<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 7. juli 2000 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Erklring af formanden
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , jeg har endnu en gang den triste opgave at bne vores plenarmde med en erklring om den vold , der er steget kraftigt i det spanske Baskerland i lbet af denne sommer .
Syv nye ofre er blevet myrdet af en organisation , hvis strategi nu str klart for os , nemlig at forsge at besejre demokratiet med terror .
<P>
Tillad mig at nvne disse ofre ved navn : Jos Mara Martn Carpena , byrdsmedlem for Folkepartiet i Mlaga , hvis enke og datter aflgger besg i Europa-Parlamentet i morgen tidlig kl . 9.00 ; Juan Mara Jauregui , forhenvrende civilguvernr for Guipzcoa-provinsen ; Jos Mara Korta , formand for Guipzcoas arbejdsgiverforening ; Francisco Casanova , sekondljtnant i den spanske hr ; Irene Fernndez Pereda og Jos Angel de Jess Encinas , fra det civile vagtvrn i Sallent de Gallego , og Manuel Indiane , byrdsmedlem for Folkepartiet i Zumrraga .
<P>
Ved hver af disse srgelige lejligheder har jeg givet udtryk for vores solidaritet med ofrene .
Jeg har udtrykt vores fordmmelse af disse utilbrlige barbariske metoder .
Jeg har ligeledes givet min sttte til de spanske myndigheder .
<P>
I dag er det hele Europa-Parlamentet , der alle som n og uden hensyn til vores divergerende politiske indstillinger rer deres minde ved hjt og tydeligt at give udtryk for , at terrorismen er lig med en afvisning af demokratiet .
Ved at ngte folk retten til livet drber den friheden .
Volden er ikke blot fordmmelig , den er ogs ineffektiv , for den isolerer og udstder dem , der udver den .
<P>
Jeg foreslr et minuts stilhed som en sidste hyldest til ofrene for at bevidne Europa-Parlamentets sttte til deres familier og nrmeste samt til alle de demokratiske kvinder og mnd i Spanien , og isr i det spanske Baskerland , der p trods af denne atmosfre af terror fortstter med at tro p den politiske dialog og p de civiliserede samfunds grundlggende vrdier samt p demokratiets sejr i den sidste ende .
Jeg beder Dem iagttage et minuts stilhed .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , jeg kan desvrre ikke erklre mig enig med Dem .
Der findes ingen sandhed ud over hele sandheden .
En del af virkeligheden er ikke nok i sig selv .
Hele sandheden er den eneste virkelige sandhed .
Det er langt mere end blot et metafysisk citat af Hegel .
Vi i Euskal Herritarrok beklager ogs dybt tabet af menneskeliv og er lige s chokerede som alle Baskerlandets andre borgere i jeblikket .
<P>
Bertrand Russell fordmte det obskne i bevidst at ydmyge en nation , at gre mennesker s vanvittige , at de har brug for en spndetrje .
Det er rent faktisk den spanske regerings strategi over for Baskerlandet .
ETA ' s aktion er et retfrdigt udtryk for kampen for anerkendelse af noget helt elementrt .
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Gorostiaga Atxalandabaso , omstndighederne taget i betragtning vil jeg , idet jeg mske overskrider mine befjelser som formand , personligt sige , at jeg finder Deres indlg yderst upassende .
<P>
( Kraftigt bifald )
<CHAPTER ID=3>
Mindeord
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Med srligt henblik p de af vores medlemmer , der sad i den foregende plenarforsamling , skal jeg med sorg i sindet underrette jer om , at Vassilis Ephremidis og Staffan Burenstam Linder er afget ved dden i lbet af denne sommer .
Mange af jer vil have en meget klar erindring om deres tilstedevrelse blandt os , en yderst dynamisk tilstedevrelse , og jeg har tilladt mig p alles vegne selvflgelig at udtrykke vores oprigtige medflelse med deres familier .
<CHAPTER ID=4>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Murphy">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
I et brev til Dem afsendt den 1. september henviste jeg til forskellige pstande i britisk presse vedrrende et medlem her i Parlamentet , Daniel Hannan , som drejede sig om , at han skulle have skafftet mere end 100.000 engelske pund til nej-kampagnen forud for den danske folkeafstemning om euroen .
Vil De ivrkstte en undersgelse af dette sprgsml for at f opklaret , hvorvidt Daniel Hannan har anvendt Parlamentets bygninger eller de medarbejdere , som han har ret til som medlem af Parlamentet , til at skaffe pengene ?
Og vil De sikre , at Daniel Hannan udtrykker sin holdning i erklringen om konomiske interesser forud for den danske folkeafstemning , s borgerne i Danmark kan se , hvor pengene kommer fra ?
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Hr . Murphy , jeg vil tage Deres udtalelse til efterretning .
Jeg har modtaget Deres brev , og jeg har videresendt det til kvstorerne , der vil undersge , om der er grundlag for en opflgning p sagen .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Fru formand , jeg vil gerne bede Dem opfordre kollegerne til at sikre sig , at de pgldende medlemmer er blevet informeret om en sdan erklring , fr de fremstter erklringer af denne art .
Det er meget uhfligt at komme med en bemrkning af den art ganske bent her i salen , nr det pgldende medlem ikke er til stede .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . McMillan-Scott , mit problem er , at jeg aldrig p forhnd ved , hvilket emne en kollega vil tale om .
For vrigt burde det , i princippet , vre et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Bradbourn">
Fru formand , til forretningsordenen . Det drejer sig om de seneste faglige aktioner ved de franske kanalhavne , som endnu en gang medfrte store forstyrrelser for EU-borgere , der helt legitimt rejser mellem Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater .
<P>
Er Parlamentet klar over , at det i henhold til forordningen om jordbr er muligt at anvende hasteprocedurer for ejere af varer , der forsinkes af denne form for aktioner , sledes at disse kan f erstatning , men at de samme erstatningsregler ikke glder for turister og andre rejsende ?
Er De klar over den vrede , som Unionens borgere fler , nr de tilsyneladende regelmssigt bliver forstyrret af disse vilde aktioner , der nu finder sted ved kanalhavnene for sjette sommer i trk ?
<P>
Fru formand , vil De drfte med formanden for Rdet og formanden for Kommissionen , hvilke foranstaltninger der umiddelbart kan gennemfres for at forhindre , at dette gentager sig , ved at styrke forordningen , som vist har nr . 2679 / 98 ?
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Tak , kre kollega , jeg skal gerne tage dette indlg op til overvejelse .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Fru formand , jeg beklager at mtte tage ordet med henblik p et sprgsml , som ikke er et forslag til forretningsordenen , men jeg synes , at det er p sin plads at berette om det , der skete for nogle af os tolke , ansatte og parlamentsmedlemmer . Alle os , der er til stede her , ved , hvor svrt det er at komme til Strasbourg .
Jeg har f.eks. mttet tage tre fly - siden kl . 7.30 i morges - fra Asturien til Strasbourg .
Men det er uacceptabelt , at de , hvis flyet Madrid-Paris bliver forsinket - vi ankom til Paris kl . 13.20 , og flyet til Strasbourg gik kl .
13.30 - ikke venter p os . Nogle af tolkene skulle arbejde kl .
16.30 , og det kunne de s ikke komme til , og nogle af medlemmerne , f.eks. hr . Medina , tog af sted fra De Kanariske er i gr eftermiddags for at n frem hertil kl .
17 .
<P>
Hvis vi kommer en time for sent , er det klart , at de ikke venter p os .
Men det er ikke rimeligt , at vi ankommer med 10 minutters forsinkelse til Paris , og at der ikke er nogen , der gr sig den ulejlighed at sige til det nste fly , at det skal vente p os .
Det m ikke blive ved med at ske , fru formand , for der er nogle af os , der har store vanskeligheder med at n frem hertil , i srdeleshed os , der kommer fra fjerntliggende regioner .
Jeg ville blive glad , hvis De ville tale med Air France .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Kre kollega , som De ved , er jeg fuldt ud klar over alle disse vanskeligheder .
Tro mig , jeg bliver ved med at gentage det for de involverede myndigheder , regerings- som lufthavnsmyndigheder .
De har modtaget et sprgeskema .
Jeg takker de ca .
300 kolleger , der har afleveret deres svar igen , hvilket gr , at vi kan begynde fra bar bund , som man siger , og , hber jeg inderligt , virkelig opn nogle konkrete resultater . Faktisk er det prcist , hvad vi har brug for , og ikke et nyt udvalg eller andet .
Vi har brug for resultater , der forbedrer kollegernes betingelser for transporten til Strasbourg , og tro mig , jeg vil kmpe p jeres side for at opn disse .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Fru formand , under den sidste session i Strasbourg gav jeg over for formandskabet udtryk for den enorme bekymring , man fler i Algeciras-bugten og p Gibraltar p grund af tilstedevrelsen af en engelsk atomubd , hvor atomreaktorens klesystem er blevet alvorligt beskadiget .
Jeg har endnu ikke modtaget noget svar .
<P>
Fru formand , vi andalusiere er stolte over at modtage dette havarerede fartj i vores farvand , men vi er meget bekymrede over , at Det Forenede Kongerige stdigt holder p at udbedre skaden der .
Alle ved p grund af dokumenterne fra " Royal Navy " selv , at denne havn ikke er tilstrkkelig udstyret til at reparere denne slags skader .
<P>
Vi anmoder Dem derfor om sttte for at beskytte en del af befolkningen i Den Europiske Union mod de mulige risici .
Vi beder Dem om , at De tager de forndne skridt , s nvnte ubd bliver bugseret vk og repareret dr , hvor der findes de ndvendige garantier , s man p denne mde undgr den opskrmthed blandt befolkningen , den forrsager .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Hr . Bautista Ojeda , jeg vil gerne understrege , at der nste torsdag under debatten om aktuelle og uopsttelige emner vil vre en debat om sikkerheden p atomubdene .
Formandskonferencen har netop nsket , at emnet bliver udvidet til mere end kun at omfatte Kursks tragiske ulykke .
Der kan De viderebringe dette budskab .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , jeg vil gerne minde om , at Parlamentet har udtalt sig om ddsstrafsprgsmlet flere gange , og at det ligeledes har stttet forslaget om et moratorium i FN .
Parlamentet har desuden udtalt sig om specifikke sager , ogs om denne sag i juli , hvor det drejer sig om den bebudede henrettelse af Rocco Derek Barnabei .
Da denne henrettelse er planlagt til at finde sted om 10 dage , nemlig den 14. september , er det efter min mening vigtigt , at De , fru formand , som udmrker Dem ved Deres lydhrhed over for disse sprgsml , skriver til Virginias guvernr p Parlamentets vegne , s denne henrettelse bliver udsat .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Det vil jeg med glde gre , fru Napoletano .
Vi har faktisk interveneret gentagne gange , og selv om vi ikke har set noget resultat , tror jeg , at vi m fortstte utrtteligt med denne form for interventioner , og jeg lover at g helhjertet ind i sagen .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Lienemann">
Fru formand , som vores kolleger har talt om , er der ganske rigtigt et problem med flyforbindelser til Strasbourg .
Ikke desto mindre vil jeg gerne gre de kolleger , der er fanatiske tilhngere af den fri konkurrence , opmrksom p , at det , siden vi har liberaliseret luftfarten , ikke lngere er muligt at sttte denne og indlemme forbindelserne til Strasbourg i de offentlige tjenesteopgaver . Det vil sige , at en mngde licitationsudbud aldrig har bret frugt , eftersom intet luftfartsselskab har accepteret at tilbyde flyvninger , der regnes for ikke-rentable .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Gillig">
Fru formand , jeg vil overhovedet ikke g ind i denne debat , men jeg vil gerne henlede Deres og mine kollegers opmrksomhed p et andet emne , der ogs angr vores by , nemlig den helt igennem flsomme og foruroligende situation , som en gruppe ungarske sigjnere , der ankom til Strasbourg den 24. juli i r , befinder sig i p grund af forflgelser og racediskrimination i deres eget land . De beder om politisk asyl , ikke blot hos os , men ogs i andre lande i Den Europiske Union .
<P>
Jeg vil ikke komme nrmere ind p dette forhold , men sagens realiteter angr os meget direkte , eftersom de p den ene side belyser en yderst konkret og prcis sag , der berrer vanskelighederne ved gennemfrelsen af Kbenhavnskriterierne , og som vi snarest m finde en lsning p , og p den anden side overholdelsen af traktaten i nogle Unionsansgerlande .
P den anden side forpligter dette os til at holde fast i , at minoritets- og menneskerettigheder skal overholdes p lige fod med og p samme niveau som de konomiske kriterier .
<P>
Samtidig , fru formand , ville jeg gerne - og jeg tror , at De deler min mening fuldt ud - at det , i pkommende tilflde , blandede parlamentariske udvalg Den Europiske Union-Ungarn p Deres opfordring kunne f lov til at behandle dette sprgsml som et aktuelt og uopstteligt emne .
Den gruppe p 46 personer , der befinder sig her , fru formand , sigjnerne fra Zamoli , stter virkelig al deres lid til Europa-Parlamentets habilitet til at g videre med disse emner .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Tak , fru Gillig .
