<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , jeg vil gerne offentligt protestere imod og afvise den elendige procedure , som jeg ikke ved , om det er Formandskonferencen , formandskabet for Rdet og formandskabet for Kommissionen eller Parlamentets Prsidium , som har besluttet til behandling af et s betydningsfuldt og vigtigt sprgsml som terrorismen i den spanske stat .
Det er muligt , at det forskriftsmssigt er i orden , men det er naturligvis hverken etisk eller demokratisk acceptabelt , at dette relevante sprgsml ikke bliver behandlet ved hjlp af en procedure , som tillader en politisk debat om et konkret beslutningsforslag , som alle Parlamentets medlemmer , der mtte nske det , kan stille ndringsforslag til .
Jeg finder , at den vedtagne procedure tilstrber , at en skriftlig erklring , der er indgivet af fem spanske medlemmer af Europa-Parlamentet - og det har de alt mulig ret til at gre - bliver Parlamentets officielle holdning , men det er en holdning , der bliver listet egennyttigt ind ad bagdren , nrmest fordkt i ly af mrket , for hermed at undg , at andre grupper og parlamentsmedlemmer foreslr ndringer eller nuanceringer for at opn en bred konsensus om teksten .
<P>
Tro mig , hr. formand og reprsentanter for Rdet og Kommissionen , hvis jeg drister mig til at sige til Dem , at det i dag er en stor politisk dumhed , at noget s vigtigt som Parlamentets holdning til terrorismen ikke fr bred opbakning fra alle , eftersom der vil vre nogen , der , selv om de protesterer meget imod og fordmmer terrorismen ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Det beklager jeg meget , hr . Ortuondo .
Vi har nu hrt , at De ikke er enig heri , men Parlamentets kompetente organer har besluttet det sledes .
Det tager vi til efterretning .
<P>
Det drejer sig nu faktisk om protokollen , og den behandlede den forrige kollega ikke .
Hvem har bemrkninger til protokollen fra i gr ?
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p et misforhold p Den Europiske Skole I i Bruxelles .
Tusinder af brn og unge - hovedsageligt vores ansattes - har ikke modtaget undervisning siden slutningen af juni .
Det nye skoler er endnu ikke begyndt .
Man havde oprindeligt bebudet , at undervisningen skulle starte den 7. september .
Et par dage fr blev det udskudt til i dag , og nu har forldrene igen fet at vide , at skolen ikke kan begynde , fordi der er nogle vigtige byggearbejder , der endnu ikke er afsluttet .
Ombygningsarbejderne p skolen har stet p i revis . Asbestproblemerne er ogs en kendt sag .
Alligevel har man ikke givet brnene mulighed for at flytte andre steder hen .
Jeg vil gerne anmode formanden for Europa-Parlamentet om sammen med Kommissionen at srge for , at problemerne ikke bliver lst til skade for brnene .
Jeg synes , det er utroligt !
Vi har skolepligt , og det er ikke muligt for brnene at opfylde den skolepligt .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Fru Schleicher , det er meget tragisk , hvis brn bliver ofre for manglende undervisning .
Jeg tager det til efterretning og meddeler det , som De anmoder om , til Prsidiet og Parlamentets andre kompetente organer .
Vi undersger , hvad vi kan gre .
<CHAPTER ID=1>
Terrorisme i Spanien
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om terrorisme i Spanien .
<P>
Denne forhandling bnes p vegne af Rdet og Kommissionen .
Jeg har fet meddelelse om , at minister Paul , der mder for Rdet , er p vej og hber at komme om f jeblikke .
Han ankommer fra Paris med tog , og fordi mdet begyndte tidligere , er han endnu ikke til stede .
Men jeg gr ud fra , at hr . Vitorino er villig til at fremlgge sin redegrelse nu , og s ser vi , om ministeren kommer om lidt .
Hvis det er tilfldet , giver jeg nu ordet til hr . Vitorino for Kommissionen .
<SPEAKER ID=6 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , Kommissionen har med forfrdelse iagttaget , hvorledes volden igen er kommet til syne i Baskerlandet .
Kommissionen tilslutter sig de mange erklringer , der indtrngende fordmmer de afskyelige anslag af terrorisme , der forekommer i EU ' s medlemsstater , herunder i Spanien .
Terrorismen udgr en af de strste udfordringer , som vores samfund str over for , og den er utlelig p grund af den blinde vold , som den str for , og som isr rammer den almindelige befolkning .
Terroristattentaterne chokerer , bedrver alle Europas borgere og fortjener deres afsky , fordi Europas borgere vedholdende giver udtryk for en ubjelig vilje til at dele en fredelig fremtid .
Kommissionen mener , at de andre medlemsstaters solidaritet kan og br sttte de spanske myndigheders kamp mod terrorismen .
Kommissionen glder sig derfor over det skridt fremad , som ligger i vedtagelsen af det princip om solidaritet i kampen mod terrorisme , der blev indfrt i Amsterdam-traktaten .
Artikel 29 i Traktaten om Den Europiske Union omtaler udtrykkeligt terrorisme som en form for kriminalitet , der skal bekmpes p EU-niveau , som et af de omrder , hvor EU kan bidrage til denne kamp .
<P>
Den europiske dimension af kampen mod terrorismen er dog ikke en ny foreteelse .
Indsatsen inden for rets- og politisamarbejde mellem to eller flere stater , ikke mindst p de to sider af den fransk  spanske grnse , har her p det sidste vist gode resultater mod terrorismen .
Kommissionen samarbejder med medlemsstaterne og med Europol med det samme forml .
Ligeledes findes der inden for Europardet og FN forskellige , relevante konventioner mod terrorismen , bde nogle , der allerede er undertegnet , og nogle , der er ved at blive forhandlet .
<P>
Genoptagelsen af attentaterne viser imidlertid desvrre , at disse anstrengelser endnu ikke er tilstrkkelige til at udrydde terrorismen .
Det europiske samarbejde m g videre .
Og her er det p vegne af Kommissionen p sin plads at udtale et dybflt ord i respekt og re for ofrene for terrorattentaterne , de ofre , der s mange gange er blevet valgt af befolkningen ved demokratiske valg som dens legitime reprsentanter , de , som er ofre for terrorismen , fordi de udfrer deres arbejde , fordi de lever op til deres samvittighed som statens og befolkningens embedsmnd , men ogs og ikke mindst terrorismens tilfldige ofre , de anonyme borgere , der ngter at leve under frygtens afpresning .
Den bedste hyldest bestr netop i , at ogs vi , de europiske institutioner , er i stand til at bidrage til den kollektive indsats , som Europas borgere yder .
<P>
Jeg har allerede nvnt , at Amsterdam-traktaten gr det muligt , at ogs EU yder sit bidrag .
Derfor inkluderede stats- og regeringscheferne i Tampere , umiddelbart efter denne traktats ikrafttrden , terrorismen i den globale bekmpelse af al slags kriminalitet .
Der er blevet formuleret klare politiske forpligtelser , og forpligtelsen om at oprette flles undersgelseshold udgr efter min opfattelse det mest effektive instrument til at bekmpe terrorismen lige fra dens fremkomst .
Europol , hvis mandat udtrykkeligt omfatter terrorismen , skal p samme mde sttte denne flles indsats , idet der der ogs skal samarbejdes med de flles undersgelseshold .
Effektiviteten i denne sttte fra Europol vil blive s meget desto strre , som dets operationskapacitet ges .
Og hvis det er korrekt , at det bilaterale samarbejde mellem politistyrker er et afgrende redskab i kampen mod terrorismen , er det ikke mindre rigtigt , at forbindelsen mellem visse former for terrorisme til andre former for organiseret kriminalitet , i metoder , aktionsfelt og finansieringskilder , fordrer en ikke blot bilateral , men ogs en multilateral tilgang til fnomenet terrorisme .
<P>
Retssamarbejdet , hr. formand , og navnlig de instrumenter , der sigter p at undg , at de kriminelle drager fordel af og udnytter forskelle mellem landenes lovgivning , gr det ogs muligt at nedbringe og en dag mske ligefrem at fjerne alle de forhindringer , der bestr for at bringe terrorister fra t land for retten i et andet land i Unionen .
Vejen , der skal flges , er klart angivet , eftersom det i Tampere blev besluttet , at de formelle udleveringsprocedurer for endegyldigt dmte skal fjernes p lngere sigt mellem medlemsstaterne , og at princippet om gensidig anerkendelse af afgrelser i straffesager ikke blot skal glde endegyldige afgrelser , men ogs afgrelser inden selve domsafsigelsen .
Et frste forml vil sledes vre at sikre gennemfrelse af arrestordrer for at f domsafsigelse , idet der tages hensyn til forbrydelsens karakter , sfremt der er flere arrestordrer p samme person .
<P>
Det er nu de forskellige institutioners flles ansvar at srge for , at de politisk besluttede retningslinjer hurtigst muligt bliver omsat til retsregler og til realiteter .
Flere vsentlige aktioner til intensivering af kampen mod terrorismen str allerede p resultattavlen i forbindelse med oprettelsen af et omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed , og jeg er overbevist om , at de snart vil blive frt ud i livet , isr den forpligtelse , som stats- og regeringscheferne har ptaget sig om , at terrorismen er en af de former for kriminalitet , i forhold til hvilken de europiske institutioner skal anvende flles definitioner , flles tiltaler og flles strafferammer for at sende et klart budskab om , at terrorhandlinger ikke er beskyttet af nogen medlemsstats lovgivning .
<P>
Jeg vil derfor gerne gentage Kommissionens forpligtelse om med alle de midler , som traktaterne stiller til dens rdighed , at fremme styrkelsen af en europisk aktion mod terrorisme , hvad enten det forekommer i Spanien eller i nogen som helst anden medlemsstat ( sledes som jeg just har fet at vide , at det er sket s sent som i aften i Storbritannien ) .
I demokratiske samfund som vores kan terrorismen ikke finde berettigelse i nogen politisk retfrdiggrelse overhovedet .
Terrorismen er , er vi ndt til at sige , en blindgyde , og dens forsvinden , heldigvis , i visse andre europiske lande giver os hb om , at den fr eller senere ogs vil blive udryddet ogs i Spanien .
<P>
Det er regeringernes opgave at demonstrere over for offentligheden det absurde i terrorismen og via en mangesidet strategi at stte ind over for dens rdder og grundlag .
Jeg er overbevist om , at de demokratiske samfund , som vi er stolte over at tilhre , vil sejre i denne kamp , under forudstning af , at vi aldrig giver afkald p vores demokratiske vrdier , at vi viser , at demokratiet er en strk styreform i bekmpelsen af terrorismen , og at vi bliver mere effektive bde med den politik , der gr ud p at forebygge , som den , der skal bekmpe de terroristiske handlinger .
Det , som Spanien gr , er indlysende nok ogs det , som Kommissionen bestrber sig p at gre p de omrder , der ligger inden for dens kompetence .
<P>
Hr. formand , rede medlemmer , Europa er et frihedens omrde , som vi alle nsker at styrke .
Derfor er alle terroristattentater ikke blot attentater mod demokratiet og retsstaten , men de forhindrer ogs borgerne i at leve i den frihed , som vi alle nsker .
Vores indsats , vores flles anstrengelser , m derfor rette sig mod at sikre , at friheden kan nydes fuldt ud .
Friheden viger ikke for afpresning , friheden viger ikke for frygten , fordi der findes ingen menneskelig vrdighed , hvis den ikke lever i frihed .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , finder De det mske ikke - og jeg siger det naturligvis til Dem som en bemrkning til forretningsordenen og ikke som et indlg - at det ville vre bedre at vente et par minutter , indtil ministeren kommer .
De m forst , at det er lidt svrt for mig at svare reprsentanten for Rdet , nr han ikke har haft lejlighed til at udtale sig .
Jeg beder Dem overveje at afbryde mdet i sm 10 minutter indtil kl . 9 , hvor ministeren har til hensigt at ankomme til Parlamentet .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr .
Galeote , jeg forstr , hvad De fler . P hr .
Pauls vegne undskylder jeg og ppeger , at hans tog fra Paris ankommer kl . 8.20. Vi forventer ham hvert jeblik .
Jeg foretrkker , i forbindelse med den lange dagsorden i dag og Parlamentets beslutning i gr om at stemme kl . 11.00 , at vi alligevel begynder , at vi alts ikke udstter mdet .
Jeg anmoder Dem om at begynde Deres indlg . Vi har hrt kommissrens redegrelse .
Vi besluttede i gr at begynde kl . 8.30 , og det ville ikke vre korrekt at udstte det nu .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , jeg er sikker p , at langt den strste del af det baskiske folk , hvis det kunne , ville takke det franske formandskab for Rdet og Europa-Parlamentet , fordi de er lydhre over for dets dybtflte nsker om fred og demokratisk sameksistens .
<P>
Mine damer og herrer , lige siden de frste demokratiske valg i Spanien i 1977 har Baskerlandet vret den region i Europa , der har haft den strste grad af selvstyre .
Siden da har de baskiske borgere ved seks lejligheder haft mulighed for at vlge deres reprsentanter til det baskiske parlament , og den voldelige og radikale nationalisme har aldrig opnet baskernes demokratiske sttte ved disse valg .
<P>
Siden vedtagelsen af vores forfatning , som knstter frihedsrettighederne i Spanien , har ETA imidlertid myrdet mere end 804 personer i Spanien og har efterladt mere end 2.000 enker og fdrelse brn i hele Spanien , frst og fremmest i Baskerlandet .
Mnd og kvinder af enhver beskaffenhed , naturligvis inklusive dem , der helligede en del af deres liv til kampen mod diktaturet .
Til trods for frygten findes der i dag i Baskerlandet og i resten af Spanien en folkelig og fredelig reaktion fra borgerne mod truslen fra den morderiske terrorisme .
<P>
Jeg finder , mine damer og herrer , at vi med denne debat er forpligtede til at lytte til dette folkelige ndrb og udbrede det og alle bidrage til at mobilisere de europiske borgere til at indg en pagt for friheden .
Vi skal vre i stand til at f borgerne i vores oprindelseslande til at fle , at de helt grundlggende principper , som vores flles sameksistens bygger p , er truet , nr nogen i et hvilket som helst hjrne af Europa bliver myrdet p grund af sine meninger .
Sammenholdet mellem demokrater er det eneste , der kan isolere voldsmndene og dem , der p grund af den udbredte eftergivenhed i vores demokratier beskytter , tilskynder til , retfrdiggr eller accepterer terrorhandlinger af en hvilken som helst art .
<P>
Forst mig ret .
Vi er utvivlsomt alle enige i , at dialogen er et afgrende element i den demokratiske procedure .
Der er kun n undtagelse til denne gyldne regel , og denne undtagelse er ogs en helt ndvendig bestanddel i de demokratiske systemer .
Kre kolleger , i et demokrati m stemmen fra dem , der har som ml at delgge det , og som bruger kriminelle metoder for at opn det , bringes til tavshed af loven , af retsstaten .
Demokratiet m aldrig vise tegn p svaghed over for dem , der p en og samme tid - og det understreger jeg - p en og samme tid stdigt bliver ved med at bekmpe det med pistolen i hnden .
<P>
Jeg er overbevist om , at kommissr Vitorino og hele Kommissrkollegiet fler sig personligt og politisk forpligtet over for disse bestrbelser . Det har De vist ved flere lejligheder .
Jeg vil derfor gerne bede kommissren om , da han alene kan tage lovgivningsmssige initiativer , at foresl nogle nye foranstaltninger , s vi kan komme videre med det europiske samarbejde , der , som De selv har sagt , stadig er utilstrkkeligt .
En af de mest effektive foranstaltninger i kampen mod terrorismen er faktisk den europiske eftersgnings- og arrestordre , som ville gre det muligt , at terroristerne skulle afsone deres straffe i det land , hvor de har beget den alvorligste forbrydelse .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med at nvne de europere , der berres mest af terroren . Ofrene for terrorismen og deres familie .
I dag kan de takket vre denne debat fle sig lidt mindre alene .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , sidste torsdag , da vi i Parlamentets register indgav en skriftlig erklring , hvori vi anmodede Europa-Parlamentet om en direkte og aktiv forpligtelse i kampen mod ETA ' s terror , forsgte denne forbryderorganisation at myrde Jos Ramn Recalde .
Recalde , som er en 70-rig socialdemokrat , har helliget hele sit liv til forsvaret af demokratiet og friheden .
Det gjorde han som gymnasielrer i San Sebastin i de vanskelige 60 ' ere , og han blev for alle eleverne en rollemodel for intellektuel retskaffenhed og menneskelig vrdighed .
Under Franco-styret oprettede han ogs de frste ikastolas - skoler , hvor der undervises p baskisk - og senere forenede han lrergerningen med deltagelse i to baskiske koalitionsregeringer med Det Baskiske Nationalistparti , hvor han var undervisningsminister og justitsminister .
<P>
Dette curriculum , mine damer og herrer , som forkmper for frihedsrettighederne , som fortaler for forstelse og tolerance , er det , der har gjort ham til kandidat for ETA ' s myrderier . Det er endnu et bevis p terrorgruppens grimme ansigt .
Mine damer og herrer , den skade , som ETA har forvoldt os , er mere vidtrkkende end skaden p vores sameksistens , angrebene p vores frihed , angrebene mod vores liv .
<P>
Terroristerne og deres medskyldige har givet et fuldstndig fordrejet billede af mit land , Spanien , af dets folk , af vores historie .
Derfor beder jeg Dem - idet jeg omskriver den baskiske filosof Savater - om , at De undskylder ulejligheden , nr jeg benytter denne lejlighed til at fortlle Dem om den baskiske virkelighed , s De bedre forstr .
<P>
Jeg blev fdt i Baskerlandet for 48 r siden , jeg har boet der hele mit liv .
Baskerlandet er et smukt , moderne , bent og tolerant land , der er fuld af behagelige mennesker .
Det er et blandet og pluralistisk land . Det er vores strste rigdom .
Vores unge er ikke meget anderledes end unge i Tyskland , Belgien eller Italien .
De taler spansk , baskisk , engelsk , tysk eller italiensk .
De surfer p Nettet .
De er med i fredsbevgelser , bevgelser om udviklingssamarbejde , om ligestilling mellem knnene , om kologi og om milj .
Kun nogle f unge baskere tager sorte htter p .
Strstedelen af de unge baskere maler deres hnder hvide , nr de demonstrerer for fred .
Til forskel for min generation er de fdt i et demokrati , men i modstning til andre unge fra deres egen generation i resten af Unionen skal de stadig forsvare deres frihed og alles frihed over for terroristerne .
<P>
Ja , ETA har nu i mere end 20 r beget mord mod demokratiet .
Ja , det er mere end 20 r siden , at Spanien atter blev et demokratisk land , og at vi baskere hermed fik vores selvstyre tilbage . Vi vedtog det ved folkeafstemningen i 1979 .
Men fr , i 1977 , blev der givet generel amnesti i Spanien , og alle de politiske fanger , herunder de medlemmer af ETA , der var blevet fngslet under Franco-styret , blev lsladt .
Men ETA har fortsat myrderierne siden 1977 med hundredvis af dde - 19 af dem brn mellem to og 16 r .
Ofrene er politibetjente , militrfolk , politikere , byrdsmedlemmer , virksomhedsejere , journalister , lrere , pacifister , taxichauffrer , handlende , cykelforhandlere .
Disse mennesker er , mine damer og herrer , ETA ' s ofre .
<P>
I visse dele af befolkningen og i visse omrder af Baskerlandet tilskynder ETA og dets sttter til en sand etnisk udrensning mod os , der frer en ikke-nationalistisk politik , og de ngter os at vre baskere , idet de forsger at fordrive os fra vores byer og tvinge os til at tie .
<P>
Vi er altid parat til at g i dialog med hvem som helst , der accepterer de demokratiske spilleregler .
Alle opfattelser kan forsvares gennem ordet .
Der er ikke intet , der er urokkeligt .
Alt kan ndres , men vi vil aldrig acceptere terror som et middel til at ndre vores vilje .
De , der begr mord med denne hensigt , skal miste alt hb .
<P>
Demokratiet og menneskerettighederne er Den Europiske Unions eksistensberettigelse .
Nr ETA ' s fascistiske og totalitre handlinger i en del af Unionen berver os friheden , br resten af europerne derfor fle , at vores frihed , alles frihed - uanset vores nationalitet , sprog , kultur eller religion - er truet .
<P>
( Formanden anmodede taleren om at slutte )
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne sige til Dem , at vi indbyggere i Baskerlandet er normale mennesker , almindelige mennesker , som nsker at kunne g en tur i vores by uden livvagt og uden skulle kigge os over skulderen .
<P>
Vores unge ville vre glade , hvis de ikke skulle demonstrere og male deres hnder hvide . Vi nsker kun at leve i fred og forsvare vores frihed .
<P>
Mine damer og herrer , jeg beder Dem om Deres aktive solidaritet , s vi virkelig kan blive lige som resten af de europiske borgere .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="FR" NAME="Paul">
Hr. formand , mine damer og herrer , alle medlemsstater i Den Europiske Union er enige om at fordmme terrorismen uanset de kriminelle gruppers bevggrunde . Ogs Rdet fordmmer sledes utvetydigt alle former for terrorisme , som begs inden for Den Europiske Union .
Lad mig erindre om , at Rdet p stats- og regeringschefernes mde i Feira i Portugal den 19.-20. juni 2000 tog klart afstand fra terrorismen og de tragiske begivenheder , den foranlediger i Europa . Rdet erklrede sig ved samme lejlighed klart indstillet p at fortstte kampen mod terrorismen p europisk plan og styrke og udvide samarbejdet medlemsstaterne imellem p dette felt .
<P>
I lyset af det franske formandskab vil jeg gerne benytte lejligheden til at understrege , at vi fler strk solidaritet med Spanien , som aktuelt er ramt af de blodigste terroranslag i Europa .
