<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil gerne sige flgende vedrrende forretningsordenen : Sprgsml til Rdet besvares ikke mere inden for den fastsatte frist .
Trods to pmindelser har Rdet ikke besvaret sprgsml fra Europa-Parlamentet .
Jeg vil anmode Dem om at srge for , at Rdet ogs p dette omrde opfylder sine forpligtelser .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Tak , hr . Rbig .
Deres anmodning og Deres bemrkning vil blive behandlet behrigt .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Hr. formand , jeg har et indlg til forretningsordenen .
For s vidt angr de sprgsml , der blev stillet til Kommissionen og Rdet for et jeblik siden , ved De , at den franske regering i gr vedtog en rkke tiltag som flge af den oliekrise , der har ramt ikke blot Frankrig , men hele Europa . Disse tiltag vender fuldstndig op og ned p konkurrencebetingelserne og betingelserne for kampen mod drivhuseffekten og har sledes meget alvorlige konsekvenser p europisk plan .
<P>
Fru Loyola de Palacio kom her til morgen med en yderst interessant bemrkning om denne europiske krise i den franske presse .
Ville det mon vre muligt , at hun selv og / eller kommissren for konkurrence kunne komme med et indlg i lbet af denne mdeperiode og i den forbindelse oplyse os om , hvordan Kommissionen har i sinde at tackle oliekrisen , og hvordan Kommissionen og Rdet vil forhindre en skattedumping i Europa og forberede Europa p oliekrisen ?
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Det sprgsml , De rejser , hr. parlamentsmedlem , er naturligvis meget aktuelt og uopstteligt , men dagsordenen er allerede fastlagt , og derfor kan det blive meget vanskeligt at f det med , men jeg vil gre alt , hvad der er muligt , for at efterkomme Deres anmodning .
<SPEAKER ID=5 NAME="Reding">
- ( FR ) Hr. formand , det rede parlamentsmedlems foresprgsel er vigtig .
Formanden har meget klart givet udtryk for , at det ikke er muligt at indlede en debat her til formiddag .
Jeg skal derfor sige til fru de Palacio og hr . Monti , at Parlamentet gerne vil have en udtalelse fra dem , hvorefter vi sammen med formanden finder ud af , hvornr dette skal ske .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres hjlp , fru kommissr .
<CHAPTER ID=1>
Sport
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
Rdets redegrelse om bekmpelse af doping og sportens sociale funktion ;
<P>
Kommissionens redegrelse om transfer inden for fodbold ;
<P>
betnkning ( A5-0203 / 2000 ) af Zabell for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en fllesskabsplan til bekmpelse af doping inden for sporten ( KOM ( 1999 ) 643 - C5-0087 / 2000 - 2000 / 2056 ( COS ) ) ;
<P>
betnkning ( A5-0208 / 2000 ) af Mennea for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet med henblik p at bibeholde de nuvrende strukturer p sportsomrdet og at bevare sportens samfundsmssige funktion inden for Fllesskabets rammer - Helsingfors-rapporten om sport ( KOM ( 1999 ) 644 - C5-0088 / 2000 - 2000 / 2055 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=8 NAME="Buffet">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne sige tak for , at De har valgt at bruge denne formiddag p sport .
Om en uge indledes De Olympiske Lege i Sydney , hvor idrtsudvere fra hele verden vil finde sammen .
Resultatet er ikke givet p forhnd - alt er uvist . Sdan er sport .
<P>
De idrtsudvere , der for jeblikket gr sig klar til at f Dem til at drmme , flger deres egne veje .
Mange er professionelle , men som De ved , har de alle mindst to ting til flles : Deres udvlgelse er et resultat af flere rs anstrengelser og hrd trning .
Der har dannet sig et net af frivillige , trnere , offentlige og private midler omkring dem , men det vigtigste er , at de alle har indledt deres sportslige karriere i en forening eller i skolen .
<P>
Hvis man vil forsvare sporten , skal man derfor p samme tid , i samme ndedrag , forsvare de lokale amatrklubber , konkurrencesporten , i sin amatr- eller professionelle dimension .
Konkurrencesporten giver grobund for drmme . Den er med til at udvikle breddeidrtten med en socialt opdragende rolle .
Konkurrencesporten - p amatr- svel som p professionelt plan - er i dag genstand for verdensomspndende mediebevgenhed .
Flere og flere mnd og kvinder dyrker sport uanset alder og situation .
Sporten har opnet en samfundsmssig dimension .
<P>
Der er derfor ingen her , der overraskes over , at denne menneskelige aktivitet af og til forstyrres af voldelige eller racistiske handlinger , og at den vkker konomisk begrlighed .
Det ligger mig langtfra p sinde at forbande konomiens indtog i sportens verden .
Sporten har brug for midler , og disse midler kan ikke udelukkende komme fra det offentlige .
Det er ikke et sprgsml om at faststte grnserne for en sport uden penge , der ville vre en ren sport , og en sport , der tilfres penge , som ville vre en beskidt sport .
Nej , det er noget ganske andet , der er tale om , nemlig flgende : Har idrtsbevgelsen mulighed for at bevare etikken i sporten ved at styre de penge , der tilfres sporten , og forhindre , at det er pengene , der helt overtager kommandoen ?
<P>
Lad os vre realistiske .
Dette sprgsml rejser sig ikke om 20 r , det rejser sig i dag .
Det sportslige cirkus er blevet s attraktivt , at der er store konomiske interesser involveret med deraf flgende risiko for , at sportens etiske aspekter tilsidesttes , og at idrtsudverne udelukkende betragtes som varer .
Hvem kender ikke til kb og salg af til tider meget unge sportsudvere ?
Hvem er ikke blevet chokeret over de belb , tv-rettighederne af og til slges for , og de enorme transfersummer ?
Hvem er ikke blevet alarmeret over idrtsudvernes kalendere , der er overfyldte ?
Hvem er ikke bekymret over en rkke private gruppers projekt , der har til forml at arrangere private konkurrencer uden om de nationale og internationale idrtsforbund p baggrund af t eneste kriterium , nemlig klubbernes budget , sdan som vi for nylig har set det inden for fodbold og senere basketball ?
<P>
Hvilken sport vil vi se i det 21. rhundrede ?
Svaret p dette grundlggende , globale sprgsml afhnger af de svar , vi giver i hverdagen .
Der er to muligheder : Enten indtager vi med udgangspunkt i sportens afdrift den opfattelse , at sporten fremdeles udelukkende afhnger af markedet og idrtsudverne af deres mervrdi .
I s tilflde skal sporten underlgges konkurrencereglerne , det aktuelle vanvid skal dereguleres yderligere , og vi m i den frie bevgeligheds navn acceptere kb og salg af unge p 18-20 r .
Eller ogs beslutter vi i den aktuelle kontekst med de konomiske og sociale udfordringer og med udgangspunkt i det , der l til grund for den moderne idrt i Europa med dens humanistiske vrdier og foreningsstrukturer , at give idrtsbevgelsen de juridiske og institutionelle midler til at beskytte sporten i dens mangfoldighed inden for forbundene .
<P>
Denne sidste mulighed , som er det franske formandskabs foretrukne , er ikke lig med status quo , men krver tvrtimod innovative forslag fra idrtsbevgelsen - og det glder mig , at dette nu sker i forbindelse med sprgsmlet om transfersystemet - og fra staterne , hvis vi vil vre i stand til at kmpe imod den afdrift , som sporten er vidne til , udvikle mulighederne og beskytte foreningsstrukturerne i samklang med hver enkelt sport .
<P>
Mine damer og herrer , Europa-Parlamentet har allerede arbejdet hrdt med denne mulighed , og vi begynder at gre fremskridt i Rdet .
I juni 1997 mdtes sportsministrene p Stade de France og derefter i henholdsvis Tyskland , Finland og Portugal .
Der har vret bilaget til Amsterdam-traktaten , Rdets konklusioner fra mdet i Wien og Helsingfors-rapporten om sport fra december sidste r .
Derefter blev der p Det Europiske Rd i Feira , Portugal , i juni 2000 fremsat en klar appel om , at sportens specifikke kendetegn fremover skulle tages i betragtning i forbindelse med gennemfrelsen af fllesskabspolitikkerne .
<P>
Det er det franske formandskabs nske , at vi skal vre i stand til at foretage en konkret definition af de specifikke sportslige srprg og det , deres anerkendelse betyder .
Det drejer sig sledes meget prcist om at anerkende , at millioner af mnd , kvinder og unge dyrker sport hver dag , og at der er involveret hundredtusindvis af frivillige , at sport er et uerstatteligt vrktj i forbindelse med opdragelse , integration i samfundet og adgang til borgerskabet , og at den sledes frem for alt er et middel til individuel udfoldelse og samvr med respekt for andre .
Sporten udgr en helhed .
Vi har brug for forbundene , og det glder mig , at hr .
Mennea understreger dette i sin betnkning , som er blevet vedtaget af Kommissionen .
Det er ud fra denne indfaldsvinkel , at mine europiske kolleger og jeg har arbejdet tt sammen med fru kommissr Viviane Reding .
Efter to mder mellem de arbejdsgrupper , der blev nedsat under det portugisiske formandskab , afholdelsen af et mde i trojkaen og adskillige bilaterale udvekslinger med mine europiske kolleger kan jeg fremlgge nogle af de ml , der efter vores mening er bredest opbakning om i Rdet .
<P>
Det frste sprgsml vedrrer beskyttelsen af mindrerige idrtsudvere .
Vi bliver ndt til at stte en stopper for handlen med disse mindrerige sportsmnd og -kvinder .
Der skal ivrksttes tiltag for at beskytte de unge idrtsudveres helbred og isr for at forhindre brugen af dopingmidler og sikre de unge idrtsudveres skolegang og videreuddannelse .
I dette jemed er sprgsmlet om beskyttelse af unge idrtsudvere blevet opfrt p dagsordenen for Rdet ( ungdom ) , der afholdes den 9. november .
Det er mit hb , at vi med henvisning til direktivet fra 1994 om beskyttelse af unge under arbejdet kan f fastlagt mlrettede anbefalinger p dette punkt .
<P>
For det andet er det mit nske , at der bliver truffet forholdsregler med henblik p at bevare idrtsklubbernes uddannelsespolitikker .
Idrtsforbundene og staterne skal , hvis de nsker det , kunne ivrkstte tiltag , der har til forml at beskytte de uddannende klubber .
Der skal kunne indfres klausuler om , at en idrtsudver er forpligtet til at indg sin frste professionelle kontrakt med den uddannende klub . Sdanne klausuler kan eventuelt godtgres med et belb , der str i forhold til uddannelsesomkostningerne .
P samme tid har de internationale idrtsorganisationer ansvaret for at kontrollere klubbernes ledelse med henblik p at undg afvigelser , isr inden for transfersystemet .
<P>
For det tredje mener jeg , at det p et mere overordnet plan er vigtigt at anerkende den enestende , centrale rolle , som forbundene spiller .
Jeg mener , det er en ndvendighed , at idrtsforbundene tildeles en central rolle i forbindelse med afholdelsen af idrtsbegivenheder , udarbejdelsen af regler for idrtten og uddelingen af titler .
Jeg nsker ikke at tildele forbundene rettigheder uden nogen form for modydelse .
Jeg overvejer derfor p samme tid , om idrtsforbundene skal have tildelt eksklusive rettigheder , og om deres forpligtelser og ansvarsomrder inden for deres samfundsmssige arbejde skal fastlgges helt njagtigt i forbindelse med denne omfordeling .
<P>
Den specifikke anerkendelse af sporten er en meget stor mundfuld .
Det er af afgrende betydning , at den hurtigst muligt udmnter sig i vsentlige fremskridt .
Det er efter min mening et kaplb med tiden , og Frankrig har besluttet at opprioritere denne kamp under sit formandskab .
Jeg forventer mig meget af Parlamentets bidrag .
Jeg tolker i vrigt Deres anmodning om at f indfjet en artikel i traktaten som et udtryk for Deres vilje til at sikre , at der tages hjde for disse sprgsml .
<P>
Dette bringer mig frem til kampen mod doping , som er en yderst vigtig sag .
Jeg kan i vrigt i Europa-Parlamentets betnkninger og beslutninger se , at De er enig i dette .
Som De ved , er det en lang og sej kamp , som krver en uophrlig indsats med henblik p at sikre folkesundheden og sportens etiske grundlag .
Nye eksempler viser , at vi stadig har lang vej igen .
Jeg afviser dog den fatalistiske tale om , at alle er dopet , som blot har til forml at f os til at strkke vben .
Vi har behov for idrtsbevgelsens mobilisering , men ogs for , at staten og Den Europiske Union yder sit bidrag .
<P>
Det Internationale Antidopingagentur kan takke Den Europiske Union for , at det eksisterer i dag .
Den Internationale Olympiske Komit har fastlagt en rkke ml for kampen mod doping ved De Olympiske Lege i Sydney .
EU-medlemsstaterne diskuterer imidlertid muligheden for , at Den Europiske Union kunne deltage direkte i Det Internationale Antidopingagentur og dermed naturligvis ogs i dets finansiering .
Jeg vil gerne understrege dette , da det fremgr af forhandlinger med Europa-Kommissionen , at den ikke som sdan vil arbejde for at sikre Den Europiske Unions deltagelse , medmindre den modtager et kraftigt og enstemmigt politisk signal .
<P>
Jeg mener personligt , at der er lovhjemmel for en sdan deltagelse .
Doping er i bund og grund et sprgsml om folkesundhed .
Se blot p det stigende forbrug af dopingmidler hos de unge amatridrtsudvere .
Det er endvidere et sprgsml om at bekmpe handlen med dopingmidler og dermed om at sikre samarbejdet inden for politi- og toldvsenet .
Endelig vedrrer kampen mod doping udviklingen inden for forskningsomrdet .
<P>
Som fru Zabell foreslr det i sin betnkning , der er vedtaget af det parlamentariske udvalg , er mlet , at Den Europiske Union skal kunne tale offensivt med n stemme for at garantere agenturets effektivitet .
Mens vi venter p , at de juridiske aspekter i forbindelse med Den Europiske Unions deltagelse i agenturet skal falde p plads , har vi i trojkaen netop nedsat et kontaktudvalg , der vil vre til stor gavn .
Det drejer sig nemlig ogs om at udvikle agenturets status , s det fr mulighed for at handle i alle lande .
Den offentlige mening , idrtsudverne og alle andre konkurrenceinteresserede venter p disse beslutninger .
Det er dopingkampens trovrdighed , der str p spil .
<P>
Mine damer og herrer , den europiske idrtsverden str ved et vendepunkt .
Det er mit nske , at den kan blive ved med at f os til at drmme , ligesom jeg hber , den vil fortstte med at give de unge den opdragelses- og integrationsramme , de har brug for . At den bliver ved med at vre en livets skole for vores brn .
Men vi skal tage den begrlighed , den vkker , og som truer den , meget alvorligt .
Jeg er overbevist om , at de klare holdninger , De giver udtryk for , nr De vedtager de to betnkninger , giver denne debat et stort skub fremad .
Det vil jeg gerne sige tak for , samtidig med at jeg vil sige , at jeg hber , vi kan fortstte vores gode samarbejde .
<SPEAKER ID=9 NAME="Reding">
- ( FR ) Hr. formand , Parlamentet har bedt mig komme med en udtalelse om transfersystemet og hele den panik , der har ramt sportens verden , som pressen har gjort sig til talsmand for .
Jeg har naturligvis noteret mig fru Buffets udtalelser .
Jeg vil i vrigt gerne takke hende for det franske formandskabs engagerede arbejde inden for sportens verden og for den solidaritet , hun udviser over for Kommissionen og Parlamentet .
Jeg hber af hele mit hjerte , at det franske formandskabs bestrbelser giver et meget positivt resultat for sporten p europisk plan .
<P>
Hr. formand , med Deres tilladelse vil jeg vende tilbage til betnkningen om doping og sportens dimension ved debattens afslutning .
Jeg vil derfor nu njes med at berre transferproblemerne .
<P>
Kommissionens indgangsvinkel til sporten defineres i Helsingfors-rapporten .
Vi nsker , at sporten skal have en social funktion .
Rapporten opfordrer idrtsbevgelsen , medlemsstaterne og Den Europiske Union til at ensrette deres anstrengelser for at give sporten mulighed for i sit nye konomiske milj at fortstte med at fungere som opdragelses- og integrationsinstrument p baggrund af vrdierne fairplay , lige muligheder og talentanerkendelse .
<P>
Det er en selvflge , at fllesskabsrettens bestemmelser , herunder principperne om ikke-diskrimination og personernes frie bevgelighed , samt konkurrencereglerne skal glde inden for sportens verden .
Det er ligeledes klart , at Det Europiske Fllesskab , som det understreges i den erklring , der er vedlagt Amsterdam-traktaten , anerkender sportens sociale betydning og vigtigheden af at opretholde en dialog med idrtsbevgelsen .
Mine damer og herrer , det er med dette forml for je og p min kollega Mario Montis direkte ansvar , at Kommissionen undersger flere konkurrencerelaterede sager inden for sporten .
<P>
Kommissionen anerkender , at idrtsbevgelsen har frit spil i forbindelse med fastlggelsen af de spilleregler , der er ndvendige for at sikre , at bevgelsen fungerer korrekt .
Kommissionen anerkender sportens srprg i den forstand , at det krver en vis grad af konkurrencemssig lighed mellem spillere og klubber at garantere resultaternes uvished , som er selve essensen i sporten , sdan som ministeren netop understregede det .
Kommissionen behandler kun de sager , der har en europisk og konomisk dimension .
<P>
Med hensyn til den aktuelle sag vedrrende FIFA ' s transferregler vil jeg gerne minde om , at Kommissionen allerede i 1998 som flge af en rkke klager satte sprgsmlstegn ved FIFA ' s transferreglers kompatibilitet med konkurrencereglerne og fremsendte en rkke klagepunkter til FIFA .
Kommissionen vurderer , at FIFA ' s regler uberettiget forhindrer kb og salg af spillere .
Dette er bl.a. tilfldet , nr reglerne faststter betingelserne for en transferaftale , nr en spillerkontrakt udlber , ogs selv om kontrakten bringes til ophr i overensstemmelse med national lovgivning om beskftigelse og kontraktens bestemmelser , og den konomiske godtgrelse i henhold til national lovgivning er blevet fastsat og udbetalt .
<P>
I modstning til det , der hvdes i visse avisartikler , har Kommissionen p ingen mde til hensigt uden videre at ophve transfersystemet eller at skabe en situation , hvor spillerne kan ophve deres kontrakter efter forgodtbefindende .
Som traktaternes vogter nsker Kommissionen , at FIFA skal anvende et transfersystem , der overholder bde de fllesskabsretlige principper og principperne om specifik anerkendelse af sporten .
Det nuvrende system overholder imidlertid ingen af disse krav .
Det forhindrer konkurrencen mellem klubberne og spillernes frie bevgelighed , har ikke kunnet forhindre den overdrevne kommercialisering af sporten , den voksende klft mellem de rige klubber og dem , der har begrnsede konomiske midler til rdighed , og har heller ikke vret i stand til at forhindre , at spillerne - og isr de yngste af dem - er blevet til spekulationsgenstande .
<P>
Mine damer og herrer , Kommissionen har gennem adskillige r ventet " tlmodigt " p , at FIFA skulle fremkomme med nogle forslag til udskiftning af det nuvrende system , s vi sammen kunne have fundet en lsning , der var tilfredsstillende og retfrdig for alle parter .
Mario Monti og jeg selv er kommet i kontakt med fodboldens verden .
Vi har gjort opmrksom p , at i overensstemmelse med national lovgivning om beskftigelse er en eller anden form for kompensation berettiget , nr en spiller bryder sin kontrakt med en klub til fordel for en anden .
Vi har understreget , at Kommissionen for at undg at fordreje forholdene i de nationale ligaer naturligvis er parat til at acceptere regler , der begrnser transferperioden tidsmssigt , og vi har isr hvdet , at anstrengelserne i forbindelse med uddannelse af unge skal belnnes , sledes at den konomiske kompensation , som afspejler de omkostninger , en klub afholder i den henseende , kan accepteres , medmindre de unge spillere sledes kommer til at st i et lovstridigt afhngighedsforhold til klubberne .
<P>
Indtil for f dage siden havde vi ikke fet noget svar igennem flere r .
Det er klart , at Kommissionen ikke kan vente i det uendelige , og derfor har Mario Monti og jeg selv i de seneste mneder klart givet udtryk for , at FIFA skulle fremkomme med andre lsningsmodeller og ellers - hvilket ingen nsker - acceptere risikoen for et forbud .
<P>
Det glder bde Mario Monti og mig selv , at det endelig lader til , at vi er blevet hrt .
I sidste uge indrmmede FIFA , at forbundets transferregler ikke er i overensstemmelse med fllesskabsretten , og forbundet erklrede sig parat til at indfre et nyt system .
Da systemets detaljer endnu ikke ligger helt fast , kan jeg ikke kommentere det , sdan som tingene str nu .
Men vi har modtaget et frste udkast , og i eftermiddag har jeg mde med UEFA ' s ledelse og en delegation fra de nationale ligaer , der ligeledes kommer med forslag .
Mario Montis tjenestegrene str klar til hurtigst muligt at behandle forslagene sammen med mine og Anna Diamantopoulous tjenestegrene .
Vi er derfor altid interesserede i enhver debat , enhver forhandling , der kan udmnte sig i en konsensus .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at fremhve Kommissionens arbejde til fordel for den europiske sportsmodel og dens vrdier .
Europa-Parlamentet har adskillige gange bekrftet , at det bifalder dette arbejde , og det vil jeg gerne sige tak for .
Jeg tror , det vil bekrfte det igen ved at vedtage betnkningen om Helsingfors-rapporten .
Det franske formandskab har , og det sagde jeg allerede i starten af mit indlg , udvist den samme hengivenhed over for sporten og dens vrdier - i vrigt p vegne af Rdet .
Hvis ikke jeg tager meget fejl , er vi sledes alle p blgelngde .
Fllesskabet handler i sportens interesse for spillets skyld , og jeg er overbevist om , at hvis vi alle gr vores bedste , vil vi snart have en tilfredsstillende lsning , der tilgodeser sporten , fodbolden og Europa .
<SPEAKER ID=10 NAME="Zabell">
Hr. formand , doping er ikke et nyt problem , det er ikke engang opstet i dette rhundrede , men stammer fra det forrige rhundrede .
I 1896 fandt det frste dopingrelaterede ddsfald faktisk sted , da en cykelrytter indtog narkotiske stoffer .
<P>
De frste foranstaltninger imod doping blev imidlertid truffet efter De Olympiske Lege i Helsinki i 1952 , men det var Tour ' en i 1998 , som var drben , der fik bgeret til at flyde over , og man begyndte at tage fat p problemet for alvor .
Vi har faktisk hrt her i formiddag , at det er en prioritering for det franske formandskab , Rdet og ogs Kommissionen .
<P>
Vi skal finde ud af , hvorfor doping findes , og hvorfor dens anvendelse er blevet s udbredt i de senere r .
P den ene side er det vrd at nvne den overkommercialisering , som sporten lider under , sammen med det stigende antal sportsarrangementer og de strre svel fysiske som mentale krav til sportsudverne .
Sportens motto var tidligere med Pierre de Coubertins ord , at " det vigtige er at deltage " .
I dag synes det imidlertid at vre , at nr . 1 vinder , nr .
2 taber , og resten bare deltager . P den anden side m vi ikke glemme , at der i den senere tid er blevet lavet flere og flere undersgelser , mange af dem uden for konkurrence , og det betyder selvflgelig , at der afslres flere tilflde af doping .
<P>
Det er dog meget vigtigt at skelne mellem to former for doping : P den ene side findes den forstlige eller planlagte , det vil sige , at et hold planlgger , hvilke stoffer sportsudveren skal tage og hvornr for at forbedre sine fysiske prstationer .
Det er naturligvis mest almindeligt i de sportsgrene , der har flest konomiske ressourcer til rdighed .
P den anden side findes den uforstlige doping , som mange gange ikke engang forbedrer idrtsudverens fysiske prstationer .
Den forekommer oftere i sportsgrene med f ressourcer , og derfor bliver offentligheden mange gange ikke engang opmrksom p det skete .
<P>
Begge former skal naturligvis bekmpes , selv om det skal gribes meget forskelligt an .
Kampen mod forstlig eller planlagt doping er meget vanskeligere .
Politisamarbejdet spiller en meget vigtig rolle , for vi m ikke glemme , at handlen med dopingprodukter flytter 1 milliard euro om ret .
Det er ogs vigtigt at lytte til idrtsudverne , nr sportsarrangementerne fastlgges , eller nr en konkurrence eller prve planlgges : nogle gange krver vi mere af dem , end en krop kan yde uden hjlp udefra .
Det er isr ndvendigt at bekmpe doping globalt .
Det er ikke en medlemsstats isolerede problem , og derfor er Den Europiske Unions tilstedevrelse i Det Internationale Antidopingagentur helt pkrvet .
<P>
Det er meget lettere at bekmpe uforstlig doping .
Den skyldes hovedsagelig sportsudvernes manglende viden , og derfor foresls det i betnkningen , at lgemiddelemballage forsynes med et mrke , som bestr af fem olympiske ringe og en lyskurv .
P den mde vil sportsudvere , nr de kber et lgemiddel , tydeligt kunne se lyskurvens rde lys , som betyder , at der er risiko for et positivt resultat i en dopingtest , eller det grnne lys , som betyder , at der ikke er nogen risiko , eller det orange lys , som betyder , at der kan vre en risiko , og at sportsudveren br sge rdgivning hos sin lge eller hos en ekspert .
Det er meget vigtigt , for i jeblikket har vi 15 medlemsstater med 15 lister over forbudte stoffer , og i de enkelte lande kan produktnavnet for det samme lgemiddel vre forskelligt .
P det omrde anmodes Det Europiske Agentur for Lgemiddelvurdering om at skride ind .
<P>
Selv om formerne for doping er forskellige , fr sportsudverne imidlertid den samme behandling , og fra det jeblik , hvor resultatet er positivt , anses de for skyldige uden ret til at bevise deres uskyld , og uden at der tages stilling til , om dopingen var forstlig eller ej , som det sker i livets andre forhold .
Vi opfordrer ogs Europa-Kommissionen til inden for det femte rammeprogram at styrke forskningen i dopingstoffer og deres helbredsmssige flger for sportsudverne , i metoder til afslring af sdanne stoffer og de naturlige grnser for produktion af hormoner i menneskekroppen .
<P>
Hvad angr laboratorierne , er det meget vigtigt , at de opfylder nogle ISO-standarder med hensyn til en ensartet procedure for indsamling og analyse af prver , og ogs at der er beskyttelse og tavshedspligt omkring svel indsamling som behandling af sager , sledes at sportsudvernes re og ret til diskretion respekteres .
<P>
Til sidst vil jeg tale om sanktioner .
Nr andre personer end sportsudveren har vret indblandet , det vre sig en klub , en forening , et forbund , en lge , en trner eller lignende , skal denne straffes p lige fod med sportsudveren , for vi m ikke glemme , at det altid er sportsudveren , der har det korteste aktive liv .
<SPEAKER ID=11 NAME="Mennea">
Hr. formand , nr det glder sporten , skal EU arbejde for , at den kommer til at spille den rette rolle , fr den rette opmrksomhed og bliver genstand for nogle faste og klare bestemmelser .
Det sportssystem , Europa skal strbe efter , skal gre retten til sport en realitet for alle borgerne og tage sigte p at bevare sportens sociale funktion og tradtionelle vrdier , alt imens der tages hensyn til sportsaktiviteternes konomiske og juridiske udvikling .
<P>
Den erklring om sport , som er vedfjet Amsterdam-traktaten , er sledes ikke tilstrkkelig til at sikre opnelsen af de forud fastlagte ml .
Det er ndvendigt med en ny definition p sporten . Den skal nemlig betragtes som en aktivitet , der hnger ulseligt sammen med de unges uddannelse og erhvervsuddannelse samt med fritiden og de udstdtes og handicappedes integration i samfundet .
<P>
Sporten skal kort sagt vre et vsentligt element , som fremmer alle sociale klassers uddannelse og integration .
Den skal desuden kunne tilpasses til de nye handelsrammer , som den skal udvikle sig inden for uden at miste sin egen selvstndighed .
For at EU skal kunne gre en indsats for sportsverdenens ndring og udvikling , er det ndvendigt med nogle nyskabelser .
<P>
Det centrale udvalg har flere gange sagt , at det ikke lngere kan sikre den pyramidestruktur , som sportsorganisationerne er organiseret i for jeblikket , eller sportens sociale funktion .
Det er derfor helt ndvendigt med et retsgrundlag , for uden et retsgrundlag risikerer man , at de mlstninger , man har net hidtil , bliver forgves .
<P>
Europa skal vre mere effektivt i sin bekmpelse af doping , som er et fnomen , der desvrre er ved at blive meget udbredt , og som ikke lngere kun vedrrer sportsverdenen . Dette store problems udbredelse har nemlig medfrt en stigning i nogle meget indbringende ulovlige aktiviteter , som mange kriminelle organisationer har stet for , og man m indrmme , at den dopingbekmpelse , der udelukkende har vret overladt til sportsforeningerne , har vret en komplet fiasko .
<P>
Europa br derfor overveje muligheden for at vedtage en EU-straffelovgivning , som glder for alle medlemsstaterne , og for at oprette et uafhngigt og gennemsigtigt europisk antidopingagentur .
Desuden br alle konomiske aktiviteter i forbindelse med sport falde ind under traktatens bestemmelser .
Den virksomhed , som sportsorganisationerne har monopol p at udve , har vret rsag til mange problemer . Den br derfor underkastes en nje kontrol og om muligt begrnses .
<P>
Det er ndvendigt at opfordre til foreningsdannelse inden for sporten , hvor man stter sig nogle mlstninger om solidaritet til fordel for de sportsgrene , der ikke har s mange midler , og de mennesker , som er svagt stillede p grund af deres sociale forhold , isr de handicappede .
Vi skal forsge at forbedre den rolle , som sporten og skolernes gymnastikundervisning spiller .
<P>
Desuden skal medlemsstaterne srge for en tilstrkkelig beskyttelse af og hensyntagen til sportsudvernes arbejdsaktiviteter og status .
Det er efter min mening EU ' s pligt at fremme integrationen p arbejdsmarkedet af de sportsudvere , som ikke har tnkt p deres fremtid , nr de ikke dyrker sport lngere . Europa skal ligeledes anmode om en anerkendelse p europisk plan af sportsudvernes faglige kvalifikationer og om , at deres erhvervsuddannelse fremmes .
<P>
Der skal kmpes en strk og resolut kamp mod handlen med unge sportsudvere , hvor man beder om , at de unges indtrden i de professionelles rkker finder sted p et s sent tidspunkt som muligt .
Vi skal desuden srge for , at der i de nationale og internationale sportsforbunds vedtgter er taget hjde for nogle pligter , og at de indeholder nogle faste og klare regler .
<P>
Vi skal bekmpe den vold , der finder sted i forbindelse med sportsbegivenheder , og sikre vores borgeres beskyttelse .
Det er ligeledes ndvendigt at afskaffe de sportskontrakter p ubestemt tid , som er gldende i mange sportsforbund , eftersom disse kontrakter er en overtrdelse af de mest elementre principper i medlemsstaternes forfatninger .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at uden et retsgrundlag for ordet " sport " vil Europa ikke kunne gre srligt meget p dette omrde . Europa br derfor overveje muligheden for at f en vis bestemmelsesret p dette omrde , ikke for at tage denne fra de andre organer , men for at give et uundvrligt bidrag til beskyttelsen af sportens vrdier og funktion .
<SPEAKER ID=12 NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked glder det frst og fremmest om , at de kontraktlige bestemmelser , som jo blev konkretiseret i Bosman-dommen , ogs overholdes i den fremtidige politik i Den Europiske Union .
Vi takker derfor det korresponderende udvalg for , at det har medtaget kravene herom i sin betnkning .
I denne sag sttter vi ogs uforbeholdent Kommissionens holdning .
<P>
Konkurrencelovgivningen og arbejdstagernes frie bevgelighed gr dette ndvendigt .
Det har fru Reding allerede ganske rigtigt sagt .
S meget mere beklager jeg den manglende evne til at tage ved lre og til at fre dialog hos mange ledere inden for fodbold- og andre idrtsorganisationer , sledes som det jo har vist sig i de sidste dage .
Nr man ser p de udtalelser , der er fremkommet de seneste dage , fr man desuden det indtryk , at de bekrfter fordommen om , at hos mange fodboldspillere sidder de egentlige frdigheder i benene og ikke i hjernen .
<P>
Nr der nu rejses krav om , at man skal inddrage regeringscheferne i sagen , og at de s at sige skal vende op og ned p den europiske lovgivning , kan jeg hertil kun sige , at ogs dette viser , at man jensynligt ikke ved , hvordan den retlige situation er .
Stats- og regeringscheferne har overhovedet ingen kompetence her .
Kompetencen til at srge for , at traktaterne overholdes , ligger hos Europa-Kommissionen , og den opfylder prcist de opgaver , den skal opfylde .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at jeg uforbeholdent sttter Kommissionens holdning i denne sag .
<SPEAKER ID=13 NAME="Papayannakis">
Hr. formand , 10 dage fr De Olympiske Lege breder dopingspgelset sig over Sydney .
Den Internationale Olympiske Komit holder os for nar , tror jeg , nr den taler om " rene " Olympiske Lege , nr vi samtidig ved , at 1.000 EPO-sprjter er blevet stjlet fra Sydneys hospital , nr den ene legende i olympisk nd efter den anden benlyst hvder , at der kan forekomme antidopingtest for ethvert forbudt middel , men den Internationale Olympiske Komit ikke gr det , idet den ligger under for pres fra store konomiske interesser .
<P>
Minister Buffet , som talte s nydeligt i dag , udtalte 4. august til Le Monde , at det , som isr mangler i kampen mod doping , er en strk politisk vilje .
Og det er tilsyneladende svrt , hr. formand , at udve denne vilje under kommercialiseringens pression og De Olympiske Leges ukritiske og overfladiske motto : " Hurtigere , hjere , strkere " .
Det er endnu vanskeligere at gennemfre denne politiske vilje , nr udbuddet af forbudte stoffer krver noget mere , krver meget mere , med en omstning , som vi hrte , p 1 milliard euro , og denne omstning er meget hjere , rigtigt meget hjere , hvis vi ogs tager hensyn til den milde doping , som til stadighed breder sig i fitnesscentrene , i sknhedssalonerne , og jeg ved ikke hvor .
<P>
Vi m gre vores politiske rolle gldende s hurtigt som muligt , harmonisere listerne over farlige stoffer og metoderne til analyse af de nye stoffer , som industrien til stadighed fremstiller , og harmonisere sanktionerne , eftersgningen p de ansvarlige og anvendelsen af sanktioner .
Og naturligvis skal EU deltage mere aktivt i Det Internationale Antidopingagentur p alle de mder , som formanden for Rdet netop har fortalt os , og som jeg er enig i .
Til sidst , hr. formand , vil jeg gerne fortlle , at dette Internationale Antidopingagentur i Sydney i dag kun har observatrstatus .
Tja , s lnge vi kun er observatrer , kommer der ikke til at ske noget i kampen mod doping .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , sport er populr .
Euro 2000 har netop fundet sted . De Olympiske Lege er forestende , og frem for alt er der stadig flere mennesker , som dyrker sport i deres fritid .
Det er sundt . Det fr mennesker til at samles , mennesker af enhver rang , stand og race og i alle aldersklasser .
Det er naturligvis overordentlig vigtigt i vores vidtgende individualiserede samfund .
Samtidig er der ogs ofte negative aspekter , hvilket der er gjort opmrksom p : vold omkring sportsbanerne , brug af doping , tiltagende brug af stimulerende midler , stadig mere ogs inden for amatrsporten , og det store pres p sportsfolk p grund af de store konomiske interesser .
<P>
Derfor glder vi os meget over , at Kommissionen har taget initiativ til at fremhve sportens sociale funktion og undersge , hvordan den konomiske dimension af sport kan bringes i overensstemmelse med den uddannelsesmssige funktion og andre funktioner .
PPE-DE-Gruppen sttter helhjertet denne mlstning og har stillet ndringsforslag for at styrke denne kurs , forslag om at sttte sportsorganisationerne yderligere med henblik p at investere i mennesker og i korpsnd og p at forbedre de juridiske rammer for sport . Nu er der kun erklringen , som er vedfjet Amsterdam-traktaten .
<P>
Med hensyn til nogle konkrete problemer inden for sporten vil jeg sige flgende , frst vedrrende transferproblematikken : Siden Bosman-dommen har navnlig de mindre klubber fet store problemer , det hentydede kommissren ogs til , navnlig i de mindre lande ssom Nederlandene , hvor jeg kommer fra .
De fr ikke tilstrkkelig sttte og kompensation for de ofte strre investeringer i trning og uddannelse .
Vi hber derfor , at der inden lnge fra Kommissionen , i samarbejde med sportsorganisationerne , kommer forslag med henblik herp .
Sportsforbundene ssom UEFA og FIFA har ogs stillet forslag herom .
<P>
Doping er et stort internationalt problem . Ordfreren , som har skrevet en fantastisk betnkning , talte ligeledes om det , og internationalt samarbejde er da ogs uundvrligt p dette punkt .
Vi skal opn international enighed om , hvad vi forstr ved doping , og vi skal sge at afstemme det med Det Internationale Antidopingagentur .
Det ville vre godt at mrke farmaceutiske produkter med det " dopingsikre " logo og et tegn , og det ville ogs vre godt at fre en bedre , aktiv forebyggelsespolitik .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , fru formand for Rdet , fru kommissr , Den Socialdemokratiske Gruppe anmodede Kommissionen om at udarbejde en redegrelse om det aktuelle sprgsml om transfer inden for fodbold og om , at den blev forelagt i forbindelse med denne forhandling under t .
Jeg bifalder den redegrelse , som kommissren har udarbejdet , og som vi sttter .
Jeg rder Dem til i fremtiden at komme til Parlamentet , fr Kommissionens administration lader for meget sive ud , for det har tvunget kommissren til med fynd og klem og tapperhed at sige drje sandheder i medierne .
Men det ville vre bedre , hvis De gik til Parlamentet inden og kunne f vores opbakning .
<P>
Sprgsmlet om transfer illustrerer mske p eksemplarisk vis sportens situation for jeblikket .
Der er to betnkninger , betnkningen af Zabell og betnkningen af Mennea , som er udarbejdet til olympisk guld .
Lige fr Sydney vil jeg minde om , at det frste og mske bedste bidrag , som Europa , det klassiske Grkenland , gav til freden , netop var De Olympiske Lege .
De gr sporten til en ret for borgerne med en social og kulturel funktion .
I transfer er der en del , der kan retfrdiggres som flge af bidraget til uddannelse og trning af sportsudverne .
Det er fornuftigt , og det skal reguleres , og det er ndvendigt at sttte de unge og de sm klubber , s de kan gre opmrksom p sig selv .
<P>
Der er en anden del , som er den , der vedrrer big business , en forretning , der i mange lande er ved at blive den nststrste konomiske faktor .
Der foregr en hensynsls spekulation , som p langt sigt er uholdbar .
En stor klub i min fdeby har gennemfrt den strste transfer i europisk fodboldhistorie  70 millioner euro .
Den pgldende spiller har sagt , at det var absurd , og klubbens formand har sagt , at dette er en meget alvorlig konomisk situation .
Hvis vi tog de konomiske love i anvendelse , mtte vi handle p en anden mde .
<P>
Derfor mener jeg , at Kommissionen br handle .
Den har opnet , at FIFA begynder at komme til fornuft .
Min gruppe og jeg selv giver Dem vores sttte , og vi holder fast ved , at det er ndvendigt at fortstte en aktion , som virkelig udtrykker og sikrer europernes ret .
<P>
Endelig vil jeg sige , at der er blevet talt om fodboldverdenens sammenbrud .
I USA i 40 ' erne underkastedes Hollywood som flge af antitrust-lovgivningen foranstaltninger som dem , Kommissionen foreslr .
Men Hollywood brd ikke sammen , tvrtimod .
I dag har vi et stort konomisk problem med at dmme op for den amerikanske filmindustris fremdrift .
<P>
Fortst De derfor bare , fru kommissr .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Jeg glder mig over , at Zabell-betnkningen prver at tage fat p problemet med forstlig doping og gr ud fra en uskyldsformodning baseret p chartret om menneskerettigheder .
Desvrre gik man ikke ud fra , at de britiske sportsfolk - Linford Christie , Dougie Walker og Gary Cadogan - var uskyldige i det internationale atletikforbund .
Til trods for bevismateriale baseret p forskning fra universitetet i Aberdeen om , at nandrolen kan opst ved en kombination af kosttilskud og energisk trning , venter Mark Richardson stadig i den olympiske landsby otte dage fr De Olympiske Lege uden at vide , om han m deltage eller ikke .
Linford Christie har gennem hele sin karriere frt kampagne mod doping i sporten .
Han ville ikke gre noget for at skade sit ry p dette omrde .
Disse tilflde viser behovet for , at Det Internationale Antidopingagentur harmoniserer sine disciplinre foranstaltninger p en sdan mde , at sportsfolkenes rettigheder bliver sikret , mens man samtidig hurtigt straffer dem , der bevidst bruger doping og er skyldige i misbrug .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Messner">
Hr. formand , jeg skal frst understrege det , hr . Mennea sagde , og derefter stille det sprgsml , om vi ved sportens sociale betydning skal forst det gamle ord " brd og skuespil " eller " sport og skuespil " , eller om det drejer sig om sundhedsforebyggelse og sport som formidler af vrdier .
Det er aldrig blevet klart , hvad vi egentlig br forst ved denne sociale betydning .
<P>
Generelt m jeg sige , at eliteidrtten , som der jo her generelt er tale om , ikke ubetinget er et sundt foretagende , lige s lidt som den ekstremsport , som jeg dyrker eller har dyrket .
Om eliteidrt er sundt , ved kun Olympens guder . Vi ved det ikke .
<P>
Nu til kendsgerningerne .
P grund af de globale netvrk er hungeren efter stjerner , sensationer og rekorder blevet stadig strre i vores forbrugersamfund .
Dermed har ledere og kbmnd gjort " sport og skuespil " til en showbusiness , som i dag er en af de strste p denne jord , og kommercialiseringen gr naturligvis videre .
Med den systematiske doping drejes hjulet videre i retning af denne kommercialisering . Det er kendsgerningerne .
Vi kan ikke ndre p disse kendsgerninger , hvis vi ikke skaber mere gennemsigtighed , hvis vi ikke opretter et uafhngigt antidopingagentur , som er tilgngeligt for alle , og som alle forstr .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , de to betnkninger har t punkt til flles , som jeg gerne vil understrege , og som drejer sig om den specifikke anerkendelse af sporten , som jeg mener , vi br fremhve i dag .
<P>
Den specifikke anerkendelse af sporten hnger i frste omgang sammen med en anerkendelse af idrtssystemet , den sociale pyramide , som en lille klub i en region eller en by udgr , og helt op til de store idrtsbegivenheder .
Denne pyramide skal tilgodeses p forskellig vis , via forbundenes unikke kompetence og den rolle , som idrtsforbundene spiller i forbindelse med etableringen af det sociale og samfundsmssige bnd , som de kan love og give et samfund .
Dette skal naturligvis ske ved solidarisk fordeling af pengene i denne forbundspyramide og ved det , man kan betegne som sportens etik i forbindelse med strre idrtsbegivenheder .
Vi skal huske p , at der kan vre en vis uklarhed om , hvem der afholder begivenhederne , og hvem der stter dem i scene .
Her mener jeg , der skal gres en indsats - ogs inden for sportens konstruktion , sdan som det nvnes i hr . Menneas betnkning - s det ikke lngere er muligt at forveksle dem , der afholder begivenhederne , med dem , der giver os informationer , show , underholdning , glde og drmme .
<P>
Der er et system , og s er der individet .
Og s er der selvflgelig dopingsprgsmlet , som vedrrer sportens sundhed , og i denne forbindelse vil jeg gerne takke fru Zabell for hendes fremragende betnkning .
