<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 3. oktober er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , i forbindelse med diskussionen om Slovakiet i gr skal jeg nvne , at Belgien og ogs andre lande har indfrt visumpligt over for Slovakiet .
Det opfatter jeg som diskriminering .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Konrad">
Hr. formand , mine damer og herrer , i gr sagde kommissionsformand Prodi i sin redegrelse , at hvis man svkker t organ i Den Europiske Union , svkker man helheden .
Her drejede debatten sig jo ogs om forholdet mellem Kommissionen og Rdet .
Jeg vil i den forbindelse berre forholdet mellem Parlamentet og Rdet og gre opmrksom p , at Rdet for jeblikket besvarer skriftlige sprgsml med betydelig forsinkelse .
Jeg skal her nvne to eksempler .
<P>
I september 1999 stillede jeg et sprgsml om emnet Hombach .
Svaret kom i februar 2000 .
I februar 2000 stillede jeg et skriftligt sprgsml om den europiske flysikkerhed . Der er endnu ikke kommet svar .
Hvis man svkker t organ , svkker man helheden .
Det er mit indtryk , at netop Rdet for jeblikket har besluttet sig for at ignorere sprgsml fra Parlamentet .
Det kan vi ikke acceptere .
Efter min mening hrer det ogs med til forholdet mellem organerne , at vi srger for , at dette ndres .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Tak .
<P>
Er der andre bemrkninger til protokollen ?
<P>
Det er ikke tilfldet .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , netop i dag skal vi med entusiasme , og for min del ogs med stor interesse , vedtage betnkningerne om udvidelsen med ansgerlandene , herunder Den Tjekkiske Republik , som hr . Jrgen Schrders betnkning handler om .
Jeg m dog give udtryk for min bekymring - og jeg beder formandskabet tage de ndvendige skridt over for myndighederne i Prag - fordi to unge spaniere , Gaizka Azcona Cueva , der er 22 r , og Mikel Oliva Martnez , der er 21 r , har siddet fngslet uden grund siden sidste tirsdag , det vil sige i nsten 10 dage .
Det er bekymrende , at dette sker i et land , som er p vej ind i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Marset Campos , vi tager Deres erklring til efterretning .
Jeg tror , at formanden vil trffe de ndvendige foranstaltninger .
<CHAPTER ID=2>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har anmodet om , at den mundtlige foresprgsel , udvalget har stillet til Kommissionen om sproglreres rettigheder , og som var opfrt p dagsordenen for mdet fredag morgen , bliver udsat til en senere mdeperiode .
<P>
Jeg giver ordet til hr . MacCormick , sledes at han kan begrunde anmodningen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , sprgsmlet om sproglrere , der er sat p dagsordenen for denne fredag , kommer fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
De , der fremsatte sprgsmlet i udvalget , mente , at det skulle forelgges Parlamentet ledsaget af et forslag til beslutning .
Vi drfter et alvorligt sprgsml .
Fra tid til anden bliver det med rette sagt her i Parlamentet , at et borgernes Europa er et Europa , hvor rettighederne er ordentligt nedfldet i Unionens lovgivning .
Det vil ikke vre nogen nytte til , hvis rettigheder , der allerede er nedfldet i lovgivningen , kan trodses af medlemsstaterne .
<P>
For 12 r siden afsagde Domstolen en dom imod Italien i sagen om de udenlandske sproglrere .
Der er blevet afsagt endnu to domme siden da , og disse lreres rettigheder er endnu ikke blevet respekteret .
Efter min mening , og jeg siger dette i tilstedevrelse af en tidligere juridisk rdgiver for regeringen i Irland , har Kommissionen endnu ikke gjort nok i forbindelse med dette sprgsml .
Det er vigtigt , at vi har et sprgsml og en debat med et beslutningsforslag i den anden ende .
Jeg anmoder om , at sprgsmlet sendes tilbage til udvalget til forberedelse .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Godt , hr . MacCormick har begrundet sit forslag for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<P>
Er der nogen , der nsker ordet til fordel for denne anmodning ?
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling">
Hr. formand , det overrasker Dem mske , at jeg faktisk har en bemrkning til protokollen .
Jeg ser nemlig af protokollen , at ved den nvnte ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr .
Wuermeling , jeg beklager . Protokollen er blevet godkendt .
Jeg har spurgt tre gange , om der var bemrkninger . Nu betragter vi den som godkendt .
Jeg kan forsikre Dem om , at jeg beklager . Jeg er ndt til at fratage Dem ordet .
<P>
Jeg spurgte fr , om der er nogen , der nsker ordet til fordel for udvalgets anmodning ?
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg tager ordet for at give min sttte til anmodningen fra Udvalget om Retlige Anliggender om at udstte dette punkt indtil nste mdeperiode for at f lejlighed til at foresl , at der medtages en beslutning herom .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Udmrket .
Er der nogen , der nsker at udtale sig imod forslaget ?
<P>
Det er ikke tilfldet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning om anmodningen om udsttelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
<P>
( Anmodningen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Foderstoffer
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0257 / 2000 af Paulsen for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om unskede stoffer og produkter i foderstoffer ( udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 1999 ) 654 - C5-0344 / 1999 - 1999 / 0259 ( COD ) )
<P>
A5-0256 / 2000 af Paulsen for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentet og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 95 / 53 / EF om principperne for tilrettelggelse af offentlig kontrol p foderstofomrdet og Rdets direktiv 1999 / 29 / EF om unskede stoffer og produkter i foderstoffer ( udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 2000 ) 162 - C5-0165 / 2000 - 2000 / 0068 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , i dag skal vi behandle og mske stemme om i alt tre betnkninger om dette emne , hvoraf to er mine .
De udgr det frste skridt p den lange , lange vej imod opnelsen af fdevaresikkerhed for alle de 370 millioner indbyggere i Europa .
Vi kan vel hbe p , at inden hele denne pakke er p plads , vil der vre betydeligt flere borgere , som berres af disse regler .
Det er frste skridt , og det drejer sig nu ogs om at fastlgge nogle utroligt vigtige principper for hele arbejdet .
<P>
Den frste af mine betnkninger drejer sig om unskede stoffer og produkter i foderstoffer .
De vigtigste ndringer , som Kommissionen har foreslet , og som jeg sttter , gr ud p , at direktivet skal omfatte absolut alle tnkelige foderstoffer , ogs foderprodukter til de dyr , som jeg kalder for smdyr , det vil sige katte , hunde , marsvin osv . Reglerne er dog i frste omgang beregnet p foder til de dyr , vi selv spiser .
Efter det , der er sket p de europiske markeder , turde det i dag vre helt og aldeles klart for os alle , at vi mennesker kommer til at spise det , vi giver vores dyr .
<P>
Det andet vigtige princip er det skaldte fortyndingsforbud .
Dette indebrer , at hvis et parti foderstoffer indeholder for hje grnsevrdier , m det ikke blandes med uforurenede partier for p denne mde at komme under grnsevrdierne .
I Kommissionens forslag fjernes de bestemmelser , der giver lokale , nationale myndigheder ret til at indfre lokale undtagelser .
Det sttter jeg i min betnkning .
<P>
Vi ved , at de unskede stoffer , der her er tale om , meget sjldent er akut giftige stoffer , men det er langsigtede , langlivede stoffer , der ophobes , ssom dioxin , aflatoxin og tungmetaller som cadmium , bly og kvikslv .
Vi ved , at der findes stadig hjere niveauer af disse stoffer i vores fdekde .
Indholdet ges langsomt og konstant i jorden , i foderet , i maden , og derfor er det vigtigt , at vi indleder forebyggelsesprocessen med at tage en del af disse produkter ud af kden .
Mngden m ikke konstant ges i kroppen livet igennem .
Vi ved f.eks. , at cadmium p lngere sigt blokerer nyrerne , bde hos dyr og mennesker .
Vi ved , at dioxin og aflatoxin er krftfremkaldende osv .
<P>
Jeg er helt enig i alle de forslag , som Kommissionen har fremsat i denne henseende .
Desuden , og dette er vigtigt , for det bliver taget op ved afstemningen , vil Kommissionen indfre en skaldt flsomhedsgrnse .
For alle disse stoffer findes der s at sige en naturlig baggrundsvrdi .
Vi slipper aldrig helt af med disse stoffer .
Derfor har vi fastsat en grnsevrdi , som ikke m overskrides .
Flsomhedsgrnsen er en opmrksomhedsgrnse , en mulighed for at ivrkstte en undersgelse , nr man opdager , at et stof i et produkt eller et omrde er kommet op over baggrundsvrdien , men stadig holder sig under den hjeste tilladte vrdi , alts den grnse , hvor vi skal gribe ind .
Dette er et centralt og vigtigt punkt i det forebyggende arbejde .
P langt sigt er det meget vigtigt , at vi i fred og ro kan ivrkstte en undersgelse og forsge at bremse et bestemt stof , inden det nr op p den akutte grnsevrdi .
Det burde alle i hele fdekden faktisk have fordel af .
Hvis vi lader sagen kre , indtil grnsevrdien ns , bliver forholdsreglerne meget drastiske .
S bliver der tale om katastrofeforanstaltninger af typen " dioxin i Belgien " .
Det har vret vigtigt for os at indfre forsigtighedsprincippet p en sdan mde , at vi kan opn dette .
<P>
I begge disse ndrede direktivforslag har jeg forsgt at n frem til en sprogbrug , som er let lselig .
En lovtekst skal vre s prcis , at det i praksis er muligt at flge loven .
Men jeg mener ogs , at det er Parlamentets opgave at udarbejde love , regler og forordninger i Den Europiske Union , som er forstelige for de borgere , der skal flge dem og lse dem .
Derfor har jeg gjort meget af sproget tydeligere , forsgt at forenkle , forsgt at gre det krystalklart .
<P>
Med hensyn til grnsevrdierne , som fremover skal faststtes meget stringent for at hindre en uheldig udvikling , beder jeg om , at man tager hensyn til de problemer , som lave grnsevrdier f.eks. for dioxin vil medfre f.eks. for fiskerne i stersen , dele af Nordsen og sandsynligvis i omrder ved Middelhavskysten .
Jeg beder Dem ogs tage hensyn til de bnder , hvis marker stder op til strkt trafikerede veje eller industri , som har forurenet store omrder .
Mange af disse forgiftninger eller udslip af tungmetaller skete , inden miljbevidstheden var tilstrkkelig , og inden man var klar over , hvad det ville medfre .
Vi kan ikke finde synderne .
Jeg anmoder om , at vi fremover tager hensyn til disse enkelte erhvervsdrivende , for de er uden skyld og trues af en konomisk katastrofe .
<P>
Med hensyn til direktivet om offentlig kontrol p foderstofomrdet er det vigtigt , at der virkelig gennemfres en ensartet kontrol over hele Unionen .
Hvis ikke kontrolbestemmelserne efterleves , og vi har mulighed for at kontrollere kontrollanterne , vil hele borgernes sikkerhedsopfattelse blive undergravet .
Borgerne kan ikke rigtig stole p , at der virkelig finder en kontrol sted , hvis der er store forskelle mellem medlemsstater og regioner .
<P>
Den anden ting , vi skal passe p , er , at der opstr forskelle med tilpasningen af disse kontrolregler , hvilket kan medfre alvorlige skvheder p det indre marked .
Sikre fdevarer kommer til at koste i hele kden .
S er det farligt , hvis nogle lande , omrder eller brancher slipper udenom og kan konkurrere p prisen som flge af drlig sikkerhed .
Det er virkelig en meget lidt nskvrdig situation .
<SPEAKER ID=16 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg har overtaget hvervet som ordfrer for udtalelsen fra fru Auroi , som har udarbejdet denne udtalelse for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter .
Et flertal i Udvalget stillede ndringsforslag til den , som hun som ordfrer ikke ville st inde for .
Derfor er det nu min opgave , og jeg skal her forklare denne konflikt .
<P>
Det drejer sig om problemet grnsevrdier eller maksimumsindhold og sprgsmlet om fortynding .
De ved , at Parlamentet i forbindelse med BSE-krisen altid har krvet strengere direktiver og forordninger om foderstoffer , og vi har ogs krvet , at der ikke m foretages fortynding , fordi maksimumsindhold naturligvis betyder , at der stadig er noget af stoffet i foderet . Vi gr dyr eller mennesker til de endelige oplagringssteder for disse stoffer , ogs selv om der er tale om sm mngder .
Vi sagde dengang , at hvis vi accepterer et maksimumsindhold , skal der ogs vre forbud mod fortynding .
<P>
Ordfreren foreslog , at rvarer og ingredienser , der ikke er tilladt til ernring for mennesker , heller ikke m anvendes i foderstoffer eller fortyndes med andre fodermidler , s man p den mde overholder maksimumsindholdet .
Ordfreren nvnte ogs den anden side af problemet .
Der findes geografiske omrder , hvor der udvindes rvarer , der overskrider disse maksimumsindhold .
Hvad s med dem , der fremstiller disse rvarer ?
Ordfreren sagde , at det kan de ikke gre for .
P den anden side kan de , der fr disse nringsmidler , heller ikke gre for , at de ikke kan gre for det .
Det var konflikten .
Jeg kan godt forst , at ordfreren leverede denne udtalelse tilbage .
<P>
Jeg vil stille Kommissionen et forslag om , hvordan man kan komme uden om dette problem .
Hvis man tillader fortynding , skal det i det mindste anmeldes til kontrolorganerne , og det skal offentliggres , at denne fortynding finder sted . Det er nemlig ndvendigt , at dette problem er kendt i offentligheden og bliver diskuteret .
<SPEAKER ID=17 NAME="Auroi">
ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter . ( FR ) Hr. formand , mine kre kolleger , lad mig erindre om , at en af fornyelserne i hvidbogen om fdevaresikkerhed , var jord-til-bord-begrebet , som betd , at landmndene fik et direkte ansvar for kvaliteten og uskadeligheden af de animalske og vegetabilske fodermidler , de producerede .
Nsten et r efter udarbejdelsen af denne hvidbog og som flge af talrige fdevarekriser , hvoraf mange var direkte forbundet med foderstoffer , er Paulsen-betnkningen den frste , der lader foderstoffer indg i fdevaresikkerheden .
Vi kan alle glde os herover .
<P>
Et af de strke punkter i forslaget er princippet om forbud mod fortynding , som hindrer enhver sammenblanding af et parti kontaminerede dyr , der f.eks. er forurenet med dioxin , med sunde levnedsmidler .
Det er holdningen hos fru Paulsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Det var ogs min holdning som ordfrer for udtalelsen fra Landbrugsudvalget .
De ndringsforslag , mine kolleger fra PPE-Gruppen fru Klass , fru Jeggle og hr . Sturdy har fremsat , har imidlertid genindfrt fortyndingsprincippet i det forslag , Landbrugsudvalget har vedtaget .
Da jeg ikke kan ofre fdevaresikkerheden til fordel for landbrugs- og fdevarelobbyernes fortjeneste , har jeg trukket mit navn tilbage fra betnkningen .
<P>
Hvad skal man sige , kre kolleger , jeg kan ikke forst PPE-Gruppen , som p trods af gentagne kriser , ssom dioxin i belgiske kyllinger , slam fra franske rensningsanlg i foderstoffer eller nederlandske lkolier i spiseolie , vil fortstte med at forgifte de europiske forbrugere en lille smule .
De mener , at hvis et parti varer bliver kontamineret med dioxin , vil man dog ikke destruere det !
Det ville vre bedre at tilfje sunde produkter , indtil man nr et acceptabelt kontamineringsniveau .
<P>
Mine kre kolleger i PPE-Gruppen , i en tid med en hvidbog , forsigtighedsprincippet og fdevaresikkerhed er det eneste acceptable kontamineringsniveau for foderstoffer til kvg , der ender p vores tallerkener , det nulniveau , der kan mles i dag , s meget desto mere som dioxin er et stof , der ophobes i organismen .
Hvis fortynding bliver ved med at vre tilladt , vil den dioxin , der findes i foderstoffer , blive ophobet frste gang i dyret . Dernst vil dette giftige stof efterhnden og i endnu hjere grad blive ophobet i forbrugens organisme .
<P>
Vi skal derfor flge fru Paulsen og Kommissionen og vedtage princippet om forbud mod fortynding for at gre foderstoffer sikre og beskytte de europiske forbrugere reelt .
<P>
For s vidt angr kontrol , tager Kommissionens forslag til direktiv om kontrol p foderstofomrdet udgangspunkt i Bart Staes-betnkningen .
Det behandler og prciserer vsentlige elementer , der skal afhjlpe funktionsfejl ssom dem , der opstod under dioxinkrisen i sommeren 1999 .
Formlet med forslaget er at fjerne al drlig koordination mellem de nationale og europiske institutioner .
Som ordfrer for udtalelsen er jeg enig i de vsentligste ndringer , Kommissionen har foreslet , nemlig ivrksttelse p nationalt plan af tilstrkkelige interventionsplaner , mulighed for Kommissionen for at genindfre midlertidige beskyttelsesforanstaltninger , pligt for medlemsstaterne til at informere Kommissionen , s snart de opdager en betydelig kontaminering eller en risiko for kontaminering , og etablering af et lovgrundlag .
<P>
Det skal understreges , at kontrollen skal finde sted p tre niveauer for at gre det muligt at ivrkstte et alarmsystem .
Det frste kontrolniveau skal sikres af de virksomheder , der fremstiller foderstoffer til kvg , og landmndene , som skal vre mest opmrksomme p kvaliteten og uskadeligheden af de produkter , de anvender .
Det andet niveau er naturligvis medlemsstaterne , som har ansvaret for kontrol med fdevaresikkerheden .
Det tredje niveau , som denne ndring drejer sig om , ophjer Europa-Kommissionen til den verste vogter af fdevaresikkerheden . Den kan gribe ind i ndstilflde uden at rdfre sig med medlemsstaterne og trffe de ndvendige midlertidige foranstaltninger i forbindelse hermed .
<P>
Alt dette er udmrket , men det er alligevel ndvendigt at bringe Parlamentet p rette vej igen i denne forbindelse .
Det er sledes ndvendigt med et pusterum i det mindste ved afslutningen af processen , sledes at Kommissionen kan informere Parlamentet om de beslutninger , den har truffet .
Og endelig nr den EU-fdevaremyndighed , der omtales i hvidbogen , er p plads , hvilken rolle kommer den s til at spille ?
P den anden side skal man sikre , at denne proces ikke fritager hverken medlemsstaterne , virksomhederne eller producenterne for ansvar .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Klass">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi vil garantere foderstof- og fdevaresikkerheden , og hertil har vi brug for en realistisk lovgivningsramme p europisk plan .
De sidste rs kriser har get bevidstheden om dette emne hos os alle .
n ting skal understreges klart , nemlig at dioxinkrisen var et resultat af kriminelle handlinger i strid med de gldende bestemmelser .
Nu er tiden inde til en revision af de direktiver , der angr fdevaresikkerheden .
Men i alle vores overvejelser skal vi tnke p kredslbet , det vil sige , at vi har brug for en kvalitetspagt mellem samfund , industri og landbrug , som den franske rdsformand Glavany udtrykte det .
<P>
Det er ndvendigt at se tingene i en sammenhng , fra de naturlige produktioner over den industrielle forarbejdning til markedsfringen .
Nr vi faststter maksimumsindhold , skal vi huske p , at naturen flger sine egne love , at hsten kan falde forskelligt ud , og at landmndene i sidste ende kan pfres tab som flge af miljpvirkninger , de ikke selv har indflydelse p .
Derfor opfordrer jeg Kommissionen og Rdet til at faststte regler om erstatningsansvar , som beskytter landmanden og hans jord , det vil sige praktisk gennemfrlige erstatningsregler efter princippet om , at forureneren betaler .
<P>
Direktivet af 1999 var velgennemtnkt , og det kan ogs allerede nu noteres , at det har vret en succes , for det kan dokumenteres , at belastningerne er reduceret .
Derfor kan man efter min mening stte sprgsmlstegn ved , om der er behov for stramninger .
Efter min mening har vi snarere brug for at kunne gribe ind over for kriminelle handlinger .
Jeg kan meddele kollegerne , at ndringsforslag 41 , 42 , 43 og 44 , som er indgivet af PPE-DE-Gruppen , er trukket tilbage .
<P>
Som noget nyt foresls det nu at give medlemsstaterne mulighed for at faststte indgrebstrskler , som giver dem et rderum , hvor de kan disponere frit under det fastsatte maksimumsindhold .
Set i forhold til ndvendigheden af en ordning p europisk plan rummer sdanne frie rderum dog en risiko for producenter , handel og transport .
De betyder usikkerhed og dermed ogs usikkerhed p det indre marked .
Derfor skal de europiske bestemmelser , der faststtes , vre en ordning , der skal overholdes af alle .
<P>
Det er ubetinget ndvendigt , at unskede stoffer , som er ekstremt giftige , hverken m forhandles eller fortyndes , og det har heller aldrig vret ndringsforslagenes indhold .
Landmndene har ret til sunde foderstoffer .
Et godt driftsresultat forudstter , at kvget er sundt .
Alle ordninger er virkningslse , hvis der ikke findes en streng og omfattende kontrol .
Derfor anser PPE-DE-Gruppen det for vigtigt , at der findes effektive kontrolinstrumenter , og vi anbefaler sammen med ordfreren , at Kommissionens kontroleksperter kan foretage uanmeldte kontrolbesg p stedet i tt og konstruktivt samarbejde med medlemsstaternes kontrolmyndigheder .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , mange tak til de kolleger , der har haft ordet fr mig .
Efter at jeg har lyttet til fru Klass , er jeg nu en smule mildere stemt , og det glder ogs hr .
Bge , som jeg har haft et meget tt samarbejde med , og koordinatoren , hr . Goepel , og takker ogs Dem for , at disse ndringsforslag 41 til 44 , som ville have tilladt fortyndingsmuligheder , er trukket tilbage .
<P>
I forbindelse med de to betnkninger , vi behandler i dag , skal jeg ogs sige meget klart , at vi nsker fdevaresikkerhed og dermed en sikker produktion fra fdekdens begyndelse til dens afslutning .
Det er noget , vi altid enstemmigt har stttet her i Parlamentet .
Under en af de strste fdevarekriser , nemlig BSE-krisen , prsterede vi at samarbejde p tvrs af alle grupper i Parlamentet . Jeg ville have fundet det meget beklageligt , hvis vi p et sted som dette havde ladet en pseudoreprsentation af interesser tage overhnd - det ville nemlig ikke have vret en reel interessereprsentation .
<P>
Under BSE-krisen har vi - hr . Bge i frste rkke - altid sagt , at vi ikke kan acceptere , at dioxinforurenet mlk blandes med ikke-forurenet mlk for p den mde at overholde grnsevrdierne .
Alle andre omrder i forbindelse med forbuddet mod fortynding har vi behandlet njagtig ligesdan .
Derfor takker jeg Kommissionen for , at den ogs har medtaget dette som et nyt punkt i lovforslaget , og ordfreren for , at hun en rkke steder suvernt har suppleret og forbedret dette en smule .
<P>
Hvad vil vi s i virkeligheden ?
Vi vil jo p ingen mde behandle producenter af foderblandinger eller foderstoffer drligt . Vi vil heller ikke behandle de stakkels landmnd drligt .
Men blot at tillade en fortynding er ikke nogen lsning .
Sandsynligvis er det derimod en lsning , hvis vi ved hjlp af et register kan se , hvor der findes forurenede omrder .
Her accepterer jeg ikke affaldsforbrndingsanlg .
Affaldsforbrndingsanlg m ikke mere udlede dioxin .
Hvis de gr det alligevel , skader det ikke blot landmndene , men det skader sundheden som helhed .
<P>
Fru Klass , vr venlig at hre p mig .
Jeg har ogs hrt tlmodigt p Dem , selv om det undertiden falder mig svrt .
<P>
Det er ndvendigt , at vi opretter et register .
Vi har jo allerede i lang tid krvet et dioxinregister i Den Europiske Union , hvoraf det fremgr , hvor der optrder forureninger .
Og naturligvis skal vi kunne se , hvor der findes marker i nrheden af motorveje og derfor kan forekomme forureninger med tungmetaller .
Her kan jeg sagtens acceptere , at dette skal anmeldes , s landmndene kan g til deres region og ogs til Kommissionen og sige , at de p grund af vores regionalpolitik , p grund af transporten , landevejstrafikken og andet uden egen skyld er pfrt tab p de marker , de har arvet efter deres fdre .
Hvordan kompenserer vi for dette ?
Hr . Goepel har her set p tallene .
Det er jeg helt med p .
Jeg har heller ingen problemer med , at der for visse produkter tillades en fortynding eller blanding , men altid under medlemsstatens kontrol og altid under Kommissionens kontrol .
S er det noget , der sker synligt .
<P>
Jeg siger endnu en gang , at det ikke er til gavn for nogen , ingen i hele verden , hverken producenterne , landmndene eller forbrugerne , hvis vi her lader , som om dette er en konflikt mellem landmnd og fdevareproducenter eller forbrugere .
Vi vil alle det samme , og det skal vi ogs sige p dette sted .
<P>
Endelig et ord om kontrollerne .
Ja , Kommissionen skal ivrkstte sikkerhedsforanstaltninger .
Den kan gre det p fdevareomrdet , s m den ogs kunne gre det i forbindelse med foderstoffer .
Hvis vi alle sammen nede i kantinen havde foderstoffer p tallerkenerne , hvis det , vi fik serveret p vores tallerkener , i en periode var dyrefoder , s ville vi nok behandle det anderledes og mske se lige s konsekvent og strengt p det , som vi ser p vores fdevarer .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , " sundt og kontrolleret fra jord-til-bord " det er for fremtiden det begreb , der opsummerer politikken for forbrugerbeskyttelse og fdevarekden , og som Den Europiske Union nsker .
Det var yderst ndvendigt .
<P>
Den dioxinkrise , der ramte Belgien for mere end et r siden , har mrket sindene over hele Europa .
Denne krise kostede ikke blot flere milliarder euro , men har ogs get mistnksomheden over for indholdet p vores tallerkener .
Mere end nogensinde afsker borgerne os et svar og krver strenge standarder for sunde fdevarer .
Dette direktiv er det frste led i en lang rkke beslutninger vedrrende fdevaresikkerheden .
<P>
Hvad kan man sige p et minut ?
<P>
Meget hurtigt vil vi understrege ndringsforslag 37 om dioxin .
De standarder , vi plgger hinanden , er ganske rigtigt strenge , ja meget strenge . Mens vi afventer mere detaljerede videnskabelige analyser , m vi imidlertid ikke lbe nogen risiko .
PCB og dioxiner er giftstoffer , selv i meget sm doser .
<P>
Ordfreren har sagt , hvad man br mene om fortyndingsprincippet , som efter min mening ville vre et frygteligt signal at sende forbrugerne og producenterne .
Forbrugerne har mere end nogensinde behov for at blive beroliget .
Dette direktiv bidrager hertil , sledes at vi , som jeg sagde fr , fr sunde kvalitetsfdevarer fra jord-til-bord .
Det krver borgerne .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig alle dem , der har lyknsket ordfreren , fru Paulsen , bde med kvaliteten af hendes betnkning og bningen i forhold til de forskellige ndringsforslag , der er blevet fremsat .
<P>
Jeg vil indledningsvis minde om , at nr man taler om unskede stoffer og produkter , tnker man straks p dioxin og PCB , men der er ogs tungmetaller og i bredere forstand persistente organiske forbindelser , hvorom man i dag ved , at langt de fleste medfrer hormonforstyrrelser , hvilket betyder , at de selv i meget ringe doser har sdanne effekter .
Der skal derfor vedtages grnsevrdier , som virkeligheden p den ene side ndvendiggr , da miljet er forurenet med denne type stoffer , men som p den anden side skal vre s lave som muligt for at begrnse risiciene .
<P>
Det er mrkeligt , at der i Kommissionens forslag ikke foresls grnsevrdier for PCB , og at der kun foresls grnsevrdier for dioxin i forbindelse med citruskvas .
Dette er i virkeligheden en flge af en katastrofal begivenhed for to r siden .
Man fandt ud af , at citruskvas fra Brasilien havde et uhyre stort dioxinindhold p grund af den anvendte trringsmetode .
Vedrrende tungmetaller er forslaget inkonsekvent .
Grnsevrdien for f.eks. fiskemel er forskellig fra den grnsevrdi , der foresls for produkter , der stammer fra ikke-maritime dyr .
<P>
Derfor har min gruppe fremsat ndringsforslag , som i det store og hele er blevet vedtaget af Miljudvalget , hvilket jeg takker for , p trods af at parlamentsmedlemmerne i PPE-Gruppen stemte imod .
Jeg hber , at de skifter mening til plenarforsamlingen , for jeg kan ikke se , hvad der skulle tale for inkonsekvensen i Kommissionens forslag .
<P>
Jeg mener derfor , at vi p baggrund af stemningen her i Parlamentet fortrstningsfuldt kan g over til afstemning og hbe p , at der kan opns et flertal , der vil gre det muligt for os at gre vores synspunkt gldende under andenbehandlingen .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , jeg vil nske fru Paulsen tillykke med hendes betnkning .
<P>
Opdagelsen af dioxin i citrusfrugter , der importeres til Fllesskabet og er beregnet til dyrefoder , har afslret manglerne i den nuvrende lovgivning vedrrende kontrol .
Offentligheden er bekymret , den forlanger garantier .
For vrigt stter det , der truer dyrenes sundhed , menneskets helbred p spil .
Det forstr sig , at en nulrisiko er umulig at opn . Det drejer sig sledes om at ivrkstte et alarmsystem .
Det er endvidere ndvendigt , at medlemsstaterne srger for at kontrollere teksterne omhyggeligt .
P dette punkt er vi enige .
<P>
Til gengld kan vi ikke acceptere , at man benytter sig af lejligheden til yderligere at udvide Europa-Kommissionens befjelser , der allerede er alt for omfattende .
Alt er et pskud for en yderligere harmonisering , som om vira , mikrober og forurenende partikler indgik i den fri bevgelighed .
<P>
Lad os opholde os et jeblik ved de bagvedliggende tanker hos harmoniseringsmanikerne .
Mikrober , lad os harmonisere sundhedstjenesterne !
Farer i forbindelse med fdevaresikkerheden , lad os harmonisere indholdet p tallerkenerne ved hjlp af en flles ernringspolitik !
Lad os harmonisere , lad os harmonisere , og for at kontrollere realiteten af alle disse harmoniseringer er det ndvendigt med ikke mindre end et lydigt fllesskabselitekorps i uniform til at kontrollere , om vores tankesystem anvendes rigtigt , for medlemsstaterne er slubberter , der skal overvges !
<P>
Men nej , vi accepterer ikke mere denne harmoniseringslre .
I dag fr denne ensretningstankegang uden forbindelse med virkeligheden ikke nogen til at anmode om uanmeldt kontrol , uden at de medlemsstater , man ikke har tillid til i Bruxelles , underrettes .
Det er uacceptabelt .
Lad os ikke glemme , mine kre kolleger , at fllesskabsinstitutionernes og vores legitimitet udelukkende hviler p de nationers vilje , vi er plagt at reprsentere .
Det er p tide at bryde med en vildledende fortolkning af subsidiaritetsprincippet , som har til forml hver dag at ge formynderiet fra Bruxelles over for nationerne .
<P>
ndringsforslaget fra Miljudvalget er i dag et symbol .
Med alle midler har De til hensigt at fjerne medlemsstaternes suvernitet .
Har De ikke hrt den politiske advarsel fra det danske folk den 28. september ?
Eller mener De , at der er noget " rddent " i kongeriget Danmark ?
Mske har De samme opfattelse af demokrati som den revolutionre prior fra Marne , der fra Konventets talerstol under rdselsregimet erklrede , at man skal gre folkets lykke p trods af folket , man skal tvinge det til at vre frit .
<P>
Befolkningerne er overbebyrdet med at vre tvunget til at vre fri , med hver dag at blive mere lammet i deres aktiviteter af sm pedantiske og udmattende regler .
Den ensretningstankegang , De personificerer , er forldet og farlig , fordi den ikke tager hensyn til det nationale tilhrsforhold og nationalstatens rolle .
Den kvler den europiske id .
S red venligst Europa ved at holde op med at nre harmoniseringsuhyret med uansvarlige hjernespind .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , jeg hber , at parlamentsmedlemmerne fremover vil forsge at tale mere og bedre sammen , for her til morgen hrte jeg ogs nogle af vores kolleger , som sandsynligvis - eller rettere uden tvivl - fejlfortolkede den holdning , vi har indtaget i Det Europiske Folkeparti .
<P>
Vi er ikke uenige i Paulsens betnkning , vi er faktisk helt enige .
Vores indgreb - navnlig nr det glder artikel 5 - har dybe rdder , og det skyldes , at et fornuftigt og vigtigt instrument som denne betnkning alligevel forbliver ufuldstndigt , da det omhandler foranstaltningerne i forbindelse med produktionen og ikke p nogen mde tager hensyn til det , der sker , ud fra et handelsmssigt synspunkt .
Resultatet bliver sledes , at vi p verdensmarkederne som europiske forbrugere fortsat kommer til at kbe kd , mlk og produkter heraf , hvor der er brugt foderstoffer , som ikke har noget som helst at gre med de trskel- og grnsevrdier , vi har fastsat i Den Europiske Union , og hvor man i produktionen har brugt et foderstofsystem , der indebrer , at rvarerne er indkbt p de internationale markeder , som frit kan blande et hvilket som helst stof og en hvilken som helst sammenstning , fr de indfrer deres produkter p EU ' s omrde .
<P>
Det , som vi anmoder om , er en samlet vurdering af sprgsmlet for netop at beskytte landmndene bedst muligt .
Med en vigtig betnkning som Paulsens risikerer man faktisk at opn en bivirkning , nemlig at bne markedet for produkter , hvis kvalitet absolut ikke overholder de grnser og vrdier , som vi krver .
Dette er rsagen til den diskussion , vi havde i Landbrugsudvalget , og vi vil ikke have , at det i den sidste ende - sdan som det altid er tilfldet - bliver landmndene , der kommer til at betale for de strenge bestemmelser . Landmndene er de eneste garanter for det forhold mellem produktion og jord , som Parlamentet absolut br bevare og beskytte .
<P>
Jeg vil derfor gerne opfordre alle kollegerne til en seris debat .
Vi nsker absolut ikke at forsvare nogen gruppers interesser , men at f et regelret produktionssystem , som dog ikke medfrer , at vi forlader markedet p grund af sdanne bestemmelser .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , det er Parlamentets og Kommissionens pligt at beskytte alle borgeres sundhed i Den Europiske Union .
Det er det , vi forsger at gre i denne betnkning , som jeg lyknsker fru Paulsen med .
Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik var helt bestemt det rette udvalg til at fremstte disse forslag p baggrund af det , vi har hrt .
Vi har mttet tage ved lre af dioxinskandalen .
<P>
Kommissionen har nu foreslet at afskaffe reglerne , som bner mulighed for undtagelser i forbindelse med foderblandinger , og man har fet den valgmulighed at faststte indgrebstrskler , der ligger under de fastsatte maksimumsindhold i virkelig akutte tilflde .
<P>
Ligesom ordfreren mener jeg , at der er god grund til at gre alle disse ting og til at se p de stoffer , hun nvnte , nr de ikke i sig selv er toksiske , men viser forgelser i det samlede niveau .
Dyrefoder , der har vist sig at vre usikkert , br helt bestemt fjernes fra fdekden .
Det er ikke kun en forebyggende foranstaltning , det er sund fornuft .
<P>
Jeg vil gerne mane til forsigtighed p t punkt .
Den sunde fornuft har to sider .
Hvis vi f.eks. skal til at foresl , at der br ske en tidobbelt reduktion af det materiale , som skal have lov til at komme ind i Den Europiske Union til forblanding af godkendte fdevareproducenter , br vi vre sikre p , at der er et sundt videnskabeligt grundlag for det forslag .
Kommissren vil vide , at det uafhngige rdgivende udvalg om foderstoffer til dyr i mit land var bekymrede for , at et sdant forbud rent faktisk kunne fordrive forblandingsprocedurerne til verden uden for EU , hvor der er mindre sandsynlighed for , at de bliver korrekt overvget og kontrolleret forud for fremtidig import til Unionen .
Udvalget var enigt i , at der var behov for vre grnser for unskede ingredienser , hvor materialerne ville blive destrueret , hvis grnserne var overskredet .
<P>
Ved andenbehandling har vi brug for at hre Kommissionens synspunkt om , hvordan risikovurderingen vil blive gennemfrt .
Det er en meget enkel anmodning , der ikke er forbundet med noget konkret ndringsforslag fremsat ved denne frstebehandling .
Det kan imidlertid meget vel afgre , hvordan vi kan stemme p det stadium .
Jeg formoder ogs , at det vil afgre , hvordan vi kan tale for den sag , som Kommissionen med rette nsker at tale for , om ren mad i Europa , uden for Den Europiske Union , til de tredjelandseksportrer , der vil blive berrt af de nye niveauer , og til WTO , hvis eventuelle protester mod det , vi gr , skulle blive fremlagt dr .
<P>
Vi ser frem til at hre fra Kommissionen om , hvordan den vil pvise , at dens svar her ikke kun er forsigtigt - hvad det helt klart er - men ogs afpasset omstndighederne .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , jeg tilslutter mig den opfattelse , at lovgivningen p et omrde som dette br vre samordnet og altomfattende , men som kornavler kan jeg ikke tilslutte mig alt i denne betnkning , som f.eks. det , at ogs foderstoffer produceret p grden skal omfattes af reglerne .
Jeg mener , at det er noget , som i praksis ikke kan hndhves eller kontrolleres .
Det er derfor , vi br hlde til en lovgivning , der er fornuftig i den forstand , at den bde kan kontrolleres og ogs gennemfres i praksis .
Den type lovgivning , som i praksis hverken kan kontrolleres eller gennemfres , tager en bid af Parlamentets trovrdighed , ligesom det faktum , at vi sidder og udarbejder den form for lovgivning .
Jeg tager ndringsforslag 18 som et eksempel .
Hvordan kan det i praksis kontrolleres , hvad et husdyr , der lever i naturen , drikker , og hvoraf det drikker ?
<P>
Grundtanken er rigtig .
Reglerne skal vre samordnede og altomfattende , men de skal ogs vre formuleret sdan , at de i praksis kan gennemfres og kontrolleres .
At hndhve lovgivningen for foderstoffer produceret p grden , er et punkt , som hverken kan gennemfres i praksis eller rigtig kontrolleres .
Hvad resten angr , er jeg nsten enig i betnkningens hovedlinjer og grundtanke .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , vi kan kun f rene og sunde fdevarer ved at se p hele kden , det vil sige , hvordan vi dyrker vores afgrder , i hvilken jord og med hvilken udsd , samt under hvilke forhold vi avler vores dyr , hvilket foder og hvilket vand vi giver dem .
Giftrester , forurening , drligt husdyrhold og drlig hygiejne vil fr eller siden resultere i syge dyr og dermed ogs i flere sygdomme hos mennesker .
<P>
Desvrre er mange af de nedarvede kundskaber , den sunde bondefornuft , get tabt i det industrielle landbrug , hvor dyrene er reduceret til produktionsenheder og handelsvarer .
Jeg er overbevist om , at vi med et kologisk landbrug ikke havde haft de store problemer , vi str med i dag .
Men situationen er nu en gang , som den er .
De to forslag , vi diskuterer i dag , om unskede stoffer og produkter i foderstoffer og den officielle kontrol med foderstoffer er sledes ndvendige og velkomne .
De udgr ogs et skridt i retning af en hel pakke af foranstaltninger , der har til forml at skabe fdevaresikkerhed .
<P>
Jeg vil gerne gratulere ordfreren Marit Paulsen med hendes konsekvente mde at arbejde for en forbedring af Kommissionens tekst p og den store indsigt og viden , hun har udvist .
Jeg glder mig over , at PPE-DE-Gruppen har trukket ndringsforslagene om fortyndingsproblemet tilbage .
Det sparer mig for en del taletid .
Derimod vil det vre ulykkeligt , hvis f.eks. ndringsforslag 39 og 40 blev vedtaget , idet dette ville fjerne medlemsstaternes mulighed for hurtig indgriben over for nyopdagede farer .
Erfaringerne har jo vist , at det netop er det , vi skal gre .
Vi er ndt til at reagere utroligt hurtigt , fordi det drejer sig om menneskers sundhed .
Vi m ogs hele tiden have forsigtighedsprincippet i baghovedet .
<P>
Jeg sttter ordfrerens forslag , men vil stemme nej til PPE-DE-Gruppens ndringsforslag .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg er glad for denne anledning til at komme med et kort bidrag til denne debat , der understreger Europa-Parlamentets vigtige rolle inden for det meget vigtige omrde , som fdevaresikkerhed , folkesundhed og miljstandarder er .
Det er i landmndenes og forbrugernes interesse , at forbrugernes tillid til levnedsmidler bliver genoprettet .
I denne meget srgelige saga har landmndene i mange tilflde vret de uskyldige ofre for omstndigheder , der ligger uden for deres egen kontrol .
<P>
Et centralt punkt i denne meget brede debat er hvidbogen om fdevaresikkerhed , som for frste gang vil foresl etiske rammer , der vil bringe EU og dets medlemsstater p forkant med fdevaresikkerheden i verden .
Den er blevet til p baggrund af de klare og utvetydige bekymringer , som 370 millioner forbrugere i Den Europiske Union fler med hensyn til sikkerheden i den europiske fdekde .
<P>
Medlemsstaterne m gennemfre kontrolprogrammer for srlige stoffer i forbindelse med implementeringen af disse direktiver .
Der vil blive stillet krav om , at de informerer Europa-Kommissionen , nr en srlig kontamineringsrisiko opdages .
Unionen m ogs ved hjlp af direktiver etablere et retsgrundlag til harmonisering af information om fdevarekontrol og -sikkerhed .
<P>
Jeg vil gerne komme med en kort kommentar til direktivet vedrrende unskede stoffer i produkter og dyrefoder .
Det vil stte en stopper for muligheden for at tillade anvendelse af rmaterialer til dyrefoder ud over det fastsatte tilladte maksimum .
<P>
Disse direktiver er en del af den mest radikale hovedrengring , der er gjort i Fllesskabets fdevarehygiejneregler i mindst 25 r .
De nye forordninger vil forene , harmonisere og forenkle meget detaljerede og komplekse hygiejnekrav , som tidligere var spredt ud over en lang rkke direktiver .
<P>
Vi har alle taget ved lre af fdevarekrisen i 90 ' erne .
Jeg har tillid til , at vi med dette systematiske st af ensartede regler skaber grundlaget for at udfylde hullerne i den eksisterende lovgivning og ger fdevaresikkerheden i hele fdekden .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , i takt med de talrige fdevareskandaler er forbrugernes bevidsthed get enormt .
I EU ' s forbrugerpolitik er udtrykket " fra stalden til butikkens disk " efter min mening en strk konkurrent til at blive rets slogan .
Men hvis vi vil gennemfre denne gennemsigtighed konsekvent , skal vores engagement omfatte hele forlbet " fra jord til bord " .
Forbrugerbeskyttelsen begynder allerede ved dyrefoderet , ved foderstoffernes ingredienser .
<P>
Ved disse tre betnkninger er det ndvendigt at skelne mellem tingene .
Frst ingredienserne i foderstoffer , hvor fdevaresikkerhed er et yderst flsomt emne .
Nr videnskabelige undersgelser entydigt advarer mod at anvende bestemte stoffer , skal forsigtighedsprincippet glde .
Jeg tvivler dog p , at det vil lykkes os at indfre en nul-grnsevrdi .
Det ville vre en tvivlsom forbrugerbeskyttelse , og frst og fremmest ville den sikkert ikke kunne gennemfres .
S ville lovgivningen efter min opfattelse undergrave sig selv .
<P>
Hvad fdevaredeklarationer - bne eller halvbne - angr , str vi her bestemt ogs over for et krav om skelnen mellem forbrugerbeskyttelse og konomisk rentabilitet .
De nuvrende analysemetoder , hr. kommissr Byrne , giver jo i forvejen fuld klarhed over opskriften .
Den , der vil vide helt prcist , hvad konkurrenten tilbyder sine kunder , kan for lngst f dette at vide .
<P>
Jeg vil gerne kort nvne to problemer i forbindelse med deklarationerne .
Iflge mine undersgelser er det kun et relativt lille antal personer , der nsker prcis viden om ingredienserne .
Hermed er jeg ved det nste punkt .
En fuldstndig deklaration bevirker til gengld uden tvivl omkostninger . I sidste ende skal landmanden betale disse omkostninger .
Med de officielle foderstofkontroller sluttes kden vedrrende gennemsigtighed i foderstofsektoren .
Men desvrre kan vi trods alle vores bestrbelser heller ikke i fremtiden helt udelukke kriminelle handlinger .
Min bekymring , det siger jeg afslutningsvist , glder egentlig ikke s meget kvaliteten af vores fdevarer , men i hjere grad ernringsvanerne i vores befolkning som helhed .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle">
Hr. formand , kre kolleger , fru Paulsens betnkning om unskede stoffer i foderstoffer handler om et vigtigt emne , der som alle vigtige emner er srdeles omstridt .
Uafhngigt af , om vi er enige i resultatet , vil jeg frst sige en hjertelig tak til alle kolleger , som har deltaget konstruktivt i arbejdet under forberedelsesfasen .
Nr jeg i dag taler p vegne af min gruppe som ordfrer for skyggeudtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , er der fem punkter , som br nvnes .
<P>
For det frste indfrer Kommissionens nye forslag af december 1999 , som fru Paulsens betnkning er baseret p , et fuldstndigt ndret system her ikke engang et r efter , at det nuvrende direktiv af april 1999 blev indfrt .
I forslaget opgives sondringen mellem foderstoffer , fodermidler og tilstningsstoffer til foderstoffer .
Reelt ndrer det nye direktiv , som vi skal stemme om i dag , intet ved foderstoffernes kvalitet , da der i det nuvrende direktiv glder de samme grnsevrdier for det foderstof , der er slutproduktet .
Dette glder ogs for dioxin .
Det , der her diskuteres s kritisk , sker der ingen ndring i .
Jeg skal tilfje , at det , der er kriminelt , stadigvk er kriminelt .
<P>
Men for det andet sker der i hj grad en ndring for landmndene , som jo er dem , der producerer fodermidlerne . De bliver i fremtiden ndt til at destruere vsentligt flere partier af fodermidler .
Men vi nsker en omfattende , alvorligt ment og realistisk ordning for alle implicerede .
Hvorvidt det , der bliver vedtaget i dag , s er hensigtsmssigt - frst og fremmest med henblik p fdevaresikkerheden og ogs samfundskonomisk - er et meget tvivlsomt sprgsml .
Jeg mener nej .
Men jeg ved ogs fra mine samtaler , at flertallet i Parlamentet ikke er enige med mig .
Men nr det forholder sig sdan , er det vigtigt p dette sted at sige tydeligt , at der skal ydes kompensation for disse yderligere tab , som her rammer landbruget af grunde , som fru Paulsen korrekt har omtalt . Vi skal skabe retningslinjer herfor , og vi skal overveje , hvordan vi kan bringe disse ting frem under WTO-forhandlingerne , og hvordan vi skal forholde os til sdanne importer .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , dette direktiv er en del af den sammenhngende foranstaltningspakke , som skal sikre alle led i levnedsmiddelkden .
Det skal tilstrbes at forbedre fdevarernes sikkerhed og endvidere at undg alle kriser , som ikke kun stter forbrugernes tillid p en prve , men som i sidste instans ogs bringer hele landbrugssektoren i miskredit .
<P>
Hr. formand , diskussionen om denne gode betnkning af fru Paulsen var meget flelsesbetonet p et par punkter , og jeg mener , at vi nu , efter at have frt diskussionen , kan g ud fra , at de krav , der stilles til kvgfoderindustrien , er strenge , men at vi ogs kan srge for , at kvaliteten ndres gennem blanding .
<P>
Hr. formand , jeg mener ikke , at det er det , der interesserer forbrugerne , og jeg har endvidere p fornemmelsen , at der , hvor blandingsfoderindustrien i jeblikket skaber problemer , er det i sidste ende landmndene selv , der skal betale prisen for svkkelsen af forbrugernes tillid .
<P>
Hr. formand , jeg er glad for denne ordning , for jeg mener , at fdevaresikkerhed er et sprgsml om at vlge , og det betyder i dette tilflde , at producenternes og forbrugernes interesser , det vil sige landmndene og dem , der kber produkterne , skal g hnd i hnd .
Jeg mener , at dispensationerne i artikel 6 og 7 , giver mulighed for p visse punkter ikke kun at optrde mere fleksibelt , men ogs strengere .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , de foreliggende direktiver er forbundet med Unionens bestrbelser p at retablere forbrugernes tillid til europiske levnedsmidler og dermed ogs borgernes tillid til Unionens evne til at agere i denne sag , der drejer sig om borgernes hverdagsliv .
I dette arbejde har Marit Paulsen bidraget prisvrdigt til udfrdigelsen af betnkningen om skadelige stoffer i foderstoffer samt om kontrol af foderstoffer .
<P>
I praksis er det umuligt at krve , at foderstofferne slet ikke m indeholde skadelige stoffer .
Nu skal vi sledes faststte maksimumsmngderne , ved hvis overskridelse det pgldende foderstof ikke er egnet til anvendelse som foder .
Kommissionen foreslr samtidig muligheden for at opblande foderpartiet med sdanne maksimumsmngder med et parti , der ikke overskrider grnsevrdien .
Den form for praksis har indtil nu heldigvis vret ukendt i foderstofindustrien i mange medlemsstater .
Kommissionens forslag er i den henseende velkomment og klart bedre end det ndringsforslag , der har vret forelagt i Udvalget om Milj , Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og som stadig vil tillade en sdan opblanding .
Opblanding kan kun fre til usunde fnomener ved anvendelsen og hndteringen af rvarer .
Ogs udvalget foreslr , at for s vidt angr denne sag , br Kommissionens forslag vedtages .
<P>
Efter udvalgsbehandlingen stod jeg egentlig kun og savnede en hndsrkning til producenten .
Landmanden skal selvflgelig have erstatning for et ubrugeligt , forurenet foderparti , der destrueres , lige som man giver erstatning for dyr , som m destrueres , fordi de f.eks. har fet BSE-sygdommen .
Erstatningen er ndvendig , sknt det er klart , at landmndene selv er meget bekymrede for deres dyrs velfrd .
<P>
Udvalget godkendte ogs vores ndringsforlag , der pminder om inddelingen af foderstoffet efter normerne for foderstof produceret henholdsvis p grden og kommercielt .
Kvaliteten af det frste reguleres af hygiejnelovgivningen , og direktivet om skadelige stoffer i dyrefoder er det vsentligste for sidstnvntes vedkommende .
Denne inddeling er der grund til at beholde ogs i fremtiden .
Hvis hygiejnelovgivningen p dette punkt er mangelfuld , skal den justeres .
<SPEAKER ID=32 NAME="Byrne">
Hr. formand , Parlamentet har i dag drftet tre meget vigtige forslag med indvirkning p fdevaresikkerheden , nemlig forslagene om unskede stoffer , kontrol p foderstofomrdet og endelig handel med foderblandinger .
Enkeltvis og samlet vil disse tre forslag afhjlpe vsentlige mangler , som er kommet frem i forbindelse med dioxinkrisen .
<P>
Hvad angr det frste forslag om unskede stoffer , vil jeg gerne takke ordfreren , fru Paulsen , og ordfreren for udtalelsen , fru Auroi , og udvalgene for deres meget omfattende betnkning .
Forslaget ndrer den nugldende lovgivning om unskede stoffer .
Den udgr en del af Kommissionens arbejdsprogram , som er blevet bifaldet af Parlamentet og Rdet .
Hovedprincipperne i forslaget er : indfrelse af princippet om ikke-fortynding , fjernelse af eventuelle muligheder for lokale undtagelser , indfrelse af mulighed for at etablere indgrebstrskler ud over det tilladte maksimum , sledes at det kan fungere som et redskab til hurtig varsling , samt en udvidelse af direktivets anvendelsesomrde til ogs at omfatte faststtelse af maksimumsvrdier for unskede stoffer i fdevaretilstningsstoffer .
<P>
Dette forslag vil utvivlsomt fremme fodersikkerheden .
Et forbud mod fortynding vil reducere den samlede kontaminering af dyrefoder .
Operatrer p hvert stadium i produktionskden vil vre tvunget til at etablere systemer og praksis for at sikre , at de fodermidler og foderstoffer , de producerer , er sikre .
Det vil tilskynde til en proaktiv tilgang til at reducere kontaminering i fdekden .
<P>
Det glder mig derfor meget , at fru Paulsens betnkning sttter disse hovedprincipper i Kommissionens forslag .
Kommissionen kan acceptere mange af de ndringsforslag , der er fremsat i ordfrerens betnkning .
Men lad mig frst komme ind p de ndringsforslag , som Kommissionen ikke kan g ind for .
ndringsforslag 18 foreslr , at vand udtrykkeligt nvnes i definitionen af foderstoffer .
Jeg er fuldt ud enig i , at de samme regler om foderstoffers kvalitet skal glde for kvaliteten af det vand , der konsumeres af dyr .
Selv om definitionen ikke udelukker vand fra at blive betragtet som et foderstof , fremgr det klart af fllesskabslovgivningen , at vand ikke hidtil er blevet betragtet som et foderstof og af , at Rdets direktiv 96 / 25 af 29. april 1996 om omstning af fodermidler , som indeholder en ikke-udtmmende liste over de vigtigste fodermidler , ikke har vand med p listen .
Kommissionen kan derfor ikke godtage dette ndringsforslag , men vil overveje det i forbindelse med fremtidige ndringer af dette direktiv .
<P>
For det andet kan Kommissionen ikke g ind for ndringsforslag 27 , hvor Parlamentet foreslr , at man lader muligheden for at faststte kriterier for godkendelse af fodermidler , der har gennemget visse rensningsprocesser , udg .
Efter min mening skyder dette forbi mlet .
Under alle omstndigheder kan Kommissionen ikke godkende et ndringsforslag , der vil forbyde rensning .
Men der br faststtes strenge kvalitetskriterier for disse rensningsprocesser p fllesskabsplan .
<P>
ndringsforslag 33 lader muligheden for at genudfre partier , der ikke opfylder betingelserne , til oprindelseslandet , udg .
Kommissionen kan ikke godkende dette ndringsforslag .
Muligheden for at genudfre partier , der ikke opfylder betingelserne , til oprindelseslandet , br forblive ben .
Men for at imdekomme Parlamentets bekymring accepterer Kommissionen , at det er hensigtsmssigt at indfje en yderligere bestemmelse om , at genudfrsel er mulig efter at have informeret den kompetente myndighed i oprindelseslandet herom og efter at have modtaget forsikringer om , at det kontaminerede parti vil blive bortskaffet sikkert .
<P>
Endelig kan Kommissionen ikke godkende ndringsforslag 35 , 36 og 37 , der foreslr , at man ndrer maksimumsindholdet af cadmium , kvikslv , dioxin og PCB i visse fodermidler , eftersom ndringsforslag til bilagene skal baseres p en videnskabelig risikovurdering og fremsttes af Kommissionen efter udvalgsproceduren .
PCB er p nuvrende tidspunkt ved at blive undersgt af den relevante videnskabelige komit .
<P>
Denne komit forventes at aflgge rapport i oktober , hvorefter vi vil vre bedre i stand til at overveje , hvilken passende foranstaltning der kan trffes i henhold til udvalgsproceduren .
<P>
Kommissionen vil gennemg de gldende bestemmelser vedrrende cadmium og kvikslv som en prioritet og vil anmode Den Stende Foderstofkomit om at levere en videnskabelig risikovurdering af disse tungmetaller .
Dette er allerede blevet gjort for dioxin og PCB , og denne videnskabelige risikovurdering kan , som jeg sagde , forventes at vre tilgngelig i oktober .
<P>
P basis af disse videnskabelige risikovurderinger vil Kommissionen foresl medlemsstaterne passende foranstaltninger til begrnsning af tilstedevrelsen af disse stoffer i foderstoffer .
Europa-Parlamentet vil naturligvis blive holdt fuldt ud informeret .
<P>
Mere generelt er det passende , at bestemmelserne i bilagene bliver underkastet en periodisk gennemgang i lyset af udviklingen i den videnskabelige og teknologiske viden .
ndringsforslag 38 er uacceptabelt , da det falder uden for dette direktivs anvendelsesomrde .
ndringsforslag 39 og 40 , der foreslr , at man lader muligheden for at etablere en indgrebstrskel udg , er ligeledes uacceptabel .
Disse indgrebstrskler vil fungere som redskaber til indgreb ved at alarmere kompetente myndigheder og operatrer , sledes at de aktivt kan forebygge yderligere kontaminering af fdekden ved at identificere kontamineringskilder og foranstaltninger til at undg gentagelse i fremtiden .
<P>
ndringsforslag 41 , 42 , 43 og 44 , der foreslr , at man genindfrer muligheden for under visse omstndigheder at fortynde kontaminerede fodermidler , er ogs uacceptable .
Jeg forstr af fru Klass ' indlg , at disse ndringsforslag er ved at blive trukket tilbage .
Det er jeg glad for , for de er i modstrid med hovedprincippet i Kommissionens forslag , nemlig et totalforbud af fortynding af kontaminerede fodermidler .
For at kunne beskytte folkesundheden er det vigtigt , at den samlede kontaminering af fdevarer og fdekde reduceres til et niveau , der er s lavt som overhovedet muligt .
Fortynding reducerer ikke den samlede kontamineringsmngde i fdevarerne og fdekden .
<P>
Jeg bemrkede ganske vist ogs modstanden i Rdet mod totalforbuddet af fortynding , men jeg er overbevist om , at der kan findes en acceptabel lsning for at forebygge , at foderstoffer bliver fyldt med for kontaminerende stoffer .
<P>
I anden fase vil vi vre i stand til at tackle de sprgsml , der blev rejst af hr . Whitehead med hensyn til disse srlige emner .
<P>
Efter indgende at have forklaret , hvorfor Kommissionen ikke kan godkende ndringsforslag 18 , 27 , 33 , 35 , 36 , 37 , 38 , 39 , 40 , 41 , 42 , 43 og 44 , er jeg glad for at kunne sige , at Kommissionen kan godkende ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 12 , 13 , 14 , 15 , 16 , 17 , 19 , 21 , 22 , 23 , 24 , 25 , 26 , 28 , 29 , 30 , 31 , 32 , 34 og 45 , da disse ndringsforslag udgr en vsentlig afklaring af Kommissionens forslag , underforstet at nogle af disse ndringsforslag og navnlig ndringsforslag 3 , 4 , 30 , 34 og 45 med yderligere redaktionelle ndringer kan forbedre teksten .
<P>
Hvad ndringsforslag 20 angr , kan Kommissionen godkende indfjelsen af en definition af ordet parti , men den foreslede definition br overvejes yderligere , og det samme br behovet for at indfje andre definitioner .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med endnu en gang at takke fru Paulsen for den fremragende betnkning , som Kommissionen i meget hj grad kan g ind for .
<P>
Nu vil jeg gerne behandle det andet strre forslag til drftelse her i dag med vigtige indvirkninger p fdevaresikkerheden .
Endnu en gang vil jeg gerne takke fru Paulsen og fru Auroi for den brede sttte , de i deres betnkninger har givet til Kommissionens forslag om kontrol p foderstofomrdet .
<P>
Dette forslag er opflgningen p et af mine frste tilsagn om at forbedre fdevaresikkerheden , og det baner vejen for et system til udveksling af information inden for foderstofomrdet med srlig henvisning til et system til hurtig varsling og et retsgrundlag , der muliggr vedtagelsen af kontrolforanstaltninger for produkter fremstillet inden for Fllesskabet , og ogs en forpligtelse for medlemsstaterne til at etablere interventionsplaner til forvaltning af ndsituationer p foderomrdet .
<P>
I betragtning af de ndringsforslag , der er forelagt til vedtagelse ved dette plenummde , er jeg glad for Parlamentets sttte til forslaget .
<P>
P Kommissionens vegne kan jeg godkende ndringsforslag 1 , 3 , 4 , 6 , 7 , 8 , 9 , 10 , 11 , 12 , 13 , 18 , 23 , 25 og 26 , for de giver en afklaring og ger gennemsigtigheden .
Kommissionen kan ikke godkende ndringsforslag 2 , 14 , 17 - navnlig frste stning - og 19 vedrrende sletning af adjektivet " alvorlig " i forbindelse med afklaringen af en risiko for manglende overensstemmelse med vores generelle politik , der er fastlagt i det generelle produktsikkerhedsdirektiv .
Med andre ord behver ikke alle risici jeblikkelig indsats p fllesskabsplan .
<P>
Kommissionen kan ikke godkende ndringsforslag 5 og 22 om det hurtige varslingssystem med den nuvrende ordlyd .
Kommissionen kan g ind for tilfjelsen i ndringsforslag 5 af en henvisning til ndringer i det gldende hurtige varslingssystem , og jeg citerer , " efter visse ndringer " .
Dette burde vre tilstrkkeligt i betragtning af vores interesse i at etablere et hurtigt varslingssystem , der omfatter alle fdevarer og hele fdekden i det nye forslag om fdevaremyndigheden .
<P>
Principielt er jeg ikke imod ndringsforslag 15 , 16 , 20 - sidste afsnit - vedrrende en ndring fra " rensning " til " uskadeliggrelse " , men vi vil indfre en rkke redaktionelle ndringer i denne henseende .
<P>
Hvad ndringsforslag 17 angr , accepterer jeg princippet om , at anvendelsen af farlige produkter skal forbydes , og at de br tilbagekaldes .
ndringsforslaget har brug for en rkke redaktionelle ndringer for at gre det klart , at disse foranstaltninger er medlemsstaternes ansvarsomrde .
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 21 , anden stning , litra a , da der foreligger en sproglig misforstelse . Det rigtige ord , der burde anvendes her , er krydskontaminering .
Jeg kan g ind for ndringsforslag 24 , hvis det bliver underkastet visse redaktionelle ndringer for at gre det klart , at muligheden for , at Kommissionen kan foretage kontrol " p stedet " , kun henviser til operatrer og ikke til kompetente myndigheder .
<P>
Endelig kan vi ikke godkende ndringsforslag 27 , der i begrundelsen henviser til civil- og strafferetligt ansvar i tilflde af tab eller skade .
Det er ikke ndvendigt .
Det grundlggende direktiv 95 / 53 , artikel 19 , fastsls det allerede , at sanktioner i tilflde af overtrdelse skal st i rimeligt forhold til overtrdelsen og virke forebyggende , og nr et ansvar er blevet fastslet i retten , finder det civil- eller strafferetlige ansvar anvendelse .
<P>
Kommissionen kan derfor alt i alt fuldt ud godkende 15 af de 27 ndringsforslag .
Jeg er ordfrerne og udvalgsmedlemmerne taknemmelige for deres store sttte .
Jeg hber , at vores samarbejde vil fortstte med de samme positive resultater , nr dette forslag bliver drftet i andet stadium .
<CHAPTER ID=4>
Handel med foderblandinger
<SPEAKER ID=33 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0233 / 2000 ) af Graefe zu Baringdorf for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 79 / 373 / EF om handel med foderblandinger ( udvidet Hughes-procedure ) ( KOM ( 1999 ) 744 - C5-0020 / 2000 - 2000 / 0015 ( COD ) ) .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Graefe zu Baringdorf .
<SPEAKER ID=34 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. kommissr Byrne , bag dette direktiv om handel med foderblandinger gemmer sig egentlig vores gamle problem , nemlig sprgsmlet om bne deklarationer .
For mig er det en personlig tilfredsstillelse , at jeg kan vre ordfrer for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , da vi nu har levet med dette problem i rtier .
Vi har diskuteret dette , da vi var unge landmnd i Tyskland - det kan hr . Bge bevidne - fordi der allerede n gang tidligere har eksisteret en sdan deklaration .
S blev den afskaffet af hensyn til foderstofindustriens interesser .
Det til enhver tid billigste blandingsfoder blev sammensat p computer , og for at forbrugerne - i dette tilflde landmndene - ikke skulle blive irriteret over , at komponenterne hele tiden blev udskiftet , njedes man med at oplyse om rvarerne . Det var s kulhydrater , protein og fedtstoffer .
Det var ganske vist en garanti for foderstoffets sammenstning .
Den blev beregnet p computeren , men det fremgik ikke , hvilke komponenter der indgik i sammenstningen .
Vi har altid krvet , at der skulle herske benhed .
S kom der de mest forrykte argumenter om , at det kunne man ikke dokumentere , det var for vanskeligt , og det var et sprgsml om konkurrenceforvridning , alt dette , som vi ogs nu m hre p .
<P>
I Undersgelsesudvalget om BSE krvede vi s for frste gang - jeg citerer Det Midlertidige Undersgelsesudvalg af 6. februar 1997 - at " ...
mrkningen br omfatte en obligatorisk eksplicit ben deklaration af foderstoffer , foretaget af foderstofproducenterne , som giver mulighed for klart at identificere komponenter og ingrediensers oprindelse , samt brugsvejledninger " .
Det var det , vi nskede , men det blev ikke fulgt op af Kommissionen .
I Opflgningsudvalget vedrrende BSE forfulgte vi endnu en gang sagen , men i 1998 hvdede Kommissionen , at den bne deklaration allerede eksisterede .
BSE-skandalen var ikke nok til at trnge foderstofindustriens interesser i baggrunden .
S fulgte yderligere dioxinskandalen , og det var belejligt nok samtidig med , at kommissrerne skulle prsentere sig for Parlamentet - det husker De nok , hr . Byrne .
Ved den lejlighed var de personer , der skrev udkastet om dette punkt til Dem og de andre kommissrer , s kloge at indfje , at De ogs gik ind for den bne deklaration .
Uddybende spurgte vi , om De mente det alvorligt , hvortil De svarede : Ja , De mente det alvorligt .
Nu har vi dette forslag p bordet , og det svarer helt og fuldt til vores forestillinger .
Vi har stillet nogle mindre ndringsforslag .
Jeg takker ogs ordfreren for udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , fru Roth-Behrendt .
I Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har vi i det vsentlige overtaget Deres ndringsforslag , men i sin substans er Kommissionens forslag i orden , og vi sttter det .
<P>
Foderstofindustrien har nu igen forsgt at ve indflydelse p Rdet og f fjernet den bne deklaration .
Jeg gr ud fra , af det ikke vil lykkes dem denne gang .
Frst og fremmest er det klart , at der ikke sker en samling af komponenter i kategorier .
Det var den vrste fejl ved den nuvrende ordning , nemlig at man f.eks. under fedtstoffer kunne samle alle mulige arter af fedtstoffer , uden at det fremgik , hvor disse fedtstoffer i det hele taget kom fra .
Det samme gjaldt for protein .
I Undersgelsesudvalget om BSE har vi hele tiden kritiseret , at der jensynligt tilsttes animalsk protein , alts kd- og benmel , til foderblandinger , ikke for at dkke proteinandelen , men for at gre produktet billigere , og fordi det ger det totale indhold af nringsstoffer p den billigst tnkelige mde .
Resultaterne kender vi jo .
<P>
Hr. kommissr Byrne , vi er meget tilfredse .
Dette er en betnkning og en lovgivning efter proceduren med flles beslutningstagning .
Jeg hber , der vil vre overensstemmelse mellem os og Rdet , og at slutresultatet kommer til at svare til det flles forslag , som De indgiver fra Kommissionen med vores tilfjelser . Derefter kan vi sige , at nok har det taget r , ja rtier , men nu er den bne deklaration blevet lov i Den Europiske Union .
Det ville vre en srlig tilfredsstillelse for mig .
<SPEAKER ID=35 NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , det er mig en srlig glde , at jeg stadig kan lre noget her i Parlamentet .
Sledes har jeg lrt , at der fandtes en ben deklaration allerede dengang , mine kre kolleger Graefe zu Baringdorf og Bge begge var unge landmnd , alts s at sige indtil i forgrs .
Alene dette er for mig et udbytte af denne formiddag .
<P>
Hr . Graefe zu Baringdorf nvnte som ordfrer for det i sidste ende alligevel korresponderende udvalg , at vi lnge har krvet denne bne deklaration , og at vi siden BSE-skandalen i stigende grad har rejst krav over for Kommissionen vedrrende handlen med foderblandinger .
Han roste med rette Kommissionen for den mere eller mindre prompte opfyldelse af anmodningerne .
Kommissionens forslag er i orden , og jeg er overbevist om , at vi her i Parlamentet kan blive enige om de f ndringer , s vi kan give Rdet et godt modspil .
<P>
Det er helt uforsteligt for mig , hvordan producenterne af foderblandinger , som jo har talt med mange af os , kan tro , at modstanden mod en ben deklaration gavner dem .
Den gavner dem ikke .
Det er ndvendigt , at vi gr i gang med at genvinde den tillid i befolkningen , vi har mistet - det siger vi jo alle i vores udtalelser bde her i Parlamentet og i vores hjemlande - og det er ndvendigt , at vi mener det alvorligt .
Hertil hrer ganske mange ting .
Hertil hrer f.eks. den bne deklaration , og en ben deklaration er netop ikke kun en procentvis angivelse af ingredienserne , men det er ogs en klar og prcis oplysning om den enkelte ingrediens og ikke kun som kategori eller klassebetegnelse .
Det er ikke nok , at der str " stivelse , fedtstoffer eller protein " , det skal siges , hvilket protein og hvilket fedtstof der anvendes .
Det har hr . Graefe zu Baringdorf sagt tydeligt .
<P>
Men vi har brug for endnu mere , og derfor har bde Landbrugsudvalget og Miljudvalget endnu en gang som en slags tibetansk bedemlle gjort opmrksom p , at vi har behov for en positivliste .
Vi har behov for en positivliste over tilladte tilstningsstoffer og ingredienser i foderstoffer .
Kommissionen har lovet , at den vil arbejde p det , og den har ogs meddelt , at denne liste ikke kan vre klar i overmorgen .
Det forventer vi heller ikke .
Men vi forventer , at Kommissionen regelmssigt aflgger midlertidig beretning og ogs har en omtrentlig tidsramme .
Det kan ikke accepteres , at vi snart befinder os i en situation , hvor Kommissionen skal skrive til medlemsstaterne for at konstatere , hvordan spildevandsslamdirektivet fortolkes .
Det gr ikke .
Vi m have en klar og entydig positivliste , og bde i Landbrugsudvalget og Miljudvalget har vi endnu en gang gjort opmrksom p dette .
