<CHAPTER ID=1>
Lige muligheder for mnd og kvinder
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
Redegrelse fra Rdet - Lige muligheder ; ligelig deltagelse for mnd og kvinder ;
<P>
Betnkning A5-0198 / 2000 af Dybkjr for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om Kommissionens rlige beretninger om ligestilling mellem kvinder og mnd i Den Europiske Union - 1997 , 1998 , 1999 .
<SPEAKER ID=2 NAME="Pery">
Hr. formand , mine damer og herrer , fru kommissr , siden det franske formandskab tiltrdte , er dette tredje gang , jeg har fornjelsen af at tale til Dem : Frste gang var under en indledende hring den 11. juli i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , og anden gang var i forbindelse med en redegrelse om et organ til observation af industrielle forandringer den 5. september .
<P>
Jeg vil i dag tale om kvinders og mnds afbalancerede deltagelse i alle sider af samfundslivet .
Det beslutningsforslag om Kommissionens beretninger , som De om lidt skal stemme om , er rigt i s henseende .
Jeg vil med Deres tilladelse omtale tre aspekter , der er blevet fremhvet af fru Dybkjr , hvis arbejde som ordfrer jeg over for denne forsamling vil bermme for dets kvalitet .
<P>
Det frste aspekt har at gre med ndvendigheden af regelmssigt at evaluere og flge op p ligheden p alle planer : kvinders arbejde , beskftigelse , uddannelse , efteruddannelse , familieliv , sundhed og vrdighed . Kun med et kendskab , der er s godt som overhovedet muligt , til alle de aspekter , der er udgangspunkt for forskelsbehandling , har vi mulighed for at gre reelle fremskridt .
<P>
Andet punkt har at gre med de nye informations- og kommunikationsteknologier .
Denne frembrydende sektor bner en bredere adgang til arbejdets verden for kvinderne .
Vi skal vre opmrksomme p , om afstandene bliver mindre p dette omrde .
Vi er ndt til at srge for , at kvinder fr gavn af de stillinger , dette medfrer , og samtidig skal vi undg , at der opstr de samme uligheder som i de mere traditionelle sektorer : mindre kvalificerede stillinger , deltidsarbejde , der ofte er ptvunget , arbejdskontrakter uden jobsikkerhed og vanskeligheder med at f adgang til stillinger med beslutningskompetence .
<P>
Endelig , som tredje punkt , forekommer det mig at vre fundamentalt for fremme af ligheden , at der stilles forslag om gre anvendelse af princippet om lige behandling til et udvlgelseskriterium for enhver bistand eller finansiering fra EU ' s side .
<P>
Lighedstemaet er et tema af stor , politisk vigtighed , og sdan vil det ogs fremst i adskillige manifestationer under det franske formandskab .
Det er naturligvis disse manifestationer , jeg isr er kommet for at fortlle Dem om .
<P>
Vi har arrangeret en ministerkonference i Paris .
Den vil blive afholdt den 27. oktober .
Jeg har naturligvis inviteret hr . Rocard , min fremtrdende landsmand , i hans egenskab af formand for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , lige som jeg ogs har indbudt fru Theorin , som er formand for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
Vi afholder ligeledes et europisk kollokvium om erhvervsmssig ligestilling den 24. november . Her vil vi samle eksperter , reprsentanter for arbejdsmarkedets parter og virksomhedsledere , og vi vil i fllesskab tage fat p de vanskeligheder , kvinder kommer ud for i deres professionelle lbebane .
Det er ikke s meget dette kollokvium om erhvervsmssig ligestilling , jeg vil udbrede mig om i formiddag , men i hjere grad om de temaer , jeg har fastsat for ministerkonferencen den 27. oktober .
<P>
Der vil blive taget tre temaer op , som vi for vrigt ogs finder omtalt i formandskabets overordnede tekster , bde det femte handlingsprogram og den sociale agenda .
Afbalanceret deltagelse af kvinder og mnd i beslutningstagningen , sammenhng mellem familieliv og arbejdsliv og indfrelse af lighed i flere organer under Unionens Ministerrd , disse er de tre emner p ministerkonferencens dagsorden .
<P>
Det frste emne , kvinders deltagelse i beslutningstagning p alle omrder , viser , i hvor hj grad kvinder , selv i dag , er bagud i forhold til mnd .
Her er tale om et demokratisk underskud , som i dag er stadig mindre acceptabelt .
Prv at huske Pariserkonferencen i april 1999 , mske er der nogle af Dem , der kan huske , hvordan vi dengang blev enige om en erklring , men hvor vi , 15 ministre , havde haft stort besvr med at n til enighed om en handlingsplan med kvantificerede ml .
<P>
Derfor har jeg denne gang valgt at benytte mig af formandskabets overordnede tekster for at opn fremskridt med denne handlingsplan .
<P>
Jeg vil tillade mig at sige , at mit land , nr det drejer sig om kvinders deltagelse i beslutningstagningen , har tilbagelagt en afgrende etape .
Jeg vil vre yderst kortfattet angende dette emne og minde Dem om , at der i Frankrig den 28. juni 1999 blev vedtaget en forfatningsreform , som blev stttet af bde premierministeren og prsidenten , og at vi umiddelbart efter behandlede et lovforslag om paritet , som blev vedtaget den 3. maj 2000 .
Denne lov vil blive anvendt ved alle valghandlinger , og allerede i 2001 ved kommunevalget .
<P>
Alle politiske partier skal sledes , hvis de ikke nsker at f deres valglister kendt ugyldige eller ikke at f refunderet deres udgifter til valgkampen , opstille lister med samme antal mnd og kvinder , placeret p skift for at undg , at kvinderne henvises til pladser , hvor de kun har sm chancer for at blive valgt .
<P>
Jeg er overbevist om , at en harmonisk deltagelse af kvinder i den politiske beslutningstagning vil indebre en sand fornyelse af hele det politiske liv .
Denne magtdeling vil medfre andre dybtgende forandringer i det konomiske , sociale og kulturelle liv .
<P>
Handlingsprogrammet fra Beijing og de seneste henstillinger fra juni i r fra den ekstraordinre samling i FN ' s Generalforsamling om Beijing + 5 trkker i samme retning .
Det kommer tydeligt til udtryk i det finske formandskabs beretning om kvinder og beslutningstagning . De indikatorer , dette formandskab har udarbejdet , gr det muligt at vurdere , hvilke fremskridt der er sket .
<P>
Jeg vil ligeledes hilse initiativet fra Kommissionen velkomment , som efter sigende - og jeg tror , at denne oplysning er korrekt , fru Diamantopoulou - har truffet beslutning om lige mange mnd og kvinder i de komiter og ekspertgrupper , den nedstter .
Vi m alle , kvinder som mnd , gre os umage for at flge med i og videreudvikle dette opmuntrende initiativ .
<P>
Det franske formandskab har sat sig for at opn fremskridt p dette omrde , og det nsker over for sine partnere at fremstte forslag om kvantificerede mlstninger om kvinders adgang til beslutningstagning , og dette skal ske inden for alle omrder : p det politiske - som jeg allerede har talt om - men ogs p det konomiske og det sociale omrde .
De frste foresprgsler , det franske formandskab har foretaget , bekrfter , at dette tema str centralt i samtlige medlemsstaters overvejelser .
Jeg siger ikke dermed , at der allerede er opnet enighed om de kvantificerede mlstninger , men De skal vide , at jeg satser meget p at n frem til en sdan aftale .
<P>
Tema nummer to for denne ministerkonference drejer sig om sammenhngen mellem familieliv og arbejdsliv .
Efter Finlands eksempel er der blevet sendt et sprgeskema til samtlige medlemsstater , og det vil i nr fremtid blive efterfulgt af en rapport .
Rdet vil f forelagt et forslag til indikatorer , der kan gre det muligt at mle , hvilke fremskridt der sker p omrdet .
<P>
Det har vret mit nske , at dette tema blev et vigtigt emne i formandskabets program for at sikre en kontinuitet med det arbejde , der blev udfrt under det portugisiske formandskab .
Jeg tnker p kollokviet i vora om emnet moderskab / faderskab og p beslutningen om afbalanceret deltagelse af mnd og kvinder i familieliv og erhvervsmssig aktivitet .
For vi ved jo , at s lnge kvinder alene , eller nsten alene , skal bre byrden af en dobbelt arbejdsdag , s vil de blive ved med at befinde sig i dilemmaet mellem deres privat- og familieliv og deres liv som erhvervsaktive og borgere .
Jeg har oven i kbet for vane , kre venner , at sige hjemme i Frankrig , at mens det endnu ligger inden for det mulige at gennemtvinge en lov om paritet i politik , s er det noget mere vanskeligt ved lov at gennemtvinge paritet i dagligdagen og i hjemmet .
<P>
P samme mde som den offentlige sfre ikke lngere m vre mandens monopol , m privatsfren heller ikke lngere henhre alene under kvinderne .
Det er derfor , vi er ndt til at udtnke nye mder at organisere tiden p , s hver af de implicerede parter - forldre , brn , borgere , folkevalgte og virksomheder - fuldt ud kan finde sin plads .
Dette vil blive et af de vigtigste punkter p ministerkonferencen .
Og jeg skal tilfje , at jeg ogs stter dette punkt p dagsordenen for kollokviet om erhvervsmssig ligestilling den 24. november .
<P>
Ministerkonferencens tredje emne vil omhandle integrationen af lighed mellem kvinder og mnd i arbejdet i de forskellige Ministerrd .
Jeg ville gerne inkludere en fremgangsmde , jeg har benyttet som arbejdsmetode i Frankrig , og som fungerer .
For frste gang vil flere Ministerrd beskftige sig med ligheden mellem mnd og kvinder p den mde , at de knytter dette tema til et af punkterne p deres dagsorden .
Jeg vil give Dem to eksempler : Rdet ( uddannelse ) knytter det sammen med punktet om mandlige og kvindelige studerendes og underviseres mobilitet , fordi det er get op for os , at der var en kraftig ulighed i mobiliteten , og Rdet ( indre marked , forbrugerpolitik og turisme ) knytter det sammen med et punkt vedrrende udvikling af elektronisk handel , s den kan gres tilgngelig for alle , mnd som kvinder , fordi vi ogs her ved , at der hersker ulighed mellem mnd og kvinder , nr det drejer sig om elektronisk handel .
<P>
Ud over denne ministerkonference og kollokviet om erhvervsmssig lighed er der to srdeles vigtige tekster , som specifikt omhandler lighed , men som stammer fra Rdet ( beskftigelse og indre anliggender ) , som fortjener at nvnes her .
Jeg tnker p det femte handlingsprogram og p revisionen af direktivet fra 1976 .
<P>
For s vidt angr det femte program , vil jeg frst takke fru Theorin og ordfreren , fru Eriksson , varmt for deres iver , som jeg hber kan gre det muligt at vedtage programmet inden rets udlb .
Jeg ved , at Parlamentet vil vre srligt lydhrt over for mainstreaming og ivrksttelsen af strategiske ml , som ikke blot handler om lighed i det konomiske og sociale liv , men ogs - her vender jeg igen tilbage til dette emne - om en afbalanceret deltagelse i beslutningstagningen .
Jeg vil for mit vedkommende lgge stor vgt p , at finansieringen heraf vil kunne passe til vores ambitioner .
<P>
Det er i samme nd , vi nu igen , 25 r efter det blev vedtaget , skal se p direktivet fra 1976 .
Denne revision skal ikke blot bringe juraen i overensstemmelse med talrige afgrelser fra Domstolen , den skal tillige bruges til at f indarbejdet andre srdeles vigtige emner i fllesskabslovgivningen .
Jeg tnker f.eks. p sexchikane som en diskriminering p grund af kn .
Begrebet indirekte diskriminering vil blive mere prcist defineret , og undtagelsesbestemmelserne fra ligebehandling vil fremg klarere af konteksten .
Det er et ganske betydeligt fremskridt for kvinderne , som fru Hautala sikkert ikke vil undlade at fremhve , nr hun skal prsentere sin betnkning for Parlamentet p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder .
<P>
Ud over de specifikke emner , der henhrer under mit ministerium , vil jeg ganske ganske kort nvne tre initiativer .
For det frste retningslinjerne for beskftigelse , som denne gang er forsynet med kvantificerede mlstninger . Det foresls sledes , at beskftigelsesgraden for kvinder skal bringes op p 60 % inden 2010 .
Arbejdsmarkedets parters rolle er ligeledes blevet styrket , hvilket jeg hilser velkomment .
Kort sagt , den fjerde sjle , der er helliget lige muligheder , tilskynder til en integreret strategi for lighed gennem gender mainstreaming og ved hjlp af specifikke retningslinjer .
<P>
Det andet initiativ , jeg ville nvne , vedrrer den sociale agenda , som vil blive forelagt p topmdet i Nice i december .
Som De ved , bner den op for et bredt handlingsfelt p beskftigelsesomrdet , og den omtaler da ogs , at sammenhngen mellem familieliv og arbejdsliv bidrager hertil .
Personligt s jeg gerne , at der blev taget endnu mere konkret hensyn til dette tema i den sociale agenda .
Jeg hilser det velkomment - som De selv gr - at agendaen indeholder et kapitel , der er helliget befordring af ligheden mellem mnd og kvinder , og ogs her er det mit hb , at vi kan n frem til kvantificerede mlstninger .
<P>
Det sidste initiativ , som jeg nsker at opholde mig ved , vedrrer udarbejdelsen af chartret for de grundlggende rettigheder .
Som De ved , er dette projekt et resultat af meget komplicerede forhandlinger , som endelig lykkedes den 26. september i r .
Dokumentet vil blive forelagt Det Europiske Rds mde i Biarritz om nogle dage .
Jeg vil gerne betone , hvor forpligtede vi har flt os , for at chartret klart omtaler artikler , der vedrrer ligheden mellem kvinder og mnd .
Jeg fr meget tit stillet sprgsml om dette emne .
Jeg ved , at jeg allerede har opbrugt min taletid , s jeg skal gre det meget kort , men der er visse ting , jeg gerne vil prcisere for Dem .
<P>
Tre artikler i chartret omhandler lighed mellem kvinder og mnd .
Den frste omhandler det generelle princip om lighed for loven for alle .
Den andet vedrrer princippet om ikke-diskriminering , herunder diskriminering p grund af kn .
Den tredje knstter princippet om lige ln og lige behandling og er udstyret med muligheden for at gennemfre positive aktioner til fordel for det underreprsenterede kn
<P>
Sammenhngen familieliv / arbejdsliv og retten til lnnet barselsorlov samt rettigheder af mere almen karakter ssom retten til vrdighed og retten til fysisk og mental integritet optrder ligeledes i chartret .
Alle disse bestemmelser bevirker tilsammen , at denne tekst er et yderligere instrument til sttte for ligheden .
Det civile samfunds forventninger er store , og dette er ikke undget opmrksomheden hos medlemmerne af konventionen , som har nsket at lave et genderly correct charter .
<P>
Jeg vil afslutningsvis gentage , at fllesskabsniveauet er det rigtige niveau til at bevge sig sammen fremad p alle de omrder , jeg her har omtalt . Men det er ogs det rigtige niveau at opn fremskridt p inden for mange andre emner , som vedrrer kvinder .
Her tnker jeg specielt p den vold , de er udsat for , som er et af de hjst prioriterede temaer i min regeringsindsats , og jeg ved , at dette tema ogs i ganske srlig grad er i stand til at mobilisere Dem .
<P>
Ethvert fremskridt , vi opnr i en medlemsstat , er et fremskridt for de andre medlemsstater .
Lige som de nationale politikker bliver beriget af fllesskabets politikker , m fllesskabets politikker ogs hente inspiration i de nationale erfaringer .
Jeg er overbevist om , at det er sammen : Parlament , Rd , Kommission , men ogs medlemsstater , arbejdsmarkedets parter og ikkstatslige organisationer , at vi kan gre fremskridt , og jeg ved , og vi ved , at ligheden mellem mnd og kvinder er undervejs .
<SPEAKER ID=3 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at byde fru Pry velkommen tilbage til Parlamentet .
Vi , der tidligere har hrt hende i Parlamentet , ved , at vi med hende som rdsformand har en meget engageret fortaler for kvindesagen , og det er noget , vi har brug for , hvis vores planer overhovedet skal lykkes .
Vi har i udvalget samlet tre beretninger fra Kommissionen og behandlet dem samlet .
P udvalgets vegne kan jeg love , at vi fremover vil f beretningerne ekspederet i tide , sdan at Kommissionen ikke fler , at den laver et stort arbejde , men at vi i udvalget negligerer dette og ikke fr vores betnkninger frdige i tide .
Vi har lovet os selv , at dette ikke ske fremover .
<P>
Det , der glder for alle tre beretninger - jeg skal vende tilbage til rdsformandens tale undervejs - er , at man fremhver Amsterdam-traktatens artikler og siger , at vi hermed har fet et nyt og godt grundlag for at arbejde med ligestilling i Kommissionen , og at vi ogs har fet nogle instrumenter , sdan at vi kan gennemfre ligestilling i de forskellige medlemslande p en mde , som vi ikke har kunnet fr .
Det skal vi som kvinder jo vre glade for .
Vi kan sige , at nsten alle kvinder har arbejdet hrdt for at f en bedre traktat , hvad angr ligestilling , og jeg synes s , at vi i al stilfrdighed skal vre glade for de femten mnd , der har siddet og vedtaget Amsterdam-traktaten og alts ogs har vret med til at gennemfre ligestillingsprincipperne , selv om man jo ikke kan sige , at der ligefrem er tale om en hj grad af ligestilling i deres forsamling .
Det er egentlig et paradoks , at vi i EU p den ene side har et fremragende ligestillingsgrundlag - ikke mindst nu med Amsterdam-traktaten - men at det p den anden side alts er femten mnd - hvilket jeg ikke yderligere skal kommentere - i Det Europiske Rd , som trffer alle beslutningerne .
P en eller anden mde afslrer det jo , at der er en forskel mellem principperne og den konkrete gennemfrelse .
Jeg siger det ogs , fordi jeg tror , det er fantastisk vigtigt , at vi fr givet EU et strkere kvindeperspektiv , og det siger jeg af to grunde .
<P>
For det frste har vi haft en afstemning i Danmark , som klart viser , at kvinderne i hjere grad end mndene er imod dette projekt , ikke blot europrojektet , men EU-projektet i det hele taget .
I Danmark har vi ligestilling p rigtig mange omrder , s kvinderne burde ikke fle sig truet af projektet .
Men vi konstaterer , at p mange punkter er kvinderne imod i langt hjere grad end mndene .
S vi har alts et eller andet problem , og jeg vil vove at pst , at det ikke er fordi vi ikke har fortalt , at EU er ok .
Men det hnger sammen med denne overordnede mandsdominerede agenda , som kvinderne flelsesmssigt stemmer imod .
<P>
For det andet str vi nu over for udvidelsen , og vi ved , at omstillingsprocessen fra statsdrevne virksomheder til privatdrevne virksomheder i hjere grad gr ud over kvinderne .
Eftersom landene i meget hj grad har sagt , at de vil have folkeafstemninger , s har vi en stor opgave i at fortlle kvinderne i ansgerlandene , at EU er godt for dem .
For hvis vi ikke gr en srlig indsats p dette omrde , s er jeg fuldstndig overbevist om , at der igen vil komme en rkke flelsesmssige reaktioner , som ikke ndvendigvis har noget med EU-paragrafferne at gre , men med , at det alt i alt er et meget mandsdomineret foretagende , og s risikerer vi ogs i ansgerlandene , at vi fr en negativ afstemning , og mske falder udvidelsen .
Derfor vil jeg meget appellere til rdsformanden , bde den nuvrende og den kommende , og kommissren om at vre opmrksomme p dette aspekt , for jeg tror , at det er fuldstndig fundamentalt for vores arbejde , at vi gr en meget stor indsats p dette omrde .
<P>
I forbindelse med betnkningerne skal jeg i vrigt sige - rdsformanden var ogs inde p det - at et af de store problemer i EU selvflgelig er de store kulturelle forskelle .
Det kan derfor ikke undre , at rdsformanden har svrt ved at f sin handlingsplan igennem .
Det viser klart , at landene har meget forskellige interesser , men noget af det , som vi m arbejde p , er at prve at finde ud af , hvor vi specielt kan gre en indsats i de enkelte lande .
Jeg har en drm om , at vi kan f en ordentlig statistik for de forskellige omrder , s vi kan f indikatorer for arbejdsmarkedet , uddannelse og mange andre ting i relation til ligestilling , sledes at vi kan arbejde langt mere konkret med tingene .
Jeg vil meget anbefale , at det sker for ansgerlandene ogs .
For det viser sig , at det er fantastisk svrt at f tal fra ansgerlandene om , hvordan fordelingen er mellem mnd og kvinder p de forskellige omrder .
Jeg tror , at hvis vi skal kunne hndtere udvidelsen ordentligt , s m vi ogs have de tal .
<P>
Der var tusinde andre ting , jeg kunne tnke mig at sige , men jeg kan se , at min taletid er udlbet , s jeg vil stoppe her .
Men jeg vil meget appellere til bde formandskabet og kommissren om , at vi gr videre ad de retningslinjer , vi har antydet i betnkningen , og som jeg har nvnt i min tale .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru Pery , fru kommissr , de rapporter , som Kommissionen har udarbejdet om lige muligheder i rene 1997 , 1998 og 1999 er meget vigtige dokumenter , og henvisningen til Amsterdam-traktaten udgr et betydningsfuldt fremskridt .
Amsterdam-traktatens artikel 2 og 3 - lige rettigheder for mnd og kvinder - og artikel 141 - positiv srbehandling inden for beskftigelsen - udgr en garanti for kvinderne , som br effektiviseres i alle Den Europiske Unions politikker .
<P>
Vi ved , at kvinderne ikke deltager tilstrkkeligt i beslutningstagningsprocessen , hverken p virksomhedsomrdet , fagforeningsomrdet eller det politiske omrde .
Deres deltagelse p arbejdsmarkedet er langt mindre end mndenes , idet denne forskel er mere udprget i nogle lande , navnlig i Sydeuropa .
Man fr ikke lige ln for lige arbejde , og denne forskel nr op p nsten 30 % i den private sektor .
<P>
Vi ved , at foranstaltningerne til at forene familielivet med arbejdslivet isr begunstiger kvinderne , selv om der stadig mangler undersgelser om familiens nuvrende situation og den rolle , som kvinden spiller i familien , som ikke lngere er traditionel , eftersom samfundet har ndret sig meget , og sidelbende hermed har familiestrukturen ogs ndret sig .
<P>
Det er absolut ndvendigt at foretage undersgelser om kvindens virkelige situation i de forskellige medlemsstater for at kunne mlrette de politikker , som br fres ud i livet for at opn strre lighed mellem mnd og kvinder .
For at kunne integrere knspolitikken i alle programmerne er det vigtigt at kende til den virkelighed , som vi gr ud fra , samt de mlstninger , som vi vil n med visse politikker .
For det er resultaterne , fremgangen i kvindernes situation , som virkelig betyder noget .
<P>
Vi ved , at kvinderne udgr den strste arbejdslse gruppe i Den Europiske Union .
For at opn fuld beskftigelse bliver vi ndt til at gennemfre positive politikker , der er rettet mod kvinderne , som bestr af svel at skabe arbejdspladser som forberede kvinderne til de nye stillinger - informationssamfundet , nye teknologier - hvor kvinderne kan spille en rolle p fuldstndig lige fod med mndene .
Kvindernes aktivitetsprocentdel i Den Europiske Union ligger langt under USA og Japan , som kun nogle f lande i Nordeuropa nrmer sig .
Hvis vi tager hensyn til ansgerlandene , forvrres problemet , eftersom kvindens deltagelse i disse lande er endnu lavere , s derfor br mlstningen med lighed mellem mnd og kvinder tages med i alle de programmer , der gennemfres .
<P>
Kvinderne har besluttet sig for , at de vil arbejde , at de nsker at forene deres arbejde med deres familieliv .
Kvinderne vil deltage i beslutningstagningsprocessen i det politiske liv , i fagforenings- og virksomhedslivet , og vi ved , at kvindernes deltagelse er positiv for alle og for samfundets fremgang i sin helhed .
Den Europiske Unions politikker br lette denne deltagelse for at opn en strre lighed mellem mnd og kvinder .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , hr. minister , fru kommissr , kre kolleger , den europiske ligestillingspolitik startede ikke for tre r siden , som man kunne fristes til at tro , nr man ser rsberetningerne , som vi nu behandler , men den gr meget lngere tilbage , mindst et kvart rhundrede , 25 r tilbage .
Det startede dengang med meget juridisk opfindsomhed og mod og med en hel del politisk overtalelsesevne .
Nr man nu betragter ligestillingspolitikken , s virker det , som om nr vi sidder her samen , og det er igen overvejende kvinder , der sidder her , og som deltager i debatten , at vi gr alt , hvad vi kan , men at vi samtidig er klar over , at den europiske ligestillingspolitik er ved at miste sit momentum .
Det er blevet til noget , som man ikke kan vre for , men heller ikke imod .
Det befinder sig i et konceptuelt og politisk vakuum , for at sige det pnt .
<P>
Det fremgr ogs af betnkningerne , som vi behandler nu .
Der er meget aktivitet , der bruges mange penge , der er fantastiske konferencer , alle siger en masse flotte ting , men vi ved ikke , hvor det frer hen .
Er denne politik en succes ?
Hjlper det at bringe mlene nrmere ?
Det kan vi ikke undersge , for som ordfreren skriver i sin betnkning , er politikkens ml ikke klart defineret , ikke mlelige .
Det , vi skal gre , er at formulere vores ml klart , s vi ved , om vi har succes , eller om de midler , der anvendes , er effektive .
Vi skal endvidere beskrive problemet mere klart . Hvilket problem skal politikken lse ?
For 25 r siden kunne man drfte kvinders efterslb som gruppe i samfundet , diskrimination og ulige behandling .
Glder denne mlstningsbeskrivelse , denne problemdefinition , stadigvk ?
Er den stadigvk passende ?
Hvilke grupper i samfundet passer den til ?
Er det ikke sdan , at den samfundsmssige tilbagestenhed er delvis indhentet af visse grupper , og at andre grupper gr store fremskridt , at det er en form for skinligestilling ?
Kort sagt , jeg slr til lyd for , at vi endnu en gang tager sagen op og overvejer , hvilke problemer kvinder har .
Hvilke problemer skal politikken lse ?
Kan vi ikke samle det i en moderne metode , og kan vi ikke lse det med en teori og med politiske midler , som p ny giver os fremdrift , s vi ikke fortstter p samme mde ?
<P>
Jeg er mske noget kritisk , hr. formand , men det er mske godt en gang i mellem at f det korthus , som ligestillingspolitikken i Europa ser ud til at vre , hvori vi alle er meget venlige imod hinanden og siger , at det er s fantastisk , til at ryste lidt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="SV" NAME="Olle Schmidt">
Fru minister , fru kommissr , hr. formand , jeg vil begynde med at takke vores kollega , fru Dybkjr , for en udmrket betnkning og byde hende velkommen tilbage til Parlamentet efter de seneste ugers valgkamp .
Vi ved , at Lone Dybkjr gjorde , hvad hun kunne .
<P>
Jeg er en mand ! Der er ikke lige muligheder for mnd og kvinder i EU .
Det fortjener at blive gentaget .
Ind imellem synes en del mennesker , ogs kolleger her i Parlamentet , at tro , at det er tilfldet , men det er det ikke .
Det er nok , prcis som andre har sagt , at se p Parlamentet : Hovedparten er mnd , hovedparten af dem , der bestemmer , er mnd , og nr Det Europiske Rd mdes , er det udelukkende mnd .
Der findes en kvindelig statschef i Europa .
Derfor er det gldeligt , at Europa-Parlamentet reprsenteres af en kvinde i disse sammenhnge .
<P>
Der er brug for flere kvinder p de poster , hvor beslutningerne trffes , fordi det helt enkelt er uacceptabelt , at s meget menneskelig kompetence gr tabt .
Kvinder kan - uden kvotering !
I denne uge har vi taget et stort skridt imod et genforenet Europa .
I forbindelse med de igangvrende tiltrdelsesforhandlinger er det en srlig vigtig opgave at forbedre forholdene med hensyn til ligestilling i ansgerlandene .
<P>
Nogle problemomrder : Kvinder har ofte dobbeltarbejde , arbejdslsheden er hjere blandt kvinder , pasningsmulighederne er blevet ringere , der er for f kvinder p de poster , hvor beslutningerne trffes , volden imod kvinder er stigende i mange ansgerlande , og flere ansgerlande er centrum for den stigende handel med kvinder .
<P>
Hvad kan der gres ?
En hurtig optagelse i EU giver konomisk styrke , bedre vilkr for kvinderne og strre valgfrihed .
Ligestillingskapitlet skal have samme vgt i tiltrdelsesforhandlingerne .
Ingen overgangsperioder !
Vi m fre tilsyn med , at direktiver om ligestilling rent faktisk indfres i lovgivningen .
Mainstreaming er meget vigtigt , ogs i ansgerlandenes indenrigspolitik .
Der br indfres en ombudsmand for ligestillingssprgsml , ogs i ansgerlandene .
EU br gennemfre en kampagne mod volden imod kvinder i hele st- og Centraleuropa .
EU br ligeledes tage initiativ til en FN-konvention imod menneskehandel .
<P>
Jeg sagde i starten , at jeg er en mand .
Det er mske ndvendigt at ppege her i Parlamentet .
Ud fra min egen erfaring - hvis jeg m blive personlig - er jeg overbevist om , at punkt 15 i beslutningen uden sammenligning er det vigtigste punkt , nr det drejer sig om at opn ligestilling og lige vilkr for mnd og kvinder . Her str der , at mndenes deltagelse og adgangen til gode pasningsmuligheder er et vigtigt punkt .
<P>
Hr. formand , jeg vil slutte med at sige , at ligestillingen begynder i hjemmet .
Kan vi ikke deles om arbejdsopgaverne og ansvaret i den lille verden , vil der aldrig komme virkelig ligestilling i den store verden .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg stter stor pris p , at Frankrig under sit formandskab har besluttet at fremkomme med en udtalelse om ligestillingssprgsml til Parlamentet .
Dette kommer dog ikke som nogen overraskelse , for vi er godt klar over , at statssekretr Pery er uhyre aktiv i disse sager ogs i Frankrig .
Hun har fuldstndig ret , nr hun siger , at nationale fremskridt kan inspirere os her p EU-plan , og p den anden side kan fremskridt p EU-plan igen give medlemsstaterne et praj om , hvilken retning de br stile efter .
<P>
Vi skal ogs konstatere , at grundlovsreformen i Frankrig med henblik p at gennemfre ligestilling i beslutningstagningen mske kan virke som en inspirationskilde ikke kun i medlemsstaterne , men mske ogs p Den Europiske Unions plan .
Jeg er godt klar over , at her kommer vi ind p et meget delikat omrde , for vi lige som trder p medlemsstaternes kompetenceomrde .
<P>
Vi kan mske konstatere , at efter at Kommissionen er begyndt at sikre ligestillingen mellem mnd og kvinder i sine komiter og ekspertgrupper , er der mske ikke s lang vej til , at vi tr sige som Dybkjr , at der ogs p hjere plan skal gs ud fra , at svel kvinder som mnd reprsenterer Den Europiske Union ogs ved topmderne .
<P>
Med hensyn til chartret om de grundlggende rettigheder var den strste skuffelse for mig i disse anliggender det faktum , at der overhovedet ikke var tale om , at vi br gennemfre iden om ligestilling mellem kvinder og mnd i beslutningstagningen .
Dette br dog helt naturligt - i et moderne samfund - hre til chartret om grundlggende rettigheder , men arbejdet for dette skal sikkert fortsttes og uddybes .
<P>
Pery talte om betydningen af at sammenpasse arbejde- og familieliv .
Jeg er glad for , at hun meddelte , at ogs Frankrig anvender den samme metode som Finland , hvor der identificeres helt klare indikatorer , hvorved situationen kan vurderes .
Dette kan vel ogs du som svar til Swiebel , der efterlyste , at vi skal kunne fastlgge klare mlstninger , og at resultaterne skal kunne vurderes .
Jeg tror , at denne metode , som Finland for frste gang har taget i brug , er brugbar p rigtig mange omrder , og fordi den er en del af Kommissionens ligestillingsstrategi , er der grund til at forvente meget af den .
<P>
Jeg vil ogs ppege et problem fra omrdet erhvervsliv og familieliv .
Det ser ud , som om at det er stadig svrere for unge familier at benytte de rettigheder , som er sikret ved lov for dem , for konkurrencen i arbejdslivet er blevet s hrd .
Vi skal vre srdeles opmrksom p , at unge mdre og fdre ikke selv frivilligt opgiver deres rettigheder af frygt for problemer i arbejdslivet .
<P>
Mainstreaming blev der ogs henvist til af flere , og jeg kan kun vre enig i , hvad der er blevet sagt om , at f.eks. p det konomiske og politiske omrde er det primrt vigtigt at begynde at se p udsigterne med hensyn til knnene .
Det er en kendsgerning , at kvinderne i Danmark er bange for , at hele det europiske integrationsprojekt er en trussel mod de rettigheder og den velfrd , kvinderne har opnet .
Dette tror jeg giver bde Kommissionen og Rdet tilstrkkelige udfordringer .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Fru minister , fru kommissr , kre kolleger , jeg hilser de to betnkninger velkomne , som i dag er til debat , bde den , der gr status , fru Dybkjrs , og den om fremtiden , fru Erickssons , som jeg begge to fandt enormt interessante .
Jeg vil med Deres tilladelse ganske enkelt tale om prcist det , der str i disse betnkninger , det vil sige vores mlstning som europere i dagens Europa , i forhold til sprgsmlet om lige muligheder .
Det , der fremgr af disse betnkninger , er vanskeligheden ved at g fra teori til praksis .
Meget teori , mange smukke ord , vi er de frste til at sige det , de frste til at bruge smukke ord , men praksis lader vente p sig .
<P>
Hvorfor bekymrer det mig ?
Fordi jeg mener , at vi befinder os i en fase af uklarhed og meget stor forvirring , nr det glder lige muligheder i det europiske omrde .
Vi vil have specifikke aktioner , og vi vil have mainstreaming .
De to ting er ikke s nemme at forene , og vi risikerer at tabe p alle fronter .
Som eksempel vil jeg bruge det , der vil ske om lidt , nr vi til middag skal stemme om to betnkninger om diskrimination og lige adgang til beskftigelse , som begge to ser bort fra kn , med henvisning til at kn tages der vare p i andre politikker end diskriminationspolitikken .
<P>
Jeg finder denne holdning ubehagelig og dobbelttydig , og det br , forekommer det mig , give anledning til overvejelser om de projekter , De foreslr os , for det er ikke sikkert , at vi ad den vej nr nogen form for praksis .
Lad mig nvne et ganske enkelt eksempel , som vi for kun tre dage siden drftede i Udvalget om Kvinders Rettigheder . Taler vi om fleksibilitet , eller vil vi kmpe imod fattigdom ?
Begge dele er mulige , men de er kontradiktoriske , for vi ved udmrket , at fleksibilitet som regel medfrer mere fattigdom , det skal kvindernes verdensmarch i nste uge nok vide at gre opmrksom p .
<P>
Der optrder alts modsigelser i vores politik om lige muligheder , og jeg tror , vi er ndt til at gre os dette klart , s vi bliver i stand til bedre at organisere det fremtidige forlb af vores projekt .
Et andet eksempel , som ogs er en yndet genstand for vores modsigelser , er sprgsmlet om deltidsarbejde .
I dagens betnkninger optrder det blandt de sociale rettigheder .
Er adgang til deltidsarbejde en social rettighed ?
Jeg aner det ikke . Jeg tvivler p det .
Til gengld optrder der p samme niveau i betnkningerne noget , som jeg synes er meget vigtigt , og som bde fru Dybkjr og fru Ericksson da ogs har fremhvet , nemlig den kendsgerning at man for fremtiden bliver ndt til at interessere sig for det , der kaldes " de afledte rettigheder " , det vil sige kvinders sociale autonomirettigheder .
<P>
Hvad gr en kvinde , der har levet 20 r sammen med en mand , som forlader hende ?
Hvilken pension fr hun ?
Det er et godt sprgsml !
Hvordan ser det ud med hendes finanser ?
Der er ikke lige muligheder , der er ikke reel ligestilling for kvinder uden en autonomi og en frihed i de sociale rettigheder , som kan give dem mulighed for at opretholde deres levefod igennem hele deres liv .
Jeg s gerne , at dette emne , som er s udmrket fremhvet i vores betnkninger , fremover stod i centrum for vores bestrbelser .
<P>
Jeg vil nu tale om noget , der mske er blevet endnu en af mine bekymringer , nemlig udvidelsen .
Vi er henrykte over , at der siden det finske formandskab er indfrt indikatorer , og jeg ved , at det franske formandskab lgger vgt p at konsolidere denne politik i en vigtig , fast praksis .
Det er jeg tilfreds med , det glder mig .
Men , alts , det var udvidelsespolitikken , og vil slutte med den , for sprgsmlet om udvidelsen bekymrer mig enormt . Vi stemte naturligvis i gr for betnkningen om udvidelse med en hel rkke lande .
