i dag er til forhandling med henblik p oprettelsen af en midlertidig retlig samarbejdsenhed , br derfor ses som en frste fase i oprettelsen af Eurojust .
Denne enhed skal styrke den gode koordinering og det snvre samarbejde mellem de nationale kompetente myndigheder ved efterforskning og retsforflgelse , for s vidt som to eller flere medlemsstater berres , og sagen krver en flles indsats og altid under iagttagelse af den enkelte medlemsstats nationale lovgivning .
Erfaringerne fra den midlertidige enheds arbejde skal danne grundlag for udarbejdelsen af afgrelsen om oprettelse af Eurojust .
<P>
I forbindelse med nsket om at styrke Europols befjelser har Parlamentet gjort opmrksom p behovet for demokratisk kontrol .
Eurojust br ligeledes virke med get retslig kontrol .
I slutningen af den foregende forhandling henviste kommissr Antnio Vitorino til det igangvrende initiativ til en foranstaltning , der skal gre Europol til et fllesskabsanliggende . Vi venter med lngsel p , at dette forslag fremsttes , s vi kan udtale os om det .
<SPEAKER ID=62 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med meget kort at lyknske fru Gebhardt med hendes fortrinlige betnkning og sige , at Kommissionen kan tilslutte sig nsten samtlige elementer , der ligger til grund for hendes betragtninger .
<P>
Jeg vil benytte mig af lejligheden - eftersom flere parlamentsmedlemmer har stillet nogle meget mtlelige sprgsml - til at sige Dem ligeud , som hr . Coelho lige har sagt , at vi isr betragter dette initiativ som et frste initiativ , der beviser Rdets politiske vilje til at indhente de forsinkelser , der er inden for det strafferetlige samarbejde til forskel fra det politimssige samarbejde .
Og jeg vil sige Dem ligeud , at jeg ikke kan forst , hvordan man kan beskylde dette initiativ til strafferetligt samarbejde under Eurojust for at vre et angreb p eller en trussel mod garantien for og beskyttelsen af de grundlggende rettigheder . Det er faktisk ndvendigt at sige det .
Enten vedkender man sig den demokratimodel , som vi kender , der er baseret p statsmagtens tredeling , og som anerkender , at domstolene er de hjeste instanser til garanti af de personlige rettigheder , og s anerkender man , at det strafferetlige europiske samarbejde netop bestr i at styrke de europiske domstoles koordinering i deres rolle som beskyttere af de grundlggende rettigheder . Det er den model , jeg tilslutter mig .
Eller ogs tilslutter man sig ikke den model , og i det tilflde forstr jeg ikke , hvordan man kan opfatte dette initiativ til udvikling af et fllesretligt samarbejdsomrde som en trussel mod garantien for de grundlggende rettigheder .
<P>
Lad os sige det rent ud .
Vi er ikke i frd med p brutal vis at harmonisere den europiske strafferet .
Hvad vi blev bedt om i Tampere , var at vedtage nogle grnseoverskridende bestemmelser til bekmpelse af grnseoverskridende forbrydelser , der , hvor man kan se , at de juridiske instrumenters grnseoverskridende eller overstatslige karakter , om De vil , tilfrer bekmpelsen af ulovlige og kriminelle manifestationer , der af natur er overstatslige , en yderligere vrdi .
De kriminelle skal ikke vre i tvivl om deres overstatslige natur .
<P>
Det er derfor , at vi , nr vi i Tampere bliver bedt om at n frem til flles regler for sagsanlg og sanktioner for forbrydelser mod miljet , narkotikahandel , menneskehandel , brnepornografi , terrorisme eller cyberkriminalitet , anerkender , at der er tale om en overnational kriminel aktivitet , som man m bekmpe med overnationale instrumenter .
<P>
Men eftersom man med Eurojust taler om et samarbejde mellem de nationale offentlige anklagere og retsembedsmnd for at bekmpe enhver form for grov kriminalitet - og her tilslutter jeg mig ordfrerens synsvinkel - udvider man konceptet . Der er ikke lngere blot tale om samarbejde omkring bekmpelse af de forbrydelser , der er srdeles grnseoverskridende , men ogs om samarbejde omkring bekmpelse af kriminelle aktiviteter .