Selvflgelig betyder det hjere kontroludgifter , og derfor har vi ogs i begge udvalg henstillet , at producenterne har dokumentationspligt .
Producenterne har pligt til at dokumentere sammenstningen af deres foderblandinger og p anmodning give prcise oplysninger , sledes at en del af bevisbyrden vendes om , ogs for at minimere kontroludgifterne i medlemsstaterne .
Vi nsker jo ikke at have enorme kontroludgifter , og at vi nu skal rejse ud til inspektioner overalt .
Hvis vi gr sdan , og hvis vi gennemfrer det hurtigt og ogs hurtigt kommer gennem proceduren med flles beslutningstagning , er det bestemt en stor fordel , og jeg er sikker p , at vi vil st srdeles strkt og enigt over for Rdet .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer, Xaver">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , der er et tysk ordsprog , som siger , at det , der varer lnge , mske alligevel bliver godt til sidst .
Det har hr . Graefe zu Baringdorf jo tydeligt demonstreret .
Ud over de store emner i denne uge med diskussionen og beslutningen om udvidelsen og de institutionelle reformer er der andre emner , som flges med interesse i befolkningen , og hvor der s at sige ogs kan iagttages en bevgelse i befolkningen .
<P>
I de sidste r er bevidstheden netop om fdevareomrdet og naturligvis ogs om foderstoffer get betydeligt , for fdevarernes vedkommende med henblik p menneskene og for foderstoffernes vedkommende med henblik p dyrene .
Hvis man tnker p BSE eller dioxin , ved man , hvad jeg mener .
Diskussionen i forbindelse med Paulsen-betnkningerne har ogs klart vist dette .
Denne bevidsthed kommer ogs til udtryk i forbindelse med handlen med foderstoffer - jeg skal mske mere prcist sige samhandlen med foderstoffer .
Nr der blandes , som ved foderblandinger , br man efter min mening udvise endnu strre forsigtighed , hvad enten det drejer sig om funktionel ernring , function food , eller om foderblandinger .
<P>
Her forventes der detaljerede oplysninger p varedeklarationer .
Mulighed for kontrol skal prioriteres hjere .
Den obligatoriske bne deklaration er ndvendig , og der skal anbefales strst mulig gennemsigtighed i hele kden .
Gennemsigtighed vil efter min mening i sidste ende ogs styrke konkurrencen , og derved opstr der jo formodentlig ogs et strre incitament til at fremstille de bedst mulige blandinger .
<P>
Landmndene skal ganske enkelt vide mere prcist og i det mindste p foresprgsel ogs med procentangivelse , hvad der er indeholdt i disse foderblandinger og i hvilket omfang .
Det er deres ret som kbere , og det er ogs i forbrugernes interesse .
Lige s vigtige er naturligvis de aspekter , der vedrrer fdevaresikkerheden - oksekd er jo nu et aktuelt eksempel - og sporingsmuligheden .
Dette kommer i det mindste godt til udtryk i forslaget .
ndringsforslagene gr forslaget endnu bedre .
PPE-DE-Gruppen stemmer for ndringsforslag 1-5 , men kan ikke sttte ndringsforslag 6 .
Regler om genmodificeret korn hrer hjemme et andet sted .
<P>
Vi stemmer for den ndrede Graefe zu Baringdorf-betnkning og ligeledes for den lovgivningsmssige beslutning .
En hjertelig tak til ordfreren , hr . Graefe zu Baringdorf , og ligeledes til fru Roth-Behrendt .
Alligevel er en beslutsom indsats fortsat ndvendig .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , kre kolleger , ogs i fremtiden kan det jo forekomme , i det mindste kan det ikke udelukkes , at der kommer kontaminerede fodermidler i foderstofferne .
Om det sker bevidst , alts kriminelt , eller utilsigtet , er ikke emnet for forhandlingen i dag .
Men det er vsentligt at vide , hvilke mngder af hvilket kontamineret fodermiddel der er kommet i det respektive foderstof .
En oplysning om bestanddelene , sammenfattet i kategorier og kun i rkkeflge efter faldende vgt , er efter vores opfattelse ikke tilstrkkeligt .
<P>
Derfor er det ubetinget ndvendigt , at kravet om omfattende oplysning om alle de fodermidler , der er indeholdt i foderblandingen , og om deres respektive mngdemssige andele , nedfldes i lovgivningen .
Den Socialdemokratiske Gruppe er enig i det , ordfreren skriver i sine konklusioner om den bne deklaration af foderstoffer .
Den obligatoriske bne deklaration skal vre et led i et omfattende sikkerhedssystem for produktionen af foderstoffer .
<P>
Foderstoffer er nu engang det vigtigste element ved produktionen af kd .
Mangler i sikkerheds- og kontrolsystemet ger risikoen for yderligere fdevareskandaler og frer i sidste ende til , at forbrugerne mister tilliden til kd som levnedsmiddel .
I sidste ende rammer det altid landmndene . De skal ikke njes med at stole p foderstofindustriens oplysninger , men skal ogs ved hjlp af deklarationen kunne kontrollere , hvilke fodermidler der er indeholdt i foderstoffet og i hvilke mngdeenheder .
En fuldstndig gennemsigtighed for landmanden er efter vores mening ndvendig .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige en hjertelig tak til ordfreren , hr . Graefe zu Baringdorf , og ogs til fru Roth-Behrendt for deres betnkninger , og jeg hber , at Rdet indtager en konstruktiv holdning i dette sprgsml , s vi i fllesskab kan n frem til et gennemsigtigt system for deklaration af foderstoffer .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , kre kolleger , p min gruppes vegne gr jeg ud fra , at betnkningen om forslag til et direktiv om handel med foderblandinger bliver vedtaget i Europa-Parlamentet .
Men s forventer jeg , at Kommissionen inden for en snver tidsramme trffer de ndvendige foranstaltninger for at sikre , at det anvendes i Unionens medlemsstater .
Udgangssituationen for en ben deklaration , det vil sige fuldstndige oplysninger om alle fodermidler , er yderst forskellig i de enkelte medlemsstater .
Standarderne kan nppe sammenlignes og da slet ikke overfres .
<P>
I den lange kde af foderblandingsproducenter hersker der en meget forskelligartet interesse i at kunne spore ingredienserne i foderstoffer .
BSE-skandalen var det vrste og mest kendte eksempel .
Landmndene lider endnu i dag under den , idet forbrugerbeskyttelsen blev misbrugt p den mest kriminelle mde .
Som man ser , tager det r at rette op p dette .
Jeg anbefaler kraftigt , at man , nr de talrige ndvendige bestemmelser skal udmntes inden for foderstofkontrollen og overvgningen af foderstoffer , vil handle ud fra , at mlet i frste rkke er gennemsigtighed for forbrugerne .
<P>
Kommissionen kan ved udarbejdelsen af betnkningen bevise , at gennemsigtighed ikke er et moderne ord for bureaukratiske procedurer . Dette er en reel fare , fordi lovbestemmelserne om fdevaresikkerhed skal dkke alle omrder inden for kredslbet jord-plante-dyr .
I betnkningen er det ikke umiddelbart klart for alle , hvilke interesser der her skal varetages .
Betnkningen , det vil jeg afslutningsvis understrege , skal p tilsvarende mde som ved mrkning af oksekd i hjere grad tjene forbrugernes end produktionskdernes interesser .
Det vil i betragtning af overskudsproduktionen i Europa vre den sikre vej og betale sig i det lange lb .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , efter sprgsmlet om eliminering af indholdet af kvikslv , bly , arsen , DDT etc. i foderstoffer melder sig sprgsmlet om markedsfringen af disse foderstoffer .
Alt dette selvflgelig p grund af BSE-krisen , som har vret en hel roman med flere kapitler .
Der har sammen med hr . Bge vret kapitlet om undersgelseskommissionen i 1997 , kapitlet om boykot af britisk oksekd , kapitlet om mrkning af kd og nu kapitlet om mrkning af foderstoffer .
Selvflgelig har bonden ret til at vide , hvad hans ker der , og om hans svin der lkolie med dioxin fra biler .
<P>
Foderstoffer skal sledes mrkes , s man kan se det njagtige indhold .
Det er enkelt , men man har i 10 r get rundt om den varme grd .
Der findes ganske vist mrkninger , der siger den halve sandhed ssom " fedtstoffer " , men det kan vre fiskeolier , vegetabilske olier , talg eller fedt .
Det fornuftigste er selvflgelig , som ordfreren siger , at f indfrt en mrkning med ben deklaration med en liste over ingredienserne .
Her har vi imidlertid fet at vide , at det var ndvendigt at beskytte producenternes ophavsret til metoderne , at det var vanskeligt at kontrollere , at etiketten blev overfyldt med opremsning af nringsvrdier og fodermidler , og at indholdet kunne variere i forhold til markedet .
Kort sagt har man forsgt at vinde tid .
<P>
I dag har man fundet en god lsning , da man ikke nvner foderstoffer p grundlag af GMO ' er ssom sojaskr .
Man siger heller ikke noget om producenternes ansvar , srlig i Storbritannien , som har vret hovedansvarlige .
Selv om man er tilfreds , hvordan kan man s glemme , at der har skullet g 10 r og ske 80 ddsfald , at det om to r mske ville have vret ndvendigt at opdage en zoonose , eller at der skulle ske en sundhedskatastrofe , for at man i dag endelig trffer forholdsregler .
<P>
Jeg ved ikke , hr . Byrne , om Europa-Kommissionen risikerer at d af Creutzfeld-Jacobs sygdom , men nr man tager Deres langsomhed i betragtning , er jeg sikker p , at De ikke dr af et hjerteanfald , og det glder mig .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at sige , at dette forslag fra Kommissionen er meget velkomment .
Det opfylder ogs et gammelt nske fra Europa-Parlamentet , der allerede tidligere , i 1997 og 1999 , har anmodet om en revision af den gldende lovgivning om handel med foderblandinger .
Vi er alle enige i , at der skal vre obligatorisk mrkning , der tydeligt angiver foderblandingens sammenstning og oprindelse .
<P>
Vi har selvflgelig ikke i sinde at gre tingene mere indviklede og krve undvendige deltaljer i mrkningen , men vi krver alt det , der skal til , f.eks. en ben deklaration , der nje angiver de enkelte fodermidler og deres procentvise andel af foderblandingen .
Der drejer sig jo om afgrende foranstaltninger , der skal genvinde forbrugernes tillid .
Den herskende mistillid retter sig nemlig ikke mindst imod de intensive produktionsprocesser inden for ikke blot kdproduktionen , men ogs inden for fiskeriet .
Gennem en klar , sammenhngende og ansvarsbevidst mrkning kan det lade sig gre at indgyde forbrugerne denne tillid .
Dette sprgsml blev i vrigt ogs diskuteret under EU ' s portugisiske formandskab , og desvrre m man konkludere , at Rdets holdning var alt for defensiv p dette punkt , alt for tilbageholdende , og viste , at ministrene ikke har lrt ret meget af det , der er sket .
<P>
Det er ogs helt afgrende , at Kommissionen og Rdet gr i brechen for , at de samme regler kommer til at glde for alle p verdensmarkedet , herunder ikke mindst for WTO ' s medlemmer .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , for mange skandaler har rystet befolkningens og forbrugernes tillid .
I landmndenes og forbrugernes interesse har vi behov for klare og overskuelige bestemmelser ogs for dyrefoder , men det skal siges , at landmndene altid er de frste , der lider tab , nr det gr galt her .
Hvad direktivet om unskede stoffer og produkter i foderstoffer angr , vil jeg frst sige , at vi her har brug for en mere realistisk lsning med en afbalancering af producenternes og forbrugernes interesser .
Vi skal skabe realistiske rammebetingelser .
Skadelige stoffer , som pvirker menneskers og dyrs sundhed , er ikke acceptable .
De ved , at jeg kommer fra en medlemsstat , hvor der stilles meget hje og strenge krav , som jeg helt og fuldt sttter , og som ogs har bevist deres berettigelse .
<P>
Hvad kontrol af foderstoffer angr , vil jeg fastholde , at det , der mangler , ikke s meget er europiske rammebetingelser , men snarere konkret gennemfrelse i de enkelte medlemsstater .
Fremskyndelsen af et informationssystem for fdevarekriser p europisk plan og ensartet fremsendelse af informationer om fdevarekontrol og -sikkerhed eller information om kontaminationer og sundheds- og miljskader hilser jeg srdeles velkomne .
Mere kritisk ser jeg p den sikkerhedsklausul , som ville give Kommissionen ret til at ivrkstte egne foranstaltninger uden at rdfre sig med medlemsstaterne .
<P>
Afslutningsvis skal jeg nvne kompetencestriden mellem Landbrugs- og Miljudvalget .
Jeg mener ikke , der kan vre tvivl om de faglige kvalifikationer og dmmekraften hos Landbrugsudvalgets medlemmer , nr det drejer sig om landbrug og dermed ogs om dyrefoder , navnlig med henblik p en praktisk orienteret og gennemfrlig lsning , der skal kunne anvendes og forsts af de berrte landmnd og forbrugere .
Derfor br emner ssom foderstoffer virkelig behandles med Landbrugsudvalget som korresponderende udvalg .
Det , vi landmnd giver vores kvg som foder , er lige s vigtigt for os som senere for forbrugerne .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne indledningsvis takke ordfreren for hans indsats og psknne institutionernes vigtige arbejde ved behandlingen af dyresundheden , hvorved vi naturligvis ogs beskytter folkesundheden .
Dette forslag falder ind under den lovgivning , der skal styrke reglerne for foderblandinger , som blev annonceret i hvidbogen om fdevaresikkerhed .
<P>
Parlamentet svel som Kommissionen krver derfor en obligatorisk mrkning , som angiver sammenstning - i procent af vgten , som hr . Cunha sagde - mngder og oprindelsessted for indholdsstofferne i foderblandingerne i stedet for blot at anfre indholdsstoffernes kategorier , f.eks. proteiner eller olier og fedtstoffer , hvilket har haft s stor betydning for de tidligere skandaler om kogalskab og dioxiner .
<P>
At afkrve fabrikanterne beviser for fdevarernes sammenstning samt en udtmmende og ajourfrt liste over de tilladte rvarer og en streng kontrol af de mistnkelige varer - og jeblikkelig tilbagetrkning af disse fra markedet - br vre et ufravigeligt krav for os fra nu af .
<P>
Jeg er glad for , at dette sprgsml endelig er net til vejs ende , og at vi fr en lsning hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , det foreliggende forslag og ordfrerens reaktioner er et skridt i den rigtige retning , men samtidig skjuler det ikke den svage struktur i den europiske kontrol .
Men lad mig begynde med de positive sider .
<P>
Kommissionens forslag om strre gennemskuelighed med hensyn til det , der str p etiketten om , hvad der er i foderet , s alle ved , hvad de har kbt , er et fremskridt .
Det er endvidere det , som vi slr til lyd for , nemlig tillid mellem producent og forbruger .
Den skrpelse , som ordfreren har gennemfrt i sin betnkning , om bl.a. at udarbejde en samlet liste over produkter , hvilket han opfordrer Kommissionen til , er et interessant forslag , som vil styrke denne politik .
<P>
At disponere over njagtige oplysninger er skridt nummer to og endvidere meget ndvendigt .
Men desvrre gr vi endnu ikke et skridt videre ved ogs at faststte bestemte krav til mrkning af energi og foderstoffer .
Det var den positive del .
<P>
Tilbage str , at de , der svindler med kvgfoder , heller ikke i fremtiden angiver p etiketten , at produktet indeholder dioxin eller stoffer , som ikke er bearbejdet i tilstrkkelig grad .
Det betyder , at EU ' s politik vedrrende kontrollen , men ogs strafferammen , kan styrkes meget mere , og det betyder , at de , der svindler med kvgfoder eller fdevarer , begr en forbrydelse .
Man kan sige , at papir er tlmodigt , men i den sidste ende skal styrken ogs ligge i kontrollen og strafferammen , hvis man ikke overholder reglerne .
<P>
Til sidst konstaterer jeg , at Europa nok gr et skridt videre end mange andre verdensdele med disse regler .
Der importeres meget kvgfoder i Europa , bl.a. fra udviklingslandene , og sprgsmlet er , hvordan vi kan stte vores regler p dagsordenen i WTO-sammenhng , og hvordan vi kan lse dette problem p en god mde , for det gr en forskel i kostprisen i forhold til andre verdensdele , og det skal man i Kommissionen og i den fremtidige diskussion med Rdet vre opmrksom p .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , mine damer og herrer , den foreliggende ndring af direktivet om handel med foderblandinger anser jeg for et positivt skridt p en lang vej i den rigtige retning .
Mlene er klare og ubestridte .
<P>
For det frste skal fdevaren kunne spores tilbage til sin oprindelse med strst mulig gennemsigtighed .
For det andet skal forbrugernes tillid til de europiske fdevarer genoprettes efter BSE-krisen og dioxinskandalen .
En omvending af bevisbyrden , som foreslet i ndringsforslag 4 , anser jeg med henblik p de ovenfor formulerede ml for tvingende ndvendig .
Fdevareindustrien har de ndvendige informationer lige for hnden .
For udenforstende kan det vre en uoverstigelig hindring at f fat i disse informationer .
<P>
Det foreliggende forslag er kun begyndelsen til en rkke initiativer , der er baseret p hvidbogen om fdevaresikkerhed .
De frste skridt er hermed taget .
Unionen m for alt i verden ikke hvile p laurbrrene .
Der er lang vej igen .
<SPEAKER ID=45 NAME="Byrne">
Jeg vil gerne takke Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter , Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og deres ordfrere , hr . Graefe zu Baringdorf og fru Roth-Behrendt , for at have behandlet Kommissionens forslag og afgivet deres udtalelse om det samt de medlemmer af Parlamentet , som har talt her til formiddag og varmt har bifaldet disse forslag .
Det glder mig .
<P>
Som understreget i disse to udvalgs betnkning blev dette forslag fremsat i Europa-Parlamentet ud fra en interesse i at forbedre bde sporbarheden og formidlingen af oplysninger ved mrkning af foderblandinger .
Kommissionens forslag nyder ikke enstemmig sttte fra alle de berrte parter .
I Rdet er et meget stort flertal af medlemsstaterne imod indfrelsen af en forpligtelse til systematisk at angive den prcise sammenstning af foderblandinger til brugskvg ved mrkning .
<P>
Hvis vi skulle n frem til et kompromis , ville det vre meget nskeligt at give kvgavlerne mulighed for at f al den information , de mtte nske om sammenstningen af de foderstoffer , de anvender til at fodre deres dyr med .
Efter min mening er dette en legitim ret til information , som br imdekommes .
<P>
Hvad de fremsatte ndringsforslag angr , kan Kommissionen godkende ndringsforslag 1 , 3 , 4 og 5 , som forbedrer Kommissionens forslag .
Men Kommissionen kan ikke g ind for ndringsforslag 2 , der opfordrer Kommissionen til straks at udarbejde en udtmmende liste over de materialer , der er tilladt i foderstoffer .
Jeg m understrege , at Kommissionen p ingen mde er imod at udarbejde en udtmmende liste over materialer .
Kommissionen er overbevist om nytten af en positivliste .
I denne forbindelse vil jeg gerne citere fra hvidbogen om fdevaresikkerhed , hvori der str : " Nrmere bestemt skal det defineres helt klart , hvilke stoffer der m , og hvilke stoffer der ikke m anvendes til produktion af foder , herunder animalske biprodukter .
" En positivliste over fodermaterialer ville vre den klareste respons p den nuvrende mangel p definition af fodermaterialer , men i hvidbogen hedder det fortsat : " det er en kompliceret og tidskrvende opgave at opstille en sdan liste .
P kort sigt bliver det ndvendigt med en hurtig udvidelse af den nuvrende negativliste . P mellemlang sigt er Kommissionen dog indstillet p at udarbejde en positivliste .
"
<P>
Hvad tidsplanen angr , kan et forslag om en positivliste over materialer p ingen mde forventes inden udgangen af 2002 .
Den procedure , der skal til for at dette kan ske , er en ndring af 1996 / 25 , som erstatter den gldende ikke-udtmmende liste over fodermaterialer med en udtmmende positivliste .
Dette kan gres ved flles beslutningstagning i henhold til artikel 152 .
Enhver ajourfring af denne liste gennemfres ved udvalgsprocedurer .
<P>
Jeg hber , at Parlamentet vil forst , at Kommissionen ikke kan g med til at forpligte sig med hensyn til tidsfrister , der ikke med rimelighed kan overholdes .
Endelig er ndringsforslag 6 ikke acceptabelt , da det falder uden for dette direktivs anvendelsesomrde .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 10.55 og genoptaget kl .
11.00 ) .
<SPEAKER ID=47 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Fru formand , jeg m desvrre informere Dem om en ny tragedie p havet .
<P>
For et par dage siden forliste det franske skib An Oriant , der er hjemmehrende i Bretagne .
Otte bestningsmedlemmer omkom .
I gr forliste fiskerfartjet Arosa , der sejler under britisk flag - og som fiskede i irsk farvand ligesom An Oriant - med en overvejende spansk bestning .
<P>
Resultatet kunne ikke vre mere nedslende , fru formand .
Ud af 13 bestningsmedlemmer var der kun n overlevende .
Der er fundet fem omkomne , og resten er forsvundet .
<P>
Fru formand , jeg beder p Fiskeriudvalgets og egne vegne om , at De sender Parlamentets kondolence til ofrenes familier og til de lokale myndigheder , svel i Bretagne som i Marn i Galicien , hvor de fleste af ofrene stammer fra .
<P>
Jeg nsker ogs , at det fremgr , fru formand , at Europa-Parlamentets Fiskeriudvalg , som jeg har den re og det ansvar at vre formand for , er meget berrt over disse ulykker til ss .
Et bevis herp er , at vi p nuvrende tidspunkt er i gang med at lave en vigtig initiativbetnkning , som vores nstformand , fru Migulez , er ordfrer for , om rsagerne til ulykkerne med fiskerfartjerne i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Hr . Varela , jeg er meget opmrksom p Deres indlg , og jeg kan forsikre Dem om , at jeg vil sende de omtalte skrivelser , sdan som De har nsket .
<CHAPTER ID=5>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Formanden.">
Jeg vil gre opmrksom p , kre kolleger , at kvstorerne har besluttet at forbyde at medbringe mad og drikkevarer i mdesalen .
Jeg tvivler ikke et jeblik p , at De vil flge deres rd .
<P>
Efter afstemningen om punkt A , 2. del
<P>
Swoboda ( PSE ) .
( DE ) Fru formand , jeg vil blot sprge , om alle er indforstet med , at rkkeflgen af punkterne ndres - det drejer sig om den frste afstemning - sdan som Den Socialdemokratiske Gruppe har krvet ?
De har ikke ladet medlemmerne stemme om det .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Hr . Swoboda , vi er helt enige .
Det er i forbindelse med afstemningen om disse stykker , at jeg vil sprge , om der er indsigelser mod at tilfje dem efter stk . 1 .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , jeg vil blot sige en kort bemrkning .
Her er der i forbindelse med menneskerettighederne kun ganske kort sagt noget om romanibefolkningen .
Under IWF-topmdet var der mennesker , der forlod fngslet med brkkede ribben .
Det vil sige , at de ikke kan udve deres demokratiske ret til ytringsfrihed og forsamlingsfrihed .
Der er der i denne betnkning ikke ...
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Jeg kan desvrre ikke , kre kollega , genoptage drftelsen p dette stadie af afstemningen .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0244 / 2000 ) af Wiersma for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Slovakiets ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ( 1999 ) 511 - C5-0034 / 2000 - 1997 / 2173 ( COS ) )
<P>
Om ndringsforslag 3
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg vil gerne forbedre mit eget ndringsforslag .
Det drejer sig om ndringsforslag 3 , som jeg har indgivet .
Hvor der str , at dette skal fre til anerkendelse af " en vis grad af politisk autonomi " , skal der st " en vis grad af kulturel autonomi . "
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Er der indsigelser mod , at dette mundtlige ndringsforslag bliver taget i betragtning ?
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , jeg mener , at fru Maes ' ndringsforslag er meget fornuftigt .
Jeg var lidt forvirret over ordet " politisk autonomi " .
Hvad er det ?
Men det , hun nu siger , en vis grad af kulturel autonomi , det er jeg enig i .
I frste omgang stemte jeg imod ndringsforslaget , men nu stemmer jeg for .
<P>
( Det vedtoges at tage det mundtlige ndringsforslag i betragtning ) ( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0248 / 2000 ) af Queir for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Ungarns ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ( 1999 ) 505 - C5-0028 / 2000 - 1997 / 2175 ( COS ) )
<P>
Inden afstemningen
<P>
Formanden .
Hr . Queir nsker som ordfrer at fremstte et mundtligt ndringsforslag .
<SPEAKER ID=56 NAME="Queir">
Hr. formand , grunden til dette ndringsforslag er , at betragtning C fremstiller det , som om uddannelsen af brnene stadig foregr adskilt , og der fortsat er alvorlig forskelsbehandling inden for forskellige dele af samfundslivet , p arbejdsmarkedet , og nr det glder offentlige tjenesteydelser , hvilket beskriver situationen som vrre end det indtryk , som jeg selv som ordfrer har haft lejlighed til at danne mig under mine besg .
<P>
Den formulering , som jeg nu foreslr , har ikke til hensigt at skjule eller bengte , at der stadig forekommer forskelsbehandling af romanimindretallet , men lgger derimod hovedvgten p , at der vedtages en rkke positive foranstaltninger , der skal fre til , at romanifolket frivilligt assimileres i det ungarske samfund .
Betragtning C fr sledes flgende tekst , som jeg nu lser : " der henviser til , at der med hensyn til de etniske minoriteter ikke rettes tilstrkkelig opmrksomhed mod Roma-folkets situation ; Roma-minoriteten er udsat for alvorlig forskelsbehandling p uddannelsesomrdet , arbejdsmarkedet og inden for offentlige tjenester og civilsamfundet ; uddannelsen af Roma-brn foregr adskilt , uddannelsesniveauet er meget lavt og arbejdslsheden blandt romaerne foruroligende hj ; forskelsbehandlingen af romaerne kan overvejende anses for et holdningsproblem , som de ungarske myndigheder for alvor m stte ind over for ; der m kunne findes en lsning med oprettelse et mindretalskontor og vedtagelse af lovgivning p mellemlangt sigt , som skal lette romaernes integration i det ungarske samfund " .
<P>
Jeg skal blot oplyse forsamlingen om , at den sidste del gengiver betragtningens ordlyd , sdan som den fremgr af betnkningen , og som den blev vedtaget i udvalget .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Er der indsigelser mod , at dette mundtlige ndringsforslag bliver taget i betragtning ?
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Friedrich">
Hr. formand , jeg vil gerne tage afstand fra dette mundtlige ndringsforslag .
I den komit i delegationen , der beskftiger sig med dette , har vi udtrykkeligt diskuteret alle disse sprgsml og er efter en lang diskussion net frem til en flles holdning .
Jeg var selv i Ungarn for fire uger siden og kunne konstatere , at den ungarske regering udfolder meget store bestrbelser .
Derfor er jeg imod , at vi vedtager et mundtligt ndringsforslag .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil minde om , at et mundtligt ndringsforslag ikke skal drftes .
Det eneste , formanden anmoder Dem om , er at udtale Dem om , hvorvidt det mundtlige ndringsforslag skal tages i betragtning eller ej .
<P>
( Det forkastedes at tage det mundtlige ndringsforslag i betragtning )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0241 / 2000 ) af Van Orden for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Bulgariens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ( 1999 ) 501 - C5-0024 / 2000 - 1997 / 2179 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0247 / 2000 ) af Nicholson for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Rumniens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og status over forhandlingerne ( KOM ( 1999 ) 510 - C5-0033 / 2000 - 1997 / 2171 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Vi afbryder nu afstemningen for at gre plads for et hjtideligt mde .
<P>
( Mdet udsat kl . 12 og genoptaget kl .
12.35 )
<SPEAKER ID=60 NAME="Martelli">
Hr. formand , jeg har tnkt mig at sl de tre ndringsforslag , som er stillet af Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og Europiske Demokrater , sammen til en ny ordlyd , hvor punkt A bliver til et nyt punkt , som jeg foreslr , at vi kalder punkt 1 .
Herefter skifter alle de efterflgende punkter naturligvis nummer .
<P>
Den nye ordlyd for punkt A - der bliver til punkt 1 - som jeg foreslr Parlamentet , er flgende : " der henviser til , at Slovenien skal opfylde de politiske kriterier , som blev fastlagt i Kbenhavn , ogs inden for de omrder , hvor der stadig er ulste sprgsml , og som er udtrykkeligt nvnt i Kommissionens rapport fra 1999 . "
<P>
Dette er det kompromisforslag , som er aftalt med dem , der har stillet de tre ndringsforslag fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og Europiske Demokrater .
Det kombinerer ndringsforslagene og gr punkt A til et nyt punkt , nemlig punkt 1 .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Er der indsigelser mod , at dette mundtlige ndringsforslag bliver taget i betragtning ?
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , jeg ville blot gre det klart , at s er der ikke mere en betragtning A , men i overensstemmelse med hr . Martelli en ny artikel 1 .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
De har forstet det helt rigtigt .
Det er prcis sdan , ordfreren har forklaret tingene .
<P>
( Det vedtoges at tage det mundtlige ndringsforslag i betragtning ) ( Forslaget til beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=6>
Velkomstord
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Inden vi gr over til nste betnkning , vil jeg byde velkommen til en estisk delegation , som havde taget plads i tilhrerlogen , og som i eftermiddag vil pbegynde sit arbejde inden for rammerne af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Estland .
<P>
Velkommen til vores estiske venner !
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
<CHAPTER ID=7>
AFSTEMNING ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME=" om det tredje Asien-Europa-topmde (ASEM 3), der finder sted i Seoul den 20.-21. oktober 2000">
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER - Betnkning af Brok ( A5-0250 / 2000 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , det er mig en sand glde at meddele , at jeg stemte for betnkningen om proceduren for disse vigtige nye staters optagelse i Den Europiske Union .
Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at takke hr . Brok for hans betnkning og til at understrege den vgt , man br lgge p forsigtighedsprocedurerne i alle disse staters EU-integrationsproces , s de ldre og pensionisterne i alle de stater , som bliver optaget i EU , bliver betragtet som en vigtig del , og s man beskytter deres ret til livet og til de ndvendige midler til deres underhold , midler , som de desvrre blev frataget med kommunismens fald , idet deres pensioners kbsvrdi blev lig nul .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Brok med en fuldstndig og meget interessant betnkning .
Efter at have lst hans betnkning str det klart , at der , hvis tre betingelser bliver opfyldt , er enhver grund til at vre optimistisk med hensyn til udvidelsens succes .
<P>
Disse tre betingelser er for det frste , at Kommissionen fr succes med sin egen frtiltrdelsesstrategi , navnlig inden for omrderne regionalpolitik , landbrugspolitik og miljpolitik .
For det andet , at ansgerlandene fortstter med at gre de gode fremskridt , de nu gr frem imod at opfylde Kbenhavnskriterierne og imod en fuldstndig og komplet hndhvelse af acquis communautaire inden tiltrdelsen .
For det tredje , og det er mske det vanskeligste , at Rdet enes om nye institutionelle ordninger , der gr det muligt for Fllesskabet at fungere effektivt og demokratisk efter udvidelsen .
Brok-betnkningen giver os grund til tilfredshed , men ikke plads til at lade st til .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Nsten alle betnkningerne om de 12 lande , der sger om medlemskab af EU , glder sig over de fremskridt , disse lande har gjort for at opfylde optagelsesbetingelserne .
At de sociale uligheder bliver strre i alle disse lande , at flertallet af befolkningen har en lav levestandard , og at arbejdslsheden overalt er hj , affinder forfatterne til disse betnkninger sig med .
De undervurderer problemet med nationale mindretal .
De nvner ikke noget om stigningen i den nationale irredentisme , hvis de da ikke simpelthen undgr at nvne de betydelige tyrkisktalende mindretal p Balkan og russisktalende mindretal i de baltiske lande , for ikke at skulle beskftige sig med den uvrdige skbne , de fr , f.eks. ved at de ngtes ret til statsborgerskab .
<P>
Selv om disse lande og isr de steuropiske lande bliver medlem , vil det ske i forhold til magtforholdene , det vil sige som underordnede i forhold til hinanden eller til de tre magtfaktorer Tyskland , Frankrig og Storbritannien tilsammen .
Disse landes konomi er allerede underlagt loven om de store europiske truster .
Deres optagelse i Unionen ndrer p ingen mde disse forhold .
<P>
S hvad enten Den Europiske Union begrnses til 15 lande eller udvides til 27 , forbliver den en sammenslutning i storkapitalens interesse , hvor arbejderne ikke kan forvente en forbedring af deres situation .
Derfor undlod vi at stemme .
<SPEAKER ID=68 NAME="Berthu">
Jeg stemte mod Brok-betnkningen om udvidelse af Den Europiske Union , for selv om den viser klarsyn set ud fra et teknisk synspunkt , flger den fejlagtige politiske opfattelser af Europas fremtid .
<P>
Betnkningen har ganske vist den fortjeneste , at den giver overblik over den kmpeopgave , der venter os , selv om vi ikke en gang vil forsge at bringe de steuropiske ansgerlande p niveau med Vesteuropas udvikling , men blot skabe betingelser for sameksistens og gradvis tilnrmelse af de to omrder , som ikke forstyrrer ligevgten for nogen .
<P>
De fleste tekniske forslag i betnkningen fortjener ivrig sttte , f.eks. forslagene vedrrende fdevaresikkerheden , nedlukning af frstegenerationsatomkraftreaktorer , miljbeskyttelse , bekmpelse af social dumpning , den uundvrlige adfrdskodeks , vesteuropiske virksomheder br have , nr de arbejder i steuropa etc . Opgaven er kmpestor og ogs absolut den vigtigste .
Hvis man skulle nvne Den Europiske Unions grunde til at eksistere i dag , ville vi i frste rkke placere den store opgave med at bygge bro over den klft , som kommunismen har skabt mellem de to dele af Europa .
<P>
Desvrre er Brok-betnkningen set ud fra et institutionelt synspunkt helt p linje med den frdigsyede tankegang i Bruxelles . Iflge betnkningen bestr udvidelsen i at lukke " Det Store Europa " ind i " Det Lille Europas " institutioner .
Problemet er , at de ikke er indrettet hertil , og at de er alt for snvre .
<P>
De erklringer , der er mest uacceptable i vores jne , findes i kombinationen af flere stykker i det beslutningsforslag , Europa-Parlamentet har vedtaget . Frst stk .
27 og de flgende stykker , hvoraf det fremgr , at fuld deltagelse i den flles valuta , selv om det ikke sker med det samme , skal vre en betingelse for medlemskab . Derefter stk .
19 , som " understreger , at en accept af bestemmelserne vedrrende Den konomiske og Monetre Union udelukker enhver mulighed for at sige fra og forpligter til at deltage i et overordnet , uomstdeligt politisk projekt " .
<P>
Det er uacceptabelt , at deltagelse i euroen skal vre en betingelse for medlemskab , da flere af de nuvrende medlemsstater allerede nyder godt af undtagelser .
Det er endnu mere uacceptabelt at ville gre denne deltagelse til en forpligtelse til at deltage i et overordnet , uomstdeligt politisk projekt .
Dette stykke berettiger i sig selv den frygt , vores danske venner gav udtryk for de sidste uger af kampagnen fr folkeafstemningen , og som med rette begrundede deres " nej " .
Hvis de havde kunnet lse dette p forhnd , ville 80 % uden tvivl have stemt " nej " i stedet for 53 % .
<P>
Flere andre passager i Europa-Parlamentets beslutning er ligeledes uacceptable .
I stk . 45 krves det , at ansgerlandene giver statsborgere i medlemsstaterne ret til frit at erhverve jord .
Denne bestemmelse rejser et meget alvorligt problem p grund af forskellene i kbekraft .
Det er for vrigt den slags problemer , der i 1992 blev taget hensyn til i protokol nr . 1 til Maastricht-traktaten for at give danskerne dispensation , sledes at de kunne bibeholde deres begrnsninger for , hvornr ikke-statsborgere kunne erhverve sommerhuse .
Her kan man heller ikke se , hvorfor allerede eksisterende undtagelser inden for Unionen ikke kunne glde for ansgerlandene til fordel for disse .
<P>
Stk . 65 vidner ogs om overherredmmet og EU ' s vilje til at ensrette og slr fast , at bestemmelsen om bekmpelse af forskelsbehandling i EF-traktatens artikel 13 indgr i den gldende fllesskabsret og bekrfter , at " at al afledt ret fra denne artikel skal gennemfres fuldt ud svel i EU som i de central- og steuropiske lande " .
Selv om man gr ind for principperne i artikel 13 , er det tydeligt , at den afledte ret , som Den Europiske Union uddrager heraf , ofte gr meget langt , og at der ikke er nogen grund til at ngte ansgerlandene ret til kulturel mangfoldighed .
<P>
Alt i alt afspejler Brok-betnkningen efter vores mening et fuldstndig fejlagtigt , ja endog farligt syn p udvidelsen , der bestr i ensidigt at ptvinge de steuropiske lande Den Europiske Unions ider , lovgivning og institutioner ned til de mindste detaljer .
Man skal i stedet forestille sig " Det Store Europa " med institutionerne , som samtidig med , at det fremmer udviklingen i steuropa , lader suvernitet og forskelle komme til udtryk .
Dette udmrkede princip burde for vrigt ogs anvendes inden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=69 NAME="Bonde og Sandbk">
For at der ikke skal herske nogen tvivl om , at vi er positivt indstillet over for optagelsen af de nye ansgerlande , har vi stemt ja til Broks betnkning Vi mener dog , at der er flere srdeles kritisable forhold i betnkningen og i udvidelsesforhandlingerne i det hele taget .
Vi finder det dybt kritisabelt , at EU gr ind og stter dagsordenen for interne forhold og kobler deltagelsen i Den konomiske og Monetre Union sammen med en samordning af de sociale politikker .
Der hentydes srligt til punkt 19 i betnkningens forslag til beslutning , hvori der str , at Europa-Parlamentet " understreger , at en accept af bestemmelserne vedrrende Den konomiske og Monetre Union udelukker enhver mulighed for at sige fra og forpligter til at deltage i et overordnet , irreversibelt politisk projekt , som ikke blot indebrer medlemskab af et valutaomrde , men som i hj grad medfrer en samordning af de konomiske og sociale politikker "
<SPEAKER ID=70 NAME="Caudron">
I lbet af de seneste r er den europiske integrationsproces blevet strkt fremskyndet .
Udvidelsen med de central- og steuropiske lande samt Cypern og Malta beskrives som en " historisk opgave " for Den Europiske Union .
Dette gr det muligt at mle de udfordringer , der er forbundet med denne proces .
Udvidelsen af Unionen til mere end 100 millioner nye borgere vil i det mindste i en frste etape give et nyt afst for udviklingen og integrationen af den europiske konomi i sin helhed .
Optagelsen af nye medlemsstater vil ge Unionens vgt og indflydelse p den internationale scene .
<P>
Samtidig er der betydelige vanskeligheder at overvinde , srlig p budgetplan .
Sledes kan den frste optagelsesblge forge befolkningen i Europa med mere end en fjerdedel , sledes at den kommer op p godt 500 millioner , mens Den Europiske Unions samlede bruttonationalprodukt hjst vil stige med 5 % .
Trods disse landes store indsats vil det blive en srdeles vanskelig opgave at integrere dem i de nuvrende strukturer og programmer .
<P>
Den betnkning , vi har behandlet i dag , har til hensigt at gre status over fremskridtene i optagelsesforhandlingerne med alle ansgerlandene .
<P>
Den opfordrer Kommissionen og Rdet til at srge for , at princippet om differentiering , sdan som det er fastlagt i Helsinki-konklusionerne , gennemfres til punkt og prikke , sledes at hvert land vurderes efter sine egne fremskridt og fortjenester .
Ansgerlandene skylder sig selv at gre en yderligere indsats for at styrke deres administrative kapacitet med henblik p inkorporeringen af gldende fllesskabsret i national lovgivning .
De opfordres ogs til at fortstte udbygningen af effektive finanskontrol- og revisionsprocedurer for at sikre en grundig kontrol med anvendelsen af frtiltrdelsesmidlerne .
Endvidere vil de under ingen omstndigheder kunne gre en frameldingsklausul gldende inden for rammerne af MU ' en .
<P>
Vi stiller talrige krav til ansgerlandene . Samtidig har Den Europiske Union ogs pligt til at ivrkstte de reformer , udvidelsen krver .
Den kommende regeringskonference skal srge for at styrke Den Europiske Unions institutionelle ramme .
<P>
For at vende tilbage til budgetaspektet forekommer det mig ndvendigt at undersge de budgetmssige flgevirkninger af at optage et s stort antal nye medlemsstater inden afslutningen af den nuvrende finansieringsramme i 2006 .
<P>
Jeg vil slutte med at understrege , at udvidelsesprocessen skal ske lbende i ansgerlandenes tilpasningsrytme .
Derfor synes jeg ligesom flere af mine kolleger ikke , at det er hensigtsmssigt at faststte endelige datoer .
<P>
Jeg vil ligeledes minde om , at denne proces ikke m fre til , at det pbegyndte samarbejde med middelhavslandene forsmmes !
<SPEAKER ID=71 NAME="Darras">
Jeg vil her nske vores kollega tillykke med det bemrkelsesvrdige arbejde , der er udfrt .
<P>
I betnkningen gives en klar beskrivelse af udfordringerne og mlene i forbindelse med udvidelsen p det regionalpolitiske omrde , bde for s vidt angr de politiske og konomiske aspekter .
<P>
Jeg vil betegne denne betnkning som fremsynet og realistisk .
<P>
Udvidelsen med 13 lande ndrer ikke kun Den Europiske Unions geopolitiske ramme , men den ndrer ogs strukturen , for p n gang vil den samlede befolkning stige ( + 28 % ) , ligesom antallet af " ugunstigt stillede " omrder vil ges .
Man skal vre opmrksom p dette .
Ordfreren oplyser , at ud af 50 regioner i ansgerlandene , har 48 et BNP pr. indbygger , der for tiden ligger under 75 % af gennemsnittet i EU 15 i rene 1995-1997 .
Dette tal er kun hjere i Prag-omrdet ( 119 % ) og Bratislava-omrdet ( 96 % ) .
<P>
Dette viser os endnu en gang , at forskellene mellem rige og fattige omrder ogs dr er store , og nr disse lande frst er blevet medlem , vil disse forskelle stadig eksistere .
Man skal derfor srge for , at den administrative kapacitet til at optage bevillinger fra strukturfondene er tilstrkkelig .
I denne forbindelse har ansgerlandene behov for hjlp , srlig via Phare-programmet .
Det er ndvendigt med en sund og ansvarlig administration med mnd og kvinder , der er uddannet i fllesskabsteknikker og budgetregler .
<P>
Endvidere minder betnkningen os om ndvendigheden af at finde nye kriterier for regionalpolitikken for 2006-2013 . Nr udvidelsen frst har fundet sted , er grundlaget for en regionalpolitik for 25 lande ikke ndvendigvis det samme som for 15 lande !
Det er ndvendigt at finde en ny strategi baseret p retningslinjerne fra det europiske funktionelle og fysiske udviklingsperspektiv .
Et samlet syn p fllesskabsomrdet synes sledes at vre afgrende for en bedre regionaludvikling .
<P>
Denne betnkning konfronterer os med vores ansvar og derfor har jeg stemt for den .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson, Frahm, Herman Schmid og Sjstedt">

<P>


Vi er net frem til vores stillingtagen ud fra flgende grundholdninger :
<P>
1 . Hvert enkelt ansgerland skal have en njagtig og bindende dato for tiltrdelsen .
Denne dato skal vre baseret p forhandlinger med de respektive lande , hvor der tages hensyn til de store omstillingsproblemer i ansgerlandene . Hvis et land nsker det , skal overgangsperioden kunne forlnges .
<P>
2 .
Udvidelsen kommer til at medfre betydelige udgifter for EU , som br modsvares af besparelser p landbrugs- , strukturfonds- og militromrderne .
<P>
3 .
Nr ansgerlandene tilslutter sig EU , skal de behandles ligevrdigt med alle EU ' s vrige medlemsstater . Vi kan under ingen omstndigheder acceptere , at nye medlemsstater behandles som andenklasses medlemmer .
<P>
4 .
Det er beklageligt , at kvindernes stilling og vilkr i omstillingsprocessen overhovedet ikke omtales i betnkningen .
<P>
5 .
I direkte strid med sdvanlig praksis har ordfreren valgt at medtage forskellige bilag som en del 2 af selve betnkningen .
Denne del indeholder adskillige nyliberale pstande og forslag , som vi er kritiske over for .
I vores stillingtagen har vi udelukkende taget udgangspunkt i betnkningens hoveddel .
<SPEAKER ID=73 NAME="Ferrer">
I den aktuelle kontekst , og da man er begyndt at hre stemmer , der stter sprgsmlstegn ved udvidelse af Den Europiske Union , er det vigtigt , at Parlamentet kommer med et klart politisk signal til fordel for udvidelsen .
Det er derfor , at jeg har stemt for Broks betnkning , eftersom denne betnkning , der ydermere er fremragende , ud over den analyse , den kommer med af fremskridtene og de vanskeligheder , som de lande , der er indledt forhandlinger med , skal klare , er med til at minde den offentlige mening om den politiske og etiske forpligtelse , som Den Europiske Union , Europa-Parlamentet , har ptaget sig ikke alene over for de ansgerlande , som nsker at dele vores europiske historie , og de har ret til at gre det , men ogs over for selve det politiske projekt om europisk integration .
For efter min mening vil udvidelsen ikke kun vre til gavn for velstanden og den konomiske vkst i ansgerlandene , hvortil kommer vksten i Unionens nuvrende medlemsstater , men den er frst og fremmest en garanti for fred og stabilitet for det europiske kontinent og dermed en lejlighed for Den Europiske Union til at afslutte det fredsskabende arbejde , der blev indledt for 50 r siden .
Dem , der ikke kender solidaritetens sprog , og som er urolige over den konomiske omkostning ved udvidelsen , skal man erindre om , at freden s afgjort er denne pris vrd .
<SPEAKER ID=74 NAME="Fiebiger">
Som det allerede blev klart ved integreringen af vesteuropiske stater i Den Europiske Union , er landbrugs- og fdevaresektoren et af de mest komplicerede omrder .
Det var ndvendigt med langsigtede forberedelsesforanstaltninger og ofte mangerige overgangs- og srregler .
De central- og steuropiske ansgerlande anmoder efter min mening med fuld ret om lignende sr- og overgangsforanstaltninger .
Man skal her huske p , at i ansgerlandene er en konkurrencedygtig landbrugs- og fdevaresektor p grund af dennes store konomiske og samfundsmssige vgt af afgrende betydning for en vellykket omlgnings- og omstruktureringsproces .
<P>
Landbruget er i dag et omrde , som i hj grad fastlgges p grundlag af flles , forpligtende rammebetingelser .
Nationale kompetencer er strkt begrnset .
Man kan se p dette , som man vil , men der skal anvendes knap 50 % af EU ' s budget for at opretholde denne landbrugspolitik .
<P>
I Berlin-beslutningerne blev der afsat 3,1 milliarder euro om ret i perioden 2000-2006 eller i alt 21,8 milliarder euro til ansgerlandenes frtiltrdelse , og til udvidelsen efter r 2002 yderligere 58,1 milliarder euro .
<P>
Som det ser ud i dag , er denne finansielle ramme ikke tilstrkkelig til en frst og fremmest socialt forsvarlig lsning af de komplicerede processer i de forestende integrationsrunder .
En forgelse af den finansielle ramme for EU ' s udvidelse er imidlertid kun mulig , hvis man forhjer de nuvrende EU-medlemsstaters bidrag , og ikke via en konstant reduktion af de planlagte udgifter til de forskellige politiske omrder i Fllesskabet .
Det hrer ogs med til sandheden .
Den modsatte fremgangsmde skaber splittelse blandt landmndene og truer den sociale udvikling i landdistrikterne i hele Europa .
" Nr det gr godt for bnderne , gr det godt for staten " .
Denne gamle talemde rummer meget visdom , som ogs har gyldighed i dag .
<SPEAKER ID=75 NAME="Fruteau">
Det har siden dens start vret Den Europiske Unions opgave at samle befolkningerne .
Selv om det er svrt at samordne opfattelser , historisk baggrund og undertiden modstninger , mener jeg , at udvidelsen skal ses i dette fredens perspektiv i forsget p at skabe et fllesskab , der gr lngere end til de gamle geografiske og ideologiske grnser , styret af flles bestemmelser og vrdier .
<P>
Hvis EU ikke blot skal udvikle sig til et simpelt frihandelsomrde , br vi srge for at give klare svar p de institutionelle , sociale og konomiske sprgsml , vi ikke undgr i forbindelse med udvidelsen .
<P>
Vi br allerede fra nu af p en pragmatisk mde tage hjde for konsekvenserne af et EU , der ikke lngere har 15 , men 25 eller 30 medlemmer .
Vi br opstille passende lsninger til en udvidelse , der i betydeligt omfang vil ge antallet af drligt stillede regioner og samlet overveje risikoen for en forgelse af ulighederne i EU ' s omrde for at undg , at EU bliver et meget uens sammensat hele .
<P>
Det er grunden til , at vi br udvise fantasi med det forml at omformulere kriterierne for tildeling af struktursttte med henblik p garantere en passende sttte til de fattigste regioner i ansgerlandene , men ogs i de nuvrende medlemsstater .
I den forbindelse ville jeg nske , at de ultraperifere regioner , hvoraf seks ud af syv altid str opfrt blandt de 10 fattigste i EU , ogs kunne f tildelt strukturfondssttte , ikke bare ud fra BNP-kriteriet , men ogs hvad angr de geografiske , demografiske og isr de sociale indikatorer .
Udvidelsen skal ikke finansieres af de fattigste .
<P>
Dette koncept br styre de institutionelle , konomiske og finansielle reformer hele vejen gennem tiltrdelsesprocessen .
Det er kun p denne mde , det vil blive forstet og accepteret , at solidaritetsprincippet , der sigter p at styrke den konomiske og sociale samhrighed i EU , kan blive til en realitet .
<P>
Hr . Elmar Broks betnkning tager hensyn til de overvejelser , jeg netop har fremsat , og derfor har jeg stemt for betnkningen .
<SPEAKER ID=76 NAME="Krarup">
- Den reelle politiske mlstning i EU ' s udvidelsesprojekt drejer sig om en konomisk og politisk underkastelse af ansgerlandenes befolkninger .
Der er tale om at formalisere et system , der tillader de kapitalstrke EU-firmaer at dominere naboer i st og syd , samtidig med at EU udvikles til en militr stormagt .
Den vigtigste opgave for Folkebevgelsen mod EU er at internationalisere den folkelige modstand mod det samlede EU-projekt .
<SPEAKER ID=77 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi har stemt imod denne betnkning , men p ingen mde fordi vi i princippet er imod udvidelsen af EU .
Vi finder tvrtimod en integration af befolkningerne positiv , hvis disse har haft demokratiske muligheder for at diskutere og tage stilling til dette sprgsml .
<P>
Men befolkningernes holdning i eller uden for Unionens medlemsstater interesserer overhovedet ikke EU ' s institutioner .
De franske arbejdstagere har haft lige s ringe lejlighed til at udtale sig om chartret om grundlggende rettigheder som den litauiske befolkning om dens tiltrdelse .
<P>
Denne betnkning foreslr i realiteten at udvide et konomisk marked .
Kbenhavnskriterierne fra 1993 i forbindelse med demokratiseringen eller evnen til at sttte konkurrencen styrker forkldt som " fllesskabsret " en fremherskende , uhmmet og delggende kapitalisme .
Ordfreren er derudover ganske vist ndt til at erkende de " sociale problemer og uligheder samt den hje arbejdslshedsprocent " skabt af de indledte omlgninger .
De forskellige strukturelle justeringsplaner fremtvinger privatiseringer p alle de strategiske omrder , ssom finansverdenen , forsikring , industrien , uddannelse , offentlige servicefunktioner osv . , hvilket igen krver budgetrestriktioner .
<P>
Endelig vokser underudviklingen samtidig med , at elendigheden eksploderer , herunder i lande som Polen og Ungarn , hvor " vksten " faktisk findes .
Hvor er i denne situation de " avancerede " iflge de befolkninger , der aldrig er blevet taget med p rd ?
<SPEAKER ID=78 NAME="Lang">
Vi har i revis uophrligt her i salen rbt hjt om Deres skadelige EU , der i dag er centralistisk og bureaukratisk og i morgen fderalistisk , dette EU styret fra Bruxelles , som trods smukke taler forngter EU ' s befolkningers nationale kulturer , identiteter og historie samt deres flles historie .
<P>
Idet vi afviser Unionen i franskmndenes interesse , kan vi som konsekvens heraf ikke godkende udvidelsen med landene og befolkningerne i st , der netop er blevet befriet for det kommunistiske diktatur , og som endnu ikke kan vide , hvilken teknokratisk og totalitr flde de er i frd med at falde i .
<P>
Vi nsker et andet Europa , en anden model for det europiske samarbejde , et stort Europa , hvor uafhngige og suverne nationer samarbejder og er indstillet p at modtage alle europiske lande , men ikke andre lande .
<P>
Det Europa , vi nsker , er det sande Europa i modstning til Deres Europa bestende af papirnussere og ordklvere , et frihedens Europa i modstning til Deres centraliserede eurokrati , et fdrelandenes Europa i modstning til Deres seje " europide " masse af ligegyldighed , et befolkningernes Europa i stedet for Deres Europa for funktionrer og teknokrater .
<SPEAKER ID=79 NAME="Lienemann">
Jeg har afholdt mig fra at stemme for hr . Broks betnkning , fordi det grundlggende sprgsml om accept fra vores befolkninger i MU-landene aldrig er blevet stillet .
<P>
I strstedelen af medlemsstaterne har sledes hverken befolkningerne eller parlamenterne forhandlet om principperne og vilkrene for udvidelsen .
Sprgsmlet om tidsfrister er afgrende , svel for borgerne i de steuropiske lande som for EU .
Der m opstilles visse vigtige forudstninger .
<P>
I og med , at den politiske og sociale EU ikke er klart defineret , hverken med hensyn til at fjerne forhindringen for en god teknisk drift i henhold til beslutningen , der skal tages om 23 mneder , eller med hensyn til at fastlgge rammen for vrdier , sociale modeller og EU-borgerskab , ser udvidelsen ud til at skabe flere risici , end den bner muligheder .
Vi risikerer bde en politisk udtynding af Unionen , en social dumpning og endelig , at konceptet for EU reduceres til et stort marked og et omrde for fri konkurrence .
Vores befolkninger har forkastet denne konceptmodel , idet den er farlig .
<P>
En undvigelse i forbindelse med den kommende udvidelse risikerer under disse vilkr at fremme populistiske og fascistiske afledninger , der her og der stikker hovedet frem .
<P>
Det haster med at bakke klart op om holdningen i de nationale parlamenter og hos borgerne .
Det er vigtigt igen bde at se nrmere p tidsplanen og at fastlgge en ramme for social konvergens ved at harmonisere de sociale standarder opad .
Det haster ogs med at styrke den politiske samhrighed og at give chartret om grundlggende rettigheder en juridisk vrdi .
<P>
Udvidelsen br tnkes ind i denne nye ramme , og der m fastlgges en strategi for overgangsperioden .
<SPEAKER ID=80 NAME="Lulling">
Mindre havde vret bedre .
Ved afstemningen om denne monstrse beslutning om udvidelsen stemte jeg hverken for eller imod , fordi jeg mener , at Parlamentet med dette til dels ufordjelige bjerg af papir har gjort denne politisk vigtige og gode sag , nemlig udvidelsen af Den Europiske Union mod st og syd , en bjrnetjeneste .
<P>
Jeg frygter endda , at denne samling betnkninger om de enkelte lande og tvrgende betnkninger vil virke imod hensigten , frst og fremmest i de lande i navnlig Central- og steuropa , som har ansgt om medlemskab af Den Europiske Union .
<P>
Den monstrse beslutning p 127 paragraffer risikerer endda at f en virkning , der er omvendt proportional med dens lngde .
Vi skulle have njedes med betnkningerne om landene og hjst en kort , men prgnant beslutning .
<P>
Det vsentlige er her at udsende det rigtige signal om , at vi nsker tiltrdelsen , og at den ikke skal forsinkes , hvor det dog skal vre klart , at udvidelsen skal vre konomisk , socialt og finansielt overkommelig , bde for ansgerlandene og for Fllesskabet .
<P>
Et realistisk syn p , hvad der er praktisk gennemfrligt , er ikke forsinkelse , tvrtimod .
<P>
Af mange gode grunde nsker vi at forene hele Europa , ikke mindst for varigt at sikre freden . Kun p den mde umuliggres de krige , som mine forldre og ogs jeg har oplevet .
Dette skulle , sagt med f ord , have vret vores signal i dag .
<P>
Vi kan og vil heller ikke forlange mere af ansgerlandene med hensyn til acquis communautaire , end vi selv hidtil har vret i stand til at prstere .
<P>
Nr jeg lser kapitlet " Lige muligheder og udvidelse " i beslutningen , hvori det hedder , at vedtagelse af fllesskabsretten p ligestillingsomrdet er en ndvendig betingelse for tiltrdelse , og de flgende krav til ansgerlandene , kan det , der er formuleret der , af disse lande opfattes som selve det , der bremser deres tiltrdelse .
Netop p dette omrde , som str mit hjerte nrt , burde De vide , at det slet ikke er s meget bevendt med fllesskabsretten .
P papiret er der opnet meget med hensyn til ligebehandling og lige muligheder for kvinder og mnd , men hvordan ser det ud i praksis ?
Vi har jo netop p dagsordenen for dette mde en betnkning om lige muligheder for kvinder og mnd , som jo igen illustrerer , hvor drligt det forholder sig i praksis med acquis communautaire p netop dette omrde .
<P>
Det ville jo vre ligefrem arrogant at forlange mere af ansgerlandene , end vi selv har vret i stand til at opn p dette omrde i de 25 r , der er get siden de frste ligebehandlingsdirektiver .
<P>
Det ville jeg gerne sige , og nr jeg hverken stemte for eller imod , var det for at givet udtryk for , at Parlamentet hellere skulle have produceret mindre papir , men til gengld mere indhold .
For mig var det vigtigt at udsende et signal , som bliver forstet rigtigt i ansgerlandene , nemlig at vi nsker tiltrdelsen , men at vi skal vre i stand til at skabe de ndvendige betingelser herfor ogs hos os selv .
<P>
Nr jeg ser p det , der hidtil er sket p regeringskonferencen p dette omrde , har vi ingen grund til at vre srlig stolte . Vi br feje for vores egen dr , fr vi stiller forhndsbetingelser til ansgerlandene , som vi ikke selv er i stand til at opfylde .
<SPEAKER ID=81 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">





<P>
Udvidelsen af EU er en genforening af det Europa , som lnge har vret delt .
EU ' s medlemsstater har en historisk opgave , som bestr i at invitere landene i st- og Centraleuropa ind i det europiske samarbejde .
Udvidelsen skal imidlertid ikke betragtes som et problem , men skal ses som en mulighed for et uddybet samarbejde om grnseoverskridende sprgsml , som staterne ikke kan lse p egen hnd .
EU-landenes regeringer har ligesom Europa-Parlamentet et stort ansvar for , at de ndvendige reformer gennemfres snarest muligt , s udvidelsen kan blive til virkelighed .
<P>
Forberedelserne til udvidelsen gr langsomt . Derfor skal Europas ledere begynde at vise politisk vilje til at tage den udfordring , som udvidelsen indebrer , op .
Der br opstilles njagtige datoer for , hvornr forhandlingerne skal vre afsluttede .
At standse udvidelsesprocessen nu vil svare til at stille uret ti r tilbage . Det ville vre delggende for den europiske integration .
<P>
En af de vigtigste reformer , som skal gennemfres , er en gennemgribende omlgning af den flles landbrugspolitik .
Det nuvrende system med tilskud , subventioner og kvoter skal erstattes af frihandel og markedstilpasning .
Reformen af landbrugspolitikken er ndvendig , ikke kun af konomiske grunde , men ogs for at det europiske landbrug kan f mulighed for at blive kendetegnet af effektivitet og hj kvalitet .
<P>
Et udvidet EU m ikke fre til et A- og et B-hold i Europa .
Hvis Europa skal vre helt , skal mlet vre , at samtlige medlemsstater deltager i alle omrder af samarbejdet .
Den fri bevgelighed skal naturligvis glde for landene i st- og Centraleuropa fra medlemskabets frste dag .
<SPEAKER ID=82 NAME="Markov">
Jeg stemte for hele komplekset om EU ' s udvidelse mod st , fordi jeg
<P>
1. anser denne proces for en politisk ndvendighed og
<P>
2. ville sende et positivt signal til ansgerlandene , da disse har gjort betydelige fremskridt som led i den planlagte tiltrdelse .
<P>
Til trods for , at der uden tvivl eksisterer problemer , endda primrt hos de nuvrende EU-medlemsstater , vejer de muligheder , som denne udvidelsesproces giver , tungere for mig .
<P>
Som medlem af Det Blandede Parlamentarikerudvalg for EU og Slovenien vil jeg gerne sige , at de resultater , der er opnet i Slovenien med hensyn til overtagelse af acquis communautaire , efter min mening er forbilledlige , hvilket ogs afspejles i betnkningen .
Jeg har en noget anden vurdering end ordfreren , nr det glder holdningerne til de stadig uafklarede krav om tilbagelevering af ejendom og retssystemets tilstand , da mine erfaringer som sttysker 10 r efter genforeningen af de to tyske stater viser , at der i delstaten Brandenburg stadigvk er de samme vanskeligheder som fr .
Denne vanskelige proces krver objektivt set en periode p op til 20 r .
<P>
De ndringsforslag , der er stillet her i Europa-Parlamentet , er jeg p ingen mde enig i , da
<P>
det allerede er konstateret , at Slovenien opfylder Kbenhavnskriterierne ,
<P>
sprgsmlet om atomkraftvrker ikke er en del af acquis communautaire , og
<P>
man ganske vist kan se helt forskelligt p resultaterne af Anden Verdenskrig , men man kan ikke forvente , at disse skal bringes i overensstemmelse med politiske opfattelser , der er formuleret 50 r senere i Kbenhavnskriterierne .
<SPEAKER ID=83 NAME="Martinez">
Udvidelsen af Den Europiske Union med 10 steuropiske lande plus Malta og Cypern er et stort projekt .
<P>
Hvem vil stille sig op og ngte adgang til EU ' s hus for et Polen med Kopernikus og pave Johannes Paul II eller et Ungarn , der blev martyr i 1956 i Budapest , eller den symbolske hovedstad , Prag , hvor folkedemokratierne afsatte statschefen og tromlede Jan Palachs landsmnd ned , mens denne brndte sig ihjel i frihedens navn ?
<P>
Men det er lige prcis p grund af denne smertefulde fortid , at vi i bekymring for vores steuropiske broderfolk kan vre noget ngstelige over at se dem , der netop er blevet befriet fra det sovjetiske imperiums bureaukratiske totalitarisme , underkaste sig en anden og lige s bureaukratisk totalitarisme under et imperium prget af frihandel og uhmmet ultraliberalisme .
<P>
Er det virkelig i de polske og ungarske bnders interesse at vre dmt til at skulle forsvinde i lbet af de to frste rtier efter deres indtrden ?
<P>
Har grkerne fra Cypern , der sammen med deres landsmnd fra Thrakien gennem mere end et rhundrede har oplevet , hvordan Tyrkiet er , virkelig interesse i at blive medlemmer af et EU , der i morgen vil give deres bdler fra i gr lov til at bevge sig og etablere sig frit p deres landomrde ?
<P>
Det er rsagen til , at jeg og mine kolleger og medlemmer af Europa-Parlamentet for Front National nsker , at landene fra steuropa undgr at beg den fejltagelse at lade sig " afintegrere " i en USA-domineret Europisk Union .
<P>
Enhver har ret til selv frit at vlge .
Vi advarer dem som venner , og vi vil modtage dem som venner .
Men som venner tvivler vi for meget p det velfunderede i deres valg til , at vi ogs vil st som garant for dette .
<SPEAKER ID=84 NAME="Miranda">
Den tvetungethed , som EU ' s tale om udvidelsen er prget af , str ikke i et godt forhold til betydningen og omfanget af de problemer , som den indebrer .
<P>
Det er sledes helt utilladeligt , at man frst gav udtryk for , at det hele ville vre enkelt og simpelt , og at man p den mde fik skabt falske forhbninger hos ansgerlandene , og at man nu for at udskyde deres optagelse skaber et uigennemtrngeligt vv af vanskeligheder og betingelser eller henviser til hindringer , der var kendt p forhnd , og at man sgar foreslr ivrksat undersgelser af omkostningerne ved ikke at udvide .
<P>
Vi for vores del har altid hvdet sandhedens logik , hvor hrd den end mtte vre .
Det er grunden til , at vi , selvom udvidelsen ikke giver os anledning til principielle indvendinger , hele tiden - lige siden processen begyndte - har tilkendegivet , at en endegyldig holdning til samme m afhnge af de betingelser , under hvilke den kommer til at foreg .
<P>
Det har vi tilkendegivet , fordi vi aldrig har overset , at der , p de mest forskelligartede omrder , ville opst vanskeligheder for dens gennemfrelse , idet det er bde sikkert og uundgeligt , at overvindelsen heraf vil fordre en strk politisk vilje , nye finansielle ressourcer og , frem for alt , en nje vurdering af , hvor disse skal sttes ind , svel for de nuvrende medlemsstaters vedkommende som for ansgerne , institutionelt , konomisk , finansielt og socialt .
<P>
Som eksempel skal vi her gentage , at vi ikke kan acceptere udvidelsen , hvis den gennemfres p bekostning af de mindre udviklede medlemsstater - hvilket den manglende revision af det finansielle overslag antyder vil blive tilfldet - eller hvis den betyder en institutionel forandring af den type , som visse kredse har ivret for .
<SPEAKER ID=85 NAME="Pittella">
Jeg vil gerne tilslutte mig min gruppes positive vurdering af hr . Broks betnkning og understrege , at valget af EU ' s udvidelse er en politisk prioritet , nemlig en prioritet , som ikke kan gres afhngig af eller svkkes af andre grunde end en njagtig vurdering af ansgerlandenes opfyldelse af de kriterier , der er taget hjde for i Fllesskabets acquis .
<P>
Herudover vil jeg gerne understrege tre punkter .
For det frste m udvidelsen ikke finde sted , uden at EU frer en konsekvent politik med benhed og opmrksomhed over for landene i st og syd .
Samarbejdet og venskabet med landene i det tidligere USSR og Middelhavsomrdet skal udvikle sig i takt med udvidelsesprocessen .
<P>
For det andet vil udvidelsen uundgeligt medfre en revidering af EU ' s finansielle overslag , som blev opstillet og besluttet p et tidspunkt , hvor der ikke var udsigt til en udvidelse .
Et strre EU med flere opgaver og pligter har brug for nye og strre finansielle midler .
Det er sledes tvingende ndvendigt , at vi reviderer de finansielle overslag og allerede nu ger budgetposten til frtiltrdelsesaktiviteterne .
<P>
For det tredje m vi ikke se bort fra udvidelsens konsekvenser for Unionens regionalpolitik .
Samhrighedspolitikken er og vil fortsat vre ndvendig for mange regioner , som i dag er klassificeret som ml 1-omrder , og som efter udvidelsen ikke lngere vil hre under ml 1 .
<P>
Vi skal allerede nu overveje nogle nye instrumenter og nye former for indgreb til gavn for alle de omrder , hvis infrastruktur og forsyningsnet er mangelfulde , f.eks. i Mezzogiorno i Italien .
<SPEAKER ID=86 NAME="Sylla">
, skriftlig . ( FR ) Udvidelsen af EU er et stort projekt .
Et sdant Europa vil vre en mlestok for freden og markere afvisningen af enhver etnisk nationalisme .
Mlstningen , at samle nationerne om et flles politisk projekt p et demokratisk grundlag for at fremme velstand og velfrd for forskellige befolkninger , fremkalder entusiasme .
Dette kunne vre mlet for et stort Europa .
<P>
Desvrre er det , der tegner sig lige nu , snarere oprettelsen af et udelukkende konomisk og liberalt EU uden reel politisk magt , der p demokratisk vis kunne fastlgge brede politiske , konomiske og sociale retningslinjer .
De vanskeligheder og blokeringer , vi kan konstatere , nr det drejer sig om at gre de flles institutioner mere effektive og demokratiske og bringe dem tttere p borgerne , er et eklatant vidnesbyrd .
At udvide EU p disse vilkr til et styrket marked vil skade befolkningernes interesser og deres sociale rettigheder .
Det er rsagen til , at jeg har afholdt mig fra at stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=87 NAME="Turchi">
Udvidelsessprgsmlet har i dagens lb vret det gennemgende emne i vores taler og forhandlinger . Der er ingen tvivl om , at vi alle - ogs de , der ikke taler her i dag - under arbejdet har haft lejlighed til at overveje , hvad Europa betyder for os selv , for vores parti og for det land , vi reprsenterer .
<P>
For mit vedkommende betyder det at tale om udvidelsen ikke , at jeg stadfster nogle landes tilhrsforhold til Europa eller mangel p samme .
Europa og Unionen er to forskellige ting . Unionen er en politisk enhed , der blev skabt for 50 r siden , og Europa er en geografisk , historisk , religis , kulturel og social enhed , der har rdder langt tilbage i tiden .
At blive medlem af Unionen er noget , man skal ansge om , mens det at vre en del af Europa er noget , man fdes til , et blodets bnd , som forener alle folkeslag p dette vidunderlige kontinent .
<P>
Det m vi ikke glemme , nr vi taler om udvidelsen .
Det er selvflgelig vores opgave at vurdere de konomiske , politiske og sociale kriterier , men vi skal passe p , at vi ikke fjerner betydningen fra en handling , som i sig selv er meget uundgelig og forudbestemt .
Kan man mske bengte , at Polen , Ungarn og Den Tjekkiske Republik - bare for at nvne nogle f af ansgerlandene - hrer med til vores historie , vores kultur og vores oprindelse ?
<P>
Det betyder naturligvis ikke , at vi skal fralgge os vores ansvar . Der kan ikke ses bort fra en kontrol af , hvorvidt Fllesskabets acquis er blevet implementeret , og det er ligeledes ndvendigt , at Unionen overholder de forpligtelser , den har indget over for disse lande i forbindelse med frtiltrdelsesstrategien .
