<CHAPTER ID=1>
Mindeord
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg har den triste pligt at skulle meddele , at vores kollega , hr . Gnter Lttge , afgik ved dden i gr efter en alvorlig sygdom .
Hr . Lttge blev medlem af Parlamentet i 1989 og var isr aktiv inden for transportpolitikken .
Jeg foreslr , kre kolleger , at vi iagttager et minuts stilhed til hans minde .
<P>
( Parlamentet iagttog et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=2>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , jeg henviser til den tekst , der blev godkendt i gr , og til sprgsmlet om kloning af mennesker . I artikel 11 , punkt 8 , i den engelske version , str der , at man skal overveje at nedstte et midlertidigt udvalg .
Der str faktisk ikke , at et sdant midlertidigt udvalg faktisk skal nedsttes .
Kan vi f en indikation af , hvad formanden vil gre ved denne del af forordningen ?
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Det forelgger jeg formandskonferencen , hr . Adam .
De vil blive underrettet herom .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , mit navn lader ikke til at vre med p grsdagens deltagerliste , selv om jeg faktisk var til stede .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Bowis , det bliver rettet .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="EN" NAME="Ford, Glyn">
Hr. formand , i forbindelse med hr . Adams indlg gr jeg ud fra , at De ved starten af den korte mdeperiode rapporterer , hvad resultatet bliver , og hvis der foresls nedsat et midlertidigt udvalg , skal Parlamentet selvflgelig stemme om det .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Sdan sker det , hr . Ford .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
Resultaterne af Det Europiske r for Livslang Uddannelse ( 1996 )
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0200 / 2000 ) af Gutirrez-Cortines for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse og Medier og Sport om beretning fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemfrelsen , resultaterne og den samlede evaluering af Det Europiske r for Livslang Uddannelse ( 1996 ) forelagt i henhold til artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse nr . 2493 / 95 / EF ( KOM ( 1999 ) 447 - C5-0205 / 1999 - 1999 / 2163 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=10 NAME="Gutirrez-Cortines">
Hr. formand , betnkningen om Det Europiske r for Livslang Uddannelse er ved frste jekast et betydningslst dokument , og dog har det afslret dybe lakuner og sorte pletter i det europiske system .
<P>
Det var et r til udbredelse og formidling som svar p Luxembourg-topmdet og p andre topmder , hvor man har lagt meget stor vgt p uddannelse som en indgang for europerne til arbejdsmarkedet , uanset alder .
Betnkningen har for det frste vist , at nr man giver penge til uddannelse , s mangedobles pengene .
De lande , der har vret ivrige efter at deltage , har firedoblet deres budget .
Det vil sige , at de penge , der investeres i uddannelse , er dem , der giver de bedste resultater , for de mangedobles , og de giver heller ikke anledning til svindel eller lignende .
<P>
For det andet har Det Europiske r for Livslang Uddannelse pvist Kommissionens vanskeligheder med at informere , give svar og vre ben .
Det har vret praktisk talt umuligt at indsamle al den ndvendige dokumentation , til dels fordi landene tilsyneladende ikke stiller den til rdighed , og til dels fordi der ikke findes procedurer til at indsamle den s nemt og smidigt , som det kunne nskes .
<P>
Derfor har vi ndret betnkningen til at vre et svar og en rkke anbefalinger om de kriterier , som livslang uddannelse efter vores mening br leve op til .
Vi har opdaget , at der er stor forvirring om kriterierne , som til dels skyldes Rdet , for kvaliteten i det dokument , der blev offentliggjort af Kommissionen , forslaget til ret om livslang uddannelse , var meget hjere .
Det er klart , at der skal vre meget mere klarhed omkring uddannelse .
Man sammenblander imidlertid uddannelse med henblik p integration , sprogundervisning og underholdning i den tredje alder med uddannelse med henblik p beskftigelse , s resultatet bliver et sammensurium , hvor man ikke kan evaluere eller vurdere kvaliteten eller se , hvad der er kriterier for god praksis .
<P>
Vi anmoder derfor om , at man regulerer og skelner tydeligt mellem de uddannelsesmssige ml .
Uddannelse , der tager sigte p integration af emigranter , er naturligvis ikke det samme som erhvervelse af nye kvalifikationer , uddannelse , der tager sigte p frstegangsbeskftigelse eller omskoling samt en rkke andre aspekter .
Vi har derfor anmodet om gennemsigtighed og bedre organisering af hele systemet .
Vi har ligeledes anmodet om bedre uddannelse og videreuddannelse af underviserne .
Det er klart , at hvis vi mener , at livslang uddannelse kun er rettet mod ufaglrte , s tager man ikke hensyn til videreuddannelse af personalet p universiteterne og uddannelsesinstitutionerne , som skal vre moderskibet for viden og videregive informationerne til samfundet .
<P>
Endelig har vi anmodet om , at det bliver helt klart , hvordan strukturfondenes midler til uddannelse anvendes , da det ikke kontrolleres .
Efter vores opfattelse er dette sprgsml af afgrende betydning .
Det er ikke acceptabelt , at nr Europa ofrer s lidt opmrksomhed p uddannelse , at uddannelsesmidlerne s anvendes til andre forml .
Et af de store problemer i den europiske historie ligger i , at nr underklassen efter lang tids kamp er rykket opad og har opnet at blive en del af den herskende klasse , s har de efterlignet aristokratiets mangler og er hensunket i egne tanker og har glemt betydningen af selve uddannelsen og af kampen for at blive ved med at besidde viden .
<P>
Vi befinder os alts i et aristokratisk Europa , som ikke nsker at bekymre sig om uddannelsen , og som er nedsunket i en slags stolthed over at vre europisk .
Vi synes , at det er nok at vre europisk borger , og vi er ikke opmrksomme p , at hvis vi vil have forskere , hvis vi nsker et virkelig konkurrencedygtigt Europa , s skal vi passe p vores menneskelige ressourcer .
Europa skal vre klar over , at til trods for subsidiaritetsprincippet er det at uddanne folk og lre dem at tage vare p sig selv og deres egen fremtid en af de vigtigste mlstninger for dets egen eksistens .
<P>
Derfor er et Europa , som kun plejer sine egne interesser , et understttelsens Europa , et Europa med en lrerstab , som kun nsker at reducere undervisningstimerne , et Europa , som betragter og forveksler fagforeningspolitik med uddannelsespolitik , et Europa , der vkker bekymring .
Jeg vil gerne henlede opmrksomheden p denne situation , og jeg finder , at vi skal tage vores interesse for uddannelse op til revision , for vi taler om mennesker og om vores fremtid .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , betnkningen foreligger nu , og det utvivlsomt - som ordfreren fru Gutirrez-Cortines sagde - med henblik p at komme med forbedringer .
Men jeg mener ogs , at vi endnu en gang br benytte diskussionen her til formiddag til at styrke erkendelsen og p ny blive bevidste om uddannelse .