Der er idrtsudvernes uddannelse .
Men hvad sker der med et individ , nr konkurrencen er slut ?
Det er blevet sagt , at idrtsudvere ikke er varer , at de ikke er produkter .
De skal kunne bevge sig frit i Europa , men de er ikke produkter , de er individer .
Hvad sker der , nr idrtskarrieren er slut ?
<P>
For s vidt angr disse to punkter - systemet og individet - fremsttes flgende krav i betnkningerne : en specifik anerkendelse af sporten i Europa .
Tidsaspektet - kalenderen over idrtsbegivenheder og idrtsudvernes kalendere - sttes i fokus i disse to betnkninger , og jeg vil gerne takke de to ordfrere for at have lagt vgt p , at man skal have et liv fr , under og efter sporten og i alle rets 12 mneder .
<P>
De vil sledes kunne forst , at vi i Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport krver , at sport indfres i traktatens artikel 151 med henblik p at retfrdiggre dens specifikke anerkendelse , s vi ikke skal bede om en bid fra sundheden , en anden bid fra uddannelsen , en bid fra beskftigelsen for at opretholde den specifikke anerkendelse af idrtslivet .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="La Perrire">
Hr. formand , i vores samfund er doping et udtryk for en omvltning af vrdierne , hvor mlet helliger midlet .
Doping er frem for alt snyd - man snyder sig selv , og man snyder andre .
Derfor skal der gennemfres et omfattende uddannelsesprogram , s vi igen kan re sportens sande vrdier - " sport , livets skole " , " sport , et godt eksempel for de unge " .
<P>
Sporten skal p alle niveauer - ogs p allerhjeste plan - gre opmrksom p dyder som anstrengelse , risiko , holdnd og respekt for andre .
Kommissionen havde ret i at minde om , at en af de frste rsager til dopingens udbredelse var de kommercielle udfordringer , der var forbundet med sporten .
Derfor skal vi i langt hjere grad medtage muligheden for at sanktionere de forskellige konomiske aktrer , der opmuntrer til eller nyder godt af brug af doping , i vores overvejelser .
<P>
Den vigtige eller nrmere centrale plads , som sporten indtager i nutidens samfund , kan muligvis henfres til , at den for nogle nationer er blevet det eneste middel , hvorp de kan vise deres storhed .
Mske burde disse nationer finde andre mder at vise deres stolthed og storhed p over for omverdenen , og jeg kan i denne forbindelse ikke lade vre med at tnke p de nationale valutaer , der er et afgrende symbol p et lands suvernitet og storhed .
I dag , hvor euroen , eurotilhngernes valuta , er ved at bryde sammen , er det vigtigt , at hver enkelt nation kan bevare sin nationale valuta , ligesom den bevarer sine nationale sportsstjerner , som den er s stolt af , uden doping .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , her ved indgangen til Legene i Sydney - hvad er der da tilbage af det olympiske ideal og Pierre de Coubertins stolte principper ?
jensynlig ikke ret meget , eftersom nogle idrtsudvere , det er heldigvis en minoritet , ngter at bo i den olympiske by , som de mener er under deres standard .
Andre , isr sprinterne , rber op om , at de udelukkende lber for at gre reklame for deres respektive skomrker .
Det er foruroligende , at eliten i hjere grad motiveres af indtjeningen end af den sportslige etik , mens breddeidrtten , garanten for den gode fysiske og mentale sundhed , udgr en veritabel livets skole og udvikler holdnd , tolerance , solidaritet og sund konkurrence .
<P>
Som et opdragelsesinstrument og en vigtig faktor for sammenhold og social integration tager sporten del i kampen mod racisme , udelukkelse og vold , men sporten forurenes desvrre i stadig stigende grad af doping - business forpligter !
Den professionelle sport er i virkeligheden blevet en fuldgyldig konomisk aktivitet med deraf flgende rentabilitetsforpligtelser .
Flere fodboldklubber er allerede get p brsen .
Men jo strre investeringerne bliver , desto mere overtager indsatsen magten over spillet .
Alle kneb glder , isr doping , som bliver svrere og svrere at spore .
<P>
Hvordan kan vi finde tilbage til den sportslige etik ?
For det frste skal kampen mod doping vinde indpas overalt .
Doping er yderst sundhedsskadelig for idrtsudverne og for sportens grundlggende dyder , nemlig loyalitet , fairplay , respekt for modstanderen , venskab osv . I denne forbindelse skal oprettelsen i 1999 af Det Internationale Antidopingagentur p foranledning af Den Internationale Olympiske Komit hilses velkommen .
Lad os hbe , at det forbliver uafhngigt , og at det hurtigt bliver operationelt .
Det er s op til os at tildele det de midler , der er ndvendige for at udfre det planlagte arbejde .
Doping er i virkeligheden et verdensomspndende og ikke blot et europisk problem .
<P>
Det er ikke vores opgave at gennemtrumfe de europiske spilleregler .
Europa m have tillid til foreningsverdenen og acceptere forbundenes og andre olympiske komiters forslag .
Som et eksempel p de store principper har Bosman-dommen destabiliseret de professionelle klubber og styrket pengenes magt over europisk fodbold .
Den seneste transferrekord , Figos salg til Real Madrid , er tankevkkende .
I nogle lande arbejder klubberne nrmest udelukkende med udenlandske spillere .
Det er bl.a. tilfldet i Barcelona , hvor man kan sammenstte hold uden spanske spillere , hvilket vil sige , at de unge spanske spillere ikke fr mulighed for at spille p hjeste niveau .
Rovdriften p de uddannende klubber er en anden af dommens konsekvenser .
De spillere , der indgs transferaftaler med , bliver yngre og yngre , idet en spiller bliver " transfermoden " ved 15-rs alderen .
<P>
Europa forsger for jeblikket at lovgive om transferreglerne , som De nvnte det , fru kommissr .
Hvis projektet fres ud i livet , hvilket jeg ikke hber , vil man ende med en fuldstndig liberalisering af systemet , hvilket igen vil vre til fordel for de rigeste klubber , tage brdet ud af munden p de uddannende klubber og p sigt medfre , at de helt forsvinder .
Helbredelsen bliver vrre end sygdommen .
Derfor skal breddeidrtten , de lokale klubber , udvikles mest muligt , s alle borgere har adgang til sporten , og alle idrtsudvere , der nsker at prve krfter med konkurrenceidrtten , kan gre fremskridt og n eliten i en sund og loyal konkurrence .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Dette er en vigtig debat , og jeg vil gerne tilslutte mig iderne i de to betnkninger , i srdeleshed fru Zabells om doping og ogs fru Lynnes bemrkninger om , at man skal tage udgangspunkt i en uskyldsformodning , for det er vigtigt .
<P>
Vi erkender alle nu om stunder , at sporten er big business .
Det er srligt klart i fodbold med de enorme transfersummer , ofte latterligt hje lnninger og handler p brsen , men det er ikke bare fodbold .
Der er ogs en masse penge , som rasler rundt i andre sportsgrene .
Formel 1 er et godt eksempel .
I Det Forenede Kongerige havde de endog 1 million pund tilovers til Labour-partiet .
Der er mange penge i sport , og sporten kan ikke forvente at blive undtaget fra reglerne om et frit marked .
<P>
Men jeg er uenig med betnkningen , nr den opfordrer til at indfre en artikel i traktaten om sport .
<P>
Jacques Santer havde helt ret , da han sagde , at Europa skal gre mindre , men gre det bedre .
S lad os forsge at fungere med de midler , vi har .
Lad os forsge at fungere inden for de befjelser , vi allerede har .
Det , der er brug for med hensyn til transferafgifter , er en dosis sund pragmatisme og almindelig sund fornuft .
Jeg tilslutter mig kommissrens bemrkninger her til formiddag .
Jeg nrer fuld tillid til hendes evner og holdning og nsker hende held og lykke med de kommende drftelser .
<P>
Men jeg m sige , at det ikke haster .
FIFA har sandelig vret meget langsom til at handle , og det br de kritiseres for , men kommissren m ogs vre parat til at lytte til de sm klubber , spillerforeningerne og tilskuerne .
Lad os arbejde for en god lsning , som vi kan forsvare , frem for at arbejde for en lsning endnu denne eftermiddag , uge eller mned .
Det er noget , som vi m f orden p , s Europas befolkning kan forst det .
Europa behver venner , ikke fjender .
Lad os ikke fje fodboldtilskuerne til dem , som ikke kan forst , hvad Europa drejer sig om .
Kom med en god lsning , s vil De have sttte fra Europa-Parlamentet og fra fodboldtilhngerne i hele Europa .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
Hr. formand , jeg takker ogs hr . Mennea og fru Zabell for at have fremhvet den afgrende rolle , som sporten nu spiller for os alle , og jeg m begynde med at sige , at sportens betydning som erhverv er velkendt , men det ville vre en fejltagelse og et stort tab for vores samfund , hvis sporten blot blev et erhverv som alle de andre .
Vi lever alle lngere , og sporten optager en strre del af vores tid .
Den er der ikke bare for at give vores krop ny energi , men ogs vores nd og vores sjl , og vi m erkende vigtigheden af dette forhold i europisk lovgivning .
Derfor sttter jeg efterlysningen af et retsgrundlag , som vil give os lige s store befjelser , som de meget vigtige internationale sportsorganisationer har .
<P>
Europerne deler en krlighed til at se p og deltage i fodbold , lige fra Newcastle over Dortmund til Barcelona , men det er vigtigt , at de lokale fler sig tilskyndet til at tilslutte sig deres klubber .
Jeg vil derfor sige , at de mest varige hold br opbygges fra bunden og ikke bare kbes op .
Systemet har brug for et velfungerende maskineri , som bestr af klubber af alle mulige strrelser og slags og grader af professionalisme , og vi m benytte lejligheden til at reformere det .
Jeg sttter derfor Kommissionens udtalelser og kommissrens initiativer i denne sag .
<P>
Sporten har et stort potentiale .
Den har vist , at den kan skabe forstelse og bekmpe racisme .
Lad os gre mere arbejde inden for sporten for at skabe strre harmoni mellem vores samfund .
Den har vist , at den har mulighed for at tilskynde handicappede til at f succes .
Lad os vise , at vi deler deres stolthed , og opbygge stvner , hvor bde de og idrtsfolk med deres fulde frlighed deltager .
Vold p fodboldbanen har vret sportsmedaljens bagside .
Lad os arbejde for at sikre , at sporten bliver fri for vold .
<P>
Endelig er doping et symptom p sportens overdrevne kommercialisering .
Nu hvor vores hold er p vej til Sydney , er de under strre pres end nogensinde .
Vi har etableret faciliteter , som kan bekmpe doping p internationalt plan , for som vi har set , kan n falsk anklage delgge en karriere eller kaste en skygge p en pletfri karriere , som vi oplevede det i tilfldet Linford Christie .
Derfor sttter vi disse betnkninger og hber , at de vil danne et grundlag , hvorfra vi kan g videre til nste fase for europisk sport , en fllesskabsnd til opbygning af sportssektoren og dens muligheder i Europa .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Fru kommissr , kre kolleger , jeg vil give ordfreren , hr . Mennea , en kompliment for denne betnkning , som er meget vigtig .
Sporten har en stor social vrdi for vores samfund , det ved vi alle .
Ogs professionel sport har denne vrdi og en stor social betydning .
Jeg har , selvflgelig med hr . Menneas tilladelse , stillet et ndringsforslag om at foresl et muligt alternativt transfersystem .
Jeg mener nemlig , at den prstation p banen , som vi taler om , det vil sige arbejdsprstationen , ikke lngere str i forhold til den vrdi og de belb , som er i omlb i den forbindelse .
Derfor synes jeg , at det simpelthen er en konomisk aktivitet , som br opdeles .
Jeg vil gerne sprge Dem , om De har et svar herp .
<P>
For det andet har jeg p vegne af en lang rkke kolleger anmodet om udsttelse af en definitiv beslutning med hensyn til reformen af transfersystemet .
De havde for lidt siden nogle bemrkninger herom , fordi UEFA , sammen med en lang rkke nationale fodboldforbund , nemlig under nste mdeperiode i oktober arrangerer en hring , og jeg anmoder Dem om at vre til stede der sammen med Deres kollega Monti .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , ingen sportsudver bruger doping , hvis der ikke er en konomisk fordel ved det .
Der er ingen tvivl om , at doping er ved at ndre sporten , og at sporten bliver ndret af doping , hvilket frer til et gte romersk cirkus , hvis vi ikke gr noget for at forhindre det .
<P>
Tilstedevrelsen af enorme og grnselse konomiske , medieorienterede og sponsormssige interesser omkring sportsudveren udver et sdant pres , og sportens intensitet er af et sdant omfang , at sportsudveren for at kunne vre p toppen og klare den rytme , som antallet af sportsarrangementer krver , forledes til at bruge forbudte stoffer .
Uden begrnsning i varigheden af konkurrencerne og uden en holdning om obligatorisk hvile vil det blive en meget vanskelig opgave at udrydde doping .
Men vi m ikke glemme , at idrtsudveren ogs er et menneske , som kan blive sygt og komme til skade , og at han derfor kan f brug for nogle lgemidler og for et tilskud imod den stress , som han udstter sin krop for , og derfor er de " falske positive " et faktum , og de mrker sportsudveren for altid .
<P>
Det er ndvendigt at standardisere kriterierne med n liste over forbudte stoffer , ensartede kontroller , advarsler p lgemidlerne og mere forskning .
Mine damer og herrer , vi skal genopfinde sporten , for i den , vi har nu , kmpes der for ren , men ogs for pengene og sponsorskabet .
For at den ikke skal forsvinde , er det ndvendigt at vende tilbage til en sport med de traditionelle vrdier , en sport , hvor der konkurreres om n eneste belnning : en medalje .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , vi lever i en tidsalder , hvor Europa bevger sig i retning mod en forbundsdannelse .
Man kan sige , at sporten er get i forvejen , at sporten har skabt strukturer lnge fr , vi har kunnet gre det p politisk , p konomisk og p andre planer .
<P>
Hvorfor ?
Fordi der fandtes arven fra det antikke Grkenlands Olympia , fordi der fandtes visionre personer som Pierre de Coubertin , og fordi sport er et omrde , hvor folk kan mdes fredeligt .
Europa har haft sine krige , men p samme tid har det haft flles strukturer og flles regler inden for sport .
Vi oplever i dag flgende paradoks : Vi er p vej mod en ny reform af traktaten , vi ger antallet af flles regler , flles principper , strukturer og arbejder , som vi allerede har , mens vi ser sportens strukturer g i oplsning .
<P>
Hvorfor ?
Fordi det er de store konomiske interesser , som hersker , fordi der findes store sponsorer , fordi der findes magtfulde centre bag massemedierne , og fordi der fres en efter min mening mangelfuld og skv indgriben fra EU ' s side .
EU har indtil i dag kun grebet ind i sportssprgsml ud fra et konkurrencehensyn og har faktisk p den mde forstrket denne tendens og denne strmning .
<P>
Jeg tror , at vi str ved et vendepunkt .
Det er overordentligt positivt , at vi har det franske formandskab og formand Buffet , som jeg tror har forstet og kmpet i frste rkke i kampen for at forene , udvikle og forstrke sportens strukturer .
Jeg tror ogs , at fru Reding kan gribe positivt ind fra Kommissionens side og modificere Kommissionens rolle i forbindelse med en indgriben .
I den forstand tror jeg , at vi kan afvrge det , som sker i basketforbundet , og det , som vi vil se ske i morgen p alle de andre omrder , og bevare enheden og kontakten mellem sporten og samfundet .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfrerne for det arbejde , de har udfrt , og som jeg i vrigt i hj grad kan g ind for .
<P>
Jeg tror , at vi alle er enige om sportens vigtighed og rolle . Bde p professionelt plan og amatrplan og bde som sportsudvelse og underholdning er sporten et glimrende instrument til uddannelse og social integration .
<P>
Sporten er naturligvis ogs et meget vigtigt konomisk fnomen , og derfor skal den flge og overholde visse markedsregler , sdan som det ogs fremgr af den omtalte dom i Bosman-sagen .
Men som det ogs blev sagt her til morgen , skal sporten bevare sin srlige karakter , som frst og fremmest er social og kulturel .
<P>
Netop for at undg , at sporten ikke bliver andet end den rene business , skal vi bede hjt og tydeligt om , at man p den nste regeringskonference i Nice udtrykkeligt indfjer en vigtig henvisning til sportens institutionelle anerkendelse i traktatens artikel 151 .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , vi har i dag tre emner p dagsordenen , som hnger nje sammen .
Problemet er blot , at medierne i dag i mindre grad vil kaste deres interesse p Menneas og Zabells betnkninger , men snarere p det , kommissren har bekendtgjort .
Det er efter min mening synd .
Man beskftiger sig nu mere med tyskernes kreste interesse , nemlig fodbolden , end med det , som det for os egentlig drejer sig om .
<P>
Jeg str ikke i k for fuldt ud at stille mig p de to kommissrers side , som er forpligtet til at gennemfre Bosman-dommen .
Hvis FIFA havde gjort sit arbejde , behvede Kommissionen ikke at tage affre .
Jeg hber , at FIFA har indset dette og nu endelig fremlgger noget , s Kommissionen ogs kan inddrage deres forslag , sfremt de ikke er i strid med Bosman-dommen .
Her mener jeg alts , at enhver br gre sin del af arbejdet .
<P>
Til betnkningerne vil jeg sige , at det er ndvendigt , at netop amatridrttens sociale og opdragende betydning understreges over for denne big business-sport .
Vi risikerer , at hele idrtten p et eller andet tidspunkt skal underkaste sig konkurrencereglerne .
Det vil vi forhindre . Derfor er det rigtigt , nr Mennea-betnkningen opfordrer til , at sporten medtages i artikel 151 som en del af kulturen .
Det krvede jeg allerede i min betnkning i 1996 .
Det resulterede s i en erklring i Amsterdam .
Men det er p ingen mde tilstrkkeligt . Derfor sttter jeg , at den nu endelig medtages .
<P>
I betnkningen dengang blev det ogs krvet , at Kommissionen udrber et sportens r .
Fra et sdant sportens r udgr der mange incitamenter . Jeg ville nske , at den nye Kommission tager det op nu .
<P>
Jeg er meget glad for , at fru Zabell har givet denne betnkning om doping et bredere sigte og ogs har fremhvet misbruget af unge sportsudvere , og at hun har givet impulser til , hvordan man i fllesskab kan bekmpe doping .
<P>
Jeg gratulerer Kommissionen med , at den nu virkelig har tilsluttet sig dette dopingagentur , og at den reelt p De 15 ' s vegne vil give impulser til en harmoniseret bekmpelse af dopingen .
Jeg nsker den held og lykke .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Prets">
Hr. formand , fru kommissr , netop i rette tid til De Olympiske Lege i Sydney diskuteres emnet sport naturligvis nu fra forskellig side og af forskellige grupper i samfundet .
I de betnkninger , der foreligger her , leveres der ogs et grundlag for disse diskussioner .
Der trnger sig det sprgsml p , hvad der egentlig er blevet af det idealbillede af sporten , som stadigvk fremhves .
I de skaldte festtaler tillgges sporten en meget vigtig social og samlende rolle , og fairplay anses for et forbillede for den indbyrdes omgang med hinanden , bde i erhvervsliv , politik osv .
<P>
De to betnkninger viser imidlertid helt tydeligt , at sporten i dag er blevet en indflydelsesrig og p mange mder ubarmhjertig konomisk magt , der anvender sportsudverne som redskaber .
De bliver programmeret til at levere maksimale prstationer p bestemte dage og i bestemte uger - og det med stadig kortere afbrydelser - og de har bare at leve op til kravene .
For at eliminere de menneskelige svagheder , som ikke altid kan kalkuleres , og for at kunne fungere perfekt griber man til dopingmidler , hvis anvendelse det i dag bliver stadig vanskeligere at pvise .
<P>
Derved skader unge sportsudvere sig selv , deres helbred , personlige udvikling og i sidste ende ogs sporten som forbillede .
Elitesportsfolk er forbilleder for tusinder af unge og udver dermed ogs en meget strk pvirkning p amatridrtten , som for mig stadigvk er det omrde inden for sporten , der skal fremmes mest .
Fairplay og social kommunikation findes stadigvk p dette niveau , men drlige eksempler ssom voldsoptjer , dopingsager , millionkontrakter og konkurser delgger ogs dette omrde .
<P>
Der skal skabes et retligt grundlag for at bremse denne negative udvikling .
Jeg hilser det velkomment , at WADA nu trder i funktion , og at det findes , s det globale dopingproblem kan bekmpes .
Der skal skrides ind over for vold og racisme i sporten for at sikre idrtsudvere og sportsentusiaster beskyttelse mod vilde horder af bller og racister .
Ogs elitesportsfolkene kunne for deres vedkommende yde et strre bidrag og tydeligere end hidtil understrege dette , ved at de tager afstand fra sdanne skaldte fans .
<P>
Vores opgave skal vre at give sporten en ny placering i et ndret samfund med nye moderne , tekniske og medicinske muligheder og srge for , at dens vrdier bevares .
Jeg mener , at et sportens r kunne stte disse problemer i fokus og bidrage vsentligt hertil .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="FR" NAME="Flesch">
Hr. formand , jeg vil gerne takke vores kolleger Zabell og Mennea for deres betnkninger , hvis ordlyd jeg er mere end enig i .
Jeg vil begrnse mig til at komme med to kommentarer : For det frste vil jeg gerne fremhve ndvendigheden af Fllesskabets deltagelse i Det Internationale Antidopingagentur , hvilket vil give Den Europiske Union mulighed for at yde et energisk og sammenhngende stykke arbejde i kampen mod doping .
<P>
For det andet gr jeg stadig ind for , at retsgrundlaget for sporten indfres i traktaten .
Jeg tnker her p en kompatibilitetsbestemmelse af typen kultur eller milj , der giver mulighed for p passende vis - og jeg understreger p passende vis - at tage hjde for den specifikke anerkendelse af sporten i fllesskabspolitikken eller fllesskabspolitikkerne .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , fru kommissr , for at gre en ende p den situation , hvor spillere betragtes som en handelsvare , som kan kbes af klubber , fordi de er gode til at spille fodbold , og frem for alt fordi de for mange flere penge kan videreslges til en anden klub , har Kommissionen fremsat dette forslag , og for mit vedkommende fr den al mulig sttte dertil .
<P>
Naturligvis giver det problemer , i hvert fald p kort sigt , for de mindre klubber i mindre fodboldlande ssom Nederlandene .
Men hndhvelsen af det nuvrende system er ikke nogen lsning herp .
Det ville vre en mere strukturel lsning , hvis mediamillionerne blev fordelt meget bedre .
Jeg hber derfor inderligt , at de store klubber indser , at der i sidste instans ikke er nogen fremtid for dem , hvis de sm klubber forsvinder .
<P>
For s vidt angr transfersystemet , vil jeg sige flgende : Jeg sttter Kommissionens forslag , men jeg hber inderligt , at den i disse forslag vil skabe mulighed for en godtgrelse af uddannelsesudgifterne , sledes som det f.eks. i jeblikket foresls af FIFA , Det Internationale Fodboldforbund , og FIFPRO , Den Internationale Sammenslutning af Professionelle Fodboldspillere , for spillere mellem 18 og 24 r .
Jeg hber inderligt , at UEFA , Det Europiske Fodboldforbund , sttter denne anmodning og ikke vedbliver at optrde som den sidste forsvarer af et system , som har frt til sdanne absurde vildskud .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , sporten befinder sig ligesom kulturen , undervisningen og sundheden i en tilstand af fremadskridende kommercialisering og underkastelse under de skaldte markedskrfter .
Billionernes dans omkring de strre sportsarrangementer , kapitalens enorme profitter har erstattet sportsidealet .
Sundhedsvelser og sportsudvelse p daglig basis , folkesport , har virkelig trange kr .
S lnge de , som profiterer , ser forretningen " sport " g godt , lige s lnge vil dopingen intensiveres mere og mere , lige s lnge vil de belb , som stilles til rdighed til at kbe sportsstjerner , blive strre , hvilket er en slags menneskehandel i den moderne kapitalisme , lige s lnge vil voldsproblemet p fodboldbanerne , korruptionen og andre degenerationsfnomener vokse .
<P>
Selv om Kommissionen anerkender , at en af hovedrsagerne til udviklingen inden for doping er den ekstreme kommercialisering , s gr den intet for at bekmpe den .
Hvorledes skulle den i vrigt kunne gre det , nr hele EU ' s opbygning er baseret p princippet om , " at alt kan slges , og alt kan kbes " ?
Den begrnser sig til halve lsninger , undersgelser , principerklringer med perifere henvisninger til kontrolforanstaltninger .
Hvis man havde haft det forml og virkelige nske at bekmpe dopingen , ville man allerede have gjort det .
Men det er ikke fordelagtigt for den Internationale Olympiske Komit , de internationale forbund , de sponsorer , som investerer i sporten , eller medicinalfirmaerne .
<P>
Til trods for de enkelte positive elementer , som de to betnkninger indeholder , gr de s langt , at Zabell-betnkningen mener , at medicinalindustrien bekymrer sig om sportsfolkenes sundhed , mens Mennea-betnkningen foreslr medlemsstaterne , at de godkender en lovgivning , der indebrer praktiske foranstaltninger , som skal begunstige private investeringer .
<P>
Hvis ikke kommercialiseringen bliver slet ned , hvis der ikke sttes grnser for storkapitalens spekulation , hvis der ikke trffes virkelige og effektive kontrolforanstaltninger , opnr vi ikke noget inden for sportens omrde .
Vi venter os ikke noget sdant af EU , men vi kmper for at udvikle en folkebevgelse , som vil kmpe for , at den moderne sport kan vende tilbage til princippet om " en sund sjl i et sundt legeme " .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , overkommercialiseringen af sporten har helt klart frt til udnyttelse af mange unge sportsudvere .
De tilflde , hvor doping er blevet bevist i forbindelse med sportsstvner , har formindsket mange sportsgrenes anseelse i offentlighedens jne .
Langt om lnge har Den Olympiske Komit levet op til sine forpligtelser til at bekmpe den udbredte brug af doping i sporten .
Under Legene i Sydney vil der blive gennemfrt op til 2.500 dopingprver .
<P>
Jeg glder mig over IOC ' s meddelelse om , at der vil blive indfrt strenge straffe for sportsfolk , som bliver fanget i at bruge doping i Sydney i denne mned og i fremtiden .
Den mde , hvorp man standser brugen af doping i sport , br koordineres p verdensplan .
Unionen m fortsat arbejde gennem Det Internationale Antidopingagentur for at sikre , at der bliver gennemfrt ensartede og strukturerede retningslinjer for alle sportsaktiviteter .
<P>
Afslutningsvis br vi erindre , at Amsterdam-traktaten lgger vgt p sportens sociale betydning , men Den Europiske Union har ikke nogen befjelser under traktaten til at gre noget p det sportslige omrde .
Det er sprgsml , man br tage fat p under de igangvrende drftelser af en reform af Unionens politikker og initiativer .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , debatten og betnkningerne gr efter min mening i den rigtige retning .
700.000 idrtsforeninger er sjler i det europiske samfund .
Rdsformandskabet har udtalt , at sport er skoling for livet .
Sport er en del af ungdomsarbejdet , af uddannelsespolitikken , af fritidsaktiviteterne , af sundhedspolitikken , af den mellemfolkelige forstelse , af informationsindustrien og en del af de konomiske og konkurrencemssige aktiviteter .
Jeg understreger , en del .
Hvis sporten reduceres til den konomiske og konkurrencemssige faktor , undergraver det sportens betydning for det samlede samfund .
Her er vi ndt til at sl fast , at hidtil er fllesskabsretten anvendt meget udifferentieret p sporten , fordi den primrt betragter sporten som en konomisk aktivitet .
Her er der ikke taget tilstrkkeligt hensyn til de srlige kvaliteter i sporten og dens 700.000 foreninger , som bygger p mange frivillige hjlpere , f.eks. i brne- og ungdomsarbejdet , i trning af brn og unge .
Uden et succesrigt brne- og ungdomsarbejde , uden et velfungerende foreningsvsen i Europa kan vi ikke virkeliggre vores krav til amatridrtten .
<P>
Doris Pack har flere gange gjort opmrksom p , at det derfor er ndvendigt af forankre sporten i de europiske traktater og at indfre den i Amsterdam-traktaten .
Ogs i konklusionerne fra topmdet i Feira blev sportens betydning nvnt .
En logisk og nskvrdig konsekvens af denne udvikling er derfor at give sporten et lovgrundlag i traktaten .
<P>
Vi vil ikke blande os i medlemsstaternes anliggender .
Sport er omfattet af subsidiaritetsprincippet .
Vi nsker blot , at sportens betydning for det samlede samfund ogs anerkendes af Kommissionen og af den europiske lovgivning , og at den dermed mske ogs fr en budgetpost og ikke kun skal stttes via pilotprojekter .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Hr. formand , mine kre kolleger , vi er alle enige om , at sporten er et middel til individuel udfoldelse og en oplagt mde at mde andre mennesker p .
Men kan man se , kan man identificere de forskellige ml med idrtsudvelsen ?
For nogle er det et sprgsml om fysisk vedligeholdelse .
For andre er det en del af individets opdragelse , og for endnu andre er det et show eller en sgen efter at opn de bedst mulige resultater for enhver pris .
Vi erkender alle , at sport er et formidabelt vrktj til at sikre samhrighed blandt befolkningerne og adgang til borgerskabet .
Vi ved imidlertid ogs , at sporten af og til flges op af uhrte voldshandlinger , afskyelig racisme og forbitret , uacceptabel nationalisme .
<P>
Og af alle disse grunde kan vi ikke acceptere , at sporten udelukkende betragtes ud fra et konomisk synspunkt .
Foreningslivet , de frivillige er en integreret del af idrtsverdenen , og det er dem , vi kan takke for , at sporten lever i vores lande , og at breddeidrtten har en fremtid .
De menneskelige handlinger kan ikke altid vurderes ved hjlp af en lommeregner .
Denne fremgangsmde er alt for farlig for forholdet mellem mennesker til , at vi kan lade som ingenting .
Nr der ikke er penge at tjene , ingen krav om konomiske resultater er det ganske enkelt lysten til at dele privilegerede stunder med andre , der driver vrket , og det er rigtigt , at sporten har sin plads i disse stunder , en udsgt plads .
<P>
Denne sgen efter sammenhold i et mere og mere markedsprget samfund er et udtryk for modstand mod opfattelsen af verden og forholdet mellem mennesker som t stort marked .
Vi kan ikke acceptere denne higen efter konomisk gevinst , som er til skade for den menneskelige udfoldelse .
Beskyttelsen af unge idrtsudvere er en prioritet for det franske formandskab .
Det er vores prioritet , og vi br krve , at handlen med dem forbydes .
<P>
P den anden side skal vi naturligvis absolut overveje indfjelsen af sport i traktaten . Hvis ikke p kort , s p mellemlangt sigt .
Det er en stor udfordring , men vi br tage den op for de kommende generationers skyld .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , kre kolleger , begge ordfrere ved af erfaring , hvad de taler om , og det fremgr meget tydeligt af deres udmrkede betnkninger .
Hvad i srdeleshed angr min ven Menneas betnkning , ville jeg i en rkke ndringsforslag , som heldigvis blev medtaget i det endelige udkast til beslutningsforslag , fremhve tre punkter .
For det frste betydningen af sporten ogs p det psykiske omrde for at lre en rkke samfundsmssige vrdier .
For det andet psknnelse af gratis aktiviteter med hensyn til arbejde med mindretalsgrupper inden for sporten , hvilket fortjener strre sttte , ogs p europisk plan .
For det tredje en advarsel mod de store forskelle , som kan opst mellem topsport og mindre sportsforeninger p den ene side og professionel og amatrsport p den anden side .
I begge tilflde kan den ene jo ikke undvre den anden .
<P>
P sprgsmlet om , hvorvidt sport skal falde ind under de europiske befjelser , er svaret for mit vedkommende bestemt ja .
Med denne betnkning er kampen derfor ikke spillet frdig , tvrtimod .
Sportens rolle og indflydelse er blevet s stor i samfundet , og alt det , der sker inden for sporten , er under s stor udvikling , at vi , hvad angr den samfundsmssige debat , knap nok befinder os i de indledende runder .
Europa-Parlamentet m srge for , at vi ikke er tilskuere til denne debat , men at vi aktivt er p banen for at kunne vre med til at bestemme og afgre spillets videre forlb .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes">
Hr. formand , kre kolleger , der er tre handlingsspor .
Der skal frst og fremmest fres en inddt kamp mod doping .
Den Europiske Unions konomiske og politiske deltagelse i Det Internationale Antidopingagentur er en ndvendighed , men det er ikke nok .
Det vigtigste er , at staternes kamp mod doping struktureres .
Frankrig har vist vejen , og jeg kunne godt tnke mig at vide , hvordan formanden for Rdet forestiller sig samspillet mellem agenturet og de nationale tiltag .
<P>
Der skal ogs kmpes mod transfersystemets afdrift og isr handlen med unge professionelle .
Endelig skal sportens sande aktrer , forbundene og skolernes idrtsundervisning , styrkes .
Jeg sttter de tiltag , der har til forml at sikre anerkendelsen af forbundenes centrale rolle og beskytte dem mod de store konomiske grupper og mediegruppernes offensiv .
<P>
De unge skal vre i centrum for sportens genopbygning .
Jeg sttter ligeledes opfordringen i ordfrer Menneas betnkning om at styrke skolernes idrtsundervisning samt opfordringen om at indfje sportens specifikke anerkendelse i traktaterne . Ellers fr aspektet fri konkurrence for stor betydning i sporten .
<P>
Er menneskeheden ved at g tilbage til det gamle Rom ?
Er konkurrenceidrtten igen ved at blive en gladiatorkamp , der denne gang fres af robotiserede mnd udstyret med de sidste nye bio- og cyberteknologiske fremskridt og finansieret af politisk-konomiske interesser ?
Politikken og sportens organisationer m ptage sig deres ansvar .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Decourrire">
Hr. formand , fru kommissr , fru minister , jeg kommer med mit indlg i dag vedrrende Zabell- og Mennea-betnkningerne bde som medlem af Europa-Parlamentet og som formand for en professionel basketballklub , der deltager i de store europiske turneringer .
<P>
Jeg vil allerfrst gerne takke de to ordfrere for det fremragende stykke arbejde , de har udfrt , og jeg vil endvidere gerne fremhve vores kollega Doris Packs arbejde , som har bnet mulighed for forhandlinger om en protokol om sport som bilag til Amsterdam-traktaten .
<P>
Doping er et onde , som sporten skal beskyttes imod .
Den drager principperne om fairplay og konkurrencens korrekthed i tvivl og bringer de idrtsudvere , der benytter sig af dopingmidlerne , i fare .
Personligt er jeg chokeret over , hvor let adgang de unge idrtsudvere har til dopingmidlerne uden nogen form for kontrol - via Internettet eller i nogle af EU-medlemsstaterne .
Fru Buffet har kastet sig over dette problem i Frankrig , og det takker jeg hende for .
Dette onde kan imidlertid kun bekmpes p europisk og internationalt plan , og jeg vil opfordre Unionen til at arbejde sammen med det internationale agentur .
<P>
Den Europiske Union skal endvidere tage udfordringen omkring sportens modernisering op .
Europa-Kommissionen stter sprgsmlstegn ved transfersystemet mellem klubberne og vurderer , at systemet hindrer idrtsudvernes frie bevgelighed .
Men den gr fuldstndigt uden om konkurrenceforvridningen mellem medlemsstaterne , den sociale og skattemssige ulighed , som rammer de professionelle idrtsudvere , og som gr , at de bedste idrtsfolk immigrerer til andre lande .
Det ved vi kun alt for godt i Frankrig , hvor 20 af de 22 landsholdsspillere , der vandt europamesterskabet i fodbold , spiller i andre EU-lande .
<P>
Dette skyldes den sociale og skattemssige dumping , men Kommissionen ser stort p problemet p trods af dens principrytteri .
<P>
De professionelle idrtsudvere er ogs et godt bytte for de mange agenter , der har eneret til at forhandle deres kontrakter .
Disse agenter bliver ikke blot aflnnet af spillerne , men ogs af klubberne , der betaler provision - det ved jeg kun alt for godt .
Agenterne lader deres idrtsudvere g til hjestbydende - som tarvelige varer - nr de har fet auktionsprisen i vejret .
<P>
Hvis transfersystemet fjernes , vil agenterne opsige idrtsudvernes kontrakter flere gange om ret for at tjene ny provision ved hver enkelt ansttelse .
Agentsystemet br hre ind under Unionens kompetence eller helt afskaffes .
<P>
Jeg vil slutte af med at sige , at sporten br hre ind under traktaten for Den Europiske Unions anvendelsesomrde .
Jeg retter derfor en appel til alle vores regeringer - og isr til den franske regering , der leder arbejdet i Den Europiske Union - om , at den regeringskonference , der afsluttes i december i Nice , skal give Den Europiske Union en blandet kompetence inden for dette omrde , og at den skal knytte Parlamentet til denne kompetence i kraft af en procedure med flles beslutningstagning .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , sport er blevet til en fantastisk , international underholdning .
Den animerer enorme menneskemngder , og der cirkulerer store pengebelb .
Tusinder af finner rejser til Ungarn for at se Mika Hkkinens lb , en receptionist p et vietnamesisk hotel sprger efter den korrekte udtale af Jari Litmanens navn .
<P>
Betydningen af sport og motion bde for samfund og individer m imidlertid ikke glemmes p grund af professionalisme og kommercialisering .
Motion har en vigtig pdagogisk og sundhedsmssig betydning .
Sportsklubbers virksomhed samler folk til opofrende , frivilligt arbejde .
Ved siden af de positive aspekter skal vi huske medaljens bagside - doping , vold ved sportsbegivenheder og de negative fnomener ved spilleroverfrsler .
Med henblik p en bekmpelse heraf er Unionens fllesaktioner og et retligt grundlag for sporten ndvendige .
Nr vi skitserer EU ' s sportspolitik , skal der tages hjde for sportens forskellige strukturer .
Det er derfor , at vi skal sikre , at vi fortsat lytter til sports-ngo ' erne ved De Olympiske Lege efter sportskonferencen i 1999 .
<P>
Til sidst vil jeg gerne henlede opmrksomheden p behovet for at forbedre ligestillingen mellem knnene i sport og motion .
European Woman and Sport Network-konferencen i Helsinki i juni fremkom med anbefalinger , som jeg hber der bliver taget hensyn til svel p det nationale plan som p unionsplan .
Jeg takker ordfrerne for Deres grundige arbejde , og jeg takker ogs hjerteligt formanden for Rdet og kommissren for Deres gode indlg i starten af dette plenarmde .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , sportens betydning som en konomisk , social , sundhedsmssig og kulturel magtfaktor kan ikke bengtes .
Derfor er det ufatteligt , at sporten mangler et retsgrundlag i Den Europiske Union .
Europa-Parlamentet skal rent ud sagt tvinge Kommissionen og Rdet til at se sig selv i spejlet .
Sportens position skal fastsls med syvtommersm ved nste regeringskonference , s sportsorganisationerne selv kan deltage i beslutningstagninger vedrrende sport .
<P>
Da der i elitesporten er tale om uhyre store pengebelb , skal de generelle spilleregler udarbejdes under hensyntagen til systemets grundlggende sjler , sportsudvernes og sportstvnearrangrernes interesser .
Holdsportsudvernes interesser br sikres i overensstemmelse med princippet om arbejdskraftens frie bevgelighed uden at glemme den konomiske erstatning til de skaldte opdragende klubber .
Hvad angr tv-dkning af de vigtigste sportsbegivenheder , skal vi finde en balance mellem arrangrernes konomiske magt og et skaldt princip om generelle tjenester .
<P>
Nr der tales om doping , skal der klart skelnes mellem breddeidrt og eliteidrt som ved andre idrtsdebatter .
De etiske problemer ved eliteidrt kendes af alle .
Almindelige motionisters omfattende dopingbrug , som bevises f.eks. af handlen med forbudte stoffer , der florerer i motionscentre , har fet for lidt opmrksomhed .
Problemet kan sidestilles med narkoproblemer , specielt anvendelsen af syntetiske stoffer , s alene for folkesundhedens skyld skal ogs EU tage del i bekmpelsen af problemet .
<SPEAKER ID=40 NAME="Buffet">
Hr. formand , fru kommissr , kre parlamentsmedlemmer , efter denne meget berigende debat vil jeg blot komme med et par bemrkninger .
<P>
Da vi alle sammen er bevidste om den skve udvikling i sporten , diskuterer vi den selvflgelig , men det skal alligevel understreges , at strstedelen af de kvindelige og mandlige sportsudvere og frivillige ledere i sportsforeningerne er mnd og kvinder , der holder sportsvrdierne hjt hvet , som forsvarer sportsetikken og vil gre sport til en individuel og kollektiv udfoldelsesmulighed .
<P>
Jeg imdegr opfattelsen af , at " alle har taget doping " , og den tanke , der blev fremsat for lidt siden om , at fodboldspillere kun skulle have ben , og at de ikke skulle vre i stand til at tnke .
Kvindelige og mandlige sportsudvere er borgere .
Lad dem mske komme lidt mere til orde , sledes at bde mnd og kvinder selv kan give udtryk for deres tanker og forventninger .
<P>
Der skal selvflgelig ud over denne skve udvikling ogs gres opmrksom p , at hvis man alene tager fodbold som eksempel , udgr den professionelle sport kun 1 % af licenshaverne i Det Internationale Fodboldforbund .
Det er sledes denne praksis i sin helhed , vi skal forsvare , og man skal ikke kun opholde sig ved t af aspekterne .
Jeg tror , at det er af allerstrste betydning .
<P>
For s vidt angr doping , er jeg helt enig i tanken om , at man skal tage fat p de egentlige rsager hertil .
Der har vret tale om sportskalendre , men jeg vil ogs nvne visse sportudveres afhngighed af resultater og sponsorer .
Presset fra store mediekoncerner , som altid vil vise konkurrence efter konkurrence , skal ligeledes nvnes .
Der skal sledes tages fat p de egentlige rsager , men uden tven . Jeg mener , at kontrollen , de sportslige sanktioner og bekmpelsen af netvrk skal skrpes .
Den Europiske Unions indsats for at trvle disse netvrk op , som tilbyder dopingprodukter til sportsverdenen , er ikke tilstrkkelig .
<P>
For s vidt angr det specifikke sprgsml , der er blevet stillet , mener jeg , at det er absolut ndvendigt , at vi arbejder medlemsstat for medlemsstat og p EU-plan p en form for konvention , som skal underskrives af medlemsstaterne og WADA , Det Internationale Antidopingagentur , for at fremme WADA ' s arbejde i alle medlemsstater uanset deres nuvrende lovgivning .
<P>
Tillad mig at give udtryk for min egen og det franske formandskabs holdning til transfersprgsmlet .
Jeg gr ikke ind for at bibeholde den nuvrende status quo , for vi er vidne til en meget skv udvikling , der ikke skyldes konomiske , sociale eller sportslige rsager .
Jeg nsker alligevel ikke , at denne ordning skal afskaffes helt , for det ville fre til en endnu strre deregulering , end det er tilfldet i dag , hvor lnningerne bliver den vsentlige udfordring mellem klubberne .
<P>
FIFA har de sidste to dgn fremsat yderst konstruktive og interessante forslag , der gr det muligt at beskytte den enkeltes uddannelse og rettigheder , men ogs klubbernes behov for at oplre og oprette hold .
Dette kan vre et passende grundlag for at diskutere med Kommissionen , som fru Reding fr gav udtryk for .
Vi har sledes mulighed for at f fremsat nyskabende forslag p dette omrde .
Det er endvidere ndvendigt , at nogle store klubber , der nsker en reel deregulering , sledes at de kan arrangere private konkurrencer , ikke lgger sig i vejen for den drftelse , der skal pbegyndes mellem FIFA og Kommissionen .
<P>
Der var en , der nvnte " sportens sociale rolle " og spurgte , om det betyder opium til folket .
