<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , jeg vil gerne kommentere morgenens dagsorden , der , som De kan konstatere , er meget mager , p trods af at der sker yderst vigtige ting i Europa og isr p trods af , at vi har afholdt en hel mdeperiode uden en eneste debat om den flles valuta .
<P>
I sidste uge blev der den 24. september holdt en meget vigtig folkeafstemning , hvor danskerne sagde nej til den flles valuta .
I gr hvede Den Europiske Centralbank sin officielle rentesats med et kvart procentpoint , hvilket medfrte et nyt fald for euroen .
Heraf kan man konkludere to ting : For det frste vil borgerne aldrig kunne interessere sig for vores debatter , hvis Europa-Parlamentet stdigt prver at undslippe enhver vigtig diskussion .
Og for det andet er euroen en kunstig valuta . Det ville vre katastrofalt at satse ensidigt p euroen under de nuvrende omstndigheder .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg ville blot gre mine kolleger opmrksom p bunken , der viser , hvilke dokumenter vi har haft til afstemning i denne uge .
Jeg vil gerne lyknske mine kolleger .
Vi er alle meget flittige !
<P>
( Munterhed , bifald )
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak , hr . Rbig .
<CHAPTER ID=1>
Udvidelse af garantien til EIB til ogs at omfatte ln til projekter i Kroatien
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0237 / 2000 ) af Seppnen for Budgetudvalget om forslag til Rdets afgrelse om ndring af afgrelse 2000 / 24 / EF med henblik p at udvide fllesskabsgarantien til Den Europiske Investeringsbank til ogs at omfatte ln til projekter i Kroatien ( KOM ( 2000 ) 289 - C5-0336 / 2000 - 2000 / 0122 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
. ( FI ) Hr. formand , Den Europiske Investeringsbank yder ln med garanti fra Den Europiske Union til lande , der ikke tilhrer EU .
Den Europiske Investeringsbank bevilger de enkelte ln frit efter sine egne kriterier uden prcise instrukser fra Den Europiske Union .
<P>
Unionen har imidlertid sat et loft for de ln , den garanterer .
Ln garanteres ikke 100 % , men Rdet har i december 1999 fastlagt kun at stille garanti for 65 % af det planlagte belb i perioden 2000 - 2007 .
For resten af belbet skal EIB selv skaffe andre garantier eller tage risikoen .
I praksis findes risikoen ikke , og Den Europiske Investeringsbank er endda parat til at nedstte procentandelen af EU ' s garanti .
<P>
Unionens budget har en srlig garantifond for EIB-ln .
Dertil overfres midler for enhver garanti fra en srlig reserve , hvis maksimumbelb er fastsat i den interinstitutionelle aftale om de finansielle overslag .
I 2000 m der fra reserven hjst overfres 204 millioner euro til garantifonden .
Teknisk overfres der til dkning af ln i Den Europiske Investeringsbank 9 % af belbet , der udgr 65 % af lnenes nominalvrdi , fra reserven til garantifonden .
<P>
Budgettets garantifond anvendes ogs til skaldt makrokonomisk bistand til lande , der ikke tilhrer EU .
For medlemsstaterne er det en nem mde at yde udviklingshjlp p .
Disse ln bevilges ud fra politiske principper til EU ' s underdanige samarbejdspartnere , og de garanteres af garantifonden - i modstning til Investeringsbankens ln - med 100 % .
<P>
Ved makrokonomisk bistand er der ofte tale om EU ' s andel i en sdan helhedspakke , hvor andre bistandsydere er Verdensbanken og Den Internationale Valutafond .
Normalt ydes finansiel bistand til tredjelande efter konomiske og politiske adfrdskriterier fastsat af Den Internationale Valutafond - jo lavere garantier , der kan stilles for ln fra Investeringsbanken , des mindre makrokonomisk bistand kan der ydes og omvendt .
Det er ogs muligt fra garantifonden at garantere skaldte Euratom-ln til sttte for udviklingen af tredjelandenes atomkraftindustri , men det har i de senere r ikke vret ndvendigt at foretage overfrsler fra reserven til garantifonden for disse .
<P>
I december 1999 har Rdet fastsat maksimumsbelbet for garantier til EIB for perioden 2000 - 2007 samt udarbejdet en liste over lande , der er berettiget til bistanden .
Europa-Parlamentet har taget stilling til dette i Rhles betnkning i efterret 1999 .
Nr Parlamentet er hrt , forelgges sagen ikke igen i Parlamentet , hvad angr betingelsesdelen for garantier .
