<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Rothe">
Hr. formand , jeg beder om , at mit navn bliver tilfjet p tilstedevrelseslisten fra i gr .
Jeg var beviseligt til stede ogs under afstemningerne ved navneoprb , men jeg skrev mig ikke p listen .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Skal ske , fru Rothe .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , jeg ved ikke , om det er det rette tidspunkt at nvne et problem , der opstod i gr under afstemningen .
<P>
Under plenarmdet var der n bestemt afstemning om min betnkning , der blev afgjort med en margen p n stemme .
Jeg nsker ikke at lade afstemningen g om .
Formanden erklrede forhandlingen for afsluttet , og det accepterer jeg fuldt ud .
Men efter denne afstemning hvdede en lang rkke parlamentsmedlemmer , at deres anlg havde vret i uorden m.m .
<P>
I mellemtiden har jeg tnkt over , at hvis et afstemningsresultat frst er vedtaget , giver forretningsordenen ingen mulighed for at lade afstemningen g om , og med de hyppige fejl i afstemningsanlggene , kan det give alvorlige problemer .
Hvis der er et teknisk problem , og en hel blok af stemmer i en del af mdesalen ikke registreres , vil afstemningsresultatet stte sprgsmlstegn ved vrdien af vores beslutninger .
<P>
Jeg har overvejet , om ikke forretningsordenen burde indeholde bestemmelser i den henseende .
Jeg hber , at De vil acceptere dette som en gte bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Jeg kan udmrket huske denne situation , hr .
Evans , og den vil blive forelagt Prsidiet .
Jeg vil naturligvis lade Deres bemrkninger g videre til formanden .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , i forbindelse med denne bemrkning til forretningsordenen skal man ogs huske p , at tolkene er meget venlige , og at de nogen gange ikke overstter " stemmeanlgget virkede ikke " med " jeg glemte at stemme " .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Sturdy">
Hr. formand , jeg har nogle bemrkninger til dagens mde i Kommissrkollegiet under henvisning til forretningsordenens artikel 38 eller 64 .
Jeg vil gerne opfordre kommissr Lamy til at afgive en ekstraordinr redegrelse i plenum om grunden til , at han unddrager sig Parlamentets kontrol af hans forslag , der er kendt under navnet " everything but arms " .
<P>
Forslaget har dybtgende konsekvenser for Parlamentet , for AVS-landene og for Europa som helhed .
Jeg siger dybtgende konsekvenser , fordi Parlamentet nsker strre demokratisk oplysningspligt .
Lige netop dette sprgsml vil ikke kun pvirke Parlamentet , men flertallet af EU ' s medlemsstater , specielt dem , der fremstiller produkter ssom bananer - der er meget aktuelle - ris og sukker .
<P>
Hr . Lamy br afgive en redegrelse i dag for at leve op til den demokratiske oplysningspligt .
Han nsker tydeligvis ikke at diskutere sprgsmlet med Parlamentet .
Det er meget vigtigt .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , vores kollega , hr . Evans , omtaler afstemningen i gr og i srdeleshed den afstemning , hvorunder en rkke ndringsforslag blev vedtaget med et flertal p kun en enkelt stemme .
<P>
Efter min opfattelse er Europa-Parlamentet bedst tjent med at holde sig til de gldende regler . Ofte er det nemlig - som ogs ppeget af en anden kollega - ikke apparaturet , der svigter , men medlemmerne , der glemmer at stemme .
Var det muligt efterflgende at omstde et afstemningsresultat , kunne vi jo fortstte i det uendelige . Afstemningen om Evans-betnkningen viser dette med al nskelig tydelighed .
Havde jeg vidst , at antallet af medlemmer , som stemte imod Evans-betnkningen , eller som undlod at stemme , sammenlagt oversteg antallet af medlemmer , som stemte for betnkningen , havde jeg anbefalet medlemmerne af min gruppe at stemme imod Evans-betnkningen . Den ville dermed vre forkastet .
De ser sledes den absurde situation , der ville opst , hvis man p denne vis kunne tage en stemmeafgivelse op til ny overvejelse . Jeg tror , det er tilrdeligt at fastholde de eksisterende regler .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det vil vi under alle omstndigheder undersge p Prsidiets nste mde .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , af hensyn til hr . Goebbels vil jeg blot understrege , at jeg ikke nsker en debat om de enkelte medlemmers problemer med afstemningsanlgget .
Jeg nsker en debat om bestemmelser i tilflde , hvor en generel fejl pvirker en rkke anlg , sledes at der kan stilles sprgsmlstegn ved Parlamentets afgrelser .
<P>
Jeg kan ogs forsikre hr . Goebbels om , at jeg ikke har noget imod , at sprgsml underlgges en flertalsafgrelse .
Den britiske Labour-regering blev besejret med n enkelt stemme i 1979 , og det har jeg aldrig protesteret mod .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Fdevaresikkerhed
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0272 / 2000 ) af Bowis for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens hvidbog om fdevaresikkerhed ( KOM ( 1999 ) 719 - C5-0136 / 2000 - 2000 / 2082 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=12 NAME="Bowis">
Hr. formand , det er mig en stor glde at anbefale min betnkning om hvidbogen om fdevaresikkerhed .
Jeg vil ogs gerne henvise til de 19 ndringsforslag , der er fremsat til denne betnkning .
Jeg kan acceptere 16 af dem .
Jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 14 , 16 og 17 , og jeg foretrkker 15 frem for 5 og 10 frem for 6 .
<P>
Som Feuerbach sagde : " der Mensch ist , was er isst " , du bliver , hvad du spiser .
Vi er , hvad vi spiser , og det er desvrre sandt i mit tilflde .
Jeg er helt klart , hvad jeg spiser .
<P>
Alvorlig talt fr nogle mennesker faktisk langvarige sygdomme p grund af forkert kost , og andre dr sgar af fdevareforgiftning .
I de seneste rtier har der vret mange skandaler : olivenolie , forurenet vin , mineralvand , oksekd , dioxin og slam .
Vi har lrt nye ord som E.coli , salmonella , listeria m.m. Vi har vret vidner til rdsler og skandaler , der har affdt frygt , panik og offentlige hringer .
Vores valgkredse rundt omkring i Europa kontakter os for at blive forvisset om , at fdevarerne er sikre , og vandet er drikkeligt .
De har mistet tilliden til , at det aktuelle maskineri og de aktuelle mekanismer kan kontrollere og fjerne risikoen fra " jord til bord " .
<P>
Sandt at sige kan man ikke eliminere risikoen .
Det er uden for vores rkkevidde .
Der vil altid vre risici forbundet med foderstoffer og sprjtning af afgrder , med behandling af fdevarer , transport , afkling , opbevaring og detailhandel .
Og der findes ogs en risiko i vores egne hjem , kkkener og spisekamre samt i forbindelse med vores madlavning og kkkenvaner .
<P>
Hvis ikke vi kan eliminere risikoen , kan vi i det mindste gre en indsats for at vurdere og styre riskoen .
Der er i hj grad brug for nye foranstaltninger .
Vi skal indfre lovgivningsrammer , vejledning og god praksis vedrrende fdevarer , foderstoffer , pesticider , dioxin , mrkning , tilstningsstoffer , nye fdevarer m.m. Sdanne rammer skal kombineres med et nyt organ , der kan genskabe offentlighedens tillid og medlemsstaternes respekt .
<P>
Min betnkning opfordrer til oprettelse af en autoritativ , uafhngig , objektiv , ansvarlig , gennemsigtig og forstelig europisk fdevaresikkerhedsmyndighed .
Sikkerheden skal vre i fokus , og videnskaben skal vre vrktjet , og fdevaresikkerhedsmyndigheden skal vre ansvarlig for risikovurderinger og efterflgende rdgivning om risikostyring .
Kommissionens opgave er styring af og kontrol med risici .
Parlamentets opgave er kontrol med og overvgning af begge dele .
<P>
Vi har et hurtigt varslingssystem .
Det skal forbedres , men det kan kun have en hurtig oplysningspligt over for Parlamentet , hvis det fortsat ledes af Kommissionen .
Ikke desto mindre br det fysisk og operationelt ligge tt op ad EFSA .
EFSA ' s kompetenceomrde br udvides , s det bde dkker fdevarer og foderstoffer .
<P>
Direktren for EFSA fr en altafgrende betydning .
Han skal udpeges af Kommissionen efter at have deltaget i en offentlig hring i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik med deltagelse af reprsentanter for andre udvalg , herunder f.eks. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Der skal udarbejdes en rlig rapport , der skal forelgges Parlamentet , og der skal ligeledes udarbejdes risikorapporter til Kommissionen , Parlamentet og Rdet .
Denne myndighed skal afspejle omfanget af relevant erfaring inden for produktion , forarbejdning , detailhandel , forbrug , lovgivning m.m. Myndigheden skal prsenteres for en videnskabelig risikovurdering , som den efterflgende skal udforme p et for forbrugerne forsteligt sprog med eventuelle henstillinger vedrrende risikostyring , inden dokumentet prsenteres for Kommissionen og os .
<P>
Vi skal arbejde tt sammen med nationale fdevaresikkerhedsmyndigheder samt internationale organer .
Vi skal se arbejdet fra de aktuelle fem videnskabelige komiter og Den Videnskabelige Styringskomit .
Der br oprettes et lille professionelt ledet hovedkvarter , som er lettilgngeligt for Kommissionen og Parlamentet , men det skal ikke ske her og nu .
<P>
Jeg takker mine kolleger fra alle partier og alle medlemsstater .
Jeg takker dem for den konstruktive dialog , vi har haft .
Jeg takker Kommissionen og dens tjenstgrende personale .
Jeg takker Rdet og det franske formandskab for deres stttetilkendegivelser .
Jeg takker Parlamentets sekretariat .
Vi str her med et forslag , der kan vre med til at forbedre fdevaresikkerheden og genskabe offentlighedens tillid til vores respektive nationer .
Jeg hber p Parlamentets sttte .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , det er svrt ikke at vre indforstet med dette dokument , som Kommissionen har fremlagt for os , for der er mange gode ider og hensigter .
<P>
Ordfreren , hr . Bowis , har udarbejdet en glimrende betnkning , hvor han gr rede for , hvor vigtigt det er at have en uafhngig og fremragende fdevaremyndighed , som er ansvarlig for risikovurdering , men ikke for forvaltning eller krisestyring , hvilket br vre Kommissionens ansvar , ligesom lovgivningsforslagene .
<P>
Svel denne fdevaremyndighed som lovgivningsforslagene , som bliver forelagt os , og som har til hensigt at garantere fdevaresikkerheden , vil f Europa-Parlamentets sttte , hr. kommissr .
Men jeg vil gerne henlede opmrksomheden p et grundlggende sprgsml : Den bedst mulige lovgivning og en fdevaremyndighed , der er fremragende og videnskabelig fejlfri , er ikke tilstrkkeligt .
<P>
Vi kan f andre fdevarekriser , og hver gang , dette sker , trues forbrugernes sikkerhed , institutionernes trovrdighed og landbrugssektorens og agroindustriens interesser .
Og hvis krisestyringen derudover er utilstrkkelig , spredes og forvrres problemet ukontrolleret .
<P>
Fdevaresikkerheden er ikke et tillgssprgsml . Det pvirker den offentlige sundhed og stabiliteten p fdevaremarkedet .
Derfor sprger jeg Kommissionen , hvad den har til hensigt at gre for at opn , at hvidbogens mlstninger bliver frt ud i livet .
<P>
De seneste erfaringer har vist os , at kriserne hverken blev udlst p grund af manglende videnskabelig viden eller p grund af manglende ad hoc-lovgivning .
Problemet har vret , at nogen har bedraget og har fortsat med det p grund af en fejl i kontrollerne .
<P>
Dette er tilfldet med den virksomhed , som har produceret poliovacciner i Det Forenede Kongerige med et kvgfosterserum , som har vret forbudt siden 1999 , og distributionen af 1.000 kilo kd fra kvg , der var forurenet med BSE , i en fransk agroindustriel fdevaredistributionskde .
<P>
Nr alt kommer til alt , hr. kommissr , er det ud over nvnte myndighed ndvendigt , at Kommissionens ansvarlige tjenestegrene i samarbejde og koordinering med medlemsstaterne etablerer et system med ensartede og effektive kontroller i hele fdevarekden , og at Den Europiske Unions netvrk af fdevarelaboratorier forstrkes og arbejder koordineret med Kommissionen .
<P>
Jeg kan forsikre Dem om , at det er den bedste foranstaltning , for den er forebyggende .
<SPEAKER ID=14 NAME="Corbey">
Hr. formand , Kommissionens forslag og hr . Bowis ' betnkning fortjener vores fulde sttte , fdevarer skal vre sikre , og fdevarer skal ogs vre rene .
Vi m vre sikre p , at BSE-kers slagtekroppe ikke havner i fdekden .
Vi m kunne have tillid til , at der gres noget ved salmonella .
Men denne tillid svigtes gang p gang .
De godt 80 foranstaltninger i hvidbogen er derfor overordentlig ndvendige .
<P>
Oprettelsen af en europisk fdevaremyndighed er et vigtigt skridt i den rigtige retning .
Dens vigtigste opgave er videnskabelig rdgivning , for ogs diskussionen om fdevaresikkerhed skal foreg p et ordentligt grundlag .
Nr det glder fdevarer , bringes flelserne let i kog : mod globalisering , mod stordriftsproduktion , mod genmanipulation , for lokale produkter , for tradition og for mangfoldighed .
Det er ofte berettigede flelser , men vi m srge for , at de ikke bliver et skalkeskjul for protektionisme .
Vi m ikke afvise den gede anvendelse af frdigretter , men skal netop g ind for , at problemet gribes aktivt an i tide .
De nye fdevarer skal have kvalitet , ingredienserne skal kunne spores , og etiketten skal give rlig information .
Forbrugerne fortjener , at de fr mulighed for at vlge .
Fdevaremyndigheden skal forsyne bde borgerne og beslutningstagerne med objektiv information .
<P>
Som rdgivende ordfrer for Udvalget om Industripolitik vil jeg fremhve et par punkter .
Beslutningstagning skal vre klar og gennemsigtig .
Dobbelt arbejde og videnskabelig forskning skal forhindres , derfor skal de nationale forskningsinstitutter og de videnskabelige forskningscentre samarbejde .
Endvidere er fdevaresikkerhed en opgave for hele levnedsmiddelsektoren , " fra jord til bord " .
En god kommunikation mellem forbrugere , producenter , detailhandel , lnmodtagere og transportvirksomheder er meget vigtig .
Der skal lgges vgt p mangfoldighed i de sm og mellemstore virksomheder .
Strenge krav og god kontrol er uundvrlige , men i den forbindelse skal konkurrencen ogs vre loyal .
<P>
Endelig opfordrer Udvalget om Industripolitik til en strategi for tredjelande og ansgerlande .
Fdevaresikkerhed er en verdensomspndende opgave , vi m ikke udelukke produkter fra USA eller udviklingslande .
Vi m arbejde hen imod en flles dagsorden .
<P>
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for hans konstruktive bidrag og for hans vilje til at tage udtalelserne fra de andre udvalg til efterretning .
<SPEAKER ID=15 NAME="Gebhardt">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har grundigt gennemget hvidbogen om fdevaresikkerhed .
Det er net til de samme konklusioner som det korresponderende udvalg .
Vi er ogs enige med Kommissionen , nr den siger , at fdevaresikkerheden i borgernes interesse skal prioriteres srligt hjt .
Retsudvalget har derfor stillet en rkke forslag , som ogs findes i den foreliggende Bowis-betnkning .
<P>
Lad mig i korthed kun komme ind p to hovedpunkter .
For det frste er der ingen tvivl om , at retsforskrifterne p omrdet for fdevare- og fodersikkerhed skal forenkles .
Derfor forventer vi , at Kommissionen foreslr en lovgivningsramme , der fastlgger principperne .
Inden for denne ramme skal de enkelte retsakter systematisk indordnes , sledes at sundhedsbeskyttelsen fremhves som det overordnede ml .
<P>
For det andet har Europas borgere krav p , at sundheden har frsteprioritet .
Derudover kan de krve , at de via Parlamentet fr en betydelig grad af medindflydelse , nr det drejer sig om fdevarers og foderstoffers sikkerhed med henblik p at beskytte borgernes sundhed .
Derfor kan den planlagte europiske fdevaremyndighed kun oprettes p basis af EF-traktatens artikel 95 og 152 , hvor der i srlig grad skal fokuseres p denne myndigheds kompetenceomrder .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke ordfreren , hr . Bowis , for den foreliggende betnkning , ligesom jeg gerne vil takke kommissr Byrne for Kommissionens hvidbog og kommissrens vilje til at samarbejde med Europa-Parlamentet om udarbejdelsen af den optimale fremtidige lovgivning om fdevaresikkerheden .
<P>
Det er Kommissionens hvidbog , der i dag er sat under debat , og vi br i denne forbindelse koncentrere os om at f defineret de overordnede principper .
Vi br sledes efter min opfattelse frst og fremmest sikre en klar afgrnsning af den fremtidige europiske fdevaresikkerhedsmyndigheds ansvarsomrde .
Fdevaremyndigheden br have til opgave at vurdere og identificere risici i samarbejde med de eksisterende nationale fdevareagenturer .
Det er imidlertid vigtigt at sl fast , at varsling og ivrksttelse af foranstaltninger er et politisk ansvar . Her kommer Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet ind i billedet .
<P>
Et andet afgrende princip er uafhngigheden . Det er vores opgave at sikre , at den omhandlede myndigheds uafhngighed ikke kan anfgtes .
Det er sledes afgrende at sikre , at Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed ( EFSA ) fr befjelser til at tage sprgsml op ogs p eget initiativ .
Myndigheden skal vre uafhngig af medlemsstaterne , af EU ' s institutioner og af levnedsmiddelindustrien .
<P>
Jeg har stillet et ndringsforslag om prioritering af risici og har i vrigt haft lejlighed til at drfte dette med kommissr Byrne .
Undertiden konstaterer vi , at befolkningen oplever eller forestiller sig risici , som blot beror p rygter . Det er i sdanne tilflde vores pligt og ansvar ved hjlp af oplysning at aflive rygterne og genskabe forbrugernes tillid .
<P>
Str vi over for en potentiel risiko , br forsigtighedsprincippet finde anvendelse .
Og er der tale om en reel risiko , br der omgende trffes forebyggende foranstaltninger .
<P>
Afslutningsvis skal det understreges , at det europiske fdevaresikkerhedsagenturs arbejdsomrde br indskrnke sig til anliggender vedrrende fdevaresikkerheden .
Arbejdsomrdet br ikke udvides til ogs at omfatte kvalitetssprgsml eller kvalitetsmrkning .
Vurdering af risici i tilknytning til levnedsmidler br holdes adskilt fra sprgsmlet om produkternes kvalitet .
Det skal i vrigt understreges , at Europa-Parlamentet og Kommissionen vil gre en aktiv indsats for at genskabe forbrugernes tillid .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , nr en kollega i Europa-Parlamentet fr til opgave at udarbejde en betnkning , er man ofte misundelig p vedkommende .
Denne misundelse hrer som regel op , nr betnkningen skal forelgges for Parlamentet .
Det er ikke tilfldet med hr .
Bowis . Han har styret hele forhandlingen med stor elegance , charme og kompromisvilje , og derfor har udvalget kunnet vedtage 12 kompromisndringsforslag med sttte fra stort set alle politiske grupper .
<P>
I denne uge har vi fet en kraftig pmindelse om grunden til , at vi alle er her , og hvorfor denne lovgivning skal gennemfres , med Phillips-undersgelsesudvalgets rapport om den britiske BSE-katastrofe - eller -skandale om man vil .
Sygdommen slog ned i vores nationale bestand p grund af forsmmelighed , og tiltalen imod de ansvarlige - tjenestemnd svel som ministre - vil blive offentliggjort i morgen .
Det bliver ikke en dag , hvor vi ser med stor stolthed p vores tidligere procedurer .
Disse procedurer er nu blevet ndret og justeret , og vi har vores egen myndighed for fdevarestandarder .
Det vil vre en god slutning p en trist historie , hvis man kan indfre en tilsvarende myndighed i Europa-Parlamentet som en del af en rkke foranstaltninger til fremme af fdevaresikkerheden i Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil ganske kort nvne de centrale ndringsforslag , som jeg vil anbefale over for Parlamentet og kommissren , og som forhbentlig bliver vedtaget i dag .
Navnet er naturligvis vigtigt , og det er hr . Bowis enig i .
Ordet " myndighed " br indg i navnet , da det p de fleste sprog leder tanken hen p et organ , der i forbindelse med risikovurderinger har bemyndigelse og evne til nu og da at komme med sin bedste vurdering i stedet for blot at optrde som mellemmand og gre , hvad andre gerne vil have det til at gre .
Et af de vedtagne ndringsforslag gav myndigheden mulighed for at udarbejde initiativbetnkninger .
Med hensyn til det omstridte sprgsml om myndighedens befjelser i sprgsml om ernring samt rdgivning og vejledning af folk , der primrt arbejder med risikostyring , har vi ogs sagt , at disse emner , nr det drejer sig om sikkerhedssprgsml , som et minimum skal hre ind under kompetenceomrderne for en sdan myndighed for fdevarestandarder .
<P>
Vi har ogs sagt , at de nationale fdevaresikkerhedsmyndigheder og forbrugerorganisationerne i EU ' s medlemsstater skal tages med p rd i de processer , vi nu har pbegyndt .
Det skal ske , fordi vi i hele Den Europiske Union har brug for offentlighedens , aktrernes og selvflgelig medlemsstaternes fulde sttte og opbakning til denne myndighed .
Det betyder , at de skal acceptere en omgende forbedring af det hurtige varslingssystem , s det bl.a. kommer til at omfatte foderstoffer .
I denne uge var der ogs et andet eksempel , hvor smittet oksekd i Frankrig fandt vej til hylderne i Carrefour . Dette eksempel viser ogs , hvor vanskeligt det er at fange dem , der ser stort p fdevaresikkerheden .
<P>
Vi nsker , at EFSA skal have en bestyrelse med en afbalanceret reprsentation af personer med indgende kendskab til forbrugersprgsml , folkesundhed samt videnskabelige og landbrugsmssige sprgsml .
Der skal vre tale om personer , som vi kan respektere , og som gr ind for sagen .
Mange af dem vil naturligvis have forbindelser til fdevareindustrien og til videnskaben .
Det er forsteligt og naturligt , men vi skal have ret til at vide hvem , hvor og hvordan .
<P>
EFSA skal prsentere Parlamentet for en rlig rapport , og nr direktren udnvnes , skal vedkommende rapportere tilbage til miljudvalget , landbrugsudvalget samt Europa-Parlamentet i almindelighed .
Nr det er sket , er der en sidste ting , vi skal gre .
Vi skal vente tlmodigt p , at Kommissionen fremstter lovforslag om andre omrder af fdevaresikkerheden - PCB-normer , mrkning af fdevarer , mrkning med hensyn til fdevareallergi , en handlingsplan om politik p ernringsomrdet samt de ndvendige lovndringer vedrrende forarbejdede fdevarer til spdbrn og smbrn .
Disse ting er ulseligt forbundet med fdevaremyndighedens opgaver .
<P>
Endelig kan vi ogs sttte en rkke af de nye ndringsforslag - specielt nr . 11-13 og 7-9 - og vi vil gerne have en fri afstemning om ndringsforslag 14 .
Vi finder nogle af de vrige ndringsforslag overfldige , men fler , at Parlamentets generelle opbakning til denne betnkning br afspejles i afstemningen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , Bowis har vret en fortrffelig ordfrer i dette store og komplicerede sprgsml .
<P>
Egentlig er det en hel del vigtige og tilsyneladende modstridende ml , der skal ns i dette fdevaresikkerhedssprgsml . Det handler bl.a. om sikkerhed .
I den forbindelse vil jeg tale til fordel for de billige fdevarer , som brnefamilierne kber , og som brn og unge spiser .
<P>
Det handler dels om frihed til at udvikle maden og fdevaresektoren , men ogs om bevarelse af Europas kulturarv .
En central del af det bestr i , at man srger for at genfinde den rige arv af traditioner .
Derfor vil jeg gerne sttte ndringsforslag 15 .
<P>
Jeg mener imidlertid , at der er et sprgsml , der ikke er taget ordentligt op til diskussion , nemlig ndvendigheden af at supplere flles regler med en flles og gennemgribende kontrol .
Glem ikke , at fdevaresektoren som helhed betragtet er den strste arbejdsplads i hele Unionen !
Vi skal srge for , at reglerne overholdes p samme mde i hele Unionen !
Ellers forstyrrer vi bde sikkerheden og den frie konkurrence p det indre marked !
<P>
Jeg vil gerne gentage dette : Srg for , at reglerne overholdes ordentligt fra syd til nord !
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , " der Mensch ist , was er isst " , du bliver , hvad du spiser .
Kre kolleger , det var faktisk de frste ord , jeg udtalte i min jomfrutale sidste r om den belgiske dioxinkrise .
Det er ogs de ord , hvormed min kollega Bowis begynder sin begrundelse og sin tale her . Det afspejler med det samme , at hr .
Bowis og jeg ligesom hele Miljudvalget stort set har samme opfattelse , og jeg takker hr . Bowis for det srdeles konstruktive samarbejde i de forlbne mneder .
<P>
Jeg vil fremstte fire bemrkninger .
Betnkningen skelner med rette mellem dels risikovurdering , dels risikostyring .
P denne baggrund vil jeg frst og fremmest sige , at garantien for fdevaresikkerhed str og falder med , at myndighederne srger for omfattende kontrol , og denne kontrol er lige s strk som det svageste led i kden .
Hvis det svageste led gr i stykker , falder ogs kontrollen sammen som et korthus .
Det betyder alts , at alle kontroltjenester skal samarbejde godt , og ofte lgges der i den forbindelse for lidt vgt p de kontroltjenester , som skal kontrollere veterinrlgemidler ; i mit land er det den farmaceutiske inspektion .
Jeg beklager derfor , at denne inspektion ikke eller nsten ikke inddrages i det fremtidige arbejde , som det fderale agentur for fdevaresikkerhed skal udfre .
Erfaringerne viser jo , at drlig kontrol med veterinrlgemidler og den drlige kontrol med dyrlgers receptudskrivningsadfrd kan fre til skandaler .
Dette skal vi sledes lgge vgt p .
<P>
For det andet hvder Bowis-betnkningen tydeligt , at det europiske fdevareagentur er ansvarligt for risikovurderingen .
Vi m vre helt klar over , at dette agentur kun vil vre en strk partner i fdevaresikkerhedsdebatten , hvis det i lbet af de kommende r vil opn respektabilitet .
Denne respektabilitet vil opst , ikke gennem love , ikke gennem regler , men gennem integritet , gennem akademisk topkvalitet , gennem uafhngighed , gennem pligt til at st til ansvar , gennem gennemsigtighed og gennem forstelighed .
Jeg opfordrer derfor til , at man , nr videnskabelige opfattelser vurderes , ogs til stadighed offentliggr mindretalsopfattelserne .
Videnskab er jo , kre kolleger , ikke nogen statisk kendsgerning , men den er konstant i bevgelse , og det har debatten om de seks amerikanske hormoner i tilstrkkelig grad bevist .
<P>
Kre kolleger , jeg er ogs glad for " fra jord til bord " og " fra greb til gaffel " holdningen .
Jeg ville endda g endnu lngere og opfordre til en " fra fr til ske " holdning .
Det betyder , at man ved vurderingen af fdevaresikkerhed undersger alle produkter , og jeg henviser med henblik herp til beslutningsforslagets punkt 11 .
<P>
For det fjerde fremhver Parlamentet ogs med rette i punkt 17 , at det hurtige varslingssystem skal udvides til at omfatte alle aspekter af fdevaresikkerhed , herunder foderstoffer , og med rette opfordrer vi derfor til en hurtig indfrelse af en positivliste , hr. kommissr .
<P>
Kre kolleger , dette er blot en begyndelse , vi har lang vej endnu .
Vi m vre klar over , at forbrugerne p ny skal have tillid til fdevarerne , og det er en grundlggende menneskerettighed .
Jeg hber , at vi i de kommende mneder og r p meget nrt hold vil flge Kommissionen ved gennemfrelsen af hvidbogen .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , frst og fremmest sttter vi naturligvis ogs alle de kompromissgende og sammenfattende ndringsforslag , som vi har vret med til at beslutte i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og jeg hber , at Parlamentet ogs vil stemme for dem .
Men , hr. formand , lad mig betone et par punkter .
Vi forhandler et sprgsml , hvor det tydeligt fremgr , hvor overfladisk og hul den debat er , som vi frer om Europas politiske forening .
Det kan ikke virke mrkeligt for Dem .
Det er ikke muligt at f et virkeligt organ til at beskytte fdevaresikkerheden , hvis det ikke fr en strk , politisk opbakning .
<P>
Hr. formand , det er et sprgsml om lovgivning , principielt et sprgsml om implementering , det er et sprgsml om at svare igen p faren , om foranstaltningerne , ndring af politik , det er et sprgsml om sammenligning af importerne : Kvalitetskontrol af de produkters sikkerhed , som vi fr udefra .
Jeg sprger : Hvem skal gre det ?
De nationale myndigheder ?
Men de kriser , som indtil videre er opstet , har medlemsstaternes myndigheder som regel dkket over .
Skal jeg erindre om Storbritanniens politik med hensyn til Creutzfeldt-Jakobs sygdom dengang ?
Hvad er det for en organisation , som for alle de europiske borgere kan kontrollere , undersge og foresl foranstaltninger ?
For at komme med et meget lille eksempel vil jeg gerne vide , hvad organisationen ville have gjort , sdan som man nu foreslr os , dengang med kogalskaben i Storbritannien , med dioxinudslippet i Belgien , med den genmodificerede bomuld og med fdevarerne , som dukker op , bomuldsolien osv. i Grkenland ?
Ikke ret meget , tror jeg .
<P>
Hvis denne organisation alts ikke nrmer sig disse standarder , hvilket vil gre den til en organisation , som gennemtvinger politik , s tror jeg ikke , at den kommer til at udrette ret meget .
I bedste fald vil den blive meget lig miljagenturet , som udfrer et glimrende informationsarbejde , men som selv fortller os , at miljsituationen i Europa ikke bliver bedre .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , kre kolleger , Europa har gentagne gange oplevet alvorlige skandaler , som truer folkesundheden .
Disse skandaler , eksempelvis BSE-skandalen og dioxinskandalen , har udviklet sig til samfundsproblemer , som betyder , at forbrugerne mister tilliden til levnedsmidlerne .
Vi har ogs de seneste dage set eksempler herp .
<P>
Medlemsstaterne har reageret . Eksempelvis har man i Frankrig oprettet et nationalt fdevaresikkerhedsagentur .
Kommissionen foreslr nu en europisk fdevaresikkerhedsmyndighed , som skal analysere alle de risici , som mtte true folkesundheden .
<P>
Et solidt videnskabeligt fundament er selvsagt en forudstning for bedre at kunne vurdere de risici , der knytter sig til fdevarekden , fra jord til bord .
Alle initiativer , som kan tilvejebringe ny viden om disse risici , betegner sledes skridt i den rigtige retning .
Men er det ikke en bagvendt mde at hndtere problemerne p ?
Som det s ofte er tilfldet , stiller Kommissionen forslag om lovgivningsinitiativer , som skal fjerne eller mindske de uheldige flger af en politik , Kommissionen ofte er medansvarlig for . Der stilles imidlertid ikke i den anledning sprgsmlstegn ved de overordnede retningslinjer .
Eksempelvis kan nvnes de i vrigt udmrkede europiske krav om sporbarhed . Hndhvelsen af disse krav er srlig pkrvet set i lyset af ophvelsen af kontrollen ved EU ' s grnser - indre svel som ydre .
Den Europiske Union sger ogs at beskytte biodiversiteten og bevare kosystemerne ved direktiver om beskyttelse af vkst- og levesteder og vilde fugle . Der stilles ikke sprgsmlstegn ved de stigende produktivitetskrav til landbruget , om end det er velkendt , at det netop er den intensive drift , som sammen med urbaniseringen skaber ubalance i kosystemerne .
<P>
De hje produktivitetskrav er netop medvirkende til at bringe fdevaresikkerheden i fare .
Landbrugsbedrifterne bliver stadig mere specialiserede , og der anvendes ofte intensive driftsformer .
Priserne skal vre konkurrencedygtige i forhold til priserne p det amerikanske marked .
Omkostningsniveauet skal holdes s lavt som muligt , ikke mindst nr det glder foderstoffer . Der foregr transport over lange afstande , og hvert enkelt led i fdevarekden fra jord til bord udgr en risikofaktor for folkesundheden .
Men man foretrkker at helbrede frem for at forebygge . Det er ulykkeligt .
<P>
Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed kan ikke desto mindre set i dette perspektiv spille en vsentlig rolle , nr det glder videnskabelig analyse af risici .
Ansvaret for risikostyring br imidlertid fortsat ligge hos medlemsstaterne , og det samme glder ansvaret for behrig og besindig anvendelse af forsigtighedsprincippet .
Det er den bedste garanti for et effektivt system .
Hvem kan vel bedre end medlemsstaterne sikre behrig lokal kontrol ?
Hvem kan vel bedre end medlemsstaterne skelne mellem produkter , som rent faktisk er farlige , og produkter , som vidner om kulturelle forskelle . Om end sidstnvnte mske ikke berettiger til at tale om nulrisiko i sundhedsmssig henseende ?
Nulrisiko er i vrigt et fiktivt begreb og er under alle omstndigheder heller ikke nskelig . Aseptiske forhold er ikke nogen garanti for fdevaresikkerhed .
Og endelig , hvem kan vel bedre end medlemsstaterne formidle informationer til befolkningen om de risici , der er forbundet med et givet produkt ?
<P>
Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed br sledes udelukkende have til opgave sammen med de nationale agenturer at tilvejebringe et videnskabeligt fundament .
Vi br krve et hjt videnskabeligt niveau og uafhngighed .
Og give den europiske myndighed i opdrag at fremkomme med henstillinger til de politiske myndigheder , som er ansvarlige for risikostyring .
Myndigheden br alts ikke kunne ivrkstte varsling og skal heller ikke varetage formidling af information til offentligheden .
<P>
Vi skal ikke ensrette vores ernringsmnstre .
De enkelte lande - og dette glder ikke mindst Frankrig - har stolte traditioner , nr det glder gastronomi og regionale produkter .
Denne mangfoldighed er et af Europas kendetegn .
En kvalitet og en rigdom , som vi ikke m give fra os .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Hr. formand , der er tydeligvis stor opbakning til at oprette en europisk myndighed for fdevaresikkerhed , som ordfreren foretrkker at kalde det .
I Det Forenede Kongerige har vi nu i lighed med mange andre lande oprettet vores eget agentur med en tilsvarende opbakning .
<P>
Dette agentur startede sit arbejde i r , og mange havde store forventninger til det .
Med hr . Byrnes ambitise forslag kunne det nu se ud til , at dette nationale initiativ bliver absorberet af EU ' s strukturer .
Det er vi hr . Bowis taknemmelig for .
I betnkningen bekrfter han det britiske agenturs underordnede status , nr han skriver , at " det er vigtigt , at Kommissionen samordner virksomheden i sine forskellige afdelinger , herunder ...
nationale fdevareagenturer " .
Som en sidebemrkning undrer det mig , at et konservativt parlamentsmedlem benbart har ganske let ved at acceptere en absorbering af endnu en britisk institution , nr hans parti notorisk er imod en yderligere integrering .
<P>
Ikke desto mindre kan det overraske nogle medlemmer , at jeg sttter tanken om en flleseuropisk strategi p fdevaresikkerhedsomrdet , der kommer til udtryk i EFSA-modellen .
Sknt mine britiske kolleger ofte har stemplet mig som " little Englander " , har jeg ingen problemer med at erkende , at bakterier ikke kender til grnser .
Hvis bakterierne ikke respekterer de nationale grnser , vil de naturligvis heller ikke respektere EU ' s grnser .
<P>
Trods begejstringen for endnu et EU-agentur , br et effektivt kontrolprogram ikke blot omfatte vores 15 medlemsstater .
Det skal have et bredere perspektiv .
P dette punkt er vi heldige .
I 1984 indfrte Verdenssundhedsorganisationen et meget effektivt overvgningsprogram for kontrol med levnedsmiddelbrne infektioner og forgiftninger i Europa . Programmet styres fra Von Ostertag-instituttet i Berlin .
<P>
I modstning til de smlige europere , der ofte sttter dette EU-projekt , omfattede WHO ' s Europa-model oprindeligt 32 lande - herunder det tidligere Sovjetunionen - og den er senere blevet udvidet til at omfatte alle lande fra Uralbjergene til Atlanterhavet og fra Island til Israel .
WHO dkker ikke kun Europa , men har ogs forbindelser til resten af verden , hvilket er vigtigt .
Hvis man kortlgger udviklingen af de vigtigste levnedsmiddelbrne sygdomme , der i jeblikket findes i Europa , s stammer de fleste oprindeligt fra Amerika .
<P>
Hvis jeg skal komme med et enkelt eksempel , opstod O157 E.coli sandsynligvis i Sydamerika .
Derefter spredte den sig frst til USA og derefter til Canada , Australien og Japan , fr der forekom signifikante sygdomsudbrud p det europiske fastland - frste gang i Tyskland .
Som flge heraf stammer mange af de kontrolforanstaltninger , der efterflgende er vedtaget i Europa , oprindeligt fra andre lande , primrt USA .
Risikovurderingen skal starte , hvor problemet opstr .
Hvis man sledes erkender behovet for et tvrnationalt agentur som supplement til de individuelle agenturer - hvilket jeg i hj grad gr - s br et sdant agentur ikke kun beskftige sig med Europa : Det skal have global rkkevidde og sge globale oplysninger .
Det er netop det , WHO gr for os : Den har et fuldstndig integreret samarbejde med sine regionale organisationer .
Det samme er ikke muligt for en EU-organisation .
<P>
Hvis WHO-programmet fortsat modtager de ndvendige midler og den ndvendige sttte , er der overhovedet ikke behov for endnu et agentur - specielt ikke hvis dets rkkevidde begrnser sig til de 15 medlemsstater i Den Europiske Union .
Fdevaresikkerheden er alt for vigtig til at blive endnu en undskyldning for EU-integration .
Den er et eksempel p det vrste i Den Europiske Union , fordi den giver indtryk af et nske om overdreven kontrol .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , hvidbogen om fdevaresikkerhed er et alt for sent svar p de hndelser ssom BSE og dioxinkrise , som har opskrmt mange forbrugere og svkket deres tillid .
To punkter ligger mig her srligt p hjerte .
For det frste er det for at n mlet absolut ndvendigt at etablere et europisk netvrk af forskningscentre .
Dog skal man undg dobbeltkompetencer og kompetenceoverskridelser mellem den fremtidige europiske fdevaremyndighed og f.eks. Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret i Dublin .
Ikke kun Kommissionen , men ogs den enkelte medlemsstat skal have en lovhjemlet ret til at henvende sig til denne myndighed .
Dette er vigtigt , for at den europiske fdevaremyndighed ogs kan handle uafhngigt af Kommissionen og dermed om ndvendigt hurtigst muligt ivrkstte en krisestyring .
Dog skal forudstningerne for at henvende sig til myndigheden fastlgges sdan , at der er sikret mulighed for at handle hurtigt og effektivt .
<P>
For det andet skal der skabes et system omfattende alle fdevarer til sporing af levnedsmiddelingredienserne tilbage til deres oprindelse .
Dette princip skal gennemfres konsekvent ved den planlagte revision af Fllesskabets mrkningsbestemmelser .
Kun p den mde kan forbrugernes tabte tillid til fdevareproduktionen genskabes .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hr . Bowis har som ordfrer udarbejdet en fremragende betnkning , og p mange omrder vil jeg tilslutte mig hans udtalelser .
Oprettelsen af en effektiv og uafhngig europisk fdevaremyndighed skal hilses meget velkommen , ogs med tanke p de hidtidige skandaler p fdevareomrdet .
<P>
For forbrugerne er fdevaresikkerhed en fundamental forudstning . Forbrugerne nsker jo sund mad , og det skal vi srge for , at de fr .
Myndighedens centrale opgaver er derfor risikovurdering og risikokommunikation , et hurtigt varslingssystem ved hjlp af de fem fdevareudvalg i forening , en optimal information af forbrugerne om sprgsml vedrrende fdevarer og disses sikkerhed og et optimalt netvrk mellem forskningsinstitutioner og kontrolorganer i medlemsstaterne for ogs p lokalt plan at sikre kontrollen fra producent til forbruger .
<P>
For at genoprette og styrke forbrugernes tillid skal man inddrage bestemmelserne om fdevaresikkerhed i lovgivningen om gdning , plantebeskyttelsesmidler , lgemidler , milj og affald .
En plidelig risikovurdering krver omfattende analyser og referencemlinger .
For at videnskabelige resultater kan sammenlignes i hele Europa , skal de anvendte mlemetoder standardiseres og harmoniseres .
Der er behov for den ndvendige infrastruktur til undersgelser af fdevarer eller specielt af toksiske stoffer i dyrefoder .
I Det Flles Forskningscenters Institut for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse gennemfres der ogs for fdevarer allerede nu kvalitets- og sikkerhedskontroller p europisk plan . Fdevarer kontrolleres bl.a. med henblik p kontamination , og der gennemfres referencemlinger for landbrugsprodukter og nringsmidler i landbruget .
<P>
Til alle disse foranstaltninger krves der store finansielle bevillinger .
Derfor er det ogs vigtigt at inddrage , udnytte og i givet fald udbygge eksisterende institutioner i Den Europiske Union og indtil 2002 stille de ndvendige finansielle bevillinger til rdighed herfor .
Jeg har stillet et forslag om dette omrde , og jeg beder Dem sttte dette forslag .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , nr der i plenum kun foreligger 19 ndringsforslag til et s komplekst tema , som i s hj grad stter sindene i bevgelse og ophidser gemytterne , er det et bevis p , at der af ordfreren og ogs af alle andre grupper i udvalget er gjort et tillidsfuldt og fremragende forarbejde .
Tak til ordfreren for det .
<P>
Hvidbogen er overhovedet ikke et svar p nogen af kriserne .
Hvidbogen er et forsinket arbejde fra Kommissionen p en grnbog , som allerede blev fremlagt for mange r siden .
Vi br ogs nvne , som nogle af de tidligere talere , isr hr . Whitehead og fru Gebhardt , har gjort , at hvidbogen er langt mere end blot et nyt regelst i Unionen .
Hvidbogen skal f.eks. srge for , at der skabes de betingelser , uden hvilke sikre fdevarer ikke er muligt .
Hvis det ikke lykkes os at modernisere det hurtige varslingssystem og f det til at virke , er der mange andre ting , vi slet ikke behver at tnke p .
Hvis det ikke lykkes os at inddrage medlemsstaterne i ansvaret for det hurtige varslingssystem , har vi et problem .
Vi skal indfre strengere love , strengere retningslinjer og strengere kriterier for fdevarer .
Vi skal vre langt strengere , hvad krav til hygiejnen ved produktion af fdevarer angr , men ogs med hensyn til kontrol .
Hvis vi ikke fr et nyt rammedirektiv , vil mange ting p fdevaresikkerhedsomrdet vre absurde .
Kommissionen har med ca . 80 forslag - nye eller ndringsforslag - fremlagt et srdeles ambitist program .
Jeg ser , at Kommissionen allerede er skredet til handling , hvad nogle af punkterne angr .
Det peger efter min mening i den rigtige retning .
<P>
Vi taler naturligvis alle sammen i frste rkke om denne nye fdevaremyndighed .
I udvalget er vi net til enighed om , hvad denne nye myndighed m , og hvad den ikke m . Men jeg skal understrege , at fdevaresikkerheden ogs er vigtig .
Vi har allerede nu videnskabelige komiter i Unionen , som tager sig af dette .
Men hvis det ikke lykkes at f gennemfrt reelle kontroller lokalt i medlemsstaterne p grundlag af lovgivningen , og hvis det ikke lykkes at forpligte medlemsstaterne til at oplyse , hvem der kontrollerer hvad , hvornr og hvor ofte , s kan vi oprette 20 nye myndigheder i Den Europiske Union , uden at der sker nogen som helst ndringer med hensyn til fdevaresikkerheden .
Det br vi holde os for je . I s fald er en ny myndighed , uanset hvad den hedder , kun bluff og et alibi .
I s fald vil denne nye myndighed skabe glde i et eller andet land og i en eller anden by , men derudover vil der ikke ske noget , og man kan med rette henvise til talemderne om , at " alle lukker jnene " , eller at " alt er ved det gamle " .
Krav til hygiejne og lokal kontrol , sdan lyder parolen .
Her er det i mindre grad os og Kommissionen , der skal gre noget , men derimod medlemsstaterne , for de har indtil i dag ikke gjort deres hjemmearbejde ordentligt .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , jeg er en glad mand i dag , og jeg er taknemmelig over for Kommissionen , der har indledt arbejdet med bedre fdevaresikkerhed , samt over for Bowis og hele Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Jeg er glad for det gode samarbejde og for den kompromisvilje , der har frt til udarbejdelsen af en god betnkning .
Nu hber vi p Parlamentets sttte , ligesom vi hber , at Rdet og Kommissionen accepterer vores forslag .
<P>
Fdevaremyndigheden skal sammen med Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret , andre videnskabelige organer samt nationale myndigheder skabe et komplet system .
Prcist som Paulsen sagde , skal alle medlemslande og alle virksomheder - hvoraf mange er multinationale - flge lovgivningen .
Der skal ogs indfres et sanktionssystem p EU-niveau , hvis et sdant ikke allerede findes .
Derfor sttter jeg ndringsforslag 16 .
Nr fdevaresikkerheden trues , stter man bde menneskers sundhed og det flles marked p spil .
Vi skal derfor foretage de ndvendige ndringer i EU-traktaten , s Kommissionen fr sanktionsmuligheder p fdevareomrdet , sdan som man i dag har det p konkurrenceomrdet .
Fdevaremyndigheden br kunne give Kommissionen forslag om passende foranstaltninger i denne henseende .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg har ogs fornjelsen dels at rose Kommissionen for dens hvidbog om fdevaresikkerhed , der er et godt forslag , og dels at rose Bowis for , at han med sin indsats har forbedret og skrpet dette forslag .
Desuden har han offentliggjort et dokument med konkrete beslutningsforslag og med en bde letlst og humoristisk begrundelse .
Det er ikke ofte , at vi lser sdanne tekster her i Parlamentet !
<P>
Min gruppe deler Kommissionens og ordfrerens synspunkter om byrdefordelingen for den uafhngige myndighed for fdevaresikkerhed .
Vi mener , at dens hovedopgave br vre at vurdere risici i forbindelse med fdevaresikkerhed , og at den primrt skal beskftige sig med videnskabelig rdgivning .
Naturligvis skal lovgivningen ogs styrkes , og hele fdevarekden skal dkkes , ved at synet p fdevarer gennemsyres af forsigtighed og ansvar , hvilket alle skal sttte .
Fdevarer skal ogs fremstilles efter s kologiske principper som muligt .
<P>
Der er egentlig brug for en samlet strategi for , hvordan vi skal hndtere fdevarer fra aks til brd .
Det handler om sprgsml som genetisk modificerede organismer , tilstningsstoffer , mrkning osv .
Jeg hber , at Kommissionen virkelig vil lse disse problemer .
<P>
Min gruppe sttter de fleste ndringsforslag .
Jeg finder specielt ndringsforslag 17 meget vigtigt . I dette ndringsforslag str der , at forbrugerorganisationerne skal hres .
Da punkt J nvner , at industrien og forbrugerorganisationerne skal hres , antager jeg , at der krves balance p dette omrde .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , de hyppige fdevareskandaler og diskussionen om anvendelse af genteknik i fdevareproduktionen har skabt tvivl om det nuvrende system for fdevaresikkerhed .
Der er et misforhold mellem meget hje standarder for fdevaresikkerhed og stadig drligere forbrugerbeskyttelse .
Derfor m der tages andre ting i brug , det mener jeg ogs .
Men jeg gr ind for , at den strste kompetence fortsat skal ligge hos medlemsstaterne .
<P>
Fllesskabet er den vigtigste importr og eksportr af fdevarer .
Denne branche har en rlig omstning p 600 milliarder euro og beskftiger 10 millioner mennesker .
Jeg sttter alle de implicerede parter , hvad enten det er i politisk , administrativt eller andet regi , som arbejder ud fra strategien " mad til alle " .
De hjtudviklede industrilande kunne her yde det strste bidrag ved en bredygtig og alsidig fdevareproduktion .
Hvidbogen er et politisk papir fra de ansvarlige for fdevareproduktionen .
En fuldstndig sikkerhed p dette omrde er nppe eller kun med store vanskeligheder mulig .
Derfor er det de forebyggende foranstaltninger i hvidbogen , der udgr de egentlige handlingsplaner .
Desuden findes der ikke en europisk smag .
De nationale sregenheder skal ikke blot respekteres , men fremmes .
<P>
Heri ligger ogs de eneste svage punkter i hvidbogen om fdevaresikkerhed .
Der er ubesvarede sprgsml , som f.eks. hvilket forhold fdevaremyndigheden skal opbygge til forbrugerne .
Hvordan sker finansieringen , og hvordan foregr samarbejdet med medlemsstaterne ?
Hvordan forholder det sig med ansvaret ?
Hidtil er det nemlig de uskyldige , der betaler .
Kommissionen er ndt til at besvare disse sprgsml endnu mere konkret i sit videre arbejde .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Hr. formand , vi bifalder den indsats , som vores kollega Bowis har ydet , ikke blot fordi han stter emnet i det rigtige perspektiv , men ogs fordi han rejser nogle vigtige sprgsml , som skal besvares efterflgende .
<P>
Man kan ikke bengte det hensigtsmssige i det organ , der skal oprettes , bde nr det glder overvgning og forebyggelse . Hvad forebyggelsen angr , er det dog ikke tilstrkkeligt at henvise til forsigtighedsprincippet .
En sikker lovgivning , en fastlggelse af den acceptable risiko og en konkret beskyttelse af de forskellige lokale fdevarer og produktionsmetoder er aspekter , man stadig skal fokusere p , ligesom der skal lgges vgt p de sm og mellemstore virksomheder og p uddannelsen af disses ansatte .
Et yderligere aspekt er den systematiske revidering af mrkningsstandarderne for bde engros- og detailsalg , s mrkningen endelig giver forbrugerne en ordentlig information om produkternes sporbarhed og bestanddele og gr det muligt at placere det eventuelle ansvar i tilflde af risiko eller krise .
<P>
Desuden blev det med rette sagt , at myndigheden ikke skal vre politisk , og at den - navnlig i ndsituationer - skal referere til Kommissionen og medlemsstaterne .
Myndighedens handlinger vil dog vise , om denne pstand konkret holder stik .
Andre aspekter , der skal fastlgges , er den juridiske status , befjelserne og vilkrene for myndighedens sameksistens p europisk plan med de andre tekniske og videnskabelige organer , hvis opgaver delvist overlapper dem , som den myndighed , der oprettes , skal udfre .
<P>
Endelig er det vigtigt at finde ud af , hvordan man vil forene dens uafhngighed og gennemsigtighed med den manglende fastlggelse af de aktuelle midler , den skal tildeles , med den kendsgerning , at den p den ene side hrer under Kommissionen og p den anden side har selvstndig handlekraft , og med sammenstningen af dens bestyrelse .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at det naturligvis er positivt , at man har til hensigt at fastlgge nogle prioriterede aktioner og inddele dem efter vigtighed .
Ogs p grund af deres langvarige gennemfrelse gr disse aktioner det dog ikke mindre ndvendigt at opstille nogle samlede europiske retningslinjer for fdevarepolitik og fdevaresikkerhed , og sammenstningen af disse retningslinjer giver endnu en gang de forskellige europiske lande lejlighed til at vise , at de str sammen .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , ordfreren , hr . Bowis , begynder begrundelsen for sin betnkning med et citat af Ludwig Feuerbach , som han ogs gentog i formiddag : " der Mensch ist was er isst " .
Jeg deler ikke denne udtalelse , for vi ved , at et menneske er mere end kun en krop .
At der lnge har eksisteret regler for fdevaresikkerhed , kan vi lse i Bibelen , i betragtning af at Gud foreskrev disse for sit folk Israel .
<P>
En nuancering af den bekymring , som findes hos mennesker , om fdevaresikkerhed , er imidlertid p sin plads .
Over for Feuerbachs udtalelse kan jeg stille Jesus egen kloge udtalelse om , at mennesket ikke forurenes af det , der kommer ind gennem munden , men af det , der kommer ud af munden , nemlig af alt , hvad vi siger .
<P>
I dette moderne samfund er valgmulighederne inden for fdevarer enormt omfattende .
Vi spiser frst og fremmest , hvad der smager godt , selv om vi ved , at det er usundt .
Mrkeligt nok opstr der imidlertid stor panik i befolkningen , hvis der er noget , der gr galt med fdevareproduktionen .
For at vinde tilliden tilbage trffes der meget drastiske foranstaltninger , hvorom man kan sprge sig selv , om de er ndvendige af sikkerhedshensyn .
Kunne en dioxinkrise og en BSE-krise vre blevet forhindret , hvis vi havde haft en europisk fdevaremyndighed ?
<P>
Efter min opfattelse er udarbejdelsen af ny lovgivning ikke nogen god reaktion p , at eksisterende lovgivning ikke overholdes .
Indfrelsen af uafhngige inspektionstjenester i medlemsstaterne , som hndhver loven p stedet , br derfor prioriteres .
Det samme glder for det hurtige varslingssystem ; medlemsstaterne skal srge for , at dette system fungerer godt , og de skal i tide orientere Kommissionen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Nistic">
Hr. formand , kommissr Byrne , frst vil jeg gerne takke min ven John Bowis for hans glimrende indsats , nr det glder hvidbogen om fdevaresikkerhed , og jeg vil ikke mindst takke ham for , at han har godkendt flere ndringsforslag fra forskellige politiske grupper .
Disse ndringsforslag forbedrer efter min mening Kommissionens oprindelige forslag betydeligt .
<P>
Oprettelsen af en europisk fdevaresikkerhedsmyndighed , som er uafhngig og har en strkt videnskabelig profil , er en vigtig etape i retning af opfyldelsen af det behov , som alle borgerne giver udtryk for , nemlig indfrelsen af nogle garantier for fdevarernes sikkerhed og kvalitet .
Skaderne p menneskets centralnervesystem efter indtagelsen af oksekd fra ker , der - sdan som det blev sagt her til morgen - er ramt af kogalskab , dioxinalarmen i Belgien for nylig , de store forekomster af pesticider og herbicider i miljet samt tilstedevrelsen af andre mikrobiologiske og kemiske forurenende stoffer , der muligvis har krftfremkaldende virkning , gr almindelige mennesker dybt bekymrede og undertiden ogs ngstelige .
Oprettelsen af en europisk fdevaresikkerhedsmyndighed bidrager dog i betydelig grad til at give borgerne et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke alle de politiske grupper - PPE-Gruppen , Den Socialdemokratiske Gruppe , De Grnne og Den Liberale Gruppe - for , at de gik med til at underskrive et kompromisndringsforslag , som oprindeligt blev stillet af hr . Fiori og jeg , og som giver selve den europiske myndigheds eksistens strre betydning .
Denne myndighed skal vre den egentlige hjerne bag samordningen af de nationale agenturers netvrk , og disse agenturer skal for deres eget vedkommende indfre og samordne et netvrk af videnscentre for fdevaresikkerhed i de enkelte regioner .
Dette netvrk af laboratorier fr til opgave at foretage en konstant og daglig overvgning af fdevarernes kvalitet og sikkerhed - sdan som fru Roth-Behrendt lige sagde - og det er en indfaldsvinkel , som jeg bifalder .
Netvrket skal vre s tt som muligt p borgerne , s de igen kan f tillid til de nationale og europiske institutioner .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , Parlamentets afstemning er afslutningen p denne frste hringsfase om sprgsmlene i forbindelse med fdevaresikkerhed .
Jeg hber blot , at vi med denne afstemning ikke ogs har opbrugt viljen til at gre en hurtig og effektiv indsats p et omrde , som er s tt p borgernes dagligdag , og som bliver et af de vigtigste beviser p , om vi er i stand til at genskabe deres tillid til institutionerne og politikken .
<P>
Denne indsats bliver i endnu hjere grad ndvendig i betragtning af , at de store forventninger , som hvidbogen vkker , efter min mening ikke kommer ordentligt til udtryk i hr . Bowis ' betnkning , selv om han har ydet en betydelig indsats .
For selv om oprettelsen af en europisk fdevaresikkerhedsmyndighed og fastlggelsen af denne myndigheds befjelser er et grundlggende punkt i den strategi , som Kommissionen foreslr , er dette jo ikke hele strategien .
En europisk fdevarestrategi m ikke udelukkende begrnses til oprettelsen af en overvgningsmyndighed og til indfrelsen af nogle - ganske vist ndvendige - sundheds- og hygiejnebestemmelser .
Der er en ulselig forbindelse mellem sund mad og god mad , og det er en forbindelse , som vi skal gre forbrugerne endnu mere bevidste om ved at fremme kvaliteten og sttte de lokale specialiteter , der udgr en stor rigdom for de europiske befolkninger .
<P>
Med vedtagelsen i Miljudvalget er det lykkedes os at genskabe en vis ligevgt ved at tage ernringssprgsmlene og nogle vigtige henvisninger til den rolle , som de sm og mellemstore virksomheder spiller for bevarelsen af de forskellige kostvaner , med under anvendelsesomrdet .
Jeg vil derfor stemme for betnkningen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at vi med hr .
Bowis ' betnkning har et solidt grundlag for det videre arbejde , og jeg tror , hr. kommissr , at der nu ikke er nogen som helst grund til , at De ikke f.eks. i morgen skulle fremstte lovgivningsforslaget , for et stort flertal i Parlamentet er nu enigt om , hvordan vi skal fortstte , og at det er s stort et flertal , skyldes bl.a. frst og fremmest Dem , hr. ordfrer , De er en fortrffelig diplomat .

<P>
Om sagens kerne vil jeg ikke sige meget mere , den er vi alle sammen enige om .
Jeg vil gerne nvne et par smting .
Jeg har stillet et ndringsforslag , som efter min opfattelse ikke er uden betydning , selv om hr . Whitehead antydede , at det er overfldigt .
Det skal vre en uafhngig myndighed , og derfor tror jeg , at det , der str i punkt 12 , strke bnd , close ties p engelsk , egentlig ikke skal vre tilladt , ikke med nogen som helst , hverken med forbrugerorganisationer eller med andre .
Jeg synes sledes , at Deres ndringsforslag 11 og mit ndringsforslag 17 perfekt kan kombineres .
<P>
For det andet er der udover myndigheden endnu en rkke vigtige ting , der skal ske .
Jeg nvner to : Vi har hurtigst muligt brug for PCB-normer p europisk plan , og vi har hurtigst muligt brug for en positivliste over ingredienser i kvgfoder .
Hr. kommissr , g i gang , og kre kolleger , vores rolle i Europa-Parlamentet er ogs meget vigtig , for vi skal i forbindelse med rsberetningen og med hringen af direktren for myndigheden srge for , at myndigheden ogs fungerer , for hvis den ikke fungerer , hvis den ikke udfrer arbejdet ordentligt , vil den politiske regning havne hos os .
Jeg tror , at det er noget , som vi i rene fremover skal holde je med .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , fordi han i kompromisndringsforslaget medtog alle gruppernes ndringsforslag , som andre kolleger har sagt .
Jeg tror , han sger et tydeligt ml , hvilket - som han siger i sit dokument - er at garantere de nskvrdige hje fdevaresikkerhedsniveauer og et andet ml , som afledes af det frste , det vil sige at genoprette forbrugernes tillid , som er temmelig delagt af skandaler .
Jeg vil gerne pminde om en skandale , der var i Spanien , den med rapsolien , som stadig har eftervirkninger efter mere end 20 r , men ligeledes BSE- og dioxinskandalerne samt den seneste bekymrende skandale i USA , hvor det ser ud til , at genmodificeret majs , som er uegnet til konsum , er blevet frigivet til brug i konsumfdevarer .
<P>
Jeg tror , ordfrerens forslag om at handle p tre omrder , er meget vigtigt .
For det frste skabelsen af et fdevareagentur eller en fdevaremyndighed , der sttter sig p principperne om integritet , gennemsigtighed , uafhngighed - uafhngighedsprincippet er afgrende blandt andre principper - en klar og tilgngelig prioritetslovgivning og samarbejdet med de andre medlemsstaters agenturer , ikke-statslige organisationer og forbrugerorganisationer samt internationale institutioner .
Derfor vil vi ogs - som min kollega Mihail Papayannakis sagde - vedtage og sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , ligesom mine kolleger vil jeg ogs gerne rose ordfreren hr . Bowis for hans meget konstruktive og logiske tilgang til dette specielle problem .
Som en sidebemrkning vil jeg sige , at hr . Bloklands bibelcitater har hvet forhandlingen op p et hjere niveau , og der har vret tidspunkter , hvor en guddommelig indgriben har syntes at vre den eneste lsning p problemet .
<P>
Nr det s er sagt , synes jeg , at Parlamentet og kommissren fortjener ros for , at fdevaresikkerheden nu dominerer den europiske dagsorden .
Vores borgere forventer med rette en rvgen og positiv reaktion .
Efter min mening vil intet andet kunne genskabe forbrugernes tillid til et politisk omrde , der er vigtigt for bde producenter og forbrugere .
Vi har alle lrt af 1990 ' ernes fdevarekrise .
Jeg tror p , at vi med et systematisk st ensartede regler kan begynde at udfylde hullerne i den eksisterende lovgivning .
Sdanne regler vil helt klart forbedre fdevaresikkerheden op gennem hele fdekden .
Reformen af Unionens levnedsmiddellovgivning br foreg p EU-plan .
<P>
Vi vil undg en situation , hvor der kan blive tale om en renationalisering af levnedsmiddelindkb i Den Europiske Union .
Et af de centrale elementer i reformen af den flles landbrugspolitik gr ud p at undg enhver form for renationalisering .
Derfor er det af stor betydning , at fdevaresikkerhedslovgivningen hndhves p EU-plan .
Derfor glder jeg mig ogs over et af de centrale elementer i hvidbogen om fdevaresikkerhed , der vil fre til oprettelse af en ny europisk fdevaremyndighed .
Denne myndighed skal vre ansvarlig for den videnskabelige dokumentation samt for videreformidling og forvaltning af alle risici vedrrende fdevaresikkerhed .
<P>
I de kommende mneder vil vi ogs stde p problemet med genetisk modificerede organismer i fdevareproduktionen , og vi skal vre bne over for bioteknologiens muligheder .
I den henseende kan det vre en alvorlig fejl at antage , at bioteknologi er ensbetydende med drlig kvalitet eller usikre fdevarer .
Fdevarer med genetisk modificerede organismer giver f.eks. mulighed for at reducere mngden af pesticidrester og forbedre den ernringsmssige kvalitet , og det ville vre forkert at se bort fra disse fordele .
Jeg gr imidlertid helt ind for at indfre en klar , ikke-teknisk og standardiseret mrkning af fdevarer med genetisk modificerede organismer .
Endvidere br ingen fdevarer , der er genetisk modificerede , eller som indeholder genetisk modificerede ingredienser , have adgang til fdekden , medmindre de er gennemprvede og er forsynet med en prcis mrkning .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , at hvidbogen om fdevaresikkerhed selv ikke har nogen lovgivende betydning , afsvkker absolut ikke den dobbelte vrdi , den uden tvivl har .
Den indeholder for det frste en forpligtelse til at forny lovgivningen globalt og grundigt med henblik p at oprette en uafhngig fdevaresikkerhedsmyndighed og med henblik p at tilrettelgge kontrollen bedre .
<P>
Den har desuden en symbolsk betydning .
Den kan og skal vre starten p en ny begyndelse .
For fremtiden gribes politikken koordineret og integreret an , og den omfatter hele fdekden .
<P>
Det er godt , at ordfreren , hr . Bowis , som har ydet en fortrffelig indsats , vlger en positiv holdning til hvidbogen .
I hans betnkning foresls der ikke s meget ndringer , men der fremhves forskellige ting .
Sledes fremhves det , at fdevaremyndigheden frst og fremmest skal koncentrere sig om fdevaresikkerhed .
Alligevel hber jeg , at der ogs vil vre mulighed for indsamling af videnskabelig information om forbindelsen mellem spisemnstre og sundhed .
Politikken skal jo ikke blot tage sigte p at undg sundhedsskader , men ogs p at opn sundhedsfordele .
<P>
Noget andet , der med rette fremhves , er anmodningen om , at der lgges vgt p de regionale og kulturelle forskelle i fdevareudbuddet og de sm og mellemstore virksomheders samt hndvrksvirksomhedernes rolle i den forbindelse .
Lad dette med det samme vre en opfordring til ikke at underkende det specifikke ved de sm og mellemstore virksomheder samt hndvrksvirksomhederne i den omfattende lovgivningspakke , som vi konfronteres med .
<P>
Det er ndvendigt at fremhve en tredje ting , som forelbigt mangler i betnkningen , og som vi stadig kan bidrage med ved hjlp af ndringsforslag 12 .
Bde i hvidbogen og i Bowis-betnkningen tales der dels om kommunikation , dels om procedurer i tilflde af ndsituationer , men der lgges ikke vgt p den temmelig ndvendige interne og eksterne krisekommunikation .
Denne kan ikke desto mindre vre afgrende for styringen af krisens omfang , og det kan vi tale med om i Belgien , og for , om forbrugerne har tillid til institutionerne eller ej .
<P>
Afslutningsvis vil jeg lige sige flgende : Lad os hbe , at medlemsstaterne sttter Parlamentets og Kommissionens opfattelse , og at de frem for alt ogs ptager sig deres ansvar , ikke blot som en del af Rdet , men ogs som en instans , som skal srge for , at kontrollen p selve stedet sker effektivt , efter at EU ' s foranstaltninger er gennemfrt i den nationale lovgivning .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt">
Kre kolleger , hr. formand , med hvidbogen om fdevaresikkerhed er der lagt et vigtigt grundlag for bedre fdevarer i fremtiden , og jeg hber ogs p en mere miljvenlig og menneskevenlig fdevareproduktion .
Ordfreren , men ogs temmelig mange medlemmer af Europa-Parlamentet i udvalget , herunder jeg selv , har fokuseret p fdevaremyndigheden , og egentlig er det lidt beklageligt .
Beklageligt , fordi gode fdevarer , sikre fdevarer , frst og fremmest har fordel af tydelig lovgivning .
Men jeg forstr ogs , at de mange kriser i Europa , og jeg henviser her ogs til mit eget land , har vist , at vi frst og fremmest har behov for et holdepunkt .
Politikerne har behov for et holdepunkt for at kunne foretage tydelige valg , og forbrugerne har behov for tillid .
Derfor har vi brug for denne fdevaremyndighed , og derfor lgger vi med rette temmelig stor vgt p den .
<P>
Det er vigtigt , at denne fdevaremyndighed kan fungere uafhngigt .
Det har vi tydeligt optaget i betnkningen , og det glder jeg mig absolut over .
Det er ogs vigtigt , at fdevaremyndigheden kan prioritere , at den i tide kan gribe aktivt ind , og at den kan fremstte anbefalinger til dem , som har ansvaret for risikostyringen .
Jeg beklager lidt , at der i navnet kun str fdevaresikkerhed .
Jeg forstr , at fdevaresikkerhed skal vre udgangspunktet , men der skal alligevel sls bro mellem fdevaresikkerhed og andre omrder ssom milj , sundhed og lign .
Jeg hber , at en dynamisk , fremtidig myndighed alligevel kan f denne dynamik i gang .
<P>
Til sidst lige flgende . Jeg synes ikke , at vi i jeblikket , i denne politiske diskussion , skal fokusere p placeringen .
Jeg er virkelig overbevist om , at befolkningen er fuldstndig ligeglad med den .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , som reprsentant for Den Liberale Gruppe takker jeg varmt Kommissionen for hvidbogen med de ambitise ml .
Der skal gres fleksible og hurtige fremskridt .
Det er fordelagtigt bde for forbrugere og samtidig ogs for fdevarekden i Europa .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vedtaget en fornuftig linje , nr man nsker at gre en europisk myndighed for fdevaresikkerhed til en videnskabeligt autoritativ institution , der har ansvar for risikovurdering og information .
Det er vigtigt , at selve risikostyringen stadig er medlemsstaternes og Kommissionens ansvar , og sledes ogs er genstand for politisk overvgning .
<P>
For at tilbagevinde og bevare forbrugernes tillid til fdevaresikkerheden , skal arbejdet i fdevaremyndigheden pbegyndes med tilstrkkelige , offentlige ressourcer .
De europiske forbrugere er bedst tjent med uafhngighed og enhedens selvstndighed .
Derfor er det bedst , hvis myndigheden ikke fungerer under Kommissionen , men selvstndigt , fysisk adskilt fra Kommissionen .
Fdevaremyndigheden skal placeres , hvor der er gode transport- og datatekniske forbindelser , placeringsstedet skal have et godt renomm inden for fdevaresikkerhed .
Sttten fra det omkringliggende videnskabelige samfund er ogs vigtig ved valg af placering .
Sledes er jeg for ndringsforslag 14 og 19 , hvor beslutningen om den kommende placering nskes styret efter faste principper .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Hvidbogen , som i alt vsentligt stttes af Bowis-betnkningen , lgger ikke op til prceptive regler , nr det glder levnedsmiddellovgivningen , hvilket er srdeles beklageligt .
Det er imidlertid positivt , at der oprettes et europisk fdevaresikkerhedsagentur .
Som ppeget af flere af Europa-Parlamentets medlemmer er det afgrende at sikre dette agenturs uafhngighed , hvilket forudstter , at agenturet tilfres de forndne finansielle og personalemssige ressourcer .
<P>
Indsatsen burde efter vores opfattelse kunne finansieres ved at plgge levnedsmiddelindustrien en " afgift p overskud " .
Princippet om gennemsigtighed br overholdes , og det br derfor ogs vre muligt for faglige sammenslutninger og forskellige foreninger at begre sprgsml undersgt af det omhandlede agentur , bde nr det glder forbrugerhensyn , og nr det glder kologiske hensyn .
En seris videnskabelig vurdering af risici og en effektiv kommunikationsstrategi med sigte p den offentlige mening kan imidlertid ikke i sig selv hindre fdevareskandaler .
Der er i en vis forstand tale om en teknokratisk synsvinkel , som fejler ved ikke at tage hjde for de kulturelle , sociale og konomiske aspekter ved fdevaresprgsml .
<P>
I visse tilflde krves mere kontante politiske initiativer , hvis fdevareskandalerne skal finde en lsning .
Vi kan nvne den aktuelle kogalskabsskandale .
Det burde vre muligt at forbyde tilstning af kd- og benmel til kvgfoder , og det burde vre muligt at inddrage foderproducenters autorisation , sfremt denne lovgivning ikke overholdes .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , jeg gratulerer John Bowis med den gode indsats .
Under denne proces har jeg ofte tnkt , at vi har vret heldige med valget af ordfrer .
Han har vret meget god til at udholde det pres , som han i dette flelsesladede anliggende er blevet udsat for .
Jeg takker ogs kommissr Byrne for vores samarbejde .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik fulgte Bowis ' rd og vedtog ikke at tage stilling til , hvor fdevaremyndigheden skal placeres .
Jeg synes , at det var en klog strategi .
Derfor er det vigtigt at fastlgge , hvad vi forventer af fdevaremyndigheden , og hvilken form for kriterier vi opstiller for placeringen .
For unionsborgernes skyld m vi hbe , at disse kriterier bliver gennemfrt .
De omfatter et godt renomm inden for fdevaresikkerhed , uafhngighed , god videnskabelig infrastruktur med bedste tilgngelige teknikker og gode transport- og datatekniske forbindelser .
ndringsforlag 19 , som jeg sammen med parlamentsmedlem Nistic og Fiori samt flere andre har stillet p PPE-DE-Gruppens vegne , indeholder disse klare kriterier uden at tage stilling til stedet .
Disse kriterier er alle vsentlige instrumenter i realiseringen af det flles ml , at forbrugernes tillid til europisk fdevaresikkerhed snarest muligt skal tilbagevindes .
<P>
Under debatten er der fremkommet et krav om , at myndigheden br placeres i en af de byer , hvor vores institutioner er placeret , for ellers kan den ikke overvges .
Den form for argumentation er vildledende og bekymringsvkkende , og den udhuler fundamentet for hele integrationens grundtanke .
Vi kan vel ikke med alvor sige , at kun en myndighed , der er placeret i midten af Fllesskabet , plideligt kan gennemfre opgaver , som er overdraget til den .
Mon euroens lave vrdi skyldes andet end Centralbankens placering i Frankfurt .
Jeg selv tnker ikke sdan  men stoler derimod p styrken og principperne i den europiske integrationstanke i hele EU-omrdet .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Bowis med den vsentlige indsats , han har ydet , for at alle synspunkter skulle vre reprsenteret i hans betnkning , og isr fordi han accepterede , at vi skal tale om fdevarerne i deres generelle betydning .
<P>
Hvidbogen om fdevarernes sikkerhed er et forslag , som har ambitioner om at genoprette forbrugernes tillid til hele fdekden .
Det er ret og rimeligt , at forbrugerne krver fdevarer , som de ikke lber nogen fare ved , og hvis kvalitet samtidig sikrer visse kriterier og standarder .
Lovgivningen herom skal alts dkke hele feltet og udvides horisontalt , som det passer sig i sprgsml om fdevarer .
Jeg vil isr gerne ppege visse punkter .
Systemet med hurtig varsling har hidtil vist sig at fungere mangelfuldt , og p det omrde brer medlemsstaterne en stor del af ansvaret .
Jeg tror , at det er pkrvet , at man faststter specifikke tidsfrister , inden for hvilke Europa-Kommissionen skal underrettes om ethvert tilflde med begrundet mistanke .
Kontrolforanstaltningerne i medlemsstaterne skal vre strengere og mere effektive .
<P>
Men hensyn til EFSA er det ndvendigt at betone dens uafhngighed , s den fr mulighed for at realisere en vurdering af en kommende fare , samt at den ogs fr mulighed for at foresl foranstaltninger til , hvordan det bliver forvaltet med henblik p at udforme endelige , politiske beslutninger .
Desuden skal EFSA sikre gennemsigtighed og give mulighed for , at alle interesserede parter kan f information .
Jeg er af den mening , at gennemsigtighed og uafhngighed er ndvendige forudstninger for at f sikre og ordentlige fdevarer , hvilket er vores alles ml .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , de seneste episoder med kd fra syge ker , som er havnet i fdekden i Nederlandene og Frankrig og ogs den diskussion , som nu igen finder sted i Storbritannien , understreger endnu en gang , at tilsynet og kontrollen med fdevareproduktionen skal skrpes yderligere .
At genvinde befolkningens tillid til fdevaresikkerheden er vigtigere end selve fdevaresikkerheden .
Det drejer sig jo ogs om borgernes tillid til myndighederne .
<P>
Det nye europiske agentur for fdevaresikkerhed br derfor blive en strk og uafhngig institution , som ikke blot giver offentligheden information , men ogs fr konkrete befjelser til i tilflde af kriser at foresl effektive foranstaltninger i tide og undersge problemer .
Vi har derfor en s lille organisation som muligt for je , ikke et stort bureaukrati .
Desuden vil en del af agenturets effektivitet ligge i gennemsigtig beslutningstagning og hurtig offentliggrelse af dets undersgelser og udtalelser p Internettet , i lighed med f.eks. det fortrffeligt fungerende Levnedsmiddel- og Veterinrkontor i Dublin .
Det har offentligheden ret til .
Der skal ogs bygges videre p det arbejde , som allerede eksisterende organisationer som EMEA og FAO har gjort , fordi dobbeltarbejde br undgs .
<P>
Endelig , hr. formand , m politikerne ikke unddrage sig deres ansvar .
Beslutningerne skal i sidste instans vre Kommissionens ansvar , og Parlamentet skal , bl.a. ved hjlp af en diskussion om rsberetningen , fortsat vre inddraget i agenturets arbejde .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at kommissionsformand Prodi har skabt store forventninger i starten af sit formandskab , og kommissr Byrne og ordfreren , hr . Bowis , har mttet udforme det konkret i deres hvidbog .
Jeg synes , at det er lykkedes dem udmrket , og nu ser vi gerne hurtigst muligt lovgivning p dette omrde .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , sknt den europiske fdekde er en af de sikreste i verden , har drlig praksis samt de seneste skandaler sat en dagsorden , som kommissr Byrne har hndteret p beundringsvrdig vis .
Jeg vil gratulere ham og ordfreren hr . Bowis med deres meget logiske og rationelle tilgang til det aktuelle problem .
<P>
EU skal have de bedst mulige standarder for fdevaresikkerhed for sine borgere .
Fdevaresikkerhed og folkesundhed er de vigtigste politiske prioriteter .
Vi skal tro p dem , der ptager sig at rdgive os - landmnd , fdevarefabrikanter , forarbejdningsvirksomheder , detailhandlere , regeringer , forbrugernes rdgivningsorganer og videnskabsmnd - en endels liste .
Det er meget vigtigt , at vi har et videnskabeligt grundlag som referencepunkt , hvad enten vi er forbrugere eller politikere eller sgar leverandrer til fdekden , og at vi finder en acceptabel balance mellem at forebygge risici og at lade velinformerede forbrugere trffe deres eget valg . Det handler alt sammen om balance .
<P>
Sikkerhed betyder ikke , at man fr frre valgmuligheder eller forringet kulturel mangfoldighed , og et af de mest interessante ndringsforslag fra Miljudvalget , der supplerer og styrker betnkningen , handler om bevarelse af den europiske kulturelle mangfoldighed med hensyn til lokale fdevarespecialiteter .
<P>
Risici skal derfor identificeres tidligt , vurderes videnskabeligt og elimineres med det samme .
Det er hensigtsmssigt med en europisk indsats , fordi risici inden for det indre marked ikke bremses af nationale grnser .
EFSA br ligeledes spille en vigtig rolle i det eksisterende hurtige varslingssystem , der br forbedres og udvides til at omfatte alle aspekter af fdevaresikkerhed , herunder foderstoffer .
Jeg glder mig over , at der er bred enighed om de overordnede principper : At der skal oprettes et nyt videnskabeligt organ med ansvar for risikovurdering af fdevaresikkerhed . Det skal vre uafhngigt , ansvarligt , gennemsigtigt og underlagt ndvendigheden af objektiv forskning og princippet om forretningshemmelighed , og det skal give offentligheden klar og tilgngelig information .
Vigtigst af alt skal dette organ indgyde respekt blandt tilsvarende organer inden for samme sektor , det skal vinde offentlighedens tillid , og det skal f medlemsstaternes regeringer til uden kontroverser at acceptere dets konklusioner .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , med hvidbogen om fdevaresikkerhed reagerer Kommissionen p den gede bevidsthed i befolkningen om dette emne .
Den smule mad , vi stadig under os selv at spise , skal i frste rkke vre sund , smage godt , og forbrugerne skal ogs fornemme , at den er produceret miljrigtigt .
Der er mange aspekter at tage hensyn til , nr vi taler om fdevaresikkerhed , og nr vi nsker at garantere den .
Allerede i dag findes der et stort antal organisationer og institutioner og ogs foreninger og bevgelser , der har fdevaresikkerhed som forml .
I det europiske indre marked - fri handel og fri bevgelighed for varer - mdes vi i stigende grad med sprgsmlet om mere kompetence for lovgivning og kontrol p dette omrde , som er s vigtigt for befolkningen .
<P>
Kommissionen foreslr nu , at der oprettes en europisk fdevaremyndighed .
