<CHAPTER ID=1>
Velkomstord
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Kre kolleger , lad mig frst her p morgenstunden byde velkommen til en gruppe byrdsmedlemmer fra Mlaga , der har taget plads i den officielle loge .
Blandt dem er hustruen til og datteren af byrdsmedlem for Folkepartiet i Mlaga , Jos Mara Martn Carpena , som blev drbt af ETA den 15. juli .
<P>
Jeg vil gerne sige specielt til Dem , at Deres tilstedevrelse her i salen i dag er et bevis p det mod , De giver udtryk for ved at se den forfrdelige prvelse i jnene , som De har gennemlevet , s meget mere dramatisk som at De var vidner til dette afskyelige mord .
Jeg beder Dem modtage vores allervarmeste og mest hjertelige sympati .
<P>
De ved , at vi her i Parlamentet i gr rede ofrene for terrorismen i Spanien , og at vi til deres minde iagttog et minuts stilhed .
Jeg vil gerne sige Dem , at De har Europa-Parlamentets fulde sttte i denne kamp for at bringe terrorismen i Spanien til ophr .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , vi m igen beklage , at der i Europa stadig er nogle , som myrder andre for at tnke anderledes , som stter ild til deres politiske modstanderes huse .
Der er nogle , som tvinger mange til at emigrere for at redde deres eget og deres families liv .
<P>
Stillet over for det i en retsstat kan vi demokrater blot st sammen om at forsvare vores system med frihedsrettigheder over for terrorens tyranni og stole p , at retfrdigheden sker fyldest .
Det vanskeligste , kre kolleger , fru formand , er at forklare enkerne , de forldrelse brn , hvorfor den kre er borte .
Elvira , Mara Jos , vi har kun mulighed for at vise jer vores solidaritet .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Fru formand , med Deres ord i gr og i dag har De igen opfyldt Deres reprsentative rolle og vist Deres menneskelige kvalitet , og det takker jeg Dem for p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe .
Vi har netop givet vores flelsesladede hyldest til et af ofrene , Jos Mara Martn Carpena , som er blevet bervet livet for den eneste forbrydelse at leve og arbejde i et fredeligt og demokratisk land .
<P>
Til den sindsbevgelse , som alle eller nsten alle mennesker fler , og til den vrede , som alle demokrater fler , kan jeg i dette tilflde fje en srlig sindsbevgelse .
I 16 r har jeg haft ren af at vre borgmester i den by , som Martn Carpena viede sit liv til , og af at lede det byrd , som Martn Carpena arbejdede i .
Jeg kender udmrket vrdien af ethvert byrdsmedlems arbejde .
Til beskedenheden i den menneskelige , politiske og konomiske kompensation , som man modtager , skal lgges indsatsen med tiden og et liv tilegnet almenvellet .
Og p den mde havde Martn Carpena vundet alle Mlagaborgeres hjerte .
<P>
Fru formand , som De ved , som vi i gr kunne konstatere , er der grupper i Baskerlandet , der sttter terrorismen .
Med nazistisk retorik opstiller de etniske og politiske ml for omrder , der i dag er spanske og franske , som overgr Albanien i 60 ' erne , og de laver propagandafremstd i lande i Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil minde medlemmerne om , at hvis den terroristiske totalitarisme i Europa i 20 ' erne og 30 ' erne havde fundet sted inden for rammerne af en politisk union baseret p demokrati og menneskerettigheder , havde den ikke vret mulig .
Jeg vil derfor gre opmrksom p , at hvis alle Europas sociale og formidlende institutioner reagerer med samme mod som Parlamentet , og hvis borgerne i de 15 stater fler det samme i forbindelse med ETA ' s attentater , vil terrorismen vre p vej ud .
Derfor , fru formand , vil jeg p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe udtrykke en dybtflt hyldest til mindet om Martn Carpena og ligeledes min store medflelse med det myrdede byrdsmedlems prrende og venner .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve">
Fru formand , tilstedevrelsen af gruppen af byrdsmedlemmer fra Mlaga og isr tilstedevrelsen af enken efter Martn Carpena er et af de elementer , der kan give os det hb tilbage , som ETA nsker at fratage os , at udslukke .
Jeg er ikke i tvivl om , at deres tilstedevrelse er et af de elementer , der gr det muligt for os at tro p , at det baskiske folk kan genfinde evnen til dialog og genoprette freden .
<P>
Det er naturligvis vanskeligt - selv om vi gentager hinandens ord , og Parlamentet i dag og i gr har vedtaget sin holdning - at fastholde , at ordene fortsat har vrdi .
Det er vigtigt , at de fortsat har det .
Det er vigtigt , at dens tilstedevrelse i vores ord har tilstrkkeligt med styrke til at svare til deres mod , og at vores holdning og vores ord deler deres smerte .
<P>
Det Europiske Liberale og Demokratiske Partis Gruppe nsker at udtrykke sit hb om , at freden kan vende tilbage til det baskiske folk .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Fru formand , p vegne af Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe vil jeg ogs i beundring og som tak hylde mindet om byrdsmedlem Martn Carpena , hans prrende , hans datter , hans hustru og hans venner og gennem dem alle familier til de mennesker , der under opfyldelse af deres pligt har mistet livet som flge af terrorhandlinger .
<P>
Jeg vil sige til byrdsmedlem Martn Carpenas prrende og venner , at byrdsmedlemmets offer ikke har vret nytteslst , at de str forrest med mod , med tapperhed , i forsvaret af demokratiet , ikke bare i Baskerlandet og i Spanien , men ogs i Europa .
Det er ndvendigt ad demokratisk vej at forsvare demokratiets frste skanser .
Det er ndvendigt at huske p det usdvanlige mod , der skal til for p folkets vegne , som folkevalgt , hver eneste dag omgivet af farer , vold og trusler , at forsvare de demokratiske vrdier . Det drejer sig ikke kun om byrdsmedlemmer .
Reprsentanter for sikkerhedsstyrkerne , for demokratiet , for arbejdsmarkedsreprsentanter , for fagforeninger , for arbejdsgivere , er ogs blevet myrdet , men det er srligt ryggeslst at myrde , intimidere eller forflge mennesker , som nyder folkets tillid .
Der findes ingen strre modstning .
Derfor str alle de politiske grupper uden forbehold igen sammen om forsvaret af demokratiet og om at takke disse venner og prrende til mennesker som Martn Carpena for det vidnesbyrd , som de aflgger .
Det vil forpligte os i fremtiden i kampen for demokrati og frihed .
De kan vre sikre p , at Martn Carpenas offer ikke har vret forgves .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , p vegne af Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance tilslutter jeg mig Deres deltagende og beundrende ord , men isr Deres medflelse for Martn Carpenas familie .
Ethvert attentat i Europa p uskyldige borgere er et angreb p Europa , de demokratiske vrdier , troen p , at der ad demokratisk vej , pacifistisk og tolerant kan findes de ndvendige ndringer , for at mennesker kan leve lykkeligere i strukturer .
<P>
Jeg hber derfor , at vi med endnu strre styrke end tidligere i alle lande kan arbejde p at finde disse veje til fred og dialog , og at ingen forsger at sl politisk mnt af attentater .
Fru formand , familie , venner , mennesker i Mlaga og s mange andre steder , hvor der allerede er faldet mere end 1000 drbte , vi fler med jer , og vi nsker frst og fremmest , at terroren ophrer . Vi nsker ikke polarisering .
Vi vil , at alle , der strber efter fredelig forandring , finder hinanden omkring forhandlingsbordet .
<P>
<CHAPTER ID=2>
Situationen i Mellemsten
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om situationen i Mellemsten .
Som De ved , vil disse forhandlinger i dag have en ganske speciel karakter , idet de umiddelbart efter vil blive fulgt op af taler holdt af henholdsvis formanden for Knesset og formanden for Det Palstinensiske Lovgivningsrd , som er her i Strasbourg , og som om f minutter vil indfinde sig i tilhrerlogen .
Jeg vil byde dem velkommen , nr de kommer , og som De ved , vil de udtale sig officielt p mdet kl . 11.30 .
<SPEAKER ID=8 NAME="Moscovici">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , medlemmer af Parlamentet , jeg vil gerne frst , efter Dem , fru formand , og efter gruppeordfrerne , give udtryk for Rdets sympati og bevgelse og for dets fordmmelse af terrorismen .
Vi tog hul p dette emne under vores uformelle mde mellem udenrigsministrene lrdag og sndag i Evian . Det er nu min tur til at henvende mig til indbyggerne i Mlaga og til hr .
Carpenas enke . Jeg nsker at forsikre dem om , at EU har til hensigt at handle p deres vegne imod denne plage , som terrorismen er , og som udgr en effektiv trussel mod vores demokratier .
<P>
De har meget legitimt valgt , fru formand , medlemmer af Parlamentet , at tage situationen i Mellemsten op .
Dette er s meget mere velvalgt , idet denne region , der gennem de seneste mneder har vret skueplads for meget markante begivenheder , nu str ved et vendepunkt , der kan blive historisk .
Vi befinder os i virkeligheden for frste gang i en situation , netop fr en afgrende frist udlber for befolkningerne i denne region , med en reel mulighed for at kunne se frem til en afslutning p et halvt rhundredes konflikter mellem Israel og Palstina , men ogs med risikoen for , hvis dette hb skuffes , at se en genopblusning af volden .
<P>
Det faktum , at formndene for henholdsvis Knesset , hr .
Avraham Burg , og Det Palstinensiske Lovgivningsrd , hr . Ahmed Qurie , p Deres invitation , fru formand , har accepteret at komme sammen for i dag at udtale sig i Europa-Parlamentet , viser viljen til fred og den dialog , der fra nu af driver de to parter frem .
Jeg ser endvidere i dette initiativ , der s vidt jeg ved , er uden fortilflde , en klar anerkendelse af den uophrlige indsats , EU har ydet for at fremme betingelserne for en fred og en anerkendelse , der ogs er ledsaget af meget kraftige forventninger til EU .
Disse forventninger m ikke skuffes . Denne srlige gestus , i hvilken jeg ser et tegn p tillid og hb , fortjener at blive hilst med glde .
<P>
Jeg vil nu bestrbe mig p at informere Dem om den analyse , vi foretager af den seneste udvikling af situationen i regionen og af perspektiverne for fredsprocessen .
<P>
Vi har i de seneste mneder oplevet yderst vigtige begivenheder i Mellemsten som f.eks. topmdet i Camp David og den israelske tilbagetrkning i Sydlibanon .
Den syriske prsident Hafez El Assad gjorde sit land til en vigtig aktr p den regionale scene , og hans dd er ligeledes indtruffet i samme periode .
Denne accelererede udvikling af begivenhederne angr i frste rkke de israelsk-palstinensiske forhandlinger .
Overgivelsen af magten i Israel til Ehud Barak , der blev valgt p et program for fred , og Yasser Arafats uophrlige vilje til at fortstte dialogen gjorde det muligt at genoptage forhandlingerne , hvilket sledes bidrog til , at man kom ud af det ddvande , forhandlingerne havde befundet sig i i revis .
<P>
Aftalen , der blev underskrevet den 4. september i Sharm el Sheikh , indledte en ny fase i fredsprocessen og afbrd dermed en lang periode med stilstand eller snarere tilbagegang .
Den fastlagde ogs metoder til at gennemfre bestemmelser i Wye River-aftalen , der indtil da endnu ikke var trdt i kraft .
Den fastlagde endvidere en ny tidsplan for afslutningen af forhandlingerne om den endelige status ved at faststte en ny tidsfrist til en skringsdato , vi allerede er meget tt p nu , nemlig den 13. september 2000 , og de forlngede dermed reelt den midlertidige periode med et r .
Idet vi nrmer os denne skringsdato , er det nu p sin plads at foretage en frste opgrelse , der ndvendigvis m blive forelbig , af denne genoptagelse af fredsprocessen .
<P>
Jeg vil gerne frst sige , at det har vret muligt at gennemfre de vigtigste bestemmelser i Sharm el Sheikh-aftalen , selv om det ofte har vret med forsinkelser i forhold til den fastlagte tidsplan .
Den anden troppetilbagetrkning blev sledes afsluttet den 24. marts 2000 , hvilket var godt to mneder senere end planlagt i aftalen .
Adskillige hundreder fanger er blevet lsladt , men opgrelsen er endnu ikke fuldt tilfredsstillende .
Andre bestemmelser er kun delvist gennemfrt .
Sledes har den tredje troppetilbagetrkning endnu ikke fundet sted .
Kun n af de to planlagte korridorer mellem Gaza og Vestbredden er reelt blevet bnet .
Bosttelsesaktiviteterne og eksproprieringen af jord p Vestbredden er fortsat og har krnket Sharm el Sheikh-aftalen , der forbd enhver ensidig foranstaltning med det forml at ndre situationen p landjorden .
Disse vanskeligheder har sammen med en presset konomisk og social situation i hj grad bidraget til at opretholde en meget spndt situation i omrderne , som i adskillige tilflde er udartet til voldelige hndelser .
<P>
Forhandlingerne om den endelige status , der skal opns gennem en midlertidig rammeaftale , har lnge stet i stampe .
Afstanden mellem parternes indledende holdninger har kunnet give det indtryk , at det stadig var for tidligt at hbe p et kompromis , og det er denne situation , der har givet anledning til topmdet for nylig i Camp David , der , selv om det ikke gav mulighed for at n frem til den nskede aftale , bnede nye perspektiver i samtlige sprgsml angende den endelige status , og det kan dermed efter vores opfattelse ikke betragtes som en fiasko .
Tvrtimod tror vi , det har skabt en ny dynamik .
<P>
Dette resultat , der var uventet for bare nogle mneder siden , ville ikke p nogen mde have vret muligt uden prsident Clintons og fru Albrights personlige engagement .
De fremskridt , der blev opnet , skyldes i hj grad deres vilje til at bje opfattelserne mod hinanden og drive forhandlingerne fremad .
De skyldes naturligvis ogs og isr politisk mod i form af ansvarsfuldhed og engagement for freden udvist af prsidenten for Det Palstinensiske Selvstyre og den israelske premierminister .
Reelt har de for frste gang uden tabuemner forhandlet samtlige sprgsml , der er relevante for en permanent status , og ingen af dem har tvet med at fremfre og smidiggre principholdninger , der indtil da havde vret urrlige .
Diskussionerne frte ganske vist ikke frem til et resultat , det ved vi , og derfor kunne ingen af de opnede fremskridt i mangel af en overordnet aftale naturligvis ikke betragtes som definitive under anvendelsen af den diplomatiske regel , der siger , at der ikke er en aftale om noget , hvis ikke der er en aftale om alt .
Selv om freden i Mellemsten er inden for rkkevidde , er den alts stadig ikke opnet .
<P>
De fremskridt , der blev opnet i Camp David , skal konsolideres , og endelige fremskridt er ndvendige , isr hvad angr Jerusalem , flygtningene og helt specielt de hellige steder .
Perspektiverne blev bnet i Camp David .
Vi er ikke i tvivl om , at en lsning , der tager hensyn til de legitime forventninger hos hver af parterne og resten af verden , er mulig , inklusive for de hellige steder .
<P>
Der eksisterer hermed en historisk mulighed . Vi har stadig meget gunstige konjunkturer .
Den israelske premierminister , der er blevet valgt p et program for fred , nsker en aftale , som han har stor interesse i at opn , lige s vel som prsident Arafat , der forbliver trofast over for sit valg om at engagere sig i Oslo-processen .
Prsident Clinton er mere end nogensinde tidligere fast besluttet p at udnytte hele sin egen og sit lands indflydelse for , inden hans mandat udlber ved rets udgang , at afslutte forhandlingerne med et positivt resultat .
Vi m dog vre opmrksomme p , at dette mulighedernes vindue , der helt specielt er bnet , meget hurtigt kan lukkes .
Valget i USA nrmer sig , og det samme gr genbningen af det israelske parlament , og vi ved , dette kan blive meget delikat .
<P>
Skringsdatoen den 13. september , der er den frist , der er fastsat i Sharm el Sheikh-aftalen for afslutningen af forhandlingerne om den endelige status , kan ikke udsttes i det uendelige , medmindre mrkbare fremskridt og perspektiver for en snarlig afslutning aftegner sig i forhandlingerne .
Denne helt specielle mulighed m derfor ikke forpasses .
Hvis det hb , som Camp David har fremkaldt , skal udmntes konkret , er det frst og fremmest vigtigt , at parterne forbliver bevgelige , og at de fortsat udviser det samme engagement og den samme vilje , som de har vist hidtil .
Deres ledere skal tage beslutninger , der er vanskelige og modige for deres befolkninger . I den forbindelse br alt tilrettelgges for at opmuntre parterne til at fortstte ufortrdent og uden ophold med de skridt , de allerede har taget med henblik p at indg en overordnet og definitiv aftale .
<P>
Den Europiske Union er i den forbindelse parat til at engagere sig fuldt ud for at sikre , at de udfoldede bestrbelser krones med held .
Den agter at spille en aktiv og nyttig rolle p adskillige omrder som f.eks. : opmuntre parterne , bidrage til at sge lsninger og sttte til at gennemfre aftaler .
Via den ttte og regelmssige politiske dialog , som Unionen frer med samtlige regionale parter , vil den aldrig undlade at gre opmrksom p den internationale lovmssighed og omhyggeligt overvge , at FN ' s resolutioner og de grundlggende principper , der styrer fredsprocessen , efterleves , samt vise sin vilje til at opfordre parterne til at g frem ad fredens vej .
<P>
De har , fru formand , under Deres ophold i Mellemsten i begyndelsen af ret selv kunnet konstatere , i hvilket omfang EU ' s holdninger forsts og forventes , granskes , dissekeres , anses for at vre snart for skrmte , snart det modsatte , alt for energiske eller ubelejlige , men generelt konstruktive og afbalancerede .
De har ligeledes kunnet bemrke , i hvor hj grad forventningerne til EU fortsat er strke .
Det er denne interesse for at bekrfte EU ' s rolle og indfri parternes forventninger , der frte til , at EU i 1996 udpegede en srlig udsending .
Det er lykkedes ambassadr Moratinos , som jeg gerne vil rose , og som har bekldt denne post nu i fire r , at give EU et ansigt i Mellemsten ved at udvikle daglige kontakter med samtlige ledere i regionen .
<P>
Denne rolle som sttte , formidler og mgler , der supplerer USA ' s rolle , forstrkes gennem et bidrag til kollektive overvejelser for at udtnke nye lsninger , nedbryde visse tabuomrder og fremstte kompromisforslag .
Bde Berlin-erklringen fra 1999 og Venedig-erklringen fra 1980 giver udtryk for en bemrkelsesvrdig enhed i EU-landenes synspunkter , og de udgr referencetekster , som jeg er sikker p har bidraget til at bne vejen frem mod historiske kompromislsninger mellem israelere og palstinensere .
<P>
Endelig har EU udviklet en samarbejdspolitik med samtlige lande i Mellemsten med henblik p at skabe vilkr for en harmonisk , konomisk og social udvikling , samtidig med at man styrker den regionale integration , der er en betingelse for en varig forankring af freden .
Vi ved endvidere , at Unionen siden 1993 har stet for nsten halvdelen af indgede konomiske forpligtelser med hensyn til den internationale sttte til det palstinensiske omrde .
Den forbliver naturligvis parat til , og det vil jeg gerne fremhve , nr den tid kommer , at bidrage til en fuldstndig gennemfrelse af indgede aftaler .
<P>
Det er uden tvivl stadig for tidligt at forestille sig det , der kunne blive en aftale om den permanente status for de palstinensiske landomrder , idet det under alle omstndigheder er op til de enkelte parter gennem forhandlinger at fastlgge den eneste antagelige metode .
Diskussionerne i Camp David giver dog en frste id om det , der kunne blive konturerne til en fremtidig aftale .
I den sammenhng vil jeg gerne nvne , at oprettelsen af en palstinensisk stat i vores jne er uundgelig p betingelse af , at den er levedygtig , fredelig og demokratisk .
Dette gr hnd i hnd med palstinensernes umistelige ret til selvbestemmelse , og jeg er overbevist om , at dette i vrigt udgr den bedste garanti for Israels sikkerhed .
<P>
Denne ret til at have en stat og , som en start proklamere den , kan ikke gres til genstand for noget som helst veto .
Dog foretrkker EU , som den allerede har gjort opmrksom p , helt klart , at en palstinensisk stat oprettes som afslutning p en forhandlingsproces .
Men De ved dog , at Unionen ikke har gjort dette til en betingelse .
Dens holdning til dette sprgsml er fortsat den , der er udtrykt i erklringen fra Berlin i 1999 .
<P>
Men alle de anstrengelser , der er udfoldet i den nuvrende fase , selvflgelig frst og fremmest af parterne selv , m stile imod at indg en aftale , der , som jeg allerede har sagt , er inden for rkkevidde .
Som De har bemrket , sprger selv palstinenserne i dag om muligheden , betingelserne og isr tidspunktet for at proklamere deres stat i forhold til den lbende udvikling .
Udvekslingen af synspunkter mellem De 15 ' s udenrigsministre under deres uformelle mde for nylig , som jeg omtalte for lidt siden , bekrftede gyldigheden af EU ' s holdning , der indtil nu har vret styret af en sttte til fredsprocessen .
<P>
Ndvendigheden af at opn et afgrende gennembrud i det israelsk-palstinensiske sprgsml br dog ikke lede os p afveje af andre sidespor i fredsprocessen , idet denne udgr et sammenhngende hele . Den krver en bredygtig og overordnet lsning .
En israelsk-palstinensisk aftale er uomgngelig .
Den er afgrende , men en sdan kan ikke i sig selv sikre fred og stabilitet i Mellemsten .
Det er ogs nu , som den franske prsident for nylig har understreget , p tide at genoptage diskussionen mellem Syrien og Israel , idet ingen af de to stater kan vre interesserede i status quo .
Der br derfor gres alt for s hurtigt som muligt at fremme indgelsen af en aftale svel mellem Israel og Syrien som mellem Israel og Libanon .
<P>
Selv om situationen i den forbindelse skulle vise sig at vre modstningsfyldt , er der dog ikke desto mindre perspektiver .
Den israelske tilbagetrkning fra Sydlibanon den 24. maj har reelt gjort en ende p 22 rs besttelse , og dette faktum har skabt , hvad jeg vil kalde " en ny fordeling af kortene " .
Tilbagetrkningen , der er attesteret af De Forenede Nationers generalsekretr den 16. juni , udgr et positivt element i mere end en forstand .
Den markerede for det frste en ganske vist sen , men dog total og betingelsesls gennemfrelse af Sikkerhedsrdets resolution 425 . Den reprsenterer sledes i denne forstand et ubestrideligt fremskridt .
Den foregik dernst under mindre ugunstige vilkr , end man kunne have frygtet , og den blev ikke fulgt op - og dette er meget vigtigt - af en ny voldsblge , som man ogs kunne have frygtet .
Det er vigtigt her at understrege den ansvarsfuldhed , alle parter har udvist .
<P>
Indtil nu har det vret muligt at overvinde vanskelighederne og gennemfre bestemmelserne i resolution 425 .
Sledes er det lykkedes at afklare problemerne med israelsk indtrngen langs den bl linje efter to mneders vanskeligheder .
Sikkerhedsrdet vedtog den 27. juli resolution 1310 , der forlnger UNIFIL ' s mandat for en ny periode p seks mneder .
Den libanesiske gav den 5. august sin tilslutning til en ny placering af styrken i den tidligere besatte zone , og UNIFIL har siden da oprettet en rkke faste poster i zonen og har ligeledes taget opstilling langs den israelsk-libanesiske grnse .
Parallelt hermed har den libanesiske regering den 9. august foretaget en opstilling i den tidligere besatte zone af en blandet styrke p 1.000 mand , bestende af 500 soldater og 500 politifolk , der har fet til opgave at opretholde ro og orden internt , herunder ogs p libanesisk landomrde , dog med undtagelse af enhver overvgning af grnsen , selv om dette var styrkens opgave .
<P>
Genindsttelsen af UNIFIL og den libanesiske regerings udsendelse af en blandet sikkerhedsstyrke i den sydlige del af landet er efter vores opfattelse positive tiltag .
Men situationen ved grnsen til Israel er stadig skrbelig .
Der er af og til tale om episoder langs den bl linje .
Det er sledes i alle parters interesse at undg hndelser , der kan fre til en eskalering .
<P>
Det er i den forbindelse vigtigt , at den libanesiske regering ptager sig det fulde ansvar for at skabe de vilkr , der er ndvendige for , at UNIFIL fuldt ud kan udve sit mandat .
En stabilisering af situationen i Sydlibanon vil endvidere ske gennem en genindsttelse af de fulde rettigheder for denne region , der som vi ved , har lidt meget under besttelsen og krigen , og gennem dens genintegration i det konomiske og sociale liv i Libanon .
Den Europiske Union er naturligvis parat til at deltage i genopbygningen af Sydlibanon , s snart betingelserne for omrdet er blevet til stede .
Den agter isr at give meget konkret udtryk for sin sttte til Libanon p donorkonferencen for genopbygning af Sydlibanon , der efter planen bliver afholdt til efterret under vores formandskab . Israels tilbagetrkning fra Sydlibanon og den gradvise genetablering af den libanesiske suvernitet i omrdet gr ogs i den rigtige retning .
I vrigt bevirker de igangvrende ndringer i omrdet , som vi havde hbet , at man kan skimte et hb om en gradvis udvikling af det syrisk-libanesiske forhold .
Men her er situationen ikke mindre skrbelig . Vi er overbeviste om , at udelukkende en gennemfrelse af Sikkerhedsrdets resolution 242 og princippet om landomrder for fred kan fre til en retfrdig og bredygtig fred .
<P>
Vi m erkende , at situationen helt klart ikke tegner videre gunstig for en genoptagelse af de israelsk-syriske forhandlinger , i det mindste ikke p kort sigt .
De to parters holdninger , som vi kender , forbliver p nuvrende tidspunkt uforenelige , ogs selv om meningsforskellene forekommer mindre dybtgende end i en lang rkke af aspekterne i den israelsk-palstinensiske konflikt .
I vrigt forekommer de israelske og syriske lederes kalendere for jeblikket at vre fuldt besat af andre politiske satsninger . Alligevel fortstter man med strategisk at vlge freden , og dette er netop blevet bekrftet p hjeste niveau .
Prsident Bashar Al Assad understregede i sin indsttelsestale den 7. juli sin iver for at indg en fredsaftale med Israel , idet han mindede om , at alt kan forhandles bortset fra linjen fra den 4. juni 1967 .
Ehud Barak har p sin side opfordret Syrien til at indg , hvad han har kaldt " de modiges fredsaftale " , en formulering , der vkker genklang hos os .
Vi kan derfor hbe , at forhandlingskontakterne vil blive genoptaget i lbet af de kommende mneder .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at den seneste udvikling i regionen ikke udelukkende hnger sammen med fredsprocessen , selv om denne spiller en central rolle .
Selv om den endnu er meget utilstrkkelig , bevger den regionale integration sig langsomt , men regelmssigt fremad .
Den indgr helt specielt i den meget strre Euro-Middelhavsramme fra Barcelona , der realiserer Unionens interesse i at udvikle en overordnet strategi for denne region , som er s tt p os , og som vi er s nrt knyttet til .
Et frihandelsomrde med Unionen er under udarbejdelse . Det kommer til at omfatte samtlige lande i Mellemsten , og vi er overbeviste om , at det vil kunne fremme en bning og modernisering af konomierne samt deres indfrelse i den globale konomi .
Der er allerede indget associeringsaftaler med Jordan , Israel og Det Palstinensiske Selvstyre . Der vil snart blive indget en aftale med Egypten .
Der er forhandlinger i gang med bde Libanon og Syrien .
<P>
Der er ingen tvivl om , at Euro-Middelhavsprocessen i sin politiske dimension med forslaget til et charter om fred og stabilitet , ikke blot konomisk , men ogs socialt og menneskeligt , vil bidrage til at opbygge et Mellemsten " efter freden " , som vi s inderligt nsker . Der findes nemlig ikke noget alternativ til fredsprocessen , som i dag er get ind i en fase , som vi hber og tror vil vre afgrende .
EU har i lighed med resten af det internationale samfund , isr USA - og jeg slutter her fru formand - forstet at igangstte alt for at fremme de beslutninger , der skal tages af hovedaktrerne , som er israelerne og palstinenserne , der skal st til ansvar over for deres befolkninger og for historien , og for at fremme udviklingen af denne s lnge ventede og s lnge nskede fred , som nu er inden for rkkevidde .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Det er mig en stor re at kunne byde velkommen p de officielle tilhrerpladser til formanden for Knesset , hr .
Avraham Burg , og formanden for Det Palstinensiske Lovgivningsrd , hr .
Abu Ala .
<P>

<P>
Kre formnd , Deres flles deltagelse i vores mder og den tale , De skal holde om lidt , er en gestus af meget hj symbolsk vrdi .
Jeg er overbevist om , at de forhandlinger , De nu vil flge , vil give Dem et indtryk af den venskabsflelse Parlamentet har over for Deres respektive befolkninger , og i hvor hj grad , vi interesserer os for etableringen af en retfrdig og bredygtig fred i Deres region .
<SPEAKER ID=10 NAME="Patten">
Fru formand , jeg vil starte med at give Kommissionens fulde sttte til Deres bevgende indlg i gr om terrorisme og om de modige personer , der har lidt martyrdden for demokratiet . Jeg vil ligeledes sttte bemrkningerne fra parlamentsmedlemmerne her til morgen .
<P>
Jeg vil ogs sige , at det er en stor re at behandle sprgsmlet om en fredslsning i Mellemsten under tilstedevrelsen af nogle af de personer , der har mulighed for at fremkalde denne historiske udvikling .
Jeg er naturligvis helt enig i rdsformandens bemrkninger .
Jeg vil ikke gentage alle hans argumenter , men vil i stedet fremstte et par personlige betragtninger om nogle af formandens bemrkninger og mske tilfje et par bemrkninger - primrt om konomiske sprgsml .
<P>
Sknt topmdet i Camp David ikke udmntede sig i en endelig lsning , gav det , som formanden nvnte , enorme fremskridt .
Jeg er sikker p , at alle her i salen psknner det flotte og vedholdende diplomatiske arbejde fra prsident Clintons og udenrigsminister Madeleine Albrights side .
Topmdet i Camp David var med til at mindske afstanden mellem stridens parter .
P dette mde tog man fat p og fjernede nogle gamle tabuer ssom de meget flsomme historiske sprgsml , der omgrder Jerusalems status .
<P>
Nr man nu er net s langt , vil det selvflgelig vre en tragedie , hvis den nuvrende store mulighed for en fredslsning gr tabt .
Som formanden har antydet , vil vi gre vores yderste for at vre med til at sikre en fredslsning .
Det glder mig meget at se vores egen reprsentant , der har gjort en stor indsats for at tydeliggre Den Europiske Unions tilstedevrelse i regionen .
<P>
Som tiden gr , tales der stadigt mere om at danne en selvstndig palstinensisk stat .
Erklringen fra Det Europiske Rd i Berlin er stadig udtryk for Unionens holdning .
Prsident Arafat er blevet rdet til at udskyde den planlagte erklring om en uafhngig palstinensisk stat til den 13. september .
<P>
Jeg vil gerne gentage , at Den Europiske Union i erklringen fra Det Europiske Rd i Berlin i marts understregede , at oprettelsen af en demokratisk , levedygtig og fredelig palstinensisk stat p baggrund af eksisterende aftaler og gennem forhandlinger vil vre den bedste garanti for Israels sikkerhed , samt for at Israel accepteres som en ligevrdig partner i regionen .
Det er vores holdning .
<P>
Hvad angr Syrien , s er alle enige om , at prsident Bashar al-Assad skal konsolidere sin position .
Her er der imidlertid heller ikke den store afstand til Israel , og vi mener , at man br kunne n til enighed .
Vi vil fortsat gre vores yderste for at n dette ml .
Vi har en vigtig opgave i Syrien med aktivt at fremme en konomisk reform og modernisering til fordel for Syrien og den regionale stabilitet .
Tidligere p ret var jeg p et meget udbytterigt , om end alt for kort , besg i Syrien . P dette mde gjorde vi betydelige fremskridt i dialogen om konomiske sprgsml og den hjlp , vi kan bidrage med .
Vi vil reagere p yderligere foresprgsler fra Syrien om hjlp til reformprocessen .
Vi vil ogs vre villige til at styrke retsreglerne , menneskerettighederne og den politiske pluralisme .
<P>
Hvad angr Sydlibanon , krves der fortsat en enorm indsats fra Europas side , ikke mindst i forbindelse med Euro-Middelhavspartnerskabet .
Den Europiske Union vil bidrage til genopbygningen af Sydlibanon , s snart Kommissionens betingelser er opfyldt .
Den libanesiske regering skal opretholde orden i den sydlige del af landet og omstte sin generelle anmodning om hjlp til konkrete og realistiske forslag .
Vi vil skitsere vores strategier , s snart disse betingelser er opfyldt , og som mange medlemmer vil vide , har vi haft en evalueringsmission i omrdet for at undersge , prcist hvad vi kan gre hurtigst muligt .
Det kan ikke overraske parlamentsmedlemmerne , at vi agter at arbejde inden for omrder som minerydning , hvor vi har stor erfaring . Det er omrder , der har stor betydning for at genetablere et normalt konomisk liv og anstndige sociale forhold i Sydlibanon .
<P>
Samtidig med at vi forbereder os til vores rolle ved en eventuel gennemfrelse af en fredsaftale , fokuserer vi ogs p det regionale scenarium efter en fredsaftale .
Nr konflikten er overstet , er det vigtigt at anerkende , at en fredslsning vil give nye muligheder for alle .
En vedvarende konomisk vkst og konomisk stabilitet er nglen til regional fred og en konsolidering heraf i de kommende r .
Folk er mere tilbjelige til at sttte en fredsproces , hvis de fler , at deres levevilkr forbedres .
<P>
I jeblikket er den konomiske vkst imidlertid stagnerende , og den samlede arbejdslshed er foruroligende hj , det vil sige 15-20 % .
Ulighederne vokser bde i regionen og - som det blev sagt under grsdagens forhandling om Meda - mellem regionen og Den Europiske Union .
Det regionale arbejdsmarked vil endvidere komme under strkt pres p grund af den hje befolkningstilvkst som flge af den krkomne tilgang af kvinder til arbejdsmarkedet og den kommende integration af palstinensiske flygtninge i regionens konomier .
<P>
Den regionale velstand afhnger derfor af en seris indsats til fremme af konomisk vkst .
Private investeringer vil spille en central rolle , men offentlige investeringer vil fortsat vre vigtige , specielt med henblik p en konomisk omstilling , herunder harmonisering , intern liberalisering samt regionalt samarbejde , stabilisering og regionale infrastrukturer .
<P>
Jeg nvnte den interessante forhandling om Meda i aftes samt vores forsg p at fremskynde og forenkle lovgivningen , s vi meget hurtigere kan yde hjlp i regionen .
Det er vigtigt at huske p omfanget af denne bistand .
Den Europiske Union , Kommissionen , medlemsstaterne og EIB tegner sig for ca . 50 % af den konomiske bistand i regionen .
Kommissionen og EIB tegner sig for ca. halvdelen heraf , det vil sige ca . 25 % .
I de seneste par r har vores bistand til regionen ligget p ca . 800 millioner euro fra Kommissionen og EIB , det vil sige ca .
450 millioner euro fra Kommissionen og resten fra EIB . Det er en betydelig investering i regionens kommende velstand og trivsel , men jeg nsker stadig at sikre mig , at de tilgngelige midler bruges hurtigere og mere effektivt .
<P>
I gr sagde jeg , at Kommissionen vil holde mder i ugens lb , og jeg hber ikke , at jeg trkker for store veksler p dens kollektive visdom ved at sige , at vi vil kunne offentliggre vores forslag senere p ugen .
Vi arbejder p en meddelelse fra Kommissionen om en genoplivning af Barcelona-processen , hvilket alle finder ekstremt vigtigt .
I dette dokument vil vi understrege vigtigheden af et get regionalt samarbejde samt mere handel og et strre samarbejde mellem landene i syd og ikke kun mellem Europa og landene i syd .
Jeg hber , at dokumentet og dets gennemfrelse vil medvirke til at konsolidere den politiske udvikling i regionen .
<P>
Jeg gentager , at dette helt klart er en historisk mulighed for at sikre en fred , der kan bringe velstand og stabilitet til vores naboer mod syd .
Vi er indstillet p at yde bde politisk og konomisk bistand .
Vi vil hjlpe dem med bde at f fred og bygge videre p det grundlag , som en fredslsning vil skabe .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , siden staten Israels oprettelse har vi ganske givet aldrig fr vret s tt p en aftale om varig og stabil fred i Mellemsten .
Men uenighederne mellem parterne har sandsynligvis aldrig vret strre .
<P>
Tilbagetrkningen af de israelske styrker fra Sydlibanon , den vilje , som den nye syriske prsident har udvist , og de tydelige fremskridt , der skete i Camp David , som det er blevet nvnt her i formiddag , giver os tilsyneladende et scenarium , hvor vi nsten kan rre ved freden med fingerspidserne .
Men der er stadig hindringer , som minder os om , at vi er lige s tt p at benytte en historisk lejlighed som p de sorte skyer , der ville komme ind over regionen , hvis forhandlingerne brd sammen .
<P>
Hvad gr vi fra Den Europiske Unions side ?
Vi udfrer naturligvis vores gode opgaver gennem Den Europiske Unions srlige udsending , ambassadr Moratinos , som jeg byder velkommen .
Vi er uden tvivl en garanti for omrdets fremtidige konomiske udvikling , som helt sikkert vil vre en flge af en fredsaftale , gennem vores samarbejde og investeringer , hvilket kommissr Patten meget rigtigt har gjort os opmrksom p .
Vi opfordrer konfliktens parter til med gpmod at fortstte forhandlingerne og overhre de mest pessimistiske for ikke at sige truende udtalelser , som af og til udgr fra deres egne lande .
<P>
Kort sagt er de oplysninger , som Rdet og Kommissionen har givet os i formiddag , og deres gode nsker prisvrdige .
Men det er vrd at stte sprgsmlstegn ved , om det er i overensstemmelse med Den Europiske Unions ansvar og ambitioner p internationalt plan .
<P>
At optrde med n stemme , at strbe efter at spille en vigtig rolle ikke blot p det konomiske omrde , men givetvis ogs p det politiske , krver mere af os .
Der er ingen strre sttte end den , som min gruppe tilbyder de regeringer , der fremmer fredsprocessen , i srdeleshed USA ' s .
Ingen anden gruppe krver s stor en besindighed af sig selv , som vores gr , i den afgrende fase , vi befinder os i .
<P>
P den baggrund kan vi foresl , at Den Europiske Union til nste r , nr vi fejrer 10-rsdagen for den konference , der indledte fredsprocessen , p et nyt Madrid-mde igen samler de verste ledere , som deltog i nvnte konference .
I mellemtiden skal vi igen bekrfte Den Europiske Unions fulde engagement i fredsprocessen og vores vilje til at ptage os vores historiske , konomiske og ogs politiske forpligtelser i regionen .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg vil frst og fremmest p vegne af min gruppe byde formanden for Knesset , Avram Burg , og formanden for Det Palstinensiske Nationalrd , hr . Abu Ala , som har taget plads i den officielle loge , velkommen .
De vil holde indlg , som vi vil lytte til med strste opmrksomhed .
<P>
Tilstedevrelsen af disse to fremtrdende personligheder betyder , at fredsprocessen ikke bare er en proces mellem regeringer .
Det er en proces mellem folk og mellem parlamenter , som er de demokratiske reprsentanter for disse folk .
<P>
Jeg vil bede begge formnd om at overbringe deres folk et budskab : De er kommet her , og de har set , hvordan reprsentanter for folk , der har vret arvefjender og har bekriget hinanden i rhundreder , kan arbejde fredeligt sammen og dele vrdier .
Det er efter min mening det grundlggende budskab , vi kan give .
<P>
Jeg vil ogs sige , at ud over den indsats , der gres med forhandling mellem regeringerne , som vi br sttte , forsger min politiske familie i Socialistisk Internationale ogs at sttte og fremme denne proces i det omfang de israelske og palstinensiske ledere tilhrer vores familie , og vi fler os dybt forpligtet .
<P>
Vi er enige i den udtmmende analyse af situationen , som formanden for Rdet har givet , og jeg vil blot som budskab igen forsikre vores venner i Mellemsten om vores engagement i fredsprocessen og i den udvikling , som den har gennemget siden Sharm el Sheikh-aftalerne , der gav anledning til den sidste tilbundsgende debat i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi nrmer os en skringsdato .
Vi europere forstr vigtigheden af skringsdatoer , og hvordan det er ndvendigt at stte alt p et brt , nr de nrmer sig , men vi mener , at det vigtige i dette jeblik er , at parterne holder ud .
Vi bifalder prsident Clintons og udenrigsminister Albrights indsats .
Vi er engageret i denne proces , og jeg glder mig her over tilstedevrelsen af den utrttelige pilgrim for fred , som ambassadr Moratinos er .
Isr mener jeg , at det er ndvendigt at gre opmrksom p betydningen af det , der er p spil i jeblikket , for frem til i dag var man ikke begyndt at g i dybden med forhandlingerne om situationen for de palstinensere , der har vret flygtninge siden 1948 , fortsttelsen af de israelske bosttelser og fastlggelsen af nogle endelige grnser .
Det er de emner , nogle meget vigtige og flsomme emner , som skal behandles .
Ud over et andet , som er vigtigt , den endelige statut for Jerusalem , som krver et kompromis .
Det er ikke bare et politisk problem , det er et kulturelt , historisk og religist problem .
Derfor duer det ikke med en lsning , der er baseret p eksklusive krav .
Som nogle eksperter har sagt , kan man ikke mgle i religionssprgsml , men det er helt sikkert , at hvis vi taler om Bibelens forkyndelser om krlighed til Gud og nstekrlighed , skal det vre muligt at finde en lsning mennesker imellem .
For de hellige steder duer det ikke med lsninger , der kun er baseret p uindskrnkede rettigheder , og det er vigtigt at vre meget opmrksom p de forskellige internationale lsninger : Jeg tnker p inddragelsen af nogle dybt involverede arabiske lande , som kan hjlpe .
<P>
Endelig , fru formand , mener jeg , at det , hvad angr Den Europiske Unions aktioner , er ndvendigt at forsge at styrke Euro-Middelhavsprocessen , trkke Syrien ud af isolationen , styrke processen i hele regionen og isr give Mellemsten det budskab , at Den Europiske Union som en union af arvefjender nsker at deltage engageret i udviklingen af en fredelig , flles fremtid i Mellemsten .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Fru formand , kre kolleger , p grund af manglende tid begrnser jeg mig til forholdet mellem Israel og Palstina .
<P>
Vi er alle meget skuffede over de mislykkede forhandlinger i Camp David .
Mske var tiden ikke moden til sdan en aftale , hvorved afstanden mellem begge parter ikke eller i hvert fald ikke tilstrkkeligt kunne gres mindre .
Vi hber stadigvk , at der efter en periode med selvransagelse og besindelse lgges et nyt grundlag for at fortstte fredsprocessen og komme ind i en ny fase .
<P>
Det drejer sig nu om at fortstte forhandlingerne s hurtigt som muligt .
Det internationale samfund skal bist heri , sammen med de arabiske stater og det muslimske samfund .
<P>
Med hensyn til EU hber vi , at det med n stemme spiller en mere proaktiv rolle , og jeg mener isr en mere politisk pro-aktiv rolle og alts bidrager til fredsprocessen .
Det skylder Unionen begge de involverede parter og det internationale samfund .
Det er meget vigtigt , at begge parter i mellemtiden ser bort fra enhver ensidig handling , som kan skade de videre forhandlinger .
Der tolereres ingen form for vold .
Forhandlingerne skal fortsttes gennem en ben , direkte og rlig dialog . Europa skal i hj grad medvirke hertil !
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Fru formand , jeg har vret med i Jerusalem som midlertidigt medlem af Parlamentets delegation for forbindelserne med Israel .
Vi mdte fornuftige reprsentanter for den israelske regering , men ogs blandt medlemmerne af Knesset fandtes der stadig en rkke uforsonlige fanatikere , som hvder , at Israel har alle rettigheder , mens palstinenserne overhovedet ingen har .
Derfor var det godt , at Rdets reprsentant slog fast , at EU sttter alle gldende FN-resolutioner .
Hvad indebrer disse beslutninger ?
Jo , de siger , at der skal findes en jdisk og en palstinensisk stat i omrdet , at hele Jerusalem skal vre internationalt omrde , at samtlige palstinensiske flygtninge skal kunne vende hjem , og at Israel skal forlade de omrder , som man har besat .
<P>
Man kan alts konstatere , at Israel har ret p et omrde , nemlig i at der skal dannes en jdisk stat .
Det er der ingen , der betvivler i dag , men i sprgsmlene om alle de vigtige problemer under fredsforhandlingerne - det vil sige Jerusalem , flygtningene og territoriet - har palstinenserne faktisk den internationale ret p deres side .
Samtidig forstr alle , at FN-resolutionen ikke kan gennemfres direkte med fredelige midler .
Israel modstter sig dette .
<P>
Palstinenserne er villige til en kompromislsning .
Palstinenserne krver ikke Vestjerusalem .
Palstinenserne forstr , at Israel ikke kan tage imod 5-6 millioner palstinensiske flygtninge .
Palstinenserne er indstillet p territoriale indrmmelser .
De kommer med indrmmelser , hvilket er storsindet og ndvendigt , men palstinenserne og Arafat kan ikke komme med alt for store indrmmelser , uden at der bliver oprr i egne rkker .
Derfor er det vigtigt , at EU str fast p Berlin-beslutningen om at anerkende en palstinensisk stat uden betingelser , s snart palstinenserne finder det hensigtsmssigt at udrbe den , da det er deres ret .
<P>
Fru formand , Israel har den militre magt og USA bag sig .
Palstinenserne har faktisk den internationale lovgivning p deres side .
Giv dem ogs EU ' s fulde sttte , i samme grad som USA sttter Israel .
Lad EU st fadder til den palstinensiske stat , den demokratiske palstinensiske stat .
Det vil ogs ge EU ' s anseelse i verden .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , min gruppe havde anmodet om tilrettelggelsen af en bred forhandling af situationen i Mellemsten i lbet af denne mdeperiode .
Den havde ligeledes foreslet at sende en flles indbydelse til hjtstende israelske og palstinensiske ledere om at komme til Europa-Parlamentet .
Vi glder os sledes over de initiativer , der er taget i den retning , og jeg vil gerne meget varmt byde formndene for de to parlamenter velkommen . De gr os re ved deres tilstedevrelse .
<P>
I denne tid , som alle og enhver understreger er afgrende , hvilken meddelelse kan vi europere da fremstte i dag , som er til gavn for freden ?
Jeg er i store trk p blgelngde med det , formanden for Rdet sagde om dette emne .
Den frste af disse meddelelser berrer efter min opfattelse det sprgsml , der er centralt for hele den igangvrende proces , nemlig en palstinensisk stat .
Jeg tror , at dette er jeblikket til meget klart og utvetydigt at bekrfte ordlyden af den erklring , der blev vedtaget af Det Europiske Rd i Berlin i marts 1999 , og gennem hvilken De 15 erklrer sig parate til at anerkende en palstinensisk stat .
<P>
Er det EU ' s anerkendelse af denne umistelige ret , der har fet palstinenserne til at proklamere deres stat uden andre overvejelser ?
Nej , tvrtimod .
EU har fremmet den palstinensiske ledelses suverne og ansvarlige beslutning om at udskyde skringsdatoen , og jeg er overbevist om , at den endda er rede til at udskyde den nogle uger for at give forhandlingerne en chance , hvis den inden den 13. september har en fornemmelse af , at man er p vej frem mod en overordnet fredsaftale .
Jeg vil nske , at Unionen p ny og meget klart bekrfter sin holdning fra Berlin , og den vil dermed efter min mening fremme en sdan gestus fra palstinensernes side .
<P>
Den anden meddelelse fra EU br efter min opfattelse i den samme nd best i at minde om , ud fra hvilket principgrundlag forhandlingerne m og skal udvikle sig , det vil sige FN ' s relevante resolutioner , isr de , der drejer sig om Israels tilbagetrkning fra samtlige besatte omrder , herunder stjerusalem , samt flygtningenes ret til at vende tilbage eller til at modtage en erstatning .
En sdan pmindelse vil ikke p nogen mde lukke dren for de ndvendige kompromiser .
Den vil tvrtimod fuldt ud overlade ansvaret til suverne palstinensere og israelske forhandlere til ud fra disse oplysninger om principper , der er anerkendt af hele det internationale samfund , at finde frem til nogle originale juridiske lsninger , der er gensidigt acceptable .
<P>
Den tredje meddelelse fra EU mener jeg m omhandle en garanti for , at den fremtidige overordnede aftale vil blive gennemfrt fuldt ud i modstning desvrre til alle de delaftaler , der er fulgt efter Oslo .
USA alene kan ikke give denne garanti .
Ingen kender i dag de kommende lederes hensigter .
EU er fra nu af en uerstattelig garant ved siden af USA og Egypten som reprsentant for den arabiske verden , for en plidelig og stram opflgning p de indgede forpligtelser .
Disse er de tre nsker , min gruppe fremstter med hbet om " Yerushalaim " , hvilket p hebraisk betyder , at freden m komme til syne .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , mange tak , fordi De har arrangeret denne vigtige forhandling p netop dette tidspunkt .
Jeg vil byde formanden for Knesset , Avram Burg , og formanden for Det Palstinensiske Lovgivningsrd , Ahmed Qurie , hjertelig velkommen i Parlamentet .
<P>
Fru formand , i lighed med s mange andre var jeg ogs skuffet over , at de nylige fredsforhandlinger om Mellemsten i Camp David ikke udmntede sig i en fredslsning mellem palstinenserne og den israelske regering .
Jeg synes imidlertid heller ikke , at fredsforhandlingerne var en komplet fiasko .
Vi br sknne p , at palstinenserne og den israelske regering nu forhandler om afgrende sprgsml , herunder Jerusalems status , grnserne for en palstinensisk stat , israelske bosttelser og de palstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage .
Jeg hber meget , at Mellemsten vil genoptage fredsforhandlingerne i den nrmeste fremtid .
<P>
Jeg vil opfordre de involverede ngleaktrer til at arbejde i god tro hen imod en forhandlingslsning med udgangspunkt i eksisterende aftaler .
Forhandlingerne om en permanent status blev genoptaget i september 1999 .
Det vil altid vre en tidkrvende affre at forhandle sig til rette om vanskelige , sarte og flsomme politiske sprgsml .
EU ' s statsoverhoveder har ved flere lejligheder bekrftet , at man til enhver tid skal garantere den israelske og den palstinensiske befolknings kollektive svel som individuelle sikkerhed .
Jeg gr ind for princippet om at udveksle land med fred og den fortsatte uforbeholdne palstinensiske ret til selvbestemmelse .
Jeg mener , at sidstnvnte bedst kan opns gennem forhandling .
<P>
Jeg vil opfordre den israelske regering og den palstinensiske ledelse til at trffe de ndvendige foranstaltninger for at genoprette den gensidige tillid , acceptere behovet for indrmmelser og fokusere p det overordnede ml om varig fred og stabilitet i regionen .
Fredsforhandlingerne mellem Israel og palstinenserne er ikke det eneste diskussionsemne i Mellemsten .
Det er vigtigt , at forhandlingerne mellem Israel og Syrien hurtigt genoptages , og at man ogs beskftiger sig med den libanesiske kurs i fredsprocessen for Mellemsten .
<P>
I den forbindelse glder det mig , at regionen har vret meget fredelig siden de israelske styrker trak sig ud af Sydlibanon .
Der har vret en fredelig udvikling i grnseomrdet mellem Libanon og Israel , efter at den libanesiske regering fik kontrol med omrdet , og vi glder os alle over , at der nu er fred i Sydlibanon .
Historisk set vil det altid tage lang tid at sikre fred i Mellemsten .
Det frste skridt i den aktuelle fredsproces blev taget , da Israel og Egypten indgik Camp David Fredsaftalen i 1979 .
Der gik 12 r , inden en omfattende fredsproces s dagens lys i forbindelse med Madrid-konferencen , hvor man grundlagde princippet om land for fred .
Vi kan trste os med , at de vigtigste aktrer i denne vanskelige politiske ligning nu forhandler om de afgrende og vanskelige sprgsml , der skal lses , hvis der skal findes en permanent fredsaftale i Mellemsten .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Fru formand , de afbrudte fredsforhandlinger i Camp David efterlader efter min mening blandede flelser .
Det ekstreme tidspres , som l p deltagerne , virkede i hvert fald ikke umiddelbart .
Hvilken nytte har denne " diplomatiske trykkoger " egentlig for den afgrende fase i fredsprocessen i Mellemsten ?
En sej fredsproces , som definitivt skal lse sdan en langvarig og kompleks konflikt som den israelsk-palstinensiske , henholdsvis arabiske .
<P>
Den offentlige mening i den israelske og palstinensiske lejr var usynligt , men mrkbart til stede i Camp David .
Netop ogs p grund af denne vigtige faktor fra hjemmefronten skal tredjemand , om denne nu hedder fredsforhandler som prsident Clinton , eller er en meget engageret suppleant i fredsprocessen som EU , passe p , at der ikke udves for stort pres i form af et alt for snvert tidsskema .
Er det ikke en opgave for EU at opfordre alle involverede til at holde de skaldte " windows of opportunity " bne s lang tid som muligt ?
<P>
Mine blandede flelser over det mislykkede mde i Camp David skyldes isr formanden for PLO , Yasser Arafats kompromislse holdning og den begejstrede reaktion fra hans hjemmefront .
Sidstnvnte modtog ham i Gazastriben med flag og bannere som den " palstinensiske Saladin " .
I folkemunde har Arafat derfor overtaget denne tvivlsomme arabiske restitel fra Saddam Hussein .
<P>
Netop denne palstinensiske hyldest efter Camp David 2000 chokerede en anerkendt israelsk forkmper for fred , den prominente forfatter Amos Oz .
Forfatteren udtrykte sin deprimerede sindstilstand denne sommer i en indtrngende avisartikel : " Jeg sidder i min stue foran fjernsynet og ser den fantastiske modtagelse , som man giver Yasser Arafat i Gaza .
Og det kun , fordi han sagde " nej " til fred med Israel . Tavs og fuld af forundring ser jeg p det , og jeg m tnke p , at arabernes rigtige Saladin hjtideligt lovede aldrig at indg en pagt med de vantro .
Han ville drbe dem alle og smide dem i havet .
Jeg ser Arafat i sin grngr militruniform .
En Arafat kldt som Che Guevara , og som hilses som en Saladin : mit hjerte brister " .
<P>
Forfatteren berrer derefter et meget vigtigt emne i de israelsk-palstinensiske fredsforhandlinger , nemlig " retten til at vende tilbage " .
I begyndelsen af denne uge gentog Arafat dette palstinensiske politiske krav endnu en gang inden for rammerne af et mde i Den Arabiske Liga i Kairo : " Vi accepterer ingen aftaler uden at f alle vores rettigheder , som de internationale resolutioner tilkender os " .
Heri inkluderet FN-resolution 194 , som omfatter de palstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage .
<P>
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne foreholde Dem Amos Oz ' syn p denne stadigt mere smertende historiske problemstilling .
Efter hans mening er denne " ret til at vende tilbage " ikke andet end " en arabisk eufemisme " for likvideringen af Israel .
I samme ndedrag tilfjer Oz , at han helt klart under palstinenserne " retten til et frit og uafhngigt Palstina " , men det m ikke vre p den jdiske stats bekostning .
En holdning , som forhbentligt fr de vestlige politikere til at tnke sig om endnu en gang .
<P>
Med ovenstende har jeg p ingen mde til hensigt at bagatellisere det palstinensiske folks lidelser .
Jeg under dem af hele mit hjerte et liv i fred og frihed .
Den fred og frihed kan imidlertid ikke opst , hvis det gr ud over andre folkeslags sikkerhed .
<P>
Fru formand , som reprsentant for et kristeligt politisk parti str jeg ikke her som en kritikls forsvarer af Israels politiske interesser .
Det skal og kan vi i vrigt roligt overlade til Israels ledere og borgere .
P basis af Bibelen , Guds ord , anser jeg jderne som Hans udvalgte folk , som har en guddommelig pligt til " at vre et lys for folkene " .
Kun ved troende lydighed mod dette krav kan der opns en virkelig israelsk-palstinensisk lsning , p grundlag af retfrdighed fra hjere sted .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Fru formand , Europa har et srligt historisk ansvar for fredsprocessen i Mellemsten .
Det betyder en meget sensibel fremgangsmde uden pedantisk opfrsel og ensidige beskyldninger .
Det faktum , at lige netop udenrigsministeren er trdt tilbage som reaktion p de seneste fredsforhandlinger , skal minde os om , at isr i Israel , der reprsenterer det stabile demokrati i denne region , skal ethvert initiativ fra politikernes side ogs bekrftes af flertallet af det israelske folk .
<P>
Det skulle ganske vist f os til at tnke over , at det trods de mange pne ord er i USA og ikke i Europa , at de afgrende forhandlinger om freden i Mellemsten foregr .
Mske har de ansvarlige politikere i EU endnu ikke fundet ud af , hvordan de skal optrde som virkelig neutrale og produktive mglere i denne konflikt .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , det er ikke frste gang , at vi i denne sal konstaterer , at situationen i Mellemsten er kritisk .
Den er kritisk svel for selve Mellemsten som for EU , for samtidig med alle de vigtige sprgsml , som fredsprocessen indeholder , s udgr den ogs en ny udfordring for den flles , europiske udenrigspolitik .
Det betyder , at EU br f en mere aktiv , mere systematisk og mere intens rolle i intrigerne i omrdet og naturligvis i fredsprocessen .
<P>
Der findes fortilflde til dette .
Vi m ikke glemme , at FN ' s meget vigtige resolution , nr . 242 , isr skyldtes europisk inspiration .
Nr jeg tager udgangspunkt i noget meget vigtigt , som hr . Patten sagde , nemlig at det ikke er nok med fred , men at det ogs er vigtigt , at vi ser , hvad der kommer til at ske , hvorledes situationen vil vre efter indgelsen af aftalen , s mener jeg nemlig , at EU br undersge sin tilstedevrelse og indblanding i omrdet p ny .
<P>
Jeg mener derfor , ligesom den srlige udsending , at jeblikket er kommet , hvor EU introducerer en task force , som skal best af reprsentanter for Kommissionen , Rdet og hvorfor ikke ogs for Europa-Parlamentet - der findes i vrigt allerede i dag to prominente parlamentsreprsentanter for omrdets lande . Denne task force skal detaljeret udarbejde forslag og indstillinger til de specifikke sprgsml , som angr fredsprocessen i dag , men ogs til alle de sprgsml , som vi skal tage hensyn til i tiden efter aftalens indgelse .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne hilse formanden for Knesset , hr .
Burg , og formanden for Det Palstinensiske Lovgivningsrd , hr .
Abu Ala . Jeg mener , at hele diskussionen , svel Rdets indlg ved minister Moscovici som kommissr Pattens og strstedelen af indlggene fra salen , viser , at vi er enige i vores vurdering af den meget vanskelige overgangsproces efter Camp David .
<P>
Jeg er overbevist om , at vi alle lgger stor vgt p denne overgang eller i hvert fald p en udvikling af situationen i positiv retning . Og samtidig er vi klar over , at medmindre der kommer en positiv udvikling , er der stor risiko for , at de ekstremistiske tendenser , som findes i begge lejre , kan f vind i sejlene .
<P>
Jeg mener , at vi er enige i vores helhedsanalyse af situationen i omrdet - Israels tilbagetrkning fra Libanon , situationen i Sydlibanon og udviklingen i Syrien er blevet omtalt . Jeg synes , denne debat viser , at vi - Parlamentet , Kommissionen og Rdet - er enige i vores vurdering , og at Unionen allerede har spillet en rolle .
Det kan diskuteres , om dens rolle har vret p hjde med situationen , men der er ingen tvivl om , at ambassadr Moratinos rolle i omrdet samt Rdets resolutioner har haft betydning. kommissr Patten fortjener anerkendelse for sin indsats i omrdet , herunder i Syrien .
Jeg havde lejlighed til et besg i Syrien efter hans rejse og ved derfor , at den har sat sit prg p udviklingen i Syriens situation .
<P>
Jeg finder alt dette opmuntrende , ogs i lyset af den indsats , Clinton-regeringen fortsat gr i denne sag .
Jeg mener dog , at vi nu m finde ud af , hvilket bidrag vi kan give uden at ville belre nogen parter og med respekt for de to parter og deres holdninger .
Jeg vil afslutte med at foresl , at det mske kan vre nyttigt at indlede et regionalt samarbejde allerede nu fr fredsprocessens afslutning , ogs med henblik p den mere langsigtede europiske indsats .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , bliver FN ' s Millennium topmde , der finder sted i denne uge , den sidste chance ?
Et af flere , vil jeg sige , for freden i Mellemsten .
Seks uger efter nederlaget i Camp David vil Bill Clinton igen mdes med Ehud Barak og Yasser Arafat i morgen i New York efter en mned med langsommelige forhandlinger , der ganske vist har haft mindre mediebevgenhed .
Man har alts ikke mistet hbet om at redde fredsprocessen , selv om det nu er ndvendigt at g vk fra den annoncerede tidsplan og dermed for enhver pris undg enhver ensidig provokation , der vil delgge de seneste mneders anstrengelser .
<P>
Enhver fortolker resultatet af Camp David samt den ene og den anden parts ansvar for dette efter forgodtbefindende .
Under alle omstndigheder er man aldrig nogensinde get s vidt i diskussionerne .
Klften forblev dyb , men visse historiske tabuer mtte springe .
Det var dog ikke tilstrkkeligt .
Det er i dag mere end nogensinde tidligere ndvendigt , at hjerterne accepterer , hvad hjernerne ved og lnge har sagt .
Det er fredens pris .
At sttte sig til symboler p den ene eller den anden side , er at hage sig fast i myterne .
<P>
EU , der forstr at sttte en proces uden at tage parti , har ambitioner om at blive mere , ja endda meget mere end bankier i omrdet .
Vores historiske og moralske pligt , og det vi nsker , er meget hurtigt fuldt ud at blive en politisk partner , og den flles tilstedevrelse her af formanden for Knesset , hr . Avraham Burg , og formanden for Det Palstinensiske Lovgivningsrd , hr .
Ahmed Qurie , som jeg begge hilser velkommen , kan kun opfattes som en fremragende begyndelse .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , jeg kom i gr tilbage fra Palstina og Israel , hvor over 1000 italienere - reprsentanter for kommuner , provinser og regioner - i en uge har arbejdet p at bygge fredsbroer mellem palstinensere og israelere og med samarbejdsprojekter med det palstinensiske folk .
<P>
Jerusalem er et af de strste konfliktpunkter , og en af de vanskeligste hindringer for fred .
For palstinenserne er den en by , som skal deles i stjerusalem som hovedstad for den palstinensiske stat og Vestjerusalem som hovedstad for den israelske stat .
For israelerne kunne ingen del af Jerusalem rres fr Camp David .
I dag er dette tabu brudt , men de israleske forhandlinger krer stadig en hrd linje i forhandlingerne .
Problemet er nemlig ikke , at palstinenserne ikke vil gre indrmmelser , men at f realiseret palstinensernes ret til at f de omrder tilbage , som blev besat i 1967 , en ret , som er stadfstet i FN-resolutioner .
Fra 1993 har Jerusalem vret en lukket by for palstinenserne .
<P>
Som kommissr Patten sagde , har den israelske regering efter Oslo p mange punkter brudt aftalerne . De tidsfrister , der blev sat i aftalerne for tilbagetrkning af soldater fra de besatte omrder , er ikke blevet overholdt .
For palstinenserne er de delte territorier et mareridt .
Der er ingen bevgelsesfrihed , og over 1000 fanger , som blev arresteret fr 1993 , holdes fngslet , som om de var gidsler .
Deres fangenskab er en tikkende bombe under freden .
<P>
Men en sand tragedie for freden og for den palstinensiske stats fremtid er den fortsatte vkst i de israelske bosttelser . Under Barak-regeringen har over 41.000 bosttere etableret sig i de besatte omrder .
Jeg har selv sammen med tusinder af italienere set , at de har bredt sig overalt .
Det er en ren forbrydelse mod freden , men ogs mod miljet og naturen . Tnk blot p Jellab Edumin-bjerget , et grnt bjerg , som omgiver Jerusalem , men som er blevet delagt af bulldozere .
<P>
Et andet vanskeligt problem er flygtningene , som ikke er en handelsvare , men mennesker , som nsker , at deres ret til - og deres drm om - at leve p deres egen jord eller gense den skal blive til virkelighed .
Det er ufatteligt , at de ikke kan vende tilbage . Palstinenserne er fdt i omrdet og har ikke engang mulighed for at besge det .
<P>
Freden er ndvendig .
Alle taler om den , men der kan kun blive fred , hvis ethvert menneske kan udve sin ret til et statsborgerskab i deres egen frie stat .
Som europere m vi gre de strste bestrbelser , ikke kun konomisk , hvad vi allerede gr , men ogs gre os mere gldende politisk , s retten kan sejre , og palstinenserne kan leve i deres demokratiske stat , som vi skal anerkende i sameksistens med den israelske stat , og s Jerusalem kan blive en ben by , en verdensstad , en hovedstad for to folk og to stater .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig bemrkningerne fra formanden for Rdet og kommissr Patten .
Jeg kan ikke forst , hvorfor de i deres indlg har ignoreret de aktuelle forhold for den irakiske befolkning .
