<CHAPTER ID=1>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
I lbet af den sidste tid er der , som De ved , blevet beget attentater mod synagoger i flere europiske lande .
<P>
Der er p grund af budgetafstemningen ikke planlagt fremlggelse af hastebeslutninger under oktobermdeperioden .
Til gengld mener jeg med denne erklring at kunne fordmme disse utilbrlige handlinger p vegne af Europa-Parlamentet , som altid har forfgtet respekten for religionsfrihed og tolerance mellem alle samfund .
<P>
I gr modtog vi sammen med nogle af vores kolleger , der er srligt berrt af deres arbejde i Europa-Parlamentet , reprsentanterne for de strste religise samfund i Frankrig , eftersom det er det land , der har oplevet den mest foruroligende voldsblge i denne henseende , og efter dette mde har vi udsendt en flles opfordring for at fordmme disse kriminelle handlinger , for at understrege vores flles rvgenhed over for enhver form for get racisme , antisemitisme og fremmedhad og vores vilje til at samarbejde om en gensidig respekt og en bedre kontakt p tvrs af nationalitet og religis overbevisning mellem de borgere , der bor i vores medlemslande .
<P>
De ved , at Europa-Parlamentet fra 1985 var initiativtager til de tre institutioners flles erklring om bekmpelse af racisme og fremmedhad .
Siden er vores tiltag blevet udvidet med utallige aktioner og initiativer , hvoraf den sidste retsakt er EU ' s charter om grundlggende rettigheder . Vi fortstter utrtteligt denne aktion .
<P>
( Bifald )

<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , mit indlg drejer sig om situationen i Elfenbenskysten .
<P>
I denne uge er der ikke debat om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
I gr gav befolkningen i Elfenbenskysten igen , efter Serbien , et eksempel p engagement og p forsvar af demokratiet ved at modstte sig et militrkup og et lusket valg .
Jeg mener , at De br sende hr . Laurent Gbagbo , valgets sejrherre , et budskab om solidaritet og sttte fra Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , jeg vil med glde foretage dette skridt .
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="- Forslag til ndring og ndringsforslag til sektion III i forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2001 vedrrende Kommissionen">
<P>
Forslag til ndring til sektion I , II , IV , V , VI , VII og VIII i forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2001 - Europa-Parlamentet , Rdet , Domstolen , Revisionsretten , Det konomiske og Sociale Udvalg , Regionsudvalget og Ombudsmanden
<P>
Inden afstemningen
<P>
( De Grnne bnede gule paraplyer med pskriften " Climate Change " ) Formanden .
Selv om den gule farve str godt til den bl , som er p vores stolesder , beder jeg Dem om at lukke Deres paraplyer igen , sledes at afstemningen om vores budget kan gennemfres med den nskelige vrdighed for Europa-Parlamentet .
<P>
<P>
Wynn ( PSE ) , formand for Budgetudvalget .
( EN ) Fru formand , som De sagde fr , vil dette blive en lang proces .
Vi foretrkker normalt at strmline budgetafstemningerne , sledes at vi kan komme igennem dem s hurtigt som muligt .
Men vi har en masse ndringsforslag ved denne lejlighed .
Samtidig med at jeg respekterer folks demokratiske ret til at stille ndringsforslag , vil jeg godt have lov til at advare medlemmerne af Parlamentet om , at vi , hvis vi skal til at stemme om nogle af de ndringsforslag , der ikke falder inden for den generelle rammeaftale mellem grupperne , vil begynde at overskride lofter , og at vi s m standse afstemningen .
<P>
Nsten alle kategorier mangler margener .
Hvis denne afstemning ikke gr , som vi havde planlagt , s m De vre klar over , at jeg mske vil rejse mig , eller at fru Haug mske vil rejse sig for at sige , at vi m standse afstemningen .
S kan vi vurdere , hvad vi kan stemme om .
<P>
Jeg har to anmodninger .
Den ene er til vores kolleger i Landbrugsudvalget , som har fremsat over 30 ndringsforslag .
ndringsskrivelsen vil blive fremsat inden andenbehandling , hvorefter vi vil trffe den endelige beslutning om landbrugssprgsmlene .
Hvis jeg kunne bede Dem om at trkke disse ndringsforslag tilbage , ville det spare os en masse tid .
<P>
Jeg vil ogs anmode hr . Heaton-Harris og hans kolleger om at trkke deres 33 ndringsforslag tilbage .
Ogs dette ville spare os en hel masse tid .
Jeg m sige , at de 33 ndringsforslag er langt bedre end de 393 , der blev fremsat af hr . Heaton-Harris og hans kolleger i udvalget .
S vi m vre taknemmelige for , at der kun er 33 , men jeg ville stte pris p , hvis han trak dem tilbage .
Det ville stte betydelig skub i denne proces .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Fru formand , efter hr . Wynns iagttagelse om det antal ndringsforslag , som mit udvalg mtte eller ikke mtte have fremsat , er det kun fair at understrege , at dette er en del af den demokratiske proces , og hvis vi ikke er her for at stille sprgsml ved og rejse sager , hvad er vi her s for ?
<SPEAKER ID=6 NAME="Haug">
hovedordfrer . ( DE ) Fru formand , nu er der imidlertid et sprgsml , vi ikke har fet svar p , nemlig sprgsmlet om , hvorvidt Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter er parat til at trkke sine forslag tilbage .
Det er jeg meget interesseret i at f svar p , for det er det allerstrste problem .
For hvis vi godkender et eneste forslag - De ved det , parlamentsmedlemmerne ved det , jeg har sagt det mere end n gang - s overtrder vi s at sige allerede den interinstitutionelle aftale , fordi vi s har overskredet betalingsmargenen .
Kan De mske sprge en fra Landbrugsudvalget igen ?
<SPEAKER ID=7 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Fru formand , jeg forstr ordfrerens bemrkninger , men nr vi stemmer om forslagene fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , stemmer vi ikke kun om penge , men ogs om en bestemt retning .
Det understreges her , hvad det er , Landbrugsudvalget vil , og vi ser os desvrre ikke i stand til at trkke disse forslag tilbage , vi vil derimod stemme om dem , og s m vi se , hvad Parlamentet fr ud af det .
Vi fra Landbrugsudvalget anser det , der kommer til udtryk heri , for fornuftigt og kan derfor ikke trkke forslagene tilbage .
Jeg hber , at jeg ogs taler p de andre koordinatorers vegne i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Svaret er tydeligt .
Fru Haug , De vil prsentere os for nogle kompromisforslag , tror jeg .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Haug">
Fru formand , som alle de tidligere r og som ved alle andre budgetprocedurer skal vi selvflgelig stemme om et par tekniske ndringer p forhnd .
Der blev forhandlet med alle grupper i sidste jeblik , og som ordfrer vil jeg gerne foresl et par tekniske ndringer til fem punkter .
Det drejer sig i frste omgang om budgetpost B3-300 , om informationstiltagene .
Her er grupperne blevet enige om at budgettere med 50 % p budgetposten og beholde 50 % i reserverne og ikke , som det tidligere blev besluttet ved afstemning , overfre det hele til reserverne .
Det samme gr sig gldende for budgetpost B3-306 for informationsprogrammet Prince .
Her nsker vi ogs 50 % til budgetposten og 50 % til reserverne .
<P>
Ved budgetpost B5-312 - Lgemiddelagenturet i London - er der tale om , at vi nu vil betale 1,3 millioner mere til agenturet i London , fordi vi har indset , at agenturet nu str over for en strre opgave med sjldne lgemidler .
Det vil sige 1,3 millioner ekstra til Lgemiddelagenturet .
Den fjerde post vedrrer den skaldte resultatreserve .
Her har vi med den tekniske ndring , efter vi vedtog denne resultatreserve i Budgetudvalget , overfrt to poster til reserverne , som der slet ikke stod nogen penge p lngere , men kun en p.m.-ptegning. Der er her tale om budgetpost B7-5211 og B7-547 , som vedrrer samarbejdet med stersregionen og den civile administration p Balkan .

<P>
Den sidste post , der hrer til i denne kompromispakke , som grupperne har udarbejdet , er A-3027 , nemlig Det Internationale Center for Europisk Uddannelse .
Her skal alt budgetteres p bugetposten , det vil sige , at der ikke skal vre nogen reserve lngere , og samtidig skal bevillingerne ges med 300.000 euro til 1,8 millioner .
Det var de tekniske ndringer .
Det er der indget aftale om med grupperne , og jeg vil gerne bede Dem om at lade det komme fr afstemningen om budgettet , s vi kan g over til afstemningen med pakken .
<SPEAKER ID=10 NAME="Ferber">
Fru formand , kre kolleger , hvad angr administrationsbudgettet , er sagen noget enklere , men ogs her bliver vi eventuelt ndt til at foretage en teknisk ndring , alt efter hvad Europa-Parlamentet vedtager .
Jeg vil ogs gerne bede Dem sttte , at vi ndrer budgetpost A-206 , erhvervelse af fast ejendom , alt efter hvilke ndringsforslag der bliver vedtaget , sledes at vi ikke overstiger vores egen begrnsning p 20 % af de samlede administrative udgifter .
Jeg mener , at det er skik og brug her i Europa-Parlamentet , og det ville glde mig , hvis der kunne opns tilslutning til det .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget et forslag om samlet forkastelse af budgettet for regnskabsret 2001 stillet af hr . Wurtz .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , resultatet af den kommende afstemning er kendt p forhnd , men vi nsker at give en forhndsmeddelelse .
Det reelle problem , som vores beslutning berrer , vil flge os gennem hele budgetproceduren og endnu videre .
S hvis vores bekymringer viser sig at vre begrundede , hber jeg blot , at alle de kolleger , der deler vores ambitioner for Europa , vil mdes med os p broen uanset udfaldet af dagens afstemning .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Jeg vil sledes stte forslaget til samlet forkastelse af forslaget til Den Europiske Unions almindelige budget under afstemning , for hvilket , minder jeg Dem om , der krves kvalificeret flertal .
<P>
( Parlamentet forkastede forslaget ) Inden afstemningen om ndringsforslag 19
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Fru formand , vi har stemt i kategori 1 .
Det er et ndringsforslag fra Den Liberale Gruppe om at forhje tobakssttten med 5 millioner euro .
Jeg konstaterer samtidig , at der er forslag om at nedstte budgettet .
Sprgsmlet er , hvordan det hnger sammen , og det er i hvert fald slet ikke klart for mig , hvorfor denne forhjelse i kategori 1 er foreslet som flge af De Liberales forslag , hvorefter nogle medlemmer af samme gruppe under ndringsforslag 6 , 4 , og 9 foreslr at fjerne hele budgettet .
Det er enten et eksempel p liberalistisk politisk handlen , hvor den venstre hnd ikke ved , hvad den hjre gr , eller ogs er det manglende koordination .
Vi kan alts ikke det ene jeblik stemme for en forhjelse og derefter for en nedsttelse .
Det ligner rligt talt vlgerbedrag .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Der er ikke lngere noget grundlag for sdanne kommentarer .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 929
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Haug">
Fru formand , hr . Maat vil muligvis sige det samme som jeg .
Vi talte nemlig sammen i morges .
Budgetudvalgets ndringsforslag 929 vedrrer to budgetposter p udgiftsomrde 1b .
Her drejer det sig om de unge landmnd og de miljmssige tiltag .
Jeg vil nu stille det mundtlige ndringsforslag , at vi ndrer budgetposten lidt .
Vi giver de unge landmnd 10 millioner mere og sletter til gengld de 10 millioner under de miljmssige tiltag .
Det er budgetneutralt , men vi er kommet Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter i mde .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Fru formand , jeg kan blot meddele Dem , at Landbrugsudvalget sttter ordfrerens forslag fuldt ud .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Vi har alts modtaget en anmodning om at stille et mundtligt ndringsforslag .
Hvem gr indsigelse imod , at dette ndringsforslag tages i betragtning ?
<P>
( Eftersom mere end 12 medlemmer gjorde indsigelse , erklrede formanden det mundtlige ndringsforslag for afvist ) .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Haug">
Fru formand , s m vi desvrre stemme om Budgetudvalgets ndringsforslag sledes , som det forel i Budgetudvalget .
De ved alle , at der desvrre ikke er nogen margen , og da slet ikke i 1b .
Her er der nemlig en nulmargen .
<P>
Betnkning ( A5-0300 / 2000 ) af Haug for Budgetudvalget om udkast til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2001 - Sektion III - Kommissionen ( C5-0300 / 2000 - 1999 / 2190 ( BUD ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Betnkning ( A5-0292 / 2000 ) af Ferber for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2001 ( C5-0300 / 2000 - 1999 ( 2191 ( BUD ) )
<P>
Sektion I - Europa-Parlamentet
<P>
Sektion II - Rdet
<P>
Sektion IV - Domstolen
<P>
Sektion V - Revisionsretten
<P>
Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg
<P>
Sektion VII - Regionsudvalget
<P>
Sektion VIII - Den Europiske Ombudsmand
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Om ndringsforslag 3
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Fru formand , hvad angr det nste ndringsforslag , der er fremsat af EDD-Gruppen , kunne jeg godt lide at vide , om De kunne give os en afklaring , for sdan som jeg ser det , betyder det , at vores rejseudgifter , hvis vi stemmer for dette ndringsforslag , vil blive refunderet til kostpris , og hvis vi stemmer imod dette ndringsforslag , vil vi bevare den gldende rejsegodtgrelse .
<P>
Jeg vil blot checke , om dette virkelig er tilfldet , for det kunne ndre den mde , hvorp folk vil stemme .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Kre kollega , alle vores kolleger kan lse .
<SPEAKER ID=22 NAME="Blak">
Fru formand , det er halvtredsindstyvende gang , at min kollega , Jens-Peter Bonde , stiller dette forslag .
Kunne vi ikke give ham et program til hans computer , s han ikke behver at skrive det selv hver gang ?
Det ville lette arbejdet for ham .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Betnkning ( A5-0251 / 2000 ) af Rhle for Budgetudvalget om forslag til EKSF ' s aktionsbudget for 2001 ( KOM ( 2000 360 - C5-0340 / 2000 - 2000 / 2060 ( BUD ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Betnkning ( A5-0236 / 2000 ) af Colom i Naval for Budgetudvalget om den interinstitutionelle aftale om finansieringsoversigter
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Jeg gratulerer alle vores ordfrere .
Jeg gratulerer ogs udvalgsformndene og alle de , der har bidraget aktivt til dette flotte resultat .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Fru formand , mit navn figurerer som underskriver af forskellige ndringsforslag til denne betnkning .
Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om , at jeg ikke har underskrevet nogen ndringsforslag .
Jeg har ikke sluttet mig til den italienske delegation ved denne lejlighed .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Det vil blive rettet , fru Lambert , og jeg foreslr nu , at vi gr over til afstemningen .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 60
<SPEAKER ID=25 NAME="Jov Peres">
Fru formand , i ndringsforslag 60 er der beget en lille regnefejl , som br rettes , og som vedrrer Nederlandenes pretrskler : I stedet for 243 ton skulle der st 279 ton .
Jeg foreslr Dem blot denne lille rettelse , hvis ingen gr indsigelse .
<P>
( Parlamentet erklrede sig enigt i at tage det mundtlige ndringsforslag i betragtning ) ( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0276 / 2000 ) af Nicholson for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om yderligere tekniske foranstaltninger til genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav ( ICES-afsnit VIIa ) ( KOM ( 2000 ) 0190 - C5-0219 / 2000 - 2000 / 0071 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0284 / 2000 ) af Cushnahan for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om frste og anden rsrapport fra Kommissionen om det srlige administrative omrde Hongkong ( KOM ( 1998 ) 0796 - C4-0100 / 1999 og KOM ( 2000 ) 0294 - C5-0500 / 2000 - 1999 / 2000 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0296 / 2000 ) af Van Hecke for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om samarbejde med AVS-stater , der er involveret i vbnede konflikter ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 1999 ) 0240 - C5-0115 / 1999 - 1999 / 2118 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0804 / 2000 ) af Gawronski m.fl. for PPE-DE-Gruppen , Sakellariou m.fl. for PSE-Gruppen , Malmstrm og Haarder for ELDR-Gruppen , Frassoni og Wuori for Verts / ALE-Gruppen , Di Lello Finuoli , Boudjenah og Manisco for GUE / NGL-Gruppen om gennemfrelse af budgetposterne vedrrende demokrati og menneskerettigheder til dkning af stttekampagner til fordel for et moratorium for ddsstraf
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0270 / 2000 ) af Moreira Da Silva for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse om EU ' s politikker og foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne : Mod et europisk klimandringsprogram ( KOM ( 2000 ) 0088 - C5-0192 / 2000 - 2000 / 2103 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0271 / 2000 ) af Moreira Da Silva for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens grnbog om handel med emissioner af drivhusgasser inden for Den Europiske Union ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2000 ) 0087 - C5-0193 / 2000 - 2000 / 2104 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0803 / 2000 ) af Jackson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens strategi med henblik p Haag-konferencen om klimandringer ( COP6 )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om oversvmmelserne i Italien og Spanien
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0197 / 2000 ) af Lund for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om en EF-strategi for hormonsystemforstyrrende stoffer , en rkke stoffer , der mistnkes for at forstyrre hormonsystemet hos mennesker og vilde dyr og planter ( KOM ( 1999 ) 0706 - C5-0107 / 2000 - 2000 / 2071 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER- Budget 2001
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , til min store beklagelse mtte jeg stemme imod budgettet , da de poster , der skal forbedre levevilkrene for de ldre og pensionisterne , er komplet utilstrkkelige og faktisk slet ikke eksisterer .
Jeg kunne desuden se , at adskillige af disse midler er sat af til de velkendte EF-handlingsprogrammer .
Jeg mener ikke , at disse programmer spiller den nyttige rolle , de burde spille for fllesskabsmidlernes anvendelse .
Den Europiske Union br efter min mening fuldstndigt ndre sin mde at bruge de 15 EU-landes penge p .
<SPEAKER ID=27 NAME="Krivine og Vachetta">
Hvis Europa-Parlamentet var et parlament , og hvis Europa var mere end en monetr frihandelszone , s ville det europiske budget udgre langt mere end 1 % af BNP .
Et sdant budget ville f til opgave at harmonisere de sociale sikringssystemer og ivrkstte koordinerede offentlige politikker p energi- og transportomrdet .
Det ville hente sine midler fra en samlet kapitalbeskatning .
Men der er ingen grund til at drmme . Vores dages Europa er domineret af det neoliberale dogme , der vil reducere den offentlige sttte og strukturfondene til det absolutte minimum .
Man prioriterer " strukturreformer " , der i realiteten forsger at privatisere og deregulere det , der endnu er reguleret , snarere end at kontrollere de flygtige kapitalbevgelser .
<P>
Dette budgets egentlige overraskelse vedrrer de eksterne aktioner , hvor egoismen og gerrigheden hersker .
Europa brer et srligt ansvar for Balkanlandene og det sydlige Middelhavsomrde .
P trods af at relativt sm bidrag fra vores rigeste lande kunne spille en strategisk rolle for freden og udviklingen i disse regioner , har man valgt betydelige nedskringer , hvilket minder om en farlig strudsepolitik .
Derfor har vi stemt for forslaget om forkastelse af dette budget og imod de foreslede retningslinjer .
<SPEAKER ID=28 NAME="Paulsen og Schmidt">
I budgetafstemningen har vi generelt stemt imod udvalgets forslag om at hve landbrugsudgifterne i kategori 1 .
Det har vi gjort , fordi vi mener , at EU ' s penge kan bruges bedre p andre omrder , hvor der virkelig er brug for dem .
Det er ikke rimeligt , at ca. halvdelen af Unionens samlede budget hvert r bruges p at sttte produktion og eksport af landbrugsprodukter .
Den nuvrende flles landbrugspolitik er ikke bare kostbar for Unionen , men bidrager ogs til hjere forbrugerpriser .
Eksportsttten betyder , at EU ' s fdevareoverskud dumpes til lave priser p verdensmarkedet , hvilket medfrer , at fdevareindustrien f.eks. i mange udviklingslande bliver stillet betydeligt ringere i konkurrencen .
At Unionen desuden bidrager til tobaksdyrkning er specielt bemrkelsesvrdigt .
EU ' s virksomhed og budget br i stedet indrettes efter grnseoverskridende problemer , som medlemsstaterne ikke selv kan lse .
EU ' s landbrugspolitik i form af sttte til eksport og produktion br derfor afvikles og til en vis grad erstattes af sttte til biologisk diversitet og miljvenlige foranstaltninger .
<P>
I sprgsmlet om de eksterne foranstaltninger i kategori 4 har vi valgt at stemme efter en linje , der ikke forudstter en revision af den finansielle oversigt .
For os er sttte til en demokratisering og genopbygning af Balkanlandene en af EU ' s vigtigste prioriteringer .
Det er specielt vigtigt , at vi kan tilbyde sttte til en forbedring af situationen i Serbien .
<P>
Det er uheldigt , hvis man allerede nu krver en revision af den finansielle oversigt .
Hvis det finansielle overslag revideres , tror vi , at der er en betydelig risiko for , at EU ' s udgifter generelt stiger , hvilket ikke er acceptabelt i jeblikket .
Parlamentet br derfor arbejde p at bevare den interinstitutionelle aftale og p at holde budgettet inden for rammerne af det finansielle overslag .
Vi mener , at man i stedet kan tage midler til Balkan fra de programmer i kategori 4 , som i jeblikket desvrre ikke udnyttes fuldt ud .
Der kan ogs frigres midler gennem en mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet .
<SPEAKER ID=29 NAME="Scallon">
Jeg bifalder anerkendelsen i Parlamentet af , at selv om Lobby for kvinderne i Europa er anerkendt som en vrdifuld lobbygruppe , der taler visse kvinders sag , er der andre lobbygrupper for kvinder , som fortjener og br modtage bde finansiel og politisk sttte p europisk plan .
<P>
Ingen i Europa-Parlamentet ville sttte diskrimination eller vold mod kvinder . Vi m huske p , at det at ngte kvinder at blive hrt er en form for vold imod dem .
<P>
Ogs i r fastslog Budgetudvalget , at der var tale om en monopolsituation med denne fond under A-3037 , hvilket er uacceptabelt inden for Den Europiske Union , og budgetposten br bnes til ogs at omfatte andre kvindegrupper .
<P>
Som det ser ud nu , er og forbliver Lobby for kvinderne i Europa enemodtager fra denne budgetpost for kvindegrupper .
Andre kvindeorganisationer , der reprsenterer mange tusinde europiske kvinder , er sledes ikke sttteberettigede og forbliver ureprsenteret .
<P>
Demokratiet og subsidiaritetsprincippet kan ikke vre tjent med , at Lobby for kvinderne i Europa har monopol p og kontrol med alle kvinders budgetpost .
Hvis der skal gives et fair og lige udtryk for de europiske kvinders rster , m der sttes en stopper for denne monopolistiske finansiering .
<P>
Det er enhver valgt reprsentants pligt at sikre , at de stummes rst bliver hrt klart og tydeligt .
Hvis de europiske kvinders forskellige rster skal hres , m der sttes en stopper for denne monopolistiske finansiering .
<P>
Vi m bestrbe os p at opretholde de europiske idealer om rummelighed og demokrati og st imod presset fra de grupper , der nsker at bevare en anti-europisk monopolistisk kontrol .
<SPEAKER ID=30 NAME="Herman Schmid og Sjstedt">
Vi mener , at der absolut ikke skal sls hul i budgetloftet .
For at f tilstrkkelig finansiel dkning til get bistand til Balkan skal medlemsstaterne omdisponere midler fra det disponible budget .
Hvis medlemsstaterne har den rette vilje , mener vi , at de kan finde disponible midler , der ikke udnyttes i det budget , man tumler med i dag .
<SPEAKER ID=31 NAME="Speroni">
Parlamentsmedlemmerne fra Liga Nord stemte imod budgetforslaget . Det gjorde vi ikke , fordi vi er modstandere af den europiske id , men for at give udtryk for vores uenighed i den forkerte mde , man gennemfrer denne id p .
<P>
Selv om man hjtideligt stiller borgerne en Union i udsigt , som er opmrksom p deres krav og behov , viste afstemningen i dag det modsatte .
<P>
Kre kolleger , vi ved alle sammen , at den vestlige del af Posletten for nylig blev ramt af oversvmmelser , der kostede menneskeliv og forrsagede alvorlige materielle skader .
Der kan ganske vist ikke gres noget ved disse skader , men det er alligevel ndvendigt og rimeligt at yde sttte .
<P>
Parlamentet - som altid er lydhrt over for de krav , der fremsttes af befolkninger uden for EU - viste sig dog at vre fjendtligt indstillet over for sine egne ulykkesramte medborgere , da det forkastede de ndringsforslag , som tog sigte p at bevilge nogle f millioner euro til disse medborgere .
Derfor stemmer vi imod forslaget .
<P>
Betnkning af Haug ( A5-0300 / 2000 )
<SPEAKER ID=32 NAME="Alavanos">
Jeg har stemt imod Haug-betnkningen , ligesom jeg har stemt for min gruppes forslag om at forkaste det almindelige budget for 2001 .
<P>
For det frste fordi strrelsen af EU ' s budget ikke svarer til De 15 ' s omfattende konomiske behov og slet ikke til de mest tilbagestende landes og regioners .
<P>
For det andet fordi de nye bevillinger til genopbygningen i Jugoslavien - som er ndvendige og burde vre mere rundhndede - stammer fra en betydelig nedskring i bevillingerne til levnedsmiddelhjlpen , landbruget , de sociale udgifter osv . , i stedet for at der var tale om en yderligere stigning i budgettet .
Det burde EU ' s lande i vrigt gre p grund af deres moralske og fysiske deltagelse i delggelsen af det tidligere Jugoslavien .
<P>
For det tredje fordi budgettet stadig er et instrument til at implementere en politik , som er karakteriseret ved sociale og udviklingsmssige mangler , og som ikke reformeres til trods for de fortsatte advarsler p grund af euroens fald .
<SPEAKER ID=33 NAME="Andersson, Blak, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Karlsson, Lund, Theorin og Thorning-Schmidt">
Vi svenske og danske socialdemokrater har i dag stemt for Parlamentets forslag til EU ' s budget for regnskabsret 2001 .
Budgettet skaber en rimelig balance mellem behovet for budgetdisciplin og EU ' s mulighed for at gennemfre vigtig virksomhed .
I proportionalt forhold til medlemslandes konomi indebrer Rdets forslag det mindst omfattende budget i mere end 10 r .
Parlamentet nsker at hve det noget , men vi har stadig en god margen op til loftet .
<P>
Det er tilmed lykkedes Parlamentet at gennemfre en del vigtige prioriteringer - ikke mindst en get satsning p bekmpelsen af arbejdslshed og fattigdom , en rkke vigtige sprgsml vedrrende milj og ligestilling mellem mnd og kvinder m.m. Vi har stemt imod hjrepartiernes angreb p Life-programmet og Lobby for kvinderne i Europa .
<P>
Vi er fast besluttet p at finde de midler , der krves for at kunne give strk sttte til genopbygning og demokratisering af Balkan , nu ogs i Serbien .
Derfor opfordrer vi Rdet til at reagere positivt p Parlamentets initiativ til en flles og langsigtet lsning , inden den endelige budgetafgrelse trffes i december .
Det er ikke noget ml i sig selv at revidere loftet for eksterne foranstaltninger ( udgiftskategori 4 ) , men vi er villige til at gre det , hvis det er ndvendigt for at hente de ndvendige midler til Balkan .
<P>
Vi stiller os kritiske over for omfanget og udviklingen af EU ' s landbrugspolitik .
Den skal gennemg en mere omfattende reform fremover bl.a. for at give plads til EU ' s udvidelse .
EU ' s landbrugspolitik er alt for dyr .
Vi er strkt kritiske over for overproduktionen af landbrugsprodukter og over for det faktum , at EU bruger informationsmidler til at slge dette overskud .
Vi er ogs meget kritiske over for den omfattende sttte til tobaksproduktionen , som efter vores mening strider direkte imod EU ' s gede ambitioner p sundhedsomrdet .
P det punkt har vi stemt for de ndringsforslag , der direkte sigter mod at afskaffe tobakssttten .
<P>
Vi vil ogs understrege , hvor vigtigt det er , at gennemfrslen af EU ' s budget effektiviseres , s vi kan angribe det store efterslb , der findes p visse omrder .
Budgetsystemet skal hurtigt forbedres og moderniseres ligesom metoderne for benhed , revision og politisk kontrol .
<P>
Vi har selv fremsat forslag om den skaldte stersbudgetpost , men vi accepterer , at den indtil videre lgges p is , mens vi venter p en samlet lsning p problemerne inden for udgiftskategori 4 .
Parlamentet har derimod med glde accepteret Kommissionens forslag om at indrette nye underbudgetposter for lokalt og regionalt samarbejde i stersomrdet inden for rammerne af fr-tiltrdelsessttte under Phare .