<P>
Vi glder os alle over den moderne tids nye fremskridt : rejser , Internet , mobiltelefoner , direkte tv-transmissioner fra den anden side af jordkloden , som vi nu igen kan opleve det i forbindelse med OL i Australien .
Det er alt sammen fremskridt , men ogs indicier for den tid og det samfund , vi lever i , informationstidsalder , informationssamfund , videns- og teknologitidsalder , globalisering , for her blot at nvne et par stykker .
De er alle kendetegnet ved et enormt tempo og ved forandringer , ja revolutioner , af enorme dimensioner , som er blevet udlst af de nye fremskridt , og som fortsat udlses .
Informationer og viden spredes i dag langt hurtigere og langt mere omfattende end for blot nogle f r siden .
Man m forberede folk p denne svimlende og fascinerende forvandlingskarrusel .
<P>
Allerede i den tidligste ungdom , alts i skolen , hedder det , at man skal lre for livet .
Men i dag er denne stning kun den halve sandhed , og den kan ikke blive stende med den formulering . For forvandlings- og ndringsprocesserne i samfundet , i arbejdslivet , i miljet hrer langtfra op efter skolen eller endt uddannelse , men forbliver undret og forstrkes endda .
Hver enkelt m alts lre selv at tage denne udfordring op og indstille sig p livslang uddannelse .
Kun p den mde kan vi alle tage del i den moderne tids store fremskridt i fremtiden , det vil sige hvde os i livets konkurrencesituationer , der forandrer sig hurtigere og hurtigere - hvad enten det mtte vre i privatlivet eller p jobbet - gribe chancerne og vre med til at udforme dem .
<P>
For at f disse erkendelser til at sl igennem i hele Europa blev 1996 udnvnt til Det Europiske r for Livslang Uddannelse .
Med relativt begrnsede ressourcer i strrelsesordenen 8,4 millioner ecu fra Den Europiske Union blev der sammen med de tre ES-partnere , Liechtenstein , Schweiz og Norge , rejst 34 millioner ecu til projektet , som blev modtaget overordentligt positivt .
I forbindelse med en lang rkke kongresser , seminarer og pr-arrangementer blev der frt konstruktive diskussioner om ndvendigheden af og chancen for nytnkning med henblik p livslang uddannelse p alle samfundsomrder .
Det er sdanne chancer - srligt da ogs for Europa og den europiske integration - som vi kan opleve her : Kendskab til andre sprog , andre kulturer , andre mder at leve p , alt hvad der er s vigtigt for os i et Europa , der vokser sammen .
<P>
Det Europiske r for Livslang Uddannelse var et godt initiativ , som skal viderefres og styrkes .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , rede medlemmer , efter den traditionelle opfattelse var indlringen afsluttet , nr uddannelsen var gennemfrt .
En lille elite blev rigtig nok ved med at skabe , overfre og erhverve sig ny viden og kundskaber , men for det store flertal betd afskeden med skolen afslutningen p den formelle indlring .
<P>
Tingenes tilstand er radikalt ndret .
Skoletiden er udvidet og forlnget .
Der er opstet nye kilder og mder til at opn viden og frdigheder .
Den , der ikke flger med og lever op til de nye krav , risikerer marginalisering , mindre faglig vrdi , tab af social status og ndelig fattigdom .
Det hedder sig ganske rigtigt , at vi er get ind i videns- og kundskabssamfundet , men den store filosof Nietzsche har dog lftet en advarende rst : " Det lader sig ikke gre at bygge en civilisation p viden " , sagde han .
Denne advarsel giver anledning til overvejelse .
Sknt der i dag ikke er noget alternativ til videnskabens udvikling , til get viden og information , er sagen jo den , at livslang uddannelse ikke kan reduceres til blot og bar erhvervelse af nyttige frdigheder , men m indfjes i en kultur , i et vrdist , som giver menneskets sociale liv en mening .
Livslang uddannelse er derfor blevet noget helt uomgngeligt , som staterne , uddannelsesinstitutionerne og borgerne fremover ikke br undervurdere .
<P>
Af disse rsager udgr Det Europiske r for Livslang Uddannelse en milepl og et symbolsk jeblik i europernes bevidstgrelse om denne nye virkelighed .
De overvejelser , der gik forud for og ledsagede dette europiske r , og den interesse , som det afstedkom p skoler og i foreninger , har bidraget vsentligt hertil .
Livslang uddannelse har fstnet sig definitivt i sprogbrugen hos politikere , skolefolk og virksomhedsledere , men ogs - hvad der er vigtigere - i det almindelige dagligsprog .
Livslang uddannelse er desuden blevet et redskab i kampen mod manglende succes i skolen , mod frafald og kundskabslshed .
Det er alts i dag en god sag .
P grund af alt dette har initiativet vret vrdifuldt , belejligt og frugtbart .
Dets ml er blevet net , og det , der manglede i penge , blev erstattet af de mange gode viljer og den tilslutning , som det fik .
Skellet mellem den grundlggende uddannelse og senere uddannelsesfaser er i dag et overstet kapitel .
Uddannelse ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne give udtryk for Den Liberale Gruppes sttte til vores kollega Cristina Gutirrez-Cortines ' betnkning , der , som hun selv har nvnt ved indledningen til sin betnkning , ikke blot br betragtes som en ren formssag , en status over anvendelsen af Det Europiske r for Uddannelse i 1996 , men som en analyse , vi kan bruge til at komme med en rkke forslag til det , der burde vre dimensionen for uddannelse p dens forskellige omrder , inklusive livslang uddannelse og erhvervsuddannelse og teknisk undervisning , som man skal vre srlig opmrksom p .
<P>
Dette er i samklang med de ider , der kom til udtryk for nogle mneder siden p mderne i De Europiske Rd i Lissabon og Feira , da alle medlemsstaterne forpligtede sig til p europisk plan at udvikle en rkke tiltag , s Den Europiske Union i dette rti kan blive et frende samfund p internationalt plan og n op p de konkurrenceniveauer , isr inden for det teknologiske omrde , som det nordamerikanske samfund er p i dag .
<P>
Hovedelementet i processen for at n op p dette konkurrenceniveau er netop uddannelse og videreuddannelse og et samfund , der befinder sig p et meget hjt niveau , som kan tilbyde det ndvendige grundlag for at gre fremskridt p de teknologisk mest udviklede og avancerede omrder inden for videnskabelig og teknologisk innovation .
<P>
Fru Cristina Gutirrez-Cortines ' betnkning , og det har hun ogs selv nvnt i dag , pviser de uligevgte , der stadig findes p uddannelsesomrdet p europisk og internationalt plan , det vil sige , at man p den ene side nsker en aktion om uddannelse p europisk plan , men at medlemsstaterne p den anden side modstter sig at afgive deres befjelser og f etableret et virkeligt samarbejde om uddannelse .