Den Europiske Union kan selvsagt ikke acceptere , at spanske terrorister bruger europisk integration som alibi for deres krav .
Voldelig nationalisme er under ingen omstndigheder forenelig med Den Europiske Unions grundtanker .
Bekmpelsen af alle former for terrorisme er sledes hjt prioriteret i Den Europiske Union . Det er , som besluttet af stats- og regeringscheferne p mdet i Tampere i oktober 1999 , mlet at indfre et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Parallelt med det multilaterale samarbejde , som er etableret inden for EU ' s rammer , foregr der et srdeles effektivt bilateralt samarbejde . Det konkrete samarbejde mellem Frankrig og Spanien har som bekendt p det seneste givet gode resultater .
Som formand for Rdet ( retlige og indre anliggender ) - en post , jeg deler med den franske justitsminister - vil jeg i dette indlg beskftige mig med Den Europiske Unions opgaver med og ansvar for bekmpelsen af terrorisme , herunder terrorismen i Spanien .
<P>
Tillad mig et kort tilbageblik . Medlemsstaternes samarbejde vedrrende den indre sikkerhed tog sin begyndelse i 1976 .
P det tidspunkt etableredes de uformelle TREVI-grupper , som mdtes to gange om ret , og som fra frste frd var et udtryk for nsket om at etablere et politisamarbejde p en rkke omrder , herunder bekmpelsen af terrorisme . Sidstnvnte omrde faldt primrt ind under TREVI I-undergruppens arbejdsomrde .
<P>
Politisamarbejdet udviklede sig inden for rammerne af TREVI-konferencen og frte til , at der blev etableret et net af forbindelsesofficerer .
Dette net , som utvivlsomt er det mest effektive element i TREVI-samarbejdet , blev etableret som et resultat af det handlingsprogram , de p davrende tidspunkt 12 medlemsstaters indenrigs- og justitsministre vedtog p mdet i Dublin i juni 1990 .
Der er konkret tale om en udveksling af eksperter , som placeres i de enkelte medlemsstaters specialafdelinger , og som har til opgave at udveksle informationer .
Samtidig varetager disse forbindelsesofficerer en rdgivende funktion og assisterer dermed de ansvarlige myndigheder .
Det omhandlede net af forbindelsesofficerer har efter min opfattelse klart bevist sin effektivitet og medvirket til at fremme gennemfrelsen af den politimssige efterforskning .
<P>
Efterflgende er der inden for rammerne af samarbejdet om retlige og indre anliggender nedsat en arbejdsgruppe om bekmpelse af terrorisme .
Omtalte ekspertgruppes eksistens stadfstes ved Amsterdam-traktaten , hvilket klart understreger behovet for et forum , hvor reprsentanter for de 15 medlemslande har mulighed for at mdes , udveksle informationer og samarbejde .
<P>
Ekspertgruppens arbejde har foranlediget , at Rdet har truffet to vigtige afgrelser , som jeg gerne vil gre jer opmrksom p .
I 1996 vedtog Rdet en flles aktion om oprettelse og frelse af et register over srlig sagkundskab , frdigheder eller viden med hensyn til bekmpelse af terrorisme .
Ultimo 1999 vedtog Rdet endvidere en henstilling om samarbejdet vedrrende indsatsen mod finansiering af terroristgrupper .
<P>
Ogs den europiske politienhed , Europol , har spillet en rolle i forbindelse med bekmpelsen af terrorisme .
Konventionen af den 26. juli 1995 om oprettelse af en europisk politienhed prciserede fra frste frd , at dette samarbejdsorgans kompetenceomrde omfatter strafbare handlinger , som er blevet beget , eller som det m antages vil blive beget i forbindelse med terroristiske aktiviteter , der er rettet mod personers liv og legeme , mod den personlige frihed eller mod ejendom .
I henhold til konventionen skulle Europols kompetenceomrde udvides til ogs at omfatte terrorisme senest to r efter konventionens ikrafttrden den 1. oktober 1998 .
<P>
Som det vil vre de tilstedevrende bekendt , omfatter Europol en srlig afdeling for terrorismebekmpelse .
Den er oprettet p Spaniens begring og ledes derfor ogs helt naturligt af en hjtstende spansk embedsmand .
I lyset af den omsiggribende kriminelle aktivitet , som visse terroristgrupper udvede p davrende tidspunkt , besluttede Rdet ( retlige og indre anliggender ) p sit mde den 28.-29. maj 1998 at bemyndige Europol til at fremskynde indsatsen til bekmpelse af terrorisme og indlede dette arbejde pr. den 1. januar 1999 .
<P>
Jeg skal da heller ikke undlade at omtale det franske formandskabs prioriteringer p det omrde , som i dag debatteres i Europa-Parlamentet .
Det franske formandskab nsker primrt at forbedre og udbygge samarbejdet medlemsstaterne imellem , men ser samtidig gerne , at dette samarbejde udvides til ogs at omfatte ansgerlandene .
Samarbejdet er af svel retslig som politimssig art . P et tidspunkt vil samarbejdet utvivlsomt resultere i en harmonisering eller standardisering af tiltale i straffesager .
Den spanske regering nsker , at der indfres en europisk fngslingskendelse .
<P>
Jeg vil gerne fremhve det franske formandskabs prioriteringer angende etablering af et program til oplysning om og forberedelse af ansgerlandenes optagelse i Den Europiske Union .
Dette initiativ har til forml at give os get viden om , hvorledes indsatsen til bekmpelse af terrorisme er organiseret i de pgldende lande , ligesom det er mlet at skabe get bevidsthed om denne problemstilling i de lande , som ikke har erfaringer p omrdet .
<P>
Det franske formandskab lgger endvidere vgt p at f et prcist billede af situationen i Den Europiske Union i forbindelse med terrorisme og nsker med dette sigte , at der i forbindelse med arbejdsgruppens mder om bekmpelse af terrorisme fortsat udveksles informationer om den seneste udvikling p omrdet i de enkelte medlemsstater .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , takket vre dette system , som forener bilateralt og multilateralt samarbejde , er der p det seneste og i srdeleshed i de seneste dage opnet bemrkelsesvrdige resultater , nr det glder bekmpelsen af terrorisme i Spanien .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , mens vi sidder her og taler om disse ting , er Jos Luis Ruiz , der er medlem af byrdet for Folkepartiet i en mindre by i Catalonien , blevet myrdet af ETA .
Der er nogen , der forsger at blande tingene sammen , og de vil forsge at skabe forvirring blandt de velmenende personer her i Parlamentet .
Men der er en tydelig grnse , der adskiller os .
P den ene side er der dem , der dr for demokratiet , og p den anden er der dem , der myrder i et forsg p at gre en ende p vores frihed .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Tak for meddelelsen , hr . Galeote .
Det er en meget tragisk hndelse , og det er svrt at forst , at det er sket .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , selv om jeg kan forestille mig , at De skulle til at foresl det , s beder jeg p alles vegne om et minuts stilhed for dette sidste offer for demokratiet . Denne gang i Catalonien .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed ) Formanden .
Kre kolleger , det er svrt at genoptage arbejdet , men det er vi ndt til .
Det er vigtigt , at Parlamentet udtaler sig offentligt om sdanne ting .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve">
Hr. formand , jeg er med stor sandsynlighed den frste , der hrte om attentatet her til morgen kl . 7.40. Jeg har vidst det i et stykke tid .
Det fandt sted i Catalonien , tre eller fire kilometer fra mit hjem . Og som om det ikke var nok , for ETA har allerede myrdet mere end 800 personer , s har ETA her til formiddag , mens vi sad her og diskuterede , beget endnu et attentat .
<P>
Der er intet politisk ml , der retfrdiggr vold .
Man kan ikke andet end at fordmme terroren helt og aldeles , ikke mindst i dette jeblik , for terroristerne nsker at sl os ud .
Derfor br vi endnu en gang kraftigt gentage vores vilje til at st fast , til samarbejde , som kommissren sagde , til fordel for et strkt demokrati , for terrorismen forbryder sig direkte mod kernen i vores vrdier .
Lad os udtrykke vores medflelse med alle de berrte , og lad os , og det er vigtigt , udtrykke vores hb om fred .
<P>
Denne debat er efter det seneste attentat srlig hrd for mig , og det har jeg kommenteret over for fire af de fem underskrivere af erklringen mod terrorismen i Spanien .
Over for to af dem har jeg anfrt , at et afsnit , det andet , kan gre , at nogle ikke vil underskrive erklringen . I det andet afsnit afvises enhver dialog med de kredse , der accepterer terrorismen , som er tt p den .
Nr jeg har talt med tekstens forfattere , er det , fordi jeg tror , at vi burde finde frem til en form , s vi alle kan underskrive .
Hvorfor er det svrt at skrive under p andet afsnit , der er formuleret p denne mde ?
Fordi det stter sprgsmlstegn ved , om man skal dyrke freden , dyrke dialogen .
For hvis vi giver afkald p dialogen , vil processen i Nordirland ikke vre mulig . S vil processen i Mellemsten ikke vre mulig .
S ville parlamentsmedlem hr . John Hume ikke have modtaget Nobels fredspris , og det mener jeg er vigtigt , han har .
<P>
Hvis ETA ikke nedlgger sine vben , vil vi heller ikke nedlgge vores .
Hvis ETA ikke opgiver volden , vil vi heller ikke opgive loven og dialogen , som er vores vben .
Vi har ikke andre .
Derfor anmoder jeg indtrngende om - det har jeg gjort under private former , og nu gr jeg det offentligt - dem , der har indgivet denne erklring om , at de gr det nemmere for os at skrive under , for enhver holdning til terroren skal kunne retfrdiggres fuldt ud .
Hvis denne erklring p den anden side nsker at sttte sig p Parlamentets erklring fra 1997 , som talte om dialogen i positive vendinger , hvorfor benytter vi os s ikke af den , nrmere bestemt i afsnit 8 , hvor Parlamentet omtalte dialogen i positive vendinger ?
<P>
Hr. formand , vi burde alle kunne skrive under .
Der er intet , der retfrdiggr terrorismen . Der er intet , der retfrdiggr , at de demokratiske krfter ikke str sammen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">
Hr. formand , jeg har bedt om ordet , da jeg har en bemrkning til forretningsordenen p baggrund af det indlg , vi netop har hrt fra vores kollega , hr . Pere Esteve .
<P>
Europa-Parlamentet vedtog den 14. december 1995 en beslutning , hvori der str , at Parlamentet gentager sin afvisning af enhver for form dialog med dem , der samarbejder , beskytter , tilskynder til eller begr terrorhandlinger af en hvilken som helst art , og Parlamentet vedtog ogs den 15. oktober 1998 en beslutning , hvori der str , at Parlamentet fastholder sin afvisning af dialog med alle dem , der samarbejder med , muliggr , tilskynder til , sttter og begr kriminelle handlinger .
<P>
To beslutninger fra Europa-Parlamentet , hr . Esteve .
De beder om , at man gr det nemmere for Dem at skrive under . Det er svrt at gre det nemmere for n , der er i virkelig fred med sin samvittighed .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , ud over at give udtryk for min enighed med hr . Esteves ord vil jeg gerne indlede med p vegne af vores gruppe og ogs p vegne af mit parti , Eusko Alkartasuna - som deltager i den baskiske regering sammen med kolleger fra Det Baskiske Nationalparti - give udtryk for vores mest direkte og absolutte fordmmelse af terrorismen , og ikke mindst i dag , efter den kriminelle handling , der er beget i Catalonien .
Vi beklager imidlertid , at kraftige fordmmelse og konstruktive forslag ikke kan g hnd i hnd , da nogle grupper , idet de udelukker andre og uden at have indledt en debat , har indgivet den erklring , som allerede er blevet kommenteret .
<P>
Vi respekterer , da det ikke kan vre anderledes , at alle , herunder de forskellige politiske grupper , har frihed til at fremstte erklringer , men vi kan ikke g med til , at man vil plgge os at afvise dialogen , og det er der mange rsager til .
For det frste , fordi vi er overbevist om , som Mo Mowlam , at dialog er den bedste vej til lsning af voldelige konflikter alle steder i verden , men for det andet , fordi vi m vre konsekvente med Parlamentets tidligere erklringer . Jeg vil lse nogle op .
Europa-Parlamentets formand , Nicole Fontaine , sagde for nogle dage siden i Strasbourg : " Til alle de demokratiske kvinder og mnd i Spanien , og isr i det spanske Baskerland , der p trods af denne atmosfre af terror fortstter med at tro p den politiske dialog " .
<P>
Med forslag , der fordmmer dialogen , hvad ville der s blive af Lionel Jospin , Franois Bayrou eller vores kollega i Europa-Parlamentet og nobelprismodtager John Hume og alle dem , der troede p fredsprocessen i Irland .
Hvad skulle vi gre med kommissr Reding ?
Jeg vil ikke komme med et ordret citat , men man kan konsultere hendes betnkning om terrorisme , som i 1997 blev forelagt for Parlamentet .
Nr vi taler om en alvorlig , europisk konflikt , m vi ikke tage for let p tingene og njes med retoriske og tilbagevendende erklringer uden at se p rsagerne og i fllesskab sge at finde en lsning .
Parlamentet burde spille en srlig rolle for at fremme de initiativer , som kan bringe os frem til afslutningen p den umenneskelige vold i Baskerlandet , og sge at finde veje til en dialog , isr blandt de demokratiske krfter i Baskerlandet .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , p baggrund af ndvendig selvkritik i alle grupperne , ogs i vores , finder vi , at det er tid til at g i gang med arbejdet og ikke mindst til at sge at f lst et s alvorligt problem som terrorismen p et ordentlig grundlagt , med strst mulig konsensus , idet man naturligvis skal vre sig bevidst , at dialogen har vret , er og fortsat vil vre det mest vrdifulde aktiv for at opn fred og forsoning .
<P>
Vi kunne have fremsat en alternativ tekst her , men det ville vre en alvorlig fejl , for vi tror , at man i en s alvorlig og vanskelig sag som denne br gre alt , undtagen at komme med forslag , som betyder en opsplitning af Parlamentet .
<P>
Lad mig komme med en personlig kommentar .
I 1970 , for 30 r siden og midt under Francos diktatur , var jeg i fngsel for at have forsvaret frihedsrettighederne , og allerede dengang var jeg imod ETA .
Som alle mennesker , der er stolte af sig selv og mener at vre intelligente , er jeg parat til at lre , men lad mig sige til Dem , at jeg ikke vil tage imod belringer om at st fast over for terrorismen .
<P>
Jeg afslutter , hr. formand , med at citere Jorge Luis Borges : " Unos 500 aos antes de la era cristiana , se dio en Grecia la mejor cosa que registra la historia universal , el descubrimiento del dilogo . La fe , la certidumbre , los dogmas , los anatemas , las plegarias , las prohibiciones , las rdenes , los tabes , las tiranas , las guerras y las glorias abrumaban al orden .
Algunos griegos contrajeron -nunca sabremos cmo- la singular costumbre de conversar . " ( Cirka 500 r fr den kristne tidsalder opdagede man i Grkenland det bedste , der er sket i verdenshistorien , opdagelsen af dialogen .
Troen , visheden , dogmerne , bandlysningerne , bnnerne , forbuddene , ordnerne , tabuerne , tyrannierne , krigene og salighederne formrkede ro og orden . Nogle grkere fik - vi fr aldrig at vide hvordan - til vane at tale sammen .
)
<P>
Uden disse f grkere ville den vestlige kultur vre ubegribelig .
Lad os ikke i dag , hvor der er beget et nyt smertende , srgeligt og uanstndigt mord , og hvor vi p et meget vanskeligt tidspunkt str over for vores mest uforsonlige og morderiske modstandere , opgive denne store vrdi , som dialogen har for den almene kultur , samtidig med at vi dog skal st fast p vores demokratiske overbevisninger og p vores absolutte afvisning af terrorismen !
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Nordirland er blevet nvnt en rkke gange under denne debat , og man har antydet , at der til grund for den irske fredsproces l en betingelsesls dialog med terroristerne , og det er ikke sandt .

<P>
Den irske fredsproces var baseret p en betingelsesls vbenhvile fra det provisoriske IRA ' s side .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Hr. formand , jeg konstaterer , at der foregr flere parallelle forhandlinger , og at det sandsynligvis er nemmere at tale , nr man ikke taler for en politisk gruppe , men lad det hele vre til fordel for den politiske dialog og afklaringen af det , vi diskuterer her , og for mlet med den skriftlige erklring , der er blevet fremlagt .
<P>
I dag er det allerede efter det , vi har hrt , rkeslst at tale om betydningen af ETA ' s terror , om de umenneskelige flger for befolkningen , om dens frontale angreb p de demokratiske vrdier , der er nedfldet i den spanske forfatning fra 1978 og i Selvstyrevedtgten fra Guernica , som har krvet en s stor indsats og s mange ofre for det baskiske folk som helhed .
<P>
Vi har allerede hrt , at folk , der kmpede mod Francos diktatur , sidder i mdesalen , og de er meget fortjenstfulde , men andre er dde og begravet , de kan ikke lngere tale , de kan ikke lngere f en politisk dialog .
Derfor skal sprgsmlet belyses her i dag , og jeg reagerer strkt imod fortolkningerne af , hvad politisk dialog er .
Uanset vores naturlige politiske forskelligheder skal vi selvflgelig have en politisk dialog , en politisk dialog mellem personer og organisationer , som respekterer og forsvarer demokratiets og frihedens vrdier .
<P>
Men den politiske dialog er en umulighed , nr man med den ene hnd , eller p et bestemt tidspunkt , pberber sig denne dialog , og med den anden afsikrer pistolen eller bomben for at tilintetgre den formodede samtalepartner .
<P>
( Bifald ) Man kan ikke indbyde nogen til denne dialog .
Den politiske dialog , der skal vre ben og klar , skal ske mellem demokratiske partier , uanset om de er nationalistiske eller ej , med Den Catalanske Demokratiske Union og med det catalanske parti Convergncia i Uni , med Det Baskiske Nationalistparti , med Eusko Alkartasuna , Det Forenede Venstre , Spaniens Socialistiske Arbejderparti , Folkepartiet , institutionerne , som reprsentanter for folket og med ansvar over for borgerne .
Men vi skal ikke fortstte den dialog , som de , der tilskynder til vold , beder om . Denne dialog er ikke mulig i et demokratisk og bent samfund .
<P>
Vi ved , at problemerne og de politiske , konomiske og sociale modstninger lses gennem dialog og med beslutninger i de demokratiske institutioner , men lad os ikke bruge dialogen som en almen retorisk tilflugt , som ogs kan bruges af bdlerne , voldens bagmnd og dem , der beklager de dde , som om de var trafikuheld , nr det i virkeligheden drejer sig om virkelige og umenneskelige mord p brn og forsvarslse personer .
Dette er ikke acceptabelt i demokratiets navn .
Jeg vil gerne sige til dem : Det er meget bedre , at de tier . Jeg hber , at de lytter til mit budskab , at de taler og opfrer sig moralsk , og ikke voldeligt .
<P>
( Bifald ) Dialogen m ikke dkke over vold og terror , dialogen m ikke vre et knfald for forbrydelsen , den politiske dialog er kun mulig , nr bomberne og pistolerne tier , og man accepterer de demokratiske vrdier .
Vi afviser enhver pberbelse af dialogen og den tamhed , der frer til diktatur og koncentrationslejre .
Vi gr imidlertid strkt ind for en ansvarlig og demokratisk dialog for at n frem til en sameksistens og for at styrke demokratiet , som vi har s hrdt brug for .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , over 15.000 mennesker er blevet arresteret og over 5.000 tortureret .
Hundreder af mennesker er blevet drbt .
Journalister og parlamentsmedlemmer er blevet drbt af statsterrorister , lokale rdmnd er blevet drbt af statsterrorister , mnd og kvinder , mine kolleger er blevet drbt af statsterrorister i det spanske kongerige .
Kan Europa-Parlamentet samarbejde med statsterrorister ?
<P>
( Kraftig protest og tilrb )
<P>
I dag gr det store flertal af det baskiske folk mere end nogensinde ind for ikkevold .
Det er p dette tidspunkt srlig passende at minde os selv om , at Lizarra-aftalen , som for to r siden banede vejen for et fredeligt og demokratisk baskisk samfund , vedholdende er blevet forkastet af regeringen i Madrid efter en betingelsesls vbenhvile .
<P>
( Vedvarende protest )
<P>
De bevgende bemrkninger fra ETA ' s ofre og den spanske undertrykkelse beviser bedre end noget andet den tragedie , det var at lade denne fremragende mulighed g til spilde .
Vi str rede til p enhver mde at sttte fredsprocessen .
Vi vil aldrig gre noget , der kunne hindre en endelig afslutning p den stadige konflikt gennem en anerkendelse af den baskiske identitet .
<P>
( Protest , banken i bordet )
<P>
Her ser De den spanske id om talefrihed og demokrati .
De er ikke tolerante , de har talt i over tre kvarter , de kan ikke lytte i bare et minut til , hvad jeg har at sige . Det er deres demokrati .
<P>
( Vedvarende protest )
<P>
Den dag , hvor Den Europiske Union vil st for en politisk lsning , vil jeg forsikre Dem om , at det for 100 % af de baskiske indbyggere , herunder Folkepartiet og socialisterne , vil vre den lykkeligste dag i vores liv .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , p vegne af de britiske konservative vil jeg gerne udtrykke vores strke sttte til de spanske myndigheder i deres kamp mod terrorismen .
Det Forenede Kongerige har vret udsat for terrorisme i mere end 30 r nu .
Ja , der var endog endnu en episode i London i gr aftes , og jeg sender min kondolence til det seneste offer for terrorismen i Spanien .
