<CHAPTER ID=1>
Ny fiskeriaftale EU / Marokko
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den mundtlige foresprgsel ( B5-0546 / 2000 ) af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget til Kommissionen vedrrende forhandlingen om en ny fiskeriaftale med Marokko .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg m begynde med at beklage , at kommissren for fiskeri , hr . Fischler , ikke kan vre her i dag .
Jeg har talt personligt med ham i denne uge , og rsagen er sammenfaldet med en fiskeribegivenhed i Bruxelles , et sammenfald , som vi ogs allerede havde kritiseret fra Fiskeriudvalgets side , nemlig afholdelsen af et seminar om fiskerikontrol , som parlamentarikerne er blevet inviteret til , i en uge , hvor vi netop har plenarmde i Strasbourg , og hertil er mdekalenderen kendt et r i forvejen .
Det er alts srdeles uheldigt .
Det har jeg sagt til hr . Fischler , og nu gentager jeg det offentligt her .
<P>
I denne situation og med udsigt til , at forhandlingerne indledes p mandag i Bruxelles , tror jeg ikke , at Kommissionen vil give os mange oplysninger i dag , netop fordi de - forhbentlig - fremkommer fra mandag den 30 .
Planen om ikke her - som kommissren selv har sagt til mig - at afslre den strategi , som han vil anvende i disse forhandlinger , er berettiget og rimelig .
<P>
Som formand for Fiskeriudvalget vil jeg imidlertid benytte vores mundtlige foresprgsel og denne forhandling til over for begge parter - for vores beslutningsforslag henvender sig til begge parter - at give udtryk for nogle overvejelser , og det nsker jeg at gre i fred og ro .
<P>
For det frste vil jeg fremhve Fiskeriudvalgets store bekymring over den voldsomme forsinkelse af forhandlingerne - nsten et r efter udlbet af den tidligere aftale - som er det , der har forrsaget vores mundtlige foresprgsel , som allerede blev udarbejdet i september .
<P>
For det andet vil jeg ppege den enighed , der er opnet i vores udvalg - og jeg skal her minde om vores befjelse til at afgive en samstemmende udtalelse , som har vret ndvendig i forbindelse med en fiskeriaftale med Marokko - en enighed om utvetydigt at give det budskab , der er indeholdt i vores udvalgs beslutningsforslag , som vi har forhandlet om og forelagt i alle de politiske grupper , og som vi skal stemme om i dag .
<P>
Fra nvnte beslutningsforslag vil jeg fremhve vores fulde sttte til Europa-Kommissionen til at fortstte forhandlingerne med Marokko , vores opfordring til Marokko om at enes om at forhandle og n frem til en optimal og fordelagtig lsning for begge parter , en lsning , som kan og br findes .
Som der str i vores forslag , nytter det ikke , at der i de ttte forbindelser af enhver art mellem de to parter ( politiske , konomiske , handelsmssige , finansielle , kulturelle osv . ) , herunder en associeringsaftale , ikke er plads til det fiskerisamarbejde , som Den Europiske Union anmoder om .
Der er enorme muligheder for samarbejde p fiskeriomrdet , og med de to parters gode vilje kan og skal det lykkes .
Det duer ikke med to mlestokke for bevarelse af fiskeressourcerne .
I sin flles fiskeripolitik har Den Europiske Union et grundlggende princip om ansvarligt fiskeri og bevarelse af ressourcerne , som er absolut ndvendige betingelser for alle , for marokkanerne , for europerne og for de ikke-europere , der fisker i Marokko .
<P>
Nr det er sagt , vil vi ogs sl fast , at det ikke er en hvilken som helst aftale , der duer .
Det skal vre en aftale , som fremmer fiskerisamarbejdet og den marokkanske fiskerisektor , men som ogs fuldt ud tilgodeser den europiske fiskerfldes interesser .
Det ville vre en skam , hvis s mange anstrengelser ikke frte til den lsning , som vi alle nsker s strkt , og hvis vores relationer med Marokkos uafhngige befolkning blev vanskeliggjort eller forplumret p et tidspunkt , hvor den nye og unge konge indleder en lovende periode med fremskridt , og hvor forbindelserne med Den Europiske Union skal spille en afgrende rolle til sttte for de store forhbninger .
Det ville som sagt vre en skam at kuldkaste s mange forhbninger for fremtiden og s mange muligheder for gensidig forstelse .
<P>
I punkt 8 anfrer vi ogs over for Kommissionen , hvad vi forventer af den , hvis den ikke er i stand til at opn en tilfredsstillende aftale .
<P>
Her fra talerstolen og med vgten af vores europiske demokratiske reprsentative rolle appellerer jeg til sund fornuft og klogskab hos de to parter , som mdes den 30. i denne mned i Bruxelles p hjeste plan - den europiske kommissr for fiskeri og Marokkos fiskeriminister , hvis hans bebudede tilstedevrelse bekrftes fra Bruxelles , hvilket jeg forventer , samt de tekniske delegationer med Marokkos statssekretr for udenrigsanliggender , hvis det ogs bekrftes , og Den Europiske Unions generaldirektr for fiskeri i spidsen - for at de kan forhandle serist og finde lsninger .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med at sige , at der er store muligheder for , at det kan lykkes , og at der stadig er tid , selv om den desvrre er ved at vre knap .
Unionens befolkninger , som vi reprsenterer her , forlanger det sdan .
<SPEAKER ID=3 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen har haft den samme holdning i forbindelse med de kontakter , den har haft med Marokko , og denne holdning er i overensstemmelse med det mandat , Rdet godkendte i oktober 1999 .
Det er nu hensigtsmssigt at indlede en ny fase i EU ' s forbindelser med Marokko i en nd , der bedst kan illustreres med vores konkrete forslag om sttte til vkst i og udvikling af den marokkanske fiskerisektor i overensstemmelse med de prioriterede omrder i den marokkanske regerings femrsplan .
Hele EU ' s indsats i de sidste mneder , hver gang de berrte parter har holdt mde p teknisk eller politisk niveau , har hovedsageligt drejet sig om en skitse til et nyt partnerskab inden for fiskerisektoren . Dette partnerskab skal vre til fordel for begge parter og velafbalanceret .
<P>
Efter hr . Fischlers sidste besg i Marokko den 16. oktober 2000 , hvor han blev modtaget af Hans Kongelige Majestt Mohamed VI og havde en samtale med den marokkanske premierminister , Youssoufi , samt fiskeriministeren , synes der at vre vsentlige fremskridt inden for rkkevidde .
Man kan sige , at ovennvnte mder har frt til en faktisk ivrksttelse af forhandlinger om indholdet af et nyt partnerskab inden for fiskerisektoren .
Vi blev enige om , at den nye form for samarbejde , der sledes er blevet etableret , skal tage de to parters interesser i betragtning , og vi har taget til efterretning , at Marokko ans de eventuelle virkninger af et nyt partnerskab p beskftigelsen for et vigtigt element i samarbejdet .
<P>
Kommissionen har i Den Europiske Unions navn gentaget , at den var villig til at yde bistand til Marokko til udvikling af fiskerisektoren , men at dette ikke m f os til at tabe EU ' s interesser , der ligger i muligheden for at fiske p en bredygtig mde i de marokkanske farvande , af syne .
I vores jne er det i hjeste grad vigtigt , at fiskerne i EU genoptager deres aktiviteter p et niveau , der er foreneligt med forpligtelsen til at sikre bredygtige ressourcer .
Vi blev flgelig enige om at arbejde for et ansvarligt partnerskab . Marokko fremlgger sit synspunkt p et mde , der som sagt afholdes i Bruxelles den 30. oktober , det vil sige p mandag .
<P>
Lad mig til sidst understrege , at hvis Den Europiske Union og Marokko nsker at samarbejde fremover , er det ndvendigt med fleksibilitet fra begge sider , for maksimalistiske krav frer ikke til noget .
Det er klart , at alle vores bestrbelser nu er koncentreret om at n frem til en rimelig aftale med Marokko , men Kommissionen overvejer p den anden side i samrd med de medlemsstater , dette i frste rkke vedrrer , hvilke foranstaltninger der kan trffes for at sttte den pgldende sektor , hvis der ikke opns enighed om et nyt partnerskab .
Kommissionen nrer tillid til , at det vil lykkes at indg et ligevrdigt partnerskab med Marokko .
Den gr opmrksom p , at det dog er for tidligt at faststte den njagtige art af de foranstaltninger , der kan trffes , hvis den marokkanske side indtager en negativ holdning .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr , i morgen er det et r siden , vi sidst drftede emnet Marokko her i Parlamentet .
Det er nsten ikke til at fatte , at der er get et helt r .
Der er lbet meget vand i stranden , og alligevel lb aftalen ud i sandet uden at blive fornyet .
Man taler om en yderst svr drftelse og trge overvejelser .
Vi sidder alts her igen efter et r og kunne nsten fre den samme drftelse .
Men det ville ikke bringe os videre .
Jeg havde hbet , at fornuften ville sejre , men forgves .
<P>
Kommissionen har nu udsendt en pressemeddelelse , og i morgen udsender hr . Busquin en meddelelse .
Den 30. oktober fremlgger en marokkansk delegation sit standpunkt i Bruxelles .
Det har kommissr Fischler ligeledes lige bekrftet over for mig .
Det drejer sig vel at mrke om et marokkansk standpunkt .
Forhandlingerne bliver stadig ikke afsluttet med det . Jeg m sprge , om de overhovedet er startet ?
Eller taler vi ud i det bl ?
Vi har i denne uge holdt et ekstraordinrt mde i Fiskeriudvalget og stemt om en flles beslutning , som underbygger vores sprgsml her til morgen og vores store bekymring .
Jeg har det svrt med udvalgets mde og ogs med selve beslutningen , fordi vi muligvis griber ind i en igangvrende proces og alligevel indtil videre ikke har lrt noget nyt .
Havde en udsttelse mske vret bedre ?
Men har vi nok tid ?
Jeg forstr udmrket de berrte spanske og portugisiske fiskeres bekymringer .
Som reprsentant for den tyske kyst kan jeg forestille mig , hvordan det gr fiskerne og deres familier , som bogstaveligt talt sidder p det trre - og det igennem flere mneder .
<P>
For et par uger siden var jeg selv i Algeciras p den spanske sydkyst . Det ligger ikke langt fra Marokko .
Bdene l fortjret i havnen , og fiskerne er dmt til at sidde uvirksomme hen .
De er utilfredse og skuffede over EU .
De sociale og konomiske flger af den endnu ikke fornyede aftale er enorme . For det er ikke kun et par tusinde fiskere , men derimod ogs mere end 20.000 beskftigede i den forarbejdende industri , som er berrt .
Det er en positiv nyhed , at den konomiske erstatning er forlnget til udgangen af det indevrende r . Men det er dog kun en drbe p den varme sten .
Naturligvis er aftalen med Marokko et politisk sprgsml .
Politik har naturligvis ogs noget med sensibilitet og diplomatisk snilde at gre .
Vi br ikke , nu hvor der knapt kan anes et lys for enden af tunnellen , sl til med en rkke krav .
Men jeg mener , at der i det forgangne r er blevet slet nok porceln i stykker , og at der skal gs forsigtigt til vrks .
