<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Kre kolleger , i dag fejrer Tyskland 10-rsdagen for genforeningen .
Tyskland fejrer , at det , der f r forinden syntes utnkeligt , blev virkelighed .
Genforeningen blev muliggjort med murens fald ret forinden og var lfterig ikke blot for Tyskland , men for hele Europa , som i det genforenede Tyskland s et vidnesbyrd om forsoningen mellem st og vest efter 40 rs kold krig .
<P>
Jeg vil p Europa-Parlamentets vegne udtale vores glde over , at vi i dag med vores tyske venner kan fejre denne 10-rsdag .
<P>
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , vi besluttede i gr - og det str ogs i protokollen - at vi p torsdag skal have en debat om udviklingen i Mellemsten .
Vi fastsatte imidlertid ikke nogen frist for fremsttelse af beslutningsforslag .
Jeg foreslr , at vi faststter en sdan frist , bde for de egentlige forslag - det kunne vre i dag kl . 18.00 - og for ndringsforslagene ; her br vi forsge at stte fristen i morgen s sent som muligt , s vi kan tage hjde for eventuelle resultater af mdet mellem Ehud Barak og Yassir Arafat i Paris i morgen .
Jeg beder om , at vi faststter denne frist , og at den bliver s lang som muligt .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Jeg har fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe modtaget en anmodning om , at forhandlingen om fredsprocessen i Mellemsten , som er sat p dagsordenen for mdet torsdag eftermiddag , munder ud i et beslutningsforslag .
Jeg stter denne anmodning under afstemning .
<P>
( Anmodningen vedtoges )
<CHAPTER ID=2>
Forberedelse af Det Europiske Rds uformelle mde den 13.-14. oktober 2000 i Biarritz ( Regeringskonferencen ) / Charter om de grundlggende rettigheder
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om redegrelser fra Rdet og Kommissionen om forberedelse af Det Europiske Rds uformelle mde den 13.-14. oktober 2000 i Biarritz ( Regeringskonferencen ) samt flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B5-0538 / 2000 af Napolitano for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Rdet og
<P>
B5-0539 / 2000 af Napolitano for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Kommissionen
<P>
om Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=6 NAME="Moscovici">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , Europa-Parlamentet har i dag sat Det Europiske Rds forestende mde i Biarritz p dagsordenen , og mdet betegner da ogs en milepl i det franske formandskab .
<P>
Sdvanligvis mdes Det Europiske Rd som bekendt to gange i lbet af et formandskab , og denne mdefrekvens er efter min opfattelse i overensstemmelse med det faktiske behov , om end - eller mske rettere isr fordi - dette ekstra mde er af uformel karakter .
<P>
Den omstndighed , at der er tale om et uformelt mde , gr ikke mdet mindre betydningsfuldt , tvrtimod . Mdet giver mulighed for en ben debat p hjeste niveau om flsomme emner .
P dagsordenen for mdet i Biarritz str sledes to hovedsprgsml , som ogs har Europa-Parlamentets interesse , nemlig regeringskonferencen om de institutionelle reformer og chartret om de grundlggende rettigheder .
<P>
Tidspunktet , den 13.-14. oktober 2000 , er fastsat for at sikre strst muligt udbytte af topmdet i Biarritz . Vi er p det tidspunkt nsten midtvejs i det franske formandskab .
Arbejdet er godt i gang , men ingen endelige afgrelser er endnu truffet . Det er p tide at gre status og komme et afgrende skridt videre mod Det Europiske Rds mde i Nice .
Dagsordenen omfatter sledes kun et meget begrnset antal emner . Alt andet ville vre formlslst .
<P>
Det franske formandskab har efter min opfattelse efterhnden net marchhastighed , og arbejdet med de forskellige sprgsml skrider efter min mening godt frem .
Jeg ved , visse iagttagere har ytret kritik .
De har dog utvivlsomt knyttet for store forventninger til det franske formandskab , der , som det altid er tilfldet , forekommer for kort - kun fire mneders effektivt arbejde . Vel er det en anerkendelse at blive mdt med store forventninger , men det hjlper os ikke meget , og man skal ikke glemme , at vi - som alle formandskaber - er underlagt en rkke ofte ganske svre begrnsninger .
<P>
I de seneste uger er arbejdet sledes vanskeliggjort af en rkke begivenheder , som har vret genstand for meget presseomtale .
Jeg tnker isr p olieprisernes himmelflugt - et emne , som i vrigt ogs vil blive drftet under Det Europiske Rds mde . Jeg tnker p eurokursen og de markante kursudsving .
Og jeg tnker p den danske folkeafstemning .
<P>
Jeg kan imidlertid forsikre , at vi fortstter arbejdet i henhold til den fastsatte tidsplan , og resultaterne er efter min opfattelse ogs tilfredsstillende .
Lad mig eksempelvis nvne det seneste mde i Rdet ( almindelige anliggender ) , som resulterede i et udkast til en aftale om Meda II , fortsat debat om forbedring af EU ' s bistand til tredjelande og en erklring henvendt til det serbiske folk - en erklring , som har vist sig at have en vis vgt i den aktuelle situation . Endelig skal det nvnes , at der p mdet blev gjort forelbig status over udvidelsesprocessen , der som bekendt i eftermiddag sttes TIL debat i Europa-Parlamentet .
Som et andet eksempel kan nvnes det seneste mde i Rdet ( retlige og indre anliggender ) , hvor der ligeledes blev gjort fremskridt . Der blev sledes vedtaget en forordning om den europiske flygtningefond , det blev besluttet at udvide Europols mandat vedrrende hvidvaskning af penge , og man nede til politisk enighed om oprettelse af Eurojust-enheden som besluttet under topmdet i Tampere .
<P>
Den 22. september mdtes EU ' s forsvarsministre til et uformelt mde . Der kan p dette felt ventes tilfredsstillende resultater under det nuvrende formandskab , hvad angr kapacitetsbidragene .
Og s har jeg slet ikke omtalt de omrder , vi prioriterer hjt og betragter som helt centrale for EU ' s borgere , nemlig beskftigelse og konomisk vkst , uddannelse - der blev s sent som den forgangne weekend afholdt mde i Rdet ( uddannelse ) - den fremtidige sociale sikring og transportsikkerheden set i lyset af de markant stigende oliepriser .
Ogs p disse omrder er der imidlertid taget initiativer , og formandskabet arbejder aktivt med disse sprgsml i fuld forstelse med Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg skal nu vende tilbage til den aktuelle dagsorden for Det Europiske Rds mde i Biarritz , herunder frst og fremmest regeringskonferencen .
<P>
Som jeg ogs anfrte under den debat , der p foranledning af udvalgsformanden , hr . Napolitano , blev afviklet den 11. juli 2000 , og hvor jeg havde den glde at deltage , har formandskabet fra frste frd tilstrbt en s ben debat som mulig for dermed at skabe de bedste forudstninger for at opn en tilfredsstillende aftale i Nice .
Vi har dels understreget sammenhngen mellem de tre emner , som ikke fandt en afklaring i forbindelse med Amsterdam-traktaten , og som udgr en helhed , en pakke , og dels understreget behovet for en indgende debat om begrebet forstrket samarbejde , som er et helt centralt sprgsml i et udvidet EU .
Det er vanskelige sprgsml , og jeg m indrmme , at vi har flt , det ville vre umuligt at fremme denne indsats i det nskede tempo .
<P>
Jeg tror ogs , Europa-Parlamentet har haft denne flelse . Europa-Parlamentets formand har i vrigt gentagne gange mindet herom i forbindelse med de mnedlige ministermder om regeringskonferencen .
Deres deltagelse i disse mder er srdeles vrdifuld , og De har ved disse lejligheder erindret om , hvor vigtigt det er at tage initiativer , som sikrer , at forhandlingerne fortstter og finder en afslutning i henhold til den fastsatte tidsplan .
<P>
Svel formandskabet som Kommissionen har sledes siden udenrigsministrenes uformelle mde i Evian i begyndelsen af september mned understreget , at der er en reel risiko for , at der ikke ns et resultat i Nice , og understreget , at det franske formandskab foretrkker , at der ikke indgs nogen aftale , frem for at der indgs en drlig aftale . Jeg vil gerne og med eftertryk gentage dette synspunkt .
Der er ikke tale om en taktisk manvre fra formandskabets side .
Vi foretrkker , at der ikke bliver nogen Nice-traktat , frem for en drlig Nice-traktat .
Jeg tror , alle er klar over , at dette er formandskabets holdning , og jeg fornemmede ogs en begyndende besindelse i s henseende under mdet den 18. september 2000 i Rdet ( almindelige anliggender ) og under et efterflgende mde for en snver kreds , som jeg ledede samme aften i Bruxelles .
<P>
Hvor str vi s helt konkret i dag i disse forhandlinger ?
<P>
Nr det glder Kommissionen , bestr den primre vanskelighed i medlemsstaternes modvilje mod at lgge loft over antallet af kommissrer og p lngere sigt mod en radikal omstrukturering af Kommissrkollegiet . Flertallet af medlemsstaterne indtager denne holdning , samtidig med at alle er enige om , at der er behov for en strk og effektiv institution .
Der er efter min opfattelse tale om et paradoks .
Det er helt afgrende at finde en lsning p dette problem . Og lad mig understrege , at det er helt afgrende for EU ' s fremtid , eftersom Kommissionen er og bliver den centrale institution i Den Europiske Union .
<P>
Alle har haft lejlighed til at fremfre deres argumenter i alle detaljer . Men p et tidspunkt m vi efter min mening skre igennem , hvis vi skal overvinde visse modstningsforhold .
Efter min opfattelse er det utnkeligt , at man kan viderefre det nuvrende system undret med 20 , 25 eller 30 medlemsstater .
<P>
Nr det glder sprgsmlet om stemmevgte , fler jeg , der en udvikling i gang , og adskillige medlemsstater ser fordelene ved en regulr omfordeling af stemmevgte frem for en eller anden form for dobbelt flertal .
Sprgsmlet om stemmevgte hnger imidlertid nje sammen med det fr omtalte sprgsml om Kommissionen og kan sledes ikke finde sin lsning , fr forhandlingerne i vrigt er bragt til afslutning .
Lad mig straks tilfje , at vi selvsagt ikke afventer hverken mdet i Biarritz eller endnu mindre mdet i Nice , fr vi behandler dette sprgsml .
Det ndvendige forberedende arbejde er i gang .
Det er imidlertid min personlige opfattelse , at vi nppe nr afgrende resultater p nuvrende tidspunkt .
Men det er vigtigt , at emnet indgr i drftelserne , nr stats- og regeringscheferne mdes i Biarritz .
<P>
Nr det glder sprgsmlet om kvalificeret flertal , er situationen en anden . Der er gjort en stor indsats , og resultaterne heraf begynder at vise sig .
Jeg vil sledes gerne takke Kommissionen , som har fremsat en rkke srdeles konstruktive forslag . Disse har hjulpet os til at komme videre og samtidig tage hensyn til de enkelte delegationers ngleproblemer .
Der er efterhnden en ganske righoldig liste over artikler , som foresls omfattet af reglerne om kvalificeret flertal , og jeg tror , resultaterne totalt set vil vre tilfredsstillende . Emnet er centralt , derom er vi alle enige .
Mske er det det vigtigste emne i forbindelse med regeringskonferencen . Tilsvarende er det afgrende for Europa-Parlamentet , at der parallelt hermed sker en udvidelse af den flles beslutningsprocedure .
Ogs p sidstnvnte omrde fler jeg , der sker fremskridt i debatten inden for rammerne af regeringskonferencen , og princippet om overensstemmelse mellem flles beslutningstagning og lovgivningsmssige beslutninger vinder terrn . Mske opns der endog fuld enighed herom .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om forstrket samarbejde , hvor problemet som bekendt har vret og til dels stadig er , at en rkke medlemsstater heri umiddelbart ser en risiko for , at der skabes et EU i to hastigheder . Ja , endog en risiko for , at man hermed vil bremse udviklingen i anvendelsen af kvalificeret flertal , hvori alle 15 medlemsstater deltager .
Jeg vil gerne understrege , at et forstrket samarbejde ikke er et middel til at skabe en stabil og lukket gruppe af kernelande , ligesom et forstrket samarbejde ikke skal erstatte en udvikling i anvendelsen af kvalificeret flertal .
<P>
Sprgsmlet har flere gange vret genstand for indgende drftelser p ministerniveau , og disse drftelser har efter min opfattelse tydeliggjort begrebet forstrket samarbejde og har ryddet den mest udtalte skepsis af vejen .
Sidelbende med denne debat har der vret frt en debat om EU ' s fremtid efter udvidelsen , hvilket til dels har pvirket debatten om et forstrket samarbejde i positiv retning , undertiden dog mske ogs i negativ retning .
<P>
Nr et flertal af medlemsstaterne ikke synes indstillet p en radikal reform i retning af en langt mere fderalistisk institutionel struktur , m vi erkende , at et forstrket samarbejde er et godt redskab , som gr det muligt at tage hjde for den omstndighed , at alle medlemsstater i et udvidet EU ikke kan eller ikke altid vil udvikle sig i samme takt .
En vis fleksibilitet , en vis smidighed vil sledes vre pkrvet , for at de lande , der nsker at g hurtigere frem , har mulighed herfor , samtidig med at de sikrer de vrige lande muligheden for at tilslutte sig det forstrkede samarbejde . Et forstrket samarbejde giver selvsagt kun mening , hvis det til enhver tid er bent for andre medlemsstater .
<P>
Der er stadig en rkke opgaver , som skal lses i denne forbindelse . Eksempelvis er der behov for at prcisere betingelserne for en forenkling af principperne og en opbldning af vilkrene for etablering af dette samarbejde , samtidig med at de forndne garantier opretholdes .
Der er ogs behov for at vurdere , hvilke srlige forholdsregler der skal trffes , nr det glder den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Endelig vil formandskabet sammen med medlemsstaterne undersge mulighederne for at prcisere artikel 7 i traktaten om Den Europiske Union , primrt med udgangspunkt i de forslag , der allerede er fremsat af medlemsstaterne og Kommissionen .
Skal vi fremover have get sikkerhed for , at EU ' s grundlggende vrdier og de grundlggende rettigheder overholdes , vil der selvsagt vre behov for strukturer til forebyggelse , overvgning og varsling .
<P>
Dette bringer mig til det andet hovedsprgsml , som er p dagsordenen for mdet i Biarritz , nemlig Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Chartret blev som bekendt officielt vedtaget i gr , den 2. oktober , i forsamlingen til udarbejdelse af chartret med sttte af Europa-Parlamentets reprsentanter , som har ydet et vrdifuldt bidrag til forsamlingens arbejde .
P vegne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender rejser formanden , Giorgio Napolitano , imidlertid sprgsmlet om , hvad der videre skal med det foreliggende udkast til chartret , og om , hvorvidt chartret vil kunne indarbejdes i traktaterne under Det Europiske Rds mde i Nice .
<P>
Jeg udleder af sprgsmlet , at Europa-Parlamentet , eller i alt fald Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , bifalder den foreliggende tekst , om end med visse forbehold . Dette glder mig meget .
Der bliver utvivlsomt mulighed for at drfte dette emne mere indgende i forbindelse med Europa-Parlamentets planlagte debat i november om de tre institutioners proklamation af omhandlede tekst .
<P>
Inden jeg besvarer det sprgsml , der er stillet af Udvalget om Konstitutionelle sprgsml , vil jeg gerne ppege , at forsamlingens arbejde i dobbelt forstand kan betegnes som en succes .
<P>
For det frste er det vrd at bemrke , at den anvendte procedure har vret en succes . Der er etableret en instans , forsamlingen , sammensat af medlemmer fra Europa-Parlamentet , de nationale parlamenter og Kommissionen samt personlige reprsentanter for stats- og regeringscheferne .
Vi har dermed brudt det traditionelle mnster med diplomatiske konferencer eller regeringskonferencer , som vi m erkende i dag frembyder betydelig kompleksitet .
<P>
<P>
Lad mig tilfje , at de udpegede medlemmer takket vre deres dygtighed og forskelligartede uddannelse , oprindelse og politiske overbevisning uomtvisteligt har beriget processen .
<P>
Samtidig finder jeg det bemrkelsesvrdigt , at forsamlingen har tilstrbt at arbejde i fuld benhed og - via Internettet - i interaktion med borgerne .
<P>
I konsekvens af princippet om benhed har forsamlingen i forbindelse med sit arbejde lyttet til de store ngo ' er , arbejdsmarkedets parter og ansgerlandene .
Gennemsigtighed og benhed har i hj grad bidraget til den gradvise forbedring af udkastet til chartret fra udgave til udgave . Der har som bekendt vret udarbejdet 48 eller 49 forskellige udkast .
<P>
Jeg fler mig overbevist om , at de erfaringer , vi har hstet i forbindelse med forsamlingens arbejde , klart viser om ikke vejen s en af de veje , EU fremover kan flge for at sikre strre gennemsigtighed og hjere grad af lydhrhed over for borgerne .
<P>
Forsamlingens arbejde kan ogs i en anden og nok s afgrende henseende betegnes som en succes , nemlig det opnede resultat . Uden dette aspekt giver frnvnte succesaspekt selvsagt ikke mening .
Chartret er sledes for det frste klart og velstruktureret , hvilket ikke er nogen selvflge i denne kontekst . Chartret omfatter omkring 50 artikler - hvilket ikke er voldsomt mange .
De er fordelt i seks kapitler med markante overskrifter - vrdighed , friheder , ligestilling , solidaritet , borgerne i Unionens medlemsstater og retfrdighed i retssystemet . Chartret lever hermed uomtvisteligt op til vores krav om koncis og klar affattelse og lever dermed givetvis ogs op til borgernes forventninger i s henseende .
<P>
Det er tale om en sammenhngende tekst , som formr at opfylde to vanskeligt forenelige krav .
Dels at der ikke m skabes nye rettigheder , dels at der skal tegnes et prcist , men samtidig udviklingsorienteret billede af grundlggende rettigheder , som er gldende eller under udvikling i EU .
<P>
Jeg m dog understrege , at chartret frem for alt er skelsttende p grund af dets indhold .
Chartret stadfster sledes klart de grundlggende borgerlige rettigheder , som flger af Den Europiske Menneskerettighedskonvention , og forsamlingen har i forbindelse med udarbejdelsen af chartret helt bevidst tilstrbt at fjerne enhver risiko for divergerende retspraksis mellem Den Europiske Menneskerettighedsdomstol , som skal sikre konventionens overholdelse og De Europiske Fllesskabers Domstol . Chartret anvender sledes samme ordlyd som Europardets konvention i alle tilflde , hvor denne forekommer at vre udtmmende og aktuel .
<P>
Chartret er imidlertid som bekendt ikke blot en bekrftelse af allerede eksisterende rettigheder .
I chartret stadfstes en rkke nye rettigheder , som er en naturlig flge af samfundsudviklingen . Det vre sig den teknologiske udvikling , nyopstede afhngighedsforhold eller de komplekse administrative systemer .
<P>
Endelig finder jeg det selvsagt gldeligt , at den foreliggende tekst lgger stor vgt p konomiske og sociale rettigheder .
Tillad mig for et jeblik at anlgge en national synsvinkel og ppege , at Frankrig ihrdigt har argumenteret for et vgtigt afsnit om disse forhold . Jeg konstaterede imidlertid , at det var en holdning , som adskillige medlemsstater delte , hvilket naturligvis glder formandskabet .
Det var afgrende at sikre , at chartret p dette punkt blev fornyende og en drivkraft i den videre udvikling , og det var afgrende at sikre en konsolidering af den europiske sociale model , som alle tilstedevrende givetvis sttter .
Chartret sikrer sledes ret til gratis undervisning , ret til information og hring af arbejdstagerne , forhandlingsret og ret til kollektive skridt , herunder strejkeret , ret til beskyttelse mod ubegrundet opsigelse , ret til social sikring og forbud mod brnearbejde .
<P>
Alt i alt fler jeg mig overbevist om , at chartret betegner det hidtil mest markante fremskridt , nr det glder stadfstelse af sociale rettigheder som en del af den europiske integration . Vi br ogs set i dette perspektiv hilse chartret velkommen .
<P>
Dernst sprger De - og jeg ved , andre vil stille mig samme sprgsml - hvorfor et s vellykket resultat ikke straks indskrives i traktaterne ?
For det frste - og som direkte svar p hr . Napolitanos sprgsml - vil jeg erindre om , at det i konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Kln , hvorunder mandatet for udarbejdelsen af chartret blev fastlagt , anfres , at Det Europiske Rd anmoder Europa-Parlamentet og Kommissionen om officielt og sammen med Rdet at proklamere Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder .
Der skal alts ogs i Rdet opns politisk enighed om chartret , hvilket jeg forventer og hber vil ske i forbindelse med Det Europiske Rds uformelle mde i Biarritz . Herefter skal de vrige institutioner , Kommissionen , Europa-Parlamentet , men vel ogs - om disse mtte nske det - visse nationale parlamenter , have tid til at udtale sig om indholdet i det foreliggende dokument .
Hvad angr tidsplanen er det sledes klart , at chartret ikke kan proklameres under Det Europiske Rds mde i Nice . Og proklamationen er forudstningen for en eventuel videre udvikling .
<P>
I konklusionerne fra Kln prciseres det i vrigt ogs , at sprgsmlet om chartrets indarbejdelse i traktaterne frst kan behandles , nr chartret er proklameret , alts frst efter mdet i Nice .
Rdet har i vrigt til dato ikke behandlet dette sprgsml .
Jeg m imidlertid ppege , at det er mit indtryk , at flertallet , endog et helt overvejende flertal af medlemsstaterne , ikke nsker , at chartret umiddelbart indskrives i traktaterne . Formandskabet m selvsagt tage hensyn til dette forhold .
<P>
Jeg fristes derfor til at besvare Deres sprgsml med et nyt sprgsml .
Skal vi risikere , at denne som nvnt skelsttende tekst afvises i Biarritz ? Eller skal vi have tillid til , at chartret er s vgtigt , at det i kraft af sit indhold vil blive et basisdokument for Unionens flles vrdier og en inspirationskilde for EF-Domstolen i Luxembourg ?
<P>
Tiden arbejder for os , som man siger .
Der er efter min opfattelse en nr forbindelse mellem drftelserne om chartrets videre skbne og drftelserne om EU ' s fremtidige udvikling .
Der er dem , som peger p , at Den Europiske Union p et tidspunkt br have en forfatning .
Jeg synes personligt , det er en god id - ja , endog en fremragende id - forudsat at der forlods er opnet enighed om en sdan forfatnings indhold . Forudsat der sledes er enighed om en eventuel prcisering af de enkelte institutioners kompetence , deres rolle i EU og den indbyrdes balance institutionerne imellem .
Man kunne i s fald forestille sig , at chartret blev indskrevet som prambel i en sdan " forfatningsmssig traktat " . Jeg ville afgjort sttte et sdant initiativ .
Mange opgaver skal imidlertid lses , og vi er langtfra klar til at pbegynde denne nste fase .
Det er efter min opfattelse for tidligt p nuvrende tidspunkt at skitsere en tidsplan herfor . Det kunne pvirke forhandlingerne inden for rammerne af regeringskonferencen i negativ retning .
Nr vi kender resultatet af regeringskonferencen , br vi i forbindelse med mdet i Nice prcisere , hvad der vil vre et realistisk videre forlb .
<P>
Diskussionen om , hvad der skal ske " efter Nice " omfatter en rkke emner , som undertiden fremstilles i overdrevent forenklet form .
Der er for det frste sprgsmlet om , hvordan institutionerne kan fungere med 30 medlemsstater .
Vi arbejder allerede med sprgsmlet under den igangvrende regeringskonference , men vi er ogs klar over , at der vil vre behov for yderligere og langt mere vidtrkkende ndringer i samarbejdsformen , hvis vi vil fastholde de centrale aspekter .
Jeg har berrt sprgsmlet om et forstrket samarbejde .
Dette kunne vre et af de centrale vrktjer , hvis vi skal sikre en pragmatisk udvikling af Fllesskaberne , som fremover vil tlle langt flere medlemsstater og vre langt mere heterogene .
Jeg skal i vrigt ikke komme nrmere ind p dette emne for nrvrende .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om konstitutionalisering af traktaterne med det dobbelte sigte dels at tydeliggre teksterne og sikre , at disse i hjere grad forekommer sammenhngende og let tilgngelige for borgerne , dels at prcisere kompetenceomrderne .
Det er velkendte og ikke mindst vanskelige sprgsml .
<P>
Der er imidlertid et tredje aspekt , som vi ikke br glemme i denne sammenhng , nemlig behovet for en styrkelse af EU ' s ledelse .
Jeg vil i den forbindelse pege p de institutionelle reformer , som pgr uafhngigt af de traktatmssige ndringer og under indtryk af den offentlige mening . Der er behov for klarere overordnede retningslinjer , for en styrkelse af kontrollen med de til rdighed vrende instrumenter , kort sagt for et fastere greb om roret .
Det forudstter , at vi er i stand til at sikre de enkelte institutioner get politisk styrke , til at gennemfre politiske reformer af institutionerne og flgelig skabe get ligevgt institutionerne imellem .
<P>
Kommissionens formand , Romano Prodi , har fremsat en rkke srdeles nyttige forslag i s henseende . Disse skal behandles i 2001 .
Lad mig hermed give ordet til Kommissionens formand .
Han vil givetvis fremlgge sine indledende overvejelser desangende , for s vidt angr Kommissionen . Lad mig imidlertid afslutningsvis p vegne af det franske formandskab opfordre til , at vi koncentrerer indsatsen om de opgaver , der er blevet plagt os .
Lad os bestrbe os p sammen at lse disse opgaver . Og opns der i Biarritz gode fremskridt bde for regeringskonferencen og for chartret , str vi strkt , nr vi skal forberede Det Europiske Rds mde i Nice , og vi str strkere , nr det glder udviklingen " efter Nice " .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=7 NAME="Prodi">
Fru formand , hr. minister , kre parlamentsmedlemmer , topmdet i Biarritz bliver en afgrende etape , da vi skal beskftige os med de emner , som er af grundlggende betydning for udvidelsen og institutionsreformerne .
Men vores forsg p at lse problemerne fritager os ikke fra i dag at tnke p vores naboer og venner , der nu gennemgr nogle afgrende prver .
I Serbien er demokratiet ved at blive indfrt takket vre det serbiske folks vilje .
Lad os sledes sttte Serbiens bestrbelser p endelig at indlede et nyt kapitel og genfinde sin rolle i det internationale samfund .
I Mellemsten er freden derimod rykket lngere vk p grund af nogle uansvarlige handlinger , som fr gamle stridigheder til at blusse op igen , og som vi fordmmer .
<P>
Kommissionen vil st ved Rdets og Parlamentets side , s Den Europiske Union kan gre en kraftig politisk indsats , der er p niveau med den humanitre og finansielle indsats , vi allerede spiller en hovedrolle i .
<P>
Den fngslende opgave , som vi skal lse med den allerede pbegyndte udvidelse , er at genforene Europa .
Kommissionen agter at fuldfre denne opgave i fuld overensstemmelse med sit mandat og at fre forhandlingerne med de enkelte lande p en objektiv og stringent mde .
<P>
Objektivitet og stringens er de vsentligste betingelser for at f den ndvendige sttte fra befolkningerne , bde i ansgerlandene og i de lande , som allerede er med i Unionen .
jeblikket er sledes kommet til , at det nu ogs skal vre forhandlernes opgave at forklare og overbevise .
I EU ' s medlemsstater er der nemlig et akut behov for en debat , der giver mulighed for at forst den fulde betydning af det fantastiske historiske kapitel , vi skriver med Europas genforening , og for samtidig at vrdstte de fordele fuldt ud , der flger med oprettelsen af et marked p 500 millioner forbrugere .
<P>
De nye demokratier gr en kolossal og gennemgribende indsats uden fortilflde for at tilpasse deres politiske og konomiske systemer til EU ' s .
Man mrker dog , at der i ansgerlandene er en lige s strk flelse af voksende bekymring over , at der ikke er nogen prcis og bindende tidsplan .
Det er ndvendigt at give dem et svar p deres indsats og bekymringer .
<P>
Udvidelsen krver , at man frst og fremmest foretager de ndvendige reformer af EU-institutionerne .
<P>
Sfremt der ikke foretages nogle hensigtsmssige tilpasninger af institutionerne , vil Unionens udvidelse til nsten det dobbelte antal medlemsstater i forhold til nu skabe nogle uovervindelige problemer for beslutningsevnen .
Uden disse tilpasninger vil vi udstte Unionen for en definitiv krise .
Dette er vores opgave p topmdet i Biarritz og herefter p topmdet i Nice .
<P>
En Nice-traktat , der vedtages i december , og som til fulde gennemfrer alt det , jeg lige har nvnt , vil gre det muligt for Unionen at vre klar til udvidelsen i begyndelsen af 2003 , idet der tages behrigt hjde for den ndvendige tid til medlemsstaternes ratificering .
<P>
Man er klar over , hvad der str p spil - det fortalte minister Moscovici os - og man er klar over Kommissionens holdning .
<P>
Det drejer sig om at lette mekanismen med det forstrkede samarbejde . Muligheden for dette samarbejde skal altid vre ben for de medlemsstater , der nsker at deltage i det .
Sammenhngen i EU ' s acquis og retsgrundlagets ensartethed skal bevares .
Det forstrkede samarbejde skal vre et instrument , der inddrager og ikke udelukker landene , men ingen m forhindre en gruppe lande i at skabe den tttere union , der udtrykkeligt er taget hjde for i traktaterne , og som der skal fastlgges nogle passende bestemmelser for , nr det glder EU-institutionerne .
Det drejer sig ogs om at imdeg de konsekvenser , som EU ' s udvidelse har for institutionerne , og det skal vi navnlig gre med en Kommission , der fortsat kan fungere som et reelt kollegium , og et Rd , som kan vedtage sine beslutninger med n stemme , der bde reprsenterer flertallet af medlemsstaterne og flertallet af befolkningerne .
<P>
Det drejer sig desuden om at ndre EU ' s retssystem , og endelig drejer det sig om - hvilket efter min mening er et afgrende punkt for , at topmdet i Nice bliver en succes - at begrnse vetoretten og reducere antallet af beslutninger , der skal trffes enstemmigt , til det hjst ndvendige .
<P>
Disse reformer er det ndvendige minimum af reformer - og jeg gentager , at det er det ndvendige minimum - der skal foretages fr udvidelsen for at forhindre , at EU ' s handlekraft bliver uigenkaldeligt svkket .
<P>
Lige s vigtig for Europas fremtid bliver forhandlingen - bde i Biarritz og i Nice - om chartret om grundlggende rettigheder .
Som minister Moscovici sagde , er der tale om et stort politisk fremskridt .
Dette charter bliver nemlig et udgangspunkt for bde de nuvrende EU-lande og for ansgerlandene .
Det foreslede udkast er virkelig af en eksemplarisk kvalitet og ligevgt . Jeg vil derfor gerne lyknske forsamlingens medlemmer og dens formand Herzog med det arbejde , de har udfrt .
<P>
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , det , vi har lrt i dag her p 10-rsdagen for den tyske genforening , er , at Europa er i stand til at tage de store udfordringer op , som historien giver os .
<P>
Hvis vi allerede nu skal se lngere frem i tiden end til Biarritz og Nice , har vi pligt til at tnke over vores fremtid .
Jeg vil ikke prsentere en fuldstndig model for fremtidens Europa her i dag , men blot komme med et par udgangspunkter , der skal lgge rammerne for debatten .
<P>
Fremtiden for det Europa , der endelig er blevet genskabt som et hele , er ikke fastlagt n gang for alle .
Resultaterne af dette politiske forlb vil vre afhngige af den vilje , vi er i stand til at give udtryk for . Enten bevarer vi sledes den nuvrende situation , der reelt indebrer en tilbagegang for Europa eller en delvis og illusorisk forgelse af det mellemstatslige samarbejde , eller ogs fortstter vi med at strukturere EU-institutionerne i trd med principperne om demokrati , magtbalance og subsidiaritet .
<P>
Det glder mig , at der i dag lader til at vre en meget strre enighed om ndvendigheden af at tage disse sprgsml op , end der var sidste r , hvor jeg netop rejste disse sprgsml for frste gang her i Parlamentet .
<P>
Hvis vi skal se konstruktivt p fremtiden , skal vi dog gre det ved at tage udgangspunkt i vores nutid og fortid samt i den debat , hvor der har vret mange fornuftige indlg i de seneste par mneder .
<P>
Alt det varige , der er blevet skabt i Unionen - lige fra fllesmarkedet til euroen og de fire udvidelser efter hinanden - har udviklet sig ved hjlp af et yderst originalt system , som er baseret p den fine balance mellem EU-institutionerne .
<P>
Dette system , der bygger p de tre institutioner - Rdet , Parlamentet og Kommissionen - har vist sig at vre en fantastisk succes .
<P>
Der er ingen tvivl om , at dets originalitet frst og fremmest ligger i Kommissionen og dens rolle som initiativtager .
Kommissionen er den smeltedigel , som de forskellige spndinger og nationale interesser samles i , og som kommer med nogle forslag , der tager sigte p at forene disse interesser , som ofte er i strid med hinanden .
Kommissionen giver sledes ikke blot en analyse og sammenfatning af de sprgsml , der er p tapetet , men udgr ogs et udgangspunkt for nogle forhandlinger , der - nr frst de nationale forskelle er kommet til udtryk - gr det muligt at finde ud af , hvad der er Europas flles interesse .
<P>
Dette udvende organ , som er uafhngigt , men opmrksomt p alle medlemsstaternes balance og interesser , bde de sm og de store medlemsstaters , er en ndvendig betingelse for at samle befjelserne inden for EU .
<P>
Selv om Kommissionens rolle er en ndvendig betingelse , er den ikke tilstrkkelig til Europas opbygning .
Den europiske interesse er resultatet af et institutionssystem , hvor Parlamentet , Rdet og Domstolen spiller en lige s afgrende rolle .
Det er dette system og disse institutioner i fllesskab , som udgr den hjere enhed .
<P>
Der er undertiden nogle , som til gengld ser noget positivt i et eventuelt modstningsforhold mellem Rdet og Kommissionen , som om dette modstningsforhold kunne blive en fordel for Parlamentet .
<P>
Intet er mere forkert , for et strkt Rd styrker Kommissionens indsats , og det glder i lige s hj grad for Parlamentet .
<P>
Det europiske system er et harmonisk system , hvor det sikrer den flles interesse , at de enkelte institutioner fungerer ordentligt .
Den , der svkker en hvilken som helst af disse institutioner , svkker dem alle .
<P>
P trods heraf , kre parlamentsmedlemmer , ser jeg en bekymrende tendens til at tro , at den europiske konstruktion kan udvikle sig yderligere med nogle metoder , som hovedsagelig er baseret p et direkte samarbejde mellem regeringerne .
<P>
( Bifald ) Dette er meget bekymrende , for den mellemstatslige metode kan udelukkende f to konsekvenser , som begge er negative , nemlig at gre Fllesskabet til et internationalt debatforum , der er ude af stand til at samle befjelserne omkring den almene interesse , eller - hvilket er endnu vrre - at narre borgerne ved hele tiden at skabe nye emner , som ikke bliver genstand for en demokratisk afgrelse .
Dette ville virkelig vre et bureaukratisk styre !
<P>
( Bifald ) Hvis man giver nye opgaver til et udvalg bestende af ministre , som assisteres af et sekretariat , der ikke er forpligtet til at gre rede for sit eget arbejde , vil man nemlig ikke gre nogen fremskridt , hverken nr det glder demokratiet eller beslutningseffektiviteten .
<P>
Det er nemlig forkert at hvde - sdan som man undertiden gr - at de enkelte deltagende regeringers legitimitet er en tilstrkkelig garanti for den mellemstatslige models demokratiske ansvar .
<P>
Demokratiet i den europiske proces kan kun bygge p en dobbelt legitimitet , nemlig den direkte legitimitet fra det europiske folk , som De reprsenterer , kre parlamentsmedlemmer , og den legitimitet fra medlemsstaterne , som selv bygger p den demokratiske nationale vedtagelse .
<P>
Som Europa-Parlament - der er det direkte udtryk for almindelige europiske valg - er De den institution , som specifikt er berettiget til at reprsentere de europiske befolkningers Union .
Og den stemme , De som parlamentsmedlemmer giver Kommissionen , sikrer Kommissionens demokratiske legitimitet .
Til dette hrer den anden legitimitetskilde , og den udgres af medlemsstaterne , der er reprsenteret i Rdet .
<P>
Ved at styrke den mellemstatslige model - ikke blot til skade for Kommissionen , men i den sidste ende ogs for Rdet - ville man sledes svkke hele den europiske konstruktions demokratiske karakter , og man ville i s fald foretage et stort tilbageskridt .
<P>
( Bifald ) Vi ville desuden lbe en alvorlig risiko ved at stte sprgsmlstegn ved princippet om et retsbaseret Fllesskab , hvor rettens overholdelse sikres af domstole , som alle borgere kan indbringe sager for .
<P>
Det er ndvendigt , at vi n gang for alle gr en ende p den nuvrende paradoksale situation , hvor selv de 15 justitsministres arbejde inden for nogle s vanskelige omrder som strafferet og politisamarbejde ikke er omfattet af Parlamentets og Domstolens kontrol .
<P>
( Bifald ) Hvad angr begivenhederne i strig for nylig , medfrte den holdning , at man br gre modstand imod ethvert racistisk og autoritrt sidespor - en holdning , jeg er helt enig i - at der blev skabt en kunstig skelnen mellem medlemsstaternes bilaterale aktion og EU ' s aktion .
Demokratiet s sledes ud til at vre et emne , som udelukkende var forbeholdt de enkelte stater .
Jeg er derimod af den faste overbevisning , at demokratiet ikke kan vre genstand for subsidiaritet . Det skal nemlig eksistere p alle niveauer .
<P>
( Bifald ) Jeg kan desuden ikke lade vre med at mene , at nr der rejses et vigtigt sprgsml p EU-plan , br dette sprgsml frst og fremmest drftes med Parlamentet , som er et udtryk og centrum for vores demokrati .
P den anden side er det ubestrideligt , at nr det glder de konkrete administrationshandlinger , er det ndvendigt at indlede debatten om , hvad man skal gre eller undlade at gre p EU-plan og p nationalt plan .
Det er klart , at det herefter er op til den enkelte medlemsstat at beslutte , hvad der skal gres p regional- og lokalplan .
Jeg er sledes enig i , at tiden nu er inde til at indlede debatten om grnserne mellem EU ' s og medlemsstaternes kompetence .
Vi vil forberede denne debat med en hvidbog om administrationsformer , og det er en hvidbog , som vi allerede arbejder p .
Med denne hvidbog har vi sat os det ml at definere sammenhngen mellem de eksisterende beslutningsniveauer , en sammenhng , der ikke blot skal vre demokratisk og gennemsigtig , men som ogs skal kunne sikre konsekvens og effektivitet .
<P>
Hvis Unionen hovedsagelig udvikler sig efter den mellemstatslige indfaldsvinkel , vil der til gengld opst et magtfordelingssystem , som skaber konflikter i EU ' s opbygning , da dette system vil give anledning til splittelse p de punkter , hvor der er brug for samling .
<P>
Jeg behver ikke vende tilbage til den tragiske handlingslammelse - jeg har allerede nvnt den for Parlamentet - som vi lagde for dagen i balkankrigen , og som netop skyldtes splittelsen i vores beslutningsprocesser .
Det har aldrig vret vores handlinger , der fik os til at miste trovrdighed , men altid vores manglende handlekraft .
<P>
Jeg vil gerne tilfje to eksempler mere p denne splittelse . Det frste eksempel er indfrelsen af hjtstende reprsentanter .
Nr det glder udenrigs- og sikkerhedspolitikken , har Amsterdam-traktaten kun givet en midlertidig lsning p et varigt behov .
<P>
Jeg vil gerne forsikre Javier Solana - og jeg beundrer hans utrolige personlige indsats , der har gjort det muligt for ham at n nogle store og uventede resultater - at han har Kommissionens fulde sttte , men jeg m understrege , at den eksisterende organisationsmodel ikke er bredygtig i fremtiden .
<P>
( Bifald ) Det er nemlig en model , der er baseret p en sammenblanding af Rdets og Kommissionens rolle , og som derfor risikerer at svkke begge institutionssystemets sjler og at udelukke Parlamentet fra at f nogen som helst reel befjelse .
<P>
Den nuvrende situation skal ses som en overgangsfase , der er nyttig for ivrksttelsen af en europisk indsats p et nyt omrde , men som er beregnet p at skulle tilbage i sit almindelige institutionelle leje , sdan som det har vret tilfldet med lignende erfaringer , f.eks. Schengen .
Jeg er sledes af den faste overbevisning , at den hjtstende reprsentants funktion br integreres i Kommissionen , og det med en srlig statut , som passer til sikkerheds- og forsvarsbehovene .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi skal n frem til samme slags konklusion , nr vi overvejer , hvilke lsninger der skal anvendes til administrationen af andre omrder ssom den konomiske politik og euroen .
Den nuvrende administration af den konomiske politik fr Europa til at fremst som tvende og forvirret .
Den Europiske Centralbank er uafhngig , men banken er i dag ikke ledsaget af noget , der til gengld er tilfldet med alt andet , som spiller en hovedrolle i verdenskonomien , nemlig en stabil aktr for den konomiske politik , der reprsenterer et samlet overblik over de konomiske retningslinjer i Unionen og medlemsstaterne , og som er i stand til at trffe de heraf flgende beslutninger med den ndvendige hurtighed .
<P>
( Bifald ) Dette holdepunkt , som er uundvrligt for en hvilken som helst monetr politik , kan ikke skabes ved at indfre endnu en hjtstende reprsentant , i dette tilflde for den konomiske politik .
Den enkle , naturlige og effektive lsning p dette sprgsml er lige foran os . Det er nemlig Kommissionen , som skal reprsentere Unionens konomiske politik efter mandat fra Rdet .
<P>
Man behver faktisk blot at lse traktaten for at forst , at sammen med Centralbanken , som er centrum for den monetre politik , kan det operative organ , der er ansvarligt for en samlet vurdering af Unionens konomiske politik , kun vre Kommissionen .
Og det er Kommissionen , som er Centralbankens ndvendige dialogpartner .
<P>
Det andet eksempel p risikoen for splittelse er det nske , nogle stater gav udtryk for i forbindelse med regeringskonferencen , om at ndre traktaten for at lette oprettelsen af agenturer , som Rdet herefter kunne tildele udvende befjelser .
Jeg vil gerne sl fast , at dette risikerer at skabe nogle magtcentre , der er i konflikt med hinanden .
<P>
Det kan vre ndvendigt at gre brug af agenturer for at give Unionen nogle organer og myndigheder , som efterhnden eksisterer i alle retssystemer , og for at gre det muligt for Kommissionen at spille sin rolle som udvende organ p en bedre mde uden nogle alt for store administrative byrder .
Dette skal dog ske i trd med tankegangen i EU ' s system , og derfor skal disse agenturer hre under Kommissionen , som str til ansvar for disse over for Parlamentet .
<P>
Man kan ikke bde beklage sig over mangelen p en effektiv og samlet europisk indsats og s samtidig njes med de svage handlingsinstrumenter , som Fllesskabet rder over .
Den nylige krise p markedet for olieprodukter er et godt eksempel herp . Det var tydeligt , at der var behov for et samlet svar , og det var tydeligt , at et sdant svar var umuligt .
<P>
I den europiske integrations historie har Kommissionens formand ofte sagt til Parlamentet , at vi stod ved en skillevej .
Nr jeg gentager dette for Dem endnu en gang , er det , fordi jeg virkelig er overbevist om , at dette udtryk aldrig har vret s fuldstndig rigtigt som i dag .
<P>
Debatten om Europas fremtid i forbindelse med udvidelsen er en sund og vigtig debat .
Det var den ogs , nr det glder den folkeafstemning , der fandt sted i Danmark for nylig , og som jeg beklager resultatet af .
Afstemningen viser dog endnu en gang , at man inden for Unionen kan have et mere eller mindre strkt tilhrsforhold til Europa .
<P>
Vi har net nogle store resultater i de sidste 50 r , men vi m ikke gre den fejltagelse at slkke p indsatsen , fordi vi tror , at disse resultater ikke str til at ndre .
Hvis vi ikke bestrber os p at bevare de hovedelementer i den konstitutionelle opbygning , som Fllesskabets grundlggere opfandt og gennemfrte , vil vi ogs miste de ting , vi har opnet , og som vi i dag tager for givet , nemlig det demokratiske ansvar , legitimiteten og retsstaten .
<P>
Vi har skabt et unikt system , hvor de garantier , der er kendetegnende for den demokratiske retsstat , som vores samfund bygger p , ogs er grundlaget for Fllesskabets opbygning .
Disse garantier skal fortsat tjene som retningslinjer for enhver yderligere udvikling i den flles indsats p europisk plan .
<P>
Der er mange lande i verden , som ser p vores europiske model og dens succeser for at hente inspiration , og som ser p os med store forhbninger .
Der er mange , der anser vores originale " mindretalsunion " - som jeg ynder at kalde Unionen - for at vre det eneste instrument , der er i stand til at forene globaliseringens krav med en stadfstelse af borgernes rettigheder .
<P>
Jeg er ikke s naiv at tro , at EU ' s system er perfekt .
Da jeg er bevidst om dets mangler , har vi indledt - og vil vi fuldfre - en proces med gennemgribende kommissionsreformer , bde nr det glder Kommissionens mde at arbejde p , og nr det glder dens administrative opbygning .
Det er nu rimeligt at forvente , at alle de andre institutioner gr en tilsvarende indsats .
Jeg er dog af den faste overbevisning , at EU ' s system med sin balance er det , der i fremtiden bedst kan sikre de grundlggende vrdier , som ligger os s strkt p sinde .
<P>
Kre parlamentsmedlemmer , hvis man forsger at udvikle Unionen ved at svkke Kommissionens politiske rolle , hvis man forringer vores handlemuligheder p det udvende plan , hvis man delgger Fllesskabets juridiske og institutionelle mekanismer med en get anvendelse af den mellemstatslige metode , og hvis man lader systemets demokratiske legitimitet , som Parlamentet er en garanti for , blive mindre , vil fllesmarkedets resultater , de flles politikker , solidaritetsmekanismerne og den styrke , som Europas flles stemme giver i de internationale forhandlinger , definitivt vre i fare , ligesom der er risiko for , at enhver indsats for at give Europa mulighed for at handle mere effektivt , idet man fortsat udvikler en Union , som bygger p flles vrdier , de demokratiske principper og retsstaten , vil vre forgves .
<P>
Fru formand , kre parlamentsmedlemmer , EU ' s system har haft en succes , der aldrig er set fr , og vi har kun lige taget hul p dets muligheder .
Den Europiske Union er alle befolkningernes store hb , nr det glder om at sikre freden i fremtiden .
De tidligere opnede resultater giver os gode betingelser for at tage fremtidens udfordringer op .
I dag har vi brug for langsigtethed og fornuft for at passe p vores arv og for at kunne efterlade noget strre og bedre til de kommende generationer .
<P>
( Vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr. formand for Kommissionen , Europa-Parlamentets bifald taler sit tydelige sprog og vidner om , at vi har vrdsat Deres indlg .
Tak for Deres bidrag til debatten .
<SPEAKER ID=9 NAME="Napolitano">
Fru formand , frst vil jeg gerne have lov til at give udtryk for min store glde - som ikke er uden en vis bevgelse - over Parlamentets enighed om kommissionsformand Prodis vigtige tale , der srligt behandler nogle yderst vigtige emner for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , som jeg har den re at vre formand for .
Jeg vil desuden gerne have lov til at starte med at rette en varm tak til minister Moscovici for det omhyggelige og omfattende svar , han gav p den mundtlige foresprgsel , jeg havde indgivet p vegne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Jeg vil sledes ikke gre rede for foresprgselen nu - det har hr . Moscovici jo allerede gjort p en fortrinlig mde - men koncentrere mig om hans svar og om de sprgsml , han selv stillede Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender .
<P>
Jeg kan ikke lade vre med at give udtryk for tilfredsheden - som jeg tror er meget stor her i Parlamentet - med de resultater , der er opnet af den forsamling , som har til opgave at udarbejde EU-chartret om grundlggende rettigheder , og jeg vil gerne sige , at jeg glder mig meget over den indsats , som alle forsamlingens medlemmer har ydet , og srligt over bidraget fra Europa-Parlamentets delegation , som vores kollega Mndez de Vigo er en glimrende formand for .
<P>
Jeg er enig i minister Moscovicis prcise og velbegrundede vurderinger af det , han kaldte en dobbelt succes - en " double russite " - for proceduren og for teksten .
Europa-Parlamentet skal , nr den tid kommer , udtale sig herom med henblik p chartrets bekendtgrelse , men jeg har grund til at tro , at det bliver en klart og strkt positiv udtalelse .
<P>
Jeg vil nu komme ind p minister Moscovicis sprgsml .
For det frste , hr. rdsformand , foreslr vi naturligvis ikke , at man i Biarritz skal lbe risikoen for , at chartret bliver forkastet , blot fordi man anmoder om dets medtagelse i traktaterne . Jeg kan dog rligt talt ikke tro , at man som ansvarlig regeringschef vil forkaste chartret , nr man nu mener , at dets indhold er godt .
<P>
For det andet skal man selvflgelig tage omhyggeligt hjde for tidsargumentet - jeg lyttede til Dem , hr. minister , og der er tale om et vgtigt argument - det vil sige sprgsmlets ufuldstndige behandling og den fjendtlige holdning , som de fleste medlemsstater har i jeblikket .
Det er ogs sandt , at man skal have tillid til chartrets styrke som sdan - og det er der mange af os , som har - og til dets mulighed for at tjene som inspiration for retspraksis ved Domstolen i Luxembourg , men det , vi siger , er , minister Moscovici , at man ikke kan komme uden om sprgsmlet om chartrets medtagelse i traktaterne .
Dette sprgsml skal drftes p regeringskonferencen , og man br finde en lsning p det i Nice , for det er vigtigt , at man bde sikrer chartrets fulde retsgyldighed i fremtiden , og at man gr chartret til den frste del af forfatningsprocessen .
<P>
Jeg siger dette , fordi jeg noterede mig den del af Deres redegrelse omhyggeligt , hr. minister .
I stedet for at blive udsat til det jeblik , man udarbejder et forfatningscharter , som chartret kan blive prambel til , kan chartrets medtagelse i traktaterne vre et udgangspunkt for indfrelsen af en europisk forfatning , hvilket ndvendigvis tager lngere tid .
<P>
Til sidst anmoder vi om , at man begynder at drfte dette i Biarritz , at man bliver ved med at drfte dette indtil mdet i Nice , og at man i Nice sledes bliver i stand til at trkke de konkrete linjer op for det forlb , vi skal flge , ogs efter regeringskonferencens afslutning .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , kre kolleger , i dag ser vi ind i fremtiden for Den Europiske Union , og dermed er det Europas fremtid , vi diskuterer .
<P>
Vores blik er imidlertid ogs netop i disse timer rettet mod Beograd og Serbien .
Vi beundrer befolkningens vilje til frihed , vi opmuntrer den til at fortstte ad vejen mod det europiske vrdifllesskab .
Vi er solidariske med den valgte prsident Vojislav Kostunica og alle demokrater i Serbien .
Vi siger til Slobodan Milosevic : " Gr Deres folk en tjeneste .
Trd tilbage , s Deres landsmnd kan leve i fred og frihed .
"
<P>
I dag den 3. oktober for 10 r siden blev den tyske genforening i frihed til virkelighed .
Den blev skabt af millioner af mennesker , som i en fredelig revolution fik murene til at styrte sammen , overvandt minefelterne og fejede den menneskeforagtende kommunisme af vejen .
Den tyske genforening blev kun mulig , fordi man havde Solidaritet i Polen , fordi man havde frihedsviljen hos tjekkerne , slovakkerne , ungarerne og de andre folk i det centrale Europa .
Og det er deres ret at trde ind i Den Europiske Unions vrdifllesskab .
Vores gruppe vil p initiativ af vores kollega Alain Lamassoure stille forslag om , at vi udformer udvidelsen sledes , at de frste folk fra det centrale Europa kan deltage i det nste valg til Europa-Parlamentet i 2004 .
<P>
( Bifald )
<P>
Europas resborger , den tidligere tyske forbundskansler Helmut Kohl , udtalte sig for f dage siden i Budapest lidenskabeligt til fordel for de centraleuropiske staters medlemskab af Den Europiske Union .
Vi udtaler i dag vores tak og anerkendelse til Helmut Kohl , fordi han opfattede den tyske genforening som en forpligtelse til modigt og beslutsomt at realisere enheden for vores europiske kontinent .
<P>
( Bifald )
<P>
Nu retter vi blikket mod Biarritz - og jeg ser , at rdsformanden bladrer og lser i en bog .
Hr. rdsformand , jeg opfordrer Dem til ligesom hr . Prodi at flge med i denne debat , at lgge Deres bog til side og tage Parlamentet alvorligt !
<P>
( Bifald )
<P>
Vi retter blikket mod Biarritz , og jeg vil i hj grad tilslutte mig Deres udtalelser .
Hr. kommissionsformand Romano Prodi , jeg vil gerne takke Dem hjerteligt for den store tale , som De har holdt her i dag .
Parlamentet - i hvert fald min gruppe - str beslutsomt ved Deres side , nr De ogs fremover skal forsvare disse principper .
<P>
( Bifald )
<P>
Og nu retter vi blikket mod Biarritz .
Vi sttter Deres udtalelser om flertalsbeslutninger , hr. rdsformand .
Naturligvis skal vi gennemfre det demokratiske princip .
Det betyder , at det er befolkningens flertal , der skal afspejle sig i flertalsbeslutninger .
Jeg beder imidlertid om , at vi respekterer de sm landes rettigheder i Den Europiske Union , at vi undgr enhver form for arrogance fra de store landes side i Den Europiske Union .
Ogs de sm lande har deres vrdighed , og mske ville folkestemningen i Danmark have fet et andet udfald , hvis vi i et ganske bestemt sprgsml havde opfrt os anderledes i de sidste uger og mneder .
<P>
( Bifald )
<P>
Vi siger ja til et forstrket samarbejde .
Men dette forstrkede samarbejde m ikke udelukke nogen .
Vi sttter Deres udtalelser .
Men jeg vil ogs gerne bede Dem om , at vi i Biarritz gr videre end Nice , og at der s i Nice virkelig bliver truffet en beslutning , som betyder , at vi stter gang i de nste reformskridt , og s m vi , som De s rigtigt sagde , overveje sprgsmlet om en forfatningsmssig proces .
Instituttet i Firenze har talt om , at vi m opdele traktaterne i en grundlggende traktat og i det andet traktatvrk .
Det m vi overveje nrmere .
Eller det sprgsml , som kommissionsformanden med rette kom ind p , at vi i Nice opnr at give den nste konference til opgave at klarlgge , hvem der gr hvad i Europa ; hvad gr Den Europiske Union , og hvad gr nationalstaterne ?
Og det er s op til nationalstaterne at afgre , hvad der skal afgres p regionalt eller kommunalt plan .
Vi sttter udtrykkeligt Deres udtalelser p dette punkt , hr. kommissionsformand .
<P>
Vi har nu haft forsamlingen om de grundlggende rettigheder .
Vores gruppe takker Roman Herzog og for vores Parlament Iigo Mndez de Vigo og alle kolleger fra alle grupper , som har deltaget i arbejdet .
Det er et storartet stykke arbejde , der her er udfrt , og naturligvis skal vi n frem til , at det efterhnden ogs bliver lovgivning i Den Europiske Union .
Hr. rdsformand , De har ret .
Vi m ikke bringe dette vrk i fare , og derfor m vi vre lidt tlmodige .
Men jeg forventer af Dem og hber , at De finder den rigtige ramme , s disse grundlggende rettigheder trinvis ogs kan blive lovgivning i Den Europiske Union .
<P>
Nu til det helt afgrende punkt , og derfor er vi s taknemmelige for kommissionsformand Prodis tale i dag .
En stor tale , hr. kommissionsformand , hvor De forklarede , at vi handler inden for rammerne af Den Europiske Unions fllesskab , at vi ikke handler inden for rammerne af bilaterale eller multilaterale strukturer med sekretariater uden for fllesskabsrammen , men netop inden for fllesskabsrammen .
Vi vil med stor beslutsomhed tale imod mellemstatsligt samarbejde eller sekretariaterne , hvis de endnu skulle findes i hovederne p nogen af de ansvarlige .
Vi nsker handling inden for rammerne af Den Europiske Union .
<P>
Den Europiske Unions strste landvinding er den flles lovgivning , og denne lovgivning skal vi overholde .
Begynder man frst af opportunistiske grunde at bje denne lovgivning , stter man sprgsmlstegn ved Det Europiske Fllesskabs grundlag .
Lovgivningen er grundlaget for freden i Europa .
<P>
Hr. rdsformand , afslutningsvis en bn til Dem .
De tilhrer , som flertallet i Rdet , Franois Mitterrands politiske familie .
Jeg nsker Dem mod og kraft til i de kommende uger , mneder og r at forblive tro mod Franois Mitterrands europiske idealer .
Hvis det sker , er ogs vores partifamilie - som bygger p arven fra Konrad Adenauer , Alcide de Gasperi og Robert Schuman - p Deres side , nr det drejer sig om arbejdet med at opbygge et flles Europa .
Det er den flles opgave , som vi nu str over for .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , 10 r efter den tyske genforening , som vores institution ogs bidrog aktivt til , og som betd afslutningen p den kolde krig , str vi ved en ny korsvej .
Og det er ikke et helt almindeligt sted : Vi skal nu komme med et svar p , hvad der n gang for alle kan forene kontinentet og kommer med et svar p globaliseringen .
<P>
Vi har opmrksomt lyttet til redegrelsen fra formanden for Rdet og til den fremragende tale fra formanden for Kommissionen , som i dag er tilbage p scenen efter sommeren , og jeg finder , at dette p en vis mde burde knstte en rytme i vores institutioner , for det er lige prcis et r siden , at Kommissionen blev indsat , og nu skal vi drfte den korsvej , vi befinder os ved , og Europas fremtid .
Og efter min mening kan sprgsmlet sammenfattes til , at vi skal reformere for at kunne udvide , men ogs for at vores institutioner kan fungere , og vi m heller ikke glemme , at vi ogs skal regere i fllesskab for at lse de europiske borgeres problemer og indfri deres forventninger .
<P>
Topmdet i Biarritz nrmer sig hastigt , og p vegne af min gruppe og min politiske familie i De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne sige , at vi finder , at arbejdet med chartret om de grundlggende rettigheder , som forsamlingen har udfrt , har vret en succes , bde hvad angr resultaterne og den fulgte metode .
Jeg vil gerne her offentligt takke for det arbejde , som er blevet lagt for dagen ikke kun af vores kolleger , under forsde af vores kollega Mndez de Vigo , men ogs af alle dem , der har deltaget - endog henover sommeren - i dette arbejde , som endte med en lykkelig nedkomst , for arbejdet har strakt sig over ni mneder .
<P>
Forud for topmdet i Biarritz er det vigtigt , at chartret bliver vedtaget af Rdet .
Hvorfor ?
Fordi det drejer sig om at give unionsborgerskabet et indhold .
Det drejer sig om at opn , at det , som vi proklamerede i Traktaten om Den Europiske Union for 10 r siden , bliver klart og tydeligt .
Men ogs , og det har vret det vigtige arbejde i chartrets sidste fase , at det fr et progressivt indhold , som ikke kun omhandler de personlige rettigheder , men ogs de konomiske og sociale , og det har man opnet ved afslutningen af arbejdet med chartret .
<P>
Nu vel , fru formand , jeg finder , at chartret p nuvrende tidspunkt er et vigtigt budskab til vores medborgere og ogs til ansgerlandene .
Og min gruppe mener i forbindelse med den forhandling , der skal vre efterflgende om udvidelsen , at det er meget vigtigt , at vi kommer med et positivt budskab til disse lande .
<P>
Nr man udarbejder en beslutning med 120 afsnit , s er det frste , man m sige , at vi nsker , at hele udvidelsesprocessen bliver gennemfrt p en klar og gennemskuelig mde , hvor man tilpasser sig dens behov , men ogs at man skrider stt og roligt fremad .
Og det er vigtigt , at Europa-Parlamentet kommer med det budskab , at det er absolut ndvendigt at faststte tidsplanen p baggrund af den succes , vi har brug for p Det Europiske Rd i Nice .
<P>
For det andet er chartret ogs vigtigt p grund af de farlige processer , der finder sted inden for Unionen , hvor der bliver mere populisme , usolidaritet og racehad .
Og jeg forstr ikke - nu henvender jeg mig til formanden for Rdet - hvorfor vi , nr vi nu endelig har gjort noget rigtig godt , og som vi glder os over , skal lgge chartret p kl efter Nice .
<P>
<P>
Jeg beder ikke om , at det bliver indfjet direkte i traktaterne , men nr vi diskuterer artikel 6 og 7 , er det ndvendigt , at vi bekrfter vores flles vrdigrundlag .
Og for mig er det meget vanskeligt at forklare vores vlgere , at vi har udfrt et fremragende stykke arbejde , som vi alle lyknsker os selv med , men som vi vil vente med at g videre med .
Jeg finder , at Rdet og regeringerne br tnke alvorligt over den frontispice , vi vil udstyre vores Union med .
Og det er netop chartret om de grundlggende rettigheder .
<P>
For det andet har vi ikke , hvad angr metoden , fundet de vises sten , men vi har bemrket , at denne metode er demokratisk , fordi den er offentlig , gennemsigtig og gr det muligt for borgerne og det civile samfund her og nu at flge med i , hvad vi laver .
Og sandheden er , at jeg , efter at have lyttet til formanden for Rdets redegrelse om udviklingen af regeringskonferencen - og han har udtrykt det s diskret og elegant , som formandskabet skal gre , isr hvis det er fransk , men han har sagt til os , at vi befinder os i en fuldstndig blokeret situation , han har anvendt ordet " paradoksal " - sprger mig selv , om man ikke kunne anvende forsamlingsmetoden p regeringskonferencerne ?
<P>
( Bifald )
<P>
Det er et meget elementrt sprgsml , som vil lse mange af vores problemer .
For p regeringskonferencerne - og det ved vi alle , for det fortller man os , og vi har to reprsentanter , der gr en dyd ud af tlmodigheden - njes de personlige reprsentanter med at flge instrukserne , s lederne ender med at forhandle i de sidste fem minutter , hvilket giver den slags traktater , vi har , som er fuldstndig uforstelige selv for de indviede .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg synes derfor , at vi skal sende endnu et budskab til vores regeringer , nr de mdes i Biarritz og i Nice , og det er , at vi p den nste regeringskonference , inklusive sidstnvnte , br erstatte den af forsamlingsmetoden .
<P>
Og for det tredje er jeg - i forbindelse med den overvejelse om fremtiden , som formanden for Kommissionen er kommet med - enig i en grundlggende udtalelse : P et tidspunkt , hvor der heldigvis er en forhandling , hvor man taler om forfatning , om fderalisme , hvor vi lytter til vores regeringschefers strlende indlg - i morgen fr vi besg af prsident Ciampi - om fremtiden for Europa , er man ndt til at sige , at stats- og regeringscheferne siger mange flere ting til fordel for Europa offentligt , end de synes at lse under fire jne .
Men det er dog godt , at de siger det .
<P>
Hr. formand for Kommissionen , det er sandt , at fremtiden skal bygge p det , vi har i dag .
Og i dag har vi den interinstitutionelle trekant .
Det er vi helt enige i og ogs i , at vi skal forsge at udnytte denne trekant . Og jeg tror , at formanden for Kommissionen , hr .
Prodi , har forstet det , for hvis jeg ikke tager fejl , var han til stede p topmdet i Amsterdam , hvor man besluttede at udpege en hjtstende reprsentant for udenrigspolitikken .
Man lrer af sine egne fejl .
Og nu ser jeg , at han er fortaler for en progressiv integration af noget , som Parlamentet p davrende tidspunkt fr Amsterdam var fortalere for .
<P>
I forbindelse med det andet eksempel , han kom med - den konomiske politik - sagde han noget meget vigtigt , nemlig at der i traktaterne er en helt tydelig definition af Kommissionens befjelse p dette omrde .
Jeg vil gerne p vegne af min gruppe sige til ham : Hr . Prodi , vi beder Dem handle , for det er absolut ndvendigt , at der ved siden af Den Europiske Centralbank kommer et konomisk lederskab i Unionen , og det er ikke ndvendigt at ndre traktaterne for at f det .
<P>
( Bifald )
<P>
Fru formand , nu m jeg slutte . Vi nrmer os formentligt et kritisk tidspunkt for opbygningen af Unionen .
Jeg tror , at hvis der er en klar vilje til at lse problemerne p en gennemskuelig og ben mde ved hjlp af fllesskabsmetoden og tnke p vores borgere , s vil vi ende med at gre noget , som en leder med en enorm moralsk autoritet har bedt os om her i salen , nemlig prsident Havel , der sagde til os , at vi behver en klar og tydelig forfatning , som vi kan forklare for vores brn .
<P>
Jeg mener , at det er det , der skal til , for at vi n gang for alle fr fastlagt Unionens fremtid .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , hr . Prodi , denne formiddag har vret Deres bedste , siden De overtog ledelsen af Europa-Kommissionen .
Jeg synes , De har valgt et passende jeblik , at De med stor personlig overbevisning har formuleret en sammenhngende og vsentlig vision og en udfordring .