Det er rigtigt , at der er nogle programmer , som vi altid henviser til , f.eks. Sokrates og Leonardo , men netop i disse programmer m vi konstatere , at der ikke er tilstrkkelige ressourcer til at give dem det omfang og den indflydelse , vi kunne nske .
<P>
Derfor anbefaler jeg Dem afslutningsvis , mine damer og herrer , at De ser srlig opmrksomt p punkt 16 , 17 , 18 , 19 , 23 og 24 , som er en god vejledning i , hvordan man kan opn bedre uddannelsesniveauer i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , jeg vil starte med at lyknske vores ordfrer med det glimrende resultat og det gode samarbejde i Kulturudvalget .
I filosofiske tekster , i litterre tekster og ogs i folkemunde hedder det , at man aldrig bliver for gammel til at lre .
Initiativet " livslang uddannelse " var en klog beslutning og et rigtigt initiativ med henblik p at imdekomme kravene i det 21. rhundrede og p at kunne lfte disse opgaver .
<P>
Frem til i dag l og ligger den almene uddannelses- og erhvervsuddannelsesperiode hovedsageligt i de tidlige faser af livet .
Vigtigheden af livslang uddannelse kan dog ikke alene begrnses til omrderne almen uddannelse og erhvervsuddannelsespolitik .
Dens succes afhnger ogs i hj grad af arbejdsmarkedspolitikken og en vellykket udbredelse af videnskab og teknologi . Livslang uddannelse stter ind der , hvor skoleuddannelsen , grunduddannelsen , ophrer .
Og her finder vi den frste , og efter min mening ogs den strste , svaghed ved dette glimrende initiativ : Livslang uddannelse kan kun fungere , hvis tilpasningen af grunduddannelsen , og i srdeleshed tempoet for denne tilpasning , ndres inden for rammerne af de oprindelige uddannelsessystemer .
<P>
I et videnssamfund br en af skolens hovedfunktioner best i at tilbyde eleverne metoder , som man har brug for med henblik p at skaffe sig adgang til store informationsmngder , at forst disse informationer og omdanne dem til viden .
Lseplanerne og den mde , som man hidtil har formidlet lrestof p , skal ndres grundlggende .
Jeg nsker jo ikke at gribe ind i nationalstaterne , men det er dog ogs en tanke , som vi burde diskutere igennem i fllesskab i dette Europiske Fllesskab .
<P>
Retningen br snarere vre individuel , med sociale komponenter .
Vi br i stigende omfang lre at argumentere kritisk , at styrke elevernes selvtillid , at sttte en sproglig formuleringsevne .
Disse punkter , disse kompetencer , vil , ud over den instrumentale kompetencevej , nemlig evnen til at kunne skrive , til at lre fremmedsprog og til at regne , blive mere og mere vigtige .
<P>
Det m vre et ml at stte eleverne i stand til hele tiden at kunne opdatere deres viden og deres kunnen - at de kan det , og at de vil det - og ikke betragte et eksamensbevis som afslutningen p en indlringsproces , som et certifikat p en endegyldig prstation .
Vores samfund m frigre sig fra det forldede system : skoletid , arbejdstid , pension !
Livslang uddannelse begynder alts med en reform af vores skoleuddannelse .
Hvert enkelt individ br lre for sig selv .
Det str ikke i vores magt , men vi kan bidrage meget hertil . For den europiske befolkning er jo ikke blot den menneskelige ressource for det europiske arbejdsmarked , den er en overflod af vidunderlige individer .
<P>
Tillad mig her til slut at komme med et personligt eksempel : Jeg kender en snedker i nrheden af Wien , i en lille forstad , hvor der stadigvk lidt hersker den fordom , at en , der arbejder med hnderne , ingen hj almen uddannelse har .
Denne snedker er mellem 40 og 50 r , taler fire sprog , og er kendt som en lille filosof .
Det ville vre min nskedrm for Europa .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , hos os i Finland siges i folkemunde , at de fine herrers travlhed er langsom .
Det kan man ogs sige i denne forbindelse , nr de politiske resultater af Det Europiske r for Livslang Uddannelse 1996 er under vurdering .
<P>
Til trods for den spildte tid bliver ordfreren ndt til at beklage , at den kvalitative vurdering af gennemfrelsen af temarets program er mangelfuld .
Antallet af begivenheder er man vel i stand til at tlle p noget kortere tid .
P seminaret om de europiske papirfabrikker her i Strasbourg i onsdags pointerede en reprsentant for arbejdstagerne et vigtigt aspekt .
Nr der kbes hardware , er det altid en investering , men nr der anskaffes software , som kaldes uddannelse af virksomhedens personale , betragtes det ikke som en investering .
Ordfreren har med god grund fremhvet netop dette aspekt .
<P>
Uddannelse skal betragtes som en investering og ikke som en driftsudgift .
Det skal fremhves , at en livslang uddannelse ogs indebrer en almenkulturel del og ikke kun en faglig del .
Alt for ofte er uddannelsen for ensidig , og det glder i dag isr for udvikling af informationssamfundet .
De elektroniske programmer er komplicerede og bliver hele tiden endnu mere komplicerede .
De , der behersker programsproget , forstr ofte ikke indholdet .
Man kan sprge , som man siger i Finland : Manden taler seks sprog , men hvad har han at sige ?
I et informationssamfund kan n tale maskinsproget , men han / hun har ikke andet at sige .
Der er kun nuller og ettaller .
<P>
Her stder vi sammen med eEuropa-strategien , som Kommissionen udarbejdede til topmdet i Lissabon .
I den koncentrerede man sig meget om hardware , men meget lidt om den software , som hedder uddannelse .
Borgerne skal ikke kun uddannes til at anvende maskiner , men ogs til at drage nytte af maskinerne .
Maskinerne skal kunne benyttes til gavnlige og forndne forml , der fremmer folks egne funktionsevner og styring af deres eget liv .
<P>
Ethvert menneske skal i dag kunne lse og skrive i det omfang , brugen af de forskellige former af det elektroniske medie krver .
I denne nye lsekunst skal der gives undervisning til mange voksne mennesker helt fra begynderstadiet .
Nr installering af computerkabler i hvert hjem faststtes som mlstning for et eEuropa-program , ges demokratiet .
I dag realiseres demokratiet , sledes at alle har lige adgang til alsidige data .
For at kunne udnytte viden , skal man huske , at indlring ogs er en social aktivitet .
Uddannelsen kan ikke lades st stttet alene med eEuropa-programmet , der er ogs brug for sociale sammenhnge .
<P>
Nr ingen er i stand til at kunne alt , skal det enkelte menneske selv vre i stand til beslutte , hvad det kan betale sig at kunne .
Hvis dette bestemmes af statsmagten , gr vi nemt over til propaganda og indoktrinering .