Jeg hilser dette forslag velkomment , men rejser samtidig sprgsmlet om , hvilken kompetence , hvilke opgaver og hvilken indflydelse en europisk myndighed skal have .
Det var ogs de sprgsml , vi beskftigede os med i udvalgene .
Derfor en kompliment til hr . Bowis for hans gode og afbalancerede betnkning , hvori han har samlet mangfoldigheden af tanker .
Myndighedens ansvarsomrde skal vre risikovurdering .
Den skal foretage vurderinger og samarbejde med medlemsstaternes organer .
Gennemsigtighed er srlig vigtig , det krver borgerne .
De vil informeres .
Derfor skal myndigheden srge for en lettilgngelig og letforstelig information af offentligheden .
Myndigheden skal arbejde tt sammen med de allerede eksisterende institutioner . Men det betyder ogs , at informationer , statistikker og data skal vre gensidigt tilgngelige .
Andres erfaringer og viden kan samles her , og man kan udnytte den opnede viden i hele Europa .
Jeg mener ikke , det er ndvendigt , at alle opfinder hjulet p ny .
Men her kan vi i fllesskab lre af erfaringerne .
Sdan ser jeg en fdevaremyndighed i fremtiden .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg slutter mig ogs til de mange lyknskninger af ordfreren hr . Bowis .
Der er brugt en del citater , som har med mad at gre .
Der findes ogs en spiseregel , der siger : s lidt som muligt af s meget som muligt .
Udvalget p de bugnende butikshylder har jo for lngst gjort dette muligt .
Mange menneskers kostvaner , omgangen med madvarer , manglende kendskab til , hvordan man tilbereder en afbalanceret kost , alle disse kendsgerninger kan selv den nye myndighed eller det nye agentur ikke ndre p .
Selv om vi fr sikre produkter , har forbrugerne stadigvk et personligt ansvar .
<P>
Hr. kommissr Byrne , som det ser ud for mig , bliver der stadig frre producenter , men stadig flere kontrollrer .
Jeg frygter , at Europa igen risikerer at opbygge et overdimensioneret embedsmandsapparat .
Hvordan skal kompetencen prcist afgrnses i forhold til de nationale kontrolmyndigheder ?
Jeg frygter , at vi fr en yderligere klods om benet .
En afgrende forbrugerpolitisk landvinding opnr vi ikke med denne nye myndighed .
Hvem skal i fremtiden drage hvem til ansvar ved de nste fdevareskandaler ?
<P>
I forbindelse med udvidelsen af Den Europiske Union diskuterer vi til stadighed kompetenceafgrnsning .
Ogs hvad fdevaresikkerheden angr , har dette begreb en central betydning .
I bestemmelserne om konomisk skade er det ogs i fremtiden absolut ndvendigt , at princippet om , at forureneren betaler , anvendes strengt .
Nogle steder savner hvidbogen om fdevaresikkerhed en klar linje .
Mange af de implicerede har yderst forskellige nsker med hensyn til kreplanen for at n mlet .
Men jeg mener ikke , vi br nre alt for store forhbninger om , at alt bliver meget bedre i fremtiden med denne institution .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Hr. formand , min kollega har spillet sine kort godt , men jeg vil stte sprgsmlstegn ved , om kortene i det hele taget burde vre givet .
<P>
Gang p gang diskuterer vi her i Parlamentet detaljer vedrrende de forslag , der er fremsat for os , men vi stter ikke sprgsmlstegn ved forslagenes berettigelse .
Der findes allerede fdevaremyndigheder i de fleste medlemsstater .
Der findes videnskabelige udvalg , der rdgiver Kommissionen .
Der er Verdenssundhedsorganisationen i Genve .
Hvad kan en europisk fdevaremyndighed bibringe os ?
Den vil primrt komme til at kopiere aktiviteterne i de eksisterende agenturer .
<P>
Den skal primrt arbejde med pr .
Den drives af et desperat behov for at overbevise en skeptisk offentlighed om , at de europiske institutioner i det hele taget leverer noget vrdifuldt .
Kunne det nye agentur have forhindret den britiske BSE-krise eller den belgiske dioxinkrise ? Som hr .
Blokland ganske rigtigt siger , er svaret med al sandsynlighed nej .
<P>
Vi m acceptere loven om aftagende udbytte .
Nr vi indfrer ny bureaukrati og bruger flere penge , fr vi stadig mindre udbytte .
Vi fr at vide , at vi ikke kan stille sprgsmlstegn ved de penge , der bruges p menneskets sundhed .
Men nr politikerne tildeler begrnsede ressourcer , er vi ndt til at stille visse sprgsml .
Ville de store belb til dette nye agentur vre givet bedre ud p krftforskning , rygebekmpelse eller trafiksikkerhed ?
Disse omrder ville nsten helt sikkert give bedre resultater med hensyn til at redde menneskeliv , og alligevel er ingen , der vil stille sprgsmlet .
<P>
Jeg vil vende mig mod sprgsmlet om agenturets placering .
Efter min mening skal det primrt forbedre koordineringen af arbejdet i eksisterende agenturer .
Bestyrelsen skal best af lederne af de nationale agenturer .
Disse folk skal fortsat sidde ved deres egne skriveborde foran deres egne computere .
Agenturet br derfor ikke placeres i Barcelona , Helsinki eller Italien , men p Internettet , i cyberspace .
Det br vre effektivt , gennemsigtigt og tilgngeligt .
Det vil vre en helt tidssvarende lsning .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , i modstning til den forrige taler vil jeg sige helt klart , at den hvidbog om fdevaresikkerhed , vi diskuterer i dag , er grundlaget for , at Den Europiske Unions institutioner kan skride til handling med henblik p at opn de hjest mulige standarder inden for fdevaresikkerhed og genvinde forbrugernes tillid .
Der har jo vret visse rsager til , at vi har ladet dette papir udarbejde .
<P>
Der har naturligvis som udgangspunkt vret srdeles forskellige holdninger . Det har de sidste mneders diskussioner vist .
Derfor fortjener ordfreren meget ros , fordi han har kunnet samle de meget forskellige synspunkter og forestillinger i en overskuelig betnkning .
Men allerede ved hvidbogens centrale punkt , nemlig oprettelsen af en myndighed for fdevaresikkerhed , var der srdeles modstridende synspunkter .
Jeg lgger heller ikke skjul p , at jeg ved offentliggrelsen af hvidbogen udtalte mig imod denne myndighed .
Nr jeg ved afstemningen sammen med et - det tror jeg - stort flertal anbefaler denne myndighed , vil jeg imidlertid gerne sige til Kommissionen , at den ikke skal lade sig narre .
Der er meget tvivl og mange kritiske rster .
De br tage Parlamentets forslag alvorligt og koncentrere myndighedens arbejde om videnskabeligt arbejde og risikoanalyse .
Myndigheden kan ikke eksistere side om side med det nuvrende system med rdgivende komiter , det vil jeg ganske srligt understrege .
Der skal vre klare regler for samarbejdet med Forskningscentret i Ispra og Veterinrkontoret i Dublin .
De m srge for , at der ikke udfres det samme arbejde parallelt i flere institutioner .
<P>
Hvad den konkrete udformning af myndigheden angr , skal det vre klart , hvordan den finansieres .
Der skal udarbejdes en finansieringsplan , det hilser vi velkomment , og det krver vi her i Parlamentet .
Hvor mange medarbejdere er der behov for ?
Hvilken tidsplan er passende for oprettelsen af en sdan myndighed ?
Benyt ogs hvidbogen til at f gennemfrt strenge bestemmelser i medlemsstaterne .
Hvis udkastene til de over 80 lovbestemmelser ser ud ligesom de forskrifter om hygiejne , som jeg nu som ordfrer har modtaget , er jeg meget optimistisk .
Men , hr. kommissr , vedrrende det , De siger om mrkningsforskrifterne , beder jeg Dem om endnu en gang at overveje Deres forestillinger ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Bowis , for den glimrende indsats , han har ydet .
Jeg m i vrigt sige , at vi har genoptaget et yderst vigtigt aspekt , nemlig netvrksbegrebet for den europiske fdevaresikkerhedsmyndighed , der skal oprettes som et supplement og ikke som en erstatning for sikkerhedsagenturerne i de enkelte medlemsstater .
<P>
Det er dog ogs ndvendigt med en harmonisk indfaldsvinkel til dette sprgsml , eftersom EU i traktatens artikel 152 og 153 som en generel regel har taget hjde for , at der skal sikres et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau og forbrugerbeskyttelsesniveau .
Den vigtigste og ubetingede interesse for mennesket bygger p disse principper .
Det er sledes ndvendigt at sikre , at EU rder over de bedst mulige standarder for fdevaresikkerhed , men denne holdning , som alle deler , har nogle konomiske konsekvenser for de sektorer , der berres af produktionskravene , og det er ndvendigt at tage hjde for disse konsekvenser .
I traktatens artikel 2 minder man om , at Unionen har til opgave at fremme en harmonisk , afbalanceret og bredygtig udvikling af den konomiske virksomhed .
Ethvert lovindgreb , der vedrrer en sektor som fdevaresektoren , som er en del af drivkraften bag Europas industri - idet den tegner sig for 15 % af produktionssektorens samlede produktion og beskftiger 2,5 millioner mennesker - skal derfor vurderes ud fra disse to betragtninger , da begge principper har til forml at sikre den overordnede velfrd i Fllesskabet .
Ethvert indgreb for at beskytte forbrugerne kan kun gennemfres p en hensigtsmssig mde i forbrugernes interesse , nr man undgr at tilfje den overordnede konomiske velfrd urimelig skade ved at skabe nogle uforholdsmssigt store hindringer for sektorens produktionsprocesser og sledes ogs for den konomiske vkst og beskftigelsen .
<P>
Jeg vil derfor opfordre kommissren til , at vi - nr vi gr i gang med at vedtage retsakterne - s vidt muligt undgr en overdreven lovgivning og en forgelse af de administrative byrder , navnlig nr det glder de sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Hr. formand , at oprette en uafhngig europisk myndighed , som skal varetage forskningen i fdevaresikkerhed , er en meget vigtig mlstning , der skal gennemfres i samarbejde med de nationale organer , som er ansvarlige for kontrollerne .
Det skal dog undgs , at vi med debatten om hvidbogen forstrker offentlighedens frygt for et bureaukratisk Europa , der har indflydelse p produkternes kvalitet , men som ikke slr effektivt ned p den svig , som truer forbrugernes sundhed .
<P>
Jeg vil gerne understrege et enkelt punkt i hr . Bowis ' betnkning , og jeg vil ogs gerne lyknske hr .
Bowis . En strategi for hele fdekden - lige fra landbruget til produktionen og distributionen - kunne medfre en yderligere konomisk koncentration til skade for de mindre virksomheder og fdevarespecialiteterne uden at give forbrugerne nogen reelle fordele .
De sm virksomheder , der fremstiller fdevarespecialiteter , er af stor vrdi for mange europiske regioner .
Mlstningen om fdevaresikkerhed m og skal kunne forenes med denne konkrete situation , der ikke blot har en konomisk vrdi , men ogs en kulturel vrdi , sdan som mange parlamentsmedlemmer har understreget .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , jeg vil give hr . Bowis en oprigtig kompliment for hele hans solide betnkning om hvidbogen om fdevaresikkerhed .
Det er et meget mtleligt emne , som efter de europiske fdevarekriser har frt til intense diskussioner , og disse diskussioner har hr . Bowis optaget omhyggeligt i sin betnkning .
<P>
I Nederlandene har diskussionen koncentreret sig om et europisk agentur for fdevaresikkerhed . Egentlig en slags europisk sidestykke til det amerikanske FDA .
For vrigt et sidestykke , som kommissionsformand Prodi ogs omtalte ved sin tiltrden .
<P>
Med hensyn til hvidbogen , som nu ligger foran os , og ogs hr . Bowis ' betnkning gr man kun ud fra et agentur , et agentur fulgt af en omfangsrig opgavepakke med ledsagende lovgivende foranstaltninger , som skal genoprette tilliden .
Hvidbogen vil , efter at den er vurderet i medlemsstaterne og ogs her i Parlamentet , ogs f en lovgivende form i et nyt direktivforslag .
Opgaverne er herefter : uafhngig videnskabelig forskning , en udtalelse , uafhngig kontrol og inspektioner samt et hurtigt varslingssystem , men bestemt ogs koordinering for at genoprette tilliden .
<P>
Jeg er bekymret over disse uafhngige inspektioner .
Hvorfor ?
Jeg synes , at koordineringen med Dublin skal garanteres bedre , og jeg synes ogs , at man uden forudgende tilladelse m kunne foretage kontrol ogs i medlemsstaterne .
Der foreligger ndringsforslag p dette punkt .
<P>
Lovgivning , standarder og opstilling af regler forbliver hos de institutioner , som har befjelser dertil i Europa , og det er Kommissionen , som er initiativtager , og Rdet og Parlamentet , som lovgiver .
Det betyder ikke , at jeg ikke har endnu et stort nske .
Jeg ville s gerne have sammenlignet det med EMEA , og i det nye forslag ville jeg ogs have placeret certificering og godkendelse af produkter hos agenturet .
Jeg hber , at der alligevel vil blive lagt vgt herp i det nye forslag .
<SPEAKER ID=51 NAME="Byrne">
Frst vil jeg gerne takke alle de mange medlemmer , der har bidraget til denne betnkning .
Som De ved , er det helt afgrende for Kommissionen at sikre den hjst mulige standard for fdevaresikkerhed .
Jeg vil rette en srlig tak til Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og dets ordfrer John Bowis for denne udtalelse , der har opnet stor generel tilslutning . Jeg vil ogs takke ordfreren og de vrige parlamentsmedlemmer , der har taget sig tid til at diskutere disse sprgsml med mig og mine tjenestemnd .
Konsekvensen er , at vi har fet denne udmrkede konsensusmler , der er endnu et bemrkelsesvrdigt eksempel p det samarbejde , der kan vre mellem vores to store institutioner .
<P>
Kommissionens hvidbog om fdevaresikkerhed indeholder et stort og ambitist program for lovgivningsmssige reformer , der skal afslutte EU ' s " jord til bord " politik .
Sammen med vores forslag om at oprette en europisk fdevaremyndighed vil dette program vre et vigtigt bidrag til sundhedsbeskyttelse samt til at genskabe og bevare forbrugernes tillid til fdevaresikkerheden .
De europiske forbrugere er i deres gode ret til at forvente de hjeste standarder for fdevaresikkerhed , og det er vores ambition at udvikle systemer , der kan leve op til disse forventninger .
<P>
Med den rette lovgivning og kontrol er en fdevaresikkerhedskde fra jord til bord midlet til at skabe stor tillid til den europiske fdevareforsyning .
I den henseende arbejder Kommissionen allerede hrdt med det lovgivningsmssige reformprogram , der er beskrevet i hvidbogen .
Adskillige forslag er allerede til behandling i Rdet og Parlamentet - f.eks. pakken af forslag , der omskriver og opdaterer hygiejnelovgivningen .
Som en sidebemrkning kan jeg sige til de talere , der efterlyste forstelse for at fremme lokale fdevarespecialiteter og traditionelle retter , at dette emne behandles i hygiejnelovgivningen .
<P>
Vi arbejder ogs med en rkke strre reformer af de kontrolordninger , der gennemfres af kompetente myndigheder i medlemsstaterne og p fllesskabsplan .
I denne henseende vil Kommissionen i den kommende tid vedtage forslag om en revideret kontrolordning .
Hvidbogen gentager Kommissionens tilsagn om at basere sine forslag til sundhedsbeskyttelse af forbrugerne p et forsvarligt videnskabeligt grundlag .
Fdevaremyndigheden er udformet som et videnskabeligt referencepunkt for Den Europiske Union i videst mulig forstand : det vil sige for bde forbrugere , institutioner og medlemsstater .
<P>
Fdevaremyndigheden skal ogs vre synlig for offentligheden , og den skal vre et plideligt talerr i sager vedrrende de videnskabelige aspekter af den europiske fdevaresikkerhed .
Kommissionen agter at vedtage et forslag om en forordning til fastlggelse af de overordnede principper og ml for levnedsmiddellovgivningen , der skal danne rammerne for fremtidige sundhedsbeskyttelsesforanstaltninger vedrrende fdevarer .
Dette forslag vil fremme oprettelsen af en europisk fdevaremyndighed , der skal rdgive EU ' s beslutningstagere i videnskabelige og tekniske sprgsml , s Kommissionen kan overholde de generelle principper for levnedsmiddellovgivningen .
Vi agter at vedtage dette forslag i Kommissionen den 8. november 2000 .
<P>
Denne tidsplan afspejler fortsat Kommissionens prioritering af sagen , og den flger stort set tidsplanen i hvidbogen , der lgger op til , at den grundlggende lovgivning skal vedtages i 2001 , s fdevaremyndigheden kan oprettes i 2002 .
Jeg ville blot nske , at vi kunne gre det hurtigere .
Hr. formand , jeg ved , at De deler mine synspunkter i den henseende .
Jeg ser frem til Parlamentets fulde sttte , s denne vigtige lov kan gennemfres hurtigst muligt .
<P>
Jeg har med stor interesse fulgt Parlamentets forhandlinger om hvidbogen .
Det glder mig , at der er stor overensstemmelse mellem selve hvidbogen og de synspunkter , som Parlamentet giver udtryk for i det udkast til en betnkning , som De har forhandlet om .
Det vil lette Kommissionens opgave med at fremstte et afbalanceret forslag , der tager mest mulig hensyn til synspunkterne hos Parlamentet og de mange aktrer inden for fdevaresikkerhedsomrdet .
<P>
De vil forst , at jeg ikke kan love at f alle synspunkter reprsenteret , men af mine tidligere resultater over for Parlamentet vil det fremg , at jeg vil gre mit yderste .
Jeg har tidligere i Parlamentet og andre fora givet udtryk for , hvad jeg ser som en vigtig betingelse for fuld accept af vores ider om en fdevaremyndighed : Parlamentets rolle og engagement i forbindelse med vedtagelsen af en lovgivning for fdevaremyndigheden .
Jeg vil gerne sl fast , at jeg fortsat gr helt ind for , at Parlamentet skal have fuld medbestemmelse ved gennemfrelsen af denne lovgivning .
Det er ret og rimeligt , og jeg sttter Parlamentets nske om , at traktatens artikel 95 og 152 skal lgges til grund herfor .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke Dem , hr. formand , Deres ordfrer hr . Bowis , skyggeordfrerne , miljudvalget og de andre bidragende udvalg , samt Parlamentet i sin helhed , fordi De er med til at afslutte dette kapitel i vores kollektive bestrbelser p at forbedre Europas fdevaresikkerhed .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Personelminer
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om betnkning ( A5-0286 / 2000 ) af Bonino for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om aktionen mod personelminer ( KOM ( 2000 ) 111 - C5-0158 / 2000 - 2000 / 0062 ( COD ) ) ;
<P>
og om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B5-0544 / 2000 af Miranda for Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Kommissionen om landminer ;
<P>
B5-0545 / 2000 af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om landminer .
<SPEAKER ID=54 NAME="Bonino">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er ikke frste gang , at Parlamentet beskftiger sig med personelmineproblemet .
I de senere r har denne problematik faktisk vret af en de drivkrfter , som set ud fra et politisk synspunkt frte til undertegnelsen af Ottawa-konventionen .
Der var tale om en kampagne , som blev ivrksat af nogle ikke-statslige organisationer , og som herefter blev stttet af Rde Kors , Europa og EU som sdan . Denne kampagne er nsten blevet et forbillede p internationalt plan .
<P>
Det var en af de hurtigst undertegnede aftaler i de internationale aftalers historie . P blot et r blev den ratificeret af 40 parlamenter og trdte dermed i kraft .
Det sidste mde i Genve viste , at der er sket nogle meget betydelige fremskridt p dette omrde , ikke kun med hensyn til bevidstheden om problemet , men ogs med hensyn til minerydningen .
Der er naturligvis stadig meget , der skal gres , og derfor m vi alle betragte Kommissionens forslag som et positivt bidrag .
Jeg hber faktisk , at Unionens evne til at udve et pres samt den hurtighed , der har kendetegnet Unionen , nr det glder personelminer , vil vre et godt eksempel for andre aftaler , der skal ratificeres , og som Parlamentet altid har lagt stor vgt p . Her tnker jeg p oprettelsen af en international domstol for forbrydelser mod menneskeheden og ikke mindst p moratoriet for ddsstraf .
<P>
Jeg vil nu komme ind p vores betnkning . Jeg bifalder Kommissionens forslag i den forbindelse , og jeg m sige , at Udvalget om Udenrigsanliggender og Udvalget om Udvikling og Samarbejde har arbejdet indgende p at gre den - om muligt - endnu bedre , navnlig p visse punkter .
Jeg vil kun nvne et par enkelte punkter , der forekommer mig at vre vigtige i forhold til Parlamentets forslag , og som under alle omstndigheder udgr et konkret fremskridt p dette omrde .
Det frste punkt - som vi hber , Parlamentet vil sttte - er vores gentagelse af , at det er ndvendigt at destruere de lagre af personelminer , som stadig eksisterer i mange lande , ogs i de lande , der har underskrevet aftalen . Vi er nemlig af den opfattelse , at destruktionen af lagrene udgr den forebyggelse , som vi ofte taler om uden helt at vide , hvad det er , vi henviser til .
<P>
Det andet punkt er en hel rkke elementer , som Parlamentet forhbentlig vedtager , og som vedrrer budgetposterne .
Hr. kommissr , vi nskede ikke blot at forenkle Deres forslag yderligere med hensyn til budgetposterne , idet vi til sidst nede frem til tre budgetposter , nemlig en generel budgetpost , en budgetpost for forskning og en for humanitr minerydning , men ogs - og det hber jeg , at Parlamentet er enigt i - med hensyn til komitologien , da vi anser et rdgivende udvalg for at vre tilstrkkeligt i stedet for et forvaltningsudvalg , netop fordi vi for at gre fortolkningen konsekvent er af den opfattelse , at Kommissionen er ansvarlig for budgettets gennemfrelse og str til ansvar herfor p en fuldstndig gennemsigtig mde .
<P>
Et andet vsentligt element er , at Parlamentet ikke anmoder om nogle generelle ting , men om 200 millioner euro i perioden 2000-2006 plus forskningsmidlerne og budgetposten for humanitr bistand . Og det er netop , fordi vi - forhbentlig - taler om kendsgerninger og ikke bare om en beslutning .
Erfaringen har nemlig vist mig , hr. kommissr , at det er vanskeligt at udfre noget som helst konkret , hvis man ikke har nogen midler .
<P>
Netop fordi midlerne er s betydelige - 200 millioner euro er en vsentlig stigning i forhold til den tidligere finansieringsramme - vil vi desuden gerne have , at Kommissionen i forbindelse hermed opretter en enhed for mineaktioner , s man netop kan gre denne aktivitet gennemsigtig og sammenhngende .
<P>
Dette forekommer mig i den forbindelse at vre de karakteristiske elementer , som gr i retning af gennemsigtighed og en ansvarlig forvaltning .
Hvad det politiske angr , vil vi komme tilbage til beslutningen senere .
<P>
Det sidste punkt er ndringsforslagene .
Jeg vil gerne gentage , at jeg er modstander af ndringsforslag 10 og 19 p grund af budgetsammenhngen , og hvad ndringsforslag 29 angr , anmoder jeg om en opdelt afstemning for at f en bedre formulering af hele teksten , som efter min mening har lidt under nogle misfortolkninger .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne takke Dem i hbet om , at alle disse nyskabende forslag ikke blot bliver godkendt af Parlamentet , men ogs af Rdet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=55 NAME="Morgantini">
Hr. formand , selv i daglig tale er ordet " mine " ensbetydende med fare . P italiensk siger man nemlig om andre , at de er farlige som en mine .
<P>
Som Europisk Union skal vi i fllesskab srge for , at der ikke lngere fremstilles miner , at alle lagre bliver destrueret , og at der foretages en minerydning i de pgldende omrder , hvor vi sttter ofrene - heriblandt mange brn - og giver dem midlerne til en social og konomisk integration samt sikrer udviklingen i de berrte samfund .
<P>
Det er i den forbindelse ndvendigt at vre meget opmrksom p dette problem , og det er ndvendigt , at der sker en yderligere bevidstgrelse , s problemet ikke bliver tilsidesat .
Bde i betnkningen og i de udvalgsudtalelser , som vi gr rede for her , blev det understreget , at Parlamentet og EU skal spille en hovedrolle , nr det glder mineforbuddet og det konomiske bidrag til FN .
<P>
Som fru Bonino sagde meget udtrykkeligt og klart , er der sket et yderligere fremskridt med Kommissionens forslag til forordning .
Vi har stillet forskellige ndringsforslag , der tager sigte p at skabe strre klarhed og gennemsigtighed samt p at styrke og rationalisere budgetposterne og vores indsats med hensyn til minerydning og destruktion af de arsenaler , der ligger p lager .
Dette skal ske i samarbejde med mange ngo ' er , som har gjort en stor indsats for , at dette problem blev betragtet som uopstteligt .
Der er dog en svaghed inden for vores egne rkker - der er faktisk flere , men her tnker jeg p en i srdeleshed - nemlig det pres , vi skal lgge p Finland , som endnu ikke har undertegnet Ottawa-konventionen , og p Grkenland , som ikke har ratificeret den , hvilket gr ud over Europas trovrdighed , nr Europa slr til lyd for , at alle lande skal tiltrde konventionen , og nr det sprger - sdan som vi ogs gjorde i den mundtlige foresprgsel , vi rettede til Kommissionen - om ansgerlandene br undertegne Ottawa-konventionen , fr de bliver optaget i Unionen .
<P>
I Unmine Monitor ' s rapport for 2000 kan man tydeligt se de fremskridt , der er sket med Ottawa-konventionen .
Der er ingen tvivl om , at der p verdensplan er sket et fald i produktionen , handlen , antallet af ofre , arsenalerne osv . , selv om disse aspekters tilstedevrelse stadig er alt for stor globalt set .
Der er stadig mange ulste sprgsml , ikke mindst nr lande som USA endnu ikke har undertegnet konventionen , og nr lande som Kina og Rusland rder over enorme lagre og store arsenaler .
<P>
Europa skal srge for , at disse arsenaler forsvinder fra vores historie , men at mindet om dem bliver bevaret , s vi husker , at vi ikke skal sl ihjel med vores livsfarlige produktion .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , vi er alle klar over - og fru Emma Bonino og fru Luisa Morgantini har jo ogs netop beskrevet det - hvilket omfang det drama , der skyldes anvendelsen af personelminer , har fet , og hvor alvorligt problemet er p grund af det store antal aktiverede miner , der stadig befinder sig ude i terrnet .
Der nvnes tal p op til mellem 70 og 100 millioner .
Det viser , hvor vigtig og relevant Ottawa-konventionen er , som skal fre til en samordnet indsats fra det internationale samfunds side for at f gjort en ende p denne tragedie , der i srlig grad rammer de mindre udviklede lande .
Ogs selv om der stadig er vanskeligheder , fordi nogle vigtige lande - der allerede er omtalt - endnu ikke har underskrevet konventionen .
I denne sammenhng kan vi kun beklage , at en medlemsstat , Finland , endnu ikke har underskrevet , og at et andet , Grkenland , endnu ikke har ratificeret den , sledes som fru Luisa Morgantini just har nvnt .
<P>
Dette er prcis det frste punkt , nemlig , at EU , og srlig Kommissionen m gre alt , hvad de kan for , at de lande , der ikke har underskrevet Ottawa-konventionen , gr det .
Kommissionen m meget gerne fortlle os , hvad den agter at foretage sig p dette omrde , navnlig i forhold til ansgerlandene .
Dens autoritet p dette punkt bliver selvflgelig strre , hvis Rdet og medlemsstaterne udtrykkeligt tilkendegiver , at EU-landene under ingen omstndigheder vil anvende eller tilskynde andre lande til at anvende personelminer .
I mellemtiden m der srges for den strst mulige sammenhng og samordning mellem den indsats , som EU udfrer , og den , som medlemsstaterne str for .
Ogs p dette punkt kan og br Kommissionen spille en uundvrlig rolle , og ligeledes med hensyn hertil m den fortlle os , hvad den agter at gre fremover .
Vi mener endvidere , at Fllesskabets indsats p dette omrde br modsvares af en passende budgetmssig dkning , s den kan blive mere effektiv .
Kommissionens forslag til forordning forekommer os for vagt .
Vi gr klart ind for oprettelse af n eneste budgetlinje til indsatsen mod miner , bortset fra forskning og fdevarehjlp , ligesom vi mener , at der med fordel samtidig kan oprettes en central koordinationsenhed for indsatsen p dette omrde , sdan som fru Emma Bonino har anfrt .
<P>
Med hensyn til , hvor indsatsen skal sttes ind , er det overordentlig vigtigt at srge for at destruere de eksisterende miner , den enorme mngde miner p lager , og hindre , at de kommer ud p det sorte marked .
Det er ligeledes overordentlig vigtigt at f indstillet enhver produktion .
Den vrige indsats med at rydde miner og hjlpe ofrene bliver ikke til meget nytte , hvis vi fortsat producerer og markedsfrer miner .
Det skal frst og fremmest sttes ind med forebyggelse .
Dernst skal der investeres mere i forskning , isr den , der angr afslring af miner i terrnet .
Endelig er det helt afgrende at styrke minerydningen ved at srge for en effektiv indsats og prioritere de lande , der respekterer konventionen , ligesom det er srdeles vigtigt at srge for genoptrning af ofrene .
<P>
Ogs p disse punkter vil vi meget gerne have , at Kommissionen uddyber mere , hvad den har i sinde , p baggrund af tidligere erfaringer og den vigtige rolle , som EU har ptaget sig p dette felt .
Indsatsomrdet er naturligvis umdeligt og krver midler og stor politisk vilje .
Udfordringen er enorm , men dette dramas omfang tvinger os til enorm indsats og engagement for at gjort en ende p det .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , vi ved alle , hvilke konsekvenser personelminerne har , selv om der i enkelttilflde ofte er vgtige militre begrundelser .
De forrsager uendelige lidelser , netop i civilbefolkningen og hos brn .
Men ofte delgger de ogs landenes udviklingsmuligheder , fordi hele omrder inficeres med dem .
Af den grund er det overordentlig positivt , at Kommissionen og Den Europiske Union som helhed beskftiger sig med dette tema og vil srge for , at der her fres en koordineret politik .
Vi vil med vores forslag opfordre Kommissionen til at fortstte ad denne vej og yderligere styrke dette initiativ .
<P>
Det er virkelig ndvendigt med en koordination mellem de europiske og internationale bestrbelser p de omrder , der hrer under Udviklingsfonden , og de aktioner , der administreres direkte af Kommissionen .
Det er ndvendigt , at ressourcerne til minerydning organiseres fornuftigt , og at vi finansierer forskningsarbejder om minedetektion og minerydning og udvikling af udstyr , der p enkel mde kan benyttes lokalt og bringe hjlp netop i udviklingslandene .
Ogs med hensyn til indsatsen af personel , bde militrt og civilt , er det muligt at koordinere tingene bedre .
Mit udvalg foreslr ogs , at man overvejer at finde srlige indsatsmuligheder i samarbejde med Eurocorps , som gr det muligt at ptage sig et europisk lederskab .
Her er det utvivlsomt ogs ndvendigt , at vi udpeger srligt prioriterede omrder for minerydningen for p denne mde at foretage en vgtning .
<P>
Nu er det sdan , at de internationale konventioner endnu ikke er undertegnet af alle lande eller af mange forskellige grunde endnu ikke er ratificeret af alle .
Det er efter min mening ogs en grund til , at vi skal gennemfre denne kampagne , s der hos de politisk ansvarlige i disse lande foretages en afvejning af det militre udbytte af disse miner og konsekvenserne for befolkningen og regionen i et sdant omrde .
Denne afvejning skulle fre til den overbevisning , at man ikke mere anvender disse vben . Vi skal hjlpe disse lande med at udvikle politiske alternativer til anvendelsen af disse miner .
Jeg mener ogs , at man p en fornuftig mde kan pvirke det politiske milj i disse regioner , s man giver regeringerne den politiske styrke til at bryde denne onde cirkel , som jo betyder , at man angiveligt vil beskytte sig selv , men i sidste ende varigt skader sin egen befolkning .
Derfor kan jeg kun opfordre Kommissionen til ikke bare at betragte dette som et teknisk problem , der kan afhjlpes med finansielle midler , men at vi netop ogs skaber det politiske milj , som kan fre til en forbedring .
<SPEAKER ID=58 NAME="Patten">
Jeg vil gerne psknne den ambitise og konstruktive indstilling , som Parlamentet giver udtryk for i Bonino-betnkningen om udkast til en forordning , der skal styrke EU ' s bidrag til kampen mod personelminer .
<P>
Det er ikke overraskende , at fru Boninos betnkning er et s strkt og vigtigt dokument .
Jeg er taknemmelig , men ikke overrasket over tonen i betnkningen .
Europa-Parlamentet er trods alt get i brechen for kampen mod personelminer .
Det var Parlamentet , der i 1996 frst rejste sprgsmlet om at skabe en horisontal budgetpost og et passende retsgrundlag med henblik p en flles handlingsplatform for dette vigtige omrde .
<P>
Parlamentet var strkt medvirkende til at f Unionen til at indtage en proaktiv rolle p Ottawa-konferencen i 1997 , der frte til indgelse af Ottawa-konventionen om at forbyde og afskaffe landminer .
Det er udfordringen ved en komplet gennemfrelse af denne konvention , der fik Kommissionen til at overveje , hvordan man kan styrke EU ' s bidrag til kampen mod landminer .
Resultatet af disse overvejelser er nrvrende forslag til forordning .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne den betydningsfulde indsats fra det civile samfund , fra hjt motiverede ikke-statslige organisationer samt ikke mindst effekten af den internationale kampagne for et forbud mod personelminer .
Denne indsats har afgrende betydning for en vellykket gennemfrelse af konventionen , og deltagernes pres p regeringerne rundt omkring i verden har betydet meget for at fremme ratifikationen og tiltrdelsen .
<P>
I lbet af de seneste otte r har vi bidraget med mere end 200 millioner euro fra Fllesskabets budget til kampen mod landminer .
Alene i 1999 brugte Unionen mere end 100 millioner euro , hvoraf 30 millioner euro var til fllesskabsprojekter , hvilket er langt mere end nogen anden international aktr .
Nogle af parlamentsmedlemmerne har muligvis set den brochure , vi fik udarbejdet i forbindelse med revisionskonferencen om Ottawa-konventionen i sidste mned , og som viser bredden af vores interventioner , der dkker alle egne af verden og alle aspekter af mineaktioner .
Jeg vil isr rose Det Flles Forskningscenter for dets indsats .
<P>
Men det er ikke nok at vre den strste bidragyder .
Udkastet til forordning skal give os mulighed for at definere en strategisk overordnet tilgang og mle vores indsats i forhold til veldefinerede ml p vejen mod det overordnede flles ml om en verden uden landminer .
<P>
Inden jeg kommenterer den udmrkede betnkning om udkast til forordning , har jeg et par generelle kommentarer som svar p de interessante og vrdifulde indlg fra hr . Miranda og hr .
Brok .
<P>
Selvflgelig er vi enige i mlet om en universalisering af Ottawa-konventionen .
Den Europiske Union har en klar holdning , der kommer til udtryk i den flles aktion fra 1997 , om at f s mange lande som muligt til at underskrive og ratificere Ottawa-konventionen .
Men jeg kan ikke skjule dette faktum : Unionens overtalelsesevner med hensyn til at n dette ml hmmes benbart en del , fordi det kniber for nogle medlemsstater med at undertegne og ratificere Ottawa-konventionen .
Det er - for at vende tilbage til indlgget fra parlamentsmedlemmet - noget , vi regelmssigt ptaler over for de pgldende medlemsstater .
<P>
EU ' s sttte til mineaktioner kan blive en vigtig lftestang , der kan f potentielle modtagerlande til at underskrive konventionen .
Meddelelsen og forslaget til forordning giver mulighed for betingethed i denne henseende , men vi br ikke vre for dogmatiske .
Vi m acceptere den specielle situation , som nogle lande befinder sig i .
Vi br ikke straffe folk , der har brug for vores hjlp , heller ikke hvis deres regeringer endnu ikke er tilstrkkeligt engageret i konventionens gennemfrelse .
Det er det sdvanlige dilemma , vi str over for .
Det er et dilemma , som parlamentsmedlemmet tidligere har omtalt med stor veltalenhed . Gang p gang str vi med udfordringen om at give humanitr bistand til en befolkning , hvor behovet for humanitr bistand skyldes regeringernes handlinger .
Men vi kan ikke straffe folk , fordi de har en drlig regering .
<P>
Vi forventer , at ansgerlandene sttter den flles aktion , jeg netop har nvnt .
Der er ikke tale om gldende fllesskabsret i juridisk forstand , men vi vil selvflgelig opfordre ansgerlandene til ikke at udlgge , fremstille eller handle med miner samt til at undertegne og ratificere konventionen om afskaffelse af miner .
<P>
Jeg vil endnu en gang vende tilbage til et punkt i Mirandas indlg . Jeg nsker i hj grad , at vi ogs skal se p projekter vedrrende destruktion af de eksisterende lagre af landminer .
Det kan vre miljmssigt vanskeligt , og det er dyrt , men vi br vgte det i fremtiden .
<P>
Jeg vil gerne gre Parlamentet opmrksom p den internationale slovenske fond , der p to r har skabt et regionalt mineaktionsprogram med sttte fra Den Europiske Union , USA og en rkke andre lande med projekter i Balkanlandene .
Efter begivenhederne i Zagreb tidligere p ret og de seneste begivenheder i Beograd m vi hbe , at der fremover ikke bliver udlagt landminer i det sydstlige Europa .
<P>
Som parlamentsmedlemmet nvnte , er en forbedret kohrens mellem Fllesskabets og medlemsstaternes indsats helt central for den meddelelse , der ledsager udkastet til forordning .
Vi har vedtaget en fleksibel og koordinerende tilgang frem for en stiv og centraliserende tilgang .
Mineaktioner er mest effektive , nr de er skrddersyet til den enkelte situation .
Derfor foreslr vi ikke , at man samler alle mineaktioner - end ikke inden for Fllesskabets rammer - i et enkelt program og en enkelt budgetpost .
I stedet foreslr vi , at der nedsttes en ekspertgruppe med deltagere fra medlemsstaterne og ikke-statslige organisationer samt andre relevante deltagere .
Det er meningen , at denne gruppe skal hjlpe Kommissionen med at udarbejde en overordnet strategi for mineaktioner .
<P>
Jeg vil nu koncentrere mig om Bonino-betnkningen . Jeg vil kort kommentere de f ndringsforslag fra Parlamentet , som Kommissionen har vanskeligt ved at acceptere i deres nuvrende udformning .
Jeg har allerede kommenteret nogle af dem i mit svar til parlamentsmedlemmet .
For det frste finder jeg det som tidligere nvnt forkert - velment , men ikke desto mindre imod hensigten - at gre en tiltrdelse af Ottawa-konventionen til en hrd og fast betingelse for europisk minerydningsassistance .
Det siger sig selv , at vi kun sjldent vil bist lande , der ikke har underskrevet konventionen .
Men der vil ndvendigvis vre tilflde , hvor vi af politiske eller humanitre grunde nsker at bist en befolkning p trods af dens regering .
Jeg er derfor imod ndringsforslag 18 .
<P>
Jeg forstr og respekterer , at man med forslaget nsker at koncentrere alle midler til mineaktioner under den horisontale budgetpost med undtagelse af ECHO-artiklen og forskningsartiklen . Jeg er imidlertid ikke overbevist om , at det giver os den ndvendige fleksibilitet til at optimere effektiviteten af EU ' s interventioner .
Det er muligt , at den horisontale budgetpost p langt sigt giver stre opmrksomhed og mere anerkendelse , men vi skal ogs bevare forbindelsen til en bredere national eller regional programmering gennem de geografiske budgetposter og forordninger .
Personligt vil jeg sige nej til ndringsforslag 3 , 16 og 21 .
<P>
Med samme begrundelse er jeg overbevist om , at de menneskelige og administrative ressourcer , der nskes til den centrale mineaktionsenhed , er tilstrkkelige til at sikre en ordentlig gennemfrelse af forordningen .
Vi nsker ikke at indfre get bureaukrati . En lille gruppe og et godt netvrk kan skaffe de samme resultater .
Jeg foreslr et nej til ndringsforslag 17 .
<P>
Vi nsker heller ikke endnu et styringsudvalg eller rdgivende udvalg .
Parlamentet ved , at der allerede er alt for mange , og som De ved , nsker vi med forslagene til en reform af Fllesskabets eksterne bistand at bevge os bort fra den tunge kontrol af individuelle projekter for i stedet at koncentrere diskussionen med medlemsstaterne om overordnede strategier og programmer .
Vi er f.eks. blevet enige om at benytte denne fremgangsmde for Meda .
Det kommer til at glde for de forskellige eksisterende geografiske udvalg .
I stedet for at fje endnu et udvalg til listen foreslr vi , at der nedsttes en ekspertgruppe , der er mere vidtrkkende end regeringernes eksperter , og i hvilken vi kan diskutere og definere en overordnet mineaktionsstrategi , der skal ivrksttes horisontalt , og som skal revideres hvert r .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 8 , 22 , 23 , 25 og 29 .
<P>
Med hensyn til mineaktionsprojekter vil jeg advare imod , at der indfres strengere krav for deltagelse i udbud .
Samtidig med at vi fremmer den lokale kapacitet og lokalt ejerskab , skal vi ogs kunne trkke p den bedste ekspertise og det bedste materiel uanset den geografiske oprindelse .
I de fleste tilflde vil vi vlge tilbud fra Den Europiske Union , men det kan undtagelsesvis vre ndvendigt at benytte andre leverandrer .
Jeg kan ikke acceptere ndringsforslag 19 .
<P>
Jeg vil ikke gennemg alle de mange ndringsforslag fra parlamentsmedlemmet , som Kommissionen uden problemer kan acceptere , og som efter min mening vil betyde en vsentlig forbedring af udkastet til forordning .
De bekrfter kun de ambitioner og nsker , som vi alle kan g ind for .
<P>
Der er stadig meget at gre , hvis vi skal opfylde Ottawa-konventionens mlstning om at afskaffe alle miner inden for det nste rti .
Vedtagelsen af denne forordning er et lille , men efter min mening vigtigt skridt i den rigtige retning .
Jeg hber , at vi kan regne med Parlamentets fortsatte opbakning til en vellykket lovgivningsprocedure .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , nogle af os har i mange r forsgt at blive af med personelmineplagen .
Det er et emne , der har vret i offentlighedens sgelys i mange af medlemsstaterne .
Regeringerne har engageret sig og bidraget med store pengebelb .
Ikke-statslige organisationer er skudt op for at dkke et behov , og alligevel m vi nu fire r efter den frste FN-landminekonference i Genve og mere end et r efter Ottawa-konventionens ikrafttrden konstatere , at mange lande og tusindvis af mennesker - primrt i de fattigste egne af verden - stadig er dybt berrte af personelminer og ueksploderet ammunition .
<P>
Hvorfor gr det s langsomt ?
For mig at se er der tre problemer .
For det frste skal vi fokusere p vores mlstning .
Personelminekampagnen skal ikke bruges som en mulighed for at angribe vestlige regeringer , specielt USA , vestlige militre styrker eller vestlig industri .
Generelt set er de vestlige regeringer ikke problemet , men en del af lsningen .
Vi br koncentrere vores politiske opmrksomhed om de virkelige syndere : De stridende parter og uansvarlige regeringer , der ikke bekymrer sig om civilbefolkningen , og som bruger personelminer som tilfldige terrorvben .
<P>
Mineaktionerne skal frst og fremmest sikre de omrder , hvor frygten for miner forhindrer befolkningen i at genoptage et normalt liv og fortstte den konomiske udvikling , samt yde bistand til mineofre .
Dernst skal det internationale samfund forbedre den koordinerede indsats p globalt plan samt specielt i de berrte lande .
Vi kender endnu ikke det sande omfang af landmineproblemet , og vi ved ikke , hvor effektiv minerydningsindsatsen har vret .
Der skal hurtigt gennemfres en mineoptlling i de mest berrte lande , s vi kan f et bedre overblik over , hvad der skal gres .
<P>
For det tredje skal vi sikre os , at pengene gives godt ud .
Jeg er stolt over , at Europa-Kommissionen er verdens strste bidragyder til mineaktioner .
Set i lyset af EU ' s muligheder for at koordinere indsatsen fra mange lande er dette et omrde , hvor man burde f mere ud af de mange midler , der investeres i problemet .
Der er mange grunde til , at retorikken ikke er frt ud i livet .
Landminesagen er p mange mder et eksempel p Kommissionens manglende evne til effektivt at udnytte sine ressourcer .
Kommissren med ansvar for eksterne forbindelser har tidligere indrmmet , at Kommissionens bistandsprogrammer til tredjelande har vret skuffende .
Kommissionen skal bde forbedre programmernes kvalitet og gennemfrelseshastighed .
Der er ved at ske en positiv udvikling under hr . Pattens ledelse .
<P>
Kommissionens meddelelse og nrvrende forordning om personelminer er meget nyttige dokumenter , men de ser bort fra to centrale elementer , som Parlamentet sger at tage hjde for med sine ndringsforslag .
En flerrig finansiering af mineaktioner br samles i en enkelt budgetpost , og Kommissionen skal oprette en enhed med passende ressourcer , der skal have ansvaret for de politiske rammer samt for at planlgge og gennemfre alle flles mineaktioner inklusive kontrakter .
Engagement p topniveau , ordentlig styring og ansvarlig ledelse er en betingelse for en effektiv udnyttelse af ressourcerne .
Vi nsker ikke flere store ord , men konkret handling og hndgribelige resultater .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe deler den stolthed , som hr . Van Orden netop gav udtryk for , over Den Europiske Unions rolle .
Jeg var for en rkke r siden i en skoleklasse i Kabul i Afghanistan , og jeg s der , hvordan brn blev gjort opmrksom p de forskellige former for landminer .
Og da jeg s en af disse landminer formet som en sommerfugl , forstod jeg , at landminer bliver udformet sledes , at brn leger med dem og bliver sret , og da forstod jeg ogs , hvilken moralsk vrdi de mennesker har , som producerer den slags ting .
Dengang s jeg ogs , at bevidstgrelseskampagner p skoler og blandt befolkningen er det mest effektive middel til at undg ofre .
Og en vigtig del , de ndringsforslag , som vedrrer dette , og som jeg p min gruppes vegne helhjertet sttter , tager sigte herp .
<P>
For det andet er det tydeligt , at det ofte er til ingen verdens nytte , for mens disse miner i Afghanistan blev fjernet af alle mulige organisationer , blev der udlagt miner igen andre steder .
Og s tnker jeg ogs tilbage p den nordlige del af Mozambique , hvor jeg har arbejdet med organisationer af invalide , der var blevet sret af landminer , og som selv ryddede dem op og fjernede dem .
Dengang lrte jeg to ting .
Man skal inddrage den lokale befolkning .
Mennesker kan selv gre en masse ting igen , selv om de er srede .
Jeg forstod ligeledes , at det ikke drejer sig om at drbe mennesker ved hjlp af landminer , men at lemlstelse er dette middels hovedml , og det gr dette moralske problem s vanskeligt .
<P>
Da jeg kom til Angola , s jeg Norwegian People ' s Aid , og de havde en metode , hvorved de sammen med den lokale befolkning opsporede , hvor minerne l , og meget strategisk rensede bestemte omrder .
Det lrte mig to ting : Man har brug for sagkyndige , i tilfldet med Norwegian People ' s Aid forhenvrende soldater og den lokale befolkning - det er i hj grad vsentligt - og man m dernst rydde strategisk op .
Ikke tandbrstemetoderne overalt , det er ekstremt dyrt og varer alt for lnge , men rydning af strategiske omrder , sledes at den lokale konomi igen kan komme i gang osv .
Det gav mig iden til ikke at arbejde med Angolas nationale myndighed og heller ikke frst og fremmest gennem indviklede strukturer , men simpelthen gennem strke ngo ' er i den lokale befolkning , og til at samarbejde med myndighederne p en velorganiseret mde , sledes som de prver at gre i Angola .
<P>
Samtidig indser man , at der i Angola p ny udlgges landminer , og det bringer mig videre til det punkt , som hr . Patten nvnte .
Hr. kommissr , De siger : Jeg er imod en rkke ndringsforslag .
Jeg tror imidlertid , at der , hvis De gennemgr dem ordentligt endnu en gang , er et par ndringsforslag , som De nvnte , og som efter min opfattelse har at gre med bevidstgrelseskampagner , med gennemsigtighed , med adgang for ngo ' er , med ting , som ogs gr udmrket i jeblikket , men som kan gres mere effektivt .
Jeg tror ikke , at De skal vre bange for Parlamentets ndringsforslag p dette punkt .
Vi vil ikke have strre bureaukrati , vi vil ikke have mere komitologi , vi vil have spillerum for Dem , vi vil have , at det sker effektivt , og jeg tror heller ikke , at vi har forskellige prioriteter p dette punkt .
<P>
Mske vil De endnu en gang gennemg et par punkter for alligevel at se , om der nu ogs skal siges njet til alle disse punkter , hvilket jo heller ikke s nemt kommer ud af en engelsk mund .
P dette punkt tror jeg , at De og Parlamentet str p samme side .
Vi i Den Socialdemokratiske Gruppe fler os som en del af denne store internationale kampagne for et forbud mod landminer , og det er vi stolte over , sammen med vores andre kolleger her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=61 NAME="Haarder">
Hr. formand , personelminer er noget ufatteligt djvelskab , hvis forml jo ikke er at drbe , men at invalidere og skabe de vrst tnkelige smerter og byrder for ofrene og deres familier og deres lande .
Tnk p de sovjetiske legetjsbomber i Afghanistan !
De er desvrre uendeligt billige at producere og afsindigt dyre at finde og destruere .
Det vil tage 100 r at f dem fjernet , og der spredes stadig flere .
Det var den liberale Jan Willem Bertens , som rejste sagen for fem r siden her i Parlamentet , og jeg synes , dette Parlamentet virkelig kan rose sig af at have startet denne sag , s vi nu er p vej mod et mineforbud .
Og s vi kan pege p den meget store og effektive indsats , som Unionen gr for sagen .
<P>
Men der kan gres mere endnu .
Der findes maskiner , som kan rydde store arealer for miner p kort tid .
Jeg har set sdan en maskine i Kosovo , men den stod stille og blev ikke brugt .
Fru Bonino og hr . Patten har ret i , at det er oplagt at destruere lagrene , fordi det kun koster en hundrededel at destruere en oplagret mine sammenlignet med , hvad der koster at destruere en , der er anbragt et sted , hvor man har svrt ved at finde den .
<P>
Fru Bonino og hr .
Patten har ogs ret i , at Parlamentet og Rdet skal holde fingrene vk fra administrationen , og jeg lyttede meget til hr . Pattens bemrkninger til dette punkt , for han synes benbart , at vi skal holde fingrene endnu mere vk .
Jeg er i princippet enig .
Vi skal afholde os fra at blande os i administrationen .
Vi skal i stedet kritisere Kommissionen , hvis den ikke administrerer ordentligt .
Men vi skal ikke gre det ved at fjernstyre den .
Det er en fejl , dette Parlamentet ustandselig begr .
Kommissionen skal have frihed til at udve sine befjelser , og s skal vi have frihed til at knalde den - hvis jeg m have lov at bruge det udtryk - hvis den ikke gr arbejdet godt .
Til slut vil jeg gerne takke fru Bonino .
Det er velgrende at have s erfaren en ordfrer .
Tak for en god betnkning .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori">
Hr. formand , der opstr yderst sjldent noget nyt inden for konsoliderede magtstrukturer .
Forbud mod antipersonelminer har frt til en proces , der er et udmrket eksempel p , hvordan ikke-statslige uafhngige organisationer , ngo ' er , og Europa-Parlamentet har vret i stand til at definere og arbejde mlrettet for ml , som de statslige aktrer gerne gr udenom eller anser som vrende urealistiske .
Efter gennembruddet i Ottawa skal vi nu sikre , at Unionen og dens medlemsstater umiddelbart srger for videre foranstaltninger i svel deres bilaterale forhold som interne lovgivning og bevarer lederrollen , s den politiske vilje styrkes og opretholdes for at aftalen kan blive dkkende underskrevet og ratificeret , inklusive i mit hjemland , Finland .
Det skal ogs sttes som en betingelse for EU-medlemskab for ansgerlandene , det vil sige , det skal medtages i acquis communautaire .
<P>
Den foreliggende betnkning og isr den fortrffelige udtalelse fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde giver gode forudstninger for videre foranstaltninger , hvor der skal lgges vgt p en faktisk minerydning og dens operationelle gennemfrelse og ikke p sgning efter eksotiske og tekniske lsninger , der krver enorme omkostninger .
Biosensorerne har vist sig at vre meget lovende i den henseende .
Broks resolution tilbyder igen en politisk dimension p dette arbejde , og Broks og Mirandas mundtlige sprgsml tilbyder centrale retningslinjer for Kommissionen .
Alle institutioner i EU skal ivrkstte initiativer og gre det sledes , at de fattige lande , der lider mest under mineproblemet , deltager effektivt i programmet .
Hovedansvaret for opflgningen henhrer naturligt under Kommissionen , men vi skal alle hver for sin del srge for at samvirke for , at en global udryddelse af denne svbe hurtigst muligt kan afsluttes .
Vi kan efterlade en minefri jordklode .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , vores gruppe har fra gammel tid vret aktiv inden for hele spektret af krav og aktioner , som skulle til , fra produktionsophr , destruktion af lagre , standsning af kommercialiseringen , rensning af minefelter , rehabilitering af srede og bevidstgrelse .
<P>
Men jeg vil gerne komme med flgende bemrkning : Anbringelsen af miner er direkte proportionel med det internationale samfunds manglende evne til at finde politiske lsninger p store sprgsml .
Nr et land f.eks. fler sig usikker ved sine grnser p grund af nabolandet , sger dets regering lettere tilflugt til at anvende minefelter , selv om det er forkert .
Nr det internationale samfund ikke kan tackle nationalismens og modstningernes gift og bidrage med politiske lsninger , tyer de involverede lettere til at lave minefelter .
Det m vi vre opmrksomme p , fordi - for at komme ind p Balkan - s brer Vesten og EU med deres politiske indgreb s at sige efter min mening deres del af ansvaret for det faktum , at halvdelen af Balkan er et stort minefelt .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne sige , at der behves srlige aktioner i balkansprgsmlet , og jeg vil ogs gerne fra denne talerstol sige , at den grske regering straks skal ratificere Ottawa-konventionen .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu">
Hr. formand , cambodjanerne betegner minerne som de evige skildvagter .
Disse ddbringende vben , som rammer vilkrligt og udlses af offeret selv , undertiden adskillige r efter at den pgldende konflikt er lst . De er tidsindstillede bomber , som hmmer den sociale og konomiske genrejsning i de berrte omrder , og som selvsagt gr det vanskeligt for ofrene at vende tilbage til en normal tilvrelse .
<P>
Jeg er medunderskriver af appellen om en verden uden personelminer , og jeg sttter varmt Emma Boninos betnkning , som betegner et skridt i den rigtige retning .
To r efter undertegnelsen af Ottawa-konventionen er der desvrre fortsat betydelige lagre af miner . Og det drejer sig endda kun om dem , man har registreret .
Hvad angr de resterende , som fortsat ikke er registreret , br vi g nye veje for at spore og afmrke disse .
<P>
EU ' s finansielle indsats br ubetinget supplere den nationale indsats .
Det er endvidere afgrende , at alle EU ' s medlemsstater , og ansgerlandene med , underskriver Ottawa-konventionen og vel at mrke ogs ratificerer den . Det er helt afgrende .
Krigen har sine egne regler , undertiden beroende p sdvane undertiden p konkrete lovbestemmelser . Men anvendelsen af personelminer er ikke omfattet af disse regler .
Minerydning er ikke et militrt anliggende , det er et humanitrt anliggende .
EU kan ikke njes med at indtage rollen som lngiver .
EU br ved nytnkning - forud for opstillingen af nye vben - fastlgge den mest hensigtsmssige metode .
Det er derp medlemsstaternes opgave at sttte processen i de forskellige internationale fora .
<P>
Europa br kort sagt sttte og udbygge Ottawa-processen , for at vi ikke fortsat skal vre vidne til , at et nyt vben hvert 20. minut rammer snesevis af ofre .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , jeg sttter kraftigt Fllesskabets initiativ til bekmpelse af personelminer .
Nr jeg ser for mig billeder af brn , som er blevet lemlstet af miner , drager jeg for mit vedkommende helt personligt den konklusion , at hver euro , der anvendes til at bekmpe dette vanvid , er anvendt rigtigt .
Et punkt , som reprsentanter for ngo ' er i en samtale har kritiseret over for mig , er den sammenblanding af militrets og ngo ' ernes aktiviteter , som foretages i beslutningsforslagets punkt 11 og 15 .
Ngo ' erne har gennem mange rs arbejde vundet befolkningens tillid og anerkendelse , og jeg er bange for , at en sammenblanding kunne true ngo ' ernes uafhngighed og varigt skade tillidsforholdet til de ndlidende mennesker .
<P>
Over for uniformerede styrker har befolkningerne en berettiget mistillid , som er opbygget gennem lange krigsr .
Derfor br vi gre alt for effektivt at sttte ngo ' ernes arbejde .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , jeg vil bruge det ene minut , jeg iflge forretningsordenen har til rdighed , til at anfre , at jeg finder det beklageligt , at Rdet ikke er reprsenteret under en s vsentlig debat som denne . S meget mere som det selvsagt er Rdet , der har strst mulighed for at tage initiativer , nr det glder det anliggende , Europa-Parlamentet i dag har sat under debat .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne personligt sige en hjertelig tak til fru Bonino for hendes indsats .
Ottawa-konventionen er et afgrende skridt i den internationale kamp for et forbud mod anvendelse , oplagring , produktion og spredning af personelminer .
Jeg hilser det derfor srdeles velkomment , at man med denne nye forordning nu gennemfrer konventionen om en EU-strategi for bedre koordinering , sammenhng og gennemsigtighed og ogs kontrol i forbindelse med denne mineaktion .
Den Europiske Union skal ogs p dette omrde leve op til sit krav om at indtage en frende rolle .
<P>
For den strigske regering har dette tema altid haft hjeste prioritet .
Som det allerede er sagt , har Parlamentet beskftiget sig med dette tema i mange r .
Parlamentet er den drivende kraft i alle disse bestrbelser , og jeg mener , at vi yderligere br intensivere vores bestrbelser .
Jeg vil p dette sted udtrykkeligt understrege , at det er ndvendigt at opfordre flere stater til at tiltrde Ottawa-konventionen eller hurtigt ratificere den for at muliggre en international koordination samt rehabilitering af ofrene .
Frst og fremmest br alle medlemsstater af EU tiltrde denne konvention .
Det anser jeg for en solidarisk pligt ogs inden for Det Europiske Fllesskab .
<P>
Minerne udgr naturligvis en stor hindring for genopbygningen i disse lande og ogs for , at flygtningene kan vende tilbage .
S lnge denne fare truer , vil det vre vanskeligt at overtale den flygtede befolkning til at vende hjem .
Den Europiske Union har ofte vret den vigtigste donor ved rydningsaktioner , og der gennemfres globale aktioner i de pgldende lande .
Problemet med personelminerne er for stort for de direkte berrte regioner og ogs for flygtningene i de implicerede omrder , sledes at det ikke er muligt at yde en virkelig effektiv hjlp uden internationalt samarbejde .
Det internationale samfund skal indtage en sammenhngende og koordineret holdning .
Sttte til minerydningsprogrammer , hjlp til ofrene , forskning og teknologisk udvikling skal fortsat fremmes .
Der skal ubetinget indfres et forbud mod produktion af miner i EU samt et forbud mod eksport af miner fra EU .
Dette ml br vi alle ubetinget prioritere hjt .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , jeg glder mig over , at der endelig er en europisk lovgivning i form af en forordning om personelminer , og at vi i dag har en god betnkning fra fru Bonino desangende .
<P>
Allerede i forrige valgperiode vedtog Europa-Parlamentet - som det blev sagt - Den Europiske Unions forpligtelse til at bekmpe et af de mest grusomme , ddbringende og feje vben , der findes .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde indfrte i 1996 - som hr . Patten sagde - en budgetpost til minerydning .
Imidlertid er denne budgetpost desvrre ved at formindskes proportionalt i modstrid med den vgt , vi her tildeler denne sag .
<P>
Eftersom vi nu er i gang med at vedtage budgettet , vil jeg opholde mig et jeblik ved de tal , der bekymrer mig .
I r har vi skret ned med 8.100.000 euro .
For nste r er Rdet og Kommissionen enige om at nedstte belbet til 7.400.000 , og Europa-Parlamentet foreslr en forhjelse p 3 millioner i forhold til r 2000 .
Det er ikke store belb til at lse et problem , som pvirker 110 millioner mennesker i 64 lande , 26.000 ofre for lemlstelser om ret og navnlig mange brn , som man i lande som El Salvador kender som delagte brn , fordi det er brn , som er delagte , uden hnder , uden arme , uden ben .
<P>
Derfor beder jeg om , at man meddeler Rdet , som ikke er til stede her , og Kommissionen , hvor vigtigt det er at forhje dette belb , eftersom der for hver mine , der ryddes , desvrre udlgges mellem 20 og 50 nye miner .
Med den fart rydningen foregr , vil det - som man sagde tidligere - tage langt over 100 r at rense jorden for personelminer .
Derfor anmoder jeg , selv om det er utilstrkkeligt , om , at man tager hensyn til det belb , som Europa-Parlamentet har foreslet , og dermed bidrager til at overholde Ottawa-konventionen , og jeg beder de lande , som ikke har undertegnet og ratificeret konventionen , om at gre det .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Eftersom der har vret flere hentydninger , vil jeg gerne prcisere over for Dem , at selv om ministeren ikke er til stede , s er Rdet reprsenteret af sine hjtstende tjenestemnd , som naturligvis overbringer ministeren vores ord .
<SPEAKER ID=70 NAME="Frahm">
Fru Bonino , t minuts taletid til en betnkning , der virkelig lyser af Deres engagement , er meget lidt , men heldigvis er jeg jo enig i de fleste af konklusionerne i betnkningen , ogs i den underforstede kritik af de lande , som endnu ikke har ratificeret Ottowa-konventionen .
Mit eget land var desvrre alt for lnge om at gre det .
Der er et problem i betnkningen .
Efter min mening er der en tendens til , at man forsger at tmme FUSP for civile opgaver .
Jeg mener , det er sundt at styrke de civile forpligtelser i enhver organisation , der har militre aktiviteter .
Jeg mener i virkeligheden , at kravet til Rdet og til FUSP og medlemsstaterne m vre , at man ud over de normale udviklingsaktiviteter og humanitre aktiviteter skal matche ethvert belb , der er givet ud p militre aktiviteter , med mindst et tilsvarende belb til civile aktiviteter , f.eks. minerydning i de pgldende omrder .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmerling">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi beskftiger os i dag med et meget trist emne .
Personelminer - det er vi sikkert enige om - er noget , der br bandlyses globalt .
Jeg vil opdele emnet i tre store omrder .
Det frste er forsyningsomrdet .
P det punkt er vi her i Parlamentet utvivlsomt enige om , at de eksisterende miner , navnlig personelminerne , skal destrueres .
Nr jeg tnker p problemerne og udviklingerne i udviklingslandene , f.eks. i AVS-omrderne eller i Mellemamerika , viser resultaterne os , at det ikke kan fortstte p denne mde .
Det andet efter min mening vigtige punkt er , at vi navnlig i de afrikanske omrder gr en indsats for at forhindre sortbrshandel .
<P>
Det andet vigtige omrde er for mig det efterflgende arbejde .
Her skal vi ivrkstte minerydningsprogrammer og isr fokusere p humanitre aktioner .
Navnlig br der gives sttte til forskningsinitiativer p dette omrde , isr med henblik p teknologien vedrrende minedetektion og minerydning .
Men vi br heller ikke forsmme i hjere grad at give Den Europiske Union og isr Europa-Parlamentet muligheder for bedre at kontrollere , hvad vores bevillinger p dette omrde egentlig anvendes til .
<P>
Som det tredje omrde ser jeg konkrete foranstaltninger , som man br foresl , efterprve og analysere .
Mit udgangspunkt er , at vi isr br tage hensyn til mineofrene .
Her drejer det sig for strstedelens vedkommende om privatpersoner , civile personer og brn , og om brnesoldater , et andet problem , som vi jo ogs har beskftiget os med .
Nr vi ser , hvordan brn her bliver lemlstet , og der derfor er behov for langvarig behandling , findes der nu en mulighed for at skaffe skaldte medvoksende lemmer , som i Europa ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , med vores forhandling i dag af Bonino-betnkningen , som er meget god , kodificerer vi faktisk aktioner i forhold til et meget alvorligt problem af international karakter .
Med Titley-betnkningen , som vi vedtog for nogle dage siden , opfylder vi faktisk et andet skridt i sprgsmlene om en flles udenrigs- , forsvars- og sikkerhedspolitik , som jeg er sikker p , langsomt vil blive opbygget i sin helhed for EU og f kd og blod med flles betingelser og flles regler .
Jeg tror , at tingenes gang vil give alle dem ret , som ptog sig initiativet , s vi kan blive fri for at se filantropiske mnd og kvinder st ved siden af brn med bortsprngte ben , idet politikken br vre forebyggende og ikke repressiv .
Det er ikke tilfldigt , at minerne hovedsageligt ligger i kriseomrder , det vil sige i omrder , hvor man kunne tage anderledes initiativer for at overvinde disse kriser .
<P>
Nu gr jeg videre til et sprgsml , som blev rejst om mit fdreland , Grkenland .
Jeg er sikker p , at det grske parlament ikke vil vre lnge om at ratificere den pgldende konvention , eftersom det har underskrevet den som land .
Men De m tage i betragtning , at det sker til trods for det faktum , at " naboen Tyrkiet " ikke har de bedste hensigter over for os .
Det er desvrre et reelt faktum . Det s man endog som en opvisning i uforsonlighed for nylig , i sidste uge , midt under en NATO-velse , som man kunne anse for en lejlighed til en anden type politik .
Men lad os hbe , at fremtiden ogs vil lse sdanne problemer .
<P>
Under alle omstndigheder tror jeg , at det store flertal , som denne betnkning vil f ved afstemningen i Parlamentet , vil styrke den s meget , at man vil hre og se selv dr , hvor der ikke er rer til at hre og jne til at se .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Knolle">
Hr. formand , kre kolleger , jeg sttter fru Boninos betnkning , som bevirker strre effektivitet og gennemsigtighed , og som ogs Udvalget om Udvikling og Samarbejde har afgivet en udtalelse om .
Tak for den fremragende indsats .
Jeg har med egne jne set mineofrenes lidelser under og efter krigen i Bosnien 1992 , 1995 og 1999 .
Mange af ofrene er sm brn , og det er forfrdelige indtryk , skrkkelige lemlstelser , som delgger livsbanen , endnu fr den rigtig er begyndt .
Hvert barn , som vi i Bosnien , Afrika eller et hvilket som helst andet sted redder fra minedden eller frygtelige kvstelser , er alle anstrengelserne vrd .
Jeg vil ogs gerne sige ngo ' erne hjertelig tak for deres engagement .
<P>
Jeg skal kort kommentere et enkelt punkt . Det drejer sig om vores ndringsforslag til beslutningsforslaget .
Der er ikke enighed p verdensplan om at forbyde panservrnsminer .
De anses stadigvk globalt og inden for alliancen for en uundvrlig beskyttelse mod pansrede kretjer .
Ingen skal forklejne resultatet i Ottawa ved at henvise til , at det ogs burde have omfattet panservrnsminer .
I s fald ville denne konvention med sikkerhed p forhnd have lidt skibbrud .
<P>
Hvad EU ' s udvidelse angr , br medlemslandene ubetinget tiltrde Ottawa-konventionen .
USA , Rusland og Kina skal presses til at undertegne konventionen .
Grkenland og Finland br snarest muligt ratificere konventionen .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige , at jeg helst ville forbyde samtlige miner i verden , da de hrer til de mest djvelske og modbydeligste vben .
Men vi befinder os desvrre ikke i Paradis .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Hr. formand , en decemberdag i 1992 glemte en ung hyrdedreng i Mozambique den lurende fare . Han troede faren var ophrt med krigen .
Hans tillid blev gjort til skamme . Det kostede ham det venstre ben .
<P>
To kilometer uden for en lille bosnisk landsby str et skilt - i 1999 - og advarer om , at omrdet er mineret . Ikke desto mindre lber en lille dreng og leger p dette sted .
For ham er det blot en legeplads .
Mnsteret gentager sig overalt , hvor krigen bringes til ophr , befolkningen forlader flygtningelejrene og vender tilbage til deres landsbyer i hbet om der at finde lindring for smerten og lidt efter lidt at kunne genoptage en normal tilvrelse .
Miner taler imidlertid ikke fredsaftalernes sprog . De fortstter uafvrgeligt deres virke .
<P>
Uagtet at 139 lande har underskrevet Ottawa-konventionen , fortstter minerne deres delggende aktivitet .
Hvert 20. minut eksploderer to miner et eller andet sted i verden og spreder dd og lemlstelse .
Vist kunne der noteres fremskridt under Genve-konferencen , og der er grund til at fremhve den positive udvikling , som vidner om en ihrdig og vedholdende kamp fra ngo ' ernes side .
De positive resultater m imidlertid ikke f os til at glemme kendsgerningerne . Nemlig den kendsgerning , at der dagligt er 27 personer , som omkommer , og 41 som lemlstes .
Den kendsgerning , at lagrene rummer 250 millioner miner i 105 forskellige lande .
S sent som i 1999 blev der anvendt miner i forbindelse med 20 konflikter primrt i Europa .
<P>
Jeg hilser derfor den indsats , der er ydet af Emma Bonino og Luisa Morgantini , velkommen .
Sprgsmlet sttes hermed p ny under debat i Europa-Parlamentet , og der fokuseres p de mange ulste opgaver .
Jeg vil personligt fremhve indsatsen for at sikre Ottawa-konventionen global anvendelse med det primre sigte at bringe de forskellige staters lovgivning i overensstemmelse med konventionen . Ellers str vi blot med endnu et eksempel p en international konvention , som ikke omsttes i praksis .
Der br sledes lgges pres p de EU-lande , som endnu ikke har underskrevet konventionen - det glder Finland - eller som ikke har ratificeret denne - det glder Grkenland .
Hvorfor ikke indfre sanktioner , hr. kommissr , som kan ivrksttes over for lande , som ikke overholder konventionerne ?
Hvorfor ikke i forbindelse med EU ' s udvidelse inkludere et krav om tiltrdelse af denne konvention ?
<P>
De besvarede disse sprgsml for et jeblik siden .
Jeg er klar over , at der fortsat hersker uenighed om visse ndringsforslag .
Jeg anmoder Dem imidlertid om at tage forslagene op til ny vurdering . Nogle af forslagene vil givetvis kunne godkendes af Kommissionen .
Vi m under alle omstndigheder , og alle i forening , vise vilje til at bekmpe , hvad vi m betegne som en " kujonagtig krig " .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , kommissr , kre kolleger , krig er en grusom mde at lse stridigheder mellem mennesker p .
Det er tragisk , nr civilbefolkningen skal lide under sine lederes udulighed .
Ottawa-konventionen , der begrnser miner , er en sag , som absolut skal bakkes op .
Alt for mange brn har mistet livet eller er blevet krblinger , fordi de har leget p det forkerte sted .
EU ' s sttteprogram er ndvendigt , og jeg tilslutter mig det .
Det er vores pligt at yde bidrag til folk , som lider p grund af politiske fejl beget for lnge siden .
I nogle lande er der flere miner i jorden , end der er trfler i Frankrig , og begge dele er lige svre at finde .
<P>
Sknt jeg bakker et stop for misbrug af miner op , vil jeg fremlgge et problem , der har med sagen at gre , med hensyn til Finland .
Finland har ikke underskrevet Ottawa-konventionen , og det henvises her ofte til , som ogs den forrige taler gjorde .
Kritikken indebrer dog en smule hykleri og uvidenhed .
Kre kolleger , se p Finland !
Landet er tyndtbefolket , og det har en over 1.000 km lang landgrnse mod Rusland .
Den flles historie med vores nabo i st har for os ofte vret smertefuld .
Vi er ndt til at ty til den romerske sandhed : den bedste mde at sikre fred p er at ruste sig til krig .
<P>
Miner spiller en central rolle for det finske forsvar , andre lande kan ikke erobres ved hjlp af dem , de benyttes udelukkende til forsvar .
Alle finske miner ligger trygt p lagre , og de eksporteres ikke til andre lande .
Jeg vil gerne understrege , at anvendelsen af dem er yderst disciplinr , og alle miner kan nemt fjernes efter en konflikt .
Finland kan ikke sttes i kategori med mange udviklingslande , hvor anvendelsen af miner er summarisk , og flgerne derefter .
<P>
Man skal lgge mrke til , at Finland anvender store belb til minerydning i andre lande .
I praksis betyder det minerydning med finsk materiel , bistand til ofre og destruering af minelagre .
Dette arbejde bakker EU ' s bestrbelser op .
Finland har allerede ptaget sig sin del af ansvaret for det globale mineproblem .
Dette skal dog ske , sledes at det ikke reducerer landets egen sikkerhed p grund af et politisk pres .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , kre kolleger , det er mig en glde at meddele Dem , at vi i dag har den re at byde velkommen til en delegation , der sidder p de officielle tilhrerpladser , af marokkanske parlamentarikere , ledet af hr . Ibrahim Rachidi , nstformand for Reprsentanternes Hus i Kongeriget Marokko .
<P>
<P>
Kre parlamentarikere , jeg vil gerne byde Dem velkommen p vegne af vores institution , som Deres land har nogle priviligerede forbindelser med inden for rammerne af vores flles projekt om opbygning af et omrde med velfrd , sikkerhed og fred i Middelhavsbkkenet .
<P>
Umiddelbart fr den fjerde Euro-Middelhavsministerkonference , som finder sted den 15. og 16. november i Marseille , er jeg overbevist om , at Deres arbejde med vores delegation for forbindelser med Maghreblandene , som ledes af hr . Obiols , vil gre det muligt at gre fremskridt med vores projekt om dialog og fred .
<CHAPTER ID=5>
Personelminer ( fortsat )
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho">
Hr. formand , det hed sig for nogle r siden , da de internationale minerydningskampagner tog deres begyndelse , at miner er de fattige landes atombombe .
Trods den tid , der er get , kan denne tilsyneladende overdrivelse desvrre stadig bruges til at beskrive situationen .
Der kan ikke foreg udvikling uden sikre kommunikationslinjer , uden jord , der kan dyrkes , og uden steder , hvor brn frit kan lege .
Derfor har EU tilsluttet sig og sgar ptaget sig et vist lederskab af den internationale kampagne , som FN har sat i gang , sledes som det allerede er blevet omtalt af de foregende talere .
Det forslag , som er fremsat , og som fru Emma Boninos betnkning drejer sig om , er aldeles udmrket .
<P>
Vi sttter denne betnkning ligesom alle de initiativer , der kan styrke EU ' s rolle i denne sag .
Vi vil gerne fremhve , at dette forml derfor implicerer , at der kommer strre sammenhng i EU ' s indsats , der ogs br omfatte Finland og Grkenland , at EU koordinerer alle sine muligheder for internationalt at lgge pres p de lande , der endnu ikke har tilsluttet sig Ottawa-konventionen , og at den europiske indsats gres mere effektiv , ogs i form af gede bevillinger til sikker minerydning , systematisk destruktion af eksisterende lagre og yderligere udvikling af avanceret teknologi til minedetektion og -rydning .
Denne indsats kan gres endnu mere effektiv gennem get samordning og kontrol og ved , at ngo ' ernes rolle styrkes .
Endelig hber vi , at en af den kommende flles europiske militrstyrkes opgaver bliver at uddanne eksperter , der kan bist lokalt med opsporing af miner .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Hr. formand , den finske regering behandlede senest sprgsmlet om personelminer den 14. juni 1999 .
Herved blev det vedtaget at pbegynde opklaringsarbejde med det forml , at Finland i 2006 kan underskrive Ottawa-konventionen og erstatte personelminerne med andre metoder inden udgangen af 2010 .
Finnerne deltog i det internationale samarbejde om minerydning .
Finske eksperter og finske minerydningskretjer har deltaget i minerydning i to et halvt r i Cambodja samt et r i Mozambique og Kosovo .
Som aftalegrundlag overholder Finland bestemmelserne i den i 1996 fornyede mineprotokol fra Convention on Conventional Weapons , der er trdt i kraft i december 1998 .
<P>
Finland fler sig ikke militrt truet .
Vi har imidlertid som den eneste EU-stat en landegrnse p over 1.000 km mod en ekstern stormagt .
Finland str selv for sit trovrdige forsvar .
Indtil et vbenerstatningssystem , som koster ca. halvdelen af hele det finske forsvars rsbudget , er anskaffet , udgr personelminer en del af forsvarssystemet .
Der findes ikke n personelmine placeret i jorden .
Finland har aldrig praktiseret eksport af personelminer , og de er heller ikke fremstillet i Finland siden 1981 .
Alle minerne ligger p lager .
Efter minerydningsperioden , der afsluttedes efter verdenskrigen i 1940-tallet , er hverken civilbefolkning eller finske soldater blevet beskadiget af finske personelminer i Finland .
Finland er t af de beklageligvis sjldne lande , der frst underskriver og ratificerer internationale aftaler , nr det til punkt og prikke er i stand til at opfylde betingelserne .
Det kommer ogs til at glde for s vidt angr personelminerne .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , vi taler aldrig med s mange mennesker eller med s lille opmrksomhed i Europa-Parlamentet .
<P>
Den massive produktion og anvendelse af personelminer har skabt et frygteligt fnomen , ikke alene p grund af disses konsekvenser , men ligeledes fordi de klart og tydeligt viser en bekymrende grusomhed , ondskab og hykleri , foruden en paradoksal umenneskeliggrelse fra en stor del af dem , der har ansvaret for at lede menneskeheden og sikre dennes fremgang .
<P>
De tal , der fremkommer i fru Boninos og fru Morgantinis betnkninger , er gruopvkkende , og ved gennemlsningen er vi mange , der reagerer med dyb skam i vores egenskab af politikere og med en pessimistisk skepsis , hvad angr selveste den menneskelige karakter .
Vi taler om millioner af dde og lemlstede , om 70 til 100 millioner miner , som kan eksplodere nr som helst , om 60 berrte lande .
Betnkningerne insisterer mindre p den kendsgerning , at strstedelen af minerne er fremstillet uden for de lande , hvor de er gravet ned .
Man understreger heller ikke , at der p listen over de lande , der er alvorligst berrt , hovedsageligt figurerer lande fra udviklingsverdenen .
Derimod insisterer man heldigvis p , at minerne ud over at udgre en rdselsfuld dds- og smertetrussel er en grundlggende hindring for udvikling af disse regioner .
<P>
( Formanden bad om ro i salen )
<P>



<P>
Der er brug for mod over for den virkelighed , som vores to veninder Bonino og Morgantini minder os om , for ikke at blive ofre for modlsheden .
Heldigvis medtager deres betnkninger ogs en vigtig liste over de aktioner , der gennemfres for at stte en stopper for denne tbelighed , som personelminer er , for at stte en stopper for produktion og spredning heraf , for at udrydde dem , for at kompensere for den skade , der er gjort af de miner , der allerede har vist deres grusomme eksistensberettigelse , for at rydde op i og befri de omrder , der s uberettiget er mishandlet , for deres virkninger .
