<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra det foregende mde er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , jeg kan se i punkt 13 i protokollen , " Meddelelse om nedlggelse af Le Pens mandat " , at De har ment at kunne udtale Dem p hele Parlamentets vegne , og det samme glder formanden for Retsudvalget p vegne af dette udvalg .
<P>
Jeg nsker blot at bemrke , at Parlamentet ikke er blevet bedt om at udtale sig samlet .
Hvad angr fortolkningen fra fru Palacio - og jeg har personligt meget respekt for hende som formand , men absolut ikke for hendes fortolkning - frer den til en beslutning fr udvalget , og den kom , da udvalget besluttede at udstte sin afgrelse .
Mens vi ventede p afvisningen af Jean-Marie Le Pens appel til Statsrdet , udsatte hun p ingen mde til bagefter at undersge konsekvenserne af denne appel og heller ikke at vurdere den beslutning , der blev truffet .
<P>
Det forekommer mig s meget mere alvorligt , idet der i de franske lovtekster udtrykkeligt str , at en afgrelse truffet af Statsrdet angende et medlem af Europa-Parlamentet , skal indg p plenarforsamlingen . Den er i dette tilflde kun blevet fremsat i to underudvalg , hvilket betyder en srlig alvorlig overtrdelse af hr .
Le Pens rettigheder .
Jeg mener derfor , at man ikke har overholdt artikel 7 , stk . 4 , i vores forretningsorden .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Gollnisch , jeg kan forsikre Dem , at proceduren er overholdt til punkt og prikke i svel nd som bogstav i artikel 12 , stk .
2 , i akten af 20. september 1976 . Det eneste punkt , der kan diskuteres , er , hvorvidt jeg , s snart den franske regering underrettede mig om dekretet om at nedlgge Le Pens mandat , med det samme burde have frt det til protokols .
Som De ved , har Retsudvalget rdet mig til at afvente Statsrdets beslutning , hvilket jeg har gjort .
Men samtlige formaliteter er blevet respekteret i overensstemmelse med forretningsordenen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , i protokollen er det refereret , at jeg talte om situationen i Spanien .
Jeg talte om undertrykkelsen i Spanien og om situationen i Baskerlandet , og det er noget helt andet .
Jeg ville ikke tale om ETA-terroristhandlinger og sige , at jeg talte om situationen i Spanien .
Det er ikke gengivet korrekt i protokollen .
Jeg talte om situationen i Baskerlandet og om den spanske regerings undertrykkelse .
Det kan kontrolleres i det fuldstndige forhandlingsreferat .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , det drejer sig om punkt 14 i protokollen om anmodning om ophvelse af vores kollega Pacheco Pereiras immunitet .
Vi har afvist denne ophvelse , fru formand , hvilket er et svar p Deres sprgsml for lidt siden , og jeg citerer fra hr . MacCormicks betnkning , afsnit D ) , " Den europiske parlamentariske immunitets selvstndige karakter i forhold til den nationale parlamentariske immunitet " .
Jeg vil nvne , at " selvstndig " p grsk hedder " auto nomoi " , " som har sine egne bestemmelser " , og ordfreren siger " sine egne regler " .
<P>
Hvis Parlamentet derfor har sine egne bestemmelser med hensyn til ophvelse af den parlamentariske immunitet , og hvis der ikke er tilknyttet nogen kompetence , nr den nationale myndighed anmoder det om at ophve immuniteten , hvilket vil sige , at den , der tror sig overmgtig i virkeligheden er afmgtig , og nr denne myndighed sledes beder Parlamentet om at sljfe en kollegas mandat , har dette ogs sine egne regler , det er " auto nomoi " , det har myndighed til at handle efter eget skn , og der er ikke tilknyttet nogen kompetence .
De havde i gr , fru formand , denne myndighed , og Parlamentet liges , men der var p ingen mde tilknyttet nogen kompetence .
Deri bestr Deres juridiske fejl , fru formand .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr .
Martinez , De har foregrebet afstemningen om betnkningen om hr . Pacheco Pereira .
Jeg skal gre Dem opmrksom p , at afstemningen finder sted om lidt , kl . 12.30 .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Vil De efter den danske folkeafstemning skrive til den danske statsminister og lyknske det danske folk med den historiske sejr for frihed , demokrati og nationalitet ?
Euroen skal vre symbol p Europas styrke og enhed ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Dette er ikke et forslag til proceduren , hr .
Helmer . Det m st helt klart .
<CHAPTER ID=2>
Det Europiske Rds uformelle mde i Biarritz ( 13.-14. oktober 2000 )
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens erklringer om Det Europiske Rds uformelle mde i Biarritz den 13.-14. oktober 2000 .
<SPEAKER ID=10 NAME="Moscovici">
Fru formand , hr. kommissr , kre parlamentsmedlemmer , det er med glde , jeg er tilbage her i dag , som det franske formandskab forpligtede sig til den 3. oktober , for at underrette Dem om resultaterne fra Det Europiske Rds uformelle mde i Biarritz , til hvilket De , fru formand , som det nu altid er tilfldet , har leveret et vrdsat bidrag .
<P>
Som jeg allerede har nvnt , var det de institutionelle reformer , der for jeblikket gennemgs af regeringskonferencen , der optog den strste plads af den tid , der var til rdighed . Det tror jeg er godt , og jeg vil begynde her .
<P>
Arbejdet p regeringskonferencen havde bevget sig fremad p ministerplan inden Biarritz , s langt som jeg tror , det var muligt , og dette uformelle mde i Det Europiske Rd faldt sledes p det rigtige tidspunkt med hensyn til at bekrfte visse fremskridt og for at udstikke retningslinjer for den endelige fase af arbejdet , som vi alts nu er get ind i .
<P>
I Biarritz har vi for det frste konstateret , og det mener jeg er grundlggende , en generel enighed om ndvendigheden af at n frem til en ambitis traktat i Nice .
Det er det , jeg har kaldt " nden fra Biarritz " .
Dernst er der mrkbare fremskridt med hensyn til det kvalificerede flertal og det tttere samarbejde ; endelig er der det , som jeg vil kalde bningen af en grundlggende forhandling p allerhjeste plan af de to mest delikate sprgsml : vgtningen af stemmerne og Kommissionen , der reelt giver os mulighed for nu at g ind i forhandlinger om disse to vanskelige punkter .
<P>
Jeg vil vre mere prcis angende det kvalificerede flertal .
Vi har konstateret en temmelig bred enighed om mere end halvdelen af de artikler , der forhandles , og med hensyn til de mtlelige punkter har vi skitseret linjer til forskellige lsningsmuligheder .
<P>
Sledes findes der p skatteomrdet stadig visse grundlggende forbehold , men det er muligt at finde delvise fremskridt takket vre tekniske tilpasninger , som formandskabet vil afsge med hjlp fra Kommissionen .
Vi har bemrket , og det skal vi ikke se bort fra , at der findes en reel bning , hvad angr samarbejdet om at bekmpe skattesvig .
<P>
P social- og arbejdsmarkedsomrdet tror jeg ligeledes , vi br kunne gre fremskridt , dog p betingelse af at vi ikke rrer ved de grundlggende principper for de forskellige nationale socialsikringsordninger , hvilket kun giver et begrnset spillerum .
<P>
Det vil ogs vre muligt at gre fremskridt inden for den eksterne handelspolitik , men det sker frst , nr vi finder midler til specielt at behandle de mest flsomme sprgsml , og vi i vrigt kan afvrge en fordrejet udvidelse af Fllesskabets kompetencer .
<P>
P omrdet retlige og indre anliggender tror jeg optimistisk p en lsning inden for det civilretlige samarbejde .
Til gengld er sprgsmlene angende asyl , visa og immigration stadig mere mfindtlige .
<P>
Endelig er der fortsat vanskeligheder , isr hvad angr ikke-diskrimination og miljet .
Der er sledes opnet vsentlige fremskridt , selv om nogle af disse stadig mangler at blive bekrftet .
<P>
Med hensyn til det tttere samarbejde er alle medlemsstater nu enige om at erkende nyttevrdien af og give grnt lys for en ndvendig smidiggrelse af fremgangsmderne for dets igangsttelse .
Alle er ligeledes enige om at mene , at det br bevare en ben karakter , at det ikke drejer sig om at g mod et EU i to hastigheder , at det er ndvendigt at respektere den institutionelle ramme for Unionen og dermed isr Kommissionens og Europa-Parlamentets rolle ; og endelig , at vi skal beskytte fllesskabsretten , det vil sige det indre marked og samhrighedspolitikken inden for det tttere samarbejde .
Til slut mener jeg , at der inden for udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken br findes tilpassede bestemmelser for at tage hjde for disse sprgsmls srlige egenart .
<P>
Hvad angr Kommissionen og stemmevgtningen , der er to tt forbundne politiske sprgsml , har vi gennem diskussionerne kunnet konstatere en enighed om at gre Kommissionen strkere og mere effektiv , men nr det er sagt , m jeg indrmme , at der ikke er sagt meget , for der er stadig ret betydelige stridigheder om , hvordan det skal ske .
Nogle gr ind for et fast loft for antallet af kommissrer fordelt via en ligelig rotation mellem medlemsstaterne , andre forsvarer opskriften en kommissr pr. land uden dog at udelukke en omfattende omlgning af kollegiet .
Der er sledes to modeller p bordet , og det bliver ndvendigt at vurdere dem ud fra deres evne til at respektere Fllesskabets generelle interesser .
<P>
Med hensyn til stemmevgtningen har vi stadig de to velkendte modeller p bordet : En simpel vgtning , for hvilken der tegner sig et spinkelt , meget spinkelt flertal , eller det dobbelte flertal , men med forskellige modeller , et simpelt dobbelt eller genvgtet flertal eller en slags " demografisk model " .
<P>
Det er klart , at vi i disse sprgsml ikke kan skre igennem fr ved afslutningen af forhandlingerne . Dog br diskussionerne fortstte ud fra de fremsatte forslag med henblik p at udarbejde den endelige beslutning i Nice .
<P>
Arbejdet fortstter nu meget intenst frem til Nice ud fra de uformelle retningslinjer , Det Europiske Rd har vedtaget .
Vi har sledes stadig en smule mindre end 50 dage .
Den forberedende gruppe mdtes sledes i gr for at arbejde p det kvalificerede flertal og det tttere samarbejde ud fra et meget konkret grundlag .
Den har ligeledes uddybet arbejdet med at ndre traktatens artikel 7 i overensstemmelse med de positive retningslinjer , der blev udstukket i Biarritz .
<P>
Den forberedende gruppe vil spille sin rolle frem til den 19. november , hvor det nste ministermde afholdes .
Vi har sledes i alt seks arbejdsmder p ministerplan inden Nice , heraf fire med fastlagt form og to i konklaveform , og vi regner med at udnytte enhver lejlighed til at holde liv i nden fra Biarritz .
<P>
Endelig et ord om et tt forbundet , og jeg vil sige for Europa-Parlamentet grundlggende emne , nemlig chartret om grundlggende rettigheder , for at fortlle Dem , at Det Europiske Rd enstemmigt gldede sig over kvaliteten af denne tekst , der sledes hjtideligt kan fremsttes i Nice i den form , den er blevet tilsendt Det Europiske Rd gennem konventionen .
Hvorvidt chartret skal integreres i traktaterne blev ikke behandlet grundigt i Biarritz .
Det er dog klart , at de fleste af staterne endnu ikke er parat , og det er min opfattelse - det er ikke et nske , men en fornemmelse - at det uden tvivl frst kan indsttes formelt bagefter .
<P>
Jeg kommer nu til de internationale sprgsml , der ligeledes havde en fremtrdende placering i Biarritz .
De kender alle konteksten for dette topmde med p den ene side situationen i Mellemsten og p den anden udskiftningen af styret i Serbien , der blev markeret med den nye serbiske prsident hr . Kostunicas besg i Biarritz .
<P>
Jeg vil kort omtale Mellemsten .
Jeg vil blot nvne , at EU lige fra de frste timer har anmodet parterne om at gre alt for at bringe volden til ophr , for at genoptage dialogen og for at holde fast i resultaterne fra Camp David , og Det Europiske Rd i Biarritz har indkaldt de to parter til et mde p topmdet .
Unionen har fortsat gjort sig gldende og appelleret til fornuft og forlig i Sharm el Sheikh , hvor den var reprsenteret for frste gang , og det vil jeg gerne fremhve , for jeg hrer ikke til dem , der mener , at EU taber indflydelse i Mellemsten , men derimod at EU lidt efter lidt vinder mere og mere fodfste gennem den hje reprsentant for FUSP , hr . Solanas stemme .
Vi har desvrre siden konstateret , at den aftale , der kom ud af Sharm el Sheikh , ikke kunne realiseres , og at situationen mildest talt fortsat er meget spndt mellem parterne , og Unionen flger derfor naturligvis udviklingen med den strste opmrksomhed .
Det er ndvendigt at genfinde den nd , der prgede Oslo-aftalerne . Det er det , vi alle sammen , formandskabet , alle medlemsstaterne , den hje reprsentant , Kommissionen og endelig Parlamentet , nsker .
<P>
Den anden begivenhed , der prgede Biarritz , men p en mere positiv mde , var en tilbagevenden til demokratiet i Serbien og derudover de konsekvenser , ndringen af styret i Beograd har p dette lands forbindelser med EU .
De har alle meget klart i erindringen de begivenheder , der frte til indsttelsen af Vojislav Kostunica , og denne indsttelse og disse begivenheder har skabt en radikalt ny fordeling af kortene i Den Fderale Republik Jugoslavien og bnet vejen til en demokratisering af landet . Lad os ogs hbe , at det betyder en bredere forsoning i denne region p Balkan .
<P>
EU , der er trofast over for sine forpligtelser , har taget konsekvensen af denne politiske omvltning , da Rdet ( almindelige anliggender ) p sit mde den 9. oktober besluttede at ophve sanktionerne , herunder olie- og flyembargoen , som har vret aktiv over for Den Fderale Republik Jugoslavien siden 1998 , selvflgelig med undtagelse af de sanktioner , der glder for hr . Milosevic selv og hans nrmeste .
Prsident Kostunica har sledes taget imod formandskabets indbydelse til at komme til Biarritz til frokost med stats- og regeringscheferne .
P det flles pressemde , han havde med det franske formandskab , udtrykte hr . Kostunica sin bevgelse og sin glde over sledes at vre gst i den europiske familie , for det er netop det , det drejer sig om .
<P>
Naturligvis vil Den Fderale Republik Jugoslavien meget hurtigt kunne nyde godt af de instrumenter , Unionen har oprettet for hele Balkanomrdet , til at begynde med programmet Cards , men ogs aktiviteter under Det Europiske Genopbygningsagentur .
Derudover har Rdet ( almindelige anliggender ) bekrftet Unionens vilje til at bidrage til at genetablere sejladsen p Donau og at deltage aktivt i at modernisere infrastrukturerne i Den Fderale Republik Jugoslavien p regionalt plan .
Med forbehold for en evaluering af behovene og en koordinering af den konomiske og finansielle bistand til Den Fderale Republik Jugoslavien , som Europa-Kommissionen og Verdensbanken i fllesskab vil st for , besluttede Det Europiske Rd i Biarritz i vrigt at yde Den Fderale Republik Jugoslavien en frste humanitr ndhjlpsbistand p 200 millioner euro .
<P>
Endelig , og her slutter jeg - dette er uden tvivl den vigtigste beslutning p mellemlangt og langt sigt - besluttede Unionen at give dette land et politisk perspektiv med forslaget om at indg en stabiliserings- og associationsaftale i lighed med dem , der allerede forhandles med de vrige lande i regionen .
Det er netop p denne baggrund , at prsident Kostunica , som De ved , er blevet inviteret til at deltage i topmdet mellem Unionen og landene i det vestlige Balkan , der p initiativ af republikkens prsident afholdes den 24. november i Zagreb .
<P>
Dette , fru formand , kre parlamentsmedlemmer , er , hvad man kan sige om udviklingen i Serbien og dens konsekvenser for Unionen .
Det vigtigste er efter min mening , at Unionen hurtigt sendte ikke blot et konkret og opmuntrende signal til dette land , men ogs , og det vil jeg gerne understrege , et politisk perspektiv for fuldt og helt at blive integreret i den europiske familie .
Jeg tror , at dette signal er helt klart .
Vi kan nu blot hbe p , at demokratiseringsprocessen fortstter p den bedst mulige mde .
Dette var ganske kort essensen af resultaterne fra Det Europiske Rds mde i Biarritz , som jeg helt rligt er overbevist om har vret meget produktivt og dermed meget nyttigt for Unionens kurs fremad , selv om der naturligvis stadig er lang vej igen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Fru formand , jeg vil gerne nu p vegne af Kommissionen give udtryk for vores flelser her efter Det Europiske Rds mde i Biarritz , som De , fru formand , deltog aktivt i sammen med et andet fremtrdende medlem af Parlamentet , hr . Mndez De Vigo , der fremlagde resultatet af arbejdet med chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg hrte den fungerende formand for Rdet , hr . Moscovici , tale om det , han kaldte " nden fra Biarritz " .
Man kan tale om nden , den srlige nd , og man kan ogs tale om klimaet i Biarritz .
Kre parlamentsmedlemmer , jeg kan faktisk sige , at klimaet under diskussionerne svarede fint til de vejrforhold , der herskede i Biarritz netop i disse to dage .
Der var skyer og blst , men grundlggende var der tale om et styrkende klima , og lad mig sige det rent ud , et meget dynamisk klima , som vi havde behov for p dette punkt i forhandlingerne , hvor jeg selv konstaterede mange blokeringer , alt for mange , som man ikke altid kan forklare ved de flsomme temaer .
Vi havde behov for dette styrkende klima , som hr . Moscovici sagde , jeg fornemmede ogs selv , at der p stats- og regeringschefniveau var tale om en meget intens , kollektiv og historisk flelse af ansvar p et historisk tidspunkt for samarbejdet i EU .
Det drejede sig kort og godt om en gte vilje , en vilje til at n frem til en reel reform i Nice .
<P>
Man har talt meget , i pressen og andre steder , om stridigheder mellem " store og sm stater " eller de mindst befolkede lande .
Meningsforskellene er reelle .
Enhver kender dem , men uden det fjendskab , der undertiden er blevet nvnt .
I den forbindelse foretrkker jeg , kre parlamentsmedlemmer , at tale om et sandhedens jeblik i forhandlingerne , snarere end en krise .
Jeg nsker isr som dagligt arbejdende deltager i denne forhandling fra starten med Deres reprsentanter , hr . Brok og professor Tsatsos at nvne , at denne brudflade ikke er den eneste , der findes mellem de store og de sm lande .
Jeg mener ikke engang , at det er det vigtigste tema i denne forhandling . Hvis man husker efter , og det skal man , og det skal nvnes , har man aldrig siden starten p samarbejdet i Fllesskabet hverken i Rdet eller i Kommissionen kunnet konstatere en koalition af de store lande imod de sm eller omvendt .
Dette er ikke nden i Fllesskabet .
<P>
Nr jeg skal udtrykke , hvad jeg mener om dette punkt , kender og forstr jeg flsomheden af de emner , ministeren omtalte , emner der direkte angr det enkelte lands placering , rolle og indflydelse .
Jeg har konstateret denne flsomhed under alle de besg , jeg har aflagt i hvert eneste medlemsland , ogs i sidste uge i Athen , som drejer sig om Kommissionen , at hvert eneste land er bekymret over den rolle , det vil f , eller afstemningssystemet , hvor det enkelte land bekymrer sig om det antal stemmer , det kommer til at f i Rdet .
<P>
Kre parlamentsmedlemmer , med hensyn til disse to punkter , der ikke bliver lst fr til sidst , og for hvilke vi ikke har en aftale om noget , fr vi har en aftale om det hele , br vi finde en lsning .
Hvad angr Kommissionen , br vi finde en lsning , der bevarer effektiviteten , trovrdigheden og om muligt kollegialiteten .
Hvad angr afstemningssystemet , br vi finde en lsning , der , som vi har foreslet - Parlamentet og Kommissionen selv - respekterer den dobbelte legitimitet , det vil sige for svel staterne som for befolkningerne .
<P>
Men mine damer og herrer , hvis jeg spontant og helt rligt skulle sige , hvad jeg mener , mtte det blive som flger : Uanset hvor flsomme disse sprgsml - sammenstningen af Kommissionen og afstemningssystemet - er , bliver det ikke p dette grundlag , man skal mle en fiasko eller succes i Nice .
Den skal i stedet mles p , i hvor hj grad stats- og regeringscheferne og vi , der deltager i disse forhandlinger - Parlamentet og Kommissionen - vil vre i stand til at bevare og styrke fllesskabsmodellen .
<P>
<P>
Nr jeg siger dette , kre parlamentsmedlemmer , tnker jeg helt prcist p en rkke punkter , der netop forhandles for jeblikket .
<P>
( FR ) Man bevarer eller svkker fllesskabssystemet alt efter , om det lykkes at udvide brugen af det kvalificerede flertal og dermed medbestemmelsen til ogs at omfatte virkelige emner .
Dette er det frste punkt .
Man kan mle en bevarelse eller styrkelse af fllesskabsmodellen p , i hvor hj grad det har vret muligt at modst fristelsen hos nogle til at stte sprgsmlstegn ved Kommissionens eksklusive ret til at tage initiativer .
Jeg taler her om artikel 250 , som visse nsker at lgge ud til et kvalificeret flertal .
Man kan mle en bevarelse og en konsolidering af fllesskabssystemet p , om Kommissionen har fet tildelt en plads , der forekommer rimelig , i det tttere samarbejde og ikke kun inden for den frste sjle .
Man kan mle en konsolidering af fllesskabssystemet p , i hvor hj grad der er etableret kontorer til skade for den regulerende myndighed , som er Kommissionen .
Dette , mine damer og herrer , er mit beskedne synspunkt som en af medarbejderne i disse forhandlinger , sdan som jeg mener , man kan mle , hvorvidt der opns reelle reformer i Nice .
<P>
Efter ministerens indlg vil jeg gerne hurtigt komme ind p nogle af de punkter , jeg lige har omtalt .
Med hensyn til det kvalificerede flertal m jeg endnu en gang sige , at sprgsmlet ikke i s hj grad drejer sig om , hvor mange omrder der kan ndres fra enstemmighed til kvalificeret flertal , som om kvaliteten af omrderne .
Den store fortjeneste fra topmdet i Biarritz har vret at udskille de vanskeligste punkter og opmuntre os eller give os et mandat til at finde tekniske lsninger p skatteomrdet eller i det mindste den lille del af skatteomrdet og af den sociale beskyttelse , der direkte har med det indre marked at gre .
Det er ndvendigt at berolige og sige til dem , der er bekymrede , at vi under ingen omstndigheder vil stte sprgsmlstegn ved staternes skattemssige suvernitet , og at sige til dem , der bekymrer sig p anden mde , at det ikke handler om at harmonisere socialsikringssystemerne og slet ikke nedad , men ganske simpelt om at srge for , at fllesmarkedet og det indre marked kommer til at fungere i et udvidet EU .
<P>
Handelspolitik , asyl og immigration , samhrighedspolitik og miljpolitik : P hvert af disse omrder har vi forhandlet forskellige lsningsmodeller , og i gr morges gik gruppen af reprsentanter aktivt i gang med arbejdet .
Jeg vil efter ministerens indlg sige , at Kommissionen ikke er tilskuer til dette arbejde .
Den spiller sin rolle og str til rdighed ved siden af formandskabet for at finde de mest retfrdige lsninger .
Vi m simpelthen , kre parlamentsmedlemmer , fra nu af , nr det drejer sig om det kvalificerede flertal , srge for ikke at falde uden for nden eller klimaet fra Biarritz .
I alle disse sprgsml og ved en overgang til kvalificeret flertal vil jeg naturligvis gentage vores interesse i at udvide medbestemmelsen , nr det glder lovgivningsarbejdet .
<P>
Hvad angr det tttere samarbejde , er der , som hr . Moscovici nvnte , tale om en virkelig positiv bevgelse .
Det er interessant at bemrke , at for mange delegationer glder det - til en vis grad som jeg sagde for et jeblik siden - om at udnytte dette fremskridt for det tttere samarbejde til at styrke EU-institutionernes rolle , bde Kommissionens , men ogs Parlamentets .
Jeg tror , at Parlamentets og Kommissionens essentielle krav bliver respekteret og opfyldt , og at vi opnr dette uden at skulle henvende os til Det Europiske Rd , hvilket vil sige anvendelse af vetoretten og en nedsttelse af det beslutningsdygtige flertal til en tredjedel eller otte medlemsstater , hvad angr fllesskabsemner .
Det blev sagt meget klart i Biarritz , at det tttere samarbejde bliver et supplerende integrerende element og ikke p nogen mde et instrument til udelukkelse .
<P>
Med hensyn til et andet tema , artikel 7 , tror jeg ogs , at der p dette punkt kan opns enighed ud fra de forslag , Kommissionen selv har fremlagt , eller en nrliggende model med henblik p at undg en kraftig juridisk dialog i Fllesskabet og for at kunne styre en politisk krise i EU , som vi mtte befinde os i p grund af den ene eller den anden regerings holdning til de flles vrdier , vi har .
<P>
Hr . Moscovici talte om chartret .
Der er udfrt et stort , originalt og intelligent stykke arbejde for at udvikle dette instrument .
Jeg tror ogs , at det vil blive fremsat i Nice , og dette er allerede et stort skridt fremad .
Jeg mener ikke , vi kan lade det blive ved det , og det bliver ndvendigt i Nice at planlgge , hvordan vi kan arbejde videre med , hvilken placering chartret skal have i traktaterne .
Vi skal ikke vente , til vi er i Nice med at gre os tanker om tiden derefter , om en rkke konstitutionelle emner ssom chartrets placering og dermed den alvorlige forstrkning af borgernes rettigheder , en forenkling af traktaterne , som vi har forberedt sammen med instituttet i Firenze , en klargring eller uddybning af kompetencerne , s vi endelig ved , hvem der gr hvad i Unionen , hvad Unionen gr og ikke gr , og hvad den ikke lngere br gre .
Dette er emner , vi ikke havde tid til at behandle til bunds fr Nice , men dem br der tages fat p , og de kan mske blive temaet for et grundigt arbejde efter Nice .
<P>
Kre parlamentsmedlemmer , jeg vil sige , at i disse komplekse forhandlinger , der kun kan fre til en overordnet aftale , mangler der naturligvis mange vanskelige emner , og jeg vil gerne bekrfte , at nden eller klimaet i Biarritz forekommer mig at have vret prget mere af viljefasthed end af noget andet .
Vi er endnu langt fra en aftale , men jeg vil gerne , nr det drejer sig om Kommissionens beslutsomhed sige helt klart , hvis der skulle vre nogen tvivl , usikkerhed eller sprgsml , at Kommissionen fortstter til det sidste - De kan regne med mig - med i disse forhandlinger at bevare et meget hjt ambitionsniveau for traktaten i Nice , forstet p den mde , at det ikke kun drejer sig om at afslutte forhandlingerne i Nice , men isr og frst og fremmest om at resultatet bliver godt .
<P>
Lige hurtigt et par andre punkter , hvis De tillader , fru formand , for at bekrfte og supplere formandskabets udtalelser .
<P>
Frst om Serbien .
Vi har alle her vret dybt berrte og glade over de demokratiske ndringer i Serbien . For det frste p grund af den serbiske befolknings vilje og valget af prsident Kostunica til leder af Fderationen .
Dette har vret argumentet for en radikal ndring af EU ' s politik over for Serbien .
Jeg m sige , at prsident Kostunicas tilstedevrelse i Biarritz var et vigtigt og bevgende jeblik , tilbage fra Serbien til den europiske familie .
Mere praktisk meddelte vi en tildeling af en ndhjlp p 200 millioner euro , og Kommissionen vil snart fremlgge en hastehandlingspakke , der dkker de primre prioriteter i dette land , inden vinteren kommer .
Ud over ndhjlpssttten vil Serbien uden tvivl , som hr . Moscovici nvnte det , have behov for en mere overordnet sttte , som vil blive ivrksat isr i samarbejde med Verdensbanken og EIB .
Jeg mener , at det vsentlige her som alle andre steder er at konsolidere demokratiet .
<P>
Rdsformanden nvnte Mellemsten .
Jeg vil ikke fortstte ad dette spor , men blot minde om , at Det Europiske Rd vedtog en erklring , der lgger pres p begge parter i konflikten for , at de reelt mdes i Sharm el Sheikh .
Dette mde har fundet sted .
Vi kender resultaterne , og vi mener ogs , det er vigtigt , at den hje reprsentant for Unionen , Javier Solana , deltog effektivt i disse forhandlinger .
<P>
Jeg vil til slut nvne to emner , der optager Parlamentet , og som har begrundet svel handling som initiativ fra Kommissionens side : Olien og den maritime sikkerhed , som ligeledes blev omtalt i Biarritz .
Stats- og regeringscheferne tog positivt imod forslaget fra Kommissionen fremlagt af Loyola de Palacio om en overordnet strategi for udbud af og prisfaststtelse for olien .
Kommissionens formand , Romano Prodi , understregede ved denne lejlighed ud over meddelelsens indhold Ruslands helt afgrende rolle i denne debat , og vi foreslog at diskutere dette emne til bunds p det kommende topmde mellem EU og Rusland den 30. oktober i Paris .
<P>
Endelig , kre parlamentsmedlemmer , hvad angr den maritime sikkerhed og de erfaringer , vi kan drage af Erika-katastrofen for nogle mneder siden , bekrftede Det Europiske Rd de retningslinjer , vi havde foreslet , og som De har fet fremlagt i Fllesskabets strategi for maritim sikkerhed .
Disse omhandler , som De ved , de tre essentielle mlstninger : en forstrket inspektion af fartjerne i havnene , en stram kontrol med klassificeringsselskaberne samt anvendelse i Unionen af en udfasningsplan for olietankere med enkelt skrog .
Det franske formandskab er fast besluttet p at gennemfre de ndvendige reformer p dette omrde inden rets udgang og p ud fra Kommissionens forslag at give denne sag et nyt skub fremad p Det Europiske Rds mde i Nice .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , kre kolleger , hr. kommissr Barnier har med sit diplomatisk fuldendte sprog allerede henvist til vejret i Biarritz - jeg vil sige , at det var et uformelt topmde med lys og skygge .
P den positive side tller invitationen til Serbiens frit valgte prsident Kostunica , og jeg vil gerne udtrykkeligt takke den franske prsident , Jacques Chirac , for denne invitation , for det var et signal om , at vi europere str p det demokratiske Serbiens side , som udvikler sig i den rigtige retning , og at den nyvalgte prsident har Den Europiske Unions sttte .
Det var et positivt signal .
<P>
Det var ogs positivt , at stats- og regeringscheferne godkendte chartret om grundlggende rettigheder , men jeg m ogs minde om , hr. rdsformand , hvorfor denne godkendelse var blevet mulig .
Det var den , fordi forsamlingen om grundlggende rettigheder under ledelse af Roman Herzog arbejdede s godt , og her viste det sig , at en forsamling bedre er i stand til at opn et resultat p kort tid end en regeringskonference , som til dels bestr af nationale embedsmnd , som i uge- og mnedsvis har forsgt at komme frem til et resultat !
<P>
Man m ogs se kritisk p - men vejret kan jo blive bedre - at vi helt tydeligt ikke er kommet ret meget lngere i sprgsmlet om flertalsbeslutninger i Ministerrdet .
Jeg nsker for Dem , hr. rdsformand , at det vil ske i de kommende uger .
For os er der et centralt kriterium , nr det drejer sig om at vurdere regeringskonferencens succes , og det er , at flertalsbeslutninger fremover bliver det grundlggende beslutningsprincip i Ministerrdet , og at Europa-Parlamentet i alle disse sprgsml tager del i lovgivningen p lige fod .
<P>
Hr. kommissr Barnier , jeg vil bede Dem tale med kommissionsformand Prodi , som er ndt til at vre i Kina i dag - det har vi fuld forstelse for - for vi synes , det er irriterende , nr hr. kommissr Verheugen nu for anden gang kommer med irriterende bemrkninger og giver indtryk af , at flertalsbeslutningen ikke er helt afgrende for udvidelsen af Den Europiske Union , men Unionen skal ogs vre i stand til at klare en udvidelse , og derfor er det ndvendigt , at flertalsbeslutninger bliver det grundlggende beslutningssystem i Ministerrdet !
<P>
Nu til forholdet mellem de store og de sm lande .
Jeg ser med bekymring , at nogle store lande siger til de sm : " Hvis I insisterer p , at hvert medlemsland i Den Europiske Union skal have en reprsentant i Kommissionen , s kommer I , de sm , til at forhindre udvidelsen af Den Europiske Union .
" Det er en kynisk argumentation !
De sm lande skal ikke modtage ordrer fra de store lande i Den Europiske Union !
<P>
<P>
Vi hrer meget ofte , at nogle lande med rette taler om Europa-Kommissionens effektivitet og handlekraft .

Det er imidlertid netop de lande , som taler varmt for de nye sekretariater , og s m man sprge , om det virkelig er alvorligt ment , nr man her taler om strre effektivitet i Europa-Kommissionen ?
Nr den tyske forbundskansler - og det siger jeg helt uden polemik , for her drejer det sig om Europas kerne - siger , at der skal vre et rotationssystem i Kommissionen , og at det ogs ville vre tnkeligt , at Forbundsrepublikken Tyskland ikke var reprsenteret i Kommission , s lyder det umiddelbart storsindet , men det er en farlig udvikling , for Kommissionen har brug for alle landes sttte , de store og de sm , og derfor gr det ikke , at det strste medlemsland ikke er reprsenteret i Kommissionen , tvrtimod skal alle lande have lov til at tale med i Europa-Kommissionen !

<P>
Hr. kommissr Barnier , vi er p Deres side ! De gr det jo ogs meget imponerende med Deres personlige politiske baggrund .
De gr ind for det flles Europa .
Vi i Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater - og her er hele gruppen enig - vil , nr vi ivrkstter det forstrkede samarbejde , som vi tilstrber og finder rigtigt , modst enhver fristelse til at afvikle dette uden for fllesskabsrammen ! Vi nsker , at Kommissionen skal deltage i det forstrkede samarbejde , og alle sprgsml om det forstrkede samarbejde skal drftes , diskuteres og besluttes her i Europa-Parlamentet .
Her vil vi optrde som Europas advokat .
<P>
Hr .
Moscovici , De sagde - sdan hedder det i hvert fald i den tyske oversttelse - at inden for udenrigshandelspolitikken - og det er sdan et eksempel - manglede der stadig en srbehandling , et resultat for en srbehandling .
Nej , vi nsker ingen srbehandling inden for udenrigshandelspolitikken , men dette er et kerneomrde i fllesskabspolitikken , med alle udenrigshandlens politiske aspekter , og jeg beder Dem om , at det franske formandskab fr gennemfrt , at udenrigshandelspolitikken er en kerne , den afgrende kerne i fllesskabets politik !
<P>
Det er stadig nogen tid tilbage fr Nice . Jeg nsker Dem held og lykke i de kommende uger indtil da .
Men det er et drligt signal , hr. rdsformand Moscovici , nr Frankrigs premierminister , som det skete sidste torsdag , taler i 45 minutter i det franske fjernsyn og forklarer sin politik , og s ikke en gang , ikke en eneste gang , nvner ordet Europa .
Det er i sig selv deprimerende , nr der er tale om en premierminister , men det er uacceptabelt , nr der er tale om premierministeren for det land , som har formandskabet !
<P>
Lad mig til slut sige , hr. rdsformand , at vi nsker Dem held og lykke !
Vi nsker Dem virkelig succes , nr det drejer sig om vores Europa , og lad os ikke afvikle Europa p en teknokratisk mde , lad os ogs vise , at Europa er en hjertesag for os . Derfor er det ikke kun en teknisk procedure , der bliver vedtaget i Nice , det handler om , at Den Europiske Union bevarer sin handlekraft , og at vi stter dette store eventyr i gang , som udvidelsen med de central- og steuropiske stater er , s de frste lande fra Europas midte forhbentlig kan deltage i valget til Europa-Parlamentet i 2004 !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , mine damer og herrer , sandhedens time er kommet .
Vi skal trffe beslutninger i Nice for ikke at bringe udvidelsen , som er vores strste prioritering , i fare .
<P>
Rdsformanden har talt om nden fra Nice .
Vi m ikke kede nden fra Nice ihjel , og derfor er der en grundlggende prioritering for de resterende 50 dage , nemlig at lfte forhandlingen op p politisk niveau .
Det ville vre bedst , om det kunne ske offentligt som med forsamlingen , men man kan under alle omstndigheder ikke endnu en gang afholde en regeringskonference , som har vret en trdemlle i ni mneder , uden at komme et skridt fremad .
<P>
I forbindelse med rdsformandens redegrelse har Parlamentet ingen fundamentale krav .
Vi kan vre mglere ved denne lejlighed .
Men der er et grundlggende sprgsml , som jeg gerne vil bede rdsformanden om at opklare .
Kommissren har talt om kvalificeret flertal og flles beslutningstagning .
Det har rdsformanden ikke gjort .
Vi synes , at der er en automatisk forbindelse : Alt det , der skal afgres med kvalificeret flertal i Rdet , skal straks vre genstand for flles beslutningstagning sammen med Parlamentet .
Jeg vil vre rdsformanden taknemmelig , hvis han vil opklare dette punkt .
<P>
For det andet vil jeg ogs gerne anmode ham om at klargre over for Parlamentet , om man for jeblikket p regeringskonferencen drfter mandatfordelingen i Parlamentet . For her kommer vi med meget kritik af Rdet - og den er ofte berettiget - men vi m ikke glemme vores eget ansvar .
Jeg har allerede offentligt her p plenarmdet givet udtryk for , at vi ikke er i stand til at fordele den knaphed , som udvidelsen til 700 medlemmer betyder .
Jeg mener ogs , at vi skal foreg med et godt eksempel , som vi har gjort tidligere , og foretage en fordeling mellem store og sm .
Og jeg finder ikke , at vi i dag lever op til vores ansvar , hvis vi ikke er i stand til at lse dette problem .
Jeg henvender mig srligt til grupperne , begyndende med PPE-Gruppen , som blokerer for denne beslutning i Parlamentet .
<P>
Dernst er der sprgsmlet om chartret om grundlggende rettigheder .
Hvis vi alle er enige i , at chartret er et meget vigtigt dokument , som vi alle skriver under p , og som desuden er et udtryk for flles identitet , s forstr jeg ikke , hvad vi skal med chartret .
Skal vi gemme det i en skuffe ?
Skal vi lade det ligge til bedre tider ?
Efter min mening skal det vre spydspidsen for en senere forfatning , men det vi kan gre i dag , og som sagtens kan opns i Nice , er at indarbejde chartret i traktaten ved hjlp af et meget elementrt bindeled , nemlig traktaten om Den Europiske Unions artikel 6 , stk .
2. Jeg vil gerne anmode Kommissionen og Rdet om at afgive en udtalelse herom .
Det er et vigtigt sprgsml for os , der er med , og for dem , der kommer med .
<P>
I den forbindelse vil jeg ogs gerne henvende mig til mine kolleger fra Det Europiske Folkeparti - og jeg beder hr . Poettering om at lytte til mig - for det , vi forsvarer herinde i Parlamentet , skal vi ogs forsvare udenfor .
Og det er helt uacceptabelt , at hr . Berlusconis parti i det italienske Camera dei Deputati har stemt imod dette charter , og at et medlem af Europa-Parlamentet har brugt et pr- eller postfascistisk sprog i forbindelse med chartret .
Vi skal vre konsekvente og forsvare chartret bde her og derhjemme .
For det drejer sig om grundlggende vrdier for alle .
<P>
Og i denne forbindelse anmoder jeg ligeledes om , at der kommer en klar udtalelse om det forslag , vi stiller , og som vi mener er politisk fornuftigt .
<P>
Og inden jeg slutter , fru formand , har jeg to afsluttende bemrkninger i forbindelse med grundlggende udenrigspolitiske sprgsml .
P den ene side blev prsident Kostunicas tilstedevrelse en historisk begivenhed .
Det er vigtigt , at vi hjlper Balkan med at stabilisere sig , og ikke med at destabilisere sig .
Og i denne forbindelse mener jeg , at vi skal skre alle over n kam .
Vi kan ikke bede Kroatien om at samarbejde med Den Internationale Domstol og ikke gre det samme med Den Jugoslaviske Forbundsrepublik .
Vi skal finde pengene - og her har Rdet et ansvar - for at bekrfte vores flles vrdigrundlag og fre en afbalanceret stabilitetspolitik p Balkan .
<P>
Om Mellemsten : Det er klart , at en af rsagerne til situationen - ikke den eneste - for sprgsmlet er meget mere komplekst - er , at Den Europiske Union tidligere er blevet forhindret i at mgle .
Man m glde sig over det skridt , der er taget , selv om det sker p et tidspunkt , hvor man burde deles om ansvaret .
Jeg synes , at vi skal glde os over vores forpligtelse i en af de mest dramatiske situationer , vi ser i dag .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Fru formand , frst vil jeg gerne udtrykke min glde over , at Det Europiske Rd har accepteret udkastet til charter som det endelige .
<P>
P grund af stats- og regeringschefernes arbejdsindsats i Biarritz i forbindelse med de vanskeligste sprgsml i traktatreformen vil chartret formentlig vre det vigtigste resultat i Nice .
Hvorfor prver det franske formandskab s at undg sprgsmlet om at inkorporere chartret i traktaten ?
<P>
Prsident Chirac udtalte i sin pressemeddelelse med sin sdvanlige evne til at overraske , at chartrets retlige status ville vre et sprgsml for det svenske formandskab .
Hvad betyder det ?
Hvad i alverden skulle Sverige kunne opn , som Frankrig ikke kan ?
Det m da vre Det Europiske Rd i Nice , der skal vurdere , om chartret skal inkorporeres i traktaten .
Det er formlet med regeringskonferencen .
Jeg vil gerne indtrngende anmode det franske formandskab om endnu en gang at vurdere sin position p dette vigtige omrde .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , udvidelsen af Unionen er et middel til at ge stabiliteten og sikkerheden i Europa og fremme tolerance og demokrati .
<P>
Ligeledes er revisionen af Unionens institutioner ndvendig , s stabiliteten i Unionen ikke bukker under for ubeslutsomhed p den ene side og borgernes manglende interesse og modvilje p den anden side .
Det forudstter , at flertalsbeslutninger bliver reglen i Rdet , hvilket endvidere glder for Parlamentets medbestemmelsesret , f.eks. i landbrugsanliggender .
Chartret om grundlggende rettigheder er positivt , men det skal forbedres for i hjere grad at imdekomme borgernes forventninger , og den skal vre en del af en europisk grundlovsproces .
Den skal anvendes i traktaten .
Opbygningen af et trovrdigt og demokratisk Europa krver et strre engagement af borgerne , regionerne , de sm og store medlemsstater , strre beslutsomhed fra Kommissionens side og styrkelse af Parlamentets rolle , men isr Rdets vilje til at spille en rolle som Union , og det har vi f.eks. ikke gjort i Mellemsten .
<P>
De dde , isr p palstinensisk side , krver fred , og for at genfinde nden fra Oslo skal man tilbage til sagens kerne .
Israel har krav p fred og sikkerhed , men palstinenserne , som i den forbindelse m opgive en stor del af deres land , har krav p deres egen stat , som fastsat i FN-resolution 242 og 338 .
<P>
Valget af hr . Kostunica giver utvivlsomt alle demokrater grund til hb , men samtidig rejser det sprgsmlet om den fremtidige stabilitet i Kosovo , Bosnien og Hercegovina , for freden p Balkan er skrbelig , og vi skal vre parat med de ndvendige midler for allerede nu at sikre genopbygningen og stabiliteten i fremtiden i en demokratisk proces .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , selv om der er sket fremskridt inden for det tttere samarbejde og en udvidelse af afstemninger med kvalificeret flertal , fremhvede De , at der stadig er dybe uoverensstemmelser , hvad angr sammenstningen af Kommissionen og vgtningen af stemmer i Rdet .
Ja , der er stadig betydelige meningsforskelle mellem de store og de sm lande , der frygter oprettelsen af en styrelse bestende af de strkeste lande . Dette er en kendsgerning .
<P>
Nr vi derfor taler om nden fra Biarritz , tror jeg i grunden , at Biarritz afspejler kompleksiteten i de udfordringer , Unionen str over for .
Jeg tror , at dette topmde efter de vrige , ogs selv om det er uformelt , udtrykker modstningerne mellem borgernes sociale krav , befolkningernes forventninger og den liberale logik , der fortstter med at dominere Unionen .
Det haster med at udarbejde et nyt koncept for udvidelsen , der forener i stedet for at dele , og som knytter ansgerlandene til det arbejde , der foregr p regeringskonferencen , med en noget strre opmrksomhed over for den sociale dimension i udvidelsen .
<P>
Det er grunden til , at jeg str fast p min gruppes holdning til fordel for en reform , der garanterer en institutionel balance i Unionen og mellem dens medlemsstater for at undg en marginalisering af de sm lande .
En reform , der ogs udvikler gennemsigtigheden og demokratiet , og som endelig gr det muligt for borgerne at deltage i at udvikle EU ' s politik .
<P>
Biarritz er ogs chartret om grundlggende rettigheder vedtaget i enstemmighed . Ja , ambitionen er stor , og metoden er ny !
For frste gang i en tekst af den type stter man civile , politiske og sociale rettigheder p samme plan med en vilje til at bekrfte et fllesskab af menneskelige vrdier .
Jeg kan dog ikke i s hj grad dele formandskabets tilfredshed . Jeg kan kun beklage , at chartrets indhold ikke er p hjde med kravene og forventningerne , isr i det sociale afsnit .
Jeg vil ogs gerne give udtryk for min gruppes og ngo ' ernes nske om at se chartret udvikle sig og fortsat blive bedre , isr for at sikre en beskyttelse af og mere effektive rettigheder for Unionens borgere , for lnmodtagere , borgere i tredjelande og de udstdte .
Rdet ville virkelig komme EU-borgernes forventninger i mde ved at rdfre sig med befolkningerne og de nationale parlamenter , hvilket kunne fre frem til et charter , der virkelig opfyldte behovene .
<P>
Med hensyn til de internationale sprgsml m jeg , som andre har gjort det , glde mig over , at demokratiet er vendt tilbage til Serbien .
I denne bne proces er det meget vigtigt , at Unionen bidrager til genopbygningen , stabiliteten og fremme af menneskerettighederne i alle landene i Eksjugoslavien .
<P>
Hvad angr Mellemsten efter Sharm el Sheikh peger alt p , at fredsprocessen afhnger af , at en rkke forpligtelser overholdes , frst og fremmest en hel og total gennemfrelse af FN ' s resolutioner , et stop for den israelske kolonisering i de besatte omrder , at give de palstinensere , der er blevet jaget ud fra deres land , ret til at vende tilbage samt en anerkendelse af en palstinensisk stat med st-Jerusalem som hovedstad .
<P>
Jeg nsker ogs , at Nice bliver en succes , og jeg glder mig over , at EU ' s befolkninger og mange sammenslutninger , ngo ' er og fagforeninger engagerer sig i perspektiverne fra Nice .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Fru formand , p topmdet i Biarritz begynder vi bag de reelle eller fingerede sknderier mellem de store og de sm lande at kunne ane en anden uoverensstemmelse , men den er meget reel , mellem tilhngere af en fremskyndet integration og dem , der vil bevare en EU-model , der respekterer staterne og de nationale demokratier .
<P>
De frstnvnte er parat til at praktisere ultrafderalismen i en hrd kerne , og den danske folkeafstemning synes at have styrket dem i deres overbevisning .
Min gruppe nsker at advare dem .
Ved at g frem p denne mde skrer de formentlig EU i to dele , men de afskrer sig samtidig helt sikkert fra deres egne befolkninger .
Folkeafstemningen den 28. september udtrykte nemlig ikke kun danskernes afvisning af at lade sig dirigere af en overnational EU-stat og deres vilje til at bevare deres nationale demokrati .
Den afspejler ogs en flelse hos mange borgere i andre medlemslande , ogs selv om denne flelse sommetider er mere diffus p grund af manglende udtryksmidler .
<P>
Er de blevet hrt i Biarritz ?
Det kan man tvivle p , nr man ser , at den mest klare beslutning p dette topmde var , at man i Nice vil fremstte chartret om grundlggende rettigheder .
Men endemlet med dette charter , hvis det bliver obligatorisk , er at fratage ethvert nationalt demokrati retten til selv at definere rettigheder og pligter for sine egne borgere .
Og for at gre det endnu vrre synes den strste bekymring lige nu hos fortalerne for chartret at vre : Hvordan kan vi gre det obligatorisk uden at lade det g igennem en ratificering af de nationale parlamenter ?
<P>
Det er allerede besluttet , men udelukkende af Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet , at fremstte det offentligt i Nice .
I anden omgang afslrer Kommissionen i sin meddelelse af 11. oktober , at chartret kan gres bindende gennem Domstolens retspraksis , alts stadig uden om de nationale parlamenter .
P denne mde kan man f held til at fratage nationerne deres mest grundlggende rettighed uden nogensinde rligt at have stillet sprgsmlet til de forskellige befolkninger .
Man kan alts ikke sige , at kravet om respekt for de nationale demokratier i Unionen udtrykt gennem den danske folkeafstemning virkelig er blevet hrt i Biarritz .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg deler ikke kommissr Barniers optimisme , iflge hvilken man i Nice kan bevare Fllesskabets system .
Det forekommer mig , at vi gr i den modsatte retning .
Vi havde en anden og en tredje sjle , og man er nu i gang med at konstruere en fjerde for forsvaret , og der findes reelt en femte sjle for Den konomiske og Monetre Union .
<P>
P den anden side bliver den brede balance mellem vores institutioner nedbrudt lidt efter lidt .
Vi har en svkket Kommission , og i stedet for at tage sig af disse grundlggende problemer gr Parlamentet grundigt op i emner , der er en smule surrealistiske som f.eks. chartret , der overhovedet ikke har noget juridisk grundlag , og som intet organ vil vre forpligtet til at gennemfre , sknt vi i vores femten medlemsstater alle har lovtekster for de grundlggende rettigheder .
<P>
Selv om Parlamentet beskftiger sig med konstitutionaliseringen , ligger det virkelige problem - og det vil jeg gerne gentage - i den brede balance i Kommissionen .
Jeg er ikke enig med Dem , hr . Poettering .
Problemet er at undg at gre Kommissionen til et andet Rd ved at garantere hver enkelt medlemsstats tilstedevrelse , problemet er at gre Kommissionen til et veritabelt overnationalt organ , et EU-organ .
<P>
Det er klart , at disse ndringer ikke kan ske til skade for de sm stater , hvilket man kan mistnke visse store stater for at pnse p , nr man iagttager deres manvrer med spekulation i stemmevgtningen og sammenstningen af Kommissionen , idet de spiller p den nye sammenstning af Kommissionen for at vinde en smule mere manvrefrihed til stemmevgtningen .
Den virkelige opgave bestr i gennem et valg at give Kommissionen en reel legitimitet i et direkte forhold til borgerne .
Kommissionsformanden er valgt ved direkte valg , og hvorfor ikke lade det samme glde for nstformanden med ansvar for udenrigspolitikken , for en gang for alle at fremhve , at denne anden sjle er den eneste metode til at gre Kommissionen strk .
Dette er den eneste mde , hvorp vi kan genskabe en gte ligevgt mellem de forskellige institutioner i EU .
<P>
Men det taler vi ikke om .
Vi anvender sprgsmlet om chartret om grundlggende rettigheder i vores nationale polemik , men vi tnker ikke p , at EU ' s fremtid afhnger af , at vi har en Kommission , der er i stand til at reprsentere alle borgerne og aldeles ikke medlemsstaterne , og af at den ikke , som det ser ud til i dag , omdannes til et nyt Rd , hvor alle mulige studehandler er mulige , og hvor et virkeligt udtryk for EU ' s flles vilje ikke vil kunne formuleres .
<P>
Det er derfor ndvendigt at opfordre alle til at vende tilbage til Unionens oprindelse og udvise det samme mod , som hr .
Giscard d ' Estaing og hr . Schmitt gjorde ved at beslutte at afholde direkte valg til Europa-Parlamentet i 1976 og ved i 1979 at beslutte , at vi i 2009 endelig ville f en formand for EU , nemlig kommissionsformanden .
<SPEAKER ID=19 NAME="Bonde">
Fru formand , topmdet i Biarritz blev et gennembrud for det forstrkede samarbejde .
Kernen er , at de mest integrationsivrige eliter vil kunne trffe beslutninger uden bred folkelig sttte .
Man behver ikke lngere at tage hensyn til de lande , hvor overladelse af suvernitet krver folkeafstemning .
Man kan fremover f forslag forkastet ved folkeafstemninger og vedtage dem alligevel .
De lande , som mtte sige nej , vil fr eller siden blive presset til at flge efter .
Modellen kendes fra det retspolitiske samarbejde .
Frst gennemfrer pionerlandene et Schengen-samarbejde , og s overfres lovgivningen senere til alle lande .
De mest genstridige lande fr et srligt tilbud .
De kan f lovgivningen tilsendt pr. telefax uden medindflydelse , men undg lovgivningen kan de ikke , uanset hvor mange der stemmer nej tak ved folkeafstemningen .
<P>
Eliter i alle lande forener sig ogs mod egne vlgere .
De , der str uden for det forstrkede samarbejde , fr reelt samme frihed som bagsdepassagererne i en bil .
Forstrket samarbejde er som en leruse .
Der er ingen vej tilbage , men kun stadig mere integration , mere centralisme , mere Bruxelles uden tilhrende demokrati .
EDD-Gruppen nsker et friere og mere fleksibelt Europa , hvor man ikke presses til at vre med i alt , med demokrati i stedet for ensretning . Et demokratiernes og mangfoldighedens Europa .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , jeg husker stadig det medlidende smil hos de kolleger , som nskede en ambitis dagsorden for regeringskonferencen , da jeg allerede i februar i r fremhvede , at man skulle vre glad , hvis man kunne finde en lsning p de bermte resterende punkter fra Amsterdam .
Hvor str vi s i dag , otte mneder senere og efter Biarritz ?
Bortset fra hbet om at opn fremskridt i sprgsmlet om en udvidelse af de kvalificerede flertalsbeslutninger er vi virkelig ikke kommet ret meget lngere .
En ny traktat ligger i dag lige s langt ude i fremtiden som for otte mneder siden .
Det viser sig nemlig , at disse resterende punkter er en temmelig hrd nd at knkke .
Efter min vurdering er der ikke udsigt til enighed .
<P>
Men hvis der ikke findes en lsning p de centrale sprgsml , kan de projekter , som er kommet lngere , som f.eks. reformen af Domstolen , heller ikke komme ind i en ny traktat .
Den franske stereotyp , at man hellere vil have ingen traktat end en drlig traktat , er heller ikke egnet til at styrke troen p , at de ambitise ml kan ns i Nice .
<SPEAKER ID=21 NAME="Moscovici">
Fru formand , jeg vil gerne indtrde i forhandlingerne i hjere grad for at tage nogle af indlggene op end for at besvare dem .
Jeg har stort set intet at tilfje til det , kommissr Barnier sagde , ud over mske blot at nvne en lettere meteorologisk meningsforskel .
Vejret var faktisk klimatisk set snarere drligt i Biarritz den weekend .
Jeg er vant til den baskiske kyst , og jeg var helt rligt faktisk skuffet p vores vegne .
Vi kunnet have hbet p en smule bedre vejr , men jeg tror , vejret var en smule bedre end kommissren sagde , i Det Europiske Rd , som jeg fulgte fra start til slut .
Jeg vil her i den forbindelse isr svare p det , hr . Poettering sagde om striden mellem de store og de sm lande .
<P>
Det er rigtigt , at vi befinder os i en situation , hvor der gives udtryk for kraftige meningsforskelle p ministermderne .
Det er p den anden side formandskabets opgave at hjlpe med til at srge for , at disse forhandlinger kan finde sted i et bent klima , sdan at man derefter kan finde en lsning uden igen at skulle vende tilbage til den samme uenighed .
Det , jeg har erfaret fra den mest afgrende diskussion , der fandt sted under middagen mellem stats- og regeringscheferne , er , at denne netop gjorde det muligt at bringe tingene p bordet for derefter at forsge at komme videre .
<P>
De kan under alle omstndigheder , fru formand , vre sikker p , at det virkelig er formandskabets nske at n frem til et kompromis , alle kan vre enige i .
Det er med denne indstilling , prsident Chirac , formanden for Det Europiske Rd og den franske ministerprsident har bedt mig inden prsident Chiracs rundtur besge de 10 lande , der p nuvrende tidspunkt anmoder om , at man kun har n kommissr .
Jeg begyndte med i gr aftes at besge den belgiske premierminister , og jeg tror i vrigt , at ogs han har denne indstilling fra Biarritz .
Viljen til at forcere stridighederne mellem de store og de sm lande er en del af nden fra Biarritz .
<P>
I den forbindelse deler jeg ikke opfattelse med formanden for PPE-Gruppen i sprgsmlet " en kommissr pr. medlemsstat " .
Jeg hrte den kritik , De gav udtryk for over for den tyske forbundskansler .
Jeg skal lige s lidt som De blande mig i interne tyske anliggender , men jeg tror , at denne holdning er dybt sammenhngende og gr lngere end , hvad Kommissionen nsker , hvis jeg ikke tager fejl .
En strk og effektiv Kommission vil have s meget mere legitimitet i og med , at den reprsenterer en generel interesse for Fllesskabet og absolut ikke , fordi den gr sig gldende ved at trnge ind p regeringskonferencen i kraft af sin funktion .
Nr vi har foreslet en ligelig fordelt rotation , er det netop for at vise , at det ikke drejer sig om at stte de sm lande op imod de store , og at de lande , som man ukorrekt kalder " de store " , og de lande , som man lige s ukorrekt kalder " de sm " , i en talmssigt begrnset Kommission vil blive reprsenteret p lige fod .
Dette er den franske delegations holdning , den er klar , og denne lsning er klart at foretrkke .
<P>
Siden i gr i Bruxelles har jeg lagt mrke til , at en id uden tvivl allerede p mdet i Nice begynder at vinde fodfste , nemlig iden om at have n kommissr pr. medlemsstat , men at man derefter skal fastlgge et differentieret loft .
Jeg tror sledes , at vi m fjerne denne tvetydighed , og vi br gre det ved effektivt at sikre , at Kommissionen forbliver et strkt organ .
Hvis Kommissionen , som Michel Barnier meget klart sagde , er overfyldt , hvis den kun reprsenterer staterne , vil den miste sin trovrdighed og legitimitet .
Det er jeg enig med kommissren i .
Det drejer sig virkelig om at forstrke Fllesskabets ramme .
Her m jeg gentage , at dette gres bedst - som jeg ogs svarede hr . Prodi p vores seneste mde - ved at styrke alle vores institutioner , Kommissionen selvflgelig , Parlamentet naturligvis og ogs Rdet .
Det er denne balance , vi skal srge for at finde .
<P>
Jeg vil i vrigt berolige formanden hr . Poettering med hensyn til den franske premierministers aktiviteter .
Dagen efter Biarritz , og en rkke af dem , der er til stede her , kan bevidne dette , mdte han op i egen person , hvilket ikke altid er tilfldet , i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , hvor han gav et langt indlg . Dette udvalg er det parlamentariske organ , der bestr af nationale parlamentsmedlemmer , medlemmer af Europa-Parlamentet og parlamentsmedlemmer fra ansgerlandene .
Det franske parlament havde endvidere organiseret en times tv med aktuelle sprgsml sendt i den bedste sendetid , udelukkende om EU-sprgsml og dermed en status over Det Europiske Rds mde i Biarritz . Ogs her havde den franske premierminister lejlighed til at komme med et meget langt indlg .
De kender logikken i medierne .
Nr man taler mandag og tirsdag , bliver man ikke ndvendigvis udspurgt torsdag .
De kan sledes vre forvisset om den franske premierministers beslutsomhed i denne sag for formandskabet .
<P>
Jeg vil lige vende tilbage med et par ord om den eksterne handelspolitik , da dette er et meget alvorligt emne .
Man kender holdningen hos Frankrig og ogs hos en del andre medlemsstater , der mener , at s snart man bevger sig ind p serviceomrdet , nrmere bestemt det kulturelle omrde og herunder isr det audiovisuelle omrde , er der tale om identitetssprgsml , og jeg taler ikke om undtagelser , men om identitet , der krver en vis forsigtighed .
<P>
Hr . Barn Crespo stillede adskillige sprgsml , frst og fremmest om forbindelsen mellem afstemninger med kvalificeret flertal og medbestemmelsen .
Da jeg ved , at dette er et emne , der helt legitimt optager Parlamentet meget , vil jeg sige , at jeg naturligvis omtalte det vigtigste i forhold til den begrnsede taletid , jeg havde fet tildelt , men at dette forhold ikke er noget problem .
I vrigt havde jeg mere eller mindre under vores forhandlinger fr Biarritz ladet forst , at formandskabet mener , at medbestemmelsen vil flge en udvidelse af det kvalificerede flertal .
Dette emne hrer ikke til de vanskelige punkter p regeringskonferencen , og det tror jeg , alle her i salen kan glde sig over .
<P>
Jeg vil ogs gerne vende tilbage til antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet .
Sprgsmlet blev lst delvist i Amsterdam med traktatens artikel 189 , der stter tallet 700 som loft over antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet .
Vi er begyndt p drftelser angende dette sprgsml , hvoraf det fremgr , at alle medlemsstater nsker at bibeholde dette loft efter udvidelsen .
Det vanskelige problem bestr i at finde en metode til fordeling af dette loft .
Jeg kan konstatere , at en rkke delegationer som den tyske , den britiske , den franske og den italienske , men ogs den nederlandske nsker en forholdsmssig reduktion , mens andre nsker en liner reduktion .
Det er klart , at dette sprgsml er flsomt .
Jeg vil gerne beklage , at Parlamentet har afvist at udarbejde den betnkning , det havde meddelt , og til hvilken der skulle have vret stillet et mundtligt sprgsml i dag .
Jeg tror faktisk , at en sdan betnkning kunne have hjulpet medlemsstaterne og isr Rdet med at danne sig en mening , for hvem kunne i hjere grad end medlemmerne af Europa-Parlamentet have en strk mening om dette sprgsml ?
Det er mske endnu ikke for sent at udarbejde den .
<P>
Jeg slutter med sprgsml , som praktisk talt alle talere har stillet , om i hvor hj grad chartret er bindende , og jeg nsker at udtrykke mig s klart som overhovedet muligt i denne sag .
<P>
For det frste er alle vi medlemmer af Det Europiske Rd tilfredse med chartret , bde hvad angr metoden og indholdet .
Jeg vil kort gentage , at metoden for aftalen er ny , og den gr det muligt at sammenknytte legitimiteten i forskellige institutioner , ssom de nationale parlamenter , Europa-Parlamentet , Kommissionen samt regeringerne , og det er dermed mske en fremgangsmde , man fremover br lade sig inspirere af i andre sprgsml .
I vrigt kan man reelt vurdere chartrets indhold p forskellige mder : Kassen er halvfuld eller halvtom , dette er et kompromis .
Jeg mener snarere , at dette kompromis er dynamisk , fremskridtsvenligt og progressivt .
Denne tekst bliver epokegrende , fordi den er klar og letlselig .
Det er den frste EU-tekst , som borgerne kan anvende uden at fle sig komplet fremmede over for dens indhold .
Dette er ligeledes noget meget vrdifuldt , hvilket samtlige medlemmer af Det Europiske Rd ogs understregede .
<P>
Vi mangler naturligvis sprgsmlet om det juridiske indhold .
Jeg vil ikke skjule , at vi str midt i en proces , vi kender , nemlig hvor alle tre institutioner fremstter erklringer .
Men vi m konstatere , at der i Det Europiske Rd findes en rkke delegationer , jeg vil endda sige en lang rkke delegationer , der er imod , at chartret fr bindende karakter , alts at det indarbejdes i traktaterne i Nice .
Hvordan kan man under disse omstndigheder forestille sig , at der senere kan foreg en udvikling ?
<P>
Vi vil undersge mulighederne for udvikling , det er vores opgave i formandskabet , men jeg vil ikke foreggle Parlamentet en fremtidig udvikling , der ikke er realistisk .
Jeg tror ikke den kommer .
Jeg tror , vi fr et progressivt udgangspunkt . Vi skal srge for , at dette charter bliver fremlagt officielt i Nice af de tre institutioner , og derefter undersge dets juridiske tilblivelse , for jeg tror som mange her , at det reelt bliver indledningen til en fremtidig traktat af forfatningsmssig karakter , men lad os til den tid indstte det i det konstituerende udgangspunkt .
Vi mangler reelt en fremgangsmde eller en procedure , der er en henvisning til artikel 6 .
Jeg har allerede her haft lejlighed til at sige , at jeg gr ind for en sdan .
Der blev ikke talt meget om dette p Det Europiske Rds mde . Jeg har forstet det sdan , at en delegation - De m selv gtte hvilken - er tilbageholdende over for dette , idet den er imod , at chartret fr nogen som helst juridisk eller bindende karakter .
<P>
Endelig vil jeg sige til fru Ainardi , at jeg tror , det bliver meget vanskeligt og endda srdeles farligt at genbne charterpakken for p ny at tale om dens indhold , for jeg ved ikke , hvad der kunne komme ud af en ny gennemgang .
Jeg er temmelig overbevist om , at det i hjere grad ville medfre tilbageskridt end fremskridt .
Nr vi frst har teksten , OK , s kan vi tage den for det , den er , en afspejling af den aktuelle situation , et frste skridt , som vi derefter m bekrfte og udvide med andre , enten hvad angr indholdet eller dens juridiske status .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Fru formand , rdsformandens indlg gr det muligt for mig at minde om to ting : Den frste er , at Parlamentet - s vidt jeg ved - ikke har givet afkald p at udarbejde en betnkning om antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet i traktaterne .
Lad os prve at glde ham , s han fr den betnkning , han vrdstter s hjt .
Det andet er , at det aldrig har vret Parlamentets holdning , at chartret skulle vre en prambel til traktaterne .
Det er en id , der m vre opstet et eller andet sted , men det er ikke Europa-Parlamentets holdning .
Nr vi taler om indarbejdelse , nsker vi ikke , at det bliver i pramblen .
<P>
Jeg finder under alle omstndigheder , fru formand , at Biarritz har bidraget med noget meget positivt , nemlig den enstemmige vedtagelse af chartret .
En anden positiv ting er , at chartret blev vedtaget i sin helhed .
Jeg tror heller ikke - og vi taler om politik - at chartret - for at bruge hr . Barn Crespos udtryk - bliver lagt p is , men at vi derimod plgger det svenske formandskab at undersge indarbejdelsen .
<P>
I forbindelse med denne politik om at komme videre finder jeg , at det er meget vigtigt at nvne det i traktaten om Den Europiske Unions artikel 6 , afsnit 2 , for det er fuldstndig meningslst - og jeg vil ikke forfalde til skizofreni - at Den Europiske Union afviser at give det et retsgrundlag i traktaten , s Unionen kan tilslutte sig Den Europiske Menneskerettighedskonvention , og at den samtidig i samme afsnit taler om fortolkning af de grundlggende menneskerettigheder og netop baserer sig p Den Europiske Menneskerettighedskonvention til beskyttelse af menneskerettigheder .
Jeg synes derfor , at den omtale af chartret , som vi skal proklamere i Nice-traktaten , er yderst fornuftig .
<P>
Jeg finder derfor , at vi med det beslutningsforslag , vi skal stemme om i morgen , giver vores to reprsentanter , Elmar Brok og Dimitris Tsatsos , et meget klart mandat til at lgge et forslag herom p bordet i Nice .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , tre bemrkninger .
<P>
For det frste : Man har undertiden fet det indtryk , at der i Biarritz var en besttelse i forhandlingerne mellem de sm og de store lande .
P en vis mde forekommer dette normalt .
Man er endelig get i gang med at stille sprgsmlet om de store institutionelle balancer og deres evne til at fungere i et udvidet EU .
De institutioner , vi har som grundlag i dag , er skabt til tre store og tre sm lande .
Siden er denne balance ikke blevet revideret .
Nu har magien i EU netop vret evnen til at fremme alliancer mellem store og sm lande i et gensidigt interesseforhold .
Men hvis man nsker , at dette forhold skal fungere , er det ndvendigt , at den enkelte kender sin plads .
<P>
Enhver ved , at hvis et stort land ikke fler sig reprsenteret og ikke fler , det bliver hrt i forhold til dets styrke i EU ' s institutioner , vil det sge andre steder hen , og det er hverken i de store eller de sm staters interesse .
Det er rsagen til , at der tales s meget om de sm og de store .
P den anden side forekommer det mig , at man i dette afgrende sprgsml for EU ' s fremtid og dets mde at tage beslutninger p i Biarritz har trukket nogle linjer op , og det kan vi kun glde os over .
<P>
Det andet punkt , jeg vil tale om , er beslutningsprocessen .
Hvis EU ikke er i stand til at tage beslutninger , vil det heller ikke lngere vre i stand til at regere , og s vil markederne vre alene om at gre det .
Hvis vi vil kunne regere og tage beslutninger , er det ndvendigt , at disse bliver taget med kvalificeret flertal , herunder ogs hvad angr ikke-diskrimination .
Ingen her i Parlamentet vil kunne forst , hvis der ikke bliver indget en aftale i Nice om dette punkt .
Helt rligt , vil stats- og regeringscheferne p det tidspunkt , hvor EU fr et charter om grundlggende rettigheder , afvise at tage beslutninger med kvalificeret flertal p dette omrde ?
Det forekommer mig , at vi nrmer os det latterlige . Jeg hber , at der p dette punkt kan opns fremskridt inden Nice .
<P>
Men parallelt med forhandlingerne om det kvalificerede flertal er der ligeledes sprgsmlet om det tttere samarbejde .
Ud fra dette synspunkt mener jeg ikke , det er tilstrkkeligt at sige , at fllesskabsmetoden br bevares .
Det er ndvendigt at sige hvordan , og vi ved udmrket godt , at der her er punkter , hvor der skal skres igennem .
Vi skal forhandle yderligere og uddybe vores tanker p dette punkt . Vi siger ja til parlamentarisk kontrol med det tttere samarbejde .
Men hvordan gennemfrer vi det uden igen at skabe alt for snrende bnd for det tttere samarbejde , det er de sprgsml , vi stadig mangler at besvare .
<P>
Hr. rdsformand , m jeg sige , at jeg som parlamentariker mener , at jeg aldrig har givet op , s lnge der var hb , og jeg vil ogs sige , at vi forstod Dem angende tidspunktet for at integrere chartret .
Dog er det ndvendigt i Nice , at der i traktaten foretages en henvisning til artikel 6 , i det mindste af tre grunde . Hr .
Mndez de Vigo har allerede henvist til indholdet af artikel 6 og til det misforhold , det ville vre kun at have en eneste henvisning til Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Men Kommissionen har netop i sin meddelelse af 11. oktober sagt meget klart , i hvor stor udstrkning dommeren med ansvar for dette charter vil vre i stand til at anerkende indholdet og ikke vil kunne handle , som om det ikke eksisterede .
Men hvis stats- og regeringscheferne ikke siger noget i Nice , lader de dren st ben for det , som nogle har kaldt dommerstyret .
<P>
Nr rdsformanden erklrer , at " det svenske formandskab vil derefter undersge , hvad de 15 nsker angende dets juridiske beskaffenhed " , forekommer dette mig ikke srlig fornuftigt .
St , at vi lige efter Nice genbner diskussionen om udformningen af traktaten , og at man introducerer en ny ratifikationsproces for de 15 nationale parlamenter ?
Jeg tror ikke , at dette er realistisk .
Nu haster det med at give Unionen en henvisning til indholdet af dette charter .
Jeg hber , at vi stadig kan n at overbevise , gre fremskridt og vinde sejr p dette punkt i Nice .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Bos">
Det gik meget mrkeligt til i Biarritz .
Det er naturligvis ikke underligt , at regeringerne er uenige om vigtige delsprgsml .
Nu drejer det sig om omfordelingen af magten i Europa , men netop p dette stadium er det vigtigt at have en formand , der sger konsensus .
Desvrre fortolker Frankrig mere sine egne og de store landes interesser , i stedet for de forslag , som kan udjvne modstningerne , selv om hr . Moskovici i jeblikket forsger at overbevise os om det modsatte .
Hvis det franske formandskab fortstter p denne mde , falder regeringskonferencen helt til jorden p den hrde grusstrand i Nice .
<P>
Det er meget vigtigt , at alle medlemsstater fortsat reprsenteres i Kommissionen .
Hierarki bliver uundgeligt , hvilket ogs er almindeligt i en regering .
Nr de nuvrende ansgerlande tiltrder , skal alle medlemsstater stadigvk beholde en junior- eller seniorkommissr .
Det er meget mistnkeligt , at de store medlemsstater , som gr ind for mellemstatsligt samarbejde , slr til lyd for en lille Kommission , hvor de selv i nogle tilflde ikke stiller en kommissr .
Sdan et rotationssystem svkker Kommissionens stilling alvorligt , og det skal vi netop undg .
At de store medlemsstater anmoder om en vis omfordeling af stemmerne i Rdet er rimeligt , men hvis de store lande overdriver , fr de sm lande imod sig , og til flertalsbeslutninger hrer pr. definition medbestemmelse , fru formand .
Adskillelse er efter vores mening helt uacceptabelt .
Det forstrkede samarbejde vil kunne fungere godt med mindst otte medlemsstater .
Til udenrigs- og sikkerhedspolitik er det eventuelt tilstrkkeligt med frre .
<P>
Fru formand , det bliver vanskeligt , men bestemt ikke umuligt at blive enige i Nice .
Men s skal det franske formandskab ikke opfre sig s underligt som i " bizar-ritz " .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Fru formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , to minutter , to meddelelser , den frste om chartret og den anden om skattepolitikken .
<P>
De har netop givet et velbegrundet svar angende chartret , men min gruppe vil dog alligevel sige til Dem : Det er ndvendigt at fortstte arbejdet .
Det skal frst og fremmest ske , hvad angr indholdet , og bliver det ikke i dag , skal det under alle omstndigheder vre i morgen , idet vi ikke kan njes med ord .
Arbejdshypotesen har lige fra starten vret , at chartret skulle vre bindende .
Derfor har man forhandlet minimumsbestemmelser . Vi har nu et minimalcharter , isr hvad angr social- og arbejdsmarkedsrettigheder .
Jeg nvner to konkrete eksempler . For det frste gr vi fra retten til at have et arbejde til retten til at arbejde , og for det andet er der en rkke social- og arbejdsmarkedsrettigheder i det sociale charter udarbejdet af Europardet , der ikke findes i EU-chartret .
<P>
Stillet over for det paradoks at have forhandlet for et bindende charter og derefter st med en minimumstekst og et charter , der ikke er bindende , er det , som nogle af mine kolleger allerede har sagt , ndvendigt at tage en rkke beslutninger i Nice .
Det frste spor er artikel 6 .
Et andet spor er , at det bliver ndvendigt at fastlgge en tidsplan og en klar metode til at omskrive traktaterne og indstte chartret i disse .
Det tredje spor er der ingen , der har nvnt , men jeg mener dog alligevel , det er meget vigtigt . Vi m ogs indstte en passus om at revidere chartret sdan , at vi fr en tekst , der er dynamisk og ikke fastlst .
<P>
Med hensyn til skattepolitikken sagde hr . Barnier med god grund , at det kvalificerede flertal er kriteriet for en ambitis traktat .
Jeg m sige Dem , at sdan som artikel 93 er formuleret af formandskabet , bliver det ikke muligt at svare p en forhandling , der dog er simpel .
