<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , jeg vil gerne nvne en ting , som jeg mener er vigtig : I gr kom jeg til Strasbourg via flyvning nr .
165 Athen - Frankfurt med Olympic Airways .
Da Olympic Airways ' fly ankom til Frankfurt , blev det omringet af tyske politifolk .
Der var ingen , der kunne tale andre sprog end tysk , og vi mtte ikke forlade maskinen , fr vi havde vist vores pas til de tyske politifolk .
Jeg gr opmrksom p , at bde Grkenland , Tyskland og Frankrig er med i Schengen-aftalen .
<P>
Det vrste er , at dette ikke var nogen undtagelse , men er noget , som sker regelmssigt , har vi fet at vide , i Frankfurt lufthavn med fly , som kommer fra Grkenland .
Og som medlem af Europa-Parlamentet , hvor vi har haft s mange afstemninger om Schengen , betragter jeg det som bde en fornrmelse og en nedvurdering af vores arbejde , nr der eksisterer en lovgivning om personers frie bevgelighed , og den s i realiteten overtrdes systematisk af de tyske myndigheder .
Eftersom dette ogs vedrrer Europa-Parlamentets medlemmers bevgelighed , vil jeg anmode Parlamentets Prsidium om at tage de ndvendige initiativer til , at vi kan komme til Strasbourg som personer , der er medlemmer af Den Europiske Union og af Schengen-aftalen .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Hr .
Alavanos , jeg er sikker p , at det mindste , vores formand vil gre , er at videresende teksten til Deres indlg til de tyske myndigheder og lufthavnsledelsen i Frankfurt . Jeg ved ikke , hvad der ligger bag den pgldende praksis , men vi skal i det mindste have nogle oplysninger , der kan vre en slags forklaring , ellers m man holde op med denne procedure , som jeg er enig med Dem i ikke har meget med Schengen-reglerne at gre .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Hannan">
Hr. formand , i mandags rejste hr . Murphy , lederen af den britiske socialdemokratiske gruppe , i mit fravr og uden varsel sprgsmlet om min sttte til den danske antieurokampagne .
Han var meget omhyggelig med ikke at anklage mig for noget , men det lykkedes ham alligevel at give det indtryk , at jeg p en eller anden mde er under mistanke .
Jeg vil meget gerne have frt til protokols , at mit engagement i den danske folkeafstemning har vret helt adskilt fra mit arbejde i Parlamentet , og at jeg aldrig har overtrdt nogen af Parlamentets interne regler .
Til forskel fra den danske ja-kampagne kan nej-kampagnen ikke regne med tilskud fra skatteyderne eller Den Europiske Union .
<P>
Det er uhyrligt , at hr . Murphy forsger at give indtryk af , at mine handlinger er under efterforskning , nr han ikke kan fremlgge beviser eller fremstte nogen anklager mod mig .
Det kan ikke vre rigtigt , at parlamentsmedlemmer skal udsttes for den type grundlse insinuationer .
Jeg m insistere p , at hr . Murphy enten anklager mig direkte eller giver mig en undskyldning .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr .
Hannan , hr . Murphy bestemmer naturligvis selv , om og hvordan han vil svare Dem .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="IT" NAME="Dupuis">
Hr. formand , vi klager ofte over den mde , Rdet optrder p over for os .
Jeg vil gerne fremhve , at der fandt en episode sted med fuldstndigt omvendt fortegn i gr under forhandlingen om de politiske prioriteringer i forbindelse med udenrigspolitikken .
Vi fik en redegrelse fra rdsformanden og kommissren , og disse redegrelser blev efterfulgt af en forhandling .
Ved forhandlingens afslutning fik rdsformanden og kommissr Patten - p grund af formandskabets totale mangel p fleksibilitet - ikke mulighed for at svare p de mange sprgsml , der var opstet under den ret heftige debat .
Jeg forstr sledes ikke , at Parlamentet beklager sig over Rdets optrden . I gr var rdsformanden til stede fra kl .
9.00 til kl . 19.00 - mens der ikke var srligt mange parlamentsmedlemmer til stede - og vi forhindrede faktisk bde Rdet og Kommissionen i at svare p nogle meget vigtige sprgsml , som vores kolleger stillede .
Dette er efter min mening meget forkert , jeg vil endda sige , at det nsten grnser til uhflighed .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr .
Dupuis , jeg tror ikke , at der var tale om en ufleksibel holdning fra det pgldende formandskabs side , men snarere , at der var tale om en misforstelse mellem formandskabet og reprsentanterne for Rdet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=7 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg er ret overrasket over det , jeg hrte fra vores engelske kollega , hr . Hannan , for i de danske medier har han frt sig frem som medlem af Europa-Parlamentet .
Hvis han havde optrdt som privatperson , skulle han have ladet det skinne igennem i den danske kampagne .
I det hele taget synes jeg , at hr . Hannan skulle blive hjemme i England og passe sine egne sager , s skal vi nok klare vores sager i Danmark .
Vi har ikke brug for den slags mennesker , der spiller idiot i Danmark .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Hr. formand , jeg vil ikke opholde salen for lnge , men jeg mener , at hr . Hannan protesterer for kraftigt .
Jeg fremsatte en simpel anmodning til formanden i mandags .
Formanden var enig i min anmodning og henviste den til kvstorerne .
Men siden hr . Hannan er til stede i salen her til morgen , kan han mske garantere os , at han vil komme med et nyt indlg i sin erklring om konomiske interesser med hensyn til , hvor pengene kommer fra .
Det danske folk har ret til inden folkeafstemningen den 28. september at f at vide , hvor pengene til nej-kampagnen kommer fra .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Vi kan ikke fortstte denne diskussion , og vi kan heller ikke gre Parlamentet til et led i den debat , der gr forud for den danske folkeafstemning .
Vi har allerede forstet , hvad sprgsmlet drejer sig om .
Det er op til den enkelte at handle efter sin egen overbevisning .
<CHAPTER ID=1>
Ret til familiesammenfring
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0201 / 2000 ) af Watson for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets direktiv om ret til familiesammenfring ( KOM ( 1999 ) 638 - C5-0077 / 2000 - 1999 / 0258 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=11 NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke fru Klamt , som oprindelig var ordfrer for det udvalg , som jeg har ren af at vre formand for , og som fik til opgave at se p dette omrde .
Fru Klamt udfrte et stort stykke arbejde med forslaget til Rdets direktiv om retten til familiesammenfring .
Hun fortjener ros for sit arbejde , og jeg vil gerne lyknske hende med det .
<P>
Jeg har overtaget dette overfldighedshorn som udvalgsformand , fordi fru Klamt efter afstemningen i udvalget ikke lngere mente , at hun kunne sttte teksten i dens nuvrende udformning , og derfor fremlgger jeg den for Parlamentet i dag .
<P>
Jeg vil gerne rose Kommissionen for en ekstremt veldokumenteret og gennemarbejdet beretning , som er udformet p rekordtid i betragtning af den relative mangel p ressourcer i de pgldende tjenestegrene og de krav , som blev fremsat p topmdet i Tampere sidste r .
Kommissionen har fremsat et glimrende direktivforslag , som gr det muligt for tredjelandsstatsborgere , der er lovligt bosat i en EU-medlemsstat , at bostte sig i en anden medlemsstat , sdan som det krves for at skabe et omrde med gte frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Kommissionen har med rette udtalt , at et indvandrerstop , som var mlet under tidligere drftelser i EU , aldrig har vret realistisk , og man har i stedet prvet at fremstte realistiske forslag til beskyttelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder i overensstemmelse med de mange internationale traktater , som medlemsstaterne har underskrevet , f.eks. Verdenserklringen om Menneskerettigheder og de internationale klausuler fra 1966 om civile og politiske rettigheder samt konomiske og sociale rettigheder .
<P>
Det er tydeligt , at man erkender vigtigheden af lovlig indvandring .
Man erkender ligeledes vigtigheden af familien som en enhed , ligesom vigtigheden af en vellykket integration af de tredjelandsstatsborgere , som er lovligt bosat i EU-medlemsstater , er hele grundlaget for disse forslag .
<P>
I udvalget har vi overvejet en rkke stridssprgsml , ikke mindst sprgsmlet om retten til at familiesammenfre slgtninge i opstigende linje .
Kommissionens forslag anerkender klart forskellen i den juridiske behandling af slgtninge i ned- og opstigende linje .
I forbindelse med den internationale lovgivning skal FN-konventionen om barnets rettigheder naturligvis ogs nvnes .
Iflge denne konvention skal staterne sikre , at barnet ikke skilles fra sine forldre .
Der findes ingen lignende konvention , som omhandler slgtninge i opstigende linje , men hvis vi nsker at leve op til vores humanitre idealer , skal vi selvflgelig give tredjelandsstatsborgere mulighed for at familiesammenfre slgtninge i opstigende linje .
Dette er blevet diskuteret en del i udvalget .
Det glder mig at se , at der er fremsat en rkke ndringsforslag til den endelige betnkning , isr ndringsforslag 18-23 , som foreslr et kompromis i den forbindelse .
<P>
Jeg vil gerne kort omtale nogle af de ndringsforslag , som fremsttes i udvalgets betnkning .
ndringsforslag 3 ser p behovet for oplysninger og erkender , at hvis Kommissionen effektivt skal kunne evaluere situationen i medlemsstaterne , skal man have flere oplysninger fra medlemsstaterne .
ndringsforslag 5 omhandler slgtninge i opstigende linje .
Det er nu p en mde blevet overfldiggjort af kompromisforslag 18-23 .
ndringsforslag 6 anerkender de problemer , som medlemsstaternes forvaltninger oplever i forbindelse med den arbejdsbyrde , som kravene til familiesammenfring medfrer .
<P>
Iflge ndringsforslag 9 kan de enkelte medlemsstater indfre gunstigere bestemmelser end dem , der allerede findes i direktiverne , og de nye regler forringer ikke den nuvrende beskyttelse .
ndringsforslag 11 omhandler det grundlag , hvorp medlemsstaterne kan ngte et familiemedlem indrejsetilladelse , nemlig hvis det er begrundet i hensynet til den offentlige orden , den indre sikkerhed og den offentlige sundhed .
Iflge vores ndringsforslag skal en medlemsstat , der nsker at ngte indrejsetilladelse p det grundlag , begrunde dette meget klart .
<P>
Jeg vil ikke kommentere alle de 66 ndringsforslag i min betnkning , men jeg vil gerne understrege , at det er et meget kompliceret omrde .
Parlamentet har haft relativt kort tid til at se p det , og det har da heller ikke vret muligt i udvalget at n til enighed om alle de ndvendige kompromiser for at opn et positivt resultat .
Jeg vil derfor kraftigt opfordre medlemmerne til nje at overveje de ndringsforslag , som er blevet fremsat i plenarforsamlingen , med henblik p at opn de kompromiser , som skal til , for at vi kan komme videre p en effektiv og humanitr mde .
<SPEAKER ID=12 NAME="Berger">
Hr. formand , som ordfrer for Retsudvalgets udtalelse har jeg haft en forholdsvis let opgave i sammenligning med kollegerne i det korresponderende udvalg , og jeg vil gerne lyknske alle kollegerne i det korresponderende udvalg , selv om vi nu trods alt skal diskutere nogle kompromisndringsforslag i plenum .
<P>
Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har for s vidt haft en let opgave , som det fremlagte direktivforslag juridisk set ikke skaber de store problemer for , og det politiske spillerum er heller ikke srlig stort .
Jeg vil ogs gerne udtrykkeligt rose den logiske kvalitet i direktivforslaget , hvilket man jo ikke kan sige om alle direktivforslag fra Kommissionen .
Med den nye artikel 63 i EU-traktaten er det nu et EU-anliggende at regulere sprgsmlet om familiesammenfring , og Fllesskabet m vedtage disse initiativer i overensstemmelse med de folkeretlige principper , isr i overensstemmelse med Den Europiske Menneskerettighedskonvention og de vrige folkeretlige instrumenter , som vores udvalgsformand allerede har nvnt .
<P>
Retten til beskyttelse af familien er en universel menneskeret .
Den er udelelig og kan ikke forbeholdes unionsborgere alene .
Det ville vre en tvivlsom tilgangsvinkel , isr i tider , hvor vi parallelt er i frd med at udarbejde et europisk charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Nr nu familiesammenfringsomrdet skal reguleres p fllesskabsniveau , skal vi ogs have lukket uforstelige og til dels absurde huller i den nuvrende lovgivning .
Det glder isr for unionsborgernes egen ret til at kunne leve sammen med deres familiemedlemmer fra et tredjeland i deres eget hjemland og ikke frst kunne stifte familie sammen med dem , nr de gr brug af deres ret til fri bevgelighed og slr sig ned i en anden stat i Den Europiske Union .
<P>
Set fra et retligt synspunkt kan dette direktiv derfor kun hilses velkommen , og man m hbe , at Kommissionens oprindelige forslag ikke bliver ndret i sin substans i Parlamentet og isr ikke i Rdet .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="DE" NAME="Klamt">
Hr. formand , principielt er alle enige om , at de bne indre grnser ndvendiggr en indvandrings- og asylpolitik , som er harmoniseret p europisk plan .
Kommissionen har fremlagt det frste forslag til et lovinitiativ p dette omrde , som omhandler retten til familiesammenfring .
Desvrre har den undladt at indarbejde dette direktivforslag i et samlet koncept .
Hvad nytter det at vide , hvilke familiemedlemmer der har ret til at rejse ind i EU og blive her , hvis man ikke ved , hvilke indvandrergrupper og hvilke indvandringsgrunde der skal reguleres hvordan ?
<P>
Derudover skal vi her stemme om et lovforslag , som savner de absolutte grundlag .
Vi har ikke nogen samlet vurdering af den demografiske udvikling , og vi ved heller ikke , hvilke flger dette lovforslag vil have for de enkelte medlemsstater .
Den manglende samlede strategi og det manglende statistiske grundlag er desvrre ikke de eneste kritikpunkter .
Kommissionen blander indvandring af konomiske rsager sammen med asyl .
Jeg mener , at familiesammenfring for asylansgere og flygtninge m reguleres p en anden mde end familiesammenfring for indvandrere .
Der m glde andre ordninger for den , som fordrives fra sit hjemland , end for den , som udvandrer af konomiske grunde .
<P>
Det er brug for en klar skelnen mellem asylansgere og flygtninge p den ene side og indvandring , alts economic migration , p den anden side .
Det giver mulighed for ordninger , som passer til menneskene og deres situation .
De fleste af mine ndringsforslag tager sigte mod en sdan opdeling .
<P>
Et andet problem i det foreliggende direktivforslag er udvidelsen af familiebegrebet .
Ogs bedsteforldre , myndige brn og ugifte par skal have retskrav p familiesammenfring .
Her viser dilemmaet sig - der mangler et samlet koncept for hele indvandringsomrdet .
Derfor er familiesammenfring i dag den eneste legale mulighed for indvandring .
De foreslede brede ordninger for familiesammenfring bner for et ukontrollabelt misbrug .
<P>
Prv blot at sprge , hvem der efter hvilke kriterier skal afgre , om et parforhold er et skinforhold med henblik p indvandring .
Derfor krver jeg i mange af mine ndringsforslag forrang for kernefamilien .
En anden kardinalfejl bestr i , at Kommissionens forslag ikke indeholder nogen initiativer til integration .
Man kan ikke hente mennesker til et fremmed land uden at skabe forudstningerne for en fredelig og venskabelig sameksistens mellem udlndinge og indlndinge .
<P>
Afslutningsvis m det fastholdes , at vi med et direktiv i den foreliggende form blokerer vejen for en saglig og effektiv diskussion om hele indvandringsomrdet .
Hvis borgerne fler , at de bliver vltet over ende af en indvandringsblge , reagerer de med afvisning .
<P>
Hvis vi skaber gennemsigtige , klare ordninger , vil integrationen af de fremmede mde strre accept .
Med moderate og gennemtnkte lsninger kan vi blive herre over bde problemer som fremmedhad og problemerne med den skve aldersfordeling i Den Europiske Union .
Dette direktivforslag er imidlertid s drlig en start p dette , man kan tnke sig !
Mange tak !
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg beklager fru Klamts ord .
Jeg vil gerne begynde med at lyknske Kommissionen og kommissr Vitorino med dette forslag , som jeg synes er meget komplet , godt udarbejdet og hensigtsmssigt her nsten et r efter Tampere-topmdet .
Det drejer sig om , at vi i dag i Europa-Parlamentet skal afklare , om vi nsker , at de immigranter og flygtninge , som bor blandt os legalt , lever sammen med deres familier , med dren ben til et normalt liv og en fuld integration i vores samfund , eller om vi vil blive ved med at bidrage til mytedannelserne om , at der blandt os er midlertidige borgere , og hvis endelige skbne er at vende tilbage til de hypotetiske hjem , de forlod .
<P>
Jeg synes , emnet er tilstrkkeligt vigtigt til , at vi br bestrbe os p at n til enighed .
Alle vi grupper var i udvalget enige , undtagen PPE-Gruppen .
Jeg ville nske , at vi i dag kunne sende det budskab til de mennesker , der bor blandt os , at de kan gre det med anerkendt ret til at leve med deres familier .
Hr. formand , min gruppe har disse hensigter , selv om jeg ogs gerne p min gruppes vegne vil bede Kommissionen om en ekstra gang at overveje et aspekt , der er medtaget i dette direktiv .