Der er to rsager hertil : Saddam Husseins fortsatte diktatur og undertrykkelse af de irakiske borgere og den fortsatte gennemfrelse af strenge sanktioner .
<P>
Krigen har altid handlet om kontrol med olien , og efter min mening har den intet eller meget lidt at gre med Kuwait .
Jeg er enig i , at folk som Saddam Hussein ikke br vre i besiddelse af massedelggelsesvben , men det samme glder for andre i regionen .
Hvis man kaster et blik p Mellemsten og resten af verden for den sags skyld , ser man et imponerende opbud af massedelggelsesvben , der primrt stammer fra den industrialiserede verden , herunder Den Europiske Union .
Konkurrencen p vbenmarkedet er nu s stor , at nogle af de vrste despoter kan kbe massedelggelsesvben til udsalgspris .
Det m vre en lre for Mellemsten , at det er uklogt at nationalisere olieindustrien .
Man skal sprge , hvor Saddam Hussein fik sine vben fra inden Golfkrigen , og hvor han fr dem fra i dag .
Jeg foreslr , at vi overvejer at udnvne en politisk udsending fra Den Europiske Union til Irak for at se , om vi kan formidle en form for fred mellem De Forenede Nationer og Irak , fordi sanktionerne resulterer i folkemord .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr . Moscovici , kommissr Patten , jeg vil ogs gerne byde vores rede gster , Ahmed Qurie og Avram Burg , velkommen .
<P>
Det er forsteligt , at palstinenserne fler , at de med rette kunne have udnvnt en uafhngig palstinensisk stat den 13. september .
De mener , at Oslo-forhandlingerne og de forskellige Camp David forhandlinger har retfrdiggjort et sdant skridt .
Man m imidlertid erkende , at sknt forhandlingerne er net s vidt , at udnvnelsen af en selvstndig palstinensisk stat ikke er kontroversiel , vil sprgsmlet om Jerusalems fremtid f kontroverserne til at blusse op igen .
<P>
Jerusalem er det centrale sprgsml , og der er behov for at se p det fra en ny side .
Det er et helt specielt problem , der krver en speciel lsning .
Jerusalem br ikke ses som en arabisk by eller en jdisk by , en kristen by eller en muslimsk by .
Der kan kun gres fremskridt , hvis man bliver enig om , at det er en international by , som alle traditioner har krav p .
Forvaltningen af denne historiske by skal ikke lngere vre nationalistisk eller sekterisk i ordets bedste betydning , og der skal vre lige adgang og lige ret for alle .
<P>
Netop som vi har gldet os over Berlinmurens fald i Europa , nsker vi ikke nye mure opstillet i Jerusalem .
Folk fra de fjerneste egne af verden har en samhrighedsflelse med Jerusalem , og det skal man acceptere og respektere i de aktuelle forhandlinger .
<P>
Med disse f bemrkninger vil jeg nske held og lykke med forhandlingerne , hvis de bliver gennemfrt , og jeg hber oprigtigt , at de vil danne grundlaget for en varig fred i Mellemsten .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , hvad angr Mellemsten og den israelsk-palstinensiske fredsproces , har jeg altid hrt til de , der har sagt , at det er op til befolkningerne i denne region og deres ledere at fastlgge vilkrene for deres fredelige sameksistens , lige som det er op til dem p begge sider at yde den ndvendige indsats og de uundgelige ofre for at n dette ml .
Selv om jeg som europer er optaget af en Euro-Middelhavsstabilitet og som mange ofte har beklaget den manglende politiske vgt , EU har haft i denne proces , har jeg dog ikke desto mindre altid her i Parlamentet ngtet at indtage en belrende rolle .
<P>
I dag , hvor vi befinder os kun nogle f dage fra en fredsaftale eller en strre krise , der kan fre til dramatisk vold , er det ndvendigt , at vi for at give freden enhver mulig chance hjlper dem , der p begge sider lber personlige og kollektive risici for at opn fred .
Det er grunden til , jeg giver min fulde tilslutning til den holdning , som Pierre Moscovici har givet udtryk for , og jeg vil gerne sige , at vi ikke kan fremskynde freden ved at tage parti i debatten og i de vanskelige igangvrende forhandlinger .
<P>
Derfor mener jeg med den korte tid , der er tilbage , at vores melding til israelere og palstinensere br vre simpel og klar .
Den indeholder tre punkter : Vi nsker en fredsaftale i Mellemsten , vi vil sttte og garantere denne aftale , nr den er undertegnet , og vi vil sttte dens gennemfrelse med alle midler , herunder konomiske , men ikke kun konomiske .
<P>
Men vi ved jo godt , at freden altid er en vanskelig strrelse .
Europa , der er blevet snderrevet s mange gange i lbet af sin historie , ved det bedre end nogen anden .
At fjerne opdelinger og udrydde terrorismen , det er langt lettere at sige det end at gre det . Vi ved det fra Balkan , opdelingen af Nicosia og bomberne i Baskerlandet .
Ikke desto mindre er der ikke andre lsninger end freden , og det ved de israelske og palstinensiske forhandlere ogs godt .
Vi kan alts kort og godt sige : God arbejdslyst , skab fred , og vi vil st p jeres side .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati">
Hr. formand , jeg hilser formanden for Knesset - som jeg mdte p en rejse til Israel for ganske nylig - og reprsentanterne for Det Palstinensiske Lovgivningsrd .
<P>
Vi nrer alle en dyb flelse af ubehag over , at Camp David-forhandlingerne delvis er slet fejl , samtidig med at vi takker svel prsident Clinton som fru Albright , som har lagt meget kraft og stor intelligens i disse forhandlinger .
<P>
Vi mener alligevel - og her er vi enige med redegrelsen - at fredsaftalen og udviklingen af den betyder nye muligheder i forhold til tidligere , og at der kan gres yderligere fremskridt .
<P>
Vi mener , at alt , hvad der kan gres nu og i fremtiden , skal gres . Der skal arbejdes ud fra synsvinklen lige muligheder : Det palstinensiske folk har ret til selvbestemmelse , uden at det m skade staten Israels rettigheder .
<P>
Der er yderligere et sprgsml , vi alle m overveje , hr. formand , nemlig byen Jerusalem , som er et af de vanskeligste problemer i denne sag .
Vi m forsge at beskytte denne hellige bys religise , kulturelle og universelle karakter , den m ikke gres til en handelsvare eller beslaglgges af den ene part .
Der er forslag om , at den skal vre hovedstad for begge stater .
En glimrende lsning !
<P>
Jeg vil gerne tilfje en personlig og politisk overvejelse , nemlig at Europa m gre en yderligere indsats , tage endnu et skridt for at gre sig gldende politisk og ikke kun konomisk .
Det er forkert kun at tnke p de konomiske sprgsml , p vandproblemerne , p suverniteten over Tiberiadesen osv .
Vi skal ogs tnke p vores politiske ansvar over for historien . Dette ansvar phviler ikke kun statsoverhovederne for Israel og Palstina , ogs Den Europiske Union har et ansvar .
Europa skal fre en aktiv politik , vre med til at forhandle om fred i omrdet og gre alt , hvad der str i dets magt , for at freden kan herske i Middelhavsomrdet .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="IT" NAME="Mauro">
Hr. formand , jeg tilslutter mig Sbarbatis appel .
Lige nu er der brug for mere mod , der er brug for , at de europiske institutioner udviser strre mod .
<P>
Den Europiske Union har nu i lighed med USA den vanskelige og vsentlige opgave at hindre , at nogen af parterne tager tilbageskridt , samt at vurdere muligheden for at finde en lsning p det palstinensisk-israelske problem .
<P>
Jeg kan derfor sttte Galeotes id om at foresl , at der afholdes en ny Madrid-konference .
Lad mig understrege betydningen heraf med en historisk bemrkning , nemlig at Fllesskabet efter forslag fra ministrene Genscher og Colombo i Venedig-erklringen fra 1980 for frste gang fastslog , at det var ndvendigt at finde en lsning p det palstinensiske problem ad forhandlingsvejen .
Det var dengang , Arafat stadig blev betragtet som terrorist , han kunne ikke f visum til USA og kunne derfor ikke tage til FN ' s hovedsde , og der var ingen generel enighed om de diplomatiske strategier .
Efter hans besg i Rom 1982 i anledning af Unionens parlamentskonference blev der endelig lst op for situationen , og ikke blot fik Arafat visum - p grundlag af det forberedende arbejde i Oslo - men USA ptog sig endvidere en aktiv rolle i det palstinensiske sprgsml .
<P>
Ingen vil i dag ngte , at USA ' s indsats er uundvrlig , men jeg mener , at Den Europiske Union i lighed med USA skal gre sig gldende , og at man ikke m glemme fortiden . EU skal ikke krve frstepladsen , men , som minister Moscovici sagde , krve at spille sin helt ndvendige rolle ved siden af USA for at finde en lsning p problemet , og det str klart , at lsningen ikke ligger lige for .
<P>
Jeg vil afslutte med en bemrkning om Jerusalems skaldte internationale status .
International status betyder ikke international administration af byen , men ganske enkelt , at vi som internationalt samfund skal tage dette initiativ , sledes at statutinstrumentet - uafhngigt af , hvem der udver den territoriale suvernitet over Jerusalem - skal vre bindende for alle med en international kontrol som garanti , s alle troende - kristne , jder og muslimer - omsider kan sikres adgang til de hellige steder .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle">
Hr. formand , arabere og palstinensere har beget frygtelige historiske fejl og uretfrdigheder , men dem har de mttet bde for .
Det er lnge siden , at uforsonligheden i forhandlingen hovedsageligt kunne tilskrives palstinenserne , som endda har givet efter p et omrde , der formodes at vre neutralt .
<P>
P grund af Jerusalems kulturelle og religise betydning for den islamiske verden , mener jeg , at et palstinensisk afkald p alle rettigheder over denne by - stjerusalem - ville kunne medfre ikke blot et oprr fra store dele af den palstinensiske befolknings side mod dens egne ledere , men ogs en international muslimsk mobilisering imod dem .
<P>
Meningsdannere og politiske kredse advarer i disse dage om , at palstinenserne ville kunne forspilde den historiske chance for at have en forhandlingspartner som premierminister Ehud Barak , der har vovet utilslret at bringe sprgsmlet om Jerusalem p bane .
Efter min mening er det imidlertid ikke mindre sikkert , at Barak og den politiske og sociale rationalitet i Israel kunne g glip af en gudbendet forhandlingspartner i form af en leder som den palstinensiske leder Arafat , hvis ikke et minimum af ndvendige betingelser opfyldes .
Efter min mening er det nu ndvendigt at finde en lsning , der muliggr den rationalitet , og jeg mener , at Den Europiske Union er i stand til at bidrage til den .
<SPEAKER ID=30 NAME="Moscovici">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de forskellige talere for deres indlg og ogs byde velkommen til Avraham Burg og Ahmed Qurie , som jeg har haft lejlighed til at mde i henholdsvis Israel og i Palstina .
De har hver isr naturligvis fokuseret Deres indlg p fredsprocessen og forhandlingerne , som uden tvivl er nglefaktoren for fremskridt i denne region i Mellemsten .
Lad mig gentage vores synspunkt : Camp David har skabt en ny dynamik . Det er klart , at de rde trafiklys p det tidspunkt blev sprngt i stumper og stykker .
Vi str faktisk nu over for en historisk mulighed , en chance uden sidestykke , fordi den aktuelle situation , som er et sammentrf af omstndigheder , er helt usdvanlig .
Bde parterne og den amerikanske mgler , der hver isr spiller deres rolle , har en interesse i en aftale , og jeg er overbevist om , at de er fast besluttet p at gre alt , for at det skal lykkes .
Jeg gentager derfor , at vi str over for en historisk mulighed for at gre en ende p denne konflikt , der har varet s lnge .
<P>
Lad det nu vre nok om den historiske mulighed og risiko .
Det er klart , at intet er opnet , og at en ekstra indsats af fantasi og mod er absolut ndvendig .
Det er ogs klart , at tiden er knap .
Prsident Moubarak var i Paris i slutningen af sidste uge , og jeg synes , han p en fremragende mde beskrev situationen , da han sagde : " Freden , det er nu eller aldrig " .
Hvad kan da vre EU ' s rolle i den sammenhng ?
Hvori bestr den ?
En rkke talere har rost EU ' s rolle , men samtidig mener jeg undertiden i deres indlg at have fornemmet en beklagelse over , at Unionen endnu ikke er aktiv , hvilket i vrigt kun er logisk .
<P>
Man kan altid nske sig et EU , der er mere aktivt .
Selv jeg nsker dette .
Det er den franske prsidents nske at have en meget aktivt EU .
Det er vores historiske perspektiv , og det er den mde , hvorp vi vil udfre den opgave , der i dag er blevet plagt os .
Men p den anden side kan vi ikke skrive historien om , og vi kan heller ikke g imod aktrernes egen vilje .
I den forbindelse konstaterer jeg , at parterne selv kommer for at mde os , beder om vores hjlp , rd , indgriben og vores sttte , som ikke udelukkende og ikke overvejende er konomisk .
Det er sledes korrekt , at de mener , vi spiller en nyttig rolle , og samtidig er jeg ogs klar over , i hvilken udstrkning de undertiden kan vise os grnserne for vores rolle .
Vi befinder os alts mellem de to parter .
<P>
Hvad er da denne rolle ?
Jeg har allerede sagt , at den udfolder sig p tre niveauer .
EU indtrder med sttte under forhandlingerne .
Den holder kontakt til parterne gennem hr . Moratinos .
Den opfordrer konstant til forhandlinger .
Den minder om principperne for international ret , som glder for os alle , men isr for EU ' s borgere .
P et andet niveau bidrager EU til overvejelser af emner knyttet til disse forhandlinger .
Men derudover er det ndvendigt - og her vender jeg endnu en gang tilbage - at parterne nsker det , og det krver vi , og her deltager vi sommetider i velkendte rollespil .
For det tredje hjlper vi med til at gennemfre indgede aftaler , hver gang denne situation opstr .
<P>
Jeg synes , at vi fra nu af m tnke p det Mellemsten , der vil skabe fred , en fred , som vi nsker , og som vi tror kan komme i morgen .
Hvorvidt freden bliver bredygtig , vil ogs afhnge af , hvordan vi vil vre i stand til at styrke bndene mellem landene i regionen og udvikle deres kontakter til os .
Hvad kan Unionen gre i denne sammenhng ?
Den har alle de handlingsmuligheder , som kommissr Patten var inde p .
Vi har ogs processen i Barcelona , der giver os en specielt tilpasset ramme , for s vidt som vi udnytter alle dens potentialer .
Det er Barcelona-processen - og her vil jeg slutte - formandskabet nsker at markere og at forpligte fra og med det kommende Barcelona-mde IV .
<P>
Jeg har her hrt en opfordring til et topmde .
Det , der er planlagt i dag , er afholdelsen af et ministermde .
Men vi hber helt rligt , at udviklingen i fredsprocessen vil give mulighed for at afholde mder , ikke kun p ministerplan , men ogs mder p stats- og regeringschefniveau , der p en eller mde vil omfatte den kommende nye ra i Mellemsten .
Det er p denne mde , formandskabet med Kommissionen , og jeg ved det , med sttte fra Parlamentet vil koncentrere sin indsats i de kommende uger og mneder .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<CHAPTER ID=3>
Unionens prioriteringer for s vidt angr eksterne aktioner
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om Unionens prioriteringer for s vidt angr eksterne aktioner .
<SPEAKER ID=33 NAME="Moscovici">
Hr. formand , hr. kommissr , medlemmer af Parlamentet , vores forhandlinger har netop illustreret , at Den Europiske Union er skabt til fuldt ud at vre en indflydelsesrig og respekteret aktr i det internationale politiske liv .
Vores demokratiske vrdier , vores flles vilje til at bidrage til freden og sikkerheden i verden og vores historie leder os .
Fllesskabets konomiske pondus , dets frende rolle til fordel for udviklingslandene og de privilegerede bnd , det har knyttet til en lang rkke lande eller grupper af lande har givet os denne mulighed .
Endelig tilskynder manglen p stabilitet , undertiden tt ved Unionens grnser , i en verden i hastig forandring os til disse aktiviteter .
<P>
Dette er rsagen til , at det franske formandskab for Det Europiske Rd , i fortsttelse af en indsats indledt for adskillige r siden , agter at bidrage til at fremme Unionens tilstedevrelse p verdensplan .
Lad mig kort omtale de fire store ml , vi har fastsat .
For det frste vil vi selvflgelig skabe fremskridt i Unionens udvidelsesproces , det store omrde , der venter os for de kommende r , dernst vil vi fremme udviklingen af en europisk forsvars- og sikkerhedspolitik , der skal medvirke til at gre Unionen til en vigtig aktr p den internationale scene .
Vi nsker ogs at styrke udviklingen af de strategiske partnerskaber med vores naboer og med de store regionale grupperinger , der skal give Unionen mulighed for at bidrage til at skabe en multipolr verden , et element der p langt sigt er afgrende for at skabe stabilitet i de internationale relationer .
Endelig er det vores fjerde ml at forbedre effektiviteten i EU ' s instrumenter p grundlag af forhandlinger , som udenrigsministrene ud fra et forslag fra Kommissionen og med tilstedevrelse af hr . Patten netop har frt p deres uformelle mde i Evian den 2. og 3. september , alts lrdag og sndag .
<P>
Det frste ml for det franske formandskab er at give ny drivkraft til tiltrdelsesforhandlingerne .
Udvidelsesperspektivet er virkelig det afgrende sprgsml , vi europere skal tage stilling til , og den store udfordring , der venter os i de kommende r .
Derfor str det franske formandskab fast p ndvendigheden af , at regeringskonferencen lykkes og afsluttes med en god traktat i Nice , a nice treaty in Nice , med henblik p ikke at forsinke udvidelsen og for at kunne modtage de frste ansgerlande i en Union med mere effektive institutioner .
Jeg vil her gre et kort ophold for at nvne , hvordan vores holdning er i dag , nemlig en smule bekymret , og det er vores fornemmelse , at det er p tide at bevge sig videre fra fremstillingen af de lidt statiske holdninger til en reel forhandling for at n frem til kompromiser , uden hvilke forhandlingerne vil f svrt ved at knytte forbindelser og lse op for problemerne .
<P>
Jeg vender nu tilbage til tiltrdelsesforhandlingerne for at sige , at vi her naturligvis vil g s langt som muligt med de seks lande fra Luxembourg , med hvem vi forventer at g fremad i forhandlingerne om de vanskeligste kapitler i den gldende fllesskabsret .
Det samme glder de seks lande fra Helsinki , med hvem vi agter at bevare rytmen i forhandlingerne og selvflgelig - afhngig af i hvor hj grad det enkelte land er forberedt til det - bne en helt ny rkke kapitler - der er 42 i alt - fra 4 til 9 afhngig af ansgerlandet .
Overordnet er det vores ml i et tt samarbejde med Kommissionen og kommissr Verheugen i Nice at n frem til et samlet overblik over forhandlingssituationen med henblik p effektivt at mlrette arbejdet for de kommende formandskaber og udstikke vejen , der frer frem til en afslutning af forhandlingerne .
De forskellige rapporter , som vi for jeblikket gennemgr i vores udvalg , og udvidelsesforhandlingerne , der er planlagt til oktober , vil give endnu mere stof til vores analyse .
Dette er rsagen til , at de vigtigste ml i vores formandskab vil vre flgende :
<P>
Med hvert af de 12 ansgerlande vil der blive afholdt et forhandlingsmde p ministerplan , enten den 21. november eller for en del af gruppen den 5. december . Forud for disse mder er get to mder i efterret p ambassadrplan .
<P>
I De 15 tilrettelgger vi p Rdets mde ( almindelige anliggender ) den 20. november en debat om de politiske retningslinjer p grundlag af en overordnet rapport og rapporter om fremskridt i hvert enkelt ansgerland , som Kommissionen skal indsende til Rdet i begyndelsen af november mned .
Det drejer sig ved denne lejlighed med henblik p Det Europiske Rds mde i Nice om at identificere de vigtigste problemer , der skal lses , kapitel for kapitel og land for land , og om ud fra dette grundlag at udtnke viderefrelsen af tiltrdelsesprocessen .
Jeg skal endelig minde om , at vi to gange vil mdes til en europisk konference , den 23. november i Sochaux , for ministrene med ansvar for EU-anliggender i De 15 og i ansgerlandene , og den 7. december i Nice , for stats- og regeringscheferne ved indledningen til topmdet i Biarritz .
<P>
De kan alts sledes konstatere , at vi nsker at give udvidelsesprocessen et kraftigt skub fremad .
Unionen har faktisk meddelt i Helsinki , at den vil vre parat til at modtage de frste nye medlemmer den 1. januar 2003 , s snart vi har fuldfrt ratificeringsprocedurerne for det , som vi hber bliver den kommende Nice-traktat , men som stats- og regeringscheferne understregede det p topmdet i Feira , skal de pgldende lande ikke kun kunne overtage den gldende fllesskabsret , men ogs isr vre i stand til indfre og reelt hndhve den .
Vi ved naturligvis , at dette er en meget tung og vanskelig opgave for ansgerlandene , og her ptager Fllesskabet sig allerede sin del ved at sttte den enkeltes indsats .
Denne indsats er grundlggende for serist og velorganiseret at lede og styre den udvidelsesproces , der er indledt , og for sledes at muliggre en tiltrdelse s hurtigt som muligt for de lande , der er lngst fremme .
<P>
Jeg vil gerne sige et par ord om Tyrkiet . Anerkendelsen af landets ansgning i Helsinki markerede en vigtig etape , som mit land Frankrig stttede .
Formandskabet vil indlede arbejdet i Rdet med henblik p at godkende et tiltrdelsespartnerskab for dette land og fortstte den analytiske gennemgang af den gldende fllesskabsret .
Det vil endvidere overvge de forpligtelser , Unionen har indget angende konomisk bistand med henblik p at etablere en enhedsramme , der samler alle sttteinstrumenter i dette land .
Det vil isr arbejde p at muliggre en godkendelse af en forordning om den konomiske og sociale udvikling i Tyrkiet .
<P>
Men det m st helt klart , at forhandlinger med Tyrkiet ikke engang kan overvejes , s lnge landet ikke respekterer Kbenhavnskriterierne , isr hvad angr demokratiet , selv om ethvert fremskridt i den retning naturligt vil fremme godkendelsen af de foranstaltninger , jeg netop har omtalt .
Vi afventer med interesse Parlamentets godkendelse af hr . Morillons betnkninger om disse vigtige sprgsml .
<P>
Det andet ml med det franske formandskab er at fortstte udviklingen af EU ' s flles sikkerheds- og udenrigspolitik ved at gennemfre beslutningerne taget i henholdsvis Helsinki og Feira .
Unionen rder fra nu af over de ndvendige instrumenter til at fre en flles udenrigspolitik .
Den har grundlggende manglet en sdan for at sikre trovrdigheden i sit engagement , hvilket vil sige evnen til at mobilisere tilstrkkelige militre midler til at kunne beslutte og handle selvstndigt inden for rammerne af de skaldte " Petersberg-opgaver " .
Vores ml , som vi har uddraget af kriserne i Bosnien , senest i Kosovo , er at blive i stand til at give et overordnet svar p kriser , som i dag er af meget forskellig natur og ekstraordinrt komplekse , etniske naturligvis , men ogs sociologiske , administrative , juridiske , sikkerhedsmssige og endelig militre .
Alle disse dimensioner findes i dag .
Det specielle ved EU ' s svar i forhold til andre eksisterende instrumenter er , at den nu vil vre i stand til at handle overordnet og give et svar p samtlige disse dimensioner .
<P>
Det vil sige , at det franske formandskab nsker at give sit bidrag til et samarbejde , der er ekstremt ambitist , og som ndvendigvis vil tage adskillige r .
Det agter at gre dette ved at bibeholde rytmen i arbejdet , for at de forpligtelser , der blev indget i Feira , kan blive overholdt p Det Europiske Rds mde i Nice , og tidsplanen er meget komprimeret .
Lad mig gentage de tre vigtigste temaer : Hvad angr kapaciteterne , vil konferencen om forpligtelser , som vi afholder den 20. november , vre en lejlighed for medlemsstaterne til at prcisere deres nationale bidrag til at realisere det overordnede ml , der blev fastlagt i Helsinki ; hvad angr de permanente politisk-militre institutioner , bliver det op til vores formandskab s hurtigt som muligt at forberede overgangen til den definitive og operationelle fase , der vil stte Unionen i stand til at styre en krise i alle dens dimensioner .
Vi skal endelig gennemfre beslutningerne fra Feira , der drejer sig om relationerne til NATO og til tredjelande med hensyn til militr krisestyring samt opflgning p det arbejde , der er indledt om en styrkelse af de civile instrumenter under styring af en krise .
<P>
Den tredje prioritering for det franske formandskab vil vre at udvikle Unionens strategiske partnerskaber med sine naboer og med de store regionale grupperinger .
<P>
Det vigtigste inden for denne prioritering er igen at knytte forbindelserne til Unionens naboer , herunder specielt til Balkan , hvor vi ved , at situationen fortsat er bekymrende .
For at markere hvor stor vgt Unionen lgger p at udvikle forbindelserne med en af balkanregionerne , som vi nsker skal vre pacifistisk og demokratisk , har Frankrig foreslet sine partnere at afholde et topmde den 24. november i Kroatien med de lande fra det tidligere Jugoslavien , der p forskellige trin er lngst fremme i deres demokratiske udvikling .
<P>
Det drejer sig om at bakke op om den positive udvikling , der for nylig er blevet registreret i adskillige af disse lande , og at minde Den Fderale Republik Jugoslavien om , at ogs den vil mde en ben dr , nr den nsker at slutte sig til bevgelsen , eller for at vre mere prcis , nr betingelserne er til stede , sdan at den kan tilslutte sig bevgelsen .
<P>
Udviklingen af de strategiske partnerskaber med Rusland og Ukraine er en anden af prioriteringerne for det franske formandskab , der i Paris om 10 dage vil vre vrt for topmdet mellem EU og Ukraine og den 30. oktober for topmdet mellem EU og Rusland .
Handlingsrammen for EU ' s franske formandskab er fastlagt gennem konklusionerne fra topmdet i Feira , der tilbd at sttte de bestrbelser , prsident Putin og den nye russiske regering udfolder for at modernisere og reformere deres land .
Samtidig vil formandskabet selvflgelig fortsat vre meget opmrksom p situationen i Tjetjenien .
Rdet har endvidere i juli mindet om , at kun en politisk lsning kan muliggre en bredygtig ordning for denne konflikt .
<P>
Endelig er udviklingen af vores Euro-Middelhavsforbindelser til trods for den usikkerhed , der hviler over udviklingen af fredsprocessen for Mellemsten - som vi netop har debatteret - et af de vigtigste punkter for det franske formandskab .
Det er vores ml i Marseille p ministermdet den 16. november og , hvis omstndighederne tillader det , p topmdet , som p det tidspunkt kunne planlgges til den 17 . , at foretage en generel status over Barcelona-processen , samt en evaluering af samarbejdet gennemfrt inden for rammerne af Meda-programmet med henblik p at fastlgge retningslinjer , der skal skabe ny drivkraft i Euro-Middelhavssamarbejdet .
<P>
Formandskabet regner endvidere med at fuldfre arbejdet med et charter om fred og stabilitet .
P dette mde , der drejer sig om fredsprocessen , br Unionen ptage sig en vigtig rolle med at give sin sttte til parterne og til de aftaler , de indgr .
Formandskabet vil endelig bestrbe sig p at gennemfre den flles strategi for Middelhavsomrdet , der blev vedtaget i Feira , og at srge for , at den nye Meda-forordning bliver vedtaget .
Hvad angr associeringsaftalerne , vil jeg gentage , at formandskabet hber , det kan lykkes at undertegne en aftale med Egypten og opn vsentlige fremskridt i forhandlingerne med Libanon , Syrien og Algeriet .
<P>
Ud over sit nrmeste milj vil det franske formandskab srge for at udvikle den politiske dialog med de store regionale grupperinger .
Jeg tnker her p Asien .
I Asien har man prioriteret at relancere den politiske Euro-asiatiske dialog og at styrke det konomiske og finansielle samarbejde inden for rammerne af ASEAN .
Der vil finde et topmde sted i Seoul den 20. og 21. oktober , og vi vil ligeledes relancere dialogen mellem EU og ASEAN .
<P>
To vigtige topmder med nglelande i regionen vil ligeledes st frem under det franske formandskab .
Det ene med Japan den 19. juli har allerede haft lejlighed til at igangstte proceduren for revision af erklringen fra 1991 og til at udarbejde en handlingsplan , som mske kan vedtages p topmdet i 2001 .
Det andet med Kina finder sted i Beijing den 23. oktober .
<P>
Med Afrika afholder formandskabet det frste opflgningsmde for topmdet i Kairo . Det vil ligeledes arbejde med at udvikle dialogen med organisationerne i underregionerne i overensstemmelse med bestemmelserne i Cotonou-konventionen .
Det afholder derudover det fjerde mde mellem EU og SADC p ministerplan den 29. og 30. november i Gaboron , samt et mde mellem EU og WAEC ( Det Vestafrikanske konomiske Fllesskab ) p ministerplan i Abuja den 16. oktober .
<P>
Hvad angr den transatlantiske dialog , er der tre prioriterede udenrigspolitiske emner : Balkan , Rusland og fredsprocessen i Mellemsten .
Denne ramme vil ogs blive udnyttet i forbindelse med topmdet den 18. og 19. december med henholdsvis USA og Canada for at informere vores store partnere om den seneste udvikling inden for EU ' s flles sikkerheds- og udenrigspolitik .
<P>
Dialogen med Latinamerika vil blive fulgt op i forbindelse med de regulre mder med regionale grupper , der vil blive afholdt i nste uge i forbindelse med De Forenede Nationers Generalforsamling .
Frankrig har endvidere foreslet sine partnere at overveje de fremtidige forbindelser til Cuba .
<P>
Endelig vil det franske formandskab srge for , at EU fuldt ud kan spille en sammenhngende og solidarisk rolle , med henblik p at en ny forhandlingsrunde - som vi nsker skal vre overordnet og afbalanceret - kan udvikle sig inden for Verdenshandelsorganisationen .
<P>
P lngere sigt - og det er vores fjerde prioritering - har det franske formandskab p det uformelle mde i Evian og endnu en gang med deltagelse af hr . Patten indledt overvejelser af , hvordan vi kan forbedre effektiviteten i Unionens instrumenter .
Jeg har allerede sagt , at Unionen rder over en lang rkke instrumenter , der giver den mulighed for at lgge vgt p udviklingen af internationale relationer .
Sledes er De 15 ' s diplomatiske tilstedevrelse i verden , men ogs Kommissionens , uden sidestykke , bde hvad angr mandskab og geografisk dkning .
P samme mde udgr Unionen nu en aktiv og sammenhngende gruppe i De Forenede Nationer , hvor dens synspunkter er reprsenteret i hvert eneste forum .
<P>
Endelig er dens , vores , konomiske midler betydelige .
Ikke desto mindre kender enhver svagheden i Unionens handlinger udadtil : mangel p udsyn , undertiden utilstrkkelig koordination , en fleksibilitet , der lader meget tilbage at nske , stadig for begrnset indflydelse i de internationale institutioner , isr Bretton Woods-institutionerne .
Der er allerede gjort en indsats for at opveje disse utilstrkkeligheder , isr med godkendelse af de frste flles strategier . Men det er stadig sdan , at virkningen og trovrdigheden af EU ' s handlinger fortsat er utilstrkkelige i forhold til de midler , der anvendes .
<P>
De 15 ' s udenrigsministre har derfor p deres seneste uformelle mde i Evian anfrt af Hubert Vdrine indledt overvejelser p baggrund af et fremragende stykke arbejde prsenteret af hr . Patten p vegne af Kommissionen og Rdets generalsekretr for reprsentanterne for FUSP , Javier Solana , der ogs var til stede i Evian .
Adskillige arbejdsopgaver blev identificeret .
Vi m frst styrke koordineringen mellem EU ' s forskellige aktrer . I marken , i tredjelande , gennem en strre decentralisering i forvaltningen af EU-programmerne og gennem en bedre koordinering af Fllesskabets og dets medlemsstaters handlinger .
<P>
P centralt niveau skal dette ske gennem en bekrftelse af Rdets ( almindelige anliggender ) koordinerende rolle med henblik p at forge sammenhngen i handlinger udadtil i alle aspekter .
Jeg tnker her p den politiske dialog , det konomiske samarbejde og de kommercielle indrmmelser .
Dernst vil det vre bedre at drage fordel af Unionens samlede indsats og derved forge effektiviteten .
Dette peger frst og fremmest p at fastlgge omfanget af denne overordnede indsats udadtil og i den forbindelse p at rde over sammenfattende redskaber , der integrerer samtlige dimensioner i sttten til tredjelande .
<P>
Det er ligeledes ndvendigt at forbedre forvaltningen af Fllesskabets sttte ved at forbedre planlgningen og gennemfrelsen af EU ' s instrumenter , idet man tager hjde for de forhold , Kommissionen konstaterer med medlemsstaternes deltagelse , den uacceptable ventetid fra indgelse af forpligtelser til udbetaling af Fllesskabets bevillinger , samt den i vrigt berettigede og voksende kritik fra tredjelande af den langsommelige og tunge procedure .
<P>
Endelig - og hermed vil jeg slutte hr. formand - partnerne : Rdet og Kommissionen er blevet enige om det formlstjenlige i at sikre en bedre opflgning p gennemfrelsen af Fllesskabets sttte og dens effektivitet , isr i Rdet ( almindelige anliggender ) , der br spille en endnu vigtigere rolle i styringen af Unionens eksterne aktioner .
Jeg skal her meddele , at ministrene vil vende tilbage lige efter Rdets samling den 18. september for sammen med Kommissionen og generalsekretren eller hans reprsentant at fastlgge rammen og metoderne for denne opflgning .
<P>
Dette , hr. formand og medlemmer af Parlamentet , er det franske formandskabs prioriteringer p omrdet eksterne aktioner .
Vi vil p dette omrde som p s mange andre kunne samarbejde med svel Kommissionen , der her spiller en vigtig impulsskabende rolle , som med Parlamentet .
<SPEAKER ID=34 NAME="Patten">
Jeg er meget glad for denne chance for at tale i Europa-Parlamentet blot nogle f dage efter udenrigsministrenes uformelle mde i Evian , hvor der var en seris diskussion om effektiviteten af Den Europiske Unions eksterne aktiviteter og de budgetmssige konsekvenser . S vidt jeg ved , er det frste gang , at en sdan diskussion har fundet sted .
<P>
Jeg vil gerne give mine uforbeholdne lyknskninger til det franske formandskab med dets prioritering af dette meget vigtige praktiske sprgsml .
Jeg vil gerne sttte beslutningsforslaget , ikke mindst fordi jeg formoder , at det indeholder kernen i de kommende rs diskussioner mellem Unionens institutioner om FUSP .
<P>
Som nogle medlemmer mske har lst i aviserne , diskuterede vi i Kommissionen lige inden sommerferien kravene , begrnsningerne og prioriteringerne i Den Europiske Unions eksterne forbindelser , vores forstelse af Kommissionens rolle udadtil samt nogle af problemerne med at gennemfre denne rolle .
Enhver sdan diskussion br naturligvis tage udgangspunkt i traktaten .
I henhold til Amsterdam-traktatens artikel 2 er et af Unionens fem ml at styrke sin identitet i internationale sammenhnge .
Dette ml afspejler en rkke ting .
Det afspejler frst og fremmest Den Europiske Unions politiske interesser , herunder en voksende rolle inden for sikkerhedsomrdet , hvilket formanden for Rdet nvnte i sine interessante bemrkninger .
Det afspejler vores konomiske interesser , handel og den eksterne dimension af det indre marked , herunder vores landbrugspolitik .
Euroen falder ogs ind under denne overskrift .
Den afspejler vores ansvarlighed med hensyn til den eksterne bistand , der er vokset eksponentielt i de seneste r .
<P>
Den Europiske Union og dens medlemsstater leverer nu 55 % af den samlede internationale bistand og to tredjedele af den globale bistand uden tilbagebetalingspligt .
Det er et tegn p vores defensive eksterne interesser , sprgsml ssom narkotikahandel , nuklear sikkerhed , miljsprgsml og migration samt ikke mindst forholdet til vores nrmeste naboer samt hele udvidelsesprocessen , der efter min mening er den vigtigste udfordring for denne generation af europiske politikere .
Det er vrd at huske p , at forholdet til Grkenland , Spanien og Portugal for mindre end 20 r siden var et udenrigspolitisk anliggende for Det Europiske Fllesskab , som det hed dengang .
<P>
Vores primre opgave med hensyn til Den Europiske Unions eksterne forbindelser er helt klart stabilitetsperspektivet , bde i vores umiddelbare nabolag og lngere vk .
Et mere stabilt nabolag og en mere stabil verden sikrer en mere stabil Europisk Union .
De frdigheder , som Den Europiske Union har benyttet ved sin egen udvikling , str som et eksempel og en model for andre dele af verden .
Vi skal vre mere opfindsomme , nr vi trkker p vores erfaring og bruger den uden for vores grnser .
<P>
Nr vi diskuterer , hvordan Europa-Kommissionen kan koncentrere sig om denne opgave , vil jeg klart markere grnserne for vores rolle .
Udenrigspolitik er og vil fortsat primrt vre et anliggende for de nationale regeringer , det vil sige medlemsstaterne .
I dag er der 15 udenrigsministre i Den Europiske Union , og der vil fortsat vre 15 i den nrmeste fremtid .
Men det er ogs vigtigt , at medlemsstaterne erkender , hvad medlemmerne af Europa-Parlamentet og medlemmerne af FUSP-rdet lnge har vidst : at et rent mellemstatsligt samarbejde kan vre opskriften p svaghed og middelmdighed , p en europisk udenrigspolitik baseret p den laveste fllesnvner .
Det er grunden til , at Unionen valgte at bygge videre p et politisk samarbejde , at Amsterdam-traktaten indfrte den hjtstende reprsentant for FUSP , og at Kommissionen og Europa-Parlamentet har det som en vigtig opgave at effektivisere den flles - jeg understreger flles - udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
FUSP ' s nye strukturer , procedurer og instrumenter anerkender behovet for at udnytte Det Europiske Fllesskabs strke sider i den europiske udenrigspolitiks tjeneste .
Det vil vre absurd at skille den europiske udenrigspolitik ud fra de institutioner , der har haft ansvaret for de fleste af instrumenterne for gennemfrelsen , for handlen med tredjelande , for den eksterne bistand , for mange af de eksterne aspekter af de retlige og indre anliggender osv .
Derfor deltager Kommissionen fuldt ud i beslutningsprocessen i Rdet , og derfor har vi flles initiativret - ikke en eneret , men en flles initiativret - i disse sprgsml .
<P>
Der er behov for et fornuftigt og flsomt partnerskab p udenrigsomrdet mellem Unionens institutioner , herunder Europa-Parlamentet , og de enkelte medlemsstater .
Vi skal engagere os i en flles indsats for at sikre , at verdens strste handelsgruppe ogs yder en politisk indsats .
Vi kan yde et reelt bidrag , og vi m ikke vre bange for at yde det .
<P>
Jeg vil ogs pointere , at Kommissionen ikke nsker nye befjelser eller en ny rolle , men vi vil gerne have mulighed for bedre at kunne udve de befjelser , vi allerede har i henhold til traktaten .
Jeg har fuld forstelse for Europa-Parlamentets nske om at gre prcist det samme .
<P>
Jeg er fast besluttet p , at Kommissionen skal yde et sammenhngende bidrag til dagsordenen for forbindelserne udadtil .
Det er meget let at komme med bombastiske udtalelser om store sprgsml p udenrigsomrdet - f.eks. freden i Mellemsten , et stabilt og produktivt forhold til Rusland , den internationale udvikling .
<P>
Men hvis disse udtalelser skal fres ud i livet , skal vi trkke lsset i fllesskab .
Hvilken praktisk betydning har det for Kommissionen ?
Det betyder frst og fremmest en bedre koordinering mellem kommissrerne og generaldirektoraterne , hvilket fremmer samarbejdet .
Jeg synes , at vi gr fremskridt .
Jeg er formand for RELEX-kommissrerne , der har regelmssige formelle og uformelle mder .
Vi forsger at opstille en flles dagsorden for diskussionen om betydningen af vores arbejde for andre kommissrers ansvarsomrder .
Jeg finder det rimeligt at sige , at det hidtil er lykkedes ganske godt , og at vi agter at fortstte i samme nd .
Det er lykkedes os at undg de krige , som jeg har hrt nu og da forstyrrede harmonien i tidligere Kommissioner .
Dernst forsger vi at finde frem til et nyt og mere produktivt samarbejde med Rdet og forhbentlig ogs Europa-Parlamentet .
<P>
Det var tydeligt p ministrenes mde i Evian denne weekend .
Bortset fra de detaljerede udenrigspolitiske sprgsml p dagsordenen ssom situationen i Mellemsten , forsger vi nu at definere vores overordnede rlige udenrigspolitiske prioriteter og fordele budgettet .
Som jeg sagde tidligere , da jeg prsenterede Rdet for budgettet og vores prioritering i maj , er det frste gang , det nogensinde er sket .
Jeg hber , at jeg bde tidligere p ret og i forbindelse med redegrelsen til udenrigsministrene gav Europa-Parlamentet prcis den samme upartiske prsentation af budgettet for vores udenrigsanliggender .
Tidligere er forpligtelserne vokset fra den ene budgetprocedure til den nste uden forsg p at samle trdene til en sammenhngende indsats .
Vi forsger nu at opbygge et mere rationelt system , hvor vi tidligt i processen kan tage en ordentlig politisk diskussion om vores prioriteringer .
Det er vigtigt i Rdet , og det er vigtigt i Parlamentet , fordi De har budgetmyndigheden .
Vi kan ikke bruge mere , end De giver os lov til , men s br De heller ikke bede os om at gre det umulige og kritisere os , nr vi er ndt til at prioritere .
Jeg mener imidlertid , at vi er langt bedre i stand til at foretage sdanne prioriteringer med politisk vejledning fra Rdet og Parlamentet .
<P>
For det tredje samarbejder jeg med Javier Solana om at skabe fornuftige strukturer og den rette ansvarsfordeling mellem Kommissionen og den hjtstende reprsentant for FUSP .
Det institutionelle forhold mellem Kommissionen og den hjtstende reprsentant er under udvikling ligesom Europa-Parlamentets prcise rolle i FUSP .
Men i det seneste r er det lykkedes os at udvikle et strkt og fornuftigt partnerskab , og jeg synes , at vi oprigtigt kan hvde , at det uanset problemernes art begynder at gre en forskel - f.eks. p Balkan , hvor der stadig ligger en enorm udfordring i at fre en trovrdig europisk udenrigspolitik .
<P>
For det fjerde arbejder jeg p at reagere p de nye krav til Kommissionen iflge den nye sikkerhedspolitiske dagsorden .
Vi har oprettet en ny krisestyringsenhed , der skal hjlpe med at samle Kommissionens bidrag p dette omrde , men jeg nsker ogs at justere vores strukturer , s vi kan f et strre input til de eksterne forbindelser , hvor det traditionelle bilaterale diplomati har vret mindre effektivt , og hvor Kommissionen besidder en srlig ekspertise , som br kunne anvendes mere effektivt .
Som eksempel kan nvnes konfliktforebyggelse , der kan omfatte sprgsml , der ikke er en del af den normale diplomatiske dagsorden .
Andre eksempler er klimandringer , kontrol med narkotikahandel , kontrol med de vrige ddsindustrier , oprettelse af nye civile strukturer , herunder uafhngige medier osv .
Det er i den slags sprgsml , jeg gerne ser Kommissionen bidrage med sin erfaring og sine ressourcer .
Under forhandlingerne med G8-gruppens udenrigsministre slog det mig , i hvor hj grad dagsordenen for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ndres og samler uensartede sprgsml , hvor Fllesskabet har nsten enestende kompetence - eksempelvis p miljomrdet .
<P>
I gr var der forhandling om hr . Galeotes udmrkede betnkning om vores udenrigstjenester og vigtigheden af at effektivisere Den Europiske Unions indsats rundt omkring i verden .
Der var meget snak om en bedre koordinering mellem medlemsstaterne og alle institutionerne i Den Europiske Union . Jeg ved , at det er en af det franske formandskabs mrkesager , og jeg sttter det fuldt ud .
<P>
Vi har mske nok talt mere bent om disse sprgsml i de seneste mneder end nogensinde tidligere , men nu skal vi fre retorikken ud i livet og leve op til vores ansvar .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , mine damer og herrer , der er mange forventninger til Den Europiske Union med henblik p at klare udfordringerne , isr inden for udenrigs- og sikkerhedspolitik .
I de sidste r er der opnet betydelige fremskridt , netop ogs med beslutningerne fra Kln og Helsinki og med udviklingen af en europisk forsvarspolitik .
Vi m konstatere - og hr . Patten har givet udtryk for dette - at vi ptager os en stor del af ulandsbistanden p verdensplan .
Men er vi virkelig godt rustet til at klare disse udfordringer ?
Er strukturerne virkelig passende ?
Er det virkelig sdan , at vi lader fremragende folk som Patten og Solana virke udadtil , eller presser vi dem med falske strukturer mere og mere ind i en intern konkurrence ?
<P>
Det forholder sig sdan , at Rdet vil arbejde som den udvende magt i udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik , men hvordan skal det foreg samtidig med 27 udenrigsministre , hvis det kollektivt opfatter sig selv som udvende myndighed ?
Alt dette vil jo fre til en situation , der til syvende og sidst ikke lngere er udholdelig !
Den Europiske Union har ganske vist i stort omfang skabt et egentligt flles marked med instrumenter til ulandsbistand og handelspolitik , men desvrre har vi ikke haft mulighed for at fremskynde denne fllesskabspolitik i institutionen , fordi dette frer til konkurrencesituationer med udenrigsministrene , der i virkeligheden ikke er parate til at give afkald p en lille bid af deres kompetence .
<P>
Hvis De altid udnvner nye srlige udsendinge , tager De til sidst noget af kompetencen fra fllesskabsorganerne , fra Kommissionen , uden at der virkelig finder en koordinering sted .
Det er Kosovo et eksempel p . Et absolut kaos !
Vi betaler de fleste penge , men problemerne dr bliver ikke rigtig lst trods de strste anstrengelser fra alle parter , fordi strukturerne ikke passer .
Det er jo det problem , vi i stigende grad blamerer os med !
<P>
Vi m srge for - hr . Patten har med omlgningen af ulandsbistanden fundet et passende tiltag - at vi styrker handlekraften i vores fllesskabsorganer , at arbejdet dr bliver bedre og mere effektivt .
Men samtidig skal strukturerne passe ind i hinanden , ellers kommer vi ingen vegne .
Det betyder naturligvis ogs , at f.eks. dobbeltkonstruktionen hjtstende reprsentant / udenrigskommissr ikke vil fungere - hvilket Parlamentet sagde inden Amsterdam .
Allerede efter et r har vi gjort de frste erfaringer i denne retning .
Det ville vre meget bedre at have en nstformand for Kommissionen for Udenrigspolitik med en srlig legitimationsbinding til Rdet .
<P>
For at leve op til de forventninger , der er til Den Europiske Union , m vi tilpasse strukturerne p tilsvarende mde , men ikke efter de traditionelle forestillinger hos udenrigsministerierne i vores medlemslande , der i virkeligheden ikke er parate til at give ansvar fra sig .
Den nye trojka skal i en sdan sammenhng bruges p en bedre mde . Sprgsmlet om parlamentarisk kontrol skal ogs lses .
<P>
Med hensyn til civil krisestyring , handelspolitik og alle disse sager er Europa-Parlamentet ansvarligt i henhold til traktaten - og dette er entydigt .
Med hensyn til finansiering og kontrol af tropper og indsatsordrer er de nationale parlamenter ansvarlige , og ogs dette er reguleret entydigt .
Vi skal blot sammenfre det p en fornuftig mde i en bestemt koordinering .
Men ogs her skal kontrollen vre tydelig , for det m ikke blive sdan , at europisk udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik betyder mindre gennemskuelighed og mindre demokrati .
<P>
Af denne grund , hr. formand for Rdet , skal vi i de kommende dage ogs samarbejde med henblik p at garantere og sikre den ndvendige hemmeligholdelse af bestemte dokumenter .
Men p den anden side skal der ogs sikres et rimeligt niveau af gennemskuelighed og kontrol , sdan som man kender det i nationale regeringer og nationale parlamenter .
Jeg mener , at vi her skal finde nogle passende tiltag .
Den franske formand viser god vilje i denne sag . Derfor skal vi arbejde p det i de kommende dage !
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Hjtideligt mde i anledning af besg af Avram Burg , formand for Knesset , og Ahmed Qurie , formand for Det Palstinensiske Lovgivningsrd )
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , som De ved , er jeg fungerende formand for Delegationen for Forbindelserne med USA , og jeg har en bemrkning til forretningsordenens bestemmelser vedrrende parlamentariske delegationer .
Jeg har erfaret , at en gruppe parlamentsmedlemmer fra PPE-DE-Gruppen besgte USA i juli .
Normalt ville jeg betragte det som et privat anliggende , der ikke kommer mig ved .
I programmet for besget omtales gruppen imidlertid som en delegation , og hr . Goodwill , der er medlem af Europa-Parlamentet , str nvnt som delegationens leder .
Jeg kan vise Dem programmet , hvis De nsker det .
<P>
Det stter besget ind i en ganske anden sammenhng .
I juni stod jeg i spidsen for en formel delegation fra Parlamentet til USA , og der opstr en forstelig forvirring , nr en anden gruppe parlamentsmedlemmer ankommer til USA tre uger senere og angiveligt ogs er en delegation fra Europa-Parlamentet .
Jeg har hrt , at disse parlamentsmedlemmers bemrkninger stammer fra den mere rabiate gren af PPE-DE-Gruppen , og at de havde et antieuropisk indhold .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Jeg har forstet , fru Read .
Prsidiet tager Deres bemrkning til efterretning ; vi retter fejlen og giver Dem nrmere underretning .
<P>
Hr . Goodwill , jeg antager , at De nsker at ytre Dem i forbindelse med fru Reads bemrkning .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , som en bemrkning til forretningsordenen kan jeg oplyse Parlamentet om , at parlamentsmedlemmerne fra Det Forenede Kongerige , Sverige og Tyskland p ingen mde nskede at blive omtalt som en delegation under besget .
Vi besgte blot USA som en gruppe bestende af medlemmer fra vores egne nationale grupper .
Vi reprsenterede ikke PPE-DE-Gruppen , og vi nskede bestemt ikke at tilrane os rollen som en officiel delegation .
<P>
Jeg anfgter bemrkningen om , at vi fremsatte ekstreme synspunkter under besget .
Vi gav udtryk for de nationale partiers synspunkter samt de synspunkter , der fremsttes i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Fru Read , jeg beklager dybt , men jeg kan ikke give Dem ordet , fordi vi har travlt .
Nu ved vi alle , hvori problemet bestr .
Prsidiet og Parlamentet har givet udtryk for , at sprgsmlet skal afklares , og jeg kan ikke igen lade Dem f ordet .
Lad os g over til afstemningen .
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="ES" NAME="Betnkning (A5-0205/2000) af Pitrasanta for Udvalget om Industripolitik, Eksterne konomiske Forbindelser, Forskning og Energi om beretning fra Kommissionen - rsrapport om Meda-programmet (1998) (Hughes-proceduren) (KOM(1999) 291 - C5-0117/99 - 1999/2120(COS))">

<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0210 / 2000 ) af Quecedo for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om et flles EF-diplomati ( 2000 / 2006 ( INI ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Galeote Quecedo ( PPE-DE ) .
( ES ) Hr. formand , De kunne mske give kommissren lejlighed til at forklare Parlamentet , hvad han har tnkt sig at gre med dette initiativ fra Parlamentet set i lyset af den nye adfrdskodeks , som regulerer forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=42 NAME="Patten">
Jeg er meget taknemmelig over det venlige tilbud .
I aftes havde vi lejlighed til at diskutere den meget vigtige betnkning i et stykke tid .
I mit indlg gjorde jeg opmrksom p den meddelelse , som vi allerede har udarbejdet om udenrigstjenesterne , men nr det er sagt , s vil vi , nr tiden er inde , vende tilbage med endnu en meddelelse , der vil bre prg af denne meget betydningsfulde betnkning .
<P>
Jeg vil specielt gerne udtrykke vores begejstring over de meget fornuftige tanker , der er fremsat om uddannelse af de ansatte i udenrigstjenesterne , samt over bemrkningerne om koordinering .
Det er en glimrende betnkning om et vigtigt emne .
Vi hber , at det bliver en ledestjerne for os alle i de mrke ntter , der ligger forude .
<P>
( Latter og bifald )
<P>
Betnkning ( A5-0191 / 2000 ) af Imbeni for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamenet : Evaluering af og fremtiden for Fllesskabets humanitre aktiviteter ( artikel 20 i forordning ( EF ) nr . 1257 / 96 ) ( KOM ( 1999 ) 468 - C5-0044 / 2000 - 2000 / 2016 ( COS ) ) .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Stemmeforklaringer
<P>
Betnkning af Dell ' Alba ( A5-0202 / 2000 )
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg meddeler , at jeg stemte for hr . Dell ' Albas betnkning , hvilket jeg her vil forklare under hensyntagen til de problemer , pensionisterne generelt har med at f pengene til at sl til .
Da pensionisterne har meget f penge , er de meget omhyggelige med , hvordan de bruger dem .
<P>
Desvrre tages der i den foreliggende Dell ' Alba-betnkning ikke hensyn til forslagene fra Budgetkontroludvalgets formand fru Theato , som fremsatte en meget hrd kritik af betnkningen , hvor det foresls at supplere de udgifter , som er vedtaget i en tidligere forordning om sttte til EU-aktiviteter i Latinamerika , Asien , Middelhavsomrdet og Sydafrika .
Jeg mener , der burde gres meget mere , og dette burde betragtes som en alarmklokke for Kommissionens aktiviteter .
<P>
Betnkning af Pitrasanta ( A5-0205 / 2000 )
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg bliver ndt til at forklare , at jeg stemte for Meda-betnkningen , for jeg har i sommer vret p ferie frst i Spanien og dernst i Tunesien .
Her kom en tunesisk pensionist hen til mig - han havde p en eller anden mde fundet ud af , at jeg reprsenterer de italienske pensionister i Europa-Parlamentet - og spurgte mig : " Jeg ved , at der eksisterer et program for sttte til Tunesien ligesom til de andre Middelhavslande , men hvad har jeg som pensionist i Tunesien fet ud af det ?
Hvad gr I for os ?
"
<P>
Jeg har lst hele hr . Pitrasantas betnkning og har konstateret , at visse aktioner desvrre ikke er med .
Blandt de forskellige initiativer under dette Meda-program - som jeg hber bliver finansieret med langt flere midler end de 3.475 millioner euro , som blev bevilget fra 1995 til 1999 - hber jeg , at der ogs trffes foranstaltninger til at kontrollere , hvad Den Europiske Unions penge gr til , og at en vsentlig del gr til befolkningen , ogs til den ldste del , i de afrikanske lande , som ligger ud til Middelhavet .
<SPEAKER ID=45 NAME="Carlotti">
, skriftlig.- ( FR ) Meda-programmet udgr det vigtigste element for konomisk samarbejde inden for Euro-Middelhavspartnerskabet , der blev oprettet i 1995 .
Men procedurerne er alt for komplekse , ikke tilstrkkeligt gennemsigtige og forudstningerne for udfrelse af projekterne er for langvarige .
<P>
Det haster med en reform , fordi vanskelighederne kaster en miskredit over hele processen , og de opfattes som negative tegn af befolkningerne i Middelhavsomrdet , der dog modtog Barcelona-processen med en vis entusiasme .
<P>
Kommissionens tekst er god , fordi den arbejder med en forenkling af den eksisterende forordning .
Men vi forventer mere , hvis vi skal give vores Middelhavspolitik et nyt afst : inddrage befolkningerne mere gennem sttte til decentraliseret samarbejde , integrere det kulturelle og menneskelige aspekt i hjere grad , bne frihandelsomrdet for landbrugsprodukter , opflgning af og sttte til de grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Jeg sttter fuldt ud ordfrerens forslag om , at der udarbejdes en rlig rapport om menneskerettighederne i Middelhavslandene .
<P>
Betnkning af Galeote Quecedo ( A5-0210 / 2000 )
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for betnkningen om et flles europisk diplomati .
Jeg m fortlle , at min datter , allerede da hun s EF-patentet , glad sagde til mig : " S gr det alts fremad med Europa ! " .
Nu spurgte hun mig : " Hvornr fr vi dog en europisk ambassade i de lande , vi rejser til som turister ?
"
<P>
Jeg mener , at udvalgets betnkning burde have vret mere vidtgende , s vi fik en flles europisk ambassade i stedet for 15 nationale ambassader i de 15 medlemsstater og i de andre stater i resten af verden .
Det er desvrre ikke sket , men jeg hber , det sker i Kommissionens nste meddelelse .
<SPEAKER ID=47 NAME="Andreasen, Busk, Haarder, Jensen og Riis-Jrgensen">
. Venstres fem medlemmer af Europa-Parlamentet sttter bestrbelserne i denne betnkning p at give en bedre diplomatisk trning til de EF-funktionrer , som arbejder i Kommissionens delegationer .
Vi har stillet - og fet vedtaget - et ndringsforslag , der understreger , at der alene er tale om efteruddannelse , og at kurserne skal vre bne for diplomater fra de nationale udenrigstjenester .
Men Venstre sttter til gengld ikke iden om oprettelse af en ny institution i form af en EF-diplomatskole og nsker heller ikke , at de nuvrende delegationer udvikler sig til EU-ambassader .
Derfor har Venstre i dag stemt for betnkningen som helhed , men afstet fra at stemme om de ovennvnte punkter .
<SPEAKER ID=48 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
. De danske Socialdemokrater i Europa-Parlamentet har stemt for og hilser initiativet om forbedring af Fllesskabets flles udenrigstjeneste velkomment .
Vi sttter endvidere initiativet til yderligere uddannelse af EF-tjenestemnd , der er beskftiget i ekstern virksomhed .
Vi er dog imod , at der oprettes en diplomatskole til uddannelse af personalet .
Dette m kunne foreg som eksempelvis efteruddannelse eller ' on the job training ' .
Vi tager ogs forbehold mod , at Kommissionens delegationer udvikler sig til egentlige ambassader .
Det vil skabe er uklart billede af , hvilke opgaver der lses af de nationale ambassader .
<SPEAKER ID=49 NAME="Gahrton og Schrling">
Vi har afstet fra at stemme , da betnkningen har en uklar mlstning .
<P>
P den ene side indeholder den en lang rkke forslag om at forbedre den eksterne virksomhed p EU ' s nuvrende kontorer i udlandet .
Desuden fastsls det ( i punkt O ) , at man p ingen mde nsker at oprette en flles diplomattjeneste for EU , der skal erstatte medlemsstaternes udenrigstjenester .
<P>
P den anden side gennemsyres hele teksten af nsket om netop at skabe veritable EU-ambassader som et led i processen med at omdanne EU til en superstat .
Dette indtryk forstrkes kraftigt af punkt P , 13 og 15 , hvor der netop tales om EU-ambassader , om en koordineret EU-reprsentation i bl.a. FN , samt om at de medlemsstater , som mtte nske det , kan lade deres ambassader fusionere med EU ' s reprsentation .
<P>
Da vi gr ind for praktiske forbedringer af den bestende eksterne virksomhed , men er helt imod , at EU skal begynde at optrde som en superstat i omverdenen - specielt nr det skal listes ind - kan vi kun afst fra at stemme .
<SPEAKER ID=50 NAME="Meijer">


Fru formand , etableringen af et flles diplomati for EU virker som et underordnet teknisk punkt .
<P>
Dette initiativforslag er imidlertid en del af en snigende og stadigt fremadskridende forandring af EU ' s karakter .
Unionen er mere og mere p vej til at blive en superstat , der er sammenlignelig med USA .
<P>
Sdan en superstat kendetegnes af en flles mnt , flles hr og en ensartet udenrigspolitik og fungerer som et fort over for omverdenen .
<P>
Forlberne for EU blev i 50 ' erne betragtet som et frivilligt samarbejde mellem europiske stater og folk for at ordne en rkke grnseoverskridende problemer af gensidig interesse .
<P>
Hvis det dengang havde drejet sig om dannelsen af en stor superstat , som underordner mange folk , var der opstet stor modstand .
<P>
Sdanne stater med mange folkeslag herskede i Europa fr 1918 , men takket vre deres sammenbrud fik de fleste europiske folkeslag chance for at styre sig selv p en demokratisk mde .
<P>
Mit parti , Det Socialistiske Parti i Nederlandene , ser en sdan superstats tilbagevenden som en trussel imod demokratiet , samfundsordningerne , fred og flygtningene .
Jeg stemmer imod dette skridt i den forkerte retning .
<SPEAKER ID=51 NAME="Rovsing">
. Som nogle af de f demokratier i denne verden phviler der vores lande et srligt ansvar .
P lige fod med USA m vi vre i stand til at tage selvstndige initiativer og skride ind i de dele af verden , hvor der er behov for at forsvare menneskerettigheder og udbrede de demokratiske vrdier .
Primrt skal sdanne interventioner gres ved hjlp af konomiske pressionsmidler , men efter omstndighederne kan militr indgriben vre ndvendig .
Skal EU kunne mnstre den pkrvede handlekraft til fuldfrelse af disse opgaver , er forudstningen et tt samarbejde i EU svel p det konomiske som p det politiske plan , herunder et snvrere samarbejde mellem udenrigstjenesterne .
I jeblikket er udmeldingerne fra Kommissionens delegationer for forskellige p grund af medlemsstaternes divergerende holdninger .
Skal EU gre sig gldende p den politiske scene , krver det en bedre koordineret udenrigspolitik , hvor EU-landene forpligtes til at samle krfterne og tale med n stemme .
<SPEAKER ID=52 NAME="Souchet">
Det specielle ved Hr . Galeotes betnkning er , at den temmelig klart beskriver sit forml og sin logik , nemlig at oprette en EF-diplomatskole samtidig med , at den formelt foregiver det modsatte .
Hele den foreslede ordning str reelt i modstning til betragtning O , iflge hvilken ordningen ikke har til forml at erstatte de nationale diplomatiske tjenester med en flles EU-tjeneste .
Jeg glder mig over benheden og sammenhngen i hr . Dupuis ' ndringsforslag , der i det mindste srger for at fremstille tingene klart .
Den subtile balance internt i PPE forklarer sandsynligvis den barokke karakter i den konstruktion , vi har fet fremlagt .
<P>
Disse forsigtigheder og antifraser , der tilsyneladende er temmelig latterlige , er reelt en fortsttelse i lige linje af Monnet-Delors metoden , hvor hr . Galeote ikke gr andet end at foresl os en ny udlber , denne gang om diplomatiet .
Iflge denne metode er det organet , der skaber funktionen , beholderen skjuler indholdet , og teknikken fremkalder politikken .
Men fra nu af rder vi over nglen til teksten , og vi ved , hvordan vi skal dechifrere den .
Nr hr . Galeote foreslr at oprette en skole , der skal uddanne EF ' s superdiplomater og genbruge de nationale diplomater , give EU international status af juridisk person og gennemfre en " koordination " af reprsentationer isr over for FN , ved vi , at vi reelt skal lse : fusion af ambassaderne , oprettelse af et diplomatisk EU-enhedskorps samt EU-bemanding af det franske og det britiske faste sde i FN ' s sikkerhedsrd .
<P>
Og selvflgelig som altid er sprgsmlet om formlet , indholdet , det eneste der har vrdi , undladt .
Hvorfor skabe et nyt organ ?
Hvilken udenrigspolitik skal denne diplomatiske EU-institution tjene i det foreliggende tilflde ?
Hvilke flles interesser skal den forsvare ?
<P>
Dette udgangspunkt er typisk marxistisk .
Man afventer det " pludselige , kvalitative spring " , som man hber fra og med en bestemt trskel vil forandre det kvantitative til det kvalitative .
Det flles instrument formodes at kunne skabe den flles bevidsthed , den flles vilje og det flles ansvar .
Denne kvantitative kult kulminerer i den groteske sammenligning af antallet af USA- og " europiske " diplomater , hvor sidstnvnte opns ved at addere antallet af erhvervsaktive diplomater , der arbejder p eksterne reprsentationer i vores forskellige stater .
Er det virkelig ndvendigt at minde om , at USA er en enkelt nation , og at EU ' s medlemsstater hver isr har privilegerede kontakter rundt i verden og forskellige erfaringer og tilhrsforhold , der undertiden er divergerende , hvilket tilsammen udgr rigdommen i EU ' s diplomati .
Det er komplementariteten i denne ekspertise , der kan bringes til at tjene et flles ml , der er klart defineret , sdan at den reelt tjener EU-borgernes interesser .
<P>
Men med det flles diplomati , vi har fet fremlagt , vil man derimod helt prcist forringe vrdien af disse fordele .
I realiteten undergraver man de nationale viljer , der dog udgr den diplomatiske motor i EU , og man forbavses samtidig over , at mangfoldiggrelsen af instrumenter og erklringer kun svarer til manglen p indhold og en generel mangel p interesse .
<P>
Det eneste positive punkt i denne betnkning er mske dens vilje til at rationalisere organisationen og forbedre professionalismen hos Europa-Kommissionens delegationer i tredjelande .
Erfaringen viser , at disse ikke altid er p hjde med deres faktiske opgave , der bestr i at gennemfre en kontrol i marken af Fllesskabets programmer og aftaler .