Og her som p andre omrder giver Den Europiske Unions og Europa-Parlamentets handling anledning til tillid , til forsoning med vores egen art , ligesom dette er et skridt fremad i form af Kommissionens forordning , som vi forsger at forbedre under denne parlamentariske behandling , idet vi igen bekrfter vores forpligtelse og vores forhbninger .
<P>
Dette perspektiv vil vejlede vores ndringsforslag og vores stemme .
I dette selvsamme perspektiv har vores bestrbelser i alle disse r ligget , ogs dengang i 98 , hvor Europa-Rdets Nord-Syd-center , som jeg har den re at vre formand for , tildelte sin rlige pris til hr .
Axworthy , udenrigsminister i Canada , for hans regerings bestrbelser , som blev konkretiseret i Ottawa-konventionen .
Faktisk modtog fru Bonino den samme pris i 1999 , og hendes betnkning i dag giver os , der dengang stttede hendes kandidatur , endnu et argument .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , da jeg er indforstet med nsten alt det , mine kolleger tidligere har sagt , skal jeg ikke gentage det . Jeg giver afkald p min taletid .
Det er det bedste , vi kan gre nu , s vi kan g over til afstemningen .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , modtaget et beslutningsforslag til afslutning af forhandlingen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=82 NAME="Henstilling (A5-0278/2000) fra Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om: I. forslag til Rdets afgrelse om undertegnelse af aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Bulgarien om bestemte betingelser for vejgodstransport og om fremme af kombineret transport ((5947/2000/1 - KOM(1999) 666 - C5-0421/2000-1999/0266(AVC)); II. forslag til Rdets afgrelse om indgelse af aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Ungarn om bestemte betingelser for vejgodstransport og om fremme af kombineret transport ((5948/1/2000/1 - KOM(1999) 665 - C5-0403/2000 - 1999/0268(AVC)) (Ordfrer: Hatzidakis)">
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to forslag til lovgivningsmssig beslutning )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0085 / 2000 ) af Mastorakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om fordeling mellem medlemsstaterne af de tilladelser , der modtages i henhold til aftalerne mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Bulgarien og mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Ungarn om bestemte betingelser for vejgodstransport og om fremme af kombineret transport ( KOM ( 1999 ) 667 - C5-0335 / 1999 - 1999 / 0264 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0286 / 2000 ) af Bonino for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om aktion mod personelminer ( KOM ( 2000 ) 111 - C5-0158 / 2000 - 2000 / 0062 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0291 / 2000 ) af Van Lancker for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den socialpolitiske dagsorden ( KOM ( 2000 ) 379 - C5-0508 / 2000 - 2000 / 2219 ( COS ) )
<P>
Van Lancker ( PSE ) , ordfrer .
( NL ) Hr. formand , inden vi begynder p afstemningen , vil jeg gerne bede Dem om at anmode Deres tjenestegrene om at se sprogversionerne godt efter endnu en gang i den endelige version .
Der er nemlig dukket problemer op med oversttelsen af ordene " aanpassing van de werktijd " og med ordene " gecombineerd werken " .
Jeg vil gerne bede Dem om at anmode tjenestegrenene om at henvise til den oprindelige franske version .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Fru Van Lancker , vores tjenestegrene har pligt til at efterkomme Deres nske .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0812 / 2000 ) om Det Europiske Rds uformelle mde i Biarritz
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0813 / 2000 ) om Det Europiske Rds uformelle mde i Biarritz
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Forslag til flles beslutning ( B5-0814 / 2000 ) om Det Europiske Rds uformelle mde i Biarritz
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0289 / 2000 ) af Duhamel for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om konstitutionalisering af traktaterne ( 2000 / 2160 ( INI ) )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , kre kolleger , dette er en historisk afstemning om en tekst med stor symbolvrdi . Det drejer sig om en europisk forfatning .
Det ville vre uheldigt at stte en betnkning under afstemning , som er s juridisk unjagtig og prget af udtryksmssige mangler .
Vi kan ikke lade et sdant dokument g over i historien .
<P>
Hr. formand , jeg stiller p denne baggrund forslag om , at betnkningen henvises til fornyet udvalgsbehandling med henblik p sproglig " soignering " , sledes at denne historiske afstemning ikke skmmes af udtryksmssige mangler .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Der er i overensstemmelse med forretningsordenens bestemmelser blevet fremsat et forslag om fornyet udvalgsbehandling .
Jeg vil nu gerne hre en taler for og en taler imod , sfremt det er muligt , ellers vil jeg stte hr .
Martinez ' forslag under afstemning .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir">
Hr. formand , nr det glder udtryksmssige mangler , har vi efter min opfattelse fet en tydelig demonstration heraf med hr . Martinez ' indlg .
Den yderste hjreflj vidner efter min opfattelse om klare mangler i opbygningen af et demokratisk Europa . En forfatning ville til gengld bringe os et skridt nrmere et sdant demokrati .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 33
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta">
Hr. formand , vi har et mindre redaktionelt problem .
Vi har netop forbedret artikel 19 .
Men i forbindelse med ndringen af teksten er et vigtigt begreb gledet ud . Et begreb , Europa-Parlamentet hele tiden har nsket fastholdt .
Uanset hvilket standpunkt vi som medlemmer indtager , uanset om vi er for eller imod en forfatning , er vi enige om , at Europa-Parlamentet skal afgive samstemmende udtalelse .
Dette begreb , som var anfrt i den oprindelige tekst , er imidlertid gledet ud i forbindelse med tekstndringen .
<P>
Jeg foreslr derfor , at vi , sfremt ordfreren , Olivier Duhamel , er indforstet hermed , tilfjer dette begreb i artikel 20 i sidste linje , som herefter affattes som flger : " fra det indledende arbejde og til den endelige vedtagelse af forfatningen ( efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet ) .
" Jeg foreslr , at vi tilfjer disse ord og dermed bringer teksten i overensstemmelse med de holdninger , der er kommet til udtryk under alle Europa-Parlamentets debatter og afstemninger .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Jeg vil nu sprge , om der er nogen , som gr indsigelse mod de ord , som hr . Onesta lste op .
Er der ingen , som gr indsigelse ?
Godt , s stter jeg dette ndringsforslag under afstemning .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Hr. formand , der er ikke tale om et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 8 .
Der er tale om et mundtligt ndringsforslag til den oprindelige tekst .
De talte - som jeg opfattede tolkens ord - om en ndring af ndringsforslag 8 , hvilket ikke er korrekt .
Det drejer sig om ved mundtligt ndringsforslag direkte at ndre den oprindelige tekst .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Hr . Duhamel , der var ingen af parlamentsmedlemmerne , som gjorde indsigelse mod det mundtlige ndringsforslag , og det blev derfor vedtaget .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0288 / 2000 ) af Gil-Robles Gil-Delgado for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om tttere samarbejde ( 2000 / 2162 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0808 / 2000 ) om ers status
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0802 / 2000 ) om personelminer
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Betnkning ( A5-0285 / 2000 ) af Sudre for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om rapport fra Kommissionen om foranstaltninger til gennemfrelse af artikel 299 , stk . 2 - regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi ( KOM ( 2000 ) 147 - C5-0247 / 2000 - 2000 / 2135 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0272 / 2000 ) af Bowis for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens hvidbog om fdevaresikkerhed ( KOM ( 1999 ) 719 - C5-0136 / 2000 - 2000 / 2082 ( COS ) )
<SPEAKER ID=91 NAME="Bowis">
Hr. formand , jeg har et mundtligt ndringsforslag til ndringsforslag 11 .
Ordet " forbindelser " kan give uheldige associationer , og jeg foreslr derfor , at det erstattes med " kontakter " . Jeg har en aftale med Den Liberale Gruppe om , at den i s fald vil trkke sit ndringsforslag tilbage .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af Bonino ( A5-0286 / 2000 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , det er mig en stor glde at meddele , at jeg stemte for fru Boninos betnkning , der har det rosvrdige forml at bidrage til at hindre de skader , som ofrene for disse delggelsesmaskiner lider i fredstid .
Jeg vil dog ogs gerne tilfje , at det ville vre godt , om Parlamentet ligeledes interesserede sig for de egentlige rsager til de skader , der ikke bare forrsages af personelminerne , men af alle de vben , som menneskeheden bruger .
Efter min mening br ansvaret for disse handlinger frst og fremmest tilskrives de syge hjerner hos stats- og regeringscheferne i mange af verdens lande og de syge hjerner hos de alt for mange borgere , der tror , at de kan lse deres problemer med krig .
Lad os hbe , at dette hrer op !
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , vores gruppe stemte for denne betnkning .
Den er ekstremt vigtig , og vi roser Europa-Parlamentet , der har spillet en afgrende rolle i aktionen mod personelminer .
De ikke-statslige organisationer har spillet en vigtig rolle .
De har gennem lang tid presset p for at f dette igennem , mens nogle regeringer var meget tilbageholdende og sagde , at det var urealistisk .
Men hvis man har viljen , kan man n langt .
Regeringerne skal fre an og tvinges til at underskrive konventionen .
De skal ogs insistere p , at de nye ansgerlande underskriver konventionen .
<P>
Nr man ser , hvad der sker rundt omkring i verden , er det uacceptabelt , at mennesker lnge efter krigenes ophr fortsat lider under landminerne .
Uskyldige civile , kvinder , mnd og specielt brn er blevet lemlstet og drbt af vben , der fortsat er virksomme lnge efter krigens afslutning .
Det er helt uacceptabelt , at industrien tjener penge p sdanne grusomme anordninger .
<P>
Andre har tidligere nvnt de vrige vbentyper , der fremstilles .
Vi skal se p produktionen af alle former for vben , ikke blot landminer , og specielt i Den Europiske Union , da vi skal starte med at feje for vores egen dr .
Det er uacceptabelt og uetisk , at vi skaber arbejdspladser og tjener penge ved at fremstille ting , der drber , lemlster og srer mennesker .
Vi skal finde alternativer .
<P>
Det er helt uacceptabelt , at der investeres teknologi , knowhow og penge i udviklingen af vben , der delgger mennesker og miljet .
Indsatsen mod personelminer viser , at der kan gres fremskridt hen imod et menneskeligt samfund , der ikke profiterer af dd og delggelse .
<SPEAKER ID=94 NAME="Blak og Lund">
De danske socialdemokrater har stemt for betnkningen om en aktion mod personelminer .
Kommissionen gr i sin meddelelse rede for , hvilke aktioner Fllesskabet allerede har deltaget i for at bekmpe brugen af personelminer .
Danmark har deltaget i humanitr minerydning ved flere lejligheder , hvor der har vret tale om en civil og ikke militr indsats .
Det har derfor ikke kollideret med det danske forsvarsforbehold .
<P>
Aktionerne er blevet finansieret med midler fra mange forskellige budgetposter .
Kommissionen foreslr derfor , at der tages initiativ til en horisontal budgetpost .
Parlamentet bakker op om denne lsning , eftersom den nuvrende struktur med mange forskellige budgetlinjer ikke er gennemskuelig og ikke bidrager til en sammenhngende indsats .
<P>
Det er endnu uvist , hvilken retshjemmel Kommissionen vil foresl til dette initiativ .
Det er derfor ogs p nuvrende tidspunkt svrt at forudse , om initiativet vil kollidere med det danske forbehold .
Det vil imidlertid vre rgerligt , hvis Danmark ikke kan deltage i et projekt , hvis forml er helt at afskaffe de frygtede og inhumane personelminer i lbet af de nste 10-15 r .
<SPEAKER ID=95 NAME="De Rossa">
Jeg sttter p det varmeste Parlamentets beslutning om at indfre positive foranstaltninger imod personelminer .
EU har pligt til at kmpe imod vben , der er rettet mod civile , og som primrt har civile ofre .
<P>
Blokeringen af store landomrder gr det ogs umuligt at dyrke fdevarer mange r efter konfliktens ophr .
<SPEAKER ID=96 NAME="Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Selv om vi sttter betnkningens hovedintention , deler vi ikke i alle tilflde de beskrevne veje for at n dertil .
Vi ser et problem i , at FUSP " tmmes " for ansvaret for civile aktioner .
<P>
En seris freds- og sikkerhedspolitik ville i vrigt bedre kunne opns , hvis FUSP-midler og medlemsstaternes midler til militre aktioner ville blive mdt i forholdet 1 : 1 med gede bevillinger til humanitre aktioner .
<SPEAKER ID=97 NAME="Kauppi">
skriftlig.- ( FI ) Finland stiler efter at underskrive Ottawa-konventionen i 2006 og erstatte antipersonelminerne med andre vbensystemer inden udgangen af 2010 .
<P>
Finland har ikke p noget tidspunkt eksporteret personelminer .
Der er udelukkende produceret og oplagret personelminer i Finland til eget forsvarsforml .
Forsvarsudgifterne i Finland har traditionelt vret de laveste i Europa .
Beslutningen om at opgive personelminerne medfrer omfattende udfordringer for det finske landforsvar .
<P>
Personelminerne er forsvarerens vben .
Eller er der nogen , der kan fortlle os , hvordan man kan angribe med personelminer ?
Personelminerne spiller en central rolle i den finske forsvarsstrategi .
Lsninger i form af et erstatningsprogram er under planlgning og skal behandles i forbindelse med den nye forsvarsredegrelse fr 2005 .
I de videre foranstaltninger skal finansieringssprgsml , erstatningssystemer og metoder samt lsningernes indvirkning p udviklingen af forsvarsdoktrinen tages i betragtning .
<P>
Finland fortstter sin deltagelse bde med hensyn til mlstningen om fuldt forbud og det internationale samarbejde om minerydningen .
<SPEAKER ID=98 NAME="Maes">
Som et lille land har vi vret med i spidsen i kampen mod anvendelsen af landminer .
Europa str i spidsen for minerydnings- og destruktionsprogrammer .
<P>
Derfor har jeg godkendt Bonino-betnkningen .
I srdeleshed vil jeg imidlertid henlede opmrksomheden p en teknologi , som er tilpasset terrnet , med henblik p opsporing af miner .
En ud af hundrede mineryddere bliver jo selv fr eller siden offer for aktiviteten , ogs som flge af unjagtige opsporingsmetoder .
<P>
Brugen af biosensorer ssom afrettede hunde og rotter viser sig i praksis at give srdeles gode resultater .
Alligevel anvendes de finansielle midler frst og fremmest til at udvikle hjteknologiske militre opsporingsteknikker .
<P>
Betnkning af Van Lancker ( A5-0291 / 2000 )
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , bde som reprsentant for PPE-Gruppen og navnlig som reprsentant for Pensionistpartiet kunne jeg - selv om ingen af de ndringsforslag , jeg havde stillet i udvalget , blev vedtaget - ikke andet end stemme for denne betnkning af fru Van Lancker , ikke mindst fordi man i betnkningens punkt g ) giver udtryk for nsket om - og opfordrer Kommissionen , Parlamentet og Rdet til - at der vedtages en minimumspension for alle EU ' s borgere .
Her i Parlamentet taler vi om dktryk og om lngden p biler , men vi har ikke forstet , hvor vigtigt det er , at vi i alle de 15 medlemsstater fr en flles lovgivning om en vrdig minimumspension .
Derfor stemte jeg for .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Van Lanckers betnkning bringer nogle grundlggende principper i erindring . Det glder eksempelvis retten til pension , retten til mindsteln eller strejkeretten .
Anliggender som slet ikke omtales i Rdets endelige tekst .
I vrigt opfordrer ordfreren Europa-Parlamentet til at godkende Kommissionens forslag til Rdet om en skaldt socialpolitik . Vi opfordres alts til at godkende dette totale tomrum , som ikke indeholder en eneste foranstaltning , som kan forventes at forbedre arbejdstagernes vilkr .
Intet tvinger de store virksomheder til at skabe nye arbejdspladser . Og de kan endog fortsat foretage afskedigelser , samtidig med at de prsterer et pnt overskud .
<P>
EU ' s ledere opfordrer arbejdsmarkedets parter til at spille en mere aktiv rolle i de beskftigelsesmssige anliggender , de er ansvarlige for . Men det er jo ren kynisme .
Som om arbejdsgivere og arbejdstagere optrdte som ligevrdige parter i ansttelsesmssige sprgsml .
Man giver dermed arbejdslse en del af skylden for , at de ikke er i beskftigelse .
Vi har stemt for henvisningen til de grundlggende sociale rettigheder , men har i vrigt undladt at stemme og har dermed tilkendegivet , at vi tager afstand fra en politik , som gr os til medskyldige i de store erhvervsvirksomheders brutale fremfrd overalt i Europa . En fremfrd , som giver sig udslag i afskedigelser , krav om lntilbageholdenhed , udbredelse af usikre ansttelsesforhold og svkkelse af den sociale sikring .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
. ( FR ) Jeg vil gerne takke det franske formandskab og Martine Aubry for den indsats , der er ydet i forbindelse med den sociale dagsorden . Bde i form og indhold er der net et godt resultat .
Ogs fru Van Lancker fortjener tak i denne anledning .
<P>
Det er det franske formandskab , som har taget initiativ til den sociale dagsorden . Og der er tale om et regulrt arbejdsprogram for de kommende fem r .
Det ligger i forlngelse af konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Lissabon , som bl.a. lgger vgt p , at der skabes en mere konkurrencedygtig videnskonomi og fuld beskftigelse .
<P>
Den sociale dagsorden er resultatet af et samarbejde mellem EU ' s institutioner og mellem disse og ngo ' erne , som har vret inddraget under hele tilblivelsesprocessen .
Flere af de forslag , der blev fremsat fra det civile samfunds og eksperters side i forbindelse med det flles seminar om dette emne , som Kommissionen og Europa-Parlamentet afholdt den 21.-22. september 2000 , er indarbejdet i Van Lanckers betnkning .
<P>
Den sociale dagsorden sender sledes et markant politisk signal til EU ' s borgere , for hvem det europiske projekt alt for ofte indskrnker sig til gennemfrelsen af det indre marked .
Med den sociale dagsorden understreges det , at den europiske sociale model eksisterer , men ogs at der er behov for at modernisere denne .
<P>
Vi m ikke skuffe EU ' s borgere .
Den sociale dagsorden br vre ambitis for derved at bekrfte , at de sociale og konomiske politikker samt beskftigelsespolitikken er nrt forbundne og gensidigt pvirker hinanden . At de tre politikker indgr som ligevgtige elementer i EU ' s politik , som tager sigte p at forbedre alle borgeres sociale livskvalitet .
Socialpolitikken skal vre en fuldgyldig politik med egne ml .
Den skal ikke blot ses som en udlber af den konomiske politik og beskftigelsespolitikken eller som et biprodukt til etableringen af det indre marked .
<P>
I de nste fem r drejer det sig om at styrke beskftigelsen , ogs kvalitativt .
Det drejer sig om at vre p forkant med udviklingen og sikre , at vi er i stand til at hndtere de ndringer , der krves i lyset af den nye sociale virkelighed . Det drejer sig om at udnytte de muligheder , der bnes takket vre den nye vidensbaserede konomi , modernisere og forbedre den sociale sikring , fremme social integration , fremme ligestilling mellem knnene , styrke de grundlggende rettigheder og bekmpe diskrimination ...
<P>
Jeg imdeser vedtagelsen af den omhandlede sociale dagsorden i Nice .
Den vidner sammen med chartret om grundlggende rettigheder om , at vi befinder os ved et vendepunkt , nr det glder den europiske integration . Mlet er herefter en styrkelse af den sociale dimension , en styrkelse af borgernes Europa !
<SPEAKER ID=102 NAME="Crowley">
Den Europiske Union bliver en stadigt strkere politisk og konomisk union .
konomiske resultater er imidlertid ikke det eneste kriterium for en vurdering af EU ' s lovgivere .
<P>
Det phviler os alle at srge for , at de vigtigste sociale samfundsproblemer lses og hndteres hurtigt og konsekvent .
I den henseende glder jeg mig over Europa-Kommissionens accept af den irske regerings operationelle program for menneskelige ressourcer for den syvrige periode fra 2000 til 2006 .
<P>
Det er et meget rimeligt og afbalanceret socialt program , og det er et af de helt centrale elementer i den irske regerings nationale udviklingsplan for syvrsperioden efter 1999 .
Det vil give bedre muligheder for ufaglrte og for folk uden uddannelse .
Der vil blive lagt srlig vgt p at indfre ordninger for langtidsledige og for unge , der gr tidligt ud af skolen .
<P>
Denne plan indeholder ogs en anerkendelse - hvilket afspejles i EU ' s socialpolitiske dagsorden for 2000-2005 - af behovet for at tilbyde videreuddannelse af folk i den eksisterende arbejdsstyrke .
<P>
Iflge EU ' s socialpolitiske dagsorden skal den eksisterende arbejdsstyrke have mulighed for videreuddannelse inden for teknologi og internetaktiviteter .
Den teknologiske udvikling gr s strkt , at arbejdsstyrken i Den Europiske Union skal have de ndvendige computerfrdigheder , hvis vi skal bevare vores konkurrencemssige forspring .
<P>
Arbejdstagernes tilpasningsevne og ivrkstternd er ogs centrale elementer i den irske regerings planer for de kommende syv r .
<P>
Hvis denne politik skal lykkes i Irland og i en strre EU-sammenhng , er det altafgrende , at institutioner p andet og tredje niveau indfrer politikker , der fremmer den europiske ivrkstternd .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Darras">
Denne betnkning betegner et vigtigt skridt i retning af europisk integration p det sociale og beskftigelsesmssige omrde .
Betnkningen tager afst i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Lissabon med henblik p at sikre , at der p Det Europiske Rds mde i Nice kan opns enighed om en europisk socialpolitisk dagsorden , som kan danne grundlag for den europiske socialpolitik for en femrsperiode ( 2000-2005 ) .
<P>
Der tegnes et samlet og sammenhngende billede af en regulr socialpolitik , som forener konomiske , sociale og beskftigelsesmssige aspekter .
Alle til rdighed vrende instrumenter p europisk plan tages i anvendelse . Det glder den europiske socialpagt , traktatens kapitel om beskftigelse og artikel 13 , som udgr det juridiske grundlag for indsatsen mod enhver form for diskrimination osv .
<P>
Ordfreren bifalder Kommissionens forslag , idet der dog udtrykkes nske om supplerende fllesskabsretlige bestemmelser p det sociale omrde .
Dialogen med arbejdsmarkedets parter nskes styrket , og parterne nskes tillagt en vsentlig rolle i forbindelse med udarbejdelsen af retsakter .
Dog sledes at udvalget udtrykkeligt ppeger , at Kommissionen , sfremt arbejdsmarkedets parter ikke nr til enighed , skal gre brug af sin initiativret og fremstte forslag til passende lovgivning p omrdet .
Det er mlet at styrke det sociale Europa og dermed opn en styrkelse af fllesskabsretten p dette felt .
<P>
Ordfreren opfordrer endvidere til at sttte medlemsstaternes bestrbelser for at sikre retten til en minimumsln eller -pension og dermed sikre alle borgere et vrdigt liv .
<P>
Jeg kan kun opfordre til , at Europa-Parlamentet sttter denne betnkning , idet den i lighed med chartret om grundlggende rettigheder vidner om de flles vrdier , der gr Den Europiske Union til andet og mere end et flles marked .
<SPEAKER ID=104 NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Betnkningen handler om den socialpolitiske dagsorden for de kommende fem r .
Den indeholder en rkke forslag til forbedringer af de sociale vilkr og arbejdstagernes vilkr , hvilket vi sttter helhjertet .
Vi stter pris p ordfrerens bemrkninger om den bne koordineringsmetode , der respekterer medlemsstaternes selvstndighed i socialpolitiske sprgsml , og som bygger p frivillig harmonisering og koordinering .
<P>
Det bekymrer os imidlertid , at betnkningen samtidig indeholder forslag , der indebrer , at Kommissionen skal vre primus motor i udviklingen af den europiske socialpolitik , hvilket medfrer en voksende overstatslighed ogs p dette omrde .
Hvis lovgivningen vedrrende social- og arbejdsmarkedspolitik skal fungere godt , skal den vre slutpunktet i en forandringsproces , der vokser op nedefra , og som afspejler de forskellige vilkr og erfaringer , der findes i Europa .
<SPEAKER ID=105 NAME="Kauppi">
skriftlig- ( FI ) Jeg nsker at gre opmrksom p , at jeg stemte mod fru Van Lanckers betnkning .
Det er meget sjldent , at der til plenarmdet i Europa-Parlamentet forelgges en s konservativ-socialistisk betnkning som fru Van Lanckers betnkning om EU ' s socialpolitiske program , som vi netop har stemt om .
I sin programerklring vil Van Lancker ivrkstte alle de foranstaltninger , som ved det seneste valg frte til , at folk valgte en borgerlig majoritet til Europa-Parlamentet for at undg , jeg gentager : for at undg .
<P>
Jeg kan kun blive forfrdet , hvis Kommissionen virkelig vil sttte disse lige vedtagne , helt urealistiske , nsten hovedlse krav .
Parlamentets forslag kan ikke vre mere i strid med mlene fra Lissabon .
Det var jo mest de socialistiske EU-regeringers overhoveder , der i Lissabon hjlydt erklrede , at deres ml er at gre Europa til den mest dynamiske og konkurrencedygtige konomi i verden .
<P>
Sfremt Van Lanckers forslag vedtages , er vi med sikkerhed p vej et lysr baglns , for s vidt angr vores muligheder for at n de vigtige , ambitise og ndvendige ml fra Lissabon .
<P>
Hvad er det , fruen egentlig foreslr : Iflge Van Lancker skal arbejdstiden i Europa forkortes mrkbart , EU ' s socialpolitiske lovgivning br ges markant , niveauet for den sociale sikkerhed br forhjes massivt i Europa , fagbevgelsens magt skal forges og overnationale arbejdsmarkedsforhandlinger muliggres , arbejdstagerorganisationerne skal have strre befjelser til at blive hrt end tidligere , de socialpolitiske virkninger skal prioriteres hjt p alle konomiske omrder , konkurrencepolitikken og offentlige indkb .
<P>
Jeg kan kun pminde kollegerne om den kloge konstatering fra CDU ' s formand Angela Merkels : Der er brug for en mere social indstilling i politik , men social indstilling er ikke det samme som socialisme .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="FR" NAME="Lang">
. ( FR ) Jeg kan ikke modst fristelsen til at introducere en enkelt neologisme , som kan matche de termer , der anvendes i betnkningen . Jeg m sledes anfgte den e-moralske holdning , der konsekvent indtages i sprgsml om beskftigelse og social sikring .
<P>
Lad blot begejstringen over informationssamfundet f frit lb . Informationssamfundet vil lse alle problemer , nr frst alle - fra nyfdte til dende og analfabeter - er udstyret med en e-post-adresse , uanset at de mske ikke har rd til at anskaffe sig det forndne isenkram , s de kan udnytte denne .
Og dog , i det omtalte eEurope vil man se til , at alle udstyres med dette isenkram , nr situationen er den , at det i hjere grad er computerne , der iagttager brugerne end omvendt , og nr iagttagelserne rapporteres .
<P>
Den evige begejstring er imidlertid mindre tillokkende , nr man opdager , at mlet ikke er borgernes velfrd , men altid og i stigende grad en udbygning af fllesskabsretten med stadig flere direktiver og forordninger .
Den bne koordineringsmetode udlgges som en tilbagevenden til de institutionelle procedurer , der styres af Kommissionens embedsmnd .
benhed glder kun den til gengld vidt bne adgang til at udvide Unionens befjelser i det uendelige uden at g via traktaterne .
I den foreliggende betnkning stilles sledes forslag om at give EU befjelser , nr det glder forvaltning og fastlggelse af minimumsstandarder for social sikring , fleksibilitet p arbejdsmarkedet , alts udnyttelse af arbejdstagerne , plg om nedsttelse af arbejdstiden , hvilket indebrer en fastfrysning af lnningerne og svkker virksomhederne , fuldstndig kontrol med den sociale dialog , som det er praktiseret af Martine Aubry i Frankrig .
<P>
Vi har derfor undladt at stemme .
Vi glder os ganske vist over , at der vises interesse for beskftigelsesmssige anliggender , ogs selv om denne interesse mtte vre forloren og kommer sent . Men vi kan under ingen omstndigheder forsvare at stemme for de konkrete forslag .
<SPEAKER ID=107 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi har stemt imod Van Lanckers betnkning om den socialpolitiske dagsorden .
<P>
Kommissionens forslag til en ny socialpolitisk dagsorden er et godt dokument .
Kommissionen har i sit arbejde opstillet en rkke omrder , hvor det er vigtigt med samarbejde og koordinering mellem medlemsstaterne i Den Europiske Union .
Kommissionen foreslr i den nye politiske dagsorden en ordning , hvor alle vigtige aktrer kan spille en rolle , og hvor man respekterer forskellighederne i de nationale systemer .
Kommissionen vil udnytte sin initiativret og sttte medlemsstaterne for at f gennemfrt de ndvendige forandringer .
<P>
Ordfreren Van Lancker vil have Parlamentet til at trffe bestemmelser om at ndre Kommissionens forslag , dels ved at vedtage endnu en rkke omrder , hvor lovgivningen er lempelig , og dels ved at opstille en rkke rettigheder p europisk plan .
Van Lancker mener , at der i betydeligt strre omfang skal anvendes bindende instrumenter .
Kommissionen skal ikke hindres i at anvende sin initiativret p de omrder , hvor den har kompetence til at handle og sledes foresl bindende instrumenter .
<P>
Vi har en meget positiv grundholdning til Den Europiske Union .
Som svenske liberale ser vi den europiske integration som en mulighed for at finde lsninger p grnseoverskridende problemer som milj , handel , fri bevgelighed p tvrs af grnser , menneskerettigheder og konfliktlsning .
P disse omrder har Europas demokratier en chance for at vise verden , at samarbejde frer til fred og get velstand .
<P>
Vi tror ogs p subsidiaritetsprincippet , iflge hvilket beslutninger skal trffes s tt som muligt p dem , som de berrer .
Derfor beder vi aktivt om en konstitution for Den Europiske Union , hvor ansvarsfordelingen er tydelig for enhver .
Det skal vre fuldstndig klart for alle medborgerne , at EU kun skal beskftige sig med det , det er bedst til - grnseoverskridende anliggender .
Alle andre anliggender br hndteres p lokalt , regionalt eller nationalt plan .
<P>
Kommissionens forslag til en socialpolitisk dagsorden stemmer godt overens med vores opfattelse af , hvordan EU skal fungere .
Et europisk samarbejde , der frer til koordinering og hjere velfrd , er den rigtige fremgangsmde .
De europiske sociale systemer er s forskellige , at der ikke kommer et hensigtsmssigt resultat ud af en ufravigelig lovgivning .
Vi vil derfor sttte Kommissionens forslag og stemmer sledes nej til Van Lanckers betnkning om den socialpolitiske dagsorden .
<SPEAKER ID=108 NAME="Mann, Thomas">
- ( DE ) Arbejdstagere har ofte problemer med at identificere sig med Europa .
Mens det europiske fllesmarked udvikler sig dynamisk set i forhold til den globale udvikling , og Den konomiske og Monetre Union vokser stadig hurtigere sammen , virker Den Sociale Union for det meste som et femte hjul p vognen .
<P>
Siden Amsterdam 1997 har Unionen haft nye instrumenter til at udvikle socialpolitikken .
Og siden Lissabon , i marts 2000 , har Rdet ud over hjere vkst og hjere kvalificerede arbejdspladser ogs haft planer om at skabe en strre social samhrighed .
Kommissionen understreger med det tredje sociale handlingsprogram erkendelsen af , at den konomiske politik , beskftigelsespolitikken og socialpolitikken i hjere grad skal integreres i hinanden .
<P>
Et udtryk for denne integration er employability .
Mennesker - og ikke kun de unge - har brug for bedre kundskaber og frdigheder for at klare overgangen fra industrisamfund til videnssamfund .
Derfor skal medlemsstaterne investere mere i skolegang og uddannelse , sprogkundskaber , mobilitet og kommunikation .
<P>
Mange af de ting , der krves i Van Lancker-betnkningen , kan ikke accepteres .
Sledes skal Luxembourg-proceduren , der glder for beskftigelsespolitikken , udvides til at omfatte social beskyttelse og social udstdelse .
Med denne metode fastlgges de flles ml , og der gennemfres nationale handlingsprogrammer , som evalueres hvert r - ogs af Europa-Parlamentet . Den er s succesrig , fordi der formuleres nye kvalitative og kvantitative ml , samtidig med at subsidiaritetsprincippet konsekvent overholdes .
Den kan ikke vilkrligt overfres til andre omrder , specifikke fremgangsmder er ndvendige .
<P>
Retten til en mindsteindtgt eller enhedspension stttes ikke af kristelig-sociale politikere .
Lige s lidt accepterer vi det p ny fremsatte krav om nedsttelse af den lovlige arbejdstid p europisk plan .
Det fungerer ikke nr s godt som en fleksibel arbejdstid , som det i praksis har vist sig i mange europiske virksomheder .
<P>
Heller ikke forslaget om , at der skal eksistere et retsgrundlag for ngo ' er med henblik p at skabe regler for en " samfundsdialog " , er acceptabelt .
Af ren og skr trang til centralistiske lsninger har ordfreren solgt subsidiaritetsprincippet .
<P>
Men da de vsentligste forslag netop har kunnet mnstre et anseligt flertal i PPE-DE-Gruppen , stemte jeg for betnkningen .
<SPEAKER ID=109 NAME="Moraes">
Medlemmerne af Labour i Europa-Parlamentet har stemt for Van Lancker-betnkningen om den sociale dagsorden , fordi der er mange positive aspekter i denne betnkning om den europiske sociale dagsorden . Teksten vil fylde meget p topmdet i Nice og i Kommissionens arbejdsprogram , men den har ikke retsvirkning .
<P>
Der er imidlertid flere andre problemomrder , hvor der er nye forslag om lovgivningsmssige bestemmelser .
Nogle af disse opgaver hndteres bedst af de enkelte medlemsstater eller br ikke omfattes af en ny lovgivning , fordi nyligt vedtagne love endnu ikke er fuldt implementeret og evalueret .
<P>
P en rkke omrder - punkt 14a , 14b og 14c - kunne Labour-medlemmerne i Europa-Parlamentet ikke sttte kravet om " skattemssige og lovgivningsmssige bestemmelser " og " direktiver " af ovennvnte grunde .
<P>
Labour-medlemmerne har afholdt sig fra at stemme om retten til at strejke , da de mener , at dette omrde allerede er dkket af medlemsstaternes lovgivning samt af chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Labour-medlemmerne kan ikke sttte kravet om en lovgivningsmssig ordning for arbejdstagernes deltagelse inden for rammerne af statutten for Det Europiske Selskab , da arbejdsmarkedsforhold er dkket af anden lovgivning .
<P>
Endelig mener Labour-medlemmerne , at de nye direktiver til bekmpelse af forskelsbehandling under artikel 13 endnu ikke har haft mulighed for at blive gennemfrt .
Derfor har de stemt imod forslagene om nye vertikale direktiver , da det er for tidligt at indfre en ny lovgivning .
<P>
Det Europiske Rds uformelle mde i Biarritz
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , i forbindelse med grsdagens debat erindrede Rdet om , at der i Biarritz var opnet en tilnrmelse mellem regeringernes holdninger til princippet om udvidet adgang til at trffe afgrelser med kvalificeret flertal .
<P>
Dette udsagn m vkke bekymring , ikke mindst p to omrder , som vi tillgger srlig betydning , og som jeg kort vil omtale .
Kommissionen foreslr for det frste , at der trffes afgrelser p overstatsligt niveau , alts med kvalificeret flertal i Rdet , og dermed uden at afgrelserne ratificeres af de nationale parlamenter , nr det glder internationale handelsforhandlinger om tjenesteydelser og intellektuel ejendomsret , som i vrigt ogs artikel 132 , stk . 5 , i Amsterdam-traktaten bner mulighed for .
Det forekommer os imidlertid srdeles betnkeligt at inddrage dette omrde , idet de nationale parlamenter dermed fratages enhver kontrol med de fremtidige forhandlinger i WTO , som vedrrer vsentlige dele af samfundslivet .
<P>
Hertil kommer , at Kommissionen ogs nsker , at forhandlingerne om investeringsanliggender afgres p overstatsligt niveau .
Vedtages dette forslag , vil Kommissionen inden for de efterflgende seks mneder ptvinge os en ny version af den multilaterale investeringsaftale . Den nok s omtalte investeringsaftale blev forkastet for et par r siden takket vre den omstndighed , at den henhrte under det rent mellemstatslige kompetenceomrde .
Vi oplever alts endnu en gang , hvordan Kommissionen p skandals vis fratager de nationale demokratier befjelser , uden at dette som hvdet styrker Den Europiske Union .
<P>
Som det andet punkt , der vkker srlig bekymring , skal nvnes omrdet indvandring og international bevgelighed for personer , som ogs foresls omfattet af reglerne om afgrelser med kvalificeret flertal . I henhold til artikel 67 i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber trffes der i en periode p mindst fem r efter Amsterdam-traktatens ikrafttrden afgrelser med enstemmighed p dette omrde , hvorefter det eventuelt kan omfattes af reglerne om flertalsafgrelser .
Kommissionen nsker alts denne ndring gennemfrt allerede nu .
Vi m klart afvise dette forslag .
Erfaringen viser , at gede befjelser til Kommissionen p dette omrde blot indebrer en svkkelse , hvorimod der ved at fastholde medlemsstaternes befjelser p omrdet opns en relativ styrkelse af sikkerheden .
Vi gr ind for sikkerheden .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Alle juridiske spidsfindigheder til trods bekrftede topmdet i Biarritz , at EU ' s udvidelse er en proces , som beror p en rkke studehandler .
Blandt de strste lande - det glder Tyskland , Frankrig , Storbritannien og i en vis udstrkning ogs Italien - hersker der enighed om , at de mindre lande i st- eller Sydeuropa , som sger optagelse i EU , underlgges de stores herredmme .
Sidstnvnte sger imidlertid ogs hver isr at sikre egen position og sikre egne industrielle eller finansielle interesser .
Det er ikke en Union i to hastigheder , som er under udvikling .
Vi oplever en konomisk arena , som domineres af de store rovdyr , mens de mindre udviklede er byttedyr , svel uden for den europiske arena som inden for .
<P>
Hvad angr chartret om grundlggende rettigheder , var stats- og regeringschefernes undertegnelse heraf blot en tom gestus .
Teksten er uprcis , nr det glder grundlggende menneskerettigheder , nr det glder social sikring , og nr det glder tredjelandsstatsborgeres frie bevgelighed .
Den er kun prcis , nr det glder sprgsml om ejendomsret og erhvervsfrihed , som kun vedrrer den kapitalbesiddende klasse .
Vi har under ingen omstndigheder til hensigt at godkende hverken resultaterne af topmdet i Biarritz eller de resultater , der mtte blive net p topmdet i Nice .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , jeg har undladt at stemme om beslutningsforslaget om resultaterne af Det Europiske Rds uformelle mde i Biarritz af to grunde . For det frste fordi jeg under afstemning ved navneoprb srskilt har kunnet tage stilling til punkt 2 og 5 , hvilket har vist , at jeg er frontalt imod begge .
Jeg gr sledes ikke ind for , at chartret om grundlggende rettigheder indfjes i traktaten , eftersom det ville vre frste skridt i retning mod dens konstitutionalisering , alts vejen mod en forbundsstat , som jeg ikke vil betrde .
Jeg gr heller ikke ind for , at der unuanceret skal benyttes afstemning med kvalificeret flertal , en foranstaltning , som lsrevet fra de vrige , der er til debat , kan komme i konflikt med vigtige nationale interesser , og som desuden modsiger det udtrykkelige nske , der er indeholdt i forslagets punkt 7 .
Det var lige prcist punkt 7 , som har gjort det muligt for mig at undlade at stemme .
<P>
Idet jeg sledes ikke stemmer imod , giver jeg til kende , at jeg sttter ethvert initiativ , der gr en ende p den stemning af kamp mellem store og sm lande , som debatten om den institutionelle reform er foreget i , en stemning , som det franske formandskab desvrre har vret en af de vsentligste rsager til .
Som det siges i punkt 7 , er det absolut ndvendigt , at beslutningerne bliver holdbare og acceptable for alle medlemsstaterne uanset deres strrelse og konomiske vgt .
Vi er europere , vi nsker at blive ved med at vre det , men altid med respekt for det grundlggende princip om en union af frie og suverne stater .
<SPEAKER ID=113 NAME="Andersson, Blak, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Hans Karlsson, Lund og Theorin">
Vi stemmer for beslutningsforslaget , men vi har flgende kommentarer :
<P>
Chartret om EU ' s grundlggende rettigheder br have karakter af en politisk deklaration , der udarbejdes p topmdet i Nice .
<P>
Anvendelsen af enstemmighed i beslutningsprocessen skal ikke kun glde i sprgsml af konstitutionel karakter , men ogs i sprgsml med grundlggende betydning for medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=114 NAME="Hager">
- ( DE ) Vi har i Frihedspartiet fra begyndelsen stttet et charter om grundlggende rettigheder , samt at dette skal vre retligt bindende .
Men vi anser det af retlige grunde for en misforstelse allerede nu at henvise til det i EU-traktatens artikel 6 , fordi det ikke kunne vedtages formelt p mdet - som flge af dettes struktur - og derfor ikke har retlig eksistens .
S meget mere forhastet er det at krve det optaget i traktaterne .
En anden grund hertil er , at der i modstning til den europiske menneskerettighedskonvention , som blev ratificeret af medlemsstaterne , ikke har fundet nogen meningsdannelse sted i de nationale parlamenter .
Kun af disse grunde stemte vi ikke for de to dele af beslutningsforslagets punkt 2 .
<SPEAKER ID=115 NAME="Marinho">
Jeg har stemt for dette beslutningsforslag , fordi Parlamentet dermed klogt ikke gr ind for de " imperialistiske " teser om et Europa for de store og folkerige lande mod alle de andre .
<P>
Beslutningen giver udtryk for , at der skal findes en balance baseret p sund fornuft og med grundlag i Fllesskabets historie .
<P>
I denne forstand har de krfter lidt nederlag , der gerne s Parlamentet omdannet til et " ekkorum " for de folkerigeste landes ( revisionistiske ) forhbninger .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
. ( FR ) P dagsordenen for Det Europiske Rds mde i Biarritz stod ganske vist et charter om grundlggende rettigheder .
Dette indeholder imidlertid ikke en eneste bestemmelse om retten til styrket konomisk , social og menneskelig beskyttelse til trods for befolkningens stigende gennemsnitsalder i Europa , hvor der om to rtier vil vre over 50 millioner personer i den fjerde alder . Herudover var hovedsprgsmlene p dagsordenen for mdet i Biarritz dels indskrnkning af retten til at trffe afgrelser med enstemmighed , hvilket er den eneste procedure , der gr det muligt at sikre folkets interesser , dels sprgsmlet om tttere samarbejde .
Den sre opfindelse , der ogs er kendt under betegnelser som et Europa med koncentriske cirkler , med pionerlande , a la carte , med en fortrop , med variabel geometri eller med stater , som udgr drivkraften i den europiske integration .
<P>
Hvordan tegner udviklingen sig fra Paris 1951 , via Rom 1957 til Amsterdam 1997 ?
Fllesskabet blev grundlagt ved traktater , som selvsagt blev indget mellem ligevrdige stater .
Ud over de rent juridiske aspekter er der i vrigt grund til at ppege , at Europa ogs fler sig som en familie i kulturel henseende .
Et flles hus .
Tankerne om tttere samarbejde betyder , at nogle medlemmer af den europiske familie fr flere rettigheder og forpligtelser end andre , nr det glder afgrende sprgsml af eksempelvis monetr , forsvarspolitisk og beskatningsmssig art .
<P>
Ved det flles europiske bord er der med andre ord nogle , der spiser a la carte , mens andre m njes med dagens ret .
Nogle har ret til at fre ordet , nr det glder den flles mnt , mens andre , som Danmark eller Sverige , m tie .
<P>
Vi kan sammenligne med situationen fr indfrelsen af almindelig valgret . Vi fr en situation , hvor der er folk , som er at sammenligne med " de aktive borgere " , mens andre har observatrstatus .
Vi fr en situation , hvor nogle folk indtager manderollen og har ret til at tale om krig , skat og valuta , mens andre indtager kvinderollen , som den tog sig ud i Frankrig fr 1945 , hvor kvinderne ikke havde ret til at sidde med ved bordet , nr der skulle trffes beslutninger .
<P>
Endvidere vil antallet af bordfller ndre sig alt efter det spisekort , der prsenteres for Ministerrdet i et sdant Europa med variabel geometri , hvilket kun vil ge kompleksiteten og uigennemskueligheden .
<P>
Indfres tttere samarbejde , vil man sledes have fundet de vises sten , som vil gre det muligt i al ubemrkethed at omg reglen om enstemmighed og omg vetoretten , som vrner nationale interesser . Man vil hermed have udfrt det kunststykke at krnke princippet om ligevrdige stater , udelukke mindretalsbefolkninger fra afgrelser om centrale anliggender og samtidig sl revner i det demokratiske fundament for den europiske integration , ge institutionernes uigennemskuelighed og sprede forvirring om ikke uorden i Rdet og Kommissionen .
<P>
Endnu en gang oplever vi , at et rgslr af uklare teknokratiske vendinger dkker over initiativer , som tager sigte p at ptvinge befolkningen et militrt og beskatningsmssigt Europa , de ikke nsker , og berve dem retten til at modstte sig , at de berves deres nationale frihedsrettigheder .
<SPEAKER ID=117 NAME="Miller">
Afstemningen om dette beslutningsforslag afspejler medlemmerne af Labour i Europa-Parlamentets modstand mod at optage Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder i traktaten samt mod det afsnit af beslutningsforslaget , der begrnser flertalsafgrelser i Rdet til forfatningsmssige sprgsml .
<P>
Medlemmerne af Labour har konsekvent undladt at sttte en optagelse af Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder i traktaten , da sdanne rettigheder er dkket af national lovgivning og af den europiske menneskerettighedskonvention .
En ndring af traktatteksten vil sandsynligvis give anledning til juridisk forvirring .
<P>
En begrnsning af flertalsafgrelser i Rdet til forfatningsmssige sprgsml vil udelukke centrale sprgsml ssom beskatning og social tryghed , som efter vores mening br forblive medlemsstaternes ansvar .
<P>
Beslutningen indeholder gode afsnit om Forbundsrepublikken Jugoslavien og Mellemsten , og medlemmerne af Labour i Europa-Parlamentet sttter beslutningen som helhed .
<SPEAKER ID=118 NAME="Muscardini">
Stats- og regeringschefernes topmder vkker altid store forventninger .
Topmdet i Biarritz blev fremstillet som det afgrende topmde for bekrftelsen af de grundlggende rettigheder - nemlig af alle rettigheder , ogs dem , man aldrig havde tnkt over fr - som om Det Europiske Fllesskab og dets medlemsstater hidtil havde levet i det mest fuldkomne kaos .
Det forekommer os dog ikke , at vores lande er de lande i verden , som er mindst opmrksomme p menneskerettighederne . Alting kan naturligvis gres bedre !
Og der m ikke mangle demokratisk kontrol . Men vi mente ikke , at opremsningen af disse rettigheder og deres medtagelse i traktaterne var EU ' s vigtigste sprgsml .
Det lykkedes i vrigt heller ikke stats- og regeringscheferne at blive enige om dette sprgsml , som vil blive genoptaget p det nste topmde i Nice .
<P>
Der er faktisk mange sprgsml , som det haster med at finde en lsning p : 1 ) Der skal fastlgges en konomisk politik , som kan hjlpe euroen ud af den stagnation , den befinder sig i , og som bevirker en stigning i beskftigelsen ; 2 ) Unionen skal tiltrkke investeringer for at komme ud af den konomiske stilstand ; 3 ) arbejdslovgivningen skal ndres , s markedet bliver mere dynamisk og bedre til at reagere ; 4 ) vi skal finde en flles linje for at gre vores diplomatiske fredsindsats i Mellemsten konsekvent osv . Disse sprgsml er alle meget vigtige og uopsttelige for Unionens fremtid og for den rolle , Unionen br spille p verdensplan .
<P>
Men som det ofte er tilfldet med disse topmder , gemmer der sig en meget mere banal sandhed bag de hjtidelige sluterklringer , nemlig at de 15 medlemsstater ikke har vret i stand til at indfre en flles politik , og at det stormende fremskridt med rettighedernes indfrelse ikke fjerner behovet for at gre noget ved de konkrete problemer , der gr ud over millioner af familier og hele grupper af producenter og arbejdstagere .
Med et topmde , hvor disse problemer tages op , vil man endelig kunne vise det hensigtsmssige i afholdelsen af sdanne mder og sende unionsborgerne et signal , der giver dem tillid og hb .
<P>
Betnkning af Duhamel ( A5-0289 / 2000 )
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , vi har stemt imod Duhamel-betnkningen om en europisk forfatning , fordi betnkningen gr brug af den gode , gamle Monnet-metode og sger at gennemfre en afgrende politisk drejning under dkke af tekniske hensyn . Det siges ikke bent , at der er tale om ndringer , som vil betyde den eksisterende europiske models endeligt .
Den model , iflge hvilken de nationale forfatninger er verste retsakt for det enkelte folk .
<P>
Ordfreren berrer dette i begrundelsen og hvder , at traktaten allerede i vid udstrkning er overnational , i srdeleshed i kraft af Domstolens praksis .
De 15 dommeres fortolkning holder sig imidlertid ikke inden for de ratificerede traktater og er dermed efter vores opfattelse klart uberettiget . Vi afventer fortsat , at afgrelserne forelgges medlemsstaternes befolkning til godkendelse .
<P>
Ordfreren bekender sig endvidere til den nye fremherskende teori om Den Europiske Unions pstede dobbelte legitimitet . Legitimitet takket vre borgerne , som er reprsenteret ved Europa-Parlamentet .
Og legitimitet takket vre medlemsstaterne , som er reprsenteret ved Rdet . Denne teori er imidlertid ikke i overensstemmelse med traktaten , iflge hvilken der kun eksisterer n legitimitet , nemlig " folkene i de i Fllesskabet sammensluttede stater " , som det hedder i artikel 189 og 190 i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber .
Fllesskabet er alts udelukkende en sammenslutning af stater , som hver isr bygger p et folk .
<P>
Europa-Parlamentets medlemmer reprsenterer under ingen omstndigheder EU ' s borgere som helhed .
De reprsenterer de respektive staters folk og varetager p denne baggrund en del af staternes kontrolfunktioner i forhold til Fllesskabet .
Der er imidlertid kun tale om en sekundr rolle , idet kontrolfunktionen primrt henhrer under de nationale parlamenter .
Den omstndighed , at Europa-Parlamentets medlemmer reprsenterer de respektive staters folk ndrer med andre ord intet ved Fllesskabets karakter og bevirker under ingen omstndigheder , at et fiktivt begreb , en EU-borger , stilles over de enkelte nationers borgere . Langt mindre er der tale om , at et fiktivt EU-demokrati stilles over de nationale demokratier , eller blot p niveau med disse .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg gr helt ind for hr . Duhamels betnkning .
Jeg er overbevist om , at de ldre og pensionisterne er af den opfattelse , at Europa reprsenterer en fremtid med fred , og ethvert skridt i denne retning - selv et lille skridt - har derfor vores fulde sttte .
Hvordan kan Pensionistpartiet vre andet end europatilhnger , nr det er det eneste parti , som udelukkende er reprsenteret i Europa-Parlamentet og ikke i medlemsstaterne ?
Jeg kan med rette betragte mig selv som den eneste reprsentant for et parti , der udelukkende er reprsenteret i Europa-Parlamentet .
Hvem er en strre europatilhnger end Carlo Fatuzzo ?
Ud fra dette rent stetiske synspunkt kan jeg konkludere , at dette styrker det egentlige indhold i det , som vi pensionister nsker , nemlig et gte forenet Europa !
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg stemte imod Duhamel-betnkningen , fordi jeg ikke mener , at den reprsenterer den rigtige strategi .
Jeg er enig med hr . Berthu i , at tanken om en flles stat med en flles forfatning fuldstndig underminerer medlemsstaternes nationale suvernitet .
<P>
Dette projekt er solgt p iden om en forfatning for befolkningen , hvilket er ganske udmrket , men hvis man har en flles forfatning , forringer man enkeltpersonernes magt i medlemsstaterne .
Der har vret tale om folkeafstemninger og om de ndringsforslag til betnkningen , der vedrrer folkeafstemninger .
Folkeafstemninger er meget vigtige , men med en flles valgkreds , hvor man ser bort fra de nsten 50 % af befolkningen i en medlemsstat , der kan stemme imod , er det ikke en demokratisk procedure .
Det er interessant at se folk fremstte tanken om en folkeafstemning p denne mde , for hvis man tnker p de ndringer , der er sket med traktaterne i renes lb - Den Europiske Flles Akt , Maastricht-traktaten og Amsterdam-traktaten - er det meget f borgere i de enkelte medlemsstater , der har haft indflydelse , og derfor ved vi ikke med sikkerhed , hvad borgerne i medlemsstaterne nsker .
<P>
Den nylige folkeafstemning i Danmark om euroen viser , at rigtig mange mennesker ville stemme anderledes end Europa-Parlamentets medlemmer , hvis de fik muligheden , men det fr de ikke .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , ved afstemningen om forslaget om henvisning af Duhamel-betnkningen til fornyet udvalgsbehandling stemte jeg i protest hverken for eller imod .
Forstr De , jeg er en lidenskabelig modstander af den ekstreme hjreflj her i Parlamentet .
Men at det er muligt her i Parlamentet , at en reprsentant for venstrefljen - jeg ved ikke mere , hvem det var - betegner valgte medlemmer af Parlamentet som en forurening af dette , uden at De , hr. formand , kalder vedkommende til orden , det har berrt mig dybt .
Et sdant ordvalg br vi ikke acceptere , fordi det prcist var det ordvalg , der blev brugt af de ekstreme hjreorienterede , som ogs var ved magten i mit hjemland p et tidspunkt , hvor jeg endnu ikke var fdt eller stadig var et lille barn .
Vi br ikke acceptere et sdant ordvalg , uanset hvem det kommer fra , fra den ekstreme hjreflj eller den ekstreme venstreflj .
<SPEAKER ID=123 NAME="Andersson, Blak, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Karlsson, Lund, Theorin og Thorning-Schmidt">
. De svenske og danske socialdemokrater har i dag stemt imod betnkningen af Oliver Duhamel om konstitutionalisering af traktaterne .
Betnkningen bygger p en forudstning om , at traktaterne skal indeholde en grundlggende del , at de flles politikker skal indg som protokoller til rammetraktaten , og at der skal vre forskellige procedurer for tilpasning af de forskellige tekster .
Vi mener , at grundlaget for samarbejdet i EU fortsat br vre enstemmighed om de grundlggende sprgsml om det retlige grundlag , som EU hviler p .
Derfor kan vi ikke stemme for betnkningen .
<P>
Vi er dog enige , nr betnkningen peger p , at traktaterne i deres nuvrende udformning lader meget tilbage at nske med hensyn til enkelhed og gennemskuelighed .
Vi ser derfor gerne en omarbejdelse af teksterne , der muliggr en mere rationel og forstelig tilgang til mlene for og midlerne til opbygningen af EU .
<SPEAKER ID=124 NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid, Seppnen, Sjstedt">
Desvrre har Europa-Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender ikke lrt af de seneste rs begivenheder i Den Europiske Union .
<P>
Ved valget til Europa-Parlamentet i 1999 var valgdeltagelsen kun p 40 % , hvis man ser bort fra lande med stemmepligt og lande , der havde nationale valg i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet .
S lille var begejstringen for det EU-fderalistiske projekt i 1999 .
Her i september 2000 stemte det danske folk nej til et medlemskab af MU ' en , og borgerne i flere andre medlemslande havde sikkert ogs stemt nej til MU-projektet , hvis de havde haft mulighed herfor .
<P>
Det er interessant at bemrke , at de danske socialdemokrater , der sad og fulgte med i MU-afstemningen i sidste mned , jublede , nr der indlb resultater fra overklasseomrdernes valgkredse , mens de skuffet noterede , hvordan arbejderomrderne havde stemt .
Det br vre en politisk advarselsklokke om , at der er noget galt med EU ' s udvikling .
<P>
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har nu - trods disse tilbageslag for en fderal EU-stat - udarbejdet endnu en betnkning , som vil skabe en konstitution for EU , p trods af , at det ikke er noget , der eftersprges af borgerne .
<P>
I stedet er der brug for en mere prcis definition af " nrhedsprincippet " i Den Europiske Union .
I dag er dette princip kun et vrktj for EU i sig selv , da det er p EU-niveau , at det afgres , hvor de politiske beslutninger skal trffes , med det givne resultat at EU suger det ene politiske omrde efter det andet til sig .
Desuden er der behov for at lette reglerne for fleksibilitet , s de i hjere grad muliggr et europisk samarbejde i overensstemmelse med befolkningens nsker .
Desuden br man nje afgrnse de omrder , som Den Europiske Union ikke har noget med at gre . Det vil sige de omrder , hvor medlemsstaterne suvernt kan trffe beslutninger .
<SPEAKER ID=125 NAME="Campos, Candal, Carrilho, Casaca, Soares, Torres Marques og Vairinhos">
De portugisiske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har stemt for Duhamel-betnkningen om konstitutionaliseringen af traktaterne frst og fremmest , fordi vi gr ind for , at EU skal forenkle og omlgge de grundlggende tekster , der styrer den , og som i dag er nsten ulselige p grund af den kompleksitet , der kommer af , at flere traktater er bygget oven p hinanden .
<P>
Det er derfor afgrende , at EU med tiden fr en forfatning , der inkluderer charteret om grundlggende rettigheder .
Udviklingen af et fuldstndigt demokrati i EU har alt at vinde ved , at der vedtages en forfatning , der er tydelig , enkel og lselig , og som kan udgre et referencepunkt for alle borgere .
<P>
Europa-Parlamentets portugisiske socialdemokrater er imidlertid ikke enige i , at ratificeringen af denne " forfatning " ndvendigvis skal foreg ved en folkeafstemning .
Af denne holdning kan man dog ikke slutte , at vi er imod brug af folkeafstemning , ej heller at en strre politisk uddybning af EU ikke skal til hring hos portugiserne .
<P>
Afgrelsen heraf br vre fri og uafhngig , og den skal ikke ptvinges i mulig konflikt med det enkelte lands forfatningsmssige praksis .
Derfor har Parlamentets portugisiske socialdemokrater stemt imod forslaget fra deres egen gruppe , der gik ind for en flles folkeafstemningsmodel for alle EU ' s medlemslande .
<P>
Hvis dette nskvrdige ml om en europisk forfatning skal ns , skal der ikke pndes rigide modeller og metoder , der snarere vil f fre til , at hele projektet mislykkes .
I en s flsom sag m vovemod og omtanke g hnd i hnd .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
. ( FR ) Jeg sttter hr . Duhamels initiativ og den foreliggende betnkning , bde hvad form og indhold angr .
<P>
Jeg har altid vret tilhnger af det europiske projekt .
Jeg er formand for Europabevgelsen ( Nord ) og bevgelsen " Borger i Europa " . Jeg er fderalist , for s vidt som jeg er tilhnger af et politisk og socialt Europa , af borgernes Europa , og et Europa , som er bde demokratisk og effektivt .
<P>
Den Europiske Union er i jeblikket lst fast i en situation prget af snigende nationalisme og truet af mere eller mindre benlyse fascistiske tendenser . Der var og er derfor behov for at tilfre projektet ny dynamik .
<P>
Det bidrager hr . Duhamel og dennes betnkning til p prisvrdig mde .
<P>
Jeg har derfor uden tven og med en vis entusiasme stemt for denne betnkning !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Jeg anerkender til fulde hr . Duhamels indsats , men har ikke desto mindre undladt at stemme for den foreliggende betnkning , idet jeg ikke mener , tiden er moden til at tale om en europisk forfatning .
En forfatning er nskvrdig , men den kan kun vedtages som det element , der fuldender en rkke grundlggende institutionelle reformer .
<P>
Det giver kun mening at tale om en forfatning , hvis den betegner den demokratiske ramme om en egentlig europisk fderation , Europas Forenede Stater .
S lnge EU blot er en sum af nationalstater med begrnset solidaritet - budgetmssigt begrnset til maksimalt 1,27 % af den europiske bruttonationalindkomst - m ethvert forsg p " konstitutionalisering " af de eksisterende traktater betragtes som en for hastig fremmarch p politisk usikkert terrn .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine og Vachetta">
Vi nsker at skabe et demokratisk Europa og kan derfor ikke g ind for den foreliggende betnkning .
Ved at viderefre de midler og ml , der fandt anvendelse i forbindelse med udarbejdelsen af charteret om grundlggende rettigheder , nr der nu er tale om at udarbejde en forfatning , fastholder Den Europiske Union en linje , der frer til et Europa , som ikke er skabt af befolkningen og heller ikke for denne , uanset om vi taler om medlemslandenes eller ansgerlandenes befolkning .
<P>
Det er ikke et Europa skabt for folket , for Europas sociale dimension nvnes ikke med et ord .
Chartret prioriterer erhvervsfrihed og ejendomsret hjt uden at beskytte de 62 millioner fattige og 18 millioner arbejdslse . P samme mde taler man nu om , at det liberale Europa , der blev skabt med Maastricht-traktaten , br styrkes politisk .
For at kunne tale om en egentlig social forfatning , ville det krve en samordning med udgangspunkt i de bedste resultater , der er opnet for arbejdstagerne , for kvinderne , for indvandrerne og for borgerne .
<P>
Det er heller ikke et Europa skabt af folket , uagtet al hyklerisk tale om afholdelse af folkeafstemninger . Det er nemlig endnu en gang delegationer fra forskellige institutioner , som skal trffe afgrelse om 385 millioner menneskers skbne .
Tnkte man sig den sociale bevgelse samlet i " stnderforsamlinger " p europisk plan , s kunne der gres fremskridt i retning af et egentligt charter om folkets og arbejdstagernes rettigheder .
<P>
Scenen er klar til en steril debat mellem fderalister og dem , der taler for suvernitetsbevarelse .
S meget mere som de sociale sprgsml slet ikke bringes p bane .
Vi modstter os denne udvikling og nsker , som den sociale bevgelse , et charter for et anderledes Europa .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Denne betnkning blev vedtaget i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender med 18 stemmer for , 2 imod , mens 6 undlod at stemme . Dette afstemningsresultat vidner om , at Europa-Parlamentet str splittet i denne sag .
<P>
Hr .
Duhamels initiativbetnkning m betegnes som en af de tekster , vi var bedre tjent foruden . I alt fald p nuvrende tidspunkt .
I lyset af den aktuelle situation i de forskellige medlemsstater kan betnkningen meget nemt komme til at virke stik imod sin hensigt p et tidspunkt , hvor en omfattende debat om en forfatning ikke har hjeste prioritet . Det centrale sprgsml er p nuvrende tidspunkt udarbejdelsen af en traktat , som kan stte Den Europiske Union i stand til at optage en rkke nye lande uden derved at bringe fllesskabsmetoden , og dermed forudstningen for en vellykket europisk integration , i fare .
<P>
Nr det glder debatten " forfatning eller traktat " , stter jeg i hjere grad min lid til Jacques Delors end til hr . Duhamel og dem , der har stttet den forelagte betnkning .
I forbindelse med et mde i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender for knap en mned siden erindrede Jacques Delors med rette om , at termen " forfatning " ikke er entydig .
<P>
Jacques Delors anfrte , at han mente at have forstet , at vi som mange politikere ville foretrkke at lade vores relationer til andre lande vre fastlagt ved en international traktat .
Inden for rammerne af en sdan ville vi vre beredt til - og jeg refererer fortsat Jacques Delors ' indlg - p visse punkter at udve vores suvernitet i fllesskab .
<P>
En forfatning er noget andet !
Det er et begreb , som refererer til n stat .
Med en forfatning ville medlemsstaterne bevge sig ind p en farlig vej , som kunne foranledige en forfatningsdomstol til lidt efter lidt at fratage de enkelte nationer rettigheder , disse nsker at bevare .
En god traktat er at foretrkke frem for en traktat med betegnelsen forfatning .
S vidt Jacques Delors .
<P>
Eftersom jeg fuldt ud tilslutter mig Jacques Delors ' srdeles fornuftige udtalelser , har jeg ikke kunnet stemme for hr . Duhamels betnkning .
<SPEAKER ID=130 NAME="Marinho">
Selv om jeg ikke bengter , at der er tale om et rosvrdigt nske om styrkelse , afklaring og uddybning af EU samt en forenkling af teksterne , der er ndvendig for at bringe dem og EU ' s virksomhed tttere p borgerne , har jeg ikke stemt for .
<P>
I det vsentlige ligner beslutningen en " Pandoras ske " , hvor der savnes formel klarhed i teksten om , hvad formlet eller den egentlige fordel eller ndvendighed skulle vre med en europisk forfatning .
<P>
Iflge sin natur kan en forfatning , sdan som den undertiden noget selvmodsigende beskrives for Europa , svel tjene som vejen til en " unionscivilisation " , der hviler p demokrati og unionsborgerskab , som den kan vre et middel til " kompetenceafklaring " , en kridtstreg , der formelt og definitivt begrnser Unionen og dens organer til meget prcise og specifikke befjelser .
<P>
Konstitutionalisering af traktaterne kan betyde svel udvikling af Unionen og forsvar af dennes politiske befjelser , som det omvendt blot kan indebre en endegyldig formalisering af subsidiaritetsprincippet .
Srt nok gr mange parlamentsmedlemmer og sgar premierminister Blair ind for en europisk forfatning ...
<P>
Trods klarheden i Mrio Soares ' tale , der fortolkede denne betnkning i dens egentligt europiske betydning , uden indrmmelser til folkeafstemningsletfrdigheder af stor risiko og uden tradition i mange medlemsstater , er det ganske enkelt en overbevist og erfaren europers afklarede fortolkning .
<P>
Teksten lever desvrre ikke op til det ml og den vilje , som denne den frste europer blandt portugiserne str for .
I denne diskrepans , der kun gr betnkningens forfatter ansvarlig for ikke at vre klar og prcis , ligger grunden til min mistnksomhed over for teksten og den politiske umulighed i at stemme for .
<P>
Jeg kunne endda stemme imod , hvis ikke det havde vret en meget radikal mde at vurdere en tekst p , der ikke er s vigtig igen ...
<SPEAKER ID=131 NAME="Martin, David W">
Jeg glder mig over Duhamel-betnkningen , der er et interessant og konstruktivt bidrag til konstitutionaliseringen af traktaterne .
<P>
Mens man kan hvde , at de eksisterende traktater i det vsentlige udgr en europisk forfatning , er de vanskelige at lse , og deres artikler str ikke altid i en logisk rkkeflge .
<P>
En kommende forfatning br klart og ( relativt ) prcist faststte
<P>
de europiske borgeres grundlggende rettigheder
<P>
princippet om magtens deling og retsstatsprincippet
<P>
EU-institutionernes sammenstning , rolle og virkemde
<P>
kompetencefordelingen
<P>
nrhedsprincippet
<P>
de europiske politiske partiers rolle
<P>
mlstningerne med den europiske integration .
<SPEAKER ID=132 NAME="Meijer">
Dette forslag indeholder bde positive og negative elementer .
Med rette konstateres det , at der i renes lb er opstet en ubrugelig ophobning af lange og indviklede traktater , og at det ville vre godt , hvis disse skrives om til n kort og lselig rammetraktat , som gr det klart for enhver , hvad der indtil nu er aftalt .
Samtidig opfordres der til en europisk forfatning , som br omfatte bde denne rammetraktat og chartret om grundlggende rettigheder , mens de europiske politiske partiers rolle desuden br fastlgges .
Til trods for anerkendelsen af , at medlemsstaternes nationale identitet skal respekteres , og at det nationale statsborgerskab ikke m afskaffes , har denne betnkning en meget strk tendens i retning af en centraliseret europisk superstat efter USA ' s model .
Jeg sttter gerne en udvidelse af de sociale grundlggende rettigheder og en for alle indbyggere i Europa overskuelig og tilgngelig struktur i den politiske beslutningstagning .
En redaktionel omformulering af de eksisterende traktater og EU ' s undertegnelse af Europardets Europiske Menneskerettighedskonvention , der har eksisteret lnge , er tilstrkkeligt dertil .
<SPEAKER ID=133 NAME="Miller">
De britiske medlemmer af PSE-Gruppen bifalder betnkningen uden at kunne godkende alle detaljerne .
Vi tror , at en omlgning og en forenkling af traktaterne vil gre det lettere for borgerne at f et klart indtryk af EU ' s ansvarsomrder - og begrnsningerne heri - samt procedurerne for udvelse af disse ansvarsomrder .
Vi glder os over tanken om , at fremtidige ndringer efter topmdet i Nice skal forberedes gennem en forsamling med reprsentanter for nationale parlamenter , Europa-Parlamentet og regeringerne , sdan som det skete for nylig i forbindelse med udarbejdelsen af et charter om rettigheder .
Det skal imidlertid vre op til de enkelte medlemsstater at foretage en ratificering i overensstemmelse med deres egne procedurer og traditioner .
<P>
Vi nsker heller ikke at foregribe dette arbejde ved p nuvrende tidspunkt at beslutte , hvad der skal med i en ny forfatning , eksempelvis om chartret skal medtages .
<P>
Vi har allerede en forfatning i form af traktaterne , for s vidt som de faststter Unionens kompetencer og procedurer samt institutionernes sammenstning og kompetencer .
De er imidlertid ikke kodificeret , de er uklare , og de er utilstrkkelige hvad angr effektivitet og demokrati .
<P>
Vi glder os over forsgene p at forbedre dem .
<SPEAKER ID=134 NAME="Sacrdeus">
Jeg deltog ikke i afstemningen .
<P>
Jeg finder det helt afgrende , at chartret om EU ' s grundlggende rettigheder indebrer en tilslutning til Europardets menneskerettighedskonvention .
Ordet konstitution giver forkerte politiske associationer .
I stedet burde man bruge sammenfatning og forenkling af EU-traktaten .
<P>
De svenske kristelige demokrater synes ikke , at forsamlingen som arbejdsform har vist sig demokratisk eller velfungerende med hensyn til udarbejdelse af et charter om EU ' s grundlggende rettigheder .
Det glder bde for indsigt i de nationale parlamenter og deres forfatningsudvalg og for Europa-Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender .
I praksis har formandskabet lavet sin egen sammenfatning af , hvad den mener , at de forskellige deltagere er net frem til .
Hvis forsamlingen skal anvendes fremover , br dens opgave vre begrnset til at fungere som referencegruppe .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
. ( FR ) Jeg har med begejstring stemt for hr .
Duhamels betnkning . Den ligger p linje med de strke rster og viljer , som siden Anden Verdenskrig skridt for skridt har videreudviklet den europiske integration .
<P>
Det er imidlertid vrd at bemrke , at det er en parlamentarisk rst , der lyder , udget fra en institution , som dag for dag konsoliderer folkets indflydelse i Den Europiske Union og EU ' s institutioner .
<P>
Skridt for skridt , fra traktat til traktat - og Nice-traktaten bliver forhbentlig ikke nogen undtagelse - overskrider medlemsstaterne grundfstede nationalpolitiske grnser og optrder som verdensmagt i en verden , hvor de store prger billedet .
<P>
Vi ved alle , at Europa - mnten , diplomatiet , sikkerheden , livsformen , kulturen , den sociale model - ikke lever videre efter tidligere tiders stolte historie , men ogs frugteslse stridigheder , medmindre vi nr frem til en fderation af nationalstater med strke , kohrente og respekterede institutioner , som defineres i en europisk forfatning . Duhamel-betnkningen bereder vejen for en sdan .
<P>
Frem til vedtagelsen af Amsterdam-traktaten i 1997 var Europa et mellemstatsligt superforbund .
Med Amsterdam-traktaten og den udvidede adgang til anvendelse af den flles beslutningsprocedure frer Europa-Parlamentet reelt Europa i retning af politisk integration og overstatslige strukturer .
<P>
nsker vi , at Unionen skal omfatte hele Europa , alts alle lande , der geografisk udgr det europiske kontinent , og nsker vi dermed at g videre end den forestende udvidelse , er der behov for modne institutioner i svel politisk som demokratisk henseende .
<P>
r 2000 , som nogle betragter som farvelst , vil g over i historien som ret , hvor tankerne om en europisk forfatning modnedes og vandt genklang hos flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer , sledes at Duhamel-betnkningen i dag kunne vedtages .
<P>
Vi m p denne baggrund inderligt hbe , at topmdet i Nice og regeringskonferencen afsluttes med godt resultat og sikrer , at vi hurtigt kan fortstte udviklingen .
<P>
Betnkning af Gil-Robles ( A5-0288 / 2000 )
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , lige siden jeg blev valgt til Europa-Parlamentet , har jeg haft en bekymring , der nogle gange gr mig svnls om natten : Vil det lykkes mig at bidrage til en europisk pensionslovgivning , inden min valgperiode er slut ?
Hidtil har det ikke vret muligt , eftersom vi ikke har befjelse hertil ! Men hr .
Gil-Robles ' betnkning kommer mig til undstning , da man i betnkningen foreslr , at nogle af EU ' s medlemsstater bliver enige om en flles indsats p nogle omrder og med hensyn til visse sprgsml .
Jeg hber sledes , at man snart trffer beslutning om et tttere samarbejde mellem nogle stater , herunder Italien , med det forml at fastlgge nogle flles bestemmelser for pensionsudbetalingen og for de pensionsbidrag , som arbejdstagerne indbetaler .
S vil jeg endelig kunne sove roligt !
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Hr . Fatuzzo , det er noget , vi alle nsker !
<SPEAKER ID=138 NAME="Andersson, Blak, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Karlsson, Lund, Theorin og Thorning-Schmidt">
De svenske og danske socialdemokrater har i dag stemt imod betnkningen af Jos Maria Gil-Robles Gil-Delgado om et tttere samarbejde .
<P>
Vi er enige i de overordnede principper , som betnkningen lgger fast , om , at et tttere samarbejde skal udvikles inden for Den Europiske Unions institutionelle rammer , og at de politiske og juridiske betingelser , som Amsterdam-traktaten faststter for indfrelse af et tttere samarbejde , har til forml at begrnse risikoen for brud p de solidariske bnd mellem medlemsstaterne og for opsplitning af det flles retlige omrde .
<P>
Vi anerkender , at en vis grad af differentiering af den europiske integration , hvad angr tempo og omfang , kan vre nyttig , sfremt de flles ml bevares og differentieringen opfattes som et instrument , der anvendes undtagelsesvist og i en overgangsperiode , under behrig respekt for , at det ene og alene er op til de lande , der str uden for at beslutte , om - og i givet fald hvornr - de nsker at indtrde i de omrder , der er omfattet af det tttere samarbejde .
<P>
Nr vi ikke kan stemme for betnkningen , er det fordi vi ikke kan sttte forslagene til ndringer i de politiske og juridiske betingelser for et tttere samarbejde .
Afskaffelse af betingelserne om , at et tttere samarbejde ikke m g ud over traktatens rammer og afskaffelse af vetoretten og muligheden for at bringe sprgsmlet op i Det Europiske Rd , vil vre et brud p de helt grundlggende principper , som det europiske samarbejde i EU fungerer p .
<SPEAKER ID=139 NAME="Berni og Bonde">
EDD-Gruppen stemmer imod Gil-Robles Gil-Delgados betnkning om forstrket samarbejde .
Betnkningen foreslr en afskaffelse af vetoretten , hvilket reelt vil betyde , at meget integrationsivrige lande kan g i front uden at have en bred folkelig opbakning .
Det bagvedliggende nske er at kunne fortstte udviklingen frem mod en " stadig snvrere union " uden at blive hindret heri p grund af den udvidelse , EU-landene har forpligtet sig til .
Forstrket samarbejde vil centralisere de fleste politikker , ogs de mest flsomme , i endnu hjere grad end i dag .
Gil-Robles foreslr sledes inddragelse af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Vi finder derimod , at den fremtidige udvikling vil ge behovet for et langt mere forskelligartet og fleksibelt samarbejde i Europa .
At lade beslutninger om stadig flere vigtige emner trffes med kvalificeret flertal er i strid med basale demokratinormer .
Lande med tradition for at holde folkeafstemning ved afgivelse af suvernitet kan fremover risikere at komme i den situation , at et forslag , der er forkastet nationalt , vedtages p EU-niveau .
De knap s integrationsivrige lande str tilbage med et ringe alternativ , nemlig at kopiere lovgivningen uden reel medindflydelse .
Men undg pionerlandenes lovgivning kan de ikke .
<P>
EDD-Gruppen nsker et friere og mere fleksibelt Europa , hvor man ikke presses til at vre med i alt .
Vi nsker et demokratiernes og mangfoldighedens Europa .
Derfor stemmer vi imod betnkningen .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Jeg har stemt imod Gil-Robles ' betnkning om tttere samarbejde - alts samarbejde , som ikke omfatter samtlige medlemsstater , men blot nogle af disse .
Betnkningen sger ganske vist at opblde de meget strenge regler , der faststtes i afsnit VII i Amsterdam-traktaten , hvilket m betegnes som positivt . Men resultatet er alligevel langtfra tilfredsstillende .
Betnkningen er udtryk for en alt for monolitisk opfattelse af en Europisk Union , hvor alt samarbejde br finde sted inden for den " flles institutionelle ramme " , og hvor alt br rettes imod mlet om en superstat .
<P>
Gil-Robles ' betnkning foreslr endog at medtage den flles udenrigspolitik og forsvarspolitik under anvendelsesomrdet for tttere samarbejde , hvilket betyder en endnu strre centralisering af disse politikker , end det er tilfldet i dag ( punkt 4 ) .
<P>
Disse forslag er ikke acceptable , da behovet for samarbejde i Europa , som er intenst og forskelligartet , og som udfolder sig under mange former , ikke lngere kan begrnses til en flles EF-ramme , hvor der trffes afgrelser ved flertalsbeslutninger .
Desuden forklarer betnkningen ikke konkret - og det er en vigtig mangel - hvordan den vil f samarbejde , der omfatter en tredjedel af medlemmerne , til at fungere inden for den nuvrende institutionelle ramme uden at ndre denne .
<P>
Europa-Parlamentet kmper i virkeligheden en forhalingskamp .
Det ville allerede hindre indfrelsen af differentieret samarbejde i Amsterdam-traktaten , hvor det blev tvunget til at give efter og acceptere tttere samarbejde .
I dag sger det at hindre en smidiggrelse af det tttere samarbejde , og det vil ogs tabe den kamp .
<P>
Vi mener , at samarbejdet , som br kaldes " differentieret " , ikke br forudbestemmes med hensyn til forml eller begrnses med hensyn til indfrelse eller funktion .
Visse samarbejder kan anvende EF-rammen , hvis det nskes , andre kan oprette ad hoc-institutioner , som kun er knyttet til Unionen gennem et forbindelsessekretariat .
Det er i hj grad at foretrkke , at differentieret samarbejde fungerer efter princippet om enstemmighed , for s vidt man ikke falder tilbage til fllesskabssystemets ulemper .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
. ( FR ) Der er grund til at erindre om , at den mekanisme , vi i dag kender under betegnelsen tttere samarbejde , allerede eksisterede lnge fr vedtagelsen af Amsterdam-traktaten .
<P>
Medlemsstater , som har nsket at styrke deres indbyrdes samarbejde , og har nsket en hjere grad af integration , end traktaten bner mulighed for , har sledes udviklet instrumenter som eksempelvis Den Europiske Socialpagt , Schengen-aftalerne , Den konomiske og Monetre Union osv . De har p denne mde kunnet arbejde videre i forskelligt tempo og / eller med forskellige ml .
