<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 8. september 2000 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Fru formand , desvrre fandt der en anden voldsepisode sted i Italien i gr , idet en kristen lrer af jdisk oprindelse blev overfaldet og mishandlet af en flok naziskinheads i Verona .
Den slags episoder br efter min mening fordmmes med det samme , ogs af Parlamentet , for det kan ikke vre rigtigt , at antisemitismen og racismen skal blusse op igen i Unionen .
Jeg mener derfor , at Parlamentet p tvrs af de politiske grupper br sende et signal og give udtryk for sin solidaritet med denne lrer , som udelukkende blev overfaldet , fordi han er af jdisk oprindelse .
Jeg vil gerne takke Dem , fru formand , og hele Parlamentet for den solidaritet , De vil give udtryk for .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Tajani , vi vil gre vores yderste for at videregive denne fuldt ud berettigede protest .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="IT" NAME="Paciotti">
Fru formand , jeg bad om ordet for at tage det samme sprgsml op .
Jeg vil vre Dem taknemmelig , hvis De vil gre Dem til talsmand for Parlamentets bekymring , kraftige fordmmelse af denne handling og solidaritet med den unge katolske lrer , der blev overfaldet s groft p grund af sin jdiske oprindelse .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru Paciotti , det gr jeg gerne helt frivilligt .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , ligesom vores kollega Tajani og alle de andre beklager jeg ogs det racistiske overfald p den kristne lrer af jdisk oprindelse , der fandt sted i mit land , nrmere betegnet i Verona .
Der er tale om nogle uacceptable episoder , som man ikke blot skal beklage , men ogs straffe hrdt .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Fru formand , jeg vil ogs gerne tilslutte mig hr . Tajanis ord , som er blevet gentaget fra flere sider og af forskellige partier .
P vegne af den gruppe , jeg reprsenterer , nemlig Den Nationale Alliance , tilslutter jeg mig sledes med stor solidaritet den kraftige fordmmelse af nogle episoder , der gr os flove over at vre europere .
Jeg tror , at Parlamentets lydhrhed , som er flles for bde hjre- og venstrefljen , kan bidrage til at bekmpe og undg nogle s skandalse episoder for tid og evighed .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Jeg vil gerne bemrke til forretningsordenen , at kvstorerne har anbefalet , at parlamentsmedlemmerne nste r skal have diter , hvis de er i Bruxelles .
Jeg vil bede Dem , fru formand og medlemmerne af Prsidiet - jeg kan forst , at det snart kommer p dagsordenen - overveje sagen meget nje , fr De trffer denne beslutning , fordi mdefri uger er en meget god id .
Der er meget stort behov for , at parlamentsmedlemmerne kan kommunikere langt mere effektivt med deres vlgere .
Den meget lave valgdeltagelse ved valgene til Europa-Parlamentet viser , at det er tilfldet , og hvis vi tillader folk at komme her i lbet af de mdefri uger , er det stik imod deres forml .
<P>
Det er vand p euroskeptikernes mlle , for de mener , at vores udgifter er for store , og at det er hykleri , nr vi samtidig beder Kommissionen om at forbedre sig .
<P>
Fru formand , jeg beder Dem og medlemmerne af Prsidiet om at overveje denne sag meget nje og afsl kvstorernes anmodning .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Fru Morgan , jeg har endnu ikke modtaget kvstorernes forslag .
Derfor er forslaget endnu ikke opfrt p Prsidiets dagsorden .
S snart jeg modtager forslaget , vil Prsidiet naturligvis behandle det med strste omhu .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , jeg henvender mig til mine kolleger og opfordrer Dem til virkelig at vre meget opmrksomme p en demonstration , der starter i dag fra Bruxelles til Paris .
Den er organiseret af Scientology under pskud af at vre en maraton mod den religise intolerance i Frankrig .
Jeg mener , det er en yderst farlig demonstration , i betragtning af at bekmpelsen af sekter har gjort vsentlige fremskridt i mit land , og hvorfra jeg tror , at Europa fortsat har brug for at finde inspiration , det vil sige til vrdier om verdslighed og tolerance , men en sand tolerance og ikke den form , som disse sekter udver .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Tak , fru Bers , for denne oplysning og denne redegrelse .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Balfe">
Siden sprgsmlet har vret rejst offentligt , vil jeg gerne have kvstorernes anbefaling frt til protokols .
Vi mener , at betegnelsen " mdefri uger " er uheldig .
Det drejer sig om uger uden mder , hvor Kommissionen , Rdet og alle de andre institutioner , herunder de politiske grupper , arbejder hrdt .
<P>
Hvis vi skal bede om yderligere befjelser til Parlamentet i Nice , er det ikke ligefrem at foreg med et godt eksempel , hvis vi i fire uger sender hele Parlamentet vk fra det sted , de er valgt til at udfre deres arbejde .
<P>
Som flge heraf mener vi , at de medlemmer - og der er mange af dem - som skriver betnkninger , er udvalgsformnd eller gruppeformnd og har gode grunde til at vre her , med de forml skal kunne komme og udfre deres arbejde der , hvor de er valgt til at gre det .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Hr . Balfe , jeg tror ikke , vi skal starte en forhandling om dette sprgsml her .
Som jeg svarede fru Morgan - s snart jeg officielt har modtaget kvstorernes forslag , vil Prsidiet behandle det med strste omhu og i alle aspekter .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Fru formand , vi vil om lidt lytte til en redegrelse fra Kommissionen om oliekrisen , og det glder mig , at kommissren er til stede .
Vi ved alle sammen , at hun ikke kan blive her s lnge , og at hun endnu i aften skal til Luxembourg for at deltage i Rdets ( transport ) mde .
Det m imidlertid ikke afholde os fra at diskutere denne problematik grundigt og tilbundsgende , alts en lngere diskussion , end hvad vi kan n i den lille time , som er afsat dertil p dagsordenen .
Jeg beklager ligesom mange kolleger , at vi skal afvikle dette punkt p s kort tid .
Dette drejer sig om et problem , som har sat hele Europa i oprr i de seneste dage og mske ogs vil gre det i de kommende dage .
Det er virkelig alt for lidt tid , der er afsat dertil , og p mange kollegers vegne syntes jeg , at jeg offentligt mtte give udtryk for min utilfredshed dermed .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Naturligvis , fru Thyssen , beklager jeg det ligesom Dem .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Fru formand , jeg vil lige komme tilbage til problematikken omkring de " mdefri uger " .
Det drejer sig for mit vedkommende ikke om udbetalinger , men det er efter min mening fuldstndig vanvittigt , at der er placeret en mdefri uge lige inden vinterferien , som holdes i en rkke lande , eller karnevalsugen , hvor folk har fri mandag og tirsdag i en rkke medlemsstater .
Nr man nu skulle vlge en mdefri uge , skulle man have gjort det i den uge , hvor der holdes karneval , og ikke i ugen forinden .
Fru formand , jeg beder Prsidiet om at se p det endnu en gang .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Fru formand , en af vores kolleger har jo netop allerede gjort opmrksom p en antisemitisk hndelse .
For at ge opmrksomheden omkring dette vil jeg gerne komme ind p nogle alvorlige episoder , der siden det sidste mde i Parlamentet har fundet sted i Tyskland , hvor der i sommer blev frt en omfattende debat om racisme .
<P>
Jeg vil gerne komme med tre eksempler . Den 2. september blev en 50-rig tjener af kinesisk afstamning slet ned i Mnchen og hnet som udlndingesvin .
Den 13. september blev en hjemls fundet dd .
To skinheads tilstod at have slet ham ned .
Han dde efterflgende af disse spark og slag .
For det tredje blev en person , hvis forldre stammer fra Tunesien , slet ned af hjreradikale den 4. september .
Det skete i Kassel .
Jeg vil gerne ppege , at vi ogs her srger over de dde , og jeg vil gerne opfordre til , at vi ogs gr det , nr det drejer sig om mennesker , som vi ikke kender , og netop nr det drejer sig om mennesker , der bliver drbt ud fra politiske , specielt racistiske motiver .
Jeg vil gerne have , at Parlamentet ger opmrksomheden omkring dette omrde , netop fordi vi i Tyskland har frt en debat om det .
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Tak , fru Schrder .
Disse omstndigheder er beklagelige og br straffes , og de kan kun give anledning til den strste opmrksomhed .
<CHAPTER ID=3>
Dagsorden
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Der er foreslet flgende ndringer :
<P>
Torsdag :
<P>
Mdet starter med redegrelser fra Rdet og Kommissionen om terrorisme i Spanien .
<P>
Vedrrende forhandlingen om racisme kan jeg oplyse , at GUE / NGL-Gruppen har indgivet en mundtlig foresprgsel til Kommissionen om voldshandlinger foretaget af hjreekstremister i Tyskland .
<P>
P grund af opfrelsen af forhandlingen om terrorisme foreslr jeg , at hr . Titleys betnkning om adfrdskodeksen for vbeneksport , der i jeblikket er opfrt som sidste punkt , bliver udsat til en senere mdeperiode .
<P>
P grund af den lange dagsorden denne formiddag vil afstemningstiden blive udsat - det br De vre opmrksom p - til kl . 11.30. Det er ikke lngere kl .
11.00 , men kl . 11.30 .
<P>
Angende afstemningen er der opfrt to indstillinger ved andenbehandling , efter procedure uden forhandling , fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om transport af farligt gods ad vej ( A5-0234 / 2000 af Dieter Lebrecht Koch ) og om jernbanebefordring af farligt gods ( A5-0229 / 2000 af Konstantinos Hatzidakis ) .
Fristen for at stille forslag om forkastelse og ndringsforslag er fastsat til i eftermiddag kl . 16.00 .
<P>
Afstemningen om Anne-Karin Glases betnkning ( A5-0220 / 2000 ) fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om sort arbejde blev udsat under mdeperioden i Strasbourg . Afstemningen vil finde sted i morgen .
<P>
Er der indsigelser eller protester mod disse forskellige forslag ?
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Fru formand , De sagde , at vi starter kl . 11.30 i morgen .
Det er en meget ubehagelig overraskelse , for mange af os skal med fly , som vi med nd og nppe har kunnet n med det tidligere afstemningstidspunkt , vores faste afstemningstidspunkt .
Det er et stort problem , det er meget vanskeligt at f pladser i andre fly svel om aftenen som den flgende dag .
Derfor vil jeg gerne bede Dem om , at vi holder fast i afstemningstidspunktet , eller at De i modsat fald orienterer os tidligere .
Jeg vil gerne bede om , at vi holder fast ved afstemningstidspunktet , alts kl . 11 .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
En alternativ lsning er at begynde en halv time tidligere , kl . 8.30 , og s holde afstemningen kl .
11 .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Ja , helt bestemt .
Der er mske ikke grund til at stemme , hvis alle er enige i forslaget om at begynde i morgen kl . 08.30 og afholde afstemning kl .
11.00 .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Fru formand , De har anmodet parlamentsmedlemmerne om at komme med bemrkninger til dagsordenen .
Jeg vil netop i den forbindelse sige , at jeg ikke har nogen bemrkninger til det faktum , at de kriminelle handlinger og racistiske forbrydelser , som gte europere har beget over for de fremmede , bliver behandlet i Parlamentet . Hvis jeg skal tro det ansvarlige udvalg i mit hjemland , drejer det sig om ca .
30 tilflde om ret ud af ca . 4 millioner forbrydelser , hvoraf 1 million begs af fremmede mod de indfdte .
<P>
Jeg foreslr , at de to sprgsml behandles samtidig .
Jeg mener , det er et sprgsml om retfrdighed .
Da racisme desvrre er et udbredt universelt problem , br man ogs undersge de kriminelle handlinger og forbrydelser med udspring i racisme , der begs af de fremmede mod europerne .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Ja , jeg tror , det er det bedste .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Fru formand , jeg mener , at det ikke kun er vigtigt , at vi holder fast i den forhandling , der er foreslet til i morgen , om bekmpelse af racisme . Hvad der er endnu mere vigtigt er , at mange af vores kolleger p nuvrende tidspunkt er klar over , at intet land i Europa er beskyttet mod stigningen i den fremmedfjendske og populistiske stemme .
Jeg nsker , kre kolleger , at vi under forhandlingen i morgen ud fra det , som mange af vores kolleger har sagt i dag , kan blive enige om i det mindste n ndring , nemlig at intet parlamentsmedlem i Parlamentet m fremstte racistiske udtalelser .
Hvis det lykkes os at gennemfre dette - at ingen - allerede her i dette parlament - m fremstte racistiske bemrkninger - vil vores ord og handlinger have meget strre styrke .
Jeg tror , det er det bedste svar at give til hr . Gollnisch .
<CHAPTER ID=4>
Foranstaltninger som flge af oliekrisen og stigningen i oliepriserne
<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse om foranstaltninger som flge af oliekrisen og stigningen i oliepriserne .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="ES" NAME="de Palacio">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg takker for , at De giver mig lejlighed til at tale her i Parlamentet , efter at jeg i gr talte i to timer i Energiudvalget .
<P>
Denne tid er kendetegnet ved de sidste 18 mneders stigning i oliepriserne , noget , der berrer de europiske borgere fuldt ud .
Det er klart , at det vil vre de mest ugunstigt stillede grupper og ogs nogle konkrete , srligt berrte sektorer , der kommer til at lide mest under denne stigning .
<P>
Hvis en tnde rolie i begyndelsen af 1999 var noteret til omkring 10 dollars , er det et faktum , at den i jeblikket koster mellem 33 og 35 dollars .
Det er det hjeste niveau siden Golfkrigen , et niveau , som et flertal af eksperterne mente ikke ville kunne ns , medmindre der var tale om geopolitiske kriser .
<P>
rsagen til denne stigning er meget indlysende : OPEC-landenes begrnsning af produktionen kombineret med et globalt konomisk opsving og dermed en stigning i eftersprgslen .
Denne stigning har en srlig indvirkning p Den Europiske Union og isr p euroomrdet p grund af euroens stilling over for dollaren .
<P>
Man m ikke glemme de flger , som denne stigning har , for den europiske konomiske udvikling .
I praksis vurderer vi , at den i jeblikket forrsager 1 % af den aktuelle inflation , og en nedgang p ca .
0,3 % i vksten . Nogle konkrete erhvervssektorer - landmnd , fiskere og speditrer - er i vanskeligheder .
<P>
Bde producentlande og forbrugerlande har imidlertid den samme interesse , nemlig stabilitet , at priserne kan forudsiges .
Det , vi alle sammen nsker , er , at priserne fastlgges p et marked med fri konkurrence , og ikke , som det sker nu , efter et monopolstyret indtgtsskema p et rent ud sagt ikke srlig gennemsigtigt marked .
<P>
P den anden side er Den Europiske Unions afhngighed for jeblikket p ca . 50 % .
Men sagen er , at vi i mangel af nye foranstaltninger vil n op p 70 % omkring 2020 .
Hvad angr olie , er afhngigheden af udlandet p 85-90 % .
Det frer naturligvis til en diskussion af vores stigende energiafhngighed af udlandet og dermed af vores srbarhed p dette omrde .
<P>
Der er ndvendigt at kontrollere vores ansvar og vores skbne .
Selv om Den Europiske Unions muligheder er begrnsede p energiomrdet , kan vi ikke sidde med hnderne i skdet i sdan en situation og acceptere , at den svkkes , der skal reageres .
Derfor skal det vre en prioriteret politik og desuden en fllesskabspolitik at garantere en tilstrkkelig uafhngighed og isr en sikkerhed i Den Europiske Unions energiforsyning .
<P>
For lidt over et r siden , da jeg for frste gang mdte Parlamentet som fremtidig energiansvarlig , sagde jeg meget tydeligt , at der efter Kommissionens mening var to afgrende elementer , som skulle behandles i de kommende r .
P den ene side strategisk at fremme dialogen om energipolitik i internationale fora og isr med de store producent- og forbrugerlande og p den anden side at tilpasse vores prioriteringer for bedre at kunne klare ndringerne ved ugunstige energikonjunkturer , som den nuvrende .
<P>
Kommissionen har til hensigt at opfylde disse grundlggende ml , og den har allerede arbejdet i flere mneder med dem .
Kommissionen er praktisk talt frdig med udarbejdelsen af en grnbog om forsyningssikkerhed og om Kyoto-aftalerne , det vil sige betingelserne for emissioner i energisektoren , en grnbog , der vil blive vedtaget inden rets udgang .
Den vil forhbentlig blive udgangspunkt for en bred dialog , for en bred debat med de implicerede parter for at undersge de enkelte energikilders rolle og placering i de kommende 20-30 r .
Desuden skal vi fremme dialogen p internationalt plan p kort sigt , intensivere den med producentlandene for at overbevise dem om , at prisstabilitet er i alles interesse - et synspunkt , som de selv har givet udtryk for - og forelgge mlet med et prisniveau .
<P>
P den anden side skal der tages hjde for den geopolitiske sammenhng , som vi bevger os inden for , isr fredsprocessen i Mellemsten og den komplicerede politiske situation i hele omrdet .
<P>
Den Europiske Union skal sende et tydeligt og energisk budskab til alle OPEC-landene og understrege behovet for , at der trffes passende foranstaltninger for at opn det , som de selv har angivet som et passende ml , nemlig olieprisernes tilbagevenden til et rimeligt leje .
Det skal siges , at vi er den strste nettoimportr af olie og den nststrste forbruger p verdensplan .
Den Europiske Union har derfor midler og grunde til at blive hrt , men de politiske midler er mske ikke tilstrkkelige .
<P>
Men ud over denne dialog med OPEC m det ikke glemmes , at vi skal bevare og styrke vores strategiske forbindelser med Rusland , og det ville vre hensigtsmssigt at overveje , hvilke midler der er ndvendige for at modernisere produktions- og distributionsforholdene i det land , der , lg vel mrke til det , er verdens tredjestrste olieproducent og med hensyn til gas har en helt afgrende position .
<P>
Den Europiske Union br gre flles front og tale med n stemme .
Medlemsstaternes spredte initiativer kan ikke vre andet end ufuldstndige og endvidere mindre produktive , end hvis vi er i stand til at tale med n stemme .
<P>
Hvad angr afgifterne , som er blevet diskuteret meget p det sidste , forstr Kommissionen uroen i de erhvervssektorer , der er mest berrt af den uventede stigning i oliepriserne .
I den forbindelse opfordrer vi medlemsstaterne til at etablere og fastholde den sociale dialog med alle de implicerede parter for at finde lsninger , som er hensigtsmssige og i overensstemmelse med fllesskabsretten .
En af de ting , vi kan lre af de blokader , som har lammet den konomiske aktivitet i forskellige stater , er behovet for at forbedre koordineringen mellem medlemsstater og naturligvis med Kommissionens sttte .
Som det allerede er blevet bekendtgjort , fru formand , mine damer og herrer , vil jeg om nogle minutter forlade dette mde for at tage til Luxembourg , hvor ministrene for transport holder et ekstraordinrt rdsmde .
<P>
Af svel konomiske som miljmssige rsager br medlemsstaterne ikke give efter for presset og ndre deres samlede oliepolitik p mellemlangt sigt .
Afgiftsnedsttelser eller sttte , der effektueres igennem lngere tid , ville simpelthen svare til , at skatteindtgterne blev overfrt til OPEC-landene , og det ville ganske enkelt vre et forkert signal at sende til dem .
<P>
Det er imidlertid muligt , at den meget vanskelige situation , vi nu str i , krver , at de kompetente offentlige myndigheder p kort sigt trffer nogle sttteforanstaltninger .
Der er faktisk allerede indget nogle aftaler .
Jeg vil dog sige , at foranstaltningerne udelukkende br vre forbigende , og de br under alle omstndigheder vre i overensstemmelse med kompetencereglerne og ikke bryde det indre markeds interne regler .
<P>
Vi skal finde en flles mlstning for sigtet med brndstofafgifter og undg utilfredhed , som den , der kan udledes af aktioner og udtalelser i de forskellige stater i Unionen .
Hvad tjener det f.eks. til at tale om miljafgifter p europisk plan , hvis vi ikke hurtigt kan tilnrme de srlige afgifter og momsen inden for Unionen ?
<P>
Mine damer og herrer , i denne forbindelse m jeg sige , at en formindskelse af de srlige afgifter til fordel for landevejstransporten kun kan vre en meget kortsigtet foranstaltning , kun nogle mneder , og den kan p ingen mde forlnges , for det ville vre i direkte modstrid med mlene om fremme af alternative transportformer , f.eks. jernbanetransport , det ville vre imod vores ml fra Kyoto , og det ville uden tvivl vre det samme som at modsige det , der hidtil har vret de overordnede linjer i Den Europiske Unions transportpolitik .
<P>
Kommissionen er overordentlig bekymret over de alvorlige anslag mod den frie bevgelighed , som har fundet sted ved flere lejligheder i denne tid .
Vi mener , og det vil jeg godt sl fast , at ingen social gruppe kan tage hele samfundet som gidsel .
<P>
Men jeg talte om sttte , og jeg vil sige , at der skal brydes med konkurrenceforvridende praksis , og den form for praksis finder sted i brndstofsektoren .
Hvilken mening har det , at der i Den Europiske Union er en s mrkbar forskel i priserne - fr afgifter - p olieprodukter , som den , der er i jeblikket , i visse tilflde bare der passeres en grnse ?
Kommissionen har til hensigt at g videre med de kontakter , den har fet til medlemsstaterne , for at afslre eventuel praksis , der er i modstrid med konkurrencereglerne .
Enhver aftale mellem virksomheder eller ethvert misbrug af en dominerende position skal straffes strengt .
Desuden skal sprgsmlet om konkurrence mellem multimodale sektorer undersges , s der kan findes lsninger p europisk plan .
Men vi m ikke narre os selv , mine damer og herrer , der er tale om aktioner p kort sigt , som kan afhjlpe den aktuelle krise , men som p ingen mder fjerner det ubestridelige faktum , at vores konomi er srbar over for udsving i energipriserne .
Ganske vist mindre srbar end for 25 r siden , men alligevel srbar .
I Den Europiske Union er olieforbruget p 12 millioner tnder om dagen , og det vil vre p lidt over 13 i 2020 .
Det er sandsynligt , at prisen pr. tnde under normale konomiske forhold p langt sigt ikke kommer ned under 20 dollars - og naturligvis under ingen omstndigheder ned p det , som den var for 18 mneder siden , nemlig 10 dollars .
<P>
Vi skal tage fat p denne afhngighed og denne situation med to grundlggende aktionsomrder : diversificering af vores energikilder og energibesparelse .
Nr vi taler om diversificering af vores energikilder , krves der en langsigtet debat .
Den kommende grnbog om forsyning vil bidrage til den .
Jeg vil gre det helt klart , at vedvarende energikilder er et tydeligt og afgrende bidrag i fremtiden , hvad angr diversificering af energikilderne , men vi kan ikke p nuvrende tidspunkt give afkald p nogen form for energi .
<P>
Styring af eftersprgslen og energibesparelse er det andet omrde , som der p langt sigt skal fokuseres p .
Hvad angr olien , er vi i dag 50 % mere effektive end for 25 r siden , men jeg vil sige , at jeg er bevidst om , at transportsektoren p dette omrde stadig skal gre en srlig indsats .
Mere end 90 % af stigningen i olieforbruget i Unionen fra nu af og til 2020 kan i princippet tilskrives transportsektoren .
Derfor er der behov for en hvidbog om transportpolitik , som sger en justering af transportformerne , styrkelse af de transeuropiske net , eliminering af flaskehalse , fremme af jernbanetransport , flodtransport og stransport over korte afstande , fremme af effektiv og mindre forurenende transport i byerne , rationalisering af brugen af den klassiske bil , fremme af innovative forskningsprojekter om renere brndstof og bevidstgrelse og undervisning af frere .
<P>
Det er ndvendigt , at der ogs trffes foranstaltninger i forbindelse med fremstilling og besparelser i denne sektor , som er et af de omrder , hvor energiforbruget er strst , for ikke at tale om fremme af konkurrencen i gassektoren og brug af gas som et konkurrerende og alternativt produkt til olie .
<P>
Kort sagt , fru formand , mine damer og herrer , er det klart , at vi kun kan overvinde den nuvrende krise med sammenhngende , velkoordinerede og multifunktionelle strategier .
Desvrre rder vi ikke over et universalmiddel til lsning af dette problem p kort sigt , men heldigvis har den aktuelle krise vist os den eneste vej , der gr det muligt at overvinde den : at fremme konkurrencen p vores markeder , at fastsl vores flles tilstedevrelse p internationalt plan , at koordinere vores aktioner , at tilpasse vores prioriteringer til de nye energimssige ml og at optrde samlet p afgiftsomrdet .
Under den vanskelige konjunktur , som vi befinder os i , forventer borgerne af os , at vi omstter disse ml til en hndgribelig virkelighed ved at tnke p ikke blot det umiddelbart forestende , men p mellemlangt og langt sigt .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
Fru formand , fru kommissr de Palacio , jeg takker kommissrerne for denne stillingtagen , som har vist realisme .
Man m blot sprge sig selv , om vi altid behver at komme ud i en krise , inden vi begynder at tale om nye , gode strategier .
Intet ville nu vre lettere end at krve , at alle Unionens medlemslande flot snkede beskatningen af olieprodukterne , indtil tndeprisen p rolie forhbentlig vender tilbage til omkring 22-25 dollars .
Lige s let ville det vre nu at meddele medlemslandene og deres finansministre , at der ikke var grund til at rre ved afgifterne overhovedet .
rsagen til dette er p kort sigt vanskeligheden ved at kompensere for skatteprovenuet og p langt sigt den forbrugshmmende virkning ved afgifter , hvormed vi forsger at pvirke den fremtidige situation for vores milj .
<P>
Noget m der imidlertid gres .
Folk har fet nok , og frem for alt er det umiddelbare eksistensgrundlag for visse erhvervsgrupper , som kommissren var inde p , kommet alvorligt i fare , jeg nvner som eksempel fiskerne , landbrugerne og chauffrerne .
P lngere sigt stter prisniveauet for energi fra olie stadig mere gang i inflationen og truer hele EU-omrdet med et konomisk bagslag .
Unionens medlemslande m nu finde en flles kurs svel p kort som p langt sigt .
Enkeltlandes forskellige foranstaltninger , nr de er under pres , vanskeliggr blot situationen og forvrider konkurrenceforholdene .
Ansvaret for foranstaltningerne ligger klart hos de nationale regeringer .
Foranstaltningerne p kort sigt er de vanskeligste .
Det er naturligvis centralt at fre nre forhandlinger med OPEC-landene om en yderligere forgelse af olieproduktionen , hvis det overhovedet er muligt , og en lettelse af situationen gennem udbuddet af denne .
Det er mske alligevel vanskeligt at opn hurtige resultater .
S er meget eksakte foranstaltninger , f.eks. hvad angr afgifterne p dieselbrndstof og fyringsolie , inden for mulighedernes rammer , hvis de gennemfres p flles plan .
<P>
rsagerne til krisen findes ud over p udbudssiden muligvis ogs inden for strukturen i raffineringsindustrien , i oliemarkedets natur , den fulgte praksis p futures-markedet - samt i visse landes eller omrders olieoplagringspolitik .
Det er blevet hvdet , at raffineringsindustrien allerede er p s f hnder , at der er opstet en kartellignende situation p markedet .
Jeg vil ikke selv hvde , at det er sdan , men der er grund til at undersge sagen .
Det er et sprgsml , om Unionen kan forhandle sig frem til en strategi for tilstrkkelige olielagre svel inden for sit eget omrde som med USA , for benbart fr formindskelsen af USA ' s lagre og deres jeblikkelige behov for at genopbygge lagrene spotprisen p olie til at stige yderligere .
Ruslands , den strste olieproducents , drlige produktionsapparat blev allerede nvnt i kommissrens indlg .
Er det nu ikke tid til - sprgsmlet m selvflgelig frem for alt stilles til Rusland , men ogs til os - at indlede foranstaltninger , som vil opmuntre til investeringer i den russiske olieproduktion ?
P langt sigt vil den vedholdende hje pris p olie , som Saudi-Arabiens tidligere olieminister sheik Yamani vurderede det , fre til anvendelsen af andre energiformer .
Med et glimt i jet sagde han , at stenalderen ikke sluttede med , at stenene slap op .
Det vsentlige er nu imidlertid Unionslandenes evne til at reagere p kort sigt .
Er det virkelig sdan , at en forholdsmssigt lige stor nedsttelse af beskatningen p brndsel frem til midten af nste r , vedtaget af de nationale regeringer , inden for hele Unionen er umulig ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , mine damer og herrer , fru nstformand for Kommissionen , p dette punkt er der et europisk problem : Vi har ikke en europisk politik p omrdet , og det har nstformanden erkendt .
Og desuden er dette en politik , der krver stor vedholdenhed og ogs investeringer og ressourcer , for energiproblemet bekrfter det gamle mundheld om " ude af je , ude af sind " , det vil sige , at nr forholdene er normale , er der , som fru de Palacio har nvnt , tilbjelighed til et stigende forbrug , og i et samfund , hvor bilen er hellig , betyder det en tendens til strre afhngighed .
<P>
P mellemlangt og langt sigt mener jeg , at det katalog , som kommissren har forelagt p linje med det , som Kommissionen allerede havde foreslet , skal bibeholdes , flges og fremmes ved at drage nytte af de vedvarende energikilders udvikling , reducere afhngigheden af olien og f.eks. opn , at opdelingen af visse nationale markeder nedbrydes , og jeg tnker f.eks. p udviklingen af jernbanetransporten som et supplement og et alternativ til udviklingen af landevejstrafikken .
<P>
Men alt det kan ikke bringe os ud af den nuvrende situation .
Vi har nemlig behov for at gennemfre en virkningsfuld politik , men samtidig str vi i jeblikket i en srligt vanskelig situation , fordi der er en rkke erhvervsgrupper , som str i en meget ugunstig situation , og da der i Europa er ved at udvikle sig protestformer p fllesskabsplan , har det frt til en situation med blokader og uro og med spredte reaktioner fra vores regeringers side .
<P>
Jeg vil kort nvne , at der i den sidste tid p grund af en strammere budgetstyring er blevet talt om at lette afgiftstrykket .
S kan folk ikke forst , at det ikke kan glde olieprodukter .
Det er en reaktion , som vi skal forst , og samtidig skal vi forklare vores borgere rsagerne til vores valg .
Det er rigtigt , at det er ndvendigt at trffe kompenserende foranstaltninger .
Det er af strste vigtighed , at vi opnr en strre gennemsigtighed og gennemfrer antitrustforanstaltninger , hvilket er Kommissionens opgave , for der er nogle , der vinder : OPEC har forget prisen , men den lber ikke af med mere end 5-6 dollars pr. tnde .
Og isr skal vi forsge at opn , at vores regeringer reagerer samlet , og at vi ender med en europisk energipolitik , som stemmer overens med det flles konomiske og sociale samarbejdsomrde .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Fru formand , fru kommissr , De sagde det ganske tydeligt : Vi er stadig srbare .
Energi er ikke billig .
Det er en knap vare .
Vi har benbart glemt , at en tnde olie engang kostede 10 dollars .
De sagde ogs , fru kommissr , at vi i 18 mneder har set disse priser stige , og derfor undrer det mig , at man ikke fr har stukket alle disse lrde europiske hoveder og alle disse magtfulde europiske hoveder sammen for allerede i begyndelsen , da priserne begyndte at stige , at finde ud af , hvordan det skulle fortstte , og hvordan det ikke kunne fortstte , og hvordan vi eventuelt kunne undg at n til det punkt , hvor vi nu er .
<P>
De sagde ogs , fru kommissr , at vi skal reagere som en front , men vi ser nu , at hvert land har fet " den franske syge " .
Vi ser , at der internt ikke er nogen som helst sammenhng , hverken med hensyn til reaktionerne p de protester , der er , ofte protester , som jeg udmrket kan forst , med hensyn til forsvaret af den flles valuta eller eksternt med hensyn til vores holdning over for OPEC .
Vi m alligevel sige , at en oliepris p 10 dollars pr. tnde er lige s unormal som en pris p 35 dollars , og at De godt ved , at en oliepris p 10 dollars mske er behagelig for os , men ikke holdbar p verdensplan .
Det er ting , som vi benbart alle sammen har glemt i jeblikket .
Jeg synes ikke , at vi m gre det lngere .
<P>
De skitserer hovedtrkkene i Deres meddelelse , som De offentliggjorde i den frste uge af september .
Det er gode politikker : transportpolitik , energipolitik og miljpolitik .
Jeg hber , at De kan skabe nogenlunde enighed i aften i Luxembourg , for nu m vi ud af krisen , og vi m srge for , at den nste krise bliver mindre dyb og kommer mindre hurtigt , end vi eventuelt kunne forvente .
I hvert fald m der tages europiske initiativer , i det mindste samarbejde for , som De ogs sagde , at hjlpe de drligst stillede .
Derfor tror jeg , at nedsttelsen af det almene afgiftstryk , sledes som mit parti i Belgien foreslr , er bedre end det specifikke afgiftstryk p brndstoffet .
Vi m bestemt ikke sige til folk , at energi kan blive billig , for det ville vre et helt forkert budskab .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , vi burde slet ikke undre os over , at vi nu igen er midt i en oliekrise .
Dette er den tredje oliekrise , og siden 1979 er der ikke rigtig foretaget andet inden for energipolitikken end rene forsmmelser .
Der er blevet talt meget om at g over til en bredygtig energipolitik , men der er blevet gjort meget lidt for det .
Jeg hilser med glde de tanker , som kommissren her har fremsat .
Trafikministrene har nu virkelig lejlighed til at foretage en regulr U-vending inden for energipolitikken mod en bredygtig energikonomi .
<P>
Landevejstransporterne er forget fra en andel p 50 % i 1980 til en andel p 85 % i 2000 .
Hvis vi nu generelt snkede afgifterne p brndstof , ville det jo i store trk vre det samme , som hvis man p narkotikamarkedet snkede prisen p heroin .
Slutresultatet ville helt sikkert blive , at afhngigheden af narkotika ville blive strre end fr og krisen dybere end fr .
Den slags fejl br vi ikke lave nu .
<P>
Atomkraft er heller ikke noget alternativ i denne situation , for kun 10 % af elektriciteten produceres af olie , og desuden bygger alt udviklingsarbejde af f.eks. nye kretjer p , at biler i fremtiden mske snarere vil kre p brint , men bestemt ikke p atomkraft .
Vores gruppe har i dag foreslet et sdant helhedsprogram som et nyt energipolitisk program for Den Europiske Union .
Vi nsker at indlede realiseringen af det allerede med budgettet , vi foreslr en ny budgetlinje med navnet " Nye energikilder " .
Vi nsker bl.a. at fremme energibesparelse og en bedre byggeteknik for huse .
Vi nsker ogs , at Den Europiske Union skal have bemyndigelse til at st for den nye energipolitik .
Vi krver , at energi kommer med i oprettelsestraktaten som et kapitel for sig og understreger , hvor vigtigt det er at komme vk fra kravet om enstemmighed i forbindelse med afgifter .
<P>
I snart 10 r har man forsgt at f gennemfrt en flles energibeskatning i den Europiske Union .
Kommissrer er kommet og get , men dette problem er forblevet ulst .
P kort sigt skal de umiddelbare ofre for oliekrisen hjlpes , men det skal gres meget velovervejet og mlrettet .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , det er mit indtryk , at denne skaldte oliekrise afslrer adskillige strukturelle problemer , som Unionen og De 15 br overveje uden skyklapper og tabuer .
<P>
Det frste problem angr vores forbindelser til Syden , i dette tilflde til producentlandene .
Var Europa bekymret i begyndelsen af sidste r for de katastrofale konsekvenser for konomien og en rkke europiske befolkninger af , at en tnde kostede under 10 dollars ?
Man talte om en god nyhed , selv om den var lige s foruroligende som nyheden om en tnde til 34 dollars .
Det er ndvendigt , at der mellem dem og os bliver skabt et reelt partnerskabsforhold p langt sigt .
Og derefter br man se p alle de andre grunde til den aktuelle situation , spekulationerne , de amerikanske aktiers utilstrkkelighed og euroens fald .
<P>
Det andet problem , som i mine jne afslres af denne krise , er en utilstrkkelig konsekvens i vores valg af politikker inden for Unionen .
Man taler i dag om at prioritere skinner p vej og om at kaste sig over kombineret vej- og jernbanetransport .
Det er grundlggende . Det er et sandt samfundsvalg , en handling om kologisk ansvarlighed i ordets strkeste betydning .
Men i hvor lang tid har man ikke gjort det absolut modsatte ved at gennemfre vejtransport frem for jernbanetransport ?
Europa er s ringe forberedt til denne ndring , at man endnu i dag stadig udskifter lokomotiverne mellem Frankrig og Italien , fordi de to landes elektricitet ikke passer sammen .
<P>
Det tredje problem , som p overbevisende vis illustrerer denne krise , er den store vanskelighed , som de europiske ledere har med at trffe foranstaltninger mod de krav , som vores samfund stiller .
De har ikke set , eller de har ikke nsket at se , de alvorlige problemer , som denne stigning i brndstofprisen har skabt for de personer , der er tvunget til at bruge deres bil eller til at anvende fyringsolie .
Borgerne vil ikke bre byrden af dette konjunkturelle chok , og de rejser sig mod landenes overbrenhed med olieselskaberne , selv om disse praler med uhrte fortjenester .
Der vil komme strre og strre pres for en skattelettelse p brndstoffer og en konsekvent beskatning af selskabernes overskud .
<P>
Strstedelen af min gruppe har den holdning , at De 15 br ivrkstte radikale foranstaltninger p det kologiske plan med en effektiv fremhvelse af jernbanerne for i den aktuelle situation at leve op til de berettigede sociale forventninger .
Hr. formand , ved dette gr de ogs Europa en tjeneste , som jeg tror , det i jeblikket har stort behov for .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , den hje stigning i olieprisen har sine grunde , men man kan frygte , at Europa ikke er klar over det , for det har et stort ansvar herfor .
<P>
Den frste af disse grunde er stigningen i produktionspriserne , der skyldes det oligopol , som producentlandene omhyggeligt har skabt .
Det mindskede udbud forvrres af blokaden mod Irak , hvor den umoralske og uretfrdige vedholdenhed mske er i de amerikanske olieselskabers interesse , men ikke i de europiske selskabers interesse .
<P>
Den anden grund er euroens devaluering , som alle de europiske valutaer har del i .
Den var p 1,18 dollar ved indfrelsen .
Den er ikke p mere end 0,85 dollar i dag . Man havde lovet en strk valuta .
Man har ljet , og regningen er blevet strre .
<P>
Den tredje grund er landenes stigende , ja endog vanvittige , beskatning , og denne socialistvenlige politik er blevet fortsat , i de tilflde hvor den ikke har vret indfrt , af de konservative regeringer .
Den fastholdes under presset fra de kologiske grupper , der er modstandere af bilen , for bilen er lig med individuel frihed .
Det er denne beskatning , som tre- , fire- eller femdoble produktionsprisen .
<P>
Tilpasning af vores udenrigspolitik til USA ' s udenrigspolitik , euroens devaluering , beskatningen , der forvrres af pres fra kologiske bevgelser : Dette er de tre grunde til stigningen , som vi beklager , men som vores institutioner har et stort ansvar for .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , fru kommissr , i de sidste 14 dage har vi oplevet en sand " eurotumult " om transport : mangel p benzin , vejsprringer , samfundsprotester , lammede regeringer .
Man skulle virkelig tro , at vi var tilbage i 1973 efter den frste oliekrise .
Dette dog uden at regne med den voldsomme stigning i prisen for en tnde rolie og euroens frie fald , p trods af de orakler , som de skaldte europiske eksperter er kommet med .
<P>
Denne krise , der dog i det store og hele var forudsigelig , er lige s meget olieproducenternes ansvar som regeringens ansvar .
Mange forskellige lsninger er blevet foreslet , for situationen og dens rsager er forskellig fra land til land .
Disse lsninger er ofte indlysende eller klare - enkelte gange ideologiske som loft over salg af kretjer eller kologisk afgift - men ingen af dem er en universallsning - det m De huske - og kan ikke alene lse situationen .
<P>
Lad os huske p , at sprgsmlet om brndstoffer hovedsageligt har betydning for valutaen og beskatningen , sknt det smitter af p den fysiske planlgning .
For hvis denne krise rammer selskaberne , rammer den ogs de selvstndige specielt dem i landomrderne , hvor bilen stadig ofte er det eneste kommunikations- og transportmiddel .
Denne situation er en konsekvens af en fortsat nedlukning af de offentlige tjenesteydelser , der ikke bliver erstattet af private udbydere , der ofte er for optaget af at sge efter en maksimal rentabilitet .
<P>
Angende beskatningen , mnten og den fysiske planlgning br disse politikker komme fra hvert enkelt medlemsland og kun derfra , og dette skal ske i henhold til det hellige subsidiaritetsprincip .
<P>
Til sidst nsker vi , at der kommer en mindre beskatning p brndstof , for den er alt for hrd ved borgerne bde de selvstndige og virksomhederne , men yderligere veje bner sig for vores lande .
Unionen br frit lade dem vlge deres relevante politik .
Sdan er det for besparelser p energi , for supplerende genanvendelige energiformer , for genskabelse af balance mellem fragt med jernbane og fragt ad vandvej eller endnu mere for udviklingen af den kollektive trafik og for at forbedre kontakten til landomrderne .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Kronberger">
Hr. formand , vi oplever faktisk den tredje oliekrise . Men der er en graverende forskel i forhold til de to andre oliekriser .
Det var politiske kriser , der blev skabt kunstigt i 1973 og 1979 i forbindelse med shah-styrets fald .
Der har i nsten 15 r vret entydige henvisninger og undersgelser - f.eks. Global 2000 , rapporten til Jimmy Carter - der siger , at der ved rtusindeskiftet vil blive virkelig knaphed p rstoffer .
Det vil nemlig betyde , at den nuvrende tredje oliekrise bliver en permanent krise .
<P>
Det har ikke noget at gre med , at prisen p kort sigt muligvis falder igen , men den vil p langt sigt stige permanent .
Ligeledes viser Colin J . Campbells undersgelse , at - de , som er interesseret , kan f et eksemplar af mig - det bliver knapt med rstoffer - jordolie - i de frste r af det 21. rhundrede , og det er fordi , produktionskurven har overskredet maksimalpunktet .
Derfor tror jeg ikke , at demonstrationer vil fre til noget , for man kan ikke presse mere saft ud af en citron , end der er i den .
Vi vil f jordolie , men ikke p de billige betingelser .
Det vil sige , at prisen p jordolie i fremtiden vil stige til 40 til 60 dollars .