Nej , jeg tror , at sportens sociale rolle simpelthen bestr i at gre det muligt for hver enkelt at lre sig selv at kende gennem udvelse af sporten , ved at udfolde sig , mde andre mennesker og sammen gre noget positivt for deres liv .
<P>
Lad mig til slut forsikre Dem om , at det franske formandskab efter at have lyttet til Dem vil arbejde ihrdigt for at f ivrksat et konkret grundlag for at f anerkendt sportens srlige karakter og for at bekmpe doping .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , kre kolleger , fru minister , frst vil jeg gerne takke alle de politiske grupper for deres sttte til arbejdet i udvalget vedrrende transferregler .
Vi vil nu pbegynde en dialog for sammen med de fodboldansvarlige i Europa at finde en forhandlingslsning p en ny transferordning , som er i fodboldens interesse og overholder EU-traktaterne .
<P>
Hr. formand , det er mske symbolsk , men her lige inden De Olympiske Lege i Sydney pbegynder vi drftelsen af den fremtidige sportspolitik i Europa sammen med to ordfrere , der er tidligere olympiske mestre .
Kan man forestille sig et smukkere symbol til at vise enigheden og forstelsen mellem den politiske verden og sportsverdenen , end det , der er foreget i denne kreds her til morgen !
Tillad mig at lyknske ordfrerne , fru Zabell og fru Mennea , med deres vigtige bidrag .
Tillad mig ogs at takke formanden og medlemmerne af det ansvarlige udvalg for deres altomfattende samarbejde til enhver tid , at takke Parlamentet , som er den egentlige talsmand for sportsfolk i Europa , og som altid er yderst solidarisk over for de aktioner , som bde Kommissionen og sportsministrene ivrkstter for at styrke sporten i Europa .
<P>
Hr. formand , jeg er ogs tilfreds med at kunne konstatere , at de to meddelelser fra december 1999 vakte stor interesse og fik stor tilslutning .
Kommissionens og Parlamentets synspunkter er sammenfaldende , og de er ogs sammenfaldende med borgernes synspunkter .
<P>
Jeg har ogs med stor opmrksomhed lyttet til fru Buffets indlg , som gav en nyttig afklaring af vores overvejelser .
Hvis jeg ikke vidste bedre , ville dette bestyrke mig i tanken om , at vi bevger os i samme retning , og at vi arbejder sammen i sportens interesse .
De tanker , formanden for Rdet har givet udtryk for , er ogs Parlamentets tanker og dem , der gives udtryk for i Kommissionens to erklringer .
Jeg vil her kun nvne fire af disse ider , som jeg vil vende tilbage til senere .
Det drejer sig om beskyttelse af unge sportsudvere , den betydning , der tillgges sportens sociale rolle , bibeholdelse af en sportsetik og solidaritetsprincippet , som er flles aktionsomrder .
Vi skal enkeltvis og samlet bestrbe os p , at de munder ud i konkrete aktioner .
<P>
Jeg hber , at erklringen fra det franske formandskab i forbindelse med Det Europiske Rd i Nice kan bidrage til bedre at indkredse sportens srlige karakter .
<P>
Ud over ordfrerens bemrkninger , som jeg vil gre til mine , giver de to beslutningsforslags mig anledning til nogle supplerende bemrkninger .
Jeg vil begynde med at sige et par ord om fllesskabsplanen til bekmpelse af doping .
Doping i sport er ikke kun et sprgsml om etik .
Det er blevet et sprgsml om offentlig sundhed , som krver mobilisering af alle aktrer , og derfor er de ministre , der er ansvarlige for sport , og Kommissionen get i gang med arbejdet efter opfordringen fra Det Europiske Rd i Wien og fra Parlamentet .
<P>
Fllesskabsplanen , som De har gennemset , er p en mde resultatet af dette arbejde , om end et forelbigt resultat , for den er kun en etape .
Den har imidlertid til forml at fastlgge en samlet strategi til bekmpelse af denne plage , og Kommissionen har for vrigt i sin meddelelse valgt at tage udgangspunkt i tre mder .
Frst og fremmest ved at indhente udtalelser fra eksperter om dopingens etiske , retslige og videnskabelige rkkevidde ; for det andet ved at bidrage til Den Internationale Konference om Doping og arbejde sammen med den olympiske bevgelse , inden der oprettes et Internationalt Antidopingagentur , og for det tredje at anvende fllesskabsinstrumenterne til at supplere de aktioner , der allerede finder sted i medlemsstaterne , og give dem en fllesskabsdimension .
<P>
Jeg har allerede nu fet ivrksat denne plan , og jeg vil gerne i dag prsentere Dem kort for Kommissionens frste initiativer til bekmpelse af doping .
Vedrrende det frste ml har Kommissionen indkaldt Gruppen Vedrrende Etik , som har afgivet en udtalelse den 11. november 1999 og foreslet en rkke foranstaltninger , som Kommissionen vil tage i betragtning i forbindelse med de fremtidige aktioner .
<P>
Dernst til Det Internationale Antidopingagentur .
Som De allerede ved , og som fru Buffet lige har mindet om , har dette agentur set dagens lys takket vre Den Europiske Unions ihrdige indsats .
Som opflgning p denne vellykkede fdsel er det nu ndvendigt , at Fllesskabets tilstedevrelse i agenturet bliver strk og koordineret .
Derfor forelagde jeg i begyndelsen af april en meddelelse for kommissrkollegiet om en eventuel fllesskabsdeltagelse i agenturet .
Dette sprgsml blev derefter behandlet af Kommissionen , som vedtog en meget fast og klar holdning . En fllesskabsdeltagelse kan kun komme p tale , hvis Kommissionen fr medlemsstaternes enstemmige sttte .
Jeg hber , kre kolleger , at det franske formandskabs bestrbelser vil munde ud i , at denne enstemmighed opns , og at Flleskabet vil kunne deltage i agenturet , ikke kun konomisk , men isr ogs p idplan , og for s vidt angr politiske tilskyndelser .
Vi forventes at spille en igangsttende rolle , og det er vi rede til .
For vrigt skal jeg sige , at mens vi afventer finansieringen af agenturets driftsomkostninger ud af de midler , der er bevilget Kommissionen , har denne frigivet 1,5 millioner euro til at finansiere Det Internationale Antidopingagenturs konkrete aktioner .
<P>
Endelig skal Kommissionen anvende de midler , den rder over til bekmpelse af doping .
Det vil f.eks. vre hensigtsmssigt at sikre koordinationen af politikker og lovmssige foranstaltninger mest muligt .
Mine kolleger Byrne fra Generaldirektoratet for Sundhed og Busquin fra Generaldirektoratet for Forskning arbejder for tiden p vigtige initiativer i nrt samarbejde med mine tjenestegrene .
Det er for vrigt planen , at der skal vedtages en henstilling om sport og doping til efterret .
Kommissionen finansierer endvidere et forskningsprojekt , som skal fre til standardisering af europiske laboratorier , der har specialiseret sig i bekmpelse af doping .
Der er ligeledes etableret kontakter med Kommissionens nye tjenestegrene , som behandler retlige og indre anliggender , for som det ganske rigtigt udtrykkes i Deres betnkning , viser der sig nye muligheder for at behandle dopingproblemet ved at afskaffe handlen med dopingstoffer .
De vil sikkert ogs let kunne forst , at i mine afdelinger , nemlig Generaldirektoratet for Uddannelse , Erhvervsuddannelse og Ungdomsanliggender , er de udarbejdede programmer i hj grad medvirkende til at informere og bevidstgre samt til at bekmpe doping i ungdomsmiljerne .
<P>
Hr. formand , koordinationen gr imidlertid ud over de aktioner , vi kan ivrkstte her .
I henhold til nden i Helsingfors-rapporten har jeg ivrksat en dialog bde med regeringerne og de europiske sportsforbund om bekmpelse af doping .
Under mit besg ved De Olympiske Lege i Sydney forpligter jeg mig til sammen med fru Buffet at mdes med de andre kontinenters sportsministre for at kunne udvide vores aktionsomrde og finde solidaritetsforbindelser mellem de politisk ansvarlige p verdensplan .
<P>
Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at takke Europa-Parlamentet for at have bevilget og gjort ivrksttelsen af pilotaktioner mulig .
De har bevilget 5 millioner euro .
Der er bevilget 1,5 million til Det Internationale Antidopingagentur , og resten er reserveret til finansiering af 15 EU-projekter .
Der vil blive ivrksat informationskampagner samt en rkke undersgelser , srlig med henblik p at analysere de egentlige rsager til doping i tt samarbejde med universiteter , forskere og sportsverdenen .
<P>
Kre parlamentsmedlemmer , De kan sledes se , at man allerede nu er begyndt at flge op p betnkningen , og konklusionerne p Deres arbejde er i mine jne meget opmuntrende .
Efter min mening er dette kun en etape , man forventer endnu mere af os , og jeg er overbevist om , at Zabell-betnkningen vil tjene som ledetrd og reference for Kommissionen bde for dens nuvrende og fremtidige aktioner .
<P>
Hr. formand , tillad mig nu at fremhve Helsingfors-rapporten om sportens sociale dimension .
For frste gang har Kommissionen takket vre denne rapport udarbejdet en " doktrin " p sportsomrdet .
I denne forbindelse er denne rapport af vsentlig betydning , og jeg takker Parlamentet for at have spillet en afgrende rolle i denne udvikling .
Faktisk opfordrede Parlamentet i 1997 Kommissionen til at forberede en fllesskabsaktion p sportsomrdet , og samme r blev en erklring om sport vedfjet som bilag til traktaten . Erklringen opfordrede institutionerne til at konsultere sportssammenslutningerne , nr vigtige sprgsml i forbindelse med sport skulle behandles .
Kommissionen pbegyndte derefter sammen med sportssammenslutningerne en bred konsultationsproces , som dannede grundlag for Helsingfors-rapporten .
Jeg har selv vret s heldig at nyde godt af stor sttte fra tre formandskaber , nemlig det finske , portugisiske og nu det franske formandskab .
Jeg hber , at denne forening af gunstige omstndigheder gr det muligt at gre fremskridt , sledes at sporten kan f den plads , der tilkommer den i Fllesskabet .
<P>
Mine damer og herrer , efter min mening klarer sporten sig godt , ja endog meget godt .
Hvis vi medtager de belb , der kommer ind for tv-rettigheder eller salg af sportsartikler , er sportens konomiske situation mere stabil end nogensinde fr .
Det er imidlertid klart , at denne konomiske prstation ikke m berves glansen af de trusler , som vi sammen har pvist , nemlig dopingfnomenet , mangelen p beskyttelse af unge sportsudvere , den overdrevne kommercialisering , vold p eller uden for sportsstadionerne .
For at lse disse problemer skal der opns en flles holdning , og Kommissionen har i Helsingfors-rapporten tydeligt givet udtryk for , at den ikke alene kan komme med lsninger p alle disse problemer .
Der vil vre tre indsatsniveauer : sportsverdenen , de nationalt ansvarlige og fllesskabsdimensionen .
<P>
Lad os frst tage sportsverdenen .
Kommissionen har med jvne mellemrum siden 1989 bekrftet , at den vil bestrbe sig p at respektere sportssammeslutningernes selvstndighed .
Men hvis man siger selvstndighed , m man ogs sige ansvar , vre indstillet p at ville og kunne integrere den nye konomiske ramme og tilpasse strukturerne til de nye realiteter i sportsverdenen .
Sportssammenslutningerne skal derfor gre en yderligere indsats for intern demokratisering samt for at tilpasse strukturerne til p den ene side amatrsporten og p den anden side den professionelle sport .
De skal srge for strre gennemsigtighed i den mde , de administrerer sponsorering og tv-rettigheder p .
Og hvis de principper for solidaritet og sportens samfundsmssige funktion , der fremhves af Europa-Parlamentet , klart overholdes , kan vi se frem til delvise undtagelser fra konkurrencereglerne , f.eks. for s vidt angr kollektivt salg af tv-rettigheder .
Det skal imidlertid st klart , at en generel undtagelse fra disse regler aldrig vil kunne retfrdiggres .
Vi forlader os i vrigt p gennemsigtighed og dialog .
I denne forbindelse modtog jeg den 17. april 2000 i Bruxelles alle de europiske sportssammenslutninger , og sammen med fru Buffet vil jeg gre det samme den 26. og 27. oktober i r .
<P>
Vi arrangerer et stort europisk sportsforum i Lille , hvor vi p ny vil diskutere med politikerne og de europiske sportsforbund .
<P>
Det andet niveau er de nationale myndigheder .
Selv om sportens forbundsstruktur er ens overalt i Europa , varierer den mde , den behandles administrativt , betydeligt i forhold til kulturelle og politiske traditioner i hver enkelt medlemsstat , ja endog i de enkelte regioner .
Visse problemer skal lses p nationalt niveau i overensstemmelse med de nationale love og den pgldende medlemsstats politiske opfattelse af sport .
Jeg kan her tilfje de lokale myndigheders og kommunernes betydning , som er afgrende aktrer og skal vrdsttes .
I samme forbindelse vil jeg fremhve den respekt , vi skylder de sm klubber og de utallige frivillige , der giver sporten en gte borgerdimension .
<P>
( Bifald )
<P>
Det tredje niveau er fllesskabsniveauet , som kun skal anvendes til at lse problemer i forhold til fllesskabsretten og til at styrke den nationale indsats , f.eks. bekmpelsen af doping .
<P>
Det Europiske Rd i Feira opfordrede Kommissionen og Rdet til at overveje sportens srlige karakter og dens sociale dimension .
Der findes nsten 600.000 sportsklubber i Europa , og ud af de unge , der er medlem af en forening , er 60 % medlem af en sportsklub .
De er vlgere , hr. formand , og jeg vil gerne have , at reprsentanterne for disse vlgere lytter til det , jeg har at sige , fordi det vedrrer dem alle .
<P>
( Bifald )
<P>
Hverken Europa-Parlamentet , Kommissionen eller Rdet kan se bort fra den sociale kraft , sportsbevgelsen har .
Kan vi fre en effektiv flles politik uden at tage de grundlggende sportssammenslutningers rolle i betragtning ?
Det tror jeg ikke .
Og blandt de muligheder , der forekommer mig at vre af strre interesse , er idrtsundervisningens rolle og kvalitet i skolerne af afgrende betydning .
Sikringen af uddannelsen og jobtrning af unge sportsudvere m ikke forsmmes , og understregningen af sporten i " Ungdom for Europa " programmet bliver til virkelighed .
<P>
Jeg er enig med Dem i , at sport og fysisk aktivitet er en udmrket modvgt til andre aktiviteter , og jeg er overbevist om , at der skal gres en srlig indsats for at beskytte de unge sportsfolk bedre .
Jeg ved , at fru Buffet er helt enig i Kommissionens synspunkter , og jeg kender ogs Parlamentets holdninger p dette omrde .
I denne forbindelse har Kommissionen sendt et sprgeskema til medlemsstaterne og spurgt dem , hvordan de beskytter unge sportsfolks helbred og uddannelse . Jeg regner med at forelgge medlemsstaterne et forslag til henstilling for at fremme beskyttelsen af de unge sportsudveres helbred og uddannelse .
<P>
Ud over " Ungdom for Europa " programmet skal sporten endelig indg i andre fllesskabsprogrammer , f.eks. " bekmpelse af diskrimination ved ligestilling mellem knnene " , " handicappede " og " minoriteter " , herunder ogs " udviklingsprogrammerne " .
<P>
Hr. formand , dette frer mig til en sidste overvejelse , som har betydning for fremtiden .
Er det ndvendigt med en artikel i eller protokol til en ny traktat for at stte gang i tingene ?
Jeg har ofte sagt det til Dem , og for jeblikket optrder jeg p slap line uden sikkerhedsnet , og en artikel kunne vre det sikkerhedsnet , jeg drmmer om .
Vi m ikke desto mindre vre realistiske .
Hverken en artikel eller en protokol kan i sig selv lse alle sportens problemer .
Der findes ingen mirakelkur .
Det er ndvendigt frst at overveje , hvilken interesse disse foranstaltninger kan have , og hvad man vil bruge dem til .
Jeg vil give Dem mine personlige betragtninger .
<P>
Jeg gr ikke ind for en protokol , der fritager forbundene for de brede fllesskabsprincipper .
For vrigt ville en sdan protokol bestemt ikke gre det muligt at tage sportens sociale dimension i betragtning .
Jeg er ogs imod en artikel i traktaten , der skulle forsge at harmonisere sporten i Europa .
Dette er ikke vores ml .
Men ligesom ordfrerne og mange talere understreger , synes jeg , at sdan som De forestiller Dem en artikel i lighed med artiklen om uddannelse og kultur , der respekterer subsidiariteten fuldt ud , fortjener en nrmere overvejelse .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , i Pack-betnkningen fra 1997 blev det foreslet at arrangere et europisk sportsr .
Jeg har noteret mig Deres budskaber i dag .
De vender tilbage til det , De bliver ved , jeg flger Dem .
Jeg regner med at forelgge en meddelelse for Kommissionen om at udnvne r 2004 til europisk sportsr .
<P>
( Bifald )
<P>
Hvorfor 2004 ?
Fordi De Olympiske Lege for frste gang i dette rtusinde finder sted i Europa , ja endnu bedre : De vender tilbage til deres vugge .
Kan vi s drmme om en bedre lejlighed til at opfordre til sportsudvelse , fremme dens sande vrdier , understrege dens etiske principper og genoplive nden i den olympiske ro ?
Et europisk sportsr vil styrke det arbejde , de grske myndigheder har udfrt , understrege Europas tilknytning til sport og minde hele verden om vrdien i det bindeled , som sporten skal vre .
Det ville ogs vise , at Europa er det egentlige lokomotiv , nr man taler om fairplay i sport for alle , borgerens sport .
<P>
Det er p denne baggrund , mine damer og herrer , at jeg sammen med ordfrerne , som er tidligere olympiske mestre , tillader mig at nske , at alle de , der om nogle dage vil gre en overmenneskelig indsats i Sydney , alle vinder , for den virkelige sport , fairplaysporten er ikke den sport , der er p frstepladsen , men det er den sport , der har overget sig selv .
Lad os overg os selv i vores bestrbelser p at fremme sporten i Europa .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Med hensyn til det , der skete for lidt siden , er jeg ked af det , men som De kunne se , er det meget svrt at tale , nr parlamentsmedlemmerne er samlet her i salen for at stemme .
Det beklager jeg , men der var trods alt mange , som lyttede opmrksomt til Dem .
Der var endda nogle , som gav tegn til , at jeg skulle benytte mig af en olympisk disciplin - nemlig hammerkast - for at f de kolleger , som var stjende , til at vre stille .
Desvrre har jeg kun n hammer til rdighed . Jeg skulle have brugt 80 eller 100 , hvis jeg skulle kaste en hammer efter dem , som ikke lyttede til Deres indlg .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , i gr i Vesttimor , alts den indonesiske del af en Timor , blev mindst tre FN-medarbejdere fra UNHCR mishandlet og drbt .
Det er Europa-Parlamentets pligt at fordmme denne uvrdige og umenneskelige handling , der iflge jenvidner blev bifaldet eller passivt overvret af Indonesiens militrmyndigheder .
<P>
For det andet sker dette p den samme dag , som strsteparten af verdens stats- og regeringschefer befinder sig i New York til det millenniumtopmde , som netop er organiseret af FN , hvilket viser svagheden i denne organisation og de midler , som den rder over til at forsvare mnd og kvinder , der langt fra deres eget land blot kmpede for at sikre menneskerettighederne og flygtningenes rettigheder .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af Europa-Parlamentets medlemmer bede Dem om over for FN at udtrykke vores solidaritet og over for Indonesien vores indignation , idet De understreger vores krav om , at der vises dem respekt , som kun har t ml , nemlig at sikre freden , menneskerettighederne og timoresernes vrdighed , hvad enten de er fra Indonesien eller fra sttimor .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Jeg er sikker p , at formanden vil vre parat til at viderebringe sine synspunkter til de relevante myndigheder p den mde , De har foreslet .
<P>
Mdet mellem stats- og regeringschefer i FN iagttog et minuts stilhed til re for de FN-soldater , som dde , og jeg synes , det ville vre passende , hvis Europa-Parlamentet gjorde det samme .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig hr . Antnio Jos Seguros ord og henlede Kommissionens opmrksomhed p denne sag .
Jeg har adskillige gange i r gjort opmrksom p det muligvis forhastede i EU ' s nye politik over for Indonesien , da usikkerhedsfaktorerne er srdeles tydelige .
Det har desvrre inden for de seneste uger vist sig berettiget .
Jeg har stillet Kommissionen flere sprgsml i denne sag , og grsdagens alvorlige hndelser indebrer ligesom andre forhold ssom infiltrationen af militser ind i sttimor klart , at der stadig bestr farer .
EU m navnlig gennem Kommissionen atter og eftertrykkeligt lade den indonesiske regering dette vide .
<P>
Vi forstr den vanskelige situation i Indonesien , men det m absolut krves af regeringen , at den udver sin myndighed p landets territorium .
Vi kan kun have en anden holdning til landet , nr demokratiet er sikret i Indonesien , og der er opnet selvbestemmelse og fred i Timor .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne tilslutte mig det , som de portugisiske medlemmer allerede har sagt om situationen p Timor , og bede Kommissionen , Rdet og Parlamentets formandskab om at gre deres yderste for , at Indonesien respekterer de resolutioner , der er vedtaget i denne sag , og de forpligtelser , som landet har ptaget sig med hensyn til beskyttelsen af sttimors folk og flygtningene i Vesttimor .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Parlamentet for den holdning , som det har indtaget i forsvaret af sttimors folk .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
Hr. formand , det er meget sjldent , jeg tager ordet til forretningsordenen , og i srdeleshed nu , hvor vi har meget vigtige afstemninger at afholde , gr jeg det kun angende et punkt , som jeg anser for at vre yderst vigtigt .
<P>
Deres forgnger i forsdet har lige gjort undskyldninger over for kommissr Reding , og jeg tror , at hele Europa-Parlamentet vil nske at tilslutte sig denne mundtlige undskyldning .
I denne uge har vi her i Europa-Parlamentet vist , at nr vi vil kalde Kommissionen til orden , s kan vi gre det , og Kommissionen reagerer p passende vis .
Men nr en kommissr holder en yderst vigtig tale , som viser , hvor meget arbejde og hvor mange krfter hun har lagt i en sag , der mske vkker lige s meget interesse hos de mennesker , vi reprsenterer , som enhver anden , s er der komplet kaos og forvirring her i salen .
<P>
Jeg kan ikke acceptere , hvad Deres forgnger sagde , at det var vanskeligt at kalde forsamlingen til orden , det kan altid gres , og det br gres .
Det , jeg nu beder om , er , at kommissr Reding fr en skriftlig undskyldning p Europa-Parlamentets vegne , og jeg hber ikke , at vi vil se nogen gentagelse af dette .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Jeg ved , at Viviane Reding er en meget robust parlamentariker , og nu ogs kommissr , og jeg er sikker p , at hun klarede situationen , men jeg tager dette til efterretning .
Det er yderst passende at give hende en skriftlig undskyldning .
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Hr. formand , iflge normal praksis burde jeg have ledet debatten i aftes , men p grund af et planlgningsmssigt problem var dette desvrre ikke muligt .
<P>
Jeg vil gerne anbefale resultatet af forligsproceduren til Europa-Parlamentet .
Det var sandsynligvis den vanskeligste forligsprocedure og samlede rammedirektiv , som Europa-Parlamentet har mttet hndtere .
Den mde , hvorp fru Lienemann forstod at tackle alle de politiske grupper hele vejen igennem , var virkelig beundringsvrdig .
Jeg vil gerne komplimentere hende meget for den mde , hun gjorde det p .
<P>
Vi har nu for os et juridisk bindende direktiv , som Europa-Parlamentet fuldt ud kan vre stolt af .
Det var ikke tilfldet med det oprindelige direktiv .
Vi har nu et juridisk gennemfrligt direktiv , som indebrer , at Fllesskabets milj i de nste 20 r virkelig vil f mulighed for at forbedre sig .
<P>
Det eneste , jeg har at klage over , og det er grunden til , at jeg har taget ordet , er , at vi under forligsproceduren havde en situation , hvor ikke-statslige organisationer forsgte at pvirke Europa-Parlamentet ud over det stadium , som Europa-Parlamentet faktisk var get med til ved andenbehandlingen .
Disse organisationer fik meget ofte dokumenter , fr medlemmer af Forligsudvalget gjorde det .
Det er ikke acceptabelt .
Under en forligsprocedure , hvor vi har brug for at opbygge tillid mellem Ministerrdet og Europa-Parlamentet , m vi have fortrolighed .
Det er noget , vi m tage alvorligt fat p i fremtiden .
<P>
Jeg komplimenterer det portugisiske formandskab for den mde , hvorp det har ledet forligsproceduren , men jeg hber , at Europa-Parlamentet vil vre i stand til at forbedre situationen internt i fremtiden .
<P>
( Bifald )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0212 / 2000 ) af Florenz for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om udrangerede kretjer ( C5-0258 / 2000 - 1997 / 0194 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0218 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 5347 / 2 / 2000 - C5-0220 / 2000 - 1997 / 0348 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 92 / 23 / EF om dk til motorkretjer og phngskretjer samt om montering heraf ( Ordfrer : de Roo )
<SPEAKER ID=50 NAME="Reding">
Hr. formand , som min kollega Liikanen forklarede i aftes under debatten , kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 3 og 4 .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0168 / 2000 ) af Bakopoulos for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om nittende ndring af Rdets direktiv 76 / 769 / EF for s vidt angr begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater ( azofarvestoffer ) ( KOM ( 1999 ) 620 - C5-0312 / 1999 - 1999 / 0269 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Flles beslutningsforslag om den 13. internationale konference om aids i Durban ( Sydafrika )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges ) Flles beslutningsforslag om fusioner inden for telesektoren
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til beslutning om kloning af mennesker
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) Forslag til beslutning ( B5-0702 / 2000 ) af Gebhardt og McNally for PSE-Gruppen , De Clercq , Wallis og Plooij-van Gorsel for ELDR-Gruppen , Bonino , Cappato , Turco , Dell ' Alba , Della Vedova , Dupuis og Pannella for TDI-Gruppen
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Flles beslutningsforslag om kloning af mennesker
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0187 / 2000 ) af Lucas for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Lufttransport og milj : Frem mod en bredygtig udvikling ( KOM ( 1999 ) 640 - C5-0086 / 2000 - 2000 / 2054 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0203 / 2000 ) af Zabell for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en fllesskabsplan til bekmpelse af doping inden for sporten ( KOM ( 1999 ) 643 - C5-0087 / 2000 - 2000 / 2056 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0208 / 2000 ) af Mennea for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet med henblik p at bibeholde de nuvrende strukturer p sportsomrdet og at bevare sportens samfundsmssige funktion inden for Fllesskabets rammer - Helsingfors-rapporten om sport ( KOM ( 1999 ) 644 - C5-0088 / 2000 - 2000 / 2055 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Formanden . Afstemningen er afsluttet .
<P>
Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Lienemann ( A5-0214 / 2000 )
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Denne betnkning indeholder nogle positive elementer , isr understregningen af den bindende karakter af de foranstaltninger , der er foreslet til beskyttelse af vandkvaliteten .
Men ved at bevilge frister , og isr en frist p 20 r , til at forbyde udledning af farlige stoffer , delgger betnkningen sin egen mlstning .
Det ville svare til , at virksomhederne fik 20 rs tilladelse til at udlede giftige stoffer .
Endvidere er det ikke klart slet fast , at det er de forurenende virksomheder , der skal betale for de skader , de har forvoldt .
<P>
For s vidt angr prisfaststtelse for vand , ville den eneste beslutning , der kunne tjene befolkningens interesser , vre et forbud mod enhver privat fortjeneste p vandforsyning . Dette er der imidlertid slet ikke tale om i betnkningen , som ved at hnge Irland ud p grund af dette lands praksis med offentlig finansiering af vand derimod understreger dette livsvigtige stofs handelskarakter .
Derfor har vi undladt at stemme .
<SPEAKER ID=52 NAME="De Rossa">
Selv om jeg sttter betnkningen , vil jeg gerne gre opmrksom p , at jeg har visse forbehold .
<P>
Irlands undtagelse fra vandafgifter for husholdningerne er ikke s strk , som jeg kunne have nsket .
Nglebestemmelsen - artikel 9 , stk .
4 - fastslr , at en medlemsstat ikke " misligholder ... dette direktiv " , hvis en bestemmelse om ikke at indfre egne vandafgifter hviler p en fast praksis og " ikke anfgter sigtet med og opfyldelsen af dette direktivs ml " .
<P>
Det flger af dette punkt , at en beslutning om ikke at indfre vandafgifter vil vre en overtrdelse af direktivet , hvis den kan kdes sammen med , at den irske regering ikke har levet op til de nye standarder .
<P>
I betragtning af den irske regerings undladelse af at gre dette indtil nu , har jeg ingen tillid til , at de vil n op til de fastsatte normer .
<SPEAKER ID=53 NAME="Hyland">
Jeg sttter den forligsaftale , som Europa-Parlamentet og Det Europiske Rd er blevet enige om angende rammedirektivet om vand .
Dette direktiv understtter den lovgivning , der er vedtaget p nationalt og europisk niveau angende hele sprgsmlet om sikkerhed for overfladevand og grundvand .
De centrale elementer i dette direktiv sikrer beskyttelsen af overfladevand , kystnrt vand , indre spilde- og grundvand , nu og i fremtiden .
<P>
Det Europiske Rd , som reprsenterer EU ' s 15 regeringer , havde oprindelig ikke medtaget nogen bestemmelser om eliminering af farlige stoffer i dette nye vanddirektiv .
Jeg sttter forligsaftalen , som garanterer , at eliminering af farlige stoffer nu vil indg i dette direktiv og tage hjde for denne ubalance .
<P>
Set i et irsk perspektiv har vi den arbejdshypotese , at elimineringen af farlige stoffer ogs inkluderer forbud mod udledning af radioaktive stoffer .
<P>
Prisfaststtelsen p vand mtte ndvendigvis blive et flsomt aspekt i dette direktiv .
Direktivet opfordrer nu medlemsstaterne til at tage hensyn til princippet om dkning af omkostningerne ved vandforsyning , herunder milj- og ressourcemssige omkostninger i overensstemmelse med princippet om , at forureneren betaler .
Medlemsstaterne m sikre , at politikkerne om faststtelse af priser p vand senest i 2010 vil give tilstrkkelig tilskyndelse til , at brugerne benytter vandressourcerne p en effektiv mde .
Medlemsstaterne vil undtagelsesvis f lov til at holde sig uden for forpligtelsen til dkning af udgifter , hvis dette er baseret p en fast national praksis .
<P>
Politikken vedrrende prisfaststtelse p vand er ogs et skattesprgsml .
I henhold til de nuvrende EU-traktater krver sdanne skattendringer enstemmig sttte fra alle EU ' s regeringer .
Det er yderst passende , at dette sprgsml om beskatning bliver overladt til medlemsstaterne , som m have det sidste ord med hensyn til , hvilken skattepolitik de nsker at flge p lokalt eller nationalt niveau .
<P>
Som flge af gennemfrelsen af dette direktiv vil sikkerhedsstandarderne for vandkvalitet i Europa blive vsentlig forbedret .
<SPEAKER ID=54 NAME="Florenz">
Kommissionen tilsigter med sin meddelelse " Prisstningspolitikker med sigte p strre bredygtighed i brugen af vandressourcer " at konkretisere og harmonisere de konomiske mlstninger i EF ' s vandrammedirektiv .
Kommissionens forslag om at lade et pristilsyn kontrollere , at princippet om omkostningsdkning overholdes , tager sigte p de lande i EU , som hidtil i hj grad har ydet sttte til vandsektoren .
I Tyskland har man imidlertid allerede gennemfrt princippet om omkostningsdkning svel som konkurrencemyndighedernes kontrol med misbrug og tilsynet med kommunerne .
P den baggrund m vandrammedirektivet og Kommissionens forslag vedrrende vandpriser ikke benyttes til at opbygge yderligere myndighedsmssige kontrolinstanser i Tyskland .
<P>
Ogs pligning af milj- og ressourceomkostninger for forbrug af vand tager sigte p de EU-lande , som stadig har et for stort forbrug og forurener deres vandressourcer , og dermed ikke p Tyskland , hvor der allerede er ivrksat srlige foranstaltninger .
Rammedirektivets mlstninger p dette punkt kan dermed ikke vre en begrundelse for f.eks. at indfre en landsdkkende vand- eller spildevandsafgift i Tyskland .
<P>
I betragtning af , at de konomiske ml i vanddirektivet og i Kommissionens meddelelse ikke er bindende , kan det frygtes , at disse kun gennemfres med betydelige forsinkelser - hvis overhovedet - i netop de egentlige " mllande " .
Hvis " mnstereleven " Tyskland gennemfrer srlige foranstaltninger , som det allerede er sket ved gennemfrelsen af andre direktiver , ville det yderligere forvrre konkurrenceforvridningerne mellem de nationale forvaltninger af vandressourcer i EU og dermed vre i strid med direktivets ml om at skabe en ensartet ramme for forvaltningen af vandressourcer i Europa .
Tyskland m lre at gennemfre EU ' s bestemmelser sdan , som det er direktivets mlstning , og ikke sdan , som man kunne nske det i enkelte delstater .
I forbindelse med EU ' s vandrammedirektiv bliver der endnu en gang tale om national enegang .
<SPEAKER ID=55 NAME="Grossette">
Rammedirektivet om vand er endelig blevet vedtaget , og det kan kun glde mig .
<P>
Siden 1997 har Europa-Parlamentet anmodet om , at der blev gjort en ende p den opdeling , der har prget lovgivningen om vand i Europa . Efter nsten fire r er dette rationaliseringsarbejde endelig afsluttet .
<P>
Forliget mellem Parlamentet og Ministerrdet , som var sidste etape i lovgivningsproceduren , har gjort det muligt at n frem til et kompromis , som jeg vurderer som afbalanceret og tilfredsstillende .
Drftelserne har vret vanskelige , men jeg er tilfreds med , at Rdet til sidst gik med til at gre hovedmlstningerne i disse nye bestemmelser bindende .
Parlamentet ville ikke have kunnet sttte en tekst , der kun ville vre en erklring .
<P>
PPE-DE-Gruppen har altid get ind for en ambitis og realistisk holdning .
Det var i mine jne vigtigt , at dette nye rammedirektiv skulle sikre en forbedring af vandkvaliteten i Europa i fremtiden og for de kommende generationer .
<P>
Vandforvaltningen i Europa vil for fremtiden vre baseret p vandomrdedistrikter . Denne enhed , der overskrider medlemsstaternes administrative grnser , tager de virkelige vandforhold i Europa i betragtning .
<P>
Formlet hermed er gradvis afskaffelse af udledninger af farlige stoffer senest 20 r efter , at disse er blevet pvist .
Dette er et realistisk kompromis mellem p den ene side fru Lienemanns oprindelige holdning , der gik ud p et nulniveau for udledning i vandet , og p den anden side Rdets holdning , der var imod enhver bindende mlstning .
En liste over skaldt " prioriterede " stoffer vil i nr fremtid blive forelagt Europa-Parlamentet .
Denne etape vil vre vsentlig , og jeg hber , at Parlamentet kan flge samme linje som i dag .
<P>
I overensstemmelse med princippet om , at forureneren betaler , burde medlemsstaterne indregne miljudgifterne i prisen p vand .
Dette ville vre et reelt fremskridt .
Vand er en skrbelig naturressource , hvis vigtighed er uvurderlig .
Det , der er p spil , er lige s meget folkesundheden og den langfristede drikkevandsforsyning som den biologiske mangfoldighed og bevarelsen af landskaberne .
<P>
Det er af alle disse grunde , jeg har stemt for dette rammedirektiv .
<P>
Jeg beklager imidlertid , at artiklen om at give medlemsstaterne mulighed for at overfre vand ikke har kunnet bibeholdes , sledes som vi stemte om den under andenbehandlingen .
Denne type forslag er i overensstemmelse med det princip om regional samhrighed og solidaritet , vi altid har get ind for .
I samme nd br det i vid udstrkning nyde godt af EU-sttte fra midler til de transeuropiske net og regionalpolitikken .
<SPEAKER ID=56 NAME="Isler Bguin">
Alle forslag , der har til forml at forbedre miljet i Europa , m hilses velkomne .
At forsge at samle de spredte politikker , der vedrrer vand , i t rammedirektiv , er en betydelig udfordring .
Den Europiske Unions bindende tilsagn om via medlemsstaterne at afskaffe udledningerne af farlige stoffer i vandet i lbet af 20 r er et fremskridt , selv om tre r ville have vret nok for visse kemiske produkter .
<P>
Selv om man kan glde sig over ivrksttelsen af vandomrdeplaner for de enkelte vandlbsoplande ved hjlp af vandbassiner , skal man vre p vagt i forbindelse med anvendelsen af disse politikker . Jeg tnker isr p planen om at aflede vandet i Rhne i retning af Spanien .
I dette tilflde skal vandforvaltningen og vandbesparelser frst og fremmest overvejes , hvilket kan ske , inden der udarbejdes kmpeprojekter om overfrsel fra et vandbassin til et andet .
<P>
Den Europiske Union skal for tiden ligeledes overveje prisen p vand .
Det kan ikke vre acceptabelt , at multinationale selskaber alene faststter prisen p vand under foregivende af , at de sikrer en teknisk tjenesteydelse med vandforvaltning .
<P>
Dette direktiv gr i den rigtige retning , men det vil vre ndvendigt med mere detaljerede regler for at begrnse vandforureningen i fremtiden .
<P>
Betnkning af Florenz ( A5-0212 / 2000 )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til denne endelige afgrelse fra Forligsudvalget om direktivet om udrangerede kretjer .
Jeg stemte ikke bare ja , fordi de ldre og de pensionister , som har net en vis alder , fler sig tt p samme endestation som bilerne , men ogs og ikke mindst , fordi det er meget rigtigt og korrekt , at man med et europisk initiativ endelig kommer med en lsning p , hvor man skal gre af bilerne , nr de ikke kan kre lngere .
Jeg vil dog foresl , at vi forbedrer vores afgrelse endnu mere ved at indfre et depositum , der skal betales , nr man kber en ny bil , og som man fr igen , nr den gamle bil leveres tilbage .
<SPEAKER ID=58 NAME="Hyland">
Jeg glder mig over den aftale om dette direktiv , som er blevet sikret mellem Europa-Parlamentet og Rdet , som reprsenterer de 15 regeringer i Den Europiske Union .
Vi ved , at der hvert r inden for EU er op til 9 millioner kretjer , som bliver skrottet .
Dette direktiv , som nu vil blive gennemfrt ensartet i hele Den Europiske Union , vil sikre , at biler i fremtiden bliver skrottet p en mere miljvenlig mde .
<P>
Alle kretjer inden for Den Europiske Union skal nu vre fuldt genbrugelige inden r 2015 .
Det er yderst passende , for Den Europiske Union har bde nationale og internationale forpligtelser til at gennemfre en mere miljvenlig lovgivning .
Op til 75 % af alle metalkomponenter i nye kretjer kan genbruges som metalskrot .
Denne proces m og skal fortstte med henblik p at fremme hjere miljstandarder .
<P>
Formlet med dette direktiv er at forge omfanget af genbrug af kretjer og at tilskynde til genbrug af dele af biler .
Dette kan ns ved at forbedre konstruktionen af forskellige kommercielle kretjer og ved at etablere skrotningsanlg i hele Den Europiske Union .
<P>
Den flles holdning fastlagde den sidste ejers ret til gratis at returnere et kretj til et behandlingsanlg .
Der phviler fabrikanterne en forpligtelse til at bre alle eller en stor del af omkostningerne ved at gennemfre disse foranstaltninger og til at tage udrangerede kretjer tilbage uden omkostninger for den sidste ejer .
Ved forligsproceduren mellem Europa-Parlamentet og de 15 regeringer i EU enedes man om , at denne bestemmelse nu skulle glde fra 1. januar 2007 .
Men enhver stat inden for EU har ret til at gennemfre denne bestemmelse i direktivet tidligere end dette tidspunkt .
<P>
Bilfabrikanterne og producenter af materiale og udstyr m strenge sig an for at begrnse brugen af farlige stoffer .
Vi m allerede p tegnebrttet sikre , at genbrugsmaterialer kan bruges til bilfabrikation .
Europa-Parlamentet og Rdet er i forligsproceduren ogs enedes om , at alle kretjer , som markedsfres efter 1. juli 2003 , ikke m indeholde tungmetaller ssom kadmium eller bly .
<P>
Bilfabrikanter m ogs give oplysninger om , hvilken grad af genbrug og genanvendelse af brugte biler man kan n inden for de kommende r .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at jeg har fet mange henvendelser i Irland angende behovet for at tage hensyn til Europas srlige veteranbilindustri .
Europa-Parlamentet har gennemfrt , at biler , som er samlerobjekter nu , udtrykkeligt blive undtaget fra dette direktiv .
Det er meget vigtigt i lyset af den afgrende sociale og konomiske rolle , som denne sektor spiller for fremme af turismen i hele Europa .
<SPEAKER ID=59 NAME="Arvidsson, Carlsson, Cederschild, Grnfeldt Bergman og Stenmarck">
Vi fra Det Moderate Samlingsparti stemmer sjldent mod forligsarbejdet .
Det kompromis om hndtering af udrangerede kretjer , som er blevet opnet i forligsgruppen , kan vi dog ikke sttte .
Kompromiset indeholder retroaktive foranstaltninger , og vi kan ikke sttte lovgivningstekst , som efterflgende ndrer spillereglerne .
En retroaktiv lovgivning er ikke konkurrenceneutral og er juridisk set uacceptabel .
<SPEAKER ID=60 NAME="Caudron">
Jeg har allerede haft lejlighed til flere gange at udtale mig om dette komplekse sprgsml , hvor betydelige konomiske interesser er p spil , men ogs og isr beskyttelsen af miljet .
Det direktivforslag om udrangerede kretjer , der blev fremlagt i 1997 , har til forml at forebygge , at der skabes affald fra kretjer , og fremme genanvendelse , genbrug og udnyttelse af kretjer og de tilhrende dele for at begrnse affaldsmngderne fra udrangerede kretjer , der deponeres eller forbrndes uden at genindvinde energi .
<P>
Europa-Kommissionens strategi er baseret p foranstaltninger ssom forgelse af procentdelen af genbrugsdele , tilvejebringelse af et tilstrkkeligt antal behandlingsvirksomheder til brugte kretjer , ivrksttelse af mlstninger for genanvendelse og udnyttelse af brugte kretjer , kontrol af anvendelsen af visse tungmetaller under fabrikationen af biler og sikkerhed for , at udgifterne til bortskaffelse af brugte biler ikke kommer til at phvile den sidste ejer .
<P>
Forhandlingerne stdte p vanskeligheder p flere punkter , der var koncentreret om producenternes ansvar og bortskaffelse af tungmetaller .
Efter flere timers forhandling nede forhandlerne til enighed .
<P>
Vedrrende fabrikanternes ansvar fastlagde direktivet , at deponeringen af det brugte kretj skulle kunne ske uden udgifter for den sidste ejer , og at fabrikanten skulle afholde en vsentlig del af omkostningerne til behandling af gamle kretjer .
Det indgede kompromis gr ud p , at for nye kretjer , det vil sige kretjer , der markedsfres fra den 1. juli 2002 , trder fabrikantens ansvar i kraft fra den 1. juli 2002 .
Hvis det drejer sig om den eksisterende bilpark , det vil sige kretjer , der markedsfres fr den 1. juli 2002 , udskydes fabrikantens ansvar fra 2006 til 2007 .
Endvidere prciserer direktivet , at medlemsstaterne har mulighed for at indfre tilsvarende bestemmelser inden de fastsatte datoer .
<P>
Vedrrende tungmetaller blev Rdet og Parlamentet enige om , at alle kretjer , der markedsfres efter den 1. juli 2003 , ikke mere m indeholde tungmetaller ssom kadmium , bly og hexavalent krom .
De to delegationer blev enige om de undtagelser , der er nvnt i bilag II til direktivet .