Forsigtighed er den erklrede strategi for i dag .
Men har vi mon nok tid ?
Desvrre gr dialogen trgt .
<P>
Jeg ville nske , at vi , Kommissionen og Parlamentet , kunne ivrkstte noget i fllesskab .
Er det da virkelig upassende ogs i dette tilflde at krve , at EU-Parlamentet inddrages direkte i forhandlingerne ?
Aftalens betydning og dens finansielle flger for Fllesskabets budget retfrdiggr det .
Hvorfor realiserer vi ikke denne selvflgelighed ?
Er der noget at skjule bag lukkede dre ?
For mig er det af stor interesse at vide , hvordan den seneste udvikling er , hvordan de nste afgrende dage former sig , og hvad der kan eller skal gres , for at forhandlingerne kan afsluttes med succes .
Jeg forventer i denne forbindelse under strst mulige forsigtighed et hurtigt og godt resultat .
Jeg nsker kommissren held og lykke , ligesom jeg nsker den marokkanske delegation hjerteligt velkommen .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , hr . Fischlers fravr fra denne forhandling er betydningsfuldt , men for mig er fravret af generaldirektren , hr .
Smidt , endnu mere betydningsfuldt . Jeg kan forst kommissrens grunde , men jeg kan ikke forst generaldirektrens .
<P>
Hr . Busquin , det hedder sig , at Kommissionen er et kollegialt organ .
Men jeg mener , at hvis det virkelig var det , ville denne vanskelige sag med fiskeriaftalen med Marokko fra begyndelsen vre blevet grebet an i et overordnet perspektiv , hvor alle kommissrer var blevet inddraget .
<P>
Jeg tvivler p , at De fr i dag har hrt om dette problem , hvis barske realiteter De under denne forhandling vil blive prsenteret for .
De vil i dag g klogere herfra , og det eneste , vi nskede , var at g bedre informerede herfra .
<P>
Det er en ringe trst , at Den Europiske Union finansierer en kompensation til fiskere og rederier .
De har lige fra starten sagt til os , at det , de nskede , var at fiske .
Under alle omstndigheder ophrer sttten den 31. december , den dato , der er fastsat for omstilling af flden .
<P>
Hvilken begyndelse p det tredje rtusinde for Den Europiske Union : Vi omstiller flden , fordi vi ikke har vret i stand til at forhandle en ny fiskeriaftale p plads med Marokko .
11 mneder efter udlbet af den foregende kan ingen forsikre os om , at vi fr en ny inden den 31. december .
Det , der ikke er blevet opnet p 11 mneder , kan vanskeligt opns p nogle dage .
<P>
Hr . Busquin , som medlem af Parlamentet har jeg nogle gange haft en flelse af , at Europa-Kommissionen , kommissren og isr generaldirektren for fiskeri optrdte , som om de skammede sig over sektoren og endog over de medlemsstater , som de skulle reprsentere ved denne forhandling .
Vi vidste alle sammen fra begyndelsen , at det var en vanskelig forhandling .
Med tiden forstod vi , at den ud over at vre vanskelig kunne g hen og blive umulig .
For man kan ikke indlede kontakten med at blse p sektorens krav og uden diskussion godtage de marokkanske krav .
<P>
Kommissionen sendte signaler , ikke til nabolandets forhandlere , men til de europiske fiskere : for mange blksprutter , flde med for stor kapacitet , blandede virksomheder , behov for at forhandle pr. fldesegment , forbud imod at nvne andre former for samhandel og naturligvis tavshed .
<P>
Og hvem passer denne tavshed ?
Passer den Parlamentet , som er forpligtet over for borgerne i Den Europiske Union ?
Passer den sektoren , som mere foretagsom end forhandlerne selv tager til Marokko og beviser , at det , der er umuligt for Bruxelles , er muligt for dem , nemlig at tale direkte med marokkanerne , etablere gode kontakter og principper for forstelse inden for handel , industri og fiskeri ?
Passer den Generaldirektoratet for Fiskeri , som med hele fllesskabsmaskineriet i ryggen fortsat mener , at det er vores fiskere , der er forkert p den , og ikke forstr , hvorfor de ikke beskftiger sig med noget andet ?
<P>
Vi har , hr. kommissr , fet ikke en flelse af , men en vished for , at sektoren selv ville have vret i stand til at opn den aftale , som Kommissionen endnu i dag ikke har opnet .
Denne flelse harmonerer ikke med forhandlingen med et land , der har en associeringsaftale med Den Europiske Union , og hvis udvikling vi engagerer os i .
Og den harmonerer endnu mindre med en Europisk Union , som fler sig i stand til at forhandle om tiltrdelsen af 13 nye medlemsstater .
<P>
Den marokkanske regering krver et privilegeret forhold til Den Europiske Union .
Det gr den ret i , og det burde vi vre stolte af .
Vi er den frende importr af marokkanske fiskeri- , landbrugs- og industriprodukter .
Det marokkanske landbrug drager fordel af en privilegeret behandling , nr det eksporterer til Europa .
Mens fiskeriaftalerne var midlertidige , fik Marokko systematisk varige landbrugsbevillinger .
Man kunne sige , at 11 mneder efter oplgningen betaler vi stadig for den tidligere aftale og for den fr den .
<P>
Den Europiske Union nsker fortsat at vre associeret med Marokko p fiskeriomrdet , for vi er overbevist om , at det er muligt at opn et samarbejde til gavn for begge parter af de samme rsager , som dem , der gr , at Den Europiske Union er den strste investor i Marokko .
Den strste , den nststrste og den tredjestrste .
Eller at tusinder af unge marokkanere studerer ved spanske eller franske universiteter .
Eller at Marokko drager fordel af betydelig europisk sttte .
Eller at vi deler vores Middelhavspolitik med Marokko .
<P>
Hvis beskftigelse er et prioriteret ml i Den Europiske Unions aktioner , kan en konomisk sektor som fiskerisektoren ikke holdes udenfor .
Mindst 40.000 direkte og indirekte arbejdspladser i Unionen afhnger af denne aftale i omrder uden mulighed for omstilling .
Vi snakker ikke hen i vejret .
Kommissionen kender udmrket vigtigheden af fiskeriaftalerne for visse regioner , som er yderst afhngige af denne aktivitet : europiske regioner i Danmark , Irland , Skotland , Andalusien , Portugal , Galicien med stor arbejdslshed og uden industriel aktivitet , der har afleveret deres konkurrencepotentiale til gengld for en marginal aktivitet , som Kommissionen synes at ville marginalisere endnu mere - og jeg beklager , at jeg m vre s hrd .
For disse regioner vil en endelig oplgning af flden i mangel af alternativer vre et skbnesvangert slag , som de vil f svrt ved at komme sig over .
<P>
De europiske institutioner br sikre , at borgerne og fiskerne i Europa ser ikke et universalmiddel , men en passende ramme for beskyttelse af deres interesser .
<SPEAKER ID=6 NAME="Busk">
Hr. formand , hr. kommissr , fiskeriaftalerne spiller en meget vigtig rolle for fiskerisektoren .
Aftalerne med tredjelande har en meget stor betydning for Unionen , og isr for regioner med store fiskerihavne .
Her tnker jeg p beskftigelsen i sektoren .
Jeg tnker ogs p de mange flgeerhverv , serviceerhverv , som helt eller delvis er afhngige af fiskeriet .
Gennem fiskeriaftalerne kan Unionen udve fiskeriaktiviteter og udveksle fiskerirettigheder med tredjelande .
Derfor sttter vi i den liberale gruppe , at EU ' s fiskeripolitik indeholder disse mange aftaler med tredjelande .
<P>
Forhandlingerne om en ny aftale mellem EU og Marokko er trukket i langdrag .
Der er blevet forhandlet , siden aftalen udlb den 30. november 1999 , og Unionen har betalt kompensation til de spanske og portugisiske skibsejere og fiskere .
Kommissr Fischler har udtalt , at denne monolog ikke kan fortstte .
Det er jeg meget enig med kommissren i .
Der er ikke noget at sige til , at isr fiskerne ikke forstr situationen og er meget skuffede over , at forhandlingerne om Marokko-aftalen er trukket i langdrag .
Vi i den liberale gruppe kan sttte , at der nu gres den strst mulige indsats for at f afsluttet det alt for lange forhandlingsforlb .
Vi sttter derfor ordlyden i beslutningsforslaget fra Fiskeriudvalget .
Vi foreslr dog en ndring af det punkt , der omhandler de foranstaltninger , der skal afbde virkningerne af en manglende fornyelse af fiskeriaftalen med Marokko .
Vi foreslr , at der tilfjes : " som i passende omfang skal samfinansieres af EU " .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , vi havde en lignende debat for et r siden , og det , at det endda har taget et r , fr forhandlingerne kom i gang , viser , hvor vanskeligt det er at vedblive med at finde fiskebestande , som vores enorme EU-flder kan drive rovdrift p .
<P>
EU er mere og mere afhngig af andre landes goodwill til at lade os fiske .
For fem r siden vidste vi , at denne situation ville opst .
Da Marokko undertegnede den sidste aftale , sagde det , at det ikke nskede en anden aftale af samme type , og det har fastholdt denne stillingtagen .
<P>
Hvad har Fllesskabet gjort i de fem r , der er get ?
Det vedtog en flerrig vejledende plan , som var langt svagere end det , videnskabsmndene og Kommissionen anbefalede .
Kommissionen fremhvede for nylig konsekvenserne af dette .
Og derefter godkendte den en strukturfond , som vil fortstte med at betale for nye fartjer og for udvidelse af de eksisterende , om end med nogen kontrol .
Og alligevel udvandede Rdet atter en gang , hvad Kommissionen tappert havde foreslet .
Flgelig str vi tilbage med et problem med overkapacitet og svindende fiskebestande .
Det er ndvendigt med yderligere nedskringer i de samlede tilladte fangstmngder her til jul .
Kommissionen er tvunget til at sge lngere og lngere vk for at finde fisk .
<P>
Det marokkanske tilflde er en srlig situation , idet mange af de pgldende fartjer er relativt sm og fisker tt p hjemmet .
Vi er enige i , at mangelen p denne aftale har haft en alvorlig konsekvens .
Men samtidig med , at vi har masser af fartjer , der ikke kan fiske i europiske farvande eller endog inden for omrder , hvor de traditionelt har fisket , s har vi nogle forretningsmnd , eller endog kmpekoncerner , i nordeuropiske lande , som bygger enorme nye fartjer , der vil vre afhngige af fiskeri langt fra Europa .
<P>
Som flge af de vanskeligheder , der er med at imdekomme disse fartjer inden for normale aftaler , indgr deres ejere private aftaler med tredjelandes regeringer .
Eftersom der her er tale om private aftaler uden nogen fllesskabsdeltagelse , er der ingen gennemsigtighed , ingen adgang til information , ingen offentlig ansvarlighed .
Dette er en meget alvorlig situation .
Hvem skal fre kontrol med disse fartjer ?
<P>
Jeg vil gerne bede kommissren om at give os en detaljeret redegrelse for dens aktiviteter og deres indvirkning .
Vi vil sttte forslaget til beslutning , men vi gr det klart , at ingen har nogen given ret til at drive rovdrift p et andet lands ressourcer , hvis det ikke selv skulle nske det .