<P>
Hvis man skal besejre terrorister , er det af vsentlig betydning , at regeringen er utvetydig i det budskab , den udsender , og at den offentlige mening forbliver resolut .
Terrorister br ikke gives noget hb om at n deres ml ved magt . De br ikke fle sig sikre p , at de kan undg straf for deres grusomme forbrydelser , og der br ikke vre nogen skjulesteder for dem .
Navnlig br ingen EU-medlemsstat give asyl til terrorister , sledes at de kan indlede angreb p en anden stat .
<P>
Jeg er bange for , at Det Forenede Kongeriges erfaring rent faktisk i det store og hele har vret negativ p alle disse omrder .
Vi sttter den spanske regering og de spanske sikkerhedsstyrker i deres utrttelige bekmpelse af ETA ' s terrorisme og udtrykker solidaritet med det spanske folk og navnlig dem , der har lidt direkte som ofre for terrorismen .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Hume">
Hr. formand , lad os her i dag udsende et meget klart og utvetydigt budskab fra Europa-Parlamentet om , at vold ikke har nogen form for rolle af betydning , nr det glder om at lse et delt folks problemer .
Alt , hvad vold gr , er at skrpe splittelserne og gre problemet meget vanskeligere at lse .
Organisationer , der gr brug af vold , br gives et klart budskab om , at deres pstand om , at de handler for at opn menneskerettigheder og civile rettigheder for folk , er helt og holdent forkert , for deres metode underminerer den mest grundlggende rettighed af alle , nemlig retten til livet .
<P>
Det budskab , som vi br udsende , er , at der br sttes en absolut og fuldstndig stopper for volden .
Efter at der er blevet sat en absolut og fuldstndig stopper for volden , kan vi f en dialog , og denne dialog br inddrage demokratisk valgte reprsentanter for alle befolkningsgrupper .
Mlet for denne dialog vil vre en aftale , der vil blive modtaget loyalt af alle befolkningsgrupper .
<P>
Dette er en ligefrem og logisk mde at behandle terrorisme p , og de , der virkelig nsker at lse problemet , br ikke have svrt ved at flge denne vej .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Paul">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg m tilslutte mig Europa-Parlamentets uforbeholdne fordmmelse af den nedrige og blinde terrorisme , som iflge det oplyste her til morgen kl . 7.40 har kostet endnu et menneske livet i Spanien .
Den drbte er Jos Ruiz , som var medlem af kommunalbestyrelsen i Sant Adri de Bess i Catalonien .
<P>
P vegne af Det Europiske Rd erindrer jeg om det tidligere omtalte bi- og multilaterale samarbejde , som betyder , at svel politi som retsvsen fortsat gr fremskridt i bekmpelsen af terrorismen .
Som et af de seneste bemrkelsesvrdige resultater af dette samarbejde lykkedes det for nogle dage siden at arrestere nogle af de ledende ETA-medlemmer i Frankrig .
Vi m imidlertid ikke p baggrund af de positive resultater henfalde til kollektiv selvtilfredshed .
Mine damer og herrer , vi m i demokratiets navn skridt for skridt fortstte kampen mod volden .
<SPEAKER ID=24 NAME="Vitorino">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil p Kommissionens vegne udtrykke min medflelse med offeret for det attentat , der fandt sted i morges i Catalonien , ligesom jeg m udtrykke bekymring over begivenhederne i London .
<P>
Debatten drejer sig om de retlige instrumenter , som vi er i frd med at etablere og udvikle - politisamarbejde , retligt samarbejde , sprgsmlet om et mere effektivt system i forbindelse med udlevering , sprgsmlet om europiske forundersgelseshandlinger . Det er imidlertid vigtigt at understrege , at EU tilfrer kampen for frihed og demokrati en srlig dimension .
Det afgrende budskab er efter min opfattelse et klart budskab om solidaritet . Solidaritet med det spanske folk som helhed og solidaritet med baskerne .
<P>
Tillad mig en personlig bemrkning . Jeg har som spanierne levet i et land , hvor der i mere end 40 r herskede diktatur , mens det vrige Europa levede i demokrati .
Det vsentligste bidrag , Europa-Parlamentet kan yde til kampen for frihed og demokrati i Europa , vil efter min opfattelse vre , at der sendes et klart signal om solidaritet med ofrene .
Et signal om , at der er grund til at bevare hbet , og at der er grund til at bevare troen p , at frihed og demokrati er evige vrdier .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , jeg vil kun sige to ting : For det frste , at vi skal drage lre af de ting , vi alle har sagt ; og for det andet , at vi skal vre klar over , hvor meget vi hjlper dem , vi kritiserer s meget , ved at larme , nr andre taler .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="ES" NAME="Dez Gonzlez">
Hr. formand , vi br faktisk alle erfare , hvem der hjlper hvem , for her i dette demokratiske Parlament er det ordet , der bestemmer .
Som demokrater kan vi ikke undg , at de drber os , men vi kan og skal undg , at de fornrmer os , og her har man fornrmet demokraterne og dem , der kmper for friheden .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , nr man ser bort fra en eventuel dialog med voldsmndene , fordmmelsen af enhver form for terrorisme , som vi deler fuldt ud , synes jeg , at der mangler noget fundamentalt i Spanien , nemlig dialogen mellem den baskiske regering og den spanske regering , dialogen mellem Folkepartiet , Spaniens Socialdemokratiske Parti , Det Baskiske Nationalistparti og Eusko Alkartasuna , hvoraf de to sidstnvnte er dem , der regerer i Baskerlandet .
<P>
Nr vi ikke underskriver denne erklring , er det ikke , fordi man ikke gr i dialog med terroristerne , hvilket vi har forstelse for , men fordi der ikke er nogen dialog mellem demokrater , og det er det virkelige problem bortset fra de umenneskelige mord .
Europa-Parlamentet br opfordre til en dialog mellem demokrater .
Prsidenten for min region , Galicien , sagde engang , at Europa ikke lngere var et internationalt anliggende . Hr .
Mayor Oreja sagde , at han ikke nskede internationale mglere . Jeg henholder mig til disse to erklringer fra Folkepartiet for at sige , at Europa ikke lngere er noget internationalt for os , og at Europa-Parlamentet br mgle politisk , ikke mellem terroristerne og regeringen , men mellem den baskiske regering og den spanske regering , mellem Folkepartiet , Spaniens Socialdemokratiske Parti og Det Baskiske Folkeparti / Eusko Alkartasuna , og det er det , vi i dag mangler i Spanien , og som rkker videre end terroristernes vold .
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det er et meget vanskeligt emne .
Nr vi gr videre med dagsordenen , fr hr . Gorostiaga ordet .
Jeg ville netop afslutte forhandlingen , men i betragtning af emnet udviser jeg tlmodighed . Jeg skal vre neutral .
<P>
Jeg anmoder de flgende talere om , nr det vedrrer dagsordenen , at gre det meget kort . Jeg anmoder endvidere kollegerne om at forholde sig s roligt som muligt .
<P>
Ordet er hr . Gorostiagos om et punkt til dagsordenen .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , det hdrer Dem i hj grad .
De har et virkelig demokratisk sindelag , for De accepterer talefriheden .
Det er ikke rigtig problemet . Disse folk accepterer ikke , at der er en anden mulighed , nemlig at Baskerlandet har ret til dets egen identitet i Europa .
Det er det , de spanske demokrater har svrt ved at acceptere .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , nu er jeg i stand til at komme med lidt flere oplysninger til Parlamentet .
Folkepartiets byrdsmedlem , Jos Luis Ruiz Casado , blev frst ramt af et skud bag ret , og da han faldt om p jorden , fik han det ddbringende skud af gerningsmndene bag attentatet . Jeg har sagt det fr , hr .
Nogueira , at man kan vlge den ene eller den anden side af grnsen , men bagefter skal man ikke finde nogle ubrugelige undskyldninger for at retfrdiggre sin beslutning .
<P>
Hr . Gorostiaga , p vegne af den ytringsfrihed , De pberber Dem , s se mig i jnene , og sig mig , om De kan forsikre mig om , at jeg og min familie ikke er truet af ETA , fordi vi bruger denne ytringsfrihed i Europa-Parlamentet ?
Kan De forsikre mig om det , hr . Gorostiaga ?
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg takker Rdet og Kommissionen for deres bidrag .
<CHAPTER ID=2>
Racisme
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
( B5-0534 / 2000 ) af Ludford for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Rdet om Den Europiske Unions holdning p Verdenskonferencen mod Racisme i 2001 ;
<P>
( B5-0536 / 2000 ) af Schroedter for Verts / ALE-Gruppen til Kommissionen om racisme i sttyskland ;
<P>
( B5-0537 / 2000 ) af Kaufmann og Wurtz for GUE / NGL-Gruppen til Kommissionen om hjreekstremistisk vold i Tyskland .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , der br ydes et flles og effektivt EU-bidrag til at opn en vellykket FN-verdenskonference om racisme til nste r og en ditto europisk forberedende konference i nste mned .
EU har en forpligtelse p menneskerettighedsomrdet og kompetence til at realisere princippet om , at alle er forskellige , men alle er lige .
Den Europiske Union kan og m kraftfuldt tackle racediskrimination og fremmedhad og gre EU til frende i verden , nr det glder om at hylde flerkulturel og etnisk mangfoldighed .
<P>
Lad os gre det med helhjertet politisk overbevisning og ikke kun som en eksercits i diplomati .
Dette sprgsml og beslutningsforslag skitserer mder , hvorp racisme skal dokumenteres og undgs , og sanktioner gennemfres .
At f effektive sanktioner betyder for det frste at udnytte EU ' s befjelser til at skabe ikkediskrimineringslove , og vedtagelsen af racismedirektivet i henhold til artikel 13 p rekordtid udsendte det rette signal om beslutsomhed .
Effektivitet betyder ogs en optrapning af regeringssamarbejdet om politi- og retssprgsml i henhold til artikel 29 i EU-traktaten , og mder at gre det p bliver udforsket i denne forbindelse .
<P>
Vi ser gerne , at medlemsstaterne underskriver protokol 12 til Den Europiske Menneskerettighedskonvention , der gr diskriminering til en direkte overtrdelse af konventionen ved konventionens 50-rs jubilum i november .
<P>
Andre medlemmer og grupper er kommet med mange nyttige ndringsforslag , som jeg vil acceptere , men der er nogle , som jeg ikke kan acceptere .
For det frste beklager jeg , at man har benyttet sig af lejligheden til at pege p srlige lande og parter som srlig slemme , f.eks. ndringsforslag 1 , 3 , 5 og 6 .
Problemet med at hnge nogle lande ud og ikke andre er , at man ikke foretager en helhedsvurdering .
<P>
Jeg vil derfor appellere til ophavsmndene til disse ndringsforslag om at trkke dem tilbage .
Jeg vil navnlig appellere til hr . Ford om at trkke sit ndringsforslag 1 tilbage , selv om jeg har sympati for det , da det ville vre en skam , hvis et forslag til beslutning om disse meget vigtige europiske konferencer og verdenskonferencer lb af sporet p grund af strig .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , der gr nsten ikke en dag , uden medierne beretter om hjreradikale , voldelige aktioner midt i Tyskland .
Borgerinitiativer , trossamfund og andre samfundsgrupper har i revis advaret mod hjreradikalismen .
Den findes i st og vest , selv om den udgr fra et mindretal .
I st betragter hjreradikale grupper ikke lngere sig selv som et mindretal , men derimod som et centrum i samfundet , og de er blevet en kult for de unge .
Mllshed og tavs tilslutning i store befolkningsgrupper tillader , at der findes zoner i EU ' s byer , hvor det er de hjreradikale og ikke lngere staten , der regerer .
<P>
Selv om der findes forklaringer p fnomenet - opdragelse i en totalitr stat , manglende selvflelse hos mange mennesker i st , stor arbejdslshed , mangel p perspektiver blandt de unge - m vi ikke lade os nje med disse begrundelser , men skal derimod handle n gang for alle !
Et Europa , der er baseret p den menneskelige vrdigheds ukrnkelighed og garanterer fri bevgelighed , skal reagere med absolut ingen tolerance over for hjreradikal vold .
Derfor skal det vre slut med at tie , nr vi overvrer hjreradikal vold til hverdag i dele af Den Europiske Union , selv om man dermed risikerer at blive beskyldt for at tilsmudse sin egen rede .
Vi har brug for en tolerant forvaltning og offensiv konomisk sttte til lokale grupper og aktrer , folk , der udviser civilkurage .
Europa skal vise flaget her !
Det skal sttte disse lokale grupper udefra , s de fr mod til fortsat at udvise civilkurage over for de hjreradikale !
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , i sit svar p foresprgselen fra PDS-gruppen i den tyske Forbundsdag har forbundsregeringen dokumenteret 2.031 hjreekstremistiske og antisemitiske strafbare handlinger i hele Tyskland i 1999 .
Iflge den velrenommerede tyske avis Der Tagesspiegel har der fundet 93 mord med en hjreekstremistisk baggrund sted inden for de sidste 10 r .
Udviklingen i den stlige del af Tyskland er selvflgelig srlig bitter for mig , der kommer fra DDR .
Nogle af rsagerne skal uden tvivl findes i DDR ' s samfundsforhold , isr flgevirkningerne af autoritre strukturer og det civile samfunds svaghed i den stlige del af Tyskland .
<P>
Men der er lige s mange rsager , der har at gre med udviklingen i de sidste 10 r : afkoblingen af den konomiske og sociale udvikling i sttyskland fra udviklingen i de gamle delstater , ignoreringen af sttyskernes karrierer og erfaringer , den manglende konsekvens i opgret med hjreekstremismens fortid og nutid .
Infrastruktur , organisation og penge er blevet overfrt i massivt omfang fra de gamle delstater til de nye af hjreekstremistiske partier og organisationer , der har eksisteret i lang tid .
<P>
Den sociale polarisering af samfundet , statens tilbagetog fra sociale institutioner og uddannelsesinstitutioner samt den stadig hrdere konkurrence p arbejdsmarkedet er en god grobund for racisme og fremmedhad .
Flelsen af hjlpelshed , som mange mennesker har p grund af den socialt og kulturelt delggende globaliseringskonkurrence , tilsidesttelsen af politik og demokrati til fordel for virksomhedernes profitinteresser , er et godt udgangspunkt for hjreekstremister .
<P>
En retorisk politik , der er baseret p nationalisme og gr tilvandring og immigration til udgangspunkt for valgkampagner , baner vejen for racisme og fremmedhad .
Den Europiske Unions restriktive asyl- og udlndingepolitik , den manglende gennemskuelighed og inddragelse af borgerne i beslutningsprocessen bidrager ligeledes til problematikken .
Vi har imidlertid for det frste brug for en konsekvent fordmmelse af racistiske og hjreekstremistiske holdninger , for det andet en ndring i EU ' s og medlemsstaternes asyl- og udlndingepolitik hen imod accept og integration af immigranter og asylansgere , for det tredje en aktiv beskftigelses- og socialpolitik , isr for de unge , for det fjerde en humanistisk uddannelsespolitik , der opdrager til tolerance og betragter kulturel og etnisk mangfoldighed som en berigelse .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Paul">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg skal besvare fru Ludfords sprgsml punkt for punkt .
<P>
Den europiske regionalkonference , som afholdes i Strasbourg den 11.-13. oktober 2000 under mottoet " Vi er alle lige - men ikke ens " , og som har til forml at forberede verdenskonferencen om racisme i 2001 , prioriteres hjt af Rdet og formandskabet .
Formandskabet gr i forbindelse med forberedelserne til konferencen i Strasbourg sit yderste for at sikre det bredest mulige samarbejde og den bedst mulige koordinering mellem Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Der pgr sledes en srdeles aktiv koordinering mellem medlemsstaterne parallelt med de mange forberedende mder , der har vret afholdt .
Rdet har ikke p nuvrende tidspunkt planer om p regionalkonferencen i Strasbourg at fremlgge en flles holdning p vegne af de 15 medlemsstater , jf. artikel 34 , stk .
2. Det skal imidlertid understreges , at koordineringen mellem Den Europiske Unions medlemsstater fortstter for at sikre , at disse ikke indtager divergerende holdninger til de sprgsml , der skal drftes .
Det skal ligeledes understreges , at Rdet har til hensigt at fremlgge en flles holdning under verdenskonferencen , som afholdes i Sydafrika i 2001 . Bestrbelserne for at n frem til en sdan flles holdning er allerede pbegyndt .
<P>
Medlemsstaterne vil i forbindelse med forberedelserne til regionalkonferencen og det koordineringsarbejde , der pgr i den anledning , selvsagt inddrage de srdeles nyttige anbefalinger , der fremgr af det dokument , Kommissionens tjenestegrene fremlagde den 17. april 2000 .
<P>
Nr det glder foranstaltningerne til opnelse af get synergieffekt , henviser jeg til det arbejde , der udfres p dette felt dels af FN ' s Hjkommissariat for Menneskerettigheder , dels af Europardets Europiske Kommission mod Racisme og Intolerance og dels af Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad . Fru Ludford , jeg erindrer om , at Rdet den 21. december 1998 traf beslutning om indgelse af en aftale om etablering af et nrmere samarbejde mellem Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad og Europardet .
Der har udviklet sig et srdeles frugtbart samarbejde mellem de to institutioner .
<P>
Der arbejdes fortsat p at finde en model , som gr det muligt at styrke bndene mellem Hjkommissariatet og Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad .
<P>
Lad mig ogs minde om , at Rdets direktiv om gennemfrelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse blev vedtaget den 21. juni 2000 .
Da der var en vis overlapning i anvendelsesomrdet for nvnte direktiv og anvendelsesomrdet for forslag til Rdets direktiv om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskftigelse og erhverv - antidiskriminationsdirektivet - blev anvendelsesomrdet for sidstnvnte direktiv ndret , sledes at det ikke lngere omfatter diskrimination p grund af race . Sammenlignet med det omhandlede direktivforslag har det tidligere vedtagne direktiv imidlertid et langt videre anvendelsesomrde , idet det omfatter svel beskftigelse og erhverv som social beskyttelse , sociale goder , uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser .
<P>
Nr det glder det flles handlingsprogram om bekmpelse af diskrimination , kan jeg oplyse , at Rdet arbejder med dette sprgsml . Sfremt Europa-Parlamentet under frste mdeperiode i oktober afgiver sin udtalelse desangende , vil Rdet den 17. oktober kunne trffe den politiske afgrelse om den foreliggende tekst , som i s fald vil kunne vedtages under det franske formandskab , sledes at handlingsprogrammet som planlagt kan ivrksttes pr .
1. januar 2001 .
<P>
Endelig skal nvnes den flles aktion om bekmpelse af racisme og fremmedhad vedtaget af Rdet i 1996 .
Rdet behandlede i maj 1998 en rapport om medlemsstaternes overholdelse af de forpligtelser , der phviler dem iflge den flles aktion . Rdet vedtog ved den lejlighed , at der i 2000 skulle gennemfres en ny vurdering af gennemfrelsen af den flles aktion .
Jeg kan oplyse , at formandskabet p nuvrende tidspunkt er i frd med at trffe de forndne foranstaltninger angende en sdan ny undersgelse . Rdet vil bl.a. p baggrund af undersgelsens resultater foretage en generel vurdering af effektiviteten af den flles aktion og tage stilling til , om der i visse henseender er behov for at styrke indsatsen .
<P>
Fru Ludford , jeg hber , De hermed har fet et fyldestgrende svar p Deres sprgsml .
<SPEAKER ID=37 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , i det antikke Grkenlands mytologi fandtes der to uhyrer , Skylla og Karybdis , som drbte og d mennesker .
De to uhyrer i Europa i dag er terrorismen og racismen .
Og det er desvrre de emner , som vi forhandler i dag .
<P>
Det var Odysseus , som vandt over de to uhyrer , og han havde brug for genialitet , stdighed og mod .
Denne rolle skal Europas politiske og demokratiske ledelse spille i dag .
For 60 r siden oplevede vi en af de hrdeste krige i menneskehedens historie .
Iden om EU er baseret p at skabe institutioner , som skal sikre freden . I de r , som er get , er der taget betydelige skridt .
<P>
Desvrre findes racismens skygge stadig over Europa .
En bekmpelse af racismen p europisk plan har mange dimensioner .
En af disse dimensioner er EU ' s grundlggende politikker , som handler om at uddybe dens politikker , det vil sige en styrkelse af det sociale Europa og en dmpning af forskellene , og dens politik i forbindelse med udvidelsen , alts en styrkelse af de lande , der har problemer .
<P>
Isr angende politikkerne mod racisme vil jeg gerne nvne nogle meget specifikke politikker og foranstaltninger .
I 1996 vedtog Rdet en fllesaktion , som angik et retligt samarbejde landene imellem i racismesprgsml .
Vi skal snart i gang med anden fase af denne fllesaktion .
<P>
Amsterdam-traktaten er faktisk et vigtigt vben i Europas institutionelle vbenlager .
Artiklerne 29 og 13 giver mulighed for meget specifikke politikker .
Artikel 29 giver mulighed for at bekmpe racisme og fremmedhad gennem samarbejde inden for retsvsen og beskyttelse , s vi kan skabe vores flles omrde med frihed og retfrdighed .
I Tampere vurderede og vedtog man en politik , som dkker foranstaltninger inden for dette omrde , men vi gr videre med foranstaltninger , som handler om kriminalitet af denne art og via Internet .
<P>
For det andet har man p basis af artikel 13 foreslet to direktiver . Det direktiv , som handler om forskelsbehandling p grund af kn , blev vedtaget p rekordtid af Europa-Parlamentet og Rdet , inden for seks mneder , og det udgr i dag en del af den europiske lovgivning .
Det andet direktiv handler om muligheden for at bekmpe al slags forskelsbehandling p arbejdsmarkedet , og det er en genstand , der bliver behandlet under det franske formandskab .