Det er der lavet tilstrkkeligt mange undersgelser om .
Selv om de skulle vre fejlagtige , er vi ndt til at respektere dem og analysere dem nu .
Heller ikke en afgiftsnedsttelse vil ndre noget ved , at oliepriserne alligevel stiger igen . Det er heller ingen OPEC-krise , for kun 40 % af den producerede olie kommer fra OPEC , de sidste 60 % kommer fra ikke-OPEC-lande .
Hvis det blot drejede sig om en krise , der var skabt kunstigt , kunne der kompenseres gennem de andre olieproducenter .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , lad os stte tingene i perspektiv .
Krisen har ikke samme omfang som i 1970 ' erne .
Det er mere en skatteyderkrise end en energikrise .
Det er uacceptabelt , at regeringerne lgger skylden p OPEC , p olieselskaberne , p fredelige demonstranter , p andre politiske partier eller p EU for protester over , at afgiftsniveauet er for hjt .
<P>
I Det Forenede Kongerige udgr afgiften 75 % eller tre fjerdedele af prisen p en liter benzin eller diesel , og det er alene regeringens ansvar .
Energiudbuddet er mere fleksibelt end eftersprgslen .
Det lrte vi i 1970 ' erne , hvor hjere priser frte til produktion p flere oliefelter , men ikke til et lavere forbrug i transportsektoren .
<P>
Hje afgifter ger indtgterne , men nedstter ikke forbruget .
Ikke desto mindre kommer prisstigningerne og afgiftsprotesterne p et godt tidspunkt og minder os om Europas afhngighed af importeret energi og om de vanskeligheder , vi str over for , hvis vi skal n vores ml p miljomrdet , f.eks. en reduktion af CO2-udledningen .
<P>
Hvis energiafgifter skal bruges til at opn miljmssige forbedringer , skal politikken vre gennemsigtig og konsekvent , s vi fr folket med os .
Hvor politikken opfattes som uretfrdig og inkonsekvent , som i Det Forenede Kongerige , opnr de protesterende bred folkelig opbakning .
At stte brndstofpriserne s meget op , at man mister konkurrenceevnen , samtidig med at man reducerer afgifterne p energiforbruget til husholdningsbrug , er en vanvittig politik og drlig konomi .
<P>
Vi m ikke lade os lokke af argumenter om harmonisering af afgifterne , for harmoniserede afgifter under socialdemokraterne gr kun n vej , og det er op .
Det er ikke , hvad skatteyderne og forbrugerne i EU nsker .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , den voldsomme stigning i prisen p olieprodukter viser , hvor ndvendigt det er , at euroen reelt bliver en international valuta .
Amerikanerne er som os udsat for en eksplosion i producentpriserne .
Eftersom prisen p en tnde olie betales i dollars , er virkningen af stigningen mere alvorlig for de lande , hvis valuta har tabt terrn over for dollaren .
Det er tilfldet med euroen , med den danske krone , med det engelske pund og med mange andre valutaer .
<P>
Fru de Palacio nvnte , at Europa er verdens strste olieimportr .
Det er ikke godt , at verdens strste importr fortsat betaler for importen i dollars .
Socialdemokraterne beder Kommissionen opfordre de europiske olieimportrer til at indg kontrakter i euro .
Et sdant initiativ har chance for at lykkes .
Producenterne ved , at dollaren ikke vil falde over for euroen .
For producenterne kunne kontrakter i euro blive en forsikring mod en uundgelig konjunkturndring i USA .
<P>
En enkelt bemrkning om pengepolitikken .
ECB har netop retfrdiggjort stramningen af de officielle rentesatser med det inflationspres , der er opstet ved udviklingen af oliepriserne og valutakurserne .
I flge ECB kan pengepolitikken ikke afhjlpe denne situation p kort sigt .
Den konomiske politik kan ikke lngere afhjlpe stigningen i oliepriserne og djer derudover ogs med stigningen i pengeomkostningerne .
ECB mener , at importeret inflation er lig med inflation , der skal bekmpes .
<P>
Hr. formand , jeg vil afslutte med at sige , at hverken stigningen i investeringsomkostningerne eller stramningen af borgernes kbekraft kan snke olieprisen .
I stedet for at dmpe inflationsfeberen , risikerer ECB ' s behandling s ikke at gre den europiske konomi syg ?
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , de nuvrende benzin- og dieselpriser truer i hj grad transportvirksomhedernes eksistens .
De er ikke acceptable .
Jeg mener , at vi midlertidigt bliver ndt til at snke de forskellige afgiftsbyrder til et konomisk og socialt tleligt niveau .
Vi m huske p , at det er ikke os , der faststter afgifterne !
Vi har som Europisk Union fastsat minimumsafgiftssatser for motorkretjer og afgifter p mineralolie .
Det er medlemsstaterne , der har spillerum .
Det har de i hj grad udnyttet . Nu , hvor der er krise p grund af disse hje jordoliepriser , skal medlemsstaterne snke dem og koordinere dem .
Det kan ikke forsvares , at den ene regering med rette eller med urette giver efter , men den anden regering ikke gr det , og at der opstr konkurrenceforvridning mellem virksomhedsejere fra A-land og B-land .
De fr de samme priser p det samme marked , men de har forskellige omkostninger .
En sdan situation er ikke acceptabel for transportsektoren !
<P>
Fru nstformand , tag til Luxembourg , og sig til trafikministrene , at vi for det frste skal have en koordineret adfrd . For det andet er det ndvendigt at reducere omkostningerne inden for transportsektoren .
For det tredje er vi ikke interesseret i trafikministrenes tomme lfter , der i lbet af 14 dage igen trkkes tilbage af finansministrene .
Det , som de 15 medlemsstater beslutter i aften eller i lbet af de kommende dage , skal ogs glde !
Det skal realiseres .
Ministrenes forkludrede adfrd - nogle er bekymret for transportsektoren , andre vgrer sig ved at snke eller ndre afgifterne - er ikke acceptabel !
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , vi har get i svne i rtier .
Det britiske Konservative parti gr det stadig , men nu er det p tide at vgne op .
Vi har to valgmuligheder .
Den ene er drlig , nemlig at vlge den kortsigtede lsning at reducere afgifterne og fralgge os vores ansvar som regering .
Vi kan ikke undg den anden mulighed og sprgsmlet : Hvordan udnytter vi en begrnset ressource i en situation med stigende eftersprgsel og gede krav til miljet ?
Det rationelle valg er at stoppe den dsle brug af benzin og diesel og ndre offentlighedens og bilisternes adfrd .
<P>
Lad os stte hastighedsgrnserne ned og hndhve dem .
Vi m blive mindre afhngige af importerede olieprodukter .
Vi m bruge alternative brndstoffer - biodiesel , brndselsceller , gas og elektriske biler .
Lad os justere det femte rammeprogram midtvejs i retning af mere forskning i og udvikling af disse alternativer .
Lad os ge budgettet , ndre beslutningen om programmer som Save og Altener .
Der er ikke behov for nye budgetposter .
De findes allerede .
Lad os afstte flere penge til dem .
Lad os forhandle , men som Den Europiske Union , for stabilitet er ikke blot i de olieimporterende landes , men ogs i de olieeksporterende landes interesse .
<P>
Held og lykke i Luxembourg , fru kommissr .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , ja , De har ret , fru de Palacio - dialog , ja .
Ja , vi skal forhje belbene , ja , vi er imod karteller og monopoler .
Det er alt sammen rigtigt .
Men lsningen p problemet er ikke , som der her blev spgt med fra min venstre side , at snke afgifter eller andre ting .
Det opnr de slet intet med .
OPEC og donorlandene vil straks bore videre i dette hul .
De lgger politisk og konomisk pres p os .
Hvad stiller vi op imod det ?
<P>
( Tilrb fra hr . Jarzembowski ) Har vi snket vores forbrug ?
Nej .
Hr . Jarzembowski , der lige har talt - han kan skrige hjt , det kan jeg i vrigt ogs - siger , at trafikken skal omlgges .
Vi har mere transport p vejene end for bare 10 r siden .
Lad os langt om lnge ndre det !
Lad om omlgge transporten .
Lad os gre alvor af at omlgge transporten til skinner og vand .
Lad os gre os mindre afhngige .
Lad os f.eks. udarbejde en flles energipolitik .
De , fru de Palacio , og vi br forlange , at en flles energipolitik indfres i traktaten .
Den har vi stadigvk ikke .
Alts , hvem har hidtil forhindret det ?
<P>
Lad os f.eks. koble gaspriserne fra oliepriserne , fru de Palacio .
Det kan De gre sammen med Kommissionen .
Hvorfor er gaspriserne koblet til oliepriserne ?
Det er der ingen grund til .
De frste , som kan gre det , er Dem !
Det kan vi alle gre .
Vi har en masse , som vi kan gre , og som medlemsstaterne hidtil ikke har gjort .
Disse muligheder kan vi udnytte .
Jeg er desvrre for hurtig for overstterne , det vil jeg gerne undskylde for .
<P>
Det , som vi skal gre i jeblikket , er ikke at skndes med hjre , venstre , i midten og oppe og nede .
OPEC-landene str ved siden af , smiler blidt og hver priserne .
<P>
( Tilrb fra hr . Jarzembowski )
<P>
Vi m vre enige , ogs i Rdet ( transport ) - og vil De , hr . Jarzembowski , rbe lidt mindre hjt og langt om lnge foretage Dem noget i Deres Trafikudvalg !
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="de Palacio">
Hr. formand , jeg vil takke for indlggene fra alle de medlemmer , der har deltaget i debatten , og sige , at der i vid udstrkning er stor enighed i mden at anskue problemet p .
10 dollars pr. tnde olie var en usdvanlig lav pris , og den havde desuden negative virkninger p vores konomier , selv om det kan synes vanskeligere at forklare .
P den anden side er 35 dollars pr. tnde en pris , som vi ikke kan bre .
Derfor skal der omgende gres forsg p at f OPEC til at forge produktionen for at mindske presset p priserne , sledes at det " objektive niveau " virkelig bliver en realitet , og markederne stabiliseres .
<P>
Vi m ikke igen - som ordfreren for Den Socialdemokratiske Gruppe sagde for et jeblik siden - lade det , der er ude af je , vre ude af sind , for det er ndvendigt med en lngerevarende aktion .
I Generaldirektoratet for Energi har vi siden november arbejdet p en strategi p mellemlangt sigt p energiomrdet , og derfor vil vi inden for de kommende uger forhbentlig kunne forelgge et kvalitetsdokument .
Vi sger en lsning p mellemlangt sigt kombineret med en ny undersgelse af Unionens transportpolitik , for der er ingen tvivl om , at energidelen har meget at gre med transport .
En stor del af vores energi gr netop til denne konkrete sektor .
<P>
Det krver , at energipolitikken koordineres .
Jeg kunne godt tnke mig , at den blev et fllesskabsanliggende , men vi br i det mindste koordinere Unionens staters energipolitik .
Det er ogs ndvendigt fortsat at gre fremskridt med transportpolitikkerne , og vi br i forbindelse med en krise som denne undg pludseligt at ndre vores transportpolitik og vores energipolitik , som er blevet fastlagt i lbet af de senere r .
Der m vre et minimum af sammenhng .
Derfor kan vi ikke bruge metoden med nedsttelse af afgifterne som en lsning p denne omstndighedsbetingede stigning i oliepriserne .
<P>
Et land kan mske i meget begrnset omfang tage den metode i anvendelse , isr fordi der kan vre en undtagelse i kulbrintedirektivet .
Man kunne mske tnke p nogle forslag som f.eks. at udskyde de grnne afgifter , men det vi ikke ville kunne gre er at planlgge n ting og gre det modsatte .
Der skal som sagt vre et minimum af intern sammenhng i vores politikker .
Energi- og transportpolitikkerne er politikker p mellemlangt og langt sigt , som ikke kan ndres p grund af presset fra nogle meget konkrete forhold , som jeg er sikker p vil ndre sig inden for halvandet til to r , selv om prisen helt sikkert ikke vil falde til 10 dollars pr. tnde olie igen .

<P>
Disse foranstaltninger p langt sigt kan imidlertid ikke fritage os fra vores nuvrende ansvar , flles ansvar , som gr fra sikring af den frie bevgelighed til opfyldelse af fllesskabsbestemmelserne .
Men det er ogs regeringernes ansvar at trffe foranstaltninger , der gr det muligt at afhjlpe vanskelighederne , finde lsninger for de mest berrte sektorer .
Konkret er der tale om transportsektoren , og nu hber jeg , at Rdet ( transport ) nr frem til nogle aftaler .
Der er ogs problemer i fiskeri- og landbrugssektoren , og vi m ikke glemme , at en rkke andre sektorer er berrt af disse vanskeligheder .
<P>
Der skal arbejdes med sprgsml som energibesparelse , vedvarende energi , forskning i biobrndstof eller anvendelse af biomasse .
Og inden rets udgang forelgger vi nogle bestemmelser om bygninger , s Parlamentet kan behandle dem .
<P>
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er uden videre ndt til at forlade Dem , for jeg kommer allerede lidt for sent til Rdet ( transport ) i Luxembourg .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
Der findes dog ting her i livet , der er vrre , end at et par ministre skal vente p Dem .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=5>
Oprettelse af et sekretariat for de flles tilsyns- / kontrolorganer
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0225 / 2000 ) af Hernndez Mollar for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Den Portugisiske Republiks initiativ med henblik p vedtagelse af forslag til Rdets afgrelse om oprettelse af et sekretariat for de flles tilsyns- / kontrolorganer vedrrende databeskyttelse , der er oprettet i henhold til konventionen om oprettelse af en europisk politienhed ( Europol-konventionen ) , konventionen om brug af informationsteknologi p toldomrdet og konventionen om gennemfrelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne i Kongeriget Belgien , Forbundsrepublikken Tyskland , Den Franske Republik , Storhertugdmmet Luxembourg og Kongeriget Nederlandene om gradvis ophvelse af kontrollen ved de flles grnser ( Schengen-konventionen ) ( 7381 / 2000 - C5-0230 / 2000 - 2000 / 0804 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=44 NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , jeg er ikke i tvivl om , at lovgiverne i de nye kommunikationsteknologiers tidsalder , i Internettets tidsalder , som vi siden dette nye rhundredes begyndelse har levet i , str over for en meget spndende udfordring : at beskytte mennesker imod indblanding og krnkelse af privatlivets fred , deres vrdighed og deres omdmme .
Beskyttelsen af disse rettigheder er anerkendt i utallige verdensomfattende lovtekster som verdenserklringen om menneskerettighederne , tvrnationale lovtekster som den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlggende frihedsrettigheder eller nationale lovtekster som staternes forfatninger , men den lovgivningsmssige spredning p dette omrde krver en indsats med hensyn til harmonisering og ensretning af kriterierne .
<P>
Strstedelen af landene er ved at indlede en lovgivningsproces for at forebygge krnkelse af personers grundlggende rettigheder , som omfatter retten til privatlivets fred , og i udkastet til chartret om grundlggende rettigheder anerkendes denne ret ogs udtrykkeligt i artikel 8 .
Vi str alts over for en lovgivningsmssig udfordring af strste vigtighed , som skal regulere respekten for den ret og de undtagelser , som det i et demokratisk samfund er ndvendigt at fastlgge for , som der str i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder , at garantere den offentlige tryghed og forebygge uro eller forbrydelse .
<P>
Den betnkning , som jeg forelgger for Parlamentet , har til forml at analysere nogle af de mange aspekter , som dette lovomrde omfatter . Oprettelsen af et flles sekretariat for de tre kontrolorganer vedrrende beskyttelse af data fra Europol , Schengen og toldinformationer under tredje sjle og inden for rammerne af politisamarbejdet og det strafferetlige samarbejde i henhold til afsnit VI i traktaten .
<P>
Rdets forslag til afgrelse er et fint forslag , men det er efter min mening forsigtigt , og det mangler noget i formuleringerne .
P dette flsomme omrde vedrrende databeskyttelse skal vi opn to grundlggende ml : gennemsigtighed i det fremtidige sekretariats funktioner og uafhngighed under udfrelsen af opgaverne .
<P>
Jeg mener , at hverken det ene eller det andet sikres fuldt ud med Rdets forslag , og derfor har jeg stillet nogle ndringsforslag , som praktisk talt er blevet vedtaget enstemmigt i Udvalget om Borgernes Friheder .
Jeg sprger mig selv , om det er positivt for denne gennemsigtighed med tre flles organer til databeskyttelse under tredje sjle .
Det tror jeg ikke .
Derfor mener jeg , at det endelige ml br vre at oprette et flles organ , som arbejder under en flles lovgivningsramme inden for Den Europiske Union , og at dette flles organ udstyres med sit eget budget og personale og tillige stter sig ud over opdelingen i sjler , idet den mulighed , som gives i artikel 42 i traktaten om Den Europiske Union , skal udnyttes .
<P>
Parlamentet , mine damer og herrer , undersger og diskuterer nu de flger , som afslringen af et muligt spionnet kaldet Echelon-systemet har haft for de personlige og konomiske forbindelser i Den Europiske Union , og det undersger ogs en forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af oplysninger i Fllesskabets institutioner .
Desuden undersger vi nu dette forslag om tredje sjle .
Som det vil fremg , drejer det sig om forskellige sider af samme sag .
Derfor mener jeg , at Parlamentet skal g lngere end Rdets afgrelse , der som sagt er mangelfuld , p omrder som valg og udnvnelse af sekretren , dennes afskedigelse eller garantien for tavshedspligt under udvelsen af arbejdet .
<P>
Uafhngighed er et andet grundlggende element , som Rdets forslag ikke sikrer tilstrkkeligt .
Den institution , der skal garantere dets uafhngighed , er Parlamentet gennem den demokratiske kontrol , som det skal udfre i henhold til lovgivningen .
Derfor br det flles organ i fremtiden udnvnes af Parlamentet , og sekretariatet for de tre organer ville have strre uafhngighed , hvis personaleudgifterne og de udgifter , der er ndvendige for dets finansiering , afholdes over sektion 8B i Den Europiske Unions almindelige budget , som jeg foreslr , og ikke over Rdets budget .
Lad os ikke narre os selv , finansiel uafhngighed er afgrende for at sikre uafhngighed i udfrelsen af opgaverne .
<P>
Mine damer og herrer , vi lovgiver om noget , der er grundlggende for vores personlige , konomiske og handelsmssige relationer i fremtiden .
Udfordringen bestr i at skabe balance og forenelighed imellem retten til privatlivets fred og retten til fri information .
Indfrelsen af ny teknologi , af computere og af telekommunikation har nedbrudt barrierer og har overskredet grnser .
Der er tale om en autentisk revolution inden for de konomiske , sociale eller personlige forbindelser , som rent faktisk griber ind i borgernes dagligdag : sundhed , reklamer , banktransaktioner eller endog aspekter , der vedrrer sikkerhed eller beskyttelse af borgerne og af staterne selv , kan blive bragt i uorden , hvis der ikke er nogen bestemmelser , der sikrer korrekt transmission , opbevaring og lagring af de data , som i dag cirkulerer fuldstndig frit , og som ikke er fritaget for den alvorlige fare , som vilkrlig brug af dem udgr .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne begynde med at lyknske min kollega hr . Hernndez Mollar for den fremragende betnkning , som han har lagt frem , som PPE sttter , og som har fundet nsten enstemmig sttte i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
Den udgr kun et lille skridt fremad , men viser dog begyndelsen p en harmoniseringsstrategi , som vi hber er i gang i den tredje sjle .
Vi tager sledes de frste skridt p vejen mod en harmonisering med oprettelsen af et flles sekretariat for de forskellige kontrolorganer .
Vi hber , at der p mellemlangt sigt kan vedtages en forordning med flles kontrolnormer og t eneste kontrolorgan .
Dette er srdeles vigtigt for at sikre respekten for borgernes grundlggende ret til privatliv , under opretholdelse af det juridiske princip om lige og ens behandling af alle borgere , hvor normer anvendes og fortolkes efter samme kriterier , s der p denne mde opns samme niveau for databeskyttelse .
<P>
Der er faktisk intet , der berettiger eksistensen af tre forskellige kontrolorganer .
I dag er der ud over de nationale kontrolorganer ogs disse tre flles kontrolorganer , hver med sit eget sekretariat .
Man m derfor sprge , om dette system virkelig sikrer en effektiv beskyttelse .
Det tror jeg ikke .
Disse tre organer m derfor hurtigst muligt smeltes sammen til t eneste , der har status som juridisk person og har sit eget budget , hvilket vil sikre dets upartiskhed og uafhngighed i forhold til de andre institutioner , sledes som hr . Hernndez Mollar netop s udmrket har redegjort for .
Det drejer sig om at forsvare borgernes interesser og rettigheder .
<P>
Det er ligeledes bydende ndvendigt , at der skabes en flles lovgivningsramme inden for Unionen , der kan give borgerne tilstrkkelig sikkerhed , s personlige data ikke udbredes og misbruges , og s de huller , der mtte vre , bliver dkket .
De forskellige medlemsstaters forfatninger anerkender retten til privatlivets fred , og Unionen fastslr i udkastet til et charter om de grundlggende rettigheder udtrykkeligt i artikel 8 borgerens ret til beskyttelse af de personlige data , der vedrrer denne .
Eksistensen af forskellig lovgivning skaber imidlertid en del vanskeligheder , som dog kan overvindes gennem vedtagelse af minimumsstandarder , der kan fre til en harmonisering , sledes at respekten for borgernes grundlggende rettigheder sikres , herunder deres ret til privatliv og retten til ytrings- og informationsfrihed .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Sousa Pinto">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , samfundets og det konomiske livs stigende kompleksitet , understttet af en stadig mere magtfuld teknologi , skaber ny risiko for manglende beskyttelse og trusler mod borgernes personlige rettigheder , hvilket gr det ndvendigt at etablere mekanismer , der kan forebygge eventuelle krnkelser af disse rettigheder .
Det nuvrende system til beskyttelse af privatlivets fred , som skal sikre alle borgeres umistelige ret til privatliv i forhold til automatiseret behandling af deres personlige data , anses i vid udstrkning for utilstrkkeligt , fordi der stadig , ud over de nationale kontrolorganer , findes hele tre flles kontrolorganer i EU , hver med sit sekretariat .
<P>
Imod denne mangfoldighed af overvgningsorganer , der betyder mangel p effektivitet , stter det forslag ind , som Rdet p portugisisk initiativ har besluttet , om at oprette t eneste sekretariat for de tre flles myndigheder til kontrol af databeskyttelse .
Det drejer sig under de nuvrende omstndigheder afgjort om en lsning , der vil formindske de ulemper , som flger af , at der i Unionen findes tre myndigheder til at kontrollere databeskyttelse .
<P>
Man m da ogs hilse ordfrerens forslag velkomment om at oprette n eneste myndighed til databeskyttelseskontrol , med t sekretariat , og som har status som juridisk person og sit eget budget .
P denne mde skabes ideelle betingelser for at n den opstillede mlstning om at beskytte privatlivet og borgernes personlige frihedsrettigheder uden samtidig at vre til hinder for den fri bevgelighed for information , som er jo er kendemrket for de moderne samfund .
Ordfreren erkender det vanskelige i at oprette en flles myndighed i EU p kort sigt , og han giver i sin betnkning udtryk for , at det m kunne lade sig gre p mellemlangt sigt inden for den tredje sjle .
<P>
Idet jeg lyknsker ordfreren med hans arbejde , tillader jeg mig at henlede opmrksomheden p risikoen for , at oprettelsen af denne myndighed bliver udskudt i lang tid .
Mske havde det vret klogere , om betnkningen havde angivet en bestemt , rimelig frist for oprettelsen af denne myndighed , da det ville give ordfrerens og Europa-Parlamentets forslag strre styrke .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , hr. ordfrer , jeg bifalder ethvert initiativ til forbedring af databeskyttelsen for borgerne i Den Europiske Union .
Med Europol-konventionen , Schengen og samarbejdet p toldomrdet er der dog store problemer .
Et af dem er den mangelfulde beskyttelse af de data , der indsamles og viderebehandles i institutioner .
At det foreslede sekretariat i den forbindelse skal vre uafhngigt af de institutioner , der skal overvges , som f.eks. budgettet angiver , er for mig en naturlig ting .
<P>
Alligevel kan jeg ikke godkende Mollar-betnkningen .
Jeg sprger mig selv , hvorfor en sammenlgning af de hidtidige databeskyttelsessekretariater i t sekretariat med en flles generalsekretr skal fre til en bedre databeskyttelse , i og med at der sikkert vil vre en besparelse p omrdet .
Nr man sammenlgger dem , er der stadig ingen garanti for , at databeskyttelsen s ogs bliver bedre .
Set ud fra et samlet politisk synspunkt tolker jeg Portugals initiativ samt betnkningen som endnu et skridt i retning af en bedre koordinering af Schengen og Europol .
<P>
I den forbindelse overstiger problemerne , der optrder p grund af de nvnte aftaler , langt den mangelfulde databeskyttelse .
Bde Europol og Schengen bidrager i afgrende grad til en isolering af Fort Europa .
Grundlggende menneskerettigheder som retten til fri bevgelighed , asylret eller i mange tilflde blot den simple ret til menneskelig vrdighed krnkes , og det sttter og kontrollerer disse institutioner .
Derfor kan jeg ikke godkende en eventuel let forbedring , der i sidste ende bidrager til at legitimere institutionerne .
Ud fra en kritisk grundholdning over for Europol og Schengen generelt og med det i tankerne , at n generalsekretr i stedet for tre ikke er ensbetydende med bedre databeskyttelse , vil jeg afholde mig fra at stemme .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , i denne betnkning behandles sprgsml af meget stor betydning for personlig integritet og databeskyttelse .
Inden for EU opbygges der i dag omfattende personregistre , hvori man gemmer meget flsomme personoplysninger .
Samtidig er det benlyst , at tilsynet med og sikkerheden ved disse registre er alt for ringe .
<P>
GUE / NGL-Gruppen er naturligvis positivt indstillet over for at forbedre databeskyttelsen og tilsynet .
Vi sttter derfor tanken om at indfre en enkelt , uafhngig tilsynsmyndighed med tilstrkkelige befjelser og ressourcer .
Vi ser sledes positivt p grundtankerne i denne betnkning , men nsker dog at ppege , at det er vigtigt , at denne tilsynsmyndighed opbygges p grundlag af den kompetence , medlemsstaterne har p omrdet .
<P>
En ny tilsynsmyndighed skal kunne dkke alle relevante registre , ogs Eurodac-registret , som spiller en central rolle inden for EU ' s asylpolitik .
Flygtninge er en srligt udsat gruppe , og registeroplysninger kan vre den direkte grund til en udvisning med store konsekvenser for asylsgeren .
Derfor er det af stor betydning at kunne sikre , at registret indeholder korrekte oplysninger , at asylsgeren bliver informeret om sine rettigheder , og at der findes ankemuligheder .
Desuden skal Sirene-strukturen i Schengen-aftalen dkkes af en ny tilsynsmyndighed .
Inden for den helt ukendte Sirene-struktur kan stort set alle personoplysninger med kort varsel sendes rundt mellem medlemsstaterne . Her blander man ogs almindelige politiopgaver med anliggender , der vedrrer statssikkerhed og flygtningepolitik .
Hele Sirene-strukturen lider af en betydelig mangel p tilsyn og parlamentarisk kontrol .
<P>
Vi har allerede gjort os vigtige erfaringer p dette omrde med hensyn til hndteringen af Schengen-aftalens store personregister , SIS .
De erfaringer er desvrre meget nedslende .
Tilsynsmyndigheden , JSA , joint supervisory authority , har haft helt utilstrkkelige ressourcer .
JSA er desuden blevet ngtet adgang til vigtig information i SIS .
Det fremgr af JSA ' s frste rsrapporter .
Trods de vanskelige arbejdsbetingelser pviser JSA alvorlige brister i SIS , f.eks. fejlagtige registeroplysninger , medlemsstater , som ulovligt kopierer oplysninger , og manglende rutiner for adgang til registre .
Dette er helt uacceptabelt .
<P>
For at opn en velfungerende databeskyttelse krves der mere end et velfungerende tilsyn .
Der er brug for mere grundlggende forandringer angende reglerne for registrene .
Det er et krav , at registre over kriminelle adskilles fra registre over flygtninge og statssikkerhed .
Disse forskellige omrder m ikke have flles strukturer og registre .
Tilsynet og den parlamentariske kontrol skal styrkes , ikke mindst nr det glder Sirene og Schengen .
Desuden skal der sttes tydelige grnser for , hvad der m registreres i Europols efterforskningsregister p grundlag af Europol-konventionens artikel 10 , stk .
1. I dag gr registrets befjelser langt ud over det ndvendige .
Personer , som ikke er mistnkt for kriminalitet , kan registreres , og flsomme personoplysninger om politisk og religis overbevisning samt seksuel orientering kan registreres .
Det er ikke rimeligt !
Den personlige integritet og retssikkerheden m sttes i centrum .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker min kollega Hernndez Mollar for et vrdifuldt stykke arbejde med udarbejdelsen af betnkningen .
I sprgsmlet om databeskyttelse skal der skabes et vanskeligt kompromis mellem beskyttelsen af privatlivet , borgernes sikkerhed og stabiliteten inden for det indre marked .
Grundforudstningen for et fungerende marked inden for et Europa uden indre grnser er , at data bevger sig uhindret og hurtigt .
Da den visuelle kontrol med varers og tjenesteydelsers bevgelser er fjernet , er betydningen af den skaldte usynlige kontrol blevet vigtigere r for r .
En hurtig udveksling af informationer myndighederne imellem er den eneste mulighed for at forhindre kriminelle i at drage fordel af den frie bevgelighed .
<P>
Niveauet af databeskyttelse i vores dages bitstrmme er endnu ikke tilstrkkelig hjt i Den Europiske Union .
Retten til brevhemmelighed , som er en af de grundlggende menneskerettigheder , trues bl.a. af efterforskning og af kriminel aktivitet inden for de elektroniske postsystemer .
Specielt den hastige vkst inden for den elektroniske handel medfrer nye trusler mod borgernes datasikkerhed .
F.eks. er tyveri af kreditkort eller misbrug af personlige underskrifter i kraftig vkst p datanettene .
Desuden er de databaser , der oprettes i markedsfringsjemed , og som indeholder personlige oplysninger om personers levevis og forbrugsvaner , ofte i strid med de grundlggende rettigheder til beskyttelse af privatlivet .
Det er fornuftigt at antage , at man ved hjlp af centralisering kan effektivisere arbejdet hos de databeskyttelsesmyndigheder , der arbejder i EU .
<P>
Oprettelsen af en flles myndighed for Europols arbejde , toldkontrol og almindelige EU-borgeres grundlggende rettigheder er en fortrffelig ting .
Samtidig m man dog sikre , at der er de ndvendige ressourcer til rdighed .
Arbejdsmngden forges med hastig fart .
Man m have afklaret , hvorledes man kan effektivisere samarbejdet om databeskyttelse mellem det sekretariat , der skal oprettes , og de nationale myndigheder .
Databeskyttelsesmyndighedernes uafhngighed er nglen til et vellykket stykke arbejde .
Ved kontrol er der altid tale om en vanskelig tolkning , som flere aktrer , nu alene styret af konomiske interesser , nsker indflydelse p .
Af denne grund br myndighederne handle i nrt samarbejde med EU og med de nationale domstole .
Europa-Parlamentet br nje overvge arbejdet og ansvarligheden i det sekretariat , der skal oprettes , netop ud fra en neutral synsvinkel .
<SPEAKER ID=50 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , Kommissionen vil gerne frst takke ordfreren , hr . Hernndez Mollar , for den fremragende betnkning , som han har udarbejdet , og bekende , at vores deltagelse i denne debat er blevet gjort meget let af den enkle grund , at vi i det store og hele deler og tilslutter os de synspunkter , som hr .
Hernndez Mollar lgger frem .
<P>
Kommissionen glder sig over det initiativ , som den portugisiske regering har taget , da vi mener , at det udgr et bidrag til , at vi i betragteligt omfang kan rationalisere den administrative sttte til de myndigheder , der er ansvarlige for kontrol og sikkerhed i databeskyttelse , og som er oprettet under Europol-konventionen , informationssystemet p toldomrdet og Schengen-aftalen .
<P>
Kommissionen deler ordfrerens synspunkt om , at der br oprettes et flles kontrolorgan for databeskyttelse for disse tre interventionsinstrumenter , fordi en sdan flles myndighed vil sikre strre sammenhng i gennemfrelsen af de principper , der glder p databeskyttelsesomrdet inden for svel Schengen-aftalen og konventionen p toldomrdet som Europol-konventionen , ligesom den vil begrnse unsket dobbeltarbejde .
<P>
Kommissionen tilslutter sig ligeledes den opfattelse , at der skal sges opstillet en rkke flles almene principper for databeskyttelse , der skal gennemfres s ensartet som muligt inden for hele den tredje sjle .
Der er faktisk nu et hul i Fllesskabets retsorden p dette omrde .
Vi glder os over det forhold , at en ekspertgruppe under Rdet er begyndt at diskutere disse flles almene principper , og vi glder os ogs over , at det franske formandskab har tilkendegivet , at det har denne sag som en af dets prioriteringer .
<P>
Man m erkende , at det ikke er nogen let opgave , ikke kun p grund af den sofistikerede teknologi , men ogs fordi det er srlig vigtigt at finde en afbalanceret lsning mellem garantien og beskyttelsen af borgernes friheder og rettigheder p den ene side og p den anden side de ndvendige instrumenter til at sikre , at den demokratiske legalitet respekteres , og at bekmpelsen af den grnseoverskridende og den organiserede kriminalitet foregr effektivt .
<P>
Jeg er overbevist om , at vi m begynde med at definere disse flles principper , som derp m indfjes i de forskellige juridiske instrumenter , der skal vedtages i de kommende r inden for den tredje sjle .
Dette betyder ogs - som flere medlemmer allerede har gjort opmrksom p - at der svel i Europol-konventionen som i Schengen-aftalen skal indfres klare og gennemskuelige principper for demokratisk og retslig kontrol , der kan sikre de grundlggende vrdier , som en union baseret p retsstatens principper m bygge p .
<P>
Hvad angr denne betnkning , er det vanskeligste sprgsml , den rejser , mske at beslutte , om der skal oprettes en srlig budgetpost til det flles sekretariat .
Kommissionen er enig med ordfreren , nr han siger , at det er meget vigtigt at sikre dette sekretariats uafhngighed i forhold til Rdet .
Selv om dette sprgsml eventuelt frst kan afgres endeligt p lngere sigt , gr vi derfor ind for , at der oprettes en srlig budgetpost .
Vi forstr imidlertid godt , at Rdet isr er bekymret for , om oprettelsen af en ny budgetpost kan betyde forsinkelser i oprettelsen af det flles sekretariat .
Kommissionen forstr derfor , at Rdet af praktiske grunde nsker at benytte allerede eksisterende finansieringsformer , om end kun som en forelbig foranstaltning .
Skulle Rdet beslutte sig herfor , tilslutter Kommissionen sig hr . Hernndez Mollars forslag , alts , at det flger ordfrerens betragtninger og gr det klart , at disse finansielle foranstaltninger blot er midlertidige og under forudstning af , at der oprettes et flles kontrolorgan for databeskyttelse dkkende de tre konventioner .
Til slut vil jeg gerne sige , at jeg er glad for , at denne betnkning og de principper , som den afspejler , har fet en s bred opbakning i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=6>
Eurodac
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0219 / 2000 ) af Pirker for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om oprettelse af " Eurodac " til sammenligning af asylansgeres og visse andre udlndinges fingeraftryk ( Fornyet hring ) ( 8417 / 2000 - C5  0256 / 2000 - 1999 / 0116 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=53 NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nsten prcis p dagen kan vi fejre et 10-rs jubilum .
P omtrent denne dag for njagtig 10 r siden begyndte diskussionen om , hvilket land der i virkeligheden skal vre ansvarligt for behandlingen af en asylansgning .
Dublin-konventionen kom i stand .
Indtil nu er det ganske vist ikke lykkedes os at gennemfre Dublin-konventionen i virkeligheden , det vil sige at etablere et egnet kontrolinstrument .
Vi har godt nok i revis talt om , at vi har brug for sdan et instrument . Men det er bare ikke lykkedes hidtil , og i morgen har vi en enestende mulighed for virkelig at gennemfre Eurodac .
Det ville glde mig .
Det ville ogs glde mange rdsformnd , der er tiltrdt i mellemtiden , og alle har lovet , at de vil prioritere det hjt at forsge at f Eurodac realiseret .
<P>
Det er en lang historie , som vi her har med at gre , og det drejer sig om et vigtigt punkt .
Hvorfor har vi brug for Eurodac ? Hvad kan Eurodac ?
Eurodac er en ordning , der har til forml at sammenligne fingeraftryk og er egnet til at fastsl , hvilket land der var det frste , som flygtningen fik kontakt med , og hvilket land der dermed er ansvarligt for behandlingen af asylansgningen , hvilket ogs bevirker , at byrderne fordeles blandt de europiske stater .
Og det er et instrument , der naturligvis ogs har til forml at fastsl , om en ansger allerede tidligere har sgt om asyl .
Det vil sige , det er ogs et instrument til bekmpelse af misbrug og til bekmpelse af illegitimitet , et instrument , som vi ubetinget vil have og har brug for .
<P>
Det er - som nvnt - en lang historie , og det blev sidst diskuteret i Parlamentet i december 1999 .
Vi var enige et langt stykke ad vejen . For det frste var vi enige om , at Eurodac skal realiseres , og for det andet , p hvilke betingelser det skal gennemfres .
Frem for alt er vi gennemgende enige med hr. kommissr Vitorino , som jeg ogs gerne vil takke , fordi han har gjort alt for langt om lnge at f Eurodac realiseret .
<P>
Vi har her fastlagt , at gennemfrelsesbefjelserne i overensstemmelse med traktaten ligger hos Kommissionen .
Men umiddelbart efter vores beslutning holdt Rdet mde i december og kuldkastede p fuldkommen uforstelig vis de forslag , der var kommet fra Kommissionen og fra Parlamentet , og ptog sig befjelserne p de vigtigste omrder .
Det har frt til - fordi det er en vsentlig ndring - at der skal vre en fornyet hring i Parlamentet , det vil sige , at vi endnu en gang skal beskftige os med det , ganske vist kun med de pgldende punkter . Det er artikel 22 og 23 og ikke , hvad der ligger derudover .
Det har vi ogs begrnset os til i udvalget , lige med undtagelse af fru Boumediene-Thiery , der har indledt en ny diskussion .
Jeg mener ikke , at hun dermed rammer plet .
Formlet var udelukkende at beskftige os med artikel 22 og 23 .
<P>
Iflge de nye ider er det planen , at Rdet igen skal have fuld beslutningsdygtighed p de vigtigste omrder i gennemfrelsesforskrifterne , nemlig p de omrder , hvor det drejer sig om registrering , videregivelse og sammenligning af fingeraftryk , hvor det drejer sig om at blokere oplysninger fra asylansgere , og hvor det drejer sig om at udarbejde statistikker over asylansgere .
I udvalget er vi enstemmigt enige om at flge vores gamle forslag og afvise det , som Rdet har foreslet .
Hvorfor ?
Af to ganske vsentlige rsager .
Den frste rsag er , at denne fremgangsmde strider mod EF-traktatens artikel 202 , hvor det som princip er fastsat , at gennemfrelsen af de forskrifter , som Rdet beslutter , skal overdrages til Kommissionen .
Det er vigtigt i netop det tilflde .
Kommissionen kan handle vsentligt mere uafhngigt - nemlig uafhngigt af diverse nationale interesser - og reagere objektivt og gennemfre disse bestemmelser .
Derfor sttter vi det som Parlament .
Vi er ogs imod Rdets forslag af en anden rsag .
Det handler nemlig mod Parlamentet , fordi det holder Parlamentet udenfor , fordi komitologiproceduren ikke lngere eksisterer , og vi ikke lngere har de ndvendige informationer til rdighed og ikke er integreret .
<P>
Dette forslag vil indskrnke og reducere Parlamentets rettigheder .
Af disse to ganske vgtige grunde gr vi ind for det , som Kommissionen og hr. kommissr Vitorino har foreslet , nemlig at gennemfrelsen overdrages til Kommissionen , og jeg beder Dem alle om at vre til stede i morgen under afstemningen .
Vi tager dermed et skridt i retning af mere sikkerhed for Europa , et skridt mod misbrug .
Udnyt denne mulighed , og udnyt denne mulighed til langt om lnge at f Eurodac realiseret !
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Kirkhope">
Jeg vil meget gerne sttte hr . Pirkers udtalelser .
Som tidligere minister for indvandring og asyl i Det Forenede Kongerige er jeg meget opmrksom p , at forvirringen om , hvilket land der skal behandle en bestemt ansgning , har vret et enormt problem , der har skabt store gnidninger mellem medlemmerne af EU .
Medmindre det lses omgende , vil det fortsat vre en kilde til gnidninger i udvidelsesprocessen .
<P>
Dublin-konventionen har altid vret vigtig , men p grund af manglerne i konventionen , og fordi vi ikke har administreret den korrekt , er der opstet problemer , som kan true nogle ansgeres og enkeltpersoners menneskerettigheder .
<P>
Alle de lande , som underskrev FN-konventionen i 1951 , kender udmrket kriterierne for , om en person skal tildeles den yderst vrdifulde og betydningsfulde flygtningestatus , og jeg hber , at vi aldrig kommer til at gre noget her , som pvirker retten til at ansge ud fra de kriterier .
<P>
Med den nye teknologi , de nye rejsemuligheder og folk , som nsker at misbruge systemet ved hjlp af den teknologi , bliver det imidlertid svrere og svrere for myndighederne at behandle folks sager korrekt og retfrdigt .
Eurodac skal fungere sidelbende med reformen af Dublin-konventionen , og jeg er lidt bekymret over Rdets hidtidige holdning .
<P>
Hr . Pirker talte om forsinkelserne og de utallige gange , dette vitale problem har vret taget op .
Min holdning er klar : Hvis Rdet vil forbeholde sig ret til at forholde denne demokratiske instans , nemlig Parlamentet , oplysninger fra Eurodac , s er det uacceptabelt .
<P>
Derfor er der s meget mere grund til at tage denne sag meget alvorligt , til at vi skal lse problemet , og til at Parlamentet fortsat skal spille en stor rolle i fremtiden med hensyn til at fre tilsyn med og overvge de vitale sprgsml i forbindelse med tildeling af flygtningestatus til dem , der ansger herom .
