<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt torsdag d . 21. september , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet torsdag d . 21. september er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , jeg vil begrnse mig til en bemrkning til protokollen .
Af en eller anden underlig rsag mangler mit navn p tilstedevrelseslisten .
Jeg beder om en rettelse og vil samtidig benytte lejligheden til at ppege , at man i dag kunne komme til Strasbourg fra Finland p bare ni timer .
Det er nsten en personlig rekord for mig dette efterr .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Bestemt , fru Thors , vi korrigerer protokollen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=3>
Meddelelse fra formanden om situationen i Mellemsten
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , som De ved , er Jerusalem , andre byer og de palstinensiske omrder de sidste par dage desvrre blevet stukket i brand , og man tller allerede mange ofre .
Helikoptere har i dag bombarderet bygninger i Gaza , hvilket sledes forvrrer situationen .
Det ligger mig p sinde i Europa-Parlamentets navn at udtrykke min dybeste medflelse under denne nye opblusning af vold og fortlle ofrenes familier , at vi i den grad fler med dem under disse smertefulde prvelser .
<P>
P et tidspunkt , hvor fredsprocessen befinder sig i en afgrende fase med reelle , omend skrbelige fremskridt , kan hr . Ariel Sharons besg p moskeernes plads kun opfattes som en provokation .
Jerusalems status , og disse triste begivenheder er bevis herfor , er en ngle til fred i Mellemsten .
Denne by er fyldt med strke symboler for de tre monoteistiske religioner .
At gribe ind i dette er at bengte viljen til fred , og det er at hindre befolkingerne i at finde en lsning , der er acceptabel for alle parter .
<P>
Dog ved vi , at der findes fredselskere , der p begge sider nsker at gre fremskridt . Det , at hr .
Ahmed Qurie og hr . Avraham Burg , der henholdsvis er formand for Det Palstinesiske Lovgivende Rd og formand for Knesset , begge var til stede her ved vores mdeperiode i september , er endnu et bevis herfor .
Med hensyn til sprgsmlet om Jerusalem har de udvist benhed og evne til at lytte , hvilket begge dele brer hb med sig .
<P>
Mens vores mdeperiode i Europa-Parlamentet bner , beder jeg det internationale samfund om at hjlpe med til , at de forskellige trde i dialogen samles op .
EU har allerede reageret .
Jeg nsker , at den forstrker sin indsats , som Europa-Parlamentet tager fuldt og helt del i .
<P>
Jeg beder Dem iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe sttte Deres ord og udtrykke vores fulde enighed i dem .
Tillad mig nu p vegne af min gruppe at foresl , at dette s vigtige emne , som har indflydelse p Den Europiske Unions ansvar , som De s rigtigt har sagt , inddrages i den forhandling , som vi har i morgen forud for topmdet i Biarritz .
<P>
Situationen i Mellemsten vil naturligvis vre et af de emner , som skal behandles p dette topmde , om s det bliver halvofficielt .
Desuden vil jeg understrege , fru formand , at De s rigtigt har sagt , at en leder af det israelske ekstreme hjre , som er kendt for sine ekstremistiske handlinger i fortiden , har ivrksat en uacceptabel provokation .
Jeg mener ogs , at vi br rette henvendelse til vores israelske venner og sige til dem , at en demokratisk og lovligt dannet regering , som den israelske , ikke kan skyde med kanoner og bruge tanks mod brn og unge , som kaster med sten .
Det er helt ude af proportioner og fremmer p ingen mde fredsprocessen .
<P>
Jeg mener , fru formand , at vi , efter det besg , som formanden for det israelske parlament og formanden for Det Palstinensiske Lovgivende Rd - p Deres invitation - aflagde her i sidste mned , har tilstrkkelig moralsk legitimitet til at rette en kraftig henvendelse til vores forhandlingspartnere i Mellemsten og ogs tilbyde vores tjenester .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg har sendt Dem et brev i min gruppes navn , hvori jeg anmoder om en ndring af dagsordenen med hensyn til det sprgsml , som De netop omtalte med stor vrdighed .
<P>
Eftersom hr . Barn tager ordet , foreslr jeg at komme ind p dette sprgsml med det samme .
Jeg tror faktisk , at vi som Parlament ikke kan tie i dag , idet Parlamentet for en mned siden meget belejligt sammen inviterede formanden for Knesset og formanden for Det Palstinensiske Lovgivende Rd for netop at understrege sin vilje til at spille en rolle i fredsprocessen .
<P>
De har med vendinger , som jeg s inderligt deler med Dem , relateret til den dramatiske situation , som Palstina og Israel i jeblikket befinder sig i .
Jeg forstr udmrket , at hr . Prodi , Rdet og vi selv , visse af os , i morgen tager del i den generelle debat .
Til gengld kan vi p ingen mde stille os tilfredse med at behandle dette dramatiske emne under andre meget vigtige emner og sledes give den ene taler mulighed for at tale om chartret , den nste mulighed for at tale om det franske formandskab og om topmdet i Biarritz , den tredje om det danske nej ved folkeafstemningen om MU ' en og endelig den fjerde om Mellemsten .
Det kan ikke prioriteres ens .
<P>
Jeg foreslr derfor sammen med min gruppe , i morgen , hvis det er muligt , at finde en anden dag , hvis det er ndvendigt , for at finde ud af , hvordan vi kan f tilgodeset dette s vigtige emne med en time samt vedtage en beslutning .
Hvis dette ikke er muligt , foreslr jeg , at dette emne i det mindste bliver genstand for et sprgsml under vores uopsttelige debat .
Men i alle fald anmoder jeg udtrykkeligt om , at ingen ved slutningen af denne mdeperiode kan hvde , at Parlamentet som sdan , i Deres vidunderlige erklrings nd , ikke har udtalt sig om muligheden for fred p ny i Israel og Mellemsten .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , hvis De er indforstet dermed , stiller jeg et slags ndringsforslag .
Vi er endnu ikke net til gennemgangen af dagsordenen .
Jeg har modtaget Deres forslag .
Jeg foreslr derfor , nr vi nr dertil , at De afholder en debat om fordelen eller ulempen ved at stte dette emne p dagsordenen tirsdag .
<P>
Til gengld har jeg en rkke ndringsforslag , som vi skal gre frdige .
Jeg har nogle erklringer , jeg skal forelgge Dem , og derefter taler vi om dagsordenen .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , kre kolleger , det , der foregr i Mellemsten , er en tragedie .
Jeg er Dem meget taknemmelig for , at De har bragt det p tale .
Vores gruppe kan fuldt og helt tilslutte os meddelelsens indhold .
<P>
Med hensyn til behandlingen af dette tungtvejende emne her i salen ville det efter min mening vre passende , om Parlamentets talere , gruppeformndene , eller hvem der ellers mtte tale p gruppens vegne , ville tage Mellemstproblemet op i debatten med rdsformanden og kommissionsformanden .
<P>
Jeg tror ikke , at det er muligt at ndre hele dagsordenen , da vi skal behandle en mngde emner i denne uge .
Jeg skal ogs minde om begivenhederne i Beograd sidste torsdag og vil gerne sl til lyd for , at vi under debatten i morgen om Biarritz ogs inddrager fredsprocessen i Mellemsten .
Dermed ville vi svare p denne problematik p behrig vis .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , ogs min gruppe er naturligvis yderst oprrt over hndelserne i Mellemsten i weekenden .
Af de fremkomne forslag vil jeg primrt sttte kollega Wurtz ' s forslag om at finde et passende tidspunkt , hvor vi beder Rdet - eventuelt ogs Kommissionen - om at afgive en erklring .
Vores gruppe gr ogs ind for , at Parlamentet afgiver sin erklring om sagen .
Alle har selvflgelig forsgt med alle mulige midler at forelgge denne sag , men jeg mener , at hans forslag denne gang er det mest vrdifulde og bedst egnede til situationen .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Tak , fru Hautala , men ligesom jeg sagde til hr . Wurtz , er ogs De en anelse forud for faststtelsen af vores dagsorden .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Deres ord afspejlede flelserne hos alle i Parlamentet og s sandelig i min gruppe .
Det er vigtigt , at vi drfter sprgsmlet , og at det behandles som et selvstndigt sprgsml og ikke som en del af en lngere rkke sprgsml , hvor vi forsger at behandle mange emner fr Biarritz .
Hvis vi p nogen mde kan finde ud af at se srskilt p dette punkt , vil min gruppe stte stor pris p det .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Fru formand , den 21. september i r i De Panne kommune - det er i den mest vestligste del af mit land tt p den franske grnse - traf en landmand en aften 45 flygtninge p sin mark , og blandt de 45 flygtninge var der 15 brn .
Kommunen hentede og tog sig af disse mennesker , men det mrkelige var , at de pstod , at de var blevet sat over grnsen af det franske politi .
Politiet havde fundet dem i Calais og bragt dem til den belgiske grnse , hvor de ganske roligt deponerede dem i Belgien .
Det er meget underligt , isr nr det af andre vidnesbyrd fremgr , at det ikke er frste gang , at det sker .
<P>
Sagen er heldigvis blevet taget op p hjeste plan mellem Frankrig og Belgien , og man har benbart fundet en mde at drfte den p .
Jeg blev imidlertid endnu mere forbavset , da en belgier informerede mig om , at det ikke kun er franskmndene , der gr det , men ogs nederlnderne og tyskerne .
Da jeg spurgte ham , om belgierne ogs gr det , svarede han , at det gr de en gang i mellem .
benbart har alle stadigvk den rigtige europiske refleks , nemlig at vi bringer vores problemer over grnsen til de andre .
<P>
Fru formand , jeg mener , at det er meget ndvendigt , at Parlamentet som europisk lovgiver i den forbindelse i det mindste anmoder om en europisk refleks .
P samme mde som Europa var alt for passiv under oliekrisen , er Europa ogs alt for passiv med hensyn til dette pinlige problem .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Tak , hr . Sterckx , vi tager denne erklring til efterretning .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Beres">
Fru formand , mit indlg drejer sig om et helt andet emne . Men som Parlamentet ved , har Forsamlingen , der har til opgave at udarbejde et charter for EU ' s grundlggende rettigheder , lige frdiggjort sit arbejde .
Det kan vi glde os over . Mens vores institution har gjort s stor en indsats for , at denne Forsamlings arbejde skulle lykkes ved isr af flere omgange at have sat sine lokaler til rdighed for Forsamlingen , og mens vores plenarmdeperiode bner her i dag i Strasbourg , er jeg dog ked af , at det ikke har vret muligt at organisere overdragelsen af dette charter her i Strasbourg under vrdige forhold efter afslutningen p dets udarbejdelse .
Jeg ville deri have set et strkt symbol for vores institution , og jeg synes , at det er en skam .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Fru formand , som formand for Europa-Parlamentets transportudvalg og som grsk parlamentsmedlem vil jeg gerne nvne frgen Express Saminas forlis sidste tirsdag .
Indtil nu er der 79 omkomne og 2 savnede .
Der er tale om et virkeligt rdselsfuldt og oprrende forlis . Den menneskelige faktor - bestningsmedlemmernes forsmmelighed - ser ud til at have spillet en afgrende rolle .
Men der er ogs meget alvorlige indicier p , at fllesskabsretten er blevet overtrdt , isr med hensyn til registreringen af passagerer og overholdelsen af de sikkerhedsstandarder , som er fastsat i Fllesskabets direktiver . Af den grund synes jeg , at vi frst og fremmest skal hilse Europa-Kommissionens reaktion velkommen , idet den allerede er i gang med at undersge , om fllesskabsretten er blevet overholdt .
<P>
Vi m igen s hurtigt som muligt her i Parlamentet forpligte os til at undersge Kommissionens forslag om sikkerhedsstandarder ved transport til ss , isr den skaldte Erika-pakke , der omhandler Kommissionens forslag om sikkerhed til ss , sdan som disse blev udformet efter tankskibsulykken sidste r .
Jeg er naturligvis ogs af den mening , at vi sammen med Kommissionen br undersge muligheden af at afkorte tidsplanen for direktiv 98 / 18 om passagersikkerhedssystemet p frger , eftersom bestemmelserne i dette direktiv i visse tilflde gr helt til 2009 .
<P>
Inden for disse rammer br der ikke vre undtagelsesordninger for medlemslandene , sdan som tilfldet i jeblikket er for Grkenland i forbindelse med frger , som er mere end 27 r gamle .
Desuden mener jeg ikke , at den undtagelse , som glder for Grkenland , er rigtig med hensyn til liberaliseringen af transporter inden 2004 , for p den mde forringes efter min mening endnu flere sikkerhedsstandarder i omtalte land , som tilfldigvis er det land , som jeg kommer fra .
Jeg tror , at konkurrence kan hjlpe til en hjnelse af standarderne .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater har stillet et afstemningsforslag , som bevger sig i den retning , og jeg tror , at alle de politiske grupper billiger , at vi forhandler det , eftersom der er tale om et meget alvorligt emne .
Det angr 80 af vores medmenneskers dd .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Inden jeg giver ordet til hr . Watts om det samme emne , vil jeg lige informere Dem om , at straks efter denne frygtelige katastrofe skrev jeg selvflgelig til formanden for det grske parlament , hr.Kaklamanis , for i Deres navn at overbringe ham min dybeste sorg og medflelse med ofrenes familier .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Fru formand , efter de tragiske begivenheder i sidste uge i gerhavet er jeg sikker p , at hele Parlamentet bifalder grsdagens suspendering af over 60 grske passagerskibe , som ikke overholder EU-lovgivningen .
Bortset fra at vi kondolerer - hvilket jeg med glde bemrker , at De allerede har gjort - og giver udtryk for vores taknemmelighed over for de mennesker , der medvirkede til redningsaktionerne , kan formanden s ikke bede Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme p mdet i nste uge om at undersge , hvorfor 79 mennesker skulle d , fr disse skibe fik forbud mod at sejle ?
<P>
Det udvalg skal snarest sprge medlemsstaterne , hvorfor de tilsidestter EU ' s lovgivning om sikkerhed til ss - det er ikke blot Grkenland .
Vi er ndt til at bede udvalget om at undersge , hvorfor visse medlemsstater fr langvarige tilladelser til at fravige selvsamme lovgivning om sikkerhed til ss .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Fru formand , jeg vil gerne takke Dem mange gange for den sympati , som De gav udtryk for , over for formanden for det grske parlament i lyset af denne enestende tragedie , som er sket i grsk farvand .
Det er et faktum , at der findes ufuldkommenheder i implementeringen af regelsttene , svel de nationale som de europiske , og den grske regering har taget denne sag op med enhver mulig omhu .
<P>
Vedrrende de 65 skibe , som har fet sejlforbud , mener jeg , at det er vrd at prcisere , at disse skibe under alle omstndigheder ville f sejlforbud den 1. oktober , uanset om 79 mennesker var dde .
De to ting har intet med hinanden at gre , for fristen for IMO ' s regler er tilfldigvis den 1. oktober , og de opfatter disse skibe som uegnede .
Derfor har skibene fet sejlforbud , og ikke fordi disse mennesker desvrre er omkommet .
<P>
Fru formand , jeg er af den mening , at dette emne er alt for alvorligt til at blive genstand for oppositionens udnyttelse , og det er alt for alvorligt til kun at blive behandlet gennem en meget enkel hasteafstemning .
Derfor vil Den Socialdemokratiske Gruppe stemme imod , at emnet optages under uopsttelige sager , uden at det p nogen mde skal betyde , at vi ikke er rystede over tragedien , og at vi bde som regeringsparti og socialdemokratisk gruppe vil gre alt , hvad der ligger i vores magt , for at ge skibenes sikkerhed p gerhavet , som har 3.500 er , som bliver betjent af et stort antal frger . Hvis man tnker p antallet af rejser , som foregr hver eneste sommer p gerhavet , s er denne ulykke , hvor stor den end er , en ulykke ud af et meget stort antal vellykkede sejladser .
<P>
Til trods herfor er den naturligvis tragisk , og forholdene er sdan , at man atter br undersge forholdene omkring skibssejlads endnu dybere i vores land og i hele Europa , men det betyder ikke , at de grske farvande p nogen som helst mde er mindre sikre end en hvilken som helst anden medlemsstats farvande .
<SPEAKER ID=20 NAME="Sandbk">
Fru formand , i en kommentar til det danske nej til euroen har De , fru Fontaine , givet udtryk for , at nejsiden har appelleret til en irrationel angst .
Hvis De havde vret bedre underrettet , s ville De vide , at Deres beskrivelse kun - og kun tilnrmelsesvis - passer p ca . 20 % af danske nejsigere .
For langt den overvejende del af nejsigerne har afstemningen handlet om demokratisk legitimitet til at trffe beslutninger omkring vores konomiske politik .
Man har netop villet undg , at vigtige beslutninger skulle trffes p et lige s uoplyst grundlag som det , De desvrre udtaler Dem p .
Den danske befolkning nsker en langt klarere afgrnsning af , hvad EU skal beskftige sig med , og hvad de nationale parlamenter fortsat skal bestemme .
<P>
Men allerede i december i Nice vil man indfre flertalsafgrelser p social- og arbejdsmarkedsomrdet i artiklerne 42 og 137 .
Hvis man efterflgende med artikel 42 som grundlag vedtager en udvidelse af personkredsen i forordning 1408 , og hvis man med baggrund i artikel 137 indfrer flertalsafgrelser om f.eks. kriterierne for tildeling af arbejdslshedsunderstttelse , s vil det f store konsekvenser for bde social- og arbejdsmarkedspolitikken i Danmark .
Vi er det eneste EU-land , som har en skattefinansiering af sine sociale ydelser , og vi regulerer vores arbejdsmarked ved overenskomster .
Det er simpelthen grundlaget for den mde , vi har indrettet os p .
Og nejet til euroen er bl.a. et udtryk for , at vi nsker at bevare beslutningskompetencen over disse omrder i det danske folketing , og at vi ogs nsker at gre det efter Nice .
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , jeg nsker at appellere til Deres fulde forstelse .
Enhver er velvidende om , at det ikke drejede sig om et ndringsforslag .
De m have mig undskyldt , men ndringsforslag kan ikke bruges til at lave kampagnerne om bagefter .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Fru formand , jeg vil gerne takke for den kondolence , som De sendte p vegne af Europa-Parlamentet , idet De gav udtryk for alles flelser .
Desvrre faldt de 79 eller 80 ofre p rederikapitalens profitalter .
Hvor meget end visse personer forsger at kaste ansvaret over p bestningen , er der ikke nogen , der kan betvivle , at fartjet var over 35 r gammelt , at det under normale omstndigheder ikke burde vre i drift , og at det sank meget hurtigt , uden at flere mennesker kunne vre blevet reddet .
<P>
I deres hmningslshed havde og har rederne stadig de grske regeringer p deres side .
Det er ikke frste gang , det er for 117. gang , at vi begrder ofre , og ingen af de grske regeringer har truffet nogle foranstaltninger , som kunne forhindre kommende ulykker .
<P>
Endelig vil jeg sige , at det overrasker mig , at Den Socialdemokratiske Gruppe ikke vil forhandle emnet som et uopstteligt emne .
Uafhngigt af , at en hasteforhandling ikke kan g i dybden , var det en meget alvorlig ulykke . 80 mennesker mistede livet , og jeg mener , at en jeblikkelig indstilling fra Europa-Parlamentets side er srdeles pkrvet .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Fru formand , jeg kunne godt tnke mig et jeblik at vende tilbage til det drama , der blev nvnt af vores belgiske kollega , og som flygtninge oplever i dag i Europa ved visse af vores grnser , for at fortlle Dem , at jeg for otte dage siden tog ind til Sangatte-centeret , der er blevet bnet af den franske regering , og som administreres af Rde Kors .
Dette center tager imod flygtninge , der forsger at komme til Storbritannien , idet det forlyder , at de tiltrkkes af mere gunstige modtagelsesforhold , og ogs fordi vanskelighederne med at komme ind er strre ved andre grnser .
<P>
Jeg kan oplyse Dem , at der i dette center i gennemsnit kommer mellem 800 og 1.000 flygtninge om dagen . De kommer fra hele verden , men isr fra Iran , Irak og fra en del af Tyrkiet , det vil sige den kurdiske del af Tyrkiet , og siden dets bning for 11 mneder siden har der vret 16.000 flygtninge i dette center .
Det er den direkte konsekvens af mangel p harmonisering af modtagelsesforholdene og flygtninges status i Europa .
Godt nok er den frnvnte fransk-belgiske sag en vigtig sag , men den m ikke camouflere vores vilje .
Den skal tvrtimod forstrke den .
Jeg har skrevet til kommissr Vitorino om dette for at meddele ham vores vilje om og vores krav p at f en flles europisk politik p dette omrde , inden der sker nye dramaer .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Fru formand , mange tak for at give mig ordet sidst til trods for , at jeg var det frste medlem , der anmodede om det .
<P>
Jeg vil i frste omgang lyknske Dem med Deres meddelelse i forbindelse med de triste begivenheder , som finder sted i Jerusalem .
Jeg kan ikke sige det samme om Deres udtalelser til den spanske presse i forbindelse med Deres besg i Madrid for nylig , hvor De erklrede , at nationalisme er krig .
Uanset hvor meget afdde hr . Mitterrand ville have delt dette synspunkt , mener jeg , at det er mere lukket og intolerant end bent og demokratisk .
