<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt fredag den 6. oktober 2000 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 6. oktober er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , af protokollen fra Parlamentets mde fremgr det , at en sag med et racistisk angreb p en professor i Verona er blevet taget op her .
Det fremgr endvidere af protokollen , at Parlamentet har fordmt det og isr erklret sin solidaritet .
Jeg skal derfor oplyse , at denne professor selv har opdigtet det hele og har indrmmet , at han ikke har vret udsat for noget som helst angreb , men har banket sig selv .
Vi er faktisk alle sammen blevet holdt for nar .
Jeg ville blot oplyse om sagen , da Verona-professorens driven gk med Parlamentet er med i protokollen .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Speroni , der er formentlig ingen grund til at rette protokollen p grund af disse oplysninger , men jeg tager dem til efterretning .
<P>
Hvis ingen andre gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Erklringer fra formanden
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Kre kolleger , siden sidste mdeperiode , for fjorten dage siden , er , som De ved , endnu tre mennesker blevet ofre for ETA ' s voldshandlinger .
Tillad mig at nvne disse mennesker her , og , idet jeg nvner deres navne , at sende en meget bevget og bedrvet tanke til deres familier , som i dag er i dyb sorg : Luis Portero , ledende anklager ved den regionale domstol i Andalusien , myrdet i Granada den 9. oktober ; Antonio Munos Carignanos , lge med oberstrang ved luftvbnet , myrdet i Sevilla den 16. oktober ; Maximo Casado , fngselsfunktionr , myrdet i Vitoria i gr morges .
<P>
P Deres vegne sender jeg de prrende vores oprigtigste medflelse og dybeste sympati .
Disse ofre bringer antallet af myrdede op p seksten , siden ETA brd vbenhvilen den 3. december 1999 .
Selv om vi mangler ord til at beskrive dette drama , som bliver gentaget igen og igen , m vi under ingen omstndigheder give op .
Tvrtimod .
Vi skal , som vi har gjort ved alle disse srgelige lejligheder , ogs denne gang fordmme det utlelige .
Retten til livet er hellig .
Dette er p ny blevet bekrftet kategorisk i chartret om grundlggende rettigheder for borgerne i Den Europiske Union , som stats- og regeringscheferne vedtog enstemmigt i Biarritz .
<P>
Jeg vil bede Dem , kre kolleger , om at holde t minuts stilhed og derved vise ofrene vores agtelse og give vores sttte til de spanske myndigheder og demokrater i deres kamp mod denne svbe , en kamp som de ofte frer med fare for deres liv .
Jeg vil bede Dem iagttage t minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<P>
o
<P>
o o
<P>
Formanden .
Jeg skal desvrre p ny tage ordet for at mindes alle dem , som i Mellemsten er blevet ofre for det voksende had og den tiltagende afvisning af den anden part .
<P>
I morgen skal Parlamentet drfte dette smertelige sprgsml , nr det behandler Det Europiske Rds mde i Biarritz , men i dag vil jeg blot give udtryk for min dybe sorg over et fnomen , som bekymrer os overordentligt , fordi det afslrer , hvor dramatisk og skbnesvanger de yderliggendes indflydelse er i begge lejre .
<P>
P vegne af Dem alle retter jeg min dybeste medflelse til deres familier og giver udtryk for min solidaritet med alle , som er blevet sret i denne konflikt .
<P>
Jeg hber ligeledes , at forkmperne for fred og dialog en dag vil kunne f overtaget over dem , som forherliger vold og opflammer had .
<P>
o
<P>
o o
<P>
Formanden .
Endelig forrsagede skybrudslignende regnskyl , som De ved , for nogle dage siden delggelser uden fortilflde i Italien og Schweiz , hvor 25 personer omkom , og mange blev sret . Desuden medfrte de meget store materielle delggelser .
<P>
I forgrs medfrte enorme regnskyl og oversvmmelser i Spanien tre personers dd , mens andre tre fortsat er meldt savnet .
<P>
Jeg vil gerne , p vegne af Europa-Parlamentet , give udtryk for vores sindsbevgelse og meddele familierne vores dybeste medflelse , og jeg vil med Deres tilladelse bede Dem p ny iagttage et minuts stilhed til re for ofrene .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr .
Trakatellis , jeg vil give Dem ordet for at komme med et forslag til proceduren . Men frst m jeg erindre Dem og samtlige kolleger om , at jeg tirsdag i sidste mdeperiode , efter at have modtaget kraftige protester fra et stort antal kolleger , som mente , at man aftenen forinden havde misbrugt retten til at komme med forslag til proceduren , her i plenum forklarede ...
<P>
<P>
...
som sagt forklarede jeg , at disse forslag til proceduren automatisk ville blive afbrudt efter t minut , sdan som forretningsordenen foreskriver : Der er tale om artikel 141 .
Det ville jeg blot erindre om .
Deres bifald i dag , i lighed med Deres bifald tirsdag i sidste mdeperiode , tager jeg som en bekrftelse p , at De fuldt ud godkender denne fremgangsmde .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Fru formand , faktisk er der ved kommunalvalget i Chimara forekommet voldsscener og valgsvindel rettet mod det grske mindretal , som bor i omrdet .
Det hersker der ikke nogen tvivl om .
Vi har de internationale organisationers observationer , som har fulgt valget .
<P>
Albanien , fru formand , er et land , som selv har oplevet forflgelser af dets mindretal i andre lande , og det er en kendt sag , hvorledes det internationale samfund reagerede p disse forflgelser .
Det , som det selv kommer ud for uden for sine grnser , br det ikke gentage inden for sine grnser , og det er , hvad jeg vil kalde den frste lektion i demokrati , som vi br betone over for dette land , der er begyndt at grundlgge demokratiet internt .
Jeg vil gerne have , at Parlamentet noterer sig disse overtrdelser , og at det naturligvis krver omvalg i Chimara-regionen .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Fru formand , i forlngelse af det , De sagde om Mellemsten , vil jeg gerne omtale et initiativ fra nogle kvindelige medlemmer af Europa-Parlamentet , Nuala Ahern , Pasqualina Napoletano , Ana Palacio Vallelersundi , Ulla Sandbk og mig selv . Vi har opfordret andre kvinder til at tage til Jerusalem for at mde nogle palstinensiske og israelske kvinder , som i lbet af disse r uophrligt har kommunikeret indbyrdes og bygget fredsbroer .
I denne nd vil vi derfor opfordre kvinderne i Europa-Parlamentet til at deltage i delegationen .
Tirsdag og onsdag udarbejder vi en appel og indsamler underskrifter og tilmeldinger til delegationen , som netop har til forml at bygge fredsbroer mellem kvinder , der hvor volden forekommer .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg nsker blot at meddele mine to grske kolleger , at delegationen for forbindelserne med det sydstlige Europa p sit nste mde , hvor vi undervejs ogs vil modtage reprsentanter fra Albanien , ogs vil beskftige sig med dette sprgsml , og jeg er sikker p , at vi under fru Packs ledelse vil beskftige os objektivt med denne sag .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , i sidste uge blev fru Karla Peijs overfaldet i Bruxelles .
Jeg beder om , at der igen bliver rettet henvendelse til den belgiske regering og srget for mere sikkerhed i Bruxelles .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Naturligvis , hr . Rbig .
Det vil jeg gre .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Haarder">
Fru formand , jeg har et sprgsml angende medlemmernes statut .
Mit sprgsml er flgende : Hvem taler p Parlamentets vegne om denne Statut ?
Jeg sprger , fordi jeg har indtryk af , at vi har udpeget en sabotr og ikke en ordfrer , nr jeg lser hr . Rothleys offentlige udtalelser .
<P>
Jeg hber , at De , snarere end hr . Rothley , taler p Parlamentets vegne .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Fru formand , jeg mener at vide , at De om et jeblik vil bekendtgre den franske regerings beslutning om at nedlgge mit mandat som medlem af Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg mener , der er tale om stor uret og en sanktion , der ikke str i forhold til de ubetydelige hndelser , som man har brugt som pskud .
Jeg er ikke blevet opfordret til retsligt at forsvare mig .
Min parlamentariske immunitet er ikke blevet ophvet , og jeg har ikke nydt godt af nogen af de former for forsvar , som anklagede har ret til .
<P>
Jeg synes , Europa-Parlamentet mske her har en anledning til at demonstrere sin vrdighed ved denne lejlighed .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , der er flere ofre for ETA , men der er ogs flere ofre for den spanske undertrykkelse : flere anholdelser , flere torturofre , ny spredning af politiske fanger , der sidder fngslet i Baskerlandet .
Alt i alt har baskerne og spanierne oplevet store lidelser . Det er i hvert fald sikkert , at spanierne og baskerne har fet nok af den nuvrende konflikt .
Det er ikke overraskende , hvis de i stigende grad giver udtryk for deres store forfrdelse , fordi ingen , p nr den spanske regering , tror p fordelene ved den nuvrende strategi .
<P>
Kan Europa-Parlamentet opgive hbet om p noget tidspunkt at finde en demokratisk ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Fru formand , jeg vil helst ikke gentage mig selv , men situationen krver , at jeg gr det .
De kender til situationen i Gibraltar , hvor der befinder sig en havareret britisk atomubd .
Prcis som vi frygtede og formodede fra begyndelsen , vokser omfanget af havariet iflge teknikerne , ogs p grund af den tid , der gr .
<P>
Jeg beder Dem , fru formand , om at trffe alle mulige foranstaltninger for at fremme den igangvrende behandling i Udvalget for Andragender af en protestskrivelse , som mere end 30 interessenter og ngo ' er har indgivet i protest mod denne situation , hvor der er sket et benbart brud p fllesskabslovgivningen om strlingsbeskyttelse .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , for det frste tager jeg ordet som formand for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked for p baggrund af hr .
Haarders ord at minde om , at hr . Rothley , der er frste nstformand for udvalget , ikke er talsmand , men ordfrer , og jeg finder , at han indtil videre har optrdt fuldstndigt inden for rammerne af dette mandat .
<P>
For det andet tager jeg ordet for at sttte fru Morgantinis forslag .
Jeg finder , at vi er net til et punkt i Mellemst-processen , hvor en dialog mellem de kvindelige medlemmer af henholdsvis det palstinensiske og det israelske parlament og de kvindelige medlemmer af Europa-Parlamentet kunne bidrage til en lsning af denne konflikt .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Fru formand , hvis jeg ellers har forstet det rigtigt , er vi i frd med at faststte dagsordenen .
Men forretningsordenen giver ikke mulighed for forslag til proceduren p dette tidspunkt .
Forretningsordenen opererer i artikel 141 med forslag til proceduren , i artikel 142 med bemrkninger til forretningsordenen , men ikke med denne situation og slet ikke med den slags prstationer , som vi netop har oplevet .
Her kan hvem som helst sige hvad som helst , s lnge vi taler om at vedtage dagsordenen .
Hvornr begynder De , fru formand , at flge forretningsordenen og intet andet end forretningsordenen ?
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Hr . Goebbels , jeg vil svare p Deres sprgsml .
Det er et problem , som alle formnd har stet over for .
Problemet er , om der er tale om et forslag til proceduren eller ikke .
Jeg tror , at vi , hvis vi , hver gang en kollega tager ordet til forretningsordenen , begynder at diskutere , om dette indlg nu ogs er i overensstemmelse med forretningsordenen eller ikke , kommer til at spilde meget tid .
Jeg synes , at det at anvende minutreglen i sidste ende er den mindst drlige lsning , hvad man i vrigt ogs har kunnet konstatere .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Fru formand , som De husker , omtalte jeg i sidste mdeperiode forholdene for den britiske forkmper for demokrati James Mawdsley , der blev ulovligt tilbageholdt af myndighederne i Burma .
De lovede at give udtryk for Deres bekymring , og Parlamentet vedtog efterflgende en beslutning , som fordmte fngslingen .
Det var en del af en flles diplomatisk indsats , og det vil glde Parlamentet at hre , at de burmesiske myndigheder lslod hr . Mawdsley i sidste uge .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke Dem og medlemmerne af Parlamentet for den rolle , De spillede i den vellykkede afslutning p denne proces .
Jeg hber , at vi inden lnge kan vende tilbage til sprgsmlet om de tusinder af andre mennesker , der sidder som politiske fanger i Burma , og den mangel p demokrati , som plager landet .
<SPEAKER ID=21 NAME="Blak">
Fru formand , da min danske kollega , hr . Bertel Haarder , talte for lidt siden , var hans danske s forvansket , at det var fuldstndig umuligt at forst , hvad han sagde .
Kunne De ikke srge for , at vi for fremtiden kan hre , hvad han siger ?
Det var virkelig svrt at forst det danske , han talte .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , Antonio Russo , som var korrespondent for Radio Radicale og den eneste vestlige journalist , som sidste r var blevet i flere uger i Pristina i Kosovo , blev i mandags i Georgien fundet dd med brystet fuldstndig knust .
Obduktionen , som er foretaget i Georgien , har vist , at det klart drejer sig om et mord , sandsynligvis efter tortur .
Antonio Russo var en modig journalist , som undersgte de misgerninger , der finder sted i Tjetjenien , og det er efter vores opfattelse grunden til hans tragiske dd .
Jeg tror ikke , Parlamentet kan iagttage et minuts stilhed en gang til - og jeg vover ikke at bede om det - men jeg nskede at informere Parlamentet om , hvad der er sket , for Antonio Russo var modig som journalist og som menneske , og han gav sit liv for informationsfriheden til alles bedste .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , i henhold til artikel 7 , stykke 4 , afsnit 2 , i forretningsordenen er det formandens opgave at forelgge sagen for Retsudvalget , fr den franske regerings beslutning stadfstes .
Statsrdets kendelse , som De mske om lidt vil pberbe Dem , er afsagt af en dertil ubefjet instans , hvor fransk lov imidlertid foreskriver , at kun plenarforsamlingen har kompetencen , nr det drejer sig om et europaparlamentsmedlems mandat .
I denne procedure , fru formand , er vores kollega Jean-Marie Le Pens parlamentariske immunitet blevet krnket p alle leder og kanter .
Jeg kan ikke se , hvorledes De , som De gjorde lige fr , kan citere chartret om grundlggende rettigheder , uden selv at praktisere det i udvelsen af Deres hje embede .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , kre kolleger , vold er ikke nogen fodnote her i Parlamentet , og sdan skal det fortsat vre .
I tilknytning til Deres opfordring og Deres medflelse med voldsofres familier vil ogs vi gerne udtrykke vores solidaritet med alle dem , som i dag mange steder i Baskerlandet protesterer mod ETA ' s vold .
Derfor vil vi efter godkendelsen af denne dagsorden sammen med alle vores kolleger og med alle dem her i Parlamentet , som nsker det , holde en lille , stille demonstration p et par minutter udenfor , foran parlamentsbygningen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Duhamel">
Fru formand , man kan ikke lade hr . Gollnisch s tvivl om den allerhjeste franske administrative instans uden at reagere .
Hvis hr .
Gollnisch respekterede retsstaten , ville han ogs respektere dennes befjelser . Hvad angr hr .
Le Pen , er det uvrdigt for Europa-Parlamentet og for enhver demokrat at hre hr . Le Pen bruge ordet " vrdighed " .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , for mig drejer det sig virkelig om forretningsordenen .
<P>
<P>
Vi har ingen uopsttelige sprgsml i denne uge . Tjetjenien , Albanien , Burma og Palstina er dog allerede blevet behandlet .
Mit sprgsml til Dem lyder : Kan vi ikke ndre forretningsordenen , sledes at vi i fremtiden ikke har flere uopsttelige forhandlinger , men at vi behandler dem i begyndelsen af mdet ?
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden">
Der kan De se , hr .
Goebbels , er der her tale om et forslag til proceduren eller ej ?
Tro mig , vi kunne fortstte dette i timevis .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Fru formand , mellem den 3. oktober 2000 og i gr oplevede Forbundsrepublikken Tyskland mindst syv mindesteder blive skndet , ved otte lejligheder mennesker blive overfaldet af racistiske grunde , fire asylhjem blive angrebet , og ved syv lejligheder synagoger , jdiske kirkegrde eller mindesmrker blive skndet !
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , kre kolleger , at vi har fet dagsordenen forelagt , betyder ikke , at vi skal modtage dagsordrer .
<P>
Et vist antal kolleger - og jeg forstr dem - har en drm .
De har en drm om at oprette en forbundsstat , f.eks. sammen med formand Spinelli , det vil sige at omdanne vores traktater til en forfatning .
Men at anerkende i dag at dette Parlament skulle adlyde og have befjelser , der var knyttet til n stat , uanset hvilken , i sagen om fradmmelse af en af vores kollegers mandat , det ville vre det samme som at indrmme , at dette Parlament ikke er suvernt og br underkaste sig nationale retslige instanser og regeringer .
<P>
Fru formand , kre kolleger , vi har muligheden for at trde et stort skridt nrmere mod Deres drm - som jeg i vrigt ikke deler .
Anerkend , at Deres Parlament har uindskrnket magt til at afgre ekskluderingssprgsmlet , og De vil vre net et stykke videre mod Deres fderale drm .
I modsat fald , fru formand , trder De et skridt baglns , i og med at De accepterer , at De m underkaste Dem .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="de Gaulle">
Fru formand , det forblffer mig lige godt , at sagen om nedlggelse af hr .
Le Pens mandat ikke er blevet behandlet , endsige s meget som omtalt , i Retsudvalget . Vi ville i givet fald vre vidne til den frste ekskludering af et fransk parlamentsmedlem i den Tredje , den Fjerde og den Femte Republiks historie p grundlag af en sag om overtrdelse af politivedtgten .
<P>
Der er sket en hel rkke retskrnkelser - ikke kun af fransk ret , men ogs af europisk ret - og jeg tror , det vil vre en stor fejl , hvis ikke denne sag forelgges for Retsudvalget , og hvis hr . Le Pen ikke bliver hrt .
<CHAPTER ID=4>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen p mdet d . 19. oktober i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 95 , er omdelt .
<P>
Mandag :
<P>
Jeg er fet forelagt en anmodning fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , med nske om at udskyde betnkningen af fru Kla , for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , om vegetativt formeringsmateriale af vin til en senere mdeperiode .
<P>
Hr .
Lannoye har bedt om ordet som ophavsmand til anmodningen .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , fru Kla ' betnkning er allerede blevet udskudt to gange .
Ikke desto mindre nsker vi , at den bliver det n gang til , med en politisk begrundelse .
<P>
I virkeligheden er denne tilsyneladende tekniske betnkning , som ikke synes at medfre strre politiske ndringer , yderst vigtig , al den stund den i det skjulte bner mulighed for at udfre gensplejsning i vindyrkning og derfor kan fre til genetisk manipuleret vindyrkning .
<P>
Det er vores opfattelse , at det , eftersom vi for tiden er midt i en forligsprocedure omkring rammedirektivet om genmanipulerede organismer , ville vre klogere at vente , til denne forligsprocedure er afsluttet , og tage fat p problemet , nr rammerne er klart afstukket , det vil sige i princippet i januar mned .
Vi anmoder derfor om , at behandlingen af denne betnkning udsttes .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden">
Hr.Lannoye har netop fremsat sin gruppes anmodning .
<P>
nsker nogen ordet til sttte for denne anmodning ?
<SPEAKER ID=34 NAME="Roth-Behrendt">
Fru formand , som vi allerede flere gange har sagt til ordfreren og Parlamentet , findes der en vigtig lovgivning om udstning af genetisk modificerede mikroorganismer , nemlig David Bowes betnkning , som for tiden er genstand for en forligsprocedure .
Dette er den grundlggende lovgivning og grundlaget for enhver anden lovgivning om genetisk modificerede planter .
Derfor er det kun rimeligt , rigtigt og ogs serist , hvis vi venter , til forligsproceduren er afsluttet , hvilket vil vare yderligere ca. seks uger , og s trffer afgrelse om al yderligere lovgivning .
Derfor sttter jeg hr . Lannoyes forslag .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Vi skal nu hre ordfreren , fru Kla , som jeg tror er imod en udsttelse .
<SPEAKER ID=36 NAME="Kla">
Fru formand , jeg er modstander af at udstte betnkningen , og jeg sprger mig selv , hvordan Europa-Parlamentet arbejder .
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter vedtog i juli betnkningen med stort flertal , to stemte imod .
Man gr her ud i en diskussion om udstningsdirektiv 90 / 220 / EF , det er ikke rimeligt .
Vi refererer her til dette udstningsdirektiv , og efter forligsproceduren vil prcis det ogs glde for talerne .
Vi foretager os ikke andet , end hvad vi allerede har foretaget os inden for skovbrugs- og plantemateriale , nemlig at acceptere denne reference til det horisontale direktiv .
<P>
Hvis vi ikke stter betnkningen under afstemning , vil det medfre forsinkelser .
Det vil hmme handlen med plantemateriale af vin i Europa , og jeg tror , at vi ogs her i overensstemmelse med det indre markeds sigte for Europas vinfordlere er ndt til at stte vores betnkning under afstemning .
<P>
( Anmodningen forkastedes )
<P>
Tirsdag :
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg ansger p min gruppes vegne om , at der i morgen tidlig indfres et punkt i forhandlingen om Biarritz , nemlig en kommissionserklring om et interview , som kommissr Verheugen gav til avisen Frankfurter Allgemeine sidste fredag , den 20. oktober .
Hr . Verheugen har givet det indtryk , at 10 lande , som situationen ser ud i dag , vil tiltrde Den Europiske Union i r 2005 , og tilmed - og det er det mest tungtvejende - har han sat sprgsmlstegn ved betydningen af flertalsafgrelser i Ministerrdet , som vi jo anser for det grundlggende reformelement i Nice .
Han er allerede blevet kritiseret af sin egen politiske familie for det .
Vi beder Kommissionen om i morgen at prcisere dette nrmere i sin udtalelse .
Det er nu allerede anden gang , at kommissr Verheugen beklageligvis har udtalt sig p en sdan mde , at det kan anfgtes .
Han trder jensynlig i spinaten den ene gang efter den anden .
Vi beder om , at Kommissionens stilling bliver prciseret .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Hr . Poettering , under debatten i morgen vil det st enhver taler frit for at komme ind p alle sprgsml og rette foresprgsler til svel Rdet som Kommissionen .
<CHAPTER ID=5>
Meddelelse om ophvelse af Le Pens mandat
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg skal oplyse Dem om , at jeg torsdag den 19. oktober 2000 fik officiel meddelelse fra den franske stats kompetente myndigheder om en kendelse , dateret 6. oktober 2000 , fra Statsrdet , som afviser den rekurs , hr . Jean-Marie Le Pen havde indbragt mod den franske premierministers dekret af 31. marts 2000 , gende ud p at nedlgge hans mandat i Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg skal oplyse Dem om , at jeg siden da har modtaget kopi af den bendningsansgning , som d ' herrer Charles de Gaulle , Carl Lang , Jean-Claude Martinez og Bruno Gollnisch har indbragt for hr . Jacques Chirac , Frankrigs prsident , til fordel for hr .
Le Pen .
<P>
Jeg giver ordet til fru Ana Palacio Vallelersundi , formanden for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , for at vi kan hre hendes mening .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Fru formand , Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked besluttede efter at have drftet det p mdet den 15. og 16. maj at anbefale at suspendere meddelelsen p plenarmdet om Parlamentets svar vedrrende nedlggelsen af hr . Jean-Marie Le Pens mandat .
Jeg understreger , at Udvalget om Retlige Anliggender anbefalede at suspendere denne meddelelse indtil udlbet af den frist , hr . Le Pen havde til at indgive appel til det franske statsrd eller appellere dets beslutning .
Og jeg citerer fra det brev af den 17. maj , som De selv , fru formand , lste op for plenarforsamlingen .
<P>
Statsrdet har - som De har sagt - afvist denne appel , og vi er blevet behrigt orienteret om denne afvisning .
Der er sledes ikke nogen berettiget grund til at udstte denne meddelelse p plenarmdet , som er korrekt i henhold til den primre ret , nrmere bestemt artikel 12 , stk . 2 , i akten af 20. september 1976 .
<P>
Den bendningsansgning , De nvner , fru formand , ndrer ikke ved denne situation , da det ikke drejer sig om et sgsml .