Jeg siger til Dem som parlamentsmedlem , at jeg med respekt noterer , at det var her i salen , at De valgte at give os denne vigtige strategiske vision .
<P>
<P>
Mens jeg har lyttet til debatten i de seneste mneder - den snigende mellemstatslighed i den bredere europiske debat og debatten i Danmark om nsten alt andet end euroen - blev jeg mindet om , hvad en meget bermt nobelprisvinder og irsk digter , William Butler Yeats , sagde , da han talte om en anden politisk kamp p flgende mde : " The best lack all conviction , while the worst / Are full of passionate intensity " ( De bedste mangler al overbevisning , mens de vrste er fulde af lidenskabelig intensitet ) .
<P>
I dag , hr . Prodi , har De demonstreret overbevisning og lidenskabelig intensitet .
Fortst ad den vej , siger jeg .
Mobiliser Parlamentet sammen med Dem .
Som De ved , vil vi flge Dem .
Mobiliser Kommissionen til at overbringe dette budskab . Bring det til KOFIN , til Rdet ( almindelige anliggender ) ; bring dette budskab til hovedstderne , til medierne , til Europas befolkning .
Vi har nu en debat om hjertet og sjlen i den Union , vi nsker at opbygge .
Det , De har formuleret i dag i fuld respekt for det , jeg kalder " fllesskabets traditionelle metode " - som har fet en hrd behandling i den senere tids debatter - er en holdning , der tager hensyn til balance og til at afbalancere forskelle og interesser for store og sm , som tager hensyn til at stte det europiske projekt i stand til at f tingene gjort .
Selv tidligere , nr vi har valgt den mellemstatslige vej , f.eks. ved Schengen-aftalen , har vi opdaget , at selve mangelen p instrumenter , som var karakteristisk for den , har tvunget os til at g tilbage til fllesskabsmetoden .
<P>
I forbindelse med Deres bemrkninger om hr . Solana , er der en vigtig vision dr .
De s af den mde , Parlamentet reagerede p , at De i det lange lb vil f strk sttte .
Men p kort sigt beklager min gruppe teknokraternes kup her i sommer , fordi de ved at g ind for hemmeligholdelse i stedet for gennemskuelighed har lukket for vores ret til at f besked for slet ikke at tale om at blive spurgt til rds .
Det vil vi sls om .
Vi beder Dem om at slutte Dem til os af hensyn til gennemskueligheden .
<P>
( Bifald )
<P>
Afslutningsvis vil jeg p min gruppes vegne sige , at hr . Prodi i dag har formuleret det , vi tror p .
Under et andet slag et andet sted sagde Winston Churchill engang , at hans land aldrig ville overgive sig og talte om at kmpe p strandene , p landingspladserne , p markerne og i gaderne .
Vi m ogs kmpe p gaderne for Europa .
De m holde fast ved den lidenskabelige intensitet og f budskabet ud , for vi kmper for hjertet og sjlen i det , vi tror p .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , rent undtagelsesvis finder jeg grund til indledningsvis at takke de to talere , formanden for Rdet og formanden for Kommissionen , for deres srdeles vgtige indlg i debatten . Tak til hr .
Moscovici , som udtalte sig klart og prcist , og som p det mere politiske plan udtalte sig til fordel for en konstitutionel proces . Nr det glder hr .
Prodis indlg , br vi efter min opfattelse glde os over , at hr . Prodi modigt ppeger en rkke kritisable forhold i forbindelse med institutionernes virke og ikke mindst klart stter sprgsmlstegn ved det mellemstatslige samarbejde .
<P>
Nr dette er sagt , m vi imidlertid ogs blande en smule malurt i bgeret .
Som ogs ppeget af andre talere m vi ikke glemme , at der overalt i EU ses tegn p svigtende tillid til EU ' s institutioner . Tillidskrisen kommer tydeligt til udtryk i Danmark .
Om end resultatet af den netop afholdte folkeafstemning kan fortolkes p forskellig vis , er der ingen tvivl om , at en del af de danske vlgere har nsket at give udtryk for en vis mistillid til EU , bl.a. affdt af EU ' s manglende kompetence eller manglende politiske vilje i forbindelse med sociale anliggender , miljanliggender og demokratisk gennemsigtighed .
<P>
<P>
Den store udfordring - kun tre mneder fr topmdet i Nice - bestr efter min opfattelse i at f genskabt denne tillid .
Svaret br vre visionrt - og jeg begynder at fatte et vist hb i s henseende - og det br vre markant .
Vi br forlade den linje , som alt for lnge har prget debatten . En spagfrdig realisme grnsende til udtalt konservatisme .
<P>
( Bifald )
<P>
Et par bemrkninger vedrrende chartret om grundlggende rettigheder . Jeg deler ikke de foregende taleres synspunkter desangende .
Det er sandelig et interessant projekt .
Sammenstningen af forsamlingen til udarbejdelse af chartret betegner et vigtigt skridt i retning af et mere demokratisk EU , idet der brydes med den mellemstatslige proces .
Jeg finder denne udvikling srdeles nskvrdig .
Til gengld m jeg udtrykke en vis kritik af det foreliggende resultat af forsamlingens arbejde .
Analyserer man det endelige udkast nrmere , vil man se , at der er et misforhold mellem p den ene side de konomiske rettigheder og ejendomsrettigheder og p den anden side de sociale rettigheder og miljrettighederne .
<P>
Det er sledes et paradoks , at vi p den ene side str med et i politisk henseende relativt svagt charter og p den anden side oplever , at man ikke er parat til at gre dette retligt bindende , sledes at EU ' s borgere med chartret i hnden kan g til EF-Domstolen og pberbe sig deres rettigheder .
<P>
Nr det glder regeringskonferencen , jner jeg et vist hb efter de seneste mneders fastlste situation .
Det er imidlertid afgrende , som ogs klart ppeget af hr . Moscovici , at regeringskonferencen i december nr frem til en lsning , isr for en udvidet anvendelse af kvalificeret flertal , hvilket indebrer , at vetoretten opgives , og den flles beslutningstagning vinder bredt indpas .
I modsat fald m regeringskonferencen betegnes som en fiasko , og arbejdet m fortstte . En sdan udskydelse af beslutningstagningen vil efter min opfattelse vre den drligst tnkelige lsning for svel EU ' s borgere som ansgerlandenes borgere .
<P>
Taletiden tillader ikke , at jeg kommer nrmere ind p sprgsmlet om udvidelsen . Fru formand , lad mig afslutningsvis ppege et enkelt aspekt i forbindelse med udvidelsen .
Vi stiller krav om , at der sker en tilpasning af ansgerlandenes institutioner , konomi og lovgivning . Men ogs EU ' s nuvrende medlemsstater m tilpasse deres politikker .
Den primre udfordring bestr sledes i at sikre , at Den Europiske Union bliver andet og mere end et stort marked med 500 millioner forbrugere og prget af store strukturelle skvheder .
Vi br tage denne udfordring op og under mdet i Nice indlede den konstitutionelle proces med henblik p en grundlggende institutionel reform og med henblik p en grundlggende reform af vrdihierarkiet , hvilket ville indebre , at frihandel omsider mtte vige pladsen som hjest prioriterede princip .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , jeg deler hr . Prodis synspunkter om den nuvrende mellemstatslige model og dennes begrnsninger .
Jeg vil endog skrpe tonen . Det er i mange henseender et slidt om ikke stivnet system , og vi m g nye veje .
Men vi skal sandelig ikke sl ind p den vej , der frer til get centralisering og magtkoncentration i Kommissionen .
Efter min opfattelse br det institutionelle system som sdan , herunder Kommissionen , ndres , og den centrale nye faktor br fremover vre den sociale bevgelse og dennes aktrer , borgerne , som slet ikke omtales i Deres indlg .
<P>
Lyt engang til flgende udsagn .
Borgerne oplever , at der i en vis forstand er tale om forvaltningsmssig udbrndthed .
Denne ledelsesmssige krise rammer EU hrdt .
EU er grundlagt og har udviklet sig i lukkede cirkler , ikke i fuld offentlighed .
Borgerne er imidlertid i stigende grad utilbjelige til at affinde sig med fuldbyrdede kendsgerninger .
Der er behov for demokratisering af hele processen , fra problembeskrivelse til ivrksttelse og evaluering af lsningerne .
Det drejer sig om i hjere grad at inddrage aktrerne og dem , der investerer i projektet .
Det er den politiske udfordring , EU str over for i dag .
<P>
Ordene er ikke mine .
De er hentet fra et dokument udarbejdet af Kommissionens analyse- og prognosegruppe efter anmodning fra Deres forgnger i embedet . Sagen blev henlagt .
Det citerede udsagn er imidlertid efter min mening bemrkelsesvrdigt ved sit klarsyn .
Det br vre vores ml at overbevise borgerne om , at de br finde sammen i respekt for forskellighederne og ptage sig ansvaret for den flles udvikling . Det ml nr vi ikke ved intern magtkamp mellem Kommissionen og regeringerne , uanset at denne mtte gavne Europa-Parlamentet .
<P>
Skal vi n mlet , er der efter min opfattelse behov for et reprsentativt demokrati , sociale fremskridt , solidaritet , kulturelle projekter , et etisk perspektiv .
Ingen af disse aspekter har vret omtalt i dagens debat .
Kort sagt , vi har brug for politik i ordets bedste betydning . Det er den vej , vi efter min opfattelse br sl ind p , nr det glder EU ' s fremtid .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , den danske befolknings beslutning den 28. september om deltagelse i den europiske valutaordning vil utvivlsomt st p dagsordenen for Det Europiske Rds mde i Biarritz .
Regeringerne i EU ' s medlemsstater m nu alvorligt overveje , hvad der er sket i Danmark .
Den danske beslutning kommer to mneder fr , EU ' s ledere skal mdes i Nice for at reformere de eksisterende EU-traktater og politikker .
<P>
Jeg sttter udvidelsen af Den Europiske Union .
Den vil hjlpe med til at konsolidere demokratiske og borgerlige strukturer i st- og Centraleuropa , udvide markedskonomierne og hjlpe til at opbygge et europisk kontinent i fred med sig selv .
Men regeringerne i EU ' s medlemsstater str over for vanskelige valg .
Vi kan ikke ngte , at den danske befolkning benyttede afstemningen for nylig som en prve p tillid til Den Europiske Unions struktur .
Afstemningen i Danmark havde faktisk mere at gre med den retning , Den Europiske Union bevger sig i , og med den kommende politiske integration end med deltagelsen i selve euroen .
<P>
Danske vlgere udtrykte alvorlig bekymring for , at elimineringen af deres vetoret p skatteomrdet inden for Den Europiske Union skulle fre til en udvanding af fremtidige sociale ydelser .
Det er jeg ikke ndvendigvis enig i .
Men det , der str tilbage , er det samme , nemlig at regeringerne i de europiske medlemsstater , Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet har et alvorligt slagsml forude , hvis de skal overbevise de 370 millioner borgere i Den Europiske Union om , at strre politisk og konomisk integration er vejen frem for Den Europiske Union .
Det er det afgrende sprgsml .
<P>
Hvis medlemsstaternes regeringer gr for langt med sprgsmlet om politisk integration i Nice , vil vi f virkelige vanskeligheder med at sikre godkendelse ved de folkeafstemninger , som skal holdes i forskellige medlemslande .
Enhver reform af Den Europiske Unions traktater m vre fair og afbalanceret .
Den m beskytte de mindre medlemsstaters interesser , og vi m ikke hjlpe med til at opbygge et Europa i to hastigheder , hvor de strre medlemsstater forvalter Den Europiske Union p de mindre medlemsstaters bekostning .
Vi m ogs beskytte national , sproglig og kulturel diversitet .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , chartret om grundlggende rettigheder kan anvise lsninger p de institutionelle problemer , der skal drftes i Biarritz .
Teksten er tilsyneladende banal , men sttes den i relation til de aktuelle begivenheder , fr den tyngde .
<P>
Eksempelvis prambelens ord om menneskets vrdighed og frihed .
Det er ord , som giver mening i relation til Palstina . Chartrets artikel 21 forbyder forskelsbehandling p grund af religion eller etnisk oprindelse specielt med tanke p situationen i de 15 medlemslande .
Nr vi ved , at 12-rige drenge i andre dele af verden nedskydes som vildt netop p grund af deres religion , m det betegnes som misbrug at anvende ordene i europisk sammenhng , om ikke som en hn mod disse halvvoksne drenge , som i sandhed mder diskrimination og dd .
<P>
Vi skal sledes vise takt og have proportionalitetsprincippet i erindring , jf. chartrets artikel 48 . Vi skal vgte vores ord og huske , at vi i menneskerettighedssprgsml er privilegerede .
<P>
Takt er i vrigt ogs nglen til succes i forbindelse med mdet i Nice .
Med takt vil vi vre i stand til udvide EU med lande som Polen , der har fostret personligheder som Kopernikus og Pave Paul den 2 . , eller - p et senere tidspunkt - indlemme det ortodokse Rusland , den kristne verdens stligste forpost , ogs uden at det krver en radikal ndring af EU .
Det forudstter blot , at man anvender de filosofiske principper , der danner grundlag for chartret .
<P>
Under henvisning til prambelens ord om respekt for den nationale identitet m Ministerrdet sledes med enstemmighed trffe afgrelse om nationernes grundlggende frihed . Under henvisning til princippet om ligestilling omfattende alle mennesker , og dermed alle stater , m vi krve mindst en kommissr pr. medlemsstat i Kommissionen .
Og under henvisning til forbuddet mod forskelsbehandling , jf. chartrets artikel 21 , m vi afvise et EU i to eller tre hastigheder . Alle familiens medlemmer , alle i det europiske hus gr fremtiden i mde sammen uden at lade nogen tilbage .
<P>
Disse krav flger af chartret .
Lad os ikke overtrde dets bestemmelser , endnu inden de er trdt i kraft .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Butel">
Hr. formand , at dmme efter de seneste dages kommentarer skulle man ikke tro , der skete noget skelsttende den 28. september .
Efter min opfattelse gav danskerne os en lektion i demokrati .
Danskerne greb lejligheden og sendte et strkt signal , som vi br modtage med taknemmelighed .
<P>
Danskerne viste med deres nej , at man ikke kan opbygge EU uden eller p trods af borgerne .
Danskerne viste , at EU er kommet p vildspor .
EU bevger sig i retning af en Union for de f , ikke en Union for alle .
Og lad os s ikke forvrnge billedet .
Man er ikke EU-modstander , fordi man er modstander af en given europisk model .
Det vil vre en alvorlig fejltagelse at tro det .
EU ' s ledere br imidlertid besinde sig p det budskab , der er sendt her umiddelbart fr topmdet i Biarritz . Det danske nej rummer et videre perspektiv .
Der er sendt et signal om , at EU br levne reel plads for forskellighederne og bygge p respekten for de europiske folk og deres mangfoldighed , som netop er EU ' s force .
Retten til forskellighed og respekt for samme br vre ledetrden for enhver drftelse om institutionelle reformer , herunder drftelserne i Biarritz .
Det er en afgrende forudstning for at komme ud af det aktuelle vildspor , hvor EU sger at definere sig selv ved harmonisering og ensretning , hvilket med rette vkker modstand blandt europerne .
<P>
Regeringskonferencen synes ulykkeligvis at ville sl ind p denne vej og fokusere p udvidet anvendelse af kvalificeret flertal .
Miljbeskyttelsen forbedres eksempelvis ikke ved at gennemtvinge en politik , som ikke tager hensyn til de konomiske realiteter og befolkningens behov .
De igangvrende drftelser inden for rammerne af regeringskonferencen br derfor tjene som anledning til at omdefinere et system , som har net sine grnser .
De aktuelle bestrbelser i retning af get anvendelse af kvalificeret flertal bringer ikke EU nrmere borgerne .
Tvrtimod . De , der ikke kan tilpasse sig enhedstanken , efterlades p et sidespor .
Disse indre spndinger bidrager ikke til at styrke EU i internationale forhandlinger .
Hvor mange hastigheder skal vi tillade i fremtidens Europa ?
Vi kunne undersge en rkke andre muligheder . Her er nogle f eksempler .
<P>
Vi burde eksempelvis acceptere og fremme subsidiaritetsprincippet .
EU ' s kompetence skal begrnses til de omrder , som medlemsstaterne ikke effektivt kan varetage selv .
Princippet om fri bevgelighed for varer og personer skal lette samhandlen og give get adgang til at lre andre kulturer og andre livsformer at kende , ikke ensrette .
Vi br p ny lade folket komme til orde .
<P>
Kort sagt , vi br i hjere grad lytte til og respektere befolkningen og prve at forst , hvorfor borgerne vender EU ryggen .
Dermed vil vi - i forening - kunne komme videre .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , " nel decimo anniversario dell ' unificazione tedesca " , som De sagde , hr . Prodi , s skal topmdet i Den Europiske Union finde sted i Baskerlandet , et land , der er revet midt over .
Den sydlige del under spansk styre er delt i to selvstyrende regioner , Navarra og det skaldte Euskadi .
Den nordlige del under fransk styre har overhovedet ingen officiel anerkendelse til trods for den klare vilje hos to tredjedele af borgerne og de valgte reprsentanter til at have deres eget baskiske amt .
<P>
Hvordan kan Den Europiske Union mdes i Biarritz for at forkynde en ny erklring om grundlggende rettigheder for Europas borgere samtidig med , at det baskiske folks mest elementre rettigheder , nemlig sprog og selvbestemmelse , fuldstndig kngtes ?
Hr . Prodi , kan vi , baskerne , leve i Europa uden vores indre jerntppe ?
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , jeg nsker , at mine frste ord , i lighed med ordene fra de tidligere talere , skal vre en lyknskning til kommissionsformand Prodi for hans indlg .
De bifald , der beseglede det , viser med al tydelighed , at nr man har et prcist politisk ml , kan man regne med Parlamentets opbakning .
<P>
Jeg vil ogs gerne lyknske hr . Moscovici .
Hr . Moscovici gav en fremragende udlgning af det sprgsml , jeg vil koncentrere mig om , og det kan ikke undre nogen , at jeg vil koncentrere mig om sprgsmlet om chartret om de grundlggende rettigheder .
Han kom med et fantastisk indlg indtil det sidste minut . I det sidste minut forstod jeg ikke lngere hr .
Moscovici .
<P>
Hvorfor sagde jeg , at hans indlg var fantastisk ?
Fordi han anerkendte noget , som vi alle er tilfredse med .
Forsamlingsmetoden har fungeret , og det er sandt , at den nsten har vret mirakuls .
Selv er jeg ikke blevet s overrasket , men nogle af Dem vil sige , at en god kristelig demokrat , som ikke tror p mirakler , ikke er en god kristelig demokrat .
Jeg tror derfor p mirakler , og forsamlingen er et mirakel .
Den kendsgerning , at personlige reprsentanter fra regeringerne , medlemmer af Europa-Parlamentet og af de nationale parlamenter sammen med Kommissionen p 10 mneder er blevet enige om et charter om grundlggende rettigheder for Den Europiske Union , forekom et uopneligt ml .
Men vi har net det , og jeg synes , at det er en fantastisk nyhed for Den Europiske Union .
Det er fantastisk i dag , hvor vi fejrer tiret for den tyske genforening , fantastisk i dag , hvor der kun er et par r til en stor udvidelse af Unionen .
Metoden har derfor fungeret , og det har indholdet i chartret ogs . Hr .
Moscovici har sagt det med nogle meget udtryksfulde ord .
Chartrets indhold er godt .
<P>
Ministerprsident Guterres sagde flgende til os p Det Europiske Rd i Feira : " De skal ikke bekymre Dem om retsvirkningen , koncentrr Dem om indholdet i chartret , lav et godt charter " .
Det har vi gjort .
Jeg har ikke lst nogen kritik af indholdet i chartret .
De talere , der har talt fr mig , har talt godt om chartret , for det er et godt charter , der forener de klassiske rettigheder fra det 19. rhundrede med de moderne rettigheder fra det 21. rhundrede .
Det er et charter for borgerne , som har deltaget meget aktivt i dets udarbejdelse .
Det er blevet sagt her , at dette charter har haft en virtuel virkelighed .
<P>
Og s sker der det , at et charter , der er blevet udarbejdet efter en original metode , og hvis indhold er godt - og nu kommer jeg til den sidste del af hr . Moscovicis indlg - at man nu siger : Vi vil proklamere det , og s vil vi vente p at se , hvad der sker i fremtiden .
Det argument , som formanden for Rdet kommer med over for os , er , at der er en risiko for , at chartret ikke bliver accepteret af alle medlemsstaterne som vrende juridisk bindende .
Det er korrekt , at det er en risiko .
Men jeg tror , at tingene er ved at ndre sig , hr . Moscovici .
Jeg tror , at der til at begynde med var mange regeringer , som var alvorligt i tvivl , men nu har de skiftet holdning .
Og der er nogle - den spanske regering har udtrykt sig meget klart i de seneste dage - der sttter , at man lader chartret indg i traktaterne .
Men selv om jeg skulle indrmme , at det , De siger om , at der er regeringer , der ikke nsker , at det indgr i traktaterne , er korrekt , s vil jeg gerne sige helt klart til Dem , at borgerne i Europa og medlemmerne af dette Parlament har ret til at f at vide , hvilke regeringer det er , der ikke nsker at lade chartret indg i traktaterne .
Vi har ret til at f det at vide , til at De fortller os , hvem der ikke nsker at lade chartret indg i traktaterne .
Derfor opfordrer jeg Dem , hr. formand for Rdet , til at De fortstter de planer , som en af Deres forgngere havde i en anden forsamling , og til at det franske formandskab udviser mod og dristighed .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , Kommissionens formand sagde i sit indlg , at der ikke findes nogen stedfortrder for demokratiet .
Jeg har lyst til at tilfje , at der heller ikke findes nogen stedfortrder for menneskerettighederne .
EU har i s henseende manglet et fast holdepunkt indtil i gr .
Menneskerettighederne og de vrdier , de reprsenterer , er ogs de vrdier , Den Europiske Union bygger p , det er vores flles vrdier , men vi har savnet en tekst , et charter , som fastholder indholdet af disse rettigheder .
<P>
Chartret er frst og fremmest et charter for Den Europiske Unions borgere og efter min opfattelse ogs for dem , der nsker optagelse i Den Europiske Union .
Chartret sender et srdeles strkt politisk signal , og jeg finder grund til at understrege dette . Kbenhavnskriterierne , som vi har henvist til , har deres begrnsning , hvad angr de personlige rettigheder .
Dette problem tilhrer efter min opfattelse fortiden .
Chartret br sledes ogs udgre en del af fllesskabsretten , af EU ' s acquis .
<P>
Vi fr at vide , at det europiske projekt er i vanskeligheder .
Hvad vil vi opbygge sammen ? Hvordan skulle vi vel kunne besvare dette sprgsml , nr vi har savnet et minimum af fundament , som dette charter nu sikrer ?
Efter min opfattelse er det sledes et afgrende skridt , der nu er taget .
Den omstndighed , at 62 personer af forskellig observans , undertiden sgar modstandere , p ni mneder har kunnet udarbejde og n til enighed om en flles tekst med det civile samfund som allestedsnrvrende tilskuer , oplever jeg ogs som et sundhedstegn , som vi kun kan glde os over .
<P>
Mandatet fra Kln var som nvnt af andre i dagens debat et snvert mandat .
Stats- og regeringscheferne gjorde ikke opgaven nemmere for os .
Mandatet gav os ikke befjelser til at skabe nye rettigheder . Det gav os ikke befjelser til at udvide EU ' s kompetence , og nogle udlagde mandatet som ene og alene befjelser til at afskrive en rkke artikler fra Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Vi har efter min opfattelse , helt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets nsker , udnyttet dette mandat til fulde og ikke blot holdt os til mandatets ord , hvilket jeg finder gldeligt .
Chartret er nu tilgngeligt for alle . Det er lsevrdigt og klart formuleret .
Det betegner imidlertid efter min opfattelse samtidig et vsentligt fremskridt ogs i forhold til eksisterende tekster , hvilket vi kun kan glde os over og vre stolte over .
Vi br derfor sttte den foreliggende tekst .
<P>
Jeg ved , vi under mdeperioden i november fr lejlighed til nrmere at drfte indholdet i omhandlede charter , men jeg vil dog gerne allerede nu fremhve enkelte punkter .
For frste gang anerkendes det i et internationalt dokument , at der er tale om udelelige rettigheder .
Det er nu lykkedes at f fastslet dette , og det sker i EU-regi .
Jeg finder sledes grund til igen at understrege , at vi kan vre stolte over resultatet .
Endvidere str vi for frste gang med en tekst , som genremssigt er neutral .
Som fransktalende finder jeg dette srdeles tilfredsstillende , og jeg vil tro , det samme glder for andre sprog .
<P>
Chartret identificerer som nvnt nye rettigheder .
Det er sledes en moderne tekst , som identificerer rettigheder p omrder som bioteknologi , beskyttelse af personoplysninger , milj og god forvaltning .
Jeg finder i vrigt tekstens opbygning original og nyskabende som ogs ppeget af ministeren .
Der er fundet et nyt udtryk for personlige rettigheder , idet den primre og grundlggende ret er retten til vrdighed .
Andre rettigheder flger i klvandet heraf , og jeg m med stolthed sige , at der igen er fundet strke udtryk : vrdighed , friheder , ligestilling , solidaritet , borgerne i Unionens medlemsstater og retfrdighed i retssystemet .
<P>
konomiske og sociale rettigheder er ligeledes omfattet af chartret .
De optrder ikke blot i kapitlet om solidaritet , men indgr overalt i teksten .
Eksempelvis i kapitlet om friheder og i kapitlet om ligestilling . Dette er positivt og et udtryk for , at de konomiske og sociale rettigheder opprioriteres .
Retten til god forvaltning skal ogs omtales .
Hr. formand for Kommissionen , De br efter min opfattelse vre srlig opmrksom p dette forhold . Retten er indskrevet i kapitlet om borgerne i Unionens medlemsstater .
Retten glder imidlertid ikke kun borgerne , den glder alle personer .
Begrebet borgerskab er sledes anvendt i bredeste betydning . Vi har udviklet begrebet , som var indskrevet i traktaterne , men som hidtil ikke har vret konkretiseret .
Chartret betegner et vsentligt fremskridt . Vi br sttte det og udnytte det .
<P>
Et par bemrkninger om metoden .
Som ppeget af en rkke talere indebrer den anvendte metode , at det foreliggende udkast til Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder enten forbliver , som det er , eller at man anmoder forsamlingen til udarbejdelse af chartret om at gennemarbejde teksten p ny .
S lnge chartret ikke er proklameret , tilkommer det efter min opfattelse alene forsamlingen til udarbejdelse af chartret at foretage ndringer heraf , sfremt dette mtte findes ndvendigt .
Husk p , at der siden oldtidens Rom ikke har vret ssat en s fundamentalt nyskabende proces .
Forskellen er efter min mening , at metoden denne gang fungerede til fulde .
Der er intet til hinder for , at stats- og regeringscheferne kan give instrukser eller plgge deres reprsentanter at samarbejde , men det sker i benhed og flges opmrksomt af alle parterne i processen . Og alle parterne , herunder ogs Europa-Parlamentet , har vist , at de i en sdan proces er i stand til at ptage sig det ansvar , der flger med , arbejde mlrettet og n et resultat , som er positivt for alle parter .
<P>
Endelig et par bemrkninger om den europiske integration .
Der er sagt meget herom , og De understregede , hr. formand for Rdet , at regeringskonferencen overvejer en ndring af artikel 7 .
Imidlertid kan man efter min opfattelse ikke drfte dette sprgsml uden samtidig at rejse sprgsmlet om chartrets juridiske status .
Det vil vre et paradoks , hvis chartrets juridiske status ikke fastlgges , eftersom vi dagligt oplever behovet for at legitimere en proces til stadfstelse af vores grundlggende rettigheder .
Det vil vre et paradoks , hvis der i Nice indkaldes til en ny regeringskonference med det forml at forenkle traktaterne , eventuelt ivrkstte en konstitutionel proces og forberede chartrets senere indarbejdelse i traktaterne . Indtil en sdan mulig regeringskonference har fundet sin afslutning , vil vi vre henvist til den eksisterende traktat og status quo .
<P>
Hvad er s status quo i henhold til traktaten ?
I traktatens artikel 6 defineres de principper , Den Europiske Union bygger p , idet der henvises til vores forfatningsmssige tradition og til Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Skal vi virkelig acceptere en traktat , som - s lnge chartret ikke er indskrevet heri - blot henviser til Den Europiske Menneskerettighedskonvention , nr alle EU ' s institutioner i fllesskab har udarbejdet det foreliggende charter , som er et vellykket dokument , ingen jurist vil kunne komme udenom ?
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , hvad skal der ske med chartret i Biarritz ?
Det br gres klart , hvad man mener med proklamation .
Hvad er en proklamation ?
Mske er det et glas champagne og en strygekvartet , mske den frste sten til bygningen af Europas forfatning , men alt dette br opklares .
Parlamenter er ikke vant til at proklamere noget .
<P>
For det andet br man i Biarritz igen overveje sprgsmlet om , at Den Europiske Union skal underskrive den eksisterende europiske konvention .
<P>
For det tredje br man overveje fremtidig revision og en procedure til at revidere chartrets bestemmelser i fremtiden .
<P>
Endelig br man anmode Kommissionen om at igangstte en omfattende kampagne for at informere offentligheden om dette store projekt .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , en bemrkning til hr. kommissionsformand Prodi .
Til Deres tale kan jeg kun sige : endelig !
Jeg har , som mange her , lnge ventet p denne klare udtalelse .
<P>
Hr. minister Moscovici , Europa-Parlamentet har fra begyndelsen af krvet , at chartret om grundlggende rettigheder skulle optages i traktaterne og gres retligt bindende , og at folk i tilflde af overtrdelse skulle kunne g til Domstolen .
Dette krav er ikke nogen politisk position .
Det er en ndvendig konsekvens af sagens natur , af de grundlggende rettigheders vsen , og det er i overensstemmelse med folks forventninger og krav .
Kan man i fuldt alvor kundgre rettigheder uden at forankre dem som rettigheder ?
Kan man i fuldt alvor kundgre rettigheder og samtidig vgre sig ved at gre dem til en del af sin egen lovgivning ?
Kan man anerkende grundlggende rettigheder , men ngte borgerne instrumenter og midler til at forsvare dem ?
<P>
Alle artikler i dette charter er allerede forankret i internationale konventioner eller i medlemsstaternes forfatninger eller i folkeretten eller i EU-traktater og -protokoller .
De er ikke noget nyt .
De udgr summen af 200 rs tradition for grundlggende rettigheder i Europa .
Det eneste sprgsml , der skal afklares , er , om Den Europiske Union og dens institutioner ligesom medlemsstaterne underkaster sig denne europiske tradition for grundlggende rettigheder .
<P>
Kan det virkelig vre rigtigt , hr. minister Moscovici , at regeringer er bange for at gre for lngst protokollerede rettigheder til faktisk gldende , intern lovgivning i Den Europiske Union , som kan indbringes for Domstolen ?
Ville Rdet og medlemsregeringerne ikke dermed indrmme for hele verden , at man gennem rtier kun har betragtet alle disse internationale konventioner som politisk bekendelseslitteratur uden retlig betydning ?
Ville man s ikke vkke den mistanke hos folk , at Rdet og medlemslandenes regeringer forsger at tage omrdet om regeringssamarbejde ud af chartret om grundlggende rettigheder og beskytte sin egen magt og sin egen magtfuldkommenhed mod retsstatsprincipper , domstolskontrol og bestemmelser om grundlggende rettigheder ?
Det er den mistanke , som nu er vakt !
<P>
Hr. minister Moscovici , det er i sig selv en smule komisk , at stats- og regeringschefer vil kundgre afvrgerettigheder mod staten .
Det er parlamenternes opgave at kundgre grundlggende rettigheder og forankre dem som rettigheder .
Men jeg tror , at regeringerne og Rdet i denne situation ville gre klogt i at betragte Parlamentets tilslutning til at gre rettighederne retligt bindende og optage dem i traktaterne som et srdeles vgtigt argument og bje sig for dette krav .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , jeg m sige , at det var et bevgende jeblik , da forsamlingen i Bruxelles i gr kunne vedtage forslaget til chartret .
Som medlem af forsamlingen m jeg indrmme , at jeg i lbet af de sidste 10 mneder ind i mellem har tvivlet strkt p , om dette projekt ville lykkes .
Men arbejdet er fuldfrt , og jeg vil gerne her - med Deres tilladelse - hjerteligt takke lederen af vores delegation , hr . Mndez de Vigo , for hans personlige indsats .
<P>
Chartret om grundlggende rettigheder er virkelig et vigtigt politisk projekt for Den Europiske Unions fremtid .
Det gr borgernes rettigheder i forhold til Den Europiske Unions organer og institutioner transparente , og det lukker et hul i beskyttelsen af de grundlggende rettigheder .
Den tekst , der nu foreligger , er utvivlsomt et flsomt politisk kompromis mellem alle 15 medlemsstaters forskellige interesser , mellem de forskellige politiske partier og krfter i Unionen med deres forskellige samfundspolitiske koncepter og vrdier , og chartrets tekst har bde strke og svage sider .
<P>
Efter min mening er der en skv vgtning til ulempe for de sociale grundlggende rettigheder .
Man sger forgves efter retten til en retfrdig betaling for arbejdet , selv om dette er fastlagt af alle stater i det sociale charter fra 1961 .
Milj og forbrugerbeskyttelse - her er der ingen individuelle rettigheder for borgerne , og det er ogs beklageligt , at asylretten ikke er blevet forankret som en individuel rettighed for tredjelandsstatsborgere .
<P>
P den anden side kan jeg ogs se chartrets strke sider .
Beskyttelsen af grundlggende rettigheder for borgerne vil svare til Den Europiske Menneskerettighedskonvention og sgar sikre en mere vidtgende beskyttelse .
Der er retten til at strejke , der er retten til at ngte at gre krigstjeneste , og det glder mig isr , at en fuldstndig ligestilling af mnd og kvinder har fundet vej til chartret .
<P>
Jeg tilslutter mig de foregende talere .
Efter min mening m beslutningen fra Kln revideres .
I Biarritz har vi i to henseender brug for et politisk signal . For det frste skal der i Unionen fres en bred offentlig debat om chartret .
Borgerne skal inddrages i denne debat .
For det andet har vi brug for en beslutning , s chartret kan blive en del af traktaterne .
Dette sprgsml skal imidlertid efter min mening ogs lgges ud til borgerne til afgrelse .
Jeg kunne forestille mig , at man f.eks. i 2004 i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet afholder en folkeafstemning i alle vores stater for at sprge borgerne , om chartret skal vre en del af traktaterne .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , ved folkeafstemningen om euroen i sidste uge sagde danskerne nej til den europiske integrationsproces , nej til en europisk superstat , men ja til et differentieret Europa , ja til et Europa , som respekterer de nationale demokratier .
<P>
Under Det Europiske Rds mde i Biarritz og tre mneder senere i Nice br der drages en central lre af dette afstemningsresultat .
Problemerne i forbindelse med udvidelsen br ikke lses ved en styrkelse af det overstatslige niveau , ved at lgge gede befjelser i hnderne p EU , det vre sig alle medlemsstaterne eller kun en mindre gruppe af kernelande i EU .
<P>
Frankrig - og givetvis ogs andre nationer - br drage endnu en lre af det danske afstemningsresultat .
Frankrig tilsluttede sig den flles mnt i 1992 , fordi man sagde , den ikke forudsatte en superstat .
Det har vist sig ikke at vre korrekt .
Den aktuelle eurokurs taler sig tydelige sprog .
Franskmndene traf sledes i 1992 deres afgrelse p grundlag af urigtige oplysninger .
I lyset heraf br franskmndene have mulighed for at tage stilling p ny , men denne gang p grundlag af rlige og fuldstndige oplysninger .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , som kommissionsformand Prodi sikkert husker , stemte de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien imod hans indsttelse sidste r .
Jeg ved ikke , om vi havde gjort det samme , hr. formand , hvis De dengang havde holdt den tale , som De holdt for Europa-Parlamentet i dag .
De kastede lys - hvilket jeg takker Dem for - over alle de funktionsforstyrrelser , der har hobet sig op i den europiske opbygningsproces , og over dem , der risikerer at opst i Nice , hvis den metode og den tankegang , som desvrre har kendetegnet de seneste regeringskonferencer , kommer til at dominere . Det var rigtigt af hr .
Enrique Barn at minde Dem om , at De var en af dem , der skrev under p Amsterdam-traktaten , som indfrte " hr . FUSP " , og jeg vil gerne tilfje , at netop Deres regering var en af de ivrigste fortalere for den nye og mrkelige juridiske rolle - her tnker jeg ikke p de personlige kvalifikationer - som hr .
Solana skulle spille .
<P>
Derfor glder vi os s meget mere over Deres kritik i dag af den mellemstatslige metode , som Parlamentet hele tiden har betragtet som en af hovedrsagerne til Europas svaghed , ikke kun internt , men ogs internationalt .
Hr. rdsformand Moscovici , p denne mde vil vi ikke kunne gennemfre udvidelsen , og i Nice vil De hjst kunne genoptage arbejdet , mske ved at indkalde til en ny regeringskonference .
<P>
Som andre talere allerede har fortalt Dem , kommissionsformand Prodi , er det ndvendigt , at Kommissionen energisk genoptager sin rolle som drivkraften bag den europiske integration , og De har i dag skildret de overordnede retningslinjer for denne .
Fortst i den retning , og giv Deres mening kraftigt til kende , bde i Biarritz og i Nice . Lad Dem inspirere af Europa-Parlamentets holdninger , som er fornuftige og kloge p dette punkt , s er jeg sikker p , at Parlamentet ikke vil undlade at give Dem sin sttte .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , de foresprgsler , som hr . Napolitano har stillet Rdet og Kommissionen p vegne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , vidner om en holdning til chartret , som vores gruppe desvrre ikke kan dele .
<P>
Dette charter er slet ikke ndvendigt for en bedre beskyttelse af de grundlggende rettigheder i Europa .
Det erkender ogs eksperter inden for europisk konstitutionel ret .
Hvis chartret skulle udgre en del af traktaterne , ville dette ske p bekostning af Europardets og Den Europiske Menneskerettighedskonventions autoritet .
P langt sigt frer dette sandsynligvis til kompetencestrid og interessekonflikter mellem Den Europiske Union og Europardet .
Et juridisk bindende charter er ikke blot undvendigt , men endog skadeligt for hndhvelsen af de grundlggende rettigheder .
For at beskytte disse grundlggende rettigheder i Europa effektivt , er det med henblik p nu og senere tilstrkkeligt , at Den Europiske Union tiltrder Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
Dermed skaber vi samtidig et virkeligt eksternt tilsyn med Den Europiske Unions institutioner .
<P>
Efter vores opfattelse kunne Den Europiske Unions tiltrdelse af Den Europiske Menneskerettighedskonvention derfor vre et af de emner , som medlemsstaterne forhandler om inden for rammerne af regeringskonferencen .
Forhandlinger om chartret behver efter vores opfattelse ikke at finde sted .
Dette glder i endnu hjere grad , nr vi ser p chartrets tekst . Denne tekst gr det tydeligt , at chartret kun er egnet til at fungere inden for n europisk stat .
I Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedens Europa hber vi imidlertid , at en sdan fderal stat aldrig vil blive oprettet .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , det glder mig personligt , at der efter ophvelsen af sanktionerne atter hersker normale forhold i Unionen , mske bortset fra nogle f undtagelser , som ikke er s vigtige .
Jeg kan derfor hellige mig emnet om chartret om grundlggende rettigheder med en god fornemmelse .
Man kan have forskellige meninger om den tekst , der er udarbejdet .
Man kan finde den tilfredsstillende eller mindre tilfredsstillende , man kan ogs , i forhold til de enorme ressourcer , der er brugt , finde den noget tynd .
Men n ting kan man konstatere objektivt . Det egentlige ml vil ikke vre net , fr dette charter bliver gjort retligt bindende .
Indtil da vil det nemlig ikke vre meget mere end en floskel .
<P>
Om endnu et konvent i vrigt ville vre et brugbart instrument i forbindelse med det vsentligt mere komplekse tema med en europisk forfatning , vil vise sig .
Det er naturligvis positivt , at de nationale parlamenter involveres .
Jeg personligt anser det imidlertid for tvivlsomt , om man p s bred en basis kan n frem til et fornuftigt resultat i dette vanskelige sprgsml .
<P>
Hvad angr Biarritz vil jeg tillade mig at pege p , at der ikke er langt fra Biarritz til Nice , men isr heller ikke ret lang tid .
Det str fortsat helt bent , om medlemsstaterne vil kunne blive enige om en ny traktat i Nice .
Det franske formandskabs holdning , at man hellere vil have ingen traktat end en drlig traktat , synes jeg er fornuftig .
Men opfattelserne af , hvad der er en god eller en drlig traktat , ligger fortsat milevidt fra hinanden .
Desuden bliver det franske formandskab ikke forsknet for kritik for sin mde at fre forhandlingerne p fra frende europiske diplomaters side .
Det afhnger imidlertid netop af dette franske rdsformandskabs opfrsel , om isr de mindre medlemsstater fr det indtryk af forhandlingerne omkring regeringskonferencen , at der lgges mindre vgt p deres betnkeligheder og holdninger end p de stores .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FR" NAME="Cornillet">
Hr. formand , udarbejdelsen af det foreliggende charter har vret en lrerig proces for alle involverede , herunder ikke mindst for Europa-Parlamentet .
Chartret betegner en gevinst p tre omrder .
For det frste nr det glder den metode , der er valgt . Forsamlingen til udarbejdelse af chartret er forstandigt sammensat af legitime reprsentanter p svel nationalt som europisk niveau , om end der som ppeget af kommissr Vitorino ogs har vret en fjerde part inde i billedet .
Der var reelt fire ikke tre musketerer , men ikke desto mindre formede de at konkretisere en metode , som har vist sig at befordre udvikling og derfor ogs ved andre fremtidige lejligheder med fordel kan anvendes i Den Europiske Union .
<P>
Den anden gevinst er det arbejde , der er udfrt i forsamlingen .
Jeg vil gerne takke hr . Mndez de Vigo for hans indsats .
Den europiske delegation har ydet et vgtigt bidrag , herom vidner ikke mindst de ndringsforslag , der er vedtaget .
<P>
Den tredje gevinst er det solide parlamentariske arbejde , der er udfrt , hvilket ubetinget m glde ethvert parlament .
Tidligere indlg har omtalt dette forhold , og jeg skal derfor ikke g nrmere ind p dette emne . Men det er berettiget at tale om en reel mervrdi .
Anvendelsesomrdet var begrnset i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet , og det var ikke nogen let opgave at udarbejde et charter , som var et juridisk afbalanceret dokument og samtidig et relativt indbydende og lsevrdigt dokument for borgerne .
<P>
Den tredobbelte gevinst modsvares af et tredobbelt ansvar .
For det frste hvad angr kommentarerne til chartret .
Vi br stte os ud over de frustrationer , der naturligt flger i klvandet af opnet konsensus . Vi br efter min opfattelse som parlamentsmedlemmer udtrykke anerkendelse af chartret i stedet for at dvle ved de aspekter , vi ogs gerne havde set inkluderet heri .
<P>
For det andet phviler der os et ansvar for vedtagelsen af chartret .
Det er mit hb , at Europa-Parlamentet i november kan vedtage chartret om grundlggende rettigheder , selvsagt under iagttagelse af de foreskrevne formaliteter . Det er traditionelt parlamenterne , der str som garanter for de forfatningsmssige frihedsrettigheder .
Europa-Parlamentet br benytte anledningen til at bevise dette .
<P>
Endelig phviler der os for det tredje et ansvar for opflgningen , og vi br i s henseende vise udholdenhed .
Vi har med stort flertal vedtaget et beslutningsforslag , som krver , at chartret indskrives i traktaterne .
Jeg er klar over , at der allerede er mange punkter p dagsordenen for mdet i Nice , og jeg er ikke sikker p , det vil vre politisk klogt at stille krav herom allerede i Nice .
Vi kan imidlertid anmode om , at der i Nice faststtes en nje tidsplan for den efterflgende indarbejdelse af chartret i traktaterne , uanset at chartret givetvis - som ogs tilkendegivet fra juridisk hold - nr det er vedtaget af Europa-Parlamentet og proklameret af stats- og regeringscheferne , vil f juridisk virkning , eftersom der ikke er noget til hinder for , at EF-Domstolen kan henvise hertil .
<P>
Vi har sledes , disse forhold taget i betragtning , fet en tekst af stor vrdi for EU , som det ogs er blevet understreget fra mange sider .
Det er et aktiv for borgerne .
Personligt glder jeg mig over , at den foreliggende tekst meget vel kunne blive prambel i en fremtidig forfatning .
EU sender ogs med denne tekst om menneskerettighederne det rette budskab til omverdenen .
Med dette vademecum sender EU et budskab , som vil brede sig som ringe i vandet til vores partnere . I frste omgang til de lande , der sger optagelse i EU , og i nste omgang til vores forhandlingspartnere .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Jeg vil gerne takke kommissionsformand Prodi for hans strke tale , der afspejler en stor vision , som vi er mange , der er enige i .
Jeg er ogs enig i det , der blev sagt om den innovative vrdi af chartret om grundlggende rettigheder , som stadfster de grundlggende rettigheders udelelighed ved at se bort fra de sdvanlige opdelinger mellem borgerlige rettigheder , konomiske og sociale rettigheder samt den nye generation af rettigheder . Det er et charter , som stadfster ligestillingen mellem mnd og kvinder p alle menneskets handleomrder .
<P>
Men i dag er chartret hovedsagelig et symbol , nemlig et symbol p overgangen fra markedets Europa til det politiske Europa og fra staternes Europa til borgernes Europa .
Den Europiske Union , der bestr af forskellige folkeslag og nationer , som nsker at forblive forskellige , nr det glder deres traditioner , sprog og religioner , baserer ikke sin identitet p tilhrsforholdet til den samme etniske gruppe , den samme jord og det samme blod , men p , at den er flles om de samme principper og de samme grundlggende menneskerettigheder .
Dette er den europiske civilisationsmodel , som efter rhundreder med blodige konflikter har sikret en varig fred mellem vores befolkninger , og det er denne fred og denne samfundsmodel , vi tilbyder ansgerlandene . Vi beder dem ikke om at overtage vores traditioner og tro , men om at godkende de samme regler , som beskytter den enkeltes frihed og vrdighed .
<P>
Som det s rigtigt blev sagt , har den originale metode , man har fulgt ved chartrets udarbejdelse , hurtigt givet resultater takket vre deltagelsen af befolknings- og regeringsreprsentanter , hringen af alle de medlemmer af det civile samfund , som nskede at give deres holdning til kende , arbejdets gennemsigtighed og kollegiale form , viljen til at lytte til forskellige holdninger og indgelsen af nogle fornuftige kompromiser .
De opslidende smhemmelige eller fortrolige forhandlinger , der er kendetegnende for den mellemstatslige metode , giver ikke de samme resultater .
<P>
Dette symbolske dokument er en milepl i EU ' s forfatningsproces - for efter min mening vil EU ' s forfatning ikke blive skabt som flge af en enkelt handling p et enkelt tidspunkt , men som flge af en gradvis styrkelse af de flles institutioner og fastlggelsen af nogle grundlggende flles regler - og det skal omsttes til en konkret anvendelig ret .
<P>
Traktaterne har gjort Unionen til et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
I dette omrde br man indfre en pligt til at overholde de klart fastlagte grundlggende rettigheder .
Medlemsstaterne - som str bag traktaterne - er forpligtede til at indfre denne pligt ved at give chartret retsgyldighed p den mest hensigtsmssige mde .
<P>
Chartret er Unionens grundlag , og det m ikke svve i det uvisse i lngere tid , men skal inkorporeres i de gldende bestemmelser .
Regeringerne skal tage menneskerettighederne alvorligt , gre dem effektive og gyldige og give EU-borgerskabet et konkret indhold .
Kun p denne mde vil borgerne for alvor betragte Europa som deres flles hus .
<SPEAKER ID=30 NAME="Malmstrm">
Hr. formand , mdet i Biarritz markerer halvlegen i kampen om en nyt traktat .
Desvrre har matchen hidtil vret lidet spndende og uden ml .
Europas borgere venter utlmodigt p et resultat .
<P>
I ansgerlandene venter man p positive signaler , som viser , at vejen til medlemskab trods alt bliver kortere .
I medlemslandene venter vi alle p , at Rdet viser politisk mod og vilje til en egentlig reform af det nuvrende samarbejde .
Det er i dag svrt at se , om den vilje eksisterer .
Forhandlingerne om den nye traktat fres i alt for lukkede rum .
<P>
Det franske formandskab har derfor et stort ansvar for , at man opnr nogle konkrete og faktiske resultater i Nice , og den nye traktat skal virkelig skabe en europisk union for nye medlemmer .
Man m lse de institutionelle problemer og give et klart mandat til at fortstte arbejdet mod en borgervenlig og forstelig forfatning .
I denne forfatning br chartret indg , og jeg hber , at vi ser et sdant signal i Biarritz .
<P>
For De Liberale er det klart , og det skal vre krystalklart , at den nuvrende regeringskonference skal vre den sidste , inden vi lukker nye medlemmer ind .
Ulste sprgsml om Europa  projektets fremtid kan ikke bruges som undskyldning for at udskyde vores historiske opgave , som er at forene Europa .
EU bliver aldrig frdigt , men ansgerlandene skal have mulighed for at deltage aktivt i de fremtidige diskussioner .
Forsamlingsmetoden er mske mere velegnet end de regeringskonferencer , som vi har haft hidtil .
<P>
Forventningerne til mdet i Biarritz er hje .
Vi lnges alle efter tegn p fremskridt .
Det er tid til at stte sig nogle ml for at holde hbet og interessen for hele kampen oppe .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , efter min mening er kropssproget nogle gange mere sigende end ord , men jeg hber ikke , at minister Moscovicis distrte og overbrende mde at flge vores debat p er kendetegnende for holdningen i Rdet , som han i dag er formand for .
<P>
Jeg ved med sikkerhed , at det ikke forholder sig sdan , og jeg hber , at de lande , som i dag blev lettede og begejstrede over kommissionsformand Prodis tale , vil vre i stand til at handle p en sdan mde fra nu af og indtil mdet i Nice , at det bliver muligt at gre det til en gte succes .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om vurderingen af forsamlingens metode .
Det er rigtigt , at den er bedre end en regeringskonference , men De skal vre opmrksomme p , kre kolleger , at ogs forsamlingen har vret ndt til at n frem til enighed om hvert eneste ord , og til sidst - navnlig i den afsluttende del - var vi vidner til en slags regeringskonference II , hvor vores Prsidium skulle forhandle med medlemsstaterne og ikke med parlamentsmedlemmerne , eller i det mindste ikke kun med parlamentsmedlemmerne .
<P>
Jeg er sledes af den opfattelse , at enstemmighedssprgsmlet endnu en gang stter nogle store begrnsninger for vurderingen af selve chartrets indhold , ikke kun nr det glder det endelige resultat , men ogs nr det glder hver eneste del af chartret .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , Kommissionens formand , Romano Prodi , omtalte resultatet af den danske folkeafstemning . Afstemningsresultatet vidner efter min opfattelse om en misstemning , som rkker langt ud over Danmarks grnser .
Mange europere stiller sprgsmlstegn ved den aktuelle situation i EU , ved EU ' s mlstninger og ved det europiske projekt som sdan .
Vi taler om en tillidskrise i forhold til institutionerne . Efter min opfattelse er tillidskrisen imidlertid ikke mindst begrundet i det misforhold , der kan konstateres mellem forventningerne til det sociale Europa og den manglende opfyldelse af disse forventninger .
I takt med den konomiske vkst vokser flelsen af , at ulighederne er uacceptable .
Der stilles stadig strre krav om en rimelig fordeling af goderne .
Der stilles stadig strre krav om fllesskab i planlgningen , om gennemsigtighed og om offentlig debat .
Der krves strre lydhrhed .
<P>
Om end jeg glder mig over den metode , der er anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder , m jeg konstatere , at chartret , som skulle udgre Den Europiske Unions sociale fundament , ikke lever op til forventningerne og heller ikke til det erklrede ambitionsniveau .
Forsamlingen har ganske vist i slutfasen indarbejdet en rkke ndringer i chartret , hvilket har forbedret teksten . Ikke desto mindre er der fortsat et vsentligt misforhold mellem p den ene side den indsats , der er ydet fra borgernes side , og de forventninger , disse havde knyttet til resultatet , og p den anden side det faktiske resultat .
Jeg vil tilfje , at chartret ogs p en rkke punkter er uklart .
Der er endnu ikke mulighed for at foretage ndringer og tage hensyn til de mange forslag , som er fremsat af foreninger , faglige sammenslutninger og fremsynede krfter .
Nr det glder prioritering af beskftigelsen , kampen mod udstdelse og livslang uddannelse kan vi tilsvarende konstatere , at der er tale om erklrede mlstninger , som er srdeles vigtige , men som i praksis konfronteres med Stabilitetspagtens principper og liberaliseringsblgens dogmer .
<P>
Jeg m som min kollega Wurtz understrege , at det i forbindelse med de helt ndvendige institutionelle reformer ubetinget er ndvendigt at rejse sprgsmlet om en demokratisering af EU .
Det er slende , at ingen af de mange indlg i debatten beskftiger sig med det helt centrale sprgsml : Hvordan fr vi skabt institutioner , som bner mulighed for aktivt at inddrage borgerne ?
Det er forudstningen for at kunne skabe og bevare borgernes Europa p lngere sigt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Segni">
Hr. formand , min kommentar til kommissionsformandens tale kan sammenfattes i t ord : bravo .
Vi ved jo , at det ikke str s godt til , derfor er det bedst at sige det ligeud .
Forhandlingen har hidtil haft et skuffende og negativt resultat . S vidt vi ved , er der nemlig endnu ikke et eneste punkt i de 75 tilflde med enstemmig vedtagelse , hvor der er fuldstndig enighed , og i Italien viser en meningsmling , der blev foretaget for et par dage siden , for frste gang , at der i en af de strste regioner i Italien , nemlig Nordstitalien , er en faldende tilslutning til Europa .
<P>
Sandheden er , at Europa er som et fly , der letter : Enten ger det hastigheden og stiger til vejrs , eller ogs falder det til jorden . De , kommissionsformand Prodi , der har det strste ansvar , skal derfor g hele vejen .
Ligesom os er De forpligtet til at vre fuldstndig konsekvent , men der er to ting , det er ndvendigt at gre .
For det frste skal det siges med det samme , at hvis mdet i Nice bliver en fiasko , fr vi en intern krise , som endda kan betyde , at Kommissionen om ndvendigt m g af . For det andet skal det siges lige s klart , at udvidelsen ikke kan finde sted , hvis ikke frst man foretager en grundig reform .
<P>
Europa risikerer at falde til jorden p grund af kompromiser og ikke p grund af kriser .
Kriser er sunde , nr det er forskellige holdninger , der kommer i konflikt med hinanden .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , ligesom alle dygtige cykelryttere gr kommissionsformand Prodi i udbrud p det rigtige tidspunkt .
Hans tale her til morgen gik i denne retning , og den gav os nye forhbninger .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om to ting , der vkker to forskellige sindstilstande , nemlig tilfredsheden med forsamlingen og beklagelsen over resultatet i Danmark .
Det er to forskellige resultater , som efter min mening dog er nrt knyttet til hinanden og et tegn p nye tider .
I Danmark var der en valgdeltagelse p nsten 90 % af befolkningen , og denne store deltagelse er et klart bevis p borgernes interesse i at f indflydelse p de europiske beslutninger .
Resultatet , som vi respekterer fuldstndigt , viser til gengld , at borgerne mske stadig fler sig langt vk fra det europiske ideal .
<P>
Der er sandsynligvis tale om et generelt problem .
Vi m forst , at der efter 50 r med Fllesskabet sandsynligvis mangler et tilhrsforhold til det Europa , som ikke kun er et udtryk for et geografisk omrde .
De indre grnser , vi har i dag , og den flles valuta , som kommer i omlb om kort tid , er ganske vist nogle nyttige og ndvendige symboler , der fr en konkret indflydelse p vores dagligdag , og som derfor vil vre med til at styrke det europiske ideal , men de opfylder ikke borgernes nske om , at der lyttes mere til dem , og at deres interesser og ikke mindst forhbninger reprsenteres bedre .
<P>
Vi er klar over , at de ml , man har sat sig med den aktuelle regeringskonference , ikke opfylder dette krav helt , selv om reformen af stemmevgtningen og den mere omfattende brug af kvalificeret flertal gr i denne retning .
Man har lnge talt om tiden efter Nice , nemlig om en periode , hvor der skal foretages en mere gennemgribende reform af institutionerne og reglerne for deres mde at fungere p , ikke mindst med henblik p udvidelsen .
<P>
Jeg er ligesom mange andre af den opfattelse , at vores erfaring med forsamlingen ikke skal forblive et enkeltstende tilflde , og at den valgte fremgangsmde skal gentages med nogle passende justeringer , s reformprocesserne i stadig strre grad opfylder kravet om hele tiden at bringe vores institutioner tttere p borgerne , hvilket prsident Chirac gav udtryk for nsket om for nylig .
<P>
Forsamlingen har vret en succes for hele Europa p grund af den valgte fremgangsmde , det store resultat , man har opnet i forlbet , og alle deltagernes ansvarsflelse .
Lad os forsge at eksportere denne model , s vi fr en fremtid , hvor den europiske drm gr i opfyldelse .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="van den Burg">
Hr. formand , ogs jeg er stolt af den chartertekst , som bliver forelagt Rdet i Biarritz .
Det er frste gang , at udeleligheden af de grundlggende rettigheder , som der er opfordret til i den internationale debat siden menneskerettighedskonferencen i Wien i 1993 , udformes nrmere .
Jeg har kraftigt stttet optagelsen af sociale , konomiske og kulturelle rettigheder sammen med de klassiske grundlggende rettigheder .
Det er lykkedes .
Der er to minusser .
<P>
Prsidiet har ikke imdekommet de nsker , som et overvldende flertal i forsamlingen , som har udarbejdet chartret , fremsatte om at optage en klar henvisning til Europardets ndrede socialpagt .
Jeg tror , at det er uklogt , men jeg gr ud fra , at Domstolen vil gre det i sin fortolkning af sociale rettigheder .
Der er i sidste jeblik rodet ved teksten i artiklen om kollektiv aktion og strejkeret .
Detaljerne vil jeg ikke give her .
Kommissr Vitorino ved prcist , hvad det drejer sig om .
Jeg forventer , at han vil fremkomme med en rettelse og en tydeliggrelse i begrundelsen .
<P>
Som forhenvrende fagforeningsforhandler er jeg vant til at forsvare forhandlingsresultaterne .
De vil sledes ikke hre mig komme med en hel klagesang om punkter , der mangler , eller som ikke er formuleret tilstrkkeligt smukt .
Jeg mener , at der foreligger et godt charter .
Det skal binde den europiske politiks fulde bredde til retsstatens og den sociale velfrdsstats normer og principper .
Det var mandatet fra Kln , og det er ogs , hvad chartret kan gre , hvad enten det nu bliver bindende eller ej .
<P>
Naturligvis skal chartret indfjes i traktaten , og naturligvis br det vre grundlaget for en europisk forfatning i fremtiden .
Men nogle medlemsstater har brug for noget mere tid til at vnne sig til tanken .
De langsomste truer her med at bestemme farten , men det er ikke nogen grund til s bare at smide chartret vk , nr det nu ikke med det samme kan blive bindende .
Tvrtimod synes jeg , at vi nu fuldstndigt skal koncentrere os om , hvad der videre skal ske .
Alts ikke lne os tilbage , hr . Moscovici .
Chartret skal blive et levende instrument , juridisk og politisk .
<P>
Juridisk kan man forestille sig andre former for hndhvelse end direkte individuel gennemtvingelse ved Domstolen .
F.eks. er der i Europardet og ILO stor erfaring med indberetningsprocedurer , ekspertudvalg og fagforbunds og ngo ' ers kollektive klageret , og ogs p denne mde kan chartret kontrolleres juridisk .
<P>
Mindst lige s vigtigt er det , at chartret kan tjene som politisk projekt som middel til at involvere folk i Europa .
Den diskussion , der opstod efter Verheugens udtalelser om en folkeafstemning , har pinligt vist , hvor drligt det str til med denne kommunikation mellem Bruxelles og borgerne .
Ogs den danske folkeafstemning kan opfattes som et mistillidsvotum .
<P>
Jeg vil gerne lancere chartret som et charter , der skal bidrage til en bred samfundsmssig debat om , hvilken slags Europa vi vil have .
Fru Pintassilgo og hendes ekspertgruppe foreslog dette allerede i 1996 .
Ngo ' er og fagbevgelse er parate til det . Det har et enormt engagement i processen indtil nu vist .
Lad os holde fast ved dette engagement og udvikle det .
<P>
I sidste uge foreslog Benelux-regeringerne i et memorandum i forbindelse med regeringskonferencen , at der til nste r under det belgiske formandskab skal udarbejdes en retningsgivende fremtidsplan for Europa , hvori den slags punkter , ssom forankringen af chartret , skal tages op , men ogs diskussionen om reformen af institutionerne og de befjelser , som hr . Prodi har talt om .
<P>
Jeg tror , at det er en realistisk tidsplan at foresl dette projekt om Europas fremtid under det formandskab , og der hrer chartret hjemme .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , kre kolleger , vi befinder os nu i en vigtig periode for Europas og hele verdens historie , ikke bare for Unionens historie .
Udarbejdelsen og vedtagelsen af chartret om grundlggende rettigheder er sammen med udvidelsen og en regeringskonference , som kan udgre et vigtigt vendepunkt , nogle historiske begivenheder , som kan blive kendetegnende for dette rhundredes begyndelse .
Der er dog en risiko for , at vi ikke kan udnytte alle de muligheder , som dette vsentlige historiske sprgsml giver , hvis chartret ikke fr retsgyldighed , hvis regeringskonferencen ikke srger for nogle reformer , og hvis udvidelsen sledes risikerer at blive en hmsko for den politiske integration .
<P>
Mange borgere , der nsker et politisk Europa og ikke bare et stort handelsfllesskab , oplever i jeblikket flgende dilemma p nrt hold : Hvis regeringskonferencen ikke skulle afsluttes med de nskede reformer , er det s stadigvk en god id at g i gang med udvidelsen ?
Hvis vi alligevel gr i gang med udvidelsen - hvilket er nskeligt - vil det eneste hb nemlig vre det forstrkede samarbejde .
Derfor m man absolut ikke fastlgge nogle snvre grnser for denne mulighed p forhnd . Den skal derimod - selv om den skal holde sig inden for rammerne af et godkendt retsgrundlag og institutionelt grundlag - gre det muligt for de medlemsstater , som er klar til det , at g i gang med en strkere politisk integration , mens de andre medlemsstater fr mulighed for at g i gang med denne , nr de selv synes .
<P>
Det glder om at lade den enkelte f opfyldt sit eget politiske projekt i Unionen , og det i en harmonisk mangfoldighed , som man i grunden allerede har set , er den rigtige lsning i Den Europiske Unions historie .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , som mange andre her i Parlamentet gldede jeg mig meget over , hvad hr . Prodi sagde til os her til morgen bde om Unionens opbygning og dens institutioner og om chartret om de grundlggende rettigheder .
Jeg er en af dem , som mener , at det at vedtage chartret selv som en deklaration vil vre et krkomment fremskridt , fordi det med sikkerhed med tiden vil fre til et charter , der er fuldt ud juridisk bindende .
<P>
Jeg vil gerne henlede Parlamentets og Kommissionens opmrksomhed p det sprgsml , der vil melde sig p fredag , nr vi drfter rettighederne for de udenlandske lektorer i sprog ved de italienske universiteter .
Her har vi en situation , hvor borgere i Unionen i over 12 r er blevet ngtet de rettigheder , de har .
Det nytter ikke at enes om et charter om grundlggende rettigheder p hjeste niveau , hvis de enkelte borgere , som en stat begr uret imod , ikke har nogen mulighed for at gre noget ved dette .
Vi insisterer derfor p , at Kommissionen ud over at forpligte sig til chartret , som vi har hrt i dag , ogs forpligter sig til at beskytte individuelle borgeres rettigheder .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , det charter om grundlggende rettigheder , som er blevet foreslet , medfrer ikke , at borgernes rettigheder styrkes .
Det tilfjer intet ud over det , som allerede er indeholdt i EU ' s , medlemsstaternes og Europardets politik p omrdet i dag .
Dette fremgr ogs klart af chartrets artikel 50 .
<P>
Teksten i chartret er desuden , set fra et venstrefljssynspunkt , ret s mangelfuld i sit indhold .
Chartret m derfor blot ses som et forsg p at overdrage ansvaret for borgernes rettigheder fra de institutioner , hvor de nu hrer hjemme , til Den Europiske Union .
Vi er imod en sdan udvikling .
Den stiler udelukkende mod at skubbe EU i retning af en fderal statsdannelse .
<P>
Vi mener , at der findes et bedre alternativ , nemlig at EU underskriver og dermed underlgger sig Europardets konvention p omrdet .
Det ville desuden styrke det tvreuropiske samarbejde p omrdet i stedet for at svkke det , som EU  chartret risikerer at gre .
<SPEAKER ID=39 NAME="Camre">
Hr. formand , den danske folkeafstemnings resultat br forsts uden falske fortolkninger .