<P>
For vrigt glder jeg mig over , at Europa-Parlamentets anmodning om at undtage veteranbiler fra direktivets anvendelsesomrde har fet en positiv modtagelse .
<SPEAKER ID=61 NAME="Grossette">
Det kompromis , der blev til efter mglingsproceduren , som er den sidste lovgivningsfase , er et resultat af en vanskelig forhandling mellem Europa-Parlamentet og Ministerrdet .
Det er langt fra tilfredsstillende og er i mine jne kun et frste skridt , som p visse punkter dog gr i den rigtige retning .
<P>
Selv om man kan glde sig over de ml , der er fastsat i tal ( 85 % af vgten af kretjer , der er produceret efter 1980 , skal genbruges , genanvendes eller udnyttes inden r 2006 , og 95 % inden r 2015 ) , beklager jeg dog det hykleriske i visse bestemmelser , som PSE har slet til lyd for , og som de socialistiske og socialdemokratiske regeringer sttter .
<P>
Ministerrdet er rent faktisk blevet ved med at vre ubjelig i forhold til den omstndighed , at det er gratis for ejeren at f sit udrangerede kretj deponeret .
Denne bestemmelse er demagogisk .
Den er ganske vist fastsat i en god mening i forhold til forbrugerne , men den er fuldstndig urealistisk .
Direktivet fastlgger , at udgifterne til behandlingen helt skal phvile fabrikanterne .
Disse kan ikke gre andet end at lgge i det mindste en del af disse omkostninger over p prisen for nye kretjer .
Sledes er denne foranstaltning en skjult prmie til ejerne af de mest forurenende gamle biler , i stedet for at opmuntre til at kbe kretjer af den nye mindre forurenende generation .
<P>
Ministerrdet tilsluttede sig til sidst parlamentsmedlemmernes indstilling , som lige fra frstebehandlingen anmodede om , at nye kretjer udtrykkeligt blev undtaget fra direktivets anvendelsesomrde .
Det ndringsforslag , jeg har fremsat , blev faktisk i sin helhed medtaget i den endelige tekst .
<P>
Set i sin helhed mangler der ambitioner i dette direktiv .
Det forbigr fuldstndig problemet med efterladte bilvrag , der skmmer landskaberne .
P trods af princippet om , at forureneren betaler , phviler udgifterne til fjernelse heraf skatteyderne .
Det er beklageligt , at hverken dette direktiv eller direktivet om affaldsdeponering har medtaget dette problem , som dog har katastrofale flger for miljet i store dele af Europa .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0218 / 2000 )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , efter dette direktiv bliver dkkene mere lydlse . De biler , lastbiler og vogntog , som krer p vejene og motorvejene , bliver mere lydlse .
Det er udmrket , for pensionisterne bryder sig ikke om at blive forstyrret af for meget stj .
Men for fire uger siden ved Gare du Nord i Bruxelles , hr. formand , gik jeg over vejen , og straks efter fik jeg kuldegysninger , for det var midt om natten , der var helt stille , og lige bag mig krte en sporvogn helt lydlst forbi .
Gud ske tak og lov skete der ikke noget , og jeg kan st her i dag og afgive stemmeforklaring .
Men er vi nu sikre p , at det er bedst for os alle med nogle mindre stjende dk ?
<SPEAKER ID=63 NAME="Isler Bguin">
Vi kan kun lyknske og sttte vores kollega , hr. de Roo , med hans betnkning , der har til forml at lade stjgener indg i rammerne for miljbeskyttelse .
Stigningen i trafikken begrnser sig desvrre imidlertid ikke hverken til forureningen , som endnu ikke er afklaret trods dens verdensomspndende karakter , og som stammer fra udrangerede kretjer og genbrug heraf , eller til deres angreb p og skadelighed for den luft , vi indnder , eller selv til den deraf flgende og vedvarende globale opvarmning .
Trafikken giver ogs betydelige og konstante stjgener , som millioner af beboere ved landeveje og motorveje og selv den ringeste fodgnger lider under hver dag .
<P>
Hr. de Roos forslag har sledes til forml at understrege en form for forurening , der normalt er usynlig , og derfor sttter vi ham fuldt ud .
Vi m imidlertid ikke glemme , at vores krav mere generelt skal dreje sig om problemet med gener fra biler , som har en stigende plads i industrilandene og i byerne . Lad os lgge pres p Kommissionen for at f ivrksat en politik for omlgning af landevejstransporten til jernbaner og kollektiv transport .
Sporvognene i Strasbourg er et synligt eksempel herp .
<SPEAKER ID=64 NAME="Meijer">
Brugen af bilen til personer og til varer har lnge vret s selvflgelig , at vi ikke har tnkt tilstrkkeligt over , hvad bilen anretter for mange mennesker og for miljet .
Kun den konomiske fordel og bilisternes bekvemmelighed havde betydning . Ulemperne s man ikke .
Udstdningsgasser og manglende trafiksikkerhed blev taget med i kbet ligesom den larm , som biler forrsager .
<P>
Der er heldigvis sket en ndring i de seneste r .
I mange byer fr cyklister og jernbanetransport strre muligheder , og bilernes frihed indskrnkes .
Dermed er de problemer , som personbilerne og lastbilerne forrsager , ikke forbi .
Antallet af biler vokser stadig , ligesom den andel af fragttransport , der finder sted ad landevej . Dermed vokser ogs stjgenerne .
<P>
Nr man argumenterer ud fra bilindustriens interesser , er det indlysende , at man henviser til andre .
Man henviser til dem , der forvalter vejene , i al almindelighed myndighederne , med henblik p at ge sikkerheden og mindske miljgenerne .
S lnge de kan gre dette med held , behver de ikke selv arbejde p at mindske generne ved deres kretjer og sledes heller ikke afholde nogen udgifter til det .
De synes , at stjgener br bekmpes gennem meget pors asfaltbeton , en vejbelgning , som imidlertid kan blive uventet glat ved frost .
<P>
Det drejer sig nu om , at der foretages et valg mellem bilindustriens og bildkindustriens interesser p den ene side og menneskenes velfrd og miljet p den anden side .
Vi ser stadig alt for ofte , at mgtige industrikoncerners kortsigtede interesser fr forrang , mens flertallet af vores vlgere i stigende grad stiller andre krav til den politiske beslutningsproces .
Beskyttelsen af vores livskvalitet mod kortsigtet pengeindtjening bliver stadig vigtigere .
<P>
Ogs i forbindelse med debatten om bildk er denne modstning igen blevet fremhvet .
Hr . De Roo har med rette vist , at den af Kommissionen foreslede ordning stadig resulterer i utilstrkkelige forbedringer , og at det er teknisk muligt at reducere generne med nogle decibel .
Det krver kun den politiske vilje til at indfre tilstrkkelige ordninger , kontrollere anvendelsen af disse ordninger og ikke tillade nogen undige overskridelsesmargener .
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe har hele tiden stttet hr . De Roo med hensyn til dette .
Vi beklager , at hans rimelige og indlysende forslag ikke kan regne med den almene tilslutning , som de fortjener .
<SPEAKER ID=65 NAME="Thomas-Mauro">
Mennesket er i bevgelse og fr tingene til at bevge sig .
Bevgelsen skaber stj .
Vores fantastiske bevgelighedens tidsalder , som vi for vrigt forbinder vores flelse af frihed med , er stjende .
Frihed skaber sledes stj .
<P>
Medlemsstaterne arbejder ligesom industrien p at bekmpe denne stjforurening , som kan medfre sygdomme .
<P>
Industrien anerkender lovgiverens nske om at gre transport bde af mennesker og varer , som er en hjrnesten i den fri bevgelighed , mere sikker og mindre forurenende .
<P>
Vi kender de fremskridt , der er gjort vedrrende vejenes vedligeholdelse , modstandsdygtighed mod slid og nedsttelse af brndstofforbruget , men investeringerne i forskning og udvikling gr det af fastslede tekniske grunde endnu ikke muligt at forene alle ordfrerens krav .
Den samlede ydelse vurderes ved hjlp af en samling kriterier , der ofte er modstninger , som pneumatikindustrien kender .
<P>
Vi har imidlertid ikke villet sttte ordfreren , fordi de foreslede ndringer sker p bekostning af sikkerheden , vores sikkerhed , p bekostning af dkkenes levealder og deres vejgreb .
Vi er imod disse ndringsforslag , der ville medfre , hvad jeg for vrigt ville kalde erhvervsmssig nonsens .
<P>
Her gr Unionen endnu en gang et stort problem ud af enkelthederne .
Jeg holder for vrigt aldrig op med at undre mig over , p hvilke omrder Kommissionen blander sig og mener at skulle lovgive .
<P>
Selv om stj i alle former er en plage i byernes centrum og i nrheden af lufthavnene og vejene , er det alligevel bedre i stedet at have sikkerhed p vejene !
<P>
Hvad irriterer os i vrigt mest i dagligdagen ?
Er det den dumpe lyd af dkkets modstand p vejen eller kretjernes pludselige accelerationer og brummen fra tohjulede kretjer med uregulerede motorer ?
Man skulle hellere forske grundigere i stj og bekldningers farlighed .
<P>
Lad os ikke miste sansen for prioritering , og hvad jeg ville kalde lovgivningsmssig effektivitet .
<P>
Betnkning af Bakopoulos ( A5-0168 / 2000 )
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ogs ja til Bakopoulos ' betnkning , for det er naturligvis rimeligt , at man udviser en vis forsigtighed , nr der markedsfres produkter , som kan vre skadelige for os alle .
Men gr vi ikke for vidt med disse direktiver ? Bruger vi ikke for meget af Parlamentets tid p forhandlinger om nogle s tekniske og s teknisk vigtige direktiver ?
Var det ikke bedre , om vi med et enkelt direktiv gav Kommissionen tilladelse til at bestemme , hvilke nye skadelige stoffer der m markedsfres , s vi p denne mde undgr at bruge s meget af vores tid p hver gang at gentage procedurerne for forbud mod at markedsfre nye produkter ?
<P>
Aids :
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Vi har stemt for den flles beslutning om aids , for hvis den bliver til virkelighed , hvilket der ikke er nogen garanti for , ville den vre et fremskridt .
Vi er imidlertid ikke enige i alle formuleringerne og isr ikke i , at kun de afrikanske regeringer kan gres ansvarlige , eller at sygdommen skyldes kulturelle og religise traditioner , der hindrer en effektiv ivrksttelse af foranstaltninger til bekmpelse af sygdommen .
Dette er sandt , men det er alligevel en mde at fortie et helt sundhedssystems ansvar p , som er domineret af medicinalkoncerner og kaplbet om fortjeneste .
For hvis man dr i Afrika som i de fleste fattige lande af malaria , bilharziose , tuberkulose eller simpelthen mslinger , er det ikke p grund af religise hindringer , men fordi de syge ikke har rd til hverken medicin eller pleje .
<P>
Telekommunikation :
<SPEAKER ID=68 NAME="Bordes og Cauquil">
Vi har stemt imod den flles beslutning om fusioner i telesektoren .
Enhver tanke om offentlig tjeneste er faktisk udeladt i denne beslutning , hvori man mener , at denne sektor ligesom de andre skal underlgges " en ben markedskonomi med fri bevgelighed " .
<P>
For vrigt beskytter den vage omtale af en " sikring af vkst og beskftigelse " bestemt ikke arbejdstagerne mod de afskedigelser , der kan forudses i forbindelse med fremtidige fusioner .
For der er ikke noget bindende , der kan forhindre virksomhederne i at foretage afskedigelser under pskud af omstruktureringer , selv om det i virkeligheden drejer sig om at ge fortjenesten .
<P>
Endvidere er det indlysende , at vi ikke har til hensigt at tilslutte os oden til " en effektiv konkurrence " i denne beslutning .
<SPEAKER ID=69 NAME="Vachetta">
Endnu en gang fremstilles kommunikation som en vare , man forsger at drage strst mulig fordel af .
Vi protesterer mod denne mde at opfatte tingene p , som ikke tager befolkningernes sociale behov i betragtning .
Den stadig stigende tilfrsel af privat kapital til offentlige virksomheder , der er blevet multinationale selskaber , fr disse virksomheder til i dag at fre en konomisk krig uden nde .
Dette medfrer en deling af verdensmarkederne , som prioriterer de mest rentable omrder og frer til en ulige prisfaststtelse , uden at der tages hensyn til nedlggelsen af arbejdspladser og utrygheden for hundredtusinde arbejdstagere .
<P>
Derfor er det ndvendigt , at de nationale politiske instanser og EU-instanserne plgger alle virksomheder pligt til offentlig tjeneste uanset deres oprindelse , f.eks. :
<P>
for faste kommunikationssystemer : nedsttelse af prisen p abonnement og lokale samtaler , som i Frankrig udgr 83 % af privatpersoners gennemsnitsregning ;
<P>
for mobilkommunikationssystemer : ud over en nedsttelse af priserne , en total dkning af alle omrder ved at anvende satellitforbindelser i vanskeligt tilgngelige omrder ;
<P>
for hurtig adgang til Internettet : ud over en betydelig nedsttelse af priserne en plan for total dkning af alle omrder .
<P>
Med de nuvrende fortjenester , der har en upassende rekord , er det p denne mde , vi indskriver kommunikation i de grundlggende rettigheder , der respekteres af en offentlig kvalitetstjeneste .
<P>
Kloning af mennesker :
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , strstedelen af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har stemt ja til denne beslutning .
Under debatten i salen i gr om kloning hrte jeg nogle , mere eller mindre tydeligt , forsvare kloning til medicinsk behandling , da denne form for kloning er helt forskellig fra kloning med henblik p reproduktion .
Desvrre er der tendens til en sdan ny semantisk debat eller strategi , hvilket ville fre til , at man gr den moralske konsekvens af kloning af mennesker svagere .
De , som ikke vil tillade nogen form for kloning , skulle s vre umoralske i den forstand , at vi lader mennesker lide af sygdomme , som vi kan helbrede , f.eks. Parkinsons sygdom , hvis vi bare lod genteknologien f frit lb .
<P>
Dette er en helt vanvittig pstand , som jeg synes burde trkkes tilbage .
Forskere verden over har sagt , at man kan kurere Parkinsons sygdom og andre alvorlige sygdomme med andre metoder .
Vi hrte ogs Emma Bonino sige , at politikere m tage chancer , men vi i Verts / ALE-Gruppen mener , at det er vores absolutte pligt som folkevalgte at identificere risiciene og vre forsigtige .
<P>
I denne forbindelse vil jeg ogs gerne sprge PSE-Gruppen , hvorfor man ikke har opfordret Tony Blair til at trkke hele forslaget tilbage , men njes med at anmode om en bioteknisk komit .
Vi m tage forsigtighedsprincippet i betragtning , og i denne sag mere end nogensinde tidligere .
<P>
Vi m stille os selv det vigtigste sprgsml af alle : Med hvilket forml skal vi klone mennesker ?
Jeg tror , at vi m indse , at der er et kaplb p det genteknologiske omrde , som medfrer , at der er stor risiko for , at man overskrider grnser p en meget afskyelig mde .
Udviklingen gr meget strkt nu .
Vi kan ikke bare njes med denne forhandling , men skal fre debatten videre og fremskynde den samt tage forsigtighedsprincippet i betragtning .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg var et af de 237 medlemmer af Europa-Parlamentet , der stemte ja til PPE-DE-Gruppens beslutning om kloning .
<P>
Videnskaben har altid haft to ansigter .
Det har nemlig altid vret sdan , at det , man opdager , kan bruges af os eller mod os . Hjulene giver os mulighed for at kre strkere eller for at kre nogen ned , en revolver kan bruges til at forsvare sig med eller til at sl nogen ihjel med , og atomkraften kan bruges til vores velfrd eller til at lave atombomber med .
I dette tilflde , hvor det glder forskningen i kloning , sprger jeg mig selv , om man ikke allerede p forhnd har besluttet at gre noget mod menneskeheden i stedet for at vente p , at man med den neutrale forskning nr frem til et videnskabeligt resultat og s selv beslutter , hvordan det skal bruges .
Det havde vret bedre , om det var hele Europa , der traf en beslutning , og ikke en enkelt regeringschef .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , i forbindelse med de modstridende holdninger med hensyn til den terapeutiske kloning af mennesker gr vi ud fra , at der er brug for stor tilbageholdenhed ved anvendelsen af denne nye teknik .
Kommerciel og industriel kloning eller kloning med henblik p at skabe mennesker med bestemte kendetegn er med rette uacceptabel for alle .
Alligevel drejer det sig her i dag om to modstridende holdninger .
I GUE / NGL-Gruppen er det overladt til de individuelle medlemmers samvittighed , hvordan de vil stemme .
Forskellen mellem de kristelige demokraters og De Grnnes opfattelse p den ene side og Socialdemokraternes og De Liberales opfattelse p den anden side er efter min mening , at frstnvnte lgger hovedvgten p lgers strafbarhed , mens de andre lgger hovedvgten p ndvendigheden af nrmere undersgelse af flgerne .
Jeg foretrkker sidstnvnte opfattelse .
<P>
For mennesker , som har brug for et nyt hjerte , en ny nyre eller lever br der findes en lsning ligesom for Parkinson-patienter .
Ogs det er et sprgsml om etik .
Mit parti , det nederlandske Socialistiske parti , er meget tilbageholdende med hensyn til kloning og gensplejsning .
Ud fra dette synspunkt har jeg kunnet sttte Socialdemokraternes og De Liberales variant og ikke de kristelige demokraters og De Grnnes variant , som siger nej til det hele .
For vrigt ser det ud til , at det inden for nogle r bliver muligt ved hjlp af egne hjernestamceller at frembringe organer , som ikke afstdes af modtagerens krop .
Denne teknik foretrkker jeg langt frem for den i Storbritannien udviklede omvej , som bruger forplantningsteknikken .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , jeg stemte for beslutningen fra PPE-DE-Gruppen sammen med Verts / ALE-Gruppen , EDD-Gruppen og UEN-Gruppen i alle dens dele .
Jeg er meget glad for denne beslutning .
Jeg er dog samtidig bekymret over den lille majoritet , som beslutningen blev vedtaget med : 237 ja-stemmer , 230 nej-stemmer og 43 , der undlod at stemme .
<P>
Jeg har tidligere fremlagt en skrivelse om den unikke , gode og ukrnkelige menneskelige vrdi ved hringen om charteret om grundlggende rettigheder inden for Den Europiske Union , som blev vedtaget nsten enstemmigt af Parlamentet .
Det er vigtigt , at vi drager konsekvenserne af det menneskesyn , som i mere end 1.000 r har prget vores Europa .
Civilisationen , menneskeheden , viser tydeligst sit sande jeg ved den mde , den behandler det forsvarslse liv .
<P>
Vi m sige nej til kloning af mennesker .
Mennesket er et vsen , ikke en ting .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , efter min mening er det en vigtig sejr for menneskerettighederne , at vi med denne beslutning har kunnet sende et signal , idet vi siger , at det ikke m forekomme , at der bevidst skabes embryoner alene i forskningsjemed .
Efter min mening har vi med denne beslutning gjort det klart , at menneskeligt liv ikke m blive til et forbrugsgode .
Men ogs jeg er bekymret over det beskedne flertal for denne beslutning .
Jeg hber , at det kun skyldes taktisk spil fra Den Socialdemokratiske Gruppes side .
Jeg m sige , at jeg finder den mde , man her optrder p , beskmmende .
Man krver ganske vist et midlertidigt udvalg , men siger ikke , at Tony Blair skal udstte sin beslutning , indtil dette udvalg er net frem til et resultat .
<P>
Det viser inkonsekvensen .
Jeg finder det ogs mere end beskmmende , at man i loyalitet over for Blair kaster alle betnkeligheder over bord .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at vi altid har sagt , at der er tale om en skaldt terapeutisk kloning .
Vi har den alternative mulighed at opn det samme ved hjlp af voksne stamceller .
<P>
Men jeg hber ogs , at Kommissionen nu har mod til at gennemfre det , som vi har krvet med denne beslutning , nemlig at der ikke gives forskningsbevillinger til disse institutioner , som direkte eller indirekte forsker heri .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , vores gruppe diskuterede i morges , hvordan vi skal forholde os til punkt 5 i beslutningsforslaget om kloning , hvor der str , at der ikke kan skelnes mellem kloning , som sker i forplantningsjemed , og anden form for kloning .
Sagen er kontroversiel og strkt afhngig af den valgte synsvinkel .
Der er to synsvinkler , hvor der virkelig ikke er nogen strre forskel .
For det frste er der teknisk set tale om samme handling med hensyn til resultat .
For det andet er der det filosofiske : Hvis handlingen betragtes fra fostrets side , er der slet ikke nogen forskel .
I alle tilflde benyttes det som et instrument , en brugsvare , og ikke som et vsen med egne vrdier .
<P>
Alle er rrende enige om , at kloning , hvis forml er forplantning , er uetisk .
Jeg er dybt bekymret for , hvilke argumenter vi anvender i bekmpelse af den . Og jeg gr dette som en person med en filosofisk uddannelse .
Er vores argumenter nogle , som senere kan opgives med den begrundelse , at vi i og for sig allerede udfrer kloning teknisk set ?
Har formlet imidlertid nogen betydning , nr gerningen er den samme ?
Jeg stemte i dag mod ndringsforslag 5 alene af den grund , at der efter min mening mangler argumenter .
Jeg mener dog ikke , at det er rimeligt at skelne , uanset om man ser p det fra de tekniske midlers eller fostres side .
Derfor skal den form for skelnen ikke accepteres uden en virkelig grundig diskussion .
<SPEAKER ID=76 NAME="Alavanos">
Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe har ikke skrevet under p nogen af de to forslag til afstemning .
Vi er ikke enige med de kristelige demokrater , for bag deres fuldstndige modstand mod menneskelig kloning skjuler sig den kendte indstilling mod aborter .
P den anden side dkker Socialdemokraternes indstilling os heller ikke , for den forholder sig ikke til den engelske regerings holdning , som bnede vejen for kloning af lgelige grunde , og p den mde gav grnt lys for , at USA ' s regering kunne skride til lignende handlinger , sdan som de bioteknologiske industrier krvede .
Vi mener , at det , vi kan gre i dag uden at spilde tiden i et s komplekst og vanskeligt sprgsml , er at oprette et midlertidigt udvalg om bioetik under Europa-Parlamentet for at skaffe os forudstningerne for en dokumenteret og udtmmende diskussion af problemet omkring den medicinske forskning p basis af det foster , som er opstet af menneskelig kloning .
<SPEAKER ID=77 NAME="Berthu">
Terapeutisk kloning gr ud p at skabe et embryon ved kloning for derefter at delgge det , for at udtage celler til medicinsk forskning og senere mske til helbredelse af visse uhelbredelige sygdomme .
Man kan sledes ikke sige , at hensigten hermed er drlig , men metoden er meget tvivlsom af mindst to grunde .
Frst skaber man et liv ( enten ved at anvende et overfldigt embryon , som oprindeligt var beregnet til at f fdt et nyt menneske , eller ved at anvende et klonet embryon ) , og derefter delgger man det for at redde et andet .
Har man ret til sledes at skabe en gruppe af undervsener , der kan anvendes efter forgodtbefindende ?
Det mener jeg selvflgelig ikke , at man har .
<P>
Hvis alle for det andet bliver enige om at fordmme kloning af mennesker generelt , ville nogle indfre en skelnen mellem " reproduktiv kloning " ( der har til forml at genskabe et helt menneske ) , hvilket ville blive forbudt , og " terapeutisk kloning " , der ville kunne tillades inden for visse grnser under tilsyn og p betingelse af , at den ikke bliver gjort til genstand for handel .
Denne skelnen er imidlertid kunstig , fordi den jo er baseret p formlet med kloningen , selv om handlingen er den samme i de to tilflde , da den terapeutiske kloning i grunden ogs er baseret p en reproduktion af embryoner ved hjlp af kloning .
Enhver kloning er pr. definition reproduktiv .
<P>
Kloning af embryoner til forskning eller blot almindelig anvendelse i denne forbindelse af overfldige embryoner , ville f os til at overskride en usynlig grnse , hvorefter det ville vre tilladt at udnytte menneskelivet .
Vi ville skabe et andet samfund , der ville vre i modstning til vores vrdier .
<P>
En lsning p dette dilemma ville vre at fremskynde undersgelsen af muligheden for at f stamceller fra voksnes organer , og som kan anvendes til terapeutiske forml , som det anmodes om i beslutningsforslaget fra vores kolleger Elisabeth Montfort og Nicole Thomas-Mauro .
En sdan metode ville vre acceptabel , da den ville kunne sammenlignes med en organdonation .
En sdan synsvinkel gr det muligt for os at ane , at de nuvrende sprgsml mske kun er forbundet med en overgangsfase i forskningen .
Det hber vi under alle omstndigheder .
<P>
Desvrre er den arbejdsgruppe , der har udnvnt sig selv til " forsamling " og er ved at udarbejde et frste forslag til et charter om grundlggende rettigheder i Den Europiske Union , ved at g i den forkerte retning p dette punkt .
I artikel 3 i forslagets nuvrende form begrnser de sig til at forbyde " reproduktiv kloning af mennesker " , det vil sige , at det gr direkte i den forkerte retning , hvilket vi protesterer imod .
Jeg har sammen med et par parlamentsmedlemmer fremsat et ndringsforslag om dette punkt , men selv om vores forslag er formuleret i meget forsigtige vendinger , er det indtil i dag ikke blevet vedtaget .
Uanset hvilken vinkel man betragter dette charter under , kan man ikke finde en eneste kvalitet i det .
<SPEAKER ID=78 NAME="Lienemann">
Til enhver tid har menneskeheden mttet vurdere , hvordan den videnskabelige udvikling kan ske i overensstemmelse med de etiske og samfundsmssige valg .
<P>
Udfordringen er s meget desto mere vanskelig , nr det drejer sig om mennesket og dets genetiske grundlag .
<P>
Derfor skal der udvises den yderste forsigtighed uden at henfalde til obskurantisme .
<P>
Under hensyntagen til vores nuvrende viden og den etiske debat og med den uacceptable tilladelse fra den britiske regering vedrrende kloning af mennesker for je er det frste , der skal opns , et fuldstndigt og absolut stop for alle forsg med kloning af mennesker .
<P>
Det andet er efter at have hrt Den Europiske Gruppe vedrrende Etik at fastlgge klare retningslinjer , der sikrer den menneskelige vrdighed .
<P>
Som teksterne forligger nu , er der ingen af de beslutningsforslag , grupperne har fremsat , jeg finder hensigtsmssigt .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppes krav er ikke tilstrkkelige til omgende at f standset enhver kloning af mennesker .
<P>
PPE-Gruppen synes at afgre den flsomme debat definitivt i form af en skelnen mellem reproduktiv kloning og enhver anden kloning af mennesker .
<P>
Efter min mening ville analysen fra Den Europiske Gruppe Vedrrende Etik imidlertid vre nyttig til at afklare uoverensstemmelser .
<P>
Sagens hastende karakter ville have krvet en hensigtsmssig holdning som flger :
<P>
et omgende og fuldstndigt stop
<P>
en grundig overvejelse og en bred debat om grundlaget fr et direktiv til faststtelse af den endelige regel .
<P>
Dette er ikke tilfldet med afstemningen i dag .
<P>
Jeg afholder mig derfor fra at stemme om disse beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=79 NAME="Montfort">
Visse emner burde f de politiske forskelle til at forstumme , ikke for at give indtryk af en eventuel enighed , men fordi de vedrrer alle bredt .
Og et af dem ville uden tvivl vre beskyttelse og forbedring af menneskers liv og vrdighed .
<P>
I lbet af det sidste rti har den videnskabelige forskning gjort enorme fremskridt , som har givet hb til dem , der er syge eller invalide og for deres familier .
I tidens lb synes en del af den forskning og de forskere , der helliger sig dette , imidlertid at have mistet fornemmelsen for , hvad jeg ville kalde et rimeligt og sundt vrdiniveau .
Det er sledes de ansvarlige for de flles goder , srlig moralske og politiske , der har pligt til at rette op p den skve udvikling .
Dette glder sledes de britiske og amerikanske beslutninger , hvor den frste tillader kloning og den anden anvendelse af de embryoner , der er de skaldt " overfldige " og de " uden forldreplaner " , begge til terapeutiske forml .
<P>
De problemer , der nvnes her , er mangeartede , men nrt forbundet .
Der er ikke to former for kloning , reproduktiv og terapeutisk , for skabelsen af menneskelige embryoner med den samme genetiske struktur som et andet menneske er endnu ikke forbudt uanset formlet hermed .
Faktisk ville ingen menneskeskabt lov uden at vre strafbar nogensinde kunne bengte , at et embryon er begyndelsen til livet .
Derfor kan det under ingen omstndigheder retfrdiggres at delgge et embryon , selv ikke for at helbrede en syg . Hvordan skulle man anstndigvis kunne retfrdiggre at delgge et liv for at helbrede et andet ?
Ligeledes er livet i almindelighed et hele , som man ikke kan dele op . Det er til stede lige fra undfangelsen og er fra dette tidspunkt ikke mere betinget af den menneskelige vilje .
Afhnger anerkendelsen af livet af " forldreplaner " ?
<P>
De potentielle forldre skal ganske vist fr undfangelsen som ansvarlige personer tnke over et barns komme . Men nr det frst er undfanget , er det til stede , og enhver ndring af det , og a fortiori planer om at fjerne det uanset grundene hertil , er et angreb p dets grundlggende rettigheder og under de vrste omstndigheder en forbrydelse .
Det var godt , at Parlamentet gav en klar udmelding om denne skve udvikling og sledes valgte livet , selv om det var mod en del af medlemmernes vilje .
<SPEAKER ID=80 NAME="Schrder, Ilka">
Jeg stemte hverken for eller imod beslutningsforslaget fra PPE-DE og Verts / ALE om kloning af mennesker .
Jeg anser det for positivt at fremlgge et alternativ til det britiske parlaments beslutning .
Det understreger , at Europa-Parlamentet fastholder sin beslutning om at forbyde kloning ( og i overensstemmelse hermed heller ikke p nogen mde sttter klonforskningen ) .
<P>
Alligevel anser jeg navnlig punkt 6 og 8 for meget farlige . Her tages nemlig bioteknologiens medicinske lfter for gode varer , selv om resultaterne hidtil i bedste fald kan vurderes som blandede .
Med et krav om yderligere udforskning af genterapi og andre genteknologiske metoder bevger Europa-Parlamentet sig ud p glatis , isr da risiciene og de mislykkede forsg ikke nvnes med et eneste ord eller underkastes en politisk vurdering , som ville stte sprgsmlstegn ved de uindskrnket positive lfter .
<P>
Denne udtalelse fra Europa-Parlamentet om kloning af embryoner kan ganske vist p kort sigt se ud som et positivt resultat .
Men jeg frygter , at de fuldkommen ukritiske krav om mere medicinsk genteknologi p langt sigt delgger dette positive resultat og endda kan vende det til det modsatte .
De kunne nemlig i endnu hjere grad bne dren for en teknologi , hvis flger slet ikke kan overskues .
<SPEAKER ID=81 NAME="Theonas">
Den britiske og amerikanske regerings beslutning for nylig om at tillade kloning af menneskefostre , som skal anvendes som " reservedelslagre " af vv og vitale organer , rejser enorme sprgsml og problemstillinger .
Beslutningen blev taget , sknt mange og kritiske lgelige , etiske og sociale sprgsml stadig er ubesvarede .
Der er ikke nogen , der kan betvivle det faktum , at den voldsomme udvikling inden for genetik og molekylrbiologi bner nye veje for forskningen og mindsker afstanden mellem det umulige og det opnelige og giver hb om at kunne bekmpe lidelser og sygdomme , som hrger menneskeheden .
<P>
Men samtidig og netop fordi de biomedicinske videnskabers muligheder er uoverskuelige , og deres evne til at trnge ind i detaljer i det menneskelige liv og udvikling er enorm , og fordi de let kan ndre drmmen til et mareridt , m man ndvendigvis stille sig selv det afgrende sprgsml , som br beskftige ikke kun det videnskabelige samfund , men hele samfundet p alle niveauer : I hvis hnder og af hvilken grund skal dette nye , meget strke videnskabelige " vben " lgges ?
<P>
Under den reneste og grummeste kapitalisme og ndeslse markedskonomi er grnserne mellem videnskabelige bevggrunde og de multinationale og monopolistiske medicinalfirmaers profithunger svre at skelne og svvende .
Det er forbryderisk , at sprgsml , som handler om selve den menneskelige eksistens , liv og dd , gres til genstand for en kommercialisering , der er hvet over enhver social og politisk kontrol .
Det meget hurtige tempo , som dette omrde udvikler sig i med uafklarede , kritiske sprgsml og bne problemstillinger af afgrende betydning , rummer uberegnelige farer , hvis man tnker over de uhyre konomiske interesser , som skjuler sig bag denne indsats .
<P>
Den igangsatte plan om " terapeutisk kloning " bner olus ' sk , eftersom der ikke er nogen , der kan garantere en begrnset eller specifik anvendelse af kloning .
Kloning af fostre kan blive til en trojansk hest for en opblussen af forsget p at klone eller ligefrem at kopiere mennesker med uforudsigelige og mske dramatiske flger for menneskeracen , og det m vi afvrge .
<P>
Den strste fare ligger ikke i videnskabens magt , men i en fejlagtig og ukontrolleret udnyttelse og anvendelse af den .
Nr den oven i kbet orienterer sig efter profittens love og dens lyssky interesser , br vi vre srligt opmrksomme og evigt rvgne .
<P>
Betnkning af Lucas ( A5-0187 / 2000 )
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , det er anden gang i dag , at vi taler om en betnkning , der letter vores alle sammens nattesvn , og navnlig de ldres .
Hvordan kan man vre andet end tilhnger af denne betnkning , som tager sigte p at mindske stjen fra fly , der lander og letter fra lufthavne , som der bor mange mennesker omkring , mennesker , der uden tvivl forstyrres om natten , men ogs om dagen ?
<P>
Jeg vil dog tillade mig at fremstte et forslag i den forbindelse , nemlig at man i fremtiden forsger at bygge mange sm lufthavne i de og ubeboede omrder i stedet for nogle f og meget store lufthavne i medlemsstaternes hovedstder .
<SPEAKER ID=83 NAME="Caudron">
Jeg glder mig over Kommissionens indlg , der understreger , at flytransportens indvirkning p miljet stiger hurtigt p lokalt og regionalt plan , men ogs p verdensplan .
Det giver sig selv , at vi ikke kan lade denne tendens fortstte , og at vi hurtigt m gre tiltag for at omvende den .
Det glder beskyttelse af miljet , livskvalitet og europernes helbred .
<P>
Vi kunne gre store fremskridt ved at ivrkstte Kommissionens forslag , der gr ud p at underkaste flytrafikken i Europa det princip , der " belnner de bedste og straffer de vrste " ved at tegne en skarpere linje mellem aktiviteterne i forhold til deres kvalitet ud fra et miljhensyn .
Selv om Kommissionens indlg beskriver et vist antal mulige metoder som f.eks. konomiske tilskyndelser og strengere standarder , mangler der dog mlbare ml med frister .
Der er ogs for f konkrete tiltag til at gre flytrafikken mere miljvenlig .
Det er derfor vigtigt at faststte ml og respektere frister for at gre det muligt for luftfartsindustrien , flyselskaberne og brugerne at tilpasse sig de lovmssige tiltag i tide .
<P>
Det er denne opgave , som Europa-Parlamentet har kastet sig ud i .
Dets betnkning angriber flere problemer , der skabes af flytrafikken .
Den omtaler bl.a. stjproblemet . Dette problem optager europerne mere og mere .
Iflge en undersgelse , der er blevet lavet i forbindelse med EU ' s femte miljhandlingsplan , udsttes 80 millioner mennesker i Europa for stjniveauer , der af forskerne anses for at vre uudholdelige , mens 170 millioner andre mennesker udsttes for forstyrrende stjniveauer .
Nylige undersgelser viser ligeledes , at der er en forbindelse mellem larm fra fly og svnforstyrrelser , helbreddet og indlringsevnen .
<P>
De mennesker , der bor tt p lufthavne , er i srlig grad udsat for larm fra fly om natten .
ICAO har ivrksat en proces for at undersge stjniveauet .
EU skal sttte denne proces . Og hvis det bliver ndvendigt , skal Kommissionen ivrkstte supplerende tiltag , hvis ICAO ikke opnr en tilfredsstillende aftale .
Stj fra fly kan begrnses p to mder . For det frste ved hjlp af strengere standarder for udstedelse af luftdygtighedsbevis , ved hjlp af programmer til gradvis tilbagetrkning af fly , der ikke er konforme , og ved hjlp af omlgningsplaner i lufthavnene .
<P>
Vi str ligeledes over for problemet med gasemission .
Det er sledes en kensdsgerning , at emissioner fra flytransport bidrager med ca . 3,5 % til den del af jordens opvarmning , der er forrsaget af menneskelig aktivitet .
Iflge prognoser stiger disse emissioner rligt med 3 % i lbet af perioden fra 1992 til 2015 .
Det er derfor , at det bde haster og er meget vigtigt at tage initiativer , der sigter mod at reducere emissioner fra fly .
<P>
Listen over skader forrsaget af flytransport er lang .
Denne alarmerende konstatering skal lede os til hurtigt at gre tiltag .
Til dette forml m medlemsstaterne give Kommissionen et klart forhandlingsmandat , for at ICAO-forsamlingen ved sit 33. mde i r 2001 er i stand til energisk at forflge mlene i forbindelse med milj- og transportpolitik .
<SPEAKER ID=84 NAME="Isler Bguin">
I det jeblik , Frankrig kom i konflikt med de strste dieselforbrugere ( lastbilchauffrer , bnder og ambulancefolk ) , en konflikt , der risikerer at brede sig i Europa p grund af de voldsomme stigninger i priserne p brndstof , i det jeblik , forhandlingerne i Lyon begyndte med henblik p ivrksttelse af Kyoto-protokollen , der indeholder forslag , der skal vedtages i Haag i massevis , for at gasemission med drivhuseffekt kan bekmpes , opdager man den vej , man skal flge p alle niveauer for at omdanne de forurenende transportmetoder , der delgger miljet , til kologisk rigtige transportmetoder , der reelt bidrager til at bekmpe gasemissioner med drivhuseffekt .
<P>
Med henblik herp tager fru Lucas ' betnkning de positive tiltag til efterretning , der bidrager til en reduktion af flytransportens skadende virkninger , bl.a. den gradvise tilbagetrkning af de mest stjende fly .
<P>
Den stiller tillige konkrete politiske sprgsml , nemlig om flytrafikkens handicap og deres negative indvirkninger p miljet .
Europa er ikke konsekvent med hensyn til tiltagene om reduktion af gasser med drivhuseffekt , idet vi udelukker flytransporten , der er en stor CO2-producent , fra Kyoto-protokollen og fra planerne om reduktion af forurenende stoffer .
Beskatning af kerosen , miljafgifter , moms p 0 % p flybilletter , dette er punkter , der skal tages i betragtning , nr der skal foranstaltes en lige konkurrence mellem de forskellige transportmetoder .
<SPEAKER ID=85 NAME="Markov">
Min gruppe har netop stemt for Lucas-betnkningen , da vi tager udgangspunkt i flgende overvejelser : Den massive opvarmning af jordens atmosfre , som World Wide Fund For Nature for nylig igen har forudsagt for de kommende r , og som skyldes udledningen af CO2 og andre skadelige gasser , krver en jeblikkelig reaktion fra fornuftige politikere og fra et erhvervsliv , som ikke kun orienterer sig efter kortsigtet profit .
Lufttransporten er med en anslet andel p 15 % naturligvis kun en af rsagerne til luftforureningen og langtfra den strste .
Men nr man tager den forventede fordobling af lufttransporten indtil 2015 alene inden for EU i betragtning , er det bydende ndvendigt , at Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet ivrkstter flles foranstaltninger til at begrnse de miljskadelige flger af lufttransporten .
De skal omfatte hele spektret af skader , det vil sige emissioner , stj , fejl i styringen af lufttrafikken og fysisk planlgning osv. og p en afbalanceret mde integrere luftfartsselskabernes konomiske interesser .
<P>
Vi sttter , at der faststtes strenge grnsevrdier for emissioner og stjgener , og vi sttter ogs kravet om et initiativ fra EU ' s side p ICAO ' s 33. kongres .
Derfor gr vi i tilflde af manglende eller utilfredsstillende resultater af ICAO-kongressen ogs ind for , at EU selv tager skridt til en begrnsning .
Sdanne initiativer kan og skal foranledige luftfartsindustrien til at udvikle nye teknologiske lsninger og mere effektive , renere og mere stjsvage flyturbiner .
<SPEAKER ID=86 NAME="Meijer">
Det tyvende rhundrede har frembudt gevaldige teknologiske fremskridt , frst og fremmest med hensyn til trafik og anden kommunikation over lngere afstand .
I den forbindelse er der opstet to hellige ker : bilen og flyet .
De , som forventer materielle fordele deraf , er rede til at underordne alt under deres frihed til at anvende disse transportmidler . De glemmer de negative flger for deres medmennesker og for miljet .
<P>
Luftfarten og lufthavnene er i mellemtiden blevet en privilegeret sektor .
De fritages for en stor del for afgifter og miljregler .
Derved kan de tilbyde deres tjenester forholdsvis billigt , selv om priserne er hje p ruter , hvor der nsten findes monopol .
Alene derved bliver det for luftfarten muligt at vinde en urlig konkurrencestrid mod jernbanerne , som har mttet afgive en stor del af deres andel i den internationale personbefordring til andre langdistancetransportmidler , frem for alt fly .
De grnseoverskridende jernbaner gres derved stadig mere afhngige af privatiseringsplaner og store investeringer i et hjhastighedsnet .
Ogs disse foranstaltninger har igen for mennesker og milj en rkke negative flger , som ikke ville have vret der uden konkurrencen fra lufttrafikken .
<P>
Det er p hje tid , at ogs luftfarten opfylder normale miljkrav , krav , som vi har fastsat for alle andre sektorer for at beskytte mennesker og milj mod stj , udledning af skadelige stoffer og risici for ulykker .
At dette gr luftfartsselskaberne noget mindre rentable , og at den vldig store vkst inden for lufttransporten bremses , er ikke noget problem , men snarere en ndvendighed .
Fru Lucas har anvist en rkke beskedne skridt i den rigtige retning , som passer godt til det , som mit parti , det nederlandske Socialistiske parti , kmper for .
<SPEAKER ID=87 NAME="Herman Schmid, Seppnen og Sjstedt">
Vi har undladt at stemme i den endelige afstemning om Lucas-betnkningen .
Vi er enige i de fleste af de synspunkter , som fremfres om behovet for en strk politik mod flyets negative indvirkning p miljet , men vi kan ikke sttte punkt 20 og 23 i teksten .
I de punkter foresls en direkte beskatningsret for EU p omrdet samt en standardisering af national lovgivning i forbindelse med fysisk planlgning .
Vi er klart imod disse forslag .
<SPEAKER ID=88 NAME="Theonas">
Vi mener , at det er pkrvet , at man trffer omgende og radikale foranstaltninger for at beskytte miljet mod de negative virkninger , som den stadigt gede flytrafik har .
<P>
Men Kommissionens forslag behandler problemet p basis af konkurrencen og flyindustriens og flyselskabernes profit .
Derfor dkker det ikke , sdan som det burde , sprgsml med jeblikkelig prioritet . Og det er isr vagt og uklart i sprgsmlet om de tilladte grnser for produktion af gasser , som bidrager til drivhuseffekten , og i faststtelse af nye , men dog bedre modeller og regler , som skal anvendes p lokalt og regionalt plan og br fremmes p internationalt plan .
<P>
Det er desuden vagt og indeholder kun utilstrkkelige forslag til en nedsttelse af de tilladte stjniveauer isr i lufthavnsomrder om dagen og i srdeleshed om natten .
<P>
En rkke sprgsml ssom den fysiske planlgning omkring lufthavnene , en forbedring af trafikken i luften og andre vsentlige emner bliver ikke taget op , selv om det er vigtige faktorer i behandlingen af de flger , som flytrafikken har p vores milj .
<P>
Kommissionens forslag brer faktisk prg af at vre et betalingsarbejde .