Hvis vi vil strbe efter de ml , Unionen selv har sat sig , snke skatten p arbejdet og i stedet beskatte forureningen samt undg den skadelige konkurrence p skatteomrdet , hvilket er to ml , som Unionen er enig i , m man forst , at det eneste svar er en suvernitet delt mellem medlemsstaterne og aldeles ikke en skattekonkurrence mellem selvsamme stater .
Formuleringen af teksten i artikel 93 er s meget mere dramatisk , fordi vi , nr den frste udvidelsesblge er vel overstet , er endnu flere om den umulige opgave at forsge at opn et kvalificeret flertal .
<P>
Hr . Moscovici , premierminister Jospin har haft den usdvanligt gode id at lade sig omgive af et rd af konomiske analytikere .
Det har netop udsendt en rapport med titlen " EU-sprgsml " .
Ser De denne rapport igennem , vil De opdage , at dens konklusioner med hensyn til de skattepolitiske sprgsml er njagtigt de samme som dem , jeg netop har beskrevet .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Fru formand , jeg tror , der er mange hykleriske taler her i salen , for mange af os er overbeviste om , at der , bortset fra regnen , som enhver har kunnet konstatere , og som alle kan enes om , ikke er sket noget i Biarritz .
<P>
Det var et mislykket mde , for det frste hvad angr de planlagte institutionelle reformer .
Enhver ved , at der ikke vil komme noget ud af topmdet i Nice , fordi modstningerne er for store mellem de forskellige europiske regeringer .
<P>
Dernst var mdet mislykket , hvad angr de grundlggende rettigheder i EU , der skulle have gjort tingene klarere .
Men i virkeligheden er chartret en del ringere end de allerede gldende tekster .
Det reprsenterer endda et socialt tilbageskridt , idet det hverken anerkender retten til at have et arbejde , til minimumsln , pension eller abort .
Det placerer den sociale udstdelse p linje med bistand og ikke p niveau med rettigheder , der er elementre og bindende for arbejdsgiverne og for staterne .
<P>
Dette er i virkeligheden endnu en gang et bevis p , at dette EU gr imod befolkningernes interesser , og det vil titusindvis af demonstranter sige i Nice den 6. og 7. december , og jeg hber , at vi bliver mange sammen med dem .
<P>
I de f sekunder , jeg har tilbage , vil jeg , nr man taler om grundlggende rettigheder , have ret til at vre indigneret over den tavshed og medskyldighed fra de fleste lande og institutioner over for den massakre , der for jeblikket foregr p den palstinensiske befolkning , over for hvilken vi i noget hjere grad burde give udtryk for vores solidaritet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , lad os sl n ting fast : Den strste udfordring for Unionen er reformen af EU-institutionerne , s udvidelsesprocessen kan ivrksttes .
Vi ved alle , at udvidelsen af Unionen ikke kan finde sted , fr de vigtigste institutioners beslutningsprocedurer reformeres . Men en sdan reform skal vre retfrdig og afbalanceret .
En reform skal beskytte de sm medlemsstaters position inden for Unionen og tage hjde for kulturelle , sproglige og nationale forskelle .
<P>
Det fremgr tydeligt af forhandlingerne i Europa og i Biarritz , at de strre medlemsstater forsger at presse de mindre medlemsstater til at g ind for reformer i Unionen efter de strre medlemsstaters nsker .
Det er helt uacceptabelt .
<P>
Lad os et jeblik dvle ved ratifikationsproceduren for enhver nyligt revideret traktat .
Det er af afgrende forfatningsmssig betydning at afholde folkeafstemning i Danmark , Portugal og Irland fr ikrafttrdelse af en traktat .
<P>
Hvis Den Europiske Unions charter , som blev accepteret i Nice , medfrer mindre indflydelse til og reprsentation af de mindre medlemsstater , vil det vre meget vanskeligt at opn godkendelse ved folkeafstemningerne i disse tre lande .
Beslutningstagere i de strre medlemsstaters regeringer skal huske , at det ikke blot er en formalitet at opn borgernes godkendelse i en folkeafstemning .
Man skal overbevise borgerne i disse lande om de klare fordele ved en ny traktat om Den Europiske Union .
Der skal vre en balance mellem sikringen af , at udvidelsesprocessen skrider frem , og at medlemsstaterne beholder deres indflydelse i Den Europiske Unions beslutningsprocesser .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , Det Europiske Rds uformelle mde i Biarritz varslede et hb om njere overvejelser med henblik p at forberede topmdet i Nice , som br fre til en reform af EU ' s institutioner .
Ud over hndelserne udenfor , der prgede dette mde , kom der desvrre ikke andet ud af det end en klar markering af EU ' s institutioners magteslshed .
Man er ude af stand til at fremme de institutionelle sprgsml , som drejede det sig i hjere grad om at skjule mangelen p enighed om dette emne . Man er ogs ude af stand til at optrde med diplomatisk vgt over for USA , der spiller rollen som mgler i Mellemsten , selv om det er absolut prisvrdigt at ville skabe fred i verden og isr i denne s hrgede region .
<P>
Ud over denne bitre konstatering forekommer det mig , at dette s hjt priste EU , der nsker at vre tt p og lydhrt over for EU ' s befolkninger , tvrtimod hele tiden kommer en smule lngere vk fra sit ml .
Er det ikke at afvise det nre EU , hvis man nsker at beskftige sig med alt og alle og begynder med det , der foregr uden for EU , nr ikke en gang FN , der ellers har dette som sin opgave , er i stand til at gennemfre det .
Vi ville hellere se den samme iver blive udfoldet , nr det glder de europiske katastrofer , uanset hvilke , f.eks. stormen i december 1999 og Erikas forlis .
<P>
Man kan stte sprgsmlstegn ved relevansen af sdanne aktiviteter , nr man ser p , hvor effektive de er med hensyn til at finde reelle lsninger .
Aviserne gr , som ved alle topmder , status over forhbninger og usikkerhed , som dette topmde har fremkaldt som et forspil til traktaten i Nice .
Vores forhandlinger i dag krer i vrigt i samme spor .
De utilfredse p begge flje er forhandlernes bevis p , at de bevger sig frem mod en retfrdig balance .
Men som kommissr Barnier ganske rigtigt sagde , er endemlet ikke at forbedre livet for vores medborgere , men at sikre overlevelsen for Fllesskabets organisation .
<P>
Tingene er ikke blevet bedre efter fire revisioner p 15 r , og nu vil man have os til at tro p , at et charter eller en forfatning kunne ndre noget p dette .
Hvad vil Fllesskabet p dette grundlag og som diplomatisk instans da gre p den internationale scene ?
<P>
Lad os da som konklusion sammen begynde at gre det , der er godt eller bedre for vores befolkninger .
Derefter og frst derefter vil det vre tid at beskftige sig med resten .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , med hensyn til situationen i Mellemsten bifaldt vi enstemmigt her i salen for to mneder siden viljen til fred udtrykt af formanden for Knesset , Abraham Burg , og formanden for Palstinas lovgivende rd , Ahmad Qurei .
Siden ser det ud til , at de , der dernede prdiker hadet og lovpriser volden , p ny har vundet .
Det ville vre at underkende drivkrfterne bag en sdan krise at forestille sig , at den angst , man har levet med gennem generationer uden nye sindsbevgelser kunne blive udskiftet med en definitiv afspnding som en forlber for et forlig .
<P>
Hvis EU fortsat har ambitioner om at spille en rolle i denne afspnding , som det giver udtryk for , br det frst vbne sig med fornuft og derefter anvende al sin vgt p at lette opgaven for de lokale ansvarlige , der virkelig er besluttede p at g i den retning .
At vbne sig med fornuft betyder i de forfrdelige flelsesudladninger , vi oplever nu , at vi ikke skal udstede forbandelser over hverken den ene eller den anden .
At anvende al sin vgt vil sige , at Unionen skal tale med en enkelt stemme , hvilket desvrre ikke var tilfldet i sidste uge p den 10. ekstraordinre generalforsamling i De Forenede Nationer .
<P>
At anvende al sin vgt betyder ogs , at man ikke stiller sig tilfreds med at g ind for en genoptagelse eller intensivering af den konomiske bistand under foregivende af , at kun en hjnelse af levestandarden i regionen kan bidrage til at etablere en varig fred .
En sdan lsning vil kun have virkning p langt sigt , og set i lyset af den ndsituation , der prger omrdet netop nu , er den naturligvis ikke tilstrkkelig .
Vi ved udmrket godt , at Jerusalem er kernen i problemet .
<P>
Derfor vil jeg sprge Dem , hr. rdsformand , nr nu den hjtstende reprsentant har fet en plads i forhandlingerne , hvilket vi alle glder os over , om De ikke mener , jeblikket nu er kommet til , at EU med et kraftfuldt initiativ tilbyder de to parter deres gode tjenester for i Jerusalem at finde en status , som begge kan acceptere , og , hvorfor ikke , garanterer dens gennemfrelse .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Hr. formand , 50 dage fr topmdet i Nice mener jeg , at det m vre p tide med klarhed og en ben forhandling . Vi er kommet ind i sidste fase inden mdet i Nice .
<P>
Hvordan ser billedet ud i dag ?
Der er stadig uenighed om , hvordan Europa-Kommissionen skal fungere , om hvordan stemmerne skal veje i Rdet , om hvad der skal g over til princippet om stemmeflertal og om sammenstningen af Europa-Parlamentet .
Der er sledes i dag - jeg betoner i dag - fare for , at de resterende punkter i Amsterdam-traktaten ogs bliver resterende punkter i Nice-traktaten , hvis der ikke tages nogle afgrende skridt fremad nu .
Men ud over disse ting ser chartret om menneskerettighedernes skbne ogs stadig uvis ud i dag , ogs med hensyn til optagelse i artikel 6 , sdan som Europa-Parlamentet ogs fornuftigt nok har bedt om p mdet i dag . Det samme glder ogs den institutionelle skbne for sttten til de europiske politiske partier .
<P>
Det er sikkert , at konstitutionaliseringen af traktaterne udskydes til fremtiden .
Men der findes naturligvis ogs nogle emner , hvor der gres fremskridt .
Det frste er det tttere samarbejde , hvor vi har taget betydelige skridt .
Men det fremgr ogs undertiden af debatten , at ikke alle ser Europas ndvendige smidighed i denne institution , men derimod en slags fremtidigt forsvar for bevarelsen af deres interesser over for de fremtidige medlemmer af EU .
Der sker ogs fremskridt med artikel 7 om bekmpelse af overtrdelsen af EU ' s grundlggende vrdier .
<P>
Hvad er nu de dybeste historiske karakteristika ved denne udvikling ?
Jeg nvner dem ikke for at skuffe , men fordi vi stadig har tid til at n at handle inden topmdet i Nice .
Europas ledelse har ikke klart formuleret nogen vision .
Den har ikke klart formuleret sin endelige filosofi .
Undertiden virker regeringskonferencen som et ngsteligt , administrativt bureaukrati , som forsger at dele magten .
Det virker ikke overbevisende for jvne mennesker .
Vi leder hverken en bank eller en forretning .
Vi str i spidsen for folkeslag , og det forudstter en lidt anderledes atmosfre .
Udvidelsen er for nogle fra at vre en vision blevet til et skrmmebillede p , at den mske kommer til at bevirke ndringer i det indbyrdes magtforhold .
Men rent bureaukratisk kan vi sikkert heller ikke n til det nskede resultat .
Jeg bliver desuden foruroliget over den formindskede respons over for Parlamentets krav om demokratisering .
<P>
Jeg bliver foruroliget over , at Europa-Parlamentet ikke bliver taget direkte med p rd om overgangen til flertalsafgrelser .
Men vi har tid endnu , i politik sker der mirakler , og nu tager jeg personligt sigte p miraklet i Nice .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg er meget bekymret over de konsekvenser , som denne sag med chartret om grundlggende rettigheder kan f for befolkningen .
<P>
Chartret om grundlggende rettigheder blev vedtaget i sin helhed p Rdets uformelle mde i Biarritz .
Parlamentet har enstemmigt anmodet om , at man allerede p dette topmde tog stilling til chartrets medtagelse i traktaterne , men det er ikke enkelt eller let at acceptere , at de EU-institutioner , som tror p dette charter , bagefter tver med at give det retsgyldighed .
Det er et tegn , der kan bidrage til at skabe stadig strre afstand mellem befolkningen og det europiske projekt , sdan som det desvrre ogs allerede er tilfldet i ansgerlandene .
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender er net frem til en metode og en tidsplan , som gr chartrets medtagelse i traktaterne til en afgrende etape i retning af Unionens konstitutionalisering .
Rdet skal derfor afgive udtalelse uden at bruge flere undskyldninger .
<P>
Et andet punkt er kommissionsreformen .
En Kommission , der er tilrettelagt ud fra kriterier for de enkelte staters reprsentation , er et udtryk for et perspektiv , som ikke er srlig langsigtet .
S lnge vi ikke alle sammen fler os reprsenteret af en kommissr uanset dennes nationalitet , vil vi ikke vre i stand til at skabe et flles projekt .
<P>
Endelig er der det styrkede samarbejde , som endnu en gang - og det vil jeg gerne gentage - skal ses som et instrument , hvormed man kan harmonisere forskellene og sledes styrke fllesskabsnden , og ikke som et splittende element .
Hvis samarbejdet skal vre effektivt , m man dog ikke stte nogle s snvre grnser for det , at det bliver kvalt .
<SPEAKER ID=32 NAME="Schrling">
Hr. formand , der er mange vigtige sprgsml at lse .
Mderne i Biarritz og i Nice kan sledes beskrives som en kamp mellem dem , som hurtigt nsker at opbygge en " EU-stat " , og dem , der ser EU som et mellemstatsligt samarbejde og et enestende eksempel p flles beslutninger .
<P>
Det er dog yderst bekymrende , at der forekommer det , man kunne kalde en slags afpresning over for dem , der ikke nsker at g lngere med hensyn til reformer end det , de har mandat til fra medlemsstaterne .
I pressen anklages de ofte for at sinke eller sgar forhindre studvidelsen .
Det er vel snarere dem , der nsker omfattende reformer forud for udvidelsen , der gr sig skyldige i noget sdant .
<P>
Srg for at handle ansvarligt i Nice , og koncentrer Dem om at lse de opgaver , som resterer efter Amsterdam . Lad alle landene f en kommissr .
Lav om p stemmevgtningen i Rdet , men ikke i henhold til princippet om dobbelt flertal .
Lad vre med at danne en fast kernegruppe , som skal lede udviklingen , og respekter i stedet alle medlemsstater .
<P>
Det er ogs urovkkende , at borgerne ikke fr mulighed for at flge med i udviklingen , og at nogle modstter sig et virkeligt offentlighedsprincip , som er af absolut grundlggende betydning for demokratiet .
<P>
De m heller ikke lade muligheden for at give chartret legitimitet g fra Dem , hvilket man fr ved at inddrage borgerne .
Jeg ser gerne det svenske formandskab bidrage til dette .
<SPEAKER ID=33 NAME="Sjstedt">
Hr. formand , ved topmdet i Biarritz var der en tydelig modstning mellem de mindre og de strre medlemsstater .
De store landes krav om get magt i Rdet og i Parlamentet vil , hvis det imdekommes , forskubbe hele balancen i EU og medfre , at de sm lande kommer til at betale hele prisen for udvidelsen .
<P>
En sdan Union vil blive centralistisk og give de sm lande mindre indflydelse , end de sm stater har i det amerikanske tokammersystem .
I stedet skal alle medlemsstater vre parat til at afgive indflydelse proportionalt i forbindelse med udvidelsen .
<P>
I Sverige har tilhngere af Unionen altid begrundet EU-medlemskabet med , at vi fr indflydelse .
Nu er sandhedens time kommet , hvor vi m vre klar til at forsvare den lille indflydelse , vi har .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at det er ret bemrkelsesvrdigt , at formandslandet Frankrig konsekvent bruger sin opgave i denne sag til at fremme egne interesser .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , p plenarmdet i september oplevede vi og delte nogle jeblikke med optimisme og hb sammen med Abraham Burg , formand for Knesset , og Abu Ala , formand for Det Palstinensiske Lovgivningsrd .
Halvanden mned senere deler vi en dyb bekymring over udviklingen i begivenhederne .
P den ene side er der den israelske regeringsleders beslutning om at fastfryse fredsforhandlingerne p grund af volden i omrdet og koncentrere sig om at danne en samlingsregering med oppositionslederen , hr . Sharon .
P den anden side er der en fornemmelse af , at de paramilitre militser og fundamentalistiske agitatorer har grebet til voldsomheder og taget initiativet i de omrder , der er under Den Nationale Palstinensiske Myndigheds kontrol .
<P>
Sandheden er , at det er p vanskelige tidspunkter som disse , at man mler de politiske lederes historiske format .
Det er lige prcis nu , at Barak og Arafat skal overbevise deres befolkninger om , at det kun er via dialog omkring forhandlingsbordet med smertefulde indrmmelser fra begge parters side , at det er muligt at f bilagt konflikten en gang for alle .
<P>
P den anden side skal det internationale samfund , i srdeleshed Den Europiske Union , holde fast ved bestrbelserne p at undg en konfrontation , som ydermere ville blive et yderst destabiliserende brndpunkt .
Det betyder , at det europiske flag for frste gang siden Madrid-konferencen har vret p bordet i fredsprocessen .
Den flles aktion p et nrmere bestemt tidspunkt har gjort nogle medlemsstaters indsats og arbejde p omrdet rentabelt og til gavn for alle .
<P>
Og da vi er i gang med den institutionelle forhandling , vil vi bede Europa-Kommissionen om at udvise kreativitet og politisk beslutsomhed til at g videre med vores integration , ogs under den anden sjle .
Er det franske formandskab ikke enig heri ?
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe vil jeg gerne behandle Mellemsten og Jugoslavien i tilslutning til det , andre kolleger har sagt .
<P>
Den tragiske udvikling i Mellemsten har naturligvis vret et enormt tilbageslag , og volden i de forlbne dage og de mange ofre har naturligvis ogs givet anledning til voldsomme reaktioner i den europiske offentlighed og i Parlamentet og med rette .
<P>
Efter topmdet i Sharm-el-Sheikh , hvor alle involverede parter var til stede for at finde en mde at stoppe volden p og genbne dialogen mellem Barak og Arafat , har vi set , at det er meget vanskeligt , selv om der var et tidspunkt , hvor det s ud til , at det ville lykkes at standse volden .
I jeblikket er gadens parlament benbart strkere end viljen til fred .
Men alligevel ved vi alle , at der er mange borgere , bde i Israel og Palstina , som dagligt oplever - i hbet om fred - hvor hrdt livet er , s lnge den fred ikke rigtigt har fet form . Derfor skal EU , som hr .
Galeote og hr . Morillon allerede har sagt , yde et bidrag for at give freden en chance .
Vores kolleger , formndene for Knesset og den palstinensiske lovgivende forsamling , har besgt os .
Den gang var nden fra Oslo og Camp David til stede , selv om mdet i Camp David lige var mislykkedes , men freden var s tt p , og nden var stadigvk til stede .
<P>
Det er ikke lngere tilfldet , men vi har set , at de arabiske ledere er villige til at vre tilbageholdne .
Vi har set , at hr . Solana p vores vegne har opnet en strkere stilling i fredsprocessen .
Jeg mener , at det er berettiget , at vi i dag p ny behandler et flles beslutningsforslag , der stttes af alle partier , hvori det p en afbalanceret mde erkendes , at det er begge parter , der skal slutte fred , for det kan vi som folk ikke .
Men vi skal gre alt for at sttte dem internationalt , s det lykkes , og det kan ogs foreg gennem det franske formandskab .
<P>
Vi anmoder endvidere det franske formandskab om p ny at anvende Euro-Middelhavspartnerskabet som middel p det kommende ministermde i Marseille .
Dialogen i denne region skal vre bredere , og hvis alle involverede er med , er der chance for , at begge folkeslag p ny finder vejen til fred .
<P>
Det andet punkt er Jugoslavien .
Parlamentet er naturligvis meget glad for det jugoslaviske folks sejr og valget af Kostunica til prsident .
Man valgte demokrati .
Man valgte Europa .
Sanktionerne er ophvet .
Det Europiske Genopbygningsagentur og Cards-programmet er ivrksat .
Det humanitre program er udvidet til flygtningene og de mennesker , som er fordrevet fra deres hjem .
Republikken fr mulighed for at deltage i stabilitets- og associationsprocessen .
Der er mulighed for at deltage i stabilitetspagten og dermed skabe en bning til kollegerne i nabolandene , anerkende deres suvernitet og dermed skabe muligheder for en demokratisk proces .
<P>
Vi mener , at den demokratiske proces i Jugoslavien kun har en chance , hvis den ogs viser respekt for nabolandene og ogs anerkender deres suvernitet .
Vi mener , at det var en rigtig og stor beslutning at stille de 200 millioner euro til disposition for den fderale republik .
Samtidig anmoder vi Rdet om at vise samme indstilling under budgetforhandlingerne for 2001 .
For hvis overslaget i kapitel IV ikke ndres , lader vi p ny Afrika eller Asien betale for de demokratiske vrdier , som vi skal give en chance i Jugoslavien .
Lad det samme storsind , som Rdet har udvist i r , glde for 2001 .
Den Socialdemokratiske Gruppe anmoder Dem derfor indtrngende om at fastholde den nd , som De tidligere har givet s strkt udtryk for , ogs under budgetforhandlingerne for 2001 .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er ked af , at hr . Barn Crespo ikke er til stede her i salen , efter at han har sagt visse ting om det politiske parti , jeg reprsenterer .
Hr . Barn Crespo har tydeligvis nogle drlige informanter , som fr ham til at sige forkerte ting om Italien og mit parti .
<P>
Jeg vil gerne understrege og bekrfte , at Forza Italia aldrig har vret modstander af chartret om grundlggende rettigheder .
Vi fra Forza Italia stemte for dette charter i Europa , og jeg kan officielt meddele , at vi vil stemme for det i november her i Strasbourg .
Vi stemte for chartret i det italienske parlament , men med et andet forslag end det fra venstrefljens flertal , da vi i vores forslag lagde vgt p ndvendigheden af , at chartret giver en strre beskyttelse af de personlige rettigheder .
Vi tilhrer oppositionen , og vi har efter min mening ret til at stemme for beslutninger , der sttter chartret , og som afviger fra flertallets beslutninger .
<P>
Det er mit hb , at hr . Barn Crespo vil tage imod min invitation - som jeg formelt giver ham her , og jeg hber , at han hrer mig - til at komme til Italien , s han selv kan se , hvordan situationen er i mit land , i stedet for at lytte til folk fra Det Kommunistiske Parti og Venstredemokraterne .
Jeg vil gerne anbefale hr . Barn Crespo , at han beder sine italienske kolleger forklare ham , hvorfor de har regeringsmagten i Italien sammen med et parti , som ikke lgger skjul p at vre kommunistisk , og hvorfor de forbereder sig p valget sammen med et andet parti , der heller ikke lgger skjul p at vre kommunistisk , nemlig Partiet for Kommunistisk Omdannelse .
Hr . Barn Crespo burde ogs bede sine italienske kolleger om en forklaring p de voldsomme angreb p jderne i Israel , angreb , som er med til at kaste benzin p blet , nr det glder den snigende antisemitisme , der allerede er alt for udbredt i Europa .
Og han burde ogs bede om oplysninger fra de nuvrende ledere , som tilhrte Venstredemokraterne , og som var ledere for Italiens Kommunistiske Parti , dengang nogle af reprsentanterne for Det Kommunistiske Parti hjalp en af Aldo Moros mordere med at flygte fra Italien til Algeriet .
<P>
Jeg hber , at hr . Barn Crespo vil komme til Italien og drfte alle disse ting !
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , det er bestemt gldeligt , at man i Biarritz inds , at det er ndvendigt at koordinere politikken p energiomrdet , som er s flsomt et omrde for borgerne , erhvervslivet , vksten og velstanden .
Her er der virkelig ikke meget id i national enegang , Fllesskabets energiafhngighed taler for sig selv .
<P>
Derfor er Kommissionens initiativkatalog om hjnelse af energieffektiviteten og energibesparelser konstruktivt , men det er undersgelserne af kartelproblemerne hos olieselskaberne ogs .
Vi skal imidlertid ikke kun vre opmrksom p de olieproducerende landes kartel , men ogs p olieselskabernes kartel .
<P>
Det franske formandskab skal nskes held og lykke med forhandlingerne i Riyadh , og jeg mener , at disse stater alene ud fra deres egen interesse burde vre interesserede i , at oliepriserne ikke eksploderer yderligere .
Nedgang i vksten i Den Europiske Union har konsekvenser for verdenskonomien .
<P>
Vi br imidlertid ogs se p vores egen situation .
Det er vigtigt , at der sker fremskridt i den europiske energibeskatning , som hidtil er blevet blokeret af enstemmighedsprincippet .
Skattepolitisk forventer Europa-Parlamentet derfor en bevgelse i Nice i retning mod beslutninger ved kvalificeret flertal p de omrder , hvor et velfungerende indre marked generes af skattepolitiske forhold .
Biarritz har ikke fordrevet alle uvejrsskyer fra det fremskridtsprojekt , som demokratiseringen af Den Europiske Union er .
Rdsformandskabet vil afskaffe samarbejdsproceduren og erstatte den med konsultationsproceduren .
Denne procedure er uacceptabel set ud fra en demokrati- og integrationspolitisk synsvinkel .
Det kan heller ikke accepteres inden for Den konomiske og Monetre Union , tvrtimod !
Her er der behov for fremskridt inden for den flles beslutningsprocedure .
<P>
Hvis det imidlertid endnu ikke skulle vre muligt at gennemfre projektet , s opfordres det franske formandskab til at sge efter fremskridtsorienterede institutionelle reformer og mder at inddrage Parlamentet p .
Det burde i det mindste vre muligt at aftale , at der i Nice udarbejdes en flles holdning til disse sprgsml .
Men vi siger nej til at erstatte samarbejde med konsultation .
Det er et tilbageskridt .
Derfor er der behov for handling !
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , De gav tidligere udtryk for , at Parlamentet ikke havde taget stilling til antallet af pladser i Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne bede Dem om at lse Leinen-Dimitrakopoulos-betnkningen , hvor Europa-Parlamentet har taget klar stilling til svel opdelingen af pladserne i Parlamentet som stemmevgtningen i Rdet og sammenstningen af Kommissionen .
Hvis man lser disse holdninger i sammenhng , kan de mske vre medvirkende til , at man kan komme ud af den nuvrende konflikt mellem store og sm stater , som lammer regeringskonferencen .
For det er et af de alvorligste problemer , vi har .
Vi m anerkende , at de sm stater i en union af stater er ligevrdige med de store stater , og at vi m tilvejebringe opvejningen for de store stater p en anden mde .
Vi br ikke lade det komme s vidt , at de sm stater bliver bange for , at man kunne g i retning af direktoratslsninger .
De tiltagende mellemstatslige initiativer , krav om sekretariater , som bliver rejst , alt dette er initiativer , som risikerer at delgge Den Europiske Unions egentlige prg af succes .
<P>
Den Europiske Union har historisk set haft succes p de omrder , hvor den arbejder efter Monnet-metoden og med flertalsbeslutninger , og hvor den styrker institutionerne - Parlamentet og Kommissionen .
Det skal bringes til udtryk p denne regeringskonference , s vi ikke fr nogen misforstelser .
Alt andet vil fre os ind i en blindgyde .
Denne metode , som var rigtig med seks medlemmer , vil vre s meget desto mere rigtig med 27 medlemmer , fordi Den Europiske Union ikke kan ledes af et Ministerrd , som skifter formandskab hvert halve r og p denne mde ikke vil vre i stand til med 27 medlemmer at skabe en sammenhng i udviklingen af Den Europiske Union .
Med muligheden for simpelt flertal ved afstemninger i Kommissionen er Kommissionen bedre i stand til at give impulser for fremtiden .
Af denne grund , hr. formand , vil jeg bede Dem om i denne regeringskonference at fremme Monnet-metoden i kombination med den kvalificerede flertalsbeslutning for p denne mde at gre Unionen klar til udvidelsen .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , i denne debat om det uformelle topmde i Biarritz vil jeg ogs koncentrere mig om regeringskonferencen og pagten .
Med hensyn til regeringskonferencen vil jeg behandle tre punkter .
For det frste sprgsmlet om flertalsbeslutninger .
Jeg har forstet , at det franske formandskab har forelagt 45 artikler og emner til flertalsbeslutning .
Det ser forholdsvis godt ud , i det mindste hvis det i Nice ikke reduceres til 35-40 emner .
I den forbindelse er det meget vigtigt , at de emner , der omfattes af kvalificeret flertal , ogs omfattes af Parlamentets medbestemmelsesret , og det ser ikke ud til at vre en afgjort sag .
Sker det ikke , sttes bde de nationale regeringer og Parlamentet ud af spillet , og det demokratiske tomrum bliver strre i stedet for mindre , og det er da det sidste , vi vil .
<P>
Det andet punkt vedrrer antallet af kommissrer .
Jeg understreger endnu en gang , som hr . Brok netop gjorde , at n kommissr pr. medlemsstat er absolut ndvendigt for at give alle lande en plads i den europiske forvaltning .
Med hensyn til antallet af parlamentsmedlemmer er der ingen , der vil have flere end 700 .
Ville det s ikke vre fornuftigt ved valget i 2004 , alts det kommende valg , allerede at anvende de nye antal ?
Hvis der s kommer nye medlemsstater til , kan man allerede anvende de nye antal , og grnsen p 700 overskrides automatisk aldrig , for hvis det sker n gang , tror jeg ikke , at det kan reduceres igen .
<P>
Endelig chartret , hr. formand .
Jeg har forstet , at dokumentet blev godt modtaget i Biarritz , og at det , bortset fra et par juridiske tydeliggrelser , kan accepteres gennem en officiel erklring p mdet i Nice for i fremtiden at medtages i traktaterne .
Jeg mener , at Konventionen har gjort et udmrket arbejde , og jeg er endvidere stolt af at vre medlem af denne Konvention .
Jo fr dokumentet medtages i traktaterne , jo bedre , fordi traktaterne hermed fr konstitutionel karakter , og borgerne kommer tttere p EU , fordi der ogs netop for dem er udarbejdet en specifik lovgivning .
<SPEAKER ID=40 NAME="Suominen">
Hr. formand , minister Moscovici , kommissr Barnier , selv om man p topmdet i Biarritz ikke opnede fremskridt inden for den centrale strukturreform af Unionen , stter jeg min lid til , at Rdets formandskabsland Frankrig , med den innovative prsident Chirac i spidsen , i Nice ogs vil f nogle strukturelle beslutninger i hus , som vil fre udviklingen fremad , og som er acceptable for alle .
<P>
Man m dog give udtryk for bekymring over , at tonefaldet i visse sager har vret truende .
Gennem medierne er der blevet udbredt en forestilling til Europas borgere om modstninger mellem de sm og store lande .
Unionen kan ikke udvikle sig til et fllesskab af 27 lande , hvis man holder fast ved , at den hovedsageligt er et regeringssamarbejde , hvor Unionens institutioner kun er ansvarlig for gennemfrsel eller lemfldige kontrolforanstaltninger .
Der er allerede nu talrige eksempler p , hvorledes ting , som anses for vigtige af nsten alle lande , bremses af t land .
Dette er lige s meget de store som de sm landes ansvar .
Som eksempler kan nvnes den europiske virksomhed , den vaklende , flleseuropiske liberalisering og privatisering af postvsenet , bningen af konkurrencen inden for energisektoren eller indledelsen af en harmonisering af beskatningen .
Et afskrkkende eksempel p misbrug giver overraskende nok ogs strig , som netop selv har oplevet en uretfrdig skbne , nr det truer sin nabo Tjekkiet til ikke at tage atomkraftvrket Temelin i brug .
<P>
Nu har Unionen ikke brug for visionre personer , som har et periskop fremme i 2030 , men problemlsere , som kan se de problemer , udvidelsen inden for de nste 3-8 r frer med sig , og svarene p disse .
Lsningerne skal findes i Unionens institutioners regi ved at sikre fleksibilitet , om forndent ved at bemyndige en del af Unionen til at g ind i et tttere indbyrdes samarbejde , ved at konsolidere Kommissionens position og overg hovedsageligt til flertalsbeslutninger .
Chartret om grundlggende rettigheder udtrykker strlende de europiske vrdier , men det er omsonst at gre det til en kunstig strid om en hurtig , forpligtende konstitutionalisering .
Her har vi ogs brug for tid til at trffe beslutninger , bl.a. hos os i Norden .
<SPEAKER ID=41 NAME="Barnier">
Tak , hr. formand , jeg vil nu i telegramstil komme med nogle konkluderende bemrkninger til disse forhandlinger efter at have takket samtlige talere , som jeg har lyttet meget opmrksomt til , for kvaliteten i deres indlg og for deres benhed .
<P>
I telegramstil har bde den ene og den anden nvnt emnet " de store og de sm stater " , og efter hr . Moscovicis indlg mener jeg ikke , denne betegnelse er relevant for at beskrive den uenighed , der findes .
Jeg mener ikke , man skal se bort fra den eller lade som om , den ikke eksisterer .
Jeg mener blot , at det er ndvendigt at komme videre , at overvinde den gennem forslag , der i Romtraktatens nd fr Fllesskabets model til at fungere bedre .
Angende et punkt , som jeg finder kritisk - nemlig Kommissionen - hrte jeg hr. van den Bos som et ekko af formanden , hr . Poettering , bekymre sig om placeringen af det ene eller det andet land i Kommissionen .
<P>
Kre parlamentsmedlemmer , det drejer sig ikke i nogen af de modeller , der er fremme p bordet , om , at et land " mister sin kommissr " , selv om jeg mener , at denne formulering ikke er relevant , nr man husker p Kommissionens uafhngighed .
I samtlige modeller fr hvert land mindst en kommissr .
Sprgsmlet er , om alle lande fr en kommissr p samme tid , og om vi dermed fr en stor - og p et tidspunkt en meget stor - Kommission , der ndvendigvis er omorganiseret , eller om det bliver " ikke alle p samme tid " .
I sidstnvnte tilflde bliver sprgsmlet , hvornr man anvender princippet om en strengt ligevgtig rotation mellem de store og de sm .
<P>
Enhver mulighed fr alvorlige konsekvenser .
Der bliver i alle tilflde tale om en vigtig reform af Kommissionens funktionsmde , og jeg tror , det bliver ndvendigt omhyggeligt at anvende den tid , vi har tilbage , til i de kommende uger at undersge konsekvenserne af hver enkelt model , fr vi tager en beslutning i Nice , hvor jeg gerne vil gentage , at mlet i et udvidet EU er at bevare effektiviteten , trovrdigheden og om muligt kollegialiteten i Kommissionen .
<P>
Endnu et par ord om chartret for at minde om , at Kommissionen har deltaget aktivt i det bne arbejde , der blev indledt p baggrund af konventionen .
Jeg tnker isr p min ven og kollega Antonio Vitorino , der har vret meget aktiv under hele dette arbejde .
Jeg vil ogs gerne minde om , at Kommissionen lige fra starten har vret for iden om at give dette charter juridisk retskraft .
Personligt mener jeg - for at gentage , hvad hr . Mndez de Vigo og fru Bers sagde - at et minimum kunne vre at skabe en forbindelse til traktatens artikel 6 , hvilket kunne gres i Nice .
Jeg mener i vrigt ikke , vi kan blive stende her , og at det bliver ndvendigt at g lngere efter Nice .
Hr . Berthu kritiserede for lidt siden chartret , som var det faldet ned fra himlen .
<P>
Ikke desto mindre har vi henvist til det intelligente og bne arbejde , der har frt frem til dette charter , og de nationale parlamenter , der er reprsentative for den nationale opinion , har deltaget i dette arbejde .
De nationale regeringer har leveret deres bidrag , og de har alle godkendt teksten .
Det drejer sig sledes om et bent arbejde , der ikke er faldet ned fra oven , og som ikke er blevet tvunget igennem .
Det er i vrigt rsagen til , at det i slutfasen er blevet godkendt generelt .
Fru Maij-Weggen nvnte som formanden Barn Crespo Parlamentet .
Jeg vil nu bekrfte , at vi har talt om det i disse forhandlinger .
Det er et af de bne punkter i diskussionen , og jeg tror helt rligt , at ud over det , vi kan gre i selve forhandlingen , er alt , hvad Europa-Parlamentet kan sige klart om sin egen organisation efter udvidelsen srdeles nyttigt for os , fordi det kan vejlede os og medlemsstaterne i vores arbejde .
<P>
Et par ord om nden eller klimaet i Biarritz . Hr .
Dupuis misforstod mig uden tvivl for lidt siden .
Jeg ved ikke , om jeg har givet udtryk for en overdreven optimisme .
Under alle omstndigheder talte jeg om vilje og beslutsomhed . Jeg er ikke i talende stund sikker p , at vi i Nice vil opn en reel reform , der er tilstrkkelig for et EU udvidet til 27 , og man kan let se , at det i anden omgang bliver til mange flere medlemsstater , for s vidt som den demokratiske proces konsolideres og styrkes p Balkan .
Under alle omstndigheder har Kommissionen sin plads , og den kmper for at opn denne reelle reform .
Hvad jeg faktisk sagde , hr . Dupuis , var , at man skal mle nederlag eller succes , en reel eller en utilstrkkelig reform p , om fllesskabsmodellen , der omfatter ministeren , de tre institutioner og andre med dem , gr svkket , intakt eller styrket fra Nice .
Vi vil kmpe for , at den bliver styrket , og det forekommer mig , at dette er en mde at besvare den bekymring , mange medlemsstater og ikke kun de sm har angende den placering og rolle , de vil f i denne fllesskabsmodel .
<P>
Jeg nvnte for lidt siden meget prcist nogle elementer , med hvilke vi umiddelbart kan se , om reformen er tilstrkkelig eller ikke .
Udvidelsen af de virkelige emner for afstemning med kvalificeret flertal med medbestemmelse , bevarelsen af artikel 250 , som den er i dag , Kommissionens rolle og placering i det tttere samarbejde og ikke kun under den frste sjle . Disse elementer gr det muligt umiddelbart at vurdere , om vi i sidste ende har at gre med et nederlag eller en succes .
Jeg vil gerne i den forbindelse erklre mig enig i det , Elmar Brok og professor Tsatsos sagde for lidt siden .
<P>
Jeg tror , at vi , som formanden Barn Crespo og formanden Poettering opfordrede os til for lidt siden , skal hve forhandlingerne op p det politiske niveau , og det rigtige niveau er der , hvor den endelige beslutning tages , hvilket vil sige stats- og regeringschefniveauet .
Personligt glder jeg mig meget over , at diskussionen i Biarritz var prget af nsket om at n frem til en reel reform .
Dette er i hvert fald sdan , jeg fornemmede det .
Jeg kan mske nok have en anden vurdering af klimaet og vejrforholdene end hr .
Moscovici , der uden tvivl kender denne region i Pyrenerne bedre end jeg ; der var skyer , og der var vindstd , men jeg har hele tiden holdt fast i tonen i forhandlingerne , betoningen og viljen .
Det er , hvad jeg personligt har bemrket , og det giver en vis tillid til , at vi kan n et reelt resultat i Nice .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke fru Randzio-Plath for hendes indlg for lidt siden .
Jeg kan berolige hende , og jeg nvner vores beslutsomhed om i samarbejde med formandskabet grundlggende at fremme fru de Palacios forslag om EU ' s energiforsyningspolitik , konomiske politik , om sttte til vedvarende energier , herunder i forhandlingerne p regeringskonferencen , som vi netop har talt om , samt udvidelsen af det kvalificerede flertal p miljomrdet .
<P>
Kommissionen kmper for alle disse emner og gr sit arbejde , og jeg ved , at i dette sprgsml svel som i det , jeg nvnte for et kort jeblik siden , og som blev diskuteret meget lnge p Det Europiske Rds mde i Nice , nemlig den maritime sikkerhed , at vi kan regne med det nuvrende franske formandskabs beslutsomhed .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har modtaget syv beslutningsforslag i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag .
<CHAPTER ID=3>
Konstitutionalisering af traktaterne - Tttere samarbejde - ers status
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
betnkning ( A5-0289 / 2000 ) af Duhamel for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om konstitutionalisering af traktaterne ( 2000 / 2160 ( INI ) ) ;
<P>
betnkning ( A5-0288 / 2000 ) af Gil-Robles Gil-Delgado for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om tttere samarbejde ( 2000 / 2162 ( INI ) ) ;
<P>
beslutningsforslag til Rdet ( B5-0542 / 2000 ) af Napolitano for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om artikel 158 i EF-traktaten vedrrende ers status i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 ;
<P>
beslutningsforslag til Kommissionen ( B5-0543 / 2000 ) af Napolitano for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om artikel 158 i EF-traktaten vedrrende ers status i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 .
<SPEAKER ID=44 NAME="Duhamel">
Hr. formand , for det frste en tak til Jacques , Jacques Delors , til Altiero Spinelli og til Fernand Herman , tak til alle , fra Vaclav Havel til Carlo Ciampi , fra Joschka Fischer til Jacques Chirac , fra Michel Barnier til Pierre Moscovici , fra Chris Patten til Costa Simitis , og vi gr til Firenze , hvorfra kommer mange af de nuvrende medlemmer af Europa-Parlamentet , der siden 1999 har gjort et stort stykke arbejde for en EU-forfatning .
Tak fra Jo og Giorgio til Iigo , fra Dany til Frassoni , fra Richard til Elmar , fra Bayrou til Andrew .
Takket vre Dem alle dukker en ny id op p det europiske kontinent , nemlig iden om en EU-forfatning .
Iden om en forfatning , som er ny for Europa , men som har rdder tilbage til den moderne tids begyndelse , leder os til den mest grundlggende debat i demokratiet .
<P>
Hvad angr vores retssystem afviste og spottede den kontrarevolutionre tnker , Joseph de Maistre , selve iden om en forfatning , fordi en sdan er skabt , oh ve !
af mennesker og er en illusion for mennesker .
" Men mennesket eksisterer ikke " , sagde han og forklarede , at han havde mdt spaniere , franskmnd og mske endda persere , men " mennesket har jeg aldrig mdt .
Hvis det eksisterer , ligger det uden for min viden .
" P venstrefljen afviste og spottede den revolutionre tnker , Karl Marx , selve iden om menneskerettighederne , fordi det abstrakte menneske iflge ham ikke eksisterer , og menneskeheden ikke er i stand til at konstituere noget som helst .
<P>
Nu i begyndelsen af det 21. rhundrede formuleres disse to kritiktyper stadig , og undertiden forenes de .
P samme mde forenes forbrydelser og barbariske handlinger beget af mennesker i forngtelse af mennesket .
Men det , det 20. rhundrede lrer os , er , at hvis vi kun ser franskmnd , tyskere , danskere , irlndere , jder , arabere , hutuer , tutsier , serbere , bosniere og persere overalt , ender vi med at glemme deres flles menneskelighed .
Mangler vi dette fundamentale holdepunkt , forstr vi i bedste fald ikke lngere hinanden , og i vrste fald slr vi hinanden ihjel .
<P>
Englndere og irlndere , serbere og kroater , israelere og palstinensere , borgere her og der kan kun eksistere under forudstning af , at der forinden eksisterer et menneskeligt vsen .
Hvis vi fratager dem deres menneskelighed og lader dem alene med deres nationalitet , er de fortabte , idet de har mistet personen .
De accepterer ikke den anden , idet de ellers ville se det samme .
De ser kun fjenden , og de delgger hinanden .
<P>
De ved , at Det Europiske Fllesskab er blevet til ved at afvise denne delggelse .
50 r uden krig !
I Strasbourg er man klar over betydningen af denne rekord .
Da vi har opnet dette i Vesteuropa , nsker vi at udstrkke det til hele kontinentet .
Udvidelsen vil garantere dette .
Da freden var sikret , kunne Vesteuropa g i gang med sine greml og begynde at strbe efter velstand .
Lad os ikke vre for kritiske over for det kommercielle EU , og det er en socialdemokrat , der siger dette : Det har gjort os alle rigere .
Men EU forstr ikke at begrnse sig til et stort marked , det har andre ml , erklrede i dets traktater , ssom integrationen i EU , frihed , demokrati , menneskerettigheder , retssamfundet og de grundlggende sociale rettigheder og arbejdsmarkedsrettigheder .
Fred , velstand , demokrati , retfrdighed , enhver p sin mde og nsten samtlige medlemmer og grupper i Parlamentet nsker disse begreber , og et flertal af medlemmerne og grupperne nsker dem via EU og for EU .
<P>
Demokratiet har det godt i Europa .
For 30 r siden levede de store lande i Syd under diktatur , og steuropa levede under det sovjetiske g .
I dag har vi netop oplevet en af de sidste demokratiske revolutioner i Europa : revolutionen i oktober 2000 i Serbien .
Og vi ved , at det demokratiske Serbien i overmorgen vil slutte sig til os .
Hvilket smukt bevis p det europiske ideal , der forener demokratiets sejr med en indtrden i den store EU-familie !
<P>
Demokratiet i Europa har det godt , men demokratiet i EU skranter .
Hver anden EU-borger stemte ikke ved valget i juni 1999 .
Det er ikke os , der glemmer det .
Hver anden af mine studerende ved ikke , hvem Romano Prodi er , selv om de nsten alle kender Michael Schumacher og Monica Lewinsky .
Dette viser politikkens affldige position generelt og afstanden mellem EU ' s institutioner og borgerne .
Nogle tilpasser sig eller glder sig over dette . Det glder ikke os .
Dette er grunden til , vi nsker et strkere demokrati i EU og en EU-forfatning .
<P>
Hvad har vi i dag ?
Alt eller nsten alt og dog i virkeligheden faktisk intet .
Syv traktater med i hundredvis af artikler , et indviklet virvar af standarder , nsker , regler , procedurer , det vsentlige og det sekundre .
EU ' s forfatning eksisterer , men ingen har mdt den .
Den er umulig at finde , usynlig , ulselig og uforstelig .
Vi nsker en rigtig forfatning .
Lad os i det mindste blive enige om dette ml , og derefter nr vi det , og lad os sige , hvordan vi nr frem til det .
Parlamentet foreslr en vej i to etaper , i to trin : Den hurtige etape er en omorganisering af traktaterne og vedtagelsen af en forfatning , som er den gradvist fremadskridende etape .
Betnkningen foreslr disse to etaper , og at man forpligter sig p dem i Nice , fordi dette er muligt .
At der inden de afsluttes , afholdes en folkeafstemning i EU , fordi det er en drm , som vi har behov for .
Lad under alle omstndigheder vre med at sl den ihjel i dag .
Hvis vi nsker det , kan vi borgere , parlamentarikere og regeringer i EU gre det .
I dag , den 24. oktober 2000 i Strasbourg , udtaler Europa-Parlamentet sig om en enkelt ting og med kraft : En EU-forfatning , ja , De kan gre det , ja , vi nsker den .
<SPEAKER ID=45 NAME="Gil-Robles Gil-Delgado">
Hr. formand , mit emne er et meget mere konkret emne , selv om det m indrmmes , at vi er nogle , der finder , at det forstrkede samarbejde er et universalmiddel til at klare en hypotetisk fastfrysning af den europiske integrationsproces , som ellers ville vre uundgelig p grund af stigningen i antallet af medlemmer efter den nste udvidelse .
<P>
For nogle ville det dreje sig om at chartre en redningsbd , som ville gre det muligt for nogle medlemsstater at overleve den europiske integrations forlis . Og for andre ville det dreje sig om at skabe en hrd kerne af nogle skaldte elitelande , nogle medlemsstater , der , som vi siger i Spanien , er af samme kaliber som den spanske lufttrrede skinke patanegra , og disse stater ville s i kraft af deres srlige egenskaber , sammenhold og vgt optrde som en reel fortrop .
<P>
Der er ogs dem , hr. formand , der i de forstrkede samarbejder ser et ideelt instrument til at skabe et Europa a la carte eller et Europa med variabel geometri , hvor samhrigheden og den flles solidaritet ville blive reduceret til en vifte af forskellige mellemstatslige samarbejder .
Et Europa der , mine damer og herrer , hverken ville vre en demokratisk , effektiv eller ben organisation , men blot et tagselvbord .
<P>
Ingen af disse indfaldsvinkler forekommer mig acceptable eller realistiske .
Derfor foreslr jeg i min betnkning , at man overvejer at smidiggre de eksisterende bestemmelser ved hjlp af nogle klare og sammenhngende kriterier :
<P>
For det frste at fastlgge samarbejdet inden for EF-rammen og ikke inden for parallelle mellemstatslige rammer .
Man kan ikke bringe Europa tttere p borgerne ved at gre dets struktur mere og mere kompliceret .
<P>
For det andet at fastholde Europa-Parlamentets og Kommissionens institutionelle enhed og styrke deres deltagelse ved svel fastlggelsen som udviklingen af de forstrkede samarbejder .
Erfaringen med den socialpolitiske protokol fra Maastricht og Den konomiske og Monetre Union viser , at deltagelsen af alle medlemsstaterne i disse institutioner er teknisk mulig og politisk anbefalelsesvrdig , det bevarer sammenhngen i systemet og alle de europiske borgeres deltagelse i de beslutninger , som altid berrer dem .
At opdele den lovgivende og udvende magt i smstykker eller erstatte dem af et strre antal organer , sekretariater , parallelle kamre osv. tjener ikke demokratiet , men derimod ineffektiviteten .
<P>
For det tredje at udvide anvendelsen af det forstrkede samarbejde til den flles udenrigs- og forsvarspolitik , hvor de seneste rs erfaring rber p flles fodslag for at undg den splittelse , langsommelighed og ineffektivitet , som ender med at overfre beslutningstagningen til USA og hermed byrden med at lse problemer , der specifikt vedrrer Europa .
<P>
For det fjerde at fjerne vetoretten og reducere det minimumsantal af medlemsstater , der er pkrvet for at ivrkstte et forstrket samarbejde inden for rammerne af EU .
Jeg understreger " inden for rammerne af EU " , mine damer og herrer , for det er det , det drejer sig om , at styrke fllesskabsinstrumenterne og ikke erstatte dem .
Skillelinjen mellem dem , der nsker et politisk Europa , og dem , der nsker at reducere Europa til et marked , gr i dag mellem en styrkelse af fllesskabskompetencerne over for det mellemstatslige samarbejde , og ikke omvendt . Det har kommissionsformanden for kort tid siden forklaret her i Parlamentet .
Vi har ikke brug for et Europa med divergerende ml , men for et Europa med et flles ml , selv om det sker i forskellige hastigheder .
<P>
Endelig et forstrket samarbejde , der er bent og ikke lukket , som medtager og ikke udelukker de medlemmer - nuvrende eller kommende - der ikke gr med fra starten , det vil sige et samarbejde , som stter skub i og trkker som et lokomotiv , og som ikke rejser nye hindringer .
<P>
Jeg har , hr. formand , med tilfredshed kunnet konstatere , at de forslag , der for nylig er blevet stillet til regeringskonferencen , i det vsentligste er i samklang med alle eller dele af de kriterier , jeg har fremfrt .
Jeg hber , at nden fra Biarritz - som anrbes s hjt i dag - materialiserer sig , for de nder , der ikke materialiserer sig , bliver til spgelser , og pulterrummet i den europiske integrationsbygning er fuldt af disse spgelser .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og dets formand for den velvilje , de har modtaget min betnkning med , de bidrag , der har gjort det muligt for mig at forbedre den , og den brede opbakning , der er blevet den til del ved den endelige afstemning .
Med denne opbakning og med hbet om , at vores beslutning vil vre nyttig i den sidste s afgrende del af regeringskonferencen , beder jeg , hr. formand , mine damer og herrer , Parlamentet om at stemme for den .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Segni">
Hr. formand , jeg vil tale om en beslutning , som i sidste uge blev drftet og enstemmigt vedtaget i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , og jeg vil gerne takke udvalgets formand , hr . Napolitano , som stod i spidsen for denne beslutning og satte sit navn under den .
<P>
Det drejer sig om en beslutning , der gr EU-organerne og den kommende regeringskonference i Nice opmrksom p sprgsmlet om er og status , eller rettere p princippet om , at status som sdan bliver anerkendt som et af Fllesskabets interventionskriterier p grund af de objektive betingelser , som en hvilken som helst form for status medfrer for disse regioner .
De , der har undersgt dette sprgsml , er klar over , at oversttelserne er et mysterium . Mens man i den italienske udgave medtager princippet om , at status er et af de kriterier , som er tilstrkkelige for en intervention fra Fllesskabets side , har man en anden opfattelse i den franske udgave og i andre sprogudgaver , og den engelske oversttelse er lige prcis en mellemting mellem begge fortolkninger .
<P>
Jeg vil ikke komme nrmere ind p sprogsprgsmlet , men njes med at minde om - da det er en vigtig historisk kendsgerning - at den officielle udgave , som blev udfrdiget p regeringskonferencen i Amsterdam , og som i vrigt var skrevet p fransk , er fuldstndig identisk med den nuvrende italienske tekst .
Den giver sledes udtryk for den opfattelse , at status i sig selv er et tilstrkkeligt kriterium .
Den officielle tekst , der blev udarbejdet p den nvnte regeringskonference - og som jeg vil fremsende til kommissr Barnier og til ministeren , sfremt de juridiske tjenester ikke skulle have srget for dette - viser nemlig tydeligt , at det i virkeligheden var denne opfattelse , man havde p regeringskonferencen , og at den s blev forkert oversat til de andre sprog .
Men det vil jeg ikke komme nrmere ind p , for der er emner , som er vigtigere end det sproglige .
<P>
Der er nogle passager i traktaterne , som slr samhrighedsprincippet fast , og erklring nr . 30 bekrfter samhrighedsprincippet og anvender det p det foreliggende tilflde , idet der prcis og ordret str , at " konferencen erkender , at omrder lider under vedvarende strukturelle ulemper , der skyldes deres status som samfund , og som hmmer deres konomiske og sociale udvikling " .
Det er sledes ikke ved at tage udgangspunkt i en rkke sprog eller oversttelser , men derimod i et grundlggende princip i chartrene og traktaterne , nemlig samhrighedsprincippet , at vi anmoder om , at erne som sdan bliver anerkendt som vrende genstand for en srlig indsats og en srlig opmrksomhed .
<P>
Hr. kommissr , hr. formand , vi beder ikke om almisser , men udelukkende om , at Fllesskabet giver os mulighed for at vre borgere p lige fod med de andre borgere og ikke bedre stillet end de andre .
Hvis De f.eks. ser p udviklingskortet , kan De se , at i Italien i de sidste rtier har dette kort lige prcis fulgt grnsen for forbindelsesmuligheder . Det er nemlig blevet strre og er kommet til at omfatte nogle omrder og regioner , som havde lette forbindelser til de mere udviklede omrder og regioner , og er til gengld blevet vk fra de omrder og regioner , der ligesom erne og andre omrder havde - og stadig har - nogle forfrdelige forbindelsesproblemer .
<P>
Hr. formand , jeg kommer fra en  , der altid har haft dette evige problem - ligesom det er tilfldet med andre italienske er og efter min mening ogs med hundredvis af er i andre lande - en  , som altid har givet et stort bidrag , som altid er get ind for national udvikling , og som i dag ogs gr ind for europisk udvikling foruden - og sammen med - den nationale udvikling .
P denne  har udviklingens , fremskridtets , nyhedernes og forbindelsernes virkninger dog altid , ligesom det er tilfldet med alle andre er , gjort sig gldende med flere rs forsinkelse .
<P>
Hvis Europa ikke blot nsker at vre centrum for globaliseringens kampe , men nsker at vre et helt Fllesskab , som i alle led og i alle sine udtryksformer gr i samlet flok mod et nyt fremskridt og en ny civilisation , beder vi Dem om at f lov til at vre borgere som alle andre og ikke om at f flere fordele end alle andre .
Vi beder Dem ikke om noget konkret og specielt , og vi beder ikke om sttte , men om , at dette princip om status anerkendes af alle , s alle EU ' s borgere bliver lige fra starten , og s alle fr samme muligheder for at n i ml .
<SPEAKER ID=47 NAME="Moscovici">
Hr. formand , hr. kommissr , ordfrere , kre parlamentsmedlemmer , De havde nsket , at vi her i formiddag havde en forhandling om sprgsml , i forbindelse med hvilke Parlamentet havde fundet det ndvendigt at supplere den udtalelse , det fremlagde for regeringskonferencen i april mned .
<P>
De havde oprindeligt planlagt tre betnkninger . Konstitutionaliseringen af traktaterne , det tttere samarbejde og loftet over antallet af medlemmer i Europa-Parlamentet .
Jeg m konstatere , at vi i hvert fald ikke i dag skal behandle det sidste punkt , og her er jeg helt klart enig med kommissr Barnier .
Formandskabet noterer sig dette , men vi m konstatere situationen , som den er , og det beklager vi .
Hvem kunne bedre end Parlamentet give en godt gennemarbejdet udtalelse om dette vigtige sprgsml i forbindelse med udvidelsen .
Endelig et sidste punkt af en helt anden karakter , som hr . Segni stttet af formanden Napolitano nskede at tage op , og som jeg har noteret , nemlig sprgsmlet om erne .
<P>
Jeg kommer sledes nu tilbage til hvert af disse punkter , men kort for at give tid til vores forhandlinger .
Jeg begynder nu , hvis De tillader , og jeg beder Olivier Duhamel om ikke at vre streng over for mig , jeg glemmer ikke det tttere samarbejde , der rent faktisk er p regeringskonferencens dagsorden i modstning til konstitutionaliseringen , der kommer senere .
<P>
Jeg vil g til det vsentlige og koncentrere mig om de fremtrdende punkter i formanden , Gil-Robles ' betnkning , om hvilken jeg simpelthen vil sige , at jeg finder den fremragende .
Jeg har allerede nvnt dette punkt for lidt siden under prsentationen af resultaterne fra Det Europiske Rds uformelle mde i Biarritz .
Jeg tror , vi kan sige , at Deres ordfrers konklusioner - hvilket han i vrigt selv har konstateret - i store trk falder sammen med de bekymringer , medlemsstaterne gav udtryk for i Biarritz .
<P>
Jeg vil frst , hr. formand , tage fat p Deres aftale om de begrundelser , der retfrdiggr en smidiggrelse af denne mekanisme med henblik p , at den rent faktisk kan tages i anvendelse i et udvidet EU .
Jeg bemrker , at De er omhyggelig med at respektere Unionens institutionelle ramme og ndvendigheden af at udforme et bent system samtidig med Deres nske om at se vetoretten i Rdet forsvinde , alt sammen principper , der var bred enighed om i Biarritz .
Jeg forstr endvidere Deres nske om , at man ikke rrer ved det , De kalder Parlamentets og Kommissionens " institutionelle enhed " .
Der er vi endnu en gang enige i , at Unionens institutionelle ramme respekteres .
Det drejer sig hverken om at g uden for traktaten eller om at stte sprgsmlstegn ved det eksisterende .
<P>
Nu str vi ikke desto mindre der med en helt speciel mekanisme , der ndvendigvis er en smule specifik i henhold til den flles ret .
Der er bestemt ikke tale om - og det vil jeg gerne understrege - at anvende denne mekanisme til at kompensere for , at det ikke skulle lykkes os at indfre kvalificeret flertal p visse omrder .
Det er helt rigtigt afstemning med kvalificeret flertal , der er hovedformlet med regeringskonferencen .
Det drejer sig ikke lngere om at skabe et EU efter tagselvmetoden .
P trods af de klare garantier , der br glde for det tttere samarbejde , fr dette alligevel karakter af en undtagelse . Det er et udtryk for , at ikke alle 15 p et givet tidspunkt har kunnet blive enige om at udvide samarbejdet inden for en bestemt sektor .
Man kan derfor vanskeligt sige , at det hele foregr , som hvis vi var 15 , undskyld , at jeg fremhver noget s indlysende klart .
<P>
Samtidig med , at jeg respekterer den eksisterende konstitutionelle ramme , m jeg derfor ogs sige , at det forekommer mig vanskeligt at forudse mere end en procedure med en vejledende udtalelse fra Parlamentet , nr dette samarbejde indledes .
Fremgangsmden for , hvordan det tttere samarbejde skal foreg , er et andet og mere komplekst problem .
Jeg ved , hvor stor vgt Parlamentet lgger p sin egen udelelighed - og det forstr jeg i vrigt godt - men hvordan kan man s netop ud fra denne begrundelse argumentere for , at det udtaler sig med fuld ret , som om vi var i en situation med konsultation eller klassisk medbestemmelse , nr halvdelen eller mske endda to tredjedele af medlemsstaterne sandsynligvis ikke vil deltage i et sdant tttere samarbejde .
Hvilken legitimitet ville en afstemning udtrykt under disse vilkr af et flertal af parlamentarikere fra stater , der ikke deltager i et sdant tttere samarbejde , have ?
Ville det ikke p en fordrejet mde vre at genindfre den vetoret , De selv nsker at afskaffe ?
<P>
Dette er virkelig et principsprgsml , og jeg mener ikke , man i ethvert tttere samarbejde og s meget mindre p det meget specifikke og delikate omrde , udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken , kan anvende njagtigt de samme regler som i Unionen .
Jeg tror , man er ndt til gre sig klart , i hvilke specielle situationer denne mekanisme kan anvendes .
Det skal ikke blive normen , og man skal give den en reel smidighed samtidig med , at man overholder visse principper .
<P>
Jeg kommer nu til konstitutionaliseringen af traktaterne .
Jeg kunne njes med at sige tak til Olivier og blot fremhve , at der i hans tekst er et angreb , ganske vist i et lavt tonefald , p formanden Prodi - han gr det naturligvis med humor - og kun bemrke , at han ikke helt prcist siger , hvordan han nsker , vi skal n frem til forfatningen .
Heldigvis er hans betnkning der , og forfatningsbegrebet samler og dkker adskillige krav .
For det frste er det en forenkling og tydeliggrelse af traktaterne .
Dernst er det indfrelsen af en reel referencetekst , der klart fastlgger Unionens vrdier , principper og mlstninger , og endelig er det en fordeling af kompetencerne mellem de forskellige beslutningsniveauer i Unionen .
<P>
Det er et sprgsml , som Parlamentet - det m man erkende - har fremsat meget tidligt , faktisk lige siden dets indsttelse i juli 1999 .
Det udgr et svar p en rkke faktiske krav , som jeg netop har opregnet .
Men det er ogs rigtigt , at vi i formandskabet skal tage hensyn til , at medlemsstaterne indtil nu har meddelt , at de endnu ikke er parat til at tale om en forfatning , selv om en liste viser , at politiske reprsentanter har taget dette emne op .
<P>
Men det er jo let at se , hvorfor medlemsstaterne endnu ikke er kommet s langt .
Hvis en forfatning i det mindste delvist kan give et svar p de sprgsml , jeg redegjorde for , er det et projekt , der i virkeligheden gr meget lngere .
En forfatning er pr. definition en grundlggende lov , der har enorm politisk betydning i begrebets bedste forstand .
Man kan hverken opfatte den som blot en redaktionel tydeliggrelse eller en fordeling af kompetencerne .
Jeg mener , at en forfatning gr lngere end det . Men det er lige prcis denne fremtidige etape og de njagtige konturer af EU ' s fremtid , vi endnu ikke er klart enige om .
Jeg mener ikke , vi kan tale reelt om en forfatning og planlgge fremgangsmder for dens udarbejdelse , fr vi ved , hvad vi vil lgge i den .
De ved udmrket godt , at det forudstter , at vi foretager nogle politiske valg af langt strre rkkevidde end lsningen af de tre tidligere nvnte krav .
Jeg vil endvidere bemrke , at blandt de stats- og regeringschefer , der udtalte sig om dette begreb , var det ikke alle - langtfra endda - der lagde den samme betydning i det .
<P>
Jeg vender nu tilbage til de tre sprgsml , jeg selv rejste .
Frst forenklingen af traktaterne .
Ja , det er et prisvrdigt ml , og strlende jurister har forsgt at gre det .
Isr det europiske institut i Firenze har p Kommissionens anmodning - jeg forestiller mig , at Michel Barnier vil tale om dette - gjort det med et resultat , jeg vil betegne som meget rosvrdigt p trods af det helt specielt trre emne , men det er ikke mit indtryk , at rapportens forfattere , som Olivier Duhamel i vrigt henviser til , har kunnet undg en vis modstning mellem mlstningerne for henholdsvis klarhed og juridisk sikkerhed .
<P>
Traktaten er ikke omskrevet som retsgyldig lovtekst , og det forstr man godt .
Det er utroligt vanskeligt at omskrive traktater , der har vret forhandlet undertiden ned til det mindste komma , og det er det flgende punkt i vores diskussion et velvalgt eksempel p .
Dernst er der endvidere , hvilket er uundgeligt , men dog alligevel diskutabelt , en arbitrr del , hvilket er forsteligt , i de valg , instituttet i Firenze har foretaget .
Jeg tnker f.eks. p den ligeligt fordelte prsentation af de flles politikker fra udgiverne af rapporten , selv om deres specialomrder helt klart er meget forskellige , og dette giver sig udtryk i opstillinger , der i formen ligeledes er meget forskellige .
<P>
Jeg vil ikke g lngere , for vi er ikke her - jeg er under alle omstndigheder ikke her - for at diskutere rapporten fra instituttet i Firenze .
I vrigt lagde jeg godt mrke til , at Deres ordfrer for egen regning foreslog en anden lsning , der , hvis jeg har forstet det rigtigt , bestr i at skelne mellem p den ene side de mekanismer , der indgr i en rammetraktat , og p den anden side de andre mekanismer , isr de flles politikker , der indgr i en protokol vedlagt som bilag .
Uanset hvilken model man vlger - selv om jeg personligt ikke kun er ben over for , men ogs tilhnger af iden om en forfatning - vil jeg foresl , at man ved denne fremgangsmde stiller grundlggende sprgsml .
Det er ikke hverken et teknisk eller ubetydeligt arbejde , og vi br frem for alt stille grundlggende sprgsml .
<P>
Det andet punkt er fordelingen af kompetencerne .
Et velkendt , men ikke s ofte debatteret sprgsml .
Indtil nu uden beviseligt resultat , men det br helt sikkert ikke afholde os fra at g i gang med arbejdet .
Opgaven er kompleks .
Vi m passe p ikke at delgge det , der fra starten har udgjort Fllesskabets srlige egenskaber . Denne blanding af delte kompetencer , der varierer i forhold til sektorerne , men som altid er meget behndige .
En gennemgang br hverken fre til ndringer i balancen eller til , at man i subsidiaritetens navn bevger sig baglns , som nogle synes at nske det .
<P>
Det var , hvad jeg nskede at nvne p dette tidspunkt .
Som reprsentant for formandskabet kan jeg ikke g lngere , for De ved , at vi har valgt fra nu af og frem til december at koncentrere os om de fire store sprgsml , der er p dagsordenen .
Vi ved ikke , om de vrige sprgsml bliver stillet .
Nogle medlemmer har taget dem op . Kommissionen og Parlamentet liges .
De - eller i hvert fald nogle af dem - vil uden tvivl snart blive diskuteret .
Nu kommer Nice og konklusionerne fra Nice , og der kommer ogs en tid derefter .
Det bliver ikke ndvendigvis i den form , Deres ordfrer har nsket det , idet - som jeg nvnte tidligere - ikke alle medlemsstater ndvendigvis er parat , men dette er et yderst nyttigt bidrag .
Jeg tror , vi vil se det mere klart i Nice , og jeg tror , det er i forhold til regeringskonferencens resultater - for man skal ikke undervurdere disses indvirkning p vores muligheder for at g lngere - at vi kan undersge muligheden for at bne nye omrder og derfra , hvis det er relevant , fastlgge fremgangsmder og en tidsplan .
<P>
Et sidste hurtigt ord om metoden til , nr den tid kommer , at udarbejde en sdan tekst .
Vores ordfrer foreslr , at vi gentager modellen fra konventionen .
Ja , hvorfor ikke ?
Det er rigtigt , at denne model har bevist sin duelighed i forbindelse med chartret om grundlggende rettigheder .
Adskillige af Dem , men ogs blandt medlemsstaternes reprsentanter , har allerede nvnt , at den traditionelle form , regeringskonferencen har , uden tvivl ikke er den bedste .
Jeg har selv fremhvet , at modellen for chartret var en vej , man kunne se nrmere p .
Skal vi have en konvention ? Skal vi have en anden model ?
Alt dette mangler vi endnu at fastlgge , herunder i vrigt processen for til slut at vedtage den fremtidige EU-forfatning , som jeg er sikker p vil se dagens lys .
<P>
En meget hurtig bemrkning nu om erne .
Som altid rejser Udvalget om Konstitutionelle Anliggender med dets formand , og De selv , hr . Segni , sprgsml , der p en gang er meget relevante , men ogs forfrdeligt komplekse .
Jeg vil forsge at svare s prcist som muligt p et sprgsml , som jeg helt rligt ikke har svaret p netop nu .
Jeg forstr , at mange af vores italienske venner mellem de forskellige sproglige versioner af traktatens artikel 158 , stk . 2 , finder visse nuancer , hvilket vil sige forskelle , der kan give anledning til divergerende fortolkninger .
Dette sprgsml har vret rejst siden 1997 , tror jeg , efter vedtagelsen af den nye traktat , men fr den blev underskrevet .
<P>
Iflge de oplysninger , formandskabet har modtaget - undskyld mig , men jeg vil vre teknisk nu - ser det ud til , at der i et pnt flertal af de sproglige versioner i modstning til den italienske ved gennemfrelsen af samhrighedspolitikken kun henvises til de drligst stillede er og ikke til erne generelt .
Men det er klart , og De har selv sagt det , at sprgsmlet ikke hrer til i en debat , der er udelukkende lingvistisk eller semantisk . Det er et yderst vigtigt og flsomt sprgsml om ernes behandling i EU og de politikker , der kan indfres og gennemfres p dets landomrde .
Jeg har allerede sagt , kre parlamentsmedlem , at jeg p grund af mangel p tilstrkkelige elementer ikke i dag er i stand til at skre definitivt igennem denne debat , men formandskabet er naturligvis parat til at hjlpe med at skabe klarhed , f.eks. ved at bede Rdets juridiske tjeneste enten fra Rdet eller endda fra regeringskonferencen om at komme med en udtalelse .
Jeg tror , at vi sledes kunne opn mere relevante oplysninger for at afklare dette sprgsml og dermed til den tid give et komplet svar .
<P>
Dette er de oplysninger , jeg nskede at give videre .
Jeg stopper her for at give plads til forhandlingerne .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Hr. formand , inden jeg omtaler de to betnkninger , som er fremlagt af henholdsvis hr .
Gil-Robles og hr .
Duhamel p vegne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , og som begge er af hj kvalitet og behandler institutionelle eller konstitutionelle sprgsml , vil jeg gerne indledningsvis besvare hr . Segnis indlg om ers status .
<P>
Jeg vendte for blot 48 timer siden hjem fra en af de strre europiske er , nemlig Kreta , hvor jeg har aflagt officielt besg sammen med udvalgsformand Hatzidakis .
Under arbejdsbesget fornemmede jeg klart disse omrders srbarhed p grund af deres udviklingsmssige efterslb og deres afsides beliggenhed . Ofte er der i vrigt i tilknytning til den afsides beliggenhed tale om bjergomrder for nu at nvne en ulempe , jeg personligt kender lidt bedre fra mit tidligere virke .
<P>
Hr . Segni , jeg kan bekrfte , at Kommissionen er opmrksom p , at de forskellige sprogudgaver , som De anfrer , ikke er fuldt identiske for s vidt angr traktatens artikel 158 .
Disse sproglige uoverensstemmelser vanskeliggr selvsagt en klar fortolkning af den pgldende tekst , som , alt efter hvilken sprogudgave man konsulterer , omhandler visse eller samtlige er . Personligt er jeg dog af den opfattelse , at der nppe hersker tvivl om budskabet i omhandlede artikel , hr .
Segni . I erklring 30 til Amsterdam-traktaten anfres sledes , at der i fllesskabsretten skal tages hensyn til regioners strukturelle ulemper , som skyldes disses status som samfund , og at der , nr det er berettiget , kan trffes srlige foranstaltninger til gavn for disse omrder .
<P>
Status som samfund er sledes ikke i sig selv et udvlgelseskriterium .
Jeg forstr i vrigt , at det er dette forhold , De anfgter .
De mindst begunstigede er er selvsagt omfattet af samhrighedspolitikken .
Dette glder sledes en rkke af de er , jeg har besgt , og som sknnes sttteberettigede i henhold til ml 1 eller berettigede til bevillinger fra Samhrighedsfonden p grund af deres sociale og konomiske situation og i henhold til de kriterier , der faststtes i den generelle forordning om strukturfondene .
<P>
Hr .
Segni , jeg har besluttet at ivrkstte en undersgelse af ernes sociale og konomiske situation med henblik p at gre status og danne mig et s prcist indtryk som muligt af situationen i disse omrder . S snart resultaterne af denne undersgelse foreligger , forhbentlig i lbet af andet halvr 2001 , vil jeg selv forelgge disse for Europa-Parlamentet .
Lad mig i vrigt tilfje , at jeg ud over den omtalte undersgelse i 2001 vil tage initiativ til en debat om samhrighedspolitikken . Jeg vil tage initiativ til en omfattende offentlig debat desangende , hvori ogs Europa-Parlamentet vil blive inddraget , og jeg vil p den baggrund kunne udarbejde retningslinjerne for den fremtidige regionalpolitik for perioden 2006-2013 .
<P>
De foreslr , at dette sprgsml inddrages i forbindelse med regeringskonferencen .
Hr . Segni , jeg m indrmme , at jeg i betragtning af de store og vanskelige sprgsml , der er p dagsordenen for regeringskonferencen , finder det mere hensigtsmssigt at korrigere teksten og sikre konkret og prcis overensstemmelse mellem de forskellige sprogudgaver af omhandlede artikel ved at anvende de procedurer , der er fastsat i Wien-konventionen om traktaterne , og som i vrigt ogs har vret anvendt ved korrektion af andre materielle fejl i traktaterne .
Jeg fornemmer imidlertid , at der bag Deres sprgsml skjuler sig en anden dagsorden ud over de rent sproglige aspekter .
Jeg m i denne sammenhng henvise til , at jeg som fr nvnt under alle omstndigheder med den planlagte undersgelse nsker at f et klart og objektivt billede af situationen p alle er i Den Europiske Unions medlemslande . Dette billede vil kunne danne baggrund for eventuelle initiativer , sfremt regeringerne til sin tid mtte n til enighed om sdanne .
<P>
Jeg vil nu omtale de to betnkninger , som er fremlagt af henholdsvis Jos Mara Gil-Robles og Olivier Duhamel .
Hvad angr betnkningen om tttere samarbejde , m jeg erindre om , at det langtfra var et sprgsml , der l lige for . Det ved hr .
Gil-Robles kun alt for godt , eftersom han har mttet kmpe ihrdigt for denne sag . Sprgsmlet var i begyndelsen slet ikke sat p dagsordenen for regeringskonferencen .
Vi kmpede imidlertid begge herfor , og jeg vil gerne takke svel det portugisiske som det franske formandskab , som har vist forstelse for , at sprgsmlet om tttere samarbejde burde fjes til de tre velkendte sprgsml , som ikke blev besvaret i forbindelse med forhandlingerne om Amsterdam-traktaten .
Jeg kan sledes med glde konstatere , at der bde i form og indhold er stor overensstemmelse mellem Kommissionens og Europa-Parlamentets synspunkter .
<P>
Hr .
Gil-Robles , efter regeringskonferencen vil det efter min opfattelse st mere klart , hvad begrebet tttere samarbejde omfatter . Dette samarbejdsinstrument vil dermed blive mere operationelt , om jeg m bruge det udtryk , sammenlignet med Amsterdam-traktatens angivelser desangende .
Kommissionen nsker at fremhve fem forhold , som er af afgrende betydning , nr det glder tttere samarbejde .
Som De ogs anfrer , hr . Gil-Robles , br et tttere samarbejde udvikles inden for EU ' s institutionelle rammer , idet de enkelte institutioner br udve deres respektive funktioner p behrig vis .