Det danske nej er ikke et isolationistisk eller nationalistisk nej .
Det er ikke et udtryk for , at et flertal af danskerne siger nej til det europiske samarbejde , og det er ikke et udtryk for , at danskerne ikke er nje informeret om alle Den Europiske Unions forhold og udviklingsplaner .
Et flertal af danskerne har sagt nej , ligesom de gjorde det i 1992 og 1993 , til mere integration i Europa , nej til afgivelse af mere suvernitet og nej til de vrktjer , som tjener disse forml - alts nej til euroen , nej til flertalsafgrelser og nej til en europisk forfatning .
Lad mig understrege , at nejstemmerne er afgivet af vlgere over hele det politiske spektrum , ogs det regerende socialdemokratis vlgere har for halvdelens vedkommende sagt nej .
Man skal ikke forestille sig , at det europiske projekt , som vi har hrt kommissionsformand Prodi give en s klar beskrivelse af , kunne overbevise danskerne og f dem til at stemme ja .
Den danske regering og ja-partierne har af al kraft sgt at bortforklare den integration og den suvernitetsafgivelse , som er p vej .
" Unionen er stendd " har man sagt for at berolige et folk , der har vret selvstndigt i 1000 r . Havde den danske regering talt s klart , som hr .
Prodi og hr . Poettering har gjort her i dag , ville nejstemmerne have vret mange flere .
Lad mig derfor sige til Dem alle : de , der nsker mere union , m g videre alene , Danmark og alle frie europere , der fr lov at holde folkeafstemning , vil sige nej tak .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , det uformelle topmde i Biarritz vil bestemt endnu ikke fre til noget gennembrud .
Det skal jo ske i Nice .
Hvad topmdet imidlertid kan gre , er at lgge grunden til Nice , og dermed har denne forhandling absolut ogs mening , idet vi kan afgive vores parlamentariske budskab .
<P>
Hvad Biarritz angr , hber jeg inderligt , at der hurtigt kan findes en lsning p det , der ikke blev truffet beslutning om i Amsterdam .
Hvad angr antallet af kommissrer , er det efter vores mening tilstrkkeligt med n kommissr pr. medlemsstat . Parlamentet kan njes med maksimalt 700 medlemmer .
Endvidere , og det er det vigtigste punkt , br al Unionens lovgivning falde ind under beslutningstagning med kvalificeret flertal med , og det er et strkt punkt , Parlamentets flles beslutningstagning , for jeg hrer forlydender om , at disse to ting endnu ikke automatisk falder sammen .
<P>
Det er imidlertid ogs ndvendigt , at man ser lidt lngere frem i tiden i Biarritz .
Vi ved udmrket , at de nuvrende traktater ikke er tilstrkkelige , og at det i fremtiden er ndvendigt at udvikle en anden og bedre struktur for Unionen , en mere konstitutionel struktur , som ogs tydeligt viser , hvilke befjelser medlemsstaterne har , og hvilke befjelser Unionen har .
P dette omrde synes jeg , at formanden , hr . Prodi , har taget et godt indledende skridt .
<P>
Hr. formand , nu vil jeg sige noget om chartret .
Jeg havde den re at vre med til at arbejde p chartret .
Jeg vil allerfrst takke Roman Herzog og ligeledes Iigo Mndez de Vigo for det udmrkede arbejde , som de har gjort , samt for den mde , hvorp der hele tiden blev indget kompromiser .
Ogs kommissr Vitorinos rolle var meget positiv , og resultatet er godt .
Borgernes vrdighed , forbuddet mod ddsstraf , borgernes frihedsrettigheder angende undervisning , arbejde og udvelse af selvstndige erhverv i alle medlemsstater , den meget omfattende artikel om ikke-forskelsbehandling , endnu mere omfattende end i Amsterdam-traktaten , og den lige behandling af mnd og kvinder ; ikke blot de traditionelle omrder arbejde , ln og social sikring , men alle Unionens omrder fastlgges heri , og det er et fremskridt .
<P>
Jeg hber absolut , og det understreger jeg kraftigt , at det virkelig vil lykkes engang at indfje dette stykke i traktaterne .
<P>
Hr. formand , til sidst har jeg lige en afsluttende bemrkning om professor Prodis hjertesuk .
Jeg m sige , at jeg helhjertet tilslutter mig hans advarsel , en velment advarsel , om nu at holde op med hele tiden at bekrfte og udvikle mellemstatslige tendenser .
Det giver Den Europiske Union en stadig mere antidemokratisk karakter . Hr .
Prodi har i dag opstillet en virkelig mur mod disse aktioner , jeg hber , hr . Moscovici har forstet det rigtigt , og jeg hber ogs virkelig , at denne tendens vil blive brudt p Rdets mde i Nice og i Biarritz .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , jeg vil starte med at udtrykke min forhbning om , at regeringslederne i Nice vil gre rettighedschartret , det vil sige hele pakken , til et direkte , individuelt borgervrn .
Vores rettighedserklring er den frste i dette rtusinde .
Det er den mest tidssvarende i verden , og den er udarbejdet i verdens strste sammenhngende retsomrde .
I den findes et vigtigt budskab til borgerne og til vores omverden om , hvilke retsstatslige principper vores lande bygger p .
<P>
For frste gang har borgernes reprsentanter deltaget aktivt i detailudformningen af Den Europiske Unions fremtid .
En demokratisk og effektiv model har erstattet en gammeldags , trg og ensidig model .
Vores europiske identitet og vrdigrundlag vil blive styrket .
Chartret vil imidlertid ogs have en liberaliserende virkning p den europiske konomi .
Den enkeltes chancer for at starte virksomhed eller forsrge sig selv ges .
Privat og intellektuel ejendom beskyttes effektivt .
Denne individuelle beskyttelse er en vigtig rsag til udvidelsen  EU ' s prioritering i de nste par r .
Selv ansgerlandenes borgere skal kunne f del i EU ' s friheder og rettigheder .
Lige her og nu formes det europiske borgerskab , der giver borgerne i ikke mindst de sm lande den fordel , det er at bo i et stort land .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , sjldent har et formandskab budt p s mange udfordringer og markante begivenheder .
<P>
Blandt udfordringerne skal fremhves regeringskonferencen og forberedelsen af udvidelsen . Der er selvsagt en nr forbindelse mellem de to sprgsml .
Blandt de markante begivenheder skal nvnes den trngte euro , olieprisernes himmelflugt og - p et helt andet plan - hbet om en ny og demokratisk udvikling i Jugoslavien .
<P>
Det franske formandskab er sledes sat p en vanskelig opgave .
<P>
Som folkevalgte er det vores opgave ikke alene at videregive budskaber , som afspejler den offentlige mening i de enkelte medlemsstater , men ogs at opmuntre formandskabet til at fortstte arbejdet alle prvelser til trods .
<P>
Vi m videregive et budskab om bekymring set i lyset af de konomiske og sociale problemer , vi aktuelt oplever , uanset at der meldes om stabil konomisk vkst , hvilket m ses som resultatet af den indsats , der de seneste r er ydet af EU ' s borgere .
Disse sprgsml er centrale for borgerne , og vi forventer , at det franske formandskab tager udfordringen op og sikrer , at medlemsstaterne str sammen og tager konsekvente initiativer , som hurtigt kan vende udviklingen .
I modsat fald m man fortsat forvente , at den offentlige mening prges af skepsis om ikke afstandtagen fra EU .
<P>
Vi nsker at opmuntre til fortsat arbejde , for s vidt angr forhandlingerne under regeringskonferencen til forberedelse af EU ' s udvidelse .
Vi ved , forhandlingerne er srdeles vanskelige , og vi ved , der er risiko for , at de ender uden resultat eller - endnu vrre , som ogs ppeget af ministeren - at de resulterer i en minimal Nice-aftale .
<P>
Europa-Parlamentet , og med os EU ' s borgere , forventer , at Det Europiske Rds ekstraordinre mde i Biarritz vil give anledning til en politisk opvgnen , at stats- og regeringscheferne vil vise handlekraft .
De sm skridts politik kommer til kort over for de store udfordringer , der mder os . I lyset af de redegrelser , jeg har hrt i dag , har jeg da ogs en forventning om , at det vil vre tilfldet .
Lad os sikre , at EU igen fr en menneskelig dimension .
Indarbejdelsen af Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder i traktaterne ville betegne et vsentligt skridt i den rigtige retning .
Lad os n til enighed om en struktur for EU , som giver de bedste vilkr for at tage imod de lande , der banker p vores dr .
Lad os vise klarsyn og definere EU ' s grnser .
<P>
Indledningsvis omtalte jeg Jugoslavien .
Lod vi os inspirere af vores serbiske venner og deres mod og vedholdenhed alle prvelser til trods , ville det fremme EU ' s udvikling , og befolkningen ville i langt hjere grad forst og sttte det europiske projekt .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , hr. formand for Rdet , kre kolleger , med vedtagelsen af chartret om grundlggende rettigheder i Europa-Parlamentet oplever vi et historisk jeblik .
Frdiggrelsen af dette arbejde er isr for borgerne en vigtig milepl i Den Europiske Unions historie .
Forsamlingens arbejde under ledelse af den tidligere tyske forbundsprsident Roman Herzog m hilses velkomment .
Jeg vil her ogs gerne takke hr. dr . Ingo Friedrich , som deltog i forsamlingen for vores gruppe p en ledende post .
<P>
Men jeg vil ogs gerne her endnu en gang helt tydeligt sprge : nsker vi at skabe et charter om alle menneskets uforanderlige og uantastelige rettigheder ?
Eller vil vi have en nskeseddel med alt det , der kunne vre godt ?
Er gratis undervisning og gratis adgang til en arbejdsformidling en grundlggende rettighed p linje med retten til livet eller menneskets vrdighed ?
I Tyskland havde man allerede i Weimar-forfatningen et omfangsrigt katalog over grundlggende rettigheder , som imidlertid p grund af dette omfang sygnede hen til en retligt ikke gennemfrlig mlstning .
Det m ikke ske her .
Vi nsker at skabe en gte beskyttelse af de grundlggende rettigheder for vores borgere i Europa .
<P>
Med hensyn til den seneste tids begivenheder synes jeg ogs , sprgsmlet om benzinpriserne er vrd at bemrke .
Den nuvrende situation , som isr er ubrlig for mange selvstndige transportfirmaer og for landbruget , skal under alle omstndigheder forbedres .
Det er ikke nok , nr man i Versailles hos finansministrene svrger p , at skatterne ikke skal snkes , hvorefter de lande giver sig , hvor der protesteres mest hjlydt .
<P>
Regeringskonferencen - for at nvne et tredje emne - om reform af de europiske institutioner er ogs af afgrende betydning for os som Parlament .
Hvis der skulle komme flere flertalsbeslutninger i Rdet , kan det kun ske , hvis Europa-Parlamentets medbestemmelse samtidig udvides .
Enhver anden fremgangsmde ville vre ensbetydende med et massivt demokratisk underskud .
Der skal vre en klar afgrnsning af magtbefjelserne .
I artikel 87 skal omrdet om eksistensbeskyttelse af sociale , kulturelle og velgrende interesser optages , s disse vigtige organer kan f en permanent beskyttelse .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , kre kommissionsformand Prodi , som det allerede adskillige gange er blevet konstateret her i salen , er chartret om de grundlggende rettigheder resultatet af et gte demokratisk samarbejde .
Reprsentanter svel fra Europa-Parlamentet som fra de nationale parlamenter og regeringer har arbejdet p det .
Dette samarbejde frte p trods af betnkeligheder til et fortrinligt resultat .
Man kunne sprge , om man ikke ogs i fremtiden burde fortstte denne succesrige samarbejdsmodel .
<P>
Talrige borgere oplever Den Europiske Union som fjern og bureaukratisk .
Borgernes mistillid til Unionen br tages alvorligt .
Vi m rette srlig opmrksomhed mod forholdet mellem de nationale og Unionens institutioner .
Jeg var derfor ogs meget glad for , at man i chartret om de grundlggende rettigheder understreger benhedsprincippet , ogs selv om det kunne vre betonet endnu mere .
<P>
P trods af de krav , der ogs i dag er fremsat her i salen , ser det ikke ud til , at chartret om de grundlggende rettigheder bliver juridisk bindende , men at det udelukkende bliver en politisk erklring .
Man kan dog stille sprgsmlstegn ved det udtryk , jeg anvender , " udelukkende " , da jeg tror , at EF-Domstolen p trods af denne karakter af en erklring i sin retspraksis vil tillempe artiklerne fra chartret om de grundlggende rettigheder for sig selv som forpligtende principper , som Domstolens fortolkning naturligvis skal vre i overensstemmelse med .
Herigennem vil der stille og roligt opst ogs de facto juridisk forpligtende retlige normer .
<P>
Chartret om de grundlggende rettigheder er et bevis p , at Unionen ptager sig ansvar og omsorg for menneskerettighederne .
For at man ogs i praksis kan overvge overholdelsen af menneskerettighederne , skal Unionen have opstillet klare regler for mulige sanktionsmekanismer over for medlemslandene .
I jeblikket overvejer Rdet indfjelsen af sdanne mekanismer i artikel 7 .
En aftale om procedurer er i sig selv en god ting , men man m srge for , at systemet ikke kan anvendes som politisk slagvben .
Iflge en gammel finsk talemde skal man frst beviser skaffe og kun siden straffe .
I jeblikket synes jeg , der er risiko for , at hvis den belgiske regerings forslag vedrrende sanktionsmekanismerne gennemfres , vil man frst straffe og derefter undersge .
Jeg hber , at man vil overveje sanktionsmekanismerne yderligere inden topmderne i Biarritz og Nice .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , hr. kommissionsformand Prodi , hr. formand for Rdet , kre kolleger , jeg takker Europa-Parlamentets delegation i forsamlingen og formanden for forsamlingen , hr . Roman Herzog , for deres engagerede arbejde .
Udarbejdelsen af et charter om europiske grundlggende rettigheder er et vigtigt og ndvendigt skridt hen mod et Europa , som er tt p borgerne .
<P>
Der er nogle , der mener , at man kan skabe et indre marked i Europa uden at vre enige om grundlggende vrdier og principper .
Denne mening har flertallet i Europa-Parlamentet aldrig stttet .
F.eks. i forbindelse med direktivet om patentering af bioteknologiske opfindelser , som jo frst og fremmest skulle vre et handelsteknisk direktiv , tillod vi ikke , at direktivet blev vedtaget , uden at grundlggende etiske principper blev forankret i det , og uden at bestemte teknikker , som krnker menneskets vrdighed , blev udelukket fra at kunne patenteres .
Dette var netop inden for den moderne genteknik et vigtigt skridt hen mod flles vrdier i Europa .
<P>
Dette charter er endnu et skridt , og sikkert et meget vigtigere skridt .
Det forslag , som vi har fet forelagt , er fremragende p mange punkter .
Men netop med hensyn til beskyttelsen af menneskets vrdighed og beskyttelse mod misbrug af moderne teknologier er der behov for forbedring af forslaget .
Der er sine steder uprcise formuleringer , og jeg er isr bekymret for , at det kun er reproduktiv kloning af mennesker , som udelukkes i artikel 3 i forslaget til chartret .
Dette kan fortolkes som et tilbageskridt i forhold til den hidtidige europiske lovgivning .
<P>
I direktivet om patentering af bioteknologiske opfindelser er kloning af mennesker fuldstndigt udelukket , hr. kommissionsformand Prodi , da det er en krnkelse af god moral og den offentlige orden - alts ikke kun patentet , men teknikken .
Hr. kommissr Busquin har vret s elskvrdig over for mig at forsikre dette endnu en gang i et brev , og derfor er det farligt , at vi nu er svagere i dette charter end i den hidtil vedtagne lovgivning i Den Europiske Union .
Det er ikke vores delegations skyld , det er ikke Roman Herzogs skyld , det skyldes medlemsstaternes regeringer .
Derfor skal der endnu en gang lgges pres p regeringerne for at f dem til at komme med en forbedring p dette punkt .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , kre kolleger , under bifald fra domstolene i Luxembourg og Strasbourg har forsamlingen p en bemrkelsesvrdigt afbalanceret mde formuleret et forslag til et charter om grundlggende rettigheder og lagt det i hnderne p Rdet .
Hvori bestr mervrdien i dette charter ?
Den bestr frst og fremmest i , at man ud af over 30 gyldige retskilder har destilleret den basale bestand af grundlggende rettigheder .
<P>
For det andet betyder det gennemsigtighed for borgerne , som nu ved , hvilke rettigheder de har i forhold til dem , som anvender og skaber europisk lovgivning , og gennemsigtighed for dem , som netop gr dette , skaber eller anvender europisk lovgivning .
Ogs de kan nu tydeligt se de rettigheder , som de skal overholde .
<P>
For det tredje har forsamlingen ikke ladet sig nje med at skrive gamle rettigheder af - det har sgar Europardet anerkendt - det har derimod taget fat p nye farer i forbindelse med gamle rettigheder og formuleret dem , inden for kriminalitet , bioteknologi , databeskyttelse og i administrationen .
<P>
Chartret garanterer alts en strre beskyttelse end Den Europiske Menneskerettighedskonvention , det m man sige til alle dem , som fortller det modsatte her i salen - og det formulerer politiske og sociale rettigheder p en afbalanceret mde .
<P>
Det er den frste menneskerettighedserklring i det nye rtusinde og p verdensplan det mest moderne charter om menneskerettigheder , som findes .
Det gr det klart for folk , at Den Europiske Union altid har vret et vrdifllesskab .
EU skal imidlertid gre meget for at forblive et vrdifllesskab .
Hr. rdsformand Moscovici , jeg sprger Dem i fuld alvor , prv at overveje flgende . Hvis De nu kun ser p beslutningen fra Kln og frst vil overveje grundigt , om det nu skal med i traktaterne , hvilken opmuntring ville da ikke de , som overtrder menneskerettighederne , se i , at vi er tvende ?
Det er rigtigt , hvad hr . Barn Crespo sagde : Hvorfor spilde tiden ?
Det drejer sig jo kun om at gre gldende ret mere synlig .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="FR" NAME="Moscovici">
. ( FR ) Hr. formand , det har vret en bde ldig og interessant debat .
Jeg vil gerne tilslutte mig de lovord , der allerede har lydt om kommissionsformandens indlg , som var bde fyndigt og vgtigt .
Jeg konstaterer selvsagt med stor tilfredshed , at nsten alle Europa-Parlamentets medlemmer udtrykker tilfredshed med chartret .
Europa-Parlamentet har da ogs bidraget til det foreliggende resultat , som falder i trd med en rkke af Europa-Parlamentets vrdier .
Dette styrker resultatet og det styrker Det Europiske Rd , som skal forsvare dette .
Jeg har naturligvis ogs noteret mig , at Europa-Parlamentet opfordrer og opmuntrer Rdet til at g endnu videre , til at udnytte den aktuelle begejstring og viderefre udviklingen i Nice og efter Nice .
Jeg vil p denne baggrund forsge kort at kommentere de indlg , vi har hrt i dagens debat .
<P>
Kommissionens formand , Romano Prodi , talte varmt for en bevarelse af den overstatslige model og hstede i den anledning bifald fra alle sider . Jeg tilslutter mig denne hyldest .
Kommissionsformandens indlg vil afgjort blive stende som et vgtigt bidrag til debatten . Jeg er enig med kommissionsformanden i , at der er behov for at sikre den institutionelle ligevgt ved politisk at styrke svel Kommissionen som Rdet .
Jeg er enig med kommissionsformanden i , at Kommissionen ogs i fremtiden br spille en central rolle som garant for Fllesskabets interesser .
Jeg m som kommissionsformanden advare mod tendenser i retning af en tilbagevenden til det mellemstatslige samarbejde .
Uden at jeg i vrigt skal g ind i en dialog med kommissionsformanden om dette emne , som br tages op ved en senere lejlighed , vil jeg tillade mig at fremfre nogle af Rdets holdninger hertil .
<P>
Vi br vre forsigtige med at anlgge en ensidigt overstatslig synsvinkel .
Et srkende ved EU ' s institutionelle system er netop kompetencefordelingen . Vilkrene herfor er ofte subtile , men har efter min opfattelse stet deres prve .
Ville det ikke vre at foretrkke , at vi prciserer de enkelte beslutningsniveauers kompetence frem for at foretage en juridisk fordeling efter klassisk fderalistisk model ?
Ville frstnvnte lsning ikke i hjere grad falde i trd med den model , der i sin tid var mlet ved undertegnelsen af Rom-traktaten ?
<P>
Min nste bemrkning lyder som flger : Der er omrder , hvor der nppe kan sttes sprgsmlstegn ved medlemsstaternes suvernitet , uden at dette indebrer et brud med selve hovedtanken bag den europiske integration .
Jeg er ikke direkte uenig med kommissionsformanden i dette anliggende , men vil dog gerne nuancere holdningen i to henseender .
Det frste punkt er den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og forslaget om , at den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skulle indlemmes i Kommissionen .
I forbindelse med vedtagelsen af Amsterdam-traktaten valgte man som bekendt klart at adskille de to funktioner , idet den hjtstende reprsentant i modstning til Kommissionen ikke udtaler sig som en uafhngig instans . Den hjtstende reprsentant har til opgave at koordinere de flles udenrigs- og sikkerhedspolitikker , men disse politikker henhrer i vrigt under medlemsstaternes kompetence , og vi br mske nok p dette omrde fortsat give vide rammer for det mellemstatslige samarbejde .
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik br utvivlsomt i lang tid fremover - af rsager , som bde skal sges i historien og i selve omrdets art - fortsat vre et anliggende , som gres til genstand for koordinering medlemsstaterne imellem .
Det er muligt , vi en dag kan ophve denne funktion , men den dag er efter min mening ikke inde .
Tvrtimod . Der er behov for at styrke omhandlede funktion .
<P>
Ogs p et andet punkt vil jeg gerne tilfje enkelte nuancer .
Det glder euroen . Den seneste tids kursudsving har gjort det klart , at der er behov for en strkere politisk styring eller ledelse .
Lsningen br imidlertid efter min opfattelse ikke tilsidestte en strk mellemstatslig koordinering og samarbejde mellem de konomiske politikker .
Efter min mening br svel Rdet som Kommissionen have et fast tag i roret og ikke overlade roret til en rent overstatslig styring .
Jeg finder det derfor ogs afgrende , at formanden for den eurogruppe , vi har foreslet oprettet , fuldt ud bevarer sine formandsbefjelser .
<P>
Vi er mange , som gerne ser en fderation af nationalstater . Det betyder ogs , at den enkelte stat skal finde sin plads i en sdan fderation .
Jeg fremstter som nvnt disse bemrkninger for at tilfje debatten yderligere nuancer . Jeg er ganske enig i , at kommissionsformanden leverede et srdeles vsentligt indlg .
Hr . Napolitano , jeg konstaterede med tilfredshed , at vi er enige om , at vi ikke br g for hastigt frem med risiko for at bringe vedtagelsen af chartret i fare .
De foreslr , at chartret kan danne udgangspunkt for en fremtidig forfatning . Det vil jeg bestemt ikke afvise .
Men frst m der opns enighed om indholdet i sdan forfatning .
<P>
Jeg forsikrer , hr . Poettering , at jeg udmrket kan tygge tyggegummi samtidig med , at jeg opmrksomt flger debatten .
Taleren fremhvede med rette , at der er sket en bemrkelsesvrdig udvikling siden murens fald og den tyske genforening for ti r siden .
Jeg hber , der nu er en demokratisk udvikling undervejs i Serbien .
Taleren udtrykte nske om , at formandskabet i Nice viser vejen for den fremtidige udvikling .
Formandskabet er naturligvis klar over at udviklingen fortstter ogs efter Nice , at det er ndvendigt at tnke fremadrettet og give stafetten videre .
Men igen m jeg sige : Lad os nu ikke med fremtidige drftelser som pskud undlade at trffe de afgrelser , der er ndvendige her og nu - det er heller ikke Deres hensigt , det ved jeg .
Der er behov for at trffe en rkke afgrelser i forbindelse med regeringskonferencen , og mdet i Biarritz skal bidrage til , at dette sker . I Biarritz skal vejen banes for disse afgrelser .
<P>
Hr . Enrique Barn Crespo understregede vedrrende chartret , at der er tale om en flot tekst , som man m vre stolt af .
Men hvorfor s blot stte den i glas og ramme ?
Vi skal efter min mening huske , at visse medlemsstater - uden at jeg skal give detaljer desangende - har skullet overvinde betydelig modstand og mange forbehold for at acceptere den foreliggende tekst . Derfor er jeg om ikke forsigtig s i alt fald tlmodig .
Og jeg tror , det er pkrvet .
Hvad angr regeringskonferencen deler jeg ikke fuldt ud talerens synspunkt .
Vi befinder os efter min opfattelse ikke i en fastlst situation , men tvrtimod begynder der at vise sig en vis spiren og vkst , som jeg da hber vil tage fart i Biarritz .
Jeg vil ikke afvise , at der kan vre behov for at finde nye metoder fremover , eventuelt en forsamling snarere end en regeringskonference , om end det mske ikke br udvikle sig til systematiseret anvendelse af en sdan model .
<P>
Hr . Lannoye glder sig over min stillingtagen vedrrende en eventuel konstitutionalisering .
Jeg ved ikke , om min holdning som anfrt af en af talerne er reprsentativ for Rdet . Men det er min personlige holdning .
Jeg fornemmer ikke , at et flertal af medlemsstaterne p nuvrende tidspunkt nsker , at der arbejdes i den retning .
Tvrtimod konstaterede vi i Evian en ret udbredt modstand mod en sdan udvikling .
<P>
Hr . Wurtz beklager , at der ikke i videre udstrkning tages hensyn til borgerne , at der ikke sges nye veje for en bredere hring af borgerne .
Efter min mening udmrker forsamlingen til udarbejdelse af chartret sig netop i denne henseende , og denne metode br derfor afgjort ogs finde anvendelse fremover .
<P>
Ordfrerne har fremhvet , at debatten har vret ldig , og de har fremhvet , at der er behov for at fortstte den udvikling , der er sat i gang . Jeg tilslutter mig fuldt ud deres udsagn .
<P>
Hr . Mndez de Vigo , jeg tilhrer ikke de kristelige demokrater .
Jeg tror ikke p mirakler . Jeg vil imidlertid gerne takke Europa-Parlamentet for en stor indsats i forbindelse med udarbejdelsen af dette charter .
Det er ikke et mirakel . Det er resultatet af en arbejdsindsats .
Skal vi blot proklamere chartret , og derp forholde os afventende med risiko for , at teksten ikke af alle accepteres som juridisk bindende ?
Jeg bliver spurgt , hvem det er , der modstter sig den videre udvikling .
Endnu en gang m jeg sige , at jeg ikke skal g i detaljer desangende .
Formanden for Rdet skal ikke udpege syndebukke , men tvrtimod vre konsensus- og kompromissgende .
Jeg har derfor lyst til at sige til taleren : Lad os vente , til Rdet har drftet sprgsmlet , og lad os derp se , om vi kan g videre , og om vi kan g hurtigere frem , nr det glder det foreliggende charter .
<P>
Mit svar til Pervenche Bers ligger i forlngelse heraf .
Taleren nsker , at chartret lades undret i mindste detalje , og at det i sidste instans er forsamlingen til udarbejdelse af chartret , som tager stilling til den endelige ordlyd .
Jeg m nuancere denne holdning en smule og ppege , at forsamlingen ikke er en institution , som er hvet over de vrige .
Nr dette er sagt , skal det tilfjes , at jeg rent faktisk helst ser , at chartret i Biarritz lades forseglet , idet jeg ellers frygter , at vi stter en farlig debat i gang .
Taleren stillede ogs et srdeles interessant forslag vedrrende forbindelsen mellem chartret og drftelserne om en eventuel ndring af artikel 7 .
Jeg ser meget positivt p forslaget og vil foresl , at vi undersger mulighederne for at henvise til chartret eksempelvis i artikel 6 .
Forslaget vil efter min opfattelse bringe os et skridt videre , uden at chartret ligefrem indarbejdes i traktaterne .
Det forudstter imidlertid - dette vre sagt til Europa-Parlamentets medlemmer i forsamlingen - at vi kan overbevise Det Europiske Rds medlemmer om det hensigtsmssige heri , hvilket ikke er nogen selvflge .
<P>
Jeg skal ikke i detaljer besvare de enkelte taleres indlg i debatten . Det tillader tiden i vrigt heller ikke .
Lad mig blot understrege , at vi bestrber os for i videre omfang at tage hensyn til organisationernes forventninger .
Man kan naturligvis nske sig , at der bliver gjort mere , og at det bliver gjort bedre . Jeg mener imidlertid , der er gjort en god begyndelse .
Den udbredte tilfredshed blandt Europa-Parlamentets medlemmer med det foreliggende udkast til charter vidner klart om , at udarbejdelsen har vret prget af gennemsigtighed og benhed , at metoden er lfterig , og at vi ogs har imdekommet borgernes nsker i s henseende .
<P>
Fru Margie Sudre viderebragte et budskab om borgernes bekymring foranlediget af de konomiske og sociale problemer . Denne bekymring danner grobund for en EU-skeptisk holdning .
Om end dette sprgsml ligger uden for emnet for dagens debat , m jeg erindre om , at det franske formandskab ganske rigtigt er optaget af store institutionelle opgaver . Men samtidig prioriterer formandskabet hensynet til borgerne hjt .
Jeg nsker afgjort ikke , at disse hensyn overskygges af de institutionelle sprgsml .
Lad mig eksempelvis nvne den sociale agenda , som vi prioriterer hjt . Eller lad mig nvne tankerne om , hvad jeg betegner som en konomisk ledelse , ikke en konomisk regering , som skulle oprettes for at imdeg de omhandlede problemer .
<P>
Lad mig afslutningsvis anfre , at det franske formandskab naturligvis vil vise Europa-Parlamentet behrig opmrksomhed . Jeg kommer sledes den 24. november og giver en redegrelse om mdet i Biarritz .
Jeg vil tilfje , at vi som Europa-Parlamentet nsker fuld gennemsigtighed i arbejdet . De regelmssige mder , som giver mulighed for at udveksle synspunkter , og som startede i juli mned , vil sledes fortstte .
En sdan udveksling af synspunkter er efter min opfattelse forudstningen for , at Det Europiske Rds mde i Biarritz bliver vellykket , hvilket igen skal danne grundlag for et vellykket mde i Nice . Udfaldet af mdet i Nice er bestemmende for den videre udvikling og for gode resultater ogs efter Nice .
Jeg opfordrer derfor Europa-Parlamentets medlemmer til trods alt ikke at ville foregribe den fremtidige udvikling . Fremtiden bygges skridt for skridt , sten for sten .
<SPEAKER ID=48 NAME="Prodi">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre parlamentsmedlemmer , jeg vil gerne takke Dem for Deres positive indstilling til min tale , og jeg vil ogs gerne takke dem , der venligt bebrejdede mig , at jeg ikke har holdt denne tale noget tidligere .
Til dem vil jeg gerne sige , at fr man kan holde en tale , er det ndvendigt at lre , skaffe sig viden og overveje de forskellige aspekter p omrdet , for en politisk tale skal altid vre realistisk og have forbindelse til den pgldende situation og de mlstninger , vi alle stter os .
Jeg holdt denne tale i dag , fordi jeg kan se , at de farer , som i de sidste par mneder er drevet ind over Europa , har givet os en flles vilje , der kan skabe nogle konkrete resultater for os i fremtiden .
<P>
Jeg vil gerne tilslutte mig det , som alle sagde i debatten her i dag - Moscovici , Napolitano og de gruppeledere , der talte - om vigtigheden af chartret om grundlggende rettigheder . Dette charter er noget nyt og i vrigt ogs uventet .
Men vi kan ikke stoppe her , for ud over den hjtidelige politiske bekendtgrelse af chartret er det ndvendigt at tage klart stilling til chartrets indfrelse i unionstraktaten .
Vi skal dog ogs sprge os selv , hvilken traktat det skal indfres i .
<P>
Som De ved , har Kommissionen foreslet , at den pbegynder udarbejdelsen af en klarere grundtraktat , hvor borgernes rettigheder str strkere , hvor Unionens og medlemsstaternes respektive kompetenceomrder prciseres , og som skal vre forstelig , ogs nr det glder de nuvrende kompetenceomrder .
Dette arbejde er muligt , og undersgelsen fra universitetsinstituttet i Firenze er et udmrket grundlag for en effektiv tilrettelggelse af arbejdet .
Jeg vil gerne gentage , at dette arbejde ikke bare er en juridisk mulighed , men ogs en politisk ndvendighed .
<P>
Jeg hber sledes , at Det Europiske Rd i Nice vil tilslutte sig dette projekt , og at det beslutter konkret at indlede dette som et projekt og ikke som en allerede afsluttet kendsgerning . Rdet skal naturligvis frst vedtage de reformer , vi har brug for nu .
Jeg vil ikke g i dybden med disse reformer , og i dag har jeg frst og fremmest talt om metoden , nemlig fllesskabsmetoden , de tre institutioner og den gensidige kompetence .
Jeg vil ogs gerne understrege meget klart , at jeg ikke har trukket opgivende p skuldrene , men slet omhyggeligt fast , hvad det er for nogle befjelser , det glder i jeblikket , og kun nr der var tale om forslag , behandlede jeg disse srskilt og prsenterede dem som forslag .
<P>
Jeg talte sledes ikke bare om Kommissionens vigtige rolle , men om alle institutionernes rolle , og jeg understregede ligeledes - hvilket jeg gerne vil gre igen , da det er af endnu strre vigtighed - at det er ndvendigt at mobilisere befolkningerne .
Der flges op p denne indfaldsvinkel i det dokument om administrationsformer , som vi har udarbejdet og vil fremlgge , for dette er den mde , vi skal mobilisere bde institutionerne og befolkningerne p , og det er en yderst vigtig opgave .
<P>
Herefter skal vi mdes i Nice og ivrkstte det program , vi har fastlagt .
Jeg vil gerne gentage , at vi i den forbindelse ikke kan njes med minimalistiske lsninger .
Jeg er helt enig i det , som hr . Moscovici sagde : Et lille Nice er ikke acceptabelt .
<P>
Efter mdet i Nice er det dog vores pligt at g beslutsomt videre med udvidelsen , faststte tidsplanen og benchmarkingmetoderne samt opstille mlstningerne , og det skal vi gre ved hjlp af fllesskabsmetoden , som muliggr de forskellige landes og holdningers sameksistens , men som ogs muliggr tilhrsforholdet til vores unikke europiske virkelighed .
Vi skal fremme det forstrkede samarbejde , som skal gres lettere og mere effektivt , s vi kan n dette ml . Det forstrkede samarbejde er den umiddelbare og mest simple mde at foretage den yderligere integration p , hvis ndvendighed blev slet fast i de mange fornuftige indlg , jeg har hrt i dag .
<P>
Det er mit nske , at man begynder med det forstrkede samarbejde for at give nogle eksempler p de nye europiske muligheder .
Selv om vi er enige om dette , skal vi vre strenge i vores bekmpelse af enhver tendens til en alt for stor spredning af ansvaret og en opdeling af beslutningscentrene .
Det betyder ikke , at vi absolut skal have det hele med det samme .
Jeg holdt en strk og sammenhngende tale , som ogs var realistisk , eftersom jeg beskrev etaperne for det , vi kan opn i dag , og for det , vi kan opn senere .
I den forbindelse , minister Moscovici , har jeg ikke nogen id om , at det hele skal lses p fllesskabsplan .
Jeg lgger meget stor vgt p subsidiariteten , som i hj grad er rodfstet i mit eget liv , og jeg vil altid respektere den .
Ogs da jeg angav de ndvendige ndringer i fremtiden - ogs den , De her betragtede som FUSP-sprgsmlet - pointerede jeg , at det skal gres ved hjlp af en srlig statut , og jeg nvnte , hvordan man kunne n dette ml i fremtiden , uden at jeg p nogen mde tnkte p en overtrdelse af de gldende bestemmelser .
<P>
Jeg gav dog ogs konkret udtryk for , at vi i forbindelse med de ting , der finder sted i dag , kan n nogle yderst vigtige mlstninger med en fllesskabslsning , sdan som det er tilfldet i dag , f.eks. en bedre indsats p Balkan .
Jeg tror , at det giver os drlig samvittighed at se , at vores store indsats p Balkan er splittet , og at resultaterne af denne indsats - i det mindste i den frste fase - har vret ringe p grund af vores splittelse .
Vi kunne komme med at andet eksempel , nr det glder energipolitikken , for som jeg har sagt fr , er der et stort nske om og behov for en flles energipolitik , ikke mindst efter at vi ikke lngere har nogle nationale olieselskaber , men et egentligt marked , som sledes br administreres ved hjlp af en samordning af hele markedet .
<P>
Jeg kom med nogle realistiske og serise eksempler , og jeg udstak retningslinjerne for fremtiden - jeg nskede ikke at begive mig ind p utopiens omrde .
Der blev ikke sagt noget som helst i den retning .
<P>
Jeg kan dog fortlle Dem , at jeg aldrig mere vil give nogen lov til at sige , at hverken Parlamentet eller Kommissionen har demokratisk legitimitet , sdan som det alt for tit er blevet sagt i de sidste par mneder .
<P>
Vi har vret alt for tlmodige i den retning , og det glder bde Dem og os . Det glder Dem , fordi De er retmssigt valgt af den europiske befolkning , og det glder os , fordi vi har en dobbelt legitimitet , nemlig den , som befolkningen giver os via Parlamentet og den tillid , det viser os , og den , som medlemsstaterne giver os via Rdet .
Dette er et udgangspunkt , der giver os styrke og legitimitet .
<P>
Jeg vil gerne takke Dem for den hflighed , med hvilken De har fulgt min tale .
Tillad mig dog at slutte af med en lidt morsommere bemrkning , som jeg kom p , da jeg lste sportsaviserne i de seneste par dage , selv om jeg mener , at sporten helt og holdent falder ind under subsidiaritetsprincippet .
Jeg nsker absolut ikke at g i detaljer i den forbindelse , men det glder mig at se , at ved De Olympiske Lege i Sydney - som man har fortalt mig er de frste Olympiske Lege i tiden efter dopingskandalernes afslutning , og som sledes er i De Coubertins nd - vandt de 15 EU-lande 239 medaljer , mens USA vandt 97 .
Hvis man desuden foretog en sammenligning mellem eurolandene og dollaromrdet , ville den straks falde ud til eurolandenes fordel med et overvldende flertal .
Jeg vil gerne takke sportsudverne for deres prstation , og jeg tror , at det er et godt tegn for os alle sammen !
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. formand for Kommissionen .
<P>
Jeg har som afslutning p denne forhandling og i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , modtaget et beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<P>
( Mdet udsat kl . 12.15 og genoptaget kl .
12.30 ) <CHAPTER ID=3>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , denne betnkning er blevet udsat af Parlamentet med den begrundelse , at der sker overtrdelser af menneskerettighederne i Tjetjenien , at internationale normer ikke bliver overholdt og i visheden om , at der fres krig mod dette folk .
Nu er betnkningen kommet p dagsordenen uden diskussion om menneskerettighedssituationen i Tjetjenien .
Det kan undre , fordi emnet Tjetjenien i september var p dagsordenen i FN og ikke blev afsluttet tilfredsstillende .
I sidste uge var der i Europardet en stor diskussion i den russiske delegation , afstemningen p grundlag af en betnkning af lord Hewitt kunne ikke gennemfres , og sagen blev udsat .
Hvorfor stter Europa-Parlamentet pludselig emnet p dagsordenen og lader , som om alt er i orden i Tjetjenien ?
Jeg foreslr , at betnkningen udsttes .
<SPEAKER ID=51 NAME="Quisthoudt-Rowohl">
Hr. formand , afstemningen blev ganske rigtigt udsat for nogle mneder siden efter nske fra mig .
Det var imidlertid kun afstemningen , der blev udsat , ikke hele betnkningen .
Den blev heller ikke sendt tilbage til udvalget .
Vi ville bare stemme senere .
Hvorfor ?
Fordi krisen p det tidspunkt var helt akut .
Nu kan vi imidlertid se , at hr. prsident Putin frer en benhedspolitik over for Vesten .
Vi nsker ikke , at forskere bliver ofre for den kendsgerning , at menneskerettighederne ikke respekteres tilstrkkeligt i Tjetjenien , og jeg vil gerne bede om , at vi her sender et signal , et signal om benhed over for Rusland og benhed over for et samarbejde .
Kun hvis vi knytter Rusland til Vesten og til Den Europiske Union , vil vi kunne f indflydelse p dets politik og fortsat vre i kontakt og dialog med Rusland .
Jeg beder om , at betnkningen vedtages .
<P>
<P>
( Fornyet udvalgsbehandling forkastedes )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0230 / 2000 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning ( 8276 / 2 / 2000 - C5-0328 / 2000 - 1999 / 0200 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af de flles principper i Det Europiske National- og Regionalregnskabssystem i Det Europiske Fllesskab ( ENS 95 ) for s vidt angr skatter og bidrag til sociale ordninger og om ndring af Rdets forordning 2223 / 96 ( Ordfrer : Knrr Borrs )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0232 / 2000 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 6658 / 1 / 2000 - C5-0271 / 2000 - 1997 / 0358 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om ndring af beslutning nr . 1692 / 96 / EF for s vidt angr shavne , flod- og kanalhavne samt projekt nr .
8 i bilag III ( Ordfrer : Piecyk )
<SPEAKER ID=52 NAME="Vitorino">
I gr aftes fortalte min kollega , hr . Solbes , Parlamentet , at Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 4 , 6 , 7 , 13 og 14 .
Kommissionen kan delvis acceptere ndringsforslag 5 , 8 og 9 .
ndringsforslag 10 , 11 og 15 er principielt acceptable .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 12 .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0231 / 2000 ) af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 96 / 53 / EF om faststtelse af de strste tilladte dimensioner i national og international trafik og strste tilladte vgt i international trafik for visse vejkretjer i brug i Fllesskabet ( KOM ( 2000 ) 137 - C5-0164 / 2000 - 2000 / 0060 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0235 / 2000 ) af Skinner for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse " Risikovillig kapital " : Gennemfrelse af handlingsplanen - Forslag til at komme videre ( KOM ( 1999 ) 493 - C5-0320 / 1999 - 1999 / 2208 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0767 / 2000 ) af Napolitano for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Den Europiske Unions charter om de grundlggende rettigheder
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="IT" NAME="Napolitano">
Hr. formand , jeg vil gerne indgive et mundtligt kompromisndringsforslag , som er fremsat af fru Bers og hr . Mndez de Vigo , og som skal erstatte ndringsforslag 3 og 2 .
Det har flgende ordlyd : " foreslr i overensstemmelse med den holdning , som Parlamentet gav udtryk for , da Forsamlingen indledte sit arbejde , at Det Europiske Rd p sit mde i Biarritz anmoder regeringskonferencen om at behandle den af Forsamlingen vedtagne tekst samt overveje , hvordan chartret kan indfjes i traktaten , sledes at der kan trffes afgrelse herom p Det Europiske Rds mde i Nice . "
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>

<P>
Henstillinger af Bodrato ( A5-0263 / 2000 og A5-0262 / 2000 )
<SPEAKER ID=54 NAME="Martin, David W">
Forslaget til forordning fra De Forenede Nationers konomiske Kommission ( FN / ECE ) om godkendelse af lygter p motorkretjer og andet srligt udstyr har kun betydning , fordi Parlamentet deltager i udarbejdelsen af Fllesskabets lovgivning om harmonisering af normer for motorkretjer i hele Europa .
Disse normer bliver formuleret p basis af den reviderede overenskomst under FN / ECE , som Fllesskabet i marts 1988 blev kontraherende part i .
<P>
Flgelig skal forslag forelgges for Parlamentet efter proceduren med samstemmende udtalelse , hvilket betyder , at Parlamentet ikke lngere kan stille ndringsforslag , i modstning til tidligere , hvor direktiver p dette omrde blev vedtaget som lovgivning om det flles marked under proceduren med flles beslutningstagning p basis af artikel 100a i traktaten .
<P>
Men reduktionen af Parlamentets indflydelse er acceptabel i betragtning af , at de pgldende sprgsml er yderst tekniske , og at Kommissionen via sine kompetente stende udvalg bestrber sig p i god tid at informere Parlamentet om planer for formulering af nye forordninger .
<P>
Jeg vil stemme for vedtagelse af forslaget til forordning .
<P>
Betnkning af Quisthoudt-Rowohl ( A5-0048 / 1999 / REV 1 )
<SPEAKER ID=55 NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
- ( EN ) Teknisk samarbejde med Rusland , mens det tjetjenske folk lider under folkedrab , er skammeligt for Den Europiske Union p et tidspunkt , hvor Parlamentet har tilsluttet sig den endelige version af chartret om grundlggende rettigheder .
<P>
Hvordan kan vi ignorere , hvad der sker i Tjetjenien efter den enstemmige reaktion mod drabet p palstinensere ?
<P>
Er det ikke et eksempel p dobbeltmoral ?
<SPEAKER ID=56 NAME="Posselt">
Jeg har stemt imod denne betnkning .
Ikke fordi jeg er imod videnskabeligt samarbejde , men p grund af begrundelsen .
Putin kan takke den blodige tilintetgrelseskrig mod det tjetjenske folk for sin valgsejr .
Han fortstter i jeblikket dette folkemord og forsger desuden helt at afskaffe pressefrihed og retsstatsprincippet , som i forvejen nsten ikke eksisterer i Rusland .
<SPEAKER ID=57 NAME="Speroni">
Jeg undlod at stemme om forslaget til afgrelse om aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og Den Russiske Fderation , da man har udeladt et yderst vigtigt omrde som samarbejdet om fjernelsen af personelminer og omstillingen af de virksomheder , der producerer dem .
Dette er et srligt vigtigt emne , ogs p grund af de tidligere forbindelser mellem russiske og italienske virksomheder , f.eks. den virksomhed , der ledes af den tidligere senator Claudio Regis , som er en kendt producent af sdanne kriminelle redskaber .
I en ordentlig og fuldstndig aftale burde der ogs have vret en henvisning til dette omrde .
Da dette ikke er tilfldet , undlod jeg at stemme .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0230 / 2000 )
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
. ( FR ) Nationalregnskabet er en magisk strrelse .
Ved hjlp af nogle f aggregerede strrelser - BNP , BNI , forbrug , indkomster , kapitaldannelse mv. tegnes der et billede af et lands konomi . Nationalregnskabet gr det muligt at beregne skattetrykket , det offentlige budgetunderskud eller den offentlige gld .
<P>
Der er sledes tale om et centralt redskab til styring af den konomiske politik , finans- og skattepolitikken .
Nationalregnskabet danner grundlag for de definerede konvergenskriterier , og ikke mindst danner det grundlag for beregningen af Flleskabernes indtgter , dels moms og dels den fjerde indtgtskilde , som er beregnet p grundlag af BNI .
<P>
Det forudstter imidlertid , at principperne for opgrelsen af nationalregnskabet , bde hvad angr de registrerede aktiviteter , og hvad angr de omhandlede sektorer , er identiske fra land til land .
I modsat fald er enhver sammenligning selvsagt umulig .
<P>
Der er sledes behov for flles principper for medlemsstaternes registrering af skatter og bidrag til sociale ordninger , hvilket ogs er formlet med den forordning , Europa-Parlamentet i dag har behandlet .
<P>
Forordningen sikrer , at Det Europiske Nationalregnskabssystem beror p homogene principper .
Det Europiske Nationalregnskabssystem blev etableret i 1970 og er senest ndret i 1995 .
<P>
Der kan peges p en rkke problemer .
Skal man eksempelvis ved opgrelsen af indtgter tage udgangspunkt i den aktivitet , som udlser krav om skattebetaling , eller i de faktisk indgede indtgter ?
Det kan nvnes , at opgrelserne af skatteindtgterne i Frankrig i Generaldirektoratet for offentligt regnskabsvsen og i nationalregnskabet ikke er identiske .
Hvor meget mere m man s ikke forvente , at der er forskelle landene imellem .
Ikke mindst nr man ved , at landene har en interesse i at " snyde p vgten " ved at undervurdere beregningsgrundlaget for moms eller for Fllesskabernes fjerde indtgtskilde .
<P>
Revisionsretten anfrer i vrigt i sine beretninger som et tilbagevendende problem , at der foregr en sdan undervurdering , og det fra Grkenland til Portugal .
<P>
I forbindelse med den aktuelle debat om ndring af forordningen fra 1996 foreslr Kommissionen , at skatter og bidrag til sociale ordninger registreres p grundlag af de faktiske indtgter og ikke p grundlag af de indtgtsrettigheder , der flger af en given aktivitet .
<P>
Kommissionen foreslr endvidere , at der anvendes en justeringskoefficient for " uerholdelige fordringer " for at undg en undervurdering af det offentlige budgetunderskud med tanke p konvergenskriterierne .
<P>
Det kan forekomme at vre rent tekniske sprgsml , men de politiske konsekvenser heraf er betydelige .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0232 / 2000 )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , fr jeg rejste til Strasbourg i denne mdeperiode , bad en pensionist fra Cremona - som er en by p Posletten , der ligger tt ved floden Po - mig om at fortlle ham , hvornr man endelig vil kunne sejle p Po .
<P>
Netop for at forsge at opfylde denne pensionists forventninger - han hedder Giuseppe Italia , bor i Cremona og ville gerne kunne sejle p Po - stemte jeg for Piecyks betnkning om en forbedring og udvikling af shavne , flod- og kanalhavne samt intermodale knudepunkter .
<P>
Det er efter min mening meget vigtigt , at vi beslutter os for at gre brug af flod- og kanalsejlads , som ville gre den tunge trafik p vejene og motorvejene meget , meget mindre intens og skadelig .
<P>
Betnkning af Hatzidakis ( A5-0231 / 2000 )
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ikke alene for denne betnkning p grund af hr .
Hatzidakis ' betydelige evner som formand for udvalget og kender af EU ' s transportlovgivning , men ogs fordi jeg som reprsentant for Pensionistpartiet i Italien har den glde at konstatere , at man ved at give frdselstilladelse i Europa til 15 meter lange busser , hvor der er plads til 67 passagerer i stedet for 50 , vil mindske rejseomkostningerne for de ldre , der rejser med bus , ikke bare for at tage til Strasbourg , men ogs for at rejse rundt i hele EU . De praktiserer sledes den ldreturisme , som vi allerede fremmer , men som vi skal fremme i endnu hjere grad .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
. ( FR ) Vi kunne fuldt ud tilslutte os nsket om at harmonisere de nationale lovgivninger om de lovpligtige grnser for den strst tilladte lngde af kretjer til passagerbefordring .
Det er imidlertid ikke hensynet til de rejsendes sikkerhed eller nsket om en rationel transportstruktur , der begrunder de foreslede forholdsregler , men derimod " kommercielle rsager " , med andre ord hensynet til transportvirksomhedernes indtjening .
Som udgangspunkt for harmoniseringen p europisk plan anvendes sledes den strste af de i dag tilladte lngder i henhold til medlemsstaternes lovgivning .
<P>
EU ' s institutioner bidrager sammen med nationalstaterne til at begunstige vejtransporten frem for jernbanetransporten . Denne fortrinsstilling er imidlertid skadelig i kologisk henseende og socialt uansvarlig .
Tilstrbte man en politik , som sikrede et rationelt , effektivt og sikkert transportsystem , ville man prioritere anderledes . Man mtte i s fald begunstige investeringer i en europisk offentlig jernbanetjeneste i stedet for blot at sikre ensartede konkurrencevilkr for transportvirksomhederne , hvis primre interesse er get privat indtjening .
<P>
Vi har flgelig ikke kunnet stemme for denne betnkning .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
. ( FR ) Den foreliggende betnkning omhandler et forslag til ndring af direktiv 96 / 53 / EF med henblik p at tillade brug af busser af 15 meters lngde i Den Europiske Union .
Jeg hilser forslaget velkommen .
I den nuvrende situation varierer de lovpligtige grnser for den strst tilladte lngde af kretjer til passagerbefordring vsentligt medlemsstaterne imellem . I syv lande ( Det Forenede Kongerige , Irland , Frankrig , Spanien , Italien , Portugal og Grkenland ) er grnsen 12 meter .
I et land ( Danmark ) er den 13,7 meter .
I to andre lande ( Sverige og Finland ) er grnsen 14,5 meter , og endelig er den i fem lande fastsat til 15 meter ( Luxembourg , Nederlandene og strig : begrnset brug , og Belgien og Tyskland : ubegrnset brug ) .
<P>
Denne lovpligtige grnse er ikke udtrykkeligt blevet harmoniseret p europisk niveau , eftersom den ikke er omfattet af direktiv 96 / 53 / EF .
Hidtil har kun busser p op til 12 meter haft fri adgang til hele EU ' s omrde .
Efter anmodning fra Rdet har Kommissionen udarbejdet et forslag om at indfje kretjer til passagerbefordring i direktiv 96 / 53 / EF , ikke alene for at harmonisere lngden af stive busser , men ogs for at afklare situationen vedrrende aftageligt udstyr p busser og phngsvogne .
<P>
Selv i lande , hvor busser p 15 meter officielt ikke er tilladt , forekommer det ikke i praksis , at de ngtes adgang eller tilbagevises ved grnsen .
I denne henseende kan forslaget siges at stadfste en eksisterende situation .
<P>
Der er kommercielle rsager til at gre busser lngere . Der er plads til ca .
67 passagerer i en bus p 15 meter , hvilket er 16 passagerer mere end i en bus p 12 meter .
Det er klart , at visse operatrer af konkurrencemssige hensyn tilskyndes til at kre med lngere busser .
Imidlertid skal det bemrkes , at antallet af pladser ogs kan ges ved at kre med dobbeltdkkerbusser .
<P>
Samtidig indebrer anvendelsen af busser med strre dimensioner , at antallet af busser p vejene kan reduceres , hvilket vil vre en fordel set fra et miljmssigt synspunkt .
<P>
Forslaget faststter udsvingsgrnser , som finder anvendelse p alle busser , og som tager sigte p at beskytte svage trafikanter og i videst mulige omfang undg problemer i forhold til de eksisterende infrastrukturer .
<P>
Det vil selvsagt krve tid at gennemfre de omtalte tilpasninger .
Det er derfor efter min opfattelse rimeligt at faststte overgangsperioder , som gr det muligt for medlemsstaterne at gennemfre den forndne tilpasning af produktionsapparatet og bringe dette i overensstemmelse med de nye kriterier , uden at dette giver anledning til konkurrenceforvridning .
<P>
Jeg har stemt for forslaget , som forsger at forene hensynet til miljet , gennemfrelsen af det indre marked og hensynet til producenterne , som plgges nye forpligtelser .
<SPEAKER ID=63 NAME="Koch">
Parlamentets afstemningsresultat gr det umuligt at n mlet for direktivet , som alle talere og Kommissionen har erkendt og argumenteret for .
<P>
Med afvisningen af ndringsforslag 3 regulerer direktivet ganske vist de maksimalt tilladte lngder , men det undlader at harmonisere de maksimalt tilladte bredder og hjder for aftageligt udstyr som f.eks. skibokse .
<P>
Langt mere afgrende er det imidlertid , at prvebestemmelserne for kreegenskaber ved krsel i kurver ikke tilpasses til den gldende udgave af ECE ' s regulativ nr . 36.03 , som siden 1996 har vist sin duelighed i praksis .
Man tager i stedet udgangspunkt i direktiv 97 / 27 / EF , som er baseret p en forldet udgave af ECE ' s regulativ nr . 36.03 , og som er under revidering i Kommissionen .
Det er ensbetydende med , at man undlader at foretage en tilpasning til det videnskabelige og tekniske fremskridt , og det betyder , at man skal anvende en gammel prvemetode , som ikke duer i praksis .
Det vil ikke give mulighed for at tillade de stive 15 meterbusser !
<P>
I hbet om en snarlig tilpasning af direktiv 96 / 53 / EF til det ndrede direktiv 97 / 27 / EF ( hvis det da er blevet ajourfrt ) har jeg stemt for betnkningen .
<P>
Jeg er rystet over udtalelsen fra Kommissionens reprsentant i tilknytning til debatten , om at han bortset fra et enkelt ville afvise alle andre ndringsforslag .
Den viser mig , hvor overfldigt det er med en debat , hvis Kommissionen ikke er villig til eller i stand til at genoverveje sagen eller reagere .
<SPEAKER ID=64 NAME="Meijer">
To busser eller en ledbus er dyrere end en lang , stiv bus .
Jeg har set , at der krer sdanne busser i den finske by Tampere .
Vejene der er brede og helt lige .
I byomrder med begrnset biltrafik og p snoede landeveje kan de vre til fare for cyklister og fodgngere i nrheden .
Uden en obligatorisk ekstra bagaksel kan de desuden delgge veje med bldt underlag ssom i moseomrder i Nederlandene .
Det kan alts i enhver henseende forsvares , at en rkke medlemsstater i EU kun tillader busser indtil 12 meter .
Hvis disse lande tvinges til at tillade busser p 15 meter , m de overalt i deres land opstille ekstra forbudstavler .
S har sdanne busser ganske vist adgang til landet , men i praksis kan de ikke n ret mange byer .
Iflge tilhngerne er sdanne busser ikke blot billigere og kan anvendes internationalt , men de er ogs mere miljvenlige , fordi de bruger mindre brndstof pr. passager .
Det var for min gruppe en grund til i begyndelsen ikke at modstte sig dem i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
I sidste instans viser det sig alligevel , at det frst og fremmest drejer sig om udgiftsbesparelser p bekostning af sikkerheden .
Det er for mig en grund til at afvise strstedelen af forslagene .
<P>
Betnkning af Skinner ( A5-0235 / 2000 )
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg tror frst og fremmest , det drejer sig om - og det kom ogs tydeligt frem i afstemningsresultatet - at en skattemssig anerkendelse af tab er en grundlggende forudstning isr for de sm virksomheder , for de risikerer rigtig meget privat kapital .
Netop det at risikere egenkapital er en meget risikobetonet aktivitet .
Derfor ville fremfring og modregning af tab vre af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som jeg sagde under forhandlingen fr afstemningen , stemte jeg for Skinners betnkning , da jeg anser risikovillig kapital for at vre vigtig .
Jeg ville dog gerne kalde den " forhbningskapital " , for det er efter min mening ikke s rart at kalde et finansielt initiativ , som skal forbedre de ldres og pensionisternes skbne ved at give dem en mere sikker pension , for risikovillig kapital .
Lad os i stedet kalde den forhbningskapital , sdan som jeg foreslog fru Kauppi , der erklrede sig enig i dette forslag .
Jeg hber , at man i fremtiden ogs vil ndre navnet p dette finansielle initiativ , hvor der investeres i pensionsfonde til gavn for de ldre , men ogs for de sm og mellemstore virksomheder .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Jeg glder mig over denne udmrkede betnkning af min kollega , hr . Skinner .
<P>
I Lissabon udtalte det ekstraordinre Europiske Rd , at effektive markeder for risikovillig kapital spiller " en stor rolle i forbindelse med innovative hjvkst-SMV og skabelsen af nye , varige arbejdspladser " .
Stats- og regeringscheferne enedes derfor om et antal foranstaltninger til fremme af fremskaffelse af risikovillig kapital i Den Europiske Union med deadline for gennemfrelse af handlingsplanen om risikovillig kapital i 2003 .
<P>
Kommissionens meddelelse er et udtryk for erkendelse af , at der m trffes konkrete foranstaltninger for at skabe virkelige europiske og strkt likvide risikovillige kapitalmarkeder i EU .
<P>
Betnkningen sttter Rdets og Kommissionens holdning og understreger , at der er behov for at f indfrt et antal kontrolforanstaltninger , nemlig for pensioner , grnseoverskridende prospekter og et fllesskabspatent .
Han opfordrer ogs til benchmarking og til udbredelse af best practice i hele EU .
<SPEAKER ID=68 NAME="Meijer">
Dette forslag er baseret p , at konomisk vkst er vigtigere end alle menneskers ligevrdighed .
Amerika nvnes som eksempel , med en lovsang om risikovillig kapital og fortjenester .
Det stter sin lid til de multinationale selskabers eksempel p bioteknologi- og sundhedsomrdet .
Nr man vlger direkte offentlig sttte ved tilvejebringelsen af risikovillig startkapital til innovative virksomheder , frer det til , at denne sttte skal betales af skatteyderne og pensionsprmieyderne .
Dette forslag betragter frst og fremmest selvstndige erhvervsdrivende som velgrere , som har samfundets velfrd som helhed i tankerne og skal belnnes herfor .
I virkeligheden ligner de ofte mere hasardspillere , som hber at kunne hente en gevinst .
Derfor er det nrliggende , at de ogs selv brer den selvstndige erhvervsdrivendes risiko i stedet for at vlte en del af denne over p samfundet .
Min gruppeflle Armonia Bordes sagde i gr knivskarpt , at kun et mindretal har interesse i at bruge samfundets penge og pensionsprmier p erhvervslivets risici .
De , som frst og fremmest rammes af det , er folk med de laveste indkomster .
For mig er det en grund til ikke at g med til det .
<P>
Beslutningsforslag " Charter om de grundlggende rettigheder " ( B5-0767 / 2000 )
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Hr. formand , p min gruppes vegne vil jeg gerne sige , at gennemfrelsen af et nyt EU-charter om grundlggende rettigheder med sikkerhed vil hve menneskerettighedernes synlighed og status i hele Den Europiske Union .
Det hedder i artikel 6 i Amsterdam-traktaten , at der inden for Unionen eksisterer grundlggende rettigheder , og at disse m respekteres .
Borgere fra ansgerlandene i Central- og steuropa kan ogs f inspiration fra et sdant charter .
<P>
Men vi br erindre , at Den Europiske Menneskerettighedskonvention , som alle medlemsstaterne har underskrevet og vedtaget i deres nationale lovgivning , nu har virket i nsten 50 r og virker sammen med FN ' s menneskerettighedserklring .
Den Europiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg trffer afgrelser om mulige overtrdelser af menneskerettighederne i de lande , der har skrevet under .
Den Europiske Menneskerettighedskonvention har fet succes .
Borgere fra medlemsstaterne under Den Europiske Menneskerettighedskonvention har tillid til denne konvention og den retspraksis , der er blevet bygget op omkring den .
<P>
Vores vsentligste bekymring med hensyn til chartret om grundlggende rettigheder er , at det ikke m stride mod Den Europiske Konvention .
Det ville i sig selv fre til strre retsusikkerhed , hvilket ville vre yderst uheldigt .
Skillelinjerne m trkkes mellem Den Europiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg og Domstolen i Luxembourg .
<P>
Det vanskeligste problem , som dette nye charter str over for , er ikke det faktiske indhold , men om det har juridisk status .
Et bindende og altomfattende charter med rettigheder , som er fuldt ud retsgyldige , kunne fre til vanskeligheder p et senere stadium .
I Irland vil det i hvert fald vre ndvendigt med ndringer af forfatningen , hvis elementer i udkastet til charter skulle have retsgyldighed .
Der kan ogs blive behov for folkeafstemninger i andre medlemsstater .
Det kunne fre til yderligere usikkerhed og fiasko i forbindelse med medlemsstaternes ratificering .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Vi har ikke stemt for dette beslutningsforslag , idet vi ikke nsker at blive slet i hartkorn med den yderste hjreflj , som modstter sig , at visse grundlggende rettigheder stadfstes eller skal kunne pberbes over for medlemsstaterne . Vi har imidlertid ikke hermed sagt god for chartret som sdan .
Chartret er efter vores opfattelse ikke tilstrkkelig prcist , nr det glder helt grundlggende rettigheder , som vedrrer strstedelen af befolkningen . Eksempelvis retten til arbejde , retten til passende ln eller retten til en bolig .
Chartret er heller ikke tilstrkkelig prcist , nr det glder social sikring eller tredjelandsstatsborgeres ret til frit at frdes og opholde sig inden for Den Europiske Union . Til gengld er chartret srdeles prcist , nr det glder sprgsml som ejendomsret og erhvervsfrihed , som primrt vedrrer et kapitalbesiddende mindretal .
De sikres retten til at bruge og misbruge disse besiddelser .
<P>
Anerkendelsen af de grundlggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder antager form af en principerklring , som imidlertid ikke er juridisk bindende , og som alts ikke er bindende for medlemsstaterne .
I andre sammenhnge er EU ' s institutioner ellers udmrket i stand til at trffende bindende afgrelser . Eksempelvis nr det besluttes at tillade natarbejde for kvinder , uanset at disse afgrelser er skadelige eller indebrer undige gener .
Det samme er ikke tilfldet , nr det glder grundlggende rettigheder ssom arbejdstagernes strejkeret eller organisationsfrihed .
Chartret betegner sledes primrt en cementering af eksisterende praksis i medlemsstaterne - herunder fremskridtsfjendtlig praksis - mens det kun i ringe omfang betegner et fremskridt .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="EN" NAME="Martin, David W">
Hr. formand , ogs jeg glder mig over dette charter , srlig de forbedringer , der er gjort hen imod slutningen ved at tilfje sociale rettigheder og ldres rettigheder til chartret .
Det er vigtigt , at chartret henvender sig til tre forskellige grupper .
<P>
For det frste henvender det sig til vores borgere og fortller dem , at dette ikke bare er et Europa , som gr ting ved dem , men at det gr ting for dem og respekterer deres rettigheder , nr det udfrer sine aktiviteter .
For det andet sender det et budskab til ansgerlandene om , at de skal tilslutte sig et Fllesskab med vrdier .
Det er et vigtigt budskab i betragtning af historien i nogle af de lande , der gerne vil slutte sig til os .