Nr man undersger EU ' s programmer , der ofte er ens for alle eller indebrer kravet om harmonisering for alle , opdager man , at man er i gang med at gre EU til en totalitr unionsstat .
Vi har brug for livslang uddannelse og almenkulturel viden , s vi kan modarbejde Den Europiske Unions forsg p at skabe Europas totalitre stat og vre dens politbureau .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , for en time siden sad jeg hos min fransklrerinde og gjorde mig stor umage for at blive klogere .
Jeg m sige , at det virkelig er sjovt at lre sprog .
Det er rart at vide , at man ikke skal op til en eksamen bagefter , men at man lrer for sin egen skyld , at man lrer at kommunikere med hinanden og at behandle hinanden korrekt .
Jeg m sige , at jeg virkelig synes , at det er sjovt at lre fransk !
<P>
( Formanden spurgte taleren , om han ikke ville fortstte sin tale p fransk ) ( Munterhed )
<P>
Jeg tror ogs , at det er det , som vi har brug for i fremtiden : Det skal vre sjovt at lre noget !
I livet vender lrepyramiden sig de facto om .
Nr det drejer sig om at lre noget , tnkte vi tidligere egentlig snarere p unge fuldtidsstuderende , hvorimod vi i dag konstaterer , at de erhvervsaktive m lre mere og mere .
Jeg tror , at netop vi i Europa-Parlamentet kan bekrfte , at vi egentlig lrer , evaluerer og bedmmer mere hver eneste dag , end vi skulle p et studium eller i skolen .
Og jo ldre man bliver , desto mere bevidst bliver man om , hvad man gerne vil lre .
Man bliver langt mere selektiv , og det er netop glden ved at lre noget , der gr , at man er begejstret og modtagelig over for noget nyt .
<P>
Det vil sige , at vi har et paradigmeskift , ikke kun i erhvervslivet , men i de brede samfundslag , ikke kun p grund af e-learning , de nye teknologiske muligheder , men ogs p grund af en ndret erkendelse .
Jeg tror , at netop denne ndrede erkendelse viser , at voksne i alle livets forhold egentlig anser livslang uddannelse for at blive mere og mere vigtigt .
Derfor finder jeg det ogs meget positivt , at vi i Europa-Parlamentet diskuterer den slags langsigtede strategiske emner .
Netop p en fredag som i dag er det efter min mening vigtigt , at vi ogs har modet til at tnke strategisk p langt sigt og overveje , hvordan vi bedst kan sikre borgerne i Europa den ndvendige sttte .
<P>
Srligt for de ldre bliver det mere og mere vigtigt at bevare et godt helbred , ogs nr man nr op i en hj alder .
Vi har stadigvk meget at lre om , hvordan vi ernrer os rigtigt , hvordan vi behandler vores krop rigtigt .
Jeg tror , at netop disse grunddyder er meget vigtige i fremtiden .
<P>
Hvad har vi nu brug for p et flleseuropisk plan ?
Vi har brug for et generelt anerkendelsessystem for s vidt angr private og offentlige uddannelsestilbud samt uddannelsestilbud i virksomhedernes regi , et europisk uddannelsespas , et europakrekort , hvor man kan benytte sammenlignelige uddannelsesmoduler i hele Europa .
Vi har brug for sammenligninger af uddannelsesudgifter og -indtgter samt en sammenligning af kvalitetsniveauet i hele Europa .
Globalt br vi forsge at indfre best practices , en tilskyndelse til en positiv konkurrence .
Vi br lre af hele verden , hvilket system , hvilken uddannelse , der er bedst for menneskene og borgerne i Europa .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg hber , at jeg ikke lyder for negativ , nr jeg siger , at denne debat efter min mening har vret alt for selvtilfreds indtil videre .
Da jeg lste dagsordenen og udtrykket " r for livslang uddannelse " , forekom dette mig at vre en selvmodsigelse .
Et r er meget kort tid til projektet .
<P>
Sprgsmlet er , hvor meget disse r for det ene eller det andet er vrd , nr ansgningerne om sttte skal indsendes inden tre mneder , og alt skal gennemfres inden for et r .
Jeg har prvet at deltage i projekter , som modtog den type sttte , bde som universitetslrer , og da jeg arbejdede for en velgrende uddannelses- og social institution .
<P>
For de mennesker , som prver at udfre arbejdet , kan disse udfordringer med meget kort varsel og meget lidt forklaring p , hvordan ansgningerne skal udformes , og hvilke kriterier der skal anvendes , gre mindst lige s meget skade som gavn .
<P>
Man kan altid bagefter ppege , at pengene jo blev brugt , at der kom flere penge ind , og at der blev udrettet noget godt , men kunne det have vret gjort bedre ?
Begge udvalgsrapporterne - udvalgsrapporten og udtalelsen fra underudvalget - henviser til , at Kommissionens vurderingsmetode ikke var srlig prcis , og at de opstillede kriterier ikke var srlig klare .
<P>
Det betyder ikke , at vi ikke skal gre den slags ting , men vi skal gre dem bedre og overveje meget nje , hvad der bedst kan gres p EU-niveau , og hvad der kan gres p lavere niveauer - ikke p medlemsstatsniveau eller i selvstyrende regioner inden for medlemsstaterne , men helt nede p niveau med skoler og uddannelsesinstitutioner .
<P>
Min valgkreds har netop overstet en alvorlig krise med hensyn til sin uddannelsesmssige vurdering , delvis p grund af manglende hring af lrerne .
Storstilede ider fra hjere magter , som ikke er gennemprvet tilstrkkeligt i praksis , vil altid falde til jorden , undertiden med delggende konsekvenser for enkeltpersoner og samfundet .
Nrhedsprincippet er vigtigt , isr inden for omrder som uddannelse generelt og livslang uddannelse , og vi lber en stor risiko , hvis vi glemmer det .
<P>
Det kan vre nyttigt at udveksle ider i netvrk for at n frem til de bedste metoder , men vi m ikke lade os narre til at tro , at et r for livslang uddannelse virkelig gr nogen forskel .
Det kan kun opns gennem engagement hos folk p gulvet .
Det er dem , vi skal respektere , opmuntre og sttte .
<P>
Vi gr alle ind for livslang uddannelse , men vi skal ikke blive alt for selvtilfredse , nr vi har s lidt at have det i .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , livslang uddannelse er noget , som vi alle betragter med strste velvilje .
Det hrer vi jo ikke mindst i denne diskussion .
Nr det kommer til handling , er det dog ofte omvendt .
Jeg er enig med ordfreren , som kritiserer Kommissionens indsats for livslang uddannelse i kampagneret 1996 og den rodede bedmmelse , som fulgte .
<P>
Livslang uddannelse er et fnomen , som krver store ressourcer .
Det krver uddannelsespolitisk nytnkning og prioritering af konomiske ressourcer .
Lad mig starte med at kommentere nytnkning .