Vi har ogs stemt for en stigning i budgettet til venskabsbysamarbejdet , som vi betragter som et vigtigt program for at fremme samarbejdet p lokalt plan inden for Unionen .
<SPEAKER ID=34 NAME="Turchi">
Det budget , som Parlamentet vedtog i dag under frstebehandlingen , er hverken godt eller skidt .
<P>
Det skal siges , at det er et budget , der er blevet bedre hen ad vejen , og det er ogs sket takket vre indsatsen fra de forskellige politiske grupper , som overbeviste ordfreren om , at hun skulle tage den ufleksible holdning , hun havde i begyndelsen , op til fornyet overvejelse .
<P>
Uden at foresl uforholdsmssigt store og urimelige stigninger er det alligevel lykkedes Parlamentet at rde bod p Rdets meget indskrnkede indfaldsvinkel ved vedtagelsen under frstebehandlingen i juli .
<P>
Midlerne til nogle af medlemsstaternes vigtige konomiske sektorer , ssom landbruget samt strukturpolitikken og udenrigspolitikkerne , har igen fet en meget mere passende strrelse , der gr det muligt for Kommissionen at fuldfre sine forpligtelser .
<P>
Vi glder os endnu en gang over Parlamentets benhed over for et initiativ , der efter vores mening fortjener Parlamentets opmrksomhed .
Her tnker vi srligt p det nye pilotprojekt , som skal finansiere informationskampagner til bekmpelse af pdofili .
<P>
I budgettet for 2001 er der stadig nogle uklare poster med en vilkrlig finansiering af en lang rkke foreninger og kulturcentre , hvis reelle ndvendighed der efter vores mening ikke er noget fuldstndigt bevis for .
Desuden er der stadig lange skygger efter den revidering af de finansielle overslag , som Parlamentet har bedt om lnge for at kunne foretage en ny indsats i Balkanomrdet , ogs i Serbien .
<P>
Vi er klar over , at nr frst alle de muligheder , der er til rdighed , er blevet udtmt - lige fra en omfordeling af midlerne til brugen af en fleksibilitetsmargen - er en sdan revidering den eneste udvej , hvis vi skal kunne lse vanskelige og uforudsigelse opgaver .
Vi nsker dog ikke , at denne revidering skal fre til nye store nedskringer inden for landbrugssektoren , hvad der rent faktisk er fare for .
<P>
Vores gruppe vil srge for , at dette ikke sker , og ogs derfor indtager vi en forsigtig holdning til Haugs betnkning om budgettet for 2001 , idet vi undlader at stemme .
<P>
Betnkning af Ferber ( A5-0292 / 2000 )
<SPEAKER ID=35 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Karlsson og Theorin">
Hvad angr rejsegodtgrelser for Europa-Parlamentets medlemmer , fastholder vi vores standpunkt om , at der kun skal udbetales rejsegodtgrelser p baggrund af faktiske udgifter til rejser i forbindelse med udvelsen af vores mandat .
Vi har derfor stemt for ndringsforslag 3 fra EDD-Gruppen , hvor dette krves .
<SPEAKER ID=36 NAME="Andreasen, Busk, Haarder, Jensen og Riis-Jrgensen">
Partiet Venstre er tilhnger af , at det igangvrende arbejde om en ny medlemsstatut snarest frer til en lsning , der ogs indebrer , at refusion af rejseudgifterne afspejler de reelle omkostninger .
Det er lsningen p problemet - ikke ubehjlpsomme bemrkninger til budgettet .
<SPEAKER ID=37 NAME="Herman Schmid og Sjstedt">
Den offentlige sektor i medlemsstaterne har i flere r vret genstand for store nedskringer .
Det er i den forbindelse beklemmende at se , at der i Den Europiske Unions budget findes utroligt mange uudnyttede ressourcer , og at der i visse tilflde forekommer rent slseri .
Nr nu f.eks. Europa-Parlamentet inddrager sine fredagsmder i Strasbourg , sparer man 1 million euro .
<P>
I Europa-Parlamentet presses der ogs hrdt p for at f indfrt bidrag til europiske politiske partier .
Det er interessant at bemrke , at EU-partierne tydeligvis ikke kan f deres medlemspartier eller de enkelte medlemmer til at betale en afgift for medlemskabet af EU-partiet , men at man i stedet tvinges til at gennemfre finansieringen af EU-partierne med offentlige midler .
Det viser noget om , hvor lav motivationen er til dette EU-projekt - til og med blandt politisk aktive borgere .
<P>
I vrigt protesterer vi imod den store udstrmning af penge , der sker i EU via landbrugsbidrag , regionalsttte , driften af konomiske og sociale udvalg osv . De offentlige midler , der bruges af EU , kan anvendes bedre i medlemsstaterne .
<P>
Betnkning af Rhle ( A5-0251 / 2000 )
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Vi har selvflgelig stemt imod EKSF-budgettet , der , indtil EKSF-traktaten udlber , fortstter med at fungere som et bombardement af tilskud til aktionrer i jern- og stlindustrien .
Der er allerede doneret betragtelige summer til arbejdsgiverne i denne sektor , som skal gre det muligt at omstille sig til nye attraktive sektorer , mens mange arbejdere - hvis arbejde er blevet nedlagt - stadig er arbejdslse .
<P>
Selv om man i dette projekt har planlagt at ofre en vis sum p socialhjlp , er der ikke givet nogen som helst prcise tal p trods af , at man mindst burde garantere , at alle de arbejdere , der bliver berrt af kommende arbejdsnedskringer , fr fuld ln indtil pensionsalderen .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Fru formand , kre kolleger , EKSF-traktaten udlber snart .
Ikke desto mindre har man i Tyskland et kulkompromis , der lber indtil 2005 .
Jeg gr ud fra - og jeg hber , Kommissionen forholder sig konstruktivt til nogle passende lsninger - at vi udfylder de tre r mellem 2002 og 2005 med overgangsbestemmelser .
Alligevel vil jeg gerne understrege med al tydelighed med hensyn til tiden efter 2005 , at vi ikke kan have en energisokkel p 10 % i EU ' s medlemsstater , der er fritaget for ethvert konkurrencetilsyn fra Den Europiske Unions side .
Det er ikke en holdbar lsning .
Den vil skade Den Europiske Unions konkurrencepolitik og samtidig fordyre energien , netop ogs som flge af sttten til vedvarende energi , som vil skade industriomrdet Europa i sidste ende .
<P>
Betnkning af Clegg ( A5-0298 / 2000 )
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , frken Giuseppina Cardazzi , som er en ldre og syg dame , men som er interesseret i elektronikkens verden og i Internettet , ogs fordi hun ikke kan bevge sig , bad mig om at hjlpe hende med at forst den elektroniske kommunikation , da hun gerne ville kbe en computer og have en internetopkobling via telefonnettet .
Hun stillede mig flgende sprgsml : " Nr jeg nu ikke har s mange penge , eftersom jeg har nogle store medicinudgifter , er det s ikke muligt at f en gratis internetopkobling ?
" " Jo " , svarede jeg hende , og det var derfor , at jeg stemte for Cleggs betnkning . Den gr det nemlig muligt at komme ind p internetsiderne og betale en lavere pris for opkoblingen til et net , som allerede eksisterer .
<SPEAKER ID=41 NAME="Figueiredo">
.- ( PT ) Med den begrundelse , at det er ndvendigt at fremme konkurrencen , str vi over for endnu et angreb p den offentlige telekommunikationssektor for en rkke basale tjenesteydelser , der er af afgrende betydning for befolkningerne , uden at dette betyder nogen som helst forbedring af den offentlige service , der ydes .
<P>
Som det nvnes i betnkningen , gr ubundet adgang til abonnentnettet det muligt for nye operatrer at konkurrere med de anmeldte operatrer ved at udbyde hjhastighedstransmissionsydelser til ben opkobling til Internettet og til multimedieapplikationer baseret p digital abonnentledningsteknologi , samt taletelefonitjenester , hvor man anvender infrastrukturen i de lokale net , der allerede er installeret af andre operatrer , almindeligvis den offentlige sektor .
<P>
P den anden side varsler den hast , hvormed man som opflgning p beslutningerne fra topmdet i Lissabon vil foretage denne liberalisering af den srdeles rentable telekommunikationssektor , ikke noget godt for forsvaret af forbrugernes og sektorens arbejdstageres interesser , hvilket ligeledes retfrdiggr , at man stemmer imod .
<SPEAKER ID=42 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi stemmer imod denne betnkning , selv om den blot fremtrder som en simpel formalitet i liberaliseringen af telekommunikationsmarkedet .
ndringsforslagene tilfjer intet ud over et par yderligere lovord til konkurrenceevnens pstede dyder .
" Adgang til abonnentnet " krver faktisk , at de offentlige virksomheder hurtigst muligt udarbejder nogle tilbud for udlejning af det offentlige telefonnet .
20-30 % af handlen bliver sledes p ny udbudt p det private marked .
<P>
Mange har allerede forudset dette direktiv , som f.eks. France Tlcom .
Ud over nye krav til personalet i isr erhvervstjenesten vil forskelsbehandlingen ges for brugerne .
Reguleringen af omrdet ved hjlp af loven om hjst mulig indtjening medfrer , at der skabes mere eller mindre rentable zoner inden for det landsdkkende netvrk .
Det er ndvendigt at indfre en offentlig europisk tjeneste p hjt niveau , som inkluderer mobiltelefoni og Internettet , og som opfylder lnmodtageres og brugeres fundamentale behov .
Denne politik ville stte en stopper for den udbredte liberalisme , der befinder sig vel under det franske formandskab .
<SPEAKER ID=43 NAME="Lulling">
For at give isr de nationale parlamenter en ordentlig mundkurv p har Europa  Kommissionen som led i sit regulerings- og liberaliseringsvanvid i stedet for et direktiv stillet forslag om en umiddelbart bindende forordning , som Parlamentet og Ministerrdet skal piske igennem i huj og hast , sledes at den kan trde i kraft allerede den 31. december i r .
Det er frste gang , jeg oplever en sdan kraftprstation .
<P>
Hastvrket er mistnkeligt , fordi den foreslede ubundtede adgang til abonnentnet vil fre til den umulige situation , at udbyderne finansierer deres egne konkurrenter , isr i lande som Luxembourg , hvor telefonabonnementet holdes p et lavt niveau af sociale rsager .
480 francs pr. mned dkker ikke omkostningerne .
Det m antages , at udbyderne bliver ndt til at overlade tilslutningen til deres konkurrenter til endnu lavere og ikke omkostningsdkkende priser .
P kort sigt vil de vel endda lokke med gratis samtaler , hvilket selvflgelig vil resultere i en absolut ruinerende konkurrence , som den lille forbruger m betale for i sidste ende .
<P>
Det , der foresls her , er en regulr ekspropriation hos de hidtidige udbydere , der mister store summer penge - i mit lille land ca .
1 milliard francs - der selvflgelig kommer til at mangle til moderniseringen af fastnettet , bortset fra at der selvflgelig ikke er nogen operatr , der er dum nok til at investere i modernisering af et net , som han skal finansiere sine konkurrenter med .
<P>
Og s er der ogs et problem med beskyttelsen mod aflytning .
Hvis der p den hidtidige operatrs ca . 50 centraler i mit lille land m frdes 20 eller flere konkurrenter , s bliver det et farvel til fortrolige samtaler og sikkerhed p disse centraler .
<P>
Jeg gr ogs ind for en liberalisering af hensyn til forbrugerne .
Men hvis liberaliseringen tillader udvkster som dem , jeg lige har illustreret , og som egentlig br interessere hr .
Monti som konkurrencekommissr , vil jeg ikke lngere vre med og har derfor ogs stemt imod betnkningen .
<SPEAKER ID=44 NAME="Markov">
Liberaliseringen p telekommunikationsomrdet trives allerede rigtig godt i EU-landene .
Nu str endnu en del af netinfrastrukturen til diskussion , nemlig tilslutningen af abonnenter og kunder til datatransmissionsnettet .
Det er en logisk konsekvens af den hidtidige liberaliseringspolitik .
Men netop fordi det handler om abonnentkredslb , skal der i srlig hj grad tages hensyn til kundernes interesser .
<P>

Nr det med liberaliseringen af abonnentnet egentlig handler om at stte gang i fremtidens hurtige Internet ( hje transmissionshastigheder og lave lokale telefontakster er afgrende i denne forbindelse ) , s m der ogs sikres nogle grundlggende ydelser for alle borgere gennem en udvidelse af selskabernes forpligtelse til at stille universelle tjenesteydelser til rdighed , f.eks. en inddragelse af den " normale internetforbindelse " senest i 2002 og af det hurtige Internet senest i 2005 i de universelle tjenesteydelser , og der skal stilles mindstekrav til servicekvalitet , forbrugerbeskyttelse , indhold og srlige takster for bestemte sociale grupper ( handicappede , modtagere af socialhjlp og indkomstsvage grupper samt beboere i randomrder osv .
) .
<P>
Da dette ikke kan garanteres med denne betnkning , har jeg stemt imod den .
<P>
Betnkning af Jov Peres ( A5-0273 / 2000 )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , ogs i dette tilflde mtte jeg til min store beklagelse stemme imod .
Hvorfor stemte jeg imod , ikke mindst som reprsentant for Pensionistpartiet ?
Det gjorde jeg , fordi der er nogle ting , som har vret forsvundet i et stykke tid fra mine ldre og pensionerede venners bord , og som man ikke ser mere , nemlig tomater , ferskener , prer , appelsiner , citroner , grapefrugter osv .
Den middelhavskost , som er s kendt i Italien , er ved at forsvinde .
Hvorfor det ?
Fordi EU ikke er i stand til at fremme dyrkningen af og handlen med frugttrernes produkter .
Vi br efter min mening ndre vores kvotesystem fuldstndigt og endelig beslutte os for at give sttte til alle de landmnd , der nsker at ge deres landbrugsproduktion .
<SPEAKER ID=46 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
. De danske socialdemokrater har stemt imod en betnkning , der vil hve sttten til producenterne af forarbejdede frugter og grntsager .
Vi sttter i stedet Kommissionens forslag , der vil ophve besvrlige administrative procedurer og gre ordningerne mere enkle og fleksible .
Kommissionen har faktisk vret venlig over for producenterne .
Den har foreslet en mindre begrnsning i det store " tag-selv-bord " , som ordningen har vret hidtil .
Vi sttter sledes Kommissionens reformbestrbelser og gr imod yderligere favorisering af denne sektor .
<SPEAKER ID=47 NAME="Korakas">
Under pskud af at lse visse sprgsml om frugt og grntsager foreslr Kommissionen betydelige ndringer i de relevante forordninger , uden at rapporten om resultaterne af de tidligere forordninger , som blev taget i anvendelse allerede i 1997 , er gjort definitiv .
Kommissionens argument om , at delsprgsml vil blive justeret gennem de foreslede ndringsforslag , er fuldstndigt hyklerisk og desorienterende , eftersom den samlede , flles markedsordning for forarbejdede frugter og grntsager ndres med de foreslede ndringsforslag , og den bliver meget vrre for de sm og mellemstore dyrkere og meget bedre for industrien og de multinationale selskaber .
<P>
Man foreslr at ophve mindsteprisen for industritomater og dobbeltkernede ferskener under pskud af at ville betale sttten direkte til producenten .
Selv om denne pris ikke yder producenten fuld eller tilfredsstillende beskyttelse , er den dog en ganske lille sikkerhedsventil .
I stedet for at Kommissionen foreslr , at den bliver forbedret , s den effektivt kan sikre landbrugets indkomst , foreslr den at afskaffe den og lade industrien intensivere sin udnyttelse af bnderne og hrge deres slid og produktion .
<P>
I stedet for at Kommissionen foreslr at forge kvoterne betydeligt , foreslr den tvrtimod , at de bliver erstattet med et grnsesystem , s landbrugerne lokkes af de tilskud , der er nedvrdigende minimerede p grund af medansvarlighedsbderne , til at producere mngder , der ligger over grnserne , blot for at industrien efter forgodtbefindende kan overtage dem .
Det er underforstet , at der hverken er noget sikkert marked for de mngder , som bnderne producerer , der ligger over grnserne , eller nogen mindstepris . De bliver sledes ndret til endnu et vben i hnderne p industrien s den kan afpresse landbrugerne og faststte priserne p den samlede mngde p usle niveauer , ogs p de mngder , der ligger inden for grnserne .
Kvoterne og grnserne minder om " Skylla og Kharybdis " , og en ndring af dem gr blot ondt vrre .
<P>
Hvis man kombinerer de uacceptabelt lave , nationale grnser , som decimerer tilskuddene , med de foreslede reduktioner af tilbagetrkningsmngderne til 5 % for citrusfrugter , 8,5 % for bler og prer og 10 % for de vrige frugter og grntsager af den omsttelige mngde , kan man let forst , at der ikke bliver nogen udvej for afstning for meget store kvanta af alle de forarbejdningsegnede frugter og grntsager , hvilket vil medfre en samlet nedgang i priserne , og at de rdner op p markerne og kooperativernes pakkecentraler , hvilket vil tvinge landbrugerne til at rykke deres afgrder op med rode .
<P>
Endelig har Kommissionen med hensyn til faststtelsen af tilskuddenes strrelse grebet de konjunkturmssige , internationale prisstigninger p de forarbejdede frugter og grntsager i den sidste handelsperiode som en chance til at faststte de tilskud , som skal vre gldende i mange r , nemlig indtil den nste forordningsndring , p lave niveauer .
<P>
Forslagene om frugt og grntsager indplaceres inden for den bredere , landbrugsfjendske ramme , som EU bevger sig , idet den forflger landbrugerne .
Denne forflgelse er specielt hrd for Sydens produkter og de sm og mellemstore dyrkere .
Der er ikke brug for forbedrende indgreb i de katastrofale forslag , sdan som Parlamentets betnkning argumenterer .
Det er pkrvet med en lodret og absolut forkastelse af disse forslag og et ufravigeligt krav om en nyorientering af landbrugspolitikken til gavn for landbrugerne og landet .
<SPEAKER ID=48 NAME="Meijer">
For at sikre arbejdsroen i byerne er prisen p fdevarepakken holdt kunstigt nede i revis .
Landbrugsvirksomhederne kunne kun overleve gennem udvidelser og mekanisering .
Det har gjort dem meget afhngige af lnt kapital .
Der omsttes mange penge i landbrugssektoren , men det er benbart ingen garanti for en god indtgt og virksomhedskontinuitet .
Min gruppeflle , hr . Salvador Jov , ved alt om de sm sydeuropiske landmnds og landarbejderes drlige stilling .
Inden for det eksisterende system af betydelige landbrugssubsidier sger han et flertal for et kompromis , som i hjere grad sikrer denne gruppe af landmnds overlevelsesmuligheder .
Jeg er enig med ham , hvis det frer til indtgtssttte til mennesker med en for lav indtgt .
Mit forslag er frre penge til landbruget , men flere til de fattigste inden for landbruget .
I den forbindelse kan Europa ikke opkrve flere skattepenge for derefter at sttte de rigeste og mest rentable virksomheder .
Den voksende nederlandske drivhussektor , som p f hektar opnr et stort udbytte af grntsager , frugt og blomster , er meget strkere stillet end korn- og malkekvgssektoren .
Da det nu af bilag III fremgr , at drivhussektoren ikke har gavn af den foreslede sttteordning for grntsager og frugt , trkker jeg forelbig min kritik tilbage .
<SPEAKER ID=49 NAME="Queir">
. ( PT ) Jeg stemte for denne betnkning , da den lever op til forventningerne hos de portugisiske grntsags- og frugtavlerforeninger , som har krvet en radikal ndring af den flles markedsordning for frugt og grntsager , da de finder , at den er yderst skadelig for de nationale interesser .
Tabet af 70 % af kvoten for tomater i indevrende r og risikoen for at miste mere end 10 % af den resterende kvote nste r gjorde det bydende ndvendigt for det portugisiske landbrug at f revideret denne markedsordning inden rets udgang .
<P>
I nvnte betnkning stilles der forslag om en rkke punkter , som er i overensstemmelse med den europiske produktions interesser i almindelighed , og med den portugisiske i srdeleshed .
Det drejer sig om flgende : den manglende fleksibilitet i den nuvrende ordning for forarbejdede tomatprodukter , niveauet af de garanterede mngder for forarbejdede tomatprodukter , prer og sm citrusfrugter , kompleksiteten i driftsfondsordningen og forvaltningen af eksportrestitutionerne .
<P>
Det er nu absolut ndvendigt , at den portugisiske regering str fast og kmper hrdt for de srlige nationale interesser for hvert af disse punkters vedkommende .
Det ville vre helt grotesk og ydmygende , hvis Europa-Parlamentets holdning skulle vise sig at vre mere beslutsom og mere tilpasset de portugisiske interesser end vores egen regerings .
<P>
Betnkning af Nicholson ( A-0276 / 2000 )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg er som bekendt meget interesseret i alle forslag om fiskeri af forskellige typer fisk og i de forslag , hvor man ved at gre fiskenettenes masker strre giver de sm fisk mulighed for at overleve , leve lngere og ogs selv blive ldre og mske pensionister .
Det er dog kun en af grundene til , at jeg ikke stemte imod dette forslag .
Hvorfor stemte jeg ikke imod ?
Fordi jeg undlod at stemme , da jeg er af den opfattelse , at der i dette tilflde mangler subsidiaritet , sdan som vores kollega Bushill-Matthews og englnderne sagde .
Det er et fiskerisprgsml , som vedrrer briterne , belgierne , franskmndene og irerne .
Jeg kan ikke se , hvorfor de ikke selv kan f lov til at bestemme over deres fisk og deres fiskeri .
<P>
Betnkning af Cushnahan ( A5-0284 / 2000 )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , en af mine mange ldre og pensionerede venner i Italien , men ogs i andre lande , er kineser . Denne kinesiske pensionist , som bor i Hongkong , og som jeg lste hr .
Cushnahans betnkning for , sagde til mig : " Det er jo en glimrende betnkning ! Den kommer ind p mange ting , men der str ikke noget om , hvordan vi ldre har det i det srlige administrative omrde Hongkong .
" Selv om jeg stemte for dette dokument , vil jeg derfor gerne understrege i min stemmeforklaring , at det nste gang ville vre hensigtsmssigt at undersge og vurdere , hvordan de ldre pensionister lever i Hongkong i forhold til de ldre pensionister i Den Kinesiske Folkerepublik , s man kan se , om denne genforening har vret gavnlig eller skadelig for dem .
<P>
Betnkning af Van Hecke ( A5-0296 / 2000 )
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , det er meget vigtigt , at Den Europiske Union tager sig af indbyggerne i AVS-landene , det vil sige i Afrika , Vestindien og Stillehavslandene .
Som reprsentant for Pensionistpartiet er jeg personligt interesseret i , hvordan de ldre har det i disse omrder .
Selv om jeg er enig i det , der str i begrundelsen p side 20 , nemlig at det er ndvendigt med nogle initiativer , der omfatter uddannelsesprogrammer , fattigdomsafhjlpning og en styrkelse af de demokratiske institutioner og parlamenterne , m jeg sige , at der desvrre ikke er taget hjde for dette punkt i forslagene .
Jeg tror kun , at vi kan hjlpe disse stater ved at forbedre levevilkrene for alle deres indbyggere , bde de unge , arbejdstagerne og ogs - hvilket ligger mig meget p sinde - de ldre og pensionister , som bor i AVS-landene .
<SPEAKER ID=53 NAME="Andersson, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Karlsson og Theorin">
Det er glimrende , at EU tager samarbejdet med de AVS-stater , der er involveret i vbnede konflikter , op til revision .
<P>
Det er vigtigt at sikre sig , at bistandsmidler ikke misbruges til militre forml .
Bilateralt og gennem Kommissionen skal medlemsstaterne dog have mulighed for at give sttte til opbygningen af demokrati i diktaturer .
Man m kunne uddanne folk i god regeringsfrelse for at bekmpe korruption , ligesom man m kunne sttte oppositionspartier .
Vi kan derfor ikke sttte punkt 4 , hvor det anfres , at bistand kun kan bevilges , hvis det pgldende land har en god regeringsfrelse og respekterer menneskerettighederne og retsstatsprincipperne .
<P>
Moratorium for ddsstraf ( B5-0804 / 2000 )
<SPEAKER ID=54 NAME="Caudron">
Hvad angr ddsstraf , er min holdning i dag den samme , som den var dengang i 1981 , da prsidentkandidaten Franois Mitterrand modigt erklrede sig imod , hvorefter han afskaffede den , da han frst blev valgt som prsident !
<P>
Jeg var allerede imod i 1981 !
Jeg er selvflgelig fortsat imod i 2000 !
<P>
Selv om jeg virkelig forstr flelser og reaktioner fra familier til ofre for ofte forfrdelige kriminelle handlinger , kan en stat ikke anvende vold for at afskaffe volden , det har den ikke ret til !
<P>
Eftersom vi i vrigt ved , at ddsstraf ikke har nogen afskrkkende virkning , er det fuldstndigt uacceptabelt , at lande , hvoraf nogle kalder sig civiliserede ( f.eks. USA ) , fortstter med at gre massivt og systematisk brug af den og herved lber en stor risiko for at beg uoprettelige juridiske fejl .
<P>
Derfor stemmer jeg for opfordringen til et moratorium .
<P>
Betnkning af Moreira Da Silva ( A5-0270 / 2000 )
<SPEAKER ID=55 NAME="Alyssandrakis">
Problemet med temperaturstigningen p vores planet tager eksplosive dimensioner . Den er et resultat af ophobningen af gasser , ssom kuldioxid , i atmosfren , som intensiverer drivhuseffekten .
Knap tre r efter mdet i Kyoto vurderer det Europiske Miljagentur , at hvis det nuvrende tempo i emissioner fortstter i EU , vil man ikke kun miste formindskelsen p 8 % i CO2-emissionen i perioden 1990-2010 , men vi fr ligefrem en stigning p 6 % , mens forudsigelserne i USA er endnu vrre .
<P>
Problemets kerne er , at alting , selv miljets og klimaets tilstand , bliver underlagt kapitalismens alter , der udbytter de rige produktionskilder og krver superprofitter .
Det er alts helt naturligt , at vi krver , at de , som fremkalder problemet , ogs betaler for dets lsning .
<P>
Kommissionens udtalelse er falsk , eftersom den ikke nvner specifikke politikker og foranstaltninger til at mindske emissionen af drivhusgasser , men begrnser sig , som ordfreren rigtigt bemrker , til at prsentere en organisationsplan og en generel liste over banale politikker og foranstaltninger .
Den genformulerer standpunktet om , at energiskat eller skat p mineralske brndstoffer er EU ' s grundlggende strategi til at formindske de gasser , som skaber drivhuseffekten .
Vi er uenige i denne foranstaltning , for med en fordrejet anvendelse af det under alle omstndigheder hykleriske princip " forureneren betaler " overfres omkostningerne til en snkning af emissionerne direkte til forbrugerne , det vil sige til lnarbejderne .
Fordi problemet er s presserende , kunne man mske diskutere indfrelsen af en energiskat p mineralske brndstoffer , men kun som en supplerende foranstaltning inden for en samlet politik og foranstaltninger til at formindske CO2-emissionerne og med den ndvendige forudstning , at skatteindtgterne udelukkende skal lette situationen for lnarbejderne .
<P>
Vores faste synspunkt er , at man hovedsagelig skal opn en mindskelse i emissionerne af kuldioxid og andre drivhusgasser med udgifter , som de virkelige forurenere ( det vil sige de store industrier ) skal betale p bekostning af deres store profitter .
Vi er i vrigt enige i ordfrerens standpunkt om den klare prioritet , som de vedvarende energikilder skal have , samt sttten til de offentlige transportmidler .
<P>
Vi vil ligeledes gerne ppege vores absolutte modstand mod handel med forurenende stoffer mellem virksomheder og stater som umoralsk og ineffektiv .
Vi er helt uforstende over for , at det er muligt , at der udvikler sig et helt marked , som flytter forurening som en handelsvare , og hvor visse virksomheder i stedet for at mindske deres egne CO2-emissioner kber den overskydende overskridning fra andre virksomheder , som har overskredet deres grnser .
Under kapitalismen , hvor alt kan slges og kbes , kan selv dette benbart forekomme .
<P>
Selv om Grkenlands Kommunistpartis medlemmer af Europa-Parlament er modstandere af Kommissionens udtalelse , stter vi pris p visse af ordfrerens positive bemrkninger , og af den grund undlader vi at stemme imod betnkningen , men afholder os fra at stemme .
<SPEAKER ID=56 NAME="Meijer">
Opvarmningen af jorden og ekstreme vejrforhold skyldes i stigende grad industrien , landbruget og transportsektoren .
Til trods for det har de rigeste landes regeringer med den strste udledning af fossile forbrndingsprodukter undladt at reducere denne udledning drastisk .