Det er det frste forhold , jeg nsker at understrege . Det tttere samarbejde skal forblive bent for alle , og det br , som jeg ppegede for et jeblik siden , vre et middel til forening og integration , ikke til udstdelse .
Det er det andet forhold , jeg nsker at understrege . Det tttere samarbejde skal bero p ufravigelige , men ogs realistiske betingelser .
Det er det tredje forhold . Der skal ydes de forndne garantier til dem , der ikke - eller endnu ikke - deltager i det tttere samarbejde .
Det er det fjerde forhold , jeg nsker at understrege . Og endelig skal det understreges , at tttere samarbejde ikke , som det undertiden er tilfldet , m slre eller skjule en manglende enighed om sprgsmlet om anvendelse af kvalificeret flertal .
De to sprgsml er efter min opfattelse grundlggende forskellige , om end de undertiden er forbundne .
Mine damer og herrer , den foreliggende betnkning afspejler efter min opfattelse de her anfrte fem forhold .
<P>
Det er afgrende , at det tttere samarbejde etableres inden for Den Europiske Unions rammer og respekterer institutionernes rolle , herunder i srdeleshed Kommissionens og Europa-Parlamentets roller . Lad mig tilfje , hr .
Gil-Robles , at de fleste delegationer til regeringskonferencen i forhandlingsforlbet , som jeg selv deltager i , har givet udtryk for , at Kommissionen og Europa-Parlamentet i forbindelse med den kommende traktat br tillgges udvidede befjelser , nr det glder indfrelsen af tttere samarbejde .
Det er afgrende , at vi samarbejder og sikrer os , at disse hensigter og denne holdning ogs omsttes til praksis .
<P>
Jeg sttter sledes Gil-Robles-betnkningen , for s vidt angr tankerne om en styrkelse af Europa-Parlamentets rolle , og jeg sttter ubetinget tankerne om , at bestemmelserne under frste sjle om hring af Europa-Parlamentet erstattes med samstemmende udtalelse .
Til gengld er formandskabets seneste forslag om institutionernes rolle i forbindelse med proceduren for ivrksttelse af tttere samarbejde under afsnit V i traktaten om Den Europiske Union , alts vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , efter Kommissionens opfattelse utilstrkkeligt i dets nuvrende form .
Da vi i gr tog forskellige punkter op til fornyet drftelse , fremsatte jeg derfor ogs en rkke ndringsforslag med det forml at prcisere eller styrke institutionernes rolle og den plads , de indtager under de forskellige sjler , nr det glder ivrksttelsen af tttere samarbejde .
Vi br ligeledes sikre , at den forndne sammenhng mellem aktionerne under de tre sjler styrkes , og den opgave lses frst og fremmest af EU ' s institutioner .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , tttere samarbejde m og skal aldrig bne mulighed for nogen form for udvanding af EU ' s acquis . Jeg erindrer om , at der kan etableres en helt enkel procedure beroende p afgrelser truffet med kvalificeret flertal og ophvelse af vetoretten , idet vi nsker at fastholde ufravigelige betingelser .
De ufravigelige betingelser , som allerede anfres i Amsterdam-traktaten , og som vi efter min opfattelse br fastholde , kan bne mulighed for og retfrdiggre , at der etableres enkle procedurer .
Jeg deler fuldt ud Europa-Parlamentets nsker om , at de grundlggende principper ikke ndres . Imidlertid noterer jeg , hr .
Gil-Robles , at De bner mulighed for en vis opbldning af nogle af disse betingelser - jeg henviser til punkt 11 i beslutningsforslaget . Jeg m p dette punkt udtrykke et vist forbehold .
<P>
Endelig vil jeg understrege , hvad jeg ogs tidligere har anfrt , nemlig at vi alle er enige om , at tttere samarbejde ikke m blive kendetegnende for Den Europiske Union .
Det skal vre en mekanisme , medlemsstaterne kun kan anvende , nr alle andre muligheder for videre udvikling af den europiske integration omfattende alle medlemsstater er udtmt eller udelukket .
Tttere samarbejde m ikke blive et universalmiddel , som tjener til at slre vores svagheder .
Udtrykt mere prcist : Tttere samarbejde m efter min mening ikke opfattes som et alternativ til afgrelser truffet med kvalificeret flertal . Sidstnvnte er og bliver efter Kommissionens opfattelse det centrale sprgsml i disse forhandlinger .
<P>
Jeg afslutter disse bemrkninger til Gil-Robles-betnkningen med en bemrkning , som ogs vedrrer den betnkning , hr .
Duhamel med stort engagement fremlagde . Svel betnkningen om tttere samarbejde som Duhamel-betnkningen tjener Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til re , og jeg vil gerne takke udvalgets medlemmer og dets formand , hr .
Napolitano , for den indsats , der er ydet .
<P>
Hvad angr Duhamel-betnkningen , kan jeg oplyse , at Kommissionen ser positivt p denne betnkning , som efter vores opfattelse kan tjene som udgangspunkt for de drftelser , der skal ivrksttes umiddelbart efter Det Europiske Rds mde i Nice .
Nr dette er sagt , m jeg straks tilfje , at det her og nu er vores pligt at koncentrere indsatsen fuldt og helt om den eksisterende dagsorden for regeringskonferencen , som nu ogs omfatter sprgsmlet om tttere samarbejde .
Skal vi sikre , at denne kan afsluttes p tilfredsstillende vis , er der behov for en koncentreret indsats , eftersom vi endnu har lang vej igen .
<P>
Hr . Duhamel , De vil utvivlsomt give mig ret i , at et godt resultat i Nice er forudstningen for , at der p trovrdigt grundlag fortsat kan arbejdes med tankerne om den videre europiske integration , i alt fald inden for de eksisterende rammer .
Det er sledes afgrende , at der opns et godt resultat i Nice , at der bnes mulighed for EU ' s udvidelse , at der bnes mulighed for fremtidige reformer .
Det er mlet for de igangvrende forhandlinger . Men det er uundgeligt , at visse sprgsml rejses allerede nu , sdan som De gr det med stort engagement , hr .
Duhamel . Det er uundgeligt og ogs nskeligt , at sdanne sprgsml rejses under mdet i Nice , om end de ikke er p dagsordenen for regeringskonferencen .
<P>
Mdet i Nice vil efter min mening kunne bidrage til at udstikke kursen for de fremtidige drftelser om en rkke indbyrdes forbundne sprgsml . Frst og fremmest sprgsmlet om omlgning af traktaterne .
Tak for de positive bemrkninger om det arbejde , der efter anmodning fra Kommissionen er udfrt af Det Europiske Universitetsinstitut i Firenze . Jeg bemrkede mig , at ogs hr .
Moscovici indtog en konstruktiv holdning i s henseende . Jeg m erindre om , at vi anmodede om en rapport , som tog udgangspunkt i et undret retsgrundlag .
Det er ogs prmisserne for det leverede resultat . Nr man samler de bestemmelser , som i dag er spredt over flere hundrede artikler og flere traktater , i 93 artikler , vil den nye tekst , uanset at den er udarbejdet p prmisserne om undret retsgrundlag , hvilket instituttet i Firenze efter min opfattelse har holdt sig for je , uundgeligt give anledning til ndret juridisk fortolkning .
Instituttet har leveret et godt resultat , som kan tjene som grundlag for det fremtidige arbejde med omlgning af traktaterne .
Det er det frste forhold , jeg gerne vil understrege .
<P>
Det andet forhold , jeg vil pege p , er chartret om grundlggende rettigheder og den juridiske status , dette tillgges . Denne problemstilling finder nppe sin lsning under mdet i Nice , som ogs ppeget af formandskabet .
Kommissionen er imidlertid , som ogs mange af Europa-Parlamentets medlemmer , af den opfattelse , at arbejdet med chartret br viderefres .
Chartret br sikres bindende virkning , eventuelt via bestemmelserne i traktatens artikel 6 .
Det er i alt fald det ml , jeg vil kmpe for . Et tredje forhold , som skal nvnes , er en eventuel prcisering af kompetencefordelingen i EU .
<P>
Hr .
Duhamel , jeg er klar over , at Deres betnkning skal ses i et videre perspektiv . De taler om en konstitutionaliseringproces , som rkker ud over den eksisterende institutionelle ramme , og som frst vil finde sin afslutning p lngere sigt .
Efter min opfattelse er det imidlertid ndvendigt frst at prcisere den eksisterende juridiske og institutionelle situation , som det ogs foresls i betnkningen , der under punkt 9 i beslutningsforslaget - som frste etape - omtaler den " omorganiserede traktat " . Hr .
Duhamel , jeg finder det som De afgrende , at der udarbejdes en klar og forenklet grundlggende tekst for Den Europiske Union .
Det er en opgave , som skal og kan lses .
Det er ikke et sprgsml om at ndre den institutionelle ramme , der fastlgges i traktaterne , og det er afgjort ikke et sprgsml om at udvide Unionens kompetence . Det er et sprgsml om at gre den europiske integration mere gennemskuelig .
Det er i virkeligheden helt afgrende for demokratiet p europisk plan , at borgerne fr adgang til en konstitutionel traktat , som alle europiske brn uden strre vanskeligheder kan lre i skolen , for nu at bruge Vaclav Havels ord . Og demokratiet er , som De helt korrekt ppeger , selve grundlaget for det europiske samarbejde .
<P>
Jeg har allerede omtalt det vsentlige arbejde , der efter anmodning fra Kommissionen er udfrt af Det Europiske Universitetsinstitut i Firenze . Det fremgr heraf , at det er juridisk muligt at samle alle disse grundlggende elementer i n tekst , som kun omfatter et begrnset antal artikler .
<P>
Mine damer og herrer , udarbejdelsen af en sdan grundlggende tekst kan besvare nogle af de vrige sprgsml af konstitutionel art , som vil blive rejst under mdet i Nice . Jeg nvnte dem for et jeblik siden , nemlig sprgsmlene om chartrets juridiske status og prcisering af kompetencefordelingen .
<P>
En omorganiseret traktat , som rummer supplerende elementer af konstitutionel art .
Et det i sig selv en forfatning ?
Eller br denne betegnelse , som De foreslr , hr . Duhamel , vre forbeholdt en ny grundlggende tekst , som udarbejdes under anvendelse af nye metoder ?
Jeg viger ikke tilbage for at anvende betegnelsen forfatning . Jeg tror sgar , jeg anvendte betegnelsen her i Europa-Parlamentet , endnu inden jeg var officielt medlem af Kommissionen .
Jeg omtalte arbejdet med konstitutionalisering af traktaterne i forbindelse med hringen i Europa-Parlamentet forud for Kommissionens indsttelse . Jeg vil gerne understrege , at jeg personligt er parat til at deltage i dette arbejde og deltage heri med samme engagement som De , hr .
Duhamel .
Jeg er enig med Dem i , at vi under dette arbejde br lgge strst mulig afstand til de synspunkter , De afviser . Dels p venstrefljen Karl Marx ' synspunkter .
Dels p hjrefljen Joseph de Maistres synspunkter . Hvad sidstnvnte angr m jeg nok lgge afstand til en rkke af dennes synspunkter , men dog erindre om , at han besad den ikke uvsentlige kvalitet at vre savoyard .
<P>
Kommissionen og jeg er sledes indstillet p at arbejde i den retning , De nsker , idet de enkelte etaper i konstitutionaliseringsarbejdet br respekteres .
Mine damer og herrer , det str under alle omstndigheder klart , at ingen af de her omtalte sprgsml udgr eller kommer til at udgre en forudstning for EU ' s udvidelse med de nuvrende ansgerlande i Central- og steuropa , Baltikum og Middelhavsomrdet .
<P>
Kommissionen vil ikke opfordre til indkaldelse af en ny regeringskonference forud for den frste udvidelse .
De institutionelle reformer , der er en forudstning for udvidelsen , m gennemfres nu , og der m ikke vre uafklarede sprgsml efter mdet i Nice . Og under alle omstndigheder m alle de sprgsml , der ikke blev besvaret i forbindelse med Amsterdam-traktaten , finde en afklaring i Nice .
Dermed vil alle forudstninger for udvidelsen vre til stede set fra vores side .
<P>
Konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Nice kunne som anbefalet i den foreliggende betnkning indeholde en erklring om mandatet og tidsplanen for det videre arbejde med de konstitutionelle sprgsml .
Jeg vil gerne gentage , at alle drftelser om den videre udvikling efter Nice efter min opfattelse br vre bne for alle , medlemslande svel som ansgerlande , og vi br fastlgge den mest hensigtmssige form for afviklingen af disse .
Endelig er det min opfattelse , at Kommissionen , som har deltaget aktivt i udarbejdelsen af chartret , og som aktivt deltager i forhandlingerne om de institutionelle sprgsml , sdan som det ogs er Kommissionens opgave , ogs efter mdet i Nice br yde sit bidrag til de flles drftelser . Der er en i vrigt indlysende forbindelse mellem disse og et andet sprgsml , vi har sat under debat , nemlig sprgsmlet om ledelse af EU .
<P>
Mine damer og herrer , det er mit hb , at Kommissionen sammen med de vrige institutioner kan kridte banen op . Kommissionen er i denne forbindelse parat til efter mdet i Nice at udarbejde en rapport om de omtalte sprgsml .
Om prcisering af kompetencefordelingen og forenkling af traktaterne . En sdan rapport vil kunne foreligge inden udlbet af den periode , der afsttes til ratificering af Nice-traktaten .
<P>
Nr det glder det videre arbejde , er det min opfattelse , at Deres betnkning indeholder en rkke interessante tanker , hr . Duhamel .
Kommissionen finder som De , at forsamlingen til udarbejdelse af chartret om grundlggende rettigheder har vret bemrkelsesvrdig , bde for s vidt angr kvaliteten af det udfrte arbejde og for s vidt angr arbejdsformen . Vi br ogs efter min opfattelse tage ved lre og fremover udnytte de erfaringer , der er hstet med denne arbejdsmetode .
<P>
De rejser sprgsmlet om samtidig afholdelse af folkeafstemning i alle medlemsstaterne .
Det er en tanke , som efter min mening rummer stor symbolvrdi og stor demokratisk vrdi , og vi br efter min mening arbejde videre med tanken .
<P>
Hr .
Duhamel , De talte med stort engagement . Det er ogs pkrvet i dette sprgsml , som vkker en vis modstand eller giver anledning til en vis tven .
Der krves stort engagement . Og det samme er tilfldet i den aktuelle situation , hvis vi skal gennemfre de institutionelle reformer .
Der krves stort engagement af bde Europa-Parlamentet og Kommissionen , hvis vi skal n skridtet videre .
Europa-Parlamentet prioriterer debatten om de konstitutionelle anliggender hjt , og jeg vil gerne takke Europa-Parlamentet for dets indsats . Der er tale om en debat , som tilfjer en ny dimension til de mange komplekse sprgsml , vi behandler i forbindelse med forhandlingerne om de institutionelle reformer , herunder sprgsmlene om kvalificeret flertal og stemmevgt .
Det er vanskelige sprgsml , som vi skal forklare EU ' s borgere .
<P>
Flles for sprgsmlene om en eventuel forfatning , om en grundlggende traktat , om prcisering af kompetencefordelingen , om chartret er imidlertid , at de alle rummer politiske og demokratiske aspekter , jeg fristes til at sige et borgernrt aspekt .
Om end der er tale om sprgsml , som frst vil blive drftet nrmere efter mdet i Nice , vil de kunne tilfre forhandlingerne i Nice dette borgernre aspekt , som Unionen har behov for .
Jeg har lnge flt , at den strste svaghed ved den europiske integration er , at det er elitens projekt .
Der arbejdes p projektet med bde mod og vedholdenhed , men det er eliten , der arbejder s at sige i dlgsml i forhold til borgerne . Den strste fare for den europiske integration vil fremover vre tavsheden .
Den giver nring til frygt . Den danner grundlag for demagogisk tale og antieuropiske kampagner .
Det er derfor afgrende at denne tavshed brydes . Det er afgrende at stte gang i den folkelige debat .
Det er initiativer som Deres , hr . Duhamel , der taler til borgernes hjerter og hjerner , som kan bidrage til at mindske det demokratiske underskud .
Ogs set i dette perspektiv finder jeg grund til at takke for Deres initiativ , bde hvad form og hvad indhold angr .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , kre kolleger , Duhamel-betnkningen giver os , Europa-Parlamentet , lejlighed til her knap to mneder fr Det Europiske Rd i Nice endnu en gang at fremlgge vores holdning til Den Europiske Unions fremtidige udvikling og dermed tage hjde for , at det i de kommende r ikke alene er ndvendigt at blive handlekraftig med henblik p udvidelsen , men ogs at vise vores borgere perspektiver for Den Europiske Union p lidt lngere sigt .
Hr. kommissr Barnier , det har De netop med rette peget p .
Et stort flertal i Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater stemmer derfor for Olivier Duhamels betnkning , som koncentrerer sig om det vsentlige .
<P>
Vi har i frste fase brug for en forfatningstraktat , som klart og forsteligt sammenfatter de foreliggende grundlag i Den Europiske Unions eksisterende traktater .
Den videre udvikling af denne forfatningstraktat br imidlertid samtidig gre de flles vrdier i Den Europiske Union forstelige , inddrage de grundlggende rettigheder for de europiske borgere , som er fastsat i chartret om grundlggende rettigheder , og forbedre Den Europiske Unions sammenstning , rolle og arbejdsmetoder efter Nice og dermed gre dem mere effektive .
<P>
I denne europiske forfatning er det desuden ndvendigt klart at fastlgge opgavefordelingen mellem medlemsstaterne og Den Europiske Union og inddrage dynamikken i den europiske integration i omrder , hvor det er ndvendigt at handle i fllesskab , som inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
I denne forbindelse drejer det sig ogs om at respektere og sikre demokratiets nederste trin , den kommunale selvforvaltning i Den Europiske Unions medlemsstater .
Der m ikke , som det allerede er sket i forbindelse med flere direktiver , opst et samspil mellem de europiske og nationale bureaukratier , som begrnser og forbigr borgerne i deres vilje til at udforme den lokale politik .
Vi foreslr derfor , at den kommunale selvforvaltning forankres i en senere europisk forfatning og beder Dem stemme for dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , jeg vil i mit indlg koncentrere mig om hr .
Gil-Robles Gil-Delgados betnkning . Betnkningen kommer betids og foranlediger Europa-Parlamentets stillingtagen til det fjerde hovedemne for den igangvrende regeringskonference .
Den skitserer rammerne for udviklingen af tttere samarbejde . Den faststter betingelserne herfor .
<P>
Den omhandlede ramme for tttere samarbejde br vre bindende for svel de lande , der nsker at deltage i et tttere samarbejde , som de lande , der ikke deltager heri , eller ikke fra starten deltager heri .
Tttere samarbejde skal overholde de principper , der er fastsat i traktaterne , og udvikles inden for Den Europiske Unions institutionelle ramme .
Tttere samarbejde m ikke lgge hindringer i vejen for den frie samhandel og ikke give anledning til fragmentering af det indre marked , ikke bryde solidariteten og samhrigheden medlemsstaterne imellem og ikke indebre en udvanding af EU ' s acquis , som ppeget af kommissr Barnier .
<P>
Tttere samarbejde m ikke give anledning til , at der oprettes nye organer i tillg de eksisterende institutioner .
Benelux-landenes memorandum understreger dette forhold , som ogs Gil-Robles-betnkningen , og afviser enhver tanke om et sekretariat eller en direktion for et givet tttere samarbejde .
<P>
Tttere samarbejde br under alle omstndigheder vre kendetegnet ved benhed og gennemskuelighed .
Enhver medlemsstat skal til enhver tid have mulighed for at tilslutte sig et eksisterende samarbejde . Dette glder ogs de kommende nye medlemsstater .
<P>
Ordfreren understreger med rette , at Kommissionens initiativret og inddragelse af Europa-Parlamentet - i det mindste gennem hringsproceduren - bre vre normen for alt tttere samarbejde .
Kre kolleger , som udgangspunkt har tttere samarbejde under de tre sjler til forml at fremme den europiske integration .
Det kunne ogs vise sig ndvendigt at gre brug af dette instrument for at lse en vedvarende blokeret situation .
Sfremt det tttere samarbejde resulterede i , at den institutionelle balance blev brudt , at Kommissionen blev skubbet til side , at Europa-Parlamentet blev bervet muligheden for at udve demokratisk kontrol , ville samarbejdet forfejle sit ml . Og vi ville i s fald vre bedre tjent med at undvre dette .
<SPEAKER ID=51 NAME="Malmstrm">
Hr. formand , den interesserede borger , som vil vide , hvordan EU styres , kaster sig nppe over Amsterdam-traktaten som godnatlsning .
Skulle hun komme for skade at gre det , er det ikke sikkert , at hun bliver klogere .
Ikke en gang den meget engagerede Europa-kender har let ved at komme igennem de traktater , som rent faktisk er bestemmende for en hel del af vores flles forehavender her i Europa .
<P>
Traktaterne er svrt tilgngelige , sine steder modstningsfyldte , svrt lselige og lidet inspirerende .
Smukke og vigtige europiske vrdier ltes sammen i en salig blanding af tekniske artikler .
Det kan vi ikke have !
Hvis vi vil styrke borgernes viden om og engagement i det europiske projekt , m vi som et minimum krve , at det er enkelt at finde ud af , hvordan Unionen styres og hvorfor .
Det er ikke tilfldet i dag , hvilket beskrives glimrende i Duhamel-betnkningen .
<P>
Efter Nice-topmdet , som vi alle hber bliver en succes , er det vigtigt at tage dette nste skridt med henblik p at skabe en mere demokratisk Union .
Det er p tide at revidere traktaterne .
For min gruppe , ELDR , er det vigtigt , at de europiske traktater til en begyndelse gres mere borgervenlige .
Dette indebrer , at man forenkler , flytter om og renser ud .
Forslaget fra universitetet i Firenze peger i en retning , som kan bruges som udgangspunkt , men nste skridt er at skabe en egentlig europisk forfatning .
<P>
Europas borgere behver , fortjener og nsker iflge undersgelser en flles forfatning , hvor EU ' s vrdier og mlstninger udtrykkes klart , hvor magt- og ansvarsfordelingen mellem institutionerne indbyrdes , men ogs mellem institutionerne og medlemsstaterne , forklares .
Borgernes rettigheder br reguleres gennem indarbejdelse af konklusionerne fra konventet .
Det er en spndende proces .
Den er bestemt ikke enkel , men utroligt vigtig .
Borgerne skal naturligvis inddrages i dette arbejde , ikke mindst borgerne i ansgerlandene , som forhbentlig bliver medlemmer om nogle r .
<P>
Arbejdet m under ingen omstndigheder bruges som undskyldning for at forsinke udvidelsen .
En forfatning er en sag for hele Europa .
Arbejdet med forfatningen br indeholde en ambition om at forenkle , men ogs luge ud i EU ' s arbejdsopgaver .
Dette er ndvendigt , hvis EU skal kunne fungere fremover .
Der er brug for en tydeligere kompetencefordeling og et tydeligere subsidiaritetsprincip .
<P>
Arbejdet p konventet lrte os en hel del .
Det er en arbejdsmetode , som med visse ndringer br anvendes til at sikre borgerne en endnu vigtigere plads i processen .
En kommende europisk forfatning m ikke blive et skrivebordsprodukt fra Bruxelles .
<P>
Vaclav Havel sagde i denne sal , og kommissr Barnier citerede ham for lidt siden , at han nskede sig en europisk forfatning , som kunne deles ud til alle 11-rige i Europa , og som de kunne forst .
Jeg synes , at det er en meget fin mlstning .
Beslutningen om at g i gang med arbejdet skal trffes i dag .
Det var gldeligt at hre , at det franske formandskab var positivt indstillet over for dette .
Nu vil jeg gre , hvad jeg kan , for at overtale mine landsmnd til at fre denne stafet videre under det svenske formandskab .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , erkendelsen af , at menneskets grundlggende rettigheder ikke er et tomt lfte , men et uantasteligt krav for hver enkelt person , som ikke er tildelt af staten og det politiske liv , men anerkendt af disse , som er afledt af menneskets vrdighed , og visheden om , at rettigheder kun er effektive , hvis de er gldende ret , som parlamentet har formuleret i love , og som garanteres af domstole - denne viden er det moderne demokratis inderste id , og den er kernen i alle medlemslandenes forfatninger .
<P>
Denne flles europiske grundopfattelse krnker Rdet ved at ngte at optage chartret om grundlggende europiske rettigheder i traktaterne , at gre dem retligt bindende og give de borgere , hvis rettigheder krnkes , adgang til Domstolen .
<P>
Grundlggende rettigheder er i alt vsentligt afvrgerettigheder i forhold til staten .
Er det s ikke latterligt , hvis det lige prcis er stats- og regeringscheferne , som skal trffe afgrelse om borgernes grundlggende rettigheder i Europa ?
Hvem kan det undre , hvis disse regeringschefer ngter at underkaste sig chartrets grundlggende rettigheder og gre dem retligt bindende ?
Rdets krav p magten er det strste problem i den faktiske forfatningsproces , og det er roden til Unionens demokratiunderskud .
Stats- og regeringscheferne vil ikke kun vre de facto enelovgiver i Unionen , de vil ogs vre regering .
Er der mon stadig nogen , som er i tvivl om , at de ser sig selv som den eneste forfatningsgiver i Unionen ?
I vidt omfang uden Parlamentet , uden borgere og - hvis det kan lade sig gre - ogs uden Kommissionen .
Det har altid vret demokratiets opgave at tmme fyrstens magt .
I dag m vi sprge os selv , om vi vil have et fyrsternes Europa eller et europisk demokrati .
Hvis vi vil have et europisk demokrati , m vi indlede en forfatningsproces og lgge grundstenen til det med chartret om grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , kollega Duhamels betnkning , som er til debat i dag , er efter min opfattelse en meget vigtig betnkning .
Nr alt kommer til alt , drejer det sig om det afgrende sprgsml om , hvordan den fortsatte europiske integrationsproces skal udformes .
Det drejer sig om Den Europiske Unions fremtid .
Som bekendt er der hjst forskellige meninger om det i de forskellige medlemsstater , hos de forskellige samfundsmssige krfter .
Ogs i min gruppe har kollegerne forskellige meninger om dette sprgsml .
Jeg tror , at denne mangfoldighed af meninger er ndvendig , og jeg betragter den som en berigelse , for hvis vi vil opbygge vores flles europiske hus , m vi hele tiden srge for , at alle gerne vil bo i det og ogs accepterer det som deres hus .
<P>
Hvor langt Unionen er fra dette ml , s vi ved det sidste valg til Europa-Parlamentet . Lav valgdeltagelse , fordomme , berettiget frustration over mangel p demokrati og gennemsigtighed , over for stor reguleringsiver , bureaukrati og uigennemsigtige beslutningsprocesser .
Alt det er der hidtil ikke blevet ndret ved .
Det er imidlertid p hje tid med dybtgende ndringer .
Her har Parlamentet som den eneste demokratisk legitimerede institution i Unionen et stort ansvar for at g forrest .
Netop derfor hilser jeg den foreliggende betnkning velkommen .
Der er et stort behov for forenkling og omorganisering af traktaterne .
Vi har brug for en lselig tekst i traktaterne , som frem for alt er forstelig for borgerne .
Startskuddet skal komme p topmdet i Nice , som skal udstede et sdant mandat , med en procedure og en tidsplan .
Der er imidlertid t punkt , hr. formand , hvor jeg er mere end skeptisk .
For det frste tror jeg ikke , det er realistisk , at den forfatning , som krves i betnkningen , kan besluttes allerede fr det nste valg i 2004 , og for det andet br den efter min mening heller ikke blive det .
Det gr nemlig ikke an , at det kun er de nuvrende 15 medlemslande , som diskuterer og vedtager en forfatning , nr vi alle sammen ved , at vi ved udgangen af dette rti vil have et Europa med 27 medlemmer !
<P>
For mig at se er der tre ting , som er ndvendige . For det frste en virkelig bred offentlig debat i alle medlemsstater .
For det andet direkte og fuldstndig medinddragelse af ansgerlandene .
For det tredje kan en forfatning efter min faste overbevisning kun legitimeres demokratisk gennem en folkeafstemning i hele Unionen , for der er faktisk tale om noget i retning af en nygrundlggelse af Unionen foretaget af dens borgere .
P anden mde tror jeg ikke , vi kan f et borgernes Europa .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg vil i mit indlg koncentrere mig om Duhamel-betnkningen .
Betnkningen bringer p ny Europa-Parlamentets velkendte tanker om en europisk forfatning p bane . Det primre forml fremgr imidlertid ikke klart af beslutningsforslaget .
Det er formlet at indfre kollektive beslutningsprocedurer i EU , som , ogs nr det glder grundlggende tekster , skal bero p flertalsafgrelser . Alts procedurer , som adskiller sig markant fra de eksisterende procedurer for traktatndringer , hvor der trffes afgrelser med enstemmighed i Rdet , og medlemsstaterne efterflgende ratificerer teksterne .
<P>
De omtalte kollektive beslutningsprocedurer vil vre ensbetydende med , at der skabes en overnational myndighed i EU .
Det ville dog vre rimeligt frst at sprge , hvordan befolkningen egentlig nsker sig fremtidens Europa .
Befolkningens svar er klart og kom ogs med al nskelig tydelighed til udtryk i den danske folkeafstemning .
I borgernes jne besidder nationen den strste legitimitet . Borgerne nsker , at de afgrende beslutninger skal trffes p nationalt plan .
Flgelig br det europiske samarbejde , sfremt det fortsat skal vre demokratisk og i pagt med befolkningens nsker , tage udgangspunkt i nationerne .
Mlet med en europisk forfatning er desvrre det stik modsatte , og vi kan selvsagt ikke g ind for et sdant forslag .
<P>
Vi har derfor ogs foranlediget en mindretalsudtalelse tilfjet Europa-Parlamentets betnkning . Og vi har fremsat en rkke ndringsforslag , som i vrigt er mere end blot ndringsforslag .
Vedtages de , vil de nemlig betyde , at beslutningsforslaget kommer til at pege i den stik modsatte retning . Europa har behov for et charter , som prioriterer de nationale demokratier hjest , ikke en forfatning , som gr EU til en superstat .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. kommissr , Europa oplever reelle problemer i form af fattigdom , arbejdslshed , skattetryk og utryghed . I stedet for at beskftige os med disse problemer , hvad gr vi s ?
Stiller forslag om en forfatning !
Det er i sig selv ganske tankevkkende . Og ser vi p det konkrete forslag , hvad konstaterer vi s ?
At formen er forvrvlet !
At indholdet er manipulerende !
At resultaterne er regulrt tyveri !
<P>
At formen er forvrvlet ses eksempelvis i afsnit 11 i Duhamel-betnkningen , hvor der tales om , at en forfatning vil vre et vrn mod " tilbagevenden til en renationalisering " .
En renationalisering vil i sagens natur altid vre en tilbagevenden !
I afsnit 20 hedder det , at en forfatning vil indebre , at " alle i fllesskab og p samme tid vil drfte den flles fremtid " .
Sker noget i fllesskab , sker det i sagens natur ogs p samme tid .
I afsnit 8 hedder det , at forfatningen vil omfatte " sprgsml , som man lod st bne " .
Man kan lade et vindue st ben , og til nd et svar , men ikke et sprgsml .
Iflge afsnit 4 er der behov for en forfatning , fordi den eksisterende i form af traktaterne er ulselig og usynlig .
Karakteriseres den som ulselig , m det vre fordi , nogen har forsgt at lse den , og s er den vel nppe usynlig osv .
<P>
Det er imidlertid alvorligt , at hr . Duhamels tautologibetnkning stiller forslag om en manipulerende traktat .
Frst forgriber man sig p folket og anfgter lighedsprincippet .
I det forstrkede europiske hus er der folk , som sidder med ved det militre , monetre og eventuelt fiskale bord , og s er der de andre , som er udenfor .
I et Europa a la carte er der folk , som m tage dagens ret .
Derfor er et forstrket samarbejde ogs ensbetydende med forstrket udstdelse .
Folket vil imidlertid ikke affinde sig med dette overgreb mod lighedsprincippet , hvorfor man forgriber sig p demokratiet .
<P>
I afsnit 8 i beslutningsforslaget medgives det , at en europisk forfatning skal vedtages " uden risiko for blokering " og , som det hedder i afsnit 7 i begrundelsen , uden at skulle klare sig igennem en folkeafstemning , alts uden at g demokratiets vej .
Her gr vi fra manipulation til regulrt tyveri .
Reglen om afgrelser truffet med enstemmighed og med vetoretten som sidste udvej er det sidste vrn for sm nationer og for nationernes suvernitet .
Princippet om enstemmighed ophves ikke bent og rligt , det pakkes ind i forstrket samarbejde , som i virkeligheden er tilranet suvernitet .
Hvem drager fordel af dette ?
De arbejdslse ?
Pensionisterne , der lever for 700 euro om mneden ?
Brnene , der lever p gaden ?
De sm palstinensere i EU ?
Nej , det er braminerne , der drager fordel heraf . Den herskende klasse , Olivier , Pierre , Dany , nste slgtled i oligarkiet .
Det er rsagen til , at folket foretrkker Zidane og Schumacher , som i det mindste lader dem bevare hbet om at slippe ud af den sociale ghetto , de ser sig sprret inde i . Ser de kun Prodi , er alt grt i grt - morgen , middag og aften .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , vel ogs for at gre det lettere for borgerne at forst har man allerede fundet p mange navne for det forstrkede samarbejde som instrument .
Det er imidlertid ikke betegnelsen , men den konkrete udformning , som kommer til at afgre , om det er til gavn for Den Europiske Union .
Betnkningen fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender siger ganske vist , at en differentiering kun kan betragtes som nyttig , hvis den fra starten af er tnkt som en undtagelsesprocedure .
Jeg har imidlertid indtryk af , at betnkningen har en tendens til at trkke i den anden retning .
Af retsteoretiske rsager , men ogs af pragmatiske rsager har jeg altid afvist enhver form for differentieret integration , fordi den ville give et flertal af medlemsstater magt til at bestemme , hvilken retning politikken skal tage , og ngte den , som kommer til senere , enhver medbestemmelse .
Jeg husker stadig , hvordan man i tiden fr Amsterdam i det davrende institutionelle udvalg diskuterede fleksibilitet i ugevis .
Argumenterne imod og advarslen mod et Europa i flere hastigheder husker jeg stadig .
Og jeg har endnu ikke mdt nogen , som kunne forklare mig , hvad der skulle have ndret sig ved det siden da .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , jeg vil tale om erne .
Da regeringskonferencen i Amsterdam indfrte en srlig henvisning til regionerne i artikel 158 om konomisk og social samhrighed ved at tilfje ordet " er " som en srlig kategori af regioner , som skal have ekstra opmrksomhed inden for rammerne af samhrighedspolitikkerne , troede vi her i Europa-Parlamentet , som ikke har spillet nogen ledende rolle i den udvikling , at der begyndte en ny periode for regionerne .
Vores tro er blevet styrket efter godkendelsen af udtalelse 30 i den nye Amsterdam-traktat , som nvner , at konferencen anerkender , at regionerne str over for forskellige problemer , som skyldes , at de er er , og som , fordi de er permanente , forhindrer , at de udvikler sig konomisk og socialt , og den tilfjer , at konferencen ligeledes anerkender , at fllesskabslovgivningen m tage hensyn til disse problemer .
<P>
Desvrre har vores hb vist sig at vre forgves , og det fordi erne ud over de andre ting ogs betaler for de forskellige oversttelser , som er udarbejdet om det specifikke punkt .
I overensstemmelse med den frste version er alle erne dkket af denne formulering , mens det kun er de problematiske i den anden .
Det er tydeligt , at den anden version ikke er rigtig , og det for det frste fordi de konomisk tilbagestende regioner under alle omstndigheder er dkket af strukturfondene , og for det andet fordi der ikke var nogen grund til at godkende udtalelse 30 , hvis den udlgning skulle vre gldende .
<P>
Hr. formand , som formand for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme vil jeg gerne erindre om , at Europa-Parlamentet regelmssigt har ppeget regionernes vedvarende , drlige situation , som skyldes deres isolation .
Hr. kommissr Barnier , som i sidste weekend var p Kreta , og som jeg gerne vil komplimentere for hans indstilling , s skibene ligge fortjet i Kretas havne .
De har nu ligget fortjet i fem dage , og varerne bliver ikke losset .
Transportomkostningerne fra en  til fastlandet er tre gange s stor , som hvis det var vejforbindelse .
Landmndene er ofte ndsaget til at dyrke t produkt , og nr produktet ikke gr godt , bliver de ruineret .
Et kilo olie , et grundlggende produkt p de grske er , koster mindre end en pakke cigaretter .
Og vi skal ikke glemme , at der undertiden er mennesker , som dr p de sm er , nr vejrforholdene ikke tillader , at de bliver overfrt til et hospital .
Vi skal alts g videre i den retning .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , uanset de endelige aftaler - som vi nsker bliver betydningsfulde , men som vi er bange for bliver til minimumsaftaler - s har den kritik , Europa-Parlamentet i sin tid kom med af den aktuelle regeringskonference , vist sig at vre berettiget .
<P>
For det frste er der metoden , en procedure , der er udslidt og uigennemskuelig for den offentlige mening , og som faktisk holder de andre EU-institutioner udenfor , og hvor regeringerne bliver ofre for deres eget indviklede system .
<P>
For det andet er der den utilstrkkelige dagsorden , som har udeladt sprgsml , der er srlig relevante for Unionens fremtid og borgernes interesser .
<P>
Ikke desto mindre har man dog til sidst medtaget et meget vigtigt punkt p dagsordenen , nemlig det forstrkede samarbejde , som skal ses som en drivkraft til at komme videre og ikke til at skabe splittelse eller fortropper .
P dette omrde skal vi anmode om , at man gr s langt som muligt p en sammenhngende mde - som det str i hr . Gil-Robles Gil-Delgados fremragende betnkning - idet det forstrkede samarbejde skal forsts som en sidste udvej , der kan anvendes p alle de omrder , hvor der ikke trffes beslutning ved kvalificeret flertal , herunder FUSP og forsvaret , og som sikrer bevarelsen af en flles institutionel ramme , at der deltager en tilstrkkelig kritisk masse af lande heri , og at det naturligvis skal st bent til hver en tid .
<P>
Dette vil vre med til at stte skub i opbygningen af det nye Europa ogs efter denne regeringskonference , og sikkert ogs p trods af selv samme regeringskonference .
For at n dette ml er det ndvendigt at anmode Det Europiske Rd i Nice om , at det bner for et fornyende og dybtgende perspektiv , der er i stand til at forene politisk konsensus og opbakning fra borgerne .
Jeg tnker p en konstitutionaliseringsproces for Den Europiske Union , som bliver en ny etape - sdan som det foresls i Duhamels betnkning - frst med en forenkling af traktaterne og senere ved hjlp af en ny politisk retsakt , som skaber et system , der kan gre op med det demokratiske underskud i Unionen , en styreform , der er i overensstemmelse med dem , vi anvender til at ordne vores nationale forhold , og begynde med en deling af magten og andre retsstatsprincipper .
<P>
Der mangler en forfatning for Den Europiske Union , og denne forfatning br begynde med at indarbejde chartret om grundlggende rettigheder i den nye traktat allerede fra Nice .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Onesta">
Hr. formand , jeg vil i de sm 60 sekunder , jeg har til rdighed , koncentrere mig om Duhamel-betnkningen . Det er en god betnkning , hvis ophavsmnd vover at sige tingene uden omsvb .
Vi har netop hrt ordfrerens begejstrede indlg , som ogs bidrog til at overbevise herom .
<P>
Ja , den mellemstatslige metode , hvor vi oplever den ene blokering efter den anden , har spillet fallit , og udsigten til en kraftesls Nice-traktat forstrker blot dette indtryk .
Ja , det er i det europiske kontinents og demokratiets interesse at f en ny grundlggende tekst , at f en klar og effektiv forfatning .
Og ja , udarbejdelsen af denne grundlggende lovtekst br styres af folkets mest direkte reprsentanter , Europa-Parlamentet , og afslutningsvis stadfstes direkte af borgerne selv .
<P>
Men hvad sker der , hvis forsamlingens arbejde som beskrevet i Duhamel-betnkningen krer fast , og den nskede forfatning ikke kan proklameres fr 2004 , uanset at den stttes af Fischer , Chirac og mange andre ?
I s fald br vi som anfrt i min gruppes ndringsforslag ( ndringsforslag 37 ) lade folket trffe den endelige , suverne afgrelse og give de nye medlemmer af Europa-Parlamentet , som vlges i 2004 , mandat til at udarbejde en forfatning .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Musumeci">
Hr. formand , kre kolleger , det sprgsml , som hr . Segni og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender rejser om status for de er , der er en del af Den Europiske Union , er et gammelt og omstridt sprgsml , som bestemt ikke er begrnset til nogle rent sproglige aspekter .
Det er et politisk sprgsml , og det er i denne sammenhng , at det endelig skal tages op og lses .
Jeg sprger mig selv , hvordan man i traktaten kan give udtryk for nsket om , at der opns konomisk og social samhrighed , nr man flere r efter ikke har vret i stand til at fjerne den uklarhed omkring ernes behandling , der skyldes den eksisterende uoverensstemmelse mellem traktatens artikel 158 og erklring nr . 30 om omrder , der er bilag til samme Amsterdam-traktat .
Lad os langt om lnge g bort fra den latterlige tankegang , at er udelukkende er gunstigt eller ugunstigt stillede alt efter afstanden til fastlandet !
Jeg reprsenterer den kreds , der omfatter de to strste er i Middelhavet , nemlig Sicilien og Sardinien , og det kan ikke bengtes , at de begge to har nogle alvorlige strukturelle ulemper netop p grund af deres status .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at opfordre Parlamentet til at gre en indsats for , at man p regeringskonferencen giver erne retten til vkst og udvikling tilbage .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Hr. formand , vi har hrt , at der skete fremskridt i Biarritz i forbindelse med tttere samarbejde .
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Gil-Robles , for en klar og tydelig betnkning om Parlamentets position .
Mine britiske konservative kolleger sttter tiltag i retning af strre fleksibilitet .
Vi er betnkelige ved ophvelsen af vetoretten og den progressive ophvelse af sjlestrukturen , s vi vil vre tvunget til at undlade at stemme .
<P>
Hr. minister , det fortlles , at aftenen fr den russiske revolution - en begivenhed , som skulle f s desperate konsekvenser for hele verden - havde den russiske ortodokse kirke alvorlige drftelser om messedragter under fastetiden .
Denne lidt tvivlsomme historie skal illustrere farerne ved at hnge sig i tekniske detaljer i stedet for at fokusere p de store udfordringer , som vi str over for .
Jeg hber , at Nice-traktaten vil blive en succes , og at der vil opst et tttere og mere fleksibelt samarbejde .
Men vil det vre tilstrkkeligt til at sikre , at udvidelsen finder sted inden for den forventede tidsramme ?
<P>
Hr . Moscovici , vil Nice-traktaten reelt blive hilst velkommen og vinde tilslutning i Warszawa , i Prag , i Budapest , i Tallinn og i Ljubljana ?
Ellers er det ikke berettiget at tale om sejr . I s fald har vi blot endnu en gang forpasset en chance .
Jeg hber , det franske formandskab vil vide at finde effektive midler og ved nytnkning form at overbevise ansgerlandene og offentligheden i Europa om , at vi ikke blot er optaget af tekniske sprgsml - uanset hvor vigtige disse i vrigt mtte vre - men at vi primrt er optaget af at opfylde det politiske krav om stabilitet p det europiske kontinent , hvilket kun opns ved at sikre EU ' s udvidelse .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Udvidelsen , hr. formand , stiller os rt og brutalt over for sprgsmlet om , hvorvidt vi skal stile mod en rent konomisk union , eller om vi skal fortstte vores arbejde p at f en politisk union .
Efter min mening kan et forenet Europa kun vre politisk .
Et udelukkende konomisk forenet omrde kan ikke selv med en flles mnt erstatte et politisk Europa .
Vi kan ikke begrnse vores ambitioner i den grad , for det ville vre indledningen til , at vi ogs blev oplst som konomisk union .
<P>
Den bedste lsning ville vre , hvis vi i Nice havde eller kunne indfre systemer til at tage samlede og flles beslutninger med egnede flertal , muligvis dobbelt flertal ud fra befolkninger og medlemsstater , som vi alle skulle vre forpligtet af .
Sdanne systemer findes ikke , eller de findes ikke i ndvendigt omfang .
Selv hvis alle det franske formandskabs krav om srlige flertal bliver accepteret , vil store omrder af det politiske samarbejde ikke vre dkket .
Det tttere samarbejde indfres sledes tvunget af omstndighederne som en lsning , der ikke er ideel , langtfra ideel , men som er en praktisk ndlsning . Det er livsndvendigt .
Vi m gre det lettere for alle de medlemsstater , som er indstillet p og har styrken til at g videre , og lgge hindringer i vejen for alle de medlemsstater , som ikke har lyst til at g videre .
P den anden side er der fare for , at det tttere samarbejde oplser enheden i Europa fra en anden retning og frer os ind i en mosaik af regeringssamarbejde .
Det er alts pkrvet , at dette samarbejde tilbyder alle de garantier , som ordfreren foreslog , bent for alle , med respekt for nden i traktaterne og p en mde , s fllesskabsnormerne ikke modarbejdes .
<P>
Det er ndvendigt , at Parlamentet frer kontrol med disse sprgsml , men jeg deler rdsformandens synspunkt , nemlig at kontrollen ikke m blive en ny vetoret .
Hvis vi derfor fastholder Parlamentets forebyggende kontrol , skal vi kun have kontrol over lovligheden , aldrig over det politiske forml .
Ud over disse ting br medlemsstaternes initiativ vre uafhngigt , specielt br det ikke vre underlagt et initiativforslag fra Kommissionen , for s forsvinder medlemsstaternes initiativ .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , to korte bemrkninger om de betnkninger , vi har p dagsordenen i dag .
Om Gil-Robles ' betnkning vil jeg ganske enkelt sige , at den er et eksempel p et godt stykke arbejde i vores udvalg , og at det overvejende flertal i vores gruppe vil sttte denne betnkning .
Hvad angr Duhamels betnkning , der efter et lngerevarende arbejde endte med at f et vigtigt og interessant indhold , vil jeg gerne fremhve to ndringsforslag , som vores gruppe har stillet .
<P>
Det frste ndringsforslag vedrrer varigheden af forsamlingens arbejde .
Efter vores mening br den nye forfatning allerede vre klar til at trde i kraft ved de nste valg til Europa-Parlamentet .
To rs arbejde er sandsynligvis mere end nok , og vi hber , at flertallet i Parlamentet vil sttte vores ndringsforslag 37 .
<P>
Det andet ndringsforslag vedrrer til gengld forskellen p den frste og anden fase .
Vi er af den opfattelse , at forenklingen og styrkelsen af traktaten ikke er lige s afgrende som dens omdannelse til en kort forfatning , der er interessant at lse for alle de europiske borgere .
Jeg mener sledes , at denne opdeling i frste og anden fase er relativt vanskelig at gennemfre .
<P>
Til sidst vil jeg dog gerne takke de to ordfrere for det arbejde , de har udfrt , og forsikre dem for , at de har min gruppes sttte .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Bayrou">
Hr. formand , dette er et meget vigtigt jeblik , for det frste fordi Gil-Robles-betnkningen , som jeg kun vil omtale med n stning , gr det muligt at fastlgge og underbygge mulighederne for et tttere samarbejde og eliminere risiciene . Set ud fra dette synspunkt er der tale om et meget godt stykke arbejde .
<P>
Jeg vil imidlertid hovedsageligt koncentrere mig om Duhamel-betnkningen for at understrege , i hvor hj grad iden om en europisk forfatning har bredt sig ogs her i Parlamentet .
Nsten alle de , der tager ordet , gr det for at sttte denne tanke , og det er allerede en stor sejr for os .
Alle de , der kmper for iden om en forfatning , hvorfor gr de det egentlig ?
<P>
De gr det , for at Europa kan blive et demokrati , det vil sige , at alle de beslutninger , der i dag er fanget i den skaldte mellemstatslige debat , der bestr af korridorsnak og diplomatiske drftelser , og som er forberedt i mrke og tge , bliver borgernes , offentlighedens og den europiske offentlige menings anliggende .
For os er det naturligvis denne betydning , en forfatning fr , ud over den positive retning , som en afklaring af traktaterne er .
<P>
Takket vre Duhamel-betnkningen har vi endelig et trovrdigt scenario .
Selv om disse to etaper ikke er det ideelle , kan man se , i hvilken retning det gr .
<P>
Til sidst , nr man endelig skal til at udforme en forfatning , vil hovedpunktet vre at finde ud af , hvor den europiske myndigheds legitimitet kommer fra . Efter vores mening skal denne legitimitet komme fra folket , borgerne og deres reprsentanter , Europa-Parlamentet og mske de nationale parlamenter .
Demokrati er folkets magt .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="PT" NAME="Soares">
Hr. formand , jeg vil gerne her ganske kort sige , at jeg synes , at Duhamel-betnkningen er et fremragende stykke arbejde , der tager afgrende skridt fremad .
Jeg s gerne , at den var get endnu lngere og havde talt direkte om en forfatning og ikke blot om en rammetraktat , en art enhedstraktat , en traktaternes traktat , om end med chartret om grundlggende rettigheder inkluderet .
I alle tilflde medgiver jeg , at der ikke har vret politisk grundlag for at g s langt , og derfor sttter jeg uforbeholdent Duhamel-betnkningen , som nu er til debat .
<P>
Der er imidlertid et punkt , som jeg gerne vil fremhve , nemlig , at det ikke forekommer mig rigtigt at krve eller stile mod at krve , at der skal afholdes folkeafstemning i alle medlemslandene om netop de foreslede ndringer .
Vi har sledes i Portugal ikke afholdt nogen folkeafstemning om vores tilslutning til Det Europiske Fllesskab , og vi har heller ikke afholdt folkeafstemning om Maastricht-traktaten ; det er alt sammen blevet vedtaget i Parlamentet i henhold til reglerne for et velfungerende reprsentativt demokrati .
Jeg kan ikke se , at vi skal tvinge alle medlemslandene p tvrs af deres traditioner for eller imod folkeafstemninger til at afholde folkeafstemning .
Det er det eneste forbehold , jeg har , og jeg vil i vrigt gerne p det varmeste lyknske ordfreren , Olivier Duhamel , for det fremragende arbejde , som han har udfrt .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , hvor skal rejsen i det flles Europa og med det flles Europa g hen ?
Med debatterne i dag giver vi nogle bidrag til dette centrale sprgsml for de kommende rtier .
Har vi overhovedet brug for en forfatning for Europa ?
I hvor stor udstrkning skal visse vigtige kompetencer varetages i fllesskab , som hidtil ikke har vret underlagt Fllesskabet ?
Begge disse sprgsml giver de fremragende betnkninger fra vores kolleger Duhamel og Gil-Robles Gil-Delgado gode retningslinjer for : bedre lselighed og forstelighed i traktaterne , et forfatningsmssigt grundskelet , grundlggende rettigheder , kompetenceafgrnsning , retsstat , demokrati og magtdeling ; ikke en superstat i Europa , en ny metode til videreudvikling af traktaterne .
For alle disse emner gives der vigtige retningslinjer i Duhamel-betnkningen .
<P>
Tilsvarende glder ogs for Gil-Robles Gil-Delgado-betnkningen .
Forstrket samarbejde for at komme ud af de nationale vetoers fastlsning .
Samtidig skal vi sikre , at metoden fortsat er europisk , ogs inden for omrderne med forstrket samarbejde , og sikre , at forstrket samarbejde ikke udstder nogen , men p langt sigt frer sammen .
<P>
Nogle sprgsml lader begge betnkninger st bne , eller de svar , der gives , er kun af forelbig karakter .
nsker vi virkelig direkte folkeafstemninger om centrale europiske sprgsml ?
Vi gr ind for et forsigtigt ja .
Denne diskussion skal imidlertid uddybes . Vil vi virkelig lade en tredjedel af medlemsstaterne ile foran ?
Skal det ikke vre mindst halvdelen ?
Vi foretrkker muligheden for at have flest muligt i samme bd p den flles europiske vej .
Fremover m vi arbejde for , at det faktisk ogs bliver tilfldet .
Et forstrket samarbejde mellem nogle f kan ikke vre i Europas flles interesse .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , sprgsmlet fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , som blev fremfrt af hr . Napolitano , omhandler et meget konkret emne , og jeg finder , at svaret fra kommissr Barnier og rdsformanden , hr .
Moscovici , er meget klart . Det vil sige , at der er en fejl i den italienske udgave af teksten , som skyldes en forkert oversttelse .
Betegnelsen " mindre udviklede " glder derfor svel for omrderne som for de vrige regioner , og iflge hr . Barniers forslag , s er det , der er brug for her , en ndring af den italienske traktattekst i overensstemmelse med bestemmelserne i Wienerkonventionen .
<P>
P den anden side finder jeg , at vi skal glde os over den oplysning , som hr . Barnier netop har givet os om , at han har foreslet en undersgelse af de specifikke problemer i omrderne i overensstemmelse med artikel 158 og med Erklring nr .
30 til Amsterdam-traktaten .
<P>
Jeg mener virkelig , at dette ville vre nok til at f lst det problem , der er blevet rejst med sprgsmlet fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Hr. formand , Den Europiske Union har opnet en europisk tvrnational retsorden mellem national og international lovgivning p baggrund af traktaterne , der , som De Europiske Fllesskabers Domstol har ppeget , indeholder nogle forfatningsmssige trk .
Der er ingen , som nsker den eksisterende struktur som model , og det m vre i politikernes , administratorernes , erhvervslivets og borgernes interesse at forenkle strukturen .
Duhamel-betnkningen indeholder forslag til forenkling , som m tages til efterretning .
<P>
Anden del af betnkningen er mere ambitis og dermed mere kompliceret , for der stilles sprgsmlstegn ved mden , hvorp traktaterne - og dermed denne form for forfatning - ndres .
Det er rigtigt , at det for en almindelig britisk advokat er ukendt territorium .
Det er et langt mere velkendt fnomen i USA , Canada og Australien .
Det er et vigtigt emne , som krver opmrksomhed .
Jeg siger til mine egne landsmnd , at det ikke m ignoreres .
Selv om jeg langt fra er overbevist om en rkke af de detaljerede forslag i betnkningen , glder jeg mig alligevel over de sprgsml , der rejses , og som krver velovervejede svar .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , som den sidste taler vil jeg ogs gerne komplimentere bde hr . Duhamel for hans enestende arbejde og hr .
Gil-Robles for hans arbejde . Vi har haft en meget vigtig forhandling om to sprgsml , som , sknt de er forskellige , mdes p et punkt .
Begge betnkningerne behandler i praksis den mde , som den europiske proces skal fortstte p . Den mde , hvorp rammerne for og visionen om Europa skal skabes i endnu hjere grad .
<P>
Hr . Gil-Robles forslag om et tttere samarbejde er som helhed positive .
Samtidig er ogs Duhamels forslag til vedtgter for den europiske forfatning , som er ndvendig , ligeledes vsentlige .
Jeg henvender mig til rdsformanden , til hr. minister Moscovici .
Europa-Parlamentet har fremsat vigtige forslag .
Nu mangler vi bare , at der p topmdet i Nice findes den ndvendige politiske vilje , s disse forslag i forbindelse med andre , som er formuleret gennem tiden , i Nice-traktaten kan komme til at udgre et samlet hele , en institutionel ramme , s ogs den europiske proces kan g videre i rigtig retning , og EU kan modtage de nye medlemslande p en positiv og perfekt mde .
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , modtaget et beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen om betnkningerne af Duhamel og Gil-Robles Gil-Delgado finder sted senere .
<P>
Afstemningen om beslutningsforslaget om de mundtlige sprgsml om ers status finder sted onsdag .
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=71 NAME="Beslutningsforslag af Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik til Rdets afgrelse om indgelse p Det Europiske Fllesskabs vegne af tungmetalprotokollen af 1998 til 1979-konventionen om grnseoverskridende luftforurening over store afstanden (KOM(2000) 177 - C5-0358/2000 - 2000/0082(CNS))">
<P>
( Procedure uden betnkning )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0268 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 13561 / 1 / 1999 - C5-0331 / 2000 - 1995 / 0013 B ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 93 / 42 / EF for s vidt angr medicinsk udstyr , som indeholder stabile produkter af humant blod eller plasma ( Ordfrer : Trakatellis )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0228 / 2000 ) af Souchet for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning nr . 3448 / 93 om en ordning for handlen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter ( KOM ( 1999 ) 717 - C5-0095 / 2000 - 1999 / 0284 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0304 / 2000 ) af MacCormick for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Jos Pacheco Pereiras immunitet
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<P>
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0294 / 2000 ) af Eriksson for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om forslag til Rdets beslutning om sttteprogrammet til Fllesskabets rammeprogram for ligestilling mellem mnd og kvinder ( 2001-2005 ) ( KOM ( 2000 ) 335 - C5-0386 / 2000 - 2000 / 0143 ( CNS ) )
<P>
Eriksson ( GUE / NGL ) , ordfrer .
( SV ) Hr. formand , i overensstemmelse med artikel 69 , stk . 2 , begrer jeg , at behandlingen af dette forslag nu afbrydes , og at det henvises til fornyet udvalgsbehandling .
Vi har nu fet en tydelig stillingtagen fra Parlamentet , men efter grsdagens forhandling er det uklart , hvad de vrige institutioner vil .
Jeg vil sledes insistere p , at forslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling .
<SPEAKER ID=72 NAME="Theorin">
Hr. formand , det er mske p sin plads , at jeg som udvalgets formand fortller , at vi har gjort vores bedste for at imdekomme bde Rdets og Kommissionens nske om at f dette forslag hurtigt igennem .
Vi har arbejdet i et lidt for hjt tempo .
Desvrre fik vi ved forhandlingen i gr ikke skabt klarhed om de sprgsml , som krver en afklaring fra Rdet og Kommissionens side .
Derfor nsker vi forslaget henvist til fornyet behandling i vores udvalg .
Vi er klar til at srge for , at det kan komme til afstemning under mdeperioden i november , sledes at det ogs kan vedtages under det franske formandskab .
P udvalgets vegne sttter jeg alts fru Erikssons forslag .
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0277 / 2000 ) af Sartori for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om beretning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om undersgelse af enhedsmekanismen for mellemfristet betalingsbalancesttte til medlemsstaterne ( Rdets forordning 88 / 1969 / EF ) ( KOM ( 1999 ) 628 - C5-0307 / 2000 - 2000 / 0807 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0195 / 2000 ) af Kla for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 68 / 193 / EF om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin ( KOM ( 2000 ) 59 - C5-0090 / 2000 - 2000 / 0036 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0290 / 2000 ) af Riis-Jrgensen for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens XXIX. beretning om konkurrencepolitikken - 1999 ( SEC ( 2000 ) 720 - C5-0302 / 2000 - 2000 / 2153 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0281 / 2000 ) af Jonathan Evans for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens ottende oversigt over statssttte i Den Europiske Union ( KOM ( 2000 ) 205 - C5-0430 / 2000 - 2000 / 2211 ( COS ) )
<P>
ndringsforslag 3 :
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , ved ndringsforslag 3 stemte 72 for og 56 imod .
Fordi min kollega sagde , at hun stemte imod , bortfalder det ndringsforslag .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Det ndrer ikke resultatet .
Det str fast .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , jeg anmodede om Deres forklaring af forretningsordenen under de beskrevne omstndigheder .
Hvis et afstemningsanlg ikke virker , skal man s se helt bort fra den stemme ?
Hvis det er tilfldet , mener jeg , at det er et punkt , som mske krver ndringer i forretningsordenen .
Det er jo helt tydeligt , at det var Parlamentets hensigt at forkaste det pgldende tiltag ved stemmelighed .
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Hr. ordfrer , reglerne er , at formanden bestemmer , om afstemningen er retsgyldig eller ej .
Naturligvis hber formanden altid , at alle apparater virker .
Hvis et apparat ikke virker , ndrer det ikke noget ved formandens konklusion om , at denne afstemning er retsgyldig , og den ndrer jeg selvflgelig ikke .
Sdan er reglerne .
Vi ndrer heller ikke forretningsordenen .
Sdan forholder det sig .
Der skal ikke fres nogen debat herom .
Kre kolleger , reglerne er helt klare .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg ved , at De nsker , at alle afstemningsanlg fungerer .
Mit gjorde desvrre ikke , s flertallet blev p " to " , ikke " en " stemme .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
Det er for indviklet , hr . Howitt .
Det tager jeg ikke hensyn til .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Atkins">
Hr. formand , jeg er ked af at komme med endnu en bemrkning til forretningsordenen , men jeg gr det for at stte sprgsmlstegn ved den afgrelse , De traf tidligere , ikke vedrrende forhandlingen , men vedrrende forretningsordenen .
Hvis der er stemmelighed , og hvis medlemmet faktisk afgav sin stemme , selv om afstemningsanlgget ikke fungerede , er proceduren ved alle parlamentsmder den , at ndringsforslaget forkastes .
Jeg vil derfor bede Dem om under disse omstndigheder at oplyse mig om , hvilken del af forretningsordenen der dokumenterer , at Deres afgrelse er rigtig , nr den helt klart er forkert .
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Kollega Atkins , sdan gr vi ikke i Parlamentet .
Reglerne er helt klare .
Vi har netop frt en lille diskussion om forretningsordenen .
Nsten alle parlamentsmedlemmer kender denne regel .
Formanden afgr , om stemmerne er retsgyldige .
At det er anderledes i andre parlamenter , tager jeg gerne til efterretning . Her skal vores regler anvendes .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , jeg vil gerne fratage nogle af kollegerne en illusion .
Ved den afstemning , der nu diskuteres , stemte jeg ved en fejltagelse imod , hvor jeg ville stemme for .
Det har jeg allerede meddelt Prsidiet .
Der var alts mere end n stemme i overskud .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , det , der anmodes om her , vil ende i kaos .
Som vi har hrt , var der nogle , der stemte p det forkerte , og nogle , hvis afstemningsanlg ikke fungerede .
Forretningsordenen er helt korrekt og sikrer , at der ikke opstr situationer , hvor nogle personer ikke har stemt , og hvor nogle personers afstemningsanlg ikke fungerer .
Vi kan ikke ndre reglerne .
Det vil vre helt umuligt : Nr vi s har afstemninger med meget tt lb , vil der vre mange , der pstr at deres afstemningsanlg ikke fungerer , eller at de ikke afgav stemme osv .
Det er bedre , som det er nu .
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Fru McKenna , De har fuldstndig ret .
Jeg mener ikke , at vi skal behandle det lngere .
Afstemningen var klar .
Formanden har fastsat resultatet .
Det er retsgyldigt .
Det kan der ikke ndres noget ved .
Jeg foreslr , kre kolleger , at vi ikke diskuterer det lngere .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , klokken er nu nsten 14 . Vil De sprge medlemmerne , om de nsker at fortstte afstemningen eller stoppe nu ?
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Det er rimeligt .
Jeg fremstter nu forslaget om at hve mdet .
<P>
( Forslaget til hvelse af mdet vedtoges )
<P>
De resterende afstemninger finder sted i morgen .
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af Cocilovo ( A5-0295 / 2000 )
<SPEAKER ID=86 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Bag de hjtravende formuleringer i denne betnkning gemmer der sig forslag til en rkke foranstaltninger , der alle er skadelige for arbejdstagerne .
<P>
Hvad betyder " begrnse den tidsfrist , inden for hvilken medlemsstaterne skal sikre arbejdslse en chance for adgang til aktive beskftigelsesforanstaltninger , til maksimalt to r " , hvis det ikke er en trussel mod arbejdslshedsunderstttelsen ?
<P>
Hvad betyder " indfrelse af mulighed for glidende pensionering p frivilligt grundlag via deltidsarbejde " , hvis det ikke er en trussel mod pensionsalderen , der allerede er for hj i mange lande ?
<P>
Det er ikke en gang en misforstelse , nr der gentagne gange opfordres til en strre udbredelse af fleksibilitet .
Hvad angr afsnittet om praktikophold , lrlingeuddannelser og arbejds- / uddannelseskontrakter , er formlet hermed at udbrede en praksis , som en lang rkke medlemsstater allerede anvender , og som bestr i under pskud af at ville hjlpe arbejdstagerne og unge arbejdslse at stille en arbejdskraft med delvist eller fuldt tilskud til rdighed for arbejdsgiverne .
<P>
Som prikken over i ' et for den herskende klasse anbefaler betnkningen en praksis , som en lang rkke medlemsstater allerede anvender , nemlig " offentlig medfinansiering af afgifter og beskatningslignende afgifter " for " husligt arbejde " , hvilket reelt vil sige , at skatteyderne giver tilskud til de husassistenter og chauffrer , som de besiddende rige kan tnkes at anstte .
<P>
Sdanne betnkninger bekrfter , at den rolle , der er tillagt EU-institutionerne og herunder Parlamentet , er at tjene en lille besiddende klasse .
<SPEAKER ID=87 NAME="Figueiredo">
Det er bemrkelsesvrdigt , at det gentages , at fuld beskftigelse er et prioriteret ml for Europas konomisk-politiske , beskftigelsespolitiske og socialpolitiske strategi , men det er vigtigt at sikre , at det bliver andet end vage erklringer , og at det finder konkret udtryk i form af andre makrokonomiske og sociale politikker , s den reelle udvikling virkelig gr i retning mod fuld beskftigelse i kvalitetsjob .
<P>
Det er ligeledes bemrkelsesvrdigt , at det gentages , at der skal dmmes op for tidligt skolefrafald ved p passende mde at sttte elever med indlringsvanskeligheder og ved at stte skolepligtens eller erhvervsuddannelsespligtens ophr op til 18 r , men det er vigtigt , at der reelt trffes de ndvendige foranstaltninger til at sikre adgang til kvalitetsundervisning og uddannelse rettet mod alle unge , idet der skal tages srligt hensyn til konomisk svagere stillede familier og de mere udsatte dele af befolkningen , hvilket ogs forudstter modsvarende budgetbevillinger , som det indtil videre har skortet p .

<P>
Det er vigtigt , at det siges , at forskelsbehandlingen inden for beskftigelse , arbejdslshed , ln og sektorinddeling skal nedbringes med 50 % i medlemsstaterne inden for fem r , men det er afgrende , at der reelt bliver tale om en virkelig forbedring i form af kvalitetsjob , ordentlig aflnning og avancementsmuligheder , hvilket endnu ikke er tilfldet .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0268 / 2000 )
<SPEAKER ID=88 NAME="De Rossa">
Jeg glder mig over Europa-Parlamentets vedtagelse af Trakatellis-betnkningen , da den faststter hje standarder for kvalitet og sikkerhed i forbindelse med blod og blodderivater .
<P>
EU-borgere har krav p den hjeste sikkerhed i forbindelse med blodprodukter .
Det er af afgrende betydning , at vi fokuserer p sundhed , sikkerhed og tillid i forbindelse med patienter , brugere og tredjeparter og stiller betingelser for markedsfring af sdanne produkter .
<P>
Vi skal p samme tid gre alt for at garantere den fortsatte levering af sikre produkter til rimelige priser , bde til de individuelle borgere og de offentlige sundhedsmyndigheder .
<SPEAKER ID=89 NAME="Fatuzzo">
I Italien har vi et ordsprog , der siger , at latter er godt for blodomlbet .
De ldre og pensionisterne - der ligesom alle andre gerne vil have et godt blodomlb - er derfor glade for , at jeg i mine stemmeforklaringer undertiden er i stand til at srge for et jebliks underholdning og afslapning , sdan som det f.eks. er tilfldet med denne indledning til min forklaring om rsagen til , at jeg stemte for Trakatellis ' betnkning .
Min jastemme skyldes naturligvis ogs , at de ldre og pensionisterne er interesserede i deres helbred , eftersom det er dem , der oftest bliver indlagt p hospitalet . De vil sledes gerne have , at det ikke blot er varer , der er i omlb , men ogs blodet .
<P>
Betnkning af Souchet ( A5-0228 / 2000 )
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Souchets betnkning , der tager sigte p at give strre mulighed for at forarbejde landbrugsprodukter til frdiglavede landbrugsprodukter .
Pensionister og brn er som bekendt glade for marmelade .
Hvorfor siger jeg det ? Det siger jeg , fordi det ville vre godt , om EU i hjere grad fremmede forarbejdningen af landbrugsprodukter , s man undgik , at overskuddene af produkter som appelsiner , citrusfrugter og andre planteprodukter blev destrueret , og s de i stedet blev forarbejdet til frdiglavede fdevarer - med streg under frdiglavede - der sledes bde kunne vre nyttige for EU ' s befolkning og for andre befolkninger , navnlig for dem , der mangler mad .
<P>
Betnkning af MacCormick ( A5-0304 / 2000 )
<SPEAKER ID=91 NAME="Gollnisch">
Vi har stemt for MacCormick-betnkningen om anmodning om ophvelse af Pedro Pacheco Pereiras immunitet , ikke fordi vi mener , at denne immunitet har til forml at placere et parlamentsmedlem over loven , men fordi den i visse tilflde er ndvendig for at beskytte en institution og sikre dens medlemmers mod forflgelse .
<P>
Vi er mange , der i betnkningen p side 8 , afsnit II , litra D , har lagt mrke til den meget vigtige udvikling i " den europiske parlamentariske immunitets selvstndige karakter i forhold til den nationale parlamentariske immunitet " .
Det er fordi , den parlamentariske immunitet har en selvstndig karakter , at vores institution har vurderingsbefjelser vedrrende fremsatte anmodninger , og srlig vedrrende fumus persecutionis ( mistanke om forflgelse ) .
Selv om vi imidlertid har befjelse til at vurdere anmodninger om ophvelse , har vi s i endnu hjere grad befjelse til at bedmme krnkelser af den parlamentariske immunitet , nr der sker overgreb mod den , uden at en sdan anmodning fremsttes ?
<P>
Hvis den europiske parlamentariske immunitet har en selvstndig karakter , burde de franske myndigheder have fremsat en anmodning i Parlamentet om ophvelse af Le Pens immunitet .
Vi burde have undersgt den urimelige fordrejning af begrebet " p fersk gerning " , i henhold til hvilket de franske myndigheder har frt en sag .
<P>
Den franske kassationsret og Statsrdet burde have forelagt sagen til behandling ved EF-Domstolen i Luxembourg som et " prjudicielt sprgsml " , inden den afsagde dom .
Og da disse vigtige formaliteter ikke blev anvendt , burde formandskabet selvflgelig have srget for , at en straffesag , der blev anlagt p betingelser , der gr den fuldstndig ugyldig , ikke ville f indvirkning p vores kollegas mandat .
<P>
Det er denne retslige vej , Parlamentet burde flge for at vre i overensstemmelse med sine principper og retspraksis ligesom med nden og bogstaverne i traktaterne .
Vi er mange her , der nsker , at EF-Domstolen i Luxembourg , der er rettens vogter , skal afgre dette .
<P>
Betnkning af Kla ( A5-0195 / 2000 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte imod Kla ' betnkning .
Hvorfor stemte jeg imod ? Det gjorde jeg , fordi man i betnkningen bekrfter muligheden for at gre vinstokke til GMO-vinstokke og sledes for , at man i fremtiden kan drikke genetisk modificeret vin .
Jeg spurgte de pensionister , som valgte mig ind i Europa-Parlamentet for Pensionistpartiet , om de kunne tnke sig at drikke genetisk modificeret vin .
De gav mig flgende svar : " Hvis den genetisk modificerede vin ikke gik ud over leveren og ikke gjorde min lever syg , ville jeg med glde drikke GMO-vin .
Men hvis det ikke er tilfldet , hvorfor skal jeg s acceptere at drikke en vin , der er anderledes end den , vores forfdre altid har drukket ?
"
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , jeg har i denne diskussion om Kla-betnkningen ikke haft nogen forstelse for , at begreberne " genotype " og " genmodificering " hele tiden bliver forvekslet .
Det har egentlig belastet diskussionen , for " genotype " er en urtype inden for vin , og vinavl er en yderst mangfoldig og dynamisk sektor , som er prget af lang tradition og gamle kulturer .
Grundlaget for en optimal drue- og vinavl , kvalitetsmssigt og mngdemssigt , er plantematerialet .
Derfor har vi brug for disse vinsorter for fortsat at bevare vinens mangfoldighed p den smagstypiske mde og gre det umuligt for leverandrer af billige produkter at genere og modarbejde disse regionale typer formeringsmateriale af vin .
<SPEAKER ID=94 NAME="Isler Bguin">
Jeg er meget skuffet over Europa-Parlamentets afstemning om betnkningen om vegetativt formeringsmateriale af vin .
<P>
Jeg er skuffet over , at Europa-Parlamentet hverken har hrt eller villet hre budskabet fra Miljudvalget og De Grnne , som har forsgt at gre opmrksom p den luskede mde , som Kommissionen anvender i sine rapporter til at udbrede GMO ' er , som til sidst vil kunne findes i store mngder p vores tallerkener og i vores glas .
<P>
Nej , jeg tager ikke fejl af diskussionen .
De Grnne er fuldt ud p linje med den offentlige mening og forbrugerne , som er bekymrede over de levnedsmidler , man vil f i fremtiden ; De Grnne er p linje med vindyrkerne , vinproducenterne og -forhandlerne , som er bekymret over indfrslen af GMO ' er i vinplanter .
Ved med 397 stemmer mod 115 at afsl at flge de ndringsforslag , der foreslog at trkke det finansielle referencegrundlag vk fra GMO ' erne , har Europa-Parlamentet svigtet sin rolle som vogter af forsigtighedsprincippet og har gjort sig skyldig i at lade GMO ' er snige sig ind i vegetativt formeringsmateriale af vinplanter ad bagdren uden at overholde EU-bestemmelserne .
<SPEAKER ID=95 NAME="Korakas">
For mit land , Grkenland , har vinplanten srlig betydning , eftersom den udgr et uadskilleligt kendetegn ved landets fysiognomi og har rhundreders ubrydelig forbindelse med dets kultur og konomi .
Samtidig er Grkenland den eneste medlemsstat , som producerer og eksporterer rosiner .
<P>
Vinstokkens formeringsmateriale br svel fra et plantesundhedssynspunkt som for dokumentationen af arten eller klonen vre af hj standard , eftersom det er begyndelsesmaterialet til grundlggelsen af en vinmark for den vinbonde , som nsker at dyrke vinprodukter af hj kvalitet og sikre sin indkomst .
<P>
Direktivet om formeringsmateriale af vinplanter skulle utvivlsomt ndres , da der 32 r efter dets udfrdigelse er foreget enorme ndringer bde med hensyn til markedet og med hensyn til teknik og forskning .
ndringerne , som var pkrvet af virkeligheden og behovene p omrdet , skulle ske , men altid i retning af at gavne producenten og forbrugeren , en retning , som betnkningen ikke bevger sig i .
<P>
Det er nrmere bestemt ikke videnskabeligt bevist , at de genetisk modificerede vinarter er sikre for forbrugerens sundhed og miljet , og det er ikke nogen sikkerhedsventil , at der krves godkendelse , efter at man har truffet alle de passende foranstaltninger til at undg farer .
For det specificeres ikke nogetsteds , hvem der skal give godkendelsen , eller hvilke kontrolforanstaltninger der skal udfres .
Men eftersom forskningen om de genetisk modificerede produkter har udviklet sig og kontrolleres af visse store , multinationale selskaber , som kun er interesseret i at ge deres i forvejen store profitter og er ligeglade med at beskytte sundheden og miljet , stiger vores frygt for usikkerheden og porsiteten i de formodede godkendelser og kontrolforanstaltninger .
<P>
Man foreslr at tillade handel med vinformeringsmateriale af lavere standarder , nr der er opstet midlertidige vanskeligheder , uden at man dog definerer , hvilke disse kunne vre .