Dette er f.eks. tilfldet for en forbryder , der begr en forbrydelse i en medlemsstat og flygter til en anden medlemsstat , under forudstning af at det er en grov forbrydelse .
Vi bevger os sledes ind p omrdet for bekmpelse af retsusikkerheden p et overordnet plan , idet vi dog overholder ikke blot den vedkommende lovgivning , men ogs de nationale procedureregler .
Dette betyder , at enhver retsembedsmands handlinger er i overensstemmelse med hans nationale lovgivning , og at kompetencerne til at handle og kmpe imod denne form for kriminalitet indgr i medlemsstaternes nationale lovgivninger .
<P>
Derfor kan jeg ikke heri se , hvor kimen til en retlig europisk Big Brother befinder sig .
Jeg kan ikke engang se kimen til en europisk offentlig anklager , desvrre , kunne jeg tilfje . For Kommissionen har , som De ved , foreslet indsttelsen af en europisk offentlig anklager , men ikke i denne kontekst og ikke i forbindelse med disse sprgsml .
Kommissionens forslag er meget mlrettet , og det er fremsendt til rette vedkommende , nemlig regeringskonferencen .
Og hvad gr Kommissionens forslag ud p ?
At indstte en europisk offentlig anklager til garanti for beskyttelsen af Det Europiske Fllesskabs finansielle interesser .
Og her kan man i sandhed tale om en europisk offentlig anklager .
<P>
Men Eurojust er et netvrk for koordinering af retsembedsmndenes og de nationale offentlige anklageres handlinger med det forml at forbedre evnen til at bekmpe de forskellige former for grov kriminalitet p europisk plan .
Og det er derfor , jeg ogs ser det som et vigtigt instrument , der skal garantere Europols retslige kontrol .
Det blev faktisk sagt klart p mdet i Tampere , at Eurojust skulle vre den retlige modpol til Europol .
Det betyder , at den efterforskning og retsforflgelse af kriminelle , der kan hente sttte hos Europol , skal vre genstand for en overvgning og en opflgning hos Eurojust i dets egenskab af netvrk for retsembedsmnd og offentlige anklagere p europisk plan .
Derfor m man definere de gensidige forbindelser mellem Eurojust , Europol og OLAF , et organ , der er specialiseret i bekmpelse af svig , i forhold til det allerede eksisterende retlige europiske netvrk .
<P>
Kommissionen glder sig over Deres betnkning , fru Gebhardt .
Jeg hber , at Parlamentet vedtager den .
Vi fr lejlighed til selv at engagere os i denne provisoriske enhed fra den 1. januar 2001 , men Kommissionen vil gerne fortstte debatten om , hvad den definitive enhed Eurojust skal best af .
Derfor fremlgger vi et forslag til meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om den definitive enhed for retligt samarbejde for s hurtigt som muligt at komme i besiddelse af et billede eller en vision af det , som senere bliver den definitive version af Eurojust-netvrket .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
FAIR-programmet
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0310 / 2000 ) af Langenhagen for Budgetkontroludvalget om Revisionsrettens srberetning nr . 9 / 99 om srprogrammet for forskning , udvikling og demonstration inden for landbrug og fiskeri ( FAIR - " Fisheries , Agriculture & Agro-Industrial Research " ) , med Kommissionens svar ( C5-0227 / 2000 - 2000 / 2133 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=65 NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr , om to dage vil vi her behandle et andet vigtigt emne , nemlig Revisionsrettens rsberetning for regnskabsret 1999 , det frste budget , der i det mindste til en vis grad dkker den nye Kommissions embedsperiode .
Mens den nye Kommission helt klart skal aflgge regnskab i forbindelse med denne rsberetning , og det skal undersges , om Kommissionen har overholdt sin forpligtelse , er Fair-programmet s at sige en gammel forpligtelse fra en forgangen periode .
Fair-programmet for forskning inden for fiskeri , landbrug og agroindustri var en del af det fjerde forskningsrammeprogram , der lb fra 1994 til 1998 .