<P>
Med Amsterdam-traktatens ikrafttrden formaliseredes anvendelsen af sdanne instrumenter , idet begrebet " tttere samarbejde " er indfjet i svel traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber ( Afsnit VII ) som traktaten om Den Europiske Union ( artikel 11 ) .
<P>
Et sdant samarbejde har til forml at sikre , at et begrnset antal medlemsstater , som er i stand til og mtte nske at g videre , fr mulighed for at styrke den europiske integration inden for Den Europiske Unions institutionelle ramme .
Det bliver stadig vanskeligere for Europa at udvikle sig i samme takt .
Vi br derfor undg , at alle bremses , og gennem udvikling af det tttere samarbejde bne mulighed for , at nogle medlemsstater kan g hurtigere frem .
<P>
Anvendelsen af tttere samarbejde er underlagt betingelser , som tager sigte p at undg , at Den Europiske Union udvikler sig til et Europa a la carte eller et Europa i flere hastigheder . Det er i vrigt netop denne helt legitime bekymring , der er det centrale punkt i den igangvrende debat om dette sprgsml .
<P>
Der er grund til at erindre om , at tttere samarbejde , som dette er defineret i Amsterdam-traktaten , primrt vedrrer omrder , som ikke eksklusivt henhrer under Fllesskabets kompetence . Tttere samarbejde skal tage sigte p at fremme Unionens mlstninger , skal overholde traktaternes principper , skal kun anvendes som en sidste udvej og skal omfatte et flertal af medlemsstaterne .
<P>
Tttere samarbejde kan komme til at spille en vigtig rolle i et udvidet EU .
<P>
Det tttere samarbejde kan imidlertid ikke fungere hensigtsmssigt p grundlag af de nuvrende bestemmelser .
Der er behov for reformer for at lette anvendelsen af dette instrument , hvilket er baggrunden for , at emnet er sat p dagsordenen for regeringskonferencen .
Den foreliggende betnkning skal bidrage til at give Europa-Parlamentets holdning ( Europa-Parlamentets beslutning af den 13. april 2000 ) konkret indhold .
<P>
Blandt reformelementerne kan bl.a. nvnes ophvelse af vetoretten , muligheden for tttere samarbejde , sfremt mindst en tredjedel af medlemsstaterne deltager heri , og udvidelse af det tttere samarbejde til ogs at omfatte den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Ordfreren understreger med rette , at Kommissionens initiativret , fuld inddragelse af Europa-Parlamentet og fastholdelse af Domstolens kontrolfunktion br vre normen for det tttere samarbejde .
Tttere samarbejde anvendt med besindighed kan vre et af midlerne til at bringe Unionen ud af den nuvrende fastlste situation .
<SPEAKER ID=142 NAME="Crowley">
P det seneste har der vret mange forhandlinger i Den Europiske Union om princippet om et udvidet samarbejde .
Det handler kort sagt om , at strre medlemsstater skal have mulighed for en hurtigere og mere omfattende integration end EU ' s mindre medlemsstater .
<P>
I princippet nsker fortalerne for en sdan politik at indfre et todelt Europa .
De vil have Den Europiske Union gennemfrt med to forskellige hastigheder : En hastighed for lande , der nsker en get integration , og en anden hastighed for lande , der er mere forsigtige med hensyn til sprgsmlet om konomisk integration .
<P>
Jeg tror ikke , at det ndvendigvis er et sundt skridt for Den Europiske Union , hvis EU ' s ledere fuldtud accepterer og implementerer princippet om et udvidet samarbejde .
Efter min mening vil det vre en benlys tilsidesttelse af bde de grundlggende principper og nden i Rom-traktaten og alle senere traktater .
<P>
Man skal huske p , at Den Europiske Flles Akt i 1987 lagde grunden til gennemfrelsen af det indre marked .
Der blev lagt mange penge til side i EU ' s strukturfonde for at hjlpe EU-lande under ml nr . 1 , s de med tiden kunne blive mere konkurrencedygtige .
EU ' s ledere oplyste , at de ikke nskede et indre marked bestende af nogle f lande .
De nskede , at alle deltagende lande i Den Europiske Union skulle tage aktivt del i det nye indre marked p konkurrencemssige vilkr .
<P>
Det er grunden til , at der blev uddelt mange midler under EU ' s strukturfonde .
Det indre markeds driftsstrukturer har vret en succes siden starten af 1990 ' erne .
Dette princip om ligestilling mellem fattige og rige nationer blev overfrt til de politikker , der blev ivrksat for at indfre en ny ordning med en flles valuta .
Her gjaldt det ogs , at hvis de fattigere og mindre lande i Den Europiske Union ikke kunne reformere deres konomiske strukturer , s ville de ikke kunne opfylde de konomiske konvergenskriterier , der var fastsat i Maastricht-traktaten .
<P>
EU ' s ledere finansierede store EU-programmer under strukturfondene og Samhrighedsfonden for at hjlpe de mindre og fattigere lande til deltagelse i EU ' s flles valuta .
<P>
Der er behov for institutionel ligestilling under forhandlingerne p den kommende regeringskonference .
De mindre medlemsstaters indflydelse kan ikke tilsidesttes af en gruppe af de strre EU-lande , der forsger at gennemfre princippet om et udvidet samarbejde .
Det vil ikke vre sundt for Den Europiske Union hverken nu eller i fremtiden .
Det vil bestemt ikke vre sundt i forbindelse med den nrt forestende udvidelse af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=143 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi er overvejende positive over for en skaldt fleksibel integration .
Ved at give en gruppe lande mulighed for at g videre og uddybe samarbejdet inden for et bestemt omrde , samtidig med at man hindrer et eller flere medlemslande i at bremse en fleksibel integration , kan integrationen i hele Unionen g fremad .
S lnge Unionens flles ml fremmes inden for rammerne af en fleksibel integration , og s lnge ingen medlemslande udelukkes fra deltagelse , synes vi , at det er en positiv lsning , der br udvikles .
<P>
For at undg , at vi i et kommende EU med 25-30 medlemslande fr et Europa a la carte , hvor man risikerer en fragmentering af medlemslandenes sammenhold , mener vi imidlertid , at mindst halvdelen af alle medlemslande skal deltage i en fleksibel integration .
<P>
Vi gr ogs imod indfrslen af dobbelte forsvarsstrukturer i EU , ligesom vi er imod en fleksibel integration inden for EU ' s udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Efter EU ' s fiasko p Balkan er det utroligt vigtigt , at EU i sin helhed formr at handle i sit eget nromrde , og at den i tide kan levere det ndvendige personale og de ndvendige ressourcer til konfliktlsning og fredsbevarende foranstaltninger .
<P>
WEU ' s institutionelle og operative strukturer br fuldt ud integreres i den flles sikkerhedspolitik .
EU skal fre en trovrdig udenrigspolitik .
Vi kan ikke stole p USA i al fremtid .
Samtidig er det vigtigt at bevare USA ' s fortsatte engagement , og vi vil ikke have EU til at udvikle et parallelt mini-NATO .
Vi nsker endnu mindre , at nogle medlemslande gr videre inden for rammerne for en fleksibel integration p dette omrde .
Det er derfor vigtigt at bevare den transatlantiske forbindelse , selv om der naturligvis kunne vre en bedre arbejdsfordeling og koordinering .
Vi mener imidlertid , at der fortsat skal udvikles en trovrdig flles europisk udenrigspolitik inden for de gldende regler .
Beslutninger br trffes med flertalsafgrelser , men muligheden for et konstruktivt veto - hvor et land kan vlge at st udenfor uden at hindre de andre lande i at g videre - br fortsat eksistere .
<SPEAKER ID=144 NAME="Martin, David W">
Jeg glder mig over Gil-Robles-betnkningen om tttere samarbejde .
<P>
Mens jeg modvilligt accepterer , at der er brug for en " spydspids " i et udvidet EU , s giver jeg hr . Gil-Robles helt ret i , at der er nogle grundlggende betingelser , der skal opfyldes :
<P>
Der skal udvikles et tttere samarbejde inden for Den Europiske Unions institutionelle rammer .
<P>
Det er absolut ndvendigt at bevare en flles institutionel ramme , inden for hvilken alle medlemmer af Parlamentet og Kommissionen deltager fuldt ud i udvelsen af de funktioner , som tilkommer hver enkelt af disse institutioner .
<P>
Proceduren for indfrelse af et tttere samarbejde br vre den samme inden for alle sjler , og der br tages udgangspunkt i den procedure , der er fastsat under frste sjle med de f ndringer , der er anfrt i Gil-Robles-betnkningen .
<P>
Hvis det viser sig ndvendigt med et tttere samarbejde , er jeg overbevist om , at kun fllesskabssystemet giver tilstrkkelige garantier for demokratisk kontrol , domstolskontrol og solidaritet .
<SPEAKER ID=145 NAME="Meijer">
Europisk samarbejde kan vre nyttigt til at lse grnseoverskridende problemer .
Hvad er da mere nrliggende end samarbejde mellem tilgrnsende lande , sledes som det eksisterede allerede inden oprettelsen af Den Europiske Union i form af Benelux og samarbejdet mellem de nordiske lande ?
Et sdant samarbejde mellem naboer er i mange tilflde at foretrkke frem for dyre , uigennemsigtige EU-strukturer , som det for vlgerne er vanskeligt at pvirke .
Der er ikke nogen som helst regel i EU , der br st i vejen for videregende samarbejde , opstille betingelser eller krve , at ogs andre skal deltage .
Derfor vil jeg plgge et forstrket samarbejde mellem naboer , s lnge dette ikke sigter p at skade andre , s f regler og begrnsninger som muligt .
I praksis ser vi allerede nu eurolande og ikke-eurolande inden for EU .
Det drejer sig ikke om frerfelter , men om en mangfoldighed , som kun bliver strre med 30 medlemsstater .
Derfor er det bedre for hele EU at g ud fra interparlamentarisk samarbejde og retten til mangfoldighed : Kommissionen stiller forslag , Parlamentet trffer den endelige beslutning , og de nationale parlamenter beslutter , om deres medlemsstat tilslutter sig en sdan udtalelse .
<SPEAKER ID=146 NAME="Miller">
De britiske Labour-medlemmer af PSE-Gruppen glder sig over , at deres bidrag til regeringskonferencens lbende arbejde vedrrende et tttere samarbejde er blevet vedtaget , men de kan ikke tilslutte sig alle detaljer .
<P>
Det skal helt klart gres lettere at starte et tttere samarbejde i et udvidet EU .
Det skal bruges med mde , og der skal fortsat vre adgang for dem , der ikke deltager i frste omgang .
Det m ikke underminere den eksisterende kerne af flles politikker og forpligtelser .
Det skal foreg inden for den eksisterende institutionelle struktur .
<P>
Vi er enige med betnkningen om disse centrale principper , selv om detaljerne krver en yderligere finjustering p regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=147 NAME="Sacrdeus">
Jeg deltog ikke i afstemningen .
<P>
De svenske kristelige demokrater mener ikke , at de militre sprgsml skal med i det tttere samarbejde .
<P>
Samtidig er det min opfattelse , at sprgsmlet om en reduktion i antallet af medlemslande fra halvdelen til en tredjedel som betingelse for et tttere samarbejde samt fjernelsen af vetoretten egentlig ikke er aktuelt , fr udvidelsen mod st er overstet . De nye medlemsstater br ogs deltage i udformningen af de regler , der skal styre det nrmere samarbejde til den tid .
<P>
Betnkning af Sudre ( A5-0285 / 2000 )
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , Sudre-betnkningen er af stor , ja , afgrende betydning for regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi . Alligevel har Verts / ALE-Gruppen undladt at stemme , og jeg vil gerne forklare hvorfor .
De sprgsml , der rejses i betnkningen er velkendte og krver ikke nrmere dokumentation .
Verts / ALE-Gruppen er imidlertid skuffet over , at Europa-Parlamentet ikke med denne betnkning griber lejligheden til at ivrkstte en kologisk , socialt og kulturelt bredygtig udvikling i disse regioner . De vedtagne ndringsforslag forbedrer ikke teksten i s henseende .
Vi beklager , at Europa-Parlamentet med de beslutningsforslag , som i dag vedtages , indtager en holdning , som helt ligger p linje med Unionens holdning til disse regioner .
<P>
Verts / ALE-Gruppen beklager ikke mindst , at Europa-Parlamentet med denne betnkning indtager en forholdsvis defensiv holdning til AVS-staterne og ansgerlandene .
Verts / ALE-Gruppen er endvidere imod de fortsatte undtagelsesbestemmelser .
Vi nsker , at princippet om afvigelse fra de flles politikker tilpasses den konkrete situation , nr det glder disse politikkers gennemfrelse i regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi .
Jeg tnker i denne forbindelse p sprgsml som statssttte og skattepolitik .
<P>
Vi beklager , at Europa-Parlamentet har vedtaget forslaget om tilpasning af princippet om , at forureneren betaler . Vi frygter , at disse srrettigheder bner mulighed for misbrug .
Vi beklager ogs , at betnkningen slet ikke omtaler behovet for at beskytte biodiversiteten , som er kendetegnende for regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi .
Disse regioner kunne netop levere et enestende erfaringsmateriale for en bredygtig udvikling .
Endnu en gang forspilder vi en oplagt chance .
<P>
Vi glder os til gengld over de afsnit i betnkningen , som omhandler fremme af vedvarende energi og kontrol med forurenende industrivirksomheder .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Kre hr .
Fernndez , du sidder her ved siden af mig , nr vi stemmer , og jeg stemte med glde for dette beslutningsforslag , som du uden tvivl stttede , sdan som du altid gr , hver gang det drejer sig om dine Kanariske er .
Pensionistpartiet og de pensionister , som sttter dette parti , kender disse er godt , da de er af afgrende betydning for turismen .
Den Europiske Union br efter min mening vre mere opmrksom p og gre en strre indsats end hidtil for Azorerne , De Kanariske er , Guadeloupe , Guyana , Martinique , Madeira og Runion .
Disse er skal fle sig som en aktiv del af Den Europiske Union , som jeg hber vil gre erne til et paradis for turister og til et paradis for ernes egne indbyggere .
<SPEAKER ID=150 NAME="Costa Neves">
Europa-Parlamentet , og navnlig PPE-Gruppen er altid get i brechen for den yderste periferi .
Det kom til udtryk i Gutirrez Daz-betnkningen , Fernndez Martn-betnkningen , som medvirkede til , at dette begreb blev en del af traktaten , og nu i Sudre-betnkningen , der stter ny gang i EU ' s politik for regionerne i den yderste periferi .
<P>
I betragtning af Kommissionens tven og selvmodsigende tiltag , som man kan se i , at Regis er forsvundet , at revisionen af Posei er udskudt , og at de tilhrende bevillinger er skret ned , kommer Sudre-betnkningen p rette tidspunkt .
Europa-Parlamentet manifesterer sig ved at vedtage foranstaltninger p diverse omrder , lige fra landbrug til fiskeri , fra milj til transport og energi samt informationssamfundet , med den ndvendige budgetgrundlag .
Samtidig lgges der vgt p de produktive sektorer , som for Azorernes vedkommende betyder en lsning af striden om mlk og sukker .
<P>
Jeg citerer i denne sammenhng Sudre-betnkningens punkt 7 , der " finder det vigtigt , at der i overensstemmelse med artikel 299 , stk . 2 i traktaten foretages srlige tilpasninger af de flles politikker , nr regionerne i den yderste periferi er fuldstndig afhngige af et begrnset antal konomiske aktiviteter eller endog af n enkelt konomisk aktivitet " .

<P>
Der forventes nu initiativer fra Kommissionen svel som fra de nationale og regionale myndigheder .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Bag den bureaukratiske term " regioner i Den Europiske Unions yderste periferi " skjuler sig kvinder og mnd fra Ny Caledonien , Guadeloupe , Martinique , Guyana , Runion , Mayotte , Sct . Pierre og Miquelon , Polynesien , Wallis , Futuna og alle de vrige regioner i Stillehavet , Det Indiske Ocean og Atlanterhavet , som med klogskab , solidaritet og ynde slr bro mellem Europa og andre kontinenter og kulturer .
<P>
EU har i sin iver efter at udligne og ensrette optrdt uretfrdigt og uklogt over for vores landsmnd , som mange tusinde kilometer fra Paris , Madrid eller Lissabon holder vores vrdier i hvd .
Teknokraterne , Europas dommere i denne sag , har med deres initiativ nsket at ophve den srtold , som skaffer vores oversiske departementer indtgter , og som i srdeleshed beskytter hndvrkerne .
EU bringer sledes vores rom fra Martinique , vores ris og tropiske frugter i fare .
Og initiativet vil ikke mindst systematisk undergrave bananproduktionen i regioner som Guadeloupe , Martinique , Madeira eller De Kanariske er .
<P>
Kommissionen har fjet sig efter de multinationale bananproducenter og sender hvert r en gave p to milliarder euro i toldafgifter til Chiquita eller Del Monte .
<P>
Hvordan kan man s ngte at afstte de forndne budgetmidler til vores fjerntliggende departementer og territorier som godtgrelse for transportomkostninger , omkostninger som flge af cykloner eller investeringer i universitets- og hospitalsvsen ?
<P>
Der er regioner p Antillerne og i Stillehavet , som regnes for skatteparadiser , og amerikanske multinationale selskaber som Kodak , Microsoft , Boeing eller Cargill udnytter dette til massive skatteunddragelser i forbindelse med eksportvirksomhed . Under henvisning til retten til lige konkurrencevilkr uanset geografisk placering , der supplerer alle europeres grundlggende ret til lige behandling , krves det ikke desto mindre , at vi afstter midler p EU ' s budget - hvis indtgter for 17 % ' s vedkommende stammer fra skatterne - til at sttte vores landsmnd og den erhvervsmssige , sociale og kulturelle udvikling i disse regioner , som mske nok geografisk er beliggende i den yderste periferi , men langtfra hvad udviklingsniveau angr .
<SPEAKER ID=152 NAME="Meijer">
Eksistensen af regioner i den yderste periferi har i hj grad at gre med den koloniale forhistorie .
I Middelalderen hrte disse omrder og deres befolkninger ikke under Europa , og heller ikke i dag betragtes de som virkelig europiske .
Spanien , Portugal , Frankrig , England og Nederlandene havde allerede i det 19. rhundrede erobret store koloniriger , og derefter forsgte ogs Belgien , Tyskland , Danmark og Italien kortvarigt at gre det samme .
I mellemtiden er denne koloniperiode forbi .
De undertrykte folk kmpede sig selv fri , eller de fik prventivt tilbud om uafhngighed , fordi de gamle magthavere ikke havde lyst til en befrielseskrig , som de i sidste instans alligevel ville tabe .
Hvad EU ' s medlemsstater stadig har tilbage af landomrder uden for det geografiske Europa , er sm eller tyndtbefolkede rester af deres tidligere kolonirige .
<P>
EU ' s medlemsstater behandler deres perifere regioner meget forskelligt .
Spanien og Portugal henregner deres er i Atlanterhavet dertil .
Disse er kan p grund af deres nuvrende befolkningssammenstning og deres relative nrhed betragtes som en almindelig del af deres land .
Nederlandene og Danmark har hver ogs to omrder i eller p den anden side af Atlanterhavet , men disse omrder henregnes udtrykkeligt ikke til Den Europiske Union .
Derimod har Frankrig oversiske departementer i Det Indiske Ocean og Det Caribiske Omrde .
Dette forslag stiller min gruppe over for et vanskeligt valg .
P den ene side vil vi sttte drligt stillede omrder inden for og uden for Europa med henblik p at opn samme levestandard og serviceniveau , som i jeblikket er almindeligt i EU ' s medlemsstater .
Det er et sprgsml om solidaritet .
P den anden side har vi alvorlige tvivl med hensyn til at udrbe tidligere kolonier til regioner i den yderste periferi .
For de spanske og portugisiske er kan denne model forsvares , men det kan det egentlig ikke for de omrder , der ligger lngere vk .
De skulle hellere have samme status som de nuvrende AVS-lande , som efter den samme forhistorie nu har en anden forbindelse med Europa .
<P>
Ved vurderingen af ndringsforslagene har min gruppe forsgt at finde en gylden middelvej mellem de mest vidtgende nsker , som forsvarerne af de perifere interesser har , og den ligegyldighed med hensyn til eller endog den modvilje mod dette emne , som findes i medlemsstater , der ikke har nogen som helst tilknytning til dette emne .
Vores modvilje mod dette emnes kolonibaggrund har vi imidlertid i alle tilflde gjort mindre betydelig end de interesser , som indbyggerne i disse omrder har .
<SPEAKER ID=153 NAME="Miranda">
Vi er ganske tilfredse med , at denne betnkning er fremkommet , da der er behov for hurtig og effektiv udmntning i praksis af artikel 299 , stk . 2 i Traktaten om Den Europiske Union , og vi kan i det vsentlige tilslutte os dens synspunkter om fremme af en bredygtig udvikling i regionerne i den yderste periferi .
<P>
Disse regioners srlige forhold , som i vid udstrkning skyldes , at de er er og ligger fjernt fra det europiske kontinent , men ogs deres kroniske afhngighed af nogle f eller et enkelt produkt , fordrer srlige foranstaltninger , hvis disse hindringer skal overvindes .
<P>
Vi glder os derfor over , at betnkningen foreslr foranstaltninger , der i vidt omfang medtager de forslag , som vi fremsatte p mdet i udvalget .
<P>
Vi vil dog ogs gerne fremhve , at betnkningen ikke er tilstrkkelig opmrksom p nogle srlige forhold p det sociale omrde , der gr sig gldende i nogle af disse regioner , og som ogs fordrer srlige foranstaltninger .
Dette kunne vre afhjulpet med vedtagelse af det ndringsforslag , som vi har fremsat med det forml .
<P>
Betnkning af Bowis ( A5-0272 / 2000 )
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , Verts / ALE-Gruppen har stemt for Bowis-betnkningen , og vi glder os over , at Europa-Parlamentet og Kommissionen med hvidbogen bner perspektiver , som er lfterige for de europiske forbrugere , og understreger , at fdevaresikkerheden m have hjeste prioritet i vores politikker .
Der br dog manes til besindighed .
I takt med den videnskabelige forsknings landvindinger rejses ogs nye sprgsml .
Vi behver blot at tnke p BSE-problematikken .
Der konstateres hver uge nye tilflde ogs i regioner , som hidtil er get fri , eksempelvis i et departement i Lothringen i Vogeserne .
<P>
I hvidbogen foresls en rkke foranstaltninger . Disse m imidlertid styrkes p flere omrder , hvis vi skal opn den nskede fdevaresikkerhed og ikke mindst genskabe forbrugernes tillid .
En af de vigtigste foranstaltninger er oprettelsen af Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed ( EFSA ) . Vi glder os over dette initiativ og venter os meget heraf .
Det er af afgrende betydning for denne myndigheds trovrdighed , at den er uafhngig .
Det er et helt centralt punkt . Myndigheden skal vre uafhngig bde i forhold til private virksomheder og i forhold til medlemsstaterne .
<P>
En sdan uafhngighed forudstter finansiel uafhngighed .
Den Europiske Union br afstte de forndne midler til myndighedens drift . Sprgsmlet er imidlertid , om Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndighed formr at berolige forbrugerne , som fler sig utrygge ved det , de spiser , og snart ogs ved det , de drikker ?
Myndigheden tnkes etableret inden 2002 / 2003 , og vi hber ikke , dens placering giver anledning til problemer , som forsinker dens oprettelse .
<P>
Indtil da br EU fortstte den igangvrende indsats med henblik p risikovurdering og -styring , for s vidt angr fdevaresikkerheden .
Det er et sprgsml om rvgenhed i det daglige .
Det er et sprgsml om at sikre , at politikerne og den politik , der fres , er i overensstemmelse med borgernes nsker .
Sagen om kd- og benmel , som har foranlediget en ny fdevareskandale , er sledes helt uacceptabel .
Anvendelse af enhver form for kd- og benmel br forbydes .
Borgerne forventer konsekvente holdninger og ikke udstrakt tolerance , som kan f alvorlige flger for forbrugernes sundhed .
<P>
Der br ikke vre plads for tolerance , nr det glder anerkendte videnskabelige resultater af denne art .
Bowis-betnkningen betegner et skridt i denne retning .
De Grnne har derfor fuldt ud stttet dette initiativ og har stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , De m undskylde , at jeg endnu en gang opholder formandskabet og tolkene med min stemmeforklaring - der er den sidste - og jeg vil navnlig gerne give udtryk for min solidaritet med overstterne af vores stemmeforklaringer , for mit vedkommende italieneren Ornella Buson .
Jeg vil forsge at gre brug af denne ret s lidt som muligt , men jeg vil gerne sige , at jeg ogs stemte for betnkningen om oprettelsen af en fdevaresikkerhedsmyndighed .
Det siger sig selv , at en sdan myndighed er vigtig , ikke mindst nr jeg tnker p , at en af mine naboer en dag blev indlagt p hospitalet med strke mavesmerter , fordi han havde spist giftige svampe , som ikke var blev kontrolleret af dem , der havde pligt til dette .
<P>
Med sin betnkning srger John Bowis for , at vi altid kommer til at spise sund og naturlig mad , som ikke er skadelig for os .
<SPEAKER ID=156 NAME="Formanden">
De sagde , at det var Deres sidste stemmeforklaring , hr . Fatuzzo , men det var vel kun den sidste for i dag !
Jeg var lige ved at blive bekymret !
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Hortefeux">
Hr. formand , jeg har stemt for Bowis-betnkningen og vil gerne udtrykke min anerkendelse af ordfrerens dygtige indsats i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
<P>
Det glder mig , at Europa-Parlamentet omsider afgiver udtalelse om dette vigtige emne , om end jeg m beklage , at udtalelsen frst afgives 10 mneder efter offentliggrelsen af Kommissionens hvidbog af den 12. januar 2000 .
Det var bydende ndvendigt , at Europa-Parlamentet udtalte sig om dette emne , som er af afgrende betydning for borgerne .
<P>
Med vedtagelsen af Europa-Parlamentets beslutningsforslag prciseres den fremtidige europiske myndigheds rolle og sammenstning , men ogs vores krav , for s vidt angr myndighedens finansiering og uafhngighed .
Jeg hber , Kommissionen vil tilslutte sig Europa-Parlamentets krav .
<P>
Der er imidlertid tale om frste skridt , og der krves fortsat en betydelig indsats , nr det glder risikostyring , hvor det hurtige varslingssystem m udvikles og forbedres . Eller nr det glder sporbarhed og information til offentligheden .
Bowis-betnkningen betegner alts ikke afslutningen p , men indledningen til en stor opgave , som trnger sig p , nemlig en samlet omarbejdelse af levnedsmiddellovgivningen .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
. ( FR ) Kommissionens hvidbog om fdevaresikkerhed forekommer umiddelbart at vre fuld af gode hensigter . Der stilles forslag om oprettelse af et europisk fdevaresikkerhedsagentur , som skal forvalte et hurtigt varslingssystem og kunne afgive uvildige udtalelser til de myndigheder , der har det styringsmssige ansvar .
<P>
Lser man imidlertid betnkningen og ser Europa-Parlamentets beslutningsforslag om emnet , fr man et mindre positivt indtryk .
<P>
Det fremgr sledes klart , at det omhandlede agentur har til forml at lgge de nationale sikkerhedsmyndigheder i sele eller lamme disse og sikre , at disse tjener Kommissionens forml .
Det er imidlertid helt uacceptabelt .
Franskmndene br have i erindring , at det er Kommissionen , som , uagtet dens smukke erklringer om at ville sikre " den hjst mulige standard for fdevaresikkerheden i Den Europiske Union " , lader hensynet til varernes frie bevgelighed g forud for hensynet til folkesundheden . Det er ogs Kommissionen , som eksempelvis nu indstvner Frankrig for EF-Domstolen , fordi Frankrig har fastholdt sit forbud mod import af britisk oksekd .
Det er uantageligt , at vi opgiver den nationale selvbestemmelsesret og retten til at ivrkstte beskyttelsesforanstaltninger , nr det glder sprgsmlet om fdevaresikkerhed .
Oprettelsen af det omhandlede agentur frer os imidlertid umrkeligt i denne retning .
<P>
For det frste er der grund til at erindre om , at retten til at fremstte udtalelser spiller en ganske vsentlig rolle .
Nr den franske regering i sagen om kogalskab fastholdt importforbuddet , skyldtes det , at den kunne henholde sig til en uvildig udtalelse fra det franske fdevaresikkerhedsagentur , mens den europiske skaldt videnskabelige komit fandt , at der intet var til hinder for , at Frankrig tillod import af britisk oksekd .
Der er med andre ord nok behov for et europisk agentur . Men det br vre et supplement til de nationale agenturer og p ingen mde mindske disses legitimitet .
Hvidbogen udstikker imidlertid en anden kurs og ser det europiske agentur som " et videnskabeligt referencepunkt for Den Europiske Union " ( jf. side 5 ) .
<P>
For det andet skal det europiske agentur vre uafhngigt i enhver henseende .
Agenturets direktr br afgjort ikke udpeges af Kommissionen , som foreslet af Europa-Parlamentet ( jf. punkt 21 i beslutningsforslaget ) . Det samme glder de videnskabelige eksperter .
De br ikke udpeges af Kommissionen , heller ikke selv om det sker p baggrund af en tilsyneladende nje defineret udvlgelsesprocedure .
Endelig skal agenturet kunne forholde sig kritisk ogs til Kommissionen .
Hvidbogen anlgger en ganske anden synsvinkel og anfrer , at agenturet og Kommissionens tjenestegrene skal arbejde tt sammen . Takket vre dette samarbejde " vil myndigheden ( agenturet ) kunne betjene Kommissionens tjenestegrene " , som det anfres med eftertryk ( jf. side 22 ) .
<P>
For det tredje br agenturets ansvarsomrde ikke brede sig til risikostyring og lovgivning .
Det medgiver Kommissionens hvidbog da ogs . Men studerer man teksten mere indgende , viser det sig , at den regulerende myndighed , det er s vigtigt at beskytte ...
er Kommissionens , ikke medlemsstaternes .
Ikke desto mindre omtaler bde Kommissionen og Europa-Parlamentet dette agentur som en " europisk myndighed " , hvilket str i skarp kontrast til det idgrundlag , agenturet m formodes at bygge p .
Europa-Parlamentet tilfjer sgar under punkt 6 i beslutningsforslaget , at " det nje skal undersges , hvilke kompetenceomrder der skal overdrages " . Vi troede ellers ikke , der var tale om overdragelse af kompetence .
<P>
Hvidbogen og Europa-Parlamentets betnkning forekommer os sledes at indeholde en rkke flder , og vi kan derfor ikke sttte disse forslag .
Medlemsstaterne br bevare det fulde ansvar i anliggender vedrrende fdevaresikkerhed . De er nrmest borgerne og reagerer hurtigere end Kommissionen , som ydermere er forblindet af sine forudfattede meninger om frihandelspolitikken .
Der er givetvis behov for et agentur , som anlgger et europisk perspektiv . Men agenturet br udelukkende have en rdgivende funktion , og det br vre uafhngigt i enhver henseende .
Det ville vre at foretrkke , om agenturet blot udgik fra de nationale agenturer og arbejdede tt sammen med disse .
<SPEAKER ID=159 NAME="Figueiredo">
De alvorlige kriser og skandaler , der er forekommet i flere EU-lande omkring fdevarer p grund af produktionsmetoder , der for enhver pris og uden hensyn til forbrugernes interesser skal skaffe strst mulig profit for fdevareproducenterne , er blevet et alvorligt problem for samfundet og for fdevaresikkerheden .
<P>
Sledes skal alle foranstaltninger stttes , der ndrer p denne situation og tager forbrugerne i forsvar , herunder oprettelsen af en europisk fdevaresikkerhedsmyndighed , der kan foretage videnskabelig risikovurdering i tt samarbejde med medlemsstaternes nationale fdevaremyndigheder og de vigtigste europiske forbrugerbeskyttelsesorganisationer .
<P>
Det er imidlertid ndvendigt at g videre .
Der m tages hjde for landbrugets og fdevareindustriens produktionsmetoder , problemer med importerede fdevarer , dyrefoderets sammenstning , maksimale grnsevrdier for dioxiner og pesticidrester , tilstningsstoffer og lign . , hvor fdevaresikkerheden m prioriteres hjest .
Det er ligeledes vigtigt at sttte regionale afgrder og produkter , familielandbruget og landdistrikternes udvikling .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
. ( FR ) Fdevaresikkerheden optager i dag borgerne i alle medlemslandene .
Problemerne melder sig med ekstra styrke , ikke blot som et resultat af de forbedrede videnskabelige undersgelsesmetoder , men isr fordi vi nu tydeligt ser konsekvenserne af en driftsform , som er prget af , at landbruget tilstrber produktivitet for enhver pris og bekender sig til frihandelstanken .
Det er sledes de uheldige flger for folkesundheden af en politik , som i vid udstrkning er ivrksat af Kommissionen , vi i dag skal rette op p , som ogs korrekt ppeget af fru Thomas-Mauro under formiddagens debat .
<P>
Det drejer sig om at finde det middel , som mest effektivt beskytter EU ' s borgere .
<P>
Ser vi p den seneste tids begivenheder , konstaterer vi , eksempelvis nr det glder BSE-problematikken , og hvis vi blot holder os til Frankrig som eksempel , at de franske myndigheder kun var i stand til hurtigt at trffe de forndne foranstaltninger til beskyttelse af befolkningens sundhed takket vre et kompetent og uvildigt nationalt agentur for fdevaresikkerhed .
<P>
EU ' s institutioner har derimod hidtil kun bidraget negativt til lsningen af disse problemer .
Frst ngtede svel Rdet som Kommissionen at tage de franske videnskabsmnds advarsler alvorligt . Disses relevans er i dag indiskutabel .
Derp fulgte Domstolens forblffende afgrelse . Domstolen fordmte det fortsatte importforbud mod britisk oksekd , som Frankrig havde indfrt , efter at videnskabsmndene udtrykkeligt havde anbefalet dette .
Vi konstaterer sledes , at EU-institutionernes optrden i denne sag , som er helt central for borgerne og for fdevaresikkerheden , reelt bringer folkesundheden i fare .
<P>
Heraf kan uddrages den lre , at vi med henvisning til subsidiaritetsprincippet og i effektivitetens navn br prioritere den nationale indsats hjest . Uafhngige nationale agenturer kan hurtigere udarbejde videnskabelige udtalelser , og disse farves ikke af andre hensyn .
Og de nationale myndigheder kan hurtigt trffe de forndne afgrelser med hensyn til risikostyring . Til bedste for befolkningen , der netop har givet myndighederne i opdrag at varetage hensynet til borgernes sikkerhed .
<P>
Et europisk agentur kan i denne sammenhng spille en nyttig rolle , sfremt agenturet reelt er uafhngigt af ikke mindst Kommissionens tjenestegrene og de forskellige pressionsgrupper . Og sfremt agenturet fr til opgave at komplettere og sttte de nationale agenturer ( hvorfra det europiske agentur i vrigt burde udg ) og primrt bliver et forum for udveksling af ekspertviden .
<P>
Bowis-betnkningens forslag gr i en noget anden retning . Fdevaresikkerheden synes primrt at tjene som endnu et pskud for at give ny nring til den velkendte udvikling i retning af en styrkelse af Kommissionen p bekostning af de nationale organer og borgernes sikkerhed .
<P>
Betnkningen tager sledes uden mindste tven den semantiske ndring til sig , som Kommissionen har nsket . Der tales ikke lngere om et europisk agentur , men om en myndighed .
Det flger naturligt , at direktren for denne myndighed udpeges af Kommissionen . Det er utvivlsomt den bedste mde at sikre myndighedens uafhngighed p !
Myndigheden br selvsagt have adresse i Bruxelles . Den vil dermed vre tt p Kommissionens tjenestegrene og kunne betjene disse , som anbefalet i hvidbogen ...
Til gengld skal myndigheden gives " befjelser til at plgge " medlemsstaterne at udlevere rapporter , statistikker , dokumenter ...
Og under punkt 6 anfres den klassiske bemrkning om den uundgelige overdragelse af kompetenceomrder .
<P>
Bag det tilsyneladende oprigtige nske om at styrke fdevaresikkerheden i Europa , finder vi med andre ord den velkendte tankegang .
Det drejer sig om at stte medlemsstaterne " under administration " , p dette svel som p andre omrder . Det drejer sig om at fratage nationale instanser kompetence og effektivitet til fordel for en stor europisk institution , som er bde kraftesls og slap , som teoretisk set er uafhngig , men som reelt kontrolleres af Kommissionen og styres af dennes tanker om rendyrket frihandel .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
. ( FR ) Den Europiske Fdevaresikkerhedsmyndigheds ansvarsomrde skal alene omfatte videnskabelig analyse af fdevarerisici og ikke den politiske styring af disse risici .
Kompetenceomrdet br sledes begrnses .
Og vi havde i vrigt foretrukket et agentur frem for en myndighed .
<P>
Sfremt den omhandlede myndighed p sigt skal forvalte det hurtige varslingssystem , som indsamler oplysninger fra medlemsstaterne eller Kommissionen , kommer myndigheden til at spille en koordinerende rolle i forhold til de nationale agenturer .
Vi tager afstand fra denne sprogbrug , som i kommissrens ordbog er synonym med rollen som autoritr harmoniseringsivrig ordregiver .
Tales der eksempelvis ikke om , at det hurtige varslingssystem for s vidt angr fdevaresprgsml p sigt skal forvaltes af den omhandlede myndighed ?
<P>
Jeg har derfor undladt at stemme .
Personligt har jeg i Frankrig ikke behov for nogen myndighed for at genskabe tillid . Jeg har tillid til det franske fdevaresikkerhedsagentur og dets udtalelser , ikke mindst nr det glder sprgsmlet om kogalskab .
<P>
Vi har stemt for ndringsforslag 15 , idet vi finder det srdeles vigtigt at bevare den europiske kulturarv , for s vidt angr den lokale produktion af levnedsmidler .
Vi frygter imidlertid , at de midler , der tnkes anvendt for at beskytte de lokalt producerede levnedsmidler , kan virke stik imod hensigten .
Er godkendelser og produktcertificeringer ikke netop midler til at omg det princip , der anfres indledningsvis under punkt I i betragtningerne ?
Sm lokale producenter opnr ikke certificeringer , idet proceduren for udstedelse af sdanne er bde tung , kompleks og kostbar .
<P>
Vi har stemt imod ndringsforslag 7 . Med dette forslag bevger vi os allerede fra risikovurdering til risikostyring .
Den europiske myndighed skal ikke kunne rette henstilling til medlemsstaterne om gennemfrelse af denne eller hin kontrolforanstaltning .
Det ligger uden for myndighedens ansvarsomrde .
<P>
( Mdet udsat kl . 14.05 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
Det srlige administrative omrde Hongkong
<SPEAKER ID=162 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5  0284 / 2000 ) af Cushnahan for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om frste og anden rsrapport fra Kommissionen om det srlige administrative omrde Hongkong ( KOM ( 98 ) 796 - C4  0100 / 1999 - 1999 / 2009 ( COS ) ) ( KOM ( 2000 ) 294 - C5  0500 / 2000 - 1999 / 2009 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=163 NAME="Cushnahan">
Hr. formand , Hongkong gik i september til valg for anden gang , siden den tidligere britiske koloni overgik til kinesisk styre .
Analyser af resultaterne afslrer foruroligende tendenser , som viser , at det ikke str godt til .
Valgdeltagelsen faldt til 43 % i forhold til 53 % i 1998 , og sttten til regionens Beijing-venlige partier steg i grel modstning til den faldende sttte til de prodemokratiske partier .
<P>
Efter min mening er der en rkke grunde til , at Hongkongs vlgere har valgt at blive hjemme i stedet for at udve deres nyvundne ret til at stemme .
Det strste problem er , at sknt valgproceduren i sig selv er fri og gennemsigtig , kan den nppe beskrives som rigtig demokratisk .
24 af de 60 pladser vlges direkte ved almindelig valgret , hvor tre millioner Hongkong-borgere har ret til at stemme .
De resterende 36 pladser vlges af kun 179.000 valgmnd , som er specielt udpeget blandt Hongkongs magtfulde forretningselite og Beijing-venlige grupper .
Den lovgivende forsamling har desuden meget lidt egentlig magt .
Den egentlige magt ligger hos regeringslederen Tung Chee-hwa og hans regering , som i realiteten udnvnes af Beijing .
Regeringen er helt adskilt fra den lovgivende magt , der fungerer som vagthund snarere end beslutningstager .
Den lovgivende forsamlings manglende indflydelse har svkket vlgernes interesse for at deltage i valget , som efter deres mening ikke er gte demokratisk .
<P>
Selv om grundloven , som er Hongkongs miniforfatning , opstiller specifikke kriterier for afholdelse af valget i 2004 , bner den mulighed for indfrelse af almindelig valgret til valget af alle 60 pladser ved valget i 2008 .
Men et sdant skridt mder modstand fra dem , der tydeligvis nsker at beskytte erhvervslivets magt .
Og selv om der skulle blive indfrt almindelig valgret - og det mtte gerne ske snart - ville det ikke lse alle de nuvrende problemer .
Det ville krve en reform af det srlige administrative omrdes politiske institutioner .
Regeringen har ingen partibase i den lovgivende forsamling , hvilket betyder , at disse to institutioner i realiteten er fuldstndig adskilt .
<P>
Og fordi den udvende magt ikke skal st til ansvar over for de folkevalgte reprsentanter , og fordi sidstnvnte har meget lidt egentlig magt , skal de desuden heller ikke st til ansvar for deres egne politiske udtalelser og handlinger .
<P>
Det br overvejes , hvordan reglerne for henholdsvis den udvende og den lovgivende magt kan ndres , s de kan samarbejde .
Der er andre problemstillinger , der br undersges .
F.eks. metoden til udnvnelse af ledende embedsmnd . Br de udnvnes politisk , eller skal de vre tjenestemnd , og hvordan skal de st til ansvar over for de folkevalgte ?
<P>
Ud over problemerne p dette omrde vokser bekymringen for den stigende kinesiske indblanding i Hongkongs anliggender ligeledes .
Retstatsprincippet er hjrnestenen i politikken " et land , to systemer " .
Der har for nylig vret tre kontroversielle retssager med vidtrkkende konsekvenser for retssikkerheden og dermed i sidste ende for Hongkongs autonomi .
De to sager resulterede i henrettelse af enkeltpersoner for forbrydelser beget i Hongkong , hvor ddsstraf er forbudt .
Den tredje sag vedrrte en dom afsagt af Hongkongs hjesteret om en kontroversiel immigrationslov angende boplsret i Hongkong til brn af kinesiske forldre , som selv havde boplsret i Hongkong .
Hongkongs regering var utilfreds med den liberale dom og bad de kinesiske myndigheder omfortolke grundloven .
Mange observatrer mener , at dette har skabt prcedens for , at Kina kan fortolke grundloven , som det vil , nr en lokal domstol har afsagt en dom , som enten Hongkongs regering eller politikere fra fastlandet er utilfreds med . Dette er foruroligende .
<P>
Situationen tilspidsedes yderligere , da embedsmnd fra fastlandet ville blande sig i pressefriheden og Hongkongs handelssamkvem med Taiwan efter valget i Taiwan for nylig .
<P>
Hvad angr mine kommentarer til Li Ka-shing-familiens dominerende position - som var genstand for en del medieinteresse i Hongkong i dag - p visse omrder af Hongkongs konomi , vil jeg gerne understrege , at jeg har taget denne sag op , fordi ledende skikkelser i Hongkong har taget den op med mig , og fordi den var genstand for omfattende debat i medierne , da jeg var p besg der for nylig .
<P>
Jeg vil ogs gerne nvne sprgsmlet om visumfri indrejse .
Jeg er meget utilfreds med , at dette er blevet blokeret af visse regeringer .
Hvis vi virkelig tror p princippet om " et land , to systemer " , s er dette en mde at vise det p .
Personer med Hongkong-pas skal have visumfri indrejsetilladelse uden nogen forhndsbetingelser .
<P>
Jeg har indtil videre koncentreret mig om de negative sider .
Der er da ogs grund til bekymring , men jeg synes ikke , der er grund til undig pessimisme med hensyn til Hongkongs fremtid .
Princippet om " et land , to systemer " er rimeligt intakt , men det egentlige problem er , at hvis det mislykkes at gennemfre det princip , vil det blive endnu vanskeligere at lse Kina-Taiwan-problemet .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke alle , der har vret involveret i udarbejdelsen af denne betnkning : mine kolleger i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik samt medlemmer af Udenrigssekretariatet , navnlig fru Opacic , og kommissren .
<SPEAKER ID=164 NAME="De Clercq">
Hr. formand , som rdgivende ordfrer for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi vil jeg gerne endnu en gang gre opmrksom p Hongkongs betydning for den internationale handel .
Allerede i 1997 var Hongkong nr. otte p verdensranglisten over vigtige handelsmagter og Den Europiske Unions tiendestrste handelspartner .
Siden da og til trods for den asiatiske finansielle krise er handelsforbindelsen mellem Den Europiske Union og Hongkong get enormt frem .
<P>
Hvad angr forbindelserne mellem Hongkong og dets internationale handelspartnere , nrmere bestemt Verdenshandelsorganisationen , deler EU og Hongkong en rkke flles mlstninger , og de to arbejder meget tt sammen , hvilket er nyttigt med henblik p den nste handelsrunde .
<P>
I min udtalelse henviser jeg til den vigtige rolle , som Hongkong kan spille i forbindelse med Kinas tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen .
Hongkong kan vise Kina , hvordan et bent , fuldstndigt integreret marked kan spille en ledende rolle i regionen og p denne mde kan opn konomisk udvikling og bredygtig vkst .
<P>
I betragtning af , at Hongkong tilmed er et vigtigt afstningsomrde for Kina , kan Hongkong ve indflydelse p de konomiske reformer i Kina .
Af denne grund , kre kolleger , m vi gre opmrksom p betydningen af et tttere samarbejde mellem Den Europiske Union og Hongkong p det finansielle omrde og med hensyn til handel og direkte udenlandske investeringer .
<P>
Hongkong har i de forlbne r indget temmelig mange bilaterale aftaler .
Vi m ikke glemme , at disse bilaterale aftaler skal undersges p ny som led i aftalen mellem EU og Kina om Kinas eventuelle tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Selv om vi p det konomiske omrde med rette kan tale om en succes , m jeg dog her lige pege p nogle svage punkter ; beskyttelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder udgr nemlig stadig et stort problem .
Vores virksomheder konfronteres til stadighed med krnkelser af ophavsretten og fremstilling og salg af forfalskede produkter .
<P>
Ogs p det sociale omrde er vi bekymrede .
Arbejdsvilkrene lader jo efter sigende meget tilbage at nske , frst og fremmest for gstearbejderne .
Hvad undersgelsen angr , m vi kraftigt opfordre til , at Hongkong og Den Europiske Union i de talrige projekter , som skal ivrksttes , spiller en fuldgyldig rolle .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Frst og fremmest vil jeg gerne lyknske ordfreren hr . Cushnahan for hans enestende indsats i dette s vigtige sprgsml .
Jeg er glad for , at hr. kommissr Patten er her i dag , for jeg respekterer ham for hans standpunkter og hans aktivitet som guvernr for Hongkong .
Jeg m standse op ved to punkter , som jeg mener er vigtige midt blandt alle de andre , der findes .
Det frste punkt er rent juridisk .
Jeg tror , at vi alle er enige i , at hvis princippet om retsstaten , som skulle kendetegne den juridiske og konstitutionelle ramme for Hongkong , krnkes med handlinger som dem , der nvnes i Cushnahan-betnkningen , s ss der tvivl om det bredere princip " en stat , to systemer " , som var grundlaget for Hongkongs udvikling .
Det andet punkt , som jeg gerne vil standse op ved , er de farer , som truer pressefriheden .
Det er overordentligt vigtigt , at pressefriheden findes , beskyttes og respekteres med henblik p , at der foregr en rigtig udvikling i princippet " en stat , to systemer " , som var en revolution , om De vil , i de internationale forhold , for det var indfrslen af et nyt teorem .
Hvorfor ?
Fordi gennem pressefriheden sikres de ppegninger og forslag , som sigter p at holde tingene inden for den demokratiske ramme , vi alle er enige i .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr .
Cushnahan med hans betnkning og endnu en gang takke ham for at vre s fleksibel og ben over for at inddrage sine kolleger , at der ikke er behov for langvarige ndringsprocedurer , fordi vi nede til enighed under udarbejdelsen af betnkningen .
<P>
Vi har endnu en gang set , at magtoverdragelsen i Hongkong generelt er get vldig godt og dermed har gjort nogle af de mere pessimistiske prognoser til skamme .
Der er stadig ugentlige demonstrationer i Hongkong , bevgelser , som ikke er tilladt i Kina , er tilladt i Hongkong , konomien har overlevet en vanskelig periode og blomstrer fortsat , og som hr . De Clercq har sagt , br Kinas medlemskab af WTO faktisk bne nye muligheder for Hongkong p grund af dets enorme indflydelse navnlig inden for finansverdenen og p grund af , at meget af Hongkongs fremstillingsindustri allerede er flyttet til Kina .
<P>
Som hr . Cushnahan har ppeget , er der dog problemomrder , og de er vldig godt beskrevet i hans betnkning , s dem behver jeg ikke komme nrmere ind p .
Men lad mig nvne et par eksempler .
Det kinesiske nyhedsbureau , der fortller fru Anson Chan og embedsmndene , at de hellere m sttte regeringslederen , ser for mig ud som indblanding i et andet lands indre anliggender .
De forskellige rapporter om forretningsmnd , som presses til ikke at handle med Taiwan , giver ogs anledning til bekymring .
Da en af lederne af Radio Television Hong Kong for nylig blev fyret eller forflyttet , s det ud til at vre resultatet af pres fra Kina .
<P>
Disse ting ville mske ikke se ud af s meget , fordi de er en del af en normal magtkamp , hvis ellers Hongkong byggede p et blomstrende demokratisk system , som kunne modst den slags pres .
Men problemet er , at Hongkongs demokrati ikke bevger sig i den retning , vi nsker .
Vi har allerede hrt om det uretfrdige valgsystem .
<P>
Det er vrd at lgge mrke til , hvordan reglerne blev sat tilbage i 1997 , som det ogs blev ppeget for nylig i Financial Times af en af den tidligere guvernrs rdgivere .
Men nr man ser en person som Christine Loh g af , fordi det ikke lngere giver mening at vre med i den lovgivende forsamling , s er det for mig et vigtigt signal om , at det ikke gr s godt .
Og nr en person , der arbejder for regeringslederen , anklages for at manipulere med meningsmlingerne , s lover det ikke godt for fremtiden .
Det er ikke blot et sprgsml om at score point , men Hongkong krver en omfattende modernisering .
Det vil ogs ske , hvis der opns konsensus , men den nuvrende topstyrede regering i Hongkong er ikke i stand til at opn konsensus i Hongkong .
Overgangen har ganske vist vret gnidningsls , men der er stadig omrder , som vi skal holde je med .
Jeg hber , at der fortsat vil blive udarbejdet rsrapporter og betnkninger , s Parlamentet nje kan flge situationen i Hongkong .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig lyknskningerne til John Cushnahan med denne betnkning .
Jeg misunder ham lejligheden til at udarbejde den .
<P>
Hvis jeg er uenig i indholdet af betnkningen p noget punkt , er det kun et sprgsml om afvejning og perspektiv .
Det er et sprgsml om , hvorvidt man betragter et glas som halvt fyldt eller halvt tmt .
Hr . Cushnahan ppeger ganske rigtigt de tre retssager , som har vakt bekymring .
Han peger ganske rigtigt p de manglende fremskridt med hensyn til indfrelse af almindelig valgret til valget af regeringsleder , p diskriminationen af virksomheder , som handler med Taiwan , samt p den dalende tillid til det politiske system .
Der er tale om alvorlige udfordringer , og selv om vi skal vre taknemmelige for , at tingene er get s godt hidtil , s skal vi samtidig vre bekymrede over , at der ikke er sket strre fremskridt .
<P>
Hvis Parlamentet ligesom jeg mener , at det 21. rhundredes strste udfordring er demokratiseringen af Kina , s er Hongkong selvflgelig et fascinerende eksperiment .
Jeg vil gerne hre , om kommissren vil fortlle os noget om hr . Prodis topmde med Kina i sidste weekend , og om Hongkong blev nvnt under drftelserne .
<P>
Demokrati og retsstatsprincipper kan ikke opns og opretholdes , medmindre Vesten bliver hrt .
Efter min mening er EU langt bagefter USA p dette omrde .
Jeg er klar over , at vores medlemsstater har problemer med at st fast over for Kina p sprgsml om menneskerettigheder , fordi de er bange for , at Kina genglder med handelssanktioner .
Men hvis der er et omrde , hvor EU kan st sammen , s er det da dette .
Vi m n lige s langt som USA p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Ved ASEM-mdet i sidste uge blev der opnet enighed om en udtalelse , der havde til forml at sikre samarbejde om menneskerettigheder mellem Asien og Europa .
Det er et skridt i den rigtige retning , men vi m opfordre Kommissionen til at engagere sig mere aktivt p dette omrde , og ingen steder ville man have mere gavn af det samarbejde end i Hongkong .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , vores gruppe tilslutter sig og psknner hr . Cushnahans betnkning .
Foruden den generelle tilfredshed med den mde , hvorp " et land - to systemer " politikken fungerer , sttter vi opfordringen til permanent agtpgivenhed . Denne er pkrvet efter foruroligende episoder .
<P>
Allerfrst udtaler vi vores foruroligelse over Hongkongs regerings beslutning om at anmode om en fortolkning af grundloven af 1990 i det stende udvalg under Den Nationale Folkekongres .
Den vetoret , som Kina herved kunne f over domstoles afgrelser i Hongkong stter den srlige administrative regions juridiske autonomi til diskussion .
<P>
Dette er s meget desto mere foruroligende , som regeringen i Hongkong ikke er baseret p et demokratisk valgt flertal .
Valget til Det Lovgivende Rd for en mned siden viste p ny den demokratiske mangel .
Vlgerne viste deres foragt for systemet , hvor kun 24 af de 60 pladser blev besat med direkte valgte .
Det forklarer den lave valgdeltagelse , 43,6 % .
At et valgkollegium med 800 medlemmer derefter trffer beslutning om besttelsen af seks pladser , og at kun 175.000 forretningsfolk har ret til at vlge den anden halvdel af parlamentet , gr valget til en farce .
Derved bliver klften mellem fattige og rige ikke blot opretholdt , men ogs get .
Vi foretrkker derfor en hurtig indfrelse af direkte valg , senest i 2008 , nr der ikke lngere er nogen lovmssige hindringer .
<P>
Til sidst , hr. formand , opfordrer vi til vedvarende agtpgivenhed med hensyn til pressefrihed , ndvendigheden af love om rlig konkurrence og muligheden for en ben handelsforbindelse mellem Hongkong og Taiwan .
P dette grundlag anbefaler vi en stimulerende handelspolitik over for Hongkong .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Det glder mig at f lejlighed til at kommentere denne betnkning og den glimrende indsats , som min ven , John Cushnahan , har ydet .
Han og jeg er gamle venner , og hvad vigtigere er , venner fra Hongkong .
Vi taler begge med , hvad jeg med en underdrivelse kunne beskrive som et vist kendskab til det usdvanlige samfund .
<P>
Det har vret en kort debat , men vi har hrt nogle glimrende og velinformerede taler .
Jeg var glad for hr . Dimitrakopoulos ' venlige bemrkninger om min tid i Hongkong .
Jeg er enig med ham i , at det er vigtigt at sikre ytringsfriheden og livskraftige medier , og efter hvad jeg erfarede i sidste uge , ser det ud til , at i de mindste de skrevne medier stadig er yderst livskraftige .
<P>
Hr . Watson nvnte , at vi ikke br lade vores handelssamkvem med Kina f indflydelse p vores udtalelser om Hongkong eller andre anliggender .
Det overrasker mig altid , nr nogen fremstter det modsatte synspunkt , ikke mindst fordi Kina iflge de seneste tal havde et handelsoverskud p 30 milliarder euro over for EU .
I rets frste seks mneder var overskuddet p 20 milliarder euro , og det ser ud til at blive 40 milliarder euro for hele ret , s handelssprgsmlene skal mildest talt sttes i det rette perspektiv .
<P>
Det er et heldigt sammentrf , at denne debat finder sted i dag , eftersom jeg var i Hongkong i sidste uge .
Det var mit tredje besg , siden jeg gav afkald p posten som guvernr , og mit frste fulde arbejdsbesg som kommissr .
Og jeg kan bevidne , at selv om der , som flere medlemmer har ppeget , er visse problemer , er Hongkong ikke desto mindre et frit samfund , utvivlsomt et af de frieste samfund i Asien , hvilket fremgr tydeligt af bde Kommissionens og Parlamentets rsrapporter .
<P>
Hemmeligheden bag Hongkongs store succes har altid vret fusionen af den Hongkong-kinesiske ivrkstterkultur og egenskaberne ved et frit og bent samfund baseret p retsstatsprincipper .
Princippet om " et land , to systemer " , som er nedfldet i den flles erklring , har til forml at opretholde den srlige blanding - en blanding af uafhngige domstole , en ren embedsstand , nul tolerance over for korruption og en fri presse p den ene side og markedskonomi p den anden .
<P>
Som det fremgr af begge rapporter , er det indtil videre stort set lykkedes at opretholde den blanding , og jeg er enig i , at grundlaget for ordningen stadig er nogenlunde intakt .
<P>
Vi skal huske , at Hongkong har vret igennem nogle meget begivenhedsrige r .
Det har ikke blot skullet st model til overdragelsen af suvernitet , men ikke s snart var flaget skiftet ud , fr Hongkong ligesom resten af Asien blev ramt af en konomisk krise .
<P>
Det er en betydelig tribut til Hongkongs styrke og ukuelighed , at befolkningen har taget disse voldsomme begivenheder i stiv arm .
Det overrasker mig faktisk ikke , for mange af dem er tidligere flygtninge eller snner og dtre af flygtninge , og de er vant til at hndtere og overvinde modgang .
Det glder mig , at Hongkongs konomi nu hurtigt er p vej op igen efter et par svre r .
Det skyldes delvis Hongkongs ypperlige embedsstand , ikke mindst lederne af centraladministrationen og finansministeriet , som har tjent Tung Chee Hwa med samme dygtighed og pligttroskab , som de tjente mig .
Hongkong har en fremragende embedsstand , og det ville have vret rart , hvis det havde vret hovedbudskabet i Xinhwa-rapporten , som medlemmet henviste til .
<P>
I det store hele er tingene get godt , men der har naturligvis vret omrder , som har vakt bekymring hos Hongkongs mange venner .
Begge rapporter omhandler disse , navnlig afgrelserne i sagen om boplsret tidligere i r .
Det var en vigtig sag .
Vi har understreget og vil fortsat understrege , at den mde , denne sag blev behandlet p , navnlig inddragelsen af Beijing , fortsat absolut skal vre undtagelsen fra reglen .
<P>
Der har ogs vret andre sager , bl.a. striden om akademisk frihed samt forordningen om offentlig orden for ganske nylig , hvor den provisoriske lovgivende forsamling erstattede den mere liberale ordning , som min administration gennemfrte , med noget mindre liberalt .
Jeg vil ikke kommentere det , men finder det betryggende , at den offentlige mening i Hongkong fortsat gr det klart , at den tager sine friheder og rettigheder meget alvorligt .
Det glder ogs medierne , som jeg nvnte tidligere .
<P>
Princippet om " et land , to systemer " har altid vret afhngigt af , om befolkningen i Hongkong ville st fast p deres rettigheder og friheder , og indtil videre har de vist alle tegn p , at det er tilfldet .
<P>
Begge rapporter nvner et par specifikke bilaterale forhold .
Det ene er sprgsmlet om visumfri indrejse i EU for borgere med pas fra det srlige administrative omrde Hongkong , og det samme glder Macao .
Bde Kommissionen og Parlamentets betnkning sttter visumfri indrejse .
Det var et sprgsml , som blev rejst flere gange under mit besg i sidste uge .
Jeg gjorde det dengang som nu klart , at jeg er strk tilhnger af visumfri indrejse .
Visse medlemsstater har betnkeligheder .
Disse betnkeligheder er helt malplacerede .
De skyldes bekymring for ulovlig indvandring fra fastlandet , ikke fra de srlige administrative omrder Hongkong og Macao .
Vi er fuldstndig tilfredse med grnsekontrollen og pasudstedelsesprocedurerne i de to omrder .
Rdets visumarbejdsgruppe , som har undersgt systemet , var , s vidt jeg ved , imponeret .
Jeg hber , at vi kommer til at indfre visumfri indrejse .
<P>
Jeg hber ligeledes , at vi kan forstrke vores blomstrende konomiske samkvem med Hongkong med get samarbejde p andre omrder , f.eks. uddannelse og milj .
Det er vores ml at fremme anvendelsen af De Europiske Fllesskabers eksisterende instrumenter i Hongkong , f.eks. deltagelse i det femte rammeprogram om forskning , som parlamentsmedlemmets betnkning anbefaler .
Der er desuden en rkke yderligere henstillinger i betnkningen , som mine embedsmnd vil studere nje .
<P>
Hvis jeg lige m sige et par ord om piratkopiering , som hr . De Clercq nvnte , s har det vret et problem i revis .
Min administration gennemfrte meget skrappe foranstaltninger p det omrde .
Den nuvrende administration gennemfrer endnu skrappere foranstaltninger p omrdet under den nye direktr for toldvsenet , som jeg tilfldigvis kender temmelig godt , da han var min privatsekretr i en rrkke .
Alle har vret imponerede over den mde , han har tacklet , hvad der utvivlsomt er et stort problem for industrien .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at vi er helt enige i Parlamentets holdning , at denne overvgning - Deres og vores - er vrdifuld og br fortstte .
Det er ikke et forsg p at blande os i Hongkongs indre anliggender , men der str meget p spil i Hongkong for det internationale samfund og EU i srdeleshed , og dets rettigheder og friheder er nedfldet i en FN-traktat .
Vi vil fortsat forsvare vores interesser i Hongkong .
Det er et samfund , hvis resultater har vakt beundring i hele verden , og som til den forhenvrende guvernrs tilfredshed fortsat gr det .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Patten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=8>
Samarbejde med AVS-stater , der er involveret i vbnede konflikter
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5  0296 / 2000 ) af Van Hecke for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om samarbejde med AVS-stater , der er involveret i vbnede konflikter ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 1999 ) 240 - C5  0115 / 1999 - 1999 / 2118 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=172 NAME="Van Hecke, Johan">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse , som vi her drfter , blev offentliggjort for halvandet r siden i anledning af krigsudbruddet i Centralafrika .
P grund af manglende konsensus er den blevet liggende i Rdet i al den tid .
Siden da sknnes det , at 1,2 millioner mennesker er drbt i krigen i Congo .
I min betnkning forsger jeg beskedent at formulere en rkke forslag for at hjlpe med at gre en ende p den voldsspiral og den underudvikling , som mange af vores AVS-partnere er kommet ud i .
Ogs forslag , der skal hindre , at europiske fonde misbruges til at finansiere krigsmaskinen .
Min betnkning kan sammenfattes i tre ord : konditionalitet , sammenhng og kontrol .
Mere end det hidtil har vret tilfldet , skal der vre en tydelig forbindelse mellem dels finansiel hjlp og gldslettelse , dels god forvaltning , demokrati , respekt for menneskerettighederne og retsstaten .
<P>
Jeg opfordrer endda til , at der faststtes et loft for militre udgifter i AVS-landene , hvorover der ikke lngere tilkendes bistand og gldslettelse .
Hvis disse betingelser ikke er opfyldt , m Den Europiske Union turde trffe passende foranstaltninger , der gr fra diplomatisk pres og suspension af bistand til sanktioner , helst med henblik p vben- og diamantembargoer eller skaldte " smarte " sanktioner , som rammer de herskende eliter og ikke befolkningen .
<P>
Jeg vil ogs gerne i den forbindelse opfordre Kommissionen til at anvende entydige kriterier for suspension af bistand .
Jeg tror , det ville vre srdeles nyttigt inden for rammerne af artikel 96 i Cotonou-konventionen at opstille en liste over alle mulige overtrdelser af denne konvention .
I jeblikket kan jeg ikke frigre mig for det indtryk , at Kommissionen i for hj grad anvender en ad hoc-fremgangssmde , som kan resultere i , at den bebrejdes , at den arbejder med to mlestokke .
<P>
Foruden konditionalitet fremhves en get sammenhng , en get sammenhng mellem Lom-sporet og FUSP-sporet og mellem Unionens politik og medlemsstaternes politik .
Situationer som i tilfldet med Etiopien , hvor Kommissionen og nogle medlemsstater har fastfrosset bistanden , mens andre medlemsstater har startet nye programmer , skal absolut undgs .
Desuden er der presserende behov for en strengere kontrol med anvendelsen af europiske penge .
AVS-lande , der er involverede i vbnede konflikter , skal give Verdensbanken og IMF fuld mulighed for at se deres regnskaber .
Hvor der anvendes europiske udviklingspenge til indkb af vben , skal den strukturelle bistand ufortvet suspenderes .
P det omrde kan Europa ikke vre streng nok .
<P>
Jeg synes ikke , at alt dette m bortlede opmrksomheden fra en af Den Europiske Unions vigtigste opgaver : konfliktforebyggelse .
Sledes som Rwanda og Etiopien har vist , er det for det meste ikke alarmsignaler , der mangler , men der reageres ikke altid passende og i tide p disse .
Derfor er det vigtigt tidligt at tage fat p rsagerne til problemerne .
Konfliktforebyggelse omfatter ogs bekmpelse af fattigdom , styrkelse af demokratiet og det civile samfund , en bedre kontrol med den illegale vbenhandel , oprettelsen af en afrikansk fredsmagt , en international ordning for anvendelsen af lejetropper og en bedre kontrol med det verdensomspndende forbud mod brnesoldater .
Jeg opfordrer for vrigt , hr. formand , i min betnkning ogs til en get inddragelse af Europa-Parlamentet .
Det forekommer mig vsentligt , at vi opnr strre medindflydelse med hensyn til fastfrysningen eller optningen af bistanden .
<P>
Hr. formand , jeg hber ikke , at Rdet p ny vil udstte denne vigtige meddelelse , som blev inspireret af den forhenvrende kommissr , Deus Pinheiro , p ubestemt tid .
Hvis vi virkelig vil yde et bidrag til en fredsordning i Centralafrika , skal der nu optrdes handlekraftigt og sammenhngende , der skal stilles betingelser for bistanden , og der skal indfres et fuldstndig vbenembargo for omrdet omkring de store ser .
Udviklingspenge m under ingen omstndigheder anvendes til krigen .
Dette er uacceptabelt , bde over for den ramte befolkning og over for de europiske skatteydere .
<SPEAKER ID=173 NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , p vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde vil jeg lige tilfje et par indvendinger til de bemrkelsesvrdige ting , som hr . Van Hecke allerede har taget op .
Jeg kan i enhver henseende sttte ham , for vrigt p hele udvalgets vegne , og jeg vil ogs takke ham for det konstruktive samarbejde , som har gjort det muligt , at alle ndringsforslag fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde allerede er inkorporeret i teksten , sledes at formanden vil kunne vre tilfreds .
Han behver ikke afvikle ret mange afstemninger .
<P>
De indvendinger , som jeg i dag vil bede Dem tnke over , hr. kommissr , har frst og fremmest at gre med praksis .
S sent som i dag lste vi i vores aviser , at det nu igen gr drligt i Elfenbenskysten , og at vores egne folk , som er til stede der for at berette om valget , risikerer at blive inddraget i en ny vbnet intern konflikt .
<P>
Vi sprger os selv , om der er sammenhng i den politik , som Kommissionen og Rdet , hvis fravr jeg endnu en gang beklager , frer .
Mens det i september 1998 blev aftalt , at der ikke skulle ydes nogen budgetmssig bistand til lande i krig , ydede Kommissionen i marts 2000 110 millioner euro til Rwanda , selv om dette land holder betydelige dele af Den Demokratiske Republik Congo besat til trods for fredsaftalerne .
Jeg ved godt , at der er mange skyldige i denne konflikt .
Men er man s ikke strengere over for Kabilas Demokratiske Republik Congo end over for Uganda ?
Er man ikke strengere over for Zimbabwe end over for Rwanda ?
Jeg har indtryk af , at det klart er tilfldet , for i praksis fres der en politik , der anvender to mlestokke over for lande , som endda er forviklet i den samme vbnede konflikt .
Nogle lande stttes nsten betingelseslst af Den Europiske Union , IMF og andre .
Andre lande fr bistand under strenge forudstninger .
Det pvirker sommetider direkte magtforholdene mellem lande , der er involveret i den samme konflikt .
<P>
Lad mig sige det klart : Jeg er imod enhver form for budgetmssig bistand til krigsfrende lande , for denne bistand anvendes for det meste alligevel direkte eller indirekte til indkb af vben .
Her findes det andet mme punkt i vores europiske udformning af politik .
Vbeneksporten fortjener at blive nvnt her p grund af absolut medskyld i de forskellige konflikter .
Ikke blot den illegale vbenhandel florerer , men ogs den kontrollerede vbenhandel har mere je for vbenhandlernes indbyrdes " rlige konkurrence " end for den fred , som vi opfordrer til .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , hr. kommissr , Den Paritetiske Forsamling AVS-EU har sat sig som ml at udrydde nden og fattigdommen i de omhandlede regioner i Afrika , Vestindien og Stillehavet .
<P>
Det er de rige europiske landes pligt . Men jeg er overbevist om , at det ogs er i Europas interesse .
Ordfreren , Johan Van Hecke , peger i sin srdeles udfrlige betnkning med rette p , at fattigdommen bl.a. skyldes det herskende anarki , der er en flge af de vbnede konflikter , som uophrligt hrger nogle af disse regioner .
I betnkningen anfres en rkke foranstaltninger , som kunne rette op p denne situation , i vrigt uden indblanding i disse landes indre anliggender - der er som bekendt tale om lande , som vogter nidkrt over deres selvstndighed . Johan Van Hecke peger med rette p bl.a. oprettelsen af en fredsstyrke .
Jeg vil gerne p baggrund af mine erfaringer p dette felt , knytte enkelte uddybende bemrkninger til dette punkt .
<P>
Den tid er forbi , hvor lsningen bestr i militr intervention . Ikke s meget fordi de europiske troppekontingenter bringer mindelser om nykolonialistiske tilbjeligheder , men fordi det internationale samfunds seneste forsg p indgriben - det vre sig p grundlag af et FN-mandat eller p grundlag af multilaterale aftaler- har vist , at kriser bedst hndteres p lokalt plan .
For p hensigtsmssig vis at kunne hndtere fredsbevarende og fredsskabende opgaver krves indgende kendskab til det pgldende lands historie , kultur og sgar sprog .
<P>
Det er baggrunden for , at der er oprettet og fortsat med Den Europiske Unions bistand uddannes og udvikles regionale enheder til varetagelse af konfliktstyring .
Disse regionale enheder skal gradvist overtage ansvaret for indsatsen i omrdet inden for en flles strategisk ramme , som koordineres af Den Europiske Unions medlemsstater og AVS-staterne . Europa-Parlamentet skal fortsat definere og mere aktivt kontrollere oprettelsen af sdanne enheder .
<P>
Det er ordfrerens fortjeneste , at betnkningen indeholder en fyldig liste over initiativer og aktioner , som set i dette perspektiv kan og br ivrksttes .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , den nye samarbejdsaftale , der blev undertegnet i Cotonou , er en passende lejlighed til at f afhjulpet de mangler , der er blevet konstateret tidligere og til at prcisere begreber og normer for handling i specifikke situationer i vores samarbejde med AVS-landene , f.eks. i den situation , som gav anledning til Kommissionens redegrelse , som vi beskftiger os med her , og de to betnkninger fra kollegerne Van Hecke og Maes , det vil sige , hvad der br ske , nr et associeret land indblandes i en vbnet konflikt .
<P>
I trd med det , ordfrerne har bekrftet , mener vi , det er selvskrevet , at Unionen reviderer sine bistandsprogrammer til lande i krig bl.a. for at undg , at de tildelte midler omledes til militre aktiviteter .
Selv som et principsprgsml br man revurdere sttten til lande eller regimer , som er ansvarlige for vbnede udskejelser i nabolande , eller som bruger uforholdsmssigt mange ressourcer p oprustning , nr de ikke bruges til at undertrykke deres egne befolkningers individuelle rettigheder eller mindretal .
<P>
Vi m vre meget opmrksomme p artikel 11 i den nye traktat , hvor man bekrfter den europiske forpligtelse i forbindelse med fredsskabende politikker samt forebyggelse og lsning af vbnede konflikter .
Dialogen mellem de konfronterede styrker og Unionens dialog med disse parter br vre nglemekanismen for disse handlinger .
<P>
Vi giver sammen med fru Maes udtryk for vores forvirring over for en paradoksal adfrd , hvor vi ser , hvordan man fra Unionens side har vedtaget bistand p millioner af euro til lande , som klart er indblandet i den militre besttelse af et af deres nabolande .
I denne henseende kan vi ikke acceptere denne dobbeltmoralske adfrd , hvormed man nogle gange anvender bistandspolitikken , og vi er ligeledes bekymret for de modsigelser , der kan opst i medlemsstaternes eller nogle medlemsstaters og selve Unionens adfrd .
Jeg tror , det er hensigtsmssigt , at Parlamentet fr mere gennemsigtighed , mere sammenhng , mere information og mere kontrol over disse politikker .
<P>
Afslutningsvis m vi vre klar over , at en reduktion eller en indefrysning af vores udviklingsbistand til et bestemt land i krig ndvendigvis br medfre en supplerende bestrbelse , hvad angr humanitr hjlp til det samme lands befolkning , som er hovedofrene for sdanne konflikter .
Her vil det endnu en gang vre absolut ndvendigt med de solvente ngo ' ers indblanding , hvorigennem sdanne programmer kunne gennemfres med garanti for succes og effektivitet .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Hr. formand , voldelige konflikter er altid menneskers arbejde , hvor bestialsk en karakter de end har , de er aldrig uundgelige som en naturkatastrofe , og de ledere , som forrsager dem , brer et enormt ansvar .
Det er altid sdan , men frst og fremmest i ludfattige lande , dr m befolkningen lide dobbelt , dr stoppes udviklingen , og relange bestrbelser og bistand udefra tilintetgres .
Og hvad drejer det sig om , erobre magt eller netop ngte at afgive magt ?
Indsamle mineraler , myrde andre etniske grupperinger , lsrive sig eller erobre et stykke rken ?
<P>
Frst og fremmest Afrika er et sjldent krigerisk kontinent .
En ud af fem afrikanere lever i et land , som er forviklet i en alvorlig konflikt , og for at gre det endnu vrre ges konflikterne , bde i antal og i intensitet .
Det store sprgsml er , hvorfor det egentligt forholder sig sdan ?
Det er Den Europiske Unions politiske og moralske pligt at gre alt for at forhindre konflikter i AVS-landene . Betnkningen herom af hr .
Van Hecke tilslutter jeg mig helhjertet .
Vi m blive meget strengere med hensyn til uansvarlige AVS-regimer , kriterier for standsning af bistand skal vre tydelige , sanktioner br tilpasses de enkelte lande .
Vi m ramme magthaverne og ikke befolkningen , hvor vanskeligt det end er , og Parlamentet br inddrages direkte ved beslutningen om suspension af bistand .
<P>
Det er en grov skandale , hvis europiske udviklingspenge anvendes til vbenkb .
Fra deres side er de EU-medlemsstater , som leverer vben til stridende parter , medansvarlige for de svre menneskelige lidelser og tilintetgrelsen af vores egen udviklingsbistand .
Cotonou-konventionen , hr. formand , lgger med rette grundlaget for yderligere udvikling , deltagelse i verdenshandlen og i den politiske dialog , men AVS-lande , som henfalder til vold , delgger dette samarbejde og skyder konventionen i stumper og stykker .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , jeg bifalder varmt denne betnkning og lyknsker ordfreren med den .
Der er kun et alvorligt problem , nemlig at ordfreren udvider konditionalitetsprincippet til ogs at omfatte gldslettelse .
P nsten alle andre omrder ville jeg sttte konditionalitet .
Efter min mening har vi ansvar for at benytte de redskaber , der str til vores rdighed , til at fremme en forsvarlig styreform , demokrati og retsstatsprincipper i vores internationale relationer .
Men selv om disse principper skal danne udgangspunkt for vores bistandspolitik , skal vi skelne kraftigt , nr det glder gldslettelse .
Historien har nemlig vist , at ansvaret for gldslettelse phviler svel lngivere som lntagere .
Desuden er gldsbyrden vokset , siden lnene blev optaget , s den nu er langt strre end de oprindelige ln .
Mange lande tilbagebetaler deres gld flere gange .
Visse lande bruger mere p at tilbagebetale ln end p sundhed og uddannelse tilsammen , og alligevel er de mennesker , som lider under denne omlgning af ressourcerne , bestemt ikke de samme , som dem , der nd godt af de oprindelige ln .
<P>
Der er god grund til at sprge , hvad formlet er med at eftergive gld , hvis udemokratiske regeringer simpelthen misbruger midlerne til deres egen fordel ?
Det er en mulighed .
Men en endnu strre mulighed er , at nr befolkningen bliver klar over , at glden er eftergivet , kan de selv lgge yderligere pres p deres regeringer for at opn , at pengene bliver brugt p de yderst tiltrngte sociale foranstaltninger .
<P>
Iflge hr . Van Heckes betnkning krver indfrelsen af konditionalitet konsekvens og mod .
Jeg er enig heri .
Men i forbindelse med gldslettelse krver det ogs retfrdighed og anerkendelse af , at den oprindelige gld i mange tilflde allerede er blevet betalt tilbage mange gange .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , tak til ordfreren for de srdeles relevante bemrkninger og de mange forslag .
Af de 34 fattigste lande i verden er 20 involveret i konflikter , hvilket destabiliserer de berrte regioner .
<P>
Hr .
Morillon ppeger med rette fattigdomsproblemet . Under vores mde med AVS-staterne satte vi os netop som ml bl.a. at udrydde fattigdommen .
Efter min opfattelse kommer vi ikke uden om at mtte overveje sprgsmlet om gldseftergivelse og sprgsmlet om de skaldte strukturtilpasningspolitikker , som bringer disse lande ud af kurs .
Efter min opfattelse br vi ophre med selv at faststte rvarepriserne , og vi br slge bl.a. lgemidler til kostpriser .
Jeg fler mig sledes overbevist om , at der er behov for at vise solidaritet p en rkke punkter .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , jeg har i dag i srlig grad de demokratiske krfter og befolkningen i Elfenbenskysten i tankerne . De demonstrerer i dette jeblik og krver i demokratiets navn militrjuntaens og general Gues afgang .
Med ham ved magten vil vi se en begyndende balkanisering af Afrika .
Det er en etnisk funderet magt , vi ikke kan acceptere .
<P>
Jeg mener derfor ogs , som ppeget af ordfreren , at vi br sende et klart budskab til svel EU ' s skatteborgere som AVS-staterne .
Vi br forpligte os til at lade militrjuntaen i Elfenbenskysten - og i vrigt alle diktatoriske styrer - vide , at der aldrig bliver udstedt visa til dem , at vi vil indefryse deres aktiver , og at vi i vrigt fuldt og helt sttter alle demokratiske krfter .
<P>
Med enkle og strke budskaber af denne art kunne vi skaffe os renlyd .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="PT" NAME="Pacheco Pereira">
Hr. formand , hr . Van Heckes betnkning rejser et grundlggende sprgsml , nemlig om , hvor vidt den internationale bistand til lande i konflikt er en faktor i konflikten , og hvor vidt bistanden er til fordel for korrupte og krigsfrende regeringer .