Eller endog at der som undtagelse skal stilles standardformeringsmateriale til rdighed , nr eftersprgslen ikke kan dkkes af andre kategorier .
Det vigtige ved disse situationer er , at formeringsmateriale af lav standard giver en forringet vinmark , vinbonden stter sin indkomst p spil , mens mellemhandleren ikke lider tab , selv om han slger et forringet produkt .
<P>
Definitionen af klonen er ikke tilstrkkelig , for klonen er faktisk en underinddeling af arten med srlige karakteristika , som skal vre kendte , hvilket ikke er indbefattet i den definition , som man giver .
Men vi bemrker , at udvalget af vindyrkningseksperter er fremkommet med en nyere og mere fuldstndig definition .
<P>
Om de nye videnskabelige teknikker , ssom mikroformering ( in vitro ) , skal nvnes en undtagelse af materialefremstilling via in vitro dyrkning fra aflggere , eftersom man af mangerig erfaring og fra institutforsg ved , at der er mange mutationer fra disse steder p planten .
<SPEAKER ID=96 NAME="Meijer">
I dette forslag er andre betragtninger underordnet konomiske interesser .
Sdan et valg har i mange tilflde uforudsete negative flger .
Dyrkning af druer er i en rkke medlemsstater en vigtig konomisk sektor , isr fordi der hermed produceres alkohol .
For nogle mennesker er alkohol ligesom tobak og narkotika et produkt , som kan vre til stor skade for brugerne og deres medmennesker , andre ser det derimod som en beskftigelseskilde og noget , der kan tjenes mange penge p .
Forslaget om at ndre direktivet om handel med formeringsmateriale af vinstokke forsvares som en styrkelse af det indre marked og modernisering af en 30 r gammel ordning .
Det drejer sig imidlertid ogs om udvidelse af mulighederne for genetisk manipulation .
I gr forkastede et lille flertal i Parlamentet forslaget fra De Grnne og Den Socialdemokratiske Gruppe om at vente med at trffe en beslutning om Kla-betnkningen , indtil der er opnet strre enighed om genetisk ndring af planter .
Det er for mig grund til ikke at stemme for Kla-betnkningen i jeblikket .
<P>
Betnkning af Riis-Jrgensen ( A5-0290 / 2000 )
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Riis-Jrgensens betnkning , selv om den har nogle mangler . I gr snakkede jeg med englnderen hr .
Smith , som mdte italieneren hr .
Rossi . De er gamle venner , og de har samme arbejde , idet de begge er ansat p en mbelfabrik .
Hr .
Smith har en mnedsln p 2,5 millioner lire , mens hr . Rossi tjener mindre og kun har en mnedsln p 2 millioner lire .
De sprger begge sig selv , hvorfor der er en sdan forskel . Det er der , fordi hr .
Smith ikke indbetaler s stort et pensionsbidrag , mens hr . Rossi indbetaler et meget stort bidrag .
Men hvordan kan det vre ?
Denne situation skyldes , at den engelske pensionslovgivning er bedre end den italienske til at f arbejdstagernes pensionsbidrag til at give afkast .
Derfor vil jeg gerne sprge Dem , hr. formand , om forskellene i arbejdsomkostningerne som flge heraf ikke ogs udgr en begrnsning af den frie konkurrence i Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=98 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Det kan siges til fordel for begrundelsen i denne betnkning , at det siges rent ud , at " konkurrencepolitikken uden tvivl er en af EU ' s vigtigste politikker " .
Det er endog en let eufemisme .
<P>
Det er kun meningen , at EU-institutionerne skal forsge at faststte nogle konkurrenceregler .
Selv om det er sket , hersker jungleloven stadig p dette omrde , hvor forbrugerne og arbejdstagerne fra den store masse altid bliver ofrene , uanset hvilken industrikoncern eller finansgruppe der er dominerende .
Det er bemrkelsesvrdigt , at i forbindelse med statssttte til virksomhederne er det kun " konkurrenceforvridning " , der optager ordfreren , og ikke at denne sttte altid indebrer , at man tmmer strstedelen af befolkningens lommer for at hjlpe de store virksomheder med at skaffe privat fortjeneste til deres aktionrer .
<P>
For s vidt angr virksomhedsfusioner , som ordfreren nsker , at Kommissionen skal udarbejde en oversigt over , vil det vre hensigtsmssigt , at denne oversigt ikke kun beskriver de konkurrencemssige fordele og de yderligere fortjenester , virksomhederne fr herved , men at den ogs angiver , hvor mange afskedigelser , fusionerne har medfrt .
For alle de fusioner , Kommissionen i Bruxelles har givet tilladelse til , har udmntet sig i omstruktureringer , det vil sige nedlggelse af arbejdspladser .
Og selv om de har givet udbytte til aktionrerne i de pgldende selskaber , har de ansatte , deres familier og hele samfundet til gengld betalt dyrt .
<SPEAKER ID=99 NAME="Crowley">
I april 1999 foreslog Kommissionen en vidtrkkende reform af Fllesskabets konkurrencesystem med hensyn til anvendelse af artikel 81 ( forbud mod aftaler mellem virksomheder ) og artikel 82 ( forbud mod misbrug af dominerende stilling ) .
<P>
Ordfreren er generelt tilfreds med forslagene i Kommissionens hvidbog om emnet , men er betnkelig ved de mulige konsekvenser af reformen , hvis forml hovedsageligt er at decentralisere gennemfrelsen af konkurrencereglerne .
Hun mener , at ophvelse af meddelelses- og godkendelsessystemet og forbedring af de nationale retssystemer i forbindelse med tvister vedrrende Fllesskabets konkurrencelovgivning vil fre til renationalisering af denne politik .
<P>
Selv om vi ikke er enige om alle aspekterne af EU ' s konkurrencepolitik , har det helt klart vret en vellykket politik igennem 43 r og medvirket til forbuddet om misbrug af dominerende stillinger af virksomheder inden for Den Europiske Union .
Jeg vil ndig opleve en situation , hvor Fllesskabslovgivningens forrang vedrrende gennemfrelsen af EU-konkurrenceregler og -forskrifter p nogen mde var truet .
Ensartet anvendelse af konkurrencelovgivningen i EU er af afgrende betydning .
<P>
Jeg sttter derfor ordfrerens anmodning til Europa-Kommissionen om at stille yderligere garantier vedrrende anvendelsen af konkurrencelovgivningen inden for medlemsstaterne .
Dette vil isr medfre , at Europa-Parlamentet involveres mere i udarbejdelse og gennemfrelse af konkurrencepolitik samt overvgning af virkningen af lovgivningen inden for de forskellige medlemsstater i EU samt de lande , der ansger om tiltrdelse i EU .
<P>
Der skal vre klare retningslinjer for fordeling af sager mellem de nationale myndigheder og Europa-Kommissionen for at forhindre , at man vlger det mest fordelagtige retssystem til formlet .
<P>
I princippet kan den decentraliserede anvendelse af fllesskabslovgivningen kun lykkes , hvis alle gr ind for ensartet anvendelse i hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=100 NAME="Figueiredo">
Denne betnkning er udtryk for Europa-Kommissionens politiske linje om at prioritere konkurrencepolitikken , ogs nr der i denne politiks navn ss tvivl om lnmodtagernes grundlggende rettigheder eller gennemfres privatiseringer , hvorved offentlige virksomheder , der beskyldes for at vre monopoler , i stedet omdannes til autentiske private monopoler , hvilket ofte bringer offentlig service , der er vigtig for en forbedring af befolkningens livskvalitet , i fare , sledes som det er sket i Portugal .
<P>
Den sociale synsvinkel er fuldstndig fravrende i denne betnkning , og ordfreren gr oven i kbet s lagt , at hun siger , " at undersgelser af , hvorvidt en bestemt adfrd er konkurrencebegrnsende , br fokusere p den skadelige indvirkning p konkurrencen , og ikke p konkurrenterne " , og hun " mener , at konkurrencerelaterede sager br baseres p konomiske analyser " .
Hun gr ogs ind for virksomhedssammenlgninger , herunder ogs af store virksomheder , med den internationale konkurrenceevne som argument , men hun ser ganske bort fra de sociale flger , som en sdan udvikling har .
Der kan sledes kun stemmes imod , sdan som der er blevet .
<P>
Betnkning af Jonathan Evans ( A5-0281 / 2000 )
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , nr jeg nu afgiver stemmeforklaring om , at jeg - med forbehold - stemte for Evans ' betnkning , vil jeg gre opmrksom p , at jeg denne gang snakkede med Carlo , som havde mdt Franois .
De er lige gamle , nemlig 50 r , og de har haft samme slags arbejde i samme antal r .
Carlo inviterede Franois ud at spise .
" Hvorfor inviterer du mig ud at spise ?
" , spurgte vennen Franois .
Og Carlo svarede : " Jeg inviterer dig ud at spise , fordi jeg p trods af min unge alder - jeg er kun 50 - har fet frtidspension fra min regering .
I morgen skal jeg ikke p arbejde mere , men vre pensionist , for i mit land , Italien , er der noget , der hedder frtidspension .
Jeg er godt klar over , at du til gengld skal arbejde i 10 r mere .
Derfor inviterer jeg dig ud at spise . "
<P>
Jeg vil sledes gerne endnu en gang sprge Dem , hr. formand , om dette ikke ogs er en statssttte , der skal tages hjde for ved en statistisk optlling ?
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Det sprgsml kan jeg ikke besvare , hr . Fatuzzo , for det er en stemmeforklaring .
Jeg er ikke den udvende magt . Men jeg er i jeblikket formand for Parlamentet .
<SPEAKER ID=103 NAME="Caudron">
Under debatten i aftes mtte jeg , selv om jeg kunne lyknske Jonathan Evans med hans arbejde , frst give udtryk for min dybe uenighed med det alt for liberale , ja endog ultraliberale prg , hans betnkning har .
<P>
Hr . Evans bengter ikke kun , at statssttten er faldet i perioden 1994-1998 , selv om Kommissionen selv indrmmede dette , men hvad der er mere alvorligt , bliver han nrmest som en tvangstanke ved med at understrege statsstttens enestende karakter , selv om EU-traktaten slr fast , at der kun kan ydes statssttte i forbindelse med de ml , der er fastsat i traktaterne , ssom miljet og social samhrighed , og selv om Kommissionen selv erkender , at visse politikker ikke kan gennemfres udelukkende ved hjlp af markedskrfterne .
<P>
Derfor anbefalede jeg i gr aftes ikke at sttte denne betnkning , som den foreligger .
<P>
Selv om jeg kan tilslutte mig opfordringerne til strre gennemsigtighed i statssttten og information af Europa-Parlamentet om opflgning p den sttte , Kommissionen har godkendt , gr jeg ind for bibeholdelse af statssttte for at udvikle den sociale samhrighed , forskningen og fornyelsen eller beskyttelsen af miljet , for at afhjlpe markedets mangler , for at fremme Europas konkurrencedygtighed over for udlandet og for at imdeg konkurrerende landes svigagtige foranstaltninger ( som det er tilfldet med Korea i forbindelse med skibsbygning ) .
<P>
Jeg kan tilfje , at kontrollen med statssttte burde foreg udelukkende inden for rammerne af bestemmelserne i traktaterne og ikke i forhold til den fremherskende liberale ideologi .
<P>
For mig krver det , mange kalder den europiske samfundsmodel mellem " alt til staten " , som ingen vil have mere , og " overhovedet ikke mere stat " , som kun er den moderne form af " den strkestes lov " , at vi hele tiden sger efter ligevgt mellem det , der kan styres af markedet , og det , statsmagten har pligt til at regulere !
<P>
Derfor har jeg forsvaret og stemt for den socialdemokratiske gruppes ndringsforslag .
Da hjregrupperne har fet dem nedstemt , har jeg ikke stemt for den pgldende betnkning .
<SPEAKER ID=104 NAME="Gallagher">
, skriftlig . ( EN ) Statssttte er traditionelt blevet anvendt af medlemsstaterne som instrumenter i forbindelse med industri- og socialpolitik .
Trods strre liberalisering inden for Den Europiske Union kan statssttte stadig spille en konstruktiv rolle i opnelsen af social og konomisk fremgang .
<P>
Jeg er medlem af Europa-Parlamentet for valgkredsen Connaught / Ulster .
Hele regionen er klassificeret som en region under ml nr . 1 i en syvrig periode fra 2000-2006 .
Virksomheder , der etableres i en sdan region , er berettiget til en hjere procentdel statssttte end virksomheder i regioner , der ikke er klassificeret under ml nr .
1. Faktisk kan jeg erindre , at der gives 40 % sttte til omkostninger i forbindelse med faste investeringer til nye virksomheder , der etableres i regioner under ml nr . 1 i Irland .
<P>
Der er ogs yderligere sttte p 15 % i forbindelse med omkostninger til faste investeringer for sm og mellemstore virksomheder .
Sttten gives til sm og mellemstore virksomheder med under 250 ansatte .
<P>
Ydelse af den form for sttte til virksomheder , der etableres i regioner under ml nr . 1 , har et meget positivt konomisk og socialt forml .
Sttten sikrer , at den yderligere bevgelse fra bydistrikter til landdistrikter stoppes .
Sttten sikrer endvidere strre investeringer inden for den pgldende region og ger jobmulighederne for unge , der vokser op i sdanne omrder .
<P>
Jeg glder mig over erklringen for nylig om , at der nu gennemfres radikale ndringer af IDA Irland for at tiltrkke flere job til regioner under ml nr . 1 i Irland .
IDA Irland har fokuseret p dette for at opn halvdelen af alle nye job fra Greenfield-projekter i regionen under ml nr . 1 i lbet af de nste tre r .
Man kan allerede se virkninger af denne plan , og med tiden og gennemfrelsen af regeringens programmer om infrastruktur som skitseret i den nationale udviklingsplan for 2000-2006 er IDA sikker p at n mlstningen for nye projekter i regioner under ml nr . 1 .
<P>
Der er for mange regioner , der er drligt stillede p grund af ikke-konkurrencedygtig infrastruktur og mangelfuld erhvervssttte , som er afgrende for at opn det pkrvede niveau af ny og moderne erhvervsinvestering .
Jeg mener , at retningslinjerne for regional statssttte , der er udarbejdet til sttte for jobskabelse i regioner under ml nr . 1 , kan gennemfres fuldt ud , og at de vil afhjlpe de regionale ubalancer i Irland og andre steder .
<P>
Jeg vil ogs gerne understrege , at mange irsktalende omrder inden for valgkredsen Connaught / Ulster og Udaras Na Gaeltachta ogs vil spille en central rolle i etableringen af nye industrier i regioner under ml nr . 1 i lbet af de kommende r .
<SPEAKER ID=105 NAME="Meijer">
Min mening om punkt 4 , 17 og 18 er positiv , men med hensyn til punkt 2 er den negativ .
Statssttte skal bestemt ikke vre et incitament til flytning af virksomheder fra den ene medlemsstat til den anden .
Det vil kun vre en gave til virksomheder , som vil gre arbejdet mere fleksibelt med statspenge ved hele tiden at flytte beskftigelsen til omrder med de laveste lnninger , drligste arbejdsforhold , laveste jordpriser og mest forldede miljkrav .
I juli 1999 anmodede jeg om Kommissionens opmrksomhed p dette punkt , og jeg fik dengang et positivt svar .
Jeg er derfor enig i punkt 4 , som sttter denne holdning .
Jeg er mindre tilfreds med iden i punkt 2 om , at statssttten ikke m stige .
For at beskytte miljet , de offentlige tjenesteydelser og for at sikre et lige indtgtsniveau for indbyggerne i konomisk svage regioner er sttten uundgelig .
Jeg sttter kritikken af de i forbindelse med andre transporttyper konkurrenceforvridende afgiftsfritagelser for luftfarten og incitamenter til energibesparelse og genbrugelige energikilder .
Min konklusion er alts positiv .
<SPEAKER ID=106 NAME="Theonas">
Den rene konkurrence er blevet en moderne mani for nyliberalismen .
Princippet om en unik samfundsjustering gennem markedslovene er tilbjeligt til at afskaffe mennesket og dets skaberevne som subjekt for konomien og produktionen . Det er langt mindre interesseret i menneskenes velstand og interesserer sig kun for virksomhedernes vellevned .
<P>
Alle ved , at selv om konkurrencereglerne er gennemsigtige og glder for alle , hvilket aldrig har vret sandt , og det bliver det heller ikke , s er betingelserne , med hvilke enhver har adgang til disse regler , ikke lige , og resultatet er , at den kendte junglelov hersker , den strkes ret og monopolinteressernes herredmme .
<P>
De statslige indgreb , finansieringerne og andre konomiske eller skattemssige tilskyndelser hjlper undertiden over for den forargelse , som flgerne af denne politik fremkalder , til delvist at afbalancere situationen .
<P>
Intet af indgrebene berrer substantielt det kapitalistiske system , og i mange tilflde sttter de udvalgte virksomheder og erhvervsdrivende .
Men det desperate forsg p af afskaffe statssttten har ikke disse " afvigelser " som ml , det strber derimod efter at forge de allerede strkes profit og deres konsolidering p markedet uden fare for nye konkurrenter .
<P>
De mindst udviklede regioner i EU , de mindst udviklede fagomrder og de fattigste samfundslag ved , at uden statslige indgreb bliver udviklingsklften stadigt strre p bekostning af dem .
De ved , at uden en strk , produktiv og effektiv offentlig sektor er der ikke noget lys forude .
De ved ogs , at omstruktureringerne og frasalget af den offentlige sektor ikke sker for deres skyld , men for at styrke storkapitalen og at ge dens spekulation .
<P>
Afhndelsen af den offentlige formue er et vigtigt element i svkkelsen af den folkelige faktor og minimeringen af de midler , som den har til sin rdighed .
Samtidig med stigningen i spekulationen er det alts ogs et vigtigt , politisk vben , som kommer i hnderne p kapitalen , s den kan bekmpe de folkelige krav .
<P>
Vi anser de stadige pressioner og tilsvarende institutionelle foranstaltninger for uacceptable , ssom dem , der foresls til registret og bedmmelsen af " ydelserne " inden for statssttten .
Efter at EU har sikret sig kontrollen over den betydelige statssttte , ppeger vi faren for , at EU ogs er ude efter sttteordningerne p lavt plan under pskud af de sm og mellemstore virksomheders konkurrenceevne .
Det er karakteristisk for storkapitalens valg , at man kan iagttage stor uro , hvis medlemsstaterne eventuelt skal kontrollere konkurrencen , men ikke hvis det er Europa-Kommissionen .
<P>
Den utlelige situation , som de store virksomheders og EU ' s valg frer lnarbejderne ud i , har allerede fremkaldt betydningsfulde reaktioner .
Kampen mod " globaliseringen " og de ukontrollerede markedsloves dominans mangedobles i hurtigt tempo .
Forsgene p en yderligere forringelse af lnarbejdernes beskyttelsesforanstaltninger , angrebet over en front p deres erhvervede rettigheder i forbindelse med forsgene p at reducere den offentlige sektor og den afbalancerende rolle , som statssttten kan spille , gr ikke andet end at forge den folkelige utilfredshed og fre endnu flere lnarbejdere over p kampens og modstandens vej .
<SPEAKER ID=107 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 14.06 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Budgetproceduren 2001
<SPEAKER ID=108 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0300 / 2000 af Haug for Budgetudvalget om udkast til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2001 - Sektion III , Kommissionen ( C5-0300 / 2000 - 1999 / 2190 ( BUD ) )
<P>
A5-0292 / 2000 af Ferber for Budgetudvalget om forslag til Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 2001 ( C5-0300 / 2000 - 1999 / 2191 ( BUD ) )
<P>
Sektion I - Europa-Parlamentet
<P>
Sektion II - Rdet
<P>
Sektion IV - Domstolen
<P>
Sektion V - Revisionsretten
<P>
Sektion VI - Det konomiske og Sociale Udvalg
<P>
Sektion VII - Regionsudvalget
<P>
Sektion VIII - Den Europiske Ombudsmand
<P>
A5-0251 / 2000 af Rhle for Budgetudvalget om forslag til EKSF ' s aktionsbudget for 2001 ( KOM ( 2000 ) 360 - C5-0340 / 2000 - 2000 / 2060 ( BUD ) )
<P>
A5-0236 / 2000 af Colom i Naval for Budgetudvalget om den interinstitutionelle aftale om finansieringsoversigter .
<SPEAKER ID=109 NAME="Haug">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , jeg ville ogs gerne have hilst p vores kommissr , kre kolleger , budgetforhandlinger foregr nsten altid under overskriften " penge er ikke alt , men uden penge er alt ingenting " .
Det var dejligt , fru kommissr , at De nu ogs er kommet !
<P>
S str vi nu i oktober 2000 og skal om kort tid trffe beslutning om talskelettet for budgettet 2001 .
I de sidste uger har vi igen og igen omhyggeligt kontrolleret alle tal , alle overslag , alle kategorier i vores budget .
Vi har vendt og drejet hver enkelt budgetpost , s det , vi beslutter p torsdag , er ordentligt gennemtnkt , s budgettet for 2001 ikke ligner et eventyr fra 1001 nat .
Vi fremlgger et budget , som er udtryk for en absolut sparsommelig budgetlgning .
Vi administrerer de europiske skatteborgeres penge meget omhyggeligt , meget strengt , men alligevel fornuftigt .
Det forslag , som Parlamentets Budgetudvalg fremlgger for plenum , mder ikke - og det er vi naturligvis lidt kede af - enstemmig accept fra alle kolleger fra fagudvalgene .
Men vi har opstillet nogle regler , som vi sgar har overholdt , og vi har handlet efter de allerede vedtagne principper .
Det har resulteret i vores forslag til frstebehandling , som lever op til det motto , at det at opstille et budget er kunsten at fordele skuffelserne jvnt .
<P>
Formentlig er skuffelsen strst hos Rdet , men det kan det absolut takke sig selv for , ja sandsynligvis har det bevidst fremprovokeret det , for hvordan skulle man ellers forst Rdets instruks om en maksimal stigning i betalingerne p 3,5 % ?
Parlamentet indser i hvert fald , at vi i budgettet for 2001 m opfre de betalinger , som m opfattes som en logisk konsekvens af de forpligtelser , som vi har ptaget os i de foregende r , og de forpligtelser , som vi vil ptage os i 2001 .
<P>
Selv Kommissionen har vret yderst tilbageholdende med det belb , den har afsat til betalinger i det forelbige budgetforslag , for tilbageholdende efter vores mening .
Hvis man ser p forfaldsplanerne for gennemfrelsen af budgettet for udgiftsomrderne 2 , 3 , 4 og 7 , kan man konstatere , at kun gennemsnitligt 8 % af alle forpligtelser er dkket af betalinger .
P nogle budgetposter er der slet ikke afsat dkning .
Hvis man s ogs tager med i betragtning , at Kommissionen i en sdan situation frst ville koncentrere sig om at nedbringe de skaldte restes  liquider , hvilket vi naturligvis ogs gr ind for , ville der vre alt for stor risiko for , at en budgetpost , som Parlamentet er interesseret i , ikke blev viderefrt .
<P>
Hvordan Kommissionen p dette grundlag ogs skal sikre den strenge relation mellem midlerne til forpligtelserne og midlerne til betalinger , som den jo ogs er forpligtet til i medfr af den interinstitutionelle aftale , er mig en gde .
Vi har alts i princippet lftet betalingerne i udgiftsomrderne 3 , 4 og 7 op p et niveau , som sikrer 25 % dkning af de forpligtelser p de enkelte budgetposter , som er indget i 2001 .
<P>
Indimellem har vi imidlertid under forhandlingerne spurgt os selv , hvad begrundelsen for afstemningen i Rdet egentlig er .
F.eks. ogs i udgiftsomrde 1 . Da Kommissionen sent p forret foreslog at tage de ndvendige 300 millioner euro til revision af udgiftsomrde 4 fra margenen for udgiftsomrde 1 , var der straks voldsom modstand i Rdet .
Denne margen mtte under ingen omstndigheder skres ned !
Det har imidlertid ikke hindret Rdet i at skre ned p landbrugsudgifterne med i alt 555 millioner euro .
Hvor er logikken henne ?
<P>
Vi har stort set genanvendt belbet fra det forelbige budgetforslag .
Isr nsker vi , at der skal vre penge nok til rdighed i udgiftsomrde 1 B , udvikling af landomrderne .
Der skal ogs vre penge nok til det omrde , som tjener til at realisere det vidensbaserede samfund og forbedre livskvaliteten for borgerne i Den Europiske Union .
Vi har fulgt Kommissionens forslag om at forhje udgifterne til forskningen med 8 % .
Det , der imidlertid ligger os srligt p hjerte , og som vi har arbejdet for fra starten af denne budgetprocedure , er et passende bidrag til bekmpelse af arbejdslsheden , ogs fra EU ' s budget .
<P>
Nu som fr er antallet af mennesker uden beskftigelse i Europa uacceptabelt hjt .
Det skal bekmpes p alle politiske niveauer , lokalt , regionalt , nationalt , men alts ogs europisk .
For tre r siden indledte vi vores beskftigelsesinitiativ ved at hjlpe sm og mellemstore virksomheder med at f risikovillig kapital .
Vi ved alle , at de fleste arbejdspladser i Europa findes i sm og mellemstore virksomheder , og at sm og mellemstore virksomheder skaber flest nye arbejdspladser .
Vi ved ogs alle sammen , at det ikke lngere er s vanskeligt for hightech-SMV at finde kapital , fordi kapitalmarkedssituationen for disse virksomheder er blevet meget bedre , bl.a. som flge af vores initiativ .
<P>
Vi nsker derfor et beskftigelsesinitiativ , som har en lidt anden fokusering .
Vi vil fortsat sttte sm og mellemstore virksomheder , s de kan drage lige s store fordele af vores flles marked som de store virksomheder .
Isr vil vi stte dem i stand til at udnytte de nye teknologier .
Med de forskellige instrumenter , vi rder over , skulle det ogs kunne lykkes for os , hvad enten det drejer sig om startkapital , kautionering , lnegarantier eller joint european venture-instrumentet .
Det er jo netop samarbejdet mellem SMV hen over medlemsstaternes grnser , som skaber den europiske mervrdi , som vi alle til stadighed nsker .
Vi br alts ogs fortsat anvende dette instrument , om end med forenklede procedurer , sdan som Kommissionen foreslr .
<P>
Derfor har vi afsat i alt nsten 120 millioner euro p to budgetposter .
Hvis man s ogs tager posterne til arbejdsmarkedsinitiativer og de lokale beskftigelsesinitiativer med i betragtning , s str der i alt knap 150 millioner euro til rdighed for beskftigelsesfremmende foranstaltninger i udgiftsomrde 3 .
Det er et tydeligt signal , synes jeg .
<P>
Vi vil ogs vre tydelige i vores sttte til reformen af Kommissionen . Vi vil flge den , nr det drejer sig om de personalemssige konsekvenser af reformen af Kommissionen .
Vi accepterer , at der oprettes 400 nye stillinger . Men vi gr det ikke uden betingelser .
Vi forventer , at Kommissionen inden andenbehandlingen redegr for , hvordan den vil gre gennemfrelsen af budgettet mere effektiv .
Vi forventer , at den forklarer os , hvordan den vil sikre , at Parlamentet bliver informeret hurtigere og bedre og lbende holdes nje orienteret om implementeringen af reformpakken .
Vi forventer , at de anstrengelser , den foretager sig for at bringe den lovgivende proces i bedre overensstemmelse med budgetproceduren , bliver intensiveret .
<P>
Desuden mener vi naturligvis , at der ikke bare m oprettes 400 stillinger ekstra , bare oveni .
Derfor er vi principielt ogs tilfredse med , at der i forbindelse med reformen skabes en ordning for frtidspension .
<P>
Opstillingen af budgettet bliver ofte betragtet som en metode til at konstatere den triste kendsgerning , at indkomsten ikke slr til .
Sdan tror jeg , mange af os tnker , mange af Dem , nr De ser p udgiftsomrde 4 i vores budget .
Vi har nemlig store mangler i finansieringen af vores udenrigspolitik .
I over et r har Parlamentet opfordret Rdet til sammen med Parlamentet at forhandle om en stabil og sikker genopbygningshjlp til Balkan .
Rdet ngter stdigt .
<P>
P Rdets topmder lover man igen og igen hjlp til menneskene p Balkan .
Men hjemme ngter Rdet at kontrasignere den lovede check .
Det kalder man i andre sammenhnge for en " dkningsls veksel " .
Kommissionen har med sit forelbige budgetforslag i juni ikke bare forsgt at sikre finansieringen af balkanhjlpen , den har samtidig forsgt at undg at skre for meget i de vrige udenrigspolitiske omrder .
Den har derfor konsekvent foreslet en revision af udgiftsomrde 4 .
<P>
Men Rdet har ikke bare ngtet at forhandle med os om en sdan mulig revision , nej , under sin frstebehandling nedskar det sgar midlerne til Balkan med 200 millioner euro , til Meda med 150 millioner euro og til Tacis med 20 millioner euro .
Og her har jeg kun nvnt de grovere nedskringer .
Det gr ikke !
Parlamentet vil fastholde sine traditionelle prioriteringer .
Vi vil udstyre vores budgetposter til demokrati og menneskerettigheder , til samarbejde med ngo ' er til fordel for de fattigste lande og til vores samarbejde med Latinamerika , Sydafrika og Asien med passende summer .
Vi overtager det belb , Rdet har afsat til Meda , og vi opfordrer Rdet til sammen med os at benytte fleksibilitetsinstrumentet , hvis det i lbet af det kommende r skulle vise sig , at der er behov for flere penge til Meda .
<P>
Men tilbage til Balkan .
Vores margen vil betyde , at vi kan stte hjlpen til genopbygningen 50 millioner hjere end det , som Rdet har besluttet .
Sammen med vores overfrsel af midler fra 2000-budgettet til 2001-budgettet i forbindelse med Notenboom-proceduren kommer der s til at st den sum til rdighed , som Kommissionen finder passende .
<P>
Efter den lykkelige udgang p valgene i Serbien m vi nu imidlertid ogs sttte Serbien med konomiske midler og ikke kun med smukke ord i sndagstaler .
Parlamentet vil gre det p to mder .
Vi har oprettet en ny budgetpost med titlen " demokratisering " .
Her har vi sammenfattet de penge , som uden problemer findes i vores budget , 60 millioner euro .
P denne mde gr vi det tydeligt , at det drejer sig om demokratiseringen i Serbien .
<P>
Vi har oprettet en anden budgetpost med titlen " genopbygning " .
Den er forsynet med en skaldt pro memoria-kontering .
Vi opfordrer Rdet til sammen med os at afveje alle de muligheder , som den interinstitutionelle aftale giver os , og til at n frem til en passende strrelse p hjlpen til Serbien .
Her spiller de 180 millioner , som i gr aftes blev overfrt til ndhjlp til resten af ret , ingen rolle . Det er nemlig penge fra ndreserven , og de gr kun til humanitr hjlp , alts kun til rets sidste mneder til at hjlpe serberne gennem vinteren .
<P>
Vi forventer imidlertid ogs af Rdet , at det nu langt om lnge sammen med os ser p den flerrige afsttelse af midler til bde Meda og Cards og faststter den pgldende sum .
Det gr ikke , at vi budgetprocedure efter budgetprocedure kmper med de samme emner i de samme gamle ritualer .
<P>
P torsdag vil vi vedtage et budget , som er et slankt , men fornuftigt budget .
Til Rdet kan jeg kun sige , flg os !
Det kan ikke vre vores ml at afmagre os , til vi falder om .
Alt for ofte gr nsket om at vre slank over i anoreksi .
At skabe en overlevelsesdygtig , dynamisk Union krver imidlertid mere end et budget , som man angiveligt har slanket til sundhed .
Det krver , hvis vi vil skaffe os anerkendelse p verdensplan , styrke og kompetence !
<SPEAKER ID=110 NAME="Ferber">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , budgettet for Europa-Parlamentet , Rdet , Domstolen , Revisionsretten , Det konomiske og Sociale Udvalg , Regionsudvalget og Ombudsmanden er rent administrative budgetter .
Alligevel giver de et indblik i , hvordan de enkelte europiske institutioners politik bliver omsat til konkret handling .
<P>
Som ordfrer for disse budgetter har jeg sat tre principper i centrum for mine overvejelser .
For det frste - det glder for alle offentlige budgetter - skal vi behandle vores skatteborgeres penge ansvarligt og sparsommeligt .
<P>
For det andet m vi inden for stillingsbesttelserne vre forberedt p den store udfordring , som udvidelsen er , og det betyder , at vi i dag skal skabe det konomiske frirum , som skal til for at kunne mestre denne opgave , nr den kommer .
<P>
For det tredje skal der i sidste ende opst en mervrdi af skatteborgernes penge .
Kun hvis det er tilfldet , lever de europiske institutioner op til deres opgave .
Efter intensive drftelser med de forskellige institutioner og kollegerne , som jeg virkelig gerne vil takke for det gode og venskabelige samarbejde , kan jeg i dag forelgge et budgetforslag for Dem , som lever op til disse tre principper .
Med sine 980 millioner euro er Europa-Parlamentets budget det strste af de enkeltbudgetter , jeg fremlgger i dag .
Jeg har bestrbt mig p at videreudvikle arbejdsbetingelserne for medlemmerne p en sdan mde , at de nye udfordringer , som Amsterdam-traktaten giver for vores arbejde , ogs kan mestres .
<P>
Dette Parlament reprsenterer menneskene i Europa .
Vi er den eneste institution i Europa , som med rette kan hvde dette om sig selv .
Derfor er administrationen i Parlamentet til for medlemmernes skyld og ikke omvendt .
Jeg tror , at det med dette budget er lykkedes os at omstte denne overvejelse til tal og fre den ud i livet .
<P>
Netop i forbindelse med den videnskabelige assistance er der stadig en rkke forbedringer for vores arbejde .
Jeg hber , at administrationen i de kommende mneder vil tage dette sprgsml op og finde en lsning .
<P>
P stillingsomrdet har vi , for s vidt Budgetudvalget kunne forsvare det , bekrftet kravene fra Europa-Parlamentets prsidium .
Ogs de anmeldte forfremmelser er blevet godkendt , efter at vi nu her i Europa-Parlamentet rder over et gennemsigtigt forfremmelsessystem , som retter sig efter fortjeneste og ikke kun efter , hvor lnge en embedsmand har siddet i en stilling .
<P>
Inden for datateknikken , og her isr inden for datasikkerheden , hvor vi stadig er langt bagefter her i Parlamentet , inden for vores bygningers sikkerhed og sikkerheden for alle de mennesker , som arbejder i disse bygninger , samt i den juridiske tjeneste har Budgetudvalget stttet de ndvendige forhjelser .
Inden for bygningspolitikken - det vil jeg ogs gerne sige helt klart - er vi belastet af renterne , som er steget .
Vi er jo koblet direkte til Den Europiske Centralbanks rentesats , og derfor foreslr vi , at man fortstter den nuvrende politik omkring bygningerne , fordi det bidrager til hurtigst muligt at befri os for disse rentebelastninger .
Her vil jeg gerne udtrykkeligt takke den ansvarlige nstformand for budgetsprgsml , kollega Gerhard Schmid , for det konstruktive samarbejde .
Jeg synes , at det i forligsforhandlingerne mellem Europa-Parlamentets prsidium og Budgetudvalget er lykkedes os at fremlgge et afbalanceret forslag .
<P>
I henhold til aftalen mellem Parlamentet og Rdet har vi ikke ndret Rdets budget .
Her vil jeg imidlertid gerne gre Rdet opmrksom p , at ogs Rdets budget er et rent administrativt budget .
Netop inden for udenrigspolitikken , sikkerhedspolitikken , br Rdet ogs fremover vre opmrksom p , at det ogs bliver ved med at vre sdan .
Programudgifter har ikke noget at gre i Rdets budget .
Det skal vre sikret permanent i Kommissionens budget .
Det vil vi som en del af budgetmyndigheden ogs fremover holde skarpt je med .
<P>
Revisionsretten er den institution , som i jeblikket giver os frrest bekymringer .
Revisionsretten holder sine lfter , som den afgav for flere r siden .
Derfor har vi ogs frigivet de ndvendige midler til nybygningen ved Revisionsretten .
Her vil jeg imidlertid gerne udtrykkeligt pege p , at vi vil holde skarpt je med , at den samlede investering p 25 millioner euro i 1998-priser ikke overskrides .
Jeg tror , at Revisionsretten vil vre den institution , der har forstelse for , at vi holder skarpt je med det .
<P>
I Domstolen er de forsinkelser , som er opstet hos oversttelsestjenesten , i jeblikket det strste problem .
Det har frt til et uacceptabelt resultat , fordi vi efterhnden har gennemsnitlige sagsbehandlingstider p nsten to r i Domstolen , alene fordi oversttelsestjenesterne ikke lngere kan flge med .
Derfor vil vi fra nste r yde et stort bidrag til at f nedbragt denne oversttelsespukkel .
Men ogs her vil vi holde skarpt je med , om der nu virkelig sker en forbedring af situationen i Domstolen .
Hvis dette ikke er tilfldet , vil vi blive ndt til at tage andre initiativer , som nppe bliver helt s morsomme som det , vi nu gr for budgetret 2001 for Domstolens vedkommende .
<P>
Et stort smertensbarn er nu som fr Det konomiske og Sociale Udvalg .
Vi nsker , at dette udvalg skal bevare sin arbejdsevne , men vi kan ikke tillade , at det er her , man mindst lytter til Europa-Parlamentets krav som del af budgetmyndigheden .
Vi trffer ikke kun vores beslutninger til glde for alle de involverede , de skal ogs have konsekvenser for den mde , alle institutionerne forvalter deres budget p .
Det konomiske og Sociale Udvalg m videreudvikle sig , hvis det ikke vil true sin egen eksistens .
Jeg hber , at Det konomiske og Sociale Udvalg i de nste mneder vil tage helhjertet fat p dette emne .
Jeg hber , at der ogs vil komme et tydeligt signal fra Nice i denne sag .
Her er det imidlertid ndvendigt , at netop dette udvalg indhenter det forsmte .
<P>
Regionsudvalget giver os for tiden frre bekymringer .
Her krer det hele heller ikke helt s godt endnu , som vi tror .
Ogs her br vores beslutninger iagttages med den ndvendige alvor .
Isr i forbindelse med forfremmelsespolitikken br der her vedtages et bedre system .
Jeg hrer imidlertid , at man er ved at forberede det .
S synes jeg ogs , vi kan frigive de ndvendige forfremmelser inden for Regionsudvalget .
<P>
Endelig skal vi ogs behandle Ombudsmandens budget .
Her har vi kunnet holde os relativt i baggrunden , fordi Rdet jo allerede har truffet alle de ndvendige foranstaltninger , s vi i denne omgang blot skal bekrfte dette .
<P>
Lad mig komme med to afsluttende bemrkninger .
Jeg har indtryk af , at der isr er n institution , hvor det er meget farligt at arbejde , fordi sygeligheden der ligger langt over gennemsnittet .
Vi vil - det er ikke Parlamentet , og det er ikke Kommissionen - naturligvis p grundlag af disse rapporter skulle analysere , hvilke initiativer der skal til for at forbedre sundhedstilstanden hos medarbejderne , som vi jo har et srligt ansvar for .
<P>
For det andet foreslr vi , at budgetterne for de to kommitterede for datasikkerhed , Kommissionens kommitterede og den kommitterede , som er fastsat i Schengen-aftalen , ligeledes placeres i egne kapitler , s budgetmyndighedens rettigheder bevares fuldt ud , og s den ndvendige gennemsigtighed sikres .
<P>
Det omfattende talmateriale , som jeg fremlgger for Dem i dag som Deres ordfrer , kan vi godt vre bekendt .
Det ville glde mig , hvis De p torsdag ved afstemningen kan flge Budgetudvalgets forslag .
<SPEAKER ID=111 NAME="Rhle">
Hr. formand , mine damer og herrer , i juni 2002 udlber EKSF-traktaten .
Det betyder , at 2001 er det sidste fuldstndige rsbudget , og det er ogs baggrunden for bedmmelsen af Kommissionens forslag og det forslag , som vi forelgger for Parlamentet .
Kommissionen foreslr en forhjelse af midlerne i forhold til det foregende r fra 176 til 190 millioner euro .
Det svarer til Parlamentets forslag i sidste budgetr eller kommer meget tt p det . Vi foreslog dengang 196 millioner .
Vi sttter derfor varmt dette forslag . Dog er opdelingen af midlerne efter vores opfattelse ikke optimal .
Her ser vi behov for ndringer , og vi beder Kommissionen undersge det .
<P>
Det drejer sig isr om forholdet omkring administrationsudgifterne .
Her foreslr vi en nedskring af tilpasningssttten , forskningssttten og de sociale foranstaltninger , som jeg kommer nrmere ind p .
Det betyder , at vi ikke gr ind for at sttte nedskringerne p forskningsomrdet .
Vi mener tvrtimod , at forskningsomrdet skal styrkes , netop med henblik p ansgerlandene .
Med disses landes tiltrden vil kulproduktionen blive fordoblet , og stlproduktionen ges vsentligt , og vi mener , at vi derfor har et ptrngende behov for en moderniserings- og omstruktureringsproces .
Den m vi forcere , og vi har brug for forskning rettet mod miljvenlig teknologi .
Vi foreslr , at ansgerlandene , s snart EKSF-traktaten er udlbet , og midlerne er overfrt til EU-budgettet , fr mulighed for at deltage i den kul- og stlforskning , der finansieres af Fllesskabet , efter samme model som programmerne Sokrates og Leonardo .
Det betragter vi som et vigtigt forslag rettet mod en miljvenlig , moderniseret stl- og kulproduktion i Europa og ogs med henblik p finansieringen af disse omrder og omstillingsinitiativerne .
<P>
Desuden nsker vi som andet punkt en undersgelse af forholdet mellem de sociale initiativer og tilpasningssttten .
De sociale initiativer er i Rdets forslag skret ned fra 31 til 29 millioner euro .
Det kan vi ikke flge .
Vi mener , at der skal gives strukturel tilpasningssttte p dette omrde .
Beskftigelsen er siden 1999 faldet fra 15 % til 5 % , og s m man reagere .
Vi mener derimod , at tilpasningssttten kan nedsttes .
Tilpasningssttten er ikke blevet fuldt udnyttet i de seneste r .
I 1999 var det f.eks. kun halvdelen af de afsatte midler , der faktisk blev brugt .
Med forhjelsen vil Kommissionen dkke hele perioden frem til juni 2002 .
Det synes vi er modstridende , da der i andet halvr af 2002 stadig vil vre et funktionsbudget , og vi nsker derfor en undersgelse af forholdet mellem tilpasningssttte og socialsttte .
Vi nsker desuden en undersgelse af administrationsudgifterne .
Parlamentet har lnge foreslet nedskringer .
Set i lyset af reduktionen af EKSF-aktiviteterne og omstillingen er det tvivlsomt , om der stadig er begrundelse for et administrationsbudget af denne strrelse .
<P>
Et andet vigtigt punkt er , at vi nsker , at der efter udlbet af traktaterne ikke lngere findes nogen separat struktur for EKSF , men at EKSF indgr i Det konomiske og Sociale Udvalgs og Regionsudvalgets regi .
Det foreslr Kommissionen ogs , og vi sttter det efterflgende .
Enhver separat struktur skaber ekstra omkostninger uden mervrdi , og vi br snarere danne et fagligt underudvalg inden for disse organer .
<P>
Desuden foreslr vi , at Parlamentet fortsat orienteres regelmssigt .
Kommissionen har i en erklring til Parlamentet fra 1973 forpligtet sig til at acceptere , at Parlamentets udtalelser om EKSF har bindende karakter .
Vi forventer , at denne forpligtelse ogs overfres til de nye strukturer .
<SPEAKER ID=112 NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er to ting , der truer medlemmerne af Europa-Parlamentet : hjerteanfald og beskedenhedsanfald .
Jeg beder Dem derfor tilgive mig , hvis jeg undgr sidstnvnte og betegner min korte betnkning som meget vigtig og lyknsker mig selv med den nsten uventede succes , den har fet hos Kommissionen og Rdet .
<P>
Betnkningen blev vedtaget enstemmigt i Budgetudvalget for et par uger siden , og indtil i dag er der ikke blevet stillet ndringsforslag .
Derfor vil den i princippet formentligt bliver vedtaget uden problemer p torsdag .
Lad mig dog forklare nogle af dens grundlggende forhold .
<P>
Det forslag , jeg beder Dem om at tilslutte Dem ved at stemme for betnkningen , er afslutningen p en lang proces og opfylder et nske , som Parlamentet har haft i umindelige tider .
Fra 1985 - og jeg gentager 85 - har Parlamentets Budgetudvalg kmpet for at opn , at Europa-Parlamentets procedurer tager hensyn til den finansielle flgevirkning af de beslutningsforslag , der stemmes om i plenum .
Og allerede for s lang tid siden , for 15 r siden , blev der nedsat en arbejdsgruppe med dette forml .
Vi anmodede ligeledes Rdet - vi er ikke sikre p , om det har vret en succes - om at indtage en lignende holdning .
Selv om Rdet i beslutningen fra den 24. juni 1988 om budgetdisciplin etablerede en tilknytning mellem lovgivning og finansiering , der blev indarbejdet i EF-traktaten som artikel 270 , s m De indrmme , at ikke engang Rdet har gjort sig umage for at opfylde denne beslutning .
<P>
Hvad er s problemet , mine damer og herrer ?
Jeg mener , at man kan sige , at problemet i bund og grund er den enorme vkst i Unionens lovgivningsmssige arbejde som helhed , isr den eksponentielle vkst i den flles beslutningstagning i lovgivningsarbejdet , mangedoblingen af parallelle lovgivningsmssige beslutninger .
Kommissionen har indtil i dag , idet den opfylder den gldende lovgivning , sammen med de forslag , som den er initiativtager til , sendt os en finansieringsoversigt , der grundlggende indeholder et flerrigt forslag til budgetplanlgning svarende til forslaget .
Men som bekendt kan menneskeheden opdeles i to grupper : de budgetbevidste og resten .
Nr udenrigsministrene derfor mdes og trffer en hvilken som helst rosvrdig beslutning om f.eks. at hjlpe Kosovo eller Serbien , s er det sidste , de tnker p , om der er penge til at finansiere denne beslutning , og om de skal tages fra en anden post , f.eks. fra udviklingsbistanden til Afrika , fra Meda eller fra sttten til fremme af menneskerettighederne i det tidligere Sovjetunionen .
Det er f.eks. problemet med Cars ' forslag , som i disse dage er til behandling .
<P>
Og nr der afholdes et lovgivningssamrdsmde om sociale , kulturelle eller miljmssige sprgsml - kommissren m indrmme , at jeg har ret - mdes budgetkommissren , finansministrene og medlemmerne af Budgetudvalget for at bede sammen for at undg , at der begs en finansiel dumhed .
<P>
Den aftale , der blev opnet i juli , betyder en forgelse af oplysningerne i den finansielle oversigt .
Fremover skal ethvert nyt forslag ledsages af en vurdering af dets forenelighed med de finansielle overslag og af de organisatoriske behov .
Det er et underforstet krav til Kommissionen , at den ved indledningen af lovgivningsproceduren overvejer , om den rder over de ndvendige menneskelige ressourcer , og om forslaget giver anledning til en revision af de finansielle overslag eller en tydeliggrelse af de allerede vedtagne programmer .
Med andre ord , en costbenefitanalyse .
<P>
En stor del af de problemer , som fru Haug har forklaret for os , skyldes , at summen af programbelbene overstiger det samlede belb i det tilsvarende udgiftsomrde i de finansielle overslag .
Og nogle personers drlige forvaltning skyldes eller retfrdiggres af den utilstrkkelige personaletildeling .
Kommissr Patten foreslr sledes at reducere belbet til Meda og samtidig ge det tilhrende organisationsdiagram med 25 stillinger .
Det er et pragmatisk eksempel p det , vi forsger at undg a priori .
Vi skal derfor ogs ndre vores forretningsorden for at kunne tage hensyn til denne aftale .
<P>
Vi finder , at denne erklring br indarbejdes i den interinstitutionelle aftale , men under alle omstndigheder vil jeg gerne understrege over for Dem , at den kun giver mening inden for rammerne af en interinstitutionel aftale med finansielle overslag .
<P>
Og jeg slutter , hr. formand , med at takke for den omhu , de vrige institutioner har udvist ved behandlingen af denne flles erklring .
Parlamentet gentog sit forslag om en trepartsdrftelse , som blev afholdt midtvejs i det portugisiske formandskab , og som kulminerede med en aftale p det frste samrdsmde under fransk forsde i juli .
Det er en virkelig rekord , som jeg hber vil udmnte sig i et bedre overslag over den finansielle ramme for vores lovgivningsaktivitet .
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Tak , hr . Colom i Naval .
De var i al beskedenhed den sidste i rkken af ordfrere .
<P>
Jeg har nu den store fornjelse at byde en helt ny minister fra mit land velkommen her i Parlamentet . Han vil f ordet som fungerende formand for Rdet .
<SPEAKER ID=114 NAME="Patriat">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , fru kommissr , mine damer og herrer , tak for Deres velkomst .
Det er ikke uden bevgelse , at jeg for frste gang er til stede her i denne pragtfulde sal , der er fuld af s mange symboler .
Det er en re for mig at deltage i denne mdeperiode i Europa-Parlamentet , hvor vi skal gennemg og uden tvivl under frstebehandlingen vedtage EU-budgettet for 2001 .
Det er ligeledes en enestende lejlighed for mig , da Florence Parly , der er statssekretr for det franske budget og formand for Rdet ( budget ) , ikke kunne vre til stede i dag og har bedt mig om at undskylde herfor og reprsentere hende .
<P>
Gennemgangen af budgettet er et vigtigt jeblik i det parlamentariske liv .
Budgettet er ligeledes vigtigt for regeringerne og EU-borgerne , da det fastlgger de store linjer for EU ' s indsats i 2001 .
Jeg satte pris p kvaliteten af samrdet i sidste uge i Bruxelles under trepartsmdet , og jeg vender sledes tilbage her i Parlamentet i dag .
Jeg vil gerne understrege den udmrkede atmosfre , der herskede ved pbegyndelsen af budgetproceduren .
De afholdte mder , hvoraf mindst t blev holdt sammen , viste sig at vre nyttige og frte til en bedre gensidig forstelse af vores respektive prioriterede omrder .
<P>
Dette partnerskab mellem Rdet og Parlamentet om budgetsprgsml fortjener at blive uddybet .
Jeg nsker , at budgetarbejdet fortstter i samme nd , sledes at vi fr et budget for regnskabsret 2001 , som giver os midlerne til at tage de prioriteter og udfordringer op , som venter Den Europiske Union i den nrmeste fremtid .
<P>
De skal i dag udtale Dem om et budget , som Rdet allerede har ndret under frstebehandlingen .
Jeg vil sledes kort gentage de store retningslinjer , som efter Rdets nske skal indg i budgettet for 2001 .
Jeg vil endvidere fremhve Rdets og Parlamentets flles ml , som efter min mening kan fre til en aftale mellem budgetmyndighedens to parter .
<P>
Rdet vedtog den 20. juli et forslag til budget med en forhjelse p 2,8 % i forpligtelsesbevillinger og 3,5 % i betalingsbevillinger i forhold til budgettet for 2000 .
Med en forhjelse p 3,5 % i 2001 stiger forslaget til EU-budgettet meget mere , end hvad medlemsstaterne tillader for deres nationale budgetter .
Der er tale om en stigning p 1,8 % , der endvidere er meget hjere end den inflation , Kommissionen har forudsat i 2001 , og som viser Rdets vilje til at finansiere Unionens politikker .
<P>
Budgetforslaget er et afbalanceret og realistisk kompromis .
Rdet har ikke foretaget en taktisk frstebehandling , som kunne have bestet i at indtage en stejl holdning for at f stabiliseret de offentlige EU-udgifter i forventning om en stridslysten budgetforhandling med Parlamentet .
En sdan holdning er efter min mening pass .
Rdet har lige fra frstebehandlingen stemt for de bevillinger , der efter dets mening er rimelige for 2001 , uden at tage hensyn til de taktiske overvejelser , som har til forml at sikre en god anvendelse af bevillingerne , som EU-institutionerne skal bestrbe sig p at overholde .
<P>
Dette budgetforslag fra Rdet gr det muligt at forene finansieringen af alle Unionens politikker og prioriterede omrder uden at plgge medlemsstaterne en for stor byrde , og jeg understreger , at de er i gang med deres egen styringsproces af de offentlige udgifter .
Ved at frigre margener , isr i forbindelse med loftet for udgiftsomrde 3 og 4 har Rdet i vrigt til hensigt at gre det muligt for Parlamentet , der i sidste instans er ansvarligt for disse ikke-obligatoriske udgifter , at fremlgge sine prioriterede omrder uden at anfgte Rdets prioriterede omrder .
Jeg vil sledes kun fremhve de vigtigste punkter i Rdets budgetforslag .
<P>
For det frste tillader budgetforslaget at gre en yderligere indsats for Balkanlandene med en forhjelse af bevillingen p 30 % i forhold til r 2000 .
De 614 millioner euro , der er blevet vedtaget af Rdet , gr det muligt at finansiere alle de forudsatte behov og omfatter en frste bistand til Serbien p 40 millioner euro .
Rdet har vist , at det var muligt at forhje bevillingen til Balkanlandene vsentligt uden at revidere de finansielle overslag .
Endvidere er Rdet enig med Parlamentet i , at en revision som foreslet af Kommissionen er utnkelig p et andet punkt , nemlig reduktionen af landbrugsmarkedernes udgifter .
Rdet har gentaget , at der ikke bliver rrt ved loftet for udgifterne til den flles landbrugspolitik .
<P>
For det andet sikres finansieringen af alle Unionens andre offentlige prioriterede omrder af den flles landbrugspolitik , hvor budgetbevillingen er blevet forhjet med 6,3 % , sledes at reformen af den flles landbrugspolitik kan finansieres .
Strukturforanstaltningerne er lagt fast p et hjt niveau .
Alle de programmer , Parlamentet og Rdet sammen har vedtaget , er i overensstemmelse med den planlgning , der er besluttet i fllesskab .
Jeg erindrer om , at Fllesskabets initiativ om " Beskftigelse og udvikling af menneskelige ressourcer " er et af Parlamentets , men ligeledes et af Rdets prioriterede omrder i forlngelse af drftelserne under Det Europiske Rd i Feira .
Man m ganske vist i frste omgang afvente den vurdering , Kommissionen fremsender , men vi vil gre vores yderste for at finde frem til en aftale med Parlamentet under andenbehandlingen inden for rammerne af et mere samlet kompromis for hele budgettet .
<P>
Tillad mig nu hurtigt at gennemg afstemningen i Rdet udgiftsomrde for udgiftsomrde .
<P>
Vedrrende den flles landbrugspolitik , som er udgiftsomrde 1 , er den betydelige stigning i bevillingerne p mere end 6,3 % , som jeg allerede har sagt , en flge af Berlin-aftalerne til en reform af den flles landbrugspolitik .
Rdet har forhjet de bevillinger , der er fastsat for 2001 , ud over Kommissionens forslag , som indeholdt en forhjelse p 7,6 % , bl.a. p grund af de sdvanlige ikke-anvendte belb , der konstateres hvert r i forbindelse med landbrugsudgifterne , og som var p 660 millioner euro i 1999 .
<P>
Jeg vil gerne erindre om , at forhjelsen af udgifterne til den flles landbrugspolitik gr det muligt at udligne faldet i landbrugspriserne , som forbrugerne nyder godt af , og dybt forankret som jeg er i Frankrig og landbrugsprogrammerne , vrdstter jeg i dag den indsats , De har gjort for at n frem til denne aftale og for at holde de lfter , som alle landmnd i Europa forventer .
Reformen af den flles landbrugspolitik gr det ligeledes muligt at forbedre det europiske landbrugs stilling inden for rammerne af WTO ' s regler .
P langt sigt muliggr denne reform en bedre styring af landbrugsudgifterne .
<P>
Vedrrende besparelserne p 225 millioner euro til udviklingen af landdistrikter tager Rdets holdning de efterslb , der er ophobet i de nationale planer for udviklingen af landdistrikter , i betragtning .
Kommissionen undersger disse efterslb , og de vil uden tvivl f indvirkning p etableringen af bevillinger i 2001 .
Udgifterne til dette udgiftsomrde stiger ikke desto mindre med 4,6 % , hvilket afspejler prioriteringen af den anden slje i den flles landbrugspolitik .
<P>
Belbet for strukturforanstaltningerne er som helhed blevet frt tilbage i forhold til budgettet for 2000 .
Jeg erindrer om , at der i budgettet for 2000 var afsat et meget hjt belb til strukturfondene .
Rdet har endvidere i forbindelse med denne kategori af udgifter foretaget en udligning til fordel for Samhrighedsfonden . Der er bevilget 360 millioner til Samhrighedsfonden i forhold til det forelbige udkast til budget , der er taget fra strukturfondene p grundlag af gennemfrelsesoverslagene fra medlemsstaterne .
<P>
I forbindelse med de interne politikker har Rdet frigivet en sikkerhedsmargen for udgiftsomrde 3 , der er hjere end foreslet af Kommissionen .
Selv om Kommissionen foreslog en margen p 137 millioner euro under loftet , har Rdet forhjet den til 208 millioner euro .
Det drejer sig ikke om for Rdet at f vedtaget yderligere besparelser , men at faststte en bevillingsmargen , der er tilstrkkelig til inden andenbehandlingen af budgettet at f vedtaget bevillingerne for de prioriterede omrder , Rdet og Parlamentet er enige om , ssom " beskftigelsesinitiativet " , som De er meget optaget af .
<P>
Vedrrende de strre flerrige programmer som bl.a. det femte rammeprogram for FTU overholder Rdet de tidsplaner for bevillingerne , der er godkendt af Parlamentet .
<P>
Vedrrende de eksterne aktioner under udgiftsomrde 4 har Rdet vedtaget et budget , der er i overensstemmelse med alle Unionens prioriterede omrder , srlig bistanden til det vestlige Balkan , der er et af Unionens hjst prioriterede omrder .
Rdet mener dog , at denne prioritering ikke m f EU-institutionerne til at afvige fra principperne om en effektiv og trovrdig bistand , som bestr i en analyse af behovene , tilpasning af bistandsniveauet og -mderne til disse behovs art og fordeling af indsatsen mellem alle de bilaterale og multilaterale bidragydere .
Rdet har ikke anset det for nskeligt at genoptage den planlgning , Kommissionen har foreslet , hverken i forslaget til rammeforordning eller i budgetforslaget for 2001 .
<P>
Rdet vurderer , at en bevilling p 614 millioner euro , der afspejler en meget betydelig stigning p 30 % i forhold til 2000 , kan dkke dette prioriterede omrde , s meget desto mere som bistandens form vil ndre sig fra ndhjlp , som pr. definition skal g hurtigt , til mere strukturmssig sttte , hvor forpligtelsen generelt er mere kompleks .
Denne indsats gr Den Europiske Union til den strste bidragyder til genopbygningen af det vestlige Balkan .
Jeg understreger , at denne indsats er en del af den samlede sttte fra de forskellige andre bidragydere og finansielle institutioner .
<P>
Meda-programmet og Euro-Middelhavspartnerskabet som helhed er selvflgelig ogs stadigvk et af Unionens prioriterede omrder , som den besparelse p 150 millioner euro i forpligtelsesbevillinger , som Rdet har foreslet , p ingen mde stter sprgsmlstegn ved .
<P>
Faktisk er strrelsen af forpligtelsesbevillingerne ikke et problem for Meda-programmet , da der i dette program er mere end 8 rs efterslb med betalingerne , som kommissr Patten nvnte .
Nu er det vigtigste for Rdet at forbedre administrationen af dette program .
Stigningen i de faktiske betalinger fra Meda-programmet og ivrksttelsen af projekter p dette omrde afhnger af en sdan forbedring .
Der er indget en aftale i Rdet og med Kommissionen om , hvordan dette program skal administreres .
Kun det flerrige belb mangler endnu at blive fastlagt .
Jeg vil imidlertid understrege , at Meda kun er en enkelt del af Euro-Middelhavspartnerskabet , som omfatter andre foranstaltninger og forudstter en gensidig indsats mellem partnerne .
En forbedring og styrkelse af dette partnerskab er ligeledes et af Rdets formandskabs prioriterede omrder .
<P>
Vedrrende udgiftsomrde 5 er Rdets fremgangsmde at stabilisere de lbende udgifter p samme niveau som inflationen , samtidig med at det yder supplerende bevillinger til institutionernes ekstraordinre udgifter .
<P>
Vedrrende Kommissionens ndringsskrivelse , som foreslr oprettelse af 500 nye stillinger , som lige er overfrt til 2001 , har Rdet vedtaget at oprette 400 stillinger .
Rdet har nsket at afgive en positiv udtalelse til Kommissionen , idet den gr opmrksom p den interne omstrukturering , som den foretager i overensstemmelse med forslagene i hvidbogen .
Rdet vil imidlertid ikke udstede en blankocheck til Kommissionen , da frtidspensionsordningen og oprettelsen af stillinger for de kommende r ikke er blevet godkendt .
Der skal finde en mere detaljeret drftelse sted med Parlamentet i forbindelse med frstebehandlingen af dette sprgsml .
<P>
Frtiltrdelse under udgiftsomrde 7 er det udgiftsomrde i budgetforslaget for 2001 , hvor bevillingerne er steget mest , nemlig nsten 11 % .
Dette afspejler Rdets prioritering , som Parlamentet og Kommissionen er enig i , af denne kategori udgifter .
<P>
Fr De udtaler Dem om budgetforslaget for 2001 , vil jeg fremhve en rkke omrder , som Rdet og Parlamentet er enige om , og som kan fre til en aftale mellem budgetmyndighedens to parter .
Jeg vil nvne to eksempler : RAL ( uindfriede forpligtelser ) og finansieringen af bistanden til Balkanlandene .
<P>
Disse to emner tages ofte op i drftelserne mellem Parlamentet og Rdet og kan , hvis man ikke er p vagt , give anledning til spndinger mellem budgetmyndighedens to parter .
Jeg er imidlertid overbevist om , at Parlamentet og Rdet , sknt de tilsyneladende har to forskellige holdninger til disse emner , har flles forml og interesser , som kan fre til en aftale .
<P>
Frst de uindfriede forpligtelser , RAL , som betyder , at bevillinger , som er blevet ydet i tidligere budgetr , endnu ikke er blevet anvendt til betalinger .
Der er sledes en forskydning mellem tilladelsen til at afholde en udgift og den faktiske betaling heraf , hvilket er almindeligt i forbindelse med finansiering af bl.a. infrastrukturer eller flerrige programmer .
RAL har imidlertid fet et omfang , der gr , at man m forsge at finde grunden hertil andre steder .
Et svar herp kunne vre det , De foreslr i Budgetudvalget , nemlig at hvis der er for mange uindfriede forpligtelser , er der ikke tilstrkkelige betalingsbevillinger .
Herefter ville lsningen vre en betydelig forhjelse af betalingsbevillingerne til betaling af alle forpligtelserne i mellemtiden .
Dette er ganske vist en mlrettet lsning , men den ville vre virkningsls .
EU-budgettet har ikke brug for flere betalingsbevillinger , og EU-budgettet har aldrig vret i betalingskrise .
Beviset er , at Kommissionen hvert r konstaterer , at et stort antal bevillinger ikke er blevet anvendt .
I 1999 drejede det sig om 2,2 milliarder euro og nsten 3 milliarder ecu i 1998 .
Derfor er det virkningslst at forhje betalingsbevillingerne ud over de 3,5 % , Rdet har vedtaget , for at reducere RAL .
<P>
De rder allerede over bevillinger , s en sdan forhjelse er unyttig .
Lsningen p RAL er snarere en holdningsndring .
Det er faktisk mere hensigtsmssigt at regulere strrelsen af de godkendte forpligtelsesbevillinger til de reelle behov og til modtagernes muligheder for at optage eller anvende dem , at forbedre administrationen af programmerne , som vi foreslr i forbindelse med Meda , og ndre systemet for forpligtelsesbevillinger inden for rammerne af reformen af finansforordningen .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vil tage disse f bemrkninger i betragtning .
At stemme for en betydelig forhjelse af betalingsbevillingerne ville vre nytteslst og i modstrid med det ml om effektivitet i EU-budgettet , som Kommissionen , Rdet og Parlamentet forflger .
Til gengld er det ndvendigt med en flles overvejelse af rsagerne til RAL , og hvordan det kan lses .
<P>
Jeg kommer nu til bistanden til Balkan .
Som flge af den nylige , gldelige udvikling i Serbien drejer det sig om et prioriteret omrde for Unionens eksterne forbindelser .
Rdet og Parlamentet er enige om at prioritere dette omrde og er lige blevet enige om en ndhjlp p 200 millioner euro .
Jeg tror , at jeg kan sige , at alle behov vedrrende Balkan for r 2000 er blevet finansieret p en hensigtsmssig mde af Unionen , da EU-budgettet bl.a. har gjort det muligt at fremskynde planen for genopbygningen af Kosovo .
<P>
Vedrrende den kommende planlgning af udgiftsomrde 4 i budgettet hber Rdet , at der kan foretages en grundig vurdering af behovene for at bekrfte eller afkrfte den politiske beregning af Cards-programmet .
Rdet hber s vidt muligt at kunne sttte sig til en teknisk analyse af behovene for at faststte den samlede flerrige budgetbevilling , herunder bevillingen for r 2001 til genopbygningen af Balkan .
<P>
Jeg kommer nu til et vigtigt sprgsml , som optager meget plads i korridorsnakken i Parlamentet og Kommissionen , nemlig om man skal revidere de finansielle overslag for at kunne hjlpe Balkanlandene .
Sprgsmlet blev for vrigt allerede stillet i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 .
Jeg hrer af og til , at Rdet er s interesseret i de finansielle overslag fra Berlin , at det ikke en gang vil hre tale om en eventuel revision .
Det er ikke det , sprgsmlet drejer sig om .
Andre hvder , at Kommissionen og Parlamentet tvrtimod mener , at en revision har symbolsk vrdi over for Balkanlandene og desuden er et bevis p , at de finansielle overslag fra Berlin ikke er tilstrkkelige .
Jeg mener , at det ligeledes er overdrevet .
<P>
Rdets holdning til revisionen af de finansielle overslag er klar .
Rdet er interesseret i alle bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale , som omfatter de finansielle overslag og muligheden for at n frem til en revision heraf .
Jeg vil imidlertid erindre om , at en revision af de finansielle overslag krver tre forudgende faser .
Den frste er en vurdering af behovene , den anden en analyse af de disponible margener inden for de nuvrende lofter og den tredje en eventuel mobilisering af budgetinstrumenterne inden revisionen ssom fleksibiliteten .
Jeg forsikrer igen , at p nuvrende stadium er en revision af de finansielle overslag i Rdets jne ikke ndvendig for at finansiere genopbygningen af Balkan .
<P>
Jeg vil gerne til sidst udtrykke et nske om , at man ikke tillgger de finansielle overslag en symbolsk vrdi , de ikke har .
Rdet har ikke til hensigt at tilpasse sin indsats bl.a. i form af en betydelig budgetbevilling for at opfylde behovene p Balkan .
De budgetbevillinger , Unionen afstter til det vestlige Balkan vil have symbolsk vrdi , men det afhnger ikke af , om den finansieres ved hjlp af en revision af de finansielle overslag eller ej .
Der er ingen varselseffekt i denne forbindelse .
Hvis bistanden til Balkan kan finansieres inden for de finansielle overslag , m De indrmme , at det vigtigste er , at den rent faktisk bliver finansieret .
<P>
Efter denne hurtige gennemgang vil jeg endnu en gang erindre om , at Rdet nsker at bibeholde de ttte samarbejdsrelationer med Parlamentet , der blev etableret ved pbegyndelsen af budgetproceduren .
Budgetforslaget afspejler allerede nu den omfattende lre af samrdene mellem Rdet og Parlamentet .
Debatten vil nu fortstte her i Parlamentet sammen med Rdet og Kommissionen .
Jeg hber , at disse mange meningsudvekslinger vil fre til , at budgettet for 2001 bliver et godt budget .
<SPEAKER ID=115 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. formand for Rdet , budgetpolitik krver jo altid , at man ser fremad , og vi drfter i dag budgettet for 2001 , budgettet for nste r , og derfor m vi blive enige om , hvad det er for udfordringer , der nste r stilles til den europiske politik , til det europiske budget , og som skal opfyldes .
Kravene til det europiske budget for nste r er betragtelige .
Inden for landbrugspolitikken vil jeg minde om , at beslutningerne fra Berlin for frste gang vil prsentere strre regninger for det europiske budget ; jeg vil minde om , at der nu gldeligvis endelig har kunnet vedtages programmer til sttte af udviklingen i landomrderne , og disse programmer krer alts fuldt ud til nste r .
Inden for strukturpolitikken str vi i en lignende situation .
Programmerne for den nye sttteperiode 2000-2006 er nu godkendt for nsten alle stater , alts kan vi forvente og ogs hbe , at de frste projekter inden for de operationelle programmer bliver gennemfrt til nste r , og det krver ogs tilsvarende midler i budgettet .
<P>
Jeg vil gerne minde om udfordringen inden for forskningspolitikken til sttte for sm og mellemstore virksomheder , at stats- og regeringscheferne i Lissabon satte sig det meget ambitise ml at gre Europa til det mest konkurrencedygtige vidensbaserede konomiske omrde i verden , og ogs det stiller krav til det europiske budget .
Inden for udvidelsen har vi den situation , at der ogs foreligger nye programmer til sttte for frtiltrdelsessttten og reformerne .
Datoen for udvidelsen rykker forhbentlig nrmere , men det betyder ogs , at reformpresset for ansgerlandene rykker nrmere , og derfor skal frtiltrdelsessttten naturligvis ogs yde en tilsvarende hjlp .
<P>
Isr str vi inden for udenrigspolitikken over for nye udfordringer , som det er blevet fremhvet flere gange , og ganske enkelt ogs over for nye chancer , nemlig at f forbedret forholdet til vores naboer , isr p Balkan , at sttte stabiliteten p Balkan .
Det er de enorme udfordringer til den europiske politik , til budgettet , ogs til Kommissionens forvaltning , som skal gennemfre det , og her har vi brug for strre ressourcer .
<P>
Derudover stilles der ogs krav til det europiske budget om at overholde budgetdisciplinen .
Det , som vi forlanger af medlemsstaterne , glder ogs for det europiske budget , og det er opgaven med at f koordineret alle disse krav , som gr budgetpolitikken s spndende , som alle ved , der beskftiger sig med det .
<P>
Det krver afvejning af de forskellige interesser , det krver forhandlinger mellem institutioner , og vi befinder os nu i forhandlingsfasen om budget 2001 .
Det betyder , at de frste forestillinger og beslutninger om budget 2001 for alle institutioners vedkommende ligger p bordet fra Europa-Parlamentet , fra Rdet og fra Kommissionen i deres forelbige budgetforslag .
Nr man ser p disse tre forskellige tal , s ser man , at der stadig er ganske store forskelle , ogs rent kvantitativt , og selvflgelig ogs indholdsmssigt . Lad mig komme med et kort eksempel .
Til forpligtelsesbevillingerne har Kommissionen foreslet , at der afsttes 96,9 milliarder , Rdet 95,9 milliarder , Europa-Parlamentet 96,8 milliarder , og for betalingernes vedkommende er det sdan , at der er en forskel mellem Parlamentets beslutning og Rdets beslutning p nsten 2,2 milliarder euro , og det betyder alts , at den forskel , der skal overvindes her , kvantitativt er relativt stor .
Men jeg vil ogs gerne fremhve , at forslagene eller beslutningerne fra alle tre institutioner til budget 2001 ligger under de grnser , som blev fastlagt i den finansielle planlgning i Berlin .
Derfor kan man alts virkelig sige , at alle institutioner bestrber sig p at holde sig inden for disse grnser og overholde budgetdisciplinen .
<P>
Jeg skal gre opmrksom p , at beslutningerne fra Berlin i forhold til det foregende r ville give mulighed for en stigning i betalingerne p 6,1 % , og en sdan stigning findes ikke i nogen af beslutningerne .
Det betyder , at der stadig er rigeligt at forhandle om , og de , som oplevede trilogen i sidste uge , trilogen mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , kan bevidne , at der virkelig sges efter en god lsning , og at der virkelig er tale om en forhandlingsatmosfre og ikke en stridsatmosfre .
Her vil jeg gerne udtrykke min tak , isr til Parlamentet og ordfrerne , fru Haug , hr . Ferber , fru Rhle og hr .
Colom i Naval .
Jeg vil ogs gerne takke Rdet og isr hr . Patria for pragtprstationen sidste onsdag i trilogen .
<P>
Ogs samrdet i sommer frte - som hr . Colom i Naval har gjort opmrksom p - til et godt resultat , nemlig at der fremover stilles forbedrede informationer til rdighed om retsgrundlag , som medfrer udgifter , ogs for Parlamentet .
Jeg kan fra Kommissionens side fuldt ud sttte Deres forslag , hr . Colom , fordi Parlamentets Budgetudvalg brer et stort ansvar og har til opgave at bevare overblikket , s Budgetudvalget virkelig har brug for disse nye instrumenter for at kunne medvirke til , at der trffes beslutninger , som kan finansieres .
Heller ikke i Rdet br der kunne ske det , som forekom for nylig , nemlig at f.eks. landbrugsministrene afviser et spareforslag fra Kommissionen , at alts landbrugsministrene stemmer for strre udgifter , hvorefter finansministrene i Rdet reducerer udgifterne p landbrugsomrdet .
Jeg skal alts gre opmrksom p , at der skal foreligge tilstrkkelige betalingsmidler til beslutningerne .
<P>
De skal jo ogs vre tilstrkkelige for , at restancen , den skaldte backlog , ikke vokser yderligere , men tvrtimod kan nedbringes , men det krver imidlertid , at man har de ndvendige menneskelige ressourcer i Kommissionen .
Derfor har Kommissionen besluttet med dette budget at fremlgge et krav om 400 nye stillinger .
Jeg vil gerne gentage , at vi frst har gjort dette efter kritisk at have undersgt alle afdelinger for at se , om der var mulighed for at omrokere personalet , og frst herefter er vi net frem til det resultat , at vi m g til budgetmyndigheden med nsket om flere stillinger .
<P>
Jeg vil gerne takke Rdet for den positive holdning p dette omrde .
Parlamentet har nu sat stillingerne i reserve , og jeg m naturligvis fuldt ud acceptere , fru Haug , at der stilles betingelser for frigivelsen , men jeg beder om , at man vil tage hjde for , at det skal vre betingelser , som vi kan opfylde .
Der blev bl.a. formuleret en betingelse om at ndre udvalgsproceduren .
Her m jeg gre opmrksom p , at der sidste r efter en lang debat med Rdet blev truffet en beslutning om udvalgsproceduren , og jeg nrer ikke store forhbninger til , at man kan tage hul p denne debat igen .
Det samme gr sig gldende med hensyn til betingelsen om i frste omgang at oprette en performance-reserve .
Hvis vi vil blive bedre - og det er vores ambition inden for performance - s har vi naturligvis brug for de stillinger .
Vi vil gre os stor umage med at dokumentere for Dem , hvilke reformskridt vi har indledt , som vi str midt i , og hvilke yderligere skridt , vi har planlagt , for at vise , at man virkelig anstrenger sig fra Kommissionens side .
Jeg m imidlertid ogs anmode Parlamentet om netop at vre indstillet p forhandlinger p dette omrde .
<P>
Den strste udfordring til budgetpolitikerne nu og i det kommende r bestr i , at finansieringen af nye opgaver inden for udenrigspolitikken skal sikres , og det glder isr sprgsmlet om finansieringen af den ndvendige stabiliseringshjlp til Balkan .
Jeg minder om , at der i den finansielle planlgning , som blev vedtaget sidste r , kun var afsat 1,85 milliarder til Balkan til hele perioden frem til 2006 .