I alt blev der i disse r brugt 660 millioner euro af Fllesskabets midler til Fair-programmet , der dog er et lille belb sammenlignet med det totale belb p over 11,8 millioner euro til det fjerde rammeprogram , men ikke desto mindre er det vrd at undersge .
<P>
Jeg nvnte , at Fair-programmet , der undersges i Revisionsrettens srberetning , er en gammel forpligtelse .
Man kan argumentere for , om Parlamentet overhovedet skal beskftige sig med disse gamle emner mere , for nu gr den nye Kommission jo alligevel alt bedre - sdan lyder det .
En sdan argumentation kan jeg dog ikke tage for gode varer .
Som reprsentanter for borgerne i Europa har vi i sidste ende en kontrolfunktion , som vi skal varetage for fortsat at vre trovrdige .
Dertil hrer netop ogs en efterbehandling , ogs selv om den i dette tilflde godt nok kommer noget sent .
<P>
Mens jeg udarbejdede min betnkning , holdt jeg mange mder med bde Revisionsretten og Kommissionen og ogs med begge parter sammen omkring bordet .
Under denne lille trilog - sdan kalder jeg det - blev der diskuteret bent og retfrdigt .
Mine foresprgsler blev besvaret tilfredsstillende .
Jeg mener , at alle parter loyalt gav udtryk for deres holdning uden dog at forfalde til stive , fjendtlige holdninger .
Jeg fornemmede en konstruktiv atmosfre med den gennemsigtighed og fleksibilitet , der s ofte eftersprges , og aldeles ikke to pansrede skildpadder , der stod tavse over for hinanden .
Jeg mener , at man absolut kan tale om en ny samarbejdskultur , der for frste gang blev praktiseret i denne form .
Det vil jeg gerne takke Revisionsretten og Kommissionen for !
De undersgte instansers holdning til revisorerne har ndret sig til det bedre .
Kontroller foretages jo heller ikke for kontrollens skyld , men for at opn en forbedring .
Jeg mener , at vi alle , revisorerne og de undersgte instanser , i sidste ende trkker p samme hammel , og hvorfor s det ?
For at de europiske penge i fremtiden kan anvendes bedre .
<P>
Alt i alt er beretningen velovervejet og velargumenteret .
Alligevel er der nogle punkter , der skal kommenteres og ogs kritiseres .
Men i den forbindelse hber jeg , at Kommissionen gr alvor af sit tilsagn og har foretaget nogle relevante forbedringer i det femte forskningsrammeprogram .
<P>
Hvad er hovedpunkterne i min kritik ?
For det frste er den samlede kontrolprocedure for lang .
I den praktiserede udgave er den sledes ikke acceptabel .
Det vil jeg gerne understrege , og det ved De .
Det er ganske enkelt uacceptabelt , at der gr to hele r , fra undersgelsen starter , og til beretningen sendes til Parlamentet .
Der skal da sikres en smule aktualitet .
Det handler i den forbindelse ikke om at gennemfre kontroller , de tager deres tid , men det handler derimod om den kontradiktoriske procedure og eventuelt ogs om publikationen .
Der er alts behov for handling .
Det haster med at finde nogle metoder , der gr det muligt at offentliggre srberetningen i tilstrkkelig god tid .
Min foresprgsel til Kommissionen om dette har pvist nogle fremgangsmder , men desvrre har der indtil nu ikke vret prciseret et brugbart resultat .
<P>
I betragtning af den betydning , som forskningsprogrammet har for landbrug og fiskeri , er det beklageligt , at der er konstateret problemer vedrrende programmets organisation .
F.eks. er beskrivelsen af udvlgelseskriterierne fortsat uklar , og anvendelsen er ikke konsekvent , sledes at udvlgelsen af de projekter , der skulle stttes , til en vis grad var uprcis .
Desuden var der fejl i de attesterede udgifter , utilstrkkelige sanktionsmuligheder og efter min mening tvivlsomme forbindelser mellem eksperter og nogle af de organisationer , der var involveret i forskningsprojekterne .