Det ser reelt ud til , at denne opgave er skubbet ned p et sekundrt plan hos Kommissionens reprsentanter , der har for travlt med officielt at opn en tilranet titel som ambassadr for med strenghed at kunne overvge en god gennemfrelse af programmer , hvis kontrol de har fet ansvaret for .
<P>
Bortset fra dette sidste punkt vil man dog ikke desto mindre kunne forst , at vi naturligvis ikke har kunnet stemme for de vrige totalt surrealistiske forslag fra denne initiativbetnkning .
Vi m i dag konstatere absurditeten og den iboende svaghed ved en flles valuta , der ikke understtter nogen som helst suvernitet .
Og nu nsker man s , at et flles diplomati udformet p samme bagvendte facon skal kunne fungere eller snarere ikke fungere .
<SPEAKER ID=53 NAME="Theorin">
Jeg glder mig over initiativet om at forbedre uddannelsen af de tjenestemnd , der skal varetage den eksterne virksomhed , men jeg kan ikke sttte oprettelsen af et flles diplomatisk korps .
<P>
Medlemsstaterne har ansvaret for udenrigsdiplomatiet , og jeg mener , at en omdannelse af Kommissionens delegationer til fllesskabsdelegationer med juridisk stilling vil kunne fre til interessekonflikter med medlemsstaternes nationale diplomatiske delegationer .
Jeg kan derfor ikke stemme for Galeote Quecedo-betnkningen .
<P>
Betnkning af Imbeni ( A5-0191 / 2000 )
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , ogs hr . Imbenis betnkning stemte jeg for , da det er meget vigtigt , at Den Europiske Union organiserer en humanitr indsats , hvor der er indtruffet katastrofer , eller hvor der hersker en efterkrigssituation .
Pensionisterne , som jeg har den glde og den re at reprsentere , er blandt dem , som ved sdanne lejligheder er mest villige til at tage ud og yde en indsats for at hjlpe dem , der har vret s uheldige at blive ramt af en katastrofe .
Men hvad har Europa fet ud af dette initiativ , som alene i 1999 betd en udgift p 813 millioner euro ?
I vrigt vil jeg bede Kommissionen om at stte dette belb op , for det er meget vigtigt , at Europa er til stede i verden og synliggr sig , bl.a. ved et logo og ved mere publicity for denne vigtige aktivitet .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , et enkelt eksempel taget ud af begrundelsen viser den latterlige karakter i betnkningen om Det Europiske Fllesskabs humanitre aktiviteter .
Betnkningen taler om manglen p operationelle redskaber , isr helikoptere , for at forklare den generelt svigtende internationale hjlp , herunder isr fra EU ' s institutioner til oversvmmelserne i Mozambique , selv om - hvem mon har glemt det ?
- der ikke var mangel p hverken helikoptere , fly eller noget som helst andet transportmiddel og heller ikke p destruktionsmidler , da man greb ind i Jugoslavien og i Irak .
<P>
Den eneste konklusion , der kan drages , er , at de store magter , der er i stand til at mobilisere betydelige midler for at plgge resten af verden deres overherredmme , ikke er indstillet p at yde den mindste indsats for at redde menneskeliv .
P disse vilkr er EU-institutionernes beroligende erklringer om humanitr bistand et uanstndigt hykleri , og vi har ikke til hensigt at bifalde dette , og det er rsagen til , at vi har undladt at stemme om dette sprgsml .
<SPEAKER ID=56 NAME="Fruteau">
Jeg m frst rose kvaliteten i den betnkning , der fremlgges af vores kollega Imbeni .
Den indgr i lige linje i arbejdet i Parlamentet , der altid gennem sine udtalelser , beslutninger og endda gennem sine konkrete handlinger har udtrykt sig med kraft i de drligst stillede lande til fordel for en forbedring og udvikling af den humanitre bistand .
<P>
Siden begyndelsen af 1990 ' erne med oprettelsen af EF ' s Kontor for Humanitr Bistand ( ECHO ) , har EU indtaget pladsen som verdens strste bistandsyder .
<P>
Men til trods for vores legitime anstrengelser i forbindelse med de historiske bnd , der forener visse europiske lande og visse udviklingslande , m vi konstatere , at fattigdommen vokser p verdensplan .
I dag lever halvdelen af verdens befolkning for mindre end to dollar om dagen .
Det kan vi ikke tolerere !
<P>
Er der fusket med de afsatte midler ?
Det tror jeg ikke .
Uden det ndhjlpsarbejde , ECHO har udfrt for at afhjlpe naturkatastrofer eller alvorlige kriser , der jvnligt rammer de mest srbare i denne verden , tr jeg slet ikke tnke p , hvilken situation vi ville have vret i dag .
<P>
Nu mangler vi kun at gennemfre en rationalisering af den humanitre bistand .
I den forbindelse glder jeg mig over , at Parlamentet krver strre sammenhng og koordination af ndhjlpen samt en styrkelse af samarbejdet mellem de forskellige parter , herunder det administrerende udvalg , medlemsstaterne , associeringerne og endda De Forenede Nationer .
Endvidere er det ud over den humanitre bistand ndvendigt at arbejde for en bedre forebyggelse af konflikter , idet 25 % af det afrikanske landomrde hele tiden er " fordrvet " af krig .
<P>
Selv om udviklingsproblematikken i sidste ende er flerdimensional , og EU ikke er den eneste lsning , br vi fortsat intensivere vores indsats for at lgge grundlaget for en bredygtig global udvikling og for at hjlpe med til at udrydde fattigdommen .
Det er under alle omstndigheder denne id , der har inspireret arbejdet i Udvalget om Udvikling og Samarbejde . Det er rsagen til , at jeg har stemt for den betnkning , der i dag er blevet fremlagt af vores kollega .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , jeg vil gerne personligt p egne vegne og ogs p vegne af mine kolleger p det kraftigste protestere mod den artikel , formanden har offentliggjort i Strasbourgs avis i dag , og fre dette til protokols .
Af artiklen fremgr det , at hun tror , det ville vre kommet til uroligheder i strig , hvis de 14 EU-stater ikke havde gennemfrt sanktionerne mod strig .
Dette afviser jeg p det kraftigste .
Formanden gr p den mde ikke kun den strigske befolkning uret , men hun misbruger ogs sit embede og tilfjer Parlamentet , en institution i EU , strste skade !
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Fru Raschhofer , jeg skal med fornjelse meddele formanden Deres bemrkninger .
<P>
( Mdet hvet kl . 13.23 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. nstformand , tak fordi De gav mig ordet .
Med Deres tilladelse vil jeg gerne genfremstte den bemrkning til forretningsordenen , jeg forsgte at fremstte lige inden afstemningen i morges .
Jeg vil lse mine bemrkninger op igen .
<P>
Jeg er fungerende formand for Delegationen for Forbindelserne med USA , og jeg har en bemrkning til forretningsordenens bestemmelser vedrrende parlamentariske delegationer .
Jeg har erfaret , at en gruppe parlamentsmedlemmer fra PPE-DE-Gruppen besgte USA i juli .
Normalt ville jeg betragte det som et privat anliggende , der ikke vedkommer mig , men i programmet for besget - som jeg kan give Dem - omtales gruppen som en delegation , og hr . Goodwill , der er medlem af Europa-Parlamentet , str nvnt som delegationens leder .
<P>
Det stter besget ind i en ganske anden sammenhng .
I juni stod jeg i spidsen for en formel delegation fra Parlamentet til USA .
De vil sikkert forst , at der let kan opst forvirring , nr en anden gruppe parlamentsmedlemmer ankommer til USA tre uger senere og angiveligt ogs er en delegation fra Europa-Parlamentet .
Jeg ved , at gruppens rapporter havde et strkt antieuropisk indhold , hvilket naturligvis er en sag for PPE-DE-Gruppen , men nr skadelige og nedsttende bemrkninger om Den Europiske Union stammer fra noget , der foregiver at vre et officielt besg fra Europa-Parlamentet , s mener jeg , at sagen br tages op her i salen .
<P>
Jeg vil bede dem om hurtigst muligt at undersge , om det er i strid med forretningsordenen .
Vil De ogs kontrollere , om de pgldende medlemmer havde en formel invitation fra de relevante organer i USA , samt om De agter at give oplysning om konomiske interesser efter besget ?
Jeg vil selvflgelig give Dem al den dokumentation , jeg har modtaget .
<CHAPTER ID=5>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=60 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Hr. formand , i punkt 2 i protokollen str der til sidst - efter at Parlamentet holdt et minuts stilhed til minde om de dde - " Indlg af Gorostiaga Atxalandabaso " .
Der str ikke noget om , hvad jeg sagde .
Men hvis De ser i det fuldstndige forhandlingsreferat , er der en meget betydningsfuld fejl , der kan vildlede folk .
I det fuldstndige forhandlingsreferat str der sidst i mit indlg , at " The action of ETA is a righteous expression of the struggle for recognition " ( ETA ' s handling er et retfrdigt udtryk for kampen for anerkendelse ) ... etc .
Det , jeg sagde , var : " The action of ETA is the enraged expression of the struggle for recognition of something quite elementary " ( ETA ' s handling er et rasende udtryk for kampen for anerkendelse af noget helt elementrt ) .
Retten til at vre basker .
<P>
De kan nok forst , at der er en ganske betydelig forskel .
Jeg vil gerne have det rettet .
Jeg vil gerne have ansvaret placeret , for hvis De lser den spanske presse i dag , s har alle taget ordene for plydende .
Det bygger i det mindste p en reference , men s er der nogle spanske massemedier , der hvder , at jeg citerede Nietsche i stedet for Hegel , hvilket ikke er tilfldigt .
<P>
Jeg er bange for , at nogen forsger at lgge mig ord i munden , som jeg ikke har sagt .
Det vil jeg gerne protestere imod .
Jeg vil gerne have rettet ordlyden i det fuldstndige forhandlingsreferat .
Det er ikke tilstrkkeligt , at der str , at jeg havde et indlg .
De m prcisere bevggrunden for mit indlg under grsdagens mde .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Hr . Gorostiaga , hvis De mener , at Deres ord ikke er gengivet korrekt , s har De allerede nu fet mulighed for at melde det .
Det kommer ogs i det fuldstndige forhandlingsreferat .
Det undersges naturligvis , hvad der er sket .
Jeg ved besked om det nu .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=6>
Dagsordenen
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Som De ved , besluttede Parlamentet i morges at stte en udtalelse fra hr . Verheugen om udvidelse p dagsordenen til i morgen kl .
17.00. Hr .
Prodi , formanden for Kommissionen , har ligeledes udsendt en meddelelse om dette emne .
Idet hr .
Prodi er ndt til at forlade Strasbourg i morgen eftermiddag kl .
17.00 , foreslr jeg at flytte Kommissionens meddelelse til kl . 16.00. Debatterne flyttes derfor efter Kommissionens meddelelse til sprgetiden til Kommissionen , som begynder kl .
17.30 .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , jeg er meget enig i det , som De har sagt , og jeg bifalder i hj grad ogs , at hr . Prodi selv vil udtale sig .
Jeg vil blot bede om - og de tilstedevrende gruppeformnd er enige i det , som jeg nu siger - at ogs gruppeformndene i morgen fr lejlighed til at give udtryk for deres holdning .
Det har hidtil ikke vret planlagt . Men jeg vil gerne bede om , at dette planlgges , s ogs vi kan give vores mening til kende .
Det behver ikke at vre nogen lang diskussion , men gruppeformndene skal have mulighed for det .
Jeg vil gerne bede om , at dette bliver foranlediget p passende mde .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Hr .
Poettering , Parlamentet er suvernt , s hvis De udtrykker det nske , og jeg har p fornemmelsen , at de andre og isr Deres kolleger er enige heri , er det ikke noget problem . Det betyder , at formndene for grupperne tager ordet .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<CHAPTER ID=7> Unionens prioriteringer for s vidt angr eksterne aktioner ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelsen af forhandlingen om Rdets og Kommissionens erklringer om Unionens prioriteringer for s vidt angr eksterne aktioner .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Van den Berg">
Hr. formand , mange tak . Jeg fortstter forhandlingen fra i morges .
Den Socialdemokratiske Gruppe har selv brug for at erkende , at der siden Berlinmurens fald er sket store forandringer i Europas stilling i verden , hvor der klassisk tales om udenrigspolitik , som for det meste blev frt af nationale stater , som naturligvis fortsat spiller en stor rolle .
Vi har endvidere set , at vores egne regeringer ofte blokerede hinanden med hensyn til at optrde effektivt udadtil .
Nu er vi i en situation , hvor vi efterhnden bde ser , at regeringerne foretager sig noget sammen , og at EU udarbejde en voksende flles udenrigspolitik .
Endvidere er begrebet " udenrigspolitik " i forbindelse med eksterne aktioner , jeg tror , at det var hr . Patten , som sagde det klart , vsentligt mere end det klassiske udenrigsdiplomati , sdan som vi kender det , og omfatter det begreber som sikkerhed , inklusive et meget bredere sikkerhedsbegreb , som milj , forebyggelse af konflikter , handel og forhold p mange andre omrder .
Herunder hrer udviklingssamarbejde og naturligvis udenrigspolitikkens klassiske midler .
Det leder til en nyvurdering af EU ' s udenrigspolitik og til integrationen hos kommissren for udenrigsanliggender , hr . FUSP , hr .
Solana , og Rdet , som alle har en bestemt rolle . Desvrre m vi undvre et indlg fra hr .
Solana .
<P>
Vi vil gerne understrege , at prioriteringerne bestr af tre dele , som skal bringes i balance ; der er den del , som er lige omkring os , naboerne , udvidelsen , steuropa .
Der er den del , der omfatter den strategiske side i Meda-omrdet , det andet omrde , som omfatter de traditionelle forhold i NATO , G7 og de andre sammenhnge , hvor vi samarbejder med Amerika og de andre traditionelle partnere .
Den tredje del tabes nemt af syne , men efter vores mening er den meget vigtig : Europa som vrdibrer i verden " a global player in a global village " .
P det punkt er det endvidere meget vigtigt , at fattigdomsbekmpelse ses som et centralt bidrag i vores politik og ikke som noget underordnet i udenrigspolitikken . Hr .
Patten , hr . Nielson og alle andre kolleger , herunder kommissren for udenrigsanliggender , heri br man sammen med Parlamentet kunne findes en ny vrdi og en ny kvalitet og effektivitet .
Det er i hj grad en skam , at rubrik 4 og Parlamentets rolle og de opgaver , som vi i den forbindelse skal lse , skubbes s meget bagud .
Vi ser alt for tit , at Rdet flger sin egen kurs , og det er ikke lngere den mde , som vi skal udarbejde en moderne , bred udenrigspolitik p .
Vi hber derfor , at vores signal til en ny politik endnu en gang kommer frem , alts med respekt for budgettet .
Til en ny politik hrer ogs et involveret og strkt Parlament , som er med i forhandlingerne , og som tages alvorligt .
Vi hber , at Rdet og Kommissionen udtaler sig positivt ogs p dette punkt om en ny politik .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg glder mig over den beslutsomhed , som det franske formandskab og Kommissionen har udvist i dag ved at lgge vgt p , at udvidelsen fr topprioritet , for s vidt angr Unionens eksterne aktioner .
Nr vi skal behandle sagen i Parlamentet i morgen , hber jeg , at Verheugen-sagen blot vil have tjent som en rettidig pmindelse om , at vi skal sende de rigtige signaler og undg forskellige budskaber med hensyn til denne strategiske prioritering .
<P>
Hvad angr den aktuelle sag , vil jeg gerne vende tilbage til et punkt , som kommissren nvnte tidligere i dag , da han talte om forsget p at gre udenrigspolitikken mere effektiv , og jeg kan p det varmeste bifalde og sttte hans synspunkt om , at Unionens udenrigspolitik er udelelig .
Hvis vi tager Barcelona-processen , fredsprocessen i Mellemsten , vores forhold til Vestbalkan og vores forhold til Rusland , s er der tale om et stort politisk omrde og en lang rkke instrumenter .
Det er klart , at en vellykket udenrigspolitik ikke blot kan bygge p n sjle .
Selv om udenrigspolitikken - og specielt sikkerheds- og forsvarsdimensionen heraf - primrt er et regeringsanliggende , s betyder det politiske terrn og de tilgngelige instrumenter , at det ikke kan vre regeringens eneste bekymring .
Kommissionen gr ret i at krve sin organisationsret i henhold til traktaten , og Parlamentet gr ret i at krve oplysningspligt og kontrol .
<P>
Jeg vil ogs gerne knytte en generel bemrkning til effektiviteten af politikken .
Her fortjener den nye Kommission - og specielt kommissr Patten - ogs ros , frst og fremmest for at afslre omfanget af den rdsel , som meget af politikken havde udviklet sig til .
Jeg vil erindre om et af resultaterne af disse undersgelser : I de seneste fem r er den gennemsnitlige forsinkelse i udbetalingen af tildelt sttte vokset fra tre r til fire et halvt r .
For visse programmer svarer forsinkelsen i uindfriede forpligtelser til mere end otte et halvt rs udbetalinger .
Det er selvflgelig en farce efter enhver mlestok .
Det skal retfrdigvis siges , at den tidligere Kommission under ledelse af Jacques Santer var lige s meget offer for som rsag til denne proces .
Der er tale om en relang akkumulering som flge af et udueligt og ineffektivt system .
Vi glder os over tilsagnet om en snarlig gennemgang af denne proces .
<P>
P vegne af Den Liberale Gruppe vil jeg specielt fremhve vores bekymring over tavshedskodeksen frem for gennemsigtighedskodeksen , som Rdet normalt sttter .
En ny fllesskabspolitik br ikke legitimeres med en generel lukkethed .
Min gruppe beklager , at tavshedskodeksen blev indfrt i Parlamentets sommerferie gennem en skriftlig procedure , og uden at Parlamentet blev taget i samrd .
Det er en slags mellemstatslig sammensvrgelse mod borgernes ret til information .
I dag vil jeg gerne hre , hvilken rolle Rdet fler sig villig til at tildele Parlamentet med hensyn til kontrol og oplysningspligt i sprgsml , der kan have mellemstatslig karakter , men som ikke kan st p n sjle alene ?
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , nr Den Europiske Union tiltager sig nye befjelser , s er der grund til at forvente , at benheden om denne virksomhed og den parlamentariske overvgning ges i samme takt .
Nu ser det ud til , at den europiske sikkerheds- og forsvarsidentitet udvikler sig meget kraftigt og hurtigt efter topmdet i Helsinki .
Dog ser det ud til , at Rdet i stadig strre grad i dette arbejde har tyet til proceduren mellem regeringer , endda p den mde , at det har truet med at forbig Kommissionen , hvilket , mener jeg , er ganske uhrt .
Kommissionen skal spille en strk rolle i denne proces .
<P>
Netop som min kollega Cox lige sagde , udtrykker jeg min misbilligelse af , at Rdet i lbet af sommerferien udarbejdede srdeles betydningsfulde begrnsninger for offentlighedens ret til at stifte bekendtskab med dokumenterne om sikkerheds- og forsvarssprgsml .
Der er selvflgelig ingen , der pstr , at der ikke sommetider er behov for fortrolighed og endda hemmelighed , nr der f.eks. er tale om operationelle sprgsml i forsvarspolitikken .
Men Rdets afgrelse ser nu ud til at fre til , at hele udviklingen af sikkerheds- og forsvarspolitikken som et politisk omrde forbliver uden mulighed for overvgning . Den kan alts ikke mere overvges .
Borgerne kan ikke mere flge med i , hvordan sikkerheds- og forsvarspolitikken udvikles , og parlamenterne er ligeledes ude af denne overvgning .
<P>
Situationen er blevet debatteret her i Parlamentet , og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , hvor jeg deltager i sagsbehandlingen , er i gang med at undersge , om Parlamentet eventuelt br indklage Rdet til Domstolen om denne afgrelse , der helt klart krnker Parlamentets ret og svkker borgernes allerede erhvervede ret til aktindsigt .
Ogs jeg krver en klar holdning fra formanden for Rdet , og jeg vil vre meget taknemmelig for , hvis ogs Kommissionen kommenterer situationen .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , jeg skal fatte mig i yderste korthed , da jeg blot nsker at behandle et meget specifikt aspekt af EU ' s eksterne aktioner , et srligt sprgsml , der dog efter min opfattelse fortjener den allerstrste opmrksomhed , og som virkelig giver os anledning til bekymring .
Det drejer sig om den tydelige tendens , der er til en stigende devaluering i bde opmrksomhed og i midler af samarbejdet med udviklingslandene .
<P>
Det er indlysende , at jeg er klar over , at der er andre mlstninger , og at de selvflgelig ogs har krav p passende opmrksomhed .
Men jeg mener , at bde p grund af de forventninger , der er skabt , og det ansvar , der phviler EU , samt de nye problemer , som udviklingslandene str over for , ja , af alle disse rsager , mener vi , at disse vigtige dele af verden br tages vsentligt mere i betragtning i vores indsats .
<P>
Jeg vil ganske srligt trkke t aspekt frem , nemlig , at vi i EU p dette felt m have vores egne og selvstndige strategier .
Denne bestrbelse hnger navnlig sammen med den rkke af budgetnedskringer p samarbejdsomrdet , der p sin vis illustrerer og bestyrker den frygt , som jeg omtalte , og som jeg mener vi br gre en ende p n gang for alle .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst komme med en lille bemrkning til hr . Patten .
Det dokument , vi nu belaver os p at stemme om , beklager det mellemstatslige vildspor , der karakteriserer opbygningen af vores flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , hvilket str en smule i modstning til de udtalelser , kommissren kom med i morges , iflge hvilke udenrigspolitikken fortsat vil hre under medlemsstaternes kompetence .
Jeg mener derfor , at man mske kunne nrme sig sprgsmlet noget mere smidigt .
I politik anvender vi aldrig begrebet " aldrig " .
Jeg tror , at Parlamentet er temmelig frygtsomt over for sprgsmlet , men hr . Broks indlg viste , at ingen i Parlamentet ville fortstte med at mene , at en EU-overtagelse af udenrigspolitikken altid vil vre mulig og absolut ndvendig .
<P>
Jeg vil gerne hurtigt stille to sprgsml til formanden for Rdet .
Jeg har med interesse lst , at der er taget et fransk-tysk initiativ til en omgruppering af konsulaterne .
Kan det nuvrende formandskab hurtigt udforme en EU-overtagelse af udenrigspolitikken og specielt tilrettelgge det sdan , at man kan overlade det til en EU-ambassade at reprsentere EU ' s medlemsstater i de 50 lande , hvor intet EU-land er reprsenteret ?
<P>
Sprgsml nummer to .
Hr. formand for Rdet , jeg har med interesse noteret Deres tydelige mangel p entusiasme , hvad angr topmdet mellem EU og Kina , og det glder jeg mig over .
Betyder det , at den skaldte kritiske dialog med Kina er definitivt skrinlagt , og vil De som formand for Rdet p Deres nste mde med kineserne vre parat til at tage fat p sprgsmlet om anerkendelse af den tibetanske eksilregering , hvis der ikke inden for en rimelig tidsfrist indgs en aftale om Tibets nye status .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg mener , at det er vigtigt ikke at tabe de ml , som er blevet forfulgt med denne forhandling , af syne , og som efter min mening er to :
<P>
For det frste at garantere en mere effektiv , sammenhngende og synlig ekstern aktion fra Den Europiske Unions side .
For hvad tjener det , at Kommissionen og medlemsstaterne har mere end 40.000 tjenestemnd i mere end 1.500 diplomatiske reprsentationer tilsammen - det dobbelte af , hvad USA har - hvis vores aktion i virkeligheden ikke er tilstrkkeligt effektiv , sammenhngende og synlig ?
Jeg synes , at hr . Patten har udtrykt det meget godt i sit indlg , hvor han i det mindste demonstrerede , at han har lst det flles beslutningsforslag , som vi har forhandlet os frem til i Parlamentet .
<P>
For det andet at lgge mrke til , at de tider , hvor Europa-Parlamentet begrnsede sig til at underskrive checken til de prioriteringer , som andre fllesskabsinstitutioner fastlagde , er endeligt forbi .
<P>
Hr . Moscovici , i de kommende mneder skal der tages vigtige beslutninger om den spirende og vordende forsvarspolitik .
I balkankrisen har Den Europiske Unions svagheder vret helt benbare .
I jeblikket er der i USA en voldsom debat om militrudgifter , en debat , som vi snart m tage op i Europa , og ikke bare set ud fra udgiftsperspektivet , men ogs ud fra et perspektiv om disse udgifters struktur .
<P>
Uforeneligheden og uensartetheden i medlemsstaternes investeringer p dette omrde - de nationale afspejlinger - gr , at denne debat er tilstrkkeligt vanskelig til , at vi br inddrage andre supplerende problemer , som de interinstitutionelle stridssprgsml .
Parlamentet ville helt klart have foretrukket , at den hjtstende reprsentant havde hrt ind under Kommissionen .
Han hrer ind under Rdet , og det m vi acceptere , ligesom vi m acceptere , at Kommissionen skal spille en rolle . Hr .
Patten har ret , nr han siger , at det er ndvendigt at f afklaret og lst op for en rkke spndinger , der findes mellem det mellemstatslige og det fllesskabsmssige .
Denne diskussion mellem institutionerne skal der findes en lsning p , og Europa-Parlamentet vil ikke njes med at servere ved bordet , det vil ogs vre med i kkkenet .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand for Rdet , hr. kommissr , det er helt klart med stor interesse , mine franske kolleger i PSE-Gruppen og jeg flger Unionens eksterne aktioner .
Helt generelt vil jeg gerne minde om , at vi gr ind for , at EU er strkt reprsenteret p den internationale scene .
Dette indebrer for det frste en strk og konstant vilje hos Rdet selv .
De talte om overdreven ambition , hr. minister , og det glder jeg mig over .
Men dette indebrer ogs , at Kommissionen har reelle muligheder for at handle .
Dette er kommissrens nske , og jeg hber , han har og vil f de politiske , administrative og konomiske midler til at realisere sine interesser , sdan at vores FUSP kan blive reel og virkelig effektiv .
<P>
I vrigt vil jeg i dette korte indlg isr lgge vgt p udvidelsen .
Et interview for nylig til en tysk avis har skabt en del problemer .
For os er situationen klar . Der er ikke tale om at bremse udvidelsesprocessen ved at formulere nye krav eller gennem diverse forhalingsmanvrer .
Vi br tvrtimod gre alt for at fremme den , som De netop har fastslet , hr. minister , hvilket naturligvis ikke udelukker hverken strenghed eller overvgning .
En forhastet udvidelse ville selvflgelig vre en alvorlig fejltagelse .
<P>
Men nr det er sagt , er vi stadig bevidste om de problemer , vores offentlige opinioner har rejst , svel i de 15 medlemsstater som i ansgerlandene .
Den brede befolkning er meget drligt informeret og risikerer at svinge mellem en irrationel entusiasme , en flelse af modlshed og en fjendtlig indstilling .
Der er ubestrideligt stadig et enormt stykke arbejde , der skal udfres , for at den lange og vanskelige udvidelsesproces kan sttte sig til en solid , klar og vedholdende folkelig vilje .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , Den Europiske Unions udenrigspolitik kan kun blive vellykket , hvis den opfylder tre centrale kriterier : klarhed , trovrdighed og gennemskuelighed . Hr .
Patten , vi holder ikke op med at sge at opn det ad rettens vej , selv om De mener , at pingpong-legen omsider skal ophre en gang for alle .
Den er efter min mening begyndt , og den kan kun afsluttes , hvis der findes en konstruktiv lsning .
Ellers vil det resultere i en fortsat konkurrence mellem institutionerne .
<P>
Jeg synes , at Deres tale i Paris var en vigtig tale p dette punkt .
Det skal nemlig langt om lnge diskuteres bent , hvordan en virkelig klar udenrigspolitik skal se ud .
Europa-Parlamentet spiller i den forbindelse en vigtig rolle .
De har selv sagt , at trovrdighed - det andet punkt - kun er muligt , hvis alle de muligheder , som Den Europiske Union har , nemlig alle tre sjler , og isr den frste med dens finansielle og konomiske muligheder , inddrages i en prventiv konfliktlsning , og hvis EU ogs eksporterer stabilitet ved at anvende de konomiske instrumenter rigtigt og virkelig samarbejde med politiske midler .
<P>
Vi ved nemlig , at sikkerhed er langt mere omfattende .
Miljsikkerheden , individets og menneskerettighedernes sikkerhed kan ikke kun garanteres med en sjle .
Hvad dette angr , reduceres en prventiv konfliktlsning netop ikke til indsttelse af en politistyrke , men krver en inddragelse af alle tre sjler .
Vedrrende det sidste punkt , nemlig gennemskuelighed , er det i dag ogs allerede blevet understreget af vores gruppe , at vi ikke accepterer og fortsat ikke vil acceptere , at adgangen til disse dokumenter er begrnset .
Parlamentet str for gennemskuelighed , og det vil blive ved med at forlange gennemskuelighed af bde Kommissionen og Rdet .
S diskussionen er endnu ikke afsluttet .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , rdsformanden fortalte spndende om de fire prioriteringer , som rdsformandskabet har for fremtiden med henblik p udenrigsanliggender og forsvar , hvoraf to ogs vedrrer beslutningen , nemlig valget af de instrumenter , hvormed det skal ske og udviklingen af den flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik .
Hr . Patten , Kommissionens nstformand , reagerede p sin egen mde , og han bemrkede , at EU faktisk er meget initiativrig .
Strstedelen af al hjlp kommer fra EU , totredjedele af gaverne kommer derfra .
Der er en udvidelse i gang , og i den forbindelse nvnte han endvidere fremme af stabiliteten .
P det tidspunkt begyndte jeg allerede at tvivle lidt , og da han s ogs nvnte faststtelse af EU ' s identitet p den internationale scene , s tnkte jeg , at den mlstning vil jeg meget gerne dele med ham , men s p en mde , som passer til at have europisk ansvar .
<P>
Hvis identiteten skal komme til udtryk , kan det naturligvis kun ske gennem en rigtig europisk politik .
Europisk ansvar kan ikke spredes over 15-30 eller mske flere medlemsstater .
Det betyder ikke , at der ikke fortsat skal vre udenrigsministre i medlemsstaterne , de skal helt sikkert vre der , ligesom konomi- og undervisningsministrene .
Nr det europiske ansvar er p dagsordenen , s skal det ikke spredes , men baseres p et europisk syn , som bygger p de europiske vrdier , som vi deler i Parlamentet .
<P>
Det drejer sig ikke om en simpel bureaukratisk magtfordeling mellem institutionerne eller et magtbegrligt Parlament eller noget lignende .
Det drejer sig om en praktisk lsning .
Hvordan lser vi de problemer , som vi er kommet til at st over for , og det drejer sig om , at vores politik ikke var god nok til at klare problemerne i Bosnien .
Det kostede hundredtusinde menneskeliv for meget .
Det er det , det drejer sig om ! Hvordan undgr vi det ?
S siger Parlamentet : Det skal vre en europisk politik , ellers gr det ikke .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Hr. formand , frst vil jeg takke bde det franske formandskab og kommissr Patten for deres udmrkede indlg her til morgen .
De nvnte prioriteringer fortjener al mulig sttte .
<P>
Tiden tillader bare et par kommentarer fra min side .
Jeg vlger at koncentrere mig om manglerne i gennemfrelsen af Unionens udviklingssamarbejde .
Kommissr Patten skal have ros for den benhed , med hvilken han beskriver og har beskrevet problemerne .
Mine egne erfaringer , da jeg i en ansvarlig stilling i FN ' s udviklingsprogram sgte at samarbejde med Unionen p nationalt plan for at koordinere og samle krfterne p forskellige omrder , var , at det som regel ikke fungerede , enten fordi nsten alle EU-beslutninger skulle trffes i Bruxelles , eller ogs p grund af manglen p kompetent personale inden for det pgldende omrde .
Disse to ting tilsammen gjorde samarbejdet med EU vanskeligt og meget langtrukket .
FN har sine problemer med bureaukrati og langsommelighed - det er jeg den frste til at erkende - men hvad glder udviklingsarbejde og udviklingssamarbejde , s haltede EU i hvert fald for nogle r siden langt bagefter .
<P>
Min konklusion bliver for det frste , at Kommissionen skal gennemfre en meget vidtgende decentralisering af beslutningsretten til nationalt niveau .
" Bruxelles " med alle dens administrative niveauer skal afgive en stor del af kontrollen .
<P>
For det andet er det vigtigt at srge for , at Kommissionen fr tilstrkkeligt med kompetent personale til at gennemfre de aktiviteter , man er blevet enige om .
<P>
Jeg ved , at De , kommissr Patten , netop nu har denne politiske mlstning .
Jeg vil bare understrege , at det haster .
Hvis ikke der hurtigt sker forbedringer , frygter jeg , at Kommissionens sttte til udviklingssamarbejde gradvis vil forsvinde .
Det ville vre synd , da der er mange fordele ved et veludviklet multilateralt samarbejde , og da Unionen har brug for et sdant instrument for at kunne spille en proaktiv rolle p den internationale scene .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="IT" NAME="Gemelli">
Hr. formand , efter min opfattelse var rdsformandens indlg noget ufuldstndigt og generelt , mens jeg fandt kommissr Pattens realistisk og opmrksomt p de forskellige problematikker .
<P>
Jeg vil derfor tage de forskellige sprgsml op .
Det frste er , at der i morgen indledes et vigtigt mde i FN med deltagelse af 159 statsoverhoveder .
I hvilken egenskab er Den Europiske Union til stede og p hvilket niveau ?
Jeg tror , det ville vre af meget stor betydning , at vi var til stede og gjorde os gldende p hjeste niveau .
<P>
Nr der tales om prioriteter , m ogs den konomiske politik inddrages , men vores konomiske politikker er alle rettet mod Europas interne forhold .
<P>
Lige s vigtigt er det at holde fast ved udviklingspolitikken , for den skaber stabilitet og fred . Den skal rettes mod udviklingslandene , men ogs mod Rusland og Kina .
Jeg mener ikke , vi kan tillade os at vlge mellem Balkan og udviklingslandene .
Medlemsstaterne m tage disse problematikker op .
<P>
Hbet om at f en forfatning for Den Europiske Union , ogs for at f formel diplomatisk status i internationale organer , oprettelse af et europisk diplomati i overensstemmelse med Galeote-betnkningen , de kulturelle hensyn , der skal tages for at undg nye former for kolonialisme , sttte til og prmiering af de demokratiske processer , ogs i lande som Iran , et regelst for forholdet til ngo ' erne - som kunne blive Den Europiske Unions operative arm - disse valg kan vi trffe for at tage et politisk initiativ med gennemslagskraft over for udviklingslandene , for at komme igennem med Europas krav om at stte civilisationen i hjsdet , for at arbejde for solidaritet om udvikling af livskvaliteten , for at vise respekt for den menneskelige vrdighed og holde denne i hvd i ethvert hjrne af verden .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand for Rdet , De omtalte i morges den betnkning , Parlamentet har bedt mig om fremlgge om tiltrdelsesprocessen for Tyrkiet .
Jeg mener , at jeg i dag kan meddele hovedindholdet af konklusionerne .
<P>
Parlamentet glder sig sammen med Kommissionen over den indsats , Tyrkiet har ydet med definitionen af et program for udvikling af sit retsapparat for bedre at kunne tilfredsstille EU ' s krav , isr hvad angr respekt for menneskerettighederne .
Vi forstr samtidig den sindsbevgelse , dette har fremkaldt i de forskellige politiske partier og i den offentlige opinion i og med , at man er blevet bevidst om , hvilke vigtige reformer landet skal indvillige i , inden det kan indtrde i Unionen .
<P>
Det er vigtigt for os , at vores partnere ved , at EU p ingen mde agter at blande sig i landets indre anliggender , men at den tilbyder en kontrakt , hvis bestemmelser netop er blevet omdefineret ved oprettelsen af tiltrdelsespartnerskabet samt ved konventionen om charteret om grundlggende rettigheder , og det er op til dem at acceptere eller afvise denne kontrakt .
<P>
Det forekommer mig i den forbindelse , at vi br have mod til at sige til det tyrkiske folk , at der i dag er mindst to forudstninger for , at landet kan tiltrde Unionen : P den ene side respekten for behovet for at have en identitet , der udtrykkes over hele EU af vores medborgere og endnu mere klart i betragtning af , at de har et meget strkt nske om at bevare deres rdder stillet over for de uundgelige fremskridt fra globaliseringsprocessen .
EU , der er bevidst om den kendsgerning , at dens mangfoldighed er dens rigdom , er fast besluttet p at anerkende dette behov for identitet .
Det er rsagen til , at den str fast p rettigheder , men ogs forpligtelser for minoriteterne .
Det er med denne indstilling , EU foreslr at hjlpe Tyrkiet med at finde en lsning p det kurdiske problem .
<P>
P den anden side vil det vre en god id s hurtigt som muligt at finde en lsning p cypernproblemet , idet ingen i EU forstr , hvorfor en fortsat er delt ved hjlp en mur , der minder om dem i Berlin , Beirut og Sarajevo ( for blot at nvne nogle eksempler ) , der heldigvis nu er faldet .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , dagens forhandling afslrer fortsatte problemer i den centrale del af Den Europiske Unions udenrigspolitiske strategi .
nsker man at give en voksende gruppe af europiske nationer strre indflydelse p verdensscenen og forbedre koordineringen og effektiviteten af deres politikker p en lang rkke omrder ?
Hvis det er tilfldet , kan jeg sttte det .
Eller nsker man at bevge sig i retning af en europiske stat med egen udenrigs- og sikkerhedspolitik og sttte fra egen diplomatisk tjeneste og hr ?
Et sdant koncept er jeg helt afvisende over for .
Det er bestemt ikke noget , som den britiske befolkning nsker - eller for den sags skyld ret mange af de andre borgere i Europa .
De er aldrig blevet spurgt p rlig vis .
<P>
I dag gentog hr . Patten sit synspunkt om , at der i lang tid fremover fortsat vil vre nationale udenrigsministre .
Men det er blot halvdelen af problemet .
Hvad er indholdet i deres job om ti r , hvis EU fortstter sin aktuelle kurs ?
Nr MU ' en er fuldt gennemfrt , vil der trods alt stadig vre finansministre i eurolandene .
Men hvor stort et reelt ansvar vil de have ?
Der er tydeligvis mange her i Parlamentet , der bent sttter et flles europisk udenrigsministerium , og Quecedo-betnkningen , der var til afstemning i dag , reprsenterer nok desvrre et skridt i denne retning med forslaget om en permanent diplomatisk tjeneste i EF .
<P>
Jeg er ogs bekymret over , at mange nsker at definere den europiske udenrigspolitik som en modstning til USA ' s politik og nogle gange med direkte fjendtlighed over for USA ' s holdninger .
Den Europiske Union br helt klart arbejde p at bryde med denne antagonistiske tankegang og i stedet prioritere sit bidrag til den vestlige solidaritet .
Det bedste forum for sikkerhedspolitiske sprgsml er ikke Den Europiske Union , men NATO , og der er en fare for , at den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik med sin vgt p selvstndige evner vil underminere den alliance , der har tjent os s godt i mere truende tider .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg har sammen med en rkke kolleger stillet prcise sprgsml til henholdsvis formanden for Rdet og kommissr Patten .
Jeg ved , at forhandlingerne har vret specielt drligt organiseret , idet den er blevet delt i to , men ville det ikke vre muligt at f svarene , i det mindste skriftligt ?
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Det sidste er bestemt ikke udelukket , og jeg gr ud fra , at kommissren og ministeren er villige til at svare Parlamentet skriftligt .
Desvrre er der i dag ikke plads til en fortsttelse af forhandlingen med besvarelse .
<P>
Som afslutning p disse indlg har jeg i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 modtaget seks beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen , onsdag , kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Regnskabsret 2001
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forelggelse ved Rdet af forslaget til det almindelige budget for regnskabsret 2001 .
<P>
Jeg takker i vrigt kommissr Patten for hans tilstedevrelse .
<SPEAKER ID=83 NAME="Moscovici">
Kre medlemmer af Parlamentet , det er mig en re her i dag p vegne af formandskabet for Rdet at fremlgge De Europiske Fllesskabers forslag til budget , sdan som det er udarbejdet af Rdet den 20. juli .
<P>
Som De ved , ledede min kollega , Florence Parly , dette mde i Rdet , men hun kan desvrre ikke vre til stede i dag , og jeg beder Dem have hende undskyldt .
<P>
Frst og fremmest vil jeg gerne sende en stor ros til det portugisiske formandskab for det fremragende arbejde med at f forslaget til budgettet for 2001 vedtaget af Rdet ved frstebehandlingen .
Jeg vil i vrigt gerne fremhve det fortrffelige klima , i hvilket denne budgetprocedure begyndte .
Faktisk er bestemmelserne i den nye interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 i r blevet udnyttet fuldt ud .
Trepartsproceduren , der forener Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , og under hvilken det frste mde fandt sted den 6. juli ligeledes her i Strasbourg har vist sin nyttevrdi med en bedre forstelse for vores respektive holdninger og prioriteringer .
<P>
Samarbejdsmdet mellem Europa-Parlamentet og Rdet , der blev afholdt den 20. juli , mener jeg , var meget positivt .
Det gjorde det isr muligt at finde frem til rigtigt mange punkter , der var enighed om mellem institutionerne og i store trk gre fremskridt angende kilderne til eventuelle stridspunkter .
Jeg nsker , at de kommende budgetmder m kunne foreg i den samme nd , sdan at vi kan n frem til et budget for De Europiske Fllesskaber for finansret 2001 , der giver os midlerne til at opfylde prioriteringerne og imdeg de udfordringer , der venter Unionen i fremtiden .
<P>
Jeg vil gerne frst angive , hvad der har vret de brede retningslinjer i Rdets udgangspunkt for at udarbejde dette budgetforslag , fr jeg gr mere i detaljer - dog ikke i lang tid - med de forskellige rubrikker .
For det frste har Rdet srget for , at de forskellige EU-aktioner , isr de , der hrer under de eksterne forbindelser - som vi netop har talt kortfattet om for lidt siden - efter identificering af klare prioriteringer og reelle behov , bliver finansieret p en passende mde .
<P>
For at opn dette har Rdet taget hensyn til svel forpligtelsesbevillingerne som evalueringen af mulighederne for at gennemfre disse .
Rdet har endvidere vret specielt opmrksom p udviklingen for betalingsbevillingerne ved at faststte deres forhjelse i forhold til 2000 til en maksimumssats p 3,5 % , der isr tager hensyn til gennemfrelseskapaciteten og den sandsynlige rytme for betalinger , der trkkes med af de vrige , der skal betales .
Denne udvikling , der ligger et godt stykke over , hvad medlemsstaterne kan tillade sig for deres nationale budgetter og for den inflationsrate , der er sknnet for 2001 , markerer Rdets vilje til at sikre en tilfredsstillende finansiering af samtlige politikker i EU .
<P>
Endelig indgr dette budgetforslag helt klart i rammen for den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplinen og forbedring af budgetproceduren .
Rdet har specielt ment , at det var absolut afgrende at overholde - og det vil jeg gerne fremhve - samtlige rlige lofter for de faste udgifter for de finansielle overslag , sdan som de er blevet underskrevet for et r siden af de tre institutioner : Parlamentet , Rdet og Kommissionen .
<P>
Det er p dette grundlag budgetforslaget for finansret 2001 udarbejdet den 20. juli forudser et belb for forpligtelsesbevillinger p 95,9 milliarder euro , hvilket udgr en forhjelse p 2,7 % i forhold til budgettet for 2000 , og et belb for betalingsbevillinger p 92,5 milliarder euro , hvilket udgr en forhjelse p 3,5 % i forhold til budgettet for 2000 .
<P>
Man har vret helt specielt opmrksom p den begyndende stigning i stttebevillingerne til det vestlige Balkan , en prioritering , der er blevet bekrftet mange gange fr , og som jeg hermed bekrfter igen . Jeg kan ikke anerkende de udtalelser , der for lidt siden blev fremsat om " et kaos " .
Der er skrbeligheder , men ikke kaos .
Der er et stykke arbejde , der skal gres , og der bliver arbejdet nu .
Rdet har nsket at omstte denne prioritering til tal med en budgetramme , der ligger 30 % hjere end i budgettet for 2000 .
De 614 millioner , Rdet har afsat , vil gre det muligt at finansiere samtlige forudsigelige behov .
<P>
Jeg tilfjer - og det er selvflgelig vigtigt i vores forhandlinger - at dette betydelige belb kunne frigres uden at vre ndt til at foretage en revision af de finansielle overslag med det forml at styrke rubrik 4 , sdan som Kommissionen havde foreslet .
Rdet har ligeledes sikret sig finansiering af alle EU ' s vrige politiske prioriteringer .
<P>
Uden at kaste mig ud i en udtmmende redegrelse for Rdets budgetforslag , der i vrigt er beskrevet i en detaljeret begrundelse , som De har fet tilsendt , vil jeg nu gerne fremlgge en smule mere i detaljer , det vil sige pr. udgiftskategori , hvad Rdet har medtaget i sit budgetforslag for 2001 .
<P>
Frst hvad angr rubrik 1 , de finansielle overslag for udgifterne til landbrug , regnes der i budgetforslaget med en forhjelse af forpligtelsesbevillingerne p 6,3 % i forhold til 2000 for at kunne finansiere reformen af den flles landbrugspolitik besluttet af Det Europiske Rd i marts 1999 i Berlin .
Men for underrubrik 1a under de finansielle overslag , der dkker udgifterne til markedet for den flles landbrugspolitik , har Rdet medtaget belb , der samlet ligger 330 millioner euro under det , Kommissionen havde foreslet i sit udkast til budgetforslag .
<P>
Jeg har hvert r bemrket en ufuldstndig udnyttelse af disse bevillinger .
Fra nu af har Rdet ment , at det kunne skride til en mlrettet reduktion af visse budgetposter , der traditionelt ikke anvendes fuldt ud .
P denne mde beviser det ogs en vilje til at yde en srlig indsats for at skabe betydelige besparelser p de obligatoriske udgifter og ikke bare p de ikke-obligatoriske .
Disse besparelser i forhold til Kommissionens udkast til budgetforslag forhindrer dog i vrigt ikke Rdet i at faststte en forhjelse , der varetager Parlamentets interesser , af to budgetposter henholdsvis for distribution af skolemlk , som jeg ved igennem mere end et r har vret et emne for tallse skrivelser , samt for fremme af produktkvaliteten .
<P>
Hvad angr udgifterne til udvikling af landdistrikterne , har Rdet i betragtning af de ophobede forsinkelser for godkendelse og igangstning af de nationale planer for udvikling af landdistrikterne sknnet , at en margen p 225 millioner euro under loftet for underrubrik 1b af de finansielle overslag kunne frigres .
Udviklingen af disse bevillinger betegner i vrigt en forhjelse p 4,6 % i forhold til 2000 , et fremskridt , der udtrykker den prioritering , Rdet har tillagt bevillinger under det , der fra nu af udgr anden sjle i den flles landbrugspolitik .
<P>
Sledes udviser det budgetforslag , Rdet har udarbejdet , disponible rammer under lofterne for underrubrik 1a og 1b af de finansielle overslag .
Jeg m dog her understrege , at Rdet selvflgelig til efterret er parat til p ny at revidere udgifterne til landbruget i forhold til indholdet af den ndringsskrivelse , Kommissionen skal fremlgge og sledes igen overveje udgifterne til markedet og udviklingen af landdistrikterne .
<P>
Med hensyn til de strukturelle aktioner , der udgr rubrik 2 under de finansielle overslag , har Rdet budgetteret hele denne rubrik til forpligtelsesbevillinger i overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Berlin i marts 1999 , og det har endvidere overordnet viderefrt de betalingsbevillinger , der var pfrt for 2000 .
Men det har nsket at forhje belbene til Samhrighedsfonden med ca . 360 millioner euro i forhold til det , Kommissionen havde angivet i sit udkast til budgetforslag , for at tage hjde for forudsigelige realiseringer af disse bevillinger i medlemsstaterne .
<P>
Under rubrik 3 under de finansielle overslag om finansiering af den interne politik har Rdet specielt vret optaget af at sikre en passende finansiering af de flerrige programmer for i pgldende tilflde at overholde den programlgning , der var besluttet sammen med Parlamentet .
Det er rsagen til , at det har accepteret de belb , Kommissionen har anmodet om i sit udkast til budgetforslag til rammeprogrammet for forskning og udvikling samt for de transeuropiske net .
Det har handlet p samme mde , hvad angr anmodede bevillinger til forbedring af det konomiske milj for SMV og til starten af Life 3-programmet .
Rdet er af den opfattelse , at det afsatte belb til dette program p en rimelig mde sikrer en god start af programmet .
<P>
Med hensyn til forlngelsen af initiativet " Beskftigelse " besluttet af Parlamentet for at styrke dynamikken p beskftigelsesomrdet , indledt af Det Europiske Rd i Amsterdam , viste samarbejdsmdet mellem Europa-Parlamentet og Rdet afholdt den 20. juli , at dette tema specielt udgr en prioritering for begge institutioner i budgettet for finansret 2001 set i forlngelse af konklusionerne fra Det Europiske Rd i Feira .
Ikke desto mindre afventer Rdet evalueringen af det foregende initiativ , der om kort tid skal indsendes af Kommissionen , for at opn en aftale med Parlamentet om en finansiering inden for rammerne af en overordnet aftale i lbet af andenbehandlingen .
<P>
I vrigt har Rdet frigjort en sikkerhedsmargen p 208 millioner euro over belbet i Kommissionens udkast til budgetforslag med det forml at rde over en tilstrkkelig manvremargen ud over den ndvendige margen under loftet for rubrik 3 for at kunne imdeg de nye prioriteringer , som Rdet og Parlamentet er enige om , ssom initiativet " Beskftigelse " , som jeg netop har omtalt .
<P>
Jeg kommer nu til finansieringen af EU ' s eksterne aktioner , der udgr rubrik 4 under de finansielle overslag .
Efter vores forhandlinger for lidt siden behver jeg ikke at minde om , hvor stor vgt Rdet lgger p sttten til det vestlige Balkan , for hvilken jeg allerede har nvnt , at budgetforslaget regner med en 30 % forhjelse i forhold til 2000 .
De 614 millioner euro , Rdet har afsat , gr det muligt at finansiere samtlige forudsigelige behov .
For at kunne gre dette tager Rdet udgangspunkt i den eneste evaluering af de eksisterende behov , der findes i dag , og som er samlet i Verdensbankens rapport fra 1999 om genopbygningen af Kosovo .
<P>
Af pragmatiske hensyn overfrer Rdet bevillingerne afsat til Serbien uden at forhje dem , idet dette land endnu ikke er berettiget til EU-sttte ud over en sttte til demokrati og til det borgerlige samfund , som er indeholdt i denne budgetramme .
Generelt nsker Rdet at ivrkstte en effektiv og trovrdig indsats i regionen , der bygger p en analyse af behovene . En tilpasning af niveau og fremgangsmder for sttte til arten af disse behov er fordelingen af indsatser mellem samtlige bilaterale og multilaterale donorer .
<P>
Hvad angr de vrige budgetkapitler , har Rdet , samtidig med at det har fastholdt betydelige bidrag , ikke medtaget samtlige bevillinger nsket af Kommissionen i dens udkast til budgetforslaget under et begrnset antal budgetposter .
Jeg tnker her isr p Tacis-programmet , finansieringen af Kedo , de internationale aftaler for fiskeriet , bestemmelserne for den hurtige aktion og Meda-programmet .
P den anden side er det i overensstemmelse med Kommissionens udkast til budgetforslag , hvad angr det store flertal af de andre samarbejdsprogrammer .
<P>
Jeg skal i vrigt understrege , at der med hensyn til Meda-programmet afsttes et belb p 701 millioner euro , hvilket ligger over det rlige gennemsnit for budgetbevillinger i perioden 1995-1999 .
Rdets reduktion p 150 millioner euro i forhold til Kommissionens anmodning tager hensyn til det lager af forpligtelser , der mangler at blive betalt til dette program , og som udgr adskillige rs gennemfrelser .
Jeg benyttede denne lejlighed til at minde om Rdets vilje til at bidrage til at forbedre forvaltningen af programmet , hvilket efter vores opfattelse er en uomgngelig forudstning for at forge vores indsats .
<P>
Trods denne reduktion begrundet i ndvendigheden af at opsuge den rest , der mangler at blive betalt , forbliver Meda-programmet naturligvis meget vigtigt for Rdet .
Det franske formandskab har til hensigt om kort tid at n frem til en vedtagelse af en ny flerrig forordning for Meda , og det vil i den forbindelse vre specielt lydhr over for Parlamentet .
Jeg vil ogs gerne p ny bekrfte , at Rdet er meget optaget af tiltrdelsesprocessen for Cypern og Malta . I forbifarten vil jeg gerne rose hr .
Morillon for de konklusioner , han fremlagde fra sin betnkning .
Vi ser frem til , for ikke at sige vi er utlmodige , efter at lse den . Alt dette har efterflgende fet Kommissionen til at omlgge de anmodede bevillinger under titlen " frtiltrdelsesstrategi " .
Vi har dog ikke tiltrdt Kommissionens forslag om at revidere de finansielle overslag ved at overfre denne bevilling til rubrik 7 , og vi har bevaret den under rubrik 4 .
<P>
Endelig skal jeg udtrykke min tilfredshed med , at det p samarbejdsmdet den 20. juli mellem Europa-Parlamentet og Rdet var muligt at opn en aftale om belbet for bevillinger , der kan opfres til FUSP samt om overfrsel af administrative udgifter til srlige reprsentanter for FUSP til Rdets budget i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale fra 1999 .
Denne aftale gav anledning til at udarbejde to flleserklringer , hvor den ene prciserer , at belb opfrt i Rdets budget som administrative udgifter til FUSP skal fastlgges i betragtning af deres indvirkning p den generelle situation i rubrik 5 , og den anden forpligter Rdet til at srge for , at sknnet for de administrative udgifter , der er planlagt for hver ny beslutning p FUSP-omrdet , i god tid overfres til den anden gren af budgetmyndigheden .
<P>
Som De kan konstatere , har Rdet sledes anstrengt sig for p en relevant mde at prioritere EU ' s eksterne aktioner , og dermed har det frigjort en margen p 184 millioner euro under loftet i rubrik 4 for de finansielle overslag .
Ved at fastlgge sit budgetforslag for de administrative udgifter dkket via rubrik 5 af de finansielle overslag har Rdet haft til hensigt at stabilisere de lbende udgifter samtidig med , at man har taget hjde for institutionernes helt specielle behov , isr hvad angr personale til Kontoret til bekmpelse af svig og Domstolen .
Med hensyn til Kommissionens budget , havde Rdet ikke i juli lagt sig fast p noget , idet den afventede ndringsskrivelsen fra Kommissionen , der netop er blevet fremlagt , og Rdet vil derfor nu undersge dette forslag og uddrage lren af det omlgningsarbejde , der er udfrt under overvgning af Neil Kinnock .
Rdet er indstillet p at gre det ndvendige for at gennemg denne ndringsskrivelse , s der kan tages hensyn til dens indvirkning fra og med Parlamentets frstebehandling .
Til dette forml findes der en margen p 113 millioner euro under loftet i rubrik 5 for de finansielle overslag .
<P>
Jeg vil slutte denne oversigt over de forskellige udgiftskategorier med udgifterne til frtiltrdelsessttte .
Rdet har for disse medtaget det belb , Kommissionen har anmodet om , som forpligtelsesbevillinger .
Rdet har justeret betalingsbevillingerne nedad med 300 millioner euro i forhold til det belb , Kommissionen havde anmodet om i sit udkast til budgetforslag .
I overensstemmelse med den logik , der har vret fremherskende under de andre rubrikker , har Rdet taget strst mulig hjde for den kraftige underudnyttelse af disse bevillinger i 2000 .
Trods denne reduktion i forhold til Kommissionens udkast til budgetforslag udgr betalingsbevillingerne til frtiltrdelse en kraftig forhjelse p 10,8 % i forhold til 2000 , hvilket endnu en gang viser , hvor stor vgt der lgges p disse absolut grundlggende udgifter for at skabe en god forberedelse til det politiske ml , som udvidelsen er , hvilket Rdet , Parlamentet og Kommissionen er enige om .
Jeg vil naturligvis benytte lejligheden til at sige , at jeg er sikker p , at mdet mellem hr . Verheugen og Europa-Parlamentet i morgen vil gre det muligt at fjerne visse misforstelser .
Jeg kender Gnther Verheugen ganske udmrket , og jeg ved , hvor optaget han er af udvidelsen , og hvor meget han har arbejdet p , at den skal lykkes .
<P>
Fr jeg slutter , vil jeg gerne benytte lejligheden til at glde mig over den aftale , der blev opnet p samarbejdsmdet mellem Parlamentet og Rdet den 20. juli angende en erklring om den konomiske programlgning .
I teksten til denne flleserklring vil det fra nu af vre et krav til Kommissionen at srge for en bedre evaluering af de konomiske konsekvenser af dens nye forslag , isr for rubrik 3 og 4 under de finansielle overslag .
Jeg er sikker p , at dette er et grundlggende element for at skabe strre klarhed over budgetmyndighedens beslutninger .
Dette er under alle omstndigheder indlysende , hvad angr bedre budgetskn , og det m vre en meget nyttig foranstaltning for de kommende budgetprocedurer .
<P>
Ved afslutningen p denne oversigt , der har vret s kort , som jeg tror , det er muligt , mener jeg , at det budgetforslag , De har modtaget , er et afbalanceret kompromis , der gr det muligt at finansiere Unionens prioriteringer med overholdelse af de finansielle overslag fra Berlin , der er absolut grundlggende , og om hvilke vi ved , og det kan jeg roligt sige uden at overdrive , at fastlggelsen ikke har vret let .
Den interinstitutionelle aftale fra 1999 har i lbet af budgetproceduren grundlagt et samarbejde mellem institutionerne , hvorfra vi nu alle br uddrage fordelene fra og med i r .
<P>
I den forbindelse glder jeg mig over de fremskridt , vi allerede nu har kunnet gre , endda fr Rdets vedtagelse af budgetforslaget ved frstebehandlingen , med hensyn til indbyrdes at tilnrme institutionernes synspunkter .
Det forekommer mig , at det forslag , jeg lige har fremlagt for Dem , drager en lang rkke erfaringer af dette samarbejde .
Jeg vil under alle omstndigheder fremstte et nske om , at det vil kunne stte Dem i stand til at indlede Deres budgetarbejde p et godt grundlag , og at det vil bidrage til at faststte et budget for 2001 , der respekterer hver enkelt institutions prioritering , hvilket vil sige , at det er tilfredsstillende for det , der er vores flles opgave , nemlig at leve op til vores ansvar over for EU og dens befolkninger .
<SPEAKER ID=84 NAME="Schreyer">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , kre medlemmer , vi str lige for at skulle vedtage to budgetpolitisk set meget vigtige regler , for det frste reglen om budgetdisciplin p landbrugsomrdet og for det andet reglen om egne indtgter , alts om finansiering af budgettet .
Jeg skal p Kommissionens vegne sige , at vi er meget tilfredse med forhandlingsresultatet , og vi er glade for , at disse to sager , der ikke er helt nemme , snart vil blive afsluttet .
<P>
Kommissionen er derimod ikke tilfreds med Rdets forhandlingsresultat for budgetret 2001 .
For s vidt skal jeg ogs modsige rdsformandens vurdering .
Rdet har under frstebehandlingen isr koncentreret sig om at skre ned p budgettiltagene i forbindelse med betalingsbevillingerne , tvrs gennem budgettet .
Resultatet er det laveste budgetforslag i 10 r , nr man stter budgettet i relation til Fllesskabets bruttonationalprodukt .
<P>
Nu har jeg her i Parlamentet allerede flere gange haft lejlighed til at forklare , at budgetdisciplin for Kommissionen er en meget vigtig retningslinje , men Rdets tiltag , nemlig at skre ned p betalingsbevillingerne , uanset hvor store fortidens betalingsforpligtelser er , er ingen solid budgetpolitik .
Med Rdets budgetforslag vil der ske det , at betalingsrestancerne , alts restancer fra indgede forpligtelser , der endnu ikke er betalt , fortsat vil stige .
<P>
Men Kommissionen ville gerne opn det modsatte , med sttte fra Parlamentet , nemlig at reducere restancerne .
Jeg mener , at netop nr Den Europiske Union befinder sig i en konomisk situation , hvor vi heldigvis kan notere hje vkstrater , skal restancer afvikles og ikke fortsat stige .
<P>
Rdet har p landbrugsomrdet reduceret udgifterne med mere end en halv milliard euro i sammenligning med Kommissionens forslag .
Det er overraskende i betragtning af den voldsomme kritik , som nogle strre medlemsstater fremsatte over for Kommissionen , fordi vi havde foreslet at tage 300 millioner fra landbrugspolitikken og anvende dem til de ndvendige udgifter p Balkan .
Nu ser Rdet tilsyneladende et meget strre spillerum for nedskringer i forbindelse med landbrugsudgifterne , men er iflge de nye udenrigspolitiske prioriteringer ikke parat til at stille midler til rdighed for Balkan .
<P>
Lige som sidste r var der en meget heftig diskussion om , hvor meget hjlp der skal stilles til rdighed for Balkan , og jeg vil gerne minde om , at Rdet under forhandlingerne om budgetret 2000 havde fremsat en tese om , at der alligevel ikke kunne ydes bevillinger til Kosovo .
Men faktisk er alle bevillingerne til Kosovo allerede bundne .
Agenturet for genopbygning i Kosovo arbejder med stor succes , og det skal vi jo egentlig alle sttte .
<P>
Jeg vil kort komme ind p Serbien , som De ogs nvnte i Deres tale .
Det faktum , at der i budgetforslaget ikke er afsat bevillinger til Serbien , eller kun i meget ringe omfang , er efter min mening det forkerte signal .
Vi er i en situation , hvor vi konkurrerer politisk med diktator Milosevic , og p en trovrdig mde skal vi gre det klart for befolkningen , at Den Europiske Union er parat til at yde hjlp .
Jeg bliver ved emnet lidt endnu . Inden slutningen af 2001 skal vi skaffe 800 millioner euro mere til Vestbalkan , end vi har til rdighed p nuvrende tidspunkt .
En del af belbet kan muligvis stadig skaffes til veje i r .
I den forbindelse hber jeg p Deres hjlp .
<P>
Med hensyn til udenrigspolitik har jeg endnu noget at tilfje . Rdet ( budget ) har reduceret bevillingerne til Middelhavsprogrammet - ogs det har De nvnt - med 150 millioner euro .
Men realiseringen af denne nedskring ville ikke lngere kun vre en budgetpolitisk foranstaltning , men en ndring af udenrigspolitikken p dette omrde , et tilbageskridt for Barcelona-processen .
Kommissionen anser ikke dette for acceptabelt .
<P>
Med hensyn til administrative udgifter , personaleudgifter , havde Kommissionen - det vil jeg lige minde om - i sit budgetforslag , bortset fra OLAF , Det Europiske Kontor for Bekmpelse af Svig , ikke bedt om nye stillinger .
Nu har vi fremlagt korrektionsskrivelsen , der har to hovedpunkter , for det frste et krav om 400 nye stillinger i Kommissionen fra 2001 og for det andet de budgetpolitiske foranstaltninger med henblik p i fremtiden at kunne give afkald p strstedelen af Kontoret for Faglig Bistand , sdan som Europa-Parlamentet og specielt ogs Budgetudvalget har forlangt af Kommissionen .
<P>
Til kravene om nye stillinger vil jeg kort sige flgende : Kommissionen nedsatte i begyndelsen af ret p mit forslag en arbejdsgruppe under ledelse af Kommissionens formand , der har set kritisk p alle kontorernes arbejdsopgaver og foretaget en kritisk gennemgang af personalesituationen .
Vi har set p , hvor det inden for kontorerne og p tvrs af kontorerne var muligt at foretage en omfordeling af personalet for at forbedre ressourcerne til hovedomrderne og de politiske prioriteter og for at se p , hvor vi skal krve nye stillinger .
Resultatet foreligger nu .
Efter Kommissionens vurdering er der behov for 1.254 nye stillinger til hovedaktiviteter og politiske prioriteter .
Af disse 1.254 nye stillinger kan en stor del besttes ved en omfordeling , sledes at vi i alt har behov for 717 nye stillinger - 400 i 2001 og 317 i 2002 - for isr at styrke omrderne inden for udenrigspolitisk bistand , sundheds- , forbrugerbeskyttelses- og miljpolitik samt juridiske og indre anliggender .
<P>
Vi foreslr som et enkeltstende tilflde desuden en frtidspensionsordning for 600 embedsmnd , der skal foreg budgetneutralt , hvorved behovet for nye stillinger s vil reduceres vsentligt .
Indtil en ny administrativ struktur er fastlagt , vil vi som en mellemlsning bede budgetmyndigheden - netop med henblik p udenrigspolitisk bistand - om at udnytte de bevillinger , der tidligere stod til rdighed for Kontoret for Faglig Bistand og for de kontraktansatte i Kommissionen .
Desuden vil vi gerne ge bevillingerne til de delegationer , der fremover i strkere grad skal inddrages i administrationen af udenrigspolitisk bistand .
<P>
Kommissionen har lrt af fortidens fejl , hvilket ganske enkelt vil sige , at det skal understreges , at Kommissionen kan ikke trylle , Kommissionen kan kun stte sig som ml at yde et godt arbejde , og for at kunne lse opgaverne p en god mde har vi brug for de ndvendige ressourcer , ogs de ndvendige personalemssige ressourcer .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at alle , der er med i budgetforhandlingerne , igen str over for en meget vanskelig periode .