Jeg vil allerede i aften skrive til formanden for det blandede parlamentariske udvalg for at bede hende undersge situationen .
<SPEAKER ID=21 NAME="Blak">
Fru formand , hr .
Murphy talte om hr . Hannans utidige indblanding i den danske valgkamp .
Det er alts ikke et problem for os danskere , at de konservative ikke har noget at lave i England , men fjoller rundt i Danmark .
Vi trkker blot p smilebndet ad dem og siger : " Gud ved , hvorfor de ikke bare passer deres egne ting ovre i England . S skal vi nok passe vores ting i Danmark .
"
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Fru formand , eftersom formanden for det blandede parlamentariske udvalg sidder i mde vil jeg gerne straks svare min kollega og fortlle , at vi faktisk i denne uge har et mde i det blandede parlamentariske udvalg . Jeg vil med det samme stte mig i forbindelse med ambassadren , der vil aflgge os et besg torsdag , for at bede ham give os nogle svar p disse sprgsml p mdet torsdag , og jeg vil hellere end gerne invitere vores kollega til at deltage i vores arbejde torsdag morgen .
<SPEAKER ID=23 NAME="Formanden">
Tak , hr . Desama , De kommer os i forkbet , og jeg behver alts ikke at rette henvendelse til jer .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Fru formand , jeg er et af de medlemmer , der behver 24 timer for at kunne vre her kl .
17 om eftermiddagen . Jeg siger det , fordi jeg i en halv time har forsgt at komme til at tale om protokollen fra mdet fredag den 7. juli i r .
<P>
Fredag den 7. juli stillede jeg p vegne af Den Liberale Gruppe et ndringsforslag til fru Peijs ' betnkning , som heldigvis blev godkendt .
Men ndringsforslaget er ikke blevet oversat korrekt til spansk , for nr man taler om regioner i periferien , tnkte jeg p og henviste faktisk til regionerne i Den Europiske Unions yderste periferi .
<SPEAKER ID=25 NAME="Formanden">
Hr .
Garca , det vil blive rettet , og jeg beder Dem undskylde .
Vi regnede ikke med , at De nskede at komme med et indlg til protokollen .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Bethell">
Fru formand , da en kollega har nvnt Gibraltar , vil jeg gerne minde Parlamentet om , at sndag den 10. september er Gibraltars nationaldag , og nogle af os tager derned .
Men jeg er forbavset over , at Parlamentet ikke diskuterer Burma i dag .
I gr indfrte ministrene fra De 15 sanktioner over for Burma , og Burmas demokratisk valgte leder , Aung San Suu Kyi , er blevet tilbageholdt , og der er udbrudt voldelige episoder omkring hendes hjem .
Den britiske ambassadr blev banket i morges , og Europa-Parlamentet br indfre skrappe foranstaltninger over for Burma p linje med ministrene .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Lord Bethell , jeg er selv kommet med en udtalelse om dette emne , fordi vi er meget urolige over den yderst usikre situation , som modtageren af Europa-Parlamentets Sakharovpris befinder sig i , og vi flger sagen meget , meget nje .
Den er for vrigt p dagsordenen til debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml torsdag , det vil sige i overmorgen .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , jeg henviser ogs til det punkt til forretningsordenen , der drejede sig om atomubden i Gibraltar .
Jeg vil gerne bede Dem og medlemmerne huske p , nr vi betragter dette sprgsml , og nr vi skal diskutere det , at selv om Gibraltar er medlem af Den Europiske Union , er indbyggerne i Gibraltar ikke direkte reprsenteret her i Parlamentet .
Jeg vil bede Parlamentet snarest muligt overveje udelukkelsen af disse borgere og sikre , at de bliver reprsenteret her i Parlamentet , sledes at de selv kan fremfre deres problemer over for Parlamentet .
<SPEAKER ID=29 NAME="Formanden">
Hr . Perry , kollegerne kan udtrykke alt det , de har lyst til at sige , under debatten .
Ordet er frit .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Fru formand , der er mske en og anden kollega , der bliver forbavset over at erfare , at Gibraltar rent faktisk er en britisk koloni .
Det er hjst besynderligt , at der findes kolonier i Den Europiske Union i r 2000 , men sdan forholder det sig , fru formand .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Fru formand , jeg er bange for , at jeg er ndt til at tage dette sprgsml op igen .
I Deres brev af 14. juli virker det p mig , som om man her i Parlamentet stter medlemmernes helbred lavere end gulvtppernes tilstand .
Jeg blev ret chokeret , da jeg fik brevet om , at der vil blive opstillet askebgere uden for mdesalen sammen med rygning forbudt-skilte , fordi De tidligere altid var behjlpelig med hensyn til sprgsmlet om rygning her i bygningen .
<P>
For mig er det utroligt , at der findes regler her i Parlamentet om , at der skal vre omrder med rygning forbudt , og alligevel har vi ikke nogen sikker vej ind i selve mdesalen .
Jeg har lige fet diagnosen venetrombose , og den medicin , jeg tager , gr min astma vrre .
Jeg anmoder om at f en sikker rute fra mit kontor ned til mdesalen , ikke kun for mig selv , men ogs for de vrige medlemmer her , der lider af andre luftvejsproblemer .
Jeg hber , at dette bliver gennemfrt med det samme , for ellers gr det ud over mit eget og andre menneskers helbred .
Jeg hber , at De vil se p sagen snarest muligt og som en selvflge f fjernet alle askebgere fra omrderne , hvor rygning er forbudt .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Fru Lynne , jeg takker for Deres indlg .
Jeg s flere kvstorer , der klappede begejstret af det , og jeg tvivler derfor ikke et jeblik p , at de vil forberede en ndring af bestemmelserne i den nskede retning .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Som svar p det , De lige har sagt til mig , kan jeg fortlle , at reglerne allerede findes .
Der findes allerede regler for Europa-Parlamentet , og vi overholder dem ikke .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Fru Banotti vil svare herp . Men hvis bestemmelserne er sdan , skal og vil de blive overholdt .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , jeg er bange for , at jeg kommer til at sige noget , der vil genere nogle af medlemmerne , men betjentene er bange - og jeg bruger det ord helt bevidst - for at bede nogle medlemmer om at holde op med at ryge p grund af den overfusning , de udsttes for , nr de prver p det .
<P>
Det er nppe ndvendigt for mig at sige , at jeg som aldrende tidligere sygeplejerske er inddt modstander af rygning .
Jeg har personligt get rundt til bde medlemmer og besgende og bedt dem slukke deres cigaretter .
Betjentene har selv gjort deres bedste for at forsge at vre diplomatiske , men de bliver overfuset - og jeg bruger det ord bevidst - med skldsord fra nogle rygere , nr de beder dem lade vre med at ryge uden for drene .
Medlemmerne burde nok vre klar over , at det ikke er nogen srlig pn mde at opfre sig over for Parlamentets medarbejdere .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="PT" NAME="Graa Moura">
Fru formand , jeg vil gerne udtrykke min respekt for dem , der ikke ryger , og sige , at jeg mener , at der br findes veje til , at de ikke generes , nr de bevger sig rundt i Parlamentet .
Jeg vil dog ogs gerne udtrykke min respekt for dem , der ryger , og forsvare deres ret til at ryge .
For min fysiske og mentale sundheds skyld er det vigtigt , at jeg ryger . Og jeg m tilfje , at hvis der ikke forefindes askebgere , kan det kun fre til mere ubehagelige situationer .
Der br vre askebgere , ligesom der br vre adskilte rum , s de , der ryger , kan ryge , og de , der ikke ryger , kan fle sig godt tilpas .
<SPEAKER ID=37 NAME="Formanden">
Kre kollega , det , vi har brug for , er en gensidig respekt rygere og ikkerygere imellem .
Vi m stille og roligt tage sagen op p ny sammen med kvstorerne og finde frem til nogle zoner , hvor de kolleger , der nsker at ryge , og som virkelig har et behov for det , kan gre det p normal vis , men i respekt for dem , der bliver generet eller mske endda fysisk forgiftede af rgen .
Jeg lover , at vi nok skal se p alt dette .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Pannella">
Fru formand , der er en gylden regel om , at hvis man klager over andres drlige opfrsel , skal man ogs sige navnet p den , der har opfrt sig drligt , og hvornr det er sket .
Dette brokkeri over hele gruppers uhflige optrden - rygerne , ikkerygerne , de rde , de hvide - er uacceptabelt !
Hvis en parlamentsbetjent beder et parlamentsmedlem om at slukke sin cigaret , br vedkommende efter min mening hfligt notere sig , at parlamentsbetjenten gr sin pligt og takke ham for det .
Disse sprgsml er sledes ikke uvsentlige .
Fru Banotti , som klagede over denne mde at optrde p , br sige , hvornr det skete , hvem der gjorde det , og hvem det gik ud over , for jeg skal vre den frste til at bede om , at der bliver truffet nogle foranstaltninger for at beskytte de parlamentsbetjente og tjenestemnd , som gr deres pligt .
<P>
Nr det er sagt , skal det naturligvis siges , at hvis der er nogle almindelige retningslinjer , som er tbelige og bureaukratiske , er det selvflgelig meget svrere at forsvare dem .
F.eks. ville det mske vre en god id at placere et askebger i overgangen fra et rygeromrde til et ikkerygeromrde , s man undgr , at cigaretskoddene laver brndemrker i gulvet , men dette er et sprgsml om almindelig sund fornuft .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , fru formand , at det ogs ville vre almindelig sund fornuft at holde op med brokkeriet og begynde at opfre os som et Parlament .
Ligesom det er tilfldet med sprgsmlet om flyforbindelser og om sdet i Strasbourg , klynker De som sm brn i stedet for at opfre Dem som reprsentanter for et hjere Parlament !
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Hr .
Pannella , jeg vil straks forsikre Dem om , at kvstorerne er nogle fornuftige mennesker , tro mig .
<CHAPTER ID=5>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er faststtelse af arbejdsplanen .
Det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen , er omdelt .
<P>
Mandag :
<P>
Hvad angr betnkningen af hr . Valdivielso de Cu for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Meda-programmet , anmoder Gruppen for Det Europiske Folkeparti og De Europiske Demokrater om , at afstemningen om denne betnkning udsttes til Bruxelles-mdeperioden for at gre det muligt at lse visse tekniske problemer .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , ordfreren , hr . Valdivielso , har netop informeret vores gruppe om , at det ikke er alle ndringsforslag , der foreligger i oversat form p nuvrende tidspunkt .
Jeg ved ikke , hvornr de vil foreligge , men hvis det skulle vre tilfldet fr i morgen , skal der i henhold til vores forretningsorden stemmes herom allerede i morgen middag !
Og det kan jo ikke vre rigtigt , for vi skal behandle sprgsmlene i grupperne .
<P>
Vores bn lyder derfor : Hvis grupperne fr tilstrkkelig tid til forhandling , kan afstemningen finde sted i slutningen af ugen .
Men hvis det ikke kan garanteres , s m den finde sted p minimdet i Bruxelles .
Under alle omstndigheder str vi fast ved , eller beder vi om , hvilket vi jo ogs har besluttet , at debatten finder sted nu med det samme - den rede kommissr er her jo ogs !
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Fru formand , jeg vil gerne sige , at jeg er imod dette forslag .
Indledningsvis hrte vi , at man ikke kunne stemme om Valdivielso-betnkningen , fordi kommissr Patten ikke var til stede .
Nu viser det sig , at kommissr Patten er her , og jeg mener , at ethvert teknisk problem , der mtte have vret , og jeg er klar over denne mulighed , kan lses af tjenestegrenene i lbet af hjst 2-3 timer .
<P>
Jeg anmoder derfor om , at man medtager afstemningen om Meda-forordningen i denne session , og at man , hvis tjenestegrenene skulle have behov for en ekstra dag til at lse de tekniske problemer , udstter afstemningen en dag .
Men jeg finder , at vi har drftet det tilstrkkeligt i grupperne , det har vret p bordet i alt for lang tid , og jeg mener ikke , at der er noget i vejen for , at der bliver stemt om den i denne session i nrvrelse af , som vi har bedt om s mange gange , kommissr Patten , som jeg takker , fordi han er til stede her .
<SPEAKER ID=43 NAME="Formanden">
Fru Terrn , der er et klart teknisk problem forbundet hermed .
Jeg har fet bekrftet , at ndringsforslagene ikke er frdige til i dag , fordi nogle af dem skal belyses nrmere .
De vil vre klar til i morgen tidlig p samtlige sprog .
<P>
Vi kan alts ikke stemme i morgen middag , for kollegerne har ikke haft tid til at lse disse ndringsforslag .
Hvis Parlamentet kunne vre enige om at udstte afstemningen til onsdag , ville det vre mere fornuftigt og samtidig ogs i overensstemmelse med vores forretningsorden , der faststter , at kollegerne skal modtage teksterne p deres eget sprog .
<P>
Jeg ser , at hr . Poettering er enig .
Hvis teksterne er frdige til i morgen tidlig , vil afstemningen sledes finde sted onsdag .