Jeg vil gerne vedrrende et af de fattigste og ulykkeligste omrder i verden trkke to eksempler frem p den smertefulde rolle , som international bistand kan f , nr den gives uden betingelser .
Jeg taler om et land , der har vret uafbrudt i krig siden 60 ' erne , og et land , hvor der hersker en skrbelig fred , men som den internationale bistand p uheldig mde kan skade , nemlig henholdsvis Angola og Mozambique .
<P>
I Angola frer regeringen og UNITA en af de blodigste borgerkrige i Afrika , og det er desvrre tydeligt , at den internationale bistand , i srdeleshed til regeringen i Luanda , har spillet en rolle for opretholdelsen af denne konflikt .
Jeg m desvrre beklage , at min egen regering , den portugisiske regering , er involveret i denne militre indsats .
<P>
Med hensyn til Mozambique , hvor der med besvr rder en skrbelig fred , kan anvendelsen af den internationale bistand fra regeringspartiets side for at tilgodese visse provinser frem for andre p baggrund af valgresultaterne i sig selv udgre en vigtig faktor for den krise , som den fred , der blev opnet med s store anstrengelser , er kommet ud i , og for at borgerkrigen igen mske bryder ud i Mozambique .
<P>
Det m virkelig bekymre EU og donorlandene , om bistanden i lande som f.eks. Mozambique benyttes som et magtredskab for at legitimere en regering , der befinder sig i kanten af demokratiet , og p den mde medvirker til at delgge en meget skrbelig fred .
<P>
Det er den slags problemer , som betnkningen rejser , og som fortjener vores grundige overvejelser .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg bifalder ogs bde Kommissionens meddelelse og den betnkning , vi taler om i dag .
Et af hovedbudskaberne deri er behovet for overensstemmelse .
Den Europiske Union har en rkke aktiviteter under sin paraply : handel , Lom-aftalerne , FUSP , eksterne politikker , og alt for ofte er den ene aktivitet ikke i overensstemmelse med den anden .
Overensstemmelse skal vre vores hovedmlstning .
<P>
For det andet m konfliktforebyggelse prioriteres meget hjt af EU .
Vi er ved at f foranstaltningerne p plads .
Vi har den hjtstende reprsentant , vi har Enheden for Politisk Planlgning og Hurtig Varsling under Rdet .
De m nu understrege , at vi skal fokusere p konfliktforebyggelse i stedet for at gribe ind militrt , efter at man har mistet kontrollen med en konflikt .
Vi m vre srligt opmrksomme p ting som knappe vandressourcer som en rsag til konflikt .
Kommissionens politik br sigte mod at sikre , at vi forbedrer vandforsyningen i stedet for at begrnse den , hvad der ind imellem har vret tilfldet .
<P>
Som det tidligere har vret nvnt , skal vi understrege vigtigheden af en forsvarlig styreform og demokrati .
Det kunne vre en del af konditionaliteten , og vi br forlange af medlemsstaterne , at de ikke sttter politikere ud fra kortsigtede begrundelser , hvis de ikke opfylder de basale krav til en forsvarlig styreform og demokrati .
Vi er alt for ofte parat til at sttte en gruppe p bekostning af en anden og p langt sigt p bekostning af freden i et bestemt omrde .
<P>
Endelig skal vi selvflgelig dmme op for strmmen af vben til disse omrder , og ikke blot ved foranstaltninger mod hndvben .
Jeg nsker , som det fremgik af min betnkning fra sidste mned , at der gribes ind over for vbenhandlere i hele Den Europiske Union .
I mange lande er der ingen kontrol med vbenhandlernes aktiviteter .
De kan handle , som de vil , og i nsten alle konflikter str vbenhandlere bag udbredelsen af vben .
Det er altafgrende som led i EU ' s adfrdskodeks , at vbenhandlerne skal have licens , og at vi begynder at kontrollere deres aktiviteter .
Det nytter ikke noget , at regeringerne gr noget ved vbeneksporten , hvis vi lader private enkeltpersoner opfre sig , som de gr .
<P>
Vi br ligeledes se p fremstillingslicenser .
Det nytter ikke at indfre regler om fremstilling af vben i EU , hvis virksomhederne i EU kan omg kontrollen ved at give deres produktion i licens til et land uden for EU .
<P>
Jeg bifalder denne betnkning , men vil gerne understrege , at vi ikke kommer nogen vegne , medmindre vi er parat til at dmme op for strmmen af vben til konfliktomrderne .
Det krver meget skrappere foranstaltninger , end vi hidtil har vret parat til at indfre .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , det fastsls i betnkningen , at omfanget og intensiteten af de vbnede konflikter i Afrika er dramatisk og forvolder store menneskelige lidelser . Det er vi selvsagt alle bekendt med .
<P>
De deltagende ord dkker imidlertid ogs over den kendsgerning , at de europiske stormagter selv brer et betydeligt direkte eller indirekte ansvar for de fleste af disse konflikter , eksempelvis i Rwanda eller i Sierra Leone .
<P>
I lyset af den aktuelle situation i Elfenbenskysten m fransk imperialisme uvgerligt sttes under anklage . I forbindelse med det seneste militre kupforsg og den reaktion , dette fremkaldte blandt Abidjans indbyggere , tog bde Lionel Jospin og Jacques Chirac ganske vist afstand fra kuppet .
General Gues relationer til de franske ledere er imidlertid velkendte . Det samme glder relationerne til en rkke store franske industrikoncerner , som dominerer flere erhvervssektorer i Elfenbenskysten .
<P>
Frankrig forholdt sig neutralt afventende i forbindelse med general Gues frste statskup , og har med forsmdelig diskretion phrt den nedrige etnisk inspirerede fremmedfjendske demagogi , der igennem en rrkke har udviklet sig i ledende kredse i Elfenbenskysten .
Frankrig ptalte end ikke det forhold , at der blev anlagt etniske kriterier i forbindelse med udvlgelsen af kandidater til prsidentvalget med risiko for , at kampen om magten kunne forvandle sig til en katastrofal etnisk kamp .
<P>
Hvis EU ' s institutioner virkelig vil sge ondets rod , nr det glder Afrika , burde de starte hos de europiske stormagter og anfgte den politik , disse frer .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , der er grund til at gratulere ordfreren og udarbejderen af betnkningen for et bidrag , som er udfrt med stor fornuft .
En s god prstation lige frem skriger efter ogs at blive gennemfrt i praksis , og det er bedst for os , at vi binder os til den i vores politik med alle krfter ogs for vores egen skyld .
I betnkningen konstateres helt rigtigt , hvor meget vgt vi som den strste bidragsyder til mange AVS-lande har , men dette aspekt afspejler sig ikke tilstrkkelig i konfliktlsning p politisk plan .
Dette skal betragtes som udgangspunktet for vores arbejde .
Det er derfor , jeg siger velkommen til det faktum , at betnkningen taler om vigtigheden af positiv konditionalitet med god selvflelse , og det er ikke uden grund .
<P>
Kriseprofilen har i lbet af de seneste rtier ndret sig afgrende .
FN , som oprindeligt er grundlagt til lsning af konflikter mellem stater , er frst nu ved at sge et nyt greb om staternes interne kriser , der er ved at blive mere og mere almindelige .
Det er derfor , EU netop som en konomisk og politisk samarbejdspartner har et stort ansvar og ogs store muligheder for at have indflydelse p situationen .
<P>
Det ser ud til at vre en global trend , at stadig flere konflikter har en religis dimension : Kosovo , Tjetjenien , Sydsudan , Nordirland , sttimor , Sri Lanka , Nigeria , Kashmir og n af de vrste i den senere tid , Molukkerne i Indonesien .
Vesten har ikke rigtigt forstet dette .
Vi har til vane at tnke , at det handler om en privat sag , nr der er tale om religion .
Men i disse lande er religise spndinger blevet benyttet til politiske forml .
Hr. formand , der er brug for instrumenter til lsning af dette brndende problem .
t vigtigt ml br efter min mening vre at etablere en stilling for en menneskerettighedsobservatr eller -ombudsmand , der specialiserer sig i religise spndinger og rapporterer til EU .
EU br ogs mlrettet og systematisk presse regeringerne til at tillade adgang for internationale menneskerettighedsobservatrer til lande med krig for at lave en objektiv og neutral undersgelse af konflikten .
Vi skal ogs benytte os af muligheden for altid at krve , at regeringerne skal binde sig til at sikre adgang for humanitr hjlp til omrdet .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Nielson">
Kommissionens initiativ i 1998 til at revidere samarbejdet med AVS-landene , der var involveret i vbnede konflikter , og dens meddelelse fra maj 1999 bidrog til at starte en debat om EU ' s mest hensigtsmssige reaktion i forhold til lande , der er involveret i vbnede konflikter , og som EU har et tt samarbejde med .
<P>
Min kollega , hr . Patten , foreslog i marts i r , at Rdet ( almindelige anliggender ) skulle behandle denne meddelelse i forbindelse med dets drftelse af konflikterne i Afrika .
Rdet ( almindelige anliggender ) konkluderede i maj , at Rdets relevante instanser skulle fortstte deres overvejelser om sprgsmlet om udviklingsbistand til lande , som er involveret i vbnede konflikter , p grundlag af Kommissionens meddelelse .
<P>
Jeg beklager , at medlemsstaterne ikke har reageret mere aktivt p Kommissionens meddelelse .
Begivenhederne i Den Demokratiske Republik Congo og dens naboer i Angola , Burundi og Afrikas Horn og nu igen i Vestafrika , isr i Sierra Leone , har vist , at vi ikke kan lbe fra disse svre sprgsml .
Kommissionen overvejer sit svar og i srdeleshed anvendelsen af artikel 96 i Cotonou-aftalen , hvor det er hensigtsmssigt .
<P>
Med en omfattende ramme ville vi bedre kunne lse de enkelte konflikter hver for sig .
Hvis Rdet er parat til at flge op p meddelelsen , f.eks. ved at formulere rdskonklusioner , vil Kommissionen hjlpe med til at sikre , at de afspejler de mange fremskridt , der siden midten af 1990 ' erne er sket inden for EU ' s krisestyringspolitik og i FUSP , samt udviklingen i det internationale samfunds reaktion p konflikter .
<P>
Vi vil ogs tage hjde for de nye tiltag i Cotonou-aftalen , isr med hensyn til politisk dialog , som kan hjlpe os til at finde frem til hensigtsmssige foranstaltninger og en afpasset og sammenhngende indsats .
Men det er klart , at der ikke er nogen lette lsninger p disse problemer , hvilket indlggene i dagens debat ogs tydeligt har vist .
Konklusionen afhnger i alle tilflde af medlemsstaternes reelle politiske vilje til at st fast p en flles linje .
Kommissionen kan ikke love Parlamentet mirakler p dette omrde .
<P>
Vi er parat til at udvide overvejelserne til andre lande , som er involveret i vbnede konflikter .
Voldelige konflikter er ikke begrnset til AVS-landene .
Den Europiske Union skal ogs vre parat til at reagere effektivt og sammenhngende p konflikter i andre omrder af verden .
<P>
Meddelelsen er en opfordring til en debat om EU ' s forhold til lande , for hvilke den traditionelle form for udviklingssamarbejde er blevet problematisk eller forldet .
Det er en vanskelig debat .
Vi ville foretrkke at bruge alle vores krfter p at hjlpe AVS-landene med den svre opgave , det er at overvinde fattigdommen og blive integreret i en global konomi i hurtig forandring .
For en del af vores AVS-partnere er den strste udfordring imidlertid genoprettelsen af fred eller inddmningen af regional destabilisering .
Fred er en ndvendig forudstning for udvikling , og lande , som til stadighed er indblandet i voldelige konflikter , udelukker sig selv fra de potentielle fordele af det nye samarbejde , som EU tilbyder dem .
De berver ogs sig selv muligheden for at deltage i den lbende forvandling af den globale konomi .
De delgger mulighederne for udenlandske investeringer , ikke blot i disse lande , men ogs i de omrder , landene er en del af .
I mindre ustabile lande virker vores indsats mod fattigdom og gld konfliktforebyggende p lngere sigt .
<P>
Kommissionen har ikke ligget p den lade side siden fremlggelsen af meddelelsen .
Den har allerede taget adskillige initiativer til at styrke sine muligheder for effektivt at gre noget ved de voldelige konflikter i AVS-landene .
<P>
Der ydes sttte til Den Afrikanske Enhedsorganisation ( OAU ) og regionale organisationer som Det konomiske Fllesskab af Vestafrikanske Stater ( ECOWAS ) og Den Mellemstatslige Myndighed for Trke og Udvikling ( IGADD ) p omrder som konfliktforebyggelse og konfliktlsning .
Det er bemrkelsesvrdigt , hvor mange midler der er afsat til krisestyring eller til genopbygning efter en konflikt .
Vi er parat til at ge vores indsats for p den mde effektivt at forebygge vold og lse kriser med fredelige midler .
<P>
Fllesskabet har en lang rkke redskaber til sin rdighed til konfliktforebyggelse og -lsning , lige fra handels- og samarbejdsaftaler til sttte til institutionel kapacitetsopbygning , til styrkelse af respekten for menneskerettigheder og minoritetsrettigheder og til demobilisering og rehabilitering .
Vi er parat til at gre endnu mere effektiv og mlrettet brug af disse redskaber .
I denne sammenhng stiler vi isr mod at indbygge konfliktforebyggelsesmlstninger i tilrettelggelsen af konomiske og udviklingsmssige bistandsprogrammer .
Problemet er imidlertid , at disse redskabers stive natur i sig selv lgger begrnsninger p , hvad vi kan gre , og hvordan vi kan bruge dem .
<P>
Begrnsninger i budgetposter og beslutningstagning , der er baseret p udvalgsprocedurer , begrnser vores muligheder for fleksible og hurtige reaktioner .
Alt dette ser meget anderledes ud fra et vrktjskassekoncept , som er det , jeg tnker p , nr vi taler om alle de redskaber , der er til rdighed .
Vrktjskassen er et meget godt billede p den ideelle situation og en tilfredsstillende mde at udnytte de forskelligartede redskaber p .
Men vi befinder os i en anden situation , selv om vi gr en mlrettet indsats for reform .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at den grundlggende vrdi af udviklingssamarbejdet i forhold til konfliktsprgsmlet er den forebyggende virkning .
Vi str ikke s strkt , nr frst konflikten er brudt ud . Vi kan gre en mere meningsfyldt indsats inden da .
Der er ingen tvivl om , at HIPC-initiativet , som finansieres af EU , men endnu ikke af USA , bidrager mest til konfliktforebyggelse i verden i jeblikket .
<P>
Der er ikke meget tvivl om , at de meget fattige , hjt forgldede lande vil ende i ustabilitet og konflikt , hvis den rige verden ikke leverer varen med hensyn til HIPC .
Ivrksttelsen af regionalt konomisk samarbejde i henhold til Cotonou-aftalen bidrager ogs i hj grad til stabiliteten i Afrika .
I lbet af de nste par r vil skabelsen af regional stabilitet og regionale samarbejdsstrukturer f topprioritet som et vigtigt bidrag til at fremme fred og fremskridt i Afrika .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om situationen i Elfenbenskysten i lyset af , hvad der er blevet sagt under denne debat .
Desvrre er der sket en kraftig forvrring af situationen siden valget i sndags .
Situationen ndrer sig nrmest fra time til time , men vi flger naturligvis begivenhederne meget nje .
Vi forventer at mtte genbne artikel 96-hringerne , hvis der ikke skabes stabilitet og klarhed efter valget .
Dette er virkelig en hjst beklagelig situation , og vi frygter , at volden vil stige , hvis situationen ikke bliver bragt under kontrol meget hurtigt .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Poul Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=9>
Moratorium for ddsstraf
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om gennemfrelse af budgetposten " Menneskerettigheder / demokrati " om kampagner til fordel for et moratorium for ddsstraf og henrettelser .
<SPEAKER ID=186 NAME="Patten">
Dette Parlament og ogs denne kommissr har lnge vret modstandere af ddsstraf .
Jeg stemte for mit eget vedkommende konsekvent imod , da jeg var medlem af et andet parlament .
En af de frste beslutninger , jeg traf , da jeg var Hongkongs guvernr , var med sttte fra organisationer som Amnesty og Human Rights Watch at afskaffe ddsstraffen i Hongkong , og det glder mig , at den ikke er blevet genindfrt .
<P>
Parlamentet har tidligere erklret , at det betragter ddsstraf som en umenneskelig , middelalderlig form for straf , der er et moderne samfund uvrdig .
Jeg ved , at mange mennesker deler den opfattelse .
Jeg er glad for , at alle ansgerlandene i Central- og steuropa har afskaffet ddsstraffen .
Vi er p vej mod et Europa , hvor ddsstraffen er afskaffet p hele kontinentet .
Den Europiske Union er imod ddsstraf under alle omstndigheder og har indvilliget i at deltage i en stttekampagne for ddsstraffens universelle afskaffelse .
Denne holdning bygger p vores tro p alle menneskers vrdighed og ukrnkelighed .
For mit eget vedkommende bygger min modstand mod ddsstraf ogs p min tro p menneskelivets ukrnkelighed .
<P>
Ddsstraffen anvendes stadig i omkring 87 lande , og der udfres ca . 30 henrettelser om ret .
Et par lande udfrer henrettelser som p samlebnd .
Den Europiske Union har nu i nogen tid aktivt sgt at opn et globalt moratorium .
Unionen har defineret et st retningslinjer for at identificere omstndigheder , hvor EU kan trffe specifikke , mlrettede foranstaltninger .
Iflge disse retningslinjer vil EU opfordre landene til at tilslutte sig den anden valgfri protokol til konventionen om borgerlige og politiske rettigheder og tilsvarende regionale mekanismer , der sigter mod afskaffelse af ddsstraf .
Vi vil ogs tage ddsstrafproblematikken op i multilaterale fora .
<P>
Den Europiske Union deler den dybe bekymring , som alle modstandere af ddsstraf nrer , for , at det er umuligt helt at fjerne risikoen for , at nogen bliver uskyldigt dmt .
Den risiko , risikoen for at tage en uskyldigs liv , er efter manges mening nok til at erklre ddsstraffen ulovlig .
Vi accepterer heller ikke det argument , at ddsstraffen har en prventiv effekt p voldsforbrydere , da der simpelthen ikke er bevis for den pstand i vores lande .
<P>
I lande , som benytter ddsstraf , strber Den Europiske Union mod en progressiv begrnsning af dens anvendelsesomrde samt respekt for de strenge betingelser , der er opstillet i flere internationale menneskerettighedsinstrumenter , under hvilke ddsstraf kan anvendes , samt etablering af et moratorium for henrettelser , sledes at ddsstraf fuldstndig afskaffes .
<P>
Under det finske og portugisiske formandskab rejste Den Europiske Union sprgsmlet om ddsstraf med en lang rkke lande , herunder myndighederne i Antigua og Barbuda , Burundi , Bahamas , Filippinerne , De Forenede Arabiske Emirater , Guyana , Indien , Iran , Kina , Kirgisistan , Pakistan , De Palstinensiske Selvstyreomrder , Tadsjikistan , Thailand , Trinidad og Tobago , Tyrkiet , USA , Usbekistan , Yemen og Zimbabwe .
I Kinas tilflde brugte vi dialogen om menneskerettighederne til at fremfre sagen igen og igen .
Jeg beklager , at Kina stadig nsten daglig gr brug af ddsstraffen .
<P>
Den Europiske Union er srligt bekymret over idmmelsen af ddsstraf for unge , som p tidspunktet for forbrydelsen endnu ikke var fyldt 18 r .
Den europiske holdning til retsforflgelse af brn og unge er i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder for retsforflgelse af brn og unge , som er nedfldet i de internationale menneskerettighedsinstrumenter .
<P>
Jeg sagde i starten , at Den Europiske Union havde besluttet at tage sprgsmlet om ddsstraf op i multilaterale fora .
Det har ikke altid vret let .
Som De husker , besluttede vi efter intensive forhandlinger p FN ' s Generalforsamling sidste r i november , at ingen resolution var bedre end en resolution med en livsfarligt mangelfuld tekst , og at Den Europiske Union derfor ikke skulle g videre med sit initiativ i FN ' s Generalforsamling .
Det er derfor meget gldeligt , at FN ' s menneskerettighedsresolution fra april blev vedtaget med stort flertal .
Det ser ud til , at selv om de , der gr ind for at bevare ddsstraffen , affinder sig med Menneskerettighedskommissionens tekster om dette emne , s gr de stadig strkt imod ethvert forsg p at gennemfre en generalforsamlingsresolution .
Det ville yderligere splitte parterne .
Den Europiske Union har derfor besluttet , at det hverken ville vre tilrdeligt eller betimeligt at fremlgge et resolutionsforslag om ddsstraf p UNGA 55 .
<P>
Vi fortstter dog med at sttte kampagner for et moratorium for ddsstraf og henrettelser og i sidste ende afskaffelse af ddsstraf i hele verden .
Det gr vi under de budgetposter , som hrer under det europiske initiativ til demokrati og menneskerettigheder .
Navnlig under budgetpost B7-704 har vi ivrksat en rkke initiativer verden over , som har til forml at mobilisere den offentlige mening imod ddsstraf .
<P>
I 1999 blev der etableret et flles program mellem Kommissionen og Europardet , der skulle ge den offentlige bevidsthed om forskellige temaer i forbindelse med afskaffelse af ddsstraffen i Rusland , Tyrkiet , Albanien og Ukraine .
Programmet til over 670.000 euro over to r tilvejebringer information til parlamentarikere , jurister og almenheden om strafferetslige argumenter imod ddsstraf .
<P>
Jeg vil gerne gentage , at dette er et emne , vi tager alvorligt .
Det er et emne , som jeg personligt tager yderst alvorligt .
Vi deltager i debatten om det som en union med en vis moralsk indflydelse .
Vi gr fremskridt .
Men det kommer til at tage tid og krfter samt dette Parlaments fortsatte kamp at n vores ml , som er , at ddsstraf bliver noget , man lser om i historiebgerne som en form for straf , der overhovedet ikke hrer hjemme i den moderne verden .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , hr. kommissr , som De rigtigt nok har sagt gentagne gange , har Europa-Parlamentet og hermed Gruppen for Det Europiske Folkeparti talt imod ddsstraf og for et universelt moratorium om ddsstraf , hvis eneste mlstning er at opn en endelig verdensomspndende afskaffelse af ddsstraffen .
<P>
Det kunne ikke vre anderledes , eftersom denne praksis , som direkte krnker respekten for menneskeliv , er i modstrid med forsvaret af menneskerettighederne , hvoraf den frste , som danner grundlag for alle de andre , er retten til livet , som Den Europiske Union fremmer .
<P>
Men der kommer et jeblik , hvor ord ikke er tilstrkkeligt , og hvor man bliver ndt til at indtage en langt mere kamporienteret holdning i forsvaret af det , som for os kristelige demokrater udgr grundkernen i vores filosofi og i vores politiske handlemde . Menneskets grundlggende vrdi og retten til livet fra det jeblik , det undfanges , og til dets naturlige dd udgr to principper , der er uforenelige med ddsstraffen .
<P>
Derfor skal vi ikke alene vre fortalere for en afskaffelse af ddsstraffen , men vi skal ogs foresl muligheden for at anvende de budgetkonti , der er remrket til menneskerettigheder for at gennemfre kampagner til fordel for et moratorium om ddsstraffen og sledes , at de ikke-statslige organisationer svel p internationalt som p lokalt plan og de religise myndigheder ogs kan deltage i anvendelsen af disse budgetkonti .
<P>
Og det foreslr vi frst og fremmest , fordi menneskerettigheder og afskaffelse af ddsstraffen udgr en helhed , og fordi det gr det muligt for os at lade handling flge ord , og fordi det civile samfunds deltagelse er absolut ndvendig for at opbygge en opinionsstat og en kollektiv bevidsthed , der gr ind for en afskaffelse af ddsstraffen .
<P>
Det er rigtigt , at der er tendens til en positiv indstilling over for afskaffelsen af ddsstraffen .
Man behver blot se p statistikkerne .
Imidlertid anvendes ddsstraffen stadig i 90 stater , og man kan ikke lukke jnene for de 1.625 kendte henrettelser , som blev gennemfrt i 1998 . Heraf fandt 80 % sted i kun fire lande , hvor USA ligger p tredjepladsen med 68 henrettelser .
<P>
Derfor br afskaffelsen af ddsstraffen sammen med respekten for menneskerettighederne vre et centralt element , hr. kommissr , i forbindelserne mellem Den Europiske Union og tredjelande .
Det burde navnlig glde i forbindelserne med USA p grund af den modsigelse , der ligger i at vre bannerfrer for friheden i hele verden og s rde over sine egne borgeres liv og dd , selv om det er for at statuere et eksempel og i den offentlige ordens navn , eller fordi et flertal af befolkningen beder om det .
<P>
Demokratiet kan ikke altid rette sig efter flertallets nsker , eftersom man ikke p flertallets vegne kan igangstte eller berettige nogen aktion , der krnker individets vigtigste rettigheder , hvoraf den vigtigste er retten til livet .
<P>
Hvis ddsstraffen - som San Egidio-fllesskabet fortalte os - umenneskeliggr vores verden ved at prioritere gengldelsesforanstaltninger og hvn , br det udgre en prioriteret mlstning i Den Europiske Union at stille alle , svel konomiske som politiske midler til vores rdighed , for at bandlyse en praksis , der er i modstrid med de principper og vrdier , som udgr vores eksistensberettigelse .
<P>
Derfor er vi glade for , at Kommissionen gr dette til sin mlstning , og at den tillgger dette grundlggende sprgsml den betydning , som kommissren fortalte os , det fortjener at f tillagt , sledes at vi er i overensstemmelse med de principper , vi forsvarer .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , endnu en gang udtaler Europa-Parlamentet sig til fordel for den menneskelige vrdighed og imod ddsstraffen .
Men i dette tilflde gr den det efter Forsamlingens vedtagelse af den endelige tekst til Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder .
Dette charter tildeler netop sit frste kapitel til den menneskelige vrdighed , idet det erklrer , at den er ukrnkelig , og at den vil blive respekteret og beskyttet .
Det bekrfter ligeledes , at ingen kan dmmes til dden eller henrettes .
<P>
Europa-Parlamentet har udtalt sig til fordel for , at chartret skal indskrives i traktaterne og for , at disse europiske borgerrettigheder skal glde for statsborgere fra tredjelande .
Derfor er det mere end nogensinde fr belejligt , at vi nu sprger os selv , om det ikke er p tide , at vi afkrver Kommissionen og Rdet , at de i forhandlinger med alle tredjelande , og ikke alene dem , der venter i ken p at komme med i Unionen , krver , at de medtager afskaffelse af ddsstraffen som klausul for respekt for menneskerettighederne .
<P>
1999 er igen blevet et sort r .
Iflge Amnesty International er nsten 2.000 personer blevet henrettet , og i 63 lande er der blevet afsagt 4.000 nye ddsdomme .
Kina , Irak , Saudi-Arabien , Den Demokratiske Republik Congo og USA er nogle af de 31 lande , hvor der har vret henrettelser .
Er De klar over , at der i dette sidstnvnte land , USA , som er den store vogter af demokratiet - som min kollega Concepci Ferrer netop sagde - i 1999 blev henrettet 98 personer ?
Er De klar over , at det i 18 amerikanske stater er muligt at henrette 16-rige ?
Er De klar over , at man i det samme land siden 1976 har henrettet 34 mentalt retarderede kriminelle ?
Jeg henleder opmrksomheden p USA , ikke fordi jeg er antiamerikansk , for det er jeg ikke , men fordi vi taler om en af vores demokrativenner , som overvger freds- og demokratiinteresserne i verden .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig , at vi alle spurgte os selv , om vi kan gre noget mere .
Det er p tide , at vi forstr , at det ikke er tilstrkkeligt med humanitre erklringer alene .
Jeg tror , at vi , hvis vi ikke gr denne kamp til en politisk forpligtelse , politisk med store bogstaver , i centrum for vores europiske udenrigspolitik - og derfor er jeg glad for , at kommissr Patten er til stede her - gr mindre , end vi er i stand til for at undg denne grusomhed .
Lad os her fra Europa-Parlamentet gre alt , hvad vi kan .
<P>
Lad os mindes Albert Camus ' ord : " Hverken i menneskenes hjerte eller i samfundets sdvaner vil der vre fred , s lnge dden ikke erklres forbudt ved lov " . Og en anden ting , hr .
Patten . I Deres indlg sagde De , at vi ikke kan garantere , at der ikke sker fejltagelser i forbindelse med henrettelser .
Enhver henrettelse er en fejltagelse .
Jeg er agnostiker , men jeg lser Bibelen , og her str der , at ingen m rre Kain p trods af , at han har slet sin bror , Abel , ihjel .
Enhver henrettelse er en fejltagelse , som demokratiet , forsvaret af menneskerettighederne og den menneskelige vrdighed ikke kan tillade .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="IT" NAME="Rutelli">
Hr. formand , jeg gldede mig over kommissr Pattens indlg , over de ord , han sagde - navnlig om sin personlige erfaring - og over vurderingen af , at det er absurd at benytte en straf , der p verdensplan virker stadig mindre afskrkkende p en effektiv mde for et stadig strre antal borgere .
<P>
Europa har uden tvivl gjort nogle betydelige fremskridt med hensyn til sin egen indsats , nemlig den formelle afvisning af ddsstraffen og bekrftelsen af retten til livet i udkastet til chartret om grundlggende rettigheder , den klare fastlggelse af , at enhver , der nsker at deltage i Europas udvidelsesproces , skal give afkald p ddsstraffen , det gede antal interventionsredskaber , nr det glder forbindelserne til tredjelande , hvor der eksisterer en klausul om menneskerettigheder , og endelig moratoriet for ddsstraf som en prioriteret aktion i Rdets flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Nr vores internationale institutioner og domstolen i Haag betragter den dom , som forbryderen Tadic - der har beget nogle meget alvorlige forbrydelser - trues med , og nr vi sammenligner med det grusomme ansvar , man har i et hvilket som helst - ogs demokratisk - land for alle de sager , hvor tusindvis af mennesker i dag afventer deres ddsdom , kan vi mske forst betydningen af , at det , der var et europisk srprg , nemlig afvisningen af ddsstraf , ud fra et politisk og ikke et historisk synspunkt kan blive et srprg , som bliver mere og mere udbredt og til sidst kommer til at glde for et overvejende flertal af de politiske , institutionelle og humanitre handlinger i hele verden .
Dette tjener som inspiration for det nye Europa , der opstr i det tredje rtusinde .
<P>
Derfor er det ndvendigt , hr. formand , at Kommissionen - og jeg vil gerne bede kommissr Patten om et klart svar - gr ordentlig brug af de ndringsforslag til EU ' s budget , som vores gruppe , Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe , har stillet til budgettet for 2000 .
Der kan nemlig ikke ivrksttes noget institutionelt initiativ p dette omrde , hvis ikke det sker i tt samarbejde med de ikke-statslige organisationer .
Jeg vil gerne foresl Dem , hr. kommissr , at De overvejer muligheden for , at Europa indfrer en europisk dag mod ddsstraf i verden . Det ville vre et vsentligt bidrag til den globale bevidstgrelse her fra Europa , som er og fortsat skal vre kulturens vugge .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance gr strkt ind for det beslutningsforslag om et moratorium for ddsstraf , som bliver vedtaget i morgen .
<P>
Den 10. marts 1992 forelagde fru Adelaide Aglietta den frste vigtige betnkning for Europa-Parlamentet , hvor man anmodede om et moratorium for ddsstraf , der skulle vedtages i FN .
Otte r efter er situationen alvorlig og bekymrende - sdan som det ogs understreges i vores beslutningsforslag - men den internationale indsats for et moratorium bliver hele tiden strre .
Vi skal tage udgangspunkt i denne kendsgerning p trods af den stilstand i processen , der har vret i FN for nylig , og vi skal derfor udnytte de midler , som er til rdighed p budgettet .
<P>
Et moratorium ville naturligvis ikke have kunnet standse de over 4.000 hurtige henrettelser , der har fundet sted i Irak i de senere r , eller de tusindvis af henrettelser i Kina . I andre lande - frst og fremmest i USA , som er det eneste store demokrati , hvor man med stdig stolthed stadig anvender ddsstraf - er denne langvarige indsats for at sl til lyd for et moratorium dog ved at f nogle ganske spde virkninger .
Det lykkedes prsidentkandidat Bush , i hvis stat man har foretaget 144 henrettelser , at undg ddsstrafsprgsmlet i valgkampagnen , og p en diskret og hyklerisk mde udsatte han henrettelserne i sin stat til efter valget .
Er dette mske ikke et af de talrige beviser p en kynisk politisk udnyttelse , hvor man leger med andre menneskers liv - mennesker , som naturligvis ofte er skyldige - p grund af nogle kyniske politiske beregninger ?
Vi skal derfor fortstte ad samme vej med den overbevisning og ihrdighed , som fru Aglietta lagde for dagen , da hun stiftede foreningen mod ddsstraf Hands off Cain .
Mske er det ikke noget , vi opnr lige med det samme , men vi har tiltro til , at det - ogs med de penge , der er til rdighed p budgettet , og med Kommissionens hjlp - vil lykkes os at n denne mlstning .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Uca">
Hr. formand , kre kolleger , ethvert menneske har ret til liv og frihed , sledes hedder det i FN ' s menneskerettighedserklring .
Alle FN ' s medlemsstater har forpligtet sig til at overholde denne erklring .
Ddsstraffen strider uigenkaldeligt mod retten til liv og er altid grusom , umenneskelig og fornedrende .
Alene i 2000 er der henrettet 70 mennesker i USA .
Listen over stater , hvor ddsstraffen eksekveres , eller hvor der afsiges ddsdomme , er lang , som eksempelvis Kina , Iran og Irak .
Selv om der ikke er eksekveret ddsdomme i Tyrkiet siden 1984 , er mere end 69 personer blevet dmt til dden .
Det tyrkiske parlament har det sidste ord om eksekveringen af dommen og skal behandle 49 sager .
Netop for en stat , som nsker medlemskab af Den Europiske Union , kan dette ikke accepteres .
Tyrkiet skal afskaffe ddsstraffen for at kunne blive optaget i Den Europiske Union .
<P>
Hvorfor ddsstraf ?
S lnge der har eksisteret ddsstraf , har man uden resultat forsgt at begrunde , hvorfor den er ndvendig .
I dag benytter tilhngere af ddsstraffen i frste rkke argumentet om afskrkkelse .
De hvder , at hvis ddsstraffen afskaffes , stiger antallet af alvorligt kriminelle .
Intetsteds i verden kan der fremlgges det mindste bevis for denne pstand .
Hvordan kan man eksempelvis forklare , at mordprocenten er vsentligt hjere i USA , hvor ddsstraffen stadigvk anvendes , end i andre lande , hvor ddsstraffen er afskaffet ?
Ved enhver henrettelse kan det ogs ramme uskyldige . Der findes allerede mange eksempler p , at uskyldige er blevet dmt .
Isr blandt fattige og medlemmer af mindretal anvendes ddsstraffen uforholdsmssigt ofte .
Bag fuldbyrdelsen af ddsstraf ligger tanken om hvn , som ikke hrer hjemme i en civiliseret stat .
<P>
Hvad enten det drejer sig om Abu Dschamal i USA , calan i Tyrkiet eller endda den fuldbyrdede henrettelse af Abdul Achmin Sabi i Irak - i alle tilflde skal det fordmmes .
Jeg betragter ddsstraffen som en barbarisk ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , ligesom det er tilfldet med Amsterdam-traktaten og EU-chartret om grundlggende rettigheder , har Parlamentet flere gange givet udtryk for sin modstand mod ddsstraf , som desvrre stadig - sdan som det allerede er blevet sagt - eksisterer i mange af verdens lande , bde i lande , der ligesom det kommunistiske Kina har tradition for at vre udemokratiske , og i nogle yderst liberale lande som USA .
<P>
Vi er ogs klar over , hvor vanskeligt det er at f afskaffet denne abnorme og umenneskelige straf .
Det er endda vanskeligt i USA , hvor fru Frassoni mindede om , at politikerne og institutionernes reprsentanter ikke tr foresl en afskaffelse af ddsstraffen , fordi de er bange for at miste stemmer . Der er en indlysende grund til dette .
Over for den tiltagende organiserede kriminalitet betragtes ddsstraffen nemlig som et afskrkkende middel , der kan mindske og bekmpe det stadig strre antal forbrydelser og ulovligheder .
Men vi ved godt , at det slet ikke er sandt , og at ddsstraffen er en forfrdelig handling og en slags lovlig forbrydelse fra statens side .
<P>
Vi er klar over , at selv om kampen mod kriminalitet er hrd og kompromisls , skal den foretages i rettens og resocialiseringens tegn og bestemt ikke med den tankegang , at det udelukkende drejer sig om at straffe eller - vrre endnu - om je for je og tand for tand .
Netop derfor er det ndvendigt , at vi i hele Europa ivrkstter en kampagne for moratoriet for ddsstraf i form af en stor menneskerettighedskampagne , der inddrager alle , bde dem , der spiller en politisk og institutionel rolle , og de almindelige borgere , ikke mindst de yngste borgere , s vi netop fr skabt en egentlig bevidsthed om dette emne hos befolkningen og fr lagt et politisk pres p de lande , i hvis retssystem der stadig er taget hjde for ddsstraf .
<P>
Med fare for at virke alt for naiv ville jeg desuden gerne foresl , at medlemsstaterne sagde nej til handelsforbindelser med de lande , der praktiserer ddsstraf , men jeg ved godt , at det er helt utopisk .
Jeg tnker srligt p Kina , der - som kommissren ogs mindede om - afsiger en ddsdom hver eneste dag , og hvis overholdelse af menneskerettighederne i det hele taget er meget mangelfuld , men som desvrre ogs er en meget attraktiv og uundvrlig handelspartner for alle de europiske lande .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at disse kampagner mod ddsstraf vil blive meget mere effektive og populre , hvis det som institution lykkes os ogs at give borgerne den fornemmelse , at vi samtidig arbejder lige s beslutsomt og effektivt p at skabe et sikkert Europa , hvor man snarest muligt kan overvinde de alvorlige kriminalitetsproblemer som narkohandel , pdofili samt menneskehandel og -udnyttelse .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="IT" NAME="Bonino">
Hr. formand , enhver , som ikke er et ungt parlamentsmedlem eller frstegangsparlamentsmedlem , kan ligesom Monica Frassoni kun indlede denne forhandling med bevget at mindes vores kollega Adelaide Aglietta , for hun har efter min mening ren for , at man i 1992 pbegyndte den meget langvarige indsats og kamp , som vi stadig er i gang med .
Det er netop , nr jeg ser tilbage i tiden , og nr jeg ser p de fremskridt , der er sket siden 1992 , hr. kommissr , at jeg ikke kan vre enig i Deres holdning og Deres positive syn p EU ' s tilbagetrkning af den resolution , der skulle fremlgges i november i FN-regi .
<P>
Hr. kommissr , jeg er overbevist om , at vi er get glip af en sejr , og at den ubjelighed med hensyn til teksten , som gjorde , at man afviste et kompromis om indledningen - og jeg sagde indledningen - der ikke ndrede noget i selve bestemmelsen , i virkeligheden risikerede at skjule en kendsgerning , der var vigtig for livet , og i stedet endte med at vre en fordel for en hel rkke mere eller mindre venlige stormagter og vigtige markeder , som uden tvivl var irriterede over dette initiativ . Det er der ikke noget nyt i .
Allerede i 1994 var der nemlig delte meninger i Europa om det forslag til resolution , som Italien havde stillet . Netop derfor er det dog s meget mere alvorligt , for otte rs arbejde for Parlamentet , Deres personale , hr. kommissr , og Unionen som sdan burde efter min mening have frt til , at vi her i november i r fik den sejr , som jeg tror var fuldt ud mulig .
Derfor vil jeg gerne gentage , at vi efter min mening er get glip af en sejr .
<P>
Nr det er sagt , hr. kommissr , er jeg af den opfattelse , at samarbejdet mellem samfundsorganisationerne eller de ikke-statslige organisationer netop er vigtigt med hensyn til den slags sprgsml , for det er almindeligvis organisationer , der har et bredere virkefelt , er mere modige og har nogle holdninger , som s at sige er mindre afhngige af andre betragtninger eller interesser . Disse betragtninger og interesser er i sig selv legitime , men de risikerer meget ofte at give regeringerne og institutionerne nogle mindre modige og mere kompromissgende holdninger .
<P>
Netop derfor beder vi i en del af beslutningsforslaget Kommissionen om at vre mere klar i sin redegrelse og i sin gennemsigtige information om anvendelsen af budgetposterne for 2000 , nr det glder dette sprgsml og demokratiseringen i bred forstand .
Det er nemlig sket - og det sker - at netop de organisationer , der har arbejdet mest med dette sprgsml , s at sige er blevet afskret fra samarbejdet med Kommissionen , selv om dette samarbejde har varet i mange r , og det er tilsyneladende , fordi der ikke lngere er nogen midler , og man ikke ved , hvor disse midler helt prcist er blevet af .
Jeg er derfor af den opfattelse , hr. kommissr , at gennemsigtighed og information kunne fremme et samarbejde , som jeg tror , at vi alle er interesserede i .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , vi br takke Kommissionen og Rdets formandskab for , at de i halvrsprioriteterne har medtaget dette vigtige emne , navnlig p et tidspunkt - som fru Dez mindede os om - hvor Det Europiske Rd netop har bekendtgjort Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Som det er blevet sagt , s har vi alle frisk i erindringen billederne fra den amerikanske valgkampagne og den sidste debat mellem de to hovedkandidater , hvor Demokraternes kandidat offentligt bekrftede , at det eneste , de to kandidater kunne enes om , var , at de begge gik ind for ddsstraffen .
Jeg tror , det er vigtigt , at Den Europiske Union frer an i kampagnen for at afskaffe ddsstraffen , eftersom det er en kampagne til fordel for den menneskelige vrdighed og for den mest basale af de grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg tror , hr. kommissr - og De sagde det selv meget godt - at nr Den Europiske Unions udenrigspolitik skal udformes , s skal vi i forhold til tredjelande tnke p , at der allerede findes en erklring i form af et bilag til Amsterdam-traktaten , hvor det klart afspejles , at et land for at vre medlem af Den Europiske Union skal have afskaffet ddsstraffen .
Men jeg insisterer p , at vi i vores forbindelser med tredjelande br vre meget klare og p afgrende vis fremme forbindelserne med de lande , som befinder sig p samme blgelngde som os .
<P>
Hr. kommissr , som fru Ferrer rigtigt nok tilkendegav for et jeblik siden , s skal vi nogle gange g fra lovprisningerne til regnskabsbgerne , og derfor br vi sttte Kommissionens handling i en passende planlgning , i en effektiv handling og navnlig i en handling fra Den Europiske Unions side , som er synlig og gennemsigtig , og som kan regne med deltagelse - som fru Bonino mindede os om - fra de ikke-statslige organisationer , som har meget at sige og meget at bidrage med i dette aspekt .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at institutionerne skal vre p hjde med vores civilisations vrdier , og at vores borgere skal kunne se sig afspejlet i det etiske spejl , som vi takket vre vores arbejde br vre for dem .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , hr. kommissr , hvis der for hvert af de forslag , som vi har drftet og vedtaget her i Parlamentet , var blevet reddet et liv , ville jeg vre tilfreds .
Men sdan var og er det desvrre ikke .
Vi skal undg at gre vores betragtninger og harme til en passiv beklagelse , for mens vi harmes , fortstter de andre med at sl ihjel .
<P>
Vi beder derfor Parlamentet , Kommissionen og ogs Rdet om en sund pragmatisme , s vi prver at finde ud af , hvordan vi kan gre en effektiv og afgrende indsats for , at ddsstraffen ikke lngere bliver en ydmygelse for hele menneskeheden .
Dette er tankegangen bag det pgldende beslutningsforslag .
<P>
Der er to punkter , som efter vores mening er srligt praktiske .
Det frste punkt er , at moratoriet for ddsstraf eller afskaffelsen af denne skal vre en uundvrlig prioritet i vores forbindelser med tredjelandene . Det skal ikke vre en betingelse for vores venskab , men derimod en betingelse for det politiske , handelsmssige og konomiske samarbejde .
Det andet punkt - som De heldigvis tog op , hr. kommissr , og som flere af vores kolleger gentog - er , at Kommissionen med stor dygtighed skal mobilisere sine egne finansielle ressourcer for at sttte nogle kampagner , der kan ndre det civile samfunds opfattelse af ddsstraffen .
Som vores kollega Salafranca mindede om , var det et meget ubehageligt jeblik i den debat , der fandt sted i forbindelse med prsidentvalget , da begge USA ' s prsidentkandidater erklrede sig for tilhngere af ddsstraffen .
<P>
Vi er Cesare Beccarias efterkommere , og denne arv br efter vores mening ikke vre begrnset til europisk jord .
Det er sledes ndvendigt med nogle mlrettede aktioner for at sttte de ikke-statslige organisationer , det civile samfund og dem , der vil gre en modig indsats p dette omrde , sdan som vores kollega Bonino s rigtigt sagde .
<P>
Til sidst vil jeg gerne bede Dem , hr. kommissr , om den strst mulige pragmatisme fra Kommissionens side . Jeg vil bede Rdet om lade vores regeringer give deres mening til kende , og jeg vil bede Parlamentet om fortsat at vre modig nok til aldrig nogensinde at forbig dette sprgsml i tavshed .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , hver dag henrettes mennesker , og hver dag dmmes mennesker til dden .
Det er utroligt og forfrdeligt , at det fortsat sker i r 2000 .
Som kollegerne - hvoraf de fleste har vret italienere , men jeg tror ikke , det egentlig har vret betegnende for den afsky , vi fler - har sagt her i salen , er det en uvrdig straf , en straf der er uvrdig for et civiliseret samfund , og som altid indebrer en risiko for , at uskyldige mennesker dmmes .
<P>
Kina topper listen med hensyn til ddsstraf , og ofte har jeg og andre parlamentsmedlemmer fordmt Kina her i salen .
I dag vil jeg til gengld koncentrere mig om USA .
Der er prsidentvalg i USA om to uger , og den nste prsident kan komme til at hedde George Bush , en person , der har underskrevet 145 henrettelser .
Blandt disse findes en rkke juridisk tvivlsomme tilflde samt nogle brn .
I mindst t af disse tilflde var barnet mentalt handicappet .
Det er modbydeligt og skammeligt , og det skader i hj grad USA ' s demokratiske omdmme .
<P>
Med hensyn til prsidentvalget er det utroligt vigtigt , at vi giver udtryk for vores afsky her i salen .
Jeg sttter kraftigt forslaget fra min kollega Rutelli om en europisk dag mod ddsstraf i vores regi .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco">
Hr. formand , der hviler en skygge mellem den dle hensigt og den praktiske handling . I forbindelse med ddsstraffen er det skyggen af geopolitik og konomiske interesser .
Deres standpunkt om ddsstraf rkker videre end dle hensigter .
<P>
De nvnte 2000-budgetposter til finansiering af stttekampagner til afskaffelse af ddsstraffen .
S vidt s godt .
Men skyggen er der stadig .
Lad mig g lige til sagen , kommissr Patten .
De 700.000 euro , som Kommissionen investerede , gik frst og fremmest til Penal Reform International , en juridisk organisation , som opererer p de caribiske er , og til universitetet i Westminster , som stiller en database og forskningsresultater til rdighed for jurister i studiegrupper i Filippinerne .
Jeg vil derfor kraftigt opfordre Kommissionen til at fokusere p og udvide bistandsmidlerne til at omfatte de to vigtigste nationer , hvor statsligt mord praktiseres uden begrnsninger og med stort velbehag : Folkerepublikken Kina og Amerikas Forenede Stater .
Ja , vi ved , at sprgsmlet med mellemrum er blevet taget op med regeringerne i begge lande , men vi m gre meget mere end det .
Hvad USA angr , m nogle af pengene investeres i oplysningskampagner i Europa , bestemt ikke for at boykotte en suvern stat som Texas , men for at omdirigere den europiske turisme og europiske industrielle investeringer til de 12 stater , som ikke praktiserer disse barbariske skikke .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke, Frank">
Hr. formand , jeg er personligt af forskellige grunde ikke tilhnger af ddsstraf , og alligevel vil jeg her fremstte to fundamentale bemrkninger , som afviger fra alt det , som er sagt fr mig .
For det frste synes jeg ikke , at man m sammenligne bler med prer .
Der er en kmpe forskel mellem udfrelsen af ddsstraffen i f.eks. USA p den ene side og i lande som Kina , Pakistan , Saudi-Arabien og Nordkorea , for blot at nvne nogle f ud af en lang rkke , p den anden side .
I det frste tilflde drejer det sig om den hjeste straf til de allervrste forbrydere , som desuden har kunnet rde over utallige forsvarsmekanismer i den demokratiske rettergang .
I de andre tilflde drejer det sig for det meste om en slags vilkrlig rdselsvkkende intimidering mod langtfra udelukkende storforbrydere , der overtrder almindelig ret .
Den , som skrer alt dette over n kam , er fuldstndigt p vildspor .
<P>
For det andet m jeg dog ogs sige , at det er let at grde krokodilletrer i demokratiske lande over storforbryderes skbne .
Det er noget vanskeligere at tage sig den skbne nr , som de efterladte lider , f.eks. gamle mennesker , som tortureres ihjel for deres sparepenge , drligt betalte pengekurerer , der samvittighedslst bliver skudt ned af gangstere , og brn , som bliver voldtaget og myrdet .
Hvis jeg var overbevist om , at der i Europa findes en vilje til frem for alt at tage sig ofrenes skbne og ofrenes sikkerhed nr , ville jeg her i dag ligesom De og uden forbehold fordmme ddsstraffen .
Jeg kan kun konstatere i praksis , i hvert fald i mit land , at de allerstrste forbrydere systematisk lslades fr tiden og ikke sjldent p ny begr rdselsvkkende forbrydelser .
Det er under disse omstndigheder ikke underligt , at talrige mennesker siger , at ddsstraffen for nogle multirecidivistiske uhyrer kunne have reddet temmelig mange uskyldige menneskers liv .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="IT" NAME="Gargani">
Hr. formand , hr. kommissr , ved frste jekast lader denne forhandling - som er en gentagelse af tidligere forhandlinger - til at vre overfldig og uaktuel .
En forhandling om ddsstraffen er en forhandling , hvor man minder om den retskultur , som Europa tager udgangspunkt i .
Denne debat er dog vigtig og aktuel p grund af alt det , der sker i verden .
Det er vigtigt , at den finder sted i Europa-Parlamentet - i Vesteuropas Parlament - for Europa har to tusindrige traditioner . Den ene stammer fra den romerske tradition , som har haft indflydelse p Europas retskultur , navnlig for Italiens og Tysklands vedkommende , og som viste den moderne vej for de nye frihedsrettigheder , og den anden stammer fra common law , der bygger p Englands Bill of Rights .
<P>
Selv om der har vret nogle meget tragiske perioder i Europas historie med fascistiske og kommunistiske kulturer , som trdte friheds- og menneskerettighederne under fode , er det efter min mening vigtigt , at vi her i Parlamentet med jvne mellemrum bliver enige om at drfte og give udtryk for vores kraftige fordmmelse af enhver form for ddsstraf .
Jeg tror , at det charter om grundlggende rettigheder , som vi drfter i jeblikket , og som mdet i Nice vil vre et afgrende vendepunkt for , tager sit grundlggende udgangspunkt i denne vrdi , nemlig menneskets vrdi , rettens vrdi og frihedsrettens vrdi .
Vi italienere kommer fra Cesare Beccarias kultur , som allerede er blevet nvnt , men Beccaria er efter min mening en mand , der hrer med til Europa . Han forkastede hele det middelalderlige og oplysningsfjendske retssystem til fordel for et retssystem , hvor mennesket ikke er sin egen vrste fjende , men som sikrer frihedsrettighederne gennem en civil sameksistens .
Ddsstraffen vil altid vre skadelig for freden i den civile sameksistens , og vi skal vre modige nok til at sige , at et land frst er rigtig demokratisk , hvis det afskaffer ddsstraffen og ikke bare accepterer et moratorium , selv om dette trods alt ville vre et vsentligt fremskridt .
<P>
Det er sledes rigtigt , at det ikke er nok med en humanitr indsats , men jeg tror , at det er ndvendigt at give hjt og tydeligt udtryk for , at ddsstraffen ikke har noget at gre i lovgivningen .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , i 1999 fandt 85 % af alle eksekutioner i verden sted i kun fem lande : Kina , Iran , Saudi-Arabien , Den Demokratiske Republik Congo og USA .
Det er naturligvis rigtigt , at Den Europiske Union ikke tillader ddsstraf inden for sine grnser .
Ddsstraf er den mest grusomme , umenneskelige og nedvrdigende straf .
Den krnker retten til at leve , den er uigenkaldelig , og den kan ramme uskyldige personer .
Desuden er det aldrig bevist , at den afskrkker bedre fra kriminalitet end en anden form for straf .
Det blev netop sagt , at der i USA mske er en bedre rettergang , eller at der ogs kan begs overordentlig grove forbrydelser .
Men det er naturligvis prcist det vanskelige punkt .
Vi kan , ogs som myndighed , ikke nedlade os til at handle p samme plan som de forbrydere , vi straffer .
Det er nu prcist den civilisation , vi har opnet her i Europa , og det er den civilisation , vi skal holde fast ved , og derfor sttter vi helhjertet kommissr Pattens politik .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , det er p tide , der vedtages et universelt moratorium for ddsstraf . Regulrt justitsmord var den betegnelse , Albert Camus anvendte herom .
Jeg gav udtryk for dette nske i Europa-Parlamentet i oktober 1999 , hvor det var ptrngende ndvendigt at mobilisere sttte til den sorte amerikanske journalist , Mumia Abu Jamal , og afvrge dennes henrettelse .
<P>
Hvordan er situationen i dag ?
77 stater anser fortsat ddsstraf for at vre en rimelig straf for visse forbrydelser .
I 1999 blev 1813 personer henrettet i 31 forskellige lande , og mindst 3857 er dmt til dden i 63 lande .
Mumia Abu Jamal afventer i jeblikket , at hans sag eventuelt tages op til fornyet prvelse , og hans liv afhnger mere end nogensinde af den internationale solidaritet .
Hvilken rolle vil Den Europiske Union spille i indsatsen for at afskaffe ddsstraf med udgangen af dette rhundrede ?
Mumia Abu Jamal sendte et modigt budskab , mens han sad p ddsgangen i andet afsnit : " Andet afsnit er andet afsnit i kampen .
Vi skal nok sejre . "
<P>
Vist er der positive signaler , som vidner om , at nsket om afskaffelse af ddsstraf vinder get genklang p verdensplan .
<P>
Svel FN som Europa-Parlamentet deltager i den uundgelige debat , som overalt berrer alle samfundslag .
I USA er tilhngerne af ddsstraf fortsat klart i overtal , om end der spores en ndring i den offentlige mening .
En undersgelse , som er gennemfrt af Universitetet i Columbia , har sledes pvist , at der over en periode p 20 r kunne konstateres fejl i forbindelse med 60 % af de gennemfrte henrettelser .
Uskyldige henrettes , og raceforskelle afspejles tydeligt i anvendelsen af ddsstraf .
Guvernren i Texas , som ogs er det Republikanske partis prsidentkandidat , oplever jvnligt , at modstandere af ddsstraf demonstrerer foran hans bolig .
<P>
Den Europiske Union br stte alle krfter ind p at opn det omhandlede moratorium og sikre , det bliver et ukrnkeligt princip for alle nationer , som fortsat praktiserer denne statsforbrydelse , som traumatiserer menneskeheden , som Victor Hugo i sin tid udtrykte det .
19 r efter at ddsstraffen blev afskaffet i Frankrig er der ivrksat initiativer med henblik p at faststte en nationaldag for et universelt moratorium for ddsstraf .
Jeg ser gerne , at vi fremstter dette forslag ogs p europisk plan .
Den 10. december 2000 vil hundredtusinder af andragender blive afleveret til USA .
Formandskabet kunne deltage i denne kampagne og dermed opmuntre og yde vigtig sttte til dem , der kmper for afskaffelsen af ddsstraf .
Indsatsen fra europisk side er helt afgrende .
<SPEAKER ID=202 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil opsummere ganske kort , og jeg hber , at Parlamentet ikke misforstr , hvad jeg starter med at sige .
Jeg nsker ikke at konkurrere om , hvem der er mest human , men jeg gr lige s lidenskabeligt op i dette emne som noget parlamentsmedlem , og jeg har talt om dette emne i debatter lige s ofte som noget parlamentsmedlem , faktisk tror jeg , at jeg har deltaget i flere debatter end mange parlamentsmedlemmer .
Jeg deltog i debatter , da jeg gik p universitetet .
Jeg har siden i lbet af min politiske karriere deltaget i debatter p universiteterne .
Jeg har deltaget i radio- og tv-programmer .
Jeg er blevet pebet ud for det , jeg har sagt ved offentlige mder om ddsstraf .
Jeg har talt i Parlamentet om ddsstraf .
Jeg har talt i Parlamentet under meget ophedede debatter om terrorisme , om terrorhandlinger og ddsstraf , imod brugen af ddsstraf .
P den baggrund er dette en helt enestende debat .
Jeg har aldrig deltaget i en debat om ddsstraf , hvor alle var p samme side , og det er vrd at tnke over .
<P>
Fru Daz Gonzlez nvnte i en fantastisk god og bevgende tale Bibelen og Kain og Abel .
Der er ikke mange andre tekster , der er blevet s misbrugt som Bibelen i disse debatter - og jeg vil ikke hermed antyde , at medlemmet misbrugte den - mske lige med undtagelse af Kong-fu-tse .
Normalt citeres Bibelen anderledes .
Vi hrer om je for je og tand for tand .
Det er normalt den tekst , der bliver citeret , s det er beundringsvrdigt at hre medlemmet g helt tilbage til frste Mosebog .
Man kan faktisk ikke komme meget lngere tilbage .
Jeg beder blot Parlamentet tnke over , at indlggene i denne debat alle var p samme side - den side , som jeg lidenskabeligt tilslutter mig .
Det fortller mig , at vi ikke blot skal tnke p offentlige informationskampagner i andre lande , men ogs over behovet for lbende informationskampagner i Den Europiske Union , for jeg er ikke sikker p , at alle uden for dette usdvanlige sted , uden for Parlamentet , tnker ligesom os .
Og vi skal huske p , at en af vores opgaver som ansvarlige politikere er at vinde den offentlige mening for vores synspunkter og ikke blot g ud fra , at alle er enige med os .
Efter min mening er hr . Rutellis id om en europisk dag , hvor vi fremfrer vores synspunkter mod ddsstraf igen og igen , fornuftig og effektiv , og den falder ind under det omrde , jeg har berrt .
<P>
Da jeg alligevel var uenig med fru Daz Gonzlez , var min frste reaktion , at jeg mtte tage fejl .
Vores uenighed om FN ' s Generalforsamling er udelukkende en uenighed om taktikken .
Der er ingen tvivl om , at vi p mellemlangt sigt har som mlstning at f gennemfrt en generalforsamlingsresolution mod ddsstraf .
Det er der slet ingen tvivl om .
Vi mente sidste r , at vi ikke kunne f det igennem , vi ville .
At der var reel fare for , at vi endte med at f vedtaget en resolution med et indhold , som jeg er fuldstndig uenig i , og som jeg mener , at fru Daz Gonzlez ogs er fuldstndig uenig i , nemlig at de enkelte landes behandling af menneskerettighederne ikke kommer andre lande ved .
Vi kunne have risikeret , at traktaten blev formuleret p en sdan mde , at det blev tilfldet .
Vi vil have en god , klar tekst , som fordmmer ddsstraf og forsvarer menneskerettighedernes almengyldighed , herunder livets ukrnkelighed .
Vi vil bygge videre p det , Menneskerettighedskommissionen har opnet , s vi kan opn et flertal for det , vi nsker , i FN .
<P>
Der var flere henvisninger til lande , hvor ddsstraffen anvendes i uhyrligt antal .
<P>
Der var henvisninger til Kina , og vi kender alle situationen der .
Det er et sprgsml , som vi tager op igen og igen i dialogen om menneskerettigheder .
Jeg kan ikke sige med hnden p hjertet , og ikke engang uden hnden p hjertet , at vi er kommet srligt langt , men vi vil fortsat tage sagen op .
<P>
Det er ogs en sag , som vi tager op med USA .
Vi rettede en generel demarche til USA i februar i r ud over de demarcher , som vi rettede til myndighederne i de enkelte stater , f.eks. i forbindelse med enkeltsager , som involverer ddsstraf .
Vi opfordrede USA til at etablere et moratorium for ddsstraf med henblik p helt at afskaffe ddsstraffen .
Vi opfordrede kraftigt USA til at trkke deres forbehold over for artiklen i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder om forbuddet mod at idmme mindrerige ddsstraf tilbage .
Vi opfordrede ogs USA til at respektere de strenge betingelser for anvendelse af ddsstraffen , som er nedfldet i flere internationale instrumenter .
<P>
Et par medlemmer nvnte prsidentkandidaternes tv-debatter .
De nvnte , at hvis der var noget Republikanernes kandidat og Demokraternes kandidat kunne blive enige om - og der var ellers mange ting , de var uenige om - regeringens strrelse , skatteprocenten , moralske normer i den offentlige sektor - s var det ddsstraffen .
Det kan godt vre , at de er enige om ddsstraffen .
Det kan godt vre , at de siger , at ddsstraffen er effektiv og moralsk begrundet , fordi de tror p det .
De fleste amerikanske politikere og embedsmnd lader til at have den holdning , og det sker ogs , at politikere og embedsmnd tager det standpunkt , fordi de mener , at det er populrt .
Det kan godt vre , at vi ogs i forbindelse med den offentlige information skal tage hjde for det i selv det mest oplyste samfund i verden .
<P>
Antallet af henrettelser , antallet af indsatte i fngslerne , antallet af henrettelser i USA er usdvanligt hjt for et land , hvis demokrati blev hyldet i s passende , udtryksfulde vendinger af Alexis de Tocqueville for hundrede r siden .
Hvad mon han ville sige til prsidentkandidaternes tv-debatter ?
Hvad mon han ville sige til antallet af ddsdomme i USA ?
<P>
Det har vret en nyttig , om end beundringsvrdigt atypisk debat .
Jeg hber , vi fr flere af dem .
Men jeg hber ogs , at vi ogs tager dette emne op i andre sammenhnge , hvor der ikke er s stor enighed om udfaldet .
Jeg hber , vi vil bruge vores intellektuelle og konomiske ressourcer p igen og igen at tale for menneskelivets ukrnkelighed og imod den utlelige anvendelse af ddsstraf .
Vi m alle se frem til den dag , hvor ddsstraffen betragtes som et barbarisk levn fra middelalderen , for det er , hvad den er .
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget to beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag .
<CHAPTER ID=10>
Kommissr Pattens rejse til Serbien
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om kommissr Pattens rejse til Serbien .
<SPEAKER ID=205 NAME="Patten">
Som nogle af Dem nok ved , skulle jeg sammen med Javier Solana og Bodo Hombach fra Stabilitetspagten have deltaget i det srlige topmde mellem de sydsteuropiske regeringsledere i Skopje i dag . Mdet er arrangeret af prsident Trajkovski for at byde Jugoslavien velkommen tilbage blandt de sydsteuropiske nationer .
Men jeg fortalte prsident Trajkovski , at selv om jeg meget gerne ville have deltaget , s mtte jeg vre til stede i Parlamentet i dag for at demonstrere demokratisk ansvarlighed i praksis .
Jeg har deltaget i flere debatter , og det har vret en fornjelse .
Men jeg er glad for at kunne fortlle Parlamentet om mit besg i Jugoslavien i mandags og i gr .
Ligesom mange af Parlamentets medlemmer havde jeg lnge hbet p at f mulighed for at fortlle om et sdant besg og om vores bestrbelser p at knytte bnd til et demokratisk Beograd .
Mange af os er blevet overrasket over og inspireret af den triumf , det har vret , at demokratiet er vendt tilbage til Serbien i de forlbne uger .
Egentlig er det vel ingen overraskelse , at demokratiet vandt til slut .
<P>
Den Europiske Union gjorde det til overflod klart inden valget , som fandt sted for blot en mned siden i dag , at indfrelsen af demokrati i Jugoslavien ville medfre en radikal ndring af EU ' s politik over for landet .
Sikke en forskel en mned kan gre .
I sommer rapporterede jeg til Parlamentet om et Serbien , som var en udstdt blandt Europas nationer , om undertrykkelsen af de modige , uafhngige medier , om vores sttte til oppositionen .
Det er endnu for tidligt at sige noget om fremtiden , men i dag sidder oppositionen i regeringen , og de uafhngige medier er pludselig ikke lngere i kamp og alene , men str i spidsen for nye bestrbelser p at skabe bne og pluralistiske medier for hele landet .
<P>
Fra det jeblik det serbiske folk gjorde deres vilje til demokrati klar , og fra det jeblik de insisterede p , at deres vilje skulle respekteres , har Den Europiske Union stet ved sit ord .
Der var drligt nok get fire dage fra overgangen til demokrati den 5. oktober , fr EU ' s udenrigsministre meddelte , at sanktionerne ville blive ophvet , og at olieembargoen og flyveforbuddet ville blive ophvet .
De meddelte , at Det Europiske Genopbygningsagentur ville blive udvidet til ogs at omfatte Serbien og Montenegro .
De understregede vores vilje til at g videre med rydningen af Donau og til at stille de ndvendige ressourcer til rdighed .
De bad Kommissionen opstille forslag til at udvide vores netop annoncerede handelsprferencer for Balkan til at omfatte hele Jugoslavien .
De udtrykte nske om , at medlemsstaterne genetablerer eller normaliserer deres diplomatiske forbindelser med Jugoslavien snarest muligt .
De understregede EU ' s villighed til at bidrage til den institutionelle og konomiske genopbygning af Jugoslavien , og de inviterede prsident Kostunica til at deltage i Det Europiske Rds uformelle mde i Biarritz og til at deltage i det regionale topmde , som formandskabet organiserer , og som den kroatiske regering skal vre vrt for i Zagreb den 24. november .
<P>
Dagen efter udenrigsministrenes mde flj udenrigsminister Vdrine som reprsentant for formandskabet til Beograd for at informere prsident Kostunica personligt om de foranstaltninger , som Den Europiske Union har truffet for at indfri de lfter til det serbiske folk , som blev fremsat under valgkampagnen .
Samme dag , blot fem dage efter den 5. oktober , ankom en gruppe embedsmnd fra Kommissionen til Beograd for at drfte en presserende , kortsigtet bistandspakke med prsident Kostunicas rdgivere .
<P>
Senere samme uge stillede Europa-Kommissionen forslag til Det Europiske Rd i Biarritz om , at budgetmyndigheden , herunder Parlamentet , skulle godkende en ndhjlpspakke til Serbien p 200 millioner euro , hvoraf de 180 millioner skulle komme fra ndhjlpsreserven .
I de sidste par dage har en gruppe fra vores Genopbygningsagentur vret i Beograd for i tt samarbejde med prsident Kostunicas hold , og isr professor Labus og G17-gruppen af konomer samt andre donorer at finde frem til , prcis hvilken bistand vi kan yde , og hvordan vi kan sikre , at den nr frem til Serbien s hurtigt som muligt i lbet af de nste par uger , inden vinteren stter ind , og inden valget i Den Serbiske Republik den 23. december .
<P>
Efter disse indledende missioner tog jeg selv til Beograd i mandags , og i gr eftermiddags besgte jeg Podgorica .
I Beograd mdte jeg prsident Kostunica og holdt et srskilt mde med ham og omkring 80 borgmestre fra demokratiske kommuner .
Jeg besgte hovedkvarteret for studenternes modstandsbevgelse og mdte den modige , uafhngige journalist Marislav Filipovic , som blev fngslet af Milosevic for at fortlle sandheden og lsladt for nylig af prsident Kostunica .
Jeg mdtes med professor Labus og hans kolleger i G17-gruppen af konomer og med kolleger fra Verdensbanken for at drfte bistand p kort sigt og den mere langsigtede , men vitale genopbygningsopgave , navnlig af institutionerne , samt indfrelse af retsstatsprincipper .
<P>
Jeg mdtes med Beograds borgmester og besgte sammen med ham en skole i Beograd , som er ved at blive renoveret under Europa-Kommissionens Skoler for demokrati-program .
<P>
Jeg besgte det uafhngige mediecenter , en slags tilflugtssted for uafhngige journalister , som Europa-Kommissionen har ydet sttte , og gav et interview .
Jeg besgte ogs den uafhngige tv- og radiostation , B92 , som blev chikaneret af Milosevic og stttet af bl.a. Europa-Kommissionen , og hvis journalister ligesom mange andre uafhngige journalister fortjener ros og en fremtrdende plads i historiebgerne .
De har udvist uendeligt strre mod , end jeg nogensinde har haft brug for .
<P>
Jeg deltog ogs i vigtige mder med reprsentanter for Serbiens demokratiske opposition og med ngo ' er og reprsentanter for det civile samfund , bl.a. den imponerende leder af den borgerlige demokratiske alliance , Goran Svilanovic .
Jeg orienterede EU ' s missionschefer inden min afrejse til Montenegro , hvor jeg i gr aftes mdtes med prsident Djukanovic og premierminister Vujanovic .
<P>
Lad mig sige et par ord om mit mde med prsident Kostunica og om den ndhjlpspakke , vi er ved at sammenstte til Serbien .
Jeg fortalte prsident Kostunica , at vi er fast besluttede p at yde hjlp til Serbien s hurtigt som muligt .
Jeg var imponeret over hans vilje til demokrati og blev i hj grad klar over , hvilke enorme udfordringer han str over for i forbindelse med konsolideringen af demokratiet i Serbien , navnlig op til valget .
Jeg gjorde ham klart , at vi er villige til at yde s meget hjlp som muligt .
Jeg roste den holdning , han havde indtaget i Biarritz og under sit besg i Sarajevo for nylig , isr hans vilje til straks at oprette diplomatiske forbindelser med Bosnien og Hercegovina .
Andre har mske set hans udtalelser i CBS-interviewet med ham for nylig .
<P>
For mig at se er prsident Kostunica kommet utroligt godt fra start under yderst vanskelige omstndigheder , som kun f af os kunne forudsige for et par mneder siden .
Han fortjener et vist politisk spillerum til at lse disse problemer og befste sin position samt al den praktiske sttte , vi kan byde p .
<P>
Derfor har vi arbejdet hurtigt p at sammenstte et storstilet ndhjlpsprogram for Serbien .
Vores prioriteter , som er opstillet efter nje samrd med Beograds demokratiske ledere , er frst og fremmest at yde hjlp , herunder energiforsyning , medicin og muligvis mad .
Som led i den samme pakke vil vi udvide vores meget vellykkede Skoler for demokrati-program til hele landet . Det har nu i nogle mneder bidraget til basale skoleforbedringer i de kommuner , som blev ledet af oppositionen .
Nu kommer det til at omfatte hele Serbien .
<P>
Vi vil starte et nyt program med titlen Byer for demokrati , som skal bidrage til basale kommunale forbedringer og kommunal service , og vi vil forstrke sttten til medierne og det civile samfund i denne kritiske fase .
<P>
Det er klart , at Serbien gr en meget vanskelig vinter i mde , navnlig p energifronten .
Vi vil gre alt , hvad vi kan , for at lette problemerne , men det bliver alligevel svrt , for Milosevic har efterladt et omfattende kaos til Serbiens nye ledere .
<P>
P energiomrdet har vi planer om s hurtigt som muligt at udvide vores Energi for demokrati-program til at omfatte hele Serbien .
Vi forestiller os navnlig levering af diesel- og fyringsolie , bde for at holde kraftvrkerne i gang og for at forsyne distriktsvarmevrkerne med brndstof .
Vi vil frst og fremmest operere via kommunerne , ligesom vi gjorde sidste r i forbindelse med vores banebrydende Energi for demokrati-initiativ .
<P>
Jeg havde et srdeles nyttigt mde med prsident Kostunica og mange af borgmestrene , hvor vi drftede prioriteringerne .
<P>
Jeg hber , jeg har gjort det klart , hvilken kmpeopgave vi str over for .
Vi bliver ndt til at arbejde sammen med andre , og uanset vores indsats gr Serbien en vanskelig periode i mde .
Men vi arbejder hrdt p at f hjlpen p plads s hurtigt som muligt , det vil sige fra midten af november .
<P>
Serbiens befolkning ved , at de fra nu af ikke lngere str alene , men har Den Europiske Union og hele familien af europiske demokratier i ryggen .
<P>
Mine mder med borgmestrene og andre viste klart , at forventningerne til Den Europiske Union er meget store .
Vi m ikke skuffe dem .
Jeg hber , at man hurtigt vil n til enighed i Kommissionen og styringskomiten om de programmer , vi har i stbeskeen , s vi faktisk kan stte dem i vrk i anden halvdel af november .
<P>
Serbiens befolkning vil ikke forst det , hvis bureaukratiet kommer i vejen , og det vil jeg heller ikke . Vi m ganske enkelt komme i gang meget hurtigt .
Lad mig nvne endnu et meget vigtigt punkt : Der er ikke noget af den hjlp , som jeg har beskrevet , der ydes p bekostning af andre aktiviteter andre steder i regionen .
Jeg er yderst opmrksom p Den Europiske Unions forpligtelser over for Kroatien , Bosnien-Hercegovina , Albanien , Makedonien og befolkningerne i Kosovo og Montenegro , og det mener jeg ogs gr sig gldende for ministrene i Rdet ( almindelige anliggender ) .
Vi vil ikke slkke p indsatsen andre steder i regionen .
Vi kommer snarere til at forstrke den .
<P>
Det var en af grundene til , at jeg besgte Podgorica i gr , mit tredje besg siden marts og frste gang , jeg kunne flyve dertil med et visum fra Beograd .
Jeg drftede vores omfattende hjlpeprogram med prsident Djukanovic .
Vi har givet 55 millioner euro til Montenegro i r i erkendelse af det pres , Montenegro var underlagt fra Milosovic-regimets side , og den modige demokratiske vej , landet har fulgt i de sidste tre r .
Jeg informerede prsidenten og premierministeren om vores planer om at udvide Det Europiske Genopbygningsagenturs aktiviteter til Montenegro , og jeg fortalte dem i lyset af den gldelige indfrelse af demokratiske tilstande i Beograd om vores forslag om at udvide ydelserne under de nye asymmetriske handelsforanstaltninger for regionen til bde Montenegro og Serbien .
Det vil virkelig vre en indsprjtning for Montenegros konomi .
<P>
Jeg lyttede til premierministerens og prsidentens synspunkter om den seneste udvikling og om forholdet mellem Montenegro og Serbien .
Jeg gjorde det klart over for dem og pressen , at jeg var imponeret over prsident Kostunicas vilje til demokrati og de vldige udfordringer , han str over for i den forbindelse .
Jeg sagde , at Den Europiske Union er fast besluttet p at gre alt for at hjlpe , og at vi derfor er ved at sammenstte en omfattende ndhjlpspakke til vinter .
<P>
Jeg udtalte som en ven af Montenegro , at nr de demokratisk valgte ledere tilbd venskab , var det meget vigtigt at tage imod det .
Jeg understregede , at nu hvor Milosevic er vk , skal de resterende problemer lses gennem rationel og rolig dialog , hvor man respekterer hinandens synspunkter og udviser en vis genersitet og tlmodighed .
( Det har for at sige det mildt ikke altid vret lige let i regionen i det sidste rti ) .
Og jeg konkluderede , at der nu var en ny generation af ledere ved magten , som ville gre tingene anderledes .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sige , at ret begyndte med en demokratisk forandring i Zagreb , og her i efterret har vi endelig set demokratiet sl rod i Beograd .
Der er stadig meget at gre .
Selv om jeg mener , at demokrati er uomstdeligt , er det stadig ungt og skrbeligt i Serbien .
Den nuvrende generation har nu de bedste muligheder for at sikre varig fred og velstand i hele Sydsteuropa - chancen for at sl en streg over den nre fortids traumer og se fremad mod en fremtid i Europa .
<P>
Den Europiske Union er parat til at tage opgaven op og til at gre alt , hvad der str i dens magt for at opfylde hbet hos de mange , hvis liv er blevet delagt af de rdsler , som Milosevic-regimet udsatte befolkningerne for i og uden for Serbien .
Det er en enorm udfordring , men det er den udfordring , vi alle har arbejdet hen imod s lnge .
Nu er det vores pligt at tage den op .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , lad mig begynde med at takke kommissren for , at han s hurtigt tog til Beograd , og for , at han s hurtigt aflgger beretning derom i Parlamentet .
Normalt synes jeg , at det er kommissrers opgave , og at det normalt ikke skal nvnes , at jeg hermed vil gre en undtagelse for den kendsgerning , at han nu gr dette her .
<P>
Sidste gang vi talte om Serbien , opfordrede jeg mine kolleger til at have nogen tlmodighed med hr . Kostunica , fordi det var mit indtryk , at der nsten hver dag skete fremskridt , og jeg tror , at vi kan konstatere , at disse fremskridt er gjort , til og med i gr , da hr .
Kostunica erklrede sig rede til at ptage sig ansvaret for de serbiske forbrydelser i Kosovo .
<P>
Helt konkret har jeg tre sprgsml til kommissren .
Har han talt med hr . Kostunica om Kosovo-flygtningenes stilling ?
Som bekendt er der i jeblikket stadig omkring to tusinde mennesker uden nogen anklage i serbiske fngsler .
Der er rygter om , at der hurtigt vil blive gjort noget ved det .
Jeg var spndt p , om han havde nrmere oplysninger derom .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer Kosovo .
Jeg er enig med ham i , hvad han her har sagt om Montenegro , men det flgende strste problem er naturligvis , hvad gr man med Kosovo ?
<P>
Endelig er der det tredje sprgsml , pengene .
Det er udmrket , at der er ndhjlp .
Er kommissren overbevist om , at de 250 millioner , som der maksimalt vil vre til nste r , er nok til at hjlpe Serbien strukturelt til nste r ?
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , hr. kommissr , tak for det , De sagde her . Jeg kan skrive under p det hele .
Jeg ville have sagt det samme , jeg siger det blot p en anden mde end De .
Jeg har gjort de samme erfaringer , da jeg for 14 dage siden var i Serbien sammen med hr . Swoboda .
Vi var der ganske vist ikke fr hr . Hombach , men vi tog derned , fordi vi har pengene til at hjlpe menneskene dr .
Hr . Hombach tog kun derned for at vise sit ansigt og konstatere , hvad man mske kunne gre .
<P>
Vi ved , hvad man kan gre , og vi kan stille pengene til rdighed i morgen . Det er jeg glad for .
Jeg er ogs sikker p , at under Deres ledelse , hr. kommissr , vil ndhjlpen virkelig vre en hurtig hjlp .
Her kan Kommissionen vise , at den er bedre end sit rygte .
<P>
Jeg har to sprgsml .
For det frste hvdede hr . Modrow i gr aftes , at alt det , vi nu gr dernede , er at reparere p skaderne efter NATO ' s bombardementer .
Jeg sagde til ham , at det var noget vrvl .
90 % af de skader , vi afhjlper dr , skyldes den forfejlede socialistiske og kommunistiske konomi .
Jeg ville gerne have hrt en bekrftelse af min udtalelse fra Dem .
For det andet sagde man til os , da vi var dernede for 14 dage siden , at sanktionerne var ophvet , men de er ikke ophvet .
Hvad sker der med handelssanktionerne ?
Har De nu lst det ?
Det er nemlig nu , firmaerne skal have mulighed for at drive handel .