Ordfreren siger ganske rigtigt , at Kommissionens oprindelige forslag er utilstrkkeligt .
Kyoto gik ud fra , at de rige lande selv holder deres luft ren , selv om de i begrnset omfang m overfre den udledning , som de hjlper med at reducere andre steder , til deres egen resultatliste .
Medlemsstaterne skal reducere deres udledning af CO2 og andre drivgasser drastisk ved at koncentrere sig om vedvarende energi , offentlig transport og reducering af biltrafikken .
Den strkt stigende og billige godstransport ad veje frer isr til flytning af den forurenende industri fra rigere til fattigere lande .
Atomenergi er ikke et alternativ , fordi den ogs opvarmer jorden , udleder drivgasser og efterlader andre affaldsprodukter , som er vanskelige at nedbryde .
Jeg er bange for , at den kommende klimakonference misbruges til at lette den tidligere aftalte reduktionspligt p 5,2 % for de rige lande .
Handel med emissionsrettigheder er mske et interessant eksperiment , men det er ikke en rigtig lsning .
<P>
Betnkning af Moreira Da Silva ( A5-0271 / 2000 )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Vi stemmer for enhver form for skat eller afgift , der rammer de store industrivirksomheder , som er de hovedansvarlige for forureningen i almindelighed og for luftforureningen i srdeleshed .
Vi har dog afholdt os fra at stemme , ikke p grund af den planlagte skats tilfldige karakter , men derimod isr p grund af alle de forsg p at knibe udenom , der gr , at denne skat risikerer at blive en beskeden ydelse til gengld for retten til at forurene .
<P>
For virkelig at undg forurening er der brug for bindende foranstaltninger , der gr s vidt som til at beslaglgge den forurenende virksomhed , og som ingen virksomhed kan undsige sig .
Men ud over punktforanstaltningerne er luftforureningen et verdensomspndende problem , der berrer hele det menneskelige samfund , og som kun kan lses p en tilfredsstillende mde af samfundet , hvis det har kontrol over konomien og ikke har kaplbet om privat indtjening som eneste drivkraft .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg er meget interesseret i at afgive min stemmeforklaring om denne betnkning og forklare , at jeg trods alt stemte for . Jeg vil nemlig gerne sprge Dem , fru formand - og jeg sprger ogs mig selv - om vi er helt sikre p , at de klimandringer , der finder sted , skyldes mennesket , industrialiseringen og emissionerne af skadelige stoffer i atmosfren .
Var der mske ikke jordsklv , sende regn og diverse katastrofer for 1000 eller 2000 r siden , da industrierne ikke eksisterede ?
Hvornr fandt syndfloden sted , fru formand ?
Hvor mange industrier var der dengang , og hvor mange biler krte der rundt ?
Jeg vil derfor gerne have , at vi for alvor sprger os selv , om disse klimandringer skyldes den moderne levemde og industrierne .
<SPEAKER ID=59 NAME="Caudron">
Det er vigtigt , at Europa-Parlamentet endnu en gang har set nrmere p og udtalt sig om rsagerne til klimandringerne p vores jord .
<P>
Det drejer sig her faktisk om et alvorligt problem p meget kort sigt , der angr os alle p n gang , fordi vi alle trkker vejret og fordi storme , store regnmngder og vandmangel i forskellig grad berrer alle kontinenter .
<P>
Det er alts ndvendigt med oplysning til de udviklede lande , der forurener , og de mindre- eller underudviklede lande , som kommer til at forurene !
<P>
Alt det , der peger i retning af folkeoplysning , er sledes nyttigt og peger i den rigtige retning .
<P>
Derfor er vores beslutning , som jeg har stemt for , s vigtig .
<SPEAKER ID=60 NAME="Vachetta">
Bekmpelsen af drivhuseffekten er en af de industrialiserede landes strste udfordringer og en pligt over for isr befolkningerne i den tredje verden , der allerede betaler for resultaterne af klimaopvarmningen med deres liv .
At acceptere oprettelsen af et marked for CO2-emissionsrettigheder p internationalt plan er at tillade de vestlige lande at skille sig af med deres ansvar ved at kbe fiktive emissionsrettigheder af Rusland eller ved at finansiere projekter i de sydlige lande uden den mindste sammenhng med deres behov for udvikling eller mulighed for at kontrollere , at emissionerne virkelig reduceres .
Forureningen er ikke en vare .
At gre den til en indtgtskilde er at give frit lb for alle former for overtrdelse .
<P>
Forslaget til beslutning foreslr at godkende ivrksttelsen af et sdant system , p trods af at " de tekniske og juridiske aspekter ikke er blevet undersgt " og at " det ikke er bevist , at systemet fungerer og er effektivt " !
Der foresls ikke nogen kontrol- eller sanktionsmuligheder .
I vrigt skal udviklingen af atomenergien og kulstofdrn tages ud af udregningerne for emissionssnkningerne .
<P>
Den Europiske Union skal uden tven skaffe sig midler til at overholde deres lfter ved at vedtage et ambitist europisk program for bekmpelse af drivhuseffekten af en helt anden strrelsesorden end den foreslede beslutning om politikker og foranstaltninger .
Unionen har isr kompetence til at skride ind over for transportsektoren .
<P>
Betnkning af Lund ( A5-0197 / 2000 )
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Fru formand , jeg m sige , at jeg undlod at stemme om hr . Lunds betnkning .
Jeg undlod at stemme , fordi jeg kunne se , at man i denne betnkning - og for vrigt ogs i mange andre - ikke lgger nok vgt p forskning og ikke gr en tilstrkkelig indsats for denne , sdan som det var tilfldet med den betnkning , der tog sigte p at bekmpe endokrine sygdomme .
I Bergamo , hvor jeg kommer fra , er der desvrre mange mennesker , som lider af en sygdom i skjoldbruskkirtelen , man ikke kender rsagen til .
Man burde bruge pengene p at fastlgge og samordne udgifterne til forskningspolitikken i alle EU ' s 15 medlemsstater .
Vi skal spare og ikke bruge flere penge end ndvendigt !
<SPEAKER ID=62 NAME="Blokland">
Kort sagt konkluderes det i det netop vedtagne beslutningsforslag om hormonsystemforstyrrende stoffer , at man ved alt for lidt om de skadelige virkninger , at Parlamentet krver mere forskning , og at der skal trffes foranstaltninger p grundlag af forsigtighedsprincippet .
Selv om jeg stemte for beslutningsforslaget , har jeg et par bemrkninger .
<P>
Jeg er enig med ordfreren i , at argumenterne i denne debat skal vre baseret p kendsgerninger .
Jeg deler imidlertid ikke hans mening om , at foranstaltningerne skal afspejle borgernes bekymring .
Den almindelige borger er for det meste ikke i stand til at foretage en god risikobedmmelse .
<P>
I det moderne samfund med alle dets forbrugsvarer og mange apparater er der brug for materialer og stoffer med meget specifikke egenskaber .
Alle mennesker , eller om De vil , nsten alle mennesker accepterer og anvender disse produkter .
Stofferne og materialerne i disse produkter medfrer imidlertid risici .
Som alle ved , er livet fyldt med risici og usikkerhed .
Kunsten er at omgs disse risici og denne usikkerhed fornuftigt .
<P>
Videnskaben er endnu ikke net s vidt , at en direkte forbindelse mellem disse kemiske stoffer og ndringerne i den menneskelige hormonhusholdning kan dokumenteres klart og overbevisende .
Alligevel er jeg glad for opmrksomheden om dette emne .
Disse stoffers mulige virkninger er ikke ubetydelige .
Hvis det virkelig er sdan , at disse kemiske stoffer forrsager en stigning i bestemte krfttyper , nedstter frugtbarheden eller truer fostrene , s skal der gribes ind .
Det er vigtigt at beskytte menneskeliv .
I den forbindelse er det godt , at der skabes klarhed om disse stoffer .
I overensstemmelse med forsigtighedsprincippet skal farlige stoffers , materialers og produkters eventuelle skadelighed have et videnskabeligt grundlag .
I den forbindelse er begrnsning og accept af en bestemt risiko meget vigtig .
<P>
Jeg er ikke tilhnger af simpelthen at forbyde stoffer for at udelukke enhver risiko .
Faren er , at der bnes en heksejagt p forskellige stoffer uden videnskabeligt grundlag .
Endvidere er omvendt bevisbyrde ikke p sin plads .
For at anvende forsigtighedsprincippet rigtigt skal vi endvidere vide , hvilke skadelige virkninger eventuelle alternativer har .
<SPEAKER ID=63 NAME="Korakas">
Generelt er Grkenlands Kommunistpartis medlemmer af Europa-Parlamentet enige i rammerne for de elementer , som skal vre indeholdt i det 6. program for forskning , eftersom alle de oprindelige ml , ssom nedsttelse af udvalg , udvikling af forsg , forbedring af overvgningen af de hormonforstyrrende stoffer i miljet osv . , gr i den rigtige retning .
<P>
Men vi vil gerne fokusere p at faststte en generelt accepteret definition af begrebet hormonforstyrrende stoffer , i hvilken der efter vores mening ogs br inkluderes pvirkningen af udsendt radioaktivitet ( ulykker , radioaktive rester af fredelige eller militre grunde , uden hindring og uden adgangsbetingelser for konstituerede forskergrupper til industrielle anvendelser ) .
Dens indflydelse p en heldig udgang af krft i skjoldbruskkirtelen er et faktum , ligesom f.eks. ved anvendelsen af bomber med svkket uran i Jugoslavien .
<P>
Desuden br der faststtes mere specifikke rammer for forskning , standardisering af forsg og samarbejde mellem forskellige videnskabelige grupper indbyrdes , s vi kan opn trovrdige resultater .
Man skal desuden sikre og styrke arbejdet i retning af en prcis udforskning af de stoffer , som mistnkes for at vre hormonforstyrrende , mske med en lovgivningsramme .
<P>
Bevidstgrelse af den offentlige mening , forbrugerne samt dem , som er beskftiget inden for erhverv , hvor de kan blive udsat for eventuelle hormonforstyrrende stoffer ( landmnd , industriarbejdere og andre arbejdere ) br vre noget , som ligger os grundlggende p sinde , hvis vores arbejde skal lykkes .
Desuden er det pkrvet , at vi aktiverer princippet om forebyggelse , som er indeholdt i artikel 130P i EU-traktaten ( kontrol og tilbagetrkning af kendte hormonforstyrrende stoffer eller stoffer , som er under mistanke for at vre hormonforstyrrende , og udvikling af uskadelige , alternative stoffer ) .
<SPEAKER ID=64 NAME="Vachetta">
At vedtage et forslag til beslutning om en fllesskabsstrategi for endokrine forstyrrelser er det mindste , man kan gre p et komplekst omrde , hvor der ikke findes nogen lovgivning .
At registrere og undersge dette fnomen vedrrende forstyrrelse af mennesker og dyrs endokrine systemer , stadfste undersgelser , pvise rsagsforbindelser mellem visse produkter og visse kendte afvigelser hos mennesket eller hos dyreracer ( lavere frugtbarhed , visse former for misdannelser , krft osv . ) er en ndvendig begyndelse , hvis forsigtighedsprincippet overholdes , samtidig med at der stilles krav om gennemsigtighed , hvilket teksten fuldstndig mangler .
<P>
Faktisk handler de private og offentlige beslutningstagere ikke uden pvirkning fra opinionen .
Listerne over produkter , der mistnkes for at give endokrine forstyrrelser , skal bringes til offentlighedens og de professionelle sundhedsmedarbejderes kendskab , efterhnden som nye produkter opdages .
<P>
Hvis der skal gennemfres undersgelser for at finde frem til farerne ved de stoffer , der forrsager endokrine forstyrrelser , m de firmaer , der anvender mistnkelige produkter , anerkende de normer , der glder for lgemidler , hvilket isr betyder , at de skal bevise disse produkters uskadelighed , s lnge de betragtes som mistnkelige af de europiske ekspertgrupper .
<P>
Vigtigheden ligger alts i at foresl en lang rkke bindende love , der gr det muligt at forbyde disse produkter inden for de kommende r .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
Detailbetalinger i det indre marked
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0283 / 2000 ) af Peijs for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om detailbetalinger i det indre marked ( KOM ( 2000 ) 0036 - C5-0103 / 2000 - 2000 / 2018 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=67 NAME="Peijs">
Fru formand , i 2002 fr alle borgere i eurozonen euroen , og de forventer visse fordele af den nye mntenhed .
Fordelene fs ikke uden videre , der skal gres noget for at opn dem .
Kommissionens meddelelse om detailbetalinger skal ses i lyset heraf .
<P>
Hvad skal der gres for at sikre , at de europiske borgere , som opgiver deres egen mnt , faktisk drager fordel af den ny mnt ?
Vi skal simpelthen gre overfrslerne billigere , hurtigere og mere sikre .
Jeg forventer derfor helt klart , at Kommissionen lynhurtigt omstter de forslag om ndring af direktivet af 1997 , som jeg stiller i min betnkning p vegne af Parlamentet , i en formel ndring af direktivet .
<P>
Hvad drejer det sig om ?
Hovedproblemet er , at overfrslen af sm belb stadigvk frer til stor irritation hos de sm og mellemstore virksomheder og de individuelle borgere .
rsagen er de hje omkostninger , og den tid det koster .
Jeg konkluderer , at direktivet af 1997 ikke har fungeret godt nok .
Der skal ske mere .
Forbrugerne og de sm og mellemstore virksomheder profiterer ikke tilstrkkeligt af det indre marked , som fuldendes med indfrslen af euroen .
<P>
I denne betnkning fremsttes som en lsning , at infrastrukturen for den grnseoverskridende betalingstrafik skal forbedres betydeligt .
Det viser sig , at flere handlinger i jeblikket udfres manuelt , og det frer til store omkostninger og lang ekspeditionstid .
Jeg anmoder derfor bankerne om p kortest mulig sigt at trffe alle ndvendige foranstaltninger , s behandlingen af grnseoverskridende betalinger automatiseres fuldstndigt og derved bliver langt billigere .
<P>
I min betnkning nvner jeg bl.a. systemer som IBAN , SWIFT , STEP 1 og IPI .
Disse systemer gr betalingstrafikken mellem banker i forskellige lande nemmere , hurtigere og billigere . Bankerne skal i den forbindelse kommunikere med deres kunder for at f dem til at forst , at deres IBAN-nummer i fremtiden ogs skal angives p deres brevpapir ved siden af momsnummeret .
<P>
Denne standardiseringsproces kan ikke finde sted uden koordinering .
Derfor har vi indgivet et ndringsforslag , som opfordrer ECB til at ptage sig denne koordinering meget hurtigt i forbindelse med bankens ansvar for betalingssystemer i henhold til traktaten .
Vi anmoder ECB om at tage sig af to ting .
For det frste udviklingen af et europisk standardformat for dataoverfrsel .
Det kan gres meget hurtigt , for formatet eksisterer allerede .
Det skal erstatte det nationale format , som p nuvrende tidspunkt anvendes overalt .
<P>
For det andet at indfre et europisk banknummer , f.eks. IBAN .
Et vigtigt punkt i den forbindelse er , at sdanne harmoniserede formater skal anvendes af alle i eurozonen .
Man kunne overveje at gre dem obligatoriske , hvis det ikke gr tilstrkkelig hurtigt .
<P>
Denne automatiserings- og standardiseringsproces skal iflge min betnkning vre afsluttet tre mneder fr indfrelsen af eurosedlerne og -mnterne .
Det ville vre ideelt .
Bankerne mener fortsat , at det er umuligt .
For at vre rimelig foreslr jeg , at bankerne skal vre klar 1. januar 2002 .
P den mde kan forbrugerne , i det jeblik de fr euroen , med det samme profitere af ndringerne i den grnseoverskridende betalingstrafik .
<P>
En samlet udgiftsreduktion for overfrsler til omkring kostprisniveauet for indenrigsbetalinger opns ikke kun gennem bankernes indsats .
De har brug for medlemsstaternes hjlp .
Indtil nu har medlemsstaterne forpligtet bankerne til at indberette grnseoverskridende betalinger over 12,50 euro til deres centralbank af hensyn til betalingsbalancestatistikkerne .
Det arbejde kan ikke standardiseres og udfres derfor manuelt .
Det er meget kostbart og helt overfldigt med t marked og n mnt .
I Frankrig ajourfrer man heller ikke , hvor mange franc der overfres fra Paris til Auxerre . Hvorfor skulle man ?
<P>
Endvidere er volumen og antallet af detailbetalinger kun en ubetydelig procentdel af de samlede overfrsler .
Jeg er overbevist om , at der ikke er indvendinger imod at afskaffe indberetningspligten i forbindelse med det samlede belb i direktivet , nemlig 50.000 euro .
De manglende oplysninger til betalingsbalancestatistikkerne p grund af denne ndring er minimale .
<P>
En ndring , som er nrt knyttet hertil , er , at garantien for tilbagebetaling forhjes til 50.000 euro .
I jeblikket belnnes bankerne nrmest , nr de mister kundernes penge .
Overfrer man 30.000 euro , og banken mister disse penge , skal den kun betale kunden 12.500 euro tilbage .
Banker m naturligvis ikke miste penge , og de skal st garant for deres organisation .
Derfor foreslr vi at forhje grnsen for garantien for tilbagebetaling til 50.000 euro , belbet i direktivet .
Bankerne siger , at de aldrig mister noget , s det kan aldrig blive et problem .
<P>
Som sidste punkt jeg vil give forbrugerne flere muligheder for at overfre penge .
Det vedrrer forbrugere i nd eller uden bankkonto .
Jeg anmoder Kommissionen om at undersge , hvorvidt virksomheder som Moneygram og Western Union ogs kan omfattes af det andet bankdirektiv .
Herigennem kan disse virksomheder etablere sig i hele Unionen , selv om de ikke er banker .
Disse virksomheder skal naturligvis opfylde de samme strenge krav til sikkerhed og hvidvaskning .
<P>
Jeg hber , at denne betnkning stimulerer bankerne tilstrkkeligt til at fortstte ad innovationsvejen imod en bedre fungerende grnseoverskridende betalingstrafik .
Men for at give bankerne absolut sikkerhed og klarhed i forbindelse med deres store investeringsprogrammer forventer jeg , at Kommissionen omgende ndrer direktivet .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Fru formand , siden bningen af grnserne mellem Den Europiske Unions medlemslande har et stigende antal firmaer udnyttet de muligheder , dette flles marked giver .
Ved denne lejlighed m vi konstatere , at varetransporten p den ene side har fet vsentlig bedre betingelser , men at de dermed forbundne pengeoverfrsler p den anden side har vret underlagt meget store hindringer og omkostninger .
Den frste undersgelse , der blev foretaget p dette omrde p foranledning af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , viste , at omkostningerne i gennemsnit udgjorde 25 % , i enkelte tilflde endda 75 % , ved grnseoverskridende overfrsler p over 1.000 D-mark .
De m forst , at det frst og fremmest er de sm og mellemstore virksomheder , der berres heraf .
Det ml , vi hele tiden havde som medlemmer af Europa-Parlamentet i forbindelse med bningen af markederne mellem Den Europiske Unions medlemslande , var ikke at give de store virksomheder adgang til markedet - det havde de jo allerede haft lnge - men derimod at bne dette store europiske marked for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Derfor er jeg vores ordfrer Karla Peijs overordentlig taknemmelig for den hrdnakkethed , med hvilken hun i mange r har forsgt at n dette ml , nemlig at reducere omkostningerne til overfrsler mellem Den Europiske Unions medlemslande .
Jeg m konstatere , at der allerede er sket en del p omrdet , at de gennemsnitlige omkostninger til overfrsel er vsentligt lavere end ved bningen af grnserne mellem medlemslandene , men jeg konstaterer med lige s stor tydelighed , at de stadig er alt for hje , og at der m ske mere p dette omrde .
Bankerne fortller os gang p gang , og det med en vis berettigelse , at de ndvendige instanser til at foretage sdanne overfrsler , girosystemerne , der findes p de enkelte nationale markeder , endnu ikke er etableret i fuldt omfang p europisk plan .
Her ligger et stort stykke arbejde foran os .
<P>
Jeg siger det ikke alene til Den Europiske Centralbank , men ogs til de forskellige banksammenslutninger , vi har i Den Europiske Union : Det , vi tilstrber , er ikke , at der kun skal vre t overfrselssystem , hvilket ville vre et monopol , men at der mellem de forskellige overfrselssystemer , der etableres af forskellige banker og bankgrupper , skabes en konkurrencesituation , som s i sidste ende kommer borgerne og de sm og mellemstore virksomheder til gode .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Fru formand , ordfrerens betnkning skal virkelig hilses velkommen , fordi den prciserer problemerne med grnseoverskridende pengeoverfrsler .
Det forventes jo af pengeoverfrslerne , at de styrker den konomiske integration i Den Europiske Union og ikke kommer sand i maskineriet .
Men det gr de stadig den dag i dag , for de mange klager , der fremfres af sm og mellemstore virksomheder , og borgernes klager over de hje overfrselsgebyrer for smbelb str ganske enkelt p dagsordenen .
Vi har endog kendskab til tilflde , hvor gebyrer for grnseoverskridende pengeoverfrsler er steget efter euroens indfrelse , og det ikke bare med et lille belb .
<P>
Den mnedlige check til datteren eller snnen , der opholder sig i et EU-land , de grnseoverskridende pengeoverfrsler for bger eller tjenesteydelser , hoteller eller rejser bliver belastet yderligere , selv om grnsehandlen kunne organiseres mere effektivt og billigere .
Man taler sgar om muligheden for at reducere omkostningerne med 90 % , selv om de finansielle institutter gang p gang understreger , at den hje omkostningsfaktor ligger i behandlingen af overfrslen og ikke i den tekniske operation i forbindelse med den grnseoverskridende pengeoverfrsel .
Alligevel ville det vre fint , hvis der samtidig med TARGET-systemet til store betalinger var blevet indfrt et TARGET-system for detailbetalinger af smbelb , for teknisk set ville det vre muligt , blot mangler den afgrende vilje , som var til stede for de store betalingers vedkommende .
<P>
Vi i Europa-Parlamentet har i udvalgsarbejdet ogs beklaget meget , at man ikke har taget imod Den Europiske Centralbanks tilbud .
Ogs her tilslutter vi os Den Europiske Centralbanks erklringer om , at det skal vre sdan p et tidspunkt , at grnseoverskridende overfrsler til et EU-land ikke er dyrere end overfrsler inden for et enkelt EU-land .
<P>
Vi har i revis presset p for at f en harmonisering af bestrbelserne .
For det er jo virkelig muligt at skabe et hurtigt , sikkert og billigt system , og heldigvis er de finansielle institutter ogs p vej - de er godt p vej .
Men det ville vre godt , hvis vi kunne udnytte overgangsperioden .
De mange klager fra opbragte borgere taler for sig selv , og jeg m sige , at de netop i denne tid selvflgelig ikke er srligt velegnede til at ge accepten af Den Monetre Union .
<P>
Det politiske ml er klart og stttes af Den Europiske Centralbank : Der bliver brug for et europisk omrde til pengeoverfrsler , hvor alt fungerer lige s godt som i et enkelt EU-land .
Sm kunder er lige s meget en del af det indre marked som store kunder , her br der ikke forskelsbehandles .
Jeg mener dog ogs , at regeringerne har en opgave her , og sttter ordfrerens betnkning .
Indberetningskravet vedrrende betalingsbalance br samtidig afskaffes for grnseoverskridende betalinger af smbelb under 50.000 euro .
Stikprver er som regel tilstrkkelige .
Den Europiske Centralbank kunne hjlpe p dette omrde , nemlig med at gennemfre et flles europisk dataformat til pengeoverfrsler og med hjlp til gennemfrelse af et flles europisk bankkontonummer inden for det internationale IBAN-system .
Her er det vigtigt , at alle aktrer gr , hvad ogs Den Europiske Centralbank skal gre i henhold til traktaten , nemlig fremmer gnidningsfrie betalingssystemer .
<P>
Europa-Kommissionen har ikke ret til at fastlgge strrelsen af bankgebyrerne , men den kan arbejde p at nedstte overfrselsgebyrerne .
I Unionen er der gebyrer , der er meget forskellige , men ogs til dels ensartede .
Dermed bidrager de til at indskrnke den frie bevgelighed p det indre marked .
Jeg mener , at Kommissionen hurtigere end tidligere omsider skal fremlgge resultatet af undersgelserne af , hvorvidt der foreligger kartellignende aftaler mellem bankerne .
Her er det vigtigt - og det ppeges med rette i betnkningen - at forbrugerne er indstillet p at anvende elektroniske betalingsmidler , og vi krver fremskridt p dette omrde , s der ogs her virkelig kan gennemfres en interoperabel standard for flere valutaer til elektroniske overfrsler .
Denne fremgangsmde , der hidtil har vret mulig i Luxembourg , Frankrig og Tyskland , skal udbygges og udvides til at omfatte hele EU .
<P>
Jeg mener , at betnkningen er af central betydning , nr borgerne og de sm og mellemstore virksomheder virkelig skal integreres i euroomrdet , og accepten af Den konomiske og Monetre Union skal ges .
Vi har brug for sikkerhed , hurtighed og lave omkostninger .
At leve i Den Monetre Union betyder ogs at kunne regne med velfungerende grnseoverskridende pengeoverfrsler - det er mottoet for de resterende 432 dage !
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig ordfrerens klare ord og udmrkede betnkning .
Jeg er endvidere meget glad for , at Kommissionen , isr hr .
Bolkestein og ogs hr . Monti , gr denne sag til en prioritet .
<P>
Forbrugerne og virksomhederne er i stigende grad utilfredse med prisniveauet for udgifterne ved grnseoverskridende banktransaktioner i det indre marked . Det er meget forsteligt .
Forbrugerne betaler alt for meget for alle grnseoverskridende banktransaktioner , ogs for kontanter , bevillingsoverfrsler , kreditkort og checks .
For store belb er der et forfinet netvrk , hvor overfrsler gennemfres lige s hurtigt og billigt som indenrigsoverfrsler .
De private kan imidlertid stadigvk ikke regne med tilstrkkelig sttte , nedsttelse af udgifterne og effektiv behandling af de sm belb .
<P>
Derfor understreger jeg endnu en gang ndvendigheden af effektive , sikre og billige tjenester i forbindelse med detailbetalinger i det indre marked og ogs parallelt med indfrelsen af euroen .
Accepten af euroen afhnger isr af , om forbrugerne og virksomhederne er i stand til at anvende eurozonen som intern betalingszone .
At forbrugerne accepterer euroen er meget , meget vigtigt .
Nr euromnterne og -sedlerne introduceres den 1. januar 2002 , skal forbrugerne anvende mnterne meget , og hvordan skal vi forklare , at der er anvendelsesforskelle , selv om der er n mnt i n eurozone .
<P>
Iden om , at overfrsler i to deltagende eurolande ikke lnge anses som en international transaktion , hvor der er indblandet internationale omkostninger , men som en national transaktion , skal vre et flles gode overalt .
<P>
Ved fuldendelsen af det indre marked er de hje bankomkostninger en hindring .
Forbrugerne hindres i at handle internationalt .
De tager f.eks. ikke et abonnement p en udenlandsk avis , hvis de internationale udgifter er dobbelt s hje som prisen p avisen .
Ved fri bevgelighed for kapital med den flles mnt m der ikke vre hindringer eller store forskelle .
Formlet skal vre et indre marked for betalinger , hvor der glder de samme betingelser og omkostninger for grnseoverskridende betalinger som for indenrigstransaktioner .
<P>
Det er i vores jne den eneste logiske flge af det indre marked og n flles mnt .
Til den fri bevgelighed for mennesker i eurozonen hrer et fleksibelt arbejdsmarked .
Hvis der stadigvk er betalingsforbindelser med hjemlandet , m det ikke vre en hindring for at arbejde i udlandet .
Det er en kendsgerning , at bankerne i hele eurozonen var meget tilbageholdne i forbindelse med implementeringen af direktivet om grnseoverskridende detailbetalinger .
Efter implementeringen var en stor del af problemerne endnu ikke lst .
Nu , hvor omstillingen kommer tttere og tttere p , er det virkelig p tide , at bde bankerne og medlemsstaterne foretager sig noget .
Bankerne skal forpligtes til at implementere de eksisterende normer for kontonummerering og betalingsvejledninger .
<P>
I disse tider med moderne teknologi kan den elektroniske motorvej vre lsningen .
Mske , nej , det er bestemt p tide , at der oprettes en internetbank , som ikke beregner gebyrer .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , betnkningen af fru Peijs om detailbetalinger i det indre marked genoptager Europa-Parlamentets gamle krav vedrrende de hje gebyrer for grnseoverskridende pengeoverfrsler inden for Unionen .
<P>
Det er fuldstndig korrekt .
Disse gebyrer er hje , og vi ved godt hvorfor .
Sammenkoblingen af de forskellige bankers datasystemer mellem de forskellige medlemslande er drlig , hvilket krver kostbare manuelle operationer for at overfre penge fra et nationalt system til et andet .