I denne periode nsker jeg , at vi alle m vre i besiddelse af den ndvendige energi og ogs den ndvendige tlmodighed til at sge efter flles lsninger for at n et tilfredsstillende resultat i budgetforhandlingerne .
<SPEAKER ID=85 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Vi fr bestemt brug for energi og tlmodighed .
<SPEAKER ID=86 NAME="Wynn">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke formanden for Rdet for hans indledende bemrkninger og specielt bemrkningerne om det gode samarbejde , der har vret mellem Parlamentet og Rdet .
Det er rimeligt at sige , at der har vret et bent og rligt forhold , og at vi har forsgt at n til enighed , hvor det har vret muligt .
Jeg takker det franske formandskab og det tjenstgrende personale hos den faste franske reprsentation i Bruxelles .
<P>
Jeg kan komme med nogle gode eksempler .
Da vi opererede med ad hoc-procedurer , blev der indfrt nye poster ssom ekstra mlk til skoler , svarende til 18 millioner ud af budgettet p 94 milliarder euro .
Det var sdanne sm poster , som vi faktisk nede til enighed om .
Der var konsensus om det nye beskftigelsesinitiativ , som vi alle ser frem til , og der var andre poster ssom fiskeriaftalerne , som vi kunne tale helt fornuftigt om .
Det er den positive side .
<P>
Der er selvflgelig ogs en negativ side , selv med vores gode samarbejde .
Den negative side starter med de ting , jeg sagde fr forliget , under forliget og nu efter , at Rdet har stemt om og fremsat sit budgetforslag .
Vi er skuffede over Rdets holdning og den manglende vilje til at diskutere revisionen af det finansielle overslag .
Sdan som vi ser det , stipulerer den interinstitutionelle aftale og artikel 20 , at vores to institutioner er forpligtet til at diskutere et forslag , nr frst Kommissionen har fremsat det .
Vi fik i bestemte vendinger at vide , at det under ingen omstndigheder ville blive diskuteret .
<P>
Jeg vil sige , hvad jeg sagde under forligsproceduren .
Rdet indtog den holdning , at " det bliver blt snevejr , fr vi vil diskutere en revision af det finansielle overslag med Parlamentet " .
Jeg vil gentage en anden ting , som jeg sagde : Parlamentet spiller ingen birolle i denne proces , det har en velbegrundet rolle .
Nr det er sagt , tager vi det nu for plydende , at der ikke bliver nogen revision p grund af Rdets arbejde , og fordi vi nsker at indtage en fornuftig holdning til hele processen , sknt der mske ikke bliver tale om en revision .
Der skal stadig trffes valg og beslutninger i de kommende uger .
<P>
Den strste skuffelse fik vi med hensyn til kategori fire og specielt Vestbalkan .
Parlamentet har sendt en srlig delegation til Kosovo for at se p landets behov .
Vi har talt med alle de betydelige aktrer og organisationer .
Vi har haft en hring , og det tal , vi nr frem til , er 814 millioner euro til Vestbalkan nste r .
Jeg siger det med visse forbehold , fordi jeg antager , at det er det tal , vi nr frem til .
Iflge alle de kolleger , jeg har talt med , er Kommissionen net frem til det samme tal .
Glem tallet 5,5 milliarder euro . Det er ikke det , vi taler om , vi taler om nste r .
Ikke desto mindre nr Rdet frem til tallet 614 millioner euro , og hvis vi kigger p Rdets begrundelse , er man net frem til dette tal i overensstemmelse med de internationale finansielle institutioners overslag .
Det er underligt , for vi har rdfrt os med de samme internationale finansielle institutioner , og vi nr frem til et andet tal .
<P>
I virkeligheden er der tale om gtvrk fra Deres side .
Der er snarere tale om at indpasse ting efter et loft end om en objektiv vurdering af situationen p Vestbalkan .
Jeg ville blot nske , at Rdet var rligt nok til at sige : Vi synes , at Vestbalkan er ved at udvikle sig til et sort hul , som vi hlder for mange penge i .
Jeg ville nske , at De var rlige nok til at sige : Vi nsker at skre i bevillingerne , fordi man ikke skaber de forventede resultater .
<P>
Vi har en situation , hvor udenrigsministrene siger t , og finansministrene noget andet , og det hjlper ingen .
Rdet skal tage stilling til sprgsmlet .
Vi har stadig problemet med , hvad vi skal gre ved frstebehandlingen .
<P>
Rdet siger ogs , at det nsker at skre i bevillingerne , hvilket er forsteligt .
Det ville vre ideelt for Rdet helt at undg bevillinger , men De har nogle forpligtelser i denne sag .
Vi er bekymrede over , hvad der sker med forsinkelserne .
Bevillingerne skal udbetales p et tidspunkt .
Heldigvis vil vores ordfrer fru Haug foretage en vurdering af hver enkelt budgetpost for at f en fornemmelse af behovene , men vi har stadig en situation , hvor man trods nsket om nedskringer ser en stigning i bevillingerne til Samhrighedsfonden , og endnu en gang er der ingen forklaring i begrundelsen .
<P>
Der er heller ikke behov for en forklaring , for vi kender rsagen - der er tale om en hestehandel med Rdet .
I en normal hestehandel ender man som regel med en hest .
Rdet ender imidlertid alt for ofte med et sel , og i dette tilflde ender De ogs med et sel , fordi beslutningerne ikke er truffet p baggrund af en objektiv vurdering , men p baggrund af en hestehandel med Rdet .
<P>
Der er nogle underlige og sknne forslag til kategori tre , og jeg har nvnt mange af dem under mglingsproceduren , men et af dem gr igen i Deres herlige dokument , begrundelsen , i forbindelse med budgetpost B3 / 309 .






<P>
Jeg er ndt til at stille et sprgsml til denne budgetpost , fordi jeg er forvirret . Der str , at " den skal hves med 1,25 millioner euro til Special World Olympic Games i 2003 " .
Vi taler om budgettet for 2001 , men den foreslede bevilling er til Special World Olympic Games i 2003 .
De Olympiske Lege for handicappede finder sted en mned efter det almindelige OL , det vil sige i oktober eller november 2004 .
S hvad er Special World Olympic Games i 2003 , og hvorfor str de opfrt p budgettet for 2001 ? Er der tale om endnu en hestehandel ?
Gud forbyde det , men der kan udmrket vre tale om endnu en af disse situationer .
<P>
Mens vi har ventet p Kommissionens ndringsskrivelse om dens personalebehov , kan vi se , at Rdet har beskret Kommissionens administrationsomkostninger med 25 millioner euro .
Det sker efter nedskringen p 14 millioner euro , som Kommissionen bekendtgjorde efter offentliggrelsen af det forelbige budgetforslag .
Nu er der tale om en samlet nedskring p 39 millioner euro . Jeg troede , at Rdet ville vente med de store ndringer til efter , vi havde modtaget ndringsskrivelsen .
Vi har en flles opgave i den sag .
<P>
ndringsskrivelsen er et vigtigt dokument . Vi indledte forhandlinger om det i gr i Budgetudvalget .
Vi fortstter forhandlingerne kl .
17.30 i dag .
Der kan ikke herske tvivl om , at det er et udmrket dokument , men der er stadig en rkke ubesvarede sprgsml , f.eks. vedrrende frtidspensionsordningen - ikke blot i Kommissionen , fordi forslagene meget vel kan udlse en kdereaktion i de vrige institutioner . Derfor , hr. rdsformand , vil vi anmode Dem om snarest muligt at informere os om Rdets holdning .
<P>
Jeg er ikke et sekund i tvivl om , at De vil overveje sagen nje , sdan som De har sagt , men vi har brug for at vide , i hvor stor udstrkning Rdet vil flge Kommissionens forslag , specielt hvad angr frtidspensionsordningen .
Vi har ikke de store problemer med at godkende eller forkaste de fleste af Kommissionens forslag , men nr dagen er omme , er det Rdet , der skal udarbejde lovgivningen vedrrende frtidspensionsordningen .
<P>
Vores to institutioner skal derfor mdes og tale dette igennem .
Jeg ser ndigt , at det udvikler sig til en pingpong-kamp mellem dem .
Vi skal n frem til en realistisk vurdering af Kommissionens behov .
Hvis Kommissionen skal udfre det arbejde , vi konstant beder den om , skal de tre institutioner n til enighed om Kommissionens opgaver samt personalebehov .
<P>
I den nrmeste fremtid skal vi trffe nogle vanskelige beslutninger her i Parlamentet , ikke mindst med hensyn til ndringsskrivelsen og srligt kategori fire .
Hvis vi flger budgetforslaget eller det forelbige budgetforslag , vil en rkke af Parlamentets favoritomrder - f.eks. ikke-statslige organisationer , Asien , Latinamerika m.m. blive pvirket . Derfor vil vores udvalg , der er til afstemning i jeblikket , snarest muligt fremstte deres forslag , og vi vil trffe de ndvendige beslutninger sidst p mneden .
Jeg beder Kommissionen om at give os en tidlig indikation af , hvad den vil foresl for Notenboom-proceduren . Det vil vre en meget stor hjlp for os .
<P>
Indholdet af Notenboom-proceduren vil kunne lette vores forfatning nste r .
Det vil lette mange af vores problemer , hvis De kan placere strstedelen af de vigtigste omrder i dette r , s vi kan overfre dem til nste r eller i det mindste udnytte dette r .
Jeg er sikker p , at vores institutioner kan finde frem til en lsning , og s fr vi et ordentligt budget nste r .
<SPEAKER ID=87 NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , fru kommissr , kre kolleger , jeg er ordfrer for de skaldte vrige sektioner i budgettet .
I den forbindelse drejer det sig om et temmelig trt emne efter det meget omtalte indlg af formanden for vores Budgetudvalg .
Jeg synes , at de sm budgetter ganske vist ikke er s spndende , hvad angr politiske omrder , men dog er interessante , nr det drejer sig om , hvordan der kan disponeres over den organisatoriske og personalemssige kapacitet , s arbejdsdygtigheden i Den Europiske Unions institutioner sikres .
Jeg vil gerne komme med et par bemrkninger til Rdets frstebehandling , som jeg jo allerede har forelagt for Budgetudvalget i form af et arbejdsdokument .
<P>
Jeg vil gerne begynde med EF-Domstolen .
Her har Rdet erkendt , at Domstolen befinder sig i en vanskelig situation med hensyn til et efterslb af oversttelser , og foreslet 47 nye stillinger .
Men samtidig blev den faste nedskring p 2,5 % forhjet til 5,1 % , og dermed kan disse nye stillinger ikke besttes .
Jeg mener , at dette er et modstningsforhold , der skal afklares .
Her vil jeg som ordfrer fremlgge relevante forslag . Situationen bliver yderligere skrpet ved , at der ogs skres ned p bevillingerne til disponibel oversttelseskapacitet , som vi har hrdt brug for at indhente fortidens byrder .
Her har erkendelsen alts ikke afspejlet sig i konkrete tal i budgettet .
<P>
Jeg har set meget nje p forfremmelsessystemerne i alle institutioner , og jeg kan konkludere , at Domstolen nu ogs har etableret en forfremmelsesmodel , der er baseret p bevislig fortjeneste .
Denne overgang til et nyt system hos Domstolen vil skabe behov for et stort antal indplaceringer p hjere lntrin , som vi sikkert ikke kan foretage om et r .
Men vi m begynde p det i lbet af de kommende r .
Dette sprgsml har Rdet heller ikke taget hjde for under frstebehandlingen .
<P>
S er der Revisionsretten .
Her er der et enkelt bent sprgsml . Det vedrrer finansieringen af Revisionsrettens nye bygning i Luxembourg .
Rdet har af uforklarlige grunde reduceret bevillingerne for 2001 fra 7 millioner euro til 5 millioner euro .
Under mine mder hos Revisionsretten blev jeg forsikret om , at omkostningernes totale belb p 25 millioner euro i 1998-priser ikke overskrides .
Jeg mener , at det derfor er mere fordelagtigt for den europiske skatteborger at afvikle betalingerne , nr de pgldende regninger foreligger .
Jeg vil foresl Budgetudvalget , at vi igen anvender Revisionsrettens forslag .
<P>
S kommer jeg til Det konomiske og Sociale Udvalg .
Min retningslinje for budgetproceduren 2001 kan man sammenfatte p godt tysk : value for money .
Dette glder naturligvis ogs for Det konomiske og Sociale Udvalg .
SU ' s arbejdsmde og forankring i offentligheden er absolut betnkelig .
Derfor gr mine forslag p at ge produktiviteten i Det konomiske og Sociale Udvalg .
Isr forfremmelsespolitikken i SU trnger til en gennemgang .
Jeg hber , at vi som budgetmyndighed i fllesskab kan udvikle koncepter for at kunne give anstrengelserne i SU den ndvendige gennemslagskraft p dette omrde .
<P>
Vi skal ogs overveje sekretariatets rolle i Det konomiske og Sociale Udvalg .
I dag henter SU al sin faglige viden fra eksterne konsulenter .
Men jeg sprger mig selv , om det er meningen og formlet med arbejdet i en sdan institution .
Ogs det skal diskuteres .
<P>
Noget lignende gr sig gldende for Regionsudvalget .
Ogs her er det under mottoet value for money mit ml at ge udvalgets produktivitet som helhed ved hjlp af forskellige foranstaltninger .
Jeg vil blot komme ind p n interessant detalje .
Udvalget har krvet en forhjelse af bevillingerne til dkning af rejse- og opholdsudgifter til regionale reprsentanter fra ansgerlandene , der deltager som observatrer i plenarmderne .
Vi har hensat en del af disse penge til budgetret 2000 .
Indtil nu er der ikke blevet ansgt om at frigive disse midler .
Men samtidig har Regionsudvalget givet udtryk for et strre behov for bevillinger for 2001 .
Jeg vil her foresl , at disse bevillinger ligeledes hensttes , fordi der tilsyneladende ikke er s hrdt brug for en bevillingstildeling , som det altid bliver fremstillet under budgetforhandlingerne .
<P>
Med hensyn til Ombudsmanden har jeg kun en ganske kort bemrkning .
Her er der ikke meget at tilfje .
Rdet har taget hnd om sagen . Vi sttter det .
Jeg vil ikke her fremstte yderligere forslag .
<P>
Sammenfattende vil jeg gerne sige , at vi som en del af budgetmyndigheden samlet set omgs meget sparsomt med de europiske skatteborgeres penge .
Ogs i det administrative budget skal dette gre sig gldende ubetinget .
Vi str i de kommende r over for store opgaver .
Vi har mulighed for at skabe spillerum i 2001 , som vi s forhbentlig ogs kan bruge , nr det ogs p det administrative omrde drejer sig om udvidelsen .
<SPEAKER ID=88 NAME="Haug">
Hr. formand for Rdet , hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , som den sidste taler p dagsordenen kan jeg sandsynligvis kun sige nogle f ting og gentage noget , der allerede er blevet sagt .
Men som De alle ved , fremmer gentagelse forstelsen .
Frst vil jeg gerne takke Rdet for det konstruktive samarbejde , der har vret hele ret igennem p alle trepartsmder og p alle samrdsmder .
<P>
Men jeg skal ikke kun takke det nuvrende formandskab , men ogs det foregende , det portugisiske , for alt i alt at have skabt en ret venlig atmosfre , ogs nr der opstod uenighed .
Derfor vil jeg ogs komme med det mest gldelige frst . Sammenlignet med dette rs budget har bde Kommissionen og Rdet - ganske vist kun midlertidigt - i budgetposterne for beskftigelse i alt foretaget en nedskring p 144 millioner euro .
Men Parlamentet har allerede i dets overordnede retningslinjer understreget , at fremme af beskftigelse ligger os meget p hjerte , og at kampen mod arbejdslshed i Europa er en af vores frste prioriteringer i den interne politik .
Denne faste vilje , vores ml , har vi endnu en gang givet udtryk for i vores beslutning fra juli .
I Rdet har vi altid mdt forstelse bde hos det portugisiske og nu ogs hos det franske formandskab .
<P>
Sledes har Rdet under samrdsproceduren ikke blot erklret sig villig til at sttte vores initiativ om at skabe beskftigelse med egnede instrumenter for sm og mellemstore virksomheder , men vi har ogs aftalt , at vi i lbet af budgetproceduren skal n til enighed om et belb i henhold til nummer 33 i den interinstitutionelle aftale , som vi vil bruge til at opn vores ml .
<P>
S vidt , s godt .
Men hvor er s problemerne ?
Hvor er uoverensstemmelsen med Rdet ?
I betragtning af den begrnsede tid , som vi alle har til rdighed her , vil jeg blot nvne to punkter .
Det er frst og fremmest den mde , som Rdet vil finansiere de politikker p , som der i princippet er enighed om .
Som Parlamentet allerede sidste r gjorde klart , anser vi det for ndvendigt at foretage en flerrig revision af kategori 4 for stabilt og sikkert at sikre genopbygningshjlpen p Balkan .
Rdet afviser fuldstndig denne revision af de finansielle overslag .
Det vil tilsyneladende hellere leve fra hnden til munden .
Ingen revision !
Det er overskriften .
Rdet har vel gjort det til et princip , for ellers er det ikke til at forst , hvorfor det hrdnakket ngter at indstille bevillingerne til frtiltrdelseslandene Cypern og Malta i kapitel 7 om frtiltrdelsesstrategi .
Dr ville de nemlig hre til , hvis man s logisk og indholdsmssigt p det .
Men Rdet nsker ingen revision , selv om den ikke er forbundet med en finansiel ndring .
Parlamentet str nu over for en yderst vanskelig beslutningstagning med hensyn til kategori 4 .
<P>
Det andet tungtvejende problem er Rdets tilbjelighed til altid kun at koncentrere sig om betalinger under budgetbehandlingerne .
Kommissren har ligeledes ppeget det .
Jeg ved ikke , om det er vores institutionelle synsvinkel , eller om det ogs har noget at gre med os personligt , at vi begge har koncentreret os om det i vores kritik .
<P>
En stigning i udgifterne for 2001 p kun 3,5 % i forhold til tallene i indevrende budgetr var Rdets erklrede ml .
Resultatet er et budgetforslag , hvor forholdet mellem forpligtelser og betalinger ikke lngere er sundt .
For nr man ser nje efter , kan man konstatere , at betalingsbelbene ikke er dkkende i forhold til forpligtelserne for 2001 .
Tager man kategori 2 , tildeles forpligtelserne kun 2,1 % .
I kategorierne 3 , 4 og 7 ser det ganske vist bedre ud , men ikke godt .
P mange poster i budgetforslaget udgr betalingerne ikke engang en fjerdedel af forpligtelserne .
P mange poster er der for forpligtelserne for 2001 overhovedet ikke budgetteret med nogen betalinger .
Det har ikke lngere noget at gre med serist budgetregnskab .
<P>
Jeg skal ikke endnu en gang understrege , at der i den interinstitutionelle aftale , som vi i vrigt indgik for kun 15 mneder siden , p forskellige punkter naturligvis er bestemt , at der skal vre en ordnet udvikling af udgifterne i Den Europiske Union , der skal ses i tt sammenhng med udviklingen af forpligtelserne .
Det vil endda sige , at der skal sikres en meget streng balance mellem bevillinger til forpligtelser og bevillinger til betalinger .
Dette ttte forhold forsmmer Rdet p den mest utilgivelige mde .
Rdets ml er at skre ned p udgifterne .
Det argumenterer for , at medlemsstaterne ogs skal bringe orden i deres nationale budgetter .
Det er jo alt sammen rigtigt , godt og fint . Men det m ikke fre til , at der kommer uorden i vores flles europiske budget .
<CHAPTER ID=9>
Aids
<SPEAKER ID=89 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om aids .
<SPEAKER ID=90 NAME="Gillot">
Fru formand , medlemmer af Europa-Parlamentet , hr. kommissrer , jeg vil forsge effektivt at flge Deres anbefaling og tale til Dem om aids .
<P>
De ved , at aids-epidemien for jeblikket berrer 33,6 millioner mennesker , hvoraf strstedelen lever i udviklingslandene .
I 1999 registrerede FN-aids 5,6 millioner nye tilflde og 2,6 millioner ddsfald , heraf 50 % kvinder .
Denne epidemi har allerede udslettet 30 rs erfaringer med udviklingssttte i de hrdest ramte lande .
Afrika gennemlever de mest dramatiske konsekvenser .
Det afrikanske kontinent rdede reelt over bde rammer og eksperter , der svigtede det i s hj grad , da landene blev selvstndige .
Men disse voksne , uddannede og aktive personer har betalt dyrt for sygdommen .
<P>
Vi kan ikke se bort fra det umdelige tab af menneskelig investering , der udgres af denne frste generation af ofre , et tab , der vil udvide det personlige drama , der gennemleves af de syge og deres familier .
Vi skal heller ikke glemme de fattigste og mest udsatte , der ogs er de mest udelukkede fra en behandling .
Ingen kan glemme vidnesbyrdet fra dommer Edwin Cameron , en hvid , homoseksuel , hiv-positiv dommer ved Sydafrikas Hjesteret .
Det var sdan , han modigt stod frem og prsenterede sig selv ved bningen af plenarmdet p den internationale konference om aids i Durban i juli mned .
Det er kun hans sociale status og hans indtgt , der giver ham mulighed for at f adgang til en behandling , der ulykkeligvis er utilgngelig for strstedelen af hans landsmnd .
Hans bekendelse viser den afrikanske uretfrdighed .
<P>
Gennem ca . 10 r har Afrika modigt engageret sig i en vanskelig proces bestende af reformer og strukturelle justeringer .
Men epidemien , der vejer tungt p sundhedssystemet , gr moderniseringen af sundhedssektoren endnu vanskeligere .
P et tidspunkt , hvor man forsger at etablere finansieringssystemer , der sikrer en kontinuitet i og forbedring af serviceydelserne , forekommer aids-byrden at vre enorm for de samfund , der allerede er hrdt ramt af den konomiske krise , den forsinkede udvikling , manglen p sanitre strukturer , samt manglen p et system , der tager et kollektivt ansvar for den sociale beskyttelse .
Hiv som ansvarlig for aids er sledes et kerneproblem for selve den bredygtige udvikling .
Den nedbryder samfundet , truer de kommende generationer og skader det konomiske opsving .
Sprgsmlet betragtes fra nu af som et tema af allerstrste vigtighed for medlemmerne af FN ' s Sikkerhedsrd .
<P>
Uden for Afrika har epidemien ogs fet en global karakter .
35 millioner mennesker lever med denne virus , men mindre end 500.000 har adgang til en antivirusbehandling .
Vi m konstatere , at ogs p dette plan udvides klften mellem rige og fattige lande .
Ulige adgang til en behandling , hvilket i sig selv er utleligt , er i dag s meget mere oprrende , idet oplysningerne udbredes , og det sker hurtigt over hele planeten .
Enhver ved i dag , at disse behandlinger eksisterer .
Det er menneskeligt , moralsk og politisk mere end nskeligt sammen med udviklingslandene at sge lsninger , der er tilpasset deres situation , idet der tages hensyn til deres potentialer , der giver dem mulighed for at forbedre adgangen til disse behandlinger , samtidig med at man fortstter samarbejdet p omrder som uddannelse , sundhed , prvention og uddannelse af lokalt sundhedspersonale .
<P>
Den Europiske Union har siden starten af 1980 ' erne vret bevidst om ndvendigheden af konkret at hjlpe udviklingslandene i kampen mod hiv som ansvarlig for aids ved at stte respekten for de ramte personer , isr de mest srbare , i centrum for deres arbejde .
Den har sledes vret med til at ivrkstte en rkke aktiviteter som sikkerhed ved transfusioner , oplysningskampagner , bevidstgrelse af de unge , oprettelse af informations- og dokumentationscentre samt uddannelsesaktiviteter og overtagelse af det medicinsk-sociale ansvar .
Visse lande , herunder isr Frankrig , har ligeledes engageret sig i initiativer , der sigter p at fremme adgangen til behandling .
De frste resultater opnet med to programmer for adgang til medikamenter ivrksat i 1999 p Elfenbenskysten og i Marokko under den internationale terapeutiske solidaritetsfond er opmuntrende .
Netop nu igangsttes der nye programmer i Senegal , Vietnam og Sydafrika .
Selv om disse kun drejer sig om et meget begrnset antal personer i forhold til behovene , der kan udtrykkes i millioner personer , er vi overbeviste om , at de bidrager til den internationale mobilisering , medfrer en forget overtagelse af ansvaret og fremmer formidlingen af professionel viden .
Virkningerne heraf kan allerede ses i programmerne for forebyggelse af overfrslen fra mor til barn ivrksat af FN-aids og UNICEF .
<P>
Det internationale apparat bevger sig alts .
De Forenede Nationer og dens kontorer og Verdensbanken mobiliserer sig for at styrke den internationale terapeutiske solidaritet .
En vigtig aftale , man kunne sige historisk , er indget mellem WHO , FN-aids og fem medicinalfirmaer .
Aftalen gr det muligt at skabe en konsekvent prissnkning p medikamenter , der er nyttige i behandlingen af aids .
P samme mde vil beslutningen for nylig om at stille antivirusmolekylet nevirapin , der er effektivt i forebyggelsen af overfrslen fra mor til barn , gratis til rdighed gre interessen for denne aftale mere trovrdig , fordi den beviser , at lgemiddelindustrien ud over at f gavn af meddelelsen reelt kan handle konkret .
<P>
Mange lande bliver endelig bevidste om , at udviklingslandenes gld p en urimelig mde tynger deres konomi og bremser deres evne til effektivt at bekmpe fattigdommen og isr epidemien .
Frankrig har vedtaget konkrete tiltag for at eftergive denne gld samtidig med , at man fremmer udviklingen og uddannelsen p sundhedsomrdet .
Disse initiativer viser en styrket mobilisering af det internationale samfund , som der ikke br slkkes p .
Men dette kan ikke desto mindre kun dreje sig om en frste fase i kampen mod aids-epidemien .
P den internationale kongres , der blev afholdt i Durban i Sydafrika , som jeg allerede har nvnt , var forskere , fagfolk fra sundhedssektoren , fortalere for ngo ' er og ansvarlige politikere enige om at fremhve den katastrofale situation .
Kontakt med sundhedspersonale for udstdte grupper , den resignerede angst hos mdre til brn , som de selv har smittet , sundhedsmyndighedernes magteslshed og et besg p et brnehospital overbeviste mig , hvis det overhovedet skulle vre ndvendigt , om betydningen af den klft , der vokser mellem indbyggerne i landene i Syd og deres lidelsesfller , der ved et tilflde er fdt p vores breddegrader .
<P>
Nye forpligtelser er ndvendige .
Det er vi overbeviste om .
Det haster med at styrke den internationale sttte til kampen mod hiv-aids .
Inden for de strategier , der er fastlagt p internationalt plan i partnerskab med de nationale programmer til bekmpelse af aids og de vrige kapitalindskydere , udgr koordineringen af samtlige midler p alle niveauer fortsat en af de vigtigste prioriteringer for den internationale sttte .
Det er ptrngende ndvendigt at styrke programmerne for forebyggelse , forbedre forskningsindsatsen til fordel for udviklingslandene og muliggre en reel adgang til behandling af alle syge .
<P>
Ud over at stille antivirusmedikamenter til rdighed til en rimelig pris for lokale sundhedssystemer medfrer adgangen til en behandling en styrkelse af uddannelsesaktiviteterne , sttte til strukturer samt sttte til sammenslutninger for de berrte personer .
Programmerne for forebyggelse af overfrslen fra mor til barn er naturligvis stadig afgrende , men det er ligeledes ndvendigt at igangstte en lang rkke projekter for adgang til behandling af kroniske infektioner , for hvis det ikke sker , hvem skal s opdrage de brn , vi redder fra smitten ?
Adgang til medikamenter skaber komplekse sociokonomiske , etiske og medicinske problemer , hvilket vil sige politiske og kulturelle problemer , som vi br anstrenge os for at overvinde ved at respektere vores medspillere og betragte dem som partnere , vi skal samarbejde med .
<P>
Der skal oprettes et vigtigt samarbejde mellem kapitalindskydere , modtagere , den farmaceutiske industri og sammenslutningerne for at udarbejde operationelle ordninger for adgang til behandlingerne .
Adskillige initiativer er allerede lanceret .
Frst og fremmest Kommissionens rundbordsdiskussion , der afholdes i september om aids , tuberkulose og sumpfeber .
Der afholdes ligeledes i efterret i G8-regi en japansk konference om disse tre sygdomme .
Endelig vil et forslag om en ekstraordinr indkaldelse af FN ' s Generalforsamling blive forbeholdt aids inden maj 2002 .
<P>
Formandskabet vil sttte initiativer , der gr det muligt at finde bredygtige lsninger for en global og respektfuld overtagelse af ansvaret for syge personer ved hjlp af konkrete projekter og partnerskabsaftaler med de pgldende lande .
Det br vre EU ' s ml at garantere enhver adgang til kvalitetsbehandling , oplysninger og de ndvendige ressourcer .
Overvejelserne om adgang til behandling er ikke nye .
Denne vej er vanskelig , men ndvendig .
Den kan kun lykkes , hvis alle , det vil sige medicinalindustrien , bilaterale og multilaterale kapitalindskydere og de pgldende lande , deltager .
Vi ved nu , at kun et langvarigt engagement vil gre det muligt at overvinde epidemien .
Vi kan vre overbeviste om , at dette engagement er s meget mere ndvendigt , som at det vil vre umoralsk og farligt for menneskehedens udvikling og fremskridt , men ogs risikabelt for den globale stabilitet og freden , hvis det kun er de rigeste lande , der nyder godt af de seneste fremskridt isr p sundhedsomrdet .
<SPEAKER ID=91 NAME="Nielson">
Kommissionen deltog i den 13. internationale konference om aids i Durban i Sydafrika fra den 7. til den 14. juli 2000 .
Temaet for konferencen - Breaking the Silence - var med til at styrke den nationale og internationale indsats mod hiv / aids .
<P>
P konferencen gldede man sig over de videnskabelige fremskridt i behandlingen af aids , specielt nyheden om de frste effektivitetsforsg med en aids-vaccine samt pvisningen af , at overfrslen af hiv fra mor til barn stort set kan undgs gennem en omkostningseffektiv brug af antiretrovirale lgemidler .
Man gldede sig ogs over oplysningerne om , at de mange mindre uddannelsesprogrammer om sikker sex og brugen af kondomer har vret med til at begrnse spredningen af hiv / aids .
<P>
Jeg synes , at konferencen kunne have lagt strre vgt p lren af de mange vellykkede forsg p at forbedre og udbrede sdanne forebyggende strategier , fordi oplysning og forebyggelse er den bedste mde at bekmpe aids p .
Forebyggelse er det centrale element i en vellykket langsigtet national , international og global reaktion p aids .
Samtidig kan man ikke lngere ngte de millioner af mennesker , der allerede brer viruset , et komplet plejespektrum fra grundlggende behandling af opportunistiske infektioner til retroviral behandling af hiv-infektioner .
<P>
Kommissionen glder sig over de nye initiativer i kampen mod hiv / aids , hvor nogle lande udvikler billigere generiske lgemidler , og den vil gerne hjlpe disse lande med at yde teknisk bistand til andre udviklingslande , s de kan gennemfre lignende initiativer .
Mulighederne vil blive diskuteret med de involverede lande .
Vi erkender , at produktionen af generiske lgemidler vil kunne give langt flere mennesker mulighed for pleje og behandling af hiv / aids .
<P>
Statistikken vedrrende epidemien er skrmmende , og den udvikler sig hele tiden til det vrre .
F.eks. vil en ud af fire zimbabwere d af hiv / aids , inklusive hver tredje indbygger i hovedstaden Harare .
I Zimbabwe er mere end en million brn allerede forldrelse p grund af hiv / aids , hvilket svarer til nsten 10 % af befolkningen .
I nogle omrder af Botswana er mere end halvdelen af de gravide kvinder smittet med hiv , og en tredjedel af dem overfrer sygdommen til deres brn under fdslen .
<P>
Konferencen bnede dren til nye spndende muligheder og partnerskaber , der kan give risikogrupperne adgang til teknologier og procedurer , der gr plejen konomisk overkommelig for de hiv / aids-ramte , og som fremmer investeringer i nye teknologier og produkter til forebyggelse og behandling af hiv / aids .
<P>
Disse muligheder br straks udnyttes , og Kommissionen agter at gre sit hertil .
Derfor diskuterer den innovative fremgangsmder med sine partnere i udviklingslandene samt med andre donorer .
Vi skal gre , hvad vi kan for at bekmpe hiv / aids .
Vi kan og skal ogs gre , hvad vi kan for at bekmpe andre store drbersygdomme , der rammer de fattige .
Malaria og tuberkulose , der hver isr hvert r er skyld i mere end en million ddsfald , skal opprioriteres i bestrbelserne for at bekmpe fattigdom og sygdom .
<P>
I r har man p en rkke mder p hjt plan diskuteret en srlig indsats vedrrende de tre vigtigste overfrbare sygdomme - hiv / aids , malaria og tuberkulose .
Kommissionen vil inden lnge sende en meddelelse til Rdet og Parlamentet med forslag om en srlig indsats for at forbedre adgangen til afprvede vigtige foranstaltninger og varer med henblik p at udvikle aktive og effektive leveringsstrukturer og -systemer for lgemidler og ge investeringerne i forskning i og udvikling af hjt prioriterede lgemidler og vacciner .
Meddelelsen gr specielt opmrksom p vrdien af hurtigst muligt at forsyne de fattigste og mest srbare befolkningsgrupper med kondomer , myggenet og andre forebyggende midler i tilstrkkeligt omfang .
<P>
I 1997 tegnede Den Europiske Union sig for 55 % af den globale udviklingsbistand i de sociale sektorer , og vi har hvet sttten til sundhed , aids og befolkningsprogrammer fra 1 % af den samlede bistand i 1986 til mere end 8 % i dag , sammenlignet med et OECD-gennemsnit p 5,5 % .
Vi stter derfor stadig mere fokus p dette omrde .
Mellem 1990 og 1998 var der remrket forpligtelser p i alt 3,4 milliarder euro til sundhed , aids og befolkningsprogrammer , og ingen af disse blev ydet som ln .
Det str i skarp kontrast til USA ' s nylige tilbud til det sydlige Afrika .
Kommissionen afholder omfattende hringer om mulighederne for en fremskyndet national og international indsats og nyskabende strategier til bekmpelse af disse sygdomme .
Den 28. september vil Kommissionen i samarbejde med WHO og FN ' s aids-program vre vrt for en international rundbordskonference .
P konferencen vil man se p , hvordan en omfattende national og international indsats kan bekmpe disse tre sygdomme , og hvordan vi kan gre en forskel .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , jeg takker rdsformanden og kommissr Nielson for den redegrelse , de har givet i dag om det store aids-problem , isr i Afrika .
Da aids-problemet opstod i fuldt omfang i begyndelse af firserne , blev der i den vestlige verden sat meget i gang for at inddmme sygdommen og tilbyde en god behandling til de mennesker , som fik sygdommen .
Der er ogs gjort et stor forebyggende arbejde , og derfor har sygdommen i de fleste vestlige lande ikke kunnet udvikle sig til den pandemi , som man foruds i firserne .
<P>
Alle aids-dde , ogs i Europa , er n for meget , men Gud vre lovet er det ikke s mange , som man frygtede for 20 r siden , og overlevelsestiden er blevet stadigt lngere .
Hvor er situationen anderledes i mange tredjeverdenslande og isr i Afrika !
Der er dramaet i mellemtiden blevet strre , end nogen forventede .
Af de 18 millioner dde verden over , levede strstedelen i Afrika syd for Sahara , hvor den gennemsnitlige levealder er faldet til under 50 r og vil fortstte med at falde til under 45 r .
Millioner af afrikanske brn lever allerede nu uden forldre , millioner af familier falder fra hinanden , og ldre mangler sttte og omsorg fra en stadigt mindre del af mellemgenerationen .
Det er kun det humanitre drama .
Det socialkonomiske drama flger lige i hlene .
Den konomiske udvikling mder flere og flere vanskeligheder , investeringer bortfalder , fordi der ikke er tilstrkkelig mange mennesker til at tjene som arbejdstagere , skolerne mister deres lrere , og sygehusene kan ikke lngere klare problemerne .
Konklusionen er , at meget af det , som er opnet gennem 25-30 rs udvikling , delgges af aids-dramaet , og det br i endnu hjre grad alarmere os som Afrikas strste donor .
<P>
Hvad kan Europa , Kommissionen og EU gre for at hjlpe Afrika ?
Jeg mener ikke , at det er nyttig at forsge at kopiere den europiske politik i Afrika .
Situationen i mange afrikanske lande egner sig ikke til europiske lsninger .
Det er bedre at tage udgangspunkt i en rkke positive eksempler fra f.eks. Uganda og Senegal , hvor det til en vis grad har vist sig muligt at stabilisere sygdommens omfang .
Efter vores mening glder der i den forbindelse tre nglebegreber , og det er oplysning og forebyggelse , behandling der kan betales og hjlp til de efterladte .
Oplysning og forebyggelse er meget vigtige , og i den forbindelse spiller brugen af kondomer en stor rolle .
Med hensyn til behandling mener jeg , at det er vigtigt , at den farmaceutiske industri finder forholdsvis billige varianter p medicin , som til en vis grad hjlper i de vestlige lande , ogs nr det drejer sig om overfrslen af sygdommen fra mor til barn .
I forbindelse med hjlp til efterladte anmoder jeg om opmrksomhed for alle de forldrelse , der allerede nu findes .
<P>
Endelig har Kommissionen meddelt , at den kommer med en plan for at lse problemerne , men jeg har p fornemmelsen , at vi har gjort alt for lidt indtil nu , og at den enhed , som har ansvaret for hjlpen , er for lille .
Jeg hber derfor af hele mit hjerte , at den plan , som hr . Nielson har lovet os , vil medfre , at flere i Kommissionen tager fat i dette problem med mere koordination p europisk plan og isr med flere penge , for det er ndvendigt for at hjlpe Afrika ud af problemerne .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Fru formand , Verdenskonferencen om aids i Durban har gjort det muligt at tage et vigtigt skridt fremad , hvilket efter min mening skyldes - selv om man stadig har forstet at minde om , at forebyggelse forbliver afgrende for at bekmpe svben - den kendsgerning , at sprgsmlet om adgang til behandling endelig er blevet placeret centralt i debatten .
Durban har gjort det muligt bent at tage fat p essentielle sprgsml som prisen p medikamenter og udviklingen af generiske medikamenter og at g i gang med overvejelser om intellektuel ejendomsret og obligatoriske licenser .
Det var p tide .
De store medicinalfirmaers opfrsel har alt for ofte bidraget til at plgge et system i to hastigheder p sundhedsomrdet : medikamenter til de rige og fortvivlelse til de fattige .
Det er grunden til , at initiativet fra lgemiddellaboratorierne om prisen p medikamenter , der blev fremfrt i forbindelse med konferencen , udgr en opmuntrende bning , hvis den ikke bare er et reklamefremstd .
<P>
G8-topmdet i Okinawa gjorde det ligeledes muligt at bekrfte de rige landes engagement og faststte ml for en reduktion af aids-delggelserne i Afrika for de kommende 10 r , men desvrre gik man ikke for alvor i gang med sprgsmlet om midlerne .
Netop i dag afholdes der i New York under FN ' s Udviklingsprogram et mde mellem offentlige og private aktrer for at undertegne og finansiere handlingsplanen imod aids i Sydafrika .
Man har virkelig fornemmelsen af , at man endelig begynder at stille de rigtige sprgsml .
Mske det s ogs vil vre ndvendigt fra nu af at give de rigtige svar .
Det er klart , at EU ikke str i udkanten af denne mobilisering , men jeg tror , vi br skifte til den hje hastighed , hvilket jeg har forstet , det franske formandskab nsker .
Vi afventer utlmodigt Kommissionens meddelelse , dens retningslinjer og dens forslag til bekmpelse af de vigtigste smitsomme sygdomme , hvilket vil sige aids , men ogs malaria og tuberkulose .
<P>
Da vi ved , det ikke blot er tid til at overveje , men ogs til at handle , forventer vi at f meget konkrete forslag , der gr det muligt at g meget hurtigt frem .
Jeg tnker isr p debatterne om industriel ejendomsret og om obligatoriske licenser .
Jeg tnker p udviklingen af den internationale terapeutiske fond , der har til forml at indsamle internationale midler for at give fattige lande mulighed for at f adgang til nye terapier , der er lanceret , og som br udbredes .
Jeg tnker p tilrettelggelsen af en international konference , der samler de fattige lande , den farmaceutiske industri , ngo ' erne og kapitalindskyderne .
Kan det tnkes , at rundbordsdiskussionen den 28. september , der afholdes af Kommissionen i samarbejde med WHO og FN-aids , kan vre et frste skridt p vejen til en udformning ?
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Fru formand , jeg vil ikke gentage det , der allerede er sagt , og endda meget kraftigt og med prisvrdige intentioner .
Jeg vil i stedet forsge at tale om kendsgerningerne .
Jeg tror , at kendsgerningerne i dag er enkle .
De er adgang til pleje og behandling af de syge .
Selv FN-aids har erkendt det ineffektive i det program , der blev annonceret af de farmaceutiske industrier , der reelt kun var ude p at genskabe et godt omdmme , og som i dag , hvor det glder om reelt at forhandle en nedsttelse af prisen for behandling , trkker sig tilbage .
Problemet er ikke lngere levering af medikamenterne , hvilket ndvendigvis er begrnset i tid og underlagt laboratoriernes kortsigtede interesser , men simpelthen en justering mellem tarifferne for behandlinger og udviklingslandenes kbekraft .
<P>
EU br anspore de multinationale medicinalfirmaer til at udstede frivillige licenser , hvilket vil vre et frste skridt p vejen mod de drligst stillede befolkningers adgang til behandling .
Skulle de eventuelt ikke gre det , br Den Europiske Union plgge en overholdelse af aftalerne i sundhedsmssige ndsituationer og krve tildeling af obligatoriske licenser , der endelig kan give mulighed for en afdmpning af problemet med prisen for behandlinger .
Jeg mener , at et helt kontinents ddskamp br veje tungere end enkeltinteresser .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Fru formand , jeg mener , som vores kollega fru Carlotti var inde p , at det er Durban-konferencens fortjeneste , at det nu er klart , at man ikke bekmper aids p samme mde i Europa som i Afrika .
Aids har afslret alle udviklingslandenes konomiske og sociale mangler og har fjet dem til det mest generelle sprgsml i ulykken .
Forebyggelse kan sledes kun lykkes , hvis den ledsages af en adgang til behandling .
Det er derfor ndvendigt - og jeg tilslutter mig her den foregende taler - at de medicinalfirmaer , der har monopol p fabrikation og salg af treterapi og endda AZT , slger dem til kbspris .
Der ville ikke vre nogen forhandlinger her mellem os , hvis treterapi kostede en dollar .
Som direktren for FN-aids sagde s overbevisende , skal vi gange det aktuelt investerede belb med 10 , hvis vi nsker , at det ikke bare skal vre begyndelsen p en reel politik for forebyggelse og overtagelse af ansvaret .
<P>
I vrigt er det ndvendigt at vre klar over , at man ikke bare distribuerer medikamenter , som var det ris i skke .
Der krves lger , poliklinikker og sociale ledsagestrukturer .
Men under IMF ' s diktat formindsker de fattige lande de offentlige bevillinger , og isr de , der har at gre med uddannelse og sundhed .
EU br bidrage til , at man hurtigt fr fjernet de afrikanske landes gld , der belber sig til 15 milliarder rligt , sdan at disse midler kan anvendes til at oprette infrastrukturer for sundhed og nye sociale programmer .
Endelig br fremstillingen af en vaccine vre prioriteringen i forskningen .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Fru formand , jeg taler for medlemmerne fra Emma Bonino-Listen .
<P>
Jeg noterer mig rdsreprsentantens ord om , at Frankrig vil afstte en del af de afrikanske landes gld til kampen mod aids .
Det er et vigtigt initiativ , som vi hber bliver fulgt op af svel de andre unionslande som andre lande i vrigt .
Vi nsker , at ogs Unionen giver et bidrag til , at der kan investeres mere i kampen mod aids i Afrika , hvor 95 % af ddsfaldene som flge af hiv-smitte registreres .
Ganske vist bruges der for nrvrende 300 millioner dollars pr. r i Afrika , men samtidig har Afrika en gld p 15 milliarder dollars til de industrialiserede lande .
<P>
Jeg vil slutte med at henlede opmrksomheden p den dybe og forkastelige tavshed , der hersker , nemlig vildledningskampagnerne mod brug af prservativer af religise grunde .
Man opfordrer til at lade vre med at bruge prservativer af hensyn til livet , og resultatet er den sikre dd for mange mennesker .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani">
Fru formand , som medlem af Udvalget om Udvikling og Samarbejde vil jeg gerne udtrykke min dybe bekymring for den mildt sagt alarmerende ramme , der blev resultatet af den trettende aids-konference , som blev holdt i Durban i Sydafrika , samt for fremtiden for udviklingslandene og i srdeleshed de afrikanske lande .
<P>
Den nye resolution fjes til den , der blev fremlagt sidste r i Lusaka i Zambia .
Desvrre str vi over for en tragisk situation , som slet ikke er blevet bedre i dag , men er ved at vokse os over hovedet .
Man kan blot tnke p , at der hvert minut dr fem personer af aids i Afrika .
Eksperterne opregner en rkke alarmerende data , f.eks. det betydelige fald i befolkningstallet og det drastiske fald i den forventede levetid i Afrika - den vil komme ned under 45 r inden 2015 .
Og i omrdet syd for Sahara vil 10 % af befolkningen blive ramt af sygdommen .
<P>
Jeg mener derfor , at der er brug for en ad hoc-indsats fra Kommissionen og fra EU ' s medlemsstater , for vi m huske , at EU har et stort ansvar over for udviklingslandene .
Jeg mener faktisk , at vi br koble eftergivelsen af de fattige landes gld sammen med kampen mod denne epidemi , og netop derfor sttter vi kravet om srprogrammet Debt for aids som foreslet i beslutningen .
<P>
Der er jo en tt sammenhng mellem topmdet mellem EU og Afrika i Kairo om retningslinjer for eftergivelse af glden og Durban-konferencen .
Den kraftige indvirkning , aids har p den konomiske vkst , og den snvre sammenhng mellem kampen mod fattigdom og kampen mod aids betyder , at et tttere samarbejde og en samordning mellem WHO , Verdensbanken og FN er ndvendigt og gavnligt . Endvidere m det civile samfund i de pgldende lande inddrages , det vil sige kirken p lokalt plan og de ikke-statslige organisationer .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Fru formand , selv om videnskaben har taget betydelige skridt mod bekmpelsen af aids , forstter epidemien med at ramme de fattige lande mere og mere med det resultat , at det bliver stadig vanskeligere at bekmpe dens mange og alvorlige flger .
Det er et faktum , at de senere rs forebyggende og terapeutiske indgreb har frt til en betydelig forbedring af de syges mulighed for at overleve i de udviklede lande , men det samme glder ikke for de fattige lande .
Sygdommens udbredelse har overget enhver dyster forudsigelse , isr i landene i Afrika , og som det blev sagt , s dr der hvert minut fem mennesker af denne sygdom , som tager truende dimensioner mod den offentlige sundhed .
Hver dag fdes der i disse lande brn , der er smittet med virus p grund af en total mangel p relevante programmer for de kommende mdre .
Desuden er omkostningerne ved behandling s hje , at kun meget f syge modtager denne deres fundamentale rettighed .
<P>
Inden for disse rammer anser jeg forslaget om en snkning af prisen p medicin til personer , som er smittet med aids i disse omrder , for meget vigtig , og jeg vil gerne opfodre Kommissionen og Rdet til at sttte dette arbejde ved at lgge pres p medicinalfirmaerne .
Ligeledes skal der gres koordinerede forsg p at udvikle integrerede uddannelses- , forebyggelses- , behandlings- og plejeprogrammer i udviklingslandene , i hvert fald indtil man opnr en sikker brug af den vaccine , som vi alle nsker os .
Indtil da er forebyggelse og behandling de vigtigste faktorer til at kontrollere udbredelsen af sygdommen , og det er de bidrag , som alle borgere br give , uanset hvor de lever .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="SV" NAME="Wijkman">
Fru formand , alle har under denne debat lagt vgt p betydningen af prevention , forebyggende foranstaltninger .
Der findes et gammelt ordsprog , der p engelsk hedder : prevention is better than cure .
Med ca . 15 rs erfaring i denne epidemi - jeg har selv arbejdet aktivt i bde FN-sammenhng og Rde Kors-sammenhng - kan jeg imidlertid konstatere , at vi ikke har lyttet specielt godt til ordsproget .
<P>
Det stod lysende klart allerede for ti r siden , hvor alvorlig denne epidemi kunne blive i visse udviklingslande , men bde i disse lande og fra det internationale samfunds side blev der gjort for lidt .
Man kan diskutere , hvad det er , der gr , at denne epidemi har ramt ekstra hrdt i de fattige lande sammenlignet med forholdene i vores del af verden .
Det har naturligvis noget med fattigdom at gre , det har noget at gre med manglende oplysning og uddannelse , det har noget at gre med seksualvaner , det har specielt noget at gre med unge pigers manglende uddannelse , s de bedre kan modst seksuelle tilnrmelser , og det har naturligvis noget at gre med manglen p midler i sundhedsverdenen .
<P>
Det glder mig , at bde kommissr Nielson og det franske formandskab nu betragter og betegner arbejdet mod hiv-epidemien som en hovedprioritet .
Det er imidlertid ikke nok at bevilge penge , vi skal ogs srge for , at Kommissionen fr tilstrkkeligt med kompetent personale , s det ikke er nogle f medarbejdere , der skal forsge at lse disse problemer .
<P>
Det er ogs vigtigt med nye former for samarbejde med lgemiddelindustrien , s vi kan f bedre vacciner og bedre medicin .
Det glder ikke kun hiv men ogs malaria .
Her er der brug for innovativ tnkning .
<P>
Nr vi til slut taler om partnerskab , er det meget vigtigt , som kommissr Nielson sagde , at finde frem til det , der virker , og sttte det .
Der findes masser af programmer , der skriger efter penge , og hvor EU ' s bidrag kunne gre gavn .
<P>
Vi taler utrolig meget om Afrika .
Jeg er bange for , at dele af Asien om 5-10 r vil st i en tilsvarende meget alvorlig situation .
Jeg glder mig over kommissr Nielsons konference den 28. september 2000 og hber , at den vil resultere i noget af et crash programme s man kan sl endnu hrdere ned p disse problemer fremover .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
Som afslutning p denne erklring har jeg modtaget syv beslutningsforslag i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<P>
Fr jeg afslutter forhandlingen , vil jeg bede formanden for Rdet om at svare eller under alle omstndigheder afslutte forhandlingen .
<SPEAKER ID=101 NAME="Gillot">
Tak , fru formand , for kort at give mig ordet for at sige , at jeg blev rrt over at hre de strke ord , der har givet genlyd her i salen i dag . De viser klart , at den kollektive bevidsthed samler os for at konstatere , at aids virkelig afslrer de fattiges situation og den uretfrdighed , der styrer vores planet .
Vi europere har en moralsk forpligtelse til at mobilisere os , og ved at lytte til de forskellige indlg , ved jeg nu , at det er vi parate til .
<P>
Vi takker varmt Kommissionen for dens meddelelse , som vi afventer utlmodigt , og som vil give os mulighed for effektivt at samle vores energier og forene vores vilje til at handle .
Tiden til overvejelser er helt klart forbi i dag .
Vi br handle uden tven , for det haster , og de franske formandskab vil fuldt ud vre beredt til at konkretisere denne vilje til at handle p EU-plan .
<P>
For at tage denne enorme udfordring op , der ligger foran os , har vi behov for at samle og mobilisere samtlige partnere , som jeg sagde i min introduktion , der fik en meget positiv modtagelse her i salen .
Jeg kan sige Dem , at tilstedevrelsen i Durban af direktren for WHO og reprsentanter for henholdsvis Kommissionen og formandskabets sundhedsministerium gav anledning til et umdeligt hb .
Vi har ikke ret til at svigte , og jeg vil st p Deres side .
Vi vil st sammen for at lfte denne udfordring .
<P>
Vi br afvise kampagner for misinformation og bekmpe modstand mod oplysning , men ikke udelukke nogen form for praktisk aktion .
Jeg tror , det er ndvendigt , vi alle er bevidste om , at vi br flge grundstammen i oplysning og uddannelse , forebyggelse og adgang til pleje , behandling og forskning , isr inden for vacciner og medikamenter .
<SPEAKER ID=102 NAME="Nielson">
Jeg vil blot takke for disse bidrag .
Vi er opmrksomme p den store udfordring , vi str over for .
Forebyggende arbejde fungerer , men det tager tid .
Uganda er et udmrket eksempel herp .
For os som donorer betyder det , at vi skal kunne udvise , hvad jeg vil kalde donorudholdenhed .
Vi skal fortst sttte de rette strategier .
<P>
Hr . Mantovani sagde , at vi skal eftergive glden og i stedet bruge pengene til bekmpelse af aids .
Nr vi eftergiver gld , har vi brugt pengene .
De foreslr , at vi bruger pengene to gange .
Det er en glimrende innovativ tilgang , men det er ikke s let , som det lyder .
Det er faktisk grunden til , at jeg nvnte USA ' s tilbud om at udlne 1 milliard amerikanske dollars til indkb af medicin fra amerikanske virksomheder .
Det er efter min mening ikke den rette fremgangsmde , fordi det vil forvrre de afrikanske landes dobbeltsidede problem med aids og eksisterende gld .
Derfor understregede jeg , at Europa faktisk leverer kapital , der ikke ger glden for vores samhandelslande .
<P>
Endelig vil jeg advare imod drmmen om en hurtig lsning i form af ny medicin .
Vi sttter dette .
Vi forsger at bryde koden til virksomhedernes ophavsrettigheder , men det er ikke let .
I mellemtiden gr omkostningernes omfang det ndvendigt at lgge vgt p forebyggelse frem for helbredelse .
En kur er stadig al for dyr .
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
Jeg takker formanden og kommissren for deres forstelse .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=10>
Oprettelse af et observationscenter for industrielle forandringer
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om oprettelse af et observationscenter for industrielle forandringer .
<P>
Jeg lader nu fru Pry f ordet p vegne af Rdet ; hun m have let ved at finde sig tilpas her i salen , for hun var i lang tid nstformand i Parlamentet .
<SPEAKER ID=105 NAME="Pry">
Fru formand , mine damer og herrer , tillad mig at give udtryk for , hvor glad jeg er over at tage ordet her i denne mdesal , hvis akustik jeg frst nu lgger mrke til , for det er jo frste gang , jeg taler her .
Allerfrst skal jeg dog undskylde p vegne af Martine Aubry , som strkt beklager , at hun ikke personlig kunne vre til stede .
<P>
Jeg vil gerne takke Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og PSE-Gruppen for det forslag til beslutning , som er til drftelse her , og takke ordfreren , hr . Hughes .
<P>
Jeg hber meget , at disse drftelser giver mulighed for , at vi kan komme videre med sprgsmlet om oprettelse af en europisk mekanisme til observation af industrielle forandringer , et sprgsml som det franske formandskab lgger ganske srlig vgt p .
De vil , fru kommissr , have bemrket , at jeg talte om en europisk mekanisme , og det er med vilje , at jeg er uprcis med hensyn til , hvad den skal kaldes , for det vigtige her er princippet .
<P>
Fr jeg kommer ind p selve mekanismen , tror jeg , det er nyttigt kort at ridse konteksten op , som dette forslag er blevet til i .
Prv at genkalde Dem det ekstraordinre Europiske Rd i Luxembourg den 21. og 22. november 1997 , hvor en gruppe eksperter p hjt niveau fik til opgave at analysere de industrielle forandringer inden for Den Europiske Union og undersge mulighederne for at foregribe og styre disse forandringer og deres virkninger p det konomiske og sociale plan .
<P>
Jeg behver bare at nvne lukningen af Renault-fabrikken i Vilvoorde , som stadig er i vores tanker .
Vi kender alle sammen i vores respektive lande til den slags radikalisering af visse sociale konflikter , som afspejler hblsheden - jeg benytter med vilje dette ord - og mangelen p forstelse ansigt til ansigt med virkningerne af globaliseringen .
<P>
I sin afsluttende rapport , som ekspertgruppen har forelagt Kommissionen , gr den situationen op og giver visse anbefalinger .
Blandt disse optrder det meget interessante forslag til Kommissionen om at oprette et europisk observationscenter for industrielle forandringer .
Dette observationscenter skulle vre et hjlperedskab til at identificere og analysere ndringer med henblik p at komme flgerne af dem i forkbet og sikre en positiv styring af sdanne udviklinger .
<P>
Modtagelsen af denne anbefaling gav ikke anledning til bemrkninger , for s vidt angr det principielle , idet observationscentret blev opfattet som et hjlpeinstrument i forbindelse med omstruktureringer . Diskussionerne opstod , da der blev tale om at arbejde for at etablere det .
Der har - mener jeg at vide - fundet diskussioner sted i Kommissionen , og mellem arbejdsmarkedets parter .
Det , jeg p nuvrende tidspunkt fr at vide , er , at synspunkterne p begge sider er kommet hinanden meget tttere , bde hvad angr missionerne og mden , centret skal struktureres p , og det er efter min opfattelse af den allerstrste vigtighed .
<P>
Efter en sdan konstatering og med Deres hjlp , mine damer og herrer , er tiden inde til at skabe betingelserne for en hurtig etablering af et europisk obeservationscenter for industrielle forandringer .
Det strkt stigende antal virksomhedsfusioner og -overtagelser i Europa giver uophrligt anledning til overvejelser om den sociale og juridiske dimension af de opstede problemer .
Fremkomsten af nye informations- og kommunikationsteknologier inden for organiseringen af relationerne mellem de store ordregivere - her tnker jeg p flyindustrien og p bilindustrien - og underentreprenrerne er godt i gang med at trkke en helt ny arbejdsorganisering med sig , som er i stand til at ndre den industrielle struktur dybtgende og virke befordrende for fremvksten af nye territoriale systemer , der gr ud over de nationale rammer .
<P>
For s vidt angr beskftigelsesudviklingen , er der brug for opklarende studier for at gennemfre en egentlig beredskabsstyring .
Men disse opklarende studier er ligeledes ndvendige for at udvikle erhvervsuddannelsen , bde nr det glder tilpasning til t bestemt fag , og for s vidt glder den livslange uddannelse , som m blive enhvers ret .
Jeg nsker meget , som det ogs fremhves i beslutningsforslaget , at denne ret bliver indskrevet i Unionens kommende charter om grundlggende rettigheder .
Karakteren og vigtigheden af den sociale dialog , der foregr samtidig med disse forandringer , kan sidestilles med omfanget af omstruktureringerne eller de teknologiske udviklinger .
<P>
Den europiske mekanisme til observation af industrielle forandringer kan vre svaret p denne problematik , hvis dens opgaver indrettes herefter , og hvis den struktureres i overensstemmelse hermed .
Denne instans skal identificere og indsamle oplysninger om udviklinger inden for svel konomi og teknologi som p arbejdmarkedet .
Den skal ogs identificere og sprede positive praktiske lsninger , som er ivrksat p forskellige niveauer , samt lette erfaringsudveksling , nr det drejer sig om udviklingen i og tilpasningen til forandringerne .
Disse opgaver skal modsvare behovene hos de europiske institutioner , behovene hos arbejdmarkedets parter p alle niveauer , behovene i de nationale institutioner og behovene i virksomhederne .
<P>
Tilbage str sprgsmlet om , hvordan den observationsfunktion skal organiseres .
Det er nyttigt og ndvendigt at erindre om , at denne mekanisme skal vre et redskab og ikke et sted for politisk beslutningstagning eller sociale forhandlinger , og at den str til rdighed for de tidligere nvnte offentligheder .
Dens indretning skal gre det muligt at leve op til sine opgaver , hvilket efter vores opfattelse er ensbetydende med en let og fleksibel struktur .
For s vidt angr logistik , kunne den trkke p allerede eksisterende , europiske institutioner .
<P>
De europiske arbejdsmarkedsparter og Kommissionen br efter vores opfattelse som noget naturligt vre reprsenteret i styrelsen p en hensigtsmssig mde .
Et videnskabeligt rd kunne p n og samme tid udstikke de store retningslinjer og vre garant for kvaliteten af det udfrte arbejde .
<P>
Et forslag om en tttere sammenknytning af denne europiske observationsmekanisme og Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkrene i Dublin ville vre positivt og ville f vores sttte .
Det er nemlig sledes , at denne institutions erfaring , det omrde den dkker , resultaterne af dens arbejde samt dens tresidede ledelse udgr en solid basis for ivrksttelsen af dette observationscenter .
<P>
For det franske formandskab ville et sdant forslag om forankring lette en hurtig etablering af denne mekanisme .
Frankrig vil gre alt , for at oprettelsen vil kunne finde sted fr dette formandskabs ophr .
<P>
Fru formand , jeg har ikke glemt , hvor dyrebar tid er her i denne institution , s jeg har bestrbt mig p at overholde min taletid .
<SPEAKER ID=106 NAME="Formanden">
Tak , fru formand .
<SPEAKER ID=107 NAME="Diamantopoulou">
I 1997 rettede lukningen af en Renault-fabrik nr Bruxelles med 3.200 ansatte det offentlige sgelys p de negative konsekvenser af industrielle forandringer .
Herefter satte Kommissionen som svar til Det Europiske Rd en ekspertgruppe til at udarbejde en rapport om de konomiske og sociale flger af industrielle forandringer og komme med anbefalinger om , hvordan man kan undg sdanne konsekvenser , som ss p Renault-fabrikken .
<P>
I rapporten anbefalede ekspertgruppen , at der blev oprettet et observationscenter .
Rdet sttter rapporten .
Det er sandt , at de fleste lande har mekanismer og strukturer til at afhjlpe flgerne af ndringer .
Men p europisk plan findes der ikke noget observationscenter eller nogen mekanisme , der kan sttte politikerne og arbejdsmarkedets parter i deres svar p sdanne ndringer .
<P>
Jeg er overbevist om , at arbejdsmarkedets parter og politikerne i EU har behov for et vrktj , der stter os i stand til at udarbejde en fremsynet metode , hvor de industrielle forandringer diskuteres p europisk plan , s man kan styre dem gennem en positiv og forebyggende indsats .
Vi har allerede diskuteret det tre gange i Parlamentet .
Vi mener virkelig , at der er et presserende behov for en ny struktur , et observationscenter , eller hvad vi nu mtte vlge at kalde det .
<P>
Kommissionen foreslog allerede i den sociale dagsorden , der blev prsenteret den 28. juni 2000 , at man skulle anmode Det Europiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkr i Dublin - der er en eksisterende struktur - om at oprette en informationsmekanisme for ndringer .
En sdan mekanisme kunne ogs tjene som et forum om ndringer .
<P>
Hvilken rolle skal en sdan mekanisme have ?
En informationsmekanisme skal fremme den sociale dialog mellem arbejdsgivere og arbejdstagere , og den vil vre de offentlige myndigheder behjlpelig med oplysninger og analyser af eksisterende informationer om industrielle forandringer .
Vi er alle enige om , at det skal vre en let og omkostningseffektiv struktur , og at den skal oprettes hurtigst muligt .
<P>
Arbejdsmarkedets parter erklrede deres interesse i denne mekanisme p konferencen den 15. juli , og de forpligtede sig til at udarbejde strategier og fremstte deres tanker og ider om udformningen af en sdan mekanisme .
Vi skal selvflgelig lytte til deres mening , inden vi fremstter vores endelige forslag .
<P>
Mit sidste punkt er , at reaktionerne p ndringer skal vre af flerdimensional karakter .
Kommissionen lgger vgt p en koordinering p tvrs af alle politiske omrder .
Vi kan sledes sikre os , at Generaldirektoratet for Beskftigelse samarbejder med andre generaldirektorater - specielt inden for det indre marked , uddannelse , kultur og erhvervspolitik - for at finde frem til en integreret strategi for denne mekanisme .
Vi tror , at en sdan mekanisme kan fremme beslutningstagningen i EU-institutionerne og hos EU ' s partnere , og det kan gres p en fleksibel mde inden for traktatens rammer .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg var medlem af det forrige Parlament , og p vegne af denne side af salen vil jeg sige , at det er en stor fornjelse at se fru Pry her i mdesalen .
<P>
Jeg har flere bemrkninger til sprgsmlet om et observations- eller overvgningscenter .
For det frste varetager de eksisterende organer i EU ' s institutioner allerede denne opgave p kompetent vis .
Det virker lidt underligt p mig , at man foreslr endnu et agentur , mere maskineri og flere budgetudgifter for at kopiere eksisterende arbejdsopgaver .
Det Flles Forskningscenter i Sevilla , der arbejder med den mulige fremtidige teknologi , beskftiger sig f.eks. allerede med dette omrde .
Dublin-Instituttet er allerede nvnt .
<P>
For det andet har regeringer og andre organisationer i den offentlige sektor ikke srlig gode erfaringer med eller evner til at forudsige ndringer inden for industri , handel og virksomheder .
Det mener jeg heller ikke , er deres opgave .
Lad konomien og markedskrfterne srge for det .
<P>
Det undrer mig , at socialdemokraterne lgger s stor vgt p industrielle forandringer , nr de udviklede konomier nu str i en situation , hvor mindre end 20 % af arbejdsstyrken er beskftiget inden for den konventionelle industri , og hvor alle andre arbejder i servicesektoren i den nye konomi .
Jeg er overrasket , fordi det viser en manglende viden om denne form for forandringer .
Med andre ord , s gr det meget godt . Forandringerne har allerede fundet sted - sandsynligvis p trods af snarere end p grund af regeringernes gtterier om , hvad der vil ske hvornr .