<P>
Tirsdag :
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , jeg beklager , at jeg nu m tage ordet i forbindelse med flgende punkt : Vi har med stor forblffelse lyttet til en erklring fra en af kommissrerne vedrrende Den Europiske Unions udvidelse , nemlig en erklring fra kommissr Verheugen .
Hr. kommissr Verheugen har gjort udvidelsen af Den Europiske Union med de centraleuropiske lande - det er det indtryk , man har fet - afhngig af , eller han anbefaler , at den lgges ud til folkeafstemning i et af Den Europiske Unions medlemslande , nemlig Forbundsrepublikken Tyskland .
<P>
Nu er det mig som tysker slet ikke magtpliggende - jeg taler her ikke som tysker , men som gruppeformand - at behandle den forfatningsmssige situation i Tyskland , men i de centraleuropiske lande har man fet det forfrdelige indtryk , at der skabes nye betingelser for udvidelsen af Den Europiske Union .
Vi m imdeg et sdant indtryk af al kraft !
<P>
<P>
Derfor er denne erklring fra hr. kommissr Verheugen - jeg ved ikke , om han fremsatte den velovervejet og strategisk eller uden at have tnkt sig om - ikke alene uforstelig , men ogs skadelig .
Min gruppe anmoder - jeg har ogs hrt noget lignende fra andre grupper - om , at Kommissionen kommer med en erklring herom .
Et tidspunkt , der ville vre velegnet til at udtale sig herom , er i morgen tidlig i forbindelse med Rdets og Kommissionens erklringer vedrrende Unionens prioriteter som led i de eksterne politikomrder .
<P>
Skulle Kommissionen mene , at i morgen tidlig er for tidligt , da Kommissionen normalt mdes her onsdag morgen , og hvis den hellere vil afgive en erklring senere , s ville det egnede tidspunkt vre onsdag eftermiddag kl . 17.00 , nr der kommer flere erklringer fra Kommissionen .
Men jeg vil gerne bede Kommissionen om at sikre , at vores holdning til udvidelsen af Den Europiske Union er den , som vi altid har reprsenteret , nemlig at vi nsker at kunne udvides som Europisk Union fra r 2003 , og at disse principper bliver overholdt !
<P>
Nr kommissren giver indtryk af , at det ikke lngere er tilfldet , s er det efter min mening uansvarligt , og det m Kommissionen som vores kollegiale organ korrigere !
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget flere begringer om intervention omkring dette emne , hvilket er forsteligt . Men jeg kan se , at kommissr Patten har bedt mig om ordet , og hvis De er indforstet hermed , vil jeg straks overlade ordet til ham , fr jeg giver det videre til de andre kolleger , for han kan mske give os nogle supplerende oplysninger .
<SPEAKER ID=46 NAME="Patten">
Jeg vil fortlle min kollega , kommissr Verheugen , om de synspunkter , der netop er kommet til udtryk , og som jeg ved ogs findes hos andre af Parlamentets medlemmer .
Jeg er sikker p , at han vil nske at reagere hurtigt og fuldstndigt p de problemer , der netop er kommet frem .
<P>
Der er to ting , jeg gerne vil sl helt fast .
Det er de faste holdninger hos Kommissionen , ogs hos min kollega Gnter Verheugen .
For det frste er udvidelsen af Unionen , inddragelsen af andre europiske lande i den liberale europiske orden , den absolutte frsteprioritet for de kommende r .
Efter min mening og iflge andre medlemmer af Kommissionen findes der ikke kun strategiske og konomiske argumenter , men ogs moralske argumenter for udvidelsen .
<P>
Det budskab nsker vi at sende fuldstndig klart og tydeligt til alle ansgerlandene .
For det andet er det vores flles opgave i de kommende r at overbevise offentligheden om det , jeg lige har sagt .
Gnter Verheugen forsgte at sl dette punkt helt fast .
Vi skal ud og slge argumenterne for udvidelsen til offentligheden i alle Den Europiske Unions medlemsstater .
Det ville vre forkert , hvis nogle af vlgerne i de 15 medlemsstater fr den opfattelse , at udvidelsen er et anliggende for Europas politiske elite .
Vi m overbevise dem om , at det er i deres egen interesse , at vi udvider , og at vi har pligt til at presse p for at f udvidelsen gennemfrt .
Det er helt sikkert en sag , som jeg fler meget strkt for , og som jeg ved , at Romano Prodi og resten af Kommissionen vil argumentere energisk og lidenskabeligt for i lbet af de kommende r .
<P>
Det rede medlem gav udtryk for en legitim og forstelig bekymring .
Jeg skal viderebringe det til kommissr Verheugen .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg er kommissren meget taknemmelig for hans erklring .
P nogle punkter er den relevant , og p andre er den ikke .
<P>
Jeg mener , at det udadtil er meget vigtigt , at vi fr en klar og tydelig erklring fra Kommissionen som kollegium om , at den fortsat vil fungere som det europiske lokomotiv , der trkker i retning af udvidelsen .
Jeg bifalder kommissrens synspunkt om , at vi alle i fllesskab skal slge denne historiske udfordring , men jeg beklager , at en s prominent person som kommissr Verheugen , i hvert tilflde , hvis man skal tro en rkke aviser i dag , har sagt , at medlemsstaterne ikke skal overlade det beskidte arbejde til Kommissionen alene .
<P>
Den sprogbrug er upassende som flge af den flsomhed og finesse , der er pkrvet i denne historiske debat , og det er ls snak , som bner for de rene skrkperspektiver , ikke mindst i hjerterne og tankerne hos tilhngerne af udvidelsen , og navnlig i ansgerlandene og deres hovedstder .
Det er grunden til , at dette sprgsml har en helt usdvanlig politisk relevans i denne uge .
<P>
Det er vigtigt at forst , at en kommissr , i dette tilflde kommissr Verheugen , har en rolle som talsmand for Europa .
Naturligvis er han tysk politiker , men det er den tyske regering , der har befjelser til at udtale sig p Tysklands vegne .
Jeg finder det helt i sin orden , at hr . Poettering krver sprgsmlet behandlet her i denne uge , og jeg vil opfordre Kommissionen til at afgive de ndvendige forsikringer , ikke kun fordi jeg er enig i kommissr Pattens synspunkter , men fordi verden som sdan nsker en forsikring om , at der ikke er tale om nogen fejlfunktion i Europas hjerte med hensyn til sprgsmlet om udvidelse .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , vores gruppe har allerede haft en meget livlig debat om kommissr Verheugens holdning , og vores essentielle konklusion var , at der frst og fremmest er brug for benhed ved udvidelsesforhandlingerne .
Den er ndvendig af hensyn til borgerne , og den er ogs ndvendig af hensyn til Parlamentet .
Jeg har en fornemmelse af , at kollega Poetterings forslag meget vel kan tjene det forml , at vi nu er ved at skabe lidt af denne benhed , for det er prcis , som kommissr Patten sagde : Udvidelsen m ikke kun vre elitens anliggende .
Jeg kan faktisk godt forst , at kommissr Verheugen er en smule irriteret over , at man i Rdets og forskellige medlemsstaters navn rejser rundt i disse ansgerlande og lover , at de kan tiltrde som medlem af vores klub et bestemt r .
Mske kan vi ogs diskutere , hvilke anliggender der er henholdsvis Kommissionens , Rdets og Parlamentets i de igangvrende forhandlinger .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Fru formand , kre kolleger , hr . Poettering har talt som gruppeformand og ikke som tysker .
Jeg taler som tysker og som min gruppes nstformand .
<P>
Hr. kommissr Patten har allerede gjort rede for Kommissionens holdning til hr . Verheugens erklring .
Det er egentlig tilstrkkeligt for mig som vrende Kommissionens holdning .
Min gruppe har altid ment , at det ikke kun er Kommissionen som enhed , men ogs hver enkelt kommissr , der skal retfrdiggre sig selv over for Europa-Parlamentet , og det uafhngigt af nationalitet og uafhngigt af eventuelt partipolitisk tilhrsforhold .
Derfor glder det os , at hr . Verheugen fr lejlighed til at gre rede for sine udtalelser her i Europa-Parlamentet i denne uge og i givet fald ogs korrigere dem .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg udtaler mig til fordel for hr . Poetterings forslag .
<P>
Jeg vil gerne sige , at hvad angr min gruppe , s gr vi ikke blot ind for at " slge " udvidelsen eller andre store projekter til offentligheden , men ogs for at involvere vores medborgere dybt i alle de store etaper af den europiske konstruktion , heriblandt ved brug af folkeafstemninger .
Vi er imidlertid fuldstndigt imod iden om at bruge folkeafstemningen som en trussel , som visse " fiskere i rrte vande " kunne misbruge ved at spille p folks bekymringer og isr modstand mod at bne op for andre .
For at sikre , at udvidelsen bliver vel modtaget i vores respektive befolkninger og hos borgerne i de centrale og steuropiske lande , er jeg fortaler for , at enhver misforstelse bliver ryddet af vejen , og for , at kommissr Verheugen fr lov til klart at udtale sig for Parlamentet .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Det ville mske vre passende , om kommissr Verheugen kunne komme og give sin mening til kende over for Parlamentet .
Vi skal ikke pbegynde en debat om emnet , men jeg vil stille ham dette forslag .
Jeg tror , at det bedste tidspunkt ville vre tirsdag under Rdets og Kommissionens redegrelser om Unionens prioriteringer for s vidt angr eksterne aktioner .
<P>
Det var ikke planlagt , at kommissr Verheugen skulle vre der p det tidspunkt. kommissr Patten og jeg skal gre vores bedste for , at han vil vre til stede p mdet og forklare sig over for Parlamentet .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , naturligvis hilser vi det velkomment , hvis hr . Verheugen afgiver denne erklring .
Da der er tale om et meget vigtigt emne , ville det naturligvis vre endnu bedre , hvis formanden for Kommissionen ville gre det .
Men det er ikke noget , vi insisterer p .
Vi insisterer imidlertid p , at den erklring , som hr . Verheugen afgiver , umisforsteligt bliver en erklring p vegne af hele Kommissionen , og at alle misforstelser vil vre udryddet .
Der er alts ikke tale om en personlig erklring fra hr . Verheugen , men derimod om en prcisering fra hele Kommissionen som kollegialt organ .
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Jeg tillader mig , hvis der skulle vre behov for det , at gre opmrksom p det hjtidelige mde i morgen formiddag kl . 11.30 , med flles besg af hr .
Avraham Burg , formanden for Knesset , og hr .
Abou Ala , formanden for Det Palstinensiske Lovgivningsrd .
<P>
Jeg behver ikke at understrege vigtigheden af dette flles besg , og hvis jeg gr det alligevel , kan De nok forst , er det , fordi jeg virkelig hber p , at disse stolerkker vil vre s fyldte som muligt .
Jeg regner alts med alles tilstedevrelse .
<P>
Onsdag :
<P>
Formanden .
Med hensyn til redegrelsen om kloning af mennesker anmoder De Europiske Socialdemokraters Gruppe om , at denne debat ikke afsluttes med indgivelse af et beslutningsforslag .
<P>
Hvem nsker at sttte denne anmodning ?
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , min gruppe finder , at sprgsmlet om bioteknologi - for vi taler ikke kun om kloning - er et sprgsml , som ikke alene bekymrer flere af medlemsstaternes regeringer , men ogs i betydeligt omfang opinionen i vores lande .
Og det skyldes ikke kun de fremskridt , der finder sted p dette omrde , men ogs de videnskabelige , industrielle , etiske og religise konsekvenser , som sprgsmlet rejser .
<P>
Vi ppegede allerede i sin tid p Formandskonferencen - og vi har givet udtryk herfor over for den offentlige mening , at vi finder , at det er en debat , som man ikke kan afslutte med en uopsttelig beslutning .
Vi finder , at der er behov for et velovervejet og serist arbejde - og et bevis herp er udarbejdelsen af direktivet om bioteknologisprgsmlet , som man har arbejdet med i lang tid , og som man for anden gang forsgte at f gjort frdigt i den forrige valgperiode , men som stadig ikke er blevet afsluttet , fordi der bliver ved med at opst en rkke problemer .
<P>
Vi mener , at man skal srge for , at det arbejde , som Parlamentet har anmodet Etisk Komit - som rdgiver Kommissionen og Parlamentet - om , bliver fremskyndet , og vi finder ydermere , at et s vigtigt sprgsml som dette , som inddrager adskillige af Parlamentets udvalg , og som giver anledning til meget stor bekymring p mange omrder - frosne fostre , patenterbarhed for celler , som kan mangfoldiggres med henblik p transplantationer osv. ndvendiggr et midlertidigt udvalg .
<P>
Vi har derfor accepteret , at man kommer med denne erklring .
Men vi finder ikke , at det er rimeligt p nuvrende tidspunkt at stemme om en beslutning , der er udarbejdet i al hast , og som kan skabe problemer og uenighed .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg vil gerne sttte Enrique Barn Crespos forslag af de grunde , han skitserede med s stor veltalenhed .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , min gruppe mener tvrtimod , at afstemning om et beslutningsforslag er vigtigt .