Men frem for alt glder det om at ppege , at samarbejdet mellem de tre involverede generaldirektorater for forskning , landbrug og fiskeri ikke fungerede tilfredsstillende og skal udformes mere effektivt i fremtiden .
Ikke mindst med henblik p min kphest , fiskeri , gr jeg dog ud fra , at vi alle tre i fllesskab vil bestrbe os p at sikre en positiv udvikling i fremtiden .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , Fiskeriudvalgets betnkning var under alle omstndigheder ret kort .
De problemer , der opstod i forbindelse med udgifterne , skabte ikke s stor bekymring i Fiskeriudvalget , men det gjorde andre omrder .
Revisionsretten udarbejdede en konstruktiv og fornuftig beretning , men under drftelserne i udvalget , hvor vi fik udredt problemerne og hrte forklaringerne , blev vi lidt mere sikre p , at de opstede problemer var uforudsigelige og kunne rettes .
Jeg husker , at et meget stort antal projekter var involveret .
Det er ikke en ubetydelig sum - 600 millioner euro - men der var ikke desto mindre ca . 600 projekter involveret , som gjorde , at pengene blev spredt godt ud og gjorde det vanskeligt for Kommissionens davrende forholdsvis f medarbejdere og begrnsede ressourcer at kontrollere njagtigt , hvad der foregik .
<P>
Som s mange andre dele af budgettet , involverede ca . 80 % af udgifterne offentlige organer af den ene eller anden art i medlemsstaterne .
Disse penge blev ikke blot kastet ud i erhvervslivet , om end en del gjorde .
Medlemsstaterne frte tilsyn med en stor del af udgifterne .
<P>
Vi bifalder ndringen i politikken i henhold til det nye program , hvor pengene gives til mennesker , der beskftiger sig med forskning , frem for at de forvaltes af generaldirektoratet , der trffer de politiske beslutninger .
Vi kan forvente en mere konstruktiv tilgang til forskning , nr den udfres af mennesker , der er interesseret i forskning snarere end af mennesker , som administrerer politikkerne , som det er tilfldet inden for landbrug .
<P>
Overordnet set takker vi ordfreren for at henlede opmrksomheden p problemerne og ser frem til , at det reorganiserede program bliver mere effektivt og tilfredsstillende .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg bifalder fru Langenhagens betnkning , hvis indhold jeg med glde godkender .
<P>
Revisionsrettens beretning om Fair-programmet , p basis af hvilken ordfrerens betnkning er udarbejdet , blev frst offentliggjort i marts i r , selv om revisionsskrivelserne allerede blev sendt til Kommissionen i december 1998 og februar 1999 .
Som ordfreren antydede , er det fuldstndig uacceptabelt .
Der er stor forsinkelse , som undergraver relevansen af Parlamentets arbejde i forbindelse med behandlingen af sdanne beretninger .
Denne forsinkelse skyldes den kontradiktoriske procedure mellem Revisionsretten og Kommissionen , som gr forud for offentliggrelsen af enhver beretning fra Revisionsretten , hvorved Kommissionen er berettiget til at f offentliggjort sit svar samtidig med beretningen .
Som flge af denne forsinkelse stter ordfreren med rette sprgsmlstegn ved fortsttelsen af den kontradiktoriske procedure i dens nuvrende form .
Det er noget , som jeg i hj grad vil undersge i den betnkning , jeg fremlgger for Parlamentet i december .
Det er tilstrkkeligt at foresl , at vi endnu en gang skal se p hele proceduren , ikke kun med hensyn til Revisionsrettens rsberetning , som offentliggres i morgen , men ogs med hensyn til srberetninger som denne .
<P>
Revisionsrettens beretning konstaterede en rkke store problemer i forbindelse med forvaltningen af Fair-programmet i 1994-98 , herunder mangel p kvantificerede ml for programmet , hvilket gr det vanskeligt at mle resultaterne fuldt ud , utilstrkkelig gennemsigtighed i udvlgelses- og evauleringsprocesser samt tre generaldirektoraters forvaltning af ml i henhold til programmet .
Det betd , at programmet manglede klarhed og homogenitet .