<P>
Hvis der er behov for akademiske eller forskningsmssige undersgelser , s er det helt klart bedre at bruge de eksisterende organer .
Prv dog at indrage arbejdsmarkedets parter i forskningsarbejdet , men undg at nedstte endnu et EU-agentur eller -organ .
Der er jo ingen grund til at opfinde hjulet igen .
I stedet br vi overlade det til konomien og markedskrfterne , da det er den bedste mde at fremme forandringer og skabe nye job p .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Hughes">
Jeg vil ogs gerne byde Nicole Pry velkommen tilbage i Parlamentet , og jeg vil sige , Nicole , at vi savner dig , specielt i forbindelse med gennemfrelsen af de meget vanskelige afstemninger .
Du kan mske vende tilbage nu og da .
<P>
Jeg vil gerne sige , at forslaget til en kompromisbeslutning fra min gruppe og andre grupper er skret ind til benet , for at gre det helt klart , hvad vi nsker . Alligevel har der vret stor forvirring over , hvad vi nsker , og derfor vil jeg gerne skre to af vores nsker ud i pap .
For det frste nsker vi ikke et nyt dyrt agentur eller institut .
De opgaver , vi nsker udfrt af et overvgningscenter , kan lses af Dublin-Instituttet og / eller Det Flles Forskningscenter i Sevilla for en beskeden ekstraudgift .
<P>
For det andet sger vi ikke at standse fusioner , overfrsler , omstruktureringer eller selve globaliseringen . Det ville vre latterligt .
Men vi nsker en socialt ansvarlig og fremsynet strategi over for disse tendenser . Vi nsker et koordinationscenter , der kan overvge de industrielle forandringer og bidrage til en mere proaktiv holdning over for de mellem- og langsigtede industrielle forandringer og deres betydning for Den Europiske Union .
Jeg vil gerne gre hr . Chichester opmrksom p , at serviceindustrien ogs er en industri , og at vi anlgger en overordnet synsvinkel over for industrielle forandringer .
<P>
Et sdant center skal indsamle oplysninger og indberetninger fra alle mulige partnere og aktrer , erhvervslivet , institutioner for videregende uddannelser , offentlige og private arbejdsformidlinger samt arbejdsmarkedets parter fra alle relevante aktrer . Jeg vil atter sige til hr .
Chichester , at vi vil have regeringerne til at forsge at forudsige forandringer .
<P>
Vi vil gerne samarbejde med alle partnere , herunder ogs erhvervslivet , for at forsge at vurdere , i hvilken retning forandringerne gr .
Et sdant center skal have til opgave at kanalisere relevante oplysninger om forudsigelige ndringer hen til beslutningstagere p alle niveauer for at ge vores overordnede muligheder for at foretage de politiske ndringer , der er ndvendige for at udnytte mulighederne ved en kommende forandring .
<P>
Det er ikke en id , der er grebet ud af den bl luft .
Som bde ministeren og kommissren har sagt , stammer iden fra Gyllenhammar-ekspertgruppen , der blev nedsat efter Renaults lukning af fabrikken i Vilvoorde .
Opfordringen til at oprette et observationscenter er faktisk blevet gentaget i adskillige parlamentsbeslutninger i de seneste mneder , og det er derfor en stor overraskelse for mig at se en s fjendtlig beslutning fra den kant i denne uge .
<P>
Iflge beslutningen fra De Liberale og PPE-DE-Gruppen vil et sdant center forsge at blande sig i markederne og de erhvervsmssige beslutninger .
Det er overhovedet ikke tilfldet .
Det handler ikke om indblanding i erhvervsmssige beslutninger , men om at sikre os , at vi maksimerer chancen for at gre os alle til vindere i stedet for passive ofre for forandringer .
Men hvem ved , hr . Chichester , mske ville selv erhvervslivet have gavn af den gede oplysning fra et sdant center .
<P>
Mit sidste punkt lyder sdan : Beslutningen fra PPE-DE-Gruppen og De Liberale er faktuelt urigtig .
Iflge beslutningen nsker hverken Rdet eller Kommissionen at oprette et sdant observationscenter .
Vi har i dag hrt fra bde formanden for Rdet og fra Kommissionen , at de aktivt forflger tanken .
Beslutningen er faktuelt urigtig .
Den viser , at grupperne ikke aner , hvad det drejer sig om , men jeg hber , at De i ellevte time kan genkende en god id , nr De ser den , og at De vil trkke beslutningsforslaget tilbage og sttte vores i stedet .
Men jeg er mske bare en uforbederlig optimist .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , forhandlingerne er overordentligt interessante , men jeg kan se p skrmen , at sprgetiden skal begynde kl . 18.10. Det gr ikke noget med forsinkelsen , men kan De garantere os , at sprgetiden kommer til at vare halvanden time , for der er fare for , at mange af de sprgsml , som skal behandles , ikke nr at blive behandlet .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til med stor glde at nske reprsentanten for Rdets formandskab velkommen her i salen .
<SPEAKER ID=111 NAME="Formanden">
Jeg beklager den situation lige s meget som Dem , for jeg arver problemet .
Men sagen er , at jeg kun kan garantere Dem , at vi kan fortstte i en time .
Jeg vil - ligesom De sandsynligvis selv vil - forelgge dette problem for Formandskonferencen og Parlamentets Prsidium , for det kan undtagelsesvis ske n gang , men nr det sker flere gange , skal problemet standses og lses .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-van Gorsel">
Hr. formand , kre kolleger , fru Pry , p topmdet i Lissabon aftalte man , at 15 europiske medlemsstater skal udvikle en flles strategi for en flydende overgang til en ny konomi .
Det er i borgernes og erhvervslivets interesse .
<P>
Den Liberale Gruppe er helt imod oprettelsen af et nyt administrativt organ , som styrker det europiske bureaukrati endnu mere .
Et europisk observationscenter for industriel forandring gr imod det liberale princip om , at regeringer ikke m blande sig i kommercielle beslutninger .
Do not pick the winners and let the winners pick .
Det var ogs konklusionen p topmdet i Lissabon .
Det forbavser mig derfor , at bde fru Pry p vegne af formandskabet og fru Diamantopoulou p vegne af Kommissionen har indtaget en helt anden holdning mindre end tre mneder efter topmdet .
Det overrasker mig meget .
Jeg troede , at jeg arbejdede med trovrdige partnere .
<P>
Det er mrkvrdigt , at de europiske regeringsledere , ogs de socialdemokratiske , omfavner de liberale principper og den nye konomi , men i Parlamentet falder venstrefljen altid tilbage til gamle reflekser .
Derfor farer spgelset om det statskontrollerede samfund igen rundt i Europa .
Derfor kunne min gruppe ikke opn et kompromis med Den Socialdemokratiske gruppe om det foreliggende beslutningsforslag .
<P>
Kre kolleger , det gr godt med Europa og med den europiske konomi .
Det indre markeds fordele og isr indfrslen af euroen har fet beskftigelsen til at stige meget .
En rkke store medlemsstater tr imidlertid ikke trffe de ndvendige foranstaltninger , hvorved de i mindre grad profiterer af den konomiske vkst .
Det kan et nyt observationscenter ikke lave om p .
Det er ikke frste gang , at Parlamentet drfter politisk indblanding i virksomhedernes driftsfrelse og politik .
I den forbindelse er det altid de samme argumenter , som kommer frem .
Jeg hber , at dette er sidste gang .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="NL" NAME="Bouwman">
Hr. formand , EU konfronteres med indgribende forandringer i konomien , globalisering , ny konomi , udvidelse af ny teknologi og derudover mange befolkningsmssige faktorer .
Denne udvikling har store konsekvenser for beskftigelsen , forholdet mellem rig og fattig , social udelukkelse og milj .
Der er mange gnidninger p arbejdsmarkedet , vi skal tilpasse undervisningen , og det har endvidere forskellige konsekvenser for individuelle virksomheder , som lukker , hvor andre oprettes etc . Det ene jeblik kaster vi os over bekmpelse af arbejdslshed , og et par r senere hentes der arbejdstagere fra tredjelande for at lse arbejdsmarkedsproblemerne i f.eks. sundhedssektoren eller ICT-sektoren , bare for at nvne en rkke underlige eksempler .
Det , vi konstaterer , er , at der nogle gange er tale om ad hoc-politik , for sen politik , og i en vis henseende er Lissabon-mdet et eksempel herp med dets " dotcom-approach " .
Der burde vre mere konsistens .
<P>
For det andet er det ndvendigt med engagement , engagement p det brende plan , og det er den sociale implikation , som skal udarbejdes .
Vi konkluderer , at for at kunne anticipere denne industri- og sektorudvikling skal arbejdsgruppen p hjt niveaus udtalelse flges for at skabe et koordineret observationscenter for disse forandringer , ikke et tungt nyt organ , men som en del af et eksisterende .
Med denne type industrielle forandringer er det ndvendigt , at de sociale parter , borgerne og politikerne er helt engagerede , bde lokalt , regionalt og nationalt .
Styringen af denne forandring er den vanskelige faktor , og set ud fra det perspektiv burde Kommissionen og Rdet hurtigt stte emner som ret til information og samrd , revision af lov om bedriftsrd og arbejdstagernes og borgernes rolle ved sammenlgninger og virksomhedslukninger med deres alvorlige sociale konsekvenser til debat .
Det er efter vores mening ogs vigtigt for styringen af den industrielle forandring .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Vi vil ikke modstte os oprettelsen af et observationscenter for industrielle forandringer .
En enig hjrefljs afvisning heraf bekrfter bare , at den gr imod enhver form for gennemsigtighed i forhold til de for samfundet s katastrofale flger af fabrikslukninger og afskedigelser , som man er s frk at prsentere for os som uundgelige for at byde forandringerne trods .
<P>
Men et sdant observationscenter kan aldrig blive andet end et statistisk redskab , som i dette klassesamfund ikke engang vil vre objektivt .
Et observationscenter kan ikke gre det ud for en politiske vilje til at forhindre de store virksomheder i at fyre folk for at ge profitten .
<P>
S at opfordre til social samhrighed er det samme som at bede de arbejdere , der er blevet fyret , fordi en virksomhed lukker , og de arbejdslse , som er blevet ofre for omstruktureringer , om at finde sig tlmodigt i deres skbne .
<P>
De fleste fusioner eller omstruktureringer er finansoperationer , som ikke engang skyldes industrielle forandringer .
Og det er altid arbejderne , man lader betale prisen , aldrig aktionrerne .
<P>
Derfor siger jeg til arbejderne , at de kan og br forsvare sig , isr ved at ptvinge enhver virksomhed , som giver overskud , et forbud mod at fyre folk .
Opsamlet profit skal bruges til at finansiere en fordeling af arbejdet mellem alle , uden lntilbagegang , uden usikkerhed og uden fleksibilitet .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Jeg har som afslutning p denne redegrelse modtaget 7 beslutningsforslag i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Min gruppe s helst , at vi ikke afsluttede denne i sig selv interessante forhandling med et beslutningsforslag .
Det er et svar til hr . Hughes ' bemrkninger .
Jeg mener , at Rdet har fremlagt nye elementer i dag .
Hvis man har fulgt debatten , ser man , at der er sket et vist gennembrud i Rdet .
Kommissionens redegrelse var endvidere meget klar , og jeg mener , at det er bedst , hvis vi undersger sagen godt endnu en gang .
<P>
Punkt to . Vi skal undg , og det er jeg helt enig med min nabo , hr .
Chichester , i , at der opstr et overdrevet bureaukrati .
Det er et vigtigt punkt .
P den anden side m jeg tnke tilbage p historien om Titanic .
Det gik tabt , fordi der ikke var observationssystemer for isbjerge p den tid .
Efter Titanics forlis blev de straks etableret .
I de forlbne r har vi , ogs med hensyn til industrielle forandringer , set en rkke tilflde , hvor man kan sige , at med lidt forhndsviden ville det vre get knapt s slemt som nu .
Jeg mener , at vi skal g et skridt videre i den retning , sfremt det ikke frer til yderligere bureaukrati isr i det land , hvor vi nu er gster .
Her konfronteres vi hele tiden med ting som blokader og lign . , og jeg mener , at det ville vre til stor nytte , hvis der kan gives flere objektive oplysninger om forandringen , som opstr , s vi kan undg en rkke fejl , som mske begs , a la Titanic .
Det er en god film , hr. formand , Titanic , men jeg bryder mig ikke om at skulle gentage den hver gang .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , tillad mig at begynde med et citat : " de barske fusioner , som alene sker ud fra den herskende kapitalistiske magts synspunkt , har en delggende virkning p den sociale samhrighed i Unionen .
De kvinder og mnd , som en sknne morgen vgner op og opdager , at deres virksomhed har fet en ny ejer , og at de p godt og ondt er prisgivet hans strategiske konomiske valg , med alt hvad det indebrer for dem , for deres familie og for deres egn af dramatiske og kort sagt inhumane flger , kan ikke forst , at Den Europiske Union skulle vre lige det .
Af alle formandskabets forslag er forslaget om at oprette et observationscenter for industrielle forandringer det , der pkalder sig strst interesse .
<P>
Efter min mening kunne et sdant observationscenter , forudsat det bliver uafhngigt , at det forsynes med passende midler til at udfre sine undersgelser for , og at dets arbejder gres offentligt tilgngelige og kommer til at danne grundlag for demokratisk debat , blive et vgtigt bidrag til udviklingen af det tvrgende regeringssamarbejde , som p dette sociale omrde fortsat har den allerhjeste prioritet " .
Dette citat skyldes ikke en uansvarlig eller bindegal venstreorienteret .
<P>
Faktisk har jeg netop citeret vores formand , fru Fontaine , som fremsatte disse ord p topmdet i Lissabon p vegne af os allesammen .
S nr jeg i dag hrer visse ledende personer fra det forkrampede hjre udtale sig her , s sprger jeg mig selv , om disse rede medlemmer , som kommer fra samme gruppe som fru Fontaine , virkelig har i sinde at dementere , hvad vores formand har sagt i overvrelse af stats- og regeringscheferne i Lissabon .
Selvflgelig siger vores kolleger Chichester og Plooij henholdsvis " overlad det til markedet " og " pick up the winners " .
Vi kender kun alt for godt dette omkvd , som stort set siger , at man privatiserer gevinsten , og at man socialiserer , fllesgr , tabet .
Min ven , Steven Hughes , har forklaret , at Socialdemokraterne og de to andre politiske grupper , som har fremsat et flles forslag , ikke vil vide af et bureaukratisk monster .
<P>
Vi nsker ikke en ny institution , et nyt agentur , men , som reprsentanten for formandskabet , fru Pry , som ogs jeg hilser velkommen , sagde : en let mekanisme , en let struktur , som kan koordinere det arbejde , der allerede finder sted .
Faktisk rder Kommissionen over ganske meget dokumentation , Eurostat er i stand til at levere meget interessante statistikker over den industrielle udvikling i Europa og andre steder .
Vi har de nationale regeringer og forskningsinstitutterne .
Vi skal ikke dublere det allerede eksisterende arbejde , men koordinere det og mindst hver sjette mned udarbejde en beretning , som kan blive diskuteret i Rdet og i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi vil ikke vre passive tilskuere til de industrielle og sociale forandringer , der pgr .
Vi vil forme fremtiden , og at forme fremtiden er ikke ensbetydende med at give sig hen til en defensiv handling eller i en udsigtsls protektionisme , men derimod at flge med forandringen .
Vi gr ind for de nye teknologier , vi gr ind for den nye konomi , men vi vil ogs hjlpe de gamle sektorer med at omstille sig .
Vores ml er en viljesbetonet politik , vi vil foregribe forandringen , for fremtiden , og isr den konomiske fremtid , er noget , der skal opbygges .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="FR" NAME="Auroi">
Hr. formand , fru minister , fru kommissr , kre kolleger , Jeg kunne godt tnke mig at anbringe denne debat i den sammenhng , hvor den hrer hjemme .
Som indbygger i Auvergne vil jeg nemlig minde Dem om , at vi for ca. et r siden her i salen talte om krisen i Michelin .
Michelin kundgjorde massive afskedigelser p sine fabrikker i Europa , samtidig med at man offentliggjorde rekordstore overskud p brsen .
<P>
Dengang , og i denne samme sal , forpligtede vi kollektivt hinanden p at revidere de europiske forordninger , som omhandler virksomhedsfusioner .
Jeg skal minde Kommissionen om , at det ville vre en god id at se nrmere p direktiv 94 / EF og forordning 4064 / 89 med henblik p at styrke informationen til og hring af arbejdstagerne forud for store forandringer , som indebrer afskedigelser , hvad enten det er ved omstrukturering eller ved fusion .
Et r efter fr vi som det frste skridt forelagt et forslag om et observationscenter for industrielle forandringer .
Javel , men s skal det ogs virkelig gavne arbejdstagernes sag .
<P>
Til det forml forekommer to betingelser at vre helt ufravigelige : at Kommissionen fr lov til at evaluere gennemfrelsen af direktivet om kollektive afskedigelser og virksomhedslukninger , og at der fremsttes forslag om , at der gennemfres effektive sanktioner , sfremt forordningerne ikke overholdes .
Arbejdsmarkedets parter br knyttes til dette initiativ i kraft af budgetressourcer , som de europiske institutioner stiller til rdighed .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Fru minister , det er en glde at se Dem igen her i denne sal .
<P>
Den ny konomi og globaliseringen betyder , at der sker en accelleration i de industrielle forandringer , og Parlamentet har ved flere lejligheder gransket dette tema , eftersom det har indfrt - jeg var selv ordfrer i det sprgsml - et antal procedurer som f.eks. de europiske samarbejdsudvalg .
Det har udfrt flere arbejder omkring information til og hring af arbejdstagerne , og her venter vi stadig , fru kommissr , p den videre opflgning , for De ved sikkert , at vi lgger stor vgt p dette sprgsml .
Vi har ogs indfrt procedurer som arbejdstagernes medvirken i kapitalen og i virksomhedens overskud og resultater , alt sammen procedurer , som ikke kan tilsidesttes i tilflde af omstruktureringer og industrielle forandringer .
<P>
Der mangler naturligvis at blive gjort meget p dette felt , men det forekommer mig , at hvis der er brug for at forbedre denne type procedure - som mine kolleger har sagt det , og det er ikke forkrampet at sige dette - s disponerer vi i dag i Europa over organer , det vre sig Dublin-Instituttet eller Det Europiske Agentur for Sikkerhed og Sundhed p Arbejdspladsen i Bilbao , som vores Udvalg om Beskftigelse og Sociale Anliggender samarbejder med , som er i stand til effektivt at evaluere flgerne af disse industrielle forandringer .
Man skal heller ikke glemme arbejdsmarkedets parter , som p europisk niveau og p det sociale plan ogs spiller en uundvrlig rolle , hvad angr de industrielle forandringer .
<P>
Mere prcist er det mit nske , at der gres brug af de eksisterende organismer til at gre disse industrielle forandringer mere og mere gennemsigtige , lige som det er mit nske , fru kommissr , at de tekster , som vi venter p , om information til og hring af arbejdstagerne og om den europiske virksomhed , en dag bliver forelagt Parlamentet .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="IT" NAME="Trentin">
Hr. formand , fru Pry , fru Diamantopoulou , kre kolleger , jeg vil frst og fremmest takke fru Pry for den klare fremlggelse af Rdets forslag , som jeg tilslutter mig fuldt og helt .
<P>
Som nvnt har Europa-Parlamentet flere gange i forbindelse med kriser , omstruktureringer og produktionsomlgninger med stort flertal besluttet , at EU-institutionerne og arbejdsmarkedets parter skal gribe ind i tide og stte alt ind p at finde en lsning for at forebygge alvorlige sociale konflikter , som kan afvrges , afindustrialisering af hele omrder og igangstning af alvorlige sociale udstdelsesprocesser .
<P>
Parlamentet ppegede , at der manglede informationer , som gjorde det muligt at undersge sdanne processer i tide og generelt analysere ndringer i virksomhedernes produktions- og beskftigelsesmnster , fr en sdan undersgelse blev vrdils , fordi der pludselig blev truffet uigenkaldelige beslutninger .
<P>
Jeg mener , at oprettelsen af et observationscenter - alts et center for samordning af alle de informationer , der kan bruges til at forudsige omstrukturerings- og omlgningsprocesser - kan blive af stor vrdi for EU-institutionerne og for den sociale dialog p europisk plan .
Det er jo netop , hvad det handler om , nemlig en serviceaktivitet - ikke en ny institution , men en serviceaktivitet , som kan medvirke til , at der i tide sttes ind med en kvalificeret indsats , som udelukkende er EU-institutionernes opgave .
<P>
Jeg vil derfor appellere til konsekvens hos alle de medlemmer , som har stemt for beslutningerne om omstruktureringsprocesser lige fra Verwoord-sagen , og specielt til dem , der i Michelin-sagen stemte for en beslutning , som udtrykkeligt tog hjde for oprettelsen af et observationscenter for industrielle forandringer .
<P>
Ved hjlp af et sdant instrument vil det vre muligt , hr. formand , ikke blot at give forudgende information til de berrte arbejdstagere samt at undersge mulighederne for at undg afskedigelser eller begrnse dem - som direktivet af 24. juni 1992 indeholder bestemmelser om - men desuden lokalt eller p EU-niveau at fremme en sammenligning af virksomhedernes planer med alternative planer , som kunne gennemfres med offentlig sttte .
Man ville i hvert fald kunne fremme initiativer til genanbringelse af de fyringstruede arbejdstagere og frst og fremmest til opkvalificering og omskoling af arbejdstagerne .
<P>
Kun p den mde kan man afvrge faren for , at omstruktureringer og fusioner mellem store virksomheder for mange arbejdstagere og for nogle omrder bliver ensbetydende med alvorlige forfalds- og udstdelsesprocesser , isr til skade for den yngste del af arbejdskraften .
Fr vi ikke et sdant instrument og sdanne forebyggende undersgelser , er Parlamentet dmt til at vre et sted , hvor vi magteslst kan kritisere , nr lbet er krt .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Hr. formand , hr . Hughes siger , at han ikke nsker et nyt agentur , og ikke desto mindre str der i hans beslutningsforslag , at der skal indfres et nyt agentur , og nr han ngter det , er der tale om rent ordklveri .
Han siger , at han ikke nsker at blande sig i , hvad industrien gr , og alligevel taler fru Diamantopoulou om forebyggende foranstaltninger .
Hun mener helt klart , at forandring er drligt .
Hun nsker at holde tabsgivende industrier kunstigt i live , hvor vi i stedet burde frigive ressourcer i form af arbejdskraft og kapital , s de kan bruges i levedygtige nye virksomheder .
Hvis vi nsker at overleve og f fremgang i det 21. rhundrede , skal vi bifalde og styre forandringerne .
Vi skal ikke overvge og bekmpe dem .
Jeg var derfor meget modls over at hre forslaget om et observationscenter .
Det synes efterhnden at vre reglen , at der daglig skal indfres en ny halvofficiel , statsstttet organisation , en skaldt " quango " .
<P>
Af hensyn til mine kolleger br jeg mske forklare , at en " quango " er en relativt ny engelsk forkortelse for " quasi non-governmental organisation " , hvilket med andre ord vil sige et nyt bureaukratisk tiltag , flere udgifter , mere arbejde til drengene og flere embedsudnvnelser .
Og til hvad nytte ?
Der vil blot blive udarbejdet tykke rapporter , der oversttes til 11 sprog , men som ingen gider lse .
<P>
I EU har vi efterhnden kun to mder at hndtere reelle eller indbildte problemer p .
Enten laver vi en ny forordning uden at bekymre os om , hvorvidt de eksisterende forordninger fungerer ordentligt , eller ogs opretter vi et observationscenter .
Derefter er vi stolte og glade for , at vi har lst problemet .
Men vi har ikke lst problemet .
Vi har simpelthen udskudt det .
Vi har spildt tid og penge , og vi har opstillet forventninger , der ikke bliver indfriet .
Som det er tilfldet med mange andre EU-initiativer - og her tnker jeg specielt p det foreslede fdevareagentur - vil dette observationscenter simpelthen kopiere det arbejde , der udfres i andre organisationer , i utallige private forskningsvirksomheder og revisionsfirmaer , i akademiske kredse , p universiteter , i fagforeninger og handelskamre samt i nationale og lokale regeringer .
<P>
Jeg har to sprgsml til mine kolleger .
For det frste : Er der overhovedet brug for dette observationscenter ?
Jeg tror det ikke .
Men hvis der er brug for det , ville det s ikke vre langt hurtigere , billigere og mere omkostningseffektivt at bestille et af de store europiske revisionsfirmaer til opgaven ?
Det er jeg helt overbevist om .
<SPEAKER ID=122 NAME="Pry">
Mine damer og herrer , to stninger .
Jeg har lyttet til den forhandling , der har fundet sted her i salen .
Hvad jeg gerne vil sige er , at alle de , der sttter tanken om et europiske obeservationscenter , er enige om dets opgaver og om dets form .
Det synes jeg er en interessant fremgangsmde .
En mission omkring information , en mission omkring udveksling , og hvad angr formen , strukturen , s skal det vre en smidig , let og effektiv struktur , som tager afst i en eksisterende struktur .
Det , jeg kan se , er , at parlamentsmedlemmer , Kommission og formandskab mdes , og derfor tager jeg herfra ret optimistisk med hensyn til virkeliggrelsen af denne observationsmekanisme .
<SPEAKER ID=123 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , jeg vil fatte mig i korthed , da tiden er ved at rinde ud .
Det var en meget interessant forhandling , og der var to dimensioner - den politiske og den tekniske .
Den politiske debat rejste sprgsmlet om , hvorvidt vi skal blande os i den nye konomi eller ej , og jeg komme med en kort bemrkning til den politiske dimension .
Den nye konomi er ikke et naturligt fnomen , men et politisk fnomen .
Derfor er der behov for mekanismer og institutioner - ikke for at standse forandringerne , men for at styre dem og forhindre deres negative sociale konsekvenser .
<P>
Hvad angr den anden dimension - den tekniske dimension - er jeg enig med PPE-DE-Gruppen i , at der ikke er behov for en ny struktur , og jeg er enig med alle de andre talere , der siger , at der er behov for en let og fleksibel mekanisme .
Derfor foreslr vi ikke en ny institution eller en ny struktur .
Vi foreslr , at man samarbejder med Dublin-Instituttet og udnytter alle de vrige ressourcer ( ressourcerne i Kommissionen og andre EU-institutioner ssom Eurostat og Det Europiske Observationsorgan for Beskftigelse , samt de vrige tilgngelige vurderinger og undersgelser ) . Alt dette vil komme i betragtning , og mekanismen vil styrke den sociale dialog mellem partnere , arbejdsgivere og det offentlige og hjlpe politikerne med at hndtere forandringerne .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0535 / 2000 ) .
<P>
De ved allerede , at vi er i tidnd .
I henhold til forretningsordenen har man t minut til tillgssprgsml - som ikke er obligatoriske - men der er ogs en henstilling fra Parlamentet om kun at bruge 30 sekunder .
Jeg vil ikke lgge det fast p 30 sekunder , men jeg beder Dem om kun at stille sprgsml , der er helt ndvendige .
<P>
Jeg skal meddele , at sprgsml nr . 1 , 3 og 4 allerede var opfrt p listen over sprgsml til sprgetiden i juli , men ikke kunne besvares af Rdet , fordi der ikke var tid nok til forinden at overstte dem til alle sprog , og derfor bliver de stillet igen som indledning p denne sprgetid .
<P>
Da sprgsml nr . 1 og 2 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=126 NAME="Ioannis Theonas">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0626 / 00 ) :
<P>
Om : Umenneskelig udnyttelse og krnkelse af brns rettigheder i USA Iflge en rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch omhandlende udnyttelse af brn i landbruget i USA er hundredtusinder af brn af hovedsagelig latinamerikansk oprindelse beskftiget med markarbejde i USA " under farlige og ydmygende vilkr " .
Disse brn i alderen 13 til 16 r arbejder 12-14 timer i dgnet p landbrugsbedrifter , de er udsat for meget giftige pesticider , der medfrer hovedpine , hudirritation , kvalme og p lang sigt kan medfre krftfare og hjerneskader . De er tvunget til at arbejde med meget tunge og ofte farlige redskaber .
I rapporten understreges det , at disse brn fr en langt lavere betaling end mindstelnnen , og at nogle endda ikke tjener mere end 2 dollar om dagen .
<P>
Vil Rdet fordmme sdanne forhold , der udgr en benlys krnkelse af charteret om brns beskyttelse , og som understreger den dobbeltmoral , der prger USA , nr det benytter andres overtrdelse af konventionen om barnets rettigheder som pskud til ikke at give handelsmssig prference og til at styrke egne landbrugsprodukters illoyale konkurrence , og vil det rejse sagen over for de amerikanske myndigheder som led i dialogen med USA ?
<SPEAKER ID=127 NAME="Glenys Kinnock">
Sprgsml nr . 2 af ( H-643 / 00 ) :
<P>
Om : De Forenede Nationers Generalforsamlings srlige samling om brn Hvilke foranstaltninger har Rdet til hensigt at trffe med henblik p at sikre , at EU yder et positivt og konstruktivt bidrag til De Forenede Nationers Generalforsamlings srlige samling om brn i september 2001 , nr alle stater skal tage deres forpligtelser og de ml , der blev sat p topmdet for brn for 10 r siden , op til fornyet overvejelse ?
Er Rdet ikke enigt i , at det er vigtigt , at medlemsstaterne , Kommissionen og Rdet har en flles indfaldsvinkel til dette topmde ?
<SPEAKER ID=128 NAME="Moscovici">
Tillad mig , hr. formand , at svare under t p de sprgsml , der er stillet af henholdsvis hr . Theonas og fru Kinnock , da de begge to gr p ndvendigheden af p sigt at n frem til at afskaffe brnearbejde .
<P>
For s vidt angr sprgsmlet , som hr . Theonas har stillet , er der grund til at understrege , at Den Europiske Union fuldt ud er klar over , hvor vigtigt det er at afskaffe den udbytning af brn , som berver disse deres ret til at have en normal barndom , at f en uddannelse og ikke at vre underkastet tvangsarbejde .
Den Europiske Union sttter aktivt indsatsen fra De Forenede Nationer , Den Internationale Arbejdsorganisation og De Forenede Nationers Brnefond , bedre kendt p dette omrde som UNICEF , og Unionen glder sig over vedtagelsen af ILO ' s konvention om forbud mod og jeblikkelig afskaffelse af de vrste former for brnearbejde , som blev ratificeret af USA den 2. december 1999 , og den vil srge for , at denne konvention medvirker effektivt til afskaffelse af de mest utlelige former for brnearbejde .
<P>
Den Europiske Union beklager , at USA endnu ikke har ratificeret De Forenede Nationers Konvention om barnets rettigheder .
I lbet af de bilaterale kontakter har vores reprsentanter opfordret USA til at komme i gang med denne ratificering .
Konventionen , som er ratificeret af medlemslandene , er af den allerstrste vigtighed for Den Europiske Union , som har engageret sig meget aktivt i den aktuelle forberedelse af den srlige samling i FN ' s Generalforsamling om brn , som finder sted i september 2001 . I den forbindelse vil der blive foretaget en opgrelse over , hvilke fremskridt der er opnet omkring brns rettigheder i de sidste ti r .
<P>
I forbindelse med den politiske dialog med USA bringer Den Europiske Union tit sprgsml p bane vedrrende menneskerettigheder , og Rdet tager det tilflde til efterretning , som det rede medlem har bragt frem .
<P>
Nr det drejer sig om det sprgsml , som fru Kinnock rejste , s deler Rdet fuldt ud hendes synspunkt om , at det er ndvendigt at sikre en god forberedelse af den ekstraordinre samling i FN ' s Generalforsamling , som er helliget en opflgning p verdenstopmdet om brn , og som skal finde sted i september 2001 .
Den Europiske Union er get i gang med aktivt at forberede denne begivenhed .
Den har optaget den blandt sine verste prioriteter med henblik p den 55. samling i FN ' s Generalforsamling .
Selv om et heldigt udfald af denne begivenhed i vidt omfang afhnger af et engagement fra hele det internationale samfund , er Rdet bevidst om , at Den Europiske Union kan og br spille en ganske fremtrdende rolle i denne forberedende fase , en rolle som i vrigt har nydt fremme i forbindelse med uformelle kontakter med reprsentanter for UNICEF .
<P>
Herudover er Rdet konstant opmrksom p brns rettigheder i alle fora , hvor man drfter sprgsml med tilknytning til menneskerettighederne .
Det har sledes sat forberedelsen af den ekstraordinre samling p sin menneskerettighedsgruppes dagsorden , og det overvejer at vie dette tema et srligt afsnit i Den Europiske Unions rsberetning om menneskerettigheder .
<P>
Endelig har det franske formandskab foreslet sine partnere , at der afholdes en europisk dag om brns rettigheder , som eventuelt kunne finde sted - dette siger jeg med forbehold , for det er endnu ikke officielt besluttet - den 20. november 2000 .
<P>
Et sidste punkt : Rdet opfordrer til underskrivelse af de to valgfri protokoller i tilknytning til konventionen om barnets rettigheder , som FN ' s Generalforsamling vedtog og bnede for underskrivelse den 25. maj 2000 , og det er vores hb , at mange lande vil underskrive dem i forbindelse med rtusindets topmde , som begynder i morgen , og dermed stte disse to valgfri protokoller i kraft .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , jeg vil virkelig gerne takke hr . Moscovici for kvaliteten og indholdet af hans svar og for det faktum , at EU anser det for ndvendigt at ratificere ILO ' s internationale konventioner samt FN ' s konvention om barnets rettigheder .
Men jeg vil dog gerne bemrke i form af et supplerende sprgsml , at ratificeringer er meget vigtige , men mange gange er de ikke nok .
For , hvis jeg ikke tager fejl , s har USA ratificeret ILO ' s nye konvention om barnets rettigheder , men den anvendes ikke .
Og jeg synes , at ministeren br fortller os noget mere om , hvorvidt EU , hvorvidt Rdet inden for rammerne af de bilaterale kontakter i praksis vil krve af USA , at de anvender de ting , som ILO ' s konvention og FN ' s konvention om barnets rettigheder foreskriver .
<SPEAKER ID=130 NAME="Moscovici">
Det er rigtigt , at det er gennemfrelsen , som er det vigtigste , men det er vanskeligt at gennemfre en konvention , som man ikke har ratificeret .
Derfor nsker vi at indlede en langt fastere politisk dialog med USA om dette sprgsml og forlange , at USA ratificerer Konventionen om brns rettigheder .
Vi vil ogs have uformelle konsultationer for at prve at overbevise dem om det ndvendige i ikke blot at ratificere denne konvention , men at forpligte sig p den .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=132 NAME="Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, overtaget af hr. Folias">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0627 / 00 ) :
<P>
Om : De sociale partneres medvirken I en rkke medlemsstater er der hverken virkelig dialog eller effektivt samarbejde mellem de offentlige institutioner og de sociale partnere i sprgsml om beskftigelse og i bestrbelserne p at modernisere den europiske sociale model .
<P>
I Det Europiske Rds konklusioner fra Santa Maria da Feira ppeges behovet for , at de sociale partnere spiller en mere betydningsfuld rolle .
<P>
Hvorledes mener Rdet , at man kan styrke de sociale partneres rolle ?
Hvorledes vil det foretage en mere effektiv kontrol af disses medvirken ?
<SPEAKER ID=133 NAME="Moscovici">
Rdet har altid tillagt den sociale dialog meget stor betydning .
Imidlertid er det ikke Rdets opgave , og man vil vide hvorfor , at forfgte en bestemt model for social dialog p nationalt plan , for det henhrer helt og holdent under hver medlemsstats kompetence .
Men for s vidt angr den sociale dialog p europisk plan , er de europiske arbejdsmarkedsparter allerede strkt impliceret i to dimensioner af fllesskabets aktioner , for det frste koordineringen af de konomiske politikker og dernst den fortsatte ivrksttelse af den europiske beskftigelsesstrategi .
<P>
Hvad angr denne sidste dimension , deltager arbejdsmarkedets parter sammen med Rdet og Kommissionen i arbejdet i det stende Udvalg for Beskftigelse med det forml at lette koordineringen af medlemsstaternes beskftigelsespolitikker ved at harmonisere dem med fllesskabernes mlstninger .
Vores sociale partnere er endvidere tilknyttet arbejdet i det stende Udvalg for Beskftigelse , idet hringen af arbejdsmarkedets parter dog her er ganske uformel .
<P>
I forbindelse med indsatsen for at styrke den europiske strategi for beskftigelse vil arbejdsmarkedets parter , ogs p nationalt plan , blive indbudt til , nr revisionen af de overordnede retningslinjer for beskftigelsen i 2001 skal finde sted , at spille en mere fremtrdende rolle ved at fastlgge , igangstte og evaluere retningslinjerne for deres specifikke omrder .
Der vil isr blive fokuseret p modernisering af arbejdets tilrettelggelse , p opdragelse til livslang uddannelse og p at hve beskftigelsesprocenten , isr for kvinder .
<P>
I vrigt er der god grund til at gre opmrksom p , at det er op til Kommissionen , i overensstemmelse med traktatens artikel 138 , at hre arbejdsmarkedets parter om , hvordan en fllesskabsaktion eventuelt kan orienteres , fr den fremstter forslag af socialpolitisk karakter .
Som eksempel kan det anfres , at Kommissionen for nylig har hrt arbejdsmarkedets parter om et muligt indhold af en fllesskabsaktion om modernisering og forbedring af arbejdsforholdene .
<P>
For s vidt angr moderniseringen af den europiske sociale model , vil arbejdsmarkedets parter blive tilknyttet arbejdet i det nye Udvalg for Social Beskyttelse , p samme mde som de allerede har vret tilknyttet arbejdet i det tidligere Udvalg for Beskftigelse og Arbejdsmarked og dets efterflger , Udvalget for Beskftigelse .
I henhold til konklusionerne p Det Europiske Rd i Lissabon skal De 15 vedtage en europiske social dagsorden p Det Europiske Rds mde i Nice i december 2000 .
Dette er en vigtig prioritet for det franske formandskab .
En meddelelse fra Kommissionen , vedtaget i kommissrkollegiet den 28. juni , gr det ud for arbejdsdokument for denne dagsorden .
Den vil , under forsde af Frankrig , blive genstand for yderligere bidrag og hringer , og arbejdsmarkedets parter vil som noget helt selvflgeligt blive snvert knyttet til udarbejdelsen af denne sociale dagsorden .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="EL" NAME="Folias">
Hr. formand , jeg vil gerne takke ministeren for alt det , som han har fortalt os , og jeg vil helt klart skrive under p det faktum , at de sociale partneres betydning og vrdi for skabelsen af en ny model er meget strre , end nogen kan forestille sig .
Men det , jeg gerne vil sprge om , er : Nr der findes en trepartsdialog mellem de to sider af de sociale partnere og den nationale regering , i hvilken grad kan den nationale regering s lade hnt om de ting , som de sociale partnere er enige om og foreslr i fllesskab ?
P den anden side i hvilken grad kan de sociale partneres specifikke og i fllesskab besluttede forslag binde regeringen , og de br binde en hvilken som helst national regering , for det er de sociale partnere , som bedre end nogen anden kender problemerne i samfundet og ved , hvorfra arbejdslsheden stammer , ligesom ogs de problemer , som br lses , for at arbejdslsheden kan bekmpes ?
<SPEAKER ID=135 NAME="Moscovici">
Hr. medlem , man kunne ganske vist nske en hjere grad af forpligtethed p dette omrde , men det er alts ikke den vej , man har valgt i Den Europiske Union .
Som De ved , er der p den ene side tale om den subsidire karakter af de sociale problemer , og p den anden side er der valget af en metode , som vi kalder den bne koordinerings- og samrdsmetode .
Vi er lige i frd med at f problemerne om konomisk koordinering , de store mlstninger for den konomiske politik , problemerne med koordinering p det sociale omrde , retningslinjerne for beskftigelsen og de forskellige mder , de forskellige instanser , som arbejder med dette , til at mdes .
Jeg tror , det er den vej , vi skal fortstte ad , for Europa er , som vi ved , meget forskelligt .
Det skal ikke blande sig i alting .
Det kan ikke blande sig i alting . Samtidig skal vi uophrligt styrke de sociale partneres medvirken .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , partnerskabet mellem arbejdsmarkedets parter skal vre et fremtidspartnerskab .
Man skal frst og fremmest gennemfre det , som begge parter nsker , og jeg mener , at dialog her er en vsentlig og vigtig forudstning .
<P>
Hvordan opfatter De i den forbindelse aktiviteterne i det eksisterende konomiske og Sociale Udvalg , og hvad mener De , der skal ndres , for at dette udvalg ogs fremover kan deltage mere intensivt i arbejdet ?
<SPEAKER ID=137 NAME="Moscovici">
Rdet har ikke p nuvrende tidspunkt et svar p dette sprgsml .
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=139 NAME="Glyn Ford">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0697 / 00 ) :
<P>
Om : Professor A . Pelinka og strig Har Rdet kendskab til sagen med professor Anton Pelinka , hvis arbejde i Det Europiske Overvgningscenter bevidst er blevet hindret og saboteret af den strigske regering , og som derfor har vret ndt til at nedlgge sit hverv som nstformand og medlem af bestyrelsen for Overvgningscentret ?
<P>
Mener Rdet ikke , at dette er et klart eksempel p den form for politisk indblanding , som vi alle regnede med ville blive resultatet af Frihedspartiets deltagelse i den strigske regering ?
<P>
Mener Rdet ikke , at denne sag retfrdiggr gennemfrelsen af sanktioner og gr det endnu vigtigere , at sanktionerne opretholdes ?
<SPEAKER ID=140 NAME="Moscovici">
Rdet har ganske rigtigt kendskab til professor Pelinkas afsked fra sin stilling som nstformand for det Europiske Overvgningscenter for Racisme og Fremmedhad den 31. maj .
Imidlertid er de forholdsregler , som 14 medlemsstater har vedtaget den 31. januar , og som vil blive genovervejet , eller som i hvert fald skulle genovervejes i lyset af vismndenes rapport , strengt bilaterale .
Som sdan vedrrer de ikke Unionens institutioner , og flgelig er Rdet ikke i stand til at udtale sig om deres eventuelle opretholdelse .
Som De ved , har formanden for den Europiske Menneskerettighedsdomstol den 12. juli udpeget tre eksperter med det forml isr at godtgre , om den strigske regering ikke havde overtrdt de flles europiske vrdier siden sin tiltrdelse den 4. februar , og tillige med det forml at se nrmere p strigs Frihedspartis noget sregne politiske natur .
Medlemsstaterne vil naturligvis med stor interesse stte sig ind i disse eksperters rapport , nr den bliver offentliggjort , hvilket , efter hvad jeg har fet oplyst , ikke vil vare ret lnge .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg har haft det privilegium at vre medlem af Ministerrdets rdgivende udvalg om racisme og fremmedhad sammen med professor Pelinka .
Han var et hjt skattet og lidt kedeligt medlem , der forsgte at hindre os i at g for langt i vores henstillinger , og han fungerede som en bremseklods for de af os , der var mere vidtgende .
<P>
Er Rdet klar over , at Overvgningscentrets forvaltningskomit har vedtaget en resolution , der udtrykker beklagelse over professor Pelinkas tilbagetrden og de hndelser , der var rsag til hans tilbagetrden , og er Rdet villig til at gre vismndene opmrksomme p denne hndelse og bede dem om at medtage det i deres rapport , fordi det helt klart kan vre et eksempel p den strigske regerings underminering af vores flles europiske vrdier ?
<SPEAKER ID=142 NAME="Moscovici">
Hr. medlem , jeg har rent personlig visse flelser vedrrende dette sprgsml .
Da jeg er medlem af den franske regering , vil jeg tro , De mske kender lidt til dem .
I hvert fald kender man til dem i strig .
Men sagen er nu engang , at jeg her udtaler mig p Rdets vegne , og jeg m gentage , at forholdsreglerne er bilaterale og ikke er ivrksat inden for rammerne af Unionen .
<P>
For s vidt angr rapporten fra vismndene , s er det i sagens natur op til dem - og jeg er ikke i tvivl om , at de i det dybtgende arbejde , de sikkert har udfrt omkring strig , efter at have foretaget et antal hringer , vil vre i stand til at medregne de forskelligartede situationer , det hber jeg i hvert fald .
Under alle omstndigheder er det det mandat , man har giver dem .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg har med stor interesse lyttet til det franske formandskabs svar .
Pelinka-sagen er et meget alvorlig retstilflde , som man kan sige er et direkte indgreb i ytringsfriheden , i og med at retsapparatet anvendes til i praksis at lukke munden p politiske kritikere .
Nu har Rdet jo forklaret , at man ikke kan udtale sig " i egenskab af Rdet " , men man kan mske udtale sig i egenskab af den franske regering .
Finder man ikke dette alvorligt , og synes man ikke , at en bedmmelse heraf skal med i vismndenes rapport ?
<SPEAKER ID=144 NAME="Moscovici">
Jeg tror den franske regerings , og selv de franske myndigheders , holdning i denne sag har vret kendt lige fra starten .
Vi var ikke de sidste , der forlangte de bilaterale forholdsregler , som blev taget .
Ikke desto mindre udtaler jeg mig her , og det m jeg gentage , p vegne af formandskabet i Den Europiske Unions Rd , og det str fast , at forholdsreglerne ikke var forholdsregler , som blev truffet inden for rammerne af de europiske institutioner , men multibilaterale forholdsregler , som 14 medlemsstater traf over for en femtende .
<P>
Det var , hvad jeg havde at sige , hr. medlem , idet jeg ogs her vil gentage , at hvis man vil have , at nogle vismnds rapport bliver vis og fornuftig , s skal man pr. definition lade dem arbejde fornuftigt uden at sge at influere p deres arbejde .
Jeg har tillid til disse vigtige politiske og juridiske personligheder , i hvis forreste rkke jeg placerer den tidligere finske prsident Ahtisaari , som med sin erfaring har bevist , at han var i stand til at evaluere komplekse situationer .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=146 NAME="Cristina Gutirrez Cortines">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0597 / 00 ) :
<P>
Om : Anmodning om en dokumenteret evaluering af skoleundervisningen for brn og unge i EU-ansgerlandene Kan Rdet p baggrund af den konomiske krise og de dybtgende strukturelle ndringer , der har fundet sted i de fleste ansgerlande , oplyse , om alle brn og unge i disse lande flger skoleundervisning , indtil hvilken alder , skolepligten i disse lande er gldende , og om man kan vre sikker p , at alle de fremtidige europiske borgere har fet skoleundervisning ?

<SPEAKER ID=147 NAME="Moscovici">
Rdet rder over de sidste statistikker fra Eurostat , som jeg har her , og jeg er parat til at overlade medlemmet dem .
Disse tal vedrrer skoleret 1997-98 , som allerede er forldet , og de viser , at i 11 ansgerlande er varigheden af den obligatoriske skolegang p ni eller ti r , det vil sige indtil det 15. eller 16. r , afhngigt af hvor .
Man kan sledes ansl , at procenten af unge skolesgende p 16 r er omkring 90 % og for unge p 18 r omkring 60 % .
Man rder endnu ikke over trovrdige statistikker for Cypern og Malta , og Eurostats samarbejde med Tyrkiet om uddannelsesstatistikker er endnu ikke indledt , men man m forst , at det ikke er nogen let sag , nr det drejer sig om anliggender med tilbagevirkende kraft .
<P>
Hvis De vil vide mere , kan medlemmet ogs konsultere en serie , der hedder " Ngletal for uddannelse i Europa " , som udarbejdes af Euridice i samarbejde med Eurostat , og som Kommissionen udgiver p tysk , engelsk og fransk .
Jeg vil gre lidt reklame for den ved at sige , at udgaven for 1999-2000 nu kan fs .
<P>
Til sidst , for s vidt angr alle europiske borgeres skolegang , s skal jeg minde om , at det er op til hver enkelt medlemsstat og hvert enkelt land , der ansger om optagelse , at sikre sig , at dette ml bliver indfriet .
Endnu en gang , jeg stiller statistikkerne til rdighed for fru Gutirrez Cortines , i den tilstand jeg har dem .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Cortines">
Jeg har faktisk kigget i statistikker og indhentet oplysninger fra Det Europiske Institut for Uddannelse , og jeg er overrasket over lyksalighederne , det rosenrde skr der er over beskrivelsen af situationen i stlandene .
<P>
I de oplysninger , vi har indhentet p egen hnd , er der enighed om , at ligesom systemet er brudt sammen , der er blevet erklret en stor krise , er der problemer masser af steder .
I landomrderne fr masser af lrere praktisk talt ingen ln , og jeg tror ikke , at man med den strukturforandringskrise , som resten af systemet lider under , har vret i stand til at opretholde uddannelsessystemet i den salige og vidunderlige situation , som statistikkerne afspejler .
<P>
Det bekymrer mig derfor , at der ikke er nogen mde , hvorp man kan udforske og undersge .
For det er klart , at ud over subsidiariteten , vi kunne endda sige ud over den formelle berettigelse , er der en moralsk berettigelse , vores pligt til at sikre , at der i landomrderne , i det nye Europa , i de nye lande , som bliver optaget , ikke er t barn , der ikke har adgang til uddannelse , og som ikke har glde af den ret til uddannelse , som det fortjener .
<SPEAKER ID=149 NAME="Moscovici">
Jeg stttede mig bare til , hvad jeg rder over , det vil sige til statistikkerne .
Jeg vil ikke flde nogen kvalitetsdomme , hvilket naturligvis ville vre risikabelt .
Jeg gentager over for medlemmet , at jeg har en tabel til rdighed , som faktisk viser , at det , jeg sagde , dkker over store forskelle .
Der er naturligvis et gennemsnit , men der er ogs tilflde , som er mere eller mindre gunstige , og som utvivlsomt illustrerer situationer i marken , som er helt og aldeles ulige .
Jeg skal gerne overlade Dem denne tabel , hvis De nsker det , frue .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Hr. formand , p foranledning af fru Gutirrez Cortines ' sprgsml vil jeg berre et sprgsml om studier inden for de videregende uddannelser i ansgerlandene . Det vedkommer dog ikke unge mennesker i disse lande , men unge i EU ' s lande , som f.eks. Grkenland , hvor et stort antal af de unge studerer ved universiteter i ansgerlandene .
Mit sprgsml til rdsformanden er flgende : Findes der nogle tanker , nogen udsigt , nogen plan for , at det direktiv om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser i forbindelse med de videregende uddannelser , som glder inden for de 15 , ogs skal glde for ansgerlandene ?
Og hvornr skal det ske ?
Sker det frst , nr optagelsesprocedurerne er tilendebragt , eller kan det ske tidligere , s de eksisterende problemer kan blive lst ?
Jeg forstr , at rdsformanden mske ikke kan give mig noget svar i dette jeblik , men hvis han sidder inde med det , eller nr han fr det , vil jeg gerne bede ham orientere os .
<SPEAKER ID=151 NAME="Moscovici">
Jeg kan allerede give et frste svar , som er , at et af det franske formandskabs mlstninger , som De mske ved , er det vi kalder et europisk rum for sgen efter viden .
Det arbejder vi p sammen med Jacques Lang , og mlet er at fjerne alle hindringer for studenters , underviseres og forskeres mobilitet , hvilket naturligvis ogs indebrer en harmonisering af anerkendelsen af eksamensbeviser .
Det er , hvad vi vil gre for Den Europiske Union .
Og det er ikke s let endda .
Jeg synes , at det for vores eget vedkommende i sig selv er lidt af en bedrift , hvis vi kan stte os fem r som mlstning .
<P>
Men hvad det vrige angr , er det vanskeligt at harmonisere med lande , som endnu ikke er medlemmer af Den Europiske Union .
Men man kan forestille sig , at hvis det bliver lov i Den Europiske Union , s bliver det ogs lov i den Union , som ansgerlandene vil vre og bliver medlemmer af .
Sprgsmlet er , om det i den sidste ende bliver en fremgangsmde som med det indre marked eller en fremgangsmde af Schengen-typen .
Men det har vi jo endnu nogle r til at overveje .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=153 NAME="Mara Rodrguez Ramos, overtaget af hr. Medina Ortega">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0605 / 00 ) :
<P>
Om : Retningslinjer for forhandlingerne om kapitlet om landbrugsafsnittet i frihandelsaftalen med Maghreb Kommissionen har forelagt sit forslag til retningslinjer for forhandlingerne om frihandelsaftalen med Marokko , Tunesien og Israel i Rdets Maghreb-gruppe .
Dette forslag omfatter alle de liberaliseringsforanstaltninger , der er teoretisk mulige , dvs. lige fra forhjelse af kontingenter over de forskellige formler for forvaltning af indgangspriser og til nedsttelse af toldafgifterne .
<P>
Kan Rdet orientere om dette mandats rkkevidde og indhold ?
<SPEAKER ID=154 NAME="Moscovici">
Marokko , Tunesien og Israel er de tre af Den Europiske Unions Middelhavspartnere , med hvem Euro-Middelhavsaftalen om association er trdt i kraft .
Disse aftaler indebrer en revisionsklausul p landbrugsomrdet hvorigennem parterne forpligter sig til at overveje en get liberalisering af deres handel med landbrugsprodukter , og denne proces kommer oven i en gradvis afvikling af toldsatser med det forml at forberede oprettelsen af en industriel frihandelszone inden 2010 .
Denne toldafvikling er udelukkende begrnset til landbruget .
Den vedrrer sledes ikke fiskeriprodukter , som er genstand for forhandlinger i en anden kontekst .
Associeringsaftalerne med Marokko , Tunesien og Israel opererer med , at man efter den 1. januar 2000 skal se p situationen for handel med landbrugsprodukter med henblik p at faststte gradvise liberaliseringsforanstaltninger fra den 1. januar 2001 .
<P>
De forhandlinger , der nu skal i gang , skal alts bne mulighed for at styrke dette Euro-Middelhavspartnerskab .
De har endvidere til forml at n frem til en bedre balance i handelen med landbrugsprodukter med de tre pgldende lande , over for hvilke Den Europiske Union har et strukturelt underskud .
Den Europiske Union er den vigtigste aftager af sine partneres landbrugsprodukter , og den opsuger to tredjedele af deres eksport .
I dag er 95 % af de landbrugsprodukter , Marokko , Tunesien og Israel eksporterer til Unionen , fritaget for told .
Rdet godkendte den 20. juli 2000 Kommissionens forhandlingsmandat , som er forsynet med nogle almene retningslinjer .
Det drejer sig om at lette vejen for europiske produkter til markederne i partnerlandene og om at tilvejebringe en bedre balance mellem de gensidige prferencer , herunder ved at fritage nye produkter for told .
Mandatet faststter desuden den margen , Kommissionen fr at manvrere i med henblik p at opn ligevgt i handelssamkvemmet og afslutte forhandlingerne .
<P>
P anmodning fra medlemsstaterne er foranstaltninger , der kan give anledning til bevillinger , klart afgrnsede .
Mandatet giver flgelig EU-forhandleren lov til at operere med , at Middelhavspartnerne eventuelt skal tildeles toldprferencer for nye produkter , eller at der skal ske en forbedring af allerede eksisterende bevillinger , men under stadig hensyntagen til , at visse produkter er meget flsomme , og til den flles landbrugspolitiks mekanismer .
Det prciserer til brug herfor , at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne skal indlede en evaluering af koncessionernes mulige indvirken p Unionens konomiske og handelsmssige interesser , og det er klart , at Rdet ikke vil trffe sin beslutning , fr resultaterne af denne evaluering foreligger .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , det beroliger mig , at Rdet i denne forhandling ogs tager hensyn til visse regioners og visse produkters flsomhed , isr inden for landbrugssektoren .
Der er i jeblikket landbrugssektorer i Middelhavsbkkenet og ogs i regionerne i den yderste periferi i Fllesskabet , som kunne vre truet som flge af Kommissionens meget generse forslag til bevillinger .
<P>
Jeg vil blot lgge vgt p og opfordre Rdet til at fortstte denne linje med intensivt at overvge , at nvnte sektorer ikke skades vsentligt af bevillinger , der er for generse .
<SPEAKER ID=156 NAME="Moscovici">
Jeg mener , at det netop er denne filosofi , der ligger til grund for vores tilgang til denne forhandling .
Jeg kan derfor kun tilslutte mig , hvad der ikke er et sprgsml , men et supplerende indlg .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=158 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0610 / 00 ) :
<P>
Om : Partnerskabsforbindelse mellem Den Europiske Union og Tyrkiet I forbindelse med vedtagelsen af forordning EF / 764 / 2000 om ivrksttelse af foranstaltninger til udbygning af toldunionen EF-Tyrkiet , p forslag af Kommissionen , forkastedes hovedsagelig de af Parlamentets ndringsforslag , som vedrrte demokratisering , respekt for menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder i Tyrkiet .
Dette har skabt bekymring for , hvorvidt der i den " partnerskabsforbindelse " , som iflge oplysninger skal drftes i Rdet i slutningen af ret , vil ske fastholdelse af de politiske betingelser og de forudstninger , som blev fastsat p topmdet i Helsinki .
<P>
Har Rdet mon til hensigt at vedtage forslag til forordning ( KOM ( 2000 ) 169 ) om ivrksttelse af foranstaltninger til konomisk og social udvikling i Tyrkiet sammen med partnerskabsforbindelsen ?
Kan det forsikre , at de politiske forudstninger fra Helsinki vil blive tydeligt anfrt som betingelser for partnerskabet , og at overvgningsmekanismerne ( screening ) vedrrende Tyrkiets fremskridt hvad demokratisering angr , vil foreg p samme mde som for de vrige ansgerlande ?
<SPEAKER ID=159 NAME="Moscovici">
Efter vedtagelsen den 10. april af den forordning , som skal uddybe toldunionen mellem Unionen og Tyrkiet , fastlagde Rdet den 13. juni en flles holdning om forslaget til finansforordning om ivrksttelsen af aktioner med det forml at fremme konomisk og social udvikling i Tyrkiet .
Denne flles holdning er sendt til Europa-Parlamentet til andenbehandling p mdeperioden i juli 2000 .
Rdet afventer med interesse Parlamentets udtalelse .
<P>
Som De ved , anerkendte Det Europiske Rd i Helsinki , i december 1999 , Tyrkiets kandidatur med samme rettigheder og forpligtelser som de andre ansgerlande og besluttede at ivrkstte en frtiltrdelsesstrategi for Tyrkiet .
I Feira opfordrede stats- og regeringscheferne Kommissionen til s hurtigt som muligt at fremstte forslag vedrrende den flles finansielle ramme for hjlp til Tyrkiet og partnerskabet for tiltrdelse .
Som De ved , har Kommissrkollegiet i slutningen af juli godkendt et forslag til Rdets forordning om indstiftelse af partnerskabet for Tyrkiets tiltrdelse , og det er p grundlag af denne forordning , at Kommissionen p et senere tidspunkt vil prsentere Rdet for sit forslag om partnerskab , men den vil , i lighed med modellen for de vrige ansgerlande , gruppere prioriteringerne og mlstningerne p kort og mellemlangt sigt for forberedelse af tiltrdelsen .
<P>
Kommissionen vil p et tidspunkt fremlgge sit forslag til oprettelse af en flles finansiel ramme .
Det siger sig selv , at Rdet under udarbejdelsen af dette partnerskab vil holde et srlig vgent je med overholdelsen af de politiske kriterier for optagelse , specielt p omrder som menneskerettigheder , retsstat , det retslige system .
Det vil ogs srge for opflgning p og kontrol med tilretningen af den tyrkiske lovgivning , p dette omrde som p andre , s disse ting kan garanteres p samme mde som for de andre ansgerlande .
I den forbindelse skal man mrke sig , at man i Associeringsrdet EU-Tyrkiet er get i gang med at forberede en gennemgang af den tyrkiske lovgivning p alle omrder af vores acquis communautaire .
Endvidere opfordrede Det Europiske Rd i Feira Kommissionen til at rapportere til Rdet om alt arbejde i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg takker ministeren for hans svar , sknt jeg noterer mig , at selv om mit sprgsml var , om forudstningerne , som blev fastsat p topmdet i Helsinki , bliver anfrt i partnerskabsforbindelsen , s undgik han at svare p det sprgsml . Derfor vil jeg gerne komme tilbage og specificere og aktualisere mit sprgsml .
De 15 og frst og fremmest formandskabet modtog for nogle dage siden et brev fra hr .
Cem , som beder om , at artikel 4 og 9 i forudstningerne fra Helsinki ikke anfres i partnerskabsforbindelsen mellem Tyrkiet og EU . De artikler , som for den enes vedkommende drejer sig om de grsk-tyrkiske forbindelser - grnsestridigheder som han siger - og for den andens sprgsmlet om fremskridt i cypernsprgsmlet .
Jeg vil alts gerne sprge ministeren endnu en gang og bringe det sprgsml op igen , som han undgik at svare p : Bliver forudstninger fra Helsinki om cypernsprgsmlet og de grsk-tyrkiske forbindelser anfrt , eller accepterer man hr . Cem ' s forslag ?
Hvilket svar giver Rdet til hr . Cem ?
<SPEAKER ID=161 NAME="Moscovici">
Jeg har ikke noget prcist svar p dette .
Det , jeg husker bedst , er Det Europiske Rd i Helsinki , eftersom jeg dengang deltog i denne drftelse , fordi jeg umiddelbart forinden havde haft lejlighed til at foretage en lille diplomatisk mission til Tyrkiet og til Grkenland , og konklusionerne fra Helsinki er dem , vi og alle andre skal rette sig efter .
Det er den sdvanlige regel .
Og det var det grundlag , vi forhandlede p .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. minister , ni mneder efter at Tyrkiet blev udnvnt til ansgerland i Helsinki og uafhngigt af min egen modstand mod Tyrkiets optagelse , mener De s , at der er sket noget fremskridt inden for demokratiseringsprocessen , en ting som blev opstillet som en betingelse for optagelse , eller konstaterer De den virkelighed , som vi allerede dengang havde forudset , nemlig at beslutningen i Helsinki ville opmuntre det tyrkiske regime til at fortstte sin umenneskelige politik ?
<P>
Vi m virkelig konstatere , og De kan godt se det , at der ikke er sket noget fremskridt i demokratiseringen af grundloven eller strafferetten .
Vi ser forbud mod partier ssom det kommunistiske .
Vi ser utlelige tilstande i fngslerne og umenneskelig behandling af de politiske fanger .
Der er lavet F-celler , som betyder en hrd og umenneskelig isolation .
Vi ser de advokater , som forsvarer de politiske fanger , blive ydmyget . Vi ser nye bombardementer af kurdiske landsbyer i Irak , nye pryglinger , arrestationer i Diyarbakir , i Konstantinopel og andre steder p grund af arrangementer den frste september , som er international fredsdag .
Ikke blot fortstter besttelsen af 38 % af Cypern efter det barbariske angreb i 1974 i modstning til FN ' s gentagne resolutioner , som Tyrkiet ser bort fra p den mest provokerende mde , men hr . Ecevit udtaler desuden , at cypernproblemet blev lst i 1974 , og ngter at anvende beslutningerne til at betale ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=163 NAME="Moscovici">
Jeg deler ikke det , der synes at vre fundamentet for Deres sprgsml , nemlig modstand mod det tyrkiske kandidatur .
Dette tyrkiske kandidatur er for vrigt gjort muligt i kraft af en grsk-tyrkisk tilnrmelse , som jeg hilser velkommen , og som jeg hber vil fortstte under ledelse af de to chefer for diplomatiet , hr . Papandreou og hr .
Gem , som begge to er mine venner . Nr det er sagt , skal jeg gentage , at det tyrkiske kandidatur er accepteret med samme rettigheder og samme forpligtelser som andre .
For at Tyrkiet kan optages i Den Europiske Union skal det tiltrde Unionens vrdier , det vil med andre ord sige , at det skal gre sig de ndvendige bestrbelser .
Samtidig m vi modtage dets bestrbelser p en positiv mde .
Ni mneder er ganske vist tid nok til at frembringe et menneske , men til at frembringe et ansgerland er det meget kort tid .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=165 NAME="John Joseph McCartin">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0614 / 00 ) :
<P>
Om : Subsidier til landmnd i USA Har Rdet taget i betragtning , at den amerikanske regering for nylig har get landbrugssttten til amerikanske landmnd , der nu udgr mere end 16.000 EUR pr. landmand ?
Er disse subsidier i strid med WTO-aftaler , og agter Rdet at trffe foranstaltninger ?
<SPEAKER ID=166 NAME="Moscovici">
USA har endnu ikke givet WTO meddelelse om de foranstaltninger , som medlemmet henviser til , og som godt kunne blive genstand for en undersgelse i henhold til artikel 18 i WTO ' s landbrugsaftaler .
Endvidere er det p sin plads at minde om , at landbrugssubsidier indgr i de emner , der skulle behandles , da forhandlingerne i WTO blev genoptaget i juni 2000 .
I lbet af disse forhandlinger , som hviler p de principper , der er omtalt i artikel 20 i landbrugsaftalen , er det ligeledes meningen , at man skal se nrmere p gennemfrelsen af de tilsagn om reduktioner , som man blev enige om i Marrakech-aftalerne i 1994 .
<P>
De kompetente instanser i Rdet bliver regelmssigt holdt underrettet af Kommissionen om udviklingen i disse forhandlinger og i de vrige aktiviteter , som er i gang inden for landbrugsinstanserne i WTO , og hvis Kommissionen anser det for hensigtsmssigt , vil den forelgge Rdet sprgsmlet om , hvorvidt USA ' s subventionspolitik er i overensstemmelse med de forpligtelser , landet har underskrevet i Uruguay-Runden , og om , hvilke skridt der eventuelt skal tages i den anledning .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Jeg vil gerne sprge formanden for Rdet om ndringerne i den amerikanske politik , fordi vi i Den Europiske Union ndrede hele udformningen af landbrugssttten efter den seneste runde af GATT-forhandlingerne .