St kredsen omkring Milosevic p den sorte liste , men bn listen for alle andre .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic">
Hr. formand , hr. kommissr , den dramatiske indrmmelse af sin egen og det serbiske folks skyld , som den jugoslaviske prsident Kostunica kom med , og som vores kollega ogs henviste til , er en ting , som mange lande aldrig har gjort , og det er en gestus , der gr ham re og giver et betydeligt bidrag til forbedringen af klimaet i regionen .
Politisk set er Kostunica sledes enig i det internationale samfunds beslutninger , hvor Kosovo stadig betragtes som en del af Forbundsrepublikken Jugoslavien , og samtidig svinder kosovoalbanernes hb om at f en uafhngig stat .
Hvilke spndinger - spndinger , der naturligvis forekommer os paradoksale , selv med de serbiske flygtninges delvise tilbagevenden - vil kunne udlses af mangelen p det selvstyre , som albanerne nsker sig s brndende ?
I hvilken grad mener De - efter Deres samtaler , hr. kommissr - at den moderate Rugova vil vre villig til at acceptere en dialog med sin demokratiske kollega i Beograd ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Patten">
Jeg er sikker p , at medlemmet har ret i , at vi skal udvise tlmodighed , nr det glder udviklingen i Beograd , i Jugoslavien i de nste uger , hvor demokratiet skal befstes .
Det betyder ikke , at vi opgiver eller afstr fra vores principper eller vrdier .
Det kan vi ikke .
Men vi skal sikre , at hr . Kostunica fr tid til at udvikle og styrke sin regerings demokratiske grundlag .
Alle nsker , at det skal lykkes for ham at lse den vldige opgave , han har ptaget sig , og alt , hvad han har sagt og gjort , peger i samme demokratiske retning .
Han har nedsat et amnestiudvalg , som skal arbejde med sprgsmlet om indsatte i fngslerne . Nogle er allerede blevet lsladt , og et par af disse sager er blevet forelagt os , men som jeg sagde til den serbiske ortodokse kirkes patriark i Wien for en uge siden , er det de albanske fangers sag , han skal se p meget hurtigt .
<P>
Som to medlemmer har nvnt , str og falder min holdning til Kosovo med Sikkerhedsrdets resolution 1244 .
Jeg har noteret mig andres fantasifulde krumspring .
Jeg er ikke sikker p , hvor velovervejede og kloge de altid er , men efter min mening er udgangspunktet for politikken resolution 1244 .
<P>
Ndhjlpspakken p 200 millioner euro kommer delvis til at best af struktursttte , men i mit indlg gav jeg en indikation af , hvad vi vil forsge at bruge dem p , og da strsteparten kommer fra budgetposten til ndhjlp til tredjelande , skal vi ikke tage pengene fra andre lande i regionen eller fra andre regioner for at yde denne hjlp .
<P>
Fru Pack , som ved s meget om Sydsteuropa , og som har presset p for at gennemfre mere fornuftige og effektive handlingsplaner for Sydsteuropa i flere mneder , ja , flere r , nvnte vigtigheden af at sikre , at vi kan yde ndhjlp hurtigt og realistisk .
Jeg er faktisk overrasket over nogle af de temmelig urealistiske lfter , som folk afgiver i Serbien .
Det ville glde mig , hvis vi kunne rydde Donau p et par uger , men det er umuligt .
Det har vret antydet et par gange , at tingene mske kunne ske lidt hurtigere , og mske br vi tage det som en opfordring til at arbejde hurtigere og yde hjlpen s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg vil gerne pege p et meget vigtigt forhold .
Vi taler om ndhjlp , og mens den ndhjlp leveres , vil vi sammen med Verdensbanken foretage en vurdering af de langsigtede behov .
Samtidig hber jeg , at vi hjlper Jugoslavien med at lse problemerne i forbindelse med dets medlemskab af FN , dets medlemskab af Verdensbanken samt dets problemer med de internationale finansielle institutioner , som de har en stor gld til .
Jeg hber , at vi kan lse de problemer , og at vi har afsluttet behovsvurderingen medio 2001 .
<P>
Det ville vre det glade vanvid at afholde en donorkonference , fr de ting er p plads .
Der er ingen grund til at afholde en donorkonference , fr vi kan f tilsagn om en masse penge .
Hvis vi f.eks. bringer os i en situation , hvor vi ikke kan lne penge , men udelukkende er afhngige af tilskud , betyder det , at donorkonferencen mislykkes , fordi vi ikke er ordentligt forberedt .
S jeg hber , at vi kan g frem i et fornuftigt tempo .
<P>
Med hensyn til , hvad ndhjlpen skal bruges til , er der nok behov for en del genopbygning efter NATO ' s luftbombardementer .
Men som folk sagde dengang , s ser vi i Beograd , at uanset de tragiske tab af menneskeliv , blev de i det store hele udfrt med stor prcision .
De vigtigste reparationer skyldes rs kommunisme samt r med fremmedhad og nationalisme .
Den strste genopbygningsopgave er at fre konomien ind i det 21. rhundrede og at gre den konkurrencedygtig i et Europa med bne grnser og bne markeder .
Det bliver en stor opgave , men siden der er s mange dygtige serbere , der bidrager til konomien i Australien , Canada , Tyskland og andre steder i verden , kan vi alle se frem til den dag , hvor serberne kan gre meget mere for at f deres egen konomi i Serbien til at blomstre .
Det nsker vi at hjlpe dem med .
<P>
Hvad angr sanktionerne , har vi - som Parlamentet ved - ophvet sanktionerne p olie og flyvning .
Vi drfter i jeblikket med jugoslaviske embedsmnd , hvad der skal ske med de konomiske sanktioner . Efter min mening skal Rdet ( almindelige anliggender ) trffe den beslutning meget hurtigt .
Jeg er altid tilbageholdende med at vre mere katolsk end paven - eller med et mere passende udtryk - mere ortodoks end patriarken . Hvis myndighederne i Beograd fortller os , at de vil af med de konomiske sanktioner , ville det vre temmelig overraskende , hvis vi sagde : " Tag det roligt , vi mener , vi kan udforme nogle smarte sanktioner , som opfylder nogle behov , som I siger , I ikke har spor imod , at vi glemmer alt om " .
Jeg vil , nr tiden kommer , meddele Rdet ( almindelige anliggender ) det samme .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
P denne tid sidste r besgte jeg Beograd , en temmelig trist by , som dag for dag skiftede fra fortvivlelse til hb .
Jeg besgte de ngo ' er , som arbejdede med humanitre omrder og frie medier , og som blev finansieret af Den Europiske Union . Det var ikke srligt opmuntrende .
Forhbningerne var der , men de blev ikke opfyldt .
Lfterne var der , men de blev ikke indfriet , fordi pengene ikke kom frem , og der var rod i administrationen .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren , om han kan bekrfte , at han vil takke personalet i Kommissionen bde i Bruxelles , og i srdeleshed i Beograd-kontoret under Michael Graham , som er leder af delegationen , der i hele denne periode har underget enorme forandringer og faktisk har haft stor betydning for demokratiseringsprocessen ?
Trods vanskelige vilkr har de opnet noget ganske bemrkelsesvrdigt .
Jeg vil gerne hre , om kommissren kan bekrfte , at han ikke blot vil takke dem , men ogs ngo ' erne , som arbejder p dette omrde .
Mere specifikt hber jeg , at han vil modtage Parlamentets tak , fordi han har bevist , at demokratisk aktivisme ikke kun fungerer i Hongkong , men ogs i Serbien .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Jeg vil ogs gerne takke kommissren for hans indsats , og jeg hber , at jeg uden at lyde prtentis kan forsikre ham om , at det relativt lave fremmde i Parlamentet ikke p nogen mde afspejler interessen for dette emne .
Jeg mener i parentes bemrket , at der er noget underligt ved procedurerne i Parlamentet , nr vi tilbringer halvanden time med at stemme omkring frokosttid , men nr det glder sdan et vigtigt emne , s gr vi det ikke muligt for folk at vre til stede i et antal , som modsvarer interessen .
<P>
Jeg vil gerne sprge kommissren om regionalt samarbejde .
Gr kommissren og Den Europiske Union fremskridt med hensyn til at overbevise lederne i regionen om , at nr vi opfordrer dem til regionalt samarbejde , s er det ikke en afledningsmanvre i forhold til et eventuelt medlemskab af Den Europiske Union , forudsat at alle kriterierne opfyldes uden tidsfrister , men et skridt p vejen til EU-medlemskab ?
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , mit indlg drejer sig om Kosovo , eftersom det oprindelig var emnet for Kommissionens meddelelse .
Det blev ndret til en meddelelse om Serbien , hvilket jeg har fuld forstelse for , eftersom der nu er en ny leder i Serbien , prsident Kostunica , og der er behov for at sttte ham og bidrage til , at den igangvrende proces forlber p bedste vis .
<P>
Jeg besgte Pristina i sidste uge .
Jeg mdte en rkke personer , herunder Bernard Kouchner i forbindelse med en arbejdssammenkomst .
Og jeg s , hvor store problemerne er i Kosovo .
De omtalte ganske vist Donau i Deres indlg . Men undersgelser gr det ikke i denne sammenhng .
Det er ptrngende ndvendigt at skride til handling . Donau forurenes af svolvsyrelagre fra Mitrovica-omrdet .
Der br udarbejdes en plan for forebyggelse af risici for dette omrde , men ogs for Pristina og andre byer i Kosovo .
Befolkningen lever i yderste fattigdom .
Granatspidser med beriget uran har forurenet Pristina og andre omrder .
I forbindelse med delggelsen af byens idrtshal blev der frigjort asbest , som er spredt over hele byen .
Sundhedsproblemerne er meget alvorlige .
<P>
Jeg nsker at henlede Europa-Parlamentets opmrksomhed p disse forhold . Der er tale om sociale problemer .
Bistanden br g til den sociale indsats , til enker , forldrelse osv .
Og jeg m understrege , at det er bydende ndvendigt at gribe ind snarest .
<SPEAKER ID=213 NAME="Patten">
Jeg er glad for , hvad hr . McMillan-Scott sagde om Michael Graham og hans stab i Beograd .
De har gjort en fantastisk indsats .
Heldigvis har jeg haft lejlighed til at takke nogle af dem , men ved mit nste besg hber jeg at kunne takke dem alle , og jeg vil helt sikkert viderebringe Deres smukke hyldest .
Ngo ' ernes indsats har ligeledes vret storslet .
<P>
Organisationerne p medieomrdet har gjort en storslet indsats .
Vi fik glimrende hjlp fra f.eks. Helsinki-udvalget , men samarbejdet har i det hele taget vret udmrket , og trods alle de forhindringer , som Milosovic-regimet lagde i vejen for os , lykkedes det os at f en betydelig mngde hjlp igennem til demokraterne og de demokratiske krfter i Serbien .
Jeg hber , at det bidrog en smule til omvltningen .
<P>
Fru Ludford har fuldstndig ret i , at opfordringen til regionalt samarbejde undertiden opfattes som en afledningsmanvre p vejen til EU .
Vi m forklare folk , at det , vi prver at f gennemfrt i Sydsteuropa , er det , vi ved , har fungeret for os .
Den Europiske Union er verdens bedste eksempel p lande , som tackler ldgamle fjendskaber , lande , som bliver mere politisk stabile og velstende , fordi de nedbryder landegrnserne og p visse omrder forener deres suvernitet og gr de ting sammen , som de kan gre bedre sammen .
<P>
Det er det , vi opfordrer landene i Sydsteuropa til at gre .
Vi siger f.eks. til dem , at vi vil give dem meget gunstige handelsvilkr p vores markeder , men de skal ogs give gunstige handelsvilkr p deres naboers markeder .
Det er grundlaget for stabiliserings- og associeringsprocessen , som forlber stt og roligt .
Med hensyn til Donau og milj- og sundhedsproblemerne er jeg enig med hr . Pitrasanta .
<P>
Prsident Kostunica sagde p mdet med borgmestrene , at i den nye demokratiske ra mtte Jugoslavien gre en del mere ved ligestillingen , for der var vist kun tre kvinder til stede ved mdet .
Men en af de tilstedevrende kvindelige borgmestre tog specifikt sprgsmlet om de seneste rs milj- og sundhedsrisici op , og vi m se p den type problemer , fordi de udgr en alvorlig sundhedsrisiko for mange mennesker i Sydsteuropa .
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=11>
Klimandringer - Oversvmmelser
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0270 / 2000 af Moreira Da Silva for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens meddelelse om EU ' s politikker og foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissionerne : Mod et europisk klimandringsprogram ( KOM ( 2000 ) 88 - C5-0192 / 2000 - 2000 / 2103 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0271 / 2000 af Moreira Da Silva for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens grnbog om handel med emissioner af drivhusgasser inden for Den Europiske Union ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 2000 ) 87 - C5-0193 / 2000 - 2000 / 2104 ( COS ) ) ;
<P>
den mundtlige foresprgsel ( B5-0547 / 2000 ) af Jackson til Kommissionen for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Kommissionens strategi med henblik p den sjette konference i Haag om klimandring ( COP6 ) ;
<P>
en redegrelse fra Kommissionen om oversvmmelserne i det nordlige Italien og i Spanien .
<SPEAKER ID=216 NAME="Moreira da Silva">
Hr. formand , kre medlemmer , otte r efter Rio de Janeiro og tre r efter Kyoto kan vi uden overdrivelse hvde , at klimandringssprgsmlet befinder sig i dets mest kritiske fase , et virkeligt sandhedens jeblik , af frst og fremmest to rsager . For det frste fordi COP6-mdet , der finder sted i Haag til november , skal frdigformulere Kyoto-protokollen og pbegynde ratificeringsfasen , s den kan trde i kraft inden Rio + 10-konferencen , alts inden 2002 .
Det er for det andet et kritisk jeblik , fordi vi p grund af manglende gennemfrelse af politiske og praktiske foranstaltninger i medlemsstaterne som f.eks. energieffektivitet , fremme af vedvarende energikilder , grnne afgifter og afgifter p drivhusgasser internt er ved at fjerne os og ikke nrme os de forpligtelser til reduktion af drivhusgasemissionerne , der blev aftalt i Kyoto .
<P>
I denne overordentlig krvende sammenhng bifalder vi Kommissionens initiativ om at fremlgge grnbogen om handel med emissioner af drivhusgasser og meddelelsen " Mod et europisk klimandringsprogram " .
Sagen er nemlig , at selv om der kan rejses nogle indvendinger og kritik af forslagene , som det vil fremg af det flgende , har dette initiativ udsendt to utvetydige politiske signaler .
Udadtil har det genskabt EU ' s evne til at ptage sig en ledende rolle .
Indadtil har det gennemfrt en lektion i overholdelsespdagogik .
<P>
Lad os frst se p grnbogen om " handel med emissioner " .
Denne grnbog har taget hul p diskussionen om udformningen af en fremtidig ordning til handel med emissioner i EU .
Ved indfrelsen af systemet har Kommissionen fastlagt en hrd kerne af forudstninger , nemlig , at det skal baseres p en learning by doing-strategi , at det skal begynde i 2005 , og at det i en frste fase kun skal vedrre kuldioxid og store punktkilder .
<P>
Ud fra vores synspunkt , og det er det , som betnkningen afspejler , vil gennemfrelsen af en sdan ordning i EU allerede fra 2005 indebre indlysende fordele .
Lad mig fremhve tre .
For det frste vil dette system give de forskellige sektorer , selskaber og medlemsstaterne praktiske erfaringer og forberede dem i konomisk henseende p indfrelsen af handel med emissioner p internationalt plan i 2008 .
For det andet vil dette system gre det lettere at rette op p den manglende overholdelse i de fleste af medlemsstaterne .
For det tredje vil systemet gre det muligt at begrnse omkostningerne ved at overholde de forpligtelser , som Fllesskabet indgik i Kyoto , med flere milliarder euro pr. r .
<P>
Trods det gode ved dette initiativ og grnbogens tekniske kvalitet , som vi lyknsker Kommissionen med , har nogle punkter fet en temmelig begrnset behandling .
Det har derfor vret denne betnknings opgave at udvide og uddybe den debat , som er blevet sat i gang af grnbogen .
Dt er vores opgave .
<P>
Lad mig fremhve seks punkter i mine overvejelser .
For det frste burde grnbogen have fastsat kvantificerede ml for den reduktion af drivhusgasser , som systemet for handel med emissioner skal afstedkomme ; grnbogen burde alts have sagt , hvilken procentdel af reduktionen af drivhusgasser som systemet for handel med emissioner skulle tilskrives .
For det andet mener vi , at grnbogen ikke burde have undladt at analysere , om systemet for handel med emissioner kan medfre konkurrencefordele for nuklear energi .
For det tredje mener vi , at systemet senere uundgeligt kommer til at omfatte nogle sektorer , som grnbogen indtil videre har udelukket , navnlig transportsektoren , hvor emissionerne vokser meget strkt .
For det fjerde burde Kommissionen ikke i sprgsmlet om systemets anvendelsesomrde have fastsat handel med emissioner direkte mellem virksomhederne i EU som den eneste mulige lsning .
Der er andre muligheder , og vi hber , at Kommissionen nste gang overvejer alle alternativer .
For det femte mener vi , at ansgerlandene skal inddrages i ordningen for handel med emissioner s hurtigt som muligt .
Vi opfordrer derfor Kommissionen til i en kommende meddelelse at fremlgge en plan for , hvorledes disse lande kan inddrages i systemet for handel med emissioner .
For det sjette og sidste mener vi med hensyn til metoden for tildeling af emissionskvoter , at auktionsmodellen lettere vil kunne sikre det nskede miljresultat , undg konkurrenceforvridning og forenkle systemet end grandfathering .
Det er imidlertid ikke det rette jeblik til at udelukke nogen metode , af hvilken rsag vi anmoder Kommissionen om at arbejde videre med disse overvejelser og ogs lade dem omfatte en tredje mulighed , nemlig benchmarking .
<P>
Lad os derp se p meddelelsen om det europiske klimandringsprogram .
P baggrund af engagementet og kvaliteten i grnbogen om handel med emissioner er meddelelsen om politikker og foranstaltninger , alts meddelelsen " Mod et europisk klimandringsprogram " , en skuffelse .
Den er en skuffelse , fordi den nedprioriterer den rolle , som de forskellige politikker og foranstaltninger skal spille , alts medlemsstaterne og Fllesskabets politiske indsats i forhold til markedsmekanismerne .
Den er ogs en skuffelse , fordi den medfrer en ulige behandling af de forskellige konomiske sektorer ; srlig forventede man , at de sektorer , der ikke var blevet omfattet af systemet for handel med emissioner , skulle blive genstand for en ambitis tilgang med veldefinerede forpligtelser i den anden meddelelse , meddelelsen om politikker og foranstaltninger .
Vi anmoder derfor Kommissionen om straks at frdiggre det europiske klimandringsprogram ( ECCP ) og forelgge konkrete forslag om gennemfrelsen af de forskellige politikker og foranstaltninger inden seks mneder efter COP6 , hvor de kvantificerede bidrag til reduktionen af drivhusgasemissionerne for hver enkelt konomisk sektor og foreslet politik eller foranstaltning defineres .
<P>
Lad mig ganske kort sige nogle ord om den kommende FN-konference , COP6 , der skal foreg i Haag til november .
COP6 ' s vanskeligheder ligger ikke kun i de indviklede left overs fra Kyoto , men hnger ogs sammen med de politiske konjunkturer i USA .
Bemrk , at det uanset resultatet af det amerikanske valg bliver Bill Clinton og Al Gore , der i Haag skal forhandle Kyoto-protokollen .
Vi str sledes over for srdeles bekymringsvkkende scenarier .
Hvis Bush vinder , vil alle de aftaler , som vi indgr med Clinton-administrationen , kunne blive fuldstndig tilsidesat af den nye administration .
Hvis Al Gore vinder , er der intet i vejen for , at det fortsat bliver meget svrt at finde de to tredjedele , der skal til , for at f ratificeret protokollen .
Jeg mener derfor , at EU ikke br ndre forhandlingsoplgget .
EU har et godt forhandlingsoplg og br ikke fravige det .
Hvis vi gr det med henblik p en aftale med USA , risikerer vi at f et loose loose-resultat , hvor vi forringer protokollen , og den mske ydermere ikke engang bliver ratificeret af USA .
Derfor m vi vise bning over for Rusland , Canada , Japan , Norge og landene i Central- og steuropa .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , idet jeg takker alle Parlamentets medlemmer , i srlig grad ordfrerne for udtalelserne og skyggeordfrerne , for at det har kunnet lade sig gre at n en hj grad af enighed omkring strategien for en standsning af klimandringerne .
<SPEAKER ID=217 NAME="Blokland">
Hr. formand , emissionen af drivhusgasser tiltager stadig , selv om Den Europiske Union har forpligtet sig til at reducere emissionen af disse gasser i perioden 2008-2012 med 8 % .
P denne baggrund m vi betragte grnbogen om handel med emissioner .
Grnbogen er det frste skridt i retning af et markedskonformt instrument , som binder emissionen til et loft og p lngere sigt giver meget hensigtsmssige og effektive muligheder for at reducere emissionerne .
P denne mde er der en chance for , at Den Europiske Union alligevel opfylder sine forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml indtager i det store og hele en positiv holdning til grnbogen .
Men det lgger stor vgt p en solid udformning af systemet til handel med emissioner . Det skal vre enkelt og gennemsigtigt for deltagerne og forsynes med gode markedsinstitutioner .
Ellers gr det til grunde som flge af den manglende tillid mellem markedets parter .
<P>
Desuden skal systemet skabe ensartede konkurrencebetingelser for de pgldende virksomheder .
P dette punkt har vi store indvendinger mod nogle punkter i det foreliggende beslutningsforslag , for dette strber efter forstyrrelse af konkurrencen ved , at vurderingen af de enkelte sektorer ikke gennemfres konsekvent .
Ordfrerens holdning resulterer i , at virksomheder fra samme sektor i de forskellige medlemsstater kan blive ulige behandlet .
En transportvirksomhed konkurrerer nu engang ikke med en kemifabrik , men med transportvirksomheder fra andre medlemsstater .
Med en rkke ndringsforslag hber jeg , at denne misforstelse kan rettes .
Jeg er spndt p , om kommissr Wallstrm ogs sttter dem .
<P>
Hr. formand , det endelige ml er et renere milj .
Det kan opns gennem indfrelse af handel med emissioner uden at gribe direkte ind i de konomiske strukturer .
Nr alt kommer til alt , br vi forvalte vores kollektive ansvar for Guds skabelse forsvarligt og opfylde vores forpligtelser uden tven .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg takker frst ordfreren for , at han virkelig har samlet alle vores synspunkter sammen og gjort det fortrffeligt .
Emissionshandlen kom jo med i klimadebatten som en del af de skaldte fleksible mekanismer .
Det var egentlig ikke Den Europiske Union , der nskede dem med i udvalget af instrumenter , men de er nu alligevel med i den internationale aftale , og der udarbejdes regler for disse skaldte fleksible mekanismer , hvor emissionshandlen er t af de centrale emner , i Haag .
<P>
Fordi EU indtil nu har vret den ledende kraft i de internationale forhandlinger , nsker vi sikkert alle , at denne ledende position bevares , og her stoler vi p Kommissionen .
Det er derfor , at Den Europiske Union har besluttet at foresl , at man inden for Unionen overgr til handlen med drivhusgasemissioner allerede fra begyndelsen af 2005 , og dette er ikke det samme som det aspekt , at Kyoto-aftalen muliggr en sdan international emissionshandel fra begyndelsen af 2008 .
Men dette system kan afprves og udvikles inden for Den Europiske Union .
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked nsker sledes Kommissionens grnbog og det faktum , at der p basis af den udarbejdes et rammedirektiv , velkommen .
Arbejdet p Den Europiske Unions plan om emissionshandel er absolut berettiget , for ellers forvrides konkurrencen .
Jeg vil p udvalgets vegne henlede opmrksomheden p , at man kan gre meget ved hjlp af emissionshandlen , men ikke alt .
Det er meget vigtigt , at emissionshandlen fungerer som et supplement til andre instrumenter , hvor det centrale instrument er konomisk styring .
Det er ogs meget vigtigt , at emissionshandlen bliver effektivt overvget , og jeg tror , at vi ogs har brug for miljkontrollrer , som vi i jeblikket forhandler om med Rdet .
<SPEAKER ID=219 NAME="Linkohr">
Hr. formand , kre kolleger , ogs Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi mener , at handlen med emissioner er en fornuftig lsning .
Men vi mener ogs ligesom de andre , at den kun br omfatte 50 % af den samlede reduktion af emissionerne .
Det afgrende ved handlen med emissioner er jo , at ikke blot el eller gas i fremtiden har en pris , men ogs CO2 .
Det lyder s enkelt , men det betyder en total omvltning af energisektoren .
Det m man vre klar over .
Det har enorme konsekvenser og kan - det er jeg overbevist om - ogs vre til stor hjlp i forbindelse med reduktionen af emissioner .
<P>
Hvordan kunne drejebogen se ud for de nste r ?
Jeg hber , at Den Europiske Union efter en succesrig afslutning af forhandlingerne i Haag vil ratificere Kyoto .
Det betyder , at vores underskrift er retligt bindende .
<P>
Som det nste skal Kommissionen derefter fremlgge et direktiv , som fordeler byrderne p de 15 medlemsstater .
Vi har alts brug for kvoter .
Disse kvoter skal imidlertid vre forbundet med sanktioner , ellers giver de ingen mening .
Med andre ord har vi derefter via omvejen over miljpolitikken en flles energipolitik .
I 2005 kunne vi pbegynde denne handel med emissioner inden for Den Europiske Union .
Endnu en gang vil jeg sige , at jeg hber , at denne drejebog mere eller mindre bliver overholdt , og at vi ikke lader os forstyrre af , at andre , mske endda USA , indtil videre ikke skriver under .
I den nd br vi sttte Kommissionen og ogs s vidt muligt optrde samlet .
<SPEAKER ID=220 NAME="Messner">
Hr. formand , det er p hje tid , at der foreligger et konkret program fra Kommissionen om begrnsning af drivhuseffekten .
Klimandringerne er synlige i hele verden , og vi europere er ikke s hrdt ramt som andre zoner - jeg tnker p den amerikanske vestkyst eller Bangladesh .
Men de sidste katastrofer i Italien - specielt i Aostadalen eller i Schweiz - har vist , at der ogs hos os en gang imellem sker alvorlige katastrofer , som den lokale befolkning nppe kan stille noget op imod .
<P>
Nu drejer det sig om at fre Kyoto-erklringen ud i livet , og det nste klimatopmde i Haag skal g videre end vores hidtidige bestrbelser .
Efter at det ogs er klart , at CO2 brer hovedansvaret for klimandringerne , og at trafikken fortsat vokser , glder det frst og fremmest om at stille konkrete forslag til en begrnsning af bytrafikken , beskatte transittransporten rigtigt og give road pricing den ideelle udformning .
Nu glder det om ud over denne handel med emissionsmngder at ivrkstte foranstaltninger for at f det hele under kontrol .
<P>
Jeg vil ikke s tvivl om eller angribe mobiliteten - vi har brug for mobilitet - men vi skal ndre adfrden p transportomrdet . Handel med emissioner m ikke fre til , at vi ikke mere diskuterer de andre konkrete foranstaltninger .
I Europa er vi frende inden for miljpolitik , og hvis vi vil bevare vores trovrdighed , m vi g videre end det , hvidbogen siger i dag .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , jeg vil gerne give udtryk for Europa-Parlamentets bekymring for og opfattelse af Haag-konferencen .
<P>
For det frste er der , som det blev nvnt tidligere , sprgsmlet om medlemmerne af Europa-Parlamentets deltagelse i konferencen overhovedet .
Uanset hvilke EU-politikker der vil udspringe af denne konference i Den Haag , skal de forelgges til diskussion , ndring og vedtagelse i Parlamentet , alts de europiske politikker .
De nationale politikker skal uanset indhold igennem de nationale parlamenter , men vi fr et ord at skulle have sagt , uanset resultatet i form af Den Europiske Unions politik som en konsekvens af konferencen i Den Haag .
<P>
Hidtil har vi kun fet lfte om at deltage i EU-delegationen med tre medlemmer .
Samtidig er selve arten af den parlamentariske deltagelse meget uklar .
Vi vil gerne kunne sende en strre delegation .
Vi er klar over , at COREPER skal sls med dette sprgsml i nste uge , men vi ser frem til at hre nyt fra kommissren i denne sag .
<P>
Vi vil ogs gerne have , at vores reprsentanter bliver briefet fr konferencen .
Jeg hber , at vi kan f en fuldstndig briefing fra kommissren , det hrer vi om et jeblik , og f alle de ndvendige oplysninger der .
Men ikke nok med det : Vores reprsentanter skal vre til stede ved alle mderne i EU-delegationen , ogs mder , hvor der diskuteres taktik og politik .
Vi mener ikke , at det er for meget at bede om .
I lyset af vores engagement i udformningen af Den Europiske Unions lovgivning er det absurd , at Kommissionen og Rdet holder forhandlingerne for sig selv .
<P>
For det andet er der sprgsmlet om , hvorvidt de industrialiserede lande , herunder Det Forenede Kongerige , mener det alvorligt med COP6 og ratificeringen af Kyoto-protokollen .
nsker de , og nsker vi , helt rligt at g videre , eller vil vi snart blive vidner til , at de str p bremsen ?
Vi har tilsyneladende allerede delggende tegn p klimandringernes konsekvenser , men da Miljudvalgets medlemmer for nylig mdtes med medlemmer fra den amerikanske Kongres , heldigvis via en videoforbindelse , fik de det indtryk , at Kongressen ikke vil sttte en ratificering af Kyoto-protokollen .
Og hvis USA ikke kan tilslutte sig sdanne miljgavnlige foranstaltninger under et konomisk opsving af denne kaliber , hvor store er chancerne s p et andet tidspunkt , nr forholdene er mindre gunstige ?
<P>
Vi vil gerne hre Kommissionens mening om , hvorvidt amerikanerne vil sabotere Haag-konferencen , og hvad vi i givet fald kan redde op fra vraget .
Hvis USA udsender strke signaler om , at man aldrig nogensinde vil ratificere Kyoto-protokollen uden de strste udviklingslandes deltagelse , hvilke udsigter er der da til , at vi kan sammenstte en koalition af lande , der vil ratificere , og hvor stor er faren for , at vi i givet fald bringer Den Europiske Union i en ringere konomisk situation ?
<P>
Vi vil ogs gerne have Kommissionen til at give os en klar tidsplan for planerne om indfrelse af foranstaltninger over for klimandringerne til nste r .
Jeg er klar over , at det betyder , at man skal lfte slret for det sjette miljhandlingsprogram , men det vil vre en god lejlighed til at afklare de store linjer i det , vi kan forvente .
<P>
Endelig , fordi vi kender rsagerne til klimandringerne , eller vi er ret sikre p , at vi kender rsagerne til klimandringerne , vil kommende generationer nppe tilgive os , at vi handler s langsomt .
Regeringerne er bange for at lgge afgifter p brndstof , fordi de frygter for ikke at blive genvalgt .
Det er menneskeligt og mske uundgeligt .
Men vi kan i det mindste bruge flere ressourcer p at udvikle alternative og vedvarende energikilder og hurtigt gre dem til realistiske alternativer .
Det er trist , at vi sidste r skar ned i midlerne til Den Europiske Unions program for vedvarende energi , Save , som nu kun bevilges en brkdel af de penge , vi bruger til at sttte tobaksdyrkning .
Kommende generationer vil ikke tilgive os det , og de kommende generationer vil have ret .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Wallstrm">
Lad mig frst takke ordfreren hr . Moreira Da Silva , som har udarbejdet to fremragende betnkninger om vores nuvrende strategi over for klimandringer .
Lad mig ogs udtrykke min anerkendelse af , at Europa-Parlamentet fortsat lgger vgt p de globale problemer med klimandringer .
Jeg glder mig over den brede debat om sprgsmlet her i dag .
Denne forhandling er srligt velkommen , fordi vi om kun fire uger skal trffe centrale beslutninger ved den sjette konference for underskriverne af konventionen om klimandringer - den skaldte COP6 - i Haag .
<P>
Som De ved , sttter Den Europiske Union p det kraftigste , at Kyoto-protokollen trder i kraft senest 2002 , hvilket vil sige Rio plus 10 r .
Den Europiske Union har til hensigt at ratificere protokollen , s snart COP6 nr til en vellykket afslutning med beslutninger , der sikrer protokollens miljmssige integritet og trovrdighed .
Med henblik p at opn dette er det vigtigt , at Den Europiske Union spiller en strk og proaktiv lederrolle .
I den forbindelse vil jeg opsummere EU ' s hovedmlstninger for COP6 , som flger .
<P>
For det frste m vi sikre , at de industrialiserede lande handler aktivt hjemme hos sig selv .
De industrialiserede lande udsender flest drivhusgasser og har et ansvar for at udvise lederskab med hensyn til at afhjlpe klimandringerne .
Resultatet af COP6 br sikre dette gennem en kombination af Kyoto-mekanismerne ssom handel med emissioner og en indsats i hjemlandet - supplementaritet - og ved at se p behovet for at pvise fremskridt inden for politikkerne til reduktion af emissionen inden 2005 .
<P>
For det andet skal vi sikre , at Kyoto-mlstningerne overholdes .
De industrialiserede lande enedes om et reduktionsml under Kyoto-protokollen .
For at sikre , at vi nr disse ml , skal vi ved COP6 enes om faste rammebestemmelser for Kyoto-mekanismerne og et strkt og effektivt system , der skal sikre overholdelsen .
Dette er ndvendigt for at f mekanismerne til at fungere effektivt , fordi markederne kun kan fungere effektivt inden for solide institutionelle rammer .
<P>
For det tredje har Den Europiske Union med hensyn til at sikre , at mlene er fornuftige , store bekymringer , hvad angr medtagelsen af drn p grund af de videnskabelige og andre usikkerheder og risici , der er forbundet med dem .
Vi har ogs vores tvivl med hensyn til drnenes potentielle strrelse , fordi dette pvirker ndvendigheden af , at de industrialiserede lande griber ind for at nedbringe deres emissioner .
Medmindre der findes en lsning p disse problemer , kan vi ikke g med til at medtage yderligere skovbrugs- og arealanvendelsesaktiviteter end skovrejsning , afskovning og genrejsning af skov .
Drn br ikke medtages i mekanismen for ren udvikling , idet dette er en mekanisme , der br bruges til at skabe social og konomisk udvikling i landene .
<P>
For det fjerde skal vi opfylde udviklingslandenes og overgangskonomiernes behov ved at fremme kapacitetsopbygning , teknologioverfrsel og tilpasningsbistand .
I den henseende fortjener de mindst udviklede landes behov srlig opmrksomhed . Ved COP6 skal vi arbejde videre med disse sprgsml og blive enige om , at mekanismen for ren udvikling skal baseres p sikre , miljvenlige teknologier , som kan hjlpe disse lande til at udvikle sig p en mindre forurenende mde .
<P>
Jeg glder mig over , at medlemmer af Europa-Parlamentet deltager i Fllesskabets delegation til COP6 . Den endelige afgrelse om , hvor mange medlemmer af Europa-Parlamentet , der skal deltage i COP6 , ventes den 31. oktober .
Kommissionen har foreslet , at Europa-Parlamentet bliver reprsenteret ved otte medlemmer .
I henhold til de institutionelle regler for en sdan deltagelse kan disse medlemmer deltage p plenarmderne , og jeg kan forsikre Dem om , at mine medarbejdere og jeg selv vil gre vores yderste for regelmssigt at informere alle de tilstedevrende medlemmer ved COP6 om forhandlingerne , som ikke er bne for observatrer . Jeg kan ogs give lfte om at afholde en relevant briefing , fr COP6 begynder , mske mellem den 7. og 11. november , hvis det er muligt - det vil vi forsge at arrangere p den bedst mulige mde .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere sprgsmlet om en ratificering uden USA .
Den Europiske Union lgger stor vgt p ratificeringen og p , at protokollen kan trde i kraft senest i 2002 .
Ved enhver given lejlighed opfordrer vi de vrige parter , navnlig USA og Rusland , til ogs at begynde at forberede ratificeringen . Mens protokollen i princippet kan trde i kraft , uden at USA ratificerer den , vil det klart vre den nstbedste lsning ikke at have verdens strste udleder af drivhusgas med i ordningen .
Dette vil ogs med stor sandsynlighed have betydelige konsekvenser for EU ' s konkurrenceevne .
<P>
Det glder mig at kunne notere , at Kommissionen stttes af Parlamentet og Rdet i sine bestrbelser p at opbygge et effektivt europisk program vedrrende klimandringer .
I udtalelsen fra Europa-Parlamentets Udvalg for Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om dette program understreges det , at politikker og foranstaltninger br have hjeste prioritet for EU ' s strategi over for klimandringer .
Det er vigtigt , at denne strategi fr sttte fra alle de involverede parter , og derfor har Kommissionen indledt denne procedure med at involvere flere parter inden for rammerne af klimandringsprogrammet .
<P>

Rdet ( milj ) vedtog for nylig konklusioner vedrrende politikker og foranstaltninger til begrnsning af udledningerne af drivhusgasser , idet man bekrfter de valg , der er truffet inden for rammerne af det europiske program om klimandringer .
<P>
Samtidig angiver Rdet visse specifikke prioriteringer inden for transport , energieffektivitet og industri , som br udvikles yderligere under hensyntagen til foranstaltningernes miljpvirkning og omkostningseffektivitet .
Disse forslag vil blive overvejet nje ved det lbende arbejde inden for det europiske klimandringsprogram .
Som De ved , er programmet kommet i gang og fungerer , og de seks nuvrende arbejdsgrupper - fleksible mekanismer , energiforsyning , energiforbrug , transport , industri og forskning - har fungeret siden juni mned . Lige fra starten har det europiske klimandringsprogram vret en krvende velse i integration , hvor man bringer Kommissionens tjenestegrene , erhvervslivet , ngo ' er og nationale eksperter sammen .
Det frste indtryk er bestemt positivt efter de frste fire mneder .
Der har udviklet sig en konstruktiv holdning i de forskellige grupper .
<P>
En statusrapport om dette program vil danne grundlag for min mundtlige fremlggelse ved det srlige rdsmde om klimasprgsml den 7. november .
Trods den meget korte frist foreslr man inden for programmet allerede en frste liste med sandsynlige foranstaltninger inden for alle de relevante sektorer .
Fremme af kraftvarme og vedvarende energikilder , tilskyndelse til at skifte til brndsel med lavt kulstofindhold , tilskud til energieffektivitet i bygninger , bevidsthedsskabelse inden for transportsektoren , forbedringer af lette erhvervskretjer , foranstaltninger til begrnsning af lkager og genindvinding af fluorinerede gasser er at finde blandt forslagene i det europiske klimandringsprogram .

<P>
Mod slutningen af denne hringsproces til nste sommer vil klimandringsprogrammet have givet ny dynamik til og fremskyndet gennemfrelsen af eksisterende forslag .
Men samtidig vil man have fremmet nye ider . Derfor er dette klimandringsprogram en enestende lejlighed til at samle alle bestanddele af en ambitis klimandringsstrategi for EU , og Kommissionen vil flge op ved at frdiggre de mest lovende forslag .
<P>
Med hensyn til grnbogen om handel med emissioner vil jeg gerne takke medlemmerne for deres grundige behandling af den .
Kommissionen er ivrig efter at hre de forskellige parters synspunkter og naturligvis ogs Europa-Parlamentets .
Meningsforskelle om de nrmere enkeltheder er kun at forvente , nr man gr i gang med et nyt instrument inden for miljpolitikken , og jeg glder mig meget over Parlamentets positive og konstruktive indstilling .
<P>
Handel med emissioner er et nyt begreb , og der findes en forstelig mistillid i nogle kredse .
Jeg hber , at grnbogen har ydet et bidrag til at fjerne denne mistillid .
<P>
Handel med emissioner inden for Den Europiske Union kan blive endnu en politisk foranstaltning , der kan eksistere sidelbende med andre politiske foranstaltninger , der allerede er indfrt , eller som er p vej fra Kommissionen inden for rammerne af klimandringsprogrammet .
Kommissionen lgger ikke alle sine g i en kurv .
En strre nedbringelse af emissionerne vil krve en hel rkke politikker og foranstaltninger . Med henblik p at fremme drftelserne inden for Den Europiske Union har Kommissionen skitseret en vision for , hvordan handlen med emissioner skal fungere .
Det var bestemt ikke nogen endelig skitse .
Selv om man mske fler , at grnbogen trkker i retning af bestemte lsninger , nsker Kommissionen i hovedsagen at have en ben indstilling til dette nye instrument og opfordre til en forsigtig , gennemtnkt og gradvis udvikling af handlen med emissioner inden for EU . Det var denne forsigtighed , der forhindrede , at Kommissionen forestillede sig , at alle drivhusgasser og andre sektorer , ogs transportsektoren og husholdningerne , allerede fra starten skulle vre omfattet af handlen med emissioner .
<P>
P et senere tidspunkt kan en ordning , der har vist sig at kunne fungere , udvides , men frst skal systemet vise sit vrd .
Jeg tror ikke , at handel med emissioner fremmer atomkraft mere end nogen af de andre foranstaltninger over for klimandringer , som overvejes inden for rammerne af det europiske klimandringsprogram .
Der er ingen planer om , at atomkraft skal med i ordningen for handel med emissioner .
Argumenterne for at komme i gang i 2005 er s strke som nogensinde fr , for at Fllesskabet skal kunne lre gennem at gre praktiske erfaringer . Medlemsstaterne er jo allerede get i gang , og vi m hele tiden holde os Fllesskabet flles interesser for je .
Det er endvidere min hensigt - og jeg har allerede frt samtaler om dette i oktober mned - at inddrage de central- og steuropiske lande i fremtidige ordninger for handel med emissioner .
<P>
Endelig afspejler de hidtidige reaktioner p grnbogen - der er tale om omkring 50 - den store interesse for dette instrument .
Der er forskellige holdninger til , hvad man skal gre som det nste , og Kommissionen vil beslutte , hvordan man kommer videre i lbet af de nste par mneder , nr forslagene er blevet analyseret grundigere , og nr vi kender resultaterne af COP6 .
Det har altid vret og er fortsat Kommissionens nske , at uanset hvad Fllesskabet gr med hensyn til handel med emissioner , skal det vre fuldt ud foreneligt med Kyoto-protokollens handelssystem for emissioner , nr denne trder i kraft .
Som De ved , vil EU-systemet trde i kraft i 2005 , mens den internationale handel i henhold til Kyoto frst trder i kraft p et senere tidspunkt .
<P>

Sammenfattende kan jeg udtrykke generel sttte til Deres beslutninger , og jeg vil gerne endnu en gang udtrykke min taknemmelighed og anerkendelse over Parlamentets konstruktive forsg p at ge bevidstheden om klimandringer og dets sttte til Kommissionen i forbindelse med gennemfrelsen .

<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Fru kommissr , nr det glder en s glimrende betnkning som hr . Da Silvas og det vigtige og perspektivrige scenario , De lige beskrev for os , vil jeg gerne have lov til at komme ind p noget , der er ved at tage en dramatisk vending , nemlig de oversvmmelser , der fandt sted i store dele af Europa i sidste uge , frst og fremmest i Norditalien , men ogs i Frankrig og Spanien .
Vi er ved at vnne os til en dramatisk sprogbrug om vores vejr , for verber som g over sine bredder , lbe over og oversvmme er nsten blevet en almindelig del af vores ordforrd .
Vi er af den opfattelse , at dette er en alvorlig konsekvens af klimandringerne , og det er ndvendigt , at vi tager hjde for disse klimandringer i vores sociale og konomiske system .
<P>
Ogs klimaeksperterne fortller os , at vejrforholdene i vores regioner faktisk er ved at ndre sig .
Den ekstraordinre regn , der er faldet i de sidste par dage , har genoprettet balancen i det klima , vi havde for et r siden , hvor trken var dominerende .
Eksperterne siger ogs , at trketendensen ogs vil vise sig - og forvrres - i de kommende r , og at vejret vil skifte mellem trke og nogle f kraftige regnskyl med de heraf flgende oversvmmelser og floder , der gr over deres bredder .
Nu , hvor vi desvrre har begravet vores dde , hvor journalisterne har forladt de delagte omrder , og hvor vandstanden i floden - i dette tilflde Po , som jeg bor i nrheden af - er ved at blive normal igen , er tiden sledes inde til at " bne paraplyen " , som vi siger i Italien , og gre en forebyggende indsats , ikke for at tage sorgerne p forskud , men for endnu en gang at vurdere behovene og lsningerne .
<P>
Der er ingen tvivl om , at der i de senere r er sket nogle store fremskridt med de varslings- og alarmsystemer , som har gjort det muligt at mindske skadernes omfang , men selv om dette er vigtigt og relevant , m det ikke betragtes som den vigtigste faktor .
Vi har brug for en forebyggende politik for netop at tage hjde for det , som klimaeksperterne fortller os .
Det er ndvendigt med nogle politiske og territorielle valg , hvor omrdet bevares , ogs nr solen skinner .
<P>
Jeg vil derfor gerne understrege nogle punkter .
Det frste punkt er vores mde at bygge p , som ikke m glemmes , da det er ndvendigt at mlrette den ved hjlp af en stadig strengere anvendelse af planlgning , bestemmelser og kontrol , og der skal ikke mindst sttes den strst mulige fokus p vores landbrugsarbejde .
Ved den nye oversvmmelse , hvor Po gik over sine bredder , fungerede landbrugsarealerne som aflbskanal for byomrderne , og landbruget mindskede hjvandets konsekvenser ved at lade det g ud over sig selv for at skne byomrderne .
Vi skal derfor bekrfte landmndenes rolle som miljbeskyttere . Denne rolle bliver tilsidesat , glemt og undervurderet , nr solen skinner .
Der gives ikke tilstrkkelig plads til denne rolle i landbrugs- og miljpolitikken eller i byplanlgnings- og den fysiske planlgningspolitik .
Vi skal srge for nogle hensigtsmssige former for koordinering i Europa .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , det er tre vigtige dokumenter , vi har drftet i dag , og som handler om en af de absolut strste udfordringer , vi str over for , nemlig klimandringerne .
<P>
For en nordbo fra et omrde , hvor temperaturen p denne rstid sjldent nr over syv grader , og hvor regnen str ned i stride strmme , kan tanken om et varmere klima i frste omgang synes tiltalende .
Men s enkelt er det ikke .
De klimandringer , vi str over for , indebrer nppe noget positivt for nogen af os .
I stedet er scenariet prcist som beskrevet for nylig fyldt med storme , regn og oversvmmelser .
Hertil skal lgges forandringer i flora og fauna .
Livet bliver aldrig rigtig det samme igen og nppe heller behageligt .
<P>
De tre dokumenter om klimandringer , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har behandlet , kan betragtes som dokumenter , der reprsenterer forskellige tidsperioder .
Beslutningen om Haag-konferencen er den , der ligger nrmest i tid .
Deri prsenterer vi i Miljudvalget vores - og forhbentlig ogs Unionens - nsker om , hvad der skal ske i Haag .
Den er prget af stor enighed , hvilket er et godt udgangspunkt for Haag-konferencens begyndelse .
Beslutningen markerer tydeligt ndvendigheden af Kyoto-protokollens underskrivelse , og af , at det er industrilandene , der skal lede arbejdet med at standse klimandringerne .
Den understreger ogs tydeligt , at de fleksible mekanismer kun skal vre et supplement til de nationale foranstaltninger .
Det glder mig at hre , at det ogs er kommissr Wallstrms opfattelse .
<P>
Jeg synes , at ordfreren for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har sendt et tydeligt budskab om , at vi ikke finder det tilstrkkeligt med tre reprsentanter fra Europa-Parlamentet til Haag-konferencen .
Jeg er ogs glad for , at Wallstrm siger , at Kommissionen foreslr otte reprsentanter .
Europa-Parlamentet og de parlamentsmedlemmer , der arbejder med miljsprgsml , skal snart tages alvorligt og ikke kun bruges som en slags galionsfigurer , nr det passer .
Det er ogs vigtigt at understrege , nr man taler om regelmssige mder og regelmssig information p Haag-konferencen , at de skal vre konstruktive .
Det er vigtigt , at man ogs lytter til parlamentsmedlemmernes synspunkter , s der ikke bare bliver tale om envejskommunikation .
<P>
Beslutningen om handel med emissioner er et godt dokument , men det er blevet yderligere forbedret efter Miljudvalgets ndringer .
De vigtigste ndringer er den tydelige markering - prcis som i COP6-dokumentet - af , at selve handlen med emissioner ikke m overstige 50 % af foranstaltningerne vedrrende emissionsreduktioner .
Det er ogs vigtigt , at der skal vre mlelige ml for hvert land og for hver sektor .
Endvidere skal der findes retligt bindende foranstaltninger , der tvinger medlemsstaterne til at respektere deres kvoter .
<P>
Der er ogs en vis bekymring over , at visse sektorer udelades i grnbogen , f.eks. transportsektoren .
Vi betinger os , at dette arbejde kommer med i nste dokument , det vil sige i EU ' s politikker og foranstaltninger til reduktion af emissioner , samt at transportsektoren ikke glemmes , nr vi diskuterer klimandringer .
<P>
Budskabet er meget klart : Princippet skal vre , at alle emissioner uanset kilde skal omfattes af visse foranstaltninger i form af emissionsrettigheder eller lovgivning , men der skal findes konkrete begrnsninger og foranstaltninger for hver emissionstype .
<P>
Mange har vret usikre over for forslaget om handel med emissioner , frst og fremmest hvad angr de sociokonomiske konsekvenser .
Man er ganske enkelt bange for at miste arbejdspladser . Man er bange for , at virksomhederne skal spille de forskellige industrier ud mod hinanden .
Jeg synes , at vi har taget hensyn til denne usikkerhed og bekymring i beslutningens punkt 13 , og jeg hber , at det i det mindste vil berolige nogle af dem , der har vret urolige .
Jeg vil understrege , at der er en tydelig fejl i den svenske version af dette punkt .
Kun halvdelen af det ndringsforslag , der er offentliggjort i det svenske dokument , er godkendt .
<P>
Det tredje dokument er mske det vigtigste p langt sigt .
Det handler om EU ' s politikker og foranstaltninger til reduktion af drivhusgasemissioner .
Det handler ogs om det , der egentlig er ndvendigt , nemlig at vi ndrer vores eget liv og levned for at skaffe resultater .
Det er et krkomment dokument .
Det havde vret endnu bedre , hvis det havde vret mere konkret og tydeligt , men vi hber , at det bliver tydeligere med de ndringer , som Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik har vedtaget .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="FR" NAME="Caveri">
Hr. formand , fru kommissr , jeg glder mig over , at debatten om klimandringer i Europa og i verden giver anledning til at nvne den cyklon , som ramte en stor del af Europa .
De tyske meteorologer dbte den Josephine . Cyklonen ramte det nordvestlige Italien hrdt og ikke mindst den region , jeg kommer fra , Aosta-dalen .
I lbet af tre eller fire dage faldt der i et omrde p ca . 10.000 km2 gennemsnitligt 500  700 mm regn , hvilket stort set svarer til den rlige nedbrsmngde i omrdet .
Cyklonen skabte flgelig stor rdsel i Aosta-dalen og i andre regioner og lande , som blev ramt af denne smertelige prvelse . Cyklonen har efterladt disse omrder i regulr undtagelsestilstand og har anrettet omfattende skader , som det vil vre bekosteligt at f udbedret .
<P>
Hvad er s Den Europiske Unions opgave i denne sammenhng ?
At f os til at ndre adfrd og ikke mindst skabe forstelse for det kredslb , som ndrer vejrforholdene . At skaffe de ndvendige ressourcer for at kunne imdekomme befolkningens krav .
Og endelig - hvilket afspejler min opfattelse som bosiddende i et bjergomrde - at tage de ndvendige initiativer til indgriben i de europiske bjergomrder . I modsat fald risikerer vi desvrre at opleve nye oversvmmelser af den her omtalte art .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vores klima ndres allerede nu .
I de forlbne tusinde r er det blevet en femtedel grad koldere .
Men i de sidste 50 r er det blevet halvanden grad varmere .
Denne opvarmning gr stadig hurtigere .
En eller to grader mere er da rart , synes mange borgere , men den varme Golfstrm , som giver os et behageligt klima , kan hvert jeblik vende den anden vej .
S fr vi i Europa samme klima som i Canada . Om vinteren mange uger med 20-30 graders frost .
<P>
Der er behov for radikale foranstaltninger for at standse opvarmningen af Jorden .
Kyoto-protokollen er for begrnset .
Alene vksten i flytrafikken i de kommende 15 r ophver alle reduktioner i henhold til Kyoto-protokollen .
Kina udstder allerede nu flere drivhusgasser , end hvad der er bredygtigt .
Det m vi ikke lukke jnene for .
<P>
Efter 2020 br udviklingslandene ogs bekmpe drivhusgasser . Men det skal vre p grundlag af ligevrdighed .
Hver verdensborger har lige stor ret til at udstde CO2 .
De amerikanske borgere har ikke ret til at udstde to hundrede gange s meget som folk i det stlige Afrika .
Det ville vre ret og rimeligt , at den internationale handel med CO2-certifikater startes efter 2008 .
Kun p dette grundlag vil udviklingslande som Kina og Indien vre med .
<P>
At vlge den amerikanske holdning med gratis tildeling ( grandfathering ) i Haag vil blokere denne vej . Energieffektivitet og vedvarende energikilder er vejen frem , bde i nord og i syd .
Ikke 25 cm hje buske , som den australske regering foreslr . Og heller ikke andre skovprojekter , der ikke kan kontrolleres .
<P>
Heller ikke subsidier til atomenergi med penge fra mekanismen for ren udvikling .
Det ville vre perverst p et tidspunkt , hvor Amerika og Europa kun lukker atomkraftvrker .
Heldigvis str vores ministre og Kommissionen p den gode side .
P min gruppes vegne nsker jeg , at de vil vre standhaftige .
<P>
En hurtig ratificering af Kyoto-protokollen er den rette vej .
Vi m ikke gre os afhngige af det amerikanske Senat .
Efter ratificeringen fr CO2-emissionen en pris .
Nu er det stadig gratis for de store industrier og elektricitetsproducenterne i Europa , som i fllesskab er ansvarlige for 45 % af CO2-emissionen .
<P>
Grnbogen om handel med emissioner i Europa er et udmrket initiativ .
Europa m gre alt for at n denne mlstning om en reduktion p 8 % .
Jeg vil gerne appellere til Kommissionen om at udarbejde ekstra forslag for at bremse emissionen inden for transportsektoren .
Kun hvis vi selv nr denne mlstning om en reduktion p 8 % , er vi trovrdige .
Og kun da er der mulighed for gennembrud p verdens klimascene .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , som vi alle ved , er klimasprgsmlene vores tids mske vanskeligste problem at lse .
Det er jo ikke fordi , vi ikke ved , hvilke ndringer der skal til , men de ndvendige ndringer har meget store konsekvenser for hele transport- og energisektoren og egentlig for hele vores forbrugsmnster .
Der er behov for helt grundlggende samfundsndringer , hvis vi skal reducere drivhusgasemissionerne .
<P>
Det er de mest udviklede lande - de lande , der har den hjeste konomiske standard , og som har de strste emissioner pr. person - der har det strste ansvar for at g i brechen med hensyn til at nedbringe emissionerne .
Inden Haag-konferencen er det derfor helt afgrende at f USA med i en aftale , der bde frer til virkelige fremskridt og til en ratificering af Kyoto-protokollen .
<P>
En ansvarsfuld politik fra de mest udviklede landes side skal baseres p , at de kan reducere deres egne emissioner .
Hvis der skal vre plads til handel med emissioner , hvilket jeg er meget skeptisk over for , skal de kun udgre en mindre del af den samlede politik . En sdan handel skal i s fald ogs vre nje kontrolleret med hensyn til sociale hensyn og hensynet til fremtidige udviklingsmuligheder i udviklingslandene .
Dette system kan indebre meget store risici i fremtiden , nr Rusland og udviklingslandene kommer med i handlen med emissioner , og den bliver global .
Derimod findes der andre former for fleksible mekanismer , der med fordel kan anvendes p globalt plan .
<P>
Handel med emissioner og drn kan ikke erstatte de reelle forandringer , der er ndvendige , og det samme glder naturligvis for atomkraft .
I stedet er der brug for en effektiv politik vedrrende lavere energiforbrug , vedvarende energikilder , alternative brndstoffer og miljafgifter p transport .
Det er frem for alt de enkelte medlemsstaters ansvar at gennemfre sdanne foranstaltninger .
P skatteomrdet er det nskvrdigt med en flles mindsteskat .
Hvis ikke det er muligt at blive enige om en skat p drivhusgasser i EU , br de lande , der er villige til at g i spidsen , i fllesskab kunne indfre en sdan skat .
<P>
Hvad angr Moreira Da Silvas betnkning , er vi enige i indholdet i de fleste punkter , men vi er skeptiske over for handlen med emissioner .
Et sdant system kan vre et interessant eksperiment p EU-plan , men det kan ikke erstatte andre foranstaltninger .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , i de senere r har vi oplevet en eksplosiv vkst i de katatrofer , der finder sted p vores eget omrde . Det drejer sig om naturkatastrofer , der i mange tilflde har vendt op og ned p hele regioner og lande , og om naturkatastrofer , som dog ikke udelukkende skyldes klimandringerne - dem er mennesket i vrigt ogs skyld i - men ogs menneskets ndringer af omrdet , ndringer , der er foretaget af forvaltninger , regeringer og borgere , som ikke har vret i stand til at forbedre , beskytte og sikre det .
<P>
I Italien var der i r frst tragedien i Calabrien og derefter den meget store tragedie i Norditalien for nylig , hvor over 25 mennesker dde , og 45.000 mennesker mtte evakueres .
Det gik hrdest ud over Aosta-dalen , Piemonte og mange omrder i Podalen og Lombardiet .
Sidste r delagde tragedien i Frankrig nogle hundrede r gamle skove , hvilket resulterede i et umdeligt tab for hele menneskeheden .
<P>
Hr. formand , for fem r siden var der en anden stor oversvmmelse i Italien .
Ogs ved den lejlighed blev der delagt huse , broer , fabrikker , forretninger og hele landsbyer .
Som parlamentsmedlem fra Den Nationale Alliance bad jeg dengang Kommissionen om , at man straks traf en foranstaltning for at finde ud af , hvilke omrder der risikerede at blive oversvmmet , og at man udarbejdede et hydrogeologisk kort over Den Europiske Unions regioner .
Nu er der get fem r , vi taler om en ny oversvmmelse , og der eksisterer endnu ikke noget hydrogeologisk kort .
Europa har ikke gjort nogen indsats og har ikke engang lagt pres p medlemsstaterne , s de ndrede og forbedrede situationen i de enkelte landes omrder .
<P>
Vi gentager nu forslaget om dette kort i hbet om , at vi ikke kommer til at st her igen om fem r og tlle de dde og bebrejde os selv , at vi ikke gjorde vores pligt . Der skal udarbejdes et kort over de omrder af EU , som er i farezonen , og vedtages et direktiv om sikkerhedsstandarderne for opfrelse af bygninger ved floders og bkkes bredder , s der kan fastlgges nogle driftskriterier for forvaltningen af trer , og s man kan forhindre driften af grave og lossepladser i risikofyldte omrder ved at straffe dem , der giver tilladelse hertil , og dem , der str for gennemfrelsen heraf .
Vi skal overbevise os selv om , at den bedste miljbeskyttelse er en risikoforebyggelse ved at omlgge miljet .
Udviklingen - herunder landbrugsudviklingen - skal ske i respekt for miljet og dermed ogs for mennesket .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="IT" NAME="Gobbo">
Hr. formand , kre kolleger , i de sidste rtier har klimandringerne i Europa efterhnden medfrt nogle katastrofer , som endnu ikke er blevet undersgt og vurderet ordentligt .
Posletten , som er et af de geopolitiske og kulturelle omrder , der er lngst fremme i Europa , har vret ramt af en dramatisk oversvmmelse , der har kostet mange menneskeliv og vret rsag til store materielle skader .
Den italienske regering har bevilget nogle fuldstndigt latterlige belb i forhold til omfanget af katastrofen - som man i vrigt vidste ville komme - i et strategisk produktionsomrde for Italien og Europa , og regeringens opfrsel over for denne meget aktive befolkning er sledes upassende , uansvarlig og ineffektiv , hvilket den allerede har vist over for den jordsklvsramte befolkning i Umbrien og den oversvmmelsesramte befolkning i Syditalien .
<P>
Der er endnu ikke blevet truffet nogen ordentlige foranstaltninger for at forebygge og srge for en hydrogeologisk planlgning .
Europa br vre garant for dette og henvende sig til den italienske regering , s den straks giver fuld skadeserstatning til virksomhederne - der i vrigt br fritages for at betale nogen som helst afgifter - og til borgerne , som fr sttte fra nogle aktive og forbilledlige frivillige arbejdere fra Posletten , og som med det samme har smget rmerne op for at genskabe de normale forhold .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst sige en hjertelig tak til ordfreren , Jorge Moreira da Silva , for hans fremragende indsats og for hans betnkning .
Klimabeskyttelse er ikke et perifert tema for miljfreaks , men en af de strste udfordringer i vores tid .
De skrkkelige storme og oversvmmelser , der har hjemsgt Europa og verden i de sidste mneder , br ruske os vgne .
Nsten alle forskere fortller os , at disse storme og oversvmmelser vil tiltage drastisk , hvis vi ikke reducerer drivhusgasserne betydeligt .
Derfor er klimabeskyttelse ogs et krav , der er begrundet i konomisk fornuft .
Det rgrer mig derfor , at man stillet over for denne udfordring i diskussionen om klimabeskyttelse alt for ofte kun siger , hvad man ikke vil , og ikke , hvad man reelt vil .
Der mangler alternativer , der mangler konstruktive debatter .
<P>
Mange siger , at vi under ingen omstndigheder vil have atomenergi .
Andre siger , at vi under ingen omstndigheder vil have skatte- og afgiftsforanstaltninger .
Men jeg mener , at enhver mulighed for at reducere drivhusgasser skal udnyttes .
Det rgrer mig ogs , at der i diskussionen i medlemsstaterne om de nationale grnne afgifter ganske vist med rette rejses kritik af disse nationale instrumenter , men at der stilles for f positive forslag om en erstatning for disse .
Dette er grunden til , at jeg p vegne af PPE-DE-Gruppen har indgivet et forslag , som krver en europisk klimaafgift , der omfatter alle drivhusgasser og er indtgtsneutral .
Vi har chancen for at rette de fejl , der er gjort p nationalt plan , og at vise et positivt eksempel for Europa .
<P>
PPE-DE-Gruppen reprsenterer ogs den opfattelse , at atomenergien i det mindste i de nste rtier er uomgngelig ndvendig , hvis man vil reducere emissionen af klimagasser .
Et stop for atomenergi , som det planlgges og gennemfres i nogle medlemsstater , er netop det forkerte signal , for atomkraftvrker producerer vsentligt frre drivhusgasser end fossil energi .
Fr man opgiver atomenergien , m man frst sige , hvordan man vil reducere drivhusgasserne .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil ogs jeg gerne takke ordfreren , fordi det efter min mening p fremragende mde er lykkedes ham at fre de forskellige interesser her i Parlamentet sammen og finde en flles holdning .
Fru kommissr , jeg har fulgt klimadiskussionen her i Parlamentet siden 1995 .
Det , jeg her har oplevet siden 1995 , har egentlig vret , at Parlamentet har gjort indrmmelser , og at det altid er sket ud fra den taktiske baggrund , at vi nsker , at selv det land , der emitterer mest CO2 , skal kunne accepteres i forhold til Kyoto .
Derfor er vi get med til det og har sagt , at vi accepterer handel med emissioner .
I princippet gr vi ind for det og har gjort mange andre indrmmelser .
P et eller andet tidspunkt er grnsen for , hvad vi vil acceptere , for mig sat s lavt , at jeg kan sige , at nu kan den ikke sttes lavere .
Yderligere indrmmelser er ikke mulige .
Derfor mener jeg , at vi i de fremtidige forhandlinger virkelig skal koncentrere os om , at vi , hvis ikke USA gr det , skal igangstte en ratificeringsproces , og derefter indg aftaler med de andre lande om , at en ratificering i sidste ende er mulig uden USA , s der endelig kommer bevgelse i situationen .
<P>
Vi kan ikke blive ved med at gre indrmmelser , indtil vi har net nulpunktet , og uden vished for , at Kongressen ogs virkelig vil stemme for det .
Fru kommissr , jeg har naturligvis hrt Deres indlg om det europiske klimandringsprogram .
Det var et politisk sknmaleri om alt det , man kunne gre , og hvor dejligt det ville vre .
Sdan et sknmaleri har jeg hrt adskillige gange fr i de seneste r .
<P>
Jeg vil meget hellere sammen med Dem kmpe for helt konkrete initiativer , f.eks. for get anvendelse af vedvarende energikilder .
Det foreligger der jo nu ogs et forslag om , og i den forbindelse sprger jeg mig selv , hvad der egentlig er Kommissionens politik , nr dette forslag om at fremme vedvarende energikilder med midler i henhold til rammebestemmelserne om sttte til miljbeskyttelse modarbejdes og mske endda forhindres af Generaldirektoratet for Konkurrence .
<P>
Jeg vil gerne sammen med Dem kmpe for en ny standard for lavenergihuse .
Jeg vil gerne sammen med Dem kmpe for et afgiftssystem , der favoriserer biler med lavt benzinforbrug .
Skift derfor sknmaleriet ud med konkrete tiltag i virkelighedens verden , s sknmaleriet engang kan blive til gte virkelighed .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , jeg er glad for at hre , at kommissren kmper for , at otte medlemmer af Parlamentet kan deltage i COP6 , men jeg vil gerne understrege , at vi nsker at spille en konstruktiv rolle ved udformningen af EU ' s strategi .
Vi nsker ikke at blive holdt udenfor ligesom de medlemmer , der for nylig deltog i Verdenssundhedsorganisationens konference .
<P>
Vi nsker at samarbejde som en gruppe af europiske institutioner , der kmper for at forbedre situationen og sikre , at Kyoto-protokollen ratificeres .
Vi kan blot sammenligne vores flles aftale med vores nylige erfaringer fra telekonferencen med medlemmer af den amerikanske Kongres , som helt rligt var en meget deprimerende oplevelse .
Formanden for det amerikanske sundhedsudvalg understregede , at set fra deres side er dette et konomisk sprgsml og ikke et miljsprgsml .
Det siger alt om forskellene mellem de amerikanske reprsentanters indfaldsvinkel og Parlamentets .
Der var ingen erkendelse af behovet for at yde ofre eller acceptere , at vi har et historisk ansvar p begge sider af Atlanten som de strste udledere af drivhusgasser .
<P>
Trods alle vores gode hensigter ser det imidlertid ud til , at Den Europiske Union langt fra vil reducere CO2-emissionerne ved udgangen af dette rti , men at vi tvrtimod vil forge dem .
S udsigterne for COP6 er ikke gode , men ikke en gang udsigterne til , at vi overholder vores ml fra Kyoto , er gode .
Det bliver ikke bedre af , at regeringer over hele Den Europiske Union giver efter for krav om nedsttelse af brndstofpriserne .
Hvis vi mener det alvorligt med miljet , m man modst sdanne krav .
Vi br ikke snke brndstofafgifterne .
<P>
Jeg siger " ja " til handel med emissioner - lad os fortstte med det .
Vi m ogs fremskynde de foranstaltninger , som skal gennemfres i de enkelte medlemsstaterne for at begrnse emissionerne fra trafikken , ge energieffektiviteten , fremme brugen af vedvarende energikilder og kraftvarme .
Den srgelige sandhed er , at det ikke vil lykkes os at forebygge klimandringerne alligevel , men hvis vi ikke handler nu , vil problemerne blive s meget desto vrre .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , der er medlemmer , som sger at stte anvendelsen af atomkraft p dagsordenen .
De europiske miljministre har efter min opfattelse indtaget en fornuftig holdning ved hidtil ikke at lade atomkraft vre omfattet af bestemmelserne om fleksible mekanismer .
Atomkraft adskiller sig bl.a. fra de vrige muligheder , eksempelvis energieffektivitet , ved at vre en langt dyrere lsning . Og hver eneste dollar , der investeres i atomkraft , reducerer de vrige , langt mere rentable investeringer .
<P>
Atomkraftlsningen opfylder heller ikke befolkningens behov . Der er et nske om en bolig , som opvarmes eller afkles , alt efter hvor i verden man bor .
Atomkraft lser ikke opgaven .
Lsningen er kombineret kraftvarmeproduktion p grundlag af biomasse eller gas .
Atomkraft er fortsat en farlig teknologi .
Ulykken i Tokai-mura vidner herom .
Og vi har i dag - 50 r efter at atomkraft blev introduceret til civile forml - endnu ikke lst problemerne med det nukleare affald .
Der er allerede investeret milliarder i forskning , uden af man er kommet en lsning nrmere .
<P>
Jeg mener til gengld , vi br vre meget opmrksomme p de muligheder , der ligger i energieffektivitet .
Vi har langt strre muligheder for at hjlpe kineserne , inderne , indoneserne og pakistanerne ved at stte dem i stand til at kbe kleskabe med lavt energiforbrug . Vi taler om 800 millioner kleskabe i de nste 10 r .
Det vil have lagt strre betydning for udviklingslandenes CO2-emissioner end de tre , fire eller fem atomkraftvrker , man kan slge til dem .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , ordfreren bekrfter rigtigt nok , at klimandringen er et af de alvorligste miljproblemer , vi str over for .
<P>
Selv om der nu er get tre r siden Kyoto-konferencen og siden forpligtelsen til at reducere drivhusgasserne med 8 % i forhold til 1990-niveauerne , pminder Det Europiske Miljagentur os om , at denne reduktion ikke vil kunne gennemfres , hvis der ikke trffes meget konkrete politiske foranstaltninger , snarere tvrtimod : Drivhusgasserne vil stige med 6 % .
Man br tage hensyn til , at det eventuelt er de emissioner , der produceres p grund af transport , som stiger hurtigst , og at de i r 2010 kan n op p 39 % .
<P>
Jeg deler ogs ordfrerens bekymring for , om de konkrete foranstaltninger og politikker nu ogs prioriteres i forhold til handlen med emissionsrettigheder , som jo br supplere frstnvnte .
<P>
Jeg kan slet ikke dele hr . Lieses tro p og begejstring for atomenergi .
Ligesom den kollega , der netop talte , mener jeg , at atomenergien har ulste problemer , og det beroliger mig , at kommissren siger , at atomenergien ikke vil blive forstrket i de forslag , man behandler .
<P>
Under alle omstndigheder mener vi , at Den Europiske Union br prioritere de konkrete politikker og foranstaltninger og definitionen af et europisk klimandringsprogram med tilsvarende konkrete mlstninger , og det bekymrer os , at det ikke er den filosofi , man vil forsvare p nste Haag-mde .
<P>
Hr. formand , ligesom andre kolleger afslutter jeg med at pminde om oversvmmelserne i Spanien og i Italien , som vi mener er forrsaget af klimandringen , ligesom andre skaldte naturkatastrofer .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , frst og fremmest vil jeg tilslutte mig de lyknskninger , som ordfreren allerede har fet for disse to glimrende betnkninger .
Hvad angr den frste , vil jeg kun nvne de oversvmmelser og ofre , der har vret i stspanien , og som klimandringen er skyld i , for de tidligere talere har allerede talt om det .
<P>
Hvad angr den anden betnkning , mener jeg , at handlen med emissionsrettigheder br vre et instrument til at lette opfyldelsen af Kyoto-protokollens forpligtelser .
Man kan indtage forskellige holdninger til denne fleksibilitetsmekanisme : forventningsfulde , reaktionre eller aktive .
Set svel ud fra et konomisk som et miljmssigt perspektiv tror jeg , at vi br vedtage en aktiv fremgangsmde .
Blandt rsagerne hertil er den realistiske betragtning , at dette vil gre det muligt at n miljmlstninger p kort sigt , idet der faststtes nogle konkrete reduktionsniveauer og nogle tidsfrister for opfyldelse .
Det er ligeledes en mulighed for at tilskynde til forskning og udvikling af nye teknologier i kontrollen med forureningen , imod den opfattelse , nogle har af , at denne mekanisme er en mde , hvorp man kan fremme de store forurenende virksomheders interesser .
<P>
Hvis dette redskab anvendes korrekt , bliver det stadigt dyrere at forurene , og markedet vil srge for at udelukke de produkter , der er opnet p en mindre ren mde .
Nr emissionerne bliver en handelsgenstand , opnr man ligeledes en strre kontrol med dem , og derudover bliver de dokumenteret .
Dette vil fremme udviklingen af aktiviteter , der har en mindre miljmssig indflydelse .
<P>
Det er absolut ndvendigt at udvikle denne mekanisme p en gennemsigtig mde og som en uadskillelig del af den rkke foranstaltninger , som medlemsstaterne skal vedtage inden for den europiske strategi i kampen mod klimandringen .
I denne henseende br alle medlemsstaterne gre sig store bestrbelser for at kommunikere med offentligheden , sledes at man lige fra begyndelsen af har en god forstelse for , hvilke mlstninger der efterstrbes med denne mekanisme , og hvilke fordele den har . Sdanne mlstninger skal altid vre en del af og et supplement til andre former for foranstaltninger .
P denne mde opstr der ingen fejlfortolkninger .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , fru kommissr , en stor del af verdens befolkning har snart brug for gummistvler . Frst og fremmest i den tredje verden m fdderne beskyttes mod den stigende vandstand .
Men ogs i Italien kunne man for nylig se de dramatiske effekter .
Det prcise forhold mellem CO2-emission og opvarmning af Jorden er endnu ikke fuldstndig tydelig , men dette m ikke vre en grund til ikke at trffe gennemgribende foranstaltninger nu .
Begrebet forsigtighed kan anvendes her .
<P>
Eksperter fortller os , at vi skal reducere den nuvrende CO2-emission med 60 % for at stoppe klimandringen .
Vi arbejder nu p en reduktion p 8 % . Det er allerede en svr opgave .
Vi arbejder for mere bredygtig energi og strre effektivitet . Med rette .
Men vores hensigter er ikke nye . Alligevel m vi konstatere , at vores afhngighed af fossile brndstoffer nppe er formindsket siden 1970 ' erne .
Vi m derfor anvende alle instrumenter og udnytte dem s meget som muligt .
Det betyder et helhjertet ja til handlen med emissionsrettigheder , men det skal naturligvis vre ordentligt gennemtnkt .
<P>
Vi m stadig finde lsninger p vigtige konomiske og politiske problemer .
Emissionshandel kan fre til en ny form for kolonialisme .
Rige lande kber lettere reduktioner i udviklingslandene , og sledes slipper de nemt for deres forpligtelser .
Teknologisk fornyelse bremses hermed .
<P>
Emissionshandlens succes vil sledes afhnge af prisen .
En for lav pris gr det meget tillokkende at kbe emissionskvoter .
Succesen vil ogs afhnge af den sttte , den fr .
Emissionshandel skal vre rlig og skal vre en level playing field .
Markedet skal anvendes til at fremme bredygtig vkst og retfrdig fordeling .
Med henblik herp er der brug for tydelige politiske valg .
Klimakonferencen i Haag er en chance for at tage skridt p verdensplan , en chance , som vi ikke m g glip af .
Vi m ikke skjule os bag ved USA ' s manglende vilje .
Et godt samarbejde mellem rige og fattige lande for at n klimamlstningerne er ndvendigt .
Vi m faststte retfrdige udgangspunkter .
Samme emissioner for alle verdens borgere er ikke blot retfrdigt , men ogs effektivt .
Det er et middel til at f udviklingslandene med og til at fremme teknologiske bestrbelser .
<P>
Haag m ogs resultere i en dagsorden for fremtiden . Denne m absolut omfatte lige emissionsrettigheder for alle verdens borgere .
Jeg takker til sidst ordfreren for hans indsats , og jeg nsker Kommissionen held og lykke .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , der kan allerede konstateres tegn p klimandringer som flge af vores forbrugsmnstre .
Flere kolleger har peget p rkken af naturkatastrofer . Det er advarselssignaler , som kalder p konkrete og politiske initiativer .
Vi hilser Moreira Da Silvas betnkning velkommen . Den gr status over udfordringer og forventninger , men ogs over den resignation og desillusion , som har prget kampen for nedbringelse af emissionen af drivhusgasser .
<P>
Den centrale etape vil vre Haag-konferencen i november .
Det vil p det tidspunkt vise sig , om de parter , der forpligtede sig ved Kyoto-protokollen , lever op til deres ansvar og tager de globale udfordringer op . Det er udfordringer , vi alle str over for .
Ingen gr fri .
<P>
Mange forudser imidlertid en fiasko eller en discount-aftale , som varsler Kyoto-protokollens endeligt .
Vi ngter at tro p disse gisninger .
Den Europiske Unions delegation br st fast .
Den Europiske Union br som i Kyoto vre i front , foreg med et godt eksempel og ikke give efter for lokkende toner om nemme lsninger . Mandatet er klart , og kravene er store .
Det er afgrende , at Kyoto-protokollen ratificeres .
Og det er afgrende , at der ivrksttes foranstaltninger , ogs i de enkelte husholdninger , som kan bidrage effektivt til bekmpelsen af emissioner af drivhusgasser .
<P>
Det Europiske Rd m ikke lade sig lokke i de flder , der stilles op .
Den Europiske Union br afvise , at ogs atomkraft inkluderes , om end der ves betydelig pression til fordel for anvendelsen af rene energikilder i forbindelse med den videre udvikling .
Atomkraft er hverken en vedvarende eller ren energikilde .
<P>
Det ville vre fuldt ud lige s uacceptabelt at lade kulminer vre omfattet af bestemmelserne om fleksible mekanismer .
Og det ville vre bde uanstndigt og vildledende at foreggle borgerne , at Kyoto-forpligtelserne er opfyldt , blot vi planter flere trer .
80 % af Frankrigs elproduktion varetages af atomkraftvrker , og store arealer er dkket af skov . Alligevel lever Frankrig ikke op til Kyoto-forpligtelserne , om end disse var moderate , nemlig 0 % .
Der m alts sttes aktivt ind p andre fronter .
Den Europiske Union m ikke lbe fra sine forpligtelser .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , de to foreliggende betnkninger af Moreira da Silva er markante nu , hvor Fllesskabet forbereder sig til mdet mellem Kyoto-aftaleparterne i nste mned .
De strber efter , at EU har en ledende rolle i den internationale bekmpelse med henblik p at dmme op for klimandringer .
Jeg tror , at Moreira da Silvas arbejde har gavnet dette forml .
<P>
Iflge en vurdering fra Det Europiske Miljagentur forventes EU ' s drivhusgasemissioner at vokse med 6 % i perioden 1990 til 2010 .
Vurderingen viser ogs , at emissionerne vokser klart mest inden for trafikken .
Isr udgr bytrafikken en ngleposition ved reducering af trafikkens kuldioxidemissioner .
Derfor opmuntrer udvalget Kommissionen til at stille forslag om forandring af trafikkulturen i ttbefolkede omrder i sin nye grnbog med henblik p en varig reducering af drivhusgasemissioner og anser det som ndvendigt at ge sttten til den offentlige trafik .
Udvalget bebrejder Kommissionen for , at politikken og foranstaltningerne er sekundre i EU ' s strategi for reducering af drivhusgasemissioner .
Dette kan ikke accepteres , hvis EU virkelig tnker at fastholde sin ledende rolle ved opbremsningen af klimandringer .
EU ' s egen indsats er ndvendig isr , fordi der endnu ikke er sikkerhed om resultaterne fra aftaleparternes sjette konference .
<P>
Hr. formand , nu vil jeg sige det meget enkelt .