I stedet for at plgge flyindustrien at udvikle forskningen og anvendelsen af nyere teknologier , der er mere miljvenlige , fremfrer det foranstaltninger til at ge indkomsterne gennem indfrelsen af nye afgifter p flymarkederne eller en ndring af momssystemet for flyselskaberne eller beskatningen af brndstof , som let kan vltes over p de endelige forbrugere .
<P>
Et hvilket som helst forsg p at mindske antallet af flyvninger og flyvetiderne gennem en forhjelse af billetpriserne kombineret med de igangvrende bestrbelser p at mindske arbejdsomkostningerne og sikkerhedsforskrifterne er et middel til at bevare , om ikke forge , flyindustriens profitter , men kan ikke betragtes som foranstaltninger til at mindske flytrafikkens negative virkninger p miljet .
<P>
Det er karakteristisk , at der ikke nvnes noget om liberaliseringen af markedet for flytrafik , da det vil mangedoble pvirkningen af miljet p grund af den begrnsede kontrol med flyene , deres alder , manglende vedligeholdelse osv . , faktorer , som ikke kun har flger for miljet , men ogs for selve fly- og passagersikkerheden .
<P>
Betnkning af Zabell ( A5-0203 / 2000 )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , denne betnkning omhandler bekmpelsen af doping inden for sporten .
Desvrre har de internationale sportsmyndigheder ikke vret i stand til at bekmpe og stoppe dette meget alvorlige problem .
Doping inden for sporten svarer til en prst , der synder , eller til en musiker , som spiller falsk .
Det kan ikke vre rigtigt , at der inden for sporten - som i sig selv er ensbetydende med loyalitet og konkurrence - er sportsudvere , der vinder , fordi de har gjort brug af doping .
Jeg stemte derfor ja til denne betnkning , for man gr ikke nok for at skabe en egentlig ndring i bekmpelsen af doping .
Man burde oprette et europisk antidopingagentur i stedet for at forvente , at et internationalt agentur skal kunne gre det , som de enkelte lande ikke er i stand til .
Hvordan skal s mange kunne blive enige ?
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="IT" NAME="Mennea">
Hr. formand , jeg vil gerne prcisere , at jeg med hensyn til Zabells betnkning kun stemte ja til de ndringsforslag , hvor man beder om et retsgrundlag , mens jeg stemte nej til betnkningen i sin helhed .
De aktuelle begivenheder viser nemlig , at den politik , som Det Internationale Antidopingagentur frer , er en fiasko , som Europa ikke burde deltage i , da det er en politik , der er besluttet af andre , og som vi ikke br have noget ansvar for .
<P>
Det er en skam , at Europa ikke har forstet dette , og at man i dag og i de kommende r kommer til at kmpe en meget hrd kamp , som vi skal tage op med nogle mere effektive , skrappere og mere hndfaste midler .
Jeg har med min erfaring forsgt at f mine kolleger her i Parlamentet til at forst dette .
Jeg er ked af , at mange af dem ikke helt har forstet det , som jeg har forsgt at forklare dem i de seneste dage .
<SPEAKER ID=91 NAME="Blokland">
Sportsudvelse er godt for mennesker .
At lege er jo karakteristisk for mennesket . Det er godt for sundheden og velvret .
Men desvrre har det sportslige vret under pres i rtier . Det er frst og fremmest det strke , ensidige prstationsrs og indblandingen af stadig strre kommercielle interesser , der delgger legen .
Brugen af doping i forbindelse med sportsudvelse m vi betragte p denne baggrund .
Det er efter min overbevisning ikke noget enkeltstende fnomen , men det passer til fnomenet konomisering af en fritidssektor .
Forskellen mellem amatrsport og professionel sport er derved ogs blevet alt for stor .
<P>
Kommissionen lovpriser sporten i sin Helsinki-rapport .
Ogs i beslutningsforslaget stder jeg p stninger , hvori sport roses for dens sociale , integrerende og forbrdrende funktion .
Desvrre udviser store sportsbegivenheder mange tegn p det modsatte .
Det er ikke for ingenting , at De Olympiske Lege i Atlanta blev betegnet som Den Olympiske Krig af den nederlandske delegationsleder Andr Bolhuis . Han gjorde det nok p grund af de tusindvis af politifolk , som var stablet p benene , og den fjendtlige atmosfre , som det amerikanske publikum og deres medier skabte mod sportsfolk , som kom fra et andet land .
Hvis vi vil afvrge sdanne udtalelser , som vi ogs mder ved internationale sportsbegivenheder i vores lande , m det sportslige igen komme i frste rkke i forbindelse med sportsudvelse .
Prstationsrs og kommercielle interesser br reduceres strkt .
Dette skaber ogs et meget bedre klima for , at dopinganvendelse bekmpes s kraftigt som muligt .
<P>
Traktaten giver ikke Den Europiske Unions institutioner direkte befjelser p sportsomrdet .
Ved bekmpelsen af doping br Fllesskabets bidrag derfor vre begrnset .
Sportssektoren er organiseret p en helt speciel mde , og nationale fderationer og forbund spiller stadig en stor rolle .
Jeg er derfor heller ikke enig i anmodningen om at optage en henvisning til sporten i EU-traktatens artikel 151 .
At opfordre kraftigt til en EU-sportspolitik er nu engang ikke i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
<P>
Selv om der kan peges p positive ting i det beslutningsforslag , som netop er vedtaget , kan jeg ikke sttte det af de nvnte institutionelle grunde .
<SPEAKER ID=92 NAME="Caudron">
Jeg er meget glad for , at vi i mdesalen har haft en diskussion om dette alvorlige problem , der vedrrer den offentlige sundhed , nemlig doping i sporten .
Jeg lyknsker Kommissionen med den handlingsplan , som den er fremkommet med , og jeg lyknsker ligeledes ordfreren og fru rdsformand Buffet .
<P>
Iflge ordlyden i det olympiske charter skal sport vre udtryk for " venskab , solidaritet og fairplay " .
Doping i sporten gr i den stikmodsatte retning af dette ideal .
P trods heraf er brugen af dopingmidler meget udbredt blandt professionelle sportsfolk og ogs blandt amatrer .
<P>
Denne fare , som det er svrt at mle omfanget af , er et komplekst fnomen , der er en alvorlig trussel for sportsfolkenes fysiske og psykiske integritet .
Det er tilmed ogs en gang snyderi , der krnker sportsetikken .
<P>
Denne konstatering skal skubbe os i retning af at forstrke EU ' s indsats til bekmpelse af dette fnomen .
Jeg sttter derfor indfjelsen af et juridisk grundlag i traktaterne , der gr det muligt for EU at gre tiltag p sportsomrdet .
Jeg ved , at dette sprgsml udlser mange diskussioner , der i vrigt gr det muligt at give stof til den debat , der finder sted i Det Europiske Sportsforum i Lille den 26-27. oktober 2000 .
Jeg deltager selvflgelig i dette forum , hvor jeg fremlgger mine synspunkter .
<P>
Jeg billiger i vrigt den foresprgsel , der opfordrer Kommissionen til at analysere rsagerne til doping inden for de forskellige sportsgrene , selv om man ved , at en af de vigtigste rsager til udbredelsen af doping skyldes handelsmssige aspekter , der nu er forbundet med sport .
<P>
I forbindelse med det femte rammeprogram for forskning skal EU intensivere forskningen af dopingmidler , metoderne til opsporing og effekten af brugen af dopingmidler p helbreddet .
<P>
Det forekommer mig ligeledes meget vigtigt at lancere informationskampagner om de risici , der er forbundet med dopingmidler .
Disse kampagner burde frst og fremmest rettes mod unge og ledes med hjlp fra kendte sportsfolk .
<P>
Eftersom bekmpelsen af doping br ske p internationalt plan , er grundlggelsen af Det Internationale Antidopingagentur uden nogen tvivl et vsentligt skridt i den rigtige retning .
Dette agentur , der blev grundlagt i 1999 , administreres i jeblikket ud fra overgangsregler , der lider af mangel p gennemsigtighed og uafhngighed .
Det franske formandskab har ptaget sig at gre det mere effektivt , hvilket jeg glder mig over !
<P>
Lave os give sporten dens rigtige vrdier tilbage !
Sport skal frst og fremmest betragtes som en lrerig og social aktivitet , der opmuntrer til holdnd , solidaritet og loyalitet , og som er med til at bekmpe racisme og fremmedhad !
<SPEAKER ID=93 NAME="Gahrton og Schrling">
Vi stemmer nej til begrundelse I , J og K og undlader at stemme om punkt 2 .
Disse tre begrundelser og dette punkt opfordrer p forskellig mde Kommissionen til at integrere idrtspolitik i traktatteksterne .
Idrtspolitik er et politisk omrde , som er karakteriseret af sin kulturelle sammenhng og kontekst , og br derfor ikke vre omfattet af traktatteksterne .
Idrtspolitik er et omrde , hvor det er tydeligt , at Kommissionen ikke br have kompetence .
Denne er iflge os omfattet af subsidiaritetsprincippet og br ligge p nationalt eller lavere politisk beslutningsniveau .
Vi undlader at stemme ved den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=94 NAME="Pittella">
Jeg vil gerne gre opmrksom p den vigtigste rsag til , at jeg - i trd med den flles holdning i De Europiske Socialdemokraters Gruppe - stemte ja til Zabells betnkning , og det er den hovedvgt , der lgges p forebyggelsen .
<P>
Det er nemlig rigtigt , at man frst og fremmest skal satse p forebyggelse .
I skolerne og samfundet er det ndvendigt at aflive den myte , at man kan blive " smuk , strk og super aktiv " uden at gre noget for det .
<P>
Vi skal lre de unge , at der ikke er nogen genveje til succes og til opnelsen af deres ml - kun nogle forfrdeligt farlige genveje .

Ogs det pilotprojekt , som Europa-Parlamentet vedtog i forbindelse med budgettet for 2000 , og som tog sigte p en stor kampagne mod doping , gik i denne retning .
<P>
Men hvad blev der af dette projekt ?
Ingen af de frister , der var taget hjde for , er hidtil blevet overholdt . Listen over mulige projekter skulle netop fastlgges her i september .
<P>
Derfor skal vi begynde at vre konsekvente i vores hensigter , for ellers kommer vi med nogle smukke og teoretiske overvejelser , som overhovedet ikke bliver til noget uden for parlamentssalen .
<P>
Betnkning af Mennea ( A5-0208 / 2000 )
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til Menneas betnkning om sport p grund af de mange positive elementer , den indeholder , og navnlig fordi den understreger , hvor vigtigt det er , at man fortstter med at organisere sportskonkurrencer for handicappede , sdan som man gr nu .
Jeg hber , at vi efter denne betkning ogs vil fremme de ldres sportskonkurrencer .
Hvis vi inddeler sportsudverne efter alder , ligesom man inddeler dem efter vgt inden for boksning , kunne vi organisere sportskonkurrencer for folk over 30 , 40 , 50 og 60 r .
Vores kollega Mennea ville uden tvivl blive olympisk mester igen , hvis konkurrencerne var inddelt efter alder .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Mennea">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de kolleger , som stemte ja til min betnkning .
Jeg tror , at Europa i dag har gjort et fremskridt , nr det glder indfaldsvinklen til sportsverdenen .
Der er stadig meget , der skal gres , for sporten udvikler sig hele tiden , og Europa kan ikke undlade at flge denne udvikling .
Jeg hber , at det arbejde , vi har pbegyndt her i Europa-Parlamentet i dag , vil blive fuldfrt i den nrmeste fremtid .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at nogle af de forslag , jeg havde fremsat , ikke blev vedtaget , ssom forslagene om sportsudvernes status , sportskontrakter osv . Jeg hber , at Europa i den nrmeste fremtid bliver mere fornuftig i den forbindelse og tager de punkter , der ikke blev behandlet , op til overvejelse .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , jeg stemte imod Mennea-betnkningen , hvilket ikke har noget med Mennea at gre .
Jeg kan huske hans tid som stor sprinter , og det gldede mig , at en person fra et europisk land kunne bryde den amerikanske dominans .
<P>
Jeg stemte imod Mennea-betnkningen , fordi jeg er overbevist om , at idrtten i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet ikke hrer hjemme i Europa-Parlamentet .
Vi gr idrtten og tanken om at fre Europas folk tttere sammen en bjrnetjeneste ved at gre idrtssprgsml til politiske sprgsml .
Jeg tror , at det er direkte skadeligt og forkert at forsge at skabe et retsgrundlag p dette omrde .
Jeg tror , ud fra subsidiaritetsprincippet og det menneskesyn , som jeg vil arbejde for , p idrtsbevgelsens egen evne til at hndtere disse sprgsml i nationale og internationale forbund .
Lad os sttte dette !
<P>
Jeg mener desuden , at Bosman-dommen har skadet fodboldsporten alvorligt , og at idrtsbevgelsen har al mulig grund til i fremtiden at bede Europa-Parlamentet og Den Europiske Union om at holde sig vk fra dette omrde .
Lad de enkelte lande og idrtsbevgelsen selv beskftige sig med disse sprgsml .
<SPEAKER ID=98 NAME="Martinez">
Zbigniew Brzezinski , prsident Carters rdgiver , havde ved et topmde i Davos fremfrt ndvendigheden af at bruge sport , store shows og underholdningssamfundet som afslapningsmiddel til de millioner af mennesker , som hvert r udstdes af den vilde frihandel i den almindeligt udbredte markedskonomi .
Der var endog blevet dannet et ord for at betegne denne nye udgave af " fde og underholdning " .
Det drejer sig om ordet " tittytainment " , der er en blanding af det amerikanske slangord for bryster og ordet tidsfordriv .
<P>
Der blev fulgt op herp , og sportsshows , der overalt er de fattige massers afslapningsmiddel , fik deres gennembrud .
Der er flere og flere verdensmesterskaber , Europamesterskaber , grandprix ' er , Olympiske Lege , i Helsinki og Sydney , fodbold- og tenniskampe , lb , racerlb og hestevddelb .
<P>
Alt dette forlber i sportens sociale funktions navn , der giver sunde sjle i sunde kroppe , og det i en sdan grad , at Amsterdam-traktaten har fet fjet en erklring til sig om sport , der understreger dens " rolle som spire til identitet og bindeled mellem mennesker " .
<P>
Enhver ved for vrigt , at takket vre sport og Olympiske Lege har Peloponnes-krigen aldrig fundet sted , at Athene og Sparta forgudede hinanden , at cirkus skabte det sammenhold , vi kender fra gladiatorerne , og tnker man p Heysel-stadionet med dets omkomne , de britiske hooligan ved UEFA-Cup ' en i Kbenhavn eller andre steder , den franske politimand Nivel , der blev massakreret af tyske supportere , for slet ikke at tale om de tyrkiske " turister " , den franske klub PSG og de andre , ser man , at sport i den grad ger selskabeligheden , tolerancen , samarbejdet og alle de andre kvaliteter , som de franske forstder og ghettoer har udviklet siden verdensmesterskabet i fodbold , i gldesskret fra brndende biler .
<P>
Desuden har sport p hjt niveau ikke forrsaget snesevis af voldtgter og sexuelle overgreb i Atlantas olympiske landsby , og den franske tennisstjerne , Nathalie Tauziat , som i sin bog har kritiseret den srlige hengivne atmosfre i tennisbanernes kulisser , er blevet taget af det franske hold i Sydney , selvflgelig i holdndens og de vigtige sociale vrdiers navn , vrdier som skabes af sport iflge ordfreren for Udvalget om Kultur , Uddannelse , Ungdom , Medier og Sport , Klaus-Heiner Lehne .
<P>
Nr frst den bitre virkeligheds smerter er blevet dulmet , kan vores ordfrer godt se , at sport ikke er et kulturelt fnomen , men et politisk og strategisk instrument til underkuelse af borgerne , der skal glemme fratagelsen af deres borgerrettigheder , i et tv-skue med oldgamle effekter .
<P>
Kapitalselskaber , fabriksagtige sportsklubber fra Manchester United til AC Milan , for slet ikke at tale om de amerikanske golf- og basketkredse , doping , industrien bag anaboliske steroider og andre stoffer som EPO , som har forladt Pankovs Tyskland og Sovjetunionen til fordel for hele Adidas- og Nike-planeten og til fordel for andre sponsorer , der vil have resultater , overfrsler i dollars i massevis , som ikke engang lngere kan gres op , EF-Domstolens dom , hvorfra vi husker den bermte Bosman i 1995 , der blev kritiseret af alle , men som sikrede fri bevgelighed for fodboldspillere , den massive markedsfring , de skaldte retransmissionsrettigheder og sammensvrgelsen mellem sport og business er alt sammen den industrialiserede sportsplanets virkelighed , der hos os hrer ind under fllesskabsretten .
<P>
Det er fra dette manipulerede univers , vi skal beskytte den primitive sport , den sport , der dyrkes i tusindvis af klubber , med begrnsede midler , og som kun lever af frivilliges hengivenhed , kompetence og gavmildhed .
<P>
Det er dr , de offentlige midler br bruges i stedet for at blive investeret til fordel for falske guder p verdensstadionerne .
<SPEAKER ID=99 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.36 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min bekymring over , at nogle ting kunne misforsts .
Vi opfordrede i forbindelse med de aktuelle og uopsttelige sprgsml til , at atomkraftvrket i Temelin blev opfrt p dagsordenen , fordi dette er et yderst aktuelt emne , men jeg vil gerne bede Dem om , at vi hurtigst muligt kan fre debatten om Iran .
Det er stadig ndvendigt p grund af de uophrlige krnkelser af menneskerettighederne .
Jeg tnker p gennemfrelse af ddsstraffen ved stening , og jeg tnker ogs p de vedvarende forstyrrelser af de internationale fjernsynsudsendelser .
Vi har stemt for Temelin , men vi mener , at en debat om Iran er lige s vigtig .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Fru Maes , sprgsmlet om Iran skal behandles i forhandlingen om menneskerettighederne ligesom ogs sprgsmlet om kernekraftvrket Temelin .
Deres nsker vil sledes blive imdekommet .
<CHAPTER ID=3>
Godkendelse af protokollen fra det foregende mde
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=4>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=5>
Atomubdsulykker
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5  0704 / 2000 af Sakellariou m.fl. for PSE-Gruppen om atomubde ;
<P>
B5  0707 / 2000 af Belder for EDD-Gruppen om ubden Kursks forlis og faren for radioaktiv forurening i det tidligere Sovjetunion ;
<P>
B5  0709 / 2000 af Thors og Vyrynen for ELDR-Gruppen om ubden Kursks forlis og faren for radioaktiv forurening i det tidligere Sovjetunion ;
<P>
B5  0717 / 2000 af Posselt og Oostlander PPE-DE-Gruppen om atomubden Kursks forlis ;
<P>
B5  0725 / 2000 af Schroedter m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om faren ved atomubde ;
<P>
B5  0736 / 2000 af Muscardini for UEN-Gruppen om atomubdsulykker ;
<P>
B5  0738 / 2000 af Sjstedt m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om atomubdes forlis .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , ligesom de , der har fremsat det flles beslutningsforslag , udtaler ogs jeg min dybeste medflelse med de prrende til den omkomne bestning p atomubden Kursk .
Jeg hber , at de fr trst og styrke af Gud , som alene fler deres smerte mest og meget gerne lindrer deres sorg .
<P>
Den frygtelige humanitre katastrofe med Kursk har fet den russiske befolkning og i mellemtiden os alle sammen til at se de risikofyldte konsekvenser af ulykker med henholdsvis atomanlg og -fartjer i jnene og erkende betydningen af , at de nukleare sikkerhedsforskrifter bliver overholdt til punkt og prikke .
Jeg vil gerne her understrege , at det frst og fremmest er de direkte involverede , russiske borgere og organisationer i det civile samfund med ansvarsflelse , der bidrager til denne bevidstgrelsesproces .
Deres navne er ikke hemmelige .
De fortjener ikke kun vores respekt , men ogs al mulig europisk sttte .
Hvor uansvarligt hndterer derimod de russiske myndigheder , frem for alt landets militre apparat , atomenergien .
Og det har de gjort i revis .
<P>
Den radioaktive forurening med plutonium af landsbyen Musljumovo i det sydlige Ural , der vel at mrke har fundet sted siden 1949 , er et rystende bevis p denne hjst kritisable handlemde .
Tidligere fik mdre her blodkrft som 50-rige , siger en kvindelig indbygger .
Det samme skete for deres dtre , om end allerede i 20 rs-alderen , og nu lider deres brnebrn allerede fra torsalderen af denne livstruende sygdom .
<P>
Fuldstndigt berettiget understreger det flles beslutningsforslag de ikke ringe nukleare risici , som er et resultat af et stort antal oplagte atomubde fra den russiske nordlige flde .
Til denne store potentielle risiko for mennesker og milj tilfjer jeg for byen Murmansk og omegn endnu n , fragtskibet Lepse .
Siden begyndelsen af 1960 ' erne har denne bd fungeret som opbevaringssted for atomaffald fra atomdrevne isbrydere .
Den drlige tilstand , hvori Lepse befinder sig , krver omladning og sikring af dens radioaktive krfter til specielle containere p kajen .
Denne hensigt har eksisteret i revis .
Hvorfor er der s indtil nu stadig intet sket ?
Svaret er simpelt .
P grund af de civile myndigheders uansvarlige holdning , idet de ikke nsker at imdekomme projektets finansier , Den Europiske Union , p to vsentlige punkter : undertegnelsen af aftalen , hvori Rusland ptager sig ansvaret for arbejdet , samt afgiftsfri import af det ndvendige apparatur til operationen .
En rammende illustrering af den russiske officielle holdning i uopsttelige sprgsml om nuklear sikkerhed .
Her er atomskandalen i 1995 i Moskva ligeledes ijnefaldende .
Dengang udtnkte direktren for det videnskabelige institut , som udviklede atomreaktorer af Tjernobyl-typen , en " genial " plan for at forhje sit instituts budget enormt : opvarmning af de omkringliggende boliger ved hjlp af instituttets forskningsreaktor .
Kvarteret fik frten af det . Planen blev aflyst , og reaktoren blev endog lukket .
Og hvordan gik det direktren Jevgeni Adamov ?
Han er i dag Ruslands atomenergiminister .
Han drmmer om et andet , meget mere udbyttegivende projekt , et milliardprojekt , Rusland som samlingssted og forarbejdningssted for udenlandsk radioaktivt affald .
Europa er advaret .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger og hr. kommissr , Den Liberale Gruppe er dybt berrt af katastrofen for nylig med ubden Kursk og deltager i de prrendes og det russiske folks sorg .
Desuden er vi meget bekymrede over den nukleare tidsbombe og den kologiske katastrofe , som truer med at ske i Barentshavet med Kursk , men ogs med andre skibsvrag , som stadig befinder sig der .
Det er derfor overordentlig vigtigt , at Rusland deltager i de internationale organisationer for atomsikkerhed . Jeg anmoder derfor kommissren om at lgge pres p Rusland , for at landet ptager sig sit ansvar og undersger de atomubde , som stadig sejler , og om ndvendigt tilpasser dem til bedre sikkerhedskrav .
Der er tilstrkkeligt mange internationale eksperter til at hjlpe Rusland med at foretage en opgrelse over problemerne og med at bortskaffe det tilstedevrende atomaffald i ubdene i Barentshavet .
Selvflgelig br Rusland srge for fuldstndig benhed og medvirke til det .
Rusland er ogs finansielt ansvarlig .
Kan Kommissionen eller kommissren fortlle mig , hvordan Den Europiske Union kan hjlpe Rusland med at bortskaffe skibsvrag og afvrge den nukleare strlingsrisiko for vores EU-borgere ?
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , i vores bnner og vores medflelse tnker vi p de 118 sfolk og deres familier .
De har vores solidaritet .
Men man m ogs vre opmrksom p n ting , nemlig at vi i forbindelse med Kursk-katastrofen er meget bekymrede for n ting , og det er situationen i Rusland .
Vi skal vide , at prsident Putin sammen med de russiske myndigheder har dkket over mange omstndigheder i forbindelse med denne ulykke .
Kendsgerninger er blevet fortiet , forfalsket eller tilslret .
Men han har ogs sagt noget rigtigt i et interview , nemlig at Kursks forlis er et symptom p tilstanden i hele Rusland .
Det er en situation , som vi absolut m forholde os til .
Vi m se virkeligheden , som den er .
Det angr ikke kun atomsikkerhed og atomubdsflden , det angr en mngde hjtudviklede vbenteknologier , som ikke modsvares af en tilsvarende kontrol og sikkerhed .
<P>
Derfor er det af afgrende betydning , at vi gr alt for , at der endelig tilvejebringes gennemsigtighed i Rusland . Vi kan takke hr .
Nikitin og de uafhngige medier , som udsttes for skrpede repressioner , for , at vi efter fire dage overhovedet blev informeret om katastrofen . Vi kan takke den internationale hjlp for , at der i det mindste kunne forhindres det vrste og forhbentlig ogs kan findes en lsning .
Men det er ikke en tilfredsstillende tilstand .
Derfor er der ikke kun behov for vores hjlp , men ogs for klare og utvetydige ord .
Der er behov for klare ord og et tilbud om samarbejde , som netop ikke kun omfatter checks , men ogs indebrer en udvikling af retsstaten , statens rolle og de frie medier .
Det vigtigste punkt er at uddanne og sttte alle demokratiske krfter , alle uafhngige medier , forvaltningen , retsvsenet , de unge politikere frst og fremmest i kommunerne , for at Rusland kan blive en partner , som vi uden risiko kan leve sammen med i dette Eurasien .
<P>
Jeg skal nu slet ikke komme ind p de andre sprgsml ssom Tjetjenien og mange andre .
Kursk er i sig selv symptomatisk for , i hvor hj grad katastrofer i Rusland har direkte virkning kologisk og politisk p vores del af Europa .
Derfor er det i ganske srlig grad ogs i vores interesse at srge for , at Rusland skridt for skridt udvikles til en demokratisk retsstat .
For tiden ser vi under prsident Putin snarere en tilbagegang , som vkker stor bekymring hos os .
Derfor har vi her et stort ansvar .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , som mine kolleger allerede har sagt , viser Kursk-ulykken os , at selv 10 r efter den kolde krigs afslutning sttes militre ml stadig over menneskeliv .
Jeg vil gerne p dette sted ligeledes udtale min dybeste medflelse med de familier , som er blevet ofre , og som har mistet deres fdre og snner .
<P>
Vi ved , at det ikke er udelukket , at yderligere mennesker berres af denne ulykke .
P havbunden - det ved enhver - ligger der en risiko i form af to atomreaktorer .
Hvor stor faren og den snigende sundhedsrisiko er , er der imidlertid ingen , der ved .
For mig kan der derfor kun drages n konsekvens af denne ulykke , nemlig at vi omsider m se i jnene , at der efter den kolde krigs afslutning stadig foregr oprustning og udvikling af nye vben i st og Vest .
Dette er overordentlig farligt , og mennesker mister livet af den grund - og derfor skal det nu endelig vre slut .
<P>
Der findes kun t svar p denne ulykke , og dette svar hedder : Nedrustning nu !
Denne nedrustning fungerer kun , hvis den foregr i samme takt i st og Vest .
Det betyder ogs , at vi skal foretage den i fllesskab , i samarbejde , og at man ikke fjerner personer , der som Aleksander Nikitin engagerer sig heri og gr en indsats imod de farer , mennesker fortsat udsttes for som flge af den kolde krig og oprustningen .
<P>
Jeg anmoder Kommissionen om i tydelige vendinger at meddele den russiske regering , at vi ikke accepterer , at der fortsat opretholdes domme over Nikitin , og at der fortsat fres retssager imod ham .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre er helt enig i svel overvejelserne som forslagene i forbindelse med de atomubdsulykker , der er en kedelig arv fra den kolde krig .
Og for at gre opmrksom p , at det ikke alt sammen skyldes n side , er jeg ndt til at henvise til situationen omkring den britiske ubd , som blev beskadiget den 12. maj i r p Sicilien , og som siden den 19. har vret i Gibraltar , den eneste britiske koloni i Middelhavet .
Situationen vkker stor uro i befolkningen , for iflge Royal Navys egne regler er der fare i en radius af 10 km , i en radius af 100 km er der stadig en potentiel fare , og ubden m kun repareres ved kajer klassificeret " X " .
Gibraltars kaj er af type " Z " .
Det Forenede Kongeriges neokoloniale adfrd er mrkvrdig , for det har lst problemet ved at erstatte " Z " med " X " p et papir med rettelak eller viskelder .
Jeg mener , at det er vigtigt , at Kommissionen og Rdet krver , at denne ubd sendes til Det Forenede Kongerige , og at de ogs overvger , at sikkerhedsbestemmelserne overholdes .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , ubden Kursks forlis har navnlig p grund af den mangelfulde mde , hvorp de russiske myndigheder reagerede derp , fet os til at se den afskyelige arv fra 70 rs sovjetisk politik i jnene .
De kommunistiske magthaveres guldalder har frt til , at mennesker blev s foragtet i det gamle Sovjetunionen , og at s f kan reddes i det nuvrende Rusland , at vi nu konfronteres med denne afskyelige katastrofe .
Det er kernepunktet i vores beslutningsforslag .
Jeg synes , at det er overordentligt smaglst af GUE / NGL-Gruppen at stille ndringsforslag , som forsger at aflede opmrksomheden fra denne katastrofe ved at tage et regionalt problem op af en fuldstndig anden art .
Jeg synes , det er skamlst .
Den Europiske Union og Europa-Parlamentet skal derimod indtage en klar holdning med hensyn til bjrgningen af Kursk .
Ogs den skal vi involveres i , bl.a. af humanitre grunde .
Desuden gr bjrgningen af Kursk os ogs opmrksom p andre problemer , nemlig problemet med det store antal forldede atomubde i Rusland og atomaffaldet i samme omrde i den nordlige del af landet .
<P>
Den Europiske Union og Europa-Parlamentet skal understrege , at det er en almen interesse for Europa og deri Rusland at lse dette problem hurtigt . For det frste med hensyn til Kursk med de prrende , som vi udtrykker medflelse med .
For det andet med hensyn til den nukleare situation i Europa . Det er det , det drejer sig om i vores beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="ES" NAME="Prez Royo">
Hr. formand , vi taler om den russiske ubd Kursks tragedie , og vi er helt enige i alle overvejelserne i den flles beslutning i forbindelse med dette sprgsml .
Men vi m straks tilfje , at Europa-Parlamentet og Unionen i almindelighed for at opn trovrdighed ikke kan ignorere , at der inden for Unionens eget territorium er en situation med alvorlig risiko for strlingsforurening forrsaget af en atomubdsulykke , selv om denne sidste naturligvis ikke har samme dramatiske karakter , som det er tilfldet med Kursk .
Jeg tnker p det tilflde , som vores kollega Marset nvnte tidligere , den britiske ubd Tireless , som siden maj har vret lagt op i Gibraltars havn , hvor man har til hensigt at reparere den .
<P>
Det er en havn , der , som det er blevet nvnt , hverken opfylder de tekniske eller beliggenhedsmssige betingelser for at reparere den type fartjer .
Det er en havn , der udelukkende er beregnet p reparation af handelsskibe , ikke krigsskibe og endnu mindre atomubde .
Man kan ikke lse problemet ved blot at omklassificere , for den omklassificering kunne f indflydelse p de tekniske betingelser .
Men problemet er , at sikkerhedsbestemmelserne omfatter ndplaner og srlige foranstaltninger for befolkningen i en radius af 10 km , og i dette tilflde drejer det sig om ca . 200.000 mennesker .
Det er noget , som man ikke kan finde p fra den ene dag til den anden , bl.a. fordi man ikke kan flytte befolkningen .
<P>
Vi er ndt til at kritisere den britiske regerings beklagelige holdning , men endnu mere holdningen hos den spanske regering , som har opretholdt en beklagelig og skammelig tavshed om sprgsmlet , indtil protesterne fra beboerne i omrdet har fet den til at reagere forsigtigt .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med at sige , at jeg ikke har for vane at forelgge interne politiske sprgsml for Parlamentet .
Men dette er ikke et internt politisk sprgsml , det er et sprgsml om europisk sikkerhed , det er et sprgsml om europisk anstndighed , og jeg tager det op her for at fremprovokere en reaktion fra Parlamentet og fra Unionens myndigheder i almindelighed med henblik p at f denne utlelige situation afhjulpet .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , p vegne af Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe og sammen med min kollega Plooij-van Gorsel tilslutter vi os kondolencetilkendegivelserne for ofrene fra den russiske atomubd og anmodningen om strre samarbejde mellem Den Europiske Union og de russiske myndigheder for at undg en ny katastrofe .
Vi mener naturligvis , at Den Europiske Union har argumenter nok til at sikre dette samarbejde .
Vi giver ogs udtryk for vores bekymring - som andre talere har gjort det - fordi den sag , som skulle diskuteres , nemlig sagen om ubden Kursks meget alvorlige , beklagelige og ddbringende ulykke , desvrre har frt til , at vi m behandle problemet vedrrende en atomubd i Middelhavet , i Den Europiske Unions omrde , i en britisk koloni .
Dette faktum fremkalder en meget alvorlig og berettiget foruroligelse , som skyldes en alvorlig skade i atomreaktoren , og fordi krav i bl.a. Den Europiske Unions direktiver ikke opfyldes .
Vi mener , at der br handles omgende .
Den Europiske Union m gribe ind , og denne atomubd m hurtigst muligt flyttes til en britisk base , s den kan blive repareret under de rette forhold .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , mine damer og herrer , som det er blevet sagt , har en britisk atomubd vret lagt op i basen i Gibraltar siden den 19. maj i r .
En mindre skade i en atomreaktors kleanlg kan aldrig anses for ubetydelig , eftersom det indeholder tungt vand med radioaktive isotoper .
Det Forenede Kongerige har endvidere bevidst overtrdt Fllesskabets bestemmelser om strlebeskyttelse , idet det har udsat sine borgere i Gibraltar og borgerne i Algecirasbugten for en meget stor forureningssandsynlighed , eftersom det er nu og ikke i maj , at det erkender skadens omfang .
I dette tilflde har der fundet en overtrdelse af fllesskabsretten sted .
<P>
Vi beklager os over , at Rusland ventede fire dage med at underrette Det Europiske Fllesskab om ulykken .
Vi har ventet i to mneder .
<P>
Jeg gr ud fra , at de skldsord , som visse britiske medlemmer af Parlamentet rettede imod os , da vi i juli kritiserede situationen her , ogs blev rettet mod Gibraltars borgere .
<P>
Herfra kritiserer vi mangelen p oplysninger til omrdets befolkning og p trovrdige og officielle oplysninger fra Det Forenede Kongerige .
Vi kritiserer endvidere det , der er en realitet : Det Forenede Kongerige har som flge af voldsomt socialt pres i landet besluttet at flytte sine baser til atomubdsoperationer og -reparationer til Algecirasbugten uden at respektere dets egne bestemmelser , som krver , at denne type baser ikke m placeres i ttbefolkede omrder .
<P>
Vi kritiserer ligeledes den passive holdning hos den spanske regering , som kun har reageret , nr presset og den sociale uro tilsammen har krvet det .
<P>
Af alle disse rsager anmoder vi andalusiere Parlamentet og dets formandskab om , at der ses bort fra to medlemsstaters bilaterale diplomatiske interesser og gennemfres behrige hringer og forhandlinger , som kan sikre , at denne ubd straks flyttes til en base , som opfylder de sikkerhedsbetingelser , der skal til for at reparere den , og at den sociale uro , der er opstet , p den mde ophrer .
<SPEAKER ID=114 NAME="Nielson">
Kommissionen deler den dybe beklagelse , som kom til udtryk i beslutningsforslagene om den ulykke , den russiske undervandsbd Kursk kom ud for i Beringshavet den 12. august , hvor 118 sfolk mistede livet .
Vi var srlig bekymrede over den politik , de russiske myndigheder frte de frste dage efter ulykken med hensyn til udenlandsk bistand og den information , der blev givet til det russiske folk og den videre offentlighed .
I sidste instans er Rusland ansvarlig for at udarbejde og gennemfre en plan til overvgning af sit atomaffald og brugte brndsel , og i beslutningerne opfordres Rusland derfor med rette til at benytte alle til rdighed stende ressourcer , herunder landets egne specialister .
<P>
Kommissionen mener , at det internationale samfund br tilbyde Rusland den ndvendige bistand .
Den har allerede ivrksat en rkke bistandsprojekter under forskellige fllesskabsprogrammer .
Forbedret overvgning af radioaktivt affald i det nordvestlige Rusland er et af de omrder , som udtrykkeligt er prioriteret i den nye Tacis-forordning for de nste syv r .
Kommissionen glder sig over enhver aktion , som vil forge bevillingerne til reduktion af den kologiske trussel i det nordvestlige Rusland og i srdeleshed til at gre det muligt at skrotte oplagte atomubde hurtigere , end det indtil nu er sket med 10 af den nordlige fldes 100 udtjente atomubde , der ligger ved forskellige baser i det nordvestlige Rusland .
<P>
Ud over ubdene forger brugt brndsel fra et antal atomdrevne isbrydere ogs den kologiske risiko .
Mangelen p lagerkapacitet til brugt brndsel er fortsat en af de alvorligste flaskehalse for skrotningsprogrammerne under t .
Blandt fllesskabsstttede aktiviteter kan nvnes undersgelser med henblik p at udarbejde tegninger til og betale for oplagringsfaciliteter i det nordvestlige Rusland eller sydlige Ural .
I lyset af disse undersgelser kunne det internationale samfund , mske inklusive Den Europiske Union , senere finansiere opfrelsen af en sdan oplagringsfacilitet .
<P>
For at fremskynde skrotningen sttter Fllesskabet design , konstruktion og godkendelse af en transport- og lagertank til beskadiget brugt brndsel , som produceres ved driften af atomubde og isbrydere , og som i jeblikket er oplagret under meget primitive forhold .
Kommissionen er ogs med i en rkke studier , som har til forml at forbedre forvaltningen af radioaktivt affald i det nordvestlige Rusland .
<P>
Fr jeg slutter , vil jeg gerne understrege betydningen af international koordinering af denne umdelig store opgave .
For at give to eksempler deltager Kommissionen i den kontaktekspertgruppe , der drives under IAEA .
Gruppens arbejde vil mske med tiden gre det muligt at udarbejde en generel strategi og afgrende investeringsprojekter , som br stttes af det internationale samfund , og sammen med en rkke donorlande forhandler Kommissionen i jeblikket om en aftale med russerne .
Denne aftale , der er kendt som Det Multilaterale Nukleare Miljprogram , har til forml at overvinde forhindringerne for international bistand , som f.eks. skyldes fritagelse for beskatning og ansvar p det nukleare omrde .
Kommissionen hber , at ulykken med Kursk vil fre til virkelige fremskridt i disse forhandlinger og i srdeleshed styrke de russiske myndigheders beslutning om at indg aftalen .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , jeg vil gerne vide , om kommissren har nogen kommentarer til sprgsmlet , der ogs vedrrer atomubde , om Tireless i Gibraltar .
Det er blevet forelagt af fem medlemmer af Parlamentet , og han har ikke sagt noget .
Det bekymrer mig . Er det fordi , han er dv ?
Er det fordi , han ikke ved , hvad han skal gre ?
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , vi taler om nuklear sikkerhed , og jeg vil gentage det , som Marset Campos har sagt : Vi hber , at kommissren siger noget om vores problem , et problem i Den Europiske Union , som berrer to medlemsstaters borgere .
<SPEAKER ID=117 NAME="Nielson">
Jeg har taget mig den frihed p Kommissionens vegne at reagere p det sprgsml , vi har p dagsordenen .
Det finder jeg ganske naturligt .
Drftelsen af andre emner m dkkes p andre mder og under et andet dagsordenspunkt .
Jeg vil foresl mine kolleger , at vi besvarer Deres sprgsml skriftligt .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Hr. formand , dagens emne er atomubdsulykker .
Formandskonferencen besluttede , at sprgsmlet om ubden i Gibraltar skulle opfres p dagsordenen for i dag .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=6>
Burundi
<SPEAKER ID=120 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5  0660 / 2000 af Sauquillo Prez del Arco for PSE-Gruppen om Burundi ;
<P>
B5  0711 / 2000 af van den Bos for ELDR-Gruppen om aftalen om fred i Burundi underskrevet i Arusha , Tanzania ;
<P>
B5  0718 / 2000 af Johan Van Hecke PPE-DE-Gruppen om situationen i Burundi ;
<P>
B5  0726 / 2000 af Maes og Rod for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Burundi ;
<P>
B5  0734 / 2000 af Muscardini for UEN-Gruppen om Burundi ;
<P>
B5  0739 / 2000 af Vinci for GUE / NGL-Gruppen om Arusha-aftalen og overgangen til demokrati i Burundi .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hr. formand , hvorfor er s mange afrikanere s drlige til at dele magten ?
Nr den strkeste kan tage det hele og kan lade den svageste st med tomme hnder , er der noget fundamentalt forkert .
Nr den strkeste tilmed udgr et mindretal , kan konflikter ikke udeblive .
S lnge etniske grupper udelukker hinanden og ngter at samarbejde , er der srdeles ringe hb .
Kun national forsoning giver noget perspektiv , og det glder absolut for Burundi .
Efter Mandelas srlige bestrbelser s det omsider ud til , at freden rykkede nrmere .
Desvrre ophrer kampene ikke , og nogle parter ngter at underskrive fredsaftalen .
<P>
Der m gres alt for , at de nye forhandlinger lykkes . Der m udves maksimalt pres p hutuoprrerne for at f dem til at deltage i fredsprocessen og ikke lngere flge hr .
Kabilas og hr .
Mugabes destruktive instrukser . For at sikre alle parters engagement er det meget vigtigt , at de politiske ledere ogs fr individuel beskyttelse .
Det er srdeles ndvendigt , at bde regeringens og oppositionens vold mod uskyldige borgere bringes til ophr . Hvis striden fortstter , hvis krnkelserne af menneskerettighederne vedvarer , og hvis parter ikke deltager , kan der ikke vre tale om en fuldstndig genoptagelse af den europiske hjlp .
En strre beredvillighed fra deres side til at slutte fred frer til en strre beredvillighed fra vores side til at hjlpe .
Mglerne m tilskynde til initiativer , som frer til , at parterne demobiliseres og i sidste instans kan acceptere n hr .
S snart en vbenhvile er opnet , skal de burundiske flygtninge hjlpes af det internationale samfund til at finde sikkert ly i Burundi .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at hvis der skal vre varig fred i Burundi , er fred i Congo-omrdet ogs en absolut ndvendighed .
Kun hvis afrikanere vil dele magten , er der perspektiv for dette kontinent .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , hvis vi gr ud fra princippet " hellere en ufuldkommen aftale end slet ingen aftale " , er der faktisk i Arusha gjort fremskridt i den burundiske fredsproces .
Al ren herfor tillgges Mandela , som i mnedsvis er rejst frem og tilbage for at f de forskellige parter ikke blot p talefod , men ogs til forhandlingsbordet .
Men aftalen er ufuldkommen .
Der er jo stadig ingen vbenhvile , og kampene omkring hovedstaden Bujumbura fortstter bare .
De to vigtige hutuoprrsbevgelser i hren , som er ansvarlige for strstedelen af volden , var ikke involveret i forhandlingerne .
Derfor er nste fase i Nairobi , mdet mellem de vbnede grupper den 20. september , mske endnu mere afgrende end Arusha .
Det er beklageligt , at aftalen ikke nvner den brede regionale kontekst .
<P>
Nabolandene Congo og Tanzania , hvorfra de vbnede grupper opererer , skal ogs gres opmrksom p deres ansvar .
Sprgsmlet rejser sig for vrigt , om Mandela ikke i for hj grad har analyseret den burundiske konflikt ud fra sin egen sydafrikanske kontekst .
Det er rigtigt , at nogle tutsiparter bruger risikoen for udryddelse af mindretallet som alibi for at beholde overherredmmet .
Men det betyder ikke , at denne risiko i Burundi ikke er nogen reel risiko .
Og derfor m vi , tror jeg , krve tilstrkkeligt med sikkerhedsgarantier for mindretallet og overvge , at det etniske had ikke blusser op i forbindelse med et eventuelt valg .