<P>
For det frste er det ikke frste gang , Parlamentet udtaler sig om kloning af mennesker .
Siden Dolly kom til , har vi gentagne gange stemt om et antal beslutningsforslag .
Hvis der har vret en ensidig holdning i denne sag , s har det vret hos den britiske regering , der uden nogen forudgende hring og samrd har udtalt sig til fordel for terapeutisk kloning .
<P>
Vi mener alts , at det er ndvendigt , at Parlamentet ikke reagerer ved at lukke af for debatten .
Nr jeg siger , at vi ikke skal lukke af , er det selvflgelig ikke ensbetydende med , at vi p forhnd skal afvise et midlertidigt udvalg .
Det vil jeg ikke udtale mig om . Men jeg tror , at det er en fordel , at Parlamentet udtrykker sig p anden vis end via en debat uden konklusion .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Hr . Lannoye , jeg kan bekrfte over for Dem , at Formandskonferencen ganske rigtigt har besluttet sig for at nedstte et srligt udvalg for disse emner .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Fru formand , jeg vil gerne sige noget vedrrende forretningsordenen forud for afstemningen .
Jeg refererer til forretningsordenens artikel 118 .
Heri str der , at alle medlemmer af Europa-Parlamentet har adgang til alle ndvendige dokumenter .
Med henblik p afstemningen , der formentlig finder sted p torsdag , vil jeg , hvad angr dette emne , gerne bekrfte indholdet i det , hr . Lannoye har sagt .
Parlamentet har truffet nogle beslutninger , i hvilke vi har udtalt os meget urokkeligt om kloning .
Det samme gjorde sig gldende for kloning til terapeutiske forml !
Man lader nu , som om det , den britiske regering foreslr , er noget helt nyt .
I virkeligheden har vi allerede diskuteret det , og Parlamentet har altid vret imod .
Afstemningerne har altid vret kontroversielle .
De , der nu nsker at forhindre debatten og en beslutning , har altid reprsenteret en liberal holdning .
Parlamentet har imidlertid for strstedelens vedkommende altid truffet nogle strenge beslutninger .
Det ville ikke vre srlig konsekvent , hvis vi nu , hvor emnet er aktuelt , ikke holdt fast ved de beslutninger , vi tidligere har truffet .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Hr . Liese , De har ganske behndigt knyttet Deres indlg til en artikel i forretningsordenen , for at det skulle fremst som et forslag om ndring , men det ligger lige p grnsen .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<P>
Torsdag : Formanden .
Jeg har modtaget flere ndringsforslag angende de aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Hvad angr punkt 3 : " Menneskerettigheder " og punkt 4 : " Burma " anmoder Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance om at erstatte det nuvrende punkt 4 : " Burma " med et nyt punkt med overskriften " Temelin " og rykke punkt 4 : " Burma " frem til punkt 3 : " Menneskerettigheder " i stedet for underpunktet " Grundlggende frihedsrettigheder i Iran " .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , jeg begrunder dette forslag med , at der er blevet diskuteret temmelig meget om Iran i den senere tid .
Situationen er meget mtlelig , og der sker meget i landet , men det er blevet diskuteret .
Vi vil faktisk gerne have , at der p dagsordenen gres plads til et punkt om Temelins kernekraftvrk , for situationen i mange medlemsstater , og selvflgelig srligt i strig , der ligger som nabo til dette kernekraftvrk , er meget spndt .
Ved dette forslag vil jeg gerne muliggre optagelsen af en Temelin-erklring p dagsordenen .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Jeg vil sledes stte anmodningen fra De Grnne under afstemning .
Det drejer sig alts om at tilfje punktet om atomkraftvrket i Temelin , mens punktet " Burma " bestr , eftersom det rykkes frem til punkt 3 : " Menneskerettigheder " .
I realiteten er det punktet " Grundlggende frihedsrettigheder i Iran " , der ikke lngere er p dagsordenen .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
Stadig med hensyn til punkt 3 : " Menneskerettigheder " har jeg to identiske anmodninger fra Den Tekniske Gruppe af Uafhngige Medlemmer og fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti , der sigter mod at erstatte underpunktet " Tyrkiske bombardementer i det nordlige Irak " med et nyt underpunkt med overskriften " Den hjere uddannelse og universiteterne i Makedonien " .
<P>
Hvem nsker at sttte dette forslag ?
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Nr De beder om indlg til sttte for dette forslag , vil jeg gerne sttte PPE-DE-Gruppens forslag , fordi det vedrrer en meget positiv udvikling i Makedonien , som ogs kan bekrftes yderligere gennem et hurtigt ja fra Parlamentet .
Jeg synes , at dette er et meget vigtigt anliggende .
<P>
( Forslaget forkastedes ) Formanden .
Den sledes ndrede dagsorden godkendtes .
<CHAPTER ID=6>
MEDA
<SPEAKER ID=63 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
( A5-0204 / 2000 ) af Valdivielso de Cu for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1488 / 96 om finansielle og tekniske ledsageforanstaltninger ( Meda ) i forbindelse med reformen af de konomiske og sociale strukturer inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet ( KOM ( 1999 ) 494 - C5-0023 / 2000-1999 / 0214 ( CNS ) ) ;
<P>
( A5-0205 / 2000 ) af Pitrasanta for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om beretning fra Kommissionen - rsrapport om Meda-programmet ( 1998 ) ( Hughes-proceduren ) ( KOM ( 1999 ) 291 - C5-0117 / 99 - 1999 / 2120 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=64 NAME="Valdivielso de Cu">
Hr. formand , af forskellige rsager ville det have vret berettiget at udstte denne betnkning , indtil alt var klar , inklusive ndringsforslagene .
Men jeg finder , at vi , som parlamentsmedlemmer , skal fortstte arbejdet , s Meda-betnkningen p intet tidspunkt bliver forsinket med de uheldige flger , det kunne f for de berrte lande .
<P>
Efter at have taget disse forbehold kommer jeg nu med et resum af Meda-programmet .
Dernst vil jeg fremlgge min mening om forslaget til forordning og om betnkningen generelt .
Som bekendt ligger Meda-programmet inden for rammerne af Euro-Middelhavs-partnerskabet , som blev oprettet efter Barcelona-erklringen i november 1995 .
P nvnte mde deltog udenrigsministrene fra Den Europiske Union .
<P>
Det drejer sig om et initiativ , som omfatter 27 lande p begge sider af Middelhavet .
P den ene side Unionens 15 medlemsstater , og p den anden side Algeriet , Cypern , Egypten , Israel , Jordan , Libanon , Malta , Marokko , Syrien , Tunesien , Tyrkiet og de palstinensiske omrder .
Med hensyn til Libyen s har det af oplagte rsager kun observatrstatus .
<P>
Vores vigtigste ml med dette samarbejde er at styrke bndene , isr inden for de mange omrder af flles interesser , vi deler med vores naboer i Middelhavsomrdet .
Med dette for je er der i de sidste fem r blevet investeret ca . 3.500 millioner euro fordelt p to store samarbejdsomrder : det bilaterale og det regionale .
I praksis br denne konomiske og finansielle sttte gre det muligt at opn en frihandelszone i r 2010 , hvorfor der er blevet ivrksat projekter til sttte for svel de makrokonomiske reformer som for sektorreformer og strukturtilpasninger .
<P>
Man skal huske , at forholdet mellem indkomsten pr. indbygger mellem Den Europiske Union og Meda-landene er 1 til 10 , det vil sige virkelig betydningsfuldt .
Efter min mening er det derfor naturligt , at en bredygtig konomisk udvikling for omrdet er vores hovedml .
I denne forbindelse br jeg tilfje , at handelsbalancen mellem de to blokke udviser en positiv saldo p 21.000 millioner euro i Den Europiske Unions favr .
<P>
P den anden side overvejes der ogs foranstaltninger for at fremme den private investering i disse 12 lande , som i 1994 belb sig til 3.500 millioner euro , isr i form af tilpasning af lovgivningen og af administrationen og ved mder mellem virksomheder fra Meda-landene og Den Europiske Union .
<P>
Det er ogs vrd at huske , at det drejer sig om et omrde i verden , som er srdeles konfliktfyldt ud fra et militrt synspunkt .
Det kan ikke betale sig at opremse de forskellige krige , som mange af de lande , som er med i dette partnerskab , har frt .
Meda-programmet sger at udjvne vejen mod en endelig og varig fred i denne del af verden , bl.a. ved hjlp af konomisk stabilitet .
Det drejer sig om en befolkning p ca . 230 millioner mennesker , som med den nuvrende vkstrate i lbet af 10-12 r vil n op p 300 millioner .
De religise forskelle og forskellen i levevis i alle disse lande br ogs fremhves . Det er en af de grundpiller , som Den Europiske Union arbejder intenst p .
<P>
Som det ligeledes er bekendt , overvejer Meda et miljhandlingsprogram p kort og mellemlangt sigt , som skal forsge at vende udviklingen i den nedbrydning af miljet , som finder sted i omrdet .
<P>
Nu vil jeg g over til en analyse af Kommissionens forslag , som delvist er et resultat af den kritik , der er modtaget under gennemfrelsen af dette program , og forslaget er efter min mening utilstrkkeligt .
Nvnte institution definerer navnlig tre initiativer for at opn en bedre effektivitet : p den ene side en strmlining af beslutningsprocessen , hvor man koncentrerer MED-udvalgets aktivitet om den strategiske planlgning og programmering .
De nationale og regionale finansieringsplaner skal vedtages n gang om ret p basis af vejledende programmer .
Den planlgger ogs en forbedring af planlgnings- og gennemfrelseskapaciteten , hvorfor der er et absolut ndvendigt behov for mere personale .
Endelig nsker Kommissionen at reducere antallet af procedurer for at effektivisere udfrelsen og hermed ge programmernes gennemfrelsesprocent .
Man nsker nrmere bestemt at udvikle nogle flles harmoniserede procedurer for alle bistandsprogrammerne .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige , at jeg finder denne betnkning vigtig , fordi alt det , der er en hjlp til de lande , der ligger syd for os , er en hjlp til selvhjlp .
<SPEAKER ID=65 NAME="Pitrasanta">
Hr. formand , Meda er den konkrete ivrksttelse af og det endelige vrktj for vores Euro-Middelhavs-politik , der blev defineret frste gang i Barcelona-konventionen i november 1995 , efterfulgt af flere fora , isr p Malta , i Napoli og i Stuttgart .
<P>
Vi fremlgger her den frste aktivitetsrapport , kaldet rsrapport 1998 , men som i realiteten redegr for hele den frste ivrksttelsesperiode fra 1996 til 1999 og forbereder etableringen af aktioner under den anden periode 2000-2006 , hvis forordninger er blevet foreslet af vores kollega hr . Valdivielso de Cu .
Eftersom denne betnkning er underlagt Hughes-proceduren , har vi heri foretaget en fuldstndig indarbejdelse af de enstemmigt vedtagne forslag , ikke blot fra vores korresponderende Udvalg om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , men ogs fra Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik og Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
<P>
Kontekst : Der er blevet tildelt omkring 4 milliarder euro i lbet af de sidste fire r , hvortil fjes EIB ' s flgebevillinger .
Barcelona-aftalerne er underskrevet af 27 lande , landene i Den Europiske Union plus de 12 lande ved Middelhavets sydlige bred , nemlig Algeriet , Den Palstinensiske Myndighed , Cypern , Egypten , Israel , Jordan , Libanon , Malta , Marokko , Syrien , Tunesien og Tyrkiet .
De forfulgte ml har udmntet sig i en politisk og sikkerhedsmssig del , en konomisk og finansiel del og en social , kulturel og humanitr del .
<P>
Konstatering : Det drejer sig om et ungt program , der har haft svrt ved at starte op , og som iflge Den Europiske Revisionsret og Budgetkontroludvalget har lidt under diverse funktionsforstyrrelser .
Der har isr vret kritik af sammenslutningerne af underleverandrer som f.eks. RTM .
Resultatet har vret en delvis lammelse i opstartsfasen , og p trods af nr ved 100 % forpligtelsesbevillinger er kun 26 % i dag blevet udbetalt og dette med stor vanskelighed over en gennemsnitlig rrkke p fire r .
<P>
Vi har i vores betnkning udfrdiget en meget detaljeret prsentation af de nrmere detaljer i sagen for heraf at uddrage nogle konklusioner . Vi kan for det frste konkludere , at det er ndvendigt at forenkle forordningerne for at opn en hurtigere proces med en strre gennemskuelighed , idet man bevilger de ndvendige midler til sagsbehandling i Kommissionen og til kontrol i Rdet .
Og srligt skal Europa-Parlamentet deltage i processen og informeres p regelmssig basis , isr via Euro-Middelhavs-forummet .
<P>
Det ville vre hensigtsmssigt at fremskynde ratificeringen af associeringsaftalerne , hvilket kun er gennemfrt med syv lande p nuvrende tidspunkt .
Dette drejer sig isr om Libanon , Algeriet , Syrien etc .
<P>
For det andet skal udvlgelsen af projekter ske p mere demokratisk vis med en strre deltagelse af civilsamfundet , herunder ngo ' erne , der til stadighed har fremsat dette nske , ikke mindst under et kollokvium den 29. juni i Bruxelles kaldet " For et bredygtigt Meda-program " .