Der ligger sledes heri ikke nogen djvelsk manvre fra bankernes side , men blot en teknisk realitet , der for jeblikket holder stand , men som ndvendigvis vil udvikle sig i den rigtige retning med tiden .
<P>
Jeg tror alts , at man m relativisere problemet . Det er s meget desto mere ndvendigt at relativisere det , fordi de grnskeoverskridende pengeoverfrsler udgr en meget lille del af de samlede overfrsler .
Iflge de dokumenter , som jeg har konsulteret , udgr de 0,2-0,04 % .
I alle tilflde er det virkelig en mikroskopisk del .
Og alligevel tillgger Europa-Parlamentet og Kommissionen det en meget stor betydning .
Hvorfor ?
<P>
Mit frste svar er , at det er , fordi de europiske institutioner har tendens til at fremme alt , hvad der er grnseoverskridende , og det er , nr alt kommer til alt , naturligt nok .
Men det skulle alligevel ikke vre ndvendigt , at denne hang til det grnseoverskridende ender med at forfordele en ganske lille minoritet p bekostning af hovedparten af borgerne .
I det omfang de investeringer , der mrkbart letter omkostningerne ved grnseoverskridende pengeoverfrsler , ikke er rentable , fordi de afskrives p et for lille antal betalere , m man konkludere , at hvis de blev gennemfrt under disse betingelser , ville deres omkostninger blive fordelt p de samlede bankkunder , der intet har at gre med dette problem .
Jeg tror , at denne konsekvens alt andet lige ikke er srlig nskelig .
Politisk er den meget tvivlsom . Og endvidere skal man holde op med at bilde folk ind , at det , der er dyrt af tekniske grunde , med t ville kunne blive gratis , fordi man har vedtaget et direktiv herom .
Jeg vil gerne gre opmrksom p den grundstning , som man lrer p frste rgang af konomistudiet : Der er ikke noget mltid , der er gratis .
<P>
Der er en anden rsag , fru formand , til Europa-Parlamentets vedholdenhed .
Peijs-betnkningen nvner det selv i betragtning D i forslaget til beslutning . Jeg citerer : " De hje gebyrer for grnseoverskridende pengeoverfrsler delgger forbrugernes tillid til euroen " .
Men hvorfor skulle de dog delgge forbrugernes tillid til euroen ?
Jeg har lige vist Dem , at de to problemer i hvert fald tilsyneladende i det mindste ikke hnger sammen .
I virkeligheden har man for nogle r siden , ingen ved hvorfor , men mske for at f folk til lettere at acceptere euroen , fet borgerne til at tro , at den slags gebyrer ville forsvinde fuldstndigt med indfrelsen af den flles valuta .
Jeg har medbragt en lille brochure til Dem , der er blevet uddelt i millioner af eksemplarer p offentlige steder i Frankrig , bl.a. p postkontorer , og her er , hvad jeg lser i kapitlet " vekselgebyr " : " i euroomrdet vil vekselgebyrerne forsvinde " .
Selvflgelig er det korrekt i ordets egentlige forstand , men den naive lser , der ikke var specialist p omrdet , troede , at alle gebyrer i forbindelse med grnseoverskridende overfrsler ville forsvinde , mens vekselgebyrerne i virkeligheden kun udgjorde en ganske lille del , blot nogle f procent .
<P>
Vi str alts nu over for konsekvenserne af en tvangsmarkedsfring , der blev brugt til at slge euroen .
Det fr mig til at konkludere omkring denne sag om grnseoverskridende pengeoverfrsler , men ogs , fru formand , generelt omkring euroen , at man kan forngte virkeligheden med ord , man kan bilde folk noget ind , men fr eller siden vil ens tilnrmelser og lgne falde tilbage p en selv .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , i den foreliggende betnkning bemrker man i nsten alle punkter den resolutte karakter , som kendetegner fru Peijs .
Med rette tager hun fat i banksektoren og formaner den , for mens de vigtigste teknikker og normer er disponible , lykkes det ikke at lempe den grnseoverskridende betalingstrafik for belb under 50.000 euro .
Man kunne fristes til at tro , at de kommercielle banker ikke har interesse i at modernisere den nuvrende arbejdsmetode .
<P>
Jeg sttter den tosporede politik , som ordfreren vil anvende for at aktivere de langsomme banker .
Pres udelukkende gennem lovgivning er efter min mening ikke tilstrkkeligt , og det er mindre effektivt end pres ved at give konkurrerende alternativer fri bane for overfrsel af penge inden for eurozonen .
<P>
Kommissionen burde tnke alvorligt over sidstnvnte mulighed , for jeg gr ud fra , at Kommissionen ogs foretrkker at opn en nedsttelse af gebyrerne gennem get konkurrence .
<P>
t punkt er efter min mening lidt overdrevet .
Kravet om at ligestille gebyrerne for overfrsel af penge inden for eurozonen med dem for overfrsel i en medlemsstat kan medfre , at taksterne for indenrigsoverfrsler stiger .
Isr i Nederlandene , hvor det i mange r har vret almindeligt , at forbrugerne ikke betaler for indenrigsoverfrsler .
<P>
P trods af denne indvending vil jeg gerne lyknske ordfreren , fru Peijs , med hendes energiske indsats i denne sag .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Fru formand , hr. kommissr Bolkenstein , min kollega fru Peijs ' foreliggende betnkning , som er udarbejdet med stor fagkundskab , er meget vigtig for forbrugerne i euroomrdet og for tilliden til euroen .
Det er sjldent , at der her i Parlamentet hersker s stor enighed om , hvor vigtig den foreliggende betnkning er .
Jeg kan sledes ogs tilslutte mig bekymringerne hos alle de kolleger , der har haft ordet fr mig , og til det , de har sagt tidligere .
<P>
I morges skrabede euroen bunden igen .
I formiddags blev euroen noteret til kurs 0,8240 over for den amerikanske dollar .
Det er ny bundrekord .
Vi har alts stadig meget at gre p dette omrde , men politikernes ressourcer og instrumenter er utilstrkkelige i denne sag om detailbetalinger i det indre marked .
Jeg vil takke Kommissionen for , at De er pbegyndt retlige foranstaltninger mod 120 banker og bankforeninger p grund af mistanke om karteller for gebyrer opkrvet ved valutaveksling i euroomrdet .
Dette er en meget god foranstaltning fra Kommissionen .
P den anden side har jeg lidt forstelse for bankerne .
Selv om vi nu i Europa-Parlamentet kritiserer bankerne , br vi forst , at grnseoverskridende betalinger kun udgr 6 % af de totale bankoverfrsler , s udviklingen af denne sektor er efter bankernes opfattelse en dyr investering i forhold til den opnede fordel , nr man alts ser det fra bankernes synsvinkel .
For vrigt er den strste omkostning ved de grnseoverskridende bankoverfrsler den manuelle hndtering , og den br vi snart beslutte at skille os af med .
<P>
Som fru Randzio-Plath sagde , kan vi ikke via politiske beslutninger f bankerne til at nedstte gebyrerne .
Det , vi kan gre , er at tvinge og presse Den Europiske Centralbank til umiddelbart at indkalde bankerne til mde i standardiseringsgruppen , hvor der trffes beslutninger om de tekniske anliggender med henblik p nedsttelse af omkostningerne . Vi kan ikke tvinge bankerne til at udve tabsgivende virksomhed , men vi kan som politikere sttte hr .
Radwans og fru Peijs ' ndringsforslag , som de har stillet p PPE-DE-Gruppens vegne . Disse ndringsforslag indebrer , at der gribes ind allerede fr udgangen af nste r , og at man gerne ser eksistensen af disse standarder , nr euromnterne og -sedlerne tages i brug .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Fru formand , det er en kilde til dyb beklagelse , at vi i et Parlament , hvor godt og vel 85 % af medlemmerne har sat deres politiske omdmme p spil for den flles valuta , ikke har en strre mdedeltagelse ved drftelsen af denne valutas ydeevne .
Vi ved , at det er 17 gange dyrere at foretage en grnseoverskridende overfrsel i euroomrdet , end det er at foretage en sdan i en medlemsstat .
De folk , der sluttede sig til euroen , var af den opfattelse , at hvis den ikke gjorde andet , s ville den i det mindste gre det nemmere og billigere for dem at tage deres penge med til udlandet .
Vi oplever , at dette ikke er tilfldet .
<P>
Denne lovede gevinst er ikke blevet nogen realitet , og som Kommissionen oprigtigt indrmmede , da denne betnkning blev drftet i udvalget , er der ikke forventning om nogen forbedring af situationen efter indfrelsen af sedler og mnter .
Dette er endnu et slag for en valuta , der allerede kmper for sit liv , en valuta , der stter en ny bundrekord p det internationale marked nsten hver uge , en valuta med en bankdirektr , der konstant er i ilden for sine uovervejede kommentarer til pressen , og en valuta , hvor Europas folk ved den eneste lejlighed , hvor de er blevet bedt om at afgive deres stemme om at vre med eller ej , stemte " nej " ved den nylige folkeafstemning i Danmark .
Vi fr nu at vide , at de trykkeriarbejdere , der er ansvarlige for trykning af sedlerne , truer med at g i strejke .
Og frem for alt selv den mest grundlggende gevinst , som eurotilhngerne lovede Europas folk , de lavere omkostninger i forbindelse med pengetransaktioner , er ikke blevet nogen realitet .
<P>
Hvad er fordelene for folk i euroomrdet ved denne valuta , der er blevet dem prakket p af den politiske elite i Europa ?
Dette projekt handler ikke om konomi .
Dette projekt handler ikke om at give europiske borgere praktiske fordele .
Det er og bliver et skridt p vejen mod skabelsen af Europas Forenede Stater , et politisk projekt .
<P>
Vi ser , at det ikke har held til at levere nogen fordele til det regulre flertal af almindelige mennesker i euroomrdet .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil ogs gerne indlede med en hjertelig tak til fru Karla Peijs for hendes betnkning og hendes hrdnakkethed , nr det drejer sig om at skabe resultater for borgerne .
Den 1. januar 2002 bliver euroen ogs en realitet for borgerne , og det sker p den mde , at de kommer til at g med euroen i pungen .
I dag udgr gebyrerne for en grnseoverskridende overfrsel p 100 euro p euromarkedet i gennemsnit 17,10 euro , det vil sige flere gange gebyret for nationale overfrsler .
Euromarkedet vil ogs fremover blive opfattet som et indre omrde , og borgerne kan ikke forst , at en overfrsel fra Mnchen til Salzburg er vsentlig dyrere end en overfrsel fra Mnchen til Kiel i dette omrde , hvor risikoen for valutakurssvingninger bortfalder , og de elektroniske betalingsmidler i stigende grad bliver en selvflge takket vre netbankerne .
<P>
Borgerne skal informeres om fordelene ved euroen , og det samme gr sig gldende for de mellemstore virksomheder , netop fordi vi har problemer med accepten af euroen for jeblikket , og mange har en flelse af , at det er de store virksomheder og bankerne og ikke de almindelige borgere , der har gavn af euroen .
<P>
Efter min mening kan man heller ikke argumentere med , at der kun foretages meget f grnseoverskridende eurooverfrsler til udlandet i euroomrdet i dag .
Her er vi tilbage ved diskussionen om hnen og gget .
Vi i Bruxelles oplever jo selv som parlamentsmedlemmer , og det glder ogs vores medarbejdere , at vi ikke foretager nogen grnseoverskridende overfrsler p grund af de hje eurogebyrer .
Jeg er fast overbevist om , at antallet af overfrsler vil stige eksplosionsagtigt , hvis priserne falder , og at folk vil benytte denne mulighed .
Det glder mig , at Kommissionen opretholder presset p bankerne og muligvis ger det med sin procedure mod 120 banker .
Ogs Den Europiske Centralbank br ge presset yderligere .
<P>
Fru Peijs ' og mit forslag tager ogs sigte p at forene bankerne omkring et bord , ikke for at udarbejde retningslinjer , men fordi vi ikke kan ge presset yderligere fra politisk side .
Vi nsker heller ingen prisregulering p dette omrde , men vi br dog som minimum koordinere tingene .
ECB er prdestineret til at fremme flles dataformularer og flles bankkontonumre i Europa .
Jeg hber ligeledes , at de lave priser ikke kommer pludseligt om frst fem r , men derimod successivt , og at de frste fremskridt vil vre synlige allerede i 2002 .
Endelig har vi net mlet , hvis bankerne reklamerer med at tilbyde kunderne lave gebyrer p grnseoverskridende overfrsler .
S har vi et gte marked p dette omrde .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="NL" NAME="Bolkestein">
Fru formand , jeg vil tale engelsk i mit svar til fru Villiers , der har talt om fordelene og de mulige ulemper ved euroen .
Det er et meget omdiskuteret emne for tiden , men det falder ikke inden for mit ansvarsomrde .
S jeg vil informere min kollega , hr . Solbes Mira , der er ansvarlig for makrokonomiske sprgsml , om fru Villiers bemrkninger .
<P>
Jeg har ingen nsker om at tilfje noget til indevrende debat .
Jeg nsker ikke at forplumpre den .
<P>
Fru formand , indledningsvis vil jeg gerne takke fru Peijs mange gange for hendes udmrkede betnkning om oprettelsen af et flles og ensartet betalingsomrde .
Efter fuldendelsen af det indre marked og indfrslen af den flles mnt er det endnu mere end fr ndvendigt med et flles betalingsomrde .
Grnser m ikke spille nogen rolle i fremtiden .
P langt sigt m der slet ikke vre forskelle mellem grnseoverskridende betalinger og indenrigsbetalinger .
Realiseringen af denne mlstning kommer til at koste EU mange rs arbejde .
<P>
I den forbindelse henleder jeg Deres opmrksomhed p datoen den 1. januar 2002 .
Denne dato skal anses for at vre en meget vigtig og symbolsk milepl i opbygningen af EU . Det siger jeg ogs til fru Villiers .
P denne dato , 1. januar 2002 , fr alle borgere i eurozonen de samme mnter og sedler i deres pung .
Efter det europiske pas er dette det andet mrkbare og dagligdags bevis p , at vi alle tilhrer Unionen .
Vi skal derfor gre alt for at f denne nye fase til at lykkes .
Hvis systemerne for gennemfrelsen af grnseoverskridende betalinger bliver lige s dyre som nu , bringes trovrdigheden af det nye mnt- og seddelsystem i tvivl .
Derfor er det meget vigtigt , at der i god tid fr 1. januar 2002 trffes en rkke foranstaltninger , s disse finder anvendelse , nr de nye mnter og sedler indfres .
<P>
Kommissionen undersger nje alle forslag i betnkningen .
Parlamentet vil isr se nrmere p problemerne med hensyn til konkurrencen .
I den forbindelse vil jeg til fru Kauppis og fru Randzio-Plaths bemrkninger , sidstnvnte har desvrre mttet forlade mdet , sige , at Kommissionen har undersgt eventuelle aftaler mellem bankerne .
Undersgelsen fandt sted i februar 1999 .
Kommissionen har sendt klager til banker i seks medlemsstater .
Det skete i juli i r , og medlemsstaterne er Portugal , Irland , Belgien , Finland , Nederlandene og Tyskland . Procedurerne i den forbindelse er sat i vrk .
Undersgelsen af de beregnede gebyrer ved grnseoverskridende betalinger foregr i jeblikket .
<P>
Mere generelt mener Kommissionen , at den teknologiske udvikling gr det muligt at intensivere konkurrencen inden for betalingstrafikomrdet . For konkurrence frer naturligvis til lavere udgifter .
Dette emne fr vi lejlighed til at behandle p en stor rundbordskonference , som finder sted den 9. november i r i Bruxelles .
<P>
Kommissionen fremlgger endvidere i sommermnederne i 2001 en beretning om forbedringerne af den grnseoverskridende betalingstrafik .
I den beretning , det siger jeg nu meget direkte til fru Peijs , fremlgges der lovforslag om ndring af direktivet af 1997 , som trdte i kraft sidste r .
Jeg siger det direkte til fru Peijs , fordi jeg ved , at hun stter pris p et klart svar p dette punkt .
Jeg lover hende alts , at Kommissionen , nr den beretning er udarbejdet - og det bliver ikke pr. omgende , som fru Peijs anmoder om , men i hvert fald forholdsvis hurtigt - fremlgger lovforslag herom .
Ved den lejlighed behandles endvidere nedsttelse af tidsfristen for grnseoverskridende overfrsler , som der anmodes om i fru Peijs ' betnkning .
I jeblikket finder allerede i 85 % af tilfldene overfrsler af penge sted inden for tre dage .
Det drejer sig naturligvis om at ge de 85 % til 100 % .
I den forbindelse forsger Kommissionen at pvirke bankerne .
Endnu en gang , det vil tage nogen tid , men fru Peijs ' forslag om at reducere perioden til halvdelen udtaler Kommissionen sig om til nste sommer .
<P>
I ordfrerens betnkning understreges endvidere de statistiske indberetninger , som bankerne skal afgive ved alle grnseoverskridende overfrsler .
Disse indberetninger har medlemsstaterne og ikke Kommissionen gjort obligatoriske .
Vi mener , at denne samling af statistiske oplysninger om den indre betalingstrafik i Unionen er et levn fra fortiden , som ikke lngere kan forsvares i et integreret flles omrde , og som udgr en hindring for , at markedet kan virke godt .
Jeg hber derfor , at medlemsstaternes hurtigt aktualiserer deres systemer for indsamling af statistiske oplysninger .
<P>
Kommissionen sttter ligeledes helt Parlamentets forslag om at fremme elektronisk betaling .
I den forbindelse er det dog vigtigt , at den tekniske og juridiske sikkerhed sikres , isr med hensyn til den skaldte direkte debitering .
<P>
Kommissionen er derimod ikke enig i betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , for dette udvalg anmoder os om at tage et lovgivningsmssigt initiativ for at ligestille omkostningerne for grnseoverskridende betalinger med omkostningerne for indenrigsbetalinger .
Vi er naturligvis enige i princippet , men ikke i den foreslede fremgangsmde .
Som alle ved , er vi tilhngere af fri konkurrence , men ikke af administrativ prisregulering .
Som hr . Blokland ganske rigtigt bemrker , kan sdan en foranstaltning komme til at virke stik modsat , for gebyrerne for indenrigsbetalinger ville stige med det samme .
Jeg tror ikke , at de forbrugere , der aldrig foretager grnseoverskridende betalinger , stter pris p det .
<P>
Hermed er jeg kommet til afslutningen p mit korte indlg om Kommissionens hensigter i forbindelse med fru Peijs ' betnkning .
Jeg hber , at Deres anmodninger , som isr er henvendt til bankverdenen , vil blive hrt .
Kommissionen og ECB frer en permanent og ofte vanskelig dialog med bankvsenet for at opn klare resultater , og Deres sttte i den forbindelse er meget velkommen .
<SPEAKER ID=77 NAME="Peijs">
Fru formand , for at berolige kommissren . Retsudvalgets betnkning er ikke medtaget som dokument i beretningen fra EMAC .
Parlamentet er helt enig med Dem .
<SPEAKER ID=78 NAME="Bolkestein">
Fru formand , jeg takker fru Peijs for den sidste bemrkning , som accepteres som sdan af Kommissionen , s i den forbindelse kan vi fortsat konkludere , at Kommissionen - i alle henseender - sttter fru Peijs ' betnkning .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i aften kl . 18.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.00 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
Flerrigt program til fremme af initiativ og ivrkstternd ( 2001-2005 )
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0267 / 2000 ) af Montfort for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets afgrelse om et flerrigt program til fremme af initiativ og ivrkstternd ( 2001-2005 ) ( KOM ( 2000 ) 256 - C5-0274 / 2000 - 2000 / 0107 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=81 NAME="Montfort">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi har hver isr vores egen liste over tilbagevendende skuffelser inde i hovedet , skuffelser , man ikke kan gre noget ved , men som man fra tid til anden m tage op p ny for at bevise , at man ikke giver op , og at afmagt ikke altid , eller i hvert fald ikke endnu , er lig med ligegyldighed .
Da jeg hrte nogle af mine udvalgskollegers indlg , de , der har frekventeret dette forum gennem lngere tid end jeg , fik jeg det indtryk , at gennemfrelsen af det flerrige program til fremme af initiativ og ivrkstternd , som Parlamentet ptager sig for fjerde gang , tilhrte denne kategori .
Alle gode intentioner er velkomne , fortalte man mig i hovedtrk , men lad os i modstning til , hvad der er sket indtil videre , srge for , at den nste betnkning om emnet ikke skal gre samme konstateringer som den foregende , for der er ikke blevet ndret noget helt konkret for de europiske virksomheder .
<P>
Den tekst , som forelgges Dem i dag , har sledes ambitioner om at ndre det , der var en velse i obligatoriske figurer til en lovende eksamen i frie figurer , som Den Europiske Union , hvis den ellers er klar over , hvilken plads og rolle den skal udfylde i aktionen , kan anvende sine skjulte reserver p .
Den tid , hvor forsvaret af virksomheder og isr sm og mellemstore virksomheder lignede en fagforeningskamp , er fuldstndigt forbi , ikke blot fordi der kun er en hndfuld uforbederlige tilbage , der endnu udelukkende ser virksomheden gennem klassekampens farvede briller , men isr fordi vi alle her ved indgangen til det tredje rtusinde godt ved , i hvor hj grad problemerne med beskftigelse og social samhrighed vil blive afgrende for vores samfund , og at virksomheden har en fremtrdende plads i denne problematik .
<P>
Det er faktisk ikke spildt at gre opmrksom p , at virksomheden svel p det konomiske som p det sociale plan indtager frstepladsen .
Som den strste skaber af beskftigelse og som primus motor i den sociale integration har den ligeledes lidt efter lidt opnet en ledende status inden for uddannelse - af de unge - og efteruddannelse , og desuden inden for regionaludvikling , hvor den i sidste ende er det mest effektive vrktj .
I bevidstheden om denne konstatering har De 15 p topmdet i Feira i juni mned vedtaget Europisk charter for sm virksomheder , hvis eksistens i dag lader os ane gennemfrelsen af et mrkbart fremskridt .
<P>
Charteret har , ud over at det udgr et ubestrideligt grundlag for opbygningen af en egentlig virksomhedspolitik for virksomhedernes skyld , den kmpe fordel , ikke at reducere vores plan til kun at omfatte de sm virksomheder , men at gre disse til midtpunktet for vores tanker , den referenceenhed , som vi frst og fremmest skal referere til .
Parlamentet , som er sammensat af valgte medlemmer , der regelmssigt m ud i terrnet , har pligt til tydeligt at udtrykke dette valg , der p samme tid giver udtryk for en objektiv virkelighed og peger p en metode , der som den eneste kan rumme virksomhedernes forskellighed p ordentlig vis .
<P>
De sm og mellemstore virksomheder er ikke et multinationalt selskab i miniatureudgave , lige s lidt som det for vrigt er tilstrkkeligt at ekstrapolere vanskelighederne i en lille virksomhed kvantitativt for at forst de store enheders problemer korrekt .
Det synes ikke desto mindre at vre god politik at foretrkke en pragmatisk og nrliggende lsning , der stter den lille virksomhed i centrum af aktionen , snarere end et forslag , der under foregivelse af at undg spredning af midlerne , kun tjener til at producere passende statistikker , hvis konkrete anvendelse ville vre fuldstndigt umulig .
<P>
Jeg lyknsker sledes mig selv med , at Industriudvalget enstemmigt har vedtaget at fremme en sektorspecifik tilgang til virksomhedssprgsmlet , hvilket er et uundgeligt valg , hvis man s prcist som muligt vil afdkke de reelle og specifikke behov for virksomheder , hvis forskellighed stemmer drligt overens med en horisontal tilgang til problemet , som er for utilstrkkelig til at vre effektiv .
Det er sandt , at begreberne prstationssammenligning og idudveksling i absolut forstand er helt igennem interessante , men man m ikke tro , at man blot via denne udvej kan intervenere positivt i virksomhedernes dagligdag .
<P>
S hvad kan der gres ?
Man kan begynde med tre enkle ider : Frst kan man , i stedet for at give efter for en slags modvilje mod at n direkte ud til det strst mulige antal virksomheder , bruge de eksisterende netvrk , hvis kendskab til virkeligheden gr dem til uundvrlige partnere i udviklingen , men ogs i en effektiv ivrksttelse af en virksomhedsrettet politik .
<P>
Det er grunden til , at betnkningen understreger ndvendigheden af at knytte handelsmiljerne og de reprsentative organisationer for virksomhederne meget tt sammen , fordi vi kan lre meget af dem og derved undg af uvidenhed at forvandle en god id til en drlig beslutning .
Derefter skal man srge for ikke yderligere at komplicere virksomhedernes adgang til kapital , isr de mindste af dem .
Selv om man her berrer en nglefaktor for virksomhedernes opstart , udvikling , overtagelse , overdragelse og endog overlevelse , s udlser et vist antal beslutninger , der enten er truffet eller er p nippet til at blive det , nogle bekymringer , hvad enten det drejer sig om den obskure omfordeling af Den Europiske Investeringsbanks og Den Europiske Investeringsfonds respektive opgaver eller om forslaget til direktiv om bankernes egenkapital , som vi skal overbevises om ikke har nogen smertelig indvirkning p virksomhedernes muligheder for at optage ln .
<P>
Under alle omstndigheder synes det absolut ndvendigt p et tidspunkt , hvor konomien i endnu hjere grad end tidligere baseres p viden og teknologiske fremskridt , at Kommissionen srger for at fremme og bevare tilbuddene til de mest modige , de mest kreative og til dem , der lber en risiko , og at se ivrkstternden omdannet til noget konkret .
Endelig skal man , eftersom ivrkstternden er ulseligt forbundet med begrebet ansvarlighed , klart fastlgge , hvad de skjulte europiske reserver kan best af p det virksomhedspolitiske omrde .
<P>
Den politiske kurs er underlagt staternes ansvar .
Det er Rdet , der satte denne kurs i Feira via Europisk charter for sm virksomheder .
Ved at yde en flles indsats for at samordne de politikker , der er defineret p dette omrde og taget i anvendelse af medlemsstaterne , og i srdeleshed ved at satse p at nedbryde alle de tekniske og administrative barrierer , der undigt bebyrder vores velfungerende virksomheder , ville dette tiltag finde en mesterlig lsning .
Jeg hber , at Parlamentet under sin afstemning i plenum vil gentage det enstemmige resultat , der blev opnet i Industriudvalget .
Det ville sledes sende et klart og strkt signal , som virksomhederne har behov for .
<P>
Kre kolleger , jeg takker Dem p forhnd for den sttte , som De vil yde min betnkning .
<P>
Hr. kommissr , jeg ved , at jeg kan regne med Deres indsats og Deres beslutsomhed i forbindelse med ivrksttelsen af dette program .
Det er ndvendigt at knytte det til andre fllesskabsprogrammer og udarbejde en rlig statusopgrelse med henblik p en eventuel tilpasning .
Sledes kan vi i fllesskab leve op til de to udfordringer , der hedder fuld beskftigelse og social samhrighed .
Jeg takker Dem p vegne af alle virksomhederne , men ogs p vegne af vores samfund .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Radwan">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne indlede med at lyknske fru Montfort med hendes betnkning og takke for det virkelig gode samarbejde .
Det har virkelig vret underholdende .
Europa har jo det ml at blive nr . 1 konomisk set , og det kan det flerrige program bidrage til .
Det er dog isr vigtigt , at man fremmer ivrkstternden i samfundet , at de unge i hjere grad overvejer at blive selvstndige , at arbejde i mindre virksomheder .
Her m vi g aktivt ind p et omrde , der navnlig omfatter uddannelse .
<P>
Indtil for ikke s lnge siden overvejede mange unge at arbejde enten i staten eller i strre , statslignende virksomheder efter studiet , efter uddannelsen .
Her glder det om at bevirke en ndring .
Men den mrker vi ogs allerede - mange unge grundlgger ogs nye nystartede virksomheder , og vi br fremme denne ivrkstternd .
<P>
Men helt konkret har jeg tre bemrkninger til programmet .
For det frste begiver Kommissionen sig ud i fremover at fremme politikker , at definere virksomhedsvenlige politikker .
Til det forml vil man indfre en benchmarkingproces , der helt sikkert er en interessant id .
Vi m dog helt sikkert ogs srge for , at den er effektiv .
For jeblikket er det meningen , at processen skal foreg mellem EU og medlemsstaterne , hvilket afgjort ikke giver det rigtige billede .
Hvis jeg tager mit hjemland , Tyskland , som eksempel , gengiver en flles statistik for Tyskland ikke situationen i regionerne .
Der er f.eks. temmelig store forskelle p forholdene i Bayern og Mecklenburg-Vorpommern .
Eller lad os tage London eller Skotland .
Her er det ndvendigt at differentiere yderligere , regionerne skal inddrages , hvis man nsker et retvisende billede af de virksomhedsvenlige politikker .