Som navnet antyder er det en retsakt fra statsoverhovedet , der ikke berrer den franske regerings dekret , som i overensstemmelse med Udvalget om Retlige Anliggenders anbefaling skal meddeles p plenarmdet .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , fru Palacio .
<P>
Som flge heraf tager Europa-Parlamentet , i overensstemmelse med artikel 12 , stk . 2 i akten af 20. september 1976 om valg af reprsentanter til Europa-Parlamentet ved direkte , almindelige valg , meddelelsen fra den franske regering om bortfaldet af hr .
Jean-Marie Le Pens mandat til efterretning .
<P>
Hr .
Le Pen , jeg opfordrer Dem til at forlade mdesalen , og for at alt kan foreg vrdigt , for Parlamentet og for Dem selv , udstter jeg mdet i ti minutter .
<P>
( Mdet udsat kl . 17.40 og genoptaget kl .
17.50 ) <CHAPTER ID=6>
Anmodning om ophvelse af Pacheco Pereiras immunitet
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0304 / 2000 ) af MacCormack for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Jos Pacheco Pereiras immunitet .
<SPEAKER ID=43 NAME="MacCormick">
Fru formand , dette punkt skyldes en anmodning ( som De meddelte Parlamentet den 17. februar ) fra de behrige portugisiske myndigheder om ophvelse af Pacheco Pereiras immunitet i forbindelse med retsforflgning i Portugal for udtalelser i et tv-program for nogle r siden .
Tv-programmet omhandlede en debat om politikeres og journalisters respektive roller .
Pacheco Pereira fremkom under den debat med bemrkninger om tredjepart , der ikke deltog i debatten , og disse bemrkninger faldt denne for brystet .
Der blev i frste omgang indledt en straffesag , men den blev henlagt , og der fres nu et civilt sgsml ved distriktsdomstolen i Cascais .
Derfor er en sag , der involverer ytringsfrihed , en politisk sag .
<P>
Parlamentsmedlemmernes immunitet henhrer under artikel 10 i protokollen vedrrende De Europiske Fllesskabers privilegier og immuniteter .
Indholdet heri er , for s vidt angr den foreliggende sag , at medlemmerne af Parlamentet i deres egen medlemsstat nyder samme immuniteter , der tilsts medlemmerne af den lovgivende forsamling i den pgldende stat .
Efter at have set p sagen finder Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked det derfor godtgjort , at Pacheco Pereira , havde han vret medlem af det portugisiske parlament , ville nyde immunitet , som kun kunne ophves af det portugisiske Parlament .
I henhold til vores regler nyder han derfor immunitet , som kun kan ophves ved en beslutning i Europa-Parlamentet .
<P>
Det er vigtigt at understrege , at immunitet ikke betragtes som et privilegium for et givent medlem , som han eller hun kan ophve eller gre gldende efter forgodtbefindende .
Immunitet gres snarere gldende af Parlamentet som helhed ud fra interessen om at bevare betingelserne for effektive , demokratiske politikker og drftelser og om at stte Parlamentet i stand til , via medlemmerne , at varetage sin funktion i et demokratisk Europa .
Det er derfor op til Parlamentet at beslutte , hvorvidt immuniteten br ophves eller ej .
<P>
Vi gr det ikke vilkrligt .
Vi gr det i overensstemmelse med mange rs prcedens og praksis .
<P>
Det sidste afsnit i min betnkning br lses hjt : " Det er ubestrideligt , at de kommentarer , Jos Pacheco Pereira fremsatte i et tv-program om pressen , fremsattes som led i en politisk debat , og at paragraf 1 i den portugisiske forfatning derfor ville finde anvendelse .
I henhold til denne bestemmelse ville Jos Pacheco Pereira have vret omfattet af immunitet , hvis han havde vret medlem af det portugisiske parlament .
Flgelig nyder han immunitet som medlem af Europa-Parlamentet for s vidt angr de udtalelser , han fremsatte , og de meninger , han gav udtryk for i det tv-program , som sagen vedrrer . "
<P>
P baggrund heraf og efter drftelse af grundene for og imod ophvelse af immunitet anbefaler Udvalget om Retlige Anliggender derfor Parlamentet ikke at ophve Pacheco Pereiras immunitet .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Zappal">
Fru formand , Jos Pacheco Pereiras sag er blevet behandlet meget omhyggeligt i Retsudvalget . Den af udvalget vedtagne udtalelse , som i dag forelgges Parlamentet , anbefaler , at immuniteten ikke ophves .
Dette motiveres og begrundes i MacCormicks glimrende betnkning , hvis grundlggende argumentation er som flger : Afgrelser om ophvelse af immunitet skal vre uafhngige af politisk observans og nationalitet , og retsgrundlaget skal vre klart og fast . Immunitet er ikke et personligt privilegium , men en garanti for Parlamentets uafhngighed gennem dets medlemmer over for enhver anden myndighed .
Det er irrelevant , p hvilken dato det pklagede forhold har fundet sted , samt om medlemmet selv har nsket at give afkald p sin immunitet .
<P>
Betnkningens henvisning til den nationale lovgivning indebrer ikke , at denne glder for Europa-Parlamentet , men vedrrer kun proceduren , idet ethvert parlament - i dette tilflde Europa-Parlamentet - uafhngigt trffer sine egne afgrelser .
Endvidere har hr . Pacheco Pereira udfrt politisk aktivitet og kan sledes ikke anses for at have beget noget ulovligt .
<P>
Efter sledes at have gjort PPE ' s holdning klar , skal det understreges , at hvis vores kollega Pacheco Pereira havde vret italiener , var han blevet retsforfulgt , uden at Europa-Parlamentet havde fet nys om det !
Det italienske retsvsen beder aldeles ikke om tilladelse til at retsforflge et medlem af Europa-Parlamentet , men tramper p ethvert princip om behrig respekt for denne institution .
<P>
Allerede i denne valgperiode er nogle parlamentsmedlemmer blevet retsforfulgt , uden at der er anmodet om ophvelse af deres immunitet .
Personligt har jeg vret afskret fra at ptale det , da det berrte partikolleger , som altid bliver skydeskive af politiske grunde , og et indlg fra min side kunne derfor vre blevet opfattet som manipulerende .
Men nu sker det igen , og denne gang glder det ganske vist en kollega fra PPE , men ikke fra mit politiske omrde i Italien .
Vores kollega Cocilovo er blevet stillet for retten , uden at det er kommet til Europa-Parlamentets kendskab og sledes med foragt for Parlamentet .
Det er en yderst alvorlig sag , som De , fru formand , ikke kan sidde overhrig .
Det er Europa-Parlamentets uafhngighed , der str p spil !
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , jeg har i virkeligheden ikke brug for de to minutter , for efter hr .
MacCormicks redegrelse og hr . Zappals supplerende redegrelse er der efter De Europiske Socialdemokraters Gruppes mening ingen tvivl om , at man ikke skal ophve hr .
Pacheco Pereiras immunitet .
Jeg synes nrmest , det drejer sig om et virkelig trivielt sprgsml , nogle erklringer fra en politiker i et tv-program . Disse erklringer giver anledning til en ubegrundet straffesag , og erklringerne er omfattet af den portugisiske forfatning og af anvendelsen af Fllesskabets lovgivning om ophvelse af parlamentarisk immunitet .
<P>
Der foreligger kort sagt alle de elementer , der gr , at man ikke skal ophve hr . Pacheco Pereiras parlamentariske immunitet , og Den Socialdemokratiske Gruppe tilslutter sig hr .
MacCormicks forslag om ikke at ophve hr . Pacheco Pereiras parlamentariske immunitet .
<CHAPTER ID=7> Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0291 / 2000 ) af Van Lancker for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den socialpolitiske dagsorden ( KOM ( 2000 ) 379 - C5-0508 / 2000 - 2000 / 2219 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=47 NAME="Van Lancker">
Hr. formand , fru kommissr , fru statssekretr , kre kolleger , lad mig frst og fremmest takke mine kolleger og kommissren samt hendes tjenestegrene for det udmrkede samarbejde , som vi har haft i forbindelse med denne betnkning , og lad mig ogs benytte lejligheden til at udtrykke min taknemmelighed for bidragene fra de mange ngo ' er , arbejdsmarkedets parter og de eksperter , som har hjulpet os med p Parlamentets vegne at formulere en ambitis social dagsorden .
Det er ofte sagt , at " socialpolitik er en produktiv faktor " , og det er rigtigt , for et mere solidarisk samfund er ogs et samfund , som prsterer bedre .
Socialpolitik har imidlertid ogs sine egne rettigheder . Socialpolitik skal srge for , at uligheder fjernes , at den sociale samhrighed fremmes , og at folks livskvalitet forbedres .
Derfor fortjener denne sociale dagsorden en meget mere prominent plads i den europiske politik .
Topmdet i Lissabon har givet os chancen for at give socialpolitikken mere vgt , denne lejlighed m vi benytte os af .
<P>
Jeg har til min store glde konstateret , at Kommissionen og det franske formandskab vil have en ambitis social dagsorden , og jeg tror , at vi fuldt ud tilslutter os disse mlstninger , fru kommissr , fru statssekretr .
Jeg vil derfor under min taletid ved denne forhandling gre opmrksom p en rkke punkter , hvor vi fra Parlamentets side vil skrpe dagsordenen .
<P>
For det frste hvad angr strategien .
Den sociale dagsorden skal i hj grad gre det sociale Europa synligt for borgerne , og derfor opfordrer vi til , at foranstaltninger , prioriteter og instrumenter kommer strkere og tydeligere til udtryk .
Vi m kunne se , hvor der gres fremskridt , disse skal kunne mles , og den sociale dagsorden skal have en central plads i den politiske diskussion p det europiske topmde .
Derfor opfordrer vi kraftigt til indfrelse af en social resultattavle , ligesom for det indre marked , med tydelige foranstaltninger , med forfaldsdatoer og med tidsfrister .
Derfor opfordrer vi ogs til , at den sociale dagsorden drftes rligt p topmdet i forret .
<P>
For det andet hvad angr instrumenterne .
Den bne koordineringsmetode , som siden Luxembourg er anvendt med henblik p beskftigelse , har faktisk bnet fantastiske nye muligheder , p omrder , hvor der tidligere kun var nationale befjelser .
Vi beder derfor om , at denne metode styrkes og ligeledes anvendes i forbindelse med udelukkelse og fattigdom , sledes som Rdet ( sociale anliggender ) nu har besluttet .
Vi vil endvidere meget gerne have , at denne vigtige innovative metode ogs bruges til at gre fremskridt i forbindelse med strategien vedrrende modernisering af den sociale sikring .
<P>
For det tredje er der et " men " .
Fremhvelsen af betydningen af denne bne koordineringsmetode betyder ikke , at denne metode skal trde i stedet for social lovgivning , fordi vi ogs i Europa skal fastlgge sociale rettigheder , skal turde formulere sociale mindstestandarder og skal udarbejde social lovgivning , som er ndvendig inden for rammerne af et europisk indre marked .
Parlamentet finder , at Kommissionen godt kunne give den en tand til her og der , f.eks. nr det drejer sig om lnmodtageres individuelle og kollektive rettigheder , f.eks. nr det drejer sig om strre sikkerhed i de nye arbejdsformer , og f.eks. nr det drejer sig om beskyttelse med hensyn til sikkerhed og sundhed mod nye risici p arbejdspladsen .
Vi synes ogs , at det er overordentlig vigtigt , at Kommissionen tager et initiativ , som igen knytter sig til henstillingerne fra 1992 , til sttte af medlemsstaternes bestrbelser p at garantere alle retten til en ordentlig indkomst .
Kun da kan kampen mod fattigdom vre effektiv .
<P>
Vigtige partnere i forbindelse med virkeliggrelsen af den sociale dagsorden , f.eks. nr det glder livslang uddannelse , nr det glder tilrettelggelsen af arbejdstiden , og nr det glder nye arbejdsformer , er selvflgelig arbejdsmarkedets parter , og vi hber , at de vil vre rede til at forhandle om alle disse omrder .
Men vi anmoder ogs Kommissionen om , fru kommissr , at den , hvis disse forhandlinger ikke giver resultater , fuldt ud benytter sin initiativret .
<P>
Til sidst lige to bemrkninger : Det er i forbindelse med virkeliggrelsen af den europiske sociale dagsorden afgrende , at der kommer et strkt partnerskab , et partnerskab mellem institutionerne , et partnerskab med medlemsstaterne , med arbejdsmarkedets parter , men ogs med de mange sociale ngo ' er , som skal spille en vigtig rolle i virkeliggrelsen af dagsordenen .
Ogs her tror vi , at Europa hurtigst muligt skal tage initiativ til at forstrke denne borgerdialog , dialogen med de sociale ngo ' er .
<P>
Endelig m socialpolitik ikke betragtes som et srskilt kapitel .
Den skal vre integreret i hele Den Europiske Unions politik .
Jeg er overbevist om , at Europa kun vil vre socialt , hvis ogs den konomiske politik , konkurrencepolitikken , den eksterne politik og hele udvidelsesdiskussionen fr en social dimension .
Jeg hber , fru statssekretr , at Rdet finder inspiration i Parlamentets forventninger , og jeg hber , at det vil lykkes Dem p topmdet i Nice at fremlgge ambitise mlstninger i en europisk social dagsorden , som vi sammen kan arbejde p i de kommende r .
<SPEAKER ID=48 NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , forslaget om den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden har efterladt et politisk budskab , som ikke er get upagtet hen .
Sprgsmlet har fremkaldt intens interesse i de europiske samfund , og vi har modtaget mange forslag fra reprsentanter for ngo ' er og borgernes samfund generelt , som Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har taget i betragtning i sin udtalelse .
<P>
Vi hber , at anvendelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden vil give borgerne mulighed for at fle sig tt p det sociale Europa og blive bevidste om , at EU vil ptage sig positive aktioner for en fortsat stigning i levestandard og ikke kun garantere minimumsgrnserne .
Vi m ligeledes prcisere , at den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden ikke sigter mod at ptvinge en ensartet socialpolitik , men mod at koordinere , sttte og tilskynde til nationale politikker inden for rammerne af en samlet , social udvikling . For alle staterne str i dag over for flles udfordringer med forskellige dimensioner naturligvis , ssom de arbejdsmssige strukturer , forskelsbehandlingen over for borgerne og ulighederne mellem de to kn .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder hvder , at den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden br anbringe kvindernes kvalitative og kvantitative deltagelse p arbejdsmarkedet uanset alder og socialgruppe i selve kernen af problematikken og dens aktioner , og derfor skal den opprioritere alle de foranstaltninger , som kan lette adgangen til arbejde , sdan som vi anfrer i vores udtalelse , og som kan gre det lettere at forene erhvervslivet med familielivet eller andre personlige valg .
<P>
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder foreslr ogs adgang til en tilstrkkelig og vrdig social beskyttelse , som br glde for alle kvinder i alle aldre og alle socialgrupper .
Men vi m ikke glemme , at kvinderne altid er de frste ofre for konomiske kriser , og at de udgr flertallet af de af vores medborgere , som rammes af social udstdelse og fattigdom .
<P>
I vores udtalelse sttter vi ligeledes en dialog og et samarbejde med borgernes samfund og isr med kvindeorganisationerne i de lande , som forbereder deres tiltrdelse til den europiske familie , for ogs dr skal vi n en ensartet udvikling , som skal flge i det vrige Europas fodspor og tnkemde .
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Fr jeg giver ordet til fru Pry p vegne af Rdet , vil jeg gerne fremstte en bemrkning .
Fru Pry er her i dag for tredje gang i trk , det glder os .
Det er det frste , som jeg gerne ville sige .
Det andet er , at jeg kun kan forklare det for mig selv med , at forbryderen altid vender tilbage til gerningsstedet .
Fru Pry var i mange r nstformand , sad ogs i denne stol , og vi var trods vanskelige afstemninger altid i fuldstndig sikre hnder .
S meget desto mere glder det mig , at De er her i dag ! Ordet er Deres , fru statssekretr .
<SPEAKER ID=50 NAME="Pry">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer ordfrere , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg takke Dem , hr. formand , for denne meget personlige introduktion .
<P>
Jeg er meget glad for at kunne vre til stede her blandt Dem til denne vigtige drftelse om den sociale dagsorden .
Det er dog vigtigt for mig at sige , at Elisabeth Guigou , som i dag er minister for beskftigelse og sociale anliggender , gerne ville have vret til stede her i denne institution , som ogs hun har tilhrt , og som hun mindes med stor glde . Men hendes helt nye arbejdsopgaver tvinger hende til at vre i Paris i dag , og hun har bedt mig overbringe Dem sin dybe beklagelse .
<P>
Jeg vil gerne frem for alt lyknske fru Van Lancker og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og dets formand med den betnkning , som vi behandler , og som er et vidnesbyrd om dynamikken og kvaliteten i Europa-Parlamentets engagement i den sociale dagsorden .
<P>
I forlngelse af Rdets uformelle mde ( arbejds- og socialministrene ) den 8. juli i Paris anmodede formandskabet samtlige involverede aktrer - Europa-Parlamentet , naturligvis , Det konomiske og Sociale Udvalg , Regionsudvalget , arbejdsmarkedets parter , ngo ' erne og Rdets arbejdsgrupper og udvalg - om at fremstte deres forslag .
<P>
Europa-Parlamentets beslutning om den sociale dagsorden , som De er ved at gre Dem klar til at vedtage , er et meget ambitist bidrag til vores flles velse .
Det franske formandskab roser Dem for det og lover at tage strst muligt hensyn til det i sit arbejde .
<P>
Rdets uformelle mde den 8. juli , kollokviet i september , som De afholdt sammen med Kommissionen , og hr . Briets rundrejse til de europiske hovedstder gr det muligt for os at fremstte et antal iagttagelser .
Jeg vil allerfrst , fr jeg vender tilbage til de forskellige omrder , fremkomme med nogle almene betragtninger vedrrende den sociale dagsorden i en sammenfattende form , s jeg kan overholde min taletid .
<P>
Det er mig en stor glde at kunne sige , at samtlige aktrer , som har berring med socialpolitikken , erklrede sig positive over for udarbejdelsen af en dagsorden .
Hensigten med den er at gre den europiske socialpolitik mere synlig og mere effektiv og at forberede Unionen p de store flles udfordringer .
Dagsordenen skal naturligvis ses i sammenhng med konklusionerne fra Lissabon og med det kommende europiske Charter om grundlggende rettigheder , s man kan sikre sig en effektiv ivrksttelse .
<P>
Der var ligeledes generel tilslutning til de aktionsomrder , som opregnes i redegrelsen fra Kommissionen .
Hvis der er nogen diskussion , er det ikke s meget om , hvilken type aktion der skal ivrksttes , men om hvilken metode , man skal vlge for at n de opstillede ml .
Jeg tror , man skal vlge en pragmatisk tilgang og overvinde skillelinjerne , nr de er ubegrundet ideologiske .
<P>
Som De meget rigtigt foreslr i Deres beslutningsforslag , og p den mde styrker De den fremgangsmde , Kommissionen har foreslet , vil vi fortsat udnytte hele den foreliggende farveskala af fllesskabsinstrumenter : den sociale dialog , lovgivning , koordinering , konvergens , udveksling af oplysninger og finansiering gennem fondene og fllesskabets programmer .
Det er op til os at afgre , omrde for omrde , aktion for aktion , hvilket redskab , der er bedst egnet til at indfri den formulerede mlstning .
<P>
Jeg gr nu over til nogle mere prcise bemrkninger , frst vedrrende beskftigelsen .
Beskftigelse er fortsat vores hjst prioriterede emne , selv om mden , vi tackler det p , udvikler sig .
Ogs her kan jeg konstatere enstemmig tilslutning til at fortstte og forstrke Luxembourg-processen inden for rammerne af de ml , Det Europiske Rd i Lissabon satte sig .
Vi er ganske srligt knyttet til mlstningen om fuld beskftigelse .
At stille det kvantitative og det kvalitative op over for hinanden er en falsk diskussion , og i Lissabon blev der klart fastsat en dobbelt mlstning : flere job og job af bedre kvalitet .
S er det op til os at finde ud af at definere de vsentlige elementer , der kendetegner kvalitet i jobbet , og at vre i stand til efterflgende at forst omfanget af det .
<P>
I betragtning af hvad mit arbejde bestr i i den franske regering , vil De kunne forst , at det har vret mig en ganske srlig glde at konstatere , at ligestilling mellem kvinder og mnd p den ene side , og livslang uddannelse p den anden , er to temaer , som der er meget kraftig opslutning omkring .
Temaet livslang uddannelse blev enstemmigt udpeget som hjest prioriterede handlingsomrde .
I vrigt forpligtede arbejdsmarkedets parter sig til at arbejde videre med temaet .
Det m vi tilskynde dem til , s der kan blive taget konventionelle initiativer til fordel for livslang uddannelse , og det hurtigst muligt .
Jeg skal p dette sted i mit indlg henvise til , at der den 4. og 5. december vil blive afholdt et seminar i Biarritz om dette emne , et seminar som jeg vil prsidere .
<P>
I forbindelse med sprgsmlet om ligestilling mellem mnd og kvinder har mange medlemsstater insisteret p ndvendigheden af en bedre overgang mellem det professionelle liv og familielivet , specielt af hensyn til brnepasningen .
Det er virkelig et centralt sprgsml , bde for at n op p en hjere beskftigelsesprocent og for at komme videre med hensyn til ligestillingen mellem mnd og kvinder .
<P>
For nu at blive ved dette emne opererer Deres beslutningsforslag med talrige foranstaltninger til fordel for kvinder , og det rummer en generel mlstning om at integrere begrebet ligestilling mellem kvinder og mnd i alle relevante sektorer af den sociale dagsorden .
Jeg sttter denne metode .
<P>
Som De mske ved , afholder jeg den 27. oktober et kollokvium p ministerplan om dette emne .
Jeg talte allerede udfrligt om dette den 5. oktober her i plenum .
Jeg vil derfor ikke erindre om de tre temaer , vi ved den lejlighed vil drfte .
<P>
De skal om lidt diskutere det femte program for ligestilling mellem mnd og kvinder for perioden 2001-2006 .
Jeg vil gerne takke Dem varmt , fordi De efterkom formandskabets opfordring og arbejdede meget hurtigt og meget godt , hvilket stter os i stand til i tide at vedtage dette vigtige program , som p n og samme tid lgger op til en integreret tilgang og specifikke aktioner .
De kan regne med al min energi til gennemfrelsen af det og til at sttte den finansielle forpligtelse i strrelsesorden 50 millioner euro .
<P>
Endelig har formandskabet , for at styrke den integrerede ligestillingsstrategi , nsket , at adskillige ministerrd skulle tage hensyn til dette begreb .
Dette vil ske under det franske formandskab .
<P>
Den sociale dagsorden forflger flere andre mlstninger .
Jeg vil lgge et ord ind for arbejdstagernes mobilitet .
Vi er ndt til at tilskynde til denne mobilitet , samtidig med at vi srger for sikkerhed i de erhvervsmssige forlb .
Jeg vil ogs gerne sige et par ord om vores kamp mod utrygheden , mod de utrygge job , som der skal tages bedre hnd om .
<P>
Arbejdsmarkedets parter har gjort opmrksom p , at det er ndvendigt med flles definitioner .
Jeg tnker her specielt p det atypiske arbejde .
Det er tydeligt for enhver , at et antal fllesskabsdirektiver om f.eks. indfrelse af europiske samarbejdsudvalg i fllesskabsvirksomheder , overflytninger , kollektive afskedigelser skal ajourfres .
Jeg har ligeledes konstateret stor interesse for at f fastlagt en egentlig fllesskabsstrategi p arbejdsmiljomrdet , isr for s vidt angr sundhed og sikkerhed .
Vi er ndt til at forenkle de eksisterende direktiver og tilpasse dem de tekniske fremskridt , men vi er ogs ndt til at fremstte konkrete forslag om nyopdukkede risici og risikobetonede job .
<P>
En enkelt bemrkning om social beskyttelse .
Vi er alle enige om at fortstte samarbejdsstrategien inden for social beskyttelse , med prioritet til pensionssprgsmlet , sdan som Lissabon-topmdet opfordrede til .