De regler , vi drfter i dag , har vi ogs anvendt p de personer , som er under subsidir beskyttelse .
Desvrre er der ikke homogene kriterier i Den Europiske Union , der er ikke nogen harmoniseret asylpolitik .
Derfor er der meget forskellige forhold i mange lande , og p dette lille punkt er jeg enig med fru Klamt .
<P>
Det handler ikke om , at disse personer skal afvises - de har ret til at leve sammen med deres familier - men om , at Kommissionen overvejer det en ekstra gang , og at de kunne komme med i et fremtidigt direktiv , som kunne medtage personer under midlertidig og subsidir beskyttelse , i afventningen p den fremtidige harmonisering af Unionens asylpolitik .
Derudover lyknsker jeg Kommissionen , og jeg hber , at den fr en god og velnret sttte i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , ELDR-Gruppen sttter denne betnkning som et vigtigt led i skabelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed og som opflgning p topmdet i Tampere , der med rette prioriterede faststtelsen af retten til fri bevgelighed for lovligt bosatte tredjelandsstatsborgere .
Den uretfrdighed skal der gres noget ved .
<P>
Ligesom fru Terrn i Cus er jeg overrasket over PPE-Gruppens standpunkt , da den normalt lgger stor vgt p familievrdier og s i dag underminerer familien ved at g imod familiesammenfring , som vil bidrage til den sociale integration af disse lovligt bosatte indvandrere .
Det virker helt bagvendt p os .
<P>
Jeg vil komme ind p nogle specifikke punkter i betnkningen , for det frste medtagelsen af modtagere af subsidir beskyttelse .
Vi afventer hr . Vitorinos udtalelser , men der gr rygter om , at Kommissionen vil godkende ndringsforslag , som udelader disse modtagere .
Det ville ELDR-Gruppen beklage , da vi mener , at modtagere af subsidir beskyttelse br medtages p samme mde som flygtninge .
De er langtidsfastboende , det er ikke det samme som modtagere af midlertidig beskyttelse .
Vi vil lytte til debatten , da det er vores inderste nske at f de grundlggende dele af dette forslag igennem .
<P>
Med hensyn til slgtninge i opstigende linje anser vi ndringsforslag 20 for at vre overfldigt , da forslagets artikel 9 om at anvende ikke-diskriminerende metoder til at vurdere alle ansgere sikrer en generel rettighed .
Vi er dog parat til at se p det , hvis det kan bidrage til vedtagelsen af betnkningen .
<P>
Det er vigtigt at vre helt p det rene med hensyn til ugifte partnere .
Forslaget tvinger ikke medlemsstaterne til juridisk at anerkende ugifte par , men hvis de gr det , skal ugifte partnere behandles som gtefller .
Der har vret en masse vildledende oplysninger om dette , ikke mindst forrsaget af Det Konservative Parti i Det Forenede Kongerige , hvor formiddagspressens overskrifter taler om EU ' s uhyrlige sammensvrgelse , der skal tvinge Det Forenede Kongerige til at acceptere flygtninges homoseksuelle krester .
Det er med til piske stemningen mod homoseksuelle op , og det beklager jeg dybt .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , vi skal i dag stemme om en betnkning , som i nogle medlemsstater har frt til politisk opstandelse .
I denne forbindelse har Kommissionen og kommissr Vitorino ydet et srdeles godt stykke arbejde , hvilket jeg p min gruppes vegne gerne vil takke for .
<P>
Det Europiske Rd bekrftede p sit srlige topmde i Tampere , at Den Europiske Union skal sikre , at tredjelandsborgere behandles retfrdigt .
Kommissionen gennemfrer denne beslutning .
Dette direktiv er logisk i sig selv og br gennemfres s hurtigt som muligt .
Desvrre var og er der stadig forbehold over for at medtage flygtninge med midlertidig opholdstilladelse i dette direktiv samt over for at anerkende forhold mellem to personer af samme kn som grundlag for en familiesammenfring .
<P>
Denne diskussion viser endnu en gang , at integrations- og indvandringspolitikken desvrre stadig er et kontroversielt emne i Den Europiske Union .
Men det er et vigtigt emne .
Der skal trods alt skabes mulighed for , at familiemedlemmer til tredjelandsstatsborgere , som lever adskilt , kan bringes sammen .
Principielt er det alts et anliggende , som br stttes af alle , isr nr det drejer sig om brn , og netop disse brn - hvad enten der er tale om flygtningebrn eller indvandrerbrn - br ogs have et fremtidsperspektiv i Den Europiske Union .
<P>
I den politiske diskussion skabes der tvrtimod en stemning mod dette direktiv .
Man m blot hbe , at flertallet i Parlamentet vil bre direktivet igennem i den form , som Kommissionen har fremlagt det .
Jeg ved , at mine socialdemokratiske kolleger venter p en erklring fra hr . Vitorino i hbet om , at man under pres fra nogle indenrigsministre i EU-staterne vil ofre flygtningene i dette direktiv .
Jeg beklager denne beslutning , og at indenrigsministre benbart har mere at skulle have sagt her i Parlamentet end medlemmerne , som br handle efter deres overbevisning .
<P>
Derfor appellerer jeg endnu en gang til , at vi sttter dette direktiv fra Kommissionen og langt om lnge sender et signal om en tidssvarende , moderne og human integrationspolitik .
Jeg hber ikke , socialdemokraterne vil sl denne handel af med de konservative !
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Kommissionen , som i denne sag har arbejdet med stor grundighed og leveret et afbalanceret forslag .
Alt for ofte oplever vi , at debatten om indvandringspolitikken er flelsesladet , prget af voldsomme udfald og politiske strategier , hvilket forhindrer en objektiv og fremadrettet debat .
<P>
Den foreliggende tekst behandler srdeles indgende sprgsmlet om retten til at leve sammen som familie og opstiller klare betingelser herfor , hvilket bner mulighed for en reel debat om sprgsmlet .
Teksten er ikke forudindtaget og betragter ikke , som det s ofte er tilfldet , dem , der nsker at bo sammen med deres gteflle eller brn , med grundlggende mistillid , men anerkender , at dette er en legitim ret . Denne ret br dog aktuelt udvides til ogs at vre gldende for eksempelvis homoseksuelle , idet vi br sikre alle denne ret , som ogs understreget af en kollega i et tidligere indlg isr med sigte p asylsgere .
<P>
Kommissionens forslag anerkender ligeledes , at familiebegrebet i dag rummer flere familieformer , herunder forskellige former for samliv uden for gteskab . Det er sledes ikke rimeligt at diskriminere indvandrere p baggrund af atypiske familiemnstre .
Forslaget bidrager dermed til at give begrebet integration nyt indhold .
Ved at sikre en harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vil direktivforslaget sikre indvandrerne beskyttelse og stabilitet i retlig henseende , og det vil ikke mindst sikre , at indvandrerne i de enkelte medlemsstater ikke bliver kastebolde for skiftende politiske vinde .
<P>
Det er sledes mit hb , at det foreliggende forslag kan tjene til inspiration for Kommissionens og Europa-Parlamentets fremtidige arbejde .
Mske kan vi dermed i hjere grad f sat fokus p lige rettigheder , p indvandrernes ofte positive bidrag til samfundet , p centrale sprgsml i forbindelse med integration af indvandrere , p sprgsml som bekmpelse af arbejdslshed , usikre ansttelsesforhold , vold og diskrimination , som ofte rammer indvandrere .
<P>
Indvandring er ikke et problem .
Vi br til gengld drfte de reelle problemer . Nemlig den manglende balance mellem nord og syd , som ofte er baggrunden for , at mnd og kvinder flygter fra den yderste fattigdom .
Vi m erkende , at strmmen af flygtninge , som sger mod Den Europiske Unions medlemslande stort set har vret stabil i de sidste to rtier .
Strammer medlemsstaterne deres lovgivning p omrdet , reducerer de sledes ikke antallet af indvandrere . De reducerer blot antallet af legale indvandrere og skaber et get antal illegale indvandrere .
<P>
Det foreliggende direktivforslag bygger p de frnvnte vrdier og vil sledes indebre forbedringer for indvandrerne og disses familier , samtidig med at det vil have en vsentlig symbolvrdi , nr det glder modtagelse og integration af indvandrere .
Jeg hber , det m tjene som ledetrd for vores fremtidige arbejde .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , kre kolleger , den foreliggende tekst frer os ud p et skrplan . Det samme glder i vrigt den samlede indvandringspolitik , som den udmntes af EU ' s institutioner .
<P>
Der kunne vre grund til bekymring , hvis arbejdskraft i kapitalismens navn s at sige blev en importartikel , og arbejderne i den anledning blev skilt fra deres familier med rodlshed som en sandsynlig konsekvens .
Det er imidlertid langtfra situationen i dag .
<P>
Det , der i bedste fald var tnkt som et midlertidigt ansttelsesforhold , udvikler sig i retning af et permanent ophold .
Det , der for den enkelte var en permanent lsning , udvikler sig til en permanent lsning for alle med tilknytning til den pgldende person .
I frste omgang for de nre slgtninge .
Dernst for en bredere familiekreds , og vi ved alle , at familien tller mange medlemmer p grund af de sociale strukturer i oprindelseslandene , hvor den familieretlige stilling i vrigt ofte kun er registreret i meget begrnset omfang .
Fra den brede familiekreds , omfattende brdre , ftre , never , forldre og bedsteforldre , gr vi skridtet videre til den polygame familie .
Og hvorfor vel begrnse os til slgtsbnd .
Fra den polygame familie gr vi skridtet videre til samlevende og , som foreslet af den foregende taler , hr . Sylla , gr vi snart endnu videre og inkluderer ogs homoseksuelle forhold .
Det turde vre indlysende , at vi med denne politik bevger os ud p et skrplan , som rummer betydelige risici .
<P>
Vi skaber en situation i lighed med den , vi i vrigt allerede ser tegne sig , hvor der er tale om indvandring i et omfang , som m betegnes som befolkning af omrder . Denne indvandring er klart selvmorderisk for Europa .
Men det er den politik , der fres af medlemsstaterne og af EU ' s institutioner .
Den eneste reelle lsning bestr i systematisk familiesammenfring , men i hjemlandene . Samarbejdspolitikken br styrke denne indsats .
Det er p dette felt , midlerne br anvendes .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , jeg er nu som fr bestyrtet over de 14 andre medlemsstaters vedvarende fordmmelse af strig .
Om den foreliggende betnkning vil jeg gerne sige , at jeg beklager den mde , den er blevet behandlet p i det korresponderende udvalg , nemlig den mde , som har frt til , at ordfreren - hvilket er noget usdvanligt - i sidste ende ikke kunne identificere sig med resultatet og har trukket sit navn tilbage .
Fornuftige og velbegrundede ndringsforslag fra ordfreren , som hun har genfremsat og begrundet i dag , og som jeg derfor kan referere til , men ogs fra andre udvalgsmedlemmer , har man - efter min mening af politiske og ideologiske grunde - ganske enkelt fejet til side og ikke behandlet serist .
<P>
Nr jeg skal bedmme denne manglende serisitet , henholder jeg mig bl.a. for strigs vedkommende til vedtagelsen p delstatsregeringschefernes konference den 17. maj 2000 , hvor alle nye strigske delstatsregeringschefer enstemmigt , p tvrs af partigrnser , afviste direktivforslaget i denne form .
Jeg beklager fremgangsmden i udvalget , fordi jeg tror , at det netop p dette flsomme omrde er til mere skade end gavn at anvende sdanne bulldozermetoder .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , det foreliggende dokument er ligesom betnkningen falsk varebetegnelse .
Der str noget andet udenp end det , som rent faktisk er indholdet i disse dokumenter .
Vi ville med begejstring stemme for en familiesammenfring , for det er en yderst human ting , og den er ogs kernen i et integrationselement , men her drejer det sig om noget helt andet .
Her drejer det sig om at tage hul p en samfundspolitisk diskussion om , hvorvidt den kreds af personer , som har ret til at flge efter , kan udvides til at omfatte andre end familien .
<P>
De stiller her forslag om de ugifte partnere , deres forldre og brn , som skal flge efter , og De er iflge forslaget tilfreds med vidneudsagn fra oprindelseslandet til dokumentation af et parforhold - hvordan det end ser ud .
Det betyder s for de efterflgende brn og forldre , at de fr samme rettigheder som unionsborgere p uddannelses- , arbejds- og socialomrdet .
Menneskesmuglerne og dokumentfalsknerne vil takke Dem for , at De sttter dette forslag , og befolkningen - det kan De ogs vre helt forvisset om - vil reagere med forargelse !
<P>
De stiller endvidere forslag om gteskaber med flere hustruer , den frste hustru accepteres med brn og slgtninge i opstigende linje , men De siger ogs i dette dokument , at det naturligvis er muligt ogs at medbringe den anden hustru og hendes slgtninge , hvis det er ndvendigt af hensyn til barnets tarv .
Det sprgsml , der melder sig , er sprgsmlet om , hvor meget mere dren skal sls op for en ukontrollabel indvandring .
<P>
For os er det ikke noget acceptabelt forslag , der bliver diskuteret her .
Der mangler et samlet koncept , der mangler talgrundlag , der mangler en differentiering , og De gr ogs videre end Amsterdam-traktaten , som nemlig forlanger , at der skal tages hensyn til staternes integrationsevne .
Vi vil kun sttte det foreliggende dokument , hvis vores ndringsforslag og vores politiske linje tages til flge !
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="FR" NAME="Hazan">
Hr. formand , i lyset af de seneste begivenheder i Dover , hvor 29 illegale indvandrere af kinesisk herkomst led kvlningsdden , har sprgsmlet om illegal indvandring og foranstaltninger desangende fet ny aktualitet , og kravet om stillingtagen fra Den Europiske Unions side melder sig med fornyet styrke .
<P>
Der er tale om et flsomt emne , idet vi m drfte sprgsmlet om udarbejdelse og harmonisering af den europiske indvandringspolitik , et af de helt centrale emner i det 21. rhundrede .
Kommissionens forslag til direktiv om ret til familiesammenfring kommer sledes som kaldet , og jeg vil gerne takke Kommissionen og kommissr Vitorino for den foreliggende tekst .
<P>
Retten til familiesammenfring er en vsentlig forudstning for at etablere et normalt familieliv .
Denne ret er ikke af ny dato , idet artikel 8 i Den Europiske Konvention om Menneskerettighederne fastslr familielivets ukrnkelighed .
Der er ikke desto mindre tale om et flsomt emne , eftersom medlemsstaternes lovgivning p dette felt er srdeles uensartet , hvorfor suvernitetssprgsmlet str centralt i denne sammenhng .
Det er netop udfordringen , nr Europa-Parlamentet drfter dette emne og skal forsge at overvinde forskellighederne .
<P>
Det direktivforslag , Europa-Parlamentet i dag skal tage stilling til , er efter min opfattelse et vgtigt dokument , som Europa-Parlamentet helhjertet og uden tven br sttte .
Forslaget bner nye og reelle muligheder , nr det glder sprgsmlet om legal indvandring , som for strstedelens vedkommende er begrundet i familiesammenfring .
Direktivet er , som allerede understreget i dagens debat , vsentligt , fordi det som det frste eksempel ligger i forlngelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser og konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Tampere , nr det glder indvandringssprgsml .
<P>
Jeg erindrer om , at den moderne verden ganske vist rummer utallige muligheder , men ogs en betydelig risiko for udstdelse af visse befolkningsgrupper , herunder udlndinge .
Det er vores pligt som europiske socialdemokrater at holde os dette for je .
<P>
Med Kommissionens forslag til direktiv om ret til familiesammenfring kan vi tage et vsentligt skridt i den rigtige retning , samtidig med at der ydes de forndne garantier . Samtidig med at der ydes alle forndne garantier .
Det har aldrig vret p tale eksempelvis at tillade polygame familiesammenfringer , som jeg har hrt talere anfre .
Det er ikke korrekt .
Lad det vre understreget , at der er tale om den frste tekst , som ligger i direkte forlngelse af Amsterdam-traktatens bestemmelser og konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Tampere i november 1999 , for s vidt angr overflytning af omrder fra tredje sjle ( retlige og indre anliggender ) til det overstatslige samarbejde .
Der er tale om at definere retten til familiesammenfring netop som en rettighed , hvor den i dag opfattes som en forrettighed .
<P>
Kre kolleger , udfordringen bestr kort sagt i at skabe et borgernes Europa som udgangspunkt for de fortsatte bestrbelser for europisk integration .
Det foreliggende forslag giver os nye muligheder i s henseende .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , det foreliggende direktivforslag er efter min opfattelse et skridt i den rigtige retning .
Der stilles imidlertid fortsat strenge krav , nr det glder proceduren for familiesammenfring .
Efter min opfattelse burde vi fokusere p bekmpelsen af arbejdslshed og usikre ansttelsesforhold , og ikke p at afskre indvandrerne fra retten til at leve sammen med familien , sfremt de ikke kan godtgre , at de besidder de forndne ressourcer eller en passende bolig .
<P>
For landenes egne statsborgere udvikler familiebegrebet sig langsomt , men det udvikler sig trods alt . Eksempelvis kan nvnes vedtagelsen af loven om registrerede parforhold i Frankrig .
Nr det glder indvandrere , er familiebegrebet imidlertid srdeles usmidigt . I henhold til gldende lov bortfalder opholdstilladelsen sledes ved afbrydelse af samlivet , hvilket reelt er ensbetydende med et forbud mod skilsmisse .