Love er naturligvis aldrig nok i sig selv . Derfor har Kommissionen foreslet et program mod forskelsbehandling , som giver regeringerne , ngo ' erne og de lokale myndigheder mulighed for at samarbejde , s de kan skride til nyskabende politikker og udveksle erfaringer , der har vret effektive i bekmpelsen af racisme .
<P>
Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad i Wien er en vigtig institution , der har til forml at fremlgge objektive , trovrdige og komparative data angende racisme , fremmedhad og antisemitisme samt at vre et basalt planlgningsorgan ikke kun p europisk plan , men ogs p nationalt .
Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad har allerede udarbejdet undersgelser om racismens udbredelse , om racismens , fremmedhadets og antisemitismens udtryksformer i forskellige medlemsstater og lavet en analyse af grundene til dem , om flgerne og resultaterne , og det har undersgt eksempler p korrekt praksis , som har vret effektive i visse medlemslande .
Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad skrider ogs til skabelsen af et koordineret netvrk af ngo ' er og organisationer , som kan samarbejde p europisk plan og bekmpe emner om fremmedhad .
Desuden kan det komme med anbefalinger over for Fllesskabet og medlemsstaterne i forbindelse med politikker , som det tilrder , at de flger , og der har allerede foreget et samarbejde med den tyske regering .
<P>
Endelig er topmdet i Strasbourg en meget vigtig begivenhed .
Kommissionen deltager med bde teoretiske og politiske forslag .
Vi har allerede fremlagt to dokumenter , hvor vi inkorporerer al erfaring og kommer med forslag til bekmpelse af racisme p fllesskabsplan samt vores erfaring i sprgsml om uddannelse , efteruddannelse , forskning og ungdomspolitik til at bekmpe disse emner .
Der findes en konomisk sttte fra topmdet med hensyn til ngo ' erne , for vi tror , at de mske kan spille en meget vigtig rolle , ud over regeringernes rolle , og vi forhandler naturligvis ogs om sttte til ngo ' ernes deltagelse i de regionale mder , som planlgges i Chile , Senegal og Iran .
<P>
Mine damer og herrer , rede medlemmer , vi m aldrig glemme , at EU er blevet opbygget for at forhindre en gentagelse af de racistiske grusomheder , som vi oplevede for 60 r siden .
Politikken er p europisk niveau baseret p et institutionelt vbenlager , som er blevet styrket med Amsterdam-traktaten , men hvor der stadig er plads til yderligere forsg , til skabelse af strukturer , som undersger , analyser fnomenet og sttter regeringerne , til en sttte til et netvrk mellem forskellige organisationer p europisk plan , s de kan vkke den offentlige mening og naturligvis til udveksling af og sttte til nationale politikker om uddannelse , massemedier , ungdomspolitikker og orientering p nationalt plan .
Men det er vigtigt , at vi siger , at alle politikkerne , hele logikken er baseret p et princip : Ikke nogen accept i Europa af racismesprgsml og ingen accept af berettigelsen af en hvilken som helst funktion , der er baseret p racisme .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Cornillet">
Hr. formand , racismen er en skamplet p samfundet .
Det er en af de farligste menneskelige brist , og ingen har monopol herp .
Ofte er racismen et udslag af frygt , uvidenhed , dumhed eller egoisme . Ofte kan den tilskrives institutionernes manglende indsats .
nsker et samfund at fremst som civiliseret , m racismen vre bandlyst , den m bekmpes , straffes , udryddes ved uddannelse og straffeforanstaltninger .
<P>
Den Europiske Union nsker at fremst som et civiliseret samfund . I den aktuelle sag har vi muligheden for at bevise dette i praksis .
Europa-Parlamentet skal afgive udtalelse om Den Europiske Unions holdning i forbindelse med den kommende verdenskonference om racisme .
Vores holdning br vre klar , forstelig og specifik .
<P>
Vores holdning skal vre klar , uden undige og omstndelige bemrkninger .
Jeg holder meget af korte tekster .
Endvidere m holdningen vre moderne i sit udtryk , alts tage hensyn til moderne kommunikationsmidler , som ogs formidler racistiske budskaber .
<P>
Vores holdning skal vre forstelig , hvormed menes , at den skal vre formuleret med udgangspunkt i nogle helt grundlggende tanker , som ogs udstikker en metode .
Identifikation br vre et af de afgrende elementer , idet vi i s henseende fr hjlp fra vores partnere blandt ngo ' erne eller kan trkke p vores egne observatorier . Sanktioner br vre et andet afgrende element , idet der ikke levnes plads for tolerance i denne henseende , og idet der i vrigt lgges vgt p forebyggelse .
<P>
Vores holdning skal vre specifik , hvormed menes , at den skal rkke videre end en generel mlstning om bekmpelse af racisme .
Budskabet skal vre specifikt rettet mod Europa , i erkendelse af , at Europa ikke sjldent har vret smeltedigel for racistiske tendenser .
I vrigt oplever vi sgar en opblussen af racisme i visse medlemsstater i Den Europiske Union , hvilket med fortiden i erindring m mane til rvgenhed .
<P>
Vores budskab skal vre ambitist .
Vi skal tjene som eksempel til efterflgelse .
Redskaberne er til rdighed som ppeget af kommissren . Det vre sig redskaber til bekmpelse af diskrimination eller det vre sig de mange redskaber til bekmpelse af racisme .
<P>
Vi forbereder et charter om grundlggende rettigheder . I artikel 1 i charteret fremhves begrebet menneskelig vrdighed .
Det er efter min opfattelse baggrunden for , at PPE-Gruppen har engageret sig i udarbejdelsen af denne tekst .
Vi nsker , at teksten skal vre fri for ethvert konjunkturbestemt og undigt polemisk prg , ligesom den br renses for alle overfldige bemrkninger , som intet nyt fjer til tekstens indhold .
Kommissionen , Ministerrdet og Europa-Parlamentet har i s henseende et flles ansvar , og vi er meget opmrksomme herp . EU ' s trovrdighed i forbindelse med den frnvnte verdenskonference afhnger frst og fremmest af den situation , der kan konstateres i de enkelte medlemsstater , og af vores evne til at optrde trovrdigt inden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg synes , at denne forhandling er en fremragende fortsttelse af den forhandling , vi havde her i Parlamentet i formiddags om terrorismen i Spanien .
I dag har vi fet at vide , at der meget tt p mit hjem er blevet drbt endnu en person , som arbejder frivilligt i den politiske verden . Et byrdsmedlem .
<P>
Jeg siger , at dette er en forhandling , som forekommer mig meget belejlig for at fortstte forhandlingen fra i formiddags , for som John Hume s ofte har mindet os om her i Parlamentet , s skyldes alle konflikter forskelligheder , alle konflikter drejer sig om , at vi ikke accepterer hinanden .
John Hume har ogs mange gange her i Parlamentet mindet os om , at Den Europiske Union er og br vre et eksempel for konfliktlsning .
<P>
Mske kunne vi sige , at Den Europiske Union i dag er det praktiske udtryk for forskellen mellem det , terrorismen betyder , og det , racismen betyder .
Derfor mener jeg , at Europa br tage til verdenskonferencen om racisme med en flles og strk holdning , og denne holdning skal vre bakket op af handlinger , hvoraf den frste er anvendelse i Unionen af FN ' s Konvention af 1965 .
Men , hr. formand , jeg synes , at der er en meget vigtig ting , vi br gre straks .
Vi kan ikke tillade , at det er de yderliggende i Spanien - i El Ejido - i Italien , i Tyskland , i strig , som tager initiativet p dette omrde .
Vi skal tale med den europiske befolkning , og vi skal - som det er sket med direktivet om afskaffelse af diskrimination - g videre med alle mandaterne fra Rdet i Tampere .
<P>
Endelig vil jeg gerne lyknske baronesse Ludford for denne betnkning og sige til hende , at vi serist vil overveje de forslag , hun har stillet .
Vi m acceptere , at Europa i dag er mere pluralistisk end tidligere , og vi br forklare hele verden , at vi er tilfredse med denne kendsgerning .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , " Sie starben , weil sie anders aussahen , anders dachten und anders lebten " ( de dde , fordi de s anderledes ud , tnkte anderledes og levede anderledes ) - sdan ld titlen p en avisartikel om hjreekstremistisk vold i Tyskland .
Jeg vil ikke opliste antallet af brandstiftelser og krnkelser af jdiske kirkegrde her og heller ikke de forskellige racistiske overgreb .
Racisme i Tyskland og Europa er en af de strste udfordringer , vores samfund str over for .
Racisme udgr ikke kun en fare for vores mindretal , den er ogs en trussel mod de vrdier , vores samfund er opbygget p efter bitre erfaringer .
Den Europiske Union er et resultat af denne udvikling .
<P>
Vi kan kun glde os over , at De Forenede Nationer har taget initiativ til at afholde en verdenskonference om racisme til nste r .
Den chance br vi udnytte . Vi br yde et klart europisk bidrag til denne konference .
Jeg beklager meget , at mine kolleger fra Tyskland ikke er til stede i salen i jeblikket for sammen at vise , at racisme ikke har en chance i hverken Tyskland eller Europa !
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , i El Ejido i Spanien jagtes fortidens billeder .
I sttyskland drbes mozambiquere . Overalt i Europa bringer racistiske voldshandlinger sindene i kog .
<P>
Vi retter ofte anklager mod dem , der begr sdanne voldshandlinger .
Efter min opfattelse er det p tide , vi retter blikket ogs mod dem , der leverer det ideologiske skyts ved gentagen anvendelse af floskler og fraser .
Partierne p den yderste hjreflj tager som bekendt afst i sociale problemer , usikre ansttelsesforhold og arbejdslshed , og det er her , vi br stte ind .
Undertiden ogs over for de traditionelle politiske partier p svel venstre- som hjrefljen , som med deres krafteslse konsensuspolitik giver nring til de ekstreme hjrekrfter .
<P>
Det er vrd at understrege , at den yderste hjreflj kun kommer til magten stttet af vores svaghed og vores svigt .
De , der tager den yderste hjrefljs ord og temaer op , giver disse trovrdighed . Og de , der mener at kunne tmme hjrekrfterne ved at gre denne opgave til et forvaltningsanliggende , bidrager blot til at banalisere dem .
<P>
Det er ikke muligt at forst partierne p den yderste hjreflj og disses strategi ved blot at iagttage deres had til udlndinge .
Vi m se p deres overordnede samfundsprojekt , lytte til deres menneskefjendske tale , iagttage deres holdning til kulturelle anliggender .
Vi vil opdage , at talen er menneskefjendsk , at der rettes angreb mod kultur og dannelse , mod arbejdstagerrettigheder , mod strejkeret , mod den frie vilje .
Vi skal ikke fjerne kvinderne fra arbejdsmarkedet ved at indfre en " moderskabsln " , som det senest er set .
Vi skal st fast og indtage en ubjelig holdning p dette felt .
Nr Frankrig har vret i stand til effektivt at kmpe imod det hjreekstremistiske parti , Front National , skyldes det , at der aldrig har vret tale om regeringssamarbejde med dette parti .
Europa br satse massivt p uddannelse , forebyggelse og bekmpelse af usikre ansttelsesforhold , og Europa br stadfste princippet om lige rettigheder for alle med fast ophold i Den Europiske Union , uanset herkomst .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke kommissren , fru Diamantopoulou , som drager en parallel mellem terrorisme og racisme . Der er efter min opfattelse i begge tilflde tale om anslag mod menneskets fysiske integritet , hvilket er uantageligt .
<P>
EU skal bygge p tolerance , ikke p had , vold og ligegyldighed . Det er den udfordring , konferencen str over for .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , det er et godt beslutningsforslag , men nu skal det vise sig , om det s reelt bliver fulgt af dem , der skal flge det .
Forslaget er godt , selv om det har visse mangler . F.eks. nvnes der ikke noget om det , som er en institutionel form for racisme , nemlig at krnke befolkningernes ret til selvstyre .
Dette er desvrre ikke en af EU ' s strke sider , eftersom EU f.eks. har givet Tyrkiet status som ansgerland . Tyrkiet krnker denne ret , ligesom Kina i vrigt ogs gr med Tibet , og vi kan i dette tilflde konstatere , at hele verden nsker at forbedre forbindelserne til Kina af konomiske grunde .
<P>
Med hensyn til dette beslutningsforslag vil jeg isr gerne sige noget om ndringsforslag 6 - som jeg hber bliver forkastet - hvor man blandt de racistiske partier nvner den politiske bevgelse , som jeg tilhrer .
I Italien er der nogle meget strenge love mod racisme .
Domstolene er ikke bldsdne over for mit politiske parti . Dets sekretariat er nemlig blevet dmt flere gange og har vret genstand for adskillige straffesager , men bestemt ikke p grund af racisme .
Partiets ledelse og jeg selv er genstand for undersgelser p grund af separatisme , hvor straffen er livsvarigt fngsel , men ingen reprsentant for mit parti er blevet sagsgt eller dmt for hverken racisme eller voldshandlinger .
Jeg forstr derfor ikke , hvorfor man beskylder os for racisme !
<P>
Jeg tilhrer Liga Nord og ikke Haiders parti , og derfor kan jeg ikke se , hvorfor man blander tingene sammen p denne mde .
Jeg vil gerne gentage , at der i Italien ikke krer nogen sag eller er afsluttet nogen sag p grund af racisme fra mit partis side , og jeg m derfor kraftigt tilbagevise denne beskyldning .
Hvis der er en eller anden spgefugl eller lystig ftter , som har hvdet dette i mange r , er han bestemt ikke i god tro !
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , sidste fredag debatterede den tyske Forbundsdag om en hrdere bekmpelse af hjreekstremisme i Tyskland .
En passende diskussion p et passende plan .
Ordfreren for De Grnne , og dermed partiflle til foresprgeren fru Schroedter , sagde i den forbindelse , at der ikke findes enkle lsninger p bekmpelsen af hjreekstremisme .
Han mente , at det er positivt , at der er s mange borgerinitiativer i de nye delstater imod hjreekstremisme .
Det Grnne parlamentsmedlem lyder generelt mindre bekymret og mindre alarmerende end hans partiflle i Europa-Parlamentet .
<P>
Dermed nsker jeg p ingen mde at relativere fru Schroedters berettigede bekymringer med hensyn til den herskende samfundsmssige modstand over for fremmede , hvis ikke ligefrem fremmedhad i den stlige del af Tyskland .
Betydeligt flere sttyskere end vesttyskere mener , at der er for mange udlndinge i deres land og fler sig desuden udnyttet af denne gruppe .
Det er pfaldende , idet der ikke bor srligt mange udlndinge i det stlige Tyskland .
Deres andel af befolkningen svinger mellem 1 og 2,5 % iflge en tysk pressekilde for nylig .
<P>
Det er logisk , at dette paradoks beskftiger de tyske gemytter meget .
Netop dette vigtige indenrigske element savner jeg i fru Schroedters skriftlige indledning til hendes sprgsml .
Som baggrund for racistisk vold i de nye forbundslande henviser hun den " dramatisk hje procentdel " af befolkningen med racistiske holdninger , inklusive udviklingen af racisme til " en slags ungdomskultur " .
<P>
Denne diskussion fremkalder med det samme et naturligt flgesprgsml : Hvorfor trives racisme henholdsvis hjreekstremisme netop i den tidligere tyske socialistiske arbejder- og bondestat , DDR ?
Kollega Andr Brie giver et klart og plausibelt svar .
Kommentatoren fra Frankfurter Allgemeine Zeitung citerede ham i gr med stningen : " n af de mange rsager til hjrekestremistisk vold ligger helt klart i DDR . "
<P>
Den tyske skribent , Lutz Rathenov , skrper dette synspunkt yderligere ved at sige , at DDR-staten behandlede udlndinge p en mde , som hjreekstremister drmmer om i dag .
Denne holdning efterlader den dag i dag sine spor i den stlige del af det forenede Tyskland .
Det er ikke en sump , hvorfra de hjreekstremistiske dampe stiger op , der kan trlgges , siger Rathenov , det er i stedet for en samfundsmssig " normalitet " , som Forbundsrepublikken er drligt forberedt p , og som den til dels selv er skyld i .
Hvilken vesttysk forhandlingspartner med DDR bekymrede sig i sin tid om de vietnamesiske gstearbejdere i sttyskland ?
Generede det dem , som kristlige-sociale forhandlere , det er Rathenovs ord , at disse vietnamesiske kvinder ved svangerskab blev tvunget til abort ?
<P>
Hr. formand , overvindelsen af DDR-komplekset inden for Forbundsrepublikken , isr den blandt mange tidligere sttyskere herskende id om at vre andenrangsborgere , vil krve meget tid .
Som modgift imod sttyske hjreekstremister , nynazister og skinheads kommer insideren Lutz Rathenov med et interessant forslag : Der er steder , hvor hele ungdommen skulle sendes til udlandet i et par r .
Hvis det ikke er obligatorisk , er jeg i den forbindelse ben for finansiel europisk sttte .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , desvrre benytter nogle af vores kolleger her i Europa-Parlamentet den s vigtige debat om racisme til at placere sig selv p en imaginr liste over godt og ondt .
Mens reprsentanterne fra venstre side af salen med stor selvflgelighed definerer sig selv i bekvem afstand fra stalinisme , kommunisme og venstreekstremisme , ser de sig benbart ikke i stand til at definere forskellen p hjreorienteret , hjreekstremistisk og fascistoid .
De , der automatisk altid kun drager politiske modstandere til ansvar for forbrydelser mod menneskeligheden , begr imidlertid den afgrende fejl , at de ganske enkelt kun bruger disse forbrydelser til at sige sig selv fri for enhver skyld .
Ingen her i Europa-Parlamentet bliver antifascist , fordi de sviner politiske modstandere til som fascister .
S let slipper man ikke for sin egen fortid og sit eget ansvar .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne komme med en bemrkning til hr . Ford , der krer frem med den sdvanlige hadstirade mod strig i sit ndringsforslag .
Mske skulle han f lidt bedre politisk rdgivning nste gang , reaktionen var ikke som i Det Europiske Rd !
strig hrer stadig til Det Europiske Rd . Og der var ikke nogen , der talte med os dengang !
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , hvad handler denne debat egentlig om ?
Den handler helt enkelt om den vanskelige opgave at finde frem til en holdning vedrrende en strategi mod racisme , der er s stor enighed om som muligt i Den Europiske Union , i Europa-Parlamentet , og derefter reprsentere denne holdning p verdenskonferencen .
Kommissren har fremsat nogle konstruktive forslag , og det samme har forfatteren til beslutningsforslaget , fru Ludford , gjort p et flsomt omrde , og det vil vi ogs sttte .
Men denne debat br aldrig blive misbrugt til andre forml .
Det bliver den desvrre gang p gang af mine kolleger , f.eks. af en af mine kvindelige kolleger , der kun inddrager n region i bekmpelsen af racisme og derved overdriver de problemer , der findes p europisk og globalt plan .
<P>
Hr . Ford har nedgjort mit land , strig , i sit forslag .
Han har sagt til mig , at han ikke har lst ekspertgruppens beretning . Han skriver imidlertid i sit forslag under henvisning til de tre eksperters beretning , at problemerne med racisme og fremmedhad vil fortstte .
Hvis han havde lst beretningen , havde han kunnet konstatere , at det er i modstrid med sandheden !
Her har man ikke de problemer i den form , han beskriver .
Tvrtimod omtales regeringen i meget positive vendinger , fordi der findes vellykkede strategier til bekmpelse heraf , som til dels ligger over standarden i de andre EU-lande .
Jeg har her nogle beslutningsforslag , i hvilke der f.eks. generelt krves en forhjelse af budgetposterne , uden at det siges , hvilke aktiviteter der skal fremmes med disse midler og med hvilket forml .
Der stilles overdrevne krav ssom kravet om en forgelse af tilvandringen og retlig ligestilling af illegale unionsborgere .
Det er alt sammen ting , der ogs kan skabe angstsituationer p et flsomt omrde .
Det , vi har brug for , er i hjere grad et koncept til at bekmpe rsagerne , strategier til en migrationspolitik , der tager hensyn til integrationsevnen , til de enkelte medlemsstaters evne til at modtage immigranter , der skaber en flles asylpolitik , der hjlper flygtningene , men bekmper misbruget . Endelig har vi brug for foranstaltninger for at opn integration .
<P>
Vi br ikke behandle dette emne s overfladisk og fjeligt .
Det er sagen alt for alvorlig til .
Der ligger efter min mening virkelig et stort stykke arbejde foran os , og de , der nsker at deltage konstruktivt i denne sag , opfordres til virkelig at flge forslagene fra fru kommissr Diamantopoulou og fru Ludford og tilsidestte eller undg debatter i plenum , der misbruges af andre , af hensyn til en positiv udvikling !
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Sichrovsky har netop sagt et par tankevkkende stninger .
Det er korrekt , at det at vre venstreorienteret ikke er en beskyttelse mod at kunne udvikle fascistoide tanker .
Det har fortiden bevist .
Derfor er det et fuldkommen korrekt udsagn , at ogs de venstreorienterede skal tnke over deres fortid , p samme mde som de hjreorienterede .
Men det , det handler om i dag , er , at demokraterne skal tnke over de opgaver , de str over for nu .
Den nuvrende opgave for de demokratiske partier , uanset om det drejer sig om sttyskland , Deres land , Italien , Spanien - jeg nvner bare El Ejido som stikord - er at finde ud af , hvordan vi egentlig mobiliserer det tavse flertal af mennesker , der finder sig i tingene og ser p , at vrgelse , hjlpelse fordrives gennem landsbyerne og sls ihjel .
Hvordan mobiliserer vi dette flertal ?
Det sprgsml , vi m stille os selv , lyder : Hvorfor gr 5.000 mennesker i mit hjemland - i Nordrhein-Westfalen i Tyskland - p gaden mod en lov om kamphunde , mens kun 300 gr det i protest mod hjreekstremisme ?