<P>
Hvad angr kampen mod udstdelse , har vi taget et betydeligt skridt fremad , idet vi den 17. oktober i Rdet ( arbejds- og socialministrene ) fastlagde passende mlstninger for kampen mod fattigdom og social udstdelse , som skal danne udgangspunkt for nationale handlingsplaner .
Dagsordenen kunne ligeledes omhandle , hvad der skal ske med henstillingen fra 1992 om de minimale ressourcer .
<P>
Om alle disse temaer , og efter at have gennemget alle de bidrag , vi mtte modtage , er det formandskabets hensigt , i lbet af de kommende uger , at udarbejde et syntesedokument .
Vi kunne eventuelt p mdet i Rdet ( arbejdsministrene ) den 28. november f udarbejdet et dokument , stilet til stats- og regeringscheferne , som giver udtryk for virkelig rgerrighed for de fem kommende r .
Det er klart for enhver , at Europa-Parlamentet vil have bidraget strkt hertil , og det takker jeg Dem for .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , i dag diskuteres dagsordenen for socialpolitikken .
Jeg vil takke fru Van Lancker og fru Kratsa mange gange for det store arbejde , som de har gjort for fra Parlamentets side at beskrive elementer med henblik derp .
Det vil jeg gerne sige to ting om .
<P>
For det frste har vi tidligere haft en diskussion om det sociale handlingsprogram , og et handlingsprogram betyder , at der sker noget .
Nu taler vi om den sociale dagsorden , og det kan betyde , at der sker noget , men det gr det ikke ndvendigvis , og det er sledes en af de ting , som vi til stadighed skal tage hensyn til .
Vi har at gre med et socialdemokratisk inspireret Rd , og der er sledes stor chance for , at der tales meget , men at der ikke flger ret mange handlinger .
Jeg hber sledes ikke , at jeg skal anvende denne fortolkning her .
Det drejer sig om , at der faktisk bde sttes noget p dagsordenen , og at der handles .
Det forsger denne betnkning at udvirke , og det har vi selv forsgt i nogen grad at understrege i en rkke ndringsforslag .
<P>
Det drejer sig i dag om socialpolitikken , og det har ordfreren ogs talt om .
Vi har i vores gruppe altid lagt stor vgt p den sociale markedskonomi som grundlag for alt det , vi beskftiger os med , ogs inden for rammerne af Den Europiske Union .
Det er heldigvis lykkedes os for en stor del at tilvejebringe det flles marked .
Vi har ogs kunnet tilvejebringe en rkke ting p det sociale omrde , men ikke alt , og det hang sammen med , at Amsterdam-traktaten endnu ikke var trdt i kraft . Hvad det angr , er dette sociale handlingsprogram eller denne sociale dagsorden sledes af srdeles stor betydning .
Vi m forsge systematisk at finde de mangler , som stadig findes i systemet , og ogs nvne dem og i hvert fald stte dem p dagsordenen .
Betydningen af , at der udarbejdes en dagsorden , er , at man ogs stter punkter p den , idet man hber , at Kommissionen vil udarbejde dem nrmere .
Der findes en rkke af disse punkter p den .
Det ville have vret meget uheldigt , hvis Parlamentet overhovedet ikke havde nvnt disse punkter , men jeg ved , at vi dermed endnu ikke har lst alle problemer med hensyn til disse .
Det er alts noget , som vi ogs giver videre til Kommissionen , s den kan se nrmere p det .
<P>
S er der punktet ben koordinering . Jeg tror , at det er meget vigtigt .
Jeg vil for vrigt ogs gre opmrksom p hr . Cocilovos udtalelse , som ganske vist ikke drftes nu , men hvorom der senere vil blive stemt .
Den giver i srdeleshed et svar p Parlamentets bemrkninger p beskftigelsesomrdet .
Derfor tales der sledes endnu ikke s forfrdelig meget om den i denne betnkning .
Man m imidlertid egentlig betragte disse to udtalelser som n , og s passer billedet fuldstndigt .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at der stadig er en rkke problemer , men disse skal vi lse i forbindelse med afstemningerne om ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Jeg vil gerne lyknske fru Van Lancker med den fremragende betnkning .
<P>
Jeg har fra nogle kanter hrt , at de efter at have lst betnkningen er enige i problemstillingen , men ikke i lsningsmodellen .
Jeg er af den holdning , at medmindre vi flger denne lsningsmodel , er udsigterne ikke gode for mlet for den sociale dagsorden , som er at sikre en socialpolitik p lige fod med beskftigelsespolitikken og den konomiske politik .
Det er denne lsningsmodel , vi skal flge .
<P>
Der er for Den Socialdemokratiske Gruppe mange meget vigtige punkter i betnkningen .
For os er den bne koordineringsmetode meget vigtig .
Vi ser den gerne styrket i forhold til beskftigelsen .
Vi nsker ogs at se den anvendt p social udstdelse og social beskyttelse .
Jeg glder mig over det , Nicole Pry fortalte os i dag i den henseende .
ben koordinering betragtes tilsyneladende af mange som en nem lsning , og jeg tvivler ikke p , at det er rsagen til , at det stttes p en rkke kanter .
Det m ikke vre en nem lsning .
Vi vil ved enhver given lejlighed insistere p , at det skal medfre indikatorer og kriterier og en ordentlig gruppegennemgang , og at Parlamentet skal tage del i den proces .
Vi sttter ogs den sociale dialog , men vi insisterer p , at Kommissionen forvalter den proces korrekt , og hvor forhandlingerne fejler , at vi om ndvendigt hurtigt fr indfrt lovgivning .
<P>
Punkt 14 indeholder en rkke omrder , som vi finder vigtige .
Jeg kan ikke komme ind p dem alle inden for den tid , jeg har til rdighed , men lad mig understrege betydningen af de omrder , som vedrrer behovet for at ajourfre lovgivningsrammerne vedrrende omstrukturering .
Igen gldede det mig at hre det , Nicole Pry sagde i dag .
Jeg har ikke hrt tilsvarende opmuntrende ting fra Kommissionen i forbindelse med f.eks. behovet for at ajourfre direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg i fllesskabsvirksomheder eller i forbindelse med kollektive afskedigelser og overfrsler .
Vi tillgger naturligvis ogs de overordnede rammer for information og hring stor betydning for at sikre , at erhvervsmssige ndringer forvaltes med et socialt ansvar .
<SPEAKER ID=53 NAME="Jensen">
Hr. formand , for ELDR-Gruppen er det afgrende , at fremtidens Europa ogs bliver et socialt Europa .
Den politiske opgave er s at finde den bedste vej til at n denne mlstning .
For os i den liberale gruppe er det vigtigt , at beslutningerne ligger s tt p borgerne som muligt .
Dette glder ikke mindst i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken .
P Lissabon-topmdet i forret vedtog EU ' s regeringschefer en fremsynet vision for udviklingen af et socialt Europa .
Der blev lagt vgt p fremme af EU ' s position i vidensamfundet , og der blev lagt vgt p ben koordinering med flles ml , men med fleksibilitet og frihed i valget af midler .
Dette blev fastslet som et brende princip .
<P>
Kommissionen har i sin meddelelse fundet en ramme for den sociale dagsorden , som jeg synes lever flot op til nden fra Lissabon-topmdet .
Den bne koordinering er efter vores mening den rigtige vej at g , hvis vi skal sikre et socialt Europa .
Der kan vre behov for lovgivning p nogle omrder , men vi har ikke behov for en masse bureaukratiske og snrende regler , der miskrediterer det europiske samarbejde uden at tilfre reelle resultater .
Jeg vil ogs gerne udtrykke min anerkendelse af den store indsats , som fru Van Lancker har lagt i udarbejdelsen af betnkningen .
Hendes indsats har vret meget konstruktiv , og nr min gruppe er skeptisk over for en rkke af hovedelementerne i hendes betnkning , s skyldes det , at vi er politisk uenige , og det er jo fair nok .
<P>
Vi deler sledes ikke betnkningens forkrlighed for lovgivning p EU-niveau .
Der er en rkke omrder , hvor vi fler , at man gr for meget ned i detaljer .
Jeg vil understrege , at vi i EU-landene har forskellige traditioner og forskellige problemer p arbejdsmarkeds- og socialomrdet , og Lissabon-topmdets beslutninger anerkender dette .
Der er fundet en god balance i Kommissionens oplg .
Den teknologiske udvikling og nye organisationsmetoder taler jo ogs for et fleksibelt samarbejde , hvor vi satser mere p ml og afdkning af resultater og mindre p stiv regelstyring .
En sdan ben koordinering er ikke ndvendigvis uforpligtende .
Nej , den skal selvflgelig vre forpligtende , men den skal bygges op nedefra , og ikke udvikles ved , at vi centralt faststter en masse regler og kvoter .
Den bne koordinering skal netop vre ben bde i valget af midler og med hensyn til inddragelse af alle involverede .
Derfor er det vigtigt , at der skabes mere offentlig interesse for og i hjere grad fokuseres p den bne koordinering . Det vre sig i beskftigelsespolitikken eller i sprgsmlet om social udstdelse , som vi nu tager fat p , og hvor den bne koordinering ogs kan finde anvendelse .
Den skal ikke vre hemmelig .
Den skal vre meget mere kendt , og her synes jeg , at Parlamentet har noget at tilbyde .
Det kan skabe strre offentlighed og stte strre offentlig fokus p processen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance nsker jeg frst at lyknske og takke Anne Van Lancker for kvaliteten af hendes betnkning , bde p grund af dens indhold og p grund af mden , hun har udarbejdet den p , som hun har bestrbt sig p at gre meget ben for andres deltagelse .
<P>
Udtrykket social dagsorden , som tilsyneladende er rent teknisk , dkker i virkeligheden over dagligdags realiteter , som vores borgere oplever .
Det drejer sig nemlig om p n gang at afhjlpe nd og konkretisere det , man kalder den nok s omtalte europiske " sociale model " .
<P>
Vi kan ikke tillade os at forpasse denne lejlighed , hvis vi vil undg at skuffe forventningerne hos alle borgerne og hos de kollektive bevgelser , de indgr i , og som er dem , der er mest aktive i forbindelse med oprettelsen af en Europisk Union som et borgernes fllesskab .
<P>
Listen over sprgsml , der skal behandles , opstr automatisk , nr man afhjlper de ptrngende problemer , og bringer vores handlinger i overensstemmelse med de taler , der blev holdt p topmdet i Lissabon .
Det drejer sig om at udstyre de europiske borgere med det vrktj og de offentlige politikker , de har brug for med henblik p at udforme deres plads i Europa og sikre sig , at deres grundlggende rettigheder - herunder sociale rettigheder - sikres .
<P>
Den sociale nd og bevarelsen af den europiske sociale model tilsiger initiativer med det forml at indfre retten til en indkomst , en ln og anstndige pensioner til alle i Den Europiske Union .
Igangsttelsen af de samfundsmssige ambitioner , der blev bret til skue i Lissabon , krver en kraftanstrengelse fra fllesskabets side , en handlingsplan for skabelse af job i servicesektoren , ikke mindst i den del , der har tilknytning til informationssamfundet .
I s henseende er det direktiv , der stilles forslag om i betnkningen , en ufravigelig forudstning for at garantere social beskyttelse af de nye arbejdsformer .
<P>
Det er ligeledes vigtigt at garantere et godt helbred , et beriget socialt liv , et forbedret milj for alle - det tredje system - og der er ingen vej uden om skattemssige og lovgivningsmssige skridt for at sikre svel den konomiske besten som overskueligheden af denne solidariske konomi , som er ved at vokse frem .
<P>
Vi er enige med Anne Van Lancker og fru Pry , nr de foreslr , at man skynder sig at vedtage direktivet fra 1998 om information til og hring af arbejdstagerne og revidere direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg i fllesskabsvirksomheder .
Elementr samfundsinteresse burde for vrigt tilskynde os alle til at godkende forslaget om at indfje beskftigelsesmssige betragtninger i forordningerne og i fusionsbeslutningerne , som i dag faststtes af konkurrencen .
<P>
Disse tre eksempler , som har til forml at bekmpe fattigdommen , sttte udviklingen af aktiviteter , der kan skabe job , social sammenhng og livskvalitet og forbedre lnmodtagernes rettigheder , burde kunne mobilisere et Parlament , som er interesseret i at f borgerne til at drmme om Europa , de borgere der i dag alt for tit oplever dette Europa som en maskine , der reducerer al menneskelig virksomhed til varer .
<P>
Adskillige ndringsforslag vidner om rdslen hos visse af vores kolleger , som hiver viskelderet frem , hver gang de lser ordet " lovgivning " .
Mon de har tnkt sig at forklare borgerne , at Parlamentet anser det for ndvendigt at vedtage direktiver til at beskytte investeringer og til at liberalisere de offentlige ydelser , men ikke til at kvalificere og regulere det , man her kalder markedet for arbejde ?
Denne vgring mod at lovgive frer i vrigt til en vgring mod i det hele taget at forhandle , eftersom et ndringsforslag gr s langt som til at fjerne mlstningen gende ud p at indg europiske kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
Det er her , man efter vores mening skal lede efter den gammeldags fremgangsmde , man beskylder de personer for , som ikke forventer sig den bedste af alle verdener i et fuldstndig frit marked .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , der er virkelig brug for en social dagsorden i Europa efter mange rs nyliberal konomisk politik , der har medfrt arbejdslshed og social udstdelse i alle lande , ogs i mit eget rige hjemland Sverige .
I vores store byer er tiggeriet dukket op igen efter at have vret forsvundet siden de frste efterkrigsr .
Det lader endda til , at der igen er brug for de private velgrenhedsorganisationer og deres suppekkkener .
Derfor glder jeg mig over mlstningen med Kommissionens arbejde og Anne Van Lanckers betnkning .
Mange af hendes forslag er vldigt gode og fortjener sttte .
<P>
En virkelig social indsats koster mange penge , og det omtales efter min mening alt for sjldent i betnkningen .
Disse midler skal hovedsagelig komme fra medlemsstaterne , og derfor m man frem for alt stille krav til de sociale myndigheder i de enkelte lande .
Regeringerne m afstte flere midler , der skal ansttes flere socialarbejdere og gives flere ressourcer til de frivillige sociale organisationer , ellers bliver resultatet bare smukke ord uden reelt indhold .
<P>
I fru Van Lanckers betnkning fremstilles Kommissionen og dennes lovgivning som den egentlige motor i det sociale arbejde .
Jeg mener , at kraften skal komme nedefra , og at det drejer sig om at anvende sttten p det plan , hvor problemerne findes .
Kommissionen kan naturligvis yde et vigtigt bidrag , men de sociale problemer er lokalt forankrede og skal hndteres med en god fornemmelse for de konkrete forhold .
Kommissionen kan medvirke til at stte et hjt niveau , men det er socialarbejderne , fagforeningerne og de frivillige aktivister , som vi m knytte vores hb til , ikke tjenestemndene i Bruxelles .
<P>
Til slut vil jeg blot tilfje , at jeg ikke er medforfatter til ndringsforslag 35 , sledes som det str i dokumentet med ndringsforslag .
Jeg stiller mig tvrtimod meget kritisk til forslaget .
I stedet for mit navn skal der st Figueiredo .
Der m vre sket en fejl i sekretariatet , og jeg beder om , at det bliver rettet .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">

Hr. formand , jeg bifalder dette rs offentliggrelse af Den Europiske Unions nye sociale dagsorden for 2000-2005 .

Den fik fornyet kraft p Det Europiske Rds mde i Lissabon tidligere p ret .

De vigtigste prioriteter p denne dagsorden omfatter flgende : Arbejdsmarkedets parter fr en strre rolle i forbindelse med udarbejdelsen af EU-direktiver og -forordninger , arbejdstagerforbindelserne forbedres , Den Europiske Union vil fortsat sttte lokale jobskabelsesprogrammer , der udarbejdes nye forligs- , voldgifts- og mglingsmekanismer i EU-regi , der udarbejdes et nyt EU-charter for sm virksomheder , der bliver get koordinering mellem politiske programmer inden for informationssamfundet , og teletjenesterne og internetrelaterede aktiviteter moderniseres .
<P>
Ud fra et irsk synspunkt vil jeg gerne sige til medlemmerne af Parlamentet , at en af rsagerne til , at der har vret s stor konomisk fremgang i Irland , er , at vi siden 1987 har haft en ordning mellem arbejdsmarkedets parter , som har betydet , at regeringen har haft et tt samarbejde med fagforeninger og lnmodtagergrupper om en lang rkke konomiske og sociale aktiviteter med henblik p at sikre bred enighed om f.eks. lnninger og lnmodtagerforhold .
Det har i hj grad bidraget til en mindskelse af uroen p arbejdsmarkedet i Irland og gede udenlandske investeringsprogrammer .
<P>
Jeg bifalder ogs den politiske dagsordens forpligtelse til moderniseringen af teletjenesterne .
Den Europiske Union skal drage fordel af de nye teknologier , som udvikles p nuvrende tidspunkt .
Jeg bifalder offentliggrelsen af det nye rammeprogram for telekommunikationsforordninger og -direktiver , som Kommissionen offentliggjorde i juli i r .
Parlamentet drfter i jeblikket syv forskellige telekommunikationsforordninger og skal afgive udtalelse herom fr jul .
<P>
Hvad angr e-handel , er det kun rimeligt at sige , at USA har haft et forspring i forhold til EU .
Den Europiske Union haler dog hurtigt ind , og gennemfrelsen af en lang rkke telekommunikationsdirektiver og -forordninger vil i hj grad bidrage til denne proces .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne rose kommissren for forbrugerbeskyttelse , hr . Byrne , for hans bestrbelser p at sikre en aftale om , hvordan vi bedst kommer videre med lovgivning vedrrende en omfattende struktur af e-handelstransaktioner nu og i fremtiden .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , i nsten et halvt rhundrede har det europiske projekt vret baseret p konomi .
Man talte ogs om Det Europiske konomiske Fllesskab .
Man gav hjeste prioritet til opbygningen af det indre , flles marked : princippet om fri bevgelighed for personer , varer og kapital , indfrelse af regler , der styrede konkurrencen mellem virksomhederne , og statslig sttte .
Det sociale havde rollen som korrektion til de mest delggende flger af de konomiske politikker .
Bestemmelserne i Rom-traktaten indskrnkede sig til princippet om lige ln til mnd og kvinder ( artikel 141 ) og til arbejdstagernes frie bevgelighed .
<P>
Redegrelsen fra Kommissionen og fru Van Lanckers betnkning udmrker sig ved at korrigere denne ubalance ved at anerkende samspillet mellem social og konomisk politik og beskftigelsespolitik .
Fru Van Lanckers betnkning er ambitis : Ordfreren beder i virkeligheden Kommissionen om at styrke dagsordenen , frst og fremmest i flgende retninger : Nr det glder beskftigelsen med udarbejdelsen af en europisk pagt for beskftigelse og social samhrighed , desuden livslang uddannelse og indfrelse af en forudgende , grnseoverskridende kontrol inden for social- og skatteret .
Nr talen dernst falder p den sociale dialog , burde denne styrkelse konkretiseres med vedtagelsen af et direktiv om information og hring , af direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg i fllesskabsvirksomheder og med en revision af direktiverne om afskedigelser .
Endelig , nr det glder den sociale beskyttelse , med en viderefrelse af konvergensstrategien inden for social beskyttelse .
Der er tale om et sandt katalog , der mere ligner en rkke hensigtserklringer end et projekt , der kan realiseres p mellemlangt sigt .
<P>
Afslutningsvis m jeg sige , at mlstningen om at stte gang i den europiske socialpolitik , nr vi str over for globaliseringen , er rosvrdig .
Den viser , at man kan forene konomisk konkurrencedygtighed med social samhrighed .
Derimod forekommer den anvendte metode at vre mere diskutabel .
Hvad angr finansieringen af ngo ' er og deres deltagelse i udarbejdelsen af fllesskabspolitikkerne , findes der fortsat intet juridisk grundlag i traktatens artikel 13 .
P samme mde nsker man med den nye sociale dagsorden at lovgive p fllesskabsplan , med risiko for at vedtage minimumsstandarder og kortslutte de sociale relationer internt i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Fr vi gr til nste punkt p dagsordenen , vil jeg gerne fremstte en bemrkning .
Vi er hblst forsinket som flge af , at der igen i dag blev spildt 40 minutter p en forhandling om forretningsordenen .
Jeg m derfor med en korrekt mdeafvikling for je bede Dem om at overholde Deres taletid nje .
Diskuter venligst i Deres grupper , om det er rimeligt , at vi ved hvert mdes begyndelse har en 40 minutter lang grdemur af sager , fr vi kan tage fat p det egentlige .
Det hmmer blot mennesker som Dem , der nsker politiske diskussioner .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , med ordfrerens tilladelse nsker jeg at indlede med at sige , hvor jeg er enig med hende , og - hvis ordfreren vil have mig undskyldt - det tager ikke lang tid .
Naturligvis deler kolleger og jeg hendes idealer om en bedre levestandard for alle i Europa , om en bedre livskvalitet og om fremme af social integration .
Der , hvor jeg er uenig med hende , er i forbindelse med hendes forslag , eller - som Stephen Hughes sagde - hendes lsningsmodel til opnelse af de ml , fordi hendes forslag vil fre os lngere vk fra snarere end hen imod de idealer .
<P>
Flere talere har i dag talt om topmdet i Lissabon .
For seks mneder siden blev det hyldet som et meget vigtigt topmde .
Der blev talt om en ny retning for Europa : at bevge sig fra 1980 ' ernes sociale lovgivning mod foretagsomhed , fornyelse , konkurrence og beskftigelse .
Betnkningen siger dog noget lidt andet : Mens Lissabon tilskynder til en reform af socialmodellen , tilskynder betnkningen til en styrkelse . Mens Lissabon tilskynder til virksomhedernes frigrelse og fleksibilitet , foresls der i betnkningen fire nye eller ndrede direktiver og en rkke lovgivningsmssige initiativer .
<P>
Betnkningen opstiller den socialistiske standardlsning gennem umindelige tider med lovgivning , lovgivning , lovgivning .
Det , vi har brug for i bestrbelserne p at n vores flles ml , er ikke mere regulering , men mindre .
Vi nsker ikke flere byrder for erhvervslivet , men frre .
Vi nsker ikke strre arbejdslshed , men mindre .
<P>
Kommissionens oprindelige forslag havde vret bedre tjent med at forblive undret - tillykke hr. kommissr .
Jeg foreslr , at vi lader det forblive undret og forkaster betnkningen . Ellers sender vi det klarest mulige signal om , at Parlamentet fortstter med at flge den gamle dagsorden .
Det er da p tide at komme videre .
<SPEAKER ID=60 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , Kommissionen har fremsat et meget ambitist forslag , og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til kommissren , fordi hun kombinerer en stor forstelse for de nationale forskelle med en meget stor beslutsomhed . Uden det ville dette her aldrig vre blevet andet end et pnt stykke papir .
Ogs tak til den anden Anna for hendes store arbejde for denne sag - det kunne vi ikke have vret foruden .
<P>
Debatten i dag og i udvalget viser , at der er store politiske forskelle og store forskelle i ambitioner p dette omrde , og jeg synes , det er godt , at disse forskelle kommer tydeligt frem .
Borgerne har dermed et klart valg , nste gang de sammenstter Parlamentet . Et valg mellem dem , der nsker et socialt Europa , og dem , der nsker , at EU alene skal regulere det indre marked .
Et valg mellem hjre og venstre .
Vores liberale kolleger og i srlig grad vores britiske konservative kolleger har genfremsat en rkke forslag , der reelt vil svkke ambitionerne i dette sociale handlingsprogram .
Hver gang der lgges op til lovgivning , gr disse Thatcher-inspirerede liberalister i gang med et ideologisk korstog .
<P>
Men Europa fortjener ikke dogmatik .
Europa har brug for , at vi pragmatisk vurderer , hvilket reguleringsinstrument der i den konkrete situation er det mest effektive .
I nogle tilflde har vi brug for den bne koordineringsmetode .
Andre gange er det bedst , at parterne p arbejdsmarkedet forhandler sig frem til en aftale .
Men vi m ikke vre bange for at bruge lovgivningen , hvis det er det , der skal til , for at vi kan n vores ml .
Jeg vil ogs rejse et andet konkret emne , som der bliver sat fokus p i denne strategi .