I Det Spanske Akademis ordbog over det spanske sprog str der , at en nation er en samling mennesker med samme oprindelse , som taler samme sprog , har en flles tradition , et flles omrde og bevidstheden om en flles bestemmelse , og i den samme ordbog str der om nationalisme , at det er en nations indbyggeres hengivenhed for nationen , og der er ikke noget mere naturligt , mere menneskeligt , mere tt p borgerne end deres hengivenhed for deres egen nation .
<P>
Fru formand , jeg skal indrmme , at der er ophidset nationalisme , ekstremistisk nationalisme og voldelig nationalisme .
Men alle former for nationalisme kan ikke skres over n kam .
Der er mere end 100 historiske folk i Europa , som opfylder betingelserne for at vre en nation , og der er millioner af mennesker i Europa , som er nationalister , og som fler hengivenhed for deres nation .
Og nationalisme er ogs hengivenhed og forsvar af staten som nation .
<P>
Fru formand , jeg anmoder Dem om at respektere os nationalister i Parlamentet , for vi er moderate , fredelige og demokratiske .
Jeg anmoder Dem om at respektere de historiske folk i Europa , og jeg anmoder Dem om at respektere de hundreder af millioner af europere , som anser sig selv for at vre demokratiske og fredelige nationalister .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">
Fru formand , jeg har den glde at oplyse Parlamentet om , at jeg sammen med to andre spanske nstformnd for Parlamentet havde ren af og det privilegium at ledsage fru Fontaine under hendes besg i Spanien og vre betaget vidende til hendes modige , faste og eksemplariske loyalitet over for demokratiet og de vrdier , som Parlamentet gr ind for .
<P>
Fru Fontaine , da De udtalte de ord , som hr . Ortuondo sigtede til , talte De om ekskluderende , reducerende og fremmedhadsk nationalisme , om nationalisme , der stter race , territorium eller blod hjere end det demokratiske princip .
Det var det , fru Fontaine talte om , for som sagt var jeg vidne til hele det besg . Hvis hr .
Ortuondo som nationalist ikke tilhrer den form for nationalisme , behver han ikke at bekymre sig .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Fru formand , jeg blev virkeligt forundret over Socialdemokraternes indstilling over ikke at ville stemme om den skete skibstragedie , hvor 80 mennesker omkom .
Jeg mener , at Parlamentet har forpligtelse til at gennemfre denne enkelte afstemning , som siger hvad ?
Vi beder netop Kommissionen om at tage fat p den store opgave , nemlig skibsfartssikkerhed inden for EU .
Hvem kan have en anden mening om det ?
Det krver vi , det krver afstemningen .
Er det s slemt ?
N , men jeg mener , at vi alle br stemme om det for at komme videre og for netop at undersge skibsfartssikkerheden inden for EU .
Det er den store opgave , fru formand .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Hr . Trakatellis , Parlamentet trffer beslutning herom om et jeblik i forbindelse med faststtelsen af dagsordenen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Kirkhope">
Fru formand , Jeg kommer lige fra det sidste mde i Bruxelles om chartret om grundlggende rettigheder .
De rettigheder er meget vigtige , men en af EU-borgernes grundlggende rettigheder er fri bevgelighed for dem selv og de varer , som nogle mtte nske at medbringe .
I de sidste par uger har mange af dem ikke nydt godt af disse rettigheder p grund af forskellige forstyrrelser ved en rkke grnseposter , herunder kanalhavnene , men ogs inde i landet .
GD II havde advaret om , at der kunne opst vanskeligheder i dag , hvorfor mange af os ndrede rejseplaner .
<P>
Jeg mdtes i sommer med nogle medlemmer af Kommissionen for at sprge dem om den kompensation , der udbetales , hvor der gres krav p det , og det er hensigtsmssigt , til dem , der medbringer varer , og som hindres i dette .
Men iflge lovgivningen er der ingen bestemmelser for borgere - det vre sig som turister eller som forretningsrejsende - iflge hvilke de kan gre krav p en sdan kompensation .
<P>
Jeg bad om hastebehandling i denne uge .
Jeg erkender , at der ogs er mange andre hastesager , der skal behandles .
Formandskonferencen afslog min anmodning om hastebehandling , men dette fortstter dag efter dag , uge efter uge .
Jeg beder Dem derfor om at presse Kommissionen til s hurtigt som muligt at fremstte forslag til lovgivning for at give borgerne de samme rettigheder som dem , der medbringer varer , for det tilflde at de afholdes fra at nyde godt af den frie bevgelighed , som de har ret til .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Tak , hr . Kirkhope .
Jeg mrker mig gerne Deres nske .
<SPEAKER ID=30 NAME="Blak">
Fru formand , efter at De har hrt min danske kollega , kan De jo se , p hvilket tbeligt niveau debatten l i Danmark , en debat , der frte til et nej .
Men der er truffet en afgrelse , og den m vi respektere .
Jeg vil da gerne benytte lejligheden til at nske fru Ulla Sandbk tillykke med sejren , for det er jo ikke kun tbelige engelske konservative og Jrgen Haider , der har set dette som et godt resultat .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
En arbejdsgruppe i FN ' s kommission for menneskerettigheder rapporterer i dag om en vlger i min valgkreds i Nordvestengland , James Mawdsley , en menneskerettighedsforkmper , der er fngslet i Burma , og det forventes i vid udstrkning , at denne FN-gruppe konkluderer , at myndighederne i Burma har overtrdt international lovgivning ved at tilbageholde ham .
Inden for de sidste par dage har det britiske konsulat opdaget , at han til gengld for sine protester mod at sidde isolationsfngslet er blevet tvet af fangevogterne i tre dage og har fet alvorlige kvstelser i ansigtet .
Vi skal her til aften drfte Asien-Europa-mdet , og jeg tvivler ikke p , at den resolution , vi i sidste ende skal vedtage , understreger vores forpligtelse p menneskerettighedsomrdet .
<P>
Hr . Mawdsley er blot en blandt millioner af mennesker i Burma , som lider under de burmesiske myndigheder .
Jeg beder Dem , nr De viderebringer eventuelle konklusioner fra Parlamentet , om at huske p vores medflelse med dette menneske . Den behandling , han er udsat for , symboliserer korruptionen i landet .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Det gr jeg naturligvis , hr . Davies .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Fru formand , p grund af de racistiske episoder i Tyskland siden sidste mdeperiode bliver jeg desvrre ndt til igen at tage ordet .
Siden sidst er en oversergent i den tyske forbundshr blevet afskediget , og tre politibetjente fra Kln er blevet suspenderet fra tjenesten p grund af racistiske udtalelser . De havde overfuset en tunesisk taxichauffr , slet ham ned og sparket ham .
I forbindelse med et brandattentat mod en beboelsesejendom for udlndinge i Wuppertal blev to brn lettere kvstet . Der var blevet kastet en molotovcocktail mod huset .
Man formoder , at der ligger et racistisk motiv bag , og der efterforskes fortsat i den retning .
Der er allerede blevet anholdt personer , som mistnkes for at st bag dette attentat .
I Dsseldorf overfaldt op til 20 personer en sort mand og kvstede ham . Han havde udtalt sig imod racistiske uforskammetheder og var efterflgende blevet gennempryglet .
<P>
P den baggrund kan jeg kun endnu en gang henlede opmrksomheden p , at disse episoder skal bringes i direkte sammenhng med en racistisk politik !
Derfor kan det ikke lngere dreje sig om at kriminalisere personer med et fremmedartet udseende eller migranter , men derimod om at kriminalisere netop disse racistiske tildragelser !
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Tak , fru Schrder .
<CHAPTER ID=4>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">

Nste punkt p dagsordenen er gennemgangen af det endelige forslag til dagsorden , som det blev fastlagt af Formandskonferencen torsdag d . 28. september i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 .
<P>
Tirsdag :
<P>
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre har sendt mig et forslag , der strber efter at indskrive erklringer fra Rdet og Kommissionen om situationen i Mellemsten . Hvis dette forslag skulle blive taget i betragtning , ville erklringerne kunne finde sted fra kl .
17.00 til 18.00 samme dag .
Jeg giver ordet til hr . Wurtz , s han kan prsentere dette forslag i gruppens navn .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg vil ikke gentage det , vi har sagt lige fr .
Jeg henviser til Deres erklring af de grunde , som De selv s fint har fremstillet .
Jeg tror , at det ville vre meget fordelagtigt , om Parlamentet udtalte sig om denne situation , der er karakteriseret af det , De selv med rette har kaldt " afgangsprovokation " og ogs af denne militre undertrykkelse , der er ualmindelig voldelig , og som allerede har frt til omkring 40 dde , herunder brn , og under omstndigheder , som enhver af os har kunnet flge med i i fjernsynet .
Man kan alts i dag sige , at alt kan ske , at chancerne for varig fred risikerer at g tabt , og alts at Parlamentet m skride til handling .
<P>
Jeg havde faktisk i starten foreslet - og jeg fastholder dette forslag p forhnd - en afbrydelse i morgen fra kl .
17.00 til 18.00 af vores forhandling om udvidelsen for , at vi kan drage fordel af hr . Moscovicis tilstedevrelse som rdsformand og han kunne s fremkomme med en erklring efterfulgt af en forhandling og en afstemning .
<P>
Hvis forskellige grupper efter betnkning er af den mening , at der er store ulemper ved dette tidspunkt , p trods af de fordele , jeg ser deri , er der to andre muligheder . Torsdag morgen under fru Perys tilstedevrelse , endog torsdag eftermiddag under hr .
Solanas tilstedevrelse .
<P>
For mit vedkommende er det vigtigste af alt , at Parlamentet kan udtale sig , at vi hrer Rdet , og at vi kan fortstte med at spille en rolle i fredsprocessen i Mellemsten .
Alt andet kommer i anden rkke .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Hr . Wurtz , det drejer sig om tirsdag .
Jeg minder Dem om , at hr . Moscovici stadig er her mellem kl .
17.00 og 18.00 tirsdag . nsker De at trkke dette forslag tilbage og udskyde det til torsdag ?
Jeg vil gerne have det forklaret .
<P>
Hr .
Barn Crespo , vi tager ikke en drftelse forfra , mange kolleger har allerede udtrykt sig i form af ndringsforslag .
Men hvis hr . Wurtz fastholder sit forslag med hensyn til tirsdag , vil jeg forhre mig , om der en taler imod det , og De kan sledes frit tale i stedet for .
Hvis hr . Wurtz foreslr et kompromis , der gr ud p at udskyde sit forslag til torsdag , bliver sagen afgjort om tirsdagen .
Jeg tror , at det er tilfldet .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Jeg foreslr , at mit debatemne bliver udskudt til torsdag eftermiddag under hr . Solanas tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , og jeg har ikke andre forslag til tirsdag .
<P>
Torsdag :
<P>
Jeg foreslr derfor , at De fjer dette sprgsml om fredsprocessen i Mellemsten og de seneste begivenheder til debatten med hr . Solana .
<P>
( Parlamentet gav udtryk for sin enighed ) Med hensyn til debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning , og nrmere betegnet punkt 4 , " Makedonien " , har jeg to forslag fra Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , der strber mod at erstatte dette punkt med et punkt , der hedder " Forhindring af afgang af solidaritetsfly Paris / Bagdad " eller , hvis dette frste forslag ikke skulle komme i betragtning , med et punkt kaldet " Skibet Saminas tragiske skibsbrud i Grkenland " .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Fru formand , det store problem er altid , at ikke alle er klar over , hvad det andet forslag er , nr man fr forslagene t for t .
PPE-DE-Gruppen foreslr at fremlgge et srligt punkt som punkt 5 , s vi under det punkt kan behandle skibskatastrofen i Grkenland grundigt .
Det vil jeg gerne gre opmrksom p .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Ja , det er en vigtig prcering , for at kollegerne kan beslutte sig .
Det er hermed afgjort , at jeg stter det forslag under afstemning , der sigter mod at erstatte punktet " Makedonien " med punktet " Forhindring af afgang af solidaritetsfly Paris / Bagdad " .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Eftersom det ikke ndvendigvis er alle , der har fulgt med i dette sprgsml , vil jeg gerne have lov at prcisere , at det drejer sig om et fly , der var i besiddelse af alle de pkrvede tilladelser , men som var blevet annulleret i sidste jeblik af tvetydige rsager .
I alle tilflde , for at der ikke skal vre nogen tvetydighed , tog de mennesker , som jeg kender personligt , og som skulle med dette fly , under ingen omstndigheder afsted for at bibringe Sadam Husseins magt den mindste sttte - han er vores absolutte modstander - men kun for - og det er meget vigtigt - at tiltrkke den internationale offentlige menings opmrksomhed p den sande tragedie , som embargoen fremelsker blandt civilbefolkningen i dette land , bl.a. blandt brn .
Det er grunden til , at jeg tillader mig at sttte dette forslag .
<P>
( Parlamentet forkastede forslaget ) Formanden .
Jeg stter det forslag under afstemning , der vil erstatte punktet " Makedonien " med et punkt , der hedder " Skibet Saminas tragiske skibsbrud i Grkenland " .
<P>


( Parlamentet forkastede forslaget )
<P>
Jeg har modtaget to forslag , der begge strber mod at tilfje et femte punkt .
Som De ved , tillader forretningsordenen kun fem punkter .
Hvis det frste forslag accepteres , falder det andet derfor bort . Det drejer sig for det frste om et forslag fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , der strber mod at tilfje et nyt punkt , et punkt 5 , kaldet " Skibet Saminas tragiske skibsbrud i Grkenland " .
<P>
( Parlamentet gav udtryk for sin enighed i dette forslag )
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , da der flere gange er blevet hentydet til min gruppes holdning i forbindelse med dette smertefulde emne , vil jeg sige , at jeg forstr , at det ganske enkelt har drejet sig om en afstemning om , hvorvidt forhandlingen var hensigtsmssig , for Parlamentet er flles om solidariteten og medflelsen med ofrenes prrende .
Jeg vil sige , at min gruppe har den opfattelse , p lige fod med de vrige formoder jeg , at dette emne - som allerede er taget op i forbindelse med sikkerhed til ss i det relevante udvalg i Parlamentet - skal behandles hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Stadig med hensyn til torsdag anmoder De Europiske Socialdemokraters Gruppe og Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance om , at fru Klass ' betnkning om vinstoksformeringsmateriale bliver udskudt til en senere mdeperiode .
Jeg har modtaget et forslag om afstemning ved navneoprb om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Fru formand , jeg vil blot p et jeblik forklare , hvorfor vi anmoder om denne udsttelse .
Det er en omstridt rapport , der tilfjer sprgsmlet om GMO inden for et emne , som Kommissionen ikke kom ind p .
Derudover foresls det , at denne rapport tages op under debatten torsdag aften og sttes under afstemning fredag morgen , altimens det forekom os , at omstridte rappporter ikke skulle sttes under afstemning fredag morgen .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Fru Auroi , De har forklaret dette forslag , hvilket er fuldstndig korrekt , og jeg formoder , at hr . Poettering nsker at fremstte en bemrkning , der gr imod det .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , selvflgelig er jeg imod det !
Denne betnkning er allerede blevet udskudt flere gange , og det sker ikke s tit , at Ministerrdet og vores gruppe er enige , men det franske formandskab har udtrykkeligt anmodet om , at denne betnkning bliver behandlet i denne uge , og at der stemmes om den .
Nr formandskabet forlanger noget fornuftigt som i dette tilflde , s sttter vi det , og derfor anmoder jeg om , at den bliver p dagsordenen .
<P>
( Parlamentet gav udtryk for sin enighed ) Fredag :
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Hr .
MacCormick , med hensyn til dagsordenen fredag er Deres forslag kommet efter fristens udlb . Jeg kan derfor allerede svare Dem , at det ikke kan komme i betragtning .
Det er grunden til , at der ikke er nogen ndringer for fredag .
Ikke desto mindre giver jeg Dem gerne ordet i form af ndringsforslag , hvis De virkelig nsker det .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Fru formand , jeg bemrker for fredag , at der ikke er tilknyttet et beslutningsforslag til den mundtlige foresprgsel om sproglrere , som kom p dagsordenen meget sent .
Jeg erkender , at min anmodning om at tilfje en sdan foresprgsel ankom for sent under de noget kaotiske omstndigheder denne mandag .
<P>
Det er et vigtigt sprgsml , og jeg vil gerne hre , om det er muligt at faststte en frist for beslutningsforslag til det punkt , nr forhandlingen er afsluttet .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Desvrre , hr . MacCormick , det er ikke muligt .
Jeg beklager , men det ville vre imod forretningsordenen .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Fru formand , jeg vil gerne bede om , at der bliver foretaget flgende rettelse i dagsordenen for torsdag . P grsk str der p den rigtige mde under uopsttelige sprgsml Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien , som i det mindste indtil videre er det officielle navn p denne stat .
Men p fire sprog , som har jeg med mig , italiensk , engelsk , tysk og fransk og muligvis ogs p andre sprog , str der som navn " Makedonien " .
Jeg mener ikke , at det kan vre rigtigt , at der igen sker sdanne fejl i vores officielle dokumenter , men at vi skal omtale landene p basis af de officielle betegnelser , i det mindste sdan som de er gldende indtil i dag .
Jeg beder derfor om , at der bliver rettet i dagsordenen for torsdag , men ogs at man i fremtiden tager hensyn til dette i ethvert dokument , som officielt er i omlb her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Hr . Souladakis , De har fuldstndig ret , vi ndrer titlen .
Faktisk tror jeg ikke , at den stemmer overens med virkeligheden .
<CHAPTER ID=5>
Det europiske national- og regionalregnskabssystem skatter og sociale bidrag
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0230 / 2000 ) fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Rdets flles holdning ( 8276 / 2 / 2000 - C5-0328 / 2000 - 1999 / 0200 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af de flles principper i Det Europiske National- og Regionalregnskabssystem i Det Europiske Fllesskab ( ens 95 ) for s vidt angr skatter og bidrag til sociale ordninger og ndring af Rdets forordning ( EF ) 2223 / 96 ( Ordfrer : Knrr Borrs ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Knrr Borrs">
Fru formand , kre kolleger , hr. kommissr , jeg skal i frste omgang give udtryk for min tilfredshed med forslaget til forordning om de flles principper for skatter og bidrag til sociale ordninger i henhold til kriterierne i det europiske national- og regionalregnskabssystem 95 .
Jeg taler om tilfredshed , fordi vedtagelsen af denne forordning frer til et system med sammenlignelighed og gennemsigtighed mellem de forskellige medlemsstater , hvad angr beregning af statens underskud .
<P>
Jeg skal sige , at Rdets flles holdning generelt i vid udstrkning omfatter kriterierne i Europa-Parlamentets holdning .
Jeg siger generelt , fordi Rdet - om end hjre side af salen p grund af , at nogle medlemmer fra venstre side glimrede ved deres fravr , opnede at indfre et ndringsforslag om , at Rdet burde overveje muligheden for at fastlgge en tilpasningsperiode for gennemfrelsen af denne forordning - selv fortolker det sdan , at medlemsstaterne skal have ret til at anmode om denne udsttelse i forbindelse med gennemfrelsen af denne overgangsperiode , men at Kommissionen under alle omstndigheder vil kunne afvise nvnte udsttelse , hvis anmodningen ikke er tilstrkkeligt begrundet .
<P>
Hvis man taler om et forenet Europa , hvor de konomiske og finansielle forhold har betydning , br denne forening naturligvis ske p basis af loyalitet og gennemsigtighed , for alt andet er uacceptabelt , og forordningen - som jeg hber bliver vedtaget - har netop styrke til at fjerne den form for praksis , der desvrre er meget udbredt i visse medlemsstater , som har tilbjelighed til at skjule - s at sige - situationer med underskud ved at anvende forskellige regnskabsmetoder .
<P>
Derfor vil vi meget i modstning til det begive os ud p en vej med redelig regnskabsfring for at undg fremgangsmder , der som sagt er uigennemsigtige , hvis ikke ligefrem svigagtige .
<P>
Jeg vil derfor gentage , at Rdets flles holdning efter min mening br stttes , for med denne forordning indfres den mekanisme for tilpasning til det europiske nationalregnskabssystem 95 , der rent faktisk sikrer sammenlignelighed og gennemsigtighed i medlemsstaternes offentlige regnskaber p omrder s mtlelige og vigtige som beregningen af statens underskud .
Med denne vedtagelse sikres det ogs , at retten til anmodning om en tilpasningsperiode i realiteten opvejes af retten til at afvise den , hvis den ikke er velbegrundet .
<P>
Til sidst skal jeg anmode den tilstedevrende kommissr om , for det har jeg givet udtryk for mange gange , p dette plenarmde virkelig at love Parlamentet , at der forelgges et srtryk til forordningen , hvad angr registrering og beregning af de momsbaserede egne indtgter , for jeg vil minde om , at vedtagelsen af den flles holdning efter min mening var betinget af dette lfte .
Derfor gentager jeg denne anmodning p dette plenarmde .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , hr. kommissr , rede medlemmer , der er en del af hr . Knrrs betnkning , som srligt interesserer min gruppe .
Som De ved , hr. kommissr , vedtog Parlamentet p mdet i april i r ved frstebehandlingen et ndringsforslag vedrrende overgangsret ved gennemfrelsen , hvoraf det fremgik , at medlemsstaterne vil kunne anmode Kommissionen om en overgangsperiode p hjst 2 r til at tilpasse deres regnskabssystemer til indholdet af denne forordning .
<P>
I sin senere meddelelse til Parlamentet sagde Kommissionen , at den accepterede dette ndringsforslag p betingelse af , at det blev fortolket sledes , at den har mulighed for , " nr det er relevant " at afvise en anmodning fra en medlemsstat .