Det er det sprgsml , vi m stille os selv !
<P>
Nu vil jeg gerne sige Dem noget , hr . Sichrovsky , De er jo reprsentant for FP .
En kritik af Deres parti er ingen fornrmelse mod strig !
Jeg agter det strigske folk , men jeg foragter racisterne i Deres parti - det vil jeg gerne understrege - som ogs De hrer blandt !
<P>
<P>
Det samme glder for Dem , hr . Pirker .
Jeg gentager det derfor : Uanset hvad vi nsker at opn med disse mundtlige foresprgsler , uanset hvad fru Ludford siger , og ogs uanset hvilke forslag fru Schroedter og fru Kaufmann fremstter , handler det ikke om , at vi skal tage en eller anden region i Europa ud og sige , at det er vrst dr .
For os tyskere som delegerede fra et land , der har gjort sig skyldigt i fascisme , er det altid bittert at opleve , at der foregr noget sdant i netop vores land .
Men at tro , at fascisme er et tysk fnomen , er at bagatellisere problemet i hele Europa .
Derfor gentager jeg , at kampen er en europisk kamp !
<P>
( Bifald fra venstre )
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , som radikal , europisk fderalist , antifascist og antikommunist vil jeg gerne stille Dem flgende sprgsml : Hvad er vrst , nr det glder racisme - er det de hjreekstremistiske partiers programmer , eller er det de europiske regeringers konkrete politikker , som forbyder og begrnser indvandring , narkotika , nye former for arbejde og alting i det hele taget ?
Hvad er vrst ?
<P>
Hvad dette emne angr , giver Parlamentet sig selv god samvittighed p en nem mde med sine hjtidelige erklringer og sin finansiering af initiativer og observatorier , som efter min mening er helt nytteslse .
Racisme skal nemlig bekmpes ved , at vi baserer vores samfund p frihed og ret , men Europa udvikler sig som en udemokratisk indretning , der forbyder og begrnser alting , hvilket resulterer i , at man bliver bange og endda nsker at forbyde meninger og partier .
Det er den forkerte vej at g .
I USA , hvor de hvide bliver i mindretal i 2050 , eksisterer der et amerikansk nazistisk parti , og det nazistiske parti opstiller med en kandidat til USA ' s prsidentvalg , men ingen finder p at forbyde det , og ingen er bange for det , fordi man bekmper det med demokratiets og frihedens vben .
Det er sdan , man skal bekmpe racismen , og det er sdan , vi skal bekmpe racismen i Europa .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , hr . Schulz kaldte mig racist .
Tak , hr. formand , fordi De giver mig mulighed for at reagere p det .
Han betegnede sig selv som reprsentant for gerningsmndenes land .
Jeg ville aldrig tage sdanne ord i min mund , selv om en stor del af min familie blev myrdet under holocaust .
Jeg vil gerne anmode hr . Schulz som reprsentant for gerningsmndenes land - sagt med hans egne ord - om at dokumentere , at jeg har fremsat n eneste , n eneste racistisk bemrkning i lbet af min politiske karriere .
Hvis han ikke finder noget , behver han ikke undskylde sin kritik af mig , men venligst kriminaliseringen af min person !
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Berend">
Hr. formand , kre kolleger , efter min mening har formiddagen p ny vist , at ekstremisme og racisme helt sikkert hrer til de vigtige problemer , vi skal beskftige os med .
Netop i de seneste mneder har vi gentagne gange oplevet strafbare handlinger p baggrund af fremmedhad i Tyskland .
Dessau , Mnchen , Ludwigshafen , Dsseldorf og mange andre byer , der desvrre isr vkker bekymring hos os , fordi der blev vet vold mod vrgelse mennesker med stor ligegyldighed og koldblodighed .
<P>
Men disse byer viser , at racisme og hjreekstremisme ikke er noget specifikt sttysk , men snarere et flles tysk , ja , ogs et europisk problem . At nske at bearbejde og fjerne dette problem , fru Schroedter og ogs hr .
Schulz , isr i de nye tyske delstater , bringer os jo ikke videre , nr det er sdanne regioner , der bliver fremhvet .
Det er korrekt , at propagandaen fra disse grupper , der har vret aktive i de gamle delstater i lang tid , desvrre er landet p frugtbar jord i de nye delstater inden for de sidste r , og at vi har et tilsvarende behov for handling , ingen tvivl om det .
Men hysteri er en drlig rdgiver .
Det , vi har brug for , er beslutsomhed over en bred front i bekmpelsen af vold , men ogs tillid til og tro p , at staten og samfundet er i stand til at stte en stopper for dette uhyggelige fnomen !
<P>
Det tjener ikke noget forml , nr mere end 10 % af befolkningen i de nye delstater betegnes som mennesker med en racistisk indstilling og nedgres som sdanne .
16 millioner borgere kan ikke stemples og vil ikke lade sig stemple sdan som et ekstremistisk mindretal .
Det har vores borgere ikke fortjent , det har isr vores unge , der for strstedelens vedkommende er tolerante og bne , ikke fortjent .
<P>
Jeg vil gerne med al tydelighed henvise til de mange aktioner blandt befolkningen i de nye delstater i de seneste uger og mneder , der i stadig strre grad understreger , at der er stor solidaritet med ofrene for disse strafbare handlinger , og at vi ikke tolererer fremmedhadsk virksomhed og voldshandlinger i vores land !
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , der er blevet udtrykt en del interesse for mit engagement i strig .
Jeg m sige til hr . Pirker , at jeg har vret interesseret i det , der er foreget i strig i nogen tid .
Jeg var dr i 1986 for at protestere mod hr . Haiders diskrimination af det slovensktalende mindretal i Krnten .
<P>
Mens jeg naturligvis accepterer , at individuelle medlemmer af Frihedspartiet meget vel kan vre ulastelige og retskafne individer , er der en talemde , der siger , at de , der lgger sig med hunde , fr lopper .
S det kan vre uheldigt , at nogle mennesker , som har valgt srlige politiske partier , bliver stemplet p denne mde , men det er i sidste ende deres egen skyld .
<P>
M jeg lyknske Baronesse Ludford med hendes betnkning .
Hun har lagt en stor del arbejde i den .
Jeg m imidlertid sige , og det er ikke hendes fejl , at der efter min mening er undladelsessynder i den .
Kommissr Diamantopoulou gjorde det meget klart , at der er to uhyrer , som truer Europa , og det er terrorisme og racisme .
Vi m erkende , at disse uhyrer findes , og jeg er ikke sikker p , at vi gr det i dette beslutningforslag .
<P>
Det er stadig opfattelsen , at der ikke rigtig er nogen racisme i Europa .
Hvis der er racisme , s er den ret s begrnset , og hvis den eksisterer , s er det ofrenes egen skyld .
Jeg forkaster dette synspunkt .
I sttyskland har vi haft mordet p en mand fra Mozambique , i Spanien har der vret angreb p vandrende arbejdstagere , i Italien har der vret et angreb p en jdisk professor , og der har vret den stadig strre racisme inden for fodbold , som vi blev prsenteret for i gr af de folk , der frer kampagne med sloganet " Giv racismen det rde kort " .
<P>
Vi har haft den nylige fordmmelse af bombeterroristen i Det Forenede Kongerige , David Copeland , der drbte homoseksuelle og ikke-homoseksuelle i en bssebar , og vi har naturligvis ogs haft den strigske regerings egentlige fyring af professor Pelinka fra Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad .
<P>
Hvis Europa nsker at spille en central rolle ved verdenskonferencen om racisme , m det begynde at se sig selv , som andre gr det , frem for sdan som vi gerne ville vre .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Krehl">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kommer fra Leipzig , det vil sige fra sttyskland .
Jeg har ofte nok oplevet , hvordan hjreekstremister har pint og plaget udlndinge eller blot anderledes tnkende eller har forsgt at gre det .
Men jeg oplever ogs den anden side , nemlig hvordan modige kvinder og mnd vgrer sig .
Det er et forkert billede , hvis man forestiller sig sttyskland som hjreradikalt .
Det meget store flertal af befolkningen er bent og tolerant , og flere og flere mennesker gr ogs bent ind for det .
Det er efter min mening desuden forkert at sige , at de unge er hjreradikale .
Man er for overfladisk her , for netop disse unge vkker mske nok opsigt , fru Schroedter , men de bor hos deres forldre , de bor i et socialt milj .
Det vil sige , at hvis vi nsker at lse dette problem , m vi gre mere for politisk dannelse , mere for formidling af vrdier og endnu mere for civilkurage .
<P>
Forbundsregeringen har i de sidste uger bevilget yderligere 70 millioner D-mark til netop sdanne projekter .
Det er efter min mening et ret vigtigt signal at sende .
P samme mde er undersgelsen af et NPD-forbud for mig personligt ogs et ret vigtigt signal at sende til samfundet .
Vi lader os heller ikke terrorisere af et mindretal i Tyskland .
Her kommer vores demokrati p prve .
Som europer vil jeg gerne bede Dem om ikke at stigmatisere sttyskland som region !
Jeg selv og mange andre i hele Tyskland fordmmer hjreradikalisme og fremmedhad , bekmper det og har brug for Deres europiske sttte !
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , i denne s aktuelle forhandling vil jeg for det frste gerne sttte det , som hr . Sylla nvnte inden dagsordenen , nemlig at vi indledningsvis br beskftige os med at bekmpe de racistiske tilflde , som man kan iagttage her i salen og fjerne det racistiske sprog , som ofte hyppigt anvendes af den yderste hjreflj i Parlamentet .
<P>
Hvad enten visse personer kan lide det eller ej , s er Europa jo allerede et multiracialt og mangefarvet kontinent , og der er ikke lngere nogen racist , som kan forhindre de mange blandede gteskaber og krydsning af folkeslag .
Desvrre dukker der igen i dag ideologier frem p hvis alter , der er blevet ofret millioner af menneskeliv .
De virker sgar mere omfattende i dag , for ud over den grundlggende racismeideologi omfatter de ogs religion og kultur , og de propaganderer for racemssig , sproglig og religis renhed samt autentisk kulturel identitet .
<P>
Det er srgeligt , at det isr er unge p op til 20 r , der str for den racistiske vold , unge , der som regel ikke er frdige med deres skole , eller som ikke har noget job .
Jeg synes , at den foranstaltningspakke , som fru kommissr Diamantopoulou allerede har prsenteret , er et integreret forslag , som kan give et overbevisende svar p fnomenerne racisme og fremmedhad , som man i dag kan iagttage i EU .
Statens og de politiske ledelsers ansvar er givet .
Men nyhedsmediernes rolle er stadig betydelig , da de kunne fremhve mangfoldigheden og rigdommen i de moderne samfunds mangefarvethed og kulturelle rigdom , og i stedet for at dramatisere og fremhve indvandrernes kriminalitet i forhold til den tilsvarende for de indfdte , kunne de prsentere de positive ting ved indvandringen .
<P>
Desuden haster det at f truffet foranstaltninger , s flgerne og bekmpelsen af racismen kan blive inkluderet i skoleprogrammerne samt programmerne til uddannelse og efteruddannelse af lrerne .
Det er ndvendigt , at samfundets politikere bliver mobiliseret , sdan som kommissren og andre medlemmer har givet udtryk for .
<SPEAKER ID=53 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg har undtagelsesvis bedt om ordet , fordi jeg mener , at det er ndvendigt at komme med en rettelse .
Europa baserer sig p principperne om frihed , retfrdighed og respekt for menneskerettighederne , og det har ikke ret til rabatter hverken internt eller med dets samtalepartnere , og da slet ikke af handelsmssige eller konomiske grunde .
Derfor vil jeg gerne gre det klart , at med hensyn til Tyrkiets kandidatur er forudstningerne formuleret med stor tydelighed .
Forhandlingerne om Tyrkiets kandidatur vil kun begynde , sfremt man anser , at det opfylder Kbenhavnskriterierne .
<SPEAKER ID=54 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Diamantopoulou .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 , modtaget et beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=3>
Organiseret kriminalitet
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er beslutningsforslag ( B5-0476 / 2000 ) af Pirker for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender til Rdet om Rdets handlingsplan om forebyggelse og bekmpelse af organiseret kriminalitet .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , det handler om bekmpelse af forbrydelser , helt konkret om bekmpelse af organiseret kriminalitet , som nu udgr mindst en fjerdedel af alle forbrydelser og skaber gigantiske profitter fra narkokriminalitet , fra menneskehandel , fra svindel med forsikrings- og kreditkort og fra andre omrder .
Disse illegale profitter hvidvaskes , overfres til det legale konomiske kredslb .
De underminerer dermed hele vores konomiske system og p grund af korruption ogs vores samfundssystem og vores stat .
<P>
Derfor skal vi gre alt tnkeligt , derfor skal vi mobilisere alle strategier , s vi kan anvende egnede midler til bekmpelse af den organiserede kriminalitet .
Vi har alts brug for disse foranstaltninger , og det katalog over aktioner , vi har fet fremlagt , er srlig vigtigt , fordi der dermed ogs sendes et signal til Europas borgere om , at Europa ikke kun er en konomisk og monetr union , men ogs skal udbygges til en sikkerhedsunion til gavn for borgerne , for medlemsstaterne .
<P>
En sdan handlingsplan kan uden tvivl bidrage til dette .
Men ved realiseringen af sdanne planer skal man flge de ndvendige europiske spilleregler .
Det har man gjort med denne handlingsplan , og derfor har jeg fremsat en parlamentarisk foresprgsel , dog allerede i forret , da det portugisiske formandskab , der engagerede sig meget i dette emne , imidlertid ikke overholdt reglerne .
Det har godt nok lovet , at Parlamentet bliver inddraget i handlingsplanen , at der afventes en udtalelse , at den skal indarbejdes i handlingsplanen , og at handlingsplanen frst da bliver realiseret .
<P>
Det davrende portugisiske formandskab har ikke holdt det , det lovede , og det har frt til det beslutningsforslag , vi behandler i dag .
Kritikken er berettiget , af flere grunde .
For det frste , fordi man ved ikke at inddrage Europa-Parlamentet er get et skridt tilbage , ikke blot i forhold til Amsterdam-traktaten , men ogs i hj grad i forhold til Maastricht-traktaten , for iflge K6 skulle Parlamentet have vret inddraget i hvert enkelt tilflde .
Men ogs Amsterdam-traktaten forlanger jo offentlighed , forlanger gennemskuelighed , og derfor skulle Parlamentet have vret inddraget fuldt ud som reprsentant for borgernes interesser , sdan som formandskabet ogs lovede Europa-Parlamentet i begyndelsen .
Heller ikke her holdt man , hvad man havde lovet .
<P>
Jeg vil gerne sprge det franske formandskab , hvordan det vil hndtere det , om det ogs vil inddrage Parlamentet i langsigtede strategier , sdan som traktaten foreskriver det , om det vil afvente en udtalelse og derefter udvikle strategier i overensstemmelse med Parlamentets forestillinger .
<P>
Jeg har dog ogs en indholdsmssig kritik af handlingsplanen , og den gr ud p , at der er blevet udarbejdet henstillinger med prioriteringer fra 1 til 5 .
Denne liste over prioriteringer er imidlertid ikke udelukkende baseret p graden af uopsttelighed og absolut ndvendighed , men derimod desvrre ofte efter deres realiserbarhed .
Lad mig give Dem et eksempel : Indefrysningen , beslaglggelsen af indtgter fra illegale omrder inden for organiseret kriminalitet , blev f.eks. kun opfrt p listen med prioritet 3 , selv om vi alle ved , at penge er den organiserede kriminalitets motor , og at denne indefrysning , denne beslaglggelse af penge , derfor egentlig skulle have haft frsteprioritet .
Jeg kunne nvne andre eksempler .
Det handler alts om et krav og en anmodning til det franske formandskab om at overveje disse kataloger over prioriteringer og at omrokere efter gte prioriteringer i stedet for at fastlgge rkkeflgen efter , hvor vanskeligt det er at realisere prioriteringerne .
<P>
For os handler det ogs om at udbygge de prventive foranstaltninger .
Her har vi fremsat nogle konkrete forslag . De gr fra en gennemgang af lovgivningen angende dens virkning over en forhindring af organiseret kriminalitet til prventive foranstaltninger , der tager sigte p ogs at anvende tekniske instrumenter , sledes at den organiserede kriminalitet kan forhindres fra starten .
Dette omfatter f.eks. hjere sikkerhedsstandarder for kreditkort eller elektroniske startsprrer i biler .
<P>
Der er alts tale om en hel rkke konkrete forslag , og vi som Parlament anmoder for det frste om at blive inddraget og for det andet om , at vores forestillinger derefter ogs bliver integreret i handlingsplanerne , i langsigtede strategier .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Paul">
Hr. formand , mine damer og herrer , ogs Rdet er af den opfattelse , at det er vigtigt at sikre , at der finder en bred udveksling af synspunkter og informationer sted , og at der afholdes mder mellem EU ' s institutioner .
Formandskabet har lovet i videre udstrkning at inddrage Europa-Parlamentet i det arbejde , der udfres p omrdet retlige og indre anliggender , bl.a. ved at sikre regelmssig deltagelse i de mder , der afholdes i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender .
<P>
Rdet m imidlertid holde sig inden for traktatens rammer .
De juridiske rammer giver sledes ikke Rdet mulighed for at hre Europa-Parlamentet , nr der er tale om dokumenter vedrrende overordnede retningslinjer , som behandles i Rdet .
Til gengld erindrer jeg om , at Rdet den 21. december 1999 tilsendte Europa-Parlamentet et strategidokument om organiseret kriminalitet , som var udarbejdet under det finske formandskab , med udtrykkelig angivelse af , at Rdet nskede fra frste frd at holde Europa-Parlamentet orienteret om drftelserne vedrrende omhandlede dokument .
Under mder i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder har det portugisiske formandskab orienteret Europa-Parlamentet om det igangvrende arbejde og begrundet Rdets nske om en hurtig vedtagelse af omhandlede dokument .
Rdet forklarede bl.a. , at det tidligere handlingsprogram fra 1997 allerede var udlbet , og at Det Europiske Rd havde anmodet om en fortsttelse af denne indsats .
<P>
Mine damer og herrer , Rdet er bekendt med det arbejde , der for jeblikket pgr i Europa-Parlamentet som reaktion p fromtalte strategidokument .
Europa-Parlamentet er i frd med at udarbejde et nyt dokument om organiseret kriminalitet , og Rdet glder sig over Europa-Parlamentets indsats p dette felt .
Rdet vil , som det ogs var tilfldet i forbindelse med Europa-Parlamentets reaktion p handlingsprogrammet fra 1997 om organiseret kriminalitet , opmrksomt flge Europa-Parlamentets arbejde og tage hjde for Europa-Parlamentets synspunkter i forbindelse med ivrksttelsen af Rdets strategi p omrdet .
Rdet skal sledes anmode Europa-Parlamentet om at angive en prioritering af de anbefalinger , Europa-Parlamentets dokument mtte indeholde .
<P>
Som lovet under det portugisiske formandskab vil Rdet regelmssigt orientere Europa-Parlamentet om de igangvrende drftelser vedrrende retlige og indre anliggender .
Rdet vil i vrigt tillgge forebyggelsen af organiseret kriminalitet stor vgt , som ogs de initiativer , der blev taget under det portugisiske formandskab , vidner om .
Det skal understreges , at Rdet nje vil overholde traktaten og sikre , at Europa-Parlamentet hres om alle aktioner , som ivrksttes p medlemsstaternes eller Kommissionens initiativ .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg takker for det klare og overbevisende indlg fra det franske formandskab , og jeg glder mig - jeg tror , at jeg udtaler mig p vegne af hele Parlamentet - over den bekymring , som det franske formandskab viser dette sprgsml . I dag har formandskabet givet endnu et bevis herp under forhandlingen om terrorismen .
<P>
Der er faktisk , hr. formand , n ting , som de europiske borgere ikke forstr . Hvordan kan det vre , at de kriminelle nyder alle fordelene ved den frie bevgelighed i Europa , mens lovens hndhvere , de retmssige hndhvere af loven skal have besvret med grnserne ?
Det bekymrer ogs Europa-Parlamentet , som reprsenterer borgerne , og derfor har Parlamentet altid vret meget bevidst om behovet for at tage videre skridt p omrdet .
<P>
Hr. formand , med udgangspunkt i Amsterdam-traktaten er mange politikker blevet " fllesskabsgjort " , men ikke de politikker , der har med strafferetten at gre , bde p det strafferetlige og det materielle omrde .
Logikken heri er ofte svr at forst for borgerne . En del af logikken bunder i vores retskulturer og i forskellene mellem vores retskulturer .
Men , hr. formand , oven over disse rodfstede forskelle ligger de endnu mere rodfstede flles principper , som i sidste ende i korthed kan sammenfattes til , at der skal vre tillid mellem medlemsstaterne .
<P>
Vores opbygning af det nye Europa bygger p gensidig tillid mellem medlemsstater , som anerkender nogle ens beskyttelsesniveauer for de grundlggende rettigheder og for lovgivningen og de grundlggende principper .
Derfor , og her vil jeg gerne minde om kommissr Vitorinos ord - som altid er s inspirerende og fremragende - og anmode om , at der faststtes nogle flles definitioner for den organiserede kriminalitet , at der faststtes nogle enslydende principper for de straffe , der idmmes , og for straffuldbyrdelsen . Det skal vi se nrmere p p langt sigt , for det om " vrit en de des Pyrnes , erreur au del " ( hvad der er rigtigt p den ene side af Pyrenerne , er forkert p den anden side af dem ) kan ikke vre rigtigt .
P dette omrde er det en luksus , vi ikke kan g med til .