I vores uddannelsessystemer er vi eksperter i det modsatte , det vil sige i tidsbegrnsede og afsluttede uddannelsesforlb med strk vgt p netop den afsluttende eksamen .
Livslang uddannelse krver det modsatte , nemlig kontinuitet og lange tidshorisonter .
Det er ikke lngere nok at uddanne medarbejdere til arbejdspladsernes sidste jebliksbehov .
Nu handler det om at kvalificere mennesker til et livslangt forlb .
Vi har alts brug for nye organisationsformer i undervisningen .
Vi har brug for nye pdagogiske ider og instrumenter .
<P>
Det strste problem er mske det , som mange andre talere har nvnt , nemlig penge .
Vi skal afstte mange flere ressourcer til undervisning , end vi hidtil har gjort , bde p arbejdspladserne og i det offentlige uddannelsessystem samt p andre omrder .
Der skal vre penge til at betale undervisningsomkostningerne , men ogs til at erstatte lnindkomster , ikke mindst for dem , som skal studere p fuld tid .
Det er isr vigtigt at kunne finansiere de meget lange studietider , som kan vre ndvendige , hvis der skal flyttes arbejdskraft fra de traditionelle sektorer til nye omrder p arbejdsmarkedet .
Da penge altid er et problem , mener jeg , at der er brug for kvantitative ml for udgifter til voksenundervisning .
Man kunne f.eks. afstte en vis del af virksomhedernes produktionsomkostninger , en vis procent af statsbudgettet , en vis del af den normale arbejdstid eller eventuelt en vis del af den enkeltes arbejdstid - eller benytte sig af lignende kvantitative ml .
<P>
Det svenske formandskab , som starter den 1. januar 2001 , har sagt , at livslang uddannelse vil blive et af dets prioriterede emner .
Jeg synes , at vi kan krve af den svenske regering , at den foreslr netop sdanne kvantitative ml for livslang voksenuddannelse .
Flere talere her i salen har vret enige med hensyn til behovet for konomiske prioriteringer .
Vi kunne mske lave en flles udtalelse til det svenske formandskab i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , en af de smukkeste former for livslang uddannelse er at vre medlem af Europa-Parlamentet . Hertil hrer ikke mindst disse fredagsmder , hvor man for en gangs skyld har tid til ogs at beskftige sig med betnkninger fra kolleger med andre fagomrder .
Jeg hber , at ogs et flertal i Parlamentet vil lre og ikke gennemfre den planlagte afskaffelse af mderne om fredagen .
<P>
Men nu til selve emnet : Gutirrez-Cortines har fremlagt en glimrende betnkning , som ogs er meget kritisk , fordi vores stats- og regeringschefer altid kommer med store erklringer .
Topmdet i Feira var en sdan begivenhed , en ren mediebegivenhed , som man s smukt kalder det i dag , men reelt er der sker meget lidt .
P budgettet afsttes der meget f midler til dette forml , der er nsten ingen midler til rdighed - effekten rkker .
Vi m stoppe denne erklringernes politik !
<P>
Derfor er jeg meget taknemmelig for den solide betnkning , der er blevet fremlagt .
Ordfreren har naturligvis ogs helt klart fremhvet en ting : subsidiaritetsprincippets betydning .
Men alligevel skal der ogs benyttes midler p europisk plan .
Her m der frst og fremmest lgges vgt p kvalitet , og kvalitet vil sige at prioritere .
Det m hre til vores prioriteter at udvide netop denne id om livslang uddannelse til ogs at omfatte befolkningen i ansgerlandene . For i st- og Centraleuropa har et totalitrt system i flere rtier bervet befolkningen muligheden for at udvikle sig frit .
Det er en stor fejl ved vores politik , at vi koncentrerer os meget strkt om de unge i disse lande . Det er naturligvis ogs vigtigt .
Men massen udgres af ldre mennesker . ldre mennesker , som skal overvinde rtiers diktatur , men som kan starte p en frisk i dag .
Ogs det m vi sttte ved at prioritere dette punkt .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige , at jeg tror , at netop de ldre , som efter at vre blevet pensioneret stadig har 20 eller 30 produktive r foran sig , i stigende omfang br have mulighed for at kunne engagere sig i vores samfund .
I den forbindelse skal mulighederne for at uddanne sig nu engang ogs vre til stede .
Jeg beklager , at man i dag i stigende grad diskuterer at lukke universiteter for ldre , at opkrve gebyrer og srge for , at ldre ikke lngere kan studere p universiteterne .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , i Cortines ' betnkning konstateres , at Det Europiske r for Livslang Uddannelse led under skdesynden i Unionens administration - en langsom igangstning af foranstaltninger .
De nationale koordineringsorganer mtte lide under bl.a. materialernes forsinkelser og utilstrkkelighed .
Det haltede ogs med ibrugtagningen af Internettet .
Det vanskeliggjorde naturligvis gennemfrelsen af Det Europiske r .
Desvrre ser situationen ligedan ud , for s vidt angr det netop ivrksatte Sokrates II-program .
De nationale kontorer sender bekymrede beskeder om , at aftalerne mellem dem og Kommissionen endnu ikke er i orden , og at der ikke er sikkerhed om finansieringen .
Dette kan ikke undg ogs at afspejle sig i ivrksttelsen af voksenuddannelsesdelen , Grundtvig , der indgr i Sokrates .
Det er en skam .
De adminsitrative problemer omkring Sokrates skal der hurtigt findes en lsning p , s Unionens indsats for livslang uddannelse kan komme ud til borgerne .
<P>
Uddannelse og indlring anses stadigt mere som en europisk ressource .
Det betyder ikke kun forndne udgiftsposter .
Forhbentlig afspejler denne holdningsndring sig inden lnge ogs p Unionens budget .
Det Europiske Sprogr , som arrangeres nste r , kommer p samme mde til at kmpe med beskedne bevillinger som Det Europiske r for Livslang Uddannelse gjorde .
Parlamentet gjorde dog sit bedste for at frdiggre det retlige grundlag i tide .
<P>
Selv om uddannelse hrer inden for subsidiaritetsprincippet , bliver dens europiske dimension strkere hele tiden .
Europiske succeser i den globale konkurrence bygger p kyndige og engagerede mennesker .
Livslang uddannelse er i en ngleposition i bekmpelsen af arbejdslsheden og fremmedgrelsen .
I betnkningen , som er godkendt af Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , bedes Kommissionen anvende efteruddannelse p traditionelle erhverv , isr inden for hndvrk ud over eliteplan og i hjskoler .
Den livslange uddannelse menes ofte kun i sig selv at vre arbejdskraftens ndvendige fornyelse .
Den br imidlertid vre enhver borgers grundlggende rettighed , der ud over en forbedring af de faglige frdigheder ogs er vejen til personlig vkst , glde og forstelse .
Ved hjlp af de moderne tekniske midler kan indlring bringes inden for alles rkkevidde .