I vores tilrettelggelse af dette yderst vanskelige overgangstidspunkt m vi ikke undervurdere ndvendigheden af en sund pragmatisme , hvor man undgr nytteslse principdiskussioner .
Generelt er vi alle enige om , at Unionen skal udvides , men dette resultat vil frst kunne ns fuldstndigt , nr ansgerlandene har foretaget de ndvendige strukturreformer , nr EU har fet nogle institutioner og beslutningsprocedurer , der kan administrere en sdan situation , og ikke mindst nr vi endelig bliver klar over , at Europa ikke er et sprgsml om politisk status , men frst og fremmest om flles rdder og en flles historie , blod og trer samt drmme og illusioner , som forener os ud over de politiske og konomiske sprgsml .
<P>
Betnkning af Carlsson ( A5-0238 / 2000 )
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , det er mig en stor glde at meddele , at jeg stemte for betnkningen om Estlands ansgning om medlemskab af Den Europiske Union .
Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at sende en hilsen til Estlands ldre og pensionister , idet jeg hber , at man er opmrksom p deres levemuligheder i EU .
Jeg vil navnlig gerne understrege , at der i betnkningen str , at 99 % af alle Estlands virksomheder er sm og mellemstore virksomheder , sdan som fru Carlsson sagde .
Dette er uden tvivl en af de positive faktorer , der fr os til at sige " bravo Estland ! "
<SPEAKER ID=89 NAME="Kauppi">
Den Europiske Unions bning for nye medlemmer kommer til at ge stabiliteten og velfrden p vores kontinent .
Det er alts meget positivt , at der er gjort fremskridt i tiltrdelsesforhandlingerne med alle ansgerlande .
Ansgerlandene br kunne tiltrde Den Europiske Union i takt med deres udvikling .
Princippet med differentiering skal hndhves ved forhandlingerne .
At inddele ansgerlandene i sm geografiske grupper og graduere tiltrdelsestidspunkter regionvis kan ikke accepteres .
<P>
Udvidelsen gavner ogs de eksisterende medlemmer af Den Europiske Union .
De politiske og makrokonomiske fordele af udvidelsen bliver strre end de omkostninger , som pfres medlemsstaterne .
Allerede nu har EU fordele af voksende overskud fra handelsforbindelserne med ansgerlandene .
<P>
Det er nskeligt , at ansgerlandenes regeringer fortsat styrker deres forvaltningskapacitet , s EU-reglerne kan implementeres i disse lande allerede fr tiltrdelsen .
<P>
Estlands hurtige fremskridt i tiltrdelsesforberedelserne er srligt positive for s vidt angr Finland .
Vores naboland har i hele det seneste rti mlbevidst bestrbt sig p opfyldelsen af medlemskabskriterierne .
Estlands sproglov vedtaget i juni 2000 er vigtig med hensyn til minoritetssprgsmlet og opfylder alle internationale normer .
Ogs den konomiske overgangsproces skrider positivt fremad .
En hurtig lsning af de resterende sprgsml er nskelig for alle parter .
Regeringen i Estland br sledes fokusere mere p bekmpelsen af korruption og handlen med narkotika .
<SPEAKER ID=90 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder Carlssons betnkning om Estlands ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og er enig i de fleste af de konklusioner , hun drager .
<P>
Jeg bemrker mig , at Estland nu opfylder Kbenhavnskriterierne og gr gode fremskridt hen imod at opfylde acquis communautaire .
<P>
Nr Den Europiske Union frst har justeret sine institutionelle strukturer og politikker for at kunne klare udvidelsen , ser jeg ingen grund til , at Estland ikke skulle kunne komme med i Unionen .
<P>
Jeg glder mig til et snarligt estisk medlemskab .
<P>
Betnkning af Schroedter ( A5-0239 / 2000 )
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Letlands tiltrdelse til Den Europiske Union , og det gjorde jeg bde p egne vegne og som reprsentant for Pensionistpartiet .
Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at sende en hilsen til Letlands ldre og pensionister , hvis problemer EU uden tvivl vil vre srligt opmrksom p .
Jeg vil gerne fremhve den lave fdselsrate - nemlig 7,5 promille , sdan som det tydeligt fremgr af Schroedters betnkning - der er et problem , som forvrrer situationen for pensionssystemets sociale sikring .
Jeg hber , at Letland vil vre bedre til at lse dette problem , end nogle af EU-landene har vret .
<SPEAKER ID=92 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder Schroedters betnkning om Letlands ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og er enig i de fleste af de konklusioner , hun drager .
<P>
Jeg bemrker mig , at Letland gr fremskridt med at opfylde bde Kbenhavnskriterierne og forpligtelserne i forbindelse med acquis communautaire .
<P>
Hvis Letland fortstter med at have succes , og Den Europiske Union justerer sine institutionelle strukturer og politikker for at kunne klare udvidelsen , ser jeg ingen grund til , at Letland ikke skulle kunne komme med i Unionen .
<P>
Jeg ser frem til , at Letland kommer med i Unionen i en ikke alt for fjern fremtid .
<SPEAKER ID=93 NAME="Montfort">
Jeg vil gerne sammen med ordfreren glde mig over de fremskridt , Letland har gjort i lbet af de seneste mneder for at kunne vre med i den frste udvidelsesblge , EU vil opleve i den nrmeste fremtid .
<P>
Selv om dette rosende vidnesbyrd dkker over en undertiden desperat realitet - fru Schroedter understreger i sin betnkning den vanskelige situation i landdistrikterne og endvidere det langsomme tempo for den offentlige forvaltnings ndvendige tilpasning - str det ikke desto mindre fast , at Letland har gennemfrt sin politik sdan , at landet uden nogen som helst tvivl bliver medlem af EU-familien p en mde , som vi normalt forstr det her i Parlamentet .
<P>
Det er netop denne flelse eller mangelen p samme - langt mere end kedsommelige regnskabsfortolkninger - der br afgre vores valg med hensyn til udvidelsen , nr den tid kommer , idet samarbejdet i EU ikke lngere har nogen mening , hvis det ophrer med frem for alt at vre politisk .
<P>
De spidsfindigheder , der har til forml at ndre fortolkningen af begivenhederne , nr disse modsiger de lidt for fastlste teknokratiske og monetre dogmer - og her er Parlamentets utrolige ligegyldighed over for resultatet af den danske folkeafstemning et strlende og bekymrende eksempel - kan ikke anvendes som reference for en s vigtig forhandling .
<P>
Letland har sin plads i denne forsamling , ikke blot fordi dets overordnede fremskridt giver det ret til denne tillidserklring , der er absolut ndvendig for at fuldende en sdan forhandling med et godt resultat , men isr og frst og fremmest fordi landet hrer hjemme i Europa .
<P>
I og med , at jeg deler ordfrerens konstateringer og bemrkninger , glder jeg mig derfor over denne dialog og de perspektiver , den har fremkaldt .
Jeg hber , at Letland vil f mulighed for at bringe hele sin rigdom af srlige egenskaber med ind i EU , som jeg ogs hber i mellemtiden har valgt at reorganisere sig som en sammenhngende politisk helhed , der respekterer nationerne og deres suvernitet , som et forvirret aktionrudvalg med forskellig indflydelse , der har tabt deres primre ml af syne , nemlig at skabe et strkt og uafhngigt EU .
<P>
Betnkning af Hoff ( A5-0240 / 2000 )
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , nr det glder aftalerne om Litauens tiltrdelse til Den Europiske Union , vil jeg gerne benytte mig af denne vigtige lejlighed til at sende en varm hilsen til Litauens ldre og pensionister .
Jeg vil gerne understrege vigtigheden af - sdan som ordfreren Magdalene Hoff udtalte - at man lukker atomkraftvrket i Ignalina , som er srlig farligt .
Jeg hber , at dette atomkraftvrk reelt bliver lukket , hvilket Litauen har accepteret at gre .
<SPEAKER ID=95 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder Hoffs betnkning om Litauens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og er enig i de fleste af de konklusioner , hun drager .
<P>
Jeg bemrker mig , at Litauen gr gode fremskridt med at opfylde bde Kbenhavnskriterierne og forpligtelserne i forbindelse med acquis communautaire .
<P>
Hvis Litauen fortstter med at gre succes , og Den Europiske Union justerer sine institutionelle strukturer og politikker for at kunne klare udvidelsen , ser jeg ingen grund til , at Litauen ikke skulle kunne komme med i Unionen .
<P>
Jeg ser frem til , at Litauen kommer med i Unionen i en ikke alt for fjern fremtid .
<P>
Betnkning af Gawronski ( A5-0246 / 2000 )
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , det var med stor glde , at jeg stemte for betnkningen om status over Polens tiltrdelse til Den Europiske Union .
Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at sende en hilsen til Polens ldre og pensionister . Nogle af dem er i vrigt organiseret i et pensionistparti , som er magen til det Pensionistparti , jeg reprsenterer her i Parlamentet .
Jeg vil gerne understrege , at hr . Gawronski har udfrt et vigtigt stykke arbejde med denne betnkning .
Af alle ansgerlandene er Polen efter min mening det land , der fortjener vores strste sttte og indsats , for uden Polens yderst vigtige initiativer ville kommunismen ikke vre faldet , og s ville vi ikke kunne st her i dag og drfte dette sprgsml .
<SPEAKER ID=97 NAME="Caudron">
Som medlem af det blandede paritetiske udvalg EU-Polen glder jeg mig over at kunne udtale mig om fremskridt i forhandlingerne med Polen .
<P>
Jeg skal minde Dem om , at aftalen med Polen blev undertegnet i december 1991 og trdte i kraft i februar 1994 .
Den 5. april 1994 indgav den polske regering sin officielle ansgning om tiltrdelse til Den Europiske Union , og forhandlingerne blev bnet officielt den 31. marts 1998 .
<P>
Polen er i dag med sit landomrde og sin befolkning det land blandt ansgerlandene , der " vejer tungest " p vgtsklen .
Gennem sin geografiske beliggenhed reprsenterer landet en stabilitetsfaktor , der er meget vigtig for Unionens fremtidige geopolitiske position .
Endvidere er Polen en betydelig konomisk partner i og med , at landet er EU ' s fjerdestrste eksportmarked nst efter USA , Schweiz og Japan .
<P>
Tiltrdelsesforhandlingerne med Polen gik ind i en afgrende fase med bningen af samtlige kapitler , herunder det meget vigtige om landbruget .
Europa-Kommissionen har udsendt den anden rapport om Polens fremskridt p vej mod tiltrdelsen .
Den bemrker i denne , at der er gjort mange fremskridt takket vre den indsats , landet har ydet , isr hvad angr overtagelse af fllesskabsretten .
Polen respekterer i vrigt fuldt ud menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
Der er ogs gjort klare fremskridt p miljomrdet med oprettelsen af " den nationale miljbeskyttelsesfond " og med gennemfrelsen af princippet om , at forureneren betaler .
Med hensyn til eksterne forbindelser har den polske regering vret srlig optaget af sprgsmlet om landets grnser til regionen Kaliningrad , Litauen , Belarus og Ukraine , idet den har forstrket de administrative og institutionelle autoriteter , herunder isr grnsepolitiet .
<P>
Der er dog stadig problemer .
Iflge Kommissionen er det endnu ikke lykkedes Polen i tilstrkkelig grad at forge effektiviteten i sit juridiske system .
Landet br endvidere engagere sig mere i kampen mod korruptionen .
konomisk set understreger Kommissionens beretning , at den vigtigste udfordring for Polen er at fremskynde reformerne og privatiseringen , isr i landbrugssektoren .
En omlgning af landbrugssektoren forekommer at vre ndvendig i et land , hvor befolkningen i landdistrikterne udgr 38 % af den samlede befolkning og 4,9 % af BNP , og hvor beskftigelsen inden for landbruget sknnes at ligge p 27,4 % mod 5 % i EU .
<P>
Jeg er godt klar over , at de polske myndigheder mener , at landet er klar til tiltrdelsen den 31. december 2002 .
Men dette er mske ikke helt s indlysende for den polske befolkning , der i hj grad stadig er EU-skeptiske .
Derfor forekommer det mig at vre for tidligt nu at faststte en alt for prcis dato . Det er under alle omstndigheder sikkert , at dette land bliver et af de frste , der tilslutter sig EU !
<P>
Vi har ptaget os forpligtelser , og Polen yder en vsentlig indsats .
Datoen og de prcise fremgangsmder for tiltrdelsen br fastlgges efter en flles aftale og ikke sdan , at de skaber konflikter .
<SPEAKER ID=98 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder Gawronskis betnkning om Polens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og er enig i de fleste af de konklusioner , han drager .
<P>
Jeg bemrker mig , at Polen gr fremragende fremskridt hen imod opfyldelse af Kbenhavnskriterierne og forpligtelserne i forbindelse med acquis communautaire .
<P>
Hvis Polen fortsat gr fremskridt , og Den Europiske Union justerer sine institutionelle strukturer og politikker for at kunne klare udvidelsen , ser jeg ingen grund til , at Polen ikke skulle kunne komme med i Unionen .
<P>
Jeg ser frem til et snarligt polsk medlemskab .
<SPEAKER ID=99 NAME="Montfort">
For visse af os symboliserer Polens tiltrdelse til Den Europiske Union en fdsel : I dette Europa , som general de Gaulle betegnede som en " katedral " , har Polen p en gang en plads udenfor og en plads som fuldgyldigt medlem .
<P>
De historiske og kulturelle eller snarere flelsesbetonede bnd , som mit land gennem adskillige rhundreder har haft til Polen , pvirker mske os franskmnd mere flelsesmssigt end andre med hensyn til modtagelsen af et land , der nsten ene og alene kan st som eksponent for hele vores kontinents sejre og dramaer .
<P>
Landet har alt for lnge vret betragtet som privilegeret slagplads for truende naboer , hvis annektering af Polen altid udgjorde det frste punkt i deres ekspansionistiske programmer .
Det var ufrivilligt skueplads for en af de mest afskyelige tragedier i historien og blev derefter gennem rtier overladt til undertrykkelsen fra et totalitrt regime , der - tilskyndet af vores tavse medskyld - mente at kunne f bugt med dette folks legendariske modstandsevne . Men Polen ophrte aldrig med kraftigt at give udtryk for vrdier som frihed , mod og uafhngighed , alt det , der tilsammen udgr soklen for de flles vrdier , der anses for at vre grundlaget for opbygningen af vores politiske samarbejde i EU .
<P>
Vi br derfor hurtigst muligt modtage Polen i vores midte og behandle landet , som det fortjener , hvilket vil sige som et land , der altid har hrt til os .
Jeg hber , man vil spare os for revisioner , der sr tvivl , og strenge , utidige krav , hvis begrnsede gennemfrelse vil forvrre situationen i dette land i stedet for at forbedre den .
Med 25 % beskftigede inden for landbruget er Polen ikke noget Luxembourg , og forhandlingerne om gennemfrelsen af fllesskabsretten i ansgerlandene antager undertiden en surrealistisk karakter , medmindre man vil acceptere den skandalse id om et EU i flere hastigheder , hvor forskellene mellem befolkningerne kun udtrykkes gennem de konomiske forskelle .
<P>
Nej , Polen fortjener bedre end en modtagelse p betingelser .
Landets fortid er dets bedste adgangskort , det vrdighed dets bedste advokat .
Isr kan dette land , der altid uophrligt har bekmpet alle hegemonier , bringe os denne indstilling , der p en gang er bde ny og gammel , og som kan hjlpe os til at forebygge enhver ny form for imperialisme , uanset om den bygger p dle flelser - tilsyneladende harmlse og som dog indholder de vrste farer - og en god samvittighed med en god handel .
<P>
Ved at lukke Polen ind i vores flles hus , beviser Unionen , at den kan vre retfrdig over for den nyankomne , en retfrdighed som den alt for ofte har manglet .
<P>
Betnkning af Jrgen Schrder ( A5-0245 / 2000 )
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen om status over Den Tjekkiske Republiks tiltrdelse til Den Europiske Union . Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at sende en hilsen til landets ldre og pensionister .
Jeg hber , at de vil finde hjlp og sttte i Den Europiske Union , nr det glder de problemer , som alle ldre i Den Tjekkiske Republik har efter kommunismens fald og som flge af deres valutas - og sledes deres pensioners - vrdiforringelse . Ligesom hr .
Schrder gjorde i sin betnkning , vil jeg gerne understrege , at inflationen i Den Tjekkiske Republik er faldet fra 10,7 % i 1999 til 2,1 % i r .
Dette er et tegn p Den Tjekkiske Republiks klare nske om og prisvrdige indsats for at blive optaget i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg er glad for , at Parlamentet har vedtaget hr .
Schrders udmrkede betnkning med et flertal p over 90 % . I denne betnkning er Benes-dekreterne , som er i strid med folkeretten og menneskerettighederne , for andet r i trk bragt p bane , og der henvises til , at de strider mod bde acquis communautaire og Kbenhavnskriterierne .
Parlamentet har gjort dette i en form , der giver Den Tjekkiske Republik mulighed for p eget initiativ at skille sig af med disse dekreter , som er i strid med menneskerettighederne .
Jeg anmoder Prag om at reagere p dette signal og efterkomme denne opfordring , denne bn om dialog og sammen med Parlamentet srge for , at dette levn fra en nationalistisk tidsalder kan overvindes .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , jeg er meget glad for det ndringsforslag , Gruppen De Grnne har stillet til betnkningen om Den Tjekkiske Republiks medlemskab af Den Europiske Union .
Den tjekkiske regerings optrden er ikke acceptabel .
Da der blev udtrykt voksende sikkerhedsbetnkeligheder mod ibrugtagningen af Temelin , erklrede den tjekkiske regering , at den nu ville stte handling i stedet for ord .
<P>
Den tyske miljminister satte det for nylig p spidsen i et interview .
Han stillede det sprgsml , om tjekkerne ville g ind i EU med en positiv holdning til Fllesskabet eller i trods .
For jeblikket synes alt at tyde p , at det er trods og ikke fornuft , der styrer den tjekkiske regerings handlinger .
Skulle Den Tjekkiske Republik blive optaget i Unionen , uden at de betydelige sikkerhedsrisici i Temelin er bragt ud af verden , vil det formodentlig vre vanskeligt i fremtiden at blive taget alvorligt af andre ansgerlande , nr vi stiller krav om nuklear sikkerhed .
<P>
Derudover anser jeg det for ufravigeligt , at det skal undersges , om Benes-dekreterne og AVNOJ-lovene , der er blevet benyttet til at legitimere fordrivelse , rveri og mord , er i overensstemmelse med Den Europiske Unions lovgivning .
Ophvelsen af disse skal hilses velkommen som en handling , der er udtryk for et aktivt opgr med fortiden og et skridt hen imod et nyt grundlag for forstelse mellem befolkningerne .
<SPEAKER ID=103 NAME="Kronberger">
Jeg stemte imod betnkningen om " Den Tjekkiske Republiks ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og situationen med hensyn til forhandlingerne " , fordi Parlamentet forkastede ndringsforslaget fra hr .
Matti Wuori . Ved forberedelserne til ibrugtagningen af atomreaktoren Temelin var der uforholdsmssigt mange uheld , og desuden er der ikke i tilstrkkeligt omfang gennemfrt vurderinger af indvirkningen p miljet .
Endvidere er de centrale dele af reaktoren unddraget en seris international ekspertkontrol .
<SPEAKER ID=104 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder Schrders betnkning om Tjekkiets ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og er enig i flertallet af de konklusioner , han drager .
<P>
Jeg bemrker mig , at Tjekkiet gr fremragende fremskridt hen imod opfyldelse af bde Kbenhavnskriterierne og forpligtelserne i forbindelse med acquis communautaire .
<P>
Hvis Tjekkiet fortsat gr fremskridt , og Den Europiske Union justerer sine institutionelle strukturer og politikker for at kunne klare udvidelsen , ser jeg ingen grund til , at Tjekkiet ikke skulle kunne komme med i Unionen .
<P>
Jeg ser frem til Tjekkiets snarlige medlemskab .
<P>
Betnkning af Wiersma ( A5-0244 / 2000 )
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen om status over Slovakiets tiltrdelse til Den Europiske Union .
Jeg vil gerne benytte mig af lejligheden til at nske , at tiltrdelsen til Den Europiske Union vil bedre situationen for Slovakiets ldre og pensionister . Det er en situation , som er alvorligt krnkende for alle borgernes interesser , navnlig de ldres interesser , og som bestr i , at deres pensioner ikke er tilstrkkelige til at sikre en passende levestandard .
Ligesom hr . Wiersma gjorde i sin betnkning , vil jeg gerne understrege de fremskridt , som Slovakiet har gjort , nr det glder beskyttelsen af mindretallene .
Jeg vil isr fremhve , at det i 57 kommuner , hvor romanibefolkningen udgr over 20 % , nu er tilladt at bruge sit modersml .
<SPEAKER ID=106 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder Wiersma-betnkningen om Slovakiets ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og er enig i de fleste af de konklusioner , han drager .
<P>
Jeg bemrker mig , at Slovakiet gr fremskridt hen imod opfyldelse af bde Kbenhavnskriterierne og forpligtelserne i forbindelse med acquis communautaire .
<P>
Hvis Slovakiet fortsat gr fremskridt , og Den Europiske Union justerer sine institutionelle strukturer og politikker for at kunne klare udvidelsen , ser jeg ingen grund til , at Slovakiet ikke skulle kunne komme med i Unionen .
<P>
Jeg ser frem til , at Slovakiet slutter sig til Fllesskabet .
<P>
Betnkning af Queir ( A5-0248 / 2000 )
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for hr . Queirs betnkning om status over Ungarns optagelse i Den Europiske Union .
Ogs ungarerne br vre genstand for EU ' s opmrksomhed , nr det glder de ldres og pensionisternes levestandard . I alle de steuropiske lande har disse befolkningsgrupper haft nogle store vanskeligheder efter kommunismens fald , hvor deres pensioners kbsvrdi praktisk taget blev lig nul .
Jeg tvivler ikke p , at EU vil gre den strst mulige indsats for at lse deres problem .
Jeg vil navnlig understrege , at der i Ungarn er sket en betydelig stigning i produktionen af maskiner og udstyr , hvilket skyldes eksporten .
Derfor vil jeg gerne sige " bravo ! " til Ungarn .
<SPEAKER ID=108 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder Queir-betnkningen om Ungarns ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og er enig i de fleste af de konklusioner , han drager .
<P>
Jeg bemrker mig , at Ungarn gr gode fremskridt hen imod opfyldelse af bde Kbenhavnskriterierne og forpligtelserne i forbindelse med acquis communautaire .
<P>
Hvis Ungarn fortsat gr fremskridt , og Den Europiske Union justerer sine institutionelle strukturer og politikker for at kunne klare udvidelsen , ser jeg ingen grund til , at Ungarn ikke skulle kunne komme med i Unionen .
<P>
Jeg ser frem til et snarligt medlemskab for Ungarn .
<SPEAKER ID=109 NAME="Sylla">
Jeg har afholdt mig fra at stemme om denne betnkning ved den endelige afstemning .
Jeg har de samme bekymringer , som det medlem af Europa-Parlamentet , der fr afstemningen og med god grund kom ind p situationen for sigjnerne og de uretfrdigheder , de udsttes for i Ungarn .
Eksistensen af denne alvorlige forskelsbehandling af dette fllesskab , der er et af de mest forslede i Europa , er et afgrende aspekt , som skaber tvivl om , hvorvidt der findes en reel vilje i EU til at skabe omrde for fred , demokrati og velstand for alle de befolkninger , den bestr af .
<P>
Betnkning af Van Orden ( A5-0241 / 2000 )
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , Pensionistpartiet stemte for betnkningen om status over Bulgariens tiltrdelse til Den Europiske Union .
Det er med stor glde , at jeg ved denne lejlighed sender en srlig hilsen til Bulgariens ldre og pensionister . Ligesom der str i hr .
Van Ordens betnkning , vil jeg gerne minde Bulgariens indbyggere og ikke mindst landets regering om , at det er ndvendigt med en definitiv lukning af atomkraftvrket i Kozloduy , og at det helst skal ske hurtigst muligt , sdan som det er blevet gentaget flere gange .
Jeg hber , at Bulgarien vil efterkomme vores nske .
<SPEAKER ID=111 NAME="Alavanos">
Van Orden-betnkningen om tiltrdelsesforhandlingerne med Bulgarien giver udtryk for Europa-Parlamentets sttte til Bulgariens tiltrdelse til EU .
Den understreger helt korrekt , at sigjnernes forbedrede situation , reformerne i retssystemet , bekmpelsen af korruptionen og forbedringen af miljpolitikken vil gre det lettere at fremme kursen mod tiltrdelse .
Srlig betydning har paragraf 13 om visa , hvor der stadig i Rdet hersker stagnation med hensyn til at fjerne Bulgarien - og ogs Rumnien - fra negativlisten .
Endelig m EU bent behandle Bulgariens vanskeligheder , som skyldes den politisk og konomisk destabiliserede situation p Balkan samt prisstigningen p olie og euroens internationale fald , som den bulgarske mnt gennem lov er bundet til .
Endelig br man bekymre sig for de meget brede sociale lag , som presses srligt p grund af den strenge , finanspolitik i Bulgarien inden for rammerne af tiltrdelsesstrategien .
<SPEAKER ID=112 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder Van Orden-betnkningen om Bulgariens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og er enig i de fleste af de konklusioner , han drager .
<P>
Jeg bemrker mig , at Bulgarien gr gode fremskridt hen imod opfyldelse af bde Kbenhavnskriterierne og forpligtelserne i forbindelse med acquis communautaire .
<P>
Hvis Bulgarien fortsat gr fremskridt , og Den Europiske Union justerer sine institutionelle strukturer og politikker for at kunne klare udvidelsen , ser jeg ingen grund til , at Bulgarien ikke skulle kunne komme med i Unionen .
<P>
Jeg ser frem til , at Bulgarien slutter sig til Unionen i en ikke alt for fjern fremtid .
<P>
Betnkning af Nicholson of Winterbourne ( A5-0247 / 2000 )
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen om status over Rumniens tiltrdelse til Den Europiske Union .
Rumnien er et land , der ligesom de andre st- og centraleuropiske lande fortjener at blive en del af vores store familie , selv om der som bekendt er nogle problemer , isr i forbindelse med den udbredte korruption p mange omrder i den offentlige forvaltning .
Desvrre glder dette fnomen ikke kun for Rumnien , men jeg hber navnlig , at de rumnske myndigheder vil skille sig ud ved ogs at rette op p denne fejl - som var srligt tydelig i deres forberedelser til optagelsen i Den Europiske Union - og at de vil overholde de borgerlige rettigheder .
<SPEAKER ID=114 NAME="Banotti">
Jeg stemte imod denne betnkning , fordi den rumnske regerings rekord i brnepasnings- og handicaprettigheder forbliver helt uacceptabel .
<SPEAKER ID=115 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder Nicholson-betnkningen om Rumniens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og er enig i de fleste af de konklusioner , hun drager .
<P>
Jeg bemrker mig , at Rumnien gr gode fremskridt hen imod at opfylde bde Kbenhavnskriterierne og forpligtelserne i forbindelse med acquis communautaire .
<P>
Hvis Rumnien fortsat gr fremskridt , og Den Europiske Union justerer sine institutionelle strukturer og politikker for at kunne klare udvidelsen , ser jeg ingen grund til , at Rumnien ikke skulle kunne komme med i Unionen .
<P>
Jeg ser frem til , at Rumnien slutter sig til Unionen i en ikke alt for fjern fremtid .
<P>
Betnkning af Martelli ( A5-0242 / 2000 )
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for hr . Martellis betnkning om status over Sloveniens tiltrdelse til Den Europiske Union .
Jeg vil gerne sende en srligt varm hilsen til de slovenske ldre og pensionister , som sidder i landets regering med Sloveniens pensionistparti , der fik 5 % af stemmerne ved sidste valg .
Mens vi venter p , at dette forhbentlig ogs snart bliver tilfldet i Italien , hber jeg , at de slovenske ldres og pensionisters problemer ogs bliver lst .
Vi m dog ikke glemme , at det ville vre rart , om Slovenien holdt op med enhver form for fordringer og fjendtlighed over for Den Italienske Republik , fordringer og fjendtlighed , som desvrre er dukket frem hist og her i nogle vigtige udtalelser i den seneste tid .
<SPEAKER ID=117 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder Martelli-betnkningen om Sloveniens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union og sttter de konklusioner , han drager .
<P>
Jeg bemrker mig , at Slovenien har gjort fremragende fremskridt hen imod opfyldelse af Kbenhavnskriterierne og gr gode fremskridt hen imod opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse med acquis communautaire .
<P>
Nr frst Den Europiske Union fr justeret sine institutionelle strukturer og politikker for at kunne klare udvidelsen , ser jeg ingen grund til , at Slovenien ikke skulle blive hilst velkommen i Unionen .
<P>
Jeg hber , at Slovenien vil vre med i den frste gruppe af nye medlemmer .
<P>
Betnkning af Poos ( A5-0249 / 2000 )
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i betragtning af , at Cypern er et af de middelhavslande , der er i samme kategori som de mange st- og centraleuropiske lande , og at Italien ligger ved Middelhavet , sdan som den italienske prsident Ciampi sagde for lidt siden under det hjtidelige mde her i Parlamentet , er jeg srligt glad for konstatere , at man i betnkningen understreger , at Cypern er tilstrkkeligt forberedt til at blive optaget i Den Europiske Union .
Dette skridt samt Cyperns optagelse i Den Europiske Union er efter min mening af strste betydning for at fremme freden p denne splittede middelhavs .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , min stemme om betnkningen om Cypern skulle have vret en protest imod dens manglende balance , for jeg er ikke imod , at Cypern kommer med i Den Europiske Union .
Tvrtimod ser jeg meget gerne , at Cypern kommer med , men jeg kan ikke acceptere denne uafbalancerede betnkning , navnlig afsnit 4 , og heller ikke , at den ikke i det mindste insisterer p det nskelige i , at man nr frem til en politisk lsning inden tiltrdelsen .
<P>
Desuden opfordrede betnkningen til hjemsendelse af kolonisterne , hvilket formentlig ogs omfatter deres brn , der er fdt og opvokset p Cypern .
Hvad lsningen end bliver med kolonisterne , og det er sammen med tilbagelevering af jord et meget mtleligt sprgsml for begge sider , er dette alt for skrapt uden modifikationer .
<P>
Europa-Parlamentet har fejlet i sin pligt til at finde en afbalanceret lsning , og det beklager jeg meget .
Naturligvis er Republikken Cypern den internationalt anerkendte stat , men vi m gre mere for ogs at anerkende den tyrkisk-cypriotiske befolknings rettigheder svel som pligter .
<SPEAKER ID=120 NAME="Alavanos">
Poos-betnkningen om republikken Cyperns tiltrdelse til EU indeholder en rkke positive elementer :
<P>
Den anerkender uden nogen tven republikken Cyperns legale myndigheder .
<P>
Den ppeger tiltrdelsesprocessens uafhngighed af den politiske lsning af cypernproblemet , sledes at Cypern ikke bliver Tyrkiets gidsel .
<P>
Den fremhver Tyrkiets og den tyrkisk-cypriotiske sides ansvar for den manglende lsning af cypernproblemet .
<P>
Den fordmmer de tyrkiske troppers tilstedevrelse og provokationer p Cypern .
<P>
Den rejser sprgsmlet om flygtningenes hjemkomst samt bostningen af Cypern .
<P>
Der er tale om en velafbalanceret og retfrdig indstilling , som Ministerrdet br tage serist hensyn til .
<SPEAKER ID=121 NAME="Balfe">
Jeg beklager , at jeg ikke kan sttte Poos-betnkningen om Cypern .
Den fjerde sonderende forhandlingsrunde om Cypern fandt sted i New York i perioden 12.-26. september .
Parterne er blevet enige om at mdes nste gang i Genve den 1.-10. november .
FN-processen har nu varet siden december 1999 uden nogen pause , hvilket er lngere end noget tidligere forsg p at lse cypernproblemet .
<P>
FN ' s generalsekretrs srlige rdgiver om Cypern , Alvaro de Soto , sagde ved sit pressemde den 26. september , at der var sket et " kvalitativt fremskridt " i den fjerde forhandlingsrunde .
Han understregede , at de to sider , selv om der stadig var lang vej at g , i det vsentlige havde forpligtet sig under forhandlingerne p en mde , som de ikke havde gjort fr .
Han bemrkede , at der var gjort en banebrydende indsats , som kunne skabe nervsitet visse steder .
Men han s i de kommende mneder frem til at bygge videre p de fremskridt , der allerede var gjort .
Han havde ogs bemrket sig , at FN allerede var i kontakt med EU for at sikre sig , at der ikke var nogen konflikt med mlene for FN-processen .
<P>
Som hr. de Soto bemrkede , forventer vi ikke , at fremskridtene vil vre lette at n , og FN-processens succes er langt fra sikret .
Den britiske holdning er , at det er meget vigtigt for os at gre alt , hvad vi kan , for at vise vores sttte til generalsekretrens bestrbelser .
Desvrre er nogle af kommentarerne i udkastet til betnkning om Cyperns ansgning om medlemskab af Den Europiske Union , som er udarbejdet af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , ikke heldige .
Brugen af polemisk sprog og det ensidige indtryk , der er givet af parlamentsmedlemmernes synspunkter , risikerer at underminere processen .
<P>
Jeg hber derfor , at parlamentsmedlemmerne vil gre alt , hvad de kan , for at tilskynde Europa-Parlamentet til at udtrykke sin sttte til fremskridt i FN-processen baseret p alle parters fortsatte gode vilje i processen , og at de vil sikre , at Europa-Parlamentet ikke fremkommer med udtalelser og indtager holdninger , der kan g p tvrs af denne proces .
<SPEAKER ID=122 NAME="Caudron">
Som medlem af det blandede paritetiske udvalg EU-Cypern glder jeg mig over at kunne udtale mig om Cyperns fremskridt i forhandlingerne om tiltrdelsen af Den Europiske Union .
<P>
Europa-Kommissionens vurdering er meget positiv .
Cypern opfylder samtlige politiske og konomiske Kbenhavnskriterier .
Netop nu har man afsluttet 16 ud af 31 kapitler og Republikken Cyperns bestrbelser p at opfylde samtlige kriterier fortstter .
Cypern kan nu se frem til hurtigt at blive medlem af EU , og enhver indvending mod denne tiltrdelse p grund af ens srlige situation vil ikke kunne forsvares hverken politisk eller moralsk .
Dette fremgr i vrigt af konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Helsinki , hvor man endelig slog fast , at lsningen af det cypriotiske sprgsml ikke er nogen " forudgende betingelse " for en tiltrdelse .
Jeg hber i den forbindelse , at de forhandlinger , der fres i De Forenede Nationers regi , kan n frem til et resultat , sledes at de grsk- og tyrkisk-cypriotiske befolkninger samlet kan nyde godt af fordelene ved en tiltrdelse som en genforenet republik .
<P>
Jeg str endvidere fast p , at EU gennem sin hjtstende reprsentant for FUSP engagerer sig mere i at sge en forhandlingslsning for at gre en ende p delingen af en ved at anvende FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner .
Unionen er reelt i stand til at bidrage p afgrende mde til sikkerheden for de cypriotiske fllesskaber ved en fredsordning .
Den kan hjlpe med til at lse problemet angende en kontrolleret tilbagevenden for flygtningene og en hjemsendelse af bostterne . Den kan i store trk bidrage til udviklingen af Nordcypern , nr genforeningen endelig er gennemfrt , og den tyrkiske hr forsvundet .
Det er absolut ndvendigt at igangstte projekter , der involverer de to fllesskaber og at tilskynde til en dialog mellem de to parter i en ny tillidsskabende atmosfre .
<P>
Unionen br overbevise det tyrkisk-cypriotiske fllesskab , der tller ca . 89.000 medlemmer , om , at det uden betingelser br tilslutte sig fortalerne for en tiltrdelse , da dette vil vre direkte i deres egen interesse .
Cyperns tiltrdelse br gavne begge fllesskaber og give de tyrkiske cyprioter mulighed for at genoprette deres tilbagestende konomi .
Deres indkomst pr. indbygger udgr kun en tredjedel af de grske cyprioters .
Det er derfor meget vigtigt , at de tyrkiske cyprioter fremstter deres synspunkter p tiltrdelsesforhandlingerne .
Det bliver ikke nogen nem opgave , da der er mangel p god vilje hos svel de tyrkiske cyprioter som hos tyrkerne i Tyrkiet .
<P>
Selv om de seneste begivenheder i omrdet ikke fremkalder optimisme , br EU fortstte med at lgge pres p talsmndene med henblik p at opn en samlet ordning af cypernsprgsmlet .
<SPEAKER ID=123 NAME="Frassoni">
Gruppen De Grnne sttter hr . Poos ' betnkning om Cyperns ansgning om medlemskab af EU .
Den beklager dog , at dens ndringsforslag om sprgsmlet om kolonister ikke er blevet vedtaget af Parlamentet .
Det er absolut umuligt at lse problemet med de kolonister , der kom til det nordlige Cypern fra Tyrkiet for lang tid siden , blot ved at sende dem tilbage , som betnkningen foreslr .
Det er beklageligt , at EU indtager en ensidig holdning til et s akut og vanskeligt problem .
<P>
De sonderende forhandlinger skrider ikke frem , som vi kunne have hbet .
Vi er overbevist om , at der skal initiativer til p alle niveauer , hvis man skal bryde det ddvande , man er net til i forhandlingerne .
<P>
Vi hber , at udsigten til et snarligt medlemskab af EU og lettelsen af kontakterne ved hjlp af bottom-up-projekter , der inddrager begge parter , som EU har lovet at fremme og finansiere , kan bidrage positivt til lsningen af cypernsprgsmlet .
<SPEAKER ID=124 NAME="Martin, David W">
Jeg bifalder varmt hr . Poos ' betnkning om Cyperns ansgning om medlemskab af Den Europiske Union .
<P>
Jeg noterer mig , at Cypern har gjort gode fremskridt hen imod at indarbejde acquis communautaire og sledes muliggre , at tiltrdelsesforhandlingerne kan skride hurtigt frem .
<P>
Som ordfreren bifalder jeg ogs Rdets beslutning i Helsinki om ikke at gre en lsning af ens deling til en betingelse for tiltrdelse .
<P>
Der hersker ingen tvivl om , at Cyperns tiltrdelse til Unionen vil styrke Den Europiske Unions indflydelse i det stlige middelhavsomrde og i Mellemsten .
Fra et konomisk synspunkt skulle Cyperns tiltrdelse ikke rejse strre problemer , eftersom det er et land med markedskonomi og en hj levestandard .
<P>
Jeg ser frem til at se Cypern blandt den nste gruppe af nye medlemmer .
<P>
Betnkning af Stenzel ( A5-0243 / 2000 )
<SPEAKER ID=125 NAME="Martin, David W">
Jeg noterer mig med interesse fru Stenzels betnkning om Maltas ansgning om medlemskab af Den Europiske Union .
<P>
Malta opfylder alle kravene for medlemskab af Den Europiske Union , og der er i virkeligheden kun en hindring for fuldt medlemskab , og det er , at den offentlige mening og de politiske partier str delt med hensyn til det nskelige ved et medlemskab .
Den maltesiske regering br sikre , at der finder en konstruktiv dialog sted med alle dele af deres samfund for at sikre en s bred konsensus som mulig om sprgsmlet om medlemskab .
<P>
Sfremt denne konsensus ns , ser jeg frem til Maltas medlemskab af EU .
<P>
Betnkning af Paulsen ( A5-0257 / 2000 )
<SPEAKER ID=126 NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , hvad har man ikke sagt om fdevaresikkerheden , og de forholdsregler , der skulle tages for at undg nye forureninger og nye fdevarekriser .
Sledes bevarer betnkningen fra fru Paulsen hele sin skarphed , men den gr ikke tilstrkkeligt langt i betragtning af indsatsen .
<P>
Reelt har de ekstreme tilflde - man vover ikke en gang lngere at tale om simple indgreb eller afledninger , i industrien , der behandler landbrugets fdevarer i en atmosfre af liberalisme , konkurrence og sgen efter grnsels profit - vist sig at vre ddbringende og endda kriminelle , nu skal det siges .
De bevidste overtrdelser af sundhedslovgivningen , straffelovgivningen og endda moralske regler gennem en ndring af naturlovene ved nedbrydelse af grnserne mellem de forskellige dyrearter og deres fysiologi foretages uden nogen som helst kontrol , regler eller retfrdige sanktioner .
<P>
Men vi forbrugere er det sidste led i fdekden , og vi er dermed slutmodtagere af de forvanskede og forfalskede fdevarer .
Skal vi da forbavses over ogs at vre ofre , hvilket vil sige , at vi uheldigvis bukker under for disse ?
Det er uansvarligt og lgnagtigt at gemme sig bag ved de komplekse og uendelige systemer og forbindelser inden for landbrugsfdevareindustrien og indrmme , at man ikke kan kontrollere og skelne med henblik p straf .
<P>
Hvert enkelt led br vre ansvarligt for sin produktion og sin rolle , der kan afgrnses prcist .
Garantien for dette hnger sammen med Kommissionens vilje til at sikre forbrugerne en konstant kvalitet i alle de produkttyper , der kommer p markedet .
Men ved at ngte at integrere genetisk modificerede fdemidler som unskede produkter har Europa-Parlamentet taget ansvaret for at vre totalt ude af trit med sin offentlige opinion og sine vlgere , der viser sig mere og mere tilbageholdende over for GMO ' erne og endda gr s vidt som til klart at forkaste dem , nr de har mulighed for at konstatere dem i fdevarerne .
<P>
Vi skal heller ikke lngere undre os , hvis fdevareindustrien hopper med samlede ben ned i dette hul og af al magt kaster sig over dyrenes fdemidler for at forbruge deres GMO .
Bolden befinder sig for jeblikket hos Kommissionen , der skal rette op p sine mangler ved at fremlgge og gennemfre hasteforanstaltninger for at imdeg den velbegrundede ngstelse hos forbrugerne .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , Pensionistpartiet lgger naturligvis vgt p fdevarernes og ernringens sundhed , og derfor stemte jeg selvflgelig for Paulsens betnkning .
Jeg m dog sige , at jeg faktisk ikke fr i gr vidste , om jeg ville afgive denne stemmeforklaring , men da jeg forlod Parlamentet i gr aftes sammen med Andria og Speroni - der hedder Francesco , og som kan fejre sin navnedag i dag , hvorfor jeg gerne vil lyknske ham og alle andre , der hedder Francesco og er til stede her i Parlamentet - blev jeg svimmel , kastede op og havde lignende symptomer .
Ak og ve , jeg var blevet offer for en - ganske vist let - madforgiftning , som jeg desvrre havde fet i Europa-Parlamentet .
Hvad kan der s ikke ske med os , hvis ogs de dyr , vi spiser , bliver syge og fr det drligt , sdan som det var tilfldet med mig selv ?
<P>
Derfor skal vi absolut undg unskede stoffer i dyrefoder !
<SPEAKER ID=128 NAME="Figueiredo">
Fdevaresikkerheden krver , at opmrksomheden i stadig strre omfang rettes mod dyrefoderet p grund af den ttte forbindelse , der er mellem dyrenes foder og menneskers fdevarer .
Deraf betydningen af ndringsforslagene til direktiv 1999 / 29 / EF , s det kommer til at medtage alle de forskellige former for produkter , som kan anvendes til fodring af dyr , det vil sige ikke blot dyr , som i en eller anden forstand producerer fdevarer , men ogs husdyr , der ikke anvendes med konsum for je .
<P>
Det er ogs positivt , at der kommer forbud mod fortynding af produktpartier , hvis indhold af unskede stoffer overskrider det fastsatte maksimum , med andre produkter med henblik p at omg grnsevrdierne .
<P>
Hvad angr fastlggelse af maksimumsindhold , er det vigtigt at vre opmrksom p forskellige forhold som f.eks. den stadige fremkomst af nye kemikalier og ndvendigheden af en lbende revision p grundlag af prcise videnskabelige analyser og solide erfaringer og , i visse tilflde , godtgrelse til nringsdrivende , herunder srlig landmnd , der i specifikke tilflde kan vre helt uden skyld i forureningen af de produkter , der anvendes i dyrefoderet .
<SPEAKER ID=129 NAME="Grossette">
Siden 1997 , da kogalskabsskandalen kom frem , har Parlamentet krvet , at man er srdeles opmrksom p dyrefoderet .
<P>
Det er ndvendigt at vre p vagt p dette omrde , idet dyrenes foder udgr det frste led i fdekden .
Det er en mrkesag for os konkret at gennemfre en fdevaresikkerhed fra stalden til bordet eller fra greben til gaflen .
<P>
De tre betnkninger , der er blevet vedtaget i dag , gr det muligt at g i den rigtige retning .
Sledes er forbuddet mod unskede substanser i dyrefoder et grundlggende element i politikken for fdevaresikkerhed .
<P>
Frst og fremmest fordi det er vigtigt at faststte tolerancetrskler for sundheden . Derefter fordi det er ndvendigt at forbyde muligheden for at oplse forurenede fdevarer i sunde fdevarer for at gre disse spiselige .
Det drejer sig f.eks. om hundredvis af liter dioxinforurenet mlk , som det har vret lovligt at oplse i sund mlk .
Denne afvigende praktik er i bund og grund skandals .
P betingelse af , at det er foreget i homopatiske mngder , har forgiftningen indtil nu vret lovlig .
Endvidere bner oplsningen dren til svig p hele EU ' s omrde .
<P>
Destruktionen af fdevarer eller forurenede blandingsprodukter giver reelt en dobbelt garanti , der gr det muligt at begrnse den illegale handel med disse fdevarer .
Det er for det frste en sikkerhedsgaranti for forbrugerne , der naturligvis bliver de frste , der kommer til at nyde godt af dette indgreb . Dernst garanterer det landbrugerne og opdrtterne , at der kun findes sunde fdevarer p markedet .
<P>
Af alle disse rsager stemmer jeg for Europa-Kommissionens forslag om et forbud mod oplsning .
<P>
Det var ligeledes absolut ndvendigt at styrke harmoniseringen af vilkrene for at foretage kontrol og inspektion af dyrefoder .
Dette er sket .
Jeg nsker nu , at Ministerrdet hurtigt kan bevge sig fremad , og at det sttter de ndringsforslag , vi har vedtaget .
<P>
Betnkning af Paulsen ( A5-0256 / 2000 )
<SPEAKER ID=130 NAME="Figueiredo">
Det er vigtigt , at en fuldstndig og detaljeret deklaration af fodermidler bliver obligatorisk , s deres sikkerhed garanteres gennem en tydelig og ben mrkning , der gr det muligt for opdrtterne at trffe en egen beslutning ved kb af dyrefoder .
<P>
Som bekendt har Europa-Parlamentet siden 1997 , efter BSE-krisen , nsket , at der blev lovgivet med dette forml , et nske , der p ny er blevet udtrykt efter skandalen i Belgien sidste r , hvor der blev konstateret dioxin i dyrefoder .
<P>
Det er ogs vigtigt , at der udarbejdes en udtmmende liste over tilladte fodermidler , og at producenterne af dyrefoder kan attestere sammenstningen heraf gennem dokumentation fra virksomheden selv .
<P>
Flles beslutningsforslag B5-0768 / 2000 ( ASEM III )
<SPEAKER ID=131 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt imod den flles beslutning , der bygger p en forudstning , der bag hykleriske formuleringer antyder , at forbindelserne mellem Asien og EU foregr mellem ligevrdige partnere .
<P>
Strstedelen af de asiatiske lande er endnu brndemrket efter deres tidligere partnerskaber med stormagterne , isr de europiske .
<P>
Ligevrdige partnerskaber , er det de hundredrige forbindelser mellem Storbritannien og Indien ?
Mellem Frankrig og dets kolonier i Indokina ?
Eller mellem Kina og alle de stormagter , der har forsgt at snderdele landet i zoner i forhold til deres respektive interesser ?
<P>
For nylig har de fattige folkemasser i adskillige sydstasiatiske lande mttet betale en hj pris for deres partnerskab p grund af den spekulationskapital , der har hrget deres region .
<P>
P baggrund af fortiden og de aktuelle konomiske forbindelser mellem de udviklede stormagter og de fattige lande i Asien er det i bedste fald et fromt nske at tale om " ligevrdige partnerskaber " for fremtiden , men det er i virkeligheden nok snarere en metode til at slre den udbytning , der foregr , med pseudodemokratiske og pseudohumanistiske fraser .
<P>
Det et netop , fordi vi gr ind for udvikling af samarbejdsformer , der reelt er broderlige mellem partnere , der er reelt ligevrdige , mellem alle lande i verden , at vi ikke har til hensigt med vores stemme at garantere en maskerade .
<SPEAKER ID=132 NAME="Krivine og Vachetta">
Den flles beslutning om det tredje topmde Asien-EU ( ASEM 3 ) nvner det kommende mde i Seoul , Befolkningernes forum , ASEM 2000 ; den sttter etableringen af et socialt forum samt styrkelsen af " dialogen i det sociale samfund " .
Men den stter ogs som sit vigtigste ml at indlede en ny runde globale forhandlinger i WTO-regi med henblik p i stadig stigende grad at liberalisere handlen og at styrke et " system , der bygger p WTO ' s bestemmelser " .
<P>
Men det er lige prcis imod denne forcerede og ulighedsskabende liberalisering af handlen og imod en forgelse af WTO ' s magt , at den sociale bevgelse , fagforeningerne , sammenslutningerne og ngo ' erne fra Befolkningernes forum mobiliserer sig !
<P>
ASEM er indtil nu i vsentlig grad forblevet en konomisk og ikke en politisk eller social proces , og det er netop denne tilpasning til den nyliberale handelsordning , der er inkarneret via WTO , der udgr den " hrde kerne " i den flles beslutning .
Man forstr i den forbindelse godt den sttte , betnkningen giver til de " brede linjer " i Kommissionens fremgangsmde .
For os , der lytter til befolkningernes krav , br den " sociale dialog " lige prcis ikke placere sig " i sammenhng med " WTO ' s bestemmelser , som beslutningen fastslr .
<P>
Som konsekvens heraf er vi ndt til at stemme imod den flles beslutning .
<SPEAKER ID=133 NAME="McCarthy">
Jeg vil gerne slutte mig til de rster , der fordmmer voldshandlingerne mod en af mine vlgere , James Mawdsley fra Ormskirk i Lancashire .
Jeg bifalder Parlamentets afstemning , hvor man dybt beklager de skamlse krnkelser af James ' rettigheder i henhold til folkeretten .
<P>
Mark Rowland fra Jubilee Campaign vil blive meget begejstret over , at Europa-Parlamentet har sluttet sig til FN ' s fordmmelse af behandlingen af ham .
<P>
Vi m fortstte med at fordmme menneskerettighedskrnkelserne i Burma .
Vi er som valgte medlemmer dybt chokerede over , at 51 demokratisk valgte medlemmer af NLD er i fngsel , ligesom James ofre for umenneskelig og grusom mishandling .
James ' eneste forbrydelse var at tale og fre kampagne for menneskerettigheder og demokrati i Burma .
Han burde roses for sin indsats , som har voldt ham og hans familie sdanne kvaler .
<P>
Vi m i dette forslag til beslutning indtrngende anmode ASEM-landene om at lgge pres p det militre regime i Burma for at f dem til at genoprette demokratiet .
<SPEAKER ID=134 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet afbrudt kl . 13.22 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=8>
Forskelsbehandling og ligebehandling med hensyn til arbejde
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0259 / 2000 af Cashman for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets handlingsprogram for bekmpelse af forskelsbehandling 2001-2006 ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 1999 ) 567 - C5-0046 / 2000 - 1999 / 0251 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0264 / 2000 af Thomas Mann for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Rdets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 1999 ) 565 - C5-0068 / 2000 - 1999 / 0225 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=136 NAME="Cashman">
Hr. formand , det er en re for mig at st her i Europa-Parlamentet og forelgge noget , som ikke blot er min frste betnkning som medlem af Europa-Parlamentet , men ogs en betnkning om et emne , der str mit hjerte meget nr .
Jeg vil gerne udtrykke min mest dybtflte tak til min rdgivende ordfrer , Elizabeth Lynne , for hendes samarbejde og konstruktive kommentarer og udstrkke den taknemmelighed til alle medlemmerne i arbejdsgruppen af artikel 13-ordfrere .
<P>
Som ordfrer for handlingsprogrammet for bekmpelse af forskelsbehandling har jeg forsgt at forbedre Kommissionens tekst p vegne af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
Jeg br ppege over for medlemmerne , at Rdets arbejdsgruppe enstemmigt vedtog at henstille til Rdet , at den type udvalg , der nedsttes under handlingsprogrammet , br ndres til et blandet udvalg , en kombination af tilsyns- og rdgivningsprocedurerne , og derved ge de enkelte medlemstaters bemyndigelse .
<P>
Inden afstemningen i udvalget , men kun lige inden , informerede Rdet Parlamentet og udelukkede derved med forst enhver mulighed for yderligere drftelse med mig eller Parlamentet .
Som ordfrer mener jeg , at Kommissionens oprindelige forslag om udvalgets sammenstning var den bedste fremgangsmde til at n Parlamentets og programmets ml .
<P>
En politiker kan ikke f et strre ansvar end at f lejlighed til at gre den uret god igen , der s ofte gres mod minoriteter .
Det ansvar tager jeg imod med kyshnd , og jeg er fast besluttet p at sikre , at dette handlingsprogram til bekmpelse af forskelsbehandling ikke blot i EU , men ogs i ansgerlandene ikke er afslutningen p en del proces , men kun begyndelsen .
<P>
De af os , der er veltilpasse og sikre nok til selv at forme vores arbejds- og sociale milj , kan drligt forestille sig den rystende , og undertiden livstruende , forskelsbehandling , som folk dagligt bliver konfronteret med .
Hvorfor finder der en sdan forskelsbehandling sted ?
Det er s ulogisk , irrationelt og baseret p uvidenhed .
Den finder sted , fordi gode mnd og kvinder ingenting gr , eller fordi vi begynder at gre noget uden at tilendebringe det .
Vi er partiske i vores tilgang og anvendelse .
Vi begunstiger visse minoriteter , men ikke andre .
Vi bliver revset af den offentlige mening eller medierne .
Og nr vi bliver revset , skaber og bekrfter vi et hierarki af undertrykkelse .
<P>
Under udarbejdelsen af min betnkning var jeg ked af at mtte erkende , at nogle ngo ' er mener , at deres fortsttelse er vigtigere end andre gruppers .
Kun n ngo kunne se forbindelsen mellem dens undertrykkelse og undertrykkelsen af de andre grupper , der er nvnt i artikel 13 , og det var Stonewall-gruppen , der har base i Det Forenede Kongerige .
Derfor udsender jeg som medlem af en minoritetsgruppe denne strenge advarsel om , at vi , medmindre vi anerkender , at forskelsbehandling af n gruppe er forskelsbehandling af alle , ikke vil opn andet end en hastig formering af ngo ' er og andre grupper .
n gruppe br ikke rykke frem p bekostning af andre .
Vi m huske p , at vi har med virkelig smerte og lidelse og virkelige liv at gre .
<P>
Medlemmer kan have modtaget foresprgsler fra ngo ' er om finansiering og helt konkret om finansiering af kerneaktiviteter .
Jeg forstr deres bekymring , men jeg har forsikringer fra Kommissionen om , at ngo ' er stadig vil kunne sge om finansiering af dette og andre programmer og initiativer , der forvaltes af Kommissionen .
<P>
I min betnkning har jeg indtrngende opfordret til strre reprsentation og inddragelse af ngo ' er , strre ansvar til Parlamentet , udarbejdelse af en rsrapport til drftelse i Parlamentet , den hjest mulige grad af gennemsigtighed , fremme af erindring om fortiden i bekmpelse af fordomme og anerkendelse af forskelsbehandling af forskellige grunde .
<P>
EU har ikke noget godt generalieblad , nr det glder om at udrydde forskelsbehandling .
Nu er tiden inde til at gre arbejdet , og vi m gre det med hver en fiber i vores krop .
Vi vil aldrig kunne kbe bigotte personer ud . Det ville blot tilskynde dem endnu mere .
Forestil Dem verden gennem jnene p et barn , der vokser op i en verden , der forskelsbehandler det , fordi det er en pige , medlem af et etnisk mindretal , handicappet eller lesbisk .
Vi har s meget at gre for dette barn og for andre .
Dette er ikke tiden for de forknytte .
Hvis vi ikke har modet til at stte en stopper for forskelsbehandling , m vi i det mindste have integriteten og velanstndigheden til at indrmme , at den findes .
Som politikere m vi have modet til at vre upopulre p kort sigt ved at gre det rigtige og kun p langt sigt .
Jeg anmoder indtrngende Parlamentet om at sttte min betnkning .
<SPEAKER ID=137 NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , artikel 13 i Amsterdam-traktaten betegnes som en sovende kmpe .
Den er grundlaget for at gribe ind p europisk plan over for forskelsbehandling .
Min opgave har vret at beskftige mig med det rammedirektiv for beskftigelse og erhverv , som vil fre til gennemgribende ndringer i virksomhedernes praksis .
Erfaringer med den anti-discrimination act , der blev vedtaget for 10 r siden i USA , lader ane , hvad vi kan forvente i Europa .
Derfor er det ubetinget ndvendigt , at de grupper , der er anfrt i artikel 13 , beskyttes effektivt mod forskelsbehandling .
Samtidig skal der tages hensyn til arbejdstagernes berettigede interesser .
Det er ikke s mrkeligt , at det franske rdsformandskab har betegnet dette emne som et af dem , det har prioriteret hjest .
<P>
Forskelsbehandling skal bekmpes fra starten , s snart der forekommer intimideringer , fjendtlighed og fornrmelser .
Her skal alle de berrte inddrages .
Menneskelige ressourcer kan kun udnyttes fuldt ud , hvis der hersker fredelige tilstande i virksomheden .
Det betyder et strre udbytte , bde konomisk og socialt .
I virksomheder ngtes mennesker efter- og videreuddannelse , fordi de angiveligt enten er for unge eller for gamle .
De ldre forskelsbehandles ved , at de presses ud af arbejdsmarkedet , eller fordi der er en maksimumsalder ved ansttelser .
<P>
Ved ansttelsessamtaler afvises ofte de ansgere , der kommer fra familier eller bydele med sociale problemer , eller ansgere med et handicap .
Handicappede afvises med den begrundelse , at kunderne eller personalet ikke skal udsttes for synet af dem .
Dette er blot et pskud for at spare omkostninger til handicapvenlige foranstaltninger .
Arbejdsgivere henviser til , at ansttelse af handicappede er en skaldt uforholdsmssig stor ulempe .
<P>
I Beskftigelsesudvalget har vi i artikel 2 , stk . 4 , ganske prcist defineret begrebet tilpasninger i rimeligt omfang ligesom de omstndigheder , hvorunder man ikke med rimelighed kan plgge virksomhederne omkostninger , nemlig ved manglende strrelse eller manglende omstning .
Jeg sttter absolut handicaporganisationernes nske om et separat direktiv .
I dette kunne man nemlig g prcist ind p forskellene , f.eks. at bevgelseshmmede har helt andre problemer end eksempelvis fysisk handicappede .
<P>
Nogle vigtige punkter i ordningen er for det frste bestemmelsen om bevisbyrden .
I artikel 9 i direktivudkastet faststtes det , at en person , der fler sig forskelsbehandlet , enten som afvist ansger eller som afskediget , kan g rettens vej .
Vedkommende skal blot g til en domstol eller en kompetent myndighed og sandsynliggre , at der foreligger forskelsbehandling .
Den indklagede skal derimod bevise , at der ikke foreligger forskelsbehandling , og skal kunne dokumentere dette .
For at den logistiske og finansielle udgift ikke skal blive urimeligt stor navnlig for sm og mellemstore virksomheder , anbefaler vi en forldelsesfrist p 6-12 mneder .
<P>
For det andet organisationernes sgsmlsret .
Kommissionens forslag om , at organisationerne kun kan indbringe en sag for domstolene , hvis de berrte personer har givet deres tilladelse til det , hilser vi velkomment .
Foreninger , organisationer og juridiske personer med sgsmlsret br kun reprsentere arbejdstagernes interesser og de grupper , der nyder beskyttelse i henhold til artikel 13 .
<P>
For det tredje skal der ved konflikter oprettes uafhngige forligsinstanser , som i lige hj grad tager hensyn til arbejdsgivernes og arbejdstagernes interesser .
Mange problemer kan sagtens lses internt , fr de bliver til juridiske tvister .
Et flertal i Beskftigelsesudvalget nskede , at disse instanser skal oprettes i EU ' s medlemsstater og ikke som en central instans p europisk plan .
<P>
For det fjerde inddragelsen af arbejdsmarkedets parter .
Arbejdsmarkedets parter er som hovedansvarlige for ordningen om forskelsbehandling p arbejdspladsen de nrmeste til at udarbejde praktisk gennemfrlige lsninger .
Naturligvis br de ikke-statslige organisationer inddrages , men der m p intet tidspunkt herske tvivl om arbejdsmarkedsparternes selvbestemmelsesret .
<P>
For det femte religionssamfundene , som vel er et af de mest flsomme omrder i vores direktiv .
Sprgsmlet er , om medlemsstater kan tillade forskelsbehandling , nr det drejer sig om religions- og trossamfund .
Jeg mener ja .
De yder et vigtigt og uundvrligt bidrag til samfundet i form af sociale institutioner ssom brnehaver , hospitaler og uddannelsessteder .
De ser en fare i at skulle anstte personer , der ikke kan identificere sig med deres vrdier og overbevisninger .
Med stort flertal stemte Beskftigelsesudvalget for et kompromis , hvorefter forskelsbehandling ikke er forskelsbehandling , hvis religion og tro udgr vsentlige krav til udvelsen af et erhverv .
<P>
Ligebehandling og bekmpelse af forskelsbehandling er grundlggende principper for EU .
Ved afstemningen i morgen vil det vise sig , om det lykkes os at bygge bro efter det fremragende samarbejde mellem alle ordfrere til artiklen - jeg kan blot nvne fru Swiebel som reprsentant for dem alle - og de intensive diskussioner med Kommissionen og rdsformandskabet .
Der er en stor chance for , at vi kan form Kommissionen og Rdet til at overtage mange af vores forslag .
<SPEAKER ID=138 NAME="Lynne">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Cashman med en fremragende betnkning og for at have medtaget en lang rkke af de punkter , der blev rejst i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender .
Jeg fandt det meget nyttigt med det ttte samarbejde over hele linjen om artikel 13 under Hughes-proceduren .
Handlingsprogrammet skal gre det muligt for grupper , der bliver forskelsbehandlet , at skride til handling selv .
Det skal sikre lige adgang til programmet for handicappede , og det skal sikre , at finansieringen ikke falder under de forberedende aktioner .
Vi m ogs gre yderligere forberedelser af lovgivning til bekmpelse af forskelsbehandling af enhver art i fremtiden , herunder et handicapdirektiv .
Det er blevet meget klart for mig , hvor meget vi har brug for et sdant i lyset af artikel 13-hringerne .
<P>
Jenny var fra chartret om adgang , hun var koordinator for gruppen , og jeg inviterede hende til hringerne om artikel 13 .
Til at begynde med kunne hun kun komme ind i Parlamentet gennem svingdren .
Derefter reserverede vi et hotel med adgang for handicappede til hende blot for at opdage , at en enkeltseng var stillet p tvrs i badevrelset .
Hun forsgte at f en taxa i Bruxelles , men blev afvist .
Hun forsgte at komme ind p en restaurant for at spise og blev afvist med den begrundelse , at hendes fysiske udseende ville f de andre gster til at miste appetitten .
Den sidste tort , hun led , var , at hun ved indgangen til Bruxelles ' lufthavn blev udsat for en fuld kropsvisitation , og at man , da hun protesterede , sagde til hende : " God tur , jeg hber , at dit fly falder ned .
" Det er en af grundene til , at vi har brug for en lovgivning til bekmpelse af forskelsbehandling .
<P>
Hvad beskftigelsesdirektivet angr , vil jeg gerne kort lyknske Thomas Mann for hans fremragende betnkning .
Ogs dette var et nrt samarbejdsforhold .
Dette er en banebrydende lovgivning , og det er et enormt fremskridt , men vi m g endnu lngere .
Jeg beder Dem ogs indtrngende om at stemme for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggenders ndringsforslag om alder .
Forskelsbehandling er lige forkert uanset grund .
Vi m stemme for begge disse stykker lovgivning i morgen og endelig langt om lnge vise vores engagement over for at udrydde forskelsbehandling i alle dens former .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , direktivet og handlingsprogrammet om ligebehandling er bde principiel og praktisk politik .
Principiel , fordi ligebehandling er en grundlggende ret , der som sdan er grundlaget for EU .
Praktisk , fordi direktiverne og handlingsprogrammerne fremmer medlemsstaternes bekmpelse af forskelsbehandling p grundlag af de samme udgangspunkter , og Kommissionen kan leve op til sin rolle som beskytter af traktaterne , men ogs som leder i samfundsdebatten .
Heri bestr endvidere sammenhngen mellem begge instrumenter , direktivet og handlingsprogrammet .
De samfundsmssige aktiviteter , som sttter det samfundsmssige program , er ikke kun et supplement til direktivets lovramme , men skal endvidere generere den ekstra information , ekspertisen og grundlaget for at supplere og forbedre denne lovramme .
At det er ndvendigt , hber jeg at kunne pvise gennem resten af mit indlg .
<P>
De to forslag , som Parlamentet behandler i dag , bygger begge p artikel 13 i EF-traktaten .
Denne artikel 13 indtager efterhnden en central plads inden for ligebehandlingsrammen i EU .
Den gr hermed i den nuvrende artikel 141 ' s , den gamle artikel 119 , fodspor , som ligger og l til grund for den europiske lovgivning om bekmpelse af knsdiskrimination .
Der er dog vigtige forskelle .
For det frste vedrrer det en anden beslutningsmetode med Parlamentet , som med hensyn til udarbejdelsen af artikel 13 endnu ikke kan realisere sin rolle som medlovgiver .
<P>
For det andet er der med henblik p ligebehandling af mnd og kvinder i mellemtiden udarbejdet en hel regelpakke .
Den ldste del er efterhnden 25 r gammel , og derfor er modernisering af lovgivningen meget ndvendig .
<P>
I sommer vedtog Rdet et direktiv imod forskelsbehandling p grund af race eller etnisk oprindelse .
Dette direktiv har et hjere beskyttelsesniveau og et bredere virkningsomrde sammenlignet med den eksisterende lovgivning om ligebehandling af mnd og kvinder , samt det direktivforslag , som vi behandler i dag .
<P>
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder har altid sagt , at denne usammenhngende metode sender det forkerte politiske signal , som om der eksisterer et hierarki af forskelsbehandling .
Et kludetppe af ligebehandlingsregler er heller ikke godt for skabelsen af retsenhed , og det er en trussel imod resultaterne af den europiske teori om ligebehandling .
<P>
Jeg er glad for , at dette synspunkt stttes af ordfreren .
Jeg vil derfor takke hr . Mann mange gange for hans bne holdning og det konstruktive samrd , som vi har frt .
Blandt andet som flge heraf foreligger der nu mange juridiske og tekniske ndringsforslag , som har til forml at sikre et lige beskyttelsesniveau imod forskelsbehandling p grund af race p den ene side og forskelsbehandling p grund af tro , handicap , alder og seksuel adfrd p den anden side .
Det drejer sig i den forbindelse om emner som forskelsbehandling , chikane , positiv handling , bevisbyrde osv . Det skaldte uafhngige organs rolle er endvidere til debat .
<P>
Som sagt skal beskyttelsesniveauet for bekmpelse af knsdiskrimination ogs opfylde den hjeste norm .
Det er det direktiv imod racediskrimination , som blev vedtaget for nylig .
Det har Kommissionen heldigvis srget for ved at indgive forslaget om reparationslovgivning .
Det stter Parlamentet som medlovgiver inden lnge tnderne i .
Jeg tilbyder allerede nu den udpegede ordfrer , fru Hautala , min hjlp .
<P>
Med hensyn til virknings- eller anvendelsesomrdet er det nuvrende billede ogs usammenhngende .
Direktivet imod racediskrimination har den strste rkkevidde og finder isr anvendelse p livet uden for arbejdsmarkedet .
Den eksisterende direktivpakke om knsdiskrimination omhandler arbejde , ln og social sikkerhed , men de foreliggende foranstaltninger imod forskelsbehandling p basis af de andre grunde nvnt i artikel 13 finder anvendelse p et meget mindre omrde .
<P>
Jeg er glad for , at Kommissionen i sommer meddelte , at den har til hensigt at udarbejde et direktivforslag om bekmpelse af knsdiskrimination , ogs uden for beskftigelsesomrdet , men jeg kan ikke forst , hvorfor en tilsvarende meddelelse endnu ikke er afgivet med henblik p de andre forskelsbehandlingsgrunde .
Det er baggrunden for ndringsforslag 19 og 35 , hvori der er medtaget en horisontbestemmelse ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=140 NAME="Naranjo Escobar">
Hr. formand , forskelsbehandling , uanset dens mange ansigter , er uforenelig med vores mde at forst sameksistens p , og den underminerer en af de grundlggende rettesnore for Unionen , ligebehandlingen .
Dette princip , svel som forbuddet mod enhver form for forskelsbehandling , er ogs medtaget i forslaget til Chartret om de grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg henviser nu til det program til bekmpelse af forskelsbehandling , som vi i dag diskuterer sammen med direktivforslaget .
Til trods for den ringe finansiering kan programmet spille en relevant rolle og styrke mekanismerne til bekmpelse af forskelsbehandling , og det kan opfylde sit ml , hvis det svel p europisk plan som i medlemsstaterne koordineres med andre programmer og initiativer inden for samme omrde .
Det er medlemsstaterne , der er mest direkte ansvarlige for at f udryddet enhver diskriminerende praksis , og det er derfor absolut ndvendigt at inddrage al vores erfaring og hele vores regelst p omrdet , samt at Europa-Parlamentet sikrer , at der sker en effektiv opflgning .
<P>
Opbakningen fra arbejdsmarkedets parter , ngo ' erne og de andre institutioner , som strber efter det samme ml , er lige s ndvendigt , som den strenghed vi br krve ved udvlgelsen af de aktioner og de organisationer , vi giver finansiel sttte .
Alle kender , kre kolleger , til den budgetstramhed , der findes i udgiftsomrde 3 , som dette og andre programmer hrer ind under .