Selv om det er tvivlsomt , om en begrundelse i en meddelelse fra Kommissionen kan ophve den fremfrte tekst , kunne netop udtrykket " nr det er relevant " , hr. kommissr , fortolkes , som om Kommissionen har befjelse til efter forgodtbefindende at afvise en begrundet anmodning fra en medlemsstat , uden at Kommissionen skal begrunde sin beslutning .
For netop at afvrge denne situation har min politiske gruppe stillet et ndringsforslag , som siger , at Kommissionen skal bevilge den periode , hvis den medlemsstat , der anmoder om den , kan retfrdiggre , at der er objektive kriterier , som vanskeliggr , at bestemmelserne i denne forordning gennemfres straks .
<P>
Det er overfldigt at sige , hr. kommissr , at det eneste forml med dette ndringsforslag er at sikre , at Kommissionen behandler denne type situationer objektivt og i henhold til en reguleret og ikke en vilkrlig procedure .
Da dette ndringsforslag er det eneste , der er blevet stillet , hr. formand , og for at forenkle behandlingen og fremskynde vedtagelsen af denne indstilling , vil min gruppe vre parat til at trkke dette ndringsforslag tilbage , hvis Kommissionen , hr . Solbes , afgiver en erklring , som omfatter indholdet af ndringsforslaget , der som sagt gr ud p at sikre , at denne type anmodninger behandles objektivt og i henhold til en reguleret procedure , sledes at enhver form for vilkrlighed fra Kommissionens side afvrges .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , ikke kun som medlem af Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , men ogs som reprsentant for Pensionistpartiet finder jeg dette tiltag vigtigt , rettidigt og ndvendigt .
Det drejer sig ikke kun om det indlysende regnskabsmssige forml at gre det muligt for Parlamentet at f indblik i medlemsstaternes regnskabsfring , hvilket som bekendt er meget vigtigt . Dette tiltag er rettet mod en sdvane , som er typisk for forskellige stater i EU , ikke mindst den stat , jeg reprsenterer her i Parlamentet , nemlig Italien , hvis regnskabsfrelse , isr hvad angr skatter og sociale bidrag - og sidstnvnte er af stor betydning for pensionisterne - minder en hel del om tryllekunstnernes numre med tre sm plader , hvor pengene let og hurtigt dukker op og forsvinder igen .
Eksempelvis siger man , at de bidrag , arbejdstagerne har betalt , ikke lngere er tilstrkkelige til , at de kan f udbetalt en rimelig og korrekt pension .
I mange tilflde passer det slet ikke , det er en regnskabsmssig manvre , s man kan sige til de arbejdstagere , der har arbejdet hele deres liv og nu er kommet til det tidspunkt , hvor de skal hve den pension , de har gldet sig til og sukket efter , at pengene er forsvundet !
Det er bare ikke rigtigt , for der er blevet manipuleret med regnskaberne .
Jeg ser derfor frem til vedtagelsen af Knrr Borrs-betnkningen .
<SPEAKER ID=57 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke alle talerne for deres kommentarer .
Det er klart , at mlet med denne retsakt , som hr . Fatuzzo har sagt , er at sikre , at tallene svarer mest muligt til virkeligheden , og at staternes nationale underskud ikke undervurderes .
<P>
Det arbejde , som Parlamentet og Rdet har udfrt , har vret meget nyttigt .
Kommissionen godkender fuldt ud Rdets flles holdning , der nu omfatter de forskellige ndringsforslag , som Parlamentet fremsatte under frstebehandlingen .
Alligevel fremhves to punkter , som til en vis grad er uafklarede .
For det frste det , der vedrrer artikel 7 , stk . 2 , alts muligheden for , at Kommissionen har en vis mulighed for at sknne , hvad angr bevilling af overgangsperioder .
I dette tilflde krver Kommissionen blot , at disse perioder virkelig er berettigede .
Derfor kan vi sagtens acceptere , at Kommissionen lover at imdekomme disse krav p betingelse af , at de berrte medlemsstater objektivt retfrdiggr , hvorfor det er vanskeligt for dem straks at gennemfre forordningens bestemmelser .
<P>
Vi mener , at princippet om klarhed skal fungere begge veje .
Kommissionen br naturligvis ikke ngte at bevilge de perioder , nr der er objektive begrundelser , men det er absolut ndvendigt , at der er objektive begrundelser for at bevilge overgangsperioden .
Ellers ville vi ignorere hensigten med bestemmelsen .
<P>
Det andet punkt vedrrer vrdisttelse af momsen og beregning af de momsbaserede egne indtgter .
Hvad angr de ndringsforslag , som i sin tid blev stillet om dette sprgsml , er Kommissionens forpligtelse klart nok at g frem ad en anden vej , da vi ikke har problemer til grundlaget .
<P>
P dette konkrete punkt vil jeg sige , at Kommissionen under frstebehandlingen havde lovet at forelgge et andet forslag til forordning fra Europa-Parlamentet og fra Rdet for at behandle dette sprgsml specifikt , og i dag kan jeg allerede sige til Dem , at Kommissionen vedtog sit forslag den 20. september , og at det allerede er fremsendt til Parlamentet og til Rdet .
Derfor kan dette problem forhbentlig anses for at vre lst , s snart denne nye bestemmelse er vedtaget .
<P>
Til sidst vil jeg blot give udtryk for min tilfredshed med den sttte til Kommissionens arbejde , som vi har modtaget fra Parlamentet , og takke ordfreren , hr . Knrr , for samarbejdet og for det fremragende arbejde , som han har udfrt i forbindelse med denne tekst .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=6>
Risikovillig kapital
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0235 / 2000 ) af Skinner for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse " Risikovillig kapital : Gennemfrelse af handlingsplanen - Forslag til at komme videre " ( KOM ( 1999 ) 493 - C5-0320 / 1999 - 1999 / 2208 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=60 NAME="Skinner">
Hr. formand , risikovillig kapital er af afgrende betydning for jobskabelsen , da 80-90 % af midlerne fra venturekapital gr til ansttelser .
Sm og mellemstore virksomheder ( SMV ) tegner sig for 66 % af den samlede beskftigelse i Fllesskabet . SMV , nye virksomheder og venturekapital skal derfor have nem adgang til hinanden .
Selv om europisk venturekapital er vokset hurtigt , ligger vi stadig et godt stykke bag USA .
<P>
Med det i tankerne bifalder jeg den betydning , venturekapital blev tillagt p mdet om venturekapital i Lissabon .
Selv om der er sket fremskridt , er der ogs mindre fokus p den hje vkst og jobskabelse inden for informationsteknologi , bioteknologi og sundhedsvsen .
Der er derfor behov for koordinerede aktioner bde p EU- og medlemsstatsplan p disse omrder .
For at opn dette er der behov for at indfre en rkke lovmssige foranstaltninger , hvis der skal etableres en ramme for bestemmelser om risikovillig kapital .
Et direktiv om supplerende pensionsfonde skal til behandling snarest og m ikke stilles i bero . Der er ogs behov for en ajourfring af EU ' s regnskabsbestemmelser og en flles prospekt for flleseuropisk kapitaltilfrsel , og direktivet om forsinket betaling i handelstransaktioner skal gennemfres i tide .
Tilsvarende er reformen af det europiske patentsystem af afgrende betydning p dette omrde , da der er behov for en snarlig vedtagelse af dette direktiv for at oprette en onlinedatabase , s de sm og mellemstore virksomheder kan undersge , hvilke patenter der findes , og hvordan de ansger om dem .
Sm og mellemstore virksomheder lader - tbeligt mske - patentsystemet ude af betragtning .
<P>
Vi er ndt til at mindske de administrative byrder for de sm og mellemstore virksomheder , og der skulle for lngst have vret indfrt foranstaltninger for at afbde det fiaskostempel , der sttes p firmaer , der gr konkurs , fordi sm og mellemstore virksomheder og ivrksttere , der sger finansiering af deres nye ventures , p trods af den brede vifte af finansieringsinstrumenter , fortsat str over for vanskeligheder .
En mulighed er at oprette et Websted for at lse dette p europisk plan .
<P>
Der skal foretages en gennemgang og rationalisering af fllesskabsinstrumenterne til sttte af risikovillig kapital .
Dette skal vre mere sammenhngende og bedre integreret mellem Kommissionen , medlemsstaterne , Den Europiske Investeringsbank ( EIB ) og Den Europiske Investeringsfond ( EIF ) .
EIB , EIF og Europa-Kommissionen skal sprede deres sttte til risikokapitalinvesteringer til en bredere vifte af institutioner og mere innovative instrumenter , f.eks. business angels .
Eksempler fra USA viser , at sdanne uofficielle ventureinvestorer investerer op til fem gange mere end officielle ventureinvestorer .
Det er ligeledes vigtigt med en strk fllesskabsstrategi for projekter baseret p risikovillig kapital .
<P>
Risikokapitalinvesteringer skal ud til alle , til alle regioner og alle samfund .
De offentlige myndigheder har en afgrende rolle at spille her som andre steder i forbindelse med fremme af risikokapital og fiansiel sttte p omrder , hvor den private sektor ellers tver .
Initiativer som f.eks. mentorordninger har hjulpet p disse omrder .
En stor ros til Prince ' s Trust i Det Forenede Kongerige for det arbejde , de har udfrt .
<P>
Endelig er den manglende ivrkstterkultur og utilstrkkelige menneskelige ressourcer og uddannelse samt for f hjteknologiske SMV faktorer , som skal behandles for at udvikle risikokapitalen .
Jeg er overbevist om , at EU har langt strre potentiale end det , der udnyttes p nuvrende tidspunkt .
Vi er ndt til at foretage ndringer for at frigre dette potentiale ikke kun lovgivningsmssigt , men ogs kulturelt .
Det er vigtigt , at vi indser risikokapitalens betydning for vksten og beskftigelsen og gennemgr mderne , hvorp risikokapitalen kan rationaliseres , forenkles og gres mere tilgngelig .
<P>
Vi er i alt vsentligt ndt til at trffe de foranstaltninger , jeg har skitseret , og som Kommissionen m.fl. har skitseret for at opn en samlet strategi for at ge mobiliseringen af risikovillig kapital i Den Europiske Union og udbrede jobskabelsesfordelene for alle parter i Den Europiske Union .
<P>
Hvad angr de nye ndringsforslag , som er blevet genfremsat efter afstemningen i udvalget , bifalder jeg ikke hr . Tannocks ndringsforslag 1 , men godkender ndringsforslag 2-9 .
Af ndringsforslag 10-20 kan jeg kun godkende ndringsforslag 14 , 17 og til dels ndringsforslag 18 .
<P>
Jeg bifalder alle udvalgsmedlemmernes synspunkter , og jeg mener , vi har opnet bred enighed .
Jeg hber at kunne bevare den enighed ved at sttte de ndringsforslag , jeg netop har nvnt .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren , hr . Skinner , for hans fremragende arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af denne betnkning .
Som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og skyggeordfrer for PPE-DE-Gruppen om dette sprgsml i Udvalget om konomi og Valutasprgsml vil jeg gerne takke hr . Skinner , for hvem det i hj grad er lykkedes at sammenholde synspunkterne i de parlamentariske udvalg og politiske grupper og nedflde dem p papir p en harmonisk og afbalanceret mde .
<P>
I meddelelsen om risikovillig kapital var det vigtigste politiske budskab , at risikovillig kapital har afgrende betydning for jobskabelse , forgelse af produktivitet og sttte af vksten i Europa .
Jeg vil gerne udtrykke dette endnu mere klart end Kommissionen .
Hvis vi virkelig nsker , at Den Europiske Union nr de ambitise ml fra Lissabon-mdet , er det absolut en forudstning , at det flleseuropiske marked for risikovillig kapital forbedres .
<P>
Virksomhederne i Den Europiske Union , isr inden for de voksende sektorer , f.eks. hjteknologi og bioteknologi , kan ikke udnytte deres fulde potentiale uden bedre adgang til risikovillig kapital .
Effektive venturekapitalmarkeder er ogs en forhndsbetingelse for udviklingen af ivrkstteraktiviteter i Europa .
I den henseende er jeg fuldstndig enig med hr . Skinner , nr han siger , at det er uhyre vigtigt at give de sm og mellemstore virksomheder ben og retfrdig adgang til de nye markeder for risikovillig kapital .
<P>
Iflge en nylig undersgelse , der nvnes i Kommissionens meddelelse , er dette ogs et srdeles effektivt redskab til en forbedring af beskftigelsen , da 80-90 % af midlerne fra venturekapital normalt gr til ansttelser Med andre ord , med mere risikovillig kapital kan vi bruge vores menneskelige kapital mere effektivt .
<P>
I kampen mod arbejdslshed er der ogs omgende brug for konkrete tiltag for at lette skattetrykket p arbejdstagerne .
Jeg nsker ogs at understrege betydningen af at reducere omkostningerne og bureaukratiet i forbindelse med etablering af ny virksomhed efter en konkurs .
Der er for jeblikket for mange mulige ivrksttere uden for konomien alene p grund af utilstrkkelige konkursregler .
Den nuvrende meddelelse viser , at Europa stadig lider under store svagheder , isr set i sammenligning med hovedkonkurrenterne , selv om der er gjort fremskridt . Hr .
Skinner sagde , at bde mngden og allokeringen af risikovillig kapital stadig ikke er optimal sammenlignet med USA , og desvrre bliver denne klft strre og strre hele tiden .
<P>
Det br gre os lidt bekymret i forbindelse med den tidsplan , som stats- og regeringscheferne foreslog i Lissabon .
Vi m sprge os selv , om fristen i 2003 er for sen for Europa .
Jeg bifalder Gordon Browns og andres synspunkt om , at vi br overveje at fremskynde tidsplanen , bde for handlingsplanen for risikovillig kapital og handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser .
Vi br i det mindste sikre , at der sker fremskridt i r .
Jeg sttter derfor fuldt ud Parlamentets synspunkt vedrrende punkt 23 , som tilskynder Kommissionen til regelmssigt at holde os informeret om den seneste udvikling .
<P>
Forslaget om et direktiv om supplerende pensionsfonde er vigtigt for forgelsen af venturekapital i Europa .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender nskede at henvise til resultaterne i den nylige rapport om supplerende pensioner , isr om tilsynsregler .
Institutionelle investorer som forsikringsselskaber , investeringsfonde og pensionsfonde spiller en stadigt mere dominerende rolle i forbindelse med investering af risikovillig kapital .
Pensionsfondene har fet stadig strre betydning i lbet af det sidste rti , da de demografiske ndringer skaber et stigende behov for pensionsprodukter .
ndringen til fordel for mere resultatorienterede instrumenter har ogs get behovet for at reformere systemet .
<P>
Udviklingen i de sidste par dage i forbindelse med den flles valuta har vret uheldig .
Euroen bliver aldrig strk eller attraktiv nok , hvis den europiske konomi ikke er strk og attraktiv .
Handlingsplanen for risikovillig kapital er et af de politiske valg , vi allerede har valgt at trffe .
Nu skal vi blot sikre , at vi trffer det hurtigt nok til at udnytte de nuvrende muligheder .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , betnkningen er en meget god betnkning , som vi allerede har hrt .
Den omfatter alle vigtige punkter til fremme af udviklingen af kulturen for risikovillig kapital i Europa .
Det er srligt pkrvet , da de effektive markeder for risikovillig kapital spiller en meget stor rolle p den ene side for jobskabelse , og p den anden side for forgelse af produktivitet , finansiering af hurtigt voksende virksomheder samt etablering af nye virksomheder .
<P>
Det fremgr ogs af betnkningen , at sm og mellemstore virksomheder tegner sig for 66 % af den samlede beskftigelse i Fllesskabet , og at 80-90 % af midlerne fra venturekapital gr til ansttelser .
Der er derfor brug for mere kapital til investeringer i hjvkst-SMV , der skaber arbejdspladser , til forskning og udvikling samt til etablering af nye virksomheder , for at fremhve de vsentligste punkter .
<P>
Netop fordi vi halter langt bagefter USA p dette omrde , krver vi ogs , at medlemsstaterne og Kommissionen sttter flere midler , mere risikovillig kapital til startkapital og early stage-kapital . Vi krver , at bureaukratiet mindskes : ' One stop shop ' -modellen skal vre skik og brug i alle lande , og i den forbindelse skal man gre brug af de nye medier .
<P>
Vi krver ogs et skattesystem , som p den ene side virker befordrende for innovationer , og p den anden side er fordelagtigt for private , som investerer kapital i virksomheder .
Jeg bifalder derfor ogs , at der p Lissabon-topmdet blev aftalt at indfre benchmarking for at f de bedste modeller til fremme af risikovillig kapital lagt p bordet i al deres mangfoldighed , s vi kan komme videre p dette omrde .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Ettl">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil starte med at lyknske ordfreren , Skinner , med hans gennemtnkte betnkning , netop p et tidspunkt , hvor der er brug for nye impulser p markederne for risikovillig kapital inden for Den Europiske Union .
<P>
Virksomheder , der vokser hurtigere og hurtigere , etableringer af nye firmaer med stor innovationskraft og de hastige industrielle forandringer krver mere effektive markeder for risikovillig kapital .
Vkst m stttes bedre .
Selv om venturekapital har vundet vsentligt mere indpas hos os i lbet af de seneste fem r , ligger Europa stadigvk langt efter USA p dette punkt , i srdeleshed p de hurtigt voksende omrder inden for informations- og bioteknologi , men ogs inden for social- og sundhedsvsenet , et helt nyt omrde , som vokser hurtigere og hurtigere .
<P>
Derudover kan venturekapital benyttes til at etablere moderne sociale tjenester - heller ikke det br man forsmme - tjenester , som der netop er brug for i fremtiden p grund af det stigende antal ldre .
Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender beskftigede sig srligt med supplerende pensioner og de hertil ndvendige tilsynsregler .
<P>
Netop p grund af den stigende levealder udvikles der stadigt flere finansielle produkter til pensionsordningerne .
Derfor spiller pensionsfonde en stadig strre rolle i forbindelse med mobiliseringen af risikovillig kapital .
Men sociale sikringsordninger , hvordan de end mtte vre konstrueret , krver derfor netop i forbindelse med fremskaffelse af kapital srlige regler , tilsyns- og medbestemmelsesorganer , som skal styrke tilliden til disse nye ordninger , til disse produkter .
Det er derfor ogs ndvendigt , at alle interesserede parter indleder en lbende dialog , herunder Europa-Parlamentet , Rdet , arbejdsmarkedets parter , Den Europiske Investeringsbank og Den Europiske Investeringsfond .
<P>
I Den Europiske Union kan der ikke ofte nok gres opmrksom p , at det drejer sig om at forene krfterne .
Alle de finansieringsinstrumenter , der er til rdighed , skal benyttes for at opn en hurtig videreudvikling af markedet , s omfanget af investeringer med risikovillig kapital i EU ges , s den virkeligt jobskabende gavn af risikovillig kapital kan komme alle aktrer til gode .
Der bliver ogs skabt nye jobs , nr der investeres i etableringer af nye virksomheder .
For at de kan opbygges med succes , spiller medarbejderne en afgrende rolle , og de er en drivende kraft .
Derfor skal der ogs tages hensyn til ordninger om medarbejderaktier i forbindelse med medbestemmelsesordninger .
Det er ogs af mange rsager af strste vigtighed .
<P>
Alt i alt skal jeg endnu en gang gre opmrksom p , at meddelelsen , i forbindelse med denne betnkning , nok en gang kan vre en saltvandsindsprjtning for at forene krfterne om risikovillig kapital .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , det er en kendt sag , at Europa-Parlamentet i mange r med p hinanden flgende betnkninger og afstemninger har vist sin interesse og sensibilitet over for de sm og mellemstore virksomheder og deres problemer .
<P>
Det har p mange mder betonet den vigtige rolle , som de sm og mellemstore virksomheder spiller for beskftigelsesfremme og for indfrelsen af teknologisk fornyelse .
Men den ofte proklamerede interesse hos medlemsstaternes regeringer og fllesskabsorganerne viser sig imidlertid at vre hyklerisk , eftersom de sm og mellemstore virksomheder i realiteten er afskret fra at deltage i finansielle programmer , at udnytte teknologiske opfindelser og programmer til teknologisk modernisering , at udnytte programmer til uddannelse og efteruddannelse af deres personale og at tackle deres uretfrdige skattebehandling .
Disse problemer kunne klares med en revidering af de udmarvende bankkriterier for finansiering og med en udnyttelse af deres forbund og handelskamre til at fremme programmer til teknologisk udvikling og programmer til en samlet uddannelse .
<P>
Og mens Kommissionens aktionsprogrammer kun har bidraget meget lidt i denne retning , skal vi i dag med Kommissionens meddelelse og Parlamentets betnkning fremme valg , som isr har interesse for den store finanskapital og det oven i kbet i de sm og mellemstore virksomheders navn .
Det er virkelig en udfordring for offentlighedens flelser at foresl at fremme et forenet , flleseuropisk kapitalmarked til p skrmt at tjene de sm og mellemstore virksomheder .
Det samme glder for forslagene om flleseuropiske pensionskasser , tendensen til at forsikringskassernes reserver skal finansiere risikovillige investeringer samt en mere favorabel beskatning af fortjenester .
<P>
Selvflgelig gr lsningen af de problemer , som har forbindelse med den uretfrdige beskatning af de sm og mellemstore virksomheder , simplificeringen og moderniseringen af patenter , faldet i de overdrevne administrationsudgifter og procedurer for at starte driften af sm og mellemstore virksomheder , i rigtig retning .