Og som tidligere omtalt i dagens debat anerkendes homoseksuelle forhold fortsat ikke . Med henvisning til nsket om at bekmpe polygami , henvises en indvandrers anden hustru eller samlever og dennes brn til et liv som illegale indvandrere og dermed et liv i strste afhngighed af manden .
<P>
En rkke forldede begreber kendetegner sledes fortsat debatten om familiesammenfringer og m ses som et udslag af en overdreven kontrol med indvandringen . Der krves nytnkning p omrdet .
Afslutningsvis vil jeg gerne udtrykke tilfredshed med , at hr . Watsons betnkning og det tilgrundliggende udvalgsarbejde har sikret vsentlige forbedringer i forhold til den oprindelige betnkning udarbejdet af fru Klamt .
Og lad mig s tilfje , at jeg nsten fler mig tilskyndet til at stemme for den foreliggende betnkning alene ud fra et anstndighedssynspunkt efter at have hrt de racistiske , reaktionre og ganske utilstedelige udtalelser fra hr .
Gollnisch .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , i modstning til den meget udbredte opfattelse og i modstning til debatten her i formiddag drejer dette direktiv sig ikke om at fastlgge en generelt bindende definition af begrebet familie for hele Den Europiske Union .
Der er tvrtimod tale om at fastlgge njagtigt , hvem der p grundlag af slgtsmssige forbindelser skal vre berettiget til familiesammenfring i tilflde af indvandring .
<P>
At familier har ret til at leve sammen er helt ubestridt .
Men det afgrende er netop , hvor grnsen for familien trkkes .
Jeg har f.eks. en kone og to brn , og de har ogs brn , og jeg har sskende og onkler og tanter .
Hvis man tller alle dem sammen , som jeg lever tt sammen med , er det 25 .
Hvis jeg , rede hr. kommissr Vitorino , f.eks. sgte om asyl i Portugal , s ville jeg bestemt ikke kunne gre krav p at bo dr med 25 familiemedlemmer .
Der m alts vre en fornuftig grnsedragning .
Det er det afgrende problem i dette direktiv .
Der m ogs skelnes mellem , om man opholder sig midlertidigt eller varigt i Den Europiske Union .
Her m jeg prcisere , at dette direktivforslag udvider familiesammenfringen i forhold til , hvad der hidtil har vret almindeligt i Den Europiske Union .
Det er endnu et signal for tilvandring med naturligt betragtelige flger .
<P>
I denne forbindelse er konsekvenserne nogle helt andre for stater med en hj indvandring , som f.eks. strig , Tyskland og Benelux-landene , end de er for stater som Portugal , Finland eller andre , som ikke har s meget at gre med indvandring .
Eftersom dette direktiv er forbundet med en dramatisk udvidelse af familiesammenfringen , en af de mest tungtvejende indrejsegrunde , kan vi ikke stemme for det .
Derfor , hr. kommissr , nrer jeg , trods al respekt for Deres arbejde , det hb , at Deres forslag ikke fr den ndvendige enstemmige tilslutning .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med en varm tak til Europa-Kommissionen og specielt kommissr Vitorino for hans srdeles positive lovforslag , som skal regulere familiesammenfringssprgsmlet .
Endelig sker der noget i Europa efter rtiers ikkeeksisterende europisk indvandrerpolitik , men isr ogs efter s mange r , hvor europerne har ngtet at tildele borgere fra tredjelande , som opholder sig lovligt i Den Europiske Union , deres grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Anerkendelsen af retten til et familieliv er en af de grundlggende forudstninger for , at flygtninge og indvandrere kan integreres i samfundslivet i det land , hvor de bor .
Desvrre forholder det sig sdan her i Parlamentet , at de , som er de frste til at lovprise familien som den hjeste vrdi , er de samme , som underminerer den , som det netop sker i forbindelse med dette forslag til direktiv om familiesammenfring for flygtninge og indvandrere .
Farisisme og hykleri er de vigtigste kendetegn ved denne flj af Parlamentet , og vi har oplevet det mange gange .
<P>
Imidlertid vil jeg sige , at jeg forstr , hvorfor mange regeringer tver over for dette direktiv , og min egen regering er ingen undtagelse .
Lande som Tyskland , hvor der er millioner af flygtninge og indvandrere , vil skulle lfte en meget stor byrde .
Samtidig vil jeg dog ogs gre opmrksom p og understrege , hvor stort et bidrag indvandrerne leverer til den konomiske udvikling i vores lande med deres arbejde og den skat , de betaler .
Den sociale byrde , som forslagets kritikere taler om , kan reduceres , hvis flygtningene og deres familier fr ret til at arbejde , sdan som Kommissionens forslag netop vil give dem .
<P>
Til sidst vil jeg gerne prcisere , at dette direktiv opstiller minimumsbetingelser , og at regeringerne bevarer retten til at faststte bedre betingelser for familiesammenfring .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="von Boetticher">
Hr. formand , kre kolleger , for frste gang i min tid som medlem af Europa-Parlamentet er jeg glad for at vide , at Rdet vil tage det hensyn til en vanvittig og farlig udtalelse fra Parlamentets side , som den fortjener , nemlig slet intet !
<P>
Hr. kommissr Vitorino , trods al agtelse for Deres person , som jeg ogs har sagt gentagne gange her i Parlamentet - er Kommissionens forslag allerede prget af en skdesls ignorance over for situationen netop i de medlemsstater , som i de forlbne r storsindet har givet mange flygtninge og asylansgere gste- og beskyttelsesrettigheder !
De overbelaster vores samfund og risikerer dermed at gde jorden for ting , som vi altid har bekmpet her i Parlamentet .
De liberale og socialdemokratiske medlemmer fra de store medlemsstater , for hidtil har jeg kun hrt talere fra de sm medlemsstater fra denne side , m finde sig i at blive spurgt , om de overhovedet stadig har kontakt til vlgerne , om de har gjort sig konsekvenserne bevidst , og om de har forstet , at mere magt til Parlamentet i disse sprgsml ogs frer et strre ansvar med sig .
<P>
De tider , hvor man uden konsekvenser kunne benytte dette forum til at give udtryk for sine drmme om en forbedret verden , er forbi !
Jeg ville gerne se , hvordan De vil forsvare beslutningen i dag over for Deres borgere !
I dag stemmer mange af Dem kun for dette forslag , fordi De allerede ved , at Rdet aldrig vil vedtage det i den form .
Det synes jeg er uvrdigt .
Det er i modstrid med vores opgave , det er i modstrid med det mandat , vi har fet af vlgerne .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang komme kort ind p det , som De sagde om gteskaber med flere koner , og som De rystede p hovedet over .
Prv at lse artikel 5 , stk . 2. Dr str der : Derfor er det forbudt at lade flere hustruer og deres brn flge efter , men en hustru og hendes brn kan flge efter .
Det betyder , at jeg kan have giftet mig med nogen her i medlemsstaterne , og jeg kan i bestemte tilflde hente mindst en hustru hertil .
Det betyder alts , at det er tilladt .
Sdan er det !
Sledes kan man ...
<P>
( Tilrb )
<P>
...
nej , hvis De udlgger det juridisk , kan man fortolke det prcis sdan !
Det giver frit slag for alle fortolkningsmuligheder .
Her er der kun t at gre , nemlig at afvise forslaget !
<SPEAKER ID=26 NAME="Vitorino">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , siden Amsterdam-traktaten trdte i kraft , er det frste gang , hvor Europa-Parlamentet hres om et forslag fra Kommissionen til Rdet om et direktiv vedrrende lovlig indvandring af personer fra tredjelande .
<P>
Det er derfor et tegn p de dybe institutionelle ndringer , der blev indfrt med traktaten , og som blev prioriteret hjt p den europiske politiske dagsorden af stats- og regeringscheferne p Det Europiske Rd i Tampere .
Kommissionen har ment , at det var gennem et forslag om familiesammenfring , at vi burde pbegynde denne udvikling , den store indsats med at skabe en flles europisk indvandringspolitik .
Jeg vil gerne indledningsvis fortlle , hvorfor vi har valgt dette sprgsml - for at svare p en kritisk bemrkning fra fru Klamt , som jeg uanset meningsforskelle gerne vil lyknske for det arbejde , som hun har udfrt som frste ordfrer for dette omrde .
<P>
Jeg mener , at familiesammenfring er et begreb , der er i grundlggende overensstemmelse med de folkeretlige forpligtelser , som alle medlemsstaterne har ptaget sig gennem flere rtier .
Lige fra Verdenserklringen om Menneskerettighederne til de internationale aftaler under FN fra 1966 og Den Europiske Menneskerettighedskonvention , i alle disse folkeretlige akter er beskyttelsen af familien en vsentlig bestanddel af sikringen af den sociale fred .
Jeg tror ikke , at nogen kan bengte , at familiesammenfring ogs er et vigtigt redskab til integrering af indvandrere fra tredjelande i det samfund , der modtager dem .
Dette er fortlbende blevet anerkendt af EU ' s forskellige organer , og siden 1993 har Rdet vret optaget af familiesammenfringssprgsmlet .
Man m ogs rent kvantitativt erkende , at dette sprgsml er relevant , fordi det i dag er en af de vigtigste kilder til indvandring til de europiske lande .
<P>
Det er ikke direktivet , der skaber denne indvandring . Det , som direktivet skal , er at regulere den virkelighed , der allerede eksisterer .
Den , der ikke nsker at forst , at dette direktiv sigter mod at opstille retsregler til at imdeg en situation , der allerede eksisterer , og vil gre Kommissionen ansvarlig for igangsttelsen af en ny indvandringsblge , har derfor en urimelig opfattelse af den virkelighed , som vi beskftiger os med .
<P>
Kommissionen har sledes ment , at familiesammenfring burde prioriteres i forhold til andre former for lovlig indvandring .
Der er ikke tale om en beslutning om indrejse og ophold af konomiske rsager , om indvandring af arbejdskraft eller af studerende .
Der er efter vores opfattelse tale om at fastlgge bestemmelser for en anderledes indrejseform , der modsvarer de vrdier , som vi str for - ikke mindst beskyttelse af familien - og den strategiske politiske mlstning om at fremme integrationen af de tredjelandsstatsborgere , som allerede har lovligt ophold i Unionen , i de samfund , der modtager dem .
Vi gr ud fra et princip , der kan diskuteres , men som jeg , indtil det modsatte er bevist , tror lader sig opretholde , nemlig , at familiesammenfring er befordrende for indvandrerens personlige tryghed , eftersom familielivet altid udgr et vigtigt redskab til integrationen i vrtslandet .
<P>
Stats- og regeringscheferne var i Tampere enige om at lgge vgt p , at tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold i EU ' s medlemsstater skulle sikres en ligelig behandling , og ligeledes , at der parallelt hertil skulle udvikles en mere dynamisk integrationspolitik , der skal sigte mod , at tredjelandsstatsborgere fr samme rettigheder og pligter som Unionens egne borgere .
Det er disse vrdier og politiske ml , rede medlemmer , som Kommissionen har formuleret sit forslag p grundlag af , og jeg vil gerne fremhve , at Kommissionen har foreslet et initiativ , hvor familiesammenfring opfattes som en rettighed .
Det er imidlertid ikke en absolut rettighed for tredjelandsstatsborgere , der bor i EU-landene , og som bor her lovligt .
Det er derimod en rettighed , der er underlagt betingelser af juridisk og materiel karakter , hvad angr fastlggelsen af den status og de rettigheder , som tilkommer familiemedlemmerne i det land , hvor de har fet ophold .
<P>
Jeg str til rdighed for en diskussion af dette forslag i alle dets aspekter , ogs da det franske formandskab jo har besluttet , at dette sprgsml skal have en central placering i det halvr , som det er ansvarligt for .
Vi for vores del er parat til s hurtigt som muligt at fremstte et ndret forslag , s vi kan n et positivt resultat i lbet af det franske formandskab .
<P>
Jeg vil gerne takke alle de medlemmer af Parlamentet , som har deltaget i debatten .
Der har bde her og i Kommissionen vret en levende , ja , undertiden ligefrem en lidenskabelig debat , fordi det jo handler om et flsomt tema , der selvflgelig tydeligt m afspejle forholdene i de enkelte lande .
Det er vanskeligt at finde et flles europisk berringspunkt , men denne debat har dog alligevel et grundlggende karaktertrk .
Det er nemlig ikke mere en debat om hensigtserklringer ; det er en debat om regler , forpligtende retlige bestemmelser , der skal finde praktisk anvendelse .
Det er derfor forsteligt , at det bliver en levende og lidenskabelig debat , hvor der kommer forskellige meninger til udtryk .
<P>
Kommissionen vil tillgge de rede medlemmers opfattelse den strste betydning , og jeg vil gerne lyknske hr .
Watson med det arbejde , han har udfrt ved at fremlgge en betnkning under de besvrlige omstndigheder , som denne debat har udfoldet sig under .
<P>
Jeg vil gerne over for de rede medlemmer redegre for Kommissionens holdning til de vanskeligste politiske sprgsml i dette direktiv .
<P>
For det frste med hensyn til forslagets anvendelsesomrde , hvor Kommissionen mener , at det ogs skal omfatte flygtninge , da det ikke ud fra et politisk synspunkt ville vre forsteligt , at der skulle tilkomme konomiske indvandrere en rettighed til familiesammenfring , som vi ikke anerkender for personer , der er anerkendt som flygtninge iflge Genve-konventionen .
Jeg erkender dog , at personer , der er under midlertidig eller subsidir beskyttelse , m undtages .
Der er ikke tale om en ndret grundholdning , idet jeg mener , at visse personer under midlertidig eller subsidir beskyttelse ogs br have ret til familiesammenfring .
Jeg erkender dog , at den manglende harmonisering inden for EU p dette punkt og navnlig det forhold , at Kommissionens nste r agter at forelgge Parlamentet og Rdet et direktivforslag om midlertidig eller subsidir beskyttelse , vil gre det muligt at behandle retten til familiesammenfring i omtalte direktiv meget snart .
Derfor er vi parat til at ndre forslaget , s personer under midlertidig eller subsidir beskyttelse ikke er omfattet .
<P>
Med hensyn til familiebegrebet vil jeg gerne sige meget klart , at Kommissionen i dette forslag ikke bevger sig ud i nogen definition heraf .
Dette forslag forudstter til fulde , at den enkelte medlemsstat selv definerer , hvad der er en familie . Der er eksempelvis sprgsmlet om de papirlse forhold .
Dette forslag siger ikke , at alle medlemsstaterne skal forpligte sig til at anerkende papirlse forhold og acceptere disse i alle sammenhnge .
Det , som vi nsker at sige , er blot , at i de lande , hvor papirlse forhold anerkendes p linje med gteskabet , m disse papirlse forhold ogs anerkendes , hvad angr familiesammenfring for tredjelandsstatsborgere .
Jeg vil derfor gerne klart sige , at der i dette forslag ikke er nogen hensigt om at befordre familiesammenfring af polygame familier .
Undskyld , men teksten er tydelig nok !
Det kan ikke lade sig gre at skaffe endnu en hustru hertil !
Og der er kun n undtagelsesbestemmelse , en bestemmelse vedrrende brn af andet gteskab , hvis barnets tarv berettiger det .
Hvordan skal man dog forklare , at man vil behandle brn af andet polygame gteskab anderledes end brn af frste gteskab eller af et papirlst forhold ?
Jeg er ikke en omstyrter af moralske vrdier , men jeg mener , at vi frst og fremmest m tage hensyn til brnenes tarv .
<P>
Hr. formand , Kommissionen er rede til at acceptere en rkke andre ndringer og modifikationer , hvad angr familiemedlemmers rettigheder samt betingelserne for familiesammenfring og prciseringen af disse og for , at den familiesammenfrte kan f selvstndig status , og ligeledes , hvad angr procedurereglerne .
Dette skal ske fr afstemningen .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at sige , at dette selvflgelig er en velse , der vkker debat .
Debatten med Rdet bliver ikke let , ligesom den ikke har vret det med Europa-Parlamentet .
Jeg respekterer alle de rede medlemmers opfattelse .
Jeg ser gerne , at Europa-Parlamentets udtalelse har s bred en opbakning som muligt , og jeg hber - uanset vores meningsforskelle , der er naturlige , ja , nyttige og af afgrende betydning for demokratiet - at vi alle , nr dette direktiv er vedtaget , kan samle vores krfter om at lse det vsentlige sprgsml , som vi har p bordet , nemlig , hvordan vi skaber en klar og gennemskuelig retsorden , der sikrer integrationen af de lovlige indvandrere i vrtslandene , fordi denne integration er nglen til succes for en flles indvandringspolitik i EU .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=2>
Foranstaltninger med hensyn til unionsborgeres rejse og ophold
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0207 / 2000 ) af Boumediene-Thiery for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om beretning fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om gennemfrelsen af direktiv 90 / 364 , 90 / 365 og 93 / 96 ( opholdsret ) og om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet om srlige foranstaltninger med hensyn til unionsborgeres rejse og ophold , som er begrundet i hensynet til den offentlige orden , sikkerhed eller sundhed ( KOM ( 1999 ) 127 , KOM ( 1999 ) 372 - C5-0177 / 1999 , C5-0178 / 1999 - 1999 / 0257 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=29 NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne takke alle , der har bidraget til denne debat .