Det er behovet for at lave en decideret arbejdsmiljstrategi . Det giver os mulighed for en sammenhngende politik p dette omrde .
Og ogs inden for arbejdsmiljomrdet skal vi konkret vurdere , hvilke instrumenter der er de bedste til at lse de forskellige problemer .
Ogs her er dogmatik ikke vejen , men derimod pragmatiske lsninger p virkelige problemer .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at vi med Lissabon-topmdet har fet ansats til et Europa , som hverken kan eller skal begrnses til det konomiske , men virkelig blive en politisk aktr .
Og for at blive en politisk aktr har Europa brug for et kulturelt og socialt ansigt ud over det konomiske .
Jeg synes derfor bestemt , at Kommissionens forslag til en social- og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden er godt .
Jeg m dog ogs sige , at jeg for en stor del er enig i , hvad fru Van Lancker skriver i sin betnkning , som jeg takker hende for . Jeg mener nemlig ikke , at fru Van Lancker henfalder til en forldet socialistisk tankegang - som det er blevet antydet her - nr hun prcist henviser til bestemte og klare ml , konkrete instrumenter og fremfor alt prcise tidsfrister .
Derimod tager hun udgangspunkt i kravet om samhrighed , som bliver stadigt vanskeligere at opfylde , fordi der i den grad mangler harmonisering .
Hvis vi taler om et charter om rettigheder , og hvis vi gr ind for en europisk forfatning , m vi lgge ethvert snversyn til side og sige , at alle de ndvendige skridt skal tages , selv om det krver en mere prcis lovgivning . Jeg tror ikke , fru Van Lancker nsker at lovgive for at lave regler for alt muligt .
Jeg tror snarere , hun mener , der skal vre mulighed for at gennemfre en harmonisering , nr det har vist sig , at koordineringen ikke har frt til de nskede resultater , og nr borgerne har konstateret , at der er ulighed mellem de forskellige stater , og at der mangler harmonisering p arbejdsmarkedet og det sociale omrde .
<P>
Den bne koordinering skal sledes suppleres af en rkke tiltag for at f etableret et retsgrundlag for social- og arbejdsmarkedspolitikken , for ellers fr vi svrt ved at overtale staterne til at harmonisere deres social- og arbejdsmarkedspolitik i retning af mere lighed og ligestilling .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , p et tidspunkt hvor vksten er vendt tilbage , bliver det til et afgrende sprgsml for Den Europiske Union at komme de sociale forventninger i mde .
<P>
Kommissionens redegrelse fremhver en rkke ambitise ml , ssom fuld beskftigelse , lige muligheder , uddannelse osv . , men der er ganske mange modsigelser mellem de ambitioner , som man brer til skue , og Unionens politiske beslutninger .
Jeg nvner bl.a. bekymringen for produktiviteten , som har hjeste prioritet , som regel via lntilbageholdenhed .
Derfor vil jeg , i lighed med mine kolleger , lyknske Anne Van Lancker med hendes betnkning , som bner nye perspektiver i en fremgangsmde , som er p jagt efter mere prcision og mere sammenhngskraft .
<P>
Hendes betnkning er en mrkbar styrkelse af Kommissionens forslag , idet den foreslr harmonisering af de sociale regler og koordinering af de nationale sociale rettigheder .
Den krver , at der udarbejdes en egentlig europisk pagt for beskftigelse og social samhrighed og foreslr initiativer om gradvis pensionering , indfrelse af en mindsteln og grnseoverskridende kontrol inden for social- og skatteret .
<P>
Alt dette indbyder netop til at bevge sig ud over de rosvrdige intentioner og skride til mere konkret handling .
P et tidspunkt hvor et betydeligt antal lnmodtagere i de store europiske grupper str over for planer om afskedigelser i forbindelse med fusioner og omstruktureringer , synes jeg ogs , det er vigtigt , at betnkningen om den sociale dagsorden udtaler sig til fordel for en hensyntagen til de sociale klausuler i konkurrencepolitikken , til fordel for direktiver med dette sigte og til fordel for en revision af direktivet om indfrelse af europiske samarbejdsudvalg i fllesskabsvirksomheder samt en revision af direktivet om afskedigelser .
Dette forekommer mig at indg i den sammenhng , som vi mangler .
<P>
Jeg hilser det i vrigt velkomment , at fru Van Lancker har indarbejdet en rkke ndringsforslag , fremsat af min gruppe , specielt medtagelsen af den sociale dimension ved udvidelsen og indskrivningen af strejkeretten i fllesskabslovgivningen .
Sammen med min gruppe har jeg stillet nogle ndringsforslag , der kritiserer Kommissionens optrden , nr den opfordrer til fortsat lntilbageholdenhed .
Jeg gr ind for nedsat arbejdstid uden lnreduktion .
Nr det er sagt , sttter jeg Anne Van Lanckers betnkning , som udmrker sig ved at forflge en social ambition , som er udrustet med klart prciserede mlstninger , der rkker ud over de sdvanlige formelle bebudelser .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , med Deres tilladelse vil jeg gerne lyknske fru Van Lancker , som til Kommissionens i sig selv udmrkede meddelelse har stillet nogle ndringsforslag , som jeg har foreslet , hvilket naturligvis glder mig meget .
Det er blot en skam , at de ndringsforslag , jeg lagde mest vgt p , ikke er kommet med .
<P>
Jeg har med stor velvilje og billigelse lyttet til Rdets kortfattede omtale af social- og arbejdsmarkedspolitikken ved fru Pry .
Jeg kender allerede kommissr Anna Diamantopoulou vldig godt og bifalder hendes arbejde indtil nu .
Hun vil sikkert kunne huske , at jeg en dag spurgte hende , om hun er Snehvide eller den onde heks for pensionisterne , som jeg har den fornjelse at reprsentere her som reprsentant for pensionistpartiet .
Hidtil synes jeg nok , jeg kan sige , at hun er Snehvide , bl.a. fordi jeg har set , at hun for to uger siden har tilkendegivet , at Kommissionen vil gre en srlig indsats for at lse pensionisternes problemer gennem en udvidelse af direktivet om pensionsfonde og har til hensigt at regulere de europiske pensionsfonde , s de bliver brugt til gavn for de arbejdstagere , som indtil nu har indbetalt en stor del af deres ln til staten - til de forskellige stater - og som gerne vil have - og det er netop , hvad jeg foreslr - at de bliver forvaltet godt , ligesom jeg er sikker p , at fru Diamantopoulou forvalter sin egen families midler , og som ogs alle banker , isr alle engelske banker , hidtil har gjort . Jeg er i den henseende enig i , hvad hr .
Bushill-Matthews sagde .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Weiler">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne gratulere to af de tilstedevrende , dels vores kollega Anna Van Lancker med hendes fremragende betnkning , dels kommissr Anna Diamantopoulou med hendes fremragende forslag .
Det er en ambitis agenda , og jeg erindrer endnu , hvor mjsommeligt vi i den sidste valgperiode kmpede os fremad inden for social sikkerhed .
Dengang ville Rdet jo ikke engang diskutere det .
<P>
Det er helt sikkert noget nyt , at vi har medtaget beskftigelsespolitik p grundlag af Lissabon-konklusionerne , nrmere betegnet en beskftigelsespolitik , som skal vre af kvalitativ art .
Vi nsker ikke overregulering , hr. kollega fra Storbritannien , men variationen i ansttelseskontrakterne nu om dage krver nye former for social sikkerhed og ikke reglerne fra det 19. rhundrede .
Ogs andre ting ligger os strkt p sinde , nemlig et meningsfuldt , effektivt policy mix mellem konomisk politik og finanspolitik og ikke mindst en udbygning af socialkonomien samt sektoren for tjenesteydelser .
<P>
Noget , der ikke er s nyt og et ofte gentaget krav , er livslang uddannelse , et omrde , hvor der i de frreste medlemsstater er sket noget , og de strkt savnede reformer af loven om europiske samarbejdsudvalg , af beskyttelse af gravide og kvinder p barsel og af den frie bevgelighed .
Jeg vil gerne kritisere de manglende initiativer til de nye udfordringer inden for arbejdssikkerhed , medarbejderdeltagelse og industrielle relationer .
Det har naturligvis gldet mig , at det franske formandskab har vist sig s engageret vedrrende emnerne brnepasning og familie- og kvindepolitik .
Mske skyldes det lidt , at alle tre ansvarlige - i Kommissionen , Parlamentet og Rdet - er kvinder .
Men nu har vi ogs samtidig brug for instrumenter , som inddrager fdrene .
Det ville vre et nyt tiltag .
Denne dagsorden skal desuden vre et signal til ansgerlandene , og derfor nsker jeg den held og lykke .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , fru kommissr , fru statssekretr , kre kolleger , borgerne i Den Europiske Union forventer mere end simple erklringer om vage forpligtelser , som senere bliver glemt og kun sjldent bliver til bindende instrumenter og beslutninger , som gr det muligt at forbedre livskvaliteten og kvaliteten af beskftigelsen effektivt .
For at der ikke skal herske tvivl herom , er det ndvendigt , at denne social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden gr det muligt at konkretisere mlstninger og politikker , der lnge er blevet udskudt .
Og det er ndvendigt , at Rdet ikke bliver ved med at undlade at tage stilling til de forskellige konkrete forslag , som er blevet udskudt fra r til r , om de vsentlige beslutninger om at styrke gravide og ammende arbejdstageres rettigheder , om arbejdstagernes kollektive og individuelle rettigheder , herunder retten til information , hring og deltagelse , frst og fremmest inden for rammerne af statutten for Det Europiske Selskab og det europiske samarbejdsudvalg , for at sikre arbejdstagernes rettigheder og forhindre de afskedigelser , som de multinationale selskabers fortsatte fusioner og overflytninger forrsager i adskillige lande i Europa .
<P>
Som ordfreren , Anne Van Lancker , ppeger , er det , selv om den sociale dialog er vigtig , ndvendigt , at der kommer noget konkret ud af den .
I modsat fald skal Kommissionen foresl lovgivningsmssige instrumenter , og Rdet skal vedtage de foreskrevne foranstaltninger , frst og fremmest ved at ndre de makrokonomiske politikker og Stabilitetspagten for at sikre trovrdigheden i bekmpelsen af fattigdom og social udstdelse samt sikre ordentlige arbejdspladser med anstndige lnninger og reformer , som giver mennesker vrdighed .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , jeg finder , at den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden er positiv for os alle .
Jeg mener , at en harmonisering af de forskellige medlemsstaters social- og arbejdsmarkedspolitik vil vre til gavn for alle europere .
Og den vil vre srlig gavnlig for beskftigelsen , der som bekendt har vret en hovedprioritet for hele Unionen siden topmdet i Lissabon .
<P>
Jeg vil isr gerne understrege den gavn , kvinderne ud fra et beskftigelsessynspunkt kan f heraf , da det styrker deres adgang til beskftigelse med garanteret arbejdstid og -ln .
<P>
Jeg synes ogs , at det vil vre en stor fordel , hvis vi opnr , at direktivet , hvad angr barselsorlov , gennemfres i en ndret og opdateret udgave : At man hjlper moderen under barselsperioden , og at man beskytter moderskabet , nr kvinderne er ndt til at blive ved med at arbejde i denne periode .
<P>
Jeg mener ogs , at det vil vre meget positivt for bestrbelserne p at forene familie- og arbejdslivet for kvinderne .
Det vil gre det muligt for kvinderne at beholde deres arbejde uden at forsmme deres familire pligter .
<P>
Vi m heller ikke glemme alt det , som handlingsplanen om initiativet eEurope betyder for vores arbejdspladser , de nye teknologier og videnssamfundet , hvor kvinderne efter min mening skal spille en vigtig rolle .
Det er nye former for beskftigelse , hvor man kan arbejde hjemme med en regulering , som gr det nemmere at forene arbejds- og familieliv .
<P>
Alle disse koordinerede social- og arbejdsmarkedspolitiske aktioner er ogs med til at bekmpe fattigdom og social udstdelse .
Jeg mener , at vi alle skal lyknske os selv med denne social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne lyknske ordfreren , kommissren og statssekretren , fru Pry , med forelggelsen af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden .
Jeg mener , at denne dagsorden for social- og arbejdsmarkedspolitikken er et meget vigtigt politisk dokument med specifikke reguleringsinstrumenter , sektorer for tiltag og tidsfrister for gennemfrelse . Den sigter p et positivt og dynamisk samspil mellem konomisk politik og social- og beskftigelsespolitik .
Med disse midler skal den europiske sociale model bringes i bedre overensstemmelse med samfundet i dag .
Jeg er helt enig i fru Van Lanckers betnkning , og der er et punkt , jeg specielt vil understrege , og som bde ordfreren og statssekretren , fru Pry , har vret inde p i deres indlg , nemlig at vi har brug for virkelig at f aktiveret alle midlerne p europisk plan , hvilket indebrer , at den bne koordineringsmetode stttes af en udbygget juridisk dimension .
Det er netop , hvad der sker i mange af de enkelte lande .
<P>
Jeg vil slutte af med et eksempel fra mit eget land . Sidste uge vedtog parlamentet en ny bistandslov p forslag fra en kvindelig minister samt en reprsentant fra hver af de tre institutioner .
Denne lov er en veritabel revolution efter over hundrede r med en gammel forsorgslov .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , Kommissionens forslag om den socialpolitiske dagsorden indeholder mange positive begreber ssom fuld beskftigelse , kvalitet i arbejdet , social kvalitet og modernisering af den sociale beskyttelse .
Men det konkrete indhold mangler delvis .
Fru Van Lanckers fremragende betnkning skaffer de indholdsmssige mangler i Kommissionens forslag af vejen .
Vi sttter en pagt om beskftigelse og social samhrighed , en europisk handlingsplan for beskftigelse til styrkelse af socialkonomien og lokale beskftigelsesinitiativer , sociale reguleringer af nye arbejdsformer ssom telearbejde og ny selvstndighed , mindsteln og garanteret indkomst .
Den Europiske Union har allerede alt for lnge set uvirksomt p , at fattigdom og social udstdelse har slet rod i medlemsstaterne .
Ogs fru Van Lanckers forslag om forbedring af informationen og deltagelse af kvindelige arbejdstagere , om sociale bestemmelser ved offentlige kontrakter , fusioner og internationale overenskomster er strkt forsinkede .
Vi stiller os kritiske over for , at Kommissionen og Rdet ikke vil bevilge tilstrkkelige ressourcer til den sociale dagsorden .
Social kvalitet er ikke gratis .
<P>
Undertiden har jeg det indtryk , at der med begrebet modernisering ofte menes udhuling af den sociale beskyttelse .
At forlnge den totale arbejdstid er lige s lidt modernisering som at finansiere pensionerne ved at fastfryse eller beskre den fastsatte pensionsstrrelse og henvise borgerne til investeringsmuligheder p finansmarkederne .
Vi har brug for en moderne europisk social harmonisering i stedet for deregulering .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Hr. formand , tre vigtige punkter p et minut : For det frste vil jeg takke fru Van Lancker for det arbejde , hun har udfrt , og for denne glimrende betnkning .
<P>
For det andet vil jeg bekrfte , hvad der er min gruppes overbevisning .
De arbejder , der pbegyndes med den sociale dagsorden , skal selvflgelig understttes af en kohrent og fremkommelig jura . Konvergenspolitikken og koordinationspolitikkerne skal vre bne , men ogs , nr det er pkrvet , sttte sig til lovgivningsforanstaltninger , som p deres side skal suppleres med yderst krvende opflgningsmetoder .
<P>
For det tredje er der , set i perspektivet af et socialt Europa , taget helt utilstrkkeligt hensyn til visse rettigheder : retten til mindsteln , oplysning til og hring af lnmodtagerne , den europiske kollektive overenskomst .
Disse punkter , ved vi , bekmpes af de konservative krfter i Europa . De samme punkter lgger vi , i vores gruppe , srdeles stor vgt p .
Det er ndvendigt , fru statssekretr , fru kommissr , fortsat at udvise rgerrighed omkring disse sprgsml .
<P>
Jeg hber , fru statssekretr , at det franske formandskab i Nice vil vre i stand til at f vedtaget en ambitis social dagsorden , for det er stadig alle borgernes store hb , at det sociale Europa bliver sat p bedding .
<SPEAKER ID=70 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil isr gerne takke ordfreren fru Van Lancker , men ogs det franske formandskab for det glimrende samarbejde , som vi hidtil har haft .
Jeg vil forsge at komme med nogle meget korte , politiske ppegninger om de fire enheder , som alle talerne mere eller mindre har berrt , nemlig for det frste den nye , politiske tilgang til den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , for det andet indholdet , for det tredje midlerne og for det fjerde procedurerne .
<P>
Med hensyn til den politiske tilgang , mener jeg , at vi m understrege to nye elementer .
Det frste er , at efter mdet i Lissabon er der nu tale om en ny tilgang til socialpolitikken , hvor den ikke behandles som et produkt eller underprodukt til den konomiske politik , men som en ligevrdig politik , som skal udfres samtidig med den konomiske politik og beskftigelsesstrategien .
Det betyder , at det er den eneste mde , som vi kan behandle Europas ml for konkurrenceevnen , eftersom vi stadig bekymrer os om virksomhederne og konomien samt den sociale samhrighed , og eftersom vi ligeledes stadig bekymrer os for borgerne og deres velfrd .
Det andet element i den nye tilgang er kvaliteten .
Kvalitet som et nyt politisk begreb , som behandler sprgsml om arbejdsforhold , arbejdsmssige relationer og socialstatens forhold .
Disse to politiske tilgange gr gennem hele indholdet .
<P>
Hvad er de grundlggende elementer i indholdet ?
Der er tre .
En helhed af aktioner og forslag angende beskftigelsen .
Jeg kunne nvne , at vores arbejde med beskftigelsesstrategien , dens styrkelse og dens berigelse gennem det videre forlb  for hele den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden har en ndringsdynamik  er en sttte til konkurrenceevnen og erhvervsevnen i EU , til smidigheden p arbejdsmarkedet samtidig med sikkerheden , bevgeligheden , med sttten til de nye arbejdsmodeller samt sttten til og analysen af de nye modeller for forholdet mellem virksomhed og lnmodtagere samt flger for konkurrencen og de store omstruktureringer i beskftigelsen og den sociale stat .
<P>
Det andet element i den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden er helheden af aktioner i forbindelse med socialpolitikken .
Her vil jeg nvne forslaget om at bekmpe fattigdom og udstdelse , det nye arbejde , som vi har ptaget os inden for sprgsml om pensioner , social beskyttelse og handicappolitik , men isr vil jeg gerne politisk ppege ndvendigheden af en ny tilgang til socialpolitikken .
Det giver ikke mening kun at tage hensyn til omkostningerne i forbindelse med socialpolitikken , hvor man mange gange fra forskellige , politiske synsvinkler anser dem for at vre en hindring for den konomiske udvikling , men vi m ogs tage hensyn til omkostningerne ved ikke at fre en socialpolitik .
Jeg tror , at denne analyse vil fre os til nye , interessante resultater og tilgange .
<P>
Det tredje sprgsml i indholdet er udvidelsen .
Jeg skal blot kort sige , at socialpolitikken , de nye socialmodeller , harmoniseringen af ansgerlandenes lovgivning p socialomrdet med medlemsstaternes er et af de vigtigste elementer i udvidelsesprocessen , og det m ikke undg vores opmrksomhed .
<P>
Jeg kommer nu til det tredje emne , som har beskftiget os bde i dag og under hele vores samarbejde : midlerne .
Jeg mener , at det er umoderne at diskutere deregulering , lovgivning , om det er ndvendigt med lovgivning .
Det er tydeligt , at vi i Europa har et ret fuldstndigt lovgivningssystem , men ndringerne p arbejdsmarkedet , ndringerne i konomien , ndringerne i miljet p grund af globaliseringen og IT-samfundet skaber nye behov .
Nr det er ndvendigt , at disse nye behov behandles lovgivningsmssigt , m vi naturligvis ikke tve .
Hvis de kan behandles p andre mder og med andre metoder , vil vi anvende dem .
<P>
Forslaget om en resultattavle , om en specifik mde at overvge den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden p , er en stor udfordring .
Problemet er , at den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden , p grund af det lovgrundlag , som findes i traktaten , ikke udgr en samlet lovgivning , en helhed af direktiver med specifikke skridt for medlemsstaterne .
Det er desuden vanskeligt at definere europiske ml , som har den samme effekt i alle medlemsstaterne , eftersom forskellige forhold gr sig gldende .
Vi mener alts for det frste , at de flles , europiske eksponenter , et arbejde , som i dette jeblik er i gang med at blive fuldendt , men ogs de nationale ml , det vil sige ndvendigheden af , at hvert land udarbejder sin egen resultattavle og overvgning , er et frste skridt , som kan give os specifikke resultater .
<P>
Med hensyn til processerne m jeg til slut komplimentere Parlamentet for dets initiativer til den dialog , som det har frt med borgernes samfund , og det betydelige bidrag , som denne dialog har haft p dagsordenen . Men jeg m ogs betone , at der har vret en debat med Parlamentet , med medlemsstaterne og med arbejdsmarkedets parter p europisk og nationalt niveau .
Derfor mener jeg ogs , at det har vret muligt at kombinere de nationale egenarter , s dagsordenen frst og fremmest ikke kun er ambitis , men opnelig og effektiv . Min sidste bemrkning er , at sprgsmlet om ligestilling mellem de to kn lber gennem hele den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden bde med hensyn til den politiske tilgang , indholdet og midlerne .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Tak for Deres interessante indlg , fru kommisr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=8>
Fllesskabets rammeprogram for ligestilling mellem mnd og kvinder ( 2001 - 2005 )
<SPEAKER ID=72 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0294 / 2000 ) af Eriksson for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om forslag til Rdets beslutning om sttteprogrammet til Fllesskabets rammeprogram for ligestilling mellem mnd og kvinder ( 2001-2005 ) ( KOM ( 2000 ) 335 - C5-0386 / 2000 - 2000 / 0143 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=73 NAME="Eriksson">
Hr. formand , fru kommissr , fru statssekretr , kre kolleger , det glder mig at se Dem alle .
I sin meddelelse fastslr Kommissionen , at demokrati er en af grundvrdierne i EU ' s medlemsstater , ES-landene og ansgerlandene , en nglekomponent i EU ' s eksterne forbindelser og i udviklingssamarbejdet .
Man slr ogs fast , at et virkeligt demokrati forudstter , at alle borgere , bde kvinder og mnd , deltager og er reprsenteret i lige hj grad i det konomiske liv , i det politiske liv , samfundslivet , kulturlivet og det civile samfund .
<P>
Der er store mangler p alle disse omrder , og Kommissionen vil derfor angribe problemstillingen med en kombination af foranstaltninger .
Sidelbende med en integration af ligestillingsperspektivet p alle politikomrder , det , som normalt kaldes gender mainstreaming , skal der ogs indfres srlige foranstaltninger for kvinder .
Det er en strategi og et synspunkt , jeg til fulde er enig i . Jeg mener nemlig , at man kan hvde , at ingen ligestillingsindsats har varig vrdi , hvis kvinders rettigheder ikke samtidig styrkes .
<P>
Dette arbejde er get ret hurtigt , selv om det tog lidt tid i begyndelsen .
Udvalget har indgivet 49 ndringsforslag .
I begyndelsen havde vi 126 , hvilket betyder , at vi er utroligt engagerede .
Det er jeg meget glad for .
Vi mener bl.a. , at det er meget vigtigt , at Kommissionen kan garantere maksimal benhed om dette program , s alle interesserede kan deltage i arbejdet i hele gennemfrelsesfasen .
Det er ogs meget vigtigt , for ikke at sige af fundamental betydning , at de forskellige fllesskabsforanstaltninger , rammestrategien og medlemsstaternes indsats kommer til at supplere og ikke modarbejde hinanden .
Dette er jo ogs Kommissionens og Rdets udtrykkelige ambition .
Kommissionen har nu identificeret fem indsatsomrder , som man anser for at vre af strategisk betydning .
Jeg har ingen indvendinger mod dette , og det samme glder udvalget .
<P>
Vi har stillet et nyt og chokerende forslag , som egentlig er en gentagelse af vores udtalelse om budgettet .
Vi mener , at 40 % af strukturmidlerne br remrkes til og fokuseres p kvinders vilkr og behov .