<P>
For det andet overvejer Kommissionen at trkke sig lidt ud af sttten til de sm og mellemstore virksomheder .
Det er helt sikkert ogs noget , der er en diskussion vrdigt .
Sttten til sm og mellemstore virksomheder br nemlig mles p sin effektivitet , og derfor kan man rejse sprgsmlet , om det er muligt p europisk plan i denne form .
<P>
Men hvis man trkker sig tilbage p europisk plan , m man give regionerne bedre muligheder .
I denne forbindelse br de minimis-regelen under alle omstndigheder undersges , og forordningen om gruppefritagelse for sm og mellemstore virksomheder br ogs revideres .
<P>
For det tredje vil jeg gerne komme ind p traditionelle virksomheder og e-handel .
Vi skelner altid mellem ny og gammel konomi .
Hjemme i Bayern findes der en virksomhed , en snedker , der nu realiserer 70 % af sin omstning via Internettet .
Er det gammel eller ny konomi ?
Jeg mener , vi br sammenlgge de to omrder , s ogs det normale , traditionelle konomiske omrde bliver ny konomi . I den forbindelse har jeg to bnner til kommissren .
Den ene gr ud p , at Kommissionen kan g ind for helt konkret at udvikle software , der er egnet til de sm og mellemstore virksomheder , og som kan anvendes af de sm og mellemstore virksomheder set ud fra et strrelses- og omkostningsmssigt synspunkt . De store softwarepakker til industrien er for komplekse og dyre til SMV-omrdet .
Det andet er , at Generaldirektoratet for Erhverv , der er et resultat af sammenlgningen af generaldirektoraterne for SMV og for industri , i stadig stigende grad skal tage SMV-emner op og ogs have en watchdog-funktion i hele Kommissionen , hvad angr anliggender p SMV-omrdet . Direktoratet br gennemg samtlige love og meddelelser fra Kommissionen med henblik p SMV-emner .
<P>
Endelig kunne jeg ogs godt tnke mig , at det , Kommissionen fremover tilbyder de sm og mellemstore virksomheder i form af sttteprogrammer , prsenteres sledes , at man ser det fra et kundeperspektiv , at det alts til enhver tid kan gennemskues af de sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger . Som medlem igennem 11 r er jeg en af dem , der ved , at debatterne i Parlamentet om de sm og mellemstore virksomheder hverken er nye eller sjldne .
<P>
Det skal siges , at mere end 99 % af virksomhederne iflge Den Europiske Unions kriterier kan betragtes som sm og mellemstore virksomheder , hvilket i vrigt ikke er specielt underbygget , men er et bevis p den europiske forvirring omkring konceptet og derfor forklarer en hel del usikkerhed .
Lad os huske p , at det frste flles handlingsprogram blev vedtaget i 1983 , det vil sige for 17 r siden .
<P>
Vores ordfrer , fru Montfort , har igennem de seneste uger gjort et glimrende stykke dybdegende arbejde i et tt samarbejde med alle sine kolleger .
Hun har gennemskuet de punkter i Kommissionens tekst , der manglede klarhed , og de store tidsforskydninger mellem lfter og realiteter .
Vi har fulgt hendes arbejde , som har bestet i at prcisere tingene og forsge at udarbejde en mere prcis klassificering af de forskellige former for sm og mellemstore virksomheder , mikrovirksomheder og hndvrksvirksomheder .
Det er i vrigt med samme forml , at vi selv , og jeg selv , har fremsat og stttet en serie konkrete og strke forslag til , p omrdet for sm og mellemstore virksomheder , at g fra tale til handling ved at give dem mulighed for innovation og elektronisk handel i form af forenkling af visse toldformaliteter , udligning af visse administrative og lovgivningsmssige skvheder , udvidelse - hvilket er vigtigt - af adgangen til risikovillig kapital , udvikling af de europiske informationscentre for at styrke deres information og sttte til virksomhederne og reorientering af rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling mod en strre benhed over for de kreative sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Hvad angr mig selv , har jeg sammen med mine venner nsket at stte fokus p hndvrks- og mikrovirksomheder , jeg har bedt om , at miljmlstninger og bredygtig udvikling tages i betragtning , som det sig hr og br , og at de sm og mellemstore virksomheders adgang til de nye kommunikations- og informationsteknologier fremmes .
Jeg har ogs bedt om , at man sttter de aktioner , der er forbeholdt specifikke grupper og omrder som f.eks. kvinder , unge og samfundskonomiske omrder , uden at glemme lnmodtagernes overordnede deltagelse i livet i disse sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Eftersom de sm og mellemstore virksomheder er hovedkilden til at skabe svel kvalitativ som kvantitativ beskftigelse , spiller de faktisk en afgrende rolle for den sociale samhrighed og for regionalplanlgningen .
Derfor er det mere end vigtigt at f udryddet de utallige hindringer for deres udvikling og etablere de ndvendige uddannelser .
<P>
Jeg hber alts , fru ordfrer , at et massivt stemmeflertal for Deres betnkning vil gre det muligt endelig at tage et kvalitativt spring fremad , og at visse lidt for liberale ndringer for vrigt vil blive forkastet , nemlig dem , der vil reducere antallet af sttteprogrammer og dem , der foreslr , at man skaber et nyt observationsorgan .
<P>
Hvis jeg skal sammenfatte det hele i fire ord , hr. formand , vil jeg sige - og det er mig , der siger det - mindre ideologi og mere handling .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne takke ordfreren , som har udarbejdet en meget grundig betnkning .
Det er ogs meget ndvendigt , hvis virksomheden Europa skal st klar i 2005 , og hvis vi vil gre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnskonomi i verden .
Gennem ndringer af betnkningen i udvalget , bl.a. gennem mit forslag , understreges det , at det flerrige program skal anvendes som middel til at fremme konomisk vkst , fuld beskftigelse og social samhrighed .
Det er vigtigt at fremhve dette i informationer og oplysninger , for det kan ikke understreges nok , at ivrkstternd og virksomhedsklima begge er meget vigtige faktorer . Derfor skal opmrksomheden i hjere grad rettes mod uddannelse af unge , men der skal endvidere vre permanent videreuddannelse af personalet i sm og mellemstore virksomheder .
<P>
I dag slr jeg isr til lyd for systematisk at fjerne s mange hindringer som muligt , hvis ikke alle , i forbindelse med realiseringen af det indre marked for at gre de sm og mellemstore virksomheders konkurrenceevne optimal , s de kan videreudvikle sig p en dynamisk og vedvarende mde .
Jeg har endvidere altid vret tilhnger af , at dette baseres p en effektiv og pragmatisk politik .
Jeg er glad for kollega Caudrons sidste stning , som lyder , at der skal gres mindre ved ideologi og mere ved en effektiv og pragmatisk politik , hvilket betyder , at alt administrativt besvr reduceres til et absolut minimum .
Her skal udgangspunktet vre , at toldformaliteterne i EU i frste instans forenkles , for forskellen i udgifterne mellem medlemsstaterne p det skattemssige , sociale , administrative og forvaltningsmssige omrde er en stor hindring for ligestillet adgang til det indre marked .
<P>
Endelig , hr. formand , slr jeg endvidere til lyd for , at der tages hensyn til den kommende udvidelse af EU .
En effektiv implementering af acquis communautaire er ndvendig for at srge for , at udvidelsen bliver en succes , bde for medlemsstaterne og ansgerlandene .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest ogs gerne lyknske vores kollega , fru Elisabeth Montfort , med kvaliteten af den betnkning om et flerrigt program til fremme af initiativ og ivrkstternd ( 2000-2005 ) .
Den omhu , hun har lagt i behandlingen af forslagene og de samrd , som hun har gjort sig den ulejlighed at have med utallige interesserede parter , har vret medvirkende til at kunne definere og optimere ivrksttelsen af dette program p en mere effektiv mde .
<P>
Jeg vil her gerne understrege et antal hovedpunkter , der br optage os , hvis vi vil forbedre den europiske sttte til virksomheden inden for denne nye konomi , som kaldes " videnskonomi " .
Kan vi give en bedre sttte til det , som formand Prodi i et indlg for nylig har kaldt " Den Europiske Virksomhed " ?
<P>
Frst og fremmest skal enhver virksomhed tages med i betragtning i denne sammenhng .
Selvflgelig er der de store virksomheder , lad os sige de , der omfatter flere tusinde mennesker .
Hvad dem angr , skal vi ikke blot tage hjde for , hvad de tilfrer markedskonomien , beskftigelsen og den deraf resulterende indtjening , men ogs , hvad de tilfrer af ny viden via deres sttte til programmer for anvendt forskning og til ivrksttelse af og spredning af nye virksomheder .
Deres kontakter til forskningslaboratorier , som tit er offentlige , gr det uden tvivl ofte muligt at supplere de offentlige finansieringer , hvilket der ofte er et stort behov for , og at gre nogle opdagelser .
Det smmer sig alts at vre opmrksom p vores positive srforanstaltninger p dette omrde .
<P>
Lad os g over til de sm og mellemstore virksomheder og industrier samt mikrovirksomhederne .
Som hr . Caudron sagde , udgr disse 98 % af vores konomiske struktur .
Her findes det strste potentiale for tilpasning .
Jeg ville kalde dem veritable konomiske og innovative kommandotropper , der befinder sig i forreste rkke og er meget udsatte for de risici , der flger med at vre en virksomhed .
Vi m udvise srlig omsorg for disse virksomheder og srge for at udarbejde konkrete handlingsplaner , som er lette at flge for virksomhederne .
<P>
For det andet vil jeg ikke vende tilbage til de aktioner , der er bevaret i betnkningen , som for vrigt er resultatet af en evaluering , der blev foretaget sidste r . De vil dog konstatere , at man alligevel genoptager det essentielle i de gamle temaer : forenkling af sttteformaliteter , som stadig er for tunge - ja , jeg vil endda sige kvlende - for de sm og mellemstore virksomheder ; hjlp til finansiering og fremskaffelse af risikovillig kapital til sikring af en bedre stabilitet ; sttte til forskning inden for de nye teknologier ; etablering af en europisk referenceramme via BEST-proceduren og sttte til kommunikation og information .
Disse virksomheder skal sikres i deres eget milj , hvad enten det er geografisk eller teknologisk .
Man skal sttte deres handlingsplaner , fremme en lokal udvikling med udgangspunkt i svel materielle som menneskelige lokale ressourcer og fremme deres samarbejde med de lokale myndigheder .
P disse omrder skal vi sttte ikke blot virksomheder med en klassisk opbygning , men ogs de halvoffentlige virksomheder og dem , der hrer til den skaldte solidariske konomi , og som arbejder mere og mere for en bedre stabilitet og en get beskftigelse .
<P>
For det tredje skal vi mobilisere de skjulte europiske reserver .
Det kunne isr dreje sig om ivrksttelse af et europisk netvrk , svel fysisk som elektronisk , hvor sm og mellemstore virksomheder kunne deltage , hente informationer , udveksle viden ved hjlp af passende mekanismer og etiske foranstaltninger og f del i de bedste af de tilbud , som Den Europiske Union vlger at ivrkstte for at sttte dem .
<P>
Det forekommer mig faktisk indlysende , at man ikke kan tillade , at alt inden for dette omrde styres fra Bruxelles .
Vi m ivrkstte nogle markedsundersgelser og nogle delegationer , som snart Kommissionen , snart Parlamentet eller Rdet str i spidsen for p regionalt plan , som Majo-betnkningen slog til lyd for for helt nylig .
Det er ogs ndvendigt at vlge nogle interventionstemaer .
De er lette at finde , isr inden for emner som informationssamfundet , den meget omtalte bredygtige udvikling , milj , rene teknologier , koteknologier , nye energiformer og nye materialer .
Dette europiske stttenetvrk burde forsyne et vist antal centre , som f.eks. de europiske informationscentre , med et kvalitetsstempel .
<P>
At arbejde i et sdant kvalitetsstemplet europisk netvrk kunne for de sm og mellemstore virksomheder og industrier , hvis synergien findes , uden tvivl betyde , at de slipper for at danne et konsortium med flere virksomheder fra forskellige lande i Unionen , hvilket ofte frer til , at de laver en kunstig konstruktion og udarbejder tunge sagsmapper med masser af komplikationer til flge .
Jeg ville virkelig nske , at Kommissionen nedsatte en arbejdsgruppe omkring dette emne med deltagelse af motiverede parlamentsmedlemmer .
<P>
For det fjerde og sidste vil jeg gre opmrksom p , at man skal tage forslagene om et europisk forskningsrum , som vi er ved at stte i vrk , med i sine betragtninger .
Samtidig foreslr vi ivrksttelse af et europisk rum for innovation , og jeg er ordfreren taknemmelig for at have accepteret at indlemme dette forslag i sin betnkning .
Vi skal endelig ogs tage hjde for resultaterne af kollokviet " Forskning og forvaltningspraksis " , der blev afholdt i sidste uge i Bruxelles , under ledelse af Center for Teknologiske Fremtidsstudier i Sevilla , samt opflgningen p dette kollokvium , for der er utallige sammenfald med det emne , som vi har til behandling i dag .
<P>
Endelig er jeg overbevist om , at tiden er inde til i Europa-Parlamentet , for at hjlpe os i vores valg af og opflgning p aktioner , at oprette et egentligt europisk parlamentarisk kontor til vurdering af videnskabelige og teknologiske projekter , i lighed med dem man har i de nationale parlamenter , og som ville vre kontaktleddet mellem disse .
<P>
Vores formand , fru Fontaine , anmoder os i dag om , som ansvarlige for STOA , at sende en stttemeddelelse til EPTA , en organisation , der er specialiseret i teknologivurdering i Europa og grundlagt under ledelse af vores kollega , hr . Barn Crespo , som mdes i Berlin den 10. november .
Men STOA er ikke et egentligt godkendt organ , og vi har nogle prcise forslag til dette emne .
Fru Montfort , vores gruppe yder en massiv sttte til Deres betnkning .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , hr. kommissr , enhver lille og mellemstor virksomhed , bde p produktionsomrdet og tjenesteydelsesomrdet , kan kun overleve p markedet , hvis den har fyldte ordrebger .
Og fyldte ordrebger har den kun , hvis der er ordregivere , som man groft sagt kan inddele i tre kategorier : for det frste de store virksomheder , for det andet de private forbrugere og for det tredje det offentlige .
Heraf flger , at det kun gr de sm og mellemstore virksomheder godt , hvis arbejdslsheden er lav , og hvis det offentlige er gldfrit p alle omrder og rder over tilstrkkeligt mange penge til investeringer .
I forbindelse med de sm og mellemstore virksomheder vil jeg gerne isr henlede opmrksomheden p de rent faktisk sm og allermindste virksomheder , da de selvflgelig er underlagt srlige og vanskelige betingelser , isr p produktionsomrdet .
Disse virksomheder rder meget sjldent over deres eget forsknings- og udviklingspotentiale , hvorfor faren for at blive afkoblet , hvad angr nye produkter og videreudvikling af produkter , faren for at bruge forldede teknikker og faren for ikke at tilpasse sig kravene om en stadig bedre kvalitet er srlig stor .
<P>
Desuden opleves meget ofte den variant , at mulighederne for at f sttte , der findes i tilstrkkeligt omfang her , ikke udnyttes nok p grund af utilstrkkelige kvalifikationer hos ledelsen .
Og her er der ikke engang taget hjde for de centrale problemer , som endnu ikke er blevet lst : permanent underkapitalisering , meget drlig adgang til ln p grund af mangelen p de sdvanlige bankgarantier , regionalt begrnsede markeder og svigtende betalinger .
Det betyder , at det er ndvendigt med en mlrettet politik for de sm og mellemstore virksomheder , der p den ene side skaber ensartede sttteprogrammer , men p den anden side ogs tager hensyn til de specifikke interesser og problemomrder afhngigt af virksomhedernes strrelse , strukturer , produktionslinjer osv .
<P>
Fru Montforts betnkning er en vsentlig forbedring af Kommissionens rapport .
Man skulle nsten tro , fru Montfort , at De selv var en engageret ejer af en mindre virksomhed .
Deres betnkning er glimrende .
Alligevel kunne jeg godt tnke mig , at mindst to nationalkonomiske tendenser var kommet tydeligere til udtryk , nemlig for det frste en styrkelse - jeg siger ikke en aflsning , men derimod en styrkelse - af den eftersprgselsorienterede konomiske politik i forhold til den udbudsorienterede og for det andet en forskydning af vgtningen i investeringssttten hen imod investeringer med henblik p udvidelse og noget mindre hen imod investeringer med henblik p rationaliseringsforanstaltninger .
For det modsatte betyder , at skatteyderne stiller skattepenge til rdighed , og at virksomhederne bruger dem til rationaliseringer .
S stter de de mennesker , der tidligere arbejdede , p gaden og siger til skatteyderne , at de skal overveje , hvad der skal ske med denne frigjorte arbejdskraft .
Det kan da ikke vre grundtanken i de nationalkonomiske overvejelser !
Det er muligt , at det forekommer absolut acceptabelt rent driftskonomisk set ud fra indtgtsforventninger , men ikke rent nationalkonomisk .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet har et nationalkonomisk ansvar , der gr forud for det driftskonomiske ansvar .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , det flerrige program srger for en europisk ramme for udvikling af medlemsstaternes erhvervslivs innovationspotentiale og konkurrenceevne .
Herved fr nrhedsprincippet den opmrksomhed , som det efter vores mening skal have .
Vi sttter den opmrksomhed , som ordfreren , fru Montfort , giver de sm , mellemstore og mikrovirksomhederne , samt ydelsen af fortrinsberettiget sttte til unge startende erhvervsdrivende .
Ordfreren nvner en rkke nglepunkter for at forstrke det europiske erhvervsliv .
Sledes slr hun til lyd for virksomhedernes tilslutning til den nye informations- og kommunikationsteknologi .
Sprgsmlet er s , hvordan det flerrige program i den forbindelse bidrager til styrkelsen af virksomhedernes konkurrenceevne .
Hvordan det end hnger sammen , skal Kommissionen spille en stimulerende rolle ved udvekslingen af regional erfaring og bedste praksis p dette omrde .
<P>
Et andet nglepunkt , som fru Montfort nvnte , er forbedring , det vil sige forenkling af lovgivningen og reglerne i medlemsstaterne .
Vi gr altid ind for at nedbryde undvendige administrative barrierer for erhvervslivet .
<P>
Et tredje problem , hr. formand , er beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder p EU-plan .
Vi peger isr p patent p softwareinnovation .
Virksomhederne har brug for klarhed .
Sagt p en anden mde : Kan det stadigvk betale sig at investere i denne sektor ?
I den forbindelse er sprgsmlet , om Europa er bagud i forhold til USA netop p grund af det manglende europiske patent p software .
<P>
Endelig , hr. formand , vil praksis p det nationale og regionale plan vre afgrende for nrvrende flerrige programs succes .
Efter vores politiske opfattelse hrer virksomhedsinitiativerne hjemme p det plan .
EU-sttte til sdan en ivrkstternd er altid velkommen .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer , jeg kommer selv fra en smedevirksomhed og er vokset op dr .
Jeg ved , hvilke problemer en lille virksomhed har .
Derfor vil jeg gerne lyknske hr . Liikanen , for der er i dag lykkedes noget , som har srlig stor betydning for de sm virksomheder og for vores mange enkeltmandsvirksomheder .
<P>
Opdelingen giver konkurrencen nye chancer og derfor gunstige indkbsmuligheder og gode chancer for nye virksomheder for at klare sig p dette omrde . Nr man ser , at der er bevilget ca .
230 millioner euro til programmet , og nr man dividerer dette belb med de 16 millioner sm og mellemstore virksomheder , der er i Den Europiske Union , giver det 3 euro om ret pr. virksomhed .
Det er netop grunden til , at programmet er s vigtigt . Det sender nemlig nogle signaler , de rigtige signaler , hvilket ogs er meget vigtigt for parlamentsmedlemmerne her .
Dette glder f.eks. vores Euro Info-centre .
Min kontaktperson er hr . Leitner , og hvis jeg fr et problem med min sttte , et problem med de europiske institutioner , s kan jeg sige til min virksomhed , at dr sidder en mand , der er kompetent p omrdet og ved besked , og som meget hurtigt kan informere om offentlige udbud , om sttteprogrammer , om forskning og infrastruktur .
Det er glimrende for Europa , fordi der kan ydes fagligt korrekt , kompetent og hurtig hjlp .
<P>
Netop for de sm virksomheder er det ekstremt vigtigt , at hjlpen kommer hurtigt .
For en lille virksomhed er de tre eller seks mneder , den m vente p oplysninger , eller den tid , der gr , indtil der kommer et program , uendelig lang tid .
Det vil sige , jo mindre virksomheden er , desto hurtigere er processerne , og med de nye teknikker bliver processerne selvflgelig endnu hurtigere .
Vi ved alle , at vores liv er blevet mere hektisk p grund af mobiltelefoner , e-mails og Internettet , og det giver selvflgelig helt nye muligheder .
Derfor er det vigtigt , at vi ogs i forbindelse med finansieringen srger for , at virksomhederne fr adgang til kapitalmarkedet , ikke kun p brserne .
Det skal isr vre sdan , at et projekt i en enkeltmandsvirksomhed eller en virksomhed med under 250 medarbejdere ikke kun er muligt med sikkerhedsstillelser med 120 ' s sikkerhed , det br ogs vre muligt at blive finansieret p grundlag af en god id .
Desvrre er vi stadig alt for langt vk fra denne tankegang i Europa .
<P>
Det , vi har brug for , er flere specialister , der hjlper vores virksomheder i vanskelige processer p europisk plan .
Jeg kan blot nvne standarderne som eksempel .
En lille virksomhed ved i princippet ikke meget om , hvordan en standard bliver til , og hvordan man gennemfrer den p europisk plan .
Derfor er grupperinger som NORMAPRE meget vigtige , fordi ogs en lille virksomhed hurtigt og effektivt kan hente knowhow , fordi der kan ligge tilsvarende tilbud p Internettet , og fordi det ganske enkelt er en hjlp i det daglige arbejde .
<P>
Et af de vigtigste punkter er dog skatteprocenten .
Nr vi ser , at USA har en gennemsnitssats p 30 % , og vores ligger p 45 % , s m vores sm virksomheder ganske enkelt vre 15 % mere produktive for at tjene det samme , eller arbejde 15 % mere .
Derfor br vi gre det til vores sag at nedbringe skatteprocenten s meget som muligt med slankere love med slim benchmark og best practices for sledes at skabe nogle enkle og gode rammer for vores virksomheder .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Carraro">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne tilslutte mig den tak , man har rettet til fru Montfort for hendes glimrende arbejde .
<P>
Den debat , der har fundet sted i Industriudvalget , og som Parlamentet forhbentlig vil fre ud i livet med sin afstemning , har efter min mening vret yderst nyttig og ndvendig for , at der i det flerrige program , vi nu skal vedtage , bliver tilstrkkeligt med plads til og opmrksomhed om de sm og mellemstore virksomheder og navnlig mikrovirksomhederne og hndvrksvirksomhederne , som er s vigtige for EU ' s konomi .
<P>
Ud fra dette synspunkt kan vi efter min mening ikke se med positive jne p , at der i Kommissionens program er meget lidt plads til og opmrksomhed p navnlig mikrovirksomhederne , selv om begreberne mikrovirksomhed og hndvrksvirksomhed har vundet kraftigt frem i de senere r .
Vi skal tvrtimod gre en strre og bedre indsats for de sm virksomheder og mikrovirksomhederne , og denne indsats skal ikke mindst vre konkret , nr vi taler om informations- og vidensbaseret konomi samt forskning og innovation .
Jeg mener i den forbindelse , at dette flerrige program ndvendigvis kun kan vre det frste skridt , hvorefter det er ndvendigt at fortstte med en konkret indsats - og her er jeg enig i det , som vores kollega Rbig sagde for lidt siden - f.eks. ved at fremme netvrket af Euro Info-centre , som er et vigtigt aspekt og en vigtig sttte i indsatsen for at fremme EU ' s sm og mellemstore virksomheder , og som efter min mening ogs br have en rolle som koordinator p lokalt plan af de allerede eksisterende europiske netvrk .
<P>
Desuden br der i EU ' s indsats konkret tages hjde for nogle prcise kvoter , som er forbeholdt de sm virksomheder og mikrovirksomhederne til alle de aktiviteter , der har at gre med forskning , innovation , eEurope-projektet osv .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , denne betnkning er en ode til ivrkstternden , men bag de lyriske udtryk uddeles der tilskud og sttte fra de europiske institutioner , for det er sandsynligt , at ivrkstternden har brug for klingende opmuntring .
<P>
I begrundelsen tales der om de sm og mellemstore virksomheder , idet der lgges vgt p , at det lige s vel kan dreje sig om virksomheder , der maksimalt beskftiger 500 lnmodtagere , som om hndvrkere , der kun beskftiger to eller tre personer , og at de tilsammen udgr mere end 99 % af Unionens virksomheder .
Men hvor mange af de sm og mellemstore virksomheder er i virkeligheden datterselskaber af store industrielle koncerner ?
Og hvordan fordeles tilskuddene mellem disse og hndvrkerne ?
<P>
Betnkningen siger ikke en lyd herom , for dette ville fre til en anerkendelse af , at fremmaningen af de sm virksomheder blot er en demagogisk undskyldning for at sttte de store .
Nationalstaterne og endog de regionale eller lokale myndigheder bliver allerede brugt som gigantiske finanspumper , der skal drne skatteydernes penge , det vil sige de skattesummer , der plgges hovedparten af befolkningen inklusive de mest socialt belastede , og som ender i de store virksomheder og derfra gr i ejernes og aktionrernes lommer .
<P>
Perspektivet for de europiske institutioner begrnser sig til en yderligere styrkelse af de chokerende uretfrdige overfrsler , selv om mange millioner mennesker selv i den rige del af kontinentet , som Unionen udgr , lever i fattigdom .
Hvis De tillader , hr. formand , vil jeg svare fru Montfort , at det er den store arbejdsgivergruppe , der dagligt praktiserer klassekamp mod arbejderne , og at den minoritet , som hun hentydede til , forsvarer arbejderklassens interesser .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg vil indlede med at tilkendegive en interesse .
Jeg er den fravrende leder af en meget lille virksomhed , vores familievirksomhed i London .
Jeg vil ikke fortlle , hvad den laver . Det kunne udgre en form for reklame , men den blev grundlagt af min far , Francis Chichester , og jeg er meget stolt af den .
Den gr det ogs muligt for mig at komme her og udfre arbejde for folk i min valgkreds .
<P>
Jeg vil gerne bifalde enhver foranstaltning , der lige som dette forslag og denne betnkning angiver vores sttte p europisk plan til SMV ' s og navnlig sm virksomheders betydning .
Jeg vil gerne lyknske fru Montfort med det store arbejde , hun har lagt i sin betnkning , der , s vidt vi har hrt , nyder bred sttte i hele Parlamentet .
<P>
Efter min mening er det bedste , der kan ske for sm virksomheder , at myndighederne lader dem vre i fred og afholder sig fra fristelsen til at forsge at finde vindere .
Mangfoldighed og sikkerhed i form af antal , hvorfra vinderne selv vil vise sig , er den bedste vej frem .
Jeg mindes , hvad kommissren sagde til os for et r siden om erfaringen i USA , hvor de ikke er bange for at lide nederlag , og de tror p det gamle skotske ordsprog , der lyder : " Hvis man ikke har succes med det samme , s forsg , forsg igen " .
Det er vigtigt at finde en mellemproportional , at undg at have en stadig situation , hvor folk lider nederlag p andres bekostning .
<P>
Jeg har en formodning om , at de virkelige hindringer og hurdler , som sm virksomheder har at kmpe med , er at finde inden for andre omrder af europisk og national lovgivning , hvor de str over for store byrder hvad angr administration , beskatning og regulering .
De forekommer i sandhed uforholdsmssigt meget tyngende for sm virksomheder .
Jeg s for nylig p de formularer , der krves for at udfylde selvangivelser for sm virksomheder i Det Forenede Kongerige , og deres detailgrad fordrer stor koncentration med at afgive det rette svar .
<P>
Lad mig slutte af med at sige , at det vigtigste for sm virksomheder , den bedste medicin for dem , efter min mening er konkurrence .
Det er vejen til effektivitet , nyskabelse og lnsomhed .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba">
Hr. formand , det er vigtigt at betone den prioritering , som det nye , flerrige program til fremme af initiativ og ivrkstternd tildeler de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Vi ved alle , at klimaet i dag er yderst vanskeligt for disse virksomheder . Nrmere bestemt tillader min erfaring inden for udgiver- og boghandleromrdet mig ikke at vre srlig optimistisk , for jeg kender de store , nogle gange uoverstigelige , problemer , som disse virksomheder str over for netop p grund af deres ringe strrelse .