Men at tilfredsstille den store brskapitals krav i de sm og mellemstore virksomheders navn anser vi for en provokation , og det fordmmer vi .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , arbejdslsheden i Unionen er stadigvk forholdsvis hj , mere end 9 % af erhvervsbefolkningen er arbejdslse .
Udviklingen af den risikovillige kapitalsektor i Europa skal isr stimulere de sm og mellemstore virksomheder til at tiltrkke pengemidler .
Det er godt , for netop her skjuler der sig et stort jobskabelsespotentiale .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen om at stte skub i udarbejdelsen af direktivet om supplerende pensioner .
Under overholdelse af kontrollerende regler skal institutionerne have fuldstndig investeringsfrihed .
Endvidere skal medlemsstaterne gre betalte pensionsprmier skattefri . Herved kan der gres brug af private kapitalkilder .
<P>
Men disponibel kapital er ikke det eneste problem .
Ofte er det ogs den berygtede jungle af regler , formularer og skranker , som afholder den lille selvstndige erhvervsdrivende fra at anstte personale .
Her er der en stor opgave for mange medlemsstater om at ivrkstte strukturelle reformer og fjerne undvendige hindringer .
<P>
Angende den foreslede reform af det europiske patentsystem anmoder jeg om kommissrens opmrksomhed for Det Europiske Patentkontors tresprogsstyre , som fremmer konkurrenceforvridning .
Det skal derfor vre muligt at indgive en ansgning p alle officielle sprog i Unionen .
Lige behandling af sprog ved lov er efter min mening uden tvivl i de sm innoverende virksomheders interesse og desuden i overensstemmelse med EF-traktaten .
<P>
Et andet problem , som krver opmrksomhed , er et eventuelt patent p naturligt materiale , ssom gener og planter , som efter min mening med rette er optaget i beslutningsforslagets punkt 22 .
Princippet om , at livet er Guds gave og ikke noget , som mennesket ejer , skal altid respekteres .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , Skinner-betnkningen br hilses med tilfredshed .
Den , der vover , han vinder !
Denne talemde glder desvrre ikke for srligt mange europiske virksomheder .
Vi er ganske vist rige p opfindelser , men fattige p vellykkede kommercielle udnyttelser .
Alt for ofte gr udnyttelsesrettighederne til amerikanske eller asiatiske koncerner , fr sm og mellemstore virksomheder i Europa selv tr binde an med udnyttelsen .
Netop unge ivrksttere er ofte ikke informeret om , hvordan de kan f adgang til kapital .
Srligt vores skatte- og administrationssystemer stiller sig hindrende i vejen .
Disse systemer er alt for komplicerede , meget ofte uforstelige , hvorfor netop denne gruppe af virksomheder meget ofte er frustreret over disse forhindringer .
<P>
Derfor skal ethvert krav om at f skabt et reformeret skatte- og administrationssystem bakkes op .
Denne ufordelagtige situation m derfor ndres s hurtigt som muligt . Den strigske regering har allerede taget et initiativ p dette omrde .
Afgiften p omstning med vrdipapirer afskaffes sledes med jeblikkelig virkning , og skattefradraget for medarbejderaktier fordobles .
Det ville vre godt , om disse foranstaltninger blev fulgt op ogs af andre regeringer , frem for at vente , til man bliver opfordret hertil af Unionen .
<SPEAKER ID=67 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , ordfreren og alle andre talere her i Parlamentet har med rette understreget , at mere effektive markeder for risikovillig kapital har en stor betydning for at sttte den konomiske vkst , skabe nye og varige arbejdspladser og fremme et europisk videnssamfund , og det glder naturligvis ogs fremme af SMV og fremme af ivrkstteraktiviteter .
Det er ml , som vi ikke blot i vores konomisk-politiske retningslinjer , men ogs i vores beskftigelsesretningslinjer igen og igen understreger som vrende grundsten .
<P>
Den foreslede gennemfrelse af handlingsplanen er en rigtig vej og en del af de ndvendige strukturreformer , der stadigvk er behov for i Europa , til trods for alle fremskridtene angende realisering af strukturreformerne p markederne for varer , kapital og tjenesteydelser .
Her m der gres endnu mere .
Det blev ogs med rette klart p Lissabon-topmdet , det blev med rette klart i beskftigelsesforummet , og det er ogs blevet srligt klart her , at Den Europiske Investeringsbank yderligere vil spille en positiv rolle .
Det har hr . Skinner jo ogs med rette henvist til .
<P>
Men derudover viser meddelelsen fra Kommissionen ogs - og det er med rette ligeledes indeholdt i betnkningen - at der i forbindelse med opbygningen af et integreret paneuropisk marked for risikovillig kapital endnu ikke er gjort tilstrkkeligt store fremskridt , og at Den Europiske Union her har en svaghed .
Tallene taler for sig selv .
Investeringerne med risikovillig kapital i Europa er blevet mere end fordoblet i de seneste fire r , men i Europa blev der kun investeret 7 milliarder euro , sammenlignet med 12 milliarder euro i USA .
<P>
Hvis man sammenligner investeringerne i virksomhedernes opstartsfase , bliver det endnu tydeligere : 1,6 milliarder euro i Europa i forhold til 4,5 milliarder euro i USA .
De europiske aktiemarkeder for hjvkstvirksomheder er ekspanderet strkt , mens vi i sammenligning med det amerikanske Nasdaq blot er sm dvrge .
<P>
Vi er alle bevidste om problematikken , men vi har selvflgelig visse hindringer , som gr det vsentligt vanskeligere at ptage sig risici og sttte ivrkstteraktiviteter .
I den forbindelse skal der her gres opmrksom p bde de kulturelle barrierer og de bureaukratiske processer , godkendelsesproblematikker , vanskeligheder i forbindelse med patentering og at meddele patent til sm og mellemstore virksomheder , udgifterne til patentvedligeholdelse , men ogs de ukoordinerede skattesystemer .
<P>
Et virksomhedernes Europa har brug for belnninger og chancer , der kommer alle til gode .
Derfor skal de formulerede krav stttes fuldt ud .
Mske kunne man ogs opn et endnu strre engagement .
Jeg henviser til , at ogs ekspertnetvrk kan spille en stor og positiv rolle .
Man br ganske vist holde je med , at der bliver stillet risikovillig kapital til rdighed , men bde i forbindelse med etablering af nye virksomheder samt udvidelse af eksisterende virksomheder br man ikke kun holde je hermed , men ogs med , hvilken driftskapital der er til rdighed .
<P>
Jeg vil gerne bemrke og understrege , at ogs kvindelige ivrksttere br have gavn af en srlig sttte p dette omrde , og jeg vil gerne understrege , at vi som Parlament ogs burde opfordre Kommissionen til at flge denne fremskridtsproces p dette omrde op med benchmarking og en scoreboard-proces .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , jeg glder mig over den foreliggende betnkning om risikovillig kapital , da jeg jo ogs er af den opfattelse , at der dermed er en chance for at fremskaffe midler , som er absolut ndvendige til forskning , udvikling , produktion og opbygning af markeder for nye produkter , som s desuden ogs kan skabe flere arbejdspladser .
Der hersker enighed p mange punkter , som f.eks. mobilisering af offentlig og privat risikovillig kapital , lettere adgangsbetingelser , at risikovillig kapital fortrinsvist skal investeres i SMV , skattelettelser ved reinvestering af udbytte i risikovillige kapitalfonde , enklere og mindre omkostningskrvende patentering .
<P>
Men det samlede koncept giver ogs anledning til kritik .
Hvorfor satses der for det frste s ensidigt p innovative tjenesteydelser , nr det specielt er de mellemstore virksomheder i underudviklede regioner , det drejer sig om ?
Jeg plderer for ligeledes at investere i nye produkter fra den innovative producerende sektor , s regional udvikling fremmes .
<P>
Nr den for de sm og mellemstore virksomheders vedkommende meget omkostningstunge opdyrkning af markeder ikke samtidig bliver integreret , hvad nytter for det andet s den reelt gode vilje til at investere risikovillig kapital i etablering af nye virksomheder , i forskning og i udvikling ?
For p det punkt har de sm og mellemstore virksomheder de strste vanskeligheder , nemlig nr de har produktet og skal have det introduceret p markedet .
<P>
Hvorfor skal offentlig risikovillig kapital for det tredje kun benyttes der , hvor den private ikke vil ?
Det betyder dog a priori ikke andet end , at get tabsrisiko bliver socialiseret , og forventningen om fortjeneste privatiseret !
Det er konkurrenceforvridning til ulempe for den offentlige risikovillige kapital .
<P>
Hvordan vil De for det fjerde sikre , at den i betnkningen nskede strkere inddragelse af pensionsfonde i risikovillig kapital ikke frer til , at de indbetalte belb gr tabt , og dermed modarbejder bidragsyderens ml , nemlig at skabe sig en sikker pensionisttilvrelse ?
<P>
For det femte er det fortsat uklart , hvorfor fusioner p kapitalmarkedet skulle have en positiv effekt p mobiliseringen af risikovillig kapital .
Erfaringerne viser det modsatte .
Jo frre udbydere , desto mindre konkurrence , og desto strre bliver udgifterne !
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske min kollega Peter William Skinner med hans fremragende betnkning , der behandler et sprgsml , som jeg finder meget vigtigt .
For hvis Den Europiske Union nsker at blive den konomisk mest dynamiske region i verden , sdan som det blev besluttet p Lissabon-topmdet , s er det ndvendigt , at investeringerne , isr i SMV , som skaber job og satser p innovative sektorer , bliver stttet finansielt .
<P>
Europa nsker at fremme ivrkstternden , men de , der nsker at blive ivrksttere , str stadig over for utallige vanskeligheder for at kunne gennemfre rentable projekter .
De vanskeligheder , det er ndvendigt hurtigt at f overvundet i de forskellige lande i Den Europiske Union , starter med de ofte meningslse administrative aspekter , f.eks. bureaukratiet , som koster tid , energi og penge , og som slutter med finansiering af projektet .
Nu m de selskaber , der stiller risikovillig kapital til rdighed , spille en meget strre rolle p dette omrde , og Den Europiske Union m g meget hurtigere frem , hvis den nsker at indhente det efterslb , den i dag har over for isr USA .
<P>
Vi synes , at Kommissionens forslag gr i den rigtige retning , selv om jeg ogs finder , at man skal g hurtigere frem , hvilket er i overensstemmelse med forslaget om at anmode Kommissionen om at fremstte en handlingsplan indtil 2000 om risikovillig kapital og om at vedtage en integreret flles strategi , der bringer alle fllesskabsinstrumenterne i sammenhng med hindanden .
<P>
Det er isr ndvendigt , at Europa ser mere p projekternes vrdi end p ivrkstternes personlige forhold , som det er tilfldet i dag .
Hvis bankernes krav om to personlige kautionister er meget diskutabelt , s er dette krav uantageligt for de selskaber , der stiller risikovillig kapital til rdighed .
Det er ndvendigt , at det er nemt for ivrkstterne at f adgang til risikovillig kapital , hvilket betyder , at der skal vre en meget mere aktiv og effektiv information om , hvordan den anvendes .
<SPEAKER ID=70 NAME="Bordes">
...
der kun kommer en lille del af befolkningen til gode , nemlig den del , der kan investere og geninvestere kapital .
Samtlige forslag er endnu en illustration p , at EU er blevet skabt alene p det grundlag at fremme de store summers bevgelser og investering og i anden rkke de sms .
Dette vedrrer dog strstedelen af befolkningen , for det er med deres penge , at EU ' s institutioner satser p at finansiere de foranstaltninger , der skal gre de private investeringer nemmere .
De , der ikke har kapital , men som betaler det meste af skatterne , bl.a. via indirekte skatter , herunder moms , skal alts finansiere tilskuddene og skattefradragene tiltnkt investorerne samt de skattemssige fordele , der er forbundet med aktieoptioner .
Det er planen at favorisere pensionsfonde , men det medfrer uundgeligt , at man favoriserer lbende finansiering .
De penge , der burde tjene til at sikre en hderlig pension til alle , bliver alts brugt for , at en minoritet kan lave mere privat profit .
Som flge heraf forkaster vi alle aspekter i en foranstaltning , der sigter mod hele tiden at tmme flere lommer blandt det arbejdende flertal af befolkningen for at overfre de indsamlede penge til kapitalejerne .
<SPEAKER ID=71 NAME="Solbes">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at Kommissionen med tilfredshed har modtaget betnkningen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml og udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender . Mange tak til hr .
Skinner og til fru Kauppi for deres kommentarer .
I begge tilflde er der stor sttte fllesskabsstrategien til udvikling af risikovillig kapital i Den Europiske Union .
<P>
Jeg forstr , at der er stor enighed om den vigtige rolle , som risikovillig kapital kan spille som motor for den konomiske vkst og naturligvis for beskftigelsen .
<P>
Som De ved - det er blevet nvnt i nogle indlg - var Det Europiske Rd i Lissabon srligt opmrksomt p at fremme vores bestrbelser p at ivrkstte risikovillig kapital , sledes at handlingsplanen er gennemfrt i 2003 .
Nogle af Dem har talt om muligheden for at fremskynde den .
Der er ingen tvivl om , at en fremskyndelse vil afhnge af medlemsstaternes mulighed for at ivrkstte nogle af deres foranstaltninger .
<P>
Vi m dog huske p , at handlingsplanen for risikovillig kapital er fra fr Lissabon , den er fra 1998 .
Fortiden er imidlertid ikke lige s interessant som det , vi skal i fremtiden .
Og i den forbindelse vil jeg gerne sige til Dem , at Kommissionen vil fremsende en meddelelse til Rdet og til Parlamentet om de fremskridt , der er sket p omrdet for risikovillig kapital i forbindelse med mlstningen fra Lissabon .
<P>
Meddelelsen vil indeholde en mekanisme til overvgning og sammenlignende evaluering , som gr det muligt njagtigt at f at vide , hvad der sker i de enkelte medlemsstater , og at drage rigtige konklusioner og i de lande , som finder det hensigtsmssigt , at indfre bedre praksis , som allerede er indfrt i andre lande .
<P>
Et vigtigt element , som der er blevet talt om , er den meget store vkst i den risikovillige kapital i 1999 .
Hvis vi analyserer vrdierne i absolutte tal , kunne vi vre meget tilfredse med dette resultat .
Nr vi derimod sammenligner med USA , og det har nogle af Dem ogs understreget , skal det indrmmes , at forskellen er stor , og vores grundlggende ml skal vre at nedbringe de forskelle , der stadig er mellem os og USA .
<P>
Derfor er det pkrvet at gennemfre en rkke konkrete foranstaltninger , og den frste og vigtigste er integration af markedet for risikovillig kapital i Den Europiske Union .
<P>
Nogle af Dem har nvnt to konkrete eksempler , som jeg gerne vil fremhve : det , der vedrrer pensionsfondene , og muligheden for at rde over et mere effektivt EU-patent , som gr det muligt at udnytte risikovillig kapital bedre .
Hvad angr pensionsfondene , vil jeg sige til Dem , at Kommissionen i princippet i denne uge vil vedtage et forslag til direktiv , som giver pensionsfondene strre muligheder for at investere i vrdipapirer i hele Unionen .
<P>
Vi taler naturligvis om supplerende pensionsfonde , og vi taler ikke om en forpligtelse til at gre det .
Vi taler om fjernelse af de nuvrende hindringer , og dermed burde ingen af de problemer , som nogle af Dem har nvnt med hensyn til fremtidige risici , opst .
Det er klart , at en bning for risikovillig kapital vil krve , at forvalterne handler korrekt for at minimere de mulige risici , som kunne opst .
<P>
Om EU-patentet vil jeg blot sige til Dem , at Kommissionen allerede i juli vedtog sit forslag om EU-patentet .
Vi mener , at det er et afgrende instrument for at nedbringe omkostningerne og sikre og forge den retlige sikkerhed i de innovative virksomheder , som har aktiviteter i Unionen .
<P>
Der er ingen tvivl om , at EU-patentet skaber praktiske problemer - nogle af Dem har allerede nvnt sprgsml s vanskelige som ordningen p det sproglige omrde - men det er desvrre ikke et problem , som vi kan tage fat p nu .
<P>
Disse to konkrete sprgsml m imidlertid ikke f os til at glemme andre aspekter , som De har nvnt , som forbedringen af den konomiske og lovgivningsmssige ramme , der er afgrende for , at den risikovillige kapital kan f den samme dynamik som i USA .
De retlige , administrative og skattemssige byrder for investering i risikovillig kapital er en af vores forhindringer i Europa , og som det er tilfldet med kulturelle barrierer - som uden tvivl eksisterer - ville eksistensen af den information , med en sammenlignelig situation i de forskellige medlemsstater , gre det muligt at f strre kendskab til god praksis i hver enkelt af de forskellige medlemsstater for at f et bedre praktisk resultat , der i sidste ende resulterer i , at brugen af risikovillig kapital i landene i Unionen fremmes .
<P>
En af Dem har ogs nvnt problemet med offentlig finansiering , hvad angr risikovillig kapital , og det er ganske givet ndvendigt at f afklaret den offentlige finansierings forenelighed med hele konkurrencelovgivningen .
Nogle af Dem har spurgt , hvorfor offentlig finansiering kun skulle vre et supplement til privat finansiering .
Det er ikke et nske om at udelukke , men blot et nske om at anvende de ressourcer , der er til rdighed , p bedst mulig mde .
Det er ikke fornuftigt , at den offentlige finansiering konkurrerer med den private finansiering , nr der skal finansieres projekter baseret p risikovillig kapital , og vi br anvende den offentlige finansiering p den type projekter , som vanskeligst kan blive finansieret af den private sektor .
<P>
Set ud fra Unionens eget synspunkt overvejer vi den bedst mulige udnyttelse af de instrumenter , der er til rdighed , srligt Den Europiske Investeringsbank og Den Europiske Investeringsfond .
I midten af oktober offentliggr Kommissionen ogs en anden meddelelse , som vi sender til Rdet og til Parlamentet , hvori vi vil analysere de forskellige finansielle instrumenter , som Kommissionen forvalter , og fremtidsperspektiverne p det afgrende omrde , som risikovillig kapital udgr .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg mener , at betnkningen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml er et fremragende , vigtigt og meget konstruktivt bidrag til bestrbelserne p at udvikle markedet for risikovillig kapital .
<P>
Det er tilfredsstillende at se , at udvalgets henstillinger i stor udstrkning er sammenfaldende med vores forslag til handlingsplan for risikovillig kapital , og jeg vil takke svel den ansvarlige for betnkningen som alle udvalgets medlemmer for deres deltagelse i denne forhandling .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Skinner">
Hr. formand , sdvanligvis kan man svare Kommissionen , hvis et sprgsml ved afslutningen er blevet tilsidesat eller ikke besvaret fuldt ud .
Vi mener , at Den Europiske Union praktisk talt er en rken angende venturekapital , og at der skal gres noget ved dette snarest .
Der er mske kun et eller to lande blandt de 15 lande , hvor det virkelig fungerer .
Resten , er jeg bange for , sover stort set .
Selv i de lande , hvor det fungerer , fungerer det anderledes end p det anden side af Atlanten .
I det mindste kan sprgsml som pensionsfonde indfres ret hurtigt .
Disse sprgsml m ikke stilles i bero .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Hr . Skinner , dette er ikke en bemrkning til forretningsordenen , men en afsluttende kommentar , som De har fremsat uden om dagsordenen .
Men hvis kommissren nsker at kommentere den nu , har han ordet .
<SPEAKER ID=74 NAME="Solbes">
Hr. formand , et hurtigt svar .
Jeg mener , at jeg har vret inde p de to sprgsml , som hr . Skinner nvner .
<P>
Hvad angr fremskyndelse af tidsplanen , er det op til medlemsstaterne at trffe de foranstaltninger , der er ndvendige for at ivrkstte handlingsplanen .
Vi for vores del vil nu forelgge den frste rapport om det , der er gennemfrt , og den vil ganske givet vre et incitament til , at medlemsstaterne handler ved at sammenligne de andres handlinger .
P grundlag af Kommissionens ansvar er det vanskeligt at gre mere end det .
<P>
Hvad angr pensionsfondene , og det gentager jeg , s det str helt klart , agter Kommissionen at vedtage bestemmelsen om pensionsfonde p onsdag .
Vi gr alts vores til , at processen fremskyndes .
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Solbes .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=7>
Tredje Asien-Europa-mde i Seoul den 20.-21. oktober ( ASEM III )
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelse fra Kommissionen om tredje Asien-Europa-mde i Seoul den 20.-21. oktober ( ASEM III ) .
<SPEAKER ID=77 NAME="Solbes">
Hr. formand , det tredje topmde i ASEM-processen afholdes om tre uger i Seoul .
Jeg synes , at det har vret et heldigt sammentrf , at topmdet afholdes i Korea kort efter det historiske koreanske topmde , som bnede drene for forsoning og fremtidig genforening .
Det forhold vil naturligvis f vigtig positiv indflydelse p sikkerheden , ikke kun regionalt , men ogs globalt .
Topmdet vil markere modenheden i en proces , som blev indledt for fire r siden i Bangkok .
Denne proces fuldfrer vores bilaterale forbindelser med vores 10 asiatiske partnere og vores forbindelse med ASEAN og bidrager til integrationsprocessen i Asien og Europa .
<P>
ASEM-processen er bygget op omkring tre sjler : politik , konomi og kultur .