Det br der tages hensyn til .
Vi m sge at lse vores eget problem her .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg synes , at det ville vre positivt , hvis man kunne indg en ny fiskeriaftale med Marokko , men jeg synes alligevel , at det er store svagheder i den beslutningstekst , som nu foresls .
Det drejer sig ikke mindst om punkt 3 og 4 , hvor det fremstilles som en selvflgelighed - ja , nsten som en ret - for EU at f lov til at fiske i farvandet ud for Marokkos kyst .
En sdan selvflgelig ret eksisterer ikke .
Det drejer sig snarere om forhandlinger med en anden nation .
Man kan tnke sig til , hvordan det ville blive modtaget , hvis Marokko stillede tilsvarende krav om at f lov til at fiske i farvandet rundt om EU og opfattede det som en selvflgelighed .
Jeg synes heller ikke , at det er en selvflge , at EU skal finansiere erstatning til fiskere , som har fisket i farvandet uden for Den Europiske Union .
<P>
Hvis man ser p EU ' s fiskeripolitik som en helhed og ikke bare ser p denne aftale , er en stor del af EU ' s fiskerflders fiskeri uden for Unionen uholdbar p lngere sigt set ud fra et kologisk perspektiv og set ud fra et ressourcemssigt perspektiv .
Der skal grundlggende forandringer til , s det globale fiskeri mindskes , og s en mindre del af fiskeribudgettet bruges til aftaler med tredjelande .
<P>
Det er jo mest spanske og portugisiske kuttere , som fisker i farvandet ud for Marokko , men selv kuttere fra Nordeuropa fisker der .
Bl.a. har nogle svenske kuttere fisket ud for Marokko .
Jeg lste i et svensk fagblad om fiskeri , hvordan en af disse kuttere lander sin fangst i El Aain , som beskrives som en marokkansk havn .
El Aain ligger dog ikke i Marokko , men i Vestsahara , som er besat af Marokko .
Jeg synes , at det er mrkeligt , at kuttere , som bruger EU ' s fiskekvoter , kan lande sin fangst i et besat land .
<P>
Jeg vil gerne sprge Kommissionen , om disse sager tages op i forhandlinger med Marokko .
Hvordan behandles Vestsaharas farvand ?
Og hvordan er det muligt med denne aftale at lande sin fangst i et besat land ?
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , vi er ved at drfte den tredje fiskeriaftale med Marokko , som srlig har interesse for vores spanske og portugisiske venner , som leverer hovedparten af fiskerflden , selv om det ligeledes vedrrer nogle franskmnd og svenskere .
Marokko , Mauretanien og lidt lngere sydp Senegal er helt klart de omrder , der har de rigeste fiskefarvande .
<P>
I forbindelse med den anden aftale var situationen meget klar .
Vores marokkanske venner og jeg var ikke i tvivl om , at det drejede sig om den sidste aftale .
<P>
I dag er sandhedens jeblik kommet for os alle . Frst og fremmest for Marokko , som har ret til altid selv at bestemme over dets naturressourcer .
Dette er ikke , hvad jeg hrte for lidt siden , da der blev talt om at fiske ud for et besat omrde , i dette tilflde Vestsahara , som vil vre til stor hjlp for os under forhandlingerne .
Marokkanerne har ret til en bredygtig udvikling og et vigtigt hndvrk , ligesom de har ret til at skabe en landbrugsfdevareindustri , der er baseret p deres fiskeri og fisk .
<P>
Fra spansk og naturligvis portugisisk side forstr jeg , at man pberber sig en historisk ret .
Generelt er spaniernes argument en uafbrudt tilstedevrelse og sdvane , et konomisk og menneskeligt problem , der berrer 20.000 personer , der arbejder i fiskerisektoren og de afledte industrier .
Alt dette forstr jeg .
<P>
Set fra europisk side forstr jeg det ogs godt p grund af Euro-Middelhavspartnerskabet .
Alt dette sttes p prve . Det er alle vores fiskeriaftaler og ikke kun aftalen med Marokko , for ogs bl.a. Mauretanien og snart Guinea anfgtes .
<P>
Fra vores socialdemokratiske kollegers side er det yndigt !
Da de er mestre i genersitet og solidaritet med den tredje verden , har de opdaget det , formand Mao kaldte " forskellen mellem de modsatrettede modsigelser og de ikke modsatrettede modsigelser " .
De m forene forsvaret af beskftigelsen og det faktum , at de er tilhngere af universalismen og et globalt fllesskab , som nu sttes p prve .
Det er trods alt lettere at forsvare den nrmeste omegn end Marokko .
<P>
Er det sledes ndvendigt med en tredjegenerationsaftale med joint venture-selskaber , der medfrer et betydeligt tilbagefald for Marokko og begunstigede forbindelser ?
Jeg tror , at man frst og fremmest skal betale den retfrdige pris for den pgldende naturressource .
Ved at betale en franc pr. liter for olien , eller under en euro pr. liter , har man fet drlige vaner fra olien , ligesom kaffen , kakaoen og de andre naturressourcer .
<P>
Man m imidlertid ogs forst , at intet varer evigt , selv ikke fiskeressourcerne !
Marokko er et land med en stor befolkning , men ogs store demografiske og konomiske problemer .
Endvidere er der ogs et problem med politisk overgang , for i dag er Hans Majestt Hassan II der jo ikke mere .
Hertil kommer til sidst problemet med det historiske naturomrde , Vestsahara , som ikke er helt afklaret .
I dag stilles Marokko over for fabriksfartjer , som udpiner naturressourcerne , og som de sm marokkanske fartjer og hndvrkere ikke kan stille noget op overfor .
<P>
P et givet tidspunkt i livet m man lre at give afkald .
Dette m ikke forhindre os i at beskytte vores egne ressourcer .
Jeg tnker her p de skovbrugere og handelsgartnere , man har solgt ud af , samt p Sydeuropas interesser .
<P>
Kre spanske og portugisiske kolleger , alt har en ende her i livet , selv fiskeriaftaler med tredjelande .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg mener , at det vigtige for jeblikket er , at man efter nsten et r begynder at se lyset for enden af tunnellen , og at vi om tre dage - p mandag - vil vide , hvad vi har at holde os til , om fiskerisamarbejdet med Marokko vil fortstte , og hvilken type samarbejde det ville kunne blive .
<P>
Parlamentet har med rette vret kritisk over for Kommissionen , hvad angr fiskeriaftalen med Marokko , som fra begyndelsen var prget af stor ubeslutsomhed og meget naivitet .
Det har taget 11 mneder at n til det nuvrende vendepunkt , mdet den 30 . , og i den forbindelse forstr vi ogs at vrdstte kommissr Fischlers seneste foranstaltninger , resultaterne af hans rejse den 26. i sidste mned til Marokko og de samtaler , der blev frt p hjt plan , endog med kongen selv .
<P>
Af den rejse kan det udledes , at mdet den 30. ikke bare bliver endnu et i rkken , og at der endelig kommer en marokkansk delegation til Bruxelles med befjelse til at forhandle og beslutte .
Det er i hvert fald det hb , som vi i jeblikket kan klynge os til , og kun p basis af det kan vi have tillid til , at fiskeriforbindelserne med Marokko genoptages , at de genoptages hurtigst muligt og p de bedste betingelser for begge parter , for det er ikke til at forestille sig en fiskerisammenhng i Sydeuropa uden tilfredsstillende forbindelser mellem de to bredder og en undvendig ofring af en flde , som har bidraget s meget til fiskeriets udvikling i Marokko .
<P>
Den beslutning , som vi skal stemme om , indeholder ikke de store nyheder .
Det kan den ikke , eftersom den vedtages tre dage fr en afgrende dato for forhandlingen , men netop fordi den afgrende dato er s nrt forestende , mener jeg , at man skal vre meget forsigtig med ordvalget .
Der er et punkt i beslutningen , som er blevet givet meget forskellige fortolkninger , hvoraf nogle , som virkelig er vanvittige og forkerte , er blevet trykt i nogle medier .
<P>
Derfor ligger det mig strkt p sinde at gre det klart , at hvis PPE-DE-Gruppen har udmrket sig ved noget , er det ved ikke blot at sttte , forsvare og fremme fiskeriaftalerne , men ved fuldt ud at fremme , at de udvides .
Men det betyder p ingen mde , at PPE-DE-Gruppen modstter sig fiskeriaftaler af privat karakter , simpelthen fordi det at modstte sig dem ville vre det samme som at fordmme halvdelen af fllesskabsflden .
Og jeg vil meget gerne vide , om nogen virkelig kan modstte sig denne fremgangsmde , og hvordan og med hvilke argumenter de vil forklare fiskerisektoren det .
<P>
Jeg mener , at vi er her for at bne veje mod fremtiden for fllesskabsfiskeriet og ikke for at lukke dem .
De private aftaler - som der er utallige af i mange medlemsstater og med mange tredjelande - har givet nogle fortrffelige resultater , bde hvad angr opretholdelsen af beskftigelsen i Fllesskabet og forsyningen med fiskerivarer til Den Europiske Union .
Som eksempler kan blot nvnes Namibia , Sydafrika , Argentina , Chile , Brasilien , Ecuador , Island , Mauretanien , Marokko selv og mange andre .
<P>
Nr vi tillige dag efter dag beklager os over , at forhandlingerne om svel eksisterende som nye aftaler synes at g i glemmebogen , og over den mangel p interesse for dem , som bde Kommissionen og en del af Rdet synes at udvise - og p det punkt har vi friske eksempler fra Angola , Kap Verde og Kiribati - er det det rene selvmord at lukke en vej , som er en fast base for fllesskabsfldens fiskeriaktiviteter - og den ville kunne blive det endnu mere i fremtiden .
<P>
Begge veje kan alts forsvares , forudsat at de begge har bevarelsen af ressourcerne som deres grundlggende ml .
Lad os derfor forsvare det ansvar , som vi har i henhold til de bilaterale aftaler og de private aftaler , hvor fldens aktiviteter er reguleret - og det bliver de i endnu hjere grad i fremtiden - af regionale fiskeriorganisationer som ICCAT , NAFO eller Camelar .
<P>
Ud over at nske det bedste for mdet den 30. har jeg ikke mere at sige , hr. formand .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , hr . Fischlers fravr , der er berettiget , som formanden for Fiskeriudvalget tidligere har understreget , forhindrer mig i at g for meget i detaljer .
Men jeg vil gerne overbringe Kommissionen , som i dag reprsenteres vrdigt af kommissr Busquin , nogle meget korte budskaber .
<P>
Det frste budskab er Kommissionens manglende evne til at forny Den Europiske Unions vigtigste fiskeriaftale .
Jeg mener , at det er ndvendigt at bemrke og understrege det forhold og rejse tvivl om , hvorvidt Kommissionen er i stand til at forhandle internationale aftaler , isr efter at have hrt kommissionsformand Prodi krve , at Kommissionen fr kompetence p internationalt plan .
<P>
For det andet er jeg foruroliget over hr . Busquins bemrkning om sttte til udvikling af Marokkos fiskerikapacitet .
Vi taler om et omrde , der ikke tilhrer Marokko , men som bliver forvaltet af Marokko .