<P>
Indtil da , hr. formand , lad os s g videre p grundlag af tillid og gensidig anerkendelse , og her er der et forslag fra Rdet , som forskellige medlemsstater sttter , til debat .
Indtil vi har net denne sidste etape i udviklingen , br vi g ind for , at enhver ordre , enhver afgrelse , der er gyldigt afsagt af en dommer i en medlemsstat , automatisk kan anerkendes og fuldbyrdes i en anden medlemsstat .
Med andre ord skal en eftersgnings- og arrestordre mod en terrorist have jeblikkelig retsvirkning , og det skal ikke vre ndvendigt at ty til den yderst komplicerede udleveringsprocedure - for den er stadig kompliceret medlemsstaterne imellem - s man straks kan sende denne terrorist , denne kriminelle , hen til den stat , der anmoder om det , og hvor han har beget sine forbrydelser .
<P>
Det er det , vi anmoder om , hr. formand , og som vi hber snarest bliver en realitet .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Hr. formand , jeg vil gerne takke det franske formandskab for en klar redegrelse .
<P>
Nr det glder det strafferetlige omrde , prioriteres bekmpelsen af kriminalitet hjt , ikke mindst bekmpelsen af hvidvaskning af penge , som hidrrer fra kriminelle aktiviteter .
Set i lyset heraf m det betegnes som srdeles interessant , at det franske formandskab har stillet forslag om et rd , som skulle omfatte justits- , indenrigs- , konomi- og finansministrene , og som specielt skulle arbejde med bekmpelsen af hvidvaskning af penge .
Der er ogs grund til at erindre om det franske formandskabs initiativ vedrrende en konvention om samarbejde p det strafferetlige omrde for at bekmpe organiseret kriminalitet . Initiativet tager sigte p at fjerne hindringer for dommernes arbejde .
<P>
Undersgelser viser , at det p verdensplan er ganske betydelige summer , der hidrrer fra organiseret kriminalitet og efterflgende bringes i omlb .
Kriminelle organisationer infiltrerer landenes konomiske strukturer og kan , hvis de nsker det , destabilisere konomierne ved at erhverve kontrollerende andele af store erhvervsdrivende selskaber .
<P>
Det retslige samarbejde og politisamarbejdet er helt afgrende , nr det glder bekmpelsen af organiseret kriminalitet , herunder bekmpelsen af menneskehandel , seksuel udnyttelse af brn og hvidvaskning af penge .
Medlemsstaterne m fastlgge flles straffebestemmelser og fastlgge en overordnet og sammenhngende politik .
<P>
Det er imidlertid ikke tilstrkkeligt at tale om straffebestemmelser .
Vi m ogs tale om forebyggelse . Der er klart behov for , at der ivrksttes programmer med undervisende og informativt sigte dels henvendt til medlemsstaternes borgere dels henvendt til befolkningen i tredjelande .
<P>
De kriminelle organisationer kan meget vel st strkt takket vre de finansielle transaktioner , hvorved de uretmssigt erhvervede midler sttes i omlb .
Bekmpelsen af organiseret kriminalitet er en vsentlig styrkeprve , og vi m ikke ende som tabere i den kamp .
Ofrene for den organiserede kriminalitet forventer sig meget af vores indsats .
Vi m tage den udfordring op , der flger heraf .
Vi nsker , at Europa skal bygge p rettigheder , herunder den enkeltes ret til sikkerhed .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe mener , at Rdet , undskyld , hr. minister , endnu en gang str med bukserne nede .
Mske ikke iflge traktatens tekst , men i hvert fald iflge traktatens nd skal Parlamentets hres ved alle planlagte politiske foranstaltninger .
Det er ganske enkelt Amsterdam-traktatens nd , og det havde vores ordfrer , hr . Pirker , helt ret i .
Ministerens svar kan jeg mske tolke som et lfte om , at denne type procedurer , nemlig faststtelsen af en politisk plan af Rdet uden at have hrt Parlamentet p forhnd , ikke lngere vil finde sted .
Jeg forstr godt , hvorfor det sker .
Formandskabet varer kun et halvt r , og alle formandskaber vil gerne vise deres politiske muskler .
Sdan fungerer det .
Men det accepterer Parlamentet ikke som undskyldning for ikke at blive involveret i arbejdsgangen .
<P>
Vedrrende den europiske bekmpelse af kriminalitet mener Den Liberale Gruppe , at det er p hje tid , at der ud over forskellige praktiske foranstaltninger , som str i planen , gres mere ved strafforflgelsen gennem europisk samarbejde .
Det ser det i jeblikket ikke ud til .
Jeg benytter denne lejlighed til p ny at sl til lyd for en europisk statsadvokatur .
Det er meget ndvendigt , men det nvnes ikke i denne plan . Det blev ikke nvnt i Tampere .
Det str heller ikke p resultattavlen , og det er en forbiget chance .
Der henvises i vrigt p resultattavlen med hensyn til bekmpelse af kriminalitet alt for meget til de planer , som hr . Vitorino fremlgger , undersgelser , som er udfrt , orienterende dokumenter og lign .
<P>
Vi skal ikke regere pr. plan .
Derimod skal der virkelig ske noget med hensyn til bekmpelse af kriminalitet .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , det vil tage tid at harmonisere straffesystemerne .
Det er derfor ndvendigt , at medlemsstaterne straks harmoniserer begrebet " international organiseret kriminalitet " og straffer denne p samme mde .
International organiseret kriminalitet er ikke kun terrorisme , handel med farlig narkotika , bortfrelse af personer , vbenhandel , hvidvaskning af penge osv . , for i dag er det mere end nogensinde ogs handel med mennesker , der slges og udnyttes som slaver , og pdofili .
I forbindelse med vedtagelsen af en lovgivning , hvor man straffer international organiseret kriminalitet i alle EU-landene , er det srligt ndvendigt at vedtage en lovgivning for Internettet , s dette informationsredskab , der blev skabt for at bringe mennesker og kulturer tttere p hinanden , ikke i stadig strre grad bliver det instrument , som den organiserede kriminalitet benytter for at kommunikere og udvikle sig .
<P>
De tusindvis af internetsteder , hvor brn slges og misbruges seksuelt , og som har en omstning p flere millioner euro , br give Parlamentet , Kommissionen og Rdet stof til eftertanke .
Hvis friheden skal vre en reel frihed , skal der vre nogle regler for den , ellers ender det med nogle menneskers magtmisbrug over for andre , og p dette omrde str den organiserede kriminalitet meget strkere end regeringerne og vores ord , der flyder som en lind strm for at forsvare de svageste , men som endnu ikke har vret i stand til at gre noget ved dette onde .
<P>
Vi understreger derfor ndvendigheden af , at medlemsstaterne fastlgger , hvad der er en international organiseret forbrydelse , og at de straks harmoniserer deres straffesystemer p dette specifikke omrde .
Dette skal ogs indg i programmet for topmdet i Nice , for det er et emne , der ligger borgerne p sinde , og det er et emne , der haster , bde i betragtning af den dramatiske situation i medlemsstaterne i jeblikket - vi s ogs , hvad der skete her til morgen , og hvor mange blodsudgydelser , der har vret p europisk jord i de sidste par uger - og i betragtning af , at den forestende udvidelse gr det tvingende ndvendigt at lse problemet med organiseret kriminalitet .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , for det frste vil jeg gerne takke min kollega , hr .
Hubert Pirker , for dette glimrende initiativ og give udtryk for min sttte til de synspunkter , som han har fremlagt , ligesom jeg gerne vil takke det franske formandskab for den erklring , som det har prsenteret os for .
<P>
Jeg tror , at de fleste af os anerkender , at der m ske en strre samordning og et tttere samarbejde mellem medlemsstaterne , hvad angr kampen mod forbryderverdenen .
Denne indsats er et flles ansvar p grund af problemets internationale dimensioner , fordi de kriminelle organisationer normalt arbejder grnseoverskridende takket vre deres hje grad af bevgelighed , sdan at de ender med at drage fordel af begrnsninger i befjelser , eksisterende juridiske huller og forskelle mellem landenes forvaltnings- og retssystemer , hvor de kan udnytte de forskellige systemers sregenheder .
<P>
Den organiserede kriminalitet i EU har fet et betragteligt opsving i lbet af det seneste rti , og den virker ikke mindst inden for IT-kriminalitet , handel med mennesker , narkotika og vben , terrorisme , brnepornografi , hvidvaskning af kapital samt korruption og svindel .
Det er helt afgrende , at EU i sin harmonisering af begrebet organiseret kriminalitet tager disse omrder med .
Kampen mod den krver sledes indsats omgende .
Det er en kamp , som vi alle br engagere os i , og som navnlig m regne med Europa-Parlamentets deltagelse med hensyn til udformningen af de strategier , der skal vedtages , og de prioriteringer , der skal opstilles .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Jeg m bede de rede medlemmer om at stte sig , da forhandlingen endnu ikke er afsluttet , eller hvis man nsker at tale sammen , om at g udenfor . Det er nemlig vanskeligt at hre , hvad talerne siger .
Den respekt , som vi skylder dem , gr , at der m vre visse mindstebetingelser opfyldt for , at de kan tale og blive hrt .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , det er efter min mening meget forstemmende , at Europa-Parlamentet endnu en gang ikke er blevet hrt om de handlingsprogrammer , Rdet agter at ivrkstte for at forebygge og bekmpe organiseret kriminalitet .
De europiske borgere , som dagligt oplever den dramatiske situation med makro- og mikrokriminalitet af enhver art - lige fra international narkohandel til pdofili , handel med og udnyttelse af mennesker i forbindelse med illegal indvandring - og som bor i nogle usikre eller ligefrem farlige byer , ville gerne kunne give udtryk for deres holdning og via deres reprsentanter i Europa-Parlamentet gre krav p deres rettigheder p en demokratisk mde og p deres prioritering af sikkerhed og bekmpelse af kriminaliteten .
Parlamentet burde ikke mindst vre talerr for dem , der ikke selv kan forsvare sig . Her tnker jeg p de mange brn , der udsttes for vold og seksuelle overgreb , og p de mange unge , som er i narkotikaens vold .
<P>
Bekmpelsen af pdofili og bekmpelsen af vold er - for blot at nvne et par eksempler - naturligvis nogle yderst vanskelige mlstninger , men de er vigtige , og det kan bestemt ikke passe , at prioriteringerne skal fastlgges ud fra gennemfrligheden - sdan som Rdet gerne ville have - i stedet for at blive fastlagt ud fra ndvendigheden .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 , modtaget et beslutningforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 11.00 .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , jeg anmoder Dem om at henlede opmrksomheden p et brev , som vi modtog fra hr . Balfe p vegne af Kvstorerne , hvori han , angende den bilfri dag i morgen i Bruxelles , har anmodet myndighederne i Bruxelles om dispensation for omrdet omkring Parlamentet .
P den mde vil han srge for , at der stadigvk kan kre biler herfra f.eks. til Zaventem og jernbanen .
Det er ganske nemt at komme herfra til Zaventem med tog , det gjorde vi for nylig med den svenske delegation , ligesom det endvidere er nemt at g hen p banegrden .
Det er ikke noget problem .
Jeg anmoder Dem om at stte dette punkt p dagsordenen nu og undersge , om der er andre , som gr ind for dette forslag .
Vi er i hvert fald imod .
<SPEAKER ID=67 NAME="Formanden">
Jeg er sikker p , at kvstorerne har noteret sig det , De har sagt .
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne sige , at det undrer mig , at ndringsforslag 16 er sat under afstemning , eftersom det mig bekendt var trukket tilbage . Jeg anmoder i vrigt om , at min betnkning henvises til fornyet udvalgsbehandling , jf. forretningsordenens artikel 69 , stk .
2. Efter debatten i aftes forekommer forretningsudvalgets holdning til en rkke punkter af mere specifik art langtfra klar .
Der er imidlertid tale om srdeles vigtige ndringsforslag .
<P>
Vi finder det sledes afgrende , at Kommissionen forbedrer sit forslag og i hjere grad tager hensyn til de stillede ndringsforslag , idet vi i vrigt ikke nsker at blokere for det videre arbejde og nsker , at afstemningen kan finde sted i forbindelse med mdeperioden i Strasbourg .
Hr. formand , jeg anmoder om , at mit forslag om henvisning til fornyet udvalgsbehandling sttes under afstemning .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte ordfrerens forslag .
Vi har behandlet betnkningen grundigt i udvalget , og vi mener , at vores ndringsforslag forbedrer forordningen substantielt .
Kommissionen har hidtil ikke set sig i stand til at godkende disse forbedringer .
Jeg hber , at vi gennem kompromisforhandlinger finder frem til en linje , som vi s kan stemme om i oktober , fordi ingen af grupperne nsker en blokade .
Vi vil gerne have denne forordning , men vi vil have den med vores forbedringer .
Det er det samme gamle problem : Grundlaget er artikel 37 , vi har ingen medbestemmelsesret , og vi sikrer sledes vores indflydelse gennem denne procedure .
Jeg hber , at mine kolleger forstr dette og tilslutter sig os .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Under debatten sent i gr aftes var der mindst 10 talere , der alle rejste nogle punkter , der var meget kritiske over for Kommissionen .
Jeg havde meget ondt af kommissr Nielson , der var ndt til at svare som eneste tilstedevrende kommissr , og som lste ca. en halv side hjt , som var forberedt af kommissr Liikanen .
<P>
Dette er helt klart et meget kompliceret emne , og hr . Nielson synes ikke rigtig at vide , hvad der var Kommissionens holdning .
Derfor befinder vi os nu i en situation , hvor vi sender dette tilbage til udvalget .
Det er en meget utilfredsstillende mde at arbejde p .
Det var som en dialog mellem dve i gr aftes .
Det er ikke nogen srlig tilfredsstillende mde at arbejde p for medlemmer at vre her sent om aftenen , komme med kritik og modtaget et ikkesvar af denne art .
<P>
<P>
( Anmodningen godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0253 / 2000 ) af Wallis for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Rdets forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i borgerlige sager , herunder handelssager ( KOM ( 1999 ) 348 - C5-0169 / 1999 - 1999 / 0154 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0220 / 2000 ) af Glase for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om meddelelse fra Kommissionen om sort arbejde ( KOM ( 1998 ) 219 - C4-0566 / 1998 - 1998 / 2082 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0217 / 2000 ) af Jonathan Evans for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse om konkurrenceregler vedrrende horisontale samarbejdsaftaler ( C5-0304 / 2000 - 2000 / 2154 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0227 / 2000 ) af Ferrer for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse om komplementariteten mellem Fllesskabets og medlemsstaternes politik p omrdet for udviklingssamarbejde ( KOM ( 1999 ) 218 - C5-0179 / 1999 - 1999 / 2156 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0766 / 2000 ) af Ludford for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Den Europiske Unions holdning p Verdenskonferencen mod racisme i 2001
<P>
Om ndringsforslag 12
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg foreslr , at vi efter " medlemsstaterne " tilfjer ordene " der endnu ikke har gjort det " , da f.eks. Italien allerede har en streng lovgivning mod racisme , og jeg tror , at der i mit land er fuld enighed om , at denne lovgivning ikke br ndres .
Det er efter min mening ikke korrekt at rette en generel opfordring til alle medlemsstaterne . Man br i stedet henvende sig til dem , der ikke har en passende lovgivning .
<P>
( Det mundtlige ndringsforslag godkendtes ) Om ndringsforslag 15
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , ogs for at fortstte i trd med den tankegang , der l bag udarbejdelsen af dette beslutningsforslag i udvalget , vil jeg gerne stille et mundtligt ndringsforslag .
Parlamentet kan selv vlge , om vi skal fje " og venstre " til ordet " hjreekstremisme " , eller om vi skal fjerne " hjre " og simpelthen njes med ordet " ekstremisme " .
<P>
( Mere end 12 medlemmer modsatte sig det mundtlige ndringsforslag , og formanden erklrede det derfor uantageligt )
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg bad blot om ordet for at sige , at fru Ludford , der er ordfrer for denne betnkning , har gjort et meget godt arbejde , som er blevet drftet i Udvalget om Borgerlige Frihedsrettigheder p flere mder .
Jeg vil gerne anmode Dem om , at vi holder os til det , der allerede er blevet drftet , og til afstemningslisten .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , denne protest fra venstrefljen er efter min mening uacceptabel .
Vi har lige opdaget , at venstrefljen er tilhnger af venstreekstremisme , og den stemte imod et mundtligt ndringsforslag , som er imod venstreterrorisme og venstreekstremisme .
<P>
<P>
I Italien har vi De Rde Brigader , i Spanien har man ETA .
Vi har opdaget , at den europiske venstreflj sttter venstrefljens racisme og antisemitisme !
<P>
( Tilrb )
<SPEAKER ID=75 NAME="Formanden">
Dette er alt sammen meget interessante politiske lege , men proceduren er den , at vi afholder debatten , og derefter stemmer vi .
Vi afholder ikke debat under afstemningen .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
De har ret , nr De kalder dette for politiske lege .
Hvis de folk , der nu er imod , virkelig var interesserede i racisme , ville de vre mdt op til udvalgsmderne og have stillet ndringsforslag .
<P>
Om ndringsforslag 16
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , jeg vil gerne fremstte det samme forslag til ndringsforslag 16 , som jeg kom med til ndringsforslag 15 , nemlig at nvne begge former for ekstremisme eller at udelade dem helt .
Desuden forekommer det mig ikke , at jeg er en af dem , der ikke deltager i udvalgsarbejdet , og derfor vil jeg gerne minde kollegerne om , at vi har stillet ndringsforslagene , og at vi i udvalget gik ind for en meget ligevgtig linje .
<SPEAKER ID=78 NAME="Formanden">
De kunne have stillet det mundtlige ndringsforslag , men vi har allerede stemt om det ndringsforslag .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Dette er et indlg til forretningsordenen , hr. formand , for nu har jeg bedt om ordet i en halv time , og sdan som det plejer at vre tilfldet , kigger De kun p den ene del af Parlamentet og ikke p den anden , hvilket er til skade for demokratiet .
Mit indlg til forretningsordenen har flgende rsag : De siger , at vi allerede har stemt , men der stod , at der var et mundtligt ndringsforslag fra hr .
Fiori . Hvis De ikke lser det , eller Deres tjenestemnd ikke lser det , er De ekstremist , og det er lige meget , om De er hjre- eller venstreekstremist , for De er under alle omstndigheder en stakkels ekstremist !
Og der er ikke noget demokrati her i Parlamentet !
De er nogle klovne !
<SPEAKER ID=80 NAME="Formanden">
Det er et meget interessant synspunkt .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , jeg vil gerne mane til besindelse , nr det glder debatten om racisme .
Jeg ved , det er et emne , som bringer sindene i kog , men der er grund til at understrege , at debatten drejer sig om racisme og ikke om ekstremisme .
Nr der fortsat begs racistiske forbrydelser og handlinger , skyldes det personer tilhrende den yderste hjreflj .
Drejede debatten sig om ekstremisme , ville sagen stille sig anderledes .
Lad os derfor sl koldt vand i blodet og gre os klart , hvad der er emnet for dagens debat .
Lad os vise besindelse - og lad os s i vrigt komme videre .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Tak , det er altid rart at hre fornuftens rst .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag til ( B5-0506 / 2000 ) fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre anliggender om organiseret kriminalitet
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>

<P>
Betnkning af Wijkman ( A5-0215 / 2000 )
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som Pensionistpartiets reprsentant i Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater stemte jeg for denne betnkning .
Det er en betnkning , der tager sigte p at sttte miljaspektet i udviklingslandenes udviklingsproces .
Det er sledes en del mlstning , som ogs berrer de mindre velstillede og de ldre , der bor i udviklingslandene .
For nogle dage siden var opmrksomheden p de ldre i hele verdens sgelys p grund af jubelrets ldredag , der blev fejret af Pave Johannes Paul II , og dette var ogs en stor tilfredsstillelse for det lille Pensionistparti , da det var et eksempel p en gte interesse og indsats for de ldre i hele verden , og srligt i udviklingslandene .
<SPEAKER ID=84 NAME="Isler Bguin">
Jeg sttter fuldt ud hr .
Wijkmans betnkning og glder mig i srdeleshed over , at indsatsen i Forligsudvalget resulterede i gede bevillinger . Jeg m imidlertid med bekymring konstatere , at man ikke har forstet , hvad der ligger i begrebet bredygtig udvikling , ligesom det m vkke bekymring , at der ikke obligatorisk tages hensyn til miljet i forbindelse med alle udviklingsprojekter for mindre begunstigede lande .
<P>
Kan man forestille sig termen udvikling , eller kan man forestille sig udviklingsstrategier , uden at disse ses i et miljbeskyttelsesperspektiv ?
Kan man overhovedet adskille udvikling og milj ?
Det glder for udviklingsstrategier i tredjeverdenslande og burde s vist ogs glde for vkststrategier i de industrialiserede lande .
De , der besynger den grnselse liberalisme , ser imidlertid sdanne miljhensyn som krav eller hindringer , der yderligere vanskeliggr de mindre begunstigede landes konomiske fremgang .
<P>
Men hvilken vrdi har den konomiske vkst , hvis den delgger miljet i det pgldende land ? Hvis den sker p bekostning af det pgldende lands kologiske potentiale ?
I s fald vil kuren vise sig vrre end ondet .
En rent konomisk genopbygning vil skuffe ved kun at bringe kortvarig lindring . Landene vil hurtigt blive indhentet af miljrelaterede nedbrydende krfter , herunder sundhedsnedbrydende og i sidste instans socialt nedbrydende krfter .
Landene har i forsget p at skabe konomisk vkst ofret deres kologiske potentiale og vil , nr begejstringen over de frste positive tal har lagt sig , blot st endnu fattigere med endnu mere begrnsede udviklingsmuligheder .