Selv om det nuvrende retsgrundlag frigiver bevillinger til nye forberedende aktioner , s kan det , hvis de skal finansieres inden for dette udgiftsomrde , fre til en nedskring i bevillingerne til andre politikker .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at der i modstning til lftet fra Kommissionen ikke udtrykkeligt nvnes noget i programmet om de anslede udgifter til teknisk bistand , men derimod i finansieringsoversigten .
Derfor br alle bevillingerne anvendes til finansiering af aktionsudgifter .
Borgerne forventer konkrete foranstaltninger af os .
Bekmpelse af forskelsbehandling berrer os alle .
Efter min mening er programmet meget generelt .
Uden at bestride mlstningerne i programmet ville det vre nskeligt , om det stttede aktioner , der havde mere med reel forskelsbehandling at gre .
<P>
Hvad angr direktivforslaget , vil jeg gerne indlede med at lyknske vores kollega Thomas Mann for hans fremragende arbejde .
Det har vret ndvendigt med en afbalanceret , fornuftig og juridisk teknisk korrekt indsats , og hans betnkning har efter min mening disse kvaliteter .
Det flles ml om afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskftigelse kan og skal angribes fra mange vinkler , men det er klart , at den rolle , som Unionen skal spille , ndvendigvis krver , at der etableres en juridisk minimumsramme , som skal hnge sammen med de samlede foranstaltninger til bekmpelse af forskelsbehandling , og i srdeleshed med direktivet om racediskrimination .
<P>
Medlemsstaterne har allerede en juridisk ramme , bde hvad angr forfatningen og den almindelige lovgivning , samt erfaring med de foranstaltninger , der er truffet til bekmpelse af forskelsbehandling , og som man skal vre opmrksom p .
Derfor er begreberne rammedirektiv og minimumsdirektiv centrale for fortolkningen af det foreliggende forslag til direktiv .
Men selv om man har en ulastelig juridisk arkitektur , som forbyder forskelsbehandling og beskytter ofrene , giver det os ingen garanti for , at den afskaffes i virkeligheden , eller at rsagerne fjernes .
Derfor er det bl.a. afgrende at opmuntre til og fremme den kulturelle dialog .
<P>
Den sanktionsordning , der er hjemlet i direktivet , skal sikre , at den virker afskrkkende og effektivt afskaffer forskelsbehandling .
Men ud over sanktioner er det vigtigt , at man kan erklre handlinger for ugyldige i tilflde af en alvorlig overtrdelse af direktivets bestemmelser .
Indsigelse mod en ideologisk , religis eller aldersrelateret forskelsbehandling skal sammenholdes med den ret , der beskytter visse offentlige eller private institutioner , dog med en nje overholdelse af princippet om ligebehandling .
<P>
Mine damer og herrer , det foreliggende rammedirektiv er ndvendigt , men utilstrkkeligt , og vi m forbedre dets virkemidler , nr det har vret i anvendelse i et stykke tid .
Bekmpelse af forskelsbehandling tager lang tid , og derfor m vi vre opmrksomme p resultaterne af de foranstaltninger , vi forhandler i dag .
<SPEAKER ID=141 NAME="McCarthy">
Ogs jeg vil gerne lyknske de to ordfrere , hr . Cashman og hr .
Mann , med deres fremragende arbejde . Denne lovgivningspakke vil bne op for et nyt og anderledes kapitel af EU ' s historie , hvad angr engagement i at sikre lige muligheder og bekmpe den moderne forskelsbehandlings svbe .
<P>
Europa-Parlamentet vil udsende et klart budskab ved sin afstemning til alle vores borgere om , at vi har til hensigt at forbedre medlemsstaternes rekord , nr det glder om at sikre respekt for ligebehandling , uanset alder , race , handicap eller seksuel orientering .
For folk i min valgkreds er det p hje tid med denne lovgivning .
Jeg beklager , at nogle af de kristelige demokrater i Udvalget om Retlige Anliggender stemte imod beskftigelsesdirektivet , da de fandt det undvendigt , fordi det ville , og jeg citerer : " begrnse valgfriheden i privatlivet " .
Men jeg sprger dem : hvis frihed ?
Friheden for dem , der fortsat forskelsbehandler andre ?
Det er en frihed , som Parlamentet her ikke br sge at beskytte - det er hverken kristeligt eller demokratisk !
<P>
Desuden er det deres holdning , at der ikke er s mange tilflde af forskelsbehandling , at det ndvendiggr lovgivning .
Mske burde de tale mere med deres lokale vlgere og dem , der lider under forskelsbehandling .
Det er ogs bedst at give lokale eksempler for at vise , hvor relevant denne lovgivning er .
I min valgkreds blev en pensioneret skoleinspektr fra Manchester , som er over 70 r gammel og har stor erfaring , af Manchester City Council udpeget til at gre tjeneste hos politimyndigheden .
Efter en klage over hendes alder fik hun at vide , at hun var for gammel til at bestride posten og ikke kvalificeret iflge den gldende lov om det britiske politi .
Denne lovgivning er derfor god for individer som hende .
Den britiske beskftigelseslovgivning vil nu blive revideret for at sikre , at evne og ikke alder bestemmer , hvem der f jobbet .
Ja , indenrigsminister Jack Straw er nu i frd med at revidere lovgivningen for at fjerne sdanne diskriminerende skvheder .
Forskelsbehandling , uanset hvilken form den antager , og hvilken gruppe den berrer , er ukonomisk og uacceptabel , som den britiske arbejdsgiverforening har sagt , og jeg citerer igen : " En rkke oplyste arbejdsgivere erkender potentialet ved at anstte folk af enhver slags og fra alle samfundslag " .
<P>
Den gr revolution er startet i en anden virksomhed i min valgkreds , B & Q .
I Macclesfield har en af deres forretninger kun personale , der er over 50 r gamle , og deres ldste ansatte er 86 !
Det er efter min mening et eksempel til efterflgelse .
Denne lovgivning vil tilskynde arbejdsgivere til at sge at gre brug af alles talenter , evner og erfaringer i vores samfund .
Det er det mest gennemgende eftersyn af lovgivningen om forskelsbehandling , som vi nogensinde vil f at se i Europa og hjemme i vores egne medlemsstater .
Ja , det vil skabe ndringer i vores beskftigelseslovgivning , ja , det vil skabe ndringer i den almindelige lovgivning og for domstolene , men jeg mener ikke , at Parlamentet eller Den Europiske Union kan vige tilbage fra at foretage disse ndringer , der vil bne op for en ny verden af muligheder for grupper , der i alt for lang tid har lidt under forskelsbehandlingens svbe .
<SPEAKER ID=142 NAME="McAvan">
Hr. formand , vi hrer ofte , at Europa er fjernt og langt vk fra dets borgere .
Men den lovgivning , som vi ser p i dag , vil f stor indflydelse p folks liv og f folk til at forst , at vi her i Strasbourg og Bruxelles gr ting , der gr en forskel .
Jeg vil gerne lyknske Kommissionen med dens arbejde med at udarbejde disse forslag s hurtigt og med professionalismen hos de embedsmnd , der hjalp os med at fremlgge disse betnkninger .
De har gjort et fremragende stykke arbejde .
<P>
Hvad angr de nrmere enkeltheder i betnkningen , vil jeg gerne takke hr . Mann , der tog de fleste af kommentarerne fra Udvalget om Industripolitik , og navnlig dem vedrrende dobbeltdiskrimination , til sig , - som i tilfldet med kvinder , der er ml for anden forskelsbehandling .
Jeg hber , at Kommissionen vil se omhyggeligt p knsdiskrimineringslovgivningen i lyset af dette nye direktiv .
<P>
De tog ligeledes vores kommentarer om inddragelsen af ngo ' er til sig .
Det er meget vigtigt , at der bliver lyttet til de organisationer , der reprsenterer de berrte , for de vil hjlpe os med i dag at tage springet fra smukke ord til praktiske handlingsplaner , som fungerer i vores medlemsstater .
<P>
Idet jeg gr videre til hr . Cashmans betnkning , vil jeg gerne lyknske min kollega med hans frste betnkning .
Hvis dette er et tegn p , hvad vi har i vente , hber jeg , at han vil producere mange flere .
Mit udvalg mener , at det er meget vigtigt , at alt , hvad handlingsplanen gr inden for omrdet arbejde med alder og handicap , supplerer det arbejde , der udfres som del af forskningsprogrammerne , rammeprogrammerne .
Der er ikke penge nok i handlingsprogrammet til at erstatte det arbejde , der finder sted i det femte rammeprogram , som forhbentlig vil fortstte i eventuelle andre rammeprogrammer , men vi m sikre , at de samarbejder .
<P>
For det andet er jeg glad for , at Kommissionen har erkendt behovet for at fortstte finansieringen af kerneaktiviteter for de europiske ngo ' er .
Jeg mener ikke , at det er hovedformlet med de europiske programmer , at de skal sttte disse organisationer , men uden dem ville det vre meget vanskeligt for os at hre disse mlgruppers rster .
Jeg hber , at der vil blive rettet srlig opmrksomhed mod de handicappedes behov , for de har mange sprgsml , de gerne s blive taget op .
<P>
Endelig er der folk her i Parlamentet - jeg har hrt dem i Udvalget og andetsteds - der hvder , at vi ikke har brug for denne slags lovgivning . Det er for byrdefuldt , det er en jurists charter .
Heldigvis er mange af disse folk her ikke i denne uge , de er ved den britiske kyst .
De har andet for , s de kan ikke vre til stede her , men vi br ikke blive forbavsede over disse kommentarer , og vi br ikke tage notits af dem . Vi hrer dem hver gang , vi har lovgivning som denne foran os .
Vi hrte dem for r tilbage , da det drejede sig om ligeln for kvinder .
Vi hrte dem om al lovgivningen om lige muligheder , om forbedringer i barselsorloven . Vi hrte dem i forbindelse med racedirektivet fr sommerferien , og vi br fortstte p trods af dem .
Dette er god lovgivning .
Fru McCarthy sagde , at gode arbejdsgivere nsker denne type lovgivning .
Borgerne nsker den ogs .
Jeg lyknsker Kommissionen og mine kolleger , der har udarbejdet denne betnkning .
Jeg hber , at den hurtigt vil g igennem , og at ministrene ogs vil gre hurtige fremskridt .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske Kommissionen med initiativet til nrmere udarbejdelse af artikel 13 i traktaten .
Efter s mange r med snak tages der langt om lnge initiativ til effektivt at gre noget ved forskelsbehandling p mange forskellige omrder .
<P>
Endvidere vil jeg gerne nske hr . Mann tillykke med resultatet af hans arbejde med den foreliggende betnkning .
Det er et vanskeligt emne .
Vi er alle enige om , at forskelsbehandling skal bekmpes , men meningerne er delte med hensyn til hvordan , i hvilken grad og med hvilke midler .
Forskelsbehandling kan have forskellige konsekvenser for mnd og kvinder .
Jeg er glad for , at det foreliggende forslag giver kvinder bedre beskyttelse end det eksisterende direktiv om princippet om ligebehandling , isr med hensyn til erhvervsuddannelse , arbejde og arbejdsbetingelser .
<P>
Jeg vil gerne pege p betydningen af tillidspersoner i en organisation og betydningen af en uafhngig institution , som personer og organisationer kan henvende sig til med klager over forskelsbehandling og chikane .
Det har Nederlandene god erfaring med .
<P>
Jeg er glad for , at man ogs er opmrksom p problemet om forskelsbehandling af ldre .
Det er et voksende problem , fordi gruppen af ldre bliver strre i vores samfund , og det er endda den mest vitale generation af ldre nogensinde .
<P>
Til sidst artikel 4 , stk . 2 , om forskelsbehandling p grund af religion og livsanskuelse .
Det er isr i vores gruppe et vanskeligt punkt . Det vedrrer pluralisme .
Betydningen heraf for et velfungerende demokrati erkendes af mange . Men i diskussionerne om pluralisme drejer det sig for det meste kun om det enkelte individs ret til forskellige synspunkter .
Der er meget mindre benhed og opmrksomhed , hvis mennesker ytrer deres synspunkter i organisationer , for s er der nsten aldrig tale om respekt for pluralisme , men nrmere om intolerance og forskelsbehandling isr i organisationer p religist eller livsanskuelsesgrundlag .
Jeg er glad for anbefalingen i Mann-betnkningen om at give organisationer baseret p en livsanskuelse mulighed for i pkommende tilflde at stille funktionskrav til personale i forbindelse med denne baggrund .
Det er et kompromis , som dog finder bred sttte i Parlamentet .
Jeg anmoder kraftigt Kommissionen om at overtage denne anbefaling og opfylde nsket om tolerance og pluralisme , som reprsentanter fra s mange stater giver udtryk for .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Cornillet">
Hr. formand , ingen med fornuften i behold kan mene , at Europa-Parlamentet ikke skal beskftige sig med forskelsbehandling , uanset om det i det foreliggende tilflde drejer sig om omskrive og give udtryk for vores holdning til en betnkning , der fremlgges til beslutning for Ministerrdet , der derefter beslutter , hvad der passer det .
<P>
Det er grunden til , at PPE mske kunne have nsket sig en mere koncentreret og undertiden mere forstelig tekst , der under alle omstndigheder undgr vidtlftigheder , for som det gamle ordsprog siger : " Man skal ikke gabe over mere , end man kan sluge " .
Men i denne tekst finder vi visse steder isr lighed mellem mnd og kvinder , der giver grund til en specifik politik eller temmelig nye begreber som , og jeg citerer , knsspecifikke perspektiver , eller som vi kan frygte undertiden i for hj grad udvider omrdet for forskelsbehandling .
<P>
Ikke desto mindre indeholder betnkningen fremlagt af vores kollega Cashman ogs gode punkter , herunder isr den plads ngo ' erne har fet tildelt .
Jeg tror , det er meget vigtigt at sttte sig til dette netvrk af partnere . Det er endvidere ndvendigt , at vi er selektive og ikke eksklusive i vores valg .
Jeg har i udvalget haft lejlighed til at udtale mig imod , at eksperterne ogs kan komme fra kredse uden for ngo ' erne og alligevel have et ord at skulle have sagt .
Er det virkelig ndvendigt her at skulle minde om , at det isr inden for uddannelse , er medlemsstaterne , der spiller den vigtigste rolle ?
<P>
Endelig frer denne EU-politik , nvnt i artikel 13 , ikke ndvendigvis til , at lsningen bestr i at bevilge flere penge .
Jeg tror , lsningen ligger i at analysere , hvordan pengene anvendes , og ikke ndvendigvis i at bne for et ubegrnset antal bevillinger .
<P>
Vi nrer i PPE-Gruppen store forhbninger til politikken for evaluering og koordination , og det er et af vores forslag , at kampen imod forskelsbehandling kan give mulighed for en srbetnkning , der kan forelgges Parlamentet , der s kan tage hensyn til pengene og til anvendelsen af de fllesskabsbelb , der skal investeres .
<P>
Jeg vil slutte med definitionen , der angiver rsagerne til forskelsbehandling , og som er medtaget i chartret , som vi skal vedtage i november mned . Det er en god definition , som jeg tror vil gre det muligt at lse op for en lang rkke spndinger i EU .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , hvis Parlamentet i morgen flger de kompetente udvalg i deres holdning til direktivet , s er jeg overbevist om , at det nye direktiv om ligebehandling p arbejdspladsen bliver et meget godt direktiv , der fr meget stor betydning for ldre , handicappede , bsser og lesbiske i deres kamp imod forskelsbehandling p arbejdspladsen .
Min gruppe sttter derfor hele betnkningen , og vi vil udtrykkeligt takke medordfrerne , Thomas Mann og Joke Swiebel , for deres udmrkede arbejde og samtidig lyknske dem med det fremragende samarbejde , som vi har haft i de forskellige udvalg .
<P>
Jeg vil endvidere nske hr . Cashman tillykke , for direktiver er vigtige , men handlingsprogrammer til at sttte disse er naturligvis ogs meget vigtige .
Den hastighed , som institutionerne har anvendt de nye befjelser fra Amsterdam-traktaten med , beviser , fru kommissr , at EU stadigvk er pioner med hensyn til lige muligheder , og det vil jeg gerne takke Kommissionen for .
Jeg hber i vrigt , at det franske formandskab fr sin vilje , og at dette direktiv og handlingsplanen vedtages .
<P>
Lige et par bemrkninger , som er meget vigtige for min gruppe i dette direktiv .
Parlamentet har med rette valgt at anvende de trumfer , vi allerede har fra eksisterende direktiver om ligebehandling , om mnd og kvinder og om race og etnisk oprindelse , og jeg er derfor meget glad for beskrivelsen af indirekte forskelsbehandling , positiv srbehandling og princippet om delt bevisbyrde .
Vi har endvidere med rette valgt ikke at lade direktivet omfatte knsdiskrimination , fordi det allerede omfattes af et srligt europisk direktiv , som i vrigt forbedres af Kommissionens forslag , og som hviler p et meget strkere retsgrundlag , hvor Parlamentets medbestemmelsesret i vrigt finder anvendelse .
Det vigtigste er , at Parlamentet slr til lyd for at gre noget ved den dobbelte diskrimination , som ldre og handicappede kvinder ofte er ofre for .
<P>
For det tredje er min gruppe meget glad for beslutningen om at fjerne den ubegrnsede liste over skaldte tilladt forskelsbehandling p grundlag af alder fra direktivet .
Det bner kun dren for skaldt forskelsbehandling , som allerede p forhnd er berettiget .
Vi er endvidere glade for bestemmelsen i direktivet , som specificerer , at ligebehandling af handicappede ogs betyder , at det forventes , at virksomhederne gennemfrer ndringer p arbejdspladsen .
<P>
Til sidst , fru kommissr , vil jeg sige , at det er et meget godt stykke arbejde .
Kre kolleger , tak for samarbejdet , men det er ikke frdigt endnu .
Lad os hbe - og det regner jeg med , fru kommissr - at Kommissionen nu indgiver forslag i medfr af artikel 13 om at bekmpe forskelsbehandling p andre omrder end arbejdsomrdet .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , det fremragende arbejde , som begge ordfrere har gjort , tilendebringer en bemrkelsesvrdig rkke betnkninger fra Europa-Parlamentet om gennemfrelsen af artikel 13 .
<P>

Dette frste r af det 21. rhundrede har vist , at EU-institutionerne er fast besluttede p at befste ligebehandling som en grundlggende europisk vrdi og en grundlggende menneskeret .


<P>
Jeg vil isr koncentrere mig om Mann-betnkningen og navnlig om artikel 4 .
Denne ville muliggre fortsat forskelsbehandling , hvor det er et vsentligt eller gte krav . Bl.a. slr den fast , at der kan foreg forskelsbehandling med hensyn til beskftigelse af religise grunde .
Dette er helt klart en strk undtagelse fra reglen om ligebehandling . Det m begrundes p basis af strenge kriterier og ikke misbruges .
<P>
Derfor bifaldt jeg Udvalgets ndringsforslag med dette for je , selv om jeg ville foretrkke , at medlemsstaterne skulle have lov til , men ikke vret forpligtet til at tilbyde sdanne religise privilegier .
Jeg har anmodet om en opdelt afstemning om ordet ' skal ' i denne henseende .
<P>
Det er vsentligt , at forskelsbehandling af religise grunde ikke bliver et pskud til at forskelsbehandle ansatte af andre grunde , f.eks. fordi de er homoseksuelle .
Jeg er overbevist om , at fornuftige og moderate religise organisationer ikke vil sge at gre dette for at udnytte dette som en smutvej .
Men vi m ikke gre det muligt for fundamentalister med fordomsfulde synspunkter om enhver religion at f deres synspunkter til at dominere over det sekulre samfunds ligebehandlingsstandarder .
<P>
Jeg er godt klar over , at der er en flodblge af lobbyer inden for politik , som sger at udvide religionens greb til ogs at strkke sig ind i det offentlige rum .
Der er et rigtigt sted for religion .
Kompromiset i denne betnkning giver masser af plads til religise organisationer og m ikke misbruges .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , de to ordfrere har leveret et fremragende stykke arbejde , som jeg her p min gruppes vegne gerne vil takke for .
Forskelsbehandling findes i de mest forskelligartede former i vores samfund , og det bekrfter vigtigheden af det foreliggende handlingsprogram , for s vidt angr Cashman-betnkningen .
Handlingsprogrammet er et afgrende instrument til hjlp for Fllesskabet ved udviklingen af en fllesskabsstrategi for bekmpelse af forskelsbehandling .
<P>
Vi kan ikke acceptere i Europa p trsklen til det 21. rhundrede , at mnd og kvinder stadig ikke er ligeberettigede , at handicappede udsttes for social udstdning , og at mennesker udelukkes af samfundslivet p grund af deres seksuelle orientering og stemples som afvigende .
Alle mennesker har ret til lighed for loven og beskyttelse mod forskelsbehandling . Det er en grundlggende rettighed .
Denne grundlggende rettighed har fundamental betydning for ethvert demokratisk samfunds funktionsdygtighed .
Lovbestemmelser kan kun vre et vsentligt , men ikke det eneste element i bekmpelsen af forskelsbehandling .
<P>
Som supplement hertil skal Fllesskabet opstille gennemfrlige politiske og praktiske strategier .
Derfor skal lokale initiativer stttes , kendskabet til forskelsbehandling skal forbedres , og de politiske koncepter skal styrkes .
Kun p den mde kan vi effektivt bekmpe forskelsbehandling p alle omrder af menneskelig sameksistens i Europa .
Det kan vi alle kun vre interesseret i .
<P>
I den nd opfordrer jeg mine kolleger navnlig fra den konservative flj i Parlamentet om at stemme for de to ordfreres betnkninger ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , dette handlingsprogram er efter min mening et meget stort fremskridt for bekmpelsen af forskelsbehandling , ogs fordi forskelsbehandlingen i disse s komplekse tider og i vores s komplekse samfund antager mange former , som hele tiden skifter karakter og bliver stadigt mere foruroligende .
<P>
Jeg vil kun komme ind p et enkelt punkt i handlingsprogrammet , som jeg anser for at vre meget mangelfuldt - hvilket jeg allerede gav udtryk for i udvalget - og det er medtagelsen af Tyrkiet .
Det er ikke , fordi Tyrkiet ikke m medtages i dette handlingsprogram , men vi giver finansiering til en stat - som jeg gerne vil kalde kriminel - uden at denne finansiering p nogen mde tager sigte p at fjerne den strste forskelsbehandling , nemlig forskelsbehandlingen af de kurdisksprogede tyrkiske borgere .
Vi giver sledes en finansiering , som Tyrkiet kan anvende efter forgodtbefindende uden at fjerne den strste af alle former for forskelsbehandling , der omfatter alle de andre former , idet man ved at forskelsbehandle kurderne vil forskelsbehandle de kurdiske kvinder , homoseksuelle kurdere og handicappede af kurdisk oprindelse .
<P>
Det var sledes vores hensigt at tvinge eller i hvert fald opfordre Tyrkiet til at fjerne den egentlige store forskelsbehandling , der i eksisterer i landet i dag .
Vi er sledes strkt i tvivl om dette punkt , og vi anmoder om , at Kommissionen i forbindelse med sin kontrol med brugen af denne finansiering passer p , at Tyrkiet ikke lader , som om det fjerner eller bekmper de sekundre former for forskelsbehandling uden til gengld at bekymre sig det mindste om den grundlggende forskelsbehandling , som faktisk er den , der er rsag til mange ulykker her i Europa .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , p Emma Bonino-Listens vegne vil jeg gerne give udtryk for vores store bekymring over den mde , som EU og medlemsstaterne beskftiger sig med forskelsbehandling , racisme og fremmedhad p .
<P>
I sidste mdeperiode vedtog Parlamentet en beslutning om bekmpelse af racisme med diskriminatoriske , undertrykkende og voldelige undertoner .
I denne beslutning slog Parlamentet fast , at racisme er en forbrydelse , der ikke alene bliver beget i form af handlinger , men ogs og ikke mindst i form af udtalelser eller udsendelse af meddelelser , og det anmodede om nogle mere omfattende juridiske instrumenter , der gr det muligt at retsforflge de politiske partier , hvis programmer udgr en fare for principperne om ligebehandling
<P>
Vi er overbeviste om - for det viser vores historie , Deres historie og Europas historie - at Deres forbuds- og straffestrategi , som bygger p en begrnsning af ytrings- og foreningsfriheden , p en styrkelse af bekmpelsesinstrumenter som politi , samfundskontrol og telekommunikation , p bevillingen af midler og p oprettelsen af observationsorganer , vil skabe forudstningerne for en forvrring af de fnomener , som De nsker at bekmpe , eller som De siger , at De nsker at bekmpe .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at parlamentsmedlemmerne fra Emma Bonino-Listen som deres frste handling i denne valgperiode havde fremsat et forslag til beslutning om bekmpelse af forskelsbehandling p baggrund af seksuel orientering .
Vi bad ikke om bevillinger af midler via handlingsprogrammer , der som regel ender med en sttte til ngo ' erne , som ofte er statslignende organer .
Vi bad heller ikke om en uliberal og retsstridig omvendt bevisbyrde .
Vi stillede nogle ndringsforslag til Manns betnkning , og disse ndringsforslag tog sigte p at gre visse punkter mere demokratiske , liberale og retsbeskyttende ved at fjerne den omvendte bevisbyrde og dialogen mellem de erhvervsdrivendes fagforeninger og arbejdsmarkedets andre parter og p at begrnse sanktionerne til civilretlige og administrative sanktioner i stedet for strafferetlige sanktioner .
<P>
Kre kolleger , jeg vil gerne gre opmrksom p , at hver gang man har frt en forbudspolitik i Europa , har man senere mttet opgive sit forehavende .
Det var tilfldet i Tyskland , da De nskede at bekmpe de nazivenlige partier , det var tilfldet med strig for nylig , hvor De var ndt til at opgive Deres forehavende , og det var tilfldet med Den Tekniske Gruppe af Uafhngige Medlemmer .
<P>
Nr alt kommer til alt , skal man , sdan som vi kan lre af de store angelsaksiske demokratier , bekmpe racisme og forskelsbehandling med et liberalt demokrati og ikke med en begrnsning og gradvis fjernelse af meningsfriheden , ytringsfriheden , foreningsfriheden og den konomiske frihed .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , vi behandler i dag to af Kommissionens tre forslag om anti-diskriminationslovgivning i medfr af artikel 13 i EF-traktaten .
Min gruppe har aldrig vret tilhnger af at medtage artikel 13 i traktaten . Ikke fordi vi godtager diskrimination , tvrtimod , men fordi vi mente , at det ikke var nskeligt at behandle dette emne p europisk plan .
Der er allerede vedtaget meget p dette omrde , bde internationalt og nationalt .
<P>
Kommissionen er forholdsvis tilbageholdende i forslagene , men af Parlamentets ndringsforslag fremgr det , at det vil g meget videre . Der skal udarbejdes en europisk paraplypolitik om forskelsbehandling , hvor de nationale staters politik kontrolleres af Kommissionen .
Den id tiltaler mig slet ikke .
Hvorfor skulle det centralistiske Europa kunne gre det bedre end de nationale myndigheder , som er meget tttere p borgerne , og som er meget mere demokratiske og har strre gennemslagskraft ?
<P>
Et prekrt emne er konflikten med andre grundlggende rettigheder , ssom religions- og livsanskuelsesfrihed , og retten til respekt for privatlivets fred .
Jeg har p fornemmelsen , at disse rettigheder krnkes af artikel 4 i Kommissionsforslaget og det dertil indgivne ndringsforslag fra Udvalget om Sociale Anliggender .
<P>
Religion og trosbekendelse er ikke individuelle sprgsml .
Det srlige ved en religion er , at man udver den i et fllesskab og lader den komme til udtryk i ens livsholdning .
Derfor er identitetsbundne organisationer , skoler og plejehjem oprettet af og for mennesker , der deler en trosbekendelse .
Det ledende og udfrende personale udformer dette fllesskab .
Kan kommissren forklare , hvorfor Kommissionen forbigr dette ?
<P>
ndringsforslaget fra Udvalget om Sociale Anliggender gr ikke sagen klarere .
Forslaget ser ud til at fjerne livsanskuelse og levevis endnu mere fra hinanden , og hermed begrnses institutionerne yderligere med hensyn til at opleve og opretholde deres egen identitet .
<P>
Absolut religionsfrihed eksisterer ikke , lige s lidt som absolut lighed .
Forskelsbehandling med henblik p at behandle mennesker som mindrevrdige , hne dem og anbringe dem p et lavere niveau er et onde , som skal bekmpes .
Vi skal i den forbindelse passe p , at lovgiverne i deres strben efter at beskytte de svage i samfundet ikke undertrykker andre grupper med mindretalsopfattelser .
Dermed undergraves vigtige garantier i traktaterne og grundlovene .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Hr. formand , jeg vil begrnse mine bemrkninger til religis tro og homoseksualitet .
Italiens prsident talte til Parlamentet her i dag , og jeg fandt det interessant , da han sagde , at det ikke var Unionens ml at negere nationale vrdier .
Nogle af de sprgsml , vi har liggende foran os her i dag , er destruktive for de nationale vrdier .
Vi har et forslag , der bringer homoseksualitet op p samme niveau som det hellige gteskab .
For at opn dette vil der p den mest skadelige og diktatoriske mde skulle forskelsbehandles mod det store antal troende , der tror p de hellige skrifter .
<P>
Hvad med de mennesker , hvis religise overbevisning er baseret p de hellige skrifter , deres kirker , skoler , organisationer og hospicer ?
De bryder Dem mske ikke om , at de tror p skrifterne . De bryder Dem mske ikke om , hvad skrifterne siger , men de har ret til at indtage disse holdninger .
Biblen gr det fuldstndigt klart , at personer , der optrder uterligt over for menneskeheden , ikke kan f adgang til Guds rige .
Der er nogle her i salen , der ville kalde dette for bigotteri .
Men det er , hvad disse folk tror , for de er bundet og forankret til de hellige skrifter .
De tror ogs p , at apostlen Paulus sagde , at handlinger mellem to mnd er upassende og er resultatet af lyst og ikke af krlighed .
<P>
Hvordan kan disse religise mennesker vre tvunget til at beskftige dem , der ved erhverv eller praksis taler for sdan skriftstridig adfrd ?
Skal der skrives beskyttelsesforanstaltninger ind i lovgivningen for dem , der mener , at sex kun finder sted mellem mnd og kvinder og inden for gteskabet ?
Disse forslag er et slag imod gteskabets ukrnkelighed og hjemmets ukrnkelighed , og de br forkastes .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi er alle sammen lykkelige over , at vi har Amsterdam-traktatens artikel 13 , fordi den omsider har givet os et instrument i hnden og samtidig den opgave at virkeliggre et omfattende program for bekmpelse af forskelsbehandling .
<P>
Kommissionen har fremlagt en handlingsplan indtil r 2006 .
Den er meget ambitis , meget engageret og meget konkret , nr det drejer sig om mlstningen , aktionerne og de enkelte foranstaltninger .
Det er et program , som fortjener vores fulde sttte , og jeg er overbevist om , at vi vil f succes , hvis vi flger dette program .
<P>
Derimod har jeg problemer med Cashman-betnkningen , til hvilken der er stillet 17 ndringsforslag , og hvor jeg vil plukke enkelte punkter ud , som volder mig hovedbrud .
Det er for det frste den udvidede definition for gennemfrelsen af programmet , som gr videre end den i forvejen omfattende definition .
Dermed skaber vi efter min mening kun mere usikkerhed , fordi vi ikke mere ved , hvem der rent faktisk kan stttes i henhold til Kommissionens program .
Dermed er der fare for , at de for knappe bevillinger skal anvendes til for mange aktioner .
Jeg er bange for , at dette program ikke vil vre effektivt .
<P>
Mit andet problem er , at ngo ' erne , s vigtige de end er , her opfordres til at deltage i gennemfrelsen uanset deres strrelse , deres karakter og deres aktioner .
Men derudover opfordres de ogs til at overtage kontrollen , og nr 90 % af finansieringen foretages af Unionen , er det endnu mere problematisk , at ngo ' erne skal kontrollere sig selv .
Jeg mener ikke , vi skal stille for store krav til nogen .
Det , vi br gre , er under alle omstndigheder at give vores fulde sttte til Kommissionens engagerede program .
<SPEAKER ID=153 NAME="Gillig">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , denne uge er vigtig for forhandlingerne i Parlamentet .
I gr var det sprgsmlet om chartret om grundlggende rettigheder , og i dag gr vi ud fra et fllesskabsinitiativ og tager fat p kampen mod forskelsbehandlingen .
Vi styrker sledes EU ' s holdninger til konkrete oplevelser , som dets indbyggere har haft med forskelsbehandling og ligebehandling .
<P>
Jeg vil gerne med det samme fortlle , hvor vigtige disse to tekster er . Direktivet p den ene side , fordi det handler om rettigheder , og handlingsprogrammet p den anden side , fordi det gr det muligt konkret at gennemfre den nye praksis , der ogs egner sig til at blive forlnget .
I den forbindelse kan jeg ikke acceptere den sammenblanding , visse personer foretager af den ndvendige antidiskrimination , ligebehandling og omtale af andre forbud .
Jeg mener ikke , man skal blande alting sammen .
<P>
Forslaget til direktiv , som er emnet for Mann-betnkningen , er vsentligt , og det vil jeg gerne g nrmere ind p .
Det sigter p at styrke princippet om ligebehandling og samtidig reducere mulighederne for krnkelser , som i vores jne er alt for mange .
<P>
Jeg vender nu tilbage til krnkelserne , der drejer sig om religist tilhrsforhold .
Jeg vil gerne give udtryk for vores forbehold angende dette vanskelige sprgsml og bekrfte , hvor stor vgt vi lgger p princippet om verdslighed , isr i forbindelse med kampen mod forskelsbehandling .
Det mener vi er fundamentalt , isr nr man har integreret sprgsmlene om aktivitet p det sociale omrde og p sundhedsomrdet .
nsket om at handle er et sprgsml om kompetence og absolut ikke om religis overbevisning .
<P>
Til slut en bemrkning om den diskussion , der kunne indledes om ndvendigheden af at fre statistikker p omrdet .
Dette er uomgngeligt .
Men vi m srge for , at disse statistikker ikke bliver vendt imod de personer , som de beskriver .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati">
Hr. formand , fru kommissr , vores gruppe bifaldt begge betnkningerne , og vi nskede navnlig at understrege , i hvor hj grad vi alle har koncentreret os om ndvendigheden af at udvide programmets anvendelsesomrde ved hjlp af en rkke ndringer - som faktisk har skabt nogle nye moralregler for forskelsbehandling - hvor vi forsger at sikre ligebehandling af alle uanset kn , race , etnisk oprindelse , religion , personlig overbevisning , alder eller seksuel orientering .
<P>
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe bifaldt alt dette og i srdeleshed Parlamentets indsats , da det ikke blot lagde vgt p en god praksis , men ogs og ikke mindst p en forebyggelse af fnomenet .
Mlstningerne om at forbedre forstelsen af hele problemets omfang og udvikling samt af de nye situationer , hvor det opstr , og ikke mindst indsatsen over for de aktrer , der skal gennemfre frnvnte gode praksis , var efter vores mening helt overbevisende .
Men det var efter vores mening endnu mere overbevisende , at der til sidst ogs blev gjort plads til en vurdering af processernes og programmernes resultater , hvilket ogs er en garanti for retfrdighed , upartiskhed og gennemsigtighed .
<P>
Jeg vil isr gerne komme ind p de muligheder for selvbestemmelse , man giver medlemsstaterne . De skal koncentrere sig om aktioner af hj kvalitet .
For frste gang er der sledes tale om en anderledes indsats . Der er nemlig ikke tale om en tilfldig finansiering , men om , at man kontrollerer aktionernes kvalitet og lgger vgt p denne .
Desuden skal selve aktionerne overvges , og deres resultater skal offentliggres . Det er efter min mening en yderst positiv og konstruktiv proces , ogs fordi alle herefter kan f indblik i resultatet , s vi kan forbedre vores kommende aktioner .
<P>
Jeg vil ogs gerne komme ind p sprgsmlet om den religise undtagelse .
Det gldede mig , at Parlamentet tog dette sprgsml op .
Jeg mener nemlig , at det er et fejltrin , og at vi skal drfte og overveje denne undtagelse .
Jeg vil blot fremhve et enkelt eksempel .
I mit land Italien har jeg en kollega - nemlig en katolsk lrer , som underviste p en statsskole - der blev fyret , fordi hun blev gravid uden at f en abort og uden at vre gift .
<P>
Nr noget sdant er muligt , vil jeg sledes gerne sprge Dem , om det samme ville vre sket uden kirkens uindskrnkede magt ?
Paradoksalt nok kan jeg tilfje , at hvis den pgldende underviser havde fet en abort , ville ingen have opdaget noget , og hun ville have beholdt sit arbejde .
Da hun i stedet havde respekt for livets ukrnkelighed og for sin ret til moderskabet , mistede hun sit arbejde p grund af en diskriminerende handling , der efter min mening er utilstedelig .
Jeg vil gerne tilfje , at hvis hun havde vret en mand , ville hun ikke have haft nogen som helst problemer med , hvad hun foretog sig privat , eftersom det jo stadig ikke er mndene , der bliver gravide !
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfrerne og dem , der arbejder med de tilhrende udtalelser , med deres engagement i dette arbejde og deres vilje til at samarbejde med os alle her i Parlamentet , som nsker at se fremskridt i bekmpelsen af forskelsbehandling .
<P>
Der hersker ingen tvivl om , at det er et kompliceret , flsomt og kontroversielt omrde , og det forener mindst tre af de elementer , som jeg altid fik at vide , at man ikke burde diskutere i pnt selskab : politik , sex og religion samt de lige s vigtige sprgsml alder og handicap .
Den betydning , folk tillgger dette , har afspejlet sig i , at jeg indtil nu i denne mdeperiode og fra en bredere kreds af mennesker har vret udsat for mere lobbyisme i forbindelse med dette direktiv end i forbindelse med noget andet .
<P>
Mlet med dette arbejde , der er baseret p artikel 13 i traktaten , er at gre lige muligheder til en realitet ved at fjerne det smilende ansigt , der s ofte dkker over fordomme og bigotteri , fortrinsvis p arbejdspladsen .
Det er en udfordring for os alle , for vi bedmmer alle folk efter vores frste indtryk .
Arbejdsgivere vil nu skulle vre klare og gennemsigtige i alle aspekter af deres beskftigelsespolitik og -praksis og vre i stand til at begrunde de valg , de trffer , p grundlag af de reelle jobkrav .
De vil ogs forventes at imdekomme den potentielle arbejdsstyrkes behov , navnlig inden for handicapomrdet .
<P>
Min gruppe bifalder bde rammedirektivet og det foreslede fllesskabshandlingsprogram og ser dem som et stort fremskridt , nr det glder om at tackle fordomme i andre aspekter af menneskers liv .
Derfor vil vi sttte ndringsforslag 18 til Mann-betnkningen , der opfordrer medlemsstaterne til at ophve alle strafferetlige bestemmelser , der forskelsbehandler homoseksuelle .
Vi ved , at det ikke ligger inden for direktivets anvendelsesomrde , men vi mener , at det er en vigtig markr , for hvis forskelsbehandling p grund af seksuel orientering med rette ikke skal vre tilladt p beskftigelsesomrdet , s br vi ikke sttte den potentielle kriminalisering af ansatte for det , de gr privat og i forhold , hvor begge parter accepterer det .
<P>
Der er blevet udtrykt bekymring for , om den potentielle fortolkning af de forklarende bemrkninger til artikel 1 , som igen kan virke lidt uklare , men de skelner mellem seksuel orientering og adfrd .
Jeg vil bede Kommissionen om at afklare dette punkt .
Betyder det , at man stadig kan blive forskelsbehandlet p arbejdspladsen , hvis man udver homoseksuelle aktiviteter i sit privatliv ?
Eller betyder det , som jeg hber , at det gr , at vi br lre af Clinton-erfaringen og alle opfre os smmeligt p arbejdspladsen uanset seksuel orientering .
<P>
Med hensyn til religion bifalder min gruppe ndringsforslag 37 til Mann-betnkningen .
Samtidig med , at det er vigtigt , at vi anerkender det nske , der nres af organisationer , der er baseret p en bestemt religion eller tro , om at anstte folk , der deler deres synspunkter , er det ogs vigtigt , at dette nske ikke br blive en grund til at ngte arbejde til mennesker , der er fuldt ud kvalificerede til at bestride et job , som ikke er direkte forbundet med denne tro , og som opfrer sig smmeligt , mens de er p arbejde .
Der er meget f job , hvor det at have en bestemt tro er en vsentlig kvalifikation .
Det britiske monarki er et af dem .
At kre en skolebus for en religis stiftelse er det ikke .
Jeg fandt det srligt stdende at blive anmodet om at sttte ndringer , der ville gre det muligt for enhver religis gruppe at ngte at beskftige homoseksuelle .
Jeg vil indtrngende opfordre enhver gruppe , der frer kampagne for retten til at forskelsbehandle en anden gruppe , at overveje , hvordan en sdan frihed ogs kan arbejde imod dem selv , og overveje , om de finder , at det ville vre retfrdigt .
<P>
Forskelsbehandling p grund af alder florerer ogs , og ingen frivillige kodekser kan rigtig bekmpe ubegrundet forskelsbehandling .
Artikel 5 er , som det str nu , blevet kritiseret for at synes at retfrdiggre , hvad den sigter p at bekmpe .
Derfor br vi sttte ndringsforslag 38 , der holder sig til det vsentligste p basis af et konkret defineret legitimt ml .
Dette vil forhbentlig udelukke chefers nske om at vre omgivet af attraktive unge , der kan fremme virksomhedens og deres eget image .
<SPEAKER ID=156 NAME="Boudjenah">
Hr. formand , at kmpe og lovgive imod forskelsbehandling er at erkende , at den eksisterer , og ogs at meget af den er " legaliseret " , fordi den banaliseres .
Derfor glder jeg mig naturligvis over direktivet i dag , hvor det drejer sig om at banalisere anvendelsen .
<P>
Jeg m ogs holde fast i begrnsningerne , som trods alt efter min mening fortsat bestr .
Frst hvad angr bevisbyrden .
Direktivet tager det frste skridt med hensyn til at bevge placeringen af denne , men det gr stadig s langt som til at vende den om .
Burde loven ikke i stedet give ofret for forskelsbehandling mulighed for at komme ud af den isolation , vedkommende alt for ofte befinder sig i ?
Hvordan kan man forestille sig , at en jobansger , der er blevet forkastet under disse omstndigheder , har samme muligheder som en virksomhed , specielt en stor virksomhed , for at forsvare sig og bevise den forskelsbehandling , vedkommende er offer for ?
Hvis man endvidere stillede krav til virksomhederne om at bevise , de ikke udver forskelsbehandling , ville de uden tvivl tnke sig om to gange i forbindelse med ansttelse .
<P>
Jeg tnker her isr p forskelsbehandling , der angr statsborgere fra tredjelande , men ogs unge fdt efter immigration .
I Frankrig findes der mange eksempler p dette .
Med identisk cv og samme uddannelse og baggrund har en ung , hvis navn lyder fransk , fire til fem gange s mange chancer for at blive ansat som en ung , hvis navn lyder nordafrikansk , og dobbelt s mange chancer som en ung med et navn af portugisisk eller spansk oprindelse .
Sdan kan forskelsbehandlingen systematiseres .
I et EU , der nsker at vre multikulturelt og respektere forskellene , br de faktiske handlinger ndvendigvis vre i overensstemmelse med ordene .
<P>
Jeg vil slutte med undtagelsen for religise organisationer og sige , at undtagelsen i artikel 4 , stk .
2 , forekommer mig at vre meget farlig , den kan mske blive et legalt dkke for de mest reaktionre ider , og vi har netop talt om misbrug .
Det hadefulde indlg for lidt siden fra hr .
Paisley mod de homoseksuelle er et bevis p dette .
<SPEAKER ID=157 NAME="Martinez">
Hr. formand , min gruppe og jeg er selv er udsat for s meget forskelsbehandling p grund af vores overbevisning , fordi man har forhindret os i at oprette en politisk gruppe - hvilket alle har ret til - at vi klapper i vores sm hnder ved muligheden for at f et program , der bekmper enhver forskelsbehandling .
Ikke bare forskelsbehandlingen kvinde-mand p arbejdspladsen .
I Frankrig kan mnd f.eks. ikke undervise i grundskolen , og dette er helt klart forskelsbehandling .
<P>
Men dette sprgsml er langt vigtigere p det filosofiske , det juridiske og det sociologiske plan .
P det juridiske plan er der generelle tekster , der fordmmer enhver form for forskelsbehandling .
F.eks. fordmmes den i chartret om grundlggende rettigheder fra i gr , ikke kun forskelsbehandling p grundlag af race , men iflge chartret ogs p grundlag af fdsel .
Enhver forfatning i verden , der hvder princippet om lighed , skaber nsten et konstitutionelt jus cogens-princip , idet forskelsbehandlingen er forbudt overalt .
<P>
Men p den anden side har der ogs gennem 40 r vret tekster , der bygger p forskelsbehandling .
Frst var det UNCTAD , De Forenede Nationers Konference om Handel og Udvikling , der i 1963 i Genve fremsatte princippet om kompenserende ulighed og dermed forskelsbehandling .
Vores egen Lom-konvention hviler ogs p forskelsbehandling til fordel for staterne i Caribien og Stillehavet .
Endvidere bunder alle vores tvister med USA i , at vi nsker positiv srbehandling for vores AVS-bananproducenter , mens USA nsker en lighed til fordel for de multinationale .
<P>
EU selv med det generelle prferencesystem , GPS , der fr os til ensidigt at give afkald p vores toldrettigheder til fordel for en lang rkke stater , bygger p forskelsbehandling .
De nationale retssystemer i vores 15 lande praktiserer ogs forskelsbehandling , herunder i hr . Jospins socialdemokratiske Frankrig .
I Ny Caledonien oprettede man i 1999 en prference for ansttelse p grundlag af etnisk oprindelse og race , ja , p grundlag af race .
I Ny Caledonien giver man prference p grundlag af hudfarven .
<P>
I vores franske forstder findes der skattefri zoner , der ogs er oprettet ud fra et etnisk grundlag , idet disse forstder er sammensat af en bestemt etnisk race .
Og jeg taler ikke om USA , hvor Hjesteret for 30 r siden opfandt princippet om affirmative action .
Ud fra et sociologisk grundlag findes der ogs forskelsbehandling lige fra fdslen .
Fru Ana de Palacio Vallelersundi fra Parlamentet har en sster , der er EU-kommissr .
Hvis ikke hendes navn var Ana de Palacio Vallelersundi , ville de to sstre da befinde sig i de to positioner ?
Det er heller ikke alle , der kommer med til De Olympiske Lege , det er ikke en ret at vre med der .
<P>
Det vil sige , at der sociologisk eksisterer en risiko for afledninger .
Hr. formand , princippet om ligebehandling er godt , men det kan ogs fungere modsat som en strmpe , der vender vrangen ud .
Jeg vil derfor gerne advare - det er ikke helt s simpelt , som man forestiller sig , dette princip ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani">
Hr. formand , jeg vil gerne takke og lyknske ordfrerne hr . Cashman , fru Lynne og Thomas Mann for deres arbejde i forbindelse med betnkningerne om programmet for bekmpelse af forskelsbehandling og om ligebehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv .
Som PPE-Gruppens skyggeordfrer i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender bifaldt jeg Rdets beslutning om at indfre et EU-handlingsprogram for bekmpelse af forskelsbehandling .
Jeg er desuden tilfreds med det store fremskridt , vi har gjort i retning af en styrkelse af de nye befjelser , som unionstraktatens artikel 13 giver til netop at bekmpe forskelsbehandling .
<P>
Alt i alt er jeg enig i , at vi br understrege betydningen af en udvikling og vkst i de kulturelle aspekter , der har at gre med forskelsbehandling . Jeg mener faktisk , at forskelsbehandling skal bekmpes ved hjlp af en ligebehandlingskultur , hvor man giver nogle opdaterede og tilgngelige informationer , som er til rdighed for alle borgerne i alle medlemsstaterne .
Information og bevidstgrelse er nemlig af afgrende vigtighed i den forbindelse og skal lgge grunden til en ny mentalitet , en ny tankegang og en ny vremde , s vi kan foretage en gennemgribende bekmpelse af de fordomme , der stadig er udbredt blandt folk , og sikre en sand juridisk ligestilling mellem alle borgere .
<P>
Efter min opfattelse er den samlede finansiering af dette program dog utilstrkkelig . Jeg hber , at den bliver sat op , og det siger jeg isr henvendt til kommissren .
Finansieringen br nemlig vre mindst lige s stor som de belb , der var til rdighed til de forberedende aktioner , som frte til dette program , s det bliver muligt at gennemfre det p en effektiv mde .
F.eks. behver man blot at tnke p , at det er ndvendigt med yderligere udgifter til svage grupper som de ldre , folk med forskellige handicap og arbejdslse , som er oppe i alderen .
Disse grupper udgr over 25 % af EU ' s befolkning og giver sledes et potentiale , der ikke m undervurderes .
Desuden vil deres integration medfre nogle konomiske fordele .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Hr. formand , afstemningen om Rdets direktiv om ligebehandling med hensyn til arbejde udvider forbuddet mod forskelsbehandling ud over grunde som racemssig og national herkomst til ogs at glde for de vrige grunde , som anvendes som udgangspunkt for forskelsbehandling , og som nvnes i paragraf 13 .
<P>
Det specifikke direktiv dkker al beskftigelse , lnnet som selvstndigt erhverv .
Mann-betnkningen blev nsten enstemmigt godkendt af Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , og det skyldes svel den ulastelige forberedelse som hans vilje til at samarbejde om de ndvendige ndringsforslag , og derfor vil jeg gerne give udtryk for mine oprigtige lyknskninger til ham .

<P>
Det frste positive element i direktivet er den almene mde , som den opfatter bekmpelsen af forskelsbehandlingen p , noget , som har srlig betydning for en rigtig implementering af direktivet .
Dens anden fordel er , at den udnytter erfaringerne fra forbuddet mod forskelsbehandling p grund af kn og anvender de samme redskaber og begreber som direkte og indirekte forskelsbehandling , en effektiv retlig beskyttelse og modsat bevisfrelse .
Desuden udnytter den traditionen til at opfordre til positiv aktion med henblik p at bringe generne i balance for at inkorporere visse specifikke personer p arbejdsmarkedet .
<P>
Denne kurs i direktivet i forbindelse med det faktum , at direktiv 2000 for kort tid siden blev accepteret , viser tydeligt EU ' s erklrede vilje til at garantere et bent samfund , der er befriet fra forudbestemte kategoriseringer og frst og fremmest fra racismens skamplet , som har dybe rdder i europisk historie .
Det er ikke tilfldigt , at handlingsprogrammet giver forstelsen af fnomenet vilkrlig forskelsbehandling prioritet , idet det p den mde sger at tackle sprgsmlet fra dets rod , nemlig den fordkte racisme .
Dette stammer delvis fra fobier og delvis fra en konsolideret tradition , og man skal ikke fortie , at den udgr en af de negative sider i europisk kultur og er en af hovedrsagerne til sammenstdene , internt mellem borgerne eller mellem flere nationaliteter .
Derfor br dette direktiv optages i vores kulturelle udvikling .
<SPEAKER ID=160 NAME="Krivine">
Hr. formand , nr vi netop har lyttet til udgydelserne fra hr . Martinez fra partiet Front National , mener jeg , at vi virkelig har behov for den type direktiv , vi har fet fremlagt .
<P>
Disse tekster udgr et fremskridt .
De vil give de antiracistiske sammenslutninger og fagforeningerne en endnu vigtigere kontrol med forskelsbehandlingen , men jeg tror det bliver ndvendigt at stille krav om , at disse direktiver anvendes , at retten til at have et arbejde respekteres , idet vi ger kontrollen med og sanktionerne over for arbejdsgivere , som ikke overholder reglerne .
Vi skal harmonisere fllesskabsretten positivt for at beskytte de svageste og de mest undertrykte p arbejdsmarkedet og bestemt ikke i lighedens navn f.eks. give tilladelse til natarbejde for kvinder .
Det bliver ndvendigt at forbyde fagforeningernes undertrykkelse , der lader til at udvikle sig i EU , f.eks. inden for det franske postvsen .
<P>
Jeg mener endelig , at de statslige arbejdsgivere br foreg med et godt eksempel og afskaffe forskelsbehandlingen af ikke-EU-statsborgere i den offentlige administration , idet denne forskelsbehandling holder de indvandrere , de anstter , nede i en evig usikkerhed .
Men en gte sociokonomisk integration peger frem mod lige rettigheder , der ikke kan eksistere uden en bedre politisk reprsentation . For at opn dette bliver det ndvendigt at genoprette situationen for dem , der ingen opholdstilladelse har , og at give stemmeret til samtlige indvandrere .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Hr. formand , det forslag til direktiv , som vi forhandler i dag , om ligebehandling med hensyn til beskftigelse og arbejde giver tydeligt udtryk for EU ' s vilje og forsg p at tilpasse dets sociale model til de nye forhold , konomiske , sociale og kulturelle , og af den grund har vi modtaget det med srlig tilfredshed .
<P>
Implementeringen af direktivet vil utvivlsomt fremme levestandarden i det europiske samfund .
Den vil ligeledes bidrage til at forbedre billedet af Europa i den vrige verden , som flger os med srlig opmrksomhed , fordi den i praksis vil vise , at Europa forsat arbejder p at forsvare menneskerettighederne og fremme solidariteten og demokratiet .
<P>
Men om disse ml lykkes , afhnger af , om medlemsstaterne forstr indholdet i direktivet , anerkender dets betydning og vrdi , og af dets rette implementering .
Af den grund tror jeg , at man skal sttte de ndringsforslag , som handler om overvgningen af direktivets implementering samt de ndringsforslag , som handler om orientering af borgerne inden for eller uden for deres arbejdsomrde , om orientering og bevidstgrelse af de sociale parter og de konomiske og sociale institutioner og om efteruddannelse af personalet i det offentlige samt dommerkorpset og den lovgivende forsamling i medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske svel kommissr Diamantopoulou som medlemmerne hr .
Cashman og hr . Mann for dette vigtige forslag til beslutning , som har beriget og udvidet handlingsfeltet for bekmpelse af forskelsbehandling .
<P>
Eftersom vi i dag med stort flertal har stemt for betnkningerne om Unionens udvidelse med landene i Central- og steuropa , Cypern og Malta , vil jeg for mit vedkommende koncentrere mit indlg om at betone , hvor vigtigt det er at sttte disse landes arbejde p at bekmpe forskelsbehandling og acceptere de moderne multikulturelle samfund som en ndvendig forudstning for fredelig sameksistens mellem mennesker .
<P>
Ansgerlandene br helt afgjort hjlpes , s de kan leve op til Kbenhavnskriterierne og tiltrde EU som fulde og ligevrdige medlemmer .
Det er ndvendigt , at der afsttes mere opmrksomhed og flere midler til landene p Balkan og til Tyrkiet med henblik p at sttte de forsg , som gres for at konsolidere de demokratiske institutioner og eliminere forskelsbehandling , isr den forskelsbehandling , som baserer sig p race eller national herkomst eller religis overbevisning , nogle former for forskelsbehandling , som for nylig har kostet s meget smerte , blod og menneskeliv p Balkan .
<P>
Og jeg m sprge mig selv , hvor meget har vi lrt , hvor klogere er vi blevet af de ting , som isr den religise fanatisme fremkaldte p Balkan .
Derfor mener jeg , at det haster med at stille tilstrkkelige midler til rdighed og at fremskynde foranstaltninger til forebyggelse og bekmpelse af forskelsbehandlingen i dens udspring , isr gennem uddannelsessystemet , massemedierne og gennem en betydelig sttte til ngo ' ernes aktioner .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , som bekendt forekommer der stadig en hel del forskelsbehandling i EU , navnlig med hensyn til beskftigelse og erhverv , selvom det er forbudt iflge i unionstraktatens artikel 13 .
Det er derfor vigtigt , at de to lovgivningsinitiativer , som vi nu har til debat , bliver gennemfrt , selvom de skal forbedres p nogle punkter , og bevillingerne til programmets finansiering skal forhjes , p grund af den politiske betydning , som bekmpelse af forskelsbehandling har .
Det er ikke nok , at ligebehandling er lovfstet .
Vi ved alle , at forskelsbehandlingens rsager skal fjernes - og forebyggelsesindsatsen er ligeledes srdeles vigtig - dels gennem oplysning , uddannelse og undervisning i at fremme ligestilling og bekmpe fordomme , s der kan ske en mentalitetsndring , dels gennem diverse former for positiv indsats til fordel for grupper , der er udsat for forskelsbehandling , dels gennem muligheden for at indgive klage ved kompetente myndigheder , sfremt arbejdsgiver fastholder forskelsbehandling .
Hvad angr bevisbyrden , er det vigtigt , at det phviler arbejdsgiveren at bevise , at princippet om ligestilling ikke er blevet tilsidesat , mens arbejdstageren blot skal fremfre det tilflde af forskelsbehandling , som vedkommende mener at have vret udsat for .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , fru kommissr , en del af debatten viser , at vi har brug for et direktiv , for nr det her siges , at Europa blander sig p en centralistisk mde p et omrde , som faktisk burde hre under medlemsstaterne , og man ved , hvad der er sket i den forlbne periode i mange lande i Europa - selv i gr i fjernsynet var der p ny mange reportager om attentater p jdiske synagoger , voldtgt af en kvinde af fremmed oprindelse osv. s skal man godt nok vre frk , hvis man mener , at Europa ikke behver et direktiv om forskelsbehandling . De grupper , som det vedrrer , er de samme grupper , mine damer og herrer , som dem , der sad i lejre under 2 .
Verdenskrig , nemlig mennesker med en bestemt religis overbevisning , tnk p Jehovas Vidner , de sad alle sammen i koncentrationslejre . Jeg tnker p mennesker af en bestemt race : jder , sigjnere osv .
, jeg tnker p handicappede , mennesker som ikke mere kunne vre med , og ldre . Alle disse mennesker risikerede at blive sendt til en koncentrationslejr .
Det samme gjaldt for de homoseksuelle .
S de , der nu siger , at Europa ikke skal faststte de vrdier , som vi alle forsvarer , i et direktiv , tager fejl .
Det er ndvendigt , og det er et signal , der skal gives til omverdenen .
<P>
P sndag er der kommunevalg i Belgien .
Vi har aftalt med alle demokratiske partier , at vi gr flles front mod hjreekstremisterne .
Det vil sige , at ingen af disse partier danner koalition med hjreekstremisterne .
Det er en meget vigtig beslutning , og vi fler os stttet af sdanne direktiver , og det er meget vigtigt .
Fru kommissr , fortst p denne mde , det har vi ogs brug for .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="EN" NAME="Howitt">
Hr. formand , der findes ikke noget hierarki for forskelsbehandling .
Jeg bifalder dette direktiv som den frste EU-lovgivning nogensinde , der indfrer rettigheder for vores 37 millioner handicappede borgere , som glder for hele Europa . Det gr en ende p lovgivning ad bagvejen for handicaprettigheder og er en hyldest til handicapbevgelsen , der har kmpet for denne dag .
Navnlig aftalen om princippet om rimelig indretning , som Sverige og Irland er get i spidsen for , vil nu sikre , at arbejdsgivere over hele Europa tilpasser deres arbejdspladser , skaffer specialudstyr og ndrer p deres arbejdspraksis , sledes at handicappede ansatte virkelig fr en rimelig chance .
Det kan blot betyde , at en lyskontakt bliver snket en meter , men for krestolsbrugeren udgr det forskellen mellem at have et arbejde og ikke at have et arbejde .
<P>
Jeg takker hr . Mann for hans sttte p dette punkt .
Jeg takker ogs min kollega , hr . Cashman , for at acceptere mine ndringsforslag om handlingsprogrammet , som vil garantere europiske midler til dkning af de ekstra udgifter i forbindelse med handicap , for at love information til alle og sikre , at handicappede kan tale for sig selv .
<P>
Jeg har to yderligere budskaber . Det frste er til alle medlemmer af Parlamentet .
Husk p , at vi nede frem til et strkt direktiv til bekmpelse af racediskrimination , som jeg var stolt af at fungere som medordfrer p . Det opfordrer til handling , fastslr retten til at g til domstolene , til at styrke ngo ' er , til at flytte bevisbyrden .
Der skal ikke laves om p disse hrdt tilkmpede fordele .
<P>
Det andet er til kommissren . Jeg ved , at De ikke i dag vil vre i stand til at acceptere mit ndringsforslag 56 om offentlige indkb , men i Deres svar beder jeg Dem om at love Parlamentet , at De vil fremstte lovgivning , der gr det offentliges indkb afhngigt af virksomhedernes overholdelse af disse love .
Fortl os ogs venligst , at det var en fejltagelse , at Kommissionen foreslog kun at yde finansiering til kerneaktiviteter til n europisk ngo for hver forskelsbehandlet gruppe .
Lovgivningen handler om at vrdstte mangfoldigheden .
Glem ikke Deres egne ord ved at ngte dve , folk med indlringsvanskeligheder og organisationer styret af de handicappede selv muligheden for at sidde med ved bordet .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , hvis der er noget , der kendetegner det europiske samfund i forhold til resten af verden , er det netop dets forstelse for og dets forpligtelse i kampen for frihedsrettighederne og menneskerettighederne .
<P>
Men jeg vil ogs gerne sige , at denne kamp ikke er forbeholdt venstrefljen .
Af og til forsger venstrefljen med letkbt demagogi og fremskridtstro , som den ikke en gang kan finde ud af at definere , at forvirre den offentlige mening ved at forsvare nogle postulater , der til tider er indholdslse og til tider ikke passer til strukturen i et samfund , som skal styrke sig selv ved hjlp af nogle vrdier , som vi fra min parlamentariske gruppes side ikke har i sinde at give afkald p .
Og det er det , der adskiller fljene fra hinanden .
<P>
Artikel 13 er udgangspunktet for et nyt ml i EU , nemlig at bekmpe forskelsbehandlingen eller forskelsbehandlingen af borgerne af de grunde , der opremses i artiklen .
<P>
Handlingsprogrammet forekommer mig at vre et serist program .
Det var nsten acceptabelt i dets oprindelige udformning , for det drejer sig i det vsentligste om noget fundamentalt , nemlig at uddanne det europiske samfund i de vrdier et menneske har , uanset dets natur .
Og dette er efter min mening det centrale i programmet .
<P>
Derfor finder jeg , at det er ved at vre ndvendigt , at den offentlige og private sektor forpligter sig til at udfre denne opgave , og i den forbindelse synes jeg , at den offentlige sektor skal g foran .
De offentlige skoler og forvaltninger skal vre et forbillede i bekmpelsen af forskelsbehandling , og det samme skal man naturligvis krve af det private omrde - og i samme omfang .
<P>
Endelig br , mine damer og herrer , medierne ogs spille en vigtig rolle p dette omrde .
Desvrre kan vi i dag se , at medier som fjernsyn og Internet ikke lige netop med deres programmer eller reklamer bidrager til at behandle de sektorer af samfundet , som isr har behov for dette samarbejde , vrdigt og respektfuld , f.eks. kvinder eller mindrerige .
Derfor finder jeg , at det i hj grad er p sin plads ogs at bevidstgre medierne i forbindelse med denne opgave .
<SPEAKER ID=167 NAME="Lund">
Hr. formand , jeg vil gerne frst sige tak til hr . Cashman og hr .
Mann for de to betnkninger . Det er fantastisk vigtigt , at vi nu sikrer gennemfrelsen af den pakke , som er den frste og den forelbige udmntning af artikel 13 i EF-traktaten .
Dermed tager vi et vigtigt skridt i retning af fjernelse af forskelsbehandling af minoriteter i EU og i ansgerlandene .
Jeg vil gerne fremhve to vigtige punkter .
For det frste tror jeg , at det , hvis den indsats mod forskelsbehandling , vi nu stter i gang , skal lykkes i praksis og i hverdagen , er helt afgrende , at de ngo ' er , som reprsenterer de berrte minoriteter , bliver inddraget s meget som muligt i arbejdet .
Ellers vil indsatsen ikke lykkes i realiteternes verden .
<P>
Det andet , jeg vil pege p , er , at Kommissionen med denne frste pakke jo desvrre har beget en alvorlig fejl ved selv at prioritere imellem forskelsbehandlingsgrundene .
Kun racediskrimination skal vre forbudt p alle samfundsomrder generelt , forskelsbehandling af andre grunde , f.eks. handicap og seksuel orientering , forbydes kun , nr vi taler om beskftigelse og erhverv .
Forskelsbehandlingsgrundene skal vre ligevrdige .
Forskelsbehandling er lige krnkende , hvad enten den sker p grund af race eller p grund af seksuel orientering , s derfor vil jeg strkt sttte fru Swiebels forslag om , at Kommissionen forpligtes til at rette denne fejl inden for de nrmeste tre r .
Jeg kan se , at kommissren er til stede her i dag .
Det er sledes en god lejlighed til i dag at bekrfte , at det forslag vil blive fulgt op .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , jeg vil gerne fremhve det , som hr . Hernndez Mollar just har sagt .
Kampen mod forskelsbehandling er en kamp , der mobiliserer os alle , og ingen bestemt gruppering her i Parlamentet br tage patent p den .
Amsterdam-traktatens artikel 13 har skabt en udfordring for EU , fordi den har givet Fllesskabet specifikke befjelser til at igangstte en rkke forskellige tiltag til at bekmpe forskelsbehandling , s alle mindre begunstigede grupper kan f samme beskyttelse .
<P>
Jeg vil derfor gerne lyknske Kommissionen med det vigtige skridt , som den har taget ved at stte gennemfrelsen af artikel 13 i gang med den pakke af forslag til bekmpelse af forskelsbehandling , som den har fremlagt .
Erfaringen har ogs vist os , at det er vigtigt , at der lovgives for at bekmpe forskelsbehandling , men at det ikke er tilstrkkeligt .
Lovgivning m ledsages af forebyggelse og ndring i adfrd og holdninger , og det klare bevis herfor er den meningsundersgelse , som Eurobarometer for nylig har gennemfrt , og hvoraf det fremgr , at omkring 33 % af europerne ans sig selv for meget eller temmelig racistiske .
Det er afgrende , at respekten for multikulturel forskellighed lres og fremmes i Europa .
Jeg vil ogs gerne pege p , hvor vigtigt det er , at vi inddrager ansgerlandene mest muligt i disse fllesskabsaktioner til bekmpelse af forskelsbehandling .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Hr. formand , jeg bifalder dette initiativ fra Kommissionen , men jeg vil udtrykkeligt lyknske hr . Cashman og hr .
Mann med deres fremragende indsats ved udarbejdelsen af disse betnkninger .
<P>
I betragtning af det store antal diskriminerende aktioner , beslutninger og holdninger , som stadig finder sted i Europa , glder jeg mig over de betnkninger , vi forhandler i dag , og som indeholder en rkke punkter , det efter min mening er srligt p sin plads at beskrive .
<P>
For det frste er det ndvendigt , nr man gennemfrer de konkrete aktioner i dette program , at vre opmrksom p Amsterdam-traktatens artikel 13 , som er krumtappen i bekmpelsen af forskelsbehandlingen i Den Europiske Union .
<P>
For det andet skal man vre opmrksom p den srlige forskelsbehandling , som visse samfundsgrupper , kvinder , handicappede , indvandrere , bsser , lesbiske , ldre og etniske mindretal oplever , og for disse gruppers vedkommende understrege betydningen af at overvge og gennemfre konkrete foranstaltninger for at bekmpe den mangeartede og dobbelte diskrimination , som isr kvinderne er udsat for .
<P>
Man skal derfor understrege behovet for at medtage knsaspektet i alle former for bekmpelse af forskelsbehandling , og parallelt hermed vil jeg anmode Kommissionen om en tydelig og beslutsom indsats for at opn sammenhng mellem direktiver , henstillinger og programmer mod forskelsbehandling , og lade Parlamentet spille en hovedrolle ved faststtelsen af prioriteringer , gennemfrelsen af en vurdering af effektiviteten af de aktioner , der i dag foresls i dette program , og en eventuel revision af de aktioner og beslutninger , der trffes i forbindelse med dette handlingsprogram .
<P>
Endelig skal man holde Europa-Parlamentet informeret og tage Parlamentets betnkninger og udtalelser i betragtning samt fremhve behovet for og betydningen af at f reel opbakning og deltagelse fra ngo ' er og foreninger , som uden tvivl spiller en central rolle for , at de trufne foranstaltninger bliver en succes , og som derfor skal tildeles de ndvendige midler .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , forskelsbehandling p grund af religion er lige s uacceptabel som enhver anden form for forskelsbehandling .
Vi har set de tragiske resultater heraf i Nordirland og p Balkan .
Det ulmer under overfladen i flere dele af vores Europiske Union .
Ikke desto mindre er den ndelige dimension en meget vigtig dimension for vores europiske levevis .
Det er en klar kendsgerning i vores europiske historie , at vi har et stort antal religioner , og hver enkelt af disse religioner har forskellige og forskelligartede kirker , trosretninger og tendenser .
Det er vigtigt , at de er i stand til at vrne om deres tro .
<P>
Jeg bifalder den ret klare kendsgerning , at katolske og protestantiske prster kan blive plagt at holde sig til den relevante forkyndelse , uden at det skaber beskyldninger om ulovlig forskelsbehandling .
Men det er ikke nok .
Vi m sttte ndringsforslag 37 fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , der ogs undtager eventuelle restriktioner , der specifikt er baseret p religion eller tro hos personer , der kommer direkte i kontakt med medlemmer af den tro i forbindelse med det undervisningsmssige , sociale , sundhedsmssige arbejde , de udfrer , f.eks. som lrere i skoler , der tilhrer bestemte trosretninger , lger og sygeplejersker p hospitaler og hospicer , besgende til fanger i fngsler , personer , der yder rdgivning eller omsorg for gamle , teenagere og gifte par , hvor disse socialt nskelige tjenester varetages af religise organisationer .
<P>
En ndelig dimension er af vital betydning i Europa .
Vi m undg absurd papirnusseri , der kun vil have held til at reducere Europa til en blot og bar materialistisk , politisk korrekt , men uinteressant helhed .