USA ' s regering har mere end fordoblet landbrugssttten pr. landmand .
Samtidig har Den Europiske Union i trd med den politik , vi blev ptvunget af kontrolgruppen og USA , skret i sin andel af verdensmarkedet for mejerisektoren , kornsektoren og kdsektoren .
Da den amerikanske regering har fordoblet den direkte landbrugssttte , overvejer jeg , om Den Europiske Union har handlet ud fra falske forudstninger , og om den politik , der har frt til en reduktion i vores andel af verdensmarkedet , faktisk er forldet og br revideres .
<SPEAKER ID=168 NAME="Moscovici">
Jeg vil ikke g i detaljer , men det er netop ud fra denne type overvejelser , at vi afviser de aggressioner , der har vret rettet mod den flles landbrugspolitik og vores eget system , og det er ogs derfor , Den Europiske Union , med WTO for je , har vedtaget et global forhandlingsmandat , hvis hensigt det er at beskytte den sociale model og landbrugsmodellen , for slet ikke at tale om den europiske kulturmodel .
De kan vre forvisset om , at dette mandat for os fortsat vil vedblive med at vre grundlaget for yderligere forhandlinger .
<SPEAKER ID=169 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=170 NAME="Myrsini Zorba">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0616 / 00 ) :
<P>
Om : ndring af bestemmelsen om enstemmighed i lyset af regeringskonferencen Europas flles kulturarv , som er opstet gennem udviklingen af medlemsstaternes kulturer og respekten for mangfoldigheden , er blevet anset for et vigtigt aspekt af den europiske integrationsproces og er omfattet af EU-traktatens artikel 151 .
I samme artikel hedder det , at samarbejdet mellem medlemsstaterne skal fremmes med henblik p at sttte og udbygge medlemsstaternes indsats p visse srligt flsomme omrder .
<P>
De afgrelser , der skal trffes i denne forbindelse , er imidlertid underlagt enstemmighedsproceduren , hvilket er en hindring for , at der kan trffes vigtige afgrelser i kultursprgsml .
<P>
Eftersom der er tale om meget forskellige kulturelle forhold og kulturpolitikker , eftersom der findes store kulturelle uligheder p infrastrukturomrdet , som forstrkes ved indfrelsen af de nye teknologier , og idet jeg mener , at der p en mere fleksibel mde br trffes flere afgrelser til fordel for kulturen , bedes Rdet besvare flgende :
<P>
Er der i lyset af regeringskonferencen udsigt til , at retsgrundlaget ndres , og at afgrelser i kultursprgsml kommer ind under proceduren med kvalificeret flertal , og p hvilken mde er stk .
4 i artikel 151 , som omtaler hensynet til de kulturelle aspekter i Fllesskabets indsats i henhold til andre bestemmelser i samme traktat , hidtil blevet gennemfrt ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Moscovici">
Det er sandt , at udvidelsen af afstemning med kvalificeret flertal til sektorer i Den Europiske Union , som i jeblikket krver enstemmighed , netop er et af de strste emner for den regeringskonference , som for tiden finder sted .
Der er tale om et ganske betydeligt demokratisk sprgsml .
I et demokrati trffer man beslutninger ved hjlp af flertal , ikke ved enstemmighed .
I lyset heraf er artikel 151 en af de bestemmelser , som m forventes at tippe over mod reglen om kvalificeret flertal .
<P>
Fru Zorba vil sikkert vre enig med mig om , at det endnu er for tidligt at pege p , i hvilken retning arbejdet vil udvikle sig p regeringskonferencen , selv om det forekommer mig at vre muligt - dette siger jeg med den strste forsigtighed - at der hurtigt vil vise sig en konsensus omkring artikel 151 , for der kan ikke vre uenighed om alt .
For s vidt angr den mde , traktatens artikel 151 , stk . 4 har vret anvendt p , vil jeg njes med at svare , at respekten for og befordringen af de europiske kulturers mangfoldighed str i centrum for hele den flles bygning .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="EL" NAME="Zorba">
Hr. minister , de , som ved , hvor stort et behov der er for en kulturpolitik i EU , ved ogs , at regeringskonferencen - og jeg er enig med Dem - er en god mulighed for at ndre bestemmelsen om enstemmighed .
Regeringskonferencen er selvflgelig ikke en fremmed proces uden relation til Rdet . Det er sikkert og vist , at det tager hensyn til alle synspunkter og behov .
Det fungerer ikke i et tomrum .
Mit sprgsml er alts , om Rdet er enig i at ndre bestemmelsen om enstemmighed , og om det vil fremme det p regeringskonferencen .
Jo mere politikkerne om konomi skrider frem , desto mere gr de en undersgelse af de kulturelle flger ndvendig og alts ogs udviklingen af en kulturpolitik af strukturel karakter .
Det er pointen i mit sprgsml , og jeg er af den mening , at vi ikke blot br vente , for s er det mske for sent . Jeg er ikke sikker p , at det bliver let at f en aftale igennem .
<SPEAKER ID=173 NAME="Moscovici">
Rdet er som sdant pr. definition ikke medlem af regeringskonferencen .
Jeg beder Dem om at have tillid til , at Rdets franske formandskab og Det Europiske Rd vil kunne bringe denne sag om udvidelse af afstemning med kvalificeret flertal fremad .
Jeg trder et jeblik ud af min rolle for at sige , at vi nsker , at kvalificeret flertal bliver reglen og enstemmighed undtagelsen , hvor det nrmest er det omvendte , der er situationen i dag .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=175 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0617 / 00 ) :
<P>
Om : Omkostninger i forbindelse med udvidelsen og landbruget i Middelhavslandene De seneste forslag til retsakter vedrrende landbruget i Middelhavslandene , der omfatter produkter som f.eks. bomuld , ris , frugt og grnsager , tomater , ndder og olivenolie , og prognoserne i forbindelse hermed kdet sammen med de budgetmssige planer som flge af EU ' s udvidelse vil indebre alvorlige negative flger for beskftigelsen og den sociale udvikling i disse fattige europiske regioner . Kan Rdet oplyse , hvorledes det vil forhindre , at det bliver landbruget i Middelhavslandene som rent faktisk kommer til at betale for den kommende udvidelse ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Moscovici">
Jeg forstr godt de bekymringer , der ligger bag medlemmets sprgsml .
Det forekommer mig imidlertid , at der i Deres sprgsml ligger nogle overvejelser af en anden natur .
<P>
Frst et ord til Deres indledende udsagn . De igangvrende reformer af de flles markedsordninger , som vedrrer produktioner , der i overvejende grad finder sted i Middelhavslandene , har som ml at gre det muligt at tilpasse disse markeder til konkurrencen uden for Europa , som ofte er meget hrd , og at stabilisere disse produktioner internt i Europa .
Mlet , man tilstrber , er alts at opretholde beskftigelsen i omrder , som almindeligvis kun byder p f muligheder for omstilling til andre afgrder .
<P>
I denne nd vil Rdet , nr tiden er inde , udtale sig om de forslag til retsakter , som Kommissionen har fremsat .
Unionens landbrugsministre , som fra i lrdags til i dag har vret forsamlet i Biarritz til deres halvrlige uformelle mde , har i vrigt netop gentaget deres vilje til i hjere grad end tidligere at orientere landbrugspolitikkerne i retning af produktkvalitet og
<P>


mangfoldighed .
<P>
I anden del af Deres sprgsml kommer De ind p de budgetmssige konsekvenser af Unionens udvidelse , som efter min opfattelse ikke har noget direkte at gre med vedtagelsen af reformerne af de flles markedsordninger , som jeg netop talte om .
De budgetmssige konsekvenser af udvidelsen var genstand for omfattende drftelser p Det Europiske Rds mde i Berlin i marts 1999 , og der blev i den anledning udarbejdet finansielle overslag for perioden 2000-2006 .
De finansielle overslag viser , for hvert af periodens r og for hvert udgiftsomrde , visse udgiftsbelb i forpligtelsesbevillinger , og disse forpligtelsesbevillinger , som er forudset for de finansielle overslags forskellige udgiftsomrder , er ikke generisk bestemte .
<P>
Det vil sige , at udgifterne i forbindelse med udvidelsen ikke vil kunne finansieres p bekostning af de landbrugsudgifter , der er opfrt under udgiftsomrde 1 i de finansielle overslag .
Derfor mener jeg ikke , middelhavslandbruget kan komme til at betale for den fremtidige udvidelse i forbindelse med de finansielle overslag for perioden 2000-2006 .
Vi skal naturligvis , nr tiden er inde , og allersenest i 2005 , finde frem til en ny institutionel aftale om de kommende finansielle overslag , men De vil sikkert give mig ret i , at dette tidspunkt ligger for langt ude i fremtiden , til at vi meningsfuldt kan behandle den i dag .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Ville De med henblik p at undg den negative virkning af udvidelsen i Middelhavsomrdet vre rede til at formulere en eller anden form for henstilling om sprgsmlet ?
Landbrugskommissr Fischler har med sine gerninger og sine forslag reelt foranlediget , at denne middelhavsfjendtlige virkning af udvidelsen er en realitet .
At den frygtes i hele Middelhavsomrdet er der ingen tvivl om .
Da jeg kan se , at Rdet str fast politisk , og for at undg - som De siger - at noget sdant sker , ikke med forst , men med kendsgerninger , vil jeg sprge Dem , om det franske formandskab , fr det takker af , ville vre rede til p en mde , som det finder det passende , at formulere en eller anden form for henstilling , der forjager denne frygt , alts at omkostningerne ved udvidelsen under ingen omstndigheder skal betales af middelhavsproduktionerne .
<SPEAKER ID=178 NAME="Moscovici">
Jeg vil ikke her og nu improvisere med srlige henstillinger om dette tema .
Det eneste , jeg kan forsikre Dem om , frue , er , at for os udgr disse finansielle overslag , som er resultatet af meget vanskelige forhandlinger i Berlin , en ramme , som det ville vre uhyre vanskeligt for os at pille ved .
Det nsker vi ikke . S , endnu en gang , det taler vi om igen i 2005 .
<SPEAKER ID=179 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=180 NAME="Anna Karamanou">
Sprgsml nr . 11 af ( H-0619 / 00 ) :
<P>
Om : Angreb p det grske mindretal i landsbyen Dervitsani i Albanien De grske indbyggere i Dervitsani , en landsby i Albanien , tilbragte natten den 3.-4. juli 2000 p tilflugtssteder efter at vre blevet udsat for et angreb med antitankraketter , som blev affyret fra nabolandsbyen Lazarati .
Det lykkedes ikke de politistyrker , der nede frem til omrdet , at arrestere nogen .
Dette angreb mod det grske mindretal er ikke det frste .
Sidste uge rettede Europardet en henstilling til den albanske regering om at trffe foranstaltninger til beskyttelse af de mindretal , der levede i Albanien .
Kan Rdet p baggrund af Det Europiske Rds vedtagelse af handlingsplanen for Albanien den 13.-14. juni 2000 oplyse , hvilke politiske skridt , det agter at tage , og hvilke omgende foranstaltninger , det vil trffe for at styrke sikkerheden i omrdet og garantere mindre  tallenes fysiske integritet og grundlggende frihedsrettigheder ?
<SPEAKER ID=181 NAME="Moscovici">
Rdet har kendskab til den bevbnede episode , der udspandt sig natten mellem den 3. og 4. juli 2000 fra landsbyen Lazarati mod Dervitsani , og under hvilken der blev benyttet automatiske vben og sprngstoffer .
Iflge de oplysninger , det rder over , skyldtes skyderierne en lille gruppe mennesker , som angiveligt skulle have villet forhindre det albanske politi i at foretage nogle anholdelser i deres landsby .
Selv om det grske mindretal ikke var mlet for det pgldende angreb , har det ikke desto mindre bidraget til at skabe et klima af usikkerhed i regionen .
<P>
Den Europiske Union sttter den albanske regerings bestrbelser p at omstrukturere og modernisere politistyrkerne for at styrke sikkerheden for de albanske borgere og i regionen .
Den multinationale styrke i Albanien til rdgivning i politianliggender , som er oprettet under Vestunionens og Rdets autoritet , og som har vret til stede i Albanien siden 1997 , har udvidet og udviklet sit virkefelt , efter at der i marts 1998 blev vedtaget en flles aktion for Den Europiske Unions bidrag til retablering af en effektiv politistyrke i Albanien .
<P>
Efter vedtagelsen af handlingsprogrammet for Albanien og den tilgrnsende region er Rdet nu i gang med at se p de foranstaltninger , der er blevet foreslet med henblik p at identificere , hvilke der ville kunne ivrksttes i en fart .
Handlingsprogrammet er i det vsentlige helliget sprgsml med tilknytning til migrations- og asylproblemer .
<P>
Der optrder dog ogs blandt de foreslede foranstaltninger projekter , der omhandler menneskerettigheder og minoritetsbeskyttelse .
Den Europiske Union er for vrigt allerede aktiv p disse omrder .
Eftersom Albanien er et land , der kan komme p tale til en associerings- og stabiliseringsaftale , flger Den Europiske Union nje med i , hvad landet prsterer , nr det glder overholdelse af demokratiske principper , menneskerettigheder , mindretalsrettigheder samt p omrder som offentlig ro og orden og retsstat .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Jeg vil gerne takke reprsentanten for Rdet mange gange for hans svar .
Men med mit sprgsml ville jeg gerne endnu en gang betone de store problemer , som findes i Balkanlandene . Problemer , som har forbindelse med den konomiske og sociale underudvikling og isr med det faktum , at de demokratiske institutioner ikke fungerer .
Den episode , som skete mod det grske mindretal , er en af de mange episoder , som sker dagligt i Albanien .
Derfor , hr. rdsreprsentant , er mit sprgsml , i hvor hj grad De er villig til at yde en virkelig sttte til Albanien med henblik p at f retsstaten til at fungere .
Det har vi nemlig ikke set ske i den handlingsplan , som De har besluttet for Albanien .
I handlingsplanen bliver der lagt strre vgt p , hvorledes udvandringen kan bremses , og p hvordan vi kan sende flygtningene tilbage til Albanien , som virkelig ikke er noget sikkert land , end p , hvordan vi kan give midler til landet , s det kan udvikle sig .
Jeg synes , at vi har lovet meget p Balkan , men vi er ikke villige til fre vores lfter ud i praksis .
Det vil jeg gerne have svar p , hr. rdsreprsentant .
<SPEAKER ID=183 NAME="Moscovici">
Jeg deler Deres fornemmelse , frue , nemlig at de nvnte hndelser a priori synes at udspringe af det generelle problem omkring sikkerheden og den offentlige ro og orden i Albanien snarere end af en ondsindet aktion imod det grske mindretal .
Der er her tale om et generelt problem , og det skal derfor behandles som et sdant .
<P>
Handlingsplanen for Albanien , som De henviser til , er en handlingsplan for Albanien med tilgrnsende regioner , udarbejdet af arbejdsgruppen p hjt niveau om asyl og migration og vedtaget af Rdet ( almindelige anliggender ) den 13. og 14. juni i r . Den har netop til forml at udpege og koordinere de midler , Den Europiske Union behver for at imdeg asyl- og migrationsproblemerne i Albanien og dets nabolande og har derfor ikke til opgave at virke til fremme af dette eller hint mindretals rettigheder .
<P>
Imidlertid optrder der blandt de foreslede aktioner projekter eller programmer , som har til forml at styrke demokratiet og respekten for menneskerettighederne og mindretallene i almindelighed .
Rdets arbejdsgrupper skal netop til at se nrmere p de forskellige foreslede foranstaltninger med henblik p at identificere dem , som vil kunne igangsttes med kort varsel .
Der forventes en delrapport til Det Europiske Rds mde i december i Nice .
<SPEAKER ID=184 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=185 NAME="Esko Olavi Seppnen, overtaget af Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0622 / 00 ) :
<P>
Om : Nedskring af Tacis-bistanden til Rusland Den Europiske Union har straffet Rusland for dets krigshandlinger i Tjetjenien ved at nedskre de skaldte Tacis-midler .
P topmdet i Feira blev det besluttet at lempe sanktionerne .
Ud fra hvilke betingelser mener Rdet , at Tacis-midlerne br stilles til Ruslands disposition i indevrende og nste r ?
<SPEAKER ID=186 NAME="Moscovici">
Oven p Det Europiske Rd i Feira opfordrede Rdet ( almindelige anliggender ) den 10. juli i r Kommissionen til at genoptage forberedelsen af et vejledende Tacis-program for Rusland for rene 2000 / 2003 og til at forberede et forslag til Tacis-handlingsprogram for 2000 .
<P>
Den ansvarlige forvaltningskomits behandling af disse forslag er berammet til den 17. oktober .
Det vigtigste ml i dette program skal vre sttte til en retsstat i Rusland , som lever op til de demokratiske krav fra en moderne konomi , der kommer hele det russiske samfund til gode .
Der vil blive lagt srlig vgt p sttte til institutionelle og konomiske reformer , p aktioner der fremmer demokratisering og styrkelse af det civile samfund og p at beskytte og videreudvikle uafhngige medier .
<P>
Herudover er Rdet , efter en gennemgang af situationen , som den har udviklet sig i Rusland , blevet enigt om at trffe nye beslutninger om , hvorledes samarbejdet med Rusland skal orienteres , og hvorledes de disponible instrumenter skal anvendes .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg takker formanden for Rdet for svaret .
Jeg har et tillgssprgsml . Hvilke betingelser skal opfyldes , for at sttten udbetales ?
Mener Rdet , at den nuvrende situation i Tjetjenien gr det rimeligt at udbetale sttte til Rusland ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Moscovici">
Ja , i 2000 er der indtil nu kun blevet forpligtet 34 millioner euro som flge af Helsinki-programmets nye fokus .
En anden rate vil blive brugt til at sttte den reformproces , de russiske myndigheder for nylig har pbegyndt for at indfre en virkelig retsstat , og dette vil bringe Tacis-bevillingerne til Rusland op p maksimalt 92 millioner euro i 2000 .
<P>
Den samlede rammebevilling for 2001 - det er det eneste svar , jeg kan give - vil vre afhngig af , hvilke videre beslutninger Rdet bliver ndt til at trffe efter at have set p , hvordan situationen i Rusland udvikler sig .
Denne situation vil blive evalueret i lyset af kriterier , der afhnger af , hvilke fremskridt der finder sted med reformerne af institutionerne , med demokratiseringen , med styrkelsen af det civile samfund og med beskyttelsen af menneskerettighederne p hele Ruslands territorium .
En vurdering af situationen i Tjetjenien indgr sledes klart i evalueringskriterierne .
<SPEAKER ID=189 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=190 NAME="Manuel Prez lvarez">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0624 / 00 ) :
<P>
Om : Episoder ved fiskeauktionshallen i Matosinhos I lbet af natten den 22. juni 2000 inden solopgang slog flere grupper af personer - iflge forskellige kilder drejede det sig formodentlig om kystfiskere fra Poboa de Varzm og Matosinhos - ved auktionshallen i Matosinhos med voldsomhed drene ind p fire spanske lastbiler , der var lastet med sardiner , foran firmaet Docapesca S.A . '
s bygninger . Derefter trak de fiskene ud af lastbilerne , overhldte dem med dieselolie eller lignende for at gre dem totalt ubrugelige og fremsatte trusler .
<P>
Ud over den skade , de fire virksomheder blev tilfjet - et af dem har anslet sin skade til 9 millioner pesetas for fisken og ca . 300.000 pesetas for den materielle skade p lastbilerne - er der her tale om en optrden , som aldrig burde have fundet sted ( som man husker , skete der noget tilsvarende i 1998 , selv om det dengang var makrel , det gik ud over ) .
<P>
Hvilke foranstaltninger vil Rdet trffe for at undg gentagelse af sdanne episoder , der er i strid med al lov , men ganske srligt i strid med den nd og de principper , som Den Europiske Union bygger p ?
Har Rdet overvejet nogen form for godtgrelse eller erstatning for disse uretfrdige skader , som blev pfrt de skadelidte med vilje ?
<SPEAKER ID=191 NAME="Moscovici">
Hr. formand , Rdet beklager dybt de episoder , der fandt sted p markedet i Matosinhos natten til den 22. juni i r , og de tab , ofrene for denne voldshandling blev pfrt .
<P>
Det er imidlertid i den forbindelse vigtigt at understrege , at det er op til medlemsstaterne at sikre , at reglerne for den flles fiskeripolitik og for varernes fri bevgelighed overholdes , svel som det er deres ansvar at tage passende forholdsregler i deres nationale lovgivninger .
De omtalte overtrdelser br derfor straffes efter de straffe- og civilretlige bestemmelser i den pgldende medlemsstat .
<P>
I tilknytning hertil skal jeg minde om , at Rdet den 7. december 1999 vedtog forordning nr . 2679 / 98 om det indre markeds funktion med hensyn til fri bevgelighed for varer mellem medlemsstaterne , som opstiller visse interventionsmekanismer , som Kommissionen kan benytte sig af for at f medlemsstaterne , som alene er ansvarlige for opretholdelse af offentlig ro og orden , til hurtigt at skride ind over for alvorlige hindringer for den fri bevgelighed , som flge af aktioner udfrt af privatpersoner .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="ES" NAME="Prez lvarez">
Hr. formand , jeg vil frst sige , at forholdet mellem Galicien og det nordlige Portugal altid har vret usdvanligt , fordi Mio-floden ikke markerede en grnse , ikke adskilte , men samlede .
Men ulykkelige begivenheder som dem , der fandt sted den 22. juni p foranledning af nogle f , m ikke blive almindelige .
Derfor er det vigtigt at trffe foranstaltninger , som under alle omstndigheder forhindrer , at de breder sig , og at de sanktioner , der plgges rette vedkommende , virker afskrkkende .
<P>
Derfor vil vi p den anden bred - alle sammen europere - gerne vide , hvordan denne sag behandles , og om der er truffet beslutninger , der afskrkker , s disse begivenheder ikke gentager sig i fremtiden .
<SPEAKER ID=193 NAME="Moscovici">
Jeg kan kun gentage mit svar , nemlig at opretholdelsen af den offentlige ro og orden svel som gennemfrelsen af eventuelle straffeforanstaltninger henhrer under henholdsvis politiets og det juridiske systems kompetence i den pgldende medlemsstat .
<P>
Jeg kan citere et uddrag af forordningen , som fastslr , at nr Kommissionen mener , at der i en medlemsstat optrder en forhindring i forordningens forstand , s gr den pgldende medlemsstat opmrksom p , hvilke grunde der har fet den til at drage denne konklusion , og anmoder medlemsstaten om at trffe de ndvendige og afvejede foranstaltninger for at overvinde den omtalte hindring .
<P>
Jeg synes derfor - og det er ikke noget , jeg siger for at putte mig - at medlemmet ville f langt mere ud af at rette sit sprgsml til Kommissionen , som rent faktisk rder over de ndvendige redskaber til at give ham et trovrdigt svar .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , ogs i Finland er der sket meget alvorlige angreb p en erhvervsgren , nemlig pelsavlerne .
I Den Europiske Union bliver princippet om det frie erhverv godt hndhvet .
Nu har imidlertid en medlemsstat , Storbritannien , for nylig forbudt pelsavl p sit territorium .
Mener De , at dette kan have skadelige virkninger p det indre marked for pelsvarer ?
Jeg beder Dem nu om at svare som formand for Rdet , og ikke som reprsentant for den franske regering ; for den franske regering har allerede udtrykt sin holdning til dette i Rdet ( landbrug ) .
<SPEAKER ID=195 NAME="Moscovici">
Jeg svarer p vegne af Rdet og ikke p vegne af den franske regering .
Den situation , De nvner , kan have nogen lighedspunkter med den foregende , men den udspringer ikke af samme forordning , som vedrrer fiskeriproblemer .
Flgelig mener jeg , det m vre p sin plads at bede Dem stille Deres sprgsml skriftligt , som det i vrigt ogs er normalt ; s skal Rdet hellere end gerne besvare det .
Jeg vgrer mig ved at improvisere et svar om et s vanskeligt emne .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Til fordel for formanden for Rdet skal jeg sige , at forretningsordenen for denne sprgetid foreskriver , at tillgssprgsml skal vre meget relevante for sprgsmlet .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=198 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0625 / 00 ) :
<P>
Om : Offentlige rdsmder Et af det franske formandskabs tre hovedml er at bringe Europa tttere p borgerne .
Den logiske flge af dette m da vre at gre Rdets arbejde mere bent .
<P>
Hvor mange offentlige rdsmder vil der blive afholdt under det franske formandskab fra 1. juli til 31. december 2000 ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Moscovici">
Det franske formandskab lgger srdeles stor vgt p , at Rdets arbejde bliver tilgngeligt for Europas borgere , og at der hersker gennemsigtighed omkring dets afgrelser om lovgivning .
<P>
De offentlige debatter hrer i vrigt hjemme i en fastlagt praksis .
Resultatet heraf er en langsigtet udvikling inden for Den Europiske Union hen imod en strre benhed over for det civile samfund .
<P>
I artikel 8 i Rdets interne forretningsorden omtales afholdelsen af offentlige debatter .
En af det franske formandskabs frste prioriteringer har derfor vret at opstille en liste over de offentlige debatter , dkkende en lang rkke emner , som blev vedtaget af Coreper den 5. juli 2000 .
To debatter har allerede fundet sted i juli : den 10. juli 2000 i Rdet ( almindelige anliggender ) - det drejede sig om fremlggelsen af formandskabets program - og den 17. juli i KOFIN-Rdet - ogs her om formandskabets program .
<P>
Jeg skal prcisere , at seks andre offentlige debatter er fastlagt inden udlbet af det franske formandskab . Den 28. september 2000 i Rdet ( det indre marked / forbrugerbeskyttelse ) om almentnyttige tjenesteydelser - jeg har ren af at vre formand for dette rdsmde , den 2. oktober 2000 i Luxembourg i Rdet ( transport ) om sikkerhed til ss ; den 10. oktober 2000 om beskyttelse mod stj i Rdet ( milj ) ; den 17. oktober 2000 , stadig i Luxembourg : information til og hring af arbejdstagerne om beskftigelsen i Rdet ( arbejds- og socialministrene ) .
Den 9. november 2000 bliver der en offentlig debat om de unge og Europa i Rdet ( uddannelse og ungdom ) .
Endelig , den 20. november 2000 , en debat om fdevaresikkerhed i Rdet ( landbrug ) .
<P>
Jeg skal henlede medlemmernes opmrksomhed p , at der allerede er bevilget midler til en betydelig informationsindsats i offentligheden om de debatter , der afholdes i Rdet .
Faktisk er der med post blevet afsendt mere end 3000 detaljerede oversigter om de offentlige debatter .
Derudover vil de Internet-netvrker , som dkker dette emne , vre nemme at n for alle interesserede .
Desuden har fjernsynsstationerne mulighed for at sende disse debatter , helt eller delvis , via kanalen " Europa pr. satellit " .
<P>
Endelig bestrber det franske formandskab sig for p sin hjemmeside at gre s mange informationer som muligt tilgngelige for offentligheden om Rdets arbejde og om de tematiske fortegnelser over , hvilke vigtige sager , der er til diskussion .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Jeg takker Rdet for det udfrlige svar .
I et traditionelt demokrati er det jo en regel , at man trffer samtlige beslutninger om nye love i offentlighed i et parlament , og at selv debatterne er offentlige .
Rdet har jo den underlige vane , at det kun er nogle debatter , der er offentligt tilgngelige .
Der er sledes en indlysende risiko for , at mderne bliver lukkede i de tilflde , hvor debatterne handler om mere kontroversielle emner .
<P>
Jeg kunne derfor godt tnke mig at vide , om det franske formandskab med sit hje ambitionsniveau vil lade hele mder vre offentligt tilgngelige , det vil sige , at der til nogle ministermder fra start til slut skal vre offentlig adgang til alle debatter og alle beslutninger , uden at drene p noget tidspunkt lukkes .
<SPEAKER ID=201 NAME="Moscovici">
Jeg mener at have vist , at det er imod det franske formandskabs vilje at bne offentlige debatter maksimalt , og jeg tror , at vi her har et helt igennem solidt program .
<P>
Jeg vil blot erindre medlemmet om naturen af Unionens forskellige institutioner .
Det er rigtigt nok , at Rdet er lovgiver sammen med Europa-Parlamentet , hvilket ikke er i overensstemmelse med den omhyggelige adskillelse mellem den udvende og den lovgivende magt , som den kan findes i et parlamentarisk demokrati inden for rammerne af en stat .
Samtidig skal vi imidlertid vre bevidste om , at Det Europiske Rd ikke kun er lovgivende : det er udvende , og denne funktion deler det med Kommissionen , samt at der er en hel rkke debatter , der intet har at gre med lovgivningsomrdet .
<P>
Flgelig , som det sker i en regering - for det er trods alt det , der er tale om : at regere p tvrs af grnser - foregr debatterne ofte for lukkede dre .
Jeg er s heldig at vre med i mit lands regering .
Ministerrdet i Elyse-palet er ikke bent for pressen , og det optages ikke p film .
Det tror jeg er godt , for det er et forum , hvor der skal trffes beslutninger , som dernst meddeles borgerne p en helt igennem ben mde .
<P>
Men , det er alts til re for denne opfattelse af magtens adskillelse , at der afholdes lukkede eller bne debatter .
Jeg mener snarere , at det kommer Rdet til re , at det har bnet visse af sine debatter , hvilket er i modstrid med , hvad jeg sagde for lidt siden om en regerings funktionsmde .
Vi gr , hvad vi kan for at tage hensyn til denne hybride virkelighed , som er Rdets .
<SPEAKER ID=202 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Moscovici , for Deres indsats i Parlamentet i aften .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , besvares sprgsml nr . 15-40 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.15 og genoptaget kl .
21.00 ) . <CHAPTER ID=12>
konomisk og social udvikling i Tyrkiet
<SPEAKER ID=203 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0206 / 2000 ) fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om Rdets flles holdning ( 7492 / 1 / 2000 / ndr . C5-0325 / 2000 - 1998 / 0300 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ivrksttelse af foranstaltninger til konomisk og social udvikling i Tyrkiet ( Ordfrer : Morillon ) .
<SPEAKER ID=204 NAME="Morillon">
Hr. formand , Rdets flles holdning , som De lige har nvnt , er kommet til andenbehandling i Parlamentet , ikke p grund af indholdet , men p grund af formen , hvilket kan forekomme latterligt .
Det har ingenting p sig .
<P>
Hvad angr indholdet , har Parlamentet faktisk sagt ja til at bevilge 135 millioner euro i lbet af de kommende fem r til foranstaltninger , der kan kompensere for de ofre , Tyrkiet har mttet bringe i forbindelse med landets tiltrdelse til en toldunion med Den Europiske Union , og p dette punkt er der overhovedet ingen uoverensstemmelse med Rdet .
<P>
Hvad angr formen , har vi prciseret en rkke omrder , hvor tilsvarende foranstaltninger ligeledes br ivrksttes , og Rdet har ikke nsket at overtage tre af vores forslag om formuleringen af et forsigtighedsprincip om udvikling af atomkraft , navnlig i jordsklvsomrder , beskyttelse og anerkendelse af mindretallenes kulturelle identitet og sttte til initiativer til fordel for afskaffelse af ddsstraffen , og endelig og mske isr udvikling af ethvert samarbejde , der sigter mod at lse det kurdiske problem .
<P>
Jeg mener , at disse formsprgsml er vsentlige i en debat , der gr forud for den forhandling om tiltrdelsen , der finder sted i Udenrigsudvalget til oktober , og som medfrer , at jeg i november kan forelgge en betnkning om , hvordan arbejdet skrider frem og om udviklingen af holdningerne i Unionen og Tyrkiet .
<P>
Siden vejen til denne tiltrdelse blev genbnet i Helsinki , kan ingen sige , hvorhen den frer , eller hvor lang tid det tager at tilbagelgge den . Jeg tror , at jeg roligt kan sige , at der er stor enighed om at tildele Tyrkiet en privilegeret stilling af geografiske , historiske , konomiske og politiske grunde , men at denne privilegerede stilling kan og br overvejes , bde inden for selve Unionen og i et tt samarbejde med denne .
Jeg mener , at dette valg p demokratisk vis skal trffes af Den Europiske Unions borgere , som vi reprsenterer her , samt de tyrkiske borgere .
Jeg forstod , at dette sandsynligvis var Deres holdning , hr. kommissr Verheugen , og jeg kan forsikre Dem om sttte til dette punkt fra et stort flertal af mine kolleger .
<P>
Beslutningen om Tyrkiets tiltrdelse har alt for stor betydning for Unionens og Tyrkiets fremtid til , at den kan tages i diskret tavshed eller i ministeriernes mrke .
Det krver lange forhandlinger bde her og i de nationale parlamenter , og det er grunden til , at alle er enige om , at vejen bliver lang og besvrlig .
Hr. ordfrer for udvidelsen , jeg blev ikke kun bekrftet i dette af de indholdsrige og flelsesladede debatter , der allerede har fundet sted i Parlamentet , men ogs af de reaktioner , der har vret i selve Tyrkiet , bde i de ledende kredse og i offentligheden .
<P>
Jeg vil i min betnkning behandle disse modsatrettede reaktioner nrmere .
Forelbig njes jeg med at drage hovedkonklusionen .
De tyrkiske borgere vurderer , at deres tiltrdelse til Unionen ikke blot krver en smertefri revidering af deres lovgivning og en delvis afgivelse af den suvernitet , som de vrner s meget om , men ogs en radikal ndring af deres skikke og mentalitet , som det ikke ser ud til , at de er forberedt p .
Derfor har Parlamentet foreslet oprettelsen af et eurotyrkisk forum , der kan samle de kvalificerede reprsentanter fra det tyrkiske samfund og de kompetente europiske parlamentsmedlemmer i grundige overvejelser .
Jeg vil gentage dette forslag i min betnkning , og jeg tror , at jeg roligt kan sige , at den tyrkiske regering ikke stiller sig imod dette forslag , snarere tvrtimod .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , ved begyndelsen af denne lange vej og med tanke p disse faktorer tror jeg , at man nu skal opgive hykleriet og ikke fortstte med at skjule forhindringerne , frst og fremmest de forhindringer , som det kurdiske problem er en del af .
Franskmndene kunne ikke drmme om at bengte det korsikanske problem , selv om franskmndene og deres lederne har delte meninger om , hvordan problemet skal lses .
Der er et kurdisk problem i Tyrkiet .
Rdet kan ikke forhindre Europa-Parlamentet i at foresl en lsning p problemet .
Hvis denne forordning kommer til andenbehandling , er det ikke udelukkende p grund af et formsprgsml , men fordi Parlamentet afviser denne form for politisk snedighed .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis">
Hr. formand , jeg deler uforbeholdent hr . Morillons gode rd om , at det hykleri m stoppe , hvormed vi undertiden af politiske grunde eller af andre rsager behandler visse imidlertid eksisterende problemer .
Jeg tror nemlig ikke , at der hersker tvivl om , at de sprgsml , som de tre ndringsforslag dkker , og som Rdet har afvist , faktisk eksisterer , ligesom det er tnkeligt , at Rdets indstilling i den foreliggende situation i det mindste tyder p en hyklerisk lyst til at fortrnge dem eller at undervurdere deres betydning .
<P>
Men disse ndringsforslag , som afspejler Europa-Parlamentets faste synspunkter , har alle tre en virkelig tyngde , og ordfreren gr ret i at fastholde , at de bliver medtaget , idet de befster en sikring mod farerne for , at de tyrkiske myndigheder opfrer atomkraftvrker i jordsklvsomrder , idet de indeholder en udtrykkelig henvisning til ddsstraffen og en tydelig ppegning af Tyrkiets forpligtelse til at anerkende og beskytte mindretallenes kulturelle identitet inden for rammerne af en generel forpligtelse til at respektere retsstaten og menneskerettighederne samt fremmer det ubestridelige kurdiske problem og behovet for at lse det , naturligvis ikke med tyrkiske bombardementer af civilbefolkningen , som det sidste skete 18. august i Kentakoromrdet .
<P>
Jeg vil gerne tro p , at Parlamentets insisteren p , at de specifikke punkter skal medtages , ogs vil hjlpe den tyrkiske side til at forst , selv om - sdan som hr .
Morillon rigtigt bemrkede - den nrmest virker til at vre uvillig til at forst , at tilnrmelseskursen mod Europa ikke er en ensrettet vej , hvor EU ' s medlemmer skal vise god vilje og tolerant forstelse over for Tyrkiets skaldte srkender , men de skal krve en tilsvarende god vilje fra de tyrkiske myndigheder og det tyrkiske samfund til at tilpasse sig de regler for ret og moral , som styrer EU , og som glder for alle ansgerlandene uden undtagelse . Regler , som desvrre fortsat bliver overtrdt af Tyrkiet , ikke kun i det kurdiske problem og mangelen p demokrati , men ogs i mange andre tilflde , ssom f.eks. i cypernsprgsmlet og de grsk-tyrkiske forhold .
<P>
En reel helhedsndring af denne tyrkiske opfrsel og mentalitet vil opmuntre alle dem , som med et nrmest meget optimistisk sind har villet fremskynde Tyrkiets europiske kurs , og vil bidrage til at afkorte den lange og besvrlige vej , der tegner sig forude , - og igen pberber jeg mig hr . Morillon - inden Tyrkiets optagelse i den europiske familie .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , frst vil jeg gerne rette en stor tak til hr . Morillon for det gode arbejde , han har gjort , og hans ihrdighed med at gennemfre kravene og de vigtigste ndringsforslag .
P vegne af min gruppe sttter jeg ham , og jeg tror , at det vil vre muligt at n til enighed med Rdet .
Med dette instrument vil vi jo fremme den konomiske og sociale udvikling i Tyrkiet .
Naturligvis hber vi , at den politiske udvikling i Tyrkiet parallelt med dette - mske ogs forrsaget af dette - ogs vil blive styrket i retning af demokrati , respekt for menneskerettigheder , isr respekt for den kurdiske befolkning , og at ddsstraffen afskaffes .
<P>
Alligevel - og det m jeg sige her den ene gang efter den anden , og jeg siger det ogs i Tyrkiet - er vi meget utilfredse med fremskridtene i den politiske udvikling .
Vi kan naturligvis sige , at det er ikke vores problem , og faktisk er det jo det strste problem for Tyrkiet selv , at det ikke er parat og ikke skaber de politiske institutioner , der kan gre fremskridtene mere synlige .
<P>
Tyrkiet har for nylig valgt en ny prsident - en dommer , en meget anset dommer - og det med sttte fra regeringen .
Hvad gr regeringen som noget af det frste ?
I lbet af sommeren sender regeringen en slags ndforordning til prsidenten , med hvilken den vil indskrnke en rkke rettigheder for personer , der er i statens tjeneste , og regeringen undrer sig over , at prsidenten i sin egenskab af forhenvrende hjesteretsdommer afviser de forordninger , der er sendt til ham , idet han mener , at det er noget , som Parlamentet m beskftige sig med , hvilket egentlig er en helt naturlig ting i et demokrati .
<P>
Nu har jeg lige s lidt sympati for islamister som mange andre i Parlamentet , isr nr de her reprsenterer den fundamentalistiske opfattelse , som opleves meget i disse regioner , hvilket ogs kom til udtryk i debatten i dag mellem den israelske og palstinensiske prsident .
Men det m reguleres p et lovmssigt grundlag !
Det er jo ikke muligt via en ndforordning pludselig at fjerne alle islamister fra deres embede , sdan som regeringen nsker .
Er det virkelig et problem ?
S er det et problem , der skal behandles parlamentarisk !
<P>
Det kurdiske problem blev ogs nvnt .
Ogs p det punkt er vi nppe kommet et skridt videre .
Der er hele tiden positive og negative varsler .
De , der ved , at vi har at gre med et afgrende problem , mangler mod .
De nvnte det korsikanske problem .
Jeg vil sige , at der ogs i Frankrig skal det ndvendige mod til for at tage fat p problemet efter s mange r .
Jeg ville nske , at Tyrkiet havde bare en lille smule af dette mod for virkelig at kunne finde en lsning p det kurdiske problem .
Der er naturligvis stadig andre mindretalsproblemer .
<P>
Ddsstraffen blev nvnt .
Hvor meget har man ikke hrt om , at den skal afskaffes , og hvor lnge varer det ikke , fr de relevante initiativer bliver taget !
Det er det , som skuffer alle i Parlamentet - inklusive mig selv - som gerne s Tyrkiet i Den Europiske Union , nemlig at Tyrkiet ikke tager disse initiativer .
Alligevel mener jeg , at vi br st fast ved at holde det , som vi har lovet .
Vores lfter kan holdes og bliver holdt , netop med henblik p at fremme den konomiske og sociale udvikling .
Vi venter nu spndt p , om Tyrkiet af sig selv vil fremskynde den politiske udvikling .
<SPEAKER ID=207 NAME="Haarder">
Hr. formand , vores relationer med Tyrkiet skal fremme demokrati , stabilitet og konsekvens .
Vejen dertil er bl.a. social og konomisk udvikling , og vejen til social og konomisk udvikling er bl.a. udenlandske investeringer .
Unionens finanspakke vil vre en drivkraft for yderligere investeringer i Tyrkiet og vil derved ogs fremme og konsolidere demokrati og menneskerettigheder .
Vi har set en sdan strategi virke i tidligere diktaturstater i Sydeuropa , vi vil se det virke i st- og Centraleuropa , og det br ogs kunne virke i Tyrkiet .
Denne strategi skal Parlamentet sttte , samtidig med at vi skal insistere p , at kbenhavnskriterierne - nr det glder demokrati og menneskerettigheder - skal opfyldes , fr der overhovedet kan blive tale om forhandling om medlemskab .
Til slut vil jeg fremhve behovet for genopbygning af de tusinder af kurdiske landsbyer , der er blevet jvnet med jorden .
Det br vre en udtrykkelig prioritet i vores Tyrkiet-politik , og vi m insistere p , at ogs den tyrkiske regering gr dette til en hj prioritet , lige som vi m insistere p , at de kurdiske mindretalsrettigheder respekteres , sledes som mindretallenes rettigheder respekteres i Unionens lande og i de vrige ansgerlande .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , p vegne af min gruppe vil jeg gerne takke ordfreren for hans indstilling til andenbehandling .
Han har et stort kendskab til situationen i Tyrkiet .
Han kender de problemer , som landet og befolkningen har .
Det er ingen hemmelighed , at der frst kan blive et demokratisk Tyrkiet efter vores mlestok , nr de eksisterende konomiske og sociale problemer er lst .
Det er ogs kendt , at Tyrkiet ikke kan lse disse problemer uden vores hjlp .
<P>
De krav , der er indeholdt i ordfrerens ndringsforslag - han taler om beskyttelse af mindretal , han krver med rette , at ddsstraffen afskaffes , og han krver en lsning p det kurdiske problem - er p ingen mde betingelser , der skal besvrliggre hjlpen , men derimod er de vrdifulde forslag til de ndvendige demokratiske reformer i Tyrkiet .
Tyrkiet vil profitere af det i sidste ende , hvis disse reformer bliver realiseret .
Ud fra denne betragtning sttter vi hans indstilling og takker ham endnu en gang for hans arbejde !
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , der er knapt - eller mske nrmere allerede - get ni mneder siden beslutningen i Helsinki om at udnvne Tyrkiet til ansgerland .
Vi advarede dengang om , at denne beslutning ikke kun ville hjlpe , sdan som mange hvdede , til en demokratisering , til en forbedring af livsbetingelserne for Tyrkiets befolkninger , men at den ogs ville opmuntre regimet til at intensivere sin undertrykkelse endnu mere .
Ni mneder efter ser vi med sorg , at vi er blevet bekrftet , for det er rigtigt , at vi ville have foretrukket at vre blevet gjort til skamme .
<P>
I dag kommer Rdets forslag om , at der skal frigres 135 millioner euro til konomisk og social udvikling i Tyrkiet .
Vi er meget bange for , at en betydelig del af disse penge , til trods for den kontrol , der kan fres , vil blive brugt til at forstrke undertrykkelsesapparatet .
<P>
Tillad mig at give Dem nogle data . Som vi alle ved , er grundloven stadig dybt udemokratisk til trods for de lfter , der undertiden fremkommer .
Det samme glder straffeloven .
Fngslerne i Tyrkiet huser i dette jeblik over 15.000 politiske fanger under umenneskelige forhold , og de moderniseres ved at styrke isolationen , noget , som skaber voldsomme reaktioner i Tyrkiet , selv hos Advokatforbundet i Konstantinopel , som i en srrapport fordmmer disse foranstaltninger . Vi har set arrestationer for nylig p grund af arrangementer i forbindelse med 1. september , den internationale fredsdag .
Cypern er stadig besat . Ecevit , Tyrkiets statsminister , udtaler , mens vi frigr penge , at cypernsprgsmlet blev lst i 1974 , det vil sige med den barbariske invasion og den fortsatte besttelse , og lader hnt om FN ' s beslutninger .
Og jeg vil gerne fortlle Dem , at Cem udtaler de samme ting i forbindelse med de grsk-tyrkiske forhold .
Visse personer skal holde op med at rose sig selv , visse personer skal holde op med at bryste sig , for disse grsk-tyrkiske forhold frer til stadige indrmmelser fra den grske regerings side , og de vil vre kilden til yderligere intensiveringer .
<P>
De nsker alts disse penge for at anvende dem som lokkemad til at trnge lngere ind i Tyrkiets konomi , til at udplyndre det tyrkiske folks rigdom endnu mere .
Vi vil ikke vre dem , der siger : Giv dem eller giv dem ikke . Vi nsker blot at ppege , under hvilke omstndigheder og af hvilken grund disse penge gives .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , kre medlemmer , jeg er helt enig med vores kollega Morillons fantastiske arbejde , sdan som han fremfrte det , og som vores kollega Swoboda supplerede p en vigtig mde .
Jeg vil alts ikke gentage argumenter , som jeg accepterer i deres helhed .
Men jeg vil gerne komme med nogle bemrkninger .
<P>
Sregenheden i relationerne mellem EU og Tyrkiet , sdan som vi har oplevet dem i mange r , i udgangspunktet og i kernen , skyldes det politiske problem , som hedder Tyrkiet .
Topmdet i Helsinki for 9-10 mneder siden satte en sdan proces i gang , at den p sigt faktisk indeholder lsningen p det politiske problem , som hedder Tyrkiet .
I den betydning og eftersom kommissr Verheugen , der er ansvarlig for udvidelsen , er til stede her i salen og med henblik p , at der findes et milj , hvad angr den tekst , som skal udforme den partnerskabsforbindelse mellem EU og Tyrkiet , som skal komme senere , er jeg sikker p , at han vil sttte , at alle de ting , som er indeholdt i forudstningerne fra Helsinki med hensyn til menneskerettigheder , med hensyn til cypernsprgsmlet , med hensyn til gerhavet , med hensyn til kriser , vil komme med i selve traktatens ordlyd , og ikke kun i indledningen .
<P>
Betragt Tyrkiet .
Det er et mrkeligt tilflde .
Det udsender kriser til alle sine omgivelser .
Vi , som bor i omrdet , nsker , at der langt om lnge ikke opstr flere kriser .
Kriserne udsendes p grund af strukturen i landets politiske system .
Vi var for nylig vidner til manifestationer blandt tyrkisk-cyprioterne p Cypern , som endelig bnede munden og nu anklager Tyrkiet for at vre en besttelsesmagt .
Jeg hrte s sent som i gr fra BBC en leder fra et af tyrkisk-cyprioternes partier - tyrkisk-cyprioternes , ikke tilflytternes - som er blevet halvdelen p Cypern , og de sagde : " Tyrkere , lad os nu komme med i EU , eftersom I ogs gerne vil ind , s lad os komme ind frst " .
<P>
I den betydning , og eftersom Europas politiske profil sttes p spil i denne forbindelse , dets perspektiv sttes p spil , dets principper sttes p spil , s er jeg sikker p , at kommissr Verheugen vil forsikre os om , at Kommissionen , der er en vogter over disse principper , vil binde Tyrkiets optagelsesproces til disse principper .
Og jeg tror , at denne ivrksttelse og kurs er det strste problem .
For jeg tror ikke , hr . Verheugen , at alle vi p den ene side kan acceptere at stemme til parlamenter , at stemme p regeringer , mens der p den anden side findes et militrt styre , som bestemmer betingelserne for politik for vores regning .
Ud fra den synsvinkel er forslaget af Morillon et opmuntrende perspektiv .
Vi nsker som grkere Tyrkiet med i EU , vi nsker et demokratisk Tyrkiet , for et sdant demokratisk Tyrkiet vil vre udgangspunkt for , at der ikke lngere findes kriser i det bredere omrde , kriser , som vi har oplevet i utroligt mange r , og som vi alle har oplevet som negative .
<SPEAKER ID=211 NAME="Verheugen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne rette en stor tak til ordfrer Morillon for den grundige betnkning .
Det glder mig , at vi kan konstatere , at der stort set er overensstemmelse .
Det glder mig ogs , at Parlamentet har reageret s hurtigt p den flles holdning , der blev vedtaget enstemmigt i Rdet , og frem for alt glder det mig , at Parlamentet i stor udstrkning kan acceptere den holdning , der blev foreslet af Kommissionen .
<P>
I betnkningen foresls det , at forslaget til forordningen suppleres med tre punkter .
Jeg kan sige , at Kommissionen deler Parlamentets opfattelse med hensyn til disse punkter .
Kommissionen vil derfor gennemg de ndringer , der er foreslet af Europa-Parlamentet , og s hurtigt som muligt meddele Rdet sin holdning og anmode om , at lovgivningsproceduren afsluttes .
<P>
Den forordning , der er indeholdt i forslaget , har stor betydning , for sammen med foranstaltningerne til fordel for Tyrkiet som et led i Meda-programmet og den forordning , der blev vedtaget af Rdet i april , udgr denne forordning den sidste af de tre sjler i den finansielle bistand til Tyrkiet .
Alle disse finansielle midler skal sttte gennemfrelsen af frtiltrdelsesstrategien .
I forbindelse med denne frtiltrdelsesstrategi handler det om at gre Tyrkiet forhandlingsdygtig .
Tyrkiet bliver frst forhandlingsdygtigt , nr de grundlggende politiske , konomiske og sociale reformer er gennemfrt .
<P>
Forholdet mellem Unionen og Tyrkiet blev bedre efter Rdet i Helsinki , og det har gjort det muligt at diskutere alle sprgsml bent og kritisk .
Den styrkede politiske dialog p alle niveauer , der prger klimaet efter Helsinki , har helt afgjort bidraget til dette .
Jeg vil ogs gerne sige , at bne og kritiske dialoger , der nogle gange ogs berrer smertelige emner og flsomme sprgsml , ikke er til at komme uden om , hvis vi vil n til vejs ende .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang at understrege , at vi forventer , at Tyrkiet forpligter sig til at viderefre den indledte reformproces .
Tyrkiet underskrev for f uger siden de to FN-konventioner om borgerlige og politiske rettigheder og om konomiske og sociale rettigheder .
Jeg tror , at det relaterer til den beslutning , som vi traf sidste r , og kan ses som et resultat .
Jeg bifalder denne undertegnelse som et vigtigt skridt i den rigtige retning .
Men jeg vil ogs gerne understrege , at det nu glder om , at de to konventioner hurtigt ratificeres af det tyrkiske parlament , og at de forpligtelser , der derved opstr , ogs gennemfres i praksis .
<P>
Under mit sidste besg i Tyrkiet i juli blev jeg grundigt informeret om den rapport , der er fremsat over for regeringen af en interministeriel kommission vedrrende de ndvendige reformer med henblik p at opfylde Kbenhavnskriterierne .
Rapporten indeholder en lang rkke reformprojekter , der skal forbedre menneskerettighedssituationen .
Men nu handler det om , at den tyrkiske regering gennemfrer de foreslede reformforanstaltninger inden for rammerne af et konsekvent lovgivningsprogram .
Det har jeg ogs udtrykkeligt holdt fast ved under forhandlingerne i Tyrkiet .
<P>
Som De ved , har Det Europiske Rd i Helsinki bekrftet , at overholdelsen af de politiske tiltrdelseskriterier er en absolut ndvendig forudstning for at styrke forholdet mellem Den Europiske Union og Tyrkiet .
Dette vil ogs vre ledemotivet for udarbejdelse af tiltrdelsespartnerskabet , som Kommissionen vil fremlgge til efterret i henhold til mandatet fra Rdet .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Fllesskabets audiovisuelle politik i den digitale tidsalder
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0209 / 2000 ) af Veltroni for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om principper og retningslinjer for Fllesskabets audiovisuelle politik i den digitale tidsalder ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 1999 ) 657 - C5-0144 / 2000 - 2000 / 2087 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=214 NAME="Veltroni">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionens dokument om Fllesskabets audiovisuelle politik i den digitale tidsalder er efter min mening vigtigt , fordi denne teknologiske innovation p en vis mde vedrrer den kulturelle fremtid direkte , og det glder endda nogle vanskelige sprgsml som pluralismen og kvaliteten af demokratiet p vores kontinent .
<P>
Med den digitale tidsalder og mediernes konvergens vil alting ndre sig , ssom den mde , man lrer , kommunikerer , arbejder , producerer og skaffer sig viden p .
Der er nogle risici - sdan som det altid er tilfldet , nr der sker et gennembrud for innovationen - men overgangen til den digitale tidsalder medfrer nogle fantastiske muligheder for pluralisme og nogle meget store produktionsmuligheder for systemet .
<P>
Det var ikke tilfldigt , at den engelske premierminister Tony Blair fremsatte et forslag , som er revolutionerende for den traditionelle mde at forvalte det elektromagnetiske spektrum p , nemlig at ogs frekvenserne for digital-tv skulle sttes p auktion for at fremskynde den teknologiske overgang .
Og det var heller ikke tilfldigt , at samme Blair foreslog en gratis uddeling af den skaldte set-top box , hvilket han forestillede sig ville have to fordele . Det ville nemlig bde vre en fordel for konomien og for den informationsmssige og kulturelle pluralisme i hans land .
<P>
Teknologierne ndrer sig , og som flge heraf ndrer perspektiverne sig og sledes ogs den juridiske indfaldsvinkel .
Det er derfor ndvendigt , at Fllesskabet flger med udviklingen , og at det gr en indsats for , at den digitale tidsalder bliver det , den har mulighed for at blive , nemlig en chance for kulturen , pluralismen , den kulturelle og sproglige mangfoldighed , Europas konomi samt den teknologiske innovation og forskningen p vores kontinent .
<P>
Vi er af den opfattelse , at disse ml kan ns takket vre de instrumenter , som man allerede har identificeret i Kommissionens tekst .
Under den debat , der har udspillet sig i Parlamentet , og hvor man har taget hjde for forskellige synspunkter og bestrbt sig p at n frem til et flles enighedsgrundlag - hvilket vi ogs har gjort i Kulturudvalget , hvor betnkningen blev enstemmigt vedtaget - blev der dog foreslet visse tilfjelser , som er begrnsede , men vigtige .
<P>
For det frste er det ndvendigt med en hurtig revision af de juridiske bestemmelser , der glder for denne sektor , og navnlig af direktivet om fjernsyn uden grnser , hvor en innovation lnge har vret pkrvet .
<P>
For det andet skal man - for at undg risikoen for vores kulturindustris afhngighed i forbindelse med kanalernes udvidelse og forgelse - tage muligheden i betragtning for produktive investeringer i den audiovisuelle sektor .
Finansieringen af medierne er absolut ndvendig , men jeg mener , at man ogs - sdan som det er sket i nogle lande - br srge for bevillinger fra radio- og tv-selskaberne selv , s en del af deres indtgter bliver forbeholdt produktionen af europiske vrker .
Denne model er efter min mening nyttig og vigtig , fordi den sttter industrien og virker ansporende for den .
<P>
For det tredje skal der vre kontrol med mediekoncentrationerne , eventuelt p baggrund af en srlig europisk lovgivning , som beskytter pluralismen , og hvor man overtager forslaget om et direktiv om medierne og et organ , der kontrollerer reglernes anvendelse p europisk plan inden for denne vanskelige sektor . Desuden skal der fres en politik , som beskytter den universelle tjeneste i konvergensens tidsalder , ogs nr det glder adgangen til indholdet , hvilket skal forsts som ikke-forskelsbehandling og tjenesternes tilgngelighed .
Med anerkendelsen af den rolle , public service radio- og tv-virksomhed spiller , da den er vigtig i digitalsystemet , skal denne radio- og tv-virksomhed naturligvis tages op til fornyet overvejelse og revideres i lyset af de teknologiske ndringer , men den skal ogs fungere som garanti for kvalitetstjenester til det brede publikum , som i lang tid endnu vil fortstte med at f sine daglige informationer fra det hjemlige tv-apparat og radioudsendelserne . Der skal sledes vre en strategisk anerkendelse af det jordbaserede digital-tv ' s rolle , og ogs her kan dets udbredelse kun betragtes som en mulighed .
<P>
Endelig foresls det i betnkningen , at man foretager en supplering for at sikre , at der lgges srlig vgt p beskyttelsen af den kulturelle mangfoldighed , de internationale forhandlinger og ndvendigheden af at styrke Europas audiovisuelle industri , s den er konkurrencedygtig p verdensmarkedet .
<P>
Dette er sledes tankegangen i betnkningen og det forsg , man gr heri p at bevge sig inden for de rammer , der er lagt i Kommisssionens meddelelse .
<P>
TDI-Gruppen har indgivet nogle ndringsforslag , der brer prg af en anden indfaldsvinkel og en anden legitim kulturel og politisk inspiration .
Vedtagelsen af disse ndringsforslag ville efter min mening have den virkning , at de ville fjerne det grundlag , vi nede frem til enighed p i udvalget , og som fr os til at mene , at hvis betnkningen bliver vedtaget , kunne den udgre et godt supplement til Kommissionens meddelelse .
<SPEAKER ID=215 NAME="Zappal">
Hr. formand , som medlem af samme delegation og af samme udvalg , nemlig Retsudvalget , er jeg stedfortrder for hr . Tajani .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , vi bifalder det samlede indhold i Kommissionens initiativ , og vi kan ikke undg at hfte os ved vigtigheden af , at der opstilles bestemmelser for den audiovisuelle politik i den hjteknologiske tidsalder , vi lever i i dag , og som vi i stadig strre grad kommer til at leve i i fremtiden .
<P>
P grund af det komplekse emne og den korte tid vil jeg njes med at sammenfatte et par punkter , som efter min mening er vigtige , og som jeg hber , Kommissionen vil tage behrigt hjde for .
<P>
Ytringsfriheden og den frie udveksling af oplysninger er og vil altid vre en garanti for rettighederne og frihedsrettighederne .
Borgernes tillid til den audiovisuelle sektor skal sikres ved hjlp af overholdelsen af principperne om beskyttelsen af mindrerige og den menneskelige vrdighed .
<P>
Med hensyn til det pgldende omrde , hvor udviklingen er hurtig og konstant , er det ndvendigt med nogle prcise regler , der dog ikke m vre ufleksible , da de i s fald bliver hurtigt forldet .
Teknologi og indhold m ikke hre ind under samme lovgivning , for teknologien skal vre neutral , mens der skal opstilles regler for indholdet .
<P>
Finansieringen skal flge proportionalitets- og gennemsigtighedsprincipperne og m ikke have indvirkning p markedet eller konkurrencen .
Ved kommercielle aktiviteter i forbindelse med public service-virksomhed skal kompensationen for den ydede tjeneste tydeligt fremg , nr der skelnes mellem udgifter og indtgter , s man undgr mystisk statssttte og opnr , at ogs private virksomheder kan yde public service .
<P>
Der m ikke vre nogen nationale restriktioner ved implementeringen , s man skaber en sand europisk harmonisering , bde nu og efter den kommende udvidelse .
Ved ogs at medtage nogle selvreguleringskodekser i den lovgivningsmssige ramme vil man opn gennemsigtighed , ansvarsflelse og ligevrdighed mellem de offentlige og private virksomheder .
Nr det glder den nye teknologi , skal man naturligvis undg , at statssttte til public service-virksomheder bliver brugt til kommercielle forml og er i strid med princippet om konkurrence med private virksomheder i stedet for at sikre overholdelsen af prcise programforpligtelser .
<P>
Endelig er det ndvendigt at sikre udbuddets alsidighed og pluralisme og give alle operatrerne mulighed for at spille en innoverende og ivrksttende rolle , idet man liberaliserer adgangen til offentlig finansiering .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke hr . Veltroni .
Han har som ordfrer ydet et godt og ogs meget samarbejdsorienteret arbejde , som jeg gerne vil takke ham for .
Jeg vil dog ogs gerne rette en tak til Kommissionen , der har skabt et fremragende grundlag for forhandlingerne med udvalget og Parlamentet .
<P>
Den audiovisuelle sektor str i princippet over for at skulle udvikle to hovedomrder .
P den ene side er den motoren for fremtidige arbejdspladser , men p den anden side er den ogs af stor betydning med henblik p at garantere den kulturelle mangfoldighed og ytringsfriheden i Europa .
Derfor er det vigtigt altid at holde sig begge synspunkter for je .
Jeg vil kort forklare det med tre eksempler .
<P>
For det frste er det ndvendigt at regulere indhold og transmission forskelligt og uafhngigt af hinanden .
Vi har brug for en teknik , der meget hurtigt og meget fleksibelt kan imdekomme den teknologiske revolution .
Jeg nvner bare stikordet " Internet " .
Men p den anden side er det sdan , at vi ikke kun vil garantere en universel adgang til alle net for borgerne , men at vi ogs med henblik p beskyttelse af mindrerige og den menneskelige vrdighed har brug for beskyttelse og lovbestemmelser , der uafhngigt af transmissionstypen sikrer de vrdier , der er ndvendige for os alle .
<P>
For det andet er der eksemplet med beslutningsplan .
Med hensyn til teknologisprgsmlet har vi brug for et get samarbejde mellem medlemsstaterne og p europisk plan .
Men med hensyn til de indholdsmssige sprgsml vil vi vre sikre p , at den kulturelle mangfoldighed og pluralismen frst og fremmest ligger i hnderne p medlemsstaterne og deres kompetence .
<P>
For det tredje er der fjernsyn i Europa .
Vi har bde offentlig og privat radio- og tv-virksomhed , der begge har brug for klare lovgivningsmssige rammebetingelser for at kunne udvikle sig i konkurrencen .
Derfor siger vi klart ja til protokollen til Amsterdam-traktaten vedrrende offentlig radio- og tv-virksomhed og medlemsstaternes kompetence til at sikre funktion og finansiering .
Men s siger vi ogs klart ja til at udvikle og fremme de private radio- og tv-selskaber i Europa , for at de kan flge med den globale konkurrence .
Det er den afgrende forudstning for at sikre et kulturelt europisk indhold , ogs p den fremtidige teknologis betingelser .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
Jeg vil sige mange tak til hr . Veltroni for hans vrdifulde betnkning .
Den giver en krkommen afklaring af Parlamentets holdning til sprgsml vedrrende den digitale og audiovisuelle sektor inden revisionen af direktivet om fjernsyn uden grnser .
I aften vil jeg imidlertid njes med at kommentere den offentlige radio- og tv-virksomhed i den digitale tidsalder , fordi der er nogle meget vigtige sprgsml vedrrende fri adgang , som vi skal besvare , nr vi definerer principperne for overgangen fra vores aktuelle medier til udviklingen af digital tv-transmission .
<P>
Vi fr alligevel problemer med at definere vrdier og principper for offentlig radio- og tv-virksomhed , da medlemsstaterne , selskaberne samt radio- og tv-virksomhederne alle har meget forskellige opfattelser af , hvad radio- og tv-virksomhed omfatter .
Det br imidlertid ikke hindre os i at definere det i den digitale tidsalder , da disse principper er meget vigtige for os alle , og p samme mde som infrastrukturen har udviklet sig , vil ogs indholdet udvikle sig .
Vi hrer alle om , at vi er p vej ind i det vidensbaserede samfund , og hvis det er tilfldet , bliver viden p en mde magt , der definerer de magteslse og de magtfulde , de informationsfattige og de informationsrige .
<P>
Efter min mening br vi med denne betnkning bl.a. lgge vgt p at sl bro over denne klft .
Der er en rkke grunde til , at det er vigtigt for os set fra det europiske indholds synspunkt .
For det frste , hvis vi befinder os i et vidensbaseret samfund , har vi brug for vkst i vidensbaserede og kreative frdigheder .
For det andet er vi et demokratisk samfund , og den digitale politik i den audiovisuelle sektor kan forbinde vores lokale borgere med borgerne i magtcentrene .
Hvad angr kulturel rigdom og mangfoldighed er det vigtigt bde at have individuelle centre for kulturel excellence og at vre knyttet sammen som et europisk kontinent .
Endelig skal vi sikre os , at overgangen fra analog til digital er attraktiv for alle borgerne . Det er mlet , som vi skal arbejde hen imod .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-Ten Holte">
Hr. formand , fru kommissr , det summer omkring os .
Man kan ikke lse en avis eller tnde for radio eller tv uden at blive konfronteret med nye udviklinger p IT- eller digitaliseringsomrdet . Det gr hurtigt , meget hurtigt .
Derfor er min gruppe meget glad for Kommissionens meddelelse og hr . Veltronis solide betnkning , som har je for alle disse nye udviklingers aspekter .
<P>
Ordfreren faststter med rette , at av-sektoren er en meget vigtig sektor for beskftigelsen , men samtidig ogs for ytringsfriheden , demokratiet og den kulturelle forskellighed i Europa .
Men for Den Liberale Gruppe betyder det ikke , at Europa skal ordne alting .
Det er ikke muligt , og det er heller ikke nskeligt .