For det tredje sender vi et budskab til Den Europiske Unions institutioner om , at de , nr de udfrer deres nuvrende funktioner , der ikke vil ndre sig som flge af dette charter , har en lang rkke forpligtelser at tage hensyn til .
Det gr det klart , hvilke forpligtelser de m respektere under udvelsen af deres nuvrende befjelser .
<P>
Jeg hber , at stats- og regeringsoverhovederne p mdet i Biarritz vil tage dette alvorligt og overveje at udarbejde et bindende dokument , men hvis ikke , at de s i det mindste i Nice vil sikre , at det bliver en erklring , som bliver vedfjet traktaten om Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har stemt for dette charter , ikke mindst p grund af den indflydelse , som vores kollega Ingo Friedrich og professor Herzog har haft p indholdet af chartret .
Jeg takker dem begge for deres storartede indsats .
Der er naturligvis noget , man m kritisere .
I pramblen mangler henvisningen til Gud , en klar definition af gteskab og familie , en afvisning af alle former for kloning af mennesker , hjemegnsrettigheder og folkegruppers rettigheder .
Men man m sige , at chartret er et skridt i den rigtige retning .
Disse kolleger , som jeg nvnte fr , og andre har ydet et fremragende stykke arbejde .
Derfor vores ja med hbet om , at dette kun er et frste skridt , og at der kan opns forbedringer i de kommende r .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , jeg stemte hverken for eller imod beslutningsforslaget om Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder , idet jeg stadig finder det foreliggende udkast hjst utilfredsstillende , om end der er sket forbedringer undervejs .
Jeg finder det isr beklageligt , at der lgges langt mindre vgt p sociale rettigheder end p konomiske rettigheder .
Chartret som helhed er efter min opfattelse ikke tilfredsstillende , og jeg er derfor ogs modstander af , at det indskrives i traktaterne .
Et utilfredsstillende charter br selvsagt ikke forlenes med hjere status .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , nu har vi endelig fet et charter om EU-borgernes grundlggende rettigheder , hvor en hel artikel er tilegnet de ldre , nemlig artikel 25 .
Hvis dette charter bliver indskrevet i Nice-traktaten - sdan som jeg hber - vil de ldre endelig blive beskyttet af et forfatningscharter om grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg ved , at mange af reprsentanterne for det udvalg , der har udarbejdet chartret , har bidraget til dette resultat .
Jeg vil gerne rette en srlig tak til fru van den Burg , som er hollnder og socialdemokrat , og som var en af dem , der gjorde en srlig indsats for artikel 25 .
Jeg vil altid bifalde og godkende en sttte til de ldre og pensionisterne , uanset hvilken side sttten kommer fra .
<SPEAKER ID=75 NAME="Andersson, Blak, Frm, Hedkvist Petersen, Hulthn, Karlsson, Theorin og Thorning-Schmidt">
. De svenske og danske socialdemokrater har i dag stemt mod opfordringen til Det Europiske Rd om p sit mde i Nice i december at lade chartret om de grundlggende rettigheder indg i traktaten .
Vi har ved tidligere afstemninger tilkendegivet , at vi ikke nsker dette . Frst og fremmest fordi vi ikke nsker flere emner p dagsordenen p topmdet i Nice , end det er muligt at afslutte for at gre Unionen klar til udvidelsen .
<P>
Vi konstaterer med tilfredshed , at det er lykkedes konventet at fremkomme med et udkast til charter .
De grundlggende menneskerettigheder er et af de fundamenter , som EU hviler p .
Det er derfor ogs helt afgrende , at der er en dialog med Europas befolkning om disse grundlggende sprgsml .
Vi mener , at chartret som et politisk dokument er et godt udgangspunkt for denne helt ndvendige dialog , som skal tage sin begyndelse nu .
Vi mener dog ikke , at denne kan afsluttes allerede i Nice om mindre end 3 mneder , hvorfor vi allerede af den grund ikke kan stemme for , at chartret skal optages i traktaten p topmdet i Nice .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Nppe har forsamlingen , som Det Europiske Rd i Kln gav mandat til at udarbejde et udkast til et charter om grundlggende rettigheder , afsluttet sit arbejde , fr fderalisterne , ogs blandt Europa-Parlamentets medlemmer , alle stemmer i med lovord om resultatet .
Efter deres opfattelse er det foreliggende dokument , hvad angr indholdssiden , et afgrende fremskridt , nr det det glder beskyttelsen af borgernes rettigheder i EU . Det br derfor ogs behandles i forbindelse med regeringskonferencen , og Det Europiske Rd br under mdet i Nice trffe afgrelse om dets indarbejdelse i traktaterne .
<P>
Ogs nr det glder formen , priser de selvsamme medlemmer den anvendte arbejdsmetode i forsamlingen til udarbejdelse af chartret .
Forsamlingen var som bekendt sammensat af reprsentanter for Europa-Parlamentet , for de nationale regeringer , for de nationale parlamenter og for Kommissionen . Begejstringen for denne model er s stor , at man endog foreslr , at den viderefres efter Nice med henblik p udarbejdelse af en fremtidig europisk forfatning .
<P>
Som medlem af Europa-Parlamentets delegation til omhandlede forsamling og efter i otte mneder sammen med mine kolleger at have arbejdet med dette charter m jeg sige , at chartret om grundlggende rettigheder kunne have reprsenteret en reel mervrdi for EU . Under de nuvrende omstndigheder kan man imidlertid ikke vre tilfreds hverken med chartrets indhold eller med den arbejdsmetode , der har vret anvendt i forbindelse med udarbejdelsen af chartret .
<P>
Som anfrt i det forslag , jeg straks ved arbejdets pbegyndelse indgav til forsamlingens prsidium , nyder personlige rettigheder allerede god beskyttelse i Europa dels i kraft af de nationale retssystemer dels ved den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder , som ligger i forlngelse heraf .
Vi har ikke behov for endnu et instrument , som primrt har til forml at styrke EU-institutionernes overnationale befjelser .
Vi kunne til gengld godt have behov for et charter om nationernes rettigheder , som erindrede om , at borgerne frst og fremmest fler engagement i forbindelse med de politiske krav , der kommer til udtryk p nationalt plan , og et charter som fastslog , at EU er en sammenslutning af nationer .
En sdan tekst ville vre formlstjenlig ikke blot for at rehabilitere demokratiet i ordets sande betydning , men ogs for at forberede institutionerne til det fremtidige udvidede EU .
Det er dog langtfra denne vej , forsamlingen til udarbejdelse af chartret er slet ind p .
<P>
Projektet har fra frste frd vret kendetegnet ved et modstningsforhold , som har bestet under hele arbejdsforlbet .
P den ene side anfres det udtrykkeligt , at bestemmelserne i chartret " er rettet til Unionens institutioner og organer " , men p den anden side omhandler adskillige artikler omrder , som klart henhrer under medlemsstaternes kompetence .
Det faktiske anvendelsesomrde er sledes ikke i overensstemmelse med de erklrede hensigter , hvilket bidrager til at skabe en uheldig uklarhed om chartrets art .
<P>
Teksten kan umiddelbart forekomme meget uskadelig , eftersom der i alt vsentligt er tale om gentagelse af eksisterende rettigheder . Forestillede man sig imidlertid , at chartret blev indskrevet i traktaterne og fik bindende virkning , som Europa-Parlamentet nsker , ville det uvilkrligt p lngere sigt medfre en ensretning af national ret ; det ville give EF-Domstolen uforholdsmssigt store befjelser ; det ville fremme get centralisering omkring EU ' s institutioner ; det ville indskrnke det enkelte folks selvstndige beslutningsmyndighed .
Det ville sledes resultere i et ensrettet Europa . Uanset at langt de fleste politisk ansvarlige er erklrede modstandere af en sdan udvikling .
<P>
Selv ikke hvis vi antager , at det foreliggende udkast udelukkende resulterer i en politisk erklring , finder vi det acceptabelt i dets nuvrende form .
Det er efter vores opfattelse uantageligt , at en politisk erklring p europisk niveau ikke henviser til , at de nationale demokratier spiller en afgrende rolle , ikke henviser til de rettigheder , der flger heraf , og de konsekvenser , dette har for EU ' s institutioner .
<P>
Projektet kan sledes anfgtes .
Det hlder bevidst i fderalistisk retning . Ydermere er chartret et resultat af en uheldig arbejdsmetode , som har skabt uklarhed p alle niveauer .
<P>
Forsamlingen til udarbejdelse af chartret var s afgjort sammensat p utraditionel vis , men i retlig henseende var der udelukkende tale om en arbejdsgruppe under Rdet .
Fra frste frd betegnede denne gruppe sig imidlertid som " forsamlingen " , alle mine protester til trods . Efterflgende optrdte forsamlingen da ogs konsekvent , som var den en uafhngig instans , overordnet de institutioner , der havde udnvnt den , og sgar overordnet nationerne .
Forsamlingens arbejdsmetode var en skaldt konsensusmetode , hvilket betd , at der aldrig var afstemninger - end ikke af vejledende art - at man aldrig vidste , hvem der reelt var for eller imod denne eller hin bestemmelse , og at man ikke var klar over , hvem der egentlig havde besluttet at fastholde , fjerne eller ndre en given bestemmelse .
Hringer blev gennemfrt vilkrligt , afhngig af de ansgerlande , der meldte sig ( eller som blev anmodet om at melde sig ?
) , og man kan umuligt hvde , at de gav et retvisende og sandfrdigt billede af de berrte samfund og medlemsstater .
<P>
Forsamlingen m betegnes som et uklart system , som har skabt uansvarlighed og er lidet befordrende for et velfungerende demokrati .
Vedtagelsen af det udkast til chartret , som skal tilstilles Rdet , fandt sted den 2. oktober og var i sig selv et vidnesbyrd om uklarhed , eftersom der tilsyneladende er medlemmer , som har sagt ja under forudstning af , at der var tale om en politisk erklring , mens andre har sagt ja under forudstning af , at der var tale om en juridisk bindende tekst . Man kneb sig imidlertid uden om denne afgrende uoverensstemmelse , ligesom man i vrigt kneb sig uden om modstanderne af udkastet , som jeg tilhrte .
<P>
Fderalisterne har vidst at udnytte denne uklarhed , og det er derfor heller ikke overraskende , at Europa-Parlamentet nu udtrykker nske om , at der efter mdet i Nice nedsttes en tilsvarende forsamling , som skal udarbejde en europisk forfatning .
Vi er i min gruppe modstandere af en europisk forfatning , som vil have til forml at ophve den nationale suvernitet . Vi er ogs modstandere af , at man - uanset om det glder dette eller et andet emne - endnu en gang anvender et system , som i den grad er kendetegnet ved mangel p ordnede forhold .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
. ( FR ) Forsamlingen til udarbejdelse af Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder afsluttede sit arbejde i gr i Bruxelles efter et hjtideligt mde , hvor samtlige delegationer ( Europa-Parlamentet , Kommissionen , de nationale parlamenter og regeringsreprsentanter ) tilkendegav deres godkendelse af udkastet .
Formanden Roman Herzog kunne dermed officielt overgive udkastet til det franske formandskab med henblik p fremlggelse under mdet i Biarritz .
Europa-Parlamentet vil senere afgive udtalelse om den foreliggende tekst i form af en samstemmende udtalelse .
<P>
To mundtlige foresprgsler fra formanden for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , hr . Napolitano , giver os i dag lejlighed til at drfte chartrets juridiske status og til at fastsl , at vi nsker , chartret skal have bindende virkning , samt at det indskrives i en traktat .
<P>
Europa-Parlamentet har tidligere givet udtryk for dette nske , nemlig i forbindelse med vedtagelsen af det seneste beslutningsforslag om dette emne den 16. marts 2000 .
Vi er klar over , at der er mange , som er forbeholdne i s henseende . Og vi er klar over , at der er en betydelig risiko for , at der vedtages et charter af rent konstaterende art .
For at undg at ende der - og sledes skuffe de helt legitime forventninger , EU ' s borgere knytter til dette arbejde - mtte vi sge et muligt alternativ .
Jeg har derfor stttet dette beslutningsforslag og har stttet det ndringsforslag , der er stillet af formanden for den franske delegation , Pervenche Bers , som anmoder om , at regeringskonferencen undersger alle muligheder for chartrets indarbejdelse i traktaten - som prambel , som protokol eller i form af en henvisning til chartret i traktatens artikel 6 , hvori det anfres , at Unionen bygger p principperne om frihed , demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet .
Sidstnvnte lsning bner mulighed for at sikre chartret bindende virkning , samtidig med at vi for nrvrende undgr debatten om , hvorvidt begrebet prambel implicerer en konstitutionel proces .
<P>
Der ville i givet fald vre tale om en midlertidig lsning , som bner mulighed for p sigt at vedtage et charter med bindende virkning .
<P>
Nr det glder indholdssiden , havde jeg s vist gerne set et mere vidtrkkende charter .
I vrigt har De Europiske Socialdemokraters Gruppe da hjembragt sejre , nr det glder flere ganske vsentlige forhold .
Jeg tnker eksempelvis p , at det er lykkedes at f inkluderet rettigheder som strejkeretten , retten til at arbejde , den underforstede henvisning til de europiske fagforeninger og retten til boligsttte .
Chartrets indhold br dog afgjort udbygges .
Derfor br vi ogs fortsat flge debatten helt frem til mdet i Nice .
Der er i denne sammenhng stillet et ndringsforslag , som tager sigte p at f prciseret , at kun forsamlingen til udarbejdelse af chartret har mandat til at varetage tekstens affattelse indtil dennes endelige vedtagelse ( hermed tages institutionernes eventuelle tillb til ndringsforslag i oplbet ) .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at chartret om grundlggende rettigheder skal ses som et centralt element i en ndvendig proces , som skal fre frem til en regulr forfatning for Den Europiske Union . Denne proces br efter min opfattelse prioriteres hjt i de kommende tre til fire r .
<SPEAKER ID=78 NAME="Ferber">
CSU ' s Europagruppe hilser det velkommen , at det foreliggende endelige forslag til chartret om grundlggende rettigheder sammenfatter og synliggr de rettigheder , som borgerne har i forhold til EU ' s organer og institutioner .
<P>
Chartret kan imidlertid kun indfjes i EU- eller fllesskabslovgivningen , hvis der frst foretages en klar beskrivelse og afgrnsning af EU ' s kompetence .
<P>
Chartret sigter mod en omfattende beskyttelse af grundlggende rettigheder og gr helt eller delvis ud over EU ' s kompetenceramme .
Vi afviser de grundlggende rettigheder , som er medtaget i chartret , og som kan bruges til at skabe beskyttelses- eller handlingsforpligtelser for EU uden tilsvarende kompetence .
<P>
CSU ' s Europagruppe gr ind for den horisontale bestemmelse , hvor det prciseres , at der ikke begrundes nogen nye kompetencer for Fllesskabet og for Unionen .
I nogle omrder i chartret kan der konstateres vsentlige mangler , som br fjernes , fr chartret proklameres :
<P>
 Chartret br ikke overlsses med detailbestemmelser . Disse br overlades til flgelovgivningen .
<P>
 Inden for de sociale rettigheder mangler der en klar linje for , hvornr der er tale om afvrgerettigheder eller om deltagelses- eller ejendomsrettigheder .
<P>
 Udtalelsen om eksistensbeskyttelse hrer under medlemsstaternes kompetence .
<P>
 Vi krver , at der medtages en ret til hjemstavn og beskyttelse mod fordrivelse .
<SPEAKER ID=79 NAME="Gahrton og Schrling">
- ( SV ) Vi mener , at EU burde tilslutte sig Den Europiske Menneskerettighedskonvention .
<P>
Naturligvis er det i orden , at EU ' s medlemslandes stats  og regeringschefer p topmdet i Nice kommer med en politisk erklring om menneskerettigheder .
<P>
Vi har afholdt os fra at stemme ved den afsluttende afstemning om beslutningsforslaget , eftersom det i punkt 1 forudsttes , at chartret bliver bindende .
<SPEAKER ID=80 NAME="Hager">
I modstning til flertallet i Europa-Parlamentet har jeg siden Helsinki forfgtet den mening , at regeringskonferencen ville have rigeligt at gre med at lse de bne sprgsml fra Amsterdam .
Udviklingen viser , at de mangfoldige nsker om udvidelse af dagsordenen for denne regeringskonference forbliver teatertorden .
Det er ikke en gang sikret , at man overhovedet vil kunne n frem til en lsning p de tre left overs plus problemet med det forstrkede samarbejde .
Derfor kan hbet om , at der kunne blive pustet liv i chartret om grundlggende rettigheder i Nice , ikke opfyldes .
En omstndighed , som vi i Det strigske Frihedsparti beklager dybt .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
. ( FR ) En forsamling sammensat af 62 reprsentanter for medlemsstaternes regeringer , for de nationale parlamenter og for Europa-Parlamentet har udarbejdet et charter om de grundlggende rettigheder for mere end 380 millioner europere .
<P>
Chartret falder klart i trd med Den Europiske Menneskerettighedskonvention , det falder klart i trd med nationale konventioner eller traktater .
Det falder i trd med det liberale Europa , som er under opbygning .
Nr det glder grundlggende sprgsml som kvinders rettigheder , indvandreres rettigheder , retten til uddannelse , retten til arbejde eller retten til en anstndig indkomst , er chartret ofte utilstrkkeligt og undertiden direkte bagstrberisk .
<P>
Sociale rettigheder er imidlertid grundlggende rettigheder , nr vi nsker , at EU skal overholde demokratiske og sociale rettigheder og frihedsrettigheder . Vi argumenterer derfor for et anderledes charter , som beskytter lnmodtagerne , kvinderne , indvandrerne , de udstdte og de nationale minoriteter .
Et sdant charter skal udarbejdes af en folkelig bevgelse , ikke af en udvalgt kreds .
<P>
Vi er af den opfattelse , at den konstitutionelle proces i EU fortjener en offentlig og demokratisk debat , og der kan sledes ikke vre tale om politisk integration uden sociale rettigheder og uden demokrati .
<P>
Jeg kan derfor ikke g ind for det foreliggende udkast til charter .
Jeg gr ind for et alternativt charter og vil deltage i de meningstilkendegivelser , der er planlagt i forbindelse med mdet i Biarritz den 13.-14. oktober og i Nice den 7. december 2000 .
<SPEAKER ID=82 NAME="Nobilia">
Vi er klar over , at Unionens institutionaliseringsproces ogs krver en beskrivelse af begrebet " EU-borgerskab " samt indfrelsen af nogle flles vrdier ssom frihed , administrerbarhed og stabilitet .
<P>
Og vi ville gerne tro p , at chartret om grundlggende rettigheder virkelig tager sigte p at styrke EU ' s kompetence og ikke medlemsstaternes , sdan som forsamlingen gjorde opmrksom p , da den indledte sit arbejde .
<P>
Men vi bliver i tvivl p grund af den kombinerede effekt , man ville opn ved at gre chartret bindende for EU-landene , sdan som Europa-Parlamentet bad om den 26. marts i r , samtidig med at dets indhold stadig er mangelfuldt og ikke srlig systematisk tilrettelagt , hvilket ogs fremgr af dets seneste udfrdigelse p trods af den udmrkede indsats , man har gjort .
Et ijnefaldende eksempel er arbejdsretten .
<P>
Endelig bliver vi yderligere i tvivl p grund af den mulige overlapning af retssystemer , der ville opst for de overstatslige domstole , nemlig De Europiske Fllesskabers Domstol og Menneskerettighedsdomstolen , selv om sidstnvnte domstol er en flge af en mangelfuld konvention om konomiske og sociale rettigheder .
<P>
Det ville sledes vre kedeligt , hvis en mlstning - som ganske vist er umiddelbar , men alligevel er vigtig ligesom den , vi drfter - p langt og mellemlangt sigt ikke kommer til at virke som en styrkelse og forgelse af de rettigheder , som medlemsstaternes forfatningschartre og praksis i dag garanterer fuldstndigt , men derimod som en risiko for , at rettighederne forringes .
<P>
Mens vi venter p en strre klarhed , undlader vi sledes at stemme .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
. ( FR ) Jeg har stemt imod en mulig indarbejdelse af den foreliggende udgave af chartret om grundlggende rettigheder i traktaterne .
Jeg s gerne en fastlsning af det foreliggende charter , for at arbejdet hermed kan fortsttes , sdan som en rkke ikke-statslige organisationer i flere medlemsstater har foreslet .
<P>
P en rkke punkter betegner chartret et tilbageskridt i forhold til de fremskridt , der er sket i Frankrig og i andre EU-lande angende rettigheder og friheder , og i forhold til en rkke internationale tekster .
Det kan ikke danne grundlag for en europisk forfatning .
Dels er der er rkke rettigheder , som ikke er omfattet af chartret , herunder de sociale rettigheder , dels betegner chartret et tilbageskridt , nr det glder indvandreres og arbejdstageres situation og placering , og det betegner generelt et tilbageskridt , nr det glder svel forfatningsmssige som private frihedsrettigheder .
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.20 og genoptaget kl .
15 ) <CHAPTER ID=4>
De tolv ansgerlandes fremskridt i retning mod tiltrdelse
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om betnkningerne fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om de 12 ansgerlandes fremskridt i retning mod tiltrdelse :
<P>
( A5-0250 / 2000 ) af Brok om Den Europiske Unions udvidelse ( KOM ( 1999 ) 500 - C5-0341 / 2000 - 2000 / 2171 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0238 / 2000 ) af Carlsson om Estland ( KOM ( 1999 ) 504 - C5-0027 / 2000 - 1997 / 2177 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0239 / 2000 ) af Schroedter om Letland ( KOM ( 1999 ) 506 - C5-0029 / 2000 - 1997 / 2176 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0240 / 2000 ) af Hoff om Litauen ( KOM ( 1999 ) 507 - C5-0030 / 2000 - 1997 / 2178 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0246 / 2000 ) af Gawronski om Polen ( KOM ( 1999 ) 509 - C5-0032 / 2000 - 1997 / 2184 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0245 / 2000 ) af Jrgen Schrder om Den Tjekkiske Republik ( KOM ( 1999 ) 503 - C5-0026 / 2000 - 1997 / 2180 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0244 / 2000 ) af Wiersma om Slovakiet ( KOM ( 1999 ) 511 - C5-0034 / 2000 - 1997 / 2173 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0248 / 2000 ) af Queir om Ungarn ( KOM ( 1999 ) 505 - C5-0028 / 2000 - 1997 / 2175 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0241 / 2000 ) af Van Orden om Bulgarien ( KOM ( 1999 ) 501 - C5-0024 / 2000 - 1997 / 2179 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0247 / 2000 ) af Nicholson of Winterbourne om Rumnien ( KOM ( 1999 ) 510 - C5-0033 / 2000 - 1997 / 2172 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0242 / 2000 ) af Martelli om Slovenien ( KOM ( 1999 ) 512 - C5-0035 / 2000 - 1997 / 2181 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0249 / 2000 ) af Poos om Cypern ( KOM ( 1999 ) 502 - C5-0025 / 2000 - 1997 / 2171 ( COS ) ) ;
<P>
( A5-0243 / 2000 ) af Stenzel om Malta ( KOM ( 1999 ) 508 - C5-0031 / 2000 - 1999 / 2029 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=86 NAME="Brok">
Hr. formand , jeg vil gre opmrksom p , at jeg ser debatten i formiddag i konteksten af Den Europiske Unions evne til reformer .
Jeg tror , at det efter kommissionsformand Prodis fremragende tale er blevet klart for os alle , at Den Europiske Unions evne til reformer og succes i Nice er vsentlige forudstninger for , at Den Europiske Union kan komme hurtigt fremad .
Jeg mener , at en rkke medlemsstater endnu ikke har forstet , at der er en sammenhng , og at det langsomme tempo i regeringskonferencen kan bringe os i store vanskeligheder , nr det glder om at gennemfre udvidelsen inden for den ndvendige periode .
Vi mener , at de ndvendige beslutninger for udvidelsen skal trffes i Nice , ogs selv om disse ndvendige beslutninger ikke er alt , hvad der i vrigt gerne skal ske med reformen af Den Europiske Union .
<P>
Denne betnkning skal ses p samme mde .
Ogs i denne betnkning , som jeg fremlgger for Dem , er der mange nskvrdige ting , som vi som Den Europiske Union , men ogs tiltrdelseslandene skal gennemfre , men det er ikke alt sammen en betingelse for tiltrdelsen til Den Europiske Union , for betingelserne for tiltrdelse til Den Europiske Union er klart defineret i Kbenhavnskriterierne .
Europa-Parlamentet vil imidlertid gerne give udtryk for , at en fuldstndig opfyldelse af tiltrdelseskriterierne er en betingelse for at tiltrde Den Europiske Union .
<P>
Der m ikke gives nogen politisk rabat til noget land .
Det skal vre klart , at alle disse betingelser skal opfyldes .
Det skal desuden vre klart , at demokrati og retsstatsprincipper sgar er en betingelse for forhandlinger , og at der er andre ting , som s m opfyldes i lbet af forhandlingerne , og her er vi naturligvis klar over , at vi p en rkke omrder i svel tiltrdelseslandenes som Den Europiske Unions interesse m faststte overgangsbestemmelser , som vi altid har gjort det i forbindelse med tiltrdelser .
Det er ikke nogen diskriminering af nogen .
<P>
Jeg mener imidlertid ogs , at vi skal gre det klart , nr vi taler om tiltrdelseskriterierne , at hvert enkelt land skal bedmmes i forhold til sine fremskridt .
Derfor br vi ogs officielt tage afsked med gruppetnkningen .
I Luxembourg og senere i Helsinki blev nogle lande ganske vist indbudt til at gennemfre bilaterale forhandlinger .
Men for mig at se eksisterer Luxembourg- og Helsinki-grupperne ikke mere , hvert land har derimod efter konkurrenceprincippet mulighed for meget hurtigt at blive medlem af Den Europiske Union , hvis det opfylder forudstningerne for medlemskab af Den Europiske Union .
Derfor er det ogs forkert p nuvrende tidspunkt at nvne navne p lande , som i dag ser ud til at vre i stand til at opfylde forudstningerne , for af indenrigspolitiske grunde kan et land , som er i en god tilstand i dag , falde tilbage igen nste r , eller omvendt .
Derfor m det vre klart , at fuldstndig opfyldelse af de tiltrdelseskriterier , der blev vedtaget i Kbenhavn , er det eneste vsentlige .
<P>
Derfor vil jeg ogs foresl Dem , at vi her i Parlamentet nste r slet ikke fremlgger nogen samlet betnkning , men kun landebetnkninger , for at gre det klart , at vi srger for , at forhandlingerne fortstter differentieret .
Der foreligger et forslag fra Den Socialdemokratiske Gruppe om at prcisere , at Den Europiske Union er klar til udvidelse i begyndelsen af 2003 .
Jeg synes , det er et godt forslag , som m stttes , og jeg synes , at forslaget fra PPE-DE om , at de frste lande s vidt muligt skal deltage i valgene til Europa-Parlamentet i 2004 , er lige s godt .
<P>
<P>
Jeg tror , at hvis vi ser disse to datoer i sammenhng , tilbyder vi menneskene i disse lande et perspektiv .
Jeg er overbevist om , at nogle lande vil vre i stand til at forberede sig tilstrkkeligt inden for denne frist .
<P>
Nr jeg holder mig for je , at vi allerede befinder os i det 11. r efter revolutionen i Central- og steuropa , s m vi ogs give disse mennesker det perspektiv , at omstillingsprocessen p et eller andet tidspunkt ogs bliver positiv .
Vi m mene vores ord : " Hvis I ryster diktaturet af jer , er Europa ogs ben for jer " alvorligt og ikke hele tiden finde nye grunde , forhindringer og vanskeligheder for at trkke integrationsprocessen i langdrag .
<P>
Jeg mener alts , at det at give menneskene et perspektiv er en vsentlig forudstning for ogs i disse lande at udvikle en permanent kraft til at gennemfre den politiske og konomiske reformproces i det ndvendige omfang .
<P>
Men ligesom vi i Nice skal diskutere den interne reform i Den Europiske Union og finde en lsning p den , s vil vi sikkert heller ikke kunne lade vre med at diskutere Europas grnser .
Vi forhandler nu med de 12 lande .
Til alle andre lande br vi ogs komme med et tilbud , s det ikke kun er fuldt medlemskab fra frste jeblik , som er den eneste chance for en tilknytning til Den Europiske Union , men s vi ogs kommer med andre former for tilbud - i stil med Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde tidligere - for konomiske og sikkerhedspolitiske sprgsml .
Vi br komme med et sdant tilbud .
Et land som Ukraine kan i dag ikke blive medlem af Den Europiske Union og mske heller ikke i fremtiden , men dette land er s uhyre vigtigt for den europiske udvikling , at vi m udvikle tilbud til det , som til mange andre lande ogs .
Det betyder , at fuldt medlemskab p lngere sigt ikke br vre det eneste tilbud om samarbejde med Den Europiske Union .
<P>
Alt det , som jeg har talt om indtil nu , vil vi i lngden kun kunne gennemfre , hvis politikerne og eliten i tiltrdelseslandene og i Den Europiske Union - og i denne begrnsede sammenhng giver jeg Dem ret , hr. kommissr - langt om lnge propaganderer for , at udvidelsen af Den Europiske Union vil vre til fordel for dem selv .
Hvad udvidelsen af Den Europiske Union betyder for den politiske , konomiske og sikkerhedspolitiske stabilitet , behver jeg vel ikke nvne .
<P>
Med en sdan europisk enhed er vi i stand til at organisere en stabilitetszone med et s solidt fundament , som det nppe har vret muligt tidligere i historien , og vi ser , at der gennem vores hjlp opstr udviklingsmuligheder hos tiltrdelseslandene til at kunne finansiere reformprocessen .
P den anden side , man tr nsten ikke sige det hjt , har vi i de seneste r haft et overskud p handelsbalancen med tiltrdelseslandene , som er strre end den offentlige sttte , vi har givet disse lande .
Vi nyder godt af udvidelsen af Den Europiske Union , og vi br ikke altid kun tale om udgifterne for at gre folk bange .
Vi br forsge med sandheden for en gangs skyld !
<P>
( Bifald ) Jeg er s heldig at kunne fremlgge denne betnkning p 10-rsdagen for den tyske genforening .
Den tyske genforening blev kun mulig , fordi der via den europiske integration var opstet tillid .
Men jeg mener , at vi nu ogs m gre det klart , at vi nu str over for at forene hele Europa .
Det , som vi hidtil har kaldt Den Europiske Union , omfatter kun en lille del af dette kontinent .
Vi har mulighed for at skabe en ny orden , hvor ingen mister sin identitet , hvor folkenes forskellighed udgr deres rigdom .
Vi vil ogs vre i stand til at udforme en orden , hvor krig mellem os bliver umulig , hvor folkene kan finde hinanden menneskelige , og hvor vi i fllesskab kan forene vores krfter for at varetage vores interesser i verden , det vil sige kmpe for vores flles interesser som europere i denne verden .
Jeg hber , at vi har den indre kraft til at glemme smtingene og realisere det store ml .
Jeg beder om Deres sttte til denne betnkning !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=87 NAME="Moscovici">
Hr. formand , hr. kommissr , udvalgsformnd , ordfrere , mine damer og herrer , lad mig indledningsvis takke Europa-Parlamentet , som har sat EU ' s udvidelse p dagsordenen for mdet i dag .
Det er en vsentlig debat i dobbelt forstand .
Udvidelsen er , som alle tilstedevrende vil vide og som ogs ppeget af hr . Brok , andet og mere end et sprgsml - blandt mange - der prioriteres hjt i EU ' s arbejde .
Alle aktuelle aktiviteter i EU skal ses i dette perspektiv , som er et politisk perspektiv , og som er bestemmende for EU ' s aktiviteter p alle fronter , ikke mindst de institutionelle reformer .
Jeg vil derfor ogs se formiddagens debat desangende i sammenhng med eftermiddagens debat om udvidelsen .
<P>
Tak til Europa-Parlamentet , som har udarbejdet en betnkning om hvert af de 12 ansgerlande og en overordnet betnkning om udvidelsen med hr . Brok som ordfrer .
Jeg vil kommentere sidstnvnte betnkning nrmere i dette indlg . I lyset af de initiativer , der er taget af de foregende formandskaber og af Kommissionen er det min opfattelse - mit hb - at det franske formandskab under Det Europiske Rds mde i Nice vil vre i stand til at tegne et prcist billede af udvidelsesprocessen .
Jeg vil sledes i et forsg p at bidrage optimalt til dagens debat , beskrive helt konkret , hvordan det franske formandskab arbejder i dette halvr med frnvnte sigte .
<P>
Formandskabet tilsigter for det frste at fremme tiltrdelsesforhandlingerne mest muligt for under mdet i Nice at kunne give et s prcist billede som overhovedet muligt land for land og kapitel for kapitel .
Jeg erindrer i denne forbindelse om , at der er planlagt to forhandlingsrunder p suppleantniveau og en p ministerniveau med de enkelte ansgerlande fordelt over to " blger " , henholdsvis den 21. november og den 5. december i umiddelbar forlngelse af mderne i Rdet ( almindelige anliggender ) . Det franske formandskab vil straks orientere om resultaterne af forhandlingerne over for det udvalg , De er formand for , hr .
Brok . Dette vil ske allerede tirsdag eftermiddag , som det efterhnden er sdvane .
<P>
Det Europiske Rd i Helsinki understregede som bekendt princippet om differentiering .
Formandskabet og Kommissionen arbejder i dette anliggende tt sammen , og jeg vil gerne understrege , at der er fuld enighed mellem formandskabet og kommissr Verheugen , som har ydet en stor og dygtig indsats i dette sprgsml .
<P>
Princippet om differentiering indebrer konkret , at det enkelte ansgerland i sidste instans bedmmes p egne fremskridt og fortjenester .
Det er lsenet .
Jeg skal selvsagt ikke i detaljer kommentere forhandlingerne med de enkelte lande .
Mske bliver der lejlighed til at give en sdan prsentation i forbindelse med den efterflgende debat om de 12 betnkninger .
Jeg vil imidlertid kort omtale den ganske betydelige indsats , der er ydet , nr det glder de lande , jeg for nemheds skyld vil betegne som " de seks fra Luxembourg " , uanset at jeg erkender , at denne sprogbrug er utidssvarende . Ud fra en kronologisk synsvinkel er det trods alt berettiget at tale om de seks fra Luxembourg og de seks fra Helsinki .
Nr det glder frstnvnte gruppe , har alle kapitler i EU ' s acquis vret bnet med undtagelse af kapitlet om institutionerne . Nogle er midlertidigt lukket , det glder 12-16 afhngigt af de enkelte lande , mens andre endnu er i forhandlingsfasen , det glder 13-18 igen afhngigt af de enkelte lande .
Jeg tror dog , vi begynder at have et ret klart billede af de vanskeligheder , der str tilbage i forhandlingerne med de enkelte lande , dels set fra ansgerlandenes synspunkt dels set fra EU ' s synspunkt .
Disse vanskeligheder kan efter min opfattelse sammenfattes i tre kategorier .
<P>
Dels overtagelsen af EU ' s acquis .
Hvor langt er ansgerlandene i s henseende ?
Hvordan vurderer vi , i hvilket omfang de forpligtelser , ansgerlandene ptager sig , reelt opfyldes ? Hvordan vurderer vi , om de er i stand til at omstte EU ' s acquis i praksis ?
Formandskabet har i denne sammenhng i lighed med Europa-Parlamentet nsket , at der udarbejdes et opflgningsskema for overtagelsen af EU ' s acquis . Skemaet ajourfres regelmssigt , og forhandlingerne tager selvsagt udgangspunkt i princippet om , at ansgerlandene skal overtage EU ' s samlede acquis .
<P>
En anden vanskelighed er sprgsmlet om overgangsperioder , hvilket naturligvis hnger nje sammen med det frnvnte sprgsml .
Ansgerlandene har som bekendt stillet en rkke krav i s henseende .
Dette vidner i vrigt om , at tiltrdelsesforhandlingerne nu er net til en ny fase , og at der nu som nsket af formandskabet m indledes realitetsforhandlinger .
Jeg kan oplyse , at Rdet p grundlag af Kommissionens indledende dokument desangende overvejer , hvordan EU bedst kommer videre i disse forhandlinger .
<P>
Endelig frembyder forhandlingspositionerne vedrrende de mere flsomme kapitler i EU ' s acquis selvsagt vanskeligheder ikke mindst set i lyset af de store budgetmssige konsekvenser for EU .
Jeg tnker naturligvis p den flles landbrugspolitik og regionaludviklingspolitikkerne .
Jeg gentager , hvad jeg ogs tidligere har sagt , nemlig at det franske formandskab ikke viger uden om de udfordringer , vi mder , men vi har selvsagt ikke tid til og mulighed for at behandle alle sprgsml .
Det er imidlertid formandskabets holdning , at vi for at tilfre forhandlingerne ny dynamik m handle pragmatisk i srdeleshed , nr det glder overgangsperioderne .
<P>
Dernst nogle bemrkninger " de seks fra Helsinki " . Der blev indledt forhandlinger med disse lande i begyndelsen af 2000 .
Ved afslutningen af det franske formandskab ventes der at vre indledt forhandlinger om halvdelen af kapitlerne i EU ' s acquis .
Vi forventer sledes i fuld forstelse med kommissr Verheugen og i lighed med det portugisiske formandskab at kunne indlede forhandlinger om 42 kapitler , det glder 4-9 afhngigt af de enkelte ansgerlande .
De " bedste " af ansgerlandene i denne gruppe skulle sledes forholdsvis hurtigt , og mske i lbet af 2001 , kunne indhente Luxembourg-gruppen .
Vi ved , flere har udtrykt nske herom i Europa-Parlamentet .
Vi lader os selvsagt inspirere af det arbejde , der udfres af ordfrerne og de parlamentariske udvalg i s henseende .
<P>
Jeg vil omtale en anden overordnet mlstning for formandskabets arbejde i forbindelse med udvidelsesprocessen .
<P>
Der er de seneste tre r som nvnt foreget et omfattende arbejde af teknisk art , og for nogle ansgerlandes vedkommende forventer jeg som anfrt , at vi meget snart vil have et ret klart billede af de vanskeligheder , der fortsat skal overvindes .
Vi mener derfor , tiden er inde til at pbegynde det mere politiske arbejde og samle de eksisterende oplysninger desangende .
Vi planlgger derfor en grundlggende debat p ministerniveau i forbindelse med mdet den 20. november i Rdet ( almindelige anliggender ) . Debatten vil tage udgangspunkt i den konkrete dokumentation , der fremlgges af Kommissionen om eksempelvis ansgerlandenes overtagelse af EU ' s acquis og de enkelte landes fremskridt i s henseende .
Formandskabet finder en sdan debat pkrvet , hvis stats- og regeringscheferne i Nice skal kunne fre grundige drftelser om den videre udvikling i udvidelsesprocessen .
<P>
Samtidig har det franske formandskab besluttet at arrangere to fllesmder for de 15 medlemsstater og de 12 + 1 ansgerlande ( 12 lande , med hvilke der er indledt forhandlinger , og et ansgerland ) . Det frste af disse mder vil blive afholdt p ministerniveau i Sochaux den 23. november , og det andet , hvori stats- og regeringscheferne deltager , vil blive afholdt i Nice den 7. december .
Der vil under disse mder vre lejlighed til at orientere ansgerlandene om det igangvrende arbejde om institutionelle reformer .
Disse reformer vil vre bestemmende for Unionens fremtidige form og angr derfor i hj grad ansgerlandene . Mderne vil ogs bne mulighed for politiske drftelser om , hvordan EU skal fungere efter udvidelsen .
<P>
Det kan selvsagt ikke udelukkes , at ansgerlandene ved disse lejligheder p ny vil rejse sprgsmlet om tidspunktet for udvidelserne , som ogs ppeget af formanden .
Det er helt legitimt at rejse sprgsmlet , og det er afgrende , at svaret er korrekt og prcist .
<P>
Lad mig i den sammenhng erindre om , at der i en vis forstand allerede er taget stilling til dette sprgsml . Det Europiske rd fastslog sledes under mdet i Helsinki , at Den Europiske Union senest den 1. januar 2003 skal vre klar til at optage de frste nye medlemmer , alts de medlemmer , som p det tidspunkt er bedst forberedt til optagelse .
Dette forudstter selvsagt , at der forinden vedtages en god traktat , og at denne ratificeres af de nationale parlamenter .
Datoen - den 1. januar 2003 - er fastsat efter nje overvejelse , og jeg ser ingen begrundelse for at ndre denne hverken i den ene eller den anden retning .
<P>
Jeg er personligt af den opfattelse , at EU br undg gentagne kundgrelser af datoen for optagelse af de frste nye medlemmer - dette vre sagt med al respekt ogs til Europa-Parlamentet .
Vi er alle klar over , at det er vigtigt for ansgerlandene at f fastsat en dato . Bde som mlstning og som motiverende element .
Den 1. januar 2003 , som er den eneste dato , der er opnet enighed om i EU , er et ambitist ml bde for ansgerlandene og for EU . Formandskabets indsats tager sigte p at n dette ml .
Jeg gr mig imidlertid ingen forestilling om , at samtlige forhandlinger kan afsluttes i lbet af 2001 og dermed ratificeres i 2002 . Mon ikke alle tilstedevrende deler dette synspunkt ?
Det kommer slet ikke p tale , og alle ved , at forhandlingerne for nogle landes vedkommende vil fortstte i en rrkke .
Imidlertid br det igangvrende arbejde , som vi nsker at tilfre ny dynamik , inden udgangen af 2000 fre til dels en bedre forstelse for den overordnede balance i de enkelte forhandlinger dels - for de ansgerlande , som er lngst fremme i forberedelserne - til en klar definition af de vanskeligheder , som fortsat bestr , og dermed af de centrale problemer , som skal lses , fr forhandlingerne kan afsluttes .
<P>
Jeg foreslr sledes , at vi lader dette vre ledetrden for vores arbejde , og at vi med sigte p 2003 undersger , hvilke af ansgerlandene der kan forventes at vre klar til optagelse i Den Europiske Union p det tidspunkt .
<P>
Endelig et par bemrkninger om Tyrkiet , som nu har officiel status som det 13. ansgerland og dermed alts indgr i udvidelsesprocessen . Jeg ved i vrigt , at hr .
Morillon er i frd med at udarbejde en betnkning om Tyrkiet . Vi imdeser denne med interesse .
Vi kan kun glde os over , at en rkke hindringer er ryddet af vejen , hvilket betd , at Tyrkiet under mde i Helsinki kunne anerkendes som ansgerland .
Samtidig er vi fuldt ud klar over , at der fortsat knytter sig en rkke problemer til Tyrkiets ansgning . Vi m isr nvne sprgsmlet om overholdelse af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
Der er s vist gjort fremskridt p dette felt , men Tyrkiet opfylder langtfra Kbenhavnskriterierne .
Indsatsen fra det franske formandskabs side vil p dette punkt - og ogs i dette anliggende i fuld forstelse med Kommissionen - have et dobbelt sigte : Dels at der indgs et tiltrdelsespartnerskab , hvilket er pkrvet for svel Tyrkiet som Den Europiske Union . Dels at der vedtages en finansforordning , som stter EU i stand til at opfylde de forpligtelser , der indgs i forhold til Tyrkiet .
Den omhandlede forordning br vedtages inden rets udgang .
<P>
Hr. formand , jeg er enig med Dem i , at Den Europiske Union ikke br vre smlig eller vise krmmermentalitet , nr det glder udvidelsen .
Udvidelsen er et historisk projekt .
Udvidelsen skal ses i et vidt perspektiv , og vi br anlgge en storsindet og visionr holdning hertil .
Samtidig skal vi skabe rammerne herfor bde i forhold til ansgerlandene , i forhold til den offentlige mening og i forhold til det flles nske om at bevare strke flles politikker .
Udvidelsen er vores flles mulighed og fremtid , forudsat at den ikke resulterer i en udvanding eller svkkelse af EU ' s acquis og de flles politikker , vi alle tillgger afgrende betydning .
Vi br derfor sikre en mlrettet udvikling med udvidelsen for je og i klar erkendelse af de betingelser , der m krves opfyldt for at n et godt resultat .
<P>
Det er sledes et vigtigt sprgsml , Europa-Parlamentet i dag har sat p dagsordenen , og jeg vil selvsagt overvre debatten .
<SPEAKER ID=88 NAME="Verheugen">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , mine damer og herrer , jeg er glad for denne lejlighed til en udfrlig debat om status og perspektiver for forhandlingerne om udvidelsen af Den Europiske Union .
Jeg takker ordfreren for Udenrigsudvalget , hr . Brok , for hans omfattende og klare betnkning .
Ogs tak til alle de andre ordfrere .
Vi kan allerede se , at der trods de forskelle , som bestemt kan findes i detaljerne , er en flles grundlinje .
<P>
Denne debat er en velkommen lejlighed til at bekrfte den faste vilje til denne udvidelse .
Den europiske udvikling er trdt ind i en fase , hvor vi mere end nogensinde fr har brug for klare ml og beslutsom handling .
Vores to store opgaver , reformer indadtil og bning udadtil , er tt knyttet til hinanden .
De to opgaver er ogs ndvendige hver for sig , men de skal lses i sammenhng , hvis de skal lses rigtigt .
<P>
Jeg vil derfor gerne fra starten sl fast , at den vigtigste byggesten til frdiggrelsen af udvidelsesprojektet er , at der nu opns enighed om de institutionelle reformer i EU .
Uden disse reformer vil vores institutioner bryde sammen og ikke lngere opfylde deres forml .
En vellykket afslutning p regeringskonferencen i Nice i december vil bane vejen for endnu mere dynamiske forhandlinger .
<P>
Succesen afhnger imidlertid ikke kun af tidspunktet , s vigtigt det end er .
<P>
Det er ikke et hvilket som helst resultat af regeringskonferencen , som ville kunne leve op til det vldige tilpasningspres , som udvidelsen giver .
Et utilstrkkeligt resultat eller sgar et sammenbrud i Nice ville f fatale flger i udvidelseslandene . De euroskeptiske krfter , som ogs findes dr , ville f nye argumenter .
Populister ville rejse sig og pst , at nu var det helt klart , at EU i virkeligheden ikke nsker de nye medlemmer .
Sdanne argumenter kan man nsten ikke imdeg med ord ! Vi m overbevise med handlinger !
<P>
Den nuvrende udvidelsesrunde , som er den strste i den europiske integrations historie , er moralsk pbudt , den er strategisk ndvendig , og den er politisk mulig .
Projektet er allerede langt fremskredent , det kan ikke bremses .
Ikke i et eneste tilflde i forhandlingerne drejer det sig om " om " , det drejer sig kun om " hvordan " og " hvornr " .
Udvidelsen er det eneste rigtige svar p to store historiske forandringer , som er sket i vores tid .
<P>
Det er mske en tilfldighed , men hvis det er det , s er det et heldigt tilflde , at denne debat finder sted p 10-rsdagen for den tyske genforening .
Den tyske genforening m ogs betragtes som en del af og en forlber for det strre ml , som den europiske integration er , og det var de samme begivenheder , de samme udviklinger , som gjorde den tyske genforening mulig , som ogs har gjort det muligt , at vi i dag her i denne sal overhovedet kan tale om det mulige medlemskab for 10 central- og steuropiske stater i Den Europiske Union .
<P>
Derfor er udvidelsen det rigtige svar p afslutningen af den kolde krig og sammenbruddet i den kommunistiske verden .
Jeg ved ikke , hvordan man skulle forklare folkene i Europa , som frst har tilkmpet sig frihed og selvbestemmelse i sidste rti , at fordelene ved den europiske integration udelukkende skulle vre forbeholdt dem , som efter 1945 befandt sig p den " rigtige " side af jerntppet .
<P>
<P>
Vi vil ikke tillade nogen ny deling af Europa .
Vi nsker ikke , at der i stedet for de ideologiske demarkationslinjer med deres materialisering i uovervindelige grnser skal trde en ny grnse , en grnse , som skiller det velhavende Europa fra det fattige .
Det handler om mere end det .
Det drejer sig om at udvide fred og stabilitet til hele Europa .
Men ikke en hvilken som helst stabilitet .
Det sovjetiske imperium virkede gennem rtier stabilt udadtil og indadtil , men det havde lnge vret rddent og skrbeligt , fordi denne stabilitet netop ikke var baseret p demokrati , retsstatsprincippet , menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal .
<P>
Det er ikke nogen tilfldighed , men ligefrem en urokkelig lovmssighed , at vi kun har fred og stabilitet i Europa de steder , hvor disse vrdier er gjort til virkelighed , og hvor Europa allerede er forenet eller i frd med at forene sig .
Fred og stabilitet i Europa er grundlaget for en lykkelig fremtid for alle europiske folk .
Hvis de ikke bliver gjort til virkelighed overalt i Europa , er de truet overalt .
<P>
Den anden store forandring , som vi oplever , og som Europa m indstille sig p , er den rivende acceleration i den konomiske udvikling hen imod et globalt marked og en global konkurrence .
Denne forandring giver os store muligheder , som vi bedre kan udnytte , jo mere vi forener vores krfter og reprsenterer vores interesser i fllesskab .
Det endnu strre flles marked vil gre os strkere .
Udvidelsen af eurozonen vil styrke euroen .
Det strre fllesskab vil have strre vgt , nr de globale opgaver skal lses .
<P>
Udvidelsen af Den Europiske Union er ikke en veksel p fremtiden , hvor det frst skal vise sige , om den nu ogs kan indfries .
Fordelene er der allerede , de er synlige , og det er fordele for alle .
Jeg er fast overbevist om , at systemskiftet i Central- og steuropa ikke ville vre forlbet s hurtigt og vellykket uden udsigten til den europiske integration .
<P>
Nr vi kan konstatere , at landene i udvidelsesprocessen p kort tid allerede har opnet stabilitet i deres demokratiske systemer , s er det en prstation , som disse folk selv har udfrt .
De har selv truffet den modige beslutning at ryste funktionrherredmme og statskonomi af sig og skabe bne samfund , moderne demokratier og fungerende markedskonomier .
Men de har ogs gjort det , fordi udsigten til medlemskab af Den Europiske Union giver dem hb om de europiske folks solidaritet , og fordi de p den mde fr tilbudt en fast politisk og konomisk forankring .
<P>
Fordelene ved de politiske forandringer kan allerede aflses af den konomiske udvikling .
Udvidelseslandene i Central- og steuropa var kun sporadisk integreret i verdenskonomien .
Nu afvikler de 50-70 % af deres udenrigshandel med EU .
Vi opnr store udenrigshandelsoverskud med alle disse lande .
Det kan omregnes til hjere skatteindtgter , hjere bidrag til den sociale sikring og isr til flere arbejdspladser .
<P>
Vkstprognoserne for hele omrdet er overordentlig gunstige .
I de nste 10 r forventes der en vkst , som ligger markant over gennemsnittet for det nuvrende EU .
Disse hastigt voksende nye markeder skaber nyt udbud og ny eftersprgsel , der opstr en vinderposition for begge sider fra starten af .
Jeg tror ikke , at jeg her behver at understrege , at dette lovende konomiske perspektiv kun er muligt p grund af de forudsigelige og politisk stabile rammebetingelser .
<P>
Med henblik p udvidelsen har man fet lst konflikter , som til dels var rhundreder gamle , grnseproblemer er blevet afhjulpet og mindretalssprgsml mildnet .
<P>
Disse prstationer krver et positivt svar .
Jeg er sikker p , at vi alle er enige om , at de mennesker , som har ptaget sig disse anstrengelser , ikke m skuffes .
Derfor er jeg glad for at kunne fortlle Dem , at udvidelsesprocessen i den nye Kommissions frste r er blevet kvalitativt bedre , og tempoet er get .
Processen har allerede nu udviklet en iboende dynamik , som ikke lngere kan holdes tilbage .
<P>
Lad mig endnu en gang minde om de principper , som vi lader os lede af , og som ikke kan diskuteres .
<P>
For det frste forbereder vi de nye medlemmer p et fuldt , ligeberettiget medlemskab .
Udvidelsen skaber ikke noget Europa a la carte og heller ikke et samfund af to klasser i Unionen .
Nye medlemmer skal opfylde alle tiltrdelseskriterier .
Der er ingen politisk rabat .
<P>
For det andet har hvert land sin egen chance i udvidelsesprocessen .
Der bliver ikke dannet hverken geografiske eller politiske grupper .
Begreberne Luxembourg-gruppen og Helsinki-gruppen er rent tekniske og bruges kun til at skelne mellem de stater , som blev indbudt til forhandlinger i 1997 i Luxembourg , og dem , som frst kom til i 1999 i Helsinki .
Men det rokker ikke ved , at hvert land kun kan blive modent til medlemskab p grundlag af sine egne faktiske fremskridt .
<P>
For det tredje holder vi fast i princippet om differentierede forhandlinger .
Kapitler bnes eller lukkes i henhold til den faktiske status for forberedelserne og de faktiske forhandlingsfremskridt .
<P>
For det fjerde flger heraf som endnu et princip , at de stater , som er begyndt senere , har en fair chance for at indhente dem , som er begyndt tidligere .
Jeg vil imidlertid ikke lade nogen tvivl st tilbage om , at vi ikke kan fremskynde tingene ved at nedstte tempoet i forhandlingerne med dem , som er net lngere .
Vi kan hjlpe lande med at indhente andre , men ikke ved at sende deres naboer ud i ventevrelset .
<P>
Kommissionen vil den 8. november fremlgge sine fremskridtsrapporter for 2000 og et nyt strategipapir .
Arbejdet er endnu ikke afsluttet .
Rapporterne fra de tidligere r har sat hje kvalitetsstandarder , som vi agter at leve op til .
Disse rapporter er ikke karakterbger . Ogs fremover vil jeg undg enhver form for rangdeling af ansgerne .
<P>
Rapporterne skal hjlpe ansgerne til at fortstte de ndvendige reformer og fjerne de mangler , der mtte restere .
EU-institutionerne skal bruge rapporterne til at kontrollere fremskridtene og som grundlag for den videre udvikling af forhandlingsstrategierne .
<P>
Uden at ville foregribe resultaterne kan jeg allerede i dag nvne nogle tendenser i de nye rapporter .
Over en bred front ser vi fremskridt i forbindelse med sikringen af de politiske kriterier .
Ikke i et eneste land ser jeg en risiko for , at man kan glide ud i autoritre strukturer . Forbindelserne til naboerne udvikler sig godt og hurtigt .
Demokratiske grundvrdier og regler er fast forankret .
Vi flger selvsagt fortsat med i potentielle risici og ulste sprgsml .
Derfor har vi et opmrksomt blik p de nationale mindretals situation . Derfor bestrber vi os p konkrete initiativer for at overvinde den sociale diskriminering , isr af sigjnerne , i en rkke lande .
<P>
Ogs hvad angr de konomiske kriterier er fremskridtene tydelige .
Nsten alle kan allerede nu betragtes som markedskonomier , selv om de konomiske reformprocesser endnu ikke er helt tilendebragt .
Men det glder ikke kun for ansgerlandene .
<P>
En rkke lande er ogs kommet s langt med det andet konomiske kriterium om konkurrencedygtighed p det indre marked , at de hastigt nrmer sig det punkt , hvor de er modne til tiltrdelse .
<P>
Hvad angr det tredje kompleks af kriterier , nemlig evnen til at overtage og anvende hele EU ' s acquis , er der endnu meget tilbage at gre .
Jeg kritiserer ikke , at den offentlige administration meget ofte stadig er svag , og at heller ikke retsvsenet endnu giver den grad af retssikkerhed , som vi har brug for i Fllesskabet .
Det er klart , at transformationen p dette omrde krver mere tid end p andre omrder .
Det er jo ikke gjort med at skabe institutioner og strukturer .
Der er isr brug for egnede mennesker .
Dem m man finde , man m uddanne dem , og forresten m man ogs kunne betale dem .
<P>
I frtiltrdelsesstrategien prioriterer vi allerede nu disse sprgsml hjt . Vi vil prioritere dem endnu hjere .
Vi skal vre sikre p , at den samlede acquis communautaire ikke blot str p papiret , men ogs anvendes fuldt ud .
<P>
Jeg vil i denne forbindelse nvne et problem , som krver srlig opmrksomhed , og som for mig er anledning til stor bekymring .
Jeg tnker p den meget udbredte korruption i et ikke ringe antal lande .
Jeg er naturligvis klar over korruptionens srlige sociokonomiske rsager .
Men vi ser den ogs p steder , hvor der ikke er nogen let forklaringsmodel i form af kummerlige indkomstforhold .
Jeg betragter ikke korruption som en slags folkloristisk element eller en del af en kulturel arv .
I moderne samfund og moderne samfundskonomier er korruption en krftsvulst .
Sygdommen hrger videre og angriber ogs det , som endnu er sundt .
<P>
Svage administrative strukturer , manglende retssikkerhed og korruption er i vrigt ogs negative investeringsfaktorer . De skrmmer udenlandske investorer vk og forhindrer en hurtigere konomisk udvikling .
Det er benbart , at de store konomiske forskelle mellem EU-medlemmer og ansgerlande kun kan mindskes , hvis der sker en stadig tilstrmning af direkte udenlandske investeringer til tiltrdelseslandene .
<P>
Der er i det seneste r sket endnu en markant acceleration af forhandlingsprocessen som sdan .
Jeg vil gerne pege p en misforstelse , som ind i mellem sniger sig ind , nr der tales om tempoet .
Man kan ikke bare aflse tempoet i antallet af forhandlede kapitler .
Det afgrende er den materielle substans i de kapitler , det drejer sig om .
Med landene i Luxembourg-gruppen blev der allerede under det portugisiske formandskab taget hul p alle de resterende kapitler med undtagelse af institutioner og diverse , i alt 174 .
Med staterne i Helsinki-gruppen vil der ved slutningen af det franske formandskab vre taget hul p mindst 84 kapitler , alts nsten det halve .
Jeg regner med , at man for mindst fire stater i denne gruppe vil tage hul p alle de resterende kapitler nste r .
<P>
Vi gr nu ind i en ny fase .
Vi vil nu , allerede under det franske formandskab , g i gang med forhandlinger i en mere snver forstand , det vil sige trffe beslutninger om forslag , som vedrrer overgangsfrister eller dispensationer .
Kommissionen vil den 8. november prsentere mere vidtgende overvejelser om , hvilke principper der skal glde for hndteringen af overgangsfrister , og hvordan den pgldende beslutningsproces skal organiseres .
<P>
Jeg vil i dag gerne pege p to problematiske omrder .
Overgangsfrister , som vedrrer det indre markeds funktion , og overgangsfrister , som er forbundet med omfangsrige investeringsprogrammer .
I forbindelse med det indre marked skal vi vre opmrksomme p , at overgangsfristerne bliver s begrnsede som muligt , tidsmssigt og indholdsmssigt .
Der , hvor der er behov for store og langsigtede investeringer for at n op p EU-standard , br man huske p , at ogs de nuvrende medlemmer i disse tilflde benyttede sig af lange overgangsfrister .
<P>
Med hensyn til den aktuelle situation i den monetre union vil jeg informere Dem om , at den monetre union er en del af traktaten og derfor en del af forhandlingerne .
Alle ansgerlandene nsker at tiltrde den monetre union . Her glder de srlige bestemmelser i Maastricht-traktaten .
Medlemskab af EU frer alts ikke automatisk til euroen , de srlige kriterier skal vre opfyldt .
Under alle omstndigheder skal man frst deltage i valutakursmekanismen , og det krver en srskilt beslutning .
<P>
Vi vil nu hurtigt n frem til en forttning af forhandlingerne . Det vil fre til , at man koncentrerer sig om de resterende sprgsml , som til dels er meget vanskelige .
Jeg nvner blot landbrug , milj , regionalpolitik , indenrigs- og retspolitik og budget . Som forberedelse arbejder Kommissionen p et nye monitoringssystem , som vil give os mulighed for til enhver tid nje at vurdere status for forhandlingerne og den faktiske gennemfrelse for hvert land .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige noget om et emne , som ligger mig srligt p sinde , nemlig formidlingen af projektet om udvidelsen i samfundene i medlemsstaterne og ansgerlandene .
Det er vanskeligt at betvivle , at vi har et formidlingsproblem , selv om rundsprger ikke giver noget srligt njagtigt billede .
For at forbedre formidlingen har Kommissionen taget initiativ til et kommunikationsinitiativ .
De juridiske og konomiske forudstninger er p plads . Vi arbejder nu med indholdet .
Initiativet skal hovedsageligt vre decentralt , alts gennemfres i medlemslandene og i tiltrdelseslandene alt efter de srlige behov og omstndigheder .
Vi forsger derfor at koordinere det s tt som muligt med programmer fra de nationale regeringer , Parlamentet og andre institutioner .
<P>
Den snvre konomiske ramme tvinger os til at udvikle koncepter , som er strkt rettet mod meningsdannere og multiplikatorer .
Det vil nppe vre muligt at kbe massekommunikation .
Det , vi skal satse p , er alts isr at deltage i samfundsmssige grupper af enhver art og enkeltpersoners engagement .
Det er s samtidig ensbetydende med en demokratisering af hele processen .
<P>
Enhver kommunikationsstrategi er dmt til at mislykkes , hvis den ikke gr ind p det , som virkelig optager folk .
Derfor skal vi identificere , hvad folk forbinder med udvidelsen , hvilke forhbninger og forventninger , men ogs hvilke bekymringer og risici .
Her kan man ikke opn noget med tilfldig propaganda !
Vi har brug for politiske svar p politiske sprgsml . Og de skal formidles godt !
<P>
Hvad er det for sprgsml ?
Vil der komme migrationsstrmme , og hvilke konsekvenser vil de have for arbejdsmarkedet ?
Hvordan vil konkurrencesituationen ndre sig i grnseregioner mellem det hidtidige EU og nye medlemmer ?
Fr vi miljdumping og social dumping ?
Hvad vil de bne grnser betyde for kriminalitetsbekmpelse og endelig , hvordan skal vi betale alt det ?
<P>
Vi har gode svar p alle disse sprgsml .
Migrationsstrmmene vil samlet set blive mindre takket vre udvidelsen .
Problemer , som kan optrde i de frste r , vil kunne styres med intelligent udformede overgangsfrister .
Grnseregionerne skal vi hjlpe med at udnytte deres nye chancer og mestre de nye udfordringer .
Kommissionen arbejder allerede p sdanne forslag .
<P>
Miljdumping og social dumping kommer der ikke , fordi de nye medlemmer skal overtage vores standarder .
Udvidelsen er god for miljet .
Udvidelsen er ogs god for niveauet for den sociale sikkerhed i Europa .
<P>
For grnsesikring og kriminalitetsbekmpelse er det ligeledes vores standarder og fordelene ved det europiske samarbejde , der er gldende .
Ogs her bliver situationen bedre som flge af udvidelsen , ikke vrre .
<P>
Udgifterne til udvidelsen er fastsat i det gldende finansielle overslag . Det optrder s ogs p budgettet .
Mere end der str i budgettet , kan og vil der ikke blive brugt .
<P>
Lad mig sammenfatte budskabet til Europas borgere .
Udvidelsen giver os en enestende mulighed for at ndre den europiske histories gang og sikre freden for Europas folk , bevare stabiliteten og bne nye store chancer for alle .
Udvidelsen er ikke noget hasarderet eventyr .
Den bliver forberedt s grundigt , som det overhovedet er muligt .
Det ville vre hasarderet at opgive projektet eller udstte det p ubestemt tid .
Vi har en enestende chance .
Den str ben nu .
Den vil ikke st ben i al evighed .
Der er risici .
Det kan ingen undg .
Men det m ikke rokke os i vores beslutsomhed .
Det ville vre en langt strre risiko ikke at gre det , som m gres !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Hr. formand , hr. minister , hr. kommissr , kre kolleger , i dag drfter vi hr . Broks betnkning om fremskridtene i Den Europiske Unions udvidelsesproces , og det er et rligt tilbagevendende fnomen .
Vi mler p grundlag af gode analyser fra Kommissionen , hvor langt ansgerlandene er kommet med forberedelserne til tiltrdelsesprocessen .
I hvert ansgerland afventer man hvert r i stor spnding , hvilken dom Kommissionen flder over dets fremskridt , og det sker snart igen den 8. november .
Det ligner ogs i nogen grad en teknokratisk proces , hvor de politiske aspekter meget nemt tabes af syne p grund af overfloden af detaljer og kriterier i Kommissionens rapport .
Men som sagt er drftelserne med Kommissionen i dag helt , som de plejer .
<P>
Derfor er det i dag temmelig specielt , idet vi samtidig fejrer den kendsgerning , at den tyske genforening fandt sted for 10 r siden .
Det er et vigtigt tidspunkt at se tilbage p en meget speciel periode i vores historie .
Som nederlnder , der kommer af en familie , som selv led meget alvorligt under flgerne af Anden Verdenskrig , glder det mig oprigtigt , at jeg her i dag fr lov at udtrykke min glde over , at denne tyske genforening har fundet sted .
Helmut Kohl , det tyske parlament og de tyske politikere har gjort alt for at forankre Tyskland i Den Europiske Union , sledes at de omkringliggende landes tidligere angst for et genforenet Tysklands for store magtindflydelse heldigvis ikke bliver til virkelighed .
<P>
Lad os ikke glemme , at folkebevgelser i landene i Central- og steuropa l til grund for Berlinmurens fald - navnlig vil jeg nvne den polske fagbevgelse Solidaritet .
Befolkningens nske om at gre en ende p den kunstige opdeling af Europa m for os alle fortsat vre en inspirationskilde til udvidelsesprocessen .