<P>
Jeg sttter hr . Pirker fuldt ud og hber , at der nu vil blive taget beslutsomme skridt til at afslutte sagen i alles interesse .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , som ordfreren , hr . Pirker , sagde , har Parlamentet allerede udtalt sig mere end en og to gange om forslaget til Eurodac-konvention .
Sidste gang udtalte det sig om det samlede forslag , og jeg mener , at den holdning , som Parlamentet indtog , var en holdning , der l meget tt p det , som Den Socialdemokratiske Gruppe nskede .
<P>
I forbindelse med Eurodac-konventionen vil jeg forsvare den holdning , som Parlamentet allerede vedtog for to mneder siden .
Jeg mener alts , at vi nu hres om en ndring , som Rdet indfrer i denne skrivelse , og som har indvirkning p allokeringen , p tildelingen af befjelser i denne retsakt udarbejdet af Rdet .
<P>
Det fremgr af traktaten , at Kommissionen br ptage sig gennemfrelsesbefjelserne - ogs hvad angr Eurodac - og det fremgr ogs , hvordan Parlamentet kan udve kontrol med det , som Kommissionen laver .
Vi mener stadig , at det er meget lidt , og vi hber , at vi i det mindste p det lovgivningsmssige omrde og med hensyn til kontrol kan f nogle flere befjelser .
Derfor vil min gruppe i morgen ved afstemningen undlade at stemme i forbindelse med alle de ndringsforslag , der ikke har betydning for denne ndring i Rdets skrivelse til os .
Vi vil undlade at stemme i forbindelse med de ndringsforslag , som vi mener allerede er blevet vedtaget af Parlamentet , og som allerede er inddraget i den foregende betnkning fra Parlamentet .
Vi vil undlade at stemme af rsager , der nok er meget forskellige fra hr . Pirkers rsager til at stemme imod , men vi vil undlade at stemme for at holde fast ved den holdning , som Parlamentet har givet udtryk for n gang .
<P>
Jeg vil derimod p vegne af min gruppe sttte de ndringsforslag , som hr . Pirker har stillet , p grund af det , jeg allerede har sagt , fordi jeg mener , at det foregende forslag var bedre , fordi jeg mener , at Kommissionen br gennemfre dette forslag .
Jeg hber , at den gr det under hensyntagen til det , som Parlamentet allerede havde besluttet , og jeg synes , at det er vigtigt , at afstemningen i morgen bliver et udtryk for Parlamentets strke sttte til det foregende forslag .
<P>
Hr. formand , vi er ved at udvikle tredje sjle p grundlag af politikker , der har vret mellemstatslige , og som skal til at vre fllesskabsanliggender .
Jeg mener , at det er meget vigtigt , at Parlamentet sttter disse frste skridt , og at det sttter Kommissionen i at udve de funktioner , som den har i henhold til traktaten .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
ELDR-Gruppen sttter fuldstndig hr . Pirker i , at traktatens artikel 202 skal flges og Kommissionen have befjelse til at gennemfre forordningen .
Han har fuldstndig ret , nr han siger , at Kommissionen bedre kan indtage en upartisk holdning uden hensyn til nationale srinteresser , og at den derfor bedre kan trffe passende foranstaltninger til databeskyttelse .
<P>
For det andet har Parlamentet trods sine uoverensstemmelser med Kommissionen fra tid til anden bedre mulighed for at udve demokratisk overvgning , hvis Kommissionen har gennemfrelsesbefjelser , end hvis Rdet har det .
Det skyldes forskriftsudvalgsproceduren , som tilsammen med den interinstitutionelle aftale berettiger Parlamentet til at modtage udkast til gennemfrelsesbestemmelser .
Og nr , ikke hvis , vi nr til en flles beslutning p dette omrde , giver det Parlamentet mulighed for at krve , at Kommissionen tager gennemfrelsesbestemmelserne op igen , hvis de gr for vidt .
<P>
Det ville vre dumt af Parlamentet at stte vores lid til Rdets gode vilje i stedet for de rettigheder , vi har , hvis Kommissionen har gennemfrelsesbefjelserne .
Derfor vil min gruppe afst fra at stemme om nogle af de vsentlige ndringsforslag , som ville ndre vsentlige dele af Eurodac-forordningen .
<P>
Min gruppe stttede disse ndringsforslag , da der blev fokuseret p indholdet , men p nuvrende tidspunkt er det bedre at koncentrere sig om , hvorvidt Kommissionen eller Rdet skal have gennemfrelsesbefjelser , s det tydeligt og enstemmigt fremgr , at Parlamentet bakker op om Kommissionen .
Det er det eneste , vi skal koncentrere os om nu , og vi fler nok desvrre , at Parlamentets holdning skal barberes ned til kun at omfatte hr . Pirkers indlg om udvalgsprocedurer .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Kre kolleger , vi str i dag foran en procedure , som er noget usdvanlig , og som fortjener at blive udlagt i detaljer , sledes at vi hver isr kan stemme p baggrund af et fuldt kendskab til de eksplicitte og implicitte satsninger i denne sag .
<P>
I november sidste r vedtog et flertal i Europa-Parlamentet en betnkning om oprettelse af Eurodac .
Efter denne afstemning har Rdet ndret sit lovforslag med en erklring om , at Eurodac-systemet til sammenligning af fingeraftryk skulle udvikles og forvaltes af Rdet og ikke af Kommissionen .
Denne vigtige ndring er baggrunden for , at betnkningen p ny behandles i Europa-Parlamentet .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender mener , at opgaven med at forvalte denne nye Eurodac-struktur burde tilfalde Kommissionen og ikke Rdet .
<P>
Faktisk har Kommissionen med rette gjort gldende , at forvaltningen af et fllesskabsprogram som Eurodac burde tilfalde Kommissionen , som er den eneste EF-institution i Unionen , og i hvert fald ikke Rdet , som er en mellemstatslig instans .
Vi sttter fuldt ud Kommissionen i disse synspunkter .
<P>
Desvrre har det nye forslag , som er til behandling i dag , p ingen mde taget hjde for de ndringer , som blev vedtaget i Europa-Parlamentet .
Hvad enten det drejer sig om den fastlagte minimumsalder for at kunne blive registreret i Eurodac-basen , om sletning af data , nr man har opnet en anerkendt retsstilling , eller om udtrykket " bosiddende i et tredjeland " snarere end " fremmed " , har Rdet ikke fundet det ndvendigt at tage hjde for Europa-Parlamentets udtalelse , og det er herefter blevet stttet af Kommissionen , der heller ikke har taget denne udtalelse til sig .
<P>
Det er med henblik p denne situation , at jeg i dag anmoder om , at vi p ny foretager den afstemning , som Europa-Parlamentet var s forstandig at foretage sidste r .
For at gre dette m vi stemme om den tekst , der er godkendt af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder , som indeholder ndringerne omkring minimumsalderen p 18 r , sletning af data for enhver ansger , der har opnet retsstilling , og omkring brugen af udtrykket " bosiddende i et tredjeland " og ikke " fremmed " .
Vi skal alts stemme imod de ndringer til betnkningen , som PPE , som ordfreren er medlem af , foreslr .
<P>
Det er faktisk vanskeligt for mig at forst , hvordan man kan forholde sig tavs og anse det for lovligt at tage fingeraftryk p unge p 14 r , hvilket er i modstrid med alle gldende internationale traktater , isr om barnets rettigheder .
<P>
Hvad angr sletning af data , drejer det sig om et rent logisk tiltag .
Nr ansgeren en gang har opnet retsstilling , er der faktisk intet , der retfrdiggr , at man beholder dennes personlige oplysninger og fingeraftryk .
Det er det samme som at betragte vedkommende som potentiel lovbryder .
Beskyttelsen af de grundlggende rettigheder , der ligger os s meget p sinde , kommer ikke blot til udtryk i det fremtidige charter , men ogs i enhver europisk tekst , hvor vi skal forsvare dem rvgent .
<P>
Det trer p Europa-Parlamentets trovrdighed hos dem , der allerede har meget svrt ved at have tillid til os .
For vores medborgere er det uforsteligt , og i hvert fald forbavsende , at Europa-Parlamentet p t tidspunkt erklrer sig for en tekst og nogle mneder senere slr om og stemmer for en radikalt ndret betnkning .
Hvordan kan vores vlgere have tillid til en sdan vendekbe af et Parlament , der ikke kan holde stand mod Kommissionen og Rdet , der dog ikke har den parlamentariske legitimitet , som vi er i besiddelse af .
<P>
Det er derfor , kre kolleger , at jeg i dag anmoder Dem om med vores afstemning at stadfste den afstemning , vi foretog i november , og at vedtage betnkningen , som den er blevet Dem forelagt af udvalget .
Europa-Parlamentet vokser sledes i kraft af dets kohrente og uforanderlige holdninger .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , dagens forhandlinger er en flde , hvor man beder os om at ndre eller ikke ndre et system , nemlig Eurodac , som vores gruppe er imod i sin helhed .
<P>
Eurodac er en del af et globalt forsg p at kriminalisere og undertrykke indvandrerne og jordens forfulgte mennesker .
Det viser det liberale Europas sande ansigt , nr det opfrer sig som et belejret fort .
Hvordan kan man tro , at man via en repressiv lovgivning kan forhindre jordens udsultede i at komme til Europa , selv med livet som indsats , som man s det for nylig i Dover eller i Gibraltar .
<P>
Vi ved alle , at det tvrtimod er dette repressive arsenal , der tvinger tusindvis af fremmede ud i illegal indvandring og ulovligheder , og som gr , at de bliver ofre for menneskesmuglere og slavehandlere eller skrupellse chefer , der udnytter deres arbejdskraft .
Det er via en massiv regulering af de illegale indvandrere , at man kan stte en stopper for disse ulykkelige smuglerier .
<P>
Det er dette repressive arsenal , der vil skade vores egne frihedsrettigheder , hvilket f.eks. kommer til udtryk i det franske formandskabs forslag , der er til afstemning , som har til hensigt at straffe enhver borger , der kommer en illegal indvandrer til hjlp .
Det er p grund af dette arsenal og dette tiltag , at et firerigt barn af tamilsk afstamning i dag , i Frankrig , er lukket inde sammen med sin mor p et asylcenter i Aranc , mens de venter p en afgrelse fra indenrigsministeren og hjst sandsynligt en udvisning .
<P>
Computerregistrering af fingeraftryk er et anslag mod den personlige frihed .
Det stter systematisk asylansgerne i et drligt lys . Det stter sprgsmlstegn ved ukrnkeligheden af de dokumenter , som er i hnderne p de organer , der er udset til at behandle deres ansgninger .
Det krnker flygtningenes retlige beskyttelse ved ogs at omfatte unge p 14 r .
Det overtrder verdenserklringen om barnets rettigheder og isr paragraf 10 .
Hvem blandt os her ville vove at tage fingeraftryk p et barn p 14 r ?
Eurodac-projektet kriminaliserer de indvandrere , der befinder sig uden papirer og uden status , hvilket ofte skyldes en divergerende lovgivning i de forskellige europiske lande .
<P>
I realiteten overtrder det alle de internationale konventioner til beskyttelse af menneskerettighederne .
Med dette projekt gr Fort Europa sig skyldig i at undlade at hjlpe flygtninge i fare .
Vel ikke forbavsende for et liberalt Europa , der udstyrer Ankaras diktatur med kamphelikoptere , samtidig med at det afviser de kurdiske flygtninge !
<P>
Mine kre kolleger , p et tidspunkt , hvor en blge af racisme og fremmedhad skyller ind over vores kontinent , og samtidig med , at man diskuterer udformningen af et charter om grundlggende rettigheder , br De forkaste Eurodac , med eller uden ndringer .
Det glder vores frihedsrettigheder .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , p vegne af de radikale parlamentsmedlemmer fra Emma Bonino-Listen vil jeg gerne give udtryk for vores store bekymring og kraftige modstand mod et Europa , som - ikke mindst med den gradvise oprettelse af det skaldte omrde med frihed , retfrdighed og sikkerhed - fortstter ad den mellemstatslige bane , hvor udelukkende de indskrnkende og frihedsbegrnsende aspekter integreres , og hvor man p en farlig mde krnker unionsborgernes og tredjelandsborgernes rettigheder .
Eurodac-sagen er et godt eksempel p dette . Uden p nogen mde at have fastlagt en europisk politik for politisk asyl har medlemsstaterne nemlig ved Rdets hjlp oprettet Dublin-konventionen , som lovliggr medlemsstaternes videregivelse til hinanden af asylansgerne og af behandlingen af disses ansgninger om politisk asyl i medlemsstaterne .
<P>
For at gre konventionen operativ gik Rdet ind for at oprette Eurodac-systemet , som det i starten overlod til Kommissionen .
Herefter var Rdet dog s smart at foretage et yderligere trk , nemlig at udvide registreringen af fingeraftryk til ogs at omfatte illegale indvandrere , hvorved Rdet fratog Kommissionen dens administrative opgaver og overtog disse direkte .
<P>
Med hensyn til hele denne situation var det rigtigt gjort af Udvalget om Borgernes Friheder at give Kommissionen disse opgaver tilbage med hr . Pirkers betnkning og at foretage andre grundlggende ndringer , som vi sttter fuldstndigt .
Nr det er sagt , er vi dog ikke enige i den bureaukratiske og indskrnkende grundholdning , som Rdet sttter og Kommissionen brer over med , og som bygger p Dublin-konventionen og Eurodac-systemet . Vi stemmer derfor ja til de grundlggende ndringer , som Udvalget om Borgernes Friheder har foretaget , men vi stemmer nej til forslaget til lovgivningsmssig beslutning , der i hj grad giver frit spil til dette absurde juridiske system , som indebrer , at vi p EU-plan skal foretage en systematisk registrering af flygtninge og illegale indvandrere .
Det er grotesk set ud fra et juridisk , politisk og menneskeligt synspunkt .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="PT" NAME="Marinho">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg agter ikke at udtale mig om den indholdsmssige side af dette forslag til forordning , som jo har vret genstand for en meget grundig gennemgang og diskussion i bde udvalg og plenarforsamling , kulminerende med afstemningen om Parlamentets udtalelse i november sidste r .
<P>
Det er derimod - i samklang med ordfreren , hr . Pirker , og ogs med Kommissionen - p sin plads at give udtryk for , at vi ikke forstr , hvorfor Rdet i den nye tekst forbeholder sig udvelsen af visse gennemfrelsesbefjelser og fraviger det tidligere fastsatte , hvor disse befjelser l hos Kommissionen .
Det er vi dels ndsaget til , fordi Parlamentet , som det allerede er blevet sagt , fr sine rettigheder beskret , navnlig retten til at blive holdt informeret .
Kommissionen er sledes i almindelighed forpligtet til at orientere Parlamentet om arbejdet i komiterne og om de forslag eller foranstaltninger , der fremlgges over for Rdet i henhold til bestemmelserne i komitologiafgrelsens artikel 7 .
Med den nye tekst indskrnkes denne rettighed tydeligvis betragteligt .
Der er endvidere i denne overdragelse af befjelser tale om manglende juridisk sammenhng , men frem for alt om et manglende juridisk grundlag .
Komitologiafgrelsens artikel 1 er ikke blevet overholdt , og traktatens artikel 202 overtrdes ogs , thi der siges intet om , hvad det er , der i dette specifikke tilflde skal begrunde den valgte fremgangsmde .
<P>
Vi for vores vedkommende holder os fortsat til den almindelige opfattelse af , hvad der er Kommissionens opgaver .
Som traktaternes vogter kan Kommissionen , som er autonom og p lige lang afstand af de forskellige medlemsstater , bedre end medlemsstaterne overvinde skillelinjer - isr de nationale - og udarbejde fyldestgrende beskyttelsesstandarder for behandlingen af sprgsml , der vedrrer de grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Rdet har givet udtryk for sin mistillid .
Det er ikke for at vre grov , men mske er man ude efter en tvist om dette sprgsml , og det kan let tnkes , at der vil ske henvendelse til Domstolen for at forsinke den globale gennemfrelse af de nye EU-bestemmelser , der er undervejs om asylretten .
I politik er det en gang imellem sdan , at det , der ligner , faktisk er det , der er !
Det er , hr. kommissr , desvrre - og det er ikke Deres skyld - en sag , hvor De ikke kan berolige os .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissr Vitorino for hans arbejde .
Jeg taler for flere medlemmer i denne side af Parlamentet , nr jeg siger , at der er flere problemer med denne betnkning .
Vi er ikke 100 % tilfredse .
Vi ville nske , at vi ikke var p dette trin i dag , men min holdning , og den deler jeg med flere kolleger , er , at vi ikke nsker , at asylansgere skal betragtes som kriminelle .
<P>
Kriminelle fr taget fingeraftryk , og vi br ikke automatisk eller p anden mde g ud fra , at asylansgere hrer til i samme kategori .
Mange af dem flygter fra terror , fra tortur og fra andre oplevelser .
Vi vil sikre , at de ikke udsttes for tilsvarende oplevelser ved vores grnser .
<P>
Jeg er enig med hr . Kirkhope i , at der er gnidninger og problemer i systemet , som skal lses .
Vores kolleger har nvnt sprgsmlet om at tage fingeraftryk p 14-rige , hvilket er et meget flsomt og flelsesbetonet emne .
<P>
I denne side af Parlamentet er vi realistiske .
Derfor nsker vi de sikkerhedsforanstaltninger , som er medtaget i betnkningen .
Derfor foretrkker vi parlamentarisk kontrol i sprgsmlet om Kommissionen versus Rdet .
Vi mener , at Parlamentet er til for at beskytte borgerne og sikre , at asylpolitikken gennemfres s retfrdigt som muligt .
<P>
Med disse forbehold , og jeg ved , at jeg taler p vegne af flere kolleger , flger jeg fru Terrns forslag .
Vi nsker Kommissionen held og lykke med dette arbejde .
<SPEAKER ID=62 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , Kommissionen vil for det frste gerne takke Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og srlig hr . Hubert Pirker for den hurtighed , hvormed man har udtalt sig under andenbehandlingen af Eurodac-projektet , og for kvaliteten af de fremlagte forslag .
<P>
Jeg vil gerne begynde med at erindre om , at Det Europiske Rd i Tampere nskede Eurodac oprettet hurtigst muligt .
Man kan derfor nu slutte , at Kommissionen og Europa-Parlamentet har gjort deres del af arbejdet i et fint tempo .
Det , som i dag ligger p bordet , er blot en ny hring om komitologisprgsmlet .
Jeg vil ikke igen udtale mig om det indholdsmssige i forbindelse med Eurodac-systemet , men jeg vil gerne , og srlig over for fru Boumediene  Thiery , minde om , at Kommissionen i fortsttelse af debatten i Europa-Parlamentet fremlagde et modificeret forslag .
Selv om dette ndrede forslag ikke indeholdt alle Europa-Parlamentets forslag , m man dog anerkende , at adskillige af Europa-Parlamentets ider kom med i Kommissionens ndrede forslag .
<P>
Kommissionen skal derfor om det eneste sprgsml , som vi har tilbage at behandle , det vil sige komitologien , over for Parlamentet gentage de synspunkter , som den har givet udtryk for over for Rdet , nemlig , at vi er uenige i Rdets beslutning om at forbeholde sig udvelsen af strsteparten af gennemfrelsesbefjelserne p dette omrde .
Dette forhold var vsentligt i de forpligtelser , som Kommissionen har ptaget sig over for medlemmerne , over for Europa-Parlamentet , hvad angr de forudstninger , som der var for vores deltagelse i Eurodac-systemet .
Et af de afgrende elementer er jo , at der , hvis det forvaltes og gennemfres af Kommissionen , er sikret en effektiv kontrol fra Europa-Parlamentets side , og at noget af den usikkerhed , der findes omkring Eurodac-systemets beskaffenhed , vil kunne afhjlpes gennem disse to organers samvirke : Kommissionen , der forvalter og gennemfrer , og Europa-Parlamentet , der udver den demokratiske kontrol .
<P>
For det andet mener vi , at Rdets beslutning ikke er rimeligt begrundet i de principper og kriterier , der ligger under komitologibestemmelserne .
Vi agter derfor at blive ved med at give vores opfattelse til kende over for Rdet om , at alle vil vinde ved , at den valgte lsning bliver den , som Kommissionen altid har kmpet for .
<P>
Endelig vil jeg gerne over for Parlamentet endnu en gang klargre , at vi ikke har ligget p den lade side p grund af denne tvivl eller denne fortolkningsstrid omkring Eurodac .
Kommissionen har fremlagt et arbejdsdokument , som den ogs har tilsendt Europa-Parlamentet , om revision af Dublin-konventionen , og vi mener , at overvejelserne om utilstrkkeligheder og fejl i Dublin-konventionen netop viser , at der er behov for en asylpolitik i EU .
<P>
Jeg har i srlig grad lyst til at meddele Dem , at Kommissionen netop i dag har virkeliggjort en meget vigtig del af mandatet fra Tampere p asylomrdet ved at vedtage et direktivforslag om minimumsregler for den flles procedure i behandlingen af asylansgninger .
Dette betyder , at vi ikke arbejder med fragmenter , men at vi er ved at lgge et puslespil .
Og i dette puslespil indgr revisionen af Dublin-konventionen , den beslutning , som vi netop i dag har taget om at foresl et forslag om minimumsregler for den flles asylprocedure , og ligeledes arbejdet med den tekniske forberedelse af Eurodac-systemet , som ikke har ligget stille , men som gr videre , og som naturligvis frst kan omsttes i praksis , nr der findes et klart og uangribeligt lovgrundlag til at fre Eurodac ud i livet p .
<P>
Endnu en gang vil jeg gerne takke - ogs de medlemmer , der har vret kritiske over for Kommissionen - for den sttte , som adskillige grupperinger har givet til , at det br vre Kommissionen , der forvalter og gennemfrer Eurodac-systemet .
Vi er parat til at tage denne udfordring op , sfremt Rdet lytter til os .
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , fr De forlader lokalet , vil jeg bede Dem komme herhen , s jeg kan tage Deres og mske hr . Pirkers fingeraftryk .
<P>
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=7>
Sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsudstyr
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0222 / 2000 ) af Skinner for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om anden ndring af direktiv 89 / 655 / EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet ( Andet srdirektiv i henhold til artikel 16 i direktiv 89 / 391 / EF ) [ KOM ( 1998 ) 678 - C4  0707 / 1998 - 1998 / 0327 ( COD ) ] .
<SPEAKER ID=65 NAME="Skinner">
Hr. formand , det frste sprgsml , man m stille om denne betnkning er , hvorfor behver vi dette direktiv ?
Det er meget interessant , nr man ser p statistikken , for s fremgr grundene helt klart .
<P>
Nsten 10 % af alle arbejdsulykker skyldes fald fra hjder .
En ud af 10 af de ulykker medfrer varig invaliditet eller dd .
I hele EU sker der hvert r ca. en halv million fald fra hjder p arbejdspladsen .
300.000 af disse fald medfrer sygemeldinger p mere end tre dage og 40.000 alvorlig personskade .
Desvrre medfrer 1.000 fald dden .
<P>
Mange af disse ulykker - hvoraf mange kan undgs - sker p grund af forkert anvendelse af stilladser og stiger .
I Det Forenede Kongerige har Health and Safety Executive , det organ der behandler arbejdsulykker , sknnet , at ca .
30 % af alle ulykker p stiger sker p grund af forkert anvendelse af stigerne .
Denne statistik er indsamlet af branchen og andre , og der er ikke tale om fejl ved udstyret .
<P>
Tal , der for nylig er offentliggjort af det Det Europiske Arbejdsmiljagentur i Bilbao , viser , at der er stor forskel p antallet af fald fra hjder i de forskellige medlemsstater .
Det viser , at sundheds- og sikkerhedsniveauerne ikke er ens for alle arbejdere i EU .
Derfor er der brug for minimumsforskrifter for at beskytte arbejderne mod fald fra hjder .
<P>
De nuvrende personlige og konomiske omkostninger for de berrte arbejdere og deres familier og for branchen og social- og sundhedsvsenet berettiger en lovgivning p dette omrde .
Der bruges millioner af pund p pleje af arbejdere , som kommet til skade eller blevet syge .
Det kan stort set undgs .
<P>
Der er flere grunde til at gennemfre denne lovgivning .
Det er et ndringsforslag til et eksisterende direktiv om de generelle mimimumsforskrifter for arbejdsudstyr under arbejdet .
Et forslag om at medtage stilladser i et tidligere ndringsforslag til direktivet blev afvist af Parlamentet takket vre mange af mine kolleger i den anden side af salen .
Det endeligt vedtagne direktiv omfattede kun to bestemte typer arbejdsudstyr : mobilt udstyr og lfteudstyr , som ogs er meget vigtige omrder .
Dette direktiv vil korrigere denne alvorlige udeladelse .
Hvis vi ikke medtager fald fra hjder , vil det helt sikkert medfre flere fald .
Hvis Parlamentet afviser denne tilfjelse , m det selv svare for flgerne .
<P>
Kommissionen havde oprindeligt til hensigt at fremlgge et forslag til et stilladsdirektiv .
Men fordi alvorlige fald fra hjder ikke kun sker fra stilladser , er det blevet udvidet til at omfatte beskyttelse af arbejdere mod alle typer fald fra hjder .
Selv om fald fra hjder sker under omstndigheder , hvor der ikke er stiger eller stilladser involveret , fokuserer forslaget p stilladser , stiger og nedfiring med reb , som De kan lse .
<P>
De nuvrende regler i mange medlemsstater glder kun byggeindustrien , s et andet vigtigt punkt er , at forslaget nu udvides til at glde andre sektorer .
Da der hersker en vis forvirring p dette punkt , er det ogs vigtigt at understrege , at forslaget er baseret p artikel 138 , tidligere artikel 118 , litra a , som fastsatte minimumsforskrifterne for at sikre en bedre beskyttelse af arbejdernes sundhed og sikkerhed .
<P>
Det drejer sig ikke om konstruktionen eller udformningen af arbejdsudstyr , men om de sundheds- og sikkerhedsrisici , som arbejderne udsttes for ved at bruge udstyret .
For mig at se er der nogle af medlemmerne , som har lidt svrt ved at forst det .
<P>
Vigtigheden af , at dette direktiv omfatter arbejde i hjden , er helt klar .
Nogle medlemmer har sat sprgsmlstegn ved lovgivningens gyldighed , og det har de selvflgelig lov til .
Men i modstning til , hvad der er blevet sagt , lgger forslaget ikke blot op til at oplre folk i at bruge stiger , og det forbyder heller ikke brug af stiger .
Det handler derimod om sikker brug af stiger og andet udstyr .
<P>
Jeg kunne godt lide at vide , om kritikerne af denne betnkning nogensinde har arbejdet p en byggeplads , sdan som mange af os har .
Jeg kunne godt lide at vide , om de ville acceptere , at der er mange , som ved njagtigt , hvad denne lovgivning kan medfre .
<P>
Endelig bifalder jeg af de ndringsforslag , som jeg frst har set i dag , ndringsforslag 22 og 25 . ndringsforslag 22 som alternativ , hvis ndringsforslag 5 ikke bliver vedtaget , og ndringsforslag 25 , som en betragtning , da det falder helt i trd med min betnkning .
Men af hensyn til konsistensen og rammedirektivet , som ligger til grund for hele denne lovgivningsproces , kan jeg ikke godkende de vrige ndringsforslag .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , jeg fler mig forpligtet til , og jeg nsker at gre det p en god mde , at begynde med at lyknske ordfreren , hr . Skinner , med hans modtagelighed , med hans fremragende betnkning og med hans vilje til at acceptere de - efter min mening gennemarbejdede - forslag fra den gruppe , som jeg har ren af at tale p vegne af .
Det betyder , at vi har en tekst , som der er stor enighed om , og ikke kun blandt de strste grupper , for det drejer sig om en enighed , der er opstet ved hjlp af den konstante dialog , der har vret med arbejdsmarkedets parter , arbejdsgivere og arbejdstagere via fagforeningerne .
En enighed , som efter min mening er ndvendig p et omrde , hvor det er arbejdstagernes sikkerhed , sundhed , integritet og selve liv , der str p spil .
<P>
For ganske f dage siden gik jeg en tur i min hjemby , Vigo , i Galicien i den nordstlige del af Spanien , og jeg fik lejlighed til at studere et stort skilt ved en byggeplads .
Det var et arbejde , der gik ud p at renovere en gammel plads i den historiske bydel , og p skiltet stod der flgende : " Dette firma overholder loven .
Det anvender sikkerhedsudstyr .
Hvis De ikke kender det , m De ikke g ind p byggepladsen .
Giv venligst besked om enhver risikabel situation .
Hjlp os med at overholde de lovmssige forpligtelser om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed " .
<P>
Jeg nvner indholdet af dette byggepladsskilt og af rdene og forskrifterne for de for byggepladsen uvedkommende personer og for dem , der er beskftiget p byggepladsen , fordi jeg synes , at det sammenfatter anvisningerne p en god politik for sundhed p arbejdspladsen .
En god politik for sundhed p arbejdspladsen skal begynde med at vre af forebyggende karakter , og iden om forebyggelse har meget og skal have meget med bevidstgrelse at gre , ikke blot af arbejdstagere og arbejdsgivere , men af samfundet som helhed .
<P>
Vi hrer desvrre hver dag om arbejdsulykker .
Vi ved godt , at nulrisiko ikke eksisterer , men vi er ogs bevidste om , at samfundet ikke br opgive indsatsen for at forhindre , at risikoen bliver til en ulykke .
Hvis der sker en ulykke , kan ansvaret mske vre arbejdsgiverens , fordi han endnu ikke er blevet overbevist om , at sikkerhedsudgifterne er en investering .
Eller mske arbejdstagerens , fordi han har ladet hnt om risikoen , p grund af manglende forudseenhed , eller fordi han ikke har truffet passende sikkerhedsforanstaltninger , isr i bygge- og anlgssektoren , hvor den midlertidige karakter af arbejdet eller sektorens egen midlertidighed - en sektor , der skaber overgangen mellem en primraktivitet , fortrinsvis landbrug , og industri- eller servicesektorer - i endnu hjere grad gr sikkerhedsforanstaltninger tilrdelige .
Eller mske ogs myndighedens eget p grund af utilstrkkelighed , som giver sig udslag i ineffektivitet , hos tilsynsfrende , rdgivere og kontrollanter , der har til opgave at informere , rdgive og eventuelt sanktionere overtrdelser af arbejdsmarkedslovgivningen .
<P>
Sundhed og sikkerhed p arbejdet og isr der , hvor risikoen er meget hj , er hele samfundets og alle de implicerede sektorers ansvar , og hele samfundet skal tage sin del af ansvaret og overholde sine forpligtelser .
Arbejdsgiveren burde opfatte udgifterne til arbejdssundhed som en investering .
Arbejdstageren br skrpe sine sikkerhedsforanstaltninger ved at krve og forsvare brug af forebyggelse , vrnemidler og fornuftige arbejdsgange i virksomhederne .
<P>
Staterne og regeringerne burde tilpasse foranstaltningerne til fremme af forebyggende midler , til kontrol af ulykkesforebyggende foranstaltninger og ogs til erstatning af de administrative og politiske metoder til hindring af arbejdsulykker .
Det ville vre hensigtsmssigt at erstatte den gamle sanktionsmetode , som har vist sig at vre utilstrkkelig og ineffektiv , med tilskyndelsesmetoden , opmuntringen , ved intensivering af aktionen i alle de virksomheder eller bedrifter , som har den hjeste ulykkeshyppighed og ogs ved begunstigelser og fordele for de virksomheder , der har den laveste ulykkeshyppighed og strre udgifter til forebyggelse og bevidstgrelse .
<P>
Kommissionen og Rdet burde ogs faststte minimumsbetingelser , som nogle mske vil opfatte som strenge , men som gr det muligt at forbedre arbejdsforholdene og beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed ved at harmonisere lovgivningen p et marked med fri bevgelighed for arbejdstagere .
<P>
P denne mde vil de europiske borgere f opfattelsen af et Europa , som er tttere p dem , og som beskftiger sig med deres problemer , med de ting , som bekymrer og interesserer dem .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at lyknske ordfreren , hr . Peter Skinner , for hans indsats for at moderere og forlige de forskellige interesser , for at Parlamentet kan yde et positivt og enigt bidrag til at forbedre dette fremragende forslag fra Kommissionen .
<P>
Mangelfuld organisering af arbejdet , manglende individuelle og kollektive sikkerhedsanordninger , ringe uddannelse og et stort antal selvstndige er de vigtigste rsager til de mange ulykker og ddsfald i denne sektor .
Bygge- og anlgssektoren er klart farligere end andre lignende sektorer .
<P>
I rhundredets anden halvdel er aktiviteten steget med voldsom hast , og der kaldes konstant gstearbejdere og underentreprenrer til .
Ud over de allerede nvnte forhold bliver kommunikations- og organisationsproblemerne vrre , og man tenderer til at negligere de kollektive sikkerhedsforhold p byggepladsen og til at forflygtige ansvaret .
Man kan ikke for tit gre opmrksom p , at alle direktiverne om arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og isr direktiv 89 / 655 / EF om ansvar er i kraft , sledes at det er arbejdsgiveren , bygherren , der brer ansvaret ved ulykker , men ogs for at forebygge dem .
Den sikkerhedsansvarlige p selve byggepladsen har pligt til at foretage risikovurdering og sikre sig , at der bliver frt kontrol med det sikkerhedsudstyr , som benyttes af alle dem , der har adgang til byggepladsen , uanset deres funktion , tilknytning eller arbejdstid .
<P>
Risikovurderingen har bevget sig fremad med sneglefart i EU , hvor denne anden revision dog er et positivt tegn , som vi varmt nsker at sttte og fremme .
Selv ud fra en konomisk analyse er det bekymringsvkkende at konstatere , at der i EU i 1996 ud af 100.000 arbejdstagere var 4.229 , der havde mere end tre dages sygefravr p grund af arbejdsulykker .
Det r var der 4.700.000 ulykker .
Tallet p ddsulykker var , selv om der er blevet registreret en nedgang p 13 % , som ikke er uden forbindelse med Fllesskabets indsats mellem 1994 og 1996 , stadig s hjt som 5.549 i 1996 .
Det antages , at tabet for den europiske konomi det r var p 146 millioner tabte arbejdsdage .
Det er i srlig grad relevant for diskussionen om det direktiv , som jeg har nvnt , at byggesektoren , sknt den ikke registrerer det strste antal ulykker , har de fleste ddsulykker , og at den p dt punkt kun kan sammenlignes med landtransportsektoren .
<P>
Europa kan ikke vre den mest avancerede sociale model i verden og tillade , at mennesker regnes for s lidt , og at menneskeliv reduceres til et tal .
Mnd , isr unge under 25 r , er de strste ofre for arbejdsulykker , men ddsrisikoen stiger med alderen og er hjest for dem , der er mellem 55 og 64 r , hjere i mindre virksomheder ( indtil 50 ansatte ) og for selvstndige , der str for en forekomst p 73,1 % af det samlede antal .
Vi m derfor trffe foranstaltninger over for et erhverv prget af hurtig nedslidning , hvor der skal ses p uddannelsen af de unge , tvrfaglige lsninger for oplring og faglig uddannelse samt kvaliteten af de SMV , der findes i visse sektorer .
<P>
Siden den bermte undersgelse i 1907 i USA , har identifikation , obligatorisk registrering , ddsrsag , arbejdsgivers alder , arbejdstagers alder , arbejdsgiver , navn , omstndigheder , ulykke alt sammen vret genstand for analyse for at beregne omkostninger og investeringer , der bedre beskytter arbejdstagerne ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=68 NAME="Jensen">
Hr. formand , som flere talere allerede har nvnt , s er fald fra hjder en af de alvorligste grupper af arbejdsulykker vi har , og med denne betnkning , som er led i en udbygning af direktivet om sikkerhed og sundhed i forbindelse med brug af arbejdsudstyr , tager vi fat p at gre noget ved problemet .
P vegne af ELDR-Gruppen vil jeg gerne sige , at vi samlet set betragter resultatet som et fremskridt .
De regler , vi her lgger op til at indfre , virker i hovedtrk klare og ser samtidig ud til at respektere hensynet til , at virksomhederne skal kunne f reglerne til at virke i praksis og i dagligdagen .
For vi skal huske p , at selv om formlet med det vi vedtager er nok s godt og prisvrdigt , s er det ikke sikkert , at konsekvenserne altid bliver , som vi hber p , og derfor m det altid vre en mlstning , at vi formulerer s enkle og prcise regler som muligt og sikrer , at der er plads til den fleksibilitet , som er ndvendig p arbejdsmarkedet .
Denne balance mellem nsket om klare regler og behov for fleksibilitet og forskellighed synes jeg , at vores ordfrer Peter Skinner har strbt efter at finde , og det skal han have mange tak for , og i det hele taget skal han have tak for sin konsensussgende mde at arbejde p .
Til gengld tror jeg , at det i fremtiden ogs vil vre vigtigt , at vi arbejder p at nedbringe ulykkesrisikoen ved at f strre viden om , hvordan disse ulykker sker .
Hvor mange ulykker drejer det sig om ?
Hvornr sker de ?
Hvordan sker de ?
Hvad kan vi gre for at forhindre dem ?
Jeg tror , at det arbejde , der er igangsat med Det Europiske Arbejdsmiljagentur i Bilbao , vil kunne bidrage positivt til en nedgang i ulykkestallene , ved at vi finder svarene p disse sprgsml og anvender dem konstruktivt .
Det er en rigtig vej at g : myndighederne i samarbejde med arbejdsmarkedets parter .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , fru kommissr , vi har her at gre med en betnkning , hvorom alle har udtalt , hvor nyttig og ndvendig den er .
Det drejer sig naturligvis om sikkerheden i forbindelse med brug af stiger , stilladser og tov , arbejde i hjden , men af og til ogs med en farlig dybde ved siden af n .
Baggrunden for betnkningen er naturligvis de mange ulykker og ogs det uhensigtsmssige ved de hidtidige direktiver .
Derfor er det nyttigt og ndvendigt , at der findes en sdan betnkning , selv om det har varet lnge , men al ren tilkommer hr .
Skinner for , at det i hvert fald omsider er lykkedes ham .
<P>
Alligevel er det i en vis forstand en problematisk betnkning , ikke at der gres noget ved sagen , men at den sektor , som vi taler om , ogs er temmelig forskelligartet . Vi har at gre med mennesker , som arbejder inden for servicesektoren , inden for vedligeholdelsessektoren , malere og vinduespudsere .
Arbejde i hjden sker ikke altid i lngere tid , men ofte midlertidigt . Det vil sige , at de definitioner , som vi anvender , ikke skal vre vage , men konkrete .
At de udtalelser , som vi fremstter , skal kunne hndhves , og det er langtfra altid tilfldet . Jeg har allerede sagt , at nogle definitioner er vage .
Jeg tnker p definitionen af " kortvarig " og " ringe risiko " . Det er at opstille for mange regler , nr det f.eks. drejer sig om risikovurderinger , selv om det glder i forbindelse med to mennesker .
En del af disse har vi kunnet drfte med hinanden i udvalget , og de er fjernet fra betnkningen , hvilket har frt til en forbedring .
Det er jeg meget glad for , og sdan br vi fortstte .
<P>
Lad os lige se p en rkke aspekter som f.eks. et stilladsgulv , naturligvis skal dette faststtes , men det kan ikke altid vre ubevgeligt , det skal dog ikke kunne forskyde sig .
Det skal undgs , at rullestilladser bevger sig , men det kan ikke altid oplyses p en tilstrkkelig mde .
Man kan ikke stte lyssignaler op overalt .
Brbare stiger skal forankres og st sikkert , men det skal dog vre til at arbejde med .
Derfor har vi foreslet , at der anmodes om delt afstemning for en rkke ndringsforslags vedkommende , sledes at alle har chancen for at foresl forbedringer af disse srbare dele af direktivet .
<SPEAKER ID=70 NAME="Cauquil">
Hr. formand , jeg er oprrt over at se , at sprgsmlet om faldulykker p arbejdspladsen kan skabe s meget modstand og ikke kan lses noget hurtigere .
Ordfreren gr endda selv opmrksom p , hvor presserende situationen er , eftersom han regner med 500.000 ulykker hvert r bare p dette omrde , som frer til mindst 40.000 alvorlige skader og omkring tusind dde .
Men byggeindustrien modstter sig enhver form for tvang , hvilket ordfreren ikke undlader at gre opmrksom p , og med et slag undgr betnkningen omhyggeligt at stte sprgsmlstegn ved virksomhedernes ansvar .
<P>
Det er ikke desto mindre stilladser og andre systemers tekniske mangler , og isr de drlige arbejdsvilkr , arbejdstempo og -tider , der er kilden til disse arbejdsulykker .
Betnkningen anmoder om , at arbejdsgiverne tager forholdsregler for om ikke at stte en stopper for , s i det mindste at begrnse , dette blodbad .
Hvis man besluttede sig for en hastelsning , der er bindende for arbejdsgiverne , ville jeg skrive under med det samme , men jeg tvivler p , at det er muligt i betragtning af , i hvor hj grad Europa-Parlamentet tager hensyn til arbejdsgivernes interesser .
Og i mellemtiden fortstter mange tusinder af lnmodtagere med at ofre deres helbred og nogle gange deres liv p kapitalismens alter .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Hr. formand , vi bifalder og vrdstter det arbejde , som vores kollega Skinner har udfrt . Vi er dog af den opfattelse , at nr man tnker p forudstningerne for og ikke mindst virkningerne af dette emne , kunne der godt have vret lidt mere gennemslagskraft , ogs i betragtning af , at der er get 11 r siden vedtagelsen af det frste direktiv om emnet og i betragtning af manglerne i det direktiv , som blev vedtaget for fem r siden for at ndre det frste direktiv .
<P>
Vi er naturligvis klar over , at man i sine holdninger er mere eller mindre lydhr over for disse sprgsml , ogs her i Parlamentet , og vi er klar over de tvivlssprgsml , der eksisterer om en strengere lovgivning eller strre omkostninger for virksomhederne .
For at sige det med ordfrerens ord skal vi dog sprge os selv , hvor meget en arbejdstagers liv eller invaliditet er vrd .
Arbejdsulykker er nemlig stadig er stort problem p arbejdsmarkedet i alle EU-landene , selv om det ikke er lige udtalt i alle sektorer .
Dette skyldes uden tvivl en lang rkke faktorer , der trkker i forskellig retning , nr det glder fnomenets vkst eller reduktion , men vi str nu over for en ubestridelig skade , som glder for alle medlemsstaterne , nemlig et trist bevis p , at ud af de samlede ulykker tegner fald fra hjder sig for hele 10 % .