Det var en beslutning , som blev truffet under helt andre europapolitiske betingelser end dem , vi gldeligvis har i dag efter magtskiftet i Beograd .
<P>
Jeg vil ogs minde om , at der f.eks. sidste r i forbindelse med genopbygningsinitiativerne i Kosovo blev frt en lang debat med Rdet om , hvorvidt det overhovedet ville lykkes at opn en god performance i denne sag .
Gldeligvis gr det yderst godt med Genopbygningsagenturets administration af genopbygningshjlpen til Kosovo , s vi nu er i den situation , at midlerne til Genopbygningsagenturet i r kan forhjes med 175 millioner , og jeg vil gerne hjerteligt takke Budgetudvalget og isr ogs formanden , hr . Wynn , fordi han sttter disse initiativer p denne mde .
<P>
Med denne forhjelse af hjlpen til Kosovo allerede i r understreges isr n ting , og det er som politisk budskab efter min mening meget vigtigt , at Den Europiske Union ikke siger , at fordi der nu har fundet et magtskifte sted i Serbien , skrer vi hjlpen til Kosovo ned .
Nej , det m ikke ske , at Kosovo skulle lide under det for anden gang .
Tvrtimod er det ndvendigt , at vi lser begge opgaver .
Der skal naturligvis tages stilling til sprgsmlet om finansieringen af Serbien nste r og de kommende r .
Sprgsmlet om , hvorvidt man kan skre de ndvendige initiativer ud af det hidtidige belb til programmet for Middelhavet , er et politisk sprgsml , ikke et teknisk sprgsml .
<P>
I den finansielle planlgning i Berlin for tiden frem til 2006 var der afsat 8,1 milliarder euro til Meda-programmet .
Hvis man skrer det ned til fem eller seks milliarder , kan man ikke finansiere den samme politik .
Det er naturligvis det sprgsml , som skal besvares : Hvilken politik vil vi fre i vores sydlige nabostater fra Den Europiske Unions side ?
Kommissionen mener ikke , at den ndvendige genopbygningshjlp til Balkan fuldt ud kan tages fra Meda-programmet .
<P>
I budgetpolitikken har vi forskellige instrumenter at vlge imellem , nr der opstr uforudsete opgaver eller ekstra krav .
Det er fleksibilitetsreserven .
Jeg har bemrket mig , at Rdet siger , at man er villig til forhandlinger .
Jeg har bemrket mig , at Europa-Parlamentet siger , at fleksibilitetsreserven ogs skal anvendes til at udligne nedskringerne i Meda-programmet .
Her vil jeg gerne gre opmrksom p , at fleksibilitetsreserven er et instrument , som er til rdighed til finansiering af en uforudset opgave i et r .
Sprgsmlet om den ndvendige sttte til Balkan er ikke en etrig opgave , men en flerrig .
<P>
I budgettet har vi ogs den negative reserve som instrument .
Der er ogs det instrument , som hedder forhjelse af udgifterne i kategori IV med tilsvarende udligning over det samlede budget , og vi har det instrument , som hedder revision eller ndring af den finansielle planlgning .
Naturligvis er der fastlagt visse betingelser i den interinstitutionelle aftale , men det er ikke fastlagt , at fleksibilitetsreserven skal anvendes frst .
Det str der ikke i aftalen , tvrtimod er der fastsat visse skridt .
De skridt har Kommissionen ogs taget , og jeg kan endnu en gang pege p , at man dermed ville have en sikkerhed over hele perioden .
Med hensyn til sprgsmlet om , hvorvidt der kan gennemfres en omlgning af landbrugspolitikken , vil vi snarest fremlgge de nye skn over de ndvendige udgifter p landbrugsomrdet .
<P>
Naturligvis er ndringen af den finansielle planlgning ikke et ml i sig selv , men Kommissionen har foreslet dette middel for at kunne finansiere de ndvendige udgifter p det udenrigspolitiske omrde og dermed leve op til disse udfordringer .
Jeg beder endnu en gang om - Kommissionen opretholder sit forslag - at man bent undersger dette forslag og ser det som en mulighed .
<P>
For Serbiens vedkommende lovede Den Europiske Union fr valget , at man ville stille jeblikkelig hjlp til rdighed , hvis der skete en ndring af magtforholdene og en tilbagevenden til demokratiet .
Det har vi lovet , og vi vil alle i fllesskab holde dette lfte .
Kommissionen havde foreslet at aktivere ndreserven til dette forml og pakke en hjlpepakke .
Denne hjlpepakke p 200 millioner euro skal allerede i r trffe de ndvendige foranstaltninger p energiomrdet , s folk har den ndvendige energi til opvarmning til vinter , og lindre ndsituationen inden for sundhedsomrdet , eksempelvis ogs srge for , at brnene ikke sidder og fryser i skolerne i vinter , men at de ndvendige reparationer p dette omrde bliver finansieret .
Det er de udgifter , hjlpepakken skal bruges til , og jeg vil her gerne takke Europa-Parlamentet og Rdet for den hurtige sttte til dette forslag , denne hurtige vilje til at trffe en afgrelse .
Jeg tror , at Den Europiske Union hermed virkelig beviser , at den er i stand til i fllesskab at handle meget hurtigt , at man ogs p dette punkt viser og gennemfrer en flles vilje , en flles vilje til med alle krfter at sikre den politiske stabilitet og dermed freden i Europa .
<SPEAKER ID=116 NAME="Haarder">
Hr. formand , det var dejligt at hre kommissrens kritik af Rdet , nr det glder udenrigspolitikken .
Nr vi ser et diktatur p Balkan blive aflst af et hb om demokrati , s kan vi ikke lse os fast i budgetstridigheder , s skal budgetrammerne - de skaldte finansielle perspektiver - justeres .
Vi kan ikke bare tage alle pengene fra andre dele af udenrigspolitikken .
Vi har allerede i r overskredet budgettet for udenrigspolitikken med 400 millioner .
Lad os nu vre fremsynede og give Kommissionen mulighed for at planlgge .
Begivenheden har ogs vist behovet for den skaldte " rapid reaction facility " , alts det hurtige udrykningsinstrument , som Kommissionen foreslr .
Pengene skal ikke lgges i reserven med risiko for , at Rdet blokerer , hvilket jo frer til , at Kommissionen ikke kan planlgge .
Husk Romano Prodis store tale her for nogle uger siden .
Vi skal sttte hans og Chris Pattens forsg p at styrke Kommissionens handlekraft med parlamentarisk indsigt og den ndvendige parlamentariske kontrol , som Rdet og hr . Solana jo ikke er genstand for .
S jeg vil gerne bede bde Rdet og Budgetudvalget her i Parlamentet om at tnke udenrigspolitisk og ikke kun budgetpolitisk , nr de beskftiger sig med udenrigspolitikken .
<SPEAKER ID=117 NAME="Heaton-Harris">
Budgetkontroludvalget overvejede at indgive en rkke ndringsforslag til dette rs budget under hensyntagen til faktiske tal i resultatopgrelsen og balancen .
Vi s ogs p Revisionsrettens srberetninger .
Da disse udarbejdes i henhold til artikel 248 , stk . 4 , i traktaten med henblik p decharge , mener vi faktisk , at der er en id i , at vores udvalg og Budgetudvalget gennemgr dem og ser p , hvordan pengene bruges i nrvrende r p omrder , hvor Revisionsretten har fundet problemer tidligere .
<P>
Hvis man ser p evalueringsrapporten , har Kommissionen udarbejdet meget dokumentation vedrrende indledende budgetudkast , f.eks. for 2001 , der omfattede et arbejdsdokument med resumer af resultaterne af en rkke - fortrinsvis - eksterne evalueringer .
Disse blev udfrt p anmodning fra Kommissionen selv og omhandlede finansret 1999 , som er det seneste med tilgngelige data .
Materialet var nyttigt for bde udarbejdelsen af budgettet for 2001 og for decharge for 1999 .
Udvalget vil derfor gerne anbefale alle berrte srudvalg at tage hjde for resultaterne af disse evalueringer .
<P>
Vi endte med at fremlgge en meget kortfattet rapport til Budgetudvalget med en rkke henstillinger , som vi hber vil blive fulgt .
Parlamentet ved utvivlsomt , at jeg personligt interesserer mig for budgettet og har fremsat en rkke ndringsforslag .
Jeg hber i fremtiden p lignende tiltag og forsg p eliminering af en rkke meget sm og ubetydelige budgetkonti , samt effektivisering af Parlamentet og Kommissionen , mindre , men bedre .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Deprez">
Hr. formand , som ordfrer for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender falder det mig ikke svrt at opfordre Parlamentet til at stemme for de ndringsforslag , som Budgetudvalget har fremsat p initiativ af vores udvalg og hovedordfreren fru Haug .
<P>
Jeg har isr bemrket , at i henhold til det vi har anmodet om , foreslr Budgetudvalget en vsentlig forhjelse af de bevillinger , som er stillet til rdighed for Den Europiske Flygtningefond . Disse bevillinger havde Rdet ret uhensigtsmssigt , for ikke at sige dumt , reduceret .
Jeg vil ligeledes for at underbygge dette gre opmrksom p den ret betydelige forhjelse af bevillingerne til finansiering af aktioner til bekmpelse og forebyggelse af diskrimination , hvilket har vret et prioriteret omrde for Parlamentet og hele Unionen siden Amsterdam-traktaten .
<P>
Dernst er det mig en glde at fremhve , at p det omrde , der hrer under vores udvalgs ansvarsomrde , er der ikke mindre end fire nye konti , der er fremlagt til godkendelse .
Den frste vedrrer ivrksttelse af et pilotprojekt til finansiering af en informationskampagne i de 15 medlemsstater til bekmpelse af den kriminelle pdofilsvbe .
<P>
Den anden vedrrer sttte til ofrene for menneskerettighedskrnkelser , som har brug for behandling i specialinstitutioner .
Den tredje har til forml at finansiere forberedende foranstaltninger med henblik p et program til bekmpelse af narkotikahandel , og den sidste konto skal finansiere aktioner i samarbejde med tredjelande , i frste rkke Marokko , for at sikre en bedre styring af migrationsstrmmene .
<P>
Til sidst en beklagelse .
Budgetudvalget har ikke anset det for rigtigt at flge vores udvalg i forslaget om at ge de midler , der er stillet til rdighed for Det Europiske Overvgningscenter for Racisme og Fremmedhad i Wien .
Jeg mener , at dette er en fejl , og at det vil vre hensigtsmssigt at rette den .
P et tidspunkt , hvor racistiske og fremmedhadske handlinger har fet et skandalst omfang i flere af Unionens medlemsstater , forekommer det mig vigtigt at ge de konomiske midler , der er ndvendige til etablering af et teknisk plideligt netvrk til indsamling af informationer i hele Unionen .
Jeg tror , at mine kolleger udfrer en handling , der er teknisk berettiget og politisk hensigtsmssig , ved at sttte dette ndringsforslag .
<SPEAKER ID=119 NAME="Kuckelkorn">
Hr. formand , kre kolleger , afstemningen i Budgetudvalget fik et lidet tilfredsstillende udfald for Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Selv om jeg som medlem af Budgetudvalget vrdstter dette udvalgs arbejde , og selv om jeg ogs anerkender det arbejde , som ordfrerne for Budgetudvalget har udfrt , s vil jeg som ordfrer for Udvalget om konomi og Valutasprgsml alligevel ikke undlade at gre opmrksom p to ndringsforslag , som udvalget fremlgger p ny i salen , og hvis betydning trods de mindre belb ikke er helt uvsentlig .
<P>
For det frste forstr jeg godt , at man kritisk undersger Kommissionens informationspolitik .
Kommissionens informationspolitik , isr i forbindelse med Prince , har efter mange medlemmers mening ikke bragt den ventede succes .
Ogs Kommissionens lfte om at arbejde tt sammen med Parlamentet i dette sprgsml lader meget tilbage at nske .
I nogle medlemsstater , hvor Kommissionen har informationskontorer , kan det ikke lade sig gre at opn en bred offentlig mening med ekspertkonferencer .
En total blokade ved hjlp af reserveinstrumentet er imidlertid ikke den rigtige vej .
Set i lyset af indfrelsen af de kontante europenge i 2002 kan jeg ikke acceptere beslutningen om at overfre midlerne fra Prince til reserven i budgetret 2001 .
Hvornr har midlerne til eurokampagnen vret mere relevante end nu , hvor usikkerheden er strre end nogensinde p grund af kurstab mellem dollar og euro og indfrelsen af de kontante penge ?
I lyset af forsmmelserne i tidligere informationskampagner kunne man hjst acceptere en 50 % -reserve som kompromis for at give Kommissionen en chance for at tilfre informationskonceptet innovative aspekter og impulser .
<P>
For det andet kender jeg godt slagsmlene om minibudgetter i forbindelse med A30-budgetposterne .
Her har Udvalget om konomi og Valutasprgsml stillet krav om at f ekspertise til rdighed for at f relevant rdgivning fra Den Europiske Centralbank i pengesprgsmlet .
Hvis der skulle komme en kompromislsning p dette sprgsml i den tid , der er tilbage , som sttter EMAC-udvalgets vigtige arbejde , s kan vi endnu finde ud af det , ellers holder vi vores udvalgs position ben .
<SPEAKER ID=120 NAME="Wuermeling">
Hr. formand , mine damer og herrer , Den Europiske Union er et retsfllesskab , for europisk ret overholdes og gennemfres .
Det srger Domstolen for .
Dermed har den i de sidste 40 r ydet et vsentligt bidrag til hele integrationsprojektets succes .
<P>
Denne gennemfrelse af lovgivningen fra de europiske domstoles side er for tiden belastet af store forhindringer , fordi der ikke er afsat tilstrkkelige budgetmidler til det .
1.600 verserende sager har vi ved Domstolen , 120.000 sider er puklen af oversttelser p .
Domstolen er sledes blevet til et nleje i den europiske retssikkerhed .
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked gik allerede under frstebehandlingen ind for at afhjlpe denne situation og yde et bidrag til , at borgerne igen kan f gennemfrt deres europiske ret , og at EU som retsfllesskab ikke miskrediteres p grund af forsinkelser .
<P>
Jeg er Budgetudvalget og den kompetente ordfrer meget taknemmelig for , at de har tilsluttet sig denne argumentation og har stttet vores forslag .
Isr foreslr vi i andenbehandlingen endnu en gang , at der oprettes 60 nye stillinger ved Domstolen , og at disse stillinger ikke kun oprettes , men at der ogs kan afsttes de ndvendige budgetmidler .
Desuden foreslr vi , at der som en jeblikkelig foranstaltning afsttes 3 millioner euro til at beskftige freelanceoversttere .
<P>
Med disse initiativer vil vi atter gre den juridiske kontrol fuldt funktionsdygtig , genoprette tilliden til retssikkerheden i EU og styrke Den Europiske Union som retsfllesskab .
<SPEAKER ID=121 NAME="Evans, Jonathan">
) Hr. formand , det er mit frste r i Europa-Parlamentet , og jeg har under forhandlingen om budgettet noteret mig kontrasten mellem ord og handling .
Da vi sidste r drftede budgettet , var der politikere fra medlemsstaternes regeringer , som udbredte sig om vedvarende energi og p samme tid foreslog store nedskringer i Save-programmet .
Det forekom mig at vre en mrkelig holdning .
Men her - et r senere - er vi i samme situation med selvtilfredse ministre , der har deltaget i topmder og fastsat ambitise mlstninger for forskning , mens Rdets udkast til budgettet viser totale nedskringer i bevillinger til forskning under det femte rammeprogram p ikke mindre end 100 millioner euro .
S der er virkelig en voldsom forskel p Rdets ord og handling .
<P>
Mit udvalg har givet mig mandat til at understrege dette , og det vil vre vores ml at f halveret nedskringen i bevillingerne ved afstemningen i plenarforsamlingen .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at lyknske fru Haug med det arbejde , hun har gjort for Budgetudvalget , isr arbejdet med at genindfre konti for sm og mellemstore virksomheder , som Rdet havde fjernet .
Det har vret en prioritet for vores udvalg og for Parlamentet .
Men igen er det vanskeligt at forene Rdets ord og handling i forbindelse med forslagene p dette omrde .
De forslag , der er fremsat af vores udvalg , og som stttes af Budgetudvalget , er langt bedre .
<P>
Det vil tage meget lngere end det minut , jeg har tilbage , at nvne alle udvalgets synspunkter vedrrende Meda-programmet .
Vi er klar over vanskelighederne .
Kommissr Patten har skitseret dem for os , men der er vigtigt arbejde , som skal udfres inden for Meda-programmet .
Man bliver mindet om det hver dag blot ved at tnde for tv ' et og opleve vanskelighederne i Mellemsten .
<P>
Jeg er ogs rdgivende ordfrer for mit udvalg om fru Rhles betnkning om EKSF-budgettet .
Lad mig kort nvne en rkke af punkterne .
Vi mener , at der skal vre mere vgt p forskning .
Det fremgr ogs af fru Rhles betnkning .
Vi nsker en forgelse p 10 % .
Punkter som ren teknologi , miljbeskyttelse , -oprydning og -sikkerhed for fremtiden skal prioriteres .
Fru Rhle er enig med mig , s der er endnu en gang konsensus inden for Parlamentet , hvilket - er jeg ndt til at sige - desvrre alt for sjldent deles af Rdet .
<SPEAKER ID=122 NAME="Jns">
Hr. formand , kre kolleger , det er egentlig ikke til at fatte !
Her beslutter man i Lissabon at gre alt for hurtigst muligt at vende tilbage til fuld beskftigelse , her beklager man den sociale udstdning , her bedyrer man at ville skride ind over for enhver form for diskrimination , og s fejer Kommissionen og Rdet det hele af bordet , nr budgettet skal stilles op .
Vores borgere og ogs Parlamentet har fet nok af denne politik af tomme floskler !
<P>
Ogs vi i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender gr ind for et sparsommeligt budget , men ikke p den mde .
Derfor er jeg glad for , og jeg vil ogs gerne her takke kollegerne i Budgetudvalget og isr hovedordfreren for , at vi til sidst i fllesskab fandt en mde , hvorp vi kunne korrigere skvheden i budgetforslaget til fordel for Parlamentets entydige prioriteringer , til fordel for mere beskftigelse og socialt sammenhold , selv om vi naturligvis som Udvalg for Beskftigelse og Sociale Anliggender har nsker , som vi ikke har fet opfyldt endnu .
<P>
Det gr mig fortrstningsfuld , at vi i fllesskab har reddet vores beskftigelsesinitiativ for lokalt engagement , som blev oprettet sidste r , fordi netop dette initiativ p kommunalt niveau sttter nye beskftigelsespolitiske initiativer , med inddragelse af alle aktrer , ogs ngo ' er .
At Kommissionen slettede dette initiativ uden at stte noget andet i stedet var udtryk for en klar foragt for den politiske vilje fra Lissabon og Parlamentets prioriteringer .
<P>
Det glder mig ogs , at vi fremover atter vil gre mere for sikkerhed og sundhed p arbejdspladsen .
Det nye initiativ for sm og mellemstore virksomheder vil her vise best practice , frembringe den tilsvarende mervrdi .
<P>
Vi havde naturligvis gerne set , at der blev givet flere midler til handlingsprogrammerne mod social udstdning og mod diskriminering for ikke at skuffe de forventninger , som blev vakt i offentligheden og hos ngo ' erne med artikel 13 .
Men alle udvalg har mttet acceptere kompromiser .
<P>
For Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender er der imidlertid et strre problem . Det er den kendsgerning , at det ikke er lykkedes at forankre observationscenteret for industrielle forandringer nogetsteds i budgettet .
Derfor vil jeg gerne gentage over for alle , som taler negativt om dette projekt : For det frste er der ingen , som nsker et dyrt agentur .
Tvrtimod skal agenturet i Dublin blot plgges de pgldende opgaver .
For det andet skal observationscenteret samle informationer for bedre at kunne flge den industrielle forandring .
Hverken mere eller mindre !
Den , som pstr , at det f.eks. skulle dreje sig om at forpurre fusioner eller standse globaliseringen , siger det af rent polemiske grunde .
<P>
Derfor hber jeg , at vi ved afstemningen i morgen alligevel vil opn det ndvendige flertal for observationscenteret i Dublin !
<SPEAKER ID=123 NAME="Bowe">
Hr. formand , jeg vil som rdgivende ordfrer for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender om dette rs budget gerne anerkende de vanskelige rammer for udarbejdelsen og det alvorlige pres , der hviler p os alle .
Jeg vil gerne takke ordfreren , fru Haug , for det store arbejde , hun har gjort for at lse nogle meget vanskelige sprgsml , der opstod i r p grund af et voldsomt pres p budgettet p et sent tidspunkt .
<P>
Vi m have det forndne mod til at insistere p at finde de meget beskedne midler , der skal til for at n vores ml .
Jeg vil i denne forbindelse gerne henlede Kommissionens og Parlamentets opmrksomhed p flgende sprgsml .
Det frste sprgsml er Budgetudvalgets afgrelse om henlggelse af midler til Life-programmet .
Det var en chokerende beslutning , og mange af os flte , at dette meget vigtige program var blevet en kastebold mellem Budgetudvalget og Kommissionen .
Det viser , at de to organer ikke anerkender , hvor vigtigt dette program er for miljet .
Vi m ndre denne beslutning i ugens afstemning i Parlamentet og f stillet disse midler til rdighed straks , for der er et enormt behov for midlerne .
<P>
Budgetudvalgets behandling af adskillige styrelser er uretfrdig bde i r og tidligere , isr beslutningen om ikke at ge midlerne til narkotikastyrelsen .
Hvis denne beslutning stttes af Parlamentet i denne uge , vil det stte en stopper for det nye program til godkendelse af sjldne lgemidler til sjldne sygdomme .
Medmindre disse midler tilvejebringes igen ved Parlamentets afstemning i denne uge , forudser jeg , at vi vil st over for en meget alvorlig situation med kedelige konsekvenser for mange mennesker i Europa .
<P>
Samme uret er beget i forbindelse med miljstyrelsen , som har fet en strre arbejdsbyrde som flge af udvidelsen .
I de kommende r vil der vre brug for en mere gennemtnkt , sammenhngende og sensitiv vurdering af styrelsernes konomiske behov , og jeg hber , at de senere rs tendens til at ligestille dem , forsvinder .
Det er Miljudvalgets overordnede ml .
Mlene kan ns med absolut minimale midler .
Det er Parlamentets pligt at sttte disse punkter i denne uges afstemning for at vise sit fortsatte engagement over for beskyttelsen af miljet og forbedringen af den offentlige sundhed .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , p vegne af Landbrugsudvalget har jeg et par bemrkninger , for det frste om landdistriktpolitikken .
Landbrugsudvalget sttter Berlin-aftalen , herunder ogs landdistriktpolitikken , men konstaterer samtidig , at der er forsinkelse i udgiftsmnstret , og at Rdet og medlemsstaterne i en rkke tilflde opsger grnserne for det mulige for anvendelsen af pengene til landdistrikterne .
Det er en skam , for det er bedre at have den virkelige mlstning for je ved anvendelsen af budgettet , nemlig ndringen af landdistrikternes karakter i multifunktionel retning og bedre markedsorientering .
Det vil jeg bede Rdet om at overveje .
<P>
Det andet punkt er budgetproceduren for land- og havebruget .
Det skulle vre steget med 6 % , og det er rigtigt , til dels p grund af omstilling .
Jeg tilfjer , at der i jeblikket p ny foregr en debat i Kommissionen , bl.a. om sukkerpolitikken .
Jeg kan i det mindste anmode Kommissionen om at sttte kommissr Fischler p det punkt , for den bedste mlstning for at blive inden for den finansielle ramme er i hvert fald for 2006 , at sukkerpolitikken ikke revideres p ny .
<P>
Det tredje punkt er den europiske landbrugspolitik , som den foreligger nu i budgetforslagene .
Vi konstaterer , at den fokuserer p den sociale mlstning , men derigennem er den for internt orienteret i modstning til f.eks. markedsmnstret i USA og Australien , som isr orienterer sig om yderligere markedsadgang , som man investerer meget i .
I jeblikket er budgettet pr. landbrug i USA tre gange s hjt som i EU .
Det betyder , at sprgsmlet er , om markedsorienteringen ikke skal formuleres mere eksplicit i budgettet .
Det har hr . Fischler lagt op til .
Det kan forbedres , men det krver , at Rdet samarbejder p dette omrde .
Det betyder endvidere , at man i EU ' s landbrugsbudget , ud over multifunktionel karakter og udvikling af landdistrikterne , samtidig tager hensyn til landskabet og dyrenes velfrd , og at man p de omrder arbejder nrt sammen .
P det omrde kan der ogs forbedres meget , f.eks. med hensyn til tobakspolitikken .
<P>
Kort sagt , Landbrugsudvalget mener , at vi skal holde os til Berlin-aftalen , og derfor frarder jeg som rdgivende ordfrer at stemme for ndringsforslag 206 i forbindelse med afstemningen i Parlamentet .
<SPEAKER ID=125 NAME="Migulez Ramos">
, rdgivende ordfrer for Fiskeriudvalget .
( ES ) Hr. formand , jeg tilslutter mig ligeledes lyknskningerne af fru Haug med hendes betnkning .
Jeg ved , at det ikke har vret nemt , og derfor er vi om muligt endnu mere taknemmelige for hendes indsats .
<P>
Den flles fiskeripolitik , mine damer og herrer , er en meget lille del af Fllesskabets budget : Vi taler om knapt 1 milliard euro .
Dette belb er utilstrkkeligt til at klare udfordringerne i den flles fiskeripolitik , finansiere det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet , fiskeriaftalerne og vores deltagelse i internationale organisationer , kontrollen af afvendelsen af den flles fiskeripolitik , den flles markedsordning for fiske- og akvakulturprodukter , fiskeriforskning og indsamling af de ndvendige oplysninger til gennemfrelse af den flles fiskeripolitik .
<P>
Fiskeriudvalget , som deler princippet om budgetstrenghed med Kommissionen , har accepteret de begrnsninger , den har anfrt i sit forelbige forslag til budget , og har for visse budgetlinjers vedkommende givet udtryk for sine bekymringer .
<P>
Vi har anmodet om , at der vedtages en vejledende bevilling p to millioner euro til en oplysningskampagne om den flles fiskeripolitik .
Det er absolut ndvendigt med en oplysningskampagne , som udbreder princippet om det , den flles fiskeripolitik bygger p : en bredygtig udvikling af havets ressourcer .
Man skal fremhve kvalitetsprodukterne , man skal udbrede reglerne til bevarelse af bestandene , f.eks. respekt for fisk , som ikke opfylder mindstemlene , og man skal forklare brugerne om de helsebringende virkninger af at spise fisk .
<P>
Fiskeriudvalget har vedtaget endnu et ndringsforslag om at ge bevillingen til kontrol og overvgning af fiskeriaktiviteterne i Fllesskabets farvande samt i internationalt farvand .
Vi har kritiseret Kommissionens utilstrkkelighed og marginale rolle i kontrol- og overvgningspolitikken , og vi finder derfor , at man skal sttte denne politik ved at styrke den budgetmssigt .
<P>
Med sine anmodninger nsker Fiskeriudvalget frst og fremmest at styrke de muligheder for bevarelse og skabelse af beskftigelse , der ligger i den flles fiskeripolitik .
Hvis beskftigelsen er den politiske hovedprioritering for Unionen , s kan fiskeriet , som ogs er en konomisk sektor , ikke holdes udenfor .
Den flles fiskeripolitik er srdeles betydningsfuld for bevarelsen af beskftigelsen i randomrderne , der er meget afhngige af fiskeriet .
Vores prioriteringer er og skal vre en konsolidering og en vkst i de internationale fiskeriaftaler , en forbedring af arbejds- og sikkerhedsforholdene inden for sektoren samt bevarelse af bestandene .
<P>
De billigste arbejdspladser , mine damer og herrer , er dem , man ikke behver at skabe , fordi de ikke er get tabt .
Det er bedre at sttte aktiviteter , som allerede skaber beskftigelse , end p et senere tidspunkt at skulle investere betydelige belb i skabelse af nye industrier .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne srlig nvne et sprgsml , som Parlamentet skal afgive en samstemmende udtalelse om .
Jeg tnker p fiskeriaftalen med Marokko .
Fiskeriudvalget anmoder om , at konto B7-8000 tilfjes en post p 125 millioner euro til at dkke finansieringen af denne aftale i regnskabsret 2001 .
Udvalget nsker , at alle ptager sig deres ansvar og lever op til deres forpligtelser .
Det udvende udvalg skal forhandle med tungtvejende argumenter for at opn en fornuftig aftale med Marokko , og Rdet og de berrte regeringer skal politisk stte skub i denne forhandling .
<SPEAKER ID=126 NAME="Pohjamo">
. ( FI ) Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfrer Haug for en fortrinlig indsats under udarbejdelsen af budgetforslaget .
Hun har besgt vores udvalg og har p ganske strlende vis taget hensyn til Udvalgets forslag .
Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har som ml at forbedre beskftigelsen srligt ved at sttte de sm og mellemstore virksomheder og ved at udnytte videnssamfundets muligheder .
Udvalget lgger vgt p en disciplineret og god finansforvaltning samt en forenkling af de administrative procedurer , og p at initiativerne fr succes .
Udvalget sttter Kommissionens forslag og har forkastet Rdets nedskringer i bevillingerne som ubegrundede .
Vores ml er hurtigt at hndtere de gamle restancer og f ivrksat de nye programmer resolut og effektivt .
<P>
For transportens vedkommende ligger prioriteringen inden for udviklingen af det transeuropiske transportnet .
Man afstter kun symbolske bevillinger til trafiksikkerhed , bredygtig transport og kombineret transport .
Jeg hber p en forbedring af dette i de kommende r , da ulykkesfrekvensen medlemslandene imellem varierer overraskende meget , og man burde forge udvekslingen af f.eks. god transportpraksis .
Fllesskabet burde ogs gre en indsats for udviklingen af turismeomrdet ved at sttte srligt de sm og mellemstore virksomheder p dette omrde .
Udvalget mener , at Kommissionen burde fremstte et nyt programforslag til sttte for turismen .
Med sttte fra frtiltrdelsesinstrumentet Ispa burde man delfinansiere ivrksttelsen af initiativerne , sledes at man kunne udnytte de begrnsede ressourcer effektivt .
<SPEAKER ID=127 NAME="Iivari">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke budgetordfrer Jutta Haug for samarbejdet under behandlingen af budgettet for bevillinger til kultur , ungdom , uddannelse og information .
Jeg er srlig glad for , at man har kunnet sikre finansieringen af Sokrates- , Ungdoms- og Kultur 2000-programmerne , som blev besluttet ved sidste rsskifte .
Budgetudvalget har ogs udvist forstelse for finansieringen af Media Plus-programmet , som stadig str ben .
Forhbentlig kommer Rdet og Parlamentet hurtigt overens om sagen .
Succes for den audiovisuelle industri er en vigtig del af den europiske strategi .
Til gengld er jeg ked af , at man i Budgetudvalget stemte Kommissionens informationsbevillinger ind i reserven .
Forhbentlig retter plenarforsamlingen op p dette problem .
<P>
Der er kun blevet tildelt ganske lidt til kulturbudgettet .
Tilsammen bruger man i EU lidt under to euro pr. borger til uddannelse , ungdomsudvekslingsprogrammer , kulturprojekter , til sttte for den audiovisuelle industri og til information .
Til tobaksproduktionsprmier er der derimod afsat tt p en milliard euro , det vil sige nsten tre gange s mange penge som til Sokrates- , Ungdoms- og Kultur 2000-programmerne tilsammen .
<P>
Kulturudvalget har under sin budgetbehandling , lige som s mange andre steder , draget omsorg for administrationen af udgifterne til budgettet .
Beslutningstagningen om sttteansgninger har varet lnge , og bevillingerne har ladet vente p sig .
Dette m der rettes op p .
Unionsborgerne skal modtage en god og effektiv service .
Det er ndvendigt for at opfylde programmernes mlstninger , men ogs for EU ' s legitimitets skyld .
Den direkte sttte til pro-europiske ngo ' er og kulturorganisationer gennem A-posterne vakte ogs denne gang store flelser p trods af sin beskedenhed .
I Kulturudvalget har vi forsgt at holde os inden for rammerne af de foreslede bevillinger , sledes at vi selv kunne opstille vores prioriteter , som det tilkommer et srudvalg .
Det lykkedes os ikke helt .
Budgetudvalget viste heller ikke fuld respekt for vores prioriteter , men forhjede heldigvis bevillingerne lidt .
Det er vigtigt at bemrke , at Budgetudvalget forholdt sig positivt til Kulturudvalgets anmodning om at f en forklaring fra Kommissionen p den hidtidige finansiering af organisationerne , sledes at vi kan opstille nogle spilleregler for finansiering af organisationerne , som er mere retfrdige og bne end nu .
<P>
Jeg vil desuden rette opmrksomheden mod finansieringen af Euronews .
Svel Kulturudvalget som Budgetudvalget anser det for vigtigt , at den sikres p det nuvrende niveau .
Jeg hber , at man tager hensyn til Parlamentets nske under de igangvrende forhandlinger mellem Kommissionen og Euronews .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , budgettet er Europas ansigt udadtil . Budgettet er det vigtigste udtryk for EU ' s prioriteringer .
Gennem budgetproceduren kan og skal Parlamentet realisere sine idealer .
<P>
Desvrre har medlemsstaterne r efter r for en stor del lagt hjlpen til Bosnien og Kosovo over p EU .
Det er hver gang get ud over den europiske hjlp til de fattigste lande .
Parlamentet har r efter r forsvaret de fattigste landes interesser i budgettet og med nogen succes , selv om det ikke er tilstrkkeligt .
Kommissionen har nsten ikke kunnet klare udvidelsen af prioriteterne , og det har frt til en uacceptabel forsinkelse ved gennemfrelsen af lfter , som blev givet under pres af stadigt strre budgetter til sttte af udenlandske hjlpe- og samarbejdsoperationer .
<P>
I dag behandler vi budgettet for 2001 med billederne af Serbiens befolkning p vores nethinder .
Der er ingen tvivl om , at Europa skal yde et meget vigtigt bidrag ved genopbygningen af Serbien og hermed stabiliseringen af Balkan .
nsket om fred og samarbejdsstabilitet er historisk .
Men Europa er selv ansvarlig for det , som er ndvendigt for at f Serbien med i den demokratiske verden .
Vi kan og m ikke prsentere de allerfattigste lande for denne regning .
<P>
Europa , som i dag opererer som en global spiller , skal endvidere yde et bidrag for at bekmpe fattigdom .
Det er ikke en situation , hvor vi kan sige , at vi gr enten eller , det er en bde-og-situation . Hjlp til Serbien og Balkan og hjlp til de fattigste lande .
Hvordan overfres det til budgettet for 2001 ?
I 1999 blev der givet ikke mindre end 3,2 millioner euro tilbage til medlemsstaterne , fordi disse midler ikke blev anvendt .
Selv vores mest generse skn over , hvad der er ndvendigt for Kosovo og Serbien i 2001 , kan slet ikke overskride belbet p 3,2 millioner euro .
Midlerne er der alts .
Dermed kan sprgsmlet om budgettet alts bringes tilbage til en rent politisk dimension , og ved det rlige politiske valg , som derefter skal trffes , skal hjlpens effektivitet sttes p dagsordenen .
Hvis vi ikke vil fre en symbolsk politik , skal vi tnke og handle resultatorienteret .
Det drejer sig i den sidste ende ikke om , hvad vi budgetterer med , men om vores penge falder p det rette sted og har den tilsigtede virkning .
Det er det store problem .
Kommissionen har i revis ikke vret i stand til at anvende midlerne p budgettet .
Med hensyn til f.eks. vores hjlp i Middelhavsomrdet er der en forsinkelse , om vedrrer mange rs budgetter .
<P>
Kommissionen arbejder i jeblikket p activity based budgeting , hvormed vi kan undg disse problemer .
Hensigten med activity based budgeting er , at det for hver budgetpost faststtes , hvilke midler der er ndvendige for at gennemfre budgetposten .
Nr vi har sikret os , hr. formand , at vi virkelig kan anvende posten , skal vi derefter sprge os selv , om hjlpen ogs nr frem til dem , der har mest brug for den .
<P>
Jeg mener , at vi skal tnke anderledes .
Det budget , som vi skal faststte , skal gengive vores prioriteter , vre forsteligt for borgerne , og det skal endvidere vre resultatorienteret .
Derfor har vi , hvor det er relevant , i vores budgetposter foreslet at medtage konkrete output targets .
De angiver , hvilke sektorer der efter vores mening direkte skal nyde godt af den budgetterede hjlp til bestemte regioner .
Derfor har vi srget for , at hjlpen til undervisning og sundhedspleje fordobles , og det er ndvendigt , s hjlpen , hr. formand , kommer frem til de mennesker , som har mest brug for den .
<SPEAKER ID=129 NAME="Avils Perea">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder anmode Parlamentet om dets sttte til endelig vedtagelse af de ndringsforslag , som Budgetudvalget allerede har vedtaget .
Det er ikke helt , hvad vi havde bedt om . I nogle tilflde har man reduceret det belb , vi havde bedt om , men alt i alt er vi tilfredse , for vi mener , at der fortsat vil vre en interesse i at fremme kvinders stilling og lige muligheder ved hjlp af flgende foranstaltninger :
<P>
Informationsforanstaltninger for den flles landbrugspolitik - hvor kvinderne spiller en meget vigtig rolle , et ikke anerkendt arbejde - inden for Equal-programmet , der skal fremme kvindernes beskftigelse inden for Fllesskabets strategi om lige muligheder - vi drftede denne betnkning i gr - og som i dag desvrre er sendt tilbage til udvalget .
<P>
Inkorporering af kvinderne i informationssamfundet , som er srdeles vigtigt for vores fremtid ; konomisk bistand til kvinder i de central- og steuropiske lande , i Meda-landene ; bekmpelse af sexturisme i tredjelande , hvor der er et enormt problem , som ganske srligt berrer kvinderne ; og fremme og forsvar af kvinders grundlggende rettigheder og frihedsrettigheder .
Vi skal ogs huske , at alt dette har at gre med den bekmpelse af vold , som finder sted via Dafne-programmet , herunder vold i hjemmet .
<P>
Alt i alt er det vores nske , at disse ndringsforslag bliver vedtaget .
Vi hber , at de bliver det .
Jeg vil gerne nvne et andet ndringsforslag i tilknytning til kvindeorganisationerne : Udvalget vedtog et belb til den europiske kvindelobby .
Senere var vi en gruppe af parlamentsmedlemmer , som stillede et ndringsforslag i Budgetudvalget - som blev vedtaget - s denne budgetlinje til kvindeorganisationer blev udvidet som et bevis p pluralisme og respekt af alle de politiske valgmuligheder og opfattelser , der findes i Den Europiske Union .
Vi hber ogs , at denne budgetlinje bliver vedtaget .
<P>
Vi havde i udvalget anmodet om et strre belb til denne budgetlinje , end det , der blev tildelt , men alt i alt er vi , som jeg sagde tidligere , tilfredse , og vi hber , at det bliver endeligt vedtaget .
<SPEAKER ID=130 NAME="Perry">
Hr. formand , i det tidligere rs forhandlinger har jeg talt p vegne af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , som fru Iivari har reprsenteret her i eftermiddag .
Det er rigtigt , at det bruger meget f penge .
Jeg sttter fuldt ud fru Iivaris bemrkninger om det problem .
I r taler jeg for Udvalget for Andragender , hvor vi bruger endnu frre penge , faktisk nsten ingen .
Mske er det , som det skal vre .
Som budgetordfrer vil jeg godt fremhve vores gode samarbejde med hr . Ferber .
<P>
Her i eftermiddag vil jeg godt fremhve de budgetkonti , som er afsat til arbejdet i Udvalget for Andragender og til den Europiske Ombudsmand .
Ethvert valgt parlament har som en af sine fornemste opgaver at beskytte den enkelte borgers interesser i forhold til den udvende magt .
I vores tilflde skal vi ikke blot sikre , at Kommissionen respekterer Unionens politik , men ogs at medlemsstaterne gr det , og at de opfylder deres traktatmssige forpligtelser .
Det er de ikke altid parat til .
<P>
Traktaterne har ingen bedre vogtere end Europas borgere .
En vigtig mde for borgerne at sikre sig , at de bliver hrt , er at appellere til Ombudsmanden eller henvende sig til Parlamentet .
Det er en billig procedure for os . For borgerne er den gratis .
Tnk p , hvad det koster at fre retssager .
Jeg opfordrer Parlamentet til at sikre , at Ombudsmanden har tilstrkkeligt mange medarbejdere til at udfre sit hverv , og at Udvalget for Andragender har de forndne vrktjer .
I r har vi isr bedt om - og jeg tror , Parlamentet sttter dette - at f tilstrkkelige midler til en velfungerende interaktiv database , hvor medlemmer , ansatte og borgere kan henvende sig og se , hvor langt deres sager er net gennem Parlamentet .
Der er allerede sket store fremskridt .
I jeblikket er det kun borgerne , der ikke har adgang til databasen .
Det hber jeg , de snart fr .
<P>
Jeg vil godt understrege , at det , vi bliver bedt om at tage fat p , er sprgsmlet om svindel med og fejladministration af penge i Den Europiske Union .
Det skal vi vre opmrksom p .
Men i den forbindelse skal vi ikke glemme , at EU kun bruger 1 % af BNP , og at en stor del heraf administreres af medlemsstaterne .
<P>
Hvad angr spild og svindel , s findes det ikke kun inden for Den Europiske Union .
I de seneste uger har jeg fulgt med i , hvad pressen har skrevet om svindel , spild og fejladministration bare i Storbritannien : Socialbedrageri - 4,5 milliarder britiske pund , undersgelse af 81 alvorlige sager om svindel for i alt 1,4 milliarder britiske pund , svindel med boligydelser - 185 millioner britiske pund , svindel med girooverfrsler - 240 millioner britiske pund .
Jeg har fundet alle disse eksempler inden for en mned .
S sent som i sidste weekend hrte vi , at general Abacha fra Nigeria havde hvidvasket 4,5 milliarder britiske pund gennem bankerne i London , uden at myndighederne var klar over det .
<P>
S , ja , vi skal bestemt sikre os , at vi har orden i tingene i Europa , men de , der tager fat p disse emner , m ikke glemme , at dette ikke kun glder for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , frst vil jeg godt p det varmeste lyknske de to ordfrere for vores udvalg . De har begge gjort et fremragende stykke arbejde .
Jeg har selv prvet at vre ordfrer , s jeg ved , at det ikke er let at koordinere andres synspunkter .
<P>
I forbindelse med dagens forhandling br vi udnytte enhver budgetmssig mulighed for at sikre , at vores europiske institutioner er parat til nste udvidelsesfase , bde hvad angr deres struktur , og hvad angr bedre styring af politikkerne .
For det frste er der sprgsmlet om Parlamentets budget .
Ordfreren , hr . Ferber , har fuldstndig ret i , at vi p nuvrende tidspunkt ikke br bevilge stillinger med henblik p udvidelsen - devisen br vre " hastvrk er lastvrk " .
Vi i Parlamentet br samarbejde med de to andre institutioner om , hvordan vi skal hndtere udvidelsen , nr det glder oversttelse , tolkning , bygninger og personale , og vi br udarbejde en plan i fllesskab .
Sprogligt br vi lgge en forsigtig kurs , vi taler trods alt om en udvidelse med 10 lande , ikke blot fem , s vi skal se tingene i et bredere perspektiv .
<P>
For det andet har jeg en kommentar til udgiftsomrde 4 og til vores udenrigspolitik .
Jeg ved , vi vil komme ind p det mange gange i budgetforhandlingerne .
Jeg vil imidlertid godt kommentere det , kommissr Schreyer sagde om , at der findes en rkke instrumenter , en rkke midler til at opn det , der krves i r , det vre sig fleksibilitetsinstrumentet eller sgar den negative reserve , hvor vi mske kunne finde de kreditter , der er til rdighed i r , til trods for at det kan vre et problem at hndtere i praksis .
<P>
Vi m ikke glemme , at der er andre muligheder end at revidere det finansielle perspektiv .
Men naturligvis er vi i min gruppe enige om , at problemet skal lses hurtigst muligt , s vi fr et langtidsperspektiv for , hvordan Unionens bistand skal bruges i forbindelse med Meda og Cards .
<P>
Endelig er der den overordnede strategi .
Dette er den frste forhandling i et stykke tid , hvor der ikke er et betydeligt element af uoverensstemmelse mellem Parlamentet og Kommissionen .
Rammeaftalen mellem vores to institutioner fungerer nu , selv om der er et par medlemmer , der vil hvde noget andet .
Der er ingen udestende decharge , den reformproces , som den sidste Kommission satte i gang p kraftig opfordring af Parlamentet , har denne Kommission for alvor taget fat p .
Vi har gjort fremskridt , men der er lang vej igen .
<P>
Dette er afgrende for min gruppes holding til budgettet for 2001 .
Vi er altid get i front , nr det glder ndringer inden for de europiske institutioner , f.eks. ved ikke at g med til at give decharge for 1996-budgettet , og vi er nu fast besluttet p , at reformprocessen ikke skal drukne i de strre og mere politiske emner , som begynder at dominere vores dagsorden her op til Nice-topmdet .
<P>
Vi har koncentreret os om tre omrder : Bedre gennemfrelse af budgettet , mere effektiv administration af de europiske politikker og en vellykket gennemfrelse af reformpakken , isr med hensyn til de nye stillinger , Kommissionen har bedt om .
<P>
Inden jeg kommer ind p det , vil jeg dog godt sige noget om de britiske konservatives holdning .
Til stor overraskelse for mange i min delegation vedtog vi enstemmigt en kernestrategi i starten af september , og de 400 ndringsforslag , som nogle af mine kolleger er kommet med , var noget af en overraskelse for mange af os i Budgetudvalget .
Nogle af dem havde et berettiget forml - at forbedre Parlamentets kontrol med budgettet , men mange flere havde et destruktivt forml - ikke at spare penge , men at udradere vrdige organisationer som Det Europiske Ungdomsorkester .
I det store hele har den moderate konservatisme vundet over den mere ideologiske og uacceptable .
Der er nu 30 ndringsforslag , som er blevet genfremsat , ud over dem i vores kernestrategi .
Jeg personligt har ikke skrevet under p dem , for der er et par stykker , som stadig er lidt for vidtgende .
Et sundt flertal i den konservative delegation nsker imidlertid at spille en konstruktiv rolle i den europiske proces - i modstning til et eller to medlemmer , som kun er ude p at sabotere tingene .
<P>
Dette frer mig til vores gruppes strategi , for det centrale for os er , at Europas borgere skal have valuta for pengene .
Vi vil vre sikre p , at budgetmidler , som sttes til side til bestemte forml , anvendes og ikke bare akkumuleres r for r .
Derfor har vi efterlyst en strategi fra Kommissionens side til at indhente efterslbet af forpligtelser , isr hvad angr udenrigspolitikken , inden udgangen af 2003 .
Jeg hber , Rdet ogs kan g ind for denne strategi .
Den omfatter en begrnsning p varigheden af forpligtelser , som krver Rdets samtykke .
Hr. rdsformand , min gruppe ville gerne stte flere penge af p kontoen , hvis vi var sikre p , at administrationen af politikkerne var mere effektiv .
<P>
For det andet har vi etableret reserver i flere dele af budgettet , hvor vi mener styringen af midlerne er svag . Der er isr sat store summer af til udenrigspolitikken og til det endelige belb , som skal aftales mellem de to grene af budgetmyndigheden ud fra iden om en skaldt performance reserve .
Vi synes , det er en god id , for hvis man ser , at tingene fungerer , s er det der , man satser .
Det gr man ikke p de programmer , som ikke krer s godt .
<P>
For det tredje , og det hnger sammen med dette , er der sprgsmlet om flere stillinger .
Vi har forstet , at der er behov for mere personale , men det er vigtigt for os , at dette nske ikke imdekommes , fr reformeringen af institutionerne er godt i gang .
Det er svrt at se , hvordan flere stillinger kan lse administrationsproblemet , hvis man stadig arbejder med forldede og komplekse strukturer i bde Kommissionen og Rdet i forbindelse med mange af programmerne .
Kommissr Schreyer fremsatte et interessant forslag , som br overvejes , om en performance reserve i udgiftsomrde 5 , s nogle stillinger var til rdighed , og andre kunne tildeles , efterhnden som processen skrider frem .
Derfor har vi bedt om et trepartsmde hurtigst muligt efter denne behandling , s vi kan komme i gang med det egentlige .
<P>
Strre effektivitet inden for Kommissionen og en mere effektiv styring af politikkerne inden for den aktuelle budgetramme vil give Europas borgere en strre tiltro til , at deres skattepenge bruges fornuftigt , og det er den eneste mde at sikre , at EU kan opfylde de videre konsolideringsml inden for sine grnser efter Nice-topmdet og den gradvise udvidelse af EU mod st .
<P>
Det glder om at genopbygge tilliden til vores institutioner .
Det tjener ikke Europas interesser at have en svag Kommission og et omrejsende Parlament .
Vi skal tvrtimod arbejde for et Parlament , der er forkmper for benhed , effektivitet og demokratisk kontrol med de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Elles .
De havde faktisk fem minutter .
Selv om De ikke ved det , havde De generst afstet to minutter til hr . Bourlanges .
Under alle omstndigheder har formandskabet nsket at psknne ikke kun Deres veltalenhed , men ogs Deres velmenenhed . For vi er sikre p , at De var overbevist om , at han havde syv minutter .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , fru kommissr , hr. formand for Rdet , jeg vil ogs indlede med at takke de fire ordfrere , som har forberedt vores arbejde i dag .
Det er fremragende prstationer , der er ydet ! Det synes jeg ogs skal anerkendes her i salen !
<P>
Vi er meget glade for , at vi har fundet en forhandlingsbasis og en forhandlingsatmosfre , isr med Rdet - efter at vi sidste r havde at gre med forskellige spndinger og forkrampninger som flge af disse spndinger - hvor der kan arbejdes sagligt og med selve sagerne , uden at vi trkker os tilbage i skyttegravene , men tvrtimod forsger faktisk at lse de problemer , der ligger foran os .
<P>
Hertil hrer imidlertid , at man naturligvis ogs her p nogle punkter taler lige ud af posen til skatteborgerne og dem , som lytter til os , s de fr et realistisk billede af de betingelser , vi arbejder under .
Parlamentet har i de forgangne r gentagne gange vist , at grundlaget for dets arbejde er en udtalt sparsommelighed .
Det er ren fantasi at pst , at det for os altid kun har drejet sig om at bruge s mange penge som muligt .
Det er ikke vores indstilling !
<P>
Hr. rdsformand , hvis man ser p , at vi alene vedrrende de vre grnser i de seneste fem r har holdt os 15 milliarder under disse grnser , s er man ndt til at indse , at Parlamentet bestrber sig p at anvende midlerne s effektivt som muligt .
Vi er imidlertid heller ikke villige til at smide ting over bord , som efter vores opfattelse er ndvendige , og som efter forhandlinger med Dem og med Kommissionen er blevet anerkendt som ndvendige , nr der kommer nye sager p dagsordenen .
<P>
Det gr ikke an , at mennesker , som stoler p os , skuffes i denne tillid , fordi de nste banker p dren .
S m vi overveje , hvordan vi lser dette problem .
Vi har tidligere - og det lgger vi stor vgt p - altid holdt os til det , som vi har vedtaget i fllesskab med den interinstitutionelle aftale og det finansielle overslag .
Nr det i r ser ud , som om stigningstakten er hj , s har det frst og fremmest noget at gre med , at det omrde , hvor vi har mindst at skulle have sagt , har den strste stigningstakt . Det er landbrugsomrdet .
<P>
Jeg str ikke her for at beklage det .
Der er sket en politisk ndring , og den skal finansieres , derfor beklager jeg det ikke , men jeg forventer ogs , at rdsformanden s ikke stiller sig op og siger , at det er en overdimensioneret stigning , vi er sparsommelige i vores nationale budgetter , og I vil bruge s mange penge som muligt !
Det er ikke rigtigt , for de obligatoriske udgifter er frst og fremmest vedtaget af Dem , og de er tilsvarende store !
<P>
Hvis man ser p tallene - 6,3 % stigning inden for de obligatoriske udgifter , og hvis det str til dem 0,23 % stigning p vores omrder - s kan man se , hvem der faktisk administrerer midlerne sparsommeligt for at drive sin politik , og hvor der forekommer stigninger .
Med al respekt for at de nationale finansministre er get i gang med at nedbringe glden i de nationale budgetter og faktisk nedbringe fortidens forpligtelser , s kommende generationer kan f en chance - ogs her har vi forpligtelser fra fortiden !
Vi er ikke i stand til at skabe gld .
Det er mske godt det samme .
Men vi har lfter og meddelelser fra fortiden , flles formulerede politikker , som s p et eller andet tidspunkt faktisk skal gennemfres i form af betalinger .
Det gr ikke an , at man gennem rene taler meget letfrdigt om forpligtelser og bliver ved med at love dem , men s , nr det bliver til tal , siger , det gr for vidt , her er vi ndt til at skre ned !
<P>
Jeg tror , det er meget vigtigt , at man i Rdet gr sig klart , at betalinger er fortidens forpligtelser , som faktisk ogs skal betales .
Man kan nu angribe det med disse betalinger p to mder .
Hr . Elles sagde , at vi naturligvis kunne reducere forpligtelserne og bibeholde betalingerne , s kommer vi med p et eller andet tidspunkt .
Det betyder imidlertid , at vi m tage vores politikker op til overvejelse og reducere dem .
S siger jeg helt bent til Dem , at grundlaget for den interinstitutionelle aftale og det finansielle overslag var de politikker , som vi har aftalt med hinanden .
De er vigtige for os !
De har ikke bare vret vigtige en gang , disse ting er stadig i dag vigtige under andre europapolitiske betingelser , isr fordi der er meget p spil !
<P>
Vi vil f.eks. bekmpe arbejdslsheden .
Det er et fremragende resultat i dette budget , at vi i fllesskab vil tage fat p at sttte sm og mellemstore virksomheder , som skaber de fleste arbejdspladser i den konomiske proces i Europa .
Her vil vi gre noget . Her ser vi helt konkret tal p budgettet .
Vi vil gre noget for at bekmpe udstdningen , for at hjlpe de svageste af de svage .
Vi har udnvnt det til en af vores politiske mlstninger inden for landbruget at srge for en omstilling vk fra de direkte subsidier og hen mod en intensiveret sttte til landomrderne .
Det er et centralt punkt for os som Parlament , isr da vi har medbestemmelse p dette omrde .
Vi vil srge for , at netop dette omrde bliver udbygget .
Vi har i r srget for , at alle de belb , der var afsat , bliver anvendt , fordi der skal skabes en tilsvarende politik for landomrderne , for menneskene i landomrderne .
Her er vi indstillet p at samarbejde med Rdet og med alle andre .
Jeg taler her som socialdemokrat .
Man plejer at sige om socialdemokraterne , at de ikke frst og fremmest er et bondeparti eller landomrdernes parti .
P dette punkt er vi det helt klart , fordi vi tror , at der skal vre lige muligheder .
<P>
Vi har andre prioriteringer p det udenrigspolitiske omrde .
Vi vil bekmpe fattigdom over alt i verden .
Vi vil fremskynde demokratiseringsprocesser , og vi nsker et afbalanceret forhold mellem de klassiske politiske felter i udenrigspolitikken , som vi nu har foran os .
For os hrer en konstruktiv fremgangsmde i forbindelse med studvidelsen og samtidig en gennemtnkt og gennemfinansieret Middelhavspolitik sammen .
Det er en sag , som skal forlbe i samklang .
Nr man bedriver udvidelse mod st , skal man vre klar over , at ogs Middelhavet for os er en vigtig del af den geopolitiske situation , vi m engagere os i .
<P>
Hvad der er kommet til som det seneste , og som Gud ske lov giver os mange problemer , fordi rsagen til disse problemer er , at der har fundet en demokratisering sted , er Balkan .
Nr De , hr. rdsformand , s siger , at det skal finansieres ud af eksisterende budgetmidler , s vil jeg minde Dem om n ting : Alene i r har vi stillet 200 millioner til rdighed i form af fleksibilitetsinstrumentet og lagt 180 millioner fra ndreserven oven i .
Vi stter alts i r alene 380 millioner p budgettet til Balkan i form af nye midler og stiller dem til rdighed .
<P>
Dette problem kommer til at beskftige os i de nste seks , syv r og sikkert endnu lngere .
Nr vi s ser , at vi allerede i r har lagt 380 millioner oven i , nye penge , s er der ingen , der skal fortlle mig , nr man sknner , at vi f.eks. til Serbien fr brug for 5,5 milliarder i de nste syv r , at vi bare kan fremtrylle dem et eller andet sted .
Det er ikke muligt !
Vi er indstillet p at se efter i vores budget , hvor vi kan forbedre effektiviteten .
Det gr vi i takt med Kommissionens reform , hvor vi ogs gr os tanker om , hvordan vi generelt kan gre de politiske mlstninger mere effektive .
En mulighed er at oprette reserver , og s m vi nje kontrollere , hvordan det gr fremad , fr vi stiller pengene til rdighed .
<P>
En anden mulighed er det , som De gr i Kommissionen , nemlig at De understtter Kommissionens reform ved at stille det ndvendige personale til rdighed , s alle de ekstra opgaver , vi har formuleret tidligere , faktisk kan blive implementeret .
Det vrste , der kan ske for os , er , at vi vkker forhbninger , som vi s ikke kan honorere .
Her vil jeg gerne komme med en kommentar til en aktuel diskussion . Her i Parlamentet har vi i de forgangne r og ogs i r igen diskuteret , om mennesker , som rammes af naturkatastrofer , kan f hjlp fra Europa-Parlamentets budget .
Jeg siger helt klart , at jeg synes , det er kriminelt at give de mennesker , som er ramt af katastrofer , indtryk af , at vi skulle kunne lse alle de problemer , der opstr for dem i denne forbindelse .
Hvis vi her kun afstter nogle f millioner - meget mere kan det ikke blive til - s holder vi guleroden frem , og nr folk s faktisk har brug for den , trkker vi den til os igen .
Vi ville , efter at der havde vret en eller to katastrofer i starten af ret , i slutningen af ret skulle sige til folk : Vi har desvrre ikke mere til jer !
De mennesker i Norditalien , som nu har brug for hjlp , og som ville vende sig mod Europa for at f hjlp , til dem mtte vi sige : Beklager , det kan ikke lade sig gre , for vi brugte alle pengene allerede i januar , februar eller marts !
Det finder jeg uansvarligt !
Sdan m Europa ikke blive opfattet derude !
Hvis vi annoncerer noget , hvis vi lover noget , hvis vi siger , at vi kan og vil hjlpe , s skal der ogs vre mulighed for det .
Derfor m vi udforme vores politiske strukturer , s det kan lade sig gre .
Vi m klart gennemskue det , som vi opfatter som det centrale i vores politik , og vi m samarbejde , s det , vi stter os for , bliver ordentligt finansieret .
Her tilbyder vi Socialdemokrater udtrykkeligt vores samarbejde .
Jeg glder mig til de forestende samtaler med Kommissionen og Rdet og hber , at vi kan n frem til gode resultater for Europas borgere !
<SPEAKER ID=134 NAME="Virrankoski">
Hr. formand , fru Jutta Haug og hr . Markus Ferber har ydet en stor indsats med at forberede EU ' s budget for nste r .
Jeg vil gerne lyknske dem og samtidig takke for det konstruktive samarbejde .
Samtidig vil jeg takke fru Rhle og hr . Colom i Naval samt specielt Udvalgets formand Terence Wynn .
Budgettet for 2001 er det andet budget i indevrende programperiode .
Det fortstter den budgetpolitik , som blev skitseret i den interinstitutionelle aftale for godt et r siden .
Min egen gruppe er tilfreds med , at man under udarbejdelsen af budgettet har overholdt en streng budgetdisciplin .
Det er rigtigt , at Udvalget har sat det som et srligt prioritetsomrde at f nedbragt de uindfriede betalingsforpligtelser .
Der er restancer inden for strukturmidlerne p ca. et r og inden for Meda-programmet f.eks. helt op til otte r .
EU ' s administration har vret utilladeligt svag , for f.eks. sidste forr returnerede man ca. tre milliarder euro til medlemslandene i form af ubenyttede midler .
<P>
Hr. formand , hovedvgten i budgettet er lagt p uddannelse og kultur , beskftigelse og fremme af de sm og mellemstore virksomheders virke .
Vi er tilfredse med denne vgtning .
EU ' s vrste svbe er i jeblikket den vldige arbejdslshed .
Derfor er det p sin plads med en forgelse af finansieringen beregnet til beskftigelsesinitiativer .
Ogs sttten til de sm og mellemstore virksomheder sigter mod en nedbringelse af arbejdslsheden , da netop disse mest effektivt skaber nye arbejdspladser .
<P>
De vanskeligste problemer i det nye budget berrer foranstaltninger udadtil .
Hovedrsagen er Agenda 2000 , hvori der er afsat for f midler til genopbygningen af Balkanomrdet .
Balkanomrdet har igennem rhundreder vret Europas krudttnde , og det er det ogs i dag .
Alligevel afsatte man i Berlin kun 1.850 millioner euro til udvikling af dette omrde , hvor man i den foregende periode brugte 4.500 millioner euro .
Rdet har formindsket midlerne til Balkan med 200 millioner euro , og der forestr trods alt et mgtigt genopbygningsarbejde efter NATO ' s bombninger .
Hvis EU og medlemslandene har tnkt sig at holde deres lfter om genopbygning af Balkan , m det ogs komme til udtryk i finansieringen og ikke kun i erklringer .
Krigen p Balkan , mneders bombninger og den deraf flgende enorme delggelse vil medfre forbitrelse og vrede blandt omrdets indbyggere , som vil vare endog generationer , hvis ikke ogs EU ptager sig sit ansvar for genopbygningen .
<P>
Budgetudvalget har indtaget en konstruktiv holdning til finansieringen .
Det nsker at indlede forhandlinger med Rdet , hvor man for at lse problemerne udnytter alle de muligheder , den interinstitutionelle aftale tilbyder .
Udvalget strber ogs efter en flerrig finansieringsramme for svel Cards- som Meda-programmet .
Dette ville mindske den rlige tvist , som nu i et par r har prget udarbejdelsen af EU ' s budget .
Hr. formand , med disse bemrkninger vil jeg p min gruppes vegne gerne sttte de linjer , Budgetudvalget har udstukket for nste rs budget .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs jeg vil gerne lyknske ordfrerne .
Vores gruppe vil i vidt omfang sttte deres forslag .
Vi er imidlertid imod den strategi , som GUE fremlagde i gr i Budgetudvalget med sit overraskende forslag om at afvise budgettet .
Denne strategi betragter vi som politisk useris i lyset af de presserende problemer i Serbien og Kosovo .
Selv om vi p mange punkter deler kritikken af Rdet , m vi konstatere , at det ville vre en konfrontation , som politisk ville vre vanskelig at forklare , og som ville undergrave de europiske institutioners trovrdighed .
<P>
Budgettet 2001 stod lige som budgettet for sidste r over for nsten ulselige konflikter , p den ene side presset for konsolidering og sparepolitik , som blev vedtaget i forbindelse med den interinstitutionelle aftale , p den anden side det akutte behov for finansiering af stabilitetspagten for Balkan .
Denne konflikt skrpes efter vores opfattelse af Rdets politik med letfrdigt at love alle hjlp og fortstte med at mildne interne konflikter med finansielle lfter uden alvorligt og serist at g ind i sprgsmlet om finansieringen .
Sdan ser Rdets politik ud for mange udefra .
<P>
I stedet forventer man af Parlamentet , at det skal finansiere lfterne med stadig nye nedskringer .
P denne mde undergraver man systematisk Parlamentets politiske rderum i budgettet .
I sidste ende er vi reduceret til Rdets stikirenddrenge .
Det kan efter vores mening ikke fortstte .
Lsningen er imidlertid ikke s enkel .
Det er en kendsgerning , at den kommende udvidelsesrunde kommer til at stte Fllesskabet p en hrd prve .
Finansieringen er en balanceakt mellem ndvendigheder - konomiske behov i de nye medlemsstater og finansieringsmuligheder i donorlandene - og de offentlige midler er begrnsede .
Sparsommelighed er selvflgelig en ndvendighed , som vi sttter , og som vi ikke br snyde os fra .
<P>
Vi ved ogs , at mange projekter og programmer er kommet i miskredit , fordi de ikke er blevet gennemfrt tilfredsstillende .
Vi har presserende behov for en strategi p langt og mellemlangt sigt for ikke at spille vigtige omrder som Meda og stabilitetspagten for Balkan ud mod hinanden .
Vi er bange for , at det nuvrende forslag fra Parlamentet , som vi i vidt omfang sttter , indebrer denne risiko .
Vi frygter , at fleksibilitetsreserven eventuelt ikke vil blive brugt til at finansiere Meda , men i sidste ende til modregning af yderligere konomiske behov i Serbien .
Vi hber , at vi i de nste uger kan udvikle en flles strategi for at modvirke dette .
<P>
Vi har ogs hrdt brug for en flles strategi til forbedring af forvaltningen .
Dette forudstter et tilsvarende personalebehov , og ogs her kritiserer vi flertallets beslutninger i udvalget .
Vi frygter , at flertallet i udvalget har valgt en forkert taktik .
Krav om bedre performance krver ogs mere personale .
Sammenkdningen af kravet om bedre performance med kravet om samtidig at stte personale i reserve vil efter vores mening vre svr at forklare for offentligheden .
<P>
Vi kritiserer desuden beslutningerne p Life-omrdet .
Her hber vi , at Parlamentets flertal p torsdag vil ndre mening og stemme anderledes , og at vi igen fr Life ud af reserven .
Derfor endnu en gang til slut : Generelt takker vi ordfrerne , hr .
Ferber og fru Haug , for det gode arbejde , men der er to , tre punkter , hvor vi har en anden mening , men hvor vi stadig hber , at vi kan n til enighed .
Isr appellerer vi til Parlamentets flertal om endnu en gang nje at overveje , om personalet virkelig som helhed - alts alle 400 stillinger - skal stilles i reserven , eller om man ikke kunne n frem til en anden stemmeafgivelse .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , fru kommissr , hr. formand for Rdet , som De ved , har min gruppe enstemmigt besluttet at fremstte et forslag om at forkaste forslaget til budget for 2001 .
<P>
Det er et meget usdvanligt initiativ , srlig under frstebehandlingen , og det er et utiltalende initiativ , for det kan i den nuvrende sammenhng ikke opn flertal .
Vi har alligevel fremsat det vel vidende dette . Hvorfor ?
Det er ndvendigt , at alle er opmrksom p dette , nemlig at hvis vi ikke anfgter den yderst restriktive strategi , der kendetegner Rdets budgetforslag , vil vi i r 2001 befinde os i en situation , hvor vi ikke er i stand til bde at opfylde forpligtelserne over for vores partnere p Balkan , i det sydlige Middelhavsomrde og i de andre omrder i udviklingslandene .
Vi vil p en mde blive ndt til at vlge mellem disse tre prioriterede omrder , der trods alt er lige legitime og vigtige . Dette er i vores jne uacceptabelt .
<P>
Dette dilemma er en direkte flge af Rdets beslutning , om at skre en fjerdedel af de bevillinger , der blev afsat til Balkanlandene , selv inden forandringerne i Serbien , at beskre bevillingerne til Euro-Middelhavssamarbejdet med 150 millioner euro og mere generelt at reducere alle bevillingerne til samarbejde med det sydlige kontinent .
Hvordan kan man acceptere hjtideligt at modtage prsident Kostunica ved Det Europiske Rd i Biarritz , at indkalde et ekstraordinrt rd i Marseille , der er viet udelukkende til Euro-Middelhavspartnerskabet , vidt og bredt at forsikre om dle hensigter og sprede hb blandt folkene i st og syd uden samtidig at srge for midlerne til at holde disse lfter ?
Budgettet er selvflgelig ikke alt , men det er klart , at det afspejler den politiske vilje hos de 15 .
<P>
For vrigt anvendes samme fremgangsmde i forbindelse med de interne EU-politikker .
Jacques Chirac har endog her i Parlamentet lyrisk talt om mndenes og kvindernes Europa , men de 15 medlemsstaters budgetforslag indeholder en ubetinget nedsttelse af bevillingerne til s vigtige omrder som sociale foranstaltninger , beskftigelse , undervisning , uddannelse , ungdom , kultur , det audiovisuelle omrde og milj .
I forbindelse med flere af disse konti ligger selv Budgetudvalgets ndringsforslag , som er positive , under budgettet for 2000 .
Det drejer sig om beskftigelse , milj og transeuropiske net , og problemet er , som vi har set , endnu strre , for s vidt angr de eksterne aktioner .
<P>
Lad Dem ikke narre .
Den eneste mde at komme ud af denne flde p er at krve en revision af de finansielle overslag , srlig i forbindelse med kapitel IV .
Udvalget om Udenrigsanliggender har krvet dette , og formanden for Parlamentet gav klart udtryk for det samme i Biarritz .
Fru Haug , som er hovedordfrer , forsgte i gr aftes ogs at ndre betnkningen p dette punkt for at imdeg de bekymringer , min gruppe har givet udtryk for . Jeg siger hende tak for dette .
<P>
Vedtagelsen af dette ndringsforslag i den oprindelige udgave kunne have vret begyndelsen til en ndring af situationen , men et flertal i Budgetudvalget forkastede denne tanke .
Forbereder Europa-Parlamentet sig sledes stiltiende p at acceptere Rdets holdning , uanset hvad det siger ?
Det er en blindgyde , som min gruppe ikke har til hensigt at havne i .
<P>
Jeg nsker ud fra dette synspunkt at vende tilbage til en afgrende passage i hovedordfrerens indlg for lidt siden .
Fru Haug konstaterede med rette , at Rdet har afslet at drfte en flerrig revision af de finansielle overslag , og at , og her citerer jeg Dem , fru Haug : " Man ikke kan fortstte p den mde " .
Hvilke konklusioner skal man rent logisk drage af denne situation ?
Vores forslag om forkastelse har netop til forml at bidage til tydeligt at pvise og ajourfre dette politiske nglesprgsml , som vi fr eller siden er ndt til at udtale os om for engang at f EU-projekterne og midlerne til at gennemfre dem til at stemme overens .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="FR" NAME="Kuntz">
Hr. formand , fru kommissr , det franske formandskab for Unionen lakker mod enden p et tidspunkt , hvor Parlamentet stemmer om budgettet for 2001 .
Det er ndvendigt for os franske parlamentsmedlemmer at konstatere og beklage , at Rdet har fejlet med hensyn til en traditionel opgave i fransk politik . Dette glder i forhold til de europiske landmnd med en nedsttelse p nsten en halv milliard euro for udgiftsomrde 1 .
Det glder desvrre ogs , som flere har givet udtryk for her i Parlamentet , i forhold til middelhavslandene i forbindelse med beskringen af midlerne til Meda-programmet .
<P>
Det er det vrste budskab , man kan give naboerne og vennerne i Middelhavsomrdet her lige fr udvidelsen .
Man kan sledes kun sttte Parlamentets holdning og ndringsforslaget til fordel for Meda , der genopretter FBF-bevillingerne , ligesom man skal glde sig over den betydelige forhjelse af landbrugsudgifterne og den srlige plads , der tildeles den anden sjle i den flles landbrugspolitik , nemlig udviklingen af landdistrikter , selv om man m beklage holdningen i Budgetudvalget , som har forkastet nsten alle ndringsforslagene fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , som havde til forml at udligne Rdets drastiske nedskringer i frugt- og grntsagssektoren og i svinesektoren .
<P>
Kan vi p omrdet for ekstern bistand opfylde forventningerne fra Kostunica , som de sidste dage ikke har tvet med at forsikre om , at forsynet selv har givet Frankrig formandskabet for Unionen i disse afgrende jeblikke for serberne og Europa ?
Strrelsen af bistanden til Balkan kunne give ham grund til at tro det , bde hvad angr de 200 millioner , der er frigivet fra budgettet for 2000 som ndhjlp , og bevillingerne for 2001 , som trods alt udgr en stigning p mere end 30 % i forhold til budgettet for 2000 .
Nr dette er sagt , er strrelsen af bistanden til Kosovo ikke problemfri .
P baggrund af de bevillinger , der kunne have vret ydet for de frste mneder af r 2000 , kan man sprge sig selv om Kosovos reelle muligheder for at optage de 350 millioner , der er afsat for 2001 , men isr forpligter den serbiske prsidents sejr os fremover til at anerkende Beograd som den eneste modpart i forbindelse med enhver beslutning og intervention , samt i forbindelse med enhver dirigering af bistanden til de enkelte lande i Forbundsrepublikken Jugoslavien .
<P>
Efter Milosevics fald har Den Europiske Union ikke mere noget alibi .
Politikken for bistand til Balkan skal fremover massivt vedrre Serbien , der er forarmet af bombardementerne sidste r og de konomiske sanktioner , som har ramt s hrdt .
<P>
Den bistand , vi foreslr at yde , m ikke true , men skal snarere bevare den nationale serbiske identitet .
Jeg skal sledes minde om , at Kosovo ligesom Montenegro er en del af Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Lad os s droppe den direkte bistand til disse lande , der af og til ikke har noget lovgrundlag , som det var tilfldet her i Parlamentet i forbindelse med Montenegro for kort tid siden . Der var tale om en direkte bistand , der isr tjener til at holde separatistbevgelserne i live .
<P>
Til sidst synes jeg , det er indlysende at gre opmrksom p , at for os berettiger bistanden til Balkan p ingen mde en anmodning om revision af de finansielle overslag .
Ved hvert regnskabsrs slutning er der et overskud , som viser , at strrelsen af de vedtagne bevillinger ikke svarer til de reelle behov .
Det er muligt at foretage vsentlige besparelser , hvad enten det sker i form af ikke-anvendte belb i forbindelse med visse programmer , eller ved at Den Europiske Union endelig vlger at holde op med at anvende budgetkontiene til at reklamere for Europa .
P dette omrde er der desvrre talrige eksempler ssom positiv srbehandling af foreninger med fderalistisk forml eller af de mange ngo ' er med de mest tvivlsomme forml , filosofi og virke , af finansieringen af europiske politiske partier ved hjlp af tilskud fra Prince-programmet , der anvendes til at forsge at overbevise borgerne i medlemsstaterne om det velbegrundede i euroen p et tidspunkt , hvor den europiske valuta oplever et tillidstab , som i vid udstrkning deles af europerne og vores danske venner , ja endog af lederne af Den Europiske Centralbank .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg taler som altid p vegne af parlamentsmedlemmerne fra Emma Bonino-Listen , og frst vil jeg gerne tilslutte mig lyknskningerne af de to ordfrere med det arbejde , de har udfrt i de sidste par mneder , og lyknskningerne med Budgetudvalgets arbejde generelt .
<P>
Hr. formand , nr man hrer vores kollega Wurtz ' elegante , velunderbyggede og velovervejede argumentation , kan man nsten ikke vre andet end enig , i det mindste i den tankegang , der ligger bag , selv om man ikke er enig i den metode , han gr ind for .
Vi er naturligvis ogs af den overbevisning , at hvis man ikke gr Parlamentet og Rdet bevidste om , at det er ndvendigt at lukke op for tegnebogen og ikke mindst at benytte sig af fleksibilitetsinstrumentet , men ogs at revidere de finansielle overslag , er det svrt at vre uenig i teorien om , at vi lber fra vores ansvar med sort samvittighed , fordi vi ikke er i stand til at holde vores lfter , hverken dem vi gav i Biarritz eller dem , vi i renes lb har indget med mange andre partnere .
<P>
Vi er ikke enige i metoden , og her ved frstebehandlingen gr vi derfor ind for ordfrerens indfaldsvinkel p trods af det , der skete s sent som i gr aftes i Budgetudvalget . Vi hber , at denne indfaldsvinkel udgr et grundlag for en reel forhandling med Rdet mellem frste- og andenbehandlingen .