<P>
For det tredje skal vi til stadighed vre opmrksomme p overholdelsen af menneskerettighederne , for dette samarbejde stiler ikke blot mod konomiske fremskridt , men ogs mere grundlggende mod demokrati , frihed , fred , udligning af skvheder og en bredygtig udvikling .
Derfor anmoder vi om , at ratificeringslandene eller -kandidaterne hvert r fremlgger en rapport for Parlamentet om deres overholdelse af menneskerettighederne for at kunne tage hjde for dette i projektudvlgelsen .
<P>
For det fjerde vurderer vi , at bevillingerne til det regionale samarbejde p 10 % er utilstrkkelige i forhold til de 90 % , man har bevilget til det bilaterale samarbejde .
Det er alts ndvendigt at kommentere den mngde , der bevilges de regionale aktioner , som , indrmmer vi , er svrere at forhandle p plads og ivrkstte , men som svarer til et effektivitetsml med det srlige forml at forbedre Syd / Syd-relationerne og i srdeleshed at bevare en strre decentraliseret samarbejdsaktion , hvilket vi alle er meget opsatte p .
<P>
For det femte mener vi , at det med hensyn til de seks prioriteringer i partnerskabet , nemlig milj , vandressourcer , industri , energi , transport og informationssamfund , er ndvendigt at relancere nogle programmer , som hidtil har vret alt for oversete , som f.eks. SMAP , der vedtoges i Helsinki i 1997 og omhandler milj .
Der br afsttes mindst 10 millioner euro rligt til vandressourcer .
Man br gre en indsats for at fremme de vedvarende energiformer , for at sttte sm og mellemstore virksomheder og for transportomrderne .
Vi br sttte planerne om en bredygtig udvikling i de enkelte lande .
<P>
Vi ser det alts som en tvingende ndvendighed at ivrkstte hr . Valdivielso de Cus forslag til forordning , isr dem , der omhandler en forenkling af procedurer for at opn strre gennemskuelighed og effektivitet samt hurtigere udbetaling og dem , der omhandler ansttelse af mere personale inden for Kommissionen for at opn en bedre programstyring af et program , der ikke skal st tilbage for programmerne i samarbejdet med de asiatiske lande eller AVS .
<P>
Jeg vil gerne have lov til at takke ikke blot for de talrige bidrag fra isr de involverede lande , fra ngo ' erne , som har gjort det muligt at optimere denne betnkning , men ogs vores europiske kommissr hr . Patten , der har et klart overblik over situationen , og hvis udenrigstjeneste fremover burde bringe forbedringer til denne Middelhavsaktion .
<P>
Ogs tak til hans medarbejdere , isr hr . Patrick Laurent .
Jeg vil desuden gerne understrege , at vi opmrksomt flger kommissr Busquin , der er i frd med at relancere Middelhavssamarbejdet inden for forskning , specielt p det uformelle topmde p Capri den 29. september 2000 .
Og tak til alle vores kolleger i Parlamentet , isr til fru Terrn og McNally og til hr . Sami Nar , der arbejder p denne sag .
<P>

Ivrksttelsen af vores forslag er grundlggende for en fornden relancering af Europa-Middelhavsprocessen , der absolut ikke skal straffes med hensyn til 2000-2006-bevillingerne p grund af problemer i opstartsfasen , og som skal vre vores politiske spydspids i disse lande , hvilket vi vil tale mere om p konferencen i Marseille til november .
<P>
Vi nsker held og lykke til det franske formandskab , som jeg kender som yderst imdekommende og besluttet p at fre sine ml ud i livet .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Nar">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne have lov at takke hr . Valdivielso de Cu og lyknske ham med hans flotte arbejde .
Hans betnkning genoptager i store trk de punkter , som jeg er fortaler for , men ogs dem , som Socialdemokraterne er fortalere for .
Jeg vil desuden gerne takke hr . Pitrasanta for hans meget apropos og yderst gennemskuelige gennemgang af bde indholdet i betnkningen og af de punkter , som vi har bedt om at f gennemarbejdet og gennemget .
De punkter , som var fravrende i Kommissionens forslag , og som er blevet genoptaget af hr . Valdivielso de Cu , er vigtige punkter .
<P>
Hr . Valdivielso de Cu har frst og fremmest genoptaget en grundlggende id , hvilket jeg er meget glad for , nemlig ndvendigheden af et reelt engagement i Middelhavslandene i form af sttte til regionen af samme strrelsesorden som den , man tildeler stlandene .
Landene i det sydlige omrde har , med rette eller urette , fornemmelsen af at vre ladt i stikken , p trods af at alle ved , at Middelhavslandene er en af de strste brudzoner p hele kloden p nuvrende tidspunkt .
<P>
En anden id , han har taget op p ny , er fremskaffelse af finansielle midler , der modsvarer opgavens strrelse .
Han henviser ligeledes til den globale tilgang , som den blev defineret i Barcelona ( og ikke blot , som Kommissionen mener , til strukturtilpasningsdimensionen ) , til styrkelsen af det regionale samarbejde og isr til Syd / Syd-forbindelserne , til vigtigheden af et decentraliseret samarbejde ( i modstning til Kommissionen , der tilsyneladende nsker at afskaffe det ) , til fortsat sttte til mikroprojekter , det vil sige til ngo ' erne og til civilsamfundene , og til ndvendigheden af at finansiere initiativerne i det industrielle samarbejde , isr de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Hr . Valdivielso de Cu har gjort et fantastisk stykke arbejde p alle disse omrder .
Jeg synes dog , der er et grundlggende sprgsml , nemlig indvandring , der ikke er tilstrkkeligt belyst i dette forslag til forordning .
I Kommissionens forslag behandler den migrationssprgsmlet fra en udelukkende negativ synsvinkel .
Den foretager en meget alvorlig association , vil jeg sige , idet jeg vejer mine ord , ved p samme niveau og i samme paragraf at placere p den ene side kampen mod den illegale indvandring og hjemsendelse , som for mig at se er legitim og ndvendig , og p den anden side kampen mod narkotikahandel og international kriminalitet .
Denne utilgivelige holdning er en fornrmelse af de millioner af gstearbejdere , der bidrager til Europas rigdom .
Der er blevet indfrt en distinktion , som jeg havde bedt hr . Valdivielso de Cu om at gre , men det er ikke tilstrkkeligt .
<P>
Jeg tror , at tidspunktet er inde til at overveje en egentlig bevgelighedspolitik mellem de to Middelhavsbredder .
Jeg mener , at Europa nu skal ivrkstte en egentlig udviklingspolitik i forbindelse med den store indvandring , hr. formand , der burde dreje sig om nogle enkle forslag som f.eks. udarbejdelse af politikker til sttte for indvandrerprojekterne , udarbejdelse af nogle vrktjer , der gr det muligt at udnytte deres opsparede kapital , og modtagelse af studerende under uddannelse og af unge praktikanter .
Jeg mener , at det at stemme for dette ndringsforslag , som jeg har fremsat , er det samme som at give de indvandrere , der er lovligt bosat i Europa , muligheden for at blive anerkendt for deres udviklingsfremmende aktiviteter i deres hjemland .
<P>
Tillad mig til slut at citere hr . Prodi , som siger , at " Indvandringen skal blive en udviklingsfaktor " .
Det er i den retning , hr . Valdivielso har arbejdet , og det er i den retning , jeg nsker , at vi fortstter endnu lngere .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , vi stter stor pris p disse to positive betnkninger og lyknsker ordfrerne og sttter fuldt ud Meda-programmets store betydning .
I den henseende er det af vital betydning , at finansieringen anvendes korrekt .
<P>
Jeg vil opfordre Parlamentet til at sttte de ndringsforslag , der er stillet til Pitrasanta-betnkningen p denne gruppes vegne .
Som medlem af Parlamentets delegation til Machraklandene og Golfstaterne lgger jeg vgt p , at associeringsaftalerne med disse lande ratificeres hurtigst muligt ; navnlig aftalen med Jordan bevger sig langsomt gennem ratificeringsprocessen .
I vores ndringsforslag opfordrer vi de af medlemsstaternes parlamenter , der endnu ikke har ratificeret aftalen , til at fremskynde processen .
<P>
I vores andet ndringsforslag henviser vi til en vis grad af hykleri i vores fremgangsmde med hensyn til udviklingen af et reelt frihandelsomrde i Middelhavsomrdet .
Som hr . Valdivielso ppegede i sit indlg , har EU et stort handelsoverskud med dette omrde .
Ja , vi nsker et frihandelsomrde , men nr det drejer sig om de produkter , som disse lande lettest kunne eksportere til Europa - det vil sige landbrugsprodukter og fdevarer - opretholder vi handelsrestriktioner .
Vores venner i disse lande stter forsteligt nok sprgsmlstegn ved vores oprigtighed .
Jeg erkender , at fri adgang til Europa for produkterne fra Middelhavslandene skaber problemer for producenter i de sydlige medlemsstater , men det problem kunne da til en vis grad udlignes gennem den flles landbrugspolitik .
S i vores andet ndringsforslag opfordrer vi til en fremskyndelse af proceduren for indfrelse af fri handel for alle produkter , inklusive fdevarer og landbrugsprodukter .
<P>
Jeg vil gerne hre Kommissionens skn over den sandsynlige tidsplan for gennemfrelsen af et reelt frihandelsomrde i Middelhavsomrdet og for , hvordan den har til hensigt at sikre denne gennemfrelse .
Jeg opfordrer mine kolleger til at sttte disse ndringsforslag sammen med de to fremragende betnkninger , der er til behandling .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne indlede med at lyknske ordfrerne , hr . Valdivielso og hr .
Pitrasanta , og sige , at jeg gr hr .
Pitrasantas og hr .
Nars ord til mine egne .
<P>
Den afgrund , der deler Middelhavsomrdet , er benbar .
Den Europiske Union reagerede p dette p Barcelona-konferencen .
Vi burde allerede vre i fuld gang med arbejdet for at n de ml , der blev sat der , men det er ikke tilfldet .
Der er blevet givet mange forklaringer p det .
Meda-programmerne har altid vret , og er det fortsat , omgivet af for meget uro .
En uro , som det ville vre fuldstndig spild af tid at vende tilbage til .
Jeg foretrkker at se fremad .
<P>
Kommissionen har foreslet os en ny Meda-forordning og beder os heri om mere smidige beslutningsprocedurer .
Det er vi fuldstndig enige i .
Min gruppe og Parlamentet - hvis vi flger afstemningen i det korresponderende udvalg - foreslr at give mere handlefrihed til Kommissionen , for at den kan trffe beslutning om projekter p mindre end 5 millioner euro , og vi anmoder desuden om , at Kommissionen fr sttte fra et rdgivende udvalg fra Rdet .
<P>
Rdet og Parlamentet kan jo ikke afkrve Kommissionen ting , som de ikke har bemyndiget den til .
Derfor har De vores sttte , hr. kommissr .
Det har De ogs , og det fremgr af de ndringsforslag , vi stiller , til at lse de personale- og forvaltningsmssige problemer , De mtte have .
Og jeg tillader mig , hr. kommissr , at minde Dem om , at der i Barcelona-aftalerne tales om en zone med frihandel og konomisk samarbejde , der tales ogs om sikkerhed , og der tales meget om den kulturelle og menneskelige dimension .
<P>
Jeg mener , hr. kommissr , at vi - for at udvikle disse tre grundpiller p lige fod - br inddrage samfundet i Middelhavsomrdet , og at vi i stedet for at afvikle det decentraliserede samarbejde og de sm projekter , snarere br gennemfre dem effektivt , og det skal gres ved at inddrage alle aktrerne : virksomhedsledere , fagforeninger , byer , ngo ' er , immigranter - som hr . Nar sagde - erhvervsdrivende etc .
<P>
Jeg vil gerne tro , at vi er enige i mlet om at mindske den klft , der er mellem de forskellige - mindst to - verdener i Middelhavsomrdet .
Derfor anmoder vi , hr. kommissr , og min gruppe vil handle i overensstemmelse med denne anmodning i budgetdrftelsen , om genopfrelse i forordningen af de belb , der er tildelt Meda , i den forstand at der som minimum i reelle tal afsttes de samme belb , som dem der blev tildelt i den forrige periode .
Hvis man hvder , at problemerne omkring Middelhavet er alvorlige , og vi er langt bagud med gennemfrelsen af Barcelona-beslutningerne , som skulle gre noget ved dem , kan vi ikke acceptere en nedgang i investeringerne .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , det er mig en glde at meddele , at Den Liberale Gruppe vil stemme for Valdivielsos og Pitrasantas betnkninger , selv om jeg ikke vil lgge skjul p , at vi har en rkke forbehold med hensyn til de fremtidige budgetforslag p grund af de vanskeligheder , der hidtil har vret med at anvende de midler , der er afsat til Meda-programmet .