<P>
Det skal siges , at Det konomiske og Sociale Udvalg i sin udtalelse om emnet s afgjort gjorde klart og korrekt rede for ikke alene problemets omfang , men ogs og ikke mindst for lsningerne . Dette grundlag blev naturligvis anvendt af vores kollega Skinner , bde nr det glder kravet om at styrke terminologien p omrdet , om at f indflydelse p arbejdets tilrettelggelse og om at srge for uddannelse og specifik information til arbejdstagerne .
Det skal dog ogs siges , at lsningen ligeledes indbrer , at Kommissionen udarbejder og opstiller nogle mere detaljerede og mere bindende retningslinjer p forebyggelsesomrdet . Disse retningslinjer skal i vrigt gre det muligt at fjerne opdelingen af kompetenceomrder , nr det glder dette emne , og samtidig skal der ud over de strengere kontroller tages hjde for et system med belnnende foranstaltninger , navnlig for de sm og mellemstore virksomheders vedkommende , s der sker en reel og effektiv gennemfrelse af bestemmelserne om sikkerhed p arbejdspladsen .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Menrad">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Skinner for hans flotte betnkning om dette komplicerede emne om sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsudstyr og ligeledes for hans velvilje til at komme ind p vigtige holdninger i PPE-DE-Gruppen .
Hr . Prez lvarez har jo formuleret det .
Jeg synes ikke om alle punkter .
Til andenbehandlingen er der et vis behov for korrektioner , men samlet set vil PPE-DE-Gruppen acceptere den .
I dens nuvrende form tager den allerede hjde for indvendinger fra sm og mellemstore virksomheder og krver sagkundskab , naturligvis kun i forbindelse med opstilling af stiger og stilladser som arbejdspladser .
<P>
Som i alle lovtekster p nationalt plan - og i vrigt ogs p regionalt plan - findes der sikkert formuleringer , som man kan grine af , hvis det ellers overhovedet er til at grine af .
Jeg holdt op med at grine , da jeg lste og nu ogs hrte om den europiske statistik over arbejdsulykker .
Jeg vil ikke komme ind p nrmere detaljer . Det er allerede sket mange gange .
Men jeg vil gerne sige noget helt principielt .
Ikke blot sikkerhedsforanstaltninger koster noget .
Ln under sygdom , sygedagpenge , invalidepension , enkepension og pension til forldrelse brn betyder hje drifts- og nationalkonomiske udgifter .
Her viser produktiviteten sig i en moderat socialpolitik .
I den forbindelse er det bedre , billigere og mere menneskeligt at forebygge end at fre efterflgende socialpolitik .
<P>
Man skal ikke frst dkke brnden , nr barnet er druknet , men forhindre , at barnet falder i brnden !
" Men subsidiariteten " siger mange .
Dette princip betyder ikke , at Europa overhovedet ikke m handle !
Jeg kan bedst lide definitionen i Quadragesimo anno : Subsidiaritet - i tvivlstilflde har den mindste enhed fortrinsret , og det samme gr sig gldende for lsninger mellem arbejdsmarkedets parter i forhold til statslige eller - og det siger jeg supplerende - EU-bestemmelser .
Men hvis den mindste enhed ikke kan udfre sin opgave til flles bedste , skal den strste enhed springe til .
Af denne grund blev der isr i 1980 ' erne fastsat europiske minimumsstandarder i EU-traktaterne , da det overvejende var kristelige demokrater og konservative , der regerede i Europa . Alts er det ogs et kristeligt demokratisk anliggende .
<P>
Bestemmelser om sikkerhed p arbejdspladsen har i vrigt vret internationalt organiseret siden den industrielle revolution i det 19. rhundrede .
Den betydningsfulde konservative britiske statsmand Benjamin Disraeli var en af fdrene til sikkerhedsbeskyttelse .
Det kontinentale Europa har overtaget disse love fra England og ogs forankret dem i internationale konventioner lige fra begyndelsen .
I det 21. rhundrede er den europiske sociale dimension isr blevet ndvendig i betragtning af globaliseringen og europiseringen .
Vi nsker en europisering af konomien .
Vi har Den konomiske og Monetre Union .
En ren regionalisering eller sgar provinsialisering af socialpolitikken kan ikke vre svaret .
Minimumsstandarder betyder subsidiaritet .
Hvert land kan selv udforme sine regler for sikkerhed p arbejdspladsen , hvis de europiske minimumsregler overholdes .
<P>
Vi fra PPE-DE-Gruppen er imod europiske maksimalstandarder .
I Tyskland udfyldes rammen af retsakter indget af arbejdsmarkedets parter .
Der findes tyske standarder , arbejds- og sikkerhedsstilladser .
Der findes vedtgter som retsakter fra branchesammenslutningerne , og s kommer loven om forebyggelse af ulykker .
Hvis man vil , kan man i vrigt ogs her udve stilistisk og anden kritik p mange praktiske forskrifter , hvis man gr i detaljer .
Men jeg siger Dem , en millimeter af sdanne praktiske reguleringer er for borgerne i medlemsstaterne og arbejdstagerne vigtigere end 1000 kilometer flotte citater og fine ideologier !
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , som der str i ordfrerens gode betnkning , afspejler de tal , som Det Europiske Agentur for Sikkerhed og Sundhed p Arbejdspladsen med sde i Bilbao for nylig offentliggjorde , nogle meget forskellige resultater for arbejdsulykker i de forskellige medlemsstater , hvilket skyldes , at disse ikke anvender ensartede statistiske kriterier .
Det er derfor pkrvet , at der fastlgges harmoniserede regler p fllesskabsplan , som gr det muligt at sammenligne dataene og evaluere resultaterne af de enkelte europiske staters , samfunds eller regioners forebyggende politikker for at sikre , at der ikke er frste- og andenrangsarbejdstagere , men at de alle beskyttes af regler og sikkerhedskrav af samme kvalitet .
<P>
Det er ogs sandt , at der er brug for flere arbejdstilsynsinspektrer , for at virksomhederne overholder reglerne tilstrkkeligt , men det er ikke mindre sandt , at de offentlige institutioner og virksomheder br foreg med et eksempel i den forbindelse , og alligevel er der i dag stadig mange aktiviteter og arbejdspladser i offentligt regi , der ikke har de planer for forebyggelse af arbejdsrisici , som fllesskabsdirektiverne foreskriver .
<P>
Jeg vil derfor opfordre alle europiske ledere af offentlige bedrifter til at gre en indsats for at vre de frste , der overholder lovgivningen , sledes at lederne af private virksomheder ikke kan undskylde sig med den institutionelle skdeslshed .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Kommissionen har foreslet et ndret direktiv om sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen .
Iflge denne betnkning skal det vre lngere og mere detaljeret .
Det Konservative parti i Det Forenede Kongerige mener netop af samme grund , at vi skal stemme imod .
<P>
Det er ikke et sprgsml om , hvorvidt sundhed og sikkerhed p arbejdspladsen er et vigtigt emne .
Selvflgelig er det det .
Det er ikke et sprgsml om , hvorvidt anbefalingerne i betnkningen er fornuftige . Selvflgelig er de det .
Mange af dem i hvert fald , og Peter Skinner har lagt en masse tankevirksomhed i sit arbejde .
<P>
Det er et sprgsml om , hvordan Europa-Parlamentet skal bruge sin tid , og hvordan folk skal opfatte , at det bruger sin tid .
Det er et sprgsml om , hvordan Europa-Parlamentet skal prioritere .
Det er et sprgsml om , hvorvidt det skal vre op til Kommissionen og Europa-Parlamentet at bestemme over folks vgne liv ned i mindste detalje .
<P>
Der er et problem i Det Forenede Kongerige , men det er ikke begrnset til Det Forenede Kongerige .
Folk mener , at EU blander sig , og det glder i endnu hjere grad Europa-Parlamentet .
Folk mener ikke , at vi fokuserer p de store sprgsml .
Vores vlgere sprger os , hvorfor de overhovedet skal stemme ved valgene til Europa-Parlamentet .
De sprger , hvad vi egentlig gr for dem .
Og hvad skal vi svare ?
Vi har mulighed for at fortlle dem , at vi bekymrer os om de store sprgsml , som de ogs bekymrer sig om , at vi kan medvirke til skabe fred , sikkerhed , milj og livskvalitet - sprgsml , som virkelig bedst lses p europisk plan .
Eller vi kan svare , at EU gennem Kommissionen og Parlamentet kan bestemme , om det skal vre lovligt for en person at st ved foden af en stige og holde p den , mens en anden klatrer op ad den .
Det er det sprgsml , vi diskuterer i dag .
<P>
Lad os stemme imod dette seneste eksempel p bureaukrati fra oven .
P et eller andet tidspunkt m Parlamentet klart give udtryk for sit egentlige forml og sine egentlige prioriteter .
Jeg synes , det skal vre nu .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Jeg er meget glad for at flge efter min kollega , Philip Bushill-Matthews , fordi jeg er enig med ham i mange af hans udtalelser .
Jeg synes ikke , at dette forslag taler til hverken EU ' s eller Parlamentets re .
Hvis EU og Parlamentet vil tages alvorligt af europerne , er det netop denne type lovgivning , som vi skal holde os fra , for vi ved alle , at sundhed , sikkerhed og arbejdsmilj har hj prioritet i alle medlemslandene , og sdan skal det ogs vre .
<P>
En europisk standard p dette omrde har derimod ingen berettigelse .
Der er ingen grund til , at medlemsstaterne ndvendigvis skulle kunne klare dette problem mere effektivt i fllesskab end hver for sig , og frst og fremmest er der ingen grund til at interessere sig s nje for de almindelige aspekter af folks arbejdsliv .
<P>
Det giver ingen mening at lovgive om , hvordan EU ' s borgere skal klatre p stiger .
Det br ikke vre en prioritet for Parlamentet .
Det er for detaljeret til , at Parlamentet skal indblandes i det , og det vil kun fre til latterliggrelse af EU , fordi det netop er den form for indblanding , der er s upopulr blandt mange af EU ' s borgere .
<P>
I stedet for denne type indblanding br vi tage os af de problemer , hvor medlemsstaterne kan samarbejde p en konstruktiv mde og udvikle flles standarder .
En flles og ensartet og centraliseret standard om , hvordan man klatrer p stiger , er undvendig , og det er unsket indblanding i arbejdsmiljet .
Vi m have tillid til , at EU ' s borgere selv kan beslutte , hvordan de vil klatre p stiger .
<P>
Det er efter min mening ikke ndvendigt at gennemfre en risikovurdering , hver gang man skal bruge en stige .
Som alle , der arbejder i hjemmet , ved , er det meget almindeligt at bruge stiger , og ja , der sker ulykker , men jeg mener ikke , at denne type direktiv nogensinde vil kunne forhindre de ulykker .
Det vil blot ge EU ' s bureaukrati for erhvervslivet , som i forvejen er ved at blive kvalt i bureaukrati .
<P>
Som mange af mine kolleger har sagt , er tiden kommet til ndringer .
Tiden er kommet til , at Parlamentet begynder at tage sig af de sprgsml , som ligger EU ' s borgere p sinde , og holder op med at tage sig af detaljerede sprgsml , som ikke p nogen mde kan bidrage til at forbedre arbejdsmiljet .
Der sker faktisk bare det , at EU bringes i miskredit , og at erhvervslivet plgges endnu flere omkostninger og endnu mere bureaukrati , som de har drligt rd til .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Jeg vil gerne udtrykke min forblffelse over de to taler , vi lige har hrt fra hr . Bushill-Matthews og fra fru Villiers .
De fremstter en selvopfyldende profeti .
De beklager , at Europa-Parlamentet anses for at tage sig af bagateller og skabe bureaukrati , og alligevel bruger de deres tid p at udsende pressemeddelelser , som beskriver meget vigtige dele af sundheds- og sikkerhedslovgivningen som bagateller og bureaukrati .
<P>
Det er ikke underligt , at de britiske medier fremstiller sagen , sdan som de beskriver den .
Dette er en meget vigtig arbejdsmiljlov , som bygger p den lovgivning , vi har vedtaget p europisk plan i de sidste 20 r .
Det er ikke en bagatel for familierne til de 500.000 , som hvert r falder ned fra hjder under arbejdet .
300.000 af de ulykker er s alvorlige , at arbejderne bliver sygemeldt fra arbejdet i mere end tre dage .
40.000 af de fald er meget alvorlige , og 1.000 medfrer dden .
Prv at sige til de pgldendes familie , at det er en bagatel .
Det er det ikke .
Det er meget vigtigt , og den ene undersgelse efter den anden , bl.a. i Eurobarometer , og undersgelser af sm og mellemstore virksomheder , bl.a. gennemfrt af den forrige britiske regering , har vist , at de sm og mellemstore virksomheder selv anerkender vigtigheden af en god arbejdsmiljlovgivning .
<P>
Jeg beklager , at der ikke lngere er konsensus om denne vigtige politik , og at det skyldes et mindretal i Det Europiske Folkeparti .
Det er virkelig yderst beklageligt , og vi br alle p tvrs af hele det politiske spektrum gre det klart , at vi ikke vil finde os i sdan en opfrsel fra det mindretal .
<P>
Det beskrives som bureaukratisk .
Men ls selve direktivet , ls forslaget .
Er det besvrligt ?
Er det byrdefuldt ?
Krver det detaljerede og omfattende risikovurderinger , fr arbejdet i hjden udfres ?
Nej , det er et direktiv , der er meget let at lse , forst og gennemfre , og sdan skal det beskrives .
Det skal beskrives som et direktiv , der udgr et vrdifuldt bidrag til at forhindre ulykker og dd i EU .
<P>
Jeg henstiller til Dem ikke at bidrage til denne bagatellisering og s komme her og udtrykke en hyklerisk overraskelse over , at denne institution latterliggres .
Det er Dem , der er skyld i det .
Hold venligst op med det .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , til at begynde med vil jeg gerne sige , at min delegation ikke vil afsl at godkende Skinner-betnkningen om anden ndring af direktivet om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhedsbeskyttelse .
Sundhedsbeskyttelse af arbejdstagere - og det er det , der er det vsentlige - ligger os alle p sinde .
Ingen vil udstte sig selv for at blive bebrejdet for at vre asocial , og minimumsforskrifterne p europisk plan har da ogs uden tvivl deres berettigelse .
Desuden er det i overensstemmelse med EU-traktaten , og vi viser dermed ordfreren behrig respekt .
<P>
Men det er ikke til at forst , hvorfor EU-parlamentsmedlemmer den ene gang efter den anden bevger sig ind i det dilemma , at de enten udstter sig for at blive bebrejdet for at vre asociale , eller ogs bliver de til grin .
Det er vel ikke til at forst , at en borger , der er i stand til at tnke selv , skal vre underlagt bestemmelser om , hvordan han kravler op ad en stige , eller hvordan han kommer ned fra den , at en risikovurdering skal finde sted , inden stigen benyttes , at to personer helst ikke m st p stigen samtidig , eller sgar , at opholdet p en stige skal begrnses til 30 minutter eller - en srlig finesse - til 25 % af den samlede arbejdstid .
<P>
Skinner-betnkningen vil g over i Parlamentets historie som stigebetnkningen , og borgerne i Den Europiske Union vil med rette sprge , om vi ikke har noget bedre at tage os til end at faststte selvflgeligheder , der egentlig er sund fornuft og hverken hrer hjemme i et EU-direktiv eller i en dertil hrende betnkning fra det medbestemmende Parlament !
Det er jo ikke frste gang , at betnkninger med et socialt element indeholder disse absurditeter .
Hvis parlamentsmedlemmer skal bryde deres hoveder med , hvordan europernes fysiske tilstand er , for at kunne faststte standarder for gennemsnitsstrrelser p traktorsder , eller p hvilke betingelser klasetomater kan markedsfres , vil et parlamentsmedlems erhvervsfunktionsprofil , men ogs de europiske institutioners berettigelse , komme til at st i et drligt lys , bortset fra at sdanne detaljer og reguleringsvanviddet ogs kan virke mod hensigten .
Her er nationale forskrifter om arbejdstageres sikkerhed i vrigt ikke undtaget .
<P>
Nr det drejer sig om at anstte lrlinge , er den slags sikkerhedsbestemmelser trods alle finansielle incitamenter ofte medvirkende til ikke at anstte dem og bidrager dermed til ungdomsarbejdslsheden i stedet for at afhjlpe den .
Derudover kan man i forbindelse med Skinner-betnkningen stille det principielle sprgsml , hvad Europa skal gre og ikke gre .
Det vil sige , det drejer sig om kompetencesprgsmlet og en meningsfuld subsidiaritet .
<P>
Denne debat kan og m vi ikke lngere vige uden om .
Det har ikke kun noget at gre med regeringskonferencen og Den Europiske Unions organisation , som der skal findes en tilfredsstillende lsning p med henblik p den forestende udvidelse .
Dette sprgsml har noget at gre med den hjt besungne accept af unionen hos borgerne .
Vi har brug for mere Europa i forbindelse med indre og ydre sikkerhed , mere Europa for at reprsentere vores interesser i den globale konkurrence , i den monetre politik og i gennemfrelsen af det indre marked .
Men vi har ikke brug for et Europa , der begrnser ansvaret hos regeringerne , de lokale myndigheder og endelig hos den enkelte og umyndiggr ham .
Jeg ser derfor denne betnkning som en anledning til at understrege kravet om en debat om kompetencer , nr regeringskonferencen er afsluttet .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , vi skal vre helt klar over , at der ikke findes nogen her i Parlamentet , som nsker at gre andet end godt .
Vi skal vre klar over , at ingen her i Parlamentet nsker andet , end at antallet af ulykker , ikke mindst ddsulykker , skal falde p alle arbejdspladser rundt om i dette fine Europa og i vores medlemsstater .
<P>
Lad os s samtidig gre det helt klart for hinanden - her henvender jeg mig til en rkke tidligere talere - at man kan komme frem til forskellige svar p sprgsmlet om , hvad der er det rigtige politiske beslutningsniveau , hvor disse vigtige beslutninger skal trffes .
Efter at have lyttet til hr . Hughes , har jeg meget stor tiltro til , at den britiske Labour-regering og ligeledes andre i England er dybt engagerede i disse sprgsml .
Efter at have lyttet til fru Menrad har jeg stor tiltro til , at de tyske kristelige demokrater er dybt engagerede i disse sprgsml i Tyskland .
Jeg kan garantere for , at samtlige syv rigsdagspartier i Sverige , ikke mindst mit eget kristeligt demokratiske parti , tillgger dette stor betydning .
I denne sammenhng kan jeg ogs garantere for , at de faglige organisationer og opinionen i al almindelighed er meget engagerede og vil indfre lovgivning , som vil fre til en vsentlig reduktion af antallet af ddsfald inden for dette omrde .
<P>
Hvad er det s , hr. formand , der gr , at vi tror , at lige netop Europa-Parlamentet p dette plan med over 15 nationale rigsdage og parlamenter , skulle vre det rette beslutningsforum ?
Lad mig udtrykke min tvivl om , hvorvidt dette sprgsml i henhold til subsidiaritetsprincippet , eller nrhedsprincippet , egner sig til at blive behandlet netop her i Europa-Parlamentet .
<P>
Man kan lse indenad i f.eks. ndringsforslag 14 , punkt 4.2.2 : " Lse stiger sikres mod udskridning fr ibrugtagning , enten ved at vangerne fastgres foroven eller forneden eller ved hjlp af en skridsikker anordning eller ved hjlp af en anden lige s effektiv metode .
Frst og fremmest skal der gres alt , hvad der er muligt for at fastgre stigen stabilt .
Adgangsstiger skal vre af en sdan lngde , at vangerne rager tilstrkkeligt langt ud over adgangsplatformen .
Sektionerne i stiger bestende af flere sektioner skal vre sikret under brugen . "
<P>
Hr. formand , dette er en yderst prisvrdig og velmenende tekst .
Jeg kan garantere for , at hjemme i Mora i Dalarne , hvor jeg bor og lever , og i den svenske rigsdag og ligeledes i alle andre nationale parlamenter , pusler man med disse sprgsml .
Er det rigtigt af Europa-Parlamentet i henhold til subsidiaritetsprincippet fra Maastricht- og Amsterdam-traktaterne at lovgive p dette meget detaljerede niveau ?
Det , vi br gre i stedet , er at sigte mod mldirektiver .
P den mde kan vi lade medlemsstaterne selv , deres befolkninger og deres valgte reprsentanter i de nationale parlamenter og regeringer have ansvaret for , at der findes forskrifter , som betyder , at arbejdslivet ikke indeholder undvendige risici .
Lad dem bestemme , hvordan reglerne skal udformes for at gennemfre direktivets krav bedst muligt .
Der lovgives , og der findes allerede nationale love p dette omrde .
Arbejdsmarkedets parter er ogs meget aktive .
<P>
De svenske kristelige demokrater vil stemme imod denne betnkning med udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Diamantopoulou">
Jeg vil gerne takke hr . Skinner for hans behndige udformning af en rkke kompromiser , som skaber en fin balance mellem de forskellige interesser .
<P>
Det har frt til et dokument , som tydeligvis har opnet stor billigelse , hvilket er noget af en bedrift , nr det glder dette meget vigtige politiske sprgsml .
Teksten er et godt svar til hr . Bushill-Matthews ' vlgere p , hvad EU gr for dem .
Den er konkret , og den berrer folks dagligliv .
Dette direktiv bygger i virksomhedernes terminologi ikke kun p social solidaritet og social retfrdighed , men ogs p konkurrenceparametre .
Det er derfor , vi forsger at hjlpe ansgerlandene med at udvikle og gennemfre en arbejdsmiljpolitik .
<P>
En sdan arbejdsmiljpolitik str verst p Kommissionens sociale dagsorden .
Ud over at udfre opgaverne p den dagsorden begynder vi nu ogs at udarbejde en meddelelse om arbejdsmilj samt fremtidige arbejdsmiljstrategier .
Europa-Parlamentet har mange nye ider , og vi ser frem til Deres bidrag til meddelelsen .
<P>
Hvis vi gr over til den aktuelle tekst , er der tale om den anden ndring af direktiv 89 / 655 / EF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet .
Det har til forml at forhindre fald fra hjder ved at opstille minimumsforskrifter for brug af det relevante arbejdsudstyr , f.eks. stiger og stilladser .
Fald fra hjder tegner sig for over 10 % af arbejdsskaderne , og et ud af 10 fald medfrer varig invaliditet eller dd .
Det er et meget alvorligt problem , som er meget bekosteligt for erhvervslivet og samfundet , og hvad der er endnu vigtigere , forrsager lidelse og menneskelige tragedier for dem , det rammer direkte , og deres familier .
<P>
Det aktuelle forslag er et meget vigtigt skridt i retning af at gre noget konkret ved det .
Jeg bifalder Deres brede opbakning .
Det er tydeligt , at der ikke kun er tale om bureaukrati .
<P>
Da mit svar skal handle om de tekniske detaljer iflge reglerne for denne procedure , m jeg holde mig til den skrevne tekst .
Med hensyn til ndringsforslagene og iderne bag ndringsforslagene godkender vi med glde ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 9 , 11 , 15 , 20 og 22 , som de er .
Kommissionen er enig i principperne bag ndringsforslag 10 , 13 , 14 og 18 og i teksten i de fleste forslag .
Vi foreslr dog en rkke ndringer eller tilfjelser , hovedsagelig for at sikre os , at vi har taget hjde for alle potentielle situationer og ikke skaber utilsigtede huller i det sikkerhedsnet , som dette initiativ skal opstille .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 10 , er vi enige i , at der skal medtages en henvisning til en forudgende risikovurdering , men vi foretrkker en anden ordlyd , som fastslr omstndighederne for brugen af stiger .
Ligeledes er vi enige i nsket i ndringsforslag 13 om sikre , at der ikke er et underforstet krav om at bruge mobile platforme , men vi mener bedst , vi kan opn det ved at beholde den oprindelige ordlyd og muligvis tilfje ordene " af passende dimensioner " .
<P>
ndringsforslag 14 vil ogs forbedre direktivet , men for at undg enhver risiko for andre fortolkninger i fremtiden , foretrkker vi en mindre ndring af ordlyden , s man beholder kravet om , at sektionerne i stiger med flere sektioner ikke m bevge sig i forhold til hinanden .
Det skyldes , at selv de mindste bevgelser , som ikke har indflydelse p stigens sikkerhed , kan f arbejderen til at miste balancen og falde .
<P>
Vi er enige i grundiden bag ndringsforslag 18 og henvisningerne til sikring af gulvene og forhindring af uventede bevgelser .
Men vi m g imod henvisningen til " de belastede flader " , da de vil skabe forvirring om , hvad der menes med " gulv " .
Vi m ogs g imod henvisningen til planker , der udgr stilladsgulvet , da det indebrer , at stilladser , som benytter prfabrikerede brdder , ikke er omfattet .
ndringsforslag 16 og 19 krver ogs kun sm ndringer for at undg fortolkningsproblemer p et senere tidspunkt .
<P>
Endelig kan vi ikke godkende ndringsforslag 1 , 5 , 6 , 7 , 8 , 21 , 23 , 24 , 25 og 26 .
Det er ikke et sprgsml om politisk uenighed , men simpelthen om , at ndringsforslag 6 og 7 ndrer godkendte standardtekster , mens de vrige ndringsforslag er gentagelser af noget , der str andre steder .
Vi m tilstrbe , at EU-lovgivningen bliver s ligetil som muligt , og undg enhver inkonsekvens i den overordnede ramme .
Det er srligt vigtigt p arbejdsmiljomrdet , hvor virksomhederne har svrt ved at gennemfre reglerne , fordi de er s indviklede .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 1 er sprgsmlet allerede omfattet af teksten .
Ligeledes er definitionen af " kollektive sikkerhedsforanstaltninger for fald " i ndringsforslag 8 ikke ndvendig .
Disse sikkerhedsforanstaltninger er allerede nvnt i det tilgrundliggende direktiv , og der er ingen fare for begrebsforvirring .
<P>
ndringsforslag 21 er ogs undvendigt , da dette omrde allerede er omfattet af direktiv 92 / 57 / EF , og det henviser til en bestemt paragraf .
Hvis vi gentager noget , der allerede er defineret , er der mulighed for forskellige fortolkninger .
ndringsforslag 5 er omfattet af ndringsforslag 22 , som godkendes , som det er .
ndringsforslag 6 omfatter oplring , som allerede er en del af betragtning 7 , og forskning , der ligger uden for direktivets anvendelsesomrde .
Desuden benytter betragtning 7 en standardformulering .
Der er sledes flere grunde til ikke at godkende ndringsforslag 6 .
ndringsforslag 7 slr til lyd for en ndring af artikel 2 , stk .
3 . Det er en standardformulering , og Kommissionen kan derfor ikke godkende en ndring af den .
<P>
ndringsforslag 23 kan Kommissionen ikke sttte , da sprgsmlet om bedriftssundheds- og sikkerhedsudvalg er tilstrkkeligt behandlet i rammedirektivet , og iflge det hrer detaljerede bestemmelser ind under nrhedsprincippet for alle medlemsstater .
ndringsforslag 24 og 25 m afvises , fordi oplring allerede er tilstrkkeligt dkket , isr efter ndringsforslag 16 , 19 og 22 .
P trods af den enkle udformning af ndringsforslag 26 kan Kommissionen ikke sttte det , da vi foretrkker at definere omstndighederne for brug af stiger .
<P>
Sammenfattende vil jeg gerne udtrykke glde over , at vi er enige i alle hovedpunkterne , og at vi kun er uenige om nogle f tekniske sprgsml .
Jeg vil gerne gentage min vrdsttelse af Deres store arbejde , som vil forbedre arbejdernes beskyttelse p dette omrde .
Vi kommer til at forbedre beskyttelsen med dette initiativ .
<SPEAKER ID=80 NAME="Skinner">
Hr. formand , jeg er glad for at se , at traditionen med at tale til kommissren lever endnu .
Jeg er srligt tilfreds med hendes kommentarer .
Jeg hber , at Parlamentets ndringsforslag bliver vedtaget i morgen , og det er jeg sikker p , at de bliver , trods de parlamentsmedlemmer , som ikke vil vre med , og at vi fr en interessant diskussion med Rdet .
Mon kommissren ikke ligesom jeg beklager den mde , betnkningen er blevet behandlet p , hvor dele af den , f.eks. stiger , er blevet taget ud af sammenhngen , og af visse medlemmer , f.eks. hr . Bushill-Matthews , omtalt som , om ikke barnlige , s i hvert fald overfldige .
<P>
Fru kommissr , jeg hber , at De er enig i , at dette er en traktatsforpligtelse , som vi alle skal se p .
Grundlaget er artikel 138 , tidligere artikel 118 , litra a , og hvis jeg ikke tager fejl , skal vi se p omkostningerne , bde til administration og andet , for sm og mellemstore virksomheder iflge traktaten .
Denne lovgivning er til gavn for de sm og mellemstore virksomheder , men endnu vigtigere er den til gavn for de arbejdere , som skal anvende udstyret .
Derfor har vi denne lovgivning , og den skal gennemfres i hele EU . Hvis hr .
Bushill-Matthews havde vret her , da jeg begyndte , ville han have hrt nogle af de argumenter for , hvorfor det er vigtigt at have en EU-lovgivning .
<P>
Det er et stort problem , nr man ikke hrer argumenterne , men blot fremfrer sine egne ladede tanker .
Det er faktisk en skam , og jeg hber , at fru Villiers vil komme igen og mske besge vores udvalg , s hun ogs kan hre noget af debatten om denne betnkning , for jeg lagde mrke til , at hun forsvandt kort efter , at hun havde givet sin mening til kende . Mske kommer vi ogs alle til at lse om det i aviserne .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige til hr . Bushill-Matthews , som er til stede , at journalisten ved Daily Mail , som De sendte Deres pressemeddelelse om denne betnkning , ringede til mig og spurgte om et bestemt ndringsforslag , som indeholdt Deres formuleringer og ord .
Han sagde , at det var den del af direktivet , som ikke gav mening . Mske skulle De irettestte ham i stedet for os andre .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen , torsdag , kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=8>
Konkurrenceregler
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0217 / 2000 ) af Jonathan Evans for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse om konkurrenceregler vedrrende horisontale samarbejdsaftaler ( C5-0304 / 2000 - 2000 / 2154 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=83 NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , m jeg starte med at sige , at overskriften p vores debat uden tvivl har fet mange Daily Mail-journalister til at savle , men de sprgsml , vi skal behandle , er fundamentale og rammer lige ned midt i det , EU handler om , nemlig udviklingen af et gte , indre marked .
For hvis vi opnede et gte , indre marked , ville vi mske ikke blot opn strre enstemmighed her i salen , men vi ville ogs tjene vores vlgeres interesser ved at sikre , at der opns egentlig konomisk fremgang i Europa .
Derfor hrer denne lovgivning hjemme i den sammenhng .
<P>
Konkurrencepolitikken er vigtig for denne dagsorden p en rkke punkter .
Jeg bifalder , at kommissren har taget initiativet om gennemfrelsen af statsstttepolitikken , som vi skal drfte i den anden mdeperiode i Strasbourg i forbindelse med en anden betnkning , som jeg har forelagt Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Det andet hovedomrde , som kommissr Monti har vret travlt beskftiget med , er moderniseringen af selve konkurrencepolitikken .
Vi venter p resultatet af kommissrens gennemgang af over 100 svar p hans hvidbog om reform af konkurrencebegrnsningerne og misbrug af markedsstyrke .
Tidligere i dag hrte jeg , at vi mske fr resultatet inden mnedens udgang , s mske hrer vi mere fra kommissren , nr den tid kommer .
<P>
Den reform , vi har foran os , er iflge Kommissionen en del af den overordnede reformplan .
I den sammenhng vil jeg gerne sige til kommissren , at erhvervslivet har en rkke krav .
Det glder i hj grad de krav , som Kommissionen sgte rd om , nemlig om de gldende forordninger er blevet for legalistiske , for bureaukratiske og kan forenkles .
Jeg er ikke i tvivl om , at kommissren med sine forslag opnr denne forenkling .
Erhvervslivet nsker strre tillid til hele den vifte af nye mekanismer , kommissren fremlgger som led i Kommissionens overordnede reformpakke .
Jeg vil derfor gerne vide , hvordan Kommissionen ser p netop denne reform , som ikke er kontroversiel , p baggrund af den overordnede reform af konkurrencepolitikken . Den er jo , sagt p en pn mde , lidt mere kontroversiel .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p nogle af de enkeltheder i de enkelte forslag , som Kommissionen har bedt Parlamentet kommentere .
For det frste bifalder jeg denne proces .
Kommissren opfordrer Parlamentet til at udtrykke sine meninger om den rapport , der blev udarbejdet i april i r .
Jeg er grundlggende er enig i , at reformen skal gennemfres , men der er en rkke omrder , hvor jeg mener , at Kommissionen skulle have tnkt nrmere over sagen .
For det frste vil jeg gerne have kommissren til at forklare , hvorfor der er forskel p behandlingen af horisontale og vertikale hindringer .
Jeg vil gerne hre fra kommissren , om han p lngere sigt har til hensigt at specificere flere undtagelseskategorier i lovgivningen .
Jeg har sagt , at erhvervslivet gr kraftigt ind for , at varigheden af undtagelserne p forsknings- og udviklingsomrdet skal forlnges op til 10 r .
Da Kommissionens egne rapporter tydeligt viser , at der generelt ikke indgs horisontale samarbejdsaftaler imod forbrugernes interesser , ville det glde mig at hre , hvad kommissren mener om netop det punkt .
<P>
Det ville ogs glde mig at f opklaret Kommissionens holdning til underleverancer , ikke mindst fordi , det er et sprgsml , som bekymrer hr . Berenguer Fuster .
Jeg ved , at han har stillet ndringsforslag i den forbindelse .
<P>
Det ligger mig srligt p sinde at sikre , at vi trffer alle de ndvendige forholdsregler for at undg en renationalisering af EU ' s konkurrencelovgivning , og det ville glde mig at hre , hvilke garantier kommissren kan give os p det omrde .
<P>
Endelig ville erhvervslivet foretrkke en lngere overgangsperiode , ligesom man gerne s , at Kommissionen s p andet end blot markedsandele ved en vurdering af markedsstyrken .
Det , Kommissionen foreslr , kan vre tilstrkkeligt i denne sammenhng , men at bestemme markedsstyrken ud fra markedsandele alene er en alt for uprcis videnskab .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , mine damer og herrer , jeg vil gerne starte med at takke ordfreren , hr . Evans , for hans betnkning og ogs for hans indlg her , der allerede stter denne betnkning og Kommissionens meddelelse i en strre kontekst med henblik p den ndvendige reform af konkurrencepolitikken .
<P>
Vi er bekendt med forandringstempoet i verdenskonomien , og det samme gr sig derfor gldende for den stigende betydning af forskning og udvikling , betydningen af samarbejde mellem virksomheder og ndvendigheden af specialiseringer i virksomheder og derfor ogs af specialiseringsaftaler .
Konkurrence er for os ikke et ml i sig selv , men et middel med vkst og beskftigelse for je , og den , der ligesom Kommissionen og os str inde for et velfungerende indre marked i overensstemmelse med modellen for den sociale markedskonomi , gr ikke ind for grnsels konkurrence , men for en konkurrence inden for rammerne af de ndvendige politiske principper med ansvar for fremtiden og for vores medmennesker .
<P>
Det blev allerede i dag sagt , at reformen er meget velkommen , og at samarbejdet mellem virksomheder er ndvendigt , at meddelelsen giver virksomhederne strre frihed i deres samarbejdsaftaler , og at den frer til en forenkling , fleksibilisering og liberalisering .
Det har vi p aktivsiden .
Men vi har ogs kritik og nsker . Nogle af dem har ordfreren berrt .
Jeg vil gerne uddybe dem endnu en gang .
For det frste , hr. kommissr , mener vi , at folk krver retssikkerhed i forbindelse med get ansvar .
Jeg sprger derfor mig selv , om den forskellige behandling af horisontale og vertikale begrnsninger virkelig frer til mere retssikkerhed , eller om det ikke ville vre bedre med en gruppefritagelsesforordning for begge .
<P>
For det andet krver vi , at anvendelsen af resultaterne ikke begrnses til fem r , men derimod udvides til 10 r .
Vi opfordrer Dem til ved medtagelse i retningslinjerne at gre det entydigt klart , at gensidige eller blot ensidige underleveranceaftaler - kort betegnet som leverancer til kolleger - ikke er omfattet af forbuddet i artikel 81 , stk . 2 , og vi mener - ligeledes i betnkningen fra Udvalget om konomi og Valutasprgsml - at De br overveje definitionen p markedsandel .
Hvilket marked mener vi ?
Indkbsmarkedet , salgsmarkedet , det internationale marked , det regionale marked ?
Enhver ved , at markedet for de pgldende virksomheder ndrer sig til stadighed , og vi er ogs bekymrede for , at der med retningslinje 122 og 141 faststtes en vilkrlig grnse for markedsstyrken p 15 % .
Vi mener , at det er ndvendigt at udvide denne markedsstyrke , ligesom overgangsordningerne skal udvides til mindst to r , s mlstningerne kan realiseres .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest lyknske hr . Evans med hans fortrinlige betnkning og igen nvne den hje grad af overensstemmelse , der har vret imellem os , nr vi har analyseret samtlige reformer af Fllesskabets konkurrencelovgivning og de sociale flger af konkurrencen .
<P>
Det er rigtigt , at det som flge af en hensigtsmssig konkurrencepolitik er forbrugerne , borgerne som helhed , der begunstiges mest .
Lad os ikke se denne bestemmelse som noget , der udelukkende optager virksomhederne , alle borgere interesserer sig for den .
Vi er ogs enige i at vurdere Kommissionens forsg p modernisering og reform af Fllesskabets konkurrencelovgivning positivt .
<P>
Vi br lyknske hr . Monti og hele Kommissionen med deres mod til at gennemfre en reform , som Kommissionen er opsat p , og som blev ivrksat for flere r siden .
Jeg har tidligere haft lejlighed til i andre indlg at sige , at den efter min mening ikke bare er ndvendig , men at den ogs gr i den rigtige retning .
Den vej , som Kommissionen har valgt , er en god vej .
<P>
Nsten 40 r efter at Fllesskabets konkurrencelovgivning blev taget i anvendelse , var den begyndt at vise tegn p udmattelse .
Der er ingen tvivl om , at de konkurrenceregler , som er omfattet af traktaten og af den afledte ret , har bidraget afgrende til , at konkurrencekulturen bredte sig , samtidig med at de har vret af afgrende betydning for gennemfrelsen af det indre marked .
<P>
P den anden side har Kommissionens beslutninger og Domstolens retspraksis fet en velfortjent anseelse for at n det ml .
Men vi m ikke glemme , at de regler til at begynde med var regler , som var fremmede for europisk ret .
Den europiske juridiske tradition , srligt den kontinentale , var mere fokuseret p sprgsmlet om illoyal konkurrence . Sprgsmlet om fri konkurrence blev importeret fra USA .
En spansk magister i handelsvidenskab - professor Garrigues - sagde meget billedligt , at de amerikanske soldater , som kom til Europa for at kmpe under Anden Verdenskrig , i rygskken havde antitrustlovgivningen .
De positive aspekter kunne imidlertid ikke skjule nogle svagheder , som ofte var blevet fremsat af eksperterne .
Mske vedrrte den mest velbegrundede kritik reglernes manglende fleksibilitet .
Det er rigtigt , at det mske til at begynde med var ndvendigt at indfre s strenge regler , for der skulle tages nye regler importeret fra USA i anvendelse , i overensstemmelse med den kontinentale juridiske tradition .
<P>
Jeg vil gerne indskyde , at det ikke er underligt , at hr . Evans ' vurderinger og overvejelser ikke ligefrem deles af hans parlamentariske gruppeflle , hr .
Karas .
Hr .
Evans optrder mere som en angelsaksisk jurist , hvorimod hr . Karas har vist , at han har overvejelser , der er normale for kontinentale jurister .
Jeg mener , at denne reform gr mere i retning af angelsaksisk ret , og jeg er , til trods for at jeg er en kontinental jurist , enig i den .
Jeg er ikke s nervs for retssikkerheden som andre .
<P>
Det er under alle omstndigheder rigtigt , at det , der var acceptabelt for 20-30 r siden , ikke ndvendigvis er acceptabelt i dag .
I dag er det indre marked en realitet , og konkurrencekulturen er tilstrkkeligt udbredt .
ndringen var alts ndvendig .
Det er ikke lngere muligt at anvende nogle konkurrenceregler , som ikke tager den konomiske analyse og markedsstyrken i betragtning .
<P>
Hvad angr de vertikale begrnsninger , er de nye gruppefritagelsesforordninger og retningslinjerne for deres anvendelse allerede blevet vedtaget .
Nu er det tid for reformen af de horisontale begrnsninger .
P dette omrde forelgger Kommissionen os nu to forslag til forordning , et , der drejer sig om forsknings- og udviklingsaftaler , og et andet , der drejer sig om regulering af specialiseringsaftalerne , samt nogle direktiver .
Det skal nvnes , som det bliver i betnkningen , at der nu kan konstateres en forskel i behandlingen af de vertikale og de horisontale begrnsninger , da der for de vertikale begrnsningers vedkommende var n forordning og nogle retningslinjer , som dkkede alle de muligheder , der var reguleret i nvnte forordning .
For de horisontale begrnsningers vedkommende er der imidlertid nogle retningslinjer , som i hj grad er bredere end de to konkrete forhold , der reguleres af de to forslag til forordning .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe har stillet Parlamentet fem ndringsforslag , som udtrykker nogle af vores bekymringer .
Blandt dem vil jeg gre opmrksom p vores bekymring over mangelen p behandling af krisekarteller , som var omfattet af den tidligere lovgivning , og som her er forsvundet uden tilstrkkelig berettigelse .
Jeg anmoder Dem derfor om at stemme for ndringsforslagene .
<P>
Alt i alt , mine damer og herrer , vil Kommissionen som flge af reformen kunne koncentrere sig om at holde je med , hvordan de , der har markedsstyrke , optrder , for deres optrden er virkelig skadelig for konkurrencen og markedet .
Vi er som sagt enige i denne holdning .
Det ser ud til , at vi endelig vil kunne sige farvel til den manglende fleksibilitet , til formalismen og goddag til den konomiske analyse i den europiske konkurrenceret .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , med de forslag , som vores ordfrer hr . Evans formulerer i den forhandlede betnkning , beder han Kommissionen om at slkke p de konkurrenceregler , som han fremfrer for de horisontale samarbejdsaftaler mellem virksomheder , som fungerer p samme markedsniveau .
<P>
Det fremstr sledes , at Kommissionen er opfyldt af mere serise , antimonopolistiske indstillinger end Europa-Parlamentet til trods for det faktum , at der logisk set burde ske det modsatte .