Denne mulighed skal udnyttes .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , punkt 16 i fru Gutirrez-Cortines ' glimrende betnkning lgger op til uddannelse , der tager sigte p at gre noget ved elevernes nederlag i skolen .
Det ville vre langt bedre , hvis vi helt kunne undg den slags nederlag .
<P>
Der er ikke noget mere srgeligt end en elev , der gr ud af skolen uden nogen form for kvalifikationer , og som opgiver hbet .
Og situationen forvrres , efterhnden som der bliver frre og frre job , der ikke krver nogen kvalifikationer .
Grunden er ofte , at de unge afskrkkes fra at lre noget af et stift uddannelsessystem , som holder p det bestende og ikke tilpasser sig .
<P>
Jeg appellerer til Kommissionen om at se gunstigt p et forskningsprogram , som skal undersge anvendelse og udvikling af egnethedsprver til p et tidligt tidspunkt - senest ved 12-13 rs alderen - at indkredse , hvad den unge vil vre god til uanset profession , beskftigelse eller job .
Skolerne skal s tilvejebringe kurser , som de unge kan klare .
<P>
Succes skaber yderligere ambitioner .
Det betyder tilfredse , begejstrede unge i stedet for modlse ballademagere .
Det betyder , at de unge forlader skolen med skinnende jne , spndte p fremtiden og i stand til at yde deres bidrag til samfundet .
Det betyder unge , som fr mulighed for et bedre og mere tilfredsstillende liv .
Intet er vigtigere for Europas fremtid end de unge , som skal bygge det Europa .
Der findes ingen unge , som ikke kan medvirke dertil .
Vi skal mobilisere og realisere de unges potentiale , s de fr succes .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne takke Deres ordfrer , fru Gutirrez , for hendes arbejde - ikke blot for de positive aspekter , hun understreger , men ogs for hendes kritik , som Kommissionen har behandlet og taget til sig , og som vi har forstet er blevet fremsat i en konstruktiv nd . Kritikken opfordrede os til altid at gre tingene bedre , sdan som det i vrigt blev sagt af en anden for et jeblik siden , hvad enten det drejer sig om den mde , hvorp vi behandler emnet livslang uddannelse , eller den mde , hvorp vi sammen med Dem og medlemsstaterne arrangerer denne type begivenheder inden for rammerne af Det Europiske r .
<P>
P vegne af Kommissionen vil jeg endvidere gerne takke fru Evans , som var ansvarlig for udtalelsen fra Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , og de andre parlamentsmedlemmer , der har vret med til at hjne kvaliteten af denne debat , bde i udvalget og p plenarmdet .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne dvle et par minutter ved nogle af de kritikpunkter , som flere af Dem , herunder hr . Herman Schmid , har understreget , og som kommer til udtryk i fru Gutirrez ' betnkning .
Jeg vil naturligvis ogs fremhve de positive aspekter ved Det Europiske r .
Det er et initiativ , der , som det angives i betnkningen , blev meget positivt modtaget af Parlamentet og Rdet .
Selv om man altid kan sige , at man burde have gjort det bedre , har dette initiativ efter det interesserede og berrte antal personer at dmme haft en mobiliserende gennemslagskraft , ogs med hensyn til tilvejebringelsen af yderligere konomiske ressourcer , der er blevet anvendt mere decentralt .
<P>
Det er et europisk initiativ , som globalt set har vret positivt , da det er blevet gennemfrt p denne decentrale mde tttere p borgerne og har henvendt sig til de nationale , regionale og lokale myndigheder i de enkelte medlemsstater . Hr .
Posselt har nvnt nrhedsprincippets nd og betydning , og jeg har taget hans kommentar til efterretning .
Jeg har endvidere ved gennemlsningen af Deres udvalgsbetnkning noteret mig , at et stort antal skoler , universiteter , virksomheder og foreninger - ikke blot fra uddannelsessektoren , men ogs fra den konomiske sektor , kampen mod social udelukkelse og landbrugslivet - har udvist interesse for initiativet .
<P>
Mine damer og herrer , jeg mener imidlertid ogs , at det er et initiativ , der har givet iden , ambitionen og kravet om livslang uddannelse mulighed for at bryde ud af uddannelsesspecialisternes rammer og opn strre tilslutning fra et bredere publikum .
Jeg tror , det var fru Klass , der fremhvede dette for et jeblik siden .
<P>
Mine damer og herrer , vi skal altid holde os disse positive aspekter for je , og jeg vil gerne som lovet tage fat p en rkke af betnkningens kritikpunkter .
Allerfrst vil jeg gerne henvise til den indgangsvinkel , Kommissionen indtog ved fastlggelsen af beretningens detailniveau , idet jeg minder om , at der er tale om en aktion med et budget p omkring 8 millioner ecu .
Det er ikke smpenge , men det er heller ikke noget stort belb .
Det var Kommissionens hensigt at komme med en kortfattet beretning , som giver en id om Det Europiske rs indhold og et overskueligt resum af dets resultater og gennemslagskraft .
Vi har indfjet taloplysninger , herunder naturligvis vedrrende anvendelsen af fromtalte budget , men jeg vil sige , at der frem for alt er tale om en politisk beretning .
<P>
Under udarbejdelsen af denne beretning har vores tjenestegrene i hj grad stttet sig til eksterne evalueringer udfrt af et selskab , der takket vre sine kontakter i alle de deltagende lande efter min mening har vret i stand til at give en objektiv beskrivelse af den mde , hvorp dette r er blevet opfattet af aktrerne i vores forskellige lande .
Den kvalitative evaluering blev foretaget med udgangspunkt i en meget bred stikprveundersgelse af projekterne og fulgt op af samtaler med de nationale myndigheder og efterflgende i marken med projekternes igangsttere og ophavsmnd .
Kommissionens tjenestegrene har stillet hele teksten fra denne eksterne evaluering til rdighed for Deres ordfrer .
Jeg vil gerne tilfje , at det naturligvis ligeledes er muligt at f adgang til arkiverne om projekternes budgetforvaltning .
<P>
Deres betnkning , fru Gutirrez , afdkker nogle forsinkelser , som er blevet bemrket af flere , herunder fru Livari for et jeblik siden , i forbindelse med rets gennemfrelse og isr med hensyn til uddelingen af brochurer .
Vi m huske p , at Parlamentets og Rdets beslutning om at gennemfre Det Europiske r var en af de allerfrste tekster , der blev vedtaget ved flles beslutningstagning , og at indkringen af denne procedure objektivt set har taget et stykke tid .
Beslutningen blev frst formelt vedtaget i slutningen af oktober 1995 , det vil sige f uger fr Det Europiske rs start .
Dette betd meget for Kommissionens handleevne .
Den indledende forsinkelse med kontrakterne med leverandrer af serviceydelser og reklamemateriale fortsatte med at have en negativ effekt hele ret .