Der er dog ingen tvivl om , at vores kollega Wurtz rejste et centralt sprgsml .
Uden en revidering kan vi efter min mening ikke tage os selv serist , og det kan vores partnere heller ikke , isr nr det glder perioden 2001-2006 .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , EU ' s budgetprocedure er det bedste middel til at give vigtige politiske emner og tyngdepunkter form .
I den forbindelse skal Parlamentet srge for , at det tjener alle europiske borgeres interesser .
Det kan vre borgere , der gerne ser , at Unionen udvikler sig til en fderation , men ogs borgere , som er skeptiske over for EU , hvilket den danske befolkning gav udtryk for for nylig .
Fru Haug har som ordfrer desvrre fastholdt en politisk linje , som kun tager hensyn til tilhngerne af et fderalt EU .
En linje , hvor hun , ligesom sin forgnger hr . Bourlanges , forsger at hve det finansielle loft .
Kommissr Patten har i de forlbne mneder gentagne gange peget p Unionens enorme betalingsproblem .
Desvrre forstr ordfreren stadigvk ikke , at det er ndvendigt med en pause .
" Let ' s do better with less " , som hr . Patten siger , det forstr hun ikke .
<P>
Budgetpolitikken skal bidrage til at opbygge borgernes tillid til den europiske politik .
At den tillid ikke findes , fremgr klart af euroens kursfald , der siden introduktionen har mistet nsten 30 % af sin vrdi i forhold til den japanske yen og den amerikanske dollar .
Tilliden opns ikke ved at medtage endnu flere penge i budgettet , men ved en effektiv anvendelse .
Sdan en anvendelse stiller os over for vanskelige valg , men det er ordfreren desvrre ikke villig til . Hun springer over , hvor grdet er lavest , nemlig en forhjelse af budgettet .
<P>
Modviljen imod at faststte prioriteringer ses bedst i forbindelse med udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Vi sttter naturligvis hjlpen til Balkan og Serbien , men pengene til denne hjlp skal reserveres ved at faststte udenrigspolitiske prioriteter .
Hvilke hovedopgaver har Unionen , og hvad hrer hjemme i medlemsstaterne ?
En Union , som ikke tr vlge , fjerner sig mere og mere fra borgerne , som i deres eget budget skal trffe valg .
<P>
Faststtelse af prioriteringer undgs ved misbrug af fleksibilitetsinstrumentet .
Dette instrument m anvendes til nye , uforudsete udgifter og er derfor det bedst egnede princip i forbindelse med den pludselige omvltning i Serbien .
Ordfrerens forslag om at anvende dette princip for Meda opfylder hverken kravet om nye eller om uforudsete udgifter og er endnu mere overraskende i betragtning af underudnyttelsen af Meda-programmets fonde .
Selv om ordfreren var til stede i Budgetudvalget , tog hun ikke ved lre af de bevillingsoverfrsler , som behandledes .
Det fremgik nemlig i gr , at 25 % af det for r 2000 reserverede belb til Latinamerika ikke er anvendt og nu overfres til hjlp til Kosovo .
Hr . Bourlanges bemrkede i forbifarten , at der mske er reserveret for meget til Latinamerika i 2000 .
Der er alts plads inden for udenrigspolitikken - kategori 4 - og de foreslede forhjelser af de budgetterede bevillinger for Latinamerika er ikke baseret p kendsgerninger .
<P>
Rdet er enig i de 400 poster , som Kommissionen iflge hr . Patten skal bruge for at fjerne betalingsproblemet .
Det er derfor ikke rimeligt , at Rdet nedstter betalingerne i kategori 4 vsentligt .
Kommissionen skal have mulighed for sammen med den udvidede personalebestning at lse problemet .
<P>
Endelig peger hr . Heaton-Harris med sine ndringsforslag med rette p ensidigheden i mange EU-programmer , hvor borgerne prsenteres for en propagandahistorie om den europiske integration , vel at mrke p borgernes egen bekostning .
Unionen skal tage hensyn til , at langt fra alle borgere drmmer om en videregende integration .
Unionens programmer skal derfor udarbejdes mere neutralt , s der ikke , p borgernes bekostning , reklameres for n bestemt politik .
Demokrati , hr. formand , kan ikke forenes med flertalsdiktatur .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , et princip for udarbejdelsen af budget 2001 er at spare .
Dette princip m man hilse velkommen i lyset af , at det sandsynligvis kun er syv af de 15 medlemsstater , som i 2000 vil n et positivt budgetresultat .
Man kan derfor nppe kalkulere med ekstra indtgter i form af hjere bidrag fra medlemsstaterne .
Prioriteringerne i budget 2001 er ogs foretaget rigtigt .
Derfor skal ordfrerne ogs lyknskes .
<P>
Det er en kendsgerning , at arbejdslsheden i Europa er for stor , isr fordi det er samfundets svage , som rammes af den , nemlig de unge , kvinder og langtidsarbejdslse .
Alle initiativer til styrkelse af de sm og mellemstore virksomheder skal derfor stttes .
Vi har brug for flere selvstndige i Europa , som s igen beskftiger flere medarbejdere .
Men talemden " lovet , men ikke holdt " skulle vise sig ikke at vre sand i Europa .
Realiteten er imidlertid , at visse europiske politikere lover midler , som i sidste ende ikke stilles til rdighed af dem eller deres organer .
Jeg tnker her p de absolut ndvendige udbetalinger til Balkanlandene , som Rdet nu har skret ned .
<P>
Det gr imidlertid heller ikke , at visse prioriteringer i Europa afholdes ved , at man i sidste ende finansierer dem p de fattiges bekostning .
Det var derfor rigtigt og vigtigt , at Rdets omfattende landbrugsnedskringer p 550 millioner euro blev korrigeret .
Europas prioriteringer vil imidlertid p lngere sigt kun kunne finansieres , hvis det konomiske lokomotiv i Europa kommer op i fulde omdrejninger .
<P>
Derfor skal skatteprocenten snkes , og hjere statsindtgter kan kun opns via et konomisk opsving og den dermed forbundne konomiske vkst .
Desuden skal vores forvaltningssystemer moderniseres . Vi m foreg med et godt eksempel .
Jeg hber derfor ikke , at den nye budgetpost til finansiering af de europiske partier , som er blevet kritiseret af nogle , ogs af mig , vil blive brugt til at give midler til dem , som har brugt de midler , der hidtil er blevet stillet til rdighed nationalt , og som nu sgar er forgldede .
Desuden hber jeg , at betingelserne for ansttelse af yderligere 400 medarbejdere i Kommissionen ogs virkelig bliver overholdt .
Jeg hber , at disse principper virkelig bliver overholdt ved de videre forhandlinger med Rdet , og at vi sledes i fllesskab kan vedtage budget 2001 til fordel for borgerne .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , det er rimeligt at begynde med at skelne mellem de forskellige ordfreres arbejde .
Da jeg tttest har fulgt den mde , hvorp ordfreren Jutta Haug har behandlet de sprgsml , som hun har haft ansvar for , vil jeg gerne bevidne , at dette er sket med al mulig omtanke og objektivitet .
<P>
Det m for Parlamentet - snarere end en teknisk vurdering af budgettet eller en nje granskning af talmaterialet i de forskellige indtgts- og udgiftskolonner - dreje sig om at se p arten af de aktuelle udgifter og dem , der foresls , alts at vurdere de kriterier , der afgr bevillingernes placering , og bevillingernes virkning .
Her sondrer PPE-DE-Gruppen mellem flgende parametre :
<P>
budgetgennemfrelsesniveau ;
<P>
gennemfrelsesgraden af de besluttede politikker og deres resultater ;
<P>
sammenhngen mellem lovgivningsproces og budgetbeslutninger ;
<P>
udviklingen i reformen af Kommissionen .
<P>
Inden for rammerne af disse ml foresls der for nste r en rkke foranstaltninger , som efter vores opfattelse vil bidrage til at forbedre de rdende forhold .
For det frste indfres der med henvisning til det lave budgetgennemfrelsesniveau navnlig for de skaldte " ikke-obligatoriske " udgifter et srligt krav om forklarende redegrelser fra Kommissionen .
Det godtages , at s lnge de nskede forklaringer ikke er fremkommet eller ikke anses for tilfredsstillende , kan vedkommende midler ikke bringes i anvendelse .
Hvordan kan man nemlig uden en effektiv udnyttelse af de budgetterede midler tale om , at der sker forhjelse p nogle omrder , hvor der virkelig er brug for det ?
<P>
Det andet punkt er , at der m krves strre hurtighed og gennemsigtighed og get effektivitet af administrationen p grund af den systematiske vkst i uindfriede forpligtelser - RAL - der hidrrer fra den voksende afstand mellem indgede forpligtelser og uindfriede forpligtelser , som alts skal indfries i form af betalinger , navnlig under udgiftsomrde 4 , " foranstaltninger over for tredjelande " .
Behovene er indlysende , forpligtelserne er mange , og samarbejdet med tredjelande bidrager klart til at tegne EU udadtil , men gennemfrelsesgraden af de forskellige programmer er ekstremt lav .
Meda-programmet for Middelhavsomrdet , der som geografisk region er af strste strategiske betydning , udgr et godt eksempel p den manglende evne til at gennemfre de vedtagne foranstaltninger .
Der skal strammes op p Meda , og der skal sikres strre effektivitet eksempelvis med hensyn til Serbien samtidig med , at EU ' s traditionelle politikker p dette omrde gennemfres effektivt .
For at undg de nuvrende flaskehalse oprettes der en generel reserve under udgiftsomrde 4 - en performance-reserve - som skal tages i anvendelse proportionalt med graden af gennemfrelse af de forskellige budgetposter .
Derudover er der forventning om en revision af finansforordningen , s der kan faststtes en klar frist , f.eks. to r som maksimumsperiode mellem betalingsbevilling og betaling , hvor de pgldende belb i modsat fald skal tages ud af budgettet , sledes som det sker under andre udgiftsomrder .
<P>
Det tredje punkt , der skal fremhves , er , at der p grund af nsket om strre sammenhng mellem de europiske institutioner tilskyndes til formel og materiel forbindelse mellem Kommissionens lovgivningsprogram og budgetproceduren ligesom forudgende information til Parlamentet om beslutninger i andre institutioner , der mtte have betydning for budgettet .
<P>
Fjerde punkt vedrrer reformen af Kommissionen med hensyn til procedurer og personalepolitik , hvor der srlig nyansttelser og den - efter vores mening - nskvrdige oprettelse af en permanente og obligatorisk frtidspensionsordning skal fremhves .
<P>
For det femte vrdsttes initiativ og ansvarlighed i og med , at der skal oprettes et program rettet mod virksomheder og virksomhedsledere .
Hvis denne strategiske linje i budgetbehandlingen fastholdes i r og i de kommende r , indtager Europa-Parlamentet til fulde sin plads i budgetproceduren .
Parlamenter reprsenterer for alvor de mennesker , der har valgt dem , demokratiets afgrende element , nr de afviser blot at fungere som simpel formel vurderingsinstans af andres forslag .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg takker ordfrerne .
De fortjener alle fire ros for deres indsats . Jeg siger velkommen til hr .
Patriat , som er her for frste gang i forbindelse med denne forhandling .
Jeg takker , fordi han udtrykte sig s klart .
Den besked han kan give fru Parly er : Reservr ikke plads p et fly torsdag aften .
Det bliver en lang torsdag aften , s hjemturen bliver en gang i lbet af fredagen .
<P>
Hvad angr budgettet for 2001 - som er til forhandling - er der et element af dja vu over det , i og med at det ligner budgettet for 2000 , fordi udgiftsomrde 4 overskygger alt andet .
Ingen synes at tale om andet end udgiftsomrde 4 .
Hvis vi kunne skrue tiden tilbage til dengang , vi lavede den interinstitutionelle aftale , hvis vi havde tildelt udgiftsomrde 4 yderligere 200 millioner euro , ville vi have undget en masse problemer i de seneste to r .
At loftet for udgiftsomrde 4 nu er overskredet med 380 millioner euro viser tydeligt , at vi skulle have gjort noget i den retning .
<P>
Vi prver at sikre Parlamentets prioriteringer p udgiftsomrde 4 .
Nr der tales om at foretage nedskringer eller at finde pengene inden for udgiftsomrde 4 til finansiering af visse prioriteter , skal vi ikke glemme , at Parlamentet har sine prioriteter . Det gjorde vi klart ved afstemningen i udvalget .
Der er tre omrder , der giver anledning til bekymring .
Kosovo , naturligvis - som var et problem sidste r .
Den overfrsel , vi foretog i aftes , skulle klare finansieringen vedrrende Kosovo , og problemet skulle blive mindre til nste r efter grsdagens afstemning .
Faktisk er det et problem , at vi har bevilget for meget .
Vi har nu 25 millioner euro mere end de 814 millioner euro , s i forbindelse med trepartsmdet kunne vi overveje , hvordan vi kan tage 25 millioner euro fra Kosovo og give dem til f.eks. Meda .
Ved at overfre 175 millioner euro har vi skudt 25 millioner euro for hjt .
<P>
Vi taler om at bruge fleksibilitetsinstrumentet i forbindelse med Meda .
Vi vil prve at f lavet en aftale med Rdet og Kommissionen om det .
Men nr vi taler om fleksibilitetsinstrumentet , m vi ikke glemme , at det ikke findes , medmindre Rdet og Parlamentet er enige om det .
Hvis det ikke sker , har vi ikke bare t strre problem , men flere problemer .
<P>
Hvad Serbien angr , er vi alle noget usikre med hensyn til behovet .
Derfor har vi kontaktet premierministeren .
<P>
Hvad angr det , hr .
Wurtz sagde , s er der meget rigtigt i det .
Men at afvise budgettet p nuvrende tidspunkt , ved frstebehandlingen er helt forkert .
Argumenterne vil jeg ikke helt afvise , men at forsge at afvise budgettet ved frstebehandlingen er tbeligt .
Der er langt igen , fr vi nr til andenbehandlingen , men han har i det mindste givet os noget at tnke over .
<P>
Hr. rdsformand , De sagde , at Rdet anser 614 millioner euro for at vre nok i det vestlige Balkan .
Det gr vi ikke , og det gr Kommissionen ikke .
Vi mener , vi har mere videnskabeligt bevismateriale end Deres anslede tal .
S det tal skal afklares .
Vi baserer vores p det , Kommissionen og Verdensbanken angav i den seneste rapport .
Det , jeg er bekymret for , er , at Rdet bare afskriver rapporten fra Kommissionen og Verdensbanken , nr den kommer i slutningen af november eller starten af december .
<P>
De sagde , at hvis den interinstitutionelle aftale skal revideres , s skal det gres ud fra , hvad der er behov for , og hvad der er til rdighed , og at fleksibilitetsinstrumentet naturligvis kommer i frste rkke .
Men hvad nu hvis behovene er meget store ?
Hvad nu hvis der er meget lidt til rdighed ?
Hvad nu hvis fleksibilitetsinstrumentet ikke er nok ?
S er vi ndt til at se p en interinstitutionel aftale .
Jeg frygter , at Rdet blot kunne finde p at sige , at de ikke er enige i denne analyse , at vi skal glemme alt om den , og at de vil fastholde de eksisterende lofter .
Hvis det sker , er vi i store vanskeligheder , og hr . Wurtz kan vise sig at vre en ven i nden .
Lad os huske det .
<P>
Hvad angr Meda , s siger Rdet , at forpligtelserne ikke er et problem p grund af de otte rs betalingsefterslb med betalinger .
Hvis vi flger den argumentation til drs , er der slet ikke behov for at have nogen forpligtelser .
Vi kunne lse alle vores problemer ved at fjerne alle forpligtelser fra Meda og blot arbejde med de udestende betalinger .
Vi mener , Kommissionen har fremlagt realistiske tal for Meda .
Vi har haft langvarige drftelser med kommissr Patten og med kommissr Schreyer , og hvis de ekstra stillinger bevilges som foreslet i hvidbogen , skulle det vre med til at stte skub i tingene med hensyn til Meda .
<P>
Der er en markant forskel mellem Parlamentet og Rdet .
Vi ved , at vi har reprsentation uden beskatning .
Vi skal ikke finde pengene - det skal medlemsstaterne .
Vi har reprsentation uden beskatning .
Rdets problem er stats- og udenrigsministre , som siger t , og finansministre , som siger noget andet .
Der gives lfter , som ikke kan finansieres .
Der er en mangel p koordinering , som frer til afsavn og frustration .
<P>
( Munterhed og bifald )
<P>
Hr. rdsformand , der er flere emner , vi skal n til enighed om : Centrale emner .
Jeg vil godt komme ind p hvidbogen , for De og Kommissionen har ikke berrt det , der faktisk blev sagt ved trepartsmdet .
Det vedrrer frtidspensionsordningen , som jeg mener , Kommissionen i princippet godkendte , men hvor De afventede et forslag om en finansforordning .
Det er et af de emner , vi skal have afklaret - det drejer sig ikke kun om de 400 stillinger , men ogs om den pakke , der flger med .
<P>
Hr. rdsformand , jeg ser meget frem til trepartsmdet og mglingen .
Mit fly gr frst fredag , s jeg er forberedt p , at det kan blive sent torsdag , men jeg hber , vi kan n frem til et budget , vi alle er tilfredse med , og som vi kan vre bekendt over for de folk , vi reprsenterer , nemlig EU ' s skatteborgere , men ogs over for dem , der har brug for hjlp , isr i Meda-omrderne , og isr i Serbien og det vestlige Balkan .
<SPEAKER ID=143 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Wynn .
Vi er Dem specielt taknemmelige , fordi De har fet os til at smile , ja endog grine , i et s alvorligt sprgsml som budgettet .
Og det er vi altid glade for .
<P>
Forhandlingen er afbrudt og genoptages kl .
21.00 .
<CHAPTER ID=6>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0548 / 2000 ) .
<SPEAKER ID=145 NAME="Andrew Duff">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0709 / 00 ) :
<P>
Om : Det udvidede samarbejde Hvilke fremskridt har Rdets formandskab gjort med hensyn til det udvidede samarbejde , og kan det give et eksempel p et omrde , hvor det kan finde anvendelse ?
<SPEAKER ID=146 NAME="Moscovici">
Jeg mener , at hr . Duff var til stede i morges , da vi behandlede Det Europiske Rd i Biarritz .
Han stillede oven i kbet et sprgsml som ordfrer lige efter gruppeformndene .
Han har ogs lst Gil-Robles-betnkningen om tttere samarbejde , og det svar , jeg har kunnet give ham .
Jeg tror sledes , at han har forstet , hvad resultatet af Det Europiske Rd i Biarritz blev p dette omrde , et ret opmuntrende resultatet , og hvordan Rdets meget positive reaktion p Europa-Parlamentets forslag og sine egne forslag var .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Tak for svaret .
Jeg har forstet budskaberne fra Biarritz , og jeg finder det , der skete der , opmuntrende .
Jeg har lige to sprgsml mere til hr . Moscovici .
For det frste , er han enig i , at det giver mere mening at begrnse brugen af tttere samarbejde til de sprgsml , hvor der skal vre enstemmighed inden for Rdet ?
Som han ved , er dette i stigende grad fornemmelsen i Parlamentet .
Det andet sprgsml vedrrer ansgerlandenes reaktion p den interne diskussion i Den Europiske Union om tttere samarbejde .
Mener De , disse lande glder sig over dette , eller er de mske bange for det ?
<SPEAKER ID=148 NAME="Moscovici">
Vores forml er faktisk at bibeholde det , der er kernen i fllesskabspolitikkerne , nemlig det indre marked , samhrighedspolitikkerne og tttere samarbejde .
Det str sledes meget klart .
Vi vil respektere de resultater , der er opnet inden for EU , men man skal heller ikke have for stramme regler .
Det er rigtigt , at det vigtigste er afstemning med kvalificeret flertal , men samtidig skal der vre en reel fleksibilitet p dette omrde .
<P>
For s vidt angr ansgerlandenes reaktioner , vil vi tage dem til efterretning .
For det frste mener jeg , at det er vigtigt og allerede ret kompliceret , at tingene foregr med 15 medlemsstater .
Det ville vre endnu mere kompliceret , hvis vi var 27 , men som De ved , vil det franske formandskab indkalde Den Europiske Konference af to gange .
En frste gang p ministerniveau i Sochaux den 23. november , og her vil der finde en drftelse af reformen af institutionerne sted i forbindelse med det udvidede EU , og en anden gang den 7. december om morgenen i forbindelse med Det Europiske Rd i Nice .
Det er sandt , at det franske formandskab mske er mere opsat p f optaget disse lande end andre .
<P>
Nr dette er sagt , lad mig s gre det klart , at tttere samarbejde ikke betyder et Europa i to hastigheder .
Vi har netop understreget , at det er ndvendigt med en ben inddragende holdning , og ingen behver at frygte et tttere samarbejde .
De " sm lande " , som er et helt forkert udtryk , m f.eks. ikke tro , at de bliver udelukket fra det tttere samarbejde , at et tttere samarbejde vil sige fortrop , tyngdepunkt og pionergruppe , og at det bliver lukket .
Det vil simpelthen sige , at der findes egentlige fleksibilitetselementer , sledes at man kan gre fremskridt i en bestemt politik , selv nr en eller anden ikke kan eller ikke nsker det , og det , der glder for Unionens medlemsstater , glder ogs for ansgerlandene .
Der er ingen , der skal fle sig anbragt i en andenklasses togvogn , der bliver trukket af en form for lokomotiv .
Der er ikke tale om at skabe en slags direktion .
<SPEAKER ID=149 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml 2 af John Cushnahan .
<SPEAKER ID=150 NAME="Michael Gahler">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0714 / 00 ) :
<P>
Om : Omkostninger ved de tre vismnds arbejde med undersgelse af forholdene i strig Med hvilke bevillinger afholdes omkostningerne ved det undersgelsesarbejde , som de tre vismnd p det portugisiske formandskabs foranledning har udfrt til vurdering af situationen i strig ?
<SPEAKER ID=151 NAME="Moscovici">
Mit svar bliver meget enkelt .
Rdet har ikke spillet nogen rolle i denne sag , og fllesskabsbudgettet har ikke vret anvendt p nogen mde .
Alle omkostningerne ved undersgelsesarbejdet til vurdering af situationen i strig er i virkeligheden blevet afholdt p nationalt niveau af strigs 14 partnere i Den Europiske Union .
Formandskabet har selvflgelig ydet sit bidrag hertil .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , hr. minister Moscovici , der er et sprgsml , som offentligheden og flere her i Parlamentet har stillet sig , nemlig sprgsmlet om ambassadernes rolle i denne forbindelse .
Hvis der har vret 14 ambassader fra medlemslandene , og disse ambassader findes i Wien , hvorfor har man s haft brug for tre eksperter til at undersge noget , som ambassaderne i og for sig kunne iagttage dagligt ?
Har ambassaderne svigtet ?
Har de ikke rekvireret rapporterne ?
Har de enkelte regeringer ikke lst rapporterne ?
Det er et ganske ptrngende sprgsml .
Det ville mske ogs have vret tilstrkkeligt , hvis man havde lst den ene eller den anden avis , men jeg ville gerne hre Dem analysere ambassadernes rolle .
<SPEAKER ID=153 NAME="Moscovici">
Jeg smiler lidt , nr jeg hrer dette sprgsml .
Jeg mener faktisk , at ambassadrerne ganske enkelt er reprsentanter for deres regering .
De skal ganske vist melde tilbage til deres regering om forholdene i det pgldende land , men det drejede sig om at finde en lsning p en situation , hvor 14 medlemsstater havde truffet foranstaltninger over for et 15. medlem af politiske grunde , vi kender .
<P>
Jeg tror sledes , at det var vigtigt i denne sammenhng at bede en ekstern myndighed , som ogs var moralsk indiskutabel , at trffe disse foranstaltninger .
Jeg mener ikke , at strig har grund til at beklage sig over det skete , snarere tvrtimod .
Jeg kan tilfje , at hvis et andet land havde fulgt sin ambassadrs indberetning , ville det mske ikke have vret lsningerne fra de besindiges indberetning , der var blevet anvendt .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Da sprgsml nr . 4 og 5 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=155 NAME="John McCartin">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0715 / 00 ) :
<P>
Om : Colombia Har Rdet kendskab til den seneste massakre , som frte til otte ddsfald og fandt sted den 8. juli 2000 i La Union i Colombia , og har Rdet undersgt , om grusomhederne blev beget med den colombianske regerings fulde accept ?
Har Rdet drftet denne begivenhed ?
Agter Rdet i givet fald at fremstte en formel protest ?
<SPEAKER ID=156 NAME="Laura Gonzlez lvarez">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0776 / 00 ) :
<P>
Om : Krnkelse af menneskerettighederne og oplsning af paramilitre grupper i Colombia Paramilitre grupper har i de seneste mneder drbt et stort antal bnder , journalister , fagforeningsfolk , politiske ledere og forsvarere for menneskerettighederne .
Ramiro Zapata var den seneste af 25 forsvarere for menneskerettighederne , som er blevet drbt , og den colombianske presse har for nylig anklaget de paramilitre gruppers " Plan 100 " for at have drbt hundrede forsvarere for menneskerettighederne .
Hren har indrmmet , at 6 brn i Pueblo Rico " af en fejltagelse " var blevet drbt den 15. august .
Colombia har p den anden side ikke nedsat de tropper til bekmpelse af de paramilitre grupper , som Den Europiske Union har opfordret til .
<P>
Hvilke foranstaltninger kan eller vil Rdet gennemfre for at gre sttten til Colombia betinget af , at den colombianske regering udviser betydelige fremskridt i respekten for menneskerettighederne og i en fast holdning til oplsningen af de paramilitre grupper ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Moscovici">
Ja , generelt fordmmer Den Europiske Union lbende med stor bestemthed de alvorlige krnkelser af menneskerettighederne , som desvrre stadig sker nsten hver dag i Colombia .
Rdet har imidlertid ikke specielt fet forelagt den hndelse , hr . McCartin henviser til , og har derfor ikke fremlagt den til behandling .
Samtidig med at Den Europiske Union sttter den colombianske regerings bestrbelser p at fremskynde fredsprocessen , har den understreget og fortstter med at understrege , at det er ndvendigt , at regeringen gr en indsats for , at menneskerettighederne overholdes i Colombia .
<P>
Den Europiske Union har ogs opfordret alle parter til at gre en indsats for at finde en forhandlingslsning p konflikten , uden hvilken en varig fred ikke kan etableres .
<P>
Det er op til de colombianske myndigheder at fastlgge de konkrete midler , den colombianske regering vil kunne anvende til at oplse de paramilitre grupper .
Anbefalingerne fra lokale organisationer samt erfaringerne fra nabolandene kan uden tvivl bidrage til at fastlgge disse midler .
<P>
Unionen har ved flere lejligheder gentaget , at den er villig til inden for de tilgngelige muligheder og med de mest hensigtsmssige midler at sttte bestrbelserne p at indg en fredsaftale .
<P>
I fortsttelse af det internationale mde om fredsprocessen i Colombia , der blev holdt i Madrid den 6.-7. juli 2000 i overvrelse af hr . Solana , der reprsenterede de 15 medlemsstater og Kommissionen , undersger Unionen for tiden de konkrete muligheder for at samarbejde med Colombia .
I denne forbindelse skal Frankrigs reprsentant p formandskabets vegne oplse en flles erklring p mdet til sttte for den planlagte fredsproces den 24. oktober 2000 i Bogota , og den skal srlig understrege ndvendigheden af at sttte retsstaten , bekmpe rsagerne til vold , ge sttten til ofrene for volden , forsvare menneskerettighederne , beskytte artsrigdommen og miljet og styrke samrdet og det regionale samarbejde .
<P>
Til slut kan jeg forsikre Dem om , at overholdelse og fremme af menneskerettighederne under alle omstndigheder er et vsentligt element i Unions samarbejde med tredjelandene .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke rdsformanden for et meget fyldigt svar .
Jeg er lidt mere tilfreds med Rdets holdning i dag end jeg var i juli , fordi Den Europiske Union - som i s mange krisesituationer - altid synes at komme sidst ind p den internationale scene og blive hrt . Jeg vrdstter hr .
Solanas ekspertise inden for sydamerikanske forhold , og jeg anerkender , at vi har gjort fremskridt .
<P>
Er Rdet mon opmrksom p , hvor mange penge Den Europiske Union bidrager med , nemlig noget i retning af 10 gange s meget , som USA giver i udviklingsbistand p verdensplan ?
Men nr en krise opstr - det vre sig i Afrika , Sydamerika , Mellemsten eller Fjernsten - er det den amerikanske , ikke den europiske stemme , der hres .
Er rdsformanden opmrksom p , at vi ikke fr valuta for vores penge ?
<SPEAKER ID=159 NAME="Moscovici">
Jeg er ikke uvidende om omfanget af den sttte , amerikanerne lover f.eks. Colombia , hvoraf strsteparten er beregnet til bekmpelse af narkotikahandlen .
Jeg er ikke uvidende herom , selv om denne plan ofte kritiseres , bl.a. af ngo ' erne .
Samtidig tror jeg , at Deres generalisering er lidt fejlagtig , efter det jeg ved .
Nr det drejer sig om Afrika , Mellemsten eller Middelhavslandene , er Den Europiske Union den strste bidragyder .
I dette tilflde befinder vi os i en lidt speciel situation , fordi der er tale om historiske bnd mellem USA og Sydamerika , men vi er yderst opmrksomme p udviklingen af denne situation .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Tak , hr. formand , for denne oplysning . Tak , hr. formand , fordi De giver mig ordet .
Vi er mange , der mener , at rsagen til problemerne i Colombia som i s mange andre latinamerikanske lande ligger i , hvorvidt bnderne ejer jord eller ej .
<P>
I 1984 ejede 0,2 % af jordbesidderne i Colombia 32 % af jorden .
I 1997 , og i dag er tallet sikkert hjere , ejede de 45 % .
Det er det , der er problemet , hvortil ofte skal lgges de paramilitre grupper , som fordriver bnderne p baggrund af meningslse mord .
Her har vi tre tilflde i forskellige egne af landet . I landsbyen Carmen blev 500 forflyttet p grund af mordet p 14 bnder .
I Puerto de Buenaventura blev 20 bnder drbt .
Meget langt vk i et andet omrde af Cinaga er der siden de paramilitre gruppers ankomst for et r siden blevet drbt mere end 200 mennesker .
<P>
Sprgsmlet , hr. formand , og jeg slutter nu , er , om der ikke findes et bedre pressionsmiddel end det , formanden har foreslet i sit indlg , og om den hjlp , som vi vil give , bliver helt anderledes end USA ' s , det vil sige , at den ikke skal rette sig mod afbrnding af afgrderne , men mod en erstatning af disse afgrder med andre og ogs mod de sociale aspekter , men ikke de militre .
<SPEAKER ID=161 NAME="Moscovici">
Blot et par ord for at sige , at jeg noterer mig det , De lige har forklaret . Jeg vil imidlertid understrege , at Unionen hber at kunne etablere sit eget program til sociokonomisk og institutionel sttte til fredsprocessen i Colombia , og at vi gerne vender tilbage til dette , nr vi er kommet videre hermed .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg vil godt tage fat p militsernes rolle i La Union-massakren .
Er ministeren enig i , at man i det store og hele godt ved , at de pgldende militser handlede p vegne af den colombianske regering ?
Bekymrer det ham derfor ikke , at Plan Colombia omfatter militr sttte til den colombianske regering , brug af militrressourcer til at sprjte afgrder , efter sigende narkotikaafgrder , og at Den Europiske Union forventes at rydde op i problemerne ved hjlp af et socialt program ?
Dette er ikke fyldestgrende fra Den Europiske Unions side .
Vi br ikke vedtage Plan Colombia p det grundlag .
<SPEAKER ID=163 NAME="Moscovici">
Jeg vil blot sige , at jeg bekrfter mit svar .
Samtidig med at jeg er meget opmrksom p parlamentsmedlemmets bemrkninger , tror jeg , at bistanden er nyttig , og at den skal styrkes .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , jeg hber rdsformanden deler min sorg over drabet af to unge mnd fra miljgruppen Atlantis den 9. juli 2000 : Tristan James , barnebarn af gruppens grundlgger , Jenny James , som bor i Colombia , og Javier Nova , kresten til en af Jennys unge dtre , som blev brutalt myrdet af en gruppe deserterede Farc-rebeller , da de vendte tilbage det det omrde , hvor de begge havde boet i de fleste af deres 18 r , for at besge slgtninge .
<P>
Nr hr .
Moscovici i sit svar til hr . De Rossa siger , at han er opmrksom p det , der bliver sagt , hvordan kan det s vre , at da Rdet ( almindelige anliggender ) den 9. oktober specifikt henviste til en europisk plan for Colombia , udsendte Europa-Kommissionen efterflgende en skrivelse af 18. oktober , som anvender ordene " Plan Colombia " med militr sttte og sprjtning af afgrder fra luften , hvilket er blevet fordmt af Panamas indenrigsminister Winston Spadafora , den venezuelanske minister Jos Vicente Rangel og regeringerne i Peru , Ecuador og Brasilien ?
Vil han i dag gentage , at Rdet ikke sttter Plan Colombia , sdan som hr . De Rossa , jeg selv og ethvert civiliseret medlem af dette Parlament nsker ?
<SPEAKER ID=165 NAME="Moscovici">
Jeg tror , at jeg allerede har svaret p sprgsmlet .
Rdet er ikke til stede for at kommentere et bestemt aspekt af dette sprgsml , som er yderst flsomt og mtleligt .
Jeg holder mig , hvis De tillader det , hr. formand , til de svar , jeg allerede har givet .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Det er formandens pligt at lede sprgsmlene ind p rette spor og videregive dem , og derefter er det op til rdsformanden , hvordan han vil overveje eller besvare dem , medmindre sprgsmlene er helt hen i vejret eller ikke har spor med emnet at gre .
S lever jeg op til mit ansvar . Jeg giver ordet til hr .
De Rossa , som har en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , nr De nvner teksten i tillgssprgsmlene og rdsformandens svar , vil jeg godt minde rdsformanden om , at det oprindelige sprgsml specifikt vedrrte massakren i Colombia , hvorvidt Rdet har diskuteret den begivenhed , og om det har tnkt sige at fremstte en formel protest .
<P>
De sprgsml , som jeg og andre stillede , vedrrte specifikt situationen i Colombia .
Det er ikke nok at sige , at De ikke er i stand til , det ikke er Deres opgave at g i detaljer med dette .
Sprgsmlet vedrrer detaljer .
Hvorfor i det hele taget acceptere sprgsmlet , hvis De ikke har tnkt Dem at g i detaljer ?
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Hr . De Rossa , jeg er ndt til at sige til Dem , at der i forretningsordenen ikke str noget om replik fra medlemmernes side .
Kun om at stille sprgsmlet . Bagefter har De mulighed for en bilateral kontakt , enten skriftlig eller direkte , med rdsformanden .
<SPEAKER ID=169 NAME="Moscovici">
Lad mig gre det klart .
Jeg er blevet stillet et sprgsml , og jeg har svaret p det .
Jeg har isr prciseret , og det vil blive optaget i protokollen , at Rdet ikke specielt har fet forelagt den hndelse , sprgsmlet drejede sig om , og at den derfor ikke har vret fremlagt til behandling .
Jeg har sledes svaret p Deres sprgsml .
Jeg nsker ikke at give indtryk af , at Rdet ikke svarer p de sprgsml , der stilles til det .
Endvidere kan man heller ikke p denne mde starte en drftelse af sprgsml , som endnu en gang er yderst komplekse .
Jeg respekterer fuldt ud , det parlamentsmedlemmerne siger .
Jeg forsger ganske enkelt at undg at agitere .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Jeg beder alle om , at vi holder os til sprgetiden til Rdet med de dertilhrende spilleregler . Sdan som de er .
<P>
Det br i videst mulige omfang tilstrbes , at drftelsen ikke bliver akademisk og teoretisk .
Jeg beder Dem derfor om , at De , nr De stiller omformulerede sprgsml , stiller konkrete sprgsml om emnet .
<P>
Da sprgsml nr . 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 12 og 13 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=171 NAME="Pierre Jonckheer">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0718 / 00 ) :
<P>
Om : Internationale finanstransaktioner Har Rdet til hensigt under det nste rsmde i Den Internationale Valutafond at stille forslag om , at IMF-Komiten undersger vilkrene for indfrelse af en afgift i lighed med Tobin-afgiften p internationale finanstransaktioner for at bekmpe spekulation og stabilisere valutamarkederne ?
<SPEAKER ID=172 NAME="Danielle Auroi">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0719 / 00 ) :
<P>
Om : Forvaltning af provenuet fra en afgift af Tobin-typen Br forvaltningen af provenuet fra en eventuel afgift af Tobin-typen p internationale finanstransaktioner , som alt efter satsen strrelse ansls til at udgre mellem 50 og 250 milliarder dollars om ret , efter Rdets opfattelse overdrages til Det Forenede Nationer , eller br der oprettes et srligt organ , som skal have til opgave at opkrve og fordele de pgldende belb ?
Hvilke prioriteter br der efter Rdets opfattelse faststtes for anvendelsen af disse ressourcer ( adgang til rent drikkevand , miljbeskyttelse , afvikling af de fattigste landes gld , vaccinationsprogrammer , adgang til uddannelse osv . ) ?
<SPEAKER ID=173 NAME="Reino Paasilinna">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0720 / 00 ) :
<P>
Om : Tobin-afgiften Hvordan har Rdet til hensigt at bist fremtidige regeringer med at klare den forventede krise inden for den nationale beskatning som flge af skattekonkurrence og off-shore finanscentre , og vil Rdet eventuelt vre rede til at overveje nye beskatningsobjekter som f.eks. valutatransaktioner ?
<SPEAKER ID=174 NAME="Alain Lipietz">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0721 / 00 ) :
<P>
Om : Politiske og tekniske hindringer for indfrelsen af en afgift af Tobin-typen Rdet kan ikke vre uvidende om den strke sttte og den stigende opbakning bag forslaget om at indfre en afgift af Tobin-typen .
Kan Rdet p baggrund af de drftelser , som formandskabet har haft med EU-landenes og visse tredjelandes konomi- og finansministre , oplyse , hvorfra modstanden stammer , og hvori de strste politiske og tekniske hindringer for indfrelsen af en afgift af Tobin-typen bestr ?
<SPEAKER ID=175 NAME="Harlem Dsir">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0722 / 00 ) :
<P>
Om : Undersgelse af fordelene ved beskatning af internationale finanstransaktioner Vil Rdets formandskab vre rede til at indlede en debat i Rdet ( KOFIN ) om fordelene ved beskatning af internationale finanstransaktioner p valutamarkederne med henblik p at bekmpe spekulation og de destabiliserende virkninger heraf for den samlede konomi i visse lande ?
<P>
Vil Rdet vre rede til at undersge sprgsmlet om oprettelse af en " Tobin-zone " p EU-plan , dvs. indfrelse af en afgift af Tobin-typen p de europiske finansmarkeder , som tegner sig for 50 % af de internationale valutatransaktioner ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Glyn Ford">
Sprgsml nr . 11 af ( H-0725 / 00 ) :
<P>
Om : Muligheden for at indfre en afgift af Tobin-typen p europisk plan P baggrund af den seneste rapport fra det franske finansministerium , iflge hvilken det ikke vil vre muligt at indfre en afgift af Tobin-typen i en enkelt medlemsstat , bedes det franske formandskab oplyse , hvilke forslag det har til hensigt at fremstte med henblik p at sikre en sdan afgifts overleven p europisk eller globalt plan ?
<SPEAKER ID=177 NAME="Yasmine Boudjenah">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0735 / 00 ) :
<P>
Om : Beskatning af finansielle transaktioner Der er i de seneste mneder stadig hyppigere blevet fremsat krav om beskatning af spekulationskapital , dels via en lang rkke sammenslutninger for beskatning af finansielle transaktioner og sttte til borgerne ( ATTAC ) i Frankrig og Europa , og dels via indgivelse af ndringsforslag i Frankrigs Nationalforsamling og Senat .
Denne mobilisering rejser fundamentale sprgsml , blandt andet om menneskets og finansverdenens respektive roller i nutidens konomi .
Mener Rdet ikke , at en afgift af " Tobin " typen ville imdekomme mlstningen om en hensigtsmssig genoprettelse af ligevgten ?
<SPEAKER ID=178 NAME="Hans-Peter Martin">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0815 / 00 ) :
<P>
Om : Tobin-skat og de internationale finansstrukturer Hvilken europisk institution inden for den internationale konomi- og finansverden ville efter rdsformandskabets mening vre bedst egnet til at arbejde for indfrelsen af en Tobin-skat hhv. forvalte en sdan ?
Hvilke begrnsende virkninger ville indfrelsen af en sdan Tobin-skat efter rdsformandskabets mening have p valutaspekulationerne verden over ?
<SPEAKER ID=179 NAME="Moscovici">
Nej , jeg vil forsge ikke at komme med et akademisk svar , men jeg er ganske enkelt en smule flov over at besvare disse sprgsml , for det kan vi udmrket tilbringe resten af aftenen med , og mere til , og under alle omstndigheder vil vi uden tvivl bruge mere end den pbegyndte sprgetid p det .
Der er p n gang sprgsml til , hvilke ml der skal forflges , samt til filosofi , overbevisning og analyse .
Og hver isr udtaler vi os om emnet iflge vores egen overbevisning og analyse .
<P>
Jeg vil ganske enkelt endnu en gang p Rdets vegne sige , at Rdet er fuldstndigt klar over disse sprgsmls aktualitet og vigtighed .
Indfrelsen af en Tobin-skat virker tillokkende . Den forsvares fra mange sider , fra hjre til venstre , af diverse politiske eller apolitiske organisationer , ngo ' er og akademiske grupper .
S jeg vil gerne undg at give et definitivt svar p dette vanskelige sprgsml .
<P>
Jeg ville ganske enkelt - eftersom det er Rdets holdning - understrege et par praktiske problemer , der kan give anledning til debat .
Frst og fremmest tror jeg , at alle er enige om , at denne skat , den skaldte Tobin-skat , kun kan fungere ordentligt , hvis den bliver indfrt verden over .
Men vi m konstatere , at selv om vi kan opn konsensus i Den Europiske Union , s eksisterer en sdan konsensus om beskatning af valutatransaktioner ikke blandt G7-landene , og isr ikke blandt OECD-landene .
Man ved endda - og dette er et konomisk rsonnement - at hvis der fandtes en strre konsensus , ville der vre et lille antal finanscentre , der ville have en reel interesse i at indtage en modvillig holdning ved at ngte at indfre skatten p de finansielle operationer , der blev gennemfrt p deres territorium .
<P>
Det sprgsml , jeg gerne vil stille forsvarerne af Tobin-skatten er sledes , hvordan man kan modarbejde den risiko , der ville vre for , at spekulationsforretningerne blev forlagt til omrder med skattely , hvilket absolut m undgs , hvis man vedtager en sdan skat .
<P>
Jeg ville ogs gerne have svar p sprgsmlet om skattens indflydelse p valutamarkedernes flygtighed og isr om virkningen af en skat p 0,1 promille p spekulanter , der forventer devalueringer i en strrelsesorden p mellem 20-50 % .
Der ville desuden vre en risiko for , at denne skat blev omget som flge af nyudviklingen i den moderne finansielle verden .
S mit egentlige sprgsml drejer sig ikke om mlet med Tobin-skatten , det vil sige bde at regulere valutamarkederne og at hjne disse markeders moral vedrrende udviklingsfinansiering , men derimod om vores muligheder for at gre disse mekanismer effektive .
Jeg understreger endnu en gang , at dette ikke er udtryk for en principiel modstand , som jeg ikke fler , srligt ikke nr jeg taler p egne vegne .
<P>
Frankrig har for nylig under topmdet i Prag og p mderne mellem G7-landene og i Det internationale monetre og finansielle udvalg , i kraft af sit formandskab for Den Europiske Union , foreslet nogle reformlinjer som svar p tanker , der ligger til grund for det allerede gamle sprgsml om at indfre en skat af denne type .
Meddelelserne fra G7-mdet , Det Internationale Monetre og Finansielle Udvalg og udtalelserne fra generaldirektr Khler for IMF afspejler i vrigt den flsomhed , der er over for de retningslinjer , Frankrig har udstukket , isr vedrrende tvunget finansiel liberalisering og bekmpelse af hvidvaskning af penge .
Denne kamp , som er en af det franske formandskabs prioriteringer , kommer lige s vel til udtryk i Rdet ( retlige og indre anliggender ) som i KOFIN-Rdet og endelig p et fllesmde mellem de to rd .
<P>
Jeg er klar over , at jeg ikke her kan svare p det sprgsml , der blev stillet , i hele dets omfang .
Jeg forestiller mig , at det , man forventer , er , at Rdet svarer ja til det .
Jeg mener , at sprgsmlet er en smule mere kompliceret og krver mere end et ja eller et nej , for mlene og principperne kan godkendes , men problemet vedrrende metoderne forbliver fuldstndigt ulst , for ikke at tale om eksistensen af konsensus mellem De 15 .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Jonckheer">
Hr. formand , jeg betvivler ikke Deres personlige overbevisninger .
Men vi har blot p fornemmelsen , hvilket Deres svar ogs vidner om , at Rdets formandskab ikke er srligt villigt til at behandle dette sprgsml .
De har ppeget den ikke-samarbejdsvillige holdning i omrder med skattely .
Synes De ikke , i lighed med hvad Unionen foreslr sig selv at gre i forbindelse med de skattely , der grnser op til eller befinder sig inden for Unionens grnser , og over for hvilke bde Kommissionen og Rdet har pressionsmidler , isr til at bekmpe hvidvaskningen , synes De ikke , at Unionen i de internationale fora burde st i spidsen for en adfrdskodeks , der skal forhindre eller i hvert fald begrnse skattelyenes operationer p internationalt plan ?
Jeg mener , at det er inden for mulighedernes grnser , og vi ville nske , at Unionens formandskab ville f en klarere holdning til emnet .
<SPEAKER ID=181 NAME="Moscovici">
. ( FR ) Jeg vil gerne vre meget forsigtig , ikke i generel forstand , men med hensyn til ord som " adfrdskodeks " .
Formandskabet udviser en ekstrem beslutsomhed , bde med hensyn til den fortsatte debat om Tobin-skatten og med hensyn til bekmpelse af hvidvaskning af penge og skattely , og KOFIN-Rdet har bl.a. vedtaget et direktivforslag om bekmpelse af hvidvaskning af penge .
Det drejer sig sledes om nogle grundlggende retningslinjer , der uden at vre et alternativ til Tobin-skatten mske er mere realistiske p kort sigt , og det nuvrende formandskab er yderst knyttet hertil .
Vi hber i vrigt , at det bliver et af de strste konkrete resultater af dette formandskab .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , De har ganske rigtigt for et jeblik siden nvnt modstanderne mod Tobin-skatten , isr G7-landene .
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at der blandt vores allierede er nogle gldende tilhngere af denne skat .
Den Paritetiske Forsamling AVS / Den Europiske Union , der blev afholdt den 9.-12. oktober i Bruxelles , henviser udtrykkeligt til betragtning C og til stk . 21 til gennemfrelse af en Tobin-skat .
Den anmoder i vrigt i stk . 26 om oprettelsen af en international voldgiftsorganisation , der skal eftergive de sydlige landes gld .
<P>
Hr. formand , kunne Rdet ikke overveje , hvordan man kan hjlpe med til at bekmpe de sydlige landes gld , eftersom AVS-landene eftersprger en lsning p linje med Tobin-skatten ?
Kan man ikke genrejse debatten om dette emne , eftersom vi sammen med dem har engageret os i at finde en mde , hvorp vi inden for Cotonou-aftalerne kunne afgre eftergivelsen af deres gld ved voldgift ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Moscovici">
Dette forslag ser ogs interessant ud og fortjener ganske rigtigt at blive undersgt nrmere , men samtidig tror jeg , at man bliver ndt til at forst den splittelse , som vi risikerer at blive udsat for .
James Tobin har selv sagt det , jo strre denne skats indtgter bliver , jo mere har den forfejlet sit ml , eftersom dette betyder , at de kortfristede spekulationer ikke er ophrt . Hr .
Tobin er selv modstander af princippet om at bruge denne skat til finansiering af udviklingen . Det skal kun vre et sekundrt ml , for en skat , der er indfrt for at begrnse eller faktisk forbyde visse former for transaktioner , kan ikke p samme tid stile mod at sikre en varig finansiering af udviklingsprojekterne .
Det er et for konomerne velkendt princip for mlretning af et instrument mod et bestemt ml .
Der skal tnkes effektivt over visse sprgsml , der krver specifikke svar , srligt vedrrende udviklingsfinansiering , og det er klart , at indsatsen skal koncentreres om forbedring af og kvaliteten i den offentlige udviklingssttte , om handelsudvikling og om styrkelse af de internationale finansieringsinstitutioner , og at gldssprgsmlet endnu en gang skal undersges til bunds .
<SPEAKER ID=184 NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , i den finske regerings program er der et punkt , der hentyder til skattekilder af denne type .
Jeg vil nu sprge Dem , om De som reprsentant for Rdet har drftet det med den finske regering , sledes at man kan finde nye skattekilder og f sttte til denne tanke , som jeg forstod at De forholdt Dem positivt over for , og om Rdet kunne forene de stadig spredte krfter , som sger nye skattekilder .
De nvnte sprgsmlet om skatteparadis og hvidvaskning af penge , som ligger i forlngelse heraf .
Kunne De samle dette p vegne af Rdet i en sdan ny reformpakke ?
<SPEAKER ID=185 NAME="Moscovici">
Da jeg ikke har det privilegium at vre formand for KOFIN-Rdet , kan jeg ikke besvare Deres sprgsml , isr ikke om de eventuelle bnd mellem det franske formandskab og den finske regering .
Desvrre .
<SPEAKER ID=186 NAME="Lipietz">
Jeg er ikke fuldstndigt overbevist af Deres svar , frst og fremmest p grund af det faktum , at enhver skat selvflgelig frer til at snke forbruget af den faktor , som skatten er plagt .
Dette glder for absolut samtlige skatter , og der er ikke nogen skat i vore dage , der er p nul .
Folk er ikke holdt op med at arbejde , fordi der findes indkomstskatter , de er ikke holdt op med at forurene , fordi der findes forureningsafgifter , og de vil ikke holde op med at overfre penge fra et land til et andet , blot fordi der er en Tobin-skat .
S indtgterne fra denne skat bliver selvflgelig ikke nul .
Alt afhnger af dens niveau , men der er mulighed for at vlge flere forskellige strategier , og jeg er fuldstndig enig med Dem i , at finansieringsmlet er sekundrt i forhold til spekulationsbekmpelsen .
Det , der forbavser mig , er , nr De fastholder , at et lille belb ikke kan have en afskrkkende virkning p spekulationerne .
Det lille belb , De taler om , er prcis i samme strrelsesorden som de daglige udsving i euro-dollar-pariteten , som vi bruger langt mere kostbare metoder til at bekmpe .
<SPEAKER ID=187 NAME="Moscovici">
Jeg vil ganske enkelt gerne gentage , hvad jeg sagde fr , nemlig at virkningen af en sdan skat p valutamarkedernes flygtighed faktisk ikke er blevet bevist .
Jeg tror desvrre , at euro-dollar-udsvingene trods alt er strre end denne strrelse , og det er sandt , at vi p langt sigt konfronteres med spekulanter , der forventer langt strre devalueringer .
Det er i vrigt det , der skete med euroen p et r , hvad enten man skal begrde eller nske dette .
Hr . Lipietz er f.eks. alt for god en konom til ikke at vide , at konomi ogs er en politisk videnskab .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="FR" NAME="Dsir">
Jeg er ikke helt overbevist af Deres svar af den simple grund , at De selv kendte de modargumenter , som De har peget p , og alligevel tilsluttede De Dem den 18. juli sammen med syv andre ministre fra Deres regering i Libration et forum , hvor De sagde " Vi br , p europisk og internationalt niveau , finde midlerne til en hurtig ivrksttelse af en skat p de finansielle transaktioner " .
<P>
S hvad er der sket siden ?
Er det rapporten fra konomi- og finansministeriet , fra finansdirektoratet , der faktisk har gjort opmrksom p modstandernes vanlige argumenter mod Tobin-skatten , og som er kommet p tvrs af den politiske vilje , som Deres forum og Deres stillingtagen udviste ?
Hvem vil g af med sejren , Bercys holdning - sdan kalder vi konomiministeriet hos os - eller det nske , De gav udtryk for p det tidspunkt ?
Er det ikke p tide at holde op med gensidigt at beskytte hinanden ?
<P>
P nationalt plan siger man " sprg Europa " , p europisk plan siger man nu , " sprg G7 " eller " sprg OECD " .
Er det ikke p tide at fremstte et forslag for Rdet og Kommissionen , s man kan finde frem til en koordineret holdning i de forskellige europiske lande til sttte for andre medlemmer af G7 som f.eks. Canada , der er klar til at ivrkstte Tobin-skatten , hvis vi selv bevger os i den retning ?
<SPEAKER ID=189 NAME="Moscovici">
Undskyld mig , hr. formand , mine damer og herrer , disse sager minder om interne manvrer .
Det er ikke aktivisten Pierre Moscovici , der taler , og det er ikke engang Pierre Moscovici , minister med personlig udnvnelse , selv om jeg har forsgt at introducere et par nuancer i forhold til den holdning , man kunne have forberedt mig til .
<P>
Jeg har til opgave at udtale mig p Rdets vegne , eftersom Rdet er mdet mellem ministrene fra de femten medlemslande i Den Europiske Union .
Det er alts rigtigt , at jeg har forsgt at introducere nogle elementer fra min egen stilling , s jeg undlader at modsige , hvad jeg end har mttet skrive i et fransk dagblad i min egenskab af aktivist , men De forstr , at jeg ogs skal udfylde den rolle , jeg har her .
Jeg er i vrigt meget glad for , at hr . Harlem Dsir , som , for dem , der ikke skulle vide det , er medlem af det samme parti som jeg , er rede til at tilslutte sig den samme tekst som jeg .
Det er ikke altid tilfldet .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Hr . Moscovici , som De kan se , kommer de otte sprgsml fra venstre side i salen .
Derfor kan de ikke altid skelne partimedlemmet fra rdsformanden .
Jeg undskylder dem ogs , men vi vil henholde os til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Jeg har tre korte sprgsml til hr . Moscovici .
For det frste , kommer han og holder en mere krigerisk tale til os ved en fremtidig lejlighed ?
For det andet , er han opmrksom p , at Labour-partiet ved sin konference for nylig med stort flertal vedtog at arbejde sammen med sine internationale samarbejdspartnere og alle interessenter for at tage fat p de sprgsml , som fortalerne for Tobin-skatten tog op , og at indfre nye mekanismer til fremme af international stabilitet og bedre regulering af verdenskonomien ?
For det tredje , da han siger , han hverken kan sige ja eller nej i jeblikket , vil han s arbejde for , at Den Europiske Union undersger disse forhold , s vi fremover vil vre i stand til at sige ja eller nej og komme med et fornuftigt bidrag til FN-konferencen om finansiering af udviklingsbistand i starten af 2002 ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Moscovici">
Der er masser af steder , hvor jeg er rede til at udtale mig i min egenskab af aktivist . Der er ikke noget hemmeligt ved det .
Jeg tilhrer en regering , der er en venstreregering , en pluralistisk venstreregering ; jeg tilhrer et politisk parti , socialistpartiet , og som sdan er det sand , at jeg , undskyld mig , hr. formand , ofte har lejlighed til at mde venner , der reprsenterer venstregrupper i Parlamentet , og som , konstaterer jeg , faktisk er et flertal , og for tiden i vrigt ene om at tale om Tobin-skatten .
Jeg fler faktisk , at jeg harmonerer med dem p mange punkter , men faktum er , at jeg her , nu , og hver gang jeg er her , reprsenterer Rdet i sprgetiden .
S vi kan mdes andre steder .
<P>
Hvad angr Deres sprgsml , der er henvendt til Rdet , nemlig forslaget om en undersgelse , s skal jeg meget gerne videregive det til formanden for KOFIN-Rdet , der ligeledes viser sig at vre en minister fra regeringen , hvilket mske kan lette hr . Harlem Dsirs bekymringer .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Jeg vil selvflgelig fortstte i samme retning , ligesom det synes mig , at man br overveje , at denne debat vidner om det faktum , at flere og flere mennesker , isr inden for Den Europiske Union , eftersprger en bedre regulering af den finansielle spekulation og ogs efter de politiske muligheder for at intervenere p dette konomiske omrde og over for de multinationale selskabers uhyrlige magt .
<P>
Til det , Danielle Auroi sagde lige fr om de sydlige lande , vil jeg tilfje , at visse prognoser , som er udarbejdet af specialister , giver nogle interessante tal . F.eks. en indtgtsramme p mellem 50 og 250 milliarder dollars , der kunne stamme fra en skat af typen Tobin-skat , samtidig med at UNDP lber op i 40 milliarder dollars om ret , et belb , der ville vre nok til at sikre minimale livsbetingelser for de hundreder af millioner mennesker , der intet har i tredjeverdenslandene .
<P>
S i en tid , hvor borgerne har indtryk af , at de politiske muligheder for intervention p det konomiske omrde er begrnset og ogs mere generelt med hensyn til den europiske konstruktions rolle i forbindelse med ndring af dens internationale relationer , mener De s ikke , at et sdant tiltag kunne hjlpe med til at genvinde tilliden til disse politiske muligheder , og kunne dette ikke vre et tegn til landene og befolkningerne sydp ?
<SPEAKER ID=194 NAME="Moscovici">
Endnu en gang forsger jeg stadig at begrnse den filosofiske , ideologiske eller politiske del af mit svar .
<P>
Jeg vil blot gentage endnu en gang , at nr man taler om Tobin-skatten , m man ogs sprge sig selv om betingelserne for , at en sdan skat bliver effektiv .
Jeg har selv gjort opmrksom p de forbehold , som Tobin havde til sidst i forhold til sit eget system , srligt vedrrende indtgter .
Jeg tror faktisk , at det er vigtigt et eller andet sted at organisere nogle diskussionsmder .
Jeg ved , at der findes mange af dem , der er bde tilhngere af og modstandere mod Tobin-skatten .
<P>
Jeg tror , at man mske skal forsge at bevge sig uden for de alt for snvre prferencerammer for ogs at stille sig selv nogle konomiske sprgsml .
I grunden er sprgsmlet , som jeg ogs stiller mig , her og nu , med mine aktivistiske tendenser , hvilke betingelser der skal vre opfyldt , for at det skal lykkes .
<SPEAKER ID=195 NAME="Kauppi">
Hr. formand for Rdet , De sagde i starten af Deres indlg , at man kunne diskutere denne sag her i Parlamentet , s lnge det skulle vre .
De har ganske ret , og jeg vil gerne minde Dem om , at vi allerede n gang har diskuteret emnet meget indgende , og netop de samme kolleger har ogs stillet de samme sprgsml tidligere .
Grunden til , at der har vret stille her i hjre side er sledes , at vi allerede har afklaret sagerne n gang , og efter vores mening er det ikke ndvendigt at tale gentagne gange om de samme ting her i salen og spilde vores dyrebare tid .
<P>
Jeg vil alligevel sprge Dem , om jeg tolker det korrekt , at Frankrig som formandskabsland ikke har tnkt sig at foresl nogen nye foranstaltninger for indfrelse af en Tobin-skat , eller om jeg skal tolke det sledes , at der her ikke er tale om noget politisk nske , men simpelthen om , at ogs De derovre i salens venstre side er kommet til det resultat , at det er umuligt .
En verdensomspndende indfrelse af en Tobin-skat er umulig .
<SPEAKER ID=196 NAME="Moscovici">
Undskyld mig , jeg har ikke helt forstet den sidste del af sprgsmlet .
Jeg kan konstatere , heldigvis for vrigt , hvis jeg har forstet det ret , at holdningen til fordel for Tobin-skatten er fordelt ud over de forskellige stolerkker , hvilket glder mig .
Man skulle ikke gerne tro , at det er en grille , der kun tilhrer den ene hjernehalvdel , eller politiske halvdel , for den sags skyld .
<P>
Hvad resten angr , vil jeg blot gerne tilfje , at Frankrig faktisk har udforsket et vist antal reformmuligheder , der skal kunne give svar p de bekymringer , der ligger til grund for forslaget om at indfre en skat af typen Tobin-skat , selv om sprgsmlene om , hvordan det fungerer , forbliver ubesvarede .
Men jeg er enig med Dem i , at det kunne man blive ved med at diskutere lnge .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 14 .
<SPEAKER ID=198 NAME="Esko Seppnen">
Sprgsml nr . 15 af ( H-0729 / 00 ) :
<P>
Om : Spredningen af BSE Det viser sig nu , at BSE er mere smitsom , end man oprindeligt troede , og at en rkke andre dyrearter kan vre smittebrere .
I de seneste mneder har man bl.a. opdaget sygdommen forskellige steder i Frankrig .
Hvordan har Rdet til hensigt at forberede sig p spredningen af BSE , og hvilke principper for godtgrelse til landmnd , hvis bestninger skal slagtes , br der efter dets opfattelse fastlgges i forbindelse med vedtagelsen af budgetbevillingerne ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Moscovici">
Vi ved , at antallet af tilflde af BSE , bovin spongiform encephalopati , som vi har oplevet i Europa igennem en rrkke , er et emne , der bekymrer mange .
Rdet nsker mere end nogensinde at tage alle forholdsregler for at udrydde denne sygdom .
Jeg vil gerne kort sl fast , at den nylige vkst i antallet af opdagede tilflde ikke betyder , at epidemien vokser i strre omfang .
Det drejer sig snarere om en slags opdagelse , en konsekvens af udbredelsen af prver fra ddt kvg , der til gengld viser , at epidemien ikke er standset .
<P>
Kommissionen har den 7. januar 1999 forelagt et forslag til forordning for Europa-Parlamentet og Rdet om konsolidering af de tidligere tekster fra Kommissionen , som blev vedtaget som beskyttelsesforanstaltninger til fastlggelse af regler til forebyggelse mod og kontrol af visse former for BSE .
Dette forslag bygger p en henstilling fra det internationale kontor for epizootier om bovin spongiform encephalopati og de forskellige tilgngelige videnskabelige udtalelser .
Det har til forml at garantere forbrugerne en meget hj grad af beskyttelse .
Europa-Parlamentet har stemt om Kommissionens forslag ved frstebehandling p mderne den 15. og 19. maj 2000 .
Det har vedtaget 48 ndringer , hvoraf de 40 er blevet godkendt af Kommissionen .
Rdet fortstter aktivt behandlingen af Kommissionens forslag samt frnvnte ndringer med det forml meget snart at n frem til en holdning om denne sag .
<P>
I vrigt er der , mens man venter p vedtagelsen af direktivet om forebyggelse af smitsomme spongiforme encephalopatier , taget en beslutning i juni 2000 om at tilbagekalde det materiale , der udgr en risiko for udvikling af disse sygdomme , for at bremse enhver ny vkst i epidemien og sikre det hjest mulige sundhedsbeskyttelsesniveau for forbrugeren .
Beslutningen glder alts produktion og markedsfring af produkter af animalsk oprindelse , produceret af materiale fra kvg , fr eller geder , eller indeholdende disse materialer .
Flgende materialer , hvis risiko er fastslet , skal nu fjernes og destrueres iflge loven : kranier , inklusive hjerner og jne , mandler , rygmarv og krumtarme fra kvg p mere end 12 mneder . Kranier , inklusive hjerner og jne , mandler og rygmarv fra fr og geder p mere end 12 mneder og milten fra fr og geder i alle aldre .
Der glder yderligere restriktioner i Det Forenede Kongerige og Portugal .
<P>
Rdet flger naturligvis nje udviklingen i den videnskabelige forskning samt ivrksttelsen af hurtige test .
P den mde vil det kunne tage hjde for udviklingen i teksten til de direktiver om forebyggelse af smitsom spongiform encephalopati , som det forelgger Europa-Parlamentet .
Vedrrende en eventuel godtgrelse til opdrtterne har Rdet ikke modtaget noget forslag fra Kommissionen .
For jeblikket er det de nationale budgetter , som De ved eftersprges i sagerne om godtgrelse til opdrtterne .
<SPEAKER ID=200 NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg takker ministeren for svaret p frste del af sprgsmlet , men svaret p anden del af sprgsmlet , som berrte godtgrelser , er ikke sagligt .
I Frankrig er der opstet disse nye tilflde , og som flge heraf har man nedslagtet hele bestninger .
Nu sprger jeg , da der er en reprsentant for det franske formandskabsland til stede , om disse slagtninger bliver betalt over EU ' s budget , eller om De betaler dem over det nationale budget , og om det efter Deres mening er formlstjenligt at betale dem over EU ' s budget .
<P>
Et andet sprgsml i tilknytning hertil : Iflge oplysninger i dagens presse har man fundet kogalskab i Vogeserne .
Kan Frankrig garantere os medlemmer af Europa-Parlamentet , at mennesker ikke smittes med sygdommen fra kd , de har spist her ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Moscovici">
Jeg har ikke lst aviserne her til morgen , men jeg mener at kunne agitere fuldstndigt rligt for fransk oksekd i almindelighed .
<P>
Det var en rask bemrkning som svar p Deres egen .
Mere alvorligt kan jeg kun gentage den viden , jeg rder over , med hensyn til iden om en eventuel godtgrelse til opdrtterne , nemlig at Rdet ikke for jeblikket har modtaget noget forslag fra Kommissionen herom .
Hvilket ganske enkelt betyder , at man ikke har planlagt nogen EF-finansiering p dette stadium .
For jeblikket er det sledes i virkeligheden de nationale budgetter , der eftersprges i sager om godtgrelse til opdrtterne .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Mit sprgsml hnger sammen med det sidste , hr . Seppnen sagde .
Der er for nylig fremkommet oplysninger om dette i Det Forenede Kongerige , og faktisk sagde en af den britiske regerings rdgivere , at hun ikke ville anbefale sine brn at spise fransk oksekd , fordi der iflge hende stadig bruges gamle ker i den franske fdevareindustri , stadig bruges dele fra nervesystemet til produkter som plser i Frankrig , og stadig er forurenet dyrefoder .
Statistikkerne viser ogs en stigning i antallet af BSE-tilflde i Frankrig og Portugal .
<P>
Vil Rdet bede Kommissionen sikre , at alle 15 medlemsstater tager de ndvendige sundhedsmssige skridt til at sikre , at denne sygdom en gang for alle udryddes i Den Europiske Union ?
<SPEAKER ID=203 NAME="Moscovici">
Jeg vil ikke g ind i denne debat , som vi ved er meget skarp , og heller ikke i bilaterale fransk-britiske overvejelser .
Jeg tror ikke , at det er det rette sted , og jeg er ikke herre over denne situation .
Jeg ville blot forsikre hr . Martin om , at Rdet , som jeg reprsenterer , faktisk vil srge for , at der trffes foranstaltninger i samtlige lande i Unionen .
Det drejer sig om noget helt andet end bilaterale stridigheder , som jeg forsikrer Dem om , at vi i vrigt - og her tager jeg lige min franske kasket p igen et jeblik - er kede af , og som vi havde foretrukket ikke at skulle fremprovokere , selv om vi mente , at det var ndvendigt for forbrugernes sikkerhed .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Man har for nylig kunnet lse i pressen , at man i visse dokumenter fra Den Europiske-Union skulle tale om en " usikkerhedsmargen p 0,3 % kd- og benmel " , som blev eller ikke blev accepteret .
Jeg ville netop gerne vide , nu da sprgsmlet melder sig , om denne usikkerhedsmargen p 0,3 % bliver til en godkendt margen p 0,3 % for kd- og benmel , i hvilket tilflde det virkelig ville vre en lusket mde , hvorp man kunne omg det sikkerhedsprincip , som vi forsger at ivrkstte her .
<SPEAKER ID=205 NAME="Moscovici">
Jeg hber ikke , at parlamentsmedlemmet tager mig det ilde op , at jeg ikke nsker at svare i detaljer i en debat om SBE , som fr al den nskede tid i Parlamentet efter debatten om Tobin-skatten .
Jeg kan ikke tilfje andre elementer end dem , jeg fortalte Dem om for lidt siden .
Jeg vil gerne vre fri for at kommentere avisartikler , hvis de omhandler EF-dokumenter , som jeg ikke har et prcist kendskab til i dag .
Men som sdvanlig vil der blive givet prcise svar p prcise sprgsml .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen . Ville det vre muligt at tage sprgsml 2 op igen ?
Jeg sad i et udenrigspolitisk mde , da det blev taget op .
Jeg var ikke blevet underrettet om det p forhnd , fordi jeg har tilbragt en mned i Sri Lanka i spidsen for en EU-mission , som skulle overvge valghandlingerne .
Jeg vil meget gerne hre svaret .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Jeg er ndt til at sige til Dem , hr. medlem , at dokumentet bliver omdelt til alle medlemmerne i deres dueslag , og at sekretariatet for de politiske grupper modtager det om mandagen .
Der str i forretningsordenen : Nr man ikke er til stede i salen p et givet tidspunkt , gr vi videre med dagsordenen .
Det sidste sprgsml tilkommer sledes fru Isler Bguin .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=209 NAME="Marie Isler Bguin">
Sprgsml nr . 16 af ( H-0731 / 00 )
<P>
Om : Forbud mod sejlads af olietankskibe i Bonifaciostrdet : Bonifaciostrdet er yderst farligt at gennemsejle .
Alligevel gennemsejler mere end 4000 skibe hvert r strdet .
Kysten ud for Korsika og Sardinien , der strkker sig langs med strdet , er af enestende kologisk og kulturel vrdi og anerkendt i aftalen mellem Frankrig og Italien af 1993 , der forbyder de to berrte landes handelsflder transport af farlige produkter .
Strdet forbliver dog uretmssigt bent for den internationale sejlads , der regner med en tidsbesparelse p knapt fire timer med alle de risici , der er forbundet med skibe , der alt for ofte er i drlig stand .
Hvor mange potentielle Erikaer gennemsejler strdet hvert r ?
Hvornr sker den nste katastrofe ?
<P>
Vil Rdet ptage sig at udvide dette forbud til at omfatte alle skibe uanset nationalitet og indfre begrnsninger for at bevare havmiljet ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Moscovici">
I sin nuvrende tilstand omhandler fllesskabslovgivningen om stransport af farlige eller forurenende produkter de pbudte minimumsbetingelser for sfartjer , der sejler til eller fra en fllesskabshavn .
Disse fartjer er forpligtet til at afgive informationer omkring deres rejse og deres last til medlemsstaternes myndigheder .
Desuden forpligter direktivet om staternes havnekontrol medlemsstaterne til at kontrollere de udenlandske skibe , der lgger til i deres havne for at undersge , om de overholder Fllesskabets og den internationale lovgivning om sikkerhed til ss , beskyttelse af havmiljet og arbejds- og levevilkr .
<P>
Hvad angr den internationale transittrafik , s fastslr den internationale lovgivning med visse forbehold , at alle landes sfartjer har ret til fredelig gennemsejling i territorialfarvandene .
Ikke desto mindre har kyststaterne , idet de overholder denne ret til fredelig gennemsejling , ret til at stille visse krav for at sikre navigationssikkerheden og miljbeskyttelsen .
I denne forbindelse har Kommissionen meddelt , at den ville fremlgge et forslag til forbedring af havovervgningen ud for de europiske kyster .
Den Internationale Sfartsorganisation , DIS , har allerede p forslag fra Frankrig og Italien vedtaget to resolutioner , som trdte i kraft den 1. december 1998 , om indfrelse af regler for gennemsejling af Bonifaciostrdet og om et identifikationskrav for sfartjer , der sejler ind i strdet .
<P>
Der skal ligeledes gres opmrksom p , at Den Europiske Union efter olietankskibet Erikas forlis har taget initiativ til inden for DIS at fremme arbejdet for at erstatte olietankskibe med enkelt skrog med olietankskibe med dobbelt skrog .
Rdet har ogs for nylig afslret nogle positive retningslinjer for direktivforslag til ndring af direktivet af 1995 om statens havnekontrol af sfartjer , samt for forslaget om centre for skibsinspektion .
Disse to forslag , som nu er til behandling i Parlamentet ved brug af den flles beslutningsprocedure , er supplerende forslag , der skal nedstte forureningsrisikoen .
<P>
Jeg vil desuden , som kommissr Barnier gjorde det i morges , gre opmrksom p , at disse sprgsml om sfartssikkerhed blev modtaget p en helt igennem positiv mde under Det Europiske Rds uformelle mde i Biarritz , p baggrund af en meddelelse fra Kommissionen , hvor den franske premierminister blot anmodede Kommissionen om om muligt at ndre den fastlagte frist for bortskaffelse af fartjer med enkelt skrog fra 2015 til 2010 , hvilket trods alt virker meget fornuftigt og er et helt igennem realistisk ml .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Tak for Deres svar , hr. formand , men sprgsmlet var mere vidtrkkende .
Vi flger , og vi er fortrolige med Kommissionens og Rdets arbejde med Erika 1-pakken . Men hvad angr dette strde , som begge lande og Den Europiske Union kender til , og som er et strde , der er yderst svrt at gennemsejle og benyttes af store skibe for blot at spare nogle f timer , med risiko for at gamle plimsollere gr p grund og forrsager en katastrofe , ville jeg og ikke mindst indbyggerne p Korsika og Sardinien gerne vide , om det ville vre muligt , og om De planlgger slet og ret at forbyde disse store skibes , ja disse store containerskibes sejlads gennem Bonifaciostrdet .
<SPEAKER ID=212 NAME="Moscovici">
Jeg har i mit svar givet udtryk for Frankrigs og Italiens lydhrhed over for dette sprgsml , som har fet de to lande til at foresl Den Internationale Sfartsorganisation at vedtage to resolutioner , hvilket de ogs har gjort , og som trdte i kraft den 1. december 1998 , om indfrelse af regler for gennemsejling af Bonifaciostrdet og en identifikationsforpligtelse for sfartjer , der sejler ind i strdet , hvilket , som vi ved , ikke er en del af fllesskabslovgivningen .
Men jeg ville i vrigt gerne henlede opmrksomheden p , at vi ogs er underlagt nogle forbud .
<P>
Hvad angr den internationale transittrafik , fastslr den internationale lovgivning og srligt De Forenede Nationers havretskonvention med visse forbehold , at alle landes sfartjer har ret til fredelig gennemsejling af territorialfarvandene .
Kyststaten kan dog vedtage love og anordninger i overensstemmelse med Konventionens bestemmelser og de andre internationale retsregler om fredelig gennemsejling af dens territorialfarvande , der kan omhandle flgende sprgsml : navigationssikkerhed , regulering af skibsfarten , bevarelse af kyststatens milj samt forebyggelse , bekmpelse og kontrol af forureningen .
Det var alts vores ml p dette omrde .
Men , og dette er et fuldt svar p Deres sprgsml , et eventuelt forbud mod gennemsejling af Bonifaciostrdet for alle skibsfartjer skal besluttes p internationalt plan og vre genstand for en international konvention .
S de to involverede regeringers aktion er begrnset af denne internationale lovgivning .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Lige et enkelt tillgssprgsml , hr. formand .
Hvad er en fredelig gennemsejling med passagerskib i et sdant strde ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Moscovici">
Det er i grunden et udmrket sprgsml .
Tak for , at det blev stillet .
<SPEAKER ID=215 NAME="Formanden">
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , besvares sprgsml nr . 17-46 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.05 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=7>
Budgetproceduren 2001 ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om budgetproceduren 2001 .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , fru kommissr , indledningsvis vil jeg gerne lyknske ordfreren .
Som andre allerede har sagt , har jeg ogs indtryk af , at budgetproceduren er meget vanskelig i r .
Nogle dele af budgetproceduren er vanskelige at gennemfre .