<P>
I dag skal Parlamentet afgre en meget enkel sag , udvidelse af fllesskabsgarantien til Den Europiske Investeringsbank til ogs at omfatte ln til projekter i Kroatien .
Der er ikke mere krig i Kroatien , og der er sket en demokratisk ndring .
Derfor er optagelsen af landet blandt lntagerne begrundet , og det samme glder den tilsvarende forhjelse af Investeringsbankens maksimumsbelb for lnegaranti .
Hvis Parlamentet var i stand til at stille ndringsforslag til Rdets beslutning , vil det sikkert pminde Kroatien om arbejdslsheden og de sociale problemer , som skyldes den slankekur , der er plagt Kroatien , men i denne forbindelse er der ikke retsgrundlag for den form for ndringsforslag .
<P>
Det samme juridiske mandatproblem glder for beslutningen om at udvide fllesskabsgarantien til Den Europiske Investeringsbank til ogs at omfatte ln til projekter i Tyrkiet , hvilket snart skal forelgges i Parlamentet .
Parlamentet har sikkert en hel del betingelser , det gerne vil stille til Tyrkiets ln , men ogs derved drejer det sig praktisk taget kun om t ord .
I dag udvides garantien ogs til at omfatte Kroatien , og senere Tyrkiet .
<P>
I denne forbindelse meddeler vi samtidig Kommissionen , at midlerne i garantifonden ikke er tilstrkkelige til de ln , der er kendskab til .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Naranjo Escobar">
Hr. formand , dette beslutningsforslag fra Rdet om for frste gang at udvide fllesskabsgarantien til Den Europiske Investeringsbank er uden tvivl srdeles vidtrkkende .
<P>
Inden jeg kommer med nogle konkrete bemrkninger til de sprgsml , dette beslutningsforslag rejser , vil jeg gerne give udtryk for vores sttte til forslaget , da det bekrfter Parlamentets holdning til forbindelserne mellem Den Europiske Union og Kroatien .
Jeg vil indledningsvis ogs gerne understrege , at jeg deler de bekymringer , som ordfreren i sin tid gav udtryk for om garantifonden , der har en s begrnset margen , at det kan skabe problemer i tilflde af uforudsete begivenheder .
<P>
Der er to indfaldsvinkler til denne beslutning : Ud fra et rent politisk synspunkt skal vi for det frste tnke p situationen i Kroatien .
Vi hilser den nye politiske kurs i landet , som blev mulig efter prsident- og parlamentsvalgene , velkommen .
Den Europiske Union kan kun tilskynde til , at Kroatien en gang for alle bliver forankret i demokratiet og i retsstaten , og der er ingen tvivl om , at dette skal give sig udslag i en finansiel sttteaktion for at forbedre landets konomiske situation og for at gre det muligt for befolkningen at klare de ofre , der er ndvendige for at fjerne underskuddet p nationalregnskabet .
<P>
Den Europiske Investeringsbank kan og skal spille en betydelig rolle i regionen , men det er klart , at dette mgtige finansielle instrument , som str til rdighed for Unionens udenrigspolitik , og hvis aktivitet i henhold til mandatet i beslutningen fra 1999 omfatter mere end 60 lande , skal afpasse sin aktivitet efter Kommissionens aktioner , og det skal understreges , at Kommissionen ikke kan afvige fra den aftale , der kom i stand for nylig efter trepartsdrftelsen i juli , hvor den forpligtede sig til , at ethvert nyt forslag i sin finansieringsoversigt skal bevise dets forenelighed med den gldende finansielle programmering .
<P>
Ud fra et funktionelt synspunkt gr den reserve , der er afsat i de gldende finansielle overslag og garantifondens funktion det - efter min mening - ndvendigt at forbedre dens mekanismer for at opfylde kvalitets- og effektivitetsmlstningerne i de fllesskabsln , der er stillet budgetgaranti for .
I denne forbindelse finder jeg , at den analyse , som ordfreren i sin tid foretog , er et meget godt udgangspunkt .
Det drejer sig hverken om at stte sprgsmlstegn ved udformningen af den budgetmssige beskyttelse eller Den Europiske Investeringsbanks rolle .
Den interinstitutionelle aftale forudser i budgetproceduren en rkke trepartsdrftelser .
I denne forbindelse og p baggrund af den begrnsede margen i den garantireserve , der er fastsat til 200 millioner om ret , er der intet til hinder for at drfte prioriteringen af anvendelsen af denne margen i de kommende r .