<SPEAKER ID=171 NAME="Caudron">
Kre kolleger , under diskussionerne om Amsterdam-traktaten gldede vi os alle , og jeg ikke mindst , over , at der blev indsat en artikel 13 om forskelsbehandling p grundlag af kn , race eller etnisk oprindelse , religis eller filosofisk overbevisning - og jeg tilfjer her , ikke sekterisk - handicap under enhver form , alder og seksuelle vaner .
Det er i vrigt ud fra dette grundlag , at der blev foreslet tiltag til at bekmpe forskelsbehandlingen .
Forslagene udgr to forslag til direktiver og et handlingsprogram , der har til forml at sttte medlemsstaternes indsats .
Det er naturligvis bde for mig og mine kolleger vanskeligt at udtrykke sig prcist p to minutter om s vigtige tiltag .
<P>
Med hensyn til Mann-betnkningen om ligebehandling p beskftigelsesomrdet , og her vil jeg gerne rose min kollega og ordfrer , vil jeg begrnse mig til at understrege , at jeg personligt er tilfreds med , at det er lykkedes at reducere mulighederne for afvigelser til et minimum .
Dog har man bibeholdt visse muligheder , hvilket jeg m indrmme ogs har chokeret mig .
Det drejer sig blandt om muligheder for afvigelser , hvad angr religion .
Bestemmelsen , iflge hvilken begrebet et fagligt , vsentligt og afgrende krav kan begrunde afvigelser ud fra en religis begrundelse , er for mig at se ikke acceptabel .
Som overbevist fritnker kan jeg derfor ikke tilslutte mig dette .
<P>
P samme mde m afvigelser , der tillades p grundlag af alder , omgs med den allerstrste rvgenhed , da dette i praksis ofte frer til udelukkelse af de ldste lnmodtagere .
<P>
Hvad angr programmet til bekmpelse af forskelsbehandlingen , er Kommissionens forslag tilfredsstillende .
Man har prciseret det , der var ndvendigt .
Jeg roser ordfreren , og som konklusion vil jeg derfor stemme for disse betnkninger med undtagelse af det punkt , jeg har nvnt .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , retten til ligebehandling og beskyttelse imod forskelsbehandling er n af menneskets grundlggende rettigheder .
Det er kernen i alt , hvad vi tror p i EU .
Jeg sttter mlstningen i det foreliggende forslag om ogs at opn den rettighed i erhvervslivet .
Jeg er klar over , at der er argumenter for at sikre europisk lovgivning om ligebehandling p t marked .
Men derefter begynder jeg at afvige fra resten af meningerne i Parlamentet .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet har gjort den forholdsvis tilbageholdende lovgivning , som Kommissionen forelgger , til en gavebod .
Dette forslag er udarbejdet for erhvervslivet og virksomhederne .
Det er ganske enkelt ikke muligt , hvis man har en lille virksomhed , og en person efter et r opdager , at han i en ansgningsprocedure blandt 40 andre er blevet forskelsbehandlet , at man s skal opbevare alle sagens akter i al den tid , for derefter - han ved sikkert ikke en gang , hvem det var - at skulle undersge , hvordan ansgningsproceduren prcist foregik .
Det kan simpelthen ikke lade sig gre .
Hvorfor tnker Parlamentet aldrig over de praktiske flger af den lovgivning , som det laver ?
Jeg hber , at det er muligt rette op p dette i den flgende procedure med Rdet og Kommissionen .
<P>
S har jeg en anmodning til kommissren .
Fru kommissr , vi har en fiche d ' impact hngende over denne undersgelse .
Denne fiche d ' impact er efter min mening - og jeg beskftiger mig meget med de sm og mellemstore virksomheder i Parlamentet - en stor skandale .
Der har siddet en embedsmand bag sit skrivebord n eftermiddag , og han har rystet forskellige positive flger ud af rmet , som slet ikke er i overensstemmelse med virkeligheden .
Jeg slr til lyd for en rigtig undersgelse af flgerne , en gte fiche d ' impact for de sm og mellemstore virksomheder , af dette direktiv , sdan som det nu er fastsat af Parlamentet , og ikke en would-be-beretning lavet af en embedsmand , der aldrig har vret i en virksomhed , og det skal helst vre fr , dette bliver til rigtig lovgivning .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="PT" NAME="Sousa Pinto">
Hr. formand , forslaget til Rdets afgrelse om Fllesskabets handlingsprogram for bekmpelse af forskelsbehandling tager hul p gennemfrelsen af artikel 13 .
Det er en srdeles vigtig opgave , hvis positive flger fr eller siden vil kunne mrkes direkte eller indirekte i medlemsstaternes virkelighed i form af programmer og konkrete foranstaltninger eller ligefrem lovndringer , der er betinget af en samfundsudvikling , som den politiske magt langt fra altid har vret i stand til at mde med tilfredsstillende svar .
<P>
Vores flles civilisation viser sin storhed i respekten for det bne , tolerante og liberale samfund , for dettes iboende og multikulturelle dynamik .
Den generse tanke om at anerkende den strst mulige frihed for den enkelte borger , for s vidt dette lader sig forene med en tilsvarende grad af frihed for de andre , stder imidlertid endnu i dag p forhindringer - nogle i realiteternes verden , andre af juridisk natur .
Nr den stder p dogmatisme , fordomme og uvidenhed , som endnu i dag giver mange af vores medborgere en ringere borgerretlig status , genfinder Europa sig selv i det bedste , som det har i sig : oplysningens og den individuelle og kollektive frigrelses tradition .
<P>
Familien er eksempelvis stadig samfundets grundlag og stttepille .
Men har mange af Unionens medlemsstater ikke endnu i deres lovgivning statiske og dogmatiske opfattelser af familien , med forskelsbehandling over for papirlse forhold og blandt disse i srlig chokerende og anakronistisk grad over for dem , der bestr af homoseksuelle par ?
Familien br i dag langt om lnge forsts som en flelsesbaseret enhed mere end som en civilretlig flge af en kontrakt , der er velsignet af religionen .
Bekmpelse af forskelsbehandling , som vi i dag har til debat , giver frst og fremmest mening i form af et automatisk statsborgerskab , der stiller strre krav end fortidens eksklusive statsborgerskab , som historisk gr tilbage til demokratiets og det borgerlige samfunds oprindelse .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , fru kommissr , det , vi nu er i frd med , er at omstte traktatens artikel 13 i praktisk politik .
Vi gjorde det frst med forslaget om forskelsbehandling p grund af race og etnisk oprindelse , og nu fortstter vi med handlingsplanen om forskelsbehandling p arbejdsmarkedet .
<P>
Frst vil jeg gerne takke begge ordfrerne , Thomas Mann og Michael Cashman , for nogle aldeles udmrkede betnkninger .
Jeg vil dvle ved en helt speciel gruppe , nemlig de handicappede .
Jeg har fulgt dette sprgsml , siden jeg var medlem af den svenske Rigsdag , og vi gennemfrte en strre undersgelse , der mundede ud i et forslag imod forskelsbehandling p arbejdsmarkedet .
<P>
Dengang s vi p arbejdslsheden , som p det tidspunkt generelt var meget lav i Sverige , og sammenlignede den med arbejdslsheden blandt handicappede .
P det tidspunkt havde vi en arbejdslshed p 2 % for befolkningen som helhed .
Blandt de svrest handicappede var arbejdslsheden 70 % .
<P>
Det er fortsat sdan , at de svrest handicappede nppe kommer ud p arbejdsmarkedet .
De bliver forskelsbehandlet i dag .
Derfor har vi brug for denne type lovgivning , og ofte er der kun behov for mindre foranstaltninger .
Vi taler ofte om det indre marked og de unges muligheder for at studere og arbejde rundt om i Europa .
Men hvordan forholder det sig for unge , der har et handicap ?
Hvordan er deres muligheder for at fungere p det indre marked , at studere i forskellige lande og udvikle sig ?
P dette omrde forskelsbehandler vi i dag .
Derfor er det vigtigt , at vi fr afskaffet denne forskelsbehandling .
Dette skal efterflges af flere omrder .
De handicappede forskelsbehandles ogs , nr det drejer sig om at komme ind p kulturinstitutioner og restauranter .
Derfor skal sagen flges op .
<P>
En sidste ting .
Nr det glder organisationslivet , er de handicappede utroligt vigtige .
Eftersom organisationslivet er vigtigt i denne proces , hber jeg , at det ndringsforslag , som jeg stillede , og som blev vedtaget i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , om at mere end en enkelt organisation kan f del i tilskuddene , ogs vedtages ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=175 NAME="Diamantopoulou">
Som De ved , foreslog Kommissionen i november sidste r en bred pakke baseret p artikel 13 med to direktiver og et program .
Et af direktiverne er allerede blevet vedtaget p rekordtid , og jeg er ret optimistisk i min tro p , at det andet vil blive vedtaget under det franske formandskab i november .
<P>
Debatten i Parlamentet var yderst interessant , og De har allerede fremhvet dette direktivs politiske betydning .
Hvad den sociale solidaritet , menneskerettigheder og social retfrdighed angr , svel som hvad det indre marked angr , er det vigtigt at forst , at vi m have de samme sociale minimumsstandarder i alle medlemsstater og i fremtiden ogs i ansgerlandene .
<P>
Jeg vil gerne takke de to ordfrere , hr . Cashman og hr .
Mann , for det fremragende arbejde , de har udfrt . Jeg vil ogs gerne takke de berrte udvalg for deres sttte og samarbejde med at n frem til et koordineret synspunkt p s kort tid .
<P>
Det er vigtigt , at fllesskabshandlingsprogrammet bliver vedtaget af Rdet her i efterret , sledes at vi kan undg et hul mellem det og de forberedende aktioner , som vi p.t. har gang i .
Jeg kan acceptere en rkke af Deres forslag .
Navnlig bifalder jeg de ndringsforslag , De har fremsat om mainstreaming og sprgsmlet om forskelsbehandling af flere grunde .
Jeg vil ogs acceptere de ndringsforslag , De har fremsat om at fremhve betydningen af at forebygge mod forskelsbehandling svel som at bekmpe den .
Forebyggelse er nglen til en langfristet strategi .
<P>
Jeg er ogs enig i den vgt , De har lagt p , at vi skal gre , hvad vi kan for at opfylde behovene for de personer , der har problemer med at deltage i programmet .
Dette vil ndvendigvis omfatte bestrbelser p at gre al dokumentation om programmet s enkel og tilgngelig som mulig ( hvilket De ogs har fremsat ndringsforslag til ) .
Jeg er klar over vanskelighederne og komplikationen ved de former , som disse projekter antager , og jeg vil forsge at forenkle dem .
<P>
Jeg kan ogs g ind for , at vi i fremtiden fremhver ngo ' ernes betydning bde som partnere og som mlaktrer , der selv deltager i aktionerne .
Det vil vre vigtigt at involvere ngo ' er af s mange forskellige typer og strrelser som muligt for at sikre , at vi nyder godt af erfaringer hstet af disse folk , som arbejder med disse sprgsml hver dag .
Jeg kan acceptere Deres forslag om at indarbejde loftet p 90 % for samfinansieringen af sdanne ngo ' er i beslutningsteksten , og vi kan begrunde dette forslag , for disse ngo ' er har mange sregenheder .
<P>
Kort sagt kan jeg derfor acceptere enten ordlyden eller nden i ndringsforslag 1 , 2 , 7 , 8 , 10 , 11 , 13 , 18 , 21 , 41-45 , 47 , 50 , 58 , 59 , 62 , 64 , 65 , 66 og 67 .
Jeg kan ogs acceptere dele af ndringsforslag 3 , 14 , 16 , 31 , 33 , 35 , 38 , 40 , 55 og 57 .
Jeg kan af forskellige grunde ikke acceptere de resterende ndringsforslag .
Nogle er ikke i overensstemmelse med andre juridiske krav , f.eks. ndringsforslaget om udvalgskravene .
<P>
Nogle er ganske enkelt ikke forenelige med Kommissionens ml , ssom at fokusere rsberetningen p programmets gennemfrelse frem for p et srligt aspekt af selve bekmpelsen af forskelsbehandling .
Andre risikerer at skabe en ubalance i programmer ved en overfokusering p et srligt aspekt . Andre igen er ikke ndvendige for at n Parlamentets ml , eftersom iderne allerede implicit eller eksplicit er med i beslutningen , ssom iderne om at trkke p tredjelandes erfaringer .
<P>
Hvad angr hr . Manns betnkning , vil jeg gerne komme med kommentarer til de vsentligste ndringsforslag , der er fremsat for Parlamentet her i dag .
Der er tre kategorier af ndringsforslag .
Den frste vedrrer handicap , religion og alder .
Den anden kategori sigter p at afklare teksten i Kommissionens forslag , og den tredje kategori bestr af en lang rkke ndringsforslag , der forsger at bringe dette forslag i overensstemmelse med direktivet om racediskrimination , som blev vedtaget i juni .
Hvad den frste kategori handicap , religion og alder angr , anerkendes de srlige problemer , som handicappede str over for , i nrvrende udkast , hvor der netop er en bestemmelse om i rimeligt omfang at tilpasse arbejdspladsen til handicappedes behov .
Dette er en vsentlig bestemmelse for at n frem til ligebehandling af handicappede .
<P>
Jeg bifalder afklaringen af ordlyden " skal der i rimeligt omfang foretages tilpasninger " : De anvender ordet " tilpasning " og " uforholdsmssigt store ulemper " .
Deres forslag er meget nyttigt , idet drftelserne i de forskellige institutioner har vist , at denne ordlyd ikke blev forstet fuldt ud .
Nu er det blevet klart , at en rkke faktorer ssom de involverede omkostninger , organisationernes finansielle ressourcer og muligheden for at opn offentlig finansiering vil bestemme , om deres tilpasning medfrer en betydelig byrde for arbejdsgiveren .
Jeg vil gerne gre det klart , at takseringen af den konomiske indvirkning p de sm og mellemstore virksomheder ikke kun er en opgave varetaget efter en embedsmands skn .
Som grundlag herfor bruger vi statistik indhentet p europisk eller nationalt plan , og vi bruger undersgelser og resultater efter en lang implementeringsperiode for direktiver som dette .
<P>
Et andet vsentligt sprgsml handler om religise organisationer og muligheden for at anvende mlstningsbestemmelsen i artikel 4 , stk .
2. Men denne bestemmelse br ikke give anledning til forskelsbehandling p grund af handicap , alder eller seksuel orientering , og vi m vre meget afklarede herom .
Jeg bifalder Deres henvisning til dette sprgsml i ndringsforslag 37 .
<P>
Jeg kan g ind for iden om at udvide ordlyden i artikel 4 , stk . 2 til ogs at omfatte organisationer , der leverer tjenester i et religist milj , da vi anerkender , at ordlyden i Kommissionens forslag var meget snver .
Efter min mening bliver anvendelsen af forslaget klar med disse to tilfjelser .
<P>
Jeg kan derimod ikke acceptere ndringsforslag 38 , hvori man forslr , at listen over forskelsbehandling p grund af alder , der kan begrundes , skal udg af artikel 5 .
Det er ikke i overensstemmelse med vores forslag .
Det er Kommissionens hensigt at skabe brugbare regler for virksomhederne og samtidig forbyde tilflde af forskelsbehandling , som er vilkrlige og ikke objektivt begrundede .
Men jeg forstr , at dette er et meget flsomt sprgsml .
Kommissionen er rede til at forenkle ordlyden i artikel 5 for at opn en bedre forstelse af denne bestemmelse .
<P>
Den anden kategori af ndringsforslag sigter p at afklare ordlyden i Kommissionens forslag .
<P>
Navnlig ndringsforslag 9 , 10 og 20 foreslr , at henvisningen til forskelsbehandling p grund af race og etnisk oprindelse udgr .
Alle tre kan godkendes for at sikre konsekvens i regelfaststtelsen .
<P>
Jeg kan ogs acceptere henvisningerne til beskftigelsesstrategi 2000 , til personlig selvrealisering , til forskelsbehandling som en hindring for den frie bevgelighed for personer , til afklaringen af direktivets anvendelighed for tredjelandsstatsborgere , til afklaringen af bevisbyrden og forenklingen af informationsformidlingen .
Disse henvisninger er medtaget i ndringsforslag 7 , 8 , 9 , 12 , 34 og 47 .
Kommissionen kan acceptere nden i alle disse ndringsforslag .
<P>
Nu vil jeg gerne g videre til den tredje kategori af ndringsforslag .
Jeg kan acceptere nden bag alle disse ndringsforslag , men i nogle tilflde er der et problem med ordlyden .
Der er imidlertid en rkke andre ndringsforslag , som jeg ikke kan acceptere enten af tekniske rsager , eller fordi deres detaljeringsgrad er i modstrid med formlet med rammedirektivet .
<P>
Jeg vil gerne komme nrmere ind p de ndringsforslag , som jeg ikke kan acceptere , fordi de giver anledning til politiske eller juridiske problemer .
De er kommet ind p det vigtige sprgsml angende overholdelse af kontrakter .
Denne form for bestemmelse er ikke passende i et direktiv om et rammeforslag .
Jeg er enig i , at det er meget vigtigt , og jeg lover , at det vil blive en meddelelse . Vi vil se nrmere p dette i ordlyden til den meddelelse , vi allerede har bebudet i den sociale agenda .
<P>
For det andet har jeg rejst sprgsmlet om overvgning og statistik .
Vi ved alle , at dette er meget vigtigt , men jeg m understrege , at man ved indsamlingen af denne type data i nogle medlemsstater overtrder forfatningsbestemmelser om beskyttelse af privatlivets fred .
S jeg kan ikke acceptere Deres ndringsforslag 43 , men jeg er enig med Dem i , at det uden overvgning bliver yderst vanskeligt at vide , hvilke fremskridt der gres , og man vil i handlingsprogrammet se p , hvad der kan gres p fllesskabsplan .
<P>
Jeg kan ikke acceptere Deres henvisning i ndringsforslag 21 og 45 til fysiske og juridiske personer og ikke-standardiserede grupper af personer , eftersom dette beskftigelsesforslag kun finder anvendelse p individer .
Det er helt klart et juridisk problem .
<P>
I ndringsforslag 52 foreslr De i analogi med direktivet om racediskrimination , at der indfjes en bestemmelse om uafhngige organer til overvgning af overholdelsen af direktivets bestemmelse .
<P>
Jeg har ogs problemer med at acceptere ndringsforslag 19 og 35 , hvor De foreslr en tidsramme p tre r til at ligestille anvendelsesomrdet for lovgivningen om forskelsbehandling af alle de grunde , der er nvnt i artikel 3 .
Det er umuligt at nvne en sdan tidsramme i et direktiv , men gennemfrelsen af handlingsplanen vil hjlpe os med at se , hvordan vi kan komme videre med de vrige ndringsforslag .
<P>
Jeg vil opsummere med at sige , at jeg kan acceptere enten ordlyden eller nden i ndringsforslag 2 , 4 , 5 , 8 , 10 , 12 , 14 , 23 , 24 , 26 , 30 , 34 , 40 , 49 , 50 , 51 og 54 og ogs dele af ndringsforslag 7 , 9 , 13 , 20 , 25 , 29 , 36 , 37 , 41 , 42 , 46 , 47 , 48 , 58 , 59 , 60 og 61 .
Dette meget store antal af accepterede ndringsforslag er et bevis p det fremragende samarbejde , der hersker mellem Kommissionen og Parlamentet .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at en rkke medlemmer af Parlamentet har henvist til behovet for samarbejde om , eller gennemfrelse af , direktiver som disse i ansgerlandene .
Dette direktiv m vre del af det sociale acquis communautaire i ansgerlandene .
Det er frste gang , vi tillader flles projekter i dette handlingsprogram .
Ansgerlandene kan samarbejde med medlemsstaterne og forelgge flles projekter og flles forslag , og det er meget vigtigt for dem og ogs for os .
Nogle medlemmer har nvnt de srlige problemer , som Tyrkiet har med det kurdiske sprog og problemerne i Tyrkiet .
Jeg mener , at Fllesskabet kan sttte og udvlge enhver type projekt , som den tyrkiske regering mtte forelgge inden for rammerne af denne handlingsplan .
<P>
Jeg har mttet svare p mere end 50 forskellige bemrkninger og ndringsforslag , og jeg tror optimistisk p , at disse ndringsforslag til blive vedtaget under det franske formandskab .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Adfrdskodeks for vbeneksport
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0211 / 2000 ) af Titley for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Rdets rsberetning for 1999 om ivrksttelsen af adfrdskodeksen for vbeneksport i Den Europiske Union ( 11384 / 1999 - C5-0021 / 2000 - 2000 / 2012 ( COS ) )
<SPEAKER ID=178 NAME="Titley">
Hr. formand , det kan have forbiget nogles opmrksomhed , men det , at jeg overhovedet er i stand til at st her og lede en debat om Rdets rsberetning om vbeneksport er virkelig noget af en sensation - for det frste fordi Parlamentet i revis har efterlyst en adfrdskodeks for vbeneksport og fet at vide , at det var en umulig drm .
Og alligevel har vi nu en kodeks i det store og hele takket vre et initiativ taget af den britiske udenrigsminister , Robin Cook , hvilket er endnu et bevis p , at hvor Parlamentet frer an i dag , vil Rdet med tiden flge efter .
<P>
For det andet sagde kynikere , da kodeksen blev vedtaget , at den var for svag og ikke ville virke .
Og dog fremgr det klart af rsberetningen , at den har virket over alle forventninger , selv over medlemsstatsregeringernes forventninger , og de var meget mistnksomme over for dette projekt .
Adfrdskodeksen har frt til strre gensidig forstelse , strre gennemsigtighed og strre konvergens mellem medlemsstaternes politikker .
Desuden str ikke-EU-lande i k for at slutte sig til kodeksen .
Det er klart , at jo mere global kodeksen bliver , jo mere effektiv vil den blive .
<P>
For det tredje var der ogs frygt for , at kodeksen ville blive gennemfrt i hemmelighed .
Og dog er vi i dag takket vre det finske formandskab i stand til at drfte rsberetningen .
S der er blevet gjort store fremskridt p kort tid .
Det hilser jeg velkommen , og jeg lyknsker alle , der har vret involveret .
<P>
Det er vsentligt med en effektiv og sammenhngende EU-politik om vbeneksport , hvis EU skal forflge sine ml udadtil , og navnlig eftersom vi har s mange omrder med ustabilitet ved vores grnser .
Vi kan ikke pst , at vi respekterer demokrati og menneskerettigheder , hvis vi ikke gr noget for at stte en stopper for , at mord- og undertrykkelsesvben falder i de forkerte hnder .
Vi kan ikke i fuld alvor forflge konfliktforebyggelse og fredsbevaring uden at kontrollere vbeneksporten og navnlig eksporten af mindre vben .
Vi kan ikke forvente sttte til fredsbevarende operationer , hvis vores tropper bliver konfronteret med dden fra vben , som vi selv har leveret .
<P>
Samtidig forbliver den europiske forsvarsindustri strategisk og konomisk vigtig for EU .
For at kunne overleve har den brug for at fortstte sin konsolidering og rationalisering .
En flles vbeneksportpolitik er vsentlig for denne proces .
Derfor var den rammeaftale , der blev undertegnet af de seks medlemsstater i juli , s vigtig .
<P>
Til trods for de enorme fremskridt , der er gjort , er der omrder , hvor adfrdskodeksen trnger til at blive strammet op .
Rdet pegede selv i sin rsberetning p behovet for , at der blev udarbejdet en flles liste over militrt udstyr .
Det blev vedtaget i juni , og der er blevet gjort fremskridt med listen over udstyr til paramilitre , politimssige og indre sikkerhedsforml .
Jeg bifalder disse udviklinger af hele mit hjerte .
<P>
Kodeksen er imidlertid kun en politisk forpligtelse mellem medlemsstater .
Den burde vre retligt bindende .
Artikel 7 i kodeksen forpligter medlemsstater til at forhindre , at eksport bliver omledt til unskede slutbrugere .
Og dog er der enorme forskelle p slutbrugerreglerne i de forskellige lande .
De br koordineres bedre og gres mere effektive .
Indledningsvis har vi brug for en fllesskabsinformationsdatabase om licenser og flsomme slutbrugere .
<P>
Det er klart , at mange vben ender i de forkert hnder som flge af vbenmellemhandleres aktiviteter .
Og dog har de fleste lande kun begrnset , om nogen , kontrol med dem .
I mit eget land ville jeg skulle have en licens for at eje et jagtgevr , men det ville ikke vre ndvendigt , hvis jeg ville sl mig ned som vbenhandler i mit haveskur .
Dette er forkert , og jeg bifalder den britiske regerings udsagn i sidste uge om , at det m stoppe .
Vi br kontrollere vbenmellemhandlernes aktiviteter over hele Europa .
Jeg blev lamslet for nylig , da jeg fandt ud af , at der er op imod 300 vbenmellemhandlere i det sydstlige England alene .
Det moderne samfund fler sig med rette krnket af denne uregulerede handel i dd .
Derfor m vi videre med det tyske formandskabs forslag om kontrol med vbenhandlen .
Det br prioriteres nu .
<P>
Sluttelig er den bedste garanti mod ulovlig vbeneksport gennemsigtighed .
rsberetningen udgr et stort fremskridt , men dens gennemsigtighed afhnger af gennemsigtigheden i de nationale rapporter , der ligger til grund for den .
Nogle er bedre end andre .
Siden 1997 har min egen regering offentliggjort rsberetninger om vbeneksport , som er blevet rost for deres gennemsigtighed .
Jeg henstiller indtrngende til alle andre regeringer at gre det samme .
<P>
Jeg anbefaler min betnkning til Parlamentet , og opfordrer Rdet til at handle efter mine henstillinger for at fremme EU ' s engagement , nr det glder global fred og stabilitet .
<SPEAKER ID=179 NAME="Morgantini">
Hr. formand , jeg m indrmme , at jeg savner den tid , hvor Europa-Parlamentet - men ogs fagforeningerne og de forskellige fredsbevgelser - opfordrede til at overveje og arbejde p en gradvis reduktion af vbenproduktionen , og hvor man spurgte sig selv , hvordan man kunne omstille krigsproduktionen til en fredelig produktion .
<P>
Jeg mener fortsat , at vi skal g i den retning , og at vi ikke skal affinde os med , at krige og konflikter er uundgelige .
Forsvarspolitikken skal ikke best i en omfattende vbenproduktion . Europa skal tvrtimod fre en aktiv forsvarspolitik , hvor det ikke er vben , der dominerer , men evnen til en fredelig mgling med henblik p en ikkevoldelig lsning af konflikterne .
<P>
Nr det er sagt , vil jeg dog ikke opgive mine drmme , men forsge at realisere dem , da jeg er en drmmer , som i hj grad har begge ben p jorden .
Sdan som der str i den udtalelse , der netop blev afgivet af Industriudvalget , og som er vedfjet betnkningen , er jeg af den opfattelse , at der med adfrdskodeksen - og det kan vi se af den rsberetning , vi har behandlet - er sket nogle fremskridt i retning af kontrol med og rationalisering af EU ' s vbeneksport .
<P>
Titleys betnkning er srligt effektiv i den forbindelse . I betnkningen fremhver man ikke blot de positive aspekter , men ogs manglerne og begrnsningerne ved den rsberetning , der er forelagt os , og ved adfrdskodeksens gennemfrlighed .
<P>
Jeg vil gerne understrege nogle punkter , som efter min mening er srligt vigtige .
Adfrdskodeksen skal gres juridisk bindende , vi skal arbejde aktivt p at f udarbejdet en international adfrdskodeks for vbeneksport , og vi skal gre adfrdskodeksens gennemfrelse mere gennemsigtig - s vi kan vurdere ordentligt , om den er funktionel - f.eks. ved at give oplysninger om nummer og type p de vben , der er givet licens til , samt eksportlandenes og importlandenes identitet . Endelig skal vi kontrollere mellemhandlere og andre mellemmnd og forhindre , at EU ' s vben bliver solgt nogle steder - sdan som det faktisk er tilfldet - hvor der finder krige og klare overtrdelser af menneskerettighederne sted .
Et andet vigtigt punkt er forbuddet mod eksport , fremme og markedsfring af udstyr og knowhow , der i praksis skal anvendes til tortur .
<P>
Der er mange andre vigtige ting , men jeg vil gerne slutte af med at sige , at gennemsigtigheden krver en strre inddragelse af parlamenterne i beslutningstagningen samt ngo ' ernes deltagelse .
<SPEAKER ID=180 NAME="Morillon">
hr. formand , hr. kommissr , nr jeg tager ordet angende det meget vanskelige emne , som vbensalg er , m jeg frst rose vores ordfrer for den mde , hvorp han har forstet at oplyse Parlamentet i sin fremragende og meget udtmmende begrundelse for det forslag til beslutning , vi i dag har forhandlet , og som vi i morgen skal stemme om .
<P>
Kernen i denne begrundelse er en frygt , der deles af de fleste af vores kolleger , for , at enhver form for vben produceret af EU , i mangel af en effektiv kontrol med eksporten kan udnyttes af lande eller bevbnede grupper , der ikke respekterer international ret og den menneskelige vrdighed .
Den risiko kan der ikke ses bort fra .
Vores ordfrer har ret i at minde om , at fordi kontrollen manglede , stod vores egne tropper , der var engageret i operationer for at bevare eller genopbygge freden for ikke lnge siden , konfronteret med vben leveret af EU ' s medlemsstater .
<P>
Men hr . Titley har ret i at understrege , at fremtiden for EU ' s forsvarsindustri , der er absolut ndvendig for at opn Unionens ml , hvad angr fred og sikkerhed , afhnger af sammenhngen i medlemsstaternes politik , isr hvad angr eksport , og at dette br medfre , at de arbejder videre med og fremskynder udgivelsen af en adfrdskodeks , hvis grundlag findes i den juridisk bindende aftale , der i juli mned blev underskrevet af seks medlemsstater .
<P>
Dette er Titley-betnkningens ml , og det er grunden til , Det Europiske Folkeparti giver ham sin sttte .
Dette er ogs grunden til , at vi gr imod de ndringsforslag indleveret af vores kolleger , der krver en generel nedrustning p verdensplan , og at EU viser sig som et godt eksempel .
<P>
Set ud fra den situation , verden og vores kontinent befinder sig i efter den kolde krig og nedbrydelsen af terrorbalancen med massedelggelsesvben , ville en sdan adfrd vre uansvarlig .
<P>
I og med , at denne drm , som De netop har udtrykt det , fru Morgantini , i dag , og jeg tror i lang tid fremover , forbliver en utopi , br vi hellere , som det nu er blevet foreslet , give beviser for de positive resultater , der allerede er opnet ved at anvende adfrdskodeksen og foresl enhver nskelig og gennemfrlig foranstaltning for at forbedre kodeksens effektivitet .
Jeg mener , at den betnkning , der foreligger , bidrager til at opn dette ml , og jeg vil gerne endnu en gang rose ordfreren .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , Parlamentet har altid slet til lyd for bedre EU-regler om vbeneksport , og bl.a. p grund af vores opfordringer er der nu udarbejdet en adfrdskodeks , som vi behandler for frste gang i dag .
PSE-Gruppen ser det som en god begyndelse , men en kodeks er ikke en lov .
Vi strber fortsat efter regler , som er mere bindende og mere moderne , i betragtning af udviklingen p vbenmarkedet og i vbenindustrien .
S efter vores mening skal stningen i Titley-betnkningen om , at kodeksen skal gres juridisk bindende , understreges .
<P>
Efter dette vil jeg naturligvis nske ordfreren , hr . Titley , tillykke med hans udmrkede betnkning .
Han har behandlet kodeksen p en meget overskuelig mde og forberedt en betnkning , som er nem at diskutere .
Et kernepunkt er naturligvis , at vbeneksportpolitikken ikke m udvikle sig isoleret .
Den skal vre en integreret del af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Den er et udenrigspolitisk middel , som kan og skal bidrage til Unionens eksterne politik , som vi alle nsker at styrke .
<P>
EU udvikler i jeblikket en militrt gren inden for den anden sjle .
Herunder hrer mere samarbejde med hensyn til vbenproduktion og -eksport .
Jeg hber , at de strre vbeneksportrer ogs indser det .
Det styrkede samarbejde mellem seks medlemsstater , som blev oprettet for nylig , skal i den forbindelse vre et eksempel .
I den forbindelse understreger jeg , at et af punkterne inden for disse rammer er at forbedre den skaldte slutbrugerordning .
Efter vores mening skal vi arbejde videre p kodeksen og srge for , at den p langt sigt kan fre til en flles politik om vbeneksport .
<P>
Ordfreren henleder med rette opmrksomheden p et par vanskelige problemer med hensyn til vbeneksport .
Spredningen af lette vben er fortsat foruroligende , ogs tt p os , f.eks. Balkan .
Disse vben er nrmest blevet symbol p anarkiet mange steder i verden .
<P>
EU burde prioritere dette problem hjere .
Der er i den sammenhng naturligvis et direkte forhold til den organiserede kriminalitet , som er meget aktiv inden for vbenhandlen .
Det kan kun bekmpes gennem tttere samarbejdes .
Jeg sttter fuldt ud hr . Titleys indlg om at give ansgerlandene en strre rolle .
Det slr jeg ogs til lyd for med hensyn til Balkan .
En hel del skaldt ulovlig vbenhandel finder sted gennem disse regioner .
<P>
Som hr . Titley ganske rigtigt sagde , kan kodeksen blive mere gennemskuelig ved at give mere og bedre information .
Det understreger jeg ogs p vegne af min gruppe .
Undvendig hemmeligholdelse af vbentransaktioner skal ophre .
Ogs her kmper vi fortsat for mere benhed .
Kun med alle kendsgerninger p bordet kan vi bedmme , om EU-medlemsstaterne gr det i praksis , som de ofte siger , nemlig at opretholde sikkerhed inden for og mellem landene .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="FI" NAME="Wuori">
Hr. formand , trods evidente fortrin forbliver betnkningen meget teknisk og holder sig til cirkler og paradigmer om vbnet sikkerhed , hvorved prioriteringen af aspekterne for forsvarsindustrien ogs er ude af proportioner .
Vbnede konflikter og menneskelig lidelse forbliver dmpet baggrundsstj .
<P>
Vi skal udstrkke vores betragtninger oppefra til ud over forpligtelsessprgsml ogs at omfatte andre midler end dem , som er beregnet til direkte militr anvendelse , f.eks. nedrustning , forhandling , effektivisering af politi- og toldmyndighedernes arbejde , og s p den anden side ansgerlandene , som Wiersman netop har nvnt .
Adfrdskodeksen som en del af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik binder ogs ansgerlandene .
Vi vil gerne have , at det essentielle NATO-medlemsland , Tyrkiet , der ogs er et vigtigt markedsomrde , bliver nvnt i denne forbindelse .
Det er kun ved den form for komplettering , at vi i Europa og i hele verden kan komme nrmere en mere holdbar sikkerhed , der netop lgger hovedvgten p nedrustning og stabilitet .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , hvad angr Titley-betnkningen generelt , deler jeg i hovedsagen de synspunkter , som fru Morgantini og andre har fremfrt .
Jeg vil blot komme ind p et helt bestemt sprgsml vedrrende beslutningsforslaget .
<P>
I betragtning T tales der om " ...
udvikling af en flles forsvarspolitik inden for rammerne af FUSP og skabelsen af en europisk sikkerheds- og forsvarsidentitet inden for NATO " og i punkt 1 , litra e , tales der om , at EU ' s vbenpolitik skal " bidrage til udviklingen af en flles forsvarspolitik " .
<P>
Hr. formand , sdanne formuleringer m vre helt uacceptable for de medlemsstater , som er alliancefri , og som fortsat nsker at vre det .
Det glder mit eget land Sverige , og jeg gr ud fra , at det ogs glder de vrige alliancefri stater inden for EU .
Sverige mener ikke , at aktiviteterne inden for FUSP kan beskrives som forsvarspolitik , da de ikke indebrer nogen gensidig forsvarspligt i modstning til NATO ' s paragraf 5 .
FUSP omfatter krisebekmpende aktiviteter uden for EU ' s grnser og ikke noget , der kan beskrives som en flles forsvarspolitik .
<P>
Sverige deltager aktivt , alt for aktivt vil jeg nsten sige , i udviklingen af en flles vbenpolitik , men det er noget andet .
Sagen bliver jo ikke bedre af , at hr . Titley skriver om en flles forsvarsidentitet inden for NATO .
Sverige er som bekendt ikke medlem af NATO , og s vidt jeg ved , har vi heller ingen planer om at blive det .
<P>
Alle svenske medlemmer af Parlamentet er ndt til at stemme imod disse to formuleringer , og jeg forventer ogs , at Parlamentet som helhed afviser dem .
Skulle dette ikke ske , m den svenske regering nedlgge protest mod , at Parlamentet bent desavouerer Sveriges status som alliancefrit land .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , jeg har med stor interesse lst den interessante betnkning af hr .
Titley . Jeg vil gerne behandle to aspekter .
<P>
I bemrkningerne sammenfatter ordfreren fire " vsentlige kriterier " , som europisk vbeneksportpolitik skal opfylde .
Kriterium 3 , den europiske forsvarsindustris behov og udfordringer , og til en vis grad kriterium 4 , udvikling af den flles forsvarspolitik , er potentielt og ogs reelt i strid med kriterium 1 , det vil sige en sammenhngende optrden uden for EU , hvor Unionens mlstninger om konfliktforebyggelse og fremme af menneskerettighederne er det vigtigste .
<P>
Den europiske vbenindustri har brug for eksport , og den gr ofte til lande , som succesrige konkurrenter ikke leverer til af forskellige politiske og strategiske grunde .
Det er i praksis desvrre tit lande , der p grund af konfliktforebyggelse ikke m forsynes . Tnk p de stridende parter i Congo og lande i Mellemsten .
P grundlag af denne overvejelse slr jeg til lyd for klarhed .
Hvilket kriterium vinder ved et sammenstd mellem de af hr . Titley fremlagte kriterier ?
<P>
Et andet punkt . Ordfreren henviste med rette til den prekre nationale statskontrol med hensyn til deres egne vbenhandleres opfrsel .
Dem lgges der ingen hindringer i vejen for , hvis de kun sidder ved telefonen for at ordne transaktioner mellem parter i andre lande .
<P>
Mske er indfrelsen af et tilladelsessystem for finansieringen af handel med vben samt den finansielle afvikling af vbentransaktioner et fornuftigt supplement til hr . Titleys praktiske forslag .
Kontrol med pengeomrdet gr afvigelse fra forskrifterne for vbenhandel meget vanskeligere .
Samtidig betyder kontrol med de finansielle strmme , at myndighederne ikke mere m anlgge forskellige kriterier , sdan som de nu gr ved at forsge at kontrollere de reelle strmme og vende blikket bort fra de virtuelle , finansielle strmme .
<SPEAKER ID=185 NAME="Patten">
Hr. formand , dette er en interessant og vigtig debat .
Jeg undskylder , at jeg ikke kan vre her til dens afslutning , men jeg er allerede blevet slet af en rkke bidrag til debatten fra folk , som ved en hel del om emnet , herunder hr . Titley .
Jeg vil gerne takke ham meget varmt for den fremragende betnkning , der behandler en rkke yderst komplekse sprgsml .
Jeg kan forsikre ham om , at Kommissionen har lst hans betnkning med meget stor interesse , og jeg hber , at medlemsstaterne har gjort det samme , eftersom en s stor del af handlingen er i deres hnder .
<P>
Vi er helt bestemt parat til at samarbejde med medlemsstaterne for at sikre , at betnkningens henstillinger bliver fornuftigt gennemfrt .
Hr . Titley har understreget et vsentligt element i FUSP .
Ja , nr udviklingsplanen for Fllesskabets omrde bliver operationel , m sprgsml som vbeneksport ses som en del af en sammenhngende tilgang .
Vores ml m vre sammenhng , og det ser jeg som et meget vigtigt underliggende budskab i betnkningen .
<P>
EU-adfrdskodeksen etablerer et st af detaljerede principper for konventionel vbeneksport .
Disse sigter p at forhindre eksport af vben til regeringer , der krnker menneskerettighederne , og til konfliktomrder eller regioner , der tager del i vbenkaplb .
<P>
Det er klart , at det yderste ansvar for vbeneksport ligger hos de nationale regeringer .
Men vbenhandlen bliver p.t. behandlet under den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som Kommissionen naturligvis fuldt ud har tiltrdt .
Kodeksen har eksisteret i et r nu , og som anerkendt i den frste rsberetning har medlemsstaternes indledende erfaringer med dens funktion i denne periode vret positiv .
Kodeksen har allerede get den gensidige forstelse i medlemsstaternes politikker , den har etableret en effektiv hringsmekanisme , og den har tilskyndet til dialog om implementeringen af dens bestemmelser .
Det kan imidlertid ikke ngtes , at der er grund til en yderligere styrkelse af kodeksen og dens implementering , som hr . Titley har nvnt .
<P>
Mlet med den rlige gennemgang er at pege p sdanne potentielle forbedringer .
Enhver ndring af kodeksen skal opn sttte fra alle medlemsstater .
I denne henseende bifalder vi vedtagelsen under det portugisiske formandskab af en flles liste over militrt udstyr , der er omfattet af kodeksen , som denne betnkning lgger op til .
Kommissionens tjenestegrene er p.t. ved at se p mulighederne for udarbejdelse af EF-lovgivning om ikke-militre varer , som kodeksens bestemmelser ogs br finde anvendelse p .
Dette vil helt bestemt omfatte instrumenter , der kan bruges til tortur og anden grusom , umenneskelig og nedbrydende behandling .
<P>
Nogle f uger efter vedtagelsen af kodeksen udsendte de associerede lande i Central- og steuropa og Cypern plus Island og Norge en erklring , hvori de tilsluttede sig kriterierne og principperne i kodeksen .
Siden da har mange af disse lande gjort betydelige bestrbelser p at overholde kodeksen .
Vi deler hr . Titleys nske om , at associerede lande tager de ndvendige skridt for at leve op til EU-standarderne p vbeneksportomrdet .
Kommissionens tjenestegrene fortstter ved deres regelmssige mder med de associerede lande med at tilskynde dem til at overholde kodeksens bestemmelser og fuldt ud implementere dens kriterier og overvge deres overholdelse .
Den Europiske Union er desuden interesseret i at udvide accepten af hovedprincipperne i kodeksen , sledes at den kommer til at omfatte verdens strste vbeneksportrer .
<P>
Den Europiske Union er forpligtet til at bekmpe destabiliserende ophobning af hndvben i mange dele af verden .
Kommissionen var i tt samarbejde med medlemsstaterne aktivt involveret i udarbejdelsen af Den Europiske Unions flles aktion om hndskydevben .
Vi har fuldt ud til hensigt at styrke politikken inden for dette omrde som del af en sammenhngende indsats .
Vi er enige med ordfreren i , at der er behov for yderligere bestrbelser p at etablere flles regler til kontrol af den lovlige handel og p at komme den ulovlige handel og smugling af vben til livs .
Vi er forpligtede til at yde konomisk og teknisk bistand til lande , internationale organisationer , regionale foranstaltninger og ngo ' er som foreslet i den flles aktion .
<P>
En rkke projekter er p.t. ved at blive gennemfrt eller er under overvejelse .
I forbindelse med EU-projektet i Cambodja bliver der leveret teknisk , administrativ og finansiel sttte til regeringen og til udvalgte ngo ' er til aktioner , der sigter p at fremme kontrollen med , udvlgelsen og destruktionen af vben .
<P>
Den Europiske Union er for tiden ved at overveje fortsttelsen af projektet efter dets udlb i november i r .
Vi sttter ligeledes Operation Rachel , en flles operation for Sydafrika / Mozambique til indsamling og destruktion af hndvben .
Andre projekter er under overvejelse i Sydossetien og Vestafrika .
<P>
Kommissionen tillgger FN-konferencen i 2001 om ulovlig handel med hndvben stor betydning .
I denne henseende vil det blive ndvendigt at n frem til trovrdige flles holdninger i EU i de kommende mneder .
Vi vil fortsat rdfre os tt med vores partnere under den forberedende proces , og vi vil samarbejde om at n frem til vedtagelse af effektive retningslinjer for konferencen .
<P>
De kunne fre til politisk eller retligt bindende instrumenter og et omfattende internationalt handlingsprogram til tackling af hndvbenproblemet .
Det glder efter min mening om at se vores bestrbelser i denne henseende som del af en omfattende tilgang til vbenpolitikken generelt og som del af den samlede bestrbelse p at gre udviklingsplanen for Fllesskabets omrde sammenhngende .
<P>
M jeg takke ordfreren igen for hans fremragende betnkning , der giver megen nyttig vejledning i , hvordan vi udvikler vores politik inden for dette yderst vigtige omrde .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Tak , kommissr .
<P>
Forhandlingen er udsat indtil kl . 21.00 .
<CHAPTER ID=10>
Et europisk omrde for forskning
<SPEAKER ID=187 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om et europisk omrde for forskning .
<SPEAKER ID=188 NAME="Busquin">
Hr. formand , rede medlemmer af Parlamentet , Kommissionen har i dag vedtaget en vigtig meddelelse for fremtidens forskning i EU .
Den foreslr retningslinjer for Unionens kommende aktiviteter i perioden 2002-2006 og isr for Unionens kommende rammeprogram for forskningen .
Mlet er at fastlgge , hvilket specifikt bidrag dette kan yde til realiseringen af det europiske omrde for forskning .
<P>
Med vedtagelse af Parlamentets beslutning af 18. maj 2000 har De givet en fast sttte til dette projekt , og dets gennemfrelse er netop nu blevet pbegyndt .
En gruppe reprsentanter for medlemsstaterne , der arbejder med profilering og kartografi p hjeste plan , er sledes blevet oprettet , og den samarbejder med Kommissionen .
Metoden og indikatorerne er blevet fastlagt , og de vil blive fremlagt p det nste mde i Rdet ( forskning ) .
De frste resultater bliver fremlagt for Det Europiske Rd , der skal mdes i marts nste r angende de konomiske og sociale sprgsml .
<P>
Men Unionens rammeprogram for forskning har ogs klart en specifik rolle .
Her er det i vrigt ndvendigt igen at se nrmere p dets udformning , dets vilkr for gennemfrelse og isr dets metoder til at gribe ind .
Retningslinjerne , der er beskrevet i den meddelelse , der blev vedtaget i morges , er blevet defineret i denne nd , isr p grundlag af konklusionerne i evalueringsrapporten for fem rs forskning produceret af et panel af uafhngige eksperter samt en midtvejsundersgelse af det femte rammeprogram foretaget af Kommissionen .
<P>
Retningslinjerne er fastlagt p en sdan mde , at vi med Unionens forskningsprogram bedre kan strukturere forskningen i EU .
De grundlggende principper for retningslinjerne er flgende . Man gr fra en tilgangsvinkel centreret om de enkelte forskningsprojekter til en bredere metode , der bygger p en rkke sammenhngende aktiviteter , hvoraf Unionens kun udgr en delmngde .
En reel koncentration af indsatsen p temaer , for hvilke der findes en EU-aktivitet , udgr et plus , nemlig en EU-mervrdi .
Det nr man frem til ved at anvende de kriterier , der benyttes til at fastlgge denne mervrdi ved at anvende en rangordnings- og udelukkelsesmetode .
Indfrelse af aktivitetsformer af lngere varighed , mellemled mellem sttte til projekter og institutionel finansiering , samt anvendelse af instrumenter med variabel geometri , som det nvnes i traktaten , nrmere bestemt Unionens deltagelse i nationale programmer , sdan som det er omtalt i traktatens artikel 169 .
<P>
Helt konkret foresls det specielt at vende tilbage til koncepter som oprettelse af netvrk for nationale programmer gennem sttte til gensidig bning af programmer og isr Unionens deltagelse i programmer , der afvikles koordineret ; oprettelse af EU-netvrk af hj kvalitet gennem dannelse af netvrk , der bestr af de nuvrende kapaciteter i medlemsstaterne grupperet omkring de flles handlingsprogrammer ; igangstning af store mlrettede forskningsprogrammer , der gennemfres af virksomhedskonsortier , universiteter og forskningscentre p grundlag af overordnede finansieringsplaner ; get sttte til regionale og nationale ordninger , der sttter innovation og forskning udfrt af de sm og mellemstore virksomheder ; en styrkelse og spredning af aktiviteter , der sttter infrastrukturer for forskning , der er i EU ' s interesse ; en forgelse og spredning af mobilitetsstipendier og mere generelt aktiviteter inden for menneskelige ressourcer .
<P>
Med disse nye metoder for aktiviteter flger der ogs nye forvaltningsmetoder .
Disse vil gre det muligt i betydeligt omfang at forge effekten af de igangsatte aktiviteter under det nuvrende rammeprogram med henblik p at ge antallet af projekter og forenkle procedurerne .
Formlet med holdningsdokumentet , der er blevet vedtaget i dag , er at stte gang i debatten med det samme , i frste omgang i institutionerne .
P grundlag af konklusionerne fra denne debat vil Kommissionen i februar mned fremlgge formelle forslag til rammeprogrammet for forskning 2002-2006 .
Disse forslag vil fje sig til en lang rkke specialiserede meddelelser , der reprsenterer lige s mange andre bidrag til at realisere det europiske omrde for forskning .
<P>
Jeg fr mulighed for detaljeret at fremlgge retningslinjerne og diskutere dem til bunds p mdet den 12. oktober i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi . Men jeg afventer med interesse Parlamentets udtalelse om dette dokument .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Tak , hr. kommissr .
Jeg kan se , at De tager Dem af opgaven at indfre rammen mellem 2002 og 2006 p en meget effektiv og dygtigt udfrt mde .
<P>
De siger , at De har i sinde at koncentrere Dem om projekter , hvor der er en betydelig europisk mervrdi , og at De derfor vil anvende visse kriterier .
Kunne De fortlle os lidt mere om , hvad disse kriterier kunne vre ?
Kunne De ogs sige , hvordan De ser Det Flles Forskningscenters rolle i gennemfrelsen af evalueringen af teknologiske programmer , der kan give os et fingerpeg om de typer omrder , hvor denne europiske mervrdi kan vre nyttigst ?
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil gerne stille et sprgsml .
Europa-Parlamentet rder i Budgetudvalget over 10 % af bevillingerne til de sm og mellemstore remrkede virksomheder .
Hvordan ser det nu ud her p dette nye omrde , navnlig hvad samarbejdet mellem forskningsinstitutterne og de store forskningsinstitutioner , mellem koncerner , sm virksomheder og enkeltpersoner angr ?
Kommer programmet specifikt ind p dette sprgsml ?
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , hr. kommissr , i Deres meddelelse om et europisk omrde for forskning nvnte De ogs forskernes manglende mobilitet og de problemer , der findes inden for Europa .
Derfor sprger jeg , om De har i sinde at lade denne meddelelse om et europisk omrde for forskning flge af lovgivningsinitiativer , f.eks. for at forbedre mobiliteten og ogs den sociale sikring i forbindelse med udlandsophold ?
<SPEAKER ID=192 NAME="Busquin">
Hr. formand , jeg vil gerne kortfattet svare forskellige parlamentarikere , der har udtalt sig , og samtidig sige , at jeg hber , vi nste torsdag kan f en mere dybtgende forhandling .
<P>
Jeg vil frst svare fru McNally . Sprgsmlet om EU-mervrdien fandtes allerede i kriterierne for indkaldelse af forslag , der omfattede en rkke elementer som f.eks. den multinationale dimension , deltagelse af adskillige medlemsstater , alts at projektet i det mindste havde en europisk dimension .
Disse elementer eksisterede sledes allerede tidligere .
Men indtil nu har der ikke ndvendigvis vret tale om nogen rangorden eller udelukkelseskriterier .
Det , vi nsker at styrke , er denne rangorden , og den afhnger af p hvilket niveau der gribes ind .
Det bliver ndvendigt at blive enige om en reel ranginddeling med det forml at undg ekstra bureaukrati .
Det er denne diskussion om kriterier , vi selvflgelig vil f med medlemsstaterne , men ogs med Parlamentets udtalelse .
<P>
Hvad angr Det Flles Forskningscenter , er det planen at gre dette til et ngleelement med flles reference og flles ekspertise .
Centret kommer til at spille en vigtig rolle .
De ved udmrket , at vi skal koncentrere Det Flles Forskningscenters indsats p omrder , hvor det kan tilfre denne EU-mervrdi , og det er netop rsagen til , at det er uafhngigt af svel den private sektor som medlemsstaterne .
<P>
Hvad angr problemerne for SMV , har vi naturligvis srget for , at de fr deres part i rammeprogrammet , som det er bestemt i beslutningen om budgettet .
Jeg overvrede netop i eftermiddags en flot demonstration .
Jeg ved ikke , om De har haft lejlighed til at se disse nye brandhjelme , der er resultatet af et samarbejde mellem tyske , franske og nederlandske virksomheder og forskningscentret TNO .
De udgr en ny generation af brandhjelme udviklet af SMV og er et meget markant eksempel p vores resultater p dette omrde .
Med hensyn til de aktiviteter , vi foreslr , kan De p side 16 i dokumentet om retningslinjerne lse , hvilke nye metoder vi har tnkt os at anvende , med en strre decentralisering over for sammenslutningerne og over for de nationale strukturer .
<P>
Endelig , hvad angr mobiliteten , hr . Linkohr , skal De vide , at det er et problem , vi er meget optaget af i alle dets sociale aspekter .
Mobilitetsgruppen er blevet oprettet p Kommissionsniveau med de forskellige medlemsstater , og den har sit frste mde den 20. oktober .
Gruppen er sammensat af reprsentanter for forskningsministerierne , men ogs ministre ssom social- og indenrigsministre , med henblik p at fjerne hindringerne for mobiliteten , f.eks. problemer med pensionen og med den frie bevgelse p EU ' s omrde .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans indledning , men jeg har alligevel nogle sprgsml .
De siger , at De tnker p en fuldstndig shake-up af rammeprogrammet .
Det forsgte vi allerede ved det femte rammeprogram , og sdan som det nu ser ud , har det ikke givet de store resultater .
<P>
I den beslutning De nvnte , som Parlamentet vedtog den 18. maj , og som jeg var ordfrer for , anbefalede jeg at oprette tvrfaglige forskningsgrupper , fordi innovationer isr finder sted i grnseomrdet mellem forskellige fag .
Det kan jeg ikke finde noget om i Deres rapport , som jeg nu har lst , og som De vedtog i denne uge .
Mit andet punkt , hr. kommissr , er , at De anbefaler , at EU deltager i nationale programmer .
Jeg har ogs skrevet , at Europa skal af med teknonationalismen , men igen , nr det drejer sig om rammeprogrammet , s spiller Parlamentet , og jeg gentager det endnu en gang , Parlamentet en meget vigtig rolle , og hvordan skal den rolle se ud , hvis der er tale om geomtrie variable ?
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. kommissr , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p et sprgsml , som er meget gammelt for dem , som har beskftiget sig med forskning .
I forbindelse med diskussioner og kontakter , som jeg har haft med forskermiljet , isr i Grkenland , hersker der stor bekymring for , om Kommissionen er for en forringelse af grundforskningen .
Det er i hvert fald tilsyneladende resultatet af budgetdiskussionen i Grkenland , hvor der er mange , som udbeder sig EU ' s holdning .
Er det rigtigt ? I en tid , hvor USA tilsyneladende fordobler den konomiske sttte til grundforskningen ?
Hvis det ikke er rigtigt , br grundforskningen s ikke stttes i alle landene , sm som store , naturligvis i forhold til deres centres og forskeres vrdi ?
<SPEAKER ID=195 NAME="Pitrasanta">
Hr. kommissr , jeg vil gerne sige mange tak for Deres meddelelse , der viser , at De meget hurtigt gennemfrer de forslag til retningslinjer , De har fremsat for det europiske omrde for forskning .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem , om De mener , man allerede i 2001 kan introducere pilotprojekter i forbindelse med forberedelsen af det sjette rammeprogram , herunder isr oprettelse af de forskningsnetvrk , De omtalte .
Endvidere vil jeg ogs gerne sprge Dem , om De kunne vre srligt opmrksom p forbindelserne mellem STOA og sprgsmlene angende Deres direktion , hvor De er den ansvarlige , for der er problemer .
Mange emner , der har med forskning at gre , bliver , nr de bliver udvalgt af STOA , opfattet negativt af tjenestegrenene .
Det er derfor ndvendigt , at man sammen med Dem overvejer dette punkt , isr i forholdet til Det Flles Forskningscenter ( FFC ) .
<P>
Til slut vil jeg gerne sprge Dem , om vi forholdsvis hurtigt kan udvikle forskningsaktiviteter p Euro-Middelhavsomrdet , idet De netop har haft et mde p Capri med forskningsministrene fra landene i henholdsvis Nord og Syd ; det er nemlig et emne , som Parlamentet er meget strkt optaget af .
<SPEAKER ID=196 NAME="Busquin">
Fru Plooij-van Gorsel , jeg takker Dem for Deres indlg , og jeg ved , i hvor hj grad Deres betnkning er en sttte til det europiske omrde for forskning .
Jeg tror , man skal vre klar over , at vores ml ikke er et klassisk rammeprogram .
De , der har erfaring , vil mske sige , at det har man allerede sagt adskillige gange .
<P>
Jeg mener , at vi i dag har behov for noget , der kan strukturere det europiske omrde for forskning , hvilket vil sige noget , der gr ud over rammeprogrammet og indgr som et supplement til de nationale programmer . Vi har behov for et strukturerende element , hvilket vil sige , at vi bliver ndt til at acceptere strukturer .
Jeg vil her gentage anden del af den variable geometri .
Det er rigtigt , at med en bning af nationale programmer i adskillige medlemsstater under et tema med EU-mervrdi kan Kommissionen og Unionen gribe ind .
Men den br gre det med kriterier , der giver den strst mulige tilgngelighed for samtlige elementer i EU , hvilket vil sige alle medlemslandene og endda ogs andre lande .
<P>
Der er nye koncepter at forsvare .
Vi har aldrig anvendt traktatens artikel 169 , men med denne artikel kan vi i hjere grad mobilisere og skabe strre sammenhng mellem de forskellige aktiviteter i medlemsstaterne .
<P>
Hvad angr tvrfaglighed deler jeg Deres holdning .
Det er korrekt , at dette punkt ikke er udviklet meget , men det er dog alligevel helt tydeligt nvnt i kriterierne .
I den forbindelse kan jeg citere flgende fra afsnit 3 p side 9 i nvnte dokument : " ndvendigheden af at kombinere de komplementre kompetencer , der fremlgges i de forskellige lande , specielt over for problemer med tvrfaglighed og med at vende tilbage til sammenlignende studier " .
<P>
Det er klart , at udviklingen i morgen - og det har De fremhvet i Deres betnkning - vil foreg p grnsen mellem forskellige teknologier og videnskaber som biologi og edb .
Det er sledes klart , at der vil blive taget hensyn til det tvrfaglige aspekt , og det vil i vrigt vre et af de elementer , der giver en EU-mervrdi .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om EU og dets manglende interesse i grundforskningen , mener jeg ikke , det er tilfldet .
Jeg mener endvidere , at denne tvedeling mellem grundforskning og anvendt forskning har overlevet sig selv .
P mange omrder ser vi , at elementer fra grundforskningen meget hurtigt dukker op som elementer i den anvendte forskning .
I de nuvrende rammeprogrammer er der sledes tale om en blanding af sprgsml , der hrer under henholdsvis grundforskningen og den anvendte forskning .
Jeg tror ikke , der i det tilflde skal foretages nogen adskillelse , under alle omstndigheder ikke efter min mening og heller ikke i det videnskabelige milj . Det synes ikke at vre af den opfattelse , at EU ' s programmer systematisk afviser grundforskningen .
Jeg tror , hr . Papayannakis , at vi vil f lejlighed til at genoptage vores diskussion , men der indgr ikke nogen adskillelse i vores indstilling .
Der er i vrigt heller ikke lngere nogen , der taler om denne opsplitning , og industrien beder ikke om den .
<P>
For at svare hr . Pitrasanta vil jeg gerne takke ham for hans indlg og hans konstruktive vilje .
Angende overvejelserne om STOA tror jeg , vi bliver ndt til at gre noget sammen , idet dette angr bde Parlamentet , Det Flles Forskningscenter og de fremsynede institutter i de forskellige medlemsstater .
Vi har en interesse i at have et bedre og mere dybtgende samarbejde .
Jeg er derfor ben over for enhver forhandling og diskussion om dette emne .
<P>
Mere specielt hvad angr Euro-Middelhavsomrdet mener jeg , De som jeg har kunnet konstatere , at der var en interesse hos bde de nordlige og de sydlige middelhavslande i at gennemfre flles forsknings- og teknologiske udviklingsaktivteter .
Men til dette punkt m jeg dog sige til Parlamentet , at det er vigtigt , at det behov , der er givet udtryk for , og som i vrigt er en motor for konomisk udvikling og innovation i denne region , bliver tilgodeset inden for Meda-programmet og alle de andre programmer for eksterne forbindelser .
<P>
P omrdet eksterne forbindelser har man undertiden en tendens til at mene , at forskningen og den teknologiske udvikling ikke er prioriteter .
Men jeg mener , de er ngleelementerne for en bedre forstelse og en strre mobilitet blandt forskere i Middelhavsomrdet .
Det er under alle omstndigheder konklusionerne fra mdet mellem ministrene for forskning og videnskab samlet til mde forrige weekend p Capri angende dette tema .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne bifalde hr . Busquins udtalelse .
Mange af de ider , som vi drftede i betnkningen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , er blevet accepteret .
<P>
Der er to sprgsml , som jeg gerne vil have , at hr . Busquin uddyber en smule nrmere for os her i eftermiddag .
Det frste er , at han i sin udtalelse specifikt nvnte EU-deltagelse i nationale programmer .
Kunne han mon uddybe lidt , hvad han mener med det , og sige , om det vil medfre , at EU delvis vil finansiere nationale programmer og fungere som koordinator , eller vil Det Flles Forskningscenter blive en af aktrerne i et bredere forskningsnetvrk p lige fod med f.eks. andre nationale forskerhold .
<P>
Jeg vil ogs gerne presse hr .
Busquin med hensyn til et sprgsml , som hr . Pitrasanta rejste , for jeg mener ikke , at han besvarede det , og det var et sprgsml , som jeg bestemt stttede .
Kan han bekrfte , at han vil overveje nogle pilotprogrammer i 2000-2001 for at udvikle nogle af de koncepter for netvrksdannelse , der ligger forud for fuld implementering ?
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har tre punkter .
For det frste glder det mig , at De sagde , at administrationen skal forbedres .
Faktisk knager det jo en gang imellem i fugerne ved administrationen af programmerne .
Hvilke konkrete skridt tnker De her p ?
<P>
For det andet er det sdan , at forskning altid ndrer vores samfund , og konsekvenserne af forskningen ndrer vores samfund .
Hvor befinder den sociokonomiske forskning sig i det europiske omrde for forskning ?
<P>
For det tredje udlber EKSF-traktaten i 2002 .
Derefter str der betydelige summer til rdighed for forskningen p stl- og kulomrdet .
Skal denne forskning integreres i det sjette rammeprogram ?
Skal der foretages en afstemning , og vil Parlamentet f medindflydelse p , hvad der skal ske med disse midler ?
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. kommissr , jeg vil gerne takke for Deres tilstedevrelse her i salen og for Deres meddelelse .
Det ser ud til , at Kommissionen tager hastige skridt mod realiseringen af et europisk omrde for forskning .
<P>
Jeg har to sprgsml : For det frste begrebet mervrdi , som De anvendte . Selv om det ikke er frste gang , det anvendes , leder det tankerne hen p konomiske kriterier for udviklingen af forskningen , hvilket kan fre til en kommercialisering af forskningen .
Uden at jeg vil se ned p den handelsmssige og praktiske side af udnyttelsen af forskningens resultater , s er jeg urolig for , at det mske bliver hovedkriteriet .
Mske kunne De dulme min uro ?
<P>
Det andet sprgsml har forbindelse med elitecentrene .
Har Kommissionen overvejet , hvilke kriterier disse elitecentre skal udvlges efter ?
<SPEAKER ID=200 NAME="Busquin">
Hr. formand , hr .
Harbour og hr .
Pitransanta , jeg beder Dem undskylde , at jeg ikke har givet dette svar . Frst og fremmest hvad angr piloterfaringerne 2000-2001 , vil vi gre , hvad vi kan for prcist at bestemme gennemfrligheden af visse elementer , herunder netvrkene .
Som De kan konstatere i dokumentet om retningslinjerne , er overvejelserne allerede begyndt p et par punkter , der vil blive realiseret til nste r , naturligvis inden for de begrnsninger , der er knyttet til de juridiske aspekter af det femte rammeprogram .
Vi kan dog udvise en smule smidighed i forbindelse med visse aspekter .
De fr tre eksempler i dokumentet om retningslinjerne , og jeg hber , vi fr lejlighed til at debattere dette i lbet af de kommende dage .
<P>
Med hensyn til det problem , De rejser , talte De om deltagelse i nationale programmer .
Jeg tror , dette er et nglesprgsml .
Selv om jeg ikke i dag kan give Dem et svar , s er det netop lige prcis det , jeg nskede med dette dokument om retningslinjerne , at opfordre medlemsstaterne til at tage stilling , for der bliver ikke noget europisk omrde for forskning , hvis det kun er Kommissionen , der nsker det .
Kommissionen og rammeprogrammet udgr kun 5 % af de offentlige udgifter til forskning .
Vi i Kommissionen kan derfor ikke tale om et europisk omrde for forskning , hvis vi kun har ansvaret for 5 % af denne forskning .
<P>
Derfor er det vigtigt , at medlemsstaterne p mdet den 16. mellem ministrene med ansvar for videnskaben forpligter sig til at bne de nationale programmer .
P det tidspunkt kan vi g ind og bidrage med at sikre en vis koordination .
De , der accepterer at bne programmerne , fremmer koordinationen og mobiliteten inden for en sammenhng , som endnu mangler at blive fastlagt , projekt for projekt naturligvis .
Ikke alle projekter vil blive bnet , idet nogle er lettere at integrere p EU-plan end andre .
<P>
Som svar til hr . Lange vil jeg sige , at vi allerede er begyndt at tage initiativer angende forvaltningen .
Der er hr .
Gerolds betnkning , hvorfra jeg forventer at f nogle ekstra elementer . Men jeg kan allerede nu sige Dem , at det iflge dette dokument bliver ndvendigt at forhje antallet af projekter .
For jeblikket er vi ved at drukne i en mngde alt for sm projekter , der tynger kraftigt p den administrative sektor , mangedobler begrnsningerne og skaber fejl .
<P>
Med hensyn til den sociokonomiske forskning str det helt klart , at den har sin plads .
Den vil f et helt kapitel om videnskaberne , samfundet og borgerne .
Vi vil udarbejde en meddelelse om dette emne .
Jeg tror faktisk , at forskningen og udviklingen i EU skal foreg sammen med borgerne .
Der ligger sledes en lang rkke muligheder , der skal tages op inden for den sociokonomiske forskning , p fdevareomrdet , de nye teknologier og isr bioteknologien .
<P>
Hvad angr EKSF-programmet , ved De , at der er indget en aftale , og at forskningen fortstter .
Den bliver ikke , indtil der foreligger bevis om det modsatte , totalt integreret i rammeprogrammerne , men bevarer sin sregenhed .
Det var i vrigt et nske hos dem , der forhandlede viderefrelsen af EKSF-forskningsprogrammet med Kommissionen .
<P>
Mit svar til hr . Alyssandrakis , er , at jeg ikke mener de kommercielle aspekter skal vre for dominerende .
Under alle omstndigheder er den forskning , man kan betegne som uegennyttig , hvilket vil sige uden kommercielt forml , undertiden er den , der giver de bedste resultater , bde konomisk og grundlggende .
Jeg tror , at alle i dag forstr , at det er ndvendigt at forskerne bevarer et frit udviklingsomrde , der er uafhngigt af rent kommercielle krav .
Deres sprgsml er relevant , men svaret m komme med anvendelsen .
Vi har ikke til hensigt at placere det kommercielle aspekt i forreste rkke p alle omrder inden for forskningen .
Der findes ganske vist mlrettet forskning , hvor det kommercielle aspekt er meget tydeligt , men der findes ogs forskning af mere grundlggende art , der endvidere tjener Unionens samlede politik og undertiden samtidig kommercielle interesser , men som en afledning .
<P>
Endelig vil vi , hvad angr centrene af hj kvalitet , udarbejde njagtigt de kriterier , der skal anvendes .
Men jeg vil dog gerne fremhve en stning , De kan lse i dokumentet om retningslinjerne , og som jeg lgger meget vgt p , fordi disse centre af hj kvalitet fremkalder mange sprgsml .
Det er ikke klogt at definere , hvad der er hj kvalitet , og hvad der ikke er det .
Vi mener alts , at man , nr den tid kommer , br forholde sig til disse retningslinjer og oprette et netvrk af fremragende offentlige kapaciteter , isr grupper fra universiteter og private firmaer , der vil blive sikret gennem mellemleddet af flles aktivitetsprogrammer p langt sigt .
Det er sledes en bottom-up-operation , der snarere gennemfres med forskellige grupper , der organiserer sig i netvrk , end med hypercentre .
Det bliver hjtydende grupper p EU- og p verdensplan , der samler sig og opretter netvrk , uanset hvor de mtte befinde sig .
Med dagens informationsteknologi er dette ikke lngere noget problem uanset gruppernes strrelse .
<SPEAKER ID=201 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Busquin .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=11>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0540 / 2000 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=204 NAME="Helena Torres Marques">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0726 / 00 ) :
<P>
Om : Gennemfrelsen af budgettet for Samhrighedsfonden I de senere r har gennemfrelsen af budgettet for Samhrighedsfonden ligget p et ekstremt hjt niveau .
<P>
Hvordan begrunder Kommissionen , at gennemfrelsesprocenten for frste halvr af 2000 har vret lavere end 1 % i betragtning af , at ndringerne af forordningen om denne fond ( i modstning til strukturfondene ) har vret meget begrnsede ?
<SPEAKER ID=205 NAME="Barnier">
Jeg er meget glad for , at fru Torres Marques med sit sprgsml giver mig lejlighed til over for Parlamentets plenarforsamling at forklare anvendelsen af forpligtelsesbevillinger til Samhrighedsfonden , hvilket har interesse i det land , hvor hun er valgt , men ogs i andre lande som Irland , Grkenland og Spanien .
Jeg vil ligeledes give udtryk for min bekymring over det meget lave niveau for forpligtelsesbevillinger ved udgangen af august mned - kun 16 % , fru Torres Marques - og , selv om udviklingen er get i den rigtige retning siden , gentage min bekymring , som jeg meddelte Udvalget om Regionalpolitik og Transport den 11. september .