Vi hber , at der som flge af reformen i Kommissionen rettes kraftigt op p dette i fremtiden .
Det er i hj grad uacceptabelt , at vi ikke har klare ml , at vi ikke kan mle resultater , og det forekommer ikke i andre institutioner .
Vi har set det igen og igen .
Vi ved , at forandringen kommer , men vi nsker den meget hurtigt .
<P>
Et problem , som stadig eksisterer , er 3,4 millioner euro , der mangler at blive inddrevet , hvoraf 92 % tilskrives tre sager , som har vret undersgt af Den Juridiske Tjeneste i Kommissionen siden juli 1996 og august 1997 , og hvis frister er udlbet .
Det er srdeles vigtigt , at Kommissionen forflger det og fr sine penge tilbage .
Vi flger fremover henstillingerne i beretningen , hvorfor vi tilskynder Kommissionen til at bringe orden i sagerne hurtigst muligt , ellers ser De henvisninger til denne og andre srberetninger inden for betnkninger om dechargeprocedurer .
<SPEAKER ID=68 NAME="Busk">
Hr. formand , jeg vil meget gerne gratulere fru Langenhagen med betnkningen .
Jeg synes p alle mder , at fru Langenhagen har givet en klar beskrivelse af de meget store problemer , der har vret med at f FAIR-programmerne frt ud i livet og samtidig ogs med at f kontrolleret , hvordan programmerne virkede .
I den forbindelse vil jeg gerne sl fast , at vi i betragtning af den meget store ekspertise , Kommissionen har , ikke kan acceptere , at s mange af de ting , vi har vedtaget i beslutningerne , ikke er blevet gennemfrt .
<P>
Jeg vil gerne p vegne af Fiskeriudvalget fremhve nogle ganske f punkter .
Inden man ivrkstter nye programmer , br man evaluere de forudgende programmer .
Ved hjlp af den videnskabelige forskning , som jo er en vigtig del af vores politikker , i dette tilflde fiskeripolitikken , m der foretages en forudgende beregning af , hvad det er , man vil , og af , hvordan man bruger ressourcerne , sdan at man hele tiden kan f tilpasset de eksisterende ressourcer til fangstteknikkerne og fangstmulighederne .
Samtidig mener vi i Fiskeriudvalget p baggrund af det , der er sket , at nr tre generaldirektorater skal koordinere og styre aktionerne , s br det vre helt klart , hvilket generaldirektorat der er ledende , hvem der har ansvaret for , at tingene gennemfres .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg vil gerne nske ordfreren tillykke med denne betnkning .
Jeg synes , den er meget retfrdig , meget beskeden og meget velovervejet , og i udvalget har den jo ogs allerede enstemmig opbakning .
Jeg vil blot berre nogle f punkter , der efter min mening er meget afgrende for det fremtidige kontrolarbejde i forbindelse med forskningsarbejde generelt .
Jeg synes , at udtalelsen fra vores rdgivende ordfrer for Fiskeriudvalget er vigtig . Iflge denne udtalelse er det af hensyn til de skatteydere , som vi reprsenterer , i sidste ende ikke muligt at gennemfre en klar kontrol , en effektivitetskontrol , nr mlene heller ikke er klart defineret .
Jeg synes , det er en af de centrale bebrejdelser i Revisionsrettens beretning .
For s er det ganske enkelt svrt at kontrollere effektiviteten .
<P>
Som andet punkt vil jeg gerne komme ind p hierarkiet i forbindelse med anvisningsbefjelse , hvor der faktisk er uacceptable overlapninger , hr. kommissr .
Det fremgr relativt tydeligt af punkt 59 i Revisionsrettens beretning .
At en anvisningsberettiget , som i 1996 anviste 98 % af de midler , der skulle anvises til betaling , er underordnet den ansatte , der forvalter sagsakterne , er uladsiggrligt .
Det svar , som Kommissionen officielt kommer med i sagen , om , at der stadig var en generaldirektr , er ikke meget bevendt .
Efter min mening er der ingen , som har med finansiel forvaltning og med kontrol af finansiel forvaltning at gre , der i sidste ende kan tage et sdant svar for gode varer .