<P>
Lad os ogs vre klar over , hvilke enorme fremskridt vi har gjort .
Forestil Dem , hvordan vi nu skulle kunne have lst problemet med Kosovo , Bosnien-Hercegovina eller forholdet med Serbien under den kolde krig .
Lad os se p de handelsstrmme , som nu findes mellem Den Europiske Union og landene i Central- og steuropa .
I de fleste central- og steuropiske lande gr omkring 70 % af eksporten til Den Europiske Union .
Det var jo noget andet for 10 r siden !
<P>
Et stort antal central- og steuropiske lande har nu meget hjere konomiske vksttal end Den Europiske Union selv , sknt disse lande er get gennem en overordentlig dyb dal , og sknt befolkningerne ogs har betalt prisen derfor .
Med rette konstaterer Kommissionens rapport , at der i alle tiltrdelseslande har fundet og stadig vil finde omfattende reformer sted .
<P>
Lad os derfor tale om de enorme bestrbelser , som disse lande i Central- og steuropa har gjort sig .
Ingen steder i verden fandtes der en hndbog , hvori man kunne lse , hvordan en sdan forandringsproces skulle foreg .
Vi har kunnet lre en hel del af det .
Der er beget fejl , og reformerne er ikke forlbet s hurtigt .
Ville vi mske have gjort det bedre ?
Jeg vil gerne give hr . Brok og de ordfrere , som har bidraget til denne betnkning , en kompliment .
<P>
For os er punkt 25 og det ndringsforslag , som min gruppe har stillet derom , vsentligt .
Min gruppe har allerede i formiddags meddelt , at vi vil skrpe punkt 25 . Hvad er baggrunden herfor ?
Vi konstaterer , at de central- og steuropiske lande har gjort sig enormt store bestrbelser .
Vi konstaterer ogs , at reprsentanter for Den Europiske Union gang p gang har skabt forventninger , endda i disse ansgerlandes parlamenter , om det tidspunkt , hvor de kunne tiltrde Den Europiske Union .
Vi har med rette valgt princippet med differentiering , idet hvert ansgerland bedmmes ud fra sine egne fortjenester .
Men samtidig har vi dermed ogs sat en proces i gang , nemlig at vi ikke lngere udveksler et ord om , hvornr noget finder sted , og dermed er ogs forpligtelsen til at gre sig bestrbelser fjernet . Det virker ikke motiverende p offentligheden i disse lande .
Vi meddeler konstant , at der skal gres temmelig meget p regeringskonferencen i Nice .
At der i vores egen befolkning hersker frygt . At der stadig skal foreg langvarige forhandlinger .
<P>
Hr. formand , forestil Dem , at De bor i et sdant land , og at De hrer alt dette , og at De ved , hvilke bestrbelser der er gjort .
Fler De Dem s hjemme ?
Forventer De da ogs , at vi gr os bestrbelser for , at disse lande hurtigst muligt bliver medlem af Den Europiske Union ?
Det er det signal , som PPE-DE-Gruppen vil afgive .
En forpligtelse til at gre sig bestrbelser , idet vi udtrykkeligt siger : Den Europiske Union er klar i 2003 .
Vi forventer , at de frste ansgerlande kan tiltrde inden 2004 , sledes at de kan deltage i de europiske valg i 2004 og som fuldgyldige medlemmer kan deltage i en ny runde af regeringskonferencen om f.eks. den europiske forfatning .
<P>
Vi nsker , at der i den derp flgende valgperiode igen kan finde nye tiltrdelser sted , og at der kommer en hurtigere afslutning p forhandlingerne med de pgldende ansgerlande .
Dernst en opfordring til medlemsstaterne i Den Europiske Union om at fremskynde ratificeringsprocessen , for at den ikke skal vare s lnge .
Og til sidst en debat om overgangsfristerne i Den Europiske Union .
Jeg var glad for , at kommissr Verheugen begyndte at tale derom , for det kan igen opfattes som en ny forhindring .
Lad os dog ogs indlede debatten med vores egen befolkning .
Jeg var glad for , at kommissren nu endelig begyndte at informere befolkningen om , at den frygt , som der er talt om , ikke behver blive til virkelighed .
Men p dette punkt skal vi gre os bestrbelser .
Kendetegnet for den tyske genforening var , at der var politikere , som forstod tidens nd , og som turde handle .
Lad det vre vores forbillede for de kommende to til tre r .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , hr . Broks betnkning er en glimrende beskrivelse af Europa-Parlamentets holdning .
Min gruppe vil enstemmigt sttte den .
Denne debat er endnu en lejlighed for min gruppe til at bekrfte , at de central- og steuropiske staters tiltrdelse , men ogs Cyperns og Maltas , er den bedste fremtidssikring for os alle i Europa , i st som i vest .
Jo fr vi opnr dette , jo bedre for os alle .
<P>
De vil opdage , at vi ikke kun er enige i hr . Broks betnkning , men ogs p mange punkter i det , som han har sagt her , og i vrigt ogs med det , som hr. van Velzen sagde .
Det er ikke nogen tilfldighed , for det beskriver , at de store grupper i Parlamentet og det store flertal i Parlamentet trkker p samme hammel i dette fremtidssprgsml for Den Europiske Union , og at vi nsker det samme .
<P>
Vi anerkender de enorme anstrengelser , som de central- og steuropiske stater foretager sig for at blive klar til tiltrdelse . Vi hilser de fremskridt velkommen , som de har opnet i de forlbne mneder og r .
Vi ved , at der er store forskelle . Men disse forskelle hnger ogs sammen med de forskellige udgangssituationer , som de havde , da de indledte tilnrmelsen til Den Europiske Union .
Vi ved , at de central- og steuropiske stater ikke kan n alle EU ' s standarder fr tiltrdelsesdagen . Alts m der aftales overgangsfrister .
Forskellige omrder , forskellige overgangsfrister . Det er i deres interesse , men ogs i vores .
<P>
Vi presser - i vrigt ligesom kommissr Verheugen - p , for at disse overgangsfrister bliver s korte som muligt .
Overgangsfrister er mulige og ndvendige , f.eks. i forbindelse med kapitalens fri bevgelighed , arbejdskraftens fri bevgelighed , ved opfyldelsen af visse miljstandarder , som krver store investeringer , og p en rkke andre punkter .
<P>
Det bde kan og vil vi alt sammen vre med til at bre . Men en ting er klar , og jeg er glad for , at hr .
Verheugen understregede det endnu en gang : Der kan ikke blive nogen overgangsfrist for overholdelsen af demokratiske regler . Og i vrigt heller ikke nogen overgangsfrist for sikringen af de ydre grnser , hvis man nsker at f bnet grnserne inden for Den Europiske Union .
<P>
Den , som tiltrder EU , skal ogs ville tiltrde den monetre union . Der kan og m ikke vre nogen opting out .
Det siger jeg udtrykkeligt ogs med reference til den danske afstemning i sidste uge . Der m heller ikke gives nogen rabat for opfyldelsen af Maastricht-kriterierne .
Euroen kan kun indfres af dem , som opfylder kriterierne , sdan som de hidtil har vret gldende , ogs for alle medlemmer , som indfrer euroen . Heller ikke her m der gives rabat .
<P>
Min gruppe peger desuden udtrykkeligt p endnu et punkt .
De kommende medlemsstater har forpligtet sig til at nedlgge deres atomkraftvrker af den sovjetiske types frste generation .
Denne forpligtelse - som de selv er get ind p - skal opfyldes , og det skal ske fr tiltrdelsen til Den Europiske Union .
<P>
De fremskridt og anstrengelser , der foretages i Central- og steuropa , giver os hb om , at de frste tiltrdelsestraktater kan ratificeres i Europa-Parlamentet endnu i denne valgperiode . Jeg er overbevist om , at vi kan n det og ogs br n det .
Det forudstter imidlertid , at Den Europiske Union selv overholder sit lfte om at vre klar til udvidelse fra den 1. januar 2003 .
Nice m bringe en substantiel reform af institutionerne i Den Europiske Union . Jeg er som alle andre her meget taknemmelig for , at kommissionsformand Prodi , men ogs rdsformand Moscovici , i formiddags har gjort det klart , at det drejer sig om en substantiel reform og ikke kun om retoucheringer p den ene eller den anden institution .
<P>
Alligevel ved vi ogs , at det , man hjst kan opn i Nice , vil vre mindre end det , der mindst er ndvendigt .
Det betyder , at vi ved , at reformerne vil og skal fortstte efter Nice .
Men vi nsker ikke , at der i Nice eller efter Nice opbygges nye , ekstra tiltrdelsesforhindringer . Det betyder , at selv om vi nsker yderligere reformer , vil den udvidede unions struktur frst blive fundet i den udvidede union og gennem den udvidede union .
<P>
Til udvidelsesevnen hrer ikke kun reformen af Den Europiske Unions institutioner , men ogs borgernes sttte . Og vi ved alle , at der findes frygt , bekymringer , tven , sprgsml : Hvad koster udvidelsen ?
Ja , det er sandt , udvidelsen er ikke gratis , den koster noget . Ja , det er sandt , efter 2006 vil det blive ndvendigt at reformere strukturfondene og strukturfondsttten .
Det er imidlertid ogs sandt , at der i det finansielle overslag frem til 2006 er afsat 68 milliarder , ikke mindre , men heller ikke mere . Jeg er meget taknemmelig for , at kommissr Verheugen endnu en gang har gjort det meget klart .
Men nr vi siger det , s siger vi jo ogs , at EU i 1999 opnede et eksportoverskud p 19 milliarder i handlen med tiltrdelseslandene , og det giver frem til 2006 , s lnge det finansielle overslag lber , 90 milliarder , som skal sttes i forhold til de 68 milliarder , som vi p vores side har afsat i det finansielle overslag . Med disse 90 milliarder finansierer steuroperne , ikke vi , titusinder af arbejdspladser i Den Europiske Union .
Det hrer ogs med til debatten om udvidelsen .
<P>




<P>
Lad os alts ikke altid kun tale om udgifterne til udvidelsen , lad os ogs tale om udgifterne ved en ikke-udvidelse .

Derfor opfordrer vi Kommissionen til at fremlgge en undersgelse , en slags Cecchini-rapport , som viser , hvad ikke-udvidelsen ville koste .


Ogs dette ville vre nyttigt og vigtigt for debatten i befolkningen .
<P>
Udvidelsen er ikke kun et costbenefitsprgsml .
Det var den polske fagbevgelse Solidaritet , det var den ungarske regering , som bnede Ungarns grnser , det var den tjekkoslovakiske regering , som bnede sit land .
Det var alle dem , der gjorde Europas genforening mulig .
Og i dag , p den tyske nationaldag , siger jeg det med srlig bevgelse , de gjorde ogs genforeningen af mit land mulig .
Og det begrunder vores moralske og historiske forpligtelse til at gre de central- og steuropiske folks tiltrdelse til Den Europiske Union til en succes .
Jeg er sikker p , at vi klarer det , for vi skal klare det !
<P>
( Bifald )

<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , jeg er meget glad bde for tonen under debatten i dag og for den grad af enighed , der viser sig blandt de ledende grupper i Parlamentet , en konsensus , som min gruppe kan tilslutte sig .
<P>
Udfordringen fra genforeningen er mske i endnu hjere grad end udfordringen ved udvidelsen s stor , at den p afgrende mde prger enhver debat her i Parlamentet . Det er derfor , alle vores debatter er s dybe og intense , herunder debatten i formiddags om vores eget behov for at forberede os p denne utrolige udfordring .
At skabe et flles rum for frihed , sikkerhed og med vrdier , som man frit kan vlge , er noget , der er uden sidestykke blandt demokratierne i hele vores historie .
Det er en sag af den yderste vigtighed og har alligevel srt nok kun tiltrukket sig meget lidt offentlig opmrksomhed .
Nr vi ser p statistikkerne i Eurobarometer , ser vi , at omkring 60 % af dem , der gav udtryk for en holdning , siger , at udvidelsen ikke har hj prioritet , mens kun 27 % siger , at den har .
Desuden bliver statistikken vrre , ikke bedre .
<P>
I den strste stat i Unionen , Den Tyske Forbundsrepublik , er der kun 20 % , som siger , at udvidelse m prioriteres hjt .
Vi m som politikere stte os igennem i denne debat og ikke kun overlade det til bureaukraterne , for selv om det er afgrende ndvendigt at drfte detaljerne i acquis communautaire , er det ikke nok til at engagere offentligheden .
<P>
Vi har behov for en dialog blandt politikerne , og derfor for at benytte os af alle de muligheder for oplysninger , som hr . Verheugen talte om i sit meget velgennemtnkte og elegante indlg i dag .
Som hr . Hnsch har sagt , har vi brug for at skaffe os oplysninger om omkostningerne ved ikke at foretage en udvidelse , ikke simpelthen med hensyn til finanserne og budgettet , men ogs for sikkerheden svel som naturligvis for samfundskonomiske foranstaltninger .
<P>
Det var den amerikanske prsident Franklin Delano Roosevelt , som engang sagde , at vi ikke behver at frygte andet end frygten selv .
Meget af vores debat om frygt for udvidelse er baseret p overdrivelse , men for at kunne konfrontere populisterne , der overdriver , m vi f forbindelse med den folkelige politik gennem refleksion .
Her behver vi Kommissionens hjlp , for selv om vi har viljen , mangler vi undertiden ammunition .
<P>
Med hensyn til de principper , der er involveret , sttter vi naturligvis differentieringen . Naturligvis sttter vi princippet om lighed , om at der ikke skal vre et Europa med forskellige klasser af borgerskab .
Min gruppe har 23 parlamentsmedlemmer p besg , mulige medlemmer af Parlamentet , som nu sidder i tilhrerlogen . Jeg byder Dem alle velkommen til debatten her i Parlamentet .
<P>
Endelig vil jeg sige , at det nu er afgrende at bevge sig frem mod egentlige forhandlinger , og vi er i gang med at tage dette vigtige skridt .
Det afgrende er ikke at give frustrationen lov til at vokse blandt ansgerlandene , som kan frygte , at de altid skal befinde sig i forvrelset , men aldrig komme rigtig ind i salen .
Det er det , vi m udrette i lbet af denne debat , det er det resultat , vi m strbe imod .
Folk siger spgende , at efter Murens fald ligger udvidelsen altid kun fem r ude i fremtiden .
Vi m vise , at de tager fejl .
Lad os tage det frste skridt i denne retning i denne valgperiode .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , formlet med dagens drftelser skal efter min gruppes mening vre at f genskabt tiltroen til , at vi er alvorlige , nr vi taler om udvidelsen .
Det er sandt , at man p to r ved forhandlinger med landene i den frste etape ikke er net til de mere vanskelige kapitler , og at man endnu ikke er net frem til alvorligt at diskutere landbrugspolitikken , strukturfondene eller sprgsmlene om den frie bevgelighed .
Vores opgave er her i dag at tilskynde til , at man ogs begynder at diskutere disse emner .
Processen har i nogen grad mistet sin trovrdighed p grund af denne famlen og ubeslutsomhed .
<P>
Hvis vi ser p , hvad der foregr i vores egne medlemslande , kan man konstatere , at man temmelig ofte gentager , at optagelsen af nye , kommende lande i virkeligheden udelukkende beror p deres egne bestrbelser .
Sdan kan det jo ikke vre , vi m virkelig betinge svel fra vores egen side som fra Den Europiske Union , at ogs Unionen ndres markant .
<P>
Hvis vi ser p , hvad der foregr i ansgerlandene , bemrker vi , at man der ikke blot venter med iver p medlemskabet .
Jeg kan nvne Estland .
Estland er et lille land , som har tilhrt en vis Union .
Der tager man det meget nje , at man ikke nsker p ny at tilslutte sig nogen form for bureaukratisk Union .
Ogs denne kritik m vi tage alvorligt .
<P>
Vores gruppe forudstter , at man i Nice , eller umiddelbart efter topmdet i Nice , opstiller en skringsdato for , hvornr medlemskabsforhandlingerne skal vre afsluttet .
Dette er ndvendigt for , at vi som Den Europiske Union kan opstille vores egne ml for afslutningen af vores egne interne reformer .
Kommissr Verheugen nvnte korruption , men jeg nvner det faktum , at vi heller ikke kan udbrede drlig administration til de kommende medlemslande .
Vi m ogs tage vores egen administrative reform yderst alvorligt , hvis vi nsker at udrydde korruptionen ogs i de kommende medlemslande , da benhed og god administration er den bedste garanti for , at der ikke forekommer korruption .
<P>
For det andet har vi brug for en sdan skringsdato af den grund , at vi br stte skub i ansgerlandenes bestrbelser for at opn medlemskab .
Vores gruppe mener , at det er fuldt ud muligt ved en mlbevidst indsats at f den frste gruppe ansgerlande med allerede i forbindelse med det nste valg til Europa-Parlamentet , hvis man arbejder mlrettet fra begge sider .
Ethvert land m selvflgelig bedmmes individuelt efter dets egen fortjeneste .
Den flgende naturlige anledning er i forbindelse med det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2009 , men vi vil anstrenge os for , at flest mulig lande kan tiltrde allerede i 2004 .
<P>
Vi sttter Kommissionen i alle bestrbelser , hvor man nsker en saglig , alvorlig og reel drftelse af de politiske sprgsml i forbindelse med udvidelsen .
Kommissr Verheugen , De kan stole p vores gruppes sttte , nr De siger , at De nsker at give rigtige politiske svar p rigtige politiske sprgsml .
Deres linje i denne sag er gldelig .
<P>
Til sidst vil jeg tale om finansieringen .
Vores gruppe tror ikke helt p , at den nuvrende finansiering , der er aftalt inden for finansieringsrammerne , er tilstrkkelig , og derfor er vi parate til at drfte en revidering af de finansielle overslag .
En temmelig simpel mde at gre det p , ville vre - da der trods alt er afsat midler til 5 nye medlemslande efter 2002 , hvis de er s heldige at blive optaget i Unionen - i fremtiden at anvende midlerne til denne frtiltrdelsessttte .
Frem for alt har vi brug for forpligtelse , og det br Europa-Parlamentet p sin side vise i denne drftelse og beslutningstagning .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Vores gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre er enig i en stor del af betragtningerne og tilkendegivelserne i hr . Broks betnkning , og vi vrdstter den enorme indsats , han har lagt for dagen i sin vrdifulde betnkning .
Der er imidlertid betydningsfulde aspekter og sprgsml , vi er uenige i .
Der skal ikke herske tvivl om , at vi gr ind for udvidelsen .
Vi er ogs tilhngere af en Europisk Union , som har plads til Rusland i sin midte , som en samling af lande , der - og det er sandt , at det er sket p en selvmodsigende mde - har opbygget denne historiske , kulturelle , konomiske , sociale og politiske virkelighed , der kaldes Europa .
Den eneste betingelse er efter vores opfattelse , at man deler de demokratiske vrdier og respekten for menneskerettighederne og retsstaten .
<P>
Divergenserne om det , der str i Broks betnkning , gr fra mindre detaljer til sprgsml af stor betydning .
Vi er ikke enig i betragtning A , nr der str , at Europa blev delt p grund af den sovjetiske besttelse , da alle ved , og det str i enhver historiebog , at delingen var en flge af Jalta-konferencen og af Trumans uforsonlighed , idet han holdt fast p sin konfrontationspolitik .
<P>
Der er imidlertid seks grundlggende forhold , der bekymrer os p grund af den fulgte metode .
<P>
For det frste er vi imod " konkurrenceprincippet " , som minder om en adgangseksamen , som hver lrer laver for sin elev , nr det ville have vret bedre at gre det efter tur og med en tidsplan , der var fastsat p forhnd , og p denne mde ville man have gjort det nemmere for de to samfund at nrme sig hinanden og dermed undg de negative flger , der ses i dag .
<P>
For det andet , fordi den neoliberale konomiske model , som er aftalt i Maastricht , giver anledning til et paradoks med vkst og strre uligheder , s vil , som det allerede sker , optagelsen af disse lande betyde strre arbejdslshed og ulighed .
Vi burde derfor frst ndre vores konomiske model , s udvidelsen ikke resulterer i endnu alvorligere sociale uligheder .
<P>
For det tredje burde de store forskelle mellem det europiske landbrug og landbruget i de fleste af ansgerlandene have frt til en forbedring af den nuvrende flles landbrugspolitik for at sikre svel vores landbrugs levedygtighed som en succesfuld gennemfrelse af landbrugsreformer i disse lande .
Men alt gr i den modsatte retning , bl.a. p grund af WTO , hvorved alting bliver mere kompliceret .
<P>
For det fjerde finder vi , at man ved anvendelsen af EFRU-fondene br lgge mere vgt p solidariteten , og man kan ikke sige , at det gr i den retning , hvorfor de afsatte belb forekommer os utilstrkkelige .
<P>
For det femte finder vi heller ikke , at budgetoverslagene er tilstrkkelige , for det er frste gang , at man foretager en betydelig udvidelse samtidig med en budgetnedskring , og man kan blot se , hvad der skete med den tyske genforening for at forst , at der faktisk er brug for en konomisk indsats , for at denne proces skal blive en succes .
<P>
For det sjette finder vi , at det har vret en fejl i praksis at knytte udvidelsen sammen med disse landes forudgende optagelse i NATO .
Det er til skade for Den Europiske Union , for dens fremtid som uafhngig af USA , og ogs for en flles europisk forsvars- og sikkerhedspolitik , for det betyder risici i forhold til Rusland og andre lande .
Derfor sttter vi med vores holdning nogle ting , mens vi tager afstand fra andre .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Vi kan ikke stemme for Brok-betnkningen .
Dette skal p ingen mde ses som et udtryk for , at vi er imod udvidelsen . Den flger naturligt af historien , af geografien og af navnet .
Europa omfatter pr. definition alle nationer fra Atlanterhavet til Ural . En lille enklave , kontinentets mest velhavende og i flere henseender mest arrogante del , synes ganske vist at negligere dette faktum og har i et halvt rhundrede ngtet tro og lydighed .
<P>
Vi er imod Brok-betnkningen , ikke som et udtryk for ostrakisme , ikke fordi vi nsker at udelukke vores partnere i Central- og steuropa eller i Middelhavsomrdet , tvrtimod . Vi finder imidlertid , at der i den omhandlede betnkning stilles helt utilstedelige krav , i betragtning af at der er tale om lande , som i rhundreder har vret en del af Europa .
Det tilkommer ikke os at plgge dem yderligere forpligtelser af nogen art , mske lige med undtagelse af forpligtelsen til politisk pluralisme .
<P>
Det er forsteligt , at der stilles politiske betingelser , eftersom det europiske samarbejde er et politisk projekt .
Men vi kan ikke acceptere , at der stilles konomiske og sociale krav , som ydermere er s strenge , at de forsinker landenes optagelse ganske vsentligt eller tvinger landene til at gennemfre radikale ndringer , som delgger de konomiske og sociale strukturer . En sdan udvikling kan hjst vre til gavn for den tyske protektor , der som den eneste kan se en fordel i de nuvrende oplsningstendenser i Centraleuropa .
<P>
Vi kan eksempelvis nvne Polen , som vi i vrigt stter hjt . bnes grnserne med et slag , vil det klart indebre en risiko for , at landbrugsstrukturerne delgges .
En fjerdedel af den polske erhvervsaktive befolkning er imidlertid beskftiget inden for landbrugssektoren , og landbefolkningen voksede sidste r med 5 % i forhold til ret fr .
Vil vi indrette polsk landbrug efter vores model , berver vi reelt landet den sidste rest af det erhverv , der er landets force . For slet ikke at tale om , at en stor del af landets befolkning dermed kastes ud i sociale problemer .
<P>
I alle disse forhold taler Brok-betnkningen kun om tilpasning og reformer . Det m vre et enten-eller .
Enten tvinger vi landene til ilmarch , hvilket for flertallet af ansgerlandene vil vre ensbetydende med oplsning og destabilisering . Eller vi afventer , at de ved naturlig udvikling nr til et stade , hvor de opfylder de krav , der stilles , hvilket vil vre ensbetydende med , at deres optagelse udsttes p ubestemt tid .
<P>
I virkeligheden er det den europiske integration som model , der endnu en gang forvandler sig til en flde . Det krves , at den europiske integration omfatter samtlige erhvervssektorer p samme tid , uanset disses traditioner eller egenart .
Vi nskede grnserne fjernet , og det skulle ske inden for en kort rrkke . Vi lod hnt om forskelligheder nationerne og erhvervsstrukturerne imellem med det resultat , at vi endnu en gang er stillet over for valget mellem to onder .
Det er alt eller intet .
<P>
Vi burde selvsagt have valgt en politisk struktur , som udgjorde et permanent forum for dialog suppleret med samarbejdsstrukturer a la carte . Som det i sin tid blev forsgt med Eureka-programmerne .
Der ville vre tale om en forbundsstruktur , som respekterede de enkelte landes grnser , som respekterede den enkelte nations ret til at udvikle sig i den takt og i den retning , nationen mtte nske , som respekterede et helt Europa . Hvad angr det emne vi i dag har sat til debat , ville vi en sdan struktur kunne optage nye lande , i takt med at disse ytrede nske herom , sdan som det i vrigt er sket i NATO .
Mine damer og herrer , vi skal ikke gre os illusioner . Det politiske slag er tabt til fordel for USA , som under anvendelse af den smidige metode , der er kendetegnende for den politiske og militre alliance , forlngst har sikret EU ' s udvidelse .
Men til egen fordel .
<P>
Udvidelsen har lange udsigter , eftersom den krver , at vi besinder os og ndrer kurs , nr det glder den ideologiske og i vrigt ganske naive opfattelse af den europiske integration som en ensretning for ikke at sige en sammensmeltning af alle nationerne til et fasttmret hele , i modstrid med den geografiske og historiske virkelighed .
<P>
Vi er sledes pessimistiske , nr vi konstaterer , hvilken forblindelse der rder . Nr vi konstaterer , at EU ' s institutioner uden tven slr ind p de mest faretruende spor .
Nr vi konstaterer , at Europa-Parlamentet er ude af stand til at udtale sig om hjaktuelle sprgsml som eksempelvis den eskalerende uro i Palstina , hvor en formelt demokratisk stat dagligt myrder brn p gaderne og fortaber sig i en drmmeverden med fortsat splittelse til flge .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , det var rigtigt af Parlamentet at opfre hr . Broks glimrende betnkning p dagsordenen umiddelbart efter forhandlingen her til morgen om topmderne i Biarritz og Nice .
Det nytter ikke noget at gre sig nogen illusioner , for hele dette scenario , som hr . Brok har beskrevet s njagtigt , og hvis aspekter alle er blevet analyseret i de srlige betnkninger , der bliver fremlagt senere , er i modstrid med det , der i jeblikket sker i de forhandlinger , som tager sigte p at srge for , at det nuvrende EU tilpasser sin opbygning og sine institutioner til udvidelsens udfordringer .
Ligesom mange andre kolleger var jeg meget tilfreds med kommissionsformand Prodis udtalelser her til morgen , og jeg noterede mig det , som minister Moscovici sagde til os . Med diplomatisk forsigtighed advarede han os dog ogs om , at der for tiden ikke er lyse udsigter , nr det glder de mulige resultater i de kommende 2-3 mneder .
Vi hber , at man opnr nogle resultater , og at man ikke behver at udstte det , der skal gres , for at udvidelsen kan finde sted , til en anden regeringskonference .
Under alle omstndigheder er der ingen tvivl om , at dette aspekt bliver ved med at vre der , og at det fr indflydelse p hele den resterende opbygning , scenariet og den ret , som st- og Sydeuropas befolkninger og lande efterhnden har fet til at blive optaget i EU .
For stlandenes vedkommende er der efter min mening tale om en slags erstatning for alle de r , de har mttet lide under et diktatur , der ganske vist blev planlagt i Jalta , men som alligevel var et diktatur i utroligt mange r .
<P>
Jeg vil gerne understrege et andet punkt . Det forekommer mig nemlig , at et af de vigtige aspekter er midlerne , sdan som man allerede har gjort opmrksom p .
Man kommer godt nok ind p midlerne i Broks betnkning , men det gres p en lidt overfladisk mde .
Betnkningen nvner dog ogs , at vi har en vre grnse p 1,27 % , som vi er meget langt fra at n , og som vores landes regeringer langt fra nsker at n .
I de tidligere udvidelser , isr udvidelserne med Spanien og Portugal , rdede vi over et meget strkt budgetinstrument , eftersom Delors I- og Delors II-pakken gav mulighed for det opsving , som ogs i den situation gjorde det muligt for de kriseramte konomier at indhente den mistede tid .
Denne politiske vilje mangler i dag , og dette er efter min mening det centrale aspekt , der skal understreges i udvidelsesdebatten .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , den hjeste prioritering for Den Europiske Union i begyndelsen af det 21. rhundrede har helt klart det strste historiske projekt med udvidelsen mod st og til dels mod syd .
Denne forhandling nsker at understrege dette .
Den personlige indsats fra ordfrerne fra Udvalget om Udenrigsanliggender og den frugtbare udveksling af synspunkter dr peger uomtvisteligt i samme retning .
<P>
Ngleret for den uventede mulighed for nrt politisk samarbejde inden for de gamle vestlige lande er mirakelret 1989 i det 20. rhundrede .
Som forhenvrende journalist har jeg fra dette r specielle erindringer ; p gaderne bde i stberlin , i Prag og i Bukarest hrte jeg dengang : " Vi er tilbage i Europa " .
Udformningen af denne nsten almene flelse i Central- og steuropa i slutningen af 1980 ' erne forpligter stadig os alle sammen .
<P>
I mellemtiden er det godt 10 r siden , at muren faldt , og at jerntppet blev fjernet .
Begejstringen for Europa er i steuropa blevet erstattet med temmelig strk kritik .
rsagen er indlysende .
Vejen mod Den Europiske Union , tiltrdelsen , varer for lnge for ansgerlandene .
Marek Belka , konomisk rdgiver for den polske prsident , giver meget direkte udtryk for denne voksende utlmodighed og misfornjelse : " Den Europiske Union forlanger af os , at vi med ulidelig stor hastighed gennemfrer de ndvendige reformforanstaltninger .
Selv giver den os imidlertid ikke nogen tidsplan for tiltrdelsen " . Han bakkes op af den ungarske nationalbankdirektr : " Den Europiske Union skal afgive de rette signaler " .
Ellers kunne den steuropiske mistanke om , at Europa ikke rigtig arbejder serist p udvidelsen , ende med en farlig desillusion om lfterne fra Bruxelles - ordene kommer fra min ungarske kilde .
<P>
Hvordan kan vi fjerne denne steuropiske betnkelighed over for Den Europiske Union ?
Gennem en ihrdig tosporet politik .
EU m hurtigst muligt gre sig institutionelt klar til et stort antal nye medlemsstater og omsider forelgge disse lande en realistisk tiltrdelsesstrategi .
I forbindelse med sidstnvnte tnker jeg p en etapevis udvidelse i forholdsvis sm runder med virkelig egnede ansgerlande . Alt dette spredt ud over en periode p ca .
15 r . Sledes lber Den Europiske Union en mindre risiko for , at Kbenhavnskriterierne udhules , end i tilflde af den allerede omtalte samtidige tiltrdelse af hele 10 ansgerlande .
Forsvinder de betydelige bekymringer inden for Den Europiske Unions medlemsstater og ansgerlandene over udvidelsesprocessen dermed automatisk ?
Naturligvis ikke .
Derfor tiltaler ndringsforslag 40 af fru Malmstrm til Brok-betnkningen mig temmelig meget .
Hun beder Kommissionen om at foretage en stor undersgelse af udgifterne ved en ikke-udvidelse , og hun beder Kommissionen om at oplyse , hvilke konomiske fordele eller tab der ville vre p langt sigt , hvis udvidelsen blev afvist .
Endvidere opfordrer Malmstrm kraftigt Kommissionen til at informere de europiske borgere udfrligt , for de br til enhver tid vre orienteret om den lbende udvidelsesproces med det overordnede ml : Europas genforening .
<P>
En s srbar holdning , eller rettere sagt , en sdan politisk ansvarsflelse ville bestemt klde Bruxelles , og den ville desuden for Den Europiske Unions forhandlingspartnere i steuropa vre et eksempel , der var vrd at efterligne .
S gr udvidelsesruten virkelig , som den skal : gennem offentligheden , gennem den afgrende sttte fra offentligheden .
<P>
I sidste instans , hr. formand , m fordelene og ulemperne ved Den Europiske Unions udvidelse mod st ikke vre afgrende .
Hvis vi kan bedmme den udsatte udvidelse og den udsatte befrielse af den anden del af vores kontinent rigtigt , og hvis vi nsker at tage ved lre af to verdenskrige i det forrige rhundrede , s er vi hjlpsomme og tager fat , og s er vi villige til at ofre noget .
<SPEAKER ID=97 NAME="Formanden">
Kre kolleger , Rdet og Kommissionen har endnu en gang bedt om ordet .
Set i lyset af debattens betydning lod jeg fr gruppernes talere tale lngere , end det egentlig var planlagt her p papiret , uden at tage s meget hensyn til taletiden .
Derfor beder jeg ministeren og kommissren tage hensyn til dette , nr det glder lngden af deres indlg .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="FR" NAME="Moscovici">
Jeg skal fatte mig i korthed , som jeg i vrigt ogs gjorde tidligere , idet jeg afstod tre minutter af min taletid i forbindelse med mit frste indlg om dette sprgsml .
<P>
Der er tidsmssigt sammenfald mellem den igangvrende debat - som er en srdeles grundlggende debat - og 10-rsdagen for den tyske genforening . Dette er vrd at bemrke , idet de to forhold selvsagt er nrt forbundne .
Det var Berlinmurens fald , det var denne enestende historiske begivenhed , der skabte fundamentet for udvidelsen . Den skabte fundamentet for den europiske genforening .
EU ' s udvidelse og den europiske genforening vil g over i historien og skal ses i dette perspektiv , skal forsts p baggrund heraf . Tak til Gnther Verheugen for en glimrende prsentation , der udmrker sig ved at vre klar og prcis - som altid - og ved tydeligt at pege p de centrale punkter og de vanskeligheder , der skal overvindes .
<P>
Udvidelsen er som nvnt en historisk proces , en forpligtelse . Processen lader sig ikke standse .
Vi lader ikke nye brud opst i Europa her 10 r efter Berlinmurens fald . Men lad os understrege , at der ikke bliver tale om " discount-optagelse " .
At der er tale om en historisk proces m ikke tjene som pskud for ikke at forberede udvidelsen med omhu .
Ansgerlandene skal opfylde de betingelser , der er fastsat . De skal overtage EU ' s acquis , og de skal vre i stand til at anvende den i praksis .
<P>
Der vil selvsagt blive tale om overgangsperioder , sdan som det ogs har vret praktiseret i forbindelse med tidligere udvidelser , som har frt til optagelse af nogle af de nuvrende medlemsstater i Den Europiske Union .
Men vi br vre besindige .
Vi br undg enhver antydning af demagogi , nr det glder overgangsperiodernes lngde .
Det er velkendt , at overgangsperioder ikke virker befordrende p en vellykket udvidelsesproces , om jeg m udtrykke mig p denne mde .
<P>
Det er ligeledes afgrende at orientere om udvidelsen og sikre , at denne vinder genklang i den offentlige mening .
Jeg tnker selvsagt p den offentlige mening i de central- og steuropiske lande , som har behov for at fremme denne for dem helt grundlggende sag .
Vi m kunne regne med bred tilslutning i disse lande .
Jeg tnker imidlertid ogs p den offentlige mening i Den Europiske Union .
Vi m erkende , at der udtrykkes forbehold inden for EU ' s egne rkker , hvilket mske som ppeget af hr .
Cox er en af rsagerne til , at vi ikke taler nok om udvidelsen .
Mske er der nogle , som i jeblikket ikke vover at tale om udvidelsen .
Og mske eksisterer omhandlede forbehold , netop fordi vi ikke taler nok og godt nok om udvidelsen .
Jeg finder det i denne forbindelse gldeligt , at Kommissionen forbereder en informationskampagne , der som anfrt af kommissr Verheugen skal vre bred og decentral .
<P>
Uden i vrigt at skulle stille forslag desangende m jeg ppege , at det for at sikre en effektiv kampagne er afgrende , at denne modsvarer de forventninger , der kommer til udtryk i den offentlige mening , og at den tager de helt konkrete sprgsml op , som her kommer til udtryk . Sprgsmlet om sikkerheden .
Vi nsker , at EU skal vre et omrde med frihed , med fri bevgelighed , men ogs et omrde med sikkerhed . Sprgsmlet om beskftigelsen og frygten for social dumping - en frygt jeg ganske vist ikke deler , men som br bekmpes ved saglige argumenter .
Sprgsmlet om miljet .
For EU ' s borgere er de miljmssige krav helt centrale , herunder ikke mindst kravet om nuklear sikkerhed .
Endelig sprgsmlet om finansiering og korruption .
Den omhandlede informationskampagne br bidrage til at bekmpe undig frygt .
Men vi m ogs lse problemerne , i takt med at de opstr .
<P>
Sprgsmlet om den offentlige mening og tilslutningen til udvidelsen blev ligeledes fremhvet af hr . Hnsch .
Det er efter min opfattelse et helt centralt sprgsml i denne debat . Det drejer sig om Unionens trovrdighed .
Nogle af Europa-Parlamentets medlemmer - hr .
Hnsch , hr .
Brok , hr .
Poettering - giver udtryk for en vis utlmodighed og nsker , at de central- og steuropiske lande kan deltage ved valget til Europa-Parlamentet i 2004 . Jeg har forstelse for dette synspunkt .
Det er en bde strk og smuk tanke .
Udvidelsen m bero p den offentlige mening og dette sikres bedst ved at give befolkningen mulighed for at deltage i valghandlinger . Et valg er en demokratisk handling og mden , hvorp borgerne giver udtryk for deres tilslutning til et politisk system .
<P>
Jeg ser sledes positivt p dette nske .
Hvorfor ikke - hvis det er muligt ?
Med fare for p ny at f skudt i skoene , at formandskabet indtager en teknisk , pessimistisk , restriktiv holdning , hvilket langtfra er tilfldet , m jeg erindre om , at Den Europiske Union har fastsat en dato , nemlig den 1. januar 2003 .
Det er ansgerlandenes opgave at yde den forndne indsats for at opfylde den mlstning . Det er vores opgave at bist ansgerlandene og trffe egne forberedelser , s Den Europiske Union er klar til at modtage de nye medlemslande .
Men endnu en gang m jeg advare mod enhver tendens til demagogi . Det er forsteligt , at der melder sig en sdan utlmodighed , men vi m ogs erkende , at det er lidet sandsynligt , at ret mange af de lande , der sger optagelse i Den Europiske Union , vil kunne deltage ved valget i 2004 , om end det ville vre nskeligt .
Lad os fortsat indtage en positiv , mlrettet , men ogs realistisk holdning .
<P>
Hr . Cox udtrykker nske om , at vi griber om nlden og tager fat p de centrale og vanskelige emner .
Det er bestemt ogs formandskabets hensigt .
Fru Hautala pegede p et srdeles mtleligt sprgsml . Hun stillede forslag om en revision af de finansielle overslag for at sikre en hurtig udvidelse .
Jeg behver nppe over for Europa-Parlamentet at understrege , at dette er et modigt , men mske ogs frimodigt forslag , som meget vel kan risikere at mde en vis modstand fra flere sider .
Nr dette er sagt , vil jeg gerne tilfje , at jeg finder det helt p sin plads at rejse sprgsmlet .
<P>
Lad mig gentage , at det som anfrt af hr . Belder er forsteligt , at vores ungarske , polske eller tjekkiske venner krver klare tilkendegivelser fra Den Europiske Union , idet vi i modsat fald stter EU ' s trovrdighed p spil .
Afslutningsvis vil jeg imidlertid gerne sl fast endnu en gang , at jeg ikke ser pessimistisk p udvidelsen , at jeg ikke " lgger en dmper p " indsatsen . Jeg nsker klar stillingtagen til fordel for udvidelsen .
nsker vi at fremst som trovrdige , m vi ogs vre omhyggelige , vi m sikre os forstelse for det , der sker , og vi m kunne opn befolkningens tilslutning hertil . Det glder svel befolkningen i ansgerlandene som befolkningen i Den Europiske Union .
Vi skal derfor heller ikke handle overilet .
<P>
For efterhnden flere r siden fastsatte vi Kbenhavnskriterierne .
Forhandlingerne pgr . De pgr i nrt samarbejde med Kommissionen , og de er prget af grundighed og mlrettethed .
Vi nsker sledes at skabe grundlaget for et godt resultat . Det er afgrende , at udvidelsen ikke indskrnker sig til en stemningsblge , eller til en beslutning af rent symbolsk vrdi , som efterflgende skaber problemer .
Det er afgrende , at udvidelsen betegner en reel genforening , som sikrer , at Den Europiske Union fremover kan fungere med 30 medlemsstater som nu med 15 - eller mske burde jeg med formiddagens debat i erindring sige fungere bedre end nu .
<SPEAKER ID=99 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil kort sige noget om forudstningerne for et scenario , som der er blevet udtrykt nske om fra flere sider .
Den frste forudstning er naturligvis , at vi selv er frdige .
Det er nu flere gange blevet fastlagt p rdene i Berlin , Kln og Helsinki . Det vil blive klart bekrftet endnu en gang i Nice .
Vi er frdige i det jeblik , hvor de institutionelle reformer er vedtaget og i kraft .
Det har vi en slutdato for .
Denne slutdato er 2002 .
<P>
Heraf flger implicit , at vi ikke vil stille yderligere betingelser .
Hvis alts nu reformprocessen , hvilket jeg hilser velkommen , skal fortstte , og man eventuelt allerede nu ser p en dagsorden efter Nice , mske endnu en regeringskonference , s er det ikke muligt at stte denne regeringskonference i forbindelse med udvidelsen p en sdan mde , at man siger , at dens resultater ogs skal vre frdige , fr de frste udvidelser kan finde sted .
Det m ikke ske .
Det ville f alle de negative konsekvenser , som flere talere har beskrevet som resultat af et sammenbrud i Nice .
<P>
Men det er s ogs det hele p vores side .
De finansielle forudstninger har jo vret p plads siden Berlin . Her kan det bemrkes , at det er 80 milliarder euro , som str til rdighed for hele projektet p budgettet - jeg forlanger f.eks. ikke flere penge til frtiltrdelsessttten , fordi jeg er glad for , at vi kan bruge de penge , der er til rdighed , korrekt og sagligt .
Jeg nsker ikke , at der skal opst restancer , sdan som der jo har vret det i mange r inden for andre omrder af udlandssttten .
I jeblikket finder jeg det ikke ndvendigt at tale om det finansielle overslag i forbindelse med udvidelsen .
Vi gr ud fra , at vi kan kre projektet frem til 2006 inden for rammerne af det finansielle overslag .
<P>
Hvad angr de andre forudstninger , s er de ikke underlagt vores nsker og kontrol .
Tempoet i processen bestemmer ansgerlandene i vrigt helt selv .
De skal heller ikke blive overrasket , hvis en forhandler , statsministre , parlamentsformnd , Deres kolleger i de nationale parlamenter beklager sig over , at det ikke gr hurtigt nok - hvis vi lige ser bort fra , at det jo er en yndet sport i Europa - med Kommissionen gr alting altid alt for langsomt , det ved jeg nu !
De br ikke glemme , at disse mennesker reprsenterer interesser .
Det ville overraske mig meget , hvis de ikke udvede noget pres .
Det er deres opgave at presse p .
Men det kan betale sig altid at sprge , nr nogen beklager sig til Dem over , at det ikke gr hurtigt nok , om hans land nu virkelig ogs allerede har leveret alle informationer , som det er blevet bedt om , om hans land ogs virkelig allerede har vedtaget alle de love , som er ndvendige for at overtage EU ' s acquis , om hans land virkelig har skabt alle de strukturer , som er ndvendige for at anvende EU ' s acquis .
Hvis De stiller disse sprgsml , vil De meget ofte opleve , at Deres samtalepartner bliver lidt pinligt berrt , fordi han da i sandhedens interesse ofte m indrmme , at der ogs p hans side stadig er noget tilbage at gre .
<P>
Jeg vil her rde til at tage afslappet p det tidspres , som udgr fra ansgerne .
Vi holder fast i , at vi er klar til optagelse fra den 1. januar 2003 !
Det glder for alle , som nr det til denne dato .
Vi hjlper ogs alle med at n det .
Faktum er imidlertid , at jeg i dag , den 3. oktober 2000 , ikke kan sige om et eneste land i tiltrdelsesprocessen , hvornr det vil vre klar til tiltrdelse .
Ikke om et eneste land kan jeg sige Dem det i dag !
<P>
Heraf kan man naturligvis drage den konklusion , at vi alligevel faststter en dato .
Problemet er bare , at hvis De faststter en sdan dato , er der risiko for , at viljen til reformer i disse lande lammes .
Hvorfor tror De , visse politikere i disse lande presser sdan p for en politisk fastsat tiltrdelsesdato ?
De presser p , fordi de helst ikke vil g i gang med visse , meget vanskelige reformer , som de mangler at gennemfre .
Vi skal jo hele tiden finde den rette balance .
Hvis vi ikke faststter en dato , kan der opst skuffelse , stter vi en for tidlig dato , kan der opst en vis selvtilfredshed , alts betyder det , at vi nrmer os datosprgsmlet , nr tidspunktet er rigtigt , nemlig nr vi med tilstrkkelig sikkerhed kan sige , hvornr et land vil vre klar til tiltrdelse , og hvornr det ikke vil vre det .
I jeblikket er det desvrre ikke tilfldet .
Men jeg har allerede peget p , at alle landene relativt hurtigt nrmer sig det punkt , hvor de vil vre modne til tiltrdelse .
<P>
Jeg vil ogs gerne kort komme ind p to eller tre bemrkninger , som faldt i debatten .
Hr . Hnsch sagde - ud over meget , som jeg er enig i - at sikkerheden p atomkraftvrkerne er et vigtigt tema - enig !
Men for at der ikke skal opst misforstelser mellem os - De sagde , at atomkraftvrkerne skal vre lukket ned , fr tiltrdelserne finder sted .
Det er noget helt nyt .
Politikken har vret at aftale datoer med disse lande for , hvornr atomkraftvrkerne skal lukkes ned .
Det var forudstningen for at indlede forhandlinger .
Sdan er det sket .
Jeg hber ikke , at disse lande frst kan tiltrde , nr de aftalte nedlukningsdatoer er net , for det ville i nogle tilflde vre temmelig sent .
Men jeg gr ud fra , at det kun var en sproglig misforstelse .
<P>
Jeg vil ogs gerne pege p noget andet . Det var ikke sdan - det var hr .
Marset Campos , der sagde det - at vi samtidig pressede ansgerlandene ind i NATO .
Jeg gr ind p dette punkt , fordi det er meget interessant . Det var nemlig i virkeligheden sdan , som De ogs let kan huske , at NATO og ogs USA var meget tvende med at imdekomme de st- og centraleuropiske staters nske om NATO-medlemskab .
Det tog jo r , fr man kunne blive enige om det .
Presset for at indtrde i NATO , denne id opstod ikke i Washington , London eller andetsteds , denne id opstod helt entydigt i Warszawa , Prag og Budapest .
Jeg kan ogs sige Dem hvorfor , nemlig fordi disse folk en gang for alle ville vre p den rigtige side , det vil sige fast forankret i familien af demokratiske nationer .
I vrigt ytrede de af samme grund ogs nske om at tiltrde Den Europiske Union .
<P>
Det sidste punkt , jeg vil henvise til , vedrrer landbruget .
Her blev det sagt , at bningen af grnserne straks ville f landbruget i nogle lande som f.eks. Polen til at bryde samme .
Jeg m gre Dem opmrksom p , at bningen af grnserne for landbrugsprodukter og vrige produkter jo allerede i meget vidt omfang er aftalt under Europaaftalen .
Vi har det jo allerede i meget vidt omfang .
Hvad angr landbrugsprodukterne har vi netop indget en aftale med Polen , som betyder , at langt den strste del - nsten 100 % - af de polske landbrugsprodukter allerede fr tiltrdelsen frit kan komme ud p det europiske marked , og omvendt glder det samme for vores produkter , som frit kan komme ind p det polske marked .
Det vil sige , at handelsliberaliseringen inden for landbrugsprodukterne allerede er aftalt , uden at polakkerne af den grund er bange for , at det polske landbrug skulle bryde sammen .
Det polske landbrugs problem er et strukturpolitisk og et socialpolitisk problem , som vi m beskftige os intenst med , nr tiden kommer .
<P>
Jeg vil gerne takke for det hidtidige forlb af denne debat , som viser mig , at vi kan regne med stor sttte fra Parlamentet , hvad angr principperne for forhandlingerne , og hvad angr viljen til hurtigt og beslutsomt at tage fat p de resterende problemer .
<SPEAKER ID=100 NAME="Brok">
Hr. formand , jeg har blot et kort , opklarende sprgsml til kommissren , hvis fremstilling jeg er meget enig i .
Vi kan kun faststte tiltrdelsesscenariet , sfremt vi plgger os selv den forpligtelse at vre frdige i slutningen af 2002 .
Iflge det forslag , der er stillet her , skal EU-institutionerne , medlemsstaterne og tiltrdelseslandene i fllesskab arbejde for , at vi bliver frdige fr valget til Europa-Parlamentet i 2004 .
Det er ikke en fastlggelse , men en bestrbelse at n dertil .
Mske kan man med denne formulering enes om en flles holdning , s vi kan anstrenge os for at n dette ml .
<SPEAKER ID=101 NAME="Verheugen">
Hr . Brok , jeg har slet ingen problemer med dette forslag , for det udtrykker prcis det , som er vores flles politik .
Vi er klar fra et bestemt tidspunkt .
Vi nsker , at de andre ogs er klar til dette tidspunkt .
Vi hjlper dem med at vre klar p dette tidspunkt .
Som tingene ser ud i dag , kan jeg bare ikke give nogen garanti for , at de er klar .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Mange tak for denne opklaring , hr. kommissr .
<P>
Nu giver jeg ordet til de forskellige ordfrere .
<P>
Jeg giver ordet til fru Carlsson .
<SPEAKER ID=103 NAME="Carlsson">
Hr. formand , i dag da jeg flj fra Stockholm ind over Tyskland og krte videre i bil ned til det historiske Alsace , kunne jeg ikke andet end fle mig taknemmelig over mit Europa .
Jeg er fdt i en tid og i et land , hvor der ikke er nogen direkte foranledning til at tnke p krig og ulykke .
Fr jeg blev fdt , havde friheden og demokratiet vundet over undertrykkelsen og krigens vanvid , og en europisk union var ved at blive dannet .
Nutidens unge tager freden for givet , og mistro er blevet aflst af gensidig forstelse .
Det har vret et stort slid , men i det store og hele har freden og handlen knyttet borgerne tttere sammen , hvilket nu yderligere grundfstes med valutaunionen .
<P>
Nr vi nu i dag fejrer det forenede Tyskland og diskuterer Parlamentets holdning til udvidelsesprocessen , er det vigtigt at have et historisk perspektiv for at kunne se langt frem og for at forst , at ogs nutidens politikergeneration mske skal tage nogle mindst lige s vigtige beslutninger for friheden , freden og demokratiet .
F havde troet , at det var muligt at genforene Tyskland .
Alle blev overraskede over den dynamik , der var i den proces , som kansler Kohl s behndigt styrede .
Uden hans fredsforankring havde Europa set anderledes ud i dag .
Det , der begyndte med det enkelte menneskes mod og frihedslngsel , frte til , at den forhadte mur blev revet ned sten for sten .
<P>
Derfor har vi nu , ti r senere , et ansvar over for historien , der gr ud p sammen at fuldfre genforeningen af Europa og styrke integrationsprocessen .
Det vil forandre EU fuldstndigt .
Som jeg ser p det , er der alts intet andet alternativ , og intet er mere nskeligt .
Hvis vores dages Europiske Union ikke kan klare en ny udvidelse , lever den ikke op til sine egne idealer .
I s fald har den i mine jne svigtet sit tillidshverv og forfejlet sit ml .
<P>
Jeg er blevet betroet hvervet som ordfrer , nr det glder Estland .
I Sverige stod vi mandag efter mandag p bytorvene rundt omkring i landet for at give sttte til vores baltiske broderfolk under frigrelsesprocessen .
Vores sttte og engagement fortstter - i hj grad for vores egen skyld .
Der er brug for et strkere samarbejde , nr det glder vores flles hav stersen .
Vi har meget at vinde med mere handel og strre udbytte .
De baltiske stater er sm kyststater , der grnser op til en mgtig nabo .
De har en rig kilde af kultur , mangfoldighed og muligheder , som det forenede Europa ikke kan undvre .
Hvert enkelt land skal bedmmes ud fra sine egne meritter , ikke i flok og ikke ud fra et specielt geopolitisk synspunkt .
Det m vre resultatet af forhandlingerne , der glder .
Tidsplaner m ikke vre rsagen til en udsttelse af udvidelsen .
<P>
Som det fremgr af betnkningen , er jeg entusiastisk ved tanken om , hvad et land kan udrette gennem ti rs reformarbejde .
Jeg er imponeret over det eksisterende politiske helhedssyn og over det lederskab , som premierminister Mart Laar udver .
EU kan lre meget af Estlands frihandelsvalg , landets kurs mod den nye konomi og arbejdet med integration af den russisktalende del af befolkningen .
Det er klart , at EU ' s grundlag ikke skal udvandes , og at ansgerlandene skal leve op til fllesskabslovgivningen .
Mange politikere i EU synes dog mere optaget af at udvide Unionen endnu mere og af at hjne standarden .
Viljen til detailregulering synes ikke at blive mindre .
Dette skaber nye hindringer for ansgerlandene .
<P>
Som jeg ser p det , m udvidelsesprocessen ikke trkke alt for meget i langdrag .
Det er nu , vi kan opn flles vrdier og fordele .
Som konservativ er jeg uhrt sparsommelig med skatteborgernes penge .
Gennem et get samarbejde om frst og fremmest grnseoverskridende kriminalitet og miljforstyrrelser kan vi opn store gevinster .
Miljomrdet bliver en hjrnesten i forhandlingerne .
Det er min opfattelse , at rtiers drlige forvaltning med plankonomi og kommunismens iboende ansvarslshed ikke er Estlands skyld og ikke m blive en grund til at forhale medlemskabet .
Hvis Estland gennemfrer forhandlingerne effektivt og mlrettet , har det gode chancer for at blive en af Unionens nye medlemsstater .
<P>
Jeg vil takke for den velvilje , som min betnkning har mdt i udvalget .
Det eneste ndringsforslag , der allerede er blevet fremlagt , er indeholdt i min betnkning , men jeg er glad for , at De Grnne vil understrege vigtigheden af ligebehandling af borgere .
<P>
Endeligt er det vigtigt med substantielle fremskridt for at udvise vilje og handlekraft i forhandlingsarbejdet .
Jeg er lidt urolig over den mde , hvorp Parlamentet har hndteret denne udvidelsesbetnkning .
Mange af udvalgs- og ndringsforslagene i Broks betnkning nr ud over det nuvrende EU-niveau og kan opfattes som nye forhindringer .
Ros til ordfrer Brok , formand for Udvalget om Udenrigsanliggender , som desvrre uden held har forsgt at sammenfatte betnkningen .
Parlamentets opgave er nu fremfor alt at mindske , ikke ge , hindringerne for en succesfuld udvidelse .
<SPEAKER ID=104 NAME="Schroedter">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , vi betragter virkelig Letlands fremskridt siden landets uafhngighed som en succeshistorie .
Letland , som i 1991 stadig var en provins i Sovjetunionen , har i mellemtiden opbygget en demokratisk grundorden og et eget statsvsen , indfrt markedskonomi og skabt nye ejendomsforhold for blot at nvne nogle f punkter .
<P>
Prv at forestille Dem , at der i Deres hjemland p s kort tid havde fundet en fundamental konomisk og samfundsmssig omstillingsproces sted .
Kun sdan tror jeg , De kan f en anelse om , hvad folk i Letland har prsteret i de seneste r .
Ud fra et fra dette synspunkt ville det ganske enkelt vre beskmmende , hvis det i Den Europiske Union ikke skulle lykkes at f indledt de ndvendige reformer i Nice for at kunne optage de central- og steuropiske lande , Malta og Cypern . Den , som fortsat trder p bremsen i denne sag , viser , at han i langt mindre grad er i stand til at gennemfre reformer end noget tiltrdelsesland , isr det lille Letland .
Og han har ganske enkelt ingen ret til at irettestte det baltiske land som en dum skoledreng !
<P>
Det ville ligeledes vre en nedvurdering af de lettiske menneskers prstation , hvis tiltrdelsen ogs efter Nice blev udsat p ubestemt tid .
Forhandlingerne med Letland blev frst indledt efter topmdet i Helsinki .
Alligevel er det efter min mening i stand til at rykke op p siden af de frende stater i udvidelsesprocessen .
De kritiske bemrkninger og forslag i min betnkning til akut ndvendige fremskridt i administrationen og samfundet har udelukkende til hensigt at fre Letland hurtigt og vellykket ind i Den Europiske Union .
<P>
n ting str klart i den nuvrende situation . Nglen til dette er at finde i en transparent administration p alle niveauer .
Hertil hrer ikke kun en lov i den offentlige tjeneste , men ogs , at der er chancer og en passende betaling for de unge ansatte i administrationen .
Grundlaget m vre en klar kodeks , som udelukker korruption og p den mde vinder borgernes tillid til , at administrationen virkelig er uafhngig og trffer sine afgrelser ud fra almenvellets interesser .
En sdan administration skal vre i stand til hurtigt at overtage EU ' s acquis , men ogs til at udvikle deltagelse fra borgernes side og dokumentere en effektiv revision .
Dermed ville Letland nemlig kunne f flere europiske stttemidler .
Jeg har som bekendt lnge plderet for , at frtiltrdelsessttten i hjere grad skal tilpasses de europiske strukturfondes struktur .
Jeg forstr fortsat ikke , hvorfor der arbejdes med to forskellige mlestokke p dette omrde .
Mens decentral uddeling i sttteomrderne er en selvflge hos os , afgres Ispa-projekter i Bruxelles .
Hvor vi i dag skal dokumentere , at arbejdsmarkedets parter involveres , og at de regionale myndigheder er med til at omstte midlerne , anvendes denne form stadig ikke hos tiltrdelseslandene .
<P>
Hvordan skal folk dr virkelig kunne erfare borgernes Europa p stedet ?
Her er det ikke tilstrkkeligt med en kommunikationsstrategi , hvor god den end mtte vre .
Hidtil har den kun vret varm luft , hr . Verheugen , de konkrete projektaktrer har ikke mrket noget til det .
Det er ikke nok , den samlede strategi skal i hjere grad vre rettet mod borgerne .
<P>
Det er enormt vigtigt , at tiltrdelseslandene langt om lnge ogs inddrages strkere p det beskftigelsespolitiske omrde .
I forbindelse med den konomiske omstillingsproces og den hurtige overgang har der ikke kun vret succeser , det har ogs frt til sociale forskelle , tiltagende regionale forskelle og en hj skjult arbejdslshed . Derfor skal disse sprgsml prioriteres i frtiltrdelsesstrategien .
<P>
Jeg betragter det som absolut ndvendigt , at der p dette punkt satses strkere p den strukturpolitiske handling , at den frie bevgelighed som svar p arbejdslsheden ikke udsttes i dette land .
Det er vores opgave fortsat at sttte Letland i sprgsmlet om integration af den russiske befolkning .
Vi br ogs tnke p , at den byrde , som vi har plagt Letland , nemlig at bygge fstningsmure for Den Europiske Union , at denne forhindring ikke kan stttes ved , at principperne om menneskets vrdighed - ogs menneskeretten til asyl - overtrdes .
Det glder for Letland svel som for Den Europiske Union !
<SPEAKER ID=105 NAME="Hoff">
Hr. formand , hr. kommissr , min betnkning om Litauens ansgning om medlemskab af Den Europiske Union slutter med flgende stning : Det er endnu for tidligt at udtale sig om , hvornr og sammen med hvem Litauen br tiltrde , men bestrbelserne br g ud p at skabe mulighed for en frste bred tiltrdelsesblge , som Litauen deltager i .
Litauen sgte om optagelse i Unionen den 8. december 1995 .
I februar 2000 blev tiltrdelsesforhandlingerne indledt .
Litauens mldato for tiltrdelse er den 1. januar 2004 .
<P>
Vurderingen af de politiske kriterier for opfyldelse af tiltrdelsesforudstningerne er - det bliver forhbentlig ikke bestridt - utvivlsomt positiv , uden modifikationer .
I denne mned , den 8. oktober , er der parlamentsvalg i Litauen .
Uanset resultatet af dette valg kan man sikkert g ud fra , at de strre partier fuldt ud vil sttte Litauens medlemskab af Den Europiske Union .
<P>
Litauen er p vej til at tilslutte sig Verdenshandelsorganisationen .
Her kan jeg helt aktuelt fortlle Dem , at forhandlingerne mellem Litauen og WTO i gr blev afsluttet med et positivt resultat , og Litauen forventer efter ratificeringen en snarlig tiltrdelse .
Den generelle udviklingstendens i konomien i Litauen er i dag positiv .
Der var i 1998 negative konsekvenser af den konomiske krise i Rusland p grund af den intensive samhandel med Rusland . S sent som i 1998 og 1999 var bruttonationalproduktet faldende .
I dag stabiliserer den makrokonomiske situation sig .
Litauen rder over et betragteligt potentiale for langsigtet konomisk vkst .
For indevrende r har IMF forudsagt en vkst i bruttonationalproduktet p 2,1 % .
Chancerne for at n det er gode , men der er stadig behov for srlige anstrengelser .
<P>
Det er fortsat vigtigt , at politikken koncentrerer sig om at skabe de ndvendige forudstninger for innovation og modernisering i nglebrancherne i erhvervslivet .
I denne forbindelse spiller den fortsatte binding af den litauiske valuta til dollaren ogs en rolle , for med dollarens vrdi forhjes ogs litasens vrdi i forhold til euroens vrdi .
Det betyder , at udbyttet af eksport fra Litauen til euroomrdet er faldende , og analogt hertil skrpes konkurrencen for producenterne til hjemmemarkedet fra eksportrer fra euroomrdet .
Det er planen at knytte litasen til euroen i anden halvdel af 2001 .
Som sagt har Litauen trods visse mangler og svage punkter gjort gode fremskridt p det konomiske omrde , og landet er ikke langt fra en funktionsdygtig markedskonomi .
<P>
Om atomkraftvrket i Ignalina er der at sige , at der ikke er tvivl om , at det er ndvendigt at lukke de to blokke af Tjernobyl-typen .
I slutningen af 1999 vedtog det litauiske parlament en energistrategi , og i maj i r vedtog Seimas en lov om lukning af blok 1 i 2004 .
I 2004 skal der s trffes afgrelse om lukningen af blok 2 .
Jeg er meget taknemmelig for hr . Verheugens prciserende bemrkning omkring lukningen af atomkraftvrkerne .
Det er nemlig vigtigt p dette punkt .
<P>
Nu til Kaliningrad .
Dette tema krver en srlig indsats og kan efter min mening ikke kun behandles som et perifert problem i forbindelse med Litauens og Polens tiltrdelse .
Det drejer sig i videste forstand om Den Europiske Unions samarbejde med Den Russiske Fderation .
Det drejer sig om , hvorvidt Kaliningrad skal indkredses og afsondres eller inddrages i regionens udviklingsperspektiver .
De mangfoldige problemer og risici , som udgr fra den sociale og konomiske krise i regionen , kan ikke afvrges endsige lses ved isolering .
Mottoet m vre : stabilisering gennem samarbejde .
Kun p denne mde vil ogs Kaliningrad have en chance for at forbedre sine udviklingsmuligheder .
<P>
Litauen spiller en positiv rolle i denne forbindelse .
Litauen og Rusland har for nylig i Nida-initiativet fremlagt forslag til flles projekter p forskellige omrder .
Man nsker , at EU optager disse projekter i handlingsplanen " Den nordlige dimension " .
I hele regionens interesse br der findes lsninger , som frer til et godt nabosamarbejde .
Det vil ogs vre en fordel for samarbejdet mellem Den Europiske Union og Den Russiske Fderation .
<SPEAKER ID=106 NAME="Gawronski">
Hr. formand , hr. kommissr , Polen - som er det land , jeg er ordfrer for - er det strste og vigtigste ansgerland , men som bekendt er det ogs det mest problematiske af EU ' s ansgerlande . Det er s problematisk , at der har vret rygter fremme om en mulig udelukkelse fra den frste gruppe , det vil sige den gruppe af lande , som bliver optaget i EU frst .
<P>
Disse rygter har ikke noget p sig , og det glder mig at kunne fortlle Dem og ikke mindst vores polske venner , at vi i gr havde et mde med den italienske udenrigsminister Lamberto Dini , som kategorisk afviste nogensinde at have hrt tale om et sdant forslag p de internationale mder .
Polen vil blive optaget , nr det er klar til det , og nr EU er klar til at optage landet , men det str fast , at det er med i den frste gruppe .
<P>
Nr det er sagt , skal man dog ikke se bort fra vanskelighederne , og den betnkning , jeg fremlgger for Dem , er netop en sammenfatning af de fremskridt , man har gjort , og de vanskeligheder , man har mdt p vejen mod tiltrdelse .
Regeringen og parlamentet i Warszawa har gjort en kraftig indsats i de sidste par mneder for at fremskynde lovgivningens implementering .