<P>
Det er naturligvis vores ml at forbedre Den Europiske Investeringsbanks effektivitet , og til det forml er det ndvendigt , at Kommissionen sikrer , at bankens aktivitet bliver underlagt en kontrol , der er s fuldkommen som mulig .
Vi kan ikke stille os tilfredse med svaret om , at vi har en stabil garantiordning .
Vores politiske gruppe har fastholdt en strategi i budgetproceduren for 2001 , som tilstrber en klar forbedring i kvaliteten af udgifterne og en forbedring af mekanismerne til kontrol af gennemfrelsen heraf .
Det er nu , vi har lejlighed til at krve de samme mlstninger for Den Europiske Investeringsbanks aktivitet .
Det er klart , at Parlamentet ikke kan begrnse sin rolle til passivt at tilegne sig den information , som Kommissionen og Den Europiske Investeringsbank kommer med , eller til at velsigne Rdets beslutninger .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , kre kolleger , den foreliggende betnkning fra Budgetudvalget om at udvide fllesskabsgarantien til Den Europiske Investeringsbank til ogs at omfatte ln til projekter i Kroatien , handler om to vigtige aspekter .
<P>
For det frste har den politiske situation i Kroatien forbedret sig mrkbart .
Den nye regering er engageret i en politisk og konomisk reform .
Dette giver Den Europiske Union mulighed for at fortstte samarbejdet , som blev stillet i bero i 1995 , da Kroatien indledte en vbnet konflikt i Krajina .
<P>
Det andet budskab er forbundet med Kroatiens stadig meget vanskelige konomiske situation .
Der er dyrket rovkonomi i flere r i landet , hvilket har lagt et g p den nye regerings skuldre i form af en kriseramt virksomhedssektor og en arbejdslshed p over 20 % .
<P>
Ordfrer Esko Seppnen konstaterer helt rigtigt i begrundelserne for sin betnkning , at de sociale vilkr i Kroatien er vanskelige , og at Fllesskabets bidrag til reformprocessen ogs br f positive flger for den sociale dimension .
<P>
Ved parlamentsvalget i begyndelsen af i r skete der en betydningsfuld politisk ndring i Kroatien .
Landets befolkning udtrykte gennem sin stemmeafgivelse , at den nskede en demokratisk forandring .
Den nye regering blev dannet af en demokratisk front af seks partier , der har en stabil majoritet i parlamentet .
Regeringen har vist sig hurtigt at anerkende de europiske vrdier for demokrati og retsstat .
I eksterne anliggender prioriteres integrering efter de euro-atlantiske strukturer .
I sit program binder regeringen sig bl.a. til respekt for menneske  og mindretalsrettighederne , gennemfrelse af flygtningenes tilbagevenden , forbedring af forholdene til nabolande samt mrkbare konomiske reformer .
Lovgivning i overensstemmelse med disse mlstninger er allerede gennemfrt .
<P>
Udviklingen i Kroatien har hurtig frt til , at forholdene mellem EU og Kroatien er blevet tttere efter en pause p flere r .
Mellem Unionen og landet virker bl.a. Den Rdgivende Task Force EU / Kroatien , hvis ml er at tilbyde Kroatien sin ekspertise og teknisk bistand i forbindelse med forhandlinger om aftaleforhold .
<P>
Iflge Kommissionen br forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale med landet pbegyndes hurtigst muligt .
Rdet vedtog i august , at programmet Tempus 3 , der drejer sig om hjere uddannelser , udvides til at omfatte Kroatien .
I juli frigjorde Kommissionen 10 millioner euro til sttte for flygtningenes hjemvenden .
<P>
Det foreliggende forslag omfatter EIB-ln til Kroatien med et mlbelb p 250 millioner euro i lbet af rene 2000 - 2007 .
Hensigten med belbet er at finansiere projekter vedrrende den grundlggende infrastruktur og miljinvesteringer , udvikling af industrien samt de sm og mellemstore virksomheder , genopbygning af boliger , byfornyelse og turisme .
Planerne er i trd med de projekter , som i marts blev foreslet af Kroatien p konferencen om regional finansiering .
<P>
Kroatiens ledelse har bundet sig til en vanskelig , men ndvendig konomisk reform .
Slankekuren er hrd , men forhbentlig er de her foreliggende ln medvirkende til at mildne de konomiske reformers negative indvirkninger p borgernes liv .