<P>
Endvidere skulle den frste opfordring til at deltage i projektet lanceres meget uformelt i samarbejde med de nationale myndigheder .
Den var blevet underskrevet med henblik p at gennemfre en aktion , der officielt endnu ikke eksisterede , og dette forklarer igen objektivt en del af de mangler , der ppeges i Deres betnkning , og - desvrre - deres konsekvenser .
Jeg tror , det var hr . McCormick , der nvnte igangstternes problemer med at gennemfre projekterne i marken .
Disse konsekvenser har helt klart deres udspring i den indledende forsinkelse , sdan som jeg netop har forklaret det .
<P>
Mine damer og herrer , jeg beklager ligesom ordfreren , at nogle reklamemedier i begyndelsen kun var tilgngelige p tre sprog , men det var en vanskelig beslutning , der skulle tages af rent tekniske rsager som flge af budgettet og det til rdighed stende personale , idet alle sprogversioner af de reklamer , der udsendtes i Kommissionens navn , skulle gennemgs minutist .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at andre medier , herunder plakaterne , var tilgngelige p alle Unionens officielle sprog , og at vi gav de nationale myndigheder mulighed for at tilfje andre sprog efter deres egne behov .
Det er klart , at vi til Det Europiske Sprogr , som vi for jeblikket er i gang med forberedelserne til , vil gre os store anstrengelser - hvilket er bde ndvendigt og legitimt - for
<P>
i videst muligt omfang at overholde princippet om sproglig mangfoldighed . Fru Gutirrez ' betnkning ppeger en vis manglende klarhed , for s vidt angr mlet for Det Europiske r , der iflge hende skyldes den manglende definition af begrebet livslang uddannelse .
For et jeblik siden hrte jeg Deres kollega , fru Echerer , nvne en lang rkke filosofiske vrker , der gennem rhundreder har henvist til den simple id , at man lrer , s lnge man lever .
Det er rigtigt , at der ud over denne forskning og de filosofiske henvisninger manglede klare definitioner af det , som kravet om livslang uddannelse er , med respekt for vores landes og regioners forskellighed og identitet .
<P>
Vi psknner ordfrerens forsg p at klarlgge situationen ved at foresl en definition af forskellige koncepter for livslang uddannelse .
Jeg vil ikke desto mindre forsvare Kommissionens nske om ikke straks at gennemtvinge en definition , navnlig hvis formlet var at begrnse den livslange uddannelse til en uddannelse underlagt arbejdsmarkedets behov . For selv om initiativet tog udgangspunkt i Kommissionens hvidbog " Vkst , konkurrenceevne og beskftigelse " , viste det sig allerede ved de frste meningsudvekslinger med Parlamentet og Rdet , at der var enighed om en bredere indgangsvinkel , hvor der blev taget hjde for alle aspekter inden for uddannelse , fremgangsmder , resultater .
Som jeg sagde for et jeblik siden , er systemerne inden for dette omde meget forskellige fra land til land .
Man mtte derfor n til enighed om en flles id , der netop giver anledning til debat om betydningen af livslang uddannelse i ord , der passer til og respekterer forskellige nationale og regionale situationer .
Kommissionen foretrak derfor at fokusere p indlringens kontinuum , komplementariteten mellem dens forskellige aspekter , idet den ikke blot beskftigede sig med den grundlggende og videregende uddannelse , men ogs andre typer mindre formelle indlringsmetoder .
<P>
Jo lngere tid , der gik , jo mere blev Kommissionen overbevist om , at denne indgangsvinkel var den rigtige . Vi har frivilligt stttet det , man kan kalde rekreativ indlring , da vi vidste , at nogle mennesker , der har forladt det formelle uddannelsessystem med en flelse af fiasko - hr .
Purvis fremhvede dette punkt for et jeblik siden , og jeg har i vrigt noteret mig Deres forslag , hr .
Purvis , om et forskningsprogram , som jeg vil forelgge mine kolleger hr . Busquin og fru Reding - mennesker , unge , men ikke udelukkende unge , der forlader uddannelsessystemet med en flelse af fiasko , progressivt skal overbevises om , at det at lre kan vre nyttigt , behageligt og give selvtillid .
Det er ogs klart , at hvis livslang uddannelse skal blive en realitet , skal der allerede i grunduddannelsen tages hjde for det , hr . Seppnen for et jeblik siden kaldte generel uddannelse , for at sikre , at samtlige elever er motiverede og har de ndvendige evner til at lre i de forskellige situationer , de konfronteres med senere i det voksne liv .
De skal med andre ord lre at lre .
<P>
Siden Det Europiske rs afslutning har iden om livslang uddannelse vundet strre og strre indpas i den henseende , Deres kollega hr . Lage nvnte for et jeblik siden .
Det er ikke et tilflde , mine damer og herrer , at ministrene fra flere EU-lande f.eks. siden 1996 er blevet tildelt en meget udtrykkelig kompetence i forbindelse med livslang uddannelse .
Konceptet l til grund for de overvejelser , der har givet den nye generation af programmer som Sokrates , Leonardo da Vinci og Ungdom .
Det blev genoptaget af ministrene i G8 , der sidste r i Kln vedtog et charter om selvsamme emne , som i hj grad var inspireret af de forhandlinger , der fandt sted i lbet af Det Europiske r .
Som De ved , fortsatte uddannelse i dette perspektiv med at vre et af temaerne for det japanske formandskab .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen har fortsat overvejelserne om livslang uddannelse , og vores arbejde fortstter fremefter inden for rammerne af Det Europiske Rd i Lissabon , sdan som hr . Gasliba i Bhm efterlyste det for et jeblik siden .
Om et par uger vil min kollega , fru Reding , forelgge et memorandumudkast om livslang uddannelse for kommissrkollegiet , og dette dokument vil blive overdraget til Dem i lbet af oktober .
<P>
De forstr , at det er vanskeligt p nuvrende tidspunkt at g nrmere i detaljer med dette memorandum , men beskftigelsesaspektet , som Deres ordfrer , fru Gutirrez , har efterlyst , bliver naturligvis et vsentligt element , uden at det dog tilsidestter aspektet om individets udfoldelse , der er og bliver n af uddannelsessystemets fornemste funktioner .
<P>
Kommissionen fortstter i den forbindelse debatten om livslang uddannelse sammen med Dem og Deres forsamling .
Nr jeg siger Kommissionen , mener jeg naturligvis ikke kun kommissren , der er direkte ansvarlig for uddannelsessprgsml , fru Reding .
Jeg mener , at mange af os fler os meget direkte berrt af denne udfordring , isr , hvis De tillader , som kommissr for regionalpolitik , hvor jeg netop arbejder sammen med medlemsstaterne og regionerne om indholdet i og kvaliteten af programdokumenterne i de enkelte medlemsstater .
Jeg er fuldstndig indstillet p at gre plads til dette sprgsml om livslang uddannelse og til uddannelsessprgsml generelt i strukturfondenes programmer .