Inden jeg kommenterer betnkningen , vil jeg omtale et sprgsml , som optager mig meget , og som efter min opfattelse udgr den centrale problemstilling i min betnkning og i vrigt br vre afgrende for Deres stemmeafgivning .
Vi m sprge , hvad der reelt ligger i begrebet unionsborgerskab ?
Er det blot et udtryk , som skal slge det europiske projekt , eller nsker vi at give udtrykket et reelt indhold ?
<P>
For flertallet af EU ' s borgere er unionsborgerskab fortsat et begreb uden konkret indhold .
nsker vi imidlertid , at EU skal vre andet og mere end et stort frihandelsomrde , m vi tage initiativer , som udvikler unionsborgerskabet fra abstrakt begreb til konkret element i hverdagen for alle , der har bopl i Den Europiske Union .
Dagens debat skal sledes ogs ses i dette perspektiv .
De direktiver , der aktuelt er undersgt , omhandler unionsborgernes rettigheder , men der er ogs behov for justeringer , nr det glder tredjelandsstatsborgere .
<P>
Betnkningen gr status , nr det glder personers ret til at frdes og opholde sig frit p hele Den Europiske Unions omrde .
Jeg henviser sledes til traktatens artikel 14 om fri bevgelighed for personer samt til artikel 17 og 18 om unionsborgerskab .
Medlemslandene har gjort markante fremskridt for s vidt angr den frie bevgelighed for varer , tjenesteydelser og kapital , men der er tydeligvis endnu lang vej igen , nr det glder personer .
<P>
Et kort tilbageblik og kort om indholdet i de omhandlede direktiver .
Den frie bevgelighed var oprindelig forbeholdt erhvervsaktive .
I juni 1990 vedtog Rdet Kommissionens forslag til tre direktiver , som tog sigte p at udvide denne ret til at omfatte alle statsborgere i EU ' s medlemslande , erhvervsaktive svel som personer uden for arbejdsstyrken .
Det skal understreges , at jeg udelukkende fremdrager hovedlinjerne i de omhandlede direktiver .
For s vidt angr pensionister eller andre personer uden for arbejdsstyrken gives der opholdstilladelse til personer , som er medlem af en sygesikringsordning og kan godtgre , at de rder over tilstrkkelige konomiske midler .
For s vidt angr studerende krves indskrivelse ved en anerkendt uddannelsesinstitution og medlemsskab af en sygesikringsordning .
I begge tilflde kan gteflle og mindrerige brn ledsage den pgldende og eventuelt tage arbejde .
<P>
Det har imidlertid vist sig problematisk at gennemfre disse direktiver i national ret .
Dels har der vret tale om vsentlige forsinkelser , nr det glder medlemsstaternes gennemfrelse af direktiverne .
Dels har nsten alle medlemsstater gennemfrt de omhandlede direktiver p utilfredsstillende vis .
Kommissionen har sledes indledt 14 overtrdelsesprocedurer i denne anledning . Kommissionen anfrer , at " Unionens borgere som flge af en fejlagtig gennemfrelse af direktiverne har set sig frataget visse af deres rettigheder eller konfronteret med uberettigede administrative vanskeligheder " .
<P>
Ser vi p de faktiske forhold , konstaterer vi , at retten til at frdes og opholde sig frit , som stadfstes i Maastricht-traktaten , krnkes p grund af konomiske hensyn .
Kravet om tilstrkkelige konomiske midler fortolkes restriktivt fra myndighedernes side .
Hvilke indtgter skal medregnes ved vurderingen ?
Hvilken dokumentation skal der fremlgges ?
Hvorledes opgres de konomiske midler , hvis disse varierer og mske er afhngige af gtefllens bidrag ?
Langsommelige og komplicerede godkendelsesprocedurer indebrer ofte , at det er ndvendigt at sge medlemsskab af en sygesikringsordning ogs i vrtslandet .
Er den pgldende person ikke lnmodtager , er det ofte vanskeligt at opn opholdstilladelse , og ud over en ustabil jobsituation oplever den pgldende dermed en usikker situation for s vidt angr opholdstilladelse .
<P>
Nr det glder srlige foranstaltninger , som begrundes i hensynet til den offentlige orden , gr Kommissionen status og ppeger en rkke tilflde af kritisabel fortolkning af bestemmelserne . Eksempelvis at straffedom indebrer systematisk bortvisning og udvisning af landet .
Hertil kommer , at de administrative procedurer er langsommelige - ofte af mere end seks mneders varighed - og kostbare , sfremt der krves hyppig fornyelse af opholdstilladelsen . Denne er ofte kun gyldig i to r og ikke i fem r , som burde vre hovedregelen .
<P>
For at lse disse problemer foresls bl.a. flgende foranstaltninger , idet jeg fortsat holder mig til de overordnede linjer .
Frst og fremmest foresls det , at Kommissionen udarbejder et rammedirektiv , som tager udgangspunkt i den grundlggende ret til at frdes og opholde sig frit , og som sledes ikke tager afst i forskellige personkategorier og disses rettigheder , hvilket uundgeligt giver anledning til uklarhed .
Det vil efterflgende vre muligt at ivrkstte en rkke specifikke foranstaltninger med henblik p at bist borgerne i henhold til deres konkrete situation .
Det br i forbindelse med en sdan revidering af de eksisterende direktiver sikres , at der skelnes mellem den grundlggende ret til at frdes og opholde sig frit og alle former for konomiske hensyn .
Samtidig br der gennemfres en reel forenkling af de administrative procedurer , og de forndne dokumenter br udstedes uden beregning .
Som overgangsordning foresls indfrt en opholdstilladelse med en gyldighed p et r .
Der er behov for en harmonisering af de sociale sikringsordninger og pensionsordninger .
Endelig m vi for s vidt angr srlige foranstaltninger , som begrundes i hensynet til den offentlige orden , henstille , at medlemsstaterne begrnser brugen heraf og undgr dobbeltstraf som flge heraf , ligesom visse personkategorier br sikres beskyttelse mod udvisning .
<P>
Lad mig afslutningsvis understrege flgende forhold .
De omhandlede rettigheder br knyttes til den enkelte person og flge denne .
Tredjelandsstatsborgere , som p legal vis bor og arbejder i en af EU ' s medlemsstater , skal have de samme rettigheder som EU ' s statsborgere .
Det er i vrigt beklageligt , at Rdet ikke sikrer en opflgning for s vidt angr dette forslag om statsborgerskab og bopl .
<P>
Jeg hber , De p dette grundlag vil sttte det foreliggende forslag , som tager klart afst i borgerens rettigheder for s vidt angr den frie bevgelighed og retten til frit at tage ophold , hvilket er en afgrende forudstning for at give unionsborgerskabet reelt indhold . Vi oplever , at Europas fremtid er til debat .
Vi drfter et fremtidigt charter om grundlggende rettigheder . Vi m derfor ogs sttte ethvert initiativ , som tager sigte p at skabe et omrde med frihed , retfrdighed og lighed , hvor alle , som bor eller er statsborgere i Den Europiske Union og bidrager til den europiske integration , sikres lige rettigheder .
Vi oplever , at der er fri bevgelighed for varer , kapital og tjenesteydelser . Det m vre p tide , at personer sikres de samme rettigheder .
<SPEAKER ID=30 NAME="Wallis">
Jeg vil gerne lyknske ordfreren .
Der er tale om en lnge tiltrngt gennemgang af en rkke direktiver om rettigheder for lovligt bosatte ikke-erhvervsaktive personer .
Mit udgangspunkt er det samme som ordfrerens , nemlig at vi br give unionsborgerskabet reel betydning .
Traktatens pstand om , at enhver borger skal have ret til frit at bevge og bostte sig inden for medlemsstaternes grnser , er stadig langt fra virkeligheden .
<P>
Jeg henviser her til de erfaringer , som en rkke sprogstuderende fra andre medlemsstater har haft i min egen valgkreds .
De modtog et standardbrev fra det lokale socialkontor , hvor de blev bedt om at komme til et totimers interview og medbringe s mange ting som muligt p en ikke-udtmmende liste over ca . 20 dokumenter , f.eks. pas , kontoudtog og husholdningsregninger , s man kunne " fastsl deres identitet " .
Da jeg forhrte mig yderligere om dette , fik jeg at vide , at det ikke var en EU-sag , da det samme brev ville blive sendt til beboere i Det Forenede Kongerige .
Jeg kan nu ikke forestille mig , under hvilke omstndigheder det skulle ske .
Og hvad der var endnu mere grotesk , s var tidsbegrnsningen p de to timer sat for at forhindre , at de fik en parkeringsbde p den lokale parkeringsplads !
<P>
Jeg vil ikke nske for nogen andre borgere at blive behandlet p samme mde som disse studerende .
Direktiverne , som omhandler ikke-erhvervsaktives ret til ophold , har haft en kedelig historie : manglende gennemfrelse , overtrdelsesprocedurer , et utal af forskellige og besvrlige krav .
Det er lettere at transportere en sk kartofler rundt i Europa , end det er for en borger at flytte .
Hvis vi skal appellere til borgerne , og hvis den grundlggende ret til fri bevgelighed skal have mening , er det p hje tid at gennemfre enkle og hurtige regler p dette omrde af fllesskabsretten .
Frst nr det er sket , kan traktatens pstand om unionsborgerskab f reelt indhold .
<SPEAKER ID=31 NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , vi taler vidt og bredt om menneskerettigheder i EU , men i praksis er det ofte sdan , at borgerrettigheder er ensbetydende med penge .
Den , som har arbejde og kan forsrge sig selv , bliver beskyttet af lovgivningen , men der er store grupper af mennesker , der ikke har arbejde , og som derfor ikke har rettigheder .
<P>
Det glder f.eks. studerende , som skal bevise , at de har en rigtig studieplads , eller pensionister , som skal bevise , at de har deres pension eller egen formue med , hvis de flytter .
Det kan ogs glde borgere fra tredjelande og isr familiemedlemmer , som er borgere fra tredjelande , og som ikke m flytte med , nr familieforsrgeren fr arbejde p den anden side af grnsen .
<P>
Det betyder , at de konomisk svageste stadig diskrimineres .
I betnkningen foresls der vigtige forbedringer for disse grupper , som i praksis er strre , end man skulle tro .
De skal have bedre muligheder for at flytte og udvidet ret til at bostte sig i et andet land .
<P>
I denne sammenhng vil jeg yderligere pointere , at retten til fri bevgelse p arbejdsmarkedet og retten til at bostte sig ikke er den samme sag .
Der er i dag mange arbejdere , som arbejder p korttidskontrakter i andre medlemsstater , og som slet ikke fr ret til at bostte sig .
For dem , som ikke har en fast indkomst eller p anden mde bliver forsrget , er retten til at bostte sig desuden nsten lig nul .
<P>
Arbejdskraftens fri bevgelighed er beskyttet af lovgivningen p det indre marked .
For de fleste mennesker er det dog vigtigere , at deres opholdsret , inklusive retten til at blive boende , beskyttes .
Det drejer sig om , at man ikke bliver tvunget til at flytte , selv om man ikke kan forsrge sig selv .
Her er der brug for en radikal forbedring , og det ville vre godt at tage fat p dette problem nu , hvor medlemslandenes konomi ser ud til at vre forbedret .
<SPEAKER ID=32 NAME="Mayer, Hans-Peter">
ordfrer for udtalelsen fra Udvalget for Andragender . ( DE ) Hr. formand , betnkningen fra fru Boumediene-Thiery kommer ind p de problemer , som Kommissionen nvner i sin beretning om status for anvendelsen af bestemmelserne om opholdsret .
Fru Boumediene-Thiery vil imidlertid gerne have anvendelsesomrdet for opholdsretten i denne forbindelse udvidet til ogs at omfatte tredjelandsstatsborgere .
<P>
Udvalget for Andragender er blevet bedt om at komme med en udtalelse , da der er tale om et srligt udvalg , som direkte beskftiger sig med vores borgeres problemer .
Der sker desvrre fortsat alt for mange overtrdelser af rettigheder p grundlag af unionsborgerskabet , og derfor stemmer jeg udtrykkeligt for .
For det frste gr det stadig trgt med at gennemfre de fllesskabsretlige bestemmelser om opholdsret .
Isr underordnede instanser i medlemsstaterne kender for det meste ikke de pgldende bestemmelser .
For det andet opstr der gevaldige indskrnkninger p grund af problemer med anerkendelse af eksamensbeviser .
Hvad nytte har jeg af en opholdsret , hvis jeg ikke har ret til at udve mit fag i vrtslandet ?
For det tredje opstr der problemer p grund af den manglende tilpasning af bestemmelserne om fri bevgelighed eller de sociale forsikringsordninger til et arbejdsmarked under forandring .
Det kan jo ikke vre rigtigt , at jeg ikke fr udgifterne til lgehjlp i udlandet refunderet , bare fordi jeg ikke har den rigtige blanket !
<P>
Hr. formand , vi har bestemmelser om unionsborgeres opholdsret i andre medlemsstater . Men de anvendes ikke fuldt ud .
Der findes stadig tilflde , hvor det gres umuligt for en unionsborger at tage ophold i en anden medlemsstat .
Lad os derfor opfordre medlemslandene i EU til straks at begynde at bruge de eksisterende fllesskabsretlige bestemmelser , fr vi overvejer at udvide disse rettigheder til at omfatte tredjelande !
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , hvis de ndringsforslag , vi fremlagde til fru Boumedienes betnkning , ikke bliver vedtaget , vil min parlamentariske gruppe stemme imod af grunde , jeg mener er indholdsmssige .
<P>
De direktiver , vi drfter i dag , handler om den fri bevgelighed og opholdstilladelse for studerende og personer , som har afbrudt deres erhvervsaktiviteter , eller som ikke er erhvervsaktive , og som derudover modtager invalide- , folke- eller underholdspensioner - de er alle fllesskabsborgere - og om de undtagelser , der er medtaget i andre direktiver om udvisning p grund af den offentlige orden , sikkerhed eller sundhed .
<P>
Problemet er , at fru Boumediene udvider disse direktivers anvendelsesomrde til borgere fra tredjelande .
F.eks. udvider beslutningens afsnit 20 familiesammenfring til ikke-fllesskabsslgtninge i ret op- eller nedstigende linje , som den fastboende ikke har ansvaret for , hvilket ville udvide adgangen ubegrnset .
Ligeledes sidestillingen af par , der lever i ugift samlivsforhold med par , der lever i gteskab , hvilket i tilfldet med fllesskabsborgere ikke ville skabe mange problemer p grund af lovgivningens mangfoldighed , men som i tilfldet med borgere fra tredjelande ville skabe problemer , fordi det ville vre meget svrt at bevise et stabilt samlivsforhold .
Det ville give anledning til de skaldte hvide gteskaber eller proforma-gteskaber med den efterflgende svindel .
<P>
P den anden side mener jeg , at al den snak , som drejer sig om indvandrede arbejdstagere , ikke hrer hjemme i denne debat , ikke s meget p grund af indhold , men fordi det ikke hrer med til behandlingen af disse direktiver .
<P>
Som Kommissionen siger , er det ndvendigt at forbedre informationsniveauet , sledes at de europiske borgere med lysende klarhed ved , hvilke rettigheder de har til frit at bevge sig rundt i det indre marked - og det skal vre med klare , prcise og konkrete regler og med muligheden for at kunne anvende de nye kommunikationsteknologier , som Internet , fjernsyn eller de lokale og regionale informationsmidler .
Hr. kommissr , jeg synes ikke , det er nogen god id , at svarene p parlamentarikernes sprgsml kommer ud til de forskellige borgere via de kommunikationsmidler , man finder hensigtsmssige .
Jeg synes ikke , det er en srlig praktisk procedure , bl.a. fordi det nogle gange sker , at ikke engang parlamentarikerne lser disse svar .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt at fjerne den absurde papirdynge , der skal til , for at berettige pensionens betingelser og belb .
Jeg synes , at pensionisternes identitetskort eller anvendelsen af edb burde erstatte de besvrlige bevisprocedurer .
Og det samme glder for de studerende .
For at lette deres mobilitet skal man spare dem for undvendige omkostninger og gre deres ophold kompatibelt med deres studie- eller lrlingeperioder .
<P>
Endelig vil jeg ogs understrege , at det ikke nytter noget at forbinde , som man gr i beslutningens afsnit 6 , den offentlige orden til Schengen-omrdet i et forslag , der er stilet til Den Europiske Unions borgere , for hvem man ikke anvender Schengens acquis , men fllesskabsdirektiverne , navnlig dem , der glder for den offentlige orden .
<P>
Jeg mener , at det for at f opdateret denne lovgivning bliver ndvendigt at omarbejde teksterne via en ny forordning og forenkle de hindringer , der er for den fri bevgelighed og for fllesskabsborgernes bopl .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Van Lancker">
Hr. formand , kre kolleger , tillad mig at begynde med at takke EU-Kommissionen for dens vedholdende indsats for at holde opholdsretten inden for rammerne af den fri bevgelighed for personer i Europa hjt p dagsordenen , nu ogs med disse to meddelelser om opholdsret .
For det andet vil jeg lyknske ordfreren med hendes betnkning .
Hun har valgt en bredere holdning , kre kollega Hernandez Mollar , til opholdsret for alle borgere , for de arbejdende , for personer fra tredjelande , hvor der for resten allerede ligger forslag p bordet .