Jeg hber , hr. kommissr , at vi i betragtning af fru Morgans allerede berrte reform af Kommissionen ikke blot lgger vgt p at reformere finansforordningen , men frem for alt ogs p at gennemfre den gldende finansforordning helt .
Finansforordningen er en ganske klog historie , for sagerne er jo blevet vidunderligt adskilt , blot m jeg ikke blande dem sammen i praksis , og det synes at vre tilfldet her .
<P>
Hr. kommissr , vi vil i den nrmeste fremtid - ogs set i lyset af den nye Kommission - beskftige os med yderligere beretninger fra Revisionsretten eller rapporter som den om Det Flles Forskningscenter , der er faldet meget kritisk ud , men ogs med den srlige rapport om en ganske srlig aftale med et rdgivningsfirma .
Jeg hber , at der s ogs er vilje til virkelig at forbedre de punkter , som fru Langenhagen har berrt .
<SPEAKER ID=70 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg takker Dem for Deres interesse for Revisionsrettens srberetning om Fair-programmets aktiviteter .
Srligt vil jeg gerne takke fru Langenhagen for hendes meget konstruktive betnkning samt medlemmerne af Budgetkontroludvalget og Fiskeriudvalget , srligt ordfreren hr . Busk .
<P>
Jeg takker Dem for , at De har understreget den nd , der har rdet over denne betnkning gennem dialogen med Revisionsretten og Kommissionens tjenestegrene , og den interesse , De har lagt i den .
De har selv nvnt , at Fair var en del af det fjerde rammeprogram .
Det blev fuldfrt , samtidig med at jeg overtog kommissrembedet , men det er den nuvrende Kommissions og kommissrs ansvar at srge for at tage hjde for alle forskrifter i Deres arbejde og svare p de anbefalinger , som Revisionsretten har givet om samme emne .
<P>
Betnkningen bliver et instrument til vurdering af udviklingen i situationen og i arbejdsmetoderne .
Jeg vil dog gerne understrege , at der ikke er blevet observeret nogen som helst form for svig eller misbrug .
Det skal siges hjt , for der sker nogle gange nogle misforstelser .
Det er vigtigt over for omverdenen at give ordentligt udtryk for dette .
De har understreget , at Fair-programmet er finansieret med omkring 739 millioner euro .
Der er modtaget forslag om mere end 3.300 projekter , hvoraf mere end 600 er blevet stttet finansielt .
Fair-programmet blev ogs hurtigt mobiliseret i begyndelsen af kogalskabskrisen , og allerede samme r lanceredes en europisk handlingsplan for smitsom spongiform encephalopati efter en indkaldelse af forslag .
Hermed vil jeg understrege , at det har spillet en positiv rolle i et antal sager .
<P>
Hvilke sprgsml er blevet stillet , og hvilke forbedringer er allerede blevet ivrksat ?
Jeg vil gerne nvne nogle stykker , der allerede er inkorporeret i det femte rammeprogram i overensstemmelse med Rettens anbefalinger .
For det frste skal man vide , at ledelsen af den landbrugsvidenskabelige forskning er blevet overfrt fra Generaldirektoratet for Landbrug til Generaldirektoratet for Forskning efter omstrukturering af Kommissionens tjenestegrene , hvilket giver en vis ensartethed i Generaldirektoratet for Landbrugs forskningsprocedurer .
Det er ikke tilfldet inden for fiskeriforskning , men det var tilfldet for landbruget .
<P>
For det andet er der blevet ansat en gruppe departementchefer for at sikre en bedre koordinering af ivrksttelsen af forskningsprogrammerne og de involverede generaldirektorater , som er ansvarlige for de andre politikker .
<P>
For det tredje har Kommissionen vedtaget en flles procedure til evaluering af forskningsforslag for alle srprogrammerne , som er offentligt tilgngelig i den flles evalueringshndbog .
Der er blevet oprettet en flles og gennemsigtig ekspertdatabase til evaluering af forslagene , og man har gjort sig srlige anstrengelser for at sikre eksperternes uafhngighed i evalueringen af forslagene .