Det flerrige programs konomiske begrnsninger betyder efter min mening , at man blot anerkender problemet og giver det et positivt , politisk stempel og opmuntring , uden at det er i stand til at hjlpe vsentligt eller endsige at afvrge de tendenser , som i dag hersker inden for konomien , og som bogstaveligt knuser de sm strrelser inden for alle omrder .
<P>
Alle er vi jo enige om , at de sm og mellemstore virksomheder er en tank for nye talenter , nyskabende ider , afprvning af nye produkter og tjenesteydelser og uafhngig skabernd .
Men hvor mange af dem kan udnytte disse elementer , der er vrdifulde ikke kun for konomien og samfundet , men ogs for den europiske civilisation , til en virkelig virksomhedsudvikling ?
Meget f .
<P>
De sm og mellemstore virksomheders udklkningsanstalt indeholder tusindvis af skrbelige forsg , som forsyner de store virksomheder med arbejdskraft og ider .
Den konkurrence , som de str over for , er enorm , og selv om de klarer skrene p produktionsniveau ved meget ofte at prsentere nye , originale og fantasifulde forslag , hvad kan de s gre med hensyn til distributionsnettene , marketing og reklame for deres produkter ?
Distribution er i vore dage yderst kompliceret og udgiftskrvende . Det krver store varepartier og en god organisation og overskrider ofte de sm og mellemstore virksomheders muligheder .
Reklame er i de fleste tilflde uden for rkkevidde p grund af omkostningerne .
<P>
De opkb , som vi i de senere r har set tiltage enormt i omfang inden for mange grene , mejer bogstavelig talt disse forsg ned , stter en stopper for deres skabende kurs og renser klimaet for skabende konkurrence , s kun de konventionelle varer , som adlyder ensformigheden , bliver tilbage p markedet .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg bifalder dette dokument , og jeg glder mig over , at fru Montfort har kunnet henlede vores opmrksomhed p de sm og mellemstore virksomheders vigtige indsats i Europa .
Jeg sprger faktisk mig selv , hvor lnge vi skal vente p , at EU fr befjelse til at ndre de bestemmelser , der glder for sm og mellemstore virksomheder i hele Europa , og jeg sprger ikke mindst mig selv , hvornr det klima vil ndre sig , som i 40-50 r med venstrefljsregeringer - eller overvejende venstrefljsregeringer - har delagt de europiske virksomheders ivrkstternd .
I mange af vores lande betragtes dem , der starter som selvstndige , undertiden ikke som nogle , der i det mindste skaber en arbejdsplads - nemlig deres egen - men som forbrydere , udbyttere , tyvekngte eller skattesvindlere .
<P>
Man burde fritage de nye virksomheder for skatter og afgifter i mindst fem r , og man burde give de unge , der udfrer arbejdet , en ldre rdgiver , som kan videregive sin erfaring .
Og med hensyn til det aspekt , som jeg kender mest til , nemlig pensioner og social sikring , burde man mindst give de selvstndige erhvervsdrivende det samme , som man giver de ansatte .
I mange af vores 15 medlemsstater fr de selvstndige erhvervsdrivende en lavere pension , en lavere sygesikring og en lavere arbejdsulykkesforsikring end de ansatte i den private sektor .
Det er ikke rimeligt , og derfor sttter jeg denne betnkning !
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , efter min mening har fru Montforts meget omfattende betnkning tilfjet Kommissionens oprindelige dokument betydelig styrke .
Jeg er en konstruktiv kritiker af nogle af hr . Liikanens bestrbelser - jeg mener ikke , at det frste dokument , vi fik forelagt , virkelig var s fokuseret , som det burde have vret .
Fru Montfort har sat vrdifuld fokus p de vsentligste problemer , som sm og mellemstore virksomheder str over for .
Jeg vil isr gerne nvne nyskabelsen i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , der afholdt en hring om de sprgsml , der var rejst i fru Montforts betnkning .
Jo mere vi fr folk fra sm og mellemstore virksomheder over Parlamentets trskel for at tale med os om problemerne , jo bedre er vi i stand til at gre vores arbejde .
Det er noget , som Udvalget om Industripolitik br gre p regelmssig basis fra nu af .
<P>
I mine afsluttende bemrkninger i denne debat vil jeg gerne vende tilbage til dette sprgsml om fokus .
Problemet i sm og mellemstore virksomheder er , at de ikke har mange ressourcer til at indhente informationer , til at finde ud af , hvilke stttemuligheder og hvilken hjlp der findes , og til at udfre den form for administrative opgaver , der i stadig hjere grad bliver plagt dem af nationale regeringer .
En ting , vi br se p , er den mde , hvorp vi gr information tilgngelig for dem .
Det , jeg frem for alt nsker , at kommissren skal se p i den rkke af foranstaltninger , vi har foreslet her , er at gre adgangen til sttte og information nem og hurtig , sledes at erhvervsdrivende vil vre i stand til at bruge informationen effektivt .
Vi ved , at der findes en masse tilgngelig hjlp over hele Den Europiske Union .
Folk taler altid om at hjlpe sm og mellemstore virksomheder , som hr . Caudron , der er en veteran i denne proces , har mindet os om , men vi ved ogs , at der er mange virksomheder , der ikke benytter sig af den hjlp , der findes .
Et fokuseret , effektivt , mlrettet og enkelt st af foranstaltninger er det , vi har brug for , hvis dette program virkelig skal have den virkning , som det br have .
<SPEAKER ID=95 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren , fru Montfort og Europa-Parlamentets udvalg for det arbejde , de har lagt i forslaget til beslutning .
Jeg takker Dem ligeledes for Deres sttte til Kommissionens forslag .
<P>
Det flerrige program for initiativ og ivrkstternd er et vigtigt stttevrktj for de europiske virksomheder .
Det henvender sig hovedsageligt til sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Det er de sm virksomheder , der lider mest under de hindringer , der lgges i vejen for ivrkstterkulturen .
De rammes hrdt af procedurerne for bindende forvaltningspraksis .
Derfor m vi i frste rkke tnke " smt " - " think small first " .
<P>
Dette er ogs hovedprincippet for Europisk charter for sm virksomheder .
Vi anerkender det ndringsprincip , der vedrrer charteret .
<P>
Mange ndringsforslag vedrrer mikro- og hndvrksvirksomhederne .
Vi er glade for den sttte , der sledes tildeles dem .
Det skal der tages hjde for ved ivrksttelsen af programmet , men der er ingen grund til at nvne det srskilt i lovteksten .
<P>
For at n de ml , der blev sat p topmdet i Lissabon for ivrkstterkulturen og omlgningen til et informationssamfund for alle , har vi brug for dynamiske og konkurrencedygtige virksomheder .
Kun sdanne virksomheder kan tilbyde flere og bedre job .
Vi kan kun stte en stopper for den sociale udstdelse , hvis vi rder over konkurrencedygtige virksomheder .
<P>
Vi har brug for ivrksttere fra alle samfundslag .
Flere kvindelige ivrksttere , flere unge ivrksttere og flere ivrksttere fra samfundslag , der ikke er reprsenteret i det omfang , de fortjener det .
Alle disse grupper har en srlig plads i det flerrige program .
<P>
Virksomheder i udvikling har brug for en passende form for finansiering for hver etape i deres livscyklus .
Men markedet har nogle huller , der skal udfyldes , srligt i opstartsfasen .
Udvidelsen og bredygtigheden har frsteprioritet i vores samlede arbejde .
Parlamentsmedlemmerne har skrevet under p disse principper .
Vi er ligeledes overbevist om deres vigtighed .
<P>
Vi nsker et lille antal effektive projekter , og dette er langt at foretrkke for en spredning af aktiviteterne .
Jeg ville vre Dem taknemmelig for at sttte dette tiltag .
<P>
Takket vre vores BEST-procedure vil Kommissionen identificere og ivrkstte de bedste fremgangsmder .
Vi vil skabe stor opmrksomhed om resultaterne og holde Parlamentet underrettet .
<P>
P den anden side skal vi tnke meget nje over , hvilke niveauer for europisk forvaltningspraksis , der passer bedst til det ene eller det andet initiativ .
Vi har ikke til hensigt at blande os i aktiviteter , der ville vinde ved at blive gennemfrt p nationalt plan .
Men vi sttter velvilligt - i det omfang , vi har brug for det - medlemsstaternes deltagelse , hvad angr at yde sttte og informere vores virksomheder om adgangsvilkr for det europiske marked .
Programmet srger for , at netvrkene leverer denne information .
<P>
I de samlede bestrbelser har vi brug for virksomhedsrdene og andre interessegrupper .
Vi er i frd med at forbedre vores rdsstruktur for at kunne holde en konstant kontakt til disse markedsdeltagere .
<P>
Hr. formand , de europiske virksomheder har brug for et godt ivrksttermilj for at udvikle sig .
Det flerrige program vil bestrbe sig p at forbedre de sm og mellemstore virksomheders modus operandi .
Jeg takker Dem for , at De sttter os i dette arbejde .
<P>
Endelig bifalder jeg iden om at ivrkstte et rligt mde for at udarbejde en statusopgrelse over , hvor langt man er net med programmet .
Med hensyn til statusopgrelsens udformning er jeg fuldstndig ben for forslag .
Lad os tnke over det .
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.00 .
<CHAPTER ID=5>
Handlingsplan for Albanien og naboregionen
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0287 / 2000 ) af Karamanou for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til handlingsplan for Albanien og naboregionen ( 7886 / 2000 - C5-0305 / 2000 - 2000 / 2158 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=98 NAME="Karamanou">
Hr. formand , p Europardets mde i Tampere konkluderede og betonede man behovet for et samarbejde mellem oprindelses- og modtagerlandene for indvandrere og flygtninge , og inden for denne ramme udarbejdede Rdets Gruppe p Hjt Plan vedrrende Asyl og Migration seks handlingsplaner , bl.a. handlingsplanen for Albanien og naboregionen .
Det er tydeligt , at det er handlingsplanens grundlggende ml at standse indvandringen til EU-landene samt en repatriering af alle dem , som ulovligt opholder sig inden for Unionens grnser .
Derfor indeholder handlingsplanen hovedsageligt foranstaltninger , som sigter p at kontrollere og afvrge indvandrerstrmmen .
<P>
Et samarbejde med tredjelande kan helt sikkert bidrage til at fjerne de rsager , som fremkalder blger af flygtninge og indvandrere , uden at det dog betyder , at arbejdet i den retning kan fritage Unionen fra de internationale forpligtelser om at beskytte dem , som har behov , og at yde hjlp til at bekmpe rsagerne til udvandringen .
Det er nyttigt for de europiske borger at indse , at jo strre velstandsklften mellem Unionens lande og vores naboer bliver , desto mere stiger indvandrerpresset .
Hverken en befstelse af grnserne eller politiets bekmpende foranstaltninger kan afskre vejen for dem , som gr krav p en andel af den velstand , som alle vi andre nyder .
<P>
ndringen af Europa til en fstning kan f menneskesmuglernes tariffer til at stige , men den kan ikke standse den ulovlige tilgang , s lnge der ikke findes en lovlig vej for indvandring . Derfor skal vi give Albanien al mulig hjlp til at bekmpe fattigdommen , til at forbedre levestandarden og beskftigelsesmulighederne , til at konsolidere de demokratiske institutioner samt at styrke respekten for menneskerettighederne , isr mindretallenes , kvinders og brns rettigheder .
<P>
Episoderne mod det grske mindretal i Chimara forleden gr det endnu mere pkrvet , at man fremmer demokratiseringsforanstaltningerne og styrker institutionerne og respekten for menneskerettighederne i Albanien .
Vores grundlggende ml m vre at fremskynde tempoet for landets konomiske og sociale udvikling og at sikre samarbejde og fredelig sameksistens med nabolandene .
Kun sdan kan vi bryde den ring af fattigdom og vold , som skaber indvandrer- og flygtningestrmmene .
Valget af en afskrkkelsespolitik passer ikke sammen med det nuancerede syn , som gerne skulle opfylde den hjtstende gruppes arbejde , eller med konklusionerne fra Tampere , hvor der betones en absolut respekt for retten til asyl p basis af den fulde anvendelse af Genve-konventionen .
Albanien har kun ganske f erfaringer med asylsprgsml og har endnu ikke udviklet de ndvendige instrumenter til at undersge asylansgninger . Det kan sledes endnu ikke anses for et sikkert land for flygtninge , og det er naturligvis heller ikke i stand til konomisk , politisk og socialt at lfte disse opgaver , iflge FN ' s Flygtningehjkommissrs konstateringer .
<P>
Det strste problem ligger selvflgelig i dag i det politiske systems skrbelighed i Albanien , parlamentets svage rolle , den drlige situation inden for lov- og retssystemet og mangelen p statslig administration og planlgning .
Landet er kendetegnet ved mangel p sikkerhed i mange regioner , stor kriminalitet , isr med hensyn til narko- og vbenhandel . Derfor m man regne med , at samarbejdet med den albanske regering om implementeringen af de foreslede foranstaltninger bliver srdeles vanskeligt .
<P>
Der sker naturligvis visse forsg p at forbedre situationen .
Men , som det viste sig ved det nyligt overstede kommunalvalg , mangler Albanien stadig en demokratisk kultur efter at vre kommet ud af en lang periode med isolation , og p det omrde skal arbejdet koncentreres .
Et andet problem er integrationen - gennem specifikke foranstaltninger - af de albanere , som lovligt opholder sig i medlemsstaterne .
Min betnkning tager hensyn til alle disse problemer og foreslr bl.a. en gradvis implementering af de i handlingsplanen foreslede foranstaltninger , en undersgelse af behovene , sdan som det sker i frste del , og som viser os , hvad der er de mest presserende problemer , f.eks. skal konomien og de demokratiske institutioner frst udvikles og infrastrukturen i Albanien opbygges , inden Unionen skrider til underskrivning af repatrieringsaftaler for flygtningene og indvandrerne .
Jeg vil isr betone behovet for , at man trffer foranstaltninger til at forbedre den indenlandske sikkerhed , at styrke dialogen mellem europere og de lokale myndigheder i Albanien og med hensyn til Kommissionen og Rdet , at man fremmer specifikke aktioner for et samarbejde mellem de albanske , italienske og grske myndigheder .
<P>
Samtidig krves der koordinerede aktioner med strst muligt samarbejde med Europol for at stte en stopper for de grupper , der str bag hvid slavehandel og kvindeprostitution , og for de kriminelle nets handlinger i forbindelse med menneskehandel og deres udnyttelse af sort arbejde og prostitution .
Endelig vil jeg gerne give udtryk for min sttte til det forberedende arbejde for indgelsen af en stabilitetspagt og partnerskabsforhold mellem Unionen og Albanien .
<SPEAKER ID=99 NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne starte med at give udtryk for min undren over , at Kommissionen har tilladt , at Rdets Gruppe P Hjt Plan gr det arbejde , som den egentlig selv skulle have gjort efter mdet i Amsterdam .
Jeg synes , det er rgerligt , selv om det , gruppen har gjort , ikke er forkert , fordi den tager fat det rigtige sted og forsger at pege p de rigtige lsningsmuligheder .
Som fru Karamanou allerede har sagt , har Albanien siden jerntppets fald , det jerntppe , der hang s tungt over Albanien , vret et af de vigtigste oprindelses- og gennemgangslande for EU ' s emigranter .
Det skaber selvflgelig problemer .
<P>
Vi har imidlertid ogs et andet problem i Albanien .
Et betragteligt antal albanere forlader deres hjem p grund af usikkerheden i deres eget land , p grund af de sociale problemer , p grund af de forldede samfunds- og familiestrukturer .
De forlader landet , og dermed gr en del af landets fremtid tabt .
<P>
Vi m hjlpe med at skabe situationer i dette land , som fr folk til at blive , vi m vre med til at garantere sikkerhed , skabe arbejdspladser og srge for , at folk ikke sger uden for landets grnser .
Vi m selvflgelig ogs forhindre , at Albanien i stigende grad bliver en transitplads for flygtninge , narko og handel med kvinder .
<P>
Det er et land , hvor mange er indblandet , og hvor ogs mange naboer fr beskidte fingre .
Derfor m vi hjlpe landet .
Vi gr det som Europisk Union .
Vi uddanner politiet .
Vi hjlper dem i forbindelse med toldprocedurerne , men problemet er , at der er s meget uorden i landet , at tingene skrider meget langsomt fremad , trods regeringens anstrengelser .
<P>
Jeg vil kun sige n ting , kre fru Karamanou : Hvis Albanien ikke er et sikkert oprindelsesland , og vi behandler de albanske flygtninge anderledes end andre , kan Albanien heller ikke krve , at vi indleder en associerings- og stabiliseringsproces med dem .
For tingene er endnu ikke s vidt , men jeg mener dog , at man er kommet videre .
For mig er Albanien et land , man kan lade folk vende tilbage til .
Dr bliver befolkningen ikke forfulgt .
Det er endnu ikke alt sammen lyserdt , men det er bedre , end De har beskrevet !
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Klamt">
Hr. formand , handlingsplanen konstaterer i en analyse , at status quo i Albanien er bekymrende .
De mangelfulde sociale , konomiske og politiske forhold kombineret med den manglende eller mangelfulde retssikkerhed og den organiserede kriminalitet frer til migration i massivt omfang .
Albanien er et vigtigt gennemgangs- og oprindelsesland for emigration til Den Europiske Union .
P den anden side oplever man ogs positive bestrbelser p at fremme demokratiseringsprocessen og samfundsudviklingen , som vi skal og vil sttte .
<P>
En begrnsning af emigrationen til EU fra og gennem Albanien er det primre ml i handlingsplanen .
Til det forml bliver der brug for foranstaltninger i to forskellige retninger .
For det frste skal de positive krfter i Albanien stttes , for det andet skal der skabes retlige instrumenter for emigrationen fra denne region , der begrnser eller forbyder illegal emigration og menneskehandel samt de dermed forbundne former for kriminalitet ssom sort arbejde og prostitution .
<P>
Vi har brug for prventive tiltag , der er skrddersyet til Albanien , og som udgr en hjlp i forbindelse med opbygningen eller genopbygningen af landet , for p den mde at skabe muligheder for et menneskevrdigt liv i regionen .
P denne mde ville mange bevggrunde til at udvandre , sge om asyl og flygte forsvinde .
Men p den anden side har vi ogs brug for stringente , flles retlige instrumenter i forbindelse med emigration i hele Den Europiske Union .
Disse retlige instrumenter kan dog ikke omfatte en legalisering af kriminelle handlinger .
Bander af menneskesmuglere er ikke servicegrupper , der p forbilledlig vis redder mennesker fra forflgelse fra totalitre staters side .
Betalte menneskesmuglere , der som oftest er indblandet i omfattende organiseret grnseoverskridende kriminalitet , laver grusomme forretninger p grund af folks lidelser og hb og yder ingen delmodig , humanitr indsats .
<P>
Fru Ilka Schrders offentliggjorte forslag om at bevilge EU-sttte til menneskesmuglerne m ogs i denne forbindelse fordmmes som kontraproduktivt og menneskeforagtende .
<P>
<P>
De har sikkert ret , fru Karamanou , for menneskesmuglerne er ikke den egentlige rsag .
Den egentlige rsag er imidlertid heller ikke Den Europiske Union .
Den egentlige rsag er tilstanden i oprindelseslandene .
Jeg hilser handlingsplanen velkommen , men kan dog ikke tilslutte mig fru Karamanou , der i sin betnkning ikke betegner illegal grnseoverskridelse som en kriminel handling , men alts betegner den som legal .
For at kunne bekmpe rsagerne og ikke fortsat kun symptomerne har vi brug for hjlp i de pgldende regioner og bestemmelser for hele dette komplekse omrde af indvandring , asyl og krigsflygtninge i Den Europiske Union i form af lsninger , der ikke alene tilgodeser emigranterne , men ogs modtagerlandene .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic">
Hr. formand , jeg er af en anden opfattelse end vores kollega Pack , da jeg mener , at jo flere grupper , der tager sig af Albanien , jo bedre er det .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder er et forum , hvor dette sprgsml kan drftes , for der er ikke tale om nogle sprgsml , som kan lses p kort tid , men derimod om sprgsml , som vi mske vil skulle behandle i flere rtier .
<P>
Derfor ville det vre hensigtsmssigt , at den handlingsplan , som vi sidder med nu , og som vores kollega Karamanou efter min mening har behandlet p en glimrende mde , blev opdelt i foranstaltninger , der kan gennemfres p kort tid , foranstaltninger , der kan gennemfres p mellemlangt sigt , og foranstaltninger , der flger af historien , som vi har kmpet mod i de sidste 500 r , og som vi fortsat vil kmpe mod i flere hundrede r endnu .
De juridiske instrumenter hrer ind under foranstaltningerne p mellemlangt sigt , mens de rlige toldbetjente og ikke-korrupte dommere ogs er et konomisk sprgsml , som det tager rtier at lse .
<P>
I de seneste par dage har der gudskelov vret nogle positive tegn fra Balkanlandene , og de vedrrer ogs Albanien indirekte .
I betnkningen kommer man ind p en usdvanlig ting - for at gre det kort vil jeg kun nvne et enkelt aspekt - nemlig at handlingsplanen for Albanien og naboregionen er blevet udarbejdet af en arbejdsgruppe .
Dokumenterne bliver derfor sendt fra den ene instans til den anden , og Europa-Kommissionen har f.eks. ngtet at offentliggre den rapport , der bl.a. omhandler Delegationen til Bistand for Toldvsenet , som albanerne har udarbejdet .
<P>
Dette er sledes en anden fare , der er forbundet med det albanske sprgsml , nemlig at man fr en mistanke om , at nogen nsker at skjule noget og dkke over noget , som faktisk ikke eksisterer .
Hvis man kender noget til albanske forhold , er man klar over , at det ikke er srlig diplomatisk at nvne hovedpersonerne i det lokale offentlige liv , ligesom det er sandt , at der kan ske meget i forbindelserne mellem de lande , som er i en overgangssituation , og den industrielle verden , der spiller rollen som sttteyder .
Men eftersom det hele er temmelig klart og gennemsigtigt , netop nr det glder sttten til albanerne , hr. formand , er jeg af den opfattelse , at en offentliggrelse af alle dokumenterne ville vre en rlig politisk handling , s man undgr spekulationer .
Det overordnede sprgsml er naturligvis at yde den strst mulige sttte til Albanien for at bekmpe kriminalitet og gre livet mere tleligt for befolkningen , hvilket ogs ville mindske emigrationen .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , dette er en glimrende betnkning med en human indstilling , men formlet er imidlertid at standse menneskestrmmen fra og gennem Albanien .
EU har skaffet sig en ganske trist flygtningepolitik , der primrt handler om at lukke vores grnser .
Men hvordan skal det foreg ?
Hvorfor flygter mennesker ?
De flygter selvflgelig fra undertrykkelse , terror og krig , men de flygter ogs fra kaos og fattigdom .
Menneskets lngsel efter et bedre liv i morgen , et bedre liv for sig selv , men mske frst og fremmest for sine brn , er en af de absolut vigtigste og strkeste drivkrfter .
<P>
Vi kan ikke bare lukke dren for alle de mennesker , der forsger at komme ind .
Vi skal finde bedre metoder .
De hrde metoder , politiet , kan vi bruge , nr det drejer sig om handel med brn og kvinder samt slavearbejde .
Jo tttere grnser vi forsger at skabe , desto mere vanvittige flygtningesmuglinger vil vi se .
Det er selvflgelig ikke muligt umiddelbart at finde en lsning p hele problemet , men p sigt handler det om at skabe en verden med en rimelig grad af retfrdighed , tryghed og fremtidsmuligheder .
Det glder bde for den albanske befolkning og for befolkningen fra andre lande , som via Albanien forsger at n frem til det himmerige , som Den Europiske Union fremstr som .
<P>
Vores forfdre drog til USA for at - som de troede - skabe sig et liv i frihed .
Vi forsger at standse dem , der gr det samme i dag .
Det er meget trist at indse , at vi i dag i Vesteuropa forsger at skabe love , der straffer dem , der gemmer Anne Francks ufdte barnebarn .
Det er helt utroligt , at vi har net dette niveau .
<P>
Lad os forsge at se sandheden i jnene .
Vi vil aldrig kunne leve i fred og frihed og med velstand og retfrdighed , hvis vi har denne forfrdelige uretfrdighed over for den allernrmeste nabo til Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , hr. kommissr , De Grnne fra Verts / ALE-Gruppen vil gerne lyknske fru Karamanou , ordfreren , med hendes betnkning , som er meget korrekt .
Det er faktisk sdan , at der skal trffes foranstaltninger i forbindelse med flytning , flytning af nd , og at rsagerne skal fjernes .
Jeg understreger isr kvinders og brns situation i Albanien .
For det frste er det dramatisk , hvor mange unge mennesker , der forsvinder , bortfres og ufrivilligt og nogle gange frivilligt drager bort .
Der er ingen brnerettigheder i Albanien , ingen legeforanstaltninger , ingen kvinderettigheder , stor aggression imod kvinder inden for familien fra mandens , gtemandens side , ingen rettigheder for dyr og slet ingen menneskerettigheder .
Situationen i landsbyerne er elendig p det kologiske plan , affald deponeres overalt , vandet kan ikke altid drikkes , og elektricitetsforsyningen fungerer drligt .
Folk hber naturligvis p en bedre politisk reprsentation , men der er stadigvk mange mennesker , der er bange for alt muligt , bange for voldsudbruddene , som finder sted en gang i mellem .
Der er endvidere en klft mellem donorerne , os alle sammen , Europa og USA , som giver penge , udarbejder projekter og lign . , og folk i omrdet .
<P>
Noget andet , som jeg vil understrege , er problemet med hjlpen til albanske ofre for kvindehandel .
De vender tilbage til deres land , men der er ingen krisecentre .
ICMC hjlper ofre fra bl.a. Montenegro , men ikke albanske piger , der vender tilbage fra Italien , Grkenland , Tyskland , Belgien osv . Der skal svares p ndrbet fra ngo ' erne , kvinde-ngo ' erne .
Der er endvidere risiko for , at pigerne gribes igen af trafikanterne og sendes tilbage til bestemmelseslandene .
<P>
konomien skal aktiveres i kombination med en god kologisk politik .
Der skal gres noget ved skoler og brnepasning .
Der skal ydes sttte til ngo ' erne .
Der gres meget godt , IOM udfrer et udmrket stykke arbejde , de europiske politistyrker liges , og KFOR er til stede , men den lokale befolkning skal endvidere samarbejde om udviklingen af deres land .
Forbryderne skal straffes .
Fru Karamanou , tillykke med den omfattende og brede indfaldsvinkel i Deres betnkning .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil allerfrst gerne komplimentere min kollega Anna Karamanou for kvaliteten af hendes arbejde . Jeg vil isr gerne ppege hendes bemrkning om , at handlingsplanen isr br beskftige sig med at give beskyttelse til forfulgte borgere , med de fortsatte overtrdelser af menneskerettighederne og ikke med at begrnse eller standse indvandringen til Unionens lande .
<P>
Det er et faktum , hr. formand , at Albanien som land og som samfund str over for voldsomme problemer .
De konomiske , sociale og politiske forhold , der hersker i landet , driver dets borgere til at sge tilflugt i udvandring som bogstaveligt talt den eneste mulighed og hb for deres og deres familiers overlevelse .
Situationen blev forvrret , da handlinger fra politiske krfter , som rundhndet blev stttet af EU , i 1997 frte til pyramidefnomenet og fik den folkelige opsparing til at forsvinde ud i den bl luft og samtidig hermed enhver trovrdighed i den albanske stats struktur og organisation .
Denne situation frte til den folkelige opstand , som faktisk afskaffede den albanske stat , og som fremkaldte enorme sikkerhedsmssige , politiske og konomiske problemer for de albanske borgere .
Uhyre store mngder vben faldt i hnderne p ukontrollable grupper , som meget hurtigt indgik i organiserede , kriminelle grupper af mafiatypen .
<P>
Hele situationen er blevet forvrret af begivenhederne i Kosovo og NATO ' s bombardementer , som har skrpet problemerne i regionen .
At lukke jnene for denne tilstand og forsge at rejse mure rundt om ens paradis for ligesom at beskytte det mod nabolagets desperate mennesker er en holdning , der bde er umenneskelig og kortsynet .
<P>
Ethvert menneske vil selvflgelig gerne bo i sit eget fdreland , hvis det alts kan bo der i sikkerhed og vrdighed .
Men p den anden side findes der ikke nogen kraft , som kan standse desperate mennesker .
Det ville vre godt , hvis vi forlod vores undertrykkelsesforanstaltninger og bevgede os i to retninger : For det frste hvis vi hjalp Albanien til at stte nyt liv i sin konomi og genvinde sin befolkning , og for det andet hvis vi legaliserede de albanske indvandreres tilstedevrelse i vores lande i stedet for at behandle dem som vilddyr og lade dem arbejde sort , hvis vi anvendte dem i aktiviteter , hvor vi har brug for dem .