Min gruppe sttter denne holdning , for til trods for alle Kommissionens initiativer , til trods for Veil-betnkningen , til trods for handlingsprogrammet , til trods for lovgivningsinitiativerne , bliver forslagene liggende p Rdets bord uden ret meget fremgang .
<P>
Jeg vil inden for rammerne af denne debat komme ind p fire specifikke punkter .
For det frste har det europiske arbejdsmarked i den sidste tid haft strre og strre behov for mobilitet , der er flere og flere virksomheder , som ikke kan finde medarbejdere til deres ledige stillinger .
Det er da uforsteligt , at der stadig findes s mange hindringer for den fri bevgelighed for personer og opholdsret , frst og fremmest hvad angr midlertidige kontrakter , mennesker i deltidsarbejde og arbejdslse , som sger arbejde i et andet land .
For det andet forsvarer ogs min gruppe en ben vision om det europiske borgerskab , og for os betyder det , at der - naturligvis p bestemte betingelser - ogs skal glde opholdsret for ikke-arbejdende , pensionister og studerende .
De hindringer , som nogle medlemslande i jeblikket rejser , kre kolleger , fr os alligevel til at konkludere , at nogle medlemslande slet ikke nsker et europisk borgerskab .
For det tredje , et borgerskab der ikke diskriminerer afhngigt af familieform .
Samboende , ugifte , ogs bsser og lesbiske , i de lande hvor de samlivsformer er anerkendt , kre kolleger , skal ogs kunne gre brug af opholdsret , ellers frakender vi tusindvis af mennesker retten til at leve i en familie .
Og til sidst , en vision om borgerskab , der str bent ogs for personer fra tredjelande , indbyggere i EU , legalt bosatte og varigt bosatte , uden diskrimination .
Vi sttter sledes uden forbehold denne betnkning fra fru Boumediene .
Vi hber , at Kommissionen vil blive ved med at ppege brudene og den beklagelige mangel p gennemfrelse i medlemslandene , men jeg hber frst og fremmest inderligt , at Rdet endelig pbegynder debatten om fri bevgelighed for personer .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Hr. formand , der er gudskelov i lbet af de sidste 30 r sket en ndring i fllesskabsretten fra , at personers frie bevgelighed betragtes udelukkende som et konomisk anliggende - funktionel bevgelighed - til , at den betragtes som en personlig ret .
Det har betydet en masse store ord om borgernes Europa , men mentaliteten i medlemsstaternes forvaltninger har ikke ndret sig synderligt , som fru Wallis ppegede .
<P>
Det betyder dog ikke , at jeg ikke kan se de konomiske fordele ved den fri bevgelighed .
Fru Boumediene-Thierys betnkning , som jeg gerne vil lyknske hende med , understreger , at man ved at lette bevgeligheden fremmer dynamik og konomisk konkurrence .
S hvorfor ignorerer hjresiden det ?
Men for De Liberale drejer det sig i virkeligheden om , hvorvidt medlemsstaterne tror p og respekterer tanken om et unionsborgerskab , som ikke blot tillader medlemsstaternes borgere og deres familier at bevge sig frit , men som s vidt muligt ogs giver disse rettigheder til lovligt bosatte tredjelandsstatsborgere og deres familier , som desvrre ikke er omfattet af Kommissionens beretning .
<P>
Det er ekstremt irriterende , nr Ministerrdet og de enkelte regeringer vrider hnder over den lave valgdeltagelse ved EU-valg , igangstter kampagner om folkets Europa med balloner og plasticposer og forsger at vinde borgernes stemmer i folkeafstemningskampagner , samtidig med at de holder fast i de bureaukratiske regler , nr de samme borgere har den frkhed at forfgte deres lovlige ret til fri bevgelighed .
<P>
De regler er alligevel alt for komplicerede .
Vi har brug for en fuldstndig ndring for at gre den uhindrede udvelse af den frie bevgelighed mere strmlinet og krystalklar .
Det er kun rimeligt .
Som fru Wallis sagde , skal det vre lige s let for folk at krydse grnserne , som det er for kartofler eller enhver anden vare .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , vi sttter fru Boumediene-Thierys betnkning .
Det er p tide , vi sikrer , at princippet om lige rettigheder respekteres . Det er p tide , vi bringer mistnkeliggrelsen af indvandrerne til ophr .
Der er medlemsstater , som ngter studerende opholdstilladelse , uagtet at disse er indskrevet ved en anerkendt uddannelsesinstitution , med henvisning til , at de har skiftet studieretning eller ikke gr tilfredsstillende fremskridt . Sdanne anliggender burde henhre under uddannelsesinstitutionernes kompetence .
<P>
Den grundlggende mistillid fostrer de mange foranstaltninger med baggrund i hensynet til den offentlige orden og den yderst kritisable anvendelse af dobbeltstraf .
En lovovertrdelse straffes ikke blot med fngsel , men for udlndinges vedkommende ogs med systematisk udvisning .
En sdan udvisning betegner en krnkelse af princippet om lighed for loven , jf. artikel 7 i Verdenserklringen om Menneskerettigheder .
Der er endvidere behov for at gre det enklere at opn og forlnge en varig opholdstilladelse for indvandrere . Usikkerhed med hensyn til opholdstilladelse er grobund for usikre ansttelsesforhold , diskrimination og udnyttelse .
<P>
Endelig er det p tide , at vi udvikler et unionsborgerskab beroende p ophold og sikrer , at tredjelandsstatsborgere opnr stemmeret .
Dette er en afgrende forudstning , hvis vi vil bekmpe fremmedhad og racisme i Europa .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , som det allerede er blevet sagt af de ordfrere , der talte fr mig , er retten til fri bevgelighed - selv om den betragtes som et af de vigtigste aspekter af den grundlggende ret til unionsborgerskab - en ret , der alt for ofte er udsat for mange begrnsninger , hvilket vi ogs kan se af det store antal andragender til Europa-Parlamentet om netop dette emne .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne komme ind p et punkt , der lgges vgt p i betnkningen , nemlig ndvendigheden af at hindre alle de misfortolkninger og alt for snvre fortolkninger af begrebet " offentlig orden " , som nogle medlemsstater praktiserer .
F.eks. br en person , der har boet i et land siden sin barndom - eller i hvert fald i mange r - og som derfor har nogle strke kulturelle , sociale og familiemssige bnd til dette land , ikke udvises , hvis ikke vedkommende har gjort sig skyldig i en forbrydelse , der reelt betragtes som alvorlig iflge opholdslandets straffelov .
Desvrre er det meget ofte det modsatte , der er tilfldet .
<P>
Et andet punkt , jeg gerne vil komme ind p , er medlemmerne af visse kongefamilier , f.eks. den italienske , som - selv om de bestemt ikke udgr nogen trussel for den nationale sikkerhed - ikke til fulde kan udve deres legitime ret til fri bevgelighed .
Efter min mening er tiden for alvor inde til , at vi tager disse sprgsml ordentligt op og virkelig fjerner hindringerne for den frie bevgelighed , og det er netop - sdan som det blev sagt - fordi det mske er nemmere for kartofler eller varer at bevge sig frit rundt i Europa , end det er for borgerne .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Retten til fri bevgelighed og bosttelse er indeholdt i europiske traktater og glder alle borgere , og den m kun ngtes i undtagelsestilflde , hvor der er tale om en egentlig trussel mod den offentlige orden .
S meget mere besynderligt er det derfor , at der 50 r efter underskrivelsen af Menneskerettighedskonventionen , som ironisk nok blev underskrevet i Rom , og et r efter Amsterdam-traktaten , som opretholder disse rettigheder , er n europisk familie , som i vrigt har vret en del af kontinentets historie i tusind r , der ngtes de fundamentale rettigheder , som min kollega nvnte .
<P>
Watson-betnkningen krver retten til familiesammenfring , og Boumediene-Thiery-betnkningen krver retten til fri bevgelighed og bosttelse , ogs for tredjelandsstatsborgere og dmte kriminelle .
Den nvnte familie er kongehuset Savoyen i Italien , men den strigske og grske regering begr ogs mindre overtrdelser over for deres kongehuse .
<P>
Den 13. overgangsartikel i den italienske grundlov , som absurd nok kaldes en " overgangsartikel " , selv om den stadig er i kraft efter 53 r , er ikke blot en overtrdelse af europiske traktater , men ogs knsdiskriminerende , idet den kun glder mandlige kongelige efterkommere , uanset hvor langt ude , af det indskrnkede monarkis kong Victor Emanuel , som blev dmt skyldig i at have underskrevet uacceptable fascistiske love under krigen .
<P>
Ironisk nok kan efterkommere af Mussolini ikke blot bo i Italien , men en af dem sidder faktisk i det italienske parlament .
Den artikel er en skndsel , og den er forldet , og alle medlemmer af Parlamentet , ogs antiroyalisterne , br sammen med mig opfordre den italienske regering til at tillade en uskyldig europisk familie at vende tilbage til sit fdeland , hvor den ikke udgr nogen som helst trussel mod den offentlige orden eller stabilitet i Den Italienske Republik .
<P>
Vi kan kun opfordre til , at alle europiske borgere fr flere rettigheder , hvis alle deres rettigheder glder uanset oprindelse og uden at diskriminere .
Denne sag rkker langt videre end til enkelte familier og rammer lige ned i EU ' s respekt for sine egne love og traktater .
Enten har vi en Europisk Union baseret p loven , eller ogs har vi ikke .
Jeg vil derfor anbefale , at Parlamentet stemmer for mit ndringsforslag 14 .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
M jeg lyknske fru Boumediene-Thiery med hendes betnkning om srlige foranstaltninger med hensyn til unionsborgeres rejse og ophold , som er begrundet i hensynet til den offentlige orden , sikkerhed eller sundhed .
Det er en vldig god betnkning .
Desvrre kan jeg p to minutter kun n at tale om nogle af dens mangler .
For det frste , at Kommissionen ikke har taget hjde for de 12-14 millioner tredjelandsstatsborgere , som bor lovligt i EU , som udsttes for diskrimination , og som de facto kan bevge sig frit uden for EU ' s stater , men ikke de jure , hvilket selvflgelig skaber situationer , hvor de udnyttes p ulovlig vis .
<P>
Med al respekt for ordfreren m jeg sige , at vi ogs har problemer med en rkke omrder , som hun ikke har behandlet , f.eks. sprgsmlet om fodboldhooliganer .
Jeg gr generelt ind for den frie bevgelighed , men jeg mener , at den skal begrnses .
Jeg mener normalt ikke , at personer , som ikke er tidligere straffede , skal forhindres i at bevge sig frit , men Europa har et problem , som ignoreres p europisk plan .
Europol br benyttes til at forhindre den frie bevgelighed for personer , som er dmt for fodboldrelaterede forbrydelser , for at sikre , at de ikke forrsager de samme optjer som i forbindelse med tidligere verdensmesterskaber og europamesterskaber .
Jeg mener ogs , at man skal hndhve bestemmelserne af hensyn til den offentlige orden , nr det glder om at forhindre den frie bevgelighed for tyske nynazister , som i Danmark fremstiller materiale , der bengter , at Holocaust har fundet sted , med den klare hensigt at genimportere det til Tyskland , hvor det er ulovligt .
Jeg hber , at den danske regering vil benytte bestemmelserne i dette tilflde .
<P>
Vi skal ligeledes sikre os , at systemet ikke misbruges .
Jeg hber naturligvis , at den frie bevgelighed for personer , som er s uheldige at vre hiv-positive , ikke p nogen mde begrnses af hensyn til den offentlige sundhed .
<P>
Jeg er principielt enig med hr . Tannock .
Selvflgelig skal de kongelige familier i Europa have lov at bevge sig frit .
Men jeg er ikke enig i hans prioritering .
I lyset af at vi ignorerer 12-14 millioner lovligt bosatte personers rettigheder , s er to familiers rettigheder relativt ubetydelige .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , jeg vil gerne frst udtrykke min enighed med alle dem , der har peget p , at det sprgsml , som vi nu diskuterer , vedrrer kernen i unionsborgerskabet .
Vi kunne sige det sdan , at denne rettighed er med til at give unionsborgerskabsbegrebet et praktisk og konkret udtryk , hvor den store udfordring , som vi lige nu str over for , er at omstte denne juridisk anerkendte rettighed til konkret virkelighed i borgernes hverdag .
<P>
Jeg er ogs enig med dem , der har gjort opmrksom p , at gennemfrelsen af disse direktiver er get for sig srdeles langsomt og p en ligefrem ukorrekt mde i visse tilflde .
Vi er ogs ndt til at tage fat p de vanskeligheder , der er opstet ved gennemfrelsen af direktivet om de srlige foranstaltninger med hensyn til unionsborgeres rejse og ophold , som er begrundet i hensynet til den offentlige orden , sikkerhed eller sundhed , hvor der br findes retningslinjer ikke blot for medlemsstaterne , som hidtil har fortolket direktivets bestemmelser ret forskelligt , men ogs for borgerne om de rettigheder , der tilkommer dem .
<P>
Medlemsstaterne kan begrnse unionsborgernes ret til fri bevgelighed isr , hvad angr indrejse til og udvisning fra deres territorium samt udstedelse og fornyelse af opholdstilladelse , hvis dette begrundes i hensynet til den offentlige orden , sikkerhed eller sundhed .
De m dog i et EU , der hviler p retsstatsprincipper , p respekt for menneskerettighederne og isr p Den Europiske Menneskerettighedskonvention og - inden lnge - p et charter om de grundlggende rettigheder , ikke misbruge disse befjelser .
Det har vret i denne betydning , at disse undtagelsesbestemmelser for den fri bevgelighed har fet en restriktiv fortolkning .
<P>
Til slut , hr. formand , vil jeg gerne udtrykke min enighed med hr .
Hernndez Mollar , der har stttet forslaget fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked med henblik p at samle de forskellige tekster i n direkte anvendelig forordning , som ville blive det frste dokument om unionsborgerskabet , og som ville stille alle ndvendige oplysninger om de borgerlige rettigheder til rdighed ikke blot for borgerne , men ogs for de instanser i medlemsstaterne , der har til opgave at gennemfre den gldende lovgivning .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , hr. kommissr , ligesom Hernndez Mollar - som jeg gerne vil takke for hans begejstring for ndringsforslag 15 , der er indgivet af mig personligt - er jeg ogs af den opfattelse , at dette dokument br forkastes , hvis ikke PPE-Gruppens ndringsforslag bliver godkendt .
<P>
Jeg er enig i ndringsforslag 14 af hr . Tannock , som gr ind for fri bevgelighed for arvingerne til det italienske og grske monarki , og som rkker monarkiet en hjlpende hnd .
<P>
Med ndringsforslag 15 rkker jeg personligt pensionisterne en hjlpende hnd , for selv om denne betnkning gr det lettere for tredjelandsborgerne at bevge sig rundt i Europa , bevarer den EU-borgernes - og navnlig de handicappedes - bevgelsesvanskeligheder inden for EU .
<P>
Da jeg skulle afsted fra Orio al Serio-lufthavnen ved Bergamo for at rejse til Strasbourg , mdte jeg en meget gammel pensionist - han var 80 r - der fortalte mig , at han gerne ville til Paris , hvor han kan bo hos sin datter , men at det ikke kan lade sig gre , uden at han mister sin italienske pension , som er det eneste , han har at leve af .
En anden , som er 100 % invalid , fortalte mig , at han gerne ville til London , men at det ikke kan lade sig gre , fordi han i s fald mister sin pension .
Endelig var der en tredje , som fortalte mig - han var handicappet og sad endda i krestol - at han gerne ville besge sin bror , men hvis han gjorde dette , ville han miste sttten til sin handicaphjlper .
<P>
Vores mlstning m derfor vre , at der skal vre fri bevgelighed i Europa for handicappede og pensionister .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
Hr. kollega Fatuzzo ! De har fet mig til at overveje nje , hvor jeg vil rejse hen , nr jeg bliver gammel .
<P>
Hr. kommissr Vitorino har ordet .
<SPEAKER ID=43 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg vil gerne p Kommissionens vegne takke fru Boumediene-Thiery og alle , der har bidraget til denne debat .
Indfrelsen af unionsborgerskab har for Kommissionen betydet behov for nytnkning i retlig og politisk henseende . Kommissionen vil drage de heraf flgende konsekvenser , nr det glder lovgivningsinitiativer , og nr det glder den praktiske udmntning i form af administrative procedurer .
Kommissionen hber sledes , at Europa-Parlamentet vil sttte Kommissionens fremtidige initiativer i denne henseende .
<P>
Hvad angr det foreliggende beslutningsforslag , vil jeg kommentere enkelte bemrkninger rettet direkte til Kommissionen .
Jeg fler mig overbevist om , at de tre direktiver om opholdsret for personer uden for arbejdsstyrken har sikret tusindvis af unionsborgere opholdstilladelse , uden at dette har givet anledning til nvnevrdige problemer .
Imidlertid er der eksempler p kritisabel anvendelse af de omhandlede direktiver .
Jeg kan forsikre , at Kommissionen altid griber ind og bestrber sig for at gre dette p hndfast og konsekvent vis , om end denne indgriben ikke altid er synlig .
Findes der i sdanne tilflde ikke en lsning , tilgr der den pgldende medlemsstat en begrundet udtalelse fra Kommissionen .
Hundredvis af klager fra borgerne finder sledes en tilfredsstillende administrativ lsning via udenretslige procedurer .