Hvis vi hjlper Marokko med at overudnytte det omrde , som afventer en folkeafstemning under FN ' s overvgning , hvis vi udvikler en marokkansk fiskerflde til at drive fiskeri i dette omrde , hvad vil der s ske , nr det omrde udver selvbestemmelse ? Og hvad gr vi med den marokkanske flde ?
<P>
For det tredje har fllesskabsflder og andre flder , som ikke er underlagt kontrol fra hverken Kommissionens eller medlemsstaternes side , fortsat med at drive fiskeri i farvandet ud for Sahara , efter at fiskeriaftalen blev afbrudt . Der er isr tale om en stor flde fra Nederlandene .
Hvilke foranstaltninger ptnker Kommissionen at trffe for at forhindre , at i hvert fald fllesskabsflder fortsat overudnytter disse ressourcer ?
<P>
For det fjerde gav Den Europiske Union , som fru Migulez har fremhvet , ved undertegnelsen af de tidligere fiskeriaftaler store bevillinger til Marokko p alle omrder .
Sidste r forlod Marokko forhandlingsbordet og som en god spiller , der har vundet , tog det alle jetonerne med sig og mistede ikke en eneste bevilling .
Vil Den Europiske Union blive ved med at give bevillinger , hvis Marokko ikke viser det mindste tegn p vilje til at afhjlpe situationen ?
<P>
Og for det femte har kommissren talt om Kommissionens foranstaltninger til hjlp for den direkte berrte fiskerisektor .
Men fiskerisektoren er kun en del af den aktivitet , som fiskeriet skaber .
I jeblikket er flere spanske regioner , De Kanariske er , Andalusien og Galicien samt visse portugisiske regioner , direkte berrt af ophret af fiskeriaktiviteten .
Det betyder ophr af havneaktivitet , af skibsreparation , af skibsproviantering , af aktiviteterne p konserves- og oliefabrikker , og derfor er en hel konomisk sektor lammet i jeblikket som flge af dette .
<P>
Mit sprgsml til Kommissionen er flgende : Hvis der ikke opns en aftale med Marokko , eller hvis den aftale indgs p de betingelser , som Kommissionen har angivet , en aftale , der stimulerer den marokkanske produktion , har Kommissionen s planer om at vedtage strukturforanstaltninger , der kan kompensere for den tilbagegang , som vil opst i de berrte regioner ?
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , jeg tager ordet for at give udtryk for vores sttte til en beslutning , som min gruppe og jeg som medlem af Europa-Parlamentet for Galicien er enige i .
<P>
Efter et r , der er get til spilde , og i en situation , hvor man forsger at flytte de budgetmidler , der var afsat til denne aftale , over til andre poster , m jeg ogs give udtryk for min dybe mistillid med hensyn til den overbevisning , hvormed Kommissionen vil forsvare de berrte rederes og fiskeres interesser , og tilkendegive min skepsis over for Unionens og mange medlemsstaters , heriblandt den spanske stats , reelle vilje til at forhandle aftalen inden for rammerne af " de almindelige politiske og konomiske forbindelser mellem Marokko og EU " , sdan som vi foreslr i beslutningen .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne tage fejl , naturligvis , og konstatere , at traktaten langt om lnge straks underskrives .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , det er ikke frste gang , Europa-Parlamentet stter sprgsmlet om fornyelse af aftalen om fiskerettigheder i marokkanske farvande eller farvande tilhrende Vestsahara p dagsordenen .
Spanien og Portugal har anset det for indiskutabelt , at europiske fiskere skulle have adgang til marokkanske farvande . Disse lande var derfor rystede , da aftalen herom ophrte sidste r .
Det forstr jeg udmrket , eftersom de omhandlede fiskeriaktiviteter skabte indtjening og beskftigelse i en efter europisk mlestok fattig region .
<P>
Tidligere var det en selvflge , at konomiske hensyn gik forud for den kologiske balance , og det var en selvflge , at de fattigste europiske lande sgte at drage fordel af Europas hegemoni i forhold til den tredje verden .
Vi oplever imidlertid nu , at visse farvande opfiskes , og at bestanden af visse fiskearter reduceres i et omfang , der truer artens fortsatte besten .
Marokko har ret til at beskytte farvandene mod overfiskning .
Europa kan ikke lngere pberbe sig rettigheder p andre kontinenter .
Vi m lre at klare os uden disse fiskerettigheder , der er et levn fra kolonitiden .
Beslutningsforslaget vil nppe resultere i en genindfrelse af fiskerettigheder , men hjst en skrpelse af kravene om kompensation til Spanien og Portugal .
<P>
Jeg vil opfordre Kommissionen til at vise strre forstelse for de forbehold , der udtrykkes fra marokkansk side og ikke lgge pres p Marokko .
Jeg m i vrigt i lighed med fru McKenna ppege , at synderne i denne sammenhng ikke udelukkende er de spanske og portugisiske fiskere .
Ogs store fiskerinationer i Nordeuropa , herunder Nederlandene , m reducere fangsterne .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="PT" NAME="Bastos">
Hr. formand , hr. kommissr , siden 1992 har EU undertegnet fiskeriaftaler med Marokko .
Den , der i jeblikket er i kraft , udlb med udgangen af november sidste r .
Via denne aftale har ca . 500 skibe fra EU , deriblandt 50 portugisiske , haft adgang til marokkansk farvand formedelst en rlig modydelse p ca .
125 millioner euro . Som vi forstillede os , har vanskelighederne i forhandlingerne med de marokkanske myndigheder vret meget store .
Marokko er klar over dets fiskeressourcers store vrdi , og landet belejres konstant af store internationale fiskerimagter som Japan , Sydkorea og Rusland , der gerne vil fiske endnu mere i marokkansk farvand .
Det er her vigtigt at erindre , at fiskeriaftalen med Marokko indgr i et strre samarbejde og partnerskab , hvor EU ogs yder Marokko betydelige handelsmssige indrmmelser og betragtelig udviklingsbistand .
Jeg vil gerne derfor lgge vgt p fire punkter i mit indlg .
<P>
For det frste er det vigtigt at understrege , at fiskeriaftalen med Marokko er langt den vigtigste for EU , idet den udgr mere end 30 % af alle fllesskabsfldens fangster i tredjelandsfarvand .
De 30.000 arbejdspladser , der direkte eller indirekte afhnger af denne aftale , kan synes lidt i EU-sammenhng , men det forhold , at de koncentrerer sig i sm fiskersamfund p isr den spanske og portugisiske kyst , uden tradition eller mulighed for konomisk omlgning , gr , at det vil f dramatiske konsekvenser , hvis disse arbejdspladser skulle forsvinde .
<P>
For det andet m jeg med meget bitterhed fremhve den ringe bning fra de marokkanske myndigheders side , der deltager i disse forhandlinger .
Det er en holdning , som jeg af to grunde ikke forstr .
Den frste er , at der i mellemtiden er blevet udstedt private tilladelser til forskellige redere fra andre lande , hvilket modsiger det argument , at vanskelighederne i forbindelse med forhandlingerne om aftalen med EU hnger sammen med behovet for at bevare fiskebestandene ; den anden er , at man heller ikke forstr den marokkanske ubevgelighed i forhold til den benhed , som kendetegner vores markeder over for marokkanske produkter , ligesom den bistand , der er indeholdt i den almindelige samarbejdsaftale med Marokko .
<P>
Et andet aspekt , som jeg gerne vil trkke frem , er , at den midlertidige sttte til fiskere og redere som kompensation for dette rs stilstand , hrer op ved udgangen af denne mned . Det er en uholdbar situation , eftersom alle foretrkker at arbejde frem for at modtage sttte .
Kommissionen og EU ' s Ministerrd m derfor leve op til deres ansvar , hvad der ikke blot betyder at forlnge sttten , indtil situationen er afklaret , men ogs at se p det samlede grundlag for samarbejdet med Marokko , ifald denne situation varer ved .
<P>
Endelig skal Kommissionen som ansvarlig for gennemfrelsen af disse forhandlinger give Parlamentet en fyldestgrende redegrelse for , hvad der foregr , thi det forstr vi nemlig ikke .
Lige s uforstelig har den passivitet , som Rdet ( fiskeri ) har udvist , vret .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , kre medlemmer , det " bl " Europa , som det metaforisk hedder , er i krise .
Havene bliver behandlet drligt , fiskeressourcerne bliver frre , de fiskere , der ikke kan fiske , har svrt ved at acceptere en grusom skbne , som truer overlevelsen for en traditionsrig aktivitet og en srlig livsform .
Sidste fredag debatterede vi her i Parlamentet det alarmerende fald i torskefangsten i Det Irske Hav , denne symbolske specialitet - sagt apropos - for det portugisiske kkken .
I dag debatterer vi fiskeriaftalen med Marokko .
Vi str over for endnu et hrdt slag mod fiskeriet i EU .
Og jeg siger EU og ikke bare to af dets dele , sdan som nogle af de tilstedevrende har antydet . Den europiske solidaritet m ikke vre et tomt ord eller kun have n betydning og ikke gre sig gldende , nr det drejer sig om problemer , der isr rammer Portugal og Spanien ...
<P>
Kommissionen formede desvrre ikke at n frem til nye arrangementer i de forhandlinger med Marokko , der foregik op til udlbet af fiskeriaftalen den 30. november 1999 .
Nsten et r efter ser det ud , som om vi str ved nulpunktet .
Den information , vi rder over , er beskeden og uklar , sknt forhandlingerne er get videre - siges det - med mange og komplicerede omskiftelser .
Trods alt har kommissren i dag forsikret os om , at forhandlingerne bliver genoptaget i nste uge , og at der kan konstateres fremskridt .
Det blev sagt temmelig vagt .
Der blev ogs sagt , at der er mulighed for , at der kan ns frem til et afbalanceret partnerskab med Marokko .
Er det rigtigt ? Er det blot ord til lejligheden ?
Denne skepsis og rdvildhed er betragtelig og forstelig .
Har EU ikke tilstrkkelig vgt og indflydelse til at overbevise sin marokkanske partner om de gensidige fordele ved at undertegne en ny aftale ?
Hvad er det egentlig , der foregr ?
Er det mon sdan , at den marokkanske stat indtager en lidet konstruktiv holdning og foretrkker at forhandle med virksomheder enkeltvis i stedet for at gre det med EU , som den har varige og dybtgende interesser flles med p adskillige omrder ?
Har EU kastet hele sin diplomatiske og konomiske styrke ind ?
Jeg tror det ikke !
EU har efter min opfattelse forklejnet problemet .
Og hvis aftalen gr p gulvet ?
Hvad bliver Rdets og Kommissionens holdning s ?
Det kan givetvis ikke vre at " vaske hnderne " , eftersom det er de institutioner , der har befjelserne og ansvaret for at fre disse forhandlinger .
<P>
I et ikke nskeligt scenario , hvor forhandlingerne er get i vasken , har Unionen politisk og moralsk pligt til at yde fiskere og redere tilstrkkelig sttte , s de har midler til at overleve .
Dt kan man i hvert fald krve . Men det er ikke nok .
Unionen m udarbejde og forberede et program til omlgning af de berrte aktrers aktivitet , s de kan f en fremtid uden dramaer .