<P>
Kommissionens foranstaltninger br suppleres med revisioner af den enkeltes adgang til sygehus- og sundhedsvsenet , til socialforsikrings- og pensionssystemer , mangler i arbejdets tilrettelggelse og mske ogs en generel arbejdstidsnedsttelse .
Det , vi for ganske nylig har drftet her i Parlamentet , er netop de sociale sprgsml , og jeg vil endnu en gang understrege , at vi gang p gang konstaterer , at over 50 millioner af EU ' s borgere faktisk klassificeres som fattige , og at et stort flertal af disse er kvinder .
Det er naturligvis ikke nok bare at konstatere dette , der m indfres foranstaltninger og det effektivt .
<P>
Vi har haft lange diskussioner om vurderingsprocedurer .
Jeg skal ikke komme nrmere ind p det her , men blot nvne det .
Vi har vret inde p tanken om , at oplgget skal vre en forbedring af tilgngeligheden og ligeledes ikke-statslige organisationers mulighed for at deltage fuldt ud .
Man har drftet , hvordan ansgerlandene kan inddrages i programmet p en naturlig mde .
Vi har ogs diskuteret , hvad vi skal gre for ikke bare at omtale kvinderne i udviklingslandene , men ogs gre noget konkret p dette omrde .
<P>
Under den sidste del af rejsen har jeg vret i intensiv kontakt med personer i bde Kommissionen og Rdet .
Vi vil jo ogs have strategien med ind i Rdets beslutninger .
Med strategi mener vi i udvalget naturligvis ikke Kommissionens frste indledning , men den strategi , som indledes fra og med punkt 2 ( " Strategien " ) .
Jeg siger det p denne mde , s nogle mystiske og tekniske procedurer ikke frer til , at det misforsts .
Der er nemlig stillet ikke mindre end syv forskellige ndringsforslag med samme indhold , det vil sige at ogs Rdet skal tilslutte sig Kommissionens strategi .
Det er alts vigtigt , at der stilles garantier for , at ikke-statslige organisationer fr indflydelse ved gennemfrelsen .
Et ndringsforslag indeholder forslag om en rlig forhandling her i Parlamentet med deltagelse af Kommissionen .
Dette vedrrer mske kun Kommissionen og Parlamentet , men jeg er meget , meget taknemmelig for , at De er til stede , bde kommissr Diamantopoulou og statssekretr Pry , og jeg glder mig meget til at hre Deres synspunkter om alle ndringsforslagene .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Fru kommissr , vi har med srlig interesse ventet Kommissionens udtalelse om den strategi for ligestilling mellem mnd og kvinder , som den agter at flge i den kommende femrsperiode .
Desvrre har den tid , som vi har haft vil vores rdighed , ikke tilladt , at vi i Parlamentets udvalg har kunnet bearbejde hverken udtalelsen eller Eriksson-betnkningen . Under alle omstndigheder har vi gjort ethvert muligt forsg p at leve op til de ml , som Europa-Kommissionen satte .
<P>
Vi er selvflgelig enige i Kommissionens dokumentation af ndvendigheden i at optage sprgsmlet om ligestilling i alle aspekter af den europiske politik samt i at acceptere srlige foranstaltninger , og idet vi er enige med ordfreren i det punkt , hber vi , at Kommissionen vil fremlgge et analytisk budget for programmet , isr med hensyn til fordelingen mellem de fem omrder med hj prioritet .
Samtidig vil vi gerne betone ndvendigheden af , at foranstaltningerne og omdrejningspunkterne inden for omrderne det konomiske liv , lige deltagelse og reprsentation , sociale rettigheder , borgernes samfund , de to kns roller og stereotyper supplerer hinanden .
<P>
Vi hber , at programmet er bent for hele samfundet .
At det bliver kendt s vidt og bredt som muligt , isr i kvindeorganisationerne . At det ligeledes giver anledning til en dialog og bevidstgrelse alle de steder , hvor beslutningerne trffes i alle medlemsstaterne , og at mange institutioner fr mulighed for at drage nytte af det .
Sledes vil kvinderne fle , at Europa er tt p dem , men Europa vil ogs f gevinst af de interessante og nyskabende ider , som vil komme til udtryk via forholdet til dette program .
Vi lgger stor vgt p fremme af et positiv billede af kvinderne og synlighed af deres arbejde og betydning .
Vi mener , at kvinderne ogs har behov for gennem disse aktioner at opn selvtillid til deres egen rolle .
Til slut vil vi gerne hbe , sdan som det blev sagt under den sidste samling p foranledning af undersgelsen af Parlamentets ldre betnkninger , at vi opnr en vurderingsproces , som har substans og kontinuitet .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Prets">
Hr. formand , fru kommissr , i tilslutning til det fjerde rammeprogram skal vi i dag diskutere det femte .
De foreliggende dokumenter fra Kommissionen og Parlamentet viser , at listen over dels udestende , dels mangelfulde punkter er for lang trods gode resultater i de sidste r .
At kvinderne bde kvalitativt og indholdsmssigt vinder fodfste i alle medlemsstaters politikker er derfor ogs fortsat vores ml for de nste fem r .
<P>
Konkret formulering af forholdsreglerne , strategiske ml og deres gennemfrelse ssom ligestilling p det konomiske og sociale omrde , kvindernes sociale rettigheder under hensyntagen til deres personlige situation , brnepasning , pleje , senere indtrden p arbejdsmarkedet , kvinder , der vender tilbage til arbejdsmarkedet osv .
, knsroller og stereotyper , ligeberettiget deltagelse og reprsentation . Hvad angr strategiske ml , f.eks. p omrdet " kvinder p arbejdsmarkedet " , kan konomiske og beskftigelsespolitiske sprgsml ikke behandles adskilt fra sprgsml om socialt ansvar og retfrdig opdeling af omsorgsarbejde og social sikkerhed .
Problemer vedrrende adgangen til social sikkerhed skal individualiseres med dette for je .
<P>
Et yderligere punkt er Fllesskabets gede sttte ved vurdering af behovet for yderligere initiativer , inklusive , om ndvendigt , gennemfrelsen af lovgivning og ligestilling og bekmpelsen af diskrimination .
Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter og netvrker skal derfor ogs integreres strkere .
Finansielle midler er et must , som det er tilfldet overalt , hvor man vil opn ml og har et efterslb .
Det er derfor en forudstning , at der bevilges midler til dette program til et belb af 50 millioner euro for perioden 2001-2005 .
Det krver , at vi arbejder mere ihrdigt for en kvindepolitik p tvrs af institutioner og politikker og for , at de krvede ligestillingsstrategier bedre kan gennemfres .
Vi skal investere vores arbejdsenergi i , at de planlagte programmer tager form og gennemfres , mens der parallelt hermed skal foreg en tidssvarende evaluering og koordinering med andre programmer .
Vi forventer at modtage en rlig rapport fra formanden for Kommissionen som led i en rligt tilbagevendende forhandling i Europa-Parlamentet .
Yderligere er det ndvendigt , bde for selve arbejdet og for anerkendelse af kvindepolitikken , at danne et ministerrd .
Kvindepolitik som appendiks til andre politiske temaer kan ikke understrege sagens alvor .
<P>
Kvindepolitik skal ogs vre et tiltrdelseskriterium for ansgerlandene .
Europa-Parlamentet kunne ogs foreg andre med et godt eksempel p dette felt .
Jeg hber , at det sjette rammeprogram ikke lngere behver at vre s omfangsrigt som det nuvrende .
Det forudstter , at kvindepolitik tages mere alvorligt i de nste fem r og ikke alene optages i alle politiske , konomiske og sociale programmer , men ogs gennemfres .
Kvindepolitikken skal ikke indg i mindretalsprogrammer , som det s ofte praktiseres .
52 % er ikke et mindretal !
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Jeg vil gerne lyknske fru Eriksson med en fremragende betnkning og Kommissionen med en fremragende ligestillingsstrategi .
Den dkker alle de omrder , hvor der er brug for handling , som med en vellykket koordinering kan betyde meget for kvinder i hverdagen .
Det kunne fungere , hvis rammestrategien var en integreret del af programmet , som bilag til det .
Det ville sikre gennemfrelsen af programmet , og jeg sttter derfor ordfrerens tidligere bemrkninger .
<P>
Det har hidtil ikke skortet p gode ider og planer for opnelse af ligestilling , men gennemfrelsen heraf har ofte slet fejl .
Denne gang benytter Kommissionen en ny fremgangsmde .
Den bifaldes i hj grad , men den har kun vrdi , hvis den fungerer .
Det er ensbetydende med ogs at n ud til kvinderne i deres egne samfund .
De lokale og regionale myndigheders engagement er uvurderlig i den proces .
De er de strste arbejdsgivere i medlemsstaterne og de centrale udbydere af uddannelse , faglig uddannelse og konomisk udvikling og er i den egenskab nglespillere i opnelsen af ligestilling .
Jeg hber , at der tages behrigt hensyn til dem i det endelige program .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , kre kolleger , ingen stter sprgsmlstegn ved , at vi m strbe efter strre rimelighed mellem mnd og kvinder .
Alt for lnge har kvindens rolle vret foragtet .
Code Napolon , som blev udarbejdet i Frankrig i begyndelsen af det 19. rhundrede og eksporteret til mange lande i Europa , brer et betydeligt ansvar herfor .
Kvinden skal tildeles en plads , der er i overensstemmelse med hendes funktions vitale betydning , og jeg er ikke sikker p , at fru Erikssons betnkning bidrager hertil .
<P>
Alligevel er de tekster , vi har fet forelagt , dog ikke helt blottet for kvalitet .
Sledes anerkender ndringsforslag 2 fra vores udvalg , at ugifte fdre skal have samme rettigheder , som dem ugifte mdre nyder godt af , ligestilling og retfrdighed skal naturligvis g begge veje , det er udmrket .
Jeg glder mig desuden over , at man ptnker en bedre ordning for tildeling af forldremyndighed med henblik p at gre det lettere at etablere ligevgt mellem erhvervsliv og familieliv .
<P>
Ikke desto mindre giver denne betnkning anledning til betnkeligheder .
Sledes m ndringsforslag 18 , som nsker at tilskynde ansgerlandene til at gribe ind mod forskelsbehandling , ikke blive en anledning til at ptvinge dem samfundsmssige valg , som er fremmede for deres kultur .
Hvad det angr , viste der sig meget tydelig divergens i New York mellem Den Europiske Union og Polen .
Ved ikke at respektere de samfundsmssige valg , Polen havde truffet , ville Unionen have tilkendegivet en meget mrkelig og meget bekymrende opfattelse af pluralisme .
Endvidere er ndringsforslag 19 om indfrelse af en kontrol af de lige muligheder i det offentlige budget meget kritisabelt .
For vrigt viser hndteringen af begrebet forskelsbehandling sig i mange tilflde at vre en besvrgende formel , som en hel gruppe af troldmandens lrlinge betjener sig af for at n deres ideologiske ml .
<P>
Det er p tide at bryde med en ideologisk opfattelse af kvindens plads i samfundet .
P dette som p mange andre omrder er det helt ndvendigt , at de offentlige instanser udviser en autentisk pluralisme i valget af , hvilke samtalepartnere de vlger .
Det kan ikke vre rigtigt , at kvindernes rst skal monopoliseres af en hndfuld professionelle , der bare krver ind , og som lever af offentlige midler .
<P>
I den forbindelse kan jeg kun billige Budgetudvalgets beslutning om at bryde det monopol , som lnge har vret den europiske kvindelobbys .
Det er mit nske , at Parlamentet vil bekrfte denne modige ndring .
Et sdant valg kan betyde lidt frisk luft i de besynderlige venskaber , der alt for snvert forbinder en rkke pressionsgrupper med Kommissionen og en rkke af Parlamentets politiske grupper .
Kvindernes sag kan kun blive styrket af en sdan beslutning .
Jeg vil g endnu videre og sige , at den ville fordle den .
Min gruppe vil tage hjde for dette i den endelige afstemning .
<P>
( Bifald fra UEN-Gruppen )
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , vi er bevidst om de fremskridt , der er sket i de seneste r for kvindernes stilling , isr p lovgivningsomrdet , men der er stadig en reel ulighed i dagligdagen .
Kvindernes lave reprsentation inden for politik og konomi og knsrelateret vold er to tydelige beviser p , at der fortsat findes en strukturbetinget diskrimination af kvinder .
<P>
Dette program vil uden tvivl medvirke til , at man i alle politikker tager hensyn til kvindernes bekymringer , behov og nsker .
I den aktuelle situation er der behov for gennemfrelse af positive handlingsplaner , som er til gavn for kvinderne .
De ml , der faststtes i programmet p fem specifikke omrder , er med til at fremme , at alle de ivrksatte aktioner har sammenhng med mindst t af disse ml .
Det konomiske liv , hvor kvinderne skal deltage p lige fod med mndene , beskftigelsen , der er grundlaget for enhver ligestilling og integration og opnelse af det ml p 60 % , der blev foreslet p Det Europiske Rd i Lissabon , kan ogs vre med til at lse andre problemer .
<P>
Indarbejdelse af dette ml i alle fllesskabsprogrammerne under strukturfondene br ske i henhold til fllesskabslovgivningen .
Ligestilling ved deltagelse og reprsentation , ligevgt mellem knnene i beslutningsprocessen , strre deltagelse i det politiske liv , uanset den anvendte fremgangsmde for at opn en strre deltagelse af kvinder , indtil man nr de 40 % , Kommissionen har foreslet .
<P>
Lige adgang til og fuld ret til de sociale rettigheder for kvinder og mnd , hvilket betyder , at man skal overvge anvendelsen af lovgivningen p det sociale omrde med hensyn til barselsorlov , arbejdstid , arbejdskontrakter osv .
<P>
Ligestilling for kvinder og mnd i det civile liv , som sikrer , at menneskerettigheder og grundlggende rettigheder ogs glder for kvinder .
Specielt handel med kvinder og vold i hjemmet skal overvges og udryddes .
<P>
Man skal sttte en omfordeling af knsrelaterede roller og stereotyper , hvilket ogs vil bidrage til at f lst de ovenfor nvnte problemer .
I forbindelse med dette ml vil vi sttte gennemfrelsen af bevidsthedsgrelseskampagner og af en europisk uge i samarbejde med medlemsstaterne som foreslet af Kommissionen .
<P>
Vi finder , at det vil vre meget nyttigt at oprette et sted p Internettet , ikke kun p grund af den stigende anvendelse af IT-kommunikation , men fordi det vil bidrage til , at kvinderne bliver mere og mere fortrolige med denne nye verden , som de ikke skal holdes uden for .
<P>
Vi finder vurderingen af programmet srlig vigtig ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror , at vi nu vil drfte det andet supergode forslag af kommissr Diamantopoulou .
Med rammestrategien og det nye handlingsprogram har Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder under kolossalt tidspres og med begrnsning til nogle f officielle sprog med en del god vilje nu stillet 60 ndringsforslag .
Jeg hber , at rdsformand Nicole Pry ogs vil f programmet igennem i Rdet i november .
Jeg hber ikke , at der vil vre nogen paralleller til det fjerde handlingsprogram , hvor den davrende tyske forbundsregering under Helmut Kohl gennemfrte en halvering af budgettet .
<P>
Tiden er knap .
Kvinder er fortsat for svagt reprsenteret i politik og i sammenhnge , hvor der trffes beslutninger om konomiske anliggender .
I henhold til Eurostat er ca . 77 % af lavtlnsmodtagerne kvinder .
Alt efter land og branche tjener kvinder op til 30 % mindre end deres mandlige kolleger .
Ogs her skal rammestrategien virke .
Alle initiativer til ligestilling skal koordineres samlet og gennemfres i de fem specifikke strategiske ml .
Vores kvindelige kolleger har forklaret det .
<P>
Det er en konsekvent gennemfrelse af gender mainstreaming-konceptet .
Jeg forventer , at de mandlige aktrer omsider ogs vil stte ind her og bekmpe traditionelle knsroller og stereotyper .
<P>
Vi vil ogs se toppolitikerne ved vores side og opfordrer formanden for Kommissionen , hr . Prodi , Rdet og ministrene , her eksempelvis i Den Europiske Unions forbindelser udadtil , til at tage fuldt hensyn til gender-aspektet , isr under udvidelsesprocessen .
<P>
Som jeg allerede krvede dengang som ordfrer for interimsbetnkningen om det fjerde handlingsprogram , burde der lgges strkere vgt p kvindeorganisationernes netvrk .
Vi vil som parlamentarisk udvalg afholde en fagkonference med de parlamentariske udvalg i vores medlemslande og ansgerlandene her i november i Berlin .
Jeg hber , at der vil udg nogle politiske impulser til gennemfrelse af programmet og til rammestrategien .
Her gr Europa sig igen til forkmper for kvindernes rettigheder i Europa .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , Kommissionen gjorde rigtigt i , efter de fire frste handlingsprogrammer for ligestilling mellem mnd og kvinder , at g nye veje og foresl en EU-rammestrategi for ligestillingsomrdet og et program til ivrksttelse af denne strategi , s der virkelig kunne komme gang i denne ligestilling .
Det har den stadigvk i hj grad brug for , selv efter det kvarte rhundrede , der er get siden det frste fllesskabsdirektiv om ligebehandling af mnd og kvinder , hvad angr lnninger .
<P>
Jeg synes , at Kommissionens nye tilgang er meget positiv , og at forslaget til beslutning for programmet 2001-2005 er meget gennemtnkt .
Desvrre forbedrer betnkningen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder ikke den tekst , Kommissionen har foreslet .
Den er overlsset og rummer uigennemtnkte , ufordjede forslag , hvis ordlyd ville f hrene til at rejse sig p hovedet af en frsters jurastuderende .
<P>
Jeg havde foreslet en rkke ndringsforslag i udvalget for at fjerne de vrste anstdeligheder , isr den der afslrer en uhyrlig sammenblanding af strategi og program .
Kommissionens tekst er god .
Det er en meget alvorlig sag i politik at sammenblande strategi og taktik , strategi og program .
<P>
Det sker tit i betnkningerne fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , at vi i teksten genfinder ideologiske krav , der stammer fra det pluralistiske venstre her i Parlamentet om f. eks. kravet , der opregner analyse og evaluering af , jeg citerer : " betydningen af generel arbejdstidsnedsttelse " blandt de foranstaltninger , som kan opn sttte fra programmet i en tvrnational sammenhng .
Er det virkelig ndvendigt at spilde en del af bevillingerne p slle 53,45 millioner euro over fem r p en sdan analyse ?
Det synes jeg ikke .
Jeg er ogs af den opfattelse , at bevillingen til kvindernes europiske lobby , budgetpost A 3037 , ikke br indg i forpligtelsesbevillingerne for programmet , og jeg hber , at kommissren i hjere grad vil vre stemt for de ndringsforslag , som jeg sammen med andre kolleger fra min gruppe har stillet , end for ordfrerens fjollede ndringsforslag .
<SPEAKER ID=81 NAME="Eriksson">
Hr. formand , jeg synes virkelig , at det ville vre en skam , hvis ikke Nicole Pry ogs benyttede lejligheden til at udtale sig , nu hvor hun er til stede , s vi ogs kan hre hendes synspunkter .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Fru Pry har ikke bedt om ordet , og jeg kan ikke tvinge hende .
Jeg kan ikke give formandskabet ordre til at udtale sig .
Jeg tror derimod , vi skal takke hende for , at hun har fulgt debatten , da det jo ikke var planlagt , at hun var til stede under forhandlingen af dette punkt .
Men jeg kan se , at hun faktisk skal g nu .
<SPEAKER ID=83 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil gerne takke og komplimentere fru Eriksson , som under tidspres virkeligt har forsgt at leve op til ndvendigheden af , at vi s hurtigt som muligt kunne n frem til en godkendelse af programmet , s der ikke opstod et tomrum mellem fjerde og femte program , og s dets realisering kan begynde fra januar .
<P>
Dette program et er vigtigt dokument for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , derfor har der ogs vret vist stor interesse , for det er jo en del af et mere samlet rammeprogram , som vi har drftet med Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder og Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , og som ogs er blevet drftet med Rdet .
Det er det kendte rammeprogram , som indeholder de fem centrale punkter , nemlig kvindernes deltagelse i det konomiske liv , i beslutningsprocesserne , i socialpolitikken , i borgernes samfund og i menneskerettighederne og den nye model for ligestilling mellem knnene i massemedierne og i uddannelse .
<P>
Vores samarbejde med udvalget har vret meget fint , og det resulterer i , at vi godkender et meget stort antal ndringsforslag , enten p grund af det prcise indhold eller nden .
Nrmere bestemt godkender vi ndringsforslagene 2 , 4 , 5 , 13 , 15 , 16 , 17 , 18 , 23 , 28 , 32 , 43 , 46 , 48 , 49 , 51 , 55 , 56 og 59 .
Desuden kan vi godkende dele af ndringsforslagene 3 , 7 , 8 , 11 , 14 , 15 , 20 , 27 , 35 , 37 , 45 , 50 , 53 , 57 og 58 .
Jeg tror , at det store antal ndringsforslag , som godkendes , viser den flles nd , som findes mellem Kommissionen og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
<P>
Jeg vil gerne komme med to kommentarer til de ndringsforslag , som ikke kan godkendes , hvilket frst og fremmest skyldes tekniske og juridiske grunde og ikke forskellige tilgange .
Den frste angr rammeprogrammet .
Det er ikke muligt , at det samlede rammeprogram bliver en del af Rdets beslutning , men jeg er enig i , at der kunne vre nogle ndringsforslag til formuleringen af artiklerne , s det helt klart fremgr , at dette rammeprogram tager hensyn til , at det er grundlaget for dette programs realisering .
Min anden kommentar angr det specifikke belb , som skal stilles til rdighed af strukturfondene .
Jeg skal i den forbindelse erindre om , at der findes en forordning , der blev vedtaget sidste r , og som gr det helt klart , p hvilken mde fordelingen af bevillingerne skal ske , og vi kan ikke ndre den allerede eksisterende forordning via et program .
<P>
Jeg skal betone , at vi har besluttet helt at koncentrere vores opmrksomhed om fuldfrelsen af de eksisterende aktioner og programmer og naturligvis om den vigtige rolle , som ngo ' erne br spille i planlgningen og realiseringen af disse programmer .
P det punkt vil jeg gerne p foranledning af nogle bemrkninger understrege , at kvindernes lobby virkelig spiller en vigtig , koordinerende rolle p europisk niveau . Kommissionen har ikke nogle indsigelser eller klager over undtagelsen af visse organisationer , men alle de europiske organisationer kan naturligvis deltage i alle programmerne , ssom dette , Equal , programmet mod forskelsbehandling , programmet mod udelukkelse , Daphne eller Stop .
Flgelig er der tydeligvis adgang for de store , europiske kvindeorganisationer til alle programmerne .
<P>
Hr. formand , jeg mener virkelig , at dette programs strategi om realiseringen af mainstreaming i alle politikker som hovedml er en stor udfordring for os alle , ogs p Kommissionsniveau , med et ndvendigt samarbejde mellem de forskellige udvalg , s vi kan opn et endeligt resultat , men ogs p nationalt plan , hvor der skal foreg en bred aktion i alle ministerierne , s kvindepolitikken kan blive en bred politik .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=9>
Konkurrencepolitik
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om to betnkninger fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml :
<P>
A5-0290 / 2000 af Riis-Jrgensen om Kommissionens XXIX beretning om konkurrencepolitikken ( 1999 ) ( SEK ( 2000 ) 720 - C5-0302 / 2000 - 2000 / 2153 ( COS ) ) ;
<P>
A5-0281 / 2000 af Jonathan Evans om Kommissionens ottende oversigt over statssttte i Den Europiske Union ( KOM ( 2000 ) 205 - C5-0430 / 2000 - 2000 / 2211 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=86 NAME="Riis-Jrgensen">
Hr. formand , jeg hilser Kommissionens beretning meget velkommen .
Det er et meget flot stykke arbejde , kommissr Monti og hans personale har foretaget i det forgangne r .
I min betnkning om den 29. beretning om Kommissionens konkurrencepolitik har jeg srlig lagt krfter i problemerne vedrrende fusioner og tilbagebetaling af statssttte .