<P>
Man har kontaktet de grske , irske og portugisiske myndigheder for at bede disse landes regeringer om at fremskynde indsendelsen af deres projekter under Samhrighedsfonden .
<P>
Vi har fra Spanien modtaget en rkke projekter , der giver mig hb om , at dette land opnr en total udnyttelse af forpligtelserne for indevrende r , naturligvis med forbehold for den tekniske ekspertise til projekterne .
<P>
Hvad angr Portugal , fru Torres Marques , men isr Grkenland , giver antallet af projekter mig ikke mulighed for i dag at nre det samme hb om en tilfredsstillende udnyttelse af bevillingerne .
Forst mig ret , og jeg nsker over for Dem og alle de pgldende folkevalgte at undg enhver misforstelse .
Jeg vil ikke pege fingre eller uddele plus- eller minuspoint .
Jeg har ansvaret for s stramt og aktivt som muligt at forvalte EU ' s andet budget for regionalpolitikken og Samhrighedsfonden .
Jeg skal aflgge regnskab , ikke kun til Revisionsretten og skatteyderne , men frst og fremmest til Europa-Parlamentet , der har ansvaret for at kontrollere og godkende dette budget , og jeg mener , det er min opgave og min pligt , nr jeg finder det relevant , at fortlle , hvad der foregr og gre det tydeligt i respekt for den budgetmyndighed , Europa-Parlamentet udgr .
<P>
Der er begrundelser , der forklarer mangelen p de projekter , der er indsendt til Kommissionen indtil nu .
P den ene side efter den indsats , der blev ydet for at forpligte sig p samtlige bevillinger ved udgangen af 1999 , var indtrngende anmodninger i begyndelsen af dette finansr om finansiering af nye projekter forsteligt nok meget begrnsede .
Da vi p den anden side befinder os i det frste r af den nye periode for programlgningen , m jeg sige , at det er en klar kendsgerning , at samhrighedslandene , heriblandt Deres , har koncentreret deres indsats om programlgningen af Ml 1 .
I vrigt har jeg offentligt , specielt i Lissabon , hvor premierministeren og fru Lisa Ferreira var til stede , givet udtryk for Kommissionens store tilfredshed med kvaliteten af det arbejde , de portugisiske myndigheder har udfrt i samarbejde med de lokale myndigheder omkring programlgningen for Ml 1 .
<P>
Men denne ekstremt vigtige indsats har betydet , at man ikke p samme tid har kunnet yde den samme indsats med hensyn til Samhrighedsfonden .
Jeg vil sige til de pgldende lande , at de nu br yde denne indsats og hurtigt fremlgge et tilstrkkeligt antal solide projekter .
Sker det ikke , kan de risikere , at visse bevillinger afsat for 2000 til Samhrighedsfonden vil vre definitivt tabt .
<P>
I modstning til , hvad der er overvejet i den interinstitutionelle aftale for strukturfondene , er der ikke planlagt nogen overfrsel af budgettet til kommende finansr for Samhrighedsfonden .
Dennes modtagerlande br derfor vre fuldt bevidste om , at de kun har ganske kort tid til at modtage og tilrettelgge projekter i indevrende budgetr .
Nu har jeg beskrevet situationen s bent som muligt , fru Torres Marques , og jeg takker Dem for at have givet mig denne lejlighed til at udtale mig .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Mange tak , hr. kommissr , for p Kommissionens vegne at vre kommet for at besvare dette sprgsml , der for os er af stor betydning .
Jeg tror dog , hr. kommissr , undskyld , at jeg siger det , at De ikke er ganske velorienteret .
Mske er det fravret af den tjeneste , som De netop har omtalt - og som fandtes under den foregende Kommission - der kun angr Samhrighedsfonden , der ikke gr det muligt for Dem at rde over mere konkrete oplysninger .
Ud fra de oplysninger , som jeg rder over , og i forlngelse af det , De sagde i Udvalget om Regionalpolitik , ved jeg , at Portugal har fremlagt projekter , der overstiger strukturfonden , svel inden for transport som inden for milj .
<P>
De ved , at denne fond altid er blevet forvaltet p bedste vis af de fire lande , og at der altid har vret gennemfrelsesrater p 100 % .
De burde vre meget opsat p at vide besked om , hvorfor lande , der altid har gjort det , de skulle , nu ikke synes at gre det .
Jeg mener , at bolden ligger p Deres banehalvdel ; Deres tjenester har oplysningerne , men de skal ogs kunne give dem fra sig .
Min frygt er , hr. kommissr , at Kommissionen forsger at udnytte situationen med henblik p i budgettet for 2001 at skre ned i bevillingerne til Samhrighedsfonden .
Det finder vi os ikke i !
<SPEAKER ID=207 NAME="Barnier">
Fru Torres Marques , jeg har lyttet meget opmrksomt til Dem , men jeg ved ikke , hvad De taler om , nr De nvner muligheden for , at vi vil beskre budgettet .
Perioden for den foregende programperiode sluttede med udgangen af 1999 .
Vi befinder os i dag i en ny programperiode , og det er denne periode , jeg hovedsagelig skal tage mig af og aflgge regnskab for , hvilket dog ikke forbyder mig i samarbejde med fru Schreyer og under Budgetkontroludvalgets og Udvalget om Regionalpolitiks kontrol at vre meget rvgen , nr jeg salderer de tidligere programmer .
Men jeg har nogle problemer i den forbindelse , hvad angr bevillinger , der undertiden gr temmelig hjt op under Ml 1 , Ml 2 og Samhrighedsfonden .
<P>
Men jeg vil gerne gentage , at Portugal har klaret sig godt i den foregende periode .
Men jeg skal sige Dem det lige ud , og jeg skal give Dem tallene fra den 26. september , at de bevillinger , der reelt er afsat til Portugal for den nye periode - jeg har kun vret kommissr i et r - belber sig til 2,6 % .
Ja , De hrte rigtigt : 2,6 % .
<P>
Jeg kender de generelle bestemmelser for henholdsvis strukturfondene og Samhrighedsfonden , og jeg ved , de ikke er ens .
Jeg advarer derfor og siger : Vr p vagt !
Man kan ikke overfre programmer og budgetter til kommende finansr , og man risikerer for Samhrighedsfondens vedkommende at miste en rkke bevillinger .
<P>
Jeg har skrevet til fru Ferreira , til hvem jeg har et meget godt og konstruktivt forhold , for at meddele hende min bekymring .
Jeg ved , at Deres land yder en stor indsats for at indsende et tilstrkkeligt antal projekter til mig .
Vi vil vurdere det tekniske indhold hurtigst muligt , sdan at Deres land som de vrige samhrighedslande ikke skal lide og vil kunne nyde godt af samtlige de pgldende bevillinger .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="FR" NAME="Papayannakis">
Hr. kommissr , jeg vil gerne bede Dem om to oplysninger .
De har givet tallet 2,6 % for Portugal .
Kan De give os tallene for Spanien og Grkenland ?
<P>
Mit nste sprgsml er flgende : Ud over Samhrighedsfonden er der fllesskabssttterammen , strukturfondene , de regionale programmer osv . Fra hvilke lande har De modtaget definitive projekter , og hvilke programmer fra hvilke lande har De allerede godkendt ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Barnier">
Jeg kan ikke p stende fod i detaljer fortlle Dem om de projekter , der er gjort parat inden for Fllesskabets sttterammer for de lande , der modtager sttte under strukturfondenes Ml 1 .
Jeg har givet alle disse oplysninger til Udvalget om Regionalpolitik den 11. september , og hvis De nsker det , skal jeg skaffe dem i aften eller i morgen , prcis de samme , som jeg gav det kompetente udvalg i fuld benhed den 11. september , for mindre end en mned siden for alle de pgldende lande .
<P>
Jeg er ikke virkelig bekymret for Ml 1 , hvad angr nogen af de pgldende lande og heller ikke meget , hvad angr Ml 2 . Tingene bevger sig fremad , og forhandlingerne om enhedsdokumenterne for programlgningen er generelt i gang .
Jeg mener at kunne huske , at man for jeblikket forhandler 83 ud af de 102 DOCUP , der skal underskrives .
<P>
Hvorfor bliver jeg ved med at tale om Samhrighedsfonden ?
Det er fordi , jeg nsker at gentage , at dens generelle bestemmelser er forskellige fra strukturfondenes ( Ml 1 og Ml 2 ) , og fordi jeg ikke , selv om jeg var presset til det , kunne fre programmet for Samhrighedsfonden videre .
Det vil sige , at pengene risikerer at g tabt .
Det er grunden til , at jeg slr alarm , men stadig uden at pege fingre ad noget land . At forberede alt dette p et r for de syv kommende r krver en meget stor indsats fra de regionale og nationale forvaltninger , fra regeringerne og fra Kommissionens funktionrer .
<P>
De har bedt mig om tallene for de andre lande .
Den 26. september var de udnyttede bevillinger 26,2 % for Spanien , 4,9 % for Grkenland og 2,6 % for Portugal .
Der er ikke registreret nogen udnyttede bevillinger for Irland fra denne dato , men Irlands situation er meget speciel .
Samlet har vi den 26. september udnyttet 17,6 % af bevillingerne til Samhrighedsfonden .
<SPEAKER ID=210 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=211 NAME="Neil MacCormick">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0730 / 00 ) :
<P>
Om : Olie- og benzinafgifter De gldende olie- og benzinsafgiftssatser i Det Forenede Kongerige ligger vsentligt over niveauet i de vrige medlemsstater .
Konsekvenserne af denne afgift rammer i srlig grad de fjernere liggende dele af landet , som f.eks. de skotske grnseomrder , det skotske hjland og de skotske er .
Dette forvrider i alvorlig grad konkurrencen bde mellem sm og mellemstore virksomheder i disse omrder og multinationale og andre store selskaber , som opererer i hele Det Forenede Kongerige , mellem turistvirksomheder i disse omrder og hotelkder , der er koncentreret i store centre i nrheden af det europiske kontinent , som f.eks. London , og endelig mellem landmnd og fiskeri i de fjernere liggende omrder og landmnd og fiskere i mere gunstigt beliggende omrder .
<P>
Vil Kommissionen vre rede til at gennemfre en undersgelse af , om det alt for hje olie- og benzinafgiftsniveau i Det Forenede Kongerige er i modstrid med konkurrencelovgivningen i henhold til traktaterne og derfor ulovligt ?
Hvad har Kommissionen til hensigt at foretage i denne sag ?
<SPEAKER ID=212 NAME="Bolkestein">
Det sprgsml , som det rede parlamentsmedlem stillede , er meget aktuelt , men for at kunne besvare det klart , er jeg ndt til frst at minde om oprindelsen til den flles lovgivning om brndstofafgifter .
I 1987 fremlagde Kommissionen forskellige forslag om indirekte skatter for at afskaffe de skattemssige grnser i forbindelse med gennemfrelsen af det indre marked .
Med hensyn til forbrugsafgifter var det Kommissionens hensigt at gennemfre en fuldstndig harmonisering af afgiften p mineralolie i Fllesskabet gennem indfrelse af en unik forbrugssats for alle typer produkter .
Vedtagelsen af sdanne foranstaltninger ville helt sikkert have gjort det muligt at undg den konkurrenceforvridning , som parlamentsmedlemmet henviser til i dag .
Forslaget mdte imidlertid stor modstand i visse medlemsstater .
<P>
I 1989 indgav Kommissionen et nyt forslag , som skulle vre mere fleksibelt .
Det forslag , som ud over minimumssatser omfattede snvre margener og mlsatser , blev imidlertid igen forkastet af medlemsstaterne .
Til sidst besluttede medlemsstaterne i 1992 enstemmigt at indfre et flles beskatningssystem for afgifter p mineralolie , som kun omfattede en minimumsafgiftssats for hver enkelt type mineralolie efter dennes anvendelse : det vil sige som brndstof i kretjer , til industrielt eller kommercielt brug eller til opvarmning .
Jeg understreger , at de flles mindstesatser ikke er ndret siden 192 , og at forbrugsafgifterne i dag i praksis tit ligger meget hjere end de flles mindstesatser og endvidere er meget forskellige fra land til land .
Som det rede parlamentsmedlem bemrkede , er forbrugsafgifterne i Det Forenede Kongerige p benzin og diesel anvendt som motorbrndstof de hjeste i Europa , men forbrugsafgifterne p fyringsolie og petroleum - for s vidt det anvendes - til industrielle og kommercielle forml eller opvarmning ligger ligesom forbrugsafgifterne p tung fyringsolie langt under de hjeste satser i Unionen .
Der tegner sig alts et nuanceret billede , og det er heller ikke sledes , at alle forbrugsafgifter p mineralolie er hjere i Det Forenede Kongerige end andre steder i Europa .
<P>
Til sidst frer faststtelsen p hjt plan af forbrugsafgifterne p mineralolie ikke til manglende overholdelse af de flles konkurrenceforskrifter .
Derimod kunne der gives statssttte , alts en bestemt form for statssttte , hvis kun bestemte sektorer havde fordel af afvigelsen fra den generelle ordning , og foreneligheden af sdan en sttteforanstaltning m s undersges i lyset af traktaten .
Det var mit svar i frste omgang , hr. formand , .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg er hr . Bolkestein taknemmelig for hans meget omhyggelige svar p mit sprgsml , men jeg er ikke sikker p , at han besvarede det fuldt ud .
For at gre sagen klarere blev dette sprgsml , som Kommissionen vil vide , fremsat , inden protesterne begyndte , og det blev inspireret af klager fra folk i min valgkreds .
Der var f.eks. en virksomhed p en North Uist , som er beskftiget med vedligeholdelse af stenbrud og veje .
Det synes at vre en meget god id , at sm og mellemstore virksomheder kan byde p og konkurrere om vedligeholdelse af veje p er af denne slags .
Det er godt for beskftigelsen og for den sociale samhrighed .
Hvis brndstofsudgifterne for en virksomhed som denne er mere end dobbelt s hje , som de er for multinationale virksomheder med baser andetsteds i Skotland , som kan byde p de samme entrepriser , forvrider dette helt klart konkurrencen alvorligt til skade for de afsidesliggende samfund .
<P>
Jeg stter pris p de bemrkninger , hr . Bolkestein kom med , og jeg ved , at hovedreglen i traktaterne forbyder , at man forlanger mere af fremmede end af de hjemlige virksomheder , men den generelle regel for rimelig konkurrence i Europa br finde anvendelse , og dr , hvor beskatningsniveauerne er fuldstndig ude af proportioner , br vi se p den virkning , som konkurrencelovgivningen kan have p situationen , til trods for den generelle regel om , at disse sprgsml hrer under medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=214 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil sige til hr . MacCormick , at Kommissionen ikke har nogen midler til at ve indflydelse p forbrugsafgiftsfaststtelsen for mineralolieprodukter i medlemsstaterne .
Jeg vil gre det klart og fastholde dette , for , som jeg sagde i mit svar i frste omgang , har Kommissionen gjort adskillige forsg p at f medlemsstaterne til at blive enige om en harmonisering af forbrugsafgifterne netop for at undg handelsforvridninger , som kan opst som flge af forskellene herp .
Hr . MacCormick vil erkende , at disse forsg fra Kommissionens side er blevet afvist af Rdet .
Derfor har Kommissionen nu engang ikke nogen instrumenter til at f medlemsstaterne til at ndre niveauet for deres forbrugsafgifter .
Det er det frste punkt , som jeg gerne vil gentage og fastholde .
<P>
For det andet er det sdan , hvilket hr . MacCormick godt ved , at hvor medlemsstater med finanspolitiske midler begunstiger en bestemt erhvervssektor , overtrder de derved reglerne om statssttte , i dette tilflde finanspolitisk statssttte , som er lig subsidier .
Hr . MacCormick gr med rette efter ligebehandling og lige og rimelig konkurrence .
Hvis en srlig sektor eller region begunstiges gennem finanspolitiske midler , overtrdes lovgivningen om rimelig og lige konkurrence , og Kommissionen , i skikkelse af min kollega , hr . Monti , vil tage affre .
<P>
For det tredje vil hr . MacCormick vide , at der findes en rkke undtagelser fra princippet om bestemte forbrugsskatteniveauer .
Disse undtagelser har rod i artikel 8 , stk . 4 i EU-direktiv 92 / 81 , og der er i alt ca .
100 af disse .
Disse undtagelser kaldes artikel 8 , stk . 4-undtagelser .
<P>
Kommissionen ser for nrvrende p alle disse undtagelser og undersger , om de br forlnges , og i givet fald i hvor lang tid .
I forbindelse med denne gennemgang vil Kommissionen ogs besvare sprgsmlet om , hvorvidt sdanne undtagelser udgr en overtrdelse af traktatens regler om statssttte , for en undtagelse kan helt klart tangere finanspolitisk statssttte , og hvis der er en overlapning , kan det give Kommissionen anledning til at skride ind .
<P>
Jeg vil vende tilbage til den pgldende sag , som endnu ikke var kommet mig for re . Jeg formoder , at de betingelser , som store og sm virksomheder opererer under , er forbundet med forbrugsafgiften p de mineralolier , som de bruger , og s lnge forbrugsafgifterne er lig hinanden eller mere eller mindre de samme for disse forskellige brancher , er der ikke meget rderum for Kommissionen til at skride ind .
Jeg hber , at jeg gr dette klart .
Hvis jeg ikke har overbevist hr . MacCormick , hber jeg , at det mske kan lykkes mig efter dette mde .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Hr. formand , rsagen til , at priserne er forskellige mellem erne og fastlandet har ikke noget at gre med forbrugsafgiften .
Forbrugsafgiften er njagtig den samme overalt i Det Forenede Kongerige .
Jeg vil gerne stille dette sprgsml : Er Kommissionen bekendt med en nyligt offentliggjort hjt anerkendt svensk videnskabelig undersgelse , der har pvist , at , hvis man ser p alle omkostninger , ligger transportomkostningerne i Det Forenede Kongerige rent faktisk omkring gennemsnittet i Den Europiske Union som helhed ?
Hvis man ser p de indirekte lnomkostninger , omkostningerne i forbindelse med registrering og forsikring af motorkretjer og vejafgifter , er Det Forenede Kongerige ikke dyrere at kre i end nogen anden del af Den Europiske Union .
I betragtning af Fllesskabets forpligtelse til at overholde dets Kyoto-forpligtelser , kunne jeg godt lide at vide , om kommissren vil acceptere , at den bedste mde at gre dette p er ved hjere brndstofsafgifter frem for at hve de andre transportomkostninger .
Hvis man nsker at spare p brndstoffet , er den bedste mde at gre det p brndstofsafgifter og ikke andre former for beskatning .
<SPEAKER ID=216 NAME="Bolkestein">
Jeg vil sige til hr . Martin , at der helt klart er en forbindelse mellem prisen p enhver form for brndstof for forbrugeren og eftersprgslen efter dette brndstof .
Det er den eftersprgselsstyrede priselasticitet .
Det er en mekanisme , som jeg gr ud fra , at hr . Martin er bekendt med .
Selv om elasticitetskurvens prcise form er noget , vi kan diskutere , s er det en kendsgerning , at den eksisterer , hvis man ser p konomiens olieintensitet , og hvordan denne intensitet har ndret sig .
<P>
Siden oliekrisen i 70 ' erne er den omtrent halveret .
Der kan ikke herske nogen tvivl om , at intensitet vil komme til at spille en yderst vigtig rolle p lngere sigt .
Hvis hr . Martin derfor tager i betragtning , at han , hvis vi nsker at n de mlstninger og ml , som blev fastlagt i Kyoto-aftalen , og en hj oliepris for forbrugeren ville fremme dette ml , har logikken i det konomiske rsonnement bag sig .
Logikken i det konomiske rsonnement sttter den udtalelse , som hr .
Martin kom med . Man kan naturligvis g lidt videre med det nske - som jeg afleder af hans ord - om at opfylde de tilsagn , som vi indgik i Kyoto , ved at sige , at andre energiformer kan hjlpe os med at n det ml .
F.eks. er atomkraft en meget ijnefaldende energiform .
Det er ikke del af min porteflje at beskftige mig med energi , og navnlig ikke med atomkraft , men eftersom hr . Martin har begivet sig ind p et konomisk spor i sit rsonnement , fler jeg , at jeg kan komme med denne bemrkning .
<P>
Der er andre sider af dette billede .
Hvis man stter olieprisen op , s ver man negativ indflydelse p den konomiske vkst .
I bde den vestlige verden og udviklingslandene har beregninger vist , at en forgelse af olieprisen - 5 dollar eller 10 dollar pr. tnde - betyder , at den konomiske vkst vil lide med 0,2 % eller 0,5 % eller deromkring .
S det er ikke noget enkelt billede .
Kyoto er vigtig .
Vi nsker alle at n de ml , der blev fastsat dr .
Den hje oliepris gr , at vi nr dette ml , men der er ogs en negativ faktor for den konomiske vkst med dens medflgende konsekvenser i form af mere arbejdslshed .
<P>
Det er ikke noget enkelt billede .
Jeg vil advare medlemmerne - hvor dette mtte vre ndvendigt - imod en for ensidig holdning til hele dette problem .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , jeg accepterer kommissrens afbalancerede argumenter om Kyoto og de konomiske flgevirkninger heraf , men det , vi taler om her , er fjerntliggende , randomrder .
Hvis Kommissionen ikke har nogen instrumenter til at ve indflydelse p forbrugsafgifterne i medlemsstaterne , og hvis det ikke er tilladt at begunstige visse erhverv i henhold til konkurrencereglerne , vil det da , hvor en region lider under srlige ulemper p grund af denne fjerne og perifere beliggenhed , kun vre et sprgsml om at udligne tingene og ikke om at give srlig prference , hvis det blev tilladt at indfre differentierede forbrugsafgifter under disse srlige omstndigheder ?
<SPEAKER ID=218 NAME="Bolkestein">
Jeg vil gerne sige til hr . Purvis , at sprgsmlet om naturlige regionale ugunstige omstndigheder formentlig er et sprgsml for de nationale regeringer , eftersom en del af deres vlgere bor i disse fjerntliggende randomrder .
Det kan ogs vre , at de hrer under min kollega , hr . Barnier , som talte til forsamlingen her for lidt siden .
<P>
Jeg for min del er ansvarlig for Unionens finanspolitiske sprgsml , for s vidt som jeg fr lov til det af medlemsstaterne .
Det ville ikke vre rigtigt , hvis jeg sagde , at der skulle opns en geografisk fordel ved finanspolitiske midler , s her m jeg skuffe hr . Purvis .
Men hvis han kommer til mig med en konkret sag , en konkret region , eller hvad det end mtte vre , vil jeg med glde tage sagen op med min kollega , hr . Barnier .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=220 NAME="Michl Ebner">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0743 / 00 ) :
<P>
Om : Budgetkonto til mindretalssprog Den Europiske Unions bevillinger til fordel for mindretalssprog har i perioden 1983-1995 vret udsat for en konstant stigning og nede med 4 mio. i 1995 op p et maksimumbelb .
Siden da er disse bevillinger uforsteligt nok blevet reduceret , sledes at de i det lbende r kun udgr 3,5 mio . .
<P>
Dette er desto mere mrkeligt , i og med at Den Europiske Union str umiddelbart foran udvidelsen mod st og at mindretalssprgsml i denne forbindelse fr stadig strre betydning , navnlig med henblik p en god informationsudveksling .
Endvidere er de hidtidige aktiviteter , som f.eks. opbygningen af et onlinenet for regionale sprog og mindretalssprog , som varetages af kontoret for mindre udbredte sprog og de tre Mercator-centre , blevet modtaget positivt .
<P>
Kan Kommissionen derfor meddele , hvor hje bevillingerne til fremme af mindretalssprog vil vre for det nste r og om der er planlagt en forhjelse i forhold til belbet i 2000 ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Reding">
Hr. formand , som svar til det rede medlem vil jeg gerne sige , at udkastet til budgetforslag , der blev vedtaget den 10. maj af Kommissionen , indeholder en bevilling p 1 million euro p budgetpost A-3015 , og dette er til Det Europiske Kontor for Mindre Udbredte Sprog og Mercator-centrene .
Kommissionen har ikke indfrt specifikke bevillinger til finansiering af projekter direkte til fordel for regionale sprog og mindretalssprog af rsager , som jeg vil gre nrmere rede for .
<P>
Den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen om budgetdisciplinen og forbedring af budgetproceduren prciserer , at bevillinger til aktiviteter uden juridisk grundlag - hvilket er tilfldet for projekter til fremme og bevaring af regionale og mindretalskulturer og -sprog - maksimalt kan vre indskrevet i tre budgetfinansr , dog p betingelse af , at der er planer om et juridisk grundlag p et senere tidspunkt .
<P>
Givet denne begrnsning og med henblik p finansieringsmuligheder for interessante projekter for mindretalssprog i forbindelse med Det Europiske Sprogr 2001 er det blevet besluttet ikke at indfre specifikke bevillinger i 2001 , men jeg overvejer muligheden af en mere varig sttte i fremtiden til disse sprog inden for den ramme , der blev fastlagt med aftalen fra 1999 .
Med andre ord regner jeg virkelig med , at Det Europiske Sprogr kan stte noget i gang , og at vi ved udgangen af i r sammen kan finde en lsning , der ikke lngere tvinger os til hvert r igen at skulle sls for at finde finansieringsmuligheder .
<P>
Det er dog noteret , at regionale og mindretalskulturer og -sprog kan modtage sttte fra en rkke andre handlingsprogrammer , herunder f.eks. eksempel de forberedende aktiviteter , der sigter p at stimulere anvendelsen af det numeriske indhold p de verdensomspndende netvrk og at fremme den sproglige mangfoldighed i informationssamfundet : Kultur 2000 og Media i det omfang de foreslede projekter medvirker til at realisere mlene for disse aktiviteter .
Der er dog ikke afsat belb specielt til mindretalssprog under disse aktiviteter , hvilket dog ikke forhindrer , at man kan anvende disse programmer til dette forml .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , tak for Deres redegrelse , fru kommissr .
Jeg kunne naturligvis nske , at de nu kunne optrde i rollen som julemand og fortlle os , hvor mange penge vi i fremtiden yderligere skal tilvejebringe for mindretallene og til sttte af mindretalssprogene .
Jeg kender naturligvis den retlige ramme .
Jeg vil gerne komme ind p problemstillingen som helhed og i den forbindelse sprge , om man ikke ogs i fremtiden kan se nogle muligheder i strukturfondene .
<P>
For f uger siden udkom p Braunmller-forlaget en bog af dr .
Christoph Pan med titlen " Volksgruppen in Europa - Ein Handbuch " , som opregner , at der i Den Europiske Union findes hen imod 60 mindretalssituationer , og p det europiske kontinent 300 .
Af i alt 750 millioner indbyggere lever 100 millioner i en mindretalssituation .
Hvis de central- og steuropiske lande var medlemmer af Den Europiske Union , ville vi f yderligere ca . 50 mindretal oven i de eksisterende 60 mindretal i Den Europiske Union bestende af De 15 .
<P>
Nedbrydningen af de indre grnser er bestemt et betydeligt fremskridt , men vi m vre forberedt p disse mindretal .
Ville det her vre muligt at stille finansielle midler til rdighed via frtiltrdelsesprogrammerne og via strukturfondene ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Reding">
Hr. formand , kollegerne i Parlamentet ved sikkert , at strukturfondene - og det er noget nyt - har ganske mange penge til kulturelle aktiviteter , fordi jeg sammen med Michel Barnier har lagt vgt p , at strukturfondene ikke kun skal investere i veje og lufthavne , men ogs i mennesker .
<P>
Det forholder sig blot sdan , at ansgninger til strukturfondene ikke kan indgives af Kommissionen eller Europa-Parlamentet , men kun via regeringerne .
Hvis alts regeringerne nsker at benytte strukturfondene til udvikling af sprog og sttte til mindretalssprogene , har de mulighed for det .
I s fald er det naturligvis meget vigtigt , at de nationale parlamentsmedlemmer opfordrer deres regering til at gre noget .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 4 .
<SPEAKER ID=225 NAME="Lennart Sacrdeus">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0762 / 00 ) :
<P>
Om : Bekmpelse af brnesex turisme ECPAT Sverige har siden 1998 drevet projektet " adfrdskodeks for rejsearrangrer til bekmpelse af brnesex turisme " for at f rejsearrangrer til at forpligte sig til at bringe eftersprgslen efter denne type af rejser til ophr .
I betragtning af at projektet omfatter Tyskland og strig , har EU siden november 1999 ydet finansiering op til 60 % .
Der krves en ny beslutning fra Kommissionen , for at projektet fortsat kan modtage finansiel sttte efter november .
Der er endnu ikke indledt nogen ny ansgningsprocedure for sttten , og derfor er der bekymring for , at finansieringen vil ophre .
Kampen mod sexhandel med brn er efter min mening et sprgsml , som Kommissionen br prioritere .
Kan Kommissionen oplyse , om der vil blive indledt en ny ansgningsprocedure , for at der kan ydes ny finansiering til ECPAT ' s projekt ?
<SPEAKER ID=226 NAME="Liikanen">
Jeg vil besvare sprgsmlene fra hr . Sacrdeus og fru Theorin om de samme emne under t .
<P>
Kommissionen er enig i betydningen af at bekmpe brnesexturisme .
Kommissionen vil fortstte sin indsats med at beskytte den menneskelige vrdighed ved at forebygge og bekmpe vold mod brn , herunder brnesexturisme inden for samarbejdet om retlige og indre anliggender .
<P>
Sidste forr og sommer gennemfrte Europa-Kommissionen en generel gennemgang af sine aktiviteter og menneskelige ressourcer .
Den 26. juli 2000 konkluderede Kommissionen , at den havde brug for mere end 1.200 ekstra stillinger for at kunne klare alle sine opgaver .
<P>
Hidtil er Kommissionens udvende opgaver get , mens dens politiske og lovgivningsmssige arbejde er faldet relativt set .
I juli besluttede Kommissionen at vende denne udvikling og reducere sine udvende opgaver for at have tilstrkkelige menneskelige ressourcer til de politiske , lovgivningsmssige og konceptuelle opgaver .
<P>
For en lang rkke sektorer betyder dette en reduktion og udfasning af aktiviteter .
Navnlig aktiviteter finansieret over sm budgetposter vil blive reduceret , fordi de er meget arbejdskraftintensive .
<P>
Oplysningskampagnerne om sexturisme har spillet en vigtig rolle .
Men som flge af de manglende ressourcer og i overensstemmelse med den almindelige tendens til at spare sm budgetposter vk , vil disse aktiviteter blive udfaset .
Kommissionen vil sledes ikke indg nye finansieringsforpligtelser til nste r .
Men Kommissionen vil dog gre sit bedste for at bruge bevillingerne til disse aktiviteter i dette rs budget .
Jeg har instrueret mine tjenestegrene om at finde den mest effektive lsning inden for de nste par uger .
<P>
En indstilling af sttten til informationskampagnen betyder imidlertid ikke , at Kommissionen vil opgive sine andre aktiviteter til beskyttelse af brn mod vold og misbrug , herunder Stop-programmet .
Kommissionen er i frd med at udarbejde et forslag om fornyelse af programmet senere i r , og brnesexturisme vil vre en af de ting , den vil have under overvejelse .
<P>
Kommissionen er ogs i frd med at udarbejde lovgivningsmssige forslag om seksuel udnyttelse af brn og brnepornografi i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Tampere .
Forslagene vil forsge at tilnrme definitioner , forseelser og straffe og den eksterritoriale anvendelse af medlemsstaternes straffelove om seksuel udnyttelse af brn .
<P>
P dette omrder har medlemsstaterne et strre ansvar .
Men Kommissionen vil dog i tt samarbejde med medlemsstaterne fortsat spille en aktiv rolle med at udvikle og bevare en sammenhngende europisk politik til beskyttelse af brn imod vold .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Jeg vil gerne takke kommissr Liikanen for svaret , selv om jeg af gode grunde ikke er ret begejstret for det .
Jeg sprger mig selv , om denne sag er blevet kastet frem og tilbage mellem de forskellige kommissrer , uden at nogen i sidste ende virkelig har taget ansvaret for sprgsmlet .
Sdanne oplysninger findes .
Det andet , jeg gerne vil sprge om , er , om De mener , at sagsbehandlingen er tilfredsstillende .
<P>
For det tredje : Hvordan tolker De i lyset af studvidelsen beslutningen om at fjerne ressourcer fra en kamp med samme ml , nemlig bekmpelse af brnesexturismen , som fres i Sverige , strig og Tyskland , nr vi ved , at der netop er problemer med prostitution og menneskehandel i et stort antal ansgerlande ?
<P>
For det fjerde : Kommissionens formand , Romano Prodi , indledte for nylig et stormlb mod Ministerrdets magt .
Hvordan ville De opfatte det , hvis den svenske regering under sit formandskab demonstrerede denne magt ved at g ind for en genindfrelse af den konomiske sttte til ECPAT Sverige ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Liikanen">
Frst vil jeg gerne understrege , at det i den forrige Kommission var Anita Gradin , som var meget aktiv p dette omrde .
Hun var ansvarlig for retlige anliggender .
Derfor var det ogs ganske logisk .
Det var vigtige aktiviteter , og jeg psknner hendes arbejde .
Jeg har ogs talt med hende .
<P>
Med hensyn til konkrete forslag om finansiering har jeg ikke mulighed for at tage stilling her , da vi m flge den normale procedure .
Jeg har som sagt bedt mine medarbejdere finde en lsning , som skulle gre det muligt at udnytte den nuvrende budgetbevilling , det vil sige de penge , som vi har budgetteret med i 2000 .
Jeg mener dog , at vi br finde en partner , som arbejder internationalt .
<P>
Endvidere er det klart , at hvert formandskab skal have sit eget program .
Skulle en sdan situation opst , m vi drfte den senere .
<P>
Jeg vil dog endnu en gang sige , at vi m koncentrere vores indsats p dette omrde , samtidig med at det er vigtigt at gre det p et mere politisk plan , og vi m koncentrere os om Stop-programmet , der vedrrer det samme omrde .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Det er naturligvis udmrket , at Kommissionen har skiftet mening i denne sag .
Det ville vre delggende , hvis man fjernede sttten til bekmpelsen af brnesexturisme .
Det kan da ikke vre EU ' s politik .
Hvert r tvinges mere end en million brn ind i brneprostitution .
Disse brn udnyttes i stigende grad af turister og forretningsmnd , som pfaldende ofte kommer fra Europa .
At den store pdofiliskandale i Belgien ikke lngere fr de store overskrifter frem i medierne , betyder jo ikke , at brneprostitutionen er forsvundet .
<P>
Sttten til ECPAT er utrolig vigtig .
Det er helt i trd med Rdets afgrelse fra 1999 om en indsats imod brnesexturisme og med den beslutning , Parlamentet vedtog s sent som i marts mned .
At inddrage sttten til dette arbejde vil derfor vre at g stik imod bde Rdets og Parlamentets krav om en hj prioritering af kampen imod brneprostitution .
Hvordan Kommissionen rent teknisk lser problemet , skal vi naturligvis have fundet et svar p , men hovedsagen er , at dette vigtige arbejde fortsat stttes af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=230 NAME="Liikanen">
Jeg har overvejet forskellige muligheder .
En af dem er at samarbejde med World Tourism Organisation , WTO .
Det er alts ikke det samme WTO , som vi oftest taler om .
World Tourism Organisation optrder globalt , ikke blot i industrilande , men ogs i de udviklingslande , hvor disse problemer findes i dag .
<P>
Vi har ikke truffet nogen beslutning endnu , men hber at kunne trffe forholdsregler , enten sammen med WTO eller med en anden organisation , s vi kan finansiere projekter i r .
Jeg ved , at den svenske organisation , som De nvnte , allerede tidligere har samarbejdet med WTO , s disse to organisationer kender hinanden godt .
Jeg hber , at vi kan finde en lsning sammen med WTO , sledes at de sidste tre mneder af i r er tilstrkkelige til , at vi kan aktivere denne budgetpost .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=232 NAME="Ioannis Marinos">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0781 / 00 ) :
<P>
Om : Euroen Kan Kommissionen oplyse , om den har foretaget nogen undersgelse vedrrende omkostningerne i forbindelse med de europiske virksomheders tilpasning til euroen ? Hvad er i s fald resultaterne af denne undersgelse , og hvad er de gennemsnitlige omkostninger , som hver europisk virksomhed og isr de sm virksomheder skulle afholde for at tilpasse sig til de forandringer , som flger af euroens indfrelse som flles valuta fra den 1. januar 2002 ?
Er der forudset noget konomisk bidrag fra Fllesskabet til Unionens virksomheder ( isr de svageste ) for at lette belastningerne som flge af de kommende forandringer ?
Endvidere er der iflge specialister fare for , at de ikke rettidigt vil kunne tilpasse deres edb-systemer og software , hvilket vil kunne bringe deres funktion i fare og medfre , at man m vende tilbage til hndskrevne dokumenter .
Er Kommissionen enig i disse forudsigelser , og hvad har den til hensigt at gre for at forebygge sdanne problemer ?
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til David Byrne
<SPEAKER ID=233 NAME="Liikanen">
Undersgelser viser , at skabelsen af den flles valuta medfrer betydelige overordnede konomiske fordele .
Derfor br indfrelsen af euroen ses som en investering snarere end som en omkostning for de involverede konomiske operatrer .
<P>
Undersgelser af de potentielle omkostninger i forbindelse med overgangen for individuelle virksomheder ville kun give et delvist billede og kunne vre vildledende .
<P>
Hvad angr kompensation , indtager medlemsstaterne og Kommissionen den holdning , at de offentlige myndigheder og de private konomiske operatrer hver isr vil bre omkostningerne i forbindelse med overgangen inden for deres respektive omrder .
Kommissionen mener , at alle virksomheder vil vre i stand til at forberede sig i tide til den endelige overgang til euroen , herunder tilpasningen af deres edb-systemer og software .
Men den nuvrende status for forberedelserne giver anledning til bekymring .
For mange sm og mellemstore virksomheder er stadig ikke fuldt ud klar over konsekvenserne af overgangen for deres virksomheder , navnlig hvad angr retsreglerne for beskatning og regnskaber og deres software .
Kommissionen og medlemsstaterne er for nrvrende ved at optrappe deres bestrbelser p at formidle information til afhjlpning af denne situation .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Jeg vil gerne takke kommissren mange gange for hans kortfattede , men prcise svar .
Problemet er godt nok , at de sm og mellemstore virksomheder , svel som de store naturligvis , opfordres til at ptage sig byrden med henblik p at udnytte indfrelsen af euroen , men sprgsmlet er , om de sm og mellemstore virksomheder kan bre denne byrde uden passende sttte .
For hvis de ikke kan det , og selv om de mske senere fr fordele af det , s bliver resultatet mske , at de bliver ndt til at lukke , sdan som vi hrte p et seminar , som blev afholdt i Bruxelles for tre mneder siden .
Det burde man tage hjde for , for vi taler om millioner af sm og mellemstore virksomheder over hele Europa .
Eftersom jeg s kommissren tve over , om der gres tilstrkkelige fremskridt med hensyn til information og forberedelse , vil jeg desuden gerne sprge , om han har statistiske data om den procentsats , som skal dkke tilpasningen for de sm og mellemstore virksomheder - lad os holde fast ved dem - i de forskellige lande , og jeg vil i srdeleshed gerne sprge , om han har data for Grkenland .
<SPEAKER ID=235 NAME="Liikanen">
Hr. formand , det er planen , at vi skal drfte dette sprgsml i Kommissionen i nste uge .
Hr . Solbes skal forelgge en meddelelse om srlige foranstaltninger til at stte gang i overgangen til euroen .
Jeg er sikker p , at hr . Solbes , der er ansvarlig for dette omrde , vil komme ind p de nrmere enkeltheder , og jeg vil viderebringe Deres budskab til Kommissionen nste onsdag , nr vi trffer beslutning om sprgsmlet .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , i frste rkke ville det interessere mig at vide , hvordan diskussionen om euroen skal fortstte efter den danske folkeafstemning , og hvilke planer Kommissionen har om at ndre sin informationsstrategi ?
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Jeg er ikke sikker p , om dette er et tillgssprgsml til hr . Marinos : Det er et meget bredt sprgsml .
<P>
Under alle omstndigheder kan hr . Liikanen besvare det , hvis han nsker det eller kan , men det er et meget bredt sprgsml .
<P>
Hr . Liikanen , De kan sttte Dem til mine ord .
<SPEAKER ID=238 NAME="Liikanen">
Hr. formand , meget kort . 11 lande har accepteret euroen .
For dem fortstter alt som sdvanlig .
Disse lande forbereder alt for at ndre deres sedler og mnter .
Denne filosofiske politiske diskussion er ikke lngere p dagsordenen , men generelt kan vi drfte farerne ved en folkeafstemning , men mske i en anden sammenhng .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 7 .
<SPEAKER ID=240 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0724 / 00 ) :
<P>
Om : Levnedsmiddelhygiejne i forbindelse med jagt Kommissionen har for nylig forelagt omfattende forslag om levnedsmiddelhygiejne - KOM ( 2000 ) 438 .
Regelsttet er meget stort og berrer flere forskrifter i forbindelse med jagt .
Har Kommissionen opgjort , hvilken virkning forslagene vil f for rensdyravl og elgjagt i Sverige og Finland ?
Omfatter regelsttets krav til jagt , f.eks. p elg , ogs behandling af kd til eget brug ?
<SPEAKER ID=241 NAME="Byrne">
Hr. formand , det forslag om levnedsmiddelhygiejne , som medlemmet henviser til , er en konsolidering og forenkling af det eksisterende st af hygiejneregler , der er indeholdt i 17 forskellige direktiver .
Disse omfatter direktiv 92 / 45 af 16. juni 1992 om sundhedsmssige og dyresundhedsmssige problemer i forbindelse med nedlgning af vildt og afstning af kd heraf , der allerede faststter en rkke hygiejneregler for vildt .
<P>
De eksisterende levnedsmiddelhygiejneregler er blevet forenklet med det nye forslag .
De bliver prsenteret p en klarere mde , og undvendige detaljer er blevet slettet .
De foreslede regler er helt bestemt mindre omfattende end de eksisterende regler .
I forslaget er reglerne om kd fra nedlagt vildt en mindre , men vsentlig del .
Det m frst understreges , at forslaget om jagt p vildt ikke finder anvendelse p rensdyr , og det er heller ikke meningen , at det skal omfatte kd til jgerens eget private forbrug .
Forslaget giver mere ansvar til jgeren , nr det glder om at bedmme , om kdet fra det nedlagte vildt , der leveres direkte til forbrugeren , er egnet til menneskefde .
Forslaget sigter p at sikre , at jgere er i stand til at foretage en bedmmelse af sdant kds sikkerhed .
Forbundet af professionelle jgere vil komme til at spille en vigtig rolle , nr det glder om at sikre , at jgere har de kvalifikationer , der skal til , for at foretage en sdan bedmmelse .
<P>
Dette glder ogs for elgen .
Forslagets indvirkning er begrnset .
Der er allerede nu en forpligtelse i Finland til , at man skal indlevere elge , der er blevet skudt og solgt til restauranter , til kontrol hos den kompetente myndighed , og nogle medlemsstater anvender allerede reglerne , sdan som de er foreslet .
Forslaget er blevet udarbejdet i tt samarbejde med sammenslutningen af jgerforbund i Den Europiske Union .
Det menes , at forbrugertilliden til fdevarernes sikkerhed vil blive get med dette gede ansvar til jgerne .
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg takker kommissren for svaret , og jeg har et tillgssprgsml .
Det forholder sig sledes , at elgjagten er meget omfattende i Sverige og Finland .
Titusinder jager elg , og det kd , man fr ud af det , er et vigtigt bidrag til husholdningen .
<P>
De fleste , som gr p jagt , bruger kdet selv .
Det bruges af familien eller af venner , bekendte eller slgtninge .
Jeg vil gerne have en garanti fra kommissren om , at de regler , der findes her i dokumentet under ingen omstndigheder glder for kd , der anvendes til husholdningen .
Dette kd skal vre undtaget fra disse regler .
Hvis man skal anvende disse regler p kd , som man selv spiser , vil det fre til en bureaukratisk katastrofe for elgjagten .
<SPEAKER ID=243 NAME="Byrne">
Jeg er glad for at kunne forsikre det rede medlem om , at disse regler ikke vil finde anvendelse , nr det glder privat brug .
<SPEAKER ID=244 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=245 NAME="Patricia McKenna, overtaget af fru Lucas">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0738 / 00 ) :
<P>
Om : Transport af levende dyr En ny kommissionsrapport om en mission , der blev gennemfrt i Frankrig i november 1999 , og en undersgelse for nylig i Italien gennemfrt af Compassion in World Farming and Animal Angels viser , at adskillige medlemsstater stadig ikke overholder Rdets direktiv 91 / 628 / EF ) om beskyttelse af dyr under transport , som ndret ved 95 / 29 / EF ) .
Det fremgr af denne rapport , at visse transportfirmaer undlader at stoppe og give dyrene et hvil de steder , de har angivet i deres ruteplaner ?
<P>
Rapporten nvner ogs alvorlige overtrdelser i forbindelse med kretjernes standard og den maksimale transporttid for dyr , der transporteres ind i og gennem Frankrig .
Kan Kommissionen oplyse , hvilken medlemstat de dyr og kretjer , der refereres til i punkt 5.4.2. i rapporten , kommer fra , og ligeledes fra hvilken medlemstat , de i punkt 5.3.1 omtalte dyr kommer fra ?
Hvilke sanktioner vil Kommissionen ivkstte over for Frankrig og disse medlemstater ?
<SPEAKER ID=246 NAME="Byrne">
Jeg deler den bekymring , der er kommet til udtryk om , at reglerne om transport af dyr ikke bliver tilstrkkelig hndhvet i visse omrder .
Mens medlemsstaterne har ansvaret for den daglige hndhvelse af fllesskabslovgivningen , foretager Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret under mit generaldirektorat srlige kontrol- og inspektionsbesg for at kontrollere , om medlemsstaterne anvender fllesskabslovgivningen p en effektiv og ensartet mde .
<P>
I henhold til fllesskabslovgivningen skal virksomheder , der transporterer levende dyr , forud for transporten forelgge en ruteplan for de kompetente myndigheder p afrejsestedet , nr rejsen er af mere end otte timers varighed .
Ved deres tilbagekomst skal transportvirksomhederne sende dokumentation for de tilbagelagte ruter til den samme kompetente myndighed .
De kompetente myndigheder p afrejsestedet skal navnlig kontrollere , om denne dokumentation for de tilbagelagte ruter er blevet returneret , samt om rejserne er blevet gennemfrt efter planen .
<P>
Under det kontrolbesg , der er blevet nvnt , og som blev aflagt i Frankrig i november 1999 , fandt man ud af , at de ruteplaner , der var stemplet af de kompetente myndigheder p afrejsestedet , ikke var korrekt gennemfrt , og at transporttidsgrnserne ofte var overskredet .
Rapporten fra det nvnte kontrolbesg , som Levnedsmiddel- og Veterinrkontoret aflagde , henviser isr til transportvirksomheder , hvis rejser udgr fra Irland .
<P>
Hvad Frankrig angr , venter Kommissionen p at blive informeret om de foranstaltninger , der er truffet af de kompetente myndigheder vedrrende nogle af de henstillinger , der er fremsat i Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets rapport , og navnlig om den foranstaltning , der er truffet for at sikre , at ruteplanerne bliver anvendt og underskrevet p korrekt vis .
Der er for nylig blevet sendt en rykker til de franske myndigheder .
De irske myndigheder er blevet orienteret om Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets iagttagelser , og nrmere enkeltheder med hensyn til de ppegede mangler er blevet sendt .
<P>
Kommissionen er for nrvrende i frd med at overvge situationen i begge tilflde .
Hvis det fremgr , at en medlemsstat gentagne gange undlader at hndhve fllesskabslovgivningen , vil Kommissionen overveje at indlede en overtrdelsesprocedure i henhold til artikel 226 , hvilket den allerede har gjort over for andre medlemsstater , nr det glder beskyttelse af dyr under transport .
<P>
Jeg vil forelgge en rapport om medlemsstaternes implementering af fllesskabslovgivningen om beskyttelse af dyr under transport for Rdet og Europa-Parlamentet .
Kommissionens rapport vil omfatte de iagttagelser , der er nvnt i Levnedsmiddel- og Veterinrkontorets inspektionsrapporter .
Nr denne rapport er frdiggjort , har jeg i sinde at fremstte forslag til forbedring af transporten af dyr , og vi vil ogs tage os af problemet om den utilstrkkelige hndhvelse af transporttidsgrnserne .
<P>
Jeg vil slutte af med at forsikre Dem om , at dyrevelfrd str meget hjt p Kommissionens dagsorden .
Jeg ser frem til yderligere drftelser af disse sprgsml , nr jeg forelgger rapporten om transport af dyr inden for de nste par uger .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Tak for det svar og for Deres skitsering af planerne for dette direktiv .
Som kommissren har angivet , er virkeligheden ofte ret s anderledes .
<P>
Jeg vil bl.a. sprge om grnseovergangen Gorica mellem Slovenien og Italien .
I renes lb har de italienske myndigheder ignoreret kravet i direktivet og har gjort s godt som ingenting for at lette lidelserne for de levende dyr , der ankommer fra steuropa .
<P>
Den seneste klage , der er indgivet af Den Europiske Gruppe for Dyrevelfrd i april i r , resulterede i , at Kommissionen langt om lnge gik med til at indlede overtrdelsesprocedurer imod Italien .
Jeg vil gerne have , at kommissren siger lidt mere om det srlige sprgsml om overtrdelsesprocedurerne mod Italien .
Hvordan gr det med dem ?
Er de blevet indledt , og hvis ikke , hvornr vil det s ske ?
<SPEAKER ID=248 NAME="Byrne">
Hvad ansgerlandene angr , kan jeg fortlle Dem , at der har fundet mder sted med dem om dette sprgsml om transport af dyr , og forelbige aftaler er indget .
Kommissionens mening er blevet tilkendegivet og taget til efterretning .
<P>
Hvad Italien angr , har jeg haft en uformel samtale med den relevante minister om dette sprgsml .
Han har angivet over for mig , at han vil srge for forbedringer p omrdet .
Vi overvejer at indlede overtrdelsesprocedurer imod denne medlemsstat , men det er endnu ikke sket .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Dette sprgsml vedrrer det samme .
Mske ikke lige de langvarige dyretransporter , men transporten til slagteriet og det , der sker inden .
<P>
I dag har vi her i Parlamentet vedtaget nogle betnkninger , og dermed er vi slet ind p den lange vej mod sikre fdevarer i Europa .
Hvornr regner kommissren med at fremstte direktivforslag , som sikrer husdyrholdet , det vil sige opfodringen , vores behandling af de dyr , vi opdrtter , hvordan vi transporterer dem til slagtning osv .
? Hvornr kommer disse direktiver i den lange rkke af direktiver ?
<SPEAKER ID=250 NAME="Byrne">
Som jeg oplyste , arbejder Kommissionen for nrvrende p en rapport om gennemfrelsen af et dyretransportdirektiv for medlemsstaterne .
Vi er kommet ret langt med denne rapport , og den vil , hber jeg , fre til yderligere forslag om forbedring af den eksisterende situation , og navnlig af det eksisterende direktiv .
<P>
Vi drftede dette sprgsml tidligere ved mit mde med Gruppen De Grnne .
Rapporten vil blive oversendt til Parlamentet , nr tiden er inde .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=252 NAME="Efstratios Korakas">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0755 / 00 ) :
<P>
Om : De negative flger af importen af genetisk ndret ssd for bomuldsdyrkningen Importen af bomuldssd , isr fra De Forenede Stater , som er forurenet med sm mngder genetisk ndret ssd , har medfrt alvorlige problemer for bomuldsdyrkningen i Grkenland med negative flger p langt sigt .
Disse problemer opstod , fordi EU og den grske regering bevidst har undladt at skabe de ndvendige juridiske rammer p fllesskabsplan eller nationalt plan , som skal forhindre importen fra tredjelande af genetisk materiale og videreformeringsmateriale , som er forurenet med genetisk ndrede organismer .
<P>
Den nvnte forsmmelse er fortsat ikke blevet afhjulpet p trods af de negative flger , som den allerede har forrsaget . Kommissionen bedes p baggrund heraf oplyse , hvilke foranstaltninger EU agter at trffe for i fremtiden at forhindre importen af genetisk materiale og videreformeringsmateriale , som er forurenet med genetisk ndrede organismer ?
<SPEAKER ID=253 NAME="Byrne">
I henhold til det gldende rdsdirektiv 92 / 20 om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer m produkter , der indeholder eller bestr af GMO , ikke slges , medmindre der gives tilsagn i henhold til bestemmelserne i dette srlige direktiv .
Selv om dette endnu ikke er afspejlet i den relevante fllesskabslovgivning om fr , vil dette princip ogs finde anvendelse p de partier af fr af konventionelle plantesorter af forskellige slgter og arter , herunder bomuld , der indeholder urenheder af genetisk modificerede fr , som ikke er godkendt af EU .
Medlemsstaterne er ansvarlige for tilsyn og kontrol for at sikre overholdelsen af direktiv 90 / 220 .
<P>
I Kommissionens hvidbog om fdevaresikkerhed har man forudset behovet for at ndre bilagene til de eksisterende direktiver om afstning af fr med henblik p for det frste at faststte dyrkningsbetingelserne og andre krav om renhed vedrrende den tilfldige tilstedevrelse af genetisk modificerede fr i partier af fr af traditionelle plantesorter og for det andet at faststte de nrmere enkeltheder for mrkningskravene for fr af genetisk modificerede planter .
<P>
Kommissionens tjenestegrene er p.t. i frd med at udarbejde et udkast til direktiv fra Kommissionen , der omfatter disse sprgsml og ogs bomuldsfr .
Men under dette rs forrssning blev Kommissionen informeret om opfangning af importerede fr af konventionelle sorter af forskellige arter , herunder bomuld , der indeholdt spor af genetisk modificerede fr .
De pgldende medlemsstater reagerede forskelligt med hensyn til opfangningerne .
Hvad angr de foranstaltninger , der blev truffet af de grske myndigheder , vil jeg ogs henvise til det svar , der er blevet givet af min kollega , fru Wallstrm , til mundtligt sprgsml H-742 / 2000 .
<P>
Den Stende Komit for Fr og Plantemateriale henhrende under Landbrug , Havebrug og Skovbrug har drftet en plan om en samordnet og harmoniseret forelbig indsats over for genetisk modificerede frurenheder i konventionelle frsorter .
I henhold til denne plan vil medlemsstaterne straks lade afholde afprvning af et betydeligt antal partier af konventionelle frsorter for at fastsl tilstedevrelsen af genetisk modificerede fr , inden nye , beslgtede fllesskabsforanstaltninger trder i kraft .
<P>
Der blev fastsat et st kriterier for en flles metode til prveudtagning og prvning af tilstedevrelsen af genetisk modificerede fr og til indskriden i tilflde af opsporing af genetisk modificerede fr .
Disse kriterier er for nrvrende under drftelse .
Denne forelbige handlingsplan vil omfatte perioden , indtil beslgtet ny lovgivning trder i kraft , for at undg en utilfredsstillende situation i lighed med den , vi havde tidligere i r , i forbindelse med fremtidige sningsperioder .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Vores sprgsml var klart : Hvilke foranstaltninger nsker Kommissionen at trffe ?
Kommissren fortalte os om visse generelle foranstaltninger , som skal trffes osv .
Men der var ikke en eneste konkret , praktisk foranstaltning til at forhindre importen af genetisk ndret ssd .
Hvorledes skal vi tolke det ?
Jo , ligesom i dag kan vi udtrykke vores forhbninger om gode hensigter .
Men mangelen p enhver praktisk foranstaltning til at afvrge importerne fra USA og andre tredjelande af genetisk videreformeringsmateriale , der er forurenet med genetisk modificerede organismer , forstter .
Efter vores mening burde De , hr. kommissr , f.eks. krve , at der flger et obligatorisk dokument med lasterne , et bevis fra en kreditvrdig , anerkendt international organisation eller laboratorium , som attesterer , at de partier ssd , som importeres , er fri for genetisk modificerede organismer .
Men noget sdant beder De ikke om .
Det er en praktisk foranstaltning , som De straks kunne skride til .
<SPEAKER ID=255 NAME="Byrne">
Jeg er glad for at kunne meddele , at Den Stende Veterinrkomit med ansvar for fr har holdt en rkke mder i juni , juli og september om dette srlige sprgsml med henblik p at n frem til en midlertidig aftale mellem medlemsstaterne om , hvordan man behandler en situation som denne i afventningen af gennemfrelsen af den lovgivning , jeg talte om .
Der foregr sledes aktive overvejelser om dette sprgsml , og der bliver gjort forsg p at n frem til en aftale med medlemsstaterne om , hvordan man skal tackle dette srlige problem .
Det lser efter min mening problemet p kort sigt .
<P>
Med hensyn til de sprgsml , De rejste i Deres tillgssprgsml , er det langfristede aspekt for nrvrende genstand for et igangvrende arbejde i mit GD , og de srlige sprgsml , som De nvnte - sdanne sprgsml som mrkning og sporbarhed - bliver behandlet dr .
Der er her tale om vigtige og komplekse sprgsml , som fortjener fuld opmrksomhed , og jeg er glad for at kunne fortlle Dem , at de er under behandling under hensyntagen til dette .
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=257 NAME="Phillip Whitehead">
Sprgsml nr . 11 af ( H-0774 / 00 ) :
<P>
Om : Sundheds- og sikkerhedsmssige advarsler vedrrende privat anvendelse af display-enheder Vil Kommissionen i forlngelse af min brevveksling om dette emne med kommissr Byrne give fast tilsagn om , at den vil foretage en yderligere undersgelse af , om der er behov for et direktiv for at give sundheds- og sikkerhedsmssige rd til forldre og lrere , hvis brn / elever benytter computerudstyr enten hjemme eller i skolen ?
Kan Kommissionen oplyse , hvornr den vil give meddelelse om resultaterne af sin undersgelse p dette omrde ?
Vil Kommissionen endelig kommentere fremskridtene i medlemsstaterne , som i henhold til Rdets resolution af 17. december 1998 , blev opfordret til at se p muligheden for frivillige aftaler mellem producent- og forbrugersammenslutninger om udformning af informative og forbrugervenlige brugsanvisninger ?
<SPEAKER ID=258 NAME="Byrne">
Dette er en sag , der strengt taget i det store og hele henhrer under min kollega , hr . Liikanens ansvarsomrde .
Men efter at have rdfrt mig med hans tjenestegrene kan jeg informere Dem om , at der findes bestemmelser om vsentlige sikkerhedskrav vedrrende computerudstyr anvendt til privat brug eller p arbejdspladsen i et direktiv om elektriske produkter , det skaldte lavspndingsdirektiv , samt i direktivet om radioudstyr og telekommunikationsterminaler .
<P>
Der er blevet udviklet srlige standarder af standardiseringsorganer med hensyn til en rkke af disse sikkerhedsaspekter .
Der findes ogs nogle sikkerhedskrav om jenvrn p arbejdspladsen i direktivet om sikkerhed p arbejdspladsen , men der findes endnu ingen for privat brug .
Desuden finder Rdets henstilling om begrnsning af offentlighedens eksponering for elektromagnetiske felter ogs anvendelse p sikkerhedsaspekter i forbindelse med computerudstyr .
Hvad disse aspekter angr , har Kommissionen allerede udarbejdet et mandat til standardiseringsorganerne om forslag til standarder for brug af computere over lngere tid .
<P>
Hvad angr rd , der kan gives forldre og lrere , hvis brn og elever anvender computere , er producenterne i henhold til den gldende lovgivning forpligtet til at levere en vejledning i sikker anvendelse af udstyret , hvis det findes ndvendigt .
Den generelle produktsikkerhed forpligter ligeledes producenten til at oplyse forbrugeren om risici .
<P>
I lbet af dette efterr vil Kommissionen bede CENELEC om at overveje udvikling af standarder for den virkning , som terminaler og computerskrme til privat brug mtte have p jnene , svel som indfjelse af information og advarsler til forldre og lrere om dette aspekt .
De ergonomiske aspekter vil ogs blive vurderet for at se , om der er behov for et indgreb p fllesskabsplan .
P dette stadium finder Kommissionen ikke , at der er behov for et srligt direktiv , der omfatter advarsler til forldre , som det rede medlem peger p .
Standardisering vil kunne imdeg de bekymringer , der er blevet givet udtryk for .
Den samme metode er f.eks. blevet fulgt i forbindelse med behandling af ldres og handicappedes srlige behov i relation til informations- og kommunikationsteknologi .
<P>
Hvad angr det mere generelle sprgsml om medlemsstaternes opflgning af Rdets forordning om brugsanvisninger for tekniske forbrugsgoder , br det bemrkes , at denne forordning er rettet mod medlemsstaterne og de erhvervsdrivende og ikke omfatter nogen srlig opflgning fra Kommissionens side .
Men Kommissionen vil anmode medlemsstaterne om at oplyse om den opflgning , der har fundet sted i forbindelse med forordningen .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , jeg er kommissren taknemmelig for disse oplysninger og for nogle tegn p fremskridt i undersgelsen af dette sprgsml .
Vil han ikke give mig ret i , at det er forkert her at sondre mellem sikkerhed p arbejdspladsen og sikkerhed i klassevrelset eller sikkerhed for barnet , der arbejder hjemme ?
<P>
Er det ikke sdan , at der br ses mindst lige s meget p sikkerheden for folk i sidstnvnte omgivelser , navnlig eftersom vi i den tid , der er get , siden 1999-direktivet trdte i kraft , ved ret meget mere om de mulige skadelige virkninger for unge mennesker af ioniserende og ikke-ioniserende strling ?
<SPEAKER ID=260 NAME="Byrne">
Set fra et logisk synspunkt er jeg helt enig . Problemet i forbindelse med dette sprgsml er , at Kommissionen og de europiske institutioner har langt strre kompetence , nr det glder lovgivning om arbejdspladsen , end de f.eks. har , nr det glder lovgivning omkring private hjem .
Svaret p Deres sprgsml er , at Kommissionens befjelser ikke rkker s langt .
<P>
Sprgsml til Chris Patten
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 12 .
<SPEAKER ID=262 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0728 / 00 ) :
<P>
Om : Ddsstraf ved stening over Maryam Ayubi p grund af gteskabsbrud Er det Kommissionen bekendt , at den 30-rige Maryam Ayubi i juli p grund af gteskabsbrud blev dmt til dden ved stening efter den iranske strafferet , som bygger p den muslimske sharia ?
Vil EU ' s reprsentanter og diplomatiske reprsentationer tage denne alvorlige krnkelse af menneskerettighederne i Iran i betragtning p et tidspunkt , hvor FN ' s kommende resolutioner formuleres og vedtages , bl.a. de resolutioner , som i disse dage udarbejdes til millenniumtopmdet ?
<SPEAKER ID=263 NAME="Patten">
Maryam Ayubis sag er yderst foruroligende .
Som det rede medlem ved , er den iranske straffelov baseret p den islamiske sharialov .
Ddsstraf er almindelig .
De iranske myndigheder er udmrket klar over vores modstand mod ddsstraffen .
Vi har gentaget denne holdning ved talrige lejligheder .
I februar 2000 anmodede Den Europiske Union Iran om at indfre et moratorium for ddsstraffen i klvandet p de ddsstraffe , som fire studenterledere var blevet idmt .
<P>
Vi har ingen rapporter om , hvorvidt ddsstraffen over fru Ayubi er blevet eksekveret .
Iflge EU-diplomater i Teheran er der imidlertid ikke blevet eksekveret nogen ddsstraffe ved stening i Iran i de sidste tre r .
Kommissionen er meget bekymret over den drlige menneskerettighedssituation i Iran generelt .
De iranske myndigheder er godt klar over den betydning , vi tillgger disse sprgsml .
Det nylige parlamentsvalg i Iran vil , hber vi , give anledning til udvikling af en mere produktiv dialog om menneskerettigheder med den iranske regering .
I den forbindelse vil vi med jvne mellemrum gennemg reformfremskridt i Iran , herunder p menneskerettighedsomrdet .
<P>
I den tredje komit under FN ' s Generalforsamlings 55. session er der ved at blive udarbejdet en resolution om Iran , og formandskabet har informeret medlemsstaterne om mder med Menneskerettighedskommissionens srlige ordfrer .
Der finder stadig samrd sted til fastlggelse af Den Europiske Unions holdning , der naturligvis vil afspejle vores dybe bekymring over situationen i Iran .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Kommissionen , fordi den har taget mit sprgsml i betragtning .
Det forekommer utroligt , at man i dag , i 2000 , i en verden , der er koblet sammen globalt , dmmer kvinder til dden for gteskabsbrud .
Hvis Maryam ikke havde boet i et teokratisk regime , ville hun vre p fri fod og vre fri , hun ville kunne nyde sin ret til livet , men da hun bor i Iran , vil hun blive stenet til dde .
Den spanske statsminister - Aznar - tager p officielt besg til Iran i oktober .
Mske trykker han prsident Khatami i hnden .
Er det , hr. kommissr , holdbart , at vi knytter tttere bnd til regimer , som p denne mde overtrder menneskerettighederne og stener deres kvinder til dde ?
<P>
Under Khatamis styre er hun den trettende .
Er dette ikke uholdbart ?
De ved lige s vel som jeg , at der er mange midler til politisk indflydelse .
Hvad vil Kommissionen gre i dette tilflde ?
<SPEAKER ID=265 NAME="Patten">
Uanset , hvilke anklager der mtte vre rettet mod fru Ayubi eller nogen anden , er der intet , der efter min opfattelse kan retfrdiggre ddsstraffen , og da slet ikke ddsstraf i form af det , der kaldes lapidation , hvilket er en pnere mde at benvne stening p .
Det m siges , at hvis vi undgik enhver politisk kontakt overhovedet med regeringer eller regimer , hvis menneskerettighedssituation vi misbilligede dybt , ville der vre langt frre udlandsrejser udfrt af regeringer og regeringschefer .
Men det er kun ved at tale med folk som prsident Khatami , at man er i stand til at formidle sin dybe bekymring over menneskerettighederne til dem .
Det er mit eget synspunkt , at vi fortsat br fremlgge vores holdning til menneskerettighederne med betydelig kraft .
Vi br gre dette bilateralt med den iranske regering , og , hvor det mtte vre hensigtsmssigt , i internationale fora , og vi br bestemt give al mulig tilskyndelse til de mere moderate krfter i lande som Iran , der , ligesom det rede medlem og jeg selv , mener , at menneskerettigheder glder overalt og ikke blot er et kolonialt implantat .
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=267 NAME="Glenys Kinnock">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0745 / 00 ) :
<P>
Om : Burma Aung San Suu Kyi , oppositionsleder og nobelpristager , er i realiteten sat i husarrest , og landets militre ledere har nedlagt forbud mod enhver form for kontakt udadtil .
EU har dybt beklaget , at hun udsttes for en sdan behandling , og et planlagt delegationsbesg i Rangoon senere p ret vil muligvis blive aflyst .
Mener Kommissionen , at en konstruktiv kontakt med den burmesiske junta tjener noget forml ?
Mener Kommissionen ikke , at EU br afst fra at deltage i EU-ASEAN-ministermdet den 12.-13. december 2000 p grund af de fortsatte overgreb over for Aung San Suu Kyi ?
<SPEAKER ID=268 NAME="Patten">
Det glder mig at sige , at jeg er enig med Dem , hr. formand , og med det rede medlem .
<P>
Situationen i Burma er stadig rystende .
I lighed med medlemmer af Parlamentet her og anstndige civiliserede mennesker over hele verden beklager Kommissionen det militre regimes fortsatte krnkelser af menneskerettighederne i Burma , og navnlig henrettelserne uden rettergang , den udbredte anvendelse af tvangsarbejde og tvangsflytning af lokale befolkningsgrupper svel som undertrykkelsen af politiske modstandere og hindringen af , at legitime politiske partier kan f lov at fungere frit .
<P>
Regimets behandling af nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi adskiller sig ikke meget fra dets behandling af det burmesiske folk .
Den vrdighed og det mod , hvormed hun reagerer , er en inspiration for os alle og et symbol p hb for en lysere fremtid for Burmas folk .
<P>
Jeg tilslutter mig det rede medlem og udtrykker min beundring for Aung San Suu Kyi og hendes kolleger i NLD .
I dag befinder Aung San Suu Kyi sig nu i de facto husarrest .
Selv nr denne bliver ophvet , hvilket vi hber , at den snart bliver , vil hun langt fra vre fri , idet vi nu desvrre er bekendt med den mngde af fuldt ud ubegrundede restriktioner , som regimet plgger hendes bevgelsesfrihed .
Den Nationale Liga for Demokrati ( NLD ) udsttes undertiden for endnu skrappere restriktioner .
NLD er et lovligt politisk parti , men det bliver konstant udsat for chikane , og dets medlemmer bliver rutinemssigt udsat for vilkrlige arrestationer .
<P>
Jeg er srlig foruroliget over rapporter om , at partimedlemmer , der sammen med Aung San Suu Kyi stod og ventede p banegrden i Rangoon for to uger siden , blev angrebet og endog bedvet med kloroform , inden de blev smidt ud af banegrden .
<P>
Kommissionen er stadig overbevist om , at en varig lsning p den nuvrende situation m vre baseret p en aftale mellem regimet , den demokratisk valgte opposition og reprsentanter for de etniske minoriteter .
<P>
Aung San Suu Kyi har lnge presset p for at f en sdan dialog i stand .
Vi str fortsat fuldt ud bag det nske , som Rdet ( almindelige anliggender ) har udtrykt om at etablere en politisk dialog med Burma for lige ud at udtrykke Den Europiske Unions bekymring og presse p for at f en forandring .
<P>
Dagsordenen for EU / ASEAN-ministermdet i Vientiane i december vil omfatte en ben diskussion af situationen i Burma med vores ASEAN-partnere .
Det giver anledning til at udtrykke vores bekymring direkte og indgende til reprsentanten for SPDC .
EU ' s holdning til det ministermde i Vientiane , ja og til , om det overhovedet skal finde sted , og til , hvilket niveau EU skal vre reprsenteret p , vil afhnge af udviklingen i Burma mellem nu og december .
Vi vil nje flge med i udviklingen , men vi m ogs vre klar over , at decembermdet handler om EU ' s politiske relationer til ASEAN som helhed .
Vi vil ikke tillade , at generalerne i Rangoon holder de relationer som gidsel .