Det er en selvbevidst sektor , som sagtens kan st p egne ben .
Det betyder for det frste for de liberale , at der ikke skal gives ekstra sttte udover MediaPlus til europisk film .
<P>
Komplementrt samarbejde med erhvervslivet og skatteforanstaltninger er ngleordene for en mere effektiv politik for at ge pengemidlerne og forbedre marketing og distribution .
Derfor anmoder vi om en opdelt afstemning ved betragtning N . Vi gr heller ikke ind for kvoter .
Tv-kanaler skal selv p grundlag af kvalitet faststte , hvilke programmer de vil udsende .
Det skal Europa ikke ordne , alts ingen kunstig beskyttelse .
Industrien i Europa er meget vel i stand til at fremstille interessante produktioner af hj kvalitet , som der ogs er publikum til .
Som jeg allerede har sagt , skal marketing og distribution bare forbedres .
<P>
Endelig lgger vi stor vgt p brugernes frihed , og det glder ogs for forldre .
De har ret til selv at bestemme og tageansvaret for , hvad der er godt for deres brn .
Derfor ingen indviklet censur og filtrering i programmerne .
Det er ofte meget tvivlsomt , hvor grnsen skal lgges .
Vi nsker heller ikke en juridisk ramme , hvor dette faststtes fra hjere sted .
Min gruppe stemmer i overensstemmelse hermed .
<SPEAKER ID=219 LANGUAGE="NL" NAME="Vander Taelen">
Hr. formand , jeg vil frst undskylde fru Echerer , der fik det drligt og tog hjem .
S hvis jeg overskrider min taletid , vil jeg gerne bruge lidt af hendes .
Jeg kan naturligvis kun lyknske hr . Veltroni med det gode arbejde , og det er , som det fr blev sagt , et arbejde , som kommer i tide .
Europa har ogs i fortiden optrdt meget progressivt med hensyn telekommunikation i forbindelse med et europisk enhedsmarked , og det har givet pote .
Jeg mener , at tiden nu er inde til ogs at se p det indholdsmssige aspekt , for i den henseende er Europa desvrre lidt bagefter .
Det er godt at lave et helt netvrk , som opfylder kravene om konvergens , hvor man fr information via GSM , computer og fjernsyn , men vi skal endvidere undersge , hvilken information det er , og isr , og her tnker jeg p , hvad i den forbindelse kan vre positivt for den audiovisuelle industri , men vi skal frst og fremmest passe p , at vi ikke overlsses med udelukkende amerikanske produkter .
Situationen er den , at europisk film , og det har jeg sagt ved tidligere lejligheder , er sakket meget agterud , og vi kan ikke acceptere , slet ikke med henblik p den europiske films historie , at det fortsat skal vre sdan i fremtiden .
<P>
Jeg slr ikke til lyd for kvoter .
Jeg slr til lyd for oprettelsen af en europisk investeringsfond , hvorigennem de kreative producenter , som vi har i Europa , endelig kan begynde at konkurrere med USA p en mde , som helt opfylder kravene til det frie marked .
Nej , det er ikke lovgivning , det er bare en mde at muliggre , at kreative producenter ogs kan arbejde i Europa , og undg at alt talent , intelligens og kapital rejser til Hollywood , for det er den nye tendens .
Derfor sprger jeg kommissren , om hun ikke mener , at tiden er inde til at arbejde p et nyt filmdirektiv .
At vi alle , for det er et af kendetegnene for Kulturudvalget , som jeg sidder i , at vi nu alle stter os sammen og undersger , hvordan vi kan give europisk film nye impulser .
Og endnu en gang , jeg slr ikke til lyd for lovgivning , men for en reel undersgelse af , hvordan film laves , for det er der ikke noget hemmeligt ved .
Film kan ikke laves uden sttte fra store kapitaler , og det mangler i Europa , og jeg mener , at det er en stor chance for Den Europiske Investeringsfond .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , Kommissionen har med kort varsel ptaget sig den opgave at definere et europisk audiovisuelt vrk .
Jeg er meget interesseret i en sdan definition , som er fuldstndig naturlig i dagens diskussion .
<P>
Direktivet om fjernsyn uden grnser har medfrt udsendelsen af en hj procentdel af nationale vrker i det enkelte land , uden at det lykkedes at tilskynde til spredning af disse vrker fra et land til et andet .
Mlet med denne definition af et europisk audiovisuelt vrk br derfor vre at sprede disse vrker .
I denne sammenhng er vi enige om , at den kulturelle mangfoldighed , der krves i dag , ikke er en simpel sammenlgning af de respektive medlemslandes identitet , men ogs af deres udveksling og spredning .
Men spredningen af vrkerne er ligesom deres finansiering uden tvivl ikke nok til at definere det europiske audiovisuelle vrk .
<P>
Sprgsmlet om vrkets indhold er vigtigt for os alle .
Hvilket indhold kan vrket have , hvis ikke det er et indhold , som er baseret p produktionens pluralisme ?
Partnerskaber er ndvendige for nutidens og fremtidens audiovisuelle skabelser , men monopoler og fremherskende strategier hmmer selve skabelsen .
Der er intet mere farligt end de aktuelle koncentrationer af operatrer , der p n gang har spredningskapaciteterne og indholdskatalogerne .
<P>
Med den digitale revolution og de teknologiske ndringer illustrerer hr . Veltronis fremragende betnkning tydeligt ndvendigheden af en europisk audiovisuel politik bde ud fra et konomisk og kulturelt synspunkt .
<P>
Til slut vil jeg insistere p et af denne betnknings vsentlige punkter .
Hvad forsvarer bedre mangfoldigheden og pluralismen end en universel ydelse ?
Hvem kan sikre den frie adgang til information , underholdning og viden ?
Den offentlige tv-virksomhed er ikke et monopol og br ikke vre det .
Men public service har den generelle interesse som ml og br vrdsttes som sdan .
Det offentlige tv i hvert enkelt medlemsland udvikler sig uafhngigt , i henhold til protokol 32 i Amsterdam-traktaten , men de er enige om at have samme forml : information , innovation , udvekslings- og integrationssteder osv .
<P>
Nu mangler man blot at gre finansieringen gennemsigtig , og dette er ikke kun ndvendigt for at overholde konkurrencebestemmelserne , men ogs for at public service kan sprede sine egentlige aktiviteter og styrke sine prstationer .
Kort sagt , for ikke at d i den digitale tidsalder , men for at eviggre fuldbyrdelsen af sine ml , som jeg synes br indeholde mange af Fllesskabets retningslinjer for den audiovisuelle politik .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med , at det er lykkedes ham at sammenfatte et stykke arbejde , der indeholder s mange forslag .
Der er dog nogle aspekter , jeg gerne vil komme ind p .
<P>
Frst vil jeg gerne sige , at jeg er enig i , at politikken og lovene skal vre i stand til - eller nsten have pligt til - at tilpasse sig til den hurtige teknologiske udvikling .
I den audiovisuelle sektors specifikke tilflde er det , at man har nogle klare og ikke mindst rettidige juridiske instrumenter , ensbetydende med , at institutionerne kan styre disse ndringer , beskytte offentligheden og brugerne bedst muligt , stte de ndvendige grnser for at beskytte mindrerige , opstille nye regler for at beskytte ophavsretten og vre forud med lovgivningen , nr det glder visse fnomener ssom den kendsgerning , at man i den nrmeste fremtid ogs vil benytte sig af fjernsynet i den elektroniske handel .
<P>
Vi skal desuden vre modige nok til - og ikke vre bange for - at betragte hele den audiovisuelle sektor i den digitale tidsalder som et vigtigt instrument for frihed , information og idudveksling .
<P>
Vi har en meget stor europisk kommunikations- og kulturskat , som vi skal udnytte bedst muligt , og derfor er det naturligvis ndvendigt med flere midler , men det er ogs ndvendigt at f lejlighed til drftelser som f.eks. det forum , ordfreren foreslr , og som er en lejlighed til at drfte , hvordan man skaber en fremtidig audiovisuel politik , der er i stand til at udnytte de uendelige muligheder , den nyeste teknologi giver , og hvordan man kan forene disse muligheder med mlstningen om at f nogle produkter af stadig hjere kvalitet .
<P>
Den mlstning , vi nsker at n , er sledes en audiovisuel politik , der indebrer en mere aktiv deltagelse og et strre samspil , s srprgene og forskellene kommer til udtryk , og dem har vi virkeligt mange af i vores vigtige og rige europiske identitet .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , hr. kommissr , hr . Veltroni , p vegne af de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien vil jeg gerne sige , at jeg er uenig i den positive vurdering , der gives udtryk for i den betnkning , vi drfter i jeblikket om Kommissionens meddelelse om retningslinjer for Fllesskabets audiovisuelle politik i den digitale tidsalder .
Jeg er uenig i den , fordi meddelelsen reprsenterer den gamle europiske klich om tv og biografer , nemlig det offentliges direkte tilstedevrelse i form af statslige virksomheder , statsstttekultur og bengtelse af den markedskarakter , den audiovisuelle sektor altid har haft .
Det hele er " ajourfrt " - dog ikke bogstaveligt - s det passer til den nye digitale tidsalder med multimediekonvergens og til Internettets utroligt store udbredelse .
<P>
Man mener sledes stadigvk , at virksomhederne i Europas audiovisuelle sektor er ude af stand til at vokse og st p egne ben , og at brugerne er ude af stand til selv at finde ud af , hvilke produkter der er de bedste og mest velegnede til dem i det enorme multimedieudbud . Som om det ikke er de tidligere tiders statsstttekultur og alfaderlighed , der har skabt den vanskelige situation , sektoren befinder sig i i dag !
En modig bning af markedet og en tilbagetrkning af staten ville vre til gavn for alle , bde for virksomhederne og for brugerne , som s ville f strre frihed til at vlge .
<P>
Jeg vil nu komme ind p nogle specifikke punkter i denne betnkning .
Med hensyn til bestemmelserne taler man om , at der skal vre en adskillelse mellem infrastrukturer og indhold , og det foresls , at de sdvanlige bestemmelser kommer til at glde for indholdet .
Men hvad betyder dette ?
Det vil jeg gerne sprge hr . Veltroni om !
F.eks. nsker man mske at udvide presseloven , s man skal indg aftaler i den forbindelse , og s det bliver ndvendigt at blive indskrevet i journalisternes register og foreninger , nr det glder onlineudgivelser ?
Det ville efter min mening vre en alvorlig fejltagelse !
Eller nsker man at udvide den kvlende lovgivning , der glder for tv , til at omfatte alle andre programmer , som sendes p Internettet ?
Det ville vre en alvorlig fejltagelse , og det ville vre en illusion , som virksomhederne og borgerne igen ville komme til at betale prisen for .
Brugen af Internettet er eksploderet , fordi landene ikke har vret i stand til at bremse det med et hav af forbud og regler .
Det er godt , at det har vret sdan , og det vil efter min mening vre godt , at det bliver ved med at vre sdan .
<P>
Med hensyn til den intellektuelle ejendomsret og ophavsretten - der er et andet punkt , som er nvnt i betnkningen - er det efter min opfattelse uhensigtsmssigt og skadeligt for Internettets positive udvikling at styrke direktivet om ophavsret , sdan som der anmodes om .
Vi har haft Napster-sagen og New Tell-sagen .
Vi mener , at man br foretage en kritisk revision af ophavsret og copyright , s man gr i retning af at lette og skabe strre gennemsigtighed i overfrslen af viden og produkter , og i den forbindelse er virksomhederne - de store virksomheder - godt klar over , at de er ndt til at benytte sig af Internettet .
<P>
Hvad biograferne angr , anmoder man om en yderligere finansiering af europiske film .
Som hr . Veltroni ved , eksisterer der i Italien en 50 r gammel debat mellem de liberale , Sturzo , Ernesto Rossi og dem , der nsker at fortstte med at sttte biograffilmene .
Vi mener , at borgernes frie ret til at bestemme , om en biograffilm er en succes eller en fiasko , er det bedste og mest effektive kriterium , ogs for at skabe vkst i filmsektoren .
Vi har indgivet et ndringsforslag , hvor vi anmoder om en costbenefitanalyse af det , man har gjort hidtil .
<P>
Endelig beder vi med hensyn til tv-selskabernes privatisering om en revidering af Amsterdam-traktatens protokol , hvis betydning til gengld fremhves i betnkningen .
Financial Times har taget sprgsmlet op om en privatisering af BBC , som er Europas offentlige tv ' s stolthed .
<P>
De offentlige tv-selskaber skal privatiseres , ellers vil de opkrve en stadig hjere licens til nye investeringer .
Hvis man nsker at bevare en public service-tjeneste , skal radio- og fjernsynslicensen sttes p auktion mellem alle operatrerne . S fr vi nemlig nogle mere effektive programmer , og skatteyderne sparer penge .
Jeg anmoder om , at man tager de ndringsforslag , vi har fremsat - og som kan ndre indfaldsvinklen i denne betnkning - i betragtning , nr det glder fortsttelsen af et system , der ansporer til statssttte , og som ikke har fungeret og heller ikke kommer til det .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="ES" NAME="Ridruejo">
Hr. formand , jeg mener , at det arbejde , som Kommissionen og ogs ordfreren , hr . Veltroni , har udfrt , har mange vigtige aspekter .
Det er naturligvis klart , at der er blevet gjort en stor indsats for at indfre nye emner og tage nye skridt i Europas audiovisuelle politik .
Alligevel er der efter min mening p visse punkter stadig meget at gre for svel Kommissionen som Parlamentet .
Vi er langt bagefter i forhold til de store ndringer , der sker i den audiovisuelle sektor , og isr som flge af digitaliseringen .
Hvis vi ikke handler , bliver vi som en struds , der stikker hovedet i busken .
Jeg er sikker p , at det ikke er det , vi vil .
<P>
Vi ved alle , at digitaliseringen begyndte for fem r siden , og derfor er disse arbejder om den audiovisuelle politik yderst relevante .
Der er fem punkter , som jeg vil fremhve , for jeg mener , at de fr eller siden skal revideres :
<P>
Det frste er definitionen af public service .
Det er vigtigt , hvis vi nsker at have en public service i Europa i et virkelig konkurrencedygtigt milj - og det ser vi af det publikum , som de offentligt ejede tjenester har - og det er ogs til bedste for den private audiovisuelle tjeneste .
Der er mange problemer , som skal lses : et af dem er adskillelsen af de krav , der stilles til dem begge .
<P>
Det andet punkt , som jeg mener er grundlggende , er revisionen af direktivet om fjernsyn uden grnser .
P det punkt er vi som nvnte struds .
<P>
For det tredje skal det p en eller anden mde bestemmes - og jeg mener ikke , at dette dokument behandler det tilstrkkeligt - hvad der skal ske med de interaktive tjenester p tv , hvad der skal ske med Internet p tv .
<P>
Det fjerde punkt vedrrer den overgang , der sker fra analogt til digitalt tv og flgerne for brugerne ved anvendelse eller kb af nye terminaler .
<P>
Og endelig betydningen af konkurrencelovene og lovene om koncentration .
Den audiovisuelle politik burde omfatte disse punkter og ogs g i dybden p konkurrenceomrdet .
<SPEAKER ID=224 NAME="Iivari">
) Hr. formand , Veltronis udmrkede betnkning er blevet kraftigt stttet af Parlamentets Udvalg om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , og det ser ud til at g p samme mde her ved plenarmdet .
Overgangen til den digitale tidsalder betyder en enorm omvltning for medierne .
Den tekniske udvikling tilbyder forbrugeren stadig flere muligheder for brug af audiovisuelle produkter , for s vidt angr tid , sted , indhold og udstyr .
Samtidig betyder det en opsplitning af medierne , og at trykket p udvikling og kommercialisering ges .
<P>
Med hensyn til den europiske konkurrenceevne , beskftigelse , men ogs kultur ligger den audiovisuelle sektor i en ngleposition .
Kommissionens initiativ p dette omrde er ogs meget velkomment , og det samme gr sig gldende for afklaringen af informationssamfundet og de vigtigste kulturelle omrders rolle .
Midt i den teknologiske omvltning er det ndvendigt at erindre om den samfundsmssige og kulturelle betydning , medierne har .
Her kan ikke vre tale om instrumenter eller konomiske gevinster .
Vi br ikke se ned p ligeberettigelse af oplysninger .
Derfor vil jeg gerne pointere , at den offentlige sektors tv- og radiofoni sikres ogs i fremtiden .
I den forbindelse skal vi respektere Amsterdam-traktatens tillgsprotokol , hvorefter medlemsstaterne trffer beslutning om etablering af finansieringen af den offentlige sektor .
Vi skal ogs srge for , at folks ret til at f oplysninger og kulturelle tjenester p deres eget sprog sikres .
<P>
Som en europisk historiker har konstateret , er modersmlet fdrelandet i fremtidens Europa .
Fjernsyn og film som grnseoverskridende medier vkker strre interesse end radioen .
Dog br betydningen af radioen ikke undervurderes , specielt i de mindste sprogomrder .
For at radioen skal kunne flge med den digitale udvikling , er det vigtigt at etablere en DAB-standard til at sttte den .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. kommissr , kre kolleger og venner . Vi taler om direktivet om fjernsyn uden grnser .
Samtidig ved vi alle , at overgangen til digital-tv indebrer en risiko for , at vi netop fr tv med grnser .
Man vil ikke kunne se BBC i Irland .
Man vil mske ikke lngere kunne se svensk tv i Finland .
En sdan grnseoverskridning har tidligere eksisteret .
Det er vanskeligt at kbe digitalkort til eksisterende taxameterbetalt tv .
<P>
Jeg vil opfordre kommissren til at bide mrke i den opfordring , som ld fra alle Parlamentets grupper i forbindelse med behandlingen af det tekniske direktiv om digital-tv , og faktisk se nrmere p dette sprgsml , som i hj grad handler om , at ophavsrettighedsorganisationerne ikke kan n til enighed om fornuftige betingelser for salg af tv-rettighederne .
Jeg opfordrer sledes kommissren til at hfte sig ved dette .
<P>
Samtidig vil jeg sttte meget af det , som Iivari sagde om de mindre sprogomrder .
Vi , der er interesserede i nationale definitioner p public service , skal vre opmrksomme .
Vi skal vre p vagt , s f.eks. konkurrenceaspekter ikke p ulykkelig vis kommer til at underminere vores nationale ret til at definere , hvilken offentlig service vi nsker at give .
Alle sprog er nemlig ikke lige i EU i den henseende .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , fru kommissr , kre medlemmer , siden sin tilsynekomst har de audiovisuelle midler vret en magtfuld faktor til ideologisk indgriben .
I den digitale tidsalder fr kontrollen over dem strategisk betydning for udformningen af bevidsthed og livsstil , eftersom den , der har kontrollen over dem , bestemmer hvad slags oplysninger de skal udsende .
For Grkenlands Kommunistiske Parti skal kontrollen tilhre det offentlige .
Ikke fordi vi har nogle illusioner om , at regeringerne i et kapitalistisk samfund vil tillade en fuld og virkelig information , men fordi vi s kan opn strst mulig social kontrol .
<P>
I modstning hertil overlader Kommissionen rollen som den fattige slgtning til det offentlige og rollen som den egentlige regulator til markedskrfterne .
Den tilsyneladende antimonopolistiske politik har som forml at skabe oligopoler , som vil skade objektiviteten i informationsdkningen i samme grad , men som sikrer tilstrkkelige profitter samt en mere sikker ideologisk manipulation , hvor visse europiske monopoler kontrollerer strmmen af informationer p bekostning af enhver form for definition af frihed og demokrati .
<P>
For os , kre medlemmer , er problemet ikke , om informationsdkningen kontrolleres af amerikanske eller europiske monopoler .
Det virkelige problem ligger i , hvordan befolkningerne udvikler deres modstand og krver deres ret til en virkelig informationsdkning .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , digitalteknologien ndrer vores liv . Denne forandring finder i hvert fald sted .
Vi skal bruge den og skabe de lovgivningsmssige rammebetingelser .
Jeg vil supplere de foregende talere ved kort at komme ind p nogle punkter .
Seminaret i Lissabon om digital-tv , der blev afholdt under det portugisiske formandskab , har foruden en mangelfuld konklusion inden for dette emne desvrre resulteret i meget lidt .
Jeg krver derfor et initiativ Digital Europe med klare retningslinjer for en harmoniseret indfrelse af digital-tv og for digitalisering af indhold .
At man blot faststter tidsfrister efter mottoet " Hele Europa skal digitaliseres inden 2010 " , er for lidt .
<P>
For det andet skal den branchemssige selvregulering - som f.eks. den strigske adfrdskodeks for tillgstjenester p teleomrdet - have en fair chance .
Ikke alt skal overreguleres af lovgiveren .
<P>
For det tredje handler den audiovisuelle politik om infrastruktur og indhold .
Vi ved , at vi med hensyn til sidstnvnte trods kvoteordninger er sakket langt bagud i forhold til USA .
Der bliver kun lagt mrke til dem , som leverer spndende indhold til et stort publikum .
Derfor skal vi gre alt for at sttte de europiske udbydere af indhold , gre deres arbejde nemmere - og ikke vanskeliggre det .
<P>
For det fjerde skal fremgangsmden for den begrnsede regulering af indhold og infrastruktur bibeholdes .
I mit land er forslagene til mediemyndigheden KOMMAUSTRIA en forbilledlig fremgangsmde i overensstemmelse med de foreliggende otte EU-direktivforslag om informationssamfundet .
Vi skal flge med tempoet og ikke spilde tiden !
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , det dokument , som Kommissionen har forelagt om dens audiovisuelle politik i den digitale tidsalder , indeholder bl.a. to ider , som jeg mener er grundlggende .
<P>
For det frste br fremtiden med det dobbelte system med offentligt og privat tv sikres , og det er afgrende , at de europiske offentlige operatrer fuldt ud kan gre brug af de muligheder , som de nye informationsteknologier tilbyder .
<P>
For det andet er den kulturelle og sproglige mangfoldighed et grundlggende ml for fllesskabspolitikken inden for den audiovisuelle sektor .
I den forbindelse vil jeg foresl , at Kommissionen i forbindelse med aktioner og sttte prioriterer positiv forskelsbehandling af de audiovisuelle sektorer for regionale kulturer og sprog og kulturer og sprog , der tilhrer et mindretal i Den Europiske Union .
En god mde at fremme mangfoldigheden p er ved isr at sttte de svageste virkeligheder .
Og p samme mde foreslr jeg , at fllesskabsbestemmelserne og Kommissionens egne beslutninger begunstiger , at udsendelser af alle massebegivenheder - hjtideligheder , forestillinger , sport osv. anses for at vre af almen interesse og kan flges p alle Den Europiske Unions sprog , ogs de regionale .
Kun p den mde fr vi Europa til at vre et sandt Europa forenet i mangfoldighed .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , mine damer og herrer , hvis vi kaster et blik p det tyske kabel-tv , hvor ca . 30 kanaler boltrer sig i dag , viser det , at et stort antal kanaler ikke er lig med mangfoldighed !
I konkurrencen med kommercielle udbydere opstr der let risiko for at bukke under for nsket om at tkkes masserne og s forsmme de mindre indbringende interesser .
Derfor er det s vigtigt at forbinde den audiovisuelle strategi med en garanti for ytringsfrihed og pluralisme , som i dag udgr det vsentlige grundlag for demokratisk meningsdannelse og for , at det offentlige medieudbud fr en chance for at udvikle sig p fremtidens mediemarked .
<P>
Til dette fremtidsmarked skal der vre lige adgang for alle borgere , og der skal ogs vre lige adgang for udbydere og inden for alle udbudsgenrer .
Det vil konkret sige markedsgennemsigtighed og hindring af en udvikling , der frer til , at konomisk magt slr over i publicistisk almagt og til sidst i politisk magtmisbrug .
Disse hjrnesten er de vigtigste retningslinjer for videreudviklingen af lovbestemmelserne .
Veltroni-betnkningen indeholder vsentlige forslag til det .
<P>
Men alt lader sig ikke regulere retligt .
Derfor vil jeg gerne komme ind p et punkt , der endnu ikke er nvnt her , nemlig erhvervelse af mediekompetence .
Omgang med udbud fra multimedieverdenen skal lres for at kunne skille skidt fra kanel , at kunne trffe et vrdiorienteret valg og skrpe dmmekraften .
Formidling af mediekompetence skal vre en del af den audiovisuelle politik i Fllesskabet .
For s vidt skal der arbejdes videre p Kommissionens meddelelse .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="IT" NAME="Gargani">
Hr. formand , som formand for Kulturudvalget vil jeg ogs gerne rette en personlig tak til hr . Veltroni for det meget vigtige arbejde , han har udfrt .
Jeg troede rligt talt ikke , at det ville vre muligt for en s vigtig og afgrende betnkning at blive enstemmigt vedtaget i udvalget , og det glder jeg mig over .
<P>
Digitaliseringen vil give borgerne adgang til en betydelig mngde nyt og innovativt indhold , og derfor kan jeg kun vre fuldstndigt enig med hr . Veltroni i , at alt dette har indflydelse p demokratiet , p Europas og medlemsstaternes tilrettelggelse og p kvaliteten af det budskab , vi giver borgerne .
<P>
Jeg mener derfor , at overgangsperioden fra det analoge system til det digitale system br vre en lejlighed til at tiltrkke brugerne ved hjlp af et nyskabende programudbud og ikke blot en gentagelse af de programmer , der allerede bliver udsendt i teren . Fru O ' Toole har ret .
Den skaldte samsending vil nemlig ikke gre det muligt at tiltrkke en gruppe af relevante brugere , og hun mener sledes , at en forsgsperiode for nye audiovisuelle produkter p de kanaler , der er gjort tilgngelige for digital transmission - eventuelt bare for en del af landet - vil give operatrerne og brugerne mulighed for at n det samme ml .
<P>
Kommissionen har ret i , at den finansieringsordning , medlemsstaterne vlger , skal vre i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og ikke m pvirke markedsvilkrene og konkurrencen i Fllesskabet p en mde , der strider imod den flles interesse .
<P>
I den audiovisuelle politik er der to grundlggende kriterier , der skal anvendes ved udarbejdelsen af bestemmelserne for finansieringen , nemlig proportionalitet og gennemsigtighed .
Sidstnvnte kriterium indebrer , at medlemsstaterne kommer med en klar defintion p public service-opgaven , at den finansielle gennemsigtighed sikres , og at der , nr public service-virksomheder udver rent kommercielle aktiviteter , ogs fres srskilt regnskab for disse .
Jeg tror , at denne adskillelse har har fet Kommissionen til p nuvrende tidspunkt at udarbejde det bedst mulige forslag til en politik for Europa og medlemsstaterne , en politik , der passer til de teknologiske ndringer , som frer til en overordnet udvikling af systemet .
<SPEAKER ID=231 NAME="Reding">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , Kommissionen glder sig over den betnkning , som hr . Veltroni og ordfreren for udtalelsen har udarbejdet , og jeg takker formanden for det ansvarlige udvalg samt dets medlemmer for den smukke enighed , de har skabt i udvalget om denne betnkning .
<P>
Som De ved , sttter Rdet i konklusionerne fra mdet den 16. maj i r ligeledes Kommissionens holdning . Det er en smuk enighed .
For en gangs skyld lader det til , at de tre institutioner er p blgelngde og fuldstndigt enige . Det glder mig .
<P>
Kommissionen glder sig i srdeleshed over Parlamentets understregning af det lovgivningsmssige princip , der er beskrevet i betnkningen .
Som De ved , vil Kommissionen ivrkstte en rkke undersgelser af den audiovisuelle sektor samt foretage en omfattende hring af alle de interesserede parter , inden den stiller forslag om en eventuel revision af direktivet fjernsyn uden grnser , hvis undersgelserne skulle vise dette .
P nuvrende tidspunkt inden ivrksttelsen af undersgelserne og hringen vil det vre meget overilet at tnke p , hvilke eventuelle ndringer eksperterne og politikerne kunne n frem til .
<P>
Kommissionen tager Parlamentets kommentarer til dette direktiv til efterretning og tager behrigt hensyn til disse , nr den pbegynder undersgelsen i slutningen af 2002 .
P et punkt , hr. ordfrer , har Kommissionen i sin meddelelse ikke bekrftet , at lovgivningen om reklamer br revideres for at flge med de nye digitale teknologier .
Den har kun givet udtryk for , at den vil ivrkstte en undersgelse af disse teknikker for at afgre , om en revision var ndvendig eller ej .
Men det vil vre samlet , at det besluttes , om der br foretages en revision eller ej .
Og Kommissionen er enig med Parlamentet i , at princippet om en klar opdeling mellem det redaktionelle indhold og reklameindslagene br fastholdes og dette i alle medier .
<P>
Hvad angr betnkningens kommentarer om mediernes pluralisme , br det her bemrkes , at den digitale teknologi og isr Internettet giver muligheder uden fortilflde til skabelse og udviklingen af et pluralistisk samfund .
Den digitale teknologi medfrer f.eks. en enorm stigning i antallet af kanaler og nedbryder derved grnserne for indholdsudbyderne .
Derudover br det vre sledes - og dette er allerede blevet fremhvet af flere talere - at adgangen ikke standses af teoretiske eller reelle grnser .
<P>
Internettet gr det ogs muligt - i hvert fald i teorien - for enhver at blive indholdsudbyder , og det skaber ogs mulighed for et globalt forum , hvor alle kan deltage , med de fordele og ulemper , som dette indebrer .
Jeg mener , at det p et tidspunkt bliver ndvendigt indgende at diskutere , hvad denne fordel ogs kan indeholde .
Men alt dette ndrer sprgsmlet om pluralisme og gr det mere komplekst .
Hindringerne for pluralisme i den digitale verden omfatter fattigdom og mangel p uddannelse og viden .
Nogle kolleger har ogs nvnt dette , og det forhindrer borgerne i at deltage fuldt ud i den digitale tidsalder .
<P>
Begrebet digital divide er blevet nvnt .
Det er klart , at vi alle br gre vores til , at denne klft mellem dem , som har viden , og dem , som ikke har , mellem dem , der deltager , og dem , der ikke deltager , ikke bliver alt for dyb .
Og jeg er enig med fru Junker , nr hun siger , at man br gre sig nogle overvejelser , men i endnu hjere grad foresl foranstaltninger til at lre at lse medierne .
Det er noget , der str mit hjerte nrt , og som ogs str Jacques Langs hjerte nrt . Jeg har allerede talt med ham om mulighederne for at udvikle disse foranstaltninger .
Det lykkes for os , fru Junker , for vi mener , det er meget vigtigt , ikke kun at kunne lse , skrive og regne , men ogs at kunne lse billeder .
Det lrer man ikke vores kre sm poder .
<P>
Hvad angr operatrerne af de digitale medier , forekommer anvendelsen af konkurrencelovgivningen for jeblikket at vre et effektivt middel til sikring af pluralismen .
Der br naturligvis ogs tages andre forholdsregler , og i lyset af erfaringen fra den digitale tidsalder og som svar p Parlamentets sprgsml vil Kommissionen gennemfre undersgelser om disse sprgsml ved gennemgangen af direktivet om fjernsyn uden grnser .
<P>
Jeg glder mig ligeledes meget over den nsten fuldstndige enstemmighed om Media-programmet .
Den digitale revolution bner for mange nye former for udnyttelse af audiovisuelle vrker , f.eks. videoer bestilt via Internettet .
Den europiske industri br kunne drage fordel af disse muligheder .
Den europiske industri bliver dog - og det ved vi - altid i sammenligningen med sin amerikanske konkurrent fremstillet som snderknust og svag .
Alligevel er der allerede sket fremskridt i de sidste 10 r .
F.eks. i nsten alle medlemslande er de tv-udsendelser , der har strst succes , nationale og ikke amerikanske produktioner .
S der er allerede sket en ndring .
<P>
Samtidig kan man inden for biografsektoren konstatere en betydelig stigning i antallet af europiske succeser .
Man skal alts ikke stoppe , kre kolleger , og De vil sttte mig i dette , det ved jeg , men jeg fr brug for penge for at kunne virkeliggre det nye Media-plus-program .
Det vil vre den store fare , der tynger den endelige beslutning om dette projekt .
Jeg hber , at vi - for de europiske biografer i alle vores medlemslande - vil opn et godt resultat p dette omrde i lbet af de kommende rdsmder ( kultur ) .
<P>
Jeg vil for vrigt gerne sige noget til dem , som ikke lngere er til stede her , men som har udtrykt kritik over , at Media- og Media-plus-programmerne udelukkende fungerer p europisk niveau som supplement til det nationale system , som investerer i produktionen .
Media-plus investerer i reklame , distribution og digital uddannelse .
<P>
Det er alts ikke dobbeltkonfekt , det er ikke noget overfldigt , men noget absolut ndvendigt , hvis vi nsker , at de europiske film bliver udbredt uden for deres produktionslande .
<P>
Hvad angr en rkke forslag i Parlamentets betnkning om biografer , angiver Kommissionen i sin meddelelse dens hensigt om at udarbejde en meddelelse , der specifikt er tilegnet biografsektoren , som vil omhandle sprgsml som en definition af de europiske vrker , og selvom fru Fraisse ikke lngere er til stede , vil jeg alligevel sige til hende , at det ikke bliver nogen nem opgave , og at , hvis hun vil give en hjlpende hnd , er hun hjertelig velkommen .
Meddelelsen vil ogs omhandle statssttten til biografproduktionerne , som er et sprgsml , der interesserer os alle .
<P>
Denne meddelelse kan ligeledes vurdere behovet for en indgriben fra Fllesskabets side p dette omrde samt mulighederne for at udvikle finansteknologiske mekanismer til fordel for biografproduktionerne .
En kollega har antydet dettte .
De ved - jeg har sagt det gentagne gange - at der er forhandlinger i gang med Den Europiske Investeringsbank om eventuelt til efterret at oprette en fond for risikovillig kapital , der har til forml at afhjlpe industriens underfinansiering .
<P>
P nuvrende tidspunkt tager Kommissionen Parlamentets bemrkninger til efterretning , men er endnu ikke i stand til at komme med yderligere detaljer .
Men det skal vre helt klart , at vi fuldt ud anerkender vigtigheden af offentlig finansiering af den audiovisuelle produktion og ndvendigheden af at fastlgge en specifik behandling af denne sektor .
Jeg insisterer p denne sidste udtalelse , for den er meget vigtig for vores fremtidige politik .
<P>
Hvad angr offentlig radio- og tv-virksomhed , s ved De alle , at det drejer sig om et meget mtleligt og meget komplekst sprgsml , og Kommissionen har gentagne gange klart tilkendegivet sin holdning srligt i denne meddelelse .
Jeg er enig i , mine kre kolleger , at offentlig radio- og tv-virksomhed spiller en central kulturel og social rolle i vores medlemslande og derfor br bevares og kunne fortstte sin rolle .
Set i lyset af den teknologiske udvikling og udviklingen af markedet kan denne funktion ndre sig , men sprgsmlet br diskuteres i medlemslandene , for som det tydeligt angives i protokollen til Amsterdam-traktaten , er det op til medlemslandene at definere opgaven for offentlig radio-og tv-virksomhed og at fastlgge finansieringsmetoderne .
<P>
Kommissionen blander sig ikke i dette omrde , og teksten om gennemsigtighed er klar p dette punkt .
I henhold til traktaten har Kommissionen ikke desto mindre pligt til at sikre , at finansieringsmetoderne ikke pvirker handels- og konkurrencebetingelserne i Fllesskabet ved at skade den flles interesse .
For at Kommissionen kan udfre sin opgave og undersge om de fordele , der er givet til de pgldende virksomheder , svarer til deres public service-opgaver , br disse vre defineret af medlemslandet og deres finansiering skal vre gennemsigtig .
De eventuelle kommercielle aktiviteter , der udfres af disse virksomheder , br hverken direkte eller indirekte komme de fonde , der er beregnet til offentlig radio-og tv-virksomhed , til gode .
Gennemsigtighed krves i denne sammenhng , og jeg mener , at de forrige meddelelser , som Kommissionen har udsendt , er med til at gre disse principper forstelige , klare og gennemsigtige for alle .
<P>
Angende dette emne blev fremtiden for radio-og tv-virksomhed i den offentlige sektor diskuteret p det uformelle rdsmde - " kultur og audiovisuelle tjenester " - der blev afholdt i Lille den 20 .
21. juli . En rkke ministre vurderede , at det var ndvendigt med et nyt trin som supplement til protokollen til Amsterdam-traktaten , i betragtning af denne sektors hurtige teknologiske udvikling , og jeg er klar til at indg i en diskussion med dem og med Dem om dette sprgsml i nrmeste fremtid .
<P>
Man br ligeledes bemrke , at Kommissionen for nylig har vedtaget en revideret version af direktivet om gennemsigtighed , som jeg allerede har nvnt .
Dette direktiv - og dette er meget vigtigt - glder ikke for de offentlige radio-og tv-virksomheder , der ikke driver kommercielle aktiviteter .
Derfor er de offentlige tjenester , der er defineret af staten , med offentlig finansiering , der helt tydeligt i denne betydning kommer fra public service , ikke omfattet af direktivet om gennemsigtighed .
<P>
Begrebet universelle tjenester nvnes i betnkningen .
Det br bemrkes , at universel tjeneste er et koncept , der er lnt fra telekommunikationstjenesterne , og som efter min mening ikke kan overfres direkte til den audiovisuelle sektor .
Garantien om adgang for borgerne til en rkke radio- og tv-tjenester og til en rkke former for indhold er et sprgsml om definition af opgaven for offentlig radio- og tv-virksomhed og phviler derfor i henhold til protokollen til Amsterdam-traktaten medlemslandene .
<P>
Hvad angr opfordringen til et europisk forum til diskussion af sprgsml om alle former for audiovisuelt indhold , er det et interessant forslag , som Kommissionen vil overveje og undersge med de berrte parter inden for rammerne af undersgelsen om direktivet om fjernsyn uden grnser .
Man br bemrke , at der inden for rammerne af det nuvrende direktiv er oprettet en kontaktkomit , der skal undersge alle aspekter i den audiovisuelle politik , som er knyttet til direktivet .
<P>
Angende de internationale handelsmssige forhandlinger i den audiovisuelle sektor kan jeg fortlle Dem , at der ikke er sket nogen fremskridt .
Kommissionen har gentagne gange gjort sin holdning klar .
Den br bevare sin ret , som den opnede under Uruguay-runden , til at udarbejde og ivrkstte finansielle og lovgivningsmssige forordninger i den audiovisuelle sektor for i srdeleshed at sikre den kulturelle mangfoldighed .
Inden for rammerne af konklusionerne af 26. oktober 1999 har Rdet givet Kommissionen befjelser til dette i de kommende forhandlinger om disse tjenester , og jeg kan forsikre Dem om , at min kollega , kommissr Lamy , fuldt ud tilslutter sig denne holdning .
Vi kan vre sikre p , at han vil sikre og hjlpe den europiske audiovisuelle sektor i den retning , som vi nsker , og hvis alle udfrer deres opgave , vil det lykkes for os alle at sikre og styrke fremtiden for vores audiovisuelle tjeneste , der er uundvrlige i skabelsen af arbejdspladser og til fastholdelse af en kulturel pluralisme .
<SPEAKER ID=232 NAME="Formanden">
Tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Erasmus-studerendes sociale og konomiske forhold
<SPEAKER ID=233 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0199 / 2000 ) af Heaton-Harris for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om Kommissionens beretning - " Undersgelse af Erasmus-studerendes sociale og konomiske forhold " ( KOM ( 2000 ) 4 - C5-0146 / 00 - 2000 / 2089 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=234 NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , det er ikke ofte , at en politiker af min kaliber fr lejlighed til at tale for en s stor og ttpakket forsamling .
Jeg vil gerne takke alle tolkene , fordi de bliver .
Jeg kan forst , at min tale allerede er blevet lkket til resten af parlamentsmedlemmerne , hvilket er grunden til , at de udebliver i stort antal .
<P>
Jeg er overbevist om , at mange af tolkene gerne ville have deltaget i et Erasmus-kursus , da de studerede sprog p universitetet .
Som britisk konservativ finder jeg ofte kritikpunkter - og det er meget let at finde kritikpunkter - i mange af de programmer , der organiseres og betales af Europa-Kommissionen og Den Europiske Union .
Jeg har imidlertid en svaghed for Erasmus , fordi det er meget vanskeligt at finde noget at udstte p netop det program .
Det synes at skabe nogle af de forventede resultater .
<P>
Denne meget spndende undersgelse fandt sted i 1998 .
Det var imponerende , at s mange studerende tog sig tid til at udfylde et skema og sende det tilbage til Kommissionen .
Det eneste problem med resultaterne af undersgelsen var nok , at de frst indlb , efter at vi havde besluttet os vedrrende Sokrates II-programmet og Erasmus-delene heraf .
Vi kunne have hentet nogle meget nyttige oplysninger fra denne undersgelse om de Erasmus-studerendes sociale og konomiske forhold .
<P>
Der er mange interessante fakta og tal .
Jeg kunne kede jer med dem , men de findes alle i betnkningens begrundelse og i selve Kommissionens beretning .
Men der er nogle f tal , som jeg finder specielt interessante .
Hele 98 % af de mennesker , der tog et Erasmus-kursus i 1998 , og som udfyldte sprgeskemaet , fandt programmet meget positivt eller overordentligt positivt .
91 % var himmelhenrykte over kursets forlb .
Det er en skam , at 57 % af dem fik alvorlige finansielle problemer p grund af deres Erasmus-kursus .
Da kun halvdelen af Erasmus-pladserne besttes ( resten er fortsat ubesatte ved rets udgang ) , kunne man forestille sig , at pengene kunne omfordeles bedre inden for Erasmus .
<P>
Da jeg oprindeligt forelagde min betnkning , fremsatte jeg nogle f kontroversielle tanker blot for at se , om nogen gad lse , hvad der foregik .
Heldigvis var der to eller tre parlamentsmedlemmer ( samt Kommissionen ) , der lste den .
Nogle stykker bemrkede sm punkter , som jeg s mtte trkke tilbage .
Men punkt fire i min betnkning fordmmer fortsat enhver intern diskriminering , der praktiseres i medlemsstaterne .
Hvis en person f.eks. havde problemer med at komme ind p en videregende uddannelse i strig p grund af sin race , ville hele Parlamentet vre i oprr .
Men det er prcist , hvad der foregr i mit eget land i jeblikket , hvor engelske studerende , der nsker at studere i Skotland , straffes konomisk af den skotske regering .
<P>
Derfor nskede jeg at bevare denne del i min betnkning .
Jeg sneg den ind , og den har mere eller mindre holdt sig skjult indtil nu , og jeg vil gerne hve slret for de f fremmdte til aftenens mde .
Jeg ser frem til , at mine nye kolleger fra Labour stemmer om denne sag .
Det er nok lidt for sent at anmode om opdelt afstemning .
<P>
Jeg har ogs fremsat et par ndringsforslag .
Et handler om tegnstning og grammatik i punkt fire , og et andet handler om punkt seks .
Under behandlingen af betnkningen p udvalgsplan , blev der tilfjet noget af en stning , der ld sledes : " er af den opfattelse , at resultaterne af undersgelsen br give anledning til at revidere de nationale politikker for de videregende uddannelser " .
Jeg tror ikke , at det ligger inden for betnkningens , stedets eller Kommissionens kompetenceomrde at bede herom .
Derfor har jeg fremsat et ndringsforslag om at slette denne passage .
Et tredje ndringsforslag fra mig ndrer blot et enkelt ord fra " beklager " til " konstaterer " .
<P>
Jeg har virkelig nydt at arbejde sammen med Kommissionen og alle de mennesker , der har hjulpet mig .
Afslutningsvis vil jeg gerne takke dem , der har hjulpet mig med denne betnkning , specielt min forsker Nicky Smith , der pljede sig igennem hver eneste statistik .
Vi kontaktede alle universiteter og rektorer i Det Forenede Kongerige samt mange rundt omkring i Europa , for at bede dem om at kommentere betnkningen .
Jeg anbefaler den til Parlamentet .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="DE" NAME="Prets">
Hr. formand , fru kommissr , det er rigtigt , at det er meget sent , og at der kun er f personer til stede .
Men hr. kollega , det burde ikke overraske Dem .
Det er gud vre lovet ikke kun i kultur- og uddannelsesanliggender , at det er sdan , men ogs p mange andre omrder .
Jeg tror dog - og det har De allerede sagt - at kvaliteten taler for sig selv .
De har selv kort redegjort for Deres betnkning og Deres ndringsforslag .
<P>
Jeg er striger og ved af erfaring , at man i strig har adgang til alle studier og universiteter .
Vi har heller ingen etniske problemer , det vil jeg ogs godt sl fast .
P det punkt str vi helt sikkert ikke tilbage i forhold til England , eller Storbritannien .
<P>
Med hensyn til Erasmus-programmet , som jo er en del af Sokrates-programmet , vil jeg gerne sige , at det er meget vigtigt - og det har vist sig , at man ikke blot skal udarbejde et program , men at det ogs er ndvendigt at evaluere - at eftersprge effektiviteten i tilbuddene og vurdere ressourcerne for p den mde at f ny viden og frem for alt kunne eliminere manglerne .
Det er allerede blevet sagt , at denne viden desvrre ikke lngere vil f indflydelse p Sokrates II-programmet .
Jeg mener , at vi kunne have opdateret tingene her , for immervk gr 40 % af Sokrates-budgettet jo til Erasmus-programmet , alts til studerende p europiske universiteter .
<P>
Det var og er mlet at give 10 % af de studerende mulighed for at studere i en anden medlemsstat .
Desvrre deltog kun 1 % det frste r .
Deltagerantallet er steget . Vi ligger nu p knap 50 % .
Betnkningen har vist , at det er begrundet bde strukturelt og kulturelt , men ogs i hj grad konomisk .
Hidtil er det ikke lykkedes at fremme situationen for isr de socialt og konomisk svage grupper , som det er nedfldet i Sokrates-programmet .
Programmet bliver tvrtimod benyttet af studerende , hvis forldre har en hj uddannelse og en tilsvarende indkomst .
57 % af de Erasmus-studerende havde meget svrt ved at finansiere deres udlandsophold .
Jeg mener , at det er ndvendigt at foretage en koordinering med Erasmus-stipendierne , med landene og med universiteterne med henblik p at gennemfre en reform og indlede en informationskampagne for at undersge , hvorfor kun s f kan deltage i dette program .
Frem for alt handler det om at bevare de samme muligheder i alle lande .
Derfor kan det godt betale sig at stte ind .
Jeg mener , at det er meget vigtigt for os alle at give de unge mennesker lige muligheder !
<SPEAKER ID=236 NAME="Reding">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg lyknske ordfreren med hans frste betnkning , som straks opnede enstemmighed . Det er en yderst lovende begyndelse , men emnet indbyder uden tvivl ogs til enstemmighed .
Faktisk tror jeg ikke , at der blandt det imponerende antal europiske programmer , der er til rdighed for vores borgere , vil vre en lige s kendt betnkning , der er lige s psknnet af offentligheden , og ikke kun af de studerende . For nylig blev jeg stoppet af en bedstemor p gaden , som takkede mig for mit arbejde for hendes brnebrn , der kunne rejse takket vre et Erasmus-stipendiat .
De kan alts forst , at der er enstemmighed i befolkningen om disse programmer , og naturligvis kan de altid forbedres .
<P>
I r fr 110.000 studerende srlig opmrksomhed i forbindelse med alle aspekter af deres Erasmus-ophold og i administrationen af denne del af Sokrates-programmet , og vi takker Parlamentet for dets sttte til denne handling .
Selvflgelig er der problemer .
Det psts ofte , at kun brn af velstende familier kan rejse , for de andre kan ikke leve af dette beskedne stipendiat .
Men iflge statistikkerne er fire ud af fem Erasmus-studerende de frste i deres familie til at studere i udlandet , hvilket alligevel viser den betydning , som dette program spiller i de muligheder for mobilitet , der i Europa tilbydes nogle nye sociale miljer .
Det er alts ikke rigtigt , at kun brn fra begunstigede miljer kan f et Erasmus-stipendiat .
Men selv om det er nemmere for disse brn , da de udover stipendiatet modtager yderligere sttte fra deres forldre , lader det til , at disse konomiske vanskeligheder er det eneste kritikpunkt .
<P>
Kre kolleger , jeg nsker ligesom De , at der under forhandlingerne med Rdet om de budgetmssige rammer for Sokrates-programmet bevilges et hjere belb end tidligere , for jeg har rent ud sagt begrnsede muligheder for at ge Erasmus-stipendiaterne , som jeg gerne ville .
Hvilke konklusioner kan man drage af dette ?
Simpelthen , at de nationale kontorer , der forvalter de studerendes mobilitet decentralt , skal tage hensyn til den nationale situation og tilpasse tildelingen af stipendiaterne hertil .
Jeg har anmodet undervisningsministrene om at srge for i deres lande at give Erasmus-studerende tillg og fordele , s ogs de , der ikke lige er s heldige at have en velbeslet far eller en gavmild bedstemoder , fr mulighed for at rejse .
Derfor opfordrer jeg Dem til at henvende Dem til Deres lands undervisningsminister , sledes at han gr sit yderste for at afhjlpe denne konomiske vanskelighed .
<P>
Jeg har anmodet ministrene om at srge for , at der bliver givet et hjere stipendiat til de mindst bemidlede studerende .
Jeg har opfordret de regionale myndigheder til at hjlpe de studerende . Jeg har bedt rektorerne for universiteterne om at pregne konomiske ressourcer inden for deres universiteter , s studerende , der har en ringe indkomst , alligevel kan f et stipendiat , hvis de nsker det og er kvalificerede til det .
Jeg tror , at jeg fremover endnu en gang br anmode om hjlp fra alle nationale og regionale instanser p dette omrde .
Jeg gr for vrigt i gang med dette emne om et jeblik , for det franske formandskab vil udarbejde en handlingsplan til fremme af mobiliteten og sammen med ministeren , Jacques Lang , har vi netop aftalt et mde specifikt for undervisningsministrene om mobilitet .
<P>
Ved dette mde vil vi ikke kun tale om det , vi nsker at gre eller om det , som vi br gre fremover , men vi vil som model bruge nogle eksempler fra en rkke lande . Ikke ndvendigvis p nationalt niveau .
Jeg giver Dem her nogle tilfldige eksempler .
I en tysk region har en regional minister med ansvar for undervisning sammen med sparekasserne skabt en " mobilitetsopsparing " , s forldre , venner og familie , i stedet for at kbe en overflod af legetj til brnene , kan investere i denne opsparing , som vil vre til det unge menneskes rdighed , nr det har net den alder , hvor det vil tage til udlandet for at studere .
<P>
Som De kan se , er der mange gode ider , alle mulige former for gode ider .
Jeg hber , at diskussionen om mobilitet , som det franske formandskab nsker , vil lse op for situationen , og at alle de gode nsker bliver efterkommet bde p privat plan og p regionalt , europisk og nationalt plan , s Erasmus kan omfatte et stadig stigende antal studerende .
Det er prisen for at skabe et Europa , for de studerende , der ved hjlp af Erasmus har oplevet et andet land , som har fet venner i et andet land end deres eget , p et andet universitet , de er de rigtige europere , som skal forme den europiske politik i fremtiden .
Det er i hele vores samfunds interesse , at der er et stigende antal glade Erasmus-studerende .
Lad os derfor alle samarbejde for , at der bliver mange af dem fremover .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Fiskeriaftaler
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0194 / 2000 af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske konomiske Fllesskab og regeringen for Republikken Guinea om fiskeri ud for Guineas kyst , for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001 ( KOM ( 2000 ) 304 - C5-0315 / 2000 - 2000 / 0154 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0188 / 2000 af Varela Suanzes-Carpegna for Fiskeriudvalget om forslag til Rdets forordning om indgelse af protokollen om faststtelse for perioden fra 3. december 1999 til 2. december 2002 af de fiskerimuligheder og det finansielle bidrag , der er omhandlet i aftalen mellem Det Europiske Fllesskab og regeringen for Mauritius om fiskeri i de mauritiske farvande ( KOM ( 2000 ) 229 - C5-0253 / 2000 - 2000 / 0094 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=239 NAME="Varela Suanzes-Carpegna">
Hr. formand , to nye internationale fiskeriprotokoller mellem Den Europiske Union og tredjelande krver i dag vores opmrksomhed : Guinea og Mauritius , Atlanterhavet og Det Indiske Ocean .
To forskellige aftaler , hvad angr geografisk beliggenhed , omfang , fiskerimuligheder og finansielle bidrag , men til syvende og sidst to vigtige aftaler , som kan lgges til det allerede betydelige netvrk af internationale fiskeriaftaler mellem Den Europiske Union og tredjelande . En grundlggende sjle i den flles fiskeripolitik , for det er afgrende , at vores forsyningsbehov dkkes , svel for den europiske forbruger som for vores industri , og det er ogs afgrende , at vi kan gre det med vores egen flde .
<P>
Fiskeriaftalerne med tredjelande opfylder sledes et afgrende ml i den flles fiskeripolitik , hvortil skal lgges deres bidrag til beskftigelsen , i de fleste tilflde desuden i europiske regioner , der er meget afhngige af denne aktivitet .
Alts handelsbalance , beskftigelse og opretholdelse af en vigtig , gte europisk fiskerfldes konkurrenceevne .
Derfor har vores udvalg her i eftermiddag i sin udtalelse om budgettet for det kommende r , 2001 , godkendt det forslag , som vores nstformand , fru Migulez , havde fremsat om at forge budgetpost B7-8000 ( Internationale fiskeriaftaler ) med 7 millioner euro , hvorved belbene i det forelbige budgetforslag , som i sin tid blev forelagt af Europa-Kommissionen , genopfres .
<P>
Marokko , Mauretanien og Grnland er store forhandlingsudfordringer for Europa-Kommissionen , som vi alle hber afsluttes med succes inden lnge .
Lige nu glder vi os over aftalerne med Guinea og Mauritius , som vil dkke store behov for forskellige flder , forskellige stater i Den Europiske Union , i Atlanterhavet og i Det Indiske Ocean .
I begge tilflde er det vrd at bemrke den konstante og bekymrende stigning i redernes betaling , hvorimod sdanne forhold mrkvrdigvis ikke gr sig gldende i andre aftaler , som det er tilfldet med aftalen med Grnland .
I Mauritius ' tilflde f.eks. stiger forskudsbetalingerne pr. licens , som rederne skal betale , med 5 euro pr. ton fisk , det vil sige , at de stiger fra 20 til 25 euro , og den tilsvarende fangstafgift pr. fartj stiger ligeledes .
Den Europiske Unions modydelse nedsttes med 29 % p bekostning af rederne , som ved fuld udnyttelse af fiskerimulighederne ville afholde 23,5 % af de samlede omkostninger .
I den tidligere protokol var det 7 % , det vil sige , at rederne fra fr at betale 7 % nu skal betale 23,5 % af de samlede omkostninger .
<P>
Vi vil ogs i denne forbindelse fremhve skvhederne i den interne fordeling blandt medlemsstaterne af disse fiskerimuligheder , der er gennemfrt af Europa-Kommissionen selv , som det skete med blksprutterne i aftalen med Guinea .
I begge aftaler ydes der betydelig sttte til de lokale myndigheder til bevarelse af deres egne fiskeriressourcer , og der tales desuden for aftaler mellem stater frem for private aftaler - hvilket er af stor betydning i aftaler som den med Marokko , som vi forsger at f p plads - samt Den Europiske Unions bidrag til etablering af moderne kontrolsystemer , hvilket bidrager til Den Europiske Unions holdning om bredygtighed i alle jordens have forenet med dens interne holdning i forbindelse med Fllesskabets egne farvande .
<P>
P den anden side er der en vigtig direkte forbindelse mellem det finansielle bidrag og de aftalte ml og samarbejdsaktioner .
Hvad angr aftalen med Mauritius , drejer det sig om 50 % over for 30 % i den tidligere aftale .
Som s ofte fr savnes der mere dokumentation til kontrol af tal og data mellem protokoller , selv om Europa-Kommissionen i dette tilflde skal takkes for vedlggelsen af forhandlingsprotokollen i Guineas tilflde , hvilket gr det muligt at f flere oplysninger og i den sidste ende opn strre gennemsigtighed , som er velkommen , og som Europa-Parlamentet takker for .
<P>
Fiskeriudvalget i Europa-Parlamentet har som sdvanlig stemt for disse aftaler , fordi det mener , at de begge to er yderst fordelagtige for parterne , det vil sige Den Europiske Union og tredjelande .
<P>
Den Liberale Gruppe har nu forelagt et ndringsforslag for Parlamentet med samme indhold som hver af betnkningerne med henblik p , at den flles fiskeripolitik - efter ordfrerens mening - skal holde op med at vre flles , og at den vigtige sjle for udenrigspolitik skal adskilles fra den , sledes at den aftale , der er indget af Europa-Kommissionen p vegne af de femten stater i Den Europiske Union , kun betales af de direkte begunstigede .
<P>
Ordfreren er imod dette ndringsforslag , for hvis det kun var dem , der begunstiges direkte af fllesskabspolitikker , der skulle betale for dem , ville vi simpelthen oplse det indre marked og nedbryde selve Den Europiske Union .
<P>
Vi gr derfor ind for begge fiskeriaftaler , som vi hber kan fortstte i fremtiden , og vi er ivrige , hr. kommissr , efter snart at kunne diskutere den meget vigtige fiskeriaftale med Marokko i Fiskeriudvalget og kunne sige det samme , som vi siger nu .
De skal ikke opgive Deres forst - efter den samtale , vi har haft i eftermiddag , er jeg sikker p , at De arbejder hrdt - og jeg opfordrer Dem til ogs at fremme den vigtige forhandling .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , hr. kommissr , i princippet sttter jeg de nye protokoller til fiskeriaftalerne med Mauritius og Guinea .
Kommissionen og ordfreren har gjort et godt arbejde .
Men fiskeriaftalernes konsekvenser for EU-budgettet er bare ikke peanuts .
For at vi kan drage de rigtige konklusioner , skal Parlamentet nu omsider inddrages i rette tid , for der er tegn p uro .
Det vil jeg gerne forklare nrmere .
Det drejer sig her om blandede aftaler .
Det drejer sig ikke blot om , hvor mange fisk man fr for hvor mange penge , men i vid udstrkning drejer det sig i henhold til forsigtighedsprincippet om at opn en bredygtig udnyttelse af fiskeriressourcerne .
<P>
Vi vil hjlpe Mauritius og Guinea med at udvikle en styring af fiskerisektoren samt sttte bde uddannelses- og forskningsomrdet finansielt .
Sledes skal der f.eks. i forbindelse med Mauritius anvendes knap 50 % af det finansielle totalbelb til disse foranstaltninger .
Jeg betragter det selv som en god sag at fremme udviklingsforanstaltninger i forbindelse med fiskeri .
Fiskeriomrdet egner sig netop til sdan en kombination .
Alligevel bliver vi i Fiskeriudvalget i stigende omfang konfronteret med , om prisen , som Den Europiske Union betaler for fiskerirettigheder til tredjelande , ikke er for hj .
Der er risiko for , at Den Europiske Union en dag vil blive grinet af og udnyttet internationalt p grund af sin gavmildhed .
Desuden kan man sprge , i hvor stort et omfang tredjelande i virkeligheden er henvist til EU-midler i dag .
Bilaterale aftaler trder hyppigere i kraft , fordi redere eller andre tilbyder flere penge end EU .
Hvis sidstnvnte skulle vre en daglig foreteelse og reguleres af markedet , burde det overvejes , om EU ikke gradvis skulle trkke sig ud af de hidtidige aftaler og mske bruge pengene til fremme af udvikling p anden vis .
Det skulle naturligvis vre foreneligt med den flles europiske fiskeripolitik .
<P>
Jeg hilser de foreliggende aftaler velkomne .
Vi m blot ikke vre blinde og frem for alt ikke udstede nogen blankocheck !
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="ES" NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , Den Socialdemokratiske Gruppe sttter Rdets forslag til forordning om Det Europiske Fllesskabs fiskeriaftaler med Mauritius og Republikken Guinea .
Begge aftaler er en del af Det Europiske Fllesskabs generelle politik baseret p vores tilstedevrelse i resten af verden .
<P>
Fiskerisektoren er en del af fllesskabskonomien , og for at fllesskabsflden kan fiske , kan udfre sine aktiviteter , er det ndvendigt , at Fllesskabet indgr aftaler med tredjelande og med internationale organisationer , s vores fiskere har mulighed for at fiske .
Begge aftaler fornyes regelmssigt .
I Guineas tilflde har vi haft en aftale siden 1983 og i Mauritius ' siden 1989 .
<P>
Der er ingen tvivl om , at disse aftaler er til fordel for Den Europiske Union , som det fremgr af den undersgelse , som Kommissionen selv tog sig af om omkostningseffektiviteten .
Der er heller ingen tvivl om de fordelagtige flger for de andre kontraherende parter , i dette tilflde Mauritius og Republikken Guinea .
Begge lande opnr vrdifulde ressourcer til deres udvikling til gengld for de fiskerimuligheder , som de overdrager til vores flde .
Det er aftaler , som er til fordel for begge parter , og som med tiden er blevet modificeret , sledes at de er blevet tilpasset kravene om bredygtig udnyttelse af ressourcerne og om aktioner til sttte for tredjelandets myndigheders indsats for at udvikle dets egen fiskerisektor .
<P>
De protokoller , der regelmssigt fornyer aftalerne , er blevet tilpasset virkeligheden , de reelle fangstmngder og ressourcernes tilstand i de farvande .
Til trods for at fangstmngden nedsttes i aftalen med Guinea , bibeholdes den konomiske kompensation til det afrikanske land , eftersom der sker en forhjelse af de afgifter og licenser , som EF-rederne skal betale .
Derfor er kontrasten i forhold til andre aftaler - jeg vil f.eks. fremhve aftalen med Grnland , hvorved rederne ikke bidrager til omkostningerne derved - endnu mere benbar .
I Mauritius ' tilflde formindskes den godkendte fangstmngde ogs , og antallet af godkendte fiskerfartjer specificeres .
<P>
Europa-Parlamentets godkendelse af disse to fiskeriaftaler er et politisk signal om vores sttte til indgelse og fornyelse af andre aftaler , der er meget vigtigere for vores sektor p grund af antallet af fartjer og fiskere , som er afhngige af dem .
Her tnker jeg srligt p aftalen med Marokko .
700 fartjer er mange fartjer at lgge op , og 8.000 fiskere , der ikke fisker , er mange fiskere uden aktivitet igennem 10 mneder , og alligevel kan der ikke stilles store forhbninger p grundlag af de kontakter , som Kommissionen og den marokkanske regering har haft indtil videre .
<P>
Hvis bare alle ptager sig deres ansvar og opfylder deres forpligtelser .
Det har denne institution gjort , ved at dens Fiskeriudvalg i dag p et ekstraordinrt mde har godkendt de mngder , som Europa-Kommissionen har foreslet i kapitel B7-800 om fiskeriaftaler med tredjelande .
Nu er det op til Europa-Kommissionen med vgtige argumenter at forhandle en fornuftig aftale p plads med Marokko .
Det venter vi stadig p .
<SPEAKER ID=242 NAME="Busk">
Hr. formand , frst en tak til Fiskeriudvalgets formand , hr . Varela , for et srdeles godt stykke arbejde med disse betnkninger .
I princippet sttter vi i Den Liberale Gruppe , at EU har fiskeriaftaler med tredjelande , men jeg vil ogs gerne prcisere , at vi i Den Liberale Gruppe nsker - og det er derfor vi har stillet nogle ndringsforslag - at fiskerne eller rederne i strre omfang skal bidrage til finansieringen af fiskeriaftalerne .
Det er jo egentlig naturligt , at de er med til at finansiere de aftaler , som de selv har den allerstrste gavn af .
Fiskeriaftalerne har overordentlig stor betydning for visse regioner , hvor der ud over beskftigelsen i selve fiskerisektoren er en rkke flgeerhverv , som helt eller delvist er afhngige af fiskeriet .
Gennem fiskeriaftalerne kan EU viderefre fiskeriaktiviteter og udveksle fiskerettigheder med tredjelande .
EU-fldernes effekt p fiskeressourcerne - strukturpolitisk og hvad angr den finansielle situation - br analyseres meget mere , end tilfldet er .
Jeg vil gerne slutte med at bede Kommissionen om at give Fiskeriudvalget en redegrelse for de positive og de negative konsekvenser , som EU ' s fiskeriaftaler har for tredjelandene .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Hr. formand , i oktober sidste r talte jeg her i mdesalen imod fiskeriaftalerne mellem EU og Angola .
Det var der en meget enkel grund til .
Alle erfaringer viser , at aftaler mellem EU og udviklingslandene har vret bevaringsmssige katastrofer .
De har ogs i hj grad skadet de indfdte befolkninger .
Denne gang er det forslag om aftaler med Guinea og Mauritius , der vil have en lignende effekt .
<P>
P en mde erkender man dette i de aktuelle forslag .
Der krves strengere kontrol .
Der skal indsttes inspektionsfartjer , og der vil blive lagt mere vgt p de lokale fiskeres behov .
Men det er ikke nok .
Der er ingen garanti for , at disse aftaler bliver ordentligt kontrolleret .
Overvgningen af fiskeriindsatsen i de europiske farvande er srgeligt utilstrkkelig , og det er derfor svrt at tro p , at tingene bliver anderledes under fjerne himmelstrg .
<P>
Endvidere lider britiske fiskere fra det sydvestlige England til det nordlige Skotland stadig meget under den flles fiskeripolitik .
Fiskerne genudstter tusindvis af ton salgbar fisk og gr derved konkurs . Trods denne konomiske og bevaringsmssige katastrofe foreslr EU , at der bruges mere end 7 millioner euro p at give grske , spanske og italienske fiskere adgang til disse farvande .