Men hvor er , om jeg m sprge , vilkrene for kvinders rettigheder og lige muligheder i denne udvidelse ?
Det optager mig meget , og jeg amnoder det franske formandskab om at tage sig af det .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort">
Fru minister , fru kommissr , hr. formand , kre kolleger , vi er alle her enige om , at lige muligheder for mnd og kvinder er et ml , der skal forflges i enhver af de politikker , vi fastlgger .
Men ud over mlet er det afgrende at bestemme metoden .
Man skal sikre sig , at det , der er besluttet i Strasbourg , virkelig er et fremskridt .
I de lige muligheders navn har franske kvinder , takket vre Europa , erobret retten til at arbejde om natten .
Jeg er ikke sikker p , de har grund til at vre taknemmelige over det .
<P>
Den europiske metode , der vil uniformere , er ikke den rette .
For det frste , fordi kvinder , som borgere i al almindelighed , selv om de mske har samme opfattelse af ret og rimelighed , ikke har samme opfattelse af deres rolle i de forskellige kulturer inden for Den Europiske Union .
Kvinden er af naturen udvalgt til at vre den , der brer menneskehedens fremtid i sit skd .
Ethvert samfunds fornemste pligt er derfor at begunstige livets udvikling og dermed gre alt , for at kvinder kan forene deres legitime ret til personlig og erhvervsmssig udfoldelse med deres potentielle moderskab .
<P>
P dette omrde hersker der ingen lighed .
Kun kvinder kan fde brn .
Der kan derfor kun vre tale om rimelighed , eftersom kvinders og mnds roller i denne henseende er tydeligt differentierede .
<P>
I stedet for at udvide adgangen til abort skulle den franske regering snarere udvikle en politik , der har til forml at eliminere alle materielle og sociale grunde , som kan lede en kvinde til en s livsforngtende handling .
Enhver abort er en dom over vores samfund , men aldrig over en kvinde , aldrig over et individ .
<P>
Efter at jeg er blevet medlem af Parlamentet , har jeg ikke desto mindre det indtryk , at man her i forsamlingen nsker at glemme denne dimension af kvinders liv .
Og hvad der er endnu mere alvorligt , jeg har ligeledes en fornemmelse af , at Den Europiske Unions institutioner har det allerstrste besvr med at udvikle en samlet vision for vores landes samfund .
Igennem debatterne , igennem de vedtagne regler og bestemmelser viser der sig et opdelt og fragmenteret syn p vores samfund .
I stedet for at henvende os til alle inddeler vi i rum , minoritet efter minoritet , etnisk gruppe efter etnisk gruppe .
Som kvindelig fransk borger er dette syn p verden specielt fremmed for mig .
Jeg er en borger , som skal nyde godt af , hverken mere eller mindre , de samme rettigheder og de samme perspektiver som enhver borger af det andet kn .
<P>
Undertiden sker det ogs , at jeg smiler her i Europa-Parlamentet . Jeg smiler , nr jeg hrer , at den gruppe , der er mest fjendtlig over for indfrelsen af den flles mnt , er kvinderne , specielt i Danmark .
P samme mde , som man vedtager en politisk indsats specielt rettet mod de handicappede eller de blinde , udvider man nu , som den naturligste ting i verden , rkken til ogs at omfatte kvinderne .
Det er nu ogs irriterende med disse kvinder , som i deres kkkener eller ud fra deres husholdningsregnskaber siger nej til en strlende fremtid med euroen .
Alts m man genopdrage dem .
<P>
Billedet af den europiske kvinde , som man lrer hende at kende gennem siderne i vores betnkning og i vores direktiver , stemmer drligt overens med disse danske kvinder , hvoraf flertallet siger nej til euroen .
S nu beskriver man dem p nogle nye sider som drligt informeret , isolerede og uden for den bevgelse , der sker i verden .
Det vil de danske kvinder sikkert stte pris p .
<P>
Jeg benytter lejligheden til her at sende en hilsen til de danske parlamentarikere , i srdeleshed Ulla Sandbk og Pia Kjrsgaard , som , selv om de kommer fra forskellige politiske verdenshjrner , alligevel sammen inkarnerer det mod , som s mange mnd mangler .
Jeg er i dag af den overbevisning , at det igennem Parlamentets forskellige sektorpolitikker - ja , jeg vil g s vidt som at sige dets forkrlighed for mindretal - er en metode , der tegner sig .
Det glder om at delgge enhver national tilknytning og reducere de europiske samfund til en samling isolerede individer , til sm etniske , seksuelle , sociale og andre minoriteter , alt sammen styret langt borte fra af en europisk stat , der er lige s fjern , som den er bureaukratisk .
<P>
Set i dette perspektiv kan det ikke undre , at fru Dybkjrs betnkning henviser til Beijing-platformen , der med henvisning til kvinders ret forsvarer en ganske srlig opfattelse af kvinden og af hendes rettigheder og ptvinger hele verden den .
Den polske delegation ved konferencen i New York havde allerede kunnet tage ml af arrogancen i holdningerne hos en del af den europiske delegation , som var ude af stand til at acceptere andre synspunkter , der var mere moderate end dens eget .
Det var ndvendigt , at andre medlemmer af Europa-Parlamentet for i blkhuset for at f korrigeret sigtet , og det har Polen i vrigt siden takket dem for .
<P>
Trods disse bemrkninger vil vi stemme for betnkningen , for vi er naturligvis positive over for lige muligheder , men lige muligheder er frem for alt respekt for den enkelte .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , fru rdsreprsentant , fru kommissr , i de sidste rtier har mnds og kvinders stilling og forholdet mellem dem i samfundet ndret sig meget .
Antallet af familier med to indtgter er steget betydeligt .
I betragtning af denne udvikling er vi glade for en politik , som bidrager til ligevrdig udvikling af mnd og kvinder i overensstemmelse med deres personlige anlg og interesser .
<P>
Den foreliggende betnkning beror imidlertid p en forceret tolkning af lighedsprincippet .
Der tages utilstrkkeligt hensyn til forskelligheder eller forskellene mellem mnd og kvinder .
Der gs endvidere ud fra individets autonomi .
Herved kan kvinders valgfrihed , som man strber efter , nemt give anledning til frustration og nye undertrykkelsesnormer .
<P>
Sledes er det meget karakteristisk , at betnkningen sigter imod , at der skal vre en talmssig balance mellem mnd og kvinder i alle sektorer af samfundet , f.eks. p arbejdsmarkedet .
Kvinder og mnds forskellige karakter , anlg og interesser betyder , at valget af uddannelse og erhverv er forskelligt .
Det vidner om realitetsevne at respektere og vrdstte denne forskel .
<P>
Den nederlandske regerings kampagner for at f piger til i hjere grad at vlge naturvidenskabelige fag og skaldte mandeerhverv er slet helt fejl .
En europisk gentagelse af denne fejltagelse er efter min mening helt nyttesls .
<P>
Jeg m sige , at det var chokerende , at Rdets reprsentant vovede at tale om tvunget , og jeg gentager , tvunget lighed i hjemmene .
Jeg hber , at hun er enig med mig i , at staten ikke har ret til at blande sig i folks privatliv .
<P>
Af betnkningen fremgr endvidere en undervurdering af transduktivt arbejde .
Opdragelse af brn , isr videregivelse af normer og vrdier , er livsvigtigt for vores samfund .
De , der tager mdres valgfrihed til at opdrage deres egne brn ulnnet fra dem , fr p langt sigt regningen prsenteret gennem ungdomskriminalitet og vandalisme .
<P>
Kvinders skaldte efterslb med hensyn til lnnet arbejde i forhold til mnd skal netop ikke ses som ulighed , for det beror p et ensidigt bestemt kvindefjendsk synspunkt .
Det er trods alt den kolde rationelle oplysningstankegang , som gr mennesket til et uafhngigt autonomt vsen og degraderer kvinder til det svage kn .
Nr denne opfattelse er udgangspunktet , er det klart , at man vlger at ligestille kvinder med mnd .
<P>
Dette valg giver ingen garanti imod det onde , lidelser og uretfrdighed .
Herigennem fortstter andre former for undertrykkelse .
Mennesket er et afhngigt og ansvarligt vsen anbragt i p den ene side et forhold til Gud , dets Skaber , og p den anden side medmennesket .
Heraf flger bl.a. , at mand og kvinde str i forhold til og har brug for hinanden for at komme til deres ret som mand og kvinde .
Netop derfor er det en fejl , at gteskab og familie holdes helt uden for denne betnkning .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er helt sikkert et fornuftigt initiativ , Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder har taget til at udarbejde en betnkning om Kommissionens rsberetninger vedrrende lige muligheder for mnd og kvinder i Den Europiske Union , der omfatter perioden 1997 til 1999 .
Disse beretninger har bekrftet , hvad vi jo alle allerede ved : Det er langtfra alt , der er i bedste orden med ligebehandlingen og de lige muligheder for mnd og kvinder i EU ' s medlemslande , selv om det frste ligebehandlingsdirektiv om lige ln for mnd og kvinder allerede er 25 r gammelt , selv om man allerede i Rom-traktaten fra 1957 i artikel 119 skrev om fjernelsen af lndiskrimination af kvinder .
Det er nu mere end 40 r siden !
Alligevel diskuterer vi nu allerede det femte handlingsprogram om ligestilling mellem kvinder og mnd .
<P>
Fru Dybkjrs betnkning indeholder igen en lang liste af nsker og krav til Kommissionen , isr hvad angr undersgelser , som dog efter min mening ikke er absolut ndvendige .
Men vi ved jo alle , hvor skoen trykker , og at den utilfredsstillende situation skyldes den manglende politiske vilje , isr i medlemslandene , den manglende vilje hos arbejdsmarkedets parter , de politiske partiers tven med hensyn til at inddrage flere kvinder i beslutningsprocesserne og ogs mentaliteten hos - det kan vi lige s godt indrmme - mange kvinder og mnd .
Det er blevet understreget her endnu en gang .
<P>
Det , jeg savner i betnkningen , er et krav om , at Kommissionen , kommissren , langt om lnge ptager sig at viderebehandle de forskellige , meget konkrete forslag fra Europa-Parlamentet , hvilket skulle vre gjort for lngst .
I stedet for undersgelser og smukke erklringer og sndagstaler har vi meget mere brug for konkrete forslag til retsakter fra Kommissionen .
<P>
For det frste med hensyn til en forbedring af de eksisterende direktiver , f.eks. om ligebehandling p omrdet social sikkerhed i de offentlige og erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger .
Jeg vil i den forbindelse gerne minde om vores betnkning om deling af pensionsrettigheder ved skilsmisse , hvor ydelserne til de efterladte og pensionsalderen inddrages i direktivet fra 1979 .
Jeg vil gerne minde om den lnge savnede forbedring af det " koffeinfrie " direktiv fra 1986 om ligebehandling af selvstndige inklusive medhjlpende gtefller - disse millioner af usynlige arbejdstagere , for strstedelens vedkommende kvinder - uden social sikring i de sm og mellemstore landbrugsbedrifter .
Vi vedtog for fem r siden enstemmigt en fremragende betnkning herom og forlangte f.eks. en rammevedtgt for medhjlpende gtefller .
Efter to rundbordsforhandlinger , som var organiseret af Kommissionen , er der pinlig tavshed .
Det er nu tre r siden .
<P>
Det er jo op til Kommissionen langt om lnge at fremstte konkrete forslag til retsakter i stedet for at spilde tiden og pengene med betnkninger og undersgelser og stjle vores tid , der er bedre brugt p fornuftigt lovgivningsarbejde !
Det burde Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder ogs lgge sig noget mere p sinde !
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , mange tak , fru Nicole Pery , fordi De i dag har vakt vores hb med hensyn til det franske rdsformandskab , der med loven om ligebehandling har sat nogle hje standarder .
50 % mnd og 50 % kvinder p vlgerlisterne , det kunne godt bruges som model .
Vi venter imidlertid stadig p beslutningen om et formelt ministerrd .
Vi kommer desvrre igen til at videregive det til andre ministerrd med henblik p beslutningstagning .
<P>
Vi vil ikke vente lngere .
Vores kolleger har sagt , at de vil se politisk handling .
Der skal langt om lnge trffes beslutninger om lige ln for lige arbejde , det vil sige gennemfrelse af artikel 141 , gennemfrelse af artikel 13 .
Chartret om grundlggende rettigheder m ikke blot forblive en smuk erklring .
Vi har brug for konkrete foranstaltninger med henblik p en gennemfrelse heraf og muligheder for at forene familieliv og arbejdsliv .
Det femte handlingsprogram vil hjlpe os , men Europa-Parlamentet har ogs allerede udarbejdet retningslinjer .
Vi har skabt et netvrk af ligestillingsudvalg med de kvindelige kolleger fra parlamenterne , og vi mdes til november med de kvindelige kolleger fra medlemslandene og ogs fra ansgerlandene .
<P>
Vi gjorde det i vrigt ogs i New York og ved Beijing + 5-konferencen .
Jeg var ordfrer i Beijing og medordfrer i New York .
De polske kvinder var os meget taknemmelige for at have understreget , at den reprsentant , der var til stede der , faktisk ikke gengav de polske kvinders holdninger .
Jeg fik mange positive reaktioner .
<P>
Jeg vil gerne minde vores formand for Kommissionen , hr . Prodi , om den store tale , han holdt her .
Europa kan ikke opbygges mod kvinderne .
I forhold til de andre institutioner er vi pionerer med en andel af kvinder p 30 % i Europa-Parlamentet .
Kommissionen har 25 % kvinder , det er i det mindste en opadgende tendens .
Det kunne vre bedre hos EF-Domstolen . Her er kun to ud af 15 dommere kvinder .
Ja , og i Rdet ser det ligestillingsmssigt meget slle ud rent udviklingspolitisk .
Rdet er nrmest et udviklingsland , hvad angr kvindeanliggender , m jeg sige .
<P>
Bekymringen er velegrundet .
Vi har hrt , at det foregende rdsformandskab frst omstrukturerede og derefter afskaffede ligestillingsministeriet .
Det giver anledning til stor bekymring , og vi forventer , at man ikke alene kommer op i hjere omdrejninger inden for ligestillingspolitikken , men at der ogs bliver handlet konkret .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , Kommissionens beretninger om ligestilling er meget velkomne , men desvrre er de , som ordfreren nvnte tidligere , ikke srlig velegnede i praksis som reelle ml for succes eller basis for fremtidige programmer , da de er for beskrivende og ikke i tilstrkkelig grad analyserer succes og fiasko .
<P>
En af de vsentligste forudstninger for en forbedring af kvindernes stilling er frst og fremmest , at man prcis ved , hvordan den nuvrende situation er .
Det betyder , at vi har brug for njagtige tal og kendsgerninger .
S kan statusberetningerne bygge p klare kriterier og give en objektiv analyse af fremskridtet eller mangelen p samme .
Et af de vigtigste kritikpunkter , jeg hrer fra kvindernes grsrodsorganisationer , er , at de skal komme med meget detaljerede udtalelser om deres fremtidige arbejde og udfaldet heraf , nr de sger om konomisk sttte fra Den Europiske Union .
Men beretninger som disse indeholder ikke nr s detaljerede oplysninger .
<P>
Vi skal sikre , at oplysningerne og aktiviteterne nr ud til kvinderne i deres egne samfund , og det kan effektivt gres ved at udvikle og fremme casestudies fra det virkelige liv , der giver et positivt billede .
Jeg reprsenterer Wales , og jeg prver at se disse beretninger med de walisiske kvinders jne og overvejer , hvad disse fremskridt betyder for dem , og hvordan de kan f adgang til og bruge disse oplysninger .
<P>
Jeg sttter anmodningen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder om en omfattende undersgelse af kvinders situation i EU og ansgerlandene som grundlag for det fremtidige arbejde .
Kvindeorganisationerne , regeringerne , Europa-Parlamentet og Kommissionen gr en stor indsats .
Ministeren har fortalt om det fremskridt , der er sket i Frankrig , og det kan vi lre meget af .
Der krves strre kvindedeltagelse p alle regeringsniveauer og p alle tilvrelsens omrder , hvis demokratiet skal udbygges , og der skal opns en fred , som varer ved .
Vi br fremme bedre dialog med kvinder overalt - Den Europiske Union anses trods alt for pioner , hvad angr ligestillingslovgivning .
Beretningerne hilses velkomne , og den udvikling , de beskriver , er et skridt i den rigtige retning , men fr vi virkelig begynder at udveksle god praksis og basere vores arbejde p de faktiske kendsgerninger , kan vi ikke bedmme , om vi er p rette vej mod at opn reel ligestilling mellem kvinder og mnd .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , fru kommissr , fru minister , kre kolleger , som det fremgr af Kommissionens beretninger , er der stadig vigtige sprgsml , der trnger til at blive lst , hvad angr ligestillingen mellem mnd og kvinder .
Inden for praktisk talt alle aktivitetsomrder gr der sig ganske stor ulighed gldende .
Trods forskelle mellem medlemsstaterne har kvinder normalt en lavere erhvervsfrekvens end mnd , de er mere arbejdslse og arbejdslse i lngere tid , er mere udsat for usikre ansttelsesforhold , for deltidsarbejde og atypisk arbejde , usikre ansttelsesforhold og lav ln .
Kvinders gennemsnitsln er stadig generelt lavere , ca . 28 % , end mndenes , og dette betyder , at kvinder udgr flertallet af den fattige del af befolkningen , ligesom det vanskeliggr deres deltagelse i det sociale og politiske liv .
<P>
Da man ved , at ordentlig beskftigelse med rettigheder er en afgrende forudstning for at sikre ligestilling mellem mnd og kvinder og disses muligheder for at klare sig selv p lige vilkr med mndene , m rsagerne til denne situation analyseres , og der m trffes de ndvendige foranstaltninger til at overvinde den , navnlig gennem politiske initiativer inden for beskftigelse , undervisning , uddannelse og faciliteter til sttte for familier og brn , hvor der isr skal sttes ind p det praktiske plan og ikke blot i form af hensigtserklringer .
<P>
Hvad angr deltagelse i beslutningsprocesserne , er kvinderne stadig i mindretal bde p det politiske niveau , i erhvervslivet og i fagbevgelsen .
Hvis denne situation til dels forklares ved de hindringer , som kvinderne mder p arbejdsmarkedet og i familien , m de politiske partier ptage sig deres demokratiske ansvar og sikre kvinderne lige muligheder for at deltage i det politiske liv og dettes beslutningsprocesser , s der kan gres en ende p denne skandalse situation , der endnu hersker ved begyndelsen til det ny rtusind .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Fru rdsformand , jeg vil gerne takke Dem for det franske formandskabs interessante initiativer , som De har fortalt os om i dag .
Jeg vil specielt gerne standse op ved udtrykket articulation mellem familie- og erhvervslivet samt udtrykket parit au quotidien .
Jeg vil gerne fortlle Dem , at disse udtryk og deres indhold til stadighed vinder terrn i det franske samfund , og jeg hber , at denne interesse ogs spreder sig til det vrige Europa .
Jeg vil ogs gerne lyknske Dem for Deres initiativ til at indfre kvindedimensionen i de forskellige rd , for vi kan hver dag konstatere , at kvindesprgsmlet er et sprgsml af srlig interesse og ikke kun en ndvendig dimension i enhver politik .
<P>
Fru kommissr , vi har modtaget Kommissionens beretninger med stor interesse , og vi har undersgt dem i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder , men jeg m fortlle Dem , at vi ikke er tilfredse med disse beretningers beskrivende karakter .
Vi hber , at de kommende beretninger , som skal laves under Deres ansvar , kommer til at give os en kvalitativ og kvantitativ analyse af resultaterne , dvs. en analyse af faktorernes implementering , sammenlignelige og statistiske analyser af situationen medlemsstaterne indbyrdes , analyser af de kulturelle forskelle i de forskellige europiske samfund , en njere bestemmelse af de nedslende faktorer for den udvikling , som vi tilstrber , og om udviklingen af det europiske statsborgerskab for kvinder , som vi hver dag , ligesom ved folkeafstemningen i Danmark for nylig , kan konstatere , er et omrde , som vi skal behandle .
Vi mener desuden , at det er ndvendigt , at kvinderne er reprsenteret kvalitativt og kvantitativt i de forskellige medlemsstater og om muligt i Europas regioner , s de deltager i Kommissionens initiativer og programmer , for der mener vi , at der findes et stort informationstomrum mellem kvinderne og de organiserede kvindegrupper samt en ubalance i deres deltagelse mellem de forskellige regioner i Europa .
<P>
Til sidst vil jeg gerne nvne kvindernes situation i de lande , som forbereder deres tiltrdelse af EU .
Af vores historiske forlb og vores erfaring fra de politikker , som vi har implementeret , har vi pligt til at hjlpe dem , og af den grund mener jeg , at Kommissionen og Rdet skal krve af medlemsstaterne , at de godkender de mekanismer , som gr det muligt at implementere ligestilling i alle deres politikker .
Vi er ikke kun politisk og moralsk forpligtet over for de lande , som forsger at finde deres europiske kurs , men ogs over for sammenholdet i det udvidede Europa , som vi forbereder .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , velkommen tilbage til Parlamentet , fru Pery .
Tak for Deres strke engagement og Deres engagerede arbejde for ligestilling .
Vi glder os ikke mindst til , at det lykkes Dem at gennemfre " hver anden er en kvinde " i beslutningstagningen .
<P>
Dette er aldeles udmrket .
Jeg skal blot nvne et par sprgsml , som jeg finder det hensigtsmssigt , at Rdet tager med i sine overvejelser og i sit arbejde .
Det glder ikke kun kvinderne i Den Europiske Union , men ogs kvinderne i ansgerlandene .
I ansgerlandene har den sociale udstdelse af kvinder vret langt strre end blandt mndene ; det er alts kvinderne , der rammes hrdest .
Mange af dem har mistet deres arbejde , og med dette flger ogs vold imod kvinder , knsdiskriminering og kvindehandel .
Mange kvinder narres til Vesteuropa med lfter om et bedre liv , men virkeligheden bliver den modsatte .
De bliver ofte ofre for voldtgt , og nogle tvinges ind i prostitution .
Derfor m vi krve og sttte forebyggelsesprogrammer og srforanstaltninger , f.eks. stram lovgivning , vidnebeskyttelse og informationskampagner .
Men nr de eksisterende love ikke overholdes , og der ikke vedtages nye , tillader de europiske regeringer indirekte , at mafiaen fortstter med disse ting .
Det er alts et utroligt vigtigt sprgsml at tage op for os .
<P>
Rdet , ikke mindst mndene der , har derfor en meget vigtig opgave p dette omrde med at lede Europa i kampen mod kvindehandelsmafiaen . Denne slavehandel er nemlig noget , som ingen ansvarlig politiker kan fortrnge , trkke p skuldrene ad eller negligere .
Vi har et politisk ansvar for at afskaffe denne moderne form for slaveri .
Til slut vil jeg sige noget om mnd - jeg vender mig samtidig imod mndene .
Nr jeg taler om " mndene " , mener jeg mnd med magt .
Det er Prodi , Chirac , Jospin , Schrder , Blair , Persson m.fl. , som skal involveres i dette , nemlig alle vores 15 regeringschefer .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Hr. formand , denne betnkning fremhver i sine indledende punkter visse aspekter af ulighederne mellem mnd og kvinder .
Kvinder tvinges til midlertidigt arbejde , de udsttes i strre grad for arbejde p usikre vilkr og for arbejdslshed , og de betales i gennemsnit 30 % mindre end mnd .
<P>
Desvrre er de efterflgende forslag ikke p hjde med disse punkter .
Frst og fremmest fordi de for strstedelens vedkommende omhandler oprettelsen af observationcentre og udarbejdelse af statistikker og undersgelser .
Nu er uligheden mellem mnd og kvinder jo sdan set ikke noget nyt fnomen , som vi s kunne opdage og med rette give os til at studere .
Set fra et professionelt synspunkt kan man ikke have lighed som mlstning og blive ved med at udvikle mere utryghed , fleksibilitet og deltid .
Deltid , som kvinder er tvunget til , eftersom 70 % af dem helst ville arbejde p fuld tid .
<P>
Man er i dag vidne til en pauperisering af lnarbejdende kvinder over alt i Europa , ogs i Frankrig , hvor 15 % af dem utroligt nok lever med under 3.650 franske francs om mneden .
Vrre er det , at denne skaldte lighed undertiden vendes imod kvinderne , som det i dag sker i Frankrig , hvor overfrelsen af et direktiv vil gre natarbejde for kvinder lovligt .
Det er en sr form for lighedsopfattelse .
Man kunne have foretaget andre valg og i stedet have afskaffet mnds natarbejde , nr det ikke er ndvendigt for opfyldelsen af de samfundsmssige behov .
<P>
Kort sagt smukke ord og intet konkret .
Det er ikke tilstrkkeligt .
Og det har vi i sinde at give udtryk for i Bruxelles den 14. oktober med kvindernes verdensmarch , imod vold og for et rigtigt job til alle .
Disse er de ufravigelige forudstninger for reel lighed .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="ES" NAME="Valenciano Martnez-Orozco">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Pery for hendes tilstedevrelse i Europa-Parlamentet og ligeledes takke for kommissr Diamantopoulous tilstedevrelse .
<P>
Af de betnkninger og indlg , som vi analyserer i dag , kan vi udlede noget , som mange af vi kvinder allerede vidste , nemlig at problemet med lige muligheder er et strukturelt problem , og at der er brug for globale strategier til at lse det , for vi kvinder er hverken en kategori , en ensartet social gruppe eller noget kollektiv .
<P>
I Den Europiske Union lber vi nu den risiko , at vores debat bliver en eliternes debat , og at de opnede fremskridt kun nr ud til nogle af de mest informerede og mest privilegerede kvinder , idet man tilsidestter de andre kvinder , som er de unge kvinder , indvandrerkvinderne , de enlige mdre , ofrene for hvid slavehandel osv . De lider under en mangfoldig diskrimination .
Vi kan ikke blive ved med at opretholde en elitedebat , vi kan ikke blive ved med alene at begunstige de kvinder , der har flest muligheder , med fremgangen .
Vores bestrbelser skal rettes mod de kvinder , som har det svrest , og som for resten ogs udgr strstedelen i Den Europiske Union .
Derfor skal vi virkelig evaluere kvindernes situation , vi skal udarbejde indikatorer , det skal lykkes os at give vores politiske handling bindende virkning p en sdan mde , at fremganen virkelig nr ud til alle og ikke alene til nogle f kvinder .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Fru kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst lyknske det franske formandskab med at have taget initiativ til denne debat , og hvis man tillader , vil jeg srligt takke vores tidligere nstformand , der er velkendt med Europa-Parlamentets problemer og den interesse , som det har i at diskutere sprgsmlet om ligestilling mellem mnd og kvinder .
<P>
Som ministeren s ganske rigtigt har sagt det , diskuterer vi her et politisk sprgsml af allerstrste betydning . Det er afgrende , at Europa er sig bevidst , at vi her diskuterer et politisk sprgsml af allerstrste betydning .
Og jeg vil gerne lyknske Dem som fransk politiker for den sammenhngende politik , som Deres land har demonstreret ved frst at ndre forfatningen for at indfre ligestilling mellem mnd og kvinder og derefter at vedtage en lov til at omstte den i praksis .
Ikke alle lande har formet at flge Deres eksempel , men jeg hber , at Frankrigs eksempel vil vise sig frugtbart for andre lande .
<P>
Jeg vil gerne sige , fru minister , at jeg finder det af strste betydning , at der finder ministerrdsmder sted om kvindesprgsml , og at alle regeringer i EU har et medlem , der er ansvarlig for ligestilling mellem mnd og kvinder .
Kun p den mde kan det lade sig gre at indfre mainstreaming i alle regeringer , og kun p den mde er der et ansigt at hfte p ligestillingspolitikken .
Jeg slutter med at stille Dem et sprgsml , fru minister .
Da ligestillingsministeriet er ophrt i Portugal , hvem er det s , der skal reprsentere mit land p mdet den 27. i Paris ?
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke ministeren , fru Pery , og kommissren , fru Diamantopoulou , for debatten i dag , ligesom jeg vil takke ordfreren , som i denne betnkning ikke kun gr sig overvejelser over , hvorledes det str til med ligestillingen i Den Europiske Union , men desuden angiver , hvad der br gres .
<P>
En srlig tak skal ministeren have for den indsats , hun gr i sit land og som rdsformand , og jeg vil gerne knytte en forbindelse mellem rdsformandskabets arbejde og Kommissionens arbejde ved at tage fat p et bestemt problem , nemlig beskftigelsen .
Her tror jeg , at vi har en stor opgave med at opn synergi .
Retningslinjerne for 2001 om ligestilling p arbejdsmarkedet er et skridt p vejen mod mere konkrete , prcise og effektive retningslinjer .
<P>
Jeg tror , det gr i den rigtige retning .
Udvalget om Kvinders rettigheder bakker Kommissionen op og vil ogs gerne foresl nogle endnu mere prcise indikatorer .
Jeg er overbevist om , at dette arbejde sammen med det femte program , som lgger en strategi , er den rette vej .
Mske burde vi holde op med at beklage os , eller rettere vi burde beklage os og samtidig vrdstte de positive skridt , der faktisk tages , for at det kan blive bedre og bedre .
<SPEAKER ID=21 NAME="Pery">
Hr. formand , jeg vil ikke svare individuelt , undtagen til fru Torres Marques , fordi hendes sprgsml virkelig er for direkte og personligt .
Det er rigtigt , at jeg var lidt ked af at se , at Maria de Belm Roseira ikke lngere havde den stilling .
Hun havde , tror jeg nok , vret yderst aktiv under det portugisiske formandskab , men De vil sikkert forst , at det ikke er op til mig at fremkomme med en sdan dom , det er op til arbejdsministren , som vi har indbudt til konferencen om lighed mellem mnd og kvinder .
Jeg vil sledes komme med helt overordnede svar om de enkelte emner frem for at svare hver af Dem individuelt .
<P>
Flere har vret inde p politikken for lighed mellem mnd og kvinder og har sagt , at den ikke blev fdt for hverken et , to eller tre r siden .
Det er selvflgelig rigtigt , og som den gamle grsrod jeg er - jeg har nemlig ogs , som mange af Dem , en fortid som grsrod , der strkker sig over godt og vel 30 r - ved jeg ogs , hvor meget grsrodsbevgelser , kvindebevgelser , intellektuelle bevgelser naturligvis har arbejdet for at fremme dette emne , og i dag er vi p plads i vores rolle som ansvarlige , i en institutionel rolle .
Kvindernes historie er endda mere end 50 r gammel , eftersom jeg ind imellem tnker p Olympe de Gouges , som turde forlange en erklring om kvinderettigheder og lighed mellem mnd og kvinder , og som blev dmt til skafottet i 1793 .
Kvindernes historie er , som man kan se , meget lang .
<P>
Min anden bemrkning glder ulighederne p arbejdsmarkedet .
Den politiske vilje er , kre venner , tydeligvis ikke tilstrkkelig til fra den ene dag til den anden at fjerne alle de sociale uretfrdigheder , vi kan mde , isr p arbejdsmarkedet .
Arbejdsmarkedets parter og markedet spiller hver deres rolle , men vi gr , hvad vi kan , nr det glder om at give udtryk for en politisk vilje .
Jeg vil med en enkelt stning redegre for , hvad jeg har gjort ved dette emne : Jeg har ikke tvet med at fremlgge et lovforslag , som trkker i retning af mere lighed p arbejdsmarkedet .
Det drftes for tiden i Parlamentet , og jeg har indfrt en bestemmelse i forslaget , som vist ikke alle i mit land er glade for , men som er bindende , og som vil forpligte enhver virksomhed , enhver erhvervsgren til hvert tredje r at forhandle om lighed i virksomhederne , det vil sige lnninger , arbejdsvilkr , karriere , adgang til livslang efteruddannelse .
<P>
Min tredje bemrkning angr Deres mde at undersge tingene p : Mange taler , mange tekster , mange betnkninger , men ingen fremstd , som er tilstrkkeligt konkrete med kvantificerede ml .
Ganske vist er virkeligheden i Den Europiske Union , at vi er 15 , der skal beslutte , og at vores kulturelle situationer er forskellige i forhold til dette emne .
Ikke desto mindre tror jeg , det er ndvendigt at sls for at opn kvantificerede ml , s vi kan fre en politik via indikatorerne .
Og selv om jeg ikke nvnte det i min tale , regner jeg med , at jeg under ministerkonferencen vil foresl et gennemfrlighedsstudie om det omtalte institut , for vi har brug for et instrument til at flge disse indikatorer og til en ordentlig udveksling af vores gode praksisser .
<P>
Fjerde bemrkning er om fremtidens emner .
To af Dem har vret inde p nye sociale rettigheder , nye skatter og afgifter .
Jeg vil gerne sige , at det er det svenske formandskabs centrale tema , og jeg vil for vrigt med stor interesse flge , hvordan dette emne udvikler sig , idet det sikkert vil kunne inspirere mig til en fransk aktion .
<P>
Femte bemrkning er om chartret .
Selv om der er sket forbedringer i forhold til den frste udgave af dette dokument , havde man ganske rigtigt kunnet hbe p noget mere dynamisk , nr det glder beslutningstagning .
Alligevel har jeg ikke opgivet at forbedre denne tekst .
<P>
Sjette bemrkning er om udvidelsen .
P det punkt tillod jeg mig at tale tydeligt i New York , p vegne af mit land .
Jeg vil tale lige s tydeligt i dag , p vegne af formandskabet .
Vi er virkelig ndt til at hjlpe kandidaterne med at n p niveau med EU ' s acquis .
Det forekommer mig at vre indlysende .
Men man m ikke tro , at ligheden mellem mnd og kvinder kan holdes ude af EU ' s acquis , og vi vil naturligvis i dette sprgsml vre lige s meget p vagt som i de vrige .
<P>
Til sidst , om volden , prostitutionen og mafiaernes magt , hvis der er et europisk initiativ , som fru Diamantopoupou nsker at genoptage , for vi har allerede foretaget os et og andet p fllesskabsniveau i kampen mod volden , s kan hun regne med min sttte .
<SPEAKER ID=22 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , det , som vi nu i 100 r har kaldt kvinders problemer , kan anskues ud fra to forskellige synsvinkler , og disse anskuelser har vi set i dag her i salen .
<P>
Den ene baserer sig p den tnkemde , at strukturen i det sociale og konomiske system er rsagen til den eksisterende forskelsbehandling , og det er den , som EU ' s og alle de nationale regeringers politik baserer sig p .
Den anden tilgang siger , at det er kvinderne selv , som er ansvarlige for den forskelsbehandling , som findes i samfundet .
Dette synspunkt frer mange gange til latterlige forvanskninger , ssom det , vi hrte i dag , nemlig at den mde , som kvinderne i Danmark stemte p , skyldes et eller andet bestemt kromosom , som kun kvinder har , og ikke den anderledes sociale virkelighed , som de lever i .
<P>
Kre medlemmer , fru Pery , rdsformanden , har p en fremragende mde analyseret det franske formandskabs prioriteringer , som vi alle hber vil vre srligt vigtige .
Jeg ville i mit korte indlg gerne udelukkende omtale betnkningen .
Men beretningerne fra 1997 , 1998 og 1999 er ikke kun arbejdsdokumenter .
De er politiske instrumenter .
Jeg vil gerne erindre Dem om , at i det lovforslag , som Kommissionen har fremlagt , og som skal forhandles , beder vi medlemsstaterne om en rlig beretning over deres positive tiltag , for vi er virkelig af den mening , at disse beretninger er politiske instrumenter af tre grunde .
For det frste tegner de et billede af situationen .
De vil have bemrket , at der i beretningerne findes analytiske tabeller , data for hver medlemsstat og tabeller over alle delomrderne .
For det andet giver det mulighed for en sammenlignelig vurdering medlemsstaterne indbyrdes og en sammenlignelig vurdering af EU ' s samlede kurs gennem tiden .
For det tredje udgr de strategifundamentet for EU - selv for chartret om borgernes grundlggende rettigheder har det spillet en vigtig rolle , at vi havde et billede af den eksisterende situation til vores rdighed - men de giver ogs denne mulighed p nationalt plan , eftersom medlemsstaterne nu kan faststte nationale mlstninger gennem den sammenlignelige vurdering .
<P>
De beretninger , som De har til Deres rdighed , synes jeg , koncentrerer sig og lgger srlig vgt p tre sprgsml .
Det ene er kvindernes deltagelse i beslutningsprocessen .
Kvindernes gennemsnitlige deltagelse i Europa er 18,6 % , i de regionale parlamenter 28,9 % , i Europa-Parlamentet 30 % , og det ser ud til , at der fra r til r sker en meget lille stigning i strrelsesordenen af 0,6 % .
En anden interessant betragtning drejer sig om lnforskellen for mnd og kvinder , som p europisk plan svinger mellem de uacceptable procenter 23 % og 24 % , men som i visse regioner nr helt op p 40 % .
<P>
Et tredje interessant billede drejer sig om vold i familien , den vold , som kvinder bliver udsat for p europisk plan .
Jeg er helt enig i betnkningens bemrkninger og medlemmernes fremlggelser , nr de har talt om ndvendigheden af at ndre betnkningens natur .