ASEM-processen har lettet processen for ASEAN + 3 , idet Nord- og Sydstasien er kommet endnu tttere p hinanden .
Dens struktur med mder mellem finansministre , konomiministre og udenrigsministre og topmder flger ASEM-modellen .
I Unionen skulle og skal vi ogs lre , hvordan en proces , der har til forml at fremme den politiske dialog for at styrke de konomiske forbindelser mellem de to regioner og intensivere de personlige og kulturelle kontakter , skal styres effektivt .
<P>
Processen er baseret p et ligebyrdigt forhold .
Ved at understrege den oprindelige id om at udvikle denne dialog som en proces mellem ligebyrdige partnere og ved at gre den s uformel som muligt uden et institutionaliseret sekretariat har vi til trods for visse vanskeligheder opnet at overbevise vores asiatiske partnere om , at vi nsker at have forbindelse med dem p lige betingelser langt vk fra et donor- / modtagerforhold eller en eller anden postkolonialistisk holdning .
<P>
Denne tilgang er af srlig vigtighed for vores bestrbelser p at konsolidere , styrke og udvide den politiske dialog .
Mens vores asiatiske partnere foretrkker at beskftige sig med de sprgsml , som forener os , og udelade resten , har vi talt for en bred dagsorden uden nogen tabuemner .
Vores partnere har accepteret dette princip til gengld for en garanti for , at viden og fornuft gr forud ved udvlgelsen af de emner , der skal diskuteres .
Sprgsmlet om menneskerettigheder er naturligvis det emne , der skaber strst problemer , sammen med afvisningen af indblanding i interne forhold og andre argumenter , som er velkendte for os .
Alligevel vil dette problem blive nvnt tydeligt i erklringen fra topmdets formand og i Asien-Europa-samarbejdsrammen .
<P>
Jeg vil ogs tilfje , at der inden for den bredeste ramme for ASEM-processen afholdes en positiv rkke seminarer om menneskerettigheder , som er arrangeret sammen med Asien-Europa-fonden .
Problemerne vedrrende sikkerhed , som er srligt vigtige i regionen , vil spille en stor rolle i processen , og det er nok at nvne offentliggrelsen af en srskilt erklring om Korea-halven for at illustrere denne situation .
<P>
Lederne vil ogs beskftige sig med bekmpelse af international kriminalitet , srligt i lyset af tragedien i Dover for kort tid siden .
Udnyttelse af illegale indvandrere , kvinder og brn , srligt i den voldsomme sexindustri , vil ikke blot blive genstand for diskussion , der vil ogs blive taget initiativer til bekmpelse af denne vores tids plage , som er forbundet med fattigdom og usikkerhed .
<P>
P det konomiske omrde er 1993 et skelsttende r , for det markerer det afgrende tidspunkt , hvor vores eksport til Asien oversteg eksporten til USA .
Det andet ASEM-topmde , som fandt sted i London i 1998 , overvandt krisen med held .
Vi sttter vores asiatiske partnere , og vi trffer konkrete foranstaltninger som den vigtige aftale om handel og investeringer , der vendte den tidligere tendens og gav anledning til et betydeligt handelsunderskud i forhold til vores partnere .
Oprettelsen af en investeringsfond , oprettelsen af det europiske finansieringsnet af eksperter og vedtagelsen af to handlingsplaner for lettelse af samhandlen og for investeringsfremme er mange andre konkrete foranstaltninger , som viser , at Europa bekymrer sig for Asien , ikke kun i goder tider , men ogs i kriseperioder .
<P>
Det nste topmde giver mulighed for at gre regnskab over frugten af vores anstrengelser og bekrfte de skridt , der er taget for strre virkningsfuldhed og effektivitet .
Desuden vil lederne diskutere betydningen af den nye konomi , globaliseringen , de erfaringer , der er draget af krisen , oprettelsen af en transeuropisk-asiatisk supermotorvej , som skal lette kontakten mellem forskningsinstitutter , og de vil diskutere de nye teknologiers betydning for det konomiske liv , herunder foranstaltninger til imdegelse af den strre og strre digitale klft .
<P>
Som flge af den nuvrende globale situation er forsyningssikkerheden p energiomrdet , herunder olie , tilfjet p dagsordenen .
Behovet for en generel multilateral retlig ramme for handelssystemet ssom Verdenshandelsorganisationen , og behovet for at opretholde dens funktion i globaliseringens tidsalder vil ogs vre et hovedtema i ledernes diskussioner .
Dette er en del af vores strategi for at fremme opbakningen til , at der indledes en ny global runde omgende .
<P>
Det er vigtigt at udfylde det kulturelle tomrum mellem de to regioner .
Behovet for at ge bevidstgrelsen , udbrede kendskabet med det forml at fremme forstelsen og udrydde fejlagtige opfattelser har vret vigtige ml med ASEM-processen fra begyndelsen .
Asien-Europa-fonden har bidraget vsentligt til dette ml .
Lederne vil sledes trffe beslutning om andre initiativer for at ge udvekslingen af studerende mellem regionerne , modernisere uddannelsesstrukturerne , intensivere samarbejdet omkring udvikling af de menneskelige ressourcer og udveksle synspunkter om de seneste samfundspolitiske begivenheder .
<P>
I den forbindelse beklager vi , at vores asiatiske partnere endnu ikke var parate til at undersge oprettelsen af et socialt forum inden for ASEM-processen , som kunne reprsentere det civile samfund p samme mde som Asien-Europa-erhvervsforummet reprsenterer erhvervslivet .
Dette forslag kommer fra arrangrerne af folkenes forum .
<P>
Set ud fra et organisatorisk og logistisk synspunkt vil det koreanske formandskab offentliggre en erklring fra formandskabet , som - ud over de problemer , som lederne har diskuteret - vil indeholde punkter som reformen af FN , nedrustning , vbenkontrol , aidsbekmpelse og andet .
<P>
Slutteksten vil afspejle diskussionen mellem lederne , men der er indtil nu allerede blevet gjort et godt stykke arbejde .
Derfor vil formandskabet have ansvaret for at forelgge det under topmdet .
I den tidligere nvnte Seoul-erklring om Korea-halven anerkendes betydningen af de seneste fremskridt , og politikken om at inddrage Nordkorea i det internationale samfund for at opn en fredelig forening af de to Koreaer godkendes .
<P>
Endelig vil Asien-Europa-samarbejdsrammen 2000 , der er en ajourfrt version af den frste , som blev vedtaget p det seneste topmde i London , indeholde detaljer om de ml og procedurer , der skal styre ASEM-processen i det kommende rti .
I modstning til den foregende version er vigtigheden af menneskerettighederne og samarbejdet til beskyttelse af miljet blevet inddraget for blot at give et par eksempler .
Det eneste uafklarede problem er sprgsmlet om medlemmer , hvor de europiske partnere hidtil har modsat sig forsgene p at indfre visse begrnsninger , som kunne fortolkes sledes , at nogle partnere udelukkes fra fremtidig deltagelse .
<P>
Lad mig til sidst understrege , at det vigtigste kendetegn ved ASEM-processen efter min mening er etableringen af en regulr dialog p hjeste plan gennem de halvrlige topmder , som forberedes ved de regelmssige mder mellem udenrigs- , konomi- og finansministrene for ikke at tale om de talrige mder mellem hjtstende embedsmnd og eksperter , som ogs deltager i dem .
<P>
Dialogen med vores asiatiske partnere er blevet en almindelig begivenhed , som ikke afhnger af konomisk optimisme eller pessimisme som flge af krisen .
ASEM-processen er et klart udtryk for Unionens fulde engagement i vores partnere i det asiatiske sten p lige betingelser , og det drejer sig ikke bare om det konomiske omrde , men ogs om den vigtige politiske og personlige dimension .
P grund af Asiens betydning for Europa og omvendt vil gensidig belring og vidensoverfrsel , oprettelsen af et net mellem ledere og befolkninger bidrage til at gre det emne , der er valgt til ASEM III , til virkelighed , nemlig samarbejde for fremgang og stabilitet i det nye rtusinde .
<SPEAKER ID=78 NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , Asien er en af de regioner i verden , hvor Den Europiske Union ikke udnytter sine politiske muligheder .
Det er ikke nogen bebrejdelse . Det er snarere en konstatering .
Man mrker det , nr man er der som reprsentant for Den Europiske Union , bl.a. p den mde , at ingen lader sig nje med en henvisning til , at man reprsenterer Den Europiske Union , men alle sprger om , hvilken medlemsstat man stammer fra .
Det er udslagsgivende for , hvilken betydning man har .
Der , hvor Den Europiske Union ikke udnytter sine muligheder , lever den muligvis heller ikke op til sit ansvar .
Derfor er denne ASEM-proces s umdelig vigtig .
<P>
Kommissionen kan , vil jeg vove at pst , i stor udstrkning regne med Parlamentets tilslutning til fremme af denne proces .
Kommissionen kan i stor udstrkning regne med Parlamentets sttte til sin fremgangsmde og den dagsorden , der er forberedt .
Derfor handler det i dag ikke mindst om at gre den europiske offentlighed bevidst om denne ASEM-proces .
<P>
Det , som vores partnere i Asien har svrt ved at forst , er den kendsgerning , at vi praktisk talt udelukkende beskftiger os med os selv , med regeringskonferencen , med udvidelsen , eventuelt med de vigtige ptrngende problemer foran vores politiske gadedr som Mellemsten .
Men de forstr ikke , at vi ikke udnytter vores muligheder i alle de sprgsml , som er af betydning for velstand og fred i verden .
<P>
Forventningerne til Den Europiske Union er enorme .
Man tnker p en strategisk tilstedevrelse af europere i Asien . Det vil vi vel heller ikke vre i stand til inden for en overskuelig fremtid .
Det er klart , hvad der ligger bag : bevidstheden om USA ' s permanente tilstedevrelse , bevidstheden om Kinas fremgang .
Der ville man gerne have haft europerne som modvgt .
Vi m udnytte denne chance , og vi har netop ogs lejligheden til og chancen for at skabe gehr for vores principper der .
Det kan man ogs formidle i ASEM-processen .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , jeg tror , at det i dag ikke kun handler om , hvorvidt dette rhundrede eller rtusinde bliver et europisk eller et asiatisk , men derimod om , at disse to regioner m finde sammen i et nyt partnerskab .
Det er derfor rigtigt , at de europiske og asiatiske regeringschefer fortsat finder sammen til en uformel dialog om mange forskellige emner , og det er af srlig betydning , at det i r sker i Seoul , p en historisk ny baggrund , med chance for en ny genforening .
<P>
Interessen i gensidig forstelse mellem disse to regioner er stadigvk underudviklet , selv om der drives konomisk politik og handelspolitik og ogs eksisterer en flles interesse for et partnerskab p det sikkerhedspolitiske omrde .
Men disse to regioner m blive endnu bedre til at forst hinanden og foretage koordinering , s flles prioriteter i forbindelse med reformen af De Forenede Nationer , WTO angende valuta- og finansstabilitet , men ogs i vigtige sprgsml , som er p dagsordenen i Den Internationale Arbejdsorganisation , kan udformes med succes , og der kan opns fremskridt .
<P>
De positive resultater fra de to seneste topmder i Bangkok og London m ikke overskygge den kendsgerning , at ASEM-processen mangler dynamik .
Bangkok var innovation og smil , London det frste svar p krisen i Asien .
Der br herske normalitet i de europisk-asiatiske forbindelser , s konkret og borgernr kooperation endelig bliver synlig .
Fra kampen mod hvidvaskning af penge , over miljengagement og tillidsskabende foranstaltninger p det sikkerhedspolitiske omrde , til engagement for at sikre forsyningen af fdevarer og drikkevand , men ogs med henblik p succeserne i kampen mod den organiserede kriminalitet , og - hr. kommissr , De har fuldstndig ret - mod menneskehandel , seksuel udnyttelse af kvinder og misbrug af brn .
Udvekslingen mellem skoler , universiteter og forretningsfolk er lovende , Europa-Asien-fonden gr et godt stykke arbejde .
<P>
Men i r 2000 handler det nu om , hvad ASEM virkelig kan prstere og skal kunne prstere , hvad der er bedst at organisere p ASEM-plan .
Her har Vision Group prsteret et meget godt oplg , som ogs br konkretiseres .
<P>
Det var sikkert rigtigt , at ASEM har forpligtet sig til de tre sjler for politisk , konomisk og kulturelt samarbejde .
Men det m suppleres , s der ogs kan opns sikkerhedspolitiske fremskridt i OSCE-processen i Europa , men ogs i territoriale sprgsml i Asien eller de menneskerettigheds- og demokratisprgsml i Burma og andre steder , som stabiliserer regionen .
Det ville ogs vre vigtigt at behandle de stadigt vigtigere sprgsml om virksomhedsudflytninger og beskftigelsesstandarder eller de sociale sprgsml i et socialt forum p et niveau , som kan sammenlignes med business-forummet , og muliggr en dialog mellem det politiske niveau og arbejdsmarkedets parter om arbejdsvilkr og sociale standarder .
Der m virkelig etableres et sdant forum .
Men vi er som medlemmer af Europa-Parlamentet ogs interesseret i , at den europisk-asiatiske parlamentarikerdialog kommer i gang igen .
Vi har organiseret det frste mde mellem parlamentsmedlemmer fra Europa og Asien her i Strasbourg .
Efter at Europa har taget det frste initiativ , er det nu op til vores asiatiske kolleger at komme med det nste udspil .
Hvorfor griber Japan eller Kina ikke denne chance ?
Det er beklageligt , at interessen for et tt samarbejde med Asien er langt mindre udviklet i Europa end interessen for et samarbejde med andre regioner i verden .
Derfor er en parlamentarisk dialog ogs en start p samarbejdet for det civile samfund bestende af alle borgere .
Alle m ogs betragte dette som deres opgave i fremtiden , for begge regioner har meget at sige og meget at gre .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , Asien-Europa-mdet adskiller sig fra andre typer dialoger . ASEM har en uformel karakter , som vi vrdstter i forbindelse med denne dialog , og som ogs er af meget stor strategisk betydning .
Desuden er det en multidimensional dialog , for den omhandler politik , konomi og kultur .
<P>
Hvordan fr vi disse ting til at hnge sammen ?
Det er ikke nemt , og kommissr Pattens fremragende tale herom i juli i Korea er efter vores mening et godt udgangspunkt .
<P>
Jeg nvner tre punkter .
For det frste , at vi som liberale lgger stor vgt p konomisk samarbejde , der ofte undervurderes , ikke kun derovre , men ogs her .
<P>
Hvis den konomiske krise i Asien har lrt os noget , s er det , at liberalisering med stor gennemskuelighed i konomien og tilstrkkelig beskyttelse af ogs udenlandske investeringer fungerer godt .
Hvis der nu udarbejdes flles initiativer i WTO , er det godt .
<P>
Det andet punkt er kulturelt samarbejde .
Udveksling af videnskabsmnd og politikere , som fru Randzio-Plath netop nvnte , er meget vigtig , og Parlamentet skal i den forbindelse spille en rolle .
Desuden understreger jeg betydningen af Asien-Europa-fonden i Singapore .
Fornyelse af dets mandat er godt , og det skal ske med de tilhrende finansielle midler .
<P>
For det tredje er der den politiske dialog . ASEM er ogs det bedst egnede sted til at stte kontroversielle emner p dagsordenen .
Vi sidder der til bords med Folkerepublikken Kina og dens forbud imod Falun Gong , det stadig eksisterende system med arbitrr administrativ fngsling og politiske fanger .
Den slags ting skal uigenkaldeligt p dagsordenen .
<P>
Hr. formand , der tales om udvidelse af ASEM , bl.a. med Indien .
Men udvidelse med Burma kan i hvert fald ikke komme p tale .
Behandlingen af Aung San Suu Kyi , nu hvor vi lige har drftet den britiske menneskerettighedsaktivist James Mawdsley , angiver klart , at vi ikke nu skal begynde en dialog med dette styre .
S hellere Taiwan . Det ville vre godt , hvis Folkerepublikken Kina og Republikken Kina fulgte eksemplet p tilnrmelse mellem Nord- og Sydkorea .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , det kommende Asien-Europa-mde i Seoul skaber vrdifulde rammer for dialog og styrkelse af det politiske , konomiske og kulturelle samarbejde mellem de to regioner .
Der er adskillige lande i stasien , som gerne ser , at Europa ger sin tilstedevrelse i regionen .
Det giver i sig selv et srdeles godt grundlag for den gradvise udvikling af samarbejdet mellem de to regioner .
<P>
Jeg vil dog gerne tilskynde alle deltagerne til at n til enighed i Seoul om at indarbejde klare forpligtelser i hoveddokumenterne til at respektere menneskerettighederne i regionen .
Brnearbejde skal ogs have strre opmrksomhed for at sikre , at denne praksis afskaffes s hurtigt som muligt bde i Asien og andre steder .
<P>
Europa og Asien skal samarbejde om at intensivere kampen mod narkotikahandel , hvidvaskning af penge , international kriminalitet , terrorisme og seksuel udnyttelse af mindrerige .
Det er meget vigtigt , at der indgs en aftale under den nste forhandlingsrunde i WTO-regi mellem de to regioner .
Med hensyn til det sidste punkt vil jeg gerne ppege , at Asiens skbelige konomiske opsving kompliceres af den sarte politiske situation i regionen .
Man glemmer undertiden , at den enestende periode med konomisk vkst i et kvart rhundrede i Asien var baseret p en vedvarende periode med politisk og strategisk stabilitet .
En stor del af denne stabilitet findes ikke i regionen p nuvrende tidspunkt .
<P>
Den koreanske halv er kilde til fortsat strategisk ustabilitet .
Genopbygningen af sttimor er stadig i gang .
Flere asiatiske lande kunne spille en rolle i forbindelse med yderligere sttte til snarlig rehabilitering og genopbygning af sttimor .
Der er absolut brug for mange drftelser for at stabilisere forholdet mellem den nye taiwanesiske regering og Folkerepublikken Kina .
<P>
Alle interesserede parter br bemrke , at der skal vre politisk stabilitet , fr der kan ske en central konomisk udvikling , og jeg nsker alle deltagerne i konferencen i Seoul i denne mned held og lykke .
<P>
Fru Randzio-Plath foreslog , at der skulle strre fokus og vgt p den parlamentariske dialog mellem Europa og Asien .
Som formand for Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien bifalder jeg i hj grad dette .
Det er ikke nok , at vi kun mdes en gang hvert femte eller sjette r til en parlamentarisk dialog mellem reprsentanter for Parlamentet og reprsentanter for Indien , Nepal , Pakistan , Sri Lanka , Bangladesh og Bhutan - disse er blot de lande , der er omfattet af den delegation , jeg er formand for .
Jeg henstiller til fru Randzio-Plath , som har stor indflydelse i Budgetudvalget , om at hjlpe med til at skaffe midlerne til gre det muligt for denne delegation - og andre , hvor et sdant skridt ville vre relevant - at ge hyppigheden af disse mder .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne sige til hr . Nassauer , at hvis vi skal beklage , at EU ikke er forbillede i de asiatiske lande , br vi ogs tilst vores fejl og indrmme , at vi forspilder chancer .
Sledes vedtog vi for en mned siden hr . Galeotes betnkning , en betnkning om diplomati og udenrigspolitik .
Men denne betnkning handler ikke om diplomati og udenrigspolitik . Den begrnser sig til at rejse sprgsmlet om uddannelse efter universitetet , hvis man kan sige det sdan , af diplomater og kommende europiske diplomater .
Det er endnu en forspildt chance .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om Sammenslutningen af Stater i Sydstasien br vi udsprge os selv om arten af det forhold , der forbinder eller burde forbinde EU med Sammenslutningen af Stater i Sydstasien .
For det frste kan man ikke se bort fra den meget anderledes id om integration i henholdsvis EU og i Sammenslutningen af Stater i Sydstasien .
Der er ingen politisk integration , ikke engang et perspektiv til politisk integration mellem landene i Sammenslutningen af Stater i Sydstasien , og man skal heller ikke glemme , som det forekommer mig , at talere fr mig har gjort , at de styrer , der findes i Sammenslutningen af Stater i Sydstasien , er meget forskellige fra hinanden : Der er totalitre og diktatoriske styrer , endog hrde diktatoriske styrer som i Kina , og demokratiske lande .
Det er derfor ikke underligt , at der i denne sammenslutning hverken er rigtig integration eller reel politisk dialog .
EU burde mske tage sig af det problem og vende tilbage til gode og sunde bilaterale forbindelser , der kunne vre ganske forskellige alt efter , om det drejede sig om et demokrati , en totalitr eller diktatorisk stat .
<P>
Jeg tror ogs , at den optimisme , der blev lagt for dagen i forbindelse med genforeningsprocessen i Korea , er en smule overdrevet .
Mske brydes isen p topmdet mellem den sydkoreanske prsident og lederen af det nordkoreanske diktatoriske styre , men forret er bestemt ikke kommet for nordkoreanerne .
Jeg minder Dem om , kre kolleger , at i lbet af de sidste fem r er mellem to og fire millioner mennesker dde af sult i dette paradisstyre .
<P>
P samme mde finder jeg det uantageligt , at EU i sin dialog med Asien ser bort fra sprgsmlet om Indien , der er et demokrati , og som har samme befolkningstal som sin nabo p den anden side , Kina , men ikke det samme styre og ikke det samme privilegerede forhold til EU . Jeg mener som hr .