Europa-Parlamentet br vre mere flsomt over for de sociale flger af konkurrencepolitikken .
S meget desto mere som selv om vi har den strengeste antimonopolistiske lovgivning , s er det , som karakteriserer den virkelighed , vi lever i , de store monopolvirksomheders misbrug af deres dominerende stilling p markedet , de daglige initiativer til fusioner , sammenlgninger og opkb af gigantiske virksomheder og skabelsen af monopolistiske komplekser p verdensplan , hvilket nsten altid flges af tusindvis af afskedigelser og enorme flger for beskftigelsen og frer til monopolistisk udnyttelse af de rigdomsskabende kilder , markederne og forbrugerne .
Netop denne virkelighed burde gre os mere rvgne og mere serise for , at man ikke s de horisontale samarbejdsaftaler f den skbne at blive resultater af fusionernes og de lodrette begrnsningers kontrol .
<P>
Ud fra disse vurderinger kan vi ikke stemme for Kommissionens forslag , som skal lsnes fra politikkens begrnsninger .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Monti">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Evans med kvaliteten og vigtigheden af hans betnkning .
Jeg vil desuden gerne give udtryk for Kommissionens tilfredshed med den konstruktive opmrksomhed , som Parlamentet altid viser de emner , der vedrrer konkurrencen . Vi ser netop konkurrencen som et vigtigt instrument i forbindelse med den sociale markedskonomi , som hr .
Karas omtalte , og hvis endelige ml er at beskytte forbrugerne , sdan som hr .
Berenguer Fuster understregede .
Hr .
Berenguer Fuster har fet helt rigtigt fat i den indfaldsvinkel , Kommissionen nsker at flge , nemlig en strre opmrksomhed p den konomiske analyse ved konkurrencepolitikkens gennemfrelse . Som hr .
Karas , hr .
Evans og andre spurgte om , forsger vi dog at forene dette aspekt med den strst mulige retssikkerhed for virksomhederne .
<P>
Debatten i dag drejer sig om et vigtigt aspekt af vores forsg p at modernisere konkurrencepolitikken .
Kommissionen har bde foretaget en ndring af gruppefritagelsesforordningerne for forsknings- og udviklingsaftaler samt specialiseringsaftaler og udarbejdet et udkast til retningslinjer for anvendelsen af artikel 81 p horisontale samarbejdsaftaler .
Kommissionen nskede p denne mde at kodificere retspraksis og praksis p omrdet , sdan som den har udviklet sig under vurderingen af de enkelte sager i alle disse r , uden at der dog af den grund skal foretages nogen radikal ndring af vurderingskriterierne for de horisontale samarbejdsaftaler iflge fllesskabsretten .
Disse tekster har sledes til forml at skabe klarhed omkring de kriterier , der flges , nr konkurrencepolitikken gennemfres p dette omrde , og bestemt ikke at ndre kriterierne .
<P>
Jeg vil gerne understrege dette aspekt , fordi Kommissionens forslag har vret udsat for kritik . Man mener , at det dkker over en gennemgribende ndring af indfaldsvinkelen for de horisontale samarbejdsaftaler .
Der er dog tale om en argumentation , som er helt ubegrundet .
Det er den almindelige opfattelse , at aftaler mellem konkurrenter risikerer at begrnse konkurrencen i meget strre grad end andre former for aftaler .
Dette er uden tvivl tilfldet , nr det glder de aftaler mellem konkurrenter , der tager sigte p at faststte priser , fordele markedet eller begrnse produktionen .
Det er bestemt ikke vores hensigt at f nogen til at tro , at de horisontale aftaler , som medfrer nogle alvorlige ulemper for konkurrencen , ikke bliver behandlet med lige s stor strenghed i fremtiden .
Da der mangler nogle grundlggende restriktioner , er det dog ndvendigt at undersge aftalerne i deres konomiske sammenhng , s det kan konstateres , om de er rsag til skadevirkninger p markedet .
<P>
Det , der er brug for , er snarere at ajourfre og skabe strre klarhed i bestemmelserne for horisontale aftaler , og det er der to hovedrsager til . Den frste rsag er , at eftersom disse bestemmelser er et svar p den nuvrende konomiske situation , skal virksomhederne reagere p det voksende konkurrencepres og tilpasse sig til et marked , som er i konstant udvikling .
Et samarbejde er ofte en mde , hvorp man kan dele risici , spare penge , vre flles om knowhow og vre hurtigere til at lancere innovationer p markedet .
Samarbejdet er navnlig et vigtigt instrument for de sm og mellemstore virksomheder .
Forbrugerne vil kunne f gavn af disse konomiske fordele , sfremt der opretholdes en reel konkurrence p markedet .
<P>
Den anden rsag , som har fet os til at tage lovgivningen p dette omrde op til revision , er , at indfrelsen af nogle klare bestemmelser er afgrende for vores bestrbelser p at modernisere konkurrencepolitikken , og ordfreren hr . Evans har til fulde forstet disse bestrbelsers omfang .
Det er jeg ham taknemmelig for , ligesom jeg er taknemmelig for hans henvisning til statssttte , som er et andet og ikke mindre vsentligt aspekt af konkurrencepolitikken . Den indfaldsvinkel , der flges , er magen til den , der blev vedtaget for nylig i forbindelse med de vertikale aftaler , og den har hovedsagelig to forml , nemlig at undg , at Generaldirektoratet for Konkurrence skal undersge nogle sager , som ikke har indflydelse p konkurrencepolitikken , og at give virksomhederne mulighed for selv at fastlgge , om en aftale er konkurrencebegrnsende eller ej , og om den kan blive genstand for en fritagelse .
<P>
Forslaget til beslutning viser , at Parlamentet er enigt i denne reforms mlstninger .
De sprgsml , der rejses - bde af Dem og fra andre sider - udgr nogle yderst vrdifulde forslag .
Jeg kan allerede i dag fortlle Dem , at jeg har til hensigt at flge strstedelen af disse forslag .
Jeg vil navnlig anbefale Kommissionen at rette sig efter Deres udtalelse , nr det glder tre vigtige punkter om gruppefritagelsesforordningerne .
For det frste br den maksimale varighed af fritagelsen for forsknings- og udviklingsaftaler forlnges til en periode , der er lngere end de nuvrende fem r .
Det er dog ndvendigt at n frem til et kompromis mellem virksomhedernes interesse i at udnytte resultaterne af deres forskning og den offentlige interesse i at sikre konkurrencen p de nye markeder .
Jeg vil derfor foresl , at fritagelsens varighed forlnges til syv r i stedet for 10 r .
<P>
For det andet br restriktionerne i forbindelse med muligheden for , at parterne udnytter resultaterne af de forsknings- og udviklingsprojekter , de har gennemfrt i fllesskab , begrnses mest muligt , s man fremmer udbredelsen af viden , hvilket igen er gavnligt for den tekniske og konomiske udvikling .
P baggrund af Deres bemrkninger vil jeg dog foresl , at disse restriktioner almindeligvis kun er gldende i det omfang , de vedrrer virksomheder , der ikke er direkte konkurrenter .
<P>
For det tredje br overgangsperioden forlnges .
Man kunne i den forbindelse flge eksemplet med gruppefritagelsesforordningen for de vertikale aftaler og forestille sig en periode p 18 mneder .
Hvad retningslinjerne angr , vil vi uden tvivl vre i stand til at efterkomme Deres nske om en skarpere skelnen mellem retningslinjerne for horisontale aftaler og retningslinjerne for vertikale aftaler og om en strre klarhed for behandlingen af industrileveranceaftaler .
<P>
Kommissionen har til hensigt at vedtage den endelige udgave af gruppefritagelsesforordningerne og retningslinjerne inden rets udgang .
P denne mde vil man nemlig ikke blot undg et retligt tomrum , nr de nuvrende forordningers gyldighedsperiode udlber , men ogs give et vsentligt bidrag til , at fllesskabspolitikken bliver ved med at vre tidssvarende .
<P>
Hr. formand , der var forskellige andre vigtige og interessante punkter , som blev taget op .
Jeg har ikke tid til at komme ind p dem alle sammen , men jeg vil dog gerne fremstte et par bemrkninger . Hr .
Theonas , De talte om virksomhedssammenslutninger .
De har uden tvivl lagt mrke til Kommissionens omhyggelige udvelse af sine befjelser , nr det glder kontrollen med virksomhedssammenslutninger .
Sdan som forordningen krver , holder vi os strengt til kriteriet om at forbyde virksomhedssammenslutninger , hvis disse skaber eller styrker en dominerende stilling .
Ofte er dette ikke tilfldet , og ofte eksisterer denne risiko ikke , ogs fordi virksomhederne , som er klar over dette krav , opfylder dette p en undertiden meget , meget effektiv mde .
<P>
Hr . Evans rejste sprgsmlet om underleverancer .
Jeg er enig i , at industriens leveringsaftaler skal behandles yderligere i retningslinjerne .
Det vil ske i kapitlet om produktionsaftaler .
<P>
Krisekarteller , hr . Berenguer , tager direkte sigte p at snke produktionen og hve priserne , og de har derfor altid en begrnsende effekt p konkurrencen .
Det betyder ikke , at sdanne karteller ikke kan undtages i henhold til artikel 81 , stk .
3. Det ville dog kun vre muligt efter en individuel undersgelse af sagen og aftalen .
Derfor ville det vre uhensigtsmssigt at medtage dem i retningslinjerne .
<P>
Til sidst , hvordan passer alt dette s ind i den overordnede moderniseringsplan ?
For det frste kan jeg over for hr . Evans bekrfte , at jeg forventer , at Kommissionen kan vedtage et forslag til en forordning om reform af forordning 17 af 1962 inden udgangen af denne mned .
Den reform omfatter afskaffelse af oplysningssystemet .
<P>
Men hr . Karas , det vil ikke svkke selskabernes retssikkerhed .
For at sikre dette er Kommissionen i gang med afklare sine gldende substansregler .
Vi har allerede gjort det for distributionen - vertikale aftaler - og nu er vi i gang med de horisontale aftaler .
Vores gruppefritagelsesforordninger og -meddelelser vil prcisere indholdet af reglerne , og det betyder , at selskaberne mere sikkert kan vurdere deres aftaler i overensstemmelse med den generelle modernisering .
Det kan ikke kaldes en renationalisering af konkurrencepolitikken , men i endnu hjere grad end hidtil vil det betyde get samarbejde med de nationale konkurrencemyndigheder og domstole i bestrbelserne p at gennemfre de flles konkurrenceregler .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen , torsdag , kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=9>
Miljaspektet i udviklingslandenes udviklingsproces
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0215 / 2000 ) af Wijkman for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om foranstaltninger til sikring af , at miljaspektet tilgodeses i udviklingslandenes udviklingsproces ( C5-0283 / 2000 - 1999 / 0020 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=90 NAME="Wijkman">
Hr. formand , den forordning , vi nu skal diskutere , vedrrer forudstningerne for , at vi inden for Unionens bistandspolitik skal tage strre hensyn til det fysiske milj og naturressourcerne i forbindelse med forskellige udviklingsprojekter .
<P>
Det er et vigtigt sprgsml . Vi ved nemlig , at konomisk vkst ofte kan have negative konsekvenser for miljet , enten gennem udnyttelse af naturressourcerne eller ved selve den industrielle produktion eller der , hvor produkterne anvendes .
Miljskaderne har negative konsekvenser for sundheden .
De risikerer at udhule den biologiske mangfoldighed , men kan ogs fre til skader , der p lngere sigt bringer natursystemernes produktionsevne i fare .
Nr , og hvis , dette sker , pvirker det ogs vores konomiske sundhed .
Ved at tnke forebyggende og ved at vlge metoder og teknikker , der delgger miljet mindst muligt , kan vkst forenes med hensyntagen til miljet .
Dette er vigtigt i vores egne lande , men vi har lang vej endnu i Den Europiske Union .
Det er naturligvis ogs vigtigt i udviklingslandene , ikke mindst i sammenhng med det udviklingsarbejde , der udgr fra Den Europiske Union .
<P>
Nr man nsker at integrere miljhensyn , er der bl.a. brug for et omfattende metodeudviklingsarbejde og for demonstrationsprojekter , men ogs for trning og uddannelse af bde Kommissionens personale og det relevante personale i modtagerlandene .
Den forordning , vi diskuterer nu , indeholder detaljerede bestemmelser for dette , og der stilles et pnt stort belb til rdighed .
<P>
Hr. formand , Parlamentet har to gange tidligere behandlet denne sag .
Sidste gang var der betydelige forskelle mellem vores synspunkter og det forslag , som Rdet vedtog .
Forligsproceduren blev indledt , og vi ser resultatet her i dag .
Med udgangspunkt i Parlamentets synspunkter mener jeg , at vi skal vre meget tilfredse med resultatet af denne forligsprocedure .
P vigtige punkter har vi opnet det , vi strbte efter .
Lad mig nvne tre vigtige omrder :
<P>
For det frste er budgettet nsten fordoblet sammenlignet med det oprindelig belb .
Vi er get fra 50 millioner euro til 93 millioner euro .
<P>
For det andet var graden af medlemsstaternes indblanding i selve aktiviteterne et centralt sprgsml .
I den forbindelse var det Parlamentets udgangspunkt at vlge den mindst mulige indblanding , det vil sige , at Kommissionen fr hovedansvaret for selve aktiviteten og for den efterflgende evaluering .
Det kompromis , vi har net , indebrer , at der kun blive tale om medbestemmelse for aktiviteter til over 2,5 millioner euro , det vil sige , at her findes der et krav om aktiv medvirken fra medlemsstaternes side .
Efter min mening er dette en udmrket ordning .
Hvis vi nsker , og det burde vi , at forenkle og afbureaukratisere bistanden og dermed mindske afstanden mellem lfter og forpligtelser p den ene side og de gennemfrte aktiviteter p den anden , er mindre indblanding i den operative virksomhed fra medlemsstaternes side en klar forudstning .
I kraft af det forlig , vi er net frem til , har vi taget et pnt skridt i denne retning .
<P>
For det tredje krvede vi ved andenbehandlingen , at forordningen ikke skulle vre tidsbegrnset . Det vil sige , at denne type aktiviteter skal planlgges p meget langt sigt .
Da aktiviteterne nu skal evalueres efter fire r , hvor man s skal trffe beslutninger om fremtiden , mener jeg dog , at vi skal vre tilfredse .
Efter evalueringen har vi alle muligheder for at fastlgge endnu mere detaljerede retningslinjer for disse vigtige aktiviteter .
<P>
Min anbefaling , hr. formand , er sledes , at Parlamentet br godkende resultatet af forligsproceduren .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , i dette udkast til forordningen drejer det sig om en af de frste forordninger inden for udviklingspolitik , der vedtages ved flles beslutningstagning .
Europa-Parlamentet levede op til sit strre ansvar , som det har i kraft af get beslutningsmagt .
Mange har ment , at denne forordning skal afsluttes s hurtigt som muligt , og Europa-Parlamentet m derfor tage afstand fra mange af dens ndringsforslag .
Den lsning , som vi valgte , var uden tvivl den rigtige .
Vi kunne opn nogle forbedringer i dette forslag til forordningen .
<P>
En af de vigtigste forbedringer - ordfreren har jo allerede nvnt den - er en tilstrkkelig finansiering af de mulige aktiviteter , der ptnkes med denne forordning .
Den opnede forgelse af midlerne fra 50,4 millioner euro til 93 millioner euro , alts faktisk en fordobling , er et flot resultat , ogs selv om vi ved , at det er ndvendigt med et meget strre belb i betragtning af , hvor vigtigt dette emne er for vores fremtid .
Men det frer til en mere generel og politisk diskussion , der naturligvis sprnger rammerne for denne forordning .
<P>
Med vores ndringsforslag kunne vi opn adskillige ndringer i artikel 3 , der beskftiger sig med , hvilken type foranstaltninger der skal gennemfres .
Jeg er ked af , at Europa-Parlamentets ndringsforslag ikke blev vedtaget . Heri blev det krvet , at man om ndvendigt giver afkald p bankgarantier eller kreditsikkerhed for at gre udbuddet for ansgerne og mlgruppen s stort som muligt .
Trods alt mener jeg , at det er et flot resultat for Parlamentet og ogs et flot resultat for ordfreren .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , otte r efter Rio-konferencen , hvor De Forenede Nationers stater anerkendte , at milj og udvikling er ulseligt forbundne strrelser , vedtager Den Europiske Union endelig nogle forordninger for at integrere miljet i udviklingslandenes udviklingsprojekter .
Selv om man kan vre tilfreds med den konomiske indsats , der blev vedtaget under forliget - hvilket jeg p min gruppes vegne gerne vil takke ordfreren for - s er og bliver dette budget beskedent i forhold til de betragtelige behov og de endnu strre forventninger hos de involverede befolkninger .
<P>
Er det ikke at bde p sin egen drlige samvittighed , nr man giver lidt over 15 millioner euro over en periode p seks r til udviklingslandene i Afrika , Caribien og Sydamerika p trods af kendskabet til den konomiske , kologiske og sociale situation i disse fattige lande ?
<P>
Denne budgetpost , der har til hensigt at fremme fuld integration af miljet i udviklingsprojekterne , skal p ingen mde signalere , at det miljmssige aspekt skal opgives i andre projekter .
Jeg vil gerne gre opmrksom p , at den bredygtige udvikling , hvilket fuldt ud omfatter miljet , i hjere grad end nogensinde er den eneste udviklingsmodel , der kan modsvare kravene fra bde de fattige lande i syd og de svkkede lande i nord .
<SPEAKER ID=93 NAME="Nielson">
P vegne af Kommissionen vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Wijkman , og medlemmerne af forligsdelegationen med udarbejdelsen af dette kompromisforslag , som Rdet allerede har vedtaget .
<P>
Kommissionen sttter den foreslede forordning .
Den anser den for at vre et vrdifuldt instrument til gennemfrelse af strategiske aktiviteter og pilotaktiviteter p miljomrdet .
Det er naturligvis et supplement til de vrige instrumenter , som Kommissionen har til sin rdighed .
<P>
Heldigvis er vores aktiviteter p milj- og udviklingsomrdet ikke begrnset til denne forordnings anvendelsesomrde .
Vi gr miljet mere strmlinet med alt , hvad vi foretager os .
Vi har derfor til hensigt at bruge det strategisk , idet vi isr fokuserer p sttten til de forskellige internationale miljkonventioner .
<P>
Planerne for finansiering af projekter , der opfylder forordningens mlstninger , er allerede fremskredne .
Nr den er formelt vedtaget , og midlerne stillet til rdighed , vil vi frdiggre aftalerne til gennemfrelse .
Men tiden kommer til at vre imod os , da vi hastigt nrmer os finansrets slutning .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke Parlamentet for dets arbejde for vedtagelsen af denne forordning og den interesse , som mange af medlemmerne har udvist .
Jeg er overbevist om , at forordningen bliver et nyttigt redskab til at sikre , at miljaspektet tilgodeses fuldstndigt i udviklingssamarbejdet .
<CHAPTER ID=10>
Bevarelse og bredygtig forvaltning af tropiske skove og andre skove i udviklingslandene
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0216 / 2000 ) af Fernndez Martn for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om aktioner til fremme af bevarelse og bredygtig forvaltning af tropiske skove og andre skove i udviklingslandene ( C5-0284 / 2000 - 1999 / 0015 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=95 NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , med denne betnkning om forordningen om bevarelse og bredygtig forvaltning af tropiske skove og andre skove i udviklingslandene og med den foregende betnkning forelagt af hr . Wijkman udver Parlamentet i dag , og i morgen med den tilhrende afstemning , for frste gang sine nye befjelser til flles beslutningsprocedure p samarbejds- og udviklingsomrdet .
Proceduren afsluttes efter lang tid , for vi har brugt nste tre r p frste- og andenbehandlingen og p forligsforhandlingen .
<P>
Som ordfrer vil jeg give udtryk for min tilfredshed , for jeg mener , at den lange tid har vret frugtbar , fordi den har gjort det muligt at opn en aftale om den tekst til forordning , som jeg i dag anmoder Parlamentet om at sttte .
Til at begynde med var vores holdninger meget langt fra hinanden .
Uenighederne mellem Parlamentet og Rdet drejede sig hovedsageligt om den budgetmssige finansiering af programmet , om tidsplanen og om komitologien .
<P>
Parlamentet havde allerede ved de tidligere behandlinger foreslet talrige ndringer , som Rdet og Kommissionen havde gjort til deres , og jeg skal sige - det skal indrmmes - at Kommissionens forvaltning af det foregende program , den hje grad af gennemfrelse og de gode resultater har frt til , at ordfreren med Udvalget om Udviklings opbakning har kunnet overbevise Rdet om ndvendigheden af at opretholde programmet med en finansieringsgrad , der er tilstrkkelig til at sikre , at det bliver en succes .
<P>
De tropiske skove og deres forskellige funktioner og nytte for menneskeheden kan i hj grad bidrage til opnelsen af Unionens ml , ikke blot hvad angr udvikling og milj , men ogs hvad angr mlene om fattigdomsbekmpelse og bredygtig konomisk og social udvikling .
<P>
Med denne forordning tilvejebringer Den Europiske Union passende finansiel og teknisk sttte til bevarelse og bredygtig forvaltning af tropiske skove og andre skove i udviklingslandene , sledes at skovene kan udfylde deres funktion som skabere af velstand og social udvikling med de bredygtige miljkriterier , som forventes af dem p lokalt , nationalt og globalt plan .
<P>
I forordningen str der , at bredygtig skovforvaltning br vre mntet p forbedring af befolkningernes levestandard og velfrd inden for grnserne af kosystemernes breevne , samtidig med at de naturlige aktiver og deres biologiske diversitet bevares .
Det skal ske ved at tilskynde til , at de befolkninger , der er afhngige af skovene , og de lokale samfund deltager aktivt i udviklingen af de nationale politikker og i planlgningen af udviklingen .
Derfor er det ndvendigt at forbedre koordineringen og informationsstrmmen mellem Kommissionens forslag - de forslag , som Kommissionen forelgger i de kommende r - og medlemsstaternes for at opn mere sammenhngende aktioner og dermed en bedre udnyttelse af ressourcerne .
<P>
P det budgetmssige omrde kan vi glde os over , at vi , efter de generelle begrnsninger , som genopbygningsplanerne for Kosovo har indebret , i dag kan rde over en tildeling p 249 millioner euro , nr udgangspunktet i Rdets oprindelige forslag var 9 millioner euro for en periode p seks r , fra nu til 2006 .
Det vil muliggre en finansiering , der er tilstrkkelig til at opfylde mlene med mindst samme effektivitet , som det var tilfldet for den periode , der slutter nu .
<P>
Hvad angr komitologien , er den divergerende holdning , som Parlamentet , srligt Udvalget om Udvikling , har i forhold til Rdets , imidlertid velkendt .
Vi er mere tilbjelige til at give Kommissionen strre befjelser p dette omrde .
Vi har ikke vret i stand til at opn en aftale , for denne aftale afhnger af en samlet vurdering af problemet .
Men Udvalget om Udvikling kan i det mindste vre tilfreds med , at der i dette sprgsml om komitologi er opnet en aftale , der gr det muligt at fastlgge de ndvendige budgetoverslag og en tidsplan , som er pkrvet for at sikre en prcis information om de strategiske retningslinjer og prioriteringerne for udvelse af aktiviteterne i de kommende r .
<P>
Det er kort sagt , hr. formand , en god aftale for et godt program til bevarelse af tropiske skove .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , dette udkast til forordningen om foranstaltninger til fremme af bredygtig forvaltning af tropiske skove og andre skove i udviklingslandene er ikke kun indholdsmssigt meget tt forbundet med den tidligere forordning . Ogs det politiske pres og de politiske argumenter , der fremsttes for at piske denne forordning igennem s hurtigt som muligt , minder temmelig meget om det , vi oplevede i forbindelse med det tidligere diskuterede udkast til forordningen .
Trods alle ulykkesprofetier har vi ogs i dette tilflde besluttet os for et forlig , og indholdsmssigt har vi - det mener jeg - dog forbedret forordningen vsentligt .
<P>
Den aktive deltagelse fra de lokale fllesskaber og fra den umiddelbart berrte befolkning i udviklingen af national skovpolitik og udviklingsplanlgning er nu en af mlstningerne i forordningen , og for mig er det et vsentligt indholdsmssigt fremskridt .
Det er lykkedes Europa-Parlamentet at tilvejebringe en passende finansiering .
Rdet foreskrev i dets forslag en latterlig finansieringsramme p 63 millioner euro i perioden fra 2000 til 2006 .
Parlamentet havde forlangt 249 millioner euro for den samme periode og ogs opnet det , og det har hermed ogs helt klart givet udtryk for , at det ikke er acceptabelt for os , at genopbygningen p Balkan , hvor ndvendig den end er , spilles ud mod udviklingspolitikken og udviklingssamarbejdet i Den Europiske Union .
<P>
Det er vigtigt , at Kommissionen hvert r informerer Parlamentet om de retningslinjer og prioriteringer , som den udarbejder .
Sammen med artikel 11 i forordningen , der foreskriver en rlig rapporteringsforpligtelse om finansierede projekter og foranstaltninger , er det vores udgangspunkt for rettidigt at kunne ppege , at udviklingen gr i en uheldig retning .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Celli">
Hr. formand , jeg er af den opfattelse , at man selvflgelig skal srge for bevarelsen af de tropiske skove ved at yde sttte , bidrag osv . , men at det ikke mindst skal ske - og det er , hvad jeg godt kunne lide ved denne forordning - ved at inddrage lokalbefolkningerne og give dem nogle ider til en virkeligt bredygtig forvaltning af og fremtid for skovene .
Jeg vil gerne minde om , at man i bladet Nature for nogle f r siden kunne lse om en undersgelse af en peruviansk skov og af den bedste mde at udnytte denne p .
I denne skov var der en fantastisk biodiversitet , sdan som det altid er tilfldet med den slags skove . Der var hele 270 plantearter p n hektar , mens der hos os praktisk taget kun er en seks-syv stykker pr. hektar skov .
<P>
Denne rige biodiversitet - som i vrigt ikke kun glder planteriget - giver en konomisk indtjening , som i sig selv er virkeligt imponerende .
Der er dog flere mder at opn denne indtjening p . Man kan f.eks. flde alle trerne og slge tret , hvilket giver 5.000 franske francs plus 15.000 francs for arealets anvendelse til grsning - sdan som det oftest er tilfldet - eller til dyrkning .
Eftersom denne jord er fattig p humus , vil den meget hurtigt blive genstand for rkendannelse .
<P>
En metode , der til gengld kan vare i mange r , er at udnytte de goder , som denne jord kan tilbyde , f.eks. frugter og underskovens produkter , og at foretage en kontrolleret fldning , der giver en rsindtgt p 2.000 francs , men som varer ved , og som praktisk taget varer evigt .
<P>
Med dette eksempel nsker jeg blot at fortlle , at jeg tror meget p princippet om at yde service , give teknisk information og fremstte forslag til disse befolkningers fremgangsmde , s det bliver dem selv , der sttter deres egne skove , fordi de er overbeviste om , at denne mde er bedre for dem end at foretage de fldninger , som er ved at delgge utroligt mange af disse omrder , der er vrdifulde for atmosfren p vores planet .
<P>
Jeg vil slutte af med en aforisme fra Maos lille rde - som man ikke lser i mere , men som stadig kan vre nyttig nogle gange - hvor der str , at man ikke skal give fiskeren fisk , men lre ham , hvordan han bliver bedre til at fiske .
<SPEAKER ID=98 NAME="Nielson">
P vegne af Kommissionen vil jeg gerne lyknske ordfreren med denne forordning . Jeg lyknsker hr .
Fernndez Martn og de vrige medlemmer af forligsdelegationen med deres bestrbelser p at opn en tilfredsstillende udformning af forordningen om tropiske skove .
<P>
Kommissionen sttter den foreslede tekst .
Ligesom med miljbudgetposten agter vi at bruge budgetposten for tropiske skove strategisk og sidelbende med aktiviteter finansieret i henhold til andre instrumenter , som str til Kommissionens rdighed .
<P>
P internationalt plan regner jeg med , at denne forordning bliver et vigtigt redskab for EU til at fremme konklusionerne fra FN ' s regeringsforum om skove .
Dette omrde er , som det tydeligt fremgr , af afgrende betydning for biodiversiteten , for klimaet og for vores samvittighed , nr det glder at overlade en Jord med disse kvaliteter til fremtidige generationer .
Ingen , der har haft den store oplevelse at vre i en rigtig tropisk skov , vil nogensinde glemme det , og vi m bestemt ikke ngte vores brn den oplevelse .
<P>
Endnu en gang lyknsker jeg Parlamentet med denne vellykkede forordning , og jeg vil ogs gerne udtrykke min vrdsttelse af Parlamentets indlg i forbindelse med frste og anden behandling af forordningen .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=11>
Udviklingssamarbejde : komplementariteten mellem Fllesskabets og medlemsstaternes politik
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5  0227 / 2000 ) af Ferrer for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamentet om komplementariteten mellem Fllesskabets og medlemsstaternes politik p omrdet for udviklingssamarbejde ( KOM ( 1999 ) 218 - C5  0179 / 1999 - 1999 / 2156 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , den stigende fattigdom til trods for den gradvise stigning i bruttonationalproduktet p verdensplan i lbet af de seneste rtier , medlemsstaternes tendens i jeblikket til at skre ned p midlerne til offentlig udviklingssttte til direkte investeringer , hvoraf kun 1 % gr til de mindst udviklede lande - hvilket forger den klft , der adskiller disse lande fra de rige lande eller udviklingslandene - og overbevisningen om , at globaliseringsprocessen kan forge vanskelighederne for de fattige lande , er alle sammen faktorer , der gr det klart , at det er bydende ndvendigt at forbedre politikkerne inden for udviklingssamarbejde .
<P>
Ogs hvad angr demokrati og overholdelse af menneskerettighederne , er vi meget langt fra de nskelige parametre : Statskup , vold , krig og krnkelse af menneskerettighederne er stadig en del af hverdagen i de mindst udviklede lande , og det er derfor p sin plads at bidrage til at rette op p det .
<P>
I denne forbindelse er det absolut ndvendigt at styrke komplementariteten i de politikker inden for udviklingssamarbejde , som Fllesskabet og medlemsstaterne frer .
For det frste fordi komplementariteten gr det muligt at drage nytte af den synergi , som er resultatet af et koordineret sigte med de aktioner , som ikke bare Den Europiske Union , men alle de internationale donorer , skal gennemfre , hvilket vil forbedre disse aktioners virkning .
For det andet fordi det gr det muligt at give medlemsstaternes udviklingsbistand en mervrdi , hvilket vil vre medvirkende til at sikre en optimal udnyttelse af de ressourcer , der skal anvendes til udviklingsbistand , og at opn bedre resultater .
For det tredje fordi det medvirker til at forbedre Den Europiske Unions image og gre dens udviklingspolitik mere trovrdig , hvilket vil give den mulighed for at udve den politiske indflydelse , der tilkommer den som verdens strste bistandsyder - husk p , at mellem halvdelen og to tredjedele af udviklingsbistanden kommer fra Den Europiske Union - en indflydelse , som svel de ikke-statslige organisationer som modtagerlandene ville nske var mere udtalt p grund af Den Europiske Unions strre engagement i sprgsml som social retfrdighed og menneskelig udvikling .
<P>
Endelig er en styrkelse af komplementariteten vigtig , fordi det af unionstraktaten klart fremgr , at medlemsstaterne og Fllesskabet skal samordne deres politik for udviklingssamarbejde og fre samrd om deres bistandsprogrammer .
Derfor skal Kommissionens meddelelse om komplementariteten mellem Fllesskabets og medlemsstaternes politik p omrdet for udviklingssamarbejde bifaldes , da de foranstaltninger , der foresls i den , kan bidrage til at rydde de hindringer af vejen , som udelukker reelle fremskridt p dette omrde .
<P>
Generelt kan det siges , at Udvalget om Udvikling og jeg selv er enige i de store linjer i dokumentet og i de foranstaltninger , der foresls i det .
Alligevel vil jeg prcisere nogle ting : for det frste mener jeg , at Kommissionen burde have taget hjde for , at komplementariteten ikke er et isoleret fnomen , men skal indg som led i en overordnet strategi , der ogs omfatter koordinationen og kohrensen , da kohrensen er ulseligt forbundet med koordinationen og komplementariteten , og uden koordination er komplementaritet ikke mulig .
Derfor mener jeg , at det for reelt at forbedre virkningen af de europiske udviklingspolitikker og sikre Unionens trovrdighed ville have vret meget mere hensigtsmssigt og overskueligt , hvis disse aspekter var blevet behandlet samlet inden for rammerne af meddelelsen om udviklingspolitikken , for det ville i hjere grad have betonet , at disse elementer er ulseligt forbundne og vsentlige for formulering af en udviklingspolitik i overensstemmelse med Unionens ml .
<P>
Den anden ting , jeg vil prcisere , vedrrer begrebet komplementaritet , som ikke skal forsts som et forsigtighedsprincip med det forml at sikre medlemsstaternes kompetence p dette omrde , men som bevis p en politisk vilje til at forene krfterne for at opn yderligere fremskridt i virkeliggrelsen af mlstningen for politikken inden for udviklingssamarbejde .
Derudover br kravet om enhed , kohrens og effektivitet i forbindelse med Unionens indsats p det udenrigspolitiske omrde - som ligeledes er indeholdt i traktaten - udvides til at omfatte udviklingspolitikkerne , da de er en integreret del af Unionens udenrigspolitik .
Derfor m Kommissionen tage initiativet og tage et stort skridt i den retning , s Den Europiske Union fr mulighed for at faststte Den Europiske Unions strategiske prioriteringer for udviklingsbistand .
<P>
For det tredje m jeg sige , at foranstaltningerne til styrkelse af komplementariteten i sig selv nppe vil fremkalde de nskede resultater .
For at de kan opns , er det en forudstning , at Rdet har den politiske vilje til at g videre med strre integration med hensyn til samarbejde , for det , der har gjort det umuligt at gre fremskridt med hensyn til komplementariteten , har isr vret det faktum , at medlemsstaterne definerer deres politikker inden for udviklingssamarbejde mere i henhold til deres geografiske , strategiske og konomiske interesser og deres koloniale fortid end under hensyntagen til Unionens ml p udviklingsomrdet .
<P>
Endelig skal det understreges , at vi mener , at Kommissionen , ud over de operationelle foranstaltninger til forbedring af forvaltningen af programmerne , som Udvalget om Udvikling som sagt i princippet er enigt i , burde tage ansvar for analyse og forslag , en absolut forudstning for at sikre , at Unionen kan mlrette bistanden ikke blot for at fremme den konomiske vkst i modtagerlandene , men for at denne vkst nr ud til alle befolkningslag , hvorved den opfylder sine forpligtelser til at fremme folkenes udvikling og dermed styrke sin indsats for freden , da fred uden udvikling altid vil vre skrbelig .
<P>
Under alle omstndigheder og kort sagt vil jeg understrege formlstjenligheden i denne meddelelse - om end vi ville nske , at den havde vret en del af en samlet pakke - og rimeligheden i foranstaltningerne , der sammen med de foranstaltninger , som Udvalget om Udvikling foreslr i min betnkning , forhbentlig bidrager til at mlrette aktionen med henblik p en bedre operationel forvaltning .
Under alle omstndigheder skal det igen understreges , at Rdet br vise politisk vilje , for uden den kan vi vanskeligt gennemfre princippet om komplementaritet .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Ferrer med en velafvejet betnkning .
Det er vigtigt , at vi erkender EU ' s rolle og omfanget af dens muligheder for indflydelse ; vi efterlyser kohrens og koordination .
Samtidig vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med , at man anerkender betydningen af de ikke-statslige organisationers arbejde og tager det i betragtning i udviklingssamarbejdet med det ml at styrke det civile samfund gennem dette samarbejde .
Jeg anser det ogs for et sundt udgangspunkt , at man anbefaler at udfre koordinationen inden for rammerne af strategier valgt af de berrte lande selv .
<P>
Nr vi taler om udviklingssamarbejde , er det sundt i samme ndedrt at minde om , at udviklingssamarbejde ikke er noget ml i sig selv .
Mlet er , at udviklingslandene selv bliver i stand til at klare deres egne anliggender , tage ansvaret for deres egen udvikling samt fungere som samfund p retfrdig vis .
Og i samme udstrkning som vi selv vanskeliggr disse muligheder , skal vi rette op p sagen .
<P>
P EU-niveau bemrkes det bl.a. ved , at vi med vores politik ikke opmuntrer til at leve baseret p t produkt .
Kun lande , hvis egen konomi er i orden , kan drage nytte af globalisering .
De udviklingslande , som satser p t produkt , kommer til at st over for en vanskelig situation .
P EU-niveau m vi ogs srge for , at vores vrdier afspejles i vores politik for udviklingssamarbejde .
<P>
Der skal vre plads til at stille betingelser .
Sledes m vi ikke sttte lande , som ikke udviser interesse for deres borgeres menneskerettigheder og for demokrati .
I andre tilflde m man begrnse sig til humanitrhjlp .
Jeg anser det ogs for strengt ndvendigt , at EU p samme mde som en justitsombudsmand fr en menneskerettighedsombudsmand , hvis opgaver skal omfatte kontrol med menneskerettighedssituationen i udviklingslandene .
P EU-niveau skal vi vre vel vidende om bistandens politiske indflydelse , da vi allerede af erfaring ved , at bistand kan vre skadelig .
I virkeligheden er risikoen temmelig stor .
Der m udvikles en bistand , som af natur er konfliktafvrgende , ikke konfliktnrende .
Bistanden br rettes mod at komme de vrst stillede til gavn .
Man br kunne forudse kriser forrsaget af miljproblemer og br ikke yde bistand p en mde , der fremmer kampen om naturrigdomme .
Man m lre at identificere de samfund , hvor risikoen for vold hnger sammen med terror fra statens side .
Ved allokering af bistand m man tage hensyn til , at den ikke sttter udemokratiske voldsstrukturer .
Ved at stille betingelser for bistanden kan man forhindre visse gruppers undertrykkelse og korruption .
Jeg ved , at sagen ikke er enkel , og at det at stille betingelser er mjsommeligt og svrt , men at man ved skaldte positive betingelser kan f gennemfrt meget .
Det har erfaringen vist .
Derfor br EU ikke vige uden om dette .
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , vi ville gerne inden denne forhandling have stillet Rdet et sprgsml - og det forsgte vi , men uden held - om komplementaritetspolitikken .
Det har ikke vret muligt , men det er beklageligt , for det er rigtigt , hr. kommissr , at det ikke kun er Dem , men ogs medlemsstaterne og Rdet , som har noget at skulle have sagt i denne sag .
<P>
Under alle omstndigheder mener jeg , at den betnkning , som fru Ferrer har forelagt for os her i eftermiddag , er en god betnkning , og , som hun ogs har sagt , ville vi gerne have haft et samlet dokument .
Vi behandler udviklingspolitikken i brudstykker , og det forhindrer os nogle gange i at f et samlet overblik .
Men hendes betnkning er under alle omstndigheder et vigtigt bidrag .
<P>
Denne betnkning har en betydning , der rkker ud over det materielle omrde , som politikken for udviklingsbistand vedrrer .
Komplementariteten mellem Fllesskabets bistandspolitik og medlemsstaternes er , ud over et krav i henhold til traktaten , et uvurderligt instrument til at sikre , at Unionen og dens medlemsstater flger den samme vej p bistandsomrdet .
<P>
Socialdemokraterne mener , at politikken for udviklingsbistand generelt br vre spydspidsen i Fllesskabets indsats udadtil , og alligevel eksisterer denne komplementaritet ikke bortset fra nogle pilotprojekter .
En mekanisme , der ville gre det muligt at maksimere svel ressourcerne afsat til bistand , der bliver frre og frre , som de politiske resultater af en flles indsats , udnyttes ikke , og det til trods for de gentagne anmodninger fra Parlamentet og de gentagne afgrelser fra selve Rdet , som til syvende og sidst har ansvaret for dette omrde .
<P>
Komplementariteten giver sig i jeblikket udslag i den operationelle koordination p omrdet og i komitologiproceduren i Bruxelles .
Hvad angr frstnvnte , har jeg allerede nvnt , at den kun anvendes i forbindelse med nogle pilotprojekter .
Hvad angr komitologien , vil jeg give et eksempel , der viser , at den heller ikke fungerer : Latinamerikaudvalget har kun holdt mde to gange i r i stedet for de mnedlige mder , der var det normale , og som ville vre ndvendige , for at det kunne fungere .
Nogle af de programmer , som det har vedtaget , f.eks. det regionale program for genopbygning af Mellemamerika efter orkanen Mitch , er endnu ikke blevet ivrksat .
Der er en udtalt mangel p politisk vilje til at gennemfre de foranstaltninger , som vi vedtager i Parlamentet , og det giver sig udslag i ineffektivitet i forflgelsen af vores politiske ml , i en fremskridende lammelse af de europiske institutioners funktion og i et drligt image , der , som den foregende taler sagde , nogle gange kommer til offentlighedens kundskab .
Komplementariteten med medlemsstaterne , kohrensen mellem fllesskabspolitikkerne og koordinationen mellem tjenesterne br vre grundlaget for politikken for udviklingsbistand , for at denne politik nr det minimum af effektivitet , som Parlamentet krver .
<P>
Der er problemer med de store forskelle i instrumenter og det store antal procedurer , men den strste vanskelighed er den manglende politiske vilje .
Staterne skal , som det er blevet sagt fr , se ud over deres egne prferencer - som i mange tilflde afspejler deres interesser for gamle kolonialistiske strukturer eller for andre ting - og engagere sig i et flles europisk projekt .
Hvis vi ikke flger denne politik , vil vi ikke blive effektive i udviklingssamarbejdet .
<P>
Kommissionen har nu mulighed for at inddrage disse elementer i sin reform , og Rdet har et historisk ansvar for at engagere sig i definitionen og gennemfrelsen af fllesskabspolitikkerne .
Begge institutioner kan regne med Den Socialdemokratiske Gruppes faste sttte , hvad angr politikken for udviklingsbistand .
<P>
Politikken for komplementaritet mellem de nationale politikker og fllesskabspolitikken har 16 aktrer i alt ( 15 + 1 ) .
Kohrensen mellem fllesskabspolitikkerne og koordinationen mellem Kommissionens tjenester har til forml at skabe det , som vi nsker skal vre Unionens politik inden for udviklingssamarbejde med sigte p at gre bistanden fra Europa mere effektiv ved at sikre en optimal udnyttelse af svel de menneskelige som de konomiske ressourcer og samtidig forbedre Den Europiske Unions image og p den mde bidrage til en strre effektivitet og til , at Unionen fr en mere fremtrdende rolle i det internationale samfund .