Vi skal ogs huske , at Kroatien har gode industrivirksomheder , en kompetent og uddannet arbejdskraft samt fortrffelige muligheder for f.eks. at udvikle turismen .
<P>
Efter Kommissionens vurdering kan landets konkurrenceevne p de europiske markeder styrkes kraftigt ved hjlp af en rkke analoge og ambitise strukturreformer , men stadigvk i dag er det svrt for mange kroatiske virksomheder at konkurrere inden for en ben markedskonomi .
<P>
Hndelserne p Balkan og regionens fremtid er meget aktuelle sprgsml .
I denne uge har vi spndt fulgt situationen efter prsidentvalget i Jugoslavien .
Forandringsvinde blser ogs i Beograd .
Det internationale samfund har meddelt sin sttte til Serbiens befolkning , og man er i frd med at ophve sanktionerne .
Den Europiske Union og Europa-Parlamentet har god grund til at sttte den positive udvikling p Balkan .
Ustabilitet i regionen er en trussel mod hele Europa .
Vi er klar over , at nationalisme og fattigdom betyder krig .
En omfattende materiel og mental genopbygning ligger foran , og ogs vi skal for vores del vre med til at nedrive forhindringer for en effektiv bidragsydelse .
<P>
Desvrre ser det ud til , at forhandlingerne mellem institutionerne om Unionens budget for nste r - frst og fremmest finansieringen af budgetpost IV - i denne omgang endnu synes at vre meget vanskelige .
Forhbentlig opmuntrer hbets tegn i Kroatien og nu ogs i Jugoslavien os til at finde en lsning p problemerne i budgettet og dets finansielle overslag .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , i gr aftes drftede vi Serbien og de revolutionre forandringer , som finder sted der .
I Kroatien kom der sidste r p en lidt mindre dramatisk mde en ny regering til magten .
Oppositionens valgsejr blev i hvert fald anerkendt med det samme .
Derfor er det nu muligt at fortstte , hvor man slap i 1995 .
I mellemtiden har der fundet en undersgelse sted af mulighederne for en stabiliserings- og associationsaftale , og det forventes , at forhandlingerne starter ved udgangen af dette r .
En delegation fra EU er blevet opgraderet , og som De ved , finder topmdet netop sted i Zagreb for at give Kroatien et signal om , at det er velkomment i EU-kredse .
<P>
Derfor skal genopbygningen af konomien pbegyndes .
Forud er der get en periode med dramatisk tilbagegang , en periode med stor korruption .
Lad os ikke glemme , at Kroatien indtil for kort tid siden var et klassisk eksempel p et privatiseringsprogram , som var mislykkedes fuldstndigt , og som kun f mennesker nd godt af . Hele denne proces skal stttes .
Det krver meget store investeringer . Investeringer i infrastruktur , milj , men ogs i meget risikable operationer .
<P>
Som vi alle ved , er etableringen af SMV i den type lande risikabelt .
Det kan g galt , og det glder isr i forbindelse med hjlp til flygtninge , et investeringsobjekt , som jeg desvrre savner i ordfrerens betnkning .
Det er ogs risikable investeringer .
Det er derfor med rette , at Den Europiske Investeringsbanks mandat forhjes til 250 millioner .
Det str EU garant for .
<P>
Men kre kolleger , her trykker skoen , for vi vender nu tilbage til det samme punkt , som kom frem under debatten om Serbien , nemlig Rdets alt for lave vurdering sidste r i Berlin af de virkelige omkostninger p Balkan .
Som medlem af Udvalget om Udenrigsanliggender ved jeg , at kollegerne fra Budgetudvalget bebrejder mig og mine kolleger , at vi altid vil have flere penge til Balkan , og at de skal forhandle med Rdet , og det er ikke altid lige nemt .
<P>
Men der er et reelt problem .
Jeg nvnte det i gr i forbindelse med Serbien , og nu nvner jeg det igen .
Det kan ikke vre rigtigt , at afstanden mellem EU ' s tilsigelser og lfter p den ene side og de reserverede penge p den anden bliver s stor , som det i jeblikket ser ud til .
EU kan ikke tillade sig at komme til Beograd med tomme hnder i morgen efter flotte ord i gr og denne garanti i dag .
Jeg anmoder derfor kraftigt kollegerne , men isr Rdet , om under forhandlingerne i de kommende mneder om budgettet for nste r og rene derefter at holde sig s tt som muligt op ad forslaget fra Kommissionen , som i mine jne har vre bedst til at ansl de samlede udgifter i Kroatien , men ogs i andre dele af Balkan .