Der findes arbejder f.eks. i Grkenland , som ikke kan udfres , hvis de albanske indvandrere rejste deres vej , isr inden for landbruget .
<P>
Lad os alts udnytte de bilaterale aftaler , som p en lovlig og klar mde skal faststte arbejderne , opholdstiden , opholdsstedet , lnnen , timerne , arbejdsforholdene og den sociale beskyttelse , s indvandrerne kan f lov til at fremst som en styrke , der vil f vores landes konomier til at blomstre , og som vil bidrage til venskab og samarbejde befolkningerne imellem og ikke til en kultur med nationalistiske og koldkrigsagtige forflgelser .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , kre medlemmer , jeg vil frst gerne komplimentere fru Karamanou for hendes arbejde i et virkeligt meget mtleligt og vigtigt sprgsml .
Jeg er af den mening , at blandt mange sprgsml er der to grundlggende , som vi skal beskftige os med .
Det frste angr strukturerne og procedurerne i Albanien , og det er blevet meget mere intenst i dag efter de seneste begivenheder og handlinger under kommunalvalget . Handlinger , som isr var vendt mod det grske mindretal , som lever i Albanien .
Disse handlinger dokumenterer , at det m vre en mlstning for EU , at der bliver oprettet strukturer , s de demokratiske spilleregler bliver respekteret og mindretallenes rettigheder anerkendt og respekteret i Albanien .
<P>
Det andet sprgsml er det virkeligt enorme og meget komplekse sprgsml om udvandring .
Det er et meget vigtigt sprgsml , som tager form under pvirkning af historiske , sociale , politiske og konomiske faktorer .
Problemets sammenstning gr det ndvendigt at behandle det med en sammensat politik . En politik , hvor der ikke findes forenklinger , og som p den ene side frer til dannelsen af en lovramme , for en lovramme er et vigtigt element for stater , men af en lovramme , som er dynamisk , og som giver en lsning p problemet og ikke begrnser sig til simple , restriktive handlinger , selv om de mtte vre en flge eller et resultat af anvendelsen af loven .
<P>
Jeg tror , at vi nu er kommet til det punkt , hvor vi kan godkende disse foranstaltninger og stille krav om dem .
Vi er kommet til et tidspunkt , hvor forholdene er modne , og alle anerkender , at hvis vi gr det , tilbyder vi en meget stor tjenesteydelse .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="DE" NAME="Keler">
Hr. formand , jeg glder mig over udarbejdelsen af en handlingsplan for Albanien , og jeg glder mig ogs over det engagement , fru Anna Karamanou har lagt for dagen med sin betnkning .
Ved hjlp af analysen af den politiske og konomiske situation i Albanien fr vi mulighed for at pege p rsagerne til immigration og trffe de rigtige foranstaltninger .
Jeg vil dog gerne ptale , at denne handlingsplan og ogs de andre handlingsplaner , der er blevet udarbejdet , isr er prget af foranstaltninger til kontrol og bekmpelse .
Albanien er et af verdens fattigste lande og har selv modtaget hundredtusinder af flygtninge .
<P>
Vi oplever for jeblikket en strk strm af hjemvendende flygtninge , som egentlig str i en situation , der er prget af mangel p sikkerhed , lov og orden .
Der sendes mennesker tilbage , som til dels er blevet integreret godt .
Unge mennesker m afbryde deres uddannelse og gr en usikker fremtid i mde .
Det er en uklog politik .
<P>
Reintegrationen af flygtningene skal derfor ske under menneskevrdige og sikre betingelser .
For at sikre dette er det absolut ndvendigt at udarbejde planer for en koordineret tilbagevenden og isr inddrage ikke-statslige organisationer og internationale organisationer .
<P>
Jeg vurderer stadig situationen i Albanien som meget alvorlig p grund af den politiske ustabilitet , krnkelsen af lovene og den ekstremt omfattende kriminalitet .
r efter r , isr om sommeren , risikerer tusindvis af mennesker at miste livet p vej til EU .
Hundredvis af disse flygtninge omkommer i havet .
Det reelle antal dde fr vi aldrig kendskab til .
Den 7000 km lange italienske grnse i havet er vanskelig at kontrollere og giver smuglerbander , der opererer med en usdvanlig menneskeforagt , et enormt arbejdsomrde .
Kriminelle , der udnytter flygtningenes nd , skal straffes .
Det glder om at skride ind over for menneskehandel , isr handel med sm brn , udnyttelse af mennesker til sort arbejde og prostitution , p allerhrdeste vis .
Men de , der tror , at en bekmpelse af smuglervirksomhed i sig selv vil bidrage til at forhindre illegal indvandring , tager fejl .
Vi har brug for en intensivering af dialogen mellem de forskellige forhandlings- og rdgivningsinstanser og en bedre koordinering .
Kun p den mde kan vi i fllesskab bidrage til en bekmpelse af menneskesmuglernes udnyttelse af flygtninge .
<P>
Fllesskabet skal hjlpe Albanien i dets bestrbelser p at styrke retsstaten , og netop i forbindelse med den finansielle sttte - det vil jeg gerne understrege - m vi ikke lade Albanien og regionen st alene tilbage .
Afslutningsvis opfordrer jeg ved denne lejlighed igen Rdet til at trffe nogle foranstaltninger , sledes at vi opnr en fuldstndig ensretning af politikken vedrrende indvandring , asyl og bekmpelse af menneskehandel .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , bistand til Albanien og naboregionen er meget vigtig for stabiliteten i Europa .
Det er ndvendigt at rodfste demokratiet og etablere en retsstat .
Vi kan ikke glemme folk , der er i nd , for det er vores pligt at sttte dem efter bedste evne .
<P>
Stabiliteten i omrdet kan ges ved hjlp af handlingsplanen for Albanien og naboregionen .
Det vigtigste m ikke vre , hvordan vi begrnser migrations- og flygtningestrmmen , men hvordan forholdene i omrdet kan forbedres , sledes at folk kan blive boende i deres hjem .
Albanien og isr Kosovo er imidlertid ikke fredelige omrder endnu , s hjemsendelse af flygtningene br ske efter nje overvejelse , sledes at deres sikkerhed ikke sttes i fare .
Kosovoalbanernes situation har lnge vret meget svr , og det er en stor lettelse , at deres rettigheder endelig bliver erkendt .
Men det er lige s vigtigt at sikre rettighederne for minoriteterne i Kosovo , for serbere og romanibefolkningen .
At genetablere forsoning mellem folkegrupperne er en langsommelig , men helt ndvendig proces .
Det er kun tilgivelse , der kan skabe et revolutionerende fundament for den fremtidige udvikling .
<P>
konomisk vkst kan gre det muligt at overvinde vanskelighederne i kriseomrdet .
Det er ikke nok alene at yde bistand , vi har ogs brug for aktiviteter p grsrodsniveau og opbakning af folks selvvirke .
Flles forretninger binder folk fredeligt sammen .
Det er kendt , at penge beroliger .
Her har betydningen af EU ' s Cards-program en ngleposition , for uden en fungerende administration fungerer intet .
Vi skal hjlpe dem til at hjlpe sig selv .
Lige nu har omrdet brug for at blive styret af en faderlig hnd .
EU har som partner p Balkan et stort ansvar for omrdets fremtid .
Vi skal kaste vores egoisme i brokkassen og vise , at vores skbner er bundet sammen .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis">
Hr. formand , da jeg for over to mneder siden foreslog , og det blev accepteret af ordfreren , som jeg gerne vil benytte lejligheden til at lyknske for hendes arbejde , at der til artikel 6 i betnkningen blev tilfjet en omtale af ndvendigheden af , at de nationale mindretal i Albanien opnr strre sikkerhed og beskyttelse , tnkte jeg naturligvis p det generelt negative arkiv over dette lands opfrsel over for mindretallene inden for dets territorium , og i srdeleshed det grske mindretal .
<P>
Men jeg m indrmme , at jeg aldrig havde forestillet mig , at vi i praksis s hurtigt skulle f en bekrftelse p de albanske myndigheders negative fremgangsmde , da de med deres utilslrede vold og valgsvindel mod de grske mindretals kandidater og vlgere under det nyligt afholdte kommunalvalg , sdan som det ogs fremgik af de officielle , internationale observatrers objektive vidnesbyrd , viste , at Albanien desvrre kun minimalt respekterer selv dets mest elementre forpligtelser inden for rammerne af dets kurs mod EU .
Og det p et tidspunkt , hvor Albanien selv stiller krav om , at det internationale samfund griber ind , sgar med vben , for at beskytte de undertrykte , albanske mindretal i tredjelande , samtidig med at landet krver , at alle menneskerettigheder skal sikres for de albanske indvandrere , ogs de ulovlige indvandrere . Et krav , som vi alle bedmmer som hensigtsmssigt , og som vi rigtigt nok ogs skal bestrbe os p at tilfredsstille .
<P>
Tilfldet med Grkenland er karakteristisk , for selv om det p mange mder og overddigt har stttet den albanske stat efter kommunismens fald og gstfrit har modtaget og tolereret tusindvis af albanske indvandrere og ulovlige indvandrere , ser man alligevel det talrige og historiske , grske mindretal i Albanien blive forfulgt systematisk og dets grundlggende menneskelige , politiske og kulturelle rettigheder blive overtrdt den ene gang efter den anden .
<P>
P foranledning af de uacceptable begivenheder i Chimara gr alle disse ting det efter min mening pkrvet , at vi opmrksomt vurderer Albaniens evne og vilje til at acceptere de anerkendte , europiske kriterier for menneskerettigheder og demokratiske friheder , og de tvinger os flgelig til , at vi p tilsvarende vis overvejer og tilpasser vores generelle holdning , vores handlingsplaner og vores mangfoldige ydelser til dette land , indtil det fr revideret sin politik .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Hr. formand , jeg er af samme opfattelse som vores kollega Dimitrakopoulos , der s rigtigt sagde , at det centrale sprgsml i forbindelse med Albaniens vanskeligheder - bde de konomiske og sociale vanskeligheder og dem , der vedrrer den interne sikkerhed - er , at det glder om at hjlpe landet med at genindfre en retsstat , srge for borgernes sikkerhed og genskabe institutionernes og de lokale myndigheders autoritet .
Det er klart , at vi aldrig vil kunne lse problemerne uden en sdan forbedring af demokratiet i dette land , nr man tnker p de seneste valgbegivenheder og p den valgsvindel , man har klaget over .
<P>
Jeg er glad for , at man i betnkningen endelig tager hjde for og opprioriterer to punkter , som ligger os italienere meget p sinde .
Det frste punkt er , at et ustabilt Albanien er ensbetydende med et ustabilt Balkan , hvilket igen er ensbetydende med et ustabilt Europa .
Det er noget , som vi alle skal vre bevidste om .
Det andet punkt , som er lige s rigtigt , er , at det ikke kan passe , at det udelukkende er Italien og Grkenland , der skal finde en lsning p det indvandringspres og den kriminelle blge , som kommer fra Albanien .
Der er blevet sagt mange ord om solidaritet og imdekommenhed , men jeg vil gerne minde om , at den eneste gte solidaritet hidtil har vret den , der er kommet fra den italienske grnsebefolkning og de lokale myndigheder .
Jeg har ikke set nogen reel solidaritet fra Europas side , nr det glder om at lse et folks vanskeligheder i fllesskab .
<P>
Det , som jeg til gengld finder uacceptabelt i denne betnkning - og det vil jeg sige helt rligt - er , at man forveksler rsag med virkning . Man forveksler nemlig proceduren for en moderat visumudstedelse - og sledes muligheden for indvandring - med rsagen til den illegale indvandring .
Det er lige omvendt ! Vi m ikke forveksle rsag med virkning !
Jeg finder det navnlig uacceptabelt og negativt for Albanien , at man p en eller anden mde nsker at sende et signal om tolerance over for illegal indvandring .
Det har Albanien ikke brug for .
Albanien har brug for vores konkrete konomiske sttte og for vores reelle solidaritet , men landet har ogs brug for fasthed , for det skal - med vores sttte - selv begynde at genopbygge en retsstat .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , for mange i EU ligger Albanien langt , langt vk , lngere vk end Langbortistan , selv om albanerne er et af de ldste europiske kulturfolk .
De kmpede i Middelalderen mod den osmanniske invasion og har som europere sat sig til modvrge langt op i nyere tid .
De har i srlig grad lidt under europisk ignorering .
I det 19. rhundrede gav man alle folk p Balkan nogle fremtidsperspektiver , nemlig ved Berliner-Kongressen i 1878 .
Albanerne blev nrmest fejet af bordet i Berlin , man tog ikke hensyn til dem , og i det 20. rhundrede led de voldsomt under en af de skrkkeligste ideologier i det 20. rhundrede , nemlig socialismen og kommunismen i deres srligt brutale form .
Derfor har vi i dag et europisk ansvar for dette europiske Albanien .
Derfor glder jeg mig over tiltagene i betnkningen og handlingsplanen .
Vi m dog erkende , at vi ikke m arbejde med flere standarder .
<P>
Man har talt meget om mindretalsrettigheder .
Jeg vil gerne sige , at vi med rette krver mindretalsrettigheder af albanerne .
Men s m vi ogs indfre dem i hele Den Europiske Union .
Det er ikke lykkedes os .
Vi har ingen europiske standarder for beskyttelse af mindretal .
I alle Albaniens nabolande - bortset fra Kosovo , hvor albanerne udgr flertallet - har vi albanske mindretal , og her kan vi vise , hvad mindretalsstandarder i EU vil sige .
<P>
Jeg vil sige endnu en ting , nemlig at jeg ligesom hr .
Liese mener , at vi har brug for en byrdefordeling inden for asyl- og flygtningepolitikken .
Men problemet er , at det netop er det , vi har kmpet for , og vi har hverken her i Europa-Parlamentet eller i Den Europiske Union opnet flertal for en byrdefordeling efter kvoter .
Vi ser i netop Albaniens tilflde , at det kan ramme enhver medlemsstat p et eller andet tidspunkt .
Derfor er det vigtigt , at vi ikke lngere prver at behandle symptomerne , men derimod omsider skaber en solidarisk asyl- og flygtningepolitik med faste kvoter og en stabil byrdefordeling , fr katastrofen sker .
<SPEAKER ID=111 NAME="Liikanen">
Hr. formand , i konklusionerne fra Rdet i Tampere krvedes strkere eksterne aktiviteter inden for retlige og indre anliggender .
Den foreliggende handlingsplan er en central foranstaltning til styrkelse af eksterne aktiviteter .
Store institutionelle ndringer , som skyldes Amsterdam-traktaten , har pvirket administrationen af asyl- og migrationsanliggender .
Fllesskabet er nu i stand til at opfylde kravene fra Det Europiske Rd ved at anvende sine nye , udenrigspolitiske befjelser og programmer for udenrigsanliggender .
I forbindelse med stabiliserings- og associeringsprocessen diskuteres migrationsanliggender med albanerne som ligevrdige partnere .
Tilsvarende diskussioner br indledes i hele regionen .
Efter 1991 er der bevilget i alt 750 millioner euro til Albanien i forskellig form for sttte alene inden for rammerne af Phare-programmet .
I lbet af de seneste to r er der desuden gennem Echo-programmet bevilget 250 millioner euro i humanitr bistand til landet .
Retlige og indre anliggender udgr en vigtig del af Cards-programmet , Phares efterflger .
<P>
Vi vil gerne fremhve , at vi fuldt ud bakker op om den samordnede opfattelse , som Gruppen p Hjt Plan vedrrende Asyl og Migration har , og dens strben efter at gribe ind over for faktiske rsager til tvangsflytninger .
Rdet ( almindelige anliggender ) vedtog de fem frste handlingsplaner allerede i oktober sidste r , og det drejede sig om Somalia , Sri Lanka , Afghanistan , Marokko og Irak .
Handlingsplanen vedrrende Albanien og naboregionen blev vedtaget i juni sidste r , og den er nummer seks i rkkeflgen .
Det Europiske Rd i Tampere opfordede Rdet og Kommissionen til at udarbejde en rapport om arbejdsgruppens fremskridt i december i r .
Rapporten handler detaljeret om handlingsplanen for Albanien og naboregionen .
Rapportudkastet bliver behandlet i dag i Rdet .
Kommissionen deltog aktivt i udarbejdelsen af rapporten .
<P>
Jeg takker ordfrer fru Karamanou og hele udvalget for denne srdeles grundige betnkning , og jeg hber , at Rdet tager hensyn til de holdninger , som betnkningen foreslr .
Jeg vil gerne fremkomme med endnu tre aspekter , som Kommissionen anser for at vre meget vigtige .
For det frste gr Kommissionen ind for en objektiv holdning til de foranstaltninger , som foresls i handlingsplanen , og til gennemfrelsen af disse .
I den henseende er vi enige med ordfreren .
For det andet ser situationen vedrrende handlingsplanens mlstninger for r 2000 ret godt ud .
Kommissionen har deltaget i udarbejdelsen af udsigterne for gennemfrelsen af handlingsplanen .
Vi takker ogs medlemsstaterne for deres indsats i dette arbejde .
Som jeg allerede har konstateret , strber Fllesskabet efter at gennemfre sttteprogrammet s effektivt som muligt .
Dette er ved at udvikle sig til at f hjeste prioritet blandt alle Unionens aktiviteter .
For det tredje og sidste skal handlingsplanen og proceduren for dens gennemfrelse betragtes regionsvis .
Stabilitetspagten for det sydstlige Europa tilbyder os et fortrffeligt forum til dette .
Stabilitetspagtens parter er fremkommet med flere udtalelser , som peger i denne retning .
Vi kan sledes vre mere optimistiske end fr med hensyn til topmdet i Zagreb i nste mned .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.00 .
<CHAPTER ID=6>
Bedre lovgivning ( 1998 , 1999 )
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0269 / 2000 ) af Wuermeling for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om Kommissionens rapport til Det Europiske Rd : Bedre lovgivning 1998 - Et flles ansvar ( 1998 ) ( KOM ( 1998 ) 715 - C5-0266 / 2000 - 1999 / 2197 ( COS ) ) og om Kommissionens rapport til det Europiske Rd : Bedre lovgivning 1999 ( KOM ( 1999 ) 562 - C5-0279 / 1999 - 1999 / 2197 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=114 NAME="Wuermeling">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , jeg vil gerne indlede med at takke Dem for , at De stadig deltager i forhandlingen denne torsdag eftermiddag .
Jeg vil ogs gerne rette en stor tak til mine kolleger i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender for den konstruktive og grundige diskussion , vi havde om dette emne .
Jeg er ogs meget taknemmelig for de videregende bidrag fra de rdgivende udvalg og vil gerne give udtryk herfor over for hr. van den Berg fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og hr . Candal fra Udvalget for Andragender .
<P>
Vi har virkelig haft en meget seris og ogs meget selvkritisk forhandling om kvaliteten af den europiske lovgivning og anvendelsen af subsidiaritetsprincippet .
Hvilke konklusioner har vi draget ?
Vi har konstateret , at kvaliteten af lovgivningen lader noget tilbage at nske , isr set ud fra borgernes synspunkt .
Her oplever man undertiden frustrationer , men ogs en flelse af at vre fremmed over for den europiske lovgivning , og vi vil gerne opfordre ikke kun os selv , men ogs de vrige fllesskabsinstitutioner til ikke at vige tilbage for det mjsommelige pillearbejde , til at arbejde prcist og ogs stille den ndvendige tid og de ndvendige medarbejdere til rdighed .
<P>
Det er dog ikke kun kvaliteten af lovgivningen , der er afgrende , vi har ogs brug for en vis klogskab , nr det handler om kvaliteten af lovgivningen , for det er ikke alle problemer i Europa , der samtidig udgr et problem for Den Europiske Union .
Vi tilslutter os udtrykkeligt det , Kommission redegr for i sine strategiske mlstninger for 2000-2005 , i henhold til hvilke vi skal begrnse os til vores centrale opgaver .
Det er dog undertiden en smertelig proces at opgive ting , man har beskftiget sig med .
Desvrre er der ogs nogle meget nye eksempler p , at det ikke altid lykkes Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<P>
De husker sikkert bestemmelserne om stiger , som vi beskftigede os med for ikke s lnge siden .
Jeg vil gerne minde Dem om standarderne for de organisationer , der foretager skibsinspektioner - jeg hber ikke , jeg giver overstterne problemer - og jeg vil gerne minde Dem om forslaget til et direktiv om omgivende stj , der faktisk tager sigte p at udarbejde stjkort for hele Den Europiske Union .
<P>
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer indtrngende Kommissionen til at modst det lovgivningspres , som det selv kritiserer .
Det er ingen undskyldning for at gre ting , som egentlig er overfldige .
Men selvflgelig opfordrer vi ogs os selv til at omgs sparsomt med europiske bestemmelser .
<P>
Her fr vi hjlp fra subsidiaritetsprincippet , der iflge Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ogs skal anvendes ved beslutningen om , hvorvidt en bestemt materie skal gres til genstand for lovgivningen for det indre marked .
Dette princip skal ogs finde fuld anvendelse i forbindelse med grn- og hvidbger samt handlingsprogrammer .
Det kan ikke vre rigtigt , at Den Europiske Union gr krav p at have kompetencen p alle omrder .
Ogs her er det ndvendigt med en konkret bemyndigelse og en seris gennemgang af subsidiaritetsprincippet .
<P>
I denne forbindelse har vi ogs diskuteret en tendens , som bekymrer os , nemlig tendensen til , at der trffes flere og flere beslutninger vk fra de institutioner , der egentlig har den demokratiske legitimering .
De frste overvejelser i Kommissionens grnbog om god regeringsfrelse gr os noget betnkelige .
Hvis der alts skal dannes omfattende netvrk , hvis der fortsat skal udstedes " bld " lovgivning , hvis Kommissionen skal vedtage fortolkningsretningslinjer , hvis mange ting skal reguleres gennem aftaler mellem de involverede , s kan det alt sammen godt have sin berettigelse , men det kan ikke begrnse lovgiverens ansvar .
<P>
Vi anmoder her indtrngende Kommissionen om at respektere den klare fordeling af kompetenceomrder mellem EU og medlemsstaterne og mellem institutionerne .
Vi nsker med denne betnkning at sende et signal til borgerne om , at vi tager klagerne over den manglende kvalitet af lovgivningen og klagerne over overregionalisering og centralisme alvorligt .
Jeg anmoder Dem om at hjlpe med at sende dette signal og om at stemme ja til betnkningen fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med p min gruppes vegne at lyknske ordfreren med hans betnkning , der efter hans mening helt sikkert er virkelig god , konsistent og omfattende .
Min gruppe har dog stillet virkelig mange ndringsforslag i udvalget og i plenarforsamlingen , og det skyldes ikke , at de s at sige anfgter betnkningens kvalitet , men derimod at vi - isr med hensyn til subsidiaritetsprincippets rkkevidde - har en anden politisk opfattelse .
Vi nsker en strk Union , der ptager sig de opgaver , der kommer , i fuld udstrkning , der skaber et velfungerende indre marked og rent faktisk gr det muligt at styrke den sociale og regionale samhrighed .
<P>
Handlinger p fllesskabsplan skal vre mulige alle de steder , hvor der derigennem kan skabes en bedre , en hjere europisk mervrdi .
Styrken ved flles handlinger skal understreges i srlig grad netop nu .
For det frste fordi vi isr med henblik p den forestende udvidelse i hj grad har brug for en strk Europisk Union , hvis vi nsker at hjlpe de kommende medlemsstater og deres befolkninger , og ogs hvis vi nsker at best alle de prver , vores medlemsstater vil blive udsat for .
<P>
For det andet br netop vi i Europa-Parlamentet betone det flles europiske og fllesskabet , og det netop i en tid , hvor vi m konstatere , at dette engagement aftager hos regeringerne i mange medlemsstater , og kortsigtet , egoistisk nationalisme og enegang griber mere og mere om sig .
Men netop hvis man nsker , at den flles skaberkraft skal vre til stede i alle centrale og vigtige europiske anliggender , og at borgerne skal acceptere og tilslutte sig den , er det helt sikkert ndvendigt , at vi mere end nogensinde fr koncentrerer os om det vsentlige og sletter noget af det , vi har p dagsordenen nu .
<P>
Jeg er ogs overbevist om , at hvis vi kan blive enige om det ndvendige og det rigtige , s klarer vi tingene i det enkelte tilflde og kan fjerne det overfldige fra dagsordenen .
Det er helt sikkert lettere at trffe pragmatiske beslutninger i det enkelte tilflde end i forbindelse med generelle betnkninger og principielle forhandlinger .
Det glder isr for subsidiaritetsprincippet , men helt sikkert ogs for lovgivningens kvalitet .
I stedet for at diskutere abstrakt om generelle principper , skulle vi hellere i det enkelte tilflde og oftere her i Europa-Parlamentet gre os nogle tanker om det ndvendige i flere projekter og ogs bruge mere tid og kapacitet p den lovgivningsmssige kvalitet .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Wuermeling , for den mde , han har udarbejdet sin betnkning p .
Det er et forholdsvis vigtigt emne , selv om man i frste omgang ikke skulle tro det i betragtning af de f tilstedevrende .
<P>
Parlamentet producerer , i overfrt betydning , europisk lovgivning p samlebnd .
Alt for tit m vi imidlertid konstatere , at den europiske lovgivning forfattes i et alt for teknisk , juridisk og indviklet sprog , i sdan en grad at den europiske lovgivning bliver uanvendelig , hvorved formlet , nemlig at gre lovgivningen i EU gennemskuelig og klar , ikke opns .
Europisk lovgivning skal vre et fleksibelt og hndterligt middel , som gennem nrheds- og proportionalitetsprincippet ogs bliver tilgngelig for den almindelige borger .
Med glde fastslr jeg , at ndringsforslag 3 , 4 , 5 og 6 , som jeg stillede , er godkendt af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Med disse ndringsforslag slr jeg til lyd for en konstant evaluering af nrhedsbetnkningerne , og at det jvnligt undersges , om disse svarer til de aktuelle forhold , og at det frst grundigt skal undersges , om visse forordninger og / eller direktiver er nyttige .
<P>
Jeg slr endvidere til lyd for , at der ved ndringer af eksisterende EU-lovgivning fremlgges lovgivningsforslag , hvorved ndringsforslagene integreres i de eksisterende direktiver eller forordninger .
<P>
Endelig er jeg tilhnger af oprettelsen af en resultattavle for overfldig lovgivning .
Det er helt klart , at overfldig lovgivning skal supprimeres , for det er ikke tilstrkkeligt at begrnse inflationen i lovgivningen . Reglerne skal endvidere vre klare , og de heraf flgende forpligtelser skal vre nemme at forst .
<P>
Jeg hber derfor , hr. formand , at denne betnkning vedtages undret i forhold til den , som Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har udarbejdet , og at den bliver et anvendeligt middel til at forenkle den europiske lovgivning , samt at gre den gennemskuelig og hensigtsmssig .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , det er mig en stor glde at f lejlighed til at kommentere denne betnkning af hr . Wuermeling og det grundlggende underliggende sprgsml om at gre vores lovgivning i Europa til god lovgivning og klar lovgivning .
Jeg lyknsker hr . Wuermeling med hans betnkning .
<P>
Etienne Dumont og hans store engelske mester , Jeremy Bentham , var tilbjelige til at pst , at eftersom love altid til en vis grad udgr en tvang , s er de altid til en vis grad et onde .
Det kan vre , at de er ndvendige onder , nr de regulerer endnu strre onder , men de br kun gre det proportionalt i forhold til det onde , de str over for , og som skal behandles .
Vi kan acceptere dette punkt , og denne betnkning afspejler den nd ved at krve , at man sger at n frem til klar lovgivning , enkel lovgivning og proportionalitet i retsmidlerne for at n det offentlige ml .
<P>
Herudover rejser betnkningen , og det er vigtigt , sprgsmlet om subsidiaritet , der til en vis grad er kontroversielt her i Parlamentet i aften .
Subsidiaritet kommer i sandhed fra pave Pius IX ' s arbejde og derfor fra en fjende af den benthamitiske tilgang til loven .
Men her mdes to forskellige tanketraditioner .
Det er ikke godt at fjerne beslutningstagningen fra det mest lokale plan , hvor den kan udves effektivt , hvad enten dette er p individuelt plan , i familien , landsbyen , byen eller noget andet .
<P>
Jeg modtager nu og da breve . Ja , s sent som i sidste uge modtog jeg et fra en af mine vlgere , der bor i en fjern del af det vestlige hjland i Skotland .
Han sagde til mig : " Hvad er det I folk derude foretager jer ?
I 2000 r eller mere har folk trygt drukket vand fra bkkene ( de sm floder ) , og nu har man forbudt dem at gre det .
Man ptvinger dem omstndelige vandrensningordninger til ingen verdens nytte .