Nr jeg tager hensyn til Deres bemrkninger , m jeg sige , at vi skal lgge analysen af fakta til grund , isr analysen af resultaterne af de vellykkede strategier og vellykkede initiativer p nationalt og europisk niveau , s betnkningen fr et strategisk indhold .
Men her vil jeg gerne have Deres hjlp .
Mine afdelinger har store problemer med at samle oplysninger fra de nationale regeringer .
Der findes mange lande , men vi kunne nvne eksempler fra alle landene , hvor det ikke har vret muligt at samle statistiske oplysninger , hvor det ikke har vret muligt rettidigt at indsamle deres erfaring og resultater p nationalt plan fra nyskabende politikker .
Jeg mener alts , at i samarbejde med Deres nationale regeringer kan De vre med til at hjlpe Kommissionen til at indsamle disse oplysninger hurtigt , s den tilsvarende kan fremlgge analysen af dem og betnkningens nye form , sdan som De har bedt om .
<P>
Angende udvidelsen er det naturligvis , sdan som ogs fru Pery sagde , endelig et sprgsml om sociale normer .
Men jeg m betone , at i vores samarbejde med hvert eneste af ansgerlandene bliver der holdt srlig je med ligestillingen mellem de to kn svel inden for rammerne af lovgivningen som inden for skabelsen af institutioner , som kan sttte implementeringen af disse politikker .
De ved , at vi er begyndt at underskrive flles beretninger med alle ansgerlandene , s vi p rlig basis kan flge deres tilpasning til beskftigelsespolitikken .
Der findes et helt kapitel om kvindernes deltagelse .
<P>
Jeg vil gerne takke fru Dybkjr igen , for jeg synes , at hun har gjort et fremragende og dybdegende stykke arbejde i sin betnkning , som vil vre os meget nyttig i vores nste beretning , og jeg vil i srdeleshed takke det franske formandskab og fru Pery for den store handlekraft , som de har udvist i ligestillingssprgsmlet i lbet af deres formandskab .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=2>
EF-toldkodeks
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0254 / 2000 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 6995 / 1 / 2000 - C5-0267 / 2000 - 1998 / 0134 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 2913 / 92 om indfrelse af en EF-toldkodeks ( Ordfrer : Palacio Vallelersundi ) .
<SPEAKER ID=25 NAME="Palacio Vallelersundi, Ana">
ordfrer . ( ES ) Hr. formand , hr. kommissr , her til morgen vedtager vi Rdets flles holdning , hvorved denne reform af EF-toldkodeksen bliver vedtaget endeligt .
<P>
Eftersom Parlamentet ikke har stillet ndringsforslag til Rdets flles holdning , kunne man tro , at det drejer sig om en perfekt tekst .
Det er ikke tilfldet , men det er en tilfredsstillende tekst , og efter at have tnkt lnge over den og efter en bred debat valgte Retsudvalget ikke at stille ndringsforslag .
Hvad skyldes dette ?
Man m se lidt tilbage i tiden .
Reformen af EF-toldkodeksen var indskrevet i den nuvrende kodeks ' artikel 253 , og man foruds en reform fr den 1. januar 1998 .
Derfor er der allerede en vis forsinkelse .
<P>
Denne reform er vigtig , fordi den har til hensigt igen at undersge EF-toldkodeksen i overensstemmelse med det indre markeds og de administrative teknikkers fremgang .
Derfor handler det om en vigtig og presserende reform i en sektor , som er den virkelige kerne i den europiske opbygning , hvilket ikke er nogen hemmelighed .
<P>
Forslaget har til hensigt at forenkle toldformaliteterne via edb- eller ikke-papirserklringer , at gre regelsttet mere fleksibelt , forbedre opkrvningsproceduren og skabe et mere solidt grundlag til at anvende princippet om god tro inden for importomrdet , som er underkastet prferenceordningen , idet der etableres juridiske instrumenter , som gr det muligt at bekmpe svindelen og tilbyde en strre juridisk sikkerhed .
<P>
I frste behandling vedtog Parlamentet i Paasilinna-betnkningen 13 ndringsforslag af forskellig betydning . 13 ndringsforslag , som derudover fik forskellige udfald i den efterflgende behandling i Rdet .
I sin flles holdning , der blev endeligt vedtaget med enstemmighed , vedtog Rdet otte ndringsforslag og forkastede fem .
Jeg vil ikke sige noget om de otte vedtagne ndringsforslag , eftersom vi alle er enige om dem .
Jeg vil sige noget om de fem ndringsforslag , som ikke blev medtaget .
Tre af dem - ndringsforslag 4 , 5 og 7 - handlede om komitologiproceduren .
Disse ndringsforslag skal ses i lyset af den nye interinstitutionelle aftales kontekst , og derfor kan Parlamentet godt tolerere at undlade at insistere p disse ndringsforslag om komitologi , idet man har taget hensyn til , at de p en eller anden mde er blevet medtaget i den nye interinstitutionelle ramme .
Med ndringsforslag 15 nskede Parlamentet at indstte en betragtning , der opfordrede toldmyndighederne til at anvende toldkodeksen korrekt og fastlgge kontrolforanstaltninger for at garantere en ensartet anvendelse og muliggre kampen mod svindelen .
<P>
Rdet mente , at det ikke var affattet tilstrkkeligt hensigtsmssigt til at medtage det i EF-toldkodeksen og pmindede om , at der er en grnbog - som for indevrende er ved at blive til lovgivning - for navnlig at bekmpe svindelen .
Og vi kunne ligeledes acceptere , at man ikke medtog dette ndringsforslag .
<P>
Afslutningsvis bad ndringsforslag 11 om , at denne ndring af EF-toldkodeksen skulle trde i kraft fr den 1. januar 2000 , og derfor er dette ndringsforslag ikke lngere relevant .
<P>
Ud over disse ndringsforslag m man forst , at den flles holdning ndrede den oprindelige tekst , som Parlamentet havde vret enig om p to vigtige punkter . Det frste er artikel 220 , hvor Kommissionen tilsigtede at fastholde en lngere periode for at kunne gennemfre de undersgelser , som kunne fre til en forflgelse af svindel eller en drligt udfrt erklring .
Retsudvalget mente efter en lang debat , at det ikke var rimeligt at opretholde den juridiske usikkerhed i seks r . Vi mente , at tre r , som er den frist , der faststtes , er en mere end rimelig frist til , at det med de passende midler og en rimelig omhu kan lykkes at fastsl , om der har vret uregelmssigheder i en erklring eller ej .
<P>
For s vidt angr ndringen af artikel 215 , stk . 6 , m jeg sige , at det drejer sig om et mere gennemgribende sprgsml , fordi det gr i retning af , at den supplerende erklring kan indgives hvor som helst i Den Europiske Union , navnlig p det sted i Den Europiske Union , hvor den relevante virksomhed har hovedsde .
I stedet for at stille et ndringsforslag til lovgivningsteksten foretrak man p dette punkt p grund af den administrative og tekniske fremgang at stille et ndringsforslag til beslutningsforslaget , som jeg hber Kommissionen kan acceptere , og som i en senere reform af EF-kodeksen gr det muligt at medtage denne id , som vi mener er vigtig , og som fortjener Europa-Parlamentets forsvar og sttte .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Ferrer">
Hr. formand , i den stadig mere bne konomiske kontekst , hvor Unionen br operere , og eftersom det er ndvendigt at etablere nogle handelsforbindelser , som sikrer virksomhedernes konkurrencedygtighed , er det absolut ndvendigt at fastlgge en juridisk ramme , som definerer de samme spilleregler for alle .
<P>
I denne henseende udgr EF-toldkodeksen en absolut ndvendig sttte for Den Europiske Unions handelspolitik ud over - som vi allerede ved - at vre et vigtigt instrument i forbindelse med beskyttelsen af Unionens finansielle interesser .
<P>
De fremgange , der er sket i forbindelse med det indre marked , den gradvise vkst i samhandlen p grund af markedernes voksende bning og fremgangen i informationssamfundet , krvede en ajourfring af EF-toldkodeksen i overensstemmelse med udviklingen i fllesskabshandlen og den internationale handel .
Deraf behovet og det hensigtsmssige i reformen , som i sin tid blev foreslet med det ml at forenkle og rationalisere toldprocedurerne , som svar p netop de krav , der stilles af denne nye virkelighed , jeg henviste til .
<P>
P den anden side mener jeg , at det ligeledes er ndvendigt at etablere effektive kontrolforanstaltninger , som kan garantere en ensartet anvendelse af toldprocedurerne p hele Fllesskabets omrde og undg , at man fremmer en illoyal konkurrence og bner mulighed for at beg svindel .
Derfor fremsatte Europa-Parlamentet i sin tid nogle ndringsforslag for p den ene side at garantere muligheden for at gennemfre toldformaliteterne via en edb-erklring , men uden at det ville betyde , at man bnede en bagdr , der kunne lette svindel , og p den anden side at sikre , at man p hele fllesskabsomrdet anvender toldlovgivningen korrekt og ensartet for sledes at undg situationer med illoyal konkurrence .
<P>
Men hverken Rdet eller Kommissionen - som ordfreren mindede om - accepterede de konkrete ndringsforslag , jeg henviste til , da de bl.a. mente , at ndringsforslagene ikke tilfjede den foreslede tekst noget nyt , og at bekmpelsen af svig burde behandles uden for EF-toldkodeksen .
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked accepterede dette rsonnement - som ordfreren pmindede om - og derfor afviste man igen at stille ndringsforslagene .
<P>
Imidlertid mener jeg personligt stadig , at den tekst , der i sin tid blev vedtaget af Europa-Parlamentet , langt bedre svarede til den nye virkelighed , der er opstet i forbindelse med det indre marked og markedernes liberalisering i den grad , at de afklarings- og kontrolelementer , som de forkastede ndringsforslag indfrte , gav en strre garanti for , at lovgivningen ville blive gennemfrt , og at man ville opn de samme procedurer , nr den skulle anvendes .
Derfor m jeg beklage , at man ikke tog hensyn til dem , selv om jeg ogs godt kan forst holdningen i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked - ordfrerens holdning - om ikke igen at stille ndringsforslagene , for i sidste ende er det vigtigste jo , at toldkodeksen og de foreslede reformer fortstter , og at den juridiske ramme bliver fastlagt .
<P>
Vi hber , at vi i fremtiden i det mindste kan opn disse garantier .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg tror , at svel ordfreren som fru Ferrer har angivet to grundlggende punkter i Parlamentets holdning , den lovgivningsprocedure , man har fulgt indtil dato , og de har fremhvet , hvordan Rdet , Parlamentet og Kommissionen har samarbejdet for at n frem til en tekst , der kunne accepteres af alle og vre korrekt .
Jeg tror , at forligsproceduren , aftalen mellem institutionerne , endnu en gang fungerer hensigtsmssigt .
<P>
Imidlertid er der et ndringsforslag , som Rdet med god grund forkastede .
Det drejer sig om ndringsforslag 15 om svindel .
I virkeligheden er en toldkodeks ikke det rette sted til at faststte regler om svindel .
Det er noget , som afhnger af administrationens gode funktion , og i al fortrolighed synes jeg ikke , at vi burde diskutere emnet svindel i en lovgivningsdebat .
<P>
Jeg vil gerne benytte tilstedevrelsen af den kommissr , der er ansvarlig for det indre marked , hr . Bolkenstein , til at pminde om , at det er flere r siden , at Europa-Parlamentet nedsatte sit frste undersgelsesudvalg , som var undersgelsesudvalget om svindel i forbindelse med varetransit .
Hr Bouwman udarbejdede en glimrende betnkning , som vi vedtog , og hvor man understregede de vigtige svindelomrder , f.eks. i tilfldet med tobak .
Der var varer , navnlig tobak , som kom ind via et ikke-fllesskabsland i Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , kom igennem fllesskabsomrdet og derefter p mystisk vis forsvandt ud af fllesskabsomrdet p papiret , men uden i virkeligheden at forlade omrdet .
<P>
Nu har der f.eks. vret et fald i bananpriserne i Den Europiske Union .
De multinationale virksomheder finder tilsyneladende afstning for deres overskudslagre af bananer , som de ikke slger i USA og Europa , i steuropa , og fra steuropa srger forskellige " velgrende " organisationer , det vil sige mafiaer , for at placere disse bananer , som de praktisk talt har fet gratis , p fllesskabsmarkedet , hvor de s konkurrerer med de lovlige importrers og fllesskabsproducenternes priser .
Og vi kunne ogs nvne den permanente svindel med tomater , hvor vi har en konstant undervurdering af priserne , fordi der uden tilladelse kommer varer ind p markedet via bestemte fllesskabshavne .
<P>
Jeg indser , at dette ndringsforslag ikke var hensigtsmssigt i dette tilflde , som Rdet og Kommissionen sagde , men jeg vil gerne endnu en gang benytte lejligheden til at pminde om , at kontrolprocedurerne med importen i Den Europiske Union ikke fungerer , at der begs svindel , og at denne svindel ikke alene skader fllesskabsskatteyderne , men det er ogs drligt for det indre markeds funktion og endog for loyaliteten over for tredjelande .
Hvis vi nsker , at tredjelandene accepterer forpligtelserne , br Det Europiske Fllesskab vre den , der er mest ppasselig med at vrne om overholdelsen af sine egne regler , for hvis et land har mulighed for at slge produkter til Fllesskabet via smugling , hvorfor skulle det s ulejlige sig med at forhandle nogen form for indrmmelser med os ?
<P>
Derfor er jeg glad for , at vi kan n frem til en aftale om dette emne .
Jeg tror , at ndringerne er meget positive , men jeg vil gerne benytte lejligheden til at bede Kommissionen om mere opsyn og strengere foranstaltninger i forbindelse med svindel mod Fllesskabets toldvsen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , selv om teksten ikke er perfekt , sdan som formanden for Retsudvalget og ogs ordfreren allerede sagde , mener jeg , at dette lovgivningsforslag er et eksempel p gennemskuelighed , enkel og effektiv flles lovgivning .
Med den flles toldkodeks er det lykkes at harmonisere og forenkle lovgivningen p en gennemskuelig mde , hvilket altid skal vre formlet .
Toldkodeksen kan efter min mening kun hilses velkommen , og jeg er alts lidt mere positiv end f.eks. fru Ferrer , for det skaber fundamentet for forskellige flles politiske omrder inden for rammerne af de nationale toldadministrationers flles optrden .
Formlet med isr at f forenklet , men samtidig ogs opn en kvalitativ god kommunikation med tilstrkkelig fleksibilitet i basisforordningen med forbedring af opkrvningsproceduren og med strre tilpasning af bestemmelserne om tolddeklaration opfylder et af kravene til det indre marked , og det er her opnet i sdan en grad , at mange lande har ladet sig inspirere til hurtigt at kunne deltage i den internationale handel .
<P>
Den flles toldkodeks er mere generelt et af de vigtigste retsmidler til at faststte toldbelbet og afgre , hvem der skal betale .
Kodeksen er retsgrundlaget for opkrvningen af disse afgifter og som flge heraf et af de vigtigste midler til at beskytte Fllesskabets finansielle interesser og sikre , at den flles politik p forskellige omrder fungerer godt .
Kort sagt mener jeg , at administrationen nu disponerer over mange forskellige lftestnger for at gennemfre sine opgaver p en effektiv mde og inden for et begrnset tidsrum , og jeg gr ud fra , at Parlamentet opfordrer administrationen til hurtigst muligt at vise resultaterne af dette lovgivningsforslag .
<SPEAKER ID=29 NAME="Palacio Vallelersundi, Ana">
ordfrer .
( ES ) Hr. formand , jeg vil bede Kommissionen om at trffe en afgrelse om den anmodning , der fremgr af lovgivningsbeslutningen , sledes at der kan trffes de passende foranstaltninger , og sledes at man kan n frem til en ndring af EF-toldkodeksen p den mde , som hr . Beysen og jeg selv har givet udtryk for .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Bolkestein">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked for dets arbejde i forbindelse med fru Palacios betnkning , som gennemgr alle de sprgsml , som blev debatteret under frstebehandlingen i marts sidste r .
<P>
Jeg er glad for de vigtige tilnrmelser , som er opnet i forbindelse med denne sag , som har frt til lange og intense diskussioner i Rdet .
Med tilfredshed konkluderer jeg , at de af Parlamentet fremsatte forbehold p grund af komitologiproblemer i forbindelse med de forskellige forslag kunne fjernes .
Det giver mulighed for en vigtig revision af de konomiske toldsystemer , som Parlamentet i vrigt i forbindelse med godkendelsen informeres nrmere om i de kommende mneder .
P samme mde giver Parlamentets ndringsforslag om den papirlse tolddeklarering , som er overtaget af Rdet , medlemsstaternes toldadministrationer mulighed for at anskaffe de mest moderne automatiserede styringsinstrumenter .
<P>
Det mest nskelige resultat fra de konomiske miljers side var , takket vre Parlamentets initiativ ved frstebehandlingen , kompromisset om god tro , hvorved der opns en bedre balance mellem operatrernes behov for juridisk sikkerhed og kravet om en effektiv beskyttelse af Fllesskabets finansielle interesser .
Det var , som De ved , resultatet af en lang debat i Rdet , hvor Kommissionen resolut forsvarede sin holdning .
Det er ikke overraskende , at dette punkt udgr en helhed med resten af sagen , og at denne helhed er vedtaget enstemmigt .
<P>
Af hensyn til den vanskelige balance , som sagen nu befinder sig i , mener jeg , at resultatet af en forligsprocedure , hvis man gr ud fra , at debatten forlnges , vil vre meget usikkert .
Det er rigtigt , at Kommissionen nskede at g et skridt videre , men den kan ogs anvende det opnede resultat og holde andre punkter i forslaget i reserve og p ny bringe dem p bane p et egnet tidspunkt .
<P>
I den nd sttter Kommissionen den positive balance i denne lovgivningsoperation .
Kommissionen takker Parlamentet og isr udvalget og dets ordfrer Palacio for den indsats og interesse , som begge parter har vist i denne sag .
<P>
Til sidst , som direkte svar p hr . Beysens og fru Palacios sprgsml kan jeg p vegne af Kommissionen bekrfte , at vi gr ind p anmodningen og gennemfrer den .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.50 og genoptaget kl .
12.05 ) <CHAPTER ID=3>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , jeg ville gerne have talt inden afstemningen , s jeg kunne have forklaret , hvorfor jeg nskede , at medlemmerne skulle stemme mod ndringsforslaget .
I gr ndrede hele situationen sig med den holdning , som Kommissionen har indtaget til retsgrundlaget .
Men det er for sent nu , for nu er der lige stemt om det , og medlemmerne stemte for .
Vi m bare fortstte med at udve pres .
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Det beklager jeg .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , med hensyn til den sidste afstemning vil jeg gerne oplyse , at Kommissionen i gr udsendte en pressemeddelelse , og at kommissr Reding i gr aftes talte om , at Kommissionen i forbindelse med den betnkning , vi lige har vedtaget om mobilitet for undervisere , studerende , akademikere og andre i uddannelsessystemet og om at hjlpe dem til at flytte til andre lande i Europa for at studere , arbejde osv. i forbindelse med uddannelse , ikke vil acceptere ndringsforslag , der plgger dem at gre noget for at hndhve disse ordninger .
<P>
Vi har sagt alle de rigtige ting og bedt medlemsstaterne om at skride til handling , men nu tilkendegiver Kommissionen , at den p grund af budgetmssige restriktioner og rsager , der har vret anfrt tidligere , ikke er klar til at flge sagen til drs og se , hvordan foranstaltningerne gennemfres i de forskellige lande , hvilket efter min mening lukker luften ud af hele den betnkning , som Parlamentet har brugt s lang tid p at udarbejde .
Det er ogs meget kedeligt for tusinder af studerende og andre i uddannelsessystemet i hele Europa .
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Jeg er sikker p , at Kommissionen og Parlamentet har taget Deres bemrkninger til efterretning .
<CHAPTER ID=4>
Velkomstord
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Det er mig en stor glde at kunne byde prsidenten for Den Internationale Olympiske Komit , Juan Antonio Samaranch , velkommen .
<P>
De 27 . Olympiske Lege i Sydney , der lige er sluttet , var efter alles mening en stor succes , der tiltrak millioner af seere fra hele verden .
Hr . Samaranch , vi ved , at De startede som IOC-prsident i 1980 og siden da har gennemfrt mange vigtige reformer .
<P>
Sport br fremme fred og mellemfolkelig forstelse , og jeg vil blot nvne nogle f vigtige initiativer , som er taget under Deres prsidentskab .
<P>
For det frste var der Kinas integration i De Olympiske Lege , indfrelsen af den olympiske fred , og kravet om , at alle lande i verden , ogs konfliktramte lande , skal kunne deltage i legene - et nyere eksempel er de sttimoresiske atleters deltagelse . Kvindernes deltagelse i De Olympiske Lege og i de forskellige styrende organer er blevet styrket betydeligt under Deres prsidentskab , og naturligvis skal det nvnes , at De Olympiske Lege i Sydney anses for at have vret dopingfri .
<P>
Endelig vil jeg gerne nvne bningen af Det Internationale Olympiske Fredscenter i Athen i juli 2000 , der skyldes et flles initiativ fra Den Internationale Olympiske Komit og det grske udenrigsministerium , og som har til forml at fremme de olympiske idealer .
Centeret er symbolsk placeret i Grkenland , hvor De frste Olympiske Lege fandt sted , og hvor De nste Olympiske Lege vil blive afholdt i 2004 .
<P>
Hr. prsident , det er os en stor glde at kunne byde Dem velkommen til Europa-Parlamentet , og vi nsker Dem god fornjelse under Deres besg .
<P>
<CHAPTER ID=5>
AFSTEMNING ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , vi skal til at stemme om Mann-betnkningen , og jeg vil gerne gre opmrksom p , at der tilsyneladende er et oversttelsesproblem i ndringsforslag 63 , der er stillet af TDI-Gruppen .
Jeg kan se , at det er stillet p italiensk , men p engelsk str der , at " forskelsbehandling , der plgger mnd at vre ifrt slips , br erklres ulovlig " .
<P>
Der m vre tale om et oversttelsesproblem , for jeg er sikker p , at TDI-Gruppen ikke nsker at trivialisere en s vigtig retsakt om ligestilling med et s ligegyldigt og undigt ndringsforslag .
<P>
Mske kunne Deres tjenestegrene undersge det .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Det ser vi p .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Hr. formand , det drejer sig ligeledes om en oversttelsesfejl , som ikke har helt samme rkkevidde som den , der netop blev fremhvet .
I ndringsforslag 25 er der en misforstelse i ordene difficult injustifie .
Jeg hber ikke , det vil blive udslagsgivende for den afstemning , der skal finde sted , men det er virkelig ndvendigt at se nrmere p den franske udgave .
Det er ordene i den engelske udgave , der glder .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0260 / 2000 ) af van Hulten for Budgetkontroludvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af finansforordningen af 21.12.1977 vedrrende adskillelse af funktionerne intern revision og forudgende finanskontrol ( finansforordningens artikel 24 , stk . 5 ) ( KOM ( 2000 ) 341 - C5-0293 / 2000 ) - 2000 / 0135 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0211 / 2000 ) af Titley for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Rdets rsberetning for 1999 om ivrksttelsen af adfrdskodeksen for vbeneksport i Den Europiske Union ( 11384 / 1999 - C5  0021 / 2000 - 2000 / 2012 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0258 / 2000 ) af Angelilli for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om meddelelse fra Kommissionen om undersgelse vedrrende forldrekontrol med tv-udsendelser ( KOM ( 1999 ) 371 - C5  0324 / 1999 - 1999 / 2210 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0198 / 2000 ) af Dybkjr for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder om Kommissionens rlige beretninger om ligestilling mellem kvinder og mnd i Den Europiske Union - 1997 , 1998 , 1999 ( KOM ( 1998 ) 302 - C5-0106 / 1999 ) ( KOM ( 1999 ) 106 - C5-0289 / 2000 ) ( KOM ( 2000 ) 123 - C5-0290 / 2000 -1999 / 2109 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
- Indstilling ved andenbehandling ( A5-0254 / 2000 )
<SPEAKER ID=40 NAME="Hager">
- ( DE ) Erfaringen viser , at de konomiske aktrer vil opkrve importtolden det sted , hvor deres virksomhed har hovedsde .
<P>
Vi fra Frihedspartiet sttter derfor - isr af hensyn til et velfungerende indre marked - Retsudvalgets krav til Kommissionen om udarbejdelse af et forslag til retsakt om det sted , hvor toldskylden opstr .
<P>
Betnkning af Robert J . E .
Evans ( A5-0255 / 2000 )
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg har stemt for Evans-betnkningen .
Jeg m frst og fremmest takke ordfreren for udtalelsen fra Beskftigelsesudvalget , hr . Mantovani , for de vigtige ndringsforslag til Kommissionens meddelelse , som bl.a. berrer unge studerende og unge forskere , som bevger sig rundt i Det Europiske Fllesskab .
<P>
Jeg sagde " unge " , og sledes burde pensionisterne og de gamle , som jeg forsger at forsvare , ikke vre interesseret i dette direktiv .
Men tiden gr sin gang for alle . Ogs de unge bliver gamle engang , ogs de unge forskere bliver gamle og - forhbentlig - pensionister .
Jeg bifalder derfor de ndringsforslag , der opfordrer Kommissionen til at medregne studie- og forskningsperioder til bidragsperioden , s studerende og forskere optjener en hjere pension .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , jeg mener , at Robert J . Evans ' betnkning er srdeles vigtig , og jeg stemte for den .
<P>
Rettigheden til fri bevgelighed for europiske borgere krnkes stadig p mange mder .
Specielt mder de studerende i medlemsstaterne ofte forhindringer og vanskeligheder , der efter EU-lovgivningen ikke mere br forekomme .
Redegrelser fra Europa-Kommissionenen viser , at livet og studier af studerende fra andre EU-lande vanskeliggres undigt med tung administration .
Opholdstilladelse bevilges kun til en meget kort periode , og fornyelse af den er vanskelig og dyr .
<P>
Desvrre forekommer disse tilflde .
I Spanien er der krvet , at de studerende skal lave en opsparing - navnlig i en spansk bank - i form af et srligt garantibelb for at f en lejebolig .
Flytning af de studerendes familiemedlemmer er ligeledes vanskeliggjort .
For nylig fremkom det ogs , at enkelte mglere af lejeboliger i London ikke accepterer udenlandsk , det vil sige f.eks. finsk kautionist , til at kautionere for en huslejebetaling for en finsk studerende .
Europiske medborgerrettigheder ser ikke ud til at veje meget i den situation .
<SPEAKER ID=43 NAME="Caudron">
Det er ikke frste gang , jeg udtrykker mig angende de studerendes og lrerkorpsets mobilitet .
Allerede under sidste mdeperiode fordmte vi de konomiske vanskeligheder , mandlige og kvindelige Erasmus-studerende er oppe imod .
<P>
Alle er ellers enige om det ndvendige i at fremme denne mobilitet med anrbelse af den fri bevgelighed for personer , men ogs og frem for alt p grund af alt det udbytte , de unge europiske borgere af begge kn , og dermed Den Europiske Union , kan f ud af den .
Desvrre er forhindringerne der stadig i virkelighedens verden .
Det er det , Kommissionens forslag denuncierer , og som Evans-betnkningen bekrfter !
<P>
Henstillingen , der bygger p artiklerne 149 og 150 i traktaten , giver udtryk for , at det er ndvendigt med et indgreb for at tilskynde medlemsstaterne til at tage skridt til gradvist at ophve de eksistrende vanskeligheder og tilbyde Unionens borgere et fundament af rettigheder , som kan fre til en reel mobilitet .
Selv om dette forslag udgr et skridt i den rigtige retning , rummer det ikke desto mindre mange mangler , som Evans-betnkningen rder bod p .
<P>
Han har sledes inddraget forskerne i arbejdet med at anbefale .
Det anser jeg for at vre helt uomgngeligt , for man har uophrligt understreget , hvor vigtigt dette var i relation til oprettelsen af et europisk forskningsomrde .
<P>
Han har ligeledes pvist , at personer , som nskede at nyde godt af disse programmer , skal vre bedre informeret om deres rettigheder i forhold til social sikring .
<P>
Det er en kendt sag , at kendskab til fremmede sprog er en ndvendig forudstning for mobilitet .
Jeg skal minde om , at r 2001 er udset til at vre Europisk Sprogr .
Det er derfor vsentligt at fremme tilegnelsen af mindst to fllesskabssprog og at opmuntre til sproglig og kulturel forberedelse forud for enhver mobilitetsforanstaltning .
<P>
.
<P>
Hvad angr de skatter , der opkrves for at forny opholdstilladelser , er det simpelthen skandalst !

De m vre at betragte som en forhindring , der skal ryddes af vejen .
<P>
Denne betnkning understreger ogs det ndvendige i at fjerne forhindringer for mobiliteten , hvad enten de s er af juridisk , sproglig , kulturel , finansiel eller administrativ karakter . Jeg appellerer til medlemsstaterne om indbyrdes at koordinere de formaliteter , der skal opfyldes for at indskrive sig ved lreanstalter i andre medlemsstater .
Jeg tnker isr p sprgsmlet om ansgningsfrister .
Til illustration af hvad jeg mener , behver jeg bare referere til et eksempel , der blev bragt til mit kendskab i fredags .
En ung mand , som har bestet studentereksamen , mtte se sin optagelse ved en belgisk lreanstalt afvist , fordi han havde overskredet fristen med tre dage !
<P>
Det er meget vanskeligt for franske studenteraspiranter at overholde fristen den 15. juli , for de fr frst oplyst deres resultater midt i juli , og derefter skal de frst have anerkendt kvivalensen af deres eksamensbevis ( en anerkendelse , der efter min mening er alt , alt for dyr !
) .
Og s taler jeg slet ikke om de unge , der gr til om- eller sygeeksamen , og som af den grund i visse tilflde straffes med et helt rs ventetid !
Dette er kun et eksempel blandt mange !
Jeg vil slutte af med at ride en af mine kpheste , nemlig den gensidige anerkendelse af kvalifikationer .
For ikke at gentage mig selv skal jeg henvise til mine tidligere indlg !
<SPEAKER ID=44 NAME="Darras">
Mobilitet inden for Den Europiske Union er en af hovedforudstningerne for , at europiske borgere kan fle sig som en del af dette Europa , som vi lidt efter lidt opbygger .
Den er mere end et symbol , den er en motivation , en drivkraft i tilhrsforholdet til denne kultur og denne europiske samfundsmodel , som vi bekender os til .
<P>
Det er grunden til , at jeg vil stemme for denne betnkning .
Den tilvejebringer forudstningerne for , at de , der skifter opholdssted inden for Unionen , kan gre dette uden at risikere begrnsninger i deres rettigheder , i deres sociale sikring eller i andre ydelser .
Denne betnkning er s meget desto mere vigtig , som den fremkommer p et for Den Europiske Union kritisk tidspunkt , her , hvor udvidelsen skal finde sted .
Denne mobilitet , som indrmmes alle , herunder ogs statsborgere fra tredjelande , som opholder sig lovligt p Unionens territorium , og studenter og lrere , som agerer p egen hnd , ( uden for Sokrates- og Leonardo-programmerne ) , er en af Unionens grundlggende vrdier , som vi m hvde , s ansgerlandene ved , hvad det er for en slags Union , de er p vej ind i .
<SPEAKER ID=45 NAME="Figueiredo">
Sknt EU anerkender , at medlemsstaternes borgere har ret til fri bevgelighed , fri udveksling af tjenesteydelser og fri etablering , er der fortsat en stor uoverensstemmelse mellem principperne og den virkelighed , vi lever i , hvilket eksemplificeres af lgeudgifter , der ikke godtgres ens , risiko for dobbeltbeskatning , tilfldige sociale ydelser , manglende anerkendelse af erhvervskvalifikationer og komplicerede lovtekster , der gr det srdeles vanskeligt for almindelige mennesker at vide , hvori deres rettigheder faktisk bestr .
<P>
Som ordfreren gr opmrksom p , synes Kommissionen at vre sig bevidst , at visse grundlggende frihedsrettigheder , som er stadfstet i traktaten , ssom opholdsret og ret til fri bevgelighed , i praksis risikerer kun at blive til tomme principerklringer , hvis der ikke trffes konkrete foranstaltninger .
<P>
Kommissionen m derfor trffe ambitise foranstaltninger for at sikre fri opholdsret og fri etableringsret , herunder ogs ret til at arbejde og studere og til at f kvalifikationer anerkendt i andre medlemsstater .
<SPEAKER ID=46 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi stiller os i princippet positivt til Europa-Parlamentets og Rdets henstilling om fri bevgelighed inden for Fllesskabet , men nsker at anfre flgende :
<P>
Vi finder , at det ud fra et ligestillings- og retfrdighedssynspunkt er meget vigtigt , at borgere fra tredjelande , som er bosat i EU , fr ret til at udnytte bestemmelserne i fllesskabslovgivningen p samme vilkr som unionsborgerne .
<P>
Vi mener ogs , at medlemsstaterne selv i vid udstrkning skal kunne beslutte , hvilke skatter der skal udskrives .
Gennem en sund konkurrence vil skattetrykket p virksomhederne falde , hvilket tilskynder til ivrkstternd og dermed skabelse af arbejdspladser , hvorved statens indtgtsnedgang p grund af skattekonkurrence bliver opvejet , fordi flere betaler indkomstskat .
Derfor er vi imod ndringsforslag 38 om indfrelse af flles skatteregler for volontrer .
<SPEAKER ID=47 NAME="Martin, David W">
Jeg sttter kraftigt min kollega Robert Evans ' betnkning , der skal fremme mobiliteten blandt studerende og andre inden for uddannelsessektoren i hele EU .
<P>
Han har ret , nr han understreger behovet for yderligere aktioner , der skal lse de bureaukratiske problemer i forbindelse med opholdsret , og lgger vgt p behovene hos de drligst stillede , f.eks. de handicappede .
<P>
Jeg sttter hans nske om at se forskere omfattet af forslaget og hans bemrkninger om betydningen af at inddrage de lande , der er parat til at tiltrde EU .
<P>
Jeg hber , at vi , nr denne betnkning kommer tilbage til andenbehandling , kan konstatere , at Rdet har indarbejdet ordfrerens fornuftige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=48 NAME="Rbig">
- ( DE ) Vekseluddannelse og mesterprver er fremtidens forudstninger for erhvervslivet .
Mobilitet og livslang uddannelse skal g hnd i hnd med sikringen af kvalitetsstandarder for uddannelsesniveauet hos vores unge studerende og arbejdende .
<P>
Betnkning af Cashman ( A5-0259 / 2000 )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg har stemt for Cashman-betnkningen , for formanden for pensionistforeningen i den kommune , jeg bor i - Curno , i provinsen Bergamo , Italien - har sagt til mig : " Vi har slet ingen midler til at forsvare de ldres interesser .
Vi ville gerne fremstte forslag for at undg , at de bliver mishandlet , som det desvrre tit er tilfldet , men vi mangler penge til det .
Borgmesteren inviterer os en gang om ret p en linseret som Esau i Bibelen , og vi m stille os tilfreds med den linseret , vi kan ikke gre noget konkret " .
<P>
Finansiering af de aktioner mod forskelsbehandling , bl.a. den aldersbetingede , som Cashman-betnkningen foreslr , skal derfor vre velkommen , og jeg har sledes stemt for den .
<SPEAKER ID=50 NAME="Hager">
- ( DE ) Vi fra Frihedspartiet glder os over Kommissionens forslag til et handlingsprogram til bekmpelse af forskelsbehandling .
Men forslaget fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , nemlig dannelsen af en yderligere srlig enhed til dette programs gennemfrelse , forkaster vi resolut .
Forskelsbehandling kan ikke bekmpes ved dannelse af yderligere administrative instanser , men ene og alene i folks hoveder .
En formidling af traditionelle vrdier ssom tolerance og respekt for mangfoldighed kunne yde et langt bedre bidrag hertil end den mest udfrlige rsberetning om de forskelligste former for forskelsbehandling .
<P>
Betnkning af Thomas Mann ( A5-0264 / 2000 )
<SPEAKER ID=51 NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , jeg vil p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti gerne gre opmrksom p to punkter , der krver en prcisering .
<P>
Jeg vil gerne starte med ndringsforslag 15 .
Dette forslag understreger en procedure , som vedrrer EU ' s acquis .
I de associeringsaftaler mellem Den Europiske Union og ansgerlandene , der er indget , og de aftaler , der skal indgs , skal der integreres bestemmelser , der forbyder forskelsbehandling af grupper , der er beskyttet i henhold til artikel 13 .
Denne fremgangsmde er s ndvendig , fordi der i nogle ansgerlande findes mindretal , der skal beskyttes i deres erhverv og beskftigelse .
<P>
Dernst vil jeg gerne komme ind p ndringsforslag 18 .
I forslaget ppeges det , at mange medlemsstater har bestemmelser , der kan betyde en forskelsbehandling ved ansttelse af homoseksuelle .
Forslaget henviser dog ikke til strafferetlige bestemmelser om deres adfrd .
Forslaget har anbefalende karakter , idet der str , at bestemmelserne br ophves i medlemsstaterne .
Med denne formulering overholdes nrhedsprincippet .
Her er der ingen europisk kompetence .
<P>
Jeg beklager dog lidt , at vi ikke fik chancen for at f flertal for det ndvendige i at formulere en forldelsesfrist for opbevaring af dokumenter .