<P>
S kommer jeg til det samlede program for Balkan .
Jeg sttter ndringsforslaget fra Industriudvalget , som med rette siger , at dette ln er vigtigt , men at det samlede program , selvflgelig med den ndvendige finansiering , i den sidste ende er vigtigere .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne rette en stor tak til ordfreren for hans betnkning og de forklarende ord .
Vi er vel alle enige om , at Kroatien skal hjlpes politisk , men politisk hjlp betyder ogs konomisk hjlp , for politisk stabilitet forudstter altid social og konomisk stabilitet , og det kan selvflgelig kun opns , hvis der ogs investeres rigtigt p dette omrde .
Vi fr travlt , hvis vi skal stoppe eller vende den nedgang i Kroatiens bruttonationalprodukt , der er konstateret for 1999 , og ogs det gede budgetunderskud , hvilket jo kun kan lykkes , hvis der dannes selvstndige konomiske kredslb i Kroatien .
<P>
Det bidrag i form af et EIB-ln p 250 millioner euro for perioden 2000 til 2007 , som vi diskuterer , kan godt nok ikke vre en milepl i denne forbindelse , men dog uden tvivl en hjlp .
Derfor er den fremgangsmde , Kommissionen foreslr , og som ogs stttes i betnkningen , en automatisk flge heraf .
Den problematik , der kommer til udtryk , og som hidtil ikke er blevet lst , er imidlertid egentlig en helt anden .
Generelt krver nye politiske udfordringer ogs en strre konomisk indsats , og en strre konomisk indsats betyder jo , at det ikke skader andre .
Derfor skal vi generelt overveje - og forhbentlig ogs trffe en politisk positiv beslutning - for det frste at ge reserverne til garantifonden , for det andet ikke at overlade det til Rdet alene at beslutte , hvordan den resterende margen skal anvendes , og for det tredje at udarbejde bindende kriterier for en effektiv anvendelse af EIB-ln , s det i sidste ende kan kontrolleres , om retningslinjerne rent faktisk er i overensstemmelse med de ndvendige mlstninger , som de tager sigte p .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , i disse dramatiske timer vender vi blikket mod Beograd og hber , at der indledes en demokratiseringsproces dr , som giver os gte demokrati inden for de kommende r .
Men oven over alt dette truer et vldig stort sprgsmlstegn .
Vi vil sttte sagen og hilser den velkommen , men vi m ikke vre euforiske .
Kroatien indledte demokratiseringsprocessen og demokratiet for allerede 10 r siden .
I 1990 afholdt landet et demokratisk valg , der var retfrdigt og frit iflge den internationale vurdering .
Ved dette valg trdte den hidtidige kommunistiske ledelse under den nuvrende ministerprsident Racan disciplineret tilbage , og der pbegyndtes en ny demokratisk udvikling under Tudjman-regeringen , der dog begyndte at udvise et par mangler iflge den internationale vurdering , som s forvrredes .
<P>
Nu m man ogs se p landets samlede situation .
Dengang var landet ikke kun beskftiget med at gre op med en 50 r gammel kommunistisk arv , som alle andre stater i Central- og steuropa , ogs ansgerlandene , ogs stadig arbejder intenst med . En tredjedel af landet var ogs besat af udenlandske tropper under den davrende og stadig fungerende diktator Milosevic .
En tredjedel af Kroatien var okkuperet , og frst efter mange r er det lykkedes at genforene landet og indfre et demokrati , der - og det skal ogs fremhves - resulterede i et fredeligt regeringsskifte .
Den nuvrende regering er ikke kommet til magten p samme betingelser , som den forhbentlig kommende regering gr i Beograd , den hidtidige regering i Kroatien trdte derimod tilbage efter et retfrdigt og frit valg , hvorefter der kom en ny regering til magten .
Derfor er det ikke helt rigtigt , nr der i betnkningen tales om en demokratiseringsproces .
Demokratiseringsprocessen fandt sted i Kroatien for 10 r siden .
<P>
Vi m ogs anerkende den beundringsvrdige indsats , man har ydet i disse 10 r ved opbygningen af markedskonomi , demokrati og retsregler . Hr .
Langendijk har ret , for der fandt en omfattende fejludvikling sted under privatiseringsprocessen .
Der var tale om en omfattende korruption , men se p de associerede lande , ansgerlandene , ogs dr oplever vi denne udvikling .
Den nuvrende demokratiske regering i Kroatien og den nuvrende demokratiske opposition i Kroatien har brug for vores fulde sttte .