Der er blevet oprettet en flles forskningsdatabase .
Den nye forskningskontrakt prciserer nu detaljeret samtlige finansielle og administrative aspekter med en tydeligere fordeling af ansvarsomrder for de forskellige deltagere og en bedre dokumenteret forhandlingsprocedure .
Kommissionen har ligeledes forhjet antallet af revisioner betragteligt . De er vokset med 25 % om ret i lbet af de sidste par r .
Det er alts disse tiltag , der er blevet planlagt i det femte rammeprogram , og som skal gennemfres .
<P>
Men s snart jeg overtog embedet , tog jeg ogs initiativ til at oprette en uformel arbejdsgruppe , der er get i gang med at forenkle og forbedre procedurerne , hvilket jeg allerede har haft lejlighed til at fremlgge for INDU-udvalget .
Dette viser , at Kommissionen ikke har siddet stille , og at den flger op p de bemrkninger , som De har fremsat .
Man m vre bevidst om situationens udvikling , samtidig med at man er ppasselig , for intet er fuldkomment p dette omrde .
Isr i lyset af beretningen havde belyst nogle punkter , der trngte til forbedringer , som De havde peget p .
<P>
Jeg vil nvne et par stykker for at forklare Dem , hvad vi mener om dette .
Med hensyn til de rlige overvgningsaktiviteter under forskningsprogrammerne , der leverer en uafhngig vurdering af tilstand og kvalitet i gennemfrelsen af programmerne , har vi foranstaltet flere former for aktioner til at forbedre dem . En analyse af ledelsespraksis inden for forskning under de nationale og europiske unionsprogrammer for at udveksle god praksis og lette den gensidige lreproces , finansiering af undersgelser til evaluering af rammeprogrammets sociokonomiske virkning og lancering af pilotprojekter til evaluering af de frdige projekters virkning , som De for vrigt lige har gjort opmrksom p ved at tale om ndvendigheden af at mle denne virkning .
<P>
Ligesom Kommissionen er Parlamentet af den overbevisning , at det flles ansvar for ivrksttelsen af projekterne ligger meget tt op ad det flles finansielle ansvar .
Men jeg vil alligevel gerne understrege n ting , og det er , at et flles finansielt ansvar ikke er tnkeligt i ordets egentlige forstand inden for et rammeprogram , der har til forml at oprette konsortier , der bestr af forskellige enheder , universiteter , sm og mellemstore virksomheder , virksomhedskoncerner og offentlige og private forskningsinstitutter .
Disse enheder kan ikke optage tilstrkkelige flles finansielle garantier , og hvad angr de sm og mellemstore virksomheder , kan de ikke ndvendigvis bre ansvaret for de andre konsortiemedlemmers insolvens .
<P>
Det er klart , at dette arbejde i konsortiet ikke lgger op til en dualisme i det flles finansielle ansvar . Problemet er mere komplekst .
Det er et af de punkter , for hvilke vi ndvendigvis m finde nogle metoder , der giver strre sikkerhed , men samtidig skal vi undg hermed at udelukke de sm og mellemstore virksomheder eller de offentlige institutioner fra rammeprogrammet af frygt for , at de bliver prsenteret for et ansvar , de ikke kan leve op til .
Det er alts ndvendigt at finde en fin balance i det flles finansielle ansvar , men ogs p den anden side at lade vre med at skrmme medlemmerne af et konsortium , for i det tilflde bliver det altid kun de strkeste , der deltager , hvor det , vi forsger , er at fremme deltagelsen af sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Derimod deler jeg fuldstndigt Deres synspunkter om ndvendigheden af at reducere risikoen for dobbeltfinansiering mest muligt .
I denne henseende skal De vide , at Kommissionens tjenestegrene inden for rammerne af aktion 74 i hvidbogen om reformen allerede p nuvrende tidspunkt forbereder oprettelsen af et centralt register for kontrakter indget af Kommissionen , som senere skal kobles sammen med alle Kommissionens finansielle informationssystemer .