Vi hber , at alt dette indfres med reformen , og at vi kan tale om kohrente , komplementre og koordinerede politikker for at opn strre effektivitet .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , fru Ferrers betnkning behandler Kommissionens meddelelse om komplementariteten mellem Fllesskabets og medlemsstaternes politik p omrdet for udviklingssamarbejde .
Ligesom hun beklager jeg , at vi behandler dette srskilt .
Faktisk burde vi have en grundig debat om en global strategi for vores samarbejde med landene i Syden med de tre dele : komplementaritet , samordning og samhrighed , de tre omrder , hvor Europa s ynkeligt udviser forsmmelighed , for vrigt bde vi og medlemsstaterne , fordi de europiske medlemsstater simpelthen ikke nsker det og hellere vil hyppe deres egne neokoloniale kartofler .
<P>
Fllesskabets manglende effektive udviklingssamarbejde er derfor et glimrende alibi , som medlemsstaterne taknemmeligt bruger til ikke at lade det ende med komplementaritet og i hvert fald ikke med samordning og samhrighed .
Nogle medlemsstater synes absolut , at Fllesskabet ikke br fre nogen udviklingspolitik , men at de bare skal overlade det hele til medlemsstaterne .
Vi deler absolut ikke denne mening .
Den , som oprigtigt bekymrer sig om retfrdige verdensforhold med hensyn til udvikling , br indrmme , at det ikke er udviklingsrelevansen , der er afgrende for medlemsstaternes politik , men meget ofte deres egne strategiske og kommercielle interesser .
I bedste fald forsger de at mindske konsekvenserne eller komme sig af den konomiske politik , som de rige lande fr dem til at fre med hensyn til globaliseringen , vores behov for rstoffer , mineraler , olie osv .
<P>
Selvflgelig nsker vi , at de fattige lande optages i verdens almene konomiske og kulturelle udviklinger i den pgldende befolknings interesse og ikke blot i den industrialiserede verdens interesse .
Derfor m vi af med disse neokoloniale forhold og med forbindelser , som opretholder afhngighed og delgger omgivelserne .
Vi m af med fattigdommen i verden .
Med henblik herp er en global multilateral strategi ndvendig . Det krver frst og fremmest koordinering af medlemsstaternes og Fllesskabets udviklingspolitik , i hvert land , i hvert modtagerland og p internationalt plan .
Efter vores opfattelse er dette vigtigere end komplementaritet .
En bedre koordineret politik ville uden tvivl have en meget strre virkning .
<P>
Uoverensstemmelsen mellem det store belb , vi anvender til vores europiske bistand , mere end halvdelen af al bistand i verden , og dennes ringe politiske virkning f.eks. for at gre en ende p grove krnkelser af menneskerettighederne og vbnede konflikter , er virkelig rystende .
Selv hvis der fandt koordinering og komplementaritet sted i modtagerlandene , hejser donorlandene ogs der hellere et nationalt flag .
Er Rdet virkelig rede til at ndre komitologisystemet ?
For mig er det en ufravigelig betingelse .
Uddelegeringen af ansvar fra EU til vores delegationer p stedet udgr en seris udfordring for Kommissionen .
Hvis dette ikke bliver en succes , kan man vre sikker p , at modstanderne af den flles udviklingspolitik absolut vil insistere p en afskaffelse .
<P>
Med hensyn til koordinering p det internationale plan nsker vi en europisk politik , som kan vre forskellig fra IMF ' s og Verdensbankens politik .
Vi vil ikke vre Bretton Woods-institutionernes vedhng .
Vi vil vre med til at styre i verden .
Derfor m disse medlemsstater fortlle deres vlgere noget andet , end at det kun gr galt i Europa .
De m hurtigst muligt erkende deres egen andel i disse fiaskoer . Men vi m ogs gre noget .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , vi er enige med ordfreren , nr hun siger , at Den Europiske Unions politik p udviklingssamarbejdsomrdet i henhold til artikel 177 i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber skal vre et supplement til medlemsstaternes politik .
<P>
Af denne artikel fremgr det , at der ikke er tale om en erstatning af medlemsstaternes udviklingspolitik .
Den Europiske Unions bistandspolitik afgres af 15 medlemsstater og finansieres med overfrsler fra medlemsstaterne i henhold til EU-traktaten .
<P>
I teorien kunne en handlekraftig og tydelig udviklingssamarbejdspolitik - med en ditto gennemfrelse - baseres p dette solide grundlag .
I praksis lader begge imidlertid en del tilbage at nske .
Sledes udgr f.eks. udbetalingerne et problem .
<P>
Der kan inden for Rdet ( udviklingssamarbejde ) globalt skelnes mellem to holdninger : holdningen hos de nordlige medlemsstater , som betragter udviklingssamarbejde som et fuldgyldigt politisk omrde , og som stort set er af den opfattelse , at EU ' s udviklingssamarbejde sakker bagud , og holdningen hos de sydlige medlemsstater , som hjst betragter udviklingssamarbejde som et instrument for de udenlandske og konomiske forbindelser .
Disse forskelle skubbes temmelig let til side i den af ordfreren og Kommissionen foreslede komplementaritet og koordination p EU-niveau .
<P>
rsagen til den af ordfreren og af Kommissionen nvnte mangel p " politisk vilje " hos Rdet og medlemsstaterne findes derfor i denne fundamentale forskel i holdningen til udviklingssamarbejde .
Herved er det p EU-plan umuligt at udvikle en sammenhngende plan p dette omrde .
<P>
Endelig beskriver traktaten EU ' s udviklingssamarbejde som komplementrt til medlemsstaternes bistand .
Efter vores opfattelse betyder dette , at Kommissionen skal handle , hvor den har en mervrdi i forhold til medlemsstaterne , ssom yde akut bistand i ndsituationer , tnk p naturkatastrofer og krige .
Programmer p langt sigt kommer derimod bedre til deres ret inden for bilaterale , ofte historiske , forbindelser mellem udviklingslande og medlemsstater .
Kommissionen skal i hvert fald ikke optrde som en 16. bilateral donor , hvilket jo sker i praksis .
Den Europiske Union kan godt vre behjlpelig i forbindelse med koordinationen af bistanden fra medlemsstaterne og gribe ind , nr medlemsstaterne ikke trffer foranstaltninger .
<P>
Vi tilslutter os sledes til en vis grad betydningen af europisk koordination og komplementaritet , men drager ikke deraf den konklusion , at EU-koordination af udviklingssamarbejde tilfjer noget til det , som virkelig br vre mlstningen : Koordination , som omfatter alle relevante donorer , helst under modtagerlandets ledelse , eller , hvis dette ikke kan lade sig gre , under FN ' s eller Verdensbankens ledelse .
Vi vil indtage denne holdning i diskussionen om koordination og komplementaritet .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , den gode betnkning , som min landsmand fru Ferrer forelgger i dag , tager fat p et problem , der har vist sig ved mange lejligheder , og samtidig p det ptrngende behov for at f det lst og for at bne nye perspektiver i det samlede Europas forhold til den tredje verden .
<P>
Det problem , som jeg taler om , er det , der reprsenterer den mrkbare mangel p afstemning og koordination i politikken og i aktionen , som , hvad angr udviklingssamarbejde , er blevet fastlagt mellem Den Europiske Union og medlemsstaterne p den ene side og mellem nogle af de selv samme stater p den anden .
Det , der er blevet beskrevet og beklaget af mange kompetente folk og srligt af de organisationer , der arbejder p det omrde - men ogs af vores eget Parlament - er , at de forskellige medlemsstater igennem rene p samarbejdsomrdet har optrdt egenhndigt , ofte i henhold til deres egne nationale ider og interesser , nogle gange mere utilslret end andre , men i hvert fald uden at der har vret en mrkbar indsats , ikke engang gensidig information og endnu mindre en indsats for koordination , kohrens , rollefordeling .
Der har alts manglet en indsats for at rationalisere og effektivisere , sledes at de altid begrnsede ressourcer , der er til rdighed , ikke forspildes , men skaber det bedst mulige resultat .
<P>
I vrigt er det frst for nylig , at der er blevet gjort den indsats , der var ndvendig for , at fllesskabspolitikken p dette omrde var rimeligt koordineret med den , som hver af de 15 medlemsstater frte , selv om det ganske vist ikke udelukkende drejede sig om det omrde , vi beskftiger os med .
Det var temmelig trist at se , hvordan der herfra blev ivrksat aktiviteter fra Fllesskabets side , som nogle gange ikke engang tog hensyn til den viden , der var , om det , som man i de enkelte medlemsstater gjorde for de pgldende lande eller sektorer .
Resultatet var og er i hj grad endnu en spredning af aktiviteterne , en tilslring af mange af dem , for ikke at sige en gentagelse af og nogle gange modstning mellem det , de forskellige gjorde .
En tbelighed , ja en ren katastrofe .
<P>
Denne situation var naturligvis uholdbar og endnu et problem , der skulle lses , men ndvendigheden af , at det skal vre sdan , er blevet endnu mere benbar og ptrngende , nr selve den europiske integration , reformerne og Unionens fremskridt gr det absolut pkrvet at optrde p den internationale scene med n stemme , som t land , nr ivrksttelsen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er uomgngelig for vores projekts levedygtighed .
<P>
Efter vores mening er det , som vi i Europa kan gre med hensyn til udviklingssamarbejde ikke andet end en vsentlig del af denne flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det understreger fru Ferrer , idet komplementaritetens nglebegreb fremhves i indledningen af hendes betnkning .
Det er naturligvis ikke frste gang , vi taler om dette sprgsml i Parlamentet .
De skavanker , som vi havde vurderet , var for benbare til , at de ikke allerede var blevet klarlagt ved tidligere forhandlinger .
Men nu hvor vi tilpasser os til en virkelighed , som efter min mening er srligt ptrngende , men ogs srligt gunstig , tager vi et stort skridt fremad , og det gr vi netop p et tidspunkt , hvor svel Kommissionen som Rdet synes at vre overbevist om , at der skal trffes konkrete foranstaltninger for at gre en ende p den tidligere situation og gennemfre en kohrens , der kan sikre , at de ressourcer , som Europa afstter til udviklingssamarbejde , bliver vsentligere set i svel kvalitativt som kvantitativt perspektiv .
<P>
Desuden vil vi p den mde opn , at Europa kommer til at spille en noget mere afgrende rolle i forbindelse med den udfordring , som optager os s meget , og som gr ud p at skabe en mere retfrdig og afbalanceret og dermed mere stabil verden .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil sige det samme som de foregende talere , for man kan desvrre ikke skjule det : Det europiske udviklingssamarbejdes offentlige renomm str ikke i forhold til det enorme bidrag , som EU selv og dets medlemsstater yder i sttte til de sydlige lande .
Selv om Den Europiske Union er langt den strste bidragyder , str dens indsats med urette langt tilbage i forhold til de store multilaterale organisationer som FN og Verdensbanken .
Ca . 60 % af al sttte kommer fra de europiske pengekasser .
<P>
Komplementaritet , kohrens og koordinering er de berygtede tre K ' er , som diskussionen om europisk udviklingssamarbejde derfor drejer sig om .
Ikke mindst Kommissionens kassebeholdning , der benbarede betydelige belb , der ikke var givet ud , har p ny antndt reformdebatten .
Teoretiske afhandlinger bringer os ganske vist ikke meget videre .
Det m heller ikke underkendes , at der er gode resultater , som ikke skal skjules .
Frem for alt skal praksis ndres , og her er der behov for en behrig grad af politisk vilje hos alle implicerede .
<P>
Lad os som eksempel tage Mozambique og ECHO ' s indsats .
Allerede da stormflodskatastrofen satte ind i begyndelsen af februar , hjalp ECHO de hrdest srede mennesker med 750.000 euro .
Siden blev der stillet yderligere 9,65 millioner euro til rdighed som ndhjlp , og derudover skal 21 millioner euro g til finansiering af flgerne p mellemlangt sigt .
Ogs medlemsstaterne reagerede hurtigt .
Samlet set belber hjlpen fra Den Europiske Union og medlemsstaterne sig til 85 millioner euro , mens FN anslr bidraget p verdensplan til kun 115 millioner euro , inklusive de europiske midler .
<P>
Det , der mangler , er de ovennvnte tre K ' er .
Kohrens kan kun opns , hvis strategier og foranstaltninger er afstemt efter hinanden .
Komplementaritet og koordinering er vigtige forudstninger for synergieffekter .
Sameksistensen af multilateralt og bilateralt udviklingssamarbejde , der ikke kun ses i Mozambique , frer derimod til fuldstndigt overfldige produktionstab , hvilket jeg kunne konstatere under mit besg for f uger siden .
<P>
Ferrer-betnkningen indeholder en lang rkke forslag og krav , der skal stttes ubegrnset .
Jeg vil isr fremhve tre punkter . Komplementaritet , kohrens og koordinering skal sammenlgges til en flles strategi , da de betinger hinanden .
De politisk ansvarlige og det civile samfund i samhandelslandene skal ligesom de stedlige EU-delegationskontorer styrkes i deres beslutningskompetence , som det allerede nu sker med udformningen af de nationale indikativprogrammer i AVS-samarbejdet .
Det forudstter ogs et bedre samarbejde mellem delegationerne i Den Europiske Union og udenrigstjenesterne i medlemsstaterne , og det skal Rdet srge for .
<P>
Det vil vre p sin plads med strre bestrbelser for ikke blot at fremme koordineringen mellem det europiske plan og medlemsstaterne , men ogs gre den gldende i de internationale fora .
Den , som skaffer den strste del af pengene til udviklingssamarbejdet , har ogs krav p synlig hensyntagen i den operationelle praksis og i den offentlige varetagelse .
<P>
Der er absolut positive tiltag til alt det , men de skal videreudvikles og indg i et logisk flleskoncept .
Fortidens byrder fra kolonitiden eller geostrategiske interesser i de enkelte medlemsstater m overvindes .
Den strste hurdle for en tilfredsstillende praksis af de tre K ' er er den manglende politiske vilje i medlemsstaterne , der forsmmer en virkelig interesse i effektivt , afstemt udviklingssamarbejde og dermed svkker det europiske renomm og forhindrer en optimering af de udviklingspolitiske muligheder , hvilket ikke mindst falder tilbage p dem selv .
I de europiske hovedstder br man lre , at de ved at styrke det europiske renomm ogs kan styrke deres eget image .
<SPEAKER ID=108 NAME="Nielson">
, Kommissionen . ( EN ) Jeg mener , at komplementariteten og EU-koordinationen hrer til vores vigtigste redskaber til at effektivisere udviklingssamarbejdet i EU .
Jeg bifalder derfor fru Ferrers betnkning .
<P>
Parlamentet og Kommissionen nrer de samme betnkeligheder og er enige om fremgangsmden .
Vi er enige i , at vi nu vil se resultater .
Der er behov for at ge den interne EU-koordination land for land og sektor for sektor i overensstemmelse med retningslinjerne om operationel koordination fra 1998 .
<P>
Vi m hjlpe vores partnere og styrke EU-koordinationen med henblik p bredere global koordination blandt donorerne , det vre sig Verdensbanken , FN-organisationer eller bilaterale statslige og ikke-statslige organisationer .
<P>
Kommissionen har allerede taget det frste skridt .
Vi har vedtaget en harmoniseret ramme for udarbejdelse af landestrategidokumenter .
Vi vil benytte denne ramme i forbindelse med fremtidige programmer .
Landestrategidokumenterne skal fungere som retningslinjer for revisionen af bistandsprogrammerne .
De kommer til at angive , hvordan EU ' s bistand passer sammen med andre donorers aktiviteter .
<P>
Disse landestrategidokumenter er det frste praktiske redskab , ikke blot til forbedret donorkoordination og komplementaritet , men ogs til at opn overordnet sammenhng mellem udviklingssamarbejdet og EU ' s vrige politik .
Landestrategidokumenterne skal ogs styre os i den rigtige retning , s vi kan opn en optimal arbejdsdeling mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
Sammen kan vi reagere p de fleste grundlggende behov hos vores partnere i udviklingslandene .
Overgangen til sektorbaserede programmer vil i hj grad lette denne proces .
Jeg hber ogs , at den vil fre til strre omkostningseffektivitet .
<P>
Hvis det skal lykkes , krver det , at medlemsstaterne sammen deltager i processen .
Det kvantitative aspekt af , hvor meget de enkelte medlemsstater yder , er ogs en del af vores kollektive succes eller fiasko .
<P>
Lad mig kommentere et par ting i betnkningen .
For det frste har jeg bemrket , at komplementariteten p flere punkter i forordningen er sat i et strre perspektiv i forbindelse med behovet for strre konsekvens i EU ' s forskellige handlingsplaner .
Det er jeg enig i .
<P>
Derfor taler vi om de tre K ' er : komplementaritet , kohrens og koordination .
Behandlingen af sprgsml om kohrens , som vi ofte har diskuteret , ligger nu i Generaldirektoratet for Udvikling .
Det har fungeret p den mde siden begyndelsen af denne mned , og vi benytter os af det , og andre m ogs gerne gre det , hvis der opstr kohrensproblemer .
<P>
Jeg vil ogs lige nvne , at det i dag er en stor dag for kohrensen i vores udviklings- og handelspolitik .
Kommissionen , som har talt om kvotefri eller toldfri adgang til stort set alle produkter fra de mindst udviklede lande , har besluttet at slette ordet " stort set " .
Fra i dag har Kommissionen en klar politik .
Det er nu op til medlemsstaterne at fre den ud i livet .
Vi tilbyder kvotefri , toldfri adgang for alle produkter fra de mindst udviklede lande .
Det er en meget god beslutning .
<P>
For det andet bifalder jeg Deres nske om at styrke koordinationen mellem Fllesskabet og medlemsstaterne i internationale fora og p internationale konferencer .
I Kommissionen deler vi Deres bekymringer .
Det er altafgrende , at vi forbedrer EU ' s effektivitet og synlighed p internationalt plan .
Det har vist sig ved flere konferencer . Vi arbejder godt sammen , og vi reprsenterer en konstruktiv og progressiv styrke p globalt plan .
<P>
Jeg er blevet indbudt til at deltage i udviklingsudvalget i Verdensbanken .
Det har ingen kommissr prvet fr .
Til maj nste r arrangerer vi her i Parlamentet sammen med Unctad en konference om de mindst udviklede lande , og den 28. september arrangerer vi sammen med WHO og UNAIDS en konference om malaria , hiv / aids og tuberkulose - de tre alvorligste smitsomme sygdomme .
Vi samarbejder ogs godt med vores partnere p multilateralt plan .
<P>
For det tredje bifalder jeg med hensyn til henstillingerne i forslaget til beslutning Deres sttte p navnlig to vigtige omrder : for det frste menneskelige ressourcer og for det andet styringskomiternes rolle i udviklingssamarbejdet .
<P>
Mangelen p menneskelige ressourcer er et alvorligt og reelt problem , som alt for lnge er blevet overset .
Nu spger det igen og krver handling .
I Kommissionen arbejder vi fortsat p at forbedre effektiviteten i tjenestegrenene .
Vi er i gang med en radikal ndring af vores procedurer , men det er ikke nok .
Vi har ogs brug for menneskelige ressourcer , som modsvarer vores programressourcer og ambitionsniveau .
Her er Deres sttte afgrende , nr der skal trffes beslutninger om budgettet .
<P>
Hvad angr udvalg i medlemsstaterne , som parallelt med Kommissionen arbejder p at styre og gennemfre udviklingsprogrammerne , mener vi , at deres vigtigste rolle br vre at drfte politiske prioriteringer og generelle strategier med os .
Det skal ikke vre at styre processen ned i mindste detalje eller at undersge individuelle projekter , som det desvrre stadig er tilfldet .
Vi m finde frem til en mere effektiv mde at samarbejde p .
Parlamentets sttte er ogs afgrende .
<P>
Under diskussionen her kom det frem , at visse medlemsstater nsker at afvikle det , vi gr sammen .
Det mener jeg er en drlig id .
Under alle omstndigheder bifaldt medlemsstaterne den overordnede programerklring , som danner grundlaget for vores arbejde .
Vi har ogs en klar forpligtelse over for den niende EUF og det konomiske perspektiv .
<P>
Sammenlignet med andre vigtige donorer p verdensplan stttes Kommissionen og det , vi sammen udretter i EU , p en meget mere forudsigelig og sund mde .
Det lgger ogs et stort ansvar p vores skuldre , men det vigtigste er , at vi ikke blot er den strste , men ogs den mest forudsigelige og stabile donor at samarbejde med .
<P>
Til slut vil jeg gerne igen takke ordfreren for hendes glimrende arbejde .
Det er en meget nyttig betnkning , og jeg er fast besluttet p at arbejde videre med komplementaritet og vil bruge de nye redskaber , der str til vores rdighed : landestrategidokumenterne , de nye og forbedrede programsystemer og mere effektiv styring af ekstern bistand , herunder strre ansvar for vores delegationer i tredjelande .
<P>
Jeg er overbevist om , at Europa-Parlamentet vil yde os den ndvendige sttte i disse bestrbelser .
Jeg ser frem til et fortsat bent og konstruktivt samarbejde med Dem .
Reformprocessen er nu i gang .
Vi ved , hvilke slag der skal udkmpes , og med Deres hjlp kan vi ogs vinde dem .
<P>
I dag kan vi vre stolte over , at vi gr alt dette , og forhbentlig fr vi ogs grund til at vre stolte i fremtiden .
<SPEAKER ID=109 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Nielson .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.55 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=12>
Ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter
<SPEAKER ID=110 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0228 / 2000 ) af Souchet for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning nr . 3448 / 93 om en ordning for handelen med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter ( KOM ( 1999 ) 717 - C5-0095 / 2000 - 1999 / 0284 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=111 NAME="Souchet">
Hr. formand , det forslag til forordning , der er forelagt os , angr den srlige handelsordning med tredjelandene om produkter , som ikke er opfrt i bilag 1 , hvis hovedbestemmelse fastlgger eksportrestitutioner for landbrugsprodukter , der indgr i en vare .
Traktatens bilag 1 definerer produktlisten , der er som skabt til at vre genstand for en FMO under den flles landbrugspolitik .
Dette glder basislandbrugsprodukter og produkter i frste forarbejdningsled .
Produkterne uden for bilag 1 er dem i andet forarbejdningsled .
<P>
Det problem , der nu kommer helt frem i lyset , og som Fllesskabet skal tage stilling til allerede i r , er restitutionernes utilstrkkelighed i forhold til behovet som flge af de bundne satser , som Fllesskabet har fastlagt inden for rammerne af Marrakech-aftalen .
<P>
Man kan ikke sige , at Kommissionen har udvist nogen overvldende opfindsomhed i jagten p lsninger p dette svre problem , hvilket har store omkostninger for vores producenter og forarbejdningsvirksomheder inden for landbrugsvarer .
Ud over at man slet og ret har fjernet visse produkter fra restitutionsberettigelseslisten , hvilket skaber store forvaltningsmssige problemer i de involverede sektorer , er vi blevet prsenteret for en samlet lsning som sdvanlig , nemlig en udvidelse af proceduren for aktiv fordling , der gr det muligt at importere landbrugsrvarer til skaldte verdensmarkedspriser , nr blot de forarbejdede produkter , i hvilke de indgr , reeksporteres .
<P>
Man har ikke lavet nogle serise undersgelser af alternative lsninger til aktiv fordling .
De perspektiver , som nogle medlemslande og heriblandt Tyskland og strig har bnet op for , er blevet afvist p stedet , eftersom ethvert alternativt forslag p forhnd er erklret inkompatibelt med de begrnsninger , som vi har lagt os fast p i GATT .
<P>
Under disse betingelser bliver vi selvflgelig ndt til frst og fremmest at tage strrelsen af den involverede sektor og eksportomfanget i betragtning .
Den strkt stigende eksport af forarbejdede produkter uden for bilag 1 reprsenterer alene 25 % af den totale eksport af produkter fra den samlede landbrugs- og fdevaresektor , og 2,5 millioner jobs vidt fordelt p vores forskellige territorier afhnger alene af denne sektor .
For disse produktioner er en ekstra adgang til aktiv fordling i det mindste en delvis lsning , der hurtigt kan tages i brug , og som gr det muligt i frste omgang at garantere konkurrenceevnen for produkter uden for bilag 1 i mangel af alternative forslag .
<P>
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter har overvejet , at de supplerende gennemfrelseskriterier for aktiv fordling skulle faststtes , sledes at firmaerne havde en effektiv mulighed for at sge hjlp heri inden for de fastlagte grnser i de forelbige opgrelser , sledes at man kan opretholde et tilstrkkeligt antal restitutioner til de virksomheder , der ikke har mulighed for at gre brug af dem , enten for at undg GMO ' er , i mangel af disponible rvarer p verdensmarkedet eller i mangel af mandskab eller ndvendige infrastrukturer .
<P>
Nr dette er sagt , s er der en rkke ulemper og risici ved aktiv fordling .
Frst og fremmest en principiel ulempe , nemlig at aktiv fordling i sig selv udgr en omgelse af fllesskabsprferencen .
For den europiske landbrugs- og fdevareindustri skal tilskyndes til at foretrkke rvarer med oprindelse inden for Fllesskabet .
Dette indebrer , at aktiv fordling p trods af den foreslede udvidelse absolut m forblive en sekundr ordning og ikke udvikle sig til et strukturelt vrktj , men derimod vre en sidste lsning , som kun skal ivrksttes , nr der er et reelt underskud af restitutioner .
<P>
Derfor foreslr vi en rkke ndringer , der skal ses ud fra en global synsvinkel , og som forsger at styrke denne sekundre karakter af en aktiv fordlingsordning .
Vi forudser , at enhver udvidelse af den aktive fordlingsordning skal vre genstand for rammebestemmelser og en meget stram opflgning .
Derfor er vi fortalere for en kvoteordning .
Og derfor foreslr vi ogs , at Kommissionen fremlgger en nje interimsbetnkning i Europa-Parlamentet ved udgangen af det frste r for ivrksttelsen af den nye ordning med srlig vgt p de enkelte , involverede FMO ' er .
Vi rder sledes over et opflgnings- og kontrolinstrument , der vil gre det muligt for os at sikre , at udvidelsen af den aktive fordlingsordning forbliver begrnset og udelukkende angr de mngder , der virkelig er brug for , at den ikke har nogen negativ indvirkning p vores rvareproducenter , og at den ikke koncentreres p nogle f FMO ' er med risiko for at destabilisere dem .
<P>
En anden ulempe ved aktiv fordling er dens srlige kompleksitet og de omfattende procedurer , der isr er et problem for de sm og mellemstore virksomheder .
Det er alts ndvendigt at fremme sidstnvntes adgang til restitutionerne , der er knap s besvrlige at forvalte , og i denne forbindelse fritage dem for forelggelse af licenser p op til 50.000 euro om ret , hvis belb kan varieres .
Lad os huske p , at restitutionerne og srligt dem for forarbejdede fdevarer langt fra kun er forbeholdt store virksomheder .
De spiller en vigtig rolle for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Dette er de brende elementer i en egentlig overvgningsmekanisme , som vi finder er uundvrlig for at sikre os , at udvidelsen af den aktive fordlingsordning fungerer i overensstemmelse med de mlstninger , som vi har sat os for at kunne godkende den .
Men det sprgsml , som vi i dag behandler som en hastesag , vil ikke finde frem til nogen bredygtig lsning p lngere sigt , medmindre Fllesskabets forhandlere ved udlbet af de nste FMO ' er modtager nogle klare instruktioner , der skal srge for , at der bliver taget tilstrkkeligt hjde for interessen for vores produktioner uden for bilag 1 , og at de strke bnd , som vores forarbejdningsindustrier har knyttet til vores landbrugsrvareproducenter og deres regioner , kan blive bevaret og udviklet .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Hr. formand , Kommissionens planer om at nedskre eksportrestitutionerne vil koste EU ' s fdevareproducenter ca . 145 millioner euro om ret .
Det er srligt utilfredsstillende , at beslutningen om indfrelsen af disse nedskringer er taget uden om Parlamentet .
<P>
Eksportrestitutioner er ikke eksportsttte .
Det er en kompensation til fdevareindustrien for indkb af rmaterialerne i EU til en hjere pris , end der kunne opns p verdensmarkedet .
Det er forbavsende , at Kommissionen har udvalgt netop tysk frugtyoghurt , skotsk whisky og medicinalvarer til disse nedskringer , tilsyneladende af den ene grund , at de anses for at vre rige industrier , som ikke fortjener sttte .
Andre sektorer , f.eks. pasta , konfekture og visse mejeriprodukter , som ogs modtager eksportrestitutioner , er get nogenlunde fri .
Det er dybt uretfrdigt .
Nedskringerne er delggende for EU ' s erhvervsliv , og de vil betyde en forringelse af vores konkurrencefordel i landbrugsfdevaresektoren samt mistede arbejdspladser .
<P>
Kommissionens plan om at kompensere de fdevareproducenter , som mister eksportrestitutionerne , ved at opmuntre dem til at sge sttte til aktiv fordling af en rkke varer fra lande uden for EU , er bde forvirret og tbelig .
Ordningen tilskynder ikke blot producenterne til at importere korn og andre rmaterialer fra lande uden for EU - igen en direkte ulempe for vores hrdtprvede landmnd - men skaber ogs en masse bureaukrati , som stort set vil udelukke sm og mellemstore virksomheder fra ordningen .
<P>
Kommissionen skal udtnke et nyt system .
Disse fdevareproducenter , som p grund af vrdiforbedringen af deres produkter udgr en vital del af EU ' s landbrugskonomi , skal have en kompensation , der svarer njagtigt til vrdien af de eksportrestitutioner , som de har mistet .
Alt andet vil betyde , at EU ' s fdevareproducenter mister deres konkurrenceevne p verdensmarkedet .
<P>
Eksportrestitutioner er vigtige for at sikre international konkurrence p forarbejdede fdevarer uden for bilag I .
Desuden kber fdevareproducenterne i EU ca. to tredjedele af deres landbrugsprodukter i de 15 medlemsstater .
Dette bevidste angreb p eksportrestitutioner uden for bilag I underminerer landmndene yderligere , og de oplever i forvejen den vrste lavkonjunktur i flere rtier .
Det er ogs et direkte angreb p den hurtigst voksende eksportsektor i EU , nemlig forarbejdede fdevarer .
<P>
Vi har iflge GATT-Uruguay-runden forpligtet os til en nedskring af eksportrestitutionerne p 36 % i lbet af seks r , og den periode nrmer sig sin afslutning .
Men disse nedskringer br ikke p en s vilkrlig mde rettes mod et lille antal industrier , sdan som Kommissionen har valgt at gre det .
Adgang til sttte til aktiv fordling er en meget utilfredsstillende og kortsigtet lsning .
<P>
Jeg lyknsker hr . Souchet med den gode betnkning p trods af Kommissionens uforsonlighed i denne sag .
Han har grundlggende ret , nr han beskriver Kommissionens forslag som en midlertidig foranstaltning .
Der er ingen tvivl om , at hele systemet nu skal afskaffes og bygges op igen p en meget mere fornuftig og mindre kompliceret mde i overensstemmelse med kravene fra WTO og GATT .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , det omrde , som dette forslag omhandler , er yderst vanskeligt .
Det er nok at nvne , at ordningen med aktiv fordling et brud p princippet om europisk prference eller ordningen med fllesskabsprference , om De vil .
Det drejer sig om et meget vanskeligt omrde , og desuden er det ekstremt kompliceret og tungt at ivrkstte ordningen med aktiv fordling , og dermed er den til skade for mange sm og mellemstore virksomheder .
<P>
P dette vanskelige omrde skal vores beslutninger , som politikere , tage sigte p at opretholde den europiske fdevareindustris konkurrencedygtighed i verden og p at styrke de snvre forbindelser , der er mellem forarbejdningsindustrierne og rvareproducenterne .
Det strste ansvar p det omrde falder p Kommissionen .
Der krves en Kommission , som er kreativ , fleksibel , i stand til at vurdere markedernes udvikling , afmlt og samtidig opfindsom .
En Kommission , der forstr at prioritere den europiske landbrugsmodel og beskyttelsen af de sm , men hvis jeg skal vre rlig , er det eneste , som Kommissionen har vist p dette omrde indtil videre , dens evne til at skabe uigennemsigtighed , dens vilkrlige lovgivningarbejde og ikke meget andet .
<P>
Hvad angr Europa-Parlamentet , hr. formand , har svel Landbrugsudvalget som dets formand , hr . Graefe zu Baringdorf , arbejdet serist og klogt med denne vanskelige betnkning .
Hr . Souchet har udarbejdet en fremragende betnkning , et ordfrerskab , som jeg lyknsker ham med .
Hans forslag er fornuftige , srligt dem der gr ud p at begrnse og rationalisere brugen af ordningen med aktiv fordling ved at tilpasse den til udviklingen p markederne og til de lovgivningsmssige og budgetmssige faktorer .
Det er alt sammen fornuftigt ligesom hans krav om fritagelse af de sm eksportrer .
<P>
Derfor mange tak til ordfreren og til Europa-Parlamentet , og jeg hber , at Kommissionen forbedrer sit arbejde p dette omrde .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , Kommissionen foreslr ndringer af ordningen for handel med forarbejdede landbrugsprodukter .
Formlet er at ophre med restitutionerne og begrnse brugen heraf ved hjlp af certifikater .
Bagved ligger der to udviklingsforlb af fundamental betydning : P den ene side er der det pres , liberaliseringen af verdenshandlen skaber for en formindskelse af eksportsttten , og p den anden side EU ' s interne budgetpres , som isr har at gre med varetagelsen af de eksterne forbindelser .
Fdevareindustrien og i sidste instans landbrugerne kommer til at betale regningen .
Allerede nu presser markedets situation den europiske producent op mod vggen .
Desuden stiger omkostningerne bl.a. p grund af forhjede udgifter til brndstof og gede miljmssige og andre forpligtelser .
Produktionens rentabilitet vakler , og for at sige det lidt groft , rejser det sprgsmlet : Er der nogen fornuft i at fortstte med landbrugsproduktion i Europa ?
<P>
Udvalgets og Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppes udgangspunkt er , at EU skal sikre rentabiliteten for produktionskden .
Kommissionen foreslr selektive svkkelser .
Vi befinder os trods alt i en meget vanskelig situation .
Det er muligvis ndvendigt at g sdan til vrks , men der skal vre visse principper i denne sag .
I ndringerne m man tage hensyn til de sm firmaer , som opererer p omrdet .
F.eks. kan der i det land , jeg reprsenterer , simpelthen ikke eksistere store eksportforetagender p grund af det lille befolkningsgrundlag .
Der br vre fleksibilitet i faststtelsen af grnser for eksportsrestitutionsproceduren .
Derfor er udformningen af ndringsforslag 8 begrundet .
Den skaber fleksibilitet srligt for de sm foretagender .
<P>
Jeg vil ogs gre opmrksom p , at hvis man erstatter tildelingen af eksportrestitution med intern forarbejdning og ekstra procedurer , rammer flgerne s ujvnt , at transportomkostningerne medfrer en stor belastning i de afsidesliggende EU-lande .
Derfor er jeg enig med ordfreren i , at vi ikke i lngden kan arbejde efter denne procedure .
Der er nemlig tale om en midlertidig lsning .
Vores gruppe sttter de ndringsforslag , udvalget har stillet .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , da Kommissionens forslag blev fremlagt , mtte vi gnide jnene en ekstra gang .
Aktiv fordling , hvad vil det s sige ?
Da jeg satte mig noget mere ind i emnet , blev jeg meget forbavset over , hvad det handlede om . Det har stet klart indtil nu .
Industrien kber produkter , der fremstilles i EU . Den bliver s med eksportrestitutioner sat i en situation , hvor den skal konkurrere p det skaldte verdensmarked .
Men nu siger Kommissionen , at pengene ikke rkker lngere , fordi vi i Marrakech indgik en forpligtelse , og nu skal vi finde en lsning .
Da kommer De p den tanke og siger : Godt , industrien kber ikke lngere landbrugsrstoffer p EU-markedet , men kber dem p verdensmarkedet , som EU p sin side nu eksporterer rvarer og rstoffer til , og ligeledes har EU ansvaret for verdensmarkedspriserne med sin dumping .
Nu skal industrien kunne kbe dr , de indenlandske produkter gr i st , og af disse produkter laver den s fordlingsprodukter og markedsfrer dem p verdensmarkedet .
<P>
Frst ans vi det slet ikke for muligt .
Vi har s beskftiget os meget aktivt med det i udvalget , men dette synspunkt , som jeg nu forklarer Dem , er det , som Kommissionen har nsket .
Vi har s forsgt at diskutere , om det ikke ogs er muligt at kbe produkter inden for EU til verdensmarkedspris , ligesom den kemiske industri og den farmaceutiske industri kan , for at de produkter , som for en del er her til overflod - selv om vi samlet set ikke producerer overskud , men inden for bestemte omrder er der overflod - i det mindste kan begrnses .
<P>
Men nej , det ville de ikke inddrage i forhandlingerne i WTO-regi .
Der blev foreslet en tilsyneladende elegant lsning , der modarbejder WTO-forhandlingerne en smule .
Der er en passus i begrundelsen i denne forordning , der siger , at fllesskabsprferencen m ikke sniglbes , og det m heller ikke fre til forstyrrelser p det europiske marked .
Hvis jeg kber produkter , som er her i overflod , et andet sted , s kan jeg jo ikke g ud fra , at det ikke vil fre til forstyrrelser p markedet !
Det forekommer mig at vre en ndlsning , som min gruppe sledes ikke kan acceptere .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke min anerkendelse over for ordfreren . Hr .
Souchet er en mand , der altid gr i brechen for de landbrugsmssige interesser , efter min opfattelse nogle gange noget traditionelt , men jeg vil gerne give udtryk for min respekt for Dem .
De har ydet en stor indsats for landbruget i Europa , og ud fra den betragtning godkender vi ogs ndringsforslagene , som vi har stillet i udvalget .
Vi godkender Deres betnkning . Men vi afviser den lovgivningsmssige beslutning .
<P>
P dette punkt m vi i det mindste sige nej , fordi vi samlet set ikke anser det for en velovervejet og fornuftig lsning , fordi vi alt i alt ogs mener og frygter , at priserne inden for EU endnu en gang vil komme direkte under pres med denne mekanisme .
Vi vil fre den nste prisdiskussion og den nste diskussion om , hvorvidt priserne p vores produkter inden for EU ikke er sat for hjt .
Men egentlig skal vi diskutere , om ikke udsalgspriserne p verdensmarkedet krver en prisdiskussion , for under disse forudstninger kan ingen i verden producere p kologisk og socialt fornuftige betingelser .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , ordfreren , fru Souchet , kommer med visse rigtige ppegninger af de flger , som de foreslede ndringer af forordning 3448 / 93 , som regulerer ordningen for handel med visse varer fremstillet af landbrugsprodukter , vil bevirke .
<P>
Det betyder , at hvis de foreslede ndringer bliver godkendt , og hvis frdigforarbejdningsordningen til reeksport bliver bnet endnu mere , s vil den allerede dekadente fllesskabsprference i praksis blive ophvet , det vil blive vanskeligere at afstte Fllesskabets forarbejdede produkter p de internationale markeder , og de sm og mellemstore forarbejdningsenheder , som er afhngige af Fllesskabets landbrugsproduktion og Fllesskabets eksportsttte , vil blive ramt , mens de store forarbejdningsindustrier , som kan sikre sig billige rstoffer fra tredjelande , vil blive begunstiget .
<P>
Disse flger er isr negative for Middelhavslandene , bl.a. Grkenland , eftersom de i srdeleshed er produktionslande for disse produkter , og de fleste forarbejdningsenheder i disse lande er sm eller mellemstore .
Det ville vre en provokation , nr der er skabt en s ubehagelig situation , hvis vi godkendte de foreslede ndringer af forordningen , selv hvis vi kun gjorde det midlertidigt , alts indtil WTO-aftalen er blevet frdiggjort , under pskud af at ville sikre beskftigelsen og mervrdien .
<P>
Selv om vi er enige med ordfreren i mange af hendes konstateringer , er vi uenige i hendes konklusion om at bne frdigforarbejdningsordningen til eksport , ogs selv om denne bning har midlertidig karakter , netop fordi vi mener , at vi under de nuvrende forhold til trods for midlertidigheden vil f en fastlst og forvrret situation .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , iflge denne forordning er Kommissionen i klemme med et begrnset budget i en kompleks helhed , der bestr af tre rsager : for det frste garantipriserne for de landbrugsprodukter , som kommer fra europisk omrde ; for det andet eksportrestitutionerne til virksomheder , som afstter disse landbrugsrstoffer i forarbejdet form p verdensmarkedet ; for det tredje aftalerne inden for rammerne af WTO .
<P>
Med rette konstaterer ordfreren , hr . Souchet , at det ikke s meget er det begrnsede budget som WTO ' s regler , der spiller Kommissionen et puds .
Ved en mangel p rstoffer p det indre europiske marked kan fdevareindustrien indfre dem fra verdensmarkedet uden told og derefter aktivt fordle dem , sledes som det hidtil er sket .
<P>
Men forordningen ndrer den aktive fordlings karakter .
Det er ikke lngere mangelen p rstoffer , der legitimerer anvendelsen af aktiv fordling , men konomiske motiver , nemlig at n op til WTO-loftet .
Forestil Dem nu , at der er et overskud af korn p det indre marked , mens loftet for restitutioner er net .
Aktiv fordling bner da dren for importen af korn fra verdensmarkedet .
Faren for , at forholdet mellem fdevareindustrien og landmndene ndrer sig fra , at de er partnere , til , at de er konkurrenter , er derefter ikke utnkelig .
<P>
Europiske landmnd er ikke blot producenter af landbrugsprodukter , men i mange tilflde er det ogs dem , som opretholder vores kulturlandskab . Og det har sin pris .
Denne pris , som ogs pvirker fdevareindustrien , m vi sandelig vre klar over .
Det krver kreativitet inden for Verdenshandelsorganisationens stramme rammer at finde gode lsninger for landmndene og industrien .
At nogle industrier i den forbindelse mister deres eksportrestitutioner , er uundgeligt .
En rkke industrier forarbejder kun en ringe del af landbrugsprodukterne i deres slutprodukt .
S meget mere som de hvert kvartal fremlgger hje overskudstal , synes jeg , det er uberettiget , at de tr klage .
Men sm eksportrer fortjener derimod strre beskyttelse .
De ndringsforslag , som har deres interesser i tankerne , fr vores sttte .