Matten , at sprgsmlet om Taiwan ikke lngere kan blive ved med at blive glemt , ikke kun i forbindelse med genforeningsprocessen mellem Taiwan og Folkerepublikken Kina , men ogs inden for mekanismerne for internationalt samarbejde , selv om jeg ikke hrer til blandt dem , der synes , at de er srligt effektive .
<P>
Jeg mener derfor , at vi ikke kan fortstte med at se bort fra dette monster til Kina , der langsomt forvandler sig til et kommunistisk diktatur , til et nyt nationalt kommunistisk diktatur .
Vi har haft en kold krig mellem Sovjetunionen og den demokratiske verden , der varede 40 r , og jeg tror , at det haster med ikke at bruge lejligheder som disse topmder til at skjule dette store problem .
<P>
Til slut , fru Randzio-Plath , vil jeg sige , at hvis vi vil forstrke det parlamentariske samarbejde , kan vi kun gre det med demokratiske lande i dette omrde , det vil sige med lande , der har parlamenter .
Hvis der skal vre parlamentarisk samarbejde , skal det vre med disse lande og bestemt ikke med embedsmndene i Kinas Kommunistiske Parti eller andre lande i det omrde .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for hans bidrag til debatten og for hans gode planer .
Jeg mener , at det er meget godt , at de konomiske , kulturelle og politiske bnd med ASEAN og ASEM knyttes tttere .
Det er endvidere godt at involvere ngo ' erne , det samfundsmssige midterfelt og borgerne i disse lande .
Jeg vil imidlertid koncentrere mig om de politiske kontakter og kommentere situationen i to lande i omrdet , nemlig Burma og Indonesien .
<P>
Burma er uden tvivl et af de vrste diktaturer i verden .
En militrregering styrtede for 10 r siden den valgte prsident , fru Aung San Suu Kyi , oplste parlamentet , sendte mange parlamentsmedlemmer ud af landet , fngslede eller myrdede dem , og derefter ivrksatte den en enorm terror imod befolkningen og mindretallene .
EU har truffet en rkke foranstaltninger med hensyn til Burma , men det har ikke hjulpet .
For nylig blev fru Aung San Suu Kyi igen begrnset i sin frihed , enkelte betydningsfulde partifller blev arresteret , og vestlige menneskerettighedsreprsentanter fik store problemer i Burma .
Intet ser ud til at hjlpe .
Derfor slr jeg p linje med tidligere beslutningsforslag fra Parlamentet endnu en gang til lyd for en hrdere metode , og det sammen med ASEAN- og ASEM-landene .
<P>
Med hensyn til Indonesien vender det langsomt tilbage til en demokratisk retsstat . Wahid-regeringen viser god vilje og har bestemt til hensigt hurtigt at ndre det gamle styres praksis .
Men der er hrde modstandere . Det drejer sig om korrupte medlemmer af den gamle Suharto-klike .
Det vedrrer illoyale dele af hren .
Det drejer sig om paramilitre militser . Det er aggressive muslimer .
Indonesien har i mellemtiden 1 million flygtninge , hvoraf 130.000 er i Timor , og 300.000 er p Molukkerne .
Isr p Molukkerne , hvor aggressive muslimske grupper spreder dd og fordrv , er situation rent ud sagt katastrofal .
Den store befolkningsgruppe af molukker i Nederlandene - det drejer sig om 50.000 EU-borgere - er meget bekymrede for de mere end 5.000 dde , de titusinde srede og mere end 300.000 flygtninge .
<P>
EU skal sttte de demokratiske krfter i Indonesien . Samtidig skal EU undersge , hvordan den kan hjlpe Indonesien med at bekmpe de negative krfter i landet - isr i forbindelse med Molukkerne , fordi s mange europiske borgere fra Molukkerne er meget bekymrede .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg takker kommissr Solbes for hans udtalelse .
Jeg fler til tider , at Asien , ASEAN og ASEM er Askepot i Europas udenrigsforbindelser og fr langt mindre opmrksomhed , end de fortjener i forbindelse med industrielle , konomiske , finansielle , politiske og sikkerhedsmssige sprgsml .
Jeg bifalder det lfte , vi her har fet om at ndre den situation .
<P>
Jeg er ikke sikker p forslaget om at udveksle politikere - hvem fr vi i stedet for hr . Haider og hr .
Le Pen ?
<P>
Jeg vil gerne ppege tre ting .
<P>
For det frste viser begivenhederne i Seattle og Prag , at det ikke lngere er muligt for sm grupper , isoleret fra hverdagslivet , at forhandle om mange af de centrale globale sprgsml bag lukkede dre .
Jeg bifalder det sidelbende ASEM-folketopmde 2000 og forslaget i kompromisteksten om , at dette institutionaliseres med henblik p fremtidige ASEM-mder .
<P>
Jeg bifalder ogs forslaget om genetableringen af de blandede parlamentariske mder mellem parlamentsmedlemmerne i ASEM-medlemslandene .
<P>
For det andet nsker jeg , som fru Maij-Weggen , at tale om Burma .
Det glder mig meget , at hvorimod Burma er medlem af ASEAN , er landet ikke medlem af ASEM . ASEM har tidligere opfordret til gendannelsen af demokrati i det stakkels land .
<P>
Vi hber fortsat , at militrregimet i Burma med tiden indser , at den eneste vej frem er dialog med Aung San Suu Kyi snarere end konfrontation .
Vi hber , at medlemsstaterne fortsat overvger dette .
<P>
For det tredje holdes topmdet i Seoul p den koreanske halv .
Vi har vret vidne til et historisk gennembrud , der er lige s vigtigt som de gennembrud , vi tidligere har set i Nordirland og Mellemsten , hvor Kim Dae-jung og Kim Jong-il har det politiske mod til at afholde det frste topmde p denne srgeligt delte halv .
Og dog har vi for nylig set i bde Nordirland og Mellemsten , hvor skrbelige disse fredsinitiativer kan vre .
Vi opfordrer Kommissionen , Rdet og ASEM-medlemsstaterne , bde i Asien og Europa , til at gre , hvad de kan konomisk og politisk for at hjlpe og bist denne proces yderligere .
Europa kan spille en vigtig rolle som en rlig mgler .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kommer blot med et par ord for at understrege , at vi er meget bekymrede for Timor . Og for at opfordre til , at sprgsmlet om Timor fr en ganske srlig plads p dagsordenen for nste mde .
Vi husker sikkert alle den hyldest , som vi for et r siden viste Xanana Gusmo , da han her i Parlamentet modtog Sakharovprisen .
Vi har et permanent ansvar over for Xanana Gusmo , over for det , han reprsenterer , og over for Timors befolkning .
P det sidste er situationen blevet forvrret . Og derfor er det meget strke budskab , som jeg gerne vil overbringe til Kommissionen , og som jeg beder om bliver videregivet eftertrykkeligt til de indonesiske myndigheder , er , at enhver positiv udvikling i forholdet til Indonesien afhnger af de garantier , som dette land rent faktisk kan give os for fred og frihed i Timor .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har tre korte bemrkninger til den bne dialog .
En bemrkning til den politiske dialog .
Vi har allerede talt om Indonesien , sttimor og Burma .
Jeg vil gerne komme ind p situationen mellem Folkerepublikken Kina og Taiwan .
Jeg tror , at vi br gre det klart , at valget af den nye taiwanske prsident er en historisk chance for at overvinde modstningerne p begge sider af Taiwanstrdet , og det br vi gre .
Vi br som europere ogs endelig have modet til at bne Den Europiske Unions forbindelseskontor i Taipei , for Taiwan er et land med et stort konomisk potentiale , som vi har meget ttte forbindelser til .
Men det drejer sig om den politiske dialog .
<P>
Det andet punkt gr p , at vi br vre bne p det konomiske omrde og ogs tage prekre emner op .
Srligt nr vi er i Seoul , m vi endnu en gang gre opmrksom p , at de subsidier , som Korea sttter sine skibsvrfter med , er uholdbare .
De truer arbejdspladserne i hele Den Europiske Union .
Det kan ikke vre rigtigt , at vi hjalp Korea under ASEAN-krisen med IMF-ln osv . , og at Korea nu stadigvk sttter sine skibsvrfter , hvilket bringer vores skibsvrfter i vanskeligheder p helt uberettiget vis .
<P>
Det tredje punkt vedrrer os , men ogs de asiatiske lande .
Som det allerede er blevet bragt p tale , er der brug for en dialog parlamenterne imellem , mellem Europa-Parlamentet og parlamenterne i de 10 asiatiske lande .
De har med rette bragt den omfattende dialog p bane som et af de store punkter p Asien-mdet , alts formuleringen af forskellige interesser .
Det kan ikke vre rigtigt , at interesserne mellem Asien og Europa altid kun bliver udvekslet mellem regering og embedsmnd , idet videnskabsmnd og journalister dog ogs inddrages i stor udstrkning .
Parlamentarikerne m ligeledes tage del i processen , for der er ikke lngere tale om ren udenrigspolitik .
Det er alt sammen politiske sprgsml , som griber meget strkt ind i situationen i de enkelte lande : Derfor skal medlemmerne af Parlamentet ogs inddrages .
Nr de japanske delegerede besger os i Strasbourg i november , hr. formand , vil vi anmode dem om , at det nste mde mellem medlemmer af Europa-Parlamentet og de asiatiske lande s vidt muligt finder sted i Japan .
<SPEAKER ID=87 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke alle talerne for deres bidrag til forhandlingen og komme med nogle hurtige kommentarer .
<P>
P det konomiske omrde skal jeg minde om , at vi har ivrksat to handlingsplaner , en for lettelse af samhandlen og en for investeringsfremme , og de er begge to meget aktive .
<P>
Hvad angr de sociale aspekter , foreslog vi i sin tid et nyt organ - det sociale forum - som skulle reprsentere det civile samfund .
Som jeg sagde i mit indlg fr , har de asiatiske lande desvrre afvist det forslag , og det beklager vi .
<P>
Hvad angr det parlamentariske samarbejde , vil jeg minde Dem om , at der allerede har vret to mder : et i Filippinerne og et i Portugal om samarbejdet mellem unge parlamentarikere , hvor europiske parlamentarikere endog har deltaget .
Enhver anden aktion vedrrende interparlamentariske forbindelser vil vi betragte som meget positiv .
<P>
Med hensyn til kommentarerne om nogle konkrete lande vil jeg sige flgende : Hvad angr Burma , er det klart , at det ikke er en nation , som deltager i ASEM-processen , og der gres heller ikke noget forsg p at inddrage den i den .
Det er en situation , som diskuteres , hver gang der er en politisk dialog , og det er klart , at omstndighederne objektivt set ikke gr det muligt at gre fremskridt p det omrde .
<P>
Hvad angr Indien , vil jeg minde om , at der uden for rammerne af ASEM har vret et frste topmde mellem Indien og Den Europiske Union i juli i r .
<P>
Med hensyn til Indonesien , som ogs har vret et emne af srlig interesse , er der en regulr dialog inden for ASEM , hvor vi altid lgger vgt p behovet for at fremme den demokratiske proces , og i den forbindelse har formand Prodi allerede sendt en besked til den indonesiske prsident , for at der kan ske fremskridt p dette punkt .
<P>
Hvad angr Timor , er der naturligvis en klar politisk sttte fra vores side og en humanitr bistand , som vi mener er relevant .
<P>
Og endelig med hensyn til det meget punktlige problem , der er opstet p grund af forbindelserne med Korea , og srligt hvad angr skibsvrfterne og sttten til skibsvrftsindustrien , vil jeg minde om , at dette emne ligger uden for ASEM ' s virkefelt , men at det alligevel ikke er et emne , der er glemt i vores forbindelser med Korea .
Det er genstand for en vedvarende og hrd diskussion .
I sidste uge fortsatte diskussionerne , og jeg er enig i , at den sttte , der i jeblikket ydes , er helt uacceptabel .
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , jeg har slet ikke fet svar p mine bemrkninger om Molukkerne i Indonesien . Problemerne er i jeblikket meget alvorligere der end i Timor .
Der er 300.000 flygtninge . Der er sandsynligvis 10.000 dde , og titusinde srede .
Det kan da ikke vre rigtigt , at Molukkerne ikke behandles under ASEM-forhandlingerne .
Jeg sprger derfor endnu en gang kommissren , hvad man vil gre ved dette problem ?
<SPEAKER ID=89 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at nr jeg har nvnt fremme af den demokratiske proces i Indonesien , har jeg naturligvis inddraget alle problemerne i forbindelse med menneskerettigheder og i srdeleshed sprgsmlet om Molukkerne , som selvflgelig er genstand for srlig og vedvarende bekymring .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Tak for afklaringen af dette sprgsml .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget seks beslutningsforslag .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag .
<CHAPTER ID=8>
Shavne og flod- og kanalhavne
<SPEAKER ID=91 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0232 / 2000 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 6658 / 1 / 2000 - C5-0271 / 2000 - 1997 / 0358 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om ndring af beslutning nr . 1692 / 96 / EF for s vidt angr shavne , flod- og kanalhavne samt projekt nr .
8 i bilag III ( Ordfrer : Piecyk ) .
<SPEAKER ID=92 NAME="Piecyk">
Hr. formand , vi har her en fremgangsmde , som jeg gerne vil komme med en generel bemrkning til , for den er efter min mening et klassisk eksempel p , hvordan en procedure med flles beslutningstagning netop ikke br forlbe .
Parlamentet gennemfrer sin frstebehandling , et r senere modtager vi Rdets flles holdning , hvori s godt som ingen af Parlamentets holdninger er medtaget , og p grund af fristerne - f.eks. sommerpausen - forholder det sig sledes , at Parlamentet ikke har noget andet valg end at stte frstebehandlingen og dets holdning fra frstebehandlingen i kraft igen med det resultat , at vi alle mdes igen i forligsproceduren .
<P>
Det er egentlig ikke p den mde , at procedurer med flles beslutningstagning br forlbe , i hvert fald ikke efter min opfattelse !
Flgende er mntet p Rdet : Siden Amsterdam er lovgivningsarbejdet srligt p trafikomrdet blevet mere og mere omfattende .
Vi ville spare tid , penge og energi i proceduren , hvis Rdet ville n frem til den overbevisning og tage til sig , at en flles holdning ikke er afslutningen p en procedure med flles beslutningstagning .
Den er et vigtigt skridt i proceduren med flles beslutningstagning , men derefter gr det videre , og Rdet og Parlamentet m finde sammen .
<P>
Og hvad drejer det sig om ?
I frste runde af TEN forblev sprgsmlet om havnene uafklaret .
Kommissionen lovede dengang at komme med et forslag vedrrende havnene .
Det har den ogs gjort , og den har udvidet forslaget til ikke kun at omfatte havne , men ogs flod- og kanalhavne og intermodale terminaler , herunder projekt 8 af de 14 store projekter fra Essen , som skal ndres .
Parlamentet har med tilfredshed hilst det forslag fra Kommissionen , som tager udgangspunkt i , at shavne , flod- og kanalhavne og terminaler sls sammen , fordi det er sammenkoblingspunkter i nettet , som str i relation til hinanden , velkommen .
Rdet har kun til en vis grad overtaget Parlamentets holdning , og angende kriterierne for sammenkoblingspunkter har Rdet slet ikke tilsluttet sig Parlamentet .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om de vigtigste ting , nemlig shavne .
Parlamentet nsker et omladningsvolumen p 1,5 millioner ton og 200.000 passagerer som kriterier , men som et meget vigtigt kriterium frst og fremmest en forbindelse med et andet transeuropisk transportnet .
Rdet vil maksimalt have 1 million ton , ingen forbindelse med en anden europisk transportform .
Men det medfrer s , at f.eks. en by som Langballigau i mit elskede Slesvig-Holsten - det er den region , hvor jeg kommer fra - der maksimalt har en bro og to pullerter , hvor et skib kan fortje , pludselig klassificeres som europisk shavn - det er ganske enkelt meningslst !
Den slags m man som Parlament heller ikke lade g igennem !
<P>
Angende flod- og kanalhavnene nsker Parlamentet et rligt omladningsvolumen p 500.000 ton som kriterium , Rdet kun 300.000. Resultatet bliver , at yderligere 200 mindre havne bliver registreret p kortene , hvilket i praksis bliver et fuldstndigt uoverskueligt billede , hvor man har brug for en lup !
Den gr ikke !
Jeg mener , at nr vi taler om et transeuropisk net , s m havne og flod- og kanalhavne ogs opfylde minimumskravene vedrrende europisk transportfunktion .
<P>
Intermodale terminaler - det fandt vi i orden , fordi de hrer med , det syntes Rdet slet ikke , selv om terminaler naturligvis vil spille en vsentligt vigtigere rolle i en fremtidig europisk transportpolitik , end det mske er tilfldet i dag .
Havnene konkurrerer med hinanden . Det er positivt .
Men for at skabe konkurrencelighed har Parlamentet krvet , at vi netop ikke sttter suprastrukturomrdet , men at hjest infrastruktur bliver stttet .
Rdet har hidtil slet ikke kunnet tilslutte sig denne principielle tanke , Kommissionen for vrigt heller ikke .
Derfor m vi i fllesskab finde frem til lsninger , s der skabes konkurrencelighed i forbindelse med infrastruktur .
<P>
Et gldeligt punkt i denne sag er , at ndringen af projekt 8 benbart er blevet godkendt af Rdet .
Det bifalder Parlamentet .
Men dermed har Rdet definitivt accepteret , at der ogs med hensyn til de 14 vigtige projekter fra Essen krves procedurer med flles beslutningstagning .
<P>
Det , vi skal vedtage i morgen , er i grunden materiale til forligsproceduren .
Jeg vil gerne udtrykkeligt anerkende det franske formandskabs bestrbelser p ogs nu p dette tidspunkt at arbejde med fllesprocedurer .
P det punkt stritter Rdet en anelse imod .
Jeg retter en tak til Kommissionens tjenester , som jo har vret ganske behjlpelige i dette tilflde .
Alligevel kunne vi alle have nsket os , at det var get lidt hurtigere , end det rent faktisk har vret tilfldet .
Jeg vil ikke mindst rette en tak til kollegerne i udvalget , som her i fllesskab har trukket p samme hammel .
Jeg vil gerne knytte en bemrkning til ndringsforslag 15 .
I den engelske oversttelse er de perifert beliggende regioner p ny ikke medtaget , den tyske originalversion er gldende .
Derfor hber jeg , at tjenesterne ogs udbedrer det , s vi fr de perifert beliggende regioner med igen overalt .
Endnu en gang en stor tak til alle medarbejdere i udvalget !
Jeg tror , at vi efter afstemningen i morgen ogs hurtigt kan g over til en forligsprocedure og ikke bliver ndt til at trkke det ud indtil de sidste seks uger .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Hr . Piecyk , jeg har taget Deres indledende bemrkninger om forsoning til efterretning .
Jeg hber , De kan komme til seminaret den 6.-7. november , nr De mske nsker at fremstte de punkter .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , min gruppe nsker indledningsvist at lyknske ordfreren , Piecyk .
Han har p konsekvent vis p ny formuleret det , som vi i fllesskab havde vedtaget ved frstebehandlingen .
Han har p ny omsat det til en klar , forstelig betnkning .
Den store linje i denne betnkning er netop , at det , nr vi taler om europiske havne i det transeuropiske net , kommer an p at fre en politik , som fr europiske relevante havne integreret i nettet .
De kan kun vre europisk relevante , hvis de har en forbindelse til en anden transportform i det transeuropiske net .
<P>
For det andet m den beskedne sttte , som vi i det helt taget kun giver til transeuropiske net , naturligvis koncentreres p havneinfrastruktur og ikke p havnesuprastruktur .
Hvad det angr , er denne betnkning helt klar .
ndringsforslagene blev jo ogs enstemmigt vedtaget i udvalget .
<P>
Jeg vil gerne kommentere to ting .
Hvis vi ikke koncentrerer os om de virkeligt relevante havne for eksport og handel inden for Fllesskabet , s har vi igen en situation , hvor alle havne , ogs enhver lystbdehavn , er europiske , og s er konomisk sttte i smportioner og ikke koncentrationen af midlerne den strste fare .
Det er jo ogs anerkendt i regionalpolitikken - kommissr Barnier har gjort opmrksom herp .
Vi m angive retningen , men det kan man kun , hvis man virkelig konsekvent sttter vigtige projekter og ikke alle mulige i form af sttte i smportioner .
<P>
For det andet drejer det sig om en konkurrencesituation havnene imellem , men ogs inden for en havn .
Hvis man nemlig kunne f statssttte til alle bygninger , van carrier , s har man en ulovlig konkurrence mellem private virksomheder og statsvirksomheder i en havn , men ogs mellem forskellige havne .
<P>
Derfor har vi brug for en klar transeuropisk havnepolitik , som ogs virkelig tager hensyn til konkurrencen !
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre medlemmer , Piecyks betnkning om Rdets flles indstilling , som vi forhandler , er et virkeligt meget serist stykke arbejde , sdan som den til sidst er blevet udformet og anerkendt af vores parlamentariske udvalg , og den fremkommer med vsentlige forslag i retning af en inkludering af endestationerne for kombinerede transporter til nettet , i retning af dannelsen af lige betingelser for alle havne med hensyn til investeringernes valgbarhed og anvendelsen af strengere kriterier og forudstninger for , at shavnene kan blive optaget i det transeuropiske net , samt at flod- og kanalhavnene kan blive stttet .
<P>
Der bliver sledes foreslet stigninger , som virker logiske med hensyn til grnserne for mngden af lasttransport samt passagerantallet .