Derfor glder det mig , at vi overtager garantien i dag , at vi trffer denne beslutning i dag .
Vi skal dog vre klar over , at dette kun er et frste lille skridt i den rigtige retning .
<P>
Hr . Markov har med rette ppeget , at midlerne er knappe , at det kun kan vre et frste skridt .
Det skal vre vores ml at g videre ad denne vej , ikke kun ved hjlp af flere midler , men frem for alt ved at sende politiske signaler .
Derfor er det vigtigt , at Kroatien langt om lnge fr en associeringsaftale , der understreger , at der er tale om et europisk land med et entydigt perspektiv om tiltrdelse af Den Europiske Union .
Derfor skal der lyde et ja til denne konomiske bistand , et ja til denne garanti , men samtidig en energisk opfordring til Kommissionen om at give massiv sttte til denne i bund og grund europiske og nu virkelig demokratisk regerede retsstat og optage det i rkken af ansgerlande , for jeg mener , at Kroatien har fortjent vores fulde opbakning .
Det kan vre et signal for hele regionen , som kan danne grundlag for en fornyelse af hele regionen .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , i dag kan vi ikke drfte Kroatien uden at se sammenhngen med nabolandet Serbien , hvor folket endelig har befriet sig fra den autoritre regeringsklike .
En klike , som kaldte sig socialistisk , men som kun kunne blive ved magten i mere end 10 r , fordi den anvendte fascistiske metoder .
Ud over retsulighed for oppositionen og offentlig statsvold var dagligdagen ogs prget af provokeret angst for den onde omverden og stempling af alle , der kritiserede styret , som landsforrdere .
<P>
Den samme opskrift blev ogs brugt i Kroatien i 10 r .
Kroatien er ikke blandt de stater , som vi behandlede i denne uge som mulige fremtidige ansgerlande til Unionen .
Dette lands stilling kan p mange mder sammenlignes med Slovakiets , der nu er et ansgerland .
Begge omrder var indtil 1918 oprrske dele af Ungarn med eget sprog , kultur og identitet , som blev modarbejdet af den officielle statsmagt .
Internationalt pres tvang dem derefter til ikke at blive helt selvstndige , men at vre med i nye store samlingsstater , som skulle vre smeltedigel for sm slaviske folkeslag , men sammensmeltningen er aldrig blevet en succes .
<P>
Da Kroatien og Slovakiet for et halvt rhundrede siden for frste gang blev uafhngige af navn , var de Hitler-styrets vasaller .
Omverdenen mente , at der i 1945 for altid skulle gres en ende p disse staters eksistens .
Set i bakspejlet m vi konstatere , at det var dumt .
Ignoreringen af disse folks nske om selv at trffe beslutning har i revis vre grobund for en aggressiv og autoritr nationalisme , som ikke har je for katastroferne fra nazitiden , og som er fjendtlig over for andre folkeslag og det indenrigske demokrati .
Menneskerne skjulte sig bag Tudjman og Meciar , fordi de i dem s den eneste garanti for ligevrdighed med de naboer , som tidligere dominerede dem .
Frst nu , hvor alle deres rimelige krav er blevet imdekommet , og ingen tvivler p deres ret til uafhngighed , forsvinder nationalismen , og der opstr normale politiske forhold .
I begge lande har nationalisterne for nylig mistet magten .
Det er en lrestreg for andre omrder med strk nationalisme .
Den eneste mde at komme af med det p er at indvillige i alle rimelige krav fra nationalisternes side .
<P>
Nu er der imidlertid god grund til ikke at behandle Kroatien anderledes end Slovakiet og andre centraleuropiske lande , som m tiltrde EU , hvis de nsker det .
For nylig s vi , at krigsskaderne endnu ikke er ryddet op .
Landets infrastruktur er srbar , fordi Dalmatien og Slavonien sammen danner to dele af en saks . Derimellem ligger Bosnien , som isr i Vesthercegovina befolkes af kroater .
Miljet i de store befolkningscentre Zagreb , Rijeka og Osijek er i fare .
Forholdene krver sandsynligvis store investeringer , som frst senere kan betales tilbage gennem turisme og ny industri .
Derfor er det godt , at der i den forbindelse allerede nu trffes en ordning .
<P>
Ligesom ordfreren sprger jeg mig selv , om der virkelig vil blive stillet pengene hertil til disposition , isr nu , hvor det ser ud til , at der inden lnge skal sendes mange penge til Serbien , og Unionens budget ikke forhjes .