De polske myndigheder har for kort tid siden ivrksat nogle vigtige reformer , og selv om Kommissionens rsrapport om Polens fremskridt mod tiltrdelse var ret negativ sidste r , hber og tror jeg - og hr . Verheugens udtalelser for lidt siden bestyrker mig i min tro - at den rsrapport , der bliver offentliggjort om nogle f uger , er mere opmuntrende .
<P>
Som jeg sagde fr , er der dog stadig meget , der skal gres i Polen . Her tnker jeg p forvaltningsreformen , industriens omstrukturering og selvflgelig landbrugssektoren , som har brug for nogle gennemgribende strukturelle ndringer .
For at overvinde disse vanskeligheder og lse disse problemer har polakkerne - ligesom borgerne i de andre ansgerlande - sledes behov for nogle incitamenter .
Hvis vi f.eks. drager tvivl om den mulighed , som borgerne og ansgerlandenes arbejdere har for frit at rejse rundt i Unionen lige fra begyndelsen , og hvis vi nsker at forsinke de steuropiske borgeres tildeling af denne rettighed , der er et af Unionens grundprincipper , vil vi sl yderligere skr i sttten til de vanskelige reformer , der er ndvendige for at blive optaget i EU .
<P>
Og dette er det andet mme punkt , nemlig befolkningens sttte , bde i og uden for EU .
Denne sttte er ringe , og den bliver hele tiden mindre , sdan som Pat Cox og mange af talerne efter ham sagde . Det er derfor en god id med den informationskampagne , som kommissren talte om , selv om finansieringen af denne kampagne lader til at vre ret utilstrkkelig .
<P>
Man fr undertiden det indtryk , at man i Bruxelles - og det p trods af kommissrens udtalelser , hvor han gav udtryk for at vre en varm tilhnger af udvidelsen - nsker at forsinke processen , hvilket afspejler sig i ansgerlandenes holdning , som bliver prget af skuffelse og tvivl .
Vi skal tvrtimod overbevise borgerne i det nuvrende og kommende Europa - i det udvidede Europa - om , at de fordele , vi fr i den nrmeste fremtid , er strre end de store og tyngende udgifter .
<P>
Mange af os mener , at det for at fremme og bevare denne sttte havde vret hensigtsmssigt at fastlgge nogle datoer for udvidelsen .
Tidligere har en fastlggelse af datoerne haft det forml at fremskynde integrationsprocessen , men det var vanskeligt at n frem til enighed p dette punkt , og vi besluttede i fllesskab at lade vre med at omtale dette sprgsml i de enkelte betnkninger og i stedet komme ind p det - p en mde , der rligt talt er temmelig vag - i Elmar Broks betnkning .
<P>
I Polen taler man stadigvk om 2003 , i det mindste officielt .
Mske bliver det ikke i 2003 , men det skal vre hurtigst muligt , og vi skal gre alt , hvad vi kan i den retning , for vi str i gld til disse lande - nemlig stlandene - der er lige s europiske som vores lande , og som bare var s uheldige - hvilket bestemt ikke var deres skyld - at ligge p den forkerte side af en kunstig grnse , der blev trukket op lige midt i vores kontinent , sdan som kommissren ogs mindede om .
<P>
Vi har afgivet alt for mange lfter , som vi ikke har holdt , til Polen , stlandene og de tidligere kommunistiske lande .
Gr jer fri af kommunismen , sagde vi , s skal vi nok hjlpe jer .
De gjorde sig fri af kommunismen , men vi hjalp dem ikke .
Derfor skal vi ikke vre overraskede over , at der i disse lande - som str over for en voksende klft mellem rig og fattig samt kriminalitetens , prostitutionens og narkotikaens udbredelse - bliver stadig flere mennesker , som ligefrem ville foretrkke at leve under det gamle styre , nemlig det kommunistiske diktatur .
<P>
Hvis denne tendens skulle blive forstrket , ville det vre den mest tydelige bekrftelse af , at vores steuropiske politik har vret en fiasko .
Kre kolleger , lad os af al magt forsge at undg dette .
<SPEAKER ID=107 NAME="Schrder, Jrgen">
Hr. formand , hr. kommissr , mit emne er Den Tjekkiske Republik og dens nske om at blive medlem af Den Europiske Union .
Tjekkerne er ikke kun mine umiddelbare naboer , som borger i Sachsen har jeg i en vis forstand gennem rtier siddet i samme bd som tjekkerne .
Nu nsker jeg , at tjekkerne s hurtigt som muligt atter kommer med i bden , men denne gang i en bd , som er solid , og hvis kurs tjekkerne i vidt omfang kan vre med til at bestemme .
<P>
Trods alle gode nsker fra min side skal en betnkning om Tjekkiets fremskridt p vejen til Den Europiske Union naturligvis vre s objektiv som muligt .
Denne objektivitet i min betnkning er blevet attesteret af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
Hertil kommer , at betnkningen er blevet beriget med bidrag fra kolleger fra alle grupper , hvilket jeg hermed vil takke for .
Det glder mig , at betnkningen blev enstemmigt vedtaget i udvalget den 14. september .
<P>
Tjekkerne var ganske vist ikke begejstrede for den kritik , som Europa-Kommissionen fremsatte i sin ordinre rapport i 1999 , men de opfattede den alligevel som en hjlp , og der er sket fremskridt i Tjekkiet siden da .
Der er fremskridt p det konomiske omrde .
Efter tre rs recession er der atter vkst i konomien .
Af de central- og steuropiske tiltrdelseslande har Den Tjekkiske Republik nst efter Slovenien den nsthjeste gennemsnitsindkomst i befolkningen .
Som resultat af en klog skattepolitik kom de direkte investeringer sidste r op p over 5,45 milliarder euro .
Der er ogs sket en positiv udvikling inden for privatiseringen af bankvsenet .
<P>
Hvad angr kritiske punkter kan man i min betnkning lse , at Europa-Parlamentet understreger ndvendigheden af at sikre en hj sikkerhedsstandard for atomkraftvrker og gennemfre de tilsvarende miljvurderinger .
<P>
Der er desuden tale om forbedringer af retsvsenet , som er ndvendige for at kunne tage fat p korruptionsproblemet , som kommissren allerede har vret inde p , og opn strre retsstatslig sikkerhed .
<P>
Et srligt problem i Tjekkiet , nrmere bestemt ved den tjekkisk-tyske grnse , er prostitution , isr brneprostitution .
Dette problem eksisterer naturligvis ikke kun p tjekkernes side , men p begge sider , og det er sledes et problem , som vi m lse i fllesskab .
<P>
S er der et punkt tilbage , som bliver ved med at dukke op , nr det drejer sig om Tjekkiet . Det er sigjnerproblemet .
Her har vi i udvalget anerkendt , at dette problem er et komplekst samfundsmssigt problem ogs i Den Tjekkiske Republik .
Vores Parlament sttter Den Tjekkiske Republik i dens skridt for yderligere at forbedre livsvilkrene for sigjnermindretallet , men opfordrer den tjekkiske regering til at trffe yderligere konkrete foranstaltninger for at fremme sigjnernes konomiske og sociale integration .
<P>
Der er ogs en passus i min betnkning , som beskftiger sig med Benes-dekreterne .
Vi er glade for , at den tjekkiske regering er villig til at undersge , om disse dekreter fra 1945 og 1946 er i overensstemmelse med den gldende EU-lovgivning og Kbenhavnskriterierne .
Her vil jeg gerne sige helt tydeligt , at dette punkt ikke er noget forsg p en bearbejdning af fortiden fra vores side .
Det har ikke noget med det at gre .
Det drejer sig udelukkende om nutiden og isr om fremtiden .
For mig drejer det sig om - og mine kolleger i Udvalget om Udenrigspolitik , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik har stttet mig i det - at Kbenhavnskriterierne , som ogs tjekkerne har anerkendt , fortsat er gldende , og jeg nsker , at tjekkerne selv skal kontrollere deres eget retssystem , om ndvendigt side om side , for at finde ud af , om der findes elementer i det , som har diskriminerende karakter .
Vi br ikke blande os , og da slet ikke vi tyskere !
<P>
<P>
Den Tjekkiske Republik har efter det kommunistiske systems fald for et rti siden oplevet omvltninger , som et flertal af befolkningen har nsket og medvirket til , men som ogs har krvet store anstrengelser fra netop denne befolkning .
Mange af de svagheder , som stadig kan konstateres i dette land , er arven fra et rtier langt diktatur .
Derfor gr politikere fra den del af Europa , som fik en lykkeligere skbne efter Anden Verdenskrig , klogt i at vise mde med kritikken af lande som Den Tjekkiske Republik .
<SPEAKER ID=108 NAME="Wiersma">
Hr. formand , ordfrere for enkelte lande bebrejdes sommetider , at de er blevet ulnnede ambassadrer for deres ansgerland , og at de lader sig forblinde af deres krlighed .
Den risiko findes , og jeg vil her forsge at bevise det modsatte med hensyn til Slovakiet .
En ordfrer , som tager sit arbejde alvorligt , udvikler intensive kontakter .
Derved opstr der forstelse og ogs lidenskab .
<P>
Slovakiet er ikke noget objekt , men et land , hvor der bor mennesker , der er fulde af ambitioner , og som desvrre stadig ogs har mange frustrationer og , sagt p mdesprog , en lang og tung dagsorden .
Jeg vil ikke gre denne vanskeligere , men heller ikke lettere .
Et drligt forberedt Slovakiet kan ikke blive medlem af Den Europiske Union .
Vi befinder os midt i en forhandlingsproces .
Slovakiet tilhrer den skaldte Helsinki-gruppe og vil naturligvis gerne rykke op i frste division .
Den skulle landet under alle omstndigheder have vret oppe i , men under den forrige regering var forbindelserne med Den Europiske Union vanskelige .
Vi sttter den nuvrende regerings ambition .
Slovakiet er ikke dmt til at tilhre den anden gruppe , og det er logisk , at det gerne vil tiltrde samtidig med Tjekkiet .
<P>
Slovakiets regering forsger at stte ind med en spurt .
Vi vil bedmme denne ud fra vores kriterier .
Heller ikke Slovakiet har gavn af politiske undtagelser .
De krvede reformer er ndvendige .
Slovakiet m gribe chancen til nste r .
S tages de virkelige , vigtige forhandlingskapitler op .
Min betnkning , som vi behandler i dag , indeholder en rkke kritikpunkter , som nsten alle sammen kan sammenfattes under fllesnvneren udfrelse .
P papiret er eller bliver der truffet bestemmelser om meget , men omsttelsen deraf i praktiske resultater skaber problemer .
Det er for vrigt ikke kun tilfldet i Slovakiet .
<P>
Jeg nvner i vilkrlig rkkeflge en rkke sager .
Slovakiet er transitland for mange kriminelle aktiviteter .
Politiet skal forstrkes , ogs i samarbejde med Den Europiske Union , og der skal investeres mere i bedre grnsekontrol .
Regeringen har udarbejdet et antikorruptionsprogram , hvilket jeg beundrer og psknner .
Det er udmrket , men vi venter p evalueringerne med konkrete resultater .
Som kommissr Verheugen sagde , er bekmpelse af korruption en vigtig prioritet , for korruption undergraver demokratiet og afskrkker desuden udenlandske investorer .
Situationen for romanierne lader en del tilbage at nske , ogs derom er der allerede sagt meget i dag .
Der er brug for flere penge til gennemfrelsen af de eksisterende regeringsforslag .
Ogs her glder det , at planen er der , men at udfrelsen endnu ikke er kommet rigtigt i gang .
Der er desuden behov for en ben debat i Slovakiet om , hvad folk mener om romanier .
Domme og fordomme skal adskilles fra hinanden ; ellers bliver vi ved med at have en usynlig mur af manglende forstelse mellem dem og os .
Loven om anvendelsen af mindretalssprog er et godt fremskridt , men den tekniske udfrelse af denne lov lader en del tilbage at nske .
<P>
Jeg har endvidere kritik , og ogs dette er allerede bekrftet i forbindelse med andre lande , af Slovakiets forvaltningskapacitet og af tilrettelggelsen af den finansielle kontrol .
Jeg anmoder desuden Slovakiet om en aktiv regionalpolitik , for de sociokonomiske forskelle i landet er stadig alt for store .
<P>
Og s de gode nyheder , for de overskygger egentlig mine kritikpunkter .
Det slovakiske demokrati udvikler sig stabilt , og det har ikke altid vret tilfldet .
Makrokonomisk er der sket en betydelig forbedring .
Kommissionens rapporter har indtil nu vret positive .
Denne forbedring gr endda s vidt , at Slovakiet har fet adgang til OECD ' s eksklusive klub , og det vil jeg gerne nske landet hjerteligt tillykke med .
Jeg mener , at denne beslutning trdte i kraft i sidste uge .
Privatiseringen af statsvirksomheder , inklusive banker , flger tidsplanen .
Den reform af retssystemet , der er anmodet om , er i fuld gang , og ogs aftalerne om nedlukningen af atomreaktorerne fres ud i livet .
Jeg tilslutter mig gerne de ord , som kommissr Verheugen udtalte derom .
Ogs omsttelsen af den gldende fllesskabsret sker i et tilfredsstillende tempo .
Regeringen arbejder desuden vedvarende p at opretholde den brede samfundsmssige enighed , det er faktisk et srskilt punkt , et vigtigt punkt i de fleste ansgerlande , for uden en bred samfundsmssig enighed vil det ikke vre muligt at udfre det vanskelige reformprogram , og som det viser sig i Slovakiet , kan det ogs ske p en succesfuld mde , for opbakningen til medlemskab af Den Europiske Union er stadig meget stor .
<P>
For Slovakiet glder det nu om at hnge i .
Den spurt , som jeg for lidt siden talte om , kan begyndes .
De problemer , som jeg har nvnt , er ikke uoverstigelige .
Der har i de forlbne r i Slovakiet udviklet sig en ny dynamik , som vil stte landet i stand til hurtigt og effektivt at komme nrmere Den Europiske Union og gre tiltrdelsen succesfuld .
<P>
Jeg vil samtidig tillade mig til sidst at fremstte n bemrkning om indenrigspolitik .
Det er ikke vores sdvane at blande os i nationale anliggender , men der er forslag om i Slovakiet at udskrive valg fr tiden ; der er endda afholdt en folkeafstemning , hvori befolkningen blev spurgt , om de gr ind for dette .
Det er naturligvis slovakkernes egen sag at trffe en beslutning derom .
Jeg tror , at det ville vre uheldigt for Slovakiet , hvis der blev afholdt valg p nuvrende tidspunkt .
Det ville igen forsinke tiltrdelsesprocessen , hvilket er sket en gang fr under Meciar-regeringen .
Jeg tror sledes , at det er klogt , at den nuvrende regering forsger at fuldfre sin opgave p dette punkt .
<SPEAKER ID=109 NAME="Queir">
Hr. formand , kre kolleger , det synes mig rigtigt og passende at indlede dette indlg med at bemrke , at man i dag , den 3. oktober , fejrer 10-rsdagen for den tyske genforening .
Denne enestende begivenhed , symboliseret ved Berlinmurens fald , den mur , der adskilte to blokke , men samtidig delte et folk , udgjorde i en vis forstand det allerfrste skridt i EU ' s udvidelsesproces i retning mod Central- og steuropa .
<P>
Trods de vanskeligheder , modsigelser og sociale og konomiske forskelle , der som bekendt stadig gr sig gldende mellem det stlige og det vestlige Tyskland , er det en kendsgerning , at projektet om en flles fremtid i fred , frihed og udvikling er lykkedes , hvilket formodentlig ikke ville have vret tilfldet , hvis man havde lyttet til de stemmer i koret , der ld fra de mere forsigtige og teknisk-bureaukratisk tnkende .
Det var i forlngelse af den tyske genforening , at Det Europiske Rd , forsamlet i Kbenhavn , besluttede at byde de associerede lande i Central- og steuropa , der nskede at indtrde i EU , velkommen .
Rdet i Kbenhavn gjorde det klart , at de central- og steuropiske landes optagelse ville forudstte opfyldelse af de forpligtelser , som deres medlemskab af Unionen indebrer .
Disse stater skulle med andre ord opfylde en rkke ndvendige konomiske og politiske betingelser som forudstning for deres optagelse .
Den 30. marts 1998 kunne der s endelig indledes forhandlinger med den frste gruppe lande , hvoriblandt var Ungarn , det land , der er genstand for den betnkning om status over forhandlingerne , som Europa-Parlamentet nu har til behandling .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener at kunne sige , at denne betnkning , efter at vre blevet behrigt gennemdrftet og forbedret i Udenrigsvalget , hvor den blev enstemmigt vedtaget , grundigt beskriver og analyserer den aktuelle fase i optagelsesforhandlingerne med Ungarn , i det dobbelte perspektiv , som den anlgger p dette sprgsml .
P den ene side skal den tjene som Parlamentets vurdering af Kommissionens periodiske rapport fra 1999 om Ungarns fremskridt mod tiltrdelse , og p den anden side er den udtryk for og resultat af den opfattelse , som ordfreren er net frem til om den aktuelle situation i landet .
<P>
I dette indlg vil jeg gerne srlig fremhve og prcisere seks aspekter i den ungarske udvikling hen i mod optagelse i EU .
For det frste er situationen i Ungarn , hvad angr opfyldelsen af de politiske kriterier opstillet i Kbenhavn fortsat i al almindelig tilfredsstillende , idet man kan konstatere en konsolidering af demokratiet , der styrker de allerede omtalte positive tendenser .
De forhndenvrende problemer drejer sig sledes ikke om gennemfrelsen eller beskyttelsen af de borgerlige og politiske rettigheder , men om mere effektivt at bekmpe nogle mindre positive forhold .
<P>
I denne sammenhng har sprgsmlet om romanibefolkningens integration i det ungarske samfund vret af stor betydning i den debat , der har fundet sted i Udenrigsudvalget .
Efter vores opfattelse br bestrbelserne p at komme enhver form for forskelsbehandling af romanimindretallet til livs navnlig best i en rkke positive foranstaltninger , som i et vist omfang allerede er igangsat af den ungarske regering i form af en aktionsplan p mellemlangt sigt , der fr sttte fra Phare-programmet , med srlige sttteprogrammer inden for uddannelse samt p beskftigelses- og boligomrdet .
<P>
Denne indsats br fre til , at medlemmerne af dette mindretal lader sig frivilligt assimilere , alts ikke gennem tvang . Det var den opfattelse , som vi nskede skulle fremg af denne del af betnkningen , af hvilken grund vi ikke er ganske enige med formuleringen i betragtning C .
Teksten hr skyldes et i udvalget vedtaget ndringsforslag om , at uddannelsen af brnene stadig foregr adskilt , og at der fortsat er alvorlig forskelsbehandling inden for forskellige dele af samfundslivet , p arbejdsmarkedet , og nr det glder offentlige tjenesteydelser , hvilket ikke stemmer overens med det indtryk , som jeg selv har haft lejlighed til at danne mig .
<P>
For det andet skal den konomiske situation nvnes , hvor vksten har bidt sig fast , sledes at Ungarn nu indtager den konomiske frerstilling i omrdet .
Man har fet saneret de offentlige finanser , og der er sket en mrkbar forbedring af betalingsbalancen , ligesom man har konstateret et get forbrug som flge af stigende lnninger , lavere arbejdslshed og mindre inflation .
<P>
For det tredje er det for landbruget , hvis produktivitetsniveau stadig er under EU ' s , vigtigt at bne landbrugsmarkedet fuldstndigt for den kapital , der er ndvendig for at kunne gennemfre en privatisering , modernisere bedrifterne og afstningssystemet samt forbedre indkomstniveauet .
Forbuddet mod kb af jord for ikke-ungarske statsborgere er imidlertid til hinder for fastlggelse af rimelige jordpriser .
<P>
For det fjerde er der det centrale sprgsml om bekmpelsen af den organiserede kriminalitet af isr russisk oprindelse .
Den hje kriminalitet og de betydelige konsekvenser af den organiserede kriminalitet er sandsynligvis det alvorligste interne problem i Ungarn , selv om det ungarske parlament har vedtaget en rkke lovtekster om hvidvaskning af penge , pengeafpresning , strengere straffe for narkotikahandel og prostitution samt beslaglggelse af formuer og et program for beskyttelse af informanter som vidner .
<P>
For det femte br det med hensyn til vedtagelsen af EF-bestemmelserne anerkendes , at Ungarn er i frd med at harmonisere lovgivningen p en afbalanceret mde .
Endelig skal nvnes miljet og problemerne med den grnseoverskridende forurening , der betinges af Ungarns geografiske placering .
Forureningen af Donau og Tisza p grund af udledning af cyanid fra Rumnien er et klassisk eksempel herp .
<P>
Jeg vil gerne afslutningsvist knytte nogle bemrkninger til den bekymring , som kolleger i Udenrigsudvalget har givet udtryk for angende atomkraftvrker af sovjetisk oprindelse .
Det er et alvorligt sprgsml , der dog br tages op i en sammenhng , som ikke blot vedrrer Ungarn , men ogs de vrige ansgerlande , der er i besiddelse af denne forldede og lidet sikre teknologi .
Jeg er derfor glad for , at dette sprgsml er blevet behandlet i hr .
Broks betnkning om udvidelsen som sdan . Nu vil jeg s blot opfordre til en opklarende debat og til en afstemning , hvis udtryk og resultat bidrager til at bringe det vestlige Europas gamle demokratier og det stlige Europas nye demokratier sammen , hvilket jo er det endelige ml med EU ' s udvidelse .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Bethell">
Ordfreren for Bulgarien , hr . Geoffrey Van Orden , har bedt mig om at tale p hans vegne , eftersom han er ndt til at tage del i forsvarsdebatten ved den Konservative partikonference i Bournemouth , England , i dag .
<P>
Bulgarien har gjort store fremskridt i forberedelserne til tiltrdelse .
Den foreliggende betnkning og forslag til beslutning fokuserer p visse af de mere kontroversielle sprgsml , nemlig nuklear sikkerhed , grnsekontrol , behandlingen af minoriteter og sprgsmlet om korruption .
De konomiske sprgsml vil blive behandlet senere .
<P>
Bulgarien er ivrig efter at tilslutte sig Den Europiske Union og NATO .
Det har allerede vist sin vilje til at fremme regional sikkerhed og stabilitet gennem praktisk og politisk aktion , som det viste sig under Kosovo-konflikten , hvor Bulgarien stttede de allierede i NATO , muligvis til skade for sine egne interesser p kort sigt .
<P>
Eftervirkningerne af denne konflikt , i srdeleshed sprringen af Donau , skadede Bulgariens konomi , og det er kun ret og rimeligt , at der straks gives hjlp fra det internationale samfund .
Men Bulgarien har ydet yderligere bidrag til den regionale sikkerhed gennem mekanismerne i Stabilitetspagten .
<P>
Hvis vi gr over til et andet aspekt af sikkerheden , har Bulgarien ogs gjort store fremskridt i dets hndtering af sprgsmlet om grnsekontrol , med det ambitise ml at bringe overvgningen af grnserne op til Schengen-normerne i 2001 .
Dette ns ved en gennemgribende reorganisering af grnsepolitiet , som engang bestod af umotiverede vrnepligtige , men nu er en professionel frivillig tjeneste .
Meget af dette er blevet gjort med hjlp fra Den Europiske Union .
Sikkerheden ved Bulgariens grnser og effektiviteten og integriteten af overvgningen af dem er af afgrende betydning for Unionen i betragtning af Bulgariens beliggenhed p den vigtigste hovedrute ind i Vesteuropa fra Lilleasien og Mellemsten .
<P>
Inden for sine egne grnser er Bulgarien ved at tage fat p problemet med minoriteter .
Den bulgarske regering har bestrbt sig p at overvinde problemerne med udelukkelse af den store romanibefolkning , der udgr omkring 4 % af befolkningen .
Der er brug for at gre meget mere .
<P>
Det vil tage tid , fr befolkningen som helhed kan fornemme fordelene ved de fundamentale forandringer i Bulgarien .
I mellemtiden m folk i et mere bent samfund med strre muligheder f forsikringer om , at magthaverne , hvadenten det er regeringen eller administrationen , udver deres autoritet til gavn for landet som helhed .
Demokrati og markedskonomi er vigtige levende krfter i Bulgarien , men de er stadig unge , og det er ndvendigt , at hele befolkningen nrer tillid til dem og sttter dem .
Mistanken om korruption er en yderst destruktiv kraft , og den m man omgende tage fat p .
<P>
Dette glder i allerhjeste grad med hensyn til kernekraft , hvor legitim bekymring for nuklear sikkerhed og miljsikkerhed str i fare for at blive taget som gidsler af antiatomkraftlobbyen .
I de seneste uger er vi alle blevet mindet om faren ved en alt for stor afhngighed af olie og behovet for en diversificeret energiforsyningen .
Atomkraftvrket i Kozloduj tegner sig for halvdelen af den kraft , der produceres i Bulgarien .
Sikkerhedsovervejelser er naturligvis stadig af den strste betydning , men man m ogs tage hensyn til andre faktorer , nr man skal fastlgge , hvad der er den bedste langsigtede energistrategi for landet .
<P>
Jeg vil gerne understrege , hvor vigtigt det er , at Bulgarien vurderes for sig selv med hensyn til landets fremskridt i retning af hurtigt at blive medlem af Den Europiske Union .
Hvis Europa skal benytte denne historiske mulighed for udvidelse og derved fjerne den splittelse , der opstod som flge af den sovjetiske besttelse og det kommunistiske eksperiment , m ansgerlandene have mulighed for tiltrdelse inden for en rimelig tidsramme .
Det glder Bulgarien .
<P>
Endelig vil jeg gerne nvne en mrk sky , som hnger over Europa , og her taler jeg p egne vegne .
For 23 r siden tog hemmelige agenter fra Bulgarien p mordtogter i Vesteuropa og angreb visse enkeltpersoner , herunder min ven Georgi Markov , den velkendte forfatter og mediepersonlighed , som blev myrdet ved hjlys dag i en gade i London .
Tidligere sovjetiske agenter har indrmmet deres andel i denne feje forbrydelse , men der er fundet dokumenter , som ogs belaster bulgarske borgere - bulgarske agenter for den kommunistiske regering .
Der er ikke sket nogen fremskridt i retning af at opklare denne forbrydelse .
Den ene prsident efter den anden har lovet at gre noget , men intet er sket .
<P>
Jeg vil ikke selv kunne stemme for denne betnkning , medmindre der sker fremskridt i retning af at opklare mordet p Georgi Markov .
<SPEAKER ID=111 NAME="Nicholson of Winterbourne">
Hr. formand , Rumniens befolkning glder sig inderligt over Den Europiske Unions beslutning i Helsinki om at optage Rumnien blandt de frste lande , der str foran tiltrdelse .
Faktisk mener 80 % af Rumniens befolkning , at Rumnien hrer hjemme i Den Europiske Union .
Mske er det ikke tilfldigt , at de samme meningsmlinger viser , at Den Europiske Unions ambassadr er den nstmest populre person i Rumnien i dag .
<P>
Siden december sidste r har der derfor vret mange lovende tegn .
Den store fattigdom har vret et afgrende problem i Rumnien siden 1990 , og under den nuvrende regering viser konomien endelig reelle tegn p forbedring .
De omfattende ln fra Verdensbanken og IMF og Den Europiske Union viser denne succes .
Den nuvrende premierminister , Mugur Isarescu , har selv orlov fra Centralbanken og har derfor srdeles gode forbindelser til de internationale finansielle institutioner .
<P>
Den bedre konomi br styrke den stadig skrbelige offentlige tillid til de demokratiske institutioner , og afpolitiseringen af embedsapparatet m have hj prioritet .
Der er pressefrihed i Rumnien .
Dette m opmuntres og stttes .
Bekmpelse af korruption p alle niveauer vil hjlpe med til opbygningen af et frit og bent civilt samfund .
<P>
Rumnien er lige ved ikke at kunne leve op til Kbenhavnskriterierne om brn .
Her m vi huske , at sammenbruddet af Sovjetunionen har efterladt tusinder af brn i desperat nd i hele Unionen ; brn , hvis familie modvilligt har givet efter for pres , brn , der er blevet anbragt p de forkerte institutioner , brn , der bliver behandlet grusomt , brn , der dr uden grund , brn , der illegalt bortadopteres til andre lande , brn , hvis eneste fremtid er at blive udvekslet med hrd valuta eller husholdningsvarer .
Central- og steuropa og det vestlige Balkan er en af de vigtigste kilder til den internationale slavehandel med brn .
<P>
I Rumnien har regeringen med aktiv sttte fra hr . Verheugen , Verdensbanken og De Forenede Nationer givet os mulighed for at fastlgge gode doktriner og best practice i denne region .
Oprettelsen af en arbejdsgruppe p hjt niveau er noget , jeg anbefaler mine kolleger .
<P>
Rumnien er strkt p mange omrder .
Det har en enestende og blomstrende kultur .
Det har en veletableret kunstnerisk og musikalsk arv .
Det har styrke under modgang .
Medlemmerne vil erindre , at vores hjlp til Kosovo kom i rette tid og var af stor betydning .
Det vil afspejle sig i den kommende udfordring vedrrende OSCE , som Rumnien vedtager i januar 2001 og mske i 2002 , nr man igen vil se p muligt medlemskab af NATO for Rumnien .
<P>
Vi vil alle lyknske Rumnien med de olympiske guld- , slv- og bronzemedaljer , det har vundet de sidste 14 dage .
Vi m se frem til , at Rumnien uden undig forsinkelse bliver fuldt og aktivt medlem af Unionen .
Derfor anbefaler jeg min betnkning og forslagene i den til Parlamentet og opfordrer Rumnien til at skynde sig at gennemfre acquis communautaire og Kbenhavnskriterierne og blive medlem af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=112 NAME="Martelli">
Hr. formand , hr. kommissr , Deres ordfrer tilslutter sig indholdet i Kommissionens rapport om Slovenien . Jeg kan konstatere , at den kritik , der blev givet udtryk for i 1998 , har vret et sundt chok for de slovenske myndigheder , som siden da har reageret ved at fremskynde vedtagelsen af de foranstaltninger , som er ndvendige for tiltrdelsen .
Det hastighedsskifte , der er sket , gr Slovenien til et af de lande , som forbereder sig bedst p at blive optaget i Unionen , og jeg anser det derfor for hjst sandsynligt , at landet bliver et af de frste lande , der tiltrder .
<P>
Der er selvflgelig stadig nogle ulste sprgsml , som i vrigt er blevet drftet i forskellige fora , bde i de parlamentariske delegationer og i Udvalget om Udenrigsanliggender , og som er genstand for nogle ndringer , vi skal drfte senere .
Det drejer sig f.eks. om lukningen af de toldfri butikker inden rets udgang , omstruktureringen af de offentlige virksomheder samt tilpasningen af banklovgivningen og forsikringssektoren , og det drejer sig endnu mere generelt om moderniseringen af hele retssystemet , der skal kunne sikre uafhngighed og upartiskhed , og af hele den offentlige forvaltning .
Jeg hber , at disse emner bliver prioriteret af det nye parlament , som bliver indsat om 15 dage , og af den nye regering .
<P>
Ogs i Sloveniens tilflde m vi insistere p , at der ivrksttes en hensigtsmssig og passende informationskampagne for at gre alle borgerne klar over , hvad optagelsen i Den Europiske Union indebrer .
Parlamentet kan bidrage aktivt til disse initiativer ved at bne informationskontorer samt inddrage den brede offentlighed via skolerne og de sociale , arbejdsmssige , kulturelle og faglige kredse .
I sin beslutning fra april 1999 understregede Parlamentet overensstemmelsen mellem EU ' s og Sloveniens holdninger til den konomiske politik og sikkerhedspolitikken , og i lbet af det sidste r har Slovenien faktisk givet et betydeligt bidrag til Stabilitetspagten for det sydstlige Europa .
Slovenien stttede NATO ' s og medlemsstaternes aktion i forbindelse med kosovokrigen , og i betragtning af vanskeligheden af et sdant valg m vi sige , at dette ikke alene vidner om landets vigtige rolle i omrdet , men ogs om interessefllesskabet med Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at opfordre kommissr Verheugen til , at han over for Kommissionen og Europardet gr sig til talsmand for , at EU tager sin holdning op til revision og opfordrer den serbiske opposition , der vandt valget , til ikke at give op ved den endelige afstemning , da de s ville forre Milosevic en mulig sejr uden politisk kamp , hvilket kunne vre et farligt pskud for at lade ham blive ved magten .
<P>
Stabiliteten i hele det sydsteuropiske omrde afhnger af lsningen p konflikterne mellem de forskellige lande , der grnser op til hinanden .
Derfor er det ogs i Sloveniens tilflde vigtigt , at myndighederne hurtigt nr frem til en aftale med Kroatien om at afslutte alle de bilaterale konflikter og ikke mindst grnsestriden .
Dette vil sikre en strre stabilitet , et bedre klima for de bilaterale forbindelser og strre muligheder for konomisk udvikling for alle de berrte befolkninger .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , betnkningen om Cyperns ansgning om medlemskab , som jeg har fornjelsen at fremlgge , rummer sammenlignet med de vrige betnkninger , der i dag fremlgges for Europa-Parlamentet , et srligt politisk aspekt .
En tredjedel af ansgerlandets areal har siden 1974 vret besat af den tyrkiske hr , og en srdeles uigennemtrngelig demarkationslinje deler landet , hvorfor Den Europiske Unions grundlggende principper ikke lader sig anvende overalt i landet .
<P>
Det fastsls i den betnkning , jeg har fornjelsen at fremlgge , at Kbenhavnskriterierne er opfyldt i den del af landet , der kontrolleres af de retmssige myndigheder .
Markedskonomien fungere og er i fremdrift i landet , og Cypern skulle ikke have strre problemer med at overtage EU ' s acquis .
Jeg skylder dog at nvne , at gennemfrelsen af EU ' s acquis skrider langsomt frem , og der er for Cyperns vedkommende - som det i vrigt ogs er tilfldet for andre ansgerlandes vedkommende - behov for en styrkelse af den offentlige forvaltning , skatteforvaltningen og retsvsenet .
<P>
Jeg fler mig overbevist om , at Cyperns optagelse i Den Europiske Union vil virke som katalysator for en lsning af de politiske problemer , som deler en .
Den Europiske Union kan ikke acceptere en bevarelse af status quo , som er et resultat af Tyrkiets intervention i juli og august 1974 .
<P>
Vi sttter derfor de forhandlinger , der fres i FN-regi for at opn en tilnrmelse parterne imellem .
Vi m imidlertid understrege , at den endelige lsning , som selvsagt br vre en rimelig og varig lsning , fuldt ud skal respektere de for dette sprgsml relevante resolutioner vedtaget af FN ' s Sikkerhedsrd , idet disse i vrigt udelukkende er et udtryk for gldende international ret . Endvidere skal lsningen respektere de principper , der er gldende i Den Europiske Union .
Jeg tnker selvsagt primrt p de politiske principper , men ogs p retten til fri bevgelighed og den frie etableringsret .
<P>
Bde Cypern og Tyrkiet sger optagelse i Den Europiske Union , og den cypriotiske konflikt rykker dermed inden for EU ' s omrde .
Vi m tage alle midler i anvendelse og udnytte de fordele , dette frembyder .
Tillidsskabende foranstaltninger vil umiddelbart vre pkrvede og en forudstning for at komme ud af den nuvrende fastlste situation .
En ud af seks i den besatte zone i den nordlige del af Cypern er militrpersoner , herunder tyrkiske kolonister , hvilket er uset i Europa svel som p verdensplan .
<P>
Jeg foreslr derfor som ordfrer , at der ivrksttes tillidsskabende initiativer og initiativer til afmilitarisering af en , hvilket FN ' s Sikkerhedsrd i vrigt har krvet siden 1983 , som flere resolutioner vidner om .
<P>
Det tyrkisk-cypriotiske samfund har intet at miste , men alt at vinde ved optagelse i Den Europiske Union .
Samfundets sikkerhed og kulturelle identitet vil fuldt ud blive respekteret .
Medlemskab af Den Europiske Union betyder sikring af rettigheder .
Den Europiske Union br tage et medansvar og aktivt sge en lsning p det cypriotiske problem .
Uden i vrigt at anfgte Kommissionens rolle skal det ppeges , at EU ' s hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , Javier Solana , vil spille en central rolle i s henseende .
<SPEAKER ID=114 NAME="Stenzel">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg taler her i en dobbelt funktion som ordfrer for Malta og som formand for det Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Polen . Derfor er jeg ogs taknemmelig for at have fet forlnget taletid .
<P>
P grund af ens geopolitiske beliggenhed som Europas yderste forpost p grnsen til Mellemsten og Nordafrika rkker Maltas betydning langt ud over dens geografiske strrelse og dens lille befolkningstal .
Europa-Parlamentet og Det Europiske Rd i Wien med Wolfgang Schssel i rdsformandskabet , som den gang endnu fungerede som strigs udenrigsminister , hilste derfor ogs Maltas beslutning om at genfremstte sin ansgning om medlemskab , som havde vre indefrosset siden 1996 .
Det var kun logisk , at Det Europiske Rd i Helsinki i december forrige r i forbindelse med udvidelsen af tiltrdelsesforhandlingerne ogs gav grnt lys for at genoptage tiltrdelsesforhandlingerne med Malta .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Malta opfylder de politiske Kbenhavnskriterier og som fungerende markedskonomi burde vre i stand til at klare konkurrencepresset i Unionen , hvis det fortstter de aktuelle lbende initiativer til omstrukturering af industrien og nedbringelse af budgetunderskuddet .
Malta rder desuden over stabile , fungerende demokratiske institutioner .
Den nationale handlingsplan for at gennemfre EU ' s acquis skaber de ndvendige forudstninger for strukturndringen og moderniseringen af konomien i staten .
<P>
Som ordfrer er jeg naturligvis klar over , at Malta har lignende problemer med tilpasningen til EU som andre tiltrdelseslande , blot i et kvantitativt vsentligt ringere omfang , som derfor ogs er lettere for EU at hndtere .
Den lille  har naturligvis vret vant til gennem lang tid at beskytte sin konomi mod alt for stor konkurrence ved hjlp af protektionistiske initiativer og tariffer . Derfor giver opbrydningen af disse strukturer naturligvis anledning til betnkeligheder hos sm detailhandlere og familievirksomheder .
<P>
Det skaber imidlertid ogs angst i vrft- og trdoksektoren , som gennem lang tid har vret strkt subsidieret og derfor bidraget til gldsstningen af staten .
Her er der imidlertid reforminitiativer i gang , som kan bidrage til denne sektors rentabilitet og overlevelsesevne .
Malta er desuden godt i gang med at bne sine elektroniske mediers monopolstilling for det frie marked .
Et problem er utvivlsomt det store efterslb inden for miljpolitik og affaldsbehandling . Det er imidlertid problemer , som kan lses med relevante tidsrammer .
<P>
Vsentlige elementer for Malta er den konomiske sttte i forbindelse med frtiltrdelsesstrategien og bevidstheden om , at den konomiske hjlp til Malta br svare til de regler , der glder for de andre ansgerlande .
Maltas hovedproblem bestr imidlertid nu som fr i , at Den Europiske Union lgger vgt p , at denne tiltrdelsesproces forlber kontinuerligt .
Derfor er det ndvendigt med en omfattende information til offentligheden om de politiske , konomiske og samfundsmssige aspekter af Maltas tiltrden til Den Europiske Union samt en omfattende dialog med alle befolkningslag og politisk relevante grupper og partier for at gre Maltas tiltrden til et nationalt anliggende og kontinuerligt udforme Maltas vej ind i EU .
<P>
Jeg gr nu et geografisk spring til Polen , som jo utvivlsomt er et ngleland for udvidelsesprocessen , ikke kun fordi det er den mest ekspansive af alle de centraleuropiske konomier , men ogs p grund af dets strrelse og dets geopolitiske beliggenhed .
Polen har altid vret det frste offer for europiske konflikter , som helt op i den nrmeste fortid er blevet udkmpet p polsk jord .
I alle de problemer , som Polens tilpasning til Den Europiske Union bringer med sig , m vi netop i dette lands tilflde ikke glemme den historiske dimension .
<P>
Den kan ikke mles i rene tal som costbenefitanalyser . Specielt i dag p dagen for den tyske genforening er det nyttigt at huske p , at det var den polske Solidaritetsbevgelse , som for 20 r siden indledte den proces , som frte til den sovjetiske magtbloks fald og i sidste ende gjorde den tyske genforening mulig .
Det er uomgngeligt at vre opmrksom p to elementer .
For det frste skal EU afslutte sine interne reformer for at vre klar til optagelse i 2003 . Det er imidlertid ogs uomgngeligt at informere den polske offentlighed grundigt om medlemskabets fordele og chancer .
<P>
Hvor vanskelige forhandlingerne mellem Polen og EU nu end mtte blive , s er det vores opgave som reprsentanter for Europa-Parlamentet at gre alt for at gre Polens integrationsproces trovrdig .
Her drejer det sig ikke om et konkret rstal .
Men der m ikke opst tvivl om Den Europiske Unions vilje til at udstrkke sit omrde med fred og stabilitet til Centraleuropa og Polen .
Tendensen i betnkningen om Polen til at opmuntre landets politikere til at fremskynde Polens lovgivningsmssige tilpasning til EU og gennemfre EU ' s acquis er her et positivt signal , lige som aftalen om liberaliseringen af den polske landbrugshandel , som blev indget for f dage siden .
<P>
n ting m vi trods alle vanskeligheder ikke glemme . Polens tiltrdelse skal gennemfres med stor omhu , men af hensyn til Europas genforening skal den kunne finde sin afslutning s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Udvalget om konomi og Valutasprgsml nsker med dette indlg at bidrage til den aktuelle debat .
Fra flere sider rejses sprgsmlet , hvorvidt der i forbindelse med ansgerlandenes optagelse i Den Europiske Union skal foretages en vurdering p grundlag af reelle eller nominelle konvergenskriterier .
Udvalget om konomi og Valutasprgsml anser en sdan debat for forfejlet .
Svel reel som nominel konvergens er pkrvet .
<P>
Kbenhavnskriterierne og konvergenskriterierne i Maastricht-traktaten udgr efter vores opfattelse tilsammen de forndne forudstninger for en vellykket udvidelse . De sikrer med andre ord , at udvidelsen tjener begge parters interesser , svel ansgerlandenes som de nuvrende medlemsstater .
Vi m imidlertid frst og fremmest sikre reel konvergens , hvis optagelsen af ansgerlandene skal forlbe gnidningslst . Den Europiske Union br i den sammenhng bist ansgerlandene i deres bestrbelser for gradvist at tilpasse produktionsapparaterne .
<P>
Det er betydelige summer , vi taler om .
De seneste vurderinger viser sledes , at der , nr det glder infrastrukturer og milj , skal investeres 200 milliarder euro , fr det er berettiget at tale om reel konvergens , og fr ansgerlandenes konomi takket vre et get investeringsniveau opfylder Kbenhavnskriterierne .
<P>
Vi finder endvidere , at en vis smidighed ville vre p sin plads i forbindelse med kriterierne for inflationsraten og kravet om stabile valutakurser . Vi taler nu om nominel konvergens .
Og erfaringen viser , at nominel konvergens ogs kan bidrage til at sikre reel konvergens . Vi har set eksempler herp inden for Den Europiske Union .
Vi tnker selvsagt p erfaringerne fra Italien og Portugal , og samme fnomen gr sig gldende i nogle af ansgerlandene . Det er imidlertid en forudstning , at der vises en vis smidighed og dermed mulighed for at foretage de ndvendige tilpasninger i bestrbelserne for at n p hjde med de vrige lande .
Dette glder ikke mindst i forhold til prissprgsmlet .
<P>
Set i dette perspektiv er det efter vores mening vigtigt , at der ogs inden tiltrdelsen indledes en reel makrokonomisk dialog mellem ligevrdige parter , mellem kolleger , nemlig en dialog dels mellem finansministrene og dels mellem centralbankerne . Dialogen br selvsagt ikke kun omhandle monetre udfordringer , men ogs hvad vi i Den Europiske Union betegner som samordning af de konomiske politikker .
Bag denne samordning skjuler sig sprgsml af almen interesse ssom arbejdslshed , innovation og anvendelse af de offentlige indtgter .
<P>
Udvalget om konomi og Valutasprgsml finder det endvidere afgrende , at der hurtigst muligt etableres de forndne tilsyn med de finansielle institutter , herunder bankerne . Disse systemer er endnu i deres vorden , hvilket kan begrnse de sm og mellemstore virksomheders finansieringsmuligheder .
<P>
Endvidere anfrer Europa-Parlamentet i Brok-betnkningen , at liberaliseringen af kapitalbevgelserne , isr hvad angr kortfristet kapital , br ske gradvist for at imdeg spekulative tendenser p valutamarkederne .
<P>
Hr. formand , et sidste punkt , nemlig optagelsen af nye lande i eurosamarbejdet og konsekvenserne heraf . Efter vores opfattelse er der i denne henseende tale om svel en ret som en pligt .
Er de konomiske adgangskrav opfyldt , er der ikke - hverken fra ansgerlandenes side eller fra de nuvrende eurolandes side - noget begrundelse for , at ansgerlandene ikke tilslutter sig den tredje fase af Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Tilslutning til tredje fase besegler selvsagt en forpligtelse til at deltage i et politisk projekt og til at deltage i et tt samarbejde om de konomiske og sociale politikker .
Der er ikke kun tale om et valutasamarbejde .
Der er tale om en konomisk og monetr union .
Den beror p gensidighed . Der gres ingen undtagelser for ansgerlandene , men der er heller ikke fra vores side tale om udelukkelse fra medlemskab , forudsat at de kriterier , vi har fastsat for et sdant medlemskab , er opfyldt .
Landene nsker at tilslutte sig Den konomiske og Monetre Union , efterhnden som de kriterier , vi i fllesskab har fastsat herfor , er opfyldt .
<SPEAKER ID=116 NAME="Wuermeling">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har meget engageret og serist diskuteret udvidelsen af det indre marked til ogs at omfatte tiltrdelsesstaterne , for et indre marked mellem s forskellige konomiske omrder som Den Europiske Union og tiltrdelsesstaterne er i grunden aldrig tidligere set i den konomiske historie .
35 r vil det vare iflge beregningerne i en undersgelse , som Kommissionen har fet udarbejdet , fr velstandsklften mellem EU og tiltrdelsesstaterne vil vre halveret .
Intetsteds p jorden er indkomstforskellen ved grnsen strre end mellem EU og tiltrdelsesstaterne .
<P>
Selv mellem USA og Mexico ligger niveauerne tttere p hinanden . Derfor gr vi p det indre markeds omrde ind for en velovervejet , fleksibel strategi , som passer til udfordringen .
I sin initiativbetnkning krver Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked derfor ogs , at der som instrument anvendes overgangsordninger , s der kan skabes mulighed for , at konomierne kan vokse harmonisk sammen .
<P>
Disse mellemlsninger skal imidlertid ikke stift cementere status quo , men vre intelligente stdpuder , som tilpasser sig de skiftende forhold .
Jeg er glad for , at hr . Verheugen i dag har forsikret os , at studvidelsen bliver forberedt omhyggeligt , og han gav indtryk af , at han vil modst politisk pres , nr han bliver bedt om at lukke det ene je .
Det sttter vores udvalg udtrykkeligt .
<P>
Vi hilser de fremskridt velkommen , som tiltrdelseslandene har gjort i forbindelse med tilpasning til europisk lovgivning , og vi opmuntrer dem til at fortstte dette til dels besvrlige og vanskelige arbejde .
Personligt kan jeg sige , at jeg isr er imponeret over indsatsen i Ungarn , Estland og Slovenien .
Netop Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked er imidlertid helt klar over , at det ikke er tilstrkkeligt at vedtage love .
De skal ogs gennemfres .
Den europiske fllesskabslovgivning er netop ikke bare en law in the books , men skal ogs i tiltrdelsesstaterne vre en law in action .
<P>
Lad mig som medlem fra en region , som grnser umiddelbart op til en tiltrdelsesstat , gre Dem opmrksom p den specielle situation i disse omrder .
Gennemsnitslnnen p den tyske side er her omkring 10 gange s hj som 10 kilometer vk i vores nabobyer i Tjekkiet .
P grund af jerntppet var regionen tidligere afskret , og konomisk er den kommet alvorligt bagefter .
Derfor er der nu behov for en strukturndring i turbotempo . Til dette forml har sdanne regioner , hvor der trods alt i hele EU bor 20 millioner mennesker - det er ca. strrelsen p en mellemstor medlemsstat - brug for vores sttte til at kvalificere arbejdstagerne til middelstandens investeringer og til infrastrukturen .
Og vi opmuntrer Kommissionen til at gennemfre sin plan om at udarbejde et arbejdsprogram for grnseregionerne , som - ligesom det var tilfldet med sydudvidelsen - naturligvis ogs skal indeholde konkrete konomiske tilsagn .
<P>
Tilfldet vil , at der netop i dag sidder mennesker fra en sdan region - fra Oberfranken - her p tilhrerpladserne .
Dem har jeg netop talt med , og jeg kan sige Dem , at disse borgere er bekymrede for udviklingen i deres omrde p grund af studvidelsen .
Her er der ikke kun tale om manglende information , der er tale om helt berettigede og konkrete anliggender .
Vi m srge for , at tab af arbejdspladser og virksomhedslukninger ikke bliver det frste , menneskene dr kommer til at mrke til studvidelsen .
<P>
Jeg beder Dem derfor om i den beslutning , som vi signalerer her i dag , ogs at gre det klart for disse borgere , at deres bekymringer bliver hrt i Europa-Parlamentet , og s vil vi ogs f disse menneskers sttte til det europiske ml om udvidelsen i fred og frihed .
<P>
Europa-Parlamentet skal godkende tiltrdelsestraktaterne .
Vi gr ind for strre benhed og strre gennemsigtighed i forhandlingerne , og vi beder udtrykkeligt Ministerrdet om ikke at flge nogen mrklgningsstrategi , hvad angr tiltrdelsesforhandlingerne , men at lgge bent frem , hvad der bliver diskuteret .
S vil folk opgive deres betnkeligheder og sttte det store projekt , som udvidelsen af Den Europiske Union er .
<SPEAKER ID=117 NAME="Glante">
, ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
( DE ) Hr. formand , mine damer og herrer , ogs jeg som medlem fra Brandenburg , en sttysk delstat , tillader mig her at understrege , at jeg er meget stolt af at tale p mit udvalgs vegne i denne debat .
Om De vil , er jeg reprsentant for en region , som for 10 r siden et stykke ad vejen reprsenterede studvidelsen - ogs jeg levede p den anden side af jerntppet .
<P>
Her vil jeg imidlertid ogs gerne sige , at jeg har respekt for de borgere i de central- og steuropiske lande , som for 10 r siden havde modet til at g p gaden , og som var med til at stte denne proces i gang .
Dem glder min tak , og min tak glder naturligvis ogs de davrende medlemsstater af Den Europiske Union og de to institutioner , Kommissionen og Parlamentet , som frem til i dag har bevist deres solidaritet med vores regioner .
<P>
Jeg taler for Industriudvalget om omrderne industri , eksterne konomiske forbindelser , forskning og energi .
Det er et bredt politisk omrde med meget sprngstof i detailsprgsmlene , og det er en stor udfordring at dkke dette brede spektrum for de 12 forskellige ansgerlande fra Centraleuropa og Malta og Cypern .
Lad mig komme ind p nogle centrale punkter .
<P>
Den industrielle forandring er allerede i gang , den er fortsat p dagsordenen og skal styrkes .
Denne forandring stiller hrde krav til menneskene i ansgerlandene , men den sikrer samtidig deres fremtid og deres brns fremtid .
Omstillingen af konomien sker ikke for EU ' s skyld , det skal understreges .
Det drejer sig om deres eget lands konkurrenceevne , med eller uden EU-medlemskab .
<P>
Isr tre punkter skal fremhves srligt p det industrielle omrde .
For det frste skal tilpasningen af de industrielle strukturer g mindst lige s hurtigt som hidtil .
For det andet skal forbedringen og forenklingen af den juridiske ramme for markedsadgang og finansiering sikres .
Stabilitet fremmer den konomiske succes .
For det tredje er supplerende initiativer som f.eks. uddannelse af menneskene , social beskyttelse og dermed social stabilitet og en aktiv arbejdsmarkedspolitik ogs meget vigtige .
<P>
P handelsomrdet skal det understreges , at der efter optagelse i EU ikke lngere er mulighed for at fre en national handelspolitik .
Det er absolut ndvendigt , at handelspolitikken mellem EU og ansgerlandene koordineres inden tiltrdelsen , og det sker i tiltagende grad .
Nogle bemrkninger om de nye teknologier . Udviklingen fra industrisamfund til informationssamfund finder ogs sted i disse lande .
Denne proces lber parallelt med udvidelsen .
For at opn et flles informationsrum m vi i fllesskab gre os store anstrengelser p dette omrde .
Informationssamfundet er vigtigt bde for den gamle og den nye industri .
Den offentlige sektor br ogs i de central- og steuropiske og i de andre tiltrdelseslande g foran med et godt eksempel .
Forskningen skal generelt styrkes , srligt inden for de nye teknologier , og det er af central betydning at inddrage disse lande i de europiske netvrk .
<P>
Lad mig desuden komme med en bemrkning om energiomrdet , som allerede er blevet nvnt i dag .
Inden for produktion og fordeling af energi er det ndvendigt fortsat at ge effektiviteten ; samtidig skal miljstandarderne overholdes .
Det samlede europiske energimarked vil ndre sig med tiltrdelsen .
Energimikset vil ikke vre som fr .
<P>
Et flsomt omrde er allerede blevet nvnt i dag , nemlig atomkraften .
I frste rkke str overholdelse af visse sikkerhedsstandarder og den aftalte lukning af anlg , som ikke kan moderniseres .
Ogs jeg vil for mit udvalgs vedkommende understrege , at jeg ikke kan g ind for at sammenknytte tiltrdelsesdato og lukning .
Det er en separat proces .
Og selv om mange ville nske det , s hrer afskaffelsen af atomkraft ikke til den flles acquis communautaire .
Derfor m vi heller ikke , hvis vi skal vre rlige , hele tiden opbygge nye forhindringer p disse omrder .
Omstillingsprocessen og dynamikken i denne omstillingsproces vil betyde strukturelle tilpasningsvanskeligheder p begge sider .
<P>
Der skal ofres srlig opmrksom p grnseregionerne , her er jeg enig med den foregende taler .
P den ene side kan der forudses fremragende perspektiver for grnseregionerne i Den Europiske Union p mellemlangt sigt , men p den anden side vil der p kort sigt vre store tilpasningsvanskeligheder , som skal lses .
Begge dele dokumenteres af erfaringerne med udvidelsen i Spanien og Portugal .
Vi - frst og fremmest medlemsstaterne , men ogs EU - har pligt til at sttte grnseregionerne p passende vis .
<P>
Facit er , at ansgerlandene allerede har tilbagelagt en del af vejen .
EU skal fortsat sttte dem effektivt og m ikke forsmme sine egne opgaver i forbindelse med strukturndringerne , men heller ikke p det institutionelle omrde .
<SPEAKER ID=118 NAME="Smet">
Hr. formand , hr. kommissr , socialpolitikken er en hjrnesten i den europiske sociale model .
Det er ogs en produktiv faktor , som bidrager til konomisk udvikling , og selv om ansgerlandene allerede har gjort sig store bestrbelser p dette omrde , br der stadig gres store bestrbelser for at reducere udviklingsklften mellem Den Europiske Union og ansgerlandene til acceptable proportioner .
Jeg nvner en rkke eksempler : Deres lnninger er fire gange s lave som vores , deres kbekraft er to en halv gang s lav som vores ; kun Prag og Bratislava nr op p Den Europiske Unions velfrdsgennemsnit .
<P>
Sammenlignet med Den Europiske Union ligger deltagelsen p arbejdsmarkedet i de central- og steuropiske lande omkring 5 % lavere , for kvinder omkring 20 % lavere .
Brneddeligheden i steuropa er dobbelt s hj som i Vesteuropa .
I Rumnien er brneddeligheden endda fire gange s hj som i Den Europiske Union .
Ogs teknologisk viser det sig , at st og vest stadig adskiller sig fra hinanden : Hos dem er der fire internettilslutninger pr . 1000 indbyggere mod 16 hos os .
<P>
Nr der s tales om en hurtig tiltrdelse - og datoen 2003 nvnes ogs , selv om kommissren ikke vil binde sig til denne , men det betyder ikke , at der ikke ogs er nogle vesteuropiske regeringsledere , som gr ud fra denne dato - forudstter dette mske overgangsforanstaltninger eller -perioder , og det hersker der stadig uklarhed om .
Gennem hvilken procedure vil der f.eks. trffes beslutning om disse overgangsperioder ?
Hvis den gldende fllesskabsret ikke er eller kan vre fuldstndigt gennemfrt , eller ikke er anvendt i praksis , hvordan vil man s beslutte , hvilken del af den gldende fllesskabsret der i hvert fald skal gennemfres , og for hvilken del man , under forbehold af undersgelse og fortolkning , om ndvendigt kan acceptere , at der er en overgangsperiode ?
Det br der skabes nogen klarhed om .
Vi m heller ikke lade os forblinde af procentsatserne for fllesskabsret , der er gennemfrt i national lovgivning .
<P>
Et eksempel herp er den sociale dialog : Det er ikke s meget et sprgsml om at tage initiativ til den og anerkende arbejdsmarkedets parter , men frst og fremmest et problem med kultur , med fortrolighed med arbejdsgiverreprsentanter og lnmodtagerreprsentanter samt med deres erfaring med at informere , hre , drfte og forhandle .
Jeg vil alts hermed sige , at til trods for , at en rkke direktiver er gennemfrt i national lovgivning , anvendes disse ikke altid .
<P>
Endelig er udvidelse ikke kun en leg med ord , for det gavner ikke menneskerettighederne i Tibet , at man overstter menneskerettighedserklringen til tibetansk .
<SPEAKER ID=119 NAME="Ettl">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er ikke kun klarhed i overgangsfasen , fru Smet , som er ndvendig for tiltrdelsen , men desuden ogs fleksibilitet og fantasi .
Men principielt glder det naturligvis , at udvidelseslandenes beundringsvrdige anstrengelser og stlsatte vilje til at blive medlem af Den Europiske Union m vre tilstrkkelig ansporing for os selv til at gre os selv udvidelsesdygtige og udvidelsesklar .
Derfor m man nu i frtiltrdelsesfasen trffe alle foranstaltninger , som bidrager til at forbedre tilnrmelsesprocessen , med vsentligt strre eftertryk og bedre koordinationsmanagement .
<P>
Kommissionen m ikke lades alene i denne forbindelse !
Det er henvendt til Rdet og naturligvis ogs til os medlemslande selv , netop ogs fordi vkstraterne i ansgerstaterne de facto overvejende ligger under forventningerne i prognoserne fra 1997 , da vi frste gang beskftigede os med dette sprgsml i Europa-Parlamentet . Derfor br vi ogs vre mere forsigtige i kommende prognoser , hr. kommissr .
Hellere mere profylakse og forebyggelse end for lidt ! Det m imidlertid ogs vre klart for os alle , at en kontinuerlig opadgende konomisk udvikling er grundlaget for den sociale videreudvikling .
Netop dette er igen forudstningen for stabiliseringen af den europiske sociale model , men ogs for , at denne model ikke trues .
<P>
Den politiske realitet tvinger os imidlertid til at indfre overgangsbestemmelser p forskellige politiske omrder for at forebygge negative gnidninger i forbindelse med tiltrdelsesprocessen . Det er hjlp bde til ansgerlandene og til medlemsstaterne selv .
For arbejdsmarkeds- og beskftigelsespolitikken betyder det , at netop medlemslande , som grnser op til udvidelseslande , i frste fase har brug for fleksible , ja intelligente overgangsbestemmelser for den frie trafik af arbejdstagere , srligt rettet mod grnsependlere , men kun indtil forskellene i levestandarden i udvidelseslandene har bedret sig s meget , at der ikke m forventes migrationsstrmme eller uro .
Grnseregioner har brug for stabilitet . Det betyder imidlertid , at man m udnytte den frste fase efter tiltrdelsen til at udligne sociale forskelle med hinanden , men ogs til i fllesskab at opbygge tillidsskabende relationer i grnseomrderne .
<P>
Chancen ligger i , at man med en vellykket socialiseringsproces kan forebygge protektionisme og nationalisme .

Det er srligt vigtigt netop i grnseomrderne , hvor flere kulturer mdes .
<SPEAKER ID=120 NAME="De Roo">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , mine damer og herrer , udvidelsen af Den Europiske Union med 10 lande fra steuropa og med Middelhavslandene Malta og Cypern er forestende .
Forhandlingerne mellem Kommissionen og disse 12 landes regeringer er nu i gang .
I den forbindelse er der tre store flaskehalse , milj , landbrug og fri adgang for de nye landes arbejdstagere til de 15 gamle landes arbejdsmarked .
<P>
Om miljaspekterne har jeg udarbejdet en betnkning p vegne af Udvalget om Miljanliggender .
Kun n gang har Europa haft at gre med en lignende udfordring .
Det var for nsten 10 r siden , da DDR blev en del af hele Tyskland .
<P>
Kommissionen gennemtvang dengang , at reglerne om det indre marked skulle glde fra den dag , hvor DDR tiltrdte EU .
Europas miljregler anvendte for det meste overgangsperioder p fem r .
I denne situation blev det tidligere DDR stttet massivt med penge fra Vesttyskland , 150 milliarder DM om ret .
De 10 nye lande i steuropa kender ikke en sdan rig onkel .
<P>
EU anvender nu omkring 500 millioner euro om ret p miljet i de 12 nye lande tilsammen .
For at opfylde alle EU ' s 200 miljlove , skal de samlede myndigheder i steuropa stadig anvende 120 milliarder euro .
Det er derfor forsteligt , at de anmoder om lngere overgangsperioder , fra 10 til 15 r , for de dyre EU-miljlove .
Det betyder , at miljet i steuropa frst vil blive mrkbart forbedret om 15-20 r .
Det er uacceptabelt lang tid .
<P>
Det er logisk , at de nye landes miljministre efter tiltrdelsen vil sl bremsen i , hvad enten deres politiske farve nu er grn eller konservativ .
De vil hvde , at de frst skal indfre de gamle EU-miljlove , frend Europa vedtager nye miljlove eller begynder at skrpe gamle love .
For at komme ud af dette dilemma , foreslr Udvalget om Miljanliggender , at de billige miljlove om f.eks. miljindvirkningsvurdering , miljinformation , dyrevelfrd samt habitat- og fugledirektiverne skal glde fra frste dag , og at der for de dyre miljlove skal indfres overgangsperioder p fem r .
<P>
For at hjlpe de nye lande skal miljsttten fordobles .
Hvis lngere overgangsperioder alligevel er ndvendige , skal Kommissionen forelgge dette for Udvalget om Miljanliggender .
Mest omstridt er forslaget om , at de gamle atomkraftvrker af sovjettypen skal nedlukkes fra frste dag .
I forhandlingerne er det indtil nu aftalt , at den slags ekstremt farlige kraftvrker , ssom i Litauen , fr lov at fortstte til 2009 .
<SPEAKER ID=121 NAME="Meijer">
Hr. formand , vi er mske tilbjelige til at tro , at tiltrdelse af nye medlemsstater automatisk medfrer , at man dr skal overholde strengere regler for beskyttelse af miljet og naturen .
Med hensyn til beskyttelse af miljet er dette mske til dels rigtigt , men med hensyn til beskyttelsen af naturen forholder det sig anderledes .
<P>
Ansgerlandene nsker en hurtig konomisk vkst , ogs hvis denne sker p bekostning af en tidligere vedtaget naturbeskyttelsespolitik .
Af disse ansgerlande har frst og fremmest de steuropiske lande en lang tradition for at anvise og beskytte naturomrder .
De lagde ogs stor vgt p jernbanetransport , som optager mindre plads og udstder mindre forurenende stoffer end vejtransporten .
Dette forspring er i de seneste 10 r blevet truet , navnlig p grund af , at en stor del af befolkningen er blevet fattigere , og p grund af bestrbelserne for en ny infrastruktur for biltrafik .
Nogle ansgerlande strber efter finansielle bidrag fra Den Europiske Union til projekter , som ikke lngere ville kunne gennemfres , s snart de selv er blevet medlemmer af Unionen .
Et eksempel herp er motorvejen i Bulgarien mellem Sofia og Thessaloniki tvrs igennem den srbare Kresjnaklft .
<P>
Naturens og miljets tilstand betragtes i nogle lande mere eller mindre som en statshemmelighed .
Derfor er det vigtigt , at befolkningen i disse lande bliver aktivt engagerede .
Oprettelsen og udviklingen af ikke-statslige organisationer med henblik p beskyttelse af natur , milj og dyr fortjener derfor aktiv sttte .
Eventuelle overgangsperioder , som udstter opfyldelsen af krav med hensyn til natur og milj , kunne ogs fastfryse og hindre politikken inden for Den Europiske Unions nuvrende medlemsstater .
<P>
I de kommende r er der risiko for , at der i steuropa sker en affolkning af landsbyer i landdistrikterne og ligeledes omfattende opkb af landbrugsjord til mekaniserede produktionsintensive bedrifter .
Desuden indrettes der nye omrder til industriaktiviteter .
Og der vil derefter opst store transportstrmme af agerbrugs- og kvgavlsprodukter over lange afstande .
Det glder ogs for transporten af levende dyr til slagterier , som er beskmmende .