<P>
Modstningsforholdet er imidlertid benbart , og vi ser dagligt eksempler herp og konsekvenser heraf .
En rent konomisk udvikling vil ikke vre en bredygtig udvikling .
Der er tale om en kortvarig opblussen , som imidlertid tilintetgr sit eget ophav .
Begrebet udvikling rummer aspektet varighed og skal ses i et langsigtet perspektiv . Begrebet tid rummer aspektet naturlige rammer og bevarelse af livsgrundlag .
Anlgger vi i dag en sdan holdning til udviklingsprocessen , sikrer vi , at rammerne og livsgrundlaget bestr ogs for fremtidige generationer .
<P>
Betnkning af Fernndez Martn ( A5-0216 / 2000 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen af hr .
Fernndez Martn , for det er altid positivt , nr EU gr en indsats for de mindre velstillede befolkninger i udviklingslandene . Jeg havde dog foretrukket , at man begyndte at ndre EU ' s politik p visse omrder , nr det glder sttten til udviklingslandene .
<P>
Jeg har f.eks. en ven , som er pensioneret snedker , og som stillede dette sprgsml : " I stedet for at give en masse penge til disse lande for at bevare de tropiske skove , hvorfor srger man s ikke for , at der slges frre sengemblementer og mbler , som er lavet af den slags tr , der krver en fldning af de tropiske skove ?
" Mske ville man sledes opn mere ved at bruge frre penge .
<SPEAKER ID=86 NAME="Isler Bguin">
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , p hvis vegne jeg udtaler mig , sttter fuldt ud hr . Fernndez Martns betnkning om bevarelse og bredygtig forvaltning af tropiske skove og andre skove i udviklingslandene .
<P>
I Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance glder vi os over de gede budgetbevillinger til beskyttelsen af tropiske skove .
Den fortsatte nedbrydning af disse skove er foruroligende , og EU ' s initiativ m betegnes som et prisvrdigt frste skridt , om end der er tale om et beskedent skridt i betragtning af de eksisterende krav om genoprettelse .
<P>
Nr Vesten har interesseret sig for de tropiske skove , er det hidtil sket p baggrund af et egoistisk nske om at bevare skovene som endelig blstempling af den industrialiserede verden . Man har ikke taget hensyn til befolkningen , som lever i og af de omhandlede skovomrder , og som lider tab , mens industrikoncerner beriger sig ved udnyttelse af de pgldende landes ressourcer .
Et afskrkkende eksempel , som imidlertid ingenlunde er enestende , er udnyttelsen af guldminerne i Fransk Guyana . Som en konsekvens heraf lgges store dele af skovomrderne de , og udnyttelsen er ddbringende for flora , fauna og befolkningen p stedet .
Kvikslv finder vej til jordbund , plantesaft og blod .
<P>
Det er et skalkeskjul , nr der enjet fokuseres p konomi som afst for et sidste fortvivlet forsg p at sikre tredjeverdenslandenes udvikling , mens al tale om miljhensyn konsekvent afvises .
Bredygtig udvikling forudstter ansvarlig omgang med miljet .
Den krmmeragtige lovprisning af skovhugst som middel til bekmpelse af drivhuseffekten m sledes ogs betegnes som vildledende .
Under flles agtvrdigt pskud af at ville bevare miljet forfgtes teorier , som alene tager sigte p at bevare nogle store industrikoncerners interesser .
<P>
EU br ikke i Haag lade sig lokke i denne flde og tillade en skamls udnyttelse af de tropiske skove , idet disse betragtes som forrdskamre for kulstof og som middel til at lskbe visse stater for disses forpligtelser i forbindelse med bekmpelse af drivhuseffekten .
<P>
Betnkning af Skinner ( A5-0222 / 2000 )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , som reprsentant for Pensionistpartiet var det med stor glde , at jeg stemte for Skinners betnkning om sikkerhedsforskrifter for at undg arbejdsulykker .
Min ven og partiflle hr . Bushill-Matthews nskede , at denne betnkning blev forkastet .
Jeg vil gerne svare ham - selv om han ikke er til stede - at hvis der ikke lngere var nogen ddsfald og alvorlig invaliditet som flge af arbejdsulykker i medlemsstaterne , ville jeg vre enig med ham .
Men antallet af ddsulykker p arbejdet er desvrre steget i de seneste r , og der bliver desvrre stadig flere enker og forldrelse brn som flge af arbejdsulykker , navnlig i byggesektoren , mens man med dette direktiv netop nsker at begrnse ulykkerne .
Derfor er det efter min mening helt rigtigt af EU at gribe ind , nr medlemsstaterne ikke nr nogle s vigtige resultater som et fald i antallet af arbejdsulykker .
<SPEAKER ID=88 NAME="Bushill-Matthews">
Britiske konservative stemte i dag imod Skinner-betnkningen af de grunde , som jeg angav i min tale til Parlamentet dagen fr .
Men til trods for det , jeg sagde i den tale , blev mine kommentarer med vilje fordrejet af efterflgende talere fra det britiske Labour-parti , formentlig af de samme nationale partipolitiske grunde , som dikterer s mange af deres udtalelser her i Parlamentet .
<P>
Stephen Hughes beskyldte mig for at betragte sikkerhedssprgsml som noget trivielt . Det har jeg aldrig hverken sagt eller ment .
Peter Skinner sagde , at jeg benbart skulle have klaget til den britiske presse over , at folk fik at vide , at de havde brug for at blive uddannet til at g op ad stiger , men den eneste henvisning til uddannelse blev pstet at vre et ndringsforslag fra mig .
Ogs dette er usandt .
Mit ndringsforslag fulgte efter en eksisterende ordlyd om uddannelse og tilfjede blot , at arbejdstagere burde blive gjort bevidst om deres eget og deres kollegers ansvar for sikkerhed .
Socialdemokraterne anmodede om afstemning om de enkelte dele , som fastholdt henvisningen til uddannelse , men fjernede mit nyttige ndringsforslag .
<P>
Det er vigtigt , at usandheder hurtigt bliver tilbagevist .
Denne stemmeforklaring er ndvendig for at korrigere referatet .
<SPEAKER ID=89 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi har hverken stemt for eller imod hr . Skinners betnkning om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet .
Dette er et omrde , hvor EU ikke br have s stor indflydelse .
<P>
Vi har en positiv grundholdning til Den Europiske Union .
Som svenske liberale ser vi den europiske integration som en mulighed for at n frem til lsninger p grnseoverskridende problemer som milj , handel , fri bevgelighed , menneskerettigheder og konflikthndtering .
Her har Europas demokratier en mulighed for at vise verden , at samarbejde frer til fred og get velstand .
Vi tror ogs p subsidiaritetsprincippet , at beslutningerne skal trffes s tt som muligt p de mennesker , de berrer .
Det er grunden til , at vi aktivt rejser sprgsmlet om en forfatning for Den Europiske Union , som vil medfre , at ansvarsfordelingen bliver tydelig for enhver .
Det skal st fuldstndig klart for alle borgere , at EU kun skal beskftige sig med de ting , som man er bedst til - de grnseoverskridende .
Alle andre sprgsml skal hndteres p lokalt , regionalt eller nationalt plan .
<P>
Vi er overbevist om , at EU ikke er det bedste niveau for lovgivning f.eks. om , hvorvidt der skal bruges stiger til arbejde over jord- eller gulvniveau .
De nationale forudstninger skal vre afgrende for , hvordan man skal rejse stilladser og udfre arbejdet .
<P>
For os er det vigtigt , at EU i stedet koncentrerer sig om nogle f omrder , hvor man virkelig kan gre nytte .
Dette kan ikke vre et sdant omrde .
<SPEAKER ID=90 NAME="Sacrdeus og Wijkman">
P et flles marked og i et europisk samarbejde , som er baseret p flles vrdier , hvor menneskets bedste prioriteres hjest , er det ret og rimeligt at stille krav om visse minimumsforskrifter for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed .
Vi kristelige demokrater sttter derfor de principper , som ligger til grund for hr . Skinners betnkning , men vi kan ikke acceptere den detailregulering p EU-niveau , som bliver resultatet .
<P>
Direktiver br i alt vsentligt have til forml at opstille ml , ikke at regulere detaljer og beskrive vejen frem til mlet .
Et krav p europisk plan om , at arbejdsgiverne skal indfre de ndvendige foranstaltninger for at garantere arbejdstagernes sikkerhed , er helt rimeligt .
Derimod er det urimeligt , at man p EU-niveau indfrer detailbestemmelser for , hvordan denne sikkerhed skal opns .
Det er p hje tid , at vi tager subsidiaritetsprincippet alvorligt og lader indfrelsen af detaljerede bestemmelser ske p det laveste effektive niveau .
Lad medlemsstaterne selv afgre , hvordan reglerne skal udformes for mest hensigtsmssigt at gennemfre direktivets mlstninger .
I visse lande kan det ske gennem nationale bestemmelser , i andre kan man forestille sig , at det sker gennem aftaler mellem arbejdsmarkedets parter .
<P>
P denne baggrund har vi svenske kristelige demokrater valgt at stemme imod betnkningen .
<SPEAKER ID=91 NAME="Titford">
Dette forslag er typisk for denne forsamlings tro p , at lsningen for hver enkelt drligdom i samfundet er en ny lov , og - hvis den ikke dur - endnu en .
<P>
En lovs succes eller det modsatte afhnger af , hvordan den bliver hndhvet , og af hndhvernes frdigheder / erfaringer , som ikke kan behandles i dette direktiv .
<P>
Dette blev anerkendt i 1972 , da Robens-udvalgsundersgelsen om arbejdsmiljet i Det Forenede Kongerige , der behandlede dynamikken af overdreven anvendelse af lovgivning og dens indvirkning p hndhvelsen , bemrkede , at denne lovs blotte fylde , der langt fra fremmer arbejdsmiljsagen , kan meget vel have net det punkt , hvor den virker imod hensigten .


<P>
Den davrende regerings reaktion var arbejdsmiljloven af 1974 , en hjst effektiv lovgivningsmssig model , der indskrnkede loven til nogle f enkle principper og pligter med et nyt hndhvelsesorgan i spidsen .
<P>
Selv om disse udviklinger blev hilst som et vsentligt bidrag til arbejdsmiljet , har Kommissionen vedholdende undermineret denne lov .
Lige siden den er begyndt at lovgive p dette omrde , har den forvirret begreberne og gradvist gjort hndhvelsen vanskeligere .
Det br den ophre med nu , og Parlamentet br afvise dette direktiv .
<P>
Betnkning af Hernndez Mollar ( A5-0225 / 2000 )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen af Hernndez Mollar , for pensionisterne og de ldre er meget bekymrede over , hvad de kan komme ud for som flge af moderniseringen , elektronikkens udvikling og computernes udvikling .
De ldre er vant til at skrive med hndskrift - pn hndskrift - nr de har mulighed for det , og de er vant til de gamle dataopbevaringssystemer . De frygter , at nr alle deres oplysninger opbevares i de offentlige pensionskasser , vil man fr eller senere kunne spille dem et elektronisk puds , som kunne fre til en ringere beskyttelse af deres borgerlige rettigheder .
De hber derfor , at EU vil gre en stadig strre indsats for at beskytte de oplysninger , som den offentlige forvaltning p den ene eller den anden mde ligger inde med om borgernes identitet .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Netop databeskyttelse er et typisk eksempel p , hvor det virkelig er hensigtsmssigt at skabe centrale kontrolinstanser .
Det allerede eksisterende kaos af utallige flles bestemmelser om databeskyttelse , der derudover har de mest forskellige betegnelser , er hverken gavnligt for en effektiv retsbeskyttelse eller gr retssituationen gennemskuelig .
De nationale kontrolinstansers fortsatte eksistens er hvet over enhver tvivl .
Loven skal beskyttes s tt p borgerne som muligt .
En sammenlgning af flles kontrolinstanser vil ikke kun f en positiv virkning med hensyn til gennemskuelighed og klarhed p retsomrdet , men vil desuden virke omkostningsbesparende .
Endelig en fornuftig , virkelig hensigtsmssig foranstaltning p unionsplan .
<P>
Betnkning af Pirker ( A5-0219 / 2000 )
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , ogs i dette tilflde stemte jeg som Pensionistpartiets reprsentant i Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater for Pirkers betnkning , navnlig fordi ordfreren har stillet ndringsforslag 13 - der blev vedtaget - som tager sigte p en endelig sletning fra arkiverne af navne og fingeraftryk p dem , der rejser ind i vores lande uden endnu at have fet flygtningestatus , og som herefter anerkendes som personer , der skal modtages , og fr flygtningestatus .
Dette er et eksempel p den vgt , man lgger p mennesket og dets rettigheder , og pensionisterne - der er udsat for s mange uretfrdigheder - ved , hvor vigtigt dette er .
<SPEAKER ID=95 NAME="Caudron">
Indledningsvis m jeg erindre om , at Eurodac-systemet til sammenligning af asylansgeres og visse andre udlndinges fingeraftryk er oprettet for at gre det lettere at anvende Dublin-konventionen . Dublin-konventionen skal som bekendt sikre , at det kan afgres , hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansgning indgivet i en af Den Europiske Unions medlemsstater .
Konventionen blev underskrevet den 15. juni 1990 .
<P>
Den betnkning , som i dag er sat under debat , omhandler Eurodac-systemet og Rdets forslag til ndring af dette system .
Rdets ndringsforslag gr imidlertid i en retning , som ikke bifaldes af Europa-Parlamentet .
Rdet foreslr sledes , at Kommissionen fratages kompetence for gennemfrelsen af Eurodac-systemet om indsamling og sammenligning af asylansgeres fingeraftryk ( Eurodac-databanken anvendes til bestemmelse af indgangslandet og dermed til fastlggelse af , hvilken stat der er ansvarlig for behandlingen af asylansgningen ) . Det foresls , at omhandlede kompetence i stedet skal vre forbeholdt Rdet .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har klart afvist Rdets forslag .
<P>
Ordfreren understreger med rette , at Rdet i henhold til EF-traktaten som princip tildeler Kommissionen befjelser til at gennemfre de af Rdet udfrdigede forskrifter . Kun i " srlige tilflde " kan Rdet forbeholde sig retten til selv at udve gennemfrelsesbefjelserne .
Den konkrete sag falder helt klart ikke ind under disse " srlige tilflde " .
<P>
Endvidere ville ndringen betyde , at Europa-Parlamentet mistede retten til at blive holdt underrettet . Europa-Parlamentet mtte i s fald forlade sig p Rdets velvilje i denne henseende .
Dette m betegnes som klart uacceptabelt ! Den foreslede nye affattelse af artikel 22 og 23 i Eurodac-forordningen , som er forelagt Europa-Parlamentet til hring , afvises sledes af udvalget , som i stedet har stillet et ndringsforslag , der betyder , at gennemfrelsesbefjelserne uden forbehold tillgges Kommissionen .
Jeg sttter fuldt ud udvalgets holdning .
<SPEAKER ID=96 NAME="Hager">
Endnu en gang skal Europa-Parlamentet beskftige sig med Eurodac , det vil sige med det system , som skal forhindre dobbelte asylansgninger .
En af de helt sikkert vsentlige ting i et sdant system er den demokratiske kontrol .
Ud fra den betragtning er det ikke til at forst , hvorfor Rdet nsker at ndre proceduren , sledes at Europa-Parlamentet fratages enhver ret til at blive informeret .
P den baggrund fr Pirker-betnkningen vores sttte .
Jeg vil dog ikke undlade at gre opmrksom p , at vi fra Frihedspartiet ikke tilslutter os den forhjelse af aldersgrnsen , som udvalget har foreslet .
<SPEAKER ID=97 NAME="Lund og Thorning-Schmidt">
Den danske socialdemokratiske delegation udtrykker sin fulde sttte til oprettelse af " Eurodac " til sammenligning af asylansgeres og visse andre udlndinges fingeraftryk .
" Eurodac " vil vre et vsentligt redskab til sikring af en effektiv funktion af Dublinkonventionen .
Med det valgte retsgrundlag for forordningen har vi - i respekt for det danske forbehold p det retlige omrde - undladt at stemme ved den endelige afstemning .
Vi har med stor tilfredshed noteret os , at den danske regering p samlingen i Rdet ( retlige og indre anliggender ) den 29. oktober 1999 har meddelt at ville deltage fuldt ud i Eurodac-samarbejdet p et mellemstatsligt grundlag .
<SPEAKER ID=98 NAME="Terrn i Cus">
Europa-Parlamentet udtalte sig den 19. november 1999 om Eurodac-forordningen .
I dokumentet , der blev vedtaget af Parlamentet , kom vi med en rkke ndringsforslag , bl.a. om at faststte alderen p de personer , som fr taget fingeraftryk , til 18 r , og vi gav udtryk for vores bekymring over Eurodacs udbredelse til tredjelande , ulovlige indvandrere , hvis situation vi ikke synes har noget som helst at gre med gennemfrelsen af Dublin-konventionen .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe gav dengang udtryk herfor under afstemningen i Parlamentet , og den hber , at Kommissionen og Rdet gr ind for de forslag , vi stillede .
<P>
rsagen til , at Parlamentet har udtalt sig igen i dag , er , at Rdet har ndret det oprindelige forslag om tildeling af befjelser til gennemfrelsen af Eurodac , idet det nsker , at disse ikke , som det str i traktaterne , tilkommer Kommissionen , men i stedet overgr til Rdet selv .
<P>
Ordfreren , hr . Pirker , vedtog den strategi , at han kun ville udtale sig om den del af betnkningen , der er blevet ndret .
Den Socialdemokratiske Gruppe accepterede dette forslag . Derfor har vi under afstemningen i dag sammen med Den Liberale Gruppe undladt at stemme om alle de ndringsforslag , som ikke henviste til denne nye hring .
<P>
Vi glder os over resultatet af afstemningen om tildeling af befjelser , som efter vores og strstedelen af Parlamentets mening br tildeles Kommissionen .
Vi gentager , at vi hber , at Rdet og Kommissionen vil tage Europa-Parlamentets to holdninger i betragtning , nr de skal trffe endelig beslutning om Eurodac-forordningen .
<P>
Betnkning af Wallis ( A5-0253 / 2000 )
<SPEAKER ID=99 NAME="Eriksson, Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Det er prisvrdigt , at man vil modernisere Bruxelles-konventionen .
Derimod mener vi , at den fortsat skal have juridisk status som et mellemstatsligt instrument .
<P>
Hvad angr forbrugernes rettigheder , er det vores holdning , at forbrugerne skal kunne anlgge sag der , hvor de bor , i tilflde af tvister inden for elektronisk handel .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
En fornuftig udligning mellem de berettigede interesser hos forbrugerne og de virksomheder , der nsker at benytte Internettet til elektronisk handel , er absolut ndvendig , hvis den elektroniske handel skal vokse og fungere i Den Europiske Union .
Det kompromis , man har fundet frem til i Retsudvalget , udgr efter vores mening netop denne fornuftige udligning mellem de to interesser .
Omfattende informationer til forbrugerne om de betingelser , virksomheden vil lukke under , navnlig angende vrneting , beskytter p den ene side forbrugerne mod snyderi og p den anden side virksomhederne mod urimelige risici .
Den elektroniske handel giver Den Europiske Unions medlemsstater hidtil uanede muligheder for at skabe kvalificerede arbejdspladser .
Med denne reform ydes der uden tvivl et bidrag , som ikke skal undervurderes .
<SPEAKER ID=101 NAME="Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i respekt for det danske forbehold p det retlige omrde undladt at stemme ved den endelige afstemning om forslaget .
<P>
Betnkning af Glase ( A5-0220 / 2000 )
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , i Italien kalder man ogs sort arbejde for " undervandsarbejde " .
Da jeg fortalte mine pensionistvenner , at vi skulle drfte dette emne , understregede de , at jeg skulle gre , hvad jeg kunne for ikke at lade dem vre under vand alt for lnge - de har nemlig problemer med vejrtrkningen - men srge for , at de kom op til overfladen .
" Hvorfor det - er de da under vand ?
" , vil De sikkert sprge , hr. formand .
Ja , det er de desvrre !
Der er nogle pensionister , som er tvunget til " undervandsarbejde " , det vil sige til sort arbejde , fordi det i nogle stater er forbudt at modtage pension , nr man har en lnindtgt .
Hvis vi vil bekmpe sort arbejde , skal vi ogs give pensionisterne - som har en lille og elendig sultepension - lov til at lgge denne pension oven i den regulre ln , ellers kaster man dem ud p det dybe vand , der hedder sort arbejde , og her risikerer de at drukne .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , det erklrede ml med den foreliggende betnkning er at bidrage til bekmpelsen af illegal beskftigelse . Imidlertid er ordfreren udelukkende optaget af arbejdsgivernes konkurrencesituation og ikke af den situation , der tvinger arbejdstagerne til at ptage sig sort arbejde .
<P>
Nr et stigende antal arbejdstagere tvinges til at acceptere hvilket som helst arbejde , skyldes det jeres konomiske politik , skyldes det arbejdslsheden , skyldes det fattigdommen .
Det er frst og fremmest arbejdstagerne , der p deres krop og p deres udkomme mrker flgerne af den illegale beskftigelse . De er ofre for udnyttelse , for drlige ln- og arbejdsvilkr .
De er ikke omfattet af den lovbestemte sikring ved sygdom og ulykke . Det er sledes helt uantageligt , at man til dels lgger ansvaret for de ulykkelige forhold over p arbejdstagerne selv .
<P>
I begrundelsen for beslutningsforslaget sprger udvalget sgar , om der er en rsagssammenhng mellem den lave pensionsalder , den korte arbejdstid eller " de ufleksible og forldede arbejdsretlige bestemmelser " p den ene side og sort arbejde p den anden side . Det antydes dermed , at arbejdsgiverne ville vre mindre tilbjelige til at anvende sort arbejde , hvis de lovfstede arbejdsvilkr var lige s usle som vilkrene for sort arbejde .