Jeg havde foreslet 6-12 mneder .
Det er efter min mening i overensstemmelse med virkeligheden i virksomhederne .
Jeg har vret beskftiget i virksomheder i mange r .
Det lykkedes os ikke at opn det .
Det , vi opnede , og det , der isr gldede mig , var imidlertid , at vi jo inden for religionssamfundene kunne understrege , at der skal vre srlige regler her , for folk skal vre i stand til at forbinde sig selv med iderne , de grundlggende mlstninger i disse fllesskaber .
Her har vi efter min mening opnet en stor flles succes , og det er i sidste ende lykkedes os at opn bestemmelser til fordel for de handicappede .
Det glder mig meget , at vi har vret i stand til at opn s gode kompromiser i dag , hvilket afstemningen ogs har vist .
Jeg vil gerne takke mine kolleger for det fremragende teamwork endnu en gang .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg har nu vret medlem af Europa-Parlamentet i 15 mneder .
Dagen i dag , den 5. oktober 2000 , begyndte ikke s godt , men den er nu blevet den dejligste dag i min tid i Europa-Parlamentet . I dag er nemlig ndringsforslag 62 til Thomas Manns betnkning blevet vedtaget .
Dette ndringsforslag , som var en hjertesag for mig , siger : " ingen forskelsbehandling er tilladt ved adgang til sundhedsydelser , bistand og konomiske ydelser p grundlag af den uarbejdsdygtiges alder . "
<P>
Dette resultat er srdeles vigtigt for mig , for det viser - og tillad mig at glde mig over det , hr. formand - at jeg ikke har vret her forgves .
Men alene kunne jeg ikke have opnet det , og jeg vil gerne takke for den hjlp og sttte , jeg har fet af hr . Speroni fra Liga Nord , ordfreren hr .
Thomas Mann fra Det Europiske Folkeparti , hr .
Lambert fra De Grnne og hr .
Helmer fra de engelske Konservative . De har p tvrs af deres forskellige holdninger vist , at de sttter et ndringsforslag , nr det er rimeligt , uanset hvem det er stillet af .
<SPEAKER ID=53 NAME="Berthu">
Jeg har ikke stemt for Mann-betnkningen , for , selv om det faktisk mtte vre ndvendigt at se nrmere p ligestillingen inden for beskftigelse og arbejde , s skal man passe p ikke af bare iver at tilsidestte enhver beskyttelse af frihedsrettighederne og enhver respekt for retsstaten .
<P>
F.eks. opereres der i artikel 9 , stk 1 , i forslaget til direktiv med , at en person , der mener at vre offer for en tilsidesttelse af den ligelige behandling p sit arbejde , og som klager herover , kun behver at pvise en formodning om , at han eller hun er udsat for diskriminering . Det phviler herefter den forsvarende part , det vil sige arbejdsgiveren , at bevise , at anklagen er ubegrundet .
Denne artikel er blevet lettere ndret ved et ndringsforslag fra Europa-Parlamentet , som besvrliggr lsningen , men som ikke rokker ved hovedtendensen .
<P>
Hvis dette direktiv blev endegyldigt vedtaget , ville det fremover vre op til den anklagede arbejdsgiver at levere beviset p sin uskyld , og ikke op til den , der fremstter anklagen , at fremlgge beviser for sine pstande .
Retsstatens sdvanlige principper ndres sledes lidt efter lidt under indflydelse af en yderligtgende opfattelse af kampen mod diskriminering af forskellig art , en opfattelse , som Europa-Parlamentet og Kommissionen kun alt for gerne tilslutter sig , s de kan stikke deres nse i alle nationale love .
<P>
Jeg m gentage , at vi ikke kan godtage , at vi bevger os ud ad disse vildspor , en tendens , som udkastet til charter om de grundlggende rettigheder i vrigt vil forstrke , eftersom det i sin nuvrende skikkelse indeholder en ekstensiv version af den antidiskriminationsklausul , som der allerede blev indfrt i europisk ret med Amsterdam-traktaten .
<SPEAKER ID=54 NAME="Caudron">
Under forhandlingerne om Amsterdam-traktaten kunne vi glde os over indfrelsen af artikel 13 om diskriminering p grund af kn , race eller etnisk oprindelse , religion eller ikke-sekteriske filosofiske overbevisninger , handicap , alder og seksuel orientering .
En sdan bestemmelse vidner om , at Fllesskabet fler sig forpligtet p at tilstrbe et mere retfrdigt og mere lige samfund , og frem for alt har den banet vejen for en passende EU-aktion med det forml at bidrage til kampen mod diskrimination i almindelighed .
Den gr det muligt for Fllesskabet at komplettere de anstrengelser , det har udfoldet for at promovere lighed mellem kvinder og mnd , ved at give sig i kast med nye diskriminationsmotiver .
Den giver en ny og betydningsfuld tilskyndelse til en EU-indsats p et omrde , hvor der allerede findes et vist lovgivningsmssigt acquis communautaire og et frugtbart samarbejde med det civile samfund .
<P>
Det er p denne baggrund , man har vedtaget forholdsregler til kamp mod diskrimination .
Forslagene bestr i to direktivforslag - om diskrimination p jobbet og diskrimination p grund af race eller etnisk oprindelse - og et handlingsprogram , som skal sttte medlemsstaternes indsats .
<P>
For s vidt angr det parallelle direktiv om ligelig behandling af personer uanset race eller etnisk oprindelse , er det lykkedes Rdet at opn en politisk aftale , efter at Europa-Parlamentet havde revideret sin udtalelse i dette sprgsml .
<P>
Det er derfor direktivet om ligebehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv og handlingsprogrammet 2001-2006 , som vi har skullet stemme om .
<P>
For at forklare mine stemmeafgivninger vil jeg indlede med at sige , at retten til lige behandling og til beskyttelse mod diskrimination er en grundlggende menneskeret .
Men selv om denne ret er anerkendt , er den langt fra at vre omsat til virkelighed , og det er derfor interessant at vedtage frivillige og koordinerede forholdsregler p europisk plan .
<P>
Hvad angr Mann-betnkningen om ligebehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv , vil jeg indskrnke mig til at understrege , at jeg er tilfreds med , at det er lykkedes at begrnse mulighederne for undtagelsesbestemmelser til et minimum .
Dette bnede nemlig op for misbrug , som gik imod mlstningen med dette direktiv .
<P>
Der holdes visse muligheder bne , som , det m jeg indrmme , ikke huer mig .
Det drejer sig om mulighederne for undtagelser i sprgsml om religion .
Bestemmelsen om , at hensynet til professionelle , vsentlige og afgrende krav kan begrunde undtagelser fra det religise motiv , risikerer at blive genstand for en meget bred fortolkning .
Da jeg er en overbevist verdslig person , har jeg ikke kunnet g ind for dette .
<P>
I denne sammenhng bekymrer det mig ogs , at der kan gives dispensation p grundlag af alder , da denne del af befolkningen er ganske srligt udsat for diskrimination p beskftigelsesomrdet .
<P>
Nr det drejer sig om handlingsprogrammet for kampen mod diskrimination , var Kommissionens forslag fuldt ud tilfredsstillende .
Det var ndvendigt at beklage flere mangler eller unjagtigheder , som er blevet rettet , som jeg har stttet .
Jeg fandt , at det var af afgrende betydning at udvide programmets anvendelsesomrde for at sikre ivrksttelsen af traktatens artikel 13 .
<P>
Jeg er ligeledes meget tilfreds med , at chikane fremover betragtes som en form for diskrimination , og at der er taget hensyn til forebyggelsen af diskrimination og ikke bare til kamp mod den .
<P>
Det er vigtigt at gentage endnu en gang , at det er ndvendigt at knytte ansgerlandene til dette program .
Alle og enhver har jo kendskab til de problemer , visse minoriteter er ude for i disse lande .
Min afsluttende bemrkning glder dette programs budget p 98,4 millioner euro , et belb , som naturligvis er utilstrkkeligt i betragtning af de aktioner , man ptnker .
<P>
Sammenfattende har jeg stttet nden i disse forslag , og jeg har stemt for de fleste af dem med undtagelse af et punkt , der stred mod min verdslighed .
<SPEAKER ID=55 NAME="Hermange">
Forslaget til direktiv om ligebehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv , som vi behandler i dag , efterkommer en anmodning , som er blevet fremsat for lnge siden af Europa-Parlamentet , og ikke mindst af vores gruppe .
<P>
I virkeligheden udgr det et af i alt tre elementer i en pakke af foranstaltninger i kampen mod forskelsbehandling med udgangspunkt i den nye artikel 13 , som blev indfrt med Amsterdam-traktaten , og det er suppleret af et EU-handlingsprogram om kamp mod forskelsbehandling .
<P>
Disse tekster kommer sledes tilpas til at udfylde et himmelrbende tomrum i det europiske projekt , idet man nu tager hensyn til de reelle behov hos dem , som vores samfund har udstdt eller marginaliseret p grund af et handicap , p grund af deres alder , eller fordi de tilhrer en minoritet .
I den forstand er disse tekster med til at tegne omridset af det menneskenes Europa , som vi s brndende har nsket os i alt for mange r .
Det er sledes med entusiasme , at jeg giver min sttte til direktivforslaget og til de meget positive ndringer , vores ordfrer har foreslet for at gre teksten mere effektiv .
<P>
Jeg vil gerne i den forbindelse isr understrege betydningen af de ndringsforslag , som forbedrer beskyttelsen af handicappede personer gennem en klargrelse af udtryk som " i rimeligt omfang foretages tilpasninger " af arbejdspladsen og " uberettiget besvr " for arbejdsgiveren ; som skrper forbuddet mod forskelsbehandling af ldre mennesker , der frit vlger at blive ved med at udve en erhvervsmssig aktivitet - 63 % af alle 55-64-rige i Europa arbejder ikke ; eller som styrker arbejdsmarkedets parters ndvendige selvbestemmelsesret og den sociale dialogs altdominerende rolle , nr det drejer sig om konkret at ivrkstte ligebehandling i virksomhederne .
<P>
Parallelt hermed bliver der med det ndringsforslag , der udstrkker undtagelsen fra princippet om ikke-diskriminering til at glde for de religise organisationers " sociale " virksomhed i bred forstand , for s vidt der er tale om en diskriminering , der udelukkende er begrundet i de religise overbevisninger og ikke i noget andet motiv , mulighed for at styrke disse strukturers srlige beskaffenhed og originale bidrag over for offentlige eller private instanser .
<P>
Til gengld synes jeg , at de ndringsforslag , som opererer med at straffe virksomheder , der ikke overholder princippet om ligebehandling , med udelukkelse fra offenlige kontrakter , er ude af trit med de nskede ml , og de kan meget nemt gres til genstand for divergerende fortolkninger .
Desuden bner de op for konkurrenceforvridninger mellem virksomhederne fra de forskellige lande i Den Europiske Union .
Derfor nsker jeg at give udtryk for forbehold p dette punkt , idet jeg dog stemmer for teksten i dens helhed .
<SPEAKER ID=56 NAME="Hudghton">
Det Skotske Nationalistparti hilser dette direktiv velkommen , som strber efter at stte en stopper for forskelsbehandling p arbejdspladsen .
Uretfrdig behandling af arbejdstagere p grund af race , tro , handicap , alder eller seksuel orientering kan p ingen mde forsvares i et moderne og socialt retfrdigt Europa .
Dette direktiv giver medlemsstaterne en glimrende anledning til at forbedre arbejdstagernes rettigheder i hele Den Europiske Union .
<P>
Det Skotske Nationalistparti sttter med glde denne retsakt , der er i overensstemmelse med partiets nske om at bringe alle former for forskelsbehandling til ophr og give opbakning til alle foranstaltninger , der sikrer ligebehandling af alle borgere .
<P>
Endvidere anser Det Skotske Nationalistparti denne retsakt for et middel til at opfylde Den Europiske Unions underliggende ml , da lighed p beskftigelsesomrdet bidrager til at bekmpe social udstdelse og sttter EU ' s nske om at give borgerne mulighed for fri bevgelighed .
<SPEAKER ID=57 NAME="Korhola">
skriftlig . ( FI ) ndringsforslag 18 : Det forelagte direktiv glder generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv , og formuleringen af ndringsforslag 18 , der er alt for generel , hrer ikke for alle deles vedkommende til direktivets omrde .
Det fremgr utvetydigt af begrundelserne for ndringsforslaget , at det er meningen med direktivet i medlemsstaterne ogs at gribe ind over for aldersrelaterede bestemmelser , der dog af udviklingspsykologiske grunde er helt principielle , og de har ingen indvirkning p erhvervsslivet .
Af ovennvnte rsager stemte jeg mod ndringsforslaget , sknt alle former for diskrimination i forbindelse med beskftigelse og erhverv br modvirkes .
<P>
ndringsforslag 37 : Den af udvalget foreslede form p artikel 4 , stk . 2 , i dette direktiv er god , og den kan p en mrkbar mde sikre , at religise organisationer kan fortstte deres omfattende , sociale arbejde , der udgr et grundlag for hele den europiske socialpolitiske tnkning , og stadig er en vigtig del af de praktiske aktiviteter .
Desuden styrker den form , som udvalget har foreslet , levedygtigheden af egen kultur og skikke i sm fllesskaber , bl.a. blandt indvandrerne .
Af ovennvnte rsager stemte jeg for ndringsforslaget .
<SPEAKER ID=58 NAME="Lulling">
Vores kollega Thomas Mann har lagt et stort stykke arbejde i en betnkning om forslag til et direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv .
Hans betnkning blev vedtaget enstemmigt i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
<P>
Men nu foreligger der 13 nye forbedringsforslag , ud over de 60 i Mann-betnkningen om Kommissionens direktivforslag .
Der findes et motto , som vi ikke br ignorere i vores bestrbelser p at ndre de faktisk som regel velgennemtnkte forslag fra Kommissionen , og det lyder : " Det bedre er det godes fjende " .
Det er egentlig sund fornuft .
<P>
Nr man sidder med de forskellige sikkert velmente ndringsforslag , m man sprge sig selv , om det altid har vret den sunde fornuft , der har vundet .
<P>
Hvis direktivet skal vre acceptabelt og kunne gennemfres , m det ikke overbelastes med litteratur og nsketnkning , som ikke har noget at gre i en lovtekst .
<P>
Det er s afgjort tilfldet med et forslag , iflge hvilket det skal foresls i direktivet , at forskelsbehandling p grundlag af kn skal stoppes , idet slips kun krves af det mandlige personale .
Hvis grinagtighed kunne drbe , ville forfatterne til et sdant forslag helt sikkert ikke lngere vre blandt os .
<P>
Det er efter min mening ogs overdrevet at forlange af arbejdsgiverne , at de skal fre statistik over alle aspekter af beskftigelsen af de personer , der er omfattet af dette direktiv .
Det er vanskeligt nok for myndighederne .
Man har jo ogs mottoet :  l ' impossible , nul n ' est tenu ( man kan ikke gre det umulige ) .
<P>
Efter min mening kan alt det , der sammenfattes i en ny artikel 12 a , undvres .
Kommissionen har med rette , ogs p grund af nrhedsprincippet , undladt at krve af medlemsstaterne , at de skal skabe nye instanser til kontrol med gennemfrelsen af ligebehandlingsprincippet , som alle mulige og umulige persongrupper , forbund osv. kan henvende sig til , at de skal krve gratis behandling af klager og ogs sikre sdanne instanser adgang til fortrolige personlige oplysninger .
<P>
Trods flere meningslse punkter og overfldige forslag , der ikke tjener den gode sag , ville jeg ikke stemme imod betnkningen i den afsluttende afstemning .
Men ogs her mener jeg , at " lidt ville have vret godt " , og Kommissionens forslag er , uden de overfldige ndringsforslag , det bedste og mest fornuftige instrument til at gennemfre ligebehandling inden for beskftigelse og erhverv , som jo er det , vi nsker .
<SPEAKER ID=59 NAME="Martin, David W">
Jeg glder mig meget over dette forslag , der etablerer rammebestemmelser om bekmpelse af forskelsbehandling og sikrer ligebehandling med hensyn til beskftigelse .
<P>
De omrder , der behandles heri , er adgang til beskftigelse og erhverv , erhvervsuddannelse , forfremmelse , ansttelsesvilkr og medlemskab af visse organisationer .
<P>
Forslaget dkker bde direkte og indirekte forskelsbehandling .
Chikane indgr ogs i definitionen af forskelsbehandling .
<P>
Med hensyn til handicappede indebrer princippet om ligebehandling , at hindringer for handicappede , der med tilpasninger i rimeligt omfang kan udfre de vsentlige funktioner i et job , skal identificeres og fjernes .
<P>
Forslaget tillader stadig forskellig behandling p grund af alder , men den skal vre objektivt begrundet .
<P>
Forslaget giver ogs mulighed for positive tiltag til afhjlpning af knsbestemt ubalance .
<P>
Disse forslag br behandles serist af medlemsstaterne og de vrige fllesskabsinstitutioner .
<SPEAKER ID=60 NAME="Moraes">
Europa-Parlamentets Labour-gruppe har stemt for Mann-betnkningen om ligebehandling , da vi fuldt og helt gr ind for det princip , at ubegrundet forskelsbehandling skal bekmpes , og vi i det store og hele sttter de overordnede ml bag dette forslag .
<P>
Min gruppe har dog strke betnkeligheder p flgende omrder .
<P>
Med hensyn til handicap er vi i Det Forenede Kongerige med rette stolte af vores egen lovgivning om forskelsbehandling af handicappede , men vi nsker ikke at ptvinge andre medlemsstater vores model .
Vi vil dog gerne sikre , at direktivet giver os mulighed for at fortstte efter retningslinjerne i den britiske lov om forskelsbehandling af handicappede , selv om vi erkender , at der kan vre behov for visse mindre ndringer .
<P>
Med hensyn til alder sttter Europa-Parlamentets Labour-gruppe det princip , at forskelsbehandling p grund af alder inden for beskftigelse og uddannelse skal bekmpes .
Det er et meget komplekst omrde , og forslagene er vidtrkkende og ambitise .
Vi mener dog , det er vigtigt , at Fllesskabet har en lovgivning , der er klar og anvendelig .
<P>
Med hensyn til religion / tro sttter min gruppe princippet om beskyttelse p disse grundlag .
For Det Forenede Kongerige vil det betyde fjernelse af den skvhed , der indebrer , at to kristne grupper , som ikke er blandt de strste ( jder og sikher ) , beskyttes mod bde direkte og indirekte forskelsbehandling i henhold til den britiske lov om racerelationer , da de af domstolene anerkendes som bde etniske og religise grupper .
Under visse omstndigheder beskyttes muslimer , men kun i tilflde af indirekte forskelsbehandling , mens afrocaribiske muslimer , hvide muslimer og selv kristne ikke beskyttes overhovedet .
Det Forenede Kongerige har imidlertid en af de religist mest forskelligartede befolkninger i Den Europiske Union , s det er vigtigt , at forslagene er rigtige .
Det er min gruppe magtpliggende , at direktivet ikke betyder , at  60 i den britiske lov om skolestandarder og skolestruktur 1998 skal ndres .
<P>
Med hensyn til seksuel orientering sttter vi Kommissionens forslag om at bekmpe forskelsbehandling p dette omrde .
<P>
Jeg har flere betnkeligheder :
<P>
En stor del af teksten skal prciseres yderligere , fr den er frdig .
Vi er betnkelige ved de uklare definitioner af " tilpasninger i rimeligt omfang " og " uforholdsmssigt store ulemper " i artikel 2 , stk . 4 , og den eventuelle uforenelighed med direktiverne om offentlige indkbsaftaler i ndringsforslaget vedrrende artikel 55 .
Adskillige afvigelser fra racedirektivet br fjernes , f.eks. definitionen af indirekte forskelsbehandling i ndringsforslag 21 , klageadgangen i artikel 8 , teksten om repressalier i artikel 10 samt artikel 11 om udbredning af information .
Vi mener ogs , at direktivet klart br foreskrive , hvilke former for forskelsbehandling p grund af alder der er tilladt , og hvilke der ikke er .
<P>
Vi er betnkelige ved en rkke elementer , der tilsyneladende er for belastende . Det glder navnlig lovgivningens anvendelse p personer , der udfrer frivilligt arbejde inden for velgrenhed , og p offentlige hverv og obligatorisk indsamling og overvgning af statistik .
Vi er betnkelige ved , at direktivet omfatter sundhedsydelser , social sikring og bistand , da der er betydelige nationale forskelle i , hvordan disse anliggender behandles , og hvorvidt de indgr i forholdet mellem arbejdstager og arbejdsgiver .
Der er ogs elementer , som vi fler br overlades til medlemsstaterne , f.eks. den overordnede gennemfrelse , uddannelse af arbejdstagere i bestemte aldersgrupper , mglingssystemets struktur , og hvordan SMV skal fortolke direktivet .
Endelig er der visse elementer , der burde vre fravigelige og ikke obligatoriske , s der tages hjde for forskellig praksis i medlemsstaterne .
<P>
Vi mener , at de kommende forhandlinger vil give mulighed for at behandle disse sprgsml , og vi ser frem til , at direktivet vedtages , og til de fordele , det vil medfre for arbejdstagere i Det Forenede Kongerige og andre EU-lande .
<SPEAKER ID=61 NAME="Paisley">
Jeg stemte mod disse betnkninger , fordi de hylder det princip , at sexperversion oplftes til samme niveau som det hellige gteskab og sex inden for gteskabet .
<P>
De er ogs diskriminerende mod folk og organisationer , der tror p , at de hellige skrifter er Guds ord , det eneste sande trosgrundlag , og tvinger disse troende til at anstte personer , der udbreder og praktiserer seksuelle handlinger , der er helt i modstrid med den bibelske etik .
<P>
Det er alene af den grund , at jeg stemte nej .
<SPEAKER ID=62 NAME="Sacrdeus og Wijkman">
De kristelige demokrater glder sig over forslaget til direktiv om indfrelse af overordnede rammer for lige behandling p arbejdsmarkedet generelt .
Dog mener vi , at udvalgets ndringsforslag om statistik opdelt efter mlgruppe , det vil sige baseret p de foreliggende diskriminationsrsager ssom race , etnisk oprindelse , alder , religion eller overbevisning samt seksuel orientering er alt for integritetskrnkende .
Vi vlger derfor at stemme imod dette ndringsforslag , men sttter betnkningen som helhed .
<P>
Betnkning af van Hulten ( A5-0260 / 2000 )
<SPEAKER ID=63 NAME="Goebbels">
Jeg har hverken stemt for eller imod van Hulten-betnkningen , fordi jeg er af den opfattelse , at man ikke skal lave for mange kontrolinstanser internt i de europiske institutioner .
Denne " kontrolmani " frer i virkeligheden til , at de ansatte skyder ansvaret fra sig , eller til en situation , hvor hver isr vil forsge at skjule sit ansvar bag ved kontrollanternes ansvar og bag ved dem , der kontrollerer kontrollanterne .
<SPEAKER ID=64 NAME="van Dam">
EU har et drligt ry hos mange borgere .
Ordfrer van Hulten gengiver i et interview med et nederlandsk ugeblad det synspunkt , at det hedder Europa , det sidder i Bruxelles , og det er korrupt .
Takket vre en " klokkers " optrden og Ekspertudvalget blev korruptionen sat i gabestokken .
Med rette bemrker van Hulten i interviewet , at vi frst kan begynde med en positiv dagsorden , nr vi har lst problemer som svindel , spild , men ogs manglende effektivitet i beslutningstagningen .
<P>
Revisionen af finansforordningen , mere konkret oprettelsen af en intern revisionstjeneste , kommer effektiviteten i EU til gode .
Hr. van Hulten ppeger med rette manglerne ved Kommissionens forslag , nemlig at en klar beskrivelse af ansvarsfordelingen mellem finanskontrol og intern revision er nskelig .
Men hvis hr. van Hulten vil gre en indsats for en mere effektiv Union , forstr vi ligesom ordfreren for udtalelsen fra Budgetudvalget ikke , hvorfor han vil fritage mindre institutioner , ssom Regionsudvalget , fra pligten til intern revision .
<P>
Det gr ud over gennemskueligheden af finansforordningen .
Selvflgelig er antallet af transaktioner i de sm institutioner mindre end i de store , de 800.000 om ret i Kommissionen overskygger de 10.000 transaktioner om ret i Regionsudvalget .
Men de siger kun noget om personalebestningen i den interne revisionstjeneste og ikke noget om den finansielle betydning og heller ikke om det nyttige ved en sdan tjeneste .
<P>
Derfor har jeg anmodet om en opdelt afstemning om ndringsforslag 3 for at f medtaget kravet om en intern revisionstjeneste i forslaget .
Selv om ordfreren er enig med mig i , at alle institutioner skal behandles p samme mde , vil han udstte ligebehandlingen indtil den endelige revision af finansforordningen om halvandet r .
Jeg mener , at hvis der er mulighed for at forbedre EU-institutionernes effektivitet , er hver dag , som vi venter , en dag for meget .
<P>
Selvflgelig krver det en indsats at passe en intern revisionstjeneste ind i institutionerne , men det er den samme indsats , nu eller i fremtiden .
Europas omdmme er ikke tjent med , at det kun er Unionens store institutioner , der fungerer effektivt , det er de sm , som stter prikken over i ' et , mske i flere henseender !
<P>
Betnkning af Titley ( A5-0211 / 2000 )
<SPEAKER ID=65 NAME="Crowley">
I lighed med alle mine kolleger er jeg sikker p , at vi sttter en ordentlig forvaltning af og kontrol med vbeneksporten i Den Europiske Union .
Der er mange eksempler p , hvordan ukontrolleret og skrupells vbeneksport har forvrret mange konflikter i det sidste rhundrede og indtil i dag .
Vi i Europa m sammen med vores kolleger i hele verden srge for , at datidens fejl og begrlighed ikke gentages .
<P>
rsagerne til min stemme p denne betnkning vedrrer hovedsagelig sprgsmlet om en tttere forbindelse mellem Den Europiske Union og NATO samt arbejdet henimod en flles forsvarspolitik .
<P>
Mange taler om fred og konfliktlsning , samtidig med at der indgs aftaler om salg af vben til de kmpende .
Hvis denne tvetydige politik blev stoppet , kunne mange af problemerne lses .
<P>
Som jeg sagde i starten , gr jeg ind for get kontrol med vbeneksporten , men det sprgsml m ikke forveksles med andre politiske initiativer .
<SPEAKER ID=66 NAME="Frahm, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
. Selv om vi sympatiserer med tanken om en politisk regulering af den europiske produktion og eksport af vben , er vi skeptiske over for Titley-betnkningen , frst og fremmest af flgende grunde :
<P>
Der gres ingen kobling mellem vbenindustriudviklingen og EU ' s militrpolitiske samarbejde .
EU har besluttet at opbygge en flles militr kompetence for at opfylde de skaldte Petersberg-ml ( krisebekmpelse og konfliktlsning uden for EU ' s territorium ) , men har ingen flles forsvarspolitik .
De enkelte EU-lande er medlem af NATO og WEU eller er alliancefrie .
Vbeneksportpolitikken m tage udgangspunkt i dette , og der m skelnes mellem kontrol af politisk motiveret vbenindustriudvikling ( for krisebekmpelse ) og den rent kommercielt motiverede vbeneksport , som efter vores opfattelse br minimeres og p sigt helt afskaffes .
<P>
Vi vender os srligt mod formuleringerne i betnkningens punkt R og punkt 1 , litra d ) og e ) om , at udviklingen i vbeneksporten skal fre til udvikling af en flles forsvarspolitik og skabelsen af en forsvarsidentitet inden for NATO , og at vbenindustrien skal opn fordele af , at EU udvikler en flles vbeneksportkodeks .
<SPEAKER ID=67 NAME="Gahrton og Schrling">
Vi glder os over initiativet om en adfrdskodeks for vbeneksport .
Mange af hr . Titleys forslag og bemrkninger i betnkningen er forbedringer i forhold til Rdets oprindelige forslag .
Trods dette vlger vi at stemme imod Titley-betnkningen af flgende grunde :
<P>
Betnkningen indebrer en fortsat anerkendelse af vigtigheden af en strk europisk militr kapacitet i stedet for at lgge hovedvgten p behovet for nedrustning og fred .
I betnkningen betragtes kontrol med vbeneksporten hovedsagelig som en metode til at undg ubekvemme situationer for Europas vbenindustri og ikke som en metode til at afstedkomme nedrustning og fred .
I betnkningen diskuterer man ogs europisk vbeneksport som en mulig lsning p lokale konflikter i Europas nromrde .
<P>
Ordfreren har ogs konsekvent , trods nsker fra Gruppen De Grnne , undladt at diskutere Tyrkiet , som gennem sit medlemskab af NATO i praksis er undtaget fra adfrdskodeksen .
<P>
Betnkningen indebrer endvidere , at Europas krigsindustri betragtes som en konomisk betydningsfuld industri , et uforsvarligt syn p en industri , der som hovedforml indirekte har at drbe og tilintetgre mennesker .
<P>
S lnge Europa-Parlamentet ikke formr at foretage den logiske kobling mellem fremstilling og salg af vben og den fortsatte globale militre delggelse af milj og menneskeliv , kan vi ikke sttte betnkninger som denne .
<SPEAKER ID=68 NAME="Martin, David W">
Jeg sttter denne betnkning fra min kollega , Gary Titley , og er enig med ham i , at ansvarlige fremgangsmder med hensyn til vbenhandel udgr en del af EU ' s regelst , og at ansgerlandene derfor br inddrages aktivt i den yderligere udvikling af adfrdskodeksen for vbeneksport , og at den br gres juridisk bindende .
<P>
Jeg deler isr hans synspunkt om , at der er brug for at faststte flles regler og effektiv EU-kontrol for at bekmpe det ulovlige salg af vben og kontrollere det lovlige salg af hndskydevben og lette vben .
<P>
Jeg er sikker p , at medlemsstaterne tager dette op til behandling snarest .
<SPEAKER ID=69 NAME="Meijer">
Uden vben ville verden vre meget mere sikker .
Jeg er derfor tilhnger af en adfrdskodeks , som umuliggr vbenproduktion og -eksport , og som frer til , at vbenfabrikkerne gr over til at producere nyttige ting .
Ud fra det udgangspunkt har jeg lst hr . Titleys forslag og vurderet , hvorvidt hans tekst bidrager til en fredelig verden uden vben .
Generelt sttter jeg sm fremskridt , ogs selv om de ikke helt frer til de lsninger , som jeg gr ind for .
Det er noget andet , hvis sdan et lille fremskridt blokerer for rigtige lsninger .
Jeg tror , at valget i dag ikke str mellem fuldstndig frihed for vbenhandlen og denne adfrdskodeks .
Hvis det var valget , ville jeg sttte adfrdskodeksen som det mindste onde , for noget er bedre end ingenting .
Det rigtige valg str mellem denne adfrdskodeks og et totalforbud .
Adfrdskodeksen gr ud fra , at vbenhandlen fortstter , og at den europiske vbenproduktion skal fremmes .
Udvksterne fjernes , fordi de tiltrkker sig opmrksomhed og fordmmes .
Selve problemet med vbenhandlen holdes p sikker afstand .
Det er for mig grund til ikke at sttte denne adfrdskodeks .
<SPEAKER ID=70 NAME="Theorin">
Det er udmrket , at Den Europiske Union nsker at indfre en adfrdskodeks for en restriktiv vbeneksport .
<P>
Derimod kan jeg ikke acceptere indfrelsen af kravet om en flles forsvarspolitik og en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik inden for NATO .
Sverige er neutralt og har ingen planer om at indg i nogen forsvarsalliance .
Derfor kan jeg ikke sttte disse synspunkter , hverken i betragtning R eller i punkt 1 , litra c , d og e .
<SPEAKER ID=71 NAME="Vachetta">
Frankrig , Tyskland og Storbritannien er , sammen med USA , de vigtigste vbenforhandlere , og de holder gang i planetens konflikter . I Afrika , hvor 10 stater er i krig , i Asien , mellem Indien og Pakistan .
De europiske stater har solgt vben til Indonesien , hvis hr var indblandet i massakrerne p Timor og p Molukkerne .
Den franske stat slger helikoptere til Tyrkiet , som frer krig mod det kurdiske folk , fly til Kina og til Taiwan , for slet ikke at tale om skandalen med de famse Taiwan-fregatter .
For nylig var den franske stat medskyldig i folkedrabet i Rwanda , idet den leverede store mngder af lette vben til det regime , som organiserede massakrerne .
Der er til dato ingen , som har krvet Den Europiske Union og Frankrig til regnskab .
<P>
Beslutningsforslaget vil ikke nedbringe vbensalgene radikalt til fordel for en nedrustningspolitik , men blot regulere dem for at sikre industrigrupperne stadig strre profitter .
<P>
Men der findes ingen krige med " nul dde " .
Der findes kun ddbringende krige .
Dette hykleriske beslutningsforslag hvder at etablere " en europisk opfrselskodeks " , mens det samtidig bekrfter , at forsvarsindustrien er " af stor konomisk og strategisk betydning for EU " .
<SPEAKER ID=72 NAME="Van Orden">
Vi mener , at omstruktureringen af forsvarsindustrien ikke br vre motiveret af den politiske ambition om at skabe en flles forsvarspolitik , men af de strategiske og industrielle krav i de implicerede store virksomheder og medlemslande .
<P>
P den baggrund skal forbindelser mellem europiske og nordamerikanske virksomheder bifaldes i lige s hj grad som forbindelser mellem europiske virksomheder .
Selv om vi sttter en adfrdskodeks , der opstiller ensartede spilleregler , som vi alle frivilligt kan tilslutte os , nsker vi ikke at besvre industrien med flere undvendige regler .
Vi kan isr ikke sttte punkt 9 i beslutningsforslaget , om at adfrdskodeksen br gres juridisk bindende .
<P>
Vi modstter os dette af fire grunde : Der bnes mulighed for , at endnu en rkke aktiviteter kan indbringes for EF-Domstolen ; muligheden for , at andre vbeneksporterende lande uden for EU tiltrder en international adfrdskodeks bliver s meget vanskeligere og lidet tiltrkkende , hvis den er juridisk bindende ; hvis den indebrer retlige sanktioner , er der fare for , at aktiviteterne hos nogle af dem , der er involveret i vbensalg , bliver mindre benlyse ; visse lande kan vre tilbageholdende med at afgive ordrer hos stater i Europa , som er besvret med lovgivning , isr hvad angr langsigtet eftersalgsservice .
<P>
Selv om der er meget , vi kan g ind for i dette beslutningsforslag , er der en rkke grundlggende svagheder , hvorfor vi har undladt at stemme .
<P>
Betnkning af Angelilli ( A5-0258 / 2000 )
<SPEAKER ID=73 NAME="Alyssandrakis">
Brnene er de frste ofre for fjernsynsvolden .
Alle anerkender nu de flger og skadelige konsekvenser , som det daglige og stadigt gede bombardement af tv-voldsprogrammer og tilsvarende massemedieprodukter har p de yngre aldre , som er mere modtagelige , eftersom de ikke har udviklet en kritisk tankegang .
<P>
Udvalgets tekst og betnkningen fremkommer med en rkke rigtige konklusioner om de negative pvirkninger p brns psyke og udformningen af deres personlighed og flgelig for de farer , som tegner sig for morgendagens samfund , nr de flger disse programmer og forbruger disse produkter .
Mens deres forslag er begrnset til emner som sendetidspunkt , kategorisering af programmerne , og de peger isr p digitalt fjernsyn og abonnementsfjernsyn , idet de godkender undersgelsen fra Oxford Universitet om apparater , der kan filtrere fjernsynsprogrammerne , og som forldrene skal anskaffe sig , s de kan anvende dem til at beskytte deres brn .
<P>
Vi ser igen , at dette flsomme og mtlelige sprgsml om beskyttelse af vores brn , som skal udgre morgendagens samfund , bliver genstand for kommercialisering for at opn endnu strre profitter .
<P>
Hele ansvaret for at beskytte brnene falder udelukkende p forldrene , og der bliver ikke engang nvnt noget om produktionen og spredningen af programmer , som kan vre skadelige for brn .
Men selv om det lykkes forldrene at f et af disse filtreringsapparater , hvorledes skal de s beskytte deres brn mod de skaldte brneudsendelser , som for flertallets vedkommende indeholder voldsscener , og hvor visse er vrre end skkfilmene ?
Hvordan skal de beskytte dem mod den vold , som oversvmmer massemedierne og Internettet ?
<P>
Kommissionens udtalelse anerkender problemet , men den foreslr ikke nogle specifikke foranstaltninger , for den er begrnset af tanken om liberalisering af markedet og konkurrence , og dens forslag berrer ikke den , specielt for brn , hrde virkelighed omkring de multinationale virksomheders hensynslshed , nr de i jagten efter profit lader hnt om konsekvenserne af deres programmer og produkter og tillgger forldrene hele ansvaret , samtidigt med at de opfordrer dem til at bruge nye produkter for at beskytte deres brn .
Den eneste omtale af selskaberne er , at de skal indfre en selvregulerende kodeks .
<P>
Vi er enige i visse interessante forslag i Angelilli-betnkningen om beskyttelse af brn samt ogs i ndvendigheden i , at der sker en grundig undersgelse af de moralske og lovmssige sider af beskyttelsen af mindrerige .