Det er ikke til meget nytte , hvis EU afgiver lfter til kriseomrder og ansgerlande , som vi derefter ikke kan opfylde .
Med hensyn til Kroatien er der god grund til at trffe beslutning om en finansiel ordning .
Det , som min gruppeflle Papayannakis sagde i gr om Serbiens tiltrdelse til EU , br ogs glde for Kroatien .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , de sidste talere og ogs grsdagens og dagens debat har vist , at et samlet koncept for denne region , en samlet politisk , konomisk-politisk og acceptabel aftale samt overvejelser og beslutninger er pkrvede trods den ndvendige udvidelse af garantien og forhjelsen af garantien for EIB-lnet , som vi alle hilser velkommen .
<P>
Vi glder os i dag over endnu en enkelt foranstaltning .
Vi kan selvflgelig heller ikke betragte sprgsmlet om garantier og om Kroatien isoleret fra diskussionen i gr aftes og fra udviklingen i Beograd .
Ogs i dag m vi sende en entydig opfordring til militret og politiet om umisforsteligt at stille sig p demokratiets side og gre alt for , at dette magtskifte , der blev indledt med resultatet af det demokratiske valg , kan foreg fredeligt i den kommende tid .
Der er efter vores mening overhovedet ingen tvivl om anerkendelsen af dette demokratiske valg , anerkendelsen af Vojislav Kostunicas valgsejr .
<P>
Mit land , strig , skal selvflgelig yde sit bidrag til en genopbygning af Jugoslavien sammen med alle andre europiske lande , ogs Den Europiske Union .
Vi vil gre alt for , at den bebudede ophvelse af sanktionerne mod Eksjugoslavien rent faktisk finder sted i fuldt omfang .
<P>
Det er rigtigt , hvad vores ven hr . Posselt sagde om udviklingen i Kroatien .
Vi er dog alle enige om , at parlaments- og prsidentvalget i januar 2000 frte til et nyt politisk klima .
Den nye regering har i strre udstrkning givet grnt lys for politiske og konomiske reformer .
Det vil f en positiv indvirkning p forholdet mellem Kroatien og EU .
Den Europiske Union reagerede p denne udvikling , da den nedsatte Den Rdgivende Task Force EU / Kroatien og opgraderede kontoret for den srlige udsending i Zagreb til en permanent kommissionsdelegation .
<P>
I den rapport , som Kommissionen i maj 2000 forelagde om muligheden for at indg en stabiliserings- og associeringsaftale med Kroatien , konkluderes det , at betingelserne for indledning af forhandlinger med Kroatien var opfyldt .
I samme nd opfordrede delegationer fra det kroatiske parlament og Europa-Parlamentet Rdet til at udvide EIB ' s mandat .
Rdet i juni konstaterede , at samtlige forudstninger for at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale var opfyldt .
I juli sendte Europa-Kommissionen medlemsstaterne udkastet til et forhandlingsmandat til udtalelse .
strig , mit land , var blandt de frste tre medlemsstater , der afgav en positiv udtalelse .
<P>
Jeg nvner denne udvikling i 2000 efter valget , fordi den viser , at det ikke er gjort med en udvidelse af garantifonden .
Vi er allerede kommet langt videre .
Vi m fortstte det , der blev indledt i maj og juli , konsekvent , indtil der er opnet en Europa-aftale .
Kroatien og regionen fortjener det af hensyn til den europiske fred .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , for det frste m jeg sige , at jeg har en personlig interesse i denne sag . Jeg har nemlig en svigersn , der var og er flygtning fra Krajina i Kroatien .
Selv om det nu er teknisk muligt at vende tilbage til landet , skal der gres meget mere for at gre serbernes tilbagevenden til Kroatien og isr Krajina til en positiv og velkommen begivenhed .
Der er behov for en del genopbygningsarbejde i denne triste del af Kroatien .
Vi skal i Den Europiske Union tilskynde til dette p en positiv mde og srge for , at det ikke bare bliver ved snakken .
Vores konomiske bidrag skal vre betinget af dette , og jeg ville stte pris p en udtalelse fra Kommissionen om , at der vil blive taget hjde for dette aspekt .
<P>
Mit andet punkt vedrrer selve Serbien .
Selv om det bliver et lykkeligt og demokratisk udfald , hvilket vi hber p i Serbien , vil der stadig vre stor vrede som flge af det , der skete i Kosovo , samt vores forhold til Serbien p det seneste .