Vi er fast besluttede p ikke at lade Rangoon-regimets adfrd forhindre os i at udvikle vores relationer til de vrige ni medlemmer af ASEAN .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Mange tak , kommissr , for dette omfattende svar .
Kan jeg af Deres svar antage , at Kommissionen stadig mener , at et konstruktivt engagement er af nogen vrdi ?
Efter det katalog af frygtelige hndelser , som De lige har givet os , forekommer det mig , at tiden er forbi for det konstruktive engagement .
<P>
Finder De ikke , at vi br se p andre mder , hvorp vi kan tackle problemet med vores relationer i Burma ?
Br vi ikke se p investeringssprgsml , som det franske formandskab gr ?
Br vi ikke gre indsigelse mod hele turismesprgsmlet , som den britiske regering gr ?
Hvis Den Europiske Union ikke er rede til at opfordre til konomiske sanktioner , hvorfor kan vi s ikke f.eks. foresl , at der gres indsigelse mod SPDC i FN , og at der gres indsigelse mod dets legitimitet som Burmas regering i FN ' s Generalforsamling ?
Jeg vil gerne hre , om De ser det som en mulighed for Kommissionen og Rdet lige nu ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Patten">
Som det rede medlem ved , har vi truffet en rkke strenge foranstaltninger over for regimet , der omfatter sdanne sprgsml som visa og aktiver .
Der foregr en alvorlig diskussion om , hvorvidt man br g videre end det .
For mit eget vedkommende kunne jeg , selv om jeg altid gerne har villet rejse til Burma og navnlig se Bagan , ikke drmme om at tage til Burma under de nuvrende omstndigheder , og jeg vil rde andre til det samme .
<P>
Hvad angr det overordnede sprgsml om handel og investeringer , vil jeg vre absolut rlig over for det rede medlem i min vurdering og min bekymring .
Det er min vurdering , at hovedrsagen til , at der ikke er flere investeringer i Burma , er den politik , der forflges af regeringen dr .
S lnge et regime som det opfrer sig p en sdan mde , ville det vre enestende , hvis nogen skulle mene , at der var nogen fornuft i at investere dr .
<P>
Mit andet problem , nr jeg tnker p eller taler om sanktioner , er en bekymring om , hvor smarte sanktioner nogensinde er i praksis .
Levevilkrene for folk i Burma er takket vre den rystende regering , som de lider under , slemme nok , og jeg ville ikke bryde mig om at gre noget , der ville gre disse levevilkr vrre .
S jeg tver noget med at g videre p handelsomrdet eller til at rde til yderligere foranstaltninger med hensyn til handel og investering .
<P>
Hvad angr yderligere deklaratorisk politisk handling , er jeg altid rede til at se p muligheden for dette .
Det er her , hele sprgsmlet om , hvorvidt det overhovedet er umagen vrd at g ind i en dialog , br overvejes meget omhyggeligt .
F.eks. ville vi , hvis vi overhovedet skulle sende endnu et udvalg til Rangoon , kun overveje at gre det , hvis der var en garanti for , at en delegation kunne mde Aung San Suu Kyi , hvis der var en garanti for , at den kunne mde hendes partikolleger , hvis der var en garanti for , at den kunne mdes med lederne af de etniske minoriteter .
Under disse omstndigheder kunne det godt vre , at en sdan rejse ville vre berettiget .
Man m drfte sprgsml som dette med tanke p , om det virkelig vil kunne f en mrkbar positiv virkning , at man rejser ud og taler med folk , der forflger en politik , som det meste af den vrige verden finder forkastelig .
<P>
Et sidste punkt .
Jeg finder det meget vigtigt , at ASEAN-landene selv lgger pres p Burma . Burma eksporterer ustabilitet til resten af regionen .
Det eksporterer narkotika . Det eksporterer hiv / aids , og jeg hber , at resten af regionen vil gre , hvad den kan , for at ndre politikken i Rangoon .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Jeg er meget glad for , at kommissren nvnte de etniske minoritetsgrupper og behovet for at indlede en dialog med dem .
Kan han fortlle os , hvad Den Europiske Union i praksis kan gre ved en politik , som faktisk har vret en folkemordspolitik i mange r over for Karen- , Shan- og andre minoritetsgrupper ?
<SPEAKER ID=272 NAME="Patten">
Hr. formand , bortset fra de politiske foranstaltninger , som vi allerede har drftet , er det mest praktiske , vi kan gre , at yde humanitr bistand .
Det har vi forsgt at gre gennem ngo ' er .
Der er mange , der lever under kummerlige forhold uden for landet i flygtningelejre , og andre , der lever under kummerlige forhold i selve landet .
Jeg hber , at vi vil vre i stand til fortsat at yde humanitr bistand til dem , men det vigtigste - som ville tilskynde dem til at vende tilbage fra Bangladesh og fra andre lande i regionen - er , at man br finde en politisk lsning , som anerkender disse rettigheder svel som rettighederne for dem , der blev demokratisk valgt for over ti r siden , og hvis valg blev fejet til side af generalerne .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=274 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 15 af ( H-0769 / 00 ) :
<P>
Om : Demokrati i Kosovo Hvordan vurderer Kommissionen kommunalvalget i Kosovo og udviklingen af de forskellige demokratiske krfter i perioden op til valget , og hvilke politiske perspektiver ser Kommissionen p mellemlang og langt sigt for dette omrde ?
<SPEAKER ID=275 NAME="Patten">
Hr. formand , Kommissionen sttter fuldt ud den beslutning , der er blevet truffet af FN ' s Generalsekretrs srlige reprsentant for Kosovo , Bernard Kouchner , om at afholde kommunalvalg i Kosovo den 28. oktober og om , at FN-missionen i Kosovo , UNMIK , skal organisere dette valg .
<P>
Inden for FN-missionen har OSCE sjle III af UNMIK hovedansvaret for valget .
EU-medlemsstaterne leverer hovedparten af budgettet til OSCE , og Europa-Kommissionen har ogs leveret 5 millioner euro til udstyr til registreringsprocessen .
Europa-Kommissionen har fuld tillid til UNMIK ' s evne til at implementere resultaterne af kommunalvalget p kort og mellemlangt sigt .
Valget er et vigtigt skridt hen imod at inddrage Kosovos folk i styringen af deres egne lokalsamfund .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil frst sprge , hvad Kommissionen foretager sig i forbindelse med forberedelsen af dette valg , og om der a ) gives sttte til partierne , b ) sker en skoling af kommunalpolitikerne , og c ) gives sttte til medierne med henblik p kommunalvalget .
Det er alts de tre punkter vedrrende bistanden .
Men nu , hvor der har vret valg i Serbien , er det efter min mening ogs ndvendigt at give Kosovo en demokratisk platform oven over kommunerne , og jeg vil sprge kommissren , hvornr han mener , det er muligt at afholde almindeligt valg i Kosovo , for det er jo ndvendigt for at skabe en forhandlingspartner for Serbien med henblik p den fremtidige ordning i denne region .
<SPEAKER ID=277 NAME="Patten">
Det vigtigste , der kan ske for stabiliteten i regionen , er , at det , alle anerkender som valgresultatet i Serbien eller det tidligere Jugoslavien for ti r dage siden , bliver anerkendt af hr . Milosevic , der , hvis han anerkender valgresultatet , vil blive smidt p porten med det samme .
Det ville have betydelige konsekvenser for hele regionen .
<P>
Hvad angr valg ud over kommunalvalgene , m vi tage t skridt ad gangen og sikre , at kommunalvalgene foregr korrekt og inddrager Kosovos folk mere i styringen af deres egne sager .
En ting , vi alle kan vre sikre p , er , at valgprocessen modsat den i Serbien vil vre retfrdig .
<P>
Inden for UNMIK er OSCE ansvarlig for afholdelsen af valget og for den type sprgsml , som det rede medlem nvnte .
Det er vrd at erindre , at EU-medlemsstaterne som OSCE-medlemmer betaler omkring 67 % af OSCE ' s budget .
Det omfatter ikke eventuelle andre bilaterale donationer , som de mtte yde til srlige projekter .
Vi har fra Kommissionens side bevilget 5 millioner euro til registrering og identitetskortsudstyr .
<P>
Da jeg var i Kosovo den anden dag , blev jeg slet af , at man fortalte mig , at de indledende faser af valgkampagnen var blevet gennemfrt med betydelig professionalisme og stil .
De talte f.eks. om nogle af de valgmder , de havde overvret .
De har mske endnu ikke pne tv-debatter med Jim Lehrer , hvor alle undgr at vre uhflige over for hinanden , men de har helt bestemt indledt deres valgkampagne meget livligt .
Jeg hber , at det vil fortstte , og at valgprocessen vil skabe resultater , s alle grupper i Kosovo fler , at de deltager i styringen af deres lokalsamfund .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Jeg vil gerne stoppe lidt op ved det svar , som hr . Patten gav med hensyn til valget i Serbien .
Jeg var der tilfldigvis som valgobservatr sammen med 200 andre fra 52 lande .
Uanset hvilken mening man har om styret der , m man sige , at valget foregik ulasteligt .
Jeg kan fortlle Dem , at gennemfrelsen af valget var mere demokratisk og bedre end valgene i vores egne lande , som jeg faktisk mange gange har deltaget i eller vret observatr ved .
Sprgsmlet er alts ikke , hr. kommissr , om prsident Milosevic vil anerkende valgresultatet .
Det er , om oppositionslederen , hr . Kostunica , vil anerkende resultatet , og om han p nste sndag vil skride til anden runde for at fuldende valget og give det serbiske folk , det jugoslaviske folk mulighed for at trffe beslutning om sin egen fremtid uden Deres indgreb , uden indgreb i Serbiens indre anliggender .
I forbindelse med Kosovo ville det desuden vre bedre , om det deltog i valget , som p en gang var prsident- , parlaments- , regionalt og kommunevalg .
Se , hvordan EU kunne hjlpe til en normalisering af situationen , og samtidig gre en ende p de folkemorderiske sanktioner , som det opretholder indtil i dag .
<SPEAKER ID=279 NAME="Patten">
For at sige det mildt tror jeg ikke , at der er mange mennesker i Europa , der vil anerkende den beskrivelse af valget i Serbien , som det rede medlem lige har givet .
I Serbien vil der vre endnu frre , der vil anerkende den beskrivelse af valgprocessen , som er blevet givet .
<P>
Serbiens folk - herunder tror jeg ogs hr .
Milosevic - ved meget vel , hvem der vandt frste runde af valget , og derfor har hr . Kostunica da ogs ikke urimeligt hvdet , at valgprocessen nu br anerkendes , og at han br indsttes p den post , som Serbiens folk klart har valgt ham til .
Jo hurtigere det sker , og jo hurtigere Serbien kan blive genforenet med den europiske familie , jo bedre er det efter min mening .
Nr det sker , vil vi f at se , om det rede medlem vil se nostalgisk tilbage p Milosevics dage .
De fleste her mener , at Milosevic har frt an og spillet en kriminel rolle i den ustabilitet , der har hrget regionen i de sidste rtier , og som har frt til tallse dde og til elendighed og forarmelse .
Jo hurtigere han gr , jo hurtigere kan befolkningen i hele regionen se frem til en lysere fremtid , som omfatter retfrdigere valg end dem , hr . Milosevic anerkender .
<SPEAKER ID=280 NAME="Formanden">
Hermed er sprgetiden afsluttet .
<P>
Sprgsml nr . 16 til 44 vil blive besvaret skriftligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.45 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=12>
Adfrdskodeks for vbeneksport ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=281 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A5-0211 / 2000 ) af Titley for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om adfrdskodeks for vbeneksport .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , som andre har gjort tidligere i dag , lyknsker ogs jeg hr . Titley med hans betnkning .
<P>
Som mange af os sagde tilbage i 1998 , betragtede vi adfrdskodeksen som et meget vigtigt frste skridt mod en flles og ansvarlig vbeneksportpolitik .
Men vi s det som en begyndelse og bestemt ikke som en afslutning p processen .
P et tidspunkt hvor vores europiske hensyn kan synes noget abstrakte og retoriske , er det vigtigt at erkende , at vbenkontrol i sandhed er en mde , hvorp medlemsstaternes regeringer , Kommissionen og Parlamentet kan pvise fordelene ved at samarbejde om en flles holdning til vbenkontrol .
<P>
Nu er vi ndt til at se p , hvordan vi styrker den adfrdskodeks yderligere og isr gr den juridisk bindende .
Vi ser vbenhandlere kbe vben i steuropa fra den kolde krig , flyve dem til konfliktramte omrder i Afrika og skabe forfrdelige lidelser .
Det er vigtigt at udarbejde metoder til at medtage EU-ansgerlandene i mekanismerne for informationsudveksling og hring .
Ansgerlandene skal ogs inddrages i drftelser om den yderligere udvikling og styrkelse af kodeksen .
<P>
For det andet er det vigtigt , at vi nr frem til en flles forstelse af , hvad kriterierne i kodeksen betyder i praksis .
Kodeksens afgrende prve er , om den hindrer undergravende virksomhed .
Der br afholdes omfattende multilaterale hringer , fr et land kan udstede en tilladelse , som et andet land har afslet .
<P>
I et demokratisk Europa har vi ret til at vide , hvilke lande der slger vben , og hvor .
Alle medlemsstater skal derfor offentliggre vbenrapporter .
Det , vi nsker at se , er en konsolideret europisk rapport , som offentliggres og gennemgs kritisk af Parlamentet .
Alle foreslede transaktioner , der organiseres af mellemhandlere , br godkendes af de nationale regeringer , og alle lande br krve , at alle mellemhandleraktiviteter godkendes .
<P>
Endelig stimulerer vben konflikter over hele verden .
Vi tilskynder regeringerne i Europa til at stramme kontrollen med omstningen af disse ddbringende vben .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , den europiske vbenindustri er vigtig , men fred i verden er mindst lige s vigtig . Hr .
Titleys betnkning giver et afbalanceret svar p det stadigt tilbagevendende dilemma .
Det krver en bedre og mere passende kontrol med vbenhandlen og strre gennemskuelighed .
Det er f.eks. ndvendigt at udarbejde bedre mrknings- og opsporingsteknikker for vben i overensstemmelse med nummereringen af biler .
Det krver harmonisering og gennemfrelse p internationalt plan .
Kun p den mde kan hemmelige og ulovlige transaktioner nemt opspores og straffes , for - og det er efter min mening det strste problem - forskellen mellem lovlig og ulovlig vbenhandel bliver stadigt mindre .
Globaliseringen af verdenshandlen gr vbenstrmme billigere , hurtigere og vanskeligere at opspore .
Oxfam sknner , at 55 % af den samlede handel med lette vben er ulovlig .
En strengere adfrdskodeks er kun hensigtsmssig , hvis medlemsstaterne lever op til deres ansvar .
Kontrollen med vben i visse luft- og shavne er langt fra tilstrkkelig .
Endvidere skal samarbejdet med ansgerlandene styrkes .
De sttter kodeksen , men fungerer i nogle tilflde som drejeskive for ulovlig vbenhandel .
Nogle mener , at adfrdskodeksen ikke er ambitis nok , men hellere en ufuldstndig adfrdskodeks end slet ingen .
<P>
I hvert fald skal de flgende rsberetninger indeholde mere fuldstndig og gennemskuelig information , og adfrdskodeksen skal p langt sigt ogs vre juridisk bindende .
Denne adfrdskodeks , hr. formand , er en god begyndelse , og ligesom ordfreren hber jeg , at det ikke ender her .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , den virkelige lsning p hele problemet med vbeneksport og vbenproduktion er , at vi omstiller til ikke-vbenproduktion .
Vi er i det 21. rhundrede .
Den teknologi og ekspertise , vi har til rdighed , br bruges til noget konstruktivt i samfundet , noget der gavner snarere end tilintetgr og delgger befolkningen .
Vi br fokusere p omstillingen til ikke-vbenproduktion i stedet for , hvordan vi kan konkurrere med andre vbenproducerende lande i verden .
Lande med meget f ressourcer og meget f penge tvinges til at kbe vben , nr de i stedet burde bruge pengene p social- og sundhedsproblemer i deres egne lande snarere end bidrage til usikkerheden i regionen og i mange tilflde mishandling af deres eget folk med disse vben .
Vi behver blot kaste blikket p Indonesien og den kendsgerning , at Den Europiske Union ikke kunne vente med at hve vbenembargoen eller ikke genindfre den .
Det var srgeligt .
<P>
Ser man p de andre lande i Europa , som nu inddrages i vbenindustrien , er det yderst foruroligende .
Jeg kommer fra Irland , som har tradition for ikke-vbenproduktion og for ikke at blande sig i vbenindustrien .
Nu ser jeg , at antallet af kontrakter om vben og vbendele ges r for r .
Under fredsprocessen i Nordirland kom Raytheon , der er en af verdens strste vbenproducenter , og blev budt velkommen med bne arme , .
Det er i den grad selvmodsigende .
Vi m gre noget ved det .
Vi m holde vbenindustrien ude .
Det er ikke der , vi skal skabe arbejdspladser .
Vi skal skabe arbejdspladser inden for noget , der er konstruktivt og godt for samfundet .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , rede medlemmer , det er frst og fremmest positivt , at vi forhandler sprgsmlet om adfrdskodeksen .
Imidlertid m man stille nogle rimelige sprgsml .
Kan det virkeligt vre sandt , at de , som anvendte deres vben i Jugoslavien til at drbe civile , til at delgge bygninger og broer , til at fremkalde uoprettelige delggelser p miljet , og de , som drbte og stadig drber brn i Irak , skulle vre interesseret i vbenkontrol ?
Kan det virkeligt vre sandt , at de , som anerkender , at den europiske forsvarsindustri er vigtig ud fra et konomisk og strategisk synspunkt , er oprigtige , nr de siger , at EU ' s udenrigsaktivitet br vre inspireret af demokratiets vrdier og beskyttelsen af menneskerettighederne ?
<P>
De er nok nrmere urolige for , sdan som det i vrigt ogs er blevet sagt , at vbnene skal falde i de forkerte hnder , eller at deres aggressive handlinger skal mde ild fra vben , som er produceret af dem selv .
Men , kre medlemmer , vbnene befinder sig allerede i de forkerte hnder , og det ville vre selvbedrag , hvis nogen troede , at der ville blive dmmet op for aggressiviteten og kriminaliteten i den nye tingens orden gennem processer som adfrdskodeksen .
Vi er sikre p , at eksistensen af adfrdskodeksen ikke skyldes dens initiativtageres filantropiske flelser , men derimod befolkningernes forgede reaktion mod imperialismens grusomheder .
Vi stter vores hb til den globale , fredselskende og generelt folkelige bevgelse om en verden uden sammenstd og uden vben .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , Europa-Parlamentets frste betnkning om vbeneksport siden medlemsstaternes vedtagelse af en adfrdskodeks i 1998 fortjener srlig opmrksomhed .
Hvis der skal vre sammenhng i Den Europiske Unions aktioner i udlandet , hvilket Europa-Parlamentet bliver ved med at eftersprge , krver det s ikke frem for alt , at de vbeneksporterende lande p et omrde , der er s flsomt for vores offentlige opinion , p n gang respekterer fremme af menneskerettighederne , forebyggelse af konflikter og Unionens eksterne sikkerhed .
<P>
Vores ordfrer , hr . Titley , foreslr Europa-Parlamentet en modig resolution .
Han peger p adfrdskodeksens fuldstndigt utilstrkkelige karakter , idet den , skal vi huske p , ikke er bindende .
Kodeksen skal alts gres juridisk bindende . Kontrollen skal styrkes .
Den endelige brug af de eksporterede vben skal overvges strengt . Kort sagt skal handlen med dden ophre .
<P>
Kontrolmekanismen skal isr udvides til ogs at omfatte lette vben og vben af lille kaliber , som er blevet brugt i utallige regionale og etniske konflikter over hele verden , og som ofte vendes mod EU-landenes civile og militre ansatte .
<P>
Hr .
Titley foreslr endelig at samarbejde med USA - og jeg tilfjer , hvorfor ikke ogs med Rusland og Kina - for at n frem til en flles lsning p problemet med de konventionelle vben p linje med den , der er blevet vedtaget for de kemiske vben .
De fem faste medlemmer af Sikkerhedsrdet , der har til opgave at vge over vores sikkerhed , burde lytte til disse forslag og hurtigst muligt forhandle en aftale p plads , der er det 21. rhundrede vrdig .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg er fuldstndig enig i det nske og den opfattelse , som mine kolleger Morgantini og Brie giver udtryk for i deres frste ndringsforslag , om , at Unionens ml ikke alene skal vre at faststte en adfrdskodeks for vbeneksport , men ogs at arbejde for international nedrustning og afslutte oprustningen .
<P>
Der findes imidlertid vbeneksport , og derfor er det et positivt fremskridt , at der findes en adfrdskodeks for vbeneksport , som nogle gange er i modstrid med de principper , der burde vre Den Europiske Union kendetegn : konfliktforebyggelse og forsvar af menneskerettighederne .
Vi br derfor benytte denne lejlighed til at f gjort kodeksen mere effektiv og hindre , at vores unge , der deltager i fredsmissioner , risikerer at st ansigt til ansigt med vben , der er eksporteret fra Den Europiske Union .
<P>
Efter min mening er der fire sprgsml , vi burde g videre med .
P grund af forskellighederne i Unionens 15 medlemsstaters politik for kontrol af vbeneksport br vi for det frste fremme udvidelsen af den bindende aftale , der blev underskrevet af seks af Unionens lande i juli i r , en strre gennemsigtighed for at forbedre kontrollen med denne handel , en juridisk bindende kodeks , og endelig , hr. formand , et forbud mod fremstilling , sttte til eller salg af noget instrument , der har at gre med tortur , grusom behandling eller ddsstraf .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , Titley-betnkningen , som vi forhandler i dag i forbindelse med adfrdskodeksen , er efter min mening de to frste , positive skridt i den rigtige retning , selv om vi naturligvis kun skal anse dem for en begyndelse .
Jeg vil gerne give udtryk for nogle generelle tanker , som , jeg tror , kan vre til hjlp .
<P>
Inden for vbenhandel ser vi det ejendommelige , at de strste kbere er de fattige lande , som ikke kan finde penge til noget som helst andet , men til vben kan de godt finde dem .
Det er noget , som vi br spekulere over , for pengene finder de enten via smugleri , narkosalg eller via et sidelbende banksystem , eller ogs fr de lettelser af slgerne selv .
<P>
Jeg er af den mening , at vi ikke kun skal lede efter den endelige bruger , vi skal ogs lede efter producenten som helhed .
Han skal s afgive forklaring , han skal oplyse , hvad hans rolle er i den samlede produktion , fordi som regel sker smugleriet fra producenten , det sker ikke fra nogen anden gren .
Jeg vil gerne tilfje , at alle de indbyrdes forbundne lande i Central- og Sydsteuropa , Cypern , Canada og andre har tilsluttet sig denne positive udvikling langt mere end EU .
<P>
Men p grundlag af ndringsforslag 21 , som jeg ikke er enig i p grund af dets formulering , vil jeg gerne betone , at med hensyn til Tyrkiet , som dette ndringsforslag omtaler - det virker , som om jeg skifter emne , men det er ikke tilfldet - s m der nu komme en officiel person her til Parlamentet og fortlle os , hvad dette lands indstilling er .
Vi kan ikke tage virkelige beslutninger ud fra fiktive oplysninger , ud fra fiktive virkeligheder .
Jeg siger dette i forbindelse med det srlige forslag , som laves for Tyrkiets specielle opfrsel i dette sprgsml .
Under alle omstndigheder vil jeg gerne gentage et forslag , som jeg allerede har stillet : Parlamentet kan ikke i s lang tid spilde tiden , spilde dagevis p at forhandle et emne , uden at der p noget tidspunkt dukker en officiel reprsentant for den tyrkiske regering op og i det mindste svarer p vores sprgsml , mens vi plager livet af os selv med at tage virkelige beslutninger ud fra fiktive oplysninger og vurderinger .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , jeg synes , at det modbydelige kappes med det latterlige i denne betnkning .
Og hvis den blev vedtaget , ville den vise , hvad Europa-Parlamentet er vrd , og hvad det bruges til .
Selv om vbenfabrikation og -handel er et enormt spild for menneskeheden , selv om markedet for denne meget specielle handel bestr af nuvrende , kommende eller eventuelt kommende krige , der delgger jorden , og selv om udgifterne til vben og borgerkrige fremmer underudviklingen i en stor del af verdens lande , s har Europa-Parlamentet til hensigt at hjne moralen og lovgive omkring en handel , der intet har at gre med moral og lovgivning .
<P>
Betnkningen vover endda at fremstille vbeneksport som et middel til forebyggelse af konflikter , til bekmpelse af fattigdommen eller til fremme af menneskerettighederne .
Det vben , der er blevet brugt til at sigte efter og koldblodigt skyde en palstinensisk dreng , er uden tvivl et produkt af en moralsk og lovreguleret vbenhandel , lige som de bomber , der blev smidt over det tidligere Jugoslavien og de klyngebomber , der blev efterladt i Afrika .
Eftersom vben er den internationale handels vigtigste produkt og en kilde til enorme profitter for et antal store industrikoncerner , der kalder sig selv respektable , er Europa-Parlamentets eneste rolle at dkke vbenhandlen og den forfrdelige virkelighed , der fr den til at vokse , med hykleriets figenblad .
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Adskillelse af intern revision og forudgende finanskontrol
<SPEAKER ID=291 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0260 / 2000 ) af van Hulten for Budgetkontroludvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af finansforordningen af 21.12.1977 vedrrende adskillelse af funktionerne intern revision og forudgende finanskontrol ( finansforordningens artikel 24 , stk . 5 ) ( KOM ( 2000 ) 341 - C5-0293 / 2000 - 2000 / 0135 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="EN" NAME="van Hulten">
Hr. formand , det glder mig at se s mange fra offentligheden her i dag , for som alle kan se , er der er meget f mennesker hernede p dette tidspunkt af aftenen .
<P>
Dagens forhandling markerer et vigtigt skridt i den reformproces , der blev igangsat af Prodi-Kommissionen for lidt over et r siden .
Det er det frste forslag til retsakt , som skal behandles af Parlamentet som en del af reformpakken .
Forslaget om at adskille funktionerne intern revision og forudgende finanskontrol er et direkte resultat af Den Uafhngige Ekspertgruppes henstillinger sidste r , som Parlamentet tilsluttede sig i min betnkning af 19. januar i r .
<P>
Det lovgivningsmssige forslag er vigtigere for Kommissionens fremtid , end dets langt fra spndende titel antyder .
I den frste beretning angav Den Uafhngige Ekspertgruppe , at intern kontrol og intern revision var fuldstndig adskilte - endog modstridende - aktiviteter , som ikke henhrer under samme afdeling .
De nede frem til den konklusion , at forudgende kontrol og intern revision er helt forskellige aktiviteter , svel med hensyn til teknik som med hensyn til hovedforml .
At holde dem samlet inden for et og samme generaldirektorat krver nrmere overvejelse .
Den interne revision br spille en rolle som effektiv sttte for Kommissionen , s denne kan udfre sine opgaver .
Med henblik herp br personalebemandingen af den interne revision kraftigt ges , og den br vre uafhngig .
<P>
Revisionsretten var af samme mening i 1997 , da den skrev , at der var en latent konflikt mellem befjelsen til at give ptegning og dermed til at godkende en udgift og befjelsen til senere at efterprve den samme udgift ud fra principperne for forsvarlig konomisk forvaltning .
<P>
Kommissionens fast-track-forslag sger at gennemfre Den Uafhngige Ekspertgruppes henstilling ved at udnvne en intern revisor , der arbejder separat og uafhngigt af finansinspektren .
Jeg er ikke i tvivl om , at gennemfrelsen heraf vil vre en af nglerne til succes for den reformpakke , som nstformand Kinnock gav meddelelse om i april .
<P>
Jeg er stolt af , at det p meget kort tid er lykkedes Budgetkontroludvalget at n til enstemmighed om et udkast til udtalelse .
De vrige medlemmer af udvalget skal derfor have stor tak for deres hjlp , og isr hr. dell ' Alba , hvis arbejde som ordfrer for Budgetudvalget viste sig uvurderligt .
Lad os hbe , at Rdet flger vores eksempel og ogs arbejder hurtigt .
<P>
Selv om udvalget bifalder Kommissionens forslag som helhed , indeholder min betnkning en rkke ndringer , der skal foretages for at f den foreslede adskillelse af befjelser til at fungere .
<P>
I kaplbet om at stille et forslag inden for den angivne frist i hvidbogen om reformen kan jeg dog ikke undg at fle , at Kommissionen ikke fokuserede nok p detaljerne .
Udvalgets foreslede ndringer skal prcisere Kommissionens forslag , indfre en rkke minimumsstandarder for rapportering og i hjere grad skrddersy det til de specifikke omstndigheder i de enkelte institutioner , som alle pvirkes af ndringer i finansforordningen .
<P>
For det frste skal ansvarsfordelingen mellem finansinspektren og den nye interne revisor klarlgges .
Det er ikke nok at angive , at der skal udnvnes en intern revisor .
Finansforordningen skal ogs indeholde en jobbeskrivelse .
Udvalgets ndringsforslag sger at trkke en klar grnse mellem finansinspektren , der er ansvarlig for den forudgende finanskontrol , og den interne revisor , der er ansvarlig for den efterflgende kontrol , og isr rapportering om kvaliteten af forvaltningen og kontrolordningerne .
<P>
For det andet ville Kommissionens forslag bevirke , at udnvnelsen af en intern revisor blev obligatorisk for alle institutioner .
Mens dette er rimeligt for en institution med et stort driftsbudget eller med et forholdsvist stort administrationsbudget , f.eks. Europa-Parlamentet og Rdet , er det ikke ndvendigvis hensigtsmssigt for de andre sm institutioner , som kun har fire medarbejdere til at varetage finanskontrollen .
Disse institutioner skal have mulighed for at udnvne en intern revisor , men det er tilstrkkeligt at plgge finansinspektren visse mindstekrav til revision .
Det skal dog vre tydeligt , at denne skelnen kun glder i en overgangsperiode .
Nr omarbejdningen af finansforordningen er afsluttet , forhbentlig inden for 1-2 r , skal den glde fuldt ud for alle institutioner .
<P>
En rkke medlemmer af udvalget har argumenteret for , at udnvnelsen af en intern revisor br vre obligatorisk for alle institutioner p dette tidspunkt .
Naturligvis har en sdan opfattelse overfladisk tiltrkning , men hvis den frer til udnvnelse af mindst 20 yderligere embedsmnd uden klare udsigter til direkte effektive ml , br man modst den .
Det er dog vigtigt , at de institutioner , som ikke anstter en intern revisor , tager den interne revision alvorligt .
Jeg var overrasket over at opdage , at finansinspektren ikke udfrte revision i mindst en af de mindre institutioner trods det klare krav om dette i finansforordningen .
<P>
Den tredje ndring i min betnkning til Kommissionens forslag er derfor en prcisering af mindstekravene til rapportering .
Et af de problemer , Parlamentet har stet over for i de senere r , er mangelen p standardiserede oplysninger om finanskontrol fra institutionerne .
Jeg foreslr derfor , at bde finansinspektren og den interne revisor udarbejder rlige revisionsrapporter om deres aktiviteter .
<P>
Endelig skal institutionerne tage ved lre af hinanden i stedet for at blive ved med at opfinde hjulet .
Min betnkning indeholder forslag om , at den rlige interne revisionsrapport , der udarbejdes i en institution , stilles til rdighed for alle andre institutioner for at give dem mulighed for i givet fald at drage nytte af de konklusioner , en institution har draget , med henblik p deres egne forvaltnings- og kontrolsystemer .
<P>
Som jeg allerede har sagt her i Parlamentet , er dette forslag kun indledningen til en fuldstndig omarbejdning af finansforordningen .
Parlamentet har endnu ikke modtaget det officielle forslag , men vi har kunnet se en forelbig udgave , og selv om jeg hber , at den fulde tekst fremsendes til Parlamentet snart , kan jeg ogs forst Kommissionens nske om at sikre , at teksten er juridisk og sprogligt uangribelig .
Det er et meget omfattende dokument .
En del i Parlamentet har allerede henvist til det som " udyret " , men det bliver et af de vigtigste retsakter i dette Parlaments valgperiode .
<P>
En af de primre ndringer , som Kommissionen har slet til lyd for , er afskaffelsen af ordningen med forudgende finanskontrol .
Det forslag mder ikke enstemmig godkendelse i Parlamentet , hvilket kommissren udmrket ved .
Mange medlemmer er bange for , at den nuvrende ordning med finanskontrol forsvinder , fr en ny ordning , som indtil nu kun eksisterer p papir , har vist sig at virke .
Vi har derfor anmodet Kommissionen om at give os tilsagn om , at ordningen med centraliseret forudgende finanskontrol fastholdes i den kommende overgangsperiode og ikke pvirkes af indfrelsen af den interne revisionsfunktion .
<P>
Jeg vil gerne bede Kommissionen i dag bekrfte det lfte , den allerede har givet Parlamentet vedrrende dette .
Jeg vil dog ogs gerne gre mit personlige synspunkt helt klart .
Jeg bifalder principielt den foreslede ndring .
Som Den Uafhngige Ekspertgruppe ppegede sidste r , stammer de fleste uregelmssigheder , som ekspertgruppen har fremhvet , fra beslutninger , der er godkendt af finansinspektren . Ekspertgruppen ppegede endvidere , at den formodede kvalitetsgaranti , der ydes med ptegning , er en myte og fremsatte to vgtige argumenter for at ndre systemet .
For det frste er det usandsynligt , at forudgende kontrol , det vre sig universel kontrol eller stikprvekontrol , er en omkostningseffektiv proces .
Indsatsen i forbindelse med kontrol af samtlige transaktioner er uforholdsmssigt stor , mens stikprver sandsynligvis ikke har tilstrkkeligt afskrkkende effekt .
Det andet og grundlggende princip er , at bibeholdelsen af forudgende kontrol kommer p tvrs af den afgrende indvending om , at det flytter ansvaret for finansiel regelmssighed , de facto om ikke de jure , fra den person , der forvalter udgifterne til den person , der godkender dem .
<P>
Selv om Revisionsretten aldrig udtrykkeligt har bakket op om afskaffelsen af den forudgende finanskontrol , og vi mangler endnu at hre dens synspunkter vedrrende det foreliggende forslag , har den bnet mulighed for at g over til et andet system .
Revisionsretten skrev i sin udtalelse i 1997 : " Det er ikke acceptabelt at afskaffe forudgende ptegning fuldstndigt , hvis der ikke indfres andre , mindst lige s sikre procedurer , der ogs kan omfatte andre end finansinspektren .
" Udfordringen for Kommissionen bestr i at overbevise Parlamentet om , at den kan skabe de sikre procedurer .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="NL" NAME="Doorn">
Hr. formand , i aften drfter vi skrpelsen af kontrollen med de europiske institutioners udgifter .
Et vigtigt emne - EU har p det punkt et drligt ry hos vlgerne - for mange europiske penge forsvinder med ukendt bestemmelse , i Bruxelles og i medlemsstaterne .
Kommissionens forslag , som vi behandler nu , omfatter en adskillelse af den interne revision og den forudgende finanskontrol .
<P>
van Hulten-betnkningen skrper med rette den af Kommissionen foreslede forskel yderligere og giver et godt startskud til udveksling af best practices mellem institutionerne .
Man kan vre i tvivl med hensyn til den undtagelse , som hr. van Hulten gr i sin betnkning for de mindre institutioner , nr det drejer sig om ansttelse af revisorer .
Jeg har imidlertid forstelse for den pragmatiske begrundelse , som ligger bag .
Jeg mener endvidere , at personalet er for lille til at stille ekstra arbejdskraft til disposition .
<P>
Jeg vil isr henlede opmrksomheden p et bestemt punkt , nemlig at adskillelsen af den forudgende finanskontrol og revisionen ikke m have konsekvenser for den forudgende finanskontrols stilling .
Vi taler om administrative og offentlige institutioner , hvor muligheden for forudgende finanskontrol er absolut ndvendig .
Det betyder ikke , at der skal anmodes om tilladelse til anskaffelse af hver eneste blyant hos finanskontrollren .
Men det betyder , at det i henhold til moderne metoder p grundlag af risikoanalyser skal faststtes , for hvilke udgifter forudgende finanskontrol er absolut ndvendig .
Det betyder endvidere , at forudgende finanskontrol fortsat skal vre ndvendig , nr tjenesterne anmoder om det .
Hvis dette ikke er muligt , kan det medfre en situation , hvor man ikke lngere tr trffe beslutninger .
<P>
Det er endvidere vigtigt , at der fortsat er tale om en uafhngig forudgende finanskontrol , mske decentraliseret , men i hvert fald ikke underordnet generaldirektren for det generaldirektoratet , der skal kontrolleres .
<P>
Kort sagt , en uafhngig revision er ndvendig , men virker ikke uden en moderne og effektiv forudgende finanskontrol , som er strengt adskilt .
Tilsammen skal de garantere en god kontrol med de europiske institutioners udgifter .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , den socialdemokratiske gruppe i Parlamentet sttter van Hultens betnkning og dermed ogs Budgetkontroludvalgets enstemmige beslutning og forslag .
Det vil sige , vi har ingen indvendinger mod en uafhngig intern revision , og vi giver i dag med betnkningen fra vores kollega , van Hulten , grnt lys til den !
<P>
Professionel revision er en uomgngelig del af moderne ledelse svel i den offentlige forvaltning som i det private erhvervsliv .
Men god revision er dog ikke i sig selv et vidundermiddel .
Jeg vil ikke nvne nogen navne her , men man kunne opstille en hel liste over firmaer , hvor ansete revisionsfirmaer har erklret , at alt var i orden , og f uger eller mneder senere oplevede man et sammenbrud .
<P>
Derfor finder jeg , at det giver anledning til bekymring , at Kommissionen benbart stadigvk ikke har til hensigt at indfre den nye revision som et hensigtsmssigt supplement , men derimod som en erstatning for den traditionelle finansielle kontrol .
Den kommer derved - og det stod allerede klart ved de tidligere meldinger - p konfrontationskurs med et flertal i Parlamentet , som jo skal kontrollere og vurdere Kommissionen .
<P>
Desvrre er heller ikke denne nye revisionstjenestes uafhngighed hvet over enhver tvivl .
I den skaldte hurtige procedure , som vi har behandlet i dag , garanterer Kommissionen denne uafhngighed , men i udkastet til den globale reform af budgetforordningen , som vi jo allerede kender i en midlertidig udgave , tilbagevises dette igen .
<P>
Hvorfor , fru kommissr , vil Kommissionen f.eks. ikke give den interne revisor ret til at anlgge sag ved EF-Domstolen i tilflde af , at der bliver grebet ind i hans uafhngighed ?
Og er det ikke ogs et indgreb i den interne revisors uafhngighed , nr der - inden han overhovedet er udpeget - allerede nu skaffes komplette omstndigheder ved rekrutteringen af hans personale .
Hvad det kan fre til , har vi jo allerede set i et andet eksempel .
Tnk bare p OLAF .
Ogs her prsenterede Kommissionen den nye formand for komplette omstndigheder , idet den ganske enkelt flyttede det komplette mandskab fra den tidligere arbejdsgruppe UCLAF til OLAF , og dette endda selv om det stod klart , at nogle af tjenestemndene overhovedet ikke var kvalificerede til denne opgave .
Resultatet er , at den nye frontfigur godt nok kommer udefra , men at han straks bliver fanget i et allerede fast etableret apparats flde .
Det kommer forhbentlig ikke til at gentage sig i dette tilflde !
<P>
Jeg forstr godt , at Kommissionen vil vise hurtige resultater , men hvis De taler med tjenestemndene i Kommissionen , vil De f det indtryk , at stemningen i lbet af de sidste par mneder snarere er blevet drligere , og det glder ikke kun for de skaldte tabere , som naturligvis findes i forbindelse med enhver reform .
Jeg og ogs forskellige medlemslande har endnu ikke fet svar p , hvad denne reform til syvende og sidst koster p bundlinjen , eller hvad den skal resultere i .
Vi tager i denne forbindelse stadig udgangspunkt i den enkle tanke , at en reform i sidste ende skal forbedre effektiviteten .
Vi ved det stadig ikke , og derfor rder jeg Parlamentet til , at vi forholder os skeptisk til Europa-Kommissionens reformproces .
Det skylder vi vores vlgere !
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , fru kommissr , indledningsvis vil jeg gerne nske ordfreren tillykke .
Jeg har indtryk af , at denne type emner og ogs denne betnkning lige er noget for ham , og det er vist ikke tilfldigt , at der er s mange til stede i aften .
<P>
Det forslag , som vi drfter nu , er en direkte flge af Ekspertudvalgets rapport .
Der skal oprettes en intern kontroltjeneste .
P dette tidspunkt er det efter min gruppes mening for tidligt at trffe et definitivt valg mellem forudgende central finanskontrol og forudgende decentral finanskontrol i generaldirektoraterne .
Det skal vi tnke nrmere over , argumenterne for og imod skal undersges grundigt .
Jeg mener endvidere , at Revisionsrettens udtalelse er ndvendig i den forbindelse .
Vi kan frst trffe en beslutning , nr vi har modtaget forslaget om den nye finansforordning , og inden for rammerne af debatten om den nye forordning skal forskellige ting faststtes endeligt .
<P>
Vi sttter alle ndringsforslag , som indeholder en klarere afgrnsning mellem finanskontrollen og den interne revision , sdan som den foresls nu .
Vi gr endvidere ind for en bedre informationsstrm .
Der er efter vores mening en dissonans i betnkningen , som vi i min gruppe ikke er helt enige om , og det er sprgsmlet om , hvorvidt den interne kontrol kun skal finde anvendelse p Kommissionen , Rdet og Parlamentet eller ogs p de mindre institutioner ?
Jeg mener , at den ogs skal finde anvendelse p de mindre institutioner .
Det er mske upraktisk , for der er ikke mange mennesker , der beskftiger sig med finanskontrol i de institutioner , men princippet om , at alle , der p forhnd giver tilladelse , bagefter selv kontrollerer , er et forkert princip .
Det skal altid adskilles .
Det glder ogs for de mindre institutioner , selvom de ikke har meget personale .
Hvis vi faststter noget for de store institutioner , s skal den uafhngighed , som Ekspertudvalget str for , finde anvendelse over hele linjen .
Undtagelser er efter min mening ikke en god id .
<P>
Med hensyn til det vrige sttter min gruppe alle ordfrerens ndringsforslag , og isr ndringsforslagene om , at der hvert r skal udarbejdes fremskridtsrapporter .
P det punkt er den offentlige mening s vigtig , at jeg tror , at det er godt , hvis Parlamentet hvert r beskftiger sig med dette emne , ikke kun i forbindelse med dechargen , men ogs med hensyn til , hvordan kontrollen kan forbedres , og det kan vi af hensyn til den offentlige mening ikke gre nok ved .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="DE" NAME="Rhle">
Hr. formand , ogs i vores gruppe sttter vi ordfreren , og vi takker ham for det gode arbejde .
Jeg synes , Budgetkontroludvalget har frt en vigtig debat om dette emne , og Kommissionen gr klogt i hele tiden at sttte sig til denne kompetence ved viderefrelsen af dens reformer .
Jeg tror virkelig , at et konstruktivt samarbejde kan bidrage positivt til forbedringen af reformen .
<P>
Vi mener , at moderniseringen af forvaltningen er en presserende ndvendighed .
Vi sttter disse initiativer fra Kommissionen .
Men vi er ogs kritiske med hensyn til sprgsmlet om afsluttende kontrol .
Vi mener ogs , at det endnu en gang br undersges , hvad der sker med den uafhngige afsluttende kontrol .
Det skal alt sammen endnu en gang ende med et totalt ansvar fra Kommissionens side .
Vi sttter ogs de grupper , som allerede gr sig tanker om reformerne i de sm institutioner .
Jeg mener , at moderniseringen af forvaltningen skal ske i alle institutioner p europisk plan .
Ogs Parlamentet kan sikkert lre noget mere om dette , forbedre nogle ting i sin egen fremgangsmde , og vi hber , at vi med denne proces alt i alt kan genetablere den europiske offentligheds tillid til de europiske institutioner .
<P>
Forvaltningen skal kunne reagere hurtigere i fremtiden .
Det venter vi os meget af .
Vi har tidligere ofte oplevet , hvordan for lange beslutningsprocesser har frt til skuffelse og tab af tillid til de europiske institutioner hos forslagsstillerne .
Det kan en modernisering hjlpe meget p , men processen med den rlige regnskabsaflggelse , som ikke kun m begrnse sig til dechargeproceduren , men derimod skal finde sted kontinuerligt via rsberetninger , hvor vi gr det klart , hvor der kan opns fremskridt , er ogs vigtig , s vi dermed ogs p dette plan kan genetablere tilliden .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , fru kommissr , i Budgetkontroludvalget har hr. van Hultens betnkning opnet meget bred tilslutning .
Dette vil sikkert ogs gentage sig ved afstemningen her i Parlamentet .
Derfor skal min kompliment til hr. van Hulten lyde , men ogs min henstilling til Kommissionen om at fortolke denne tilslutning korrekt .
Vi viser herved , at vi stadig sttter de reformer , som den har pbegyndt .
Vi nsker disse reformer .
De skal fre til strre gennemsigtighed og effektivitet i forbindelse med hndteringen af skatteydernes penge , og de skal forbedre kontrolsystemerne .
Vi har brug for disse reformer for at opn en mrkbar hurtigere udbetaling til de retmssige modtagere og ogs endeligt for at mindske den manglende dkning i den konomiske forvaltning , som hvert r kritiseres af Revisionsretten .
<P>
Etableringen af en uafhngig - jeg understreger uafhngig - revisionstjeneste er i denne forbindelse et skridt i den rigtige retning , og det modsvarer Parlamentets krav i dets beslutning fra januar vedrrende reformen af Kommissionen .
<P>
Vi nsker dog ikke , at revisionen skal erstatte den traditionelle finansielle kontrol , den skal derimod vre et supplement .
Ogs dette har Parlamentet besluttet i januar og endnu en gang stadfstet ved dechargeproceduren i 1998 .
I modstning til den interne revision kontrollerer den traditionelle finansielle kontrol budgettransaktionerne , allerede fr der underskrives aftaler og foretages udbetalinger .
Sdanne forudgende kontrolfunktioner er uomgngelige , fordi tjenestemndene i Kommissionen til forskel fra deres kolleger i medlemslandene med hensyn til finansielle beslutninger har et meget strre vurderingsspillerum p mange omrder .
En uafhngig modkontrol er ndvendig for at undg fejl .
Hvis denne kontrol for fremtiden gennemfres decentralt samt mlrettet med hensyn til risikoomrder , undgs det ogs , at sdanne kontroller bliver for tunge .
<P>
Det er uomgngeligt , at finansinspektrernes uafhngighed skal bevares , hvilket vil sige , at vi ikke nsker en hierarkisk underordning af finansinspektrerne under de generaldirektorater , som de kontrollerer .
Kort sagt , s m inspektren ikke tage imod ordrer fra den , der skal kontrolleres !
Ogs dette har Parlamentet gentagne gange gjort klart .
Vi venter desvrre i denne forbindelse stadig forgves p et signal fra Kommissionen .
Jeg beder Dem , fru kommissr , om sammen med Parlamentet at gre det ndvendige !
Det er ogs i Kommissionens interesse .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , jeg vil begynde mit indlg med at lyknske hr. van Hulten for denne s godt gennemarbejdede betnkning , som har gjort sig fortjent til enstemmig sttte fra hans kolleger i Budgetkontroludvalget .
<P>
Jeg vil gerne sige til kommissren , at denne betnkning kun er et mellemspil . Og et mellemspil betyder , at den er et frste skridt i bygningen af en bro mellem vores nuvrende kontrolsystem , og det system , vi nsker at opn efter reformen .
<P>
Forslaget til reform af finansforordningen foreligger endnu ikke p alle sprog .
Og hvidbogen siger ydermere , helt undvendigt , at Rdet ved afslutningen af overgangsperioden kan tage vedtagelsen af finansforordningen til efterretning eller lade vre .
<P>
Retssikkerheden krver , at denne overgangsperiode , som har givet anledning til mange forbehold her i Parlamentet , forkortes , for det ser ud til , at vi nsker at svmme og beholde alt tjet p ; at vi gr mod fremtiden , men uden at opgive nutidens forsigtighed ; som betyder , at der er overlapninger med deraf flgende ansvarsforflygtigelse ; at der sker en udgiftsfordobling , og at man ikke vrdstter arbejdspladserne , fordi mange mennesker laver det samme .
Man gr ikke aktrerne ansvarlige , man motiverer dem ikke .
Overgangsperioden i den hvidbog , Kommissionen har fremlagt , forlnges sledes i en uendelighed .
<P>
Jeg beder kommissren om , at overgangsperioden snarest hrer op .
Vi ved , hvad vi vil , og det afhnger nu af Parlamentets vilje , men det er absolut ndvendigt , at overgangsperioden ikke bliver lngere end hjst ndvendigt .
Jeg savner derfor , at De , nr De forbereder og foreslr formandskabernes dagsordener , presser p , for at vi , uafhngigt af den tid , der mtte vre ndvendig for at foretage ndringerne i revisionen , retter os direkte mod det ml , vi nsker at n .
<P>
Og der er en vis efterladenhed , som jeg er sikker p , at kommissren vil tage ad notam , s vi hurtigst muligt kan blive frdige med denne reform , som vi indleder med van Hultens betnkning .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="DE" NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Kommissionens store reformprojekt , som er sammenfattet i hvidbogen , har jo primrt til forml at ge effektiviteten , hvilket vil sige i betydeligt omfang at forbedre den finansielle forvaltning , hvilket omfatter samtlige dele af budgettet .
Pengene skal i fremtiden bruges mere mlrettet og effektivt , og det skal naturligvis ogs sikres p en bedre mde , at midlerne bliver anvendt til de forml , som budgetmyndighederne har bestemt .
<P>
Det er det vigtigste forml , og min kollega , hr . Kinnock , har gentagne gange understreget , hvor mange faser vi skal igennem for at n mlet , for reformprocessen bestr af mange foranstaltninger .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at vi allerede har gennemfrt nogle af disse faser . Det drejer sig f.eks. om sprgsmlet om arbejdspladsbeskrivelse , oprettelsen af en central finanstjeneste i Generaldirektoratet for Budgettet for blot at nvne et par af disse faser .
<P>
Det drejer sig nu om ndringen af finansforordningen , som jo egentlig frst blev indfrt i 1998 , da man erkendte , at det er meget vigtigt at gennemfre ikke kun en forudgende kontrol , men ogs en efterflgende kontrol , det vil sige at have en intern revisionstjeneste .
Frst i 1998 med den syvende ndring af den gamle finansforordning fik den uafhngige finansinspektr ansvaret for begge opgaver .
Kort tid herefter gav Den Uafhngige Ekspertgruppe os s besked om , at denne konstruktion ikke var den klogeste lsning , fordi den frer konflikter med sig .
<P>
Uanset , om sdanne konflikter reelt har eksisteret , s er der tale om et konfliktpotentiale .
Alene dette kan fre til , at der bliver stillet sprgsml om , hvorvidt den person , som tidligere har sagt god for en udgift , virkelig er i stand til ogs efterflgende at udfre kontrol - med al mulig kritisk afstand .
Alene den kendsgerning , at det blot kunne vre sandsynligt , at der ikke mere er tale om uafhngig kontrol , burde f os til igen at betragte denne funktion som delt .
Det er , hvad det foreliggende forslag drejer sig om .
<P>
Der blev ogs gjort opmrksom p , at dette forslag kunne indfres naturligt i den samlede revision af finansforordningen , men da den samlede revision af finansforordningen er meget tidskrvende - alene p grund af materialets kompleksitet - har Kommissionen bedt om , at dette ene punkt bliver besluttet ved en hurtig procedure .
<P>
Jeg vil sige ganske kort om sprgsmlet om hele finansforordningen , at jeg virkelig er ked af at se , at den reviderede version endnu ikke foreligger p alle sprog .
Jeg vil endnu en gang gre s meget som muligt for at stte gang i dette , s Parlamentet endelig fr dette vrk til rdighed p alle sprog .
<P>
Jeg vil gerne takke de to udvalg - Budgetkontroludvalget og Budgetudvalget - for denne intensive debat og frem for alt ogs ordfrerne , hr. van Hulten og hr . Dell ' Alba , som ikke kunne vre til stede her i dag .
Jeg vrdstter meget , at hr. van Hulten har gjort det til sin personlige sag at finde en rigtig god lsning p denne ndring af finansforordningen for derved at hjlpe dette vitale element i reformen p vej .
<P>
Til de foreslede ndringer har jeg flgende korte bemrkninger : Kommissionen bifalder tilfjelsen af den ekstra retlige vurdering af sagen .
Denne retlige vurdering drejer sig - lige som ndringerne til artikel 2a - om Deres bekymring , som kommer til udtryk her , om finansinspektren i sin funktion af ex-ante-revisor kan blive svkket i overgangsperioden .
Sdan forholder det sig ikke , for vi har jo - hvis jeg alene medregner stillingerne - besluttet , at dette omrde , der har ansvar for den forudgende kontrol , skal have 80 stillinger til rdighed i denne overgangsperiode .
Jeg skal endnu en gang gre opmrksom p - p grund af de lejlighedsvise misforstelser - at den forudgende kontrol jo bygger p en sampling-metode .
Indtil videre har den kontrolleret 10 % af transaktionerne , hvilket dog svarer til 89 % af budgetvoluminen .
Det skal man jo derfor tage med i betragtning .
I jeblikket er tallet faldet til ca . 80 % , men det skyldes en risikovurdering .
Det betyder , at der p de omrder , hvor der er en hj risiko , endda til dels er tale om en kontrol p over 100 % .
<P>
Jeg kan godt forst , at man er bekymret over , om der ved bortfaldet af en sdan forudgende kontrol - inden der sker en udgiftstransaktion - kan opst et underskud .
Kommissionen vil naturligvis reagere p Parlamentets bekymring .
Jeg kan derfor blot endnu en gang understrege , at vi har udviklet en meget njagtig fremgangsmde til at kontrollere , om de enkelte generaldirektorater , som i fremtiden skal st for denne forudgende kontrol , er i stand til det .
Kun i tilflde af , at de er i stand til det , bliver ogs samplingen , det udvalg , der ofte bliver kontrolleret , krt tilbage .
Det er naturligvis en sikkerhed , der skal vre til stede .
<P>
Lad mig kort tilfje , at Kommissionen accepterer ndringsforslag 2 , som jo - hvilket er meget vigtigt - indeholder en rlig beretning fra finansinspektren , hvilket medfrer en strre gennemsigtighed .
Det har i mine jne vist sig at vre et meget vigtigt emne , der er indeholdt i ndringsforslag 3 , nemlig at der skal anvendes forskellige fremgangsmder alt efter institutionerne , hvilket betyder , at det altid er obligatorisk for Kommissionen , Rdet og Parlamentet at foretage denne adskillelse af funktionerne forudgende kontrol og uafhngig revision , og at adskillelsen skal vre frivillig for de mindre institutioner , som jo i virkeligheden har et meget lavere driftsbudget .
Derefter er det naturligvis et sprgsml om , hvilke erfaringer man gr .
Mske kommer man p et tidspunkt frem til , at det skal vre obligatorisk , men man br i frste omgang gre det frivilligt .
Jeg tror ogs , at dette vil gre implementeringen af denne reform lettere .
<P>
Jeg synes virkelig , at dette forslag er s fornuftigt , at jeg ligefrem er ked af , at jeg ikke selv er kommet med det .
Men det viser ogs , hvor vigtigt det er , at Kommissionen og Parlamentet supplerer hinanden p en konstruktiv mde .
Jeg vil derfor takke for Deres forslag og Deres rdgivning .
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Schreyer .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Undersgelse vedrrende forldrekontrol med tv-udsendelser
<SPEAKER ID=301 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0258 / 2000 ) af Angelilli for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om meddelelse fra Kommissionen om undersgelse vedrrende forldrekontrol med tv-udsendelser ( KOM ( 1999 ) 371 - C5-0324 / 1999 - 1999 / 2210 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=302 NAME="Angelilli">
Hr. formand , kommissr Reding , kre kolleger , denne betnkning om mulighederne for forldrekontrol med mindreriges tv-kiggeri tager efter min mening et yderst vigtigt og aktuelt emne op , og dette emne er ikke mindst vigtigt og aktuelt i betragtning af det gede udbud af tv-programmer og Internettets stadig strre og ukontrollerede udbredelse .
<P>
Jeg vil gerne tilfje to bemrkninger i den forbindelse . P den ene side bliver der stadig flere mindrerige , som har direkte adgang til tv og computer , og p den anden side er vi vidner til en bekymrende stigning i udbredelsen af voldsbilleder - og det glder alle mulige former for vold - bde i tv-udsendelserne og p Internettet .
Blot for at give et enkelt eksempel opdagede man i Italien i sidste uge , at der blev handlet med brnepornografiske billeder p Internettet .
Nyheden blev herefter bekendtgjort i det statslige fjernsyn , som dog desvrre brugte nogle af billederne fra netop de hjemmesider , der var genstand for efterforskningen , og som dermed gjorde borgerne meget bekymrede over en skrupells brug af sdanne billeder , som er - og som uden tvivl har vret - uegnede og skadelige for mindrerige .
<P>
For at vende tilbage til betnkningen vil jeg gerne sige , at Kommissionen som bekendt er ved at udarbejde en beretning , der vil foreligge i lbet af de nste par mneder , og som omhandler gennemfrelsen af direktivet om fjernsyn uden grnser .
Retningslinjerne for de mindreriges beskyttelse og vurderingen heraf vil meget belejligt ogs blive medtaget i denne beretning .
<P>
Jeg vil i vrigt minde om , at der i direktivets artikel 22 , stk . 2 , er taget udtrykkeligt hjde for , at medlemsstaterne skal trffe passende foranstaltninger for at sikre , at de tv-radiospredningsorganer , som hrer under deres myndighed , ikke udsender programmer , som i alvorlig grad kan skade mindreriges fysiske , mentale eller moralske udvikling , herunder navnlig programmer , som indeholder pornografi eller umotiveret vold .
<P>
Nr man ser bort fra selve ordene , er vi sledes alle klar over , at der bestemt ikke er tale om nogen let opgave .
P baggrund af disse betragtninger er det dog vores opgave at opstille de mlstninger , som vi kan gre os et rimeligt hb om at n , s det kan lykkes os at indfre en gte og ordentlig beskyttelse af mindrerige .
<P>
For det frste er det ndvendigt at identificere alle de teknologiske systemer , s vi p en bevidst mde kan administrere den tiltagende strm af udsendelser - bde i tv og p Internettet - der kan betragtes som skadelige for mindreriges psykiske udvikling . Her tnker jeg srligt p filtreringssystemer og programstyringssystemer .
Alt dette skal dog isr gres med henblik p indfrelsen af et digitalt system , som letter brugen og udbredelsen heraf .
<P>
For det andet skal det pointeres , at der foruden alle de teknologiske kontrolsystemer , jeg lige har nvnt , under alle omstndigheder skal tages hjde for to andre aspekter , der , om jeg s m sige , kan betragtes som forberedende .
Det frste aspekt er , at vi p nationalt plan skal fremme udviklingen af politikker , som tager sigte p at informere og bevidstgre familierne og skolemiljet i det hele taget .
Det andet aspekt er , at vi skal fremme en strk ansvarliggrelse af producenterne , nr det glder tv-programmernes kvalitet , og af tv-kanalerne , nr det glder vilkrene for selve programmernes udsendelse .
<P>
Der er naturligvis ikke nogen krav om en harmonisering af lovgivningen om de mindreriges beskyttelse , og det er ikke blot , fordi de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet har selvbestemmelsesret p dette omrde , men ogs fordi kultur- og moralbegreberne - og sledes opfattelserne af disse emner - er meget forskellige fra land til land . F.eks. har man forskellige definitioner af vold , de mindreriges alder osv .
<P>
Nr alt dette er sagt , er det dog ndvendigt at lgge nogle klare retningslinjer for mediernes beskyttelse af mindrerige , s vi undgr blot at komme med en masse overfldige ord om brns beskyttelse .
<P>
Jeg vil nu sammenfatte de forslag i betnkningen , som efter min mening er de vigtigste , og som kan fres konkret ud i livet .
For det frste skal der nedsttes en ekspertgruppe bestende af hjtstende personer , som udpeges af medlemsstaterne , og denne ekspertgruppe skal bidrage til fastlggelsen af nogle minimumskriterier for mediernes beskyttelse af mindrerige . For det andet skal alle sektorens aktrer indfre en selvreguleringskodeks , og for det tredje skal vi fremme brugen af filtreringssystemer og gre disse systemer tilgngelige , bde nr det glder tv og Internettet .
<P>
I trd med det , vi vedtog i udvalget , vil jeg gerne slutte af med at sige , at jeg ikke er enig i ndringsforslag 1 og 4 fra Den Liberale Gruppe og ndringsforslag 5 og 6 fra Den Socialdemokratiske Gruppe , mens jeg bifalder ndringsforslag 2 og 3 , som ogs er stillet af Den Liberale Gruppe .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , vi taler i dag om en betnkning , som har udlst en meget kontroversiel diskussion i vores udvalg , og det er udtrykket subsidiaritet , der har sat den i gang .
Men i en tid , hvor der ikke alene er et overmde stort udbud p det audiovisuelle omrde , men ogs et overforbrug af det , der tilbydes p dette omrde , kan vi ikke gemme os bag ordet subsidiaritet , vi har derimod ganske enkelt et ansvar som politikere p alle virkeomrder for at beskytte de unge mod dette overmde store udbud .
I en tid , hvor vi oplever meget vold , had og intolerance i alle vores lande , skal vi vel sprge os selv , hvad det skyldes .
Nu kan jeg ikke sige , at det alt sammen skyldes fjernsynet .
Men meget skyldes helt sikkert ogs det alt for store forbrug af det , der vises i fjernsynet , hvilket til dels opildner til had , til intolerance og ogs til intolerance over for andre nationaliteter .
Derfor bliver vi nu ndt til at gre os nogle tanker om , hvordan vi kan lgge en dmper p det .
Vi har et ansvar over for de mindrerige !
<P>
Subsidiaritet er et smukt princip , og det skal ogs bevares , men vi m ikke gemme os bag det .
Vi har til opgave at gre noget , og vi har jo allerede med det frste direktiv " Tv uden grnser " forsgt at indfre en sdan beskyttelse af en minoritet .
Jeg tnker p min kollega , Hoppenstedt , som har kmpet for V-chippen .
Men hvad opnr vi med en sdan teknologisk barriere ?
Ikke meget , oftest kan brnene hndtere det bedre end de voksne , og i den henseende m vi virkeligt intensivt gre os nogle tanker om , hvordan vi kan afhjlpe problemet .
<P>
Vi vil ikke udskifte nogen , der gr det godt i medlemslandene , men vi vil p fllesskabsplan indfre flles kriterier og mindstekrav , foresl regler , som kan hjlpe folk til at realisere opgaverne med at beskytte mindrerige i landene .
<P>
Jeg mener naturligvis ogs , at vi hverken som politikere eller som teknikere overhovedet er i stand til at tackle problemet alene .
Endnu vigtigere end alt dette er naturligvis lrernes og forldrenes opgave , den rigtige brug af mediet .
Fjernsyn og Internet er noget , der skal lres og naturligvis ogs undervises i .
Derfor er det , vi gr i dag , kun en lille del af det arbejde , som hele samfundet skal yde .
Jeg mener , at vi skal opdrage brnene til at bruge dette medium p den rigtige mde og f forldrene til at holde deres brn fast p at se det rigtige og undg det mindre rigtige .
Derfor skal vi gre begge dele , varetage vores opgave som politikere og opfordre samfundet til at gre sit .
Jeg er desvrre ikke enig i De Liberales krav .
Jeg synes , at de er alt for liberale , og at de ikke er srligt fokuserede p minoriteternes interesse .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre Doris Pack , hvor meget tv-vold kan et barn tle ?
Dette sprgsml er ikke nr s let at besvare , som mange mennesker tror .
Denne erkendelse indgr endelig ogs i de resultater i den srdeles fortjenstfulde undersgelse af forldrekontrol med tv-udsendelser , som Kommissionens udspil er baseret p .
Den umiddelbare sammenhng mellem voldelige handlinger og medieforbrug er trods et anseligt antal internationale undersgelser ikke entydigt dokumenteret .
Den konkrete handling kan dog sagtens vre under indflydelse af noget , der er vist i et medie , men det betyder bare ikke , at rsagen ogs skal findes i det , der er vist i et medie .
Dette er meget vigtigt at sl fast for ikke i berettiget bekymring over brn og unges vel at skyde over mlet og frem for alt for ikke at tage fejl med hensyn til de faktiske rsager til den desvrre reelt eksisterende ungdomsvold .
<P>
Ungdomsvold opstr ved en akkumulering af flere faktorer , f.eks. oplevelsen af vold i familien , oplevelsen af meget stor social diskriminering , drlige fremtidsmuligheder p grund af mangel p uddannelse , som frer til frustration , hvilket s kommer til udtryk i vold .
Dette stemmer ogs overens med de personlige erfaringer , jeg har samlet i lbet af mit 10 r lange ulnnede virke som domsmand ved flere ungdomsdomstole .
Disse problemer kan ikke lses med teknisk udstyr til kontrol af fjernsynsudsendelser .
<P>
Til alt held vokser den overvejende del af brn og unge op i et milj , der ikke er kendetegnet af nogen af disse problemer .
Det er den bedste beskyttelse af unge , der overhovedet findes .
Her har vi at gre med forldre , som fler sig forpligtede til at give deres brn egne vrdiforestillinger og livserfaring .
Dette skyldes som regel en baggrund , som er kulturelt , socialt og samfundsmssigt prget .
Systemer til forldrekontrol skal alts gre det muligt at g frem p en individuel og pluralistisk mde .
P dette omrde gr Kommissionen ogs en indsats under henvisning til resultaterne af undersgelsen .
Dette underbygger til syvende og sidst ogs den betnkning , som er sat til afstemning her .
At medieudsendelser kan pvirke vrdier , kan ganske vist ikke bestrides .
<P>
Det m dog p samme mde understreges , at man i tiltro til et varieret udbud af filtersystemer under ingen omstndigheder m fritage initiativtageren for dennes pligt .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Sport har derfor udtrykkeligt understreget , at udbyder- og programansvaret skal fastlgges .
Det er og bliver hovedsageligt en opgave for lovgiverne i medlemslandene , hvilket dog ikke udelukker enighed om bestemte grundvrdier i dialogen med alle involverede parter p europisk plan .
Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Sport har endelig ogs lagt vgt p at opfordre Kommissionen til at intensivere alle initiativer til beskyttelse af de unge med hensyn til multimedieudbud af enhver type , da visningen af vold og andet skadeligt indhold langtfra lngere begrnser sig til det almindelige fjernsyn .
Unge i Europa er for lngst begyndt at surfe p Internettet , og det i stigende grad .
<P>
For brnene og forldrene er tilegnelsen af mediekompetence vigtigere end lovmssige begrnsninger og elektroniske filtre .
Det er en uddannelsesmssig og samfundspolitisk opgave .
<SPEAKER ID=305 NAME="Andreasen">
Hr. formand , fru Pack har ret .
Dette her drejer sig om nrhedsprincippet .
EU str over for en rkke udfordringer - studvidelsen , regeringskonferencen , traktaten i Nice .
Disse sprgsml str verst p dagsordenen .
De demokratiske problemer og problemerne med nrheden til borgerne er nogle andre centrale sprgsml .
Det handler om EU ' s politiske legitimitet over for borgerne - og den kniber det lidt med for tiden .
Lsningen p disse opgaver anser jeg som en forudstning for , at hele det europiske projekt kan lykkes .
Kommissionsformand Romano Prodi nvnte i sin store flotte tale i gr , at det af hensyn til EU ' s politiske legitimitet i fremtiden vil vre ndvendigt at fremstille et katalog over , hvilke emner EU skal beskftige sig med , og hvilke emner medlemsstaterne skal beskftige sig med .
Jeg er helt enig med kommissionsformanden i , at dette forfatningslignende katalog skal laves , og det er for mig helt klart , at subsidiaritetsprincippet skal styrkes , og at EU derfor skal afholde sig fra at lave politik p den lange rkke af omrder , hvor de politiske problemstillinger ikke er grnseoverskridende .
EU skal holde sig til de politiske kernepunkter .
<P>
Sfremt kommissionsformanden har gjort sig tanker om , hvilke omrder der hrer hjemme hvor , s hber jeg , at han deler min opfattelse , at sprgsml om forldrekontrol med brns tv-forbrug ikke hrer hjemme p EU ' s dagsorden .
P vegne af Den Liberale Gruppe har jeg derfor stillet nogle ndringsforslag , som har til forml at begrnse virkningerne af denne betnkning , sfremt den mtte blive vedtaget .
Lad mig afslutningsvis understrege , at Den Liberale Gruppe ogs er bekymret over det gede tilbud af tv-programmer , som indeholder vold og sex .
Vi fler os ogs overbeviste om , at disse programmer p ingen mde er til gavn for brugerne af programmerne , og slet ikke for brnene .
Men alt andet lige , s mener jeg , at det er forldrenes opgave at afholde deres brn fra at se den slags derhjemme .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , vores mde bliver ikke sendt i fjernsynet !
Det ville efter min mening vre interessant at se Dem som respektindgydende formand for Europa-Parlamentet . Til fru Reding vil jeg sige , at jeg er en kraftig tilhnger af , at man sender en direkte fjernsynsudsendelse p denne tid , s folk kan se vores fascinerende kommissr .
Men der er ikke noget fjernsyn og ikke nogen , som filmer os .
<P>
Som talerne fr mig sagde , viser fjernsynet desvrre nogle voldsscener og strke sexscener , som i nogle tilflde giver penge i statskasserne via de famse reklamer , der opfordrer folk til at ringe til sexlinjerne . Imens forbyder vi i EU salget af legetj med phthalater - i vrigt med rette - fordi det er farligt for brn at putte dette legetj i munden .
Man overlader det ikke til forldrene at holde je med brnene , men forbyder i stedet legetjet !
Helt rigtigt !
Og hvorfor forbyder vi i dette tilflde s ikke ogs de programmer fuldstndigt , som er skadelige for os alle ?
Det gr vi ikke her , vi lader i stedet forldrene kontrollere de unge .
Men hvor tit er forldrene hjemme ? Og hvor tit gr de ud ?