<SPEAKER ID=74 NAME="Blak">
. Jeg har i dag stemt imod betnkningen af Roberta Angelilli om meddelelsen fra Kommissionen om en undersgelse vedrrende forldrekontrol med tv-udsendelser .
Nr jeg gr det , er det ikke , fordi jeg er imod betnkningen som sdan , men fordi jeg gerne vil sende et klart signal om , at EU og Kommissionen skal koncentrere sig om sine kerneopgaver .
Det er ikke en opgave for EU , men for medlemsstaterne at tage initiativer p dette omrde .
Der er tilstrkkeligt med andre presserende opgaver for Kommissionen at bruge energi p .
<SPEAKER ID=75 NAME="Caudron">
Som far til to sm brn har jeg en ganske srlig interesse i resultaterne af undersgelsen af forldres kontrol med fjernsynsudsendelser .
<P>
Jeg skal minde om , at Kommissionen , i medfr af bestemmelserne i artikel 22 c , stk . 2 , i direktivet om " fjernsyn uden grnser " ( direktiv 97 / 36 / EF af 30. juni 1997 til ndring af direktiv 89 / 552 / EF ) , var forpligtet til at gennemfre en undersgelse af mulige fordele og ulemper ved foranstaltninger , der tilsigter at lette forldres eller opdrageres kontrol med de programmer , mindrerige kan se .
Jeg er glad over , at dette studie er blevet gennemfrt .
Medlemsstaternes juridiske og etiske rammer varierer nemlig meget afhngigt af deres traditioner og kulturelle praksisser .
Der findes ikke i Europa nogen flles definition af begrebet " mindrerig " , og der er vidt forskellige meninger om , hvad der er eller ikke er skadeligt for mindrerige , som ser visse fjernsynsprogrammer .
<P>
Alle er dog enige om at sige , at det er en almen interesse at kmpe energisk mod voldsblgen og andet farligt for ungdommen , som oversvmmer fjernsynsprogrammerne og de audiovisuelle ydelser , som overfres via net , for at beskytte mindreriges psykologiske ligevgt .
Mindrerige er anderledes end voksne .
De er mere srbare , mindre i stand til at foretage en kritisk bedmmelse og mere udsatte for faren for at blive destabiliserede .
Jeg mener som ordfreren , at forholdsregler , som har til forml at beskytte de unge mod voldelige og skadelige programmer , ikke br begrnses til traditionelt fjernsyn , men finde anvendelse p samtlige medier .
<P>
I vrigt mener jeg ikke , der er nogen vej uden om at fokusere p at opdrage de unge til medierne .
Der er derfor grund til , p nationalt og regionalt niveau , at forstrke kampagnerne for bevidstgrelse om beskyttelse af mindrerige i medierne , og til at inddrage familierne og uddannelsessektoren i opgaven .
Det er ogs ndvendigt , at udstyr til filtrering af fjernsynsprogrammer bliver solgt til priser , som er til at komme i nrheden af for alle .
<P>
.

<P>
Samtidig betyder disse forholdsregler naturligvis p ingen mde , at de , som leverer produkterne , er fritaget for ethvert ansvar for det indhold , som de transmitterer .
I den udstrkning sprgsml , som har med radio og fjernsyn at gre , henhrer under medlemsstaternes ansvar , sttter jeg anmodningen til dem , og til Kommissionen , om via lovgivningsmssige bestemmelser at definere det ansvar , der phviler medievirksomhederne . Jeg synes ligeledes , at der ikke er nogen vej uden om , at alle fjernsynsoperatrer i Den Europiske Union udarbejder en selvbegrnsningskodeks , som skal beskytte mindrerige .
<P>
Jeg vil slutte af med at lyknske ordfreren med et glimrende stykke arbejde .
<SPEAKER ID=76 NAME="Gallagher">
Jeg bifalder hovedtrkkene i denne betnkning , som endnu en gang fremhver den betydning , som Europa-Parlamentet tillgger beskyttelsen af brn i Europa .
Betnkningen bekrfter , at det er i offentlighedens interesse at beskytte brn mod at se for meget vold p tv og andre programmer , som kan have en skadelig indvirkning .
<P>
Emnet for denne betnkning er bde srdeles specifikt og kompleks .
Yderligere analyser af specifik teknologi , f.eks. filtreringssystemer , skal tage hensyn til den teknologiske udvikling i dag .
Denne betnkning er baseret p sund fornuft .
Den forudstter et behov for , at tv-selskaber ptager sig et ansvar for beskyttelsen af mindrerige ved hjlp af en selvreguleringskodeks , som skal glde i hele Den Europiske Union .
<P>
Der nedsttes en ekspertgruppe p fllesskabsplan med mandat til at udarbejde et memorandum , som opstiller de generelle principper for beskyttelsen af mindrerige i mediesammenhng .
<P>
Det phviler nu Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet samt alle interesserede parter at samarbejde for at finde ud af , hvordan de unge bedst beskyttes mod at se for meget vold p tv .
Jeg hber , at de centrale tv-selskaber , bde i den private og offentlige sektor i Den Europiske Union , vil indg aktivt i denne proces .
<P>
Vi er afgjort ndt til at erkende , at teknologien ndrer sig hurtigt i tv-sektoren i Europa .
Digitaliseringen af gamle analoge tv-netvrk foregr i alle medlemsstaterne i EU .
Det indebrer ogs strre udfordringer for lovgiverne med henblik p at trffe de ndvendige beskyttende foranstaltninger for at garantere , at de unge beskyttes mod kun at se voldelige og uhensigtsmssige tv-programmer .
<P>
Jeg kommer til at arbejde omhyggeligt p nationalt og europisk plan for at sikre , at regeringerne i EU gennemfrer den ndvendige lovgivning for at ivrkstte de ndvendige og beskyttende mekanismer , som jeg har nvnt .
<SPEAKER ID=77 NAME="Mathieu">
Fjernsynet er en uomgngelig del af dagliglivet .
Med et gennemsnit p tre timer om dagen er det den betydeligste menneskelige aktivitet nst efter svnen og , for de voksnes vedkommende , arbejdet .
<P>
Forandringerne i arbejdet , som f. eks. stigningen i kvinders arbejde og stadig mere fleksible arbejdstider , efterlader brn mere og mere alene foran den lille skrm .
Lsningerne er mange , men ingen af dem er tilfredsstillende .
<P>
En kodeks for selvkontrol blandt fagfolk er derimod en glimrende lsning .
Det er for mig at se den rigtige kurs .
<P>
Som ordfreren understregede , m forldrenes kontrol ikke standse ved fjernsynet .
Brn er ogs storforbrugere af Internet og videospil .
Strategien skal omfatte alle billedmedier .
<P>
Jeg har med overbevisning stemt for fru Angelillis betnkning , som prciserer vanskelighederne ved at operere p fllesskabsniveau .
Hvert medlemsland har en historie og et srligt forhold til sit nationale fjernsyn , de kulturelle sregenheder afspejler sig i programmernes indhold , og desuden er der stor forskel p definitionen p et barn og en mindrerig fra det ene juridiske system til det andet .
<P>
Jeg sttter ligeledes ELDR-Gruppens ndringsforslag , som tilfrer nogle nyttige prciseringer om " hvem gr hvad " ?
<SPEAKER ID=78 NAME="Papayannakis">
Jeg vil gerne lyknske fru Angelilli med hendes forslag i betnkningen om udvikling af kontrolmekanismer til beskyttelse af brn mod at overvre voldsudsendelser og andre udsendelser , som er uegnede for deres alder .
Jeg er absolut enig i dem , men jeg vil gerne ppege , at man ikke kan blse og have mel i munden , eftersom forslagene er indeholdt i en ikke-forpligtende meddelelse fra Kommissionen , mens det forpligtende direktiv " Fjernsyn uden grnser " ( 97 / 36 / EF ) , som de omtaler , bliver overtrdt p mange mder og af nsten alle medlemsstaterne .
Under disse vilkr er det pkrvet , at alle medlemsstaterne retter sig efter fllesskabslovgivningen s hurtigt som muligt .
<P>
Efter at jeg personligt har forsket i Kommissionens ansvarlige afdelinger , har jeg konstateret , at otte medlemsstater - strig , Belgien , Danmark , Finland , Portugal , Sverige , Spanien og England - er i gang med at implementere lovgivningen , mens de vrige - Frankrig , Tyskland , Grkenland , Irland , Italien , Holland og Luxemburg - overtrder den p forskellige mder .
<P>
Jeg er enig med min kollega i , at disse foranstaltninger ikke kun skal begrnses til fjernsynsomrdet , men de skal ogs anvendes p Internettet , som ikke lngere lader noget tilbage for fjernsynet , idet der blandt dets mange tilbud ogs er indbefattet fremvisning af film .
<P>
Med henblik p at alle disse forslag skal flyttes fra seeren til virkelighedens omrde , er det ndvendigt at skabe mekanismer til filtrering og inddeling , som giver forldrene mulighed for at vlge de programmer , som er egnede for deres brn .
Det er afgrende at tilskynde industrien til at tage denne retning gennem internationale samarbejder samt at gre forldrene , lrerne og brnene mere bevidstgjorte .
<P>
Betnkning af Dybkjr ( A5-0198 / 2000 )
<SPEAKER ID=79 NAME="Caudron">
Denne tredje rsberetning om lige muligheder for mnd og kvinder i Den Europiske Union ppeger markante begivenheder og gode reultater for 1998 .
<P>
I hvert fald m man konstatere , at trods proklameringen af lighed mellem kvinder og mnd , juridisk set , s viser kendsgerningerne os desvrre , at forskelsbehandlingen og de vanskeligheder , som kvinder er konfronteret med , varer ved .
<P>
Sledes er kvinder mere berrt af arbejdslshed .
Beretningen for 1998 undersger i srdeleshed fnomenet arbejdslshed og de konomiske flger af kvindernes underbeskftigelse .
Den analyserer ligeledes de forholdsregler , der er sat i vrk for at integrere politikker , som snvert er centreret om kvinders beskftigelse , eller for at begrnse denne type forskelsbehandling i beskftigelsen ( som f. eks. nr det glder arbejdskontrakter , arten af beskftigelse og aflnning ) .
<P>
Endvidere har kvinder tit " fleksibelt " arbejde , tidsbegrnsede kontrakter eller typisk lave lnninger , og visse sektorer beskftiger helt overvejende kvinder .
Kvinders erhvervskarrierer er derfor ofte ustabile og giver dem kun vanskeligt mulighed for at erhverve sig erfaring .
Dette giver sig ofte udslag i lave niveauer for social beskyttelse og i utrygge levevilkr .
<P>
Kvinderne er ligeledes overreprsenteret i typisk " feminine " erhverv , men underreprsenteret i stillinger med ansvar og i de liberale erhverv .
Desuden deler kvinder og mnd sektorer som informations- og kommunikationsteknologierne , som ellers er i kraftig vkst , mellem sig p en ulige mde : Kvinder er overvejende at finde i bunden af hierarkiet .
Det er derfor helt uomgngeligt at indfre politikker for uddannelse og efteruddannelse , som henvender sig specifikt til unge kvinder , s man kan genetablere en ligevgt .
<P>
Endvidere dominerer uligheden mellem mnd og kvinder ogs p lnsiden : De tilgngelige tal for 1995 viser , at i hele Den Europiske Union er en kvindes timeln 73 % af en mands , for det samme arbejde .
<P>
Jeg giver derfor ordfreren min fulde sttte , nr hun opfordrer Kommissionen til at fortstte sine bestrbelser og isr til at styrke den " strategiske " karakter af sine rlige beretninger ved at g over til at vurdere effektiviteten af de politiske initiativer i stedet for at njes med at beskrive dem .
<P>
Jeg mener ogs , at man skal insistere p l ' acquis communautaire inden for kvinders rettigheder og lige muligheder i ansgerlandene , fr de optages .
<P>
Jeg vil afslutte med at opfordre medlemsstaterne til at fortstte den dobbeltstrategi , der hyldes p fllesskabsniveau , i form af en mainstreamingstrategi og specifikke aktioner til gavn for kvinder .
<SPEAKER ID=80 NAME="Korakas">
Det er en srdeles interessant begivenhed , at man for frste gang konstaterer ndvendigheden af at g videre i vurderingen af de politiske initiativers effektivitet , som er taget p basis af Kommissionens rlige beretninger .
Vi str sledes over for en afstemning , som godt nok ikke sparer p forslag til undersgelser og udforskning , men som faktisk str tilbage med hensyn til en virkelig tilgang , som skal vise de kritiske problemer , som stadig er ulste , og andre nye , som kommer til at true rettigheder og landvindinger , samt de reelle rsager , som fremkalder dem .
<P>
Kvinderne er fortsat en af de mest flsomme befolkningsgrupper , eftersom deres rettigheder bliver groft overtrdt af det nuvrende sociokonomiske system .
Det er det frste , der burde anerkendes , hvis vi ikke blot nsker en anledningsbetnkning om kroner og en proklamation af hensigter .
<P>
Lige muligheder inden for arbejde , social deltagelse , sundhed og andet giver ikke mening inden for en ramme af reaktionre politikker , som berrer hele den menneskelige vrdighed uden noget kvivalent socialt perspektiv i et samfund , der er prget af arbejdslshed , underbeskftigelse , manglende velfrd , et samfund , som omregner den menneskelige vrdighed til penge og kommercialiserer den .
<P>
Ikke blot udvides de sociale rettigheder og de sociale landvindinger ikke , men de reduceres mere og mere som overdrevent udgiftskrvende omrder .
De smidige og elastiske former for beskftigelse , som rundhndet tilbydes kvinderne , er ikke et produkt af udvikling , men det er de konomisk strkes fleksibilitet til at modst den konomiske krise og sikre sig konkurrencen og store profitter p bekostning af lnarbejderne .
Det frste offer er kvinderne , som fortsat er lavere lnnet for lige arbejde , som stadig besidder lavere og ufaglrte stillinger , som str over for flere problemer og har ulige muligheder for at blive optaget p arbejdsmarkedet .
De falder som de frste for nedskringerne i de offentlige udgifter , privatiseringerne p sundhedsomrdet , retten til at f sundhedspleje og medicinsk behandling - for ikke at tale om retten til forebyggelses- og informationsprogrammer .
De skal arbejde under forhold , som er legemeligt , psykisk og ndeligt belastende for deres sundhed , et faktum , som belaster kvinderne endnu mere , idet de skal forene mange pligter og har dobbelte og tredobbelte sociale roller .
Betnkningen anerkender selv , at " ... Udover at beretningerne generelt mangler at underbygge effekten af politikkerne og programmerne , mangler de en diskussion af de bagvedliggende faktorer for den fortsatte ulighed ...
" .
<P>
Er det muligt at forestille sig og sttte et fremstd for at lse kvindernes problemer og sikre en lovfstet beskyttelse af dem mod enhver slags forskelsbehandling inden for rammerne af et sociokonomisk system , som kommercialiserer og underkaster alting under en hrd finanspolitik og gningen af de store profitter ?
Man kan ikke realisere en politik , der virkeligt beskytter kvinderne , uafhngigt af en nyorientering og tilbundsgende omorganisering af vores samfunds udviklingsmodel .
Mod planerne og praksiserne for udbytning og undertrykkelse opfordrer vi kvinderne til sammen med mndene at komme frem og hvde deres krav inden for rammerne af en bred , folkelig kampfront i hver eneste land .
<P>
Til trods for afstemningsforslagets positive punkter berrer det kun svagt problemet .
Vi er bange for , at proklamationerne og dets gode hensigter for 117. gang kun er " glegift under deres lber " .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.06 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=6>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning
<CHAPTER ID=7>
Peru
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0777 / 2000 af Medina Ortega m.fl. for PSE-Gruppen om krisesituationen i Peru ;
<P>
B5-0780 / 2000 af Di Pietro for ELDR-Gruppen om situationen i Peru ;
<P>
B5-0784 / 2000 af Salafranca Snchez-Neyra for PPE-DE-Gruppen om krisesituationen i Peru ;
<P>
B5-0790 / 2000 af Lipietz og Nogueira Romn for Verts / ALE-Gruppen om krisesituationen i Peru ;
<P>
B5-0792 / 2000 af Marset Campos og Di Lello Finuoli GUE / NGL-Gruppen om krisesituationen i Peru .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg har medbragt et af mine indlg fra den 9. april 1992 , hvor jeg talte om prsident Fujimoris statskup , det skaldte selvkup , og dengang sagde jeg , at det ikke kunne accepteres , at en demokratisk valgt prsident gav afkald p sin retsgyldighed og stttede sig til de vbnede styrker .
<P>
Siden den sidste valgfarce har Fujimori mistet sin retsgyldighed , og han har ikke alene mistet sin retsgyldighed , han har ogs mistet den politiske sttte , han havde tidligere .
Nu glder det s Perus skbne . Det glder om at finde ud af , om dette land kan komme vk fra den svre situation , som Fujimori nu har frt landet ud i .
<P>
Vi er flere politiske grupper , der har fremlagt et flles beslutningsforslag , hvor vi grundlggende beder prsident Fujimori om at g af . Men han skal gre det p en sdan mde , at man via en proces med demokratiske og rene valg kan konsolidere landets demokrati .
<P>
For det andet beder vi om et samarbejde mellem Den Europiske Unions institutioner i Perus demokratiske proces , hvilket er noget , som de europiske institutioner kan gre .
Vi anmoder ligeledes om , at en delegation fra Europa-Parlamentet rejser til Peru for p stedet at kontrollere hndelsernes udvikling .
<P>
Vi hber , at Fujimori ikke driver situationen til det yderste , at han gr denne overgang mulig , og at der i Peru ikke igen opstr en situation som den , der nu eksisterer i Beograd med en folkelig opstand praktisk taget p gaden .
Derfor tror jeg , at hvis de europiske institutioner og Europa-Parlamentet hjlper den peruvianske befolkning i disse svre tider , s kan vi bidrage til landets stabilitet og de demokratiske institutioners konsolidering i hele Latinamerika .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Hr. formand , i Peru gennemlever man for indevrende nogle usikre jeblikke , og vi nrer alle forhbningen om , at den nuvrende situation bliver lst via en proces , hvor der er garanti for alle civile og politiske rettigheder , som kan forstrke og konsolidere demokratiet og freden i Peru , som er et land , der har lidt under 25.000 ddstilflde i de sidste 15 r .
<P>
Den Europiske Union - som konomisk set er den vigtigste samarbejdspartner og den strste investor i Peru med tal , der overstiger seks milliarder dollars i de sidste syv r - skal opretholde sit samarbejde p baggrund af den demokratiske klausul , der blev vedtaget i tredje- og fjerdegenerationsaftalerne med landene i Andespagten , som baserer sig p de universelt anerkendte principper om respekt for det pluralistiske demokrati , retsstaten og menneskerettighederne .
Derudover skal Den Europiske Union med den strste omtanke opfordre til dialog mellem alle de peruvianske demokratiske styrker for at opn nogle forligsaftaler , som garanterer udvelsen af de civile og offentlige rettigheder og den fri ytringsfrihed .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Hr. formand , det er med stor tilfredshed , at vi ser det bekrftet , som vi allerede havde forudsagt ved en tidligere afstemning .
Europa-Parlamentet havde p markant vis forkastet valget af hr . Fujimori , og jeg glder mig over at se mine kolleger fra de to strste grupper tage klart parti for , at Europa-Parlamentet skal yde kraftig sttte til en demokratisering af Peru .
<P>
Hvad der imidlertid bekymrer os , er , hvad der vil ske med hr . Montesinos .
Vi kan ikke g ind for , at asylretten bruges til at beskytte kriminelle .
Mennesker over hele verden gldede sig over , at internationale resolutioner langt om lnge begynder at virke mod en tidligere diktator , hr . Pinochet .
Vi kan ikke tillade , at hr . Montesinos finder tilflugt i Panama eller , som visse rygter begynder at antyde , i Marokko .
Han skal dmmes , uanset hvilken stat han mtte prve at sge tilflugt i , dmmes for tortur , for narkohandel osv .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , den peruvianske befolknings lngsel efter fred , demokrati , retfrdighed og velfrd nrmer sig sin virkeliggrelse med Fujimoris tilbagetrden .
Den uheldige indflydelse p denne lngsel , som den amerikanske sttte til Fujimori har betydet , br neutraliseres af en anden indflydelse , som p en positiv mde er til fordel for menneskerettighederne og den fulde demokratiske udvikling , og som kommer fra Den Europiske Union .
Derfor mener vi , det er ndvendigt at insistere p to aspekter i den flles beslutning , som vi fremlgger .
<P>
For det frste skal vi insistere p at ngte asyl i Den Europiske Union til personer som Montesinos - ogs selv om forhandlingerne gr igennem tredjelande . Det drejer sig om en person , der er ansvarlig for frygtelige forbrydelser mod menneskeheden .
For det andet insisterer vi p , at Europa-Parlamentet skal sende en delegation til Peru for at vurdere perspektiverne for demokratisk fremgang og den fredelige lsning p de nuvrende problemer , sledes at vores samarbejde bliver meget positivt .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg kunne egentlig godt tnke mig , at vi for en gangs skyld ikke blot diskuterer Latinamerika i forbindelse med det ene eller det andet aktuelle og uopsttelige sprgsml , men fr en debat efter en velforberedt diskussion i udvalgene .
<P>
Jeg har indtryk af , at vi altid kun beskftiger os med begivenhederne i Latinamerika som enkeltstende tilflde og derudover frer en meget tilbageholdende politik .
Det er en skam , for den verdensdel fortjener strre opmrksomhed .
<P>
Hvad Peru angr , har allerede flere talere og ogs vores beslutning ppeget , at prsident Fujimoris bebudede tilbagetrden giver mulighed for en ny start .
Jeg er dog ikke sikker p , om det ogs vil vre tilfldet , for vi har allerede oplevet en del ting her , og jeg er frst sikker , nr Fujimori rent faktisk er trdt tilbage eller har tabt valget .
Det er efter min mening derfor overordentligt vigtigt , at Den Europiske Union beskftiger sig meget indgende med dette land og med situationen i Peru , f.eks. ogs opretholder en organiseret dialog med oppositionen .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig , at vi nu sender den delegation , som vi ville sende til valget , men som s ikke kom af sted af velkendte rsager , for at sttte dem , der arbejder for en demokratisk reform i landet .
Og hvis det bliver resultatet her i eftermiddag , vil jeg vre meget tilfreds .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg tror , begivenhederne i Peru viser , hvor stor afstand der kan vre mellem ordenes formelle betydning og deres reelle indhold .
Det ord , det her drejer sig om , er ordet " demokrati " .
I Peru er der et parlament , som er valgt ved almindeligt valg og en prsident , som har anvendt hrens overtalelsesevne til at krnke alle forfatningsnormer .
<P>
Jeg mener , at denne beslutning er et betydningsfuldt politisk initiativ fra Parlamentet .
Og jeg skal blot bruge nogle f ord p et af beslutningens emner , nemlig at vi skal sende en delegation .
<P>
Der er brug for , at EU bidrager , og det kan ikke vente .
Den demokratiske proces har brug for at blive styrket , men den skal styrkes hurtigt med instrumenter og politiske og menneskelige ressourcer .
Vi m srge for , at Peru kan n mlet med kandidater , som kan leve op til opgaven , og som kan opfylde det peruvianske folks krav om politisk fornyelse og et reelt demokrati .
<P>
Derfor , hr. formand , hr. kommissr , gr jeg strkt ind for kravet om , at der sendes en delegation , ikke blot for at bevidne , nr der sker noget uopretteligt , men for en gangs skyld for at hjlpe et land , som sger en vej til demokrati .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , dette beslutningsforslag om det , der er sket i Peru , skyldes to ting .
For det frste , at vi igen er ndt til at vre p vagt , hvad angr demokrati og menneskerettigheder i Latinamerika , som jo var kilde til meget bekymring i Europa-Parlamentet i 80 ' erne , der blev mindre i 90 ' erne , da der kom demokratiske regeringer i de fleste af landene .
Men ogs skuffelse , fordi der ud over Peru forekommer andre forsg p aggressiv populisme med begyndende diktatur , der begrunder vores frygt og p ny gr Latinamerika til genstand for vores demokratiske agtpgivenhed .
Lad os sige det lige ud : Dette beslutningsforslag er udtryk for , at vi fler , at Europas indflydelse er meget beskeden i Latinamerika .
Med samvittigheden beroliget af 90 ' ernes demokratiske udvikling har Europa kun gjort lidt for disse lande ud over gode rd om konomisk integration .
bningen af vores markeder har vret symbolsk - undtagen for kd fra Argentina , som bekendt p grund af kogalskaben - den teknologiske udveksling har vret beskeden , de kulturelle og politiske forbindelser har ikke vret andet end ord , og ekspertuddannelse og lnsomme investeringer er der ikke blevet til mere af .
Europa har ikke benyttet de fremspirende demokratier til at fremme udvikling og social retfrdighed i Latinamerika , til at hjlpe disse lande med at komme ud af den nsten totale afhngighed af at skabe kapital gennem narkohandel .
Peru og Fujmori , hr. formand , er endnu ikke nogen katastrofe .
Det er en skuffelse - og nu ogs en advarsel .
For at undg katastrofer er det virkelig ndvendig Europa ogs frer politik i den del af verden , i Latinamerika .
<SPEAKER ID=91 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , de betingelser , som valget i Peru i maj fandt sted under , var uacceptable .
P den baggrund stttede Kommissionen den mission , der udgik fra Organisationen af Amerikanske Stater , og som skulle kontrollere gennemfrelsen af en rkke vigtige demokratiske reformer , som regeringen var blevet enig om med oppositionen .
<P>
Den Europiske Union har frst for nylig understreget i en erklring , at prsident Fujimori har taget et initiativ med sin beslutning om at udskrive nyvalg .
Dette initiativ kan udgre et stort skridt hen imod demokrati , men kun hvis han ikke stiller op til valget , sdan som han har bebudet .
<P>
Hvis denne chance skal udnyttes , skal der findes en lsning p en lang rkke graverende svage punkter inden for kort tid .
Der er tale om svage punkter , der kom benlyst frem ved sidste valg .
Hvis disse problemer ikke bliver lst , er der fare for , at man ogs m stte sprgsmlstegn ved det nste valg .
<P>
Kommissionen sttter derfor Organisationen af Amerikanske Stater i fortsttelsen af dens arbejde i henhold til den dengang aftalte tidsplan . Og den gr det trods de vanskelige rammebetingelser og trods de talrige irrationelle forhold , der belaster dette planlagte nyvalg .
<P>
Kommissionen undersger for jeblikket sammen med medlemsstaterne , hvordan der bedst kan ydes konkret bistand til forberedelsen af et pluralistisk og demokratisk valg og i givet fald ved observationen heraf .
<SPEAKER ID=92 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18 .
<CHAPTER ID=8>
Afghanistan
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0776 / 2000 af van den Berg og Sakellariou for PSE-Gruppen om situationen i Afghanistan ;
<P>
B5-0778 / 2000 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen om situationen i Afghanistan ;
<P>
B5-0781 / 2000 af Dybkjr og Malmstrm for ELDR-Gruppen om situationen i Afghanistan ;
<P>
B5-0785 / 2000 af Morillon for PPE-DE-Gruppen om situationen i Afghanistan ;
<P>
B5-0789 / 2000 af Schroedter m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Afghanistan ;
<P>
B5-0793 / 2000 af Ainardi m.fl. GUE / NGL-Gruppen om situationen i Afghanistan .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg tror , vi skylder ophavsmanden til dette beslutningsforslag , general Morillon , meget .
Det er et vigtigt beslutningsforslag , for jeg tror , at dette land , hvis befolkning lider meget , i srdeleshed de brn , der sprnges af miner , og de kvinder , der udsttes for afskyelig diskrimination , er et land , der fortjener en langt strre opmrksomhed fra vores side .
Takket vre dette beslutningsforslag , som er genstand for bred konsensus , indtager Europa-Parlamentet en fast holdning .
<P>
Det grundlggende politiske problem , der , som beslutningsforslaget siger , ogs er midlet til at prve at f indflydelse p situationen i Afghanistan , er at lgge pres p den store nabo , Pakistan . Jeg vil ogs tilfje den anden store nabo , Folkerepublikken Kina , som Pakistan har fortrinlige relationer til , og som Pakistan samarbejder med militrt og atomart .
Vi ved ogs , at disse to store lande , Pakistan og Folkerepublikken Kina , praktiserer et betydeligt samarbejde mellem de politiske nomenklaturer og de lokale mafiaer , nr det drejer sig om narkohandel .
<P>
Vi ved jo , at Afghanistan ikke er langt borte , at Afghanistan er verdens strste producent af opium , og derfor kender vi ogs og kan forestille os den rolle , som disse politiske mafiaer , og for resten ikke kun politiske , spiller for udvidelsen af narkohandlen .
Vi ved ogs , at De Forenede Nationers politik , og specielt PNUCID ' s og hr .
Arlacchis politik , er en katastrofe : Trods de millioner af dollars , der er investeret i Afghanistan i lbet af de sidste r , er der sket en fordobling af produktionen .
<P>
Sammenfattende mener jeg , man skal lgge pres p Pakistan , lgge pres p Folkerepublikken Kina , trkke enhver finansiering af hr . Arlacchi og af PNUCID tilbage , s man ikke ender med , gennem disse forbudspolitikker omkring narko , at tilskynde til produktion af og handel med narko , som det reelt er tilfldet .
<SPEAKER ID=95 NAME="Dybkjr">
Hr. formand , tidligere p dagen havde vi en debat om kvinders rettigheder i Unionen , og vi berrte ogs sprgsmlet om de nye ansgerlande .
Nr man s str over for sdan en beslutning som denne om Taleban-styret , s m man sige , at det i virkeligheden er rene luksusproblemer , vi har drftet , nr man tnker p , hvad der foregr i Afghanistan .
Lige fra frste gang , jeg hrte om Taleban-styret , har jeg vret rystet .
Det forekommer mig fuldstndig utroligt , at det stadigvk kan eksistere i r 2000 , og ikke blot griber vi ikke ind , men vi kan i virkeligheden ikke gre s frygtelig meget ved det .
<P>
Det er klart , at der i krig altid vil vre tale om , at en lang rkke uskyldige mennesker lider nd eller dr , og meget ofte er der jo tale om kvinder og brn og gamle , som er totalt forsvarslse i en lang rkke situationer .
Men det der sker her , det gr jo faktisk endnu videre .
Det er en langt mere systematisk undertrykkelse , end hvad man ser i normale krigssituationer .
Det er langt mere systematisk , langt mere voldeligt over for en gruppe af kvinder .
Det virker , som om der simpelthen er tale om grupper af mnd , der befinder sig i en verden , hvor intet andet tller end deres eget sammenhold og deres egen undertrykkelse af kvinderne .
Og derfor synes jeg ogs , det er godt , at beslutningen indeholder nogle klare og tydelige punkter om netop kvindernes situation og gr opmrksom p , hvor ndvendigt det er , at vi prver at hjlpe for at forhindre , at Taleban-regimet fortstter sin totale diskrimination af kvinder .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Er Afghanistan dmt til at synke til bunds i en anden tids obskurantisme , dmt til langsomt at kvles under det talebanske g , lige som vi netop er blevet mindet om billedet af dets kvinder under den ptvungne chador ?
Hvor mange flere dde , hvor mange flere fordrevne skal vi registrere , fr der gr hul p vores politiske ligegyldigheds skal ?
Hvor mange flere ton narko , sprjtet ind i rerne p unge mennesker i hele verden , skal vi mon beklage ?
Skal vi vente p , at statsterrorismen definitivt er installeret , p , at jihad ' en har sejret , og p , at den ekspansionistiske vilje hos Guds galninge i hele regionen omsttes i handling , fr vi omsider accepterer at blande os , os fra Den Europiske Union , sdan som det forventes af os ?
<P>
Den lange offensiv , Taleban-styret har frt , med skjult sttte fra Pakistan , har nu afskret befolkningerne i Den Nordlige Alliance fra en livsvigtig forsyningsvej .
Det internationale samfund kan ikke lngere blive ved med at fre strudsepolitik , og vores diplomatier med at afvente , hvad der sker .
Uanset fortidens drlige vaner tror jeg , at jeg fortolker de fleste af de tilstedevrendes nske , nr jeg proklamerer , at vi afviser en bekvemmelighedsneutralitet , som gr passivitet til en teori og retfrdiggr blindhed .
<P>
Vi rejser os mod en sdan neutralitet , som tendentielt placerer alle deltagere i samme rolle og putter det talebanske regimes daglige udskejelser i samme skuffe som kommandant Massoud Massouds vbnede modstand og skildrer ham som en krigsherre , men hvordan skulle han kunne vre andet efter s mange kampe ?
Men for dem , som kender ham , og som har set ham i virkeligheden , er han ogs en dialogens og samlingens mand .
Han opfatter sig selv som den ypperste reprsentant for en tolerant islam .
Han kan vre en fredens mand .
Massoud hvder , at der ikke er nogen militr lsning p det afghanske problem .
Han har ret .
Vi m hurtigst muligt i gang med at udarbejde politiske lsninger , der respekterer de vrdier , som er fundamentet i Den Europiske Union .
<P>
Det beslutningsforslag , som samtlige grupper har forberedt , og som jeg har ren af at forsvare her , trkker i denne retning .
Det opfordrer i det vsentligste det siddende formandskab til at gre sin indflydelse gldende , s udenlandsk indblanden i landets anliggender kan ophre .
Det anmoder Kommissionen om at udarbejde humanitre hjlpeprogrammer for de forskellige dele af den afghanske befolkning , s ingen i landet bliver glemt .
Endelig , og det er det vsentlige , insisterer det p , at Den Europiske Union skal koordinere sine initiativer med nabolandenes med for at gennemtvinge en lsning , som gr det muligt at genetablere fred , stabilitet og respekt for international ret og de mest elementre menneskerettigheder .
<P>
Vi ved godt , at opgaven ikke bliver let , men jeg vil gerne p dette sted gengive en stor europers , Wilhelm af Oraniens devise om , at det er ikke ndvendigt at hbe for at foretage sig noget , ej heller at n sit ml for at fortstte ufortrdent .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , Afghanistan er det land , hvor de fleste og de vrste krnkelser af menneskerettigheder finder sted .
Et virkelig godt eksempel er kvindernes situation .
Kvinder kan ikke udve deres erhverv , piger kan ikke g i skole , kvinder kan ikke bevge sig frit p gaderne , kvinder bliver stenet for nu blot at nvne et par eksempler .
Der arbejder ikke n eneste menneskerettighedsorganisation i Afghanistan !
<P>
Det er landet med de fleste miner .
Et land uden hb for brnene .
75 % af de unge og 90 % af pigerne har ingen skoleuddannelse .
Det er et af de fattigste lande , et land med en glemt krig .
Det understreger efter min mening betydningen af denne beslutning .
Samlet set kan det konstateres , at de internationale organisationers og FN ' s nuvrende aktiviteter ikke er tilstrkkelige .
Det vil sige , at konflikten er langt mere kompliceret , en lsning lader ikke til at vre inden for rkkevidde , og alligevel - her er vi enige - er den tvingende ndvendig .
<P>
EU str over for en vigtig opgave her .
Dens koncepter til en ikke-militrisk konfliktlsning kunne anvendes her .
Jeg vil blot nvne et par stykker : kontrol med vbeneksport og leverance af sm vben til slutbrugerne , sledes at vi ikke tavst bidrager til problemerne , sttte til de ikke-statslige organisationer , til kvindeorganisationer i landet , der har mod til at handle aktivt p trods af denne udsigtslse situation .
Af hensyn til konsekvensen er det tvingende ndvendigt , at mennesker , der flygter fra landet , selvflgelig fr asyl i vores lande .
<P>
Det ville virkelig klde EU , hvis man satte et politisk initiativ i De Forenede Nationer i gang for at opn en fredelig lsning p konflikterne i Afghanistan .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , vi kan virkelig kun vre bekymrede over talebanernes nylige offensiver .
Lidelserne , denne konflikt medfrer , er forfrdelige .
S jeg str naturligvis ogs inde for forslagene i det flles beslutningsforslag .
Men , lige som andre kolleger , vil jeg fastholde to ting , som bekymrer mig .
<P>
Min frste bekymring er netop kvindernes situation .
Lad os ikke vnne os til den .
Lad os aldrig banalisere .
De lever virkelig altid under skrkkelige vilkr , med forbud mod at arbejde , at have adgang til sundhedspleje og til uddannelse .
De lever et liv bervet alt , i permanent usikkerhed .
Der bliver regelmssigt stenet kvinder til dde .
De har i bogstaveligste forstand mundkurv p .
Alle afghanske kvinder , uanset alder , er udsat for systematisk krnkelse af deres mest grundlggende rettigheder .
Af den grund , ja , mener jeg ogs , at de burde nyde godt af asylretten .
Den Europiske Union br genoptage sin solidaritet med alle disse afghanske kvinder , som kmper i landet selv og i udlandet mod talebanernes regime .
<P>
Min anden bekymring glder den omstndighed , at talebanerne nu , hvor de behersker nsten hele Afghanistan , sger international anerkendelse .
S kun en politisk lsning kan gre det muligt at genoprette fred , stabilitet og overholdelse af rettigheder .
Ja , der er brug for et strre engagement fra Den Europiske Unions side .