At overfre dette problem til strukturfondene og til staterne ville vre at diskvalificere Unionen ikke blot over for de berrte , men ogs over for borgerne .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ikke gentage det , som er blevet sagt i Parlamentet i formiddag , og som er blevet sagt i nsten et r .
Kre medlemmer , sagen er , at fllesskabsflden i Andalusien , De Kanariske er , Galicien og Portugal ligger stille , fordi der mangler en fiskeriaftale .
Jeg vil heller ikke igen beskylde Kommissionen for dens manglende fornuft ved forhandlingen eller for dens tven , nr der skulle lgges pres p Marokko .
Det gjorde vi opmrksom p i sin tid .
<P>
Som andalusisk medlem af Parlamentet har jeg i et r forhandlet og foreslet initiativer p gangene , p kontorerne , i Fiskeriudvalget og ved mderne med kommissren , for at der skulle tages hensyn til den helt srlige karakter af den andalusiske fiskerflde , der driver fiskeri i Marokko .
Vi behver en brugbar fiskeriaftale .
Vi nsker ikke en aftale , som ikke afspejler den store hndvrksmssige og lavtliggende fldes interesser .
<P>
Meget store fiskeribyer i det sydatlantiske omrde - i Huelva og Cdiz - og i det sydlige Middelhavsomrde - i Mlaga , Granada og Almera - afhnger af denne aftale .
Der er ikke noget alternativ til fiskeriet de steder .
<P>
Desuden er de sociale flger af oplgningen af flden meget alvorlige og i visse tilflde forbundet med dyrkning af og handel med narkotika fra Kongeriget Marokkos side .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at hvis Den Europiske Union i jeblikket forhandlede med de virkelige indehavere af den vestsahariske bank , den vestsahariske befolkning , ville vi allerede have en ordentlig aftale , og vi ville ikke vre underlagt den veritable afpresning fra Kongeriget Marokkos side , og derfor burde det srlige forhold mellem Marokko og Unionen svkkes alvorligt , hvis der ikke opns en aftale , eller hvis den aftale , der opns , er ubrugelig .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , alle er klar over , at Jean Monet var en af EU ' s grundlggere .
Han havde for vane at fortlle en vittighed om nordmnd .
Vittigheden var , at nordmndene altid taler om fisk .
Det er en drlig vittighed .
Den er lige s drlig som Jean Monets opfattelse af , hvordan Den Europiske Union br udvikles .
Han mener , at EU altid br have en ledelsesgruppe , hvorved han sikkert har ment Tyskland og Frankrig .
Efter den opfattelse kan der ikke blive demokratisk ligevgt mellem staterne i EU .
<P>
Men nu tilbage til fisken .
Jeg forsvarer Norge , der ikke er medlem af EU , fordi EU nsker at gre Norges fiskeressourcer til flles anliggende uden at f andet end Jean Monets politiske ledelsesgruppe til gengld .
Jeg forsvarer ogs Marokko i kampen mod EU-staternes rovfiskere .
Verdens have tmmes nu for fiskeprotein p en mde , der minder om rveri .
Verdens fiskebestande skal sikres .
Overkapaciteten i EU ' s fiskeindustri skal afskaffes .
Lad os kun fiske i EU ' s vande med EU ' s midler !
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , en tjekkisk biskop , som str mig meget nrt , biskop Koukl , har for vane at sige de sknne ord : " Nstekrlighed ville vre en enkel sag , hvis nsten ikke var s skrkkeligt tt p .
" Denne stning glder for mange mellemstatlige naboforhold .
Historien viser , at lige netop naboer ofte har haft det svrt med hinanden , og iden med Den Europisk Union er at overvinde sdanne naboproblemer .
I denne forbindelse vil jeg give en stor kompliment til den spanske udenrigspolitik .
Spanien har udviklet det svre naboskab , som ogs altid har eksisteret i historien mellem Europa og Nordafrika og mellem Spanien og Marokko , p en yderst positiv mde .
<P>
Jeg havde i starten af firserne den re at deltage - dengang som journalist - i det 20. tronjubilum for den davrende konge af Marokko , Kong Hassan .
Jeg s det p tt hold .
Det gjorde indtryk , at den davrende spanske konge kom til Marrakesh og i en ben vogn sammen med den marokkanske konge krte gennem gaderne , hvor over en million mennesker var samlet .
Det mindede mig om billeder fra vores historie og fra min barndom , hvor Konrad Adenauer og Charles De Gaulle p samme mde krte rundt i de tyske byer og gjorde det klart , at naboproblemerne mellem Tyskland og Frankrig var overvundet , og i fllesskab blev de kernen i den europiske integration .
<P>
P samme mde har Spanien og Marokko chancen for at blive kernen i integrationen i Middelhavsomrdet .
Jeg tror , at Spanien og Marokko har gjort en stor indsats for at undg det , som alle troede var uundgeligt , nemlig the clash of civilisations , sammenstdet mellem to kulturer .
Spanien har i denne forbindelse fungeret som en fremragende brobygger , som i vrigt ogs Portugal . P den baggrund synes jeg , at det er meget vigtigt , at man ogs ser fiskeriaftalen i denne sammenhng .
Vi er solidariske med de spanske og de portugisiske fiskere .
Det drejer sig ikke om et srligt lokalt fnomen , det drejer sig om europiske fiskere , som vi ogs skal gre noget for , selv om vi mske ikke lige umiddelbart er berrt af problemet .
<P>
Men vi skal ogs indse , at forbindelsen mellem Den Europiske Union og de enkelte stater , der grnser op til EU , og her mener jeg frem for alt Nordafrika , Tyrkiet , Rusland , overtager brobyggerrollen i andre verdensdele og i andre kulturer ved Den Europiske Unions grnser , og at disse stater har brug for vores srlige sttte .
Derfor har vi hurtigst muligt brug for at skabe ttte konomiske og politiske relationer til Marokko , idet vi samtidig stter vores europiske fiskeriinteresser igennem .
Af denne grund sttter jeg alt , hvad der i denne forbindelse er blevet sagt for at forcere aftalen .
Men jeg nsker ogs kraftigt at kritisere de antimarokkanske undertoner , som ogs har prget denne debat , fordi de ikke hjlper p forholdet mellem nabolande , og fordi de heller ikke tjener fiskeriaftalen .
Vi m forholde os kritiske og bne , men vi skal fortlle marokkanerne , at vi under strst mulig varetagelse af egne interesser er meget interesseret i et tt og langvarigt partnerskab med Marokko og i en stabilisering af Marokko i Middelhavsomrdet .
<P>
Jeg tror , at hvis det lykkes os at give Marokko en europisk orientering , s vil Marokko ogs indlede det , som tiden er moden til . De vil tale med os om sprgsmlet om naturlige ressourcer , og de vil holde op med at give tredjelande prferencer .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , nr frugten af forhandlingerne skal plukkes om tre dage , fr vi at vide , om den er moden eller grn , eller om den har modnet nok til , at vi alle sammen kan fle os rolige , og de to implicerede parter , Den Europiske Union og Marokko , med fleksibilitet , hr. kommissr , men ogs med serisitet og stringens kan g i gang med at finde retningslinjer for samarbejde og aftaler , s Fllesskabets fiskerflde kan genoptage sine aktiviteter i de farvande .
<P>
Som spansk og andalusisk medlem af Parlamentet krver jeg tusinder af andalusiske og spanske familiers ret til at bevare og forsvare , og til at vi ogs fra Parlamentets side forsvarer , deres arbejdspladser , som har vret i fare i nsten et r .
<P>
Men jeg vil ogs appellere til Kongeriget Marokkos intelligens , som den ene gang efter den anden banker p Den Europiske Unions og Parlamentets dre for at f forstelse og hjlp til at lse landets konomiske , sociale og politiske problemer , til at samarbejde med udgangspunkt i fleksibilitet og - det vil jeg understrege - ogs med udgangspunkt i serisitet for at opn en god aftale , som er tilfredsstillende for begge parter .
<P>
Hr. kommissr , landbruget , indvandringen - et omrde , hvor vi i gr vedtog en ny budgetpost for at hjlpe Marokko - industrien og konomien er en del af de samlede gensidige forbindelser mellem Marokko og Den Europiske Union .
At udelukke fiskerisektoren ville vre helt hen i vejret , og den associeringsaftale , der forener os med Marokko , bestr netop i ikke at udelukke noget aspekt , der har indflydelse p vores interesser , for det modsatte ville vre det samme som at vanskeliggre den tilskyndelse , hvormed man fra Den Europiske Unions side vil og kan begunstige den samlede udvikling af landet .
<P>
Og dette er et budskab , som marokkanerne ogs br forst fuldt ud .
<SPEAKER ID=20 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil blot tilfje , at der jensynligt er enighed mellem de to parter om at lave en plan for forhandlingerne , og at Marokko har brugt flere mneder p at udarbejde en femrsplan . Efter at hr .
Fischler tog til Rabat den 18. maj 2000 , gik forhandlingerne ind i en mere aktiv fase med et mde den 25. juli i Rabat med generaldirektrerne for fiskeri , et mde den 28.-29. september i Bruxelles og endelig hr . Fischlers mde den 16. oktober med premierministeren og Hans Majestt Mohamed VI af Marokko .
Hr . Fischler har for vrigt aflagt rapport til Kommissionen om dette mde .
Han havde en positiv opfattelse af mdet , hvorefter man kan forvente , at de forhandlinger , der begynder den 30. oktober , vil komme til at foreg i en konstruktiv atmosfre .
<P>
Derfor arbejder Kommissionen p et grundlag for et nyt partnerskab med henblik p en udvikling , der er i de to parters interesse , med p den ene side en samlet udvikling af fiskerisektoren i Marokko , fiskerflden , akvakultur , industriel bearbejdning og forskning , og p den anden side at give de europiske fiskere muligheder for fiskeri .
<P>
Jeg tror derfor , at vi m afvente resultaterne af mdet den 30. oktober . Hr .
Fischler vil selvflgelig informere Parlamentet direkte herom , og jeg hber ligesom Dem , at forhandlingerne i en positiv atmosfre vil fre til etablering af en frugtbar forbindelse mellem Marokko og Den Europiske Union .
<P>
Kommissionen overvejer , hvilke foranstaltninger det er ndvendigt at trffe , hvis aftalen ikke indgs , men som De har forstet , tror og hber vi , at der kan ske mere afgrende fremskridt i forhandlingerne p mandag . Det er derfor for tidligt at drfte dette sprgsml nu .
<P>
Dette var de svar , hr . Fischler kunne have givet Dem i mit sted , og som jeg vil informere om alle indlg .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0823 / 2000 ) fra Fiskeriudvalget om forhandlingerne om fiskeriaftalen mellem EU og Marokko
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Stemmeforklaring
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg vil gerne takke mine venner , og jeg hber , at de lytter opmrksomt til denne stemmeforklaring , som er meget alvorligt ment , selv om den mske umiddelbart ikke virker sdan .
Jeg forstr godt de spanske og portugisiske fiskeres problemer , som de sicilianske fiskere ogs har .