En fuldstndig ligestilling med hensyn til enhver slags af de foreslede foranstaltninger vil naturligvis altid skabe problemer , nr der ikke eksisterer en tilsvarende ligestilling i de objektive forudstninger .
I det aktuelle tilflde kan f.eks. et stort indland , som i dag betjenes af mange havne , vende sig mod valget af kun nogle f af disse , s det giver dem den trafik , som er pkrvet , s de dkker de mest serise ting og bliver valgbare .
Hvis der f.eks. er to havne , kan brugen af den ene blive fremmet mest .
Men hvorledes kan en relativt lille eller mellemstor  , som i dag betjenes af en eneste havn , tilsvarende forge sin trafik ?
Og eftersom den objektivt set ikke kan det , er det s retfrdigt , at et land med mange er , som ndvendigvis m have mange sdanne havne , ikke kan f det tilsvarende udbytte med hensyn til dets havneinfrastruktur ?
Og det sammenhold , som vi alle kmper for ?
Og Amsterdam-traktatens faststtelse af en srbehandling , som regionerne tydeligvis har brug for ?
<P>
Hr. formand , tiden tvinger mig til at slutte mit indlg , uden at jeg naturligvis , nu hvor vi taler om skibsfart , vil undlade at udtrykke min store sorg over de mennesker , som for nylig omkom , mens de rejste med et af de mange skibe , som er pkrvet for at betjene de mange , grske er , som alts har stor brug for vores interesse i praksis .
Denne interesse skal komme til udtryk til stadighed , eftersom der til stadighed findes mange er med fysiske sregenskaber , som ikke kan afskaffes .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , hr. kommissr og kre kolleger , jeg takker p min gruppes vegne ordfreren for et grundigt arbejde for denne vigtige sag .
Hensigten med de transeuropiske net er netop at binde forskellige regioner i EU sammen , s det indre marked kan fungere effektivt .
Dog har ordfreren mest kigget p sagen ud fra de store havnes synsvinkel .
<P>
Fragttonnager er vigtige indikatorer , men de fortller ikke altid hele sandheden .
Tonnagerne pvirkes ogs afgrende af fragtens kvalitet .
Havne er srdeles vigtige i afsides omrder , selv om fragt og passagerantal er mindre end i kerneomrderne .
Vores gruppe mener ikke , at forslaget om en forhjelse af fragttonnagen til 1,5 millioner for shavne og en ndring af havneklassificeringen fremmer udviklingen af de transeuropiske net .
Dette kan betyde , at havne , der hrer til TEN-nettet koncentreres i ttbefolkede kerneomrder , og mange tyndtbefolkede afsides omrder vil tilsvarende vre uden for TEN-nettet .
<P>
En anden ulempe er , at kun den internationale trafik regnes med til TEN-havnenes passagerantal .
F.eks. transporterer frgetrafikken mellem Skotland og Nordirland 1,8 millioner passagerer pr. r , men disse havne bliver uden for TEN-nettet , hvis udelukkende den internationale trafik medregnes .
Denne forbindelse er ikke kun vigtig mellem Skotland og Nordirland , men den er betydningsfuld ogs for den irske republik .
Der skal tages bedre hjde for mindre , vigtige havne og ogs for passagertrafik inden for Unionen , og det er derfor vores gruppe er imod bl.a. ndringsforslag 3 , 4 , 5 , 9 og 10 .
For disse aspekters vedkommende er Rdets holdning bedre egnet til at fremme udviklingen af de transeuropiske net .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne takke hr . Piecyk , der p meget kort tid har udarbejdet denne betnkning og i den forbindelse har arbejdet mange lange ntter .
<P>
De Grnne har et had- / krlighedsforhold til transport .
Transport er nu en gang forurenende og rummer visse aspekter , som er endnu mere forurenende .
Det vil sige , at vi ikke sttter alle elementer af det transeuropiske net , men det gr vi , nr det drejer sig om udvikling af de mindre forurenende elementer , og det er udvikling af havne , udvikling og fremme af indenrigsfarten og brugen af intermodale terminaler .
<P>
Med hensyn til havneelementet , nr man ser p Rdets holdning - og det er allerede sagt flere gange - i forbindelse med havne , mener jeg , at der anvendes et for groft og for nemt kvantitativt kriterium , hvilket medfrer , at et par havne i det tyske vadehav , nogle havne i Nederlandene , ssom havnen Scheveningen , som er en lille fiskerihavn , i mellemtiden tages med som havne , der skal spille en rolle i det transeuropiske net .
Det gr for vidt .
<P>
I den henseende sttter jeg i hj grad det , som ordfreren har bragt p bane , men i den forbindelse vil jeg dog sige , at betydningen - nr man ser p noget , som ogs mangler i Rdets holdning - af intermodale terminaler og isr multimodale terminaler , for det behandler vi meget tit , forsmmes af Rdet .
Det frer ogs til , at vi ikke har gode kvalitative argumenter for at optage havne , som ofte ligger i periferien - det blev sagt lige fr - i hele nettet .
Ved siden af kvantitative kriterier skal der endvidere udvikles kvalitative kriterier .
Om kort tid gr vi ind i forligsfasen , og s skal vi henlede opmrksomheden herp .
<P>
Jeg er meget glad for , at i hvert fald ordfreren - det har hr . Jarzembowski ogs sagt - stter intermodal transport p dagsordenen .
Jeg tror , at det er et af de problemer , som vi forhbentlig med eller uden forhandling kan finde en god lsning p .
<P>
Jeg er meget tilfreds med , at de strategiske effektberetninger ogs er medtaget i helheden .
Jeg hber ikke , at det bliver ofret under forligsproceduren .
<P>
Med hensyn til superstrukturen og finansieringen heraf kan jeg godt forestille mig , at vi ikke gr over til at medtage superstrukturen , hvoraf definitionen i vrigt langt fra er uomtvistelig , som en uklar mde at finansiere havnene p .
Havnestruktur og en god definition heraf er t skridt . En superstruktur er et andet .
Jeg mener , at vi skal undersge , om vi i den mellemliggende periode kan finde en endnu bedre lsning .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , inden for EU er der stor forskellighed , men der er alligevel tendens til at ensrette og centralisere alt .
Det fremgr p ny i betnkningen af hr . Piecyk om s- og indenrigshavne .
Faktisk drejer betnkningen og ndringsforslagene sig om meget forskellige situationer .
Lige som tidligere ved behandlingen af betnkningerne om affald i havet og om lufttrafik skal vi skelne imellem nord og syd , stor og lille og politik , som fokuserer p udbytte , og politik , som fokuserer p miljet .
Derfor er det ikke nemt at bedmme alle havne i EU efter samme mlestok .
Nogen ser i betnkningen og de tilhrende ndringsforslag mulighed for at styrke de sm havnes position , havne , som er uundvrlige for tilgngeligheden og overlevelsesmulighederne for er og afsides liggende kystomrder .
Iflge dette synspunkt skal alle sm havne og frgesteder med meget turisttrafik p den europiske liste .
Havnepolitik omhandler i det tilflde isr sttte til de perifere regioner .
<P>
I den tttest befolkede del af Europa omkring Nordsen og Den Engelske Kanal er der derimod meget store havne , herunder Rotterdam , hvor jeg bor .
Der finder hrd konkurrence sted bl.a. ved med s lave takster som muligt at tilbyde s mange faciliteter som muligt til transportfirmaerne .
Rotterdam nsker at fastholde sin stilling som den strste havn i verden og konkurrerer med Le Havre , Duinkerken , Zeebrugge , Antwerpen , Amsterdam , Bremen og Hamborg om de samme ladningsstrmme .
Der er ogs nogen , der mener , at Rotterdam skal vre en centralhavn , hvor alle varer , som ankommer fra andre kontinenter til den europiske vestkyst , skal omlagres p skibe , som distribuerer dem til de omkringliggende havne .
Andre store havne tilstrber ogs vkst og dominans .
<P>
Konkurrencen gr ud over miljet og de store byers konomi .
En europisk havnepolitik kan modvirke dette og muliggre en spredning af ladningsstrmmene over et strre omrde .
Det savner jeg desvrre indtil nu i forslagene .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , det transeuropiske net skal vre et led mellem de forskellige regioner i EU , ikke kun som transportforbindelse , men ogs som et middel til at ge kvaliteten af konkurrenceevnen og dermed beskftigelsen i bestemte regioner .
<P>
Det vigtigste er i den forbindelse ruterne mellem forskellige medlemsstater .
Det betyder naturligvis , at opmrksomheden henledes p projekter af grnseoverskridende betydning .
<P>
Transportsituationen i de forskellige medlemsstater er langt fra ens .
Hvor det i de sydlige medlemsstater isr er vej- og jernbanetransporten , som srger for den kontinentale transport , spiller transport ad sveje i de nordligere lande en vsentlig rolle .
Set p den baggrund er det klart , at disse transportmder og samspillet herimellem ogs forekommer i det transeuropiske net .
Endvidere skal de modaliteter , der fylder og belaster miljet mindst klart indg i de transeuropiske net .
<P>
Det er min referenceramme for Piecyk-betnkningen , som omhandler havnenes stilling i det transeuropiske net .
Shavnene er ofte start- og slutpunkter for ladningsstrmmene i Europa .
Forbindelsen til baglandet kan finde sted p forskellige mder .
<P>
Det medfrer , at nsten alle varer , som passerer shavnene , skal skifte transportform en eller flere gange .
Omladning og dermed omladningsterminaler er ndvendige .
Udelukkelse af disse terminaler i de transeuropiske net fremmer bestemt ikke nogen som helst transporttypes stilling .
Derfor sttter jeg ordfrerens bemrkninger i den forbindelse .
<P>
For at gre de transeuropiske net mlrettede og overskuelige er det umuligt at medtage alle havne i EU i nettet .
Et vist minimumsomfang er derfor uundgeligt .
De kriterier , som ordfreren har udarbejdet , passer efter min mening bedst i den af Parlamentet nskede ramme .
<P>
Kort sagt , ordfreren har indgivet forslag , som Rdet forhbentlig overtager .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske ordfreren med hans gennemarbejdede betnkning .
Jeg vil ikke her fremhve de dele af betnkningen , som vi er enige i , men jeg vil fremhve et par sprgsml , som bekymrer mig , og som bekymrer en rkke medlemmer .
<P>
For det frste vil jeg sige , at jeg - som ordfreren udmrket ved - er fra en gruppe i Middelhavet , og vi fr indtryk af , at det er de store havne , der bliver styrket , hovedsageligt havnene i nord frem for havnene i syd .
De sm havne , og det er isr havnene i randomrder og p er , holdes lidt uden for styrkelsen af stransporten .
<P>
Det , som jeg ville nske i dette tilflde , er , at det blev anerkendt , at det f.eks. ogs ville vre godt at anvende den opdeling i forskellige kategorier , der findes for lufthavne , p havne , sledes at vi ikke fstner os ved havnenes kategori . Vi skal se p det konkrete projekt .
Det projekt , der forelgges , og mlene med det , hensigterne med det og de aktioner , der ivrksttes inden for rammerne af projektet .
Det ville efter min mening vre en god mde .
<P>
I vores tilflde , p De Baleariske er - jeg er fra Palma de Mallorca - ville Palma havn vre omfattet af det , som hr . Piecyk foreslr i sin betnkning , men andre havne p de samme er ville vre uden for denne sammenhng , og det vil ende med at styrke lufttransporten .
Fordi for visse ers og randomrders vedkommende vil varer og passagerer ankomme med fly .
<P>
Vi forsger nu at styrke stransporten som et alternativ til lufttransporten , s det er noget , der br tages i betragtning .
Nr disse ting , som ikke er et udtryk for uenighed , men for en afvigende holdning , er sagt , vil jeg blot sige , at vi sttter betnkningen og lyknsker ordfreren .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , jeg vil ogs lyknske ordfreren , hr . Piecyk , med hans hurtige og fremragende arbejde , og jeg vil gerne fremhve her , at jeg netop har modtaget en rapport fra foreningen Amigos de la Tierra ( Jorden Venner ) , der indeholder en sammenlignende undersgelse , som jeg mener er interessant .
<P>
Fra Pasajes-havnen i Baskerlandet til Vlissingen i Holland er der nsten samme afstand over havet , ad vej eller ad jernbane .
Et vist antal biler og campingvogne kunne med held transporteres med et lille skib p 2.000 ton frem for 204 lastvogne med anhnger eller syv tog med 102 togvogne , som ville vre ndvendige til den samme transport .
<P>
Resultaterne af de tre systemer , hvad angr de samlede eksterne omkostninger med hensyn til frdselstthed , ulykker , stj , luftforurening og klimandringer , er meget forskellige : 74.000 euro for skibet , 130.000 for lastvognen og 99.000 for toget .
Den konklusion , som vi efter min mening br sttte , er , at stransport er den mest hensigtsmssige lsning , og at det er den , vi frst og fremmest br bruge vores offentlige midler p , og vi br vlge de havne , der er strst - sdan som hr .
Piecyk siger , det er jeg enig i - og de havne , som opfylder kravene om intermodal transport , og isr de havne , der giver os mulighed for at spare mest muligt i miljmssige omkostninger .
<P>
Hvad angr resten af konklusionerne i betnkningen , er jeg enig med hr . Piecyk i forhold til Rdets mere restriktive holdning .
Nogle vil anse den for at vre bredere , men jeg mener , at den er mere restriktiv , hvad angr effektiviteten af de europiske midler , som vi afstter til det forml .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren , som har udfrt et meget stort arbejde p den korte tid , han har haft til rdighed .
<P>
Nsten alle kollegerne har allerede sagt , at der i EU er meget forskellige situationer for transport , specielt for stransport og for shavne . Situationen i sydlige lande adskiller sig fra den i nordlige lande , strrelsesforholdene er forskellige , og det samme glder omstningen fra vare- og passagertransport .
<P>
Og alligevel , hvis vi nsker , at ogs s- og flodhavne skal med ind i systemet af transeuropiske transportnet , s de kan indg i et system - og det nsker vi , for vi finder det absolut ndvendigt - s er vi ndt til at prioritere .
<P>
Jeg kommer fra et land , der med sine 8.000 km kyststrkning ville have stor interesse i at f flest mulige havne kategoriseret som " europisk havn " .
Vi m imidlertid have mod til at skre igennem , selv om det er vanskeligt , for hvis der ikke trffes nogle strategiske beslutninger om , hvilke steder og hvilke havne der har disse karakteristika , s risikerer vi , bl.a. fordi bevillingerne er knappe - og det er et emne , vi virkelig br diskutere , for vi har kun 400 millioner euro til rdighed - at tiltagene ikke giver noget resultat , vi risikerer med andre ord at vre ineffektive . Endvidere er jeg helt enig med de kolleger , der har ppeget et ulst problem , som br placeres centralt i forligsproceduren .
Det drejer sig om erne , om regionerne i den yderste periferi , med andre ord steder , hvor strrelsesforholdene ikke er de samme som dem , vi her taler om . Men det m ikke g ud over havneforholdene i disse lande og omrder .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , lige siden de transeuropiske net blev en realitet , har jeg lagt mig i selen for vandveje og skibsfartsforbindelser , og det vil derfor ikke undre Dem , at jeg nu giver udtryk for et lidt andet syn p sagen .
Hvad konkurrencen angr , s er markedet afgrende for shavnenes udvikling .
Det er vi alle enige om . Dette grundlag br vi ikke antaste .
Jeg anmoder derfor indtrngende om , ogs selv om Georg sidder ved siden af mig , at Parlamentet overvejer sin afgrelse fra marts sidste r .
Parlamentet nsker et rligt omladningsvolumen p 1,5 millioner ton , men det er meningslst ikke at udnytte havnenes potentiale p mindst 1 million ton , srligt nr de strategiske forudstninger inden for rammerne af de transeuropiske net findes .
Lad os stole p markedskrfterne , og lad os ogs give de mindre havne en chance !
<P>
Vi nsker at fremme stransport over korte afstande .
I den forbindelse har vi ogs brug for de mindre havne . De kan vre til stor gavn p dette punkt .
De udgr sammenkoblingspunkter , mske sm , men vigtige sammenkoblingspunkter , og s skndes man om en halv million og stter de mindre havne ud af spillet ?
Hvad ville en minimumsomladning p 1,5 millioner ton medfre ?
Den ville - i henhold til mit materiale - medfre , at mske 30 havne i Europa bliver udelukket , og srligt berre perifert beliggende regioner eller strukturelt tilbagestende kystregioner .
Det kan ikke vre i vores interesse .
Investeringerne i det transeuropiske net giver kun mening , hvis vi skaber gte net med bred dkning , som er forbundet med fordele for alle borgere i Unionen .
En fremtidsorienteret maritim strategi br ikke udelukke , men derimod inkludere .
Jeg anmoder ordfreren og talsmndene om deres vise sttte .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="ES" NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil takke hr . Piecyk for det arbejde , som han har udfrt .
Sprgsmlet om flod- og kanalhavne og om intermodale terminaler er meget vanskeligt , og jeg vil gerne understrege , at der er opnet en bred enighed .
Vi er alle enige om , at det transeuropiske transportnet skal vre et multimodalt net .
Vi er ogs alle sammen enige om , at det br omfatte de vigtigste forbindelsespunkter , og jeg tror ogs , at vi mener , at de eksisterende bestemmelser om transeuropiske havnenet er utilfredsstillende , og at en styrkelse af havnenes rolle i nettet ogs vil tjene til at konsolidere de transeuropiske net .
<P>
Parlamentet og Kommissionen er flles om - tror jeg - en bred enighed p strstedelen af de omrder , der diskuteres .
Vi er enige om , at inddragelse af for mange havne i nettet kan f indflydelse p begrebet transeuropisk , og at det derfor br vre de flod- og kanalhavne , der har strst strategisk betydning , som inddrages .
Jeg tror ogs , at Parlamentet og Kommissionen er enige om , at flod- og kanalterminaler er en vigtig del af nettet og spiller en afgrende rolle i hele denne proces .
<P>
I dag taler vi ikke om konomisk sttte , men jeg vil gerne p dette punkt nvne , at vi mener , at denne konomiske sttte burde anvendes korrekt og ikke p suprastrukturprojekter , som kan ende med at f en negativ indvirkning p konkurrenceevnen .
Der er imidlertid nogle punkter , hvor det vil vre vanskeligt at gre fremskridt , for selv om Parlamentet og Kommissionen kan gre fremskridt sammen , m vi ikke glemme Rdets afgrende rolle i denne beslutningsproces .
<P>
Jeg har nogle kommentarer til de vigtigste ndringsforslag .
ndringsforslag 4 om at ndre trsklen for flod- og kanalhavne fra 300.000 til 500.000 ton .
Det er et forslag , der er helt acceptabelt for Kommissionen .
I betnkningen af hr . Piecyk begrundes denne id netop med , at det ikke skal vre et for stort antal installationer , der ender med at blive behandlet som transeuropiske net .
<P>
For Kommissionen ville det ideelle vre kun at inddrage havne , som ud over at have disse begrnsninger har kapacitet til omladningsanlg .
Det synspunkt tror vi ikke , at Rdet deler , men vi mener , at mngden i sig selv ikke er nok .
Vi mener , at der skal indfres et kvantitativt element og et kvalitativt element .
<P>
Om shavne er der ndringsforslag 5 , 9 og 10 .
Vi kunne ogs godt acceptere iden om at forge trsklen til 1,5 millioner ton eller 200.000 passagerer , og vi kunne ogs godt vre enige i ophvelsen af de klassifikationer i kategorier , som Rdet har indfrt .
Dette er et punkt , som utvivlsomt vil blive diskuteret i Rdet p et senere tidspunkt .
<P>
I ndringsforslag 6 og 7 genindfres kortet over flod- og kanalterminaler , og dem kan Kommissionen godt acceptere .
Men vi mener , at det vigtigste problem er at understrege , at flod- og kanalterminaler er en integreret del af nettet , og vi mener ikke , at sprgsmlet om , hvorvidt de fremgr af et kort , er relevant .
Det er - efter vores mening - et sprgsml af mindre betydning .
Det vigtige er , at de helt sikkert er en del af nettet .
Vi mener , at en lsning mske kunne vre at g bort fra kortet over intermodale terminaler og udforme retningslinjerne mere prcist , mere overbevisende , om De vil , og understrege , at de intermodale terminaler er en del af nettet , og ikke starte en diskussion om kortet , for det ville vanskeliggre tingene .
<P>
Problemet med suprastrukturerne , som udelukkes fra fllesskabsfinansiering i ndringsforslag 8 og 10 .
Kommissionen kan ogs sttte disse ndringsforslag , og alligevel er det rigtigt , at vi mener , at det er en diskussion , som skaber visse problemer .
Vi sttter hensigten med ndringsforslagene , men vi kan alligevel ikke sttte formuleringen .
P den ene side fordi vi mener , at det er uhensigtsmssigt at tale om finansiering i disse retningslinjer , og p den anden side fordi vi mener , at det ikke er ndvendigt med den henvisning .
Det er helt sikkert , at de typer projekter , som Parlamentet tnker p , nr det taler om suprastrukturer , ikke er inddraget i projekter af flles interesse , og derfor finansieres de ikke .
Derfor er den diskussion p sin vis undvendig .
<P>
En kommentar til ndringsforslag 15 . ndringsforslag 15 som ml er acceptabelt for Kommissionen .
Vi mener , at iden er korrekt , men vi mener ogs , at vi med hensyn til udformningen burde analysere den med noget strre omhu for at undg problemer .