<P>
Der er ganske vist ogs eksempler p , at medlemslandene i overdreven grad angiver hensynet til den offentlige orden som begrundelse for at udvise statsborgere fra andre medlemsstater .
Jeg kan imidlertid forsikre , at antallet af sdanne tilflde er nedbragt , og at Kommissionen i sdanne tilflde konsekvent trffer de forndne foranstaltninger i overensstemmelse med fllesskabsretten .
<P>
Nje overholdelse af fllesskabsretten er imidlertid ikke en tilstrkkelig garanti for , at der ikke sker krnkelse af unionsborgernes ret til fri bevgelighed , alene p grund af de mange hindringer for udvelsen af den frie bevgelighed , som fortsat bestr som flge af fllesskabsrettens ufuldstndighed p dette felt .
Kommissionens anden rapport om unionsborgerskab har ppeget sdanne mangler i fllesskabsretten . Det samme har den rapport , som Kommissionen i 1997 fik forelagt af Gruppen p Hjt Plan vedrrende Fri Bevgelighed for Personer under forsde af Simone Veil .
<P>
Lad mig ogs minde om formiddagens debat om direktivet om ret til familiesammenfring og konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Tampere . Det plgges i den sammenhng Kommissionen at fremstte forslag til anerkendelse af vilkr for optagelse , indrejse og ophold samt forslag til lovligt bosatte tredjelandsstatsborgeres retsstilling i EU .
Kommissionen arbejder for jeblikket med disse sprgsml .
<P>
Kommissionen deler derfor ogs de synspunkter , der er fremfrt fra flere medlemmers side , nr det glder behovet for en gennemgribende revidering af de eksisterende tekster med henblik p at udarbejde et samlet retsforskrift , som sikrer uhindret udvelse af retten til frit at frdes og tage ophold og udstikker betingelserne herfor .
Denne revidering indgr i Kommissionens handlingsprogram for 2000 og er allerede under udarbejdelse .
Der tages udgangspunkt i udvelsen af retten til at frdes og opholde sig frit , idet udvelsen af disse rettigheder ikke som hidtil forbindes med de omhandlede personers konomiske situation , men derimod forbindes med et begreb og en retsstilling , som flger direkte af unionsborgerskabet .
<P>
Unionsborgerskabet ndvendiggr en flles ordning vedrrende fri bevgelighed og ophold , hvis begrebet skal have reelt indhold i overensstemmelse med de politiske ml for det europiske samarbejde .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=3>
Bestemte planers og programmers indvirkning p miljet
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0196 / 2000 ) af Schrling for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( C5-0180 / 2000 - 1996 / 0304 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning p miljet .
<SPEAKER ID=46 NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg er meget glad for at vre blevet betroet at vre ordfrer for andenbehandlingen om SMV-direktivet , som jeg mener udgr et vigtigt skridt mod en ny holdning i miljpolitikken .
Jeg vil takke alle kolleger i Miljudvalget , Kommissionen og isr det portugisiske formandskab for et udmrket samarbejde .
<P>
Dette direktivforslag handler om strategiske miljvurderinger ( SMV ) , hvilket kort indebrer en systematisk proces for at identificere , analysere og bedmme pvirkningen af og den mulige indvirkning p miljet af planer og programmer .
Dette skal gres p et s tidligt tidspunkt i planlgningen som muligt , bl.a. for at man kan finde alternative lsninger , inden man gr videre i beslutningsprocessen .
Der skal udfrdiges en miljrapport , som skal vre tilgngelig for miljmyndigheder , offentligheden og miljorganisationer , som ogs skal have tid til at reagere p rapporten .
<P>
Dette er et meget vigtigt direktiv for hele Fllesskabets miljpolitik , s man kan f et instrument , der gr det lettere at leve op til de forpligtelser , som er blevet fastsat i traktaten og i andre overenskomster om en holdbar udvikling og om , at forsigtighedsprincippet skal tages i betragtning .
En moderne miljpolitik , som lever op til sit navn , skal gre alt for , at der ikke skal opst miljskader , og for at miljet bliver mindst muligt pvirket .
I dag er det ofte sdan , at man forsger at identificere og reparere skaderne , efter at de er opstet .
Vi skal lre allerede i planlgningsfasen at undg og begrnse de negative flger og indvirkningen p miljet ved hjlp af politiske omrder , planer og programmer .
SMV-direktivet udgr et meget vigtigt skridt i retning af en sdan holdning .
<P>
Desvrre er de politiske omrder ikke med i dette direktivforslag , til trods for at de var med i Kommissionens oprindelige forslag fra 1991 , og til trods for at alle forskere inden for omrdet faktisk tager det for givet , at de politiske omrder ogs skal omfattes af en SMV , en strategisk miljkonsekvensvurdering .
Det har ikke vret muligt at opn dette i Rdet , men Miljudvalget har ment , at de politiske omrder ogs skal medtages i den undersgelse , der skal laves om fem r .
Dette behandles i ndringsforslag 2 og 21 .
<P>
Et afgrende argument , da Kommissionen endelig fremlagde dette forslag i 1996 , var , at bedmmelsen p projektniveau kommer alt for sent ind i beslutningsprocessen .
Dette er faktisk et af hovedpunkterne i direktivet - at man skal komme tidligt ind i beslutningsprocessen .
<P>
Ved frstebehandlingen havde Europa-Parlamentet ganske mange synspunkter .
Man syntes , at forslaget gik i den rigtige retning , men at det var alt for mangelfuldt p mange omrder .
Parlamentet fremlagde 29 ndringsforslag , af hvilke 15 mere eller mindre gr igen i den flles holdning .
<P>
For at en SMV skal blive et virkeligt brugbart instrument , skal rkkevidden i direktivet vre tilstrkkelig stor , og miljrapporten og vurderingerne skal naturligvis vre af meget hj kvalitet .
Rdet har nu i den flles holdning forvrret teksten p en rkke omrder , bl.a. netop med hensyn til direktivets rkkevidde og definitionen af , hvad der skal omfattes af direktivet .
Selv Kommissionen var meget , meget kritisk over for denne flles holdning , fordi den er blevet alt for begrnset i forhold til den oprindelige tekst .
<P>
Miljudvalget har forsgt at genskabe lidt af balancen , bl.a. via ndringsforslag 6 og 7 , som gr rkkevidden strre , ved ikke kun at begrnse det til planer og programmer , der er knyttet til VVM-projektet .
Det kan ikke tillades , at hele kategorier af planer og programmer undtages .
Vi kan heller ikke acceptere , at finansielle planer og hele forsvarssektoren bliver undtaget fra SMV-vurderinger .
Dette bliver behandlet i ndringsforslag 10 , hvor der ogs str , at strukturfonde naturligvis ogs skal omfattes af SMV i nste omgang .
Andre ndringsforslag , der forbedrer direktivet , handler om strre benhed og indsigt og om , at man ogs skal samarbejde og rdfre sig med lande uden for Fllesskabet .
<P>
Personligt er jeg meget overrasket over ndringsforslag 26 fra Nassauer og 29 andre medlemmer , som vil afvise den flles holdning .
I udvalgets behandling blev denne mulighed overhovedet ikke nvnt .
Det er klart , at de er i deres fulde ret til at foresl dette , men mener de virkelig , at EU ' s miljpolitik er et udenomsvrk , som ikke er forpligtende ?
Skal Europa-Parlamentet bare vre ligeglad med traktatteksten , med enigheden fra Cardiff , med det femte miljprogram osv .
? Jeg synes faktisk ikke , at forslaget er rigtigt serist .
<P>
ndringsforslag 11 og 31 bekymrer mig ogs en smule .
Isr i ndringsforslag 11 str der , at medlemslandene skal definere , p hvilket niveau SMV skal udfres , hvis planer og programmer indgr i et hierarkisk system .
Dermed stilles der faktisk sprgsmlstegn ved hele iden med at oprette en SMV , s jeg hber , at disse ndringsforslag ikke bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , dette er et lille , men betydningsfuldt skridt til at udvide medlemsstaternes forpligtelser til at foretage strategiske miljvurderinger af planlgningsrammerne samt de faktiske planer , hvor en gennemfrelse ville eller kunne have en betydelig negativ indvirkning p miljet .
Alle medlemsstaterne stemte for den flles holdning , men visse af dem gjorde det klart , at de ikke ville g ret meget lngere .
Det er vores opgave at prcisere og ndre p en ansvarlig mde , og p vegne af PPE-DE-Gruppen vil jeg gerne lyknske ordfreren , fru Schrling , med hendes arbejde og hendes hring af os .
Vi vil dog afvise nogle af hendes ndringsforslag , navnlig dem , der forsger at udvide systemet , s det omfatter alle konomiske planer , forsvaret og civilforsvaret , hringer ud over , hvad der er rimeligt , samt de generelle politikker , hun netop har nvnt , og som mere ligner en nskeseddel end egentlige forslag .
<P>
Vi er dog enige i , at det ikke giver mening at udelukke projekter , som helt eller delvis finansieres af EU , navnlig strukturfondene , og vi er helt enige i , at det giver god mening at tale med nabostater uden for EU .
Vi er enige i , at rapporteringen skal vre tilstrkkelig , ikke blot om de miljrisici , som identificeres ved vurderingen , men ogs om , hvad man vil gre for at mindske eller fjerne dem .
Vi skal selvflgelig ogs overveje ndringsforslag 26 , som afviser den flles holdning , p vegne af visse af vores tyske kolleger .
Jeg forstr godt mine tyske og italienske kollegers betnkeligheder .
De skyldes den mde , visse regeringer og lokale myndigheder har valgt at gennemfre vurderingerne p .
Disse regeringer giver miljvurderingen og Europa et drligt ry p grund af deres egne fejltagelser , og de br se nje p deres interne politik .
<P>
Det er imidlertid en nrhedsforanstaltning , som overlader detaljerne til medlemsstaterne .
Det er ikke EU , som kontrollerer den lokale planlgning .
Den sikrer dog , at planlgningen i forbindelse med vores respektive grnser tager hjde for miljet inden for og p tvrs af grnserne , nr man skal n til enighed om planlgningsrammerne .
Vi mener , at det er en god ting , og PPE-DE-Gruppen vil derfor ikke sttte ndringsforslag 26 , men vil stemme for den flles holdning .
Vi vil s stemme for de ndringsforslag , som vi stttede i udvalget , og for et yderligere afklarende ndringsforslag , som er fremsat siden da , men vi vil g imod de ndringsforslag , som vi mener gr for vidt i forhold til , hvad der er nskeligt , praktisk muligt og acceptabelt .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , det direktiv , vi nu skal vedtage , udgr et vigtigt fremskridt .
Pligten til at foretage en undersgelse af indvirkningen p miljet i en meget tidlig fase af den fysiske planlgning gr det nemlig muligt at tage fuldstndigt hjde for miljproblematikkerne , lige fra planerne og programmerne for fysisk planlgning udarbejdes .
Unionen har endelig forstet , at den ikke lngere skal njes med en efterflgende udbedring af de skader , som en blind planlgning resulterer i , men at disse skader skal forebygges s tidligt som muligt .
<P>
De ndringsforslag , der blev vedtaget i Miljudvalget , har medfrt nogle betydelige forbedringer af Rdets flles holdning .
<P>
Man har for det frste sagt , at hvis direktivets anvendelsesomrde skal have en reel indflydelse p medlemsstaternes vaner , skal det vre s omfattende som muligt .
Jeg mener i den forbindelse , at de planer og projekter , der finansieres af strukturfondene , absolut br falde inden for direktivets anvendelsesomrde , eftersom de praktisk taget reprsenterer alle de gennemfrte programmer , navnlig i de tilbagestende regioner .
<P>
For det andet har man stadfstet princippet om , at offentligheden og de organisationer , der har interesse heri , skal hres og informeres under hele vurderingsprocessen , hvilket ogs er i overensstemmelse med rhus-konventionen .
<P>
Jeg er sledes af den opfattelse , at der alt i alt er tale om en god tekst .
Jeg kan godt forst bekymringerne hos de kolleger , som kommer fra lande med en fderal statsform , og som frygter , at de lokale myndigheder bliver overbebyrdet med arbejde . Jeg mener dog , at de foretagne ndringer , navnlig med ndringsforslag 19 , 29 og 31 , er tilstrkkelige til at undg , at de to direktiver overlapper hinanden , og til derimod at sikre respekten for miljet .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , hver dag bliver vi gjort opmrksomme p , at miljet ndrer sig .
I sndags lyttede jeg til et svensk radioprogram , hvor det blev sagt , at man i det mellemste Sverige m indstille sig p , at nedbren vil stige med 50 % i de nrmeste par r .
P en mde er miljsprgsmlene altid med i den offentlige debat i dag .
De skal derfor ogs p en bedre mde blive en del af det politiske arbejde .
Derfor vil jeg lyknske fru Schrling med en rigtig god betnkning , som anfrer , at miljaspekterne skal medtages p et tidligt tidspunkt .
Miljsprgsmlene skal i princippet gennemsyre al virksomhed , mske frem for alt den konomiske .
<P>
Nr det drejer sig om planer , byggeplaner osv . , er det naturligvis passende , som det bliver foreslet i denne betnkning , at man tager hensyn til miljaspekterne s tidligt som muligt , s man kan undg at beg fejl , undg gede omkostninger og ramme plet s hurtigt som muligt .
<P>
Jeg synes , at det er meget vigtigt og godt , at fru Schrling nvner , at direktivets rkkevidde br ges .
Det er passende , at konomisk virksomhed kommer med i miljvurderingen .
Det er naturligvis klart for EU , som bruger en meget stor del af budgettet p landbrugsomrdet og p regionalpolitikken , p strukturfondene , at disse omrder bliver vurderet ud fra miljmssige synspunkter .
Vi kan ikke g ind og gre det med det samme , men s hurtigt som muligt , nr der kommer nye planer .
Det er urimeligt , at vi i dag sttter virksomheder med EU-midler inden for disse sektorer , som vi i andre sammenhnge bekmper ud fra miljmssige synspunkter .
<P>
Vi skal forsge at skabe et system , hvor vi tnker miljmssigt fra starten , ogs nr det handler om konomiske sprgsmlsformuleringer .
Dette er et stort og vigtigt sprgsml .
Jeg er klar over , at store dele af Parlamentet ikke er enig med mig , men jeg og min gruppe sttter fru Schrling fuldt ud i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg skal ganske kort tale om fire emner , som Miljudvalget har drftet meget .
Vi gr i grunden ind for Miljudvalgets og ordfrerens forslag .
<P>
For s vidt angr medtagelsen af nogle af sektorerne i direktivet , navnlig udvindings- og forsvarsindustrierne , mener vi ikke , de kan holdes udenfor .
Naturligvis med de forholdsregler , der er ndvendige .
<P>
Jeg nsker ligeledes at understrege medtagelsen af forvaltningen af vandressourcerne .
I Spanien vil regeringen snart fremlgge en ambitis plan , den Nationale Vandplan , som uden tvivl vil f indvirkning p de steder , hvor den sttes i vrk .
Vi mener , det er absolut ndvendigt , at man foretager disse evalueringsundersgelser .
<P>
Offentlighedens rolle , gennemsigtigheden , er ligeledes meget vigtig for os .
Der er et direktiv , 313 , om retten til information , som medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder gang p gang har undladt at omstte .
<P>
Man br ligeledes medtage undersgelsernes kvalitet og emnet om sundheden blandt de betydningsfulde pvirkede sektorer .
En god miljkvalitet og et godt helbred er tt forbundne med hinanden .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , jeg er glad for denne mulighed for kort at bidrage til debatten og anerkende den positive rolle , Parlamentet har spillet ved at stte de hjeste standarder for miljbeskyttelse .
Der er selvflgelig omkostninger forbundet med miljledelse , men ligeledes et konomisk udbytte , som det er svrt at stte tal p , men som ikke desto mindre er en realitet .
<P>
Det foreslede direktiv , som krver , at der gennemfres en miljvurdering , fr der kan vedtages en lokalplan , giver god miljmssig og konomisk mening .
Vi har alt for ofte set , at dyre udviklingsplaner ikke er blevet til noget p grund af miljmssige overvejelser , som man ikke havde taget hjde for i den indledende planlgningsfase .
<P>
Endelig vil jeg gerne appellere til de professionelle planlggere om at bruge deres sunde fornuft og tage hensyn til de offentlige reprsentanters og lokalgruppers meninger .
Den firkantede mde , det hidtil er blevet grebet an p , har ikke altid opfyldt borgernes krav p dette vigtige omrde .
Akademikerne m ikke f eneret p planlgningen .
De folkevalgte medlemmer m vre mere omhyggelige , nr de fastlgger en udviklingspolitik , som i sidste ende pvirker unionsborgerne .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , strategisk miljvurdering er et instrument , som myndigheder kan benytte til at vurdere om planlagt politik , planer og programmer passer ind i konceptet om varig udvikling .
Hermed opnr vi , at miljet bliver bedre integreret i konomien , nr det tages i betragtning , at ogs de makrokonomiske beslutninger skal vre i overensstemmelse med en forudgende strategisk miljvurdering .
Det er derfor vigtigt , at offentlige ledelser fuldt ud indser , hvad fordelen er ved s vidt muligt at undg miljskader .
<P>
Det er ligeledes vigtigt , at vi tydeligt fastlgger , for hvilke planer en miljvurdering er ndvendig eller ej .