For nogle dage siden fik jeg dog at vide , at en marokkansk fisk , som havde mdt en spansk fisk i Middelhavet , havde sagt flgende til den , naturligvis p sit eget sprog : " Jeg har fet at vide , at hr . Fatuzzo ogs kmper for , at vi fisk kan f lov til at blive pensionister .
<P>
Det er jeg meget glad for , men jeg har ogs et andet nske . Jeg er en marokkansk fisk , og jeg vil gerne fanges af en marokkansk fisker og ikke af en spansk fisker .
Jeg har stiftet en fagforening " .
Den spanske fisk sagde s : " Jeg vil gerne fanges af en marokkansk fisker og ikke af en spansk fisker ... "
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Hr. kollega , i henhold til forretningsordenen er der t minuts taletid , og det glder for alle kolleger !
Alligevel takker jeg for dette meget interessante indlg !
<CHAPTER ID=2>
Sproglreres rettigheder
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er den mundtlige foresprgsel ( B5-0541 / 2000 ) af Palacio Vallelersundi for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked til Kommissionen om sproglreres rettigheder : overholdelse af bestemmelserne .
<P>
For fru Palacio Vallelersundi taler hr . Wieland i fem minutter .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Wieland">
- ( DE ) Hr. formand , fru Palacio Vallelersundi , formanden for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er desvrre p overraskende vis forhindret og har bedt mig om en stillingtagen .
Jeg har derfor kun haft kort tid til at forberede mig p en stillingtagen fra Retsudvalget .
Hvad handler det om ?
Det handler egentlig ikke om sproglrerne .
Mange ville mske mene , at dette anliggende alligevel er alt for detaljeret og alt for kompliceret .
Det drejer sig egentlig ikke om sproglrere , men derimod om et eksempel , som det fremgr af det konkrete tilflde " borgernes Europa " .
Det drejer sig om en historie , der frste gang blev bragt for EF-Domstolen i 1989 .
En nsten tolv r gammel historie fuld af trst , henholdende taktik , hb og ogs personlig nd om placebo til de berrte , om det seje forsvar af gamle rettigheder over for borgere , som ikke nsker andet end deres gode ret .
Det drejer sig - for at nvne revl og krat - om retssagen anlagt af unionsborgerne Allu og Coonan mod Universitetet i Venedig , det drejer sig om retssagen anlagt af unionsborgeren Allu ligeledes mod Universitetet i Venedig , og det drejer sig om retssagen anlagt af unionsborgeren David Petri mod Universitetet i Verona .
<P>
EF-Domstolen har taget klar stilling .
EF-Domstolen har i tre domme givet disse borgere ret , som fr den frste af disse domme var ansat som lektorer ved italienske universiteter . Dommenes konklusion er entydig .
De pgldende fik krnket deres rettigheder i forbindelse med arbejdskraftens frie bevgelighed inden for EU og deres ret til ikke at blive forskelsbehandlet p grund af nationalitet , fordi Italien ikke indrmmer lektorerne de samme ansttelsesvilkr og den samme sikkerhed p arbejdspladsen som italienske statsborgere i tilsvarende undervisningsstillinger p universiteter .
<P>
Efter den frste dom er der desvrre ikke noget , der har ndret sig .
Lovtillggene , der som flge heraf blev vedtaget i 1995 , er stadig ikke i stand til at garantere lektorer i undervisningsstillinger deres fulde beskyttelse og deres ret .
Til sidst bakkede Ombudsmanden ogs op om disse borgere .
Jeg ved dog ikke om dette ordspil er gangbart p alle sprog , men p tysk siger man " t er at have ret , et andet at f ret .
" Retsudvalget har i denne forbindelse formuleret et klart standpunkt og bakker op om disse unionsborgere , som har fet indskrnket deres ret .
<P>
Nu bliver De prsenteret for et par ndringsforslag i dag , som , for at sige det mildt , i nogen grad irriterer mig .
Jeg vil kun nvne to eksempler p , at det i sidste jeblik forsges at forbedre Parlamentets standpunkt eller i enkelte tilflde sgar at fordreje det : I den oprindelige betragtning H , som Retsudvalget har foreslet , henvises der til , at de berrte EU-borgere i alle disse mange r har lidt tab og vret udsat for stress og bekymringer og vret inddraget i langvarige og gentagne retssager ved hundredvis af domstole over en periode p tolv r og har fet delagt deres berettigede forventninger til at udve deres hverv med rimelige karrieremuligheder .
Nu fremlgges et forslag , ndringsforslag 8 , hvor der stryges et par ord , og et lille ord tilfjes , hvorved betydningen ikke alene udvandes , men derimod nsten bliver fordrejet .
I teksten henvises der til , at de berrte EU-borgere har vret inddraget i langvarige og gentagne retssager ved hundredvis af domstole over en periode p tolv r og har fet delagt deres berettigede forventninger .
Dette er ikke kun p tysk en stor forskel .
<P>
Men nu kommer jeg til den fremgangsmde , som for mig er endnu mere graverende .
I ndringsforslag 9 foresls , at der henvises til , at den italienske regering er af den opfattelse i fuldt omfang at have opfyldt sine forpligtelser over for " lettori " med lov nr . 236 / 95 , der anvender traktatens principper .
Bortset fra at dette ikke er blevet diskuteret i Retsudvalget , tr vi godt i denne forbindelse pst , at retsgrundlaget i italiensk ret svarer til traktatens grundlag , og Domstolen har sagt netop det modsatte !
Jeg finder denne fremgangsmde betnkelig .
Hvis man er af den opfattelse , at denne praksis er juridisk i orden , og hvis det er udtryk for et politisk nske , s skal man som lovgiver tage fat p det og ndre grundlaget , men hvis man i denne forbindelse nsker at benytte Parlamentet for at dkke over et standpunkt , s kan jeg kun sige , at det vil PPE ikke vre med til !
<SPEAKER ID=26 NAME="Busquin">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , sagen med udenlandske sproglrere , der fungerer som undervisningsassistenter ved de italienske universiteter , er velkendt af Kommissionen og de fleste EU-institutioner .
Denne sag har krt i mere end ti r , og efter EU-institutionernes , og srlig Kommissionens , indgriben er undervisningsassistenternes forhold blevet forbedret .
<P>
Som De ved , er sagen meget kompleks og vedrrer hen ved 700 personer , der arbejder ved mere end 25 italienske universiteter .
Kommissionen har de sidste ti r arbejdet aktivt for at lse problemet med udenlandske undervisningsassistenter i Italien i forhold til arbejdstagernes ret til fri bevgelighed , som EU-traktaten sikrer .
EF-Domstolen har allerede , som De har understreget , afsagt tre domme vedrrende undervisningsassistenter , og med den igangvrende sag i Luxembourg har Kommissionen fortsat indsatsen for at forbedre forholdene yderligere .
<P>
Kommissionen har nrmere bestemt truffet foranstaltninger i medfr af EF-Domstolens beslutninger fra 1989 og 1993 , dommen i sagen Allu , som slog fast , at de begrnsninger af kontrakternes varighed , der blev plagt af den italienske lovgivning , var diskriminerende .
Den indledte en overtrdelsesprocedure , der blev afsluttet i 1995 , efter at den italienske lovgivning var blevet bragt i overensstemmelse med Domstolens dom .
<P>
For s vidt angr undervisningsassistenternes yderligere krav i forbindelse med de erhvervede rettigheder , indledte Kommissionen en ny overtrdelsesprocedure med den begrundelse , at undervisningsassistenternes erhvervede rettigheder ikke var behrigt sikret p nogle italienske universiteter .
Kommissionen har anvendt mange af sine ressourcer til at undersge denne sag .
Kommissionens tjenestegrene har faktisk samlet flere hundrede sider dokumentation om de srlige tilflde ved forskellige universiteter .
Vi har frt en omfattende korrespondance med de berrte parter og gjort os store bestrbelser p i bunkerne af uvsentlige dokumenter at udvlge de elementer , der p afgrende mde kan bevise , at de tidligere lettori rent faktisk var udsat for forskelsbehandling fra visse italienske universiteter , for s vidt angr erhvervede konomiske rettigheder ssom lnninger og bidrag til pensionsordninger .
<P>
I juli 1999 indbragte Kommissionen denne overtrdelsesprocedure for EF-Domstolen .
Den afventer nu Domstolens dom vedrrende denne nye overtrdelse og procedure , som er blevet indledt p Kommissionens initiativ .
<P>
Undervisningsassistenterne har ikke kun pberbt sig mangel p beskyttelse af deres erhvervede rettigheder , men ligeledes klaget over den nye gldende ret , der blev indfrt ved italiensk lov i 1995 .
De mener , at den italienske stat burde have optaget dem i samme kategori som underviserne ved universiteterne , eller hvis dette ikke var muligt , have oprettet en srlig kategori under underviserne .
Efter undervisningsassistenternes mening ville en sdan ret direkte vre afledt af arbejdstagernes ret til fri bevgelighed .
P dette punkt var Kommissionen imidlertid uenig med undervisningsassistenterne .
<P>
Efter vores mening sikrer den fri bevgelighed EU-borgerne mod forskelsbehandling i den nationale retsorden .
Den giver dem ikke ret til en srlig retlig status .
Hver enkelt medlemsstat har fuld kompetence til at faststte bestemmelser for deres egne offentlige institutioner .
Fllesskabslovgivningen kan ikke forhindre Italien i at ndre bestemmelserne for de tidligere lettoris status og gre dem til sprogeksperter med delvis ndrede rettigheder .
Hvis man ndrer den italienske retsorden , som det har vret tilfldet for universitetsansatte , mener vi ikke , at Kommissionen kan gribe ind , hvis alle EU-borgere har lige adgang til alle stillingskategorier .
Faktisk kan enhver EU-borger f varig ansttelse som underviser ved at best den relevante concorso .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Hr. formand , jeg vil blot opfordre kollegerne til at gre sig nogle overvejelser .
Hvis der er tale om et juridisk sprgsml , m man g rettens vej og afvente Domstolens dom . De , der vil lgge sag an , m gre det , og de , der krver retfrdighed , vil f det .
Hvis der er tale om et politisk sprgsml - og det er derfor , at Parlamentet beskftiger sig med det - beklager jeg , at man mske ikke tager sdanne emner op med den ndvendige forsigtighed .
Jeg var meget tilfreds med Kommissionens holdning , og jeg mener faktisk , at vi som Parlament br passe meget p .
Jeg vil ikke automatisk forsvare min regering - da det ikke er min regering , eftersom jeg tilhrer et oppositionsparti - men forsge at forklare , hvad sprgsmlet drejer sig om .
<P>
Vi er meget opmrksomme p , at alle europiske borgere skal have de samme rettigheder i alle medlemsstaterne , men de har ogs de samme pligter i alle medlemsstaterne .
Det kan ikke vre rigtigt , at de europiske borgere p en eller anden mde skal have lettere adgang til noget i en anden stat end deres egen , og at de ikke skal best de samme prver og opfylde de samme krav som borgerne i det pgldende land , i dette tilflde Italien .
<P>
Undervisning og uddannelse varetages af EU-landene selv , og lovgivningerne er sledes forskellige .
Efter den italienske lovgivning bliver man ikke universitetslrer udelukkende i kraft af loven , men skal best en offentlig udvlgelsesprve .