<P>
Men dette sprgsml ville lede os til en diskussion af budgettet , som ikke er hovedemnet i denne debat , for hovedemnet i denne debat er politisk , og emnet er den kendsgerning , at Middelhavet er et af de vsentlige elementer for at sikre freden og stabiliteten og fremskridtet i selve Den Europiske Union .
<P>
Fjernelse af spndingerne , fremme af en afbalanceret udvikling i tredjelandene i Middelhavsomrdet falder tilbage p selve sikkerheden , fremgangen og forventningerne i Den Europiske Union .
Derfor br Middelhavspolitikken vre en grundpille i Unionens aktioner uden for Fllesskabet til fordel for selve Den Europiske Union .
<P>
Jeg finder desuden , at vi skal tage i betragtning , at der officielt er mindst tre middelhavslande , som er ansgere , og at Den Europiske Union , som hr . Valdivielso nvnte , er kommet med et meget vigtigt bidrag i de sidste r for at lse disse konflikter .
Vi er meget tt p at opn fredsaftaler , som vil lse dem endeligt , og det krver naturligvis et betydelig konomisk bidrag , og her er Meda det vigtigste finansielle instrument .
Og de forskellige aspekter , der nvnes i de to betnkninger , br tages med i betragtning , for de er et fremragende bidrag hertil .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , den ubalance , der understreges i hr . Pitrasantas betnkning med hensyn til den ringe deltagelse af de decentraliserede aktrer og ngo ' er , indikerer , at det er yderst vanskeligt for civilsamfundet at tilegne sig dette udviklingsvrktj og gre det til sit eget .
Denne betnkning peger ligeledes p en politisk ubalance i selve indholdet mellem strukturtilpasnings- og frihandelstiltagene og de andre dimensioner ( sociale , kulturelle og demokratiske ) i partnerskabet .
<P>
Disse benbare ubalancer vokser og fjerner os fra de ml om fred , demokrati og bredygtig udvikling , som er indeholdt i Barcelona-erklringen .
Eksemplet med Tunesien , der underskrev den frste associeringsaftale og opbrugte de frste bevillinger , er slende .
De internationale partnere morer sig mere og mere benlyst med at kvalificere lande , der begiver sig af med voldsom undertrykkelse og almindelig udbredt korruption , og som er styret af voksende social usikkerhed , som stabile og effektive .
<P>
Man m sprge sig selv , om ilmarchen mod konomisk liberalisme under dkke af frihandel ikke er en forvrrende faktor for degraderingen .
Demokratiet og overholdelsen af menneskerettighederne skal ikke blot vre nogle principper , man taler om i teorien , men ignorerer i praksis .
Er denne overholdelse af menneskerettighederne f.eks. i overensstemmelse med hjemsendelse af illegale indvandrere , nr det er den vellykkede gennemfrelse i sig selv ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , Meda-programmet er et vigtigt instrument , der gr det muligt lidt efter lidt at opn en veritabel fordeling af rigdomme i omrdet , som Barcelona-erklringen lovede os .
De vanskeligheder , der er forbundet med ivrksttelsen heraf , den utlmodighed og ligefrem skuffelse , som det har vakt hos vores partnere sydp , burde sdan set f os til at stte flere sprgsmlstegn ved Euro-Middelhavs-partnerskabets overordnede tilstand .
<P>
Landene i det sydlige Middelhavsomrde har brug for sttte fra Europa , for en solidarisk sttte , der bidrager til udviklingen af deres samfund og udligningen af skvheder mellem de to bredder , idet den stter en stopper for den konomiske dominans , der hersker for jeblikket , og hvoraf gldssystemet mske er det mest indlysende og uretfrdige eksempel .
Hvordan str det s til med Meda ?
Udstyret med mere end 3 milliarder euro i forpligtelsesbevillinger for perioden 1995-1999 har Meda I afgivet reelle forpligtelser p lidt over 2 milliarder euro i lbet af de frste fire r og effektivt udbetalt 553 millioner euro , hvilket vil sige en udbetaling , der svarer til knap en fjerdedel af forpligtelsesbevillingerne .
Hvilken forskel mellem den lovede og den udbetalte sttte !
Det er sandt , at denne forskel isr skyldes det faktum , som hr . Patten ofte har nvnt , at Kommissionen mangler menneskelige ressourcer til at sikre udfrelsen af alle de opgaver , der overdrages den .
<P>
Jeg skal ikke vre den sidste til at bede om flere menneskelige ressourcer , hvis dette kan hjlpe Den Europiske Union til at leve op til sit ansvar .
Kommissionens forslag gr i vrigt i retning af en forenkling og en fremskyndelse af procedurerne i den nye forordning , selv om dt fra starten at fratage staterne deres muligheder for at kontrollere projekterne ikke ndvendigvis er den bedste lsning til at opn strre gennemskuelighed .
Der skal ydes flere bevillinger til projekter i mindre strrelsesorden .
Det sker kun alt for tit , at jeg mder nogle personer , der sidder fast i den lokale associeringsbevgelse , og som er blevet desillusionerede af de procedurer , der skal flges for at opn sttte .
<P>
Euro-Middelhavs-partnerskabet er kun til takket vre og for sine borgere , som selv er ivrige efter at fremme et partnerskab til glde for befolkningerne .
Meda-programmet tager desuden fat p nogle grundlggende sprgsml i forbindelse med Euro-Middelhavs-politikken i al almindelighed .
Frst og fremmest koncentrerer samarbejdet sig mest om det konomiske og finansielle aspekt og udelader de sociale og kulturelle aspekter .
<P>
Dernst er tiden inde til at lytte mere til de voksende protester mod en frihandelsbevgelse for fulde omdrejninger .
Den sociale bagside af medaljen ved frihandelszonen vkker store bekymringer , der ikke kan ignoreres .
Budgetmidlerne fra toldindtgter risikerer at blive strkt beskret til skade for de sydlige landes sociale budgetter .
Den gede konkurrence vil kunne underminere det industrielle grundlag i disse lande , der for nogles vedkommende bestr af skrbelige sm og mellemstore virksomheder .
<P>
De sydlige landes konomiske systemer har snarere brug for en egentlig teknologisk bistand end for det , man kalder ledsageforanstaltninger .
Desuden burde det vre et ml for denne bistand ikke blot at tilpasse virksomhederne til rentabilitetskriterierne , men ogs at opfylde befolkningens beskftigelsesbehov .
Og stttes udviklingen i den private sektor strkt af Meda , ja s er f.eks. den offentlige sektor til gengld relativt glemt p trods af , at den efterkommer nogle reelle behov .
<P>
Til slut vil jeg gerne understrege to elementer , der figurerer i betnkningerne , og som jeg sttter : en egentlig fremme af deltagelsen af ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , idet jeg udtrykker taknemmelighed over alt det , som de to ordfrere og ordfrerne for udtalelserne har udtnkt , vil jeg gerne understrege , at ogs EU br opstille politiske prioriteter .
Sagt konkret : Den vanskelige megaoperation i forbindelse med udvidelsen af Unionen tillader nu engang ikke nogen proportional kraftanstrengelse med hensyn til Euro-Middelhavs-partnerskabet .
<P>
Dermed psts det overhovedet ikke , at Unionens Middelhavspolitik ikke skulle kunne forbedres inden for de givne rammer .
En evaluering af Meda I og udformningen af Meda II viser klart ndvendigheden heraf .
Der er navnlig noget galt med dette programs sammenhng og med dets gennemfrelse .
Indtil nu er f.eks. kun godt en fjerdedel af forpligtelsesbevillingerne udbetalt .
<P>
For at afhjlpe de nvnte mangler foresls med rette en strmlining af beslutningsproceduren og gennemfrelsen .
Gennemfrelsens langsomme forlb skyldes i hvert fald ikke udvalgene .
De forrsager en forsinkelse p hjst fem mneder .
Nej , forsinkelsen skyldes frst og fremmest sagens forlb i Kommissionen .
En strre finansiel frihed til Kommissionen er derfor ikke nrliggende som en anbefalelsesvrdig lsning .
Gennemsigtighed og kontrol er punkter , der skal lgges vgt p , og som ogs vil gavne kvaliteten af Meda-projekterne .
Og denne pkrvede kvalitet har hidtil varieret for hvert projekt .
<P>
Iflge konklusionerne fra Det Europiske Rd i Feira ( 19. og 20. juni 2000 ) er EU ' s Middelhavspolitik baseret p " partnerskab " .
I dette dokument str der , at dette partnerskab br stttes aktivt af begge sider .
Et samarbejde prget af udvikling af godt naboskab , get velstand og udryddelse af fattigdom samt sidst , men ikke mindst , fremme af god regeringsfrelse og retssamfundet .
Jeg hber , at disse betnkninger og denne forhandling bidrager til gennemfrelsen af disse hje ml .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , jeg vil gerne for mit eget vedkommende insistere p vigtigheden af forbindelserne mellem Europa og de sydlige lande og isr landene omkring Middelhavet .
Jeg er faktisk af dem , der mener , at udvidelsen af Unionen mod st gr , at vi undervurderer syden og den for vores fremtid s vitale karakter af vores forbindelser til disse lande .
Vi har i vrigt arbejdet herp i nsten 10 r , og de sidste fem r har vi haft det omfattende Meda-program til vores disposition .
<P>
Man kan vist roligt sige , at gennemfrelsen af dette program ikke har vret ideel , og derfor tilslutter jeg mig - og er enig i - mlene med Kommissionens reform .
Derfor sttter jeg ogs vores kolleger Valdivielso og Pitrasantas anmodninger om fornyet balance , regionalt og decentraliseret samarbejde og sttte til , hvad man kalder " mindre " projekter og til projekter i samarbejde med civilsamfundet .
Men - og det skal siges hjt og tydeligt og bevises lige s tydeligt - de finansielle ml skal vre p hjde med , hvad vi har lovet , og der kan ikke vre tale om at acceptere en snkning af bevillingerne i forhold til foregende periode , og det ligegyldigt hvilke argumenter og spidsfindigheder man benytter sig af .
<P>
Til slut , og idet vi ser bort fra Meda-programmet , m vi ikke glemme den uopsttelige karakter af sprgsmlet omkring gldssaneringen i de fattige lande , ndvendigheden af at fremskynde ivrksttelsen af bilaterale aftaler og af at tilskynde til nye multilaterale aftaler .
<P>
Konklusionen bliver alts , at vi m forbedre de ivrksatte systemer , men vi skal isr srge for , at de fremkomne forslag , de standpunkter , vi indtager under vores forhandlinger , og de stemmer , vi afgiver i morgen , ikke af vores Middelhavspartnere udelukkende hres og forsts som negative meldinger .
Risikoen er der , og den er alvorlig . Hvis vi vil vre til stede i regionen , politisk , og deltage i konfliktlsning og udarbejdelse af risikoprognoser , skal vi arbejde hrdere og bedre i fremtiden , end vi har gjort p det sidste .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Mennea">
Hr. formand , nr Europa knytter forbindelser til Middelhavsomrdet , m det ikke undlade at tage behrigt hjde for dette geografiske omrde af verden .
Den voldsomme konomiske udvikling i det asiatiske Fjernsten har sat sprgsmlstegn ved det hele , da den har fet vores Middelhavsomrde til at tage fuldstndigt del i handlen og gjort dette omrde til en privilegeret partner .
Handelsforbindelserne og de kulturelle forbindelser br vre privilegerede forbindelser , og af konomiske rsager er et sdant valg derfor ndvendigt . Vi skal ikke alene ivrkstte en samarbejdsproces , men ogs fremme udviklingen i de lande , der ikke er s langt fremme som de vestlige lande .
Det er derfor ndvendigt at indlede en politisk og handelsmssig dialog , og det er ndvendigt med et kulturelt og finansielt samarbejde .
<P>
Disse ting er vigtige for udviklingen af forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og landene i dette geografiske omrde af verden .
Middelhavsomrdet er prvebnk for EU ' s evne til at handle ud over kontinentets grnser .
Det store Europa , som mange nsker , vil som bekendt ikke kunne skabes uden en politisk og konomisk inddragelse af dette vigtige og fundamentale omrde af Unionen .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , nu hvor alle vores kollegers nsker er fremsat , tror jeg , at vi m beslutte hurtigst muligt at ndre tilrettelggelsen af udformningen af Meda-programmerne .
Der er nemlig ikke blot behov for gennemsigtighed og strmlining , men ogs for effektivitet .
Det krver en permanent dialog med de regioner , som er bagefter .
Disse regioner m kunne udvikle sig ud fra deres egne muligheder .
Derfor er lokale hjlpekontorer s vigtige med henblik p at fre denne dialog med universiteter , ngo ' er og lokale myndigheder .
De er bedre end dyre kontorer for faglig bistand , men ogs bedre end den del og hersk-politik , der fres af regeringerne , som ofte prioriterer deres egne politiske interesser , mens vi betragter Meda som et instrument med henblik p fred og demokratisering og ikke kun med henblik p konomisk velstand .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , mens der diskuteres om Meda-programmets fremtid , er det ogs vigtigt at tnke p balancen i hele Unionen .
Det er klart , at Meda-Euro-Middelhavs-programmets mest essentielle instrument er et program , der str for hele EU ' s interesser .