<P>
Og endelig hvad angr Fllesskabets udgifter og den offentlige sttte og sprgsmlet om befjelser , mener vi , at det ogs er vigtigt , at det ville vre hensigtsmssigt at diskutere det i fremtiden , og i den forstand mener vi , at det ville vre ndvendigt at arbejde for at finde frem til en lsning p dette og p de vrige problemer under hensyntagen til de forskellige parters interesser , og vi mener , at det er muligt at n til enighed p grundlag af det fremragende arbejde , som Parlamentet har udfrt .
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=9>
Dimensioner og vgt for visse vejkretjer
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0231 / 2000 ) af Hatzidakis for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 96 / 53 / EF om faststtelse af de strste tilladte dimensioner i national og international trafik og den strste tilladte vgt i international trafik for visse vejkretjer i brug i Fllesskabet ( KOM ( 2000 ) 137 - C5-0164 / 2000 - 2000 / 0060 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=107 NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , hr. kommissr , der er tale om et srdeles teknisk sprgsml med facetter , som vedrrer dagligdagen for den europiske borger og selve det indre marked .
<P>
Som situationen er i dag , er de i loven fastsatte grnser for passagerkretjers hjeste , tilladte lngde meget forskellig i EU-medlemsstaterne .
I syv lande er grnsen 12 meter , i et land er den 13,7 meter , i to andre er grnsen 14,5 meter , og i fem andre er den 15 meter .
Den i loven fastsatte grnse er ikke udtrykkeligt harmoniseret p europisk niveau , ligesom den heller ikke er indeholdt i direktiv 96 / 53 .
Indtil i dag kan kun busser p 12 meter kre frit inden for hele EU .
Efter begring fra Ministerrdet har Kommissionen udarbejdet et forslag om , at passagerkretjer kan blive indeholdt i direktiv 96 / 53 , ikke kun for at harmonisere lngden p ikke-leddelte busser , men ogs for at specificere den situation , som glder for anhngerindretninger til busser og phngsvogne .
Dette arbejde har frt til det forslag , vi str over for .
Vi m vide , at selv i lande , hvor busser af en lngde p 15 meter officielt er tilladt , fr de i praksis ikke lov til at komme ind , og de sendes tilbage ved grnserne .
P den mde kan vi hvde , at forslaget forsger at lse problemet ved at indfre det indre markeds regler i hele EU .
<P>
Der er tydeligvis handelsmssige grunde til at diktere bussernes lngde .
En bus p 15 meter kan rumme ca . 67 passagerer , det vil sige 16 flere end en bus p 12 meter .
Konkurrencegrunde fr tydeligvis visse vognmnd til at vende blikket mod de lngste busser .
I tilflde , hvor busserne krer fyldte , er det bedre , ogs af miljgrunde , at anvende strre busser .
Endelig specificerer forslaget den situation , som glder for anhngerindretninger til busserne , isr skibokse , som skal inkluderes i den samlede , tilladte lngde .
<P>
Personligt er jeg enig i de pkrvede tre aksler p busser med en lngde p over 12 meter , som sikkert vil overstige den hjest tilladte vgt pr. aksel .
Med de tre aksler sikrer vi bedre kreegenskaber og mindre belastning af vejene .
De andre foreslede foranstaltninger er ogs tilfredsstillende , ssom at den maksimale lngde p busser med anhnger er lig med lngden p en lastbil med anhnger .
Deres samlede lngde har en maksimumsgrnse p 18,75 meter .
Det skal bemrkes , at med virkning fra den 1. januar 2000 blev maksimumsbredden for busser get fra 2,5 meter til 2,55 . Tilpasningerne af maksimumslngden for ikke-leddelte busser vil hjst sandsynligt fre til krav om tilsvarende ndring af lovgivningen for ikke-leddelte lastbiler , som er bygget til godstransport , p trods af at det er svrt at forestille sig , at der vil opst overmde stor eftersprgsel p sdanne kretjer .
<P>
Grundlggende kriterier for at sikre bussernes manvreegenskaber er den koncentriske cirkel og outswing .
Disse kriterier faststtes i direktiv 92 / 27 om visse kategorier af motorkretjers og deres anhngeres totalvgt og dimensioner .
Selv om dette direktiv tillader medlemsstaterne afvigelser , har det betydning , at disse kriterier bliver overholdt p europisk niveau , og at det ogs glder for ikke-leddelte busser af maksimumslngde , sdan som direktivet foreslr .
Grunden er , at busserne , svel bybusserne som turistbusserne , ofte krer i de smalle gader i bymidterne i myldretiden , nr der ogs frdes mange biler , motorcykler , cykler og fodgngere p gaden .
I tilflde , hvor der er passageproblemer for busserne p 15 meters lngde p visse steder , historiske omrder , smalle gader osv . , skal de lokale eller nationale myndigheder markere de plagte begrnsninger .
Det , tror jeg , er en rigtig ordning .
<P>
Jeg vil gerne nvne tre ndringsforslag , som vores udvalg har godkendt .
Det frste faststter en overgangsperiode , inden for hvilken det er tilladt for indenrigstransport at anvende busser , som allerede er blevet godkendt , men som ikke lever op til de nye krav i direktivet .
Hvis denne periode sluttede den 31. december 2009 , ville det vre et overordentligt kort tidsrum , nr man gr ud fra , at man p den mde ville begrnse levetiden for de allerede klassificerede busser med en lngde over 12 meter .
Det ville skabe uacceptable , konomiske gener for virksomheder , som i god tro har godkendt eller sat kretjer i omlb inden det omtalte direktivs gyldighedstidspunkt .
<P>
Det andet ndringsforslag krver , at det tydeligt angives , at der er tale om ikke-leddelte busser og ikke om leddelte .
Hvis maksimumslngden p busser med to aksler ges , skal der ogs gives mulighed for , at man m tilfje anhngerindretninger , ssom skibokse , til busser p 12 meters lngde .
Denne lngdeforgelse er desuden en udfordring for buskonstruktrerne til at nedstte kretjernes vgt , hvor de m sge alternative lsninger med hensyn til anvendte materialer og bussernes udstyr , sledes at de busser , som har en lngde p over 12 meter , hvilket er langt mindre end 15 meter , kan konstrueres og klassificeres som kretjer med to aksler .
<P>
Der findes desuden det tredje ndringsforslag , som omhandler anhngerindretninger , ssom skibokse , og bussens mulighed for at dreje .
Det faststter andre kriterier end direktivet , fordi det mener , at , hvis det forslag , som arbejdsgruppen om transport har fremlagt , anvendes p ndringsforslaget til direktiv 96 / 53 om mlemetoder og grnsevrdier for forlngelsen , vil bussernes maksimumslngde blive p 14,6 meter .
Det er i modstrid med bussernes lngde , i det mindste de treakslede , som bestemmes i direktivets paragraf 1 .
Busserne vil blive ca . 40 cm kortere .
<P>
Angende de fremsatte ndringsforslag kan jeg ikke vre enig i De Liberales ndringsforslag 4 , for , som jeg ogs sagde til Kommissionen , er det ikke i overensstemmelse med direktivets nd .
Til ndringsforslag 6 , som Socialdemokraterne har fremlagt , kan jeg allerede nu give min billigelse .
Angende Socialdemokraternes to andre ndringsforslag , 5 og 7 , som krver overgangsbestemmelser p to r , synes jeg , at overgangsperioden er overdreven .
Jeg vil gerne bede Socialdemokraterne og Kommissionen om nrmere forklaringer for at kunne tage stilling , men en torig overgangsperiode forekommer mig lang .
Jeg kunne mske drfte et kortere tidsrum , hvis ogs Kommissionen naturligvis er enig .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Koch">
Hr. formand , hr. kommissr , tillad mig indledningsvist at rette en tak til busproducenter , operatrer og chauffrer inden for branchen .
Med hensyn til trafiksikkerhed og miljvenlighed er de frsteklasses .
Allerede for to et halvt r siden offentliggjorde Europa-Kommissionen en beretning om benyttelse af 15 meter lange bybusser og turistbusser , og dokumenterede deri ikke blot konkurrenceforvridninger mellem operatrerne i forskellige EU-medlemsstater , men fremlagde heldigvis ogs perspektiver for mere sikkerhed og strre komfort .
I dag taler vi nu endelig om et direktiv herom , som jeg lige siden har efterlyst nsten hver mned .
<P>
Netop i betragtning af den aktuelle skrpelse af konkurrenceforvridninger som flge af de ensidige beslutninger i flere medlemsstater vedrrende energipriserne , hvorved Europa har mistet trovrdighed hos mange borgere , er positive signaler bydende ndvendige .
Lad os sende nogle i dag : For det frste ved at harmonisere de strst tilladte lngder af stive busser og stive kombinationer af bus og phngsvogn . For det andet ved at afklare situationen omkring aftageligt udstyr som bagagephngsvogne og skibokse og for det tredje ved at tilpasse prveforskrifterne vedrrende kreegenskaber ved krsel i kurver til det videnskabeligt-tekniske fremskridt og dermed til den aktuelle version af ECE ' s regulativ , der har vret testet i praksis siden 1996 .
<P>
Desuden er det helt i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet , at medlemsstaterne er blevet indrmmet en lang overgangsperiode - nemlig til 2015 - hvor busser , som p nuvrende tidspunkt ganske vist er registrerede , men endnu ikke opfylder kravene i dette direktiv , kan benyttes nationalt .
Og naturligvis str det de lokale og regionale myndigheder frit for at forbyde krsel med 15 meter lange busser p trafikmssigt problematiske steder som smalle gader i historiske bykerner .
Men yderligere foranstaltninger til beskyttelse af nationale markeder har vi til gengld ikke brug for .
<P>
Jeg takker ordfreren og lyknsker ham og anmoder om tilslutning til ndringsforslagene 1 , 2 , 3 og 6 .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Honeyball">
Hr. formand , jeg bifalder stort set dette forslag , da det supplerer det tidligere direktiv , det bidrager til at undg unfair konkurrence og tager hensyn til sikkerhedsprgsml .
Men vi er foruroliget , fordi vi foretrkker at gre fremskridt inden for mere miljvenlige transportformer , f.eks. jernbane , snarere end fortsat at ge vejkapaciteten .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , sttter vi overgangsperioderne for allerede registrerede busser , det vil sige ndringsforslag 1 , og ogs for industrien , s den kan overholde de nye betingelser .
Jeg nsker at sige til hr . Hatzidakis , at de 24 mneder for industrien er mindre end det tilladte i det oprindelige direktiv fra 1996 , hvor overgangsperioden var 4 r .
Denne gang er industrien tilfreds med 2 r .
Industrien behver ikke benytte den tid . Den er der , hvis der er behov for den .
<P>
Desuden gr vi ind for forslaget om at beholde busser p over 12 m , men under 15 m , med to aksler , der stadig fungerer som offentligt transportmiddel i visse medlemsstater , da dette ikke , s vidt os angr , bringer sikkerheden i fare .
<P>
Endelig sttter vi Kommissionens holdning til artikel 1 , stk . 2 , litra b , som vedrrer bilag 1.1 , 1.4 og 1.5 i direktivet fra 1996 .
Vi mener , at dette er den bedste sikkerhedsgaranti .
PSE-Gruppen sttter ikke ndringsforslag 3 , da den foreslede nye test ikke sikrer ordentlig manvredygtighed og derfor ikke opfylder de godkendte sikkerhedskrav fuldt ud .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-Ten Holte">
Hr. formand , hr. kommissr , formlet med det foreliggende direktiv er at srge for , at busser i fremtiden kan kre uhindret gennem de forskellige EU-lande . Det er godt , og det sttter min gruppe ogs .
ELDR-Gruppen er tilfreds med princippet om , at der nu m kre lngere busser i alle medlemsstater , med en maksimumslngde p 15 meter , og som samtidig skal opfylde ensartede normer om sikkerhed og vgt .
For den frie bevgelighed for varer og tjenester er det ndvendigt , at disse ting ogs harmoniseres i transportsektoren , og at erhvervslivet kan regne med level playing field .
Den mulighed , som nu gives gennem dette direktiv for ogs at anvende lngere busser p internationale ruter , er i vores jne effektiv .
Det giver endvidere udbytte .
Den store kapacitet gr driften og transporten mere effektiv , og det er til fordel for bde vognmanden og forbrugeren .
Strre busser muliggr endvidere en mere effektiv brug af vejene , og det er til fordel for miljet .
<P>
Alligevel er min gruppe betnkelig med hensyn til forslaget , isr artikel 1 , punkt 3a ) .
Man kan ogs regulere for meget , og det er efter vores mening tilfldet med hensyn til kravet om , at alle busser over 12 meter skal have tre aksler , uanset hvad busserne anvendes til .
Det er en krnkelse af fabrikantens frihed . Han skal i samrd med kunden kunne faststte , hvor mange aksler der er ndvendige for at opfylde kravene til sikkerhed og vgt , for langt fra alle busser og turistbusser har en lige tung last , tnk f.eks. p VIP-busser .
Det betyder i praksis , at driftsomkostningerne ikke m pvirkes undvendigt ved at anbringe en tredje aksel , som rent faktisk ikke er ndvendig .
<P>
Der var mange , der var enige heri under udvalgsmdet , og derfor har jeg i den forbindelse p vegne af min gruppe endnu en gang indgivet et ndringsforslag herom .
<P>
Hr. formand , ordfreren har skrpet direktivet og gjort det mere praksisorienteret , hvilket jeg nsker ham tillykke med .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , hr. kommissr , det drejer sig om busser og om , at der var forskellige regler i flere lande i EU , varierende fra en tilladt lngde p 12 meter og helt op til 15 meter .
Det er under alle omstndigheder hensigtsmssigt s vidt muligt at harmonisere dette .
<P>
Der er sagt flere fornuftige ting om de virkninger , det kan f med hensyn til f.eks. effektivitet , sikkerhed og milj .
Her opstr ogs problemerne .
Det drejer sig naturligvis om nogle transporttyper , i dette tilflde vejtransport , hvortil der er knyttet miljnormer .
Jeg tnker p , at de euronormer , som skal finde anvendelse p lastbiler , og som kan pvirke miljrentabiliteten i forhold til for f.eks. jernbanen , kan komme til at ligge anderledes .
Men det er slet ikke tilfldet endnu .
<P>
Jeg vil behandle busser , strre busser og miljet . P den ene side er der tale om en situation , sdan som fru Sanders-Ten Holte sagde , med billigere og mere effektiv transport , hvorved sm erhvervsdrivende inden for dette omrde mske tjener mere , fr strre udbytte osv .
P den anden side falder priserne , og det medfrer utvivlsomt , og det fremgr meget klart i jeblikket , at der gres utrolig stor brug af billig transport med bus .
Med andre ord er det fra et miljmssigt synspunkt acceptabelt med lngere busser , men der er nogle bivirkninger , som ikke faststtes tilfredsstillende regler for i dette direktiv , og som vi heller ikke kan faststte nu , men som vi alligevel vil henlede opmrksomheden p .
<P>
Det er efter min mening rimeligt at give industrien et vist spillerum angende ndringer .
Det er ikke altid ndvendigt med tre aksler , som fru Sanders-Ten Holte sagde , men det er dog bedre at faststte et godt direktiv .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , hr. kommissr , frst komplimenterer jeg den aktive ordfrer , Hatzidakis , for hans betnkning .
Europiske dimensioner for busser kan virke som et trivielt emne , men det er slet ikke tilfldet .
Det dynamiske indre marked , vi strber efter , kan kun gennemfres , hvis alle medvirkende overholder de samme regler .
Den konkurrence , der udgr drivkraften for en virkelig udvikling , opstr , nr vognmndene kan tilbyde deres tjenester over grnserne .
Grske vognmnd er der endnu ikke i Finland , men skotterne har allerede fet kraftigt fodfste .
Nrighed lnner sig .
<P>
For fortsat at kunne sikre udbredelsen af den positive konkurrence skal vi harmonisere normerne for busser .
Flles dimensioner betyder ogs lavere omkostninger for producenten , hvilket kan mrkes p billetpriserne og i EU-borgernes lommer .
Det nuvrende direktiv er mangelfuldt , for det frer til en broget mngde af busser i forskellige medlemsstater , hvilket vanskeliggr udfrdigelsen af sikkerhedsnormer .
De seneste dages tragiske nyheder fra Grkenland krver , at vi skal have en fast holdning til udarbejdelse og overholdelse af sikkerhedsreglerne .
<P>
Kommissionen har ret , nr den foreslr , at busser p 15 meters lngde skal tillades .
Jo flere passagerer der er i bussen , des billigere bliver rejsen . For ikke at tale om stemningen , der stiger eksponentielt , nr passagerantallet gr op .
Anvendelsen af lange busser kan ogs anbefales af miljmssige grunde .
Prioritering af den kollektive trafik nedstter myldretiden i bycentrene. fordi et par halvtomme personbiler tager lige s meget plads som en bus med 60 passagerer .
<P>
Ordfrer Hatzidakis har ret i , at det er urimeligt at krve overgangsperioden for busser i indlandsanvendelse afsluttet allerede i 2009 .
Vi fr ikke flere EU-venlige borgere ved fr tiden at skrotte busser , der er i god stand .
Samtidig skrotter vi ogs nemt den tillid , som de selvstndige og manden p gaden har til EU-beslutningstagernes sunde fornuft .
<SPEAKER ID=113 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest takke hr . Hatzidakis for det glimrende arbejde , som han har udfrt i forbindelse med dette meget teknisk vanskelige forslag .
Det glder Kommissionen , at der i betnkningen gives udtryk for behovet for at finde en balance mellem de kommercielle aspekter og konkurrenceaspekterne , samtidig med at der p den ene side er det tekniske fremskridt , og sikkerheden p den anden side garanteres .
Disse ml er naturligvis ogs vores ml .
<P>
Mlet med teksten er indlysende , og det er allerede blevet omtalt her : at faststte et ensartet regelst for stive busser anvendt til transport .
De eksisterende lovgivninger er meget varierede , meget forskelligartede , og behovet for denne harmonisering er benbart .
<P>
For at De bedre kan forst det , som jeg bagefter vil sige om Kommissionens reaktion p de forskellige ndringsforslag , vil jeg gre det klart , at forslaget i overensstemmelse med vores id har til forml at godkende en strst tilladt lngde p 15 m i hele Den Europiske Union p betingelse af , at to krav opfyldes : for det frste , at busser p mellem 12 og 15 m skal have tre aksler - et vigtigt sprgsml , som jeg vil kommentere bagefter , og som har skabt nogen diskussion - og for det andet at busserne er manvredygtige , alts at de har en manvredygtighed , som er i overensstemmelse med fllesskabslovgivningen .
<P>
Lad os se p det frste krav om de tre aksler .
Sprgsmlet om tre aksler er i overensstemmelse med Kommissionens teori afgrende for at garantere , at vgten til trods for disse bussers strrelse fordeles jvnt og ikke skaber problemer for vejinfrastrukturerne .
Det er det vsentligste sprgsml .
Vi kan forst , at der er en debat om , hvorvidt alle busser er ens eller ikke er ens , men vi mener , at omstndelighed med hensyn til nogle specifikke lsninger ville munde ud i en drligere lsning .
Vi mener , at tre aksler til busser , der er over 12 m lange , er den enkleste og bedste lsning .
Det er rsagen til , at Kommissionen ikke kan acceptere ndringsforslag 2 og 4 , som har til forml at lempe p dette krav ved at fastlgge , at den tredje aksel kun er obligatorisk for busser , der er over 13 , 5 m eller op til 15 m lange .
Vi mener - som vi har sagt tidligere - at det ville f negativ indvirkning p infrastrukturerne .
<P>
Det andet krav i vores forslag er , at en bestemt manvredygtighedsprve skal bests .
Hvilken manvredygtighedsprve ?
De samme betingelser , som i jeblikket er indeholdt i direktiv 97 / 27 , og som ogs forbinder denne prve med reglerne for konstruktion .
Vi mener , at det punkt er afgrende , og det er ogs rsagen til , at Kommissionen finder det umuligt at acceptere ndringsforslag 3 i det omfang , det har til forml at fastlgge nogle andre regler for manvredygtighed , som er mindre strenge end dem , der eksisterer i jeblikket .
De ville naturligvis vre lettere at overholde , men de ville medfre nogle sikkerhedsmssige risici for denne type kretjer .
<P>
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag 5 og 7 .
I begge tilflde er det hensigten , at direktivet skal trde i kraft p et senere tidspunkt .
Dette skaber naturligvis praktiske problemer forstet p den mde , at hvis vi nsker at fremskynde opbygningen af det indre marked , er enhver fremskyndelse af processen positiv , hvorimod forhalinger ville skabe store vanskeligheder .
Det skaber ogs visse problemer at acceptere ndringsforslag 6 , fordi vi mener , at der ikke er tilstrkkelig teknisk begrundelse for det .
Men vi mener alligevel , at det er fornuftigt , at busser , som i jeblikket allerede er godkendt med 15 m , og som ikke opfylder de nvnte betingelser , alts om de tre aksler og manvredygtigheden , alligevel skal have en overgangsperiode , og at den overgangsperiode skal vre lngere end den , der var fastsat til at begynde med .
I sin tid blev der foreslet en periode indtil 2009 .
Kommissionen mener , at denne dispensation muligvis er for begrnset , og vi ville kunne acceptere , at direktivet gav mulighed for , at de m kre indtil 2015 .
<SPEAKER ID=114 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.50 )