Jeg mener derfor , at vi i princippet skal sttte Kommissionens forslag om revision af personalepolitikken .
Jeg sttter imidlertid ogs performance reserve , som det hedder , for jeg mener , at det er ndvendigt , at vi p dette stadium fr lidt flere oplysninger , og de oplysninger skal efter min mening indeholde , hvad betingelserne for frtidspension prcist er , og hvilke konsekvenser det har for personalebestningen , hvis vi omkring 2004 , mske allerede 2003 , fr embedsmnd fra de central- og steuropiske lande .
Endelig er jeg endvidere enig i bemrkningen i Haug-betnkningen om , at regninger s hurtigt som muligt skal betales til tiden , for det pynter ikke p Kommissionen , hvis det fortstter p denne mde .
<P>
Der er ogs noget at bemrke om landbruget .
Jeg mener , at Kommissionen har beget en fejl , og Rdet gjorde det endnu vrre ved allerede i begyndelsen af ret at nedskre Kommissionens landbrugsudgifter p rdsmdet i juli i r .
For et par r siden aftalte vi en ad hoc-procedure . Landbrugsudgifterne faststtes i slutningen af oktober i lettre rectificative , og dem m vi s klare os med .
Det er mig en gde , hvordan Kommissionen allerede i februar kunne sige , hvad der er ndvendigt , og Rdet allerede i juli .
Det er ikke mere end et skn , og jeg mener , at nr vi aftaler , at der er s og s meget , og der er en stigning i Berlin-aftalen , s skal vi ogs forsge at overholde det .
<P>
Det strste debatpunkt er rubrik 4 .
Hvordan skal ndhjlpen til Balkan finansieres ?
Jeg slr helt klart til lyd for sttte , fordi jeg mener , at vi hurtigt skal gre noget i Serbien og det vestlige Balkan .
Det store sprgsml er , hvordan det skal finansieres .
Jeg gr ikke ind for , at vi forhjer visse budgetposter kunstigt for derefter at sige , at vi er ndt til at bryde de finansielle overslag .
Jeg slr til lyd for , at vi frst forsger at finde pengene inden for de finansielle overslag .
Hvis det ikke er ndvendigt , kan vi altid se videre , men p dette stadium er der ingen grund til at g ud fra det .
<P>
Lige et punkt om gennemfrelsen af budgetproceduren , isr vedrrende to poster .
Jeg har i dag modtaget et brev fra kommissren om gennemfrelsen af SOS-hjlpelinjen . Den er tragisk nok meget ndvendig i Europa .
Kommissionen siger , at det ikke er informationspolitik , men socialpolitik .
Det hrer alts ikke hjemme under samme post , sdan som Parlamentet har stemt .
Det tvivler jeg p , for jeg mener , at det lige s vel er informations- som socialpolitik , og det hber jeg inden lnge at vende tilbage til i Landbrugsudvalget .
<P>
Det andet punkt er kvalitetspolitikken for landbrugsprodukter , som Parlamentet reserverede 50 millioner til p budgettet sidste r .
Det kan ikke blive mere aktuelt .
Kommissionen har nsten ikke gennemfrt det , og det er meget beklageligt .
<SPEAKER ID=218 NAME="Seppnen">
Hr. formand , Den Europiske Unions budget for nste r er blevet udarbejdet under vanskelige forhold .
Det er Rdets skyld .
Problemerne er de samme som sidste r .
Det foregende Europa-Parlament indgik en interinstitutionel aftale , som forpligter dette Parlament , et par mneder inden begyndelsen p dette Parlaments virkeperiode , og deri definerede man et for lavt loft for udgifter inden for udgiftsomrde 4 .
Dengang havde man ikke kendskab til , at Rdet og Kommissionen ville love hjlp til genopbygningen af Serbien og Kosovo ud af disse penge .
De politiske forpligtelser , man har ptaget sig over for oppositionskrfterne i det tidligere Jugoslavien , skal nu indfries .
I dette tilflde krver det en revision af loftet for udgiftsomrde 4 .
Hvis ikke Rdet samtykker i det , m Parlamentet opsige den interinstitutionelle aftale om den skaldte budgetdisciplin .
Budgettet behver nye , friske penge til Serbien og Kosovo .
Det er ikke rigtigt , at man kommer de fattige i det tidligere Jugoslavien til undstning p bekostning af de fattige i Middelhavsomrdet , Rusland eller andre lande . Iflge Rdet skal man handle netop sdan .
<P>
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p , at Den Europiske Unions penge tilsyneladende rkker til finansiering af politiske partier p europisk niveau , men ikke til f.eks. at afskaffe arbejdslsheden .
Jeg er forblffet over det forslag , som gr ud p , at man vil betale sttte til de europiske politiske partier fra Kommissionens konto inden for udgiftsomrde 3 .
Det ville jo betyde , at de europiske politiske partier ville f dobbelt sttte .
Hvis de nemlig ikke tidligere har betnkt sig p at misbruge Europa-Parlamentets ressourcer til finansiering af deres aktiviteter , er det sandsynligt , at de fortsat vil gre det , selv om de fr sttte fra Kommissionen .
Eller er der nogen , der tror , at man vil stte de europiske politiske partier til at betale husleje til Parlamentet eller bekoste deres egne telekommunikationsomkostninger i Parlamentet ?
Vores gruppe forholder sig overvejende negativt til sttten til de europiske politiske partier og dens fremtidige misbrug .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , dette rs budget er efter min mening et middelmdigt budget .
Hvorfor forholder det sig sdan ?
Selv om der p den ene side ganske vist var et konstruktivt forhold til Kommissionen takket vre kommissr Schreyer og takket vre formand Wynns store tlmodighed i udvalget , stod vi nemlig p den anden side med et Rd , som forsgte at tage fuldstndigt monopol p vores budget , og som mske ogs ville n frem til dette resultat , men som bestemt ikke ville anerkende de politiske resultater af vores Budgetudvalgs arbejde .
Ved ligefrem at g s vidt som at standse beslutningen om indsatsen i Kosovo og Serbien - navnlig p nuvrende tidspunkt , hvor det haster s meget - med den undskyldning , at der er problemer af formel karakter , giver vi bestemt ikke udlandet noget pnt politisk indtryk af vores Fllesskab .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at vi for seks mneder siden her i Parlamentet srligt gav udtryk for n af de politiske prioriteringer .
Jeg vil gerne citere Parlamentets beslutning , hvor der str , at Europa-Parlamentet anmoder Kommissionen om at vre srlig opmrksom p de strukturelle problemer af konomisk og social karakter , som naturkatastrofer forrsager , og om at overveje vedtagelsen af nogle hensigtsmssige forholdsregler , samt at Parlamentet desuden understreger ndvendigheden af at genindfre budgetpost B4-3400 for ndhjlp til EU ' s befolkninger , s man straks kan opfylde de uopsttelige behov med fuld respekt for subsidiaritetsprincippet .
<P>
Alt dette er dog ikke sket , tvrtimod .
P et tidspunkt , hvor det p grund af den forestende udvidelse og euroens krise er ndvendigt at styrke de broer , der er blevet bygget i de seneste 50 r mellem EU ' s befolkninger og EU selv , er en fllesskabsindsats til fordel for de befolkninger , som er blevet ramt af naturkatastrofer , i hj grad politisk hensigtsmssig og moralsk pkrvet .
Vores kollega Casaca , som har stillet et ndringsforslag , der er magen til mit , og som jeg er helt enig i , mindede om i et brev - som De alle har modtaget - at der inden for EU tidligere er opstet nogle paradoksale situationer , som ogs risikerer at opst fremover , nemlig at ndhjlpen til fordel for katastroferamte omrder i EU blev varetaget af amerikanske marinesoldater og ikke af EU selv .
Dette er kun et enkelt af de mulige scenarier .
Et andet scenario er , at medlemsstaterne bliver overladt helt til sig selv .
Ved at handle p denne mde i subsidiaritetens navn giver Unionen i virkeligheden afkald p en af sine opgaver , sdan som det har vret tilfldet i de sidste par uger bde i Norditalien og i Spanien .
<P>
Som svar p mine bemrkninger har man ofte sagt , at der mangler et retsgrundlag .
Til det vil jeg gerne sige et par ting .
Hvor mange hele familier risikerer at d ?
Og er det mske ikke Unionens mlstning at beskytte deres sundhed og sikkerhed ?
Dette str i traktatens artikel 13 .
Hvor mange hele vej- og transportnet bliver ubrugelige ?
Er det mske ikke Unionens mlstning at gre dem brugbare igen ?
Det str i traktatens artikel 5 .
P samme mde kunne jeg nvne artikel 7 og 8 i traktaten , nr det glder industrier og virksomheder , som er tvunget til at lukke .
Gr det mske ikke ud over den flles konomiske politik og beskftigelsespolitik ?
Det str i traktatens artikel 2 .
Hvad angr resultaterne , som bliver annulleret i lbet af f dage , er det s ikke en af EU ' s sjler , der bliver sat sprgsmlstegn ved ?
<P>
Vi skal derfor ikke stikke hovedet i busken , men gre en indsats !
Hvad er problemet ?
Mener Parlamentet virkelig , at en fllesskabsindsats p dette omrde er i modstrid med subsidiaritetsprincippet ?
Nej , det tror jeg ikke , og jeg mener , at det er moralsk rigtigt at sttte det ndringsforslag , vi skal stemme om p torsdag .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , kre kolleger , vores budget for 2001 med dets 92,5 milliarder i betalingsbevillinger indeholder to nyheder ved siden af de klassiske elementer .
Hvad nyhederne angr , er det frst og fremmest den frste forelggelse af et budget af funktions- eller programmeringstypen og ikke blot administrationstypen med 19 politikker , der forener 200 aktiviteter , hvilket man i dag finder i de fleste lande .
Frankrig er i gang med en reform i denne retning . Den anden nyhed er , at budgetkrigen har flyttet sig .
Hidtil har vi haft en krig om de obligatoriske eller ikke-obligatoriske udgifter eller om maksimalsatsen for forhjelse af de ikke-obligatoriske udgifter .
Nu har krigen mellem Parlamentet og Ministerrdet , mellem de to budgetmyndigheder , en tilbjelighed til at flytte sig over mod revisionen af de finansielle overslag , der i vrigt er blevet revideret 38 gange siden Delors-pakken og over mod kampen om rubrik 4 , det vil sige foranstaltningerne udadtil .
<P>
Hvad de klassiske elementer angr , finder man ud over problemer med plidelighed for s vidt angr overslagene frst og fremmest problemet med de snvre budgetrammer for vores landmnd : en beskring af landbrugssttten p 300 millioner euro og en beskring p 225 millioner euro i bevillingerne til udvikling af landdistrikter .
Der er intet til biavlerne , der kun bad om 15 millioner euro , mens man godt kan ge udgifterne til Balkan med 30 % .
Et andet klassisk element er en mild gaveregn til de ideologiske venner .
Man finder hele rkken af tilskud til foreninger til bekmpelse af narkotika og fremmedhad , indvandrerforeninger , Jean Monnet-huset , rdet for landsforviste , observationsorganet for narkotika , ja og endog Prince-programmet .
Man smider 38 millioner ud p en kampagne for euroen .
Endelig er der det tredje klassiske element , og det er de pengestrmme , der tilflyder fremmede lande .
Der er fattige i Europa - om ikke andet er der de pensionerede landmnd . Det er chokerende at se hr .
Wurtz og hr . Fod ved ndringsforslag foresl kreditter til Chile , Australien og Sydafrika .
Alt til de andre , intet til vores egne .
Man smider endog 250.000 euro ud p WTO ' s verdensparlament .
<P>
Jeg hber , hr. formand , og jeg vil slutte med det , at man alligevel vil nedskre budgetposterne med 50 millioner euro til finansiering af fredsaftalen mellem Israel og PLO .
Jeg hber ikke , at der vil tilflyde den israelske hr en eneste euro , som den kan kbe kugler for til at drbe unge palstinensere p deres egen jord .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Hr. formand , i Haug-betnkningen gives der udtryk for , at Kommissionen i tt samarbejde med Parlamentet er ansvarlig for at oplyse de europiske borgere om Den Europiske Unions politikker .
Men Parlamentet har ogs en anden forpligtelse , nemlig at reprsentere borgerne i medlemsstaterne over for Den Europiske Union . Det synes man nrmest at modarbejde her .
<P>
Det er nppe ukendt for Parlamentets medlemmer , at mit parti , Det Forenede Kongeriges Uafhngighedsparti , gerne vil have Det Forenede Kongerige ud af Den Europiske Union .
Det , medlemmerne mske ikke er klar over , er , at vi iflge de seneste meningsmlinger nu har et flertal af den britiske befolkning bag os .
Som europaparlamentariker , der tager flertallet alvorligt , hvordan kan jeg s g ind for at bruge 11,5 milliarder pund af de britiske skatteyderes penge - og det er vores nuvrende rlige bidrag - p noget , som den brede offentlighed ikke sttter ?
<P>
I Det Forenede Kongerige sttes der lighedstegn mellem Kommissionen og svindel og spild .
Revisionsretten har ngtet at underskrive regnskaberne fem r i trk , og OLAF har antydet , at der endnu ikke er strammet tilstrkkeligt op p den finansielle styring , og at Kommissionens reformer trkkes i langdrag .
Hvilken garanti er der for , at kontrolforanstaltningerne er p plads , s vi kan vre sikre p , at skatteydernes penge gives godt ud ?
Nr Revisionsretten skal se p udgifterne i 2001 , hvilken garanti kan Kommissionen s give for , at budgetmidlerne er brugt fornuftigt og rigtigt ?
Nr andre medlemmer ogs udtrykker bekymring for , hvordan pengene skal bruges - f.eks. har Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre netop enstemmigt besluttet at stille forslag om at afvise budgettet - er der overhovedet nogen , der kan give mig en grund til , at jeg skulle skifte mening og stemme for det ?
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , problemet med budgettet for regnskabsret 2001 er mere et kvalitetsproblem end et kvantitetsproblem .
Vi ved alle , at de finansielle overslag , der blev vedtaget i Berlin , var for beskedne for udgiftsomrdet Eksterne aktioner .
Den militre aktion mod Serbien , genopbygningshjlpen , Milosevics forventede fald .
Et stort behov og f penge .
Men de nvnte finansielle overslag var alligevel en succes , for de var p davrende tidspunkt den eneste mulige aftale mellem de 15 medlemsstater .
Og den interinstitutionelle aftale , der var et resultat af topmdet , var en god nyhed for Parlamentets befjelser .
De eksterne behov afslrer knapheden inden for udgiftsomrde 4 .
<P>
Det , der imidlertid fremstr tydeligst nu , er det enorme problem med den for lave gennemfrelsesgrad for alle udgiftsomrderne : udviklingen af landdistrikterne , strukturfondene , de store programmer om ekstern bistand .
Hvad sker der med Unionens budget ?
Med gennemfrelsesreserven fra tidligere r kunne vi finansiere et ekstra r uden nye midler .
I enhver national , regional eller lokal administration ville en sdan gennemfrelsesreserve betyde nogle ansvarlige personers hoved p et fad .
I EU ved vi ikke engang , hvem der er ansvarlig .
Derfor foreslr vi fra Europa-Parlamentets side nye foranstaltninger , som ikke drejer sig s meget om at finde ny finansiering - for vi ved godt , at det under de nuvrende omstndigheder ikke kan gennemfres - men om at faststte nye interinstitutionelle forpligtelser , der forbedrer kvaliteten af udgifterne og sikrer , at der ikke bortdsles s meget som en euro .
Og De er ndt til , fru kommissr , selv om det forekommer Dem umuligt , at revidere komitologiaftalen .
<P>
Ordfrer Haugs indsats for at indarbejde forslagene fra vores gruppe herom er vi meget glade for .
Vi m erkende , at hun er ved at blive en meget fornuftig ordfrer , og at hun sger at opn konsensus .
P mellemlangt sigt vil man se betydningen af de beslutninger , som Parlamentet er begyndt at tage i dag .
<P>
Det er rigtigt , at en uforsonlig holdning fra Rdets side ville vanskeliggre tingene p s relevante omrder som mobilisering af fleksibilitetsinstrumentet for Meda , forvaltningskomiterne , stigningerne i betalingsbevillingerne for at reabsorbere de uindfriede forpligtelser eller en udvidelse af programmeringsproceduren N + 2 til eksterne aktioner .
Hvis Rdet udviser en fleksibel holdning , kan man n frem til en aftale ved andenbehandlingen med henblik p at afslutte budgettet .
<P>
Lad os huske p , at Europa-Parlamentet har vedtaget et meget beskedent belb for udgiftsomrde 4 , det har vedtaget , at revisionen af de finansielle overslag skal vre en mulighed i stedet for en politisk prioritering , det har accepteret en betydelig nedskring af Unionens eksterne bistandsprogrammer , det har kort sagt accepteret at spille p en bane , hvor Rdets budgetmssige rettigheder udbredes p bekostning af vores egne .
Men dette kan ikke fortstte i al evighed .
<P>
I dag diskuterer vi ogs Colom i Navals betnkning om den interinstitutionelle aftale , hvor Kommissionen forpligter sig til at give Parlamentet al den ndvendige information i forbindelse med de initiativer , som har finansielle flgevirkninger .
Her i 2000 efter mere end 15 rs parlamentarisk historie kommer dette initiativ endelig til Parlamentet .
Vi hber derfor p en lignende forpligtelse fra Rdet .
Europa-Parlamentet er budgetmyndighedens andet ben , men ikke desto mindre er det ofte pressen , som informerer os om de nye finansielle forpligtelser , Unionen har vedtaget i Det Europiske Rd .
Nr forpligtelsen er annonceret og indget , er der kun tilbage at bede Kommissionen og kommissrerne om , at de finder plads p budgettet , og Parlamentet om , at det accepterer det .
Det kan heller ikke blive ved p denne mde , det er ikke godt for nogen , hverken for medlemslandene eller for institutionerne eller for Unionen .
Hvilken trovrdighed kan man have til en Europisk Union , som fungerer p denne mde ?
Hvor er trovrdigheden i vores politik ?
<P>
De herrer medlemmer af Rdet , uanset hvor De end er , s betragter jeg mig selv som et meget moderat medlem , som altid forsvarer det interinstitutionelle samarbejdes vej , svel p budgetomrdet som p alle andre omrder .
Vi er nu ved frstebehandlingen , og De har tilstrkkelig tid til at n til fuld enighed med Parlamentet .
Husk p , at i europisk politik - som p et hvilket som helst andet omrde - kommer de moderate synspunkter nogle gange i mindretal .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Jeg vil godt komplimentere alle ordfrerne og ogs hr . Ferber , ordfreren for de andre institutioner , som vi har mest at gre med .
Der er isr tre sprgsml , vi skal interessere os for i forbindelse med budgettet for de andre institutioner .
For det frste : I hvor hj grad er dette budget med til at forbedre institutionernes effektivitet ?
For det andet : I hvor hj grad bidrager det til at ge vores gennemsigtighed og ansvarlighed over for Europas borgere ?
For det tredje : I hvor hj grad baner det vej for fremtidens udvidede Union ?
<P>
Hvad angr det frste , mener jeg , at dette budget fortsat hviler p princippet om et stramt budget , forsigtighed , strre effektivitet , mere effektiv budgetstyring , bedre anvendelse af ressourcer og en generel opstramning , alt sammen noget , der er afgrende for at ge borgernes tillid til EU ' s institutioner .
Budgettet indeholder undtagelser , nr det glder Domstolen , og det er ganske berettiget .
Der er tale om ekstraordinre forhold , idet der har vret et stigende antal retssager , og der er en stor oversttelsespukkel , men for alle andre institutioner er budgettet stramt .
<P>
Nr det er sagt , skal det tilfjes , at der kan gres mere p alle omrder .
Hvordan kan Parlamentet f.eks. tale om et stramt budget , nr vores aktiviteter stadig foregr i tre forskellige byer i tre forskellige medlemsstater ?
Vi skal stte handling bag vores ord .
Jeg nsker ikke at fornrme vores vrtsby Strasbourg , men vores mnedlige delmder her er et stort spild af tid og penge og mindsker Parlamentets effektivitet .
Det samme glder for opsplitningen af Parlamentets administration mellem Luxembourg og Bruxelles .
Hvis der er nogen , som ikke er overbeviste om dette , kan de blot se p kendsgerningerne .
Denne beslutning viser klart , at vi ved at droppe mderne fredag morgen i Strasbourg kan spare ca . 1 million euro .
Tnk p , hvor meget vi kunne spare , hvis vi helt droppede delmderne i Strasbourg , og alle Parlamentets aktiviteter foregik i Bruxelles !
<P>
Men det er ikke kun traktaterne , der skal ryddes op i .
Parlamentarikerne skal ogs feje for egen dr , isr med hensyn til de diter , der dagligt udbetales til MEP ' erne i de mdefri uger .
Der er brug for stramme retningslinjer .
I min gruppe mener vi , at Parlamentets prsidium br genoverveje sin beslutning og udarbejde en fuldstndig oversigt med klare kriterier for de undtagelsestilflde , hvor medlemmerne kan f udbetalt diter for at vre til stede i Bruxelles i de mdefri uger .
<P>
Et andet emne , vi her i Parlamentet skal tage fat p , er sprgsmlet om en lov vedrrende assistenter .
Det skulle have vret gjort for lnge siden , og nu er det akut .
Alt for mange parlamentarikere er veget uden om emnet alt for lnge .
Hvis vi skal have opbygget et ry for gennemsigtighed , skal vi have en lov vedrrende vores assistenter .
<P>
Alle institutionerne skal arbejde helhjertet for reform .
Der er brug for handling , ikke blot tomme ord , p dette omrde .
Det glder ikke kun sprgsmlet om Parlamentets mdested . De europiske institutioner skal reformeres s hurtigt som muligt .
Kommissionen har taget de frste skridt , og det er vigtigt , at de andre institutioner flger trop , ikke mindst nr det glder gennemfrelsen af aktivitetsbaseret budgetlgning .
Vi opnr kun gennemsigtighed og ansvarlighed , hvis alle beslutningstagere kender budgettet og dets forudstninger .
Noget af det , jeg har fundet mest frustrerende i lbet af det sidste r , er , at det er s svrt at komme bag om den bureaukratiske fremlgning af budgetkontiene .
Systemet er alt andet end gennemsigtigt .
Det er beregnet p at slre frem for at oplyse , og jeg er skuffet over den holdning til aktivitetsbaseret budgetlgning , der er kommet til udtryk i dag .
<P>
Det er naturligvis ikke nok at opfordre til reformer inden for de enkelte institutioner .
De store besparelser kan kun opns , hvis institutionerne arbejder sammen .
Jeg sttter fuldt ud den understregning af behovet for bedre samarbejde mellem institutionerne , der ligger i beslutningen , samt forslaget om et fllesinstitutionelt rekrutteringskontor , som vil medfre gte omkostningsbesparelser og get effektivitet .
Parlamentet , Rdet og Kommissionen skal udvise mere energi og beslutsomhed , nr det glder muligheden for at arbejde tt sammen p omrder som oversttelse , tolkning , bibliotekstjeneste og bygninger .
Der er ikke noget omrde , hvor det er vigtigere for os at give borgerne valuta for pengene p bygningsomrdet .
Det er et omrde , som har fet stor opmrksomhed , bde i medierne og i offentligheden .
Der er behov for at udvikle en strategi , der skal sikre mod , at udgifterne lber lbsk fremover , og samtidig sikre , at bygningerne er egnet til de centrale brugere , herunder at der er fuld adgang for handicappede .
Denne strategi er allerede blevet prsenteret af Joan Colom i Naval , der er nstformand med ansvar for bygninger .
Den skal nu omsttes til et omfattende oplg , s vi ikke har nogen problemer fremover .
<P>
Endelig synes jeg , betnkningen er skuffende , fordi den ikke fokuserer skarpt p behovet for at forberede sig p fremtiden , isr med hensyn til den udvidede Union .
Jeg tror , vi kommer til at fortryde , at vi ikke med dette budget har gjort mere for at forberede udvidelsen .
<P>
Sammenfattende vil jeg sige , at mens vi med denne betnkning gr kraftige fremskridt p det frste omrde , jeg nvnte - effektivitet - kunne vi godt vre mere ambitise , nr det glder det andet og tredje - ansvarlighed og planlgning med henblik p fremtiden .
<SPEAKER ID=224 NAME="Jensen">
Hr. formand . Denne gang har Kommissionen ved fremlggelsen af det kommende rs budget valgt en ny mde at stille tallene op p .
I stedet for alene at vise udgifterne fordelt p konti , viser budgettet i den nye opstilling mere klart , hvad vi fr for pengene .
Vi fr udgifterne fordelt p politikomrder og efter aktivitet .
Det er en god nyskabelse , som har mere end blot et pdagogisk sigte .
Det pdagogiske ligger i , at vi alle bedre skal kunne se , hvad vi fr for pengene .
Som folkevalgt glder man sig selvflgelig over ethvert skridt , der kan gre budgettet mere forsteligt .
Men nr udgifterne fordeles efter aktivitet , lgger det ogs i hjere grad op til , at man ser budgettet som et politisk instrument , hvor udgifternes fordeling afspejler klare politiske prioriteter .
<P>
I forret illustrerede kommissr Chris Patten dette ved at stille sprgsmlet : " Hvorfor bevilger EU flere penge til oprydning efter orkanen Mitch i Latinamerika , end det har bevilget til udvikling af konomien i Rusland ? " .
Det er den slags sprgsml , vi skal stille os selv , nr vi studerer budgettet . For det er jo disse sprgsml , vores vlgere med god ret vil stille .
Med den nye opstilling er det alts blevet nemmere at overskue og forst det samlede billede , men den nye opstilling , den aktivitetsbaserede budgetlgning , skal ogs vre et spejl af den reformproces , som gr ud p , at Kommissionen etablerer en forenklet styring med uddelegering og en klarere placering af ansvaret , og det er jo en noget tungere sag .
<P>
Der er store organisatoriske ndringer p vej , og der er behov for en ny kultur med gte vilje til at ptage sig et ansvar for gennemfrelse af budgettets enkelte dele og accept af , at det har konsekvenser , nr der ikke leves op til ansvaret .
Jeg nsker Kommissionen al mulig held og lykke i disse bestrbelser .
De politiske budskaber i dette rs budget er - som kommissr Schreyer allerede har nvnt - mange . Omstilling af landbrugspolitikken , nye strukturprogrammer , sikring af bedre gennemfrelse af strukturpolitikken , opflgning af Lissabon-topmdets beslutninger om at skabe et strkere og mere konkurrencedygtigt EU og bekmpe social udstdelse .
<P>
Det er vigtige temaer , men det politiske tema , som fortjener strst opmrksomhed af alle , er nu engang udenrigspolitikken .
Der er et stort behov for EU-sttte i svel ansgerlande i den tredje verden som p Balkan .
Midt i budgetproceduren er der jo sket det gldelige , at Milosevic har mttet vige sdet , og de mange lfter om konomisk sttte til Serbien skal nu indfries .
Vi er alle sammen - Rdet , Parlamentet og Kommissionen - enige om , at vi skal vre sparsommelige , og vi har alle holdt os pnt under det fastsatte loft for udgifterne .
S diskussionen om , hvordan vi skaffer pengene til Serbien , handler ikke om manglende vilje til at holde sig inden for en konomisk ramme .
Jeg tror ikke , vores vlgere vil kunne forst budgettekniske begrundelser for , at vi ikke i enighed finder pengene til Serbien og Balkan uden at forringe indsatsen i andre lande .
<P>
Det er ikke noget folkekrav , at der ikke m vre en revision af de finansielle perspektiver .
Derimod er det et folkekrav , at vi finder en lsning og sttter Serbien .
Og lad os s finde en flerrig lsning , s vi ikke ogs til nste r og nste r igen skal igennem denne diskussion om , hvordan vi finder penge til genopbygning af Balkan .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , frst min reverens til ordfreren .
Det er imponerende , som De har kunnet jonglere med denne vanskelige materie p de mange mder , som vi har haft .
Jeg bliver nogle gange helt svimmel og m passe p at flge med .
Jeg ville imidlertid egentlig gerne stte fokus p noget andet .
Jeg kan huske , at vi i sidste valgperiode diskuterede - fru kommissr Schreyer , De var jo budgetekspert i delstatsparlamentet i Berlin , s vidt jeg ved - om vi med grnsen p 1,27 ville kunne klare de forestende problemer og opgaver .
Det drejede sig om udvidelsen .
Dengang var ydelserne til Kosovo og Serbien slet ikke p tale endnu .
Det blev diskuteret , om vi skulle krve en forhjelse af denne ramme .
I dag ligger vi med budgettet og ogs med budgetforslaget for 2001 godt 20 milliarder euro under denne 1,27-margen , og jeg vil gerne gre det klart for kollegerne , at det ikke er fornuftigt at ivrkstte udgifter , som er unyttige .
Det er imidlertid heller ikke fornuftigt , hvis Parlamentet begrnser sig i budgettet og altid efterkommer landenes krav og stiller forslag om , hvordan man kan f det hele til at hnge sammen , nr de politiske mlstninger udvides , og budgettet beskres .
<P>
Et andet punkt , som jeg gerne vil kommentere , er landbrugspolitikken . Her er der foretaget flest besparelser .
Jeg mener ikke , der gr for mange penge til landbruget og landdistrikterne , men i de forlbne r er de get i de forkerte lommer .
Vi i Parlamentet er strkt involveret i den politiske kvalificering .
Her vil jeg gerne henvise til et punkt , nemlig at loven om budgetdisciplin - jeg kalder den budgetsikringsloven - siger , at de obligatoriske midler p landbrugsomrdet bliver gjort til ikke-obligatoriske midler p det punkt , hvor landene , hvis det ikke er tilstrkkeligt , mtte afstte yderligere midler , men hvor Kommissionen er ndsaget til , hvis det ser ud til , at denne ramme vil blive sprngt , at stille forslag , s man kan blive lige under det belb , der er afsat .
Det mener jeg er farligt , hvis vi fortstter med altid at hente pengene fra landbrugsomrdet og lidt efter lidt skruer det tilbage , og det nste budget orienterer sig efter det , som nu ndvendigvis er blevet sparet , s vi langsomt kommer ud p glidebanen , og de penge , som vi har hrdt brug for til udvikling af landdistrikterne , dermed gr tabt .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="DE" NAME="Modrow">
Hr. formand , kre kolleger , budgetdebatter skulle egentlig vre Parlamentets stjernestunder .
Det tror jeg s langt fra er tilfldet her .
Rdet i Berlin tog udgangspunkt i en vre grnse for budgettet p 1,135 % .
Nu ligger Kommissionen p 1,07 , og Rdet vil have 1,05 . 1,27 er den egentlige dagsorden .
Det sker i en tid , hvor udgifterne til Balkan som bekendt stiger .
Den hidtil nvnte sum p 200 millioner euro til Serbien kommer ikke en gang i nrheden af det virkelige behov .
Et sdant belb er der jo allerede nsten doneret alene til valgkampen .
NATO-krigen delagde for meget og efterlod for stor lidelse .
De nye politiske krfter , som vi sttter , str over for opgaven med ikke bare at udfre politisk arbejde , men ogs at fjerne ruinerne efter NATO-krigen med delagte virksomheder , skoler , sygehuse , broer og andet og bygge op igen .
Jeg understreger srligt , at vi m ptage os et ansvar for alle landets borgeres skbne ; hertil hrer over 500.000 flygtninge , som befinder sig i Forbundsrepublikken Jugoslavien .
Intet andet land har modtaget s mange flygtninge .
<P>
Parlamentet bliver nu opfordret til at undersge , om man kan udvise beskedenhed p sociale omrder , og til at begrnse midlerne til udviklingspolitikken i en situation , hvor fattigdommen p verdensplan er voksende .
Samtidig kan man allerede i dag se , at Den Europiske Unions evne til at optage de central- og steuropiske stater ikke kun er et sprgsml om at reformere institutionerne , men ogs - og i langt hjere grad efter min mening - en udfordring til Unionens prstationsevne .
Hvis ikke der bliver frt en anden budgetpolitik , vil Europa , netop nr disse stater bliver optaget , blive endnu skarpere delt af en dyb fattigdomsklft .
Der er ikke brug for taler eller erklringer , men for konkret , social og ny solidarisk handling fra Den Europiske Unions side . Her m Parlamentet yde sit eget bidrag .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Jeg griber chancen for at yde et kort bidrag til denne vigtige forhandling . Jeg vil gerne blive ved vigtigheden af landbrugsbudgettet og dets relevans ikke kun for landmndene , men for samfundet som helhed .
De , der er interesseret i at udvikle en bredygtig landbrugssektor , ved , at det centrale element i den reform , der for nylig blev vedtaget i Berlin , er en fortsat udvikling fra produktsttte til direkte indkomstsupplering for landmndene .
Det er bde et socialt og et konomisk tiltag , der skal bringe priserne p niveau med verdensmarkedet , samtidig med at vi forsger at bevare den europiske model , der er baseret p familielandbrug .
Noget , som mange glemmer , er , at denne betydelige budgetpost ikke kun gr til sttte til landmndene , men ogs er med til at give Europas borgere billige fdevarer .
Inden for visse omrder af landbruget , f.eks. biavl , udgr EU-sttten avancen , det vil sige forbrugerne fr et kvalitetsprodukt til produktionsprisen og desvrre , som vi har set i de senere r , ogs sommetider til under produktionsprisen .
<P>
Sidste r blev det i Berlin aftalt , at landbrugsbudgettet for perioden 2000-2006 skal vre p over 506 milliarder britiske pund , at de 15 medlemsstater i Den Europiske Union fortsat skal bidrage med 1,3 % af deres bruttofaktorindkomst til det samlede rlige budget - som selvflgelig inkluderer tiltag til finansiering af den foreslede udvidelse af Den Europiske Union , et forslag som jeg og mine andre kolleger varmt sttter .
Vi sttter fuldt ud iden om udvidelse og afstning af tilstrkkelige ressourcer til , at ansgerlandenes overgang til medlemskab giver mening .
Til trods for hvad der er aftalt , spekulerer jeg sommetider p , om det er muligt at opfylde dette ml inden for de eksisterende budgetrammer og stadig have tilstrkkelig midler til at opretholde en bredygtig landbrugssektor i de eksisterende medlemsstater .
I denne forbindelse mener jeg , vi br handle som politikere . Vi kan ikke forvente at kunne trylle i en situation , hvor der mske ikke er tilstrkkelige midler til at udvikle konomierne i landene i Central- og steuropa p den mde , de eksisterende medlemsstater kunne nske .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Hr. formand , kre kolleger , De har et frustreret parlamentsmedlem foran Dem .
Frustreret , fordi jeg efter lange drftelser i Budgetudvalget og til trods for rosvrdige bestrbelser fra ordfreren , som jeg gerne vil yde tak og hyldest , stadig ikke klart kan se , hvad det er , Parlamentet her virkelig vil gre ved det meget vsentlige problem med revisionen af de finansielle overslag .
<P>
Overordnet har vi to holdninger , nemlig Rdets , som stdigt fastholder at ville finansiere Kosovos og Serbiens nye behov ved hjlp af en budgetramme , der blev fastsat i Berlin uden revision , og Kommissionens , der foreslr en revision af de finansielle overslag , sledes at man kan finansiere disse nye behov uden i alvorlig grad at berre de andre politikker og navnlig ikke Meda-programmet .
<P>
Europa-Parlamentet har altid vret for , at der ikke foregik nogen omplacering inden for kategori 4 til finansiering af nye behov , og det har derfor udtalt sig til fordel for en revision af de finansielle overslag .
Nu str vi med flelsen af , at det fortsat kmper for denne linje , men kun til den frste kugle .
<P>
Til trods for ordfrerens mere dristige forslag , har vi stemt om en tekst , der hverken indeholder ordet " revision " , som om denne term var blevet uanstndig - en slags uartigt ord , der begynder med r , ligesom der er et uartigt ord , der begynder med f - eller belb , som om det var muligt at have en forhandling uden at prcisere belbene .
Jeg er bekymret , og eftersom jeg tilhrer en gruppe , der husker , at den undertiden har vret kristelig demokratisk , ser jeg gerne , at vi er tro mod Evangeliets ord om , at ens ja skal vre ja , og ens nej skal vre nej .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg vil frst takke alle ordfrerne .
De har arbejdet hrdt .
Det er hver gang en kraftanstrengelse at afslutte budgetproceduren p en god mde , og derfor fortjener de ros .
<P>
Budgetproceduren , kre kolleger , er altid mere end et ngternt jonglrnummer med tal .
Bag hvert tal , hver budgetpost , hvert tildelt belb er der en politik , som skal fres , politiske mlstninger , store forventninger og isr mennesker .
Det har jeg oplevet i de forlbne to uger p en rundrejse i det vestlige Balkan , hvor jeg besgte Kosovo og Bosnien .
Jeg var endvidere i Pristina , da Kostunica meget festligt kom til Biarritz og med det samme og uden betingelser modtog 200 millioner euro til vinterhjlp .
En politisk handling , kre kolleger , fru kommissr , som bestemt ikke blev modtaget med jubel af kosovoalbanerne .
Man spurgte mig , hvorfor Unionen ikke gr brug af magtskiftet i Serbien til at lgge vedvarende pres p den nye regering , om det s bare var for at f de 914 mennesker , som sidder i serbiske fngsler , lsladt ?
Jeg siger helt klart og tydeligt , at Kostunica i den forbindelse skal have en chance , og jeg hber derfor , at han i de kommende uger eller mneder srger for amnesti , men i mellemtiden slr jeg til lyd for , at der p det politiske omrde og budgetomrdet knyttes politiske betingelser til indfrelsen af de to nye budgetposter , demokratisering og genopbygning .
Serbien fr ingen penge uden garanti for mere stabilitet og absolut respekt for Kosovo- og Montenegro-befolkningernes rettigheder og respekt for Dayton-aftalen fra november 1995 .
Mit besg in Bosnien har lrt mig , at situationen er meget problematisk .
Alle mine samtalepartnere var glade for magtskiftet i Serbien , men samtidig bange for indskrnkning af de finansielle midler .
En euro kan kun bruges n gang , og jeg advarer Dem , kre kolleger , og jeg advarer ogs det fravrende Rd .
<P>
Der skal gennemfres et stort arbejde i Bosnien .
Tnk p flygtningenes tilbagevenden og fjernelsen af miner .
Jeg besgte et projekt .
De mennesker har hrdt brug for penge , og uden fjernelse af miner er genopbygning af boliger ikke mulig , og denne skrbelige stat kan ikke gres konomisk levedygtig .
Indskrnkning af de finansielle midler , kre kolleger , betyder i det vestlige Balkan mere ustabilitet .
Jeg sttter derfor sammen med hr . Lagendijk alle forsg p at indstte maksimale midler for det vestlige Balkan .
Hvis det er ndvendigt , skal rubrik 4 efter vores mening genbnes , og der skal foretages en revision af budgettet .
<P>
Kre kolleger , jeg nsker ikke , at Europa fortsat skal vre en politisk dvrg , og jeg nsker slet ikke en ny krig i det vestlige Balkan , kun 1.500 kilometer herfra .
Lad os som budgetmyndighed ptage os vores politiske ansvar .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , Rdet har virkelig overget sig selv med den budgetplan , som det foreslr for 2001 .
P samme tid , som behovene af gode grunde eller ej mangedobles , formindsker Rdet r efter r budgettets samlede strrelse .
Som procentsats af det europiske BNP falder det fra 1,27 % til under 1,05 % .
Det fr dramatiske flger for landbrugspolitikken , socialpolitikken , beskftigelsen , forskningen og en rkke andre sektorer inden for konomi- , social- og udviklingspolitikken p bekostning af de mindst udviklede regioner i Unionen og p bekostning af de bredeste folkelige lag .
<P>
Endelig er det amoralsk , hr. formand , at beskre udgifterne til landbrugspolitikken , til Meda-programmet , til de socialt udstdte med henblik p at sikre finansieringen af EU ' s forpligtelser i Kosovo og Jugoslavien .
Det var ikke bnderne og de fattige befolkninger i Middelhavsomrdet , der besluttede eller realiserede NATO ' s bombardementer , s de nu skal betale for delggelserne .
delggelserne p Balkan skal genopbygges , men lad dem betale , som forvoldte dem .
<P>
Dette budget er uacceptabelt .
Europa-Parlamentet kan kun p n mde at vise , at det respekterer sig selv og fler for befolkningen i vores lande . Nemlig ved at godkende det ndringsforslag , som vores gruppe har fremsat , og forkaste budgettet i sin helhed .
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil kun kommentere en del af dette budget , nemlig emnet Serbien .
Valget i Jugoslavien viste to ting , nemlig at folk langt om lnge har fet nok af diktatoren Milosevic , og at de har tillid til professor Kostunica .
Den udfordring , som den nye prsident str over for , er ogs en udfordring til os europere .
Demokratiseringsprocessen er kun lige begyndt .
Den gamle serbiske regerings tilbagetog og dannelsen af en overgangsregering af eksperter samt valget til det serbiske parlament den 23. december i r er vigtige forudstninger for , at man ogs i den serbiske delrepublik kan udskifte den gamle socialistisk-kommunistiske nomenklatur og bne dren for demokratiske forandringer , som det allerede er sket i Montenegro .
<P>
I lbet af de sidste 10 dage er der allerede truffet vigtige institutionelle afgrelser .
Den serbiske nationalbanks uafhngighed er blevet sikret .
Toldvsenet er endelig holdt op med at vre et korruptionsinstrument .
Nu er det ogs vigtigt , at EU ' s handelssanktioner ophves hurtigst muligt .
Kommissr Patten , som er i Beograd i dag , skal tilslutte sig det forslag , som de ansvarlige p stedet har stillet , og som bestr i , at alle handelssanktioner ophves , og at firmaer fra krigsforbryderkredsen sortlistes .
<P>
For at sikre at de demokratiske krfter fr succes ved valget og for at sikre Kostunica en god start , m vi gre noget .
Jugoslaviens konomi er fuldstndig delagt .
Hr . Modrow er her ikke lngere , men han burde lytte .
Den er frst og fremmest delagt p grund af ubeskrivelig drlig forvaltning fra Milosevic og hans hustru fru Markovics side , som samtidig var og er formand for det kommunistiske parti og mere eller mindre chef for en stor mafia .
For det andet er den delagt af de sanktioner , som p grund af Milosevic er blevet gennemfrt mod landet , og for en lille dels vedkommende er den delagt af NATO ' s bombardement .
<P>
Det er ikke til at forestille sig , at et land , som en gang eksporterede fdevarer , i dag ikke kan brdfde sin befolkning .
Vinteren kommer , og der mangler gas , olie og fyringsanlg .
Da det serbiske parlament efter valget af Kostunica straks frigav priserne , som havde vret fastfrosset indtil da , frte det til en priseksplosion , hvilket kan fre til misforstelser om Kostunicas politik i befolkningen . Kostunica havde imidlertid overhovedet ingen indflydelse p denne beslutning .
<P>
Den politiske stabilitet afhnger af , at levevilkrene forbedres .
Det betyder ganske enkelt , at menneskene i Serbien hverken m fryse eller sulte i denne vinter .
Derfor glder det mig meget , at kollegerne i Budgetudvalget har arbejdet hrdt for at f gennemfrt ndhjlpen p 200 millioner euro i r , hr . Modrow , ikke til nste r - og der er to og en halv mned tilbage af dette r .
Med disse midler ville vi kunne vise , at Europa er denne regions sande partner .
<P>
Med de seneste valg er der kommet yderligere 80 kommuner til som samtalepartnere p lokalt niveau , s vi nu har tillidsfolk nok ogs p dette niveau .
Serbiens ansvarlige inden for politik og konomi understreger igen og igen , at de ikke vil blive afhngige af vores hjlp , men at de har brug for vores hjlp nu for at lindre nden p kort sigt , og at de derefter har brug for hjlp til selvhjlp for p lngere sigt at indfre social markedskonomi og skabe mulighed for ndvendige udenlandske investeringer .
<P>
Jeg er meget glad for , at jeg i dag har erfaret , at professor Kostunica officielt anerkender sin forgngers forbrydelser mod albanerne som forbrydelser og overtager ansvaret for dem .
Jeg er sikker p , at ogs de albanske politiske fanger snart vil blive lsladt .
Kostunica fortjener vores sttte .
Jeg er ogs sikker p , at Parlamentet vil tilslutte sig min vurdering , nr han har talt for os her den 15.11 .
<P>
At der i dag samtidig vedtages 175 millioner til det fattige Kosovo viser , at vi ikke glemmer de gamle udfordringer , nr der kommer nye .
Jeg hber meget , at vi i forbindelse med debatten om Cards-programmet , som jo omfatter vores konomiske engagement for alle disse lande , viser samme engagement og giver hvert land sin del .
Stabiliteten i Sydsteuropa har brug for stabile enkeltelementer .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , blot to kommentarer til budgettet for 2001 , der er indbyrdes uafhngige .
<P>
For det frste vil jeg gerne sige noget om de uindfriede forpligtelser , som hvert r giver s meget hovedbrud som flge af Rdets bestrbelse p at beskre betalingsbevillingerne for at opn denne absurde og falske besparelse , som ser meget smuk ud p nationalregnskabet , men som i virkeligheden kun forrsager det , vi kalder en fremtidig byrde , for det er klart , at det , man lover - de indgede forpligtelser - skal man ogs holde .
Og det , vi i dag har hrt fra Rdet om , at der aldrig har vret problemer med betalingerne , er ikke sandt .
Det er ikke sandt , og jeg ville gerne kunne have erindret hr . Patriat i egen person om , at man i 1998 endog suspenderede betalingerne til Socialfonden , fordi der manglede en milliard euro i betalingsbevillinger til strukturfondene .
Dette er noget , der har gentaget sig igen og igen .
Betalingerne er altid get igennem for enhver pris .
<P>
Nr dette er sagt , og nr man ogs tager i betragtning , at selve Kommissionen har indrmmet , at medlemsstaternes anmodninger om betalingsbevillinger til strukturfondene for 2001 ligger 8 milliarder euro over overslagene i budgetforslaget , s synes jeg , at det er p hje tid , at Rdet begynder at overveje meget alvorligt , om vi ikke burde gre noget ved betalingerne og ikke forge de uindfriede forpligtelser .
<P>
P den anden side vil jeg gerne give udtryk for min bekymring over den kendsgerning , at de forskellige ungdomsparlamenter er kommet ind under Sokrates-programmet .
Jeg betvivler ikke disse parlamenters eksistensberettigelse , men man m huske p , at Sokrates-programmet er resultatet af proceduren med flles beslutningstagning p lovgivningsomrdet mellem Parlamentet og Rdet , og at beslutninger som denne skaber en alvorlig prcedens , som fremover vil gre det muligt i bemrkningerne til programmerne at medtage alle slags aktioner , som ikke passer ind andre steder .
Efter min mening vil det forvanske lovgivningsproceduren til vedtagelse af programmerne , og ikke mindst indholdet heri .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , det er indlysende , at de aktuelle finansielle overslag ikke lever op til de nuvrende prioriteringer og forpligtelser .
Kernen i Parlamentets strategi burde vre at tvinge Rdet til at srge for , at der er nye midler til de nye ml , s det kan undgs , at de sges net p bekostning af tidligere prioriteringer .
Og Europa-Parlamentet savner ikke befjelser til at forlange en revision af de finansielle overslag , ikke mindst i forhold til et budgetforslag fra Rdet , der skamlst har sendt os det laveste budget i det seneste rti , relativt set .
<P>
Hvis vi ikke gr det , havner vi uundgeligt i " finansieringsgymnastik " , med omfordelinger og nedskringer i bde de almindelige udgiftsomrder og inden for social- , milj- og samarbejdsomrdet , hvor n ting er sikker , nemlig , at bevillingerne til Balkan alligevel ikke vil vre tilstrkkelige .
For slet ikke at tale om den horisontale reserve , som vil betyde uacceptable begrnsninger for samarbejdspolitikken , for samhrighedsfonden og ogs med hensyn til Timor , hvor EU har ptaget sig klare internationale forpligtelser .
Selvflgelig bifalder vi nogle aspekter , isr det forhold , at 2000-belbene til udviklingspolitikkerne er blevet sikret , men det er ikke nok til at ndre vores samlede negative vurdering af utilstrkkeligheden i det budget , som vi har fet forelagt , og vores deraf flgende krav om en revision af de tilhrende finansielle overslag .

<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="DE" NAME="Bge">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi taler om et budget med ca . 96,8 milliarder i forpligtelser og 94,7 milliarder i betalinger set fra Parlamentets synspunkt .
Alts langt under de samlede egne indtgter .
Jeg tror , det drejer sig om at udnytte budget 2001 til en budgetmssig og administrativ konsolidering af Den Europiske Union , samtidig med at de indgede forpligtelser overholdes .
Indgede forpligtelser , det glder ogs for den flles landbrugspolitik .
Grundlaget er beslutningen om Agenda 2000 . Her vil jeg ogs sige meget tydeligt , at hvis man gr ud over det , overser man de aktuelle tilpasningsprocesser og strukturforandringer inden for landbruget og i landomrderne og fremprovokerer en debat , som kunne fre til , at man p et eller andet tidspunkt siger : Vi er lede og kede af det , Bruxelles , Kommissionen har ganske vist ansvaret for udenrigshandlen og konkurrenceretten inden for landbrugspolitikken , men alt andet skal tilbage , for vi vil ikke lngere finde os i , at disse strukturer delgges .
<P>
P forskellige omrder har vi mttet ty til at stte midler i reserve .
Det gr vi ikke for sjov , men fordi vi vil udve et pres , fordi vi vil have gennemfrt en ansvarlig anvendelse af Parlamentets prioriteringer .
Vi ville ikke have brug for at danne reserver , hvis man f.eks. i forbindelse med en ndring af budgetreglerne , af finansforordningen , sdan som det sker p nationalt niveau , fremover gav Budgetudvalget mulighed for at blokere og indefryse midler i lbet af budgetret , hvis det er ndvendigt , og der ikke tages tilstrkkeligt hensyn til Parlamentets holdning .
<P>
Jeg vil understrege , at vi i forbindelse med udgiftsomrde 4 p den ene side vedkender os de indgede politiske , internationale forpligtelser og tager de nye udfordringer op .
Men for os er det en uadskillelig del af dette , at Kommissionen - sdan som vi vil krve - senest den 15. november fremlgger en detaljeret , klar og tydelig rapport om , hvordan det ser ud med de hidtil indgede forpligtelser og summen af betalingsrestancer .
Jeg vil indtrngende rde Kommissionen til at lave en solid rapport , s vi ikke behver vende tilbage til denne problematik i de kommende r .
<P>
S lnge disse tal ikke foreligger , vil der vre problemer med frigivelsen af den almindelige gennemfrelsesreserve p ca . 650 millioner .
S lnge dette punkt ikke er fuldt opklaret og diskuteret , ngter jeg simpelthen at tale om nogen form for revision af det finansielle overslag .
<P>
Henvendt til Rdet skal det naturligvis ogs siges klart , at Rdet ogs brer sin del af ansvaret for den mangelfulde afvikling af visse udenrigspolitiske programmer .
Jeg siger meget tydeligt , at vi p basis af det hidtidige skn vil finansiere programmet for Balkanregionen , men ikke udelukkende p bekostning af udgiftsomrde 1 og heller ikke udelukkende med en revision af det finansielle overslag , men med en helt solid flerrig finansiel planlgning .
<P>
Jeg vil nvne et sidste punkt , fordi det ogs hnger sammen med dette .
P baggrund af fortidens erfaringer vil vi yde vores bidrag til , at der skabes en ny ansvars- og administrationskultur p europisk niveau .
Vi siger ja til 400 stillinger i 2001 .
Men lige s tydeligt siger vi henvendt til Kommissionen , at fr vi overhovedet vil forhandle om anden portion i 2002 , skal vi have en omhyggelig diskussion og analyse af , hvordan fllesskabslovgivningen kan forenkles , samtidig med at substansen i Fllesskabets aquis bevares . Dette kan spare stillinger bde p fllesskabsniveau og p nationalt niveau .
Ligeledes har vi brug for en omhyggelig analyse fra Kommissionen af , hvordan den europiske administration skal udvikles i forbindelse med udvidelsesprocessen .
For at undg , at vi i det efterflgende budgetr igen skal tale om disse problemer , br vi krve dette allerede i dag , s Kommissionen fr et klart signal om hjemmearbejdet i lbet af det nste halve r .
<SPEAKER ID=235 NAME="Frm">
Hr. formand , det er lovende , at vi i r p flere vigtige punkter er nrmest enige med Rdet , at vi kan vise budgetdisciplin , men stadig fastholde de fleste af Parlamentets prioriteringer .
<P>
Som EU-venlig socialdemokrat fra et EU-skeptisk land opfatter jeg det som en ndvendighed at vise , at EU gr en indsats , som er vigtig for borgerne .
I denne sammenhng krves der en indsats for at lse de store samfundsproblemer , f.eks. arbejdslsheden .
Ogs den teknologiske udvikling i mindre virksomheder er et nglesprgsml .
Det ser ud til at lykkes i r .
<P>
Den mest betydningsfulde opgave , som vi stadig mangler at lse , glder naturligvis Balkan .
Det er beklageligt , at Rdet nsker beskre sttten til Balkan , med undtagelse af Serbien , med nsten en fjerdedel i forhold til Kommissionens forslag .
Dette foresls uden tilstrkkelig saglig grund .
I kraft af beslutningen om at overfre 175 millioner euro til Kosovo og 200 millioner euro til Serbien har vi forhbentlig klaret finansieringen af de mest akutte behov i disse omrder , men vi m ikke risikere , at mennesker i f.eks. Bosnien eller Makedonien oplever , at vi svigter vores lfter til dem for at kunne sttte Serbien .
Dette er srligt vigtigt , nr vi ved , at der er penge til en indsats i alle disse omrder .
Finansministrene fik jo betydeligt strre belb tilbage fra sidste rs budget .
<P>
Der krves nu en stabil lsning med hensyn til disse bidrag og i endnu hjere grad for den nu ndvendige langsigtede planlgning for hele det vestlige Balkan .
Finder vi ikke andre mder , m vi vre bne for en revision af budgetplanen under forudstning af , at denne revision sker for at finde midler til de aktuelle omrder inden for kategori 4 og ikke med noget andet forml .
<P>
For os svenske socialdemokrater er det ogs p sin plads at pointere , at vi nu m lgge vgt p budgetdisciplinen , s vi gradvis kan skabe plads for EU ' s udvidelse , hvilket mske er den vigtigste politiske opgave for vores generation .
Derfor mener vi ogs , at vi fremover m reformere landbrugspolitikken yderligere i retning af lavere omkostninger , og at vi definitivt m afskaffe udgifter som sttten til tobaksproduktion , som strider imod al fornuft .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg er ikke som hr . Bourlanges frustreret over denne procedure , men jeg m sige , at det er n af de kedeligste , jeg har vret med til i mange r i Budgetudvalget .
Selv om der ligger s mange problemer bag , kommer der forholdsvist lidt frem om det i Parlamentet , og det er mske en skam .
Det er mske et overgangsr , et r , hvor vi befinder os mellem de enerverende begivenheder fra sidste r og de mske enerverende begivenheder i det kommende r .
Der er i hvert fald ikke sket srlig meget .
<P>
Der er naturligvis n meget vigtig ting , nemlig den begyndelse vi har gjort med rubrik 4 , med behandlingen heraf , men det er stadigvk ikke helt klart , om det er lykkedes at lse dette problem , bl.a. fordi Rdet i utilstrkkelig grad tnker med .
Man gr altid ud fra Berlin , Berlin , Berlin , men hvis man har lyttet til ministeren , s fremgr det , at Berlin-aftalen er et minus .
Det er ikke Berlin , det er minus Berlin , og helst dobbelt minus Berlin .
Det er slet ikke Berlin , hr. formand .
<P>
S er der , som fru Dhrkop ogs pegede p , problemer med betalingsbevillingerne .
I den forbindelse har ministeren simpelthen ikke talt sandt .
I Den Sociale Fond havde vi problemer med betalingsbevillingerne .
Vi m ikke glemme , hr. formand , at vi stadigvk befinder os i startfasen , og at det altid er sdan , at et betalingsproblem opstr senere .
Vi har endvidere stadigvk fordelen af landbrugspolitikken , fordi euroen ligger s lavt , hvilket altid medfrer visse fordele .
Det kan alts betyde , at vi til nste r eller ret efter pludseligt fr et stort behov for betalingsbevillingerne .
S m vi se , om Rdet er villig til at stille de ndvendige bevillinger til disposition . S finder det vel p en anden grund til , at det ikke kan lade sig gre .
Det er det farlige .
Systemet gr ud fra , at betalingsbevillingerne bare flger det , der sdan ca. skal betales , men Rdet gr det til en srlig mekanik , og den mekanik truer med at udhule Berlin-aftalen , til trods for at man er i gang med den .
<P>
Hr. formand , endnu t punkt .
Jeg mener , at Budgetudvalget skal passe p , at det ikke griber for meget og for horisontalt ind i fagudvalgenes forslag .
Jeg mener , at det er get for vidt i r , og det skal vi tnke grundigt over .
<SPEAKER ID=237 NAME="Stenmarck">
Hr. formand , vi skal trffe en beslutning om EU ' s budget ved frstebehandlingen .
Det betyder jo , at vi befinder os i begyndelsen af budgetproceduren .
Det er vigtigt at lgge mrke til , idet vi i dag ligger p et niveau , som indebrer en alt for stor forhjelse af EU ' s budget .
Hvis denne forhjelse gennemfres , vil det medfre yderligere omkostninger for alle husholdninger i EU .
<P>
For Sveriges vedkommende vil det betyde omkring 65 millioner euro .
Jeg tror , at de fleste er parat til at acceptere det , under forudstning af at pengene bruges p den rigtige mde .
Hvad angr det foreliggende forslag er jeg dog ikke sikker p , at man vil vre af den opfattelse .
Derfor glder det om at bruge tiden rigtigt .
Det glder naturligvis Budgetudvalget og Europa-Parlamentet , som skal foretage de ndvendige prioriteringer , men frem for alt har Ministerrdet et klart ansvar .
<P>
Forhjelsen er ubegribeligt hj i kategori 1 , det vil sige EU ' s omfattende landbrugspolitik , hvor Ministerrdet har det sidste ord .
Der er tale om over 6 % for bde betalinger og forpligtelser .
Ved mdet i Rdet ( budget ) i slutningen af november br man efter min mening tage initiativ til en betydeligt lavere stigningstakt for kategori 1 .
Hvis Rdet gr dette , kan det ogs med strre trovrdighed vende tilbage til Parlamentet med krav om modydelser .
<P>
Prioriteringer er vigtige i alt budgetarbejde .
Disse drejer sig om udvidelsen i overensstemmelse med beslutningen fra topmdet i Berlin i fjor og bestrbelserne p at leve op til vores forpligtelser i Serbien .
Ved at foretage de ndvendige prioriteringer i budgettet vil vi kunne klare begge disse historiske forpligtelser .
Som jeg ser det , vil vi kunne gre det inden for rammerne af den budgetplan , som Europa-Parlamentet sttter .
<SPEAKER ID=238 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne tilslutte mig alle ordfrernes lyknskninger .
Det er helt berettiget at ppege de bestrbelser , som hovedordfreren , fru Haug , har udfoldet for at opn en fornuftig konsensus , som jeg hber kan bevares .
Men jeg koncentrerer mine kommentarer om EKSF ' s aktionsbudget , som skal behandles under hensyntagen til , at den traktat , vi har i dag , str foran sit udlb .
Slutbelbet er beskedent og korrekt .
Vores gruppe retter strategien for det almindelige budget mod kvalitet i udgifterne og effektiv forvaltning . Og det glder ogs EKSF ' s budget .
<P>
Jeg deler ordfrer fru Rhles bekymringer og kriterier , som hun har omtalt her i eftermiddag i forbindelse med kapitlerne om forskning og socialhjlp .
Men det er ogs vigtigt at insistere p en korrekt anvendelse af tildelingerne hertil .
En sektor som metalindustrien er takket vre forskning og teknologisk udvikling ikke lngere kun en industri , som fremstiller basisprodukter , men markedsfrer nu semiforarbejdede produkter med en mervrdi .
Det er derfor vigtigt at bevare og forge forskningsprogrammerne i denne sektor , i dag ved hjlp af EKSF-instrumenterne , men ogs i fremtiden , nr disse forsvinder .
<P>
P den anden side er det vigtigt for tusindvis af arbejdstageres tryghed , og det er foreneligt med det afsatte totalbelb , at man fastholder niveauet for den planlagte sttte i dette regnskabsr til det sociale aspekt p kulomrdet .
<P>
EKSF ' s aktionsbudget for 2001 afviger ikke vsentligt fra den linje , man har fulgt de seneste r .
Derfor har det de samme dysfunktioner .
Man kan bare se p de anfrte belb for de ikke gennemfrte forpligtelser .
Dette er ikke s alvorligt , da traktaten snart udlber , men det ville bestemt vre bekymrende , hvis man i retsgrundlaget efter EKSF-traktatens udlb fastholdt muligheden for at forlnge en sdan praksis .
Derfor er vi meget opmrksomme p beslutningsforslaget om de finansielle flger af traktatens udlb .
<P>
Kommissionen br se nrmere p en gennemsigtig mekanisme , s de europiske finansielle institutioner til sin tid kan vurdere resterne af EKSF og p denne mde sikre sig mod debitorernes eventuelle misligholdelser , og s man ved hjlp af offentlig konkurrence kan opn strst mulig rentabilitet .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="Deva">
Hr. formand , et af de store privilegier , vi har som parlamentarikere , er at kunne tale om budgettet .
Som tidligere medlem af det britiske Underhus glder jeg mig over at have den mulighed her i dag .
En gammel talemde lyder : " Ingen skatter uden reprsentation " .
Hvis vi ser p udviklingsbudgettet er der imidlertid en rkke mrkvrdigheder , vi br se nrmere p .
<P>
Vi accepterer spild og manglende effektivitet i udviklingsbudgettet .
Jeg ved , at Udvalget om Udvikling og Samarbejde ser nje p denne sag .
Det samme gr Budgetudvalget .
Der var tidligere en , der nvnte orkanen Mitch og pengene til folk p de der smer .
Faktisk fik de ikke nogen penge , for vi kunne ikke samle os om at hjlpe de folk , som havde brug for pengene .
<P>
Det , jeg vil tale om , er imidlertid AVS-landene .
For to uger siden fandt Den Blandede Parlamentariske Forsamling med AVS-landene sted .
Det er ikke lngere bare en forsamling , nu er det en parlamentarisk forsamling .
Og det bringer mig tilbage til mit oprindelige udsagn om reprsentation og beskatning .
Nu mdes 35 parlamentarikere fra 35 forskellige lande to gange om ret som parlamentsmedlemmer og diskuterer udvikling og gensidigt samarbejde .
Men denne forsamling har ikke noget budget at kontrollere .
Ja , der er tale om en parlamentarisk forsamling , men den har ikke noget budget at kontrollere , fordi det EUF-budget , som AVS-landene er omfattet af , tilsyneladende kontrolleres af medlemsstaterne .
Fra min tid i Underhuset husker jeg ikke en eneste debat om EUF-budgettet , og jeg tvivler p , om de andre medlemsstater diskuterer EUF-budgettet .
S hvilken folkevalgt forsamling diskuterer s EUF-budgettet ?
Jeg har p fornemmelsen , at der ikke er nogen .
Kommissionen foreslr , og Kommissionen rder .
Vi har en parlamentarisk forsamling uden budget .
Det br vi se nrmere p .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil knytte en bemrkning til det , som hr . Deva netop sagde .
Det er en af de virkelige skandaler p europisk niveau , at milliarder af midler fra medlemsstaterne hidtil ikke er blevet underlagt Europa-Parlamentets kompetence og Parlamentets budgetret .
Ingen kontrollerer disse penge , og ansvaret for det har alene medlemsstaterne og Rdet og - fru Rhle - ogs den rd-grnne regering i Tyskland , som tidligere har sagt noget andet og nu heller ikke er villig til at tage dette skridt .
<P>
For det andet ld der for f uger siden nogle forbehold om , hvad der ville ske , hvis der virkelig skulle finde en bevgelse sted i Serbien .
Ville Den Europiske Union s overhovedet vre i stand til at handle ?
I har jo slet ikke afsat de penge , som I s rundhndet lover , ld det .
Jeg mener , at Den Europiske Union i de seneste dage hurtigere end USA og hurtigere end alle medlemsstaterne har bevist , at den er i stand til at reagere adkvat p en sdan situation , og Parlamentet har i denne uge ogs fr Rdet truffet vigtige beslutninger , s der virkelig kan ske det , som Doris Pack omtalte , nemlig at de frste penge ankommer fr jul i r , og folk mrker , at indsatsen for demokratiet betaler sig .
<P>
Det frer til min tredje bemrkning om , hvad vi nu str over for .
Jeg er bekymret for , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik bliver stadig mere kompetent og vidtgende og nu sgar har en " hr. udenrigspolitik " , at vi ogs udvider den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik og trffer konkrete foranstaltninger , men at vi i lngden bruger stadig frre penge p udenrigspolitiske initiativer .
At vi er p vej ud af Latinamerika , Asien og Afrika , og isr Latinamerika er her p ny srligt berrt .
Alts , at tale mere om udenrigspolitik og mindre om international solidaritet , det kommer ikke til at passe sammen i lngden .
Her m vi srge for , at der sker ndringer .
Det kan i budgettet i lngden ikke ske p bekostning af andre verdensregioner , og derfor er det ogs ndvendigt , at det , som hr . Patten siger , er hans hensigt , nemlig at pengene skal komme hurtigere , at Kommissionen gennemfrer det i 2001 .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Sommer">
Hr. formand , jeg vil tilslutte mig hr . Pronk og bede Dem se kritisk p Budgetudvalgets forelbige beslutninger vedrrende fagudvalgenes forelbige beslutninger , i mit tilflde de forelbige beslutninger om milj- og sundhedspolitikken .
<P>
Eksempelvis kan man ikke lngere forsvare subsidierne til tobaksavlen i EU .
Denne specialkultur stttes , som De ved , rligt med en milliard euro , selv om den europiske tobak slet ikke kan slges inden for Unionen og m eksporteres .
Hertil kommer , at vi netop nu arbejder p det nye direktiv om tobaksprodukter , hvis vsentligste ml jo er at tydeliggre rygningens negative helbredsmssige konsekvenser for forbrugerne .
Derfor skal tobaksforbruget i EU reduceres vsentligt .
At man s samtidig fortsat sttter tobaksavlen er nrmest skizofrent .
Tvrtimod br man gradvis afskaffe disse subsidier . Det skal dog ske p den betingelse , at de berrte landmnd fr struktursttte til omstilling af produktionen .
Samtidig nsker vi , at der i Fonden for Forskning og Information afsttes budgetmidler til at forske i produktionsalternativer til de nuvrende tobaksavlere .
Jeg tror , disse initiativer i jeblikket er den mest fornuftige lsning p tobakssprgsmlet .
Jeg er ikke nogen drmmer .
Jeg ved godt , at der ikke er flertal for det i jeblikket , men jeg vil opfordre s mange kolleger som muligt til at stemme for denne initiativpakke , for at sende et signal , s vi langt om lnge kan komme videre med dette sprgsml .
<P>
Et andet vsentligt punkt er Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering i London .
Her er der akut brug for en forhjelse af budgettet , for vi har jo selv givet agenturet en ekstra opgave .
Dette agentur skal fremme udviklingen af lgemidler mod sjldne sygdomme , de skaldte orphan drugs .
Det er der allerede blevet fortalt om i dag .
Vi har alts selv ivrksat lovgivningen , som frst trdte i kraft i april i r .
S er det kun konsekvent , hvis vi nu ogs srger for , at vores beslutninger kan omsttes til handling , og at der gennemfres en forhjelse af midlerne til dette agentur .
Derimod br det ikke vre i vores interesse at sttte agenturer , hvis arbejde vi ikke kan se , som ikke leverer noget synligt output .
Det er efter vores opfattelse tilfldet med Det Europiske Miljagentur i Kbenhavn .
Det har Budgetudvalget ogs erkendt .
Det drejer sig ikke om jvnligt at forhje midlerne til det ene eller det andet agentur , men om at sttte solidt arbejde .
Det beder jeg Dem om , og jeg beder Dem stemme derefter .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , fru kommissr , jeg kommer netop fra den spanske by Algeciras , som ligger over for Gibraltar , ikke langt fra Marokko .
Jeg har set fiskernes bde ligge og vugge i havnen , et billede , som var meget malende , fordi det meget drastisk viste os fiskernes ptvungne uvirksomhed , eller var det vores egen utilstrkkelighed ?
Uvirksomme , trtte og skuffede er fiskerne .
I 11 mneder har der ikke vret nogen aftale med Marokko . Hr .
Fischler forhandler hrdt , men desvrre hidtil uden resultat .
<P>
Andalusien , som i forvejen er en struktursvag region , er alarmeret .
4.000 skibe ligger stille .
Fiskeriudvalget er alarmeret .
Hvem srger for alternative arbejdspladser i EU ?
Hvilke budgetmidler kan vi bruge til at betale for de eventuelle omstruktureringer ?
Det fremgr ikke af den nye finansielle aftale . Mistroen over for politikerne i EU vokser , har jeg hrt .
Derfor er det desto mere ndvendigt med et serist , solidt og optimistisk budget .
Samordningen af behov , handlerum og fleksibilitet er en ny lektion .
Fiskeriudvalget er ofte det udvalg , der m holde for .
Det er meget ofte skydeskive for mangfoldige angreb af konomiske og politiske grunde .
Med urette .
Vi er bne for berettiget kritik , ogs fra egne rkker .
Men vi vil ogs hres , og alene p beskftigelsesomrdet taler vi direkte for 41.000 arbejdspladser , som der ikke er noget alternativ til .
Vi er imidlertid afhngige af en vsentlig import .
Markedet sger ganske vist i stigende omfang private veje , men vi m ikke unddrage os vores sociokonomiske forpligtelse .
Derfor har vi i det mindste brug for en adkvat tildeling af midler til fiskeriaftalerne , forudsat at der foreligger en overbevisende evaluering .
Derfor gr vi ind for en opdeling og inddeling i obligatoriske udgifter uden reserve og en tom post med reserver , som dkker i de tilflde , hvor vi vil underskrive nye aftaler , aftaler , som frst trder i kraft fra det flgende r .
Jeg har tillid til , at vi fr en positiv afstemning p dette omrde , det vil sige p hele fiskeriomrdet , for efter min mening vil kun det give udtryk for vores flles politiske vilje .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg glder mig over at kunne bidrage til aftenens forhandling .
Budgetforhandlingen er nok rets vigtigste forhandling i Parlamentet .
Det er latterligt , at vi skal kmpe for at fremlgge vores respektive regioners synspunkter .
De , der er ansvarlige for dette Parlaments fremtid , br anerkende , at det er en endagsforhandling , der er brug for , ikke en todagesforhandling om budgettet i fremtiden .
<P>
Jeg siger uden omsvb , at jeg tager fat p den betydning , Den Europiske Union har haft for min region .
Jeg vil godt gre det meget klart , at for Nordirlands vedkommende har Den Europiske Union haft den mest direkte og positive indflydelse , man kan tnke sig .
Den har vret god for Nordirland .
Den har vret positiv for Nordirland og har givet resultater for Nordirland .
Det freds- og forsoningsprogram , som blev udarbejdet af tre medlemmer af dette Parlament i samarbejde med tidligere kommissionsformand Jacques Delors , har vret meget positivt for Nordirland .
De skaldte partnership boards har vret en succes .
De har vret nyskabende og er kommet med nye ider .
De har ogs medfrt en " nedefra og op " filosofi , som man ikke tidligere har lagt vgt p .
<P>
Jeg vil ogs godt gre det meget klart , at vi nu har en spd ny regional regering i Nordirland med David Trimble , lederen af mit parti , som frsteminister .
Den forsger at skabe en ny fremtid .
Man skal forst , at Nordirland har lidt voldsomt under de sidste 30 rs terrorisme .
Vi prver at finde nye veje frem .
Vi prver at finde mder , hvorp vi kan arbejde sammen .
Vi prver at finde mder at skrue tingene sammen og sttte hinanden p .
Jeg beder om , at vi fr fleksibilitet til at gre det , til at skabe job , til at skabe beskftigelse , til at f folk i Nordirland i arbejde igen , f dem i gang med det egentlige politiske arbejde frem for at finde grunde til at vre uenige .
<P>
Det er vores ml .
Det er noget vi alle kan se frem til .
Jeg vil gerne takke frst Parlamentet og dernst Budgetudvalget for deres fortsatte sttte og forstelse for min region .
Det tjener dem til re .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Nicholson .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 10.00 .
<CHAPTER ID=8>
Beskyttelse af personoplysninger
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0279 / 2000 ) af Paciotti for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Fllesskabets institutioner og organer og om fri udveksling af sdanne oplysninger ( KOM ( 1999 ) 337 - C5-0149 / 1999 - 1999 / 0153 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=246 NAME="Paciotti">
Hr. formand , i de lande , som er hjtudviklede p det teknologiske omrde , er beskyttelsen af privatlivets fred i stadig strre fare , og derfor er det ndvendigt med en tilstrkkelig beskyttelse .
<P>
EU-landene m siges at vre foran p omrdet for beskyttelsen af privatlivets fred , hvis man sammenligner med de systemer , der er indfrt i andre dele af verden . Det glder ikke mindst de lande , der har gennemfrt de to direktiver - direktiv 46 fra 1995 og direktiv 66 fra 1997 - om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger .
<P>
I den europiske model betragtes beskyttelse af personoplysninger som en grundlggende ret , der sikres af nogle bestemmelser med lovgyldighed , som er inspireret af princippet om selvbestemmelse p oplysningsomrdet , det vil sige princippet om , at den enkelte selv skal kunne bestemme , om og hvordan vedkommendes oplysninger m indhentes og bruges .
I denne model er det en uafhngig myndighed og i sidste ende dommerne , der sikrer overholdelsen af bestemmelserne og procedurerne .
Eftersom adskillige personoplysninger ogs indhentes og behandles af EU ' s organer og institutioner , skal det garantisystem , der er kendetegnende for den europiske model , ogs glde for disse organer og institutioner .
Ved udarbejdelsen af EU ' s charter om grundlggende rettigheder har man derfor srget for at medtage en bestemmelse i artikel 8 , som fastlgger den enkeltes ret til beskyttelse af personoplysninger . Disse oplysninger skal behandles p en loyal mde , til bestemte forml , efter den pgldendes samtykke og under en uafhngig myndigheds kontrol .
Desuden str der i EF-traktatens artikel 286 , som blev indfrt med Amsterdam-traktaten , at fllesskabsretsakterne om behandling af personoplysninger - det vil sige de to frnvnte direktiver - glder for EU ' s institutioner og organer , og at der oprettes et uafhngigt kontrolorgan , som skal overvge gennemfrelsen heraf .
<P>
Det forslag til forordning , som Parlamentet drfter i dag , gennemfrer disse bestemmelser , implementerer fllesskabslovgivningen og indfrer en EU-tilsynsfrende for databeskyttelse , hvorved der gives nogle konkrete og tilstrkkelige garantier for denne grundlggende rettighed .
Efter flere mneders arbejde og med Kommissionens konstante hjlp har man forsgt at n frem til - og man mener , at det er lykkedes - en detaljeret lovgivning , som giver et svar p de bekymringer , der er opstet , bde i Rdet og i de parlamentariske udvalg , som havde til opgave at behandle sprgsmlet og afgive udtalelse .
Velvilligheden fra alle de berrte institutioners side muliggjorde et eksemplarisk samarbejde , som jeg strkt hber vil gre det muligt for os at n til enighed under frstebehandlingen .
De mange kompromisndringsforslag er for en meget stor dels vedkommende identiske med de lsninger , man nede frem til i Rdet , og som allerede indeholder nogle forslag , der blev fremsat under Parlamentets forhandling .