Og i denne sgen mener jeg , det er bydende ndvendigt , at Rdet forstrker de restriktive foranstaltninger , det har besluttet .
Der kan ikke vre tale om anerkendelse fra nogen medlemsstats side , s lnge man opretholder en politik , der krnker menneskerettighederne , isr den systematiske diskriminering af kvinder .
<P>
Kommissionen burde ogs trffe langt mere omfattende humanitre ndforholdsregler for befolkningen og gre , hvad der str i dens magt , for at ngo ' erne kan yde hjlp til de afghanske kvinder og inddrage dem i deres aktiviteter .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Hr. formand , p grund af talebanernes tragiske militre succes er hundredtusindvis af kvinder i Afghanistan nu i endnu hjere grad end tidligere udsat for hrd undertrykkelse og afskret fra lgehjlp , undervisning , mulighed for at forsrge sig selv og fra bevgelsesfrihed .
<P>
Omkring en million personer , isr brn , er lemlstet af antipersonelminer .
Den beslutning om uopstteligt sprgsml , som skal til afstemning i dag , krver , at den bekymring , Europa-Parlamentet flere gange har udtrykt , udmntes i konkrete initiativer .
<P>
Der er srligt et punkt , jeg finder det vigtigt at understrege .
I flere r har der vret en budgetpost til programmer for minerydning og forebyggelse .
Ogs i 2000 er der finansiel dkning , ligesom der vil vre det i 2001 .
Der skal gribes hurtigt ind for at undg , at tusinder af brn bliver lemlstet og invalideret , nr de leger i markerne og udlser tragiske eksplosioner .
Det kan lade sig gre , tiltagene er tilrettelagt og kan udfres , men udbetalingen af de bevilgede midler er blokeret p grund af bureaukratiske problemer , evaluering af tidligere aktiviteter og kompetencestridigheder mellem forskellige kontorer .
<P>
Mine herrer fra Kommissionen , lft hovederne op fra Deres dossierer , og betragt virkeligheden hinsides papirerne - tusinder af brn er i fare .
Overvind langsommeligheden og usikkerheden !
Lav al den kontrol , De nsker , men frigiv i mellemtiden bevillingerne for 2000 for at redde mange ulykkelige menneskers liv og lemmer .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , det er muligvis hverken nyttigt eller politisk korrekt at pminde om , hvem der stttede talebanerne i begyndelsen , da talebanerne prvede at f den magt , de har i dag i Afghanistan .
<P>
Andre kolleger har allerede talt om en million fordrevne , en million lemlstede af minerne , tusindvis af kvinder , der er blevet bervet deres mest grundlggende rettigheder , som retten til uddannelse , til sundhed , til arbejde eller til at bevge sig frit . Det m vre frygteligt for mange af disse kvinder - som var vant til uddannelse , til et ikke-kirkeligt liv - at blive begrnset i dette rderum uden frihed .
Og det skal vi i de europiske institutioner virkelig tage hensyn til og ligeledes , at narkotikaafgrderne anvendes til at kbe vben .
<P>
Her til morgen - og jeg skal nok slutte straks , hr. formand - vedtog man en adfrdskodeks om vbensalg og -handel .
Jeg tror ikke , den adfrdskodeks bliver til nogen nytte , hvis den ikke effektivt kan forhindre , at vbnene kommer i hnderne p personer , der som disse krnker menneskerettighederne meget alvorligt .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , med hensyn til karakteren af det nuvrende styre i Kabul skal vi , som vi alle ved , ikke gre os nogen illusioner .
Tnk bare p begivenhederne i Afghanistan denne sommer .
Taleban-styret lancerede en ny militr offensiv imod deres nordlige opponenter , midt i den vrste trke , som har ramt dette fattige land , i mands minde .
<P>
Trken forrsager i mellemtiden et hsttab p ca . 2,3 millioner ton fde .
Det gr en fjerdedel af den samlede afghanske befolkning afhngig af kornleverancer fra Verdens Fdevareprogrammet .
<P>
Netop i sdan en dramatisk periode vender landets radikale islamitiske ledere sig imod FN ' s skaldte brdprogram i hovedstaden Kabul .
Det er et projekt , der omfatter 28.000 krigsenker .
Hvilket argument anvender Taleban-styret s ?
Mange bagerier skaffer arbejde til kvinder .
<P>
Uanset denne , i det mindste set med vestlige jne , menneskenedvrdigende politik krver Taleban-styret international diplomatisk anerkendelse .
Den bruger samarbejdet ved den FN-stttede tilbagevendelse af millioner af afghanske flygtninge til at opn officiel anerkendelse af deres intolerante tyranni .
Sprgsmlet er , om dette religise barbari er nok til at skabe en samlet international inddmningsfront imod vrterne for jihad-sammensvrgeren Osama bin Laden .
<SPEAKER ID=102 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , den aktuelle forvrring af den vbnede konflikt mellem talebanerne og Den Nordlige Alliance giver anledning til stor bekymring .
Stadig flere mennesker flygter fra kampene .
Antallet af fordrevne vurderes af nogle kilder til at vre 90.000. Mange af dem sger nu beskyttelse i provisoriske lejre i bjergene i den nordstlige del af landet .
Betingelserne dr kan forvrres dramatisk , nr vinteren stter ind .
<P>
I betragtning af denne udvikling bestrber ECHO , Kommissionens Kontor for Humanitr Bistand , sig for jeblikket intensivt p at sammenstte en ndhjlpspakke til en vrdi af 3 millioner euro med henblik p at yde bistand i form af medicin , fdevarer og overvintringsudstyr til de fordrevne .
Derudover har ECHO allerede bevilget 5,7 millioner euro i r til ofrene for trken i Afghanistan , til minerydning i den nordlige del af landet og til flygtningenes hjemvenden .
Ofrene for trken skal i frste omgang modtage yderligere 3 millioner .
<P>
Lad mig her sige vedrrende fru Paciottis indlg , at jeg selvflgelig vil sprge Kommissionen i dag , hvad der er sket og skal ske med pengene til minerydning .
Hvis der , som De siger , er bureaukratiske hindringer , lover jeg Dem , at jeg vil gre alt for at overvinde disse hindringer s hurtigt som muligt .
<P>
Parlamentsmedlemmerne ved , at Kommissionen ogs engagerer sig i de afghanske flygtninge og de internt fordrevne p langt sigt .
I perioden 1991 til 2000 har Kommissionen bevilget i alt 400 millioner euro i form af flygtningehjlp , humanitr ndhjlp og fdevarehjlp .
En betydelig del deraf var tiltnkt minerydning og FN-instansers , europiske eller afghanske ikke-statslige organisationers informationsarbejde .
<P>
Den Europiske Union sttter med sin flles holdning om Afghanistan De Forenede Nationers srlige mission i Afghanistan og generalsekretrens srlige udsendings bestrbelser p at skabe fred .
Unionen er fast besluttet p at yde et effektivt bidrag til at genskabe fred og stabilitet i landet , og det str helt klart , at fred og stabilitet kun kan opns i dette land , hvis menneskerettighederne og de grundlggende vrdier overholdes til fulde .
<P>
I den forstand fordmmes den vedvarende diskrimination af afghanske kvinder og andre krnkelser af menneskerettigheder i landet ogs i den flles holdning .
S lnge Taleban-styret ytrer sig s tvetydigt om kontrollen med opiumdyrkningen , vil Kommissionen ikke sttte nogen narkobekmpelsesprojekter i Afghanistan .
Dog vil den absolut sttte nabolandene med henblik p en forbedring af deres muligheder for at bekmpe narkoen .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18 .
<CHAPTER ID=9>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0794 / 2000 af Medina Ortega , Linkohr og Fava for PSE-Gruppen om bortfrelsen i Colombia af en spansk jesuit , som var involveret i forhandlinger med guerillaen ;
<P>
B5-0795 / 2000 af Di Pietro for ELDR-Gruppen om affren med fader Alejandroi Matos Castro i Colombia ;
<P>
B5-0796 / 2000 af Marset Campos , Miranda og Di Lello Finuoli for GUE / NGL-Gruppen om bortfrelserne , tvangsforsvindingerne og fredsprocessen i Colombia ;
<P>
B5-0797 / 2000 af Salafranca Snchez-Neyra for PPE-DE-Gruppen om bortfrelsen i Colombia af en spansk jesuit , som var involveret i forhandlinger med guerillaen .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg rejser mig for at bekrfte aftalen mellem de forskellige politiske grupper , som havde fremlagt et beslutningsforslag om kidnapningen af den spanske jesuit i Colombia og meddele , at vi har besluttet at trkke det tilbage i lyset af , at denne person er blevet frigivet .
I dag er der ligeledes blevet frigivet to andre fllesskabsborgere .
<P>
Derfor skal jeg ikke tale om beslutningsforslaget , eftersom det ikke lngere eksisterer .
<P>
Men under alle omstndigheder er det klart , at Colombia er et land , som fortjener opmrksomhed .
Men som hr . Linkohr sagde tidligere , er problemet med Latinamerika , at vi kun bekymrer os om disse lande , nr der er problemer .
Jeg tror , det er et godt tidspunkt til at pminde om behovet for , at Den Europiske Union begynder at udarbejde en omfattende politik for Latinamerika , som eventuelt kunne undg , at disse lande regelmssigt gennemlever krisesituationer som dem , man har set i nogle af landene .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg vil gerne bekrfte det , min kollega Manuel Medina netop har sagt .
<P>
Heldigvis kan vi i dette konkrete tilflde glde os over , at den spanske jesuit og andre spaniere samt andre borgere generelt er sat p fri fod .
Imidlertid er det ogs rigtigt , at Colombia , som vi mange gange beskftiger os med her , har adskillige problemer .
<P>
For indevrende er der f.eks. en colombiansk prst , Oliveiro Medina , som er i Brasilien .
Hans udlevering til Colombia kunne eventuelt stte hans liv i fare , for vi har set her i den sidste beslutning om Colombia , som vi drftede , at mere end 25 menneskerettighedsfortalere i den seneste tid er blevet drbt der .
<P>
Desvrre ville vi alle nske , at vi ikke igen skulle tale om Colombia .
Desvrre bliver vi alligevel ndt til at tale om det igen , men jeg tror , at Den Europiske Union generelt skal spille en vsentlig grundlggende rolle i Latinamerika , som Manolo Medina sagde .
Og hvis man skrer ned p budgetter til Latinamerika , vil man ikke fremme denne gode rolle , som vi br spille der .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Hr. formand , jeg vil gerne dele mine to landsmnds og kollegers glde . De talte om , hvor tilfredse de er med frigivelsen af den spanske jesuit Alejandro Matos og andre fllesskabsborgere .
<P>
Vi m ikke glemme , at der alene i r er blevet kidnappet 2.075 mennesker i Colombia af guerillaen , og vi skal her give udtryk for vores bekymring over den voldssituation , som folk lever i , navnlig i nord , i Santander-regionen - et jungleomrde , hvis grnse med Venezuela derudover er meget gennemtrngelig - hvor de permanente konfrontationer mellem guerillaerne og de paramilitre mangedobles med talrige vejblokeringer og hyppige mord .
<P>
Derfor tror jeg , vi br gentage vores sttte til den fredelige lsning af den colombianske konflikt , som narkotikakartellernes handling ogs har en dramatisk indflydelse p .
Derfor skal Den Europiske Union sttte prsident Andrs Pastranas initiativer , som har til hensigt at opn en fred via forhandlinger mellem hans regering og guerilla-grupperne , FAR , og den skaldte Nationale Befrielseshr .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , sprgsmlet om Colombia er virkelig ikke blevet behandlet ordentligt i Den Europiske Union .
Selv Rde Kors forlader landet , fordi hverken de paramilitre eller guerillasoldaterne overholder den internationale humanitre folkeret .
Det understreger , at fremgangsmden over for Colombia har vret forkert .
Underskrivelse af fredsaftaler er udmrket , men vi skal frst og fremmest opn , at den humanitre folkeret overholdes .
Det sker ikke der .
<P>
For ikke s lnge siden forel der en beslutning om situationen i " fredssamfundet " i San Jos de Apartad .
Det er mindre end en mned siden .
Siden da er situationen forvrret yderligere for samfundet .
Mindst fem mennesker er blevet drbt .
Vi er ndt til at tage fat p den rolle , som de paramilitre styrker og staten spiller i denne forbindelse .
Det er ikke acceptabelt , at mennesker fordrives fra deres hjem , fra deres land , og at verden ser passivt til og lader det ske .
Vi skal ogs tage fat p statens rolle .
<SPEAKER ID=109 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , bde Kommissionen og Parlamentet hilser lsladelsen af den spanske jesuiterprst Alejandro Matos Castro i sidste uge velkommen .
Vi appellerer til guerillagruppen om at lslade de vrige gidsler .
Vi opfordrer indtrngende guerillagruppen til fremover at tage afstand fra bortfrelser og at respektere folkeretten .
<P>
Kommissionen er dybt bekymret over optrapningen af volden i Colombia , isr over massakrerne i de skaldte fredssamfund i San Jos de Apartad for nylig , som paramilitre krfter stod bag .
Vi appellerer endnu en gang til den colombianske regering om at undersge de nrmere omstndigheder omkring disse forbrydelser .
<P>
Kommissionen beklager de gentagne krnkelser af menneskerettighederne i Colombia og opfordrer indtrngende konfliktparterne til at fortstte fredsforhandlingerne og arbejde hen imod en varig fred i Colombia , som er betinget af en forhandlingslsning .
I den forbindelse vil jeg gerne fremhve , at Kommissionen sttter prsident Pastranas bestrbelser p at skabe fred , og at den vil gre alt , hvad der str i dens magt , for at fremme varig fred i Colombia .
<P>
Kommissionen vil navnlig gerne have et vigtigt ord at skulle have sagt , nr Den Europiske Union sammenstter en hjlpepakke , der skal fremme den colombianske fredsproces .
Kommissionen har allerede tilbudt at koordinere foranstaltningerne i en sdan pakke . Kommissionen har planer om at bevilge betydelige summer til formlet allerede en af de nste dage .
Derudover har Kommissionen foreslet , at der organiseres et mde i Bruxelles , der skal flge op p donorkonferencen den 7. juli i Madrid .
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18 .
<P>
Som flere talere har gjort opmrksom p , skal jeg oplyse Dem om , at beslutningsforslagene om dette tema som flge af den gode nyhed fra Colombia om frigivelsen af den jesuitiske pater og som flge af en aftale , der er indget mellem de politiske grupper , er trukket tilbage .
<CHAPTER ID=10>
Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0779 / 2000 af Dupuis m.fl. TDI-Gruppen om Makedonien ;
<P>
B5-0782 / 2000 af Haarder for ELDR-Gruppen om Makedonien : lovgivning om den hjere uddannelse og universiteterne ;
<P>
B5-0786 / 2000 af Pack m.fl. for PPE-DE-Gruppen om FYROM : lovgivning om den hjere undervisning og om universiteterne ;
<P>
B5-0788 / 2000 af Lagendijk m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om lovgivning om den hjere undervisning og universiteter i Makedonien .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , en lille bemrkning for at sige , at dette " FYROM " er en smule anakronistisk , og jeg opfordrer de grske kolleger , som altid er trofast p vagt , nr man taler om Makedonien , til mske at henvende sig lidt mere hndfast til deres regering , s vi kan komme ud over denne situation , som rligt talt ikke er fri for at vre lidt latterlig .
<P>
Hr. kommissr , kre kolleger , jeg mener , at denne beslutning er vigtig , fordi den omtaler en positiv beslutning fra den makedonske regerings side , og desvrre ikke fra samtlige politiske krfter i Makedonien , om loven vedrrende den hjere undervisning , som omsider vil give de unge fra minoriteterne , og specielt fra det albanske mindretal , mulighed for at studere p deres modersml .
Jeg mener , der er grund til at lyknske hr . Georgievsky , premierministeren , og hr .
Xhaferi , lederen af det albanske parti i regeringsflertallet , som str bag denne lov om den hjere undervisning , som desvrre ikke fandt sttte hos den parlamentariske opposition .
<P>
Jeg beklager , at beslutningsforslagets tekst , isr efter nske fra Den Socialdemokratiske Gruppe , ikke nvner navnet p dem , og jeg vil gerne sige til vores socialdemokratiske venner , at dette nske , som er fremsat ud fra det mere almene princip om , at man ikke anfrer de politiske krfter , forekommer mig noget dristigt , al den stund , man , hvis man lser det beslutningsforslag om Mellemsten , som vi skal stemme om i dag , bent benvner meget prcise situationer med prcise aktrer .
Alts endnu en gang forskellige mlestokke til forskellige situationer , og det mener jeg er begrdeligt .
<P>
Jeg tillader mig at opfordre Kommissionen til at flge denne sag med stor opmrksomhed .
Oprettelsen af dette universitet vil krve mange penge .
Det er en konkret mde at sttte et projekt p , som kan gre det muligt at overvinde problemerne omkring to store , forskellige befolkningsgruppers samliv side om side , og det er yderst vigtigt , hvad Kommissionen fremover foretager sig p dette omrde .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , jeg vil gerne tillade mig at knytte an til det , Olivier Dupuis har sagt .
Jeg tror , at nr tilskuerne p tribunen ovenfor ser titlen FYROM , s forestiller de sig virkelig et andet land .
FYROM betyder Ancienne Rpublique Yougoslave de Macdoine , det vil sige Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , ganske enkelt " Makedonien " .
Striden om navnet er en strid mellem Grkenland og dette land , Makedonien .
Vi hber naturligvis alle , inklusive de grske parlamentsmedlemmer , at striden snart bliver bilagt .
<P>
Vi har oplevet , at den vanskelige situation i Makedonien er blevet vanskeligere fra gang til gang , hvad angik behandlingen af albanerne .
Alle , der har haft deres gang i dette land igennem lang tid , har hele tiden presset p for , at dette problem blev lst .
Jeg vil dog ogs gerne understrege , at det ikke er et nyt problem , men derimod en arv fra den jugoslaviske tid , hvor albanerne altid blev forfordelt , ogs i Makedonien .
Det forholdt sig naturligvis desvrre sdan , at problemet ikke blev lst under den sidste regering i den sidste tid indtil 1998 .
Derfor glder vi os alle s meget over , at problemet med hjere uddannelser nu endelig mske kan blive lst p en virkelig god mde .
<P>
Den illegale dannelse af Tetovo-universitetet frte for r tilbage til store spndinger i Makedonien , som det desvrre ikke har vret muligt at mindske inden for de seneste r .
Af hensyn til de studerendes uddannelser mtte man jo ogs srge for , at dette problem blev lst .
Disse studerende havde eller har nemlig eksamensbeviser , som de ikke kan bruge til noget som helst .
Derfor mener jeg , at vi skylder de unge at finde en lsning . Nu har vi mulighed for det at gre det .
<P>
Vi har som delegation altid presset p for , at der bliver fundet en sdan lsning .
Nu har vi endelig fundet den !
Ikke vi , men regeringen under premierminister Georgievski og den albanske leder , Xhaferri , og isr reprsentanten for Europardet Max van der Stoel .
Dette samarbejde er p fremragende vis mundet ud i et lovforslag , der blev vedtaget med flertal i parlamentet .
<P>
Jeg beklager lige s meget som Olivier Dupuis , at oppositionspartierne , der jo sad i regering indtil 1998 og kunne have lst problemet , forkastede forslaget uden selv at foresl en bedre lsning .
Jeg kan isr ikke forst reaktionen hos det albanske oppositionsparti , der jo bevidst afviser en ndvendig lsning p et albansk problem i Makedonien .
At den socialistiske opposition ikke tilsluttede sig sagen , gjorde den bestemt mod bedre vidende , men nogle gange er det sdan i oppositionen , ikke kun i Makedonien .
<P>
Vi forventer nu at f den ndvendige hjlp til at omdanne Tetovo-universitetet til et privat universitet , hvis eksamensbeviser kan blive anerkendt .
Alle , der nsker at opn en lsning p de interetniske forhold i Makedonien af hensyn til en stabilisering , m hjlpe til nu , s problemet kan blive lst , og der ogs virkelig kan blive tale om et privat universitet .
Det er det , denne aktuelle og uopsttelige sag handler om i dag .
Makedoniens interetniske sameksistens skal lykkes !
Det kunne vre en god model for nabolandene og bidrage til stabilitet i hele regionen .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , det er rart af og til at kunne behandle udviklingen i Sydsteuropa fra en positiv vinkel , og tit drejer det sig s om Makedonien , hvor de to strste befolkningsgrupper , p trods af mange problemer , lever fredeligt med hinanden , endda danner en koalitionsregering , som nu har vedtaget en ny lov om videregende uddannelser .
Det er et gennembrud i et sprgsml , som meget lnge gav mange problemer .
<P>
Langt om lnge fr albanerne mulighed for at flge en universitetsuddannelse p deres eget sprog , men inden for Makedoniens officielle undervisningssystem .
Det er en gevinst for landet .
Det er efter min mening frem for alt et godt eksempel for alle nabolande p , at der ikke kun spredes had gennem undervisning , sdan som det nu ofte er tilfldet , men at undervisningen ogs kan fungere som vugge for et fredeligt multietnisk samfund .
Det er en udvikling , som fortjener al sttte fra EU .
<P>
Til sidst , hr. formand , vil jeg nvne noget , som jeg normalt mener er uhrt i Parlamentet , nemlig at nvne den rolle en landsmand spiller .
Men jeg er denne gang stolt over den vigtige rolle , som den hjtstende reprsentant for mindretal i OSCE , Max van der Stoel , har spillet i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte Joost Lagendijks lyknskninger til van der Stoel .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at Makedonien pvirkes positivt af omverdenen .
Ikke , fordi makedonierne ikke selv er vagtsomme nok til at gre noget i den forbindelse .
Den forrige prsident , Gligorov , var , hvad det angr , allerede et eksempel p ikke-etnisk tankegang , og den nye prsident har ogs vundet alle befolkningsgruppernes tillid .
Jeg mener , at det er en flot prstation , at makedonierne indenrigs kan finde ud af det med hinanden .
<P>
Samarbejde mellem de slaviske makedoniere og isr de albansktalende makedoniere er efter min mening et meget vigtigt emne , og det kan komme til udtryk i kampen om det vigtige initiativ til at oprette et universitet i Tetovo .
Det har allerede vret fremme i mange r , men der er stadigvk ikke tale om en officiel anerkendelse af initiativet .
<P>
Heldigvis stttes det nu af flertallet i parlamentet , hvorved et meget vigtigt problem i det interetniske forhold er lst , ikke kun fordi det er s vigtigt at undervise p albansk p universiteterne , men isr fordi de albansktalende makedonieres samfundsmssige stilling forbedres vsentligt .
Det tiltrkker nye kategorier studerende til de videregende uddannelser .
Det er endvidere vigtigt for tilstedevrelsen af de albansktalende i embedssystemet , en tilstedevrelse , som i jeblikket langt fra er , hvad den burde vre .
<P>
At eksamensbeviser fra universitetet i Tetovo nu anerkendes er et stort fremskridt .
Efter min mening skal det p lngere sigt ogs vre sdan , at universitetet betales af skatteindtgterne , for ogs de albansktalende betaler skat og har lige s meget ret til en andel , nr det drejer sig om at finansiere undervisning .
<P>
Jeg er selv uddannet p et universitet , som hedder det frie universitet , fri af kirke og stat , og alligevel betalte statskassen .
Jeg mener stadigvk , at det er en stor fordel , og at det hermed ogs bevises , at et land anerkender undervisningens eget omrde .
<P>
Lad os fra omverdenen yde et bidrag , s identifikationen af de albansktalende fr en chance med deres stat .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , mine damer og herrer , min gruppe sttter det forslag , som vi har vret med til at skrive under p , for jeg tror , det er vigtigt , at en lsning , man har fundet frem til i Makedonien , og som kommer den albanske befolkning i mde , ogs stttes af Den Europiske Union .
<P>
Jeg kunne ogs godt tnke mig , at vi havde fundet en lsning , som alle partier i Parlamentet kunne have tilsluttet sig .
Hvorfor det er mislykkedes , fru Pack , skal vi hellere lade makedonerne om at diskutere .
Jeg har fet at vide , at det kun er smting , som regeringen kunne have imdekommet oppositionen med .
Jeg ved det ikke .
Jeg tror ikke , at det er det afgrende .
Det afgrende er , at der bliver fundet en lsning , som vi kan g ind for .
<P>
Selv om det ikke er populrt her i Europa-Parlamentet - der hersker jo snarere en stemning her , hvor man siger : jo mindre enheder , jo mere forskellige systemer , jo mere separatistiske bevgelser , desto bedre - vil jeg gerne sige , hvilket vi ogs har diskuteret meget indgende med vores kolleger fra Makedonien i delegationen . Vi m vre klar over , at ogs de interne albansksprogede institutioner skal bidrage til sammenhold og ikke til opdeling af samfundet i Makedonien .
Det er et vigtigt aspekt , som man ikke br glemme .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , general de Gaulle talte ved den tysk-franske forsoning om " paix des braves " , de tapres fred , og mente med det , at patrioter p begge sider fandt et varigt forlig .
Det er netop det , der er sket i Makedonien .
Derfor tror jeg ogs , at denne forsoning kan vre holdbar , men regeringen , der med stort mod har fundet en lsning p universitetssprgsmlet og mange andre sprgsml , har brug for synlige tegn p succes og omfattende sttte , ellers er freden i hele regionen i fare .
<P>
Derfor er det s vigtigt , at vi for det frste finder en lsning p navnesprgsmlet .
Hvis der nu igen kommer et forslag fra lige netop Grkenland om at tale om Slavo-Makedonien , er det brandfarligt , for netop dt m albanerne igen opfatte som en isolation . Desuden mener jeg , at det er meget vigtigt , at stabiliseringsaftalen indgs hurtigt .
Endelig tror jeg , at det er meget vigtigt at sttte Makedonien som model i regionen , s landet ogs virker stabiliserende p nabolandene , idet man s hurtigst muligt ogs kan afholde frie valg i hele Kosovo for at sikre , at der kommer entydigt demokratisk legitimerede krfter til magten dr - ikke kun p kommunalt plan - der virkelig taler kosovoalbanernes sag .
Derved kunne man helt sikkert ogs mindske en del problemer i Makedonien .
<P>
Jeg tror absolut , Makedonien har chancen for at blive en slags sydstens Schweiz , og vi br sttte landet massivt heri og forkaste alt , der kan bevirke et tilbagefald til nationalisme og chauvinisme , som visse krfter i landet for jeblikket desvrre prver at puste liv i af taktiske rsager .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , det er et faktum , at det , man har opnet i lbet af de sidste otte r i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , nrmest er et mirakel , eftersom det er lykkedes dette lille land ikke blot at holde sig ude af omrdets militre sammenstd , men ogs at udfolde store bestrbelser for en konomisk og social modernisering , at konsolidere de demokratiske institutioner og respektere bde menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder .
<P>
Det er hvet over enhver tvivl , at Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien spiller en vigtig rolle for sikkerheden og freden i omrdet , og vi hber , at det sidste problem i dets forhold til Grkenland snart vil blive lst p en mde , der respekterer begge landes vrdighed .
<P>
Jeg hilser med srlig tilfredshed den nye lov om de videregende uddannelser velkommen , idet den skaber forudstningerne for , at det albansktalende samfund fr mulighed for at lave sit private universitet .
<P>
Jeg er af den overbevisning , at dette lille land p Balkan fortjener EU ' s fulde sttte , og jeg hber , at associerings- og stabilitetsaftalen bliver underskrevet , inden det franske formandskab er forbi .
<SPEAKER ID=119 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg tror , vi alle er enige om , at stabiliteten og p langt sigt sgar Makedoniens evne til at overleve afhnger af , om makedonerne og albanerne i landet kan organisere en varig fredelig sameksistens , og derfor er det i Europas interesse at gre alt og sttte alt , som styrker denne fredelige sameksistens p langt sigt .
Af den grund har Kommissionen gentagne gange opfordret myndighederne i Makedonien til at lse det endnu uafklarede sprgsml om universitetsuddannelser p albansk .
<P>
Kommissionen hilser vedtagelsen af den nye lov velkommen .
Kommissionen samarbejder med OSCE ' s hjkommissr for nationale mindretal , Max van der Stoel , for at sttte gennemfrelsen af denne vigtige lov konomisk .
Jeg vil ved denne lejlighed gerne ppege , at Kommissionen jo allerede har hstet gode erfaringer i samarbejdet med hjkommissren , hr. van der Stoel .
<P>
Vi har sammen vret i stand til at lse et lignende problem med to andre europiske lande , nemlig Estland og Letland , og jeg er taknemmelig for , at jeg i den forbindelse kan sige , at samarbejdet med OSCE ' s hjkommissr har vret overordentligt konstruktivt og vrdifuldt .
Jeg tror ogs , det vil vre tilfldet med hensyn til Makedonien .
<P>
Kommissionen ptnker at bevilge 1 million euro til i r som led i det nationale program for Makedonien for at sttte lovens gennemfrelse .
Bevillingen er indeholdt i finansieringsforslaget , der bliver fremlagt i dag - muligvis netop i dette jeblik - for forvaltningsudvalget i Phare .
Hvis medlemsstaterne godkender dette finansieringsforslag , underskrives der en finansieringsaftale med regeringen , og der udarbejdes et detaljeret projekt i tt samarbejde med hr. van der Stoel inden for de kommende uger .
<P>
De Phare-midler , der er bevilget for r 2000 som led i det nationale program , kan ogs anvendes til sttte til universitetet i det kommende akademiske r , det vil sige 2001-2002 .
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 18 .
<CHAPTER ID=11>
Saminas forlis i Grkenland
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0783 / 2000 af Katiforis m.fl. for PSE-Gruppen om den grske frges forlis ;
<P>
B5-0787 / 2000 af Hatzidakis og Trakatellis for PPE-DE-Gruppen om skibet Express Saminas forlis ;
<P>
B5-0791 / 2000 af Korakas m.fl. GUE / NGL-Gruppen om skibet Express Saminas forlis .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , hr. kommissr , alle de politiske grupper er enige i forhandlingen af emnet , og de har i fllesskab vedtaget beslutningsforslaget .
Det anser jeg for yderst vigtigt , og jeg anser det ogs for yderst vigtigt , at socialdemokraterne ndrede deres oprindelige indstilling , for Saminas forlis er s sandelig en begivenhed , som har rystet ikke kun Grkenland , men hele Europa .
<P>
Vi drfter det ikke her i dag for at udtrykke vores sorg . Vi debatterer isr , hvad der er sket , hvorfor det skete , hvordan vi kan rette op p situationen , og hvorledes vi fremover i bde Kommissionen og Europa-Parlamentet kan hjlpe , s vi ikke oplever lignende begivenheder i fremtiden .
Det er uomtvisteligt , at den menneskelige faktor spillede en afgrende rolle .
Men der findes ogs sider ved forliset , som efter min mening afslrer en overtrdelse af fllesskabsretten .
Direktivet om registrering af passagerer er blevet overtrdt .
Det indrmmede ministeren , det indrmmede statsministeren i gr i parlamentet , og jeg hber , at Den Socialdemokratiske Gruppe i Europa-Parlamentet ogs vil indrmme det .
Direktivet om redningsudstyr , redningsblter og redningsbde er blevet overtrdt .
<P>
Hr. formand , i sndags tre timer fr fristen for implementeringen af direktiv 98 / 18 udlb , fik ca . 50 grske skibe sejlforbud af handelsfldeministeriet .
Det er imponerende , at regeringen og selskabet fastholder , at Samina opfyldte alle sikkerhedsforskrifterne .
Det vil sige , hvis det ikke var sunket , ville det sejle omkring endnu .
Det siger selv regeringen .
<P>
Hvad krver vi ?
Vi krver isr tre ting : for det frste fuld implementering af direktiv 98 / 41 om registrering af passagerer .
For det andet en afkortning af tidsplanen for direktiv 98 / 18 , og at der ikke gres nogle undtagelser for medlemsstaterne , sdan som tilfldet har vret hidtil for Grkenland .
Parlamentet indvilgede efter pression fra den grske regering under anden behandlingen . Hr .
Stenmark husker det , han kan bevidne , hvad jeg siger .
Og naturligvis krver vi , at undtagelsen for Grkenland med hensyn til cabotage , den monopolistiske og oligopoliske karakter , som hersker inden for stransport , ophrer .
De grske rutebdsejere har deres nye skibe p linjerne til Italien , hvor der er konkurrence , og de gamle skibe p linjerne i Grkenland , hvor der ikke er konkurrence , og derfor falder sikkerhedsstandarderne .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at alle vi grske parlamentsmedlemmer har reageret mod denne situation .
Vi mener ikke , at alting er forkert i Grkenland , der findes ogs mange gode skibe , og det overvldende flertal af de grske smnd gr deres arbejde godt .
Ved at fremlgge afstemningsforslaget vil vi gerne vise vores engagement over for dette emne og vores lyst til at kmpe for , at Grkenland skal godkende endnu hjere sikkerhedsforskrifter end EU for at afvrge de negative indtryk af vores land , som er opstet .
<P>
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre har fremlagt tre ndringsforslag . Et om sfolkene , et om arbejdsforholdene og et om den lokalpolitiske kommissions undersgelse p stedet .
Vi er mest uenige af tekniske grunde , som jeg ikke har tid til at komme ind p nu , men jeg kan forklare dem privat til medlemmerne .
Det er ikke s meget den politiske karakter som visse tekniske vanskeligheder , ssom f.eks. om smndene , som allerede er nvnt i afstemningsforslaget , s det er der ikke behov for at gentage .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , kre medlemmer , i forgrs gik vi ikke ind for en hasteafstemning om Express Saminas forlis , eftersom der stadig foregr en retlig undersgelse i Grkenland , og p grund af den grske regerings udtalelser i forbindelse med sagen .
<P>
Vi mener , at Europa-Parlamentets ord skal have vgt , det m ikke vre improviseret .
Har vores parlament i vrigt i ethvert lignende , tragisk tilflde gjort og vil det i fremtiden gre det samme ?
I forgrs kunne man her i salen hre , at vi ikke nsker en forhandling om skibssikkerheden .
Men foregik der , eller kommer der nogensinde til at foreg en sdan , essentiel forhandling , nr sagen bliver hastebehandlet p to eller tre minutter ?
Vi respekterer Parlamentets beslutningen fra i forgrs , og derfor satte vi os til forligsbordet , og vi nede frem til en flles tekst gennem et fair samarbejde , det skal indrmmes , mellem alle grupperingerne .
Slutteksten giver udtryk for vores sorg , som fra frste frd allerede var kommet til udtryk gennem vores formand , fru Fontaine , den tager hensyn til Kommissionens udtalelser og kravet over for den grske regering om fuld information og en undersgelse , som allerede er sat i vrk , og desuden understreger den vigtigheden i , at sikkerhedsreglerne bliver fulgt , og vores skepsis over for enhver form for afvigelser .
Men udgr disse emner ikke netop det aktive Transportudvalgs omrde , og krves der som bekendt ikke en seris og ofte langvarig dialog og procedure for , at vi hver gang kan komme frem til det , som skal ske ?
Er det virkeligt s let i hast at beslutte hvad , der skal ske med skibsfarten ?
<P>
Behovet for en hastesag er heller ikke senere dokumenteret , eftersom der i kompromisteksten ikke findes henvisninger , som kunne misforsts som hurtige , oppositionelle angreb p den grske regering netop p grund af den gode nd , som alle sider viste , sdan som jeg sagde tidligere .
Tilbage str sprgsmlet .
Hvilken gevinst har vi af denne tekst , som vi ikke ville have , hvis det ikke havde vret en hasteafstemning ?
<P>
Under alle omstndigheder , hr. formand , er vi enige i det flles afstemningsforslag , som vi sttter , sdan som det foreligger , nemlig som et hasteforslag , og p basis af de ting , jeg har nvnt , er vi naturligvis uenige i de ndringsforslag , der ogs er blevet fremsat som hastesager .
Med hensyn til skibsfarten bjer vi hovedet i mindet om Saminas uskyldige ofre og sttter og str i spidsen for enhver aktion , hvis ml det er at sikre mennesker og beskytte miljet , til trods for det modsatte indtryk .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg fler sandelig selv sorg og vrede bde i forbindelse med forliset og med ofrene - selv om jeg gr ud fra , at der altid vil ske ulykker til ss og skibsforlis - men det , som isr ophidser og gr mig vred , er de utilstrkkeligheder , ufuldkommenheder , undtagelser og problemer , som har vist sig i forbindelse med dette forlis , og derfor br vi drfte dem .
Jeg ved ikke , om det skal foreg som hastesag , men i alt vsentlig i hvert fald hurtigst muligt . Og det vedkommer ikke kun Grkenland .
<P>
Vi br forhandle og krve , sdan som vi gr det i afstemningsforslaget , en fuldstndig implementering af fllesskabslovgivningen uden nogle undtagelser , selv om den ogs er utilstrkkelig , hr. formand , og skal udvides . Vi skal krve og tilskynde til en modernisering og fuldendelse af havnene , efteruddannelse af personalet i de moderne hjlpemidler .
Et personale , som jeg gerne vil betegne som et af de mest erfarne i verden . Desuden er det naturligvis ndvendigt at omstrukturere og rense ud i overvgnings- , kontrol- og sanktionsmekanismerne .