" Jeg hrer lignende ting fra indbyggerne p en Islay , hvor man fler sig krnket over forslaget fra et fint internationalt organ om beskyttelse af den lokale slkoloni , for folk dr har taget sig bedre af slerne i de sidste 2000 r , end vi mener , at en finere organisation vil kunne gre det i fremtiden .
Det er allerede blevet sagt .
Lovgivning br laves nr ved folket , og lokal viden br altid anvendes , nr denne er den mest relevante viden , frem for den fine overordnede ordning .
<P>
Det er imidlertid ogs sandt , at der er nogle kollektive goder , der kun kan forflges p det mest overordnede niveau , og der er rigtignok aspekter af miljbeskyttelse , artsbeskyttelse , det indre markeds lovgivning , lovgivning mod protektionisme og lovgivning til styring af Internettet , som kun kan behandles p et plan , der som minimum er s overordnet som det europiske plan .
Subsidiaritetsprincippet , nr det udlgges rigtigt , peger os i begge retninger : at trffe beslutninger p det lavest mulige plan , men erkende , at det lavest mulige plan reelt ogs kan vre et meget hjt plan , nr kollektive goder er p spil , som ville g tabt , hvis de ikke beskyttes p samme vilkr alle steder .
S det gr denne vgt p subsidiariteten meget vigtig .
<P>
Jeg mener , at min ven , hr . Medina , og hans kolleger har uret , nr de siger , at dette kun er et politisk princip .
Det er et forfatningsmssigt princip , og som alle forfatningsmssige principper har det p det ene side en politisk indvirkning , nr vi , den lovgivende myndighed , beslutter , hvilken lovgivning vi vil lave , men det har p den anden side ogs en juridisk indvirkning , nr det kommer til sprgsmlet om , hvordan domstolene br fortolke og anvende lovgivningen .
<P>
M jeg endelig anbefale ndringsforslag 1 for Parlamentet , hvori Kommissionen og Den Europiske Union anmodes om at tage det serist , at vi ud over Unionen af stater ogs har autonome , selvstyrende samfund inden for disse stater .
Jeg reprsenterer Skotland her i Parlamentet .
Skotland og England dannede Det Forenede Kongerige ved traktat i 1707 og har opretholdt det siden da .
I 290 r har skotsk ret , der forblev et adskilt korpus midt imellem det kontinentale Europas civilret og Englands og Amerikas sdvaneret , bevaret et adskilt system , men er udelukkende blevet lovgivet fra Westminster .
<P>
Vi har i det seneste r skabt et skotsk parlament .
Skotsk privatret er kommet hjem , og skotsk strafferet er kommet hjem .
Det ville da vre ironisk , at vi p selvsamme tid , hvor vi har opnet dette , ville vre ndt til at overfre hele den lovgivningsmssige myndighed over privatretten og straffe- og handelsretten til Unionen .
Jeg tror ikke , at det er , hvad der er hensigten , eller det , der vil ske .
Men det er vigtigt at holde sig subsidiaritetsinteresserne under medlemsstatsniveau og mellem medlemsstater og Unionen i erindring , og der er ingen verdens grund til , at det forfatningsmssige princip , der er p spil , ikke kan fortolkes bredt og generst p alle niveauer i denne store Union .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu">
Hr. formand , jeg tror , at vi skal lyknske os selv med kvaliteten af denne betnkning .
Nrhedsprincippet er et koncept , der ofte virker lidt uklart for vores medborgere , men vr forvisset om , at de ved at stte pris p en korrekt anvendelse af det .
Hr . Wuermelings flotte prsentation af nrhedsprincippet er garanti for en beslutningstagning p det mest relevante , nre plan .
Vi ville faktisk gerne , at Kommissionen gav os flere detaljer omkring den korrekte anvendelse af dette princip p hvert forslag med henblik p at udarbejde en egentlig statusopgrelse i forbindelse med rsrapporten .
Det ville ogs vre yderst interessant , hvis Kommissionen ville gre status over lovgivningen set i lyset af dette princip for at gre den enklere , mere gennemsigtig , mere effektiv og mere relevant ved at fjerne de overfldige bestemmelser , som denne betnknings stk . 6 opfordrer til .
<P>
Som eksempel kan nvnes direktiv 79 / 409 , der har foranlediget indgivelse af en skriftlig erklring om forvaltning af vilde fugle , som allerede er underskrevet af utallige kolleger .
Det er vigtigt at revidere en sdan lovgivning , nr den ikke lngere lever op til sin hovedmlstning , nr den er forldet og utilstrkkelig og derfor kilde til tvister , der er lige s skadevoldende , som de er upopulre .
<P>
Selv om jeg deler ordfrerens tanker om kvalitetslovgivning , er jeg endnu mere tilhnger af den sande komplementaritet , der skal vre mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
Det er faktisk vigtigt at invitere dem til at deltage fuldt ud i en bedre implementering af nrhedsprincippet .
Hvem kan bedre end de vurdere , hvad de er i frd med at ivrkstte effektivt p nationalt plan , og hvad der fortjener en drftelse p europisk niveau ?
Regeringskonferencen giver statslederne , som denne betnkning er stilet til , en god lejlighed til at vurdere de foranstaltninger , som skal trffes bde p europisk og p nationalt niveau .
<P>
Til slut vil jeg sige , at selv om jeg finder visse ndringsforslag meget konstruktive , undrer jeg mig over logikken i andre forslag , der synes at ignorere virkeligheden og vigtigheden af et princip , der er slet fast i EF-traktaten .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , hr . Wuermeling har gjort et frsteklasses stykke arbejde med denne betnkning .
Ved forelggelse af en betnkning , der opfordrer til enklere og klarere lovgivning , har han helt bestemt mttet sammenholde sine forventninger til dette med kvaliteten af det arbejde , han selv udfrte .
Betnkningen er en model for koncis og klar koncipering , og jeg hber , at kollegerne vil tage den meget alvorlig .
<P>
Jeg vil gerne understrege de ting , der er blevet fremsat om subsidiaritet , men jeg vil gerne placere dem inden for den bredere ramme af reformen af Europa-Kommissionen .
Det fremgr ret klart af alle de meddelelser , vi har set , og navnlig af den betydning , som Kommissionen med rette tillgger det at sammenholde befjelser med ressourcer , at Kommissionen selv erkender , at den m producere mindre lovgivning , og at den m tnke p at give flere ressourcer til hndhvelse af det , den hidtil har produceret .
<P>
Vi har nok for meget lovgivning p plads nu , som ikke bliver hndhvet ordentligt .
Hvis vi har lovgivning , som ikke bliver ordentlig hndhvet , er den overhovedet ikke effektiv .
Vi br se p dette som en del af den gennemgang , der her opfordres til .
Jeg tillgger dette punkt stor betydning , og jeg bifalder isr den vgt , som hr . Wuermeling har tillagt de kontrolaspekter , der skal varetages af de nationale parlamenter .
<P>
Et af de vsentlige problemer i Den Europiske Union , og det har en srlig indvirkning p dette udvalg fra et indre markedssynspunkt , er det , der nu bredt gr under betegnelsen gold-plating af EU-lovgivning .
<P>
Det er ikke nok , at Kommissionen bare ser p omstningen til national lovgivning .
Den m ogs se p , hvad de nationale parlamenter har gjort med denne lovgivning .
Der er mange eksempler , hvor vi ser , at et forholdsmssigt enkelt stykke lovgivning vedrrende det indre marked - en flles standard , et flles princip - er blevet overkompliceret og overhndhvet p nationalt plan og har forrsaget betydelige vanskeligheder .
Jeg vil bede Kommissionen om at se alvorligt p dette problem med overdreven gold-plating .
Lad os tage , skal vi sige seks klare eksempler og se p , hvordan de er blevet omsat i detaljen , hvordan de fungerer i landene , og hvordan de bliver hndhvet og foretage en virkelig klar og gennemsigtig vurdering af lovgivningens effektivitet , for hvis lovgivningen ikke er effektiv , har vi alle spildt vores tid .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil allerfrst nvne hr . MacCormicks venlige henvisning til mit indlg i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Hr . MacCormick hvder - og det er i vrigt sandt - at jeg sagde , at subsidiaritetsprincippet ikke var et juridisk princip , men et politisk princip .
Efter at have gennemget betnkningen meget omhyggeligt er jeg net til den konklusion , at det ikke engang er et politisk princip : Det er et teologisk princip .
Hr . MacCormick har selv lige sagt , at princippet blev fremsat af en pave , og det er klart , at det er prget af teologiske overvejelser .
<P>
Jeg vil minde om , at en stor hollandsk jurist , Hugo de Groot , bedre kendt som Grotius , en af grundlggerne af inernational ret , i det 17. rhundrede advarede teologerne om at holde sig fra det juridiske omrde med den bermte stning " silete , theologi , in munere alieno " .
Jeg vil p dette tidspunkt gerne udtrykke min sympati og beundring for og min medflelse med Kommissionen , fordi den er ndt til at leve med denne type principper .
<P>
Artikel 5 , stk . 2 , i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab er der ingen , der forstr .
Denne definition er en cirkulr definition og ikke en juridisk definition .
Den anfrer , at " p de omrder , som ikke hrer ind under dets enekompetence , handler Fllesskabet , i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet , kun hvis og i det omfang mlene for den ptnkte handling ikke i tilstrkkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor , p grund af den ptnkte handlings omfang eller virkninger , bedre kan gennemfres p fllesskabsplan " .
Det er der ingen , der forstr .
Og der er heller ingen , der forstr protokollen til Amsterdam-traktaten , der skal definere subsidiariteten , og heller ingen , der forstr erklring 30 .
Den stakkels Kommission har gjort en meget prisvrdig indsats med dokumenterne " Bedre lovgivning 1998 " og " Bedre lovgivning 1999 " , hvori den forsger at vre imdekommende over for disse tbeligheder , som regeringerne har vedtaget i traktaten om Den Europiske Union og i den tilknyttede protokol .
<P>
Betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked vakte ikke begejstring hos udvalgsmedlemmerne .
Beviset er , at ud af udvalgets 17 medlemmer stemte otte for , mens ni undlod at stemme .
Der var alts flere stemmeundladelser , end der var stemmer for .
rsagen til de mange stemmeundladelser er , at vi socialdemokratiske medlemmer af udvalget - og andre medlemmer - var skeptiske over for indlggets overvurdering af begrebet subsidiaritet .
<P>
Begrebet subsidiaritet er i henhold til betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked et begreb , der er hvet til skyerne , og som teologisk princip gr det derfor ud over Fllesskabets omrde .
<P>
Vi har stillet 12 ndringsforslag til betnkningen fra Retsudvalget .
Vi sttter ogs ndringsforslag 13 fra Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe .
Vi hber , at Parlamentet kan acceptere vores ndringsforslag , og hvis det er tilfldet , stemmer vi for .
I modsat fald ser vi os ndsaget til at stemme imod .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Mauro">
Hr. formand , de ord , jeg vil sige i dette korte indlg , tager sigte p at sttte hr . McCormicks ndringsforslag , som efter min mening her har den fordel , at det fastslr , at subsidiaritetsprincippet ikke bare er et retsligt og mske ogs teologisk princip , men at det uden tvivl ogs er et princip med en meget stor eksistentiel rkkevidde , hvilket vil sige , at det har umiddelbar forbindelse til borgernes dagligdag .
For hvad er staten - eller under alle omstndigheder et styrende organ - hvis den ikke er resultatet af en frihedspagt mellem borgerne ?
Hvis staten sledes er en frihedspagt , skal den vre garant for borgernes forsg p at opfylde deres egne behov og ikke vre en magthaver .
<P>
Hvis staten er garant og ikke magthaver , fremgr det umiddelbart heraf , at man i hr . Wuermelings betnkning , hvor man nsker at overlade beslutningerne til medlemsstaterne i henhold til subsidiaritetsprincippet , yderligere skal sikre , at samme proces flges af medlemsstaterne selv .
Subsidiaritetsprincippets anerkendelse skal sledes sikres helt ned til de mindste samfund , selvstyrende myndigheder , mellemliggende enheder , samfundsenheder , familier og borgere , som er de eneste reelle magthavere i den lovgivnings- og forvaltningsmssige indsats .
Derfor vil jeg med dette indlg gerne give udtryk for min srlige sttte til ndringsforslag 1 til punkt 11 b , som er stillet af hr . McCormick , og som efter min opfattelse p en hderlig og fornuftig mde foreslr , at subsidiaritetsprincippet ikke skal betragtes som et teologisk princip , men netop som et forfatningsmssigt princip .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , sandheden er , at der med denne betnkning og med nogle udtalelser er sket noget , som beviser , hvor vanskeligt det er at lovgive eller bare behandle betnkninger i Parlamentet .
Jeg udarbejdede en udtalelse inden for rammerne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml , som i princippet var knyttet til denne betnkning , men det viser sig , at den vedrrte en anden betnkning om Slim-initiativet .
Uanset rsagerne til denne fejl er det helt sikkert , at den er begrundet i den strm af initiativer , som Kommissionen tager med hensyn til lovgivning .
Kommissionen er bevidst om fllesskabslovgivningens svagheder , og derfor udgiver den lbende dokumenter , hvoraf det fremgr , at der skal lovgives bedre , eller at lovgivningen skal forenkles .
Det var det , jeg henviste til i betnkningen om Slim-initiativet , for fllesskabslovgivningen , og det har hr . Medina netop vist os ved at lse nogle artikler af traktaten op , er vanskelig at forst , selv for eksperterne .
<P>
Hr. formand , alle de overvejelser , som jeg gjorde mig i forbindelse med Slim-initiativet , kunne overfres til dette her .
Og det siger jeg som reprsentant for Udvalget om konomi og Valutasprgsml , som er det udvalg , der er mest bekymret over , hvordan lovgivningen griber om sig , og over reglernes manglende gennemskuelighed .
<P>
P den anden side fr den smule tillid , som vi kan have til en forbedring af lovgivningen , os ikke til at fortolke subsidiaritetsprincippet p samme mde som PPE , Parlamentets hjreflj .
Hvis denne tankegang blev bragt til sin yderste konsekvens , kunne vi anmode om , at det , som staten kan gre , ikke skulle gres af Fllesskabet .
I samme nd har vi lige hrt hr . Mauro argumentere for , at familierne skal gre det hele , at kommunerne skal gre det hele , og at enhver form for forvaltning skal forsvinde .
Og det ville vre et anarki , som vi naturligvis ikke gr ind for .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg vil allerfrst bede Dem , Kommissionen og alle mine kolleger undskylde , at jeg kommer for sent , men jeg kommer fra et andet mde , og jeg kunne ikke n frem fr .
<P>
Forskellige talere fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti har allerede givet udtryk for gruppens holdning .
Jeg vil derfor sammenfatte vores synspunkter .
<P>
For det frste mener jeg naturligvis , at Kommissionens arbejde er prisvrdigt og ofte yderst vanskeligt .
I dette dokument , som hedder " Bedre lovgivning " , er der knap nok to afsnit om subsidiaritet .
Det har naturligvis at gre med de vanskeligheder , der er forbundet med dette princip , som vi har endt med at betegne som teologisk .
Jeg mener imidlertid , at det er vigtigt at ppege , at det er et princip , der kan gres gldende ved Domstolen , eftersom det er medtaget i traktaten .
Det er rigtigt , at vi endnu ikke har haft nogen sag baseret p overtrdelse af subsidiaritetsprincippet , men det findes , og det kan vi ikke se bort fra .
<P>
Sagt p en anden mde , hr. formand , er subsidiaritetsprincippet sandsynligvis det princip , der omfatter , inddrager og resumerer det europiske projekt , for i sidste ende er det ikke andet end den politiske vilje , som er indeholdt i traktaten .
Vurderingen af subsidiaritetsprincippet afhnger helt af den til enhver tid herskende politiske vilje .
<P>
Derfor er der visse aspekter af betnkningen , som ikke begejstrer mig , for jeg ville gerne have haft en mere fllesskabsvenlig betnkning , hvad angr det indre marked , og isr p dette punkt er det naturligvis ikke i den retning , vinden blser i betnkningen .
I vrigt , hr. formand , indeholder betnkningen andre sprgsml , som ikke er p samme plan .
Kodificeringen og forenklingen er vigtige sprgsml , prisvrdige , men de drejer sig kun om god juridisk teknik .
<P>
Jeg vil derfor anmode Kommissionen om , at den til nste r udarbejder en rapport om anvendelsen af subsidiaritetsprincippet med alle dets flgevirkninger og en anden rapport om anvendelsen af forvaltningsteknikker og god lovgivning .
<SPEAKER ID=124 NAME="Wuermeling">
Hr. formand , jeg vil gerne sige tak , fordi jeg som ordfrer for denne betnkning m sige noget kort om ndringsforslag 8 fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Der er blevet talt meget om , at subsidiaritetsprincippet er et teologisk princip .
Jeg vil gerne minde om en tale , som pave Johannes Paul II. holdt for fire uger siden , og hvor han gav udtryk for sin store glde over , at subsidiaritetsprincippet bliver anvendt politisk .
Jeg vil gerne rde alle mine kolleger til at flge dette kloge rd .
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Det var ikke et forslag til proceduren , men jeg mener , at De som ordfrer har lov til at udtale Dem for at forklare dette punkt .
<P>
Jeg giver ordet til kommissren .
<SPEAKER ID=126 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede mit indlg med at takke ordfreren , hr . Wuermeling , og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked for deres arbejde med at skabe bedre lovgivning .
Det , vi her har med at gre , er et yderst vigtigt sprgsml .
Vi m for det frste altid sprge os selv , om vi har brug for lovgivning til at lse et problem .
For det andet , hvis vi har brug for lovgivning , br det s vre p europisk eller nationalt plan ?
For det tredje , hvis vi beslutter at lovgive p europisk plan , hvordan kan vi s garantere , at lovgivningen er enkel , klar og omsttelig ?
For det fjerde , er der en anden mde end lovgivning , hvorved vi kan n det samme ml p europisk plan , ssom " bld " lovgivning , adfrdskodekser eller samregulering ?
<P>
Jeg er ogs enig med betnkningen og de synspunkter , der er kommet til udtryk i debatten her , om , at udvidelsen vil udgre en vsentlig udfordring , hvad angr lovgivningens kvalitet , p grund af de konomiske , sociale og retlige problemer , som de nye medlemsstater vil bringe med sig .
Dette m respekteres , og det m der tages hensyn til af EU-lovgiverne .
Subsidiaritet , proportionalitet , lovgivning af bedre kvalitet , enkel lovgivning , get kodificering . Alt dette br blive vsentlige politiske sprgsml , som vi vil fokusere p .
En sdan gennemgang af den eksisterende fllesskabslovgivning er ofte en meget nyttig eksersits , idet den viser , at det ikke altid er ndvendigt at lovgive p fllesskabsplan , eller at en lov er for detaljeret til lovgivning p fllesskabsplan .
<P>
Jeg nsker ikke at indlede en dyb diskussion om subsidiaritetens teologiske eller politiske historie .
Det , der er vigtigt for EU-institutionerne , er , at vi har et strkt engagement til at forbedre lovgivningens kvalitet , navnlig hvad angr subsidiaritet .
Kommissionen gr bde politiske og interne bestrbelser p at indarbejde subsidiaritet i vores forslag til lovgivning .
Initiativet til at udarbejde en hvidbog om styreformer er f.eks. et forsg p at fremme subsidiaritetsprincippet p alle niveauer .
Ordfreren nvnte sprgsmlet om henstillinger til " bld " lovgivning eller andre aftaler .
Det er efter min mening nogle meget vigtige sprgsml at drfte .
Jeg ser her nogle af Deres kolleger , som spillede en vigtig rolle i forbindelse med forordningen om informationssamfundet og Internettet .
Er det muligt at lovgive om sprgsmlene , nr teknologien udvikler sig med en s stor fart ?
Er der risiko for , at vi vil bremse udviklingen , hvis vi lovgiver ?
Er der risiko for , at teknologien vil udvikle sig s hurtigt , at problemet vil have ndret sig , inden lovgivningen er klar ?
<P>
Det er et omrde , hvor vi m se p sprgsmlene med et meget bent sind .
Jeg vil indtage en meget personlig holdning ved at sige , at der kan vre nye styreformer , hvor regulering og selvregulering kan komplettere hinanden og ikke vre alternativer .
Men en ting , der er vigtig for frivillige aftaler eller selvregulering er , at de skal implementeres . Vi m vide , at de bliver hndhvet , vi m vide , hvordan vi kan overvge , at det , der er aftalt , er sket .
S er det vigtigt at se , hvad der br vre Europa-Parlamentets rolle i diskussionerne . Der kan mske vre bne diskussioner , debatter eller dialog , som garanterer , at Europa-Parlamentet deltager i debatten .
Men jo mere , vi gr i detaljen med informationsteknologien , den hurtige udvikling p Internettet , jo mere overbevist bliver jeg imidlertid personligt om , at detaljeret lovgivning ikke er svaret p dette problem , eller , hvis det er svaret p noget , s er det ikke det problem , som informationsteknologien str over for .
<P>
Der er ogs andre omrder af det indre markeds lovgivning , som er meget kompliceret .
Jeg vil blot nvne skaldte fodgngervenlige biler , som Kommissionen vil drfte om et par uger .
Dette direktiv kunne vre 64 sider langt , yderst detaljeret , matematisk og omfatte en masse ingenirekspertise .
Er det et omrde , hvor vi br sge detaljeret regulering med garantier , som vil blive implementeret overalt , eller br vi overveje en frivillig aftale som alternativ , nr blot den kan hndhves og overvges ?
<P>
Det er denne form for debatter , vi har brug for at fre i de nste par r .
Jeg hber , at denne betnkning , som vi kommissrer fik forelagt sidste r , i fremtiden vil omfatte subsidiaritet , bedre regulering og vurdering af alternativer i fuld respekt for Rdets og Parlamentets lovgivende kompetence .
<P>
Jeg vil endelig tage hjde for den kritik , som vi har set i Parlamentets betnkning .
Den er koncis og klar .
Jeg vil overbringe budskabet til mine kolleger i Kommissionen , og Kommissionen vil gre sit bedste for at reagere positivt p disse ved forberedelsen af den nste rapport .
Jeg hber , at vi kan fortstte denne debat , sledes at den ikke kun er en rutinesag p dagsordenen for torsdag eftermiddag , men en del af den centrale debat om fllesskabslovgivning som helhed .
<SPEAKER ID=127 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.27 og genoptaget kl .
18.00 ) <CHAPTER ID=7>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Betnkning (A5-0283/2000) af Peijs for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om detailbetalinger i det indre marked (KOM(2000) 36 - C5-0103/2000 - 2000/2018(COS))">
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0287 / 2000 ) af Karamanou for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til handlingsplan for Albanien og naboregionen ( 7886 / 2000 - C5-0305 / 2000 - 2000 / 2158 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Sylla ( GUE / NGL ) .
( FR ) Hr. formand , undskyld at jeg afbryder mdet , men de nyheder , vi fr fra Elfenbenskysten , er yderst alvorlige .
Der er i dette jeblik udbrudt en ny borgerkrig mellem tilhngerne af Gbagbo og Ouattara , og eftersom vi her til morgen bad formanden overbringe vores lyknskninger til de kandidater , der havde udnvnt sig selv , synes jeg , at vi snarere burde anmode om og holde fast i vores nske om afholdelsen af demokratiske valg , som indbefatter samtlige partier , der blev udelukket af militrjuntaen , for at undg at se denne region synke uafvrgeligt ned i den mest totale balkanisering .
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres meddelelse , hr. kollega !
Jeg vil videregive det til formanden , hvis De er indforstet hermed .
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0269 / 2000 ) af Wuermeling for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om Kommissionens rapport til Det Europiske Rd : Bedre lovgivning 1998 - Et flles ansvar ( 1998 ) ( KOM ( 1998 ) 715 - C5-0266 / 2000 - 1999 / 2197 ( COS ) ) og om Kommissionens rapport til det Europiske Rd : Bedre lovgivning 1999 ( KOM ( 1999 ) 562 - C5-0279 / 1999 - 1999 / 2197 ( COS ) ) .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Peijs ( A5-0283 / 2000 )
<SPEAKER ID=130 NAME="Karas">
Jeg har stemt for betnkningen , selv om der er nogle ndringsforslag , jeg ikke er kommet igennem med , fordi den ogs omhandler de for store veksel- og overfrselsomkostninger i euroomrdet .
<P>
Kommissionen advarede den 4. juli banker i Belgien , Finland , Portugal og Irland p grund af konkurrencefjendtlige fremgangsmder i forbindelse med deres vekselgebyrer for valutaer i euroomrdet .
Kommissionen sendte klagepunkter til nsten 120 banker og banksammenslutninger .
Bankerne fik indsigelsesfrist til begyndelsen af oktober , men det blev dog i den forbindelse gjort klart , at Kommissionen ville idmme strenge straffe for aftaler om faststtelse af gebyrer , der kunne st i vejen for indfrelsen af eurosedler og -mnter og skade forbrugerne .
<P>
Siden den 1. januar 1999 har valutakurserne vret uigenkaldeligt fastlst .
Det er forsteligt , at borgerne er skuffede over de vedvarende hje gebyrer , da bankerne ikke lngere str over for valutakursrisici efter dette tidspunkt .
<P>
Disse gebyrer findes stadig , bde ved veksling af kontanter og ved grnseoverskridende pengeoverfrsler .
I betragtning af , at vi nu lever i et flles marked med en flles valuta , er det uacceptabelt , at vi stadig har disse alt for hje gebyrer .
<P>
Hvis denne tilstand fortstter , kunne det pvirke borgernes indstilling til og accept af euroen i negativ retning .
Hvis bankerne ikke deltager og fortsat opkrver hje gebyrer i euroomrdet , er der stor risiko for , at forbrugerne stter sprgsmlstegn ved euroens hensigtsmssighed og forml .
<P>
Jeg opfordrer bankerne til hurtigst muligt at gennemfre de standarder , som Det Europiske System af Centralbanker ( ESCB ) har udviklet , og som frer til en direkte og automatisk overdragelse af grnseoverskridende betalingsanvisninger mellem bankerne .
<P>
En undersgelse i de 11 eurolande har vist , at forbrugerne stadig skal betale et gebyr p gennemsnitlig 17,10 euro for en overfrsel p 100 euro mellem medlemsstaterne .
Dette uacceptable forhold skal der rdes bod p hurtigst muligt .
<P>
Banker og kreditinstitutter skal yde en langt strre indsats med henblik p at snke omkostningerne til overfrsel af smbelb mellem medlemsstaterne .
Jeg krver eftertrykkeligt , at overfrslerne bliver billigere , mere effektive og plidelige .
<SPEAKER ID=131 NAME="Meijer">
Efter euroens indfrelse har alle bemrket , at det er blevet dyrere at hve penge p bankkontoen , nr man er i udlandet .
Den gamle vekselkursforskel mellem kb og salg er erstattet med et fast gebyr , for hver gang man hver p kontoen .
Endvidere bliver det dyrere at f den flles mnt i andre lande end boplslandet , nr der om 15 mneder i 11 medlemsstater indfres de samme mnter og pengesedler .
Samme irritationsmoment opstr p grund af de hje bankomkostninger ved sm betalinger til udlandet .
For indbyggerne i vores lande opretholdes de samme grnser , ogs nr staterne overdrager mange af deres befjelser til EU , og de nationale banker sluttes sammen over grnserne .
Bortset fra UEN-Gruppen , som har gjort sig til talerr for de franske banker , siger alle andre grupper i dag , at det ikke kan vre rimeligt .
Men hvad gr vi ved det ?
Hr . Bolkestein svarer , at han vil lse problemet gennem undersgelse og fri konkurrence i stedet for prisregulering .
Hans passivitet er den bedste garanti for vedvarende udgifter og irritation .
S lnge formlet med banker kun er at opn stort udbytte , og de ikke underkastes demokratisk kontrol , fortstter denne uholdbare situation .
<P>
Betnkning af Karamanou ( A5-0287 / 2000 )
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vi har forberedt Karamanou-betnkningen meget omhyggeligt i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
Jeg vil gerne takke fru Karamanou for den umage , hun har gjort sig i den forbindelse .
Vi har her indget kompromiser , der ikke altid har vret tilfredsstillende for os , men som stort set har vret acceptable .
Derfor er det s skrkkeligt , at betnkningen fuldstndig er blevet forvandlet til en ideologiseret betnkning p grund af et uacceptabelt ndringsforslag - nr . 18 - fra fru Ludford .
Derfor mtte vi forkaste betnkningen , og jeg vil gerne sige til Den Liberale Gruppe , at det vil skade samarbejdet i Europa-Parlamentet p langt sigt , hvis der gang p gang stilles venstreorienterede ndringsforslag fra liberal side i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender gennem fru Ludford !
Jeg mener ikke , at det er et grundlag for et fornuftigt samarbejde !
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , det var alt sammen meget interessant , men det har ikke ret meget at gre med Deres stemmeafgivelse !
Alligevel afbrd jeg Dem ikke .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.36 )