Det har jeg gjort af flere rsager .
Dels har jeg gennem det sidste rs tid modtaget flere henvendelser fra virksomheder , der har flt en vis afmagt i forbindelse med fusionsafgrelserne , ikke mindst i relation til de tilflde , hvor de har haft behov for at anke Kommissionens afgrelse til Retten i Frste Instans .
Og med hensyn til statssttte er der tilsyneladende stadig problemer med at sikre , at ulovligt udbetalt statssttte tilbagebetales til de nationale statskasser .
<P>
Men for at starte med fusioner frst : En konsekvens af MU ' en er jo , at vi ser flere og flere fusioner .
Og jeg mener , at tiden er inde til at revurdere , om de regelst og procedurer , vi har i dag , er optimale .
Verden er jo ikke altid s let for dem , der skal flge de regler og procedurer , som vi er med til at udforme .
Jeg finder det ndvendigt , at der udformes klare regler for det , man kalder det relevante marked .
Det er vigtigt , at der skelnes mellem det , man kan kalde periferiomrder af Europa , og det , man kan kalde kernen af Europa .
Ikke mindst er det vigtigt at f dette p plads fr udvidelsen . Det kan nemlig vre svrt for de mindre lande i periferiomrderne , nr virksomheder nsker at fusionere , fordi de hurtigt bliver store p deres eget marked .
Det er ikke srlig hensigtsmssigt , at strre virksomheder i sm lande hindres i at fusionere , for derved mindskes deres muligheder for at konkurrere globalt .
<P>
Jeg vil derfor gerne minde om , at vi jo har eksisterende regler , der tager sig af de tilflde , hvor virksomheder udnytter deres store og eventuelt dominerende markedsposition .
Og derfor behver vi mske ikke vre s bange for fusioner .
Det er trods alt ikke kriminelt at fusionere .
En anden ting , der ligger mig strkt p sinde , er ndvendigheden af at f etableret en hurtigere ekspedition af fusionssager .
Her tnker jeg srlig p de tilflde , hvor en virksomhed nsker at anke Kommissionens afgrelse .
Der er ganske enkelt ikke tid til i vores globale verden , at det kan tage mellem 25 og 35 mneder at f en sag igennem ved domstolene , hvor en stor tidsluger er oversttelse af sagsakterne .
Det kan vi simpelthen ikke vre bekendt .
Vi skylder vores virksomheder de bedste betingelser , s de har mulighed for at planlgge deres produktion og ikke mindst deres fremtid .
<P>
I relation til fusioner har jeg to sprgsml til Dem , kommissr Monti .
Vil det vre muligt at overveje forskellige lsningsmodeller til at adskille dommer- og anklagerfunktionen i Kommissionen ?
F.eks. kunne der under den anden hring sidde et panel af uafhngige eksperter , sledes at det ikke udelukkende er Kommissionens folk , der skal vurdere de enkelte fusionssager .
Jeg har ogs en anden id , om end den mske ligger en anelse uden for Deres kompetenceomrde .
Men kunne man ikke i afdelingen for frste instans ved domstolen i Luxembourg lave et ekspertudvalg eller en ekspertdomstol , der skulle specialisere sig i virksomheder ?
Vi har f.eks. i Danmark en srlig s- og handelsret , der udelukkende tager sig af virksomhedssprgsml .
Og s tillader jeg mig at sprge , hvad kommissrens forklaring er p , at en af de mest betroede medarbejdere ved behandlingen af fusionssager har forladt Kommissionen .
<P>
Det andet emne , som jeg har nvnt i min betnkning , er statssttte og tilbagebetaling af ulovligt tildelt statssttte .
Det skal ikke vre nogen hemmelighed , at det ligger mig meget p sinde at f strammet op omkring tilbagebetaling af ulovlig tildelt statssttte . Ikke mindst fordi det er endnu et omrde , som det er vigtigt at f p plads inden udvidelsen .
Det er godt , at statssttte til skibsvrfter i Europa afvikles pr . 1. januar 2001 , om end det er yderst problematisk , at vores vrfter tilsyneladende fortsat skal konkurrere med den sydkoreanske statskasse .
I lyset af den seneste udvikling kan jeg forst , at Kommissionen har lagt en hrdere linje - og det med god grund - over for Sydkorea .
Jeg kunne derfor godt tnke mig - selv om jeg godt ved , at De kun har begrnset tid til rdighed , hr. kommissr - om De kort kunne redegre for den allerseneste udvikling .
<P>
Jeg vil ogs benytte lejligheden til at sprge kommissr Monti om , hvornr et offentligt , effektivt og velfungerende register over statssttte kan forventes ivrksat , og ligeledes hvornr den lngere lovede resultattavle bliver en realitet .
Til sidst vil jeg gerne pointere , at det for mig som liberal er afgrende vigtigt , at virksomheder sikres en ordentlig og effektiv behandling p alle omrder , sledes at der ingen slinger er i valsen vedrrende virksomhedernes fremtidige retssikkerhed .
Og s vil jeg gerne takke mine kolleger i udvalget for et meget flot samarbejde i forbindelse med min betnkning .
<SPEAKER ID=87 NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Riis-Jrgensen for hendes bidrag og samarbejde i forbindelse med disse to betnkninger .
De er til forhandling under t , da de omhandler flles emner .
Jeg bifalder en stor del af den dagsorden , fru Riis-Jrgensen har sat .
<P>
Jeg vil gerne begynde lidt utraditionelt med at lyknske Kommissionen med et dokument , den offentliggjorde i juni 1999 - fllesskabsreglerne for statssttte , som man kunne kalde en " idiotsikker vejledning " om statsstttens gennemfrelse .
Den er nyttig , idet den anfrer traktatens bestemmelser , definitionerne p statssttte og undtagelserne fra forbuddet mod statssttte .
Under udarbejdelsen af min betnkning mtte jeg isr sls med netop den gde .
Der er visse i Parlamentet , som nsker at fremhve undtagelserne . Jeg nsker derimod at gre det klart , at gennemfrelsen af statssttten i overvejende grad modarbejder den frie konkurrence i et indre marked .
<P>
Det indre marked er meget vigtigt i forbindelse med fremme af forbrugernes interesser .
De skal have et stort udvalg af kvalitetsvarer , som kan konkurrere p prisen , og det er i sidste ende grunden til at presse p med det indre marked og dermed den frie konkurrence , fordi det er til gavn for alle borgere .
<P>
For nu at vende mig mod den ottende oversigt : Selv om omfanget af statssttten generelt er faldet i den pgldende periode , kan dette faktisk tilskrives et ftal af medlemsstaterne , og overordnet set er statssttten steget i ti medlemsstater .
Jeg ved , at det bekymrer kommissren , og det er i hj grad en bekymring , jeg deler .
Jeg bifalder derfor kommissrens indikationer om , at han i juli nste r forventer fremskridt i forbindelse med resultattavlen for og registeret over statssttte .
Det er meget vigtigt i forbindelse med behovet for gennemsigtighed .
Jeg vil gerne hre hans syn p udvidelsesdrftelserne i lyset af , at vi p den ene side skal sikre , at vi har en flles ordning i alle staterne i Den Europiske Union , og det p den anden side m vre tilfldet , at en rkke ansgerlande har srligt vanskeligt ved at tilpasse sig de nye bne markedsforhold .
<P>
Jeg vil ogs gerne ppege over for kommissr Monti , at det er vigtigt , at den nste oversigt indeholder en mere detaljeret vurdering af sektoren for finansielle tjenesteydelser . Jeg vil gerne lyknske ham med hans tale i Barcelona i september - og jeg er hans personale meget taknemmelig for , at de sendte mig en kopi af talen - som var helliget hans synspunkter om synergien mellem statsstttekontrol og sektoren for finansielle tjenesteydelser .
Men vi skal til sin tid se en del mere til den i rapporten om statssttte .
Jeg nsker ogs at f ndret udformningen af rapporten om statssttte for at sikre , at den kan tage den fremtidige udvikling i betragtning . I den periode , som denne rapport omhandler , blev der f.eks. ikke givet statssttte til kulsektoren i Det Forenede Kongerige , og dog ved vi alle , at den britiske regering er i frd med at foresl betydelig sttte .
<P>

Jeg vil i den forbindelse gerne sige , at jeg i hj grad mener , p lige fod med jern- og stlindustrien i store dele af Den Europiske Union , at stlstttereglerne , som ikke er planlagt til at lbe lngere end 2002 , skal forlnges , s alle virksomheder er klar over , under de nuvrende vanskelige omstndigheder for jern- og stlindustrien , at der kres efter strenge regler i Den Europiske Union , som ikke forskelsbehandler landene .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at anmode kommissren om oplysninger vedrrende to sager i Det Forenede Kongerige , hvor Kommissionen p nuvrende tidspunkt har ivrksat handling - hvis det virkelig er tilfldet , at der er ivrksat handling . Der er sagen med den universalbank , som den britiske regering har forslet skal hjlpe posthusene i Det Forenede Kongerige samt ordningerne for risikovillig kapital i regionerne i Det Forenede Kongerige .
Det er min opfattelse , at han har udbedt sig oplysninger om dette .
<P>
Det str ret klart , at en stor del af opmrksomheden i betnkningen har vret rettet mod ikke blot fortiden , men ogs mod kommissr Montis forslag om den fremtidige reform af konkurrencepolitikken . Det er et sprgsml , som til sin tid skal behandles af Parlamentet .
Kommissr Monti er meget bevidst om de bekymringer , der deles af mange mennesker , som sttter hans reformforslag , men som fler , at der skal flere svar p bordet vedrrende " jurisdiktionsshopping " , retssikkerhed , de nationale domstoles rolle , dialog mellem de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen samt sprgsml om bemanding i Kommissionen .
Det er sprgsml , som vi til sin tid skal drfte , og som - hvilket glder mig at kunne meddele Kommissionen - jeg er udnvnt til Parlamentets ordfrer for .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Rapkay">
Hr. formand , kre kolleger , i betragtning af denne overddige taletid , som vi tillader os ved sdanne forhandlinger , vil jeg uden nogen store indledende bemrkninger henvende mig direkte til kommissr Monti .
<P>
Hr. kommissr , De ved , at der i lang tid har vret stor enighed om konkurrencesprgsml her i Parlamentet .
Dette har medfrt , at hele Parlamentet sttter Kommissionen i konkurrencepolitikken .
Imidlertid sprger jeg mig selv , om ikke Kommissionen langsomt er ved at miste sit jeml i forbindelse med enkelte afgrelser , eller om den ikke under dkke af konkurrencen vil foregribe principielle afgrelser p ganske andre politiske omrder .
Jeg vil nvne et af flere eksempler , et eksempel , som for tiden diskuteres heftigt og ikke kun i min region .
Det er afgrelsen om sttte eller ikke-sttte p stenkulsomrdet .
<P>
Jeg siger for at vre p den sikre side , hr. kommissr , hvis De gr mig opmrksom p , at det jo er kommissr Palacios sagsmappe , at jeg henvender mig til den samlede Kommission .
Jeg henviser til , at stenkulsprgsmlet er blevet bragt p tale bde i konkurrencebetnkningen og i stttebetnkningen , som vi diskuterer i dag .
Jeg forventer af Kommissionen , at den holder sig til sine aftaler .
Jeg forventer , at den ikke misbruger domme fra Domstolen for at slippe ud af sdanne aftaler .
Jeg gentager , hvad jeg allerede flere gange har sagt i sdanne forhandlinger : Konkurrence er ikke et ml i sig selv .
Nr man skal trffe en afgrelse af konkurrencepolitisk art , skal social- , struktur- og industripolitiske flger tages med i overvejelserne , og hvis man ikke gr det , s reduceres konkurrencepolitik til ren ideologi .
Hvis man inddrager de aspekter , som jeg har nvnt , og hvis man betragter vrditilvkstkden i en topmoderne teknologi , s skal de stttegodkendelser , som vi venter p til stenkulsminedriften , gives omgende .
<P>
Hvad jeg har sagt , glder ikke kun p det energipolitiske omrde , men ogs p andre omrder .
Konkurrence er vigtig , men konkurrence er ikke alt !
<P>
Hvad vi alt i alt har brug for , er ligevgt mellem konkurrenceregler og fokusering p almenvellet .
Det skal gennemfres p alle omrder .
Hr. kommissr , jeg vil i tilslutning til det , jeg sagde i begyndelsen , sige , at sttten stadig er der .
Men hvis De fortstter ad denne vej , risikerer De at miste sttten fra ikke uvsentlige dele af Parlamentet .
Om det er godt for sagen i sin helhed , det vil jeg tillade mig at tvivle p .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="SV" NAME="Schmidt">
Hr. formand , jeg skal tale om fru Riis-Jrgensens betnkning .
Jeg vil begynde med at lyknske min kollega fru Riis-Jrgensen med en meget fin betnkning .
<P>
En af de absolutte grundpiller i EU-samarbejdet er , at konkurrencen mellem forskellige virksomheder , forskellige produkter , forskellige lande og forskellige regioner fungerer godt , er retfrdig og rigtig og til gavn for forbrugerne .
Lad mig begynde med et citat : " Mennesker i samme branche mdes sjldent til underholdning eller adspredelse , uden at deres samtaler slutter med en sammensvrgelse mod almenheden eller med et phit til at hve priserne " . Sdan sagde den konomiske liberalismes fader Adam Smith i 1776 .
Nu er der bestemt sket en del i de godt 200 r , men de samme bestrbelser udfoldes i dag .
Hvis det indre marked skal fungere , m vi have aktive institutioner , som overvger konkurrencesprgsml .
Hvad det angr , fortjener kommissr Monti lovprisning .
<P>
I punkt 16 i fru Riis-Jrgensens betnkning tales der om get retssikkerhed ved ansgninger om fusioner samt mere effektive og kortere frister ved indbringelse for domstole .
Dette glder frem for alt med tanke p , at Kommissionen spiller en dobbeltrolle ved behandling af fusionsansgninger .
Kommissionen bde overvger og anvender konkurrencebestemmelserne .
Denne dobbeltrolle stiller srlige krav om benhed , indsigt og forudsigelighed .
<P>
Det andet punkt , jeg gerne vil nvne , er punkt 18 .
Det er generelt , men har sit udgangspunkt i den planlagte fusion mellem lastbilproducenterne Volvo og Scania .
Kommissionen modsatte sig som bekendt denne fusion , hvilket s frte til en omfattende debat om , hvordan konkurrencebestemmelser fungerer , og hvordan markedsandele skal beregnes og vurderes .
Der er behov for en tydeligere definition og yderligere drftelse p dette omrde .
S lnge det indre marked ikke er gennemfrt , er det isr store virksomheder i sm medlemsstater , der kan miste konkurrenceevne i forhold til virksomheder i den vrige verden .
Hvordan skal store virksomheder med et stort hjemmemarked kunne g sammen og konkurrere p et globalt marked , hvis EU ' s regler gr det umuligt ?
For mig at se , og jeg kommer fra et lille land , er det derfor godt , at udvalget vedtog de ndringsforslag , som jeg stillede i den henseende .
Det er mit hb , at Kommissionen nu ogs er parat til at udvide drftelserne og belyse konkurrencebestemmelserne yderligere ud fra disse forudstninger .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Kommissr Monti , p de italienske radikales vegne vil jeg ogs gerne takke ordfrerne for et godt stykke arbejde med de to betnkninger , som giver en smigrende vurdering af Deres virke og af Generaldirektoratet for Konkurrencepolitik .
<P>
Jeg vil dog gerne benytte denne lejlighed til generelt at stte sprgsmlstegn ved EU ' s konkurrencepolitik samt ved de europiske markeders konkurrenceevne og deres grad af benhed . Ikke for at underkende , hvad der er opnet , men for at vre fremsynet .
<P>
Jeg mener , det er en gevaldig hmsko for udviklingen af en reel , ben og konkurrencedygtig markedskonomi , at vi stadig har talrige og strke offentlige virksomheder i sektorer , som formelt er bnet for konkurrence eller er ved at blive det .
Jeg kunne f.eks. nvne det offentlige monopol p supplerende arbejdslshedsforsikring , men jeg vil for at holde mig til noget helt centralt begrnse mig til virksomheder , der opererer i sektorer for tjenester af almen interesse .
I disse sektorer har markedet og konkurrencen efter min opfattelse trange kr , fordi staten p en gang er regulerende myndighed og operatr .
<P>
Jeg ved godt , hr. kommissr - for jeg har haft lejlighed til at lse og hre Deres udtalelser desangende - at Deres svar p kritikken er , at traktatbestemmelserne er neutrale over for virksomhedernes offentlige eller private karakter .
Men dette svar kan vi ikke lade os nje med , nr vi retter blikket mod en fremtid , hvor Europa bliver et marked med strre konkurrence og benhed . Og jeg vil tillade mig at hvde , at en indgende analyse af nogle af de situationer , vi har allerede , viser , at der p basis af nugldende regler er grund til at gribe ind .
I hele Europa ser vi en genlancering af en aggressiv statskapitalisme , som har frt til offentlige monopolers eller eksmonopolers opkb af en stribe private virksomheder . Disse virksomheder er alts stadig helt p offentlige hnder , p statens hnder .
Undskyldningen er velkendt , og den kommer prompte : Vi skal have den fulde vrdi ud af vores virksomheder og deres aktiver fr privatiseringen , som i mellemtiden kommer p stadig strre afstand i stedet for at nrme sig .
Og det er argumenter , som de forskellige skatteministre , der turer rundt i Europa , er meget lydhre over for .
Det drejer sig i hvert eneste tilflde om offentlige virksomheder , hvis finansielle styrke ikke beror p en perfekt ledelse , men p tidligere og nuvrende monopolstillinger .
I mange tilflde er det virksomheder , som helt eller delvis opererer med store monopolistiske lovbestemte reserver .
<P>
Er det i disse tilflde virkelig ikke muligt , hr. kommissr , at sammenligne med mere eller mindre skjult statssttte eller misbrug af dominerende stilling ?
Eller hvad med eksport af den dominerende stillings forvridende virkninger fra en sektor til en anden ?
Eller som det sidste tilflde den stadig strkere konsolidering af incumbent-stillinger , som vil gre det vanskeligt for newcomers at f adgang til de forskellige markeder efter liberaliseringen ?
Lad mig tage nogle eksempler : Deutsche Post har for nylig opnet kontrol over DHL International og opererer under en monopolordning for forsendelser p indtil 200 gram - og generelt kunne man nvne , at de offentlige postvirksomheder gr ind p andre virksomhedsomrder . S er der tilfldet EDF ( Electricit de France ) , som har foretaget opkb i England , Schweiz og Finland , samt France Telecom , som har kbt Orange , eller for at holde sig til italienske forhold Enel , som har kbt Infostrada , og stadig for Italiens vedkommende kunne vi nvne de forskellige kommunale virksomheder , som opfrer sig p samme vis .
Endelig , hr. kommissr , er der tilfldet med offentlig finansiering af det statslige fjernsyn under pskud af , at det er finansiering af public service , som er et begreb , der er godt p vej til at afg ved en stille dd .
<P>
Jeg ved godt , at vi har Amsterdam-traktaten , men jeg er ikke overbevist om , at det vrn , regeringerne har nsket at stte op mod forgngerens fortrinlige arbejde , kan bruges til at fritage disse virksomheder fra de europiske konkurrenceregler .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det er udmrket , at konkurrencepolitikken , som med hensyn til udformning ikke er ndret ret meget siden 1960 ' erne , moderniseres .
Det glder s meget desto mere nu , hvor medlemsstaterne nsten alle sammen har oprettet en god uafhngig konkurrencemyndighed .
Den bekymring over renationalisering af politikken , som temmelig mange af mine kolleger giver udtryk for , deler jeg ikke .
Hvis vi vil undg et uoverskueligt og omfangsrigt bureaukrati i Bruxelles , er det ndvendigt at decentralisere .
<P>
Det glder mig , at der lgges srlig vgt p store virksomheders stilling i sm medlemsstater i punkt 18 i beslutningsforslaget .
Netop de er udsat for omfattende negative flger af krnkelserne af det indre marked eller af de fortsat eksisterende grnser inden for det indre marked , fordi deres " hjemmemarked " ikke i tilstrkkelig grad kan afbde virkningen af disse slag .
Hvilke indvendinger har kommissren mod , at begrebet " relevant marked " ved fusioner frst og fremmest udformes for hele EU ?
<P>
Endvidere henleder jeg kommissrens opmrksomhed p jordrensningsprojekters miljmssige betydning .
Selvflgelig gr vi ind for opretholdelse af princippet om , at forureneren betaler .
Men dette princip kan bestemt langtfra altid anvendes ved store eller omfattende jordforureninger , fordi problemet med den forurenede jord fortsat vil eksistere til langt ind i nste rhundrede .
I betragtning af personaleknapheden i Deres generaldirektorat , hr . Monti , er det ikke den mest nrliggende lsning at lgge stor vgt p det her .
Disse projekters indvirkning p konkurrencesituationen forekommer mig at vre temmelig ringe .
<P>
Endelig lfter Deres forgnger , forhenvrende kommissr van Mierts , bog Mijn jaren in Europa en flig af slret for , hvilke afpresningsagtige taktikker en kommissr for konkurrencepolitik kommer ud for .
Det siger temmelig meget .
Jeg hber , at De er mindre pvirket af dette , men jeg frygter det vrste .
Jeg nsker Dem held og lykke med i de kommende r at vre standhaftig , og jeg hber til sin tid ogs at kunne lse Deres memoirer .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst en hjertelig tak for de betnkninger , som vi har diskuteret i dag , som jo ikke kun redegr for fortiden , men ogs tematiserer den aktuelle diskussion og inddrager Kommissionens planer .
Konkurrence er , som vi allerede har hrt , ikke et ml i sig selv .
Den skal tjene forbrugere , virksomheder og erhvervsomrdet .
Konkurrence er derfor altid et middel til at n mlet . Den er den ndvendige hjrnesten i vores ordenspolitiske model af den kosociale markedskonomi .
Jeg betoner dette , fordi markedet ikke kan regulere alt , og der i overensstemmelse hermed heller ikke findes og ikke m findes konkurrence uden grnser .
<P>
Vi har derfor brug for to ting : p den ene side - for gennemskuelighedens skyld - det offentlige register over alle de godkendte statssttteforanstaltninger , som influerer p konkurrencen , og p den anden side omrder i vores daglige liv og handlemder , som ikke 100 % stilles under den europiske konkurrencepolitiks formynderskab .
Jeg nvner to eksempler , nemlig sportsomrdet eller de talrige ngo ' er i social- og sundhedssektoren .
<P>
Den , der som vi siger ja til et fungerende indre marked , skal ogs overbevisende og modigt sige ja til den europiske konkurrencepolitik .
Derfor hilser vi moderniseringen af konkurrencepolitikken , som hele tiden holdes i gang og ivrksttes med nye forslag , velkommen .
<P>
Fllesskabets konkurrencepolitik har fet en ny europisk og international dimension .
I forbindelse med udvidelsesprocessen og globaliseringen spiller den en strre og strre rolle i de konomiske forbindelser i og uden for Den Europiske Union .
<P>
Jeg glder mig derfor over moderniseringen i Fllesskabet p den ene side og de nye udfoldelsesmuligheder for den europiske konkurrencepolitik uden for unionsgrnserne p den anden side .
<P>
Lad mig afslutningsvis sige flgende : Vi har brug for en mere prcis definition af det relevante marked , fordi markedet oftere og oftere ikke er det nationale marked .
Vi har brug for , at borgeren inddrages mere i informationen om konkurrencepolitikken , s han erkender fordelene .
Vi har ogs brug for en diskussion , en get europisk offentlig debat om de relevante forslag , fordi de ofte misforsts .
Jeg mener - det siger jeg ikke henvendt til Kommissionen , men til borgeren - at anvendelsen af dem decentralt ikke m fre til renationalisering , men til europisering .
Uddelegeringen af ansvar m ikke fre til afgivelse af det primre ansvar !
<P>
Og som det sidste vil jeg sige , at en styrkelse af borgerens eget ansvar ikke m skabe retsusikkerhed , men europisk konkurrencepolitik skal ogs bestemme handel og vandel i hovederne uden for institutionerne .
Hvad det angr , hr. kommissr , er der endnu meget at gre !