Endelig synes jeg , at Europa godt m give grnt lys for genoptagelsen af semistrukturel hjlp , frst og fremmest med hensyn til undervisning og sundhedsvsen .
Ellers risikerer vi at blive gjort medansvarlige for i tusindvis af uskyldige borgeres dd , og som kristelig demokrat kan jeg ikke forsone mig med denne tanke .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg kan helhjertet tilslutte mig hr . Van den Bos ' opfordring og hr .
Van Heckes opfordring 200.000 drbte i Burundi . S er det naturligvis ndvendigt , hr. kommissr , at der kommer en undertegnelse af fredsaftalen .
Jeg er bare bange for , at fredsaftalen er indget , fordi statscheferne havde brug for en sdan fredsaftale p det tidspunkt .
Mske skulle man have forhandlet noget lngere for at f alle med omkring bordet , for jeg er klar over , at s lnge de vigtigste antagonister bde blandt hutuer og tutsier ikke er med ved forhandlingsbordet , kan man ikke rigtigt tale om fred .
Det glder mig dog , at nogle bevgelser , som tidligere hrte til de mest uforsonlige , nu er kommet med ved bordet .
Derfor vil jeg heller ikke kalde denne fredsaftale virkningsls .
<P>
Jeg sprger nu mig selv , hvordan Den Europiske Union bedst kan imdekomme de nsker om fred , som s mange mennesker i Burundi udtrykker .
Jeg tror frst og fremmest , at vi skal udve strre pres med henblik p at n frem til en global fred i omrdet omkring de store ser .
Jeg kan ikke frigre mig for indtrykket af , at der stadig er forskellige afrikanske ledere , der har for stor egen interesse i p en konsekvent mde at kunne strbe efter fred i Congo og fred i omrdet omkring de store ser .
Et andet punkt er den famse genoptagelse af hjlpen .
Jeg har altid beklaget , at denne famse boykot af Burundi blev indledt , frst og fremmest fordi den var s selektiv .
Jeg hber nu , at vi med mlrettede fredsprojekter og med mlrettet opbygning af demokratiet , som vi sttter med strukturel hjlp , kommer et stykke videre med det .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , som forkmper for arbejderkampen i et land , der har spillet og stadig spiller en gemen rolle i Burundi og Rwanda og ligeledes i hele denne del af Centralafrika , kan jeg ikke tie stille over for en resolution , hvis ord er formet omhyggeligt , ord , der tilstrber at vre favorable over for befolkningerne i denne egn , men som skjuler stormagternes rolle i de massakrer , som har spillet de armerede grupper fra de to etniske grupper , tutsi og hutu , fra denne egn ud mod hinanden .
<P>
For ikke engang at vende tilbage til den tidligere belgiske kolonimagts ansvar med hensyn til den fjendtlighed , der med vilje er blevet opretholdt og skrpet mellem de to strste etniske grupper i de to lande , er dels de franske interessers og dels de anglosaksiske interessers rolle i borgerkrigen alment kendt . Alment kendt er ligeledes den franske hrs direkte ansvar i mobiliseringen og oprustningen af hutus ekstreme hjreflj .
Den franske hr er skyld i et sandt folkemord . De skiftende franske regeringer , om de var hjre- eller venstreorienterede , har ikke engang villet gre det , den belgiske regering har gjort , nemlig at st ved sit ansvar i denne situation , selv om det selvflgelig ikke letter dette tyngende ansvar .
<P>
Det er mig derfor magtpliggende at udtrykke min fjendtlighed over for stormagternes hykleri samt at udtrykke min solidaritet over for befolkningerne i Burundi og Rwanda , som ud over deres etniske skel og ud over deres egne lederes ansvar i stort omfang har lidt under de imperialistiske stormagters herredmme over Afrika .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , for over hundrede r siden delte de europiske kolonimagter stammelandene i Afrika for at fastlgge nationale grnser .
De afrikanske lande arvede stammekonflikter , hvor de strre stammer forsgte at dominere landenes politik .
Nogle eksempler er afarerne og issaerne i Djibouti , kikuyuerne og luoerne i Kenya og hutuerne og tutsierne i Rwanda og Burundi .
<P>
Jeg mener , EU br fokusere p , hvordan den herskende elite , tutsierne i Burundi , kan overtales til at forsone og samarbejde med hutuflertallet for at opn fred .
EU m insistere p , at nabolandene ikke blander sig i Burundis indre anliggender , og EU-bistanden til dem br gres betinget af , at de samarbejder .
<P>
Europa-Parlamentet og Kommissionen kan hjlpe Burundi , og dette beslutningsforslag er et godt skridt i denne retning .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="IT" NAME="Imbeni">
Hr. formand , vores kollega Sauquillo har bedt mig om at tale p hendes vegne , og det gr jeg gerne , navnlig for at takke Nelson Mandela , der ogs denne gang virkelig har fortjent Nobels fredspris , som han har fet tildelt .
<P>
Jeg vil gerne sl fast , at Arusha-aftalen endnu ikke betyder , at krigen er slut , og at den endnu ikke er ensbetydende med fred , men aftalen eksisterer , og den krver et jeblikkeligt initiativ fra EU ' s side .
Dette initiativ skal indebre flgende : Der skal sendes en meddelelse til dem , som har underskrevet aftalen , for at opfordre dem til at vre udholdende og til at fortstte ad den vej , de er slet ind p , og der skal sendes en meddelelse til dem , som ikke har underskrevet aftalen , for at minde dem om , at der ikke er noget alternativ til freden , og at det eneste alternativ til freden er at fortstte med lidelserne efter arven fra kolonitiden , nemlig dd og undertrykkelse . Endelig skal der ogs sendes en meddelelse til nabolandene for at opfordre dem til ikke at blande sig i andre landes interne anliggender , men bidrage til og sttte denne fredsproces .
<P>
I EU ' s initiativ skal der naturligvis ogs tages hjde for en sttte og et finansielt bidrag i den forbindelse , for de gte fredsprocesser , nemlig de stabile , har behov for sttte , s de kan blive til grundfstede demokratier .
<SPEAKER ID=127 NAME="Nielson">
Efter ndringsforslag i sidste minut og en udsttelse p ni timer underskrev flertallet af dem , som er involveret i de forhandlinger , der har stet p i to r , en reduceret fredsaftale i Arusha den 28. august .
Kommissionen glder sig over underskrivelsen af fredsaftalen som et vigtigt frste skridt p den lange og vanskelige vej til gennem forhandlinger at gre en ende p konflikten mellem Burundis hutuflertal og tutsimindretal .
<P>
Men , som det er blevet sagt under denne drftelse , der er nogle meget vigtige sprgsml , der stadig str bne , ssom sprgsmlet om vbenstilstand , der udgr det vsentligste hul i aftalen , amnesti , sammenstningen af nationalforsamlingen , aftalens varighed og sprgsmlet om overgangsregering - det er sandelig ikke sm sprgsml .
<P>
Til trods for antallet og vigtigheden af disse sprgsml er undertegnelsen en vigtig begivenhed , som gr ende p Arusha-processen , men ikke p forhandlingerne som sdan .
De vil fortstte , isr i Bujumbura , og vil forhbentlig sikre , at burundierne selv overtager en strre del af processen .
Det har vret et problem ved mange lejligheder under den lange proces .
<P>
Det bekymrer Kommissionen , at de yderliggende partier har ngtet at underskrive aftalen , og man br udfolde alle bestrbelser for at tilskynde dem til at gre det .
To tutsipartier underskrev aftalen den flgende dag .
Der er planlagt forhandlinger om vbenstilstand den 20. september i Nairobi .
De to prsidenter fra omrdet , Moi og Thabo Mbeki , understreger vigtigheden heraf .
At disse forhandlinger lykkes ses som en forudstning for pbegyndelse af implementeringen af fredsaftalen , udstationering af fredsbevarende styrker fra FN og fuld genoptagelse af udviklingssamarbejdet .
<P>
P dette stadium er Fllesskabet parat til p teknisk plan gradvis at genoptage samarbejdsprogrammerne i fuldt omfang , koordineret med andre donorer .
Ud over et genopbygningsprogram p 48 millioner euro , som er i gang , er Fllesskabet ved at lgge sidste hnd p procedurerne for frigivelse af 50 millioner euro i Stabex-midler til at stte gang i konomien i landdistrikterne igen .
Kommissionen er ved at udarbejde en strategirapport , som skal sttte gennemfrelsen af fredsaftalen , og som koncentrerer sig om afvbning , social og konomisk genopbygning af Burundi og reformer p statsligt plan .
<P>
Endelig vil Kommissionen holde et uformelt donormde p teknisk plan i Bruxelles den 15. september .
Formlet er at rapportere om gennemfrelsen af programmet , at forbedre koordineringen mellem donorerne , at udarbejde en flles strategi for bidrag til gennemfrelsen af fredsaftalen og at forberede en rundbordskonference p hjt plan mellem de involverede parter og donorer , som skal lbe af stabelen i Paris i dette efterr .
<P>
Vi er parat til at forge det faktiske samarbejde .
Jeg kan fortlle Europa-Parlamentet , at vi ser dette som en god mulighed for at forsge at demonstrere , hvordan man bedst kan forvalte overgangen fra fasen med ndhjlpsbistand til opbygning og gradvis indfrelse af fremadrettet , langsigtet udviklingssamarbejde .
Vi sender alle de signaler , vi kan , til organisationer som UNHCR om at forsge at blive s godt organiseret som muligt , og som De kan hre af , hvad jeg har sagt , glder dette ogs andre donorer i denne situation .
<P>
Koordinering er meget vigtig , fordi vi stadig befinder os i en situation , hvor den rette balance og de rette signaler til parterne i Burundi-processen er lige s vigtige som de euro , vi mobiliserer .
Dette er en meget mlrettet bestrbelse , som har til forml at f orden p tingene .
<SPEAKER ID=128 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=7>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=129 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Bhutanske flygtninge i Nepal
<P>
B5  0663 / 2000 af Aparicio Snchez m.fl. for PSE-Gruppen om de fortsatte vanskeligheder for de bhutanske flygtninge i Nepal ;
<P>
B5  0673 / 2000 af Collins for UEN-Gruppen om de fortsatte vanskeligheder for de bhutanske flygtninge i Nepal ;
<P>
B5  0705 / 2000 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen om situationen for de bhutanske flygtninge i Nepal ;
<P>
B5  0712 / 2000 af Malmstrm for ELDR-Gruppen om de bhutanske flygtninge ;
<P>
B5  0719 / 2000 af Thomas Mann PPE-DE-Gruppen om de bhutanske flygtninge i Nepal ;
<P>
B5  0727 / 2000 af Messner for Verts / ALE-Gruppen om de fortsatte vanskeligheder for de bhutanske flygtninge i Nepal ;
<P>
B5  0740 / 2000 af Vinci for GUE / NGL-Gruppen om de fortsatte vanskeligheder for de bhutanske flygtninge i Nepal .
<P>
Burma
<P>
B5  0667 / 2000 af Kinnock og Veltroni for PSE-Gruppen om Burma ;
<P>
B5  0706 / 2000 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen om situationen i Burma ;
<P>
B5  0716 / 2000 af Gasliba i Bhm for ELDR-Gruppen om situationen i Burma ;
<P>
B5  0720 / 2000 af Maij-Weggen PPE-DE-Gruppen om Burma ;
<P>
B5  0728 / 2000 af McKenna for Verts / ALE-Gruppen om Burma ;
<P>
B5  0741 / 2000 af Fraisse m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om Burma .
<P>
Krnkelser af menneskerettighederne i Colombia , herunder sagen om Brendan Forde
<P>
B5  0664 / 2000 af Medina Ortega m.fl. for PSE-Gruppen om situationen i Colombia ;
<P>
B5  0713 / 2000 af Cox for ELDR-Gruppen om Colombia-planen og massakren p fredsgruppen i La Unin - Uraba ;
<P>
B5  0721 / 2000 af Banotti m.fl. PPE-DE-Gruppen om ddstruslerne mod Brendan Forde og hans gruppe og situationen for menneskerettighederne i Colombia ;
<P>
B5  0729 / 2000 af McKenna m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om massakren p fredsgruppen i La Unin / San Jos de Apartad ( Antioquia ) i Colombia situationen for franciskanermunken Brendan Forde og Colombia-planen ;
<P>
B5  0735 / 2000 af Collins m.fl. for UEN-Gruppen om Colombia og massakren p fredsgruppen i La Unin , i Uraba-regionen ;
<P>
B5  0742 / 2000 af Miranda m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om situationen for menneskerettighederne i Colombia .
<P>
Gidseltagning af britiske soldater i Sierra Leone
<P>
B5  0665 / 2000 af Kinnock for PSE-Gruppen om gidseltagning af britiske soldater ;
<P>
B5  0714 / 2000 af Ludford for ELDR-Gruppen om gidseltagning af soldater fra Det Forenede Kongerige i Sierra Leone ;
<P>
B5  0722 / 2000 af Ferrer PPE-DE-Gruppen om gidseltagning af 11 britiske soldater i Sierra Leone ;
<P>
B5  0730 / 2000 af Maes m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om gidseltagning af britiske soldater ;
<P>
B5  0743 / 2000 af Sjstedt og Miranda for GUE / NGL-Gruppen om gidseltagning af britiske soldater i Sierra Leone .
<P>
Tyrkiske bombardementer i det nordlige Irak
<P>
B5  0672 / 2000 af Sakellariou og van den Berg for PSE-Gruppen om bombardementet gennemfrt af tyrkiske militre styrker i Kendakor-omrdet i det nordlige Irak ;
<P>
B5  0715 / 2000 af Duff for ELDR-Gruppen om de tyrkiske luftbombardementer i det nordlige Irak ;
<P>
B5  0731 / 2000 af Cohn-Bendit m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om bombardementet gennemfrt af den tyrkiske hr i Kendakor-omrdet i det nordlige Irak ;
<P>
B5  0744 / 2000 af Uca m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om bombardementet gennemfrt af tyrkiske militre styrker i Kendakor-omrdet i det nordlige Irak .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , det beslutningsforslag , vi har fet forelagt i dag , har ikke p nogen mde til forml at kritisere de vigtigste deltagere , nemlig den bhutanske og den nepalesiske regering , i processen med at finde lsninger for de 96.000 nepalesisktalende bhutanske flygtninge , som bor i lejrene .
Der er blevet fdt 17.000 brn i disse lejre i de sidste 10 r .
Formlet med beslutningsforslaget er at sttte initiativer og aktioner og anmode Kommissionen om mske at hjlpe med finansielle mekanismer for at sttte genplaceringen af disse mennesker .
<P>
Vi glder os over , at Japan har givet USD 1,3 millioner til flygtningene , og at der er kommet USD 1 million fra verdensfdevareprogrammerne .
Men de , der bor i disse lejre , ville foretrkke at blive genplaceret i deres hjemland frem for at f disse penge .
<P>
De sendte os dette memorandum og bad om sttte til lsning af deres problemer og til , at retfrdigheden mtte ske fyldest .
I det siger de " We pray at your end , honourable European Parliamentarians , that justice may prevail on us " ( vi beder for jer , rede europiske parlamentarikere , for at vi m f vores ret ) .
Det er det , vi arbejder for her i dag .
Lad os hbe , at vores beslutningsforslag vil bringe retfrdighed til disse mennesker , vil hjlpe dem med igen at blive bosat i deres hjemland og opn nogle resultater .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , tidligere p ret havde jeg den re at vre med i en delegation fra Europa-Parlamentet til New Delhi og Nepal .
P baggrund af vores besg , og i srdeleshed vores besg i flygtningelejrene i det stlige Nepal , lovede delegationen , at den ville gre alt , hvad der var muligt , for at rejse sprgsmlet om den fortsatte elendige tilstand for de bhutanske flygtninge i Nepal .
<P>
Jeg vil gerne forsikre medlemmerne af Europa-Parlamentet om , at flygtningene er helt klare over og i hj grad vrdstter og psknner det , Europa-Parlamentet allerede har gjort ved at henlede opmrksomheden p deres situation .
Det blev klart demonstreret over for os under vores besg i regionen , og vores beslutning om at fortstte med at tilskynde til en aftale mellem Bhutan og Nepal nu er s fast som nogensinde .
<P>
Tilstrmningen af bhutanske flygtninge til Nepal begyndte i slutningen af 1991 , og frygten for svindende international opmrksomhed er derfor altid til stede .
Flygtningene har ventet i de sidste 10 r p en fredelig og permanent lsning p krisen .
Som fru McCarthy har sagt , vil mange af dem gerne hjem .
Der har vret utallige bilaterale forhandlinger , men indtil nu er der ikke sikret nogen endelig politisk lsning .
<P>
I New York foregr rtusindtopmdet i De Forende Nationer , mens vi taler her , og det giver Bhutans og Nepals premierministre mulighed for at mdes og demonstrere deres vilje til at arbejde for fred og tolerance ved at enes om en snarlig lsning p problemet med bhutanske flygtninge i Nepal .
Det ville vre en passende mde at markere FN ' s rtusindtopmde p .
Jeg hber , de vil f al mulig sttte til at gre dette .
<P>
Et af de afgrende sprgsml , der skal lses , er definitionen af familieenheden af hensyn til undersgelser p stedet .
Nepal har accepteret det kompromis , som UNHCR har fremlagt . De har spillet en vigtig rolle ved at sge at hjlpe med at lse op for den fastlste situation .
Jeg vil strkt tilskynde de bhutanske myndigheder til at acceptere kompromiset , s undersgelser p stedet kan begynde med det samme .
<P>
Mens Den Europiske Union fortsat er en af de strste donorer , finder bde UNHCR og Verdensfdevareprogrammet det i stigende grad vanskeligt at fremskaffe midler til at drive flygtningelejrene .
Jeg opfordrer internationale donorer til fortsat at stille tilstrkkelige midler til rdighed til at muliggre driften af lejrene under forhandlingen og processen med undersgelser p stedet .
Samtidig forventer jeg , at donorerne insisterer p , at den bhutanske regering skal muliggre hurtig tilbagerejse for flygtningene .
Jeg glder mig meget over den nyhed , fru McCarthy havde med til Europa-Parlamentet om det japanske folks genersitet i denne forbindelse .
<P>
Man forsikrede os om , at der hurtigt ville blive afsluttet bilaterale forhandlinger , og at faktiske undersgelser i lejrene ville begynde i slutningen af juli .
Denne aftale er desvrre stadig ikke opfyldt .
Jeg vil derfor igen gentage vores appel til alle berrte om at tage de ndvendige politiske initiativer til at tilvejebringe en varig lsning p den uacceptable situation for de bhutanske flygtninge , hvoraf 17.000 er blevet fdt i lejrene .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg synes , at vi allerfrst skal takke formanden for vores Sydstasien-delegation , hr .
Grard Collins , som nsten ikke har talt , og som vi kan takke for opnelsen af dette beslutningsforslag . Han skal ligeledes have tak for den indsats , han har gjort i lbet af de sidste mneder for at forsge endeligt at lse et problem , der ikke er s marginalt endda , eftersom det vedrrer tusindvis af mennesker , som har stet uden noget som helst i ofte mange r .
<P>
Jeg vil gerne have lov at tilfje , at hr .
Collins er blevet bakket op af hele delegationen , fru McCarthy , hr . Thomas Mann og af alle de andre medlemmer , og jeg hber , at Kommissionen flger op p Parlamentets enstemmige holdning , og at der snart kommer synlige resultater .
Jeg tror , at den videre udvikling nu er op til bhutanerne , men det drejer sig nu for Kommissionen og for Rdet om at lgge pres p den bhutanske regering .
<P>
Jeg vil gerne henlede jeres opmrksomhed , ud over dette sprgsml , p et problem , der vedrrer os alle , og som vedrrer vores fremtid .
I forgrs vedtog vi Galeote Quecedo-betnkningen om det flles diplomati , der , nr det kommer til stykket , har indskrnket sig til en rapport om en fremtidig skole for fremtidig flles diplomati .
Det er ikke ret meget .
Det er ikke ret meget , nr man ved , at der i Bhutan ikke er en delegation fra Kommissionen , nr man ved , at der i Nepal ikke er en delegation fra Kommissionen , og nr man ogs ved , at der i Bhutan ikke er en ambassade for nogen medlemsstat .
Dette gr bestemt ikke kontakten nemmere , og det gr det ikke nemmere at handle diplomatisk for , at dette problem i srdeleshed , og andre mere generelle problemer , kan blive lst .
<P>
Det er , kre kolleger , den betnkning , I har vedtaget .
Det er ikke engang en delvis EU-harmonisering af vores flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Er det virkelig utnkeligt at forestille sig , at vi i et land som Bhutan , hvor vi ikke har en ambassade , kunne have en delegation fra Kommissionen , der samtidig gr det ud for en ambassade for de 15 medlemslande ?
Er det virkelig umuligt ?
Ligger det ud over jeres forestillingsevne ?
Det var det sprgsml , jeg ville stille jer .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , i Europa-Parlamentets SAARC-delegation kunne vi i april overbevise os om de omstndigheder , som titusinder af flygtninge har levet under i revis i lejre i den stlige del af Nepal .
Der er ydet betydelig bistand fra Den Europiske Union og internationale organisationer , men ingen kan varigt garantere en finansiel sttte i denne strrelsesorden .
Det er p allerhjeste tid , at der indgs aftaler med et vgtigt indhold .
<P>
Bhutan og Nepal er ikke naboer , men i tankerne str de hinanden nr .
Begge lande er kongeriger , begge har parlamentarisk styre med en ung tradition , det ene buddhistisk , det andet hinduistisk .
Begge ved , at den varige konflikt lammer deres nationale og konomiske fremskridt .
Bhutan bebrejder Nepal , at det p grund af konstante regeringsskift savner handlekraft .
Det har ndret sig .
Nepal bebrejder Bhutan , at det ikke er parat til effektive lsninger .
Det vil forhbentlig ndres .
<P>
Den bhutanske udenrigsministers lfter i forbindelse med hans besg hos os i Bruxelles den 8. juni er blevet overholdt , for midt p ret blev der indledt afgrende forhandlinger .
Der er enighed om de fire kategorier af beboere i flygtningelejrene .
Men det er ndvendigt med en klar flles definition af begrebet familie , som det er fastsat i UNHCR ' s kompromis , som hr . Collins henviste til .
Nepal har allerede erklret sig indforstet .
<P>
Vi opfordrer imidlertid ogs Indien til ikke fortsat at holde sig fornemt udenfor .
Indien er knyttet til begge naboer ved aftaler og konomisk integration .
I Indien arbejder 6 millioner nepalesere .
Grnserne er bne . Asylproblemer findes ikke her .
Jeg kender udmrket det charter , som faststter , at bilaterale konflikter ikke kan lses p SAARC-niveau .
Men det strste demokrati i verden har ogs regionalt den strste indflydelse og brer et humanitrt medansvar .
Der er sket bevgelse .
PPE-DE-Gruppen satser p de gode viljer og p fremsynede mennesker i Timphu , i Katmandu , men ogs i Delhi .
Vi forventer nu et afgrende gennembrud i samtalerne i New York mellem flygtningehjkommissren og Bhutans og Nepals premierministre .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance kan kun g kraftigt ind for denne beslutning , der - som det blev sagt af de kolleger , der har haft direkte erfaring med denne tragiske situation - viser vores institutions opmrksomhed p et omrde , som s afgjort ligger langt fra os , men hvis menneskelige tragedier stter dybe spor i vores sind .
<P>
Som kollegerne fr mig mindede om , er der gjort mange fremskridt , og der vil blive gjort flere endnu . Det er vores hb , at de kommende mder fr en positiv effekt .
Selv vil jeg gerne tilslutte mig hr . Dupuis ' nske om , at ogs Kommissionen og EU i almindelighed foretager nogle diplomatiske skridt over for de lande , der er mest berrt af denne krise .
<P>
Jeg tror ikke , at der er andet at tilfje , end at vi ogs vil flge opmrksomt med i situationens videre udvikling .
<P>
Burma
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Tak , hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi str p ny over for et eksemplarisk tilflde .
Denne lovtekst om Burma , jeg ved snart ikke hvilket nummer i rkken desvrre , er vldig god . Situationen i Burma er helt klar .
Den er dels karakteriseret ved et perfekt diktatur og dels ved en eksemplarisk opposition , men der er ikke blevet konstateret nogen fremskridt i dette land de sidste 10 r .
Sdan er situationen .
Jeg tror , at det m fre os til ogs at stille os selv sprgsml .
<P>
Vores politik over for Asien er en kriminel politik , i bogstaveligste forstand kriminel .
Vi sidestiller styrer , der , selv om det er vanskeligt for dem , fortstter med at styrke demokratiet , som Indien f.eks. , sammnen med andre lande som Kina , Burma og Nordkorea , som gr alt , hvad der str i deres magt , hvis man kan sige det sdan , for at forstrke diktaturet .
<P>
Efter min mening burde man derfor overveje at opstille lister , at definere kategorier og at have forskellige typer relationer alt efter landets art .
Det er desvrre ikke tilfldet .
Europa-Parlamentet har bedt herom i lang tid , og derfor m vi insistere p dette punkt .
Man kan ikke fortstte dialogen med organisationer som Sammenslutningen af Stater i Sydstasien , mens man lader som om , at man betragter disse lande som et homogent hele .
Sammenslutningen af Stater i Sydstasien er blot en samling af helt forskellige lande , som har meget modsatrettede interesser og ingen integrationsperspektiver .
Vi br skabe integrationer , der bygger p demokrati - det er bestemt ikke tilfldet i den type lande -og alts fremme vores bilaterale forbindelser med de lande , der sttter sig til demokratiet , og som vil styrke retsstaten og demokratiet , og s br vi fre en ekstrem hrd politik mod lande som Burma .
<P>
Endelig skal jeg bemrke , at Burma i dag er et land , der er besat af Folkerepublikken Kina .
Adskillige informationskilder dokumenterer for eksistensen af snesevis af kinesiske militrbaser i Burma .
Folkerepublikken Kina omringer i jeblikket Indien . Det er et reelt faktum , et konkret faktum .
I kender situationen i Pakistan .
Folkerepublikken Kinas strategiske hjlp med genoprustning og forstrkningen af kernevben i Pakistan er en form for omringning , og , hvis det store verdensproblem i lbet af det 20. rhundrede var det tyske problem , det fransk-tyske problem , vil det nu og i fremtiden vre et indisk-kinesisk problem . Hvis vi ikke allerede nu sttter de lande , der tilstrber demokratiet , en forstrkning af demokratiet , som Indien , og hvis vi fortstter med at rulle den rde lber ud foran de kinesiske myndigheder , forstrker vi blot en blanding , der ender med at blive eksplosiv .
Den eksplosion , der kommer , vedrrer ikke kun Asien , men ogs Europa og EU .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er med beklagelse , at jeg igen er ndt til at tale for at forsvare fru Aung San Suu Kyis sag .
Det er ikke blot et forsvar af et menneske , der har lidt og lider , fordi hun kmper for demokrati og frihed , men ogs af det , som hun reprsenterer i et helt folks kamp for at opn disse ting .
<P>
Fru Aung San Suu Kyi har fet det internationale samfunds anerkendelse , idet hun har modtaget Nobels fredspris , Sakharovprisen fra Parlamentet , Frihedsprisen fra Liberalt Internationale .
Og nu ngtes hun de mest grundlggende frihedsrettigheder , og de , der flger hende i denne vanskelige proces under diktaturet , som hr . Dupuis allerede har talt om , ngtes dem ogs .
Alle disse mennesker er i en meget uacceptabel situation .
<P>
Derfor sttter Den Liberale Gruppe forslagene til beslutning , og jeg vil isr gre opmrksom p punkt 8 , hvori USA svel som Kommissionen og Rdet opfordres til at indfre relevante politiske og konomiske sanktioner , s lnge der ikke er en demokratiseringsproces i gang i Burma .
<SPEAKER ID=137 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , p ny konfronteres vi med den vanskelige situation , som den valgte prsident af Burma befinder sig i , og med aggression fra landets militrregimes side .
Jeg tror , at vi i de forlbne to r har fremsat fem eller seks beslutningsforslag om situationen i Burma .
Det er nsten ikke til at holde ud , at en prsident , som er valgt med 80 % af stemmerne for godt 10 r siden , og som p en ikkevoldelig mde gr modstand mod militrregimet i sit land og fr verbal sttte , s sent som i disse dage fra hr .
Clinton , og som har modtaget bde nobelprisen og Sakharovprisen for sin ikkevoldelige modstand , faktisk modtager utilstrkkelig sttte til virkelig at kunne indtage den plads , som hun fortjener i sit land , og s drejer det sig om et militrstyre , som krnker menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder groft .
<P>
Nationalkonomien hviler p narkotika .
Det drejer sig om verdens nststrste narkotikaland efter Colombia , som har nedlagt parlamentet og ladet utallige parlamentsmedlemmer myrde og arrestere , som anvender tvangsarbejde over for mindretalsgrupperne , navnlig inden for opfrelsen af infrastruktur , og som ikke desto mindre fr lov at drage fordel af investeringer , ogs fra europiske lande , ssom investeringer foretaget af det franske olieselskab Total og den nederlandske vandbygningsindustri .
Hverken EU eller nogen national medlemsstat blokerer den slags investeringer .
<P>
Jeg er egentlig ikke rigtig tilhnger af konomiske sanktioner , men sommetider , jeg tnker p Sydafrika og Chile i 1980 ' erne , er det ndvendigt at stoppe ondskab .
Jeg synes , at Den Europiske Union og USA sammen m aftale , hvad der skal gres mod Burma .
Jeg synes , at Burma skal isoleres politisk og konomisk , og at der skal udves et virkeligt effektivt pres , ellers legitimerer vi voldelig opposition .
Mennesker andre steder siger : Se p fru Aung San Suu Kyi .
Hun har i 12 r gjort ikkevoldelig modstand , og s str hun stadig langs vejen , og hun bringes tilbage til sit hjem , og hendes folk arresteres .
Og hvad sker der ?
Det internationale samfund griber ikke ind .
<P>
Jeg beder Den Europiske Union om at drfte med USA , om der virkelig ikke kan gres noget for at hjlpe hende og for at srge for , at hun og parlamentet i Burma virkelig kan udvirke , at Burma igen bliver et demokrati .
<SPEAKER ID=138 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte , hvad de andre talere har sagt .
Det er 10 r siden , NLD vandt et kmpeflertal af mandater ved frie og retfrdige valg , men til trods for det er demokratiet blevet undertrykt fra alle kanter og ved enhver lejlighed .
Jeg mener , at den genoptagelse af Burma i ASEAN- og EU-ASEAN-mderne , der for nylig er sket , fra starten har vret en vsentlig fejltagelse .
Siden Burma blev genoptaget i ASEAN , har de ikke gjort noget for at vise , at de fortjener det .
Man burde alvorligt genoverveje denne politik .
Burma burde udelukkes .
<P>
Jeg mener ogs , at Den Europiske Union kunne gre meget mere .
Aung San Suu Kyi har bedt om sanktioner , men vi har ikke gjort noget som helst ved det .
Selv USA har bremset for nyinvesteringer .
Hvorfor sikrer Den Europiske Union ikke , at der bliver indfrt sanktioner ?
Vi m gre alt , hvad vi kan , for at forsge at standse tvangsarbejdet og overtrdelserne af menneskerettighederne .
Som der str i beslutningsforslaget , br vi modarbejde enhver form for turisme til Burma .
Det br stttes .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="EN" NAME="Callanan">
Hr. formand , jeg er enig i mange af de kommentarer , som indtil nu er blevet fremsat af fru McKenna og fru Maij-Weggen om situationen i Burma .
Men jeg vil ogs gerne henvise til , hvad der er sket med en af mine vlgere , noget , som giver et godt eksempel p brutaliteten hos Burmas nuvrende magthavere .
<P>
I september 1999 blev James Mawdsley fra det nordstlige England idmt 17 rs isolationsfngsel i et burmesisk fngsel .
Hans mor er i jeblikket p vej til Burma i hb om at se ham .
<P>
Hans forbrydelse var iflge de burmesiske myndigheder at rejse ind i landet og forsge at henlede opmrksomheden p de overtrdelser af menneskerettighederne , som foregr dr .
Anklagerne imod ham var falske .
F.eks. blev det pstet , at han var kommet illegalt ind i landet , men personale fra den britiske ambassade har set hans pas , der er stemplet af de burmesiske indvandringsmyndigheder , hvilket viser , at han var kommet helt legalt .
Britiske ministre og embedsmnd har gjort sig stadige bestrbelser p at henlede de burmesiske myndigheders opmrksomhed p hans situation , men uden held .
<P>
Jeg anmoder Europa-Parlamentet og Kommissionen om at gre alt , hvad de kan , for at sikre hans lsladelse .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , lad mig begynde med at understrege , at i debatten om menneskerettighederne skal udskiftningen af Iran med Burma ikke betyde , at menneskerettighedssituationen i Iran ikke vkker stor bekymring i min gruppe .
Vi vil fortsat beskftige os med den .
Men de aktuelle forhold , den burmesiske militrregerings skandalse beslutninger og optrden gr det simpelthen pkrvet , at Europa-Parlamentet markerer sin holdning .
Vi skal udtrykke vores fulde beundring og respekt for den ikkevoldsaktion , den beundringsvrdigt vedholdende indsats , som ydes af modtageren af Nobels fredspris , Aung San Suu Kyi , og ogs af medlemmer og politikere i Den Nationale Liga for Demokrati .
Vi skal forsikre dem om , at vi str p deres side , og at Den Europiske Union sammen med det internationale samfund vil gre alt for at bidrage til at genoprette menneskerettighederne eller , bedre udtrykt , for at indfre menneskerettigheder , demokrati og retsstatsforhold i Burma .
<P>
San Suu Kyi er bestemt stadigvk en person , der knyttes hb til .
Hendes vedvarende aktioner viser , at hendes stemme ikke kan bringes til tavshed , og at vi derfor i Europa er forpligtet til at gre alt for , at hendes stemme hres her i Europa og i Amerika , men frst og fremmest ogs i Asien .
Hun personificerer et hb for forfulgte , undertrykte og ogs for de mange tvangsarbejdere .
Men hun personificerer ogs et hb for de borgere , som fr 1990 have besluttet sig for demokrati , parlamentarisme og retsstat .
Vi skal opfordre vores partnere , ASEAN-landene , men ogs de andre lande i Asien , til at gre alt for at f vltet denne skaldte overgangsregering , som den kynisk nok stadigvk kalder sig .
<P>
Derfor er det efter min mening rigtigt , at vi udvider de konomiske sanktioner .
EU har her handlet rigtigt .
Vi har nu brug for i en institutionaliseret dialog og p topmdet i Laos at stte opgret med Burma helt verst p dagsordenen for dette mde , for at det bliver klart , at ASEAN og ogs EU brer et ansvar for udviklingen i Burma .
<P>
Krnkelser af menneskerettighederne i Colombia , herunder sagen om Brendan Forde
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , Parlamentet har ved mange lejligheder beskftiget sig med situationen i Colombia .
I Colombia er der en skjult borgerkrig , hvor volden for flere rtier siden fik en strukturel karakter .
Denne skjulte borgerkrig er blevet meget kompliceret som flge af narkohandlens udvikling , idet Colombia er blevet et land , der fremstiller og formidler narkotika til resten af verden .
I den situation er der forskellige grupper , som benytter sig af vold .
Jeg tnker ikke kun p de paramilitre organisationer og p guerillaerne , men ogs p narkohandlerorganisationerne .
Ved visse lejligheder griber militre enheder endog til vold og krnker menneskerettighederne .
<P>
I en situation som denne har forsg p at oprette fredsomrder , f.eks. gennem Fredssamfundene i landbrugsregionen Uraba , vret yderst vanskelige .
Der er faktisk for nylig sket drab i disse samfund i Uraba , nrmere betegnet i Unin-regionen .
Deres ledere har modtaget mordtrusler , og mordtrusler i Colombia er noget , som skal tages meget alvorligt , for de plejer at blive frt ud i livet .
<P>
Parlamentet kan i virkeligheden ikke gre ret meget .
Vi sttter naturligvis den colombianske regerings og andre organisationers bestrbelser p at opn fred , og vi gentager nsket om og interessen i , at de europiske institutioner samarbejder med den colombianske regering om at opretholde freden .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , mine damer og herrer , som min kollega Medina Ortega har nvnt , m vi desvrre ogs gentage den situation , som konflikten i Colombia befinder sig i , og gre opmrksom p , at der i Fredssamfundet La Unin i Uraba-regionen har fundet tre massakrer sted siden 1997 .
Heldigvis har den colombianske regering besluttet at finde og retsforflge de ansvarlige .
Men sagen er , at der siden 1997 har vret tre massakrer , den seneste den 8. juli i r , og Fredssamfundet La Unin og Inter-Congregational Commission of Justice and Peace , herunder den irske franciskanermunk Brendan Forde , er gentagne gange blevet truet p livet til trods for deres neutrale holdning og deres bidrag til fredsstiftelse i omrdet .
<P>
Vi mener , at denne situation igen krver en meget aktiv indsats fra de europiske institutioners side .
Svel Kommissionen som Europa-Parlamentet har en rkke muligheder for at gennemfre den i samarbejde med FN ' s Kontor for Menneskerettigheder i Colombia og ogs gennem De Forenede Nationers Hjkommissariat for Menneskerettigheder i Colombia .
Vi forlanger , at Kommissionen , naturligvis i samarbejde med Parlamentet , stiller al vores politiske indflydelse og vores pressionsevner til rdighed for den colombianske regering , s den nskede fred til sidst indfinder sig i Colombia , og disse dramatiske situationer med mord , ddsfald og massakrer ikke opstr igen .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Jeg havde den re sidste r at besge dette smukke , hrdtprvede land , og det er et privilegium for os her i Europa-Parlamentet at kunne hve stemmen for at forsvare rettighederne for mennesker , som befinder sig langt herfra .
Jeg havde ogs den re at mde mange af menneskerettighedsaktivisterne i Colombia sidste r .
<P>
Som det klart fremgr af den bekymring , som irske kolleger har givet udtryk for her i dag , har vi i r i Irland hrt om den fare , som truer fader Brendan Forde , en franciskaner , som arbejder i den lille landsby La nion , og som har valgt at blive sammen med sine sognebrn til trods for meget betydelig fare for hans eget liv .
Han er s isoleret , at han sandsynligvis aldrig vil hre om debatten her i dag .
Han m g 15 km , fr han kan finde en telefon og kommunikere med nogen .
Derfor er det vores pligt her at tale for et krav om , at han og alle omkring ham m kunne leve i fred og sikre , at den colombianske regering er opmrksom p vores bekymring .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , frst vil jeg gerne give udtryk for min alvorlige skuffelse over det beslutningsforslag , vi har fet forelagt .
Min gruppe , Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance , underskrev ndringsforslaget , men vi var forfrdede over , at ndringsforslaget og beslutningsforslaget ikke gr langt nok .
De dkker ikke et antal alvorlige problemer som Colombia-planen og de alvorlige overtrdelser af menneskerettighederne , som foregr i det land .
<P>
Mange menneskerettighedsorganisationer har sagt , at overtrdelser af menneskerettighederne fra paramilitre gruppers side bliver stttet af hren , og at mord p de fattige i landdistrikterne er en flge heraf .
De fleste af Colombias vbnede styrker er fortsat implicerede i alvorlige overtrdelser af menneskerettighederne og deres bistand til og stiltiende godkendelse af de paramilitres uhyrligheder bliver generelt ignoreret af de colombianske myndigheder .
USA ' s udenrigsministerium har hele tiden rapporteret , at Colombias vbnede styrker har truffet foranstaltninger til at straffe overtrdelser af menneskerettigheder fra deres egnes side .
<P>
Colombia-planen vil fre til , at USD 1,3 milliarder fra USA hovedsagelig bliver anvendt til militre forml .
Mange menneskerettighedsorganisationer mener , at planen vil forvrre forholdene for fattige landbefolkninger og i hvert fald forge den politiske vold .
Den vil forvolde uoprettelig skade p mennesker og milj og ikke lse problemet med narkotika .
Man har ikke rdspurgt Colombias befolkning om denne plan , hvilket er helt uacceptabelt .
<P>
Jeg var i Colombia sidste r sammen med nogle ngo ' er , og jeg kan fortlle , at situationen dr virkelig er alvorlig .
De colombianske soldater sttter stadig aktivt de paramilitre , som er ansvarlige for overtrdelser af menneskerettighederne , og det er klart , at USA og Colombia har arbejdet mod befolkningens interesser .
Jeg mener , at dette burde have indget i beslutningsforslaget .
Den eneste gruppe , som nskede at tage fat p Colombia-planen og hele menneskerettighedssituationen i Colombia , var vores egen .
Det er virkelig uheldigt og en eklatant svigten af vores pligt over for mennesker i hele verden .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , da prsident Pastrana talte her i Parlamentet , lovede han at arbejde for fred i sit land , men han glemte at nvne tre temmelig alvorlige sprgsml .
<P>
For det frste det store ansvar , der ligger hos selve regeringen , som forsvarer krnkelsen af menneskerettighederne , tortur , bortfrelser og mord beget af de paramilitre grupper i hemmelig forstelse med hren .
<P>
For det andet at problemer s alvorlige som kokaindyrkning og vold kun kan lses gennem fredsforhandlinger med FARC og ELN .
<P>
Og for det tredje at han sammen med USA var ved at forberede Colombia-planen om militr intervention i omrdet bag ryggen af det colombianske parlament , den europiske offentlighed og verdensoffentligheden .
<P>
Af disse grunde og med udsigt til den fare for en vietnamisering af Latinamerika , som Colombia-planen udgr , er det ndvendigt at handle med tre konkrete forslag .
<P>
For det frste at al sttte til Colombia fra Den Europiske Union frst ydes , efter at der er indget en fredsaftale mellem regeringen FARC og ELN .
<P>
For det andet at Den Europiske Union skal fordmme Colombia-planen og krve , at konflikten lses fredeligt og gennem forhandling for at undg militr optrapning .
<P>
Og for det tredje skal Den Europiske Union krve af prsident Pastrana , at landets paramilitre banders krnkelse af menneskerettighederne ophrer , og at de triste verdensrekorder p tusinder af ofre hvert r , ophrer .
<P>
Af den grund tillader jeg mig endvidere at tilfje - som det allerede er blevet sagt , men jeg tror , at det ville vre hensigtsmssigt at gre det konkret - at Den Europiske Union br oprette et observatorium for menneskerettigheder i Latinamerika i forbindelse med FN ' s allerede eksisterende .
For der er s mange lande , men isr Colombia , der ikke opfylder den garanti for respekt for demokratiet og menneskerettighederne , som det er vores ansvar at sttte behrigt i det omrde , der er s vigtigt for os og for verden .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , m jeg sige direkte til hr . Nielson , at jeg skrev til Dem den 18. august og gav udtryk for min bekymring for fader Brendan Fordes liv og situation - jeg mener den irske prst , hvis liv hele tiden er truet under de komplicerede politiske betingelser i Colombia ?
M jeg tilfje navnet p en ung mand , som er fdt og opvokset i Irland , Tristan James Murray , hvis mor kommer fra min del af Irland i Wexford , og hans colombianske kollega Javier Nova , unge miljforkmpere , som har vret savnet siden juli ?
<P>
Vi nrer alle bekymring for , at Colombia-planen kan eskalere konflikten og forge guerillaernes indflydelse derude .
Vr venlig at sikre , at bistand fra EU og ligeledes amerikansk bistand bliver brugt , som den br , ikke til at forge militsernes angreb p fredelige samfund under dkke af at ville uskadeliggre guerillaer .
<P>
Fader Forde bliver , hvor han er , fordi han forsger at beskytte sit samfund .
Han er blevet truet p livet ; man har givet ham 20 dage til at forsvinde , og Det Internationale Rde Kors vil sttte alt , hvad vi siger om dette .
Vi m hve den internationale profil for alle de mennesker , herunder de samfund , hvis liv er truet , og vi stoler p , hr . Nielson , at De vil gre alt , hvad De kan , for os .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , to minutter er ikke mere end lige nok til at indhente og opremse de frygtelige tal , vi fr fra Colombia i dag .