Skal vi ogs forbyde mobiltelefonerne , de velkendte WAP-telefoner , som alle brn snart vil rende rundt med ? De risikerer at blive krt over af en bil , fordi de skal se fjernsynsprogrammerne og alt det , de har adgang til fra alle EU-landene , p mobiltelefonen .
<P>
Jeg er sledes ikke enig med det liberale parlamentsmedlem , som talte fr mig .
I alle medlemsstaterne regner det desvrre ned fra himlen og satellitterne med signaler , der kommer fra alle medlemsstaterne .
Det er derfor vigtigt , at vi fr et EU-direktiv , som forbyder skadelige fjernsynsudsendelser .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="DE" NAME="Prets">
Hr. formand , fru kommissr , brugen af og adgangen til fjernsyns- og printmediet samt nye medier er for vores brn en helt hverdagsagtig og selvflgelig ting .
Informationer fra hele verden og alle vidensomrder leveres p den korteste tid til hjemmene , og kommunikation med hele verden er hverdag for dem .
Underholdningstilbud i al deres variation og forskellighed er ligeledes ofte til deres rdighed uden kontrol og i et kmpeudvalg .
<P>
I alt det positive m vi ikke overse de negative bivirkninger af disse adgangsmuligheder .
Brn konfronteres hver eneste dag med en voksende blge af brutalitet og vold p disse omrder , som ganske enkelt krver for meget af dem , isr fordi der ikke sttes nogen grnser for udbuddet .
Det er derfor ndvendigt , at alle involverede , lige fra brnene til forldrene , pdagogerne , landene , Den Europiske Union og derudover udbyderne og producenterne , tager stilling til dette problem og lrer at forholde sig til disse tilbud og deres virkning .
<P>
Det er ndvendigt , at offentligheden bliver mere opmrksom p virkningerne af den konstant voksende blge af vold , og det krver sttteinitiativer .
Forldrene skal p dette omrde tilbydes hjlp , der indeholder flgende : parametre til beskyttelse af mindrerige p medieomrdet inden for hele Den Europiske Union , indfrelse af og billig adgang til filtersystemer , retsforskrifter til beskyttelse af mindrerige og ansvar hos medier , virksomheder og udbydere p det private og offentlige omrde .
<P>
Disse initiativer m ikke kun begrnse sig til fjernsynet , men skal derimod anvendes p alle tilgngelige medier .
Ansgerlandene skal naturligvis ogs allerede nu integreres i denne proces .
Da mediemarkedet er et sprgsml om udbud og eftersprgsel , alts benhrd forretning , tages der ikke hensyn til flgevirkninger af diverse udbud .
Det eneste der tller , er seertal .
Beskyttelsesmekanismer , som ikke kan omgs , eller som er svre at omg , skal derfor indfres .
<P>
Desuden finder jeg det ndvendigt , at der ogs tilbydes programmer , der hjlper med at mindske og bearbejde vold og aggressioner , som sikkert ikke kan markedsfres s opsigtsvkkende , og som derfor har lavere seertal , men som dog kan vre et vsentligt bidrag til en vis begrnsning og bekmpelse af skaderne .
Vi har ansvaret for vores unge , for at de kan opbygge et fremtidigt samfund , hvor vold og aggression ikke er sejt , cool eller efterstrbelsesvrdigt , men derimod dybt forkasteligt .
Dette ansvar skal vi leve op til med relevante direktiver og tilbud om hjlp .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , fru kommissr og kre kolleger , en sndag aften for to uger siden i Sydfrankrig myrdede den 17-rige Johan og den 16-rige Robert brutalt deres barndomsven Romain med skydevben og baseballbat , uden berettigelse , uden bevggrund , lige som p fjernsynet .
Efter at de meget hurtigt er blevet anholdt , fortller de til betjentene : " det er underligt , i tv-serierne bliver man ikke taget s nemt " .
De har ogs forklaret , at de ville se , hvad det var at sl nogen ihjel i virkeligheden .
Det er ikke langt vk , og det er ikke lnge siden .
Det skete den 17. september , tt p os selv , i Europa .
<P>
Nu drejer det sig ikke om at generalisere eller forenkle tingene , selv om taletiden er afmlt her i Europa-Parlamentet , men eksemplerne er utallige .
For nogle r siden , husker man , gav filmen Natural Born Killers af Oliver Stone anledning til den samme polemik ved at skabe nogle unge rivaler i USA og Frankrig .
S nr jeg under udvalgsforhandlingerne hrer nogen sige , at der ikke er noget bevis for den skadelige virkning , tv-vold i alle dens afskygninger kan have p brn , ja s undrer jeg mig mildt sagt .
<P>
Vi er ofte forfrdede over de fjernsynsprogrammer , som vores brn ser .
Her forekommer alle former for vold p skrmen , og det er for vrigt ligegyldigt , om det er fjernsyn eller computer , og det giver eftervirkninger p kort , mellemlangt og langt sigt .
Det drejer sig i denne betnkning om at hjlpe forldre og bedsteforldre som os selv med at beskytte de mindrerige og give dem et vrktj til p et ordentligt grundlag at foretage et bedre valg for deres brn .
S hvor i alverden er det , at vi bryder nrhedsprincippet i denne sag ?
Det audiovisuelle omrde er og bliver udelukkende medlemsstaternes kompetenceomrde .
Betnkningen berrer p intet tidspunkt en eventuel harmonisering .
Der er hjst tale om en forsigtig konvergens .
Definitionen af flles kriterier for beskyttelse af mindrerige p medieomrdet bliver alts ndvendigvis minimal som flge af de kulturelle , moralske og sociale forskelle i vores medlemslande .
At opstille minimumskriterier er da ogs det mindste , Unionen kan gre for sine brn .
<P>
Desuden vil jeg ogs gerne sttte ordfreren , nr hun prciserer , at man m srge for at garantere alle familiers ret til at eje et filtreringssystem til en rimelig pris .
Nr dette er sagt , s m og kan disse anordninger ikke fritage de programproducerende tv-selskaber og opdragerne fra deres ansvar .
Brnene kommer meget hurtigt til at betjene disse filtreringsanordninger bedre end vi .
Lovgiverne - og dette er min afsluttende bemrkning , hr. formand - kan ikke lovgive om alt , men de m nogle gange erindre om den enkeltes rettigheder og pligter .
Jeg tror , at det er det , vi gr i dag .
<SPEAKER ID=309 NAME="Reding">
Hr. formand , jeg vil gerne takke bde Europa-Parlamentet og dets ordfrer for det store stykke arbejde , der er blevet udfrt p omrdet .
Jeg husker , at jeg under debatten i dette forum om V-chippen var et af de parlamentsmedlemmer , der slog nven i bordet og krvede en kontrolmulighed for forldrene .
<P>
Kommissionen deler betnkningens konstatering af , at det er bydende ndvendigt med et samarbejde mellem medlemslandene og Kommissionen for at styrke beskyttelsen af mindrerige i rene fremover .
Ikke for at harmonisere .
Ingen vil harmonisere , ingen har talt om det , og ingen har til hensigt at gre det .
Men derimod for at udarbejde nogle minimumsregler .
Jeg skal vre den sidste til at angribe nrhedsprincippet .
Jeg forsvarer det , for det er en ndvendighed .
Men nrhedsprincippet skal bruges til at udrette noget og ikke som skalkeskjul .
Jeg er overbevist om , at vi er de hovedansvarlige for beskyttelsen af de unge mennesker , og jeg er ogs overbevist om , at der findes betragtninger , der er de strengt legalistiske betragtninger etisk overlegne .
<P>
Hvad angr indfrelsen af en selvreguleringskodeks , skal det isr p det tekniske niveau bemrkes , at de programproducerende tv-selskaber i nogle medlemslande allerede har indfrt en reguleringskodeks for fjernsyn , der skal gre det muligt for forldrene at afbryde strmmen .
Kommissionen har ogs henvendt sig til Digital videobroadcasting group , DVB , omkring de tekniske aspekter af mekanismerne til beskyttelse af mindrerige og isr de digitale filtre .
Kommissionen mener desuden , som Parlamentet , at alle familier skal have adgang til disse filtreringsanordninger til en rimelig pris .
De ved dog ogs godt , at der endnu ikke findes nogle effektive ordninger p tv-omrdet .
Derimod er filtrene til offentlighedens disposition p Internettet , og dette burde fremme udviklingen af lignende filtre til isr digitalt fjernsyn .
S forldrene kan alts teknisk set forhindre brnene i at se visse udsendelser , nr der kommer flere programmer p markedet .
<P>
Men lad os ikke glemme det etiske og juridiske aspekt .
Man lser faktisk ikke problemet ved blot at trykke p en knap eller trkke stikket ud .
Det blev nvnt her i salen , at ogs journalisterne , de , der laver tv-udsendelserne , og selskaberne har et ansvar .
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p , at Kommissionen har godkendt en handlingsplan , der skal fremme en mere sikker brug af Internettet , og i vrigt planlgger kampagner til bevidstgrelse om problemet .
Og jeg tror , at selv om denne oplysningskampagne drejer sig om Internettet , s vil den ogs f indflydelse p tv-programmerne .
<P>
Det er sandt , hvilket Parlamentet ogs har bemrket , at medlemsstaterne ikke har samme opfattelse af , hvad der er forbudt og tilladt for mindrerige .
Betnkningen fastslr , at det er ndvendigt gradvist at finde frem til en konvergens , selv om det er for tidligt p nuvrende tidspunkt at udarbejde kriterierne for en sdan konvergens .
Selv om vedtagelsen af enslydende kriterier ikke forekommer mig at vre muligt , mener jeg , at det er vores ansvar at finde frem til en vis klassificering af tv-programmernes indhold , samtidig med at man overlader til forldrene at beslutte , hvorvidt programmerne kan eller ikke kan ses af de mindrerige .
<P>
Dette er ligeledes en kommentar til programindholdet p nationalt tv , der under dkke af nyheder har vist nogle chokerende billeder .
De skal vide , at der inden for journalisterhvervet altid har vret et etisk regelst og en selvkontrol med anvendelsen af dette regelst , og det skal siges , at det har fungeret ganske godt .
Der er altid nogle afvigelser , nogle undtagelser , men De skal vide , at det er undtagelser . De er s meget desto mere chokerende .
Efter min mening br man ansvarliggre erhvervet , sledes at de selv tager hnd om programindholdet , samt hvad der bliver vist og ikke bliver vist .
Jeg har selv vret professionel journalist i 20 r .
Og jeg kan sige Dem n ting . En journalist kan ikke skrive eller udsende alt , hvad han ved , alt hvad han kender til , og al den viden , han ligger inde med , for dette kan gre meget skade p tredjemand .
<P>
Parlamentet anmoder ogs i sin betnkning Kommissionen om at opfordre til nedsttelsen af et arbejdsudvalg , der skal udarbejde et memorandum over de grundlggende retsprincipper for beskyttelse af mindrerige i mediesammenhng , som anvendes i medlemsstaterne .
Kommissionen vil tage denne anmodning til efterretning , fordi vi , som De ved , i r 2002 skal genoptage " direktiv om tv uden grnser " for at se , hvordan det str til med det .
Jeg mener , at det inden for disse rammer er yderst vigtigt at ivrkstte en strre overvejelse af samfundets ansvar p medieomrdet .
Nr jeg siger samfundets ansvar , tnker jeg ikke kun p de europiske ledere , jeg tnker ogs p det politiske ansvar p nationalt plan , p medieaktrernes ansvar og p det ansvar , der phviler forldrene og samfundet som sdant .
<P>
Jeg er ogs meget opmrksom p de bemrkninger , der er faldet omkring uddannelse , undervisning i billedforstelse , kampagner blandt de unge generationer om kritisk tilgang til medierne og om ikke at sluge ligegyldigt hvad , ligegyldigt hvornr og ligegyldigt hvordan .
Jeg vil ogs sige Dem , at industrien allerede har skabt en ordning til selvregulering p internationalt niveau ved navn Internet Content Rating Association , som Kommissionen deltager i .
Det ville vre en mulighed at opfordre til ivrksttelsen af et lignende initiativ for det audiovisuelle indhold .
Vi ville vre taknemmelige for at hre Deres mening om denne sag ogs inden for rammerne af " tv uden grnser " .
<P>
Endelig vil jeg gerne gre opmrksom p , at der angende beskyttelse af mindrerige findes en henstilling fra Rdet af den 24. september om fremme af nationale rammer , der tager sigte p at opn en sammenlignelig og effektiv beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed .
Det er blevet besluttet , at Kommissionen skal forberede en beretning til Parlamentet og Rdet om , hvilke forholdsregler medlemslandene har taget for at ivrkstte denne henstilling .
Mlet med en sdan undersgelse er at evaluere effektiviteten af den foreslede fremgangsmde , som er baseret p principperne for selvregulering . Kommissionens tjenestegrene har lige pbegyndt opgaven og fremsendt et sprgeskema til medlemsstaterne .
<P>
Kre kolleger , n ting er sikkert , mener jeg .
Vi lser ikke problemet ved hjlp af teknologiske , tekniske eller andre foranstaltninger , det er hele samfundet , som har et ansvar , det skal leve op til .
Vi er i frd med at leve op til vores .
Jeg hber , at de andre ogs lever op til deres , og tro mig , jeg er en stor fortaler for , at alle deltager i at ivrkstte en lsning .
<SPEAKER ID=310 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Reding .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Mobilitet i EU for personer under uddannelse og undervisere
<SPEAKER ID=311 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0255 / 2000 ) af Robert J .
E . Evans for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets henstilling om mobilitet i Det Europiske Fllesskab for studerende , personer under erhvervsuddannelse , unge volontrer , undervisere og erhvervslrere ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 1999 ) 708 - C5-0052 / 2000 - 2000 / 0021 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , denne betnkning omhandler et meget vigtigt emne , som har haft hj prioritet for min post i nsten seks r .
Hvis vi mener det alvorligt med den europiske tanke , er vi ndt til at kunne sikre , at den nemt slges til dem , der er overbevist om begrebet , og dem der ikke er det .
<P>
Jeg var lrer i 16 r og har nu som parlamentsmedlem brugt meget tid p skoler , universiteter og konferencer med at argumentere for netop denne form for handling .
Det falder sammen med mange positive initiativer i de sidste par r , som vi alle er bekendt med - Sokrates , Ungdom for Europa , Leonardo osv .
De unge er generelt meget positivt indstillet over for Den Europiske Union .
De har ikke de problemer , der ofte forbindes med andre aldersgrupper .
De er vant til multikulturelle og forskelligartede samfund .
Men konfronteret med faktorer , der modarbejder den europiske tanke , hvilket de ofte bliver , stoler de p deres egne erfaringer .
Vi er ndt til at sikre , at de unges erfaringer - studerende og andre inden for uddannelsessystemet - er positive .
Intet vil vre mere delggende for deres holdning , end hvis en betnkning som denne ikke magter at gre fremskridt , eller ikke magter at sikre get mobilitet , eller ikke magter i det mindste at begynde at nedbryde de nuvrende hindringer for den uddannelsesmssige mobilitet .
<P>
Tilbage til begyndelsen .
Da Kommissionen frste gang forelagde sin rapport , accepterede den , at henstillingen var mindre end tilfredsstillende .
Jeg kan forst , at den endda overvejede at trkke den tilbage .
Siden da har mit eget personale , Parlamentets personale og endda Kommissionens eget personale , som jeg alle takker varmt , forelagt os det , jeg indtil i dag mente var en vrdig , om ikke perfekt betnkning , i hvert fald en betnkning der var tilfredsstillende og ville bidrage til opnelsen af mine ml .
<P>
I dag , og i ellevte time , har Kommissionen , omend indirekte , meddelt mig dens vanskeligheder .
For det frste kan jeg forst , at Kommissionen nu mener , at alle henvisninger til forskere ligger uden for retsgrundlaget i henhold til artikel 149 og 150 .
Jeg sprger derfor : Hvorfor foreligger de oplysninger frst den 4. oktober ?
Hvorfor har man ventet med at ppege dette ?
Kendte man ikke til denne juridiske bistand , da jeg ved utallige lejligheder drftede medtagelsen heraf med medlemmer af Kommissionens personale ?
Da hr . Mantovani og jeg samt hele Udvalget om Sociale Anliggender blev tilskyndet til at g videre med sagen , hvorfor fik jeg s at vide , at forskerne ville blev genstand for en senere henstilling fra Kommissionen , hvis der ikke er noget retsgrundlag for det ?
Og hvorfor offentliggjorde Kommissionen i 1996 en grnbog - Almen uddannelse - erhvervsuddannelse - forskning - hvis der ikke var retsgrundlag for det ?
Var det , sprger jeg , ikke spild af Kommissionens og Parlamentets tid og i hj grad penge , dengang og nu ?
<P>
Ingen har mere respekt for fru Reding og hendes personale i Kommissionen end jeg , s jeg er sikker p , at hun i aften i sit svar vil komme ind p de srlige punkter , jeg har rejst , og at hun ikke vil afgive en forberedt udtalelse .
<P>
Jeg vil nu g videre til nogle af de punkter , som jeg har taget op i betnkningen - detaljer , som blev prciseret og finpudset efter drftelser med en lang rkke mennesker , fra studerende til ministre , lrersammenslutninger til regeringer , reprsentanter fra adskillige , hvis ikke alle , landene .
Betnkningen sger af fjerne de juridiske , administrative og i hj grad kulturelle hindringer for mobilitet .
Den fremmer en mere omfattende brug af en rkke finansielle former for bistand .
Den forsger at fremme kvalifikationerne i EU som helhed og isr lette mobiliteten for personer fra tredjelande .
Min betnkning erstatter isr de vrdige internationale generaliseringer ved at fre beslutningerne tilbage til nationalt niveau .
Jeg forsgte at sikre , at betnkningen kun omfatter omrder , inden for hvilke Parlamentet og Kommissionen har kompetence .
Jeg har tilstrbt at sikre , at henstillinger med skattemssige konsekvenser begrnses til et minimum .
<P>
Som med enhver anden betnkning i Parlamentet viser erfaringerne , at der kun er ringe chance for , at der sker noget , eller i bedste fald mulighed for ensartethed i Europa , hvis der ikke er overvgning .
Af rsager som jeg kan forst , men som hmmer hele betnkningen , vil Kommissionen formentlig forkaste ndringsforslag 46-51 .
De har faktisk allerede offentliggjort , at det er deres hensigt .
<P>
Hr. kommissr , uden en handlingsplan , uden indikatorer der viser , hvem der gr hvad , og hvor godt de klarer sig , uden en vurdering af udviklingen , bliver der s mange uoverensstemmelser , s mange klager , s mange breve til Dem , s mange studerende og undervisere , der banker p hos Dem , og s mange parlamentsmedlemmer , der driver lobbyvirksomhed hos Dem , at jeg formoder , at De , selv under hensyntagen til de begrnsninger De arbejder under , ville nske , at De havde accepteret mine ndringsforslag , og jeg hber , at Parlamentet vil acceptere dem .
<P>
Afslutningsvis blev jeg bde gldeligt overrasket og smigret , da prsident Chirac henviste til denne betnkning i sin tale til Parlamentet for et par uger siden .
Hvis det franske formandskab mener det alvorligt , foreslr jeg , at Rdet arbejder meget hrdt p at redde bde deres og Kommissionens omdmme , for manglende godkendelse af denne betnkning i sin helhed vil sende et helt forkert og meget forvirrende signal til vigtige grupper i samfundet .
<SPEAKER ID=313 NAME="Mantovani">
Hr. formand , som ordfrer for Beskftigelsesudvalgets udtalelse om dette forslag til henstilling vil jeg gerne give udtryk for min tilfredshed med det endelige dokument , vi er net frem til sammen med hr .
Evans og fru Martens , som jeg gerne vil rette en srlig tak til for det nyttige samarbejde .
<P>
I 1990 ' erne udarbejdede Kommissionen flere henstillinger om dette sprgsml , men man nede ikke frem til nogen konkrete lsninger .
Jeg hber derfor , at vi nu endelig nr frem til en definitiv lsning , s mobiliteten i Det Europiske Fllesskab - bde nr det glder studerende , personer under erhvervsuddannelse , unge volontrer , undervisere og erhvervslrere - bliver en blomst i EU ' s knaphul , og s vi undgr det paradoks , at det er lettere for varer , kapital og tjenesteydelser at bevge sig rundt i EU end for de europiske borgere selv .
<P>
De sprgsml , der skal lses i de forskellige lande , er af forskellig karakter . Det drejer sig f.eks. om de uens lovgivninger p det sociale sikringsomrde , stipendier , opholdsret , beskatning og mangelen p en flles anerkendelse af eksamensbeviser og praktik .
Man m desuden konstatere , at der kun gives en ringe information om de muligheder , der fremmer mobiliteten , og at det beskedne kendskab til fremmedsprog udgr en hindring .
<P>
Blandt de ndringsforslag , der stilles , vil jeg nvne forslaget om at medtage en srlig gruppe i denne henstilling , nemlig forskerne , eftersom denne gruppe mennesker oprindeligt ogs var medtaget i grnbogen .
Nr man ser bort fra problemerne i forbindelse med tilrettelggelsen og koordineringen - som er uundgelige , da de skyldes omlgningen af Kommissionens generaldirektorater - er jeg nemlig af den faste overbevisning , at det er vigtigt at sttte og fremme forskningen i Europa , som er en afgrende faktor for landenes vkst , internationale konkurrenceevne og udvikling , navnlig hvis man tnker p sammenligningen med USA og p de uheldige konsekvenser af vanskelighederne i forbindelse med mobiliteten . Disse vanskeligheder er s store , at de unge forskere i hjere grad tilskyndes til at rejse til USA , da det er lettere end at rejse rundt inden for EU .
<P>
Vi skal derfor holde fast ved sprgsmlet om forskerne , hr . Evans .
Jeg foreslr sledes , at medlemsstaterne gr en konkret indsats sammen med Kommissionen for at lse problemerne i forbindelse med mobiliteten , ogs de administrative problemer , og at de fastlgger nogle klare mlstninger i form af en torig handlingsplan og en endelig rapport .
Dette er det mindste , man kan gre for at give os det omrde med frihed , som er en grundlggende rettighed for alle Europas borgere .
<SPEAKER ID=314 NAME="Fourtou">
Hr. formand , som ordfrer for Udvalget for Andragender vil jeg gerne lyknske hr . Evans med hans fremragende betnkning om mobilitet i EU for studerende , personer under erhvervsuddannelse og forskere , og jeg takker ham for at have taget hensyn til udvalgets overvejelser .
Blandt alle de andragender , som vi modtager , er der mange , der enten omhandler mobiliteten i EU for isr de studerende , personer under erhvervsuddannelse og forskere , eller anerkendelse af eksamensbeviser .
De vanskeligheder , som andragerne er stdt p , skyldes p den ene side de manglende eller komplekse lovtekster og p den anden side mangelen p reaktionsevner hos regeringerne , nr de stilles over for spidsfindighederne i disse problemer .
<P>
Det er nskeligt , at Kommissionen opstiller en liste over de vanskeligheder , som de europiske borgere er stdt p , isr angende retten til at opholde sig og etablere sig i et land og med srligt henblik p deres ret til at arbejde , studere og opn anerkendelse af deres kvalifikationer i andre medlemslande .
Denne liste skal flges op af konkrete tiltag som f.eks. faststtelse af nogle ml for medlemsstaterne og et krav om , at de skal udarbejde nogle periodiske beretninger om deres fremskridt .
<P>
De studerendes mobilitet ville blive styrket , hvis de planlagte studieperioder i de forskellige medlemslande samt de titler og beviser , de havde opnet , blev anerkendt fuldt ud af Unionen .
Europa-Kommissionen burde tage nogle ambitise initiativer , der p kort sigt stilede mod en gensidig aftale om anerkendelse af akademiske titler medlemslandene imellem .
Denne henstilling fra Parlamentet og Rdet , der giver svar p dagligdags problemer , burde vre et middel til at bringe Europa tttere p isr de yngre borgere , der burde vre medvirkende til at skabe en europisk identitet .
<SPEAKER ID=315 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , i grnbogen om mobilitet af 1996 er der en oversigt over hindringerne for mobiliteten .
Fire r senere m vi konstatere , at der ikke er sket srlig meget p det omrde .
Der er stadigvk store hindringer , f.eks. med hensyn til social sikkerhed , sygesikring , forlngelse af opholdstilladelser , afgifter osv .
<P>
Hr. formand , det er beklageligt , at unge mennesker derved afholdes fra at hste erfaringer , studie- , arbejds- eller anden erfaring i en anden medlemsstat .
Det er p tide , at Europa igen gr noget ved den gode gennemfrelse af programmer som Sokrates og Ungdom for Europa .
Gennem disse programmer kan unge mennesker komme i kontakt med andre landes ider , sprog og kultur .
Derfor er disse programmer , som fremmer de studerendes bevgelighed , s vigtige .
<P>
Den erfaring , som disse mennesker fr , bidrager til en strre viden om europiske kulturer , den ger erhvervsbagagen , sprogkundskaberne , fremmer fortroligheden med den europiske id og ger mulighederne for beskftigelse .
Derfor skal hindringerne fjernes for studerende , volontrer , lrere og forskere . Ikke mindst ogs for forskere , hr. formand .
I overensstemmelse med grnbogen om mobilitet af 1996 skal denne gruppe ogs drage fordel af anbefalingerne i denne betnkning .
Kommissionen har efter min mening med urette udelukket denne gruppe .
<P>
Der er stadigvk mange hindringer , som De kan lse i kulturudvalgets betnkning , og nr jeg er p arbejdsbesg i mit land hrer jeg hver gang mange klager , ikke kun om hindringerne i forbindelse med bevgeligheden , men ogs om administrationen og det store bureaukrati , som flger med ansgningerne , de mange organer , som udver den samme kontrol og de sene udbetalinger .
Helt tilbage til 1996 , hr. formand , er der ting , der endnu ikke betalt .
<P>
Det franske formandskab har nvnt , at forbedring af denne mlgruppes bevgelighed er en prioritet .
Hr . Evans har gjort et godt stykke arbejde , og gennem godt samarbejde har kulturudvalget i den forlbne mned enstemmigt vedtaget betnkningen om mobilitet .
Det kan De se som et signal om hurtigt at fjerne de vedvarende hindringer for studerendes , volontrers , underviseres og forskeres mobilitet .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , at fremme mobiliteten for personer under uddannelse og undervisere er blevet en vigtigere del af europisk strategi end fr .
Det fstnede man sig ved f.eks. ved topmdet i Lissabon i marts , hvor man koncentrerede sig om sprgsmlene om beskftigelse , samfundsmssig medbestemmelse og informationssamfund .
I afgrelserne fra Lissabon anerkendte man , at mobilitet er en vsentlig forudstning for informationssamfundet og livslang uddannelse .
<P>
Vores kollega Robert J . Evans ' betnkning handler alts om et srdeles vigtigt aspekt .
Det er meget prisvrdigt af ordfreren , at han gr ud fra borgernes synspunkter og praktiske problemer .
Mobiliteten fremmes ikke ved ophjede principper , men ved at fjerne hindringerne i hverdagen .
Jeg hber , at de essentielle ndringsforslag godkendt af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport hos Rdet fr den positive modtagelse , de fortjener , og at lovgivningen trder hurtigt i kraft .
<P>
Erfaringerne fra mobiliteten for personer under uddannelse og undervisere viser , at de reelle problemer for fri bevgelighed ikke s meget findes i uddannelsesadministrationen som i social- , skatte- og udlndingemyndighederne .
Problemerne ved opretholdelse af den sociale sikkerhed , overfrsler af goder og beskatning vanskeliggr stadig mobiliteten inden for Unionen .
Ogs sprgsmlene om ansvar er dukket frem , specielt nr der er tale om oplring p arbejdspladsen .
<P>
Inden for uddannelsessektorens eget omrde kan vi ikke undg vanskeligheder i forbindelse med godkendelse af eksamensbeviser .
De studerende er stadig temmeligt afhngige af professorernes gode vilje .
Hvis den ikke er til stede , kan opholdet i udlandet forlnge den egentlige studietid urimeligt meget .
<P>
Jeg er meget glad for , at ordfreren i sin betnkning henleder opmrksomheden p , at borgerne i ansgerlandene br have adgang til mobiliteten .
De mest alvorlige problemer i dag glder netop personer fra tredjelande .
Forbedring af deres situation er effektivt arbejde for opbygningen af et flles Europa .
<P>
Et vigtigt emne i betnkningen er netop hensyntagen til en ligevrdig behandling af de mest srbare , f.eks. handicappede .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne takke ordfrerne Evans og Mantovani for det arbejde , de har udfrt .
<P>
Denne betnkning er vigtig , selv om den lader nogle vsentlige sprgsml st bne og fortsat giver anledning til strk tvivl om visse aspekter . Det er en betnkning , som naturligvis udgr et fast holdepunkt efter de resultater , man var net frem til i den skaldte grnbog , hvor man netop havde ppeget de forhindringer , der stadig eksisterer p mobilitetsomrdet i dag .
Som hr . Mantovani sagde , glder denne mobilitet ikke kun for varer og kapital , men skal netop vre en mobilitet for mennesker , og det med hele den ndelige , menneskelige og kulturelle rigdom , som disse mennesker kan tilfre de forskellige lande .
<P>
Vores gruppe - Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe - har stillet nogle ndringsforslag for ogs at medtage forskerne . Vi er sledes enige i det , der blev sagt om forskerne .
Vi vil desuden gerne gre opmrksom p , at selv om dette forslag s afgjort er et positivt skridt i den rigtige retning , er der efter vores mening en rkke mangler , som gr det ndvendigt for os - eller for Kommissionen - at arbejde p at fjerne alle de hindringer , der eksisterer p det administrative , juridiske , sproglige og kulturelle plan , men ogs p det finansielle plan .
Man skal sledes lade alt dette vre ledsaget af nogle aktive foranstaltninger , som klart kan fremme undervisningen i mindst to EU-sprog i alle landene , og srge for en kraftig udvikling og sttte til de unges og ogs de lidt ldres kulturelle og sproglige forberedelse , bl.a. ved at benytte nye metoder og nye teknologier .
<P>
Vi er ligeledes enige i , at det er ndvendigt at give alle dem , der deltager i dette mobilitetssystem , nogle klare og udtmmende informationer om deres rettigheder med hensyn til social sikring , ligesom vi bifalder den umiddelbare afskaffelse af direkte og indirekte skatter , f.eks. den skat , der er lagt p fornyelsen af opholdstilladelser .
<P>
Som liberale demokrater er vi selvflgelig enige i , at ansgerlandene hurtigst muligt skal tilknyttes dette mobilitetssystem , og vi giver udtryk for vores beklagelse over den forsinkelse , der til gengld stadig eksisterer , nr det glder den gensidige anerkendelse af kvalifikationer og eksamensbeviser . Det er et problem , som kommissr Reding kender alt til , og vi ved , at det ligger hende p sinde .
<P>
Hvad dette bne sprgsml angr , fru kommissr , beder vi Dem om at spille en aktiv og effektiv rolle i Kommissionen , s der - selv om medlemsstaternes kompetence og selvbestemmelsesret skal respekteres - reelt bliver tale om et borgernes og befolkningernes Europa , men ogs om et kulturens Europa .
For uden kulturens Europa vil vi aldrig kunne skabe Europa !
<SPEAKER ID=318 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig mine kolleger og takke ordfreren for det fantastiske arbejde , han har lagt i udarbejdelsen af denne betnkning , og ogs takke medlemmerne af Udvalget om Beskftigelse og Sociale anliggender samt Udvalget for Andragender , som begge har afgivet udtalelse .
<P>
Det er et meget flsomt emne , fordi , som min kollega allerede har ppeget over for Kommissionen og Rdet , der opstilles mange hindringer for studerende , undervisere , personer under erhvervsuddannelse og volontrer i forbindelse med mobilitet i Fllesskabet .
Fri bevgelighed for personer , varer , tjenesteydelser og kapital er nedfldet i traktaterne , og dog ngtes de unge , der er Den Europiske Unions fremtid , og som mske har endnu frre fordomme end os voksne , muligheder p grund af bureaukratiske hindringer .
<P>
Sokrates-programmet blev nvnt som et eksempel p dette .
En undersgelse foretaget af Kommissionen i 1998 om Erasmus-programmet , som omfattede 10.000 studerende , viste , at mindre end 50 % af de til rdighed vrende pladser blev benyttet p fuldtidsbasis , og at over 60 % af de studerende , der tog disse kurser , havde konomiske problemer .
Dette viste , at medmindre finansieringen af Erasmus-programmet og sttten til de studerende kraftigt forbedres , s vil der vre ulighed mellem de forldre , der har rd til at sende de studerende afsted , og de forldre , der ikke har .
<P>
Jeg talte om dette emne her i Parlamentet ved sidste session , men jeg vil endnu en gang tilskynde undervisningsministrene i EU til at gribe fast om nlden og sikre passende initiativer og finansiering .
Jeg vil ogs opfordre kommissren til at sikre , at der i nste runde er passende finansiering til Erasmus-programmet .
<P>
Et sidste punkt jeg gerne vil tage op , mens vi er ved emnet mobilitet , er en igangvrende sag i en af medlemsstaterne i Den Europiske Union , som jeg i de sidste fem r har vret involveret i , nemlig sprgsmlet om udenlandske undervisere i Italien .
Trods adskillige udtalelser fra domstolene , henstillinger fra kommissrer og handlinger p rdsplan , er der intet gjort for at indfre lovgivning om disse udenlandske underviseres stilling , hvis status blev reduceret af den italienske undervisningsminister .
Der skal gres noget for at sikre , at disse uligheder hrer op .
Jeg anbefaler Parlamentet denne betnkning og opfordrer til sttte til hr . Evans ' ndringsforslag .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Cortines">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil gerne overbringe en dybtflt - ikke formel - lyknskning til ordfreren hr . Evans og til fru Martens samt til ordfrerne for udtalelserne , for jeg synes , at det er lnge siden , at vi har set en s direkte , s seris og s autentisk tilgang til problemerne .
Jeg finder , at der er tale om politisk hderlighed , selv om den mske ikke er behagelig .
<P>
Vi har ofte talt om mobiliteten og de fiaskoer , der har vret .
Jeg finder , at der forekommer et moralsk svig i Europa i dag .
Jeg ved ikke , om der er tale om svig i retlig forstand , men der er helt sikkert tale om moralsk svig , for vi sender elever fra et land til et andet , men bagefter anerkender vi ikke det , de studerer , og vi giver dem ingen eksamensbeviser .
Dette er en form for moralsk svig , som vi billiger .
<P>
Hvad kan vi gre ?
Jeg tror , at vi kan gre meget .
Kommissionen og Parlamentet kan starte med at krve , at de programmer , der finansieres af Kommissionen , bliver overholdt .
Det er utilstedeligt , at universiteterne ikke anerkender uddannelserne .
Universiteterne i Europa , de franske , spanske og mange andre , er selvstyrende , og det er dem , der beslutter , om de anerkender uddannelserne eller ej , de fag , der er blevet studeret .
Men hvis et universitet ikke overholder dette , s skal det fratages tilskuddene .
Der skal vre et tydeligt tilsyn , en klar kontrol , selv om det sker ved stikprver , og ikke mindst et sted , en hjemmeside , hvor eleverne kan klage .
Det koster kun ganske f penge .
<P>
Vi forsvarer ikke kun de unges rettigheder , for det samme gr sig gldende for forskerne .
Det er meningslst at tale om livslang uddannelse og s glemme forskerne .
<P>
Fru Reding , hr . Busquin og hans Generaldirektorat beskftiger sig ikke med uddannelse af forskerne , de beskftiger sig ikke med anerkendelse af kandidater , de beskftiger sig ikke med uddannelse af universitetslrere .
Her er der i dag et tomrum i Den Europiske Union , og hvis ikke Udvalget om Uddannelse og Kultur tager det p sig , s vil Europa sandsynligvis ikke kunne konkurrere , hverken hvad angr medierne , biografsektoren eller IT-forskning .
Vores menneskelige ressourcer er vores eneste fremtid i en verden , hvor viden er det mest vrdifulde .
Vi kan ikke tillade , at de fravrister os dette felt , selv om det er ubekvemt for sameksistensen mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet . Jeg synes , at vi skal bede hr .
Prodi om at gre det forndne for at undg , som det sker nu , at de mobile studerende ender i samme situation som de forldrelse , og at forskerne ender med at blive prisgivet deres rektorers beslutninger , uden at der er nogen , der sttter dem .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , det er vores erklrede ml at gre Europa til det mest konkurrencedygtige , mest dynamiske og mest vidensbaserede omrde i verden , til et konomisk omrde , som er i stand til at opn en vedvarende konomisk vkst med flere og bedre arbejdspladser og et stort socialt sammenhold .
Vi skal derfor bestrbe os mest muligt p at fjerne den eksisterende klft mellem det , der str p papiret , og de faktiske problemer , som borgeren i Europa til stadighed oplever dagligt .
<P>
Den europiske dimension p uddannelsesomrdet spiller i den forbindelse en vigtig rolle .
Vi skal derfor srge for , at de frihedsrettigheder , som er indeholdt i traktaten , f.eks. opholdsretten og den frie bevgelighed , ikke forbliver tomme ord .
Den grnseoverskridende mobilitet er ikke blot et arbejds- og finanspolitisk krav , men derimod et sprgsml om den fremtidsorienterede ndelige grundholdning .
Netop derfor overraskes jeg til stadighed over , hvor mange hindringer for mobilitet og fleksibilitet der er i Europa .
Vi krver derfor , at forskerne som persongruppe inddrages i henstillingernes gyldighedsomrde .
Vi krver initiativer , der kan fjerne de eksisterende hindringer , og som sikrer , at personer under uddannelse kan f fordel af sociale og andre ydelser . Vi krver ligeledes initiativer , der eliminerer risikoen for dobbeltbeskatning og sttter indlringen af mindst to fllesskabssprog , og som bidrager til at udvikle instrumenter til den finansielle sttte .
Endelig krver vi initiativer , som giver mulighed for en strre gennemsigtighed med hensyn til anerkendelsen af eksamensbeviser , studier og uddannelsers lngde .
Vi forlanger , at Kommissionen tager mere aktivt del i at fremme den gensidige anerkendelse af eksamensbeviser , hvilket fremmer mobiliteten og fleksibiliteten , sledes at de erklrede ml ogs kan gennemfres .
<SPEAKER ID=321 NAME="Reding">
Hr. formand , kre kolleger , frst og fremmest tak til ordfreren , men ogs til alle dem , der i det ansvarlige udvalg og i dette forum har arbejdet for , at mobiliteten bliver en realitet .
<P>
Tro mig , jeg er klar over de ting , De har sagt . Og jeg er klar over langt mere endnu .
Man lser ikke problemerne ved hjlp af grnbger , hvidbger , sortbger eller rdbger , men derimod gennem konkrete handlinger .
Og vi str over for en konkret handling .
Tro mig , det er ikke let .
Tro ikke , at de , fordi vi nedflder en henstilling p papir , vil rbe halleluja i samtlige medlemslande !
Nej , vi m tvinge visse medlemsstater til at fjerne nogle hindringer , der kan synes latterlige .
Der er dog stadig meget modstand mod en ophvelse af hindringerne , kan De tro , og jeg er ikke frdig med at overtale alle medlemslandene endnu . Men jeg er optimistisk .
<P>
Jeg er optimistisk af to grunde .
Frst og fremmest fordi jeg ikke som medlem af Kommissionen kan tillade mig at vre pessimistisk , hvis jeg vil fremad . Og dernst fordi hundredtusindvis af studerende , af forldre og af bedsteforldre takker mig , nr jeg mder dem , p trods af alle de problemer , jeg kender til , og siger , at de erfaringer , de har kunnet gre sig , udelukkende har vret positive .
G en tur ud p gaden , sprg de unge og knap s unge om , hvilke europiske programmer de kender til , og de vil svare : Sokrates , Erasmus .
<P>
S p trods af de eksisterende problemer , som jeg er bekendt med , er disse programmer positive , og de giver befolkningen noget .
Jeg er enig med Dem i , at de eksisterende og vedholdende hindringer skal ophves .
Jeg takker Dem for Deres samarbejde i den henseende .
Det er nemt at gennemfre i teorien , men ikke nr s nemt i praksis .
Desuden kommer strstedelen af de problemer , som vi har kendskab til , ikke fra Kommissionen , men fra medlemsstaterne og endda regionerne .
<P>
Og hvordan str det s til med de konomiske problemer ?
Fru Pack , De er mit vidne p , at Kommissionen og Parlamentet var blevet enige om at anmode om flere penge , fordi de udmrket var klar over , at Erasmus-stipendierne ikke var tilstrkkelige , og at det kun var dem , der blev hjulpet af forldre eller bedsteforldre , eller arbejdede under deres Erasmus-studier , som havde mulighed for at drage fordel af Erasmus-stipendierne .
N , vi har fet det , vi har fet , og s m vi njes med det .
Det er grunden til , at jeg har anmodet ministrene om at srge for , at der bliver lavet nogle tilskudsordninger til Erasmus-stipendierne i deres hjemlande , eftersom de ikke har givet mig flere penge , og det fortstter vi med at diskutere .
<P>
Sidste lrdag var jeg i Paris til et mde i Rdet ( uddannelse ) , der udelukkende handlede om mobilitet .
Handling , kre kolleger , konkret handling .
Ordfreren citerede prsident Chirac , der talte om mobilitet .
Og det franske formandskab nsker , og vil gre mobilitet til en af sine hovedprioriteringer under sit formandskab .
I november vil uddannelsesministrene vedtage en beslutning ikke blot om denne henstilling , der er et lille skridt i den rigtige retning , men ogs om en handlingsplan , der skal ivrksttes , for at mobiliteten lettes og bliver en realitet .
P rdsmdet i Nice bliver mobiliteten et af diskussionsemnerne .
S De kan se , at der handles .
Man skal ikke se negativt p det hele , for der er mange fremskridt .
Men jeg siger Dem , at der skal presses p for fortsat handling .
S hjlp mig med at presse p , bde i dag og i morgen .
Jeg takker p forhnd for hjlpen .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at det franske formandskab ikke er ene om at vise fremskridt p dette omrde .
Det portugisiske formandskab traf nogle fortrffelige og meget gode forberedelser , og jeg vil gerne rose begge formandskaber for deres trang til at bevge sig fremad .
Topmdet i Lissabon , kre kolleger , var en slags afst for en lang historie , og vi er kun ved begyndelsen af denne lange historie .
Det er get op for vores stats- og regeringschefer og de regionale styrelser og nationale regeringer , at uddannelsen kan spille en rolle , hvis vi vil udvikle de konomiske og sociale omrder .
Skabelsen af et europisk rum for kundskab og viden er sledes et meget vigtigt skridt i den rigtige retning , men vi har langtfra overvundet alle vores problemer .
Vores handlingsplan bliver ikke bare en sludder for en sladder , det understreger jeg , det bliver en konkret handlingsplan , men den kan ikke gennemfres fra den ene dag til den anden .
Der m arbejdes og arbejdes og presses og presses , men det skal nok lykkes .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , kan vi acceptere flgende forslag : 4 , 5 , 11 , 12 , 16-18 , 25-27 , 28 , 30 , 31 , 33-38 , 40 , 41 , 44 , 52 , 53 , 54 og 55 .
Jeg kan ogs acceptere ndringer , der er omformuleret p basis af den engelske tekst : 7 , 9 , 13 , 20 , 23 , 29 , 32 , 42 , 52 og 57 .
Og endelig kan ndringsforslag 6 , 10 , 15 , 19 , 21 , 22 , 24 og 42 til dels komme i betragtning .
Det er nsten dem alle sammen .
<P>
Men lad os g over til de ndringsforslag , der giver problemer .
Dem , der omhandler forskerne .
Fra begyndelsen var det mere eller mindre klart , at forskerne ikke kunne vre en del af henstillingen .
Men Parlamentet har presset p for , at forskerne alligevel bliver indskrevet i dokumentet , og det har det ret til .
Parlamentet er blevet hrt af Kommissionen , for problematikken er nvnt i en meddelelse , vedtaget den 18. januar , om det europiske forskningsrum , og i fortsttelse af denne meddelelse vil kommissr Busquin fremstte en meddelelse om forskernes mobilitet .
S der kommer en specifik meddelelse om dette emne , og jeg tror , at det til dels sker takket vre Parlamentets pres .
<P>
Tillad mig nu at vende tilbage til ndringsforslag 46-51 , der for at sikre en opflgning p henstillingen anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om at starte en proces , som kan sidestilles med Luxembourg-processen omkring beskftigelsen .
Jeg er enig i mlet , men der er et vigtigt motiv for Kommissionens holdning til disse ndringer , for den egentlige vedtagelse af dem i deres nuvrende udformning skaber det samme problem , som nr vi taler om den handlingsplan , som ministrene og Kommissionen vil frdiggre til november .
Der vil blive brug for mange nye menneskelige ressourcer , som ikke findes for jeblikket .
Jeg har ikke bare villet lade sagen ligge .
Derfor har jeg her til morgen nvnt det p mdet i Kommissionen , og kommissrernes konklusion var klar .
<P>
Som flge af meddelelsen af den 26. juli 2000 om overensstemmelsen mellem menneskelige ressourcer og opgaver i institutionen kan Kommissionen ikke godkende nye opgaver , medmindre budgetmyndigheden tildeler den de ndvendige ressourcer til gennemfrelsen .
Der er tale om en principholdning , der kan anvendes generelt , og ikke kun p det , der interesserer os lige nu .
Det er en kollegialitetsholdning i Kommissionen over for de vedtagne beslutninger , over for ekspertgruppen og over for personaleproblemerne .
Kommissionen vil for fremtiden give det samme svar p alle emner .
Budgetmyndigheden skal alts srge for , at vi har materielle midler til vores aktion .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg alligevel gerne gre Dem opmrksom p , at Kommissionen allerede er i besiddelse af et opflgningsvrktj , som kommer til at ligge inden for rammerne af den nye bne koordinationsmetode , og som blev bebudet p Det Europiske Rds mde i Lissabon .
Faktisk forudstter denne bne koordinationsmetode fastlggelsen af retningslinjer p europisk plan , der ved implementeringen vil kunne tilpasses regionale og nationale forskelle .
Men den gr det ogs muligt periodisk at foretage en opflgning , sledes at medlemsstaterne efterhnden kan udvikle deres egen politik p mobilitetsomrdet .
<P>
Hr. ordfrer , jeg tror , at der her ud over de principsprgsml , der knytter mig til Kommissionens kollegialitetsbeslutning , er en sti , der skal udforskes , og mske burde man lede efter alternativer i denne retning .
Under alle omstndigheder er jeg ben for en diskussion med Dem for at finde ud af , hvad der kan gres i den henseende .
<P>
Endelig kan Kommissionen ikke tage ndringsforslag 8 og 58 i betragtning . Hvad angr det frste , fordi konklusionerne fra Lissabon , som allerede er genoptaget i betragtning 11 , opfordrer medlemsstaterne til at trffe de ndvendige foranstaltninger til fremme af mobiliteten , og tro mig , de er p rette vej .
Det blev bevist sidste lrdag i Paris , da de brugte en hel eftermiddag p omhyggeligt at diskutere og engagere sig i mobilitetssprgsmlet .
Vi er godt p vej !
Og s kan ndringsforslag 58 ikke komme i betragtning , ganske enkelt fordi det er overfldigt i forhold til ndringsforslag 37 fra Parlamentet om samme emne .
<P>
Jeg tror , at vi er p rette vej mod en aftale om indholdet uden ndvendigvis at skulle igennem en andenbehandling , hvilket ville gre det muligt den 9. november i Rdet ( uddannelse ) at vedtage en tekst , der ville give det franske formandskab mulighed for p Det Europiske Rds mde i Nice at prsentere den mobilitetspakke , som blev efterspurgt af stats- og regeringscheferne i konklusionerne fra rdsmdet i Lissabon .
<P>
Kre kolleger , vi nsker alle det samme .
Vi nsker , at sagen skrider konkret fremad inden for den virkelighed , vores regioner og medlemsstater lever i .
Jeg ville ogs gerne gre langt mere for anerkendelsen af eksamensbeviser .
For jeblikket , i henhold til traktaternes nuvrende udformning , er det et nationalt anliggende , hvilket ikke betyder , at jeg ikke gr noget .
Jeg diskuterer uophrligt med ministrene .
Jeg ved ogs , at man m tage hjde for universiteternes selvstndighed og uafhngighed , men med vores netvrker er universiteterne kommet tttere p hinanden , og de involverer sig mere og mere i joint ventures og anerkender studerende og studier fra andre universiteter .
Dette skrider langsomt frem , hvilket er frustrerende , fordi vi kan se mlet foran os .
Det er et smukt ml , og vi ville gerne , at det kunne g hurtigere .
Desvrre gr tingene ikke altid s hurtigt , som man kunne hbe p , inden for politik .
Men hvis man bliver ved med at presse p , skal man nok n sit ml .
S hjlp mig med at presse p .
<SPEAKER ID=322 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Reding .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.12 )
<CHAPTER ID=17>
Tale af Carlo Azeglio Ciampi , Den Italienske Republiks prsident
<SPEAKER ID=323 NAME="Formanden">
Hr. prsident , det er mig en stor re at byde Dem velkommen til Europa-Parlamentet .
Giv mig lov til kort at fortlle om det fremragende minde , jeg har fra mit officielle besg i Italien i marts mned og den specielt varme modtagelse , man havde arrangeret , som De havde arrangeret , hr. prsident , og Deres dybtgende og klartskuende vision for EU .
<P>
De besger os i dag p et tidspunkt , der er afgrende for det fremtidige samarbejde i EU .
Det er rigtigt , at vi har gode grunde til at glde os - og det har vi netop talt om - p grund af vedtagelsen i mandags af chartret om grundlggende rettigheder af de parter , der tilsammen danner aftalen .
Vi er bevidste om , hr. prsident , at De fra starten har vret foregangsmand for denne erklring .
De troede p den , selv p et tidspunkt , da et sdant projekt forekom nogle at vre mere utopi end virkelighed .
De har ved mange lejligheder gentaget Deres nske om at give erklringen veritabel retskraft .
Selv om dette dokuments skbne nu ligger i hnderne p Det Europiske Rd , frst i Biarritz og derefter i Nice , er det med optimisme , Parlamentet afventer resultatet af disse forhandlinger .
Vores optimisme styrkes i vrigt netop i disse dage takket vre de mange indlg , vi har kunnet hre fra medlemsstaterne .
<P>
Men det er ogs nu , regeringskonferencen gr ind i sin afgrende fase .
Det var den 6. juli i Leipzig , De slog til lyd for en fremsynet vision for EU , der byggede p et forslag til en forfatning .
Vi satte pris p Deres initiativ som p det , der kom fra prsident Chirac og fra ministeren , Joschka Fischer .
Det er en reel politisk overvejelse angende EU ' s fremtid , der er indledt , og jeg tvivler ikke p , at Deres tale her i dag vil give os mulighed for yderligere at uddybe denne debat .
<P>
Hr. prsident , De kan vre forvisset om Parlamentets interesse for dette store EU-projekt .
Vi er p vores side overbeviste om , at vi kan regne med afgrende bidrag fra Deres land , hvor indsatsen altid har vret afgrende ved hver eneste vigtige etape i EU-samarbejdet .
<SPEAKER ID=324 NAME="Ciampi">
Fru formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg er klar over den betydning , det har , og det ansvar , det giver , at jeg henvender mig til Europa-Parlamentet , som er den eneste direkte og demokratisk valgte EU-institution .
Jeg glder mig over parlamentsformandens europisksindede tankegang og over hendes strke vilje til at n videre med Europas politiske projekt .
<P>
At arbejde for Europa i dag betyder , at man ikke m udstte det centrale sprgsml om Unionens administration , at man skal g i gang med institutionsreformerne og udvidelsen , og at man skal vre bevidst om , at euroens indfrelse har vret et vendepunkt i integrationsprocessen .
<P>
Vi er nu endnu en gang i frd med at bestemme vores kontinents skbne , sdan som de store statsmnd gjorde i 1950 ' erne .
Et halvt rhundrede med fred og aktiv sameksistens mellem folkeslag , som gentagne gange har vret plaget af krig , vidner om det forenede Europas betydning og nytte .
Men vi ved , at processen endnu ikke er fuldfrt , og at dens manglende fuldfrelse er en trussel for dens levedygtighed .
<P>
Italien er et af de lande , som grundlagde Unionen , og det agter fortsat at vre en aktiv del af denne .
Dette nske bygger p en gte folkelig opbakning , som allerede er kommet til udtryk flere gange i det italienske parlament , hvor der var et bredt stemmeflertal for de grundlggende sprgsml i den europiske politik og sikkerhedspolitikken .
<P>
Vores succeser giver os nye opgaver .
Udvidelsen , som nu ndvendiggr nogle radikale institutionsreformer , er en flge af det demokratiske og forenede Europas triumf efter den langvarige sammenligning med stblokken .
<P>
Der str meget p spil , og det glder ikke mindst de nrt forestende Europiske Rd i Biarritz og Nice , som skal munde ud i et charter om grundlggende rettigheder , som dem , der er stolte over at fle sig som europiske borgere , kan identificere sig med , og i en Union , som gr fremskridt p integrationsomrdet , samt ivrksttelsen af et forstrket samarbejde for at give Unionen styrke og fleksibilitet . De enkelte medlemsstater skal ptage sig deres eget ansvar for Unionens fremtid .
Erfaringen fra de 50 forlbne r viser , at der altid er behov for en drivkraft og for en avantgarde , som alle kan vre med i , uden at der er nogen automatiske medlemmer , og som bestr af lande , der er overbeviste om det fornuftige i projektet og besluttede p at gennemfre det .
<P>
Institutionsreformerne , udvidelsen , styringen af konomien , forsvarsdimensionen og det juridiske samarbejdsomrde er de nye sjler i en samhrig Union , som er klar til at tage udfordringerne op .
<P>
Kommissionen skal fremme Unionens flles interesser og n videre med styringen af konomien . Jeg stter pris p kommissionsformanden og hans kompetente pmindelse i Parlamentet i gr om Kommissionens rolle , kollegiale karakter og administrationsevner .
<P>
Vi har fundet den vej , vi skal flge , og de ml , vi skal n .
Med en fuld og rettidig opnelse af disse ml vil vi vise , at vi er konsekvente , nr det glder om at gennemfre det , vi giver udtryk for at ville gre .
<P>
Allerede p nuvrende tidspunkt gr EU ' s komplekse funktioner institutionsreformen til en absolut ndvendighed . Der er ikke tale om noget nyt sprgsml .
Det blev bragt p bane med den frste udvidelse til ni lande i 1973 , med udvidelsen til 12 lande i 1986 og endelig med den sidste udvidelse i 1995 . I 1997 var det i fokus p Det Europiske Rd i Amsterdam p grund af den tydelige ndvendighed af at tilpasse de instrumenter og bestemmelser , som var udarbejdet til seks lande og til et Fllesskab med nogle mere begrnsede funktioner og af et mere begrnset politisk omfang , til en Union med 15 medlemsstater .
Sprgsmlet blev dengang udsat , men nu er det uundgeligt at tage det op .
<P>
Det er kun ved at vre t Europa , at de enkelte stater vil kunne fortstte med at spille en overbevisende hovedrolle i det internationale samfund .
Hvis de enkelte europiske stater stod alene i den globaliserede verden , ville det fre til uberegnelighed og marginalisering .
Unionen skal kun tale med n stemme i sin udenrigspolitik , og den skal tage hjde for en flles forsvars- og sikkerhedskapacitet .
<P>
Udvidelsen er ikke alene en politisk ndvendighed , men ogs en moralsk ndvendighed .
Vi skal nemlig give ansgerlandene samme mulighed for at bidrage til Europas vigtige opbygning , som vores egne lande har fet tidligere . De havde en fordel som flge af deres demokratiske udvikling og af den sikkerhed , som Vesteuropa nd godt af .
Udvidelsen krver en styrkelse , og styrkelsen muliggr udvidelsen i stedet for at skade den .
<P>
Foruden de lande , der er genstand for udvidelsen , er der en rkke lande i st og i syd , som brndende nsker at knytte et solidt bnd til Europa . Unionen skal i sin egen interesse fremme stabilitet og fremgang ud over de nuvrende og kommende grnser , og den skal se med nye jne p det forhold , der ogs skal skabes til de lande , som ikke er ansgerlande .
Der eksisterer et mere omfattende europisk omrde , som allerede nu skal fastknyttes til Unionen , s vi genoptager den historiske id om et strre geografisk omrde .
<P>
Om 453 dage kommer eurosedlerne i omlb . I lbet af nogle f r vil de nye generationer kun have mindet om de nationale valutaer tilbage .
Med sin centralisering af valutastyringen i Det Europiske Centralbanksystem har euroen fremmet integrationsprocessen p en uigenkaldelig mde .
<P>
Euroen er kun en etape i indfrelsen af det konomiske , sociale , politiske og kulturelle Europa , og den gr et sdant Europa absolut ndvendigt .
Da man besluttede at oprette Den Monetre Union , var man bevidst om , at der ville opst en skvhed , men man havde tiltro til , at denne skvhed ville blive fjernet , nr man gik i retning af en flles styring af konomien .
<P>
Bekymringerne over eurokursens nuvrende niveau er berettigede , men man m ikke glemme , at de vigtigste valutaer skiftevis har vret helt i bund og helt til tops , nr det glder dagskursen p markederne .
<P>
Europas konomiske opsving er i dag en kendsgerning . Lad os benytte os af euroens nuvrende svaghed - der gr vores priser mere konkurrencedygtige - til at fremme den gede produktivitet , som innovationen kan skabe , bde hvad angr instrumenterne og produktionsmetoderne , og hvad angr markedernes tilrettelggelse .
<P>
Kre parlamentsmedlemmer , den debat , vi har indledt om den europiske forfatning , er et tegn p vitalitet og tiltro til de europiske idealer , og den vidner om bevidstheden om et gte vrdifllesskab .
Grundlaget for en ids succes er realisme og idealisme . Udarbejdelsen af chartret om grundlggende rettigheder skyldes behovet for at give Europa en plads i det civile samfunds bevidsthed , og den viser , at den europiske integration ikke er en kunstig opfindelse , men at den har en sjl , nemlig den europiske identitet .
<P>
Det europiske charter skal fortlle hele verden - og i endnu hjere grad os selv - hvem vi er , og hvad vi tror p .
Hvis ikke vi skulle sige dette her ved denne vanskelige og omtumlede overgang i Europas historie , hvornr skulle vi s sige det ?
<P>
Vores vrdifllesskabs indhold er bedre defineret og mere veludviklet , end vi selv er klar over nogle gange .
Den debat , som de enkelte lande bidrager til med deres egen opfattelse , tradition og kultur , bringer disse vrdier p bane , s vi kan definere dem og sl dem fast .
<P>
Med chartret om grundlggende rettigheder gr Europa et vigtigt fremskridt , nr det glder om at gre et omrde , der hidtil har vret overvejende konomisk , til et flles omrde med rettigheder , idet der fastlgges nogle vrdier og regler , som definerer begrebet " EU-borgerskab " .
<P>
Nr frst chartret er blevet vedtaget af Det Europiske Rd , er det vigtigt , at det udbredes blandt borgerne , s de kan finde deres europiske identitet i chartrets indhold .
<P>
Det bliver desuden ndvendigt at fastlgge , hvilken forbindelse der skal vre mellem chartret og de reviderede traktater . Denne forbindelse kan skabes p flere mder , nemlig ved at medtage chartret i den nye traktatsamling eller ved at lade det vre prambel til denne .
Personligt er jeg af den opfattelse , at chartret br udgre frste del af en forfatning ,
<P>
( Bifald ) hvis anden del skal omhandle en definition p de forskellige institutioner , deres befjelser og deres forbindelser til hinanden .

<P>
Sprgsmlet om , hvorvidt Europa skal vre en fderation eller en konfderation , risikerer at bringe os p afveje .
Det er nu , vi skal identificere konvergensaspekterne , lade dem komme til udtryk og g frem p en pragmatisk mde uden skematiske opfattelser . Europernes reformvilje vil fre til nogle lsninger , som gr det muligt for de fderale institutioner ssom Den Europiske Centralbank at samarbejde med andre institutioner , der er tilrettelagt p et mellemstatsligt grundlag .
<P>

Kre parlamentsmedlemmer , Europas og de enkelte medlemsstaters rolle og anseelse i verden her i det 21. rhundrede afhnger af de resultater , vi opnr p Det Europiske Rds nrt forestende mder .
<P>
I den regionale integrationsproces i Nord- , Syd- og Mellemamerika , i Stillehavsomrdet og i Asien betragter man Den Europiske Union som model og dialogpartner .
Heller ikke i den forbindelse skal vi tro , at tiden er p vores side .
Vi er ikke alene om at bestemme tidsfristerne for den europiske foreningsproces . Den dimension , vi udelukkende kan f som Union , bliver en ndvendighed for at kunne holde trit med de andre vigtige aktrer p den internationale scene .
<P>
Der er to omrder af afgrende interesse , som er af direkte betydning for Europa , nemlig Balkan og Middelhavsomrdet .
P Balkan har der vret - og skal der fortsat vre - et meget klart politisk signal om , at vold og etnisk fanatisme ikke frer til noget , og at det , der er sket , ikke er acceptabelt .
Man m ikke holde op med at styrke de demokratiske vrdier og menneskerettighederne .
<P>
( Bifald ) Valget i Jugoslavien for nylig viste , hvor meget den jugoslaviske befolkning lnges efter frihed , og hvor strk dens demokratiske vilje til ndringer er .
I det europiske bidrag til den konomiske genopbygning af Balkan skal vi srge for , at vi slavisk holder de lfter , vi har givet .
Endelig skal vi give de sydsteuropiske lande og befolkninger hb om at komme med i Unionens institutionelle kreds .
<P>
I Middelhavsomrdet mangler der stadig en sand fornemmelse af Europas tilstedevrelse og Unionens rolle .
Og det gr der p trods af , at Europa ligger i Middelhavsomrdet !
<P>
( Bifald ) Euro-Middelhavspartnerskabet er ikke tilstrkkeligt i sin hidtidige udformning . Det er ndvendigt at gre det til et partnerskab , der fremmer samarbejdet i forbindelse med den indbyrdes afhngighed , som den pludselige stigning i olieprisen umiddelbart tydeliggr .
Vi har brug for et beslutningsforum , hvor vi kan tage nogle emner op , der er centrale for begge parter , ssom indvandringsstrmmene , overfrslen af produktionsfaktorer og energiforsyningen . Det er ikke mindst ndvendigt at tro p , at Europa skal spille en rolle i Middelhavsomrdet .
<P>
Den voldseksplosion , der har vret p Vestbredden , i Jerusalem og i Gaza i de seneste dage , vkker bekymring . Den er et tegn p forvirringen over forhandlingsprocessens irriterende langsomhed .
De begivenheder , der fandt sted , bekrfter , at det eneste alternativ til freden er en krig med nogle uacceptabelt hje menneskelige omkostninger . Hele den civile verden anmoder om , at alle voldshandlinger bringes til ophr , at man vender tilbage til nogle normale forhold , og at forhandlingerne genoptages .
Europa skal spille en aktiv rolle i den forbindelse .
<P>
( Bifald ) Europa er i besiddelse af nogle unikke kulturelle , sociale , juridiske og videnskabelige vrdier , som fr deres rigdom fra medlemsstaternes vitalitet og forskellighed . Europas originalitet tler sagtens at blive sammenlignet med et hvilket som helst andet kulturelt ophav .
Den svkkes , nr man ikke er opmrksom p dens historiske og kulturelle identitet , og den svkkes , nr man opfrer sig , som om vores civilisation udelukkende blev holdt sammen af konomiske og handelsmssige bnd .
<P>

FN ' s millenniumtopmde blev afsluttet med , at man identificerede de vigtige globale emner , som det internationale samfund skal beskftige sig med i hele menneskehedens interesse , nemlig frihed , lighed , solidaritet , tolerance , respekt for naturen og et flles ansvar .
Hvordan kan man forestille sig andet , end at Europa skal spille en hovedrolle p alle disse punkter ?
<P>
P meget kort tid - nr man tnker p vores kontinents rhundredgamle historie - er " den europiske id " blevet en realitet i stedet for en utopi , og den har givet sig udslag i aftaler , institutioner og et Fllesskab , som i dag er en Union .
<P>
Dem , der har oplevet vores tid , og som ser sig tilbage , kan se fred i stedet for krig , en udbredt fremgang uden fortilflde og stadig flere bne og demokratiske samfund , der styrker hinanden .
Nr jeg taler om Europa i dag , er Europa for mit vedkommende identisk med de nationale interesser , for jeg er vidne til de uendelige fordele , som Italien og de andre medlemsstater har fet som flge af den europiske integrations succes .
<P>
Som italiensk statsborger og Den Italienske Republiks prsident har jeg aldrig lagt skjul p min europiske overbevisning . Den gr ikke min krlighed til mit land - som jeg har tjent i 60 r - mindre , og den er ikke i modstrid med hverken min eller Deres legitime nationale stolthed .
Det Europa , som jeg tror p , er en fremhvelse og ikke en bengtelse af vores nationale samfund og af de vrdier , de str for .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg vil gerne give udtryk for denne opfattelse med et citat , som er taget fra en stor europers og stor franskmands bger , nemlig Charles Secondat de Montesquieu : " Hvis jeg vidste , at noget var nyttigt for min familie , men ikke for mit fdreland , ville jeg forsge at glemme det .
Hvis jeg vidste , at noget var nyttigt for mit fdreland , men skadeligt for Europa , eller nyttigt for Europa , men skadeligt for menneskeheden , ville jeg betragte det som en forbrydelse . "
<P>
rede parlamentsmedlemmer , vores flles fremtid begynder her i Parlamentet .
At vre medlemmer af Europa-Parlamentet betyder , at man er opmrksom p fremtiden og p den arv , vi nsker at efterlade til de nye generationer i vores lande og p hele vores kontinent . At vre medlemmer af Europa-Parlamentet betyder , at man bidrager til at skabe og styrke nogle institutioner , som er den bedste garanti for stabilitet , sameksistens og fremgang .
<P>
I lbet af et halvt rhundrede har Unionen ndret Europas udseende og forbindelserne mellem vores befolkninger .
Alene det at have fjernet den vbnede konflikt fra europernes dagligdag er et epokegrende resultat .
Det er et resultat , som ligger s fast , at bevidstheden om det gradvist bliver mindre . Nu er der efterhnden to hele generationer , som kun kender det nuvrende Europa med sin indbyrdes afhngighed og sine bne grnser .
<P>
Som de opnede resultaters vogter og fortolker er Europa-Parlamentet en garant for og en aktiv del af fuldfrelsen af de store ndringer , der er foretaget .
De frister , der venter os , krver et omfattende samarbejde mellem alle institutionerne .
I Unionens interesse skal der vre en vekselvirkning mellem det ansvarsfulde arbejde , som Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen har udfrt , og medlemsstaternes initiativer .
<P>
Vi skal ikke miste modet p grund af arbejdets omfang . Det er ndvendigt med beslutsomhed , fasthed og politisk vilje , nr vi skal flge den vej , der allerede er stukket ud .
Mderne i Biarritz og Nice er en obligatorisk etape i den institutionsreform , som ikke kan udskydes lngere , og for chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
2002 bliver et vendepunkt for euroen , hvor den ikke lngere kun er kontopenge , men hndgribelige pengesedler i alle de europiske borgeres tegnebger .
Herefter vil Unionen - nr traktaten om institutionsreformerne trder i kraft - vre klar til at administrere det strre og mere omfattende ansvar , som den allerede nu er ved at forberede sig til , nemlig at optage de frste nye medlemsstater , styrke den flles udenrigspolitik , forberede en flles hr , ivrkstte den endelige gennemfrelse af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed og vedtage EU-chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Ingen af os kan i dag pst , at vi ved njagtigt , hvornr og i hvilken rkkeflge vi nr disse mlstninger .
Men vi ved alle sammen , at hvis vi har en strk tro p dem og et strkt nske om dem , er vi allerede net halvvejen .
<P>
Selve projektets indhold og den globale sammenhng , vi arbejder i , gr det ndvendigt for os at g frem p en hurtig og god mde . Der er frit valg for alle landene og borgerne , nr det glder gennemfrelsen af projektets etaper , men Europas opbygning m hverken vente eller forsinkes .
<P>
Leve Europa-Parlamentet ! Leve Den Europiske Union !
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=325 NAME="Formanden">
Jeg vil gerne takke Dem , hr. prsident , for at have meddelt os Deres overbevisning og Deres ambitioner .
De har holdt en tale , der p samme tid var prget af idealisme og beslutsom realisme , og jeg vil gerne sige Dem helt oprigtigt , at denne tale for os er en kilde til opmuntring og optimisme .
<P>
De har p fortrffelig vis skitseret EU ' s store udfordringer . Det glder nu den institutionelle reform , en styring af konomien , forsvarsdimensionen og udvidelsen , og jeg bemrkede , De sagde , at De opfattede det som en politisk , men ogs som en etisk ndvendighed .
<P>
Deres indlg er ogs en tillidserklring til EU , som De foreslr skal skabe sit fundament i det borgerlige samfund .
De sagde , De nskede , at erklringen om de grundlggende rettigheder skulle udgre frste del af en forfatning , og De har sikkert bemrket , at denne id modsvarede et nske og en vilje hos en betydelig del af Parlamentet .
<P>
<P>
De mindede om EU ' s ansvar i det internationale fllesskab for at konstituere demokratiske vrdier og menneskerettigheder og de dramatiske begivenheder i Mellemsten .
Begivenhederne i Jugoslavien , der bringer hb , men som samtidig er enormt flsomme , flges naturligvis af Parlamentet med opmrksomhed , som De kan forestille Dem .
Det er rigtigt , at vi ved , der nres meget store forventninger til EU og til Europa-Parlamentet .
Det mrkede vi isr , hr. prsident , da formanden for Knesset og formanden for Palstinas lovgivende rd i september sammen kom her til den samme loge for at give os et strkt budskab om fred og hb .
<P>
Endelig gav De udtryk for Deres tillid , og det takker jeg Dem for , til Europa-Parlamentets rolle og til samarbejdet mellem institutionerne , herunder isr mellem Parlamentet og Kommissionen .
Den modtagelse , Parlamentet i gr gav formanden Romano Prodis meget strke tale , viste , at dette samarbejde ikke alene er harmonisk , men ogs at vi har flles ambitioner for EU ' s fremtid .
De kan regne med vores institutioner og med , at de stter al deres vgt ind p , at lsningerne str ml med udfordringerne .
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
( Hjtideligt mde afsluttet kl .
12 .
35 )