<P>
For et jeblik siden nvnte hr .
Seppnen , tror jeg , et emne , der efter min mening er et af de absolut vigtigste , nemlig adgangen til informationssamfundet . Ikke blot for de unge og de studerende , men ogs for et ldre og ofte glemt publikum , nemlig landmndene og de sm og mellemstore virksomheder .
Jeg har sagt og gentager her foran Dem , at jeg ikke skriver under p noget programdokument for nogen europisk region i regionalpolitisk regi , som jeg har ansvaret for , hvis ikke dette dokument indeholder en meget klar plan for adgangen til informationssamfundet for den pgldende region , ja for alle regioner . Og disse programmer om adgang til informationssamfundet er ikke begrnset til folkeskolen , erhvervsuddannelserne og de videregende uddannelser .
<P>
Jeg hber , og det siger jeg med smil p lben , at det svar , jeg her har givet Dem p mit modersml p vegne af Europa-Kommissionen , kan fungere som et brugbart supplement for hr . Rbig i hans livslange , entusiastiske bestrbelser p at lre det franske sprog .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til dette vigtige dokument , som alle talerne netop understregede vigtigheden af . Det glder navnlig fru Echerer , som sagde , at den enkelte skal lre for sin egen skyld , hr .
Posselt , som jeg kunne give et medlemskort til Pensionistpartiet , s meget som han stttede de ldre , og kommissr Barnier , der sikrede en srlig indsats .
Hr. formand , som Pensionistpartiets reprsentant her i Europa-Parlamentet vil jeg dog gerne give udtryk for nsket om , at man gr ordene til handling . De ldre i medlemsstaterne har ikke mulighed for at lre noget , de fr ikke nogen sttte fra medlemsstaterne , og de fr heller ikke lov til at bruge skolernes lokaler , hvor brnene kommer om morgenen , og hvor de ldre kunne komme om aftenen .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , min henvisning til de kommunistiske diktaturer har benbart udlst stor opstandelse hos en kollega p den yderste venstreflj .
Derfor vil jeg gerne sige , at afstemningen i dag var meget vigtig .
Medlemmerne af hans parti , PDS , er benbart fast besluttet p ikke at blive klogere i et helt liv .
Det glder mig derfor , at vi har vedtaget denne betnkning med et stort flertal .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , livslang uddannelse kan ikke kun vre en opgave for Europa-Kommissionen og de europiske institutioner , men i srdeleshed ogs for medlemsstaterne .
Jeg stemte for , fordi jeg tror , at der skal sttes fokus p den skattemssige begunstigelse af erhvervsmssig og privat uddannelse , s det frst og fremmest ogs bliver muligt at foretage uddannelsessponsorering .
Der m skabes incitamenter , s fonde overtager uddannelsesinstitutioner , og s der kan ske fremme p et bredt grundlag , s systemet kan blive aflastet .
<P>
Men jeg tror ogs , at vi br vre et forbillede p europisk plan .
Vi br hvert r lave udkast til uddannelses- og efteruddannelsesplaner for vores tjenestemnd og politikere og evaluere dem , s vi kan mle , hvordan vi selv videreudvikler os .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , Grkenlands Kommunistiske Parti gr ind for et offentligt system for livslang uddannelse , som kan give arbejdstagerne mulighed for at forbedre deres kundskaber og faglige kvalifikationer for ikke at tale om deres bidrag til hele samfundet samt deres levestandard .
<P>
Den model , som Den Europiske Union kommer med , er derimod et simpelt forsg p at lappe p det uddannelsessystem , som fremstiller engangsarbejdstagere , som slet ikke kan flge med udviklingen inden for produktionsprocessen .
Arbejdstageren er tvunget til hele livet igennem at bevge sig i en evig cirkel af arbejde , arbejdslshed og uddannelse , om og om igen .
<P>
Fru Gutirrez Cortines ' betnkning stter fingeren p nogle svagheder i systemet , men gr ikke tilstrkkeligt dybt i analysen af rsager og foreslr ingen lsninger . Af disse grunde vil Grkenlands Kommunistiske Partis medlemmer af Europa-Parlamentet undlade at stemme .
<SPEAKER ID=28 NAME="Caudron">
Jeg vil gerne starte med at minde om og understrege , at adgang til et godt uddannelsesniveau er ethvert menneskes ret med henblik p at udvikle dets potentiale og fremme dets integration i konomisk , social og kulturel henseende .
Denne grundlggende oplysning har givet nring til forhandlingerne p Det Europiske Rd i Lissabon og Feira .
Vi har ogs erkendt , at denne ret skal tilpasses efter informationssamfundets indtog .
<P>
De nye informations- og kommunikationsteknologier har i virkeligheden en yderst omfattende betydning for undervisningsmetoderne .
Det er almindeligt anerkendt , at uddannelse i nutidens samfund skal finde sted gennem hele livet . Derfor er Kommissionen og medlemsstaterne ved disse topmder blevet opfordret til at fastlgge sammenhngende strategier og praktiske tiltag for at gre den livslange uddannelse tilgngelig for alle .
Overvejelserne omkring dette emne begyndte imidlertid lang tid fr , for allerede i 1996 foreslog Kommissionen Rdet og Europa-Parlamentet at udnvne 1996 til " Det Europiske r for Livslang Uddannelse " .
Mlet med dette r var at gre borgerne opmrksomme p de nye koncepter for akademisk og erhvervsmssig uddannelse og sammen med alle de berrte aktrer at indlede overvejelser omkring den rolle og de udfordringer , som uddannelsessystemet stod over for ved indgangen til det 21. rhundrede .
<P>
I betragtning af udfordringernes omfang m jeg dog som ordfreren beklage , at Det Europiske rs budget blev begrnset til 8,4 millioner euro for de 15 medlemsstater og de tre partnere i ES .
<P>
P samme mde m vi beklage den benlyse mangel p kvalitative oplysninger i Kommissionens beretning .
Kommissionen m sledes for fremtiden forbedre kvaliteten af dens evalueringsrapporter .
Den skal i kommende programmer koncentrere sig om at fastlgge de forskellige koncepter for og aspekter ved efteruddannelse og livslang uddannelse mere njagtigt .
Den skal endvidere hurtigst muligt gennemfre handlingsprogrammer og ivrkstte specifikke tiltag inden for rammerne af en strategi for livslang uddannelse og indlring .
Disse tiltag skal koordineres med programmerne Sokrates II og Leonardo .
<P>
Det er op til os at sikre , at alle borgere har adgang til denne uddannelse inden for ny teknologi , for der er stor risiko for , at der danner sig en digital klft mellem dem , der har adgang til teknologien , og dem , der ikke har .
Det er ogs det , hele debatten om det almene tjenesteudbuds plads inden for de nye telekommunikationsnet drejer sig om .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Alyssandrakis .
<CHAPTER ID=5>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 10.10 )