<P>
Ligesom ordfreren opfordrer vi Kommissionen til at holde godt je med ligevgten mellem landbruget og fdevareindustrien i Europa under de kommende forhandlinger inden for rammerne af WTO .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , Kommissionens forslag om at nedstte eksportrestitutionerne for varer fremstillet af landbrugsprodukter og lette adgangen for aktiv fordling indebrer betragtelige farer .
Jeg vil blot fremhve tre .
Den frste er , at dette forslag ikke s meget er begrundet i de restriktioner , der er ptvunget af WTO , men i de velkendte budgetrestriktioner , som EU i jeblikket undergr , navnlig fordi der skal overfres midler og ressourcer til eksterne forpligtelser , som EU har ptaget sig , frst og fremmest i Kosovo .
Det er ikke disse mlstninger , som det drejer sig om .
Dem m man leve op til p en gennemskuelig mde i forbindelse med de store diskussioner om EU ' s politiske valg .
Det , der ikke er rigtigt , er , at man for lidt mere end et r siden vedtog de finansielle overslag indtil 2007 , og at man nu , efter f mneders forlb , er i frd med at fjerne ressourcer , der var bestemt til landbruget .
<P>
Den anden fare er , at den stadig mere hyppige praksis med aktiv fordling kan fre ud i den ekstremt farlige situation , at vi holder op med selv at fremstille mange landbrugsvarer , fordi det bliver mere fordelagtigt at importere dem som rvarer , fordle dem og reeksportere dem .
Der vil dog kun vre fordele for visse samfundsgrupper , mens det for landbruget vil blive en katastrofe .
P langt sigt vil EU som helhed blive ekstremt srbar , alts afhngig af ekstern tilfrsel i en s strategisk sektor som forsyningen med fdevarer .
Det er sledes en fejltagelse , hvis man tror , at praksisen med aktiv fordling skulle vre en varig lsning .
<P>
Den tredje fare har at gre med forhandlingsstrategien i millenniumrunden .
Kommissionen har i denne uge vedtaget et dokument om konkurrencedygtighed inden for eksportsektoren , som er udtryk for dens principielle holdning til de forskellige former for eksportsttte .
Og dens holdning er ganske klar . EU vil fremover ikke kunne acceptere , at der inden for WTO kun sker nedbringelse af sttte til eksportrestitution , idet enhver form for sttte , der benyttes af vores vigtigste konkurrenter p de internationale markeder , skal fjernes , lige fra eksportkreditter til fdevaresttte og statslige handelsselskaber .
Alt dette skal " p bordet " og nedbringes iflge GATT ' s regler .
<P>
EU ' s holdning er srdeles korrekt p dette felt . Al slags sttte , der har lignende virkninger , br udsttes for WTO ' s bestemmelser , og ikke kun den restitutionsordning , som EU benytter .
Og det er i denne sammenhng , hvor EU er i gang med at lgge pres udadtil i forbindelse med forhandlingerne i GATT , i WTO , at jeg finder det forkert , at man nu har fremsat dette forslag .
<P>
Afslutningsvist vil jeg gerne takke hr . Dominique Souchet for det enorme arbejde , som han har udfrt , og som vi er meget glade for .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , samtidig med at jeg lyknsker hr . Souchet med hans arbejde , vil jeg udtrykke min skuffelse og bekymring over Kommissionens forslag til at reducere sttten til fdevareindustrien med 145 millioner euro om ret .
Forslaget har alvorlige konsekvenser for Irlands mejerisektor og vil medfre , at den mister handel , specielt inden for forarbejdning af mejeriprodukter .
<P>
Jeg sttter fuldt ud ordfrerens forslag om , at denne foranstaltning kun skal vre midlertidig , og at der skal ydes tilskud til at mildne indvirkningen p de sektorer , der er vrst ramt .
Jeg nvner Irlands mejerisektor som eksempel , og jeg vil bede kommissren se specielt p den sektor . Jeg sttter ogs bestemmelserne i hr .
Souchets betnkning , hvor der str , at vi skal sikre , at den europiske landbrugs- og fdevareproduktionsmodel nyder respekt .
Det er kun ret og rimeligt , at vi som led i WTO-millenniumrunden forhandler en ny lovramme for eksport eller produkter , der ikke er omfattet af bilag I .
<P>
Hr . Souchet har ret i , at beslutningen om at skre i eksportrestitutionerne for visse produkter er uacceptabel , fordi disse ordninger oprindeligt bidrog til forvaltningen af det indre marked .
Denne situation var i vrigt godkendt af Verdenshandelsorganisationen .
Jeg mener , at forslaget om en supplerende ordning for rvarer , som er omfattet af aftaler om aktiv fordling , ikke vil vre tilstrkkeligt til at dkke fdevareindustriens forsynings- og eksportbehov .
<P>
P langt sigt m EU udvise strre rvgenhed , nr det glder verdenshandlen , som er under behandling nu , og hvordan beslutningerne pvirker vores producenter og landmnd .
Det har tit nok vist sig , at vores konkurrenter p verdensmarkedet , isr USA og New Zealand , ikke altid fler sig lige s forpligtede til at overholde reglerne som EU-landene .
I forbindelse med den foreslede udvidelse af EU med de central- og steuropiske lande er det vigtigt , at vi gr alt , hvad vi kan , for at opfylde vores mlstning , som selvflgelig er at udvikle landbruget som en vigtig og konkurrencedygtig deltager i verdenshandlen .
Vores konkurrenter har allerede vist deres forhandlingsevner p dette afgrende omrde af den internationale politik .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer, Xaver">
Hr. formand , man tror ikke sine egne jne , nr man lser , hvad Kommissionen foreslr som lsning p disse problemer , som jo blev berrt og diskuteret ! Det er absolut rigtigt , hvad hr .
Souchet som ordfrer og hr . Graefe zu Baringdorf som formand for Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter tidligere har sagt om dette emne .
Jeg sttter det helt klart .
<P>
Men p den anden side er der ingen tvivl om , at flaskehalsen i budgettet og ogs de srlige WTO-aftaler i sidste ende netop udgr en helt ny udfordring i forbindelse med eksportrestitutionerne .
Hvem havde for bare et r siden troet , og jeg henviser isr til , at vi konfronteres med denne problemstilling , at vi m afveje interesserne i forarbejdningen af landbrugsprodukter mod landmndenes produkter .
Hvis Kommissionen nu prver at finde en lsning p at afskaffe denne eksportflaskehals p produkter , der ikke er anfrt i bilag 1 , s gr den vel det , der er ndvendigt .
Ganske vist er der i Kommissionens forslag ikke engang en indikation af , at man er bevidst om de problemer , som rstofproducenterne har , det vil sige landmndene .
<P>
Jeg er fuldstndig enig med hr . Souchet .
Mange tak for det store arbejde med betnkningen .
Heri beklages det med rette , at Kommissionen ikke tilbyder nogen handlingsalternativer .
I den forbindelse kan der heller slet ikke vre nogen tvivl om , at disponibiliteten af rstoffer til konkurrencedygtige priser ikke m begrnses , og at landbrugspolitikken i sidste ende heller ikke alene kan klbe fastlst til rstofproducenternes beskyttelse .
Men der m netop heller ikke vre en ensidig byrde for landbruget eller sgar for enkelte produkter .
<P>
Der er landbrugsprodukter , der i sidste ende nrmest selv finansierer deres eksportrestitutioner , og det er gennem producenternes afgifter , alts landmndenes .
Sdan er det f.eks. med sukker .
Landmndenes afgifter bliver helt principielt opfrt p indtgtssiden i EU-budgettet , og ogs disse afgifter nedsttes , hvis eksportrestitutionerne reduceres .
Som sagt glder dette isr for sukker .
Jeg mener , at der skal tages srlig hjde for det her . Jeg mener , det er ndvendigt at prioritere dette hjt i forbindelse med eksportrestitutionerne .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , jeg vil allerfrst give ordfreren , hr . Souchet , en stor kompliment for hans betnkning , for det var kun muligt at give t svar p Kommissionens forslag , som ikke var et godt forslag : et kraftigt parlamentarisk svar .
Det foreligger nu . Det er jeg overordentlig glad for .
Samtidig giver det ogs lejlighed til at hndtere den situation , som vi nu befinder os i . For faktisk tvinges vi p to punkter til at tilpasse ordningerne , og sommetider m vi arbejde p en mde , som vi ikke nsker .
<P>
Det frste punkt er de aftaler , som er indget inden for rammerne af WTO , og det andet er budgettet .
Jeg vil komme kort ind p begge to , idet jeg begynder med WTO ' s regler .
P en rystende mde bliver det tydeligt , i betragtning af prisniveauet i Den Europiske Union , men ogs uden for den , at vi stadig har brug for restitutioner , og det viser ogs , at der stadig er for stor forskel p producenternes og landmndenes magt p verdensplan og den magt , som de , der afstter deres produkter , har .
S lnge det forholder sig sledes , kan vi faktisk ikke undvre restitutioner .
Det m ogs blive overordentlig tydeligt under de kommende WTO-forhandlinger .
<P>
Det andet punkt er budgettet .
Det forekommer mig ikke at vre det rette argument at bruge dette med hensyn til ordningen for restitutioner og forarbejdede landbrugsprodukter .
Hvorfor ikke ?
I en rkke r har det allerede vret sledes , at Den Europiske Union betaler penge tilbage til medlemsstaterne , fordi de simpelthen ikke kan anvendes alle sammen .
Det kan ikke vre argumentet .
For det andet har Parlamentet , ogs ved hjlp af betnkningen om budgettet for 2001 , der er vedtaget i Landbrugsudvalget , klart tilkendegivet , at der er muligheder inden for rammerne af de finansielle aftaler fra Berlin .
<P>
For det frste er der for en rkke eksportcertifikaters vedkommende foreslet fem millioner ekstra til korn i form af alkoholholdige drikkevarer , 10 millioner ekstra til korn og ris , 11 millioner til sukker og isoglukose og 11 millioner til forarbejdede mejeriprodukter for at lse dette problem .
Pengene er der alts , og derfor m det kunne lses .
<P>
Tilbage str dog den kendsgerning , at landbrugspolitikken i princippet er til for landmndene .
Desuden er den indfrt med henblik p de europiske landdistrikter .
At denne ordning er ndvendig , viser ogs , at forarbejdningsindustrierne i Europa og landmndene er tt forbundet .
P denne baggrund er en midlertidig ordning absolut ndvendig .
Men jeg m dog i den forbindelse sige , at forarbejdningsindustrien helt klart skal have besked om , at man frst og fremmest er henvist til at bruge produkter , som ogs dyrkes inden for Den Europiske Union .
Desuden vil jeg ogs opfordre Kommissionen til meget udtrykkeligt at tage hensyn til de sm og mellemstore virksomheder .
I mange regioner , hvor landbruget er udbredt , er der i forvejen ikke s stor beskftigelse , og netop disse virksomheder m ogs kunne klare sig med den slags ordninger , og der m derfor gerne lgges ekstra vgt p disse .
<SPEAKER ID=122 NAME="Nielson">
P vegne af Kommissionen og navnlig min kollega , hr . Liikanen , vil jeg gerne takke ordfreren , hr .
Souchet , og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for udarbejdelsen af denne betnkning . Jeg hber , at Deres anstrengelser vil fre til konsensus og dermed muliggre en hurtig gennemfrelse i begyndelsen af det nye budgetr .
<P>
Vi er alle enige om behovet for at fremme konkurrencevilkrene for EU ' s industri for forarbejdede fdevarer .
Eksportrestitutioner er et vigtigt middel til at opretholde industriens konkurrenceevne ved at kompensere for de hje priser for basale landbrugsprodukter i EU .
Men bde budgetbegrnsninger og forpligtelser i henhold til WTO lgger stort beslag p de restitutioner , der er til rdighed , og de vil ikke lngere vre tilstrkkelige til at dkke industriens eksportmuligheder .
Derfor har Kommissionen inden for rammerne af en pakke med forskellige afvejede foranstaltninger foreslet en supplerende ordning for sttte til aktiv fordling , som vil bidrage til at kompensere for industriens tab af international konkurrenceevne .
<P>
Kommissionen kan godkende de stillede ndringsforslag 2 , 6 , 10 , 13 og 15 .
Kommissionen er i store trk enig i formlet med ndringsforslag 1 , 3 , 7 , 8 , 9 , 11 og 14 , men anser dem ikke for helt hensigtsmssige af en rkke grunde .
<P>
Angende WTO-forhandlinger krves der et srligt mandat fra Rdet , og derfor synes denne forordning ikke at vre det rette middel til at fastsl EU ' s holdning .
Det drejer sig om det frste af ndringsforslagene .
Desuden kan visse af ndringsforslagene medfre en get administrativ byrde i forbindelse med gennemfrelse og kontrol , som er ude af proportioner .
Det glder ndringsforslag 3 , 11 og 14 .
<P>
Grnsen for , hvornr smeksportrer skal undtages fra certifikatsystemet for eksportrestitutioner er allerede sat op til 50.000 euro , hvilket glder ndringsforslag 7 og 8 .
Den resterende fleksibilitet i 2000-budgettet er allerede opbrugt , hvilket glder ndringsforslag 9 .
<P>
Endelig er Kommissionen ikke villig til at godkende ndringsforslag 4 , 5 , 12 og 16 og dele af ndringsforslag 1 .
Generelt sttter Kommissionen ikke diskriminering af enkeltprodukter med hensyn til adgang til sttte til aktiv fordling .
Det glder dele af ndringsforslag 1 , 4 , 12 og 16 .
Desuden er det ikke muligt at benytte C-sukker i forarbejdede eksportprodukter under de nuvrende forhold , hvilket glder ndringsforslag 12 .
Operatrer , som importerer produkter under ordningen om tilskud til aktiv fordling , fr ingen restitution for eksport af forarbejdede varer , s forudstningen i ndringsforslag 5 er forkert .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="DE" NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , tillad mig at komme med to bemrkninger til Kommissionen .
For det frste har kommissren sagt " i betragtning af de hje landbrugspriser i EU " .
Mske kunne Kommissionen vnne sig til sprogreglerne " i betragtning af de dumpede lave verdensmarkedspriser " , fordi vi ellers giver indtryk af , at landbrugspriserne er for hje inden for EU .
Nej , de er for lave p verdensmarkedet , for det kan ikke lade sig gre at producere til den pris .
<P>
For det andet er dette en betnkning i henhold til artikel 37 .
Vi forbeholder os ret til - jeg vil tale med de andre grupper om det - at henvise den til fornyet udvalgsbehandling , fordi det , som De nu har sagt , og som De accepterer , naturligvis lader Landbrugsudvalgets anstrengelser lbe helt ud i sandet .
S vil vi hjst sandsynligt vre ndt til at g i forhandling .
Jeg siger det blot som et incitament .
Kollegerne her i Parlamentet vil s under forhandlingerne kunne sige , hvad de mener om det .
Jeg vil blot gre opmrksom p det .
Hr. formand , mange tak , fordi De gav mig mulighed for det !
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen , torsdag , kl . 11.00 .
<CHAPTER ID=13>
Retternes kompetence i borgerlige sager , herunder handelssager
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0253 / 2000 ) af Wallis for Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked om forslag til Rdets forordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser i borgerlige sager , herunder handelssager ( KOM ( 1999 ) 348 - C5-0169 / 1999 - 1999 / 0154 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=126 NAME="Wallis">
Hr. formand , jeg vil frst tale p vegne af udvalget og derefter p vegne af min gruppe .
Ved fremlggelsen af denne betnkning for plenarforsamlingen p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender er der mange , jeg br og vil takke , men der er n , hvis inspiration jeg gerne vil nvne srskilt , for jeg hber , at den vil vre udgangspunkt for vores debat i aften .
<P>
Da jeg var ung jurist i London i begyndelsen af 1980 ' erne , var jeg s privilegeret at arbejde sammen med en ldre tysk kvinde , som var en af de bemrkelsesvrdige tysk-jdiske indvandrere , som kom til London i de frste krigsr og blev medlem af den engelske advokatstand .
Denne fantastiske kvinde tog ikke blot eksamen som engelsk advokat ud over sin eksamen fra Tyskland , men som en sand europer af sin generation opnede hun ogs en doktorgrad fra Sorbonne p en afhandling om flles anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser .
Hun fik mig til at interessere mig for dette omrde af juraen , og efterhnden som hun gik af og overdrog sin praksis til mig , blev jeg stadigt mere bekendt med Bruxelles-konventionen , efter at den trdte i kraft i Det Forenede Kongerige .
Jeg hber , at hun ville stte pris p , hvor langt vi er net , og at det nu er muligt for jurister i EU at flytte og arbejde i andre medlemsstater af eget valg og ikke tvunget af omstndighederne , og at vi med denne forordning tager endnu et skridt i den rigtige retning og giver EU-borgerne strre adgang til retfrdighed i hele Europa .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige noget om , hvor vigtigt det er , det vi laver her .
Den oprindelige EF-konvention om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgrelser fra 1968 var en vigtig milepl p dette omrde af international privatret , og den markerede et skridt vk fra det tidligere sammensurium af frst og fremmest bilaterale traktater mellem forskellige lande .
For frste gang skabte EF ved hjlp af en mellemstatslig konvention en speciel , enestende og omfattende ordning til anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser .
<P>
Vi medvirker nu til at stte den nste milepl i den proces . Vi har vret vidner til , at konventionen blev til en fllesskabslov , en forordning , som med t slag ndrede et omrde , der hidtil havde hrt under international privatret , til fllesskabsret , og endnu vigtigere , til det indre marked .
Det er derfor meget passende , at det er vores udvalg med dets nye kompetence til at bygge bro mellem de forskellige retssystemer i det indre marked , som har fet til opgave at arbejde med den nye Bruxelles-forordning .
<P>
Udvalget har under hele processen bestrbt sig p at ppege og belyse vigtigheden af det indre marked i dette forslag , hvilket giver os mulighed for endnu bedre end fr at sikre , at vores virksomheder og borgere kan have tillid til , at de kontrakter og forpligtelser , som de indgr p tvrs af EU , hndhves inden for procesrettens bestemmelser om retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgrelser .
Vi er p vej til et civilretssystem , som vil sikre let og sikker adgang p tvrs af medlemsstaterne , og vi er endelig ved at virkeliggre det omrde af frihed og retfrdighed , der blev foreslet i Tampere .
<P>
Det , der har optaget udvalget mest , har selvflgelig vret , at dette forordningsforslag falder sammen med vksten i e-handlen , som i sig selv bner enorme muligheder for erhvervslivet og forbrugerne i det indre marked .
Udvalget har , som Kommissionen ved , kmpet lnge og hrdt med sprgsmlene i artikel 15 og 17 i forordningsforslaget , det vil sige de omrder , hvor der opstr uenighed mellem en virksomhed og en forbruger om , ved hvilken ret eventuelle tvister skal afgres .
Disse to artikler skal i en hvilken som helst kombination lses sammen .
<P>
Kommissionens forslag er p linje med tidligere lovgivning om forbrugerbeskyttelse , idet alle tvister i henhold til artikel 15 skal afgres ved forbrugerens domstol , men man er villig til at gre det til et generelt princip , at kontrakter , der indgs p tvrs af landegrnser , skal hre under denne kategori .
Udvalget har forsgt at finde en mde at beskytte Europas voksende e-handelssektor og isr sm virksomheder mod at skulle forholde sig til 15 forskellige retssystemer .
Udvalget har derfor med et lille flertal valgt muligheden i artikel 17 , litra a , som modificerer det generelle princip i artikel 15 .
Modificeringen gr det muligt for parterne i en kontrakt mellem en virksomhed og en forbruger at vlge slgerens vrneting .
Det mente man ville bevare parternes kontraktfrihed , men der var endnu en ting i det , som jeg vil tale om nu .
<P>
Jeg mener , at udvalgets mest fundamentale bidrag til denne debat bliver , at sdanne tvister bilgges ved en alternativ ordning eller uden om retten .
Der var bred enighed om , at det var den bedste mde at neutralisere de vanskelige drftelser af vrnetingsvalget p .
Der er ingen tvivl om , at Bruxelles-konventionen betd et enormt skridt i retning af en forenkling af vrnetingsreglerne i forbindelse med grnseoverskridende tvister , men de er stadig enhver advokats drm og enhver procesparts mareridt .
De har ikke gjort det lettere at f en retsafgrelse .
<P>
Udvalgets ml er at skabe et enkelt og effektivt system til bilggelse af grnseoverskridende tvister . Det skal ske ved at indfre et alternativt tvistbilggelsessystem , og vi bifalder , at Kommissionen allerede arbejder p dette .
Der var ogs enighed i udvalget om , at der stadig er grund til at vre bekymret over lovgivningens indvirkning p EU ' s e-business .
I overensstemmelse med direktivet om elektronisk handel har vi derfor bedt om en revision hvert andet r .
<P>
Jeg har nu vret inde p de vigtigste aspekter .
Jeg vil gerne slutte med at takke mine kolleger i udvalget og isr vores formand , som uanset vores uenighed p andre punkter brnder lige s meget for dette omrde af juraen , som jeg selv gr . Men min strste tak gr til udvalgssekretariatet og til Robert Bray for al hans hjlp og hans gode rd i denne proces .
<SPEAKER ID=127 NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at lyknske ordfreren med hendes fremlggelse af en meget retfrdig og afvejet betnkning .
P vegne af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender er det mig en fornjelse at fremstte denne udtalelse for min kollega , fru Hazan , som desvrre ikke kan vre her i aften .
<P>
I udvalget finder vi det vigtigt at komme med en positiv reaktion p Kommissionens forslag , som sigter mod en nsten automatisk anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgrelser mellem medlemsstaterne .
Forordningen bygger ikke blot p juridisk samarbejde mellem staterne , den er ogs et forsg p at stte EU-borgerne i centrum . Borgerne og ikke blot erhvervslivet , pengeinstitutioner og andre , som mske kun er motiveret af profit .
<P>
Udvalget mener ogs , at den bestemmelse i forordningen , som har til forml at beskytte den svageste part i et kontraktsforhold , br godkendes .
Det vil betyde , at forbrugerne , arbejderne og forsikringsbranchen beskyttes af effektive EU-forordninger , som automatisk kan gres gldende p tvrs af medlemsstaterne .
<P>
Som flge heraf er der ingen gyldig grund til , at elektronisk handel ikke skal vre omfattet af forbrugerbeskyttelsesreglerne .
Ordfreren har nvnt dette , men den elektroniske handel er et omrde i vkst .
En skelnen mellem rettighederne for dem , der handler p Internettet , og dem , der handler i forretningerne , er stik imod det vrdifulde arbejde , som Europa-Parlamentet og EU som helhed allerede har udfrt for at beskytte borgernes rettigheder .
E-forbrugerne ligesom alle svage kontraktsparter og alle EU-borgere i vrigt fortjener og br have ret til at f deres sag prvet .
<P>
Endelig bifalder udvalget indfrelsen af alternative tvistbilggelsessystemer og hber , at denne forordning kan trde i kraft hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , tillad mig at indlede med nogle ord i min egenskab af formand for Retsudvalget .
Jeg har sjldent flt mig s stolt over dette hverv , som jeg er i dag med hensyn til denne betnkning over det udvalgsarbejde , der er udfrt igennem et r .
Et r , der ikke er ensbetydende med manglende interesse fra Parlamentets side , tvrtimod , der har vret en ivrig og frugtbar debat mellem udvalgets medlemmer og med de akademiske miljer og alle de involverede parter .
<P>
Jeg lyknsker uforbeholdent fru Wallis med , at hun som ordfrer har muliggjort dette arbejde , og jeg takker naturligvis Retsudvalgets sekretariat for dets arbejde , og isr vil jeg , ligesom fru Wallis , takke hr . Bray for det arbejde , han har udfrt .
Vi har vret uenige , hr. formand , men jeg er sikker p , at uanset hvilket resultat Parlamentet nr frem til i morgen , vil Retsudvalgets overvejelser have fremmet denne sag betydeligt .
<P>
Jeg fortstter nu , hr. formand , p vegne af PPE-Gruppen .
Som De ved , og ordfreren har allerede nvnt det , drejer hovedsprgsmlet sig om den kompetente domstols afgrelse om aftaler indget med forbrugere p Internettet .
Jeg er igen stolt , for betnkningen er afbalanceret og nuanceret .
Der foresls pragmatiske lsninger , som kan forbedre forbrugerbeskyttelsen og samtidig sikre , at virksomhederne , isr de sm og mellemstore , som er dem , der udgr den europiske sociale struktur , tilbyder deres varer og tjenesteydelser til forbrugerne med bopl i det indre marked .
Det er hensigtsmssigt , at det indre marked er et gte hjemmemarked for svel virksomhederne som forbrugerne .
<P>
Hvad angr forbrugeren , foresls det at udvide anvendelsesomrdet for den srlige ordning til at omfatte dem , der indgr fjernaftaler i det indre marked , uden at der skelnes mellem mlrettede eller ikke mlrettede aktiviteter , og som ordfreren har understreget , omfatter forordningen udenretslig bilggelse af tvister .
Hvad angr fremme af grnseoverskridende elektronisk handel , foresls det at give virksomhederne tilladelse til p nogle meget specifikke og meget restriktive betingelser at indfre vrnetingsklausuler , som forbrugeren ville kunne acceptere .
<P>
Jeg er overbevist om , hr. formand , at Parlamentets udtalelse vil f reel indflydelse p Rdet ( retlige anliggender ) .
Faktisk har Parlamentet , som fru Wallis sagde , gjort det , som hverken Kommissionen eller Rdet har turdet gre : Det har indledt en realistisk debat om det vsentlige , om forbrugerbeskyttelse i det 21. rhundrede , ikke forbrugerbeskyttelse i det 19. rhundrede , heller ikke i det 20. rhundrede , med alle de involverede parter og under hensyntagen til alle de implicerede interesser .
<P>
Ved at undersge denne sags historie bliver man klar over , at Kommissionen i sit forslag har begrnset sig til at udarbejde et udkast til revision af Bruxelles-konventionen , som blev udarbejdet af et ekspertudvalg fr Amsterdam-traktatens ikrafttrden , det vil sige , da dette var et mellemstatsligt sprgsml meget tt p folkeretten .
Desuden , hr. formand , har dette udvalg arbejdet alene , uden nogen gennemsigtighed , uden interministerielle hringer og uden hring af de involverede miljer .
Det er klart , at Retsudvalget , i betragtning af de ringe institutionelle befjelser , som Parlamentet , selv efter Amsterdam , rder over p dette omrde , hbede , at Rdets endelige vedtagelse af forordningen ville vre en ren formalitet .
<P>
RIA-Rdets tydelige vgring ved at indlede en debat om dette sprgsml forklarer , hvorfor Parlamentet p det seneste er blevet udsat for alle mulige former for pression .
Efter mere end et rs diskussioner i Retsudvalget kan jeg ganske enkelt sige , at de argumenter , der er blevet fremfrt mod dets betnkning , er uberettigede og mere er resultatet af intimidering eller demagogi end af dybtgende overvejelser .
Lad os kort opholde os ved det .
<P>
Nogle forsger at gre debatten politisk i hb om , at der derved sker en opdeling mellem hjre og venstre . De forsger at tage forbrugeren som gidsel ved at sige , at betnkningen ville mindske forbrugerbeskyttelsen .
Det er et argument , der er lige s demagogisk , som det er uberettiget , og som til syvende og sidst sttter sig p en gammeldags , ikke srlig effektiv , beskyttelse , der desuden er baseret p et nationalistisk perspektiv og er i modstrid med den europiske integration .
<P>
De vedtagne lsninger er meget mere beskyttende end dem , som Kommissionen har foreslet , eller - og her er jeg uenig med fru Wallis - dem , der er blevet forelagt for Parlamentet , som i realiteten begrnser beskyttelsen til udelukkende at omfatte forbrugere , der er tilmeldt eller objektiveret p en internethjemmeside af en virksomhed .
<P>
Der er ogs blevet fremfrt pseudojuridiske argumenter som formodet uforenelighed med direktivet om urimelige kontraktvilkr eller med Domstolens retspraksis .
Der er ingen uforenelighed med hverken det ene eller det andet , og tillad mig at citere den rapport , som generaldirektionen SANCO omdelte den 20. december 1999 , hvor det bekrftes , og jeg citerer p fransk , fordi det er den eneste original , der findes : " Les clauses attributives sont donc possibles et licites , au titre de cette proposition , pour autant que certaines conditions soient garanties . " ( Vrnetingsklausulerne er sledes mulige og lovlige i henhold til dette forslag , under forudstning af , at visse betingelser er opfyldt ) .
Og den fortstter : " Il importe ds lors que le consommateur soit clairement inform avant de conclure le contrat . " ( Det er ndvendigt , at forbrugeren fremover er klart informeret , fr han indgr en aftale ) .
<P>
Netop derfor , hr. formand , stiller Retsudvalget strenge krav om gennemskuelighed .
Derfor er det ikke rigtigt , at denne betnkning er i modstrid med et efterstrbt ml for Fllesskabet .
<P>
Endelig , og dette er mske det mest kyniske af argumenterne , bliver der sagt : " Dette skaber vanskeligheder for de sm og mellemstore virksomheder , men de kan forsikre sig " .
Det svarer til at sige : " Det er ikke ndvendigt med brandstationer i byer eller i storbyer .
Hvis et hus brnder ned , m ejerne vre forsikrede " .
Det er ndvendigt at lave en god lovgivning , som er afbalanceret for alle .
<P>
Selv om jeg har vret sammen med fru Wallis om dette eventyr , er jeg alts uenig i hendes lsning , for jeg mener , at hendes lsning , nr alt kommer til alt , ikke beskytter forbrugeren bedre , da den begrnser sig til at beskytte de forbrugere , som en virksomhed har henvendt sig til .
Sprgsmlet om en aktiv eller en passiv side , om en mlrettet eller ikke mlrettet aktivitet , ville en advokat kunne koge suppe p i revis om , hvilket vrneting der finder anvendelse .
<P>
Til sidst , hr. formand , mener jeg , at Parlamentet i dette sprgsml om civilretligt samarbejde skal sende et klart signal til Rdet og til Kommissionen , om at det ikke vil acceptere at blive afvist eller manipuleret med af dogmatiske argumenter , som reprsenterer rene nationalistiske interesser .
Tvrtimod har Parlamentet p grund af dets grundige arbejde her en oplagt chance for at vise , at der kan findes pragmatiske og fornuftige lsninger for at bringe ligevgten tilbage i dette forslag , og det er uanset resultatet p plenarmdet i morgen .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , vi ved alle , at udviklingen af mulighederne for at handle p Internettet kan betyde store fordele : nye muligheder for sm virksomheder og mindre internetvirksomheder samt bning af det indre marked for forbrugerne p tvrs af alle de 15 medlemsstater .
Det kan betyde lavere priser .
Det kan give gede valgmuligheder , og det gr vi alle ind for , men vi ved ogs fra undersgelser foretaget af nationale forbrugerrd , isr i min medlemsstat , at forbrugerne endnu ikke har tilstrkkelig tillid til den nye teknologi p dette omrde .
Det glder mig , at virksomhederne erkender , at det er afgrende for vksten af netvrket af sm e-handelsvirksomheder at opn forbrugernes tillid .
Virksomhederne erkender , at det er en forudstning for at overtale forbrugerne til at handle p Internettet , og det er derfor vores fornemste opgave at vre med til at skabe den tillid , som vil gavne erhvervslivet ved at ge dets kundekreds og markedsandel .
<P>
Desvrre var det i debatten i udvalget p nogle omrder et sprgsml om internetvirksomhederne over for forbrugerne .
Begge parter kan f gavn af , at vi her bruger vores sunde fornuft .
Vi kan kun udnytte det fulde potentiale af den elektroniske handel mellem forbrugere og internetvirksomheder , hvis forbrugerne har tilstrkkelig tillid .
Vi m overbevise forbrugerne ved at sikre deres rettigheder , og de skal efter min gruppes mening have ret til at f en sag prvet ved en domstol i deres eget land .
<P>
Nogle har den holdning , at forbrugerne kun kber cd ' er , bger og billige varer p Internettet , men vi ved jo , at den elektroniske handel snart vil udvikle sig p en sdan mde , at de kommer til at kbe finansielle ydelser , og de kommer til at kbe biler .
I min valgkreds vil de kbe billigere biler i Frankrig og Nederlandene .
Det drejer sig om store belb , og nr vi opfordrer flere forbrugere til at handle p Internettet , m vi alts ogs give dem ret til at anlgge sag ved en domstol i deres eget land og ikke forvente , at de , og isr de mindre velhavende forbrugere , skal f en sag prvet ved en domstol i udlandet .
Vi ved , at reguleringen af den elektroniske handel i bde erhvervslivets og forbrugernes interesse krver nye metoder .
Det krver en fundamental juridisk ramme med helt nye lsninger , som der ikke er lovgivet om , og derfor sttter jeg fru Wallis ' forslag : Vi skal se p mulighederne for alternative systemer til bilggelse af tvister , vi skal se p , hvordan vi mler forbrugernes tillid ( trustmarks ) , sttter de sm virksomheder i frivilligt at overholde god forretningsskik og finder gensidigt tilfredsstillende mder at bilgge tvister p .
<P>
Internetudbyderne skal inddrages i det .
America Online har f.eks. sit eget forretningsprogram , hvor det garanterer forbrugerne juridisk hjlp til at f adgang til domstolsprvelse over for virksomheder , der benytter dem som udbyder .
I virkeligheden er ingen af disse systemer p plads i Europa , de er faktisk ikke udviklet endnu .
Selv i USA , hvor kun 8 % af Webstederne har trustmarks , er der stadig store problemer med at opn adgang til domstolsprvelse .
Alternative systemer til bilggelse af tvister m alts ikke trde i stedet for egentlige retsmidler .
Forbrugeren m ikke miste sin ret til at anlgge sag p grund af indholdet i en kontrakt , som det er tilfjet i betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender .
<P>
Der skal arbejdes mere p dette omrde .
Vi skal skabe tillid , men indtil de nye systemer er p plads , er der ingen grund til , at forbrugerne ikke skal have de samme rettigheder ved handel p Internettet som uden for .
<P>
Jeg kan ikke fratage mine vlgere deres ret til at anlgge sag ved deres egne domstole .
De har ret til deres eget retssystem , og det m vi fortsat sttte .
<P>
Min gruppe sttter ikke vrnetingsklausuler , for vi mener , at de er i modstrid med lovgivningen om urimelige kontraktsbestemmelser , idet de skaber en betydelig ubalance i parternes rettigheder og pligter i henhold til kontrakten til skade for forbrugeren .
Det kan efter vores mening forrsage get retsusikkerhed , flere retssager og mske flere penge til juristerne , men det er hverken i erhvervslivets eller forbrugernes interesse .
<P>
Jeg er meget glad for , at sammenslutningen af arbejdsgiverorganisationer ( CBI ) i mit land bakker op om fru Wallis ' forslag .
Det er godt , fordi det gr det lettere for os at garantere erhvervslivet og forbrugerne , at en retssag er en ndlsning , og at vi kan finde bedre mder at bilgge eventuelle tvister p .
<P>
Jeg beklager , at nogle medlemmer af Udvalget om Retlige Anliggender synes at have glemt , at det er vores udvalgs ansvar at beskytte forbrugerne .
Det er derfor forkert , at vi reagerer p udfordringerne fra den nye verden med elektronisk handel ved at forsge at begrnse deres rettigheder .
Det er et forkert signal at sende til forbrugerne .
Det fremmer ikke udviklingen af e-business , og det betyder , at vi ikke kommer til at udvikle den elektroniske handel mellem forbrugere og internetvirksomheder .
<P>
Jeg beder derfor om , at vi bruger vores sunde fornuft i denne debat .
Jeg ved , at ingen lovgivning er perfekt .
Vi kmper alle for at vedtage en korrekt lovgivning p omrdet for elektronisk handel og for at opn den rette balance mellem selvjustits og kontrol , som giver et minimum af garantier .
Derfor mener jeg ogs , at en revision hvert andet r er en god id .
Det vil give os mulighed for at se p lovgivningen , dens konsekvenser for sm og mellemstore virksomheder og forbrugerne .
Det er en glimrende id at oprette en database over retsafgrelser .
Nu skal vi arbejde p at finde en mde at bilgge tvister p .
Det m ikke ske p forbrugernes bekostning .
<SPEAKER ID=130 NAME="Wallis">
Udtalelsen om denne betnkning drejer sig om artikel 15 og 17 .
Jeg taler nu p vegne af min gruppe om de ndringsforslag , der er stillet af dem og andre politiske grupper .
<P>
Vores flles ml er at prve at finde en afvejet metode til at beskytte forbrugerne og skrme de sm og mellemstore virksomheder mod medlemsstaternes forskellige retssystemer .
Problemet er blevet blst helt ud af proportioner .
Der er langt imellem tvister mellem forbrugere og internetvirksomheder p tvrs af landegrnser , og vi hber , at de fleste af dem nu helt vil forsvinde takket vre alternative tvistbilggelsessystemer .
I de tilflde , hvor sagerne rkker videre , er forbrugeren den svage part .
De strre virksomheder har rd til juridisk bistand .
De klgtige og fornuftige sm og mellemstore virksomheder kan tegne en forsikring for et moderat belb .
Det efterlader de godtroende virksomheder , som kan blive indblandet i en transaktion uden for deres medlemsstat .
<P>
Under disse omstndigheder er det ikke urimeligt at bygge p det tidligere indhold af artikel 15 , at bruge ordene " rettet mod " og at erkende , at dette begreb ogs findes i amerikansk retslre og benyttes af WIPO .
Det er ikke let , men det er blevet brugt , og der findes ingen nemme lsninger p dette omrde .
Det giver sammen med en ndring af artikel 17 , som muliggr alternative tvistbilggelsessystemer , men respekterer eksisterende forbrugerrettigheder i form af direktivet om urimelige kontraktsbestemmelser , en meget mere fleksibel og juridisk sikker pakke , som vil fremme tilliden .
<P>
Det er et tegn p , at vi har opnet en balance i ndringsforslagene , at de stttes af sammenslutningen af arbejdsgiverorganisationer i mit land og for en stor del ogs af forbrugerorganisationerne .
De foretrkker i hvert fald denne pakke frem for udvalgets .
<P>
I mit tidligere indlg omtalte jeg ikke Parlamentets rolle i denne lovgivningsproces .
Vi skal sprge om rd .
Vi ved fra det , kommissr Byrne har sagt om emnet , at han ikke vil godkende den type formulering , som udvalget har foreslet til artikel 17 , litra a .
Jeg mener , at kommissr Vitorino er enig heri .
<P>
I Rdet udtrykker Det Forenede Kongerige samme holdning .
Det er usandsynligt , at det franske formandskab , som netop fokuserer p forbrugeranliggender , vil indtage en anden holdning .
<P>
Man kan sige , at fordi vi kun skal sprges til rds , kan vi sige , hvad vi har lyst til .
Vi signalerer blot en politisk retning , men det er vigtigt , at vi signalerer en juridisk sikker og fleksibel lsning , og ikke en lsning , der vil skabe lige s mange problemer , som den lser .
<P>
Parlamentet br opfre sig ansvarligt som en moden lovgiver , ikke som et trodsigt barn .
Vi har mulighed for at bygge videre p de betydelige resultater , som udvalget allerede har opnet i sin betnkning .
Jeg hber , at vi kommer til at g endnu videre .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Jeg vil gerne takke ordfreren , fru Wallis , for hendes udholdenhed .
Det har vret et langt , sejt trk .
<P>
Europa-Kommissionen har fremsat et forslag , som skal sikre forbrugernes ret til at anlgge sag ved deres egne nationale domstole i tilflde af tvister , der opstr ved elektronisk handel over landegrnsen .
<P>
ndringsforslagene fra Udvalget om Retlige Anliggender ville gre denne ret til genstand for urimelige vilkr , og jeg kan ikke sttte dem .
ndringsforslagene ville f betnkningen til at hlde i retning af internetvirksomhederne og ikke forbrugerne .
Forbrugerne kan inden indgelsen af kontrakten erklre sig indforstet med , at de ikke m anlgge sag mod den anden part ved domstolene i de medlemsstater , hvor de har hjemsted .
Det vsentligste problem ved denne fremgangsmde er , at den forudstter , at forbrugerne nrlser kontrakten , og at de forstr konsekvensen af at frasige sig retten til at anlgge sag ved en domstol i deres eget land samt forskellene med hensyn til omkostninger , retssystemer , valg af sprog osv .
<P>
Det er usandsynligt , at den gennemsnitlige forbruger forstr og er opmrksom p det , og vi kan ikke g ind for , at deres rettigheder afskaffes p denne mde .
Jeg er enig med fru Wallis i , at kommissr Byrne gjorde ret i ikke at ville godkende dette , og jeg hber , at kommissr Vitorino har det p samme mde , for det ville vre et katastrofalt resultat .
<P>
Udvalget indvilligede dog i at sammenholde dette med internetlovgivningen .
Iflge forslaget skal hovedoplysningerne i sagsakterne i medlemsstaterne ved hjlp af en standardformular kopieres til en central database , s interesserede kan f elektronisk adgang til dem .
Et sdant system vil ogs fremme konvergens og koordination af de forskellige nationale retssystemer og gre det muligt for parterne at kontrollere deres handelspartneres og leverandrers forhold , hvilket er vigtigt i forbindelse med handel p Internettet .
<P>
Jeg bifalder i hj grad iden om en database over retsafgrelser p EU-plan , og jeg hber , at vi kan vedtage denne betnkning .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg vil gerne lyknske fru Wallis med udarbejdelsen og fremlggelsen af hendes betnkning .
Jeg bifalder i det store hele betnkningen , og jeg vil nu fokusere p ndringsforslag 20 , betragtning 26 ( ny ) , som angiver , at Kommissionen vil oprette en central elektronisk database over sager og retsafgrelser p EU-plan .
<P>
Dette er begrundet meget klart i betnkningen .
Den er borger- og forbrugerorienteret , og jeg vil kraftigt opfordre kommissren til at overveje dette forslag positivt , netop fordi det er s borger- og forbrugerorienteret , og fordi vi nu lever i et globalt netvrk med en global konomi og globale selskaber .
<P>
Men vi har endnu ikke skabt en infrastruktur , s den ndrede og udvidede Bruxelles-konvention kan blive til gavn for EU-borgerne og -forbrugerne og tiltrkke investeringer udefra .
<P>
Det er ndvendigt at oprette en database over retsafgrelser . Iden stammer fra en irsk jurist , Twinkle Egan , som har arbejdet flittigt p dette initiativ i flere r .
Med fare for at gentage mig selv vil jeg sige , at en sdan database bliver til gavn for borgerne .