Jeg har den fornemmelse , at vi politikere stadig ikke har fattet alvoren i klimandringerne .
Som politikere er vi vant til at lave kompromiser for nsten alt , og vi har lrt , at verden har en vis form , en form af et kompromis .
Men nu er vi oppe mod en part , som vi ikke kan forhandle med .
Naturen er en hrd kendsgerning , den vil ikke underkaste sig som aftalepartner , den er der bare .
Dette er s enkelt , at man nsten skammer sig over at sige det , men det er netop her vores tankegangs slringspunkt ligger , tror jeg .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo">
Hr. formand , jeg er naturligvis enig i rigtig mange af de ting , der er blevet sagt flere gange her i dag , men jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p et meget konkret sprgsml , som har at gre med de oversvmmelser , der fandt sted i det nordvestlige Italien , i Spanien og i Frankrig i sidste uge .
Jeg er en af dem , der har skrevet under p det forslag til kompromisbeslutning , som bliver sat under afstemning i morgen , og hvor vi anmoder Kommissionen om at tage ndhjlpsmidler fra sit eget budget som et supplement til de nationale myndigheders sttte til de oversvmmelsesramte omrder . Vi anmoder ligeledes om , at den i henhold til EF-traktatens artikel 87 , stk .
2 , straks yder en passende finansiel sttte til de ramte sektorer , og at den i det hele taget tager hjde for , at en stor del af de ramte omrder opfylder betingelserne for at nyde godt af Fllesskabets strukturfonde , der kan give et vsentligt bidrag til genopbyggelsesarbejdet og ikke mindst til forebyggelsen .
<P>
Med hensyn til dette specifikke sprgsml er det tvingende ndvendigt , at Unionen ikke njes med at gribe ekstraordinrt ind , nr katastroferne allerede er indtruffet , sdan som det allerede er blevet sagt .
Jeg vil navnlig gerne understrege punkt 6 , 7 og 8 i forslaget til kompromisbeslutning , hvor der str , at EU skal f medlemsstaterne til at forbedre deres miljlovgivning og deres lovgivning om ulovlig opfrelse af bygninger , genplantning af skov , udvikling af bjergomrderne og det generelle fremme af et landbrug , der ikke blot tager sigte p en kvantitativ stigning i produktionen , men ogs p at beskytte og bevare omrdet .
<P>
Det er klart , at en s omfattende indsats ikke kan foretages p en effektiv mde , hvis den kun sker p nationalt plan .
Det skyldes frst og fremmest de betydelige midler , der er ndvendige , men det skyldes ogs de pgldende naturkatastrofers karakter . Ligesom skader i forbindelse med klimandringerne og skader som flge af CO2-udslip gr disse naturkatastrofers konsekvenser nemlig langt ud over landegrnserne .
<P>
Kre kolleger , ved at vedtage det beslutningsforslag , vi har fremsat , anmoder vi ikke blot om et hasteindgreb , der bidrager til at rde bod p skaderne , men om en mere langsigtet politik , som gr Europas milj stadig mere sikkert og bedre at leve i for de europiske borgere .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , Kommissionen og andre har forudsagt , at de fleste medlemsstater ikke vil n mlene for en reduktion af drivhusgasemissionerne i henhold til forpligtelserne under Kyoto-protokollen , s det er vigtigt at gennemfre effektive foranstaltninger nu .
<P>
Det m simpelthen ikke glippe med at opfylde mlstningerne .
I henhold til et skn er 10.000 mennesker i de sidste to r dde som flge af klimandringerne , hovedparten i udviklingslandene .
Vi har brug for en radikal retningsndring .
Vi kan og skal indfre effektive og innovative lsninger for at nedbringe emissionerne af drivhusgasser og samtidig beskytte vores samfund og arbejdspladser .
<P>
Wales , den valgkreds , jeg reprsenterer , er strkt afhngig af fremstillingsindustri og tung industri .
Det Forenede Kongerige indfrer en klimandringsafgift til april nste r , og derfor bestilte jeg en undersgelse af dennes indvirkning p industrien i min egen valgkreds .
Resultaterne viser , at den ikke blot kan betyde , at Storbritannien kommer p rette spor med hensyn til at opfylde emissionsmlene , men afgiften vil rent faktisk kunne afstedkomme en mindre stigning i beskftigelsen .
Adskillige konomer har analyseret virkningerne af dette p europisk plan og er net frem til tilsvarende konklusioner , nemlig at det har eller kan have en gavnlig indvirkning p beskftigelsen .
<P>
Diskussionen er get videre , og vi m nu se p , hvordan vi reducerer emissionerne , ikke som en trussel , men som en udfordring og en mulighed .
Jeg hber , at Parlamentets krav , som opstilles i de betnkninger , vi har liggende foran os , frer til handling , og at regeringerne vil arbejde positivt p Haag-konferencen , sledes at vi kan f Kyoto-protokollen ratificeret i den nrmeste fremtid .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Moreira Da Silva med hans betnkninger og med det samme bekendtgre , at jeg har en personlig interesse i denne sag .
Jeg ejer nogle skove i Det Forenede Kongerige , og konomien i disse skove er ret hbls i den nuvrende konomiske situation .
Men mine trer og mange andres trer renser op i de CO2-emissioner , der udledes fra nogle af de rigeste virksomheder i landet .
<P>
Ingen skovejere fr en rd re som direkte betaling for denne vigtige samfundsfunktion , og de monetre udbetalinger for miljtilladelser og handlen med dem skal efter min mening finde vej til dem , der rent faktisk dyrker og forvalter trerne , og ikke eksproprieres af skatteministre og andre p vejen .
Medmindre skovbrug kan betale sig , vil ingen naturligvis plante trerne , og hvis ingen planter trerne , kan de ikke omstte CO2 .
Desuden er det helt forkert , at den forholdsvis fattige industri skal rydde op efter den forholdsvis rige industri , ganske gratis .
Dette giver dernst mulighed for en kommende ekstra indtgtskilde til betrngte landmnd og andre i landdistrikterne , som kan hjlpe dem med at genopbygge deres konomiske grundlag , der jo , som alle vil vide , i dag bestr i at producere for meget mad til for hj en pris .
<P>
Landbrug er en industri med mange produkter , og det kan meget vel blive ndvendigt med offentlige midler for at n frem til hele spektret af offentlige goder , som erhvervet kan og br fremstille .
I lyset af mulighederne med biomasse og andre afgrder til energifremstilling og fremstilling af brint , er der en benlys skvhed , hvis man sammenligner de belb , der bruges som sttte til fremstilling af unskede fdevarer , og sttten til alternative produkter og anvendelsesteknologierne i den sammenhng .
Der findes mange gode argumenter for at rette op p skvheden i disse tal , for medmindre der udformes nye og vedvarende landbrugsprodukter , vil landbrugets og landdistrikternes problemer kun blive vrre .
<P>
Dette drejer sig i lige s hj grad om reformen af den flles landbrugspolitik som om miljpolitik , og kun ved at kombinere de to kan vi gre fornuftige fremskridt .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , som nogle talere allerede har ppeget i et tragisk sammenfald med denne debat - og jeg lyknsker fru Moreira Da Silva med betnkningen - s har naturen srget for at pminde os om , hvilke konsekvenser klimandringen har .
I Norditalien og ligeledes i det omrde , hvor jeg bor - Spaniens Middelhavskyst - brd naturen igen ls og var skyld i tab af menneskeliv , tab af ejendele , p landejendommene , p fabrikkerne osv .
<P>
P vores kyst - den spanske Middelhavskyst - skyldes dette et fnomen , der kaldes den kolde drbe , og som fremkaldes p grund af opvarmningen af vandet i Middelhavet . Dette skaber en dampopstigning af vand , der , nr disse kolde drber stder sammen med de kolde luftlag i stratosfren , skaber disse store mngder nedbr .
Det er rigtigt , at det sdvanligvis finder sted i efterrsmnederne , men det er ligeledes rigtigt , at denne rkke af kraftig nedbr tidligere forekom hvert 15. eller hvert 20. r , mens den nu finder sted praktisk talt hvert r , og i det mindste hvert tredje eller fjerde r medfrer den tragiske konsekvenser .
<P>
Skyldes dette drivhuseffekten og klimandringen ?
Selv om eksperterne ikke kan garantere det med alle de videnskabelige prver , tror jeg , det er tilfldet .
Derfor skal der sttes en stopper for denne situation .
<P>
Det er rigtigt , at man med de foranstaltninger , der er medtaget i Kyoto-protokollen , som den betnkning , vi behandler i dag , handler om , ikke vil opn nogle resultater p kort sigt , men det er ogs rigtigt , at vi mennesker br prve at lse de problemer , vi selv forrsager .
<P>
Til denne drivhuseffekt skal tilfjes andre rsager - som ogs skyldes den menneskelige begrlighed - s som at bygge i klfter og flodlejer , hvilket skrper disse naturkatastrofers skadelige effekter endnu mere .
Derfor er jeg ogs en af undertegnerne af et beslutningsforslag , hvor der ikke alene foresls en hurtig anvendelse af de foranstaltninger , der er medtaget i Kyoto-protokollen til bekmpelse af klimandringen , men ogs en anden form for forebyggende foranstaltninger , fortsttelsen og den forstrkede indsats i gennemfrelsen af infrastrukturer som f.eks. at forudse de syndflodslignende virkninger og til sidst ogs bistanden til alle de skaderamte , eftersom de ikke er ansvarlige for de skader , der p kort eller langt sigt er forrsaget af spekulation og menneskelig begrlighed .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , i det flles beslutningsforslag om oversvmmelser anmoder vi om en europisk civilbeskyttelse og om ndhjlpsmidler .
Men vi skal huske , at ude i omrderne er miljaktivisterne nsten altid ene om at kmpe for , at der ikke bygges p flodsenge , at vandlbene renses , at flodbredderne ikke cementeres , at der ikke foretages autoriserede udgravninger , og at der trffes foranstaltninger for at plante nye skove og beskytte bjergomrderne , hvilket er de eneste indgreb , der kan dmme op for regnvandet og hindre jordskred .
<P>
Jeg hber det ikke , men jeg er alvorligt bange for , at der om nogle f dage , nr oversvmmelsen ikke lngere har nyhedens interesse , og nr dem , der er blevet ramt af den , str alene med deres problemer , ikke lngere er nogen , som vil have , at deres jord skal fungere som opsamlingsbassiner i tilflde af oversvmmelse .
Jeg hber det ikke , men jeg er alvorligt bange for , at nogle af borgmestrene gr modstand og krver , at digerne bliver bygget et andet sted . Alt dette ville vre i modstrid med enhver logik , nr det glder den fysiske planlgning og sikkerheden .
<P>
Fru kommissr , kre kolleger , der er ingen tvivl om , at det hjlper at gre en indsats p EU-plan , men det er i selve omrdet - ogs ved at trffe nogle upopulre valg - at man virkelig skal gre en indsats for , at disse katastrofale begivenheder ikke gentager sig .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Hr. formand , alle er enige om klimasprgsmlets vigtighed , og alle er enige om , at EU skal fre en klog politik for at leve op til de forpligtelser , vi ptog os i Kyoto .
Jeg tror , at vi skal g et skridt videre .
Det er ikke nok med en god politik i Europa .
EU skal fre an i det internationale klimaarbejde , for ellers tror jeg ikke , at klimakonventionen bliver meget mere end teori .
Hvis man vil ptage sig en sdan ledende rolle , skal man fre en offensiv energipolitik .
Sandheden er den , at Unionen i dag savner en nvnevrdig energipolitik .
<P>
Jeg er selv medlem af Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , der har ansvaret for energisprgsml .
I de seneste mneder har jeg gang p gang kunnet konstatere , hvor usystematisk energipolitikken fres i Unionen .
De forslag , der fremsttes , er ikke en del af en sammenhngende strategi , men fremsttes tvrtimod uden indbyrdes sammenhng .
Den ene mned klapper vi i hnderne over , at liberaliseringen af elmarkedet har frt til lavere priser .
Nogle mneder senere beklager vi os over , at de lavere priser har mindsket incitamentet til at fremme energieffektivitet og vedvarende energikilder .
Det er bare nogle eksempler .
En offensiv strategi skal omfatte ndringer i vores energisystemer .
Samtidig skal den ogs omfatte en mere aktiv sttte til udviklingslandene .
Det er trods alt i udviklingslandene , at der fremover bliver de strste investeringer i energiproduktion .
<P>
Jeg kan se , at Kommissionen gr sit bedste .
Som jeg ser det , ligger ansvaret for de manglende resultater hos medlemslandene og hos vores regeringer , fordi de vgrer sig ved at acceptere en flles kuldioxidskat samt ved at acceptere behovet for en flles energipolitik .
Jeg nsker kommissr Wallstrm held og lykke med hendes indsats , men jeg vil slutte med et sprgsml : Tror hun virkelig p , at man kan gennemfre en offensiv klimastrategi uden en flles energipolitik ?
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="FR" NAME="Patrie">
Indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Moreira Da Silva for de bde klarsynede og relevante analyser og de fortrffelige forslag , der prsenteres i de to betnkninger .
Jeg m dog tage forbehold over for den prmature etablering af , hvad man m betegne som en " formaliseret ret til at forurene " .
<P>
Jeg vil frst og fremmest understrege , at vi ganske vist m acceptere et system for handel med emissionsrettigheder .
Det flger af de internationale aftaler , der er indget , og der skal ikke ndres herved . Men Kommissionen synes at glemme , at dette blot er et af de instrumenter , der i Kyoto-protokollen betegnes som fleksible .
<P>
Systemet br derfor ikke ses som den foretrukne mekanisme , men som en mekanisme , der supplerer andre foranstaltninger til reduktion af drivhusgasser .
Det er velkendt , at denne mekanisme ikke ansporer virksomhederne til at ndre adfrd og nedbringe forureningen . Ivrksttes der ikke andre foranstaltninger , isr p transportomrdet , nr vi afgjort ikke de ml , der er fastsat i Kyoto-protokollen .
Man kan sledes beklage , at Kommissionens grnbog s at sige gr tingene bagvendt . Den Europiske Union tilskyndes sledes til p forhnd at etablere et system for handel med emissionsrettigheder , uagtet at Den Europiske Union ikke er forpligtet til at fastlgge dette p forhnd , heller ikke i forhold til vores samhandelspartnere .
<P>
Der er efter min opfattelse al mulig grund til at sttte det ndringsforslag , der er fremsat af GUE / NGL-Gruppen , iflge hvilket den omhandlede formalisering af retten til at forurene br stilles i bero , s lnge Rdet og medlemsstaterne ikke har udarbejdet og ratificeret en plan for operationelle initiativer til reduktion af emissionen af drivhusgasser omfattende samtlige sektorer og i srdeleshed transportsektoren og landbruget .
<P>
Kommissionen undlader i vrigt at omtale de konomiske og sociale flger af det omhandlede system .
Ingen kan imidlertid vre uvidende om de kapitalistiske strategier , der anlgges af de mest forurenende virksomheder , og den helt uacceptable praksis , der uundgeligt flger heraf .
Ingen kan vre uvidende om , at der er industrikoncerner , som fusionerer med afskedigelser til flge . At der er koncerner , som opkber ikke-forurenende eller mindre forurenende virksomheder med det ene forml at erhverve deres rettigheder til at forurene for dernst at flytte eller simpelthen lukke de pgldende virksomheder .
<P>
Hvor er miljmlene henne , nr det glder denne internationale brs for forureningsrettigheder ? Og hvilke resultater kan vi forvente af et system , som blot skaber et stort marked for de omhandlede rettigheder til fordel for lande som eksempelvis Rusland , som mske nok har et vist rderum i dag .
Ikke fordi deres virksomheder opfylder miljkravene , men ganske enkelt fordi industriproduktionen i de pgldende lande er faldet drastisk . Jeg mener med andre ord , vi br krve , at der udarbejdes en rammeaftale for samarbejdet mellem Rusland og Den Europiske Union med henblik p ivrksttelse ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , selv om en bredygtig miljpolitik br have en hj prioritering i Unionens klimapolitik , skal vi alligevel i vores beslutninger ogs tage hensyn til industriens internationale konkurrenceevne og uforstyrrede funktion i det indre marked .
Det er landene , der har ansvaret for gennemfrelsen af Kyoto-protokollen samt for forpligtelserne i forbindelse med Unionens byrdefordeling .
Mulighederne for at gennemfre foranstaltninger til reducering af emissioner er meget forskellige fra land til land .
<P>
Hvis kvoterne pr. land fordeles mellem forskellige sektorer inden for EU , som bl.a. hr . Blokland sagde ved afgivelsen af udtalelsen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml , vil virksomhederne i samme branche havne i fuldkomment ulige situationer fra medlemsstat til medlemsstat .
Sknt en sektor i en medlemsstat ligger blandt verdens bedste , for s vidt angr miljeffektiviteten , og det kan man sige om industrisektoren i mange lande f.eks. mit hjemland , Finland , kan den komme til at st for en mere stram emissionskvote end dens mindre effektive konkurrent i et andet land .
Dette vil uden tvivl fre til forvridning af konkurrencesituationen , og det er derfor , der p fllesskabsplan ikke skal faststtes bindende , kvantitative mlstninger for forskellige sektorer .
Det er vsentligt at fremme de foranstaltninger , som i praksis kan gennemfres , og som ikke udgr en risiko for virksomhedernes konkurrenceevne .
<P>
Mit hjemland , Finland , er bortset fra Frankrig i jeblikket det eneste land i EU , der overvejer udbygning af kernekraften .
Jeg er en varm fortaler for kernekraft , for den kan ge konkurrencefordelene for vores energiintensive industri , bde hvad angr konomi og emissioner .
Det er derfor , det ikke betaler sig i denne betnkning at tage stilling for og isr ikke imod enkelte elproduktionsformer , men alle energiproduktionsformer skal vre brugbare ved udformningen af de nationale klimastrategier .
<P>
Jeg vil ogs gerne ppege frivillige , forhandlede mlaftaler .
De er i mange lande anset for at vre meget effektive instrumenter til gennemfrelse af klimamlstninger .
Frivillige aftaler kan isr vre en god mekanisme ved udvidelsesprocessen .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele">
Hr. formand , kre kolleger , nr man taler om det beslutningsforslag , der er blevet fremsat af italienske parlamentsmedlemmer , m man efter min mening sige , at det nu er anden gang i lbet af fem r , at vi har oplevet nogle dramatiske begivenheder som flge af naturens krfter i samme region i vores land , Italien .
Dette har p den ene side givet os mulighed for at blive mere bevidste om problemet - og det er en bevidsthed , der er forbundet med nogle alvorlige hndelser - men p den anden side giver det os ogs visse forpligtelser , som naturligvis ikke kun er vores , regionens eller de ramte regioners , og som ikke kun er landets , men hele det internationale samfunds , idet man skal bekrfte en solidaritet , der efter min mening br vise sig p flere niveauer .
Og som har vist sig - i det mindste i starten - p moralsk , politisk , konomisk og lovgivningsmssigt niveau .
<P>
Vi forventer ikke alene , at Kommissionen anerkender katastrofetilstanden i visse af vores lands regioner , og vi forventer ikke alene en genoprettelse - nemlig at Kommissionen gr en indsats for at genoprette forholdene , naturligvis sammen med medlemsstaten - men ogs , at der gres en indsats p lovgivningsomrdet for at skabe en europisk bevidsthed , s problemet med oversvmmelser , katastrofer og naturens uheldige sejr over mennesket og det organiserede samfund p en eller anden mde kan lses .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , sprgsmlet om den globale opvarmning er ganske vist endnu ikke afklaret , s der ikke lngere hersker nogen tvivl . Det er til stor bekymring for hele verden og respekterer ikke landegrnser .
Det er i hj grad en del af teorien bag Gaia eller geofysiologi .
Som fortaler for frie markeder og den kolossale fremgang og frihed disse har betydet for utallige millioner mennesker , glder jeg mig over , at markedsmekanismerne tages i anvendelse , hvor det er muligt for at fremme miljvenlige mlstninger ssom en reduktion af CO2-emissionerne , hvilket foresls i Kommissionens grnbog og i hr . Moreira Da Silvas betnkning , som jeg er stort set enig i , og som uden tvivl vil bidrage til at n Kyoto-mlstningerne .
<P>
Jeg stiller to ndringsforslag , i det ene opfordres der til yderligere forskning i de vrige drivhusgasser som metan , sod , CFC osv . Jeg mener , at et kvotehandelssystem br udvides til at omfatte disse , da det p mange mder vil vre langt mere omkostningseffektivt og mindre destruktivt for verdenskonomien at reducere emissionerne af disse stoffer .
<P>
Mit andet ndringsforslag drejer sig om at forhje de nationale kvoter , nr man planter skove , der som ppeget af min kollega lord Inglewood lige fr , fungerer som kulstofdrn .
De er nskvrdige med henblik p at sikre landskabets sknhed , og de er ogs meget lette at kontrollere via satellitteknologien .
Jeg tror ogs , at nye ider som sning af plankton i verdenshavene for at binde CO2 permanent til havbunden br undersges nrmere .
<P>
Jeg vil lige komme ind p to kontroversielle emner i betnkningen .
Det ene er sprgsmlet om en EU-dkkende kulstofafgift , som jeg afviser , bde fordi den knstter beskatningsprrogativer , og fordi den efter min mening vil tvinge arbejdspladser uden for EU ' s omrde og dermed skade vores konomier .
Det andet drejer sig om sprgsmlet om at fordele snarere end at bortauktionere CO2-kvoterne nationalt .
Jeg gr personligt ind for fordelingsmetoden i henhold til de amerikanske retningslinjer for at undg at straffe de eksisterende industrier med et meget hjt energiforbrug og give dobbelt belnning til industrier , der har indfrt energibesparelser tidligere og dermed besparelser p deres elregning .
<P>
Til sidst vil jeg i lighed med min kollega fru Kaupi sttte atomkraften som den eneste langsigtede lsning , der kan nedbringe CO2-udslippet .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="Wallstrm">
Hr. formand , kre parlamentsmedlemmer . Jeg vil naturligvis takke for Deres konstruktive bidrag til debatten om klimandringer og bekmpelsen heraf .
Om et ganske kort jeblik vil jeg kommentere de oversvmmelser , der har ramt Italien og Spanien .
Jeg vil lse en udtalelse op fra Kommissionen , og jeg vender tilbage hertil om et jeblik .
<P>
Frst vil jeg imidlertid afrunde diskussionen om , hvad vi forestiller os , der skal ske i Haag om nogle uger , ved at sige , at vi selvflgelig skal fuldfre rollen som international tilskynder .
Vi er ndt til at vre dem , der tager initiativet , presser p og bygger broer mellem ikke mindst udviklingslandene og lande som USA og andre lande i den gruppe .
Vi skal tvinge de uvillige parter til at gre denne konference om klimandringer til en succes og vise , at vi ogs er trovrdige i vores handlinger .
<P>
Som svar p et direkte sprgsml tror jeg ikke , at det vil lykkes os p langt sigt , hvis ikke vi har adgang til en rkke instrumenter og en rkke politiske indsatser .
Det handler selvflgelig om transport og om vores transportsystemer , som skal forbedres fremover , og det handler om energipolitikken .
Jeg er imidlertid glad for , at man i dette sprgsml har rost Kommissionen for dens initiativer p omrdet .
Jeg synes , at der er brug for flere instrumenter til konomisk styring .
Vi skal selvflgelig ogs diskutere nye omrder samt integrationen af milj- og klimahensyn i samtlige politiske omrder .
Her handler det ogs om trovrdighed .
Handel med emissioner er bare et supplement til de foranstaltninger , bde p medlemsstatsniveau og p europisk plan , som vi forsger at vedtage i vores grundlggende politiske systemer og infrastrukturer for at rette op p klimandringerne .
<P>
Jeg finder det vigtigt - hvilket ogs er blevet ppeget her i dag - at vi passer p , nr det handler om konkurrenceevne og de sociokonomiske effekter .
Dette problem m imidlertid ikke bruges som en begrundelse for ikke at handle , men det kan mske tilmed vendes til vores fordel , til noget , der styrker konkurrenceevnen og giver os fordele .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke ordfreren og alle , der har deltaget i debatten .
Vi skal naturligvis snarest muligt efter konferencen i Haag vende tilbage med en plan for , hvordan vi skal gennemfre alle disse foranstaltninger . Til den tid er reglerne forhbentlig ogs frdige og vedtagne .
Jeg hber , at vi kan vende tilbage og sige , at det har vret en stor succes .
<P>
De naturkatastrofer , der har ramt Den Europiske Union og dens borgere , har haft tragiske konsekvenser .
De har pfrt os alvorlige fysiske skader og i nogle tilflde tab af menneskeliv , for nylig i Italien og nu i Spanien .
Kommissionen er fuldt ud klar over omfanget af disse katastrofer .
Derfor er Kommissionen inden for rammerne af Fllesskabets handlingsprogram for civilbeskyttelse for perioden 2000-2004 i frd med at udvikle initiativer i tt samarbejde med medlemsstaterne for at forebygge katastrofer og undervise befolkningen .
<P>
Den 27. september vedtog Kommissionen sledes et forslag baseret p en afgrelse fra Rdet om indfrelse af en fllesskabsmekanisme til koordinering af foranstaltninger til civilbeskyttelse i ndsituationer .
Afgrelsen omfatter flgende ngleaktioner : identificering af og forbedret koordinering blandt ngleaktrerne om indgriben i ndsituationer , srlige uddannelsesprogrammer til fremme af bedre samarbejde og komplementaritet blandt de involverede aktrer , oprettelse af effektive kommunikationssystemer til bedre og hurtigere kommunikation .
Forslaget giver ogs mulighed for at tage hurtigere og mere effektive skridt til gavn for ofrene .
P forskningsomrdet vil jeg gerne ppege , at der i jeblikket er adskillige projekter undervejs vedrrende oversvmmelser samt den samordnede indsats til reduktion af klimarelaterede risici .
<P>
Og endelig kan strukturfondene , selv om de ikke er beregnet til afhjlpning af konsekvenserne af naturkatastrofer , bruges til genopbygningsprojekter , hvis modtagermedlemsstaterne bevilger midlerne til sdanne forml , og hvis den katastroferamte region er sttteberettiget .
Muligheden for at inddrage strukturfondene i forbindelse med naturkatastrofer skal overvejes under hensyntagen til bestemmelserne vedrrende fondene , og flgende betingelser skal vre opfyldt : Det pgldende omrde skal vre berettiget til sttte under de geografiske ml , nemlig ml 1 eller ml 2 .
Samfinansieringsprojekter skal omfatte udgifter , der normalt er sttteberettigede under strukturfondene .
Sttteberettigede genopbygningsprojekter m ikke udgre strstedelen af udgifterne under det pgldende program .
Aktionerne skal vre af midlertidig karakter , hjst et eller to r , og de m ikke fortstte gennem hele programperioden .
Og strukturfondene m ikke trde i stedet for forsikringer .
For at kunne anvende strukturfondene til denne form for aktioner skal det pvises , at programmet har en intern manvremargen .
Det er klart , at de pgldende medlemsstater har ansvaret , og at det er op til dem at planlgge , hvilken type af foranstaltninger de i sidste ende nsker finansieret af strukturfondene , nr betingelserne for intervention er opfyldt .
<P>
Med hensyn til samarbejdet om fysiske planlgningslsninger p oversvmmelsesproblemer er Kommissionen klar over , at der i Interreg III-retningslinjerne specifikt henvises til muligheden af at udforme flles strategier for risikoforvaltning i omrder , der er srligt udsatte for naturkatastrofer , samt udformning og gennemfrelse af integrerede strategier og aktioner til forebyggelse af oversvmmelser i floders afvandingsomrder , der dkker flere lande .
Kommissionen vil ogs forvente , at foranstaltninger til forebyggelse af oversvmmelser vil udgre en del af en tvrnational strategi , der omfatter omrder , hvor oversvmmelser udgr en srlig risiko i henhold til Interreg III .
Kommissionen vil for sin del fortstte med at behandle sdanne anmodninger hurtigt og konstruktivt .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at fremhve sttten til ofrene .
Europa-Parlamentet beder regelmssigt Kommissionen om at gribe ind for at hjlpe ofrene for disse katastrofer .
Kommissionen er ndt til at svare , at der ikke lngere findes en budgetpost , der giver mulighed for sdanne foranstaltninger .
I forbindelse med Parlamentets beslutning om skovbrande i september meddelte Poul Nielson , at Kommissionen overvejer , om man skal fremstte forslag til retsgrundlag for en budgetpost , som vil give Kommissionen mulighed for at reagere p disse behov i ndsituationer i Unionen .
Men Kommissionen har endnu ikke truffet nogen endelig afgrelse om , hvorvidt man vil fremstte forslag om et retsgrundlag p dette omrde .
<P>
Under alle omstndigheder vil vi i vores diskussioner vre ndt til at tage hensyn til tidligere erfaringer , som tyder p , at der er to mulige fremgangsmder .
Den frste kan vre en budgetpost , hvor bevillingerne tildeles halvautomatisk , men hvor belbsstrrelserne i bedste fald kun kan vre symbolske .
Den anden mulighed er , at Kommissionen foreslr et retsgrundlag , men dette vil indebre , at man binder betydelige belb inden for budgetpost 3 i de finansielle overslag .
Kommissionen vil ogs skulle tage hensyn til de ressourcemssige konsekvenser af at skulle forvalte eventuelle nye aktiviteter p dette omrde .
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Tak for Deres bidrag til denne forhandling .
<P>
Som afslutning p denne forhandling har jeg modtaget et beslutningsforslag om klimandringer i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , og seks beslutningsforslag om oversvmmelserne i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk .
2 .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , findes der ikke en bestemmelse i forretningsordenen , hvor det krves , at medlemmerne er til stede for at hre svaret p deres indlg til kommissren i lbet af forhandlingen ?
Det er da yderst uhfligt over for Kommissionen at opfre sig p den mde .
Br dette ikke tages op af Formandskonferencen ?
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
Nej , hr . Davies , dette kan der ikke trffes bestemmelser om i en forretningsorden .
Dette er et sprgsml om parlamentsmedlemmernes opfattelse af deres hverv .
Jeg er i hvert fald tilfreds med , at De stadig er her , men der kunne godt have vret flere medlemmer . Det er jeg absolut enig med Dem i .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.40 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=12>
Hormonsystemforstyrrende stoffer
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0197 / 2000 ) af Lund for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om en EF-strategi for hormonsystemforstyrrende stoffer , der mistnkes for at forstyrre hormonsystemet hos mennesker og vilde dyr og planter .
<SPEAKER ID=254 NAME="Lund">
Fru formand , vi har i dag en betydelig viden om hormonforstyrrende stoffer .
Der har vret mange mistanker , men mange rsagssammenhnge er klarlagt om , hvorledes de hormonforstyrrende stoffer kan virke p mennesker og dyr .
Vi ved , at det kan give en ringere forplantningsevne .
Vi ved , at der kan vre tale om misdannelser af knsdele , bde hos dyr og mennesker , og vi ved , at de kan fremkalde svre sygdomme , herunder testikelkrft og brystkrft .
Men samtidig er der stadig stor usikkerhed om de samlede konsekvenser af de mange hormonforstyrrende stoffer .
I virkeligheden er situationen sledes uoverskuelig , ogs for de nste generationer .
<P>
Det er efter min mening et ret skrmmende perspektiv .
Hidtil har holdningen vret , at farligheden ved stofferne frst skal erkendes , og at der frst gribes ind , nr skaden er sket .
Den situation er naturligvis uholdbar .
Derfor er det godt , at Kommissionen har spillet ud med en meddelelse om en EF-strategi for hormonforstyrrende stoffer .
Blot synes jeg , at Kommissionens strategi er lidt for afventende .
Den kunne godt vre lidt mere ambitis .
Jeg synes , der mangler nogle mere offensive og effektive initiativer p kort sigt .
Og det er det , jeg i betnkningen her prver at rette op p .
<P>
Frst og fremmest er det vigtigt , at fortegnelsen over stoffer , der er eller mistnkes for at vre hormonforstyrrende , bliver lavet , og at det sker meget hurtigt .
I betnkningen har jeg foreslet , at det skal ske inden udgangen af i r .
Det er ogs vigtigt , at man har de forndne midler til , at fortegnelsen kommer til at omfatte alle de relevante stoffer , formentlig ca . 560 .
Det er samtidig ndvendigt , at de farligste stoffer p den liste bliver identificeret , sdan at der umiddelbart kan tages initiativ til indgreb over for de farligste stoffer .
Der kan vre tale om forskellige foranstaltninger : Forbud , udfasninger over en kortere eller lngere rrkke og andre begrnsninger i anvendelsen .
Denne fortegnelse over de farlige stoffer br kunne fastlgges inden midten af r 2001 .
I den forbindelse tror jeg , det er vigtigt at sl fast , at det m ske , uden at vi skal afvente yderligere testning .
Vi skal alts gre det ved at bruge forsigtighedsprincippet offensivt , i hvilken forbindelse jeg ogs synes , det er vigtigt at vre opmrksom p de srlig srbare grupper .
Jeg tnker p gravide kvinder , jeg tnker p spdbrn og visse grupper af arbejdstagere , hvor riskoen for at blive pvirket af disse stoffer er srlig stor .
<P>
Jeg mener ogs , at der skal gres en stor indsats for at f etableret en effektiv overvgning i medlemslandene og i EU-regi .
Der m vre krav om , at industrien skal indberette , hvilke kemiske stoffer der markedsfres , i hvilke mngder de anvendes , og hvad deres forventede virkninger er .
Vi ved ogs alle , at der skal sttes flere midler af til forskning bde om omfang og konsekvenser , og ogs forskning i testmetoder og en srlig forskning om blandingseffekter og synergieffekter .
Vi ved , at disse stoffer kan virke sammen p en srlig uheldig mde .
Jeg synes ogs i den forbindelse , at en srlig forskning omkring risici er vigtig , og at vi i vrigt br sikre , at forskningen er uafhngig , det vil sige at vi alts ikke baserer vores politiske initiativer p producenternes egen forskning .
<P>
Omkring det forskningsmssige ved vi ogs , at et internationalt samarbejde er vigtigt , herunder med USA og Japan .
Som led i en fremtidig lovgivning om de kemiske stoffer tror jeg , det er godt , hvis man fr fastlagt en srlig ramme , nogle srlige kapitler for de hormonforstyrrende stoffer .
Der skal vre en lovgivningsmssig ramme , der bygger p forsigtighedsprincippet og p princippet om omvendt bevisbyrde .
Samtidig br der lgges en tidsplan for testning af allerede eksisterende stoffer .
Nr jeg peger p en lovgivningsmssig ramme , s er det ogs for at sige , at jeg tror , reglerne skal vre bindende .
Al erfaring med frivillige aftaler p dette omrde er drlig .
<P>
Jeg vil gerne sige tak til de forskellige gruppers ordfrere og tak til Kommissionen for det samarbejde , vi har haft i forbindelse med udformningen af betnkningen .
Vedrrende ndringsforslagene skal jeg blot pege p , at mit eget er en sproglig forbedring af punkt 15 i betnkningen , og at jeg ikke vil kunne anbefale , at vi stemmer for fru Grossettes tre ndringsforslag .
Jeg tror , at forslagene i hj grad er inspireret af den kemiske industri , som jeg selv er blevet kontaktet af .
Meningen er klart , at man vil forsge at lgge sten i vejen for , at der kommer indgreb her og nu , og jeg tror , det er vigtigt at understrege , at de rd , vi fr fra de videnskabsetiske komiter , er rd , og at de ikke bliver egentlig lovgivning .
Det er os i Kommissionen , Rdet og Parlamentet , der skal lgge de lovgivningsmssige rammer , og ikke de videnskabelige komiter .
De tjener som rdgivere p samme mde , som vi modtager rd fra anden side .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Fru formand , jeg vil gerne takke ordfreren for en fremragende betnkning , og jeg hber , at vi kan arbejde hurtigt med dette vigtige problem .
Jeg er enig med ordfreren i , at det er skrmmende , navnlig virkningerne p de kommende generationer og p de ufdte brn .
I de seneste rtier er der kommet stadig flere beviser for de hormonlignende virkninger af en rkke industrielle kemikalier , der er dukket op i miljet .
Disse stoffer er blevet betegnet hormonforstyrrende stoffer .
Hormonforstyrrelser er ikke i sig selv en negativ virkning , men en mekanisme , der kan have krftfremkaldende , forplantningsmssige , udviklingsmssige eller adfrdsmssige virkninger .
Nogle af disse virkninger kan spores ved hjlp af de nuvrende testprocedurer , selv om det ikke str klart , hvorvidt lidelsen skyldes hormonforstyrrelser .
<P>
EU ' s Videnskabelige Udvalg for Toksicitet og kotoksicitet har bemrket , at der findes et muligvis globalt problem med dyrelivet .
I Det Videnskabelige Udvalgs udtalelse om indvirkningen p menneskers og dyrs sundhed - med hovedvgten lagt p dyrelivet - hedder det , at sundhedsvirkningerne p mennesker m undersges nrmere , fordi sammenhngen mellem hormonforstyrrende kemikalier og lidelser hos mennesker skal bekrftes .
Generelt har videnskaben mistanke til organiske klorforbindelser som PCB ' er .
<P>
Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi er derfor net frem til visse konklusioner , navnlig at alle de mere end 560 mistnkte hormonforstyrrende stoffer skal undersges til bunds .
Vi m undersge alle disse inden for rammerne af det sjette rammeprogram .
Vi m fokusere p bde kvinder og mnd .
Vi henviser til det tekniske udtryk " strogen " og " androgen " , s det er ikke kun et problem for mnd .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Fru formand , fru kommissr , nr det glder hormonsystemforstyrrende stoffer , hersker der i jeblikket stor uvished , mange sprgsml er fortsat ubesvarede , og intet kan siges med sikkerhed .
Der er tale om stoffer , som kan have en skadelig virkning p forplantningsevnen hos svel mennesker som dyr og planter .
Vi kender ikke grnsevrdierne , nr det glder eksponering for disse stoffer , ligesom de kritiske eksponeringstidspunkter ikke kendes .
Stofferne selv er heller ikke fuldt identificerede .
For blot at nvne nogle af de mange ubesvarede sprgsml .
<P>
Ved at fokusere p forskningsindsatsen bidrager vi til at f besvaret nogle af disse sprgsml .
Betnkningen peger i vrigt p dette forhold ( jf. punkterne 3 , 6 og 7 ) .
Det er tvingende ndvendigt at samarbejde med de amerikanske og japanske forskningsmyndigheder .
Vi br sttte et europisk forskningsprogram med henblik p at indsamle flest mulige oplysninger og videnskabelige beviser .
Og vi br i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2001 sikre , at bevillingerne til sjette rammeprogram for forskning str ml med ambitionerne .
Forskningsindsatsen er forudstningen for , at vi i en fremtidig rammelovgivning for kemiske stoffer kan tage hjde for de omhandlede hormonsystemforstyrrende stoffer .
<P>
Ordfreren , hvis indsats jeg i vrigt anerkender , omtaler forsigtighedsprincippet som grundlag for de foranstaltninger , der trffes p dette omrde .
Vi skylder dog at tilfje , at forsigtighedsprincippet ikke blot giver sig udslag i lovgivningsmssige foranstaltninger .
Der kan ligeledes ivrksttes konkrete foranstaltninger af anden art .
Det er dette forhold , jeg nsker at prcisere med mit ndringsforslag .
<P>
Jeg nsker i vrigt , at den udtalelse , der den 5. september 2000 blev afgivet af Den Videnskabelige Komit for Toksicitet , kotoksicitet og Milj , inddrages .
Den videnskabelige komit rder over anerkendt ekspertise , og komitens udtalelse br indg i forberedelsen af lovgivningsmssige initiativer .
Det er efter min opfattelse vigtigt , at vi tager afst i ekspertudtalelser .
Forsigtighedsprincippet indebrer ogs , at vi til enhver tid skal trffe afgrelser p et s solidt videnskabeligt grundlag som vel muligt .
<P>
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater modstter sig kravet om allerede p nuvrende tidspunkt at indfre omvendt bevisbyrde .
Det er en holdning , jeg gentagne gange har givet udtryk for , og m gentage ogs i denne sag .
Der foreligger ikke sikker viden om disse forhold , og det er derfor ikke rimeligt allerede nu at krve omvendt bevisbyrde p dette omrde .
Nr der er tale om farlige stoffer , krves der en godkendelse , fr disse introduceres p markedet .
Denne procedure betegner efter min opfattelse i sig selv en beskyttelsesforanstaltning .
<P>
Europa-Parlamentet br , som ogs ppeget af ordfreren , sende et realistisk og ansvarligt budskab til offentligheden , til forbrugerne , til Kommissionen samt til industrien .
Usikkerheden og bekymringen er reel .
Vi m reagere herp p passende vis .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Fru formand , jeg reprsenterer det nordvestlige England , som med byer som Manchester og Liverpool formentlig er blandt de tttest befolkede omrder i Den Europiske Union .
Vi har et srligt problem med fladfisk - skrubber i Mersey-flodens delta - som udviser ekstrem tveknnethed , og vi ved ikke , hvad grunden er .
Vi har en masse kemiske fabrikker omkring floddeltaet , og mistanken er blevet rettet mod dem , men videnskaben undersger ogs vaskemidler , som bde bruges i industrien og i husholdningerne .
De undersger strogener - navnlig syntetiske strogener - der bruges i p-piller af mske hundreder eller tusinder af kvinder i regionen .
Og de undersger endda de naturlige strogener , som millioner af kvinder producerer .
Det kan vre en kombination af alle disse ting - og det er heri , problemet ligger .
Vi kender ikke svarene , og der er mere end 500 kemikalier at vlge imellem .
<P>
Jeg har mine tvivl om brugen af forsigtighedsprincippet og naturligvis om misbruget af forsigtighedsprincippet - i sagens natur ved vi aldrig , om det er p sin plads at bruge det eller ej .
Vi skal vre meget bekymrede over langtidsvirkningerne af at udlede tusinder af kemikalier i det naturlige milj , men det er vanskeligt prcis at identificere de kemikalier , vi br koncentrere os om .
Beviserne for nedsat sdkvalitet , det stigende antal tilflde af brystkrft , isbjrnehunner , der udvikler penisser , eller hvad det nu kan vre , skaber en meget reel frygt , og vi er ndt til at vre parat til at forbyde nogle stoffer alene p grund af mistanken , ogs fr vi str med uigendrivelige videnskabelige beviser .
<P>
Jeg sttter bde Kommissionens forslag og ordfrerens forslag .
Men vi kan vre sikre p , at der vil komme mange stridigheder , nr vi begynder at udpege kemikalier , der skal forbydes .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Fru formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne give Torben Lund en kompliment for hans udmrkede betnkning , som min gruppe kan sttte 100 % .
Hormonsystemforstyrrende stoffer er et forholdsvis nyt begreb .
I mit eget sprogomrde er det frst optaget i sproget for t til to r siden .
Jeg ved , at det p dansk hedder strogene stoffer , og at man der har talt herom i nsten ti r .
P engelsk hedder det endocrine disruptors , og i hvert fald i den videnskabelige litteratur er der stor diskussion derom .
Men der er f.eks. p tysk stadig intet udtryk , som er optaget i sproget .
Det viser , at det er et nyt problem , men ikke mindre alvorligt af den grund .
<P>
Vi kan fuldstndigt sttte fristen 2001 .
Jeg er bange for , at Kommissionen under pres fra den kemiske industri vil vente for lnge med lovgivningsmssige foranstaltninger .
<P>
Halvdelen af de 560 stoffer , som mistnkes for at vre hormonsystemforstyrrende , er pesticider .
Det har Kommissionen indrmmet i sit svar p mine sprgsml i Udvalget om Miljanliggender .
Dem br vi begynde med .
I hvert fald br de ikke placeres nederst p listen .
<P>
Spiller hormonsystemforstyrrende egenskaber en rolle i forbindelse med godkendelse af pesticider i jeblikket ?
Desvrre ikke .
I de skaldte ensartede principper str de ikke . Det br de gre .
Jeg synes , at der br trffes bestemmelser herom senest ved revisionen af pesticiddirektivet i 2003 .
Jeg hber , at kommissren kan give et svar herp .
<SPEAKER ID=259 NAME="Sandbk">
Fru formand , jeg vil gerne takke Torben Lund for den fremragende betnkning , han har udarbejdet , og som fortjener at f hele Parlamentets fulde sttte .
Effekterne af kunstigt fremstillede kemikalier , som udledes i miljet , er tydelige .
Der findes mange eksempler p , at dyr og planter har taget skade i deres evne til forplantning og udvikling .
Et af de mere uhyggelige eksempler p dette er knsforstyrrelser iagttaget hos bjrne i Antarktis .
Dette eksempel viser , at skadevirkningerne af forskellige hormonforstyrrende stoffer er et globalt problem , der har ramt selv de mest isolerede dele af verden .
De forskningsresultater , som den danske professor Skakkebk har fremlagt , om den markante forringelse af mnds sdkvalitet , br ogs vkke dyb uro .
Vi er faktisk derhenne , hvor unge mnd br lade sig teste for deres sdkvalitet for at se , om de br begynde at stifte familie , fr de havde tnkt sig det , for at vre bare nogenlunde sikre p at f brn .
<P>
Forsigtighedsprincippet br derfor , som Torben Lund s rigtigt anfrte , sttes verst p dagsordenen .
Det er netop nu , der er anledning til en langt mere offensiv anvendelse af dette princip .
Med henvisning til forsigtighedsprincippet vil vi kunne indfre hasteforanstaltninger med henblik p at undg mulige uoprettelige skader p mennesker , dyr og planter .
Det er oplagt nu at stte praksis bag de flotte ord om beskyttelse af milj og sundhed og benytte sig af princippet p et omrde , som vi endnu ved meget lidt om .
Det er det eneste svar at give til en utryg offentlighed .
Det kan ikke g hurtigt nok med at flge betnkningens anbefalinger om , at fremtidig rammelovgivning for kemiske stoffer skal vre baseret bde p forsigtighedsprincippet og p omvendt bevisbyrde .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Fru formand , det er nu vores opgave som politikere at trffe beslutninger p et meget vanskeligt sundhedsomrde .
Det siger jeg til trods for , at jeg i mit civile erhverv arbejder inden for intern medicin .
<P>
Virkningsmekanismerne for hormonsystemforstyrrende stoffer er ikke altid kendte .
De individuelle variationer er meget store .
Desuden varierer flsomheden fra n periode til en anden i den menneskelige livscyklus .
Vi kan derfor ikke flge de sdvanlige rutiner og fastsatte grnsevrdier for hensigtsmssig normal eksponering , da man ikke kan faststte sdanne grnsevrdier for hormonsystemforstyrrende stoffer .
Som politikere skal vi tage problemerne med hormonsystemforstyrrende stoffer meget alvorligt .
<P>
Jeg synes , at Kommissionens strategidokument p omrdet er meget udmrket .
Vi har brug for strre viden , forskningen skal prioriteres , risikovurderingen skal fremskyndes , og mulige erstatningsstoffer skal identificeres .
Vi har brug for en udtalelse fra det videnskabelige udvalg .
Offentligheden skal have saglig information .
Vi skal hre medlemslandene , industrien og forskellige organisationer .
For at n dertil er det rimeligt , at Kommissionen arbejder ud fra en prioriteret liste .
<P>
Jeg har en vigtig indvendig til udkastet til betnkning fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik . Jeg deler nemlig ikke den opfattelse , at frivillige aftaler generelt ikke er en farbar vej .
Jeg mener tvrtimod , at frivillige aftaler kan vre hurtigere end lovgivningsvejen .
Aftaler som midlertidige stop , begrnsninger i markedsfringen og indfasning af enkelte risikofrie produkter er ofte at foretrkke , nr forholdene ikke er klarlagt , men hvor fleksibilitet og hurtige foranstaltninger er vrdifulde .
<P>
Til slut vil jeg understrege , at foranstaltninger , der er fastsat ved lov , altid skal baseres p alsidige videnskabelige vurderinger og anbefalinger fra det videnskabelige udvalg .
Som beslutningstagere skal vi tage hensyn til sdanne vurderinger og anbefalinger .
Det er et politisk anstndighedskrav .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Jeg tror , at enhver , der lytter til denne forhandling , og som ikke har hrt om hormonforstyrrende stoffer ( " endocrine disrupters " ) vil vre undskyldt , hvis de tror , at det mere har noget at gre med en science fiction skrkhistorie end med deres egen folkesundhed .
Men sandheden er , at dette er et yderst vigtigt sprgsml , der vedrrer folkesundhed og dyresundhed .
<P>
I jeblikket tages der i Fllesskabets kemikalielovgivning ikke hjde for den risiko , som hormonforstyrrende stoffer indebrer .
Det er bekymrende , at den menneskelige krop indeholder mere end 100 kemikalier , der ikke fandtes for 50 r siden .
Adskillige sundhedsproblemer hos kvinder er blevet kdet sammen med eksponeringen for hormonforstyrrende stoffer .
Der findes ogs en mulig forbindelse mellem sdanne stoffer - som andre kolleger har nvnt her i aften - og det stigende antal brystkrfttilflde , andre krftformer og den nedsatte sdkvalitet .
Disse faktorers konsekvenser for bde menneskers og dyrs sundhed og forplantningsevne giver anledning til bekymring , idet brn , gravide arbejdstagere og andre srbare arbejdstagere er blandt de mest udsatte grupper .
<P>
Det er et yderligere problem , at det er nsten umuligt at faststte grnsevrdier for hormonlignende stoffer .
Fra forbrugerside har det vret fremme , at bevisbyrden skal ndres , s producenterne skal bevise , at der som minimum er en rimelig sikkerhed for , at produkter ikke er skadelige , fr de kommer p markedet .
<P>
En bredere adgang til information anbefales ogs under princippet om ret til viden .
Der er brug for mere forskning , s vi fr mulighed for at handle hurtigt , effektivt og sikkert .
Der findes et stort behov for en europisk strategi .
Derfor er denne betnkning s vigtig .
Der er brug for mere information , mere offentlig bevidsthed og vigtigst af alt mere forskning .
<P>
Jeg takker ordfreren for denne betnkning , og jeg anbefaler den for Parlamentet .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="EN" NAME="Wallstrm">
Frst vil jeg gerne udtrykke min anerkendelse af Parlamentets reaktion p Kommissionens meddelelse om en fllesskabsstrategi for hormonforstyrrende stoffer samt for ordfreren Torben Lunds indsats .
<P>
Der afholdes nppe nogen konferencer om kemikalier , hvor man ikke kommer ind p sprgsmlet om hormonforstyrrende stoffer .
En af grundene til dette er den betydelige potentielle skade , som sdanne stoffer kan have p dyr og mennesker og vigtigst af alt p fostre og vores forplantningsevne .
Det er svrt at forestille sig en mere uholdbar udvikling end en , der frer til en forringelse af vores forplantningsevne .
<P>
Omrdet hormonforstyrrende stoffer er kompliceret , og der findes fortsat mange ubesvarede sprgsml .
Visse ting ved vi med sikkerhed .
For andres vedkommende kan vi komme med velbegrundede forudsigelser , og p andre punkter str vi over for en betydelig usikkerhed .
Hvad vi ved , er , at en rkke menneskeskabte , og ligeledes nogle f naturlige , kemikalier er blevet frigivet til miljet , og at de kan forstyrre det hormonale system hos dyr og mennesker .
Blandt disse findes hrdfre , bioakkumulerbare stoffer , der omfatter pesticider og industrielle kemikalier samt mange andre syntetiske produkter .
Mange dyrepopulationer pvirkes allerede af disse stoffer .
<P>
Der findes relevante kvantitative data , der viser en rsagssammenhng mellem eksponering for disse stoffer og nedsat forplantningsevne hos dyr .
Der findes ogs nogle generelle konklusioner , som forskerne har udledt , ssom det forhold , at virkningen af de pgldende kemikalier er helt forskellig , som hr . Arvidsson nvnte , hos embryoer , fostre og perinatale organismer og hos voksne , og at virkningerne ofte kommer til udtryk hos afkommet frem for hos den voksne , der har vret eksponeret for stoffet .
<P>
Men der findes ogs mange usikkerhedsmomenter , idet arten og omfanget af eksponeringens konsekvenser for mennesker ikke er tydeligt pvist .
Oplysningerne er begrnsede , navnlig om forureningskoncentrationer i embryoer .
Behovet for yderligere undersgelser af de potentielle risici ved sdanne stoffer med henblik p at udfylde hullerne i vores viden , sledes at vi kan trffe de rette foranstaltninger , er selve baggrunden for , at jeg fremlagde et forslag til en fllesskabsstrategi for hormonforstyrrende stoffer .
Vi har alle ret til at vide og en pligt til at lre .
Jeg vil gerne komme ind p nogle af strategiens ngleaspekter .
Den er baseret p forsigtighedsprincippet .
Jeg glder mig over , at Parlamentet sttter Kommissionens mlstning om at identificere hensigtsmssige politiske foranstaltninger p grundlag af forsigtighedsprincippet med henblik p at reagere hurtigt og effektivt p problemer med hormonforstyrrelser .
<P>
Dette princip og behovet for at udvikle hurtige og effektive risikoforvaltningsstrategier med hensyn til hormonforstyrrelser blev ogs understreget af Rdet ( milj ) i dets konklusioner af 30. marts .
Samtidig ppeger Parlamentet manglende ambitioner i Kommissionens strategi om behovet for at reducere menneskers eksponering for hormonforstyrrende stoffer og for at beskytte dyrelivet .
<P>
Det vil jeg gerne knytte en rkke kommentarer til med det samme .
Kommissionens strategi omfatter to nglekomponenter .
Den ene er mere forskning og udvikling , og den anden er udvikling af godkendte testmetoder .
Med hensyn til forskning og udvikling er Kommissionens vigtigste instrument det femte rammeprogram for forskning og udvikling .
Det glder mig at kunne meddele Dem , at hormonforstyrrende stoffer fremhves som et prioriteret forskningsomrde i den seneste udgave af de relevante programmer for menneskers sundhed og miljet .
<P>
Kommissionen planlgger ogs en srlig indkaldelse af forslag om hormonforstyrrende stoffer , som skal anvendes til en yderligere styrkelse af forskningen i hormonforstyrrende stoffer .
Der vil blive taget hensyn til henstillingerne i Parlamentets beslutningsforslag .
Udviklingen af godkendte testmetoder forudstter en to- til firerig tidshorisont .
Aftaler om testmetoder har til forml at sikre , at alle de involverede er enige om , at tests udformet til at spore de pgldende stoffer og testresultaterne kan fortolkes ensartet .
Uden en sdan aftale vil vi konstant st over for ikke blot den videnskabelige usikkerhed , men ogs modstridende synspunkter om videnskaben .
Derfor mener vi , at man frst kan overveje omfattende lovgivning for at reducere eksponeringen p grundlag af forsigtighedsprincippet , nr der findes aftalte testmetoder .
<P>
Der er ogs brug for aftalte testmetoder i forbindelse med det store projekt med at lede efter erstatningsstoffer .
Ellers vil mulige erstatningsstoffer blive udsat for den samme mistanke som de stoffer , de skal erstatte .
Samtidig m vi tage hjde for de eksisterende videnskabelige resultater .
Det er grunden til , at vi p kort sigt bner mulighed for at handle uden aftalte testmetoder p grundlag af forsigtighedsprincippet og fra sag til sag .
<P>
Parlamentet sttter Kommissionens mlstning om at identificere en frste gruppe af hormonforstyrrende stoffer ved udgangen af i r og identificere bestemte tilflde af forbrugernes anvendelse og eksponering af kosystemer , hvor der kan ivrksttes srlige foranstaltninger , uden at vi behver at afvente yderligere tests .
En analyse af eksisterende juridiske instrumenter vedrrende hormonforstyrrende stoffer vil ogs blive en del af projektet .
Jeg vil gerne knytte to kommentarer til dette .
<P>
For det frste er Kommissionens mlstning ved udgangen af 2000 baseret p en totrins proces : for det frste en kandidatliste sammensat af konsulenter og dernst prioritering .
Derefter flger Kommissionens vedtagelse af et forslag til prioritering .
Indtil videre er denne kandidatliste gjort frdig .
Det nste trin i processen omfatter hring af de involverede parter , hvor vi sigter mod at opn strst mulig enighed om , hvilke stoffer der skal prioriteres .
<P>
Jeg kan ikke p nuvrende tidspunkt love , at alle 553 stoffer kommer med p prioriteringslisten uden at foregribe resultatet af den igangvrende diskussion blandt de involverede parter .
Bde Den Videnskabelige Komit og industrien har vret kritisk over for kandidatlisten , BKH-rapporten .
Derimod indikerer de frste kommentarer fra medlemsstaterne og ngo ' er sttte til rapporten som et godt udgangspunkt .
Den Videnskabelige Komits kritik af rapportens videnskabelige mangler vil blive behandlet i de kommende faser af prioriteringen og den videre evaluering .
<P>
Jeg vil gerne tilfje , at nogle af kritikpunkterne er baseret p en forkert antagelse om , at en gruppe p 60 stoffer , som identificeres i denne rapport , vil blive de prioriterede stoffer .
Disse stoffer er rent faktisk med p listen over de 553 stoffer , som man stadig drfter prioriteringsrkkeflgen af .
Det er ogs vigtigt at huske p , at den liste , der udarbejdes , skal vre dynamisk .
Nye stoffer kan tilfjes , og oprindelige stoffer fjernes , efterhnden som nye beviser dukker op .
<P>
Min anden kommentar i forbindelse med prioriteringslisten vedrrer anmodningen i beslutningsforslaget om en beslutning om intervention i specifikke tilflde medio 2001 .
For at kunne identificere specifikke behov for intervention ud fra prioriteringslisten er der behov for en mere dybtgende evaluering af forbrugernes anvendelse og eksponeringen af kosystemet .
Endvidere vil de videnskabelige komiter f en vigtig rolle med at levere uafhngig videnskabelig rdgivning i disse specifikke tilflde .
Det er ambitist at forvente at n disse ml p seks mneder .
Men vi vil gre vores yderste for at arbejde s hurtigt som muligt .
<P>
Endelig er De sikkert klar over , at Kommissionen har til hensigt at fremlgge en hvidbog om den overordnede kemikaliepolitik ved rets udgang .
Vi arbejder med dette i jeblikket , og jeg har set de frste udkast .
Et af grundprincipperne for denne politik er at sikre et hjt beskyttelsesniveau .
Det er klart , at strategien for hormonforstyrrende stoffer skal vre i overensstemmelse med den overordnede kemikaliepolitik .
En rkke specifikke aspekter i Parlamentets beslutningsforslag ssom omvendt bevisbyrde , en omdefinering af producentansvaret , en gennemgang af mrkningslovgivningen og gruppering af kemikalier med henblik p screening og testning skal tages op og vil blive taget op i forbindelse med denne overordnede kemikaliepolitik .
Der vil blive taget hensyn til Parlamentets synspunkter , som kommer til udtryk i beslutningsforslaget , i den hvidbog , der er under udarbejdelse .
<P>
Endelig med hensyn til internationalt samarbejde og informationsudveksling afholder Kommissionen en workshop om hormonforstyrrende stoffer i frste halvdel af 2001 , bl.a. sponseret af Verdenssundhedsorganisationen .
Denne workshop vil samle alle involverede parter , og man vil gre status over fremskridtene og komme med yderligere anbefalinger vedrrende udvikling af testmetoder og teststrategier , forskning og oprettelse af overvgningsprogrammer .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke Parlamentet for dets sttte til behandlingen af dette sprgsml , og jeg vil gerne understrege Kommissionens strke nske om at f gennemfrt sin strategi og generelt tage hensyn til punkterne i Parlamentets beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=13>
Den flles markedsordning for forarbejdede frugter og grntsager
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0273 / 2000 ) af Jov Peres for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 2200 / 96 om den flles markedsordning for frugt og grntsager , forordning ( EF ) nr .
2201 / 96 om den flles markedsordning for forarbejdede frugter og grntsager og forordning ( EF ) nr .
2202 / 96 om en sttteordning for producenter af visse citrusfrugter .
<SPEAKER ID=265 NAME="Jov Peres">
Fru formand , Kommissionen har fremlagt et forslag , der forkldt som en teknisk tilpasning gemmer nye budgetbegrnsninger for en sektor , der allerede diskrimineres imod i den flles landbrugspolitik .
<P>
I de seneste r har udviklingen i euro-dollar-pariteten og andre omstndigheder fet sttteniveauet til at falde til halvdelen af det niveau , det havde for fire r siden .
Kommissionens forslag bestr i at stabilisere sttten til det reducerede niveau og tildele sttten direkte til producentorganisationerne , hvormed ordningen for minimumspriser ville forsvinde .
<P>
Fr rets afslutning br Kommissionen fremlgge en rapport om , hvordan den flles markedsordning for frugt og grntsager skal fungere , og eventuelt flge den op med nye reformforslag .
Kommissionen berettiger det forslag , vi nu behandler , p grundlag af en uopsttelighed .
Uden nu at stille sprgsmlstegn ved den uopsttelige karakter i de sager , som Kommissionen behandler , har Landbrugsudvalget identificeret nye uopstteligheder , og p den anden side er det ikke kvantitativt enigt i Kommissionens forslag .
Blandt de ting , Landbrugsudvalget prioriterer hjest , er en styrkelse af producentorganisationerne .
<P>
Problemet bestr i , at producentorganisationerne efter reformen i 1996 af den fllesmarkedsordning blev dens vigtigste instrument .
Imidlertid er det nu kun 40 % af frugt- og grntproduktionen , der er koncentreret i producentorganisationer .
En flles markedsordning , som kun dkker 40 % af produktionen fortjener ikke sdan et navn .
Hvis der er nogen uopsttelighed , bestr den derfor i at fremme koncentrationen af udbuddet i producentorganisationerne .
Eftersom det udgr en undtagelse i den flles landbrugspolitik , og producenterne selv er forpligtet til at samfinansiere driftsfondene , er det klart , at stigningen i fllesskabsfinansieringen er det mest benlyse instrument for at n dette ml .
Derfor har Landbrugsudvalget foreslet at forge Fllesskabets finansieringsprocentsats til visse fllesaktioner i flere producentorganisationer og under visse betingelser , frst og fremmest i de regioner , der er mest afhngige af frugt- og grntsagsproduktionen eller til sammenslutninger eller fusioner af producentorganisationer .
<P>
De kvantitative forskelle mellem Kommissionens forslag og Landbrugsudvalgets forslag , som faktisk blev enstemmigt vedtaget , ligger grundlggende i sttteniveauet og i forarbejdningstrsklerne .
Den sttte , som Landbrugsudvalget anmoder om , kan forekomme overdrevent stor , men man m ikke lade sig narre .
Det er Kommissionens foreslede sttte , der er overdrevent lille , og den prver at gre en konjunkturel situation til noget permanent , og nedbryder dermed landmndenes indtjening .
Denne konjunkturelle situation skyldes udviklingen i euro-dollar-pariteten og srlige hndelser p markederne .
Faktisk begrnses Landbrugsudvalgets budgetpost til at genoprette den sttte , der eksisterede fr 1996 .
<P>
I forbindelse med stttesprgsmlet kan afskaffelsen af minimumsprisen og den direkte betaling via producentorganisationer derudover skabe problemer , navnlig i lande , der har en stor frugt- og grntsagsproduktion .
Et rimeligt sttteniveau ville gre det muligt for producenter i en srlig problematisk situation at bevare deres indtgt .
For at undg absurde situationer med systematiske skadevirkninger har landbrugsudvalget besluttet at foresl faststtelsen p niveau med det , der er blevet fremstillet de seneste r .
Dermed srger vi for at tilpasse sttten til produktionsstrukturen og til markedets muligheder for at absorbere produktionen uden at risikere at skabe en overskudsproduktion .
<P>
Det sprgsml , som nogen kunne stille , er , hvordan ndringsforslagene skal finansieres .
Jo , hr her , p nuvrende tidspunkt modtager frugt og grntsager 445 millioner euro mindre end det belb , der blev fastsat i de finansielle overslag .
Det er rigtigt , at budgetneutraliteten skal respekteres , men man m blive enige om , hvad det skal betyde .
Efter min mening betyder budgetneutraliteten , at man skal holde sig inden for de grnser , der blev fastsat , da de finansielle overslag blev vedtaget .
Imidlertid prver Kommissionen at f udgifterne reduceret til under de historiske minimumssatser .
<P>
Jeg tror , at diskussionen grundlggende burde koncentreres om , hvordan man opnr de mlstninger , som den flles markedsordning er blevet betroet , og derfra kan man s fastlgge nogle budgetforpligtelser .
Det ser ud til , at man ofte krver mindre akkuratesse af institutionerne , nr blot de begrnser sig til at foresl budgetbesparelser .
Vores strste bekymring burde vre at forbedre effektiviteten i de instrumenter , vi sammen har opbygget .
Uden budget kan der ikke vre europisk integration , og budgettet for frugt og grntsager symboliserer og afspejler mange af de vigtigste sociale og territoriale uligevgte i den flles politik .
<P>
Jeg vil afslutte med at takke mine kolleger fra Landbrugsudvalget .
Deres forstelse og bestrbelser har vret til stor hjlp for at n frem til de endelige kompromiser , der har gjort det muligt at udarbejde en betnkning , der virkelig ikke har vret let .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Fru formand , hr. kommissr , i morgen skal Parlamentet udtale sig om reformforslaget for sektoren for forarbejdede frugter og grntsager .
Vi mener , denne reform er ndvendig , men Europa-Kommissionen gr ikke ligefrem i den rigtige retning med sit forslag .
<P>
Vi br opfylde mlstningen med at fremme koncentrationen af udbuddet ved at sttte producentorganisationerne . Som min kollega lige sagde , s blev kun 40 % af produktionen sidste r markedsfrt via producentsorganisationerne .
Hr. kommissr , derfor opfylder de ndringsforslag , der blev vedtaget i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , et behov .
De tager hensyn til , at man via EUGFL ' s Garantisektion kan samfinansiere op til 50 % af igangsttelses- og driftsomkostningerne for de frste fem r . Det samme glder for en dkning af den finansielle sttte fra 3 til 4,5 % af hver producentorganisations markedsfrte produktion , som det blev vedtaget i Landbrugsudvalget .
<P>
Vi er ikke tilfredse med de trskler , som Europa-Kommissionen foreslr , eftersom de burde tilpasses markedernes udvikling .
Derfor har vi accepteret de ndringsforslag , der allerede er vedtaget , og som ordfreren har stillet i denne henseende .
<P>
Produktlisten burde forlnges med de produkter , der af meteorologiske eller konjunkturelle grunde kan udsttes for store prisfald .
Kommissionens forslag om at nedstte maksimumsgrnsen for tilbagekb af citrusfrugter fra 10 til 5 % er ikke berettiget , og jeg synes ikke , det br opretholdes .
<P>
Hvad angr de instrumenter , der gr det muligt at regulere markedet i krisesituationer , s skal der indfres nogle instrumenter , som udgr et sikkerhedsnet , f.eks. at overskride grnserne for tilbagekb med ca . 10 % i tilflde af alvorlige kriser .
<P>
Der er en lakune i forbindelse med mrkningen .
Den gldende lovgivning p omrdet br ndres , sledes at forbrugeren er fuldt informeret og ved , om produktet er blevet produceret med frisk frugt eller ej .
Det er en tilbagevendende anmodning og et krav fra forbrugerne .
<P>
Jeg sttter de ndringsforslag , der har indflydelse p tomater , prer , ferskner , kirsebr , abrikoser og asparges , som har stor regional betydning , og som br f forhjet sttte pr. hektar for at forbedre deres konkurrencedygtighed .
<P>
For s vidt angr trrede frugter - navnlig mandler - anmoder vi stadig om en forlngelse af sttten til de producentorganisationer , som har anvendt deres forbedringsplaner , ligesom de specifikke foranstaltninger for denne sektor , som udlber med den nste sson , og hvis omstndigheder ikke er blevet ndret .
<P>
Analysen af reformen br fremlgges fr den 30. juni 2001 , som Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vedholdende har anmodet om for at f at vide , hvordan sektoren har udviklet sig .
Denne reform betyder en budgetstigning , men kun inden for den budgetpost , som Det Europiske Rd i Berlin vedtog .
Kommissionen br regne p det igen , eftersom man ikke overskrider dette loft .
Forskellen mellem det , Kommissionen og Europa-Parlamentet har foreslet , er 151 euro .
Hr. kommissr , budgetneutralitet er ikke , at forslagets udgifter ikke overstiger de udgifter , der er gldende p nuvrende tidspunkt , men at de ligger under det , Det Europiske Rd i Berlin blev enige om .
<P>
Jeg benytter lejligheden til at lyknske ordfreren , og jeg er glad for det teamwork , vi har haft .
Jeg tror , det har vret et af de mest forhandlede og drftede forslag i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Fru formand , denne debat er en flge af den reform , som Kommissionen foreslr af tre forordninger om frugt og grntsager , om forarbejdede frugt- og grntsagsprodukter og om sttteordningen til producenterne af visse citrusfrugter .
Kommissionen har - som det allerede er blevet sagt - handlet uden at vente p rapporten om funktionen af Forordning ( EF ) nr . 2020 / 1996 , som iflge Kommissionens oplysninger vil st til rdighed inden rets udgang .
<P>
Det , at man ikke har ventet p dette dokument - hvilket ville synes logisk - og at man har igangsat reformen , viser klart og tydeligt , at Kommissionen enten ikke er srlig interesseret i sin rapports resultat , eller s er den ligeglad med indholdet .
Med en sdan opfrsel kan det ikke undgs , at Kommissionen giver indtryk af at insistere p en reform af disse forordninger for enhver pris .
Haster reformen s meget ?
Hvis sprgsmlet er at f at vide , om disse forordninger har brug for en reform , s er svaret efter vores mening ja , men hvis sprgsmlet derimod er at f at vide , om den reform , der er brug for , er den , der er i Kommissionens forslag , s er svaret klart nej , for forbedringerne af sektorens driftsmekanismer kan ikke gennemfres netop p bekostning af en af de sektorer , som modtager mindst sttte fra fllesskabsbudgetterne .
<P>
De oplysninger , der medtages i rapporten , er opsigtsvkkende , ogs selv om de er velkendte .
Frugt- og grntsektoren har en betydningsfuld andel i den endelige landbrugsproduktion , nemlig omkring 15 % , mens den finansielle indsats er lille , og derudover aftagende .
Mens belbet i 1995 udgjorde 5,3 % af de samlede udgifter i EUGFL ' s Garantisektion , er det i 1999 blevet nedsat til 3,6 % .
Hertil kan tilfjes to konkrete oplysninger . P den ene side den betydning , denne sektor har for beskftigelsen , og p den anden side de hyppige udligningsordninger for frugt og grntsager i aftalerne med tredjelande .
<P>
Vi vil ikke modstte os disse aftaler eller kritisere dem , for de udgr en solidarisk handling i forhold til udviklingslande i den tredje verden , men det forekommer ikke logisk , at prisen for solidaritet alene rammer en sektor , som ikke traditionelt er blevet godt behandlet i fllesskabsbudgetterne .
<P>
Vi vil uden tvivl sttte hr . Jov Peres ' betnkning .
Det drejer sig om en glimrende betnkning , som vi lyknsker ordfreren med , og som afbalanceret har afspejlet de forskellige interesser og aftaler .
Betnkningens forslag , f.eks. dem , der afhjlper de mest uretfrdige aspekter i Kommissionens forslag , kan f positive flger .
Denne sttte bliver ubetinget og betingelsesls .
Desuden giver vi denne sttte med den overbevisning , at Rdet vil vre mere fornuftigt indstillet end Kommissionen over for Europa-Parlamentets berettigede og rimelige forslag .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Fru formand , hr. kommissr , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance sttter generelt ordfreren , hr . Jov Peres ' betnkning .
Vi er overbevist om , at Kommissionens forslag er budgetmssigt restriktivt , hvilket ville betyde en stor finansiel nedskring for sektoren .
Vi m huske p , at frugt- og grntsektoren er den frste flles markedsordning , som finansieres af sine egne producenter . Derfor er det meget afgrende at fremme producentorganisationerne og sttte en forhjelse af driftsfondene .
<P>
Jeg m understrege , at frugt- og grntsektoren udgr en betydelig procentdel af Den Europiske Unions samlede landbrugsproduktion .
Men derimod udgr den kun 4 % af EUGFL ' s Garantisektion .
Vi skal ligeledes huske den brede enighed , man nede frem til i Landbrugsudvalgets skd , da denne betnkning skulle vedtages .
<P>
Vi m henvise til den Middelhavskarakter , som denne produktion hovedsageligt har , og som pvirker visse medlemsstater .
Det er en sektor , som skaber et meget stort antal direkte og indirekte arbejdspladser , hvilket medfrer en meget dynamisk konomisk aktivitet .
Generelt er det den vigtigste indtgtskilde for nsten to millioner europiske familier .
<P>
Det er ndvendigt at fremhve , at de producentorganisationer , som bliver forstrket og fremmet af den ndring , Landbrugsudvalget har foreslet , er utroligt vigtige for udviklingen af visse landdistrikter .
<P>
Frugt- og grntsagsproduktionen er ligeledes forbundet med Middelhavskulturen og -kosten , som er indbegrebet af en afbalanceret og sund kost for vores forbrugere .
Derfor er det ndvendigt , at producentorganisationerne blandt sine prioriterede ml har at fremme kvalitetsproduktionen .
<P>
Frugt- og grntsektoren str imidlertid over for en usikker fremtid , bl.a. p grund af de forvrrede fllesskabsprferencer i Euro-Middelhavsfrihandelsomrdet , som kan sprnge det udfrte arbejde .
Derfor bliver vi ndt til at opretholde en konstruktiv og overvgende holdning for fremtiden .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Fru formand , med sit forslag om ndring af den flles markedsordning for frugt og grntsager forvrrer Kommissionen problemerne for den eksisterende markedsordning og uretfrdighederne i den flles landbrugsordning , ligesom den skaber strre vanskeligheder for de landmnd , der producerer frugt og grntsager .
Srlig alvorlige er de foranstaltninger , der har til hensigt at fjerne mindsteprisen , som det er tilfldet med industritomater , nedsttelsen af grnserne for sttte til driftsfondene fra 4,5 % til 3 % af vrdien af hver producentorganisations afsatte produktion , den forebyggende nedsttelse p 9,1 % af stttebelbet for det frste produktionsr efter reformen af den flles landbrugsordning og nedsttelsen af den mngde citrusfrugter , der kan tilbagekbes .
<P>
En sektor af s stor konomisk , social og strategisk betydning som denne , ikke mindst for Portugal , med store muligheder for yderligere beskftigelse og bidrag til landdistrikternes udvikling i store dele af Sydeuropa , fortjener en srlig opmrksomhed , hvilket Kommissionen ikke yder den .
<P>
De ndringsforslag , som ordfreren og vores kollega , hr . Jov Peres , fremlgger , fortjener derfor vores sttte , da de sigter p at udbedre Kommissionens uacceptable holdninger , ikke mindst dens forslag mod get sttte til landmndene , gede trskler og tilbagefring af grnserne for sttte til producentorganisationerne .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi har behandlet den flles markedsordning for vin og olivenolie . I dag drejer det sig om den flles markedsordning for frugt og grntsager , som isr vedrrer de sydeuropiske lande - i vrigt har der ogs nsten udelukkende vret spanske parlamentsmedlemmer p talerlisten .
Jov Peres har i denne sammenhng udarbejdet en glimrende betnkning , som omhandler et alvorligt sprgsml og et sprgsml med stor symbolvrdi .
Tallene vidner i sig selv om problemets alvor , idet nsten to millioner familier eller 500.000 arbejdspladser er berrt , som allerede ppeget . Og bag tallene og den fejlslagne reform i 1996 finder vi kvinder og mnd , vi finder landdistrikter , som Kommissionen og kommissr Fischler med fuldt overlg har dmt til undergang .
<P>
Nr det glder bleproduktionen , kan man eksempelvis i Provence i Sydfrankrig se en 40 hektar stor bedrift , hvis produktionsomkostninger ligger p dette dobbelte af salgsprisen . Med en produktion p 40.000 bler pr. hektar betyder det et tab p 320.000 euro pr. r .
Den omhandlede bedrift vil selvsagt forsvinde .
Hvem har ansvaret herfor ?
Ikke frugtavlerne . De har forsgt at slutte sig sammen i producentorganisationer og etablere samfinansierede driftsfonde .
Samfinansiering forudstter imidlertid indtgter , og indtgter forudstter omstning .
Men frugtavlerne er ikke i stand til at afstte deres produkter , fordi distributrernes indkbscentraler kber frugt produceret uden for Europa . Eksempelvis prer fra Argentina , bler fra Chile , New Zealand eller Sydafrika .
Det sker , fordi de omhandlede lande kan tilbyde mere fordelagtige priser . Arbejdstagerne i det sydlige Middelhavsomrde eller p er i Stillehavet er ikke omfattet af bestemmelser om social sikring , og toldafgifterne er fjernet , eftersom Kommissionen er ramt af " diplomatigalskab " og uhmmet hylder den globale frihandel !
<P>
EU hylder den globale udenrigspolitik p bekostning af frugtavlere , handels- og havegartnere . De tjener som skillemnt i den globale frihandel .
Aftalen er klar og kendt : Den sydlige halvkugle er viet til produktion af frugt , grntsager , blomster og vin , mens den nordlige halvkugle i bedste fald er viet til industriproduktion .
<P>
Hvad gr vi s ?
Vi br afgjort vedtage de udmrkede og lindrende ndringsforslag , der er fremsat at Jov Peres . Han og Landbrugsudvalget har ydet en stor indsats .
Ogs uden pstande om budgetneutralitet . Nr der skal bevilges penge til Kosovo , Balkan , Indonesien eller Asien , s er midlerne til stede .
Kre kolleger , den europiske integration er ude af kurs med retning mod globaliseringens afgrund , og fr vi ikke vendt udviklingen , vil vi snart opleve , at ikke blot landbrugerne forsvinder . Europa selv vil forsvinde i det globale markeds dyb .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Fru formand , hr. kommissr , grundlaget for enhver strategi er en analyse af det , der er blevet gjort , inden man fejlfortolker fortiden og vedtager nogle nye retningslinjer .
I dag er det efter min mening en ubestridelig kendsgerning , at man siden 1996 - det r , hvor der blev foretaget en samlet revidering af den flles markedsordning for friske og forarbejdede frugter og grntsager - endnu ikke har gjort sig nogen overvejelser - selv om man altid havde sagt , at dette ville ske - om den flles markedsordnings konsekvenser for sektoren , og det p trods af , at vi nu er net frem til ordningens tredje anvendelsesr . Dette analysetidsrum m anses for at vre en passende forlber for ethvert reforminitiativ .
<P>
Det er en hel sektors interesser , der str p spil , og denne sektor beskftiger nsten to millioner mennesker i Middelhavslandenes centrale og sydlige omrder , der enstemmigt betragtes som nogle af EU ' s mest ugunstigt stillede .
Frugt- og grntsagssektoren m sls med produktionskvoter , global liberalisering af markederne og mangelen p en forskningspolitik for bioteknologiske innovationer .
Det er den produktionsektor , der lider mest under de internationale Marrakesh-aftaler , selv om den tegner sig for 16 % af vrdien af EU ' s landbrugsproduktion .
<P>
Hvis iden med den nye markedsordning er at fremme producentsammenslutningerne som et alternativt instrument til en integration i Europas konomiske system , nr det glder distributionen til supermarkederne , er det hensigtsmssigt , at denne politik styrkes med de finansielle midler , der er ndvendige for at gennemfre de operative programmer , s man sikrer en reel finansieringsandel , der mindst svarer til 4,5 % af den markedsfrte produktion i stedet for de 3 % , som Kommissionen har foreslet .