P denne mde er man net frem til nogle acceptable lsninger , f.eks. med hensyn til udnvnelsen af EU ' s tilsynsfrende og en assisterende tilsynsfrende , som Parlamentet og Rdet skal blive enige om ud fra en rkke navne , der udvlges af Kommissionen efter en indkaldelse af ansgninger .
<P>
Med sttte fra hele Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder lgger Deres ordfrer dog vgt p visse ndringsforslag , der f.eks. giver en original lsning p det omdiskuterede sprgsml om forordningens anvendelsesomrde .
Anvendelsesomrdet bliver ved med at vre begrnset til EU , men der indfres ogs en form for beskyttelse , nr det glder institutionsaktiviteter , som ikke falder ind under den frste sjle . Denne lsning opns ved hjlp af en henvisning til bestemmelserne om beskyttelse af privatlivets fred , som begrnser den aktindsigt i dokumenter , der er omhandlet i EF-traktatens artikel 255 .
Til forskel fra artikel 286 henvises der nemlig ogs til artikel 255 i EU-traktaten .
Der er desuden taget hjde for et samarbejde med de nationale kontrolmyndigheder og med de myndigheder , der er oprettet under den tredje sjle , med henblik p en samordning og en gradvis harmonisering af hele lovgivningen p dette vanskelige omrde .
Der er ligeledes taget hjde for en srskilt budgetpost p linje med det gldende system for Den Europiske Ombudsmand , s man bedre kan sikre uafhngigheden af den tilsynsfrende for databeskyttelse .
<P>
Jeg stter min lid til , at det tlmodige stykke arbejde , der er blevet udfrt , fr Europa-Parlamentets og Rdets fulde sttte .
P denne mde vil vi for frste gang under frstebehandlingen f en flles beslutningstagning om en yderst kompleks og meget teknisk vanskelig tekst om et srlig flsomt omrde , nr det glder beskyttelsen af personlige frihedsrettigheder .
Det er netop tekstens tekniske vanskelighed , som er rsag til , at afstemningen udsttes til nste mdeperiode , s der kan foretages en njagtig kontrol af alle sprogudgaverne . Denne kontrol er endnu ikke blevet fuldfrt .
Hvis vi nr dette resultat , sdan som jeg hber , m det tilskrives rdsformandskabets mglingsevner , Kommissionens positive bidrag og den lydhrhed over for den flles interesse og borgernes rettigheder , der har vret fra parlamentsmedlemmerne fra alle de politiske grupper , der har vret med til at vedtage betnkningen i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , som jeg gerne vil takke offentligt .
<SPEAKER ID=247 NAME="Cederschild">
Hr. formand , beskyttelse af personlige integritet er en grundlggende menneskerettighed .
Hver dag registreres og rundsendes der store mngder af personlige oplysninger , f.eks. i forbindelse med telefonsamtaler og betalinger over Internettet .
Personoplysningerne cirkulerer ikke mindst inden for EU .
<P>
Det foreliggende forslag til forordning skaber gode forudstninger for beskyttelse af integritet .
Fri bevgelighed krver en effektiv kriminalitetsbekmpelse . Effektiv kriminalitetsbekmpelse er ikke srlig vellykket uden en effektiv integritetsbeskyttelse .
I henhold til forslaget m EU overhovedet ikke hndtere oplysninger om etnisk oprindelse , politisk overbevisning , religion , sundhed og seksualitet .
Oplysninger om kriminel baggrund og sikkerhedsforanstaltninger m kun behandles , nr srlige betingelser er opfyldt .
Oplysningerne m kun anvendes , hvor det er relevant , og de pgldende informeres om oplysningerne .
<P>
Jeg har lnge plderet for en uafhngig europisk kontrol af integritetsbeskyttelsen uden nye bureaukratiske strukturer .
Jeg synes , at det er lykkedes for hr . Paciotti at lave et udmrket forslag om en europisk tilsynsfrende , som kan garantere den enkeltes rettigheder i forhold til institutionerne , udve tilsyn og give gode rd til institutionerne .
Samtidig skal vi naturligvis beholde og udvikle det eksisterende samarbejde mellem medlemsstaternes egne registermyndigheder .
<P>
Det er vigtigt at f indfrt et fungerende system og gre sig fortjent til menneskers tillid .
Derfor m vi udvikle integritetsbeskyttelsen .
Det nye EU-charter for grundlggende rettigheder indeholder bestemmelser om beskyttelse af den personlige integritet .
For fremtiden kan vi mske g til Domstolen for at f yderligere beskyttelse p dette omrde .
<P>
Vi , som str for de europiske vrdier i et EU-skeptisk land , fr nu yderligere argumenter for EU , nemlig en mere effektiv beskyttelse af den personlige integritet , hvilket er vigtigt for borgerne i et moderne samfund .
<P>
Selv om behandlingen af denne sag har vret lidt vanskelig , vil jeg alligevel gratulere fru Paciotti med en meget god betnkning .
Jeg hber dog , at den model , som vi har anvendt , og som i nogen grad har hindret parlamentarikerne i at deltage p et bredt grundlag , ikke kommer til at danne skole for vores fremtidige behandling af disse sprgsml .
Det er lykkedes fru Paciotti p glimrende vis at forene alle institutioner .
Jeg vil derfor gratulere hende og udtrykke hb om , at Parlamentet vil sttte betnkningen .
<SPEAKER ID=248 NAME="Thors">
Hr. formand , vores gruppe mener , at resultatet generelt er udmrket , og vi glder os isr over , at anvendelsesomrdet udvides til at glde hele fllesskabsretten .
Disse bestemmelser skal navnlig glde inden for den anden og tredje sjle .
Vi glder os over den initiativrigdom og opfindsomhed , som har prget dette arbejde .
Vi takker ordfreren .
<P>
Vi finder , at de institutionelle lsninger er meget fine .
Det drejer sig ikke om en form for kollegialt organ , men om en tilsynsfrende og en assisterende tilsynsfrende .
<P>
Selv om databeskyttelsen er vigtig , er det vigtigt at srge for , at dette ikke medfrer en begrnsning af adgangen til dokumenter inden for EU ' s institutioner .
Den Europiske Ombudsmand har desvrre vret tvunget til at ppege , at Kommissionen har brugt datafortrolighed som begrundelse for at begrnse adgangen til oplysninger om , hvilke personer der deltog i et mde , hvor hensigten var at pvirke Kommissionen .
Dette er et eksempel p misbrug af databeskyttelsen , som ikke m forekomme .
Jeg hber virkelig , at man vil srge for , at bestemmelserne ikke anvendes p denne mde .
<P>
Vi skal ogs vre klar over , at Den Europiske Ombudsmand og den tilsynsfrende for databeskyttelse bliver modpoler .
Vi skal ikke blive forbavsede , hvis de ind imellem havner i offentlige diskussioner med hinanden .
Det er meget positivt , at deres opgaver ikke er blevet slet sammen .
<P>
I et vist omfang drejer dette sig om en mekanisk overfrsel fra det gamle direktiv 95 / 46 / EF .
I den forbindelse vil jeg gerne sprge kommissren : Hvornr starter revisionen af det generelle databeskyttelsesdirektiv ?
Der er jo et benlyst behov for at revidere og modernisere dette direktiv , s det kommer til at modsvare de behov , som fru Cederschild nvnte .
Databeskyttelsen p telenet br ogs gennemgs .
<P>
Til sidst vil jeg ppege , at jeg som finsk statsborger er blevet klar over , at Europa-Parlamentet er den eneste institution , det eneste folkevalgte organ , som overvger Kommissionens beslutninger vedrrende niveauet af datasikkerhed i tredjelande .
Vi kender det bermte eksempel , hvor dette er gennemfrt .
Europa-Parlamentet er det eneste organ , som p demokratisk vis kan overvge dette gennem den eksisterende udvalgsprocedure .
<P>
Jeg har nu bemrket , at mit eget land skal foretage en ndring af loven om personoplysninger , som fuldstndig berver de folkevalgte deres indflydelse p Kommissionens beslutninger .
Jeg glder mig derfor over den gode dialog , som vi har fet i gang med Kommissionen , og den hensigtsmssige udvalgsprocedure , som vil kunne garantere borgernes tryghed .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Kre kolleger , det er p tide , at Unionen 50 r efter , at man pbegyndte opbygningen af Europa , endelig udstyrer sig med en kontrolmyndighed , der skal beskytte borgerne mod potentielle misbrug i forbindelse med den stadige forgelse af edb-registre , der indeholder data af personlig karakter .
Den eksponentielle vkst i Unionens opgaver og befjelser svel som denne forgelse af fllesskabsorganer gr det uomgngeligt ndvendigt at f en prcis juridisk definition af borgernes rettigheder i forbindelse med datastrmmene mellem Unionens institutioner og organer .
<P>
Det er med hjemmel i artikel 286 i traktaten , at Rdet inden for rammerne af den flles beslutningsprocedure har forelagt Parlamentet et forslag til forordning .
Denne artikel prciserer , at beskyttelsen af data i Unionen skulle vre trdt i kraft den 1. januar 1999 .
Nsten to r senere er dette ikke sket , hvilket ogs tvinger os til ikke at rode os ud i en lang flles beslutningsprocedure , der vil udskyde etableringen af denne ordning yderligere .
Det er det , fru Paciotti har gjort , og jeg mener rent faktisk , at vores ordfrer har udfrt et absolut bemrkelsesvrdigt stykke arbejde .
<P>
Men lad os vende os mod emnets kerne .
Det , der navnlig ligger til grund for striden mellem Parlamentet og Rdet , har at gre med kompetenceomrdet for denne fremtidige kontrolmyndighed .
Skal den njes med en frste sjle , det vil sige de rent fllesskabsmssige organer , institutioner og juridiske normer , eller skal den dkke samtlige indretninger , der henhrer under Unionen , nemlig anden og tredje sjle , ssom Schengen og Europol ?
<P>
For os er det klart . De risici , der er forbundet med beskyttelse af privatlivets fred for borgerne og en urimelig anvendelse af deres personlige data , er endnu vigtigere inden for rammerne af tredje sjle , der i dag kun i liden grad eller slet ikke er underkastet domstols- eller parlamentarisk kontrol , end inden for rammerne af frste sjle , der hrer under Domstolens kompetenceomrde .
Det er efter min mening klart , at det ville vre at stikke sig blr i jnene at etablere en myndighed kun for fllesskabsomrdet , nr de vsentligste problemer nu og i fremtiden ligeledes kommer fra organerne under tredje sjle . Er man f.eks. klar over , at Schengen-systemet ligger inde med mere en 10 millioner sagsmapper vedrrende tt p halvanden million borgere , at Europols kompetence hele tiden bliver udvidet og centraliserer oplysninger , der hidrrer fra de forskellige politimyndigheder i de 15 medlemsstater , og at det under enekontrol af n myndighed , som hverken har kompetence eller midler til sin rdighed til rigtigt at udfre andre opgaver .
<P>
Den betnkning , som vi skal vedtage , afspejler ikke denne ambition .
Kompetenceomrdet for den forordning , der flger heraf , er begrnset til frste sjle , det vil sige artikel 286 .
Anden og tredje sjle er ikke omfattet af denne forordning og forbliver flgelig ude i mrket til skade for borgernes grundlggende rettigheder .
Ud over den begrnsende lsning af artikel 286 ville det dog have vret muligt at tage traktatens artikel 255 som yderligere retsgrundlag for udvidelsen af denne forordnings kompetenceomrde .
Fru Paciotti har godt nok forsgt at gre dette ved i artikel 12 i forordningen at indfje en henvisning til denne artikel , men Rdet har afvist at se p denne mulighed .
Ogs flere andre punkter rejser problemer og fortjener en vurdering af praksis for at sikres .
<P>
Endelig er vores ordfrer klar over disse problemer og opmrksom p , at der ikke skal lgges yderligere to r til den forsinkelse , vi allerede har .
Derfor vil vi trods alt give hende vores sttte i hbet om , at Rdet og navnlig Kommissionen vil vre ppasselige med ikke at benytte sig af tekstens svagheder for at forsge at tmme den for dens substans .
De skal endvidere hurtigst muligt sge at skabe redskaber til beskyttelse af personlige data inden for anden og tredje sjle .
Det er under alle omstndigheder farligt , at man lader organer som Europol og Schengen-systemet udvikle sig uden parlamentarisk kontrol og domstolskontrol .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren med denne betnkning .
Problemet skyldes rent faktisk udelukkelserne og undtagelserne fra beskyttelsen af personoplysninger , nr det glder den anden og ikke mindst den tredje sjle , men det skyldes ogs de undtagelser , der allerede var taget hjde for i direktiverne , hvad angr politiets aktiviteter og aktiviteterne i forbindelse med den nationale sikkerhed .
Jeg er ligesom vores kollega Boumediene af den opfattelse , at disse aktiviteter udgr en stor risiko for borgernes privatlivs fred .
Jeg tror , at ordfreren har gjort , hvad der stod i hendes magt for at forbedre udsigterne til en forgelse af mulighederne for i det mindste at samarbejde og sandsynligvis ogs f indflydelse p dette omrde , og vi giver derfor hendes betnkning vores fulde sttte .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg gerne benytte mig af kommissrens tilstedevrelse til at sige , at det efter min mening ville vre hensigtsmssigt ikke blot at beskftige sig med borgernes beskyttelse mod den nye teknologi , men ogs med brugen af denne teknologi til at forbedre de europiske borgeres muligheder for at henvende sig til og komme i kontakt med EU-institutionerne .
Ligesom det er tilfldet med direktiverne om beskyttelse af privatlivets fred i forbindelse med EU-institutionerne , br man efter min opfattelse ogs gennemfre andre direktiver , f.eks. det om elektronisk signatur , s borgerne fr mulighed for at f indblik i de sager , der indbringes for ombudsmanden via andragenderne , i udvlgelsesprverne og i de sager , der indbringes for Domstolen , ogs elektronisk .
Begge dele ville styrke borgernes mulighed for beskyttelse - hvilket er et meget vigtigt aspekt - men ogs deres mulighed for at handle , vre aktiv og komme i kontakt med institutionerne .
Det er naturligvis ikke det emne , som Paciottis betnkning drejer sig om , men jeg nskede at benytte mig af lejligheden til at tage dette sprgsml op .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , idet jeg takker fru Paciotti for hendes fremragende arbejde , understreger jeg , at vi p dette omrde skal g hurtigere frem , hvilket i vrigt ogs kom til udtryk i vores nske om at frdiggre denne sag allerede under frstebehandlingen .
I det moderne samfund , som vi lever i , indsamles , oplagres og behandles jo hver dag enorme mngder af personlige data .
Det er derfor helt rimeligt , at de europiske borgere bekymrer sig om , hvor vidt privatlivets fred er tilstrkkelig beskyttet , og hber p , at der findes en afbalanceret lsning , der kan sikre deres rettigheder og frihedsrettigheder .
<P>
Ingen af de eksisterende direktiver i EU om beskyttelse mod misbrug af personoplysninger finder anvendelse p EU-institutionerne .
Det haster derfor srdeles meget med at omstte det til praksis , som blev vedtaget i Amsterdam , gennem vedtagelse af en forordning , der giver den enkelte rettigheder , der kan hndhves retligt , der fastlgger de behandlingsforpligtelser , der phviler registeransvarlige inden for fllesskabsinstitutioner og fllesskabsorganer , og endelig opretter en uafhngig kontrolinstans , der skal have ansvaret for overvgningen af behandlingen af personlige data i Fllesskabets institutioner og organer .
<P>
Denne overvgningsinstans , den europiske databeskyttelsesmyndighed , m oprettes snarest muligt , og man m hbe , at den p mellemlangt sigt fr overdraget nye befjelser , herunder sdanne , der i jeblikket tilkommer andre kontrolinstanser , ligesom der ogs skal oprettes et flles sekretariat , som kan sikre en ensartet behandling af de sager , der underkastes kontrol .
<SPEAKER ID=252 NAME="Bolkestein">
Kommissionen vil frst gerne minde om den forpligtelse , som vi har indget over for borgerne om at garantere beskyttelse af personlige data , der behandles af institutionerne .
Vi har en forsinkelse p op imod to r i forhold til den dato , der er fastsat i artikel 286 i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab . Derfor er det vigtigt at n til enighed i denne sag .
<P>
Det er lykkedes Rdet p afgrende foranledning af formandskabet at overkomme de vanskeligheder , der er rejst af visse delegationer , sledes at forslaget til forordning sandsynligvis vil kunne blive genstand for en enstemmig aftale i Rdet .
<P>
Europa-Parlamentet har for sin del udvist stor beslutsomhed for at muliggre , at der blev truffet en beslutning ved frstebehandling , og jeg vil gerne udtrykke min vrdsttelse og min tak til vores ordfrer , fru Paciotti , der med sttte fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder ikke har sparet p sine bestrbelser p at n frem til denne enighed .
Fru Paciotti har ved at tage udgangspunkt i Rdets arbejde og fremme en acceptabel lsning for de tre institutioner vedrrende sprgsmlet om forordningens anvendelsesomrde i hj grad banet vejen for en aftale ved frstebehandling .
<P>
Kommissionen har for sin del ligeledes spillet sin rolle som initiativtager og mgler mellem Rdet og Parlamentet .
Den er ogs fast besluttet p ikke at forsinke vedtagelsen af et vigtigt instrument til beskyttelse af borgernes personlige data .
Samtidig med at den ikke finder , at det opnede resultat er fuldstndig tilfredsstillende set fra dens synsvinkel , har den besluttet at tage ansvaret for den tekst , der kommer ud af drftelserne i Rdet og Parlamentet , sdan som det afspejles i Paciotti-betnkningen , og den vil derfor forkaste enhver anden ndring til det oprindelige forslag .
<P>
Hvad mere konkret angr de ndringsforslag , der er indeholdt i Paciotti-betnkningen , er Kommissionens holdning flgende :
<P>
ndringsforslag 1 , 2 , 4-10 , 12-40 , 42-54 , 57 , 58 og 60-64 genoptager Rdets tekst for de punkter , hvor Kommissionen kan tilkendegive sin enighed .
Den accepterer sledes disse ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 55 , 56 og 59 fjerner sig fra Rdets tekst , men de er genstand for en politisk aftale mellem ordfreren og formandskabet for Rdet .
Eftersom Kommissionen har besluttet ikke at ville hindre vedtagelsen af forordningen ved frstebehandling p basis af denne kompromistekst , accepterer den disse ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 3 og 11 fjerner sig fra Rdets tekst , men de er genstand for en politisk aftale mellem ordfreren og formandskabet for Rdet .
Kommissionen har besluttet ikke at ville hindre vedtagelsen af forordningen ved frstebehandling p basis af denne kompromistekst imod , at der i protokollen bliver indfjet en erklring , der opretholder dennes retlige holdning i forbindelse med Rdets godkendelse af forordningen .
Ved denne erklring accepterer Kommissionen , at forordningens anvendelsesomrde udelukkende begrnses til aktiviteterne i frste sjle .
Den fremhver ligeledes ndvendigheden af , at man underkaster behandlingen af personoplysninger inden for rammerne af anden og tredje sjle klare juridiske regler .
Efter Kommissionens opfattelse vil denne forordning kunne vedtages med hjemmel i artikel 286 .
Den vil derfor forbeholde sig muligheden for at forelgge lovgivningsmssige initiativer i denne henseende .
Den vil desuden forbeholde sig ret til at underkaste den behandling af personoplysninger , som den foretager inden for rammerne af anden og tredje sjle , de principper , der er indeholdt i forordningen , indtil der er fastsat regler med hensyn til denne behandling .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 41 , finder Kommissionen ikke , at ordlyden er forenelig med dens initiativret . Derfor forkaster den dette ndringsforslag .
<P>
ndringsforslag 69 udgr en rettelse til ndringsforslag 41 . Det er blevet fremsat af ordfreren , fru Paciotti , i forstelse med Kommissionen og formandskabet for Rdet med henblik p at bevare Kommissionens initiativret .
Kommissionen sttter dette ndringsforslag , og jeg vil gerne takke fru Paciotti for at have fremsat det .
Den europiske tilsynsfrende vil rent faktisk komme til at spille en fremtrdende rolle , nr det glder fllesskabsinstitutionernes overholdelse af de bestemmelser , der beskytter borgernes personoplysninger .
Det siger derfor sig selv , at hans mening om de lovgivningsmssige forslag , der vedrrer beskyttelse af personoplysninger , vil vre meget vrd , for s vidt som den udgr et vsentligt bidrag til den lovgivningsmssige debat mellem institutionerne .
Det siger ligeledes sig selv , at Kommissionen , nr den udarbejder sdanne lovgivningsmssige forslag , skal have frihed til at fremkomme med den rigtige lovgivning p det tidspunkt , den finder rigtigt .
<P>
ndringsforslag 69 synes acceptabelt for Kommissionen , for s vidt som dets formulering sledes ikke medfrer , at dens intiativret atter bliver draget i tvivl .
Kommissionen forstr derfor dette ndringsforslag sdan , at det plgger den en pligt til at hre den tilsynsfrende efter vedtagelsen af dens forslag .
Teksten vil vinde ved at blive prciseret i denne henseende , mske dette kunne gres i forbindelse med den sproglige revision .
Kommissionen vil under alle omstndigheder komme med en erklring herom i forbindelse med Rdets vedtagelse af forordningen .
<P>
For at kunne honorere den politiske aftale , som den har indget med Rdet og ordfreren for at muliggre vedtagelse ved frstebehandling , forkaster Kommissionen alle andre ndringsforslag , som ikke indgr i Paciotti-betnkningen , der er godkendt af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , med undtagelse af ndringsforslag 69 , der er en rettelse til ndringsforslag 41 .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Bolkestein .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Regionerne i EU ' s yderste periferi
<SPEAKER ID=254 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0285 / 2000 ) af Sudre for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om rapport om foranstaltninger til gennemfrelse af artikel 299 , stk . 2 - regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi ( KOM ( 2000 ) 147 - C5-0247 / 2000 - 2000 / 2135 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=255 NAME="Sudre">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil frst takke medlemmerne af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , der har bidraget med deres overvejelser og deres ndringsforslag til at berige den betnkning , som jeg forelgger for Dem her i aften .
<P>
Den aktuelle og fremtidige skbne for de syv europiske regioner , der ligger lngst vk fra kontinentet , har givet vores udvalg lejlighed til enstemmigt at vedtage et konstruktivt , afbalanceret og lnge aftalt dokument .
Azorerne , De Kanariske er , Guadeloupe , Guyana , Madeira , Martinique og Runion udgr et srligt hele , hvis egenart er blevet anerkendt i Amsterdam-traktaten p basis af et nyt koncept , nemlig ' beliggenhed i den yderste periferi ' .
<P>
Traktaten erkender rent faktisk , at de regioner , der ligger i den yderste periferi , befinder sig i en vanskelig konomisk og social situation , der forvrres af srlige handicap , hvis vedvaren og sammenkobling er til alvorlig skade for disse regioners udvikling .
Derfor er det p sin plads at skride til den videst mulige bjning af de gldende regler og vedtage relevante foranstaltninger til lsning af de pgldende regioners konkrete problemer ved om forndent at tage tilflugt til de undtagelsesbestemmelser , der er tilpasset den pgldende regionale virkelighed , uden at dette vil komme til at udgre en trussel mod Fllesskabets interesser .
<P>
Den rapport , som Europa-Kommissionen offentliggjorde den 14. marts i r , udgr strengt taget ikke nogen imdekommelse af de krav , der er udtrykt af de nationale og regionale myndigheder for de regioner , der har beliggenhed i den yderste periferi .
Kommissionen prciserer , at det ikke er muligt for den at levere et svar p alle sprgsmlene . Den njes ofte med at foresl retningslinjer , der er bestemt til at forflge og styrke den valgte handling , og forbeholder sig desuden retten til at undersge problemerne p ad hoc-basis .
<P>
Artikel 299 , stk . 2 , udtrykker frem for alt en politisk vilje , der gentagne gang er blevet stttet af Det Europiske Rd og i dag af Europa-Parlamentet .
Min betnkning har som hovedml at minde Europa-Kommissionen om denne politiske vilje for at stte en stopper for dette ubehagelige indtryk af tilbageholdenhed og inerti , den for nrvrende lgger for dagen .
Det er sledes meget vigtigt , at personalet i fllesgruppen snarest bliver styrket ved en placering midt i Kommissionens Generalsekretariat , sledes at alle forslag til retsakter med mere almen gyldighed i forbindelse med deres behandling i kollegiet p grundlag af artikel 299 , stk . 2 , kan ledsages af en detaljeret konsekvensanalyse .
<P>
I min betnkning anmodes Kommissionen om at udarbejde et sandt flerrigt arbejdsprogram forsynet med en prcis tidsplan , der s udtmmende som muligt gengiver de foranstaltninger , den planlgger , og med alle de ndvendige garantier svel i relation til konomiske midler for at sikre foranstaltningernes levedygtighed som i relation til projektets bredygtighed for at bekmpe permanente handicap .
<P>
For at fjerne enhver misforstelse vedrrende Kommissionens manglende iver , nr det glder om fuldt ud at udnytte de muligheder , der ligger i artikel 299 , stk . 2 , foreslr jeg , at et udvidet dialogforum kan mdes , og at der hvert r udarbejdes en rapport .
<P>
Som svar til Kommissionen beskftiger min betnkning sig prcist med en rkke sektorer , der henhrer under Unionens kompetenceomrde , og som jeg vil njes med at g let hen over her i aften .
Kommissionen har anerkendt , at foranstaltningerne p landbrugs- og fiskeriomrdet br tilpasses eller udbygges .
Men den anden revision af bestemmelserne i Posei-programmet finder sted i en yderst vanskelig budgetsammenhng , der risikerer at hvile meget tungt p programmernes indhold og p stttens strrelse .
Som eksempel vil jeg nvne , at Kommissionen har foreslet en skandals nedsttelse af budgetrammen for Posei i sit budgetforslag for 2001 , hvilket giver anledning til stor bekymring blandt de mange landbrugsproducenter i de fjerntliggende regioner , som jeg gr mig til talerr for her .
<P>
Desuden br vi her styrke samordningen og den optimale anvendelse af alle de instrumenter , der er til rdighed p fllesskabsplan , herunder bl.a. strukturfondene , statssttten og skatte- og toldpolitikkerne .
<P>
Hvis den nye fllesskabsstrategi til fordel for de fjerntliggende regioner skal lykkes , er det meget ndvendigt med en aktion , der er rettet mod de strategiske omrder for konkurrencen p verdensplan , nemlig transport , energi , milj , informationssamfundet , forskning eller snarere teknologisk udvikling .
Den vil sledes bidrage til fremme af konomiske og sociale fremskridt takket vre et hjt beskftigelsesniveau .
<P>
De fjerntliggende regioners geografiske beliggenhed og maritime milj br gre det muligt for dem at blive til et aktivt grnseland for Den Europiske Union .
Det er imidlertid ptrngende ndvendigt at indlede en konsekvensanalyse af den nye partnerskabsaftale mellem AVS-landene og EU , der blev undertegnet i Cotonou i juni i r , svel som andre internationale handelsaftaler for at vurdere deres virkning p de fjerntliggende regioner og definere kompensatoriske foranstaltninger for producenterne der , som str over for en yderligere konkurrence , som det er umuligt for dem at klare .
<P>
Endelig vil jeg som konklusion sige om et emne med relation til vores nre fremtid , at udvidelsesprocessen ubestridt er et uundgeligt element i opbygningen af Europa , men det er uopstteligt ndvendigt allerede i dag at gennemfre en rkke evalueringer af dens konsekvenser for at forebygge enhver tvivl , der mtte blive set med hensyn til den sttte , der med rette tildeles de fjerntliggende regioner , og de foranstaltninger , der flger af ivrksttelsen af artikel 299 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=256 NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , ordfreren fru Sudre har gjort en stor indsats i forbindelse med sin betnkning om regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi .
P vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked vil jeg gerne takke hende for den mde , hun i nden og i den konkrete tekst har medtaget vores ndringsforslag og synspunkter .
<P>
Set fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Markeds synspunkt er det mig magtpliggende at fremhve , at man naturligvis kun kan behandle det ens , som er ens .
Forsget p at faststte en fuldstndig ensartet retsorden for disse regioner i den yderste periferi , som ligger tusindvis af kilometer vk fra resten af Unionens omrde , fra den kontinentale kerne , og som er opdelt i sm regioner med yderst vanskelige betingelser for kapitaldannelse og transport , forhindrer anvendelsen af de generelle konkurrenceregler .
Derfor vil jeg gerne gre opmrksom p punkt 21 i fru Sudres betnkning , som ppeger , at de med hensyn til statssttten automatisk burde omfattes af EF-traktatens artikel 87 , stk . 3 , litra a ) , for baggrunden for forskellighederne i nvnte afsnit er et nske om at opn lighed p konkurrenceomrdet .
Kun ved hjlp af en generel undtagelse til fordel for regionerne i den yderste periferi , vil man give dem de samme vilkr som de virksomheder , der er beliggende i den kontinentale kerne .
<P>
Jeg vil ogs gerne ppege , at der i fru Sudres betnkning henvises til behovet for srlige skatte- og afgiftsordninger af de samme rsager .
Nr nogle regioner ligger s langt vk fra den kontinentale kerne , s kunne en automatisk anvendelse af skatteregler , toldregler og regler , der anvendes i den kontinentale kerne , betyde , at man stillede disse regioner i den yderste periferi drligere .
Hvad angr f.eks. transport , der er omtalt i punkt 26 , vil anvendelse af en ordning med fri konkurrence uden regler om statssttte for havne og lufthavne vre det samme som at berve regionerne i den yderste periferi en vsentlig offentlig tjeneste som havne og lufthavne , som aldrig kan vre en normal privat aktivitet i disse regioner , men derimod er en vsentlig offentlig tjeneste .
<P>
Kommissionen har udsendt en meddelelse , som er et program , en slags kalender over det , der skal ske .
Vi hber , at Kommissionen videreudvikler denne kalender eller program , og vi hber isr , at denne storslede institution , som Kommissionen har i dag , Den Tvrfaglige Gruppe , fortsat holder kontakt med regionerne i den yderste periferi og informerer de centrale myndigheder om , hvad der er vores srlige behov og problemer .
<P>
Jeg lyknsker derfor fru Sudre , og vi afventer med stor interesse den lovgivningsmssige udvikling af Kommissionens forslag , s man snarest kan tage hensyn til de srlige karakteristika i Amsterdam-traktatens artikel 299 , afsnit 2 .
<SPEAKER ID=257 NAME="Attwooll">
. ( EN ) Hr. formand , kommissr , jeg nrer en dyb beundring for fru Sudres betnkning , s det , jeg siger nu , skal p ingen mde opfattes som kritik af hende eller hendes betnkning .
Ikke desto mindre illustrerer den et efter min mening ganske almindeligt problem i forholdet mellem betnkninger og udtalelser , isr hvor der ikke er tale om lovgivning .
I denne betnkning er der kun 25 ord tilbage af det , der blev vedtaget enstemmigt af Fiskeriudvalget .
Hovedparten af det afsnit , der handler om fiskeri , bestr faktisk af en ndring til det beslutningsforslag , Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme er kommet med .
<P>
Der er ikke noget , Fiskeriudvalget har indvendinger imod i det pgldende afsnit .
Faktisk dkker det visse emner mere eksplicit end udtalelsen gr .
P den anden side er der nogle vigtige punkter i udtalelsen , som ikke findes i den endelige version af beslutningen .
I betragtning af , hvor vigtigt et erhverv fiskeri er i yderregionerne , finder jeg dette trist .
<P>
Jeg ved godt , at forskellige synsvinkler betyder , at det ikke altid er muligt at forlige de synspunkter , der bliver udtrykt i det faglige udvalg og i de andre udvalg .
Det , der bekymrer mig , er snarere , at vi ikke har nogen standardiseret mekanisme til at forsge at gre det .
Derfor sprger jeg , om Parlamentets formand er parat til at se p , hvordan der kan foretages forbedringer , f.eks. i form af konsultation inden afstemninger eller ved at ndre p afstemningsrkkeflgen ?
Uden sdanne forbedringer risikerer vi , at stor ekspertise gr tabt til skade for ikke blot os selv , men ogs for dem , hvis interesser vi skal tjene .
Med hensyn til den specifikke betnkning opfordrer jeg Rdet og Kommissionen til ikke blot at se p de konklusioner , som er indeholdt i beslutningsforslaget , men ogs p dem , der ikke er .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , for Den Europiske Union er dette blot endnu en forhandling af de mange , vi gennemfrer .
For regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi er dette den vigtigste forhandling , som Europa-Parlamentet kan afholde for deres vedkommende .
Det , vi siger her i dag og stemmer i morgen , vil faktisk komme p forsiden af aviserne i de syv regioner i den yderste periferi , og nyhedsudsendelserne fra de regionale tv-stationer vil informere bredt om det , vi siger og beslutter her .
<P>
For mange europere er regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi blot et turistml p kortet .
Endog for nogle af vores kolleger her i Parlamentet kan det vre den forestilling , de har om disse regioner i den yderste periferi .
For os , der taler her til aften p vegne af de regioner , vi stammer fra , er denne forestilling meget negativ og naturligvis helt forkert .
Bag denne forestilling om vores landskab og fantastiske klima ligger den sociale og konomiske virkelighed i nogle regioner , som hrer til de mest tilbagestende i Unionen , med de hjeste arbejdslshedsprocenter , med enorme strukturelle problemer , som vanskeliggr vores udvikling .
<P>
Europa-Kommissionen har vret opmrksom p vores problemer og srlige forhold i mere end ti r .
Dette er den frste forhandling , Europa-Parlamentets plenarforsamling afholder om vores regioner , efter at Amsterdam-traktaten blev tilfjet en ny artikel om dem .
Frem til i dag , siden at der under Delors ' formandskab blev nedsat en tvrfaglig gruppe for regionerne i EU ' s yderste periferi , har vi tilbagelagt en lang og frugtbar vej , og jeg vil gerne over for formanden for denne gruppe give udtryk for den dybe taknemmelighed , europerne fra regionerne i den yderste periferi fler .
<P>
Kommissionens dokument til udvikling af EF-traktatens artikel 299 , stk . 2 , er et godt dokument , og vores ordfrer , fru Sudre , har ramt plet ved at forelgge en fremragende betnkning for os i dag .
Med denne artikel og med de regler , der vedtages for at videreudvikle den , har vi et retsgrundlag , som vi ikke har haft indtil i dag , og et godt instrument for vores udvikling .
Fru Sudre har forstet at udarbejde en afbalanceret betnkning , som medtager mange af de ndringsforslag - mere end 100 - der blev stillet til det frste udkast til betnkning .
Et af disse ndringsforslag foreslr udvikling og anvendelse af politikkerne i det finansielle instrument til udvikling af fiskeriet .
<P>
Det , jeg gerne vil fremhve her i dag , hr. kommissr Barnier , er , at det for regionerne i den yderste periferi , da fllesskabsretten skal finde fuld anvendelse , er absolut ndvendigt , at disse regler bliver justeret og tilpasset regionernes situation for at fremme og ikke vanskeliggre deres konomiske og sociale samhrighed med resten af de europiske borgere .
<P>
Det indre marked og de regler , der regulerer det , gavner ikke regionerne i den yderste periferi i samme grad som kontinentets borgere .
De naturlige grnser for markederne p vores er , der ligger tusindvis af kilometer borte , gr , at vores virksomheder har vanskeligt ved at vre konkurrencedygtige p grund af en rkke problemer : transport , kommunikation , forsyning , driftsomkostninger .
Derfor er det s svrt for os at skabe rigdom og beskftigelse .
Vores arbejdslshedsprocenter er blandt de hjeste i Unionen .
Det er derfor ndvendigt at udvikle en rkke foranstaltninger , som er behandlet detaljeret i Margie Sudres betnkning .
<P>
For os skal disse foranstaltninger vre mere end blot politikker om regional udvikling , for vores underskud og handicap er strukturelle og ikke konjunkturbestemte .
Vi vil altid vre langt vk , og vi vil altid have vanskeligheder , der skyldes , at vi bor p en  , vores smukke , men hrde og vanskelige geografi .
Vi krver ikke sttte .
Vi nsker at f nogle vrktjer , der gr det muligt for os at udvikle os .
<P>
Regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi giver Europa en atlantisk , amerikansk og afrikansk dimension , som beriger vores kulturelle , politiske og konomiske mangfoldighed , som vi alle med god grund fler os stolte over .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="FR" NAME="Fruteau">
Hr. formand , hr. kommissr , fru ordfrer , nr vi i dag her i Parlamentet drfter fjerntliggende regionerne i den yderste periferi , m det erindres , at det er resultatet af en langsom modningsproces .
Selv om allerede Romtraktaten indeholdt henvisninger til Frankrigs oversiske departementer , skulle man rent faktisk vente helt til 1989 og de srlige programmer forbundet med afsides beliggenhed og status , de noksom bekendte Posei-programmer , fr Den Europiske Union endelig indrmmede , at strukturhandicappenes besten og sammenstning i regionerne i den yderste periferi begrundede en srlig behandling i forhold til de andre regioner i Fllesskabet .
<P>
Otte r senere tndte Amsterdam-traktaten med dens artikel 299 , stk . 2 , som vi nu drfter , hbet om , at ordene " vkst " og " beskftigelse " en dag ville f samme betydning i hele det europiske omrde .
Ventetiden har sledes vret lang , og det hb , der er udtrykt af vores befolkninger , str i forhold til denne ventetid .
Derfor m jeg indrmme , at jeg flte en vis skuffelse ved lsningen af Kommissionens meddelelse .
Kre kolleger , tiden er ikke mere til gode hensigtserklringer . Det , der skal til , er konkrete foranstaltninger , og det skal vre snart .
Vi m have en prcis tidsplan , som skal holdes .
Der skal reelle finansielle forpligtelser til og ikke som i budgettet for 2001 Posei-bevillinger , der for nrvrende er beskret med 25 % .
Vi skal frem for alt have en forsikring om , at disse foranstaltninger bliver vedvarende , for vores handicap , der er nvnt i artikel 299 , stk . 2 - fjern beliggenhed , status som samfund , lille areal , vanskelige klimatiske forhold - disse handicap str ikke lige over for at ville forsvinde .
<P>
Derfor glder det mig , at Udvalget om Regionalpolitik har udvist dristighed og ambition med hensyn til statssttte , skattepolitik og de konsekvenser , der er forbundet med udvidelsen .
Det glder mig , at udvalget har vedtaget et stort flertal af de ndringsforslag , som jeg har fremsat .
Jeg vil i vrigt her hylde vores ordfrer , fru Sudre , for hendes samarbejdsnd og benhed , der med en indsats fra alle har gjort det muligt at n frem til en betnkning , der virkelig kan bringe hb til vores regioner .
Jeg er faktisk overbevist om , at vores unge vil kunne se en ende p den voldsomme arbejdslshed , der har plaget dem , hvis vi fr held til at g fra en strategi , der i alt vsentligt er finansiel , hvilket bestemt er ndvendigt , men utilstrkkeligt , til en mere overordnet strategi , der er baseret p en reel anerkendelse af vores sregenheder .
<P>
Kre kolleger , hr. kommissr , regionerne i den yderste periferi er ofte symbolet p mangfoldighed og sledes p Den Europiske Unions rigdom .
De kan i morgen blive et laboratorium , der vil levere den smukkeste illustration p dets sociale models effektivitet .
Det , der skal til , er dristighed , forstelse og hjerte .
Jeg er ikke i tvivl om , at de forslag , som Kommissionen vil formulere over for Rdet , vil vre prget af alle disse kvaliteter .
<SPEAKER ID=260 NAME="Pohjamo">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil frst og fremmest lyknske fru Sudre med en yderst vellykket og god betnkning .
Jeg skal samtidig hilse fra hr . Snchez , som gerne ville have vret med til denne drftelse , men som p grund af sygdom endnu ikke har kunnet komme .
Han har altid understreget vigtigheden af denne betnkning , og har arbejdet hrdt til fordel for den .
<P>
Den Europiske Union m drage omsorg for , at ogs regionerne i EU ' s yderste periferi flger med Unionens udvikling .
De foranstaltninger , der er tilpasset og beregnet til sttte for regionerne i EU ' s yderste periferi er motiverede p grund af de ugunstige faktorer , der er fremherskende i disse regioner .
Dette kommer specielt p tale , nr regioner er srligt afhngige at nogle f eller endog et enkelt erhverv .
<P>
Under forhandlinger med lande uden for Den Europiske Union og med internationale organisationer m man ogs tage hensyn til den srlige srbarhed af visse produkter fra regionerne i EU ' s yderste periferi .
Unionens udvidelse m heller ikke medfre , at omrder falder uden for regional- og strukturpolitikken .
Vores gruppe sttter ogs traktatens artikel 299 , stk . 2 , om udvidelsen , som bestyrker Posei-programmernes positive resultater i regionerne i EU ' s yderste periferi .
En srstilling p grund af vedvarende , ugunstige faktorer og en exceptionel hjlp til regionerne i EU ' s yderste periferi er begrundet , men man br dog ikke udjvne forskelle med permanente begrnsninger af reglerne p det indre marked eller permanent fortrinsret til strukturmidler .
Efter min mening er det yderst vigtigt , at regionerne i EU ' s yderste periferi integreres i de transeuropiske transport- , energi- og telekommunikationsnetvrk .
Der er ogs behov for at undersge mulighederne for nye foranstaltninger rettet mod regionerne i EU ' s yderste periferi , som kan supplere de retningslinjer og foranstaltninger , der i jeblikket findes inden for Den Europiske Unions eget omrde .
Man br sttte regionernes konomiske udvikling f.eks. ved forskellige direkte og indirekte beskatningsmodeller .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , hr. kommissr , der er ikke tvivl om , som fru Sudre med rette fremhver i sin srdeles gode og udfrlige betnkning , at regionerne i den yderste periferi har fem kendetegn , som vil betyde , at de varigt eller meget langvarigt vil have en drligere position .
<P>
Det er for det frste det geografiske naboskab til ikke-EU-stater samtidig med , at de hrer til Den Europiske Union , for det andet en relativ isolation p grund af den store afstand til Europa , for det tredje det lokale indre markeds begrnsede omfang , for det fjerde geografiske og klimatiske betingelser , som str i strk kontrast til udviklingen af de indre potentialer , og for det femte den konomiske afhngighed af f produkter i erhvervslivet .



<P>
Det frer automatisk til , at der ogs p lngere sigt med henblik p samhrigheden kun kan kompenseres for disse objektive ulemper , hvis de ndvendige konomiske midler stilles til rdighed p grundlag af artikel 299 , stk .
2. Med denne artikel burde de meget perifert beliggende regioner vre sikret mod permanente nedskringer af deres budget i budgetdebatten .
Ligesom De , fru Sudre , som reprsentant for de meget perifert beliggende regioner med rette krver solidaritet , beder jeg imidlertid ogs om Deres solidaritet med ml 1-regionernes situation , s der ikke foretages nogen nedskring af midlerne , s lnge der stadig eksisterer ulige betingelser i forhold til de udviklede europiske regioner .
<P>
Det afgrende kriterium for dette sprgsml er , om vi i modstning til den tilslutning til fremgangsmden , som de fleste grupper har givet udtryk for under budgetdebatten i dag , ikke vil betale nye politiske ndvendigheder med friske penge , men p bekostning af politiske ml , som endnu ikke er opfyldt .
Dette sprgsml er s meget mere relevant , som EU ' s udvidelse mod st rykker nrmere .
Jeg er overbevist om , at det allerede i dag str klart , at dette problem ikke kan lses uden en ndring af det finansielle overslag .
Lad os handle efter mottoet : " Udst ikke til i morgen , hvad du kan gre i dag " !
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , hr. kommissr , med denne betnkning er Europa-Parlamentet med til at relancere en politik for regionerne i den yderste periferi , sledes som proklameret i traktatens artikel 299 , stk .
2. Der gres her op med en vis tven og visse selvmodsigelser i Kommissionens indsats p dette omrde i den senere tid .
Alle traktatens artikler skal efterleves , alle skal effektivt gennemfres , og artikel 299 , stk .
2 , m ikke vre nogen undtagelse .
Der er derfor grund til at fremhve Europa-Parlamentets holdning i denne sag og prise den objektivitet , kompetence og erfaring , som ordfreren , Margie Sudre , har vist , ligesom det bidrag , der er leveret af alle dem , der har samarbejdet med hende , heriblandt de syv medlemmer fra regionerne i den yderste periferi .
<P>
P grund af den tilmlte tid vil jeg holde mig til sagens kerne .
Lige s meget som at fremme den rimelighed , der ligger til grund for politikudformningen , undtagelsesbestemmelserne og de srlige foranstaltninger , hvor det , der er ens , skal behandles ens , og det , der er forskelligt , forskelligt , lgger jeg for mit eget vedkommende vgt p , at vi i min region , ligesom i de andre regioner i den yderste periferi , kan leve en anstndig tilvrelse , hvilket forudstter en produktiv aktivitet som basis for , at vi i stadig strre omfang kan klare os selv .
Da regionerne i den yderste periferi jo som nvnt i traktatens artikel 299 , stk . 2 , er konomisk afhngige af et enkelt eller nogle f produkter , m der tilskyndes til strre spredning samtidig med , at der skabes bedre betingelser for at producere det , som man kan og har forstand p .
Der m under ingen omstndigheder ske tiltag , der medvirker til at fjerne nogle af vores f relative fordele .
P Azorerne producerer vi frst og fremmest mlk .
Hvis der for alvor leves op til traktatens artikel 299 , stk . 2 , kan jeg kun hbe p , at vores betingelser for at producere det , som vi kan og har forstand p , bliver bedre .
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="PT" NAME="Casaca">
Hr. formand , Europa-Parlamentet - og ikke mindst Udvalget om Regionalpolitik - har ydet en kolossal indsats for at f vedtaget srlige politikker og programmer for regionerne i den yderste periferi .
Den enstemmige vedtagelse i Udvalget om Regionalpolitik af vores kollega Margie Sudres betnkning viser , at Europa-Parlamentet fastholder en af dets allervigtigste forpligtelser .
Tillad mig derfor at lyknske ordfreren og Udvalget om Regionalpolitik med det fremragende arbejde , som de har udfrt .
Med Amsterdam-traktatens ikrafttrden er det juridiske grundlag blevet klargjort , og anvendelsesomrdet for de i denne sammenhng relevante politikker er blevet udvidet .
Et af de omrder , hvor betydningen heraf har vret tydeligst , er landbrugspolitikken .
Takket vre nogle delvise undtagelsesforanstaltninger med hensyn til den flles landbrugspolitiks principper og gennemfrelse af srlige programmer til udvikling af landbruget er det lykkedes at standse rkendannelsen p grupper som Azorerne , og ernes landbrug har fet bedre betingelser .
<P>
Nsten et halvt rtis erfaringer og de nye udfordringer , som udviklingen i den flles landbrugsordning stiller , tilrder en revision af de omtalte programmer , s disse regioners overlevelsesevne kan opretholdes i den nye konkurrencesammenhng .
Traktaten nvner udtrykkeligt , at den konomiske afhngighed af et begrnset antal produkter er et af de forhold , der berettiger de europiske institutioner til at trffe srlige foranstaltninger , nr flles politikker gennemfres .
Den afhngighed af mlkeproduktionen , som karakteriserer landbruget og hele Azorernes konomi , er uden sidestykke i hele EU .
Det er derfor , at vi alle p Azorerne hber , at Kommissionen p baggrund af traktaten , p baggrund af Parlamentets holdning , hurtigt fremlgger forslag om de ndvendige tilpasninger af den flles landbrugsordning , hvad angr dens gennemfrelse p Azorerne .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="PT" NAME="Marques">
Hr. formand , hr. kommissr , havde det ikke vret for Amsterdam-traktatens artikel 299 , stk . 2 , ville vi ikke st her i dag og diskutere fru Margie Sudres fremragende betnkning , hvor jeg benytter lejligheden til at lyknske hende med det glimrende arbejde .
Denne bestemmelse er faktisk af overordentlig stor betydning .
Regionerne i den yderste periferi har via denne artikel fet EU ' s anerkendelse i form af en veritabel ret til at vre forskellige , en ret til at blive behandlet p en srlig mde p grund af deres ganske srlige betingelser , som er fuldstndig anderledes end dem , der glder for den vrige del af EU .
Der er nu tale om en juridisk-konstitutionel anerkendelse og ikke blot , som det var tilfldet fr Amsterdam , om en anerkendelse i form af bilag til traktaterne af rent politisk vrdi .
Bemrk , at denne ret til forskel ikke er andet end en udlber af lighedsprincippet , der ligeledes fordrer , at man behandler det forskelligt , som er forskelligt .
Jeg forkaster reaktionre og kollektivistiske fortolkninger af lighedsprincippet , der indebrer ens behandling af det , der ikke er ens .
<P>
Artikel 299 , stk .
2 , er sledes et afgrende instrument for : 1 ) at fremme lige muligheder for EU-borgere bosiddende i regionerne i den yderste periferi , 2 ) at fremme en god og fuldstndig integration af regionerne i den yderste periferi i EU og det store indre markeds dynamik og 3 ) at gre det muligt for regionerne i den yderste periferi bedre at tage de udfordringer op , der kommer fra globaliseringen og EU ' s udvidelse , som de er srligt srbare over for .
Det er kun det , som artikel 299 , stk . 2 , skal bruges til , og ikke til at sikre en privilegeret status .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , det kvalitative spring , som artikel 299 , stk . 2 , reprsenterer , m modsvares af et tilsvarende kvalitativt fremskridt i EU ' s anderledes behandling af regionerne i den yderste periferi , som m g ud over Posei .
Dette kvalitative fremskridt m komme til udtryk i , at der udformes og gennemfres en global og sammenhngende strategi fra EU ' s side , sdan som Margie Sudres betnkning s rigtigt formulerer det .
Regionerne i den yderste periferi og deres borgere ser med forventning frem til de europiske institutioners indsats i gennemfrelsen af artikel 299 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Hr. formand , jeg vil begynde med at takke ordfreren , fru Sudre .
Jeg synes , hun har gjort en srdeles god indsats , og hun har ydermere udvist fantasi , alvor og evne til at opn aftaler og kompromiser for at kunne forelgge et dokument for Parlamentet og Kommissionen , som efter min mening kan vre bde nyttigt og virksomt .
<P>
Hr. kommissr , jeg tror , at De erkender og forstr disse sprgsml fuldt ud , da De stammer fra en region med en specifik problematik .
<P>
Der er tre regioner i Europa , hvis borgere sls med nogle specifikke problemer : bjergomrderne , erne og regionerne i Fllesskabets yderste periferi .
Disse borgere tager udgangspunkt i en positiv og berigende mangfoldighed og krver , at man anerkender deres ret til at nyde de samme muligheder som resten af borgerne fra de kontinentale regioner .
<P>
Derfor har de behov for srbehandling , som skal komme til udtryk gennem en vilje til en rkke langvarige foranstaltninger .
Vi kan ikke drfte en rkke omstndigheder og tro , at det , nr vi har net dette egnede og idylliske punkt - lad os kalde det sdan - ikke lngere vil vre ndvendigt at trffe yderligere foranstaltninger ved behandling af disse tre omrder , og i srdeleshed regionerne i EU ' s yderste region , som vi forhandler om i dag .
<P>
Vi nsker , at der fastholdes en diversificeret behandling .
Vi vil gerne blive ved med at vre et omrde - eller omrder i dette tilflde - som har behov for srbehandling .
<P>
Den Europiske Union og De , hr. kommissr , br vre klar over , at denne srbehandling skal vre langvarig .
<P>
Det er det budskab , jeg gerne vil viderebringe , ud over at gentage lyknskningen af fru Sudre og af alle medlemmerne af de forskellige udvalg , som har gjort det muligt for os at f denne betnkning frdig til i dag .
<SPEAKER ID=266 NAME="Barnier">
Jeg vil gerne sige tak til Dem , hr. formand , og til alle parlamentsmedlemmerne for deres deltagelse i denne forhandling , selv om den finder sted p et sent tidspunkt .
Den er efter min mening yderst vigtig for hele Den Europiske Union , og den er desuden af interesse for alle de borgere , der bor i vores syv regioner i den yderste periferi .
<P>
Fru minister Margie Sudre , jeg vil gerne takke Dem for Deres glimrende og ligefremme betnkning .
Det er et dokument , som Kommissionen og jeg anser for at vre rigt p ider og forslag , og det er et dokument , der behandler sprgsmlene til bunds og ikke udelader nogen af de problemer , som regionerne i EU ' s yderste periferi har .
De har p en mde ladet disse fjerne regioner komme til orde her i Strasbourg - hvilket ikke sker s tit - og det er regioner , der naturligvis lider under nogle handicap , som skyldes deres fjerne beliggenhed , afstanden og for strstedelens vedkommende ogs deres status samt andre geografiske eller konomiske betingelser , der ofte er vanskelige , men som ogs kan vre et plus .
Jeg har nemlig altid vret af den opfattelse - og det sagde De i vrigt ogs selv , fru Sudre - at disse regioner har evnen til og nsket om at spille en rolle som deres Unions aktive grnse midt i Atlanterhavet , i nrheden af Amerika og midt i Det Indiske Ocean .
<P>
Herefter vil jeg gerne fremstte en bemrkning til Deres betnkning , nemlig at den politiske linje i betnkningen objektivt set er meget tt p den , som Kommissionen flger i jeblikket .
Frst vil jeg komme ind p vores overordnede indfaldsvinkel for regionerne i den yderste periferi , og bagefter vil jeg gerne have lov til at tale om det arbejde , som Kommissionen gr i jeblikket for at fre denne indfaldsvinkel ud i livet .
<P>
Med hensyn til Kommissionens indfaldsvinkel kan jeg sige - sdan som hr . Fruteau sagde for lidt siden , da han talte om nogle lange overvejelser , hvis jeg forstod ham ret - at det er Kommissionen , som str bag indfaldsvinkelen for regionerne i den yderste periferi og de forskellige programmer , nemlig Poseidom , Poseica og Poseima , som udgjorde starten p denne indfaldsvinkel .
Kommissionen fr og har altid fet sttte fra Parlamentet til denne indsats , bde i lovgivningsfasen - der er mindst 700 retsakter om disse regioner , mine damer og herrer - og under det langvarige arbejde med den konkrete ivrksttelse .
<P>
Hr . Fernndez Martn , som jeg gerne vil takke , nvnte helt rigtigt de resultater , som vi konkret har opnet .
I vores rapport fra marts gjorde vi desuden status over disse resultater .
Parlamentet blev dog ligesom Kommissionen klar over , at vi p grund af Fllesskabets udvikling blev ndt til at styrke dets tiltag i disse regioner .
Ved forberedelsen af den tidligere regeringskonference gav Parlamentet og Kommissionen sledes deres fulde sttte til de forhandlinger , der frte til vedtagelsen af artikel 299 , stk . 2 , og det husker jeg meget tydeligt , eftersom jeg dengang var Frankrigs reprsentant i forhandlingen om Amsterdam-traktaten .
Mine damer og herrer , denne artikel giver os naturligvis ikke mulighed for at gre alting , men den giver os mulighed for at styrke , udvide og forbedre vores indsats , hvilket efter min mening er ndvendigt .
<P>
Vi m dog ikke glemme , at der i artikel 299 , stk . 2 , ogs str , at vi skal tage hensyn til Fllesskabets sammenhng og det indre markeds integritet .
Mine damer og herrer , det betyder , at vi - og jeg siger vi , for det glder bde Dem og jeg - skal finde en balance mellem overholdelsen af de generelle bestemmelser og politikkernes tilpasning til de specifikke behov i regionerne i den yderste periferi .
Sdan som hr . Marques sagde for lidt siden , skal vi p en mde bestrbe os p at give alle borgerne lige muligheder , men nr vi gr dette , skal vi skabe ligevgt mellem begge de krav , jeg lige nvnte , og som der gres tydeligt opmrksom p , nemlig tilpasningen til de regioner , der har behov for dette , og overholdelsen af de flles bestemmelser , som er omhandlet i artikel 299 .
<P>
Mine damer og herrer , denne balance skal frst og fremmest opns fra sag til sag .
Tillad mig at nvne et eksempel p dette .
I Deres betnkning , fru Sudre , understregede De med rette , at det er ndvendigt med en langsigtet strategi .
For lidt siden fremhvede hr . Ripoll ogs vigtigheden af , at de foranstaltninger , vi trffer , er vedvarende og permanente , netop fordi handicappene er vedvarende .
Hvordan ser situationen ud i den forbindelse ?
Visse foranstaltninger er af ubegrnset varighed , f.eks. landbrugforordningerne i forbindelse med Posei-programmet .
Fllesskabsrettens sammenhng og det indre markeds integritet krver til gengld , at der faststtes nogle frister p mange omrder , f.eks. skatte- og toldomrdet - selv om disse ligger lngere ude i fremtiden - og der skal helst finde en undersgelse sted halvvejs i forlbet .
<P>
Mine damer og herrer , jeg tror , at vores rapport fra 14. marts 2000 indeholder grundtrkkene til en strategi , der skal gre det muligt for EU at give et mere effektivt bidrag til den varige udvikling i regionerne i den yderste periferi og sledes for konkret at gennemfre artikel 299 , stk .
2. Denne overordnede og sammenhngende strategi skal efter vores mening gre det muligt at foretage det sande kvalitetslft , som De beder om i Deres betnkning , fru minister .
Strategien bygger p tre vigtige punkter .
Sttten til den traditionelle produktion som landbrug og fiskeri er det frste punkt .
Det andet punkt er sttten til fornyet udvikling , modernisering og differentiering af de konomiske aktiviteter ved hjlp af en mere samordnet og mere mlrettet brug af de fllesskabsinstrumenter , vi rder over .
Og endelig er der det tredje punkt , som er en styrkelse af samarbejdet med de lande , der bde politisk og geografisk ligger meget tt p regionerne i den yderste periferi .
Det er kombinationen og sammenstningen af disse tre punkter samt sammenhngen i denne overordnede strategi , der skal give os mulighed for at gre nogle store fremskridt .
<P>
Margie Sudre nvnte for lidt siden i et jebliks bekymring noget , hun kaldte en slags tven eller forbehold fra Kommissionens side .
Jeg vil gerne fortlle hende - og vi kender hinanden godt , nu hvor jeg har vret kommissr i lidt over et r - at jeg er helt klar over , at vi for at n vores ml og gre fremskridt - og De kan regne med min indsats i den forbindelse - er ndt til at tilbagelgge etaperne n efter n .
Rapporten fra den 14. marts var en af de obligatoriske etaper .
Jeg fik i vrigt en tydelig fornemmelse af , at selv om rapporten ikke ndvendigvis gav svar p det hele med det samme , fik den en forholdsvis positiv og konstruktiv respons i de enkelte regioner i den yderste periferi .
Vi havde brug for denne rapport , og jeg havde brug for denne rapport i Kommissionen for at lgge en ordentlig grund til de nste etaper .
Men jeg opfatter det , De sagde , fru Sudre , som et slags signal om , at De sttter Kommissionens politiske vilje .
Nr tiden er inde , vil De i vrigt skulle sende Rdet samme signal om sttte .
<P>
Mine damer og herrer , hvordan vil Kommissionen gennemfre denne indfaldsvinkel ?
Jeg kan fortlle Dem , at arbejdet i det store og hele skrider frem efter planen .
Hvad angr udarbejdelsen af de ndvendige forslag , samarbejder Kommissionen naturligvis med medlemsstaterne og de pgldende regioner .
Det er en konstruktiv indfaldsvinkel og et konstruktivt samarbejde . Undertiden har vi dog mttet afvente de udfrlige anmodninger - hvilket vi i nogle tilflde stadig m - og de supplerende oplysninger , der er ndvendige for , at vi kan tage stilling og udarbejde vores egne forslag .
P mdet i Feira gjorde vi status over , hvor langt vi er net med arbejdet , og det vil vi naturligvis ogs meddele Det Europiske Rd i Nice .
Fru Sudre nvner flere af disse sager i sin betnkning , og jeg vil gerne fortlle , hvor langt vi rent faktisk er net .
<P>
Hvad landbruget angr , er vi ved at forberede ndringen af de forordninger , som bygger p Posei-programmerne .
Det er vores mlstning at forbedre fllesskabssttten til bde produktion og forsyning , hvilket er helt i trd med Deres nske .
Dette er resultatet af en lang planlgning i samrd med medlemsstaterne og de pgldende regioner .
Vi arbejder p at kunne fremlgge disse forslag i lbet af efterret .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om landbruget , som srligt er henvendt til de to parlamentsmedlemmer , der her i Parlamentet reprsenterer en region , som jeg har lrt at kende og holde af , nemlig Azorerne .
Det var nemlig der , jeg var p mit frste officielle besg som kommissr . Hr .
Costa Neves og hr . Casaca , De nvnte en traditionel produktion i Deres region , nemlig mlkeproduktionen .
Jeg er klar over det srlige sprgsml om mlkekvoter p Azorerne . Her m jeg rligt talt sige , at selv om dette problem eksisterer , gjorde man ikke opmrksom p det i tide .
Derfor er det ikke medtaget i det program , som Kommissionen fremlagde i marts .
Kommissionen er dog bevidst om dette problem for Azorerne , og jeg vil gerne gentage - det s jeg nemlig selv , da jeg var p stedet - at mlkeproduktionen faktisk nsten er den eneste produktion .
Derfor er det hverken muligt at ge kvoten eller at fritage Azorerne for betalingen af tillgsafgifter for overskridelsen af disse kvoter .
Deres land , Portugal , har anmodet Kommissionen om at undersge dette sprgsml p baggrund af artikel 299 , stk .
2. Vores tjenestegrene er endnu ikke net s vidt i denne undersgelse .
Det var , hvad jeg ville sige om et bestemt problem , som flere af Dem med rette mindede om .
<P>
Nr det glder den flles fiskeripolitik , som fru Attwooll var inde p , vil de vigtigste initiativer isr finde sted i lbet af nste r , men jeg kan fortlle , at vi er i gang med at gre os nogle vsentlige overvejelser .
Med hensyn til ivrksttelsen af den konomiske differentiering har vi gjort fremskridt p flere vsentlige omrder .
Kommissionen vedtog i juli en vigtig beslutning om en ndring af retningslinjerne for statssttte med regionalt sigte , idet der nu kan gives tilladelse til sttte med det forml at kompensere for de omkostninger , der er forbundet med beliggenheden i den yderste periferi .
Dette er et vsentligt og positivt punkt , selv om sttten hverken forsvinder gradvist eller er tidsbegrnset .
Jeg tror , at vi hermed efterkommer et nske , som alle disse regioner meget ofte har givet udtryk for .
<P>
S er der strukturfondene . Jeg hber , at De lader mig sige et ord herom som ansvarlig kommissr for en stor del af disse fonde via regionalpolitikken .
De spiller en vigtig rolle .
Det afsatte belb i henhold til ml 1 for regionerne i den yderste periferi belber sig , som De ved , mine damer og herrer , for denne nye periode 2000-2006 , til 8,77 milliarder euro .
Det er en forhjelse i forhold til den foregende periode p 70 % , og helt rligt , hr .
Fruteau , De som bad om konkrete foranstaltninger , her er der n - jeg ved , at det ikke er det eneste , De forventer , og som De har behov for - men her er der i hvert fald n , som vi for vrigt skal aflgge regnskab for til Europa-Parlamentet og til alle dem , der interesserer sig for regionernes udvikling .
<P>
En forhjelse p 70 % , 8 milliarder euro , det er ndvendigt , og det er en udfordring , som ikke er s enkel endda , at udnytte pengene godt og effektivt til fordel for og til brug for mennesker , lokale projekter , borgere , konomisk , social og menneskelig udvikling samt nrdemokrati , udnytte dem i henhold til den nye forordning for strukturfondene , det vil sige p en stringent og gennemsigtig mde , idet man srger for at indg et egentligt partnerskab med alle dem , der kan deltage i denne positive forvaltning og naturligvis overholde fristerne .
<P>
Denne bestemmelse om fristerne , der er yderst streng iflge den overordnede forordning , der blev udarbejdet efter Berlin , finder naturligvis anvendelse her som alle steder . Hr .
Markov , nr jeg citerer disse tal , kan man helt rligt godt se , at man er meget langt fra den reducering , som De frygtede for lidt siden , men jeg har forstet , at De talte om det fremtidige perspektiv i forbindelse med udvidelsen - det vil jeg sige noget om om lidt - og at De ikke blot taler om regionerne i den yderste periferi , men ligeledes om ml 1-omrderne .
Hvis jeg skal sige det lige ud , er vi nu og i de kommende syv r , nemlig 2000-2006 , meget langt fra en reducering .
<P>
Til dette betragtelige og store , men ndvendige belb , som retfrdiggres af det konomiske udviklingsstadium og problemerne i forbindelse med arbejdslshed i disse regioner , tilfjes desuden de bevillinger , der kommer fra de fire fllesskabsinitiativer Urban , Leader , Interreg og Equal .
Disse store belb , mine damer og herrer , er ikke blot , og jeg gentager det , fordi jeg tror p det , udtryk for en forstelig solidaritet med disse regioner , men ogs en anerkendelse af den hovedrolle , som disse regioner kan og skal spille som forposter og som - idet jeg bruger Deres eget udtryk , fru minister - Unionens aktive grnser i de omrder , de befinder sig i .
<P>
Jeg fr i vrigt i de kommende dage lejlighed til p Kommissionens vegne at underskrive flere regionale programmer , der definitivt er eller inden for den kommende periode vil blive godkendt . Runions DOCUP via skriftlige procedurer , der nsten er frdige , DOCUP ' erne fra de tre andre oversiske departementer - Martinique , Guadeloupe og Guyana , som De ved - og DOCUP ' et fra Madeira og Azorerne blev underskrevet den 28. juli .
Tilbage er det , der er under forhandling for De Kanariske er .
Det var alt omkring den konkrete ivrksttelse af programmeringen af den regionale politik og de store fonde , der henhrer herunder .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen forbereder desuden nogle initiativer , der stiler mod at ndre visse bestemmelser vedrrende strukturfondene med det forml at gre deres handlingsplan for regionerne i den yderste periferi endnu mere effektiv ved at fremme ivrksttelsen af fllesskabssttte til de erhvervsdrivende .
Jeg ved , at man har ventet disse initiativer , det gjorde De opmrksom p , da De talte om frygten for forbehold eller tven fra Kommissionens side .
Der er intet forbehold og ingen tven .
Jeg beder Dem tro p , at jeg p min side arbejder ekstremt konstruktivt og rligt sammen med mine kolleger .
Det er ikke altid let , nr man skal have de ventede initiativer til at udvikle sig i konkret retning .
Jeg havde brug for den oprindelige rapport fra den 14. marts , og , mine damer og herrer , jeg har ogs brug for at forsikre mig om en reel retssikkerhed , mens initiativet udvikler sig og udvikler sig hurtigt .
Det er ikke et fuldstndigt ubetydeligt og indlysende punkt , selv ikke i fortolkningen af artikel 299 , stk . 2 .
<P>
Disse overvejelser fortsttes i vrigt parallelt med de initiativer , som vi skal tage i de kommende uger , i den anden samhrighedsrapport , der , som De anmoder om , evaluerer udvidelsens virkning p de regionale forskelle .
Denne rapport , som jeg selv vil forelgge Dem til nste forr , vil vre udgangspunkt for en stor debat om den fremtidige regionalpolitik og den fremtidige samhrighedspolitik for perioden 2006-2013 .
<P>
Jeg hber , at man under denne debat fortsat vil sknke udviklingen i regionerne i den yderste periferi en ganske srlig opmrksomhed .
Jeg er permanent fortaler for den hjlp og sttte , der kan tildeles disse regioner , og jeg forstr sledes bekymringen , mine damer og herrer , her og der i Deres regioner som i regionerne under ml 1 , hvor jeg ofte befinder mig , for de udfordringer , der ligger i udvidelsen . Hr .
Pohjamo , De nvnte selv for lidt siden denne bekymring som en gentagelse af de bekymringer , der ligger bag hr .
Sanchez ' arbejde og engagement . Jeg tillader mig i denne sammenhng at bede Dem overbringe ham vores nsker om snarlig bedring , nr man tnker p de helbredsproblemer , han har for tiden .
<P>
Hr . Markov har ligeledes berrt dette sprgsml .
Man skal ikke frygte udvidelsen .
Globalt er det en udfordring , som det er i Unionens interesse at tage op for at fremme stabiliteten p det europiske kontinent , freden , demokratiet og endda en ordentlig regulering af og en ny chance for det indre marked .
Naturligvis kan denne udvidelse ikke gennemfres p en hvilken som helst mde og et hvilket som helst tidspunkt .
Der er nogle regler , som vi arbejder p , og vi forbereder os selv , men , mine damer og herrer , de fattige regioner i vest og syd samt de fattige afsidesliggende regioner vil ikke , blot fordi man fra 2003 forsger at optage nogle meget fattige regioner i st - og De ved udmrket , at de er meget , meget fattige - med et slag , p grund af udvidelsen , ophre med at have vanskeligheder .
I disse regioner ved vi , at der er nogle permanente vanskeligheder , og jeg tror alts objektivt set , at de alt efter deres reelle udviklingsniveau har brug for vedvarende sttte gennem regionalpolitikken og srlige foranstaltninger .
<P>
Mine damer og herrer , som isr hr . Medina Ortega er klar over , eftersom han har understreget dette problem , er flere skatte- og toldsager ligeledes under behandling .
Man kunne nvne dem , der vedrrer De Kanariske er , Azorerne og Madeira .
Jeg ville ogs gerne nvne skattesystemerne i Frankrig og i de oversiske departementer og regioner .
Jeg kan forsikre Dem om Kommissionens store bevgenhed med hensyn til disse emner .
Jeg gentager , at jeg p alle omrder regner med , at der kan tages et vist antal hurtige initiativer , som skal forelgges Rdet fr mdet i Nice , hvilket for vrigt er i overensstemmelse med de nsker , som Frankrigs prsident , fungerende formand for Det Europiske Rd , og den franske premierminister udtrykte for ganske nylig , fru Sudre .
<P>
Der er andre emner , som er genstand for Kommissionens store bevgenhed .
Jeg tnker p et punkt , som De har taget op , hr . Medina Ortega , et punkt , der har interesseret mig lnge , nemlig energi , vedvarende energier , energiforsyning og adgang til de forskellige fllesskabsprogrammer .
Men her vil jeg isr gerne nvne et punkt , som er srligt vigtigt for disse regioners fremtid , nemlig informationssamfundet .
Mine damer og herrer , disse nye teknologier og dette informationssamfund er ikke en luksus forbeholdt de rigeste regioner i Europa .
Jeg mener endda tvrtimod , at disse nye teknologier , adgang til Internettet og til alle de job , der er forbundne hermed , er en chance for de perifere eller ultraperifere regioner .
<P>
Derfor har jeg personligt srget for , at en betydelig del af strukturfondene bliver tildelt informationssamfundet og landmndenes , de sm og mellemstore virksomheders og de unges adgang til dette informationssamfund .
Det er nu vigtigt , at et stort antal projekter prsenteres ved hjlp af DOCUP ' er , men parallelt med denne markedsundersgelse m vi nje overveje hver af disse regioner i den yderste periferis specifikke behov for og adgang til dette informationssamfund .
Hvilken betydning kunne dette informationssamfund have for udviklingen i Deres regioner , srligt inden for elektronisk handel , administration , fjernundervisning og telemedicin , som jeg har set meget positive og meget konkrete resultater af p Azorerne ?
Kommissionen har ivrksat en undersgelse heraf , som vi fr resultaterne af midt i 2001 .
Disse resultater skal anvendes i en debat om retningslinjer i samarbejde med de nationale og regionale myndigheder .
<P>
Mine damer og herrer , det tredje punkt vedrrer regionerne inden for deres egen geografiske zone .
Der har vi to interesser .
Den frste er , at man selvflgelig tager hjde for deres interesser i forhandlingerne om de forskellige handelsaftaler , som vi kommer til at indg .
Det forholder sig sledes , at vi vil ivrkstte en undersgelse af den sandsynlige virkning af gennemfrelsen af den nye aftale med AVS-landene om regionerne i den yderste periferi .
Derefter vil vi , som De selv har udtrykt nske om , fremme samarbejdet mellem regionerne i den yderste periferi og mellem disse og deres geografiske naboer .
<P>
Jeg lgger vgt p , at Interreg 3-programmet , som jeg er ansvarlig for , leverer de ndvendige midler hertil , eftersom jeg helt specifikt har srget for , at dets del B reelt prioriterer denne type regionalt samarbejde , hvilket samtidig betyder masser af midler .
<P>
Til slut vil jeg nvne tre vigtige punkter i Deres betnkning , fru Sudre .
Det frste drejer sig om vores fremtidige handlingsplan og anmoder om et flerrigt program .
Jeg ville blot fortlle Dem , hvorledes Kommissionen ser p tingene .
Jeg har lige sagt , at vores rapport fra marts lancerer de store linjer i en strategi .
Vi har bestrbt os p at prsentere nogle rlige handlingsprogrammer p dette grundlag med en tidsplan , der gr det muligt for os at ndre vores ivrksttelse af dem lidt efter lidt .
Vi har allerede p nuvrende tidspunkt bedt fllesgruppen for regionerne i den yderste periferi , som flere af Dem har rost , om at forberede det frste program for 2001 .
Idet jeg nu svarer p et andet punkt i Deres betnkning , har denne gruppe ligeledes til opgave at foretage en lbende undersgelse af de forskellige initiativer - p Deres anbefaling - som Kommissionen forbereder for at srge for , at der p tvrs , i alle fllesskabspolitikker , tages hjde for regionerne i den yderste periferis legitime interesser .
Og jeg srger for , at denne gruppe udfrer sit arbejde ordentligt , mned efter mned .
<P>
Det tredje punkt angr partnerskabsaftalen mellem EU , staterne og regionerne .
Dette partnerskab er et vrdifuldt element i strategien for regionerne i den yderste periferi .
Det anvendes p konkrete sager , men skal samtidig sttte en periodisk udveksling af overordnede meninger om alle de emner , der vedrrer disse regioner .
Der blev afholdt en partnerskabsdag den 23. november 1999 , som vi var mange , der deltog i .
Et mde af samme slags vil kunne arrangeres p ny i lbet af 2001 , nr ivrksttelsen af det program , der blev forelagt i marts , er mere fremskreden .
<P>
Til slut vil jeg gerne , idet jeg undskylder , at jeg hjst sandsynligt har talt for lnge , men det er vigtige emner , som jeg personligt kerer mig om , gentage den sidste stning i konklusionen p vores rapport fra marts for at gre opmrksom p , at fremtiden for disse regioner i vores jne for en stor dels vedkommende afhnger af , at den strategi , som vi har foreslet i rapporten , lykkes . Dette er ogs yderst vigtigt for hele Den Europiske Union , for den vil sledes have bevist sin evne til at mde en af sine mest komplekse udfordringer med succes .
<P>
Det var det , mine damer og herrer . Lige et sidste ord .
Jeg arbejder aktivt med mine kolleger for de initiativer , som jeg har nvnt p grundlag af rapporten fra marts .
Jeg vil som prioritet srge for , at disse initiativer hurtigt konkretiseres , og at de for de flestes vedkommende kan prsenteres i Nice .
Og derefter vil jeg i samarbejde med Dem , hvis De er indforstet hermed , bestrbe mig p at fre en dialog om de europiske indsatsomrder - og regionerne i den yderste periferis fremtid og stilling er en del af disse indsatsomrder .
Jeg har i de kommende mneder , og s snart regeringskonferencen er overstet , intentioner om at tage " ud i marken " , som jeg er begyndt at gre det p Azorerne , ud til hver enkelt af disse regioner for at mde Dem , arbejde sammen med Dem , mde de administrative , sociale , professionelle og politiske styrker og ligeledes , som jeg regelmssigt gr , fre en dialog med borgerne fra Deres regioner .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Barnier .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 24.00 )