Det er under alle omstndigheder urimeligt .
Jeg vil ikke blot stemme imod disse forslag , jeg vil ogs opfordre min regering til at kmpe imod dem .
<SPEAKER ID=244 NAME="Cunha">
Hr. formand , jeg hilser Kommissionens forslag om disse to fiskeriaftaler velkomment og ikke mindst aftalen med Guinea .
Jeg vil gerne frst fremhve og udtrykke min sttte til de fornyelser , der er indfrt i denne aftale i og med , at 50 % af EU ' s sttte skal anvendes til mlrettede aktioner til fordel for en bredygtig udvikling af fiskerisektoren .
Ud over det nye i denne aftale vil jeg ogs gerne fremhve den fornyelse , der ligger i en ekstra finansiel modydelse p 370.000 euro , sfremt Republikken Guinea gennemfrer en rkke tiltag , der skal give en samlet reduktion af den globale fiskeriindsats .
<P>
Der er tale om et land med en potentiel rlig produktion p 250.000 tons fisk , hvor dets ikke-industrialiserede fiskeri kun har kapacitet til at fiske de 50.000. Det er derfor helt indlysende en aftale til gensidig fordel , men uden nogen konfliktrisici , og som desuden bner for exceptionelle finansieringsmuligheder til gavn for udviklingen af Guineas fiskerisektor .
<P>
Her kan man se , hvorledes fiskeriaftalerne ud over den interesse , som de har for EU , kan bruges som udviklingsinstrumenter for disse lande .
Som portugiser kan jeg derfor i denne sammenhng kun beklage , at Kommissionen og Rdet er s langt bagud i forhandlingerne med Marokko .
Jeg beklager ligeledes de forhindringer , der skabes for de andre medlemsstaters adgang til fiskeriet ved Grnland , hvor aftalen har vret alt for lidt udnyttet , men hvor den snart skal fornys .
Det er imidlertid vigtigt , at de krav om overvgning og kontrol samt de programmer , der sigter mod en nedsat fiskeriindsats , ogs stilles til andre lande , der fisker i disse udviklingslandes farvand , og ikke kun til staterne i EU .
Jeg vil derfor bede EU om i disse forhandlinger at gre en ekstra anstrengelse for , at disse bestemmelser kommer til at glde for alle og ikke kun for os .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="NL" NAME="Van Dam">
Hr. formand , det er desvrre sket alt for tit , at saneringen af den europiske fiskerflde resulterer i en flytning af disse skibe til den afrikanske kyst .
Der kunne disse skibe anvendes ubegrnset og udover fiskebestanden ogs bringe befolkningens indtgter og fdevareforsyningen i fare i den pgldende region .
Ved disse fiskeriaftaler skal opmrksomheden derfor ikke kun rettes mod de europiske fiskeres interesser , men ogs mod den lokale befolknings .
<P>
Aftalen med Mauretanien vedrrer tunfiskeriet , men for Guinea er situationen meget mere kompleks .
Der fisker europiske skibe ogs efter fiskearter , som de lokale fiskere ogs fisker efter .
Det er godt , at begge aftaler indebrer , at 50 % af det finansielle bidrag er bestemt til udvikling af den lokale fiskerisektor .
Kontrol med anvendelsen af disse penge er imidlertid et krav for forlngelse af protokollen i fremtiden .
Privatretlige aftaler mellem europiske redere og regeringen i Guinea mangler ofte denne hjlp til den lokale fiskerisektor og fremmer ved manglende kontrol overfiskeri .
<P>
Det er meget bekymrende , at sm franske trawlere indgr kontrakter uden om fiskeriaftalen .
Disse trawlere fisker i kystzonen , hvor de er en direkte trussel mod de lokale fiskere .
Alle skibe fra medlemsstaterne skal respektere en eksklusiv konomisk tolvmilegrnse .
Jeg mener desuden , at det er en selvflge , at rederne bidrager mere til udgifterne ved fiskeriaftalerne , og at det ikke er skatteyderne , som subsidierer denne udnyttelse af fiskebankerne .
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske Kommissionen og ogs ordfreren med den indgede aftale .
Aftalen tager i hjere grad hensyn til udviklingslandene , i dette tilflde Guinea og Mauretanien , end det tidligere var tilfldet .
Det er et positivt punkt , og det betyder faktisk , at disse aftaler skal omfattes af den flles beslutningstagning med Parlamentet , men mske sker det efter regeringskonferencen nste r .
<P>
Jeg har kritik til et par andre punkter .
Det er en god aftale .
Det er klart , at denne aftale er meget vigtig for de sydlige lande , for de sydlige fiskeriaftaler betyder bl.a. i Spanien og Portugal 13.000 direkte arbejdspladser .
Omstningen er heller ikke lille , den er p ca . 485 millioner euro , og sammenlignet med det er en aftale med Grnland f.eks. ingenting .
Det betyder , at de hertil bestemte belb isr kan anvendes i de lande .
Det er jeg i princippet enig i .
<P>
Historisk set havde disse lande deres aftaler , men det ville vre godt , hvis erhvervslivet selv ydede et strre bidrag til denne type aftaler .
Det tilfjer jeg , fordi der skal vre en balance mellem udviklingslande og fiskerilande , men samtidig skal der endvidere vre en balance i anvendelsen af midlerne i de forskellige fiskerizoner .
<P>
I den forbindelse gr jeg opmrksom p , at en rkke nordlige lande , bl.a. mit eget land , har store problemer med , at der skres ned p deres flerrige udviklingsprogram .
Kollegaen fra Storbritannien har allerede angivet , hvilke problemer fiskerne har der .
Det betyder simpelthen , at det i forbindelse med fiskeripolitikken ogs ved denne aftale skal undersges , hvor interesserne ligger , og hvordan pengene skal anvendes .
<P>
Det er helt klart , at regionale elementer spiller en strre rolle .
Jeg mener , at det er meget vigtigt for spanske , for sydeuropiske fiskere , at denne aftale indgs . Det er det frste punkt , men det er endvidere meget vigtigt , at der i en regional politik ogs er plads til omstrukturering af fiskeriet i de nordlige kystomrder , til gode aftaler med nordlige lande og til en god specifik regional udarbejdelse .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="ES" NAME="Fraga Estvez">
Hr. formand , jeg mener , at Kommissionen finder det bekvemt at overhre Rdets og Parlamentets henstillinger - frstnvnte blev allerede udtrykt tydeligt p Ministerrdet i 1997 - og forhale arbejdet vedrrende retningslinjerne for forhandling af fiskeriaftaler .
<P>
Protokollen med Guinea er et godt eksempel .
Vi havde regnet med , at den del , rederne skulle betale , ville stige , men jeg mener , at det er uacceptabelt , at Kommissionen i Rdets arbejdsgrupper tillader sig at betegne stigningen som lille , nr den udgr et strre og strre offer for flden , og nr rederne som sagt i aftalerne nordp ikke betaler s meget som en re .
Desuden har Kommissionen tilladt sig den luksus at kaste princippet om relativ stabilitet over bord , idet den nok s nydeligt har frataget en fllesskabsflde fiskerettigheder , som er opnet i henhold til nvnte princip .
Enten er princippet om relativ stabilitet helligt , eller ogs er det det ikke , men det kan ikke vre urrligt i fllesskabsfarvande og lige det modsatte i fiskeriaftaler sydp .
<P>
Kommissionen siger , at den har frataget Spanien mulighederne for blkspruttefiskeri , fordi det overhovedet ikke udnyttede dem under den foregende protokol , og den overdrager dem til lande , som aldrig havde fisket der .
Det er udmrket , jeg har altid get ind for den fulde udnyttelse af tildelte fiskerimuligheder , men i alle farvande , ikke kun i aftalerne sydp .
I aftalerne nordp er de som sagt fuldstndigt uudnyttede , og der er ingen mde , hvorp meget interesserede flder kan fiske .
Hvorfor disse forskelle ?
Det vil jeg gerne have en forklaring p n gang for alle .
<P>
Hvad fr p den anden side Kommissionen til at antage , at fordi fiskerimulighederne ikke blev udtmt under den foregende protokol , vil de heller ikke blive det under denne , nr flden til fiskeri af blksprutter , som fiskede i Marokko , har vret lagt op i ni mneder uden udsigt til lsning ?
Hr. formand , alt dette er et bevis p det mentale og materielle kaos hos Fllesskabets fiskerimyndigheder , som der kun kan komme orden p , nr de retningslinjer , jeg talte om til at begynde med , fastlgges tydeligt og i enighed .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="James Nicholson">
Frst vil jeg gerne hilse betnkningen velkommen og lyknske ordfreren med forelggelsen af betnkningen .
Fiskeriaftalerne vil utvivlsomt blive gjort til genstand for langt mere kontrol for at vurdere resultaterne og betydningen , ikke blot for befolkningen i Den Europiske Union men ogs for de lande , med hvem de oprindeligt blev indget .
<P>
Ordfreren nvnte med rette aftalen med Marokko flere gange .
Denne aftale giver anledning til enorm bekymring hos de folk , der pvirkes mest direkte , og hos dem , der i et vist omfang kan nyde godt af den , og den har bestemt givet anledning til meget uro i Fiskeriudvalget .
Jeg vil gerne sprge kommissren direkte og utvetydigt , om Kommissionen , Parlamentet og Den Europiske Union holdes som gidsler af Marokko p grund af dens manglende vilje til at indg en aftale .
Han kan mske give et svar , nr han senere kommenterer forhandlingen .
<P>
Vi kan ikke se gennem fingre med bekymringerne over fiskeriaftalerne .
De er dyre , og der er mange penge involveret .
Der skal i hjere grad tages hensyn til pengene fremover , og vi kan ikke foregive andet .
Ja , aftalerne har tidligere vret acceptable , men vi har brug for en ny fremgangsmde og nye visioner fremover .
P langt sigt er Kommissionen ndt til at samarbejde med Parlamentet , fordi Parlamentet er fast besluttet p at finde ud af , hvordan man bedst nr til enighed .
<P>
Nr jeg ser p den aktuelle situation , er jeg ndt til at sige , hr. kommissr , at den ikke kan fortstte .
Jo , jeg kan godt sttte forslaget , og jeg vil sttte forslaget , men jeg vil understrege , at princippet ikke kan fortstte i al evighed , og at sttten ikke lngere kan tages for givet , sdan som det tidligere har vret tilfldet .
<SPEAKER ID=249 NAME="Fischler">
Hr. formand , kre medlemmer , mine damer og herrer , frst vil jeg rette en stor tak til ordfreren , hr . Varela Suanzes-Carpegna , for de to betnkninger , som han har fremsat i dag , og som i dag er sat til debat vedrrende den nye protokol om en fiskeriaftale mellem Det Europiske Fllesskab og Republikken Mauritius og Republikken Guinea .
<P>
Hvad angr den frste aftale med Mauritius , glder det mig at hre , at De sttter de nye tekniske elementer samt de vrige ndringer til denne protokol , f.eks. omkostningsfordelingen , den bedre finansiering af videnskabelige programmer , overvgning og kontrol samt efterflgende finansiering .
Aftalen med Mauritius er en typisk tunfiskeaftale med et lille potentiale af fangstmuligheder for linefiskere og udgr en vigtig del af EF ' s netvrk fra tunfiskeaftalen i Det Indiske Ocean .
<P>
Denne nye protokol er den fjerde , siden rammeaftalen trdte i kraft i 1990 .
Forlngelsen af protokollen med tre r bner op for fiskerimuligheder for 83 tunfiskere , og med denne protokol bliver Rdets ( fiskeri ) retningslinjer fra oktober 1997 for frste gang inddraget i aftalen , navnlig en stigning i foranstaltningerne til udvikling af fiskerisektoren og en ny opdeling af omkostningerne mellem Fllesskabet og rederne .
<P>
De vigtigste kriterier i protokollen er , at referencetonnagen er reduceret fra 7.500 ton til 5.500 ton p grund af de lave fangstmngder i den sidste protokols trerige lbetid , hvilket ogs vil resultere i en tilsvarende reduktion af ekstrabetalingerne - nemlig med 29 % .
<P>
Jeg kan ogs meddele , at 50 % , alts halvdelen af ekstrabetalingerne , er bestemt til mlrettede foranstaltninger til udvikling af den lokale fiskerisektor .
Foranstaltninger inden for videnskab og teknik , inklusive overvgning og kontrol , vil blive finansieret .
I den forbindelse vil jeg gerne understrege , at betingelserne for en overvgning af sdanne foranstaltninger forbedres ved , at de mauritiske myndigheder hvert r skal fremlgge en udfrlig rapport , og Kommissionen har mulighed for at kontrollere betalingerne med hensyn til den konkrete gennemfrelse af de forskellige foranstaltninger .
<P>
Licensgebyrerne for rederne steg betydeligt , fra 20 euro til 25 euro pr. ton .
Samlet set kommer det til en omfattende ny opdeling af omkostningerne mellem Fllesskabet og rederne inden for rammerne af denne protokol , fordi rederne fra nu af skal bre 23,5 % af de samlede omkostninger i forhold til de tidligere kun 7 % .
Det er i overensstemmelse med Rdets beslutning af 1997 for aftaler med tredjelande , iflge hvilke omkostningsfordelingen skal udformes mere ligeligt .
Desuden er der ligeledes tekniske forbedringer med hensyn til fangstmeldinger , afregning af forfaldne gebyrer og procedurer for ombordtagning .
<P>
Ogs i aftalen med Guinea , sdan har jeg forstet det , bifalder De de tekniske elementer , som vi har indfrt , isr at man i hjere grad tager hjde for udviklingen af havressourcer med en srlig prmie .
<P>
Ogs med Republikken Guinea har vi siden 1983 haft en rammeaftale .
Denne aftale er ogs vigtig for Den Europiske Union , fordi den indeholder fangstmuligheder for trawlere og tunfiskere .
Desuden indeholder den en delvis omstillingsmulighed for fiskeri i hvileperioder som et led i aftalerne med forskellige nabostater , isr med Senegal , Mauretanien og Marokko , og den indeholder ogs til en vis grad et alternativ til de marokkanske farvande .
Det glder mig at kunne meddele , at protokollen med Republikken Guinea indeholder vigtige fornyelser , der isr gr p at fremme forsigtighedsprincippet og den bredygtige udnyttelse af ressourcerne .
<P>
Her vil jeg gerne bevidst nvne , at der bliver indfrt en prmie for at sttte myndighederne i Guinea i at forbedre forholdene for fiskebestanden i Guineas eksklusive konomiske zone .
Prmien udbetales kun , hvis Guinea dokumenterer , at de samlede fiskeriudgifter reduceres , og de aftalte foranstaltninger er anvendt til skrpet overvgning og kontrol .
Det er mlet , at vi skal sttte Guinea i at fremme bilaterale fiskeriaftaler med andre stater og reducere de private aftaler , der ofte undergraver en bredygtig styring af fiskerisektoren .
<P>
Endvidere blev den finansielle modydelse for mlrettede foranstaltninger som videnskabeligt og teknisk forskningsarbejde , overvgning og inspektion af fiskeriaktiviteter eller sttte til hndvrksmssig fiskeriuddannelse og videreuddannelse samt sttte til deltagelse i arbejdet i internationale organisationer hvet til 46 % af den samlede sttte .
<P>
Endelig skal der i henhold til protokollen indledes et tt samarbejde mellem de to parter i forbindelse med administration af foranstaltningerne .
Overvgning lettes af en detaljeret rsberetning og Fllesskabets mulighed for at kontrollere betalingerne med hensyn til den faktiske gennemfrelse af foranstaltningerne .
<P>
Hvad angr Deres ndringsforslag , vil jeg gerne sl fast , at Kommissionen principielt kan acceptere de to frste ndringsforslag .
ndringsforslag 3 m Kommissionen afvise , fordi det modsiger den almindelige teori om protokoller vedrrende fiskeriaftaler og berrer Kommissionens forhandlingskompetence .
Da protokollen er et bilag til rammeaftalen , er det ikke ndvendigt med et nyt forhandlingsmandat til den regelmssige fornyelse .
Det giver dog sig selv , at Kommissionen som forhandlingsleder srger for , at de forhandlingsretningslinjer , der er nedfldet af Rdet , respekteres .
<P>
Ogs det fjerde ndringsforslag m Kommissionen afvise , fordi det er i modstrid med nden i Rdets beslutning fra 1997 , hvor der blev krvet en omkostningfordeling mellem skibsredere og Fllesskabet .
Mange tak for Deres opmrksomhed !
<SPEAKER ID=250 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
Dagsordenen er frdig - og det tror jeg ogs , vi er .
<P>
Mine damer og herrer , jeg nsker Dem en god nat .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.25 )
<CHAPTER ID=16>
Bilag - Hjtideligt mde
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Hr. formand for Knesset , hr. formand for Det Palstinensiske Lovgivningsrd , det er med uendelig stor glde , bevgelse og , frem for alt , med et stort hb for freden , at jeg nsker Dem velkomne i Europa-Parlamentet p vegne af alle mine kolleger .
<P>
<P>
Jeg takker Dem for Deres mod og for den benhed , hvormed De begge har taget imod den indbydelse , jeg fremsatte over for Dem under mit officielle besg i Mellemsten i februar .
Deres flles tilstedevrelse her er uden fortilflde i vores institutions historie .
Den er kun mulig , fordi De er to fredens mnd , og det er i denne egenskab , Parlamentet i dag tager imod Dem .
Jeg har ikke glemt , at Deres besg ligeledes skyldes den overbevisende aktion som sendebud , som vores kollega , Luisa Morgantini , formanden for Delegationen med Det Palstinensiske Lovgivningsrd , har udfrt , og jeg takker hende ganske srligt herfor .
<P>
( Bifald )
<P>
Det er i hj grad betegnende , at De i Deres egenskab af formnd for de to forsamlinger , som til sin tid skal ratificere de aftaler , der er under forberedelse , og som De deltager i forhandlingerne om , har valgt at komme sammen her for at tale til Europa-Parlamentet .
<P>
Vi vrdstter Deres fremgangsmde efter fortjeneste , nemlig ud fra Deres flles beslutsomhed med hensyn til at opn fred , med hensyn til at se Europa inddraget mere i fredsprocessen , og jeg hilser det i denne forbindelse velkomment , at ambassadr Moratinos er til stede her , og med hensyn til at styrke den parlamentariske dimension af Deres samarbejde med Den Europiske Union .
<P>
Ingen af os er uvidende om , hvor kompleks en strrelse Mellemsten er : P dens jord findes de steder , som i en stor del af menneskehedens jne er de allerhelligste , og som af samme grund er de mest omstridte .
<P>
Europerne er dem , der har de bedste forudstninger for at vide , at det er vanskeligere at opn fred end at fre krig .
<P>
Vi har , isr i det 20. rhundrede , skullet igennem grusomme krige , der har sat verden i brand og resulteret i srgelige ligtog for millioner af dde , fr vores folk omsider forstod , at krig er et vanvid , som er delggende for alle .
<P>
Europa-Parlamentet modtager Dem sledes ikke i rollen som den , der vil belre . Det tager imod Dem som en ven af de to folk , som De reprsenterer , og som begge to nu langt om lnge har krav p fred , sikkerhed og udvikling .
<P>
Nr den samme proces gr i gang i Mellemsten , som har frt Europa ikke bare fra vbnet konflikt til fred , men fra fred til samarbejde mellem nabolande , gid vi da kan forestille os , at der kan opst en flles parlamentarisk forsamling for folkene i Deres region med samme funktion som dette Parlament !
Hvilken vidunderlig drm , som jeg er sikker p en dag vil blive virkelighed , takket vre Deres flles vilje .
<P>
Hr. formand for Knesset , hr. formand for Det Palstinensiske Lovgivningsrd , den debat , De netop har hrt , har vret et vidnesbyrd om den interesse , som Den Europiske Union , og i srdeleshed dets Parlament , viser udviklingen i de igangvrende forhandlinger .
<P>
De kan vre helt sikre p , at vi vil lytte til Dem med den allerstrste interesse .
<P>
Jeg vil udtrykke det nske , at De , uden at lgge skjul p de enorme vanskeligheder , som vi kender omfanget af i denne afgrende fase af forhandlingerne , kan forsikre Parlamentet om , at fredens dre fortsat er bne , og at Deres to folk vil g ind gennem dem sammen .
<P>
Jeg vil nu , uden yderligere udsttelser , give ordet til Dem , hr . Abu Ala , og derefter til hr .
Burg .
<SPEAKER ID=252 NAME="Ahmed Qurie">
Fru Nicole Fontaine , formand for Europa-Parlamentet , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , mine damer og herrer , tillad mig som det frste at give udtryk for min store tilfredshed med den dialog , vi i formiddag havde om fredsprocessen , og med den store europiske interesse for denne proces ' heldige udfald og for tilvejebringelse af et klima , der er gunstigt for indgelsen af denne fred .
Tillad mig ogs at give udtryk for min store tilfredshed over her i salen at se et stort antal fremtrdende personligheder blandt de europiske ledere , som har arbejdet og fortsat arbejder serist for at finde frem til en lsning p problemet i Mellemsten .
<P>
Det er en stor re for mig , som formand for Det Palstinensiske Lovgivningsrd , at imdekomme Deres indbydelse til dette vigtige mde med de valgte reprsentanter for Den Europiske Unions folk .
Jeg har den glde i dag at tale til Dem , mens jeg ved sin side har hr . Avram Burg , formand for Knesset , det israelske nationale parlament , s vi rligt , klart og bent over for Dem kan gre rede for vores hb , vores drmme og vores smerte , vores lidelser og de vanskeligheder , vi str over for i denne kritiske periode , som fredsprocessen i Mellemsten er inde i .
Vi havde hbet og hber stadig , at vi kan gennemleve de frste r af det 21. rhundrede efter at have forberedt vores region p en ny ra , en ra uden kampe , uden morderiske krige , uden vold og uden terrorisme , og med Deres medvirken , som det er vigtigt for os at bevare og videreudvikle , at skabe et sted , der er gunstigt for fred og sameksistens mellem folkene i en region , som lnge har lidt de frygteligste kvaler i form af blodige kampe og vbnenes ddbringende tale .
I s henseende kan Deres store erfaring blive meget nyttig .
<P>
Fru formand , tillad mig med stor agtelse at minde Dem om Deres vigtige besg i Palstina og i vores Lovgivningsrd .
Tillad mig at minde Dem om p den ene side Deres prisvrdige anstrengelser for at sttte os og sttte den demokratiske opbygning som vores lands Lovgivningsrd udfrer , og p den anden side Deres sttte til fredsprocessen og Deres indbydelse til hr . Burg og mig om at indlede en dialog med Dem .
Det er mig en glde at kunne oplyse Dem om , at jeg har arbejdet sammen med hr . Burg og gjort mig beskedne , men vedholdende bestrbelser for at konsolidere fundamentet i det parlamentariske samarbejde mellem vores to instanser og gre mig alle mulige anstrengelser for at konsolidere fredsprocessen og krone den med held .
Jeg er helt overbevist om , at vanskelighederne , uanset hvor store de er , hverken m f bugt med vores folks drmme og ambitioner eller delgge deres hb om at leve i sikkerhed og i fred .
Vi lover Dem at fortstte vores anstrengelser i kraft af den folkelige basis , vi reprsenterer , og i kraft af Deres sttte .
<P>
Palstina har gennem de hinanden flgende historiske perioder oplevet storslede former for menneskelig sameksistens og religis tolerance mellem forskellige folkefllesskaber og religioner .
Det har ligeledes oplevet mdet og den broderlige sameksistens mellem de tre monoteistiske religioner i form af religionsfrihed , respekt for andres tro og praktisering af gudstjenester .
Palstina er flgelig de profeters land , som har opfordret til fred .
Landet har lagt horisont til udviklingen af de guddommelige budskaber til hele menneskeheden : islam , kristendom og jdedom .
Det hellige land og dets nrmeste omgivelser , som er velsignet af Gud , burde vre stort nok til at rumme alle de monoteistiske religioner og vre krlighedens og fredens land .
<P>
Men trods denne velsignelse fra Gud har landet kendt til utallige konflikter igennem historien .
Det 20. rhundrede , som har oplevet den katastrofe , som slog ned p det jdiske folk i Europa , har ligeledes vret vidne til den katastrofe , som ramte det palstinensiske folk i dets eget land , da alle begyndte at lede p palstinensisk jord efter en lsning p det jdiske problem i Europa .
I 1947 foreslog De Forenede Nationer en plan , som skulle dele Palstina i to stater : den jdiske stat i den strste del af Palstina , og en arabisk stat i en mindre del .
Den jdiske stat blev udrbt den 15. maj 1948 og blev straks anerkendt af de vestlige lande , anfrt af de europiske lande og USA , som ydede denne stat den ndvendige sttte , hvorimod det palstinensiske folk blev ved med at opleve alle former for lidelser , emigration , tvangsforflytning , bervet sit land , sin identitet og sin stat .
Denne situation har i vidt omfang brolagt vejen mod vold og krige .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , konflikterne og krigene i vores region har spredt delggelse , elendighed og store menneskelige og materielle tab .
Hele vejen gennem anden halvdel af det 20. rhundrede har regionen vret igennem mange krige og utallige konfrontationer , som har set dd og delggelse overalt og reduceret regionens konomier til krigskonomier , hvilket har spndt ben for udviklingsoperationer i mange lande og medfrt videnskabelig og kulturel tilbagestenhed i andre .
Vores palstinensiske folk har vret det hrdest ramte i regionen . Det har betalt den hjeste pris , bde politisk , konomisk og socialt .
Som flge af de store vanskeligheder i forbindelse med Israels isolation i forhold til sine naboer , som flge af den permanente alarmtilstand , der fulgte med krigstilstanden i regionen , og som flge af det palstinensiske folks svre lidelse , hvad enten det forblev i landet eller sgte tilflugt i udlandet eller i lejrene , var det ndvendigt at tage initiativ til at finde en anden udvej end krigen og de morderiske konflikter .
Freden er sledes blevet den eneste udvej , der imdekommer forhbningerne hos regionens folk om stabilitet og udvikling , s de kan leve i sikkerhed og fred .
Men for at en sdan fred kan blive permanent og altomfattende , er den ndt til at vre retfrdig .
<P>
Fredsprocessen gik i gang i Madrid i 1991 .
Vi har deltaget i denne proces ud fra vores oprigtige vilje til at n frem til en retfrdig og omfattende fred i regionen generelt og mellem palstinensere og israelere i srdeleshed .
Denne proces tager udgangspunkt i FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner 242 og 338 , som fastslr , at det er utilstedeligt at tilvende sig andres territorium med magt .
Den tager ligeledes udgangspunkt i bestrbelsen p at finde en retfrdig lsning p flygtningeproblemet og i princippet om land for fred .
Ved at acceptere disse resolutioner har vi accepteret kun at f 23 % af det historiske Palstinas territorium , og her er der tale om en stor indrmmelse , jeg gentager , om den store indrmmelse , som Israels politiske ledelse ngter at anerkende i forhandlingerne om den endegyldige status , idet den som pskud bruger den palstinensiske parts umedgrlighed og mangel p smidighed .
<P>
Vi er get ind i fredsprocessen i overensstemmelse med disse principper og drevet af vores overbevisning om ndvendigheden af at afslutte et langt , blodigt kapitel , s vi kan f den retfrdige fred , som vi s bnligt anrber om efter en lang periode med uvenskab og smertelige og delggende konflikter .
Vores hjeste nske var p det tidspunkt at puste liv i de forhbninger , der lnge havde vret fravrende eller skjulte , ved at gde jorden og det politiske og konomiske klima i regionen for indfrelsen af konomiske udviklings- og samarbejdsrelationer i regionen , som kunne muliggre , at der blev tiltrukket investeringer og projekter til denne region , som var udmattet af konflikter og reladet af de vanvittige omkostninger ved krigene .
Forhandlingerne i Washington og , parallelt hermed , de forhandlinger , der fandt sted i Oslo , frte til en aftale om en principerklring , Oslo-aftalerne .
PLO har udvekslet dokumenter om gensidig anerkendelse , hvilket efter min opfattelse er det vigtigste skridt fremad i den arabisk-israelske konflikts historie i almindelighed , og i den palstinensisk-israelske konflikts i srdeleshed .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , aftalen om principerklringen for overgangsperioden og for forhandlingerne om den endegyldige status blev udarbejdet ud fra en bestemt filosofi og ud fra klare politiske principper , specielt Sikkerhedsrdets resolutioner 242 og 338 og deres gennemfrelse , land i bytte for fred og en kalender for forhandlingerne om en endegyldig status .
Herudover enedes vi ogs om at fuldbyrde etaperne i en gradvis lsning , som begynder med tilbagetrkningen af de israelske styrker fra Vestbredden og Gazastriben , parallelt med en gradvis overdragelse af magt og civile og sikkerhedsmssige befjelser til Den Palstinensiske Myndighed .
<P>
I lbet af denne etape skulle der afholdes prsident- og parlamentsvalg p Vestbredden , i Gazastriben og i den arabiske del af Jerusalem , Al-Qods .
Meningen var , at denne periode skulle afsluttes med overdragelsen af alle territorier p Vestbredden og i Gazastriben til Den Palstinensiske Myndighed , med undtagelse af sprgsml der indgik i forhandlingerne vedrrende den endegyldige status , nemlig Jerusalem ( Al-Qods ) , bosttelserne , grnserne , flygtningene , relationerne med de vrige aktrer , og noget , som er kommet til siden hen : vand .
Dette skulle foreg hnd i hnd med den gradvise oprettelse af en palstinensisk enhed , udstyret med udvende , lovgivende og dmmende instanser .
Alt dette skulle virkeliggres p mindre end fem r , inden den 4. maj 1999 , og krones med dannelsen af en uafhngig palstinensisk stat .
<P>
Vi accepterede disse aftaler , og vi har overholdt ivrksttelsen af dem , men vi er desvrre lbet ind i alvorlige vanskeligheder : vedvarende forsg p at bryde aftalerne og opgive , hvad der var opnet enighed om , og tilsidesttelse af den aftalte kalender , i srdeleshed den tredje tilbagetrkning , den der omfatter rmning af de besatte omrder og frigivelse af alle fanger og indsatte , hvilket skulle ske inden udlbet af interimsperioden , den 4. maj 1999 .
Der er sledes mange sprgsml vedrrende overgangen , som stadig ikke er sat i vrk , trods den lange periode , der nu er get , og det har get det palstinensiske folks lidelser og sat sprgsmlstegn ved hele fredsprocessen .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , jeg tilhrer en generation , som har oplevet fem frygtelige krige , som har krvet i titusindevis af uskyldige ofres dd og bevirket , at millioner af mennesker er blevet fordrevet langt bort fra deres hjem og deres besiddelser .
Samtidig var jeg en del af denne generation af den palstinensiske , politiske ledelse , som var bevidst om vrdien af den nationale kamp uden af den grund at miste evnen til at mnstre en stor portion mod , klogskab og objektivitet og dermed i stand til at strbe efter en varig og omfattende lsning , som gav os mulighed for gre en definitiv ende p de morderiske krige og den blodige kamp .
Jeg har haft lejlighed til at lede forhandlingerne med den israelske regering i de sidste otte r , fra de frste forhandlinger i Oslo til Stockholm-forhandlingerne , som gik forud for det nylige topmde i Camp David , via afstikkere undervej til det andet hold Oslo-forhandlinger , de konomiske forhandlinger i Paris og de forberedende forhandlinger forud for Wye River-aftalen .
<P>
Jeg har tit givet udtryk for min stolthed over , hvad jeg har udfrt sammen med mine kolleger , de palstinensiske fredsopbyggere , under ledelse af prsident Arafat , vores kloge og modige leder , som tror p fredens sag og p dens uafvendelige sejr , uanset hvor store vanskelighederne og hvor svagt hbets lys er .
Vi gik for adskillige mneder siden i gang med forhandlingerne om udarbejdelse af den endegyldige status , selv om Israel endnu ikke havde levet op til sine forpligtelserne for interimsperioden .
Alligevel vil jeg over for Dem give udtryk for min fortrydelse og bitterhed over , at den israelske regering ikke har levet op til sine forpligtelser for interimsperioden , og fordi det til dato ikke er lykkedes os at indg en permanent aftale .
Jeg fler ogs stor fortrydelse og smerte over , at topmdet i Camp David ikke frte til et positivt resultat , ikke mindst eftersom det fandt sted oven p otte mneders udmarvende forhandlinger i selve regionen , men ogs i Stockholm i Sverige og i Washington , og efter betydelige anstrengelser fra prsident Clinton og hans medarbejderes side .
<P>
Jeg ser mig ndsaget til at fortlle Dem noget om forhandlingerne p topmdet i Camp David og de positioner , der styrede forlbet af dem .
Vi var blevet enige med den israelske modpart om et antal almene principper , som er , som flger : for det frste har disse forhandlinger som fundament Sikkerhedsrdets resolutioner 242 og 338 og deres klausuler ; for det andet ligger nglen til en lsning i en aftale om flere grundlggende sprgsml : Jerusalem ( Al-Qods ) , flygtningene , territorierne , grnserne og sikkerheden .
For det tredje enedes vi om ikke at udstte lsningen p t grundlggende sprgsml ; hvis aftalen ikke glder samtlige sprgsml , er der ingen lsning .
For det fjerde , aftalen for hvert af de vigtige sprgsml , bde i rammeaftalen og i den permanente aftale , skal hvile p disse tre vigtige principper : for det frste anerkendelse af princippet , for det andet , anerkendelse af mekanismerne , for det tredje en aftale om gennemfrelsesperioden .
Vi enedes ligeledes om ndvendigheden af at opn internationale garantier for gennemfrelsen og en international voldgiftsmekanisme i tilflde af , der skulle opst uenigheder .
<P>
Positionerne : hvad var vores positioner ?
Sknt begge parter , palstinensere og israelere , har gjort sig betydelige anstrengelser for at tilnrme deres positioner , bde under forhandlingerne og p selve topmdet i Camp David , s beklager jeg at mtte sige til Dem , at grften mellem os stadig eksisterer , og at der vil blive brug for meget store kraftanstrengelser for at overvinde den .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om Jerusalem , s lad mig kort fortlle Dem , at den palstinensiske position bygger p den kendsgerning , at Jerusalem er en del af de palstinensiske omrder , der blev besat i 1967 ; man skal behandle Jerusalem , som man behandler de vrige palstinensiske territorier .
Israel skal anerkende palstinensisk overhjhed over Jerusalem , og s er vi til gengld parate til at drfte samtlige israelske bekymringer omkring byen , hvad enten det drejer sig om Jerusalem som ben by eller frihed til at afholde gudstjenester eller fri bevgelighed i Jerusalem , eller enhver anden ting , der ligger israelerne p sinde . Men den israelske position bevger sig fortsat omkring flgende punkt : Et forenet Jerusalem er hovedstaden i staten Israel , og dette uanset hvor mange forslag der har vret fremsat .
Jeg benytter denne lejlighed til at sige til Dem , her fra talerstolen i Europa-Parlamentet , at vi , hvis vi ikke nr frem til en aftale om Jerusalem-sprgsmlet , erklrer jeg , at vi palstinensere er enige i , at begge dele af Jerusalem , den stlige og den vestlige , udgr et forenet Jerusalem , et internationalt Jerusalem , sledes at denne by ikke lngere skal vre hovedstad i Israel og i Palstina alene , men hele verdens hovedstad .
Som De ved , har FN ' s Sikkerhedsrd brugt resolution 181 til at gre denne hellige by til de tre monoteistiske religioners by , byen for dem , som tror p kun n gud , og besluttet , at Jerusalem skal vre en international by , s den kan blive alle verdens folks by . Herudover m jeg sige , at nr afstanden mellem parterne er s stor , som den er , s skyldes det Jerusalem .
<P>
Nr det glder sprgsmlet om flygtningene , s er det vores opfattelse , og jeg tror , De er enige med os heri , at enhver person har ret til at vende tilbage til sit hjem og til sin ejendom . Fra dette punkt af mener vi , at enhver lsning forudstter , at Israel frst anerkender sit juridiske , moralske og politiske ansvar for , at flygtningeproblemet er opstet .
Ellers vil enhver lsning vre en halv eller ufuldstndig lsning . Den palstinensiske position bygger i dette sprgsml p de internationale resolutioner om de palstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage til deres hjem og deres ejendomme og p deres ret til erstatning i overensstemmelse med resolution 194 fra De Forenede Nationers Generalforsamling .
Den bygger endvidere p , at der ved aftaler skal fastlgges mekanismer , som giver dem mulighed for at udve deres ret til at vende tilbage . Den israelske position fjernede sig fra det grundlggende problem , idet man afviste at tale om princippet om tilbagevenden , og i stedet fremsatte lsningsforslag , som opererede med humanitre operationer , som alene skulle tjene til at sammenfre visse familier , eller som talte om oprettelsen af en international erstatningsfond , som Israel ville deltage i p linje med andre stater .
I betragtning af disse afvigende standpunkter eksisterer grften stadig i dette sprgsml , og det har ikke vret muligt at overvinde den under topmdet i Camp David eller ved dettes afslutning .
<P>
Nr der er tale om sprgsmlet om territorier , om grnser og om sikkerhed , s er vores holdning den , der er bekrftet i resolutionerne om international legitimitet , som bygger p det utilstedelige i at bestte andres jord med magt .
Disse resolutioner opfordrer samtidig til tilbagetrkning af de israelske besttelsesstyrker fra de palstinensiske omrder , som har vret besat siden juni-krigen i 1967 , og til overholdelse af grnsen af 4. juni , som var gldende fr fjendtlighederne brd ud .
Det er tilfldet med gypten , Jordan og Libanon . Sprgsmlet er netop nu aktuelt , hvad angr Syrien .
Vi har ogs givet udtryk for vores villighed til at acceptere mindre ndringer , hvad angr grnserne , p betingelse af at de er af flles interesse , og at de er gensidige , for s vidt angr vrdi og areal , og samtidig insisterer vi p de internationale resolutioner , der stipulerer , at den israelske bosttelsesaktivitet p palstinensisk omrde er ulovlig .
<P>
Vi har ligeledes sagt , at vi nsker at samarbejde med israelerne for at acceptere tilstedevrelsen af internationale styrker ved grnserne , for at sikre freden og sikkerheden , hvor den israelske position til gengld holder fast i princippet om anneksion .
Israel vil annektere tre store bosttelser p den nordlige del af Vestbredden foruden bosttelserne i Jerusalem og omegn , mod syd og i Jordandalen , foruden andre territorier , som skal vre under israelsk kontrol p ubestemt tid , hvad der flr Vestbredden fra hinanden og i sidste ende lader den forblive under israelsk kontrol .

<P>
Ligeledes af sikkerhedshensyn nsker Israel at beholde sine styrker i Jordandalen , ved grnsen og ved grnseovergangene . Ogs dette har bidraget til at gre afstanden strre og grften dybere mellem de to parter .
Jeg henvender mig til min ven og kollega Avram Burg for at sige ham , at Israel blev oprettet p grundlag af en resolution fra Sikkerhedsrdet , og ikke p grundlag af en anvisning i Mosebgerne .
Hvis man ikke respekterer den internationale legitimitet , bliver flgen , at det internationale samfund kommer til at bde for fravret af en lsning p konflikten i Mellemsten .
<P>
Mine damer og herrer , det store flertal af alle lande , herunder Den Europiske Union , har anerkendt de internationale resolutioner , som de palstinensiske positioner bygger p .
De vil utvivlsomt kunne konstatere , at de palstinensiske nsker for at n til en retfrdig og varig lsning hverken er ekstremistiske eller uforsonlige , som man ellers har haft for vane at sige .
Der er snarere tale om fleksible positioner . Det , vi krver og forsvarer , er et minimum af de anerkendte palstinensiske , nationale rettigheder , som de er formuleret og knsat i de internationale resolutioner .
Vi forlanger ikke at forcere dette sprgsml , men vi hber ogs , at hderlige mennesker i denne verden heller ikke vil give fortabt .
<P>
Sdan ser tavlen ud under og efter Camp David .
Grften er der stadigvk , afstanden er der stadigvk , men vi lover Dem at fortstte processen trods alle vanskeligheder .
Uanset hvad , s er freden nu som fr vores strategi , og virkeliggrelsen af den er det ml , vi arbejder for .
Men vi nsker en retfrdig fred , som vi kan st inde for og opretholde , en varig fred for vores brn og brnebrn og de flgende generationer .
<P>
I dette jeblik , hvor vi befinder os p Europa-Parlamentets talerstol og inddrager Dem i vores problemer og i vores fremtidsperspektiver , kan vi ikke lade vre at udtrykke vores store anerkendelse af Euro-Middelhavssamarbejdet , som begynder at sl igennem , takket vre konsolideringen af relationerne p det konomiske , sociale , politiske , kulturelle og parlamentariske omrde med det sigte at imdekomme interesserne hos folkene i regionen .
Vi anser dette samarbejde , som nyder godt af Deres deltagelse , for at vre en af fredens , stabilitetens og velstandens vigtigste piller .
<P>
Vi har ogs den glde at give udtryk for vores agtelse for den politiske og konomiske sttte , Europa yder fredsprojektet i regionen i almindelighed og vores palstinensiske folk i srdeleshed , og for vores vrdsttelse af den tiltagende rolle , Europa spiller med at konsolidere freden i verden og hjlpe fredsprocessen i vores region og i verden fremad . Vi anrber bnligt Europa om at spille en mere fremtrdende rolle , en uafhngig og effektiv , neutral og objektiv rolle .
Vi mindes med meget anerkendelse holdningen hos Den Europiske Unions lande ved Berlin-erklringen i marts 1999 .
Europa har altid spillet en vigtig rolle i denne verden .
Dens rolle er velkommen i fredsprocessen i Mellemsten . Det forende Europa , som har ladet sin kolonistiske arv bag sig , anmodes nu om at spille en rolle , der er p hjde med traditionen i dets kultur og civilisation , og appellere til principper om frihed , frigrelse og menneskerettigheder i et frit og uafhngigt land .
<P>
Fru formand , afslutningsvis henvender jeg mig , her fra Europa-Parlamentets talerstol , til hr .
Avram Burg , og gennem ham til medlemmerne af Knesset og til det israelske folk og den israelske regering , for at sige , at anledningen til fred er noget sjldent , flgelig glder det om ikke at g glip af den , og at fredens pris ikke er hj .
Lad os s betale den !
Det drejer sig om ret , om retfrdighed , om legitimitet og om international ret .
<P>
Fra den samme talerstol henvender jeg mig til fru Nicole Fontaine , formanden for Europa-Parlamentet , og jeg henvender mig ligeledes til Dem alle , og gennem Dem til folkene og regeringerne i Europa , og beder Dem om at bist os med at indfre freden og respekten for rettens , retfrdighedens , legitimitetens og den internationale rets fundamenter .
Frst da kan De dmme om situationen .
<P>
Fra samme talerstol henvender jeg mig ogs til vores folk , vores palstinensiske folk , for at sige til det , at freden er det store slag , der venter os forude . Lad os derfor vre tlmodige , s skal vi nok opn den .
Jeg er fuld af fortrstning om , at vi med Deres hjlp nok skal opn den . Jeg takker Dem alle , og jeg overbringer Dem hilsener fra prsident Yasser Arafat , fra den Palstinensiske Myndighed og fra mine kolleger , medlemmerne af Det Palstinensiske Lovgivningsrd , og vi hber fortsat at nyde godt af Deres deltagelse og af Deres sttte
<P>


( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Jeg takker formanden for Det Palstinensiske Lovgivningsrd
<P>
for dette meget strke indlg , og jeg giver nu ordet til formanden for Knesset .
Hr . Avram Burg , ordet er Deres .
<SPEAKER ID=254 NAME="Avram Burg">
Fru formand , parlamentsmedlemmer , Abu Ala , jeg er optimist .
Jeg er ikke den type optimist , der p sprgsmlet " Er du optimist eller pessimist ? " svarer " Selvflgelig er jeg optimist .
I dag er bedre end i gr " .
Nej , det er ikke den slags optimisme , jeg vil dele med Dem denne morgen .
Jeg vil gerne dele en anden form for optimisme med Dem , den optimisme , der siger , at i morgen bliver bedre end i dag , og det var en perfekt morgen i dag .
<P>
P vegne af s mange af os i Mellemsten - specielt mange af os i Israel - vil jeg gerne takke for Deres indsats og indsatsen fra hele forsamlingen for at fremme dialogen , forstelsen og processen med at lytte til hinanden i Mellemsten .
I dag lider vi samme skbne - og som svar p Deres forslag om et flles parlament i Mellemsten , s har jeg ikke noget problem hermed , men jeg vil blot bede om n ting , nemlig at f Dem som formand .
Det er lidt mere kompliceret for os selv at styre showet .
Den dag vil imidlertid komme .
<P>
Et mde som det , vi har her p netop den dag , hvor vores statsledere atter mdes i USA i bestrbelserne p at komme et skridt videre og rykke en centimeter nrmere en god fremtid for vores brn , er af stor betydning .
Ikke alene har vores statsledere ansvaret for at slutte fred , men som folkevalgte reprsentanter brer vi ogs p ansvaret for at forsge at forbedre forholdet mellem befolkningerne , s de er villige til at acceptere budskabet , den dag der underskrives en fredstraktat mellem de to parter .
Derfor er jeg meget glad for at besge Dem her til formiddag .
<P>
For mange af os i Israel er Europa ikke blot et kontinent .
For mange af os i Israel er Europa et vrdisystem .
For mange af os i Israel er Europa noget mere end kontinentets verdslige tilstedevrelse .
For os er Europa ensbetydende med demokrati .
For os er Europa oplysning .
For os er Europa parlamentarisme .
For os er Europa kultur .
For os er Europa socialt arbejde , socialt ansvar og social flsomhed .
For os er Europa ansvarlighed over for miljet .
For os er Europa konomi .
S nr vi forhandler om fred i Mellemsten , fler vi hver dag , at vi ikke blot gr , hvad der er godt for vores folk , men vi anstrenger os til det yderste fordi vi har et ansvar , idet stabiliteten i vores region er nglen til stabilitet i resten af verden .
Det , der kmper imod en sdan dialog , er den vrste fjende , vi nogensinde har set .
Det , der kmper imod dialogen med al dens frustration , protester , muligheder , korruption , paragraffer etc . , er fredens fjende , den religise fundamentalisme .
<P>
Mellemsten er nglen til stabilitet i verden .
Vil stabiliteten i verden komme fra den suverne del af det tidligere Sovjetunionen ?
Vil den komme fra Europa via forholdet mellem Nordafrika og Sydeuropa og i sidste ende hele Europa ?
Uanset hvad der sker i vores lille hjrne af verden - der kun er p 23.000 kvadratkilometer og dermed mindre end Centralmassivet - vil det sikre verdens fremtid .
Bliver Mellemsten en sort koalition mellem Khomeneis mullaher i Iran , irakiske shiitter , muslimske brdre i Jordan , Hizbollah i Libanon , Hamas i de besatte omrder og fundamentalistiske islamiske organisationer i Nordafrika , eller bliver den en fredskoalition orienteret mod Europa og den vestlige civilisation bestende af Egypten som fredens stttepille , Jordan , Palstina som stat - det vender jeg tilbage til om et jeblik - staten Israel , Syrien , Libanon , Tyrkiet og resten af verden ?
Det findes de to muligheder i Mellemsten , et konfliktorienteret Mellemsten eller et fredsorienteret Mellemsten .
Sknt vi er uenige om mange ting , arbejder vi begge helhjertet for et fredeligt Mellemsten for vores egen skyld og for vores brn og resten af verden .
<P>
( Bifald ) Det er et stort personligt privilegium for mig at dele dette meget vigtige europiske podium med Abu Ala . Se p denne mand .
Han var arkitekten bag Oslo-aftalen .
Han er manden , som mine brn og brnene hos hans folk str i stor gld til p grund af hans mod , kreativitet , hengivenhed og engagement i bestrbelserne p at ndre strategien i Mellemsten fra konflikt til dialog , forstelse og gensidig accept . Hr .
Abu Ala , jeg vil gerne gentage , hvad jeg sagde til Dem , da De besgte mig i Knesset , og da vi mdtes i mit hjem - jeg hber , at jeg ikke vil skade Dem politisk ved at nvne dette - og alle de andre steder , vi har mdtes , at vores generation i Mellemsten er heldige med at have en stor mand som Dem til at st i spidsen for Deres folk .
<P>
( Bifald ) Det er mig en stor glde at vre sammen med Dem her i dag .
Efter s mange r , hvor vi israelere flte , at Europa ikke helt forstod os - og omvendt - har jeg p fornemmelsen , at det her er et andet milj , hvor vi har en dialog .
<P>
Det glder mig at besge Europa-Parlamentet efter vedtagelsen af den beslutning til minde om Holocaust , der frst blev bragt p bane i Stockholm , og som derefter blev vedtaget af et flertal her i mdesalen , efter Deres benlyse svel som hemmelige hjlp til betrngte jder i udsatte omrder rundt omkring i verden , samt selvflgelig efter Deres klare engagement i freden p tvrs af fortolkninger og tnkemder . Alle disse ting gr mig glad for at vre her denne morgen .
Nr jeg bliver spurgt , om jeg er en optimist eller en pessimist , s er jeg selvflgelig optimist , fordi jeg foretrkker forhandlingernes frustrationer frem for krigens begravelser .
<P>
( Bifald ) Ja , der er frustrationer , men vi er net langt .
Se p historien , se p skriften p vggen .
I 1948 var syv arabiske parter engageret i kampen mod den nye stat Israel .
I 1967 kmpede kun tre af de syv - Egypten , Jordan og Syrien - mod os .
I 1973 var kun to af de tre - Syrien og Egypten - imod os .
Nu her 25 r senere , har vi fred med Egypten , og vi er meget tt p en fred med Syrien .
De siger i dag , at det lysner i Syrien .
Palstinenserne kmpede ikke imod os som nation i 1948 eller deltog i kampen imod os som en aggressiv part i 1963 , men lige pludselig - og helt utroligt - befinder vi os nu midt i forhandlingerne .
Heldigvis er vi net s langt , som vi er .
Hvis jeg for ti r siden - inden Golfkrigen - havde sagt , at formanden for Det Palstinensiske Lovgivningsrd i 2000 ville deltage i en forhandling i Europa-Parlamentet med formanden for Knesset , s ville De have sagt , at det aldrig ville ske .
Hvad nu hvis jeg for fem r siden havde sagt , at USA ' s prsident ville fejre julen 2000 i Bethlehem sammen med formanden for Den Palstinensiske Myndighed , Yasser Arafat , og at de ville ankomme i en palstinensisk helikopter , og at de begge ville blive beskyttet af tusindvis af bevbnede palstinensere ?
Hvad nu hvis jeg havde sagt , at alt dette ville ske kun 300 meter fra den sydlige del af Jerusalem ?
De ville have sagt , at jeg drmte , og at det aldrig ville ske .
Men det sker .
Og nr vi atter mdes her om fem eller ti r , vil vi have lagt alle de forhindringer , der i dag ligner dybe og uoverstigelige afgrunde , bag os .
Alt dette vil ske p grund af denne form for partnerskab , og fordi vores folk og Deres folk i Mellemsten forstr , i hvilken retning den moderne verden bevger sig .
Den bevger sig i retning af accept , forsoning og tilgivelse af fortidens synder , uanset hvad de har vret .
Dagens forhandlinger er meget gode , selv om de er vanskelige .
Situationen er ikke let , og problemerne er langt fra lst , men ikke desto mindre har verden forandret sig .
<P>
Vi kommer alle fra den politiske arena , og De ved lige s godt som jeg , at i politik er der ikke noget , der heder god timing .
Nr man tager et emne op , og der ikke sker noget , sprger folk , hvorfor man tager fat p det nu , nr der ikke er nogen , der bekymrer sig om det .
Nr man befinder sig midt i en krisesituation , siger de , at man skal vente med at tage emnet op , til krisen er ovre .
Nr s krisen er ovre , siger alle : " Det er overstet , hvem bekymrer sig om det ?
" Der findes aldrig noget godt tidspunkt .
Mellemsten er ingen undtagelse .
Man vil altid kunne finde undskyldninger for ikke at tage et emne op .
I lang tid var omstndighederne og det politiske milj nsten umulige .
Nu har vi lige pludselig ikke lngere en bipolr verden , og Mellemsten bliver ikke lngere trukket fra hinanden af Sovjetblokken og den vestlige blok .
Vi er mere eller mindre alene og taler sammen .
Lige pludselig udmnter retorikken sig i pragmatiske lsninger .
De pragmatiske lsningers verden er ikke let .
<P>
Fordi - Abu Ala - folkeretten er meget vigtig .
Folk , der bor i en familie af nationer , flger retsprincipperne .
Hvis ikke de gjorde det , ville det vre en vildmark , en rken , kaos .
Mange af os - og jeg kender jer ikke alle sammen , men jeg kender nogen af jer - har dybtflte vrdisystemer , der er mindst lige s dybe som vores engagement i loven og forstelsen og menneskeligheden .
Mit vrdisystem er min religise tro .
Ja , jeg ved , at det er et oxymoron .
Jeg er et rationelt individ , der tror p Gud . Sprg mig ikke hvordan .
Men dette er , hvad jeg har forsgt at gre i mit engagement i denne region af verden , for den monoteistiske id , for dialogen mellem religioner , kun fordi grundlggeren af min nation , Abraham , som jeg er opkaldt efter , engang i historien fremsatte tanken om , at der findes n Gud .
Heldigvis er denne Gud reprsenteret ved fem partier i Knesset i dag , men det er en helt anden historie .
<P>
( Latter ) Nr vi sger praktiske politiske lsninger , skal vi derfor forst , at der er tale om lsninger p historiske problemer og om folks tillid og tro .
Det er ikke tilstrkkeligt at sige , at det fungerer politisk , nr vi ikke har forberedt det spirituelle bagland p en accept af kompromiserne .
<P>
Hvad mener jeg ?
I praksis har vi aldrig tidligere vret s tt p hinanden . Men hvad ved vi om ikonerne , symbolerne , de ting , der har eksisteret i s mange r .
Abu Ala og Yasser Arafat skal vende hjem og sige " Jeg har lst flygtningeproblemet " , og Ehud Barak skal vende hjem og sige " Ja , flygtningeproblemet er lst , men ikke inden for de anerkendte internationale grnser for Staten Israel " .
Yasser Arafat skal vende hjem og sige " Jeg lste problemet med Jerusalem , og vi har fuld tilstedevrelse og fuld suvernitet i Jerusalem " .
Men p den anden side er der ingen , der kan give Ehud Barak bemyndigelse til at g p kompromis med Kong Davids hovedstad .
Hvordan kan han vende hjem ?
<P>
Derfor er problemerne ikke kun politiske , men ogs psykologiske .
Jeg vil gerne ganske kort sige noget om vores opfattelse af Jerusalem .
Jeg er fdt der , jeg studerede der , mine brn er der , jeg bor der nsten .
Jeg ved og respekterer alle forskellige trosretninger i Jerusalem .
Jeg vil vre den sidste person i verden til at forklejne eller ignorere Jerusalems betydning for folk med en anden trosretning .
Byen tilhrer dem med samme intensitet , som den tilhrer mig .
Jeg vil til mit sidste ndedrt forsvare deres ret til gudsdyrkelse .
<P>
Jeg vil forsvare alle disse folks ret til at dyrke Gud i Jerusalem , men jeg forlanger ogs , at andre p samme mde skal respektere , at Jerusalem er en hellig by for de millioner af dde og bedende jder , der har ventet i 3.000 rs jdisk historie .
Der skal findes en fredslsning med udgangspunkt i respekten for det hellige .
Jeg respekterer jeres trosretninger , vr venlig ogs at respektere min .
Det str over politik eller lovgivning . Det er noget dybere , noget spirituelt .
Kun en sdan gensidig respekt vil gre det muligt for os alle at leve som almindelige , rvrdige borgere i Guds by p jorden .
<P>
Jeg vil opfordre dig , Abu Ala , min ven , til at fortlle dit folk , at Jerusalem er hellig for muslimerne , og at Jerusalem er hellig for de kristne , men at den ikke er mindre hellig for jderne .
Vi skal ikke blot finde et politisk kompromis , men ogs et religist kompromis .
<P>
( Bifald ) Jeg har en fornemmelse af , at Jerusalem er den strste politiske udfordring , man nogensinde har set .
I dag hrte jeg mske for frste gang nogensinde en officiel erklring fra en meget hjtstende palstinensisk delegeret om , at Jerusalem mske ikke bliver hovedstad for en palstinensisk stat .
Det var en meget interessant observation - som jeg ser som en slags tilbagetrkning - og det er noget , der br undersges .
Den afdde kong Hussein , hvis engagement i regionens fred ingen vil betvivle , fik en smuk tanke .
Han sagde , at problemet med Jerusalems suvernitet er nsten ulseligt . Hvorfor ikke give suverniteten over Guds by tilbage til Gud ?
Vi skal nok finde frem til en praktisk lsning .
<P>
Kong Husseins id blev fremlagt for alle vores ledere , og jeg er glad for at kunne sige , at parterne ikke har forkastet iden .
Lad os undersge den .
Vi har et ml .
Vi er p vej .
Jeg nsker ikke , at freden i Mellemsten skal vre et vellykket kompromis .
Jeg nsker gerne udnvnelsen af en palstinensisk stat p baggrund af forstelse og gensidig accept og enighed mellem de to parter , og hvor Israel er den frste til at anerkende en sdan stat i det internationale samfund .
<P>
Det har jeg nsket i mange r , inden det blev den officielle politik - ikke politik , den officielle stemning - i mit land . Jeg har ikke noget problem med den palstinensiske stat eller Abu Ala .
Tvrtimod . S snart vi har en palstinensisk stat , bliver dialogen mellem os til en dialog mellem ligestillede .
De problemer , der ikke lses nu , kan vi lse senere , og vi kan fortstte dialogen .
Jeg ved , at mange af problemerne blev lst p Camp David , men der er andre problemer , som vi forhbentlig kan lse .
De stiller sprgsmlet om flygtninge .
Det er ikke et ensidigt sprgsml .
Min mor var flygtning fra Hebron .
Hun blev fdt for ca . 80 r siden i Hebron , og jeg er hebrer ( det er ikke en kompliment i Mellemsten , hvor det betyder en meget dum og enfoldig person ) .
Millioner af jder kom fra de muslimske lande i 1948 , 1949 , 1950 og frem i tresserne , og der er problemer .
Men jeg vil g p kompromis med min drm , fordi mit land kommer til mig fra det bibelske lfte , og Deres land kommer til Dem fra en religis forpligtelse og en national tilstedevrelse i det hellige land Israel .
Deres frste territoriale kompromis er med Deres drmme , og mit frste territoriale kompromis er med mine drmme p den betingelse , at enhver , der erklrer , at Storisrael er hans , ikke kan vre Abu Alas partner , og at enhver , der hvder , at Storpalstina er hans , ikke kan vre Avram Burgs partner .
Kun hvis vi gr p kompromis med vores drmme , kan vi sge et kompromis mellem de to nationer , og hvis vi accepterer dette flelsesmssige kompromis , vil resten flge efter , nr tiden er inde .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne tale om fremtiden .
I gr var vi fjender , i dag er vi ( nsten ) venner , og i morgen bliver vi partnere .
Personligt beundrer jeg ham naturligvis , sknt han ikke beundrer mig - og det med rette . Men sammen kan vi spille en betydende rolle i regionen .
Vi har imidlertid brug for hjlp og mgling fra resten af verden .
I dag arbejder Europa og resten af verden med den lokale virkning af den globale konomi , idet de prver at mindske klften mellem de rige og de fattige .
Israel har en relativt god konomi .
Palstinenserne har endnu ikke haft mulighed for at udvikle deres egen uafhngige konomi .
Jeg ser gerne , at Europa og resten af verden hjlper os med at hve det konomiske niveau i regionen , s der bliver balance mellem de to konomier .
Det vil hindre frustration i forholdet mellem de to stater , og enkeltpersonerne i de to samfund vil ikke fortvivle og sge tilflugt i religis fundamentalisme .
Jeg tror , at det er et afgrende strategisk behov i regionen i dag .
<P>
Lige en sidste forklaring p , hvorfor jeg er optimist .
Nr jeg vender hjem her fra Strasbourg , skal jeg forklare mit folk , hvordan det var . Jeg vil fortlle Dem , hvordan det var .
For 11 r siden sad min ldste sn - der var meget ung dengang - og jeg fast midt i en trafikprop i Jerusalem , fordi der var en bombe et eller andet sted .
De talte om det i nyhederne , og min sn , der var meget ung , og derfor ikke havde nogen respekt for sin far , vendte sig mod mig og sagde : " Far , er det de mennesker , du nsker at slutte fred med ?
" , fordi jeg p det tidspunkt var en af lederne af den israelske " Fred Nu " bevgelsen .
Jeg kunne ikke finde ord , for hvordan forklarer man kompleksiteten af disse ting for en syv- eller otterig dreng ?
Min far , som p det tidspunkt var 80 r gammel , sad p bagsdet .
I hans 40 r som medlem af Knesset var han med i alle Israels regeringer , og han var medlem af det israelsk-egyptiske hold , der forhandlede om selvstndighed for palstinenserne .
Min far var fdt i Dresden , og han mistede hele sin familie under Holocaust .
Han sagde til min sn : " Hr her , snnesn . Da jeg flygtede fra Tyskland for 40 r siden , hadede jeg dem .
Jeg troede ikke , at jeg nogensinde ville vende tilbage til landet .
Jeg troede ikke , at jeg nogensinde kunne tilgive dem , men nu har jeg tilgivet dem .
Tyskland er anderledes i dag , befolkningen er anderledes , og det sender et strkt budskab om selvransagelse og sger at rette op p fortidens synder og skabe en bedre fremtid " .
S sagde han til min sn : " Hvis det kan ske mellem os og vores vrste fjende nogensinde , s er der overhovedet ingen grund til , at det ikke skulle kunne ske mellem dig og palstinenserne i din generation , for jeres rivalisering stikker ikke s dybt " .
Min far dde sidste r , men hans visdom er nsten profetisk .
Den flger mig dag efter dag , og jeg tror , at der bliver fred , ikke i min sns generation , men i min og Abu Alas generation - en varig , god og solid fred til gavn for hele verden .
<P>
( Kraftigt og vedvarende bifald )
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
Jeg mener helt oprigtigt , kre kolleger , at vi netop har vret vidner til et meget bevgende jeblik , et jeblik som historien mske en dag vil huske .
Jeg skal ikke sige meget mere herom. jeg vil blot takke vores to venner , fordi de begge talte til os af et bent hjerte , hver med sit temperament . Hr. formand , med Deres determinerede realisme , hr .
Avram Burg , med Deres smittende entusiasme . De har klart og oprigtigt fortalt os om Deres forhbninger .
De har ogs fortalt os om , hvad De mener , det er for vanskeligheder , der udestr . Hr .
Abu Ala , De sagde , at der stadig var en grft , men , hr . Avram Burg , De sagde ogs , at De foretrak forhandlingens frustrationer frem for krigens grusomheder .
Alt det har vi forstet .
<P>
Vi har fet en bekrftelse p , hvis det da var ndvendigt , at De begge er mnd , der tror p dialog , og at De ogs er gode venner .
Og det , tror jeg , er meget vigtigt . Ledere , som er fast besluttede , ledere , som brnder for denne fred , som kun kan skabes sammen med Dem , som kun kan opst mellem Dem , den fred , som Deres folk venter p , og som vi naturligvis ogs venter p .
<P>
De kom ogs ind p , og det takker jeg Dem for , fremtidige veje vedrrende det meget flsomme problem med Jerusalem . Hr .
Abu Ala , De gentog forslaget om en international status for Jerusalem . Og De , hr .
Avram Burg , var inde p tanken om at give overhjheden over Jerusalem tilbage til Gud .
Alle disse veje har vi naturligvis overvejet med stor interesse . Jeg tror , det , der er vigtigt i dag , er at se , at der i det hele taget findes veje .
Europa-Parlamentet har for sin del altid vret af den opfattelse , at Jerusalems endegyldige status burde anerkendes internationalt .
<P>
Jeg vil med Deres tilladelse slutte af med at mindes noget , jeg personlig har lst .
Det drejer sig om en passage fra Uri Savirs bog , han som var leder af den israelske delegation i Oslo . Da han mdte Dem , prsenterede de norske forhandlere Dem med ordene : " Her er Deres fjende nr .
1 " . Og efter forhandlingerne , som ellers havde vret srdeles brydsomme , besgte De ham i Tel Aviv , og De gik sammen , fortller han , langs havet , langt fra ethvert mediepres , idet De naturligvis foregreb udviklingen i mentaliteterne , og De diskuterede , p hvilken mde De , efter dette historiske gennembrud i Oslo , kunne indfre en varig fred , en retfrdig fred , som De sagde .
<P>
jeblikket er inde .
De har naturligvis forstet - og det er jo meningen med , at De er her - at De har Europa-Parlamentet ved Deres side . Tro mig , det skal ikke skorte p anstrengelser , hverken fra det samlede Parlament eller , mere specifikt , fra vores tre delegationer - den som hr .
Gerardo Galeote Quecedo er formand for , Delegationen for Forbindelser med Israel , den som fru Morgantini er formand for , Delegationen for Forbindelser med det Palstinensiske Rd , og den som hr . Michel Dary er formand for , Delegationen for Forbindelser med Machrek-landene - vi vil ikke spare p vores anstrengelser for at medvirke yderst aktivt , specielt ogs til at udvikle dialogen mellem Europa og Middelhavslandene , som for os er et uundvrligt supplement til Den Europiske Unions udvidelse i st- og Centraleuropa .
S , lad mig , kre venner , til afslutning blot sige : Shalom ! , Salam !
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>
( Hjtideligt mde hvet kl .
12.55 )