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , i dag er der ingen , og jeg vil heller ikke gre det , der stter sprgsmlstegn ved , at statssttte ndrer konkurrencevilkrene og er et skadegrende element , som tilskynder til ineffektivitet i virksomhederne .
Det er korrekt , men hvis vi skal vre helt rlige , s m vi indrmme , at vi ofte i vores offentlige liv har forsvaret statssttte , nr en virksomhed har haft brug herfor for at kunne etablere sig i f.eks. vores valgkreds eller for at undg en lukning .
<P>
Jeg kommer med denne indledning for at fremhve det relative i nogle holdninger og minde om , at Gruppen for Det Europiske Folkeparti , nr det drejer sig om at afgive en udtalelse fra Europa-Parlamentet om rsberetningen om statssttte , forsger at gennemfre en ideologisk forhandling her i Parlamentet om statssttte , hvor man nsker at g lngere end nogen anden og dmonisere enhver form for sttte .
Det skete sidste r i forbindelse med Jonckheers betnkning , og i r er det til trods for hr . Evans mere fleksible holdning blevet ved med at komme op , mske for at fremstille socialdemokraterne som gammeldags tilhngere af interventioner , der gr brug af s markedsskadelige mekanismer som statssttte .
<P>
Jeg har allerede haft lejlighed til at give udtryk for , at statssttte er en omfordeling af offentlige midler til fordel for private virksomheder , og derfor br vi socialdemokrater ogs vre imod statssttte .
Men man m ikke bengte det benlyse og minde om , at traktaten ikke forbyder enhver form for sttte , for der er nogle former , der er tilladt , og som tilstrber ml som social samhrighed , regional samhrighed , milj osv .
Og hvis det forholder sig sdan , og det gr det , hvorfor ngter Folkepartiet s at tillade de ndringsforslag , der omhandler dette sprgsml .
Det samme er tilfldet , nr man i betnkningen , idet man lgger sig op ad Kommissionen , insisterer p , at statssttten til kulindustrien ikke har sikret fremtiden for industrien , men i samme punkt ngter at acceptere en stning , ligeledes fra Kommissionen , der siger , at denne sttte har vre ndvendig for at afbde de sociale og regionale virkninger af omstruktureringen af sektoren .
I sin nuvrende udformning er det vanskeligt for os at vre enige i en betnkning , der , selv om den ganske vist afspejler en del af sandheden , ngter at medtage den anden del af sandheden .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , hr. kommissr , vores kolleger Evans og Karas har i denne debat sat fokus p betydningen af statssttte og konkurrencepolitik .
Vi skal fremover huske , at der med henblik p den indre konkurrence findes nationale sttteordninger , der er srdeles vigtige og vrdifulde i lande med tyndt befolkede omrder og store afstande .
I denne forbindelse vil jeg navnlig ppege en ting , nemlig transportsttte .
Tnk f.eks. p mit hjemland , hvor der er store afstande .
Nordp er prisen p brndstof 0,2 euro hjere end i det sydlige Finland .
Ydermere er transport af rvarer , foderstoffer og lign. specielt vigtigt for den indre konkurrence og for fortsat statssttte .
Den er meget betydningsfuld for den regionale konomi og beskftigelse , og jeg hber , at det i fremtiden gres klart , at disse sttteordninger , de indre sttteordninger til regional udvikling og konomi , hvor det centrale aspekt netop er transportsttte , kan fortstte .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , hr. kommissr Monti , kre kolleger , den europiske bne , konkurrencedygtige og koordinerede markedskonomi har brug for en effektiv konkurrencepolitik .
Uden en godt forvaltet konkurrencepolitik kan hverken Den Europiske Unions konomi eller dens eksterne manifestation i form af euroen nogensinde opn sit fulde potentiale .
Kun en virksomhed , som uden statssttte er konkurrencedygtig p det indre marked , kan vre konkurrencedygtig ogs p verdensmarkedet .
Dog skal vi i forbindelse med udformningen af den europiske konkurrencepolitik srge for ikke at begrnse virksomhedernes muligheder for ogs at have succes p det mere omfattende , globale marked .
Som fru Riis-Jrgensen helt rigtigt ppeger i sin betnkning og i sit indlg , er der specielt for de sm medlemsstater en risiko , at der ved bestemmelsen af den dominerende markedsposition anvendes en for afgrnset opfattelse af markedet , hvilket gr det svrere for virksomhederne i de sm medlemsstater at vokse til tilstrkkelig store aktrer med i den globale konkurrence .
En dominerende markedsposition udgr jo desuden ikke noget problem , hvis der ikke er beviser for , at denne position misbruges .
Det er frst , hvis en dominerende markedsposition frer til en ufordelagtig situation for forbrugere og konkurrenter , at der skal gribes ind med stramme foranstaltninger som dem , hr . Monti , har foretaget .
Som fru Riis-Jrgensen har konstateret i betnkningens punkt 15 , skal vi fokusere p de skader , som begrnsende foranstaltninger medfrer for konkurrencen , og ikke s meget p , hvordan disse konomiske aktrer agerer .
Der skal lgges specielt mrke til de sm og mellemstore virksomheders situation .
Lidt statssttte kan for en virksomhed i SMV-sektoren vre mere skadelig , end man tror , hvis markedet er lille .
Det er derfor godt , at ogs dette aspekt er fremhvet i Riis-Jrgensens betnkning .
<P>
Hr .
Evans takker i sin betnkning Dem , hr . Monti , for , at De med hrd hnd har grebet ind over for statsstttepolitikken .
Omfangsrig statssttte udgr stadig et problem for mange sektorer .
Selv om statssttten betragtet p lngere sigt umiddelbart kan virke som en god lsning , har statssttten meget sjldent varige positive virkninger .
Jeg vil dog ikke fordmme al statssttte .
Der findes ogs ndvendig statssttte , der er p linje med de grundlggende aftaler .
P lngere sigt skal statssttten imidlertid reduceres .
Statssttte kan fre til udskydelse af ndvendige strukturndringer og forvridning af konkurrencen , og den animerer til ueffektivitet .
P sin vis opretholder statssttten Potemkins kulisser , der p et eller andet tidspunkt styrter ned , hvorved det er den enkelte forbruger og skatteyder , der betaler .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil frst sige , at jeg er dybt uenig i det alt for liberale , nrmest ultraliberale indhold i vores kollega Evans ' betnkning .
Sledes at hre ham bengte , at det faktum , at statssttten er blevet mindre i perioden 1994-1998 , uanset Kommissionen selv indrmmer denne formindskelse , var allerede i sig selv en slsom oplevelse .
Men mere alvorligt var det at se ham insistere nsten som besat p statsstttens undtagelsesmssige karakter , mens traktaten selv opererer med denne sttte , nr det drejer sig om at n mlstninger , som traktaterne selv har opstillet , ssom miljet eller social samhrighed , og mens Kommissionen selv medgiver , at visse politikker ikke kan holdes oppe udelukkende ved hjlp af markedskrfterne , det er grunde nok for mig til ikke at sttte betnkningen , som den ser ud nu .
<P>
Og selv om jeg kan tilslutte mig kravene om get gennemsigtighed i statssttten og om oplysning til Parlamentet om , hvad der videre sker med den hjlp , Kommissionen har godkendt , s bliver jeg ved med at pldere for opretholdelsen af statssttte til at udvikle den sociale samhrighed , forskningen , innovationen og miljbeskyttelsen , til at bde p markedets lakuner , til at promovere europisk konkurrenceevne over for udlandet , til at imdeg svigagtige manvrer fra konkurrerende landes side , som det er tilfldet med Korea inden for skibsbyggeri .
Jeg tilfjer , at kontrollen med statssttten skal ske under streng overholdelse af traktaternes bestemmelser og ikke som funktion af den dominerende liberale ideologi .
<P>
Mellem en absolut stat , som ingen lngere vil vide af , og slet ikke mere stat , som ikke er andet end en moderne udgave af den strkestes lov , krver det , som mange kalder den europiske sociale model , at vi permanent er p jagt efter ligevgt mellem det , der kan styres af markedet , og det , som den offentlige magt skylder sig selv at regulere .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , kre kolleger , i denne uge vil vi ogs diskutere Montfort-betnkningen , som Parlamentet vil bruge til fremme af ivrkstternden .
Derfor er det srligt passende at udtale sig om tre ting i denne forhandling .
For det frste den omstndighed , at der i mellemtiden er formuleret et europisk charter om grundlggende rettigheder , hvis artikel 16 regulerer friheden til at oprette og drive egen virksomhed .
Denne ret krver naturligvis en streng konkurrenceret , for kun det garanterer fair konkurrence .
Det beskytter forbrugerne og investorerne .
<P>
For det andet br den yderst interessante bog af Karel van Miert omtales , hvor man kan lse , med hvilke midler erhvervsdrivende undertrykker andre erhvervsdrivende .
Jeg lyknsker derfor for det tredje Kommissionen og alle Kommissionens medarbejdere med deres konkurrenceretlige handlinger og afgrelser , tidligere under Karel van Miert og nu under Deres ledelse , professor Monti .
<P>
I denne forbindelse har De gennemarbejdet en meddelelse om tjenesteydelser af almen interesse og beskrevet retsstillingen endnu en gang .
Denne meddelelse indeholder tre rigtige budskaber .
For det frste har medlemsstaterne ret til at definere alt , hvad der hrer under begrebet .
For det andet har medlemsstaterne ret til at give midler til det , hvis sdanne ydelser ellers ikke vil kunne opretholdes .
Og for det tredje - og det hrer med til denne forhandling - kan der naturligvis ikke vre omrder , som ikke er omfattet af konkurrenceretten .
Sledes skal faren for en renationalisering ogs forsts .
Den kan ikke ophve fllesskabsrettens almengyldighed .
Derfor er de artikler i beslutningsforslagene , som henviser til dette , srlig vrdifulde , inklusive den ndvendige gennemskuelighed .
<P>
Hr. professor Monti , i denne forbindelse vil jeg komme med en id : Understreg , at den starthjlp , som , f.eks. inden for vedvarende energi , for tiden hndhves ret forskelligt i medlemsstaterne , nyder den berettigede forventnings beskyttelse , i hvert fald mens den eksisterer , ogs i tilflde af , at den samlede Union i mellemtiden - hvad jeg hber - kommer p bedre sttteforanstaltninger end hidtil .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
, rdgivende ordfrer for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
( ES ) Hr. formand , frst vil jeg gerne undskylde , at jeg kommer for sent .
Dernst vil jeg gerne bifalde indsatsen hos fru Riis-Jrgensen , som jeg har haft et fremragende og konstruktivt samarbejde med .
<P>
Og hr. formand , selv om min udtalelse omhandler Kommissionens 29. beretning om konkurrencepolitikken , kan vi naturligvis ikke i dag undlade at se p fortiden , men kun for at lre heraf med henblik p fremtiden .
Det er blevet sagt - og jeg vil kun nvne det , der allerede er blevet sagt her - at konkurrence i dag er det store ord i vores samfund , den store ledetrd for udviklingen i vores samfund , ikke mindst vores europiske samfund .
<P>
I et hurtigt rids ser vi , at industrien kommer ind under kompetenceomrdet fra og med Rom-traktaten , at denne kompetence ogs nr til tjenesteydelserne fra og med det indre marked , at den med euroen er net til de finansielle tjenesteydelser , at den nu - tilskyndet af den internationale konkurrence og de nye teknologier - allerede er ved at brede sig til den store telekommunikationssektor , og endelig at selv suvernitetsomrderne , selvbestemmelsens sande skanser , statens suverne aktiviteter kommer ind under denne kompetence .

<P>
Vi skal alts , hr. formand , da staterne gr fra at vre producerende til at vre regulerende , vre opmrksomme p , at Kommissionens politik ndvendigvis m ndre sig , og i denne forbindelse indskriver denne betnkning sig i denne vigtige udvikling .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har i sin udtalelse ikke gjort andet end at fremhve noget , der er blevet sagt og gentaget : Vi har brug for klare regler , for det er den eneste mde , vi kan kende spillereglerne p .
Man kan ikke overlade det hele til markedet uden nogen form for regulering .
Klare regler , som skal vre - og det understreger jeg - p tilstrkkeligt niveau eller af tilstrkkelig rang .
Det er under alle omstndigheder ikke nok med fortolkninger eller fortolkende meddelelser .
<P>

<P>
Og naturligvis , at Kommissionens politik , som Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked hilser velkommen og sttter , ikke under denne decentraliseringsproces bliver til skade for de sm og mellemstore virksomheden , til skade for borgerne .
<P>
Jeg afslutter med en stning af retsfilosoffen John Rawls : " las desigualdades siempre se justifican cuando incrementan el nivel del sistema y apoyan a los ms dbiles sin afectar a los derechos fundamentales .
" ( Ulighederne kan altid retfrdiggres , nr de hver systemets niveau og sttter de svageste uden at pvirke de grundlggende rettigheder ) .
Hr. kommissr , at finde ud af , hvor langt dette gr inden for det almene tjenesteudbud , inden for den offentlige service , er den store udfordring for Kommissionen .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg takker Udvalget om konomi og Valutasprgsml og Parlamentet generelt for den store interesse , der endnu en gang er vist for konkurrencesprgsmlene .
Jeg takker oprigtigt fru Riis-Jrgensen for hendes vrdifulde bidrag som ordfrer om den 29. beretning om konkurrencepolitikken .
Jeg takker ogs oprigtigt hr . Evans for den glimrende betnkning om bestemmelser om statssttte til jern- og stlindustrien og om den ottende oversigt over statssttte i Den Europiske Union .
De tre betnkninger har prcis og vsentlig betydning i forbindelse med den indsats , Kommissionen har gjort for at gre sin konkurrencepolitik mere gennemsigtig og for at forklare borgerne sine tiltag .
<P>
Med hensyn til at forklare konkurrencepolitikken m jeg sige , at jeg er meget glad for , at de to frste Europiske Konkurrencedage blev en succes , da de blev afholdt i r , henholdsvis i Lissabon den 9. juni og i Paris den 17. oktober .
Det er en id , der er opstet her i Parlamentet og bragt ud i livet af Parlamentet og Kommissionen .
Jeg tror , at vi sammen er p vej til at forklare politikken bedre for borgerne .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at jeg er helt enig i mange af de ting , jeg har hrt her , og de punkter , der er indeholdt i beslutningerne .
I den tid , jeg har til rdighed , hr. formand , vil jeg gerne komme ind p flgende tre punkter : modernisering af Fllesskabets konkurrenceret , aktiviteter i 1999 vedrrende anvendelse af konkurrencereglerne samt sprgsmlet om statssttte .
<P>
For s vidt angr moderniseringen vil jeg uden at overskride min taletid forsge at tage nogle af de yderst interessante sprgsml op , som er stillet .
rsberetningen om konkurrencepolitikken betoner , at der er brug for en modernisering af Fllesskabets konkurrencelovgivning og fortolkning p omrderne koncentrationer og statssttte .
Jeg skal ikke g i detaljer med reformforslagene , hvoraf nogle er blevet frdige for ganske nylig og andre stadig er under udarbejdelse , for de har vret eller vil blive gjort til genstand for specifikke hringer af Parlamentet i en konstruktiv dialog , som jeg vrdstter hjt .
<P>
Hvad statssttten angr , anser jeg ikrafttrdelsen af procedureforordningen i 1999 for at vre et vigtigt resultat .
Den ger gennemsigtigheden og faststter tidsfrister for vedtagelse af afgrelser vedrrende statssttte .
For s vidt angr koncentrationer , har Kommissionen den 27. september vedtaget et forslag til forordning .
Ved udarbejdelsen af dette forslag er der taget hjde for mange af de bemrkninger , Parlamentet fremsatte under hringen om hvidbogen .
De betnkeligheder , Parlamentet gav udtryk for vedrrende renationalisering og retssikkerhed har fet srlig opmrksomhed .
<P>
Jeg vil derfor gerne forsikre fru Palacio og hr . Karas samt de andre medlemmer , der har omtalt disse punkter , om , at forordningen i stort omfang tager hjde for deres betnkeligheder .
Jeg afventer nu , at vi gr til anden fase af dialogen mellem vores to institutioner om disse lovgivningsforslag i forvisning om , at den vil blive lige s konstruktiv som den frste .
<P>
Som bekendt organiserer Kommissionen og Parlamentet sammen en konference om denne reform den 9.-10. november i Freiburg , og det er for frste gang en konference , som er foreslet i Deres beslutning om hvidbogen .
<P>
Mit andet punkt er anvendelsen af konkurrencereglerne i 1999 .
Det r var der et stort antal sager , som lagde beslag p betydelige ressourcer , og som mundede ud i formelle afgrelser .
Jeg psknner bl.a. Deres opfordring til at stille flere menneskelige ressourcer til rdighed .
Kommissionen har fastholdt sin linje med at skride beslutsomt ind , specielt over for karteller og misbrug af dominerende stilling .
Ligesom under omtalen af koncentrationer vil jeg af tidshensyn undlade at omtale de vsentligste indgreb , som ellers har vret talrige , fordi jeg foretrkker at svare p nogle af de specifikke sprgsml .
<P>
Det tredje punkt er statssttte .
Ogs nr det glder den ottende oversigt bemrker jeg med tilfredshed den sttte , som Parlamentet fortsat yder os .
Jeg vrdstter Parlamentets forslag vedrrende den fremtidige udvikling af midler til information , som ud over oversigten kommer til at omfatte registret og resultattavlen .
Jeg skal sige til hr . Evans og de andre medlemmer , der har talt om dette emne , at jeg kan bekrfte , at vi kan forelgge frste udgave af henholdsvis registret og resultattavlen - ogs fru Riis-Jrgensen sttter denne id - inden juni 2001 , og jeg tror , gennemsigtigheden er et vigtigt supplerende redskab for anvendelsen af de juridiske midler til kontrol af statssttte .
<P>
Hr. formand , jeg vil nu komme ind p i hvert fald nogle af de specifikke punkter , som er rejst .
<P>
Flere medlemmer - fru Riis-Jrgensen , hr . Schmidt , hr .
Blokland og fru Kauppi - har nvnt problemet med store virksomheder i sm lande .
Kan vi ikke opblde definitionen p det relevante marked i forbindelse med fusioner ? Hvis det relevante marked , p basis af analysen , har et nationalt omfang , er De ndt til at indse , at det , De foreslr , er det samme som diskrimination mod forbrugerne og kunderne p de nationale markeder .
Vi skal samarbejde om gradvis at skabe et indre marked , som ligger ud over det nationale marked .
Ellers gr vi konkurrencen og forbrugerne en bjrnetjeneste .
<P>
I forbindelse med sagen om Volvo-Scania , som jeg er sikker p ligger til grund for mange taleres bemrkninger , vil jeg gerne tilfje , at begge virksomheder har kunnet n frem til lsninger , som gr deres yderligere internationale vkst forenelig med beskyttelsen af konkurrencens og forbrugernes interesser p de pgldende markeder .
<P>
Br vi indfre et panel af uafhngige eksperter , som skal vurdere fusioner ?
Tilflugten til ekspertise udefra kan vre nyttig og finder allerede sted i en rkke tilflde .
Men Kommissionen br ikke og vil ikke give sit endelige beslutningsansvar fra sig til et eksternt organ .
Ansvaret er vores .
Det kan til tider vre ubehageligt , men det er vores .
<P>
Hvad angr problemet med den tjenestemand i Generaldirektoratet for Konkurrence , som har taget sin afsked , har jeg allerede udtrykt min beklagelse .
Jeg tillgger retten til kontradiktion , procedurernes gennemskuelighed , herunder hringskonsulentens gede rolle , stor betydning og overvejer dette i lyset af adskillige bidrag , herunder gode ider fra den pgldende tjenestemand , fr han tog sin afsked .
<P>
Med hensyn til Korea er hr . Lamy , som kommer i lbet af ugen , bedre i stand til at fre Dem ajour med den seneste udvikling .
Jeg kan kun informere Dem om min overbevisning om , at en forlngelse af statssttten til skibsvrfter ikke er en hensigtsmssig reaktion p en situation , som krver en anden type intervention .
<P>
Hr . Evans , jeg deler i hj grad Deres bekymring vedrrende statssttte til finansielle tjenesteydelser .
Vi tager fast hnd om det punkt .
<P>
Hr . Rapkay , det har haft uhyre stor betydning for Kommissionen at have Europa-Parlamentets sttte i forbindelse med fremme af Kommissionens konkurrencepolitik , og jeg mener ikke , at den sttte er ved at forsvinde .
Nr vi ser p de beslutningsforslag , der drftes i dag , opfatter jeg Kommissionens politik som vrende meget i trd med en energisk gennemfrelse af de beslutningsforslag .
Isr hvad angr statssttte , m opfattelsen ikke vre , at Kommissionen tror p en ren og ultraliberal politik .
Statssttte har sin berettigelse , men det er en kendsgerning , at den konkrete tilkendegivelse af statssttte i mange tilflde ligger et godt stykke ud over det , der tillades ved traktaten og retningslinjerne .
Men tro mig , jeg betragter i hj grad konkurrencepolitikken som et vrktj i en social markedskonomi .
Jo strkere gennemfrelse af konkurrence , jo bedre har markedet tendens til at vre .
Der er absolut plads til sociale aspekter , forudsat at de ikke sammenblandes med markedets funktion p en ugennemskuelig mde .
<P>
Hr .
Della Vedova , de offentlige virksomheder giver konkurrenceproblemer , og selv om det er sandt , at traktaten krver neutralitet over for privat henholdsvis offentlig ejendom , hvilket jeg naturligvis m bekrfte , er det muligt at skride ind over for konkurrenceforvridning . Redskaberne er dem , De selv nvnte , nemlig midler til kontrol af statssttte og misbrug af dominerende stilling .
De nvnte Deutsche Post . Jeg kan eksempelvis nvne , at Kommissionen har indledt sager mod Deutsche Post p begge disse omrder , og jeg kan forsikre Dem om , at Kommissionen ikke fortolker protokollen til Amsterdam-traktaten om offentlig radio og fjernsyn sledes , at den skaber et forbehold , som skulle forhindre behrig kontrol med statssttten ogs p dette omrde .
Desangende , og mere generelt vedrrende statssttte , henviser jeg til meddelelse vedtaget af Kommissionen den 20. september om tjenesteydelser af almen konomisk interesse .
<P>
Hr. formand , jeg er vist kommet til at overskride min taletid .
Jeg undskylder over for dem , hvis sprgsml jeg ikke har net at besvare .
<P>
Jeg vil dog gerne afslutte med en stning fra Retsudvalgets betnkning , fru Palacio .
I betnkningen str :
<P>
( EN ) " Alt for ofte fremstilles Kommissionens afgrelser p konkurrenceomrdet i pressen som et nederlag for de nationale interesser i stedet for som en sejr for det indre marked og forbrugeren . "
<P>
Vi agter at vinde flere af disse sejre og blive bedre og bedre til at forklare dem for de europiske forbrugere og borgere .
Naturligvis spiller Parlamentet en meget vigtig rolle i den henseende .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Rapkay">
Hr. formand , jeg vil kun sige en enkelt prciserende stning til kommissren .
Jeg vil ikke tillade mig at tale p hele Parlamentets vegne , og slet ikke fr vi har stemt om det .
Jeg vil kun understrege , at jeg taler p den nststrste gruppes vegne og har givet udtryk for en bekymring , som virkelig er reel i gruppen , og hvis De har lyttet til hr . Caudron , vil De bemrke , at det ikke kun er min egen , men ogs en anden kollegas bekymring .
Jeg har alts kun talt for min gruppe , ikke for hele Parlamentet .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=10>
Mellemfristet betalingsbalancesttte til medlemsstaterne
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0277 / 2000 ) af Sartori for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om beretning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om undersgelse af enhedsmekanismen for mellemfristet betalingsbalancesttte til medlemsstaterne ( KOM ( 1999 ) 628 - C5-0307 / 2000 - 2000 / 0807 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=103 NAME="Sartori">
Hr. formand , kre kolleger , p vegne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml forelgger jeg i dag for Parlamentet et forslag til beslutning om Kommissionens beretning om enhedsmekanismen for mellemfristet betalingsbalancesttte til medlemsstaterne .
<P>
Den nuvrende sttteordning er baseret p Ministerrdets forordning 1969 / 88 .