Medmindre man ligefrem harmoniserer lovgivningerne - hvilket vi ikke hber - forholder det sig derfor sdan i dag , at det med overholdelsen af subsidiaritetsprincippet ikke er muligt at kalde noget for diskrimination , som med meget strre sandsynlighed er et krav om en fortrinsret .
Jeg vil gerne gentage , at alle skal have de samme rettigheder , men at alle ogs skal have de samme pligter .
Ellers vil dette sprgsml , som er politisk og ikke juridisk , gentage sig og ligeledes kunne forekomme i andre af EU ' s medlemsstater , hvor der igen glder nogle andre bestemmelser for undervisning og universitetskarrierer .
Jeg opfordrer derfor til stor forsigtighed .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , jeg rejser mig for at lfte min rst mod denne uretfrdighed , som vi har hrt om - en uretfrdighed , som vi ogs har hrt nu har stet p i 12 r .
Der har skullet ikke en , ikke to , men tre retssager til , og problemet er stadig ikke lst .
S hvorfor drfter vi s atter denne uretfrdighed her i Parlamentet ?
Det er p grund af vores manglende held til at lse problemet , at vi atter drfter det her .
Vi m fortstte med at give dette problem omtale , indtil det er lst .
<P>
Hvad gr s denne uretfrdighed ud p ?
Hr . Wieland begyndte at fremdrage det , da han talte p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender .
Uretfrdigheden handler om to personer , der udfrer det samme stykke arbejde , som arbejder side om side , men med forskellig ln og p forskellige vilkr .
Hvis vi virkelig tror p det indre marked og den fri bevgelighed for personer , br dette ikke finde sted .
<P>
Jeg er uenig med min kollega , hr .
Lisi , der talte for lidt siden .
Han talte om , at disse mennesker nskede en " privilegeret " stilling , men de beder ikke om en privilegeret stilling .
De beder bare om det samme . Denne sag vil rulle videre , indtil de fr det samme , som deres kolleger i Italien fr .
<P>
Jeg lyttede omhyggeligt til det , hr . Busquin sagde p vegne af Kommissionen .
Der er nogen , der siger , at der er et pust af hykleri fra Kommissionen .
Andre gr endnu videre og siger , at der er en stank af hykleri fra Kommissionen .
Jeg vil g s vidt som til at sige , at der kommer en lille lugt af hykleri fra Kommissionen .
Hvis Kommissionen virkelig mente det alvorligt , nr den talte om at lse dette problem , ville det have vret lst for flere r siden .
Vi kan mske g med til , at den tidligere Kommission under hr . Santer ikke var den bedste , og det er grunden til , at den gik af .
Men jeg m sige , at vi ser p denne Kommission . Formanden for denne Kommission er udmrket klar over denne sag , er fuldt ud bekendt med kendsgerningerne , og alligevel er der ikke gjort noget for at lse problemet .
Vi m sprge , hvorfor dette er tilfldet .
Det er grunden til , at Parlamentet atter i dag drfter dette sprgsml , fremhver dette sprgsml , for at bringe det tilbage for Kommissionen og sige : f s gjort noget ved det .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , politikere har ofte den vanskelige opgave at skulle fortlle deres vlgere , at der , uanset hvor dybtflt deres klagepunkt er , eller hvor strkt det moralske grundlag er , ikke findes noget retsmiddel .
Nogle gange har de den endnu vanskeligere opgave at mtte indrmme , at vejen til at gre krav p deres lovfstede rettigheder vil blive lang og besvrlig p grund af problemer med domstolsadgang eller lovgivningens egne forsinkelser .
Vrst af alt er efter min mening at mtte udstede en advarsel om , at en domstolskendelse i deres favr mske blot vil vre en rkke trstende ord og ikke gre nogen virkelig forskel i deres liv .
<P>
Heldigvis er dette sjldent i et demokratisk samfund .
For det er netop det , retsstat betyder .
Ingen kan placere sig uden for dens virkefelt blot p grund af det , de er , og det , de gr .
Den amerikanske jurist , Lon Fuller , advarede os om , at en af mderne , hvorp et retssystem kan svigte , er , at der ikke er overensstemmelse mellem retsreglerne og den officielle handling .
<P>
I de sidste 11 r har vi oplevet tre EF-domstolskendelser til fordel for lettori .
Den 13. september i r stttede Den Europiske Ombudsmand en klage fra dem , og de har fet medhold ved en rkke individuelle sager ved italienske domstole .
<P>
Jeg er udmrket klar over , at omstndighederne ikke har vret nemme for folk p begge sider af denne tvist .
Men hvis retsstatsprincipperne er vigtige for os her i Parlamentet , m vi sikre , at de holdes i hvd .
Hvis vi her i Parlamentet virkelig tror p et borgernes Europa , s m vi bestrbe os p at sikre et sdant .
<P>
Som det allerede er blevet sagt , er dette tredje gang , at dette sprgsml bliver taget op i Parlamentet i form af et forslag til beslutning .
Jeg hber og har tillid til , at der aldrig vil blive behov for , at det sker igen , medmindre det er for at takke alle de involverede for , at der nu er truffet effektive foranstaltninger i sagen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Vi er et lille Parlament , for det er fredag formiddag , men det br bemrkes og anerkendes , at dette er et sprgsml , der angr alle partier og hele Unionen .
Medlemmer af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har samlet sig fra hele Unionen og alle partier for at sige , at det ikke er nogen nytte til at tale om rettigheder og at gre sig til talsmand for chartre om rettigheder , hvis man ikke i virkelige tilflde , nr folk bliver ngtet deres rettigheder , skrider til effektiv handling for at f dem anerkendt og f dem hndhvet , og det er netop problemet i dette tilflde .
<P>
Jeg var f.eks. meget ked af at se , at et af ndringsforslagene undlod at henvise ikke blot til en appel til Ombudsmanden , men til at Ombudsmanden besvarede den bekrftende .
Det er et meget vigtigt punkt , for Ombudsmanden sagde , at Kommissionen handlede forkert , da den undlod at meddele sprog-lettorierne , at de ndrede proceduren p en vigtig og betydelig artikel , og den artikel , hvorp Kommissionen ndrede sin procedure er netop det argument , som kommissr Busquin nvnte .
Argumentet er , at lettori fastholder deres ret til at fortstte som lrere og ikke blive ndret til noget andet .
<P>
Der er ingen , der pstr , at Den Italienske Republik ikke er i sin fulde ret til i 1995 eller p et andet tidspunkt at sige , at man ikke i fremtiden vil anstte folk som lettori , og at man vil tage folk ind i en ny form for ansttelse .
Det kan de sige til alle , som indsender ansgninger i fremtiden , men de kan ikke ndre rettigheder , som folk tidligere har fet stadfstet af EF-Domstolen .
<P>
Jeg minder Kommissionen om , at jeg hber , at den her vil svare , at EF-Domstolens kendelse i Allu-sagen var , som flger : Thi kendes for ret , at det er i modstrid med artikel 48 , stk . 2 , i EF-traktaten , at en medlemsstats lovgivning p nogen mde begrnser varigheden af fremmedsprogsassistenters ansttelseskontrakter til et r med mulighed for forlngelse , nr en sdan begrnsning i princippet ikke eksisterer for andre lrere .
<P>
Hvis det er tilfldet , s er de folk , hvis reprsentanter er til stede p tilhrerpladserne her i dag , berettigede til at blive anerkendt som lrere ved italienske universiteter p samme niveau , som de lrere , der havde 10 rs anciennitet ved universitetet .
Vi siger ikke , at de skulle gres til italienske tjenestemnd .
Vi siger , at Italien skulle bringe sin lovgivning i overensstemmelse med EF-Domstolens kendelse og give disse lrere ret til at udve deres hverv .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , der er tydeligvis grund til at anfgte den italienske ansttelsespolitik , for s vidt angr udenlandske undervisere , hvis disse kun opnr ansttelse som teknisk-administrative medarbejdere .
De udfrer sledes de samme opgaver som deres italienske kolleger , men deres retsstilling og aflnningsvilkr er drligere end kollegernes .
Dette er ogs fastslet af svel EF-Domstolen som Ombudsmanden .
<P>
Det er imidlertid afgrende , om der er tale om et enkeltstende uheldigt tilflde , eller om der er tale om et bevidst valg med det forml at fastholde den omhandlede forskelsbehandling ogs p lngere sigt .
Jeg formoder , de berrte italienske myndigheder fuldt ud er orienteret om den anfrte kritik . Det er imidlertid mit indtryk , at dette ikke har foranlediget de italienske myndigheder til at ndre politik p dette felt .
Om end jeg er tilhnger af national suvernitet og ret til forskellighed , tilslutter jeg mig beslutningsforslaget , idet jeg m afvise enhver form for diskrimination p grund af nationalitet .
<P>
Kan vedtagelsen af det foreliggende beslutningsforslag ndre tingenes tilstand , eller kan Den Europiske Union reelt intet stille op i denne situation ?
Bliver vi blot ved med at gre nytteslse indsigelser , eller vil vi opleve , at andre medlemsstater begynder at forfordele italienske undervisere ?
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Ved et sammentrf er jeg netop her i eftermiddag p vej til Italien - et land , som jeg holder s meget af , for at holde en forelsning om fordelene ved den kost , man ernrer sig ved i Middelhavslandene , og som med held er blevet eksporteret til resten af verden , og derfor gr det mig s meget des mere bedrvet at komme med dette indlg , der kritiserer dets regering og dets regler p dette omrde .
<P>
Men nogle af mine britiske vlgere , som nsker at forelse og bo i Italien , er ikke s heldigt stillede , som jeg er i dag .
I 1989 vandt udenlandske lektorer , der arbejder dr , en sag ved EF-Domstolen , der krvede , at deres kontrakter ikke blev begrnset til seks r .
Efter at de italienske universiteter havde svaret ved at sige , at dommen ikke konkret krvede , at de skulle tilbyde tidsubestemte arbejdskontrakter , gjorde en anden dom fra Domstolen i 1993 det klart , at man ikke kunne tidsbestemme kontrakternes lngde .
Universiteterne svarede ved at degradere de udenlandske lektorers status til stttepersonale og ikke lngere til medlemmer af det akademiske undervisningspersonale .
<P>
Disse degraderede ' lettori ' , som de er kendt som , bragte deres arbejdsgivere for den italienske hjesteret , som afgav kendelse i deres favr og krvede , at de jeblikkelig blev genindsat i deres job .
Universiteterne ignorerede kendelserne og ngtede dem de rettigheder , der er forbundet med lrerjobbet , herunder de lnforhjelser , der s generst ydes to gange om ret i det akademiske system i Italien .
P bedste Kafka-vis gik universiteterne endda s vidt som til at fjerne deres navne fra interne telefonbger , dre og universiteternes Websteder .
<P>
Dette er ret s uacceptabelt i et moderne Europa .
Nogle af Dem vil vre klar over min sttte til , at de mandlige efterkommere af den landsforviste italienske kongefamilie br have ret til at vende tilbage til deres hjemland .
De er ofre for en middelalderlig artikel i den italienske forfatning , som forhindrer alle mandlige efterkommere af familien i at rejse ind p italiensk territorium , hvilket efter min mening er i klar modstrid med Amsterdam-traktaten .