<P>
De har selvflgelig rejst andre sprgsml , bl.a. det problem , som fru Langenhagen nvnte i sin indledning , nemlig den tid , der er get mellem revisionsskrivelserne og Parlamentets debat om beretningen , som er et resultat af forholdet mellem Kommissionen og Revisionsretten .
Dette er , som De sagde , sket for nogle r siden , men det str klart , at vi m drage nogle konklusioner af denne velse .
Siden er der foranstaltet ndringer i tjenestegrenenes interne organisation for at fremskynde Rettens revisionsskrivelser s meget som muligt . Det str fuldstndigt klart , at det er ndvendigt med denne dialog .
Selvflgelig er det et flles ansvar . Det er ogs Rettens ansvar at skabe denne dialog , men jeg kan i hvert fald forsikre Dem om , at der mellem Retten og Kommissionens tjenestegrene er en konstruktiv vilje til at lse disse problemer , ligesom der er i Parlamentet .
<P>
Nu kommer jeg til det sprgsml , som fru Morgan stillede om inddrivelse af nogle belb .
Der er et belb p 3,4 millioner euro , som man kan synes er stort , men som i virkeligheden ikke udgr mere end 0,3 % af programmet .
Selvflgelig er det ikke , fordi det kun udgr 0,3 % , at det ikke skal dkkes , og man m forsge at finde det .
I denne henseende skal De vide , at Kommissionens tjenestegrene har gjort alt , hvad der stod i deres magt , for at inddrive de omtalte belb . Men de ansvarlige tjenestegrene har for to r siden videregivet sagen til retsbehandling .
I dag er to ud af tre af disse sager , som er behandlet af Kommissionens Juridiske Tjeneste , overget til retsforflgelse , eftersom de er underlagt de gldende nationale lovgivninger .
S sagen er anlagt , men vi bevger os ind p omrdet for medlemsstaternes lovgivning , og her er vi ikke altid herrer over tidsfristerne .
Men jeg understreger , at de tre nvnte sager udgr 92 % af belbet .
S vi har alts virkelig arbejdet p at inddrive de 3,4 millioner , og man kan sige , at vi har haft succes med mere end 90 % .
<P>
Herefter var der et sprgsml om fiskeriet og om den person , der udfrer kontrollen . Jeg har lige modtaget svaret .
Det er blevet bragt i en rimelig orden .
Og hvad angr Generaldirektoratet for Landbrug , er problemet blevet lst ved at overflytte det ansvarlige hold til Generaldirektoratet for Forskning .
Denne overflytning har forbedret mulighederne for at koordinere de forskellige politikker .
<P>
Det er alts de tilfjelser , jeg kan komme med til Deres sprgsml .
Der skal stadig ivrksttes nye ml , og jeg benytter lejligheden til at fortlle , hvilke retningslinjer for fllesskabsforskningen vi har tnkt os at udvikle i det nste rammeprogram , og som INDU-udvalget allerede har behandlet , eftersom jeg har fremlagt et dokument om retningslinjerne for Parlamentets udvalg den 4. oktober , og eftersom der nu vil blive udarbejdet en betnkning .
Med hensyn til de overordnede retningslinjer er der flere elementer , der gr det muligt at lette de bureaukratiske byrder betydeligt . F.eks. overgangen fra projektindfaldsvinkel til programindfaldsvinkel , fastlggelse af en minimumsgrnse for projekternes strrelse , udlicitering af et antal aktiviteter som f.eks. forundersgelsesprmier til sm og mellemstore virksomheder og mobilitetsstipendier samt helt overordnet en forenkling af disse procedurer .
<P>
Jeg mener , at der ogs i det nste rammeprogram skal indfres mrkbare ndringer .
Vi vil f at se , hvad virkningerne har vret af de ndringer , der er blevet tilfjet det femte rammeprogram , og jeg vil gerne takke Dem for Deres vilje til forbedring .
Det er ogs Kommissionens vilje , og jeg tillader mig at hbe , at vi kan arbejde p de bedst mulige betingelser for at gennemfre dette forskningsprogram , som er uundvrligt for Europa , men som skal ivrksttes s effektivt som muligt , men ogs i henhold til de mest effektive bestemmelser om finansiel kontrol .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.00 )