Dette forsvinder ikke lige med det samme .
Vi m i Europa vre parate til at stte os ud over eventuelle vredesudbrud som flge af disse forhold .
<P>
Topprioriteten , ikke blot i Serbien , men p hele Balkan , herunder Bulgarien og Rumnien , er at genopbygge de normale transportforbindelser i hele omrdet og bringe et sret Serbien tilbage i den europiske fold .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Neil">
Jeg vil gerne p vegne af Kommissionen takke hr . Seppnen for hans betnkning vedrrende forslaget om at udvide den nuvrende fllesskabsgaranti for Den Europiske Investeringsbanks ln til lande uden for Unionen , s den dkker Kroatien .
Som Parlamentet ved , og som allerede nvnt her til formiddag , har parlamentsvalget og prsidentvalget tidligere i r medfrt et regeringsskifte i Kroatien , hvilket har skabt et nyt politisk klima .
Det glder os meget og har Fllesskabets fulde opbakning .
<P>
Men jeg kan ikke drfte denne sag uden at nvne en anden del af Eksjugoslavien , som tager hul p det nye rhundrede med hb og udsigt til frihed .
Jeg taler om den herlige revolution , der i jeblikket finder sted i Serbien takket vre det serbiske folks mod og dets krav om demokrati .
<P>
<P>
Som Parlamentet ved , har Kommissionen gjort det helt klart , at Den Europiske Unions sanktioner vil ophre med indsttelsen af en demokratisk regering i Serbien .
Nr Milosevic er flygtet og folkets vilje trumfet igennem , hber vi , at der i lbet af f dage vil ske tiltag for at etablere normale forbindelser og et normalt partnerskab mellem Serbien og denne Union af demokratiske lande .
<P>
I mellemtiden udviser den nye regering i Kroatien tydeligvis stor vilje til at f landet ind p en sikker demokratisk linje og til at gennemfre de politiske og konomiske reformer , der er ndvendige for at overholde betingelserne for EU ' s stabiliserings- og associeringsproces p det vestlige Balkan .
Idet man tog hjde for fremskridtene i maj sidste r , har Kommissionen udarbejdet en positiv gennemfrlighedsrapport om indledning af forhandlingerne om en stabiliserings- og associeringsaftale med Kroatien , og Kommissionen anbefalede den 19. juli som dato for indledning af forhandlingerne .
Dette er et vigtigt skridt for de bilaterale forbindelser mellem EU og Kroatien .
Kommissionen hber , at der kan trffes en afgrelse i november , sledes at forhandlingerne kan starte uden for megen forsinkelse .
<P>
Det er desuden af afgrende betydning for Fllesskabet at kunne yde Kroatien tilstrkkelig konomisk sttte .
Genoptagelsen af ln fra EIB har til hensigt at sttte infrastrukturinvesteringer i landet samt udviklingen i den private sektor .
Kroatiens nye ledere har tydeligvis brug for plidelig og vedvarende sttte for at kunne gennemfre de krvende reformer .
Dette forslag dkker ln svarende til 250 millioner euro i lbet af de nste fire r . Som hr .
Purvis lige har sagt , og det anerkender jeg fuldt ud , skal dette betragtes som et skridt p vejen mod normalisering , stabilisering og fremskridt , en proces der kommer til at tage mange r .
<P>
Ordfreren har ikke foreslet nogen ndringer .
Jeg vil sledes gerne takke ham og Parlamentet for deres sttte til dette brugbare og fremskridtsvenlige forslag , som er en investering i endnu et stabilt demokrati p vores kontinent .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem overordentligt , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Den lovgivningsmssige beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARING
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg nskede ikke bare at vre til stede for at afgive stemmeforklaring om , at jeg stemte for denne sttte til Kroatien , men ogs og ikke mindst for at f mulighed for at give udtryk for min tilfredshed - sdan som andre talere allerede har gjort i dag - med de demokratiske begivenheder , der finder sted i Serbien lige nu .
Efter mange rs vanskeligheder for denne befolkning - vanskeligheder af enhver art - er man nu endelig p yderst demokratisk vis ved at gre tillb til at tage Serbien med i EU-befolkningernes fllesskab .
Jeg hber , at man snart vil indlede nogle kontakter , og at man ligesom for Kroatiens vedkommende vil yde sttte til det serbiske folk , som fortjener vores strste respekt .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Tak , hr . Fatuzzo .
<CHAPTER ID=2>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 9 .
45 )