Systemet har den fordel , at det allerede er blevet gennemget af mange velrenommerede institutioner , herunder Det Internationale Advokatsamfund .
Systemet har yderligere den fordel , at det kan udvides og tilpasses det internationale retssystem i den globale verden , vi nu lever og handler i .
<P>
Systemet vil give EU-borgerne og andre hurtig og let adgang til officielle og ajourfrte oplysninger om grnseoverskridende sagsanlg , som de har en lovlig interesse i .
Det vil ogs effektivisere afsigelsen og fuldbyrdelsen af retsafgrelser i EU .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , vi m konstatere , at fru Wallis har udfrt et meget stort stykke arbejde , og at der er blevet gjort et forsg p at bevare en vis balance i denne meget komplekse betnkning , idet vi nu prver at beskrive nogle kommende scenarier , som er yderst vigtige for os alle .
<P>
Debatten her i aften er tilsyneladende teknisk , men den dkker i virkeligheden over nogle meget vigtige politiske aspekter .
Vi skal bl.a. fastlgge nogle grundlggende bestemmelser for markedets mde at fungere p og for forholdet mellem to af markedets vigtige aktrer , nemlig serviceudbyderen og forbrugeren .
Det er for nemt bare at sige , at vi skal beskytte forbrugerne , og at den gldende lov og den kompetente ret altid og under alle omstndigheder er dem i det omrde , hvor forbrugeren er bosiddende .
<P>
Markedet - og ikke mindst den nye konomis marked - er i virkeligheden et komplekst system , hvor stive regler bliver fejet af banen af aktrernes handelsforbindelser og af de mange forskellige mder , man kan indg en handel p .
Her fra Bruxelles kan vi alle sammen kbe en vare i Hong Kong via Internettet og f den leveret i Buenos Aires .
At tro , at vi kan vedtage en forordning med en fast regel for , hvilken ret der er den kompetente , hvilken lov der glder , og hvor forbrugeren er bosiddende , er efter min mening ikke noget , der konkret kan lade sig gre .
Hvis kberen er en person , der er bosiddende i Italien , kunne denne sandsynligvis have interesse heri , for nr man tnker p vores langsommelige civile retssystem , kunne vi sandsynligvis have interesse heri .
Efter vores opfattelse krver markedet dog nogle hurtige lsninger p eventuelle stridigheder , nemlig at disse overlades til alternative retssystemer og sagkyndiges mgling .
<P>
I dag er der nye aktrer inde i billedet , nr det glder om at opstille regler p verdensmarkedet .
Her tnker jeg f.eks. p den indflydelse , de store law firms og global players har i de internationale handelstransaktioner .
Det er dem , der fastlgger nye regler og nye mder at lse stridigheder p .
Den mundtlige ret , der glder for markedernes fleksibilitet og det konkrete tilflde , trder i stadig strre grad i stedet for den skriftlige ret .
Markedernes globalisering frer til en lang rkke retsformer , som skabes af de samme samfundsgrupper som dem , der bruger dem .
Disse er et udtryk for markedets konstante behov for udvikling og vkst .
Der opstr en vekselvirkning mellem regulering og selvregulering .
De principper om suvernitet og territorial afgrnsning , som de nationale stater bygger p , er reelt ved at blive svkket .
Hvordan tror De , at virksomhederne - ikke mindst de sm og mellemstore virksomheder - vil reagere over for nogle stive og begrnsende regler ?
Enten driver de ingen handel uden for deres eget lands grnser for ikke at lbe ind i nogle alt for store retsudgifter , eller ogs imdegr de risikoen for stridigheder ved at stte priserne op .
<P>
Dem , der i den sidste ende betaler prisen for dette i form af hjere priser og et mindre udvalg af varer og tjenesteydelser , er netop forbrugerne , som vi forgves beskytter i vores lovgivning .
Vi vil desuden hmme den konomiske udvikling og den stigning i beskftigelsen , som den nye konomi tilsyneladende giver mulighed for . Det er , hvad nogle i Parlamentet nsker , og i dag har de med deres ndringsforslag udelukkende givet udtryk for demagogiske holdninger .
Det vil vi ikke vre med til , ogs fordi vi i det direktiv om elektronisk handel , der blev vedtaget for et par mneder siden , tog hjde for nogle regler for indgelsen af onlineaftaler og slog gyldigheden af det indre markeds principper fast , nemlig rule of origin og on country control .
Min gruppe sttter derfor fuldstndigt Retsudvalgets holdning - som netop gr i retning af en strre fleksibilitet - og retter en sidste opfordring til Parlamentet om , at det efterhnden er ndvendigt med nogle globale lsninger p markedets retssprgsml , og det er det i endnu hjere grad , hvis vi fastlgger regler for netop den nye konomi . Det er naturligvis ndvendigt , at EU foreslr sin egen model , men vi skal vre klar over , at den risikerer at f en ringe effekt , hvis ikke der indgs en global aftale .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr . I modstning til mange andre kolleger har jeg ikke for vane rutinemssigt at takke ordfreren .
Jeg gr det kun , nr der er grund til det .
I dag er der grund til at takke Diana Wallis , fordi hun har udvist en engels tlmodighed og en okses udholdenhed med udarbejdelsen af denne betnkning - virkelig en engels tlmodighed og en okses udholdenhed !
<P>
Flertallet i ELDR-Gruppen str bag hende og de ndringsforslag , hun har stillet i gruppens navn , hvilket jeg gerne vil understrege .
Jeg vil ogs gerne ppege , at diskussionen til en vis grad har vret frustrerende .
Havde man lagt den samme energi i at udvikle systemer , som skaber tillid , i stedet for at drive lobbyvirksomhed , hvilket til tider er sket p en lidt uklog mde , tror jeg , at der allerede ville vre sket meget for at skabe den tillid og det system af tillid , der er ndvendigt , for at forbrugerne skal turde begynde at handle .
<P>
I denne forbindelse er den vgt og det pres , som ordfreren og Parlamentet lgger p mekanismer til bilggelse af stridigheder i forbrugersprgsml , af stor betydning .
Det er vigtigt , og jeg tror ikke , at der var blevet lagt samme vgt p dette sprgsml uden dette arbejde .
Vi ved alle , hvilket man har gentaget utallige gange , at den strste strid har stet om , hvilket vrneting der skal vre gldende for den elektroniske handel .
Det er et sprgsml , der vil skabe prcedens , og det er grunden til , at vi ser en s kraftigt lobbyvirksomhed .
Det er et sprgsml , som vi vil blive stillet over for mange gange , jeg tnker p skattesprgsml , jeg tnker p cyber crime .
Vi m afgre sprgsmlet om vrneting .
Jeg synes , at meget tyder p , at vi fremover m have klarere regler for netop vrneting .
Vi kan ikke i lige s hj grad g ud fra , hvor tingene er sket .
Det fremgik ogs i gr p seminaret om cyber crime .
Hvor er vrnetinget ?
Derfor er det i dag er vigtigt at sl fast , at det i sidste ende er forbrugerens vrneting , der har det sidste ord .
<P>
Til sidst vil jeg sprge dem , der vil sttte udvalgets flertal ved afstemningen : Hvordan kan de se forbrugerne i deres hjemland i jnene , nr disse forbrugere mrker , at flertallets holdning i praksis frer til , at man formenes adgang til sit hjemlands domstole ?
<P>
Jeg vil slutte i det bibelske hjrne .
Jeg mdte en gang en gammel mand , som sagde : " Jeg er overbevist om , at nr jeg taler med min gud , kan jeg tale mit modersml , men jeg hber ogs , at det samme vil glde for de domstole , som jeg mtte blive indkaldt for .
"
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne tilslutte mig mine kolleger og takke fru Wallis for hendes enorme arbejde med denne meget vanskelige opgave , og jeg vil ogs gerne sttte min kollega , Pat Gallagher , og min anden irske kollega , Nuala Ahern , med hensyn til oprettelsen af en central elektronisk database over sager og retsafgrelser p EU-plan som foreslet af den irske advokat , Twinkle Egan .
<P>
Men nr vi ser p de problemer , der er opstet i forbindelse med denne betnkning , og nr vi ser p de forskellige holdninger - de skaldte purister p vegne af forbrugerne og de andre skaldte purister p vegne af erhvervslivet og den elektroniske handel - glemmer vi undertiden , at mange sm og mellemstore virksomheder selv er forbrugere , der skal handle med strre virksomheder eller leverandrer , og som fortjener samme beskyttelse , som jeg ville f " som enkeltperson " eller enhver anden som individuel forbruger .
<P>
Derfor er der inden for de nye rammer allermest behov for sikkerhed , hvad angr den tilgngelige beskyttelse og ansvaret hos de mennesker , som handler p Internettet .
<P>
Jeg har undersgt anden lovgivning for at se , hvilke analogier og fordele vi kan uddrage deraf .
Under de forskellige forsikringsdirektiver krves det f.eks. af ikkenationale forsikringsselskaber , at de har en agent i hver medlemsstat til at behandle forsikringsskader i den pgldende medlemsstat .
Hvorfor ikke opstille lignende krav til handelsvirksomheder p Internettet ?
<P>
Under direktivet om forbrugerkredit krves det ligeledes , at leverandren af en tjeneste skal informere forbrugeren om visse rettigheder og tilskud samt visse fortrydelsesklausuler .
Det er ikke vanskeligt ogs at overfre den type ideologi til et direkte forhold mellem forbruger og tjenesteudbyder .
<P>
Derfor skal vi i dag frem for alt have denne forordning p plads .
Der er ingen grund til at udstte det yderligere .
Der er ingen grund til at forplumre sagen .
Vi skal stte EU , som sakker bagud med hensyn til elektronisk handel og internetvirksomheder p verdensplan , i stand til at lave nye ordninger om handel p Internettet og beskyttelse af forbrugerrettigheder , og vi skal sikre , at EU indtager sin retmssige plads blandt de store inden for handel p Internettet og e-business .
<P>
Det er derfor vigtigt , at vi sttter den generelle udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og som foreslet af fru Wallis om de omrder , hvor der har hersket en del uenighed . Jeg har bemrket mig , hvad kommissr Byrne netop sagde om andre muligheder i sin tale .
Ingen forbruger " som enkeltperson " eller som virksomhed kan ngtes den endelige ret til at anlgge sag , men det betyder ikke , at det skal vre den frste lsning , der vlges .
Der skal vre enighed p lokalt plan om en tvistbilggelsesmekanisme , som kan reducere omkostningerne til at afgre forbrugertvister , for som det er ppeget af mange talere i aften , er der ogs ekstraomkostninger forbundet med bilggelse af tvister .
<P>
Endelig vil jeg gerne endnu en gang takke ordfreren og Kommissionens reprsentanter for deres arbejde og minde alle medlemmer om , at der findes andre muligheder i henhold til Bruxelles-konventionen , og at vi kan etablere de mekanismer .
Lad os vedtage denne betnkning og s foretage ndringer p andre omrder , efterhnden som det bliver ndvendigt .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Som fru Wallis alt for godt ved , er jeg ikke enig i en rkke af de ting , hun har sagt i sin tid som ordfrer for denne vigtige betnkning , men jeg vil gerne have frt til protokols , at jeg stter stor pris p det meget omfattende arbejde , hun har lagt i denne opgave for Parlamentet .
<P>
Som talsmand for det britiske Konservative parti og Udvalget om Retlige Anliggender vil jeg gerne begynde med at tilslutte mig de bemrkninger , som formanden for udvalget , fru Palacio , har fremsat .
Denne debat er en del af en proces , som er et led i den skaldte amsterdamisering af Bruxelles-konventionen .
Det er en usdvanlig proces , men en proces , hvor Parlamentet klart m give udtryk for , at Bruxelles-konventionen ikke blot skal ndres til en forordning , men ogs ajourfres , s den opfylder vores dages krav .
<P>
Konventionen er gammel . Den er fra fr , mit land blev medlem af Det Europiske konomiske Fllesskab .
Den stammer fra en tid fr Internettet , ja , endda fr pc ' en kom p markedet .
Det er derfor tragisk , at Kommissionen og Rdet har vret s bange for at se den moderne verdens realiteter i jnene , for det er en verden , som er p vej vk fra nationale retssystemer og hen til en verden af netvrk .
I en verden af netvrk hjlper den traditionelle vrnetingsbaserede bilggelse af tvister ikke forbrugerne og de handlende , nr noget gr galt .
<P>
Derfor skal vrnetingsaspektet og -argumenterne ud af tvisterne .
Alternative tvistbilggelsessystemer , der er en form for gte privatret , som parterne og lovgiverne enes om , skal vre det frste og vigtigste middel til at bilgge tvister .
Det m ikke blot vre et skridt , som forbrugeren tager , fr han skuffet m sge tilflugt til sit eget retssystem , for i s fald vil et vld af sm og mellemstore virksomheder boykotte handel p Internettet og dermed mindske deres egen lnsomhed og deres bidrag til samfundet og statskassen .
<P>
Det vil betyde en kraftig reduktion af EU-borgernes valgmuligheder og dermed deres livskvalitet og levestandard .
Jeg hrer mine modstandere sige : Der kommer lord Inglewood , som reprsenterer de reaktionre krfter , som gr imod Fllesskabets refulde forbrugerbeskyttelsestradition , og som gr imod de detaljerede bestemmelser i den eksisterende forbrugerbeskyttelseslovgivning i EU .
<P>
Hvis jeg m tage det sidste punkt frst , s argumenterer jeg sdan , fordi den eksisterende lovgivning ikke lngere opfylder forbrugernes behov .
Nye love erstatter jo de gamle , og hvis forbrugerbeskyttelseslovgivningen trnger til at strammes op , s kan og vil de tidligere lovgivere jo heller ikke stoppe de lovgivere , der flger efter dem .
<P>
Nr det er tid til forandring , er det tid til forandring , og det er det nu .
Verden forandrer sig .
Vi skal forandre os med den , og ingen steder ses det tydeligere end i den debat , vi har haft , om det skaldte mlrettede Websted .
Det er en selvmodsigelse , da Internettet er et butiksvindue , som bnes ved hver opkobling til netvrket , og at pst , at et Websted kan vre rettet mod nogle og ikke andre , er sprogligt letkbt , det giver ingen mening kommercielt , og det vidner om manglende teknologisk indsigt .
<P>
Vi har i morgen mulighed for at stemme for det 21. rhundrede , dets forbrugere , handlende og borgere ved at stemme for udvalgets betnkning , eller vi kan se p fremtiden og s vende den ryggen og finde en smule trst i det forrige rhundrede ved at stemme for ndringsforslagene .
<P>
I min delegation og i denne gruppe stemmer vi for det 21. rhundredes lsninger p det 21. rhundredes problemer og sttter udvalgets betnkning .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , jeg respekterer Deres formandskab , og det str jeg fast p , men jeg gad vide , hvordan De vil retfrdiggre , at De angiver en taletid og s ignorerer den fuldstndigt for flere taleres vedkommende .
Jeg skal ikke opkaste mig til dommer over de tidligere talere eller indholdet af deres bemrkninger , men hvis folk har fet tildelt en taletid p tre minutter , og de s fr 50 % mere , er det en fornrmelse mod tidligere talere , som strengt har overholdt deres taletid .
Hvordan forklarer De , at De har besluttet at se stort p taletiden ?
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Jeg blser ikke p tiden , og det irriterer mig , at min tolerance misbruges .
Medlemmerne har generelt overholdt taletiden , og de har i hvert fald givet udtryk for deres synspunkter .
Jeg tager ansvaret for denne uregelmssighed , som vil vise sig at vre positiv , for vi vil vinde tid - hvis vi ikke spilder den p bemrkninger til forretningsordenen - og det vil ikke skabe prcedens .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , kre kolleger , m jeg frst og fremmest understrege , at min kollega , fru Wallis , ikke har sparet p bestrbelserne for at kunne forelgge denne betnkning til drftelse .
Det forslag , der er vedtaget i udvalget , er efter min opfattelse et eksempel p ligevgt , nr det glder om at tage hensyn til alle parters interesser , bde p de sm og mellemstore virksomheders side og p forbrugernes side .
<P>
Det ville vre rgerligt , hvis denne ligevgt blev forstyrret af afstemningen i morgen , og for vrigt kan jeg nsten ikke tro , at Rdet vil kunne tilslutte sig de foreliggende ndringsforslag .
<P>
Lad mig lige forklare hvorfor .
Terminologien i det forslag , som nu foreligger , er tydelig .
Vi taler om contracts concluded at a distance , en terminologi , som selv for en lgmand syntes at vre meget tydeligere end directed activities , sledes som det nu foresls i ndringsforslaget .
Lad mig p ny illustrere dette med et eksempel .
En fransk vinbonde anbefaler sin mousserende vin p fransk . En fransk forbruger vil her vre beskyttet af Bruxelles-konventionen , fordi vinbondens activities er purposely directed in a substantial way , men de engelske , belgiske og italienske forbrugere vil ikke nyde nogen beskyttelse , for aktiviteterne blev ikke foretaget direkte eller mlrettet med henblik p disse forbrugere .
Flgen er , at der vil herske stor juridisk usikkerhed , og at der vil blive udkmpet forskellige procedurer ved domstolene , hvor man for de enkelte tilfldes vedkommende skal undersge , om aktiviteterne var mlrettede eller ej .
<P>
For det andet synes jeg , at det er meget vigtigt , at der i betnkningen gives mulighed for , at parterne selv kan indfje en befjelsesklausul i deres kontrakt .
Den kontraktmssige frihed er et vigtigt grundbegreb .
Hvis man fratager en part den kontraktmssige frihed og som flge deraf den grundlovsmssige ret til at g til domstolen , forudser jeg , at der vil blive indledt forskellige retssager p grund af ngtelse af retten til at anlgge sag ved en domstol .
<P>
Jeg tror , at Bruxelles-konventionen strategisk er af meget stor betydning for udviklingen af den elektroniske handel inden for det elektroniske marked , og at den ogs vil have betydelig indflydelse p , om sm og mellemstore virksomheder klarer sig .
Jeg hber derfor , at denne betnkning , sledes som den er vedtaget i udvalget , i morgen vil blive vedtaget undret p plenarmdet .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , som jeg tidligere har sagt her i Parlamentet , er jeg s heldig at arbejde i det meget interessante Udvalg om Retlige Anliggender som en af de f ikke-jurister i udvalget .
Diana Wallis er en fremtrdende international jurist og har derfor vret ideel til at arbejde med denne meget komplicerede sag .
Jeg vil gerne takke hende for den mde , hun har gjort det p , og fordi hun s bent har delt sin viden med os .
Jeg har bestemt lrt meget af det .
<P>
Jeg vil gerne vende tilbage til noget , jeg synes er helt centralt . Som min kollega , lord Inglewood , sagde , prver vi at afspejle en ny verden , hvor vi nsker , at sm virksomheder skal have gavn af det strkeste internationale markedsfringsredskab , som vi nogensinde har haft .
Vi nsker , at mange af de virksomheder , skal bruge Internettet til at slge deres varer og ydelser til forbrugere i hele EU .
Mange af de sm virksomheder har ingen eksporterfaring , de har ikke noget netvrk af advokater , og de vil selv vre usikre p , hvordan de skal behandle forbrugerklager .
Udvalgets endelige forslag rammer den helt rigtige balance .
<P>
Lad mig gre det helt klart , at det , vi har foreslet i betragtningerne om alternative vrnetingslsninger , ikke er beregnet p strre virksomheder .
Store og ogs mellemstore virksomheder har kontorer i hele Europa , de har advokater , og de kan tage sig af forbrugerne i den henseende .
Forudstningen om , at forbrugerne skal kunne anlgge sag ved en domstol i den stat , hvor de har deres bopl , glder stadig .
Nr man lytter til nogle af talerne i aften , skulle man tro , at den mulighed var ved at blive afskaffet .
Fru Ahern , som desvrre ikke er her , har sagt , at det ville vre katastrofalt , hvis udvalgets betnkning blev vedtaget .
Det er jeg helt uenig i .
<P>
Det , vi har gjort , er at tilbyde sm virksomheder en alternativ lsning .
De kan tilbyde forbrugerne et alternativt vrneting , men kun hvis nogle meget specifikke betingelser er opfyldt .
Der er indbygget en dobbelt sikkerhed , for de skal vre enige om at anvende en alternativ tvistbilggelsesmekanisme , fr de kan bruge den alternative klausul , og forbrugerne skal ogs informeres meget klart om betingelserne , fr de accepterer dem .
<P>
Mine damer og herrer , lad os se p denne onlineverden . De , som har prvet at handle p Internettet , ved , at man informeres om betingelserne , og at man skal acceptere dem .
Man skal trykke p en knap og klikke med musen , det er en bevidst beslutning .
Hvor mange af Dem lste det med smt , sidste gang De fik Deres gas- eller elektricitetsregning , lste betingelserne ?
Hvor mange af Dem var klar over , at De accepterede dem ?
Nr det glder den nye internetverden , skal vi tnke anderledes .
Vi tnker som i den gamle verden her . Visse af vores kolleger tnker som i den gamle verden .
<P>
Det , vi skal gre i morgen , er at godkende udvalgets betnkning og komme videre .
Vores rolle som erfaren lovgiver er at tnke i nye baner , fremme forandring og ikke ndvendigvis , som lord Inglewood sagde , blot holde os til det kendte og accepterede .
<SPEAKER ID=141 NAME="Kauppi">
Hr. formand , hr. kommissr Vitorino , det er vigtigt for markedet for den elektroniske handel , at man i det elektroniske milj kan handle p tvrs af Europa .
Der skal ikke skabes nogle grnser for markedet , hverken lovgivningsmssige eller teknologiske .
Et Europa uden grnser er en fordel for forbrugerne .
Sfremt man i morgen forkaster de ndringsforslag , udvalget har stillet til den betnkning , der nu er til behandling , stter man den elektroniske handels fremtid i Europa p spil .
<P>
Kre venner , hvor bekvemt det end ville vre for beskftigelsessituationen for vores jurister , ville det vre en stor belastning for de sm og mellemstore virksomheder i Europa i deres arbejde at tage hensyn til alle EU-landenes lovgivning og lovgivningen i alle de lande , der har underskrevet Lugano-konventionen , nr de praktiserer elektronisk handel .
Formodentlig ville dette ogs betyde , at de reelle selskaber , som nsker at bre deres ansvar og drage omsorg for deres forbrugere , slet ikke gr med ind i den elektroniske handel .
Af denne grund mindskes udbuddet for forbrugerne i sin helhed , som lord Inglewood ogs allerede har vret inde p .
S ville der kun vre userise firmaer tilbage p markedet , som udelukkende bekymrer sig om forbrugerne , indtil den klingende mnt er get ind p slgerens konto .
<P>
Iflge en forbrugerorganisations forslag skal markedsfringen kun kunne rettes mod t land eller mod visse markeder , hvilket ikke er teknisk muligt i internetverdenen .
Den elektroniske verden kender ikke til landegrnser .
Det ville desuden vre diskriminerende over for forbrugerne , da en forbruger br have ret til at bestille varer hvor som helst fra , uanset hvor han / hun befinder sig .
Sandsynligvis ville en sdan tolkning ogs vre i modstrid med den frie bevgelighed for varer og tjenesteydelser , som var hensigten med Rom-traktatens artikel 49 .
Et firma , der benytter elektronisk handel , kan generelt ikke en gang vide , hvad der er forbrugerens hjemland .
Det ville sledes vre umuligt at stille krav om , at firmaet p forhnd skulle undersge lovgivningen om forbrugerbeskyttelse i kundens hjemland , for hjemlandet kan vre et hvilket som helst .
Udviklingen af alternative procedurer for bilggelse af tvister er derimod fornuftig .
En part i en elektronisk handel burde dog have ret til at vlge enten den sdvanlige domstolsvej eller en alternativ procedure for bilggelse af tvister .
<P>
Jeg vil ogs bede Rdet og Kommissionen om i deres videre arbejde at overveje , om det ville vre fornuftigt at tnke p charge back-mekanismen , som fru de Palacio i sit ndringsforslag p ny drog med ind i denne betnkning .
Det kan forge bureaukratiet for forbrugerne .
I den henseende er udvalgets holdning heller ikke kategorisk , men det ser dog ud til , at et flertal i dette hus sttter den , og at den i morgen forbliver Parlamentets holdning , hvilket er en god ting .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
For ca .
18 mneder siden vedtog Rdet med lukkede jne et udkast til den nye Bruxelles-forordning , som i bund og grund blstemplede gamle principper angiveligt for at anvende dem p moderne forhold , men uden overvejelser , uden egentlig debat og uden at konsultere nogen . Jeg hber , uanset resultatet af afstemningen i morgen , at bde Kommissionen og Rdet vil notere sig de meget omfattende drftelser , vi har haft i Parlamentet , som har taget hjde for bde erhvervslivets og forbrugernes interesser .
<P>
Jeg er uenig med fru Wallis i , at vi skal give op nu , bare fordi David Byrne har kritiseret det , man er net frem til i Udvalget om Retlige Anliggender .
I stedet mener jeg , at det er vores demokratiske pligt at kmpe for det , der efter vores mening er den rigtige lsning for forbrugerne og den elektroniske handel i EU , uanset om hr . Byrne kan lide det eller ej .
<P>
Jeg gr helt ind for den konklusion , man er net frem til i Udvalget om Retlige Anliggender .
Det er en fornuftig balance mellem forbrugerbeskyttelse p den ene side og en sikring af , at de samme forbrugere har adgang til lave priser og et stort udvalg p et gte konkurrencemarked , p den anden .
Vi skal , i en ny ra , hvor den fysiske placering ikke lngere har nogen betydning , beslutte , ved hvilken domstol en eventuel tvist skal bilgges .
Den mest pragmatiske og fornuftige lsning er at overlade det til forbrugerne og erhvervslivet selv at trffe det valg , og det giver i hvert fald erhvervslivet og forbrugerne den strst mulige sikkerhed .
Det afskaffer ikke forbrugernes eksisterende rettigheder .
Det giver dem valgmuligheder , og det afspejler deres forbedrede status i den nye internetverden , hvor de har mere magt og flere valgmuligheder end nogensinde .
<P>
Hvis de sm virksomheder fortrnges fra markedet p grund af Kommissionens forslag , eller hvis vi vedtager fru Wallis ' ndringsforslag i morgen , er det forbrugerne , der bliver taberne , fordi de bliver prisgivet de store , globale selskaber , og de gr glip af de lave priser , som de fortjener i den nye internetkonomi .
Og hvad der er endnu vigtigere , truer det ogs den nye konomi og e-konomien i EU .
<P>
Vi er desvrre langt bagefter USA , og hvis vi vedtager fru Wallis ' ndringsforslag i morgen , bliver vi ved med at vre bagefter USA .
Hvis vi vedtager Kommissionens forslag , fr vi den vrst tnkelige situation .
Vi fr usikkerhed og juridiske risici for erhvervslivet uden egentlig forbrugerbeskyttelse , fordi retten til at anlgge sag ved en domstol i ens eget land er en illusion , hvis man ikke kan fuldbyrde dommen uden at skulle til udlandet , og medfrer den samme ulejlighed , som hvis man skulle have anlagt sagen i udlandet .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender har foreslet en pragmatisk lsning .
Den skaber en fornuftig balance i et vanskeligt sprgsml , og jeg vil appellere til Parlamentet om at sttte det forslag , som Udvalget om Retlige Anliggender har stillet .
<SPEAKER ID=143 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer , Kommissionen vil gerne frst udtrykke sin glde over , at dets forslag har gjort sig fortjent til den opmrksomhed og omhu , som Parlamentet har lagt i alle sine forslag , men ogs det arbejde af hj kvalitet og stort engagement , som ordfreren , fru Diana Wallis , har fremlagt , og som jeg srlig gerne vil lyknske , og endelig ogs den indsats , som Udvalget om Retlige Anliggender har ydet med fru Ana Palacio i spidsen .
<P>
Amsterdamiseringen af Bruxelles-konventionen prioriteres som bekendt hjt af det franske formandskab .
Set med Kommissionens jne drejer det sig om at tilvejebringe et juridisk instrument med klare , gennemskuelige bestemmelser , som alle accepterer , s der kan ske en harmonisk udmntning i praksis af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgrelser , hvilket naturligt forudstter en debat om fastlggelsen af de principper og bestemmelser , der skal glde for retternes kompetence i medlemsstaterne ved grnseoverskridende retssager .
<P>
Denne forordning sigter derfor bredt .
For det frste indeholder den et princip , som jeg tror er alment accepteret i dag , nemlig , at kompetencen tilkommer domstolene i den medlemsstat , hvor sagsgte har hjemme .
Med henblik p strre smidighed og for bedre at imdekomme de srlige forhold , der gr sig gldende for parterne i en konkret tvist , opstiller forordningsforslaget alternative kompetencebestemmelser , frst og fremmest med hensyn til vrnetinget i den medlemsstat , hvor aftalen indgs , eller hvor den skadevoldende handling foregr .
Den opstiller ligeledes bestemmelser om kompetence med henblik p beskyttelse af de svagere parter i forbrugeraftaler , forbrugerne , men det vender jeg nrmere tilbage til senere , og ogs f.eks. arbejdstagere og forsikrede , der anses for den svageste part i de aftaleforhold , som de indgr i .
Der tilkommer disse parter , i vrigt under bestemte betingelser , ret til at indbringe en sag for domstolene i deres hjemland .
Dette er det overordnede retsgrundlag .
<P>
Min opfattelse - som jeg finder det vigtigt at klargre over for Parlamentet - er , at den foreslede forordning er et horisontalt instrument , der har generel anvendelse for retsafgrelser svel i borgerlige sager som i handelssager og bde inden for og uden for det aftaleretlige omrde .
Det br derfor ikke overses , at vi p det aftaleretlige omrde er i frd med at behandle generelle retsregler for aftaler mellem virksomheder , mellem virksomheder og forbrugere samt mellem privatpersoner indbyrdes .
Derfor bliver visse srlige aftaletyper behandlet srskilt .
Nr dette er sagt , vil jeg gerne lgge vgt p , at denne forordning ikke blot angr nye regler for elektronisk handel , om end jeg erkender , at det er ganske naturligt , at debatten i srlig grad har polariseret sig omkring dele af forordningens bestemmelser herom .
Det m ogs med det samme siges , at det er en helt enorm fordel , at gennemfrelsen af en forordning p dette omrde hrer under det civilretlige samarbejde .
<P>
Lad os imidlertid nu se p det sprgsml , der har givet anledning til de strste lidenskaber i denne debat , og som vedrrer forbrugeraftaler afsluttet ad elektronisk vej , alts ndringsforslagene til artikel 15 og 17 .
For det frste vil jeg p Kommissionens vegne gerne sige , at hensigten med det forslag , som vi har fremlagt til fastlggelse af bestemmelserne vedrrende kompetence , ikke er at foretrkke retssager frem for alternative ordninger for bilggelse af tvister ; det er ikke et dogmatisk forslag , der skal hvde rettens vej som den eneste , og som forkaster ordningerne for udenretslig bilggelse af tvister .
Tvrtimod .
Kommissionen deler medlemmernes opfattelse af , at den udenretslige bilggelse af tvister nok i stadig strre omfang , men netop isr med hensyn til elektronisk handel , utvivlsomt og i de fleste tilflde er en bedre lsning end en retssag .
Ikke blot fordi der ved disse aftaler i dag , sdan som vi kender dem , kun er tale om mindre belb , men ogs og isr fordi den hastighed , hvormed disse aftaler afsluttes ad elektronisk vej , str i modstning til den overdrevne formalisme og den langsommelighed , der normalt kendetegner de domstole , der skal medvirke til bilggelse af disse tvister .
<P>

Kommissionen kan derfor ikke genkende sig selv i det portrt , som man mske vil tegne af den som en dinosaur fra 1800-tallet eller , om man vil , endnu ldre - da der jo , som De ved , ikke mere fandtes dinosaurer i 1800-tallet - en dinosaur , der inddt gr imod alternative ordninger for bilggelse af tvister , og som er manisk besat af , at der altid og til alting skal bruges domstole .
Det er ikke Kommissionens holdning , og jeg mener ligefrem , at det srdeles intense arbejde , som vi har udfrt - og som jeg senere vil omtale i detaljer - for at fremme alternative ordninger for bilggelse af tvister p fllesskabsplan , helt konkret og bedre end blot retoriske erklringer viser , at vi i praksis arbejder for at f gennemfrt alternative ordninger for bilggelse af tvister .
<P>
Vi er ydermere overbevist om , at det kan lade sig gre at anvende den nye kommunikationsteknologi , Internettet , den nye id om netvrk og informationsstrmme til gavn for udenretslig bilggelse af tvister .
Det er derfor , at jeg mener , at svaret p de udfordringer , som vi her str over for , ikke drejer sig om dogmatisk at vlge bestemte juridiske lsninger , men derimod om vores evne til at skabe trovrdighed omkring de alternative ordninger for bilggelse af tvister og skabe tillid hos forbrugerne og virksomhederne p dette forretningsomrde til disse alternative ordninger .
Den strste hyldest til denne debat er formodentlig , at det om nogle r kan hedde sig , at vi har brugt meget tid p juridiske diskussioner , der senere i praksis har vist sig ikke at have nogen betydning overhovedet .
<P>
Den strste hyldest er alts , at vi kommer til den erkendelse , at det faktisk lader sig gre at opbygge en ordning for bilggelse af tvister , der stort set overfldiggr diskussionen om adgang til domstolene .
Men hvorfor kan vi ikke blot undlade at diskutere sprgsmlet om gldende vrneting ?
Kommissionen deler faktisk den holdning , at reglen br vre udenretslig bilggelse , men mener , at der netop for at tilskynde til anvendelse af denne udenretslige fremgangsmde m findes klare principper for alternativet hertil , alts anlggelse af sag ved en domstol .
Der m derfor findes bestemmelser om domstolenes kompetence i de tilflde - som Kommissionen hber kun bliver f - hvor den anden fremgangsmde ikke er mulig eller ikke giver tilfredsstillende resultater .
<P>
Hvad angr forbrugeraftaler , har Kommissionen sledes har gavn af debatten i Udvalget om Retlige Anliggender og mener , at den anden halvdel af ndringsforslag 23 indeholder et princip , der er vsentlig klarere end det oprindelige forslags .
Begrebet " virksomhed mlrettet mod " er tvetydigt og medfrer fortolkningsproblemer , hvor vi vil havne i endelse diskussioner om , hvad der er positive , aktive og passive Websteder .
Vi mener derfor , at det med fordel kan erstattes af begrebet om " fjernsalg " , og vi er parat til at indfje det i det ndrede forslag .
<P>
Det har imidlertid to konsekvenser for artikel 15 .
For det frste m den udformes sledes , at dens anvendelsesomrde ikke begrnses til aftaler , der er indget fra forbrugerens bopl , hvilket jo er en umulig betingelse at stille ved aftaler , der indgs ad elektronisk vej .
Derfor mener vi ikke , at den frste del af ndringsforslag 23 kan opretholdes .
For det andet er det vigtigt at prcisere , at artikel 15 p grund af den ndring , som jeg har omtalt , ogs omfatter aftaler indget ansigt til ansigt .
Jeg tnker her p den situation , hvor slger , selv om han er blevet kontaktet af forbrugeren eksempelvis via Internettet , har bevget sig hen til forbrugerens bopl for dr at indg aftalen , ligesom de aftaler , hvor forbrugeren ved initiativ fra den anden part , fra medkontrahenten , er blevet tilskyndet til ligefrem at forlade den medlemsstat , p hvis omrde han har bopl , for at indg aftalen , sledes som f.eks. i de aftalesituationer , der gr sig gldende ved rejser organiseret af udbyderne selv .
Forudsat disse to prciseringer mener vi , at begrebet " fjernsalg " er vsentlig mere hensigtsmssigt for de forhold , som vi hr har med at gre .
<P>
Til gengld finder vi strre vanskeligheder med ndringsforslag 24 vedrrende artikel 16 .
Efter vores opfattelse vil dette forslag indebre anvendelse som almindelig regel , at kompetencen ligger hos en ret i den stat , hvor sagsgte har bopl , og ophve alle de bestemmelser om vrneting , der i dag er flles retsbestemmelser for EU og for medlemsstaterne til gavn for forbrugerne .
Efter min mening vil en sdan ndring i vrigt overfldiggre enhver bestemmelse for forbrugerkontrakter , ikke mindst artikel 15 selv , og jeg tror desuden virkelig , at det vil stille forbrugerne ringere end en lnmodtager , der er bundet af en business to business-kontrakt , og som kan vlge mellem retterne , hvor sagsgte har bopl , og hvor aftalen udfres .
<P>
Jeg m sige det samme om det ndringsforslag , der sigter mod at liberalisere Bruxelles-konventionens bestemmelser om vrneting i forbrugerkontrakter .
Jeg taler nu om artikel 17 .
ndringsforslag 26 kan efter Kommissionens opfattelse ikke godtages , eftersom de foreslede bestemmelser efter vores mening systematisk vil blive indfrt af leverandren , uden at der naturligvis er nogen forudgende fri og individuel forhandling fra forbrugerens side .
Den nye artikel 17a ) har til hensigt at erstatte den sikkerhed , som domstolene giver , med ordning for udenretslig bilggelse af tvister med forpligtende virkning .
Sprgsmlet om den bindende virkning er meget vigtigt .
I min fortolkning skaber forslaget en obligatorisk voldgiftsordning til bilggelse af disse forbrugertvister .
Voldgift er efter min opfattelse normalt underlagt mere komplekse procesbestemmelser end de bestemmelser , der glder for domstolene , og jeg tror , at den lsning , som dette forslag lgger frem , vil medfre juridiske vanskeligheder med hensyn til lovgrundlag og gennemfrelse af voldgiftskendelserne .
<P>
Kommissionens bekymringer p dette punkt angr ogs ndringsforslag 39 , som flere medlemmer har stillet .
Vi forstr formlet med dette ndringsforslag , som faststter , at parterne frit kan aftale , at der skal benyttes udenretslig bilggelse af tvister , og hvor en sdan bestemmelse er bindende for begge parter . Leverandren kan sledes afvise handlen , hvis forbrugeren ikke accepterer dette vilkr , idet det antages - og jeg ved ikke om juris tantum eller juris et de jure - at dette p ingen mde vil stride mod direktiv 93 / 13 / EF om urimelige kontraktvilkr .
Dette ndringsforslag indebrer , tror jeg , tilsvarende juridiske vanskeligheder .
Jeg vil ikke g nrmere ind p den deri indeholdte pstand , om , at der aldrig kan blive tale om et urimeligt kontraktvilkr , men jeg mener rlig talt , at man ved at henvise til den bindende karakter af beslutningen om ADR-instans for begge parter , alts ogs for forbrugeren , gr det til en regel , at udenretslig bilggelse af tvister skal vlges frem for domstolene .
En sdan lsning vil i vrigt ogs stde p problemer i forhold til visse medlemsstaters forfatning , der ikke tillader , at man ikke kan f prvet sin sag ved domstolene , ogs selv om det kun er som sidste instans , og den vil ogs give anledning til fortolkning om , hvad der retssprgsml , og hvad der er realitetssprgsml i denne type aftaler , hvilket efter min opfattelse vil vre til skade for ordningens effektivitet og smidighed .
<P>
Kommissionen mener , at denne forordning ikke br afhnge af , om der vedtages en pakke foranstaltninger om retslige eller udenretslige ordninger ved elektronisk handel mellem virksomheder og forbrugere .
Vi er overbevist om , at det arbejde , som vi allerede har sat i gang , vil gre det muligt p kort tid at etablere ordningerne for udenretslig bilggelse af tvister og hurtigt at lse de problemer , der er forbundet med elektronisk handel .
Jeg erindrer om revisionen af Kommissionens anbefaling af 1998 om principperne for organer til alternativ bilggelse af tvister , der jo ligger til grund for det allerede etablerede skaldte EEJ-net , European Extra-Judicial Network .
P samme mde arbejder Kommissionen inden for eEurope-initiativet , som blev lanceret af Det Europiske Rd i Feira , aktivt p at formulere forslag til adfrdskodekser , trust marks og udenretslige procedurer i forbindelse med udenretslig bilggelse af tvister ved elektronisk handel , ligesom den har mandat til at udarbejde en grnbog udelukkende om de alternative metoder til bilggelse af tvister , sdan som det blev besluttet p Rdet ( justitsministrene ) i maj .
<P>
Alt dette er ved at blive udfrt , alt dette ligger inden for vores arbejdshorisont p kort sigt .
Ogs med hensyn til behandlingen af mindre tvister , de skaldte small claims , har vi sat arbejdet i gang i overensstemmelse med mandatet fra Tampere for at lette og fremskynde behandlingen af grnseoverskridende tvister , der kun omhandler mindre belb eller belb , som der ikke er uenighed om .
Vi er sledes overbevist om , at de initiativer , der er i gang , og som grundigt skal diskuteres med det civile samfund , med de berrte parter , med industriens , handlens og forbrugernes organisationer samt selvflgelig med Europa-Parlamentet , vil gre det muligt p kort sigt at f en juridisk referenceramme for stabile ordninger for alternativ bilggelse af tvister .
Vi mener derfor , at det af hensyn til frdiggrelsen af dette arbejde vil vre en fordel , hvis forordningens ikrafttrden kan udsttes nogle mneder .
Vi foreslr seks mneder efter dens kundgrelse . Ikke blot for , at aktrerne kan lre denne forordning at kende i detaljer , men ogs s det igangvrende arbejde med alternative ordninger til bilggelse af tvister kan blive afsluttet .
<P>

Afslutningsvist vil Kommissionen gerne sige , at den tilslutter sig ndringsforslag 3 , 27 og 30 om indfrelse af trustbestemmelser , hvor der dog nok er behov for nogle terminologiske prciseringer , ndringsforslag 22 om gruppeforsikringsaftaler , ndringsforslagene 28 , 29 , 33 og 34 , der inddrager notarerne blandt de myndigheder , der kan medvirke i fuldbyrdelsesproceduren , ligesom ndringsforslagene 18 ( delvist ) og 29 , mens vi har vanskeligt ved at acceptere artikel 55 , der ved tvangsfuldbyrdelse nsker at ligestille en udenretslig tvistafgrelse med en afgrelse fra en instans med offentlig befjelse .
<P>
Hr. formand , jeg beder om undskyldning for , at jeg har vret mere kedsommelig , end jeg plejer at vre , men respekten for gyldige argumenter og isr for kritikkens lidenskabelighed fortjener et benhjertigt svar fra Kommissionen , der gerne vil sige , at den har lrt af denne lovgivningsproces , og at den er sikker p , at dette arbejde ikke standser her .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Vitorino , for Deres omfattende indlg .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen , torsdag , kl . 11.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.15 )