<P>
Vandlb , hkke og stendiger , de traditionelle skel mellem parceller i landdistrikterne , er allerede tidligere for en del delagt p grund af omfattende kollektivisering , men ogs resterne deraf er nu i fare .
Fugle- og habitatdirektiverne glder frst for de nye medlemsstater , nr de omrder og de dyr , der skal beskyttes , er optaget i et bilag .
Hast er pkrvet , sledes at de kan glde fra frste dag .
Vi m forsge at beskytte landdistrikterne og naturomrderne mod negative indgreb .
<P>
Jeg er glad for den brede opbakning i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og hber p en lige s bred opbakning fra Parlamentet som helhed .
<SPEAKER ID=122 NAME="Bowis">
Hr. formand , da Pandora bnede sin ske , blev alle menneskehedens ulykker sluppet ls .
Undertiden er det , nr vi taler om sundhed , sdan som man m have opfattet det , da grnserne blev bnet , efter at jerntppet var blevet revet i stykker .
Vi har haft udveksling i begge retninger af drlige vaner , hvoraf mange havde med sundheden at gre .
Drlige vaner bevger sig hurtigt , og gode vaner kommer mere langsomt bagefter .
Mange af disse drlige vaner havde med sundheden at gre - smitsomme sygdomme , nogle medicinresistente og nogle , som vi mente , vi havde fet has p .
Og der var narkotikamisbrug , de rdselsfulde sygdomme aids og syfilis og problemerne med tobak og alkoholisme .
<P>
Det ville ske , hvad enten vi fr en udvidelse eller ej .
Man kan ikke oprette et nyt jerntppe , en afsprring , som kan beskytte Vest mod st og st mod Vest .
Hvad enten der kommer en udvidelse eller ej , er det i vores flles kollektive interesse , at der bliver taget hnd om den slags problemer .
Det er min overbevisning , at udvidelsen kan hjlpe under denne proces .
<P>
Siden 1950 ' erne har vi i Europa indfrt standarder for sundhed og sikkerhed , og i renes lb har vi udvidet kompetence og standarder fra folkesundhed til forebyggende sundhedsforanstaltninger , fra tobak til sikkerhed ved blodtransfusioner , fra rettigheder med hensyn til mobilitet for lger og patienter til menneskerettigheder og love som dem om sindslidelser .
Medicinalvirksomhederne er blevet underlagt regulering , medicin til mennesker og dyr er kommet p recept , og der er blevet truffet en lang rkke foranstaltninger inden for forskning , uddannelse og oplring samt for udbredelse af good practice .
Vi er ved at opbygge et kompendium af direktiver og forordninger om sager , der er helt afgrende for sundheden , ssom forurening , udledning af radioaktive og andre farlige stoffer , hndtering af affald , vand , luft , jordbundskvalitet , fdevaresikkerhed og nye bestemmelser om ansvar for fdevarer og lignende produkter .
Nu er vi ved at g i gang med et krav om vurdering af de sundhedsmssige virkninger ved al vsentlig lovgivning .
<P>
Det er en lang liste , og n som medlemsstaterne ofte har mere re af at bryde end at overholde .
Der er et budskab til EU ' s regeringer , ja , til Kommissionen : til regeringerne om , at de skal indordne sig og til Kommissionen om gennemfrelse .
Hvad der er endnu vigtigere , der er et budskab til alle os , der er interesserede i udvidelse : Vi har brug for at benytte alle de kanaler , som str til rdighed for os , for at sttte fremskridt blandt ansgerlandene .
Det er derfor , min betnkning bruger en stor del af sine anbefalinger til at understrege ndvendigheden af at opfordre Phare-programmet til at gre mere p sundhedsomrdet og nu at involvere disse lande som partnere med hensyn til aktioner for sundheden og p andre omrder .
Hertil hrer at inddrage Den Europiske Investeringsbank i partnerskabet .
<SPEAKER ID=123 NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , med udsigt til udvidelsen er debatten i dag en udmrket lejlighed til endnu en gang at give udtryk for , hvad vi europiske parlamentsmedlemmer betragter som spydspidser .
Jeg vil i den forbindelse koncentrere mig om delomrdet forbrugerbeskyttelse , som jeg ogs er ansvarlig for i betnkningen og i beslutningsforslaget .
<P>
Hvis Den Europiske Union om nogle r beriges med mange millioner central- og steuropiske borgere , taler vi ogs om lige s mange forbrugere .
Selv om de resultater , der hidtil er opnet i EU med hensyn til forbrugerbeskyttelse , er forholdsvis sm , har forbrugernes interesser berringsflader med mange andre politiske omrder .
Jeg tror derfor , at det allervigtigste , man skal strbe efter , er , at forbrugerne ogs i disse lande , i ansgerlandene , bliver en fuldgyldig partner i markedskonomien , hvilket bidrager til , at der opstr gode samfundsmssige interesseorganisationer .
<P>
For at opn denne stilling er det ndvendigt , at der ogs findes strukturerede forbrugerorganisationer , som derfor er uafhngige af de nationale myndigheder og egentlig efter min opfattelse ogs br stimuleres endnu mere af EU , men ogs af medlemsstaterne og andre ngo ' er .
<P>
Der er tre andre omrder , som jeg lige vil gre opmrksom p , og det er allerfrst telekommunikation .
Telekommunikation , stadig hurtigere teknologiske udviklinger , som vi nu oplever , m disse ansgerlande og disse forbrugere der ikke g glip af .
De m ikke sakke bagud .
Alts strre bestrbelser p dette omrde .
<P>
Det samme glder egentlig ogs for den finansielle sektor .
Jeg tror , at vi sammen med erhvervslivet br gre os ekstra bestrbelser for at f denne tilrettelagt ordentligt . Hr .
Bowis sagde det netop : Fdevarehjlp og fdevaresikkerhed har den hjeste prioritet . Den hjeste prioritet , ikke blot for borgerne der , men ogs fordi det indre marked snart skal tage hensyn til disse produkter .
<P>
Europisk integration betyder chancer , chancer , som giver temmelig mange muligheder , og som vi m gribe med begge hnder .
<SPEAKER ID=124 NAME="Grlach">
Hr. formand , kre kolleger , vi ved , at landbrugssektoren er en af de vanskelige sektorer i forbindelse med udvidelsen .
Men her duer det ikke at skabe angst ; Landbrugsudvalget mener , at hvis vi anvender frtiltrdelsessttten rigtigt , kan det klares . Der er imidlertid nogle ting , vi m gre os klart .
Strukturen i tiltrdelseslandene er s forskellig , at den slet ikke kan blive mere forskellig . Og derfor m alle aktiviteter ogs tilpasses til de eksisterende strukturer i de enkelte medlemslande .
<P>
P import-eksportomrdet er det i jeblikket sdan , at kun Ungarn har en positiv balance i udvekslingen af landbrugsvarer med De 15 EU-lande .
Alle andre importerer flere landbrugsvarer til deres lande , end de eksporterer til Unionen .
Det br give os anledning til overvejelser , for mange af vores landmnd er jo ogs bange for , at nr integrationen kommer , vil de alle sammen g nedenom og hjem , fordi det er lutter strke landbrugslande .
Sdan er det ikke .
<P>
Farerne ligger et helt andet sted .
I Landbrugsudvalget er vi fast overbevist om , at vi via Sapard-midlerne i frtiltrdelsesfasen giver s meget som muligt til disse lande og ogs til de rigtige steder .
Vi har brug for en positiv opdyrkning af strukturerne , fra slagterier over mejerier til forarbejdningen .
Det giver ingen mening at importere halve svin til De 15 EU-lande , producere vrdiforgelsen her og s sende de frdige produkter tilbage til butikkerne i disse lande .
P den mde kommer de ikke p fode .
Alt , hvad vi gr nu for at indlede denne proces , sparer penge siden hen .
<P>
Det m ogs vre klart - og det br man ogs diskutere bent og rligt med landene - at den flles landbrugspolitik ikke kan forsts sledes , at de fra frste dag af deres medlemskab overalt kan f de samme betalinger uden kontrol af , om der er pristab i de enkelte produktsegmenter .
Det ville vre uretfrdigt over for andre strukturer i De 15 EU-lande .
Med et fornuftigt phasing-in kan det reguleres fornuftigt .
<P>
Nu har vi naturligvis problematikken med overgangsbestemmelserne .
P veterinromrdet og plantesundhedsomrdet forlanger disse lande overgangstider p 10 , 12 , nogle p 15 r .
Det gr naturligvis ikke .
Og fordi det ikke gr , er det vigtigt at gre meget nu , s overgangsordningerne p de omrder , hvor de ikke kan undgs , bliver s korte som muligt .
Det er bedre at indlede initiativerne nu end pludselig at indlede en lang strid fem minutter i tiltrdelsen .
<P>
Alle disse rent landbrugsmssige ting br ikke bortlede opmrksomheden fra , at det netop p landbrugsomrdet glder , at hvis de institutionelle reformer hos os i EU ikke skulle vre kommet ordentligt p plads fr de frste ansgerlandes tiltrdelse , er der meget , som ikke kan ordnes sdan , som vi nsker at ordne det .
Naturligvis vil det ikke undre nogen , at Landbrugsudvalget gr ind for , at landbrugsomrdet som et vigtigt omrde , som fortsat forbruger nsten halvdelen af budgettet - og det vil stort set fortsat vre tilfldet - skal hre ind under den flles beslutningsprocedure med Parlamentet .
Det siger jeg udtrykkeligt p vegne af hele vores udvalg henvendt til alle medlemsstaternes landbrugsministre , uanset hvilken politisk kasket de har p , for det er dem , der trder p bremsen , og som ikke nsker det .
De kommende medlemsstater , vores ansgerlande , kommer ind i en forandringsproces for den flles landbrugspolitik i EU . Det ville vre et drligt eksempel p praktiseret parlamentarisk demokrati , hvis de p et omrde , som er meget vigtigere for dem end for de fleste af vores nuvrende 15 lande , fortsat skulle vre demokratisk udelukket fra udformningen af den fremtidige flles landbrugspolitik .
Det er et meget vigtigt punkt .
En ting til : I denne fase af regeringskonferencen er det ndvendigt at sige dette klart og tydeligt til vores medlemsregeringer og isr til landbrugsministrene .
<P>
P nogle omrder kommer vi til at strides , det gr vi allerede .
Det handler om penge .
Man formoder , at vi ikke ville lade de samme velsignelser fra den flles landbrugspolitik i euro komme dem til gode .
Det er forkert .
Retfrdighed er imidlertid ikke ensbetydende med at lade fem og syv vre lige .
Det betyder , at enhver i forhold til sin situation i tiltrdelsesstaterne fr den hjlp , som ligestiller ham med dem i de 15 lande .
Og det betyder ikke , at der overalt skal betales samme numeriske summer pr. hektar , pr. ton og pr. hved .
Det er ikke ndvendigt , og vi ville sgar producere uretfrdighed .
Facit er , at man ikke skal skrmme , men reformerne skal komme hos os , ellers vil optagelsen i landbrugssektoren ikke lykkes .
<SPEAKER ID=125 NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , udvidelsen er ndvendig for opbygningen af et strkt og forenet europisk kontinent .
Den konomiske og sociale samhrighed , som traktaten slr til lyd for , skal vre et af de grundlggende elementer i denne opbygning .
Men man m ikke glemme , at det gennemsnitlige BNP i Unionen vil falde med mindst 18 % efter udvidelsen som flge af den lave levestandard i ansgerlandene .
Den umiddelbare flge vil vre , at mere end 20 af regionerne i Ml 1 kommer over det krvede loft for at modtage sttte - 75 % af EF-gennemsnittet - uden at der er sket en vkst i deres indkomst i reelle tal .
<P>
Vi er ikke altid , mine damer og herrer , i stand til klart og tydeligt at forklare vores borgere disse uheldige funktioner eller foresl klare og acceptable lsninger .
<P>
Der er allerede nogen , der har sagt her i dag , at udvidelsen ikke er en prioritering for 60 % af de personer , der blev spurgt i det sidste Eurobarometer .
Derfor har udtalelsen - som jeg er ordfrer for - fra Udvalget om Regionalpolitik ndvendigvis mttet spille en dobbelt rolle .
Blandt de almindelige politikker er regionalpolitikken , den europiske solidaritetspolitik , den , der forsts bedst af borgerne , og en af de mest vrdsatte .
Derfor handler min udtalelse ikke kun om det , udvidelseslandene skal gre , men ogs om det , Den Europiske Union skal gre .
Ansgerlandene skal allerede nu ivrkstte deres egen regionalpolitik , udvikle passende administrative strukturer , g videre med decentraliserings- og regionaliseringsprocessen , bne for de lokale og regionale myndigheders deltagelse , udarbejde programmer til et effektivt tvrnationalt og grnseoverskridende samarbejde mellem sig selv og medlemsstaterne , for efter udvidelsen skal vi ikke kun sls med de uligheder , disse lande har arvet fra fortiden , men ogs med dem , der opstr lige nu .
Ikke kun p grund af deres indre politikker , men isr p grund af vores egne investeringer , de europiske investeringer , eller , om De vil , mine damer og herrer , medlemsstaternes investeringer , som meget tydeligt understreger de interne forskelle mellem regionerne i disse lande .
Det er derfor , at jeg i min udtalelse opfordrer dem til at ivrkstte deres egen regionalpolitik og g videre med denne proces .
<P>
Min udtalelse skal ogs handle om Den Europiske Union og understrege , at de europiske fonde til regional udvikling ikke kan blive ved med at blive tildelt p basis af en rent regnskabsmssig fordeling mellem regioner eller omrder .
Hvis vi ikke prioriterer ud fra en kontinental synsvinkel allerede fra nu af , mister vi en vrdifuld tid , nogle meget vigtige r for opbygningen af et strkt og forenet kontinent .
Det er absolut ndvendigt , mine damer og herrer , at skabe en virkelige europisk politik for fysisk planlgning , hvoraf strukturfondene er en del , et element , men hvorfra der udspringer ambitise aktioner til fordel for en afbalanceret og integreret udvikling af det europiske rum i dets forskellige dimensioner .
Det er ndvendigt at udvikle denne europiske plan og knytte den tydeligt sammen med regionalpolitikken og den reform , der skal gennemfres inden 2006 .
Man skal begynde med at tale om denne integrerede og polycentriske europiske udvikling .
Tidspunktet til at g videre kommer mske efter den nste regeringskonference .
Europa-Parlamentet og dets Udvalg om Regionalpolitik , som ogs er ansvarlig for transport og transeuropiske net , er klar over , at det er ndvendigt at koordinere Fllesskabets forskellige sektoriale politikker til gavn for en overordnet politik om fysisk planlgning .
Det er selv samme hypotese , mine damer og herrer , der ligger bag Europa-Kommissionens arbejde , og Kommissionen vil fremstte nogle af dens forslag i den anden trerlige beretning om samhrigheden , som den forelgger for Parlamentet til december .
Vi ved , at dette tidspunkt mske nok ikke er det politisk mest ideelle , men det er ndvendigt ogs at tale om de nuvrende finansielle overslag , der blev forhandlet p Det Europiske Rd i Berlin , og som vi ikke finder er tilstrkkelige til at klare alle udfordringerne i forbindelse med regionalpolitikken og den konomiske og sociale samhrighedspolitik i et udvidet Europa .
<P>
For samhrighed , mine damer og herrer , er ogs unionsborgerskab .
Helmut Schmidt og Valry Giscard d ' Estaing har sagt det p en anden mde : Den eneste realistiske og mulige mde at opn integration p afhnger af , at der er politisk vilje og nsten identiske sociokonomiske betingelser .
<SPEAKER ID=126 NAME="Rack">
Hr. formand , lad mig begynde med en indledende bemrkning , ikke om strig , men om et andet politisk emne .
Fr fremlgningen af betnkningerne om de to ansgerlande Cypern og Malta ndrede det franske formandskab sin politiske tilstedevrelse her i Parlamentet .
Jeg hber ikke , det er et indicium for , hvordan denne grande nation vil behandle sm partnere , det ville vre et forkert signal .
Men nu til de rigtige signaler .
<P>
Elmar Brok indledte med rette sin tale med at gre opmrksom p , at vi alle vil nyde godt af udvidelsen , isr ogs vi p denne side af den nuvrende ydre grnse .
Hr. kommissr Verheugen , De understregede med rette , at sprgsmlet ikke lngere er om , men hvordan og hvornr , udvidelsen kan finde sted .
Men netop i forbindelse med dette hvordan og hvornr m vi alle srge for , at udvidelsen er omhyggeligt forberedt og gennemfres serist , s den netop kan blive en succes .
<P>
Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har inden for sit kompetenceomrde forsgt at tage hjde for to delomrder , som kollega Brok omtalte , og som vi m tage hjde for , s udvidelsen kan blive en succes .
Vi har fra sektoren regionalpolitik og regionalsttte hrt noget om emnet gulerdder .
Ser man sdan p det , falder transport og turisme ind under kategorien pisk , for her er der tale om , at vi p dette omrde har en meget stor mngde acquis communautaire , og at det kommer til at dreje sig om - det kommer jeg tilbage til - faktisk ogs at anvende denne acquis .
<P>
Men frst vil jeg gerne pege p , at den trafikale infrastruktur vil vre af central betydning for , at udvidelsen kan lykkes .
Et stort indre marked med over 500 millioner europiske forbrugere har brug for trafikveje , for at dette marked kan fungere .
Infrastrukturen eksisterer til dels allerede , i det mindste i halvdelen af den fremtidige Union .
Her har vi med de transeuropiske netvrk udviklet sdanne betydelige infrastrukturprojekter eller er i frd med at forbedre det .
Vi m organisere noget tilsvarende og isr ogs en tilslutning for Central- og steuropa .
TINA-rapporten afstikker perspektiverne .
Det finansielle overslag afstter nogle af midlerne .
Om det er nok , er et sprgsml , og for ansgerlandene er der med Phare , Ispa og andre finansieringsprogrammer i hvert fald lagt en sund basis .
<P>
En sund basis skal der imidlertid vre , og det er af srlig betydning , at infrastrukturen bliver skabt i ansgerlandene , s det sikres , at accepten af acquis communautaire ikke kun eksisterer p papiret .
For de enkelte trafikmidlers vedkommende har udvalget stort set forsgt at komme ind p de vigtigste aspekter i stikordsform .
Isr er der i forbindelse med vej- og skinnetrafik to meget vigtige aspekter at bemrke . For vejtrafikken , som jo allerede i hj grad er blevet liberaliseret og bnet , skal det sikres , at Fllesskabets bestemmelser inden for arbejds- , social- skatte- og afgiftsret ved en tiltrdelse virkelig bliver anvendt i det pgldende medlemsland , s der isr i tilflde af , at de ikke anvendes , ikke opstr forstyrrelser af markedet i Den Europiske Union og i tiltrdelseslandene , som vi s skal rette op p igen , hvilket kan risikere at vre forbundet med store omkostninger .
<P>
En lignende tidlig indsats er ndvendig og vil vre ndvendig for at afstemme og sammenfre det vesteuropiske og det steuropiske jernbanenet .
Vi m srge for , at den jernbaneinfrastruktur , der findes i Central- og steuropa , ikke bliver erstattet af vejtransport , hvorefter man med meget mje m forsge at bringe tingene i balance igen .
<P>
Flodtrafikken vil vre vigtig af hensyn til miljet , fordi vi skal have massegodset vk fra vejen , og hvis vi ikke kan transportere det p jernbane , m vi benytte vandvejene .
Med Maltas og Cyperns tiltrden vil Unionen have verdens strste handelsflde .
Det er meget vigtigt , at der ikke bliver tale om bekvemmelighedsflag , men at man virkelig anvender alle de foranstaltninger , som er foreskrevet i EU ' s acquis , s sikkerheden skrives med stort .
En sag som Erika m ikke gentage sig .
<P>
Der er en rkke andre punkter , som Regionaludvalget har anfrt i sin betnkning .
Jeg hber , at ansgerlandene og vi selv vil tage dem til os .
<SPEAKER ID=127 NAME="Dybkjr">
. Hr. formand , jeg melder mig i koret af dem , der siger , at den kommende udvidelse nu er EU ' s strste opgave .
Lykkes den ikke , lykkes vi ikke .
S kan vi hygge os i vores lille klub , men meningen med det hele vil da tabes p gulvet , vi vil ikke kunne sikre de store perspektiver , fred , frihed og stabilitet .
Men vi lykkes alts heller ikke , hvis ikke vi forstr , at udvidelsen frst og fremmest skal vre til gavn for ikke bare nogle borgere , men alle borgere i ansgerlandene - eller i alt fald de fleste af dem .
Og med al respekt for alt , hvad der bliver sagt og skrevet i Parlamentet , folkelige er vi ikke .
Derfor lyttede jeg ogs meget nje til kommissr Verheugens ord om " formidling af EU " til ansgerlandene , for de fleste central- og steuropiske lande - hvis ikke dem alle sammen - har jo sagt , at de vil have folkeafstemninger eller i hvert fald ikke talt imod det , og jeg tror personligt , det er en god id , men man skal bare gre sig klart , at man ungteligt risikerer et nej .
<P>
Hvad var det s for problemer Verheugen mente optog borgerne ?
Verheugen nvnte migration , konkurrence , social dumping , priserne osv . Alt sammen givetvis rigtigt , men jeg tror , at der er n ting , der overskygger alle andre : Hvordan kan vi overleve som land , nation , stat ?
Nu taler jeg jo selvflgelig bl.a. p baggrund af , at jeg kommer fra et lille land , der netop har sagt nej ved en folkeafstemning .
Nej ' et vil nu blive analyseret nje i den kommende tid .
Der er slet ingen tvivl om , at hjrekrfterne har vret p spil , vi har jo ogs set , hvem der har betalt for annoncerne .
Der har ogs vret tale om egoisme og ikke mindst populisme , og den faldende eurokurs har bestemt heller ikke hjulpet i den rigtige retning .
Selv om vi selvflgelig er mange , der kender den historiske forudstning for euroen og meningen med det hele , s har det ikke vret nok til at overbevise .
Men nr alt det er sagt , s er der alts overvejelser om , hvordan vi kan overleve som stat , der har optaget folk .
Hvordan undgr man , at det reelt er politikerne i de store lande som Tyskland og Frankrig , der bestemmer ?
Jeg tror , det er utrolig vigtigt , at vi har dette element for je , nr der forhandles med ansgerlandene .
Jeg skal love og garantere for , at i de lande er unionsspgelset meget nemt at fremmane .
De har faktisk prvet det rigtigt lnge p deres egen krop .
<P>
En anden erfaring fra Danmark , som direkte har noget at gre med det udvalg , jeg taler p vegne af , er , at alt tyder p , at der er langt flere kvinder end mnd , der har sagt nej .
Hvis vi ikke skal risikere en gentagelse i ansgerlandene , s er det alts afgrende , at vi gr os klart , at den udvidelse ikke kun skal vre til gavn for mndene , men ogs til gavn for kvinderne .
Jeg tror , at alle ngterne undersgelser indtil videre viser , at overgangen til markedskonomi er get mere ud over kvinderne end mndene .
Der er lagt et meget stort pres p de traditionelle sociale vrdier i de tidligere plankonomier i Central- og steuropa .
Den hurtige omstrukturering af de gamle statsdrevne industrier , som finder sted for jeblikket , har jo resulteret i en alvorlig arbejdslshed hos bde mnd og kvinder , samtidig med at den private sektor endnu ikke har net at udfylde tomrummet , og tallene tyder som sagt p , at der er rigtig mange kvinder , der er blevet arbejdslse .
Selv i lande som Litauen , hvor der er et konomisk opsving , er det ikke kvinderne , der fr lov at bestte arbejdspladserne i den private sektor , det er mndene .
<P>
Af en eller anden grund synes man benbart , at mnd er dem , der virkelig besidder ivrksttergenet .
S vi bliver alts ndt til at gre os klart , at kvinderne er langt mere srbare i denne omstillingsproces , og dermed langt mere srbare i forhold til hele unionsprojektet , end vi har givet udtryk for indtil videre .
Jeg vil meget opfordre Kommissionen til i samtlige de forhandlinger , man har med ansgerlandene , at vre opmrksom p dette .
Hvis ikke vi sikrer kvinderne arbejdspladser , hvis ikke vi sikrer , at ngo ' erne er p banen for at fortlle om unionsprojektet , s kan vi glemme alt om at f et folkeligt ja , det vil ikke lykkes .
Derfor er det selvflgelig ogs vigtigt , at vi i forbindelse med udvidelsen sikrer , at ligestillingslovgivningen bliver gennemfrt p en fornuftig mde , sdan at den udvidelse , vi alle sammen hber p - her vil jeg gre opmrksom p , at et af de lande , hvor der er den strste tilslutning til udvidelsen , faktisk er Danmark - ogs virkelig kan finde sted .
Men den kommer ikke af sig selv , og jeg opfordrer meget til , at man er opmrksom p kvindernes situation .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , hensigten med Brok-betnkningen og alle dertil hrende betnkninger er at afgive det budskab , at ansgerlandene er velkomne , selv om vi ikke lgger skjul p , at deres forberedelser er et kmpearbejde .
Derfor mener Gruppen for Det Europiske Folkeparti , at vi skal fjerne eller stemme imod alle de ndringsforslag og holdninger , som implicit betyder en yderligere skrpelse af kriterier og forhjelse af tiltrdelsesbarriererne .
Sledes har vi gennemget teksten , og derved har vi p en rkke punkter forsgt at afkorte forskellige ting .
<P>
Vores budskab til ansgerlandene er : Lad Dem ikke forvirre af omfanget af de foreliggende betnkninger og af sagsmapperne .
Der er kun gjort et velment og ofte ogs vellykket forsg p at give Dem s mange gode rd som muligt .
<P>
Inden for Unionens institutioner er opfattelsen af udvidelsen uformindsket positiv , og De m derfor modsige enhver ambassadr fra Deres lande , som mener , at dette ikke er tilfldet .
Kommissionen har sat sine bedste tjenestemnd p denne opgave , og Parlamentet er stadig begejstret for dette projekt , der kan tjene som den bedste understregning af den kendsgerning , at vi i et helt rhundrede ikke har befundet os i et s gunstigt politisk klima .
<P>
Hvis tonen bliver mere saglig , s er det - sledes har jeg tidligere advaret alle vores kolleger i Centraleuropa - blot et bevis p , at vi gr fra hvedebrdsfasen over til den normale hverdag i Europa .
Det er alt sammen ved at blive temmelig virkeligt , og det krver forhandlinger om konkrete praktiske ting , og s skal man vre saglig .
<P>
PPE-DE-Gruppen vil ikke overtage ansvaret for tempoet for tiltrdelsen fra ansgerlandene , for vi kan nemlig ikke give nogen datoer for den .
Der er ofte spurgt om datoer for tiltrdelsen , i hvert fald fra de pgldende lande selv , fordi man gerne ville dele ansvaret for tiltrdelsesdatoerne lidt .
Vi m ikke gre det , det ligger uden for vores muligheder .
Vi kan hjst love tiltrdelsesscenariet , og det m vi ogs udarbejde for tydeligt at markere vejen mod Unionen .
<P>
Vi kan ogs give tilsagn om , at vi vil gre alt for at muliggre en tiltrdelse og ratificering inden 2004 , sledes at man ved valget i 2004 kan se , at nogle ansgerlande ogs deltager i disse valg til Europa-Parlamentet .
<P>
Naturligvis hrer der til alt dette ogs en grundig reform af institutionerne , og det skal ske inden 2003 .
Vi m for os selv faststte denne dato .
Formanden for Rdet svarede , at denne reform naturligvis ikke kan g uden om borgerne .
Idet jeg tnkte konstitutionelt , troede jeg dengang , at han anerkendte Parlamentets ret til at kontrollere disse reformer demokratisk .
Vi har jo her mandatet fra disse borgere til at gre dette .
Men jeg ved ikke , om ministeren tnkte p en s konstitutionel mde .
<P>
Det vil naturligvis ikke blive ved disse reformer .
Vi nsker en effektiv kommunikationspolitik , som giver borgerne i Den Europiske Union og i ansgerlandene muligheden for at deltage i de politiske drftelser p en forsvarlig mde .
Politikken p dette punkt er stadig i ringe overensstemmelse med de demokratiske kriterier .
I mellemtiden er der krfter inden for de nuvrende og inden for de fremtidige medlemsstater , som vil udnytte demokratisk usikkerhed .
Vi ved alle sammen : at lege med angstfornemmelser er valgmssigt interessant , og partier , som ikke har andre politiske mlstninger end at samle mandater , beskftiger sig gerne med at manipulere med usikkerhedsfornemmelser .
Det er der ingen grund til .
<P>
Min forrige kollega , Burenstam Linder , en svensker , som var ekspert p dette omrde , har forklaret mig , at enhver udvidelse af Den Europiske Union , uanset hvornr den fandt sted , altid har resulteret i en meget gunstig costbenefitanalyse for de nye deltagere og for dem , som allerede var medlemmer af Unionen .
Man m ikke offentligt begynde at tvivle p vrdien , heller ikke den jeblikkelige vrdi , af denne udvidelse p det materielle omrde .
<P>
Desvrre er der i jeblikket for mange partier , som er get vk fra deres ideologi og derved fremviser for f idealer og for meget materialisme .
Prsident Havel fra Tjekkiet talte for nylig i sin tale for IMF om den manglende spiritualitet i vores kultur , for f normer og ml , som overstiger jeblikkeligt pviselige fordele .
<P>
Hndteringen af udvidelsen er prvestenen for vores Parlaments dybde og spirituelle engagement .
De opgaver , som vi str over for under denne forhandling , er s store , at betydningen af politiske holdninger kan aflses deraf .
Reagerer vi som stopmtte vesterlndinge , som kun kvrner om vores egen hurtigt stigende velfrd og sikkerhed , eller betragter vi det i et bredere perspektiv ?
Et bredere perspektiv , som ved oprindelsen til den europiske integration ogs fandtes hos dem , der pbegyndte det alt sammen .
<P>
Hr. formand , lad os sige til alle , at det netop er de nye muligheder med hensyn til udvidelsen med tidligere diktatorisk og totalitrt regerede lande , som kan f os til at overg os selv .
Jeg hber , at virkningen af vores forhandling vil vre en opmuntring for de nye ansgerlande .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har ganske vist kun to minutter og m undlade at referere til bryllupsrejser .
Alligevel vil jeg gerne takke ordfreren Elmar Brok , som samtidig er formand for udvalget , for hans klarsyn og den forbavsende sensibilitet , hvormed han har ledet debatten , ogs og isr i udvalget , med det resultat , at vi i dag kan indtage en sammenhngende holdning i Europa-Parlamentet , som stttes af alle politiske krfter .
<P>
Efter denne meget udfrlige debat vil jeg blot kommentere og understrege to sprgsml , som i offentligheden ikke har fet nogen betydning eller har fet en forkert betydning .
Det frste er sprgsmlet om de ndvendige reformer i Den Europiske Union selv .
Resultaterne af regeringskonferencen vil skabe de forudstninger , som er uundvrlige for , at Den Europiske Union kan blive udvidet .
Alt for ofte str vi med en lftet pegefinger over for ansgerlandene og docerer om deres forpligtelser , som mangler at blive opfyldt . Vi skulle hellere vende fingeren mod os selv og langt om lnge forst , at vores gld forfalder langt tidligere end ansgerlandenes .
<P>
Det andet punkt er nvnelsen af datoer .
Jeg gr klart ind for , at vi nvner en dato , nemlig for hvornr Den Europiske Union vil have afsluttet sine reformer og dermed vre klar til at optage nye medlemmer .
At nvne yderligere i alt 12 datoer ville efter min mening vre uansvarligt af grunde , som er blevet nvnt mange gange i dag , og ville snarere bidrage til at ge frustrationerne end vre et incitament for ansgerlandene .
<SPEAKER ID=130 NAME="Haarder">
Hr. formand , i den liberale gruppe har vi i disse timer og dage besg af kommende parlamentarikere fra kandidatlandene , og jeg kan hilse og sige , at de er utlmodige .
De ser sttten til dette gigantiske fredsprojekt svinde , bde i de nuvrende medlemslande og i deres egne lande .
Vi skal huske , at det jo ikke blot er for deres skyld , vi skal udvide , det er i hj grad ogs for vores skyld .
Vi har s travlt med , hvad vi skal krve af dem , og vi hvad kan lre dem .
Vi skulle mske beskftige os lidt mere med , hvad de med rette kan krve af os , og hvad de kan lre os .
De er stolte af deres nyvundne frihed og demokrati og deres imponerende konomiske vkst , og husk , det var ikke os , der skaffede dem friheden , det gjorde de selv for 11 r siden , da de forblffede alle diplomater og iagttagere ved at gribe chancen og bryde det kommunistiske g og derved ogs bane vejen for den tyske genforening .
Vi tror , vi skal belre dem om demokrati , men mon ikke lande , der har prvet diktatur , i hjere grad end vi ved , hvad der er vigtigt i demokratiet ?
Vi trnger jo til , at de nye medlemmer fra st hjlper os med at fastholde det , der er formlet med det hele , nemlig en Union af frie og suverne medlemslande , hvor borgernes og landenes frihed er sat i hjsdet .
De kan mske lre os at bruge nrhedsprincippet noget bedre .
Hvis der er regler , der ikke passer til de nye lande , s er det mske reglerne , der skal tilpasses , og ikke de nye lande .
Hvis der er brug for lange overgangsordninger p visse punkter , s lad os f nogle lange overgangsordninger .
Hvis der er brug for at udstte den frie ret til at erhverve jord og bolig til familiebrug , s lad os dog gre det .
Det vigtigste er at f de nye lande med om bordet , s de kan vre med til at forme Europas fremtid .
Det er vigtigt for os , og ikke kun for dem .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , efter Nice skal der foreligge en klar kreplan for udvidelsen .
De Grnne og Regionalisterne plderer for , at forhandlingerne med den frste gruppe af lande afsluttes i slutningen af 2002 , s de frste optagelser kan finde sted fr det nste valg til Europa-Parlamentet i 2004 .
Jeg m helt rligt sige , at jeg er noget forundret , hr . Verheugen .
Var det da ikke Deres forslag efter Nice at fremlgge klare kreplaner med mellem- og mldatoer p grundlag af fremskridtsrapporterne , s reformerne i landene ikke trkkes i langdrag , men tvrtimod anspores ?
Vi ved jo selv fra den monetre union , hvor vigtigt det var .
<P>
Der er ogs en anden grund .
Flles miljstandarder og sociale regler kan kun gennemfres , hvis disse lande har fuldt medlemskab .
Det ved vi fra Temelin .
For mig er det helt klart , at der m anvendes ekstra midler fra 2002 fra kategori 8 i forbindelse med frtiltrdelsesstrategien .
<P>
Hr . Verheugen , efter min mening er det en illusion , at landbrugsproduktionen kan moderniseres og udviklingen af landomrderne styrkes alene gennem liberalisering af handlen .
Til det forml er der sandt at sige brug for helt andre initiativer , som der finansielt skal fokuseres langt strkere p , og som skal forbedres inden for rammerne af Sapard .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , vi ved alle , hvor dybtgende og - for at anvende et begreb fra hr . Broks betnkning - hvor chokagtigt tiltrdelsen vil gribe ind i de pgldende landes konomiske , sociale , politiske og kulturelle udvikling .
Jeg ville gerne konkret have diskuteret Rdets udvidelsespolitik . Det ville imidlertid krve , at denne politik var blevet defineret bent og virkelig konkret , og nr man i dag med rette har peget p den store betydning , som Gorbatjovs glasnost havde for den senere tyske genforening , s burde man egentlig ogs krve , at der blev praktiseret glasnost i EU hos Rdet og i forbindelse med studvidelsen .
<P>
Under de nuvrende omstndigheder er det ikke overraskende for mig , at udvidelsen drligt nok er trngt ind i borgernes bevidsthed eller sgar i voksende grad ledsages af bekymringer og mistnkeliggrelser . Debatten i dag og alle 13 betnkninger er derimod prget af det flles engagement i store dele af Parlamentet for studvidelsen og for , at den bliver gennemfrt p en ansvarsbevidst og fremtidsorienteret mde .
For mig er tre kriterier trods alle problemer vigtigere end den ikke ringe kritik , jeg har i detaljerne .
<P>
For det frste m man respektere de pgldende staters og folks demokratiske nske om at blive medlem af EU .
Det eksisterer indtil videre , men det er muligt , at det trues af bureaukratisk uigennemsigtighed og den benbare , men ikke offentlige modstand fra nogle regeringers side .
Derfor er det absolut ndvendigt , at man ikke tillader nogen udsttelse af EU ' s institutionelle reform eller af udvidelsen .
Jeg plderer ogs for at give de enkelte lande nogle mulige mldatoer .
<P>
For det andet hrer jeg til dem , som ser med bekymring p den aktuelle EU-udvikling p grund af dens nyliberale tendens .
De forskellige betnkninger afspejler denne mainstreaming .
Ikke desto mindre m man forsvare den virkelig historiske chance , som udvidelsen byder for stabilitet og sikkerhed , for at udvikle kulturel mangfoldighed og for at skabe et stort konomisk omrde i Europa .
<P>
For det tredje afhnger accepten af udvidelsen og dens positive perspektiver for de enkelte lande og for EU som sdan - det har Danmark vist - i afgrende grad af , at de sociale og demokratiske mangler i europisk politik fjernes .
Derfor kan der ikke kun vre tale om krav til tiltrdelseslandene .
Udvidelsen er frst og fremmest en udfordring til reformen af EU selv og en ben mulighed for at garantere , at den samlede europiske integration er socialt , beskftigelsespolitisk og demokratisk orienteret .
Medmindre betnkningerne , isr kollega Broks samlede betnkning , under afstemningen i morgen ligefrem bliver forringet p disse punkter , vil jeg stemme for dem alle sammen .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , vi drfter 12 landes ansgninger om medlemskab af Den Europiske Union . 10 steuropiske lande og to Middelhavslande , nemlig Malta og Cypern .
<P>
Disse lande ser den eksisterende Union som garant for fremtidig velstand .
Nogle af landene har oplevet kommunismens g og vret trlbundet under det sovjetiske styre , og et land som Cypern er fortsat delt efter en militr intervention . Disse lande ser Den Europiske Union som garant for selvstndighed og sikkerhed .
Lad det vre sagt helt klart : De tager fejl .
Velstand skabes ikke ved hjlp af Den Europiske Union og dens direktiver og forordninger . 80.000 tekstsider gr det ikke .
Og hvad er det i vrigt blevet til med lfterne om flere millioner job i klvandet p Maastricht-traktaten ?
<P>
Kun ved p ny at stte den konomiske frihed i hjsdet skabes der velstand . Det er heller ikke ved Den Europiske Unions hjlp , der skabes frihed og sikkerhed .
Det kan strig tale med om , og det kan Balkanlandene tale med om . Den Europiske Union er helt og fuldt underkastet regeringen i Washington , og de nationer , som netop har genvundet deres selvstndighed , vil snart opdage , at de m opgive den igen og underlgge sig den skaldte verdensorden .
<P>
Vi fristes til at sige til disse nationer , hvor hjrefolk til det sidste forsvarede frihedsrettighederne , mens nsten alle af anden politisk observans affandt sig med at leve i ufrihed : " G ikke ind i dette hus , hvor man allerede er ved at kvles .
I er lige sluppet ud af et fngsel , g nu ikke ind i et nyt .
Det er ingen vej tilbage , nr I frst er inde .
I hrte hr . Verheugen erklre p Kommissionens vegne , at der er tale om en irreversibel proces .
Han lod ogs forst , at alle synspunkter , som er i modstrid med hans , er udtryk for populisme .
Populisme er den rekrnkende betegnelse , der af teknokraterne hftes p folkets rst , sfremt denne ikke er dem velbehagelig .
Hold derfor fast i det nys befriede folks ret til at lade sin rst hre . Der kan komme en dag , hvor folket - som danskerne - nsket at frigre sig af dette jerngreb .
"
<P>
Fastholder ansgerlandene deres nske , vil vi lade det blive ved denne formaning .
Vi nsker ikke at efterlade det fejlagtige indtryk , at vi nrer nogen form for fjendtlig holdning til disse broderfolk . Det er europiske nationer , herom vidner deres folk , deres sprog og deres geografiske placering .
Det er kristne nationer , herom vidner deres ndsliv .
Det er vestlige nationer , herom vidner deres kulturliv . Og vi hber , det er nationer , som er upvirkelige af alle moderne former for diktatur , herunder dem der er i vente efter flere tir prget af de frygteligste lidelser .
<P>
Insisterer I p at ville med , s kom indenfor !
Men kom med oprejst pande , og lad jer ikke pvirke af kommissrens tale om korruption . Ingen af Den Europiske Unions medlemsstater kan tjene som forbillede i s henseende .
Find jer ikke i nogen analyse af menneskerettighederne . Rdets formandskab nsker at berve et parlamentsmedlem , Jean-Marie Le Pen , dennes mandat efter en ubillig proces .
Vlg at blive udenfor , eller trd ind med oprejst pande , uden bodfrdighed , og bliv dermed vores lidelsesfller .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Josse">
Hr. formand , i gr seks , i dag 15 , i morgen 28 medlemsstater . Forenede , men om hvad ?
Har vi formet at skabe det mangfoldighedens Europa , folket s brndende nsker ?
Vi m stille os selv dette sprgsml og erkende , at det er den udfordring , vi str over for .
<P>
Nr vi , som det er tilfldet i jeblikket , reducerer udvidelsen til et sprgsml om overtagelse af EU ' s acquis , er det et udtryk for en ekstremt teknokratisk manvre . Vi foreggler os selv , at ansgerlandene kan tilegne sig tusindvis af fllesskabsbestemmelser , som vi selv endnu ikke er i stand til at anvende .
Befolkningen udtrykker i stigende grad klare forbehold . Senest har vi oplevet , at Danmark har sagt nej til euroen , hvilket br mane til eftertanke .
Endnu mens vi er i frd med at ndre traktaterne , er der medlemsstater , som indbyder til en ny reform .
Denne konstante prven-sig-frem vidner ligeledes om , at vi ikke ved , hvor vi er p vej hen . Eller ogs ved vi det kun alt for godt , men vover ikke at indrmme det .
At ville g endnu videre ville vre fuldt ud lige s uansvarligt .
<P>
Kommissionen har netop medgivet , at det kan vre vanskeligt at forene kvalitet og tempo .
Udviklingen fra seks til 15 medlemsstater er efter min opfattelse get for hurtig , og vi har ikke vret i stand til at skabe et EU , som respekterer medlemsstaternes forskelligheder .
Kan man med rimelighed forcere udviklingen p denne mde ?
Efter min opfattelse er svaret nej , og vi kan derfor ikke p nuvrende tidspunkt tilslutte os denne udvikling , som p sigt blot vil resultere i skuffede forhbninger om varig bilggelse af alle stridigheder p det europiske kontinent .
Vi kan p et senere tidspunkt tage sprgsmlet op p ny .
<SPEAKER ID=135 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , De har nu spise- og rekreationspause ! Vi fortstter kl .
21.00. Jeg beder om , at alle mder op !
<P>
( Mdet udsat kl . 19.05 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=5>
De tolv ansgerlandes fremskridt i retning mod tiltrdelse ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Vi fortstter nu med forhandling under t om de 12 ansgerlandes fremskridt i retning mod tiltrdelse .
<SPEAKER ID=137 NAME="Stenmarck">
Hr. formand , hr. kommissr , mange forestiller sig , at EU ' s udvidelse er et projekt , som kommer til at koste uhrt mange penge .
Dette er ikke en helt korrekt beskrivelse af , hvordan virkeligheden ser ud . Det konstateredes allerede under topmdet i Berlin i marts 1999 , da retningslinjerne for budgettet blev ridset op .
Da ss det klart , at vi faktisk kan gennemfre dette inden for rammerne af det loft , der er p EU ' s budget .
I den udtalelse til Broks betnkning , som jeg er ansvarlig for , og som Budgetudvalget bakker op om , er konklusionen den samme .
<P>
Langt de fleste internationale undersgelser tyder p makrokonomiske gevinster i forbindelse med udvidelsen .
Det glder ansgerlandene , men det glder faktisk ogs samtlige nuvrende medlemslande .
<P>
Dertil skal ogs lgges alle de andre fordele , som ikke kan mles i tal eller beskrives med konomiske termer .
Gennem udvidelsen bliver vi en del af det strste fllesmarked i verden med hen ved 500 millioner mennesker og 25 % af verdenshandlen .
Vi fr en get konkurrence og en hurtigere reformproces ogs i Vesteuropa .
Der bliver skabt bedre forudstninger for konomisk vkst i hele Europa .
Vi fr , om end p noget lngere sigt , en flles valuta p hele kontinentet .
Vi vil i fllesskab lse Europas grnseoverskridende miljproblemer .
Vi fr et udvidet og stabilt demokrati og dermed muligheden for varig fred p et evigt krigshrget kontinent .
<P>
Det samlede billede af udvidelsen tyder derfor ikke p uoverstigelige omkostninger , men derimod p gevinster , uanset hvordan man regner p det .
De er af en sdan strrelse , at udvidelsen br gennemfres s snart som overhovedet muligt .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="IT" NAME="Volcic">
Hr. formand , det er lykkedes Slovenien at n strstedelen af frtiltrdelsespartnerskabets prioriterede mlstninger p kort sigt , og denne positive vurdering er med til at puste nyt liv i forhandlingerne .
Jeg taler om Slovenien , fordi jeg har beskftiget mig med landet , og fordi det er et tydeligt eksempel p , at forskellige processer kan fremskyndes , nr man er tt p mlet .
<P>
Der er kun f dage til det almindelige valg i Slovenien .
Det er ikke et af de bedste tidspunkter at beskftige sig med udenrigspolitik p , og de beskyldninger , de forskellige partier retter mod hinanden , kan godt blive skarpe og f karakter af politisk udnyttelse .
Bortset fra nogle ubetydelige mindretal er der dog ingen politisk gruppe , som stiller sprgsmlstegn ved hovedmlstningen for slovensk politik , nemlig at komme med i EU s hurtigt som muligt .
<P>
Den politiske mlstning str sledes fast .
Indlggene fra alle de talere , der har deltaget i udvidelsesdebatten i dag , viser et billede , som ikke er meget anderledes .
I betnkningen om Slovenien gres der rede for et problem , som ogs glder for Tjekkiet , Kroatien og andre lande .
Under alle omstndigheder blev der p forskellige tidspunkter - men altid under eller lige efter Anden Verdenskrig - truffet nogle foranstaltninger , som i betragtning af den opfattelse , der var gldende p davrende tidspunkt , naturligvis ikke svarer til Kbenhavnskriterierne . Det var dog netop med udgangspunkt i disse love , at denne periodes politiske og ideologiske struktur blev udarbejdet , herunder fredsaftalerne .
<P>
F.eks. str der i ndringsforslag 3 til betnkningen om Slovenien , at man glder sig over , at den slovenske regering har til hensigt at undersge , hvorvidt de stadig gldende love og dekreter fra 1943 , 1944 og 1945 er i modstrid med Kbenhavnskriterierne .
Disse sprgsml er rsag til interne stridigheder i de enkelte lande .
Mens vi i et ndringsforslag glder os over , at den slovenske regering har til hensigt at undersge , hvorvidt lovene er i modstrid med Kbenhavnskriterierne , sls det fast af det slovenske parlaments udenrigspolitiske udvalg - som har beslutningsbefjelser - at det grundlag , som blev udarbejdet mellem 1934 og 1935 , og som Jugoslavien opstod ud fra , er af afgrende betydning . Udvalget anmoder den slovenske regering om en beslutsom og fuldstndig vedtagelse af denne holdning , som en del af landet ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , under udvidelsesdebatten har man talt om en meget stram tidsplan .
P den anden side har man forudsat , at de nye medlemslande allerede inden tiltrdelsen skal vedtage og gennemfre hele EU ' s regelvrk , og at overgangsperioderne br vre sjldne og kortvarige .
Mellem disse synspunkter er der en ulselig modstning .
Nogle har foreslet , at man kunne lse denne modstning ved frst at tilbyde ansgerlandene ES-medlemskab .
Denne tanke er ikke realistisk .
ES passer ikke til ansgerlandene , og desuden lader de sig ikke nje med mindre end medlemskab af Den Europiske Union .
<P>
En hurtig udvidelse af EU er en politisk ndvendighed .
Derfor har jeg spurgt og sprger ogs nu , hvorfor vi ikke ndrer betingelserne for medlemskab ?
Vi kunne definere en grundkodeks , som indeholdt kernen af ES-aftalen og den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Udover at godkende og indfre denne grundkodeks skulle de nye medlemmer selvflgelig opfylde Kbenhavnskriterierne , vedtage en mlstning om at godkende hele regelvrket p lngere sigt og forpligte sig til at tilslutte sig Unionens politiske ml .
P denne mde kunne vi skabe forudstninger for , at flere eller endda alle ansgerlande kunne opn medlemskab allerede inden for de nrmeste r .
Hvis man delte EU ' s regelvrk i to , kunne man p den ene side sikre det integrationsniveau , de nuvrende medlemslande har opnet , og p den anden side fremme en intensivering af deres samarbejde .
<P>
Hvis Unionen udvider sig hastigt , vil den skulle decentraliseres kraftigt , som man foreslr i ELDR-Gruppens holdning til udvidelsen .
Sledes skulle der skres i Unionens opgaver og dens mandat , og den skulle koncentrere sig om de kernesager , som man kun kan lse p EU-niveau .
S ville Unionen selvflgelig ogs differentieres , sledes at nogle af de nuvrende medlemslande ville g videre med integrationen end andre .
Unionen ville , nr den udvidede sig , bde decentraliseres og differentieres .
Talen om en hurtig optagelse af ansgerlandene i Unionen er kun ordskvalder , hvis ikke betingelserne for medlemskab ndres .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , parlamentsmedlemmerne fra Grkenlands Kommunistiske Parti vil ikke stemme for Brok-betnkningen eller de andre betnkninger , fordi de anser ansgerlandenes tiltrdelse som srdeles positiv for deres befolkninger og sttter deres forberedelsesarbejde med at absorbere fllesskabsnormerne og isr at indfre privatiseringer af alting , ophve de sociale landvindinger osv .
<P>
Men denne forberedelse har , sdan som befolkningerne oplever den , de stik modsatte resultater .
Ophvelse af nationalt herredmme og suvernitet , den multinationale kapitals udplyndring af disse lande , en opblussen af arbejdslshed , fattigdom , elendighed , korruption , prostitution og hvid slavehandel . Disse landes regeringer tilbyder rundhndet deres sundhed , uddannelse , kultur , industri og landbrugskonomi mod til gengld af f den nye og ofte mafialignende , herskende klasses sttte i USA , EU og NATO .
Af alle disse grunde , men frst og fremmest ud fra vores egen grske erfaring , er vores modstand mod udvidelsen af EU et udtryk for broderlig solidaritet med lnarbejderne og befolkningerne generelt i tiltrdelseslandene .
<P>
Vi opfordrer disse befolkninger til en flles kamp sammen med EU ' s befolkninger mod et EU , som udbytter , laver indgreb , ja sgar militre , som udplyndrer befolkningernes rigdom og sved , som ophver de sociale rettigheder , som man har opnet gennem mangerige , hrde kampe og ofre .
Vi opfordrer dem til kamp for et andet Europa for alle folk , befriet for disse umenneskelige kendetegn , hvor folkene selv er herrer over deres egen skbne , og hvor de indbyrdes vil udvikle freds- , friheds- og broderskabsbnd og et gensidigt , nyttigt samarbejde .
<P>
Ud over ovenstende og til trods for , at Poos-betnkningen siger mange sandheder , s vil tiltrdelsesprocessen til EU og Helsinki-beslutningerne specielt for Cyperns vedkommende ikke blot ikke lse besttelsesproblemet i overensstemmelse med FN ' s beslutninger , men de vil ligefrem fre til en legalisering af besttelsen og en endegyldig deling af en .
For at sige det som det er , s noterer vi os bestterens udnvnelse til ansgerland , uden at man s meget som berrer sprgsmlet om besttelsestroppernes tilbagetrkning .
<P>
Eftersom der har vret meget snak i dag om tiret for Tysklands genforening , vil jeg til sidst gerne sprge Rdet og hr . Verheugen , om de har overvejet , hvornr det nu genforenede Tyskland har i sinde at erlgge sit tvangsbesttelsesln og krigsskadeserstatninger til Grkenland .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , jeg vil gerne fokusere p brnehjemmene i Rumnien .
Jeg mener , at den rumnske regering har problemer med at vurdere , hvor mange forldrelse , der i jeblikket befinder sig i brnehjemssystemet dr .
I korrespondance modtaget p Europa-Kommissionens delegationskontor i Bukarest fra den rumnske regering vurderer man , at der er mellem 100.000 og 140.000 forldrelse i Rumnien i jeblikket .
Ceausescu-regimets brutalitet sikrede , at s mange brn blev forldrelse i Rumnien fra slutningen af 1960 ' erne .
Der er beskftiget op mod 100.000 mennesker p selve de rumnske brnehjem .
Det er en komplikation , nr man tager fat p dette problem .
<P>
Jeg besgte Rumnien i slutningen af juli for p frste hnd at se , hvordan et af de strste brnehjem , der befinder sig i det nordlige Rumnien , fungerede .
Det er klart for mig , at det institutionsprgede regelstyrede system , der er i kraft i dette land , frer til mange langsigtede sundhedsskader for de forldrelse brn .
Det var ogs klart , at det personale , som arbejder p de rumnske brnehjem , behver yderligere muligheder for at drage omsorg for brnene .
Mange af brnehjemmene i Rumnien er gamle forldede bygninger .
Der bliver brug for moderne faciliteter som dem , der er blevet bygget af Romanian Challenge Appeal , hvis livskvaliteten for de forldrelse brn skal forbedres .
Jeg besgte to af disse hjem , som jeg kan anbefale til hvem som helst .
Jeg s p frste hnd den gavn , disse hjem - og det er hjem - gr for de forldrelse .
<P>
Det er af afgrende betydning , at tiltrdelsesforhandlingerne mellem Rumnien og Unionen specificerer , hvad den rumnske regering skal gre for at forbedre standarden og kvaliteten af brnehjemmene i landet .
Det er ikke nok at afgive lfter , der m handling til .
<P>
Jeg havde mulighed for at mdes med ngo ' er i Rumnien , der arbejder med brnehjemmene .
Jeg vil gerne offentligt rose det arbejde , de gr , og i srdeleshed Romanian Challenge Appeal , der udgr fra Birmingham og andre fra Irland , der stttes af mange mennesker , herunder den irske entertainer Daniel O ' Donnell , som har lovet 1 million pund og har rejst disse penge i Irland og andre dele af verden .
Det er den slags mennesker , som har gjort s meget .
<P>
Vi m sikre , at Rumnien ikke fr lov til at komme ind i Den Europiske Union , medmindre landet tager fat p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=142 NAME="Langenhagen">
Hr. formand , jeg tager hatten af for hovedordfreren og hans team !
Jeg synes , at betnkningen er en glimrende prstation .
Udvidelsen omfatter ikke kun mennesker , men ogs dyre- og planteverdenen .
Dette helhedsbillede viser den store kompleksitet ved udvidelsen .
Der skal tages hjde for mange enkelte aspekter .
Fiskeriudvalget vil ogs gerne give sit besyv med , men vil p ingen mde opfattes som en bremseklods .
Vi har nogle helt konkrete ider .
Vi begynder ikke ved punkt nul , men holder fast ved Fllesskabets regelvrk , naturligvis den skaldte acquis communautaire . Det gr Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ogs .
I Brok-betnkningen er der immervk 10 punkter , der omhandler de landbrugspolitiske aspekter ved udvidelsen . Det glder dog ikke for den flles europiske fiskeripolitik .
Den er jo i hj grad en fllesskabspolitik , oven i kbet en meget omfattende .
Den dkker alle omrder af vores daglige liv og har umiddelbare flger for det europiske arbejdsmarked .
<P>
Konsekvenserne ved ikke at tage hensyn til fiskeripolitikken kan vre katastrofale og br ikke affrdiges ved blot at henvise til folkets solidaritet .
Desvrre er der ikke hidtil taget hjde for disse aspekter i betnkningen , bortset fra at den enstemmige udtalelse fra Fiskeriudvalget igen findes som bilag .
Det er ikke nok .
Vi beder ordfreren , Kommissionen og Rdet om at udvide den landbrugspolitiske del med den fiskeripolitiske del , f.eks. ved at ndre overskriften " landbrugsmssige aspekter ved udvidelsen " til " landbrugs- og fiskerimssige aspekter ved udvidelsen " .
<P>
Det burde vre muligt at inkorporere dette uden besvr .
Lovbestemmelser og informationspligt betragter Fiskeriudvalget f.eks. nemlig ogs som elementrt vigtigt .
Jeg vil gerne bede om , at de tilsvarende forslag stttes .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="DE" NAME="Hoff">
Hr. formand , jeg har endnu en bemrkning vedrrende Polen .
Dr har man den opfattelse , at landet er parat til at tiltrde den 31. december 2002 , og faktisk er der opnet store fremskridt i Polen , siden tiltrdelsesforhandlingerne blev indledt i marts 1998 .
<P>
Der foreligger allerede flere fremskridtsrapporter , og ogs Parlamentet , der er en vigtig part i denne proces , har udtalt sig om dem flere gange .
Parlamentet sttter Kommissionens strategi om , at hvert ansgerland skal behandles og vurderes ud fra sine fremskridt og fortjenester .
Men der er ogs problemstillinger , der skal lses p tvrs af grnserne .
<P>
I hr . Gawronskis betnkning opfordrer ordfreren f.eks. Kommissionen til at gennemg foranstaltninger til fremme af udviklingen og til at styrke synergierne mellem Polen , Litauen og det russiske omrde Kaliningrad .
Jeg mener , at det er en opfordring til Kommissionen , som er absolut rimelig , og Kommissionen br ogs fremstte et forslag .
Det har jeg allerede nvnt i eftermiddags ved en anden lejlighed .
<P>
Hvad angr befolkningens positive indstilling til udvidelsesprocessen , kan man generelt sige , at opinionsundersgelser i flere ansgerlande viser , at begejstringen for at tiltrde EU fortsat daler .
Ikke i alle lande , men i nogle .
Det er ikke overraskende , for siden de historiske omvltninger i DDR i 1989 / 1990 er der nu get et helt rti , og der mangler stadig en omfattende informations- og kommunikationsstrategi for befolkningen .
Hr . Verheugen talte om det i eftermiddags .
<P>
Nu er alle forhbninger og forventninger rettet mod Frankrig .
Topmdet i Nice skal frem for alt gre det klart , om og hvordan EU p sin side kan gres udvidelsesdygtig p omfattende vis og rettidigt .
Med afslutningen p den igangvrende regeringskonference br den institutionelle reform skabe de institutionelle forudstninger for et udvidet EU , det vil sige for en Union med 25 eller flere medlemsstater .
Funktions- og handledygtigheden i en udvidet Europisk Union er et helt centralt punkt .
Ikke kun det franske formandskabs succes afhnger af den , men for de implicerede parter og ogs for Polen str den videre udvikling i den samlede udvidelsesproces p spil .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , lad os ikke lngere tale om udvidelse , lad os tale om tiltrdelse , eller endnu bedre , Europas genforening .
Ansgerlandene har gjort sig enorme bestrbelser for at opfylde kravene .
Det er imidlertid tydeligt , at nogle lande er kommet meget lngere end andre .
Derfor er det umuligt at faststte en generel tiltrdelsesdato , hvert land er velkomment , s snart det , som Kbenhavnskriterierne forlanger , er gennemfrt , fr eller efter valget til Europa-Parlamentet .
Det er pfaldende , at betnkningerne om de forskellige lande ofte er meget mere positive end Brok-betnkningen .
Ansgerlandene har ikke nogen fordel af , at kravene nedsttes , eller at situationen fremstilles bedre , end den er .
Der er jo stadig temmelig meget , der skal gres .
Jeg tnker p demokrati , retsstat , decentralisering , bekmpelse af korruption , EU-lovgivning , industriel tilpasning , forbrugerbeskyttelse , miljforanstaltninger og landbrugsreformer .
EU skal gre alt , hvad den formr for at sttte ansgerlandene p disse omrder og naturligvis ikke skabe nye hindringer .
Og alle parter skal strbe efter s f og s korte overgangsperioder som muligt .
Hellere lidt senere med et godt resultat end lidt tidligere med et drligt resultat .
<P>
Jeg konstaterer en farlig udvikling .
Frustrationen i ansgerlandene tiltager , fordi de synes , at tiltrdelsesprocessen varer alt for lnge .
Og samtidig vokser modstanden mod tiltrdelse hos befolkningen i medlemsstaterne .
Og selv vi europiske politikere har for lidt indsigt i forhandlingsprocessen .
Hvis denne situation ikke ndres , bringes hele genforeningen i fare .
<P>
Jeg opfordrer derfor regeringslederne til at ptage sig deres ansvar og stte en stopper for denne udvikling .
De m indlede en dialog med deres egen befolkning , og naturligvis kan denne derefter overbevises om , hvor vigtig fred , stabilitet og velfrd er p hele kontinentet , og hvor vigtig Europas genforening er .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. kommissr Verheugen , som formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har jeg benyttet lejligheden til at besge ansgerlandene .
Man hrer , at De ogs rejser meget i disse lande .
Jeg tror , at De deler min vurdering af , at der er sket meget i disse lande , men at det hovedsageligt - ogs finansielt - skyldes den indsats , som de selv har ydet dr .
<P>
EU er hovedsageligt til stede med nedsatte landbrugsprodukter , der presser priserne i disse lande .
Det svarer lige prcis til dengang , vi havde svinekrise her , da svin , der nsten allerede var betalt , via Sovjetunionen til sidst landede i Polen .
Det har skrpet diskussionen .
Nr der nu tales om en liberalisering af handlen , af den skaldte nullsning , s har det noget at gre med , at Kommissionen ikke i god tid har efterkommet opfordringerne fra Europa-Parlamentet om , at der ikke skal ydes eksportsubsidier til ansgerlandene .
<P>
Nu diskuteres det i disse lande , frem for alt ogs i Polen , hvad der sker med kompensationerne .
Polakkerne sprger : Vil de s ogs betale til os , nr vi er tiltrdt , eller er vi andenklasses lande ?
Jeg har forsgt at understrege , at det vil krve lang tid , og det vil netop frst blive diskuteret efter tiltrdelsen .
Det vil tage et par r . Nu er det vigtigere at koncentrere sig om struktursttten .
Det vil vre fornuftigt , hvis polakkerne krver en forhjelse af Sapard , muligvis ogs en modificering , for at kunne anvende denne sttte bedre til at opfylde betingelserne , i dette tilflde Polens , men det glder ogs de andre ansgerlande .
<P>
Hvis man laver en hurtig sammenligning , fr Polen 168 millioner euro i Sapard-sttte .
Kompensationerne belber sig til 1,5 eller 1,8 milliarder euro , der er fordelt bredt og ikke er til gavn for udviklingen i disse lande .
Det vil vre fornuftigt , hvis vi ogs efterkommer polakkernes krav om at forhje struktursttten nu , og i forbindelse med den nste landbrugsreform , som jeg tidsmssigt vurderer vil komme tidligere - det er i det mindste det , jeg forestiller mig - end landenes tiltrdelse , tilpasser vores instrumenter og ogs ndrer kompensationerne hos os i retning af struktursttte .
Det ville s begrunde en flles mlstning for den efterflgende flles landbrugspolitik med disse lande , og det ville s ogs p landbrugsomrdet vre formlstjenligt at tale med Joschka Fischer .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EL" NAME="Koulourianos">
Hr. formand , kre medlemmer , sprgsmlet om udvidelsen har mange dimensioner og er ikke udtmt p to minutter .
Derfor vil jeg begrnse mig til Cypern .
Lyknskninger til hr . Poos for hans grundige og objektive betnkning .
<P>
Hr . Poos nrmer sig sprgsmlet om Cypern med en europers syn .
Jeg tror , at Poos-betnkningen bliver et forbillede til efterligning for Parlamentet , og jeg er sikker p , at mine kolleger vil godkende den enstemmigt .
Mens Cypern stadig var britisk kronkoloni , skrev en digter : " Mange herskere har du skiftet , men du skiftede ikke hjerte " .
Og Cyperns hjerte har altid slet i europisk takt .
Cypern er Europa , det er en del af dets historie . Det er alts p tide , at Europa tager en i sit skd .
Med Cyperns ttte forbindelser til folkene i det stlige Middelhav , vil ens tiltrdelse forstrke Unionens tilstedevrelse i dette vitale omrde .
Cypern bliver en slags bro til regionens lande .
Jeg behver ikke omtale den konomiske dimension ved sprgsmlet , Poos-betnkningen og de andre EU-organers betnkninger har dkket det grundigt og dynamisk .
Jeg skal blot erindre om , at af alle tiltrdelseslandene ligger Cypern p frstepladsen med hensyn til at opfylde de konomiske kriterier og kunne straks blive medlem af MU ' en .
For Cypern vil der ikke vre nogle problemer i at tilpasse sig Fllesskabets normer .
Poos-betnkningen ppeger , at demokratiet p Cypern fungerer upklageligt , respekten for menneskerettighederne og frihed er hjrnestenen i ens sociale og kulturelle tradition , landets sociale struktur har virkeligt mennesket som centrum .
<P>
Der er naturligvis sprgsmlet om delingen af de to samfund .
Men jeg er sikker p , at med lidt god vilje og med EU ' s hjlp finder man en lsning , som vil tillade de to samfund at leve harmonisk og trives , sdan som de har gjort det i rhundreder .