<P>
Vil Europa-Parlamentet gre en reel indsats for at bekmpe illegal beskftigelse , br vi som frste skridt foresl , at arbejdsgivere , som gr sig skyldige i beskftigelse af illegal arbejdskraft , plgges at fastanstte de pgldende medarbejdere .
<P>
Vi har selvsagt ikke stemt for den foreliggende betnkning , som under foregivende af at ville beskytte ofrene reelt frikender arbejdsgivere , der behandler de ansatte som slaver , herunder store virksomheder , som nppe pvirkes af vage trusler om konomiske sanktioner .
<SPEAKER ID=104 NAME="Caudron">
Alle er enige om at fordmme illegal beskftigelse , i daglig tale betegnet sort arbejde .
Samtidig m det konstateres , at mange gr brug af den billige arbejdskraft .
Statistikkerne taler deres tydelige sprog , idet sort arbejde , nr man anvender gngs definition af begrebet , tegner sig for 7-16 % af Den Europiske Unions BNP .
<P>
Det er selvsagt uantageligt , eftersom ledighedstallene i medlemsstaterne fortsat er hje , om end der er sket en klar forbedring i beskftigelsen i de seneste r .
Ordfreren understreger , at indsatsen til bekmpelse af sort arbejde i vid udstrkning direkte bidrager til at bekmpe arbejdslsheden . Jeg tilslutter mig fuldt ud ordfrerens udsagn .
<P>
Jeg ved , det kan vre vanskeligt at lse disse problemer .
Det er imidlertid klart i medlemsstaternes interesse , at indsatsen koordineres for at ivrkstte en effektiv strategi til bekmpelse af denne svbe .
<P>
Det krves som frste skridt , at de enkelte medlemsstater udarbejder en opgrelse over de mest berrte sektorer og de vigtigste persongrupper .
Der br sikres en effektiv opflgning , som udmntes i konkrete foranstaltninger tilpasset den aktuelle situation .
Disse foranstaltninger br sammenfattes i et aktionsprogram , og aktionsprogrammerne br igen indarbejdes i de nationale aktionsplaner , som tager udgangspunkt i de beskftigelsespolitiske retningslinjer , for derved at skabe gensidig gennemsigtighed og vurdere aktionernes effektivitet .
<P>
Endvidere er der en klar sammenhng mellem skatte- og afgiftsniveauet og omfanget af og udviklingen i sort arbejde .
Medlemsstaterne br derfor bestrbe sig p at snke skatter og afgifter .
En nedsttelse af momssatserne for arbejdskraftintensive tjenesteydelser , som Rdets beslutning af 28. februar 2000 giver medlemsstaterne mulighed for , vil givetvis kunne bidrage til bekmpelse af sort arbejde , eftersom denne sektor i udtalt grad gr brug af denne arbejdskraft .
I lighed med Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender ser jeg gerne , at medlemsstater , som endnu ikke har gjort brug af denne mulighed , tager deres beslutning op til fornyet overvejelse .
<P>
Jeg har p denne baggrund stemt for den foreliggende betnkning , som markerer endnu et skridt p vejen mod det sociale Europa .
<SPEAKER ID=105 NAME="Krivine og Vachetta">
Den stigende forekomst af illegal beskftigelse er ikke arbejdstagernes valg og en mulighed for som arbejdstager at forge sin indkomst . Det er virksomhedernes valg .
De gr selv direkte ind i de mest indbringende sektorer , mens vrige sektorer , som sknnes at vre mindre indbringende eller krve lngere tids indsats , fr de giver afkast , overlades til underleverandrer .
Denne anvendelse af underleverandrer indebrer reelt , at beskftigelsen i stigende omfang lgges uden for virksomheden .
<P>
Den illegale beskftigelse reduceres ikke ved " get fleksibilitet " ( jf. pkt . 11 i beslutningsforslaget ) , ej heller ved " at snke skatter og afgifter ( jf. pkt .
11 ) eller ved " fleksibel arbejdstid " ( jf. pkt .
26 ) .
Vi skal ikke lgge skylden p arbejdstagerne .
Det er den kapitalistisk orienterede konomiske tankegang , vi skal bekmpe . Den tager altid sigte p at nedbringe lnomkostningerne , herunder fjerne arbejdsgivernes konomiske bidrag til de sociale sikringsordninger .
<SPEAKER ID=106 NAME="Lang">
Fru Glases betnkning lever ikke op til de synspunkter , der kommer til udtryk i begrundelsen . Den udmrker sig ved en i denne kontekst sjldent forekommende klarsynethed .
<P>
Vi mener som ordfreren , at det urimeligt hje skattetryk , at bureaukrati , at papirarbejde , som plgges virksomhederne , at ophvelsen af kontrollen ved Den Europiske Unions indre grnser mv. er faktorer , som bidrager til at skabe sort arbejde .
<P>
Men vi m beklage , at betnkningen overhovedet ikke omtaler den benlyse sammenhng mellem den massive illegale indvandring , som prger kontinentet , og den eksplosive udvikling i den illegale beskftigelse .
Betnkningen omtaler heller ikke , at EU ' s institutioner brer en betydelig del af ansvaret for , at rsagerne til sort arbejde eksisterer og forvrres .
<P>
Vi har derfor valgt hverken at stemme for eller imod .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Ikke registreret erhvervsaktivitet er en pn omskrivning af sort arbejde .
<P>
Det er et problem . Det findes i alle medlemsstater , i den ene mere , i den anden mindre .
Det findes af de forskelligste grunde .
Og der findes bjerge af bestemmelser , der skal bekmpe sort arbejde . Disse har selvflgelig kun en effekt , hvis der ogs bliver kontrolleret og straffet .
<P>
Sort arbejde kan imidlertid ikke bekmpes med nye europiske bestemmelser .
<P>
Endnu en omgang reguleringsvanvid fra Bruxelles ville bare vre som et plaster p trbenet , hvad angr bekmpelsen af sort arbejde i Den Europiske Unions medlemsstater .
<P>
Sort arbejde skal bekmpes ved roden .
Hvorfor arbejder mennesker sort , nr de dermed f.eks. ikke har ret til social sikring ?
Hvorfor beskftiger arbejdsgivere sorte arbejdstagere , nr de ikke kan trkke lnudgifterne fra i skat ?
<P>
Vores ordfrer , fru Glase , har med rette skrevet i sin betnkning , at bekmpelsen af sort arbejde er en opgave , der gr p tvrs af mange politiske omrder - finans , konomi , sociale anliggender , arbejdsmarked , retlige anliggender .
<P>
At illegale indvandrere arbejder sort , kan ikke bekmpes med arbejdsretlige bestemmelser .
Illegal indvandring skal forbydes , og p dette punkt er flere medlemsstater alt for slappe .
<P>
I betnkningen ppeges det , at der isr er mange kvinder , der arbejder sort , fortrinsvis inden for omrdet tjenesteydelser .
<P>
Netop hvad angr husholdningsomrdet , er bde arbejdstagerne og arbejdsgiverne alt for villige til at udfre sort arbejde og lade sort arbejde udfre : arbejdsgiverne , fordi de viger tilbage for det administrative arbejde , arbejdstagerne af pengemssige rsager , hvad angr skatter og sociale ydelser .
<P>
Den kollektive beskatning af gtefller er i hvert fald i mit land en vsentlig grund til , at personer , der udfrer husligt arbejde , ganske enkelt ikke nsker at blive registreret .
Og isr for de ldre privatpersoner er det administrative arbejde et handicap , nr der skal ansttes husholdningspersonale p legal vis .
<P>
I Luxembourg har vi helt sikkert ikke lst problemet , men vi har inden for rammerne af beskftigelsesplanen fritaget arbejdsgivere , der anstter husholdningspersonale , fra det administrative arbejde , og jeg tror , at udbetalingen af en nettoln til sdant personale udgr en vsentlig lempelse .
<P>
Jeg har selvflgelig stemt for betnkningen , men vil gerne , hvad angr kvinderne , ppege , at positive skattemssige og andre foranstaltninger udgr et mere effektivt middel til bekmpelse af sort arbejde end nye europiske forbud .
<SPEAKER ID=108 NAME="Nobilia">
Frst skal det siges , at vi bifalder det arbejde , som fru Glase har udfrt .
Det er nemlig en strk opfordring til medlemsstaterne om at bekmpe en plage - som i vrigt bliver mere omfattende , og som man bagatelliserer fuldstndigt - der ikke alene skader konomien og gr ud over socialpolitikken , men som ogs hmmer beskftigelsespolitikken .
<P>
Der er dog tre aspekter , som man efter vores mening br lgge mrke til .
Det frste aspekt er , at netop p grund af medlemsstaternes forskellige fortolkninger af sort arbejde giver den tilhrende begrundelse mske en mere effektiv skildring af fnomenet end betnkningens tekst .
<P>
Det andet aspekt er den efterhnden evindelige henvisning til fleksibiliteten og ansvarsflelsen hos arbejdsmarkedets parter .
Bortset fra lovliggrelseskontrakterne og medlemsstaternes initiativer mod sort arbejde - initiativer , der skal medtages i de nationale beskftigelsesplaner , sdan som ordfreren bad om - ville det vre interessant at finde ud af , hvor mange af initiativerne med den skaldte aftalte fleksibilitet der har medfrt et ansvar fra arbejdsmarkedets parters side , og hvor mange der hidtil er blevet frt ordentligt og reelt ud i livet .
<P>
Det tredje aspekt vedrrer en type forhold , som ordfreren slet ikke nvner i begrundelsen , men som alligevel - i det mindste i Italien - risikerer at blive lige s omfattende , om ikke mere omfattende end sort arbejde .
Det er en type forhold , som ganske vist lader til at have lovens velsignelse , og som der gres strk reklame for , men som faktisk har nogle ringe lovgivningsmssige karakteristika med hensyn til beskyttelse og ln , da den er en flge af arbejdskontrakter , der er skaldte " piratkontrakter " , som er indget med fagforeningernes billigelse .
<P>
Vi mener i den forbindelse , at der i den undersgelse af kategorierne , som ordfreren bad om , ogs skal tages hjde for dette fnomen , og at man sledes skal definere nogle kvalitetskriterier , s det , der skal vre en arbejdsrapport , med rette ogs kan kaldes en sdan .
<SPEAKER ID=109 NAME="Theonas">
Som en svbe breder det sorte arbejde sig nu i et galopperende tempo i alle EU ' s medlemsstater med srlig opblussen i dets mindst udviklede regioner .
Denne form for grov udnyttelse skader strre og strre socialgrupper , resulterer i den fattigdom , der breder sig i hurtigt tempo , skrper markedslovenes uflsomhed og profittens hmningslshed , som alle fremkalder den og fr den til at vokse .
<P>
Den arbejderfjendske konomi- og socialpolitik , som EU frer , udgr en afgrende faktor for stigningen i ulovligt arbejde , som udvikler sig i et hurtigere tempo end den officielle konomi .
Den sorte konomi spiller en stadigt mere vsentlig rolle i medlemsstaterne , idet den sikrer enorme gevinster for virksomhederne , som undgr beskatning og forpligtelsen til at betale sociale bidrag .
Den vedholdende snak p topmderne og andre af Unionens organer om at mindske den berygtede " ikke-lnomkostning ved arbejde " driver virksomhederne til selv at anvende denne reaktionre retning ved at gre sort arbejde normalt og udvide det til et hjt antal lnarbejdere .
<P>
Markedets og arbejdsvilkrenes intensiverede fleksibilitet , arbejdslshedens og fattigdommens gevrlb , som dagligt bliver sat for lnarbejdernes tinding , den store indstrmning af arbejderflygtninge , som med systemets velsignelse fungerer under et ulovligt system og ender som bytte for de kapitalistiske systemers udnyttelse , som misbruger deres arbejdskraft under slavearbejdsvilkr for at forge deres profitter , skaber alle disse " usunde " sociale betingelser , som tvinger lnarbejderne til at vre beskftiget uden nogen social dkning , fjernt fra enhver fagforeningsaktivitet og statslig beskyttelse .
Sundheds- og sikkerhedsforholdene samt arbejdsbetingelserne og arbejdsrelationerne faststtes udelukkende af arbejdsgiveren , som overudnytter lnarbejderens behov og meget lille forhandlingsevne og opnr betydelige profitter af dennes overarbejde .
<P>
Det er ndvendigt , at der trffes direkte foranstaltninger til at f fjernet denne svbe . Foranstaltninger , som indfrer meget strenge sanktioner over for de arbejdsgivere og de virksomheder , som anvender denne form for arbejde , og som ikke sidestiller ofrene med bdlerne .
Organer og institutioner , der skal fre en omhyggelig kontrol med virksomhederne .
Srlig beskyttelse br de grupper f , som er et let offer for arbejdsgivernes hmningslshed : de unge , kvinder og i endnu hjere grad indvandrerne .
<P>
Arbejde , der ikke bliver opgivet , har kun positive resultater for arbejdsgiverne , som forger deres profitter , mens det har mangesidede , negative flger for svel selve lnarbejderen som for samfundet under et .
En formindskelse af beskftigelsen , en formindskelse af forsikringskassernes midler , en nedgang i skatteindtgterne og samtidig en forgelse af de sociale og offentlige udgifter .
<P>
Desvrre bevger Europa-Parlamentets betnkning , som vi forhandler , sig i en fuldstndig negativ retning . Den retfrdiggr faktisk arbejdsgiverne og krver endog mere nyliberalistiske foranstaltninger p arbejdsmarkedet , i afskaffelsen af sort arbejdes navn .
Den foreslr faktisk en legalisering - med fuldstndig kuldkastelse af de arbejdsmssige relationer - af sort arbejde , idet den gr det almindeligt p bekostning af alle lnarbejdere . Derfor stemmer vi imod den .
<P>
Beslutningsforslag om racisme ( B5-0766 / 2000 )
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Jeg vil gerne udtrykke min skuffelse og forfrdelse over PPE ' s stemme i forbindelse med forslaget til beslutning om verdenskonferencen om racisme .
I gr henvendte talsmanden for PPE sig til Den Socialdemokratiske Gruppe for at bede os om at trkke mit ndringsforslag 1 tilbage , fordi de , hvis det blev godkendt , ikke ville vre i stand til at sttte betnkningen .
<P>
Efter en del selvransagelse i Den Socialdemokratiske Gruppe besluttede vi , at vi ville trkke ndringsforslaget tilbage , sledes at vi kunne f det strst mulige flertal i Parlamentet til at stemme imod racismens krfter , det yderste hjre og antisemitismen .
<P>
Jeg m sige , at jeg ikke ved , hvilken konklusion jeg skal drage , for det fremgr klart af afstemningen , at det store flertal af PPE efter at have afgivet dette lfte stemte imod forslaget til beslutning .
Det str ikke klart , om de lj , eller om de var konfuse .
Jeg ved ikke , hvad der er vrst .
<P>
Hvad der str klart , er , at nogle af dem , der i gr grd krokodilletrer over de antisemitiske angreb i Italien for at f billig reklame , i dag stemte p en mde , der kun kan hjlpe og bist racisterne , antisemitisterne og det yderste hjre i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af min gruppe give udtryk for vores skuffelse over , at man ikke er kommet til et resultat , til trods for alle de anstrengelser , som vi fra vores side har gjort , for at Den Europiske Union , med opbakning fra Europa-Parlamentet , har en beslutsom holdning i et s vigtigt sprgsml som verdenskonferencen om racisme .
Vi har virkelig gjort alt , hvad vi kunne , og det finder jeg ogs , at ordfreren , fru Ludford , har gjort .
<P>
Hr. formand , herudover vil jeg gerne p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe sige , at jeg finder de hentydninger , som visse medlemmer er kommet med her i salen om vores sttte til radikalisme , til den yderste venstreflj , er fuldstndig forkastelige , og det samme gr sig gldende for betragtningen om , at terrorgruppen ETA , som for et par timer siden har myrdet en person fra min egen by , er en gruppe p den yderste venstreflj .
Disse herrer har en sregen og ensidig opfattelse af nationalismen , og de har absolut intet at gre med nogen af os , med nogen europisk socialdemokrat , og den eneste ideologi , de kender , er chauvinisme og racisme .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , det var sandelig en heftig debat om racisme !
Vi s venstrefljen g til angreb , herefter hjrefljen , s venstrefljen igen og hjrefljen endnu en gang . De fyrede ls p hinanden , men heldigvis kun verbalt .
Som Pensionistpartiets reprsentant undlod jeg at stemme om dette beslutningsforslag .
Hvorfor gjorde jeg det ?
Tilhrer Pensionistpartiet hjrefljen eller venstrefljen ?
Jeg har altid sagt , at Pensionistpartiet gr ind for retfrdighed , for retfrdige forantaltninger og retfrdige ting , og at de ideologiske flje , bde hjre- og venstrefljen , burde beslutte sig for at tnke sig om og vre mere opmrksomme p det konkrete aspekt af tingene .
Pensionistpartiet er modstander af alle former for racisme , uanset hvilken side den kommer fra - der er ingen forskel p , om den kommer fra hjre- eller venstrefljen - men jeg vil gerne opfordre bde hjre- og venstrefljen til at tnke sig om - nogle skal jo beslutte sig for at gre det - og srge for , at der sker nogle konkrete sociale tiltag i vores tilvrelse , som alle har gavn af , og at man endelig lgger ideologierne p hylden n gang for alle .
<SPEAKER ID=113 NAME="Hager">
Vores kolleger Ford , Ceyhun , Boumediene-Thiery , Srensen , Schroedter og Lambert fortstter med deres ndringsforslag ad den vej , som eksperterne har givet et klart nej .
At forbinde emnet racisme med situationen i strig er et forsg p at nedgre strig .
<P>
Mange af dem , der ikke blot ytrer sig kritisk om situationen i strig med deres ndringsforslag , kommer fra lande , hvor asylhjemmene er blevet nedbrndt , hvor hjreradikale marcherer og fr mere og mere indflydelse , hvor mindretals- og udlndingeproblemer ikke er blevet lst osv .
I strig kan man ikke finde noget af dette .
Selv p de vanskeligste omrder har eksperternes beretning attesteret strig som havende en standard , der ligger over det europiske gennemsnit .
Men De sger splinten i strigs je og vil ikke se bjlken i Deres eget lands .
I stedet for at sige undskyld til strigerne for den uret , de har vret udsat for som flge af sanktionerne , puster De yderligere til ilden .
Hvis det er Deres opfattelse af et enigt Europa , s er jeg bekymret .
<P>
I vrigt tilslutter vi os beslutningen fra Udvalget om Borgernes Rettigheder , med hensyn til beslutningen af den 16. marts , men beslutningen af den 3. februar i r om regeringsdannelsen i strig kan vi ikke alene ikke tilslutte os , men vi krver ogs en undskyldning fra Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Dette beslutningsforslag er en smuk tekst mod racisme .
Samme dag tilslutter flertallet af Europa-Parlamentet sig den ndrede version af fingeraftrykssystemet , Eurodac , som er en yderligere kriminalisering af migranter , der nsker at flytte til EU .
En virkelig antiracistisk afstemning om Eurodac ville have fet et andet resultat .
<P>
Derfor skal der ud over smukke ord ikke forventes nogen ndring af en politik om overvgningsstaten og kriminaliseringen af den antiracistiske beslutning .
<SPEAKER ID=115 NAME="Turco">
Vi radikale parlamentsmedlemmer fra Emma Bonino-Listen stemte imod beslutningsforslaget om racisme , da vi er af den opfattelse , at vores mde at bekmpe dette fnomen p i Europa udgr en risiko for de grundlggende friheder og rettigheder ssom ytringsfriheden , meningsfriheden , tankefriheden og oplysningsfriheden .
Disse rettigheder bliver i dag udhulet gradvist , hvilket er underminerende for demokratiet og selve retsstaten , og dette er en flge af de forskellige kampe , som EU og medlemsstaterne skal tage op for at bekmpe de aktuelle ndsituationer , hvad enten det er racisme , terrorisme , organiseret kriminalitet eller brugen af Internettet til kriminelle forml .
I den forbindelse burde vi tage ved lre af USA , som er det land , der beskytter denne frihed mest .
Hvis man tror , at man kan bekmpe et fnomen ved at forbyde det , ved at begrnse de grundlggende friheder og rettigheder eller ved hjlp af ideologiske korstog , opnr man uden tvivl det stik modsatte , bde nr det glder ytringsfriheden , narkotika , prostitution og indvandring , men ogs - hvilket Parlamentet godt er klar over - nr det glder strig og parlamentsmedlemmernes ret til at slutte sig sammen i en teknisk gruppe .
Vi radikale er af den opfattelse , at ogs Parlamentet og Europa br tage ved lre af fortiden i stedet for i dag at blive ved med at benytte sig af forbudspolitikkerne fra hjre- og venstrefljen , nemlig fra socialisterne og det yderste hjre .
<P>
Beslutningsforslag om organiseret kriminalitet ( B5-0506 / 2000 )
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Den organiserede kriminalitet i Den Europiske Union har konkurrencefordele . Isr problemerne med hensyn til retshjlp og proceshindringerne gr en effektiv strafforflgelse vanskelig .
Med den nyligt vedtagne aftale om retshjlp tog man det frste skridt til at mindske dette urimelige forspring .
Vi hilser principielt Rdets handlingsplan velkommen , men tilslutter os ogs udvalgets kritik af Rdets konsultationspligter .
Alligevel forkaster vi flles strafferetlige bestemmelser p europisk plan .
Forskellighederne i medlemsstaternes strafferetssystemer gr ikke alene et sdant projekt nsten umuligt , men den energi , man ville skulle investere heri , kunne bruges bedre til prventive foranstaltninger .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Afstemningen er afsluttet .
<CHAPTER ID=5>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.30 )