Rdet har vret intensivt beskftiget med dette .
Fremlggelsen af politiske hensigter , herunder en miljvurdering , for offentlige ledelser er en god ting .
En offentlig ledelses beslutning kan i det tilflde ogs vre , at en plan , et program eller politiske hensigter ikke bliver til noget , men afblses rettidigt , eller erstattes af et mere miljvenligt alternativ .
<P>
P den anden side er der en stor fare for , at der skal foretages en miljvurdering for for mange planer og programmer .
Hvis der gennemfres omfattende undersgelser om planer og programmer , som nsten ingen miljindvirkninger har , er det spildte ressourcer .
Hvad der er vrre er , at instrumentet som sdan derved svkkes .
At involvere alle finansielle planer , som Miljudvalget har foreslet , gr i den henseende sledes for langt .
<SPEAKER ID=53 NAME="Myller">
Hr. formand , den bedste integrering af miljanliggenderne p alle politikkens omrder opnr vi ved at tage miljsynspunkterne med i betragtning p s tidligt et stade af planlgningen som muligt .
P denne mde undgr vi de problemer , som vi i jeblikket har med at forene arealanvendelsen med erhvervslivets og borgernes forventninger .
Der findes en strategisk miljvurdering , som ud over den fysiske planlgning ogs berrer programmer inden for bl.a. landbrugs- , transport- , turisme- og energiomrdet .
For at f alle disse vsentlige ting til at passe sammen og fungere p en bredygtig mde bde set ud fra et miljmssigt og et socialt synspunkt , har vi behov for tilstrkkelig langsigtede planer . Langsigtede forstet p den mde , at de fungerer som reelle retningslinjer for forskellige foranstaltninger .
I denne forbindelse m man takke betnkningens ordfrer for et godt stykke arbejde .
<P>
Det er ganske naturligt , at strukturfondsprogrammerne , planerne og foranstaltningerne er med , nr vi behandler dette sprgsml .
Det er ogs vigtigt , at vi handler rigtigt p de forskellige niveauer , ikke for indviklet og bureaukratisk , men at vi hele tiden tager hensyn til den nye viden , der kommer frem .
I den forstand er der mske opstet for stor frygt for overlapninger inden for initiativerne , men jeg hber , hvad dette angr , at der efter denne behandling kommer noget s godt som muligt ud af betnkningen .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , kre kolleger , der er tale om et nyt instrument , som opfylder Amsterdam-traktatens artikel 6 om integration af miljpolitikken i andre omrder .
Der er tale om en spd spire , og vi nsker alle , at det skal blive en succes .
Jeg nsker ogs , at det skal blive en succes hjemme hos mine borgere .
Derfor stiller jeg nogle gange de sprgsml , som de ogs stiller .
Nr jeg ser p Rdets forslag , gr jeg ud fra , at en borger vil sprge : Hvordan kan det vre , at man skal kontrollere noget , efter at Den Europiske Union har udvalgt de planer og projekter , som skal finansieres af Den Europiske Union selv ?
Det kan da ikke vre rigtigt ! Jeg er helt enig .
Anvendelsesomrdet skal udvides til omrder , som finansieres af Den Europiske Union .
<P>
For det andet vil borgerne netop i Forbundsrepublikken Tyskland mske undre sig over , hvorfor der skal kontrolleres p delstatsniveau , p forbundsstatsniveau , p distriktsniveau og p kommunalt niveau , hvorved sagerne trkkes i langdrag .
Det mener jeg ikke er forsvarligt .
Det drejer sig om sagen og ikke om , at det samme bliver kontrolleret en gang til p hvert niveau .
Derfor m vi tydeligt sige , at dobbeltarbejde skal undgs !
Derfor sttter jeg udtrykkeligt ndringsforslag 31 af Guido Sacconi .
<P>
Der er et tredje sprgsml , som borgerne mske vil stille . Hvorfor sker der ikke noget , efter at man har kontrolleret og mske pvist bestemte konsekvenser ?
Derfor m vi gre det klart , at ordningen er bindende .
Det gr ikke an , at man gennemfrer en kontrol , hvorefter resultatet bliver arkiveret og forsvinder i arkiverne .
Vi har brug for en bindende forpligtelse til at omstte de resultater , der kommer frem .
Derfor sttter jeg udtrykkeligt ndringsforslag 17 og 18 , s vi kan f gennemfrt en strre forpligtelse til at gennemfre miljforanstaltninger efter kontrollen .
Med disse bemrkninger nsker jeg fru Schrlings betnkning held og lykke .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="ES" NAME="de Palacio, Loyola">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne takke ordfreren for hendes konstruktive , bne og dialogvillige holdning over for alle de involverede parter - herunder Kommissionens tjenestegrene - som jeg hber gr det muligt , at vi alle endelig kan opn et positivt resultat for dette direktiv .
Derudover vil jeg fremhve kvaliteten i den betnkning , som vi drfter i dag , og jeg vil tale om , hvad der efter min mening udgr de strste problemer , der er opstet i forbindelse med de forskellige forelagte ndringsforslag og indlggene fra forskellige parlamentarikere , som jeg oprigtigt takker for deres synspunkter .
<P>
Frst og fremmest vil jeg blandt de vigtigste sprgsml pege p de ndringsforslag , som betyder en udvidelse af det kommende direktivs anvendelsesomrde .
Den flles holdning sondrer klart mellem de planer , hvortil den strategiske miljvurdering er obligatorisk og de planer , hvortil det er ndvendigt at foretage en udvlgelse , en sigtning .
Kommissionen gr ind for dette forslag p den betingelse , at den flles holdning forbedres , for ellers mener vi ikke , det vil vre tilstrkkeligt .
<P>
For det frste br der vre en balance mellem de planer , der obligatorisk plgges denne miljvurdering , og de planer , der imidlertid skal underkastes en udvlgelse .
<P>
For det andet skal direktivets anvendelsesomrde under alle omstndigheder vre tilstrkkeligt bredt og systematisk omfatte de planer , som har en betydningsfuld indvirkning p miljet .
<P>
Derfor sttter Kommissionen entusiastisk nogle af Europa-Parlamentets ndringsforslag , som udvider dette direktivs anvendelsesomrde , og de gr det p en velafbalanceret mde , som f.eks. ndringsforslag 5 , 2. og 5. del , som flere talere , f.eks. fru Gonzlez , ud over ordfreren har henvist til , og hvor man foreslr ogs at medtage udvindingsaktiviteter , samt ndringsforslag 6 .
<P>
Imidlertid mener vi , at nogle ndringsforslag gr for langt , nr de krver en strategisk miljvurdering for planer , der temmelig sikkert ikke fr nogen strre indvirkning p miljet .
F.eks. ville ndringsforslag 5 , 4. del , gre disse evalueringer obligatoriske for alle planer i de sektorer , der fremsttes i direktivet .
ndringsforslag 10 , 3. del , ville betyde en undvendig byrde for medlemsstaterne .
<P>
Nogle ndringsforslag begrnser anvendelsesomrdet endnu mere , og de modsiger faktisk det , jeg lige har ppeget .
Nogle ndringsforslag ville reducere anvendelsesomrdet som ndringsforslag 3 , der begrnser anvendelsesomrdet til de planer , der er finansieret af Den Europiske Union eller ndringsforslag 11 og 31 , som gr det muligt for medlemsstaterne at vlge det planlgningsniveau eller -niveauer , hvorp disse strategiske miljundersgelser skal udfres .
P denne mde ville man udelukke en lang rkke planer med indvirkning p miljet .
Hvis Europa-Parlamentet nu vedtog disse ndringsforslag sammen med dem , der i anvendelsesomrdet medtager de planer , som ikke har nogen betydningsfuld indvirkning , s tror jeg , vi i sidste ende ville f en internt usammenhngende tekst .
<P>
Disse ndringsforslag ser ud til at vre inspireret af angsten for at gentage vurderingen .
En angst , der efter min mening ikke er tilstrkkeligt berettiget .
Planlgningen plejer at blive gennemfrt p forskellige niveauer , hvor hvert enkelt niveau har sine egne specifikke trk .
Gennemfrelsen af evalueringer p forskellige planlgningsniveauer er ikke en gentagelse af evalueringen , navnlig med de beskyttelsesforanstaltninger , der allerede er medtaget i artikel 4 , 5 og 10 i den flles holdning , som netop har til hensigt at undg disse gentagelser , som f.eks. hr . Lange henviste til .
<P>
For det tredje vil jeg pege p de ndringsforslag , som faststter sigtningsprocedurerne og definitionen p rkkevidden af evalueringen - ndringsforslag 7 , 8 og 13 - planlgnings- og programmeringsprocedurerne for sigtningen og for definitionen af evalueringens rkkevidde , som krver , at der gennemfres en sigtning sag for sag , med offentlighedens deltagelse i alle tilflde .
Jeg tror , at mlstningen med sigtningen og med definitionen af evalueringens rkkevidde er hurtigt og effektivt at afgre , hvilke planer og miljproblemer der er de mest alvorlige .
Det vil krve praktisk erfaring at faststte den bedste mde at behandle disse emner p .
Derfor mener vi , det er for tidligt at fastlgge , at alle forhold berettiger en sigtning og en bred rkkevidde .
Og sledes mener vi , at medlemsstaterne vil kunne g lngere end direktivet krver , nr de indarbejder bestemmelserne om sigtningen og definitionen p rkkevidden i deres egne nationale lovgivninger , og i denne henseende kan vi ikke acceptere disse ndringsforslag .
<P>
Vi kan heller ikke acceptere det ndringsforslag , der betyder en afvisning af den flles holdning - ndringsforslag 26 - som modsiger andre forslag .
Jeg tror ikke , det er ndvendigt at ppege , at dette direktiv om strategisk miljvurdering er et ngleinstrument til at integrere miljet i politikkerne og til at fremme den varige udvikling i Den Europiske Union .
Jeg mener , at afvisningen af den flles holdning ville betyde et hrdt slag mod disse principper , som ligger i hjertet af traktaterne , og som br inspirere alle vores politikker .
<P>
Jeg forstr , at det for nogen af Dem kan forekomme utilstrkkeligt , men man skal vide , at det perfekte nogle gange kan vre det godes fjende .
Jeg mener , der skal findes noget acceptabelt , som betyder et skridt frem , i stedet for at ende i en blokeringssituation .
Hr. formand , efter nje at have set p alle ndringsforslagene , kan jeg sige , at Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 1 , 5 ( 2. og 5. del ) , 6 , 12 , 28 ( 1. del ) og 29 .
ndringsforslag 9 ( den del , der drejer sig om kravet om at berettige , at den strategiske miljvurdering ikke er ndvendig ) , 10 ( 1. og 2. del ) , 15 , 17 , 18 , 20 , 23 , 24 og 25 kan accepteres i princippet , men med en vis omskrivning af formuleringen .
Imidlertid kan Kommissionen under ingen omstndigheder acceptere ndringsforslag 2 , 3 , 4 , 5 ( 1 . , 3. og 4. del ) , 7 , 8 , 9 ( den del , der drejer sig om kravet om at berettige behovet for en strategisk miljvurdering ) , 10 ( 3. del ) , 11 , 13 , 14 , 16 , 19 , 21 , 22 , 26 , 27 , 28 ( 2. del ) , 30 og 31 .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Modtagefaciliteter i havne for driftsaffald og lastrester fra skibe
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke ordfreren , hr . Bouwman , for hans arbejde med i en lang periode at forhandle dette meget tilfredsstillende forslag , der - som alle kolleger har sagt hidtil - vil betyde en omfattende reduktion af forureningen som flge af ulovlig dumpning i Europas have .
Lad os standse op og tnke over problemets omfang .
<P>
Hr . Bouwman henviste med rette til Erika .
Det var en tragedie af enormt omfang og med betydelige og mske varige konsekvenser , men olieforureningen fra Erika er ingenting i forhold til mngden af bevidste olieforureninger langs vores kyster .
Det er det problem , som dette forslag er rettet imod .
Jeg er glad for , at det sker ved at krve , at medlemsstaterne tilvejebringer tilstrkkelige faciliteter i alle deres havne , at deres skibe og skibsfrere tvinges til at benytte dem , at afgiftssystemet er retfrdigt og afvejet , og frem for alt at 25 % af skibene inspiceres med henblik p at sikre , at kravene opfyldes .
<P>
Jeg bifalder isr evalueringen inden for tre r , da min eneste betnkelighed er , om medlemsstaterne faktisk gennemfrer den lovgivning , de nu har tilsluttet sig . Som hr .
Jarzembowski alt for godt ved , er der stadig adskillige medlemsstater , som ikke inspicerer 25 % af skibene som led i havnekontrollen .
Og hvis de ikke gr det , hvem siger s , at de vil rette sig efter den nye lovgivning ?
Det er vores udfordring til dem : at sikre , at de retter sig efter denne meget vrdifulde aftale , som vi forhbentlig vedtager i denne uge .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , jeg vil gerne indledningsvis lyknske vores kollega , Theo Bouwman , med det foreliggende resultat .
Der herskede lnge en vis usikkerhed om udfaldet af forligsproceduren , men jeg synes , vi kan sige , at dette er en god dag for sfarten .
Den foreliggende tekst kan ses som frste skridt i retning af en samlet lsning p problemerne vedrrende forurening fra skibe , med Erikas forlis i frisk erindring .
Teksten er i flere henseender ogs en lsning p et problem , som er endnu mere vidtrkkende , nemlig den ulovlige og kologisk hensynslse adfrd , som bestr i dumpning af driftsaffald og lastrester , som indebrer , at kulbrinter og forskelligartet affald udtmmes i betydelige mngder langs vores kyster .
Det skal heller ikke skjules , at teksten er en sejr for Europa-Parlamentet , som hermed har fet indfrt et realistisk afgiftssystem trods Rdets modstand .
Princippet om , at forureneren betaler , kan ikke anvendes i disse tilflde , eftersom forureneren ikke kan identificeres .
<P>
Skal vi lse dette problem , m vi derfor indfre et generelt gldende afgiftssystem , som indebrer , at der opkrves en fast afgift uafhngigt af skibenes faktiske brug af havnenes modtagefaciliteter .
Jeg har kmpet for dette synspunkt , uagtet at den franske regering indtog et andet synspunkt og udtrykte forbehold i denne anledning .
Jeg glder mig sledes over det flles udkast .
Blot m det ikke blive ved ordene .
Det er vigtigt , at beslutningen fres ud i livet , og at medlemsstaterne nje kontrollerer dens gennemfrelse .
<P>
Jeg vil tilfje flgende i min egenskab af fransk medlem af Europa-Parlamentet og som et af de medlemmer , der har kmpet for dette resultat p trods af mit lands tvende holdning i denne sag .
Den foreslede lsning favoriserer klart de store havne p bekostning af mindre havne , som ikke har de forndne modtagefaciliteter .
Jeg vil derfor opfordre Kommissionen til eventuelt med midler fra strukturfondene eller via andre finansieringskilder at yde den forndne sttte til medlemsstaterne med henblik p indretning af modtagefaciliteter ogs i de mindre havne . Det er vrd at understrege , at de mindre havne ofte spiller en vigtig rolle , nr det glder fysisk planlgning , ligesom de spiller en vigtig konomisk rolle p regionalt og lokalt plan .
Sikrer vi , at de mindre havne opnr sttte til anlggelse af modtagefaciliteter , vil det foreslede direktiv efter min opfattelse sikre , at vi nr de nskede resultater .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , frst vil jeg lyknske ordfreren med en god beslutning .
Jeg plejer ikke at gre det offentligt her i Parlamentet , men nr der er grund til det , takker jeg ordfreren og de andre , som har arbejdet med betnkningen .
<P>
Som min kollega Stenmarck sagde , kender vi dette system fra sterssamarbejdet .
Siden marts 1998 har stersanbefalingen forudsat et sdant system .
Jeg vil dog sige , at til en vis grad er enigheden en skuffelse set fra et stersperspektiv .
Jeg vil ogs henvise til den lov , som vi har godkendt i Finland , hvor der str , at afgiften ikke m vre afhngig af , hvor meget skibsaffald der afleveres i havn .
I Finland har vi siden den 1. juni haft et sdan system for olieafgifter .
I den forbindelse er enigheden en skuffelse .
<P>
I de seneste dage har vi fet oplysninger om , at selv nr det drejer sig om grt vand og de eutrofierende forureninger , er forstlige og uforstlige udslip fra skibe den strste forureningskilde i stersen .
Vi er vant til , at princippet om , at den , som forurener , betaler , ikke glder , nr det drejer sig om olie , men ogs nr det drejer sig om den vrige eutrofiering , er der problemer .
<P>
Vi ved , at alle har vret udsat for et hrdt lobbyarbejde fra havneorganisationen i Europa , som hele tiden har vret imod dette forslag .
Resultatet er derfor rigtigt godt .
Opflgningen er dog yderst vigtig .
Kommissren har en erkendt stor interesse for havet og det rene milj .
Det er vigtigt , at der virkelig flges op p dette , s der kan vedtages eventuelle yderligere foranstaltninger efter behov .
Dette er frste skridt , men jeg konstaterer , at det er vigtigt , at vi har strengere bestemmelser for stersen , som mske endda er det allermest flsomme indhav i Europa .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , Bouwman-betnkningen er resultatet af et langt forhandlingsforlb . Sprgsmlet har fet fornyet aktualitet i Frankrig med olietankeren Erikas forlis , om end den franske miljminister ikke flte sig foranlediget til at afbryde sin ferie i den anledning .