Denne mekanisme kan udlses enten efter anmodning fra en medlemsstat eller i henhold til artikel 119 i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab . Bestemmelsen vil fortsat finde anvendelse i MU ' ens tredje fase p medlemsstater med dispensation , i jeblikket Danmark , Det Forenede Kongerige og Sverige .
Forordningen og det foreliggende forslag til forordning har samlet to mekanismer - finansiel bistand p mellemlangt sigt og mekanisme for fllesskabsln til sttte for medlemsstaternes betalingsbalance p mellemlangt sigt - i en enhedsmekanisme for mellemfristet sttte .
<P>
I det foreliggende forslag nedsttes mekanismens sttteloft .
Da der for nrvrende kun er tre lande , som kan modtage sttte , kan det med rimelighed antages , at det hidtil gldende loft p 16 milliarder euro kan tilpasses .
Samtidig viser erfaringen , at det ikke br snkes for kraftigt . Da mekanismen sidste gang blev brugt i 1993 , blev der ydet et ln p 8 milliarder euro .
S selv om de pgldende stater har opnet bedre konvergens og sledes nedsat sandsynligheden for , at mekanismen skal bruges , br der tages hjde for et eventuelt samtidigt behov i flere lande , hvilket krver tilstrkkelige ressourcer .
Derfor foresls det , at loftet kun snkes fra 16 milliarder euro til 12 milliarder .
<P>
I det af mig forelagte beslutningsforslag foresls desuden at undersge muligheden for at oprette en srlig mekanisme til betalingsbalancesttte i ansgerlandene .
Det er selvsagt et fremtidsrettet forslag , som ikke afspejler et aktuelt behov , men det er en tanke , som jeg i hvert fald mener br undersges , for at vi kan vre beredt , hvis sdanne problemer senere skulle opst .
<SPEAKER ID=104 NAME="Monti">
Hr. formand , jeg takker fru Sartori for hendes betnkning , som vi er meget glade for .
Sigtet med Kommissionens beretning er at fremlgge et grundlag for en undersgelse af enhedsmekanismen for mellemfristet sttte med henblik p en eventuel ndring af ordningen .
<P>
Finansieringsmekanismen er baseret p artikel 119 i EF-traktaten , som i tredje fase af Den konomiske og Monetre Union kun vil finde anvendelse p de medlemsstater , som ikke deltager i den flles valuta .
Den sidste undersgelse fandt sted i oktober 1997 p grundlag af en beretning fra Kommissionen .
Ved den lejlighed godkendte Rdet Kommissionens holdning , iflge hvilken mekanismen skulle bevares , og besluttede , at en ny undersgelse efter samme procedure ville vre ndvendig i forbindelse med de ndringer , der er forbundet med overgangen til tredje fase .
Kommissionen skal derfor forelgge en beretning for Rdet , som p det grundlag kan foretage en ny gennemgang af mekanismen .
<P>
Beretningen indeholder tre hovedhenstillinger .
Den frste henstilling er , at enhedsmekanismen br bibeholdes som redskab til ivrksttelse af artikel 119 i traktaten , som fortsat vil finde anvendelse p de medlemsstater , som ikke er med i euroomrdet . S lnge de ikke deltager i den flles valuta , kan disse medlemsstater - ligesom alle de nye medlemmer af Fllesskabet - f betalingsbalanceproblemer og derfor nske at bruge den pgldende mekanisme .
I betragtning af det nuvrende niveau for konomisk , finansiel og monetr integration er sandsynligheden for , at en medlemsstat fr betalingsbalanceproblemer , ekstremt lav ud fra et institutionelt synspunkt . Ikke desto mindre br mekanismen fortsat vre i kraft .
<P>
Den anden henstilling er , at muligheden for at udnytte kredit fra andre medlemsstater til finansiering af de ln , som ydes under mekanismen , br afskaffes , eftersom den af forskellige grunde aldrig er blevet udnyttet .
Fremover br optagelse af ln p kapitalmarkedet vre den eneste mulighed .
<P>
Den tredje og sidste henstilling flger af , at antallet af medlemsstater , som kan anmode om denne form for sttte , nedsttes i forhold til i dag , samt at der skal vre mulighed for at dkke det potentielle behov hos nye medlemsstater . Derfor nedsttes loftet for mekanismens interventionsbelb fra 16 milliarder euro til 12 milliarder .
Det konomiske og Finansielle Udvalg har udarbejdet en udtalelse , som det har tilstillet formandskabet den 14. juli 2000 .
Udvalget finder , at konklusionerne af den analyse af enhedsmekanismen , som Kommissionen har udfrt , er p linje med dets egne holdninger .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=11>
Vegetativt formeringsmateriale af vin
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0195 / 2000 ) af Kla for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets direktiv om ndring af direktiv 68 / 193 / EF om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin ( KOM ( 2000 ) 59 - C5-0090 / 2000 - 200 / 0036 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=107 NAME="Kla">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg takker for , at vi i dag alligevel kan diskutere forslaget til et direktiv fra Rdet om ndring af Rdets direktiv 68 / 193 / EF af 9. april 1968 om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin , og jeg hber ogs p en positiv afstemning i morgen .
<P>
Hvad angr areal , produktion og forbrug er europisk vindyrkning frende p verdensplan .
I flere medlemsstater udgr vindyrkningen en srlig og betydelig del af den samlede landbrugsproduktion , og i mange regioner er denne sektor den eneste og afgrende indkomstkilde p landbrugsomrdet .
Vindyrkning finder ofte sted i omrder , hvor andre former for landbrug ville vre vanskelig eller umulig .
Vindyrkning er en yderst mangesidet sektor , som er prget af relang tradition og gamle kulturer .
Vinplantematerialet er grundlaget for en optimal drue- og vinproduktion , hvad angr kvalitet , bonitet og mngde , og det fastlgger disse faktorer for et tidsrum af 25-40 r .
Vinplantematerialet er derfor af stor betydning , og det er essentielt , at der garanteres optimal plidelighed med hensyn til kvalitet og sortsrenhed .
Handlen med vegetativt formeringsmateriale af vin har hidtil vret reguleret af direktiv 68 / 193 / EF fra 1968 .
Dette direktiv indeholder en rkke bestemmelser , som gr det muligt for medlemsstaterne ensidigt at afvige fra nogle standarder , og direktivet er ogs hidtil blevet ndret flere gange .
<P>
Jeg glder mig over Kommissionens ndringsforslag , som har samlet de ndvendige ndringer overskueligt i en rapport og samtidig inddrager nye ndringer , som kommer til p grund af ny udvikling og viden . Dertil hrer nye arter af formeringsmateriale af vin , som er blevet produceret af grnne skud eller ved in-vitro-formering .
Den tilstrbte konsolidering af det indre marked er meget gldelig .
Det er mere end rimeligt at ndre eller ophve de gamle og forldede bestemmelser for p den mde at fjerne bestende eller potentielle handelshindringer .
Jeg synes ogs , at vinavleren fra Frankrig skal kunne avle vin til det tyske eller det italienske marked og vice versa .
<P>
De srlige karakteristika ved vindyrkning og videreudviklingen af denne , isr p det tekniske og videnskabelige omrde , gr fastlggelsen af detaljerede tekniske bestemmelser absolut ndvendig . Disse bidrager til sikring af forlbet p det indre marked og forbedrer markedsfringsperspektiverne og beskytter samtidig forbrugernes og producenternes legitime interesser .
Sledes skal Kommissionen p grundlag af meddelelserne fra medlemsstaterne offentliggre et flles katalog over sorter .
Dette gr handlen mere sikker for de europiske vindyrkere .
Mange ndringsforslag indeholder en bedre begrebsdefinition ssom medtagelsen af genotypen .
Flgepapirer og kontroller er vigtige , og Kommissionen skal sikre , at der over hele Europa kun krves et flles dokument til hvert parti .
Vrdifuldt og sundt vinplantemateriale spiller i dag en stadig strre og vigtigere rolle .
<P>
Betnkningen har i de sidste uger fet srlig sprngfarlighed .
Kommissionen foreslr nemlig at skabe et retsgrundlag under hensyntagen til genetisk modificerede sorter .
Kommissionens forslag refererer til Rdets direktiv 90 / 220 / EF , som i sin egenskab af horisontalt direktiv skal faststte bestemmelser for alt genetisk modificeret materiale .
Vi har skabt samme reference p omrdet skovbrugs- og plantemateriale .
At direktiv 90 / 220 / EF endnu er genstand for en forligsprocedure , burde ikke hindre os i at handle med vinstokkene som med skovbrugs- og plantematerialet .
Alle de ndringer , som nu indbringes i forligsproceduren for direktiv 90 / 220 / EF , glder s senere ogs for vinstokkene .
Der er i jeblikket ikke noget genetisk modificeret vinplantemateriale p markedet , om end der forskes .
Om en godkendelse af genetisk modificerede vinstokke imdekommes i fremtiden , eller om vinproducenterne og vinindustrien afviser dette , er ikke en del af direktivet i dag .
Det vil sikkert skulle diskuteres vidt og bredt andetsteds .
<P>
Direktivet af i dag sikrer , at traditionelle vinsorter , som er karakteristiske for vindyrkningen i regionerne , bevares og sikres .
Den traditionelle vindyrkning er vores styrke i Den Europiske Union , og det glder om at sttte den .
Jeg beder derfor om , at betnkningen i den foreliggende affattelse godkendes af Europa-Parlamentet , og at det indre marked sledes ogs kan udnyttes p omrdet vinplantemateriale .
<SPEAKER ID=108 NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , hr. kommissr , kre venner , nr vi har nsket at udstte denne betnkning , er det , fordi vi lgger vgt p , at der er sammenhng i Parlamentets arbejde , s vi kan opn indflydelse p de europiske politikker .
For jeblikket er revisionen af GMO-direktivet 90 / 220 / EF midt i en forligsprocedure .
Det ville give god mening at afvente udfaldet af denne procedure , fr man indfjede henvisninger til genmanipulerede organismer i vores direktiver og forordninger .
<P>
Det er grunden til , at Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerbeskyttelse enstemmigt har stemt for at trkke henvisninger til genmanipulerede organismer ud af denne betnkning .
Og man skal ikke komme og fortlle os , at vi er galt afmarcheret , og at denne revision ikke har konsekvenser for genmanipulerede organismer , for en sdan forordning findes allerede for skovene .
For jeblikket drikker vi vin , men vi ernrer os ikke endnu af tret fra vores skove .
I modstning til , hvad Kommissionen og Landbrugsudvalget vil have os til at tro , indfrer denne revision p fordkt vis og uigenkaldeligt vinstiklinger , der er genetisk manipuleret .
Dette betyder p klart sprog , at Europa-Parlamentet indirekte ville give grnt lys for forsg med genmanipulerede organismer i formeringen eller forbedringen af vinstiklinger .
<P>
Hvorfor et sdant hastvrk ?
Hverken vinbnderne eller vinopkberne eller ejerne af vinmarkerne beder om det .
Nogle af dem udsendte den 5. juli Beaune-appellen , hvori de giver udtryk for deres store bekymring ved udsigten til , at der skal indfres genmanipulerede organismer i deres erhverv .
Sammenslutningen af producenter af vine af garanteret gte oprindelse svarer os : Vi sttter Miljudvalgets holdning , for den indebrer en garanti for , at den europiske forordning ikke vil bne mulighed for at indfre procedurer , der tillader salg af genetisk manipuleret formeringsmateriale af vin , som i givet fald ville kunne lave skr i vinavlens image .
Hvem vil have fordel af denne ndrede forordning omfattende genmanipulerede organismer ?
<P>
Sprgsmlet - og svaret , naturligvis - br komme fra Kommissionen .
Den kommer ogs til at fortlle os , om den regner med at blive ved med at forberede os p , at der vil komme genmanipulerede organismer p vores tallerkener , og nu ogs i vores glas , og det ulykkeligvis med det franske formandskabs medvirken og totalt ude af trit med de europiske forbrugere .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Daul">
Det foregende direktiv har bevist sin relevans og sin effektivitet ved frst at bne op for en normalisering af produkterne og at skabe en vsentlig udvikling af handlen internt i EU med tr og stiklinger af vinplanter i lbet af de sidste r .
I dag er det ndvendigt at revidere det i lyset af den udvikling , der har fundet sted i de fytosanitre regelst og i lyset af de videnskabelige og tekniske fremskridt , som isr er sket inden for in vitro-formering .
<P>
Det udkast , Kommissionen har fremlagt for os , som ndret af Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg , foreslr interessante fremstd , hvoraf jeg vil nvne de vigtigste her .
Det foreliggende udkast fjerner sledes enhver mulighed for De 15 for ensidigt at fravige direktivets bestemmelser .
Denne bestemmelse , der ikke var forudset i direktivets oprindelige version , er nskvrdig , for den vil gre det muligt at undg handelshindringer og lette cirkulationen af formeringsmateriale internt i Unionen .
<P>
Materialer fremstillet gennem in vitro-formeringsteknikker , som i dag foregr under god kontrol , var naturligvis heller ikke omtalt i direktivet fra 1968 .
Den nye tekst indfjer bestemmelser , der anerkender srlige egenskaber .
Hvis det er attraktivt for brugeren at lede efter et sanitrt set mere potent formeringsmateriale , er det vigtigt , at denne indstilling ikke udgr en hindring for handlen .
Ogs det ndringsforslag , der sigter p at garantere fri markedsfring overalt i Unionen af materialer , der opfylder direktivets minimumskrav , fortjener tilslutning uden forbehold .
<P>
Endelig skal man , for s vidt angr de nye bestemmelser for genetisk modificerede stammer , srge for , at de til punkt og prikke er i overensstemmelse med og forenelige med de tekster , der allerede findes p omrdet , eller som er til diskussion .
I det omfang dette regelst stadig krver at blive frdiggjort og prciseret , vil det vre at foretrkke at slette de bestemmelser fra direktivudkastet , som henviser til dette punkt .
<P>
Man kan mene , at de nye eller ajourfrte bestemmelser i det foreslede direktiv p tilfredsstillende vis lever op til forventningerne hos fagfolkene i sektoren for vinplanteskoler og vinavl , og at de burde bidrage til en forbedring af kvaliteten i det materiale , der udbydes , og lette de dertil bemyndigede institutioners kontrol med cirkulationen af tr og vinstiklinger .
Reglerne , der foresls , er desuden til gavn for fremstillingen af et diversificeret vegetativt materiale , og de tilbyder de bedste sanitre garantier , hvilket er helt afgrende , for en effektiv sttte til den omlgning af EU ' s vindistrikter , som er et kardinalpunkt i den nye markedsordning for vin .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Lavarra">
Hr. formand , kre kolleger , et nyt direktiv med en ndring af vilkrene for handel med formeringsmateriale af vin p EU ' s territorium er efterhnden strkt pkrvet .
De for omrdet gldende grundregler gr helt tilbage til 1968 , men i mellemtiden er der sket store fremskridt inden for sektoren . Der er udviklet nye materialer , ofte p naturlig vis , men ogs ved genetisk modifikation .
Der er derfor et presserende behov for nye regler , som anerkender disse nye muligheder for de europiske vindyrkere , og som samtidig beskytter de traditionelle druesorter .
Jeg mener , Kla-betnkningen br vedtages , isr i lyset af de ekstra garantier , der er indsat med ndringsforslagene , bl.a. det fra Landbrugsudvalget , som prciserer henvisningen til direktiv 220 / 90 / EF i dets endelige form efter den igangvrende revision vedrrende GMO .
Et andet ndringsforslag , stillet af undertegnede og hr . Garot , indskrper forsigtighedsprincippet og krver beskyttelse af de traditionelle druesorter , som ellers risikerer at tabe terrn over for de nyudviklede .
<P>
Jeg mener endvidere , at nr man med forsigtighedsprincippet for je nvner muligheden for genetisk modifikation , indebrer det f.eks. en nedsttelse af den intensive brug af plantebeskyttelsesmidler .
ndringsforslagene fra fru Auroi og fra Landbrugsudvalgets formand , hr . Graefe zu Baringdorf , gr ogs i retning af strre forsigtighed i form af en yderligere garanti i forbindelse med forsg .
<P>
Det er derfor min opfattelse , at fru Kla ' betnkning peger i den rigtige retning for en sektor , der har et presserende behov for nye regler , en frende sektor , som har strategisk betydning for europisk landbrug og vinproduktion .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , hvorfor gre en teknisk betnkning til en mulig nologisk katastrofe .
Viljen til at ndre direktivet om handel med vegetativt formeringsmateriale af vin kunne ligne en rosvrdig vilje til at aktualisere en ret teknisk tekst , som har 32 r p bagen .
' 68 mente jeg var en god rgang , men det ser ud til , at Kommissionen har besluttet sig for at modernisere .
<P>
De frste linjer i Kla-betnkningen understregede p udmrket vis vinfremstillingens ikke blot konomiske , men ogs kulturelle vrdi .
Alt kunne sledes vre bedst muligt i den bedste af alle europiske vin-verdener .
<P>
Men nej , sdan er det ikke !
Kommissionen har benyttet denne opdatering til at bne Pandoras ske , hvilket ellers ingen europisk vinproducent havde bedt om .
Hvis Kommissionen synes at vre grebet af bde klonings- og GMO-feberen p en gang , s har ordfreren begivet sig ud et et sandt vanvid og har udvidet termen " genetisk manipulerede organismer " med genotyper , som hun ser alle vegne .
Det er ndvendigt at sige det hjt og tydeligt , det var p ingen mde pkrvet at fylde artiklerne i dette direktiv med referencer til direktiv 90 / 220 / EF , som er under revision , medmindre man for enhver pris vil promovere genmanipulation p vinomrdet .
Og kom nu ikke og fortl mig , at det er for at foregribe revisionen af dette direktiv , eller fordi genmanipuleret vin ikke henhrer under eksperimenter i laboratorier !
<P>
Hr. kommissr , fru ordfrer , lyt til specialisterne fra Det nationale institut for oprindelsesbetegnelser .
INAO har , p baggrund af den nuvrende viden , forbudt enhver brug af genetisk manipulerede organismer p et hvilket som helst omrde , herunder alts ogs genetisk modificerede vinstokke og podestammer - citat slut .
Vil De lse Bourgogne-vinbndernes appel fra Beaune ?
Vil De vise erhvervet , at Europa er i kvalitetens tjeneste og respekterer forsigtighedsprincippet ?
Hr. kommissr , trk de betragtninger og artikler tilbage , som indfrer genetisk manipulerede organismer og kloning i dette udkast .
Fru ordfrer , fjern Deres ndringsforslag , og overlad det til videnskabsmndene at klarlgge forholdet mellem genetisk manipulerede organismer og genotyper .
<P>
Der er endnu en ting , fru Kla , som falder for brystet .
De indskrnker podning til kun at finde sted p grnne vinranker .
De beskytter p den mde det , som Deres egen region gr , men De udelukker podning om vinteren af modnet vegetativt materiale , hvilket ellers er den mest udbredte podningspraksis i Europa .
De br derfor trkke dette ndringsforslag tilbage .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , kre kolleger , for at respektere forsigtighedsprincippet i dets nd som i dets bogstav , at hvis de artikler og ndringsforslag , jeg her har nvnt , ikke trkkes tilbage , s er vi ndt til , som vinbnderne forlangte , at flge udtalelsen fra Marianne Isler Bguin , det vil sige fra Miljudvalget , og stemme for , at de bliver fjernet .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , fru ordfrer , til lykke med Deres betnkning .
Der har jo i den sidste tid vret en del postyr , og jeg tror , at de genetisk modificerede organismer naturligvis er egnede til et sknderi om udformningen af dette direktiv .
Men retfrdigvis m man sige , at ingen bliver tvunget til at anvende genetisk modificeret materiale .
Hidtil har vi ikke gjort det inden for vindyrkning .
Jeg er af princip modstander af genetisk modificerede organismer , og jeg er vinelsker og ville gerne beholde den vin , som vi hidtil har haft .
Af samme grund ser jeg med glde p , at vi har fremhvet traditionelle , regionalt specifikke vinsorter yderligere .
<P>
Hvad det genetisk modificerede materiale angr , er jeg af den mening , at vi er sikret juridisk i denne betnkning med reference til direktiv 90 / 220 / EF .
Alle forestende ndringer vil og skal virke her . Men derudover , fru Kla , er det vigtigt , at vi netop inden for vindyrkning ud over den juridiske side ogs betoner den politiske side og - hvis vi klarer det - om muligt holder vindyrkning fri for genetisk modificeret materiale .
Jeg hber , at vinavlere i egen interesse holder sig langt fra det , for vi ved , at der er stor modstand mod det hos forbrugerne .
Jeg hber , at vi derved hindrer , at der ogs for vinens vedkommende bnes op for dette materiale .
<SPEAKER ID=113 NAME="Monti">
Jeg takker Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og ordfreren , fru Kla , for den meget positive holdning til Kommissionens forslag .
Kommissionen glder sig over den brede enighed om forslaget .
Sigtet er at styrke det indre marked i den specifikke sektor , at tilpasse reglerne til de tekniske og videnskabelige fremskridt , der er gjort i perioden , samt sikre , at de genetisk modificerede sorter frst kan tillades , efter at der er truffet behrige foranstaltninger til at undg skadevirkninger p menneskers sundhed og miljet .
<P>
Vedrrende det tredje punkt indeholder forslaget i den nuvrende form henvisninger dels til udvikling af en specifik procedure til vurdering af miljrisikoen , svarende til proceduren i direktiv 90 / 220 / EF med hensyn til risici for mennesker og milj , dels til de kriterier og principper for vurdering , som er fastsat i forordning 258 / 97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser .
<P>
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har stillet 26 ndringsforslag .
Kommissionen kan godkende de fleste , nemlig 24 og 26 , som de er formuleret , men med sm redaktionelle og formelle ndringer .
F.eks. hvad angr forslaget om anerkendelse af den specifikke genotype , som indgr i ndringsforslag 4 , 12 , 15 , 16 og 20 , vil forslaget blive indarbejdet med en anden udformning af teksten .
<P>
Der vil blive taget samlet hjde for den genetiske mangfoldighed for sorter , som har genotyper tilpasset bestemte lokale miljer , ved drftelsen af , hvorvidt det fortsat skal vre muligt at markedsfre formeringsmateriale fra sdanne sorter , p grundlag af direktivets artikel 3 , stk . 5 , pkt .
A .
<P>
ndringsforslag 2 og 18 kan vi kun delvis acceptere , fordi visse dele er undigt aggressive over for andre lande - det glder ndringsforslag 2 - eller fordi det ikke er ndvendigt at nvne , at Kommissionen skal stille flere ressourcer til rdighed i forbindelse med oprettelsen af EF ' s sortsliste - ndringsforslag 18 .
<P>
Endelig kan vi godtage ndringsforslag 27 , stillet af hr . Lavarra og dernst hr .
Garot .
Og det glder mig at kunne meddele , at vi desuden kan acceptere ndringsforslag 35-40 af hr . Graefe zu Baringdorf med det sigte at styrke gennemfrelsen af de krav til sikkerhed og forvaltning , som faststtes i direktiv 90 / 220 / EF .
<P>
Derimod kan vi ikke godkende ndringsforslag 28-34 af fru Isler-Bguin m.fl. , fordi de indebrer , at hele den del af direktivet , som omhandler GMO-sorter og den dermed forbundne risikovurdering , skulle slettes .
I vrigt blev disse ndringsforslag drftet i Landbrugsudvalget , hvor de ikke blev godkendt .
<P>
Vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag 41 fra hr . Schierhuber , da det indeholder en definition , som gr for meget i detaljer i forhold til Landbrugsudvalgets ndringsforslag .
Ved at acceptere dette ndringsforslag ville man lbe en risiko for at skabe kunstige handelshindringer , hvilket ville vre stik imod hovedsigtet med dette forslag til direktiv , nemlig styrkelse af det indre marked .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , tak for Deres opmrksomhed og endnu en gang tak til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , med Deres tilladelse : Hr. kommissr , kan De sige os , hvad De mener om ndringsforslaget fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik ? Det er ndringsforslag 1 .
<SPEAKER ID=115 NAME="Monti">
Svaret er ja , hr. formand .
ndringsforslaget er godkendt .
<SPEAKER ID=116 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.17 )