Hr . Papoutsis har allerede " punget ud " til et meget ldigt kontor under sit ministerium , Kontoret til Inspektion af Handelsskibe .
Et meget lille , frste skridt , fint , men der skal komme flere .
<P>
Eftersom alle disse ting angr Grkenland , som har den strste sfartsandel i EU , angr de faktisk enhver slags skibssikkerhed i hele Unionen .
Derfor venter vi ogs med stor utlmodighed p de nye beslutninger , som Rdet endelig har taget , og vi venter p , at Parlamentet fr dem i lovform . Derfor mener vi ogs , hr. formand , at det ville vre nyttigt , hvis et parlamentsudvalg tog til Grkenland - det er det mest erfarne land med hensyn til skibsfartssprgsml - og i samarbejde med myndighederne , institutionerne og erhvervslivet s p problemerne , s det kunne hjlpe Europa-Parlamentet til at deltage i en forbedring , en bedring og en strengere lovgivning om sikkerhed til ss i hele Europa .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , for det frste vil jeg naturligvis ogs gerne udtrykke min dybeste sorg og medflelse med ofrenes familier og dem , som overlevede , og som har nogle frygtelige jeblikke i deres erindring .
<P>
Der sker naturligvis skibstragedier , der sker menneskelige fejl , men det er meget vigtigt , hr. formand , at vi , nr der sker en menneskelig fejl , ser efter , om det , som gik forud for fejlen , foregik rigtigt , og hvad der foregik bagefter .
Det vil i vores tilflde sige , om der foreligger de rigtige kontrolforanstaltninger og de rigtige skibsdokumenter , om redningsvestene har vret p deres pladser , om bestningen gjorde sit arbejde .
Der er en masse ting , som man straks skal undersge , og isr om der er sket overtrdelser af fllesskabsdirektiverne .
Man kunne tro , at den grske konkurrencestyrelse aldrig har grebet ind i sprgsml , som den burde have grebet ind over for .
Jeg ved godt , at det ikke er Kommissionens sag , for Kommissionen griber ind i konkurrencesprgsml p EU-plan , men jeg m sprge : Kan det vre rigtigt , at en konkurrencestyrelse , som bliver udnvnt af ministeren , som er udpeget , ikke foretager sig noget , og at der inden for skibsfarten nsten har udviklet sig et monopol ?
Og vi ved , at monopoler , hvad enten de er private eller statslige , ikke er gode , i dette tilflde er de ikke gode for handels- eller passagerskibstrafikken .
<P>
Jeg kunne forledes til at sige , hr. formand , at opgaven her p foranledning af denne tragiske hndelse er at undersge , hvad vi skal gre p EU-niveau , for den store opgave er skibssikkerheden i EU .
Eftersom der er fremsat nogle ndringsforslag , vil jeg om afstemningsforslaget gerne sige , at der findes et ndringsforslag om smndene , det er dkket ind i teksten .
Angende ndringsforslaget om arbejdsforholdene findes der et direktiv om det , men formuleringen af ndringsforslaget er ikke s tilfredsstillende som teksten .
Endelig synes jeg ikke , at Transportudvalgets besg er en bnnebog . Det er Europa-Kommissionens arbejde at undersge og finde ud af , om der er sket overtrdelser af et fllesskabsdirektiv , og at fremskynde den retspraksis , som vi gerne ser , s skibsfarten bliver mere sikker , og at gre det , som den br , og at undersge sprgsmlet om den berygtede konkurrencestyrelse , som jeg nvnte .
Disse ting vil vi gerne hre Europa-Kommissionen fortlle om .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , jeg nsker ogs at kondolere familien til de mennesker , der p tragisk vis blev drbt ved frgeforliset , men ogs hylde de mennesker , der medvirkede i redningsindsatsen , ikke mindst naturligvis den britiske flde .
P vegne af det socialdemokratiske transporthold beklager jeg , at denne debat finder sted som en hastesag .
Den kunne drftes mere indgende i udvalget i nste uge , men det var Parlamentets beslutning , som jeg , naturligvis , respekterer .
<P>
Noget , vi bestemt ikke har brug for i dag , eller for den sags skyld i nste uge eller i fremtiden , er , at vores grske kolleger forsger at score point under optakten til parlamentsvalget i Grkenland .
Det tjener ingens interesser .
Dette er ikke kun en sag for Grkenland .
Det er en sag for Europa som helhed .
Det var en ulykke , der blot ventede p at ske .
<P>
Nogle af os har arbejdet med sprgsmlet om frgesikkerhed i mange r , ikke mindst fordi andre frger i andre dele af Europa ogs er sunket med et tragisk tab af menneskeliv , f.eks. Herald of Free Enterprise , Scandinavian Star eller , naturligvis , den mest berygtede , Estonia i 1990 ' erne .
Alle disse viser , at frgerne ikke er sikre nok .
Efter vores mening kan denne tragedie meget vel ske igen .
Ikke fordi vi har for f regler i Europa , men fordi reglerne ikke hndhves godt nok .
Det er ikke kun Grkenland .
Der er andre medlemsstater , som ikke overholder lovgivningen om sikkerhed til ss , og lad mig nvne et par stykker : Italien , Belgien , Danmark , Irland og formandskabslandet Frankrig , mangler alle at gennemfre direktivet om havnestatskontrol .
<P>
Jeg hber i dag , og i de kommende dage og uger , at Kommissionen meddeler os , hvilke foranstaltninger de foreslr bliver truffet over for disse medlemsstater , som ikke tager sikkerheden til ss alvorligt .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , kommissr , jeg vil gerne tilslutte mig min gruppes ord og udtrykke sympati og solidaritet med familierne til de afdde og de overlevende fra skibbruddet samt taknemmelighed over for de mennesker , der tog del i redningsaktionerne .
<P>
Det er menneskets natur at blive mere pvirket af en tragedie , jo tttere den kommer p en selv .
Hvis jeg taler srligt flelsesladet under denne forhandling , er det fordi , Grkenland i renes lb er blevet mit andet hjem .
Jeg har i den tid haft rig lejlighed til at se , hvor dygtigt grsk smandskab kan vre .
Men sprgsmlet kan ikke lokaliseres p den mde .
I de senere r er mange menneskeliv get tabt til ss i vores farvande , ikke kun p grund af skibskatastrofer , men alt for ofte i vores fiskersamfund .
Derfor skal vi se p sprgsmlet om sikkerhed til ss mere generelt , og p den konstruktive mde , som forslaget angiver .
Jeg vil isr ogs gerne understrege behovet for at gennemfre den lovgivning , vi allerede har .
Jeg anmoder om , at vi bliver endnu mere forsigtige end nogensinde fr med at tillade dispensationer fra fremtidig lovgivning om sikkerhedssprgsml .
<P>
Ej heller er sdanne sprgsml kun vigtige for os , der kommer fra omrder , hvor havet er vores motorvej til arbejdspladsen .
De er vigtige for os alle , selv hvis vi ikke berres direkte .
Det forholder sig sdan , om ikke andet s fordi , med den tidlige engelske poet John Donnes ord , " any man ' s death diminishes me because I am part of mankind " ( en andens dd gr mig til et mindre menneske , fordi jeg er en del af menneskeheden ) .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , p vegne af min gruppe nsker ogs jeg at kondolere de familier , som har mistet deres kre i denne tragedie .
Vores tanker er i hj grad hos dem p dette tidspunkt .
<P>
Som medlem , der reprsenterer Skotland , fler ogs jeg srlig sorg og bekymring i forbindelse med disse begivenheder .
Selv om Skotland og Grkenland ligger yderst i Den Europiske Union , deler vi ikke desto mindre en flles topografi .
Begge lande har mange samfund omkring kysterne , og befolkningen p de skotske er var derfor srligt rystet over de seneste begivenheder i Grkenland .
<P>
Vores samfund er afhngige af frgefart som en ndvendig livline .
Disse skibe srger for transport af passagerer og varer og sikrer bredygtighed i nogle af Europas mest fjerntliggende og skrbelige samfund .
Det er medlemsstaternes pligt at sikre , at redere og bestninger er bevidste om deres ansvar for den sikre transport af mennesker og varer .
<P>
Vi er heldige i Skotland , fordi vi ikke direkte har lidt den form for tragedie , som har ramt Grkenland , men vi er kun alt for bevidst om , at vores farvande er nogle af de farligste i Europa .
Vi har mange bekymringer i forbindelse med den kommende udbudsprocedure .
Jeg vil gerne bede Kommissionen forsikre os om , at sikkerheden har hjeste prioritet i licitationen af livsvigtig frgefart eller for den sags skyld alle typer frgefart .
I den hensynslse verden af licitationer kan virksomheder alt for ofte tvinges ind i omkostningsbesparende foranstaltninger , og jeg nsker ikke at se sikkerhedsforanstaltninger ofret .
Det er simpelthen ikke acceptabelt for de nordlige og vestlige er i Skotland og ej heller for den eventuelle overfart i Nordsen til det europiske fastland , som jeg hber oprettes inden for en ikke alt for fjern fremtid .
<P>
Vores borgere fortjener de bedste sikkerhedsforanstaltninger inden for stransport .
De fagforeninger , der reprsenterer de mnd og kvinder , som arbejder p frger , samt reprsentanter for kystsamfundene br inddrages i drftelserne forud for licitationerne , s de kan spille en rolle og sikre , at man ikke ofrer en sikker praksis til fordel for fortjeneste .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest give udtryk for vores dybeste sorg og smerte over ofrene for det tragiske forlis .
<P>
Man fremfrer , hr. formand , og det er ogs sket her i salen , det argument , at ansvaret hviler p den menneskelige faktor .
Denne argumentation er den mindst uacceptable .
Det faktum , at det skbnesvangre skib var 34 r gammelt og ikke var inkluderet i listen over de skibe , hvilket ogs er drligt , som blev fritaget for de yderligere kontrolforanstaltninger i direktiv 98 / 18 / EF , viser tydeligt rederikapitalens hmningslshed , som altid finder mder under regeringernes og kontrolmyndighedernes ansvar til at komme uden om de eksisterende , ofte utilstrkkelige ordninger p bekostning af passagerernes og skibsfartens sikkerhed .
<P>
Lovrammen for skibsfart i Grkenland og generelt i EU viser sig at vre utilstrkkelig og farlig , og der skal laves en ny , der er strengere , isr for de meget gamle skibe , og det naturligvis uden undtagelser .
Lige s farlig er den mde , som kontrolmyndigheder og skibstilsynet fungerer p , idet de fungerer som en privat , erhvervsdrivende virksomhed og faktisk kontrolleres af de samme redere , som man m formode , de skal kontrollere .
<P>
Selv ikke det tragiske forlis var rsag nok til , at der fremkom nogle brugbare konklusioner .
Tvrtimod udnyttes de uskyldige ofre til at fremme redernes videre ml .
Fremskyndelsen af ophvelsen af cabotage i grske farvande , som man ihrdigt krver , og som man ogs krver her i Parlamentet gennem et flles afstemningsforslag , er en handling , som kommer til at intensivere profitkonkurrencen mellem rederierne med endnu mere tragiske flger for passagererne .
<P>
Vi opfordrer Europa-Parlamentet til ikke at godkende ophvelsen af cabotage ved at forkaste omtalen af den i artikel 5 i det flles afstemningsforslag , som vores gruppe har bedt om srskilt afstemning om . Europa-Parlamentet skal godkende , at reprsentanter for sfolkene skal deltage i kontrolmyndighederne og skibstilsynene , og det skal krve en tilpasning af skibenes organiske sammenstning til de virkelige behov ved kystsejlads ved at godkende de ndringsforslag , som vi har stillet .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , min gruppe vil ogs udtrykke medflelse for de ramte ved katastrofen med Express Samina .
Sdan en katastrofe er altid srgelig , isr hvis den kunne have vret undget .
Lad os hbe , at undersgelsen af rsagen giver et klart billede af situationen , s der kan trffes de ndvendige foranstaltninger .
<P>
Iflge beretninger fra overlevende og involverede kan der allerede nu drages to konklusioner .
Katastrofer p havet skyldes ofte manglende vedligeholdelse og mangel p personale , som bde er kvalificeret og har ansvarsflelse .
Det er endnu mere tragisk , nr det skyldes lempelse af EU-lovgivningen .
<P>
Jeg er glad for , at den grske regering i mellemtiden har fjernet denne lempelse .
EU skal vre meget tilbageholden med undtagelser fra EU-lovgivningen , som isr vedrrer borgernes sikkerhed .
Jeg peger i den forbindelse p de to andre sydlige lande , som p langt sigt vil vre medlemmer af EU .
Kvaliteten af bde skibe og personale under deres flag er nrmere berygtet end bermt .
Vi m ikke beg samme fejl med hensyn til dem .
<P>
Til sidst , stor menneskelig sorg tvinger os til at tage ved lre af denne tragedie .
Desvrre bliver vi stadigvk kun klogere gennem svie og smerte .
Dette beslutningsforslag er et skridt i den rigtige retning .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , som De ved , nrer man netop i Bayern meget stor sympati for Grkenland .
Det gr tilbage til det 19. rhundrede under frihedskrigene .
Den frste grske konge var bayrer , og det har ogs en indvirkning p forholdene i dag , idet rigtig mange mennesker fra Bayern rejser p ferie til dette vidunderlige land .
Der er virkelig mange bayriske turister i Grkenland .
Derfor var det et dobbelt chok for os , da vi s disse forfrdelige billeder og hrte disse forfrdelige nyheder - et chok , fordi familierne blev ramt p allerhrdeste vis , fordi der var mennesker , der dde , men ogs et chok , fordi der blev afslret sikkerhedsmangler .
<P>
Vi m vre klar over , at det ogs handler om Den Europiske Unions trovrdighed .
Vi beklager altid med rette , at tingene foregr for centralistisk p flere omrder .
Vi kritiserer tiltag med henblik p en flles europisk turismepolitik , som nogle her er tilhngere af .
Det er noget , man trygt kan overlade til medlemsstaterne og regionerne .
At fre turismepolitik , det skal i henhold til nrhedsprincippet foreg decentralt .
Det , som folk i alle lande skal kunne stole p i samme grad , er imidlertid sikkerhedsstandarder .
Netop derfor er det en virkelig fremragende opgave for Den Europiske Union at srge for , at der ikke lngere findes undtagelser med hensyn til sikkerhedsstandarder , sdan som det benbart har vret tilfldet her .
Vi m vre klar over , at i netop denne tid med grnseoverskridende massetrafik , det vre sig i tunneller - her havde vi isr nogle katastrofer sidste sommer - det vre sig pr. skib , hvor der sker mange katastrofer nu , forventer folk , at de kan stole p standarderne inden for Den Europiske Union .
Der sker menneskelige fejl i alle lande .
De grske sfolk er fremragende og bermte for deres kvalitet .
Men vi m vre klar over n ting : Hvad de tekniske standarder angr , er der desvrre nogle ting i denne region , der er utilfredsstillende .
Her m Den Europiske Union og Europa-Parlamentet umiddelbart ptage sig ansvaret .
<SPEAKER ID=132 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen fler dyb sorg og bestyrtelse over den skrkkelige ulykke sammen med hele det grske folk .
Kommissionen har vist ofrenes familier og den grske regering sin deltagelse .
<P>
Det er desvrre sandt , at ulykken ikke er den frste af sin art i europisk farvand , og jeg vil gerne ppege , at Den Europiske Union traf nogle resolutte foranstaltninger efter den sidste alvorlige frgeulykke , Estonia-forliset i 1994 .
Der er udstedt en rkke meget vidtgende bestemmelser , der skal forbedre sikkerheden om bord p passagerskibe .
<P>
De kan sikkert huske , at de bestemmelser , der blev udstedt dengang , havde flgende til forml : for det frste registrering af passagererne , for det andet anvendelse af harmoniserede sikkerhedsstandarder ogs med hensyn til stabilitet og redningsudstyr for sejlads inden for Den Europiske Union , for det tredje obligatoriske inspektioner og undersgelser efter ulykker , for det fjerde overholdelse af sociale standarder om bord og for det femte anvendelse af den internationale kode for sikker skibsdrift p passagerskibsselskaber .


<P>
Passagerskibes ind- og udlandsrejser til eller fra Unionens havne er herefter underlagt en fuldstndig lovgivningsramme .
Det er Kommissionens opgave at kontrollere den praktiske anvendelse af denne lovgivningsramme som led i den rolle , den har fet i henhold til traktaten .
Derfor henvendte Kommissionen sig i forbindelse med Express Samina-ulykken straks til den grske regering med anmodning om at blive informeret om , hvorvidt gldende fllesskabslovgivning var blevet anvendt .
<P>
Kommissionen har opfordret de grske myndigheder til at undersge , om de skibe , der skulle opfylde Fllesskabets sikkerhedsstandarder senest den 30. september , rent faktisk ogs har gjort det .
Som flge af Kommissionens undersgelseskrav blev 60 skibe sat ud af drift , indtil det var dokumenteret , at de opfyldte standarderne .
<P>
Kommissionen er fuldt ud enig med Europa-Parlamentet om , at nu er blevet ndvendigt at skrpe sikkerhedsbestemmelserne for passagerskibe .
Den ansvarlige kommissr , nstformand de Palacio , ptnker derfor at inkorporere sprgsmlet om en revision af det gldende direktiv om sikkerhedsstandarder for passagerskibe i sit arbejdsprogram for 2001 .
<P>
Kommissionen ptnker desuden at foretage en nje undersgelse af den lovgivningsmssige ramme for ansvar i forbindelse med passagerbefordring og stille sig selv sprgsmlet , om denne lovgivningsmssige ramme skal ndres .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at Kommissionen er fast overbevist om , at de europiske bestemmelser om sikkerhed om bord p passagerskibe skal vre et anliggende af hjeste prioritet i Den Europiske Union , og at det handler om at sikre , at bestemmelserne bliver anvendt nje og ensartet i hele Fllesskabet .
Kun p den mde kan risikoen for en gentagelse af sdanne ulykker mindskes .
<SPEAKER ID=133 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 18.00 .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , vi har afsluttet den sidste forhandling , og vi har lidt tid , inden vi indleder forhandlingen og erklringen fra hr . Solana , den hjtstende reprsentantfor den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , om bde situationen i Mellemsten og valget i Jugoslavien , og derfor afbryder jeg nu mdet kort .

<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , der er , som sagt , stadig 25 minutter , til vi indleder forhandlingen med hr . Solana , selv om der egentlig er virkelig mange aktuelle og uopsttelige sprgsml , som s ikke kan blive behandlet .
I den seneste tid er det nrmest sket regelmssigt torsdag eftermiddag , at vi er blevet frdige fr tid .
Ogs i aften str der efter afstemningen ingenting p dagsordenen i stedet for Plumb-betnkningen og nsten heller ingenting i morgen tidlig .
<P>
Jeg vil gerne fremfre , at der er ved at aftegne sig nogle bemrkelsesvrdige forskelle .
Tirsdag og onsdag oplevede vi betydelige forsinkelser .
Sprgetiden til Kommissionen startede nsten halvanden time for sent , og torsdag bliver stoffet stadig tyndere .
Jeg vil gerne stte sprgsmlet til diskussion og anmoder Dem om at afklare i Prsidiet , om visse personer efter afskaffelsen af fredagsmderne s smt ogs allerede er begyndt at afskaffe torsdagsmderne .
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Vi kender Dem som en strk forkmper for , at vi ogs skal mde op om fredagen , og det er ogs fuldt ud berettiget .
Efter min mening er det , De fremfrer , absolut vrdigt til en diskussion .
Vi har taget det til efterretning , og jeg vil personligt srge for , at dette aspekt bliver diskuteret indgende p Prsidiets nste mde .
<P>
( Mdet udsat kl . 16.36 og genoptaget kl .
17.00 ) <CHAPTER ID=12>
Situationen i Mellemsten - Valget i Jugoslavien
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse ved den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik om situationen omkring fredsprocessen i Mellemsten og om valget i Jugoslavien .
<P>
Jeg giver straks ordet til hr . Solana , som det er os en glde at modtage her .
<SPEAKER ID=138 NAME="Solana">
Fru formand , kre medlemmer , undskyld min lille forsinkelse , der skyldes grunde , som De jo kender til . Jeg skal ganske kort redegre for de to emner , som er p dagsordenen : situationen i Beograd og i Den Tidligere Jugoslaviske Republik generelt og situationen i Mellemsten .
Desvrre kan jeg ikke fortlle Dem noget positivt her til aften om nogen af disse to emner .
<P>
Situationen i Serbien : Jeg vil begynde med de allerseneste nyheder .
Som De ved , er der nu ca. en million personer i gaderne i Beograd og de nyheder , der indlber , beretter om en stigende spnding .
<P>
Set ud fra Den Europiske Unions synspunkt er den beslutning , som Forfatningsdomstolen har truffet , efter min mening endnu en gang er et brud p alle de grundlggende principper i et land , som br afholde frie valg .
Den beslutning , som Forfatningsdomstolen traf , bestod i igen at berve nogle borgere , som havde stemt frit og opnet et flertal , stemmerne og friheden .
<P>
Jeg vil p vegne af Den Europiske Union og Rdet sige Dem , at vi betragter professor Kostunica som lederen af strstedelen af den serbiske befolkning , og at det er ham , som vi vil sttte og blive ved med at sttte .
Vi tror , at han har vundet valget , at hans folk har kunnet vinde valget , og det er ham , der fortjener vores alle sammens sttte .
<P>
Jeg skjuler ikke for Dem , at situationen ikke er let , og at vi de kommende dage kommer til at gennemleve nogle jeblikke med en vis spnding , men vi m alle holde hovedet koldt , sledes at situationen ikke bliver til en alvorlig konflikt .
Jeg vil ligeledes sige til Dem , at Den Europiske Union har igangsat mekanismerne til , at vi i det jeblik , hvor den serbiske befolknings vilje bliver respekteret , det vil sige i det jeblik , vi har en regering , der stttes af de personer , som i stemmeurnerne har stemt p Kostunica , kan f flgende : for det frste en umiddelbar ophvelse af sanktionerne og for det andet en konomisk hjlpepakke , som kan hjlpe den serbiske befolkning med at genopbygge sin konomi .
<P>
Der er et vigtigt emne , som jeg ogs gerne vil kommentere med Dem , og som jeg har haft mulighed for at drfte med hr .
Kofi Annan , som jeg mdtes med i tre timer her til morgen . Som De ved , findes der stadig problemet med , hvem der er Den Tidligere Jugoslaviske Republiks statsefterflger .
Det er et problem , som ikke er lst , og s lnge det ikke bliver lst , vil de internationale finansielle institutioner - Den Internationale Monetre Fond og Verdensbanken - ikke kunne hjlpe det demokratiske Serbien . Derfor skal vi ogs inden for FN ' s regi samarbejde med landene i Eksjugoslavien for hurtigst muligt at finde frem til en aftale , som - via Den Internationale Monetre Fond og Verdensbanken - kan ophve blokaden af den konomiske hjlp , s snart friheden kommer til Serbien .
<P>


Jeg vil sige til Dem , som De ved , at formandskabet har tilrettelagt et topmde i Zagreb , som vi hber kan blive et topmde , hvor en nu demokratisk Tidligere Jugoslavisk Republik deltager , og at vi sammen vil opbygge en stabil og fremgangsrig Balkanregion , som ser mod fremtiden , og som har et europisk perspektiv .
<P>
( Bifald ) Det er , hvad jeg kan fortlle Dem for indevrende .
Hvis situationen trkker ud , vil vi sikkert f flere oplysninger .
Men jeg kan fortlle Dem - og det mener jeg , vi br fastholde beslutsomt - at prsident Milosevic har bervet sin befoldning friheden . Og det er , hvad vi br sige , og s skal vi gre alt , hvad der er muligt for , at det ikke gentager sig .
<P>
( Bifald ) De har bedt mig om at informere Dem om de seneste hndelser i Mellemsten , og her kan jeg desvrre heller ikke give Dem optimistiske nyheder .
Jeg kan fortlle Dem om viljens optimisme , men ikke rigtigt om intelligensens optimisme . Situationen er ikke let .
Alle skal gre sig bestrbelser for at dmpe spndingen i dette omrde , som vi holder s meget af , og at der igen er en forhandling , eller at parterne vender tilbage til forhandlingsbordet .
Vi , der i sommerens lb fuldt intensivt har deltaget i en lang rkke mder , som resulterede i tilnrmelse , en strre tilnrmelse , end der nogensinde har vret mellem de to parter , ser i dag med langt strre srgmodighed , at der stadig er delagte folk og familier , folk , der lider , og dde i gaderne i disse lande , som vi holder s kre .
<P>
Jeg vil sige Dem , at det franske formandskab - med Republikkens prsident i forsdet - FN ' s generalsekretr , fru Albright og jeg selv hele dagen i gr prvede at n frem til en aftale , som de implicerede parter kunne undertegne . Alle bestrbelser var forspildt .
Der er ikke blevet undertegnet nogen aftale .
Der er en aftale , som ikke engang er sat i gang , og forhandlingerne fortstter i disse timer i Egypten .
<P>
Som De ved , har premierminister Barak ikke deltaget i mdet , og selv om der er denne aftale , som ikke er blevet formaliseret , er situationen i territorierne lidt bedre .
Men jeg kan meddele Dem og indrmme , at der stadig ikke er en undertegnet aftale om nogen af emnerne .
Der foreligger et udkast til aftale om tilbagetrkning af nogle militre styrker .
Der er et princip om aftale om et trepartsudvalg , som kan analysere den fremtidige sikkerhed i omrdet . Men der har p ingen mde vret nogen aftale om et udvalg , som skulle undersge rsagerne og ansvaret for hndelserne .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang her fra Europa-Parlamentet opfordre alle , og navnlig de politiske ledere , som er involveret , til at gre sig store bestrbelser for at dmpe spndingen , og for at de hurtigst muligt vender tilbage til forhandlingsbordet , for holdningerne ligger ikke s fjernt fra hinanden , at de ikke kan n frem til en aftale .
Men endnu en gang ser vi dybden i krisen , som stadig findes i denne del af verden , som vi holder s meget af .
Lad os hbe , at jeg i de kommende timer kan bibringe Dem nogle bedre nyheder . Det kan jeg desvrre ikke for jeblikket .
<P>


( Bifald )
<SPEAKER ID=139 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , hr . Solana .
<P>
Hr. kommissr Verheugen vil nu , i lighed med hr . Solana , udtale sig om de to temaer , vi mdes om i eftermiddag , det vil sige Mellemsten og valget i Jugoslavien .
Derefter fr de medlemmer ordet , som har bedt om det .
Jeg tror , grupperne opererer med , at de frst tager ordet til det frste tema og derefter til det andet .
<SPEAKER ID=140 NAME="Verheugen">
Fru formand , hje reprsentant , kre parlamentsmedlemmer , jeg tilslutter mig kommentarerne fra den hjtstende reprsentantvedrrende situationen i Mellemsten og i Beograd .
Lad mig frst sige noget vedrrende Serbien .
Ved valget den 24. september vltede det serbiske folk Milosevic og hans regime .
Det serbiske folk har med al tydelighed besluttet sig for en ny start med nye politiske ledere .
<P>
Den Europiske Union har altid understreget , at det serbiske folk hrer lige s meget til Europa som alle andre befolkninger i Europa .
Vi har altid understreget , at vi grundlggende vil omlgge vores politik over for Serbien , hvis det serbiske folk stemmer for et skifte ved valget , der frer til demokratiske omvltninger .
Vi har understreget - og det vil jeg gerne bekrfte - at beslutningen om demokratiske omvltninger samtidig er en beslutning om en tilbagevenden til Europa .
Der er ikke den fjerneste tvivl om , at man har fornemmet dette budskab i Serbien . Det serbiske folk har truffet sin beslutning .
<P>
Sejren blev vundet , selv om regimet har gjort sig og stadig gr sig store bestrbelser p at forhindre den .
Det bliver mske besluttet i disse timer i Beograds gader , om de demokratiske omvltninger indtrder nu , og om de kan indtrde uden brug af vold .
Lad mig understrege n ting : Europa str ubetinget p den serbiske demokratiske oppositions side .
<P>
<P>
Vi forlanger , at det serbiske folks stemme bliver hrt og respekteret , og vi deler dets brndende nske om , at Milosevic og hele hans regime , som har bragt s mange mennesker i landet og i mange andre lande lidelse og ulykke , skal g af .
S snart folkets vilje bliver respekteret - og det vil ske , det er jeg helt sikker p - giver det , som er sket i Serbien , chancen for gte og varig fred p Balkan .
Det vil give det serbiske folk mulighed for igen at blive en del af den europiske folkefamilie og sammen med sine naboer bygge en fredelig og stabil fremtid .
<P>
Hvis det serbiske folk bevirker demokratiske omvltninger , fr Forbundsrepublikken Jugoslavien - og det har Den Europiske Union lovet igennem lang tid - de samme fordele som sine naboer . Den Europiske Union vil pleje de samme relationer til dette land .
Vi skal vre parat til at indfri vores lfte , s snart folkets vilje bliver respekteret .
<P>
Som hr . Solana allerede har antydet - og jeg kan bekrfte , at Kommissionen allerede arbejder p genopbygningshjlp til erhvervslivet og infrastrukturen i Serbien - vil denne hjlp trde i kraft , s snart en demokratisk regering er kommet i stand .
Vi er parat til at ophve sanktionerne og yde ndhjlp , nr vinteren viser sit ubarmhjertige ansigt .
<P>
Formanden for Kommissionen sagde sidste uge , at der er tale om en overordentlig stor opgave , som vi m give os i kast med straks og uden forsinkelser , s snart folkets vilje er blevet gennemfrt .
Jeg tror , det er helt afgrende , hvilket signal der sendes til Beograd fra debatten i dag .
Budskabet , som skal udg fra Europa-Parlamentet , kan kun vre , at der endnu en gang , mske en sidste gang , skal appelleres indtrngende til Milosevic om at lse skriften p vggen , g af og bane vejen for demokratiske omvltninger i Serbien .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil gerne komme med et par bemrkninger vedrrende den dramatiske situation i Mellemsten , som ndrer sig meget hurtigt .
De talrige ofre har givet anledning til dyb sorg og deltagelse .
Det har for strstedelens vedkommende vret palstinensere , der er blevet ofre for de nye konflikter i de seneste dage .
Vi fordmmer p det skarpeste den uforholdsmssige og vilkrlige brug af vold .
Vi fordmmer alle handlinger , der m ses som provokationer , isr hvad angr de hellige steder i Jerusalem .
<P>
Vi glder os over og sttter prsident Chiracs , prsident Mubaraks og udenrigsminister Albrights bestrbelser og udtrykker vores hb om , at det allervigtigste ml bliver net , nemlig at der sttes en stopper for volden , og at der genetableres ro og orden .
<P>
Med hensyn til undersgelseskommissionen sttter Kommissionen formandskabets holdning .
Det str helt klart , at krisen kan f farlige konsekvenser for fredsprocessen .
Vi deler denne bekymring .
Alligevel - her er jeg enig med hr . Solana - er det for tidligt at tro , at det ikke lngere er muligt at opn enighed mellem israelerne og palstinenserne .
Vinduet str bent indtil slutningen af oktober .
Herefter vil stabiliteten i premierminister Baraks regering formentlig vre i fare , og presset p prsident Arafat for at udrbe en uafhngig stat vil ges enormt .
<P>
Jeg hber , at mdet mellem prsident Mubarak , prsident Arafat og premierminister Barak i Sharm el Sheikh gr det muligt at genoptage konstruktive forhandlinger om en varig fredsaftale .
<P>
Det er vores opgave at overbevise Israel om , at en anerkendelse af og respekt for palstinensernes rettigheder med alle de kompromiser , det indebrer , er den bedste mulighed for at tage vare p Israels nationale interesser p langt sigt .
Israels interesser p langt sigt er varig fred .
Palstinenserne m vi overbevise om , at deres bedste mulighed for at opn deres ml og tage vare p deres rettigheder bestr i at forhandle med Israel .
<P>
Jeg vil gerne bekrfte , at Den Europiske Union sttter fredsprocessen , fordi den er den eneste mekanisme , der kan realisere det eneste mulige alternativ for Israel og det palstinensiske folk .
Og det vil netop vre en retfrdig og omfattende fred , hvis den afkrver smertefulde kompromiser af begge parter .
Uanset hvor vanskelige de omtvistede sprgsml er , skal parterne ubetinget gribe den historiske chance , der nu byder sig for dem !
Alt andet ville vre en frygtelig tragedie .
<P>
Forhandlingerne br i den forbindelse tage udgangspunkt i de fremskridt , man opnede p Camp David i juli .
Fremskridtene var godt nok ikke direkte konkrete , fordi topmdet ikke var en succes hele vejen igennem .
Camp David var imidlertid heller ingen fiasko , da klften mellem parterne blev vsentligt mindre , og der blev overvundet nogle vanskelige , tabubelagte emner .
<P>
Den Europiske Unions holdning til fredsprocessens substans har ikke ndret sig .
Vi sttter parterne i forhandlingerne om en aftale , som er i overensstemmelse med principperne og referencerammen for den fredsproces , der blev indledt i Madrid .
Vi er overbevist om , at der kan findes frem til et kompromis for alle stridspunkters vedkommende .
Vi er ogs parat til at yde vores bidrag , til at hjlpe .
Hvis det lykkes parterne , hvilket vi hber , at indg en aftale , vil Den Europiske Union ud over de bestrbelser , man har gjort sig fra anden side , yde politisk og konomisk sttte med udgangspunkt i en fair byrdefordeling og efterkomme parternes krav inden for fornuftige grnser .
<P>
Vi er parat til at arbejde p en sikring af stabiliteten i regionen og en bredygtig velstand i regionen p langt sigt gennem varig konomisk vkst og forbedrede levebetingelser , s fredsdividenden kommer befolkningen i regionen til gode .
Denne filosofi er fuldt ud i overensstemmelse med styrkelsen af Barcelona-processen Euro-Middelhavspolitikken , inden for hvis rammer vi vil fortstte vores bestrbelser .
<SPEAKER ID=141 NAME="Formanden">
Jeg takker hr. kommissr Verheugen .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Fru formand , hr. hjtstende reprsentant , hr. kommissr . Det er med et vist forbehold , jeg tager del i denne debat , for jeg nsker ikke , at Europa-Parlamentet udelukkende skal fremst som en dommer med ret til at udslynge bandbuller mod den ene eller den anden , i en situation , hvor vi , efter at forhbningerne blev s strkt vakt til live her i salen for en mned siden , nu str ansigt til ansigt med de dramatiske konsekvenser af denne nye eksplosion af vold i Mellemsten .
<P>
Nr jeg har accepteret at vre talsmand for Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , er det , fordi det vigtigste i mine jne , som for mine kolleger i gruppen , er at anmode Rdet , Kommissionen og Dem selv , hr. hjtstende reprsentant , om af alle krfter at stte ind , som De selv lige har lovet os , for at yde et bidrag til , at man genoptager forhandlingerne om den fred , man s lnge har ventet p i hele verden , i Europa , men jo isr i landene selv .
<P>
Jeg ved af erfaring , hvor meget mere vanskeligt det er for en hr at vinde en fred end at sejre i krig .
Jeg ved , at der , for at g fra den krigeriske holdning til at opretholde orden eller fred , er brug for soldater , som er i stand til , ikke lngere at slippe vbnenes vold ls for at erobre et givet ml , men at kontrollere denne vold .
Det krver en ganske srlig trning , som vi i dag systematisk giver soldaterne i Den Europiske Unions hre , fordi vi er s heldige at have fred .
S heldige er Israels og Palstinas styrker ikke .
Det er vores opgave , man forventer af os , at vi der , hvor vi er , ved De Forenende Nationers og USA ' s side , og i tt samarbejde med dem , utrtteligt vedbliver med at sttte alle dem , der er fast besluttet p at n et resultat , og rede til at betale med de ndvendige indrmmelser .
<P>
Og nu stiller jeg Dem flgende sprgsml , hr. hjtstende reprsentant : Synes De ikke , tiden er inde til , at Den Europiske Union tager et intelligent og modigt initiativ omkring Jerusalems status ?
Vi ved jo udmrket , at det er dr , problemets kerne ligger , og vi glemmer ikke , at vi p dette sted , her i denne sal , var vidne til nogle hjst interessante forslag om dette emne , forslag , som fortjener vores sttte .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg tror , at denne forhandling under t , som er en sand aktuel og opsttelig debat , fordi vi taler om noget , som sker lige nu , frst og fremmest krver en strk bekrftelse , hvor de tre institutioner kan anerkende hinanden .
Og vi skal opfylde og ptage os vores forpligtelser som Europisk Union ikke alene i forbindelse med de problemer , der bekymrer os , men ogs i forbindelse med de store fredsemner i verden .
<P>
Vi kan diskutere , hvordan vi skal organisere os , for vi er ved at skabe noget nyt , men der er en frste flles bekrftelse , og det er netop , at vi har brug for en sand flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Og i dette jeblik str vi over for en situation , hvor parlamentet i Beograd str i flammer - vi ved , hvad det vil sige at stte ild til et parlament i Europas historie , og vi ved ligeledes , hvilket ansvar der bres af de ledere , som frer deres befolkninger ud i kaos .
<P>
Jeg tror , at vi i denne henseende - det er ikke , fordi Milosevic lytter til os - skal gentage , at vi ikke er imod det serbiske folk .