Jeg vil kun nvne nogle af dem , som fremgr af den sidste e-mail fra Amnesty International : 50 civile blev drbt af de paramilitre styrker i sidste mned , der fandt 400 massakrer sted p civile i lbet af 1999 , 3.500 mennesker var ofre for politiske forbrydelse , 1.000 mennesker blev bortfrt , 250.000 civile colombianere stod uden tag over hovedet af politiske rsager .
Oven i alt dette kommer nu en massakre i landsbysamfundet La Unin , og det er den tredje i lbet af tre r .
Det er vores moralske pligt at sl fast , at denne massakre var fuldstndig planlagt , og der i dag ikke sker noget i Colombia , som er tilfldigt .
<P>
Hvad skal vi s gre ?
Skal vi vente p den nste massakre i La Unin eller i en anden landsby , s vi kan vedtage endnu en beslutning , hvor vi giver udtryk for vores store sorg , eller skal vi - sdan som nogle af kollegerne med rette foreslog - give vores holdning kraftigt til kende ?
I dag br Parlamentet efter min mening vre modigt nok til at hve stemmen og bruge Amnesty Internationals ord endnu en gang : Alle konfliktens parter er ansvarlige for krnkelsen af menneskerettighederne i Colombia , men en af disse parter , nemlig de paramilitre styrker , har det strste ansvar .
De paramilitre styrker er nemlig ved at knuse befolkningen i et ddeligt jerngreb .
<P>
Som det blev sagt , har prsident Pastrana aflagt et besg her i Parlamentet og tilbudt sin vrdifulde indsats for at f alle parter til at genoptage dialogen .
Det er Parlamentets opgave at anmode om , at der genindfres nogle elementre regler og rettigheder , navnlig internt i den colombianske stat , samt at fordmme det , der sker i Colombia i dag .
<P>
De paramilitre styrkers handlinger er aftalt med hren , som er deres medskyldige , og som ofte - ligesom i dette tilflde - udarbejder ddslisterne over de personer , der skal sls ihjel .
Der er endnu ikke blevet gjort noget serist forsg p at stille lederne af denne formodede paramilitre hr for en domstol . En af dem , der kan nvnes , er Carlos Castao , som ustraffet fortstter med at give interviews til de colombianske radiostationer .
<P>
Lad os derfor sl fast , at vi sttter en fredelig lsning , og lad os uden hykleri anmode den colombianske regering om at tage den tragiske rolle , de paramilitre styrker spiller , op til overvejelse .
Endelig skal vi opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende alle de politiske ressourcer , der kan beskytte sikkerheden for de civile organisationer , som gr en indsats for at forsvare menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , som Manolo Medina sagde , taler vi igen om Colombia .
I dette tilflde for at anmode om beskyttelse af den irske franciskanermunk Brendan Forde og hans kolleger .
Men den sidste menneskerettighedsforkmper , som blev myrdet i Colombia , blev myrdet i maj .
Han hed Ramiro Zapata .
Antallet af menneskerettighedsforkmpere , som er blevet myrdet inden for det sidste halvandet r , er 25 .
I de seneste r er 3.000 militante medlemmer af Unin Patritica dde .
<P>
Luis Guillermo Prez , som ogs er menneskerettighedsforkmper , pstr , at der eksisterer en plan , kaldet 100-planen , om at myrde op til hundrede menneskerettighedsforkmpere .
Det mener jeg er en katastrofe for Colombia .
Lad os hbe , at denne menneskerettighedsforkmper overdriver .
Men hvis det , han siger , er sandt , er det en katastrofe for Colombia .
Jeg mener , at Den Europiske Union br have sit eget initiativ , sin egen strategi , som ikke har noget at gre med et militaristisk eventyr , som USA ' s eventyr synes at vre , for at gre colombianernes liv mere tleligt .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , Parlamentet , som har et ufravigeligt og uafviseligt engagement i menneskerettighederne i Colombia og i hele verden , m igen give udtryk for sin foruroligelse over situationen i landet og konkret over de trusler , som den irske munk Brendan Forde og hans trossamfund har modtaget , og som vi klart afviser .
<P>
Den Europiske Union , hr. formand , burde efter min mening gre mere for at udtrykke sin bekymring , krve sine borgeres sikkerhed og gentage sin sttte til de fredsforhandlinger , som prsident Pastrana har indledt med de paramilitre grupper .
Det er nu p tide at g fra ord til handling , s vi ikke str tilbage med rene retoriske udtalelser .
<P>
Jeg vil minde om , at prsident Pastrana var den frste udenlandske statschef , der nskede at tale i Parlamentet i denne valgperiode .
Nu har han brug for et prcist og solidarisk svar fra Den Europiske Union p de tre fronter , som er bne : forhandlingsprocessen om den vbnede konflikt , narkotikabekmpelsen , som vi br anskue ud fra et synspunkt om flles ansvar , og den institutionelle styrkelse med en srlig opfordring til overholdelse af menneskerettighederne .
<P>
Jeg vil minde om prsident Pastranas ord her i salen : " Jeg tror ikke , at det er muligt at f en vrdig og demokratisk fremtid uden en kultur , som respekterer de grundlggende rettigheder .
Jeg ved , at der i lbet af den lange , interne konflikt i Colombia er blevet beget alvorlige overtrdelser af disse rettigheder , og det m ikke blive ved med at ske .
Min forpligtelse over for beskyttelsen af menneskerettighederne er total .
"
<P>
En anden ting , hr. formand , er den realitet , som i jeblikket delgger landet .
Derfor , hr. formand , mener jeg , at det er vigtigt , at Kommissionen siger til os , hvilke midler den har til rdighed for fra Fllesskabets side at give et svar p dette problem , for i det forelbige budgetforslag for 2001 refereres der ikke til det svar , som fru Gonzlez lvarez nvnte for et jeblik siden : et reelt svar , der er Den Europiske Unions eget .
Hvilke planer har Kommissionen for at give et solidarisk svar p den konflikt , der delgger dette land ?
<P>
Gidseltagning af britiske soldater i Sierra Leone
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer, Concepci">
Hr. formand , desvrre er bortfrelser i Sierra Leone igen aktuelle .
Denne gange drejer det sig om West Side Boys-militsens bortfrelse af 11 britiske soldater .
Dertil skal fjes de angreb , som denne oprrsgruppe har udfrt med henblik p at udvide deres magtomrde , og som har kostet tre medlemmer af de regeringsvenlige styrker livet .
<P>
Det er aktioner , som Gruppen for Det Europiske Folkeparti fordmmer med overbevisning , og som Europa-Parlamentet ogs br fordmme , samtidig med at det br krve jeblikkelig , betingelsesls frigivelse af de soldater , der er bortfrt , og udtrykke sin sttte til Sierra Leones regering samt til FN ' s styrker , UNAMSIL , og den britiske hr , som arbejder for at konsolidere freden i landet .
En fred , der stadig er et usikkert gode , hvilket denne bortfrelse er et bevis p .
Derfor kan vi ikke begrnse os til disse fordmmende ord , vi m handle og ligeledes forlange , at Lom-fredsaftalerne overholdes , og at alle militser afvbnes .
<P>
Men s lnge fattigdommen hersker i Sierra Leone , s lnge diamanthandlen og vbenhandlen ikke stoppes n gang for alle , vil der ikke vre mulighed for fred i dette hjemsgte land .
<P>
Derfor er det ndvendigt , at Den Europiske Union stiller alle midler til rdighed ikke bare for at bidrage til finansiering af fredsprocessen , men isr for at skabe nogle livsbetingelser , som gr det muligt at gre freden varig .
Derfor indfres der en geners og koordineret politik for udviklingssamarbejde , isr hvad angr uddannelse .
Derfor anmodes der ogs om en budgetindsats til denne politik . En politik , der kan bidrage til at stte en stopper for fattigdommens svbe .
Men isr ivrkstter Den Europiske Union , medlemsstaterne og hele det internationale samfund en resolut aktion for n gang for alle at gre en ende p diamanthandlen i omrdet .
For s lnge et lands naturlige rigdom kun gavner krigsherrerne , det vil sige , s lnge diamanterne giver de paramilitre mulighed for at rde over kapital nok til at skaffe vben og fortstte deres aktivitet , vil freden ikke vre andet end en uopnelig drm .
Og uden fred vil udvikling kun vre en utopi .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , den , som under hver mdeperiode i Strasbourg konfronteres med denne strm af elendighed , sprger sig selv , hvad vi virkelig kan gre .
I Sierra Leone bliver ikke blot FN-soldater , britiske soldater , taget som gidsler , dr har en hel befolkning i revis vret taget som gidsel , og vi har hjulpet med til det , om det s blot var gennem diamanthandlen .
<P>
Den 5. juli indfrte Sikkerhedsrdet en embargo mod diamanter fra Sierra Leone .
Vi br nu gre alt for , at denne embargo virkeliggres , og fra EU ' s side gre alt , for at al handel med rde diamanter kan bringes til ophr .
Jeg tror derfor ikke , at det er tilstrkkeligt at begrnse Sierra Leones diamanthandel .
<P>
Ogs vores sttte til regeringen m vi fortstte , men jeg mener , at ogs sttten til krigsforbryderdomstolen er absolut ndvendig .
Den straffrihed , hvormed mennesker , som bruger vben , kan tage deres medborgeres liv , m vi gre en ende p .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , jeg har selvflgelig medlidenhed med de 11 britiske soldater , der blev kidnappet i Sierra Leone af en af de armerede grupper , der hrger der .
Ogs de er ofre for en politik , hvis strste offer er befolkningen i Sierra Leone .
Men denne politik er frst og fremmest frt af den britiske regering , der stttes af alle vestlige stormagter , bl.a. Frankrig og ogs FN .
<P>
Det er alarmerende , at beslutningsforslaget ikke siger noget om Storbritanniens tidligere og nuvrende rolle i dette land .
Efter at have plyndret og udnyttet denne egn af verden nedsatte den tidligere kolonimagt ved valgfusk en regering , der frst og fremmest forsvarer dens egne interesser .
Dens manvrer udgr en af de strste faktorer for en barbarisk borgerkrig , som den tager direkte del i via sit diplomati og via presset fra dens flde og indirekte gennem tropperne fra dens tidligere afrikanske kolonier , hvis opfrsel p slagmarken er lige s forfrdelig som de armerede gruppers .
Disse armerede grupper , blandt hvilke man tller Den Revolutionre Enhedsfront , forsvarer bestemt ikke Sierra Leones befolknings interesser , hverken hvad dens metoder eller hvad dens ml angr .
Men dens del af ansvaret for ulykkerne i landet , selv om den er stor , nr ikke den grad af kynisme , som de britiske ministre og hjtstende embedsmnd udviser .
<P>
Konklusionen er , at vi ikke vedtager beslutningsforslaget , der dkker over en kolonialistisk politik , der drligt er blevet tilpasset vores tids smag .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , jeg kan ikke rigtig lide de bestrbelser , den spanske venstreflj lige har gjort sig for at sl politisk mnt af Gibraltar i forlngelse af tragedien med Kursk .
HMS Tireless ligger sikkert p britisk territorium , og reparationerne vil blive udfrt i overensstemmelse med de hjeste sikkerhedsnormer .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om Sierra Leone kan jeg desuden ikke lide , hvad den forrige taler sagde , men der er et bredere perspektiv , jeg gerne vil gre opmrksom p i forbindelse med den britiske regerings rolle .
Vi advarede for flere mneder siden den britiske Labour-regering om farerne for en tidsubegrnset forpligtelse til indsats af britiske tropper i Sierra Leone .
Vores tropper burde lige fra begyndelsen have haft en klar og afgrnset opgave med en realistisk strategi for at komme vk .
Den nuvrende uacceptable situation er en klar flge af , at missionen har fet lov til at udvikle sig ukontrolleret samt af politisk ubeslutsomhed , og den giver en klar lre for fremtiden .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , situationen i Sierra Leone har vret genstand for vores uopsttelige debatter ved flere lejligheder , og vi har altid behandlet dette sprgsml ved at opmuntre til fredsforhandlinger , national forsoning , hjlp til den fordrevne befolkning og ved hjlydt at krve en international straffedomstol , der har befjelse til at dmme de ansvarlige for det folkedrab , der begs i landet .
<P>
I dag str vi ikke lngere over for et rent politisk sprgsml , men over for en kriminel handling , som falder inden for enhver straffelovs omrde .
Det drejer sig om bortfrelse udfrt af forbrydere , som ikke har nogen politisk tilknytning , hverken til medlemmerne af den gamle militrjunta eller til nogen af de grupper , der underskrev fredsaftalen i juli 1999 .
Deres krav begrnser sig til en anmodning om frigivelse af en gruppe fanger og revisionen af en fredsaftale , der er et forsg p at f orden p et snderdelt land .
Ofrene for bortfrelsen har imidlertid en stor politisk betydning .
<P>
Den internationale tilstedevrelse i Sierra Leone er et godt eksempel p det internationale samfunds vedholdenhed i dets sgen efter global fred .
Idet vi ptager os vores ansvar , sttter vi derfor , at Europa-Parlamentet i dag henvender sig til Sierra Leones regering og opfordrer til , at de bortfrte britiske soldater omgende frigives betingelseslst .
<P>
Tyrkiske bombardementer i det nordlige Irak
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , dette er virkelig en deprimerende sag .
Det vigtigste princip ved grundlggelsen af Den Europiske Union var nok freden , og de , der gerne vil tiltrde Unionen , m forsge at ordne deres inden- og udenrigsanliggender s fredeligt som muligt .
<P>
Som vi forstr , lider Tyrkiet under en yderst srbar grnse , og det er et srligt problem for landet at etablere den stabilitet og fred , som er ndvendig for , at det kan blive rigtig integreret i Europa .
Som en del af fasen forud for Tyrkiets tiltrdelse br vi forsge at etablere et funktionelt forum , hvor militre svel som civile og konomiske sprgsml kan drftes iblandt os .
Tyrkiets medlemskab af NATO stiller mange af vores medlemsstater over for et srligt ansvar i denne forbindelse .
Udviklingen af en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik br ses som et pskud og ogs som en bro , for at vi kan n til en flles holdning om mder at bekmpe terrorismen p , samtidig med at vi respekterer fundamentale menneskerettigheder .
<P>
Hvis vi kan f held med at skabe et sdant praktisk forum , m vi kunne forvente , at vi helt kan lgge dens slags srgelige og kritiske episoder bag os .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , Tyrkiet er et NATO-land . Tyrkiet ansger om at tiltrde Den Europiske Union .
Tyrkiet har undertegnet alle mulige internationale traktater , bl.a. vedrrende beskyttelse af menneskerettigheder , forbud mod tortur osv . Og alligevel fortstter Tyrkiet med uden for landets grnser i det nordlige Irak at bombardere de kurdere , som befinder sig der .
Hr. kommissr , jeg synes , at vi skal sige det helt klart .
Uden en tydelig politisk og fredelig lsning af det kurdiske problem vil det aldrig g godt , og det skal Tyrkiet acceptere .
Jeg tror , at situationen i denne region aldrig vil blive stabil , og vi hber i det mindste alligevel , at freden i Mellemsten kommer et skridt nrmere fra dag til dag , hvis der ikke kommer en lsning p det kurdiske problem .
Naturligvis vil vi udtrykke vores medflelse med de familier , som igen er ramt af bombardementerne , senest nu igen i august , og vi beder om den strste respekt for de internationale grnser .
Hvis disse ikke respekteres , er det en vedvarende kilde til ny elendighed .
Krig vil aldrig fre til fred .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Uca">
Hr. formand , " hvad har mit barn gjort ? " Dette sprgsml stillede en mor til et offer for bombardementet i et interview i fjernsynet .
Hvorfor skal brn , kvinder og vrgelse civile altid vre ofre for militre aktioner ?
Ved det tyrkiske militrs bombardement af kurdiske landsbyer i Kendakor den 15. august blev mere end 32 mennesker drbt og 40 sret .
Det er et blodbad og en forbrydelse mod menneskeheden .
Det er et tegn p den tyrkiske regerings holdning til freden og til kurderne i en tid , hvor disse har rakt hnden frem til fred .
<P>
Som en talsmand for det tyrkiske udenrigsministerium bekrfter , gennemfrer Tyrkiet fra tid til anden operationer mod PKK , som for tredje gang ensidigt har erklret vbenhvile .
Jeg sprger mig selv , hvorfor der netop nu under frtiltrdelsesprocessen til EU leveres vben til Tyrkiet og bygges ammunitionsfabrikker .
Hvorfor blev menneskerettighedsorganisationer og den internationale fredsdag forbudt den 1. september ?
Er det virkelig sdan , at man kan fremskynde demokratiseringsprocessen med vben og ammunition ?
Nej !
<P>
En fredelig lsning af det kurdiske problem og overholdelse af menneskerettighederne er den bedste vej til fred .
Skal mdrene da altid lide ?
Kan vi ikke bidrage til , at der plantes en blomsterhave af broderskab og fred mellem den kurdiske og tyrkiske befolkning ?
Jeg hilser Meda-programmet velkomment , hvori det hedder , at enhver statslig , retlig , politisk , kulturel og social diskriminering af den kurdiske befolkning fra den tyrkiske regerings side skal ophre .
EU ' s tildeling af finansiel sttte til Tyrkiet br knyttes til lsningen af det kurdiske sprgsml og anvendes til at overvinde den konomiske og sociale underudvikling i den kurdiske region .
<P>
I dette rhundrede m sdanne bombardementer af civilbefolkningen ikke mere tillades .
Jeg fordmmer denne umenneskelighed og opfordrer til , at denne forbrydelse opklares , og de skyldige dmmes .
Jeg opfordrer Rdet og medlemsstaterne til konsekvent at fordmme bombardementet af kurdiske landsbyer og ogs at tage kontakt til den tyrkiske regering med det ml , at der omgende optages forhandlinger med kurdernes demokratiske reprsentanter om en politisk lsning .
Det er den hurtigste vej ind i EU .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , det er tredje gang , jeg fr ordet i denne mdesal i lbet af denne plenarmdeperiode , og jeg har talt om forskellige punkter vedrrende Tyrkiet og dets forhold til EU .
<P>
Det har givet mig lejlighed til at udtale mig om en rkke forhold , der bliver nvnt i den rapport , som Parlamentet har bedt mig udarbejde om udvidelsen af Tyrkiet og dets EU-medlemskab .
Jeg vil ikke komme ind p dem igen , men jeg kunne godt tnke mig at udtrykke min mening her .
Hvis det skulle vise sig , at det var den tyrkiske hr , der tog initiativet til bombardementet i Kendakor den 15. august 2000 , ville vi blot kunne tilskynde den tyrkiske regering til gradvist at neddmpe den rolle , som dets armerede styrker fortstter med at spille , under pskud af bekmpelse af terrorisme , og det inden for omrder , der kan f en til at tvivle kraftigt p , hvorvidt Tyrkiet er villig til at blive medlem af EU .
<P>
Kampen mod terrorismen ser ud til snart at vre vundet , og jeg tror oprigtigt , at tidsplunktet er kommet for at tage den type beslutninger .
Fordi militret er i besiddelse af magten , kan og br den institution ikke vre den , der bestemmer , hvorvidt den skal bruges , bortset fra i en undtagelsestilstand .
Disse 40 rs militrkarriere har overbevist mig tilstrkkeligt om , at " Cedant arma togae " ( vbene br give efter for togaen ) .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Poos">
Hr. formand , forslaget om en flles resolution om de tyrkiske bombarmenter i det nordlige Irak prsenteres af fem politiske grupper i Parlamentet .
Dette er et bevis for den interesse , som Parlamentet har for overholdelsen af international ret og menneskerettigheder i denne del af verden samt et bevis for , hvor uhyre forsigtigt Parlamentet er , nr det drejer sig om et land , der sger om optagelse i EU , i dette tilflde Tyrkiet .
<P>
Man skal ikke tolerere , at det nordlige Irak , der er et omrde med begrnset suvernitet i henhold til internationale beslutninger , ligeledes bliver et lovlst omrde , hvor alt er tilladt , og hvor oven i kbet al tilstedevrelse af observatrer er forbudt .
Den lovlige kamp mod terrorismen retfrdiggr ikke kollektive afstraffelser , hvor ofrene er hele landsbyer af kurdere .
Denne form for uforholdsmssige repressalier burde for altid vre bandlyst i et civiliseret lands militrarsenal .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , som min kollega Uca sagde , er det uacceptabelt , at et land , der nsker optagelse i Den Europiske Union , bombarderer en forsvarsls befolkning , drber mere end 30 civile og srer mere end 40 .
<P>
Vi mener , at det mindste , man kan forlange af et land under disse omstndigheder , er , at folkeretten respekteres .
Og alligevel m vi naturligvis fordmme hykleriet i visse medlemsstater , som , idet de bryder adfrdskodeksen for eksport af vben til lande , der kan bruge dem p den mde , som Tyrkiet gjorde i dette konkrete tilflde , eksporterer vben til landet .
Vi mener , at det er hyklerisk at fordmme handlingen og derefter sende vben , s den kan gentage sig .
<P>
Vi mener ogs , at Den Europiske Union skal overvge , at de enkelte ansgerlande frst og fremmest respekterer menneskerettighederne .
Hvis det ikke er tilfldet , er det ikke acceptabelt , at de strber efter at blive en del af denne Union .
<SPEAKER ID=161 NAME="Nielson">
Frst hvad angr flygtningene i Nepal , s deler Kommissionen fuldt ud de rede medlemmers bekymring over den situation , de flygtninge , som bor i lejrene i det stlige Nepal , befinder sig i , og ligesom De opfordrer den til , at der hurtigt findes en permanent lsning .
<P>
Der er brug for ny energi og politisk vilje fra begge sider for at finde en passende lsning .
Frem for alt m man enes om ordninger for dem , der frivilligt vil tilbage til Bhutan .
Der kan ikke findes tekniske lsninger , medmindre forhandlerne er fast besluttede p at n en aftale .
<P>
Kommissionen anerkender de resultater , fru Ogata , lederen af UNHCR , har opnet , f.eks. da hun besgte Bhutan og Nepal i maj , og at begge parter har forpligtet sig til snart at finde en holdbar lsning .
Jeg har ogs talt med reprsentanter for begge parters regeringer .
De synes ogs besluttede p at finde en lsning .
<P>
Besget af fru Ogata og en europisk parlamentarisk delegation i april i r har frt til gte fremskridt .
Men Kommissionen beklager , at man endnu ikke er net til enighed om formen for undersgelser i lejrene til trods for forsikringer for nylig om , at man forventede , at der ville blive fundet en lsning .
<P>
I sine regelmssige kontakter med de nepalesiske og bhutanske myndigheder har Kommissionen konsekvent understreget , at man omgende br tage fat p dette problem .
EU er en vsentlig yder af humanitr bistand til flygtninge og har til dato brugt mere end 11 millioner euro .
Kommissionen har benyttet enhver lejlighed til at tilskynde begge parter til at n konkrete resultater .
Den har gentagne gange udtalt , at den fler sig forpligtet til at skaffe de ndvendige ressourcer , som kan lette reintegration og genanbringelse af flygtningene , nr der frst er gjort reelle fremskridt .
Et antal EU-medlemsstater har lovet det samme .
<P>
I indevrende finansr vil Kommissionen levere 1,5 millioner euro i bistand til lejrene via UNHCR .
Risikoen for en utilstrkkelig finansiering br undgs .
Det er let nok at hndtere i betragtning af de pgldende belb .
Det er vores ansvar at forhindre det .
<P>
Kommissionen ser frem til at vurdere resultaterne af de kommende drftelser mellem premierministeren i Nepal , hr . Koirala , og formanden for Bhutans Ministerrd , hr .
Zimba , som skal finde sted ved FN ' s Generalforsamling den 11. september .
<P>
Hvis vi nu gr over til de begivenheder , som for nylig er sket i Burma , s beklagede Kommissionen den 18. maj her i Europa-Parlamentet den burmesiske militrmaskines fortsatte overtrdelse af menneskerettighederne .
Ved den lejlighed omtalte vi de ulovlige drab , indfrelsen af tvangsarbejde , tvangsfordrivelsen af lokalbefolkninger , undertrykkelsen af politiske modstandere og forhindringen af , at lovlige politiske partier kan fungere fuldt ud .
<P>
Vi fordmte ogs de restriktioner , som er indfrt for Aung San Suu Kyis og andre medlemmer af Den Nationale Demokratiske Ligas bevgelsesfrihed og den herskende praksis med rent rutinemssigt at foretage vilkrlige anholdelser .
<P>
Samtidig gav Kommissionen udtryk for sin sttte til den flles holdning fra EU vedrrende Burma og til beslutningen i Rdet ( almindelige anliggender ) i april 2000 om at styrke denne flles holdning .
Vi benytter enhver given lejlighed til at lgge pres p vores asiatiske partnere for at tilskynde Det Statslige Udviklings- og Fredsrd til at indlede en egentlig dialog med de demokratisk valgte reprsentanter og de etniske minoriteter .
Mlet m vre at n til enighed om en lsning p den nuvrende situation , som genindfrer respekt for internationale normer , nr det glder menneskerettighederne i Burma .
<P>
Adskillige har her i eftermiddag nvnt turismen .
EU har allerede klart givet udtryk for sin sttte til Aung San Suu Kyis opfordring til folk fra alle civiliserede lande om at afholde sig fra turistbesg i Burma .
Vi vil gerne tilskynde vores borgere til at flge denne opfordring .
<P>
Det , der i den allerseneste tid er sket i Rangoon , giver et fuldstndigt bevis , hvis der er behov herfor , for rimeligheden af vores fordmmelse af militrregimets uacceptable praksis .
Den uberettigede pgribelse og flgende tilbageholdelse af Aung San Suu Kyi og ledende medlemmer af hendes parti sammen med lokale ungdomsledere i sndags kan ikke p nogen mde retfrdiggres af pstande om , at de trngte til " beskyttelse " .
Ej heller kan en sdan behandling retfrdiggres ved ubeviste pstande om sammensvrgelse .
Det var simpel blleadfrd fra en administration , som handlede i panik .
Kommissionen slutter derfor sin stemme til opfordringen fra hele verden til jeblikkelig afslutning af Aung San Suu Kyis og andre hjtstende partimedlemmers husarrest , jeblikkelig genetablering af normale kanaler til diplomatisk adgang til ledelsen i Den Nationale Demokratiske Liga , jeblikkelig lsladelse af lokale ungdomsledere , der i jeblikket tilbageholdes uden anklage , og at der straks gres ende p den illegale aflytning af private telefonsamtaler frt af demokratisk valgte reprsentanter i Burma .
<P>
Med hensyn til menneskerettighedssituationen i Colombia er vores opmrksomhed ved en rkke lejligheder blevet henledt p mordene p uskyldige civile i Colombia .
Det har nsten vret regelen , at de , der har udfrt sdanne grusomheder , ikke er blevet straffet .
Vi har ogs set en dramatisk vkst i antallet af ddstrusler mod folk , som giver hjlp p stedet til mere srbare grupper .
F.eks. har vi fet at vide , at der er fremsat alvorlige trusler mod den irske prst Brendan Forde , som arbejder i en af de regioner , der er vrst ramt af vold .
Kommissionen beklager dybt dette og fordmmer denne situation og opfordrer alle parter i konflikten til at overholde menneskerettighederne .
<P>
Kommissionen sttter ogs de fredsbestrbelser , prsident Pastrana har sat i vrk .
Den vil gre alt , hvad den kan , for at fremme sttte til en varig fred i omrdet .
Med hensyn til hvad der er blevet sagt under debatten her i eftermiddag , s er flere vben ikke en genvej til en lsning for Colombia , men vil bare forvrre problemerne .
<P>
Kommissionen deler fuldt ud Europa-Parlamentets bekymring over , at 11 britiske soldater for nylig er blevet kidnappet i Sierra Leone .
Vi hber , at de igangvrende bestrbelser p at sikre de tilbageblevne seks soldaters lsladelse vil f succes .
Vi vil gerne give udtryk for vores solidaritet med soldaterne og deres familie .
Kommissionen er bekymret for , at episoder som denne og bortfrelsen af FN-personale kan stille sig hindrende i vejen for forsg p at f fredsprocessen p ret kurs igen .
Vi vil glde os over enhver beslutning fra De Forenede Nationers Sikkerhedsrd om at styrke FN-styrken i Sierra Leone .
<P>
Sikkerhedsrdets resolution af 5. juli i r , som indeholdt et forbud mod ulovlig handel med diamanter fra Sierra Leone , er nu blevet omsat til fllesskabslovgivning .
Dette forbud svel som forbuddet mod salg af vben til andre grupper , der har vret i kraft siden 1997 , m krves strengt overholdt .
Kommissionen opfordrer alle involverede parter - og det indbefatter naturligvis ogs diamantindustrien i Europa - til at sttte FN ' s kommissioner for sanktioner for at n dette ml .
<P>
Kommissionen sttter fortsat regeringens forsg p at genoprette freden i dette land og at gennemfre programmer for konomisk genrejsning .
Med midler fra Den Europiske Udviklingsfond er man ved at skaffe sttte til at afvbne og genintegrere tidligere soldater inden for rammerne af et bredere genopbygnings- og rehabiliteringsprogram .
konomisk genrejsning stttes med et program for budgetmssig sttte p 8,2 millioner euro og et teknisk bistandsprogram , som sttter forbedret forvaltning af de offentlige finanser .
Inden for de nrmeste uger vil Kommissionen sge godkendelse af et rehabiliterings- og genintegrationsprogram p 30 millioner euro , et sttteprogram for sundhedssektoren p 28 millioner euro , et program for sttte i forlngelse af konflikten p 34,75 millioner euro og et sttteprogram til finansministeriet p 4,5 millioner euro .
<P>
Hvad angr humanitr bistand , fortstter Kommissionen via ECHO med at finansiere programmer til sttte for grupper af fordrevne og flygtninge via internationale ngo ' er og FN .
Siden begyndelsen af 1999 har ECHO stillet ca . 26 millioner euro i bistandsmidler til rdighed til at dkke levering af medicinsk bistand , ndbespisning , vand og sanitet og psykosocial sttte til brn , som er pvirket af krigen .
Dette er srlig vigtigt i betragtning af de skrkkelige forhold for brnesoldater og brn i almindelighed i Sierra Leone .
Derudover har disse midler specielt dkket sttte til folk med amputationer og flygtninge samt internt fordrevne .
<P>
Hvad angr det nordlige Irak , deler Kommissionen den bekymring , der er kommet til udtryk i forskellige beslutningsforslag angende de sidste operationer udfrt af det tyrkiske luftvben og de deraf flgende civile tab .
Kommissionen har noteret sig , at den tyrkiske udenrigsminister ser p episoden og overvejer en mulig erstatning .
De uroligheder , som flger af ethvert indfald af det tyrkiske militr i Irak , underminerer bestrbelserne p at stabilisere omrdet og udstter den kurdiske befolkning for undige lidelser .
De har lidt nok .
Det , der er brug for , hvis dette omrde skal vende tilbage til en normal tilvrelse , er stabilitet , fred og sttte til konomisk udvikling .
I de seneste r har Unionen gentagne gange understreget behovet for respekt for Iraks integritet og dets grnse til Tyrkiet .
Disse seneste grnsekrnkelser lser heller ikke problemerne i Tyrkiet eller nogen andre steder .
Efter vores opfattelse er en fredelig dialog mellem parterne den eneste fremkommelige vej til varig stabilitet i omrdet .
Jeg har omhyggeligt noteret mig , hvad medlemmerne af Europa-Parlamentet har sagt her til eftermiddag om deres forventninger med hensyn til Tyrkiet , ikke mindst med hensyn til dets fremtidige plads i et europisk samarbejde , og jeg deler bestemt deres opfattelse .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg vil , hvad angr situationen i Colombia sige , at vi har stillet et sprgsml til kommissren , som har svaret , at Kommissionen sttter prsident Pastranas fredsbestrbelser .
Jeg har spurgt ham , om Kommissionen vil supplere den retoriske sttte med en eller anden form for sttte , som ikke bare bestr af ord .
Jeg er klar over , at dette mske ikke er tidspunktet for at diskutere det , men jeg vil gerne have , at Kommissionen svarer os , om s det bliver skriftligt .
<SPEAKER ID=163 NAME="Nielson">
Jeg vil med glde supplere det , jeg nu siger , med mere udfrlige skriftlige kommentarer .
Min umiddelbare reaktion er , at vi , for at sige det ligeud og direkte , m vre forsigtige med ikke at blive tildelt den rolle , hvor vi simpelthen giver penge til aktiviteter , som vi mske ikke er 100 % enige i .
Vi m ogs passe p at fokusere tilstrkkeligt p fattigdommen og gre noget , som faktisk er til fordel for de drligst stillede grupper .
S det , vi gr nu , og det , vi vil gre i fremtiden konomisk set i Colombia , m tilpasses meget nje p denne baggrund .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl.17.30
<CHAPTER ID=8>
Atomkraftvrket i Temelin
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0708 / 2000 af McNally m.fl. for PSE-Gruppen om det tjekkiske atomkraftvrk i Temelin ;
<P>
B5-0723 / 2000 af Flemming og Chichester for PPE-DE-Gruppen om reaktoren i Temelin ;
<P>
B5-0732 / 2000 af Echerer m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om atomkraftvrket i Temelin ;
<P>
B5-0745 / 2000 af Papayannakis og Sjstedt for GUE / NGL-Gruppen om atomkraftvrket i Temelin .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , jeg taler i stedet for fru McNally , som har vret ndt til at tage tilbage til Det Forenede Kongerige her til eftermiddag .
Den Europiske Union har med sttte af Europa-Parlamentet allerede gjort meget for at hve den tekniske og driftsmssige sikkerhed af atomreaktorer af den sovjetiske konstruktionstype og for at skabe uafhngige kontrolinstanser .
Som jeg forstr det , er det , som bliver gjort ved Temelin , allerede blevet gjort i Finland , og der er lignende renoveringer i gang i Kozloduj i Bulgarien stttet af et ln fra EURATOM .
<P>
Det , jeg gerne vil have Kommissionen til om muligt at bekrfte , er , om arbejdet ved Temelin flger anbefalingerne fra de 12 inspektrer fra IAEA , og at det faktisk vil skabe sikkerhedsnormer , som svarer til dem , vi har i vores medlemsstater .
Det er den forsikring og beroligelse , som offentligheden i Den Europiske Union behver .
Vi har fet mange budskaber fra de tjekkiske myndigheder i denne uge .
De pstr , at de fleste af de initiativer , som vi nsker i dette beslutningsforslag , allerede er blevet taget , og at resten faktisk er p vej .
Kan Kommissionen bekrfte dette her til eftermiddag , og hvis ikke , vil den s ptage sig at fremlgge sine synspunkter om denne sag snarest muligt over for Europa-Parlamentets Udvalg om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi ?
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , mange lande i Den Europiske Union har srdeles venskabelige , ja ligefrem familire relationer til Den Tjekkiske Republik .
Men jeg mener , at netop i en god familie kan man ogs sige de ting , man ikke er tilfreds med .
Atomkraftvrker i Den Europiske Union rder over de hjeste sikkerhedsstandarder i verden , og et land , der nsker tiltrdelse , og som vil tage et nyt atomkraftvrk i brug , skal selvflgelige overholde disse standarder .
<P>
Det er rigtigt , at bedmmelsen af sikkerhedsniveauet i Temelin hrer under den tjekkiske atomtilsynsmyndigheds kompetence .
Men det er ogs rigtigt , at Kommissionen i tiltrdelsespartnerskabet med Den Tjekkiske Republik har prioriteret det hjt , at fllesskabsrettens bestemmelser om vurdering af indvirkning p miljet skal overholdes , ogs hvad Temelin angr .
Selv om Den Tjekkiske Republik i 1993 underskrev konventionen om vurdering af indvirkning p miljet p grnseoverskridende plan , den skaldte Espoo-konvention , har den indtil i dag ikke ratificeret den .
Nu skal man pludselig i lbet af f dage i huj og hast pbegynde prvedriften af Temelin , uden at nabolandene Tyskland og strig har modtaget de krvede informationer , og uden at den dybt bekymrede befolkning i nabolandene har haft lejlighed til at kommentere det eller fremstte indvendinger over for de tjekkiske myndigheder .
Det er nemlig indholdet af Espoo-konventionen . Det er gldende EU-ret .
<P>
Jeg anmoder den tjekkiske regering , ja , jeg bnfalder den om , at man tager frygten hos befolkningen i nabolandene , men ogs i sit eget land alvorligt .
Reaktorerne i Temelin er nu engang , og det kan selv Westinghouse ikke ndre noget p , af den sovjetiske konstruktionstype VVER1000 .
Tnk blot p Tjernobyl .
<P>
Jeg appellerer endnu en gang til den tjekkiske regering om , at den allerede nu frivilligt handler sdan , som den skulle handle , hvis den i dag var medlem af Den Europiske Union , medlem af vores store europiske familie .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke for det konstruktive , saglige samarbejde mellem kollegerne , som har frt til dette flles beslutningsforslag .
<P>
I 13 ndringer af projektet er der ikke foretaget nogen vurdering af indvirkningen p miljet .
Som fru Flemming sagde , er Espoo-konventionen for lngst underskrevet .
Ved rets begyndelse skulle den have vret ratificeret af det tjekkiske parlament , og den skulle ogs have vret implementeret , men dette blev uden begrundelse udsat p ubestemt tid .
<P>
De betnkeligheder vedrrende sikkerheden , som til stadighed kommer til udtryk i offentligheden , i pressen og ogs inden for private rammer , tages alligevel ikke rigtigt alvorligt .
Under det sidste bilaterale mde mellem tjekkiske , strigske og tyske eksperter den 2. og 5. september i r blev det p ny fastslet , at Temelin ikke opfylder de tyske sikkerhedsstandarder og derfor ikke ville kunne godkendes i Tyskland .
<P>
Et fjerde punkt er , at den strm , der produceres i Temelin , ikke er bestemt til landets eget forbrug . Den skal eksporteres , oven i kbet til dumpingpriser .
<P>
For det femte burde den europiske befolknings sikkerhed og ansvaret over for Europas borgere dog vre tilstrkkelige grunde til at tage affre her .
<P>
Kommissionen siger , at her har vi ingen retlige muligheder .
Men det har Kommissionen jo vidst lnge .
Forventede Kommissionen , at en eller anden ville trylle et retligt initiativ op af hatten ? Det gjorde den vel ikke !
Efter min forventning vil De Grnne - som alle ved - mene , at sikkerhed og atomkraftvrker er uforenelige begreber . Vi har nu engang den virkelighed her i Europa , at der er st-atomkraftvrker og vest-atomkraftvrker .
Her hersker der en dobbeltmoral , som m hre op .
Med retlige initiativer alene , kre Kommission , kan man ikke klare alting og ikke lse ethvert problem .
<P>
Derfor forventer jeg af Kommissionen og af Rdet , at de lgger en lige s strk politisk vilje for dagen , som Europa-Parlamentet gr med dette beslutningsforslag ,
<P>
Tillad mig ogs at nvne et ndringsforslag fra Den Tekniske Gruppe af Uafhngige Medlemmer . Det indeholder hverken fornuftige eller i det hele taget nye krav ud over en skjult sammenlgning .
Denne politik kan jeg ikke tilslutte mig .
Man nr ikke mlet ved med en vetotrussel populistisk at dkke over relange forsmmelser eller politikernes manglende interesse for dette problem . Det skaber ikke en konstruktiv forhandlingsbasis .
<P>
Vi br alle prioritere de europiske borgeres sikkerhed og dermed tilliden til Fllesskabet hjt .
For Europas befolkning , men frst og fremmest for den tjekkiske offentlighed er vores beslutningsforslag af strste vigtighed .
Jeg hber ikke , vi skuffer dem .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , dette sprgsml br ikke engang gres til genstand for en uopsttelig behandling .
Jeg beklager den kyniske udnyttelse og fejlagtige fremstilling af situationen fra De Grnnes side .
Indblanding i et ansgerlands indre anliggender med politisk afpresning i form af en trussel om at nedlgge veto mod tiltrdelsen til EU er helt uacceptabel .
Jeg beklager , at folk i strig har ladet sig styre af deres flelser og ikke af fornuftige videnskabelige argumenter .
Tjekkerne viser alle mulige tegn p at opfre sig ansvarligt og ordentligt i henhold til internationalt accepterede standarder , og vi burde lade dem g videre med arbejdet .
Selv om jeg underskrev det flles beslutningsforslag , som min politiske gruppe bad mig om at gre , agter jeg at stemme imod dette beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , som den tredje strigske taler frygtede jeg , at der ikke ville vre mere at sige . Efter indlgget fra hr .
Chichester mener jeg , at der igen er grund til at gre opmrksom p , at det er ndvendigt at tage den europiske , men ogs den strigske befolknings betnkeligheder i sprgsmlet om atomenergi , og i srdeleshed hvad atomkraftvrket i Temelin angr , alvorligt .
Min gruppe sttter den foreliggende beslutning om Temelin af principielle grunde , fordi vi tager befolkningens bekymringer alvorligt , og fordi mange af os i lang tid har vre aktive i kampen mod atomkraft i st og i Vest .
<P>
Personligt har den politiske kamp i strig mod atomkraftvrket Zwentendorf haft langtrkkende betydning for mig , s der har ikke vret behov for nogen konservativ politisk agitation , som jeg til min fornjelse , men ogs med undren har kunnet lse i den strigske presse i de sidste dage .
<P>
Som den tidligere kvindelige taler er jeg ogs imod det meget vagt formulerede og eneste ndringsforslag , fordi jeg mener , at formuleringen " hjt niveau " er intetsigende . Ogs Den Tjekkiske Republik er jo bevidst om ndvendigheden af et hjt sikkerhedsniveau .
Derfor sttter jeg fuldt ud det foreliggende beslutningsforslag , og jeg er imod ndringsforslaget .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , jeg vil gerne indrmme over for Parlamentets medlemmer , at jeg fler mig lidt todelt i denne sag .
Dels er jeg gammel atomkraftmodstander og mangerigt medlem af bestyrelsen i den svenske kernekraftinspektion , dels er jeg formand for Delegationen til Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tjekkiet .
<P>
Derfor vil jeg hurtigt sige tre ting .
For det frste vil jeg sige , at uroen for kernekraft gr , at sikkerheden ikke kun skal vre god , men den skal i alle tilflde vre strst mulig .
For det andet glder der selvflgelig de samme regler for Tjekkiet som for alle andre ansgerlande og p langt sigt de samme regler som for medlemslandene .
For det tredje br denne beslutning ses som en del af en ben dialog med Tjekkiet , en dialog , som vi frer inden for rammerne af det flles parlamentariske udvalg , men som ogs br kunne fres i vores respektive parlamenter .
<P>
Vi m udvide denne debat , som udgr en del af vores demokrati .
Dette m dog ikke fre til drlige flelser mellem Tjekkiet og medlemslandene i EU .
Jeg hber , at tjekkerne kan svare positivt p alle sprgsml , og at denne sag dermed fr en lykkelig udgang .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , efter reaktorkatastrofen i Tjernobyl skulle man mene , at alle havde lrt noget .
Dengang kunne den radioaktive strling hverken begrnses til Ukraine eller lade sig reducere til et bilateralt problem .
Jeg ved , at i sprgsmlet om atomkraft str tilhngere og modstandere over for hinanden i Unionen , og der findes ingen flles linje .
Men frst og fremmest findes der ingen flles sikkerhedsstandarder for atomkraftvrker .
Her er der et ptrngende behov for handling , ogs af hensyn til trovrdigheden .
<P>
Efter erfaringerne fra Tjernobyl rejser der sig imidlertid det sprgsml , om det virkelig kan vre rigtigt , at der med Temelin i hjertet af Europa tages et atomkraftvrk i brug , som stadigvk har betydelige sikkerhedsmangler .
Med idriftsttelsen af Temelin forsger Tjekkiet at skabe en fuldbyrdet kendsgerning .
Denne fremgangsmde har , med forlov , intet at gre med at omgs hinanden p partnerskabsbasis .
Edmund Stoiber har udtrykt det rigtigt : Det er et sprgsml om at overholde husordenen .