<P>
Den foreliggende betnkning bidrager til en lsning af problemerne i forbindelse med forurening af havene , idet den omhandler modtagefaciliteter til driftsaffald og lastrester fra skibe .
Dumpning af disse former for affald har ikke mediernes bevgenhed i samme grad som skibsforlis , men det er ikke desto mindre den vsentligste forureningskilde , nr det glder havmiljet .
<P>
Det m imidlertid erkendes , at der ikke var behov for fllesskabsretlige bestemmelser p dette omrde , hvis medlemsstaterne havde truffet de forndne foranstaltninger i henhold til den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe ( Marpol ) . Det er ikke tilstrkkeligt at stte skrupellse kaptajner og redere under anklage , om end sdanne findes .
Vi m erkende , at skibene ofte ikke har mulighed for at udtmme driftsaffald i havnene p grund af manglende modtagefaciliteter , ligesom der er store problemer forbundet med oplagring af affald , hvilket i sig selv stiller krav om anlg til behandling af affald .
<P>
Vi har dog vanskeligt ved at tro , at det skulle vre s svrt at pgribe skibe , der udtmmer affald i havet , i betragtning af at vi er i stand til at etablere satellitovervgning af landbrugsinstallationer .
<P>
Vi stemmer imidlertid for den foreliggende betnkning , eftersom den styrker forureningsbekmpelsen , og eftersom den udelukkende udstikker rammerne , mens det i et vist omfang overlades til medlemsstaterne selv at fastlgge de konkrete gennemfrelsesforanstaltninger .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="ES" NAME="de Palacio, Loyola">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er mig en glde i dag at deltage i debatten om vedtagelsen af direktivet om modtagefaciliteter i havne for driftsaffald og lastrester fra skibe .
<P>
For det frste vil jeg , som de tidligere talere allerede har gjort , lyknske ordfreren , hr . Bouwman , med det glimrende arbejde , han har udfrt .
I lbet af denne tid har han vret i stand til at kombinere beslutsomhed , fleksibilitet og intelligens for at opn et acceptabelt resultat for alle institutionerne , som kan forbedre rengringen af vores have .
<P>
Jeg m f.eks. sige , at netop her i sommer var en af nyhederne i det land , jeg kender bedst , Spanien , at kysterne i syd var berrt af forurening fra rengringen af bunden p nogle olietankere i internationale farvande .
Dette er en af de 100.000 sager , som forekommer i lbet af ret ved de europiske kyster .
Det handler om at se , hvordan vi , om ikke fuldstndigt stoppe - for jeg tror , at man dertil skal tage hensyn til havretten , som til en stor del tager udgangspunkt i , hvordan havene s ud i det 17. og 18. rhundrede , hvor de intet havde at gre med den nuvrende situation - s i det mindste afhjlpe eller s meget som muligt begrnse , hvor det er muligt , disse meget skadelige virkninger p vores have .
<P>
Jeg tror , vi er kommet til et punkt , der betyder et stort skridt fremad , og som p fornuftig vis vil forbedre havmiljet over for nogle skibes forstlige forurening - for ikke alle har denne praksis - i vores farvande .
<P>
Alle sttter dette direktiv i sin nuvrende udgave .
Rederierne sttter det , fordi det vil gre det muligt for dem at disponere over installationer til deres affald , som i nogle europiske havne allerede findes , men desvrre ikke i alle , navnlig i de sm havne , hvor medlemsstaterne skal gennemfre en betydningsfuld investering .
Havnene sttter det , fordi det vil gre det muligt for dem at undg , at deres investeringer i installationer af denne type betyder en konkurrencemssig ulempe , som det desvrre har vist sig at vre nogle gange , eftersom der er havne , som gjorde sig store bestrbelser og andre , der ikke gjorde det .
De mest engagerede sektorer sttter det p grund af problemet med affaldet og kampen for en varig udvikling .
Jeg tror , at alle os , der er til stede her i Europa-Parlamentet og ligeledes reprsentanterne fra Rdet og Kommissionen kan tlle os selv blandt disse , ikke alene kologerne , men alle de personer , der er bekymret for denne type problemer .
<P>
Vi mener , at sprgsml som planlgningen af affaldshndteringen , skibenes afleveringsforpligtelser , den forudgende varsling , kontrollerne - 25 % af kontrollerne - en takstfaststtelse , som tilskynder til at anvende havneinstallationerne til at rense skibenes bunde , ndvendigvis vil bidrage til at reducere havforureningen .
Og naturligvis sttter de tre institutioner , Kommissionen , Rdet og Europa-Parlamentet , direktivet , for vi ved , at det vil betyde noget positivt for vores borgere .
<P>
Det ville have vret beklageligt , hvis vi ikke havde vret i stand til at opn denne aftale , som alle havde nsket og hbet .
Jeg vil takke Rdet for dets fleksibilitet , dets konstruktive vilje , og ligeledes Europa-Parlamentet , navnlig ordfreren for det udfrte arbejde i lbet af denne tid og forligsudvalget .
Kommissionen har opnet nogle kompromiser , som har fremmet denne aftale , som betyder en specificering af , at " betydelig " betyder , at mindst 30 % af havnenes rengringsomkostninger for havnebundene br vre dkket generelt , ligegyldigt om man bruger disse havneinstallationer eller ej .
Og hvis vi ser , at aktionerne i medlemsstaterne i lbet af de kommende tre r ikke er tilstrkkelige , og man ikke opnr de nskede resultater , s forbeholder Kommissionen sig muligheden for at fremlgge et nyt direktiv , som klart fastlgger den minimumsprocentsats , som skal komme fra de generelle satser eller en obligatorisk sats i forbindelse med rengring af de forskellige europiske havne .
Det er ligeledes Kommissionens ansvar at verificere , at denne kontrol p 25 % , et andet ngleelement i dette direktiv , bliver gennemfrt af medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke Europa-Parlamentet for at holde fast ved behovet for en forstrket revisionsmekanisme til at revidere satssystemet , som uden tvivl vil gre det muligt for os at komme videre og foretage en detaljeret undersgelse af udviklingen af det nuvrende system , som vi har sat i gang og af konsekvenserne for miljet .
<P>
Hr. formand , det er allerede blevet sagt i lbet af drftelserne , at vi har lidt under chokket efter Erika-tragedien , men rengringen af bundene betyder mere end en Erika om ret ved de europiske kyster .
Derfor tager vi i dag et stort skridt fremad .
Men derfor skal vi stadig fortstte med de sprgsml , der er forbundet med olietankerne og sikkerheden inden for handlen med forurenende stoffer som olien eller dens biprodukter . Det er sprgsml , som vi hber ikke alene snart vil blive viderebehandlet her i Europa-Parlamentet og i Rdet , men ligeledes fuldfrt via supplerende initiativer , som iflge Kommissionens meddelelse vil blive fremlagt snarest .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<P>
( Mdet udsat kl . 11.55 og genoptaget kl .
12.00 )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Provan">
Fru formand , m jeg tage et jeblik af Deres og Parlamentets tid og byde velkommen til en diplomatisk delegation fra Kasakhstan ?
De besger Parlamentet i dag og i morgen for at gre opmrksom p det tidligere sovjetimperiums atomprvesprngningsprogram , som har haft en meget negativ betydning for deres land .
De har oplevet 607 atomeksplosioner i atmosfren mellem 1949 og 1990 .
Det har lagt dele af deres land totalt de , og jeg hber , at Parlamentet vil lytte til , hvad de har at sige , p det seminar , som de holder i eftermiddag .
Det er en kmpeudfordring for dem at ge verdens opmrksomhed p dette problem , som stammer fra det tidligere Sovjetunionen .
Vi skal ogs drfte problemerne med den sunkne ubd , hvilket er et andet atomlevn fra Sovjetunionen .
<SPEAKER ID=73 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Provan , jeg skal med glde byde denne delegation velkommen .
<P>
<CHAPTER ID=9>
Verheugens udtalelser om udvidelsen
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om hr . Verheugens udtalelser om udvidelsen .
<P>
Jeg byder Kommissionens formand , hr . Romano Prodi , velkommen .
<P>
Jeg kan oplyse , at Kommissionens formand m forlade Europa-Parlamentet kl . 16.35 , idet han skal deltage i millenniummdet i New York .
Vi takker Kommissionens formand , fordi han har fundet tid til at deltage i denne debat , og jeg giver straks ordet til Kommissionens formand .
<SPEAKER ID=172 NAME="Prodi">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg nskede personligt at afgive en meddelelse her i Parlamentet sammen med kommissr Verheugen for at gre rede for den politiske betydning af hans interview den 2. september til Sddeutsche Zeitung og for den politiske betydning af en rkke efterflgende pressemeddelelser .
Kommissr Verheugen vil om lidt forklare Dem , hvad han sagde , og hvad der l bag hans udtalelser .
<P>
For mit eget vedkommende vil jeg gerne formelt bekrfte det ubetingede lfte , min Kommission har givet om at viderefre det fantastiske udvidelsesarbejde , over for Dem som parlamentsmedlemmer .
Jeg har understreget flere gange , at udvidelsen er den vigtigste opgave , som Kommissionen har ptaget sig , idet den har forpligtet sig til at f udvidelsen p rette spor .
<P>
Dette nye kapitel i Unionens historie skal skrives hurtigst muligt , hvilket er i overensstemmelse med de mlstninger , som Det Europiske Rd og Kommissionen har sat sig , og som vi flere gange har gjort rede for her i Parlamentet .
Som De ved , er der tale om en yderst kompleks operation set ud fra et politisk synspunkt , og med Deres kraftige og konstante sttte fortstter Kommissionen med forhandlingsprocessen p en gennemsigtig og objektiv mde , hvor reglerne for det mandat , vi har fet , overholdes til punkt og prikke .
<P>
Demokratierne i de lande , som bliver optaget i Unionen , er i frd med at gre en kmpe indsats , som vi hele tiden risikerer at undervurdere .
Denne indsats skal dog modsvares af en stor politisk imdekommenhed fra vores side , og denne imdekommenhed skal komme til udtryk p mange mder .
Det frste udtryk for imdekommenhed , som jeg ikke kan lade vre med at gentage endnu en gang , er , at Unionen skal vre klar til at sl drene op for de nye medlemmer senest den 1. januar 2003 .
Derfor er den vigtigste opgave , Unionen skal udfre for at skabe orden i eget hus , at man sidst p ret i Nice skal n frem til enighed om en institutionsreform af hj kvalitet , s vores system ikke bliver udvandet .
<P>
Der er desuden et andet aspekt af den politiske imdekommenhed , som det er vores pligt at vise , nemlig at vi alle sammen skal gre en indsats for , at der blandt borgerne bliver den strst mulige tilslutning til udvidelsen .
Jeg frygter , at befolkningen endnu ikke er tilstrkkeligt overbevist om dennes fordele .
<P>
Vores forsg p at opn en demokratisk sttte til dette historiske projekt er bestemt ikke et udtryk for , at vi nsker at forsinke denne proces , men vidner derimod om , at vi gerne vil styrke den .
Hvilke metoder og instrumenter , der er de rette til at sikre denne sttte i medlemsstaterne og i ansgerlandene , er naturligvis et sprgsml , som de selv skal afgre .
Navnlig de nationale procedurer for ratificeringen af udvidelsen er et sprgsml , der henhrer under den nationale kompetence .
Det er bestemt ikke hverken Kommissionens eller kommissr Verheugens hensigt at blande sig i denne debat .
<P>
Noget helt andet er , at vi dog alle sammen skal vre med til at forklare vores medborgere , hvad det er , der str p spil .
Det har altid vret mit indtryk , at Parlamentet , som jeg str over for i dag , i hj grad bestrber sig p at gre netop dette , nemlig p at forklare , forklare og atter forklare vores medborgere , at udvidelsen ikke er en trussel , men en p alle mder historisk lejlighed , navnlig nr det glder freden p vores kontinent .
<P>
Alle kommissrernes oprigtige lfte om at gennemfre Kommissionens politikker er et kendetegn for mit formandskab , og Parlamentet ved , at hvis det bliver ndvendigt , kan jeg tage nogle passende instrumenter i brug for at sikre , at dette lfte bliver holdt .
<P>
I det foreliggende tilflde er jeg fuldstndig overbevist om , at Gnter Verheugen er helt enig i Kommissionens politik , en politik , som Parlamentet har godkendt ved mange lejligheder .
Jeg har sledes fuld tillid til , at han vil kunne srge for en hurtig og positiv afslutning p udvidelsesforhandlingerne .
<SPEAKER ID=173 NAME="Verheugen">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg er meget glad for denne forhandling , fordi den giver mig lejlighed til at komme med et uddybende og efter min mening ogs afsluttende ord om det interview , som har udlst denne storm .
<P>
I dette interview gjorde jeg p personlig basis og i en rent tysk kontekst opmrksom p , at folkeafstemninger kan vre nyttige for at inddrage borgerne i hjere grad i forbindelse med store europiske projekter , som ndrer statens forfatningsstruktur .
Som eksempel nvnede jeg Maastricht-traktaten , ikke udvidelsen .
Endelig sagde jeg ogs , at den tyske forfatning ikke giver denne mulighed .
Ingen beklager mere end jeg , at denne udtalelse er blevet udlagt , som om jeg havde plderet for en folkeafstemning om udvidelsen .
Jeg prciserer hermed , at jeg ikke har rejst et sdant krav , hverken for Tyskland eller for noget andet land .
<P>
<P>
Hvis man lser teksten objektivt og ikke sttter sig til andenhndsberetninger , kan man ikke komme frem til noget andet resultat .
<P>
Men hvad var det virkelige budskab ?
Budskabet var at sige , at vi nsker udvidelsen , og vi nsker den s hurtigt som muligt og s grundigt som ndvendigt .
Mange , mange medlemmer her i Parlamentet ved , at jeg nu i et r lidenskabeligt har bestrbt mig p i direkte kontakt med borgerne i tiltrdelseslandene at gre det klart , at vi virkelig nsker disse nye medlemmer .
<P>
Det , jeg forsger at gre , er at give en proces , som let kunne udarte i det rent tekniske , en sjl .
Vi vil sikre fred og stabilitet i hele Europa .
Vi vil give unge demokratier en chance for at deltage i Europas politiske og konomiske udvikling p lige fod .
Vi vil styrke Europas rolle i den internationale konkurrence yderligere .
Der findes ikke noget alternativ .
Resultatet af udvidelsesforhandlingerne , siden Prodis Kommission trdte til , er positivt .
De fremskridtsberetninger , som Kommissionen vil fremlgge til efterret , vil vise , at ansgerlandene har gjort vsentlige fremskridt og er ved at vre modne til tiltrdelse .
<P>
Kommissionen har i sinde til efterret at foresl nye elementer til forhandlingsstrategien , som skal gre det muligt at fre forhandlingerne endnu hurtigere og tage hul p de substantielle centrale sprgsml i forhandlingsprocessen .
<P>
Jeg vil gerne sl fast , at disse fremskridt kun er mulige i et tt samarbejde med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet .
Jeg vil gerne udtrykkeligt takke Europa-Parlamentet for det fremragende samarbejde , og fordi det i hvert fald hidtil har stttet mig fuldt ud .
Jeg anerkender ogs udtrykkeligt den positive rolle , som Europa-Parlamentet og dets medlemmer spiller i bestrbelserne p at oplyse menneskene i Europa om dette historiske projekt .
Jeg har altid gjort mig til talsmand for at opn en s bred sttte i befolkningen som muligt og at forklare de store fordele ved de nye medlemsstaters tiltrdelse i en bredt anlagt diskussion med borgerne .
<P>
Vi m overbevise folk om , at udvidelsen vil bringe politiske og konomiske fordele for begge sider fra starten af .
Vi har brug for en bred demokratisk debat om dette historiske projekt .
Det var denne grundtanke , der optog mig i interviewet .
<P>
( Bifald ) Det er bestemt ikke Kommissionens hensigt - og mindst af alt min - at indfre nogen form for nye politiske betingelser i forhandlingsprocessen eller i beslutningsprocessen .
Strategien er fastlagt af Det Europiske Rd .
Kommissionen flger den nje .
<P>
Og som kommissionsformand Prodi allerede har sagt , er det en selvflge , at tiltrdelsestraktaterne skal ratificeres i de enkelte medlemsstater i overensstemmelse med det pgldende lands lovgivning .
For mig at se frer det til tre konklusioner .
For det frste m vi gennemfre en bred kommunikationsoffensiv i medlemslandene og i tiltrdelseslandene .
Kommissionen har allerede truffet de ndvendige forberedelser . For det andet br vi , der hvor der optrder bekymringer og angst , ikke afvise dem , men tale bent med borgerne ; vi br hjlpe dem ...
<P>
( Bifald ) ...
med at gribe de nye chancer og mestre de nye udfordringer .
Jeg tnker isr p grnseregionerne .
Ogs her er Kommissionen ved at udarbejde et koncept .
<P>
Og for det tredje m vi i forbindelse med emner , som er forbundet med angst og flelser - og den slags emner findes i udvidelsesprocessen , som f.eks. indvandring - g frem med den strst muligt omhu og konduite .
Men der findes mder og muligheder til at lse disse problemer .
Og det m og vil der blive truffet beslutning om i en nr tidsmssig og saglig sammenhng med problemerne .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=174 NAME="">