Vi er imod de ledere , som uden tvivl har frt det ud i landets strste katastrofe .
<P>
Og vi skal komme dem til hjlp p en meget symbolsk mde - som hr .
Solana sagde - med dette mde i Zagreb .
Der kan man virkelig se den ndring , der sker , nr et demokrati konsolideres i et land .
<P>
I forbindelse med Mellemsten har vi europere gjort en bestrbelse - Venedig , Madrid , Oslo , Stockholm - og vi har virkelig stttet , at denne proces skulle fremmes og udvikles .
Vi m ikke lade de ledere , som nsker at radikalisere processen , og de ekstremistiske styrker fre processen ud i kaos , navnlig ud fra en symbolsk provokation p et af de mest hellige steder i verden - vi s det i sidste mned i drftelserne om Jerusalems fremtid .
<P>
Men derudover skal vi ogs gentage , at vi europere ikke alene er villige til at hjlpe konomisk .
Vi vil ptage os hele vores ansvar og navnlig p et tidspunkt , hvor der er brug for at dmpe spndingen og f parterne tilbage til forhandlingsbordet , sledes at man kan finde en fornuftig lsning .
<P>
Jeg tror , det er et kompromis , som vi skal gentage enstemmigt i dag , og jeg tilskynder svel Rdets generalsekretr og hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik som Kommissionen til ikke at opgive sin ihrdighed og give udtryk for denne enstemmige vilje hos alle befolkningerne og alle reprsentanterne i Den Europiske Union .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=144 NAME="Dybkjr">
Fru formand , jeg vil godt starte med at udtrykke min dybe medflelse med de familier , der er blevet ramt af de sidste blodige begivenheder , der har fundet sted i det omrde , vi taler om .
Ligesom andre vil jeg ogs udtrykke min bekymring over , hvad der sker , og samtidig sige , at nr man taler om dette omrde , s har man virkelig indtrykket af , at man gr p et landmineret felt , og at der ikke skal ret meget til , fr man fr nogle reaktioner p nsten ligegyldigt , hvad man siger . Men ogs jeg skal opfordre bde kommissren og hr .
Solana til at gre s meget som overhovedet muligt for at presse p for , at det lykkes at f en vbenhvileaftale , sdan at de blodige begivenheder kan bringes til ophr . Sker det ikke , kan der udlses en steppebrand , ogs i andre lande , som kan vise sig at vre ukontrollabel .
Et lille eksempel herp er de begivenheder , der i gr fandt sted i Kbenhavn , hvor en fredelig demonstration udviklede sig voldeligt , heldigvis ikke med det resultat , at nogen blev drbt , men desvrre med det resultat , at nogle blev sret .
Det vi derfor m og skal gre fra EU ' s side , er at blive ved med at sige forhandling , forhandling og atter forhandling , sledes at de vinduer , der nu er bnet , ikke nr at lukke sig , inden vi har net et resultat .
Der skal en fredsaftale til nu , ellers er der stor mulighed for , at det gr galt .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Fru formand , mit indlg i dag er ikke baseret p forskellige analyser udefra , men p mine egne erfaringer i den forlbne uge , for jeg var tilfldigvis i Jerusalem og i Gaza , da urolighederne fandt sted .
P grundlag heraf har jeg tre bemrkninger .
Det frste drejer sig om hr . Sharons provokation i torsdags .
Det var fra starten klart , at det drejede sig om interne partipolitiske anliggender , nemlig striden mellem Sharon og Netanyahu .
I mine jne er det meget vrre , at premierminister Barak tillod provokationen , og efter min mening har han beget en stor fejl ved at undervurdere flgerne af Sharons besg , ellers ogs har han bevidst hldt olie p blet .
<P>
Det andet drejer sig om urolighederne i fredags i Al Aqsa-moskeen .
Dagen efter talte jeg med flere besgende i moskeen , og det er virkelig ubegribeligt , at adskillige p 50-60 r , alts ikke stenkasterne , blev beskudt i moskeen .
Nr der tales om provokation , er det meget chokerende at se , at den israelske regering p muslimernes helligdag , p Tempelbjerget , skd p besgende , der bad i moskeen , og jeg mener , at det med rette er fordmt af det internationale samfund .
<P>
Til sidst , dagen efter besgte jeg sygehuset i stjerusalem .
Jeg s meget .
Det var for det frste meget chokerende at se , at en ambulancechauffr blev skudt under urolighederne , og for det andet , og her var jeg selv til stede , blev en ambulancechauffr fra en afstand p 10 cm skudt i foden , da han ville hjlpe nogle mennesker .
Det mest chokerende er , at det israelske politi og hren anvendte fragmentationskugler , kugler , der eksploderer i mange stykker , nr de rammer kroppen , kugler , der internationalt er forbudte , selv i kampe mellem soldater , og nu anvendes de imod borgere .
<P>
Jeg konkluderer , at den israelske regering har anvendt uforholdsmssig vold , som helt berettiget er blevet fordmt .
Mit sprgsml til hr . Solana og Kommissionen er , hvad EU helt konkret kan gre for at give den internationale undersgelse indhold efter urolighederne , samt hvad EU kan gre for p ny at f gang i fredsprocessen ?
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Fru formand , Mohamed er et af de mange brn , som er blevet drbt af den israelske hr , der mere end otte r efter fredsaftalernes underskrivelse stadig holder over 80 % af omrderne besat .
<P>
Bostterne skyder med skarpt .
Hvad skal vi sige om disse nye massakrer og det palstinensiske oprr ?
Er det stadig de unge stenkastere ?
Ikke kun dem , de palstinensiske sikkerhedsstyrker skyder ogs .
Denne eksplosion har vi ventet lnge , for det er svrt at tro p fred , nr antallet af bosttere er steget fra 141.000 til over 200.000 i perioden fra fredsaftalernes underskrivelse til i dag ; nr man ikke har arbejde til at forsrge brnene , som min ven Talal , der er murer p bosttelserne p den selv samme jord , som tilhrte hans familie ; det er svrt , nr soldaterne forhindrer en i at bevge sig rundt .
Ariel Sharon var drben , der fik bgeret til at flyde over , men ogs regeringen har et ansvar for ikke at have forbudt besget og for at lade soldaterne skyde p folkemngden .
<P>
Selv om jeg er imod enhver form for vold , mener jeg ikke , den israelske vold og den palstinensiske vold kan sidestilles .
P den ene side str en stat og en hr , som holder et omrde besat i strid med alle folkeretslige bestemmelser , og p den anden side str et folk , som har fet nok af ydmygelser og lidelser .
Det drejer sig ikke om Hamas . Oprret kommer fra et folk , som er trt af at vre undertrykt , utilfreds med sine egne ledere , og som tager sagen i egen hnd .
Og oprret kommer fra de israelske palstinensere , som ikke kun demonstrerer i solidaritet med deres broderfolk , men ogs for at blive statsborgere med fulde rettigheder og uden at vre udsat for forskelsbehandling i Israel .
<P>
Vi skal bidrage til at standse volden og forhandle . Vbnene skal hvile , de israelske soldater skal trkkes tilbage , der skal laves en international undersgelse med Europas medvirken , den palstinensiske befolkning skal beskyttes .
Det ville vre tilstrkkeligt , hvis Den Europiske Union og FN klart tilkendegav , at bl.a. FN-resolutionerne 338 , 242 og 194 om flygtningenes tilbagevenden skal anvendes .
Det ville i sig selv f en voldsom virkning og mske rokke ved israelernes faste overbevisning om , at de altid kan handle ustraffet .
<P>
Staten Israels ret til bistand og sikkerhed ligger os strkt p sinde , ligesom vi fler strkt med de israelere , som i dette jeblik demonstrerer sammen med palstinenserne for at sige " stop besttelsen " og " stop volden " .
Men den palstinensiske stats rettigheder er lige s vigtige .
Jeg tror , Europa kan og skal gre en stor indsats i den retning , utvetydigt og beslutsomt .
Det er rigtigt , at fred skabes ved dialog , men kun hvis retten respekteres , og i dette tilflde krnkes rettighederne .
Der er ikke tale om indrmmelser fra israelsk side , vi m srge for at gre retten gldende .
<SPEAKER ID=147 NAME="Solana">
Fru formand , jeg skal gre det meget kort , meget klart og mske en lille smule flelsesladet .
Mine seneste efterretninger lyder p - og jeg beklager , at jeg mske er ndsaget til at forlade Parlamentet for straks at tage til Paris - at demonstranterne i Beograd har overtaget parlamentsbygningen , og at tv-bygningen nu er i hnderne p oppositionen .
Situationen i det centrale Beograd er ekstraordinr , og vi er muligvis meget tt p et regimes sidste minutter , som den britiske udenrigsminister sagde .
<P>
I denne afgrende time vil jeg gerne anmode Parlamentet om at offentliggre en sttteerklring til det tapre folk , der i dag har forsvaret friheden i Beograds gader , som gentager den sttte , som vi europere for ikke s mange r siden gav til de mennesker i andre hovedstder , som ogs kmpede for deres frihed .
<P>
Det har givet os mulighed for at starte en ny proces i Den Europiske Union , som har bnet dre for de lande , der af historiske rsager ikke er en del af denne institution .
Vi vil gerne se dem her i Parlamentet s hurtigt som muligt .
Lad os hbe , at dette jeblik er jeblikkets sandhed , og at der snart vil vre frihed i gaderne i Beograd .
<P>
Formandskabet har kaldt mig til Paris hurtigst muligt .
Jeg beder Dem om at lade mig tage afsted omgende . Jeg hber , at De forstr , at det her og nu er min pligt at vre hos formandskabet for Den Europiske Union for at forsge at tackle den vanskelige situation , som vi str over for i de kommende timer .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Vi forstr udmrket , hr . Solana , at De m forlade os , og vi nsker Dem held og lykke .
Vi takker Dem for den meget betydningsfulde redegrelse , De netop har givet os .
<P>
Jeg fler mig fristet til , kre kolleger , at foresl Dem en meget kort mdeafbrydelse , s gruppeformndene og grupperne kan holde samrd og se , om De nsker , at vi vedtager den erklring , som den hjtstende reprsentant forslog os .
<P>
Er De enig heri , eller foretrkker De , at vi fortstter debatten ?
<P>
( Forsamlingen tilkendegav , at den foretrak at fortstte debatten )
<P>
S fortstter vi , og i pausen vil vi overveje dette forslag .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Fru formand , de blodige sammenstd , der har fundet sted de sidste dage i Jerusalem , i Gazastriben , p Vestbredden og i Israel , er specielt alvorlige p grund af det hje antal ofre og ogs , fordi de p ny bringer en sprogbrug p banen , som taler om at udelukke staten Israel , en sprogbrug , man ellers troede hrte fortiden til , og som er farlig og uansvarlig .
<P>
Vi m ikke lade voldshandlingerne , de utilladelige provokationer og de overdrevne reaktioner , det palstinensiske folk er offer for , blive et pskud til igen at stte sprgsmlstegn ved de to folks , det israelske folks og det palstinensiske folks , grundlggende ret til en stat som sikrer deres nationale udtryk .
Visse erklringer , fremsat her i salen og andetsteds , er bekymrende i s henseende .
De gr ikke forhandlingen lettere , tvrtimod .
<P>
Det , de sidste dages begivenheder viser , er netop , at fredsprocessen er yderst skrbelig .
Vi skal derfor gre , hvad vi kan , for at stande branden s hurtigt som muligt .
Det skal gres med den eneste passende og effektive metode , den , hvor flere regeringer samarbejder , inden for rammerne af hvilken netop befinder sig bidraget fra Den Hje Reprsentant , som netop har forladt os .
<P>
Og jeg vil gerne i den forbindelse udtale mig anerkendende om de resolutte diplomatiske tiltag , som isr USA , Frankrig og gypten har ivrksat .
Den vigtigste lre , man kan udlede af disse alvorlige uroligheder , som opstod i Jerusalem , nrmere betegnet p Tempelbjerget eller Moskepladsen , er , at s lnge man udskyder forhandlingen om Jerusalem og specielt om de hellige steder , s lnge kan freden ikke sikres ordentligt .
Det er helt ndvendigt at komme ud af en farlig blindgyde , hvor begge parter anser det for at vre utnkeligt , at den anden part skulle have overhjhed over de hellige steder , som de begge er t med .
<P>
Forhandlingen br alts koncentreres om muligheden for at neutralisere de mest flsomme omrder , og hvorfor skulle den ikke kunne bruge det forslag , som formanden for Det Palstinensiske Lovgivende Rd , hr . Abu Ala , fremsatte her i salen , den 5. september ?
Han fortalte os , som De sikkert husker , at de dybe uoverensstemmelser om Jerusalem havde vret rsagen til fiaskoen i Camp David , og idet han isr henholdt sig til Sikkerhedsrdets resolution 181 , sagde han , at de er enige om , at Jerusalem med sine to dele , den vestlige og den stlige , skal vre et forenet Jerusalem , et internationalt Jerusalem , s denne by ikke lngere kun skal vre Israels hovedstad og Plstinas hovedstad , men hele verdens hovedstad .
Denne vej fortjener , tror jeg , at blive udforsket s hurtigt som muligt , for s lnge problemet med Jerusalem ligger p is , vil det give anledning til periodiske sammenstd , som risikerer at lbe af sporet , p samme mde som de tragiske begivenheder , vi netop nu oplever .
<P>
Europerne , fru formand , vil utvivlsomt fle sig tilskyndet til at gribe den bold i luften , som formanden for Det Palstinensiske Lovgivende Rd kastede til os netop i denne sal .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="FR" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg har netop haft en samtale med formanden , som sidder p frste rkke .
Jeg har endnu ikke haft tid til at tale med dem , der sidder hjere oppe , men vi er helt enige om , at De selv i en erklring kan give udtryk for , hvad jeg tror er Parlamentets enstemmige flelser , for s vidt angr det serbiske folk .
Det er den mest direkte facon , og vi hber , at denne besked m n et folk , som netop nu frer en heroisk kamp for demokrati .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , hr . Barn Crespo , for dette forslag og for denne tillid .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="de Gaulle">
Fru formand , kre kolleger , i det minut , jeg har fet til rdighed til at tage stilling til en sag , der har ligget mig p hjerte siden 1967 , synes det indlysende , at staten Israel ikke har og aldrig har haft til hensigt at forhandle serist med Palstina og anerkende , at det opnr alle de attributter , der tilkommer en suvern og uafhngig nation .
<P>
Staten Israel finder for vrigt ganske mange fordele i denne situation med maskeret konflikt , som den da heller ikke undlader at udnytte .
Uanset hvor god en vilje visse israelske ledere foregiver at have , er der i virkeligheden intet , som har ndret sig for palstinenserne .
Koloniseringen af de besatte omrder intensiveres .
Palstinas konomiske afhngighed forges .
Adgangen for muslimer til de hellige steder gres stadig mere besvrlig .
De palstinensiske ledere befinder sig selv i en blindgyde .
<P>
Enten accepterer de nemlig , at de uendelige forhandlinger , som normalt finder sted under USA ' s auspicier , de facto garanterer staten Israels ekspansionistiske politik , eller ogs skaber de med hjlp fra andre muslimske lande og deres traditionelle venner et nyt og mere gunstigt styrkeforhold .
Et sdant nyt styrkeforhold indebrer isr den jeblikkelige proklamation af en palstinensisk stat , anvendelse af olie som et vben og en mere organiseret tilflugt til legitimt selvforsvar .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Fru formand , fredsprocessen i Mellemsten er meget skrbelig .
Sdan en situation krver finflelse .
Provokationer , sdan som Ariel Sharons , m ikke finde sted .
Vold er ikke en legitim reaktion p en provokation , og det er opfordring til vold slet ikke .
Hvis EU skal vre en plidelig partner i fredsprocessen , skal den kraftig fordmme bde provokationer og opfordring til vold .
Min gruppe har indgivet to ndringsforslag til den del af beslutningsforslaget .
<P>
Det er ikke korrekt kun at fordmme Israel , hvis de palstinensiske ledere stadigvk ser vold som en mulighed i forhandlingerne .
Det er frygteligt , at brn ofres i en strid , som skal afgres ved forhandlingsbordet .
Jerusalems stilling er et vanskeligt punkt i forhandlingerne .
Jeg opfordrer Parlamentet til at flge den bibelske vej : Bed om fred for Jerusalem - s jder og arabere kan leve fredeligt sammen .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , vi oplever i disse dage drmmen om fred i Mellemsten briste .
De skrkkelige billeder af drab p brn , der sger beskyttelse , og beskydninger af ubevbnede fra kampvogne og helikoptere giver os kun et lille indblik i det inferno , de to folk og de to stater , Israel og Palstina , kan komme til at befinde sig i , hvis det ikke lykkes dem at afslutte og gennemfre fredsprocessen snarest .
Det er ogs det , der er det vigtigste i jeblikket , ikke tildelingen af skyld og ikke fordmmelsen .
Den Europiske Union br gre alt for at arbejde for dette ml med alle sine muligheder .
<P>
Jeg er dog ikke parat til - hvilket jeg af og til er blevet opfordret til - af lutter hensyntagen til begge parter ikke at kalde begivenhederne i disse dage ved navn og stille samme krav til begge parter , som om provokationerne og volden er ligeligt fordelt mellem de to parter .
Eller skulle jeg opfordre Hamas-lederen Sheikh Yassin til at tage afstand fra sine mulige hensigter om at provokere jderne i bn ved klagemuren med sit besg p sabbatdagen ?
Skulle jeg mske opfordre den palstinensiske hr til at trkke kampvognene og helikopterne ud af de israelske byer og landsbyer og ikke skyde p ubevbnede israelere ?
Skulle jeg endelig opfordre den palstinensiske hr til ikke at skyde israelske smbrn , der sidder p hug op ad en vg og sger beskyttelse bag en tnde ?
En sdan hensyntagen til begge parter er jeg ikke parat til .
Jeg er derimod parat til at opfordre parlamentsmedlemmerne her til at udvise mod og kalde et mord et mord og fordmme provokationerne som provokationer og ikke forsknne tingene kontraproduktivt , som fru Albright har sagt , af lutter hensyntagen til begge parter .
For s vidt er jeg hr . Lagendijk meget taknemmelig for den klare redegrelse .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , jeg synes , at teksten i dette beslutningsforslag er ideel , sfremt hensigten er at demonstrere , at Europa aldrig kommer til at spille en rolle som mediator mellem Israel og Palstina .
Endnu en gang sammenblander man p den ene side en demokratisk stat , som med stort besvr kmper med en yderst vanskelig situation , og p den anden side den institution midt i Palstina , som ganske vist som flge af en provokation benytter den frste den bedste lejlighed til at bruge skydevben til at skyde p de israelske ordensstyrker .
Det er p ny tilfldet i dag , og det er det , der vil forhindre og har forhindret Europa i i lbet af alle disse r at spille en mglende rolle i Mellemsten , og derved har Europa mttet overlade denne rolle til USA alene .
<P>
Endelig , for s vidt angr Serbien , vil jeg sige til hr . Barn Crespo , at han og hans gruppe i det mindste burde have s meget skam i livet , at de ikke talte om dette sprgsml , eftersom det igennem hele sidste valgperiode var hans gruppe , der til det sidste forhindrede enhver aktion , som havde til forml at inkriminere Milosevic , og nr der endelig var et flertal , s var det uden om Den Socialdemokratiske Gruppe .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , kre kolleger , i betragtning af de aktuelle hndelser i Beograd falder det mig naturligvis svrt at sidde roligt og holde en tale , som jeg forberedte , da situationen endnu ikke var , som den er nu .
Jeg havde egentlig forventet , at de hndelser , der er indtrdt i dag , ville vre indtrdt i mandags .
Vi ved alle , at folket har stormet parlamentet , at den hrfyldte tv-senderbygning er stormet , at der midt i Beograd nu er krigskretjer og politi i store skarer .
Vi kan kun hbe , at alle disse mennesker , der skjuler sig bag hren og politiet - de er jo alle sammen mnd , der i grunden skal tjene folket og ikke diktatoren Milosevic - kommer p bedre tanker og ikke forsger at bekmpe de fredelige demonstranter .
<P>
<P>
Siden mandag i sidste uge har der efter det demokratiske opbrud i Serbien vret mulighed for , at Serbien snart vender tilbage til den europiske familie .
Resultatet af valget den 24. september gr nu demokratiske omvltninger mulige .
Jeg vil gerne lyknske alle , der har bidraget hertil , den demokratiske opposition , men isr befolkningen og ogs lederen af den demokratiske organisation , Kostunica .
Jeg tror , at vi i ham har en mand , der forstr bde serberne og vores sag , og med hvem vi s ogs kan tale om en betinget serbisk tiltrdelse til Europa .
<P>
Siden den 24. september har Milosevic ikke lngere kunnet gre krav p at vre en valgt magthaver .
Han fremstr nu for alle og ogs for sine egne borgere i Serbien helt tydeligt som en diktator , der anvender alle brutale , hslige og menneskeforagtende diktaturinstrumenter i sit eget land : srlige politienheder , beskidte tricks og svindel samt halvlegale fremgangsmder , ved hjlp af hvilke han forsger at dkke over , at befolkningen ikke lngere vil tolerere ham .
<P>
I revis er det lykkes ham at snyde landets befolkning med sin propagandamaskine og med et brutalt pres p medierne , men desvrre ogs at give mange i den vestlige verden et falsk billede af virkeligheden .
Det er det nu endegyldigt slut med . Befolkningen i Serbien har givet udtryk for sin vilje ved et demokratisk valg , og den ser tydeligt , at Milosevic ikke respekterer denne vilje , men udelukkende vil holde fast ved sin magt og sit menneskeforagtende regime .
Derfor skal vi sttte Serbien i dets higen efter frihed .
<P>
De , der i revis har arbejdet for fred i Sydsteuropa og kender situationen i regionen , ved , hvor vanskelig kampen mod autoritre magthavere og tyranni var og til dels stadig er i de fleste af disse lande .
Nogle gange har vi s mdt de nye ansvarlige personer med for store forventninger eller med vores holdninger og vores mde at se tingene p , der slet ikke passer ind i deres traditioner og ikke er forenelig med deres mde at anskue verden p , eller som egentlig ikke kan forventes at stemme s meget overens med deres mentalitet .
<P>
Jeg vil derfor gerne understrege , at vi snart fr nye forhandlingspartnere i Serbien , der ikke forstr os med det samme eller mske ikke forstr os rigtigt dels p grund af manglende erfaring , dels p grund af de nvnte kulturelle eller strukturelle forskelle .
Jeg vil allerede nu advare mod at fortolke sdanne mulige begyndervanskeligheder med hensyn til kommunikationen med den nyvalgte prsident som et tegn p , at der er uovervindelige forskelle mellem os og dem , der gr ind for demokrati i Serbien .
Det er der ikke .
Vi kan hjlpe dem p deres vej mod Europa .
<P>
Hvis vi efter det forestende magtskifte i Serbien virkelig nsker at stte skub i gennemfrelsen af stabilitetspagten og nu ogs endelig vil gennemfre de skaldte quick start packages meget hurtigt , s m vi gre mere end blot at tale .
Derfor opfordrer jeg ogs Kommissionen og Rdet til nu endelig at vise vejen og i det mindste til dels at ophve nogle af sanktionerne , for sanktionerne har gjort 200.000 mennesker i Serbien rige og rigere og 10 millioner mennesker fattige og fattigere .
Hjlp derfor med til , at vi kan give befolkningen et lille hb med Kostunica , s vi alle kan nre hb for Serbien .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi noterer med stor glde , at befolkningen i Jugoslavien og isr i Beograd , men ogs i andre byer , har vret i stand til at tage deres skbne i egen hnd og rent faktisk gjorde det .
Alligevel er glden ogs iblandet en smule frygt , nemlig frygten for , at det kunne resultere i blodsudgydelser , at ikke alle vil og kan acceptere befolkningens magt og kraft .
<P>
Derfor skal der gres alt for at forhindre blodsudgydelser , for en borgerkrig i Jugoslavien eller Serbien ville vre en virkelig katastrofe !
Hr . Dupuis , De har misbrugt denne virkelig historiske chance til politisk demagogi .
Men jeg vil gerne understrege n ting for Dem : Min gruppe og jeg gr entydigt ind for , at Milosevic kommer for domstolen i Haag , at retfrdigheden sker fyldest .
Det har ogs altid vret vores ml , men vi har et ml , vi stter endnu hjere , nemlig at undg blodsudgydelser , og vi vil gre alt for , at disse blodsudgydelser undgs .
Kommissionen og Rdet vil gre deres , og det er det vigtigste , der str p dagsordenen i Jugoslavien for jeblikket . Det har altid vret i vores interesse .
<P>
Vi vil ikke ofre den serbiske befolkning for vores ophjede og moralske mlstninger , for det ville betyde , at mske tusindvis af mennesker dr i Serbien og Jugoslavien .
Derudover befinder vi os i en meget vanskelig situation og hber derfor ogs , at der snart sker en ndring i Jugoslavien og Serbien , fordi situationen ikke er let i hverken Montenegro eller Kosovo .
Ogs her vil jeg gerne understrege , at vi har stttet bestrbelserne i bde Kosovo og Montenegro , med hvilke befolkningen har modsat sig den brutale vold , som er udget fra Milosevic , men vi forsvarer under ingen omstndigheder konceptet om etnisk rene stater .
Kosovo skal under alle omstndigheder vre uafhngigt , og Montenegro skal under alle omstndigheder vre uafhngigt for sledes at svkke Serbien i alle tilflde .
<P>
Vi har stadig det samme ml - det gr jeg ind for - at der skal komme et nyt Jugoslavien , et Jugoslavien med autonome stater , Kosovo og Montenegro , men tingene m ikke falde fra hinanden igen , det m ikke resultere i en ny strid , et nyt opgr , en ny magtanvendelse , det er ikke vores ml . Der skal derimod komme et nyt Jugoslavien , et demokratisk Jugoslavien , hvor befolkningen bliver frivilligt , ikke under tvang , ikke under brutalitet , men fordi de er overbevist om , at der kan dannes en fderation med en demokratisk fremtid , en demokratisk fremtid med andre ledere og med en efterflger til Milosevic og - hvornr det nu end kan lade sig gre - ved , at Milosevic stilles for domstolen i Haag , for vi vil retfrdighed , men retfrdighed med fred .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Fru formand , trods Milosevics vriden og snoen er vi sandsynligvis vidne til hans sidste timer ved magten .
Det er en magt , han kynisk har misbrugt , og nu forsger han at narre demokratiet .
Vi er sikre p , at Milosevic str for fald , sandsynligvis her i aften , under alle omstndigheder snart .
Det , vi ser p CNN , er mere end Milosevic ' fald .
Det er afslutningen p den triste rkke af europiske tyranner i det 20. rhundrede .
Serbien lider under facismens sidste stik p kanten til Unionen .
Vi skal alle glde os , nr lidelserne er overstet .
<P>
Efterhnden som dramaet afsluttes , er det Parlamentets pligt , som et symbol p et forenet frit Europa , at sttte menneskemngden uden for det jugoslaviske parlament og hjlpe hr . Kostunica med at gennemfre og fuldfre mandatet .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Fru formand , kre kolleger det er lidt bizart at drfte Serbien , mens parlamentet i Serbien i jeblikket str i brand , og hundredtusinde mennesker er p gaderne .
Alligevel vil jeg forsge at forklare , hvorfor jeg i jeblikket er positiv og optimistisk i forbindelse med resultatet heraf .
Det skyldes den store sttte fra hundredtusinde mennesker - der tales endda om en million - som i jeblikket er villige til at lbe en risiko og sttte oppositionen , til at hjlpe Kostunica imod Milosevic ' nske .
Der er endvidere de sidste meldinger om politiets rolle , hvorom det lnge var klart , at det tvivlede p , om det stadigvk skulle sttte styret , og af de sidste meldinger fremgr det , at det ser ud til , at det har valgt demonstranternes side . Det samme kan iflge de sidste meldinger ske med hren .
Direktren for statsradioen er endvidere trdt af , og jeg tror , at han hermed vil sige , at han ikke lngere vil vre Milosevic-styrets forlngede arm og talerr .
<P>
To bemrkninger med hensyn til fremtiden .
Jeg sttter fuldt ud Doris Packs forslag og opfordring til hurtigt , s hurtigt som muligt at ophve sanktionerne , fordi de har gjort mere skade end gavn .
Jeg mener endvidere - og det er egentlig en opfordring til Rdet , men jeg siger det nu til Kommissionen og Parlamentet - at vi ikke kun skal afgive flotte erklringer om den sttte , som vi vil give Serbien , men lad os endvidere gre plads i vores eget budget , EU ' s budget , s vi ikke straks m konkludere , at vi kun kan hjlpe Serbien ved at fjerne penge fra andre sttteprojekter i Balkanlandene .
<P>
Til sidst foreslr jeg , fru formand , s snart det er muligt , og der er en ny jugoslavisk regering , at en delegation fra Parlamentet rejser til Jugoslavien for sammen med den nye regering at planlgge genopbygningen af et nyt Serbien .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru formand , jeg sprger mig slev , hvorledes vi kan hjlpe det demokratiske Jugoslavien , sdan som det ser ud til , eller som vi hber p , at det nu udvikler sig .
Vores gruppe har tillid til vores formand og den udtalelse , som vi er enige om at udforme .
Men , fru formand og hr. kommissr , der krves mere end blot smukke ord .
Sig ikke generelt " Serbien hrer til Europa " , noget , som De i vrigt frst har opdaget for nylig .
Vi taler om Jugoslavien , og vi hjlper ikke hr . Kostunica ved at antyde en lsrivelse af f.eks. Montenegro .
Og for ikke at blive ved de smukke ord , har De s til hensigt hurtigst muligt at optage Jugoslavien i listen over ansgerlande til udvidelsen af EU ?
Vi for vores part hber det i hvert fald .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Fru formand , Slobodan Milosevics sidste nye valgsvindel overrasker os ikke , det er et kunstgreb , som endnu en gang minder om et meget drligt politisk rygte .
Netop denne hrde holdning fr en til at frygte det vrste - og situationen i jeblikket understreger mine ord for et par timer siden .
Rydder den jugoslaviske prsident virkelig pladsen uden blodsudgydelser for sin udfordrer og sandsynligvis juridisk valgte efterflger , Vojislav Kostunica ?
Et interessant sprgsml .
<P>
Sammen med den serbiske befolkning er den vestlige verden mere end glad for sdan et magtskifte i Beograd .
Lettelse m imidlertid ikke g hnd i hnd med farlig skdeslshed .
Det advarer forskellige folk fra EU og USA om .
Med hensyn til livsanskuelse betragter de Kostunica for at vre en lige s storserbisk nationalist som Milosevic med alle heraf flgende konsekvenser for befolkningen i Montenegro og Kosovo .
<P>
Hvis Kostunica overtager Milosevics plads , skal Vesten gre hjlpen helt afhngig af frstnvntes strben efter at oprette en retsstat i Serbien henholdsvis Jugoslavien .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg tvede med at tage ordet igen , fordi jeg s , at Deres pressemedarbejder gav Dem noget , og tnkte , at De muligvis ogs havde fet de sidste nyheder .
Hvis det ikke skulle vre tilfldet , ville jeg vre Dem taknemmelig , hvis jeg kort m lse flgende linjer fra det tyske presseagentur fra kl .
17.53. Her str der , at flere dusin politibetjente fra specialenheder har tilsluttet sig demonstranterne i Beograd .
Alle politibetjente , der skulle beskytte den bygning , der huser statsfjernsynet , og som var blevet stormet af modstandere af regimet , har lagt deres kampudstyr . Herefter forbrdrede de sig med demonstranterne .
Sdan forlyder det fra Radio Index .
Ogs mindst n politistation i den indre by skal have tilsluttet sig protesterne .
Det er meldingen fra kl . 17.53 .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , mine damer og herrer , det er klart , at vi mske i dag oplever en historisk dag i Parlamentet , enden p mske en af de sidste stttepiller for et totalitrt diktatur i Europa .
Nu er det naturligvis svrt at sige , hvor lnge det serbiske folk er ndt til at fortstte deres kamp , fr Milosevic forsvinder .
En enig optrden har vist sig at vre meget vigtigtog vil bestemt ogs vre vigtig i de kommende dage og uger .
Det betyder samtidig , at EU skal indtage en helt klar flles holdning .
I den forbindelse beklager jeg meget , at den nederlandske udenrigsminister , heldigvis nsten uden nogen sttte fra de andre partier i parlamentet , pludselig har indtaget en holdning , som gr imod enheden i EU og oppositionens nsker i Serbien .
Jeg mener , at det er et tegn p manglende alvor , en fornrmelse imod embedet og for stor profileringstrang p et punkt , hvor det drejer sig om menneskeliv .
Jeg mener endvidere , at det p dette tidspunkt er vigtigt at gre sig klart , p hvilket grundlag den hjtstende reprsentant og Rdet skal basere deres holdning .
Skal det vre p grundlag af den strste fllesnvner eller p grundlag af et stort flertal i Rdet - som findes med hensyn til dette sprgsml ?
<P>
Ud over enhed i Unionen drejer det sig naturligvis om faktisk anerkendelse af , at Kostunica har vundet prsidentvalget .
Har kommissren allerede gjort noget for at vise , at vi virkelig anser Kostunica for at vre den lovligt valgte reprsentant for det serbiske folk og som den partner , EU fra i dag har med at gre ?
<P>
Det er naturligvis vanskeligt allerede nu at drfte budgetter .
Den hjtstende reprsentant forklarede det lige fr , men det , vi kan gre , er selektiv ophvelse af sanktionerne som et signal til det serbiske vlgerflertal .
Det skal de omkringliggende lande ogs interessere sig for .
Jeg hber , at Rdet i samarbejde med Kommissionen hurtigt trffer foranstaltninger i den forbindelse .
<P>
Det er ikke nemt at overskue Serbiens fremtid .
Retsstat og demokrati , det har vi set i hele Centraleuropa , kommer ikke automatisk efter en omvltning .
Nationalisme forsvinder ikke automatisk , nr der vlges en demokratisk prsident .
Vi skal alts ngternt og mlbevidst skabe muligheder for en udvikling , som ogs moralsk og politisk leder Serbien til Europa .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 modtaget tre beslutningsforslag .
<P>
Afstemningen finder sted om et jeblik .
<CHAPTER ID=13>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , kre kolleger , det er som en ven af Israel , jeg i aften forklarer , hvorfor jeg har stemt for den flles beslutning .
For , selv om jeg beklager det tvetydige i visse af de anvendte formuleringer , og selv om jeg ikke accepterer , at man ikke omtaler de talrige palstinensiske grupper , som gr og vil gre , hvad de kan , for at delgge staten Israel og israelerne med vold og med krig , s er det mit venskab til israelerne , der fr mig til at bnfalde dem om at standse den vbnede repression mod brnene .
Det er ogs mit venskab med Israel og min agtelse for palstinenserne , der fr mig til at bnfalde dem om at stte alt ind p at n til en fred , selv om det er ndvendigt at g med til tunge ofre p begge sider .
Det er deres sikkerhed og deres eksistens p mellemlangt og langt sigt , der er p spil her , og lige nu utvivlsomt tillige freden i verden .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Fru formand , med Deres tilladelse vil jeg gerne forklare , hvorfor jeg undlod at stemme ved afstemningen om beslutningsforslaget om Mellemsten .
Jeg mener , at man i delikate sager , som denne bestemt er , skal foretrkke en diplomatisk holdning , og isr med hensyn til indholdet af punkt 4 opfylder den efter min mening ikke normerne for en afbalanceret beslutning .
Endvidere med hensyn til undersgelsesudvalget understreger jeg , at det skal dreje sig om et internationalt sammensat undersgelsesudvalg , og at dette undersgelsesudvalgs befjelser klart skal angives .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vi har et problem , nemlig i de tyske dokumenter til de aktuelle og uopsttelige sprgsml , der - jeg ved ikke , om det ogs er tilfldet for de andre sprogudgaver - kun indeholder ndringsforslagene fra GUE / NGL-Gruppen , ingen af beslutningsforslagene og slet ikke den flles tekst .
Det er en alvorlig fejl .
Hvis fru Langenhagen , der er en frsteklasses skibsbygnings- og skibssikkerhedsekspert , ikke havde informeret mig , ville jeg ikke have vidst , hvad jeg skulle stemme om .
Jeg vil gerne bede Dem om at srge for , at dette ikke forekommer igen .
<CHAPTER ID=14>
Erklring af formanden om Jugoslavien
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Det serbiske folk har taget sin skbne i egne hnder .
Europa-Parlamentet lgger vgt p at meddele det sin fulde solidaritet i dette historiske jeblik , hvor tyranniet vakler , og demokratiet triumferer .
<P>
De millioner af serbere , der netop nu er i gaderne , fortjener vores beundring for deres politiske mod . Vi udtrykker nske om , at samtlige politistyrker vil slutte sig til dem .
<P>
Den Europiske Union , og isr Europa-Parlamentet , vil gre alt for at bidrage til genindfrelse af den demokratiske proces .
<P>
I denne henseende anmoder vi specielt om , at sanktionerne bliver ophvet , og at Unionen forbereder solidaritetsforanstaltninger for et frit Jugoslavien .
<P>
( Kraftigt bifald )