<P>
I det strigske parlament blev der i tirsdags i denne uge truffet en beslutning af alle - og jeg understreger - alle partier , hvori det prciseres , at man kun kan stemme for en afslutning af tiltrdelsesforhandlingerne , hvis der sker forbedringer af Temelin .
Lad mig fastholde n ting , nemlig at vi gr ind for Den Tjekkiske Republiks tiltrdelse af Unionen .
Men betingelserne skal vre i orden .
Jeg beder Dem om at sttte vores beslutningsforslag , som indholdsmssigt er identisk med den beslutning , der blev truffet af de fire partier i det strigske parlament .
Det m jo endelig vre alles ml , at atomkraftvrker har de hjest mulige sikkerhedsstandarder .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg stemmer ogs for denne beslutning . Jeg anser den for fornuftig .
Hvis den kan bidrage til , at begge sider holder lidt igen i deres ordkrig , har den absolut allerede opfyldt sit forml .
Jeg beklager , at den tjekkiske side ikke kan forsvare sig her og fremlgge sin holdning , for i et s kompliceret sprgsml ville det altid vre godt , hvis begge parter blev hrt .
<P>
Men i samme benhed vil jeg ogs gerne sige , at det efter min mening ikke er godt , at den strigske regering og ogs parlamentet har stillet et slags ultimatum .
Det er ikke den mde , vi hidtil har behandlet hinanden p i Den Europiske Union .
At det er et problem , er vi klar over . Men hvis vi begynder at stille ultimatummer , kommer der i morgen en hjemstavnsforening og krver , at Benes-dekreterne skal trkkes tilbage .
S kommer der p et eller andet tidspunkt en anden gruppe og krver dette eller hint .
Vr forsigtig med den slags ultimatummer .
Der findes andre muligheder til at lse sdanne problemer .
Men jeg vil ogs anbefale den tjekkiske side at tage de betnkeligheder , der isr er fremfrt af det tyske selskab for reaktorsikkerhed , alvorligt .
Det vil jeg ogs gerne sige her .
<P>
Mit sidste vigtige punkt er henvendt til Kommissionen .
Der tales hele tiden om miljet . Det er helt i sin orden .
Men vi har ogs en EURATOM-traktat .
Her er der en artikel 97 . I den faststtes det analogt , at Kommissionen skal informeres om enhver plan om bortskaffelse af radioaktive stoffer af enhver art .
Kommissionen skal desuden udtale sig om , hvorvidt en anden medlemsstats vand , jord eller luftrum kan blive forurenet .
<P>
Jeg ved godt , at Den Tjekkiske Republik endnu ikke er medlem af Den Europiske Union .
Men det ville alligevel interessere mig , hvad Kommissionen kan sige om denne artikel , og om den mener , at Den Tjekkiske Republik har overholdt denne artikel .
Det ville vre interessant at vide , som ogs Gordon Adam spurgte , hvordan den bedmmer vurderingen af indvirkningen p miljet .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , hr . Linkohrs udtalelser krver en berigtigelse .
Jeg giver Dem gerne teksten til det , det strigske parlament har besluttet .
Den indeholder intet ultimatum og ikke den mindste afpresning , og ogs jeg har sagt helt tydeligt nu , at vi ikke kan og heller ikke vil bruge tvang .
Vi anmoder , vi appellerer til den tjekkiske regering om at forholde sig sdan , at den opfylder gldende europisk lovgivning , og at den slet og ret overholder Espoo-konventionen , selv om den endnu ikke har ratificeret den .
<SPEAKER ID=175 NAME="Nielson">
Kommissionen har fulgt den politiske debat om atomkraftvrket i Temelin med stor opmrksomhed .
Den har flere gange understreget vigtigheden af , at ansgerlandene lever op til et hjt niveau af sikkerhed for atomkraft p linje med relevante beslutninger fra Rdet .
Kommissionen deltager aktivt i Rdets overvejelser med henblik p at vurdere og sikre et hjt niveau af sikkerhed p dette omrde i ansgerlandene som et afgrende krav i forbindelse med tiltrdelsen til Den Europiske Union .
<P>
Ansvaret for at udstede tilladelser til atomanlg ligger hos den tjekkiske nukleare tilsynsmyndighed .
Kommissionen har samarbejdet med de tjekkiske myndigheder for at styrke denne myndigheds kapacitet .
De tjekkiske myndigheder har forsikret , at der ikke vil blive udstedt en driftstilladelse til enhed 1 ved vrket i Temelin , fr alle tilbagestende problemer er lst til den nukleare tilsynsmyndigheds tilfredshed .
<P>
Iflge den nuvrende tjekkiske lovgivning krves der en vurdering af de miljmssige virkninger , fr der udstedes en driftstilladelse .
Kommissionen forventer , at denne bestemmelse vil blive bragt i anvendelse af de tjekkiske myndigheder .
Hr . Adams sprger , om tjekkerne har taget hensyn til IAEA ' s inspektioner og synspunkter .
Svaret er " ja " .
IAEA har set p de modifikationer , som tjekkerne har foretaget af sikkerhedssystemerne i overensstemmelse med IAEA ' s programmer .
IAEA konkluderede , at tjekkerne havde taget godt fat p disse problemer .
<P>
Det er de oplysninger , jeg kan fremlgge om dette emne .
<SPEAKER ID=176 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted om nogle minutter , kl.17.30 .
<CHAPTER ID=9>
Skovbrande i Europa
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0703 / 2000 af Malliori m.fl. for PSE-Gruppen om skovbrandene i Europa ;
<P>
B5-0724 / 2000 af Hatzidakis m.fl. PPE-DE-Gruppen om skovbrandene i den sydlige del af EU ;
<P>
B5-0723 / 2000 af Isler Bguin og Frassoni for Verts / ALE-Gruppen om skovbrandene i Europa ;
<P>
B5-0737 / 2000 af Muscardini m.fl. for UEN-Gruppen om brandene i Europa ;
<P>
B5-0746 / 2000 af Ainardi m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om brandene i Middelhavsomrdet ;
<P>
B5-0747 / 2000 af Korakas m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om brandene i Grkenland .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Hr. formand , de brande , som ogs i dette rs sommer har delagt store skovstrkninger i Middelhavsomrdet , er isr et resultat af temperaturstigningen og den udbredte trke , uden at vi naturligvis vil se bort fra de forbryderiske tilflde af ildspsttelse .
<P>
Klimandringerne , som sker i hastigt tempo , har virkninger p hele kosystemet .
Videnskabsmndene ppeger faren af vores ufornuftige indblanding i naturen , som bl.a. har medfrt disse ekstreme fnomener .
De senere r er der hyppigere og hyppigere opstet brande i Sydeuropa .
Middelhavsomrdet er blevet et hjfareomrde og behver srbehandling .
I mit land , Grkenland , er der i r blevet rapporteret om mere end 500 brande , hvoraf de fleste blev bekmpet med de mindst mulige flger .
Men der har desvrre ogs vret tilflde , hvor brandene kom helt ud af kontrol med det resultat , at der var ofre , og at formuer blev delagt .
Jeg vil gerne udtrykke min medflelse for ofrenes familier og de tilskadekomne i alle de lande , som har vret ude for lignende problemer .
<P>
Jeg mener , hr. formand , at en europisk strategi for skovbeskyttelse udgr et politisk ansvar og m have frsteprioritet .
Desuden tror jeg , at det er bydende ndvendigt inden for rammerne af budgettet at genskabe budgetposten for naturkatastrofer .
Jeg mener , at Kommissionen br udve sin indflydelse p medlemsstaterne , s lovgivningen om ndringer af anvendelse af jord bliver strengere , at der bliver plagt genbeplantning af skov efter brande , at der indfres en ordentlig uddannelse af de lokale og regionale myndigheder for brandslukning , og at der gennemfres en oplysningskampagne over for borgerne om skovens nytte , og hvilke mder man kan beskytte den p , samt at der tilskyndes til frivillig deltagelse i tilflde af brand .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , hver september kommer vi her og aflgger et tragisk regnskab over ofre og skove , der er delagt af brande .
Brandene skyldes jo en ndring af de klimatiske forhold og de klimatiske forhold , der hersker om sommeren i Middelhavslandene , samt forbryderiske handlinger .
Mske skyldes de ogs andre grunde , ssom f.eks. at de starter p lossepladser og mangelen p forskellige administrative strukturer og isr mangelen p en samlet , koordineret bekmpelse af brandene forstrker naturligvis s deres katastrofale flger .
<P>
Hvilke forslag kan vi stille ?
Frst og fremmest m svel medlemsstaterne som Kommissionen justere programmerne til regional udvikling og indfre foranstaltninger til forebyggelse , genopbygning og genbeplantning af skov .
Vi kunne f.eks. anvende fllesskabsinitiativet Interreg .
Desuden vil indfrelsen af registre over skovene vre meget betydningsfuld og bidrage til at beskytte og genvinde naturrigdommene og til at bekmpe spekulation i jord .
<P>
Men det er ndvendigt , hr. formand , med en koordinering og et samarbejde p europisk plan , og jeg opfordrer Kommissionen til at foresl , at der skabes et europisk center til forebyggelse af brande , som skal forest systematiske undersgelser og indfre nye , tekniske forebyggelses- og bekmpelsesmetoder .
Og jeg vil gerne g lidt videre : jeblikket er kommet , hvor Kommissionen skal udarbejde en samlet forsvarsstrategi til at koordinere nationale aktioner og foranstaltninger mod natur- og menneskeskabte katastrofer . Dette skal naturligvis hele tiden ske med respekt for subsidiaritetsprincippet .
<P>
Med disse forslag hber jeg , hr. formand , at f et positivt svar fra Kommissionen , s vi kan beskytte vores skove mere effektivt .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
, Hr. formand , som var det et kronisk og ssonbetonet onde , er sommeren , i r sommeren r 2000 , endnu en gang blevet hrget af brand , hvis delggelser i vores land og p vores kontinent strkker sig over flere tusinde hektarer , helt ud til visse kirkegrde for brandmnd og indbyggere , der har vret ofre for en tragisk dd .
<P>
Dette onde har kriminelle rdder .
Det kan tilskrives uansvarlige pyromaner , som br idmmes afskrkkende straffe , og skruppellse entreprenrer , der vil gre hvad som helst for at bemgtige sig omrder , hvor der er byggeforbud . De repressive retsmidler br vre et skrmmebillede for disse entreprenrer .
Men myndighederne har ogs deres skyld i dette onde . Dels er der mangel p opgrelser over konomiske aktiviteter , som f.eks. ekstensivt land- og husdyrbrug p Korsika , og mangel p reelle analyser , baseret p geografiske databaser og p en omlgning af landomrderne , der ger vrdien af natrurressourcerne og formindsker brandspredningen .
Sidst , men ikke mindst , er der mangel p rigtig miljundervisning , der gr langt videre end de ellers s ndvendige kampagner om miljbeskyttelse og bevidstgrelse af borgerne .
<P>
Sledes kan denne globale sommerepidemi kureres , hr. formand .
Det er tvingende ndvendigt at revurdere retningen af visse politikker om anvendelse af jorden , som f.eks. politikken om husdyrbrug p Korsika , og at fordele tilskuddene i forhold til den konomiske kontekst og de forebyggende tiltag .
Disse ordninger i den indledende fase erstatter i den afsluttende fase ikke de ndvendige investeringer i det rigtige brandslukningsudstyr i tilstrkkelige mngder til at kunne n ud til alle lande i EU , der ligger inden for en risikofyldt radius .
De borgere , det vedrrer , regner med konkrete tiltag fra Kommissionens side .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , i r har brandene i Middelhavsomrdet og isr i Grkenland slet en historisk rekord .
Jeg mener , at et dobbelt s stort omrde som tidligere er brndt , og de menneskelige ofre har vret mange . Og det til trods for at den grske regering havde forberedt sig ret s meget , og til trods for at Grkenland i dag har et af verdens bedste udstyr af maskiner , fly og menneskelige ressourcer til brandslukning .
Men det viste sig alts , at en repressiv indgriben ikke er tilstrkkelig .
Vi m ty til forebyggelse .
Det siger vi alle , men vi gr ikke noget .
Det er et kompleks sprgsml , som jo angr lokale myndigheder og den nationale regering .
<P>
Hvad kan EU gre ?
Den skal mere energisk fre en basal politik med mere koordinering og strre indgriben .
Den skal se p svaghederne i den flles landbrugspolitik , som reelt driver befolkningen , som bor i skovene og konomisk lever af dem , til ikke at have nogle tilskyndelser og til at flytte .
Den flles landbrugspolitik giver tilskud til grsning p brandtomterne , den giver tilskud til dyr , som grsser p brandtomterne , samtidig med at skoven forsger at reproducere sig selv p en naturlig mde .
EU skal naturligvis ogs se lidt p , se lidt igen p orienteringen og prioriteterne af investeringerne .
Nu har vi i lang tid rbt efter et ejendomsregister , isr efter et ejendomsregister for skovene og kort over skovene , som skal stttes i prioriteret rkkeflge i forhold til alle de vrige ting , og naturligvis skal man trffe en hvilken som helst anden udviklings- og investeringsforanstaltning , som kan indplacere skoven i udviklingen som skov og ikke som et forbrugsobjekt , og som sdan ogs tillader den befolkning , som lever af skoven , at opholde sig dr .
Det er den bedste forebyggelse og den bedste beskyttelse .
<P>
Naturligvis vil der altid eksistere brande , og med den ndring af klimaet , som vi kan iagttage , vil vi desvrre f vrre og vrre eksempler .
Men det str i vores magt af forsge at gre det , som vi kan , for i det mindste at komme de kendte rsager i forkbet .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , Portugal er ogs blevet ramt af denne tragedie med skovbrandene , bde af naturlige rsager og p grund af kriminel aktivitet , der isr skyldes forkastelige konomiske interesser .
<P>
Vi er klar over , at dette er et omrde , hvor ansvaret frst og fremmest ligger hos medlemsstaterne , der skal tage sig sammen og styrke midlerne til bekmpelse og forebyggelse , og som skal prioritere disse aktioner sammen med skovrejsning inden for de regionale udviklingsprogrammer .
Der er dog ogs behov for at styrke en europisk skovstrategi med tekniske og finansielle midler , der kan forstrke og supplere de enkelte staters ressourcer .
I denne forbindelse tillader jeg mig at fremhve et forslag , som Parlamentet vil fremlgge under punkt 12 i vores beslutningsforslag , nemlig oprettelsen af et europisk center til forebyggelse af skovbrande , og jeg tager mig den frihed at foresl , at det placeres i Portugal .
<SPEAKER ID=183 NAME="Nielson">
Kommissionen beklager dybt tabet af menneskeliv svel som de kologiske og konomiske skader , der er forrsaget af de skovbrande , som for nylig har fundet sted i Europa .
<P>
Princippet om subsidiaritet er blevet nvnt under denne debat .
Vi m undg at rejse for mange forventninger og overbebyrde Kommissionen med opgaver .
Vi m passe p ikke at love ting , vi ikke kan holde .
Det har der rlig talt vret nok af tidligere .
Nr vi gr ind i drftelser som disse , m vi vre ppasselige med ikke automatisk at antage , at Kommissionen vil lse problemet .
Vi kan og br gre noget , men jeg ville gerne komme med denne advarende bemrkning .
<P>
For at g til kernen i sagen , sprgsmlet om en budgetpost til ndsituationer , overvejer Kommissionen i jeblikket at foresl at skabe retsgrundlag for en sdan post .
<P>
Men Kommissionen skulle mske overveje finansiel sttte til genetablering af skovproduktionskapaciteten p basis af forordning 1257 / 1999 om udvikling af landdistrikter .
Iflge de grske myndigheder er de finansielle bidrag fra landbrugsfondene ikke tilstrkkelige til , at der kan ydes et vsentligt bidrag til arbejdet med genetablering .
<P>
Derfor opfordrer Kommissionen de grske myndigheder til at fremlgge forslag til ndringsforslag for udviklingsprogrammet , s man kan overveje de ndvendige bevillinger .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p EU-forordning 2158 / 1992 , i henhold til hvilken forebyggende initiativer i forbindelse med skovbrand kan finansieres .
Hver medlemsstat br sikre sig , at alle ndvendige skridt er taget for at reducere brandfaren til et minimum .
Nye initiativer fra Kommissionen er allerede taget , eller det vil snart ske .
Et forslag om en afgrelse fra Rdet , som tilvejebringer en fllesskabsmekanisme til koordinering af beskyttelsesaktioner for civilbefolkningen i ndsituationer , vil Kommissionen overveje i nr fremtid .
Dette vil have til forml at forbedre den gensidige hjlp , medlemsstaterne kan yde hinanden .
Den vil ogs have en vigtig afledt virkning , idet den vil hjlpe tredjelande til at klare uventede ndsituationer eller katastrofer , som de ikke ville kunne klare selv .
Gennem denne koordinationsmekanisme vil medlemsstaterne blive opfordret til at udpege grupper , som kan gribe ind p stedet med kort varsel .
<P>
Kommissionen satte for nylig et satellitbaseret projekt i gang for at forbedre information om funktionsdygtige brandbekmpelsescentre i Middelhavsomrdet med henblik p at vurdere risikoniveauet dag for dag .
Vi vil overveje , om det kunne fre til et system til hurtig opdagelse af skovbrande .
Kommissionen tilskynder ogs medlemsstaterne til at udbygge deres interventionskapacitet .
Regionalfonden og Samhrighedsfonden har allerede ydet vsentlige bidrag i perioden 1994-1999 .
De nationale myndigheder br srge for de ndvendige finansielle ressourcer til at konsolidere dette initiativ for perioden 2000-2006 .
<P>
Generelt vil beslutningen om at anskaffe den slags udstyr til brandbekmpelse fortsat vre medlemsstaternes ansvar .
Der er ogs planlagt erfa-grupper om bekmpelse af skovbrande .
Men Kommissionen har ikke ressourcer nok til at udstrkke sine aktiviteter derudover .
Strukturfondene kan benyttes til genetablering efter naturkatastrofer , og man har i de seneste r benyttet sig af denne mulighed .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , som flere af vores kolleger er jeg netop blevet varslet om udviklingen af situationen i det nordlige Afghanistan , hvor talebanerne efter to mneders angreb uden afbrydelse i nat skal have bemgtiget sig byen Toliqan p bekostning af mange ofre , bde civile og soldater .
Det er naturligvis for sent at fremlgge en resolution om procedure med uopsttelig forhandling om dette emne .
M jeg bede Dem , hr. formand , om at videregive Formandskonferencen en anmodning om , at Parlamentet i lbet af vores nste mini-mde i Bruxelles fr en udtalelse fra Rdet og fra Kommissionen om den indsats , som EU kunne overveje at gre for at hjlpe med til at finde en politisk lsning i Afghanistan og for at stte en stopper for disse meningslse blodbad .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Morillon , det vil vi give videre .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , jeg vil gerne sttte hr . Morillons forslag .
Ogs p min gruppes vegne skal jeg understrege , at vi anser Rdets redegrelse om dette emne for meget vigtig , og jeg anmoder Dem om at videregive dette til Formandskonferencen .
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Det gr jeg gerne , hr. kollega .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , jeg vil gerne i tilslutning til afstemningen anmode formanden for Budgetudvalget om at sige os , om han har de bevillinger , der krves i artikel 12 og 14 i beslutningsforslaget om brande i Europa , som vi netop har vedtaget .
<SPEAKER ID=190 NAME="Wynn">
Hr. formand , dette viser det tbelige i at trffe politiske beslutninger uden at tnke sig om .
Dette har aldrig vret igennem noget udvalg .
Der er fremsat anmodning om penge , som ikke eksisterer , og ingen har sagt , hvor de skal komme fra .
Det er et forslag fra en aktuel og uopsttelig debat , som Europa-Parlamentet har stemt for - s m det vre sdan , men det er latterligt .
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Jeg har forstet Deres budskab , hr . Wynn .
<CHAPTER ID=10>
Situationen p Fiji-erne efter statskuppet
<SPEAKER ID=192 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens redegrelse for situationen p Fiji-erne efter statskuppet .
Jeg giver ordet til kommissr Nielson .
<SPEAKER ID=193 NAME="Nielson">
Lsladelsen af gidslerne den 13. juli , arrestationen af oprrslederen og hans vigtigste forbundsfller den 26. juli og regeringens bestrbelser p at genindfre lov og orden giver nogen grund til tilfredshed .
Men der hersker stadig alvorlig bekymring om Fijis fremtid .
<P>
Frst og fremmest er det uacceptabelt , at visse etniske grupper bruger vold for at gennemtvinge , at de kan herske over andre samfundsgrupper .
For det andet m der indsttes en demokratisk regering .
Den nuvrende midlertidige regering har ingen demokratisk basis .
Der br udarbejdes en klar plan for fuld genindfrelse af demokratiske principper og demokratisk praksis .
Forfatningen af 1997 , som fastlgger principperne om lige rettigheder for alle borgere i Fiji , m genindfres .
Denne proces m afsluttes meget hurtigt .
Den tidsramme , som foresls i jeblikket , 2-3 r , er alt for lang .
<P>
Problemet med den grundlggende etniske modstning i Fiji m lses .
Samarbejde og harmoni mellem racerne m virkeliggres .
Dette kan ndvendiggre international mgling .
Hvis vi skal vre realistiske , m vi sttte alle mulige skridt p vejen til stabilitet uden at tabe den situation , jeg lige har skitseret , af sigte .
Det internationale samfund og de , som yder bistand til Fiji , er enige om disse principper .
<P>
For s vidt angr EU , har Rdet underrettet fijianerne om sin anmodning om at indlede konsultationer i henhold til artikel 366 i Lom-konventionen , der opfordrer til en grundig undersgelse af situationen p basis af oplysninger , som fijianerne skal fremlgge .
Der vil blive skaffet yderligere materiale i en rapport fra AVS-ministres fact-finding mission til Fiji , som foregik midt i august og blev anfrt af Papua New Guineas udenrigsminister .
Desuden fik Kommissionen den 31. august direkte informationer fra den legitime premierminister , hr . Chaudhry .
<P>
Vi er nu ved begyndelsen af konsultationerne .
Der vil blive truffet foranstaltninger i henhold til artikel 366 , hvis disse konsultationer ikke tilvejebringer en acceptabel lsning for begge parter i drftelserne .
Alt , hvad man kan sige i jeblikket , er , at disse foranstaltninger , hvis de skal trffes , ikke m skade de fattige og dem , som allerede lider under den alvorlige konomiske krise , som er blevet udlst af disse begivenheder .
Projekter i forbindelse med fattigdom br derfor fortstte .
Afslutningsvis hber jeg , at det internationale donorsamfunds koordinerede bestrbelser vil f den nskede virkning p den nuvrende regering i Fiji .
<P>
Selv om vi nr vores ml om inden for to r at genoprette de demokratiske principper om en regering , som er valgt ved frie og retfrdige valg , vil det kun vre et frste skridt til lsning af problemerne i Fiji .
Der er behov for en strk , langsigtet indsats fra alle parter , og frst og fremmest fra den fijianske regering og befolkningsgrupperne , for at bearbejde indgroede fordomme og bekymringer , sdan at der igen kan blive indfrt samarbejde og harmoni mellem racerne i Fiji .
Det er helt ndvendigt , og det findes der faktisk ikke noget alternativ til .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , hvad der er foreget i de forlbne mneder i Fiji , lignede en sbeopera .
Desvrre var det bitter virkelighed , og s tilmed i et AVS-land , som har betydelige fordele af sukkerprotokollen med Den Europiske Union .
Det er nsten ironisk , at undertegnelsen af den nye partnerskabsaftale , som betragter demokratiet som overordentlig vigtigt , skulle finde sted i Fiji lige netop p et tidspunkt , hvor der fandt et statskup sted dr .
Det viser endnu en gang , hvor skrbeligt demokratiet er , ogs i disse regioner , hvor det s ud til at vre en etableret vrdi .
<P>
Men Fiji-historien er mere kompleks !
Der er de mtlelige magtforhold mellem den indfdte befolkning og indbyggerne af indisk oprindelse , som udgr 44 % af befolkningen .
Der er hrens tvivlsomme rolle .
Angrebene p indiske ejendomme kunne benbart finde sted uhindret , uden at ordensmagten greb ind , og desuden valgte elementer inden for hren bent kupmagernes side .
Der er de seneste afslringer af Speights rolle i den indbringende trindustri , som kaster nyt lys over hele sagen .
Iflge nylige oplysninger blev han benbart afskediget som formand for den statsvirksomhed , som forvalter mahogniplantagerne . I r s han ud til at g glip af en vigtig kontrakt om udnyttelse af hrdt tr .
Alt dette lader formode , at personlige konomiske og ikke s meget politiske interesser var indsatsen ved kuppet .
Hvorom alting er , s har Speight med sin udemokratiske optrden kastet et helt land ud i en dyb politisk og konomisk krise .
Turismen , som reprsenterer en femtedel af bruttonationalproduktet , er dalet til mindre end en tredjedel .
De etniske spndinger ges igen kraftigt .
Tusindvis af indbyggere af indisk oprindelse er stadig p flugt , og desuden belaster begivenhederne i Fiji ogs den lovende dynamik i regionen , idet kronen p vrket skulle vre Pacific Regional Trade Agreement .
Som Parlament , som i aftalerne med AVS-partnerne stiller strenge krav til demokrati og menneskerettigheder , kan og m vi ikke acceptere en sdan handlemde .
Vi m fortsat krve , at alle borgeres sikkerhed garanteres , og at enhver form for etnisk opsplitning og opildning straffes .
Speight m ikke g fri .
Vi m frst og fremmest kmpe for en tilbagevenden til et virkeligt demokrati inden for rammerne af grundloven af 1997 , som garanterer lige rettigheder for alle indbyggere i Fiji , og der skal faktisk hurtigst muligt afholdes valg .
En overgangsperiode p tre r er uacceptabel .
Hvis det ikke lykkes interimsregeringen at sikre en tilbagevenden til en demokratisk orden inden for en rimelig frist , m der overvejes sanktioner , helst smart sanctions , og s skal ogs den strukturelle hjlp suspenderes .
Samrdene herom begynder i september .
Jeg hber i hvert fald , at Kommissionen vil holde fast ved sine principper og ikke vil give efter for politisk eller konomisk pres .
Nu hvor vi str ved begyndelsen til en ny vigtig partnerskabsaftale mellem Europa og dets partnere i AVS , er det af strste betydning , at der ikke skabes nogen prcedens .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg glder mig generelt over bde den forrige talers kommentarer og over udtalelsen p Kommissionens vegne fra hr . Nielson .
<P>
Jeg er ikke s overbevist , som han er , om , at volden faktisk er overstet i Fiji .
Jeg havde i sidste uge sammen med et antal kolleger fra forskellige partier og grupper her mulighed for at mdes med premierminister Mahendra Chaudhry , som fortale os , at volden mod fijianere af indisk afstamning stadig fortstter i Fiji .
For det andet er jeg uenig i , at der bestr en grundlggende etnisk modstning i Fiji .
Det forekommer mig , at hvis man ser p baggrunden for statskuppet , br man flge pengene snarere end de etniske relationer .
Jeg glder mig over , at man har pberbt sig artikel 366 i Lom-konventionen .
<P>
Hvis vi ser p , hvad der faktisk er sket i Fiji , fik Fijis arbejderparti en overvldende valgsejr ved valgene i maj 1999 , da de sammen med deres stttepartier vandt 58 ud af 71 mandater og fordrev den siddende hjreorienterede regering .
I forlngelse deraf er der foretaget systematiske forsg p at destabilisere den nye regering , anfrt af elementer fra det tidligere regeringsparti og yderliggende nationalistiske bander under det skrbelige pskud at beskytte de indfdtes interesser .
Det er interessant , at selv om Mahendra Chaudhry er af indisk afstamning , er 12 ud af 18 medlemmer af hans regering , hvad man , om man vil , kan kalde indfdte fijianere , og et flertal af de indfdte fijianske parlamentsmedlemmer stttede faktisk regeringen .
<P>
Destabiliseringsoperationen blev finansieret af dele af det private erhvervsliv , som var skrmte over regeringens radikale program for sociale reformer og afhjlpning af fattigdom og ved den ttte forbindelse til fagforeningsbevgelsen .
Denne finansiering blev anfrt af selskaber , som bd p rettighederne til at udnytte mahognitr og hrdt tr fra stedets skove .
<P>
Politiet og militret undlod i enestende grad at beskytte og forsvare regeringen .
Medlemmer af de vbnede styrkers antirevolutionre enhed stod ved siden af George Speight og hans bande , da folkets koalitionsregering blev taget som gidsler den 19. maj .
Det , der er sket i Fiji , er intet mindre end et statskup fra det militrindustrielle kompleks .
Det er faktisk et Chile i miniformat .
<P>
Som flge heraf er forfatningen af 1997 blevet skrottet .
Der er blevet indsat en regering af militret , som faktisk kontrolleres af dem , som stttede kuppet , og militret forsger at f aflad ved at retsforflge en lille del af dem , der var involveret , nemlig banden rundt om George Speight .
<P>
Jeg mener , at Europa-Parlamentet , Kommissionen og Ministerrdet m sttte forslagene fra den af arbejderpartiet anfrte folkekoalition om genindfrelse af forfatningen af 1997 og , af hensyn til national forsoning , om dannelse af en stor koalition til at styre Fiji .
Medmindre man fr standset den udskridning i retning af en form for apartheid i Fiji , hvor fijianere af indisk afstamning , der udgr nsten halvdelen af befolkningen , hurtigt er ved at blive til andenklasses borgere , som fordrives fra deres hjem og deres arbejde , br vi forlange sttte til sanktioner mod den nuvrende regering .
<P>
Vi br sttte det initiativ , som premierminister Helen Clark i New Zealand har taget til en koordineret bilateral aktion p regionalt og globalt plan , der ogs , som hr .
Van Hecke har sagt , br medfre selektive sanktioner rettet mod dem , der var involveret i kuppet . Dem br man ngte frihed til at rejse , deres udenlandske tilgodehavender br indefryses , og man br true dem med flgerne af FN ' s gidselkonvention , nr de bliver pgrebet .
<P>
For det andet br Fiji udelukkes fra alle internationale sports- og kulturbegivenheder .
For det tredje br man ngte al konomisk og militr bistand til og gennem den nuvrende regering .
Sprgsmlet om Fiji er vigtigt , ikke bare i sig selv , men fordi det vil skabe prcedens for , hvorvidt halvt hemmelige kup , som forberedes efter lignende retningslinjer , vil blive til noget , og om Europa og resten af den udviklede verden er parat til at tage fat p sprgsmlet om indfdtes rettigheder - den tredje verdens variant af den racisme , som truer os alle .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , statskuppet p Fiji i maj i r var ikke det frste .
Ogs i 1987 var der et statskup med udelukkelse af Commonwealth til flge , og det fr mig dog til at tro , at spndingerne , de benbart etniske spndinger , m have meget dybere rdder , end vi normalt forestiller os .
Ogs dengang l disse spndinger mellem indfdte fijianere og fijianere af indisk afstamning til grund , og naturligvis 44 % over for de 64 % indfdte , det er to nsten lige store befolkningsgrupper .
Jeg kan forestille mig , at det , som De sagde , hr. kommissr , fjernelse af fordomme , ikke er en selvflge i sdanne situationer .
Arbejdslshed fr desuden spndingerne til at blusse op , og den legitimt valgte regering blev fordrevet af dette militrkup .
Hvad der stadig bekymrer mig srdeles meget , er , at denne konflikt kunne brede sig til andre er , hvor der findes lignende problemer og lignende spndinger .
Egentlig det modsatte af , hvad vi har for je , og hvad der allerede er hentydet til : oprettelsen af en stor Pacific Regional Trade Agreement mellem 14 nationer .
Hvis vi ikke passer p , bliver dette den frste store konflikt i Stillehavet , og det kan s igen pvirke situationen i regionen i mange r fremover .
<P>
Alt dette fr mig til at stille sprgsmlet : Er dette ikke et statskup som forvarsel om det , der er vrre ?
Og det fr mig ogs til at stille sprgsmlet : Hvori bestr Den Europiske Unions forebyggelsespolitik nu egentlig ?
Hvad foretager man sig for at stte et sdant land p rette spor i retning af en demokratisk retsstat , ophve undtagelsestilstanden , stille de skyldige for en domstol , sledes som der med rette anmodes om , sikkerhed for alle borgere , det forekommer mig at vre elementrt , og det i et land , hvor i tusindvis af mennesker er p flugt i deres eget land ; et parlament , som til efterret p ny br sammenkaldes , og en regering , der er skret over en demokratisk lst .
I nogle af vores forslag til beslutning blev det sagt : en regering , hvori ogs oppositionen deltager , men det forudstter naturligvis en aftale , en aftale , som ikke lngere er der siden den multiracegrundloven fra 1997 , som i sin tid benbart blev godkendt af alle og alligevel ikke kan anvendes .
<P>
Hr. kommissr , Den Europiske Union er Fijis vigtigste handelspartner , og den er ogs den vigtigste donor .
Hvordan kan vi nu omstte denne rolle i effektiv fredsmgling ?
Kunne vi ikke anstte en virkelig mgler eller en mglingsinstans efter samrd med FN og Commonwealth ?
Kotonu-aftalerne omhandler et partnerskab med henblik p udvikling og fred , og ogs Lom-aftalerne omhandler procedurer , navnlig artikel 366 , som der ogs er henvist til .
Disse procedurer br meget omhyggeligt anvendes p en klog , men ikke naiv mde .
Det ville vre godt , hvis Kommissionen inden rets udgang p ny kom til os for at aflgge beretning til Parlamentet om udviklingerne i Fiji og i hele regionen og om de bestrbelser , som Den Europiske Union har gjort sig .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , begivenhederne i Fiji i de forlbne mneder er ikke lsrevne episoder .
Det drejer sig om mere end en skr racistisk forretningsmand , om mere end en illoyal hr , om mere end trproducenters betydning og om mere end politikere , som accepterer , at den demokratisk vedtagne grundlov sttes ud af kraft .
De har i allerhjeste grad at gre med forholdet mellem befolkningen og staten i al almindelighed og med Fijis historie og befolkningssammenstning i srdeleshed .
<P>
Takket vre den europiske kolonialisme har der fundet en indvandring af arbejdskraft sted fra en anden del af det davrende britiske kolonirige , hvorved mennesker af indisk afstamning nu med 44 % af befolkningen nsten udgr et flertal .
Den oprindelige befolkning i Fiji har aldrig selv valgt denne indvandring , men i mellemtiden er det en realitet , at befolkningssammenstningen er strkt forandret .
Efterkommerne efter de nyankomne fler sig med rette en del af de ligeberettigede faste indbyggere i gruppen , mens denne situation ikke accepteres af en stor del af den oprindelige befolkning .
Denne situation kan i en rkke henseender sammenlignes med situationen i Surinam , Guyana , Trinidad og Sydafrika .
Ogs der er befolkningsgrupper af meget forskellig oprindelse samlet p grund af den europiske kolonialisme .
Det drejer sig om grupper med sprog , kulturer og religioner , som intet har til flles , og som af udseende er meget forskellige .
De lever ofte som lukkede grupper ved siden af hinanden i samme omrde , men for en stor del i srskilte bosttelser og bykvarterer .
<P>
I disse lande har befolkningsgrupper ofte stet skarpt over for hinanden .
Sommetider synes en del af en sdan gruppe , at den er mere vrd end andre , men ofte drejer det sig om en meget kraftig varetagelse af interesser og fordeling af knappe goder over for den konkurrerende gruppe .
Disse konkurrenter har brug for samme jord , somme job og samme huse , mens der er mangel p det hele .
I Sydafrika har denne situation endog frt til et afskyeligt system med ulighed og undertrykkelse , apartheid .
<P>
I mellemtiden er indbyggerne i sdanne lande i stadig hjere grad kommet til den konklusion , at det ene menneske aldrig er mere vrd end det andet , og at de intet andet valg har end at fortstte sammen .
Men det betyder ikke , at der ikke fortsat er befolkningsgrupper , som lever side om side uden at blive integreret til t folk .
Politikere og eventyrere , som vil stte disse befolkningsgrupper op mod hinanden , beholder der et frugtbart arbejdsomrde .
Det er den store forskel med de nuvrende lande i Europa .
Disse er i al almindelighed forbundet med t folk , n historie , der erfares som flles , t sprog og mere eller mindre n kultur .
Det glder for gamle lande som Nederlandene , Danmark og Portugal , men det glder ogs for forholdsvis nye lande som Polen , Italien , Tyskland og Rumnien eller for meget nye lande ssom Tjekkiet , Slovenien eller Litauen .
Netop fordi disse lande er ubestrideligt forbundet med det folk , hvoraf et stort flertal bor der , kan de vre bne over for mindretal og nyankomne og opretholde deres demokrati .
<P>
Men ogs i europiske lande beholder man stadig en negativ erindring om tidligere nyankomne , der kom som soldater , som rvere og som en privilegeret gruppe selvstndige erhvervsdrivende .
Det var grupper , som var til skade for befolkningen , og om hvis efterkommere man ofte hellere ser , at de forlader landet , eller forlanger , at de tilpasser sig , s de er uigenkendelige .
<P>
Fra Europa erkender vi den israelske stats og den palstinensiske stats ret til at eksistere ved siden af hinanden , sledes som det i denne uge endnu en gang demonstrativt blev udtrykt under det imponerende besg af formndene for de to parlamenter .
Man kan ikke leve sammen fredeligt i t land , men dog godt som gode naboer .
<P>
Europa er skyldig og br bidrage til lsningen af problemerne .
Det betyder ikke , at den situation , der nu er opstet i Fiji , ikke er fuldstndig uacceptabel .
Det store indiske flertals lighedsrettigheder , grundloven og det parlamentariske demokrati skal vende tilbage .
De , som udver racisme , skal straffes og i det mindste udelukkes fra den politiske magt , flygtningene skal kunne vende hjem , og volden skal ophre . Den multiracegrundlov fra 1997 , som der dengang blev forhandlet s lnge om efter et tidligere statskup , m hurtigt genindfres .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , jeg taler som en ven af Fiji , som n , der har fulgt begivenhederne dr i mange r .
Jeg har venner og bekendte dr , og jeg har vret der .
Da jeg talte med politikerne sidst , jeg var der , for 3-4 r siden , var den ting , de alle var tilfredse med , den nye forfatning , som det havde taget fire r at f p plads , og da jeg s de begivenheder , som har fundet sted p det sidste , blev jeg ked af det , for jeg kendte konsekvenserne for landet .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem om at gre noget klart for mig , hr. kommissr .
Ud fra det , De sagde , antager jeg , at vi siger nej til sanktioner , at det drejer sig om at vente og se og at give dem tid til at f tingene p plads , fr vi gr noget .
Det vil jeg gerne have klarhed over .
Jeg vil ndig g herfra og bare antage dette . Det ville vre nyttigt , hvis De kunne vre mere prcis .
<P>
Hr . Ford har opfordret til , at Fiji skal udelukkes fra alle sportsbegivenheder .
Min sport er tilfldigvis en mindretalssport - rugby - og i oktober og november vil verdensmesterskaberne foreg i Det Forenede Kongerige og Frankrig .
Fiji vil have et hold dr , som indgr i disse mesterskaber .
Den australske regering vil have , at de skal udelukkes .
Den australske regering mener , at Fiji ikke br tage del i denne konkurrence .
Hvis man taler med spillerne , vil de , hvad enten de er asiater , polynesiere eller melanesiere sige , at de naturligvis nsker at spille .
<P>
Mit sprgsml til Dem , hr. kommissr , er , vil Kommissionen g ind for udelukkelse fra sportsbegivenheder denne gang eller ikke ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Nielson">
Det kan vre ganske nyttigt for os som politikere at blive stillet over for sprgsml om , hvorvidt sport og politik br have noget at gre med hinanden eller ej .
Det er ganske nyttigt , nr vi vil analysere , hvor langt vores principper rkker , og om der er eller ikke er menneskelige aktiviteter , som br vre helt uafhngige .
Sporten er i dag ikke bare sport , det er ogs forretning .
Derfor har sportens verden skabt flere vanskeligheder for sig selv , end det var tilfldet i mere uskyldige tider .
<P>
S vidt jeg er underrettet , fastholder australierne en klar skelnen mellem politik og sport , nr det drejer sig om deltagelse i De Olympiske Lege - i modstning til hvad De sagde , at de gr , nr glder rugby .
I Kommissionen er vores opfattelse ikke afhngig af , om det drejer sig om den ene eller den anden begivenhed .
I jeblikket er vi i gang med en dialog under Lom-konventionen , s p dette stadium har vi ikke draget nogen konklusioner .
<P>
Som svar p Deres mere generelle sprgsml , kan der godt blive indfrt brede sanktioner , men det afhnger af resultatet af dialogen .
Dialogen er velorganiseret og systematisk , baseret p vores smukke forhold til AVS-landene .
Det er ikke bare et forhold mellem giver og modtager .
Vi har baggrund i form af et system at arbejde med .
Dette system er blevet sat i gang i den foreliggende situation .
Mulighederne str bne .
Vi har bde en kp og en gulerod .
Vi involverer aktivt de regionale AVS-partnere i denne dialog og giver myndighederne i det pgldende land adgang til at deltage i drftelserne .
Men det er en yderst kritisk situation .
Den indeholder alle de dilemmaer , som sdanne situationer normalt frembyder .
<P>
Det er ikke let at finde ud af , hvad der er det rigtige at gre , men vi gr alt , hvad vi kan , for at mobilisere pres for en hurtig og irreversibel tilbagevenden til demokratiet .
<P>
Det er ogs et svar til fru Maes .
Vi har en meget vigtig rolle som handelspartner og donor i Fiji , og dette skaber serise rammer om de nuvrende drftelser med dem , der er ved magten i Fiji .
<P>
Hvad angr det at komme tilbage til Europa-Parlamentet , vil jeg sige , at jeg naturligvis altid er villig til at g til Udvalget om Udvikling og Samarbejde og drfte et hvilket som helst sprgsml .
Jeg vil bestemt gerne have mulighed for at g mere i detaljer , fr ret er omme , hvis det er noget , udvalget gerne vil have .
<P>
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig alt , hvad hr . Ford har sagt .
Det er virkelig tragisk , hvad der sker .
Som andre ogs har sagt , br vi ogs tage risikoen for afledte negative konsekvenser i regionen i betragtning , nr vi beslutter , hvilke foranstaltninger vi skal trffe .
<P>
n vigtig foranstaltning , som blev truffet - og dette er en kommentar til hr . Van Hecke - var at aflyse den underskrivningsceremoni , som var planlagt for Fiji .
S det er ikke Suva-aftalen , der vil styre vores fremtidige forhold til AVS-staterne .
Vi tog til Benin i stedet for Fiji i sommer , og det var faktisk et strkt skridt bde for EU og AVS , at det blev anset for helt naturligt , at vi ikke kunne underskrive den nye aftale i Fiji .
S politisk har vi allerede sendt et strkt budskab .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , i det flles kompromisbeslutningsforslag nvnes det , at der skal faststtes en frist til udgangen af november til genindfrelse af demokratiet .
Er kommissren enig i , at det er et passende ml og en passende frist ?
Ellers er der fare for , at den nuvrende regering i Fiji vil fortstte med at forhandle i n uendelighed , men aldrig n frem til et resultat .
<SPEAKER ID=201 NAME="Nielson">
Hvis vi ser p etikken i forbindelse med faststtelse af en dato , s ligger denne dato alt for sent , men den praktiske id med at faststte en dato er at udve et pres p diskussionspartneren , som giver mening .
Jeg er ikke sikker p , at netop denne dato giver mening .
<P>
Vi har partnere i AVS-gruppen , som deltager i processen med at overbevise og lgge pres p Fiji for at f dem til at gre det rigtige .
Jeg kan ikke lide at diktere en dato sdan uden videre .
Jeg vil hellere have mine partnere i syd godt inde i processen og ogs tage hensyn til risikoen for negative afledte virkninger i regionen .
Jeg vil p nuvrende tidspunkt ikke acceptere en bestemt dato .
Det er en taktisk ndvendighed ikke at skabe dette problem .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg skal meddele Dem , at jeg har modtaget fem beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Afstemningen om disse beslutningsforslag finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 18.40 )