Skammeligt nok har venstreorienterede og liberale grupper her i Parlamentet konspireret om at blokere de to prinsers adgang til Domstolen , selv om en snarlig kendelse forventes fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg .
<P>
Regeringer m forst , at de , hvis de undertegner traktater , enten m ophve dem som suverne stater eller overholde betingelserne i dem i en retsstat .
Den italienske regering , der omfatter venstrefljspartier , der konstant roser de europiske love , rettigheder og traktater til skyerne , m snart skride til handling om begge disse sprgsml , hvis dens engagement i disse vrdier , som den hvder at st for , ikke skal skabe udbredt kynisme i andre medlemsstater over for Italiens engagement , nr det drejer sig om at vedst europisk lovgivning .
<P>
Hidtil har Europa-Kommissionen vist sig uvillig til at hndhve traktaterne , nr antallet af folk , der er berrte , er begrnset .
I forbindelse med mit forslag om den kongelige familie , blev dette endog af den liberale ordfrer her i Parlamentet beskrevet som et eksotisk forslag uden interesse .
<P>
Men jeg mener , at disse sager netop er meget centrale for de grundlggende principper for den frihed , der er forbundet med europisk lovgivning , navnlig den frie bevgelighed , og der kan ikke gres undtagelser fra disse principper .
Der m ikke ske forskelsbehandling af EU-borgere , uanset hvor de kommer fra , og hvor de nsker at rejse hen inden for Den Europiske Union .
Disse sprgsml er af vital betydning , hvis vi skal opretholde den europiske frihed , og efter min opfattelse er der ingen nationale sprgsml af vital interesse for den italienske stats sikkerhed , der bliver truet af hverken den kongelige familie eller de udenlandske lektorer i Italien .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , debatten om dette sprgsml , som omfatter mere end Italien , er efter min mening meget interessant og meget vigtig .
Hvis vi ser p de tre domme i beslutningens betragtning C , nemlig at de pgldendes rettigheder blev krnket i forbindelse med arbejdskraftens frie bevgelighed inden for EU og deres ret til ikke at blive forskelsbehandlet p grund af nationalitet , fordi Italien ikke har overholdt sine forpligtelser , og hvis dette oven i kbet bekrftes af Ombudsmanden og af mange af dem , der deltager i debatten i Parlamentet i dag , s holder argumentet fra en af dem , der talte fr mig , nemlig at krnkelsen kan begrundes med subsidiaritetsprincippet , ikke stik .
<P>
Nr EF-Domstolen fastslr , at der er tale om krnkelse af europisk ret , s kan der ikke svares igen med subsidiaritetsprincippet .
Det andet punkt er , at det i denne forbindelse vel drejer sig om en politisk debat , fordi det drejer sig om en krnkelse af rettigheder .
Man kan ikke spille traktaternes retlige status ud mod politikken . Det er i denne sammenhng derimod p grund af krnkelsen af rettigheder vores pligt at fre en politisk debat her i Parlamentet .
Jeg mener , at stningen : " Den , der ikke tager sig selv alvorlig , bliver heller ikke taget alvorlig .
" passer . Nr der i en sag afsiges tre domme fra EF-Domstolen , og det ansvarlige land alligevel ikke ndrer adfrd , s skal vi gribe ind , s skal vi gre det til en sag for offentligheden .
Frst for et par dage siden begyndte vi at diskutere chartret om grundlggende rettigheder .
Er respekten for den bestende ret ikke overhovedet den frste grundlggende rettighed , man kan forlange af enhver af os ?
Udgr understttelsen af retsfllesskabet ikke grundlaget for de flles europiske vrdier ?
Man kan ikke spille de to ud mod hinanden .
<P>
Naturligvis falder uddannelsesomrdet stadig under subsidiaritetsprincippet , men p grundlag af traktaterne glder arbejdskraftens frie bevgelighed og forbuddet mod forskelsbehandling p grund af nationalitet for os alle , selv om vi - og isr jeg , fordi jeg kommer fra en meget fderativ stat - gr ind for subsidiaritetsprincippet som koordinationsprincip for sammenarbejdet i Den Europiske Union og gr en indsats for , at inddelingen af kompetencer mellem de forskellige niveauer i Europa hurtigst muligt bliver ordnet efter subsidiaritetsprincippet .
Italiens adfrd i dette sprgsml er i modstrid med Fllesskabets ml og i modstrid med vores nske om at ge arbejdstagernes mobilitet og fleksibilitet .
Mangfoldigheden af kulturer , som vi anser for at vre et vsenselement i Europa , kommer dog frem for alt til udtryk i sprogenes mangfoldighed .
De , der gr ind for kulturenes mangfoldighed , skal gre alt for , at vi opretholder sprogenes mangfoldighed og kan lre dem overalt .
<P>
Vi gr ind for det konomiske indre marked .
Jeg siger det ogs som medlem af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport : Det konomiske indre marked har brug for det indre marked i uddannelsessammenhng .
Der er , som debatten i dag ogs viser , stadig mange lnker , mange hindringer for Det Indre Marked , og ikke kun i dette tilflde .
Vi skal gre alt for hurtigst muligt at befri os fra de lnker .
<SPEAKER ID=34 NAME="Busquin">
Hr. formand , jeg tror , at alle indlg har tilfrt denne drftelse forskellige elementer .
Ikke desto mindre mener jeg , at jeg i mit indlg allerede har svaret p mange af de rejste punkter .
Jeg vil gerne endnu en gang gre opmrksom p , at der er indbygget en tidsfaktor i disse ordninger , og at vi taler om forhold , der gr ti r tilbage , hvor forskellige aspekter skal tages i betragtning .
<P>
For s vidt angr sprgsmlet , om de italienske bestemmelser er i overensstemmelse med EF-Domstolens beslutninger i dommen i Allu-sagen , indledte Kommissionen en overtrdelsesprocedure , men denne procedure blev afsluttet i 1995 , da Italien vedtog en lov , der ophvede begrnsningen .
Italien vedtog sledes en ny lov i 1996 , hvor de tidligere diskriminerende elementer var fjernet , men der er et andet aspekt af problemet , nemlig sprgsmlet om erhvervede rettigheder .
<P>
Vi har i denne forbindelse analyseret hele processen . Jeg har forklaret det i mit indlg , og Kommissionen indledte en ny overtrdelsesprocedure mod Italien i juli 1999 .
Vi afventer en ny dom fra EF-Domstolen vedrrende dette aspekt af problemet .
Der er sledes to ting , som jeg ikke vil betegne som forskellige , men som i tidens lb hnger lidt forskelligt sammen .
Det er derfor ndvendigt at skelne mellem de to elementer , thi for s vidt angr alle EU-borgeres lige adgang til alle stillingskategorier p nuvrende tidspunkt , er det klart , at enhver EU-borger kan f varig ansttelse som underviser i Italien ved at best den prve , italienske undervisere skal igennem .
<P>
I denne sammenhng kan det ikke mere vre et sprgsml om forskelsbehandling .
Man m sledes se p den tidligere situation , hvor der helt tydeligt var tale om forskelsbehandling .
Kommissionen har gjort sit arbejde ved at indlede overtrdelsesprocedurer ved EF-Domstolen , og den italienske stat har ndret loven .
Hele sprgsmlet om erhvervede rettigheder er benbart blevet rejst .
Vi bifinder os p ny midt i en overtrdelsesprocedure , og vi hber , at EF-Domstolen snart afsiger dom .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemningen .
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0824 / 2000 ) om sproglreres rettigheder : overholdelse af bestemmelserne
<P>
Efter afstemningen om betragtning H
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg vil hermed foresl , at vi indfjer ordet " ikke overbevisende " mellem " regering " og " pstand " i dette ndringsforslag .
Jeg har ikke nogen indvendinger imod , at vi bliver gjort opmrksom p , at den italienske regering er fremkommet med en vis pstand , men da kommissren isr skandalst har vist , at han mske tror p pstanden , synes jeg , at vi skal tilfje ordet " ikke overbevisende " eller forkaste dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Da der ikke er nogen indsigelser mod dette mundtlige ndringsforslag , gr vi nu over til afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg er ikke bldsden over for den italienske regering og heller ikke over for de italienske domstole , hvis domme er skyld i , at mange pensionister ikke har fet den pension , de skulle have . I dette tilflde stemte jeg dog imod betnkningen , da Domstolens domme efter min mening er forkerte .
Det egentlige problem er , at vi ikke kan give en lektor eller en person , som er meget dygtig til engelsk , og som tager til et italiensk universitet for at forklare de medicinstuderende , hvordan man siger hjertesygdom , kirurgisk indgreb , leversygdom osv . , de samme rettigheder og den samme status som dem , der underviser i medicin .
Ville De , hr. formand , lade Dem behandle af en person , der har et glimrende kendskab til kirurgiske termer p italiensk , engelsk , fransk og tysk , eller af en kirurg ?
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg har stor forstelse for problemerne for de sproglrere i Italien , der ikke har italiensk statsborgerskab .
Jeg er som borger i et meget lille land en stor tilhnger af arbejdstagernes og selvstndige erhvervsdrivendes fri bevgelighed og ogs af fri etableringsret , og jeg har som gammel suffragette i mere end 40 r kmpet mod enhver form for forskelsbehandling , uanset om den sker p grund af kn eller nationalitet .
Arbejdstagernes fri bevgelighed m imidlertid ikke fre til forskelsbehandling af statsborgerne .
<P>
Da jeg kommer fra et land , hvor den aktive befolkning bestr af mere end 50 % , som ikke er fra Luxembourg , men udenlandske statsborgere eller grnseboere , ved jeg , hvad jeg taler om .
I mit land skal gymnasielrere best meget strenge og hrde ansttelsesprver .
Der kan i princippet ikke vre tale om at forskelsbehandle statsborgere ved at gre adgangen til beskftigelse lettere for ikkestatsborgere .
<P>
Nr dette er sagt , hber jeg , at denne debat vil bidrage til at fremme en ligevrdig lsning for sproglrere i Italien .
Jeg m imidlertid sige , at vi godt kan udfylde dagsordenen for fredag , hvis vi her beskftiger os med alle lignende eksisterende tilflde af forskelsbehandling , isr p grund af kn ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , det glder mig , at de liberale ndringsforslag blev forkastet , og at jeg derfor var i stand til at stemme for denne betnkning , men jeg vil gerne stte sprgsmlstegn ved en af de ting , som hr . Busquin sagde .
Han sagde , at alle , der arbejder ved italienske universiteter , skal best de samme eksaminer , som italienske lrere skal best .
Jeg kan ikke se , hvorfor dette skulle vre tilfldet .
Vi skulle efter sigende have gensidig anerkendelse af kvalifikationer over hele Europa , sledes at man kan kvalificere sig i sit eget land og derefter rejse til andre .
Det er en grundlggende ting i hr . Busquins svar , som der br stilles sprgsmlstegn ved , og jeg er ked af at se , at han nu har forladt salen .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Hr . Purvis , det var ikke i henhold til forretningsordenen .
Hr . Busquin er desvrre allerede get .
Jeg vil anbefale Dem , at De henvender Dem direkte til ham .
<CHAPTER ID=3>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt . God weekend !
<P>
( Mdet hvet kl . 10.56 )