For at kunne fortstte med at arbejde anmoder producenterne om , at der vedtages nogle lovtekster , som er en sttte og ikke en hindring for frugt- og grntsagssektorens udvikling .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Fru formand , hr. kommissr , der blev i 1997 gennemfrt en reform af den flles markedsordning for frugt og grntsager . Vi m efter tre r konstatere , at resultaterne langtfra str ml med forventningerne .
<P>
Reformen byggede p en konomisk styrkelse af producenterne , udarbejdelse af flles projekter og indgelse af aftaler med det offentlige inden for rammerne af samfinansierede driftsfonde . Resultaterne af reformen m betegnes som utilstrkkelige og skuffende .
Reformen frte ikke til fremtidsorienterede lsninger som frst antaget . Tilslutningen til producentorganisationerne ligger p mindre end 40 % og m som tidligere ppeget betegnes som utilstrkkelig .
<P>
Producentorganisationerne har under disse omstndigheder ikke haft reel indflydelse p hverken lovgivningsmssige forhold eller prisforhold , nr det det glder frugt- og grntsagssektoren .
EUGFL ' s budgetbevillinger , for s vidt angr denne sektor , har ganske vist vret stt stigende siden 1997 , men er altid blevet nedjusteret i regnskabsrets lb p grund af manglende udnyttelse af de disponible bevillinger , hvilket m tilskrives de uhensigtsmssige regler for tildeling af midler fra garantifonden .
<P>
Vi befinder os i den paradoksale situation , at en af europisk landbrugs vigtigste sektorer , som tegner sig for 20 % af samtlige produktionsenheder , som bidrager vsentligt til beskftigelsen i svel produktions- som forarbejdningsleddet , og som tegner sig for 16 % af landbrugets samlede produktion , rangerer lavt og markant forfordeles i den flles landbrugspolitik .
<P>
Set i dette perspektiv vil jeg gerne understrege , at Kommissionens forslag , som i aften er sat under debat , er hjst pkrvet . Samtidig hilser jeg Jov Peres ' betnkning velkommen .
Den er af hj kvalitet , og dens velbegrundede forslag tager endnu mere markant sigte p at forbedre resultaterne for denne del af landbrugsproduktionen i de sydeuropiske lande . Bl.a. foresls den finansielle sttte fastsat til 4,5 % af den afsatte produktions vrdi og endog forhjet til 6 % for at anspore til koncentration af udbuddet i form af producentorganisationer .
<P>
Jeg hber , denne reform kan vedtages hurtigt i Ministerrdet , sledes at reformen , med behrig finansiering , kan trde i kraft i 2001 .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Fru formand , vores ordfrer har ydet en imponerende indsats .
Det var et vanskeligt emne omkring krisen inden for frugt- og grntsagssektoren i dele af Europa .
Denne analyse sttter jeg , og denne analyse m vi ogs bruge i de kommende WTO-forhandlinger , sledes at der forhandles indgende om de produkter , for hvilke der ikke findes nogen markedsbeskyttelse .
Ogs for disse m der findes en lsning .
<P>
Det andet punkt er producenternes stilling .
Hans opfordring til at sttte disse kraftigere og styrke producenternes stilling sttter jeg , og jeg anser det for vsentligt .
For med den nuvrende vold fra supermarkedernes indkbsorganisationers side kan det sprgsml efterhnden rejse sig , om der ikke er tale om i hvert fald en for stor sammenklumpning og sammenslutning af indkbsorganisationer , og sprgsmlet er , om dette efterhnden ikke er monopolstillinger .
<P>
Dertil er der kun t svar muligt : en strkere optrden fra producentorganisationernes side og en bedre tilrettelggelse deraf .
Her ser jeg strre muligheder end ved at pumpe flere penge i en sektor .
Sektoren skal have en strkere markedsstilling .
Og jeg m ogs sige , at jeg ser strre muligheder der , i hvert fald for frugt og grntsager , for srbare produkter , som skal slges hurtigt .
<P>
En rkke bemrkninger med hensyn til fordelingen mellem landene , ogs af kvoterne med hensyn til forarbejdningen og trsklerne .
Jeg konstaterer , at denne fordeling ikke er helt afbalanceret p en rkke punkter .
Og jeg forventer ogs , at ordfreren i morgen stiller et mundtligt ndringsforslag om i hvert fald et af landene i forbindelse med forarbejdning af prer .
Men ogs nr man ser p fordelingen mellem de sydlige lande , se f.eks. p Portugals stilling i forhold til andre lande , kan man sprge sig selv , om denne fordeling er afbalanceret i alle henseender .
<P>
Principielt vil jeg gerne sige , og i den forstand vil jeg ogs sttte vores talsmand fru Redondos opfordring , at det er vsentligt , at producenternes stilling styrkes , at producentorganisationerne bliver strkere , for jeg kan sige Dem , at det m ske , de m st strkere p markedet , sdan skal politikken vre .
S lnge vi har en markedsordning og p den ene side siger , at vi ikke vil have flere penge deri , vil det kun fungere , hvis man p den anden side ogs ser p produktionssiden og mske en bestemt styring deraf .
Men jeg foretrkker i denne betnkning og ogs som reaktion p denne betnkning en styrkelse af producentorganisationerne .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , Kommissionen stillede den 12. juli et forslag om ndring af den flles markedsordning for frugt og grntsager , selv om vi forventer at f en evalueringsrapport fra Kommissionen om , hvordan netop denne markedsordning fungerer , i december 2000 .
Nr vi nu foregriber begivenhedernes gang ved at ndre nogle punkter , skal Kommissionen derefter straks gre brug af den foreliggende evaluering som grundlag for en revision af markedsordningen for frugt og grntsager samt foretage de ndvendige ndringer .
<P>
Netop for markedssektoren for frugt og grntsager er sammenslutningen af producentorganisationer og dannelsen af producentorganisationer srdeles vigtig og ligeledes det kommercielle samarbejde mellem producentorganisationer fra forskellige regioner .
Her kommer markedsordningen til sin ret .
Alligevel skal der ogs tages hensyn til de landmnd , der selv og sammen med deres familie lgger meget energi i at markedsfre en del af deres produktion direkte fra grden til forbrugeren .
<P>
For mange bedrifter er den selvstndige markedsfring en ndvendig supplerende indtgt , og ofte fres den som en selvstndig virksomhed af landmndenes hustruer .
Desuden fremhver det direkte salg fra grden produkternes srprg og opnr dermed ogs et srligt potentiale hos kunderne .
Derfor skal ndringen vedrrende artikel 11 , stk . 1 , litra c , vre formuleret sledes , at producenterne i samrd med producentorganisationerne i enkelte tilflde kan afgive en bestemt del af deres produkter direkte til forbrugerne til privat brug .
<P>
Hvis den stive grnse , der glder lige i jeblikket , fortsat opretholdes , er producentorganisationerne tvunget til at udelukke de medlemmer , der ikke overholder bestemmelserne .
Konsekvensen vil s vre , at producentorganisationerne vil blive svkket med henblik p omfanget af deres markedsfring , og at de vil miste indflydelse p disse producenter med hensyn til direkte markedsfringsaktiviteter , det vil sige overholdelse af kvalitetsstandarder , produktionsretningslinjer og forflgelse af flles markedsstrategier .
Derfor vil jeg gerne opfordre til ogs at vre opmrksom p det .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Fru formand , hr. kommissr , frugt- og grntsagsproduktionen , som vi behandler i dag , er koncentreret i landene i Sydeuropa . Den udgr 13 % af hele Den Europiske Unions samlede landbrugsproduktion og nr op p 25 % i strstedelen af producentlandene .
I flere provinser i Sydspanien overstiger denne procentdel 80 % , og det er den eneste udviklings- og beskftigelsesskabende drivkraft i landomrderne .
<P>
Derudover handler det om nogle produktioner , som har mistet fllesskabsprferencen , og som skal konkurrere i udlandet uden den kompensationsparaply , som de klassiske kontinentale produkter har via ca . 70 % af EUGFL-bevillingerne .
<P>
Hr. kommissr , denne sektor ligner de byttepenge , der bruges i prferenceaftalerne med tredjelande og i de p hinanden flgende protokolrevisioner med den skrpende omstndighed , at disse lande producerer uden de konomiske , sociale og miljmssige vilkr , som vi har i Europa , men med de samme ssonforhold som vores producentomrder .
<P>
Denne situation er hverken rimelig eller retfrdig , for det er hverken rimeligt eller retfrdigt at skulle konkurrere i udlandet uden den beskyttelse , som de kontinentale produkter nyder godt af .
Og det er heller ikke rimeligt , at man ikke i medfr af de interne hindringer og straffe , som str i forskrifterne , ikke opfylder den budgetneutralitet , der blev fastsat til 1,9 milliarder euro i Agenda 2000 .
<P>
Afslutningsvis tror jeg , at dette forslag kan forbedres betydeligt , og at betnkningen af hr . Jov , som jeg oprigtigt lyknsker , viser vejen til at kunne gre det .
Og dette ville vre det hensigtsmssige og det rigtige at gre .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Fru formand , hr. kommissr , Kommissionens forslag vedrrende politikken for frugt og grntsager er meget ufuldstndigt og utilstrkkeligt . Jeg vil gerne i denne sammenhng fremhve fire forhold .
<P>
For det frste skal garantitrsklerne for de forskellige typer frugt og grntsager hves med det forml at tilnrme dem til EU ' s faktiske produktion og bedre imdekomme eftersprgslen .
Derfor peger jeg srlig p , at garantitrsklen for tomater til industriel forarbejdning skal ges , i Portugal , s det som minimum nrmer sig den vrdi , der blev fastsat p topmdet i Berlin , 953.000 ton .
<P>
For det andet vil jeg gerne nvne , at det sttteniveau pr. ton , som Kommissionen foreslr , er temmelig utilstrkkeligt , og en gning synes ndvendig , sdan som ordfreren ogs foreslr .
Sagen er jo , at mindsteprisens ophr , der jo sker nu , vil medfre en betragtelig nedgang i produktionspriserne , og det er vigtigt at sikre , at landmndene ikke kommer til at miste indtgt .
<P>
For det tredje vil jeg gerne sige , at niveauet for driftsfondene ogs er ret s utilstrkkeligt .
Som ordfreren ligeledes bemrker , kan vi ikke uden et bedre finansieringsniveau for fondene forbedre producentorganisationernes virksomhed .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at Kommissionen har forpasset en mere end oplagt lejlighed til at gre den flles landbrugsordning en smule mere rimelig .
Som De ved , hr. kommissr , modtager en sektor , der omfatter 16 % af landbrugsproduktionen , kun 4 % af budgettet , ja , ikke engang 4 % .
Nu lever EU ' s producenter af frugt og grntsager frst og fremmest af markedsindtgter , af det , som de slger p markedet , og de lber markedets risici , udstter sig for markedets uvished , til forskel fra kolleger fra andre lande , der fremstiller andre produkter , f.eks. korn , olieplanter , oksekd , mlk osv . , som har deres indkomst sikret af den flles landbrugsordning uden at lbe nogen som helst risici .
<P>
Hr. kommissr , vi m hurtigst muligt gre op med denne skizofreni i den flles landbrugsordning .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele">
Fru formand , kre kolleger , jeg bifalder betnkningen i den udformning , den er blevet forelagt for os i , og jeg bifalder ligeledes Landbrugsudvalgets arbejde i forbindelse med den holdning , Parlamentet skal indtage til svel den tidligere indfaldsvinkel i de gamle forordninger som Kommissionens og Rdets nuvrende indfaldsvinkel .
<P>
Det forhindrer selvflgelig ikke , at vores holdninger kan vre forskellige - hvilket de ogs er , sdan som det vil vise sig i morgen og under afstemningen - ligesom der kan vre nogle indfaldsvinkler , der medfrer eller gr i retning af et krav om ndringer .
Det lader til , at der i Kommissionens og Rdets indfaldsvinkel ikke tages srlig meget hjde for dyrkningsbetingelserne for bestemte produkter , som har nogle srprg og karakteristika , der kommer til udtryk i et bestemt socialt milj - sdan som det ogs blev sagt af en af de foregende talere for lidt siden - nr det glder visse sektorer . Her tnker jeg p industritomater og citrusfrugter , men ogs p ndder .
<P>
Jeg er derfor af den opfattelse , at det specielt er visse tilskud , der er blevet for sm , ikke blot p grund af den generelle vrdiforringelse , vi har set for euroens vedkommende i de sidste par dage - og som gr , at det ville vre hensigtsmssigt at trffe nogle foranstaltninger , fr situationen forvrres og giver sig udslag i en modstand mod EU i det hele taget - men ogs , nr det glder den indfaldsvinkel , vi skal anvende for produkter fra Middelhavsomrdet . Der har vret nogle meget korrekte protester og indsigelser for nylig .
Men der er ogs blevet fremsat nogle forslag i Parlamentet , nemlig forslag om et loft for den finansielle sttte , et forslag , der tager sigte p at harmonisere de fordele , som alle producentsammenslutningerne fr uafhngigt af retsgrundlaget , og et forslag - der efter min mening br stttes - om at bevare produktionssttten i endnu en periode efter trersperioden . Endelig er det blevet foreslet , at der for visse produkters vedkommende , navnlig ndder , foretages en srligt retfrdig vurdering af den sttte og de tilskud , der skal gives .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg har stor forstelse for Kommissionens og kommissrens bestrbelser p at indfre besparelser , og det er ogs rigtigt at gre det .
Men uden at hylde Florianiprincippet er det tydeligt , at situationen p frugt- og grntsagsomrdet forvrres .
Strre mngder , import fra tredjelande , svingninger i forbruget , hvad enten det drejer sig om mngde eller kvalitet , er de vigtigste argumenter i den forbindelse .
Det bliver mere kritisk , ogs selv om det ikke er s kritisk , som hr . Martinez siger .
Med 40 hektar kunne man f.eks. leve rigtigt godt i min hjemegn Sydtyrol .
Alts , s slemt er det endnu ikke , men alligevel !
<P>
Nr man f.eks. ser , at frugt- og grntsagsomrdet stttes med 3,8 % og markafgrder med 41 % , fr man alligevel det indtryk , at der mske kunne vre sat et komma for meget .
Desvrre er kommaet sat rigtigt .
Det er virkelig 3,8 % .
Det er en ulempe , der kommer et andet landbrugsomrde til gode , nemlig markafgrderne , hvor der sikkert er meget mere spillerum end hos frugt og grnt .
Internationale handelsaftaler sker delvis p bekostning af frugt- og grntsagssektoren og er dermed til fordel for andre erhvervssektorer .
<P>
Jeg mener , at denne yderligere finansielle restriktion er vanskelig at klare , og jeg hber , at kommissren , Kommissionen og Rdet har s meget indsigt , at der ikke vil blive fjet endnu en tredje ulempe til de to allerede eksisterende , fordi man vil spare yderligere , og at der vil blive taget hensyn til nsker og forslag fra Parlamentet , ordfreren og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Kre fru formand , mine damer og herrer , inden jeg kommer ind p indholdet i betnkningen , vil jeg gerne takke hr . Jov Perez for hans betnkning og ogs medlemmerne i udvalget for den tid og det arbejde , som de har brugt p de 61 ndringsforslag .
t synes at st klart for mig . Som ved enhver anden helt ny bestemmelse skal der ogs p frugt- og grntsagsomrdet finde en revision sted p grundlag af de erfaringer , som vi har gjort i praksis de seneste r , og markedsordningen skal ogs finpudses .
<P>
Medlemsstaterne og ligeledes reprsentanterne for sektoren er enig med Kommissionen i , at der er nogle hjtprioriterede problemer , som vi skal have lst s hurtigt som muligt .
Det var rsagen til , at Kommissionen s at sige foregreb betnkningen og nu har sat dette forslag til diskussion uden at vente p den endelige betnkning .
<P>
Vi har koncentreret os om fire omrder , nemlig det dobbelte loft over sttten til driftsfondene , hvordan stttebestemmelserne om forarbejdede tomater fungerer , strrelsen p kvoterne for tomater , citrusfrugter og prer samt eksportrestitutioner .
Men det faktum , at vi har foregrebet disse fire emner , betyder ikke , at vi alligevel ikke vil fremlgge denne betnkning , der krves i markedsordningen .
Det vil vi under alle omstndigheder gre , og vi vil ogs gre det i r .
<P>
Men som jeg kan se ud af de mange ndringsforslag , har De ud over de fire emner , som Kommissionen har sat til debat , benyttet lejligheden til ogs at foregribe den endelige betnkning .
Derved opstr en vis uoverensstemmelse mellem Kommissionens opfattelse og det , som De her foreslr .
<P>
Hvilke principper har Kommissionen s ladet sig lede af i udarbejdelsen af forslaget ?
I betragtning af den budgetmssige situation og beslutningerne fra Berlin er ethvert forslag , der vil medfre betydelige forhjelser i de budgetmssige udgifter til fordel for en specifik sektor , urealistisk .
Derfor er forslaget baseret p princippet om budgetneutralitet .
<P>
Jeg er naturligvis klar over , at midlerne til frugt- og grntsagsomrdet - hvis man lige ser bort fra bananerne - er reduceret siden reformen fra 1996 , og at prognoserne fra Agenda 2000 ikke er realiseret i fuldt omfang .
Det er hovedsageligt to faktorer , der er rsag til det .
For det frste er udgifterne til sttte til driftsfondene steget meget mindre end forventet , og det skyldes isr , at medlemstallene i producentorganisationerne ikke er vokset s meget , som man havde hbet , og for det andet blev der i forbindelse med beregning af forarbejdningssttten ogs taget hjde for de stigende verdensmarkedspriser og dollarens udvikling .
<P>
Endelig sigter Kommissionens forslag mod en vidtrkkende forenkling , idet de eksisterende forarbejdningsbestemmelser for de vigtigste produkter bliver harmoniseret , og dermed bliver de ogs mere gennemsigtige .
For tomater , prer , ferskner og citrusfrugter bliver der ud over EF-trsklen fastlagt nationale trskler , og en lbende sttte betales direkte til producentorganisationerne .
Den foreslede ndring har ogs den fordel , at producentorganisationerne p grundlag af det fremtidige - nu p ubestemt tid fastlagte - stttebelb frit kan forhandle sig til prisen p rvarer .
I den forbindelse bliver minimumspriserne fremover overfldige .
Desuden vil indfrelsen af et enkelt garanteret loft for sttte til driftsfondene forenkle bde opgrelsen af operationelle programmer og afviklingen af dem .
<P>
Med disse principper for je vil jeg nu komme ind p de ndringsforslag , som De har foreslet .
Jeg mener , at disse ndringsforslag kan inddeles i tre grupper .
Den frste gruppe handler om generelle bemrkninger til den flles markedsordning .
ndringsforslag 1 , 2 , 44 og 19 handler om at styrke producentorganisationernes rolle , ndringsforslag 8 , 14 , 26 , 27 og 35 om mere sttte til regionerne i geografiske randomrder og drligt stillede omrder samt om handelsmssige foranstaltninger . ndringsforslag 17 , 48 , 49 , 50 , 55 , 56 og 59 drejer sig om indberetning vedrrende den flles markedsordning .
ndringsforslag 3 og 4 vedrrer forhjelse af EU-midlerne til frugt- og grntsagssektoren .
<P>
Efter min mening passer alle disse generelle bemrkninger til markedsordningen ikke ind i rammerne for det forslag , der i jeblikket foreligger . De er nemlig en foregribelse af det , som vi forelbig kun har i sinde at fremlgge , og de skal derfor diskuteres i forbindelse med denne betnkning .
<P>
I den anden gruppe handler det om specifikke krav til , hvordan den flles markedsordning fungerer , som f.eks. ndringsforslag 5 om ny ubehandlet gdning og ndringsforslag 27 , 21 , 25 og 34 om srlige sttteforanstaltninger , hvis der opstr alvorlige kriser .
Med ndringsforslag 18 skal de direkte afstningsmuligheder forbedres , og ndringsforslag 22 til 24 vedrrer igen driftsfondene .
ndringsforslag 28-30 , 33 , 36 , 37 og 38 vedrrer brancheorganisationer , ndder og tilbagekb .
<P>
Som det er tilfldet med den frste gruppe , ligger disse ndringsforslag heller ikke inden for rammerne af det forslag , som vi har diskuteret i dag , og kan derfor heller ikke godkendes .
Jeg indrmmer dog , at begge grupper indeholder nogle interessante aspekter , som Kommissionen vil behandle grundigt inden for rammerne af de betnkninger , der fremlgges inden rsskiftet . Jeg vil gerne ppege , at en undersgelse om at forhje midlerne til ndder allerede er genstand for et forslag til Rdet , der blev vedtaget den 5. oktober .
<P>
Den tredje gruppe ndringsforslag vedrrer det forslag , der faktisk er til debat her .
I ndringsforslag 6 og 25 foresls det at forhje EU-sttten til driftsfondene .
ndringsforslag 31 og 32 handler om , at den nedsttelse af maksimumsgrnser for markedstilbagekb , som Kommissionen har foreslet , skal udg .
ndringsforslag 67 og 68 fokuserer p vandforbruget , og ndringsforslag 9 , 11 , 15 , 16 , 40 , 41 , 51 , 53 , 57 , 60 og 61 foreslr p forskellig mde at forhje eller ndre forarbejdningstrsklerne og sttten til tomater , ferskner , prer og citrusfrugter .
<P>
ndringsforslag 39 ptnker at forenkle proceduren til at tilpasse nye produkter til forarbejdningssektoren .
ndringsforslag 43 handler om en overgangsbestemmelse for tomater , og ndringsforslag 12 krver en undersgelse af , hvilke virkninger ophvelsen af minimumsprisen har .
Endelig vedrrer ndringsforslag 62-66 direkte sttte til producenter , der ikke tager del i forarbejdningen .
De fleste ndringsforslag i denne gruppe medfrer til dels betragtelige forhjelser af budgetudgifterne og krnker derfor neutralitetsprincippet betydeligt .
Af den grund kan jeg ikke acceptere disse ndringsforslag .
<P>
Naturligvis blev sprgsmlet om det globale omfang af Fllesskabets finansiering af denne sektor diskuteret i Rdet i mandags .
Disse diskussioner vil sandsynligvis fortstte , og dette punkt vil sikkert ogs vre et vigtigt element for en endelig vedtagelse af forslaget .
<P>
ndringsforslag 41 , 53 , 67 og 68 vil efter min mening snarere komplicere bestemmelsen end forenkle den , og rammebestemmelsen dkker ikke ndringsforslag 12 .
Kommissionen er dog indforstet med ndringsforslag 39 med hensyn til indhold . Vi vil desuden undersge mulighederne for en bedre juridisk form .
ndringsforslag 62-66 vil ndre det eksisterende system p en sdan mde , at det kan hmme bestrbelserne p at udvikle producentorganisationerne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne ppege , at enhver udsttelse af Kommissionens forslag vil medfre , at de fleste ndringer , der iflge det nuvrende forslag skal glde fra den 1. januar 2001 , eller nr regnskabsret 2001 / 2002 begynder , frst vil glde et r senere .
Kommissionen betragter dette som en undig ulempe for sektoren .
Derfor blev forslaget stillet netop nu , og jeg hber , at Parlamentet vil komme med sin udtalelse i denne uge , og at Rdet vil acceptere forslaget inden rets udgang .
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=14>
Genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0276 / 2000 ) af Nicholson for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om yderligere tekniske foranstaltninger til genopbygning af torskebestanden i Det Irske Hav ( ICES-afsnit VIIa ) .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , da jeg frst gik i gang med at udarbejde denne betnkning , spurgte jeg mig selv , om det var en klog beslutning for nogen politiker fra Nordirland at fremlgge en betnkning om afsnit VIIa i Det Irske Hav .
Men jeg tror p , at man inden for politik skal se p nogle af livets mere positive aspekter .
Selv om det mske i begyndelsen var et forgiftet bger , hber jeg , at vi , jeg selv , Parlamentet og Kommissionen , i sidste ende i fllesskab kan udvikle noget , som bliver meget positivt og frugtbart for de fiskere , der lever af at fiske i Det Irske Hav .
<P>
Betnkningen er beregnet p at beskytte torskeyngelen i Det Irske Hav .
Vi m gre det helt klart , at den ikke kun skal beskytte torskeyngelen , men ogs de mange andre arter i Det Irske Hav .
Det er vigtigt .
De vrige arter i Det Irske Hav vil ogs f gavn af denne beskyttelse .
<P>
Set fra det synspunkt er det eneste , der har ndret sig dramatisk i den senere tid , at der hersker en voksende forstelse for , at en sdan beskyttelse af ndvendig .
Hvis man for mske fem r siden fortalte fiskerne i dette omrde , at der var behov for dette , ville de have sagt , at det var der ikke .
Nu vil man f et mere positivt svar og en erkendelse af , at der er et problem , at der har vret et problem .
Det egentlige sprgsml er , hvordan vi kan lse det problem .
<P>
Jeg glder mig over det samarbejde , der har vret mellem fiskerne , deres reprsentanter , Kommissionen samt lokale , regionale og nationale myndigheder om dette sprgsml .
Hvis vi skal finde en udvej , m vi sikre et fortsat samarbejde .
Det er positivt , og det m der bygges videre p .
Det skal videreudvikles og nyttiggres .
<P>
Men det m ikke blive en envejs dialog .
Det duer ikke , at Kommissionen fortller fiskerne , at den alene vide .
Kommissionen skal lytte til fiskerne , lytte til deres erfaringer , lytte til , hvad de ved , tage hensyn til dette og samarbejde med dem .
<P>
I betnkningen stilles der krav om tekniske ndringer af nettenes maskestrrelse .
Det er en meget teknisk betnkning , og der er brug for , at fiskerne samarbejder med Kommissionen og de regionale myndigheder for at sikre , at vi ikke lngere delgger det , der tidligere blev anset for en meget naturlig ressource .
<P>
I afsnit VIIa i Nordirland er tre havne fuldstndig afhngige af fiskeindustrien : Kilkeel , Ardglass og Portavogie .
Sidste r fik fiskerne i dette omrde suspenderet deres fiskerettigheder i 11 uger .
Det var hrdt .
Men for at beskytte torskeyngelen og gydeperioden samarbejdede de og var meget positive .
Jeg tror ogs , at de vil samarbejde nste r .
Det , fiskerne beder om , er , at Kommissionen reagerer mere positivt over for dem end tidligere .
<P>
Vi er ndt til at finde en udvej .
Vi m finde en lsning p problemet .
Det er ikke let for nogen .
Jeg tror , at vi kan finde en lsning og en meget positiv lsning , men kun hvis alle samarbejder .
Jeg har forsgt at stille ndringsforslag , som forhbentlig kan vre nyttige .
Jeg hber , at kommissren kan reagere positivt .
<P>
De tekniske foranstaltninger br revideres rligt .
Det vil vre en stor hjlp for fiskerne i det omrde .
Det er ikke en byrde , der er let at bre , s vi krver en revision hver 12. mned .
Jeg hber ogs , at kommissren kan kaste en livline ud og finde lsninger p de sociokonomiske problemer , der er forbundet med forslagene .
Vil kommissren , hvis de regionale eller nationale myndigheder fremstter et forslag , reagere positivt og forsge at finde en udvej for at sttte disse fiskere , for at forbedre de tekniske aspekter , der krver en forbedring , for at overholde de nye standarder , der er udarbejdet ?
<P>
Dette er en meget vanskelig situation .
Det er ikke let at finde en lsning .
Jeg beder kommissren reagere positivt .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Fru formand , hr. kommissr , jeg vil gerne indlede med et omskrevet citat af den tyske digter Heinrich Heine : " Denk ich an Fischerei in der Nacht , bin ich um meinen Schlaf gebracht " ( tnker jeg p fiskeri om natten , bliver jeg bervet min svn ) .
Med en tilfjelse lyder det sdan : Tnker jeg p torskebestanden i Det Irske Hav , bliver jeg med det samme lysvgen .
Det er p sin plads at vre rvgen , eller ved De , hvorfor torsk , der i mange r har vret en mere end knap ressource , overhovedet kunne sl sin historiske bundrekord ?
Skyldes det nu fisken , fiskeren , miljbetingelserne eller samfundet ?
<P>
Hvad nytter en integreret kystzonestyring , som vi snart skal diskutere , nr struktursvage kystomrder har brug for en ny selvforstelse og frem for alt moderne arbejdspladser .
Men det gr kun , hvis sprgsmlene om oprindelsesprincip , gldstildeling , kompetencer og ansvarlighed p alle niveauer omsider bliver lst .
Der skal anvendes fornuftige , tekniske foranstaltninger , der kan kontrolleres .
Vi har brug for sanktioner , der forpligter , og vi har brug for medlemsstater , der udver deres grundlggende kontrolbefjelse , ogs under konomiske belastninger .
<P>
Desuden skal der vre en treklang , nemlig mellem den politiske vilje , den driftskonomisk tnkende fisker og kombinationen af forbruger og erhvervsdrivende p markedet .
Alle tre krfter skal forpligte sig til en grundtanke , nemlig grundtanken om en bredygtig forvaltning af en nringsvej , der er vrdifuld , og som ikke kan erstattes .
Aktrerne p stedet er ansvarlige i fllesskab . Med penge alene kan jeg p sigt ikke lse nogen problemer , hr .
Nicholson ! De tekniske foranstaltninger hjlper helt afgjort en natur , der er kommet i ubalance , med at komme p benene igen , og jeg tror , at de ogs vil hjlpe torsken i Det Irske Hav med at komme ned i vandet igen .
<P>
Vores samfund er desvrre tilbjeligt til at omgs love .
Midt om natten er det ogs uden videre muligt i Det Irske Hav .
Med en mlrettet kontrol og indberetning og en lbende dialog fra bund til top mellem alle implicerede parter vil vi efter min mening alle kunne sove roligt igen , ogs jeg .
Derfor har Fiskeriudvalget enstemmigt stttet betnkningen af vores kampglade kollega , James Nicholson .
Vi vil gerne opfordre Parlamentet , Kommissionen og Rdet til ogs at sttte den !
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Fru formand , hr. ordfrer , hr. kommissr , denne betnkning er en tragisk fortlling om en fisk , som en forfatter har beskrevet som fisken , der bogstavelig talt har ndret verden i de sidste tusind r .
Begyndelsen af det nye rtusinde er meget forskellig fra begyndelsen af det sidste .
Der har vret tale om en fiske-iver over hele verden , der har berrt alle omrder , og Det Irske Hav er ingen undtagelse , og resultaterne er delggende .
<P>
Det drastiske fald i torskebestanden i Det Irske Hav taler sit alt for tydelige sprog .
Fra 1988 til 1997 faldt Republikken Irlands torskefangst fra 5.821 ton til 1.492 ton .
Man behver ikke vre matematiker for at vide , at det er af yderste vigtighed at bevare bestanden , hvis der overhovedet skal fiskes torsk i Det Irske Hav .
Fr jeg taler om tekniske foranstaltninger , vil jeg fortlle om selve fisken , da ingen har gjort det fr mig .
Vidste De , at torsk er altdende ?
Torsk er ret dovne fisk .
Det lyse kd , som vi alle nyder at spise , skyldes dovenskab snarere end muskeltonus , men det ironiske er , at torsk er den perfekte slankekur .
Torsk indeholder kun 0,3 % fedt og kan prale med 18 % protein , og nr fisken trres , stiger proteinindholdet kraftigt til 80 % .
Intet gr til spilde ved en torsk .
Rkken af kulinariske lkkerier , hvori torsk indgr , er meget lang - og der er skrevet hele bger om det .
<P>
I denne betnkning skitseres der tekniske foranstaltninger , som kan bruges til at beskytte unge torsk .
Der tales isr om maskestrrelser og net .
Ordfreren nvner erstatning , men jeg siger det med strste forsigtighed : Erstatning er et skrplan .
Det kan vre en kortsigtet lsning p et langsigtet problem .
Et bredygtigt fiskeri , hvor fiskerne og deres familier kan overleve samtidig med gennemfrelsen af bevarelsesforanstaltninger , er til gavn for alle parter .
Dermed fr torskebestanden tid til at blive genopbygget , s man igen kan n frem til et bredygtigt fiskeri .
<P>
Lad os sikre , at folk i dette rtusinde kan nyde torsk fra Det Irske Hav lige s meget , som de gjorde i det sidste rtusinde .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Fru formand , jeg vil takke hr . Nicholson for den hast , hvormed han har fremlagt sin betnkning .
Det gr det muligt for os at stemme i morgen om et kommissionsforslag , hvis gennemfrelse er meget ndvendig .
<P>
Imidlertid vil jeg gerne fremstte en rkke tvivlssprgsml , jeg har , vedrrende ndringsforslag 1 og 2 , som anmoder om , at ndringerne i fiskeredskaberne , som danner grundlag for dette forslag , stttes med midler fra FIUF .
Selv om jeg i princippet ikke har noget imod sttten til fiskerne , s synes jeg , at denne burde tildeles inden for nogle konkrete rammer og i overensstemmelse med utvetydige kriterier , og dette er grunden til mit sprgsml : Jeg nsker at f prciseret , hvad det er for nogle kriterier .
<P>
Ordfreren gr for sin sttteanmodning artikel 15 og 16 i forordning ( EF ) nr . 27 / 92 / 1999 gldende .
Jeg tror , at man under alle omstndigheder kun ville kunne gre artikel 16 , stk . 2 gldende , og derfor vil jeg bede kommissren om at prcisere , om betnkningens anmodninger vil blive medtaget i den nvnte artikels tekst , for hvis man mener , at de foranstaltninger , der er medtaget i dette forslag , kan finansieres i henhold til FIUF ' s artikel 16 , stk .
2 , s betyder det , at enhver teknisk foranstaltning , som ville begrnse fiskeriaktiviteten mere , ogs ville vre det .
<P>
Vi m huske p , at enhver teknisk foranstaltning pr. definition p en eller anden mde begrnser aktiviteten .
Jeg synes , det er vrd at f afklaret dette punkt , for det er klart , at enhver teknisk foranstaltning mere eller mindre direkte betyder et konomisk tab for fiskerne .
Hvis dette er det kriterium , man skal flge , er det ligeledes klart , at hvis man sttter foranstaltninger som dem , der foresls , ville alle de foranstaltninger , som flger af en ndring af de tekniske foranstaltninger , som betyder en ndring i anvendelsen af fiskeredskaber eller -metoder , ogs vre sttteberettigede , det vil sige praktisk talt alle reformerne i forordningen for tekniske foranstaltninger .
<P>
Hr. kommissr , jeg vil virkelig gerne have , at De afklarer dette punkt for os , eftersom artikel 16 , stk . 2 kan fortolkes p mange forskellige mder .
Jeg vil gerne hre Kommissionens fortolkning af artikel 16 , stk . 2 .
<P>
Tak , fru formand , og jeg giver dem et minut her i aften , hvor det er ved at blive sent for alle .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Fru formand , jeg nsker hr . Nicholson tillykke med hans fremragende betnkning .
<P>
Han ppegede , at hvis sdanne foranstaltninger skal vre effektive , er det ndvendigt med opbakning fra de fiskere og videnskabsfolk , der bor og arbejder i omrdet .
Dette kan meget vel vise sig at blive en vigtig spydspids for strategien for decentral fiskeriforvaltning , som vi alle har diskuteret i forbindelse med reformen af den flles fiskeripolitik .
Det er blevet stadig mere klart , at fiskere og videnskabsfolk , der arbejder inden for en bestemt fiskerigren , med langt strre sandsynlighed vil overholde regler og bestemmelser , som de selv har udformet , frem for frdigsyede lsninger fra Bruxelles .
<P>
De strste fiskeriorganisationer i Det Forenede Kongerige - Scottish Fishermen ' s Federation og National Federation of Fishermen ' s Organisations - som tilsammen reprsenterer 1900 fartjers interesser , sttter begge principperne om zoneforvaltning .
Fiskerne er ogs dybt bekymrede over , at sdanne regler og bestemmelser kan fortolkes og anvendes forskelligt af fiskerfartjer fra forskellige medlemsstater .
Derfor glder det ogs her , at fiskeriforvaltning , der inddrager alle fiskere , der arbejder inden for samme fiskeri , vil sikre en retfrdig og ligelig anvendelse af reglerne for alle .
<P>
Betnkningen kommer p et relevant tidspunkt , da torskebestanden reduceres hurtigt , ikke blot i Det Irske Hav , men ogs falder brat i alle britiske farvande .
For nogle r siden , da Underhuset i London udformede en aftale , der bragte en endelig afslutning p torskekrigen mellem Det Forenede Kongerige og Island , omtalte man denne som " et stykke torsk hinsides al forstelse " .
Forhbentlig vil denne betnkning markere begyndelsen p en genopretning af torskebestanden i Det Irske Hav og bane vej til fremtiden .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Fru formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne takke hr . Nicholson for hans udmrkede betnkning .
Jeg vil samtidig forsikre ham om , at jeg er meget villig til at lytte til fiskerne , ydermere fordi jeg netop er i Irland nste uge igen og dr vil pleje kontakter og fre meget intensive forhandlinger og diskussioner med fiskerne og hele sektoren .
<P>
Forslaget er De udmrket bekendt med . Jeg tror ikke , at det er ndvendigt at prsentere det her lngere .
Jeg vil derfor straks komme ind p de foreslede ndringsforslag og m desvrre sige til Dem , at jeg her har nogle problemer .
Hvad angr ndringsforslag 3 og 4 om udligningssttte , er der to grunde til , at Kommissionen ikke kan godkende disse ndringsforslag .
<P>
For det frste har vi her en tekst om tekniske foranstaltninger , og en tekst om tekniske foranstaltninger er ikke et sted , hvor man samtidig kan medtage bestemmelser om udligningssttte .
For det andet , og det er endnu vigtigere , er det medlemsstaterne , der i henhold til forordning 97 / 27 skal afgre , om de vil tilbyde fiskerne udligningssttte for den midlertidige ophvelse af fiskeriaktiviteterne .
<P>
De andre to ndringsforslag 1 og 2 handler om den fremtidige revision af forordningen og er problematiske for Kommissionen . Det skyldes for det frste , at alle - Kommissionen , de administrative myndigheder i medlemsstaterne og ogs fiskerne selv - vil lade forordningen trde i kraft den 1. januar nste r .
Jeg mener , at enhver forhaling af denne ikrafttrdelse br undgs .
For det andet blev denne forordning udarbejdet p grundlag af resultater fra mder med fiskere , forskere og ansatte i den offentlige administration , og vi har til hensigt at gennemfre disse mder , s lnge der er torskekrise .
<P>
Det kan s absolut fre til en revision af de foranstaltninger og betingelser , der nu skal fastlgges .
Jeg beder Dem derfor om at have tillid til os .
I praksis vil vi holde os til revisionsbetingelsen .
Men for at forordningen kan trde i kraft s tidligt som muligt , kan jeg ikke godkende dette ndringsforslag .
Jeg takker for Deres forstelse !
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , jeg har lyttet meget interesseret til kommissren .
Mske kan han fortlle mig , om han skal besge havnen i Kilkeel , Ardglass eller Portavogie .
Kan han fortlle mig det ?
Han sagde , at han skulle besge fiskerne .
Jeg vil meget gerne vre der sammen med ham .
Jeg vil meget gerne ledsage ham og tale med fiskerne sammen med ham .
Kan han fortlle mig , hvornr han skal besge disse havne ?
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="DE" NAME="Fischler">
Fru formand , jeg har sagt , at jeg rejser til Irland - i vrigt ogs til Skotland - og jeg har overladt det til regeringerne og de ansvarlige myndigheder dr at udarbejde et program og ligeledes udpege de fiskere , jeg skal mdes med .
Derfor kan jeg ikke ndre det i jeblikket , men hvis De vil , er De velkommen til at ledsage mig .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Fru formand , jeg nsker ikke at trkke dette i langdrag , men jeg har en grim mistanke om , at kommissren ikke kommer til Nordirland , men mske til en anden del af en " Irland " , som ikke har noget med Nordirland at gre .
Nordirland er en del af Det Forenede Kongerige .
Hvis han nsker at komme til Nordirland for at besge fiskere , vil jeg med glde tage med ham .
Men spar mig for den slags platoniske svar , som De lige har givet .
Det vil jeg ikke acceptere .
Hvis De nsker at forsvare det over for fiskerne , str det Dem frit for , men jeg vil ikke tage del i det .
Lad vre med at rode Dem ind i noget sdant .
<P>
Fiskeri er noget , vi alle samarbejder om , bde p den nordlige og sydlige del af en .
Lad vre med at gre det til et politisk sprgsml .
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=15>
Adgang til abonnentnet
<SPEAKER ID=292 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0298 / 2000 ) af Clegg for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om adgang til abonnentnet .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Fru formand , kre kolleger , det er altid en fornjelse at fre forhandlinger med hinanden i en s hyggelig atmosfre som i aften .
Da jeg accepterede at vre ordfrer for noget s obskurt som adgang til abonnentnet , var jeg bestemt ikke klar over , at det var helt s kontroversielt og kompliceret , som det har vist sig at vre , eller at vores drftelser ville slutte med en nocturne .
Forordningen om adgang til abonnentnet er et vigtigt stykke lovgivning , som er afslutningen p en verserende sag fra fortiden , men som ogs udgr et vigtigt skridt ind i fremtiden .
<P>
Det er afslutningen p en verserende sag fra fortiden , fordi der indfres konkurrence i det sidste segment inden for telekommunikationsverdenen , som hidtil har undsluppet liberaliseringsforanstaltningerne i Europa .
Samtidig sikres adgangen til abonnentnettene - den sidste kilometer af skaldt r kobber - s disse nu er bne for alle nye markedsdeltagere og ikke er forbeholdt de skaldte anmeldte operatrer , s forordningen vil give et kraftigt skub i retning af bedre valgmuligheder for ikke-talebaserede tjenester til forbrugerne .
Den vil medfre lavere priser for forbrugerne og give et skub i retning af indfrelsen af de nye , smarte bredbndstjenester og dermed meget hndfast dreje Europa i en dynamisk og fremadskuende retning .
<P>
P denne mde vil den bidrage til at opfylde lftet fra Lissabon i marts mned , hvor man opstillede en rkke ambitise ml , der , som det siges , vil bidrage til hurtigst muligt at lukke det hul , der er opstet mellem Den Europiske Union og USA inden for informationskonomien .
Den procedure , vi har mttet flge for at kunne reagere s hurtigt som muligt p konklusionerne fra Lissabon-topmdet og Kommissionens forslag fra juli , har vret usdvanlig .
<P>
Jeg har fet at vide , at hvis vi stemmer om betnkningen i morgen og vedtager den i den form , som den blev vedtaget i udvalget , bliver det den hurtigste lovgivning af denne art , der nogensinde er blevet behandlet af Den Europiske Unions institutioner .
Dette har kun vret muligt takket vre en hidtil uset samarbejdsvilje .
For det frste samarbejdet med Kommissionen - og jeg vil gerne takke kommissr Liikanen og alle hans fantastisk gode tjenestemnd , der har arbejdet med dette , for deres ivrige hjlp gennem hele processen .
Deres indsats har vret uvurderlig .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Rdet for dets samarbejde , for det frste i kraft af mandatet i konklusionerne fra Lissabon-topmdet , men ogs gennem en yderst effektiv rkke af initiativer fra det franske formandskab i Ministerrdet og sidst , men p ingen mde mindst , vil jeg gerne have lov til at sige tak for samarbejdet her i Parlamentet .
<P>
Jeg har haft det privilegium og den fordel at arbejde sammen med en rkke kolleger fra alle grupper , som har trukket p samme hammel i udvalget for at udarbejde den betnkning , vi skal stemme om i morgen .
Jeg vil gerne takke dem alle for den store samarbejdsvilje , de har vist over for mig .
<P>
Det har ikke vret let : For det frste , fordi proceduren er vanskelig , den er ny .
De af os , der har arbejdet med den , er enige om , at hvis den danner prcedens fremover , skal vi mske overveje at indfre nogle regler , der letter en tilsvarende proces for fremtiden , men ogs nogle regler om det rent indholdsmssige .
Det er en foranstaltning , som helt klart vil vise sig smertefuld for nogle at de anmeldte operatrer , og jeg har forstet , at en rkke kolleger har frt diskussioner med de anmeldte operatrer , og jeg er dem meget taknemmelig , fordi de har viderebragt deres bekymringer til mig og ligeledes samarbejdet med mig for at finde en passende lsning .
<P>
Vi kan vre stolte af det arbejde , vi har udfrt , og som jeg hber , at vi kan afslutte ved afstemningen i morgen .
Det viser , at selv inden for vanskelige og kontroversielle omrder som dette , kan Parlamentet handle beslutsomt og entydigt , nr det er ndvendigt , og jeg vil gerne endnu en gang takke alle de involverede for det .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , frst takker jeg ordfreren .
Hun har ydet en fortrffeligt indsats i denne svre proces , og under hensyntagen til de problemer , som fast-track-metoden medfrer bde for lovgivningsarbejdets tidsskemaer og de parlamentariske forhandlinger , skal vi vre meget tilfredse med det kompromis , som nu er opnet .
For s vidt angr forbrugerne , er det yderst vigtigt , at forordningen trder i kraft straks efter nytr .
Sagen haster faktisk meget , for iden med fri priskonkurrence i de lokale net er n af de europiske hjrnestene og i et videre perspektiv en hjrnesten for udviklingen i hele det europiske informationssamfund .
<P>
Jeg er meget tilfreds med , at Parlamentet , Rdet og Kommissionen var i stand til i denne sag at arbejde tt sammen og forhandlede denne komplicerede sag ved hjlp af en konstruktiv debat , mske for frste gang i s stort enighed .
Nr Parlamentet forhbentlig i morgen vedtager betnkningen , som jeg faktisk tror og hber , det gr , og i atmosfren af den opnede enighed , flyttes bolden over til Rdet .
<P>
Fri konkurrence i de lokale telefonnet er specielt til gavn for internetbrugerne .
Telemonopolerne har indtil i dag opkrvet overpriser .
Den europiske bruger har i de vrste tilflde mttet betale tidobbelt pris for sine netforbindelser sammenlignet med amerikanerne .
Nedsttelse af priserne reducerer ogs folks trskel med hensyn til benyttelsen af Internettet til deres greml i hverdagen .
Europerne kan nu bedre n de grnselse muligheder i den elektroniske handel .
Nedsttelse af de lokale samtalepriser er til gavn for alle , ogs for dem , der ikke er begejstrede for biteventyr og Internettet .
<P>
De nationale tilsynsmyndigheder har et stort ansvar for , at de telefonselskaber , der har monopol , faktisk stiller hver eneste kobbertrd til rdighed for nye virksomheder i branchen .
Man kan gtte p , at nogle monopoler med kunstige tricks vil forsge at holde fast i deres konkurrencefordel .
Over for dette skal der gribes ind med hrd hnd .
Monopolerne skal betale mrkbare erstatninger , sfremt de forhaler bningen af deres net .
Det er den eneste mde at sikre etableringen af fri konkurrence p straks fra starten af nste r .
P min gruppes vegne hber jeg , at afstemningen i morgen bliver positiv , og bolden da faktisk gr over til Rdet , og at vi efter rsskiftet kan hndhve den nye lovgivning .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , tak til hr .
Glegg for et god og glimrende indsats , selv om hans historie i den senere tid har vret en smule aparte , men alligevel tak til ham .
Man m sige , at dette er en vigtig og vellykket prstation af Kommissionen .
Nu blev der slet en rekord p et omrde , hvor udviklingen er s hurtig , at rekorderne er p sin plads .
At kunne bne konkurrencen inden for de lokale net den hurtige vej skyldes den mulighed , som Amsterdam-traktaten giver , og den skal vi nu benytte , for ellers mister vi hver dag mange penge i form af overpriser , og vi stter sledes hindringer i vejen for aktiviteten .
I lbet af et par uger er det lykkedes for os , der har krt denne sag i Industriudvalget , under ledelse af ordfreren at forhandle dette forslag , som sikkert vedtages uden ndringer i morgen , svel med Kommissionen som Rdet .
Det er jeg strkt overbevist om .
Vi har i praksis diskuteret det samtidig bde med Kommissionen og Rdet og med hinanden og mange andre , og nu foreligger et resultat , som man ikke har nogen grund til at skamme sig over .
<P>
De lokale net har , vil jeg sige , vret den strste flaskehals p det europiske telemarked , og nu bliver den elimineret , og hvis det ikke sker , kan de nationale myndigheder gribe ind , og hvis der ikke er de rigtige priser , s kan vi krve erstatning .
Forbrugerne og virksomhederne har n efter n mistet millioner p grund af de hje priser .
Nu gr priserne ned i hele Europa , svel hvad angr samtaler som hurtige internetforbindelser som multimedietjenester .
For en bruger er dette netop de rette foranstaltninger , og det hjlper os .
Nettene skal jo bnes p retfrdige og ikke-diskriminerende vilkr .
Det er meget vigtigt .
P den anden side har vi i kraft af Parlamentets ndringer taget hjde for , at netindehaverne eller de , der har bygget dem , ikke kommer til at st p bar bund , men de skal have en rimelig kompensation herfor , og det skal ogs vre muligt for dem at foretage fremtidige investeringer i nettene ved opgradering af infrastrukturer .
Dette indebrer selvflgelig problemer ; problemet med privatiseringen forvrres , for nu kan boligblokke , centre , alle slags installatrer , som det lykkes at f en tilladelse dertil , installere deres eget udstyr .
Sledes er den traditionelle taletelefonis hemmelighedsfuldhed nu ved at blive brudt .
<P>
Auktionen med radiofrekvenser gr derimod i den modsatte retning .
Den vil forhje forbrugerpriserne og har frt til en form for kaos p markedet .
Auktionerne vil , som jeg sagde , forhje forbrugerpriserne , og hvad skal der ske p omrdet med fjerde og femte generations mobiltelefoner ?
Staterne mister deres styringsevne .
Det er allerede nu p vej dertil , at den oligopolistiske udvikling stiger , hvilket vil medfre , at markedet bliver direkte splittet op .
Sdan gik det i Nederlandene , og sdan gik det ogs for nylig i Italien , hvor der ved auktionen kun var det antal parter til stede , som der var tilgngelige licenser til .
Sledes er der tale om en form for aftale , hvilket betyder , at markedet ikke fungerer .
Jeg foreslr , at Kommissionen udarbejder en redegrelse nu , hvor der er meget information om , hvad alt dette kan betyde .
Dette er jo den omvendte udvikling sammenlignet med den , vi nu har arbejdet med i forbindelse med denne forordning .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Fru formand , hr. kommissr , kre medlemmer , iflge Grkenlands Kommunistpartis synspunkt er telekommunikation en sektor med strategisk betydning . Flgelig kan den ikke fungere med monopolernes spekulation som drivkraft , men den br have den bedst mulige public service som ml .
<P>
Inden for rammerne af EU ' s mere generelle politik , som bner alle omrderne af samfundsaktivitet for storkapitalen , overlader den forordning , som vi undersger i dag , den mske vigtigste del af telefonnettet til monopolerne .
Dette udstyr , som har krvet mange r og mange offentlige penge for at udvikle sig , tilbydes for en klatskilling , eftersom telekommunikationsorganisationerne ikke fr mere som modydelse end omkostningerne til vedligeholdelse og funktion .
Argumentet om , at der p den mde vil udvikle sig nye tjenester , holder ikke stik , eftersom sdanne tjenester kan udvikles lige s godt af telekommunikationsorganisationerne og sikkert billigere , eftersom de ikke bliver belastet af superprofitter .
<P>
Europa-Kommissionen og Rdet begrnser sig ikke kun til at overlade abonnentnettet til privatkapitalen , men de gr det i form af en forordning , som skal implementeres straks og i et bemrkelsesvrdigt hastvrk .
Kre medlemmer , jeg tror , at man af dette eksempel kan drage nyttige konklusioner om , hvis interesser EU egentlig tjener .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Frst vil jeg gerne rose hr . Clegg , som har arbejdet utroligt hrdt i de sidste par uger for at sikre , at den endelige betnkning blev velafstemt og udtrykte bekymringen over vanskelighederne hos de forskellige politiske grupper i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
<P>
Jeg er tilfreds med , at der i den tekst , udvalget har vedtaget , tages hensyn til to sprgsml , jeg lagde srlig vgt p .
Det frste drejer sig om rimelig prisstning , og det andet drejer sig om levering af en universel tjeneste i forbindelse med en yderligere bning for konkurrence p kommunikationsmarkedet .
<P>
Jeg finder det vigtigt at sikre , at ndringerne sker p en kontrolleret mde , s alle involverede parter fr mulighed for at tilpasse sig og garantere alle forbrugeres rettigheder .
Det er klart , at vi alle m sttte moderniseringen af de eksisterende telekommunikationsinfrastrukturer , s vi kan udnytte de nye teknologier , der er p vej .
I mit land er vi fast besluttede p , at vores telekommunikationsinfrastruktur skal vre af bedste standard med henblik p at sikre nye investeringer i landet .
Investeringer i vores infrastruktur er et vsentligt aspekt for den irske konomis fortsatte succes og vkst ; Irland strber navnlig imod at blive et verdenscenter for e-handel .
<P>
Samtidig er det vigtigt , at alle borgere garanteres de samme fordele ved moderniseringen af telekommunikationsinfrastrukturerne .
bningen af de lokale kobbernet med henblik p at skabe konkurrence skal fre til , at alle lokalnet moderniseres i alle byer og ligeledes i landsbyerne .
Vi m undg , at nye markedsdeltagere blot skummer flden ved kun at ville modernisere nettene i de strste byomrder .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om rimelige priser skal den opkrvede pris for adgang til abonnentnettene kunne afspejle de lavere udgifter ud over en geninvesteringsmargen .
I den forbindelse er jeg glad for at se , at Kommissionen sttter princippet om omkostningsgthed ved prisstningen .
Vi m garantere , at de eksisterende telekommunikationsoperatrer sikres en rimelig kompensation for bningen af abonnentnettene .
Jeg mener , at de nationale myndighedsorganer skal kunne spille rollen som retfrdige mglere mellem eksisterende operatrer og nye selskaber .
<P>
Sammenfattende vil jeg sige , at det er en god og velafstemt tekst .
Jeg vil gerne takke hr . Clegg , fordi han har vret parat til at lytte til s mange af sine kolleger .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Fru formand , hr. kommissr , p Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Lissabon opstillede man en strategisk grundmlstning for Den Europiske Union , nemlig at den skal vre den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede konomi i verden .
Hvis disse ord skal blive til virkelighed , skal de frst og fremmest flges op af nogle foranstaltninger , der tager sigte p at liberalisere markederne og fremme konkurrencen , hvorved man letter nye virksomheders adgang til at yde telekommunikationstjenester og navnlig internettjenester .
Kommissionen og de europiske myndigheder har efter min opfattelse altid fulgt Lissabon-erklringerne . Her tnker jeg f.eks. p det forslag til direktiv om elektronisk handel , som har den mlstning eller det alibi at hindre diskrimination af de europiske leverandrer af IT-tjenester , og som ender med at g ud over den elektroniske handels udvikling i hele Europa .
<P>
Med hensyn til dette emne gr man til gengld hurtigt og tilsyneladende ogs meget fornuftigt frem . Vores ordfrer , hr .
Clegg , har efter min mening ydet en god indsats . Han har nemlig gjort Kommissionens forslag mere klart og prcist og skabt forudstningerne for den hurtig afslutning p det lovgivningsmssige forlb , som mange af os nsker , og som vi ogs vil g ind for i morgen .
<P>
Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at advare Kommissionen , hvis det er muligt . Nr denne forordning frst er blevet vedtaget , er der andre hindringer , der skal overvindes , s vi ogs kan f en sand implementering og liberalisering af den sidste del af telekommunikationssektoren .
<P>
I mit land , Italien , har betingelserne for en liberalisering af den sidste del af sektoren vret til stede i lang tid , men den nationale telekommunikationsmyndigheds konkrete gennemfrelse heraf er lnge om at finde sted , navnlig nr det glder fastlggelsen af tarifferne for adgangen til det lokale net .
I Italiens tilflde - men ogs i andre europiske landes tilflde - skyldes dette formodentlig , at den nuvrende rettighedshaver har stor magt og presser p for at forsinke gennemfrelsen s meget som muligt .
Der str nogle meget store fordelagtige stillinger p spil , og i Italien er der en interessekonflikt mellem staten som lovgiver og staten som ejer af eller tilsynsfrende for nogle af de strste udbydere af telekommunikationstjenester .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="DE" NAME="Niebler">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , som de foregende talere allerede har sagt , betrder vi nye veje med forordningen om ubundtet adgang til abonnentnet .
For frste gang bliver den forenklede beslutningsprocedure i henhold til Amsterdam-traktaten anvendt , det vil sige , at andenbehandlingen skal udg .
Det er mlet at vedtage forordningen om ubundtet adgang hurtigt , for at de lokale telekommunikationsmarkeder allerede ved rets udgang kan bnes for konkurrence .
<P>
De frste erfaringer med denne procedure har vist , at den kun er egnet til helt begrnsede undtagelsestilflde , men at den , og det glder mig naturligvis meget , er mulig , nr der i forbindelse med s vigtige emner som ubundtet adgang hurtigst muligt skal trffes en lovgivningsmssig beslutning her i Parlamentet .
Uden Nicholas Clegg og hans engagerede indsats ville det ikke have vret muligt at behandle forordningen s hurtigt i udvalget og her i plenum , og jeg hber , at den kan vedtages i morgen .
Han har forstet at samordne forskellige holdninger hele vejen igennem og ligeledes lagt sig i selen for os i Rdet p Parlamentets vegne .
Kre Nick , her vil jeg endnu en gang takke dig for din glimrende prstation !
<P>
Hvorfor har vi brug for forordningen ?
Trods en fuldstndig liberalisering af telekommunikationsmarkedet i Europa siden 1998 ligger abonnentnettet faktisk stadig hos de hidtidige selskabsnet .
Forordningen vil nu srge for konkurrence p dette omrde .
Kun med en velfungerende konkurrence p dette marked kan det p sigt garanteres , at der tilbydes en hurtig og billig adgang til Internet og til multimedietilbuddene .
Dette opfylder ikke kun enhver internetbrugers drm , men er ogs tvingende ndvendigt i en tid med new economy .
I store dele af Europa er virkeligheden for jeblikket stadig en anden , det er dyrt at ringe op til Nettet , telefonlinjerne er optaget , mens der surfes , det er dyrt at surfe , og der er lange ventetider .
<P>
Iflge aktuelle undersgelser var der i begyndelsen af r 2000 kun 400.000 europere , der havde adgang til bredbndstjenester , mens der i USA var 3 millioner .
Europa-Kommissionen har derfor med rette besluttet at finde en lsning p dette .
Politisk set er der efter min mening intet andet alternativ end at godkende forordningen i den foreliggende udgave og herved bne op for den sidste flaskehals .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="DE" NAME="Glante">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , mange tak ogs til Nicholas Clegg for den intensive indsats .
Jeg vil gerne give et godt eksempel : Jeg fik hans kompromistilbud p motorvejen , mens jeg var p vej hjem .
Jeg standsede pligtskyldigt og diskuterede s videre med ham .
Det viser jo , hvordan vi har arbejdet her . Jeg mener , det er forbilledligt .
Vi er parate til fortsat at gre det p den mde , ganske vist kunne vi af og til tage os en smule mere tid til at diskutere det ene eller andet punkt mere indgende .
<P>
Vi havde et politisk ml om endnu en gang at agitere for konkurrence og dermed bane vejen ind i informationssamfundet .
Denne forordning skal styrke konkurrencen inden for lokalnet betydeligt , og derved kan f.eks. internettjenesterne frst f en bedre adgang til massemarkedet . Gennemtrngningen vil ges .
Initiativet vil i sidste ende ogs bidrage til at fremme informationssamfundet .
Men en hurtigere og billigere internetadgang er intet vrd uden indhold .
Informationssamfundet skal frem for alt sikres ved at investere i mennesker og deres evner .
<P>
Det er et vigtigt punkt , at forordningen reguleres i henhold til den oprindelige telekommunikationsliberalisering , alts asymmetrisk .
Det har helt sikkert vist sig at vre en god id , hvis man vil vre med i konkurrencen .
Men i fremtiden vil denne forordning udg , og vi vil overg til konkurrenceretlige bestemmelser . P denne baggrund er ndringsforslag 13 vel srlig vigtigt , og ligeledes den nye betragtning 10a , der endnu en gang understreger , at om ikke alt for lang tid erstattes den af en ny lovramme .
<P>
Mindst lige s vigtigt er det , at Rdet ikke forhaler den skaldte telekommunikationspakke .
Jeg har ogs tillid til , at Rdet nu vil vedtage den snarest , og at vi hurtigt og serist vil fortstte forhandlingerne om resten af pakken .
Jeg hber ikke , at Rdet i den forbindelse lader os i stikken , og at det ene eller andet medlemsland mske alligevel fr kolde fdder .
Vores arbejde br i den forbindelse vre forbilledligt .
Vi blev hurtigt og p en god mde enige , og jeg hber , at Rdet ogs vil gre sdan .
<SPEAKER ID=301 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr . Clegg sagde i sin tale , at dette var et kontroversielt og kompliceret stykke arbejde , og derfor gjorde vi efter min mening ret i at vlge ham til ordfrer .
Han har vret uforstyrrelig gennem hele forlbet , og p Parlamentets vegne vil jeg gerne ppege , at samtidig med , at det lykkedes ham at give adgang til abonnentkredslbene , skabte han ogs sin helt personlige adgang , nemlig ved at blive gift .
Jeg er sikker p , at vi alle vil nske ham tillykke .
<P>
Det vil ikke vre nogen overraskelse for Parlamentet , at jeg som reprsentant for det britiske Konservative parti - og det var den konservative regering , der privatiserede British Telecom for mere end 17 r siden , nok den frste strre privatisering inden for telekommunikation i Europa - glder jeg mig meget over dette vigtige skridt i retning af en deregulering og bning af markedet .
Ved gennemfrelsen af dette har det vret meget vigtigt for Kommissionen at skabe grundlaget med den telekommunikationspakke , som vi nu behandler , og vi beundrer ambition og engagement inden for denne sag .
<P>
Min eneste bemrkning , nr jeg kigger p de lidt lse formuleringer om visse dele af tidsplanen - f.eks. at de underrettede operatrer fra den 31. december skal opfylde rimelige anmodninger fra ansgerne - skal vre at bede kommissren forsikre os om , at han vil overvge dette meget nje , fordi det ikke giver mening at presse denne tekst igennem , hvis gennemfrelsen i medlemsstaterne bliver inkonsekvent og slap . Her skal den ogs presses igennem .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at dette har vret et prisvrdigt initiativ , der er udsprunget af Lissabon-topmdet , men der blev ogs nvnt en lang rkke andre ngleaspekter for videreudvikling af den nye konomi i Lissabon .
Hvem skal bruge al denne nye , deregulerede lavpriskapacitet ?
Vi vil se de nye ivrksttere , det nye internetvirksomheder p markedet .
Jeg minder kommissren om , at et af ngleaspekterne fra Lissabon var skabelsen af nye betingelser i den europiske konomi for at tiltrkke nye investorer .
Jeg vil gerne i den nye eventyrlyst , vi er vidne til her - og det er mske ikke et ord , som vi altid forbinder med Kommissionen - opfordre ham til at arbejde mlrettet og energisk videre for at gennemfre de vrige aspekter fra Lissabon med samme effektivitet .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Frst vil jeg gerne lyknske hr . Clegg med tempoet i og kvaliteten af hans indsats og ligeledes byde ham velkommen til denne ret eksklusive flok af medlemmer , der s ofte sidder her sent om aftenen og diskuterer telekommunikationssprgsml .
Kommissr Liikanens forgnger , kommissr Bangemann , beskrev os en gang som " vi f , vi lykkelige f , vi brdre " .
Han ignorerede sstrene , men jeg tror godt , at De kan fange meningen med hans Shakespeare-citat .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere retsakten - forordningen - fordi den er enestende og historisk , og der findes helt srlige grunde til det : p grund af hastigheden - efter Lissabon-topmdet - og p grund af den tekniske overensstemmelse , som vi vist alle kan vrdstte og forst .
Parlamentet skal vre parat til at se p nye arbejdsmetoder , vre opfindsomt og , som hr . Harbour siger , eventyrlystent .
Men vi m ogs gre det klart , hvornr sdanne foranstaltninger er p deres plads , og det er nsten sikkert , at de vrige dele af denne seneste telekommunikationspakke vil tage noget lngere tid og flge en mere traditionel udvikling .
<P>
Jeg vil ogs gerne kommentere en meget vigtig del af hr . Cleggs forslag , som vedrrer de nationale lovgiveres befjelser og initiativret , som efter min mening er meget vigtige forudstninger for en hurtig og konsekvent hndhvelse og gennemfrelse af denne forordning .
<P>
Andre har nvnt Lissabon-topmdet , og det er naturligvis rigtigt at understrege , at denne lovgivning flger Den Europiske Unions medlemsstaters lfte om at sttte udbredelsen og brugen af Internettet i Europa i henhold til eEurope-handlingsplanen .
Mange af disse ting vil ikke kunne gennemfres uden dette lfte om at levere hjhastigheds-internetadgang til rimelige priser , og vi noterer os betydningen af adgangen til abonnentnettene for hele eEurope-planens succes .
<P>
Det er ogs sandt , at den kombinerede indsats fra Kommissionen , Parlamentet og Rdet har ledt frem til denne lovgivning som et led i de overordnede bestrbelser p at modernisere telekommunikationslovgivningen .
Disse bestrbelser vil fre til benhed , gennemsigtighed og konkurrence for industrien og samtidig skabe ligevgt mellem behovet for lovgivning og nsket om liberalisering .
Vi har mere lovgivning foran os , og vi m lre af erfaringerne fra s store dele af den lovgivning , som vi sammen har vret involveret i tidligere .
Dengang forsgte vi at kigge bagud , at ekstrapolere fra det , vi havde gjort tidligere , fr vi kiggede fremad og forsgte at forudsige eller gtte p , hvad der l foran os .
Vi begik fejl p dette foranderlige og flygtige marked , men jeg vil gerne slutte med at sl fast , at hvis Europa fortsat skal vre konkurrencedygtigt , holde fast p dette omrde , bringe fordelene ved eEurope ud til alle Den Europiske Unions borgere , bevare frerpositionen inden for tredjegenerations mobiltelefoner - hvis jeg m springe fremad - i forhold til USA , m vi levere en samlet indsats for at sikre , at hele pakken gennemfres korrekt .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon">
Fru formand , formlet med at give adgang til abonnentnet er at bne for graden af konkurrence , sikre forbrugerne lavere priser samt lettere og billigere adgang til Internettet og fremme den teknologiske fornyelse inden for abonnentnet .
Jeg glder mig over disse lovede udviklingstendenser .
Men som ordfreren nvnte , er mange af os blevet opmrksomme p de lokale telekommunikationsleverandrers bekymringer .
Den irske telekommunikationsleverandr Eirecom fastholder , at den br indrmmes en rimelig frist til at gennemfre ndringerne , og at fristen den 31. december nrmest er umulig at overholde .
Desuden skal prisen p abonnentadgang vre rimelig og passende med henblik p at sikre den langsigtede udvikling og modernisering af abonnentnettenes infrastruktur .
Hvis der ikke er konomi i at investere i tyndt befolkede og mindre udviklede omrder , vil de sandsynligvis ikke vre attraktive for nye operatrer .
<P>
Nr vi kombinerer denne mulige udvikling med andre foranstaltninger , der pvirker landdistrikterne i negativ retning , ssom liberaliseringen af posttjenesterne , som truer de sm landpostkontorers overlevelse , og den seneste tids lukning af mange mindre banker i landdistrikterne , hvordan vil de mulige nedskringer i langsigtet udvikling og modernisering af abonnentnettenes infrastruktur da pvirke allerede drligt stillede landdistrikter .
Jeg hber inderligt , at alle disse bekymringer gres til skamme , og at vi fremover undgr risikoen for en kraftig begrnsning af diskussionerne i Parlamentet ved at fremskynde proceduren i sager , der i sidste ende vil f strst betydning for de mest srbare grupper .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru kommissr , fru formand , kre kolleger , emnet for aftenens debat er et forslag til forordning om ubundtet adgang til abonnentnet . Den noget utilgngelige og for gennemsnitsborgeren i vrigt ganske uforstelige titel dkker imidlertid over en bde enkel og vigtig beslutning om liberalisering af abonnentnet til brug for taletelefoni og datatelekommunikationstjenester .
<P>
Der er dem - ogs blandt Europa-Parlamentets medlemmer - der mener , at priserne for lokalsamtaler automatisk vil falde , hvis de sidste rester af det offentlige monopol brydes , hvilket kun kan vre til fordel for forbrugerne .
<P>
Jeg hrer til dem , der mener , at dette er mindre indlysende og langtfra nogen selvflge .
Hvis uhmmet konkurrence altid frte til varigt lavere priser og altid var til gavn for forbrugerne - samtlige forbrugere og forbrugere overalt - ville det vre rygtedes for lngst .
I vrigt vidner udviklingen inden for mobiltelefonien , som er fuldt liberaliseret , om det modsatte .
De reelle samtalepriser for mobiltelefoni er fortsat hje , og ikke mindst er omkostninger og priser langtfra gennemskuelige .
Der er et stort spring fra reklame til virkelighed . Der er en afgrund mellem de to strrelser .
Og mange borgere str dagligt som ofre og ved ikke , hvordan de skal kunne betale regningen . Som en sidste udvej griber de mske til at melde mobiltelefonen stjlet .
<P>
Som udgangspunkt gr jeg ind for ubundtet adgang til abonnentnet , men det er ndvendigt ogs p dette felt at faststte enkle , klare og bindende regler , som prciserer udstrkningen heraf . Det er ndvendigt at flge udviklingen og trffe bestemmelse om finansieringen af det almene tjenesteudbud .
<P>
Ordfreren , Nicholas Clegg , har ydet en stor indsats , og jeg lyknsker ham med resultatet .
Endvidere vil jeg takke ordfreren , fordi han har vret parat til at g ind i en diskussion med kollegerne .
Ordfreren er imidlertid meget liberalt indstillet og har derfor ogs modsat sig alle forslag , som gik i retning af et egentligt alment tjenesteudbud .
Ordfreren frygter i hjere grad offentlige monopoler end private monopoler .
Jeg hber imidlertid , det kommende udkast til direktiv om alment tjenesteudbud til en vis grad vil kunne rette op herp . Jeg blev i juli 2000 udpeget som ordfrer for Industriudvalget i forbindelse med udarbejdelsen af omhandlede direktiv , og udvalget skulle nu igen have ansvaret for sagen efter Retsudvalgets " overtagelsesforsg " .
<P>
Hr . Clegg prciserer i teknisk henseende Kommissionens forslag p helt korrekt og meget omhyggelig vis .
Jeg beklager imidlertid , at ordfreren efter min opfattelse ikke i forndent omfang tager hjde for den risiko , forslaget p sigt indebrer for de svageste og mest srbare i et fuldt liberaliseret system , ligesom der heller ikke tages hjde for risikoen for private monopoler .
<P>
Jeg m endnu en gang gentage , foranlediget af aftenens debat , at offentlige tjenester ikke blot br betragtes som vedhng til det frie marked .
Offentlige tjenester kan vre et ml i sig selv og kan for EU ' s borgere betegne en vrdi og en force med henblik p at sikre en afbalanceret og bredygtig udvikling .
Fru formand , som udgangspunkt er de tre EU-institutioner enige om at give adgang til abonnentnet , og jeg vil derfor ogs i morgen stemme for det foreliggende forslag uagtet de her anfrte bemrkninger .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , hr. kommissr , foran mig ser De dokumenterne , som vi har stemt om i denne uge .
Jeg mener , at den vigtigste betnkning er Clegg-betnkningen . Den har ganske enkelt vist , at man kan trffe beslutninger ukonventionelt og hurtigt .
Jeg mener , at det er det , der skal vre vores forbillede inden for europisk lovgivning , nemlig at kunne trffe de rigtige beslutninger p en hurtig , ukompliceret og ubureaukratisk mde i forbindelse med nye udviklinger .
<P>
Jeg vil gerne nske ham tillykke med , at det er lykkedes ham at samle alle under t , men jeg vil ogs gerne takke Kommissionen for , at den p en s effektiv og kompetent mde er efterkommet Rdets ordre om hurtigt at g til vrks p dette omrde .
Jeg mener , at vi virkelig tager nogle fremtidsorienterede initiativer for borgerne i Europa .
Den europiske borger vil mrke p sin tegnebog , p servicekvaliteten og ogs p arbejdsmarkedet , at Europa med disse initiativer er blevet mere konkurrencedygtig internationalt set .
<P>
Vi ved , at vi med UMTS fr en ny service .
Miljet og telekommunikationsomrdet vil i fremtiden spille en helt speciel rolle for den internationale konkurrencedygtighed .
Derfor er det efter min mening vigtigt at udvikle nogle rimelige rammebetingelser .
Netop dette direktiv viser , at retfrdighedsprincippet er velovervejet , og direktivet er en eksemplarisk proces for , hvordan man br lave lovgivning , med et review , med ordentlig og grundig kontrol , ved at lytte til alle implicerede parter og til sidst med en god , effektiv , hurtig og prcis procedure i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil endnu en gang takke mange gange !
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Fru formand , det phviler mig at vre den , der rber " ulven kommer " ved denne lejlighed .
Normalt tager jeg her i Parlamentet ikke stilling udelukkende ud fra nationale overvejelser , men for mig ser det ud , som om vi forsger at indfre en regulering , som er ufleksibel , og som ikke tager hjde for markedet i Irland .
I henhold til det foreliggende forslag vil Eirecom , et privat aktieselskab , et tidligere statsmonopol , blive tvunget til at bne sine linjer for alternative udbydere , mens alternative udbydere , der allerede er p markedet , ssom kabel-tv-operatrer , satellitoperatrer og operatrer af trdlse linjer ikke underlgges samme forpligtelse .
De omfattes ikke af denne forordning .
<P>
Kabel-tv-selskaberne i Irland rder allerede over nettet og er allerede ved at opgradere deres net , s de kan tilbyde telefoni , internetadgang og andre interaktive tjenester .
I mange tilflde opererer de i store og eksklusive franchise-omrder .
For Irlands vedkommende ligger disse selskabers markedspenetration i de strre byer i strrelsesordenen 90 % , langt over Eirecom PLC ' s . Det er fuldstndig uforsteligt og helt uacceptabelt , at forslaget ikke ogs omfatter disse kabel-tv-selskaber .
Endvidere vil fastnetoperatrer som Eirecom umuligt kunne konkurrere med disse selskaber , som leverer pakketjenester til forbrugerne , der ofte omfatter internetadgang og gratis lokaltelefoni , som en del af deres standardtjenestetilbud .
<P>
Det er klart , at nr et alternativt og konkurrerende net findes side om side med et kobbernet , skal enten det hele eller ingenting vre ubundtet .
Dette vil vre i overensstemmelse med den anfrte begrundelse for brug af ubundtede lsninger , som Kommissionen har fremfrt .
Forordningen om ubundtet adgang til abonnentkredslb har i sagens natur en rkke iboende fejl .
<P>
Jeg mener , at den vrste lovgivning i de fleste tilflde er drlig lovgivning , og det er tilfldet med denne forordning .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Disse nattemder er ikke altid den strste fornjelse i Europa-Parlamentet , men i aften m jeg sige , at det har vret en behagelig og positiv forhandling .
Jeg er enig med dem , der betragter dette sprgsml som historisk .
Det er historisk p to mder .
<P>
For det frste vil vi afslutte den lange march imod en liberalisering af telekommunikationsomrdet .
Det er ogs til gavn for den universelle tjeneste .
Nr vi ger konkurrencen p nettene , vil priserne falde , kvaliteten vil blive bedre , og det bliver lettere at f rd til tjenesterne .
Det vil bidrage til at skabe et informationssamfund for alle .
<P>
For det andet er det historisk , fordi vi har besvaret et ofte stillet sprgsml : Reagerer Europa for langsomt ?
Er vi i stand til at gribe de muligheder , der ligger i informationsteknologien ?
Der hersker stor mistillid .
Vil Fllesskabets institutioner nogensinde kunne klare det ?
Hvis Parlamentet i morgen vedtager Clegg-betnkningen , kan vi vise , at det kan vi .
Vi kan vise , at vi er i stand til at reagere i internettid .
Vi vil have et konkret bevis , som vil ge Den Europiske Unions trovrdighed enormt , navnlig i den unge generations je , som lever i denne Internettets tidsalder .
<P>
Intet af dette vil kunne lade sig gre uden et godt samarbejde institutionerne imellem .
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Clegg , for den fremragende indsats , han har ydet , og det samme glder hele udvalget .
Det ville ikke have vret muligt uden en dyb indsigt i emnet .
Det ville heller ikke have vret muligt uden en strk vilje til at forhandle med mange parter .
<P>
Jeg vil ogs takke Rdets formandskab , som har stet fast og vret meget opsat p at f denne sag igennem .
I mange medlemsstater har det vret et meget flsomt og kompliceret emne .
<P>
Hr .
Gallagher og hr . Haarder rejste et par sprgsml i denne forbindelse .
Det er virkelig en central del af eEurope-handlingsplanen at liberalisere telekommunikationsmarkedet for at bringe priserne ned og tjenestekvaliteten op .
Samtidig m vi huske p , at dette er den ene side af sagen .
P den anden side har vi brug for folk med frdigheder og kvalifikationer , der kan bruge disse tjenester .
S vi m fortsat investere i uddannelsen af alle , bde unge og ldre .
<P>
Med hensyn til gennemfrelsen af denne forordning mdtes de nationale myndigheder i gr med Kommissionens tjenestemnd .
Man blev enige om at forsge at fremskynde gennemfrelsen af forordningen og gre det p s harmoniseret vis som muligt med henblik p at opn et strkt europisk marked inden for denne sektor .
<P>
Kommissionen kan ogs g ind for stort set alt i denne betnkning .
I betnkningen sttter man de mlstninger og forslag til foranstaltninger , der findes i Kommissionens forslag .
Jeg skal blot nvne tre af disse .
<P>
For det frste mlstningen om at forpligte operatrer , der ikke er defineret som havende en betydende markedsstilling inden for levering af fastnettelefoni , til at give fri adgang til abonnentkredslb fra 31. december 2000 p gennemskuelige , ikke-diskriminerende og objektive vilkr .
<P>
For at sikre gennemsigtigheden for andre operatrer vil vi for det andet offentliggre et referencetilbud for disse adgangsbetingelser til abonnentkredslb og tilhrende faciliteter ssom samtrafik , herunder priser , der skal overvges af det nationale myndighedsorgan med henblik p at sikre retfrdige vilkr .
Her er jeg glad for at kunne konstatere , at de nationale myndighedsorganer nsker at samarbejde for at gre dette effektivt overalt .
<P>
Endelig vil bestemmelserne om adgang til abonnentkredslbet give nye markedsdeltagere alle former for adgang , som er teknisk gennemfrlige , fuld , ubundtet adgang til abonnentkredslb og flles brug af abonnentkredslb og abonnentafsnit .
Dette maksimerer den tekniske fornyelse , giver get konkurrence og flere valgmuligheder for brugerne .
Kommissionen kan acceptere alle 18 ndringsforslag i Clegg-betnkningen i deres helhed .
De forbedrer Kommissionens forslag , giver mere prcise tekniske definitioner og mere specifikke krav til de nationale aktrer og myndighedsorganer .
ndringsforslagene er konstruktive og vil sikre , at forordningen bliver fuldt operationel .
Dermed garanterer de , at abonnentnettet bnes hurtigt og effektivt fra den 31. december 2000 .
<P>
Kommissionen hber ligeledes , at Rdet vil godkende den ndrede tekst i betnkningen , som Parlamentet forhbentlig vedtager i morgen .
S vil Rdet kunne afslutte den flles beslutningsprocedure med en enkelt behandling .
<SPEAKER ID=308 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 10.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.40 )