Poos-betnkningen betoner s ganske rigtigt , at tiltrdelsen af EU vil vre til gavn for begge samfund .
Grsk-cyprioterne og tyrkisk-cyprioterne har ikke noget , der skiller dem .
Det er de udenlandske indgreb , som er ansvarlige for ens deling .
Lad os hbe , at en snart igen vil leve samlet sammen med EU ' s store familie .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg tilslutter mig mine kolleger i deres brede sttte til iden om udvidelse .
Det er en naturlig udvikling for EU ' s nuvrende medlemsstater , og nr det er trdt fuldt ud i kraft , vil det bidrage vsentligt til den konomiske og sociale udvikling af hele Den Europiske Union .
<P>
Som medlem af delegationen til Malta , og da jeg kommer fra en af de fjernestliggende er i Europa , sttter jeg dette lands ansgning om medlemskab .
Set i EU-perspektiv vil optagelsen af Malta yderligere vidne om de ml , idealer og forhbninger , som Den Europiske Unions grundlggere havde .
Maltas ansgning om medlemskab er efter nogle afbrydelser i starten nu p rette kurs igen , og efter min opfattelse opfylder de Kbenhavnskriterierne for medlemskab .
Der skal gres betydeligt mere arbejde med hensyn til at imdekomme kravene om acquis communautaire .
Ikke desto mindre er den fart , hvormed Malta har taget fat p kravene i forbindelse med udvidelse , et positivt vidnesbyrd om , at landet gr ind for europisk integration og fuldt ud nsker at blive partner i det europiske projekt .
<P>
Jeg sttter ordfrerens opfattelse om , at Malta br optages som medlem i frste fase af udvidelsen , og at forhandlingerne br vre tilendebragt inden udgangen af 2001 .
<P>
Jeg nsker forhandlerne fortsat held og lykke med deres arbejde p dette vigtige omrde .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport hrer de frreste ting til fllesskabsretten .
Det vil sige , vi har meget , som er baseret p subsidiaritet , og som ogs fortsat skal vre baseret herp .
Derfor har vi ogs kun begrnset os til ganske f ting , og jeg vil ogs blot her nvne to aspekter .
<P>
Det audiovisuelle er meget vigtigt .
Vi har konstateret , at der ganske enkelt stadig gres for lidt p lovgivningsomrdet , og at lovbestemmelserne for de audiovisuelle medier i lang tid ikke har stemt overens med den gldende fllesskabsret .
Det er det ene .
<P>
Det andet er , at der ogs i forbindelse med den intellektuelle ejendomsret , med copyright , stadig gres meget lidt for at tilnrme lovbestemmelserne . Dette er de to vigtigste sager fra vores udvalg .
<P>
Men vi har ogs beskftiget os med mindretalssprgsmlet , fordi integrationen af disse mindretal , ogs deres sproglige integration , ligeledes er vigtig i disse lande .
Vi har nogle bemrkninger , hvad angr russerne i Estland , Letland og Litauen og romanibefolkningen i de andre lande .
<P>
Jeg vil dog gerne - for ikke kun at kritisere og stille sprgsml - sige noget positivt .
Vi har netop noget positivt at bemrke til omrderne opdragelse , uddannelse , og kultur .
I revis har disse lande vret knyttet til os i Tempus-programmet , og i halvandet r har de ligeledes vret berettiget til fuld deltagelse i uddannelses- , kultur- og udvekslingsprogrammer for unge .
Jeg mener , at vi p det omrde har bygget en solid bro .
Vi kan ikke blot diskutere konomiske sprgsml , vi m netop ogs finde fllestrk i disse sprgsml og diskutere dem .
De er der jo allerede .
<P>
Jeg vil gerne ppege over for mine kolleger , at det i forbindelse med udvekslingen i Sokrates-regi ikke er optimalt , at alle fra st skal rejse til vest , men vi m opmuntre vores unge til at rejse til de central- og steuropiske lande .
P den mde opstr der fllesskab i Europa .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , kommissr Verheugen har for nylig i et interview , der har medfrt stor opstandelse , bl.a. udtalt , at kommunikationen , isr dialogen mellem politikerne i medlemsstaterne og deres egne befolkninger om udvidelsen , ikke rigtig fungerer .
Han har ret !
Den har ikke fungeret , fungerer stadig ikke , og jeg tror , at dialogen med borgerne er et ualmindeligt vigtigt emne .
Det br politikerne virkelig tage til sig , ikke kun ved dialog alene , men ogs gennem handlinger .
<P>
Vi har for kort tid siden i mit land strig - der jo immervk grnser op til Den Tjekkiske Republik , til Slovakiet , Ungarn og Slovenien - afsluttet en undersgelse , der viser , at i grnseregionerne , hvor der fres dialog og ligeledes handles og investeres , er holdningen til udvidelsen langt mere positiv end i de regioner , der er overladt til sig selv .
Det er nu engang ogs vores ansvar , hvordan vi formidler udvidelsen gennem taler og handlinger .
<P>
En anden type kommunikation , som naturligvis ogs er vigtig , er kommunikationen mellem vores lande og udvidelseslandene , der skal formidle , hvad Den Europiske Union drejer sig om .
Det drejer sig netop ikke kun om generelle mlstninger eller om bare at vre med , men EU ' s acquis er ogs meget vigtig .
Jeg hrer undertiden vores nabolande sige : Hvorfor taler I s meget om acquis communautaire , for os er det jo afgrende , at vi fr bekrftet , at vi er modne til Europa !
Men det at vre moden til Europa mler sig jo ogs i EU ' s acquis , og jeg mener , det er meget vigtigt .
<P>
Den tredje type kommunikation , som jeg vil komme ind p , er kommunikationen inden for ansgerlandene .
Nr det meget ofte kniber med forhandlingsviljen mellem regering og opposition eller mellem regering og offentlighed , er det fordi , vi ogs her har et omrde , der skal organiseres bedre .
Arbejdsmarkedets parter skal engageres , alle samfundsgrupper skal engageres for at forklare befolkningen , hvad udvidelsen egentlig drejer sig om .
Det er en vanskelig vej , en vej , der sikkert ogs vil krve ofre , men som i sidste ende virkelig vil fre til mlet .
Jeg mener , at vores arbejde i Europa-Parlamentet ud fra den betragtning skal bidrage til , at denne dialog og kommunikation kommer til at fungere bedre i fremtiden .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , dagens debat handler om rtusindskiftets store udfordring , nemlig at forene Europa for at skabe fred og tryghed samt social , konomisk og miljmssig udvikling .
Desvrre har denne flelse mttet vige for tekniske rsonnementer under forhandlingerne .
Kravet for at blive medlem er egentlig , at man opfylder de grundlggende Kbenhavnskriterier .
Forhandlingerne m i frste omgang strbe efter at lette optagelsen af de nye medlemmer .
Selvflgelig skal de opfylde EU  lovgivningen , men indimellem synes jeg , at det er lidt meget at forlange , at disse lande skal gre det fra den frste dag .
Der er medlemslande i Unionen , som faktisk ikke har opfyldt alle krav , p trods af at de har vret medlemmer fra begyndelsen .
<P>
Denne debat har vret oppe at vende i Miljudvalget .
Det forlyder fra visse sider , at det er en forudstning , at man opfylder kravene for at blive medlem .
Jeg synes , at det er vigtigt at fastsl , at miljet ikke forbedres ved , at disse lande str udenfor lidt endnu .
I stedet burde vi forsge at hjlpe dem s meget og s tidligt som muligt og s mske acceptere en lidt lngere overgangsperiode .
<P>
I denne forbindelse handler det om at skabe flertal for udvidelsen .
Vi har ikke rd til at miste mere af det momentum , som fandtes i begyndelsen af halvfemserne .
Vi har allerede mistet en hel del .
Jeg tror , at det er p tide , at vi i Europa  Parlamentet , i Kommissionen og blandt de nationale ledere tager ansvar .
Vi kan ikke lngere gemme os bag demokratiske hensyn og sige , at vi skal lytte til opinionen .
Det er p tide at lede opinionen i Europa p ret kurs .
<P>
Det handler mere om politiske ml og politisk vilje end om tekniske lsninger .
Det m vi forklare folk i ansgerlandene og ikke mindst i vores egne medlemslande , for at dette skal g godt  og det haster .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jillian">
Hr. formand , som medlem af Delegationen for Forbindelserne med Litauen vil jeg gerne sttte de bemrkninger , fru Hoff har fremsat i sin betnkning .
Der er sket bemrkelsesvrdige fremskridt p adskillige omrder , men et af de aspekter , der ikke blev dkket i betnkningen , var ligestilling .
Vi hrte om fordelen ved udvidelse , og dette er et af de sprgsml , hvor vi kan lre af Litauen .
17,5 % af medlemmerne af Litauens parlament er kvinder , hvilket er et godt stykke over gennemsnittet i ansgerlandene og ogs bedre end i mange nuvrende medlemsstater .
Litauen har udpeget en ombudsmand , som skal sikre , at ligestilling ikke blot bliver ved snakken , og at bestemmelserne herom bliver overholdt .
<P>
Som fru Hoff sagde , er det vsentligste problem , der er tilbage , kraftvrket i Ignalina .
Den litauiske regering har forpligtet sig til at lukke reaktor 1 , om end senere end oprindelig planlagt .
Dette har vret et vanskeligt sprgsml , men der er ingen tvivl om , at vrket m lukke , og yderligere udsttelse er uacceptabel .
I tilgift til den finansielle sttte , som EU giver til nedlukningsprogrammet , m vi ogs skaffe sttte til udvikling af en strategi for energi , som virkelig er vedvarende .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , der kan ikke gennemfres en styret og organiseret udvidelse inden for den tidsplan , som Kommissionen foreslr .
Forhandlingerne behver ikke at fres til ende i slutningen af 2002 blot p grund af politiske ambitioner , hvis problemerne ikke er lst til den tid .
Vi m forhindre politisk hastvrk .
<P>
Det strste problem er landenes forskellige udviklingsniveau , hvorp den bedste illustration er foreningen af Tyskland .
I Tyskland har de konomiske , sociale og kulturelle forskelle ikke vret lige s store som forskellene er mellem mange af de nuvrende medlemslande og flere af ansgerlandene , men processen er allerede kommet til at koste 600 milliarder euro .
Hvor finder man nogen til at betale de meget strre summer for at udligne de endnu meget strre udviklingsforskelle ?
<P>
Kommissr Verheugens id om en folkeafstemning om udvidelsen blev fejet af bordet , og rsagen er klar : Man kan ikke lade betalerne afgre sagen .
Jeg foreslr , at modellen for udvidelsen bliver den samme , som blev gennemfrt i forbindelse med den sidste udvidelse .
Ansgerlandene tiltrder frst Det Europiske konomiske Samarbejdsomrde , hvor de kan harmonisere deres konomi med EU ' s konomi uden politiske forpligtelser og tvangsforanstaltninger .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Cashman">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg som socialdemokratisk ordfrer for betnkningen om Rumnien gerne komplimentere ordfreren for hendes udmrkede betnkning .
<P>
Jeg tror , at Rumnien har taget den udfordring op , som overgangen til en ben , demokratisk markedskonomi udgr .
Landet har med held taget fat p reformer , der er af afgrende betydning for at sikre en mere velstende og sikker fremtid .
Som bde Kommissionens rapport og baronesse Nicholsons betnkning erkender , er der sket visse fremskridt med hensyn til at forbedre betingelserne for visse mindretal .
Rumnien har ratificeret de vsentligste menneskerettighedskonventioner , ssom Den Europiske Menneskerettighedskonvention og det reviderede europiske sociale charter .
Men det er ikke nok med ratifikation .
Det , der betyder mest , er gennemfrelsen af de rettigheder , som er indeholdt i disse konventioner .
<P>
Jeg mener heller ikke , at Kommissionen har ret i at definere mindretalsrettigheder udelukkende i forhold til den ungarske befolkningsgruppe og romanibefolkningen .
Disse mindretals rettigheder er af afgrende betydning for et frit , bent , demokratisk og europisk Rumnien , men jeg er ogs srdeles bekymret for andre mindretals rettigheder , ssom de grupper , der er opregnet i artikel 13 i traktaten : De , der lider under diskrimination p grund af kn , racemssig eller etnisk oprindelse , religis overbevisning , invaliditet , alder eller seksuel orientering .
Love lser ikke i sig selv problemerne .
Faktisk ngter det rumnske overhus at tage initiativ til at fjerne homoseksualitet fra straffeloven .
Det er simpelthen skandalst .
<P>
Der foregr grov diskrimination i andre lande , ssom Polen og Malta . I Polen fortalte den tidligere prsident , Lech Walensa , for nylig ved et valgmde , at " I believe these people ( gays ) need medical treatment .
Imagine if they were all like that ! We would not have any descendants " ( jeg mener , at disse mennesker ( homoseksuelle ) behver lgehjlp .
Bare forestil jer , hvis alle var sdan !
S ville vi ikke f nogen efterkommere !
) . Det er lige s uvidende som det er fordomsfuldt , og nr vi ser p ansgerlandenes forhold til menneskerettighederne og behandlingen af deres mindretal , m vi gre alt , hvad vi kan , for at sikre , at disse ting str verst p dagsordenen .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="FR" NAME=" Flesch">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Elmar Brok , og de ordfrere , som har beskftiget sig med de enkelte ansgerlandes situation .
Om end de foreliggende betnkninger rummer enkelte modstridende oplysninger , giver disse tekster os lejlighed til at gre status og danne os et prcist indtryk af forhandlingerne med de enkelte ansgerlande .
Samtidig giver de os et indtryk af den store indsats , der er ydet fra Kommissionens og tjenestegrenenes side i forbindelse med screening og forhandlinger .
Nu afventer vi blot med stor interesse Deres statusrapport desangende , hr. kommissr .
<P>
Optagelsen af en rkke central- og steuropiske lande samt Cypern og Malta giver os en historisk mulighed for at samle de europiske folk p basis af flles vrdier og dermed skabe stabilitet p det europiske kontinent .
<P>
Som medlem af Delegationen for Forbindelserne med Letland , vil jeg gerne anfre et par bemrkninger , som specielt vedrrer Letland , og som i vrigt kan tjene som eksempler .
Letland har gjort betydelige fremskridt for at opfylde de politiske kriterier .
P flere omrder er der ganske vist lang vej igen . Det glder eksempelvis moderniseringen af retslige procedurer og infrastrukturer for blot at nvne et omrde , som ikke blev omtalt af ordfreren , fru Schroedter .
De politiske myndigheder i Letland viser imidlertid klar vilje til at gennemfre reformprogrammet , hvilket lover godt for fremtiden .
<P>
Den Europiske Union str over for to udfordringer .
Dels udvidelsen , som skal skabe forsoning i Europa , og dels de institutionelle reformer , som skal skabe mere demokratiske og effektive institutioner . Den Europiske Union befinder sig endnu en gang ved en korsvej .
<P>
Institutionerne , medlemsstaterne , alle m vi vise , at vi er i stand til at lfte opgaven og dermed ogs dmpe den frygt , der kommer til udtryk i den offentlige mening . Vi m genfinde den dynamik , de ambitioner og visioner , der var kendetegnende for Fllesskabernes grundlggere .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="DE" NAME="Gomolka">
Hr. formand , undskyld jeg kommer for sent .
Desvrre har jeg endnu ikke lrt at finde den hurtigste vej gennem garageforvirringen .
<P>
Mine damer og herrer , kre kolleger , jeg vil gerne tale om et problem , der isr er i de baltiske lande , og isr i Letland og Estland .
Det er eksistensen af en relativt stor russisksproget befolkningsgruppe , heriblandt borgere fra Lillerusland og Ukraine .
Disse borgere er overvejende resultatet af rtiers besttelse , og derfor er deres tilstedevrelse forbundet med betydelige flelsesmssige forbehold .
<P>
I de sidste r er det lykkedes , ikke mindst p grund af europiske institutioners medvirken , at opn en betydelig forbedring af situationen .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at sprogloven for bare f r siden spillede en rolle i forbindelse med den negative vurdering .
Jeg vil ogs gre opmrksom p de store vanskeligheder i forbindelse med retten til statsborgerskab , som skulle ndres og tilpasses til europiske standarder .
<P>
Disse lovmssige hurdler er i mellemtiden overvundet , sledes at ogs mange russisksprogede borgere nu er parat til at anerkende de statsborgerlige rettigheder og pligter , bde i Letland og i Estland , som er de mest berrte lande .
Det er en proces , der gennemfres meget differentieret , men alligevel kan den skabe meget hb , for den betyder jo , at disse borgere i fremtiden ogs bliver unionsborgere og dermed p srlig vis tilskyndes til at sge efter rdderne i deres hjemland , hvor deres forfdre stammer fra .
Jeg kunne godt forestille mig , at disse borgere i en fremtidig udvidet Europisk Union bliver den brende kraft i et samarbejde p tvrs af grnserne .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil ogs takke hr . Brok og de andre ordfrere og give dem en kompliment , men jeg vil frst og fremmest begrnse mig til Slovakiet , ganske srligt til politikken vedrrende mindretallene .
<P>
Respekt for et samfunds kulturelle identitet , ogs hvis dette samfund er et mindretal , forger selvrespekten hos dem , som tilhrer dette samfund , og denne selvrespekt er ndvendig for at fremme deres egen udfoldelse , og denne strben efter frigrelse og selvrealisering bliver derefter den drivkraft , der fr dem til at yde et bidrag til helheden .
Man burde betragte disse mindretal ud fra denne filosofi - det ville vre meget mere positivt .
I mange ansgerlande kalder man disse mindretal for problemer , romanier og andre .
Ogs i Slovakiet er dette tilfldet .
<P>
Betnkningen anser en fundamental holdningsndring til romanier for ndvendig , jeg sigter til hr . Wiersmas betnkning .
Den siger noget om , at der stadig er lang vej endnu , men ogs det ungarske mindretal frygter , at det til trods for loven om mindretalssprogene fra 1999 fortsat vil vre begrnset i den sociale , kulturelle og konomiske udfoldelse .
<P>
Jeg kommer fra Belgien , et land , hvor sproglove ikke har kunnet lse problemerne mellem folkene ; dertil var der brug for mere , undervisning fra hjt til lavt plan , inklusive universiteter .
Dertil var der brug for mere autonomi .
Jeg siger dette , fordi simple lsninger gennemgende ikke hjlper med at lse komplicerede problemer .
<P>
De forskelligartede kulturer og folk i Central- og steuropa og p Balkan fr uden tvivl nye chancer inden for rammerne af et Europa , der er ved at blive forenet , men samtidig m ogs Europa indse , at f.eks. et problem som romanier er et problem med en nation uden land , og det er ogs vores problem .
Det kan vi ikke kun skyde over p Slovakiet eller Rumnien eller de andre lande .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , en mned inden offentliggrelsen af den nste fremskridtsrapport , vil jeg ikke g i kast med en udlgning af en gammel .
Men som min gruppes skyggeordfrer for Litauen vil jeg gerne nske fru Hoff tillykke med hendes betnkning .
Specielt vil jeg gerne med adresse til Rdet , der desvrre for det meste er fravrende , give udtryk for nogle forventninger og betnkeligheder .
<P>
Det er desvrre mit indtryk , at denne udvidelsesproces trods mange pne ord og trods flittig ben og lukken af talrige kapitler ikke fremskyndes af Rdet med den ndvendige politiske gennemslagskraft .
Der er risiko for , at vinduet til en gunstig lejlighed , som kommissr Verheugen har talt om , skdeslst smkkes i , fordi Rdet , isr regeringscheferne selv , frst og fremmest er styret af de nationale dagsordener og desvrre ikke er ambitise nok til at udvikle sin egen profil for hele Europas skyld .
<P>
Siden Europas resborger , Helmut Kohl , forsvandt fra den europiske politiske scene , er Jean-Claude Junker den eneste regeringschef , som jeg spontant kommer til at tnke p , for hvem den europiske sag er et gte hjertebarn .
Alligevel krver jeg generelt , at Rdet forestr den politiske ledelse og lever op til opgavens omfang .
<P>
Tag venligst afstand fra overvejelser om at erstatte princippet " enhver yder sit bedste " med princippet " enhver yder sit bedste , men frst efter mit valg " .
Det glder bde det franske formandskab og det tyske forbundsdagsvalg .
Disse valg giver ingen anledning til at forhale afslutningen p forhandlingerne til efter disse datoer .
Den , som underordner historiske afgrelser smlige nationale eller sgar partipolitiske overvejelser , fr ikke nogen plads i historien .
<P>
Jeg opfordrer Dem til at faststte en dato i Nice for , hvornr De har til hensigt at afslutte forhandlingerne med de ansgerlande , der er lngst i processen - uden at nvne navne .
Lad os holde op med at krve noget af ansgerlandene , der ligger uden for Fllesskabets lovgrundlag !
Det siger jeg over for nogle kolleger i Parlamentet , men isr ogs med adresse til de nationale rdsdelegationer under forhandlingerne .
Det er nogle gange uvrdigt , som enkelte regeringer til dels lader sig spnde fast og klodses op af bestemte lobbyister i forbindelse med forhandlinger !
<P>
Endnu en gang vil jeg opfordre Rdet til at forest den politiske ledelse og i Nice give ansgerlandene et konkret tidsmssigt perspektiv , som de kan arbejde henimod !
I vrigt vil jeg lige tilfje , at de franske landmnd og alle andre landmnd stadig vil vre her bde fr og efter et valg !
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="ES" NAME="Carnero Gonzlez">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at tale om Bulgarien , der i de seneste r har taget et stort skridt fremad i dets overgang til et demokratisk samfund med et frit marked , dog ikke uden konomiske og sociale problemer .
<P>
Bulgariens konomi udvikler sig imidlertid stabilt i dag .
Det er rigtigt , at dette ikke afspejler sig i en afbalanceret forbedring af befolkningens levevilkr som helhed .
Mske kan en konstruktiv dialog mellem regeringen , oppositionspartierne og reprsentanter fra samfundet betyde et positivt skub i den rigtige retning .
<P>
En sdan dialog vil desuden vre med til at f skabt den administrative kapacitet , der er ndvendig for en effektiv styring af landet , idet man skal skabe de strukturer , der ikke findes i dag , og nedbringe antallet af korruptionssager .
<P>
Mange af landene i Unionen har stet over for lignende problemer undervejs i deres udvikling og kan rdgive Bulgarien og hjlpe landet med at overvinde dets aktuelle problemer .
<P>
I Bulgarien er 20 % af den aktive befolkning arbejdsls .
Over for et sdant problem , som der ikke findes nogen nem lsning p , er det absolut ndvendigt at skabe en positiv stemning for arbejdet i industrierne , og at der findes nogle konkurrencedygtige konomiske strukturer .
<P>
Bulgarien spiller ogs en vigtig geopolitisk rolle for fremtiden p Balkan .
Dets samarbejde med det internationale samfund under Kosovo-konflikten og dets fornuftige rolle p davrende tidspunkt er af strste betydning for hele regionen .
Bulgarien bruger faktisk sin stilling som brobygger mellem Centraleuropa og Balkanlandene p en for alle frugtbar mde .
<P>
Den Europiske Union br blive ved med at sttte Bulgarien p dets vej mod optagelse i Unionen og naturligvis srge for , at planlgningen af denne sttte bliver decentraliseret endnu mere .
<P>
Hr. formand , efter at have talt om Bulgarien vil jeg ikke afslutte uden at komme med en mere generel betragtning , nemlig at bekrfte vores ja til udvidelsen .
<P>
Hvis vi nsker , at udvidelsen skal vre seris og anstndig , betyder det en satsning p to vsentlige omrder .
For det frste skal udviklingen finde sted samtidig med , at vi gr i dybden med unionssamarbejdet .
Og det er derfor vigtigt , at regeringskonferencen bliver et effektivt skridt fremad p vejen mod den politiske union .
<P>
Og for det andet skal Unionen have tilstrkkelige budgetmidler til at klare udvidelsen .
P denne mde vil udvidelsen blive trovrdig for dem , der nsker at vre sammen med os i fremtiden , og samtidig for vores offentlige meninger .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="DE" NAME="Turmes">
Hr. formand , jeg vil begrnse mig til de demokratiske aspekter i forbindelse med Maltas tiltrdelse .
Danmark har vist , at borgernes aktuelle forstelse af demokrati i EU , og jeg vil sige de srligt interesserede , ja , velinformerede borgere , mder kritik og afvisning .
Iflge forslagene fra Dimitrakopoulos og Leinen skal Malta kun have fire medlemmer i Europa-Parlamentet .
Hvis hr . Leinens forslag vedtages , frer dette til en diskriminering af de sm lande og til en diskriminering af de nye sm partier i de mindre medlemsstater .
Den politiske mangfoldighed i debatten bliver dermed begrnset .
<P>
Hvis Malta kun fr fire medlemmer , s bliver det igen en styrkelse af det topartisystem , der i rtier har vret prget af konfrontation , og politisk fornyelse forhindres .
Ligesom de andre mindre medlemslande br Malta ogs vre reprsenteret af mindst seks medlemmer .
Demokrati er ikke kun et sprgsml om flertal , men frem for alt ogs et sprgsml om passende medbestemmelse for mindretal .
Jeg nsker , at Maltas tiltrdelse gennemfres i denne nd .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , fra problembarn til mnsterelev - sdan kan man beskrive beslutsomheden hos den slovakiske regering og det slovakiske parlament , om hurtigt at stte kurs mod medlemskab og i to r arbejde hrdt p at opfylde Kbenhavnskriterierne .
Vi hber , at det slovakiske parlament og regeringen konsekvent vil flge den vej , der er valgt , og vbne sig med den ndvendige tlmodighed for at overvinde modstand og styrke det slovakiske folk p dets vej mod Europa .
<P>
Men dertil hrer ogs en konsekvent privatisering og omstrukturering af konomien .
Bank- og finanssektoren skal reformeres totalt , den skattemssige konsolidering br viderefres .
Dialogen mellem arbejdsmarkedets parter , de andre grupper i det civile samfund , regeringen og parlamentet spiller i den forbindelse en vigtig og - som vi kan konstatere - positiv rolle .
Differentieringen af konomien skal frem for alt komme de sm og mellemstore virksomheder til gode .
Slovakiet br p sigt i stigende grad tjene sine penge p de konomiske omrder , der ikke har noget at gre med videreforarbejdning af jordolie og vbenproduktion .
<P>
Vi hilser det nu ttte samarbejde mellem Ungarn og Den Slovakiske Republik velkomment .
Det glder os isr , at Slovakiet er p vej til at sikre det ungarske mindretal og de andre mindretal deres rettigheder , der langsomt nrmer sig Europardets standarder .
De er en vigtig forudstning for Slovakiets gnidningsfrie medlemskab af Den Europiske Union .
Den slovakiske regering gr i vrigt store anstrengelser for at modernisere statsapparatet og fremme situationen i randomrderne .
<P>
Vi konstaterer med tilfredshed , at det slovakiske parlament er bevidst om forudstningerne for at tiltrde og forsger at foranledige , at den ns systematisk og hurtigt .
Vi kan ogs konstatere , at Den Slovakiske Republik som gennemgangsland fra steuropa til Vesteuropa har en srlig forpligtelse til at bekmpe menneskehandel effektivt , at fre en endnu mere konsekvent kamp end hidtil mod korruption og organiseret kriminalitet og fortsat styrke den dmmende magt i kraft af de sidste lovndringer .
<P>
Lad mig p vegne af Gruppen for Det Europiske Folkeparti afslutningsvis takke vores ordfrer , hr . Wiersma , for hans udmrkede og omfattende betnkning , og p vegne af PPE-DE-Gruppen love , at vi sttter den .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , kommissrer , kolleger , udvidelse henover det gamle jerntppe er fredsarbejde .
Fred skaber hb , og krig delgger det .
<P>
Nr vi krver lovlighed og afskaffelse af korruption fra ansgerlandenes side , m vi ogs selv efterleve ligevrdighedens og oprigtighedens principper .
Indkomst- og vidensforskelle er blot vokset hos os .
<P>
Udvidelsen br imidlertid ikke foretages ved frst kun at vlge de nye NATO-lande .
Det ville vre at efterleve krigsmaskinens logik .
Vi kan heller ikke g ud fra , at nogen ansger i sig selv klart skal vre den frste , og lade som om , at uden det kan man slet ikke indlede udvidelsen .
Ansgerlandene br vre jvnbyrdige og deres tiltrden br kun afhnge af deres egen udvikling .
Visse velkendte personer , som tilbyder en genvej , er som uhderlige dommere i sportskonkurrencer .
<P>
Unionen er ikke parat til at modtage nye medlemmer , hvis vores arbejdslshed fortstter med at vre s hj .
Den medfrer uvgerligt konflikter og stadig mere uligevgt skabt af yderliggende bevgelser .
Der er vores arbejdsplads .
Vi br vlte jerntppet i vores midte , da en fjernelse af de sociale og intellektuelle uligheder er en meget vigtigere betingelse end Kommissionens eller Rdets stemmevgt .
<P>
Arbejdslse og udstdte personer kan ikke skabe et informationssamfund , men er tegn p , at det er mislykket .
Jeg advarer dem , der er ved at rive Unionen over i to dele : en inderkreds og de andre .
Vi er jo netop ved at afslutte en tvedeling af Europa , ikke ved at skabe en ny .
Det bedste ved en forenkling af bureaukratiet er , at vi koncentrerer os om de ting , som vi skal skabe en flles lsning p .
Det er ndvendigt at beslutning om ting , som berrer disse flles anliggender , trffes i medlemslandene og i lokaldistrikterne , ellers opbygger vi et skrmmende kontrolsamfund , som regeres af en stadig mere formrket kerne .
<P>
Hr. formand , jeg vil foresl , at Kommissionen giver Parlamentet sin bedmmelse af udviklingen af de interne forudstninger for udvidelsen i lyset af arbejdslsheden , udstdelsen og den digitale opdeling .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , den udfordring , som Den Europiske Union stod over for i 1980 ' erne , var at gennemfre det indre marked .
Udfordringen i 1990 ' erne var at f en flles valuta .
Udfordringen i det frste r af dette rtusinde bliver at udvide Den Europiske Union p en sdan mde , at det ger fred og stabilitet og velstand for hele kontinentet og ikke underminerer denne stabilitet .
<P>
Med henblik herp m udvidelse nu prioriteres hjest .
Vi br ikke lade den chance g fra os , som hr . Verheugen har nvnt .
Det betyder ikke , at vi skal g frem i blinde .
Intet land har absolut garanteret ret til at komme med .
De m vre parat .
Det er derfor , mange af os var bekymrede over den kritik af de bestrbelser , Tjekkiet gjorde sig , som Kommissionen fremkom med i sin sidste rapport , der antydede , at man var begyndt at slappe lidt af .
Vi hber bare , at de enorme anstrengelser , regeringen har gjort sig i den sidste tid , vil afspejle sig i den nste rapport fra Kommissionen .
Samtidig br vi anerkende de anstrengelser , som lande som Litauen har gjort sig for at indhente det forsmte .
Det blev afspejlet i sidste rapport fra Kommissionen , og det vil forhbentlig ogs ske denne gang .
<P>
Vi m sikre os , at landene er parate til at slutte sig til os , og i srdeleshed at de har administrativ kapacitet til at hndtere acquis communautaire .
Det er derfor , nogle af os var bekymrede over , at Tjekkiet har udsat gennemfrelsen af sin lovgivning om embedsvrket og har snket tempoet i reformerne af retssystemet , samtidig med at Litauen har gjort umdelige fremskridt p dette omrde , idet landet erkender betydningen af den administrative kapacitet .
<P>
Medlemsstaterne kunne gre mere i deres bilaterale aftaler for at sttte ansgerlandene til at udvide deres administrative kapacitet .
<P>
Endelig er det af afgrende betydning , at vi slger ansgerlandene til vlgerne i Den Europiske Union .
Alt for mange har et syn p ansgerlandene , der er 10 r bagud .
Det drejer sig nu om langt mere moderne konomier , som p mange mder er parat til at tage udfordringen fra medlemskab af Den Europiske Union op , og den del m vi slge til vores borgere , hvis de skal sttte udvidelsen i fremtiden .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet">
Hr. formand , kre kolleger , Rumnien er et land , der sikkert ikke bliver medlem af Den Europiske Union i frste runde , men det er et godt eksempel p , at Kommissionens strategi om at gre 12 lande til ligeberettigede forhandlingspartnere var rigtig , og s ud af kriterierne konkludere , hvornr hvilket land bliver medlem .
Det gr det p den ene side muligt for os at berolige vores befolkninger med , at der ikke p n gang er 12 lande inklusive Bulgarien og Rumnien , der bliver optaget i Den Europiske Union og overbebyrder den .
Samtidig kan man argumentere for , at der skal fastlgges helt klare kriterier , inden et land bliver medlem .
Alt dette er indeholdt i fru Nicholson of Winterbournes betnkning , og p vegne af vores gruppe vil jeg gerne rette en stor tak til hende for denne betnkning .
<P>
Rumnien har frst meget sent efter jerntppets fald tilnrmet sig Europa .
Frst fra 1996 har en demokratisk regering kunnet indhente alt det , som andre lande allerede kunne begynde p meget hurtigt , og ud fra den betragtning er de resultater , der er net p disse fire r , meget betydelige .
Lad mig komme med endnu en bemrkning til den sikkerhedsmssige situation : Rumnien er et land , der stod p Europas og NATO ' s side under kosovokonflikten .
<P>
Derfor br vi ogs allerede nu overveje at udstikke nogle retningslinjer .
Hvis tiltrdelsen af Den Europiske Union vil vare endnu lngere , s br NATO overveje , om Rumnien skal integreres i dens mekanismer allerede p et tidligere tidspunkt .
Det glder ogs vores europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
Nr man ved , at der allerede under NATO ' s frste udvidelsesrunde blev forhandlet om , at Rumnien og Slovenien skulle tiltrde NATO , br NATO ikke g i st i sin udvidelsesproces .
<P>
Med hensyn til Rumnien skal det ogs over for vores befolkning gres klart , at det er i vores interesse at stabilisere Europa .
Rumnien vil ogs i fremtiden udgre en ydre grnse for Den Europiske Union .
Rumnien er vigtig for stabiliseringen af det samlede Balkan og for den samlede sydsteuropiske region .
Da det er i vores interesse at udvide vores rets- og frihedssystem til ogs at omfatte Rumnien , og dette er helt sikkert et argument i en kritisk debat med offentligheden .
Hvis vi ikke skaber perspektiver for lande som Rumnien og Bulgarien , vil destabiliseringen fortstte , og det er ikke i Europas interesse .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , hr. kommissr , med de betnkninger om udvidelsen , som vi forhandler , i forbindelse med Brok-betnkningen og vores debat om den institutionelle reform , kan vi uden overdrivelse kalde dagen i dag for en festdag for det 21. rhundredes Europa .
<P>
Alle betnkningerne indeholder rigtigt mange , positive elementer , s vi p en positiv og begejstret mde , kunne man sige uden at overdrive , gr over til den nste fase .
Klimaet i betnkningerne er srdeles positivt , og ud fra det synspunkt br alle de klynkende stemmer trde til side .
Vi br ikke kun se tret , vi br se skoven .
Nu er den historiske tid identisk med den politiske tid .
Nu br vi tage nste skridt .
Nu skal Europa leve op til sin fremtid , nu skal vi give udvidelsen ideologisk indhold .
<P>
Men ud over disse generaliseringer vil jeg gerne specielt nvne de to sidste er i Middelhavet , som er stater , Cypern og Malta , som nu har sat kurs mod at blive optaget i EU .
Det er to srdeles parate omrder af Europa , i srdeleshed Cypern .
Ud fra den synsvinkel skal logikken bag udvidelsen ikke kun bedmmes ud fra visse konomiske eller andre kriterier , men ud fra respekten for generelle principper , som br styre vores opfattelser af Europas fremtid , et fredeligt Europa , et folkenes Europa , et staternes Europa , et lighedens Europa , et Europa med respekt for menneskerettighederne .
<P>
I den betydning mener jeg , at man i srdeleshed ud fra sprgsmlet om Cypern kan bedmme Europas evne til at se sin politiske personlighed .
Det er sprgsmlet om Cypern og Malta , som skal bevise over for Europa , at det accepterer sin udvidelse og det af geometriske betingelser , ikke p grund af geografisk symmetri , men p grund af en politisk gennemfrelse af en enhed af befolkninger , en enhed af kulturer , en enhed af perspektiv .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho">
Hr. formand , den debat , som vi har haft i dag , vil st som et af de mest betydningsfulde vidnesbyrd om Europa-Parlamentets arbejde med Unionens udvidelsesproces .
Tillad mig , at jeg her giver udtryk for min anerkendelse frst og fremmest af forfatterne til de forskellige betnkninger , men ogs af hr. minister Pierre Moscovici og hr. kommissr Gnter Verheugen for deres indlg .
Man har analyseret forholdene realistisk og pragmatisk , men uden at tabe de ideale ml af syne , der giver det europiske projekt sin egentlige mening .
Trods indlysende meningsforskelle kan vi konstatere , at der foreligger enighed om de afgrende sprgsml .
Blandt disse vil jeg gerne nvne , at den fuldgyldige optagelse af ethvert ny land i EU indebrer en fuldstndig indsats , hvor den konomiske konvergens forbindes med tilslutning til det politiske projekt .
Dette projekt udmrker sig ved en rkke egenskaber , som bde ansgerlandene og de nuvrende medlemslande er forpligtede til at vedkende sig , hvis ikke udvidelsen skal betyde oplsning .
Blandt de egenskaber , der br definere det europiske projekt , skal srlig fremhves samhrighed og solidaritet mellem medlemslandene , demokrati og ansvarlighedsetik , den sociale dimension og lige muligheder .
<P>
Endelig , hr. formand , m det forhold , at denne debat foregr p den dag , hvor Tyskland fejrer tiret for sin genforening , give os anledning til overvejelse .
Vi har overvundet fortidens spgelser .
Og hvis det 20. rhundrede har markeret yderpunktet i Europas splittelse , med to frygtelige krige , kommer det 21. rhundrede , hvis vi vil det , til at markere de europiske folkeslags samling .
Samling omkring et flles projekt , der virkelig er et projekt for fred i Europa og fra Europa til verden .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg kommer fra et land , hvor skepsissen over for EU  projektet stadig er ganske stor .
Der er dog stor tilslutning til t sprgsml , nemlig udvidelsen .
Man kan sprge sig selv hvorfor .
Jeg tror , at muligheden for at forvandle EU til et tvreuropisk samarbejde giver udvidelsen legitimitet .
<P>
Gevinsterne findes frem for alt p det politiske plan .
Det er fantastisk , at landene i dette Europa , som for bare 10 r siden var delt , skal tage flles beslutninger om flles anliggender i en nr fremtid .
Denne forandring giver nogle demokratiske fordele og mulighed for at skabe fred og stabilitet i fremtiden .
<P>
Det handler om en konomisk kraftanstrengelse , det skal medgives , men denne kan ogs give store konomiske gevinster i fremtiden via et strre marked og en get vkst p vores kontinent .
<P>
Vi vil f nogle miljmssige fordele .
Jeg bor selv nr stersen , som er et flles anliggende for os alle .
Nr vi skaber flles regler til forbedring af miljet , skaber vi bedre livsbetingelser for fremtiden .
Det er vores flles opgave .
<P>
I betnkningen str der , at hvert land skal optages i EU p egne meritter .
Det er vigtigt , at det bliver sdan , at et land kan blive medlem af EU , nr det er klar til optagelse . Vi str nu over for to opgaver .
Dels at opmuntre medlemslandene , s de ikke opgiver deres anstrengelser , og af den grund m vi snart fastlgge en endelig dato , og dels at fre diskussionerne med vores borgere p nationalt plan , sledes at dette projekt ogs i fremtiden fr legitimitet .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , kommissr Verheugen sagde i eftermiddags , at udvidelsen ikke vil medfre nogen social dumping og miljdumping .
Jeg mener , at det er et vigtigt ml , og alle parter m yde deres bidrag til , at vi helt sikkert ogs opnr dette ml .
<P>
De punkter , som Miljudvalget har inddraget i Brok-betnkningen , er ndvendige skridt , og de er en forudstning for at imdeg , at den europiske miljpolitik sagtner farten .
Min gruppe sttter derfor fristen for overgangsperioder p miljomrdet p maksimalt fem r .
<P>
Den hjtprioriterede behandling af de konomiske problemomrder - vand , luft og affald - er vores politiske krav .
Hvis der indrmmes overgangsfrister , er det ndvendigt og nyttigt at faststte realistiske interimsml i tiltrdelsestraktaten og at betragte manglende overholdelse af disse interimsml som en overtrdelse af traktaten .
<P>
Parlamentet skal have de ndvendige informationer for at kunne vurdere situationen i ansgerlandene .
Kommissionens rlige rapporter gr det muligt at flge gennemfrelsesprocessen .
Sprgsmlet om nuklear sikkerhed er en stor udfordring i udvidelsesprocessen .
De bestrbelser , man allerede har gjort sig p dette omrde , viser , at udvidelsesprocessen ogs her er en stor mulighed i retning af get sikkerhed i ansgerlandene , og ogs i hele Europa .
get sikkerhed for befolkningen i ansgerlandene og get sikkerhed for den samlede europiske befolkning er mlet .
<P>
Sovjetiske frstegenerationsatomkraftvrker anses for srlig farlige for Europa .
Vi opfordrer ansgerlandene til at lukke de atomkraftvrker , der ikke kan moderniseres , senest p tiltrdelsesdatoen .
Jeg taler her om tre atomkraftvrker , Bohunice , Ignalina og Kozloduy .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi m ikke undervurdere betydningen og rkkevidden af den historiske chance for at forene vores kontinent i fred .
Som politikere skal vi sttte denne vidtgende proces med et klart ja , ogs selv om der endnu er mange punkter , der skal diskuteres og forhandles om .
Den politiske vision forbliver undret .
Vores ansvar som parlamentsmedlemmer i denne stund skal fre til , at kommende generationer kan leve i fred og frihed p vores kontinent .
Levestandarden vil ogs blive hjere i de central- og steuropiske lande p grund af en markedsorienteret konomi og stttet af demokratiske regeringsformer .
Selv om det koster os meget arbejde , er det den rigtige vej .
<P>
Vi strigere er p grund af vores geografiske beliggenhed tt p grnsen srlig interesseret i udvidelsen og berrt af den .
Personligt husker jeg endnu kun alt for godt jerntppet , da min grd kun l f kilometer derfra .
For mit vedkommende er de problemer , der opstod med bningen af grnserne , stadig mere krkomne end fortsat at skulle leve med ryggen op mod jerntppets mur , som vi gjorde i rtier .
<P>
Ud over det principielle ja til udvidelsen af Unionen vil jeg gerne understrege , at udvidelsen br ske s hurtigt som muligt .
Landbruget spiller i srdeleshed en vigtig rolle , da en langt strre del af befolkningen i ansgerlandene er beskftiget inden for landbrug .
Vi m sige til ansgerlandene , at de her skal gennemfre en strukturndring for at vre konkurrencedygtige p det fremtidige marked , og der skal i stigende omfang tilbydes alternative beskftigelsesmuligheder i landdistrikterne .
Sapard-programmet er i den forbindelse en god mulighed , og jeg bifalder meget , at Kommissionen allerede har godkendt seks programmer .
<P>
Overgangsfrister og overgangsordninger skal holdes inden for det kortest mulige tidsrum , men n ting vil jeg gerne understrege : EU ' s acquis skal overtages fuldstndigt .
Her er der isr fokus p de sundhedsmssige , plantesundhedsmsige og isr miljmssige krav og sprgsml , der er af stor betydning for os som forbrugere og ogs som landmnd , for at forbrugerne fortsat kan have tillid til os .
Reformen af den flles landbrugspolitik skal egentlig vre det effektive grundlag for de multifunktionelle prstationer , som landmndene tilvejebringer i alle interesser .
Hvad angr en principiel orientering i retning af den europiske landbrugsmodel og udviklingen af landdistrikter , er der ingen interessekonflikt mellem landmndene i EU og landmndene i de central- og steuropiske lande .
Vi vil i fllesskab lse problemerne og sammen g ind i fremtiden .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , vi er ndt til at f positiv bevgelse med ind i udvidelsen .
Bl.a. miljet har , foruden mange andre omrder , stor fordel af udvidelsen .
Dette forudstter imidlertid , at vi har klare spilleregler for , hvorledes udvidelsen skal foreg .
For miljets vedkommende er det ndvendigt , at vi har begrnsede muligheder for overgangsregler , og at det er klart fremstillet , hvorledes man skal forholde sig i overgangsperioden .
<P>
Hos os tales der meget om , hvorledes udvidelsen skal finansieres .
Vi har midler allokeret til det i budgettet i overensstemmelse med Agenda 2000 , men man m srge for , at de ndvendige midler , som srligt behves p miljomrdet , er til stede netop inden medlemskabet .
Der skal afsttes flere midler , end der i jeblikket foresls i Agenda 2000 specielt til frtiltrdelsessttte .
Kun p denne mde kan vi sikre , at retsakterne bliver gennemfrt .
Hertil m man dog tilfje , at man samtidig m drage omsorg for det administrative beredskab .
<P>
I et og alt er omkostningerne i forbindelse med udvidelsen blevet fremhvet meget kraftigt i den almene debat .
Sledes var det meget behageligt at hre Klaus Hnsch , som p vegne af PSE-Gruppen udtrykte nske om , at Kommissionen udarbejdede en reel bedmmelse af betydningen af udvidelsen og ogs den konomiske betydning af , hvis udvidelsen ikke fandt sted .
Lad os overveje , hvilke udgifter det medfrer for os , hvis tvedelingen fortstter , og hvad dette betyder p det sociale og miljmssige omrde .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , hr. kommissr , mange af mine kolleger har allerede mindet om , at udvidelsen er en vigtig og ambitis mlstning .
Jeg vil gerne tilfje , at den ogs er en moralsk pligt for Vesteuropa . For 11 r siden faldt det sovjetiske styre , og disse lande henvendte sig forhbningsfuldt til os .
Disse forhbninger skal vi gavmildt imdekomme p en langsigtet mde .
Vi er naturligvis klar over , at det er et vanskeligt projekt .
P den ene side skal vi gennemfre nogle institutionsreformer , og p den anden side skal ansgerlandene gennemfre nogle vigtige interne reformer , hvor de bl.a. overholder Kbenhavnskriterierne .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne fremhve hr . Oostlanders ndringsforslag til betnkningen om Den Tjekkiske Republik og om Slovenien , s man endelig tager de stadig ulste sprgsml op om mindretallene .
Her tnker jeg f.eks. p de langvarige stridigheder i netop Slovenien , som inddrager det italienske samfund .
Nr man ser bort fra detaljerne og de mere specifikke sprgsml , m vi ikke glemme den historiske betydning af denne proces .
I den debat , der har fundet sted i den sidste tid , er der fire nglesprgsml , nemlig datoen for forhandlingernes afslutning , tiltrdelsesdatoen , de nye landes optagelsesrkkeflge og overgangsperioden .
<P>
Min gruppe har allerede givet udtryk for nsket om , at de frste forhandlinger senest bliver afsluttet i 2003 , s der bliver mulighed for tiltrdelse senest i juni 2004 .
Debatten str naturligvis stadig ben , nr det glder disse landes optagelsesrkkeflge , ogs fordi det skal undersges , hvor vidt de er net med deres interne reformer .
Det ville efter min mening vre klogt at finde en lsning , som er et fornuftigt kompromis mellem en ikke alt for tidsopdelt udvidelse - da en sdan uden tvivl ville vre skadelig for vores institutioners funktion - og en udvidelse , hvor der tages hjde for disse landes legitime forventninger til tidsplanen .
<P>
Med hensyn til overgangsperioderne er jeg af den opfattelse , at vi ikke m falde for fristelsen til at bruge disse instrumenter til at mindske udvidelsens effekt - og sledes reelt udvande de nye landes tilhrsforhold til Den Europiske Union - for at kunne overholde de tidsfrister , vi har sat os .
Det er til gengld sandt , at det er muligt at anvende disse overgangsperioder hensigtsmssigt i alle disse landes almene interesse , og dette skal ske p en gennemsigtig , afbalanceret og ansvarsfuld mde .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , i Udvalget om Rettigheder og Borgernes Friheder var det vores opgave at vurdere isr det indre marked og i den forbindelse den relevante lovgivning i ansgerlandene .
Men da det her - som vi allerede har understreget flere gange i dag - drejer sig om et af kerneomrderne i den europiske udvidelse , og fremskridtene reelt kun kan vurderes i detaljer , vil jeg endnu en gang beklage , at vi frer denne udvidelsesdebat p et tidspunkt , hvor Kommissionens fremskridtsrapporter for 2000 endnu ikke foreligger .
Kun p dette grundlag kan vi reelt p rimelig vis vurdere fremskridtene i de enkelte lande .
S vi m stille os tilfreds med en ret generel vurdering , der mske i virkeligheden ikke er helt rimelig for situationen i de enkelte stater .
<P>
Vi kan g ud fra , at der netop siden de sidste rapporter er opnet betydelige fremskridt .
Som nstformand for Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tjekkiet ved jeg , at det i hvert fald er tilfldet for Den Tjekkiske Republik , men jeg antager , at det ogs er tilfldet for nogle andre stater .
<P>
Det indre marked er en central del i bestrbelserne p at f udvidelsen til at lykkes , og det str derfor klart for mig , at undtagelser og overgangsfrister skal omgs med srlig forsigtighed .
Alligevel er jeg enig med vores ordfrer , hr . Wuermeling , i , at det ikke vil fungere uden overgangsfrister , der tager hjde for begge parters interesse , og netop for mig , der kommer fra en grnseregion og ligesom fru Schierhuber har en grd nr den tjekkiske grnse , er det vigtigt , at fremkomsten af nre flles konomiske samarbejdsomrder kan klares uden strre problemer og vil fre til et positivt resultat p begge sider .
<P>
Jeg vil gerne slutte med en bemrkning fra hr . Schrders betnkning , som jeg synes rigtig godt om , og som efter min mening falder godt i trd med det , som kommissr Verheugen sagde i begyndelsen af denne debat .
Hr . Schrder skriver , og selv om det kun er relateret til Tjekkiet , tror jeg , at det glder generelt : " Mange svagheder , der stadig kan registreres i landet , er arven fra rtiers diktatur " .
Med dette for je gr politikere fra den del af Europa , der efter Anden Verdenskrig blev forundt en lykkeligere skbne , og det glder isr strig , klogt i at beherske kritikken af disse lande .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , det glder mig , at jeg i to minutter ogs kan bidrage til denne kludetppediskussion , en diskussion der p grund af tiden - og et minut vil jeg bruge p min kritik - jo understreger ringeagten for vigtigheden af dette emne .
Jeg mener , at det ganske enkelt er beskmmende , at vi skal diskutere udvidelsen af Den Europiske Union , der berrer 100 millioner mennesker , ved midnatstid !
I den forbindelse burde vi sprge os selv og overveje , om vores parlamentariske diskussion af dette emne br foreg i form af en s generel afvaskningstaktik .
Vi behver ikke at undre os over , at vi som Parlament ikke fr den passende opmrksomhed og respekt uden for disse bygninger , nr vi opfrer os sdan !
<P>
Det andet minut vil jeg bruge p Slovenien .
Det glder mig , at rapporten er faldet s heldigt ud , og at Slovenien - og det har jeg som leder af delegationen flere gange selv kunnet kontrollere , og kommissren har jo flere gange vret med - virkelig har anstrengt sig voldsomt for at opfylde kriterierne .
Der er sikkert stadig noget , der skal gres , og der er stadig nogle sprgsml , der skal afklares .
Kbenhavnskriterierne er jo ikke noget statisk , som man n gang har opnet og s bibeholder , men derimod noget , som man skal udnytte eller anvende til stadighed .
Ogs i Den Europiske Union kontrollerer vi regelmssigt , om menneskerettighederne overalt overholdes i henhold til bestemmelserne .
I den forstand er det en udviklingsproces , som vi flger opmrksomt , men vi hber , at Slovenien fortsat indtager denne positive stilling og vil vre med i den frste gruppe .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , kre kolleger , i dag er det rette tidspunkt for at diskutere udvidelsen .
10 rs medlemskab af det forenede Tyskland i Den Europiske Union er for os en historie om solidaritet , der nu br blive andre til del , ogs selv om det i forbindelse med udvidelsen ikke kun handler om solidaritet .
<P>
Trafikudvalget har indfrt sin holdning til Rack-betnkningen i Brok-betnkningen .
Som socialdemokrat vil jeg fremhve tre punkter .
For det frste har vi behov for et mere ambitist trafikinfrastrukturprogram for ansgerlandene .
Derfor forekommer det finansielle overslag ikke at vre tilstrkkeligt , for klften er dyb mellem det diagnosticerede infrastrukturbehov og Unionens eksisterende finansieringsinstrumenter plus mulighederne for ansgerlandene , og public private partnership-finansieringsmodeller kan kun realiseres p visse betingelser .
Udviklingsperioder p over 50 r er dog politisk set uacceptable .
<P>
For det andet er de transeuropiske korridorer defineret intermodalt .
Vi br f det bedste ud af det , der frst og fremmest skete , fordi det var ndvendigt - det handlede om at lokalisere forventede hovedstrmme af vare- og personbevgelser - det vil sige , at vi lige fra begyndelsen skal vre opmrksomme p sammenkoblingen af trafiknet .
Ligeledes br den traditionelt strke transport ad jernbane have den strste sttte .
S kan vi mske senere spare os for de effektiviserings- og moderniseringsanstrengelser , som vi nu skal i gang med i vores egne lande .
<P>
For det tredje vil vi gerne have overgangsperioder , for igodstransport ad landevej , der muliggr en bning i etaper .
De kunne allerede indledes i frtiltrdelsesperioden. begge parters interesse er det os magtpliggende at skabe en konomisk og social balance i forbindelse med integrationen af transportmarkederne , for konsekvenserne af en konkurrenceforvridning p vores landeveje holder os allerede nu i nde .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , den tanke , Elmar Brok har fremsat i dag , om et system i stil med ES-aftalen som alternativ for de ansgerlande , som ikke opfylder Kbenhavnskriterierne , er blevet kommenteret forholdsvis lidt .
Efter min mening er forslaget vrd at granske .
<P>
ES-aftalen m under ingen omstndigheder erstatte et egentligt medlemskab og efterlade lande i en evig ventesal , hvorfra der ikke er nogen vej fremad , men den kunne virke som en slags arbejdsredskab , som gennem belnning opmuntrer ansgerlandene til at gennemfre EU ' s regelvrk .
ES kunne fungere ganske som en udklkningsanstalt , hvor EU-spirer kunne modnes til fuldt medlemskab .
<P>
Hvis fuldgyldigt medlemskab tildeles inden for kort tid , er de lange overgangsperioder en stor kilde til bekymring for medlemslandenes virksomheder , da konkurrencesituationen forvrides .
P den anden side er ogs en langsom takt et benlyst problem til frustration for ansgerlandene .
Af denne spnding affdes meningen med ES-modellen , da den belnner ansgeren allerede i forbindelse med bestrbelserne .
Dette ville medfre en strre forpligtelse til at gennemfre EU-lovgivningen , end man forudstter i de nuvrende konvergensaftaler .
<P>
ES , som indeholder ting fra frste sjle , giver ansgerlandenes nringsliv adgang til det indre marked og de unge og videnskaben ret til udvekslingsprogrammer , men forpligter p den anden side endnu ikke EU til at udbrede sit landbrugsstttesystem til disse lande .
Sledes muliggr ES-aftalen , at man kan give en positiv impuls frem for alt til ansgerlandenes konomi - de har jo brug for vkst for at f bragt deres samfund op p tiltrdelsesstadiet - ligesom man ogs giver en positiv impuls til EU ' s nationalkonomi , da man regner med , at man kan dkke udgifterne til udvidelsen med op til 2 / 3 via den konomiske vkst , med ES-modellen mske endnu mere .
<P>
Det stlige centraleuropiske marked siges ved hjlp af konvergensaftalerne at vre blevet s bent , at vestlige forretningsfolk egoistisk kan sprge , hvad man skal med udvidelsen .
Svaret er en gennemfrelse af den gldende fllesskabsret .
Hvis man bner markedet selv i begrnset omfang uden social og kologisk regulering , er der intet , der beskytter ansgerlandets borgere mod social og kologisk dumping .
I sidste ende har vi ogs selv brug for beskyttelse mod det .
Fornuften i ES-modellen bunder netop i den tanke , at bestrbelserne for gennemfrelsen belnnes umiddelbart .
Sprgsmlet om fordele og ansvar gr hnd i hnd .
<P>
En ES-model , som frer til medlemskab og samtidig belnner , ville p sin side vre frugtbar ogs for medborgeropinionens skyld .
Nr der inden den egentlige tiltrdelse kommer positive sider af nationalkonomien frem , skaber det ogs baggrund for den strst mulige berettigelse af udvidelsen .
Dette glder svel for ansgerlandenes som for de nuvrende medlemslandes borgere .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="DE" NAME="Prets">
Hr. formand , det faktum , at emnet om lige muligheder behandles som sidste punkt i betnkningen om udvidelsen , er forhbentlig ikke et udtryk for dets prioritering , selv om det undertiden kan se sdan ud .
Derfor er det s vigtigt , at ligestilling mellem knnene integreres som et vsentligt menneskerettighedspunkt i den gldende fllesskabsret , og at opbygningen af ndvendige institutioner p omrdet er en vsentlig forudstning for en fuldstndig gennemfrelse af EU ' s acquis .
<P>
Derfor skal lige muligheder i forbindelse med tiltrdelsesforhandlingerne forhandles parallelt med alle andre emner med samme intensitet og vigtighed .
Ansgerlandenes lovgivningsprogrammer og retningslinjer skal indeholde gennemfrelsesmekanismer , der muliggr lige muligheder og entydigt forbyder diskriminering .
Gennem dialog med Europa-Parlamentet og sttte fra sagkyndige folk samt integration af ngo ' er , forbund og organisationer samt finansiel sttte skal denne proces gres lettere for landene .
<P>
De offentlige og private institutioner i ansgerlandene skal tilstrbe lige muligheder p alle politiske omrder og inddrage kvinderelaterede emner p alle sociale , konomiske og sociale omrder .
De rdgivningscentre for kvinder , som det offentlige har oprettet , og som p stedet tilbyder kvinder rdgivning , hjlp og formidling , er meget nyttige .
<P>
Som noget ganske srligt skal man lgge mrke til beskftigelsespolitikken .
Lige adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse og som flge deraf samme ln for samme arbejde er et must .
Ansgerlandene skal ogs opmuntres til at deltage i Fllesskabets programmer for lige muligheder , i srdeleshed ogs i de programmer , der beskftiger sig med vold mod kvinder .
Statistikker viser , at vold mod kvinder er steget med 10 % i disse lande siden bningen mod st .
Handel med kvinder er ligeledes en voldsomt voksende forretning .
Disse former for vold og handel med kvinder skal allerede nu fordmmes og bekmpes med alle midler bde i EU og i ansgerlandene .
<P>
Heldigvis er der allerede opnet mange fremskridt , men mlet med alle bestrbelserne m ikke udelukkende vre konomisk tilpasning .
Et respektfuldt fllesskab og et betnksomt og fornuftigt forhold til hinanden skal vokse til en vigtig sjle i vores europiske fllesskab .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , for Sveriges kristelige demokrater er udvidelsen mod st EU ' s hjst prioriterede opgave .
Efter to forfrdelige verdenskrige og 50 r med kommunistisk undertrykkelse og diktatur , hvor der blev trampet p de kristne og universelle menneskelige vrdier , p demokratiet , religionsfriheden og miljet i en undertrykkende klassekamps navn , er det nu endelig tid til at forene vores kontinent og verdensdel .
<P>
Jeg vil personligt henvende mig til kommissr Verheugen med nogle kommentarer , men frst vil jeg bekrfte , at Sveriges kristelige demokrater aldrig har tvivlet p , at Verheugen nsker en udvidelse mod st , og at den kritik , der er blevet rettet mod ham , til dels har vret et udslag af onde hensigter .
<P>
Jeg vil nu gerne kommentere flgende punkter .
For det frste , lad hvert ansgerland forhandle p egne meritter .
Lad det lnne sig at vre ambitis med at opfylde EU  kravene .
For det andet , sig nej til Big Bang  tanken om at optage en stor gruppe ansgerlande samtidig , da dette strider mod princippet om , at hvert land skal optages p egne meritter .
For det tredje , udarbejd efterhnden en endelig dato for hvert ansgerland .
For det fjerde , udvis en strk europisk solidaritet til fordel for et bedre milj i stlandene , med tanke p den frygtelige miljmssige arv , de har med sig fra kommunismens tid .
For det femte , stil ingen nye krav p en ny regeringskonference og forlang ingen nye traktatndringer efter Nice om optagelse af nye ansgerlande .
For det sjette og sidste , srg for , at de eksisterende medlemsstater viser solidaritet og dmmekraft med hensyn til det udvidede samarbejde , s vi ikke p ny skaber et EU , der er opdelt i A  , B  og C  hold .
Lad os forene Europa !
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne frst og fremmest udtrykke min respekt for ordfreren , hr . Brok , og ordfrerne for delbetnkningerne om ansgerlandene for deres yderst grundige og ligevgtige arbejder .
Jeg vil i srdeleshed gerne udtrykke mit hb og interesse for , at forhandlingsprocessen med Bulgarien og Rumnien vil udvikle sig problemlst og uden forsinkelser til trods for de forstelige vanskeligheder , s disse to balkanlande kan tiltrde EU , nr man har sikret sig de ndvendige forudstninger , s vi kan konsolidere fremskridtet , sikkerheden og freden i det bredere Sydsteuropa .
<P>
Helt specielt vil jeg gerne til sidst lyknske ordfreren , hr . Poos , og udtrykke min tilfredshed med hans vellykkede gennemfrelse af optagelsesforhandlingerne med Cypern , som er net til det mest fremskredne punkt af alle ansgerlandene , efter at der allerede er afsluttet 16 kapitler , hvilket utvivlsomt ogs indvarsler deres lykkelige udfald .
Vi hber naturligvis alle , at Cypernproblemet i mellemtiden er blevet lst i overensstemmelse med FN ' s beslutninger og aftalerne fra topmdet , s hele ens indfdte - jeg understreger : indfdte - befolkning , grsk-cyprioter og tyrkisk-cyprioter kan nyde de gavnlige ting ved tiltrdelsen .
<P>
Men hvis det til trods for den cypriotiske regerings fuldstndigt tilsvarende konstruktive indstilling viser sig uopneligt p grund af den tyrkiske sides faste negativitet , s tror jeg ikke , hr. formand , at EU skal tillade den tyrkiske uforsonlighed at tage den cypriotiske tiltrdelse som gidsel , men at den tvrtimod skal skride til en direkte modtagelse af republikken Cypern , som br blive medlem af Unionen , mens man venter p en fremtidig , fuldstndig deltagelse af landet , sdan som det i vrigt skete i den medstiftende medlemsstats tilflde , hvis rsdag for genforeningen vi fejrer i dag .
<P>
Til slut vil jeg gerne bruge lejligheden til at dele mange af mine kollegers tanker og problemstillinger med hensyn til , at sprgsmlet om Europas grnser og flgelig udvidelsens omfang endelig bliver undersgt nje samt det formlstjenlige i at forfatte en srbetnkning desangende for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , som den sidste taler vil jeg endnu en gang kort komme ind p fire punkter .
<P>
For det frste vil jeg gerne sige , at for os er udvidelsen ikke blot en pligt .
P den ene side vil vi gerne have den af moralske grunde , men ogs af hele vores politiske overbevisning .
Udvidelsen er en win-win-situation .
Begge parter , medlemsstaterne i Den Europiske Union og ansgerlandene , vil profitere af udvidelsen , nr den har fundet sted .
<P>
For det andet handler det i forbindelse med udvidelsen - bde udvidelsen af Den Europiske Union og udvidelsen af Den konomiske og Monetre Union - om at opfylde kriterier .
P den ene side skal Kbenhavnskriterierne opfyldes , p den anden side kriterierne fra Maastricht .
Alle lande skal vide , at en tiltrdelse af Den Europiske Union ikke er en tiltrdelse af Den konomiske og Monetre Union og af eurozonen , men at fristerne er forskellige .
Det er klart , at der ikke skal vre nogen opting out i Den konomiske og Monetre Union , og at de to forhandlinger ikke er nogen basar .
<P>
For det tredje m vi gre alt for at forberede Den Europiske Union p udvidelsesprocessen inden 2003 i henhold til den storartede tale , som Kommissionens formand Prodi holdt .
<P>
Som fjerde punkt vil jeg gerne sige - og det er meget vigtigt for mig - at trods de pagter , der skal opfyldes , er udvidelsesprocessen en politisk proces .
Det handler om menneskers frygt og hb , om chancer og risici , om fordomme og fakta .
Denne politiske proces m vi tage alvorligt set i et historisk perspektiv , og vi m f en dialog i gang med borgeren .
Vi har brug for en politisering af politikken for udvidelsesprocessen i dialog med borgeren .
Udvidelsesprocessen og Den konomiske og Monetre Union er ikke kun et anliggende for de europiske institutioner .
Jeg opfordrer medlemsstaterne og alle offentlige beslutningstagere og medier p alle niveauer til i stigende omfang at involvere sig i processen , for kun p den mde kan vi leve op til borgernes tillid til disse ndvendige initiativer , hvis ml er positive for os alle .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 22.45 )