P samme mde br det anerkendes , at samhrigheden br forstrkes ogs blandt Unionens centrale og nordlige dele samt nrregionerne ved hjlp af en dkkende lsning magen til Meda-programmet .
Nye initiativer , der sttter samhrighedspolitikken , ssom den nordlige dimension , der kom i rampelyset under det finske formandskab , skal ligeledes ses som projekter , der er vigtige for hele Unionen , specielt med tanke p udfordringer fra udvidelsen mod st .
Det er positivt at opdage , at der efter en langvarig kamp er afsat bevillinger til den nordlige dimension p nste rs budget .
Det er et godt udgangspunkt .
Der er dog behov for en omfangsrig ekstrafinansiering for isr at kunne garantere fremtiden for sm samarbejdsprogrammer , der styrker samarbejdet mellem nrregionerne .
<P>
Meda-programmets mlstninger blev desvrre ikke net i den afsluttede finansieringsperiode .
Gennemfrelsen af bevillingerne har vret problematisk af forskellige grunde , og ogs kontrollen med misbrug har vist sig at vre mangelfuld .
Europa-Parlamentet br sledes koncentrere sig om at sikre , at den underskridelse af ressourcerne , der har foreget i revis , bringes til ophr , og man er i stand til at effektuere den interne kontrol .
Dette kan ikke alene sikres ved at ge administrationen .
Samarbejdet mellem Kommissionen og de parter , der gennemfrer programmerne i medlemsstaterne , skal ogs kunne effektueres med andre midler , f.eks. ved et helstbt samarbejde mellem Den Europiske Investeringsbank og OLAF , Det Europiske Agentur for Bekmpelse af Svig .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg har to budskaber : For det frste vil jeg gerne takke de to ordfrere for deres lsevrdige betnkninger .
For det andet vil jeg gerne sige til Kommissionen : Bliv ved med at st fast , bliv ved med at st fast over for Rdet !
For det egentlige problem er , at Rdet , at medlemsstaterne hele tiden taler med i en sag , som De skal tage Dem af i henhold til traktaten .
<P>
Lad os forestille os , at amerikanerne havde gennemfrt Marshall-planen efter krigen sledes , at de ved hvert eneste underprogram havde spurgt delstaterne i USA , om de f.eks. mtte finansiere et projekt vedrrende genplantning med skov i den sydvestlige del af Bayern eller ej !
Udbetalingen af Marshall-planen ville formentlig have varet frem til slutningen af sidste rhundrede .
Det er ikke det , jeg nsker for Dem . Hr .
Patten , bliv ved med at st fast !
Parlamentet br sttte Dem i den forbindelse .
Rdet respektive medlemsstaterne har ret til forhandlinger , men de har ikke ret til medbestemmelse .
Det vil formentlig ogs vre det afgrende sprgsml for Kommissionen , nr historien engang skal afsige sin dom over den .
Man vil mle Dem p udvidelsen mod st , men ogs p , om De skaber spillerum til udenrigspolitiske anliggender .
<P>
Nu forlanger vi ikke , at Kommissionen skal tale med , nr det f.eks. handler om atommagterne Storbritannien eller Frankrig .
Men hvad angr budgettet , Den Europiske Unions eget budget , er De den udvende magt .
Det br vi ogs gennemfre og forsvare !
Her br De ogs have Parlamentet som Deres allierede .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Cortines">
Hr. formand , som en person , der bor i Middelhavsomrdet , under Middelhavets sol , og som nyder Middelhavets traditioner og kultur , vil jeg gerne komme med et forsvar for landene i omrdet .
Meda-programmet , som for en stor del mislykkedes i frste etape , tog mske ikke hensyn til , at situationen for Middelhavslandene , sdan som den europiske politik fres , er yderst vanskelig .
Middelhavslandene befinder sig i en situation med en i mange tilflde endnu mindre udvikling end andre lande , og de str over for truslen fra et flles landbrugsmarked , som de ikke kan klare .
Og jeg henviser her til hr . Riccardis strlende artikel for to eller tre mneder siden , hvor han netop talte om , at Middelhavslandene ikke er attraktive for investeringer p grund af manglende stordriftsfordele .
<P>
Det er meget vanskeligt at ndre landbrugssystemet i disse lande , men ikke desto mindre skal de dele deres produkter med andre lande i Nordafrika , ved Middelhavet , som samtidig tilhrer alle .
Og det er fra disse lande , at det strste folkevandringstryk kommer .
Vi skal derfor fre en retfrdig politik , og i denne forbindelse kan Meda-programmet vre en begyndelse , selv om jeg finder , at det i mange tilflde er anskuet ud fra et nordeuropisk synspunkt .
<P>
For det frste er det ikke muligt at lave et projekt , uden at vi fremhver de store svagheder i disse lande som f.eks. mangelen p vand og rkendannelse .
Hvilke europiske politikker er der mod rkendannelse ?
Ingen entydige .
For det andet tillgger man i forbindelse med dyrkningen mellemmndende strre betydning end selve stttemodtagerne og avlerne .
Og det samme sker i mange andre industriprojekter .
Der er opstet talrige ngo ' er , som har dannet nogle netvrk , som jeg ikke ved , hvem gavner , nr det , Sydeuropa i virkeligheden br gre , er at vgne op .
<P>
Derfor sttter jeg herfra en industrialiseringsproces , der baserer sig p innovation - vi skal ikke ty til den gamle industri , men til en innovativ industri , vi skal sttte projekter om uddannelse og teknologisk innovation .
Og her tror jeg , at det er en fejl at ty til store projekter .
Med dem kan vi gre nogle f rige , men det , som de europiske Middelhavslande har brug for , er at vgne op , holde op med at vre indadvendte , at udnytte de menneskelige ressourcer .
Og det vil kun ske , hvis vi sttter en lang rkke initiativer , der sammen skaber bevidsthedsgrelse , en kritisk masse og et grundlggende system , s at der med udgangspunkt heri opstr en hel masse initiativer og sm virksomheder af enhver art .
Nogle vil klare sig godt , andre vil ikke , men hvis vi ikke frer en politik med talrige initiativer af enhver art og overlader det til samfundet at komme til orde og ty til dets egne ressourser , vil vi ikke opn noget som helst .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , hr. kommissr , de to betnkninger , det drejer sig om - og navnlig den , som hr . Valdivielso har indgivet - giver en meget omhyggelig behandling af det , der er et problem for Europa .
Det er allerede blevet sagt , at Middelhavsomrdet er et af de geografiske omrder , som er fundamentale for vores kontinents stabilitet og sikkerhed .
Udmrket , men der er ogs et andet sprgsml , som vedrrer og indebrer mange af tiltagene i vores kollega Valdivielsos betnkning . Der er nemlig ved at opst en foruroligende forskel mellem den frsteprioritet , man giver udvidelsen , og udviklingen af forbindelserne med Middelhavslandene .
Middelhavsomrdet er faktisk et omrde , hvor der stadig findes reel fattigdom , og det er et omrde , hvor levestandarden og livskvaliteten krver , at Europa i hj grad er til stede .
<P>
Enhver indsats , vi gr for at udvikle den private sektor , s vi sttter de sm og mellemstore virksomheders eksistensgrundlag , og for at modernisere infrastrukturerne samt fremme investeringerne , det industrielle samarbejde og handlen , vil vre velkommen , for vi har hidtil ikke stttet partnerlandenes konomiske og produktionsmssige struktur , og det industrielle samarbejde har spillet en absolut marginal rolle som flge af mangelen p direkte sttteprogrammer og flles initiativer for europiske virksomheder og partnerlande .
<P>
Det er derfor ndvendigt med en strre administrativ enkelhed , en mere strategisk indfaldsvinkel og en hurtig gennemfrelse , der alt sammen kan blive et instrument , som virkelig er til gavn for de sm og mellemstore virksomheder og ikke for konsulentvirksomhederne og de finansielle mellemmnd .
<P>
Jeg vil slutte af med en bemrkning om landbrugssektoren .
Der er ingen tvivl om , at indfrelsen af et frihandelsomrde i Middelhavslandene er en mlstning , der br forflges , men frst skal man nje undersge , hvad der er ved at ske med Middelhavsomrdets landbrug og landmnd , og frst skal man ved hjlp af den flles landbrugspolitik rette op p det meget farlige fald i vores landmnds indkomstniveau , et fald , der netop finder sted i den fattigste del af Europa .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Jeg er utroligt glad for at kunne kommentere disse to vigtige betnkninger om et af de vigtigste programmer , som vi har ansvaret for .
Det bliver helt klart en strre politisk eksamen for Kommissionen og for hele vores partnerskab at forsge at sikre , at vi klarer disse programmer bedre fremover , end det er lykkedes os hidtil .
<P>
Jeg synes , at hr . Linkohr kom med nogle yderst relevante og udfordrende synspunkter .
Det vender vi tilbage til , ikke mindst nr vi skal diskutere det brev , som Kommissionen vil sende til budgetmyndigheden som ndringsskrivelse til 2001-budgettet , og hvor vi gr lige til kernen af det reelle ressourceproblem , vi str over for , og som giver os s mange politiske problemer .
<P>
Jeg vil gerne kommentere hr . Valdivielsos betnkning frst , fr jeg gr videre til hr .
Pitrasantas betnkning .
Jeg glder mig naturligvis over - selv om jeg ikke fandt hans tale helt s entusiastisk - at hr . Valdivielso i sin betnkning generelt udtrykker sin sttte til Kommissionens bestrbelser p at reformere Meda-forordningen , selv om der ogs er visse kritikpunkter .
Hr . Pitrasanta er i sin betnkning ogs positivt indstillet over for 1998-rapporten for Meda-programmet .
Jeg vil gerne understrege , at revisionen af Meda-forordningen er et ngleelement i vores generelle bestrbelser p at kunne levere bistanden mere effektivt og p at finjustere vores ofte overdrevet omkostningstunge procedurer .
<P>
Kommissionens mlstning for revisionen af Meda-forordningen er at finjustere beslutningsprocessen , s vi kan levere bistanden hurtigt og i overensstemmelse med Den Europiske Unions politiske prioriteringer for Middelhavsomrdet .
Kommissionen foreslr , at man begrnser de omfattende undersgelsesforanstaltninger for enkeltprojekter inden for forvaltningskomiten ved at indfre strategiske programmer gennem vedtagelse af rlige , nationale finansieringsplaner og en regional finansieringsplan samt en forenkling af beslutningsproceduren .
<P>
De forenklinger , som vi har nsket , vil bringe Meda-programmeringsprocedurerne p linje med procedurerne for andre finansieringsinstrumenter inden for EU ' s eksterne programmer .
Det giver ikke mening at behandle Meda anderledes .
<P>
Jeg m understrege , at Kommissionen ikke kan gre sig hb om at forbedre gennemfrelsen af programmet , hvis det fortsat er lammet af besvrlige procedurer .
Vedtagelsen af den nye forordning vil give Unionen mulighed for at yde reel sttte til Middelhavslandenes strukturelle reformproces .
Den konomiske vkst i disse lande er af afgrende betydning for deres politiske og sociale stabilisering .
<P>
Jeg vil ogs gerne bemrke , at et fast engagement i konomiske reformer hos partnerlandene i Middelhavsomrdet vil bidrage meget til programmets gennemfrelse og fre til en betydeligt hjere gennemfrelsesgrad .
<P>
Vi har et absorptionsproblem med nogle af vores partnere .
Det er vanskeligt at bruge pengene s hurtigt og s fornuftigt , som vi nsker , hvis vi ikke en gang har vedtaget associeringsaftalerne , eller at retfrdiggre en situation , hvor det lykkes os at forhandle os frem til en associeringsaftale , og vi s ikke kan f vores partner til at underskrive den .
Vi m alle handle hurtigere , hvis programmet skal f strre succes .
<P>
Vi kan acceptere strstedelen af Parlamentets ndringsforslag , navnlig dem , der styrker Medas strategiske karakter .
P den baggrund kan vi fuldt ud sttte ndringsforslag 2 , 8 , 9 , 11 , 12 , 15 , 17 , 19 , 20 , 30 , 33 , 37 og 41 , og vi kan delvis acceptere ndringsforslag 4 , 5 , 6 , 10 , 22 , 23 , 24 , 26 , 28 , 31 , 35 , 38 og 40 under forudstning af nogle mindre sproglige ndringer .
Det kan spare mig for lidt arbejde , hvis jeg skal klare afstemningerne senere p ugen .
<P>
Vi kan imidlertid ikke sttte ndringsforslag 25 , hvor man foreslr , at Meda-komiten skal undersge de enkelte finansieringsforslag .
Efter vores mening strider dette imod nden i vores overordnede forslag til en revision af Meda-forordningen , idet vi nsker at finjustere og forenkle procedurerne .
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 13 , hvor man sger at medtage et finansielt referencebelb for perioden 2000 til 2006 i forordningen , idet dette helt klart vil foregribe resultaterne af budgetproceduren , som man er blevet enige om inden for rammerne af den interinstitutionelle aftale .
<P>
Vi kan ikke acceptere ndringsforslag 21 , hvor man sger at fjerne den direkte budgetsttte , og heller ikke ndringsforslag 27 om direkte industrisamarbejde , og jeg vil gerne understrege , at Kommissionens nye virksomhedspolitik er fokuseret p at forbedre erhvervsklimaet frem for p direkte samarbejdsvrktjer .
Desuden mangler Kommissionen p nuvrende tidspunkt de ndvendige ressourcer til et egentligt industrisamarbejde .
<P>
Vi kan heller ikke acceptere ndringsforslag 35 eller dele af ndringsforslag 40 om udvidelsen af det decentraliserede samarbejde , s lnge vi ikke har de ndvendige menneskelige ressourcer til at klare opgaverne p en ansvarlig og effektiv mde , men vi vil viderefre nogle former for decentraliseret samarbejde , hvor det er muligt inden for de eksisterende regionale samarbejdsprogrammer .
<P>
Nu en kort kommentar til hr . Pitrasantas betnkning .
Jeg lyknsker ham og den anden ordfrer , hr . Valdevielso , med det engagement og den indlevelsesevne , de har udvist .
De fleste af de synspunkter , der udtrykkes i hr . Pitrasantas betnkning og i ndringsforslagene , er helt i trd med Kommissionens bestrbelser p at reformere Meda-programmet og vores overordnede mlstning om at finjustere procedurerne og fremskynde leveringen af bistanden .
<P>
Vi sttter kravet om en forenkling af forvaltningsprocedurerne for Meda og en styrkelse af programmets strategiske og integrerede metoder .
I betnkningen opfordres der til en forgelse af det antal medarbejdere i Kommissionen , der arbejder med forvaltningen af Meda-programmet , og det er en opfordring , som vi kan sttte fuldt ud .
Personale nok til at udfre opgaven er et af ngleprincipperne bag Kommissionens bestrbelser p at reformer sine eksterne bistandstjenester .
Forgelsen vil naturligvis finde sted inden for de overordnede personaleprioriteringer i Kommissionen , og jeg noterer mig ogs betnkningens opfordring til , at der udarbejdes en rlig beretning om menneskerettigheder i Middelhavsomrdet .
Efter vores opfattelse er dette noget , som Rdet og Kommissionen skal overveje i fllesskab .
<P>
Vi sttter forslagene om et styrket syd-syd-samarbejde og om flere programmer til sttte for sm og mellemstore virksomheder .
Vi er i frd med at indfre foranstaltninger inden for forvaltning af vandressourcer , men vi er desvrre ikke i stand til at yde sttte til forslagene om mikroprojekter , igen fordi vi ikke har personale til at administrere dem ordentligt .
De er utroligt ressourceintensive , hvad angr forvaltningen .
<P>
Det vil klart fremg af mine udtalelser , at vi i hj grad tnker i de samme baner .
Vores programmer i Middelhavsomrdet indtager en central plads i min dagsorden sammen med en genoplivning af Barcelona-processen .
<P>
To ting her til slut .
For det frste hber jeg , at Kommissionen i denne uge kan vedtage Kommissionens meddelelse om en genoplivning af Barcelona-processen , som vi naturligvis derefter nsker at drfte med Parlamentet .
Vores finansieringsprogrammer for Middelhavsomrdet frem til 2006 er sandsynligvis det strste af alle vores programmer , idet de lgger beslag p mere end 20 % af vores eksterne indsats .
Det er mit nske , at vi kan levere denne bistand hurtigere og mere effektivt .
<P>
Jeg har tidligere fortalt Parlamentet om min forbavselse , da jeg opdagede , at hvis vi fortstter med det nuvrende udbetalingstempo , vil det tage os nsten ni r at komme igennem de eksisterende forpligtelser i Middelhavsomrdet , som efterhnden har hobet sig op .
Det er simpelthen utleligt .
Det kan man ikke forklare de mennesker , man forsger at hjlpe , og det er meget vanskeligt at begrunde det over for de europiske skatteydere .
I stedet for at vores programmer forbedrer Den Europiske Unions rygte i Middelhavslandene og rundt om i verden , skader de vores rygte , selv om vi bruger skatteydernes penge til at hjlpe .
S reformen af programmer som Meda er helt centrale for vores bestrbelser inden for Kommissionen .
<P>
Den anden ting , jeg gerne vil sige , er flgende : P vores uformelle mde i Evian i weekenden brugte vi mere end tre timer p at tale om ekstern bistand og om , hvor effektivt vi gr tingene som en Union .
Det franske formandskab fortjener stor ros for at prioritere dette emne s hjt .
Kommissionen rejste sprgsmlet i maj mned , hvor jeg prsenterede vores eksterne budget for Rdet ( almindelige anliggender ) , den frste gang Rdet ( almindelige anliggender ) har drftet budgettet for eksterne anliggender , og hvor vi fremlagde vores reformforslag , s jeg tror , at sprgsmlet nu fr den politiske prioritering , det fortjener .
<P>
Men vi vil blive bedmt p det , vi nu foretager os med Meda , og det , vi gr p Balkan , og p , hvordan disse programmer rent faktisk fungerer i praksis .
Jeg kan ikke blive ved med at vende tilbage her til Parlamentet og sige , at vi har forfrdelige problemer .
Parlamentet , Kommissionen og Rdet m vre i stand til at gre en forskel .
Jeg hber , at vi med Parlamentets forstelse i de kommende r vil kunne sikre , at vores eksterne programmer er s effektive og gennemfres s hurtigt , som vi nsker .
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Flles EF-diplomati
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0210 / 2000 ) af Galeote Quecedo for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om et flles EF-diplomati ( 2000 / 2006 ( INI ) ) .
<SPEAKER ID=83 NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle kan blive enige om , at Fllesskabet i r 2000 tydeligvis allerede nyder godt af adskillige og fundamentale befjelser p det udenrigspolitiske omrde .
Reformen af Maastrict lever op til det nske , som der s ofte er blevet givet udtryk for her i Parlamentet , om , at Europa taler med n stemme p den internationale scene .
<P>
Med FUSP har Unionens eksterne virksomhed fet en ny dimension og definitivt forladt det konomiske omrde for aktivt at deltage i udenrigspolitikken .
Men Den Europiske Union beklager sig uafvendeligt - det ser vi i disse dage - over ikke at leve op til kravene p det udenrigspolitiske omrde .
Nr det er sagt , vil jeg gerne indlede med at gre opmrksom p , at formlet med denne betnkning ikke er at anmode om en ny udvidelse af Unionens befjelser p udenrigsomrdet .
De , der nsker det , m bruge andre debatter om den institutionelle reform for at give udtryk for deres nsker .
<P>
Det eneste , vi nsker , er , at der formuleres nogle foranstaltninger , der gr det muligt at rationalisere og fuldstndiggre den mde , som denne enorme eksterne virksomhed udves p af fllesskabsinstitutionerne .
Vi nsker kort sagt at g beslutsomt videre inden for tre omrder .
<P>
For det frste ved at forbedre uddannelsen af de EF-tjenestemnd , der skal beskftige sig med udvelsen af ekstern virksomhed .
De mange tjenestemnd , som beskftiger sig med eksterne forbindelser i Kommissionen , og som har nogle meget vigtige befjelser , er tekniske eksperter , men almindeligvis mangler de som udgangspunkt den ndvendige diplomatiske uddannelse for at udve deres funktioner .
Vi mener derfor , at det er ndvendigt at oprette en EF-diplomatskole , som giver de tjenestemnd i Kommissionen , som er beskftigede med ekstern virksomhed , en egentlig diplomatisk og international uddannelse .
<P>
Med det samme forml finder vi , at det er ndvendigt at tilbyde muligheden for at knytte de nationale diplomatiske korps , hvis erfaring og lange tradition er meget vrd , til vores aktioner uden for Fllesskabet , hvorfor vi foreslr , at der udarbejdes et system , der bygger bro mellem de nationale udenrigstjenester og Fllesskabets .
<P>
For det andet drejer det sig om at afklare og tilpasse den juridiske status for Kommissionens nuvrende udenrigsdelegationer , deres rolle og deres forbindelse med de forskellige fllesskabsinstitutioner .
Kommissionens delegationer har gennemlevet en bemrkelsesvrdig kvantitativ og kvalitativ udvidelse i de seneste r .
De fungerer imidlertid p forskellig vis , og deres forbindelse med de andre institutioner er uklar , da den ikke er reguleret .
Derfor foreslr vi , at Kommissionens delegationer bliver omdannet til Fllesskabets delegationer , s forbindelserne til Rdet , via den hje reprsentant for FUSP , og med Europa-Parlamentet og dets medlemmer bliver tttere , hvilket vil sikre en strre effektivitet og politisk kontrol med deres aktivitet .
<P>
For det tredje og sidste nsker vi at forbedre koordineringen mellem delegationerne og medlemsstaternes udenrigstjenester .
Det er ndvendigt at fremme denne koordinering og undg forvirring og manglende kohrens , for ikke at tale om andre mangler , som har kunnet konstateres p et uofficielt mde i Rdet ( almindelige anliggender ) i Evian i den forlbne weekend .
Til dette forml foreslr vi forskellige mekanismer , og vi forudser bl.a. muligheden for at sl missionerne fra de medlemsstater , der beslutter det , sammen med Kommissionens nuvrende delegationer , hvor det mtte vre betimeligt .
Det ville desuden betyde en kraftig reduktion af omkostningerne .
<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , ingen af de anfrte forslag betyder institutionelle reformer og endnu mindre afstelse af suvernitet fra medlemsstaternes side .
Vi nsker kun med disse forslag at effektivisere udvelsen af de befjelser , der allerede er blevet givet .
Det drejer sig ikke her om at konfrontere forskellige modeller for europisering , men blot om at blive mere effektive .
Derfor kan ordfreren ikke give sin sttte til de ndringsforslag , som ville betyde dybtgende strukturelle ndringer af Unionens institutionelle opbygning .
<P>
Jeg vil gerne give udtryk for en srlig tak til de vrige bidrag , der i udvalget og ved afstemningen i morgen p plenarmdet har beriget det oprindelige forslag ganske betydeligt .
Jeg beder de forskellige grupper om at stemme for , og jeg beder Europa-Kommissionen om at notere sig Parlamentets indstilling .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg vil gerne frst og fremmest give ordfreren , hr . Galeote , et kompliment for hans meget vigtige og ligeledes interessante betnkning , som ogs kommer p et meget godt tidspunkt .
Nr vi ser p udviklingen af Kommissionens opgaver og navnlig Den Europiske Unions opgaver i al almindelighed , ser vi , at den vedrrer det nye fnomen , ansgerlande ; det gamle fnomen , eksistensen af handelspartnere og udviklingsregioner samt det ret nye fnomen , Bosnien og det tidligere Jugoslavien .
Det er omrder , hvor Den Europiske Union og Kommissionen i srdeleshed ogs har temmelig mange opgaver .
<P>
En del kritik af den europiske effektivitet har at gre med den mde , hvorp disse opgaver er tilrettelagt .
Det viser sig , at de udvalg , som vi har sendt dertil , understreger kravet om decentralisering , som ofte hres ogs p andre omrder inden for Den Europiske Union .
Decentralisering for at gre beslutningsprocessen mere effektiv og ogs for at srge for , at det , som ikke ndvendigvis behver at blive besluttet i Bruxelles , ogs kan besluttes p stedet .
Det har naturligvis umiddelbar virkning p den mde , hvorp disse europiske delegationer vurderes .
Navnlig de europiske delegationers mandat skal udvides , og det betyder sledes ogs , at der er brug for mere personale til disse delegationer .
Hidtil har der vret meget pinlige modstninger mellem europiske delegationers muligheder og f.eks. USA ' s delegationers muligheder .
Det kom ogs til udtryk i antallet af personer fra Den Europiske Union , som kunne anvendes p stedet .
<P>
Den Europiske Union kunne gres mere synlig ved at gennemfre hr . Galeotes planer .
Vi m have rigtige EU-ambassader , som jo til en vis grad skal kunne mle sig med USA ' s ambassader , i hvert fald nr det drejer sig om omrder , hvor netop Den Europiske Union har det strste ansvar .
Vi kan derfor ikke vre tilfreds med diplomater , som ikke fungerer ordentligt p stedet .
Jeg synes , at det ogs er en opgave for kommissren at undersge , hvem der fungerer godt , og hvem der ikke gr det .
<P>
Jeg synes , at det er godt , at der er kontakt mellem de europiske diplomater , som er udsendt dertil , og Europa-Parlamentet .
Naturligvis skal denne finde sted under overvgning af den kommissr , der er ansvarlig for disse anliggender .
Denne kontakt med diplomater , som er ansat af Europa-Parlamentet som srlige udsendinge , er naturligvis ogs noget , som vi helhjertet vil anbefale .
De punkter i hr . Galeotes betnkning , som kan fre til , at vi taler med n stemme , sttter vi helhjertet .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="PT" NAME="Carrilho">
Hr. formand , vi har med denne initiativbetnkning fra Europa-Parlamentet at gre med et sprgsml af allerstrste betydning for ikke blot den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , men ogs for uddybningen af EU som sdan .
<P>
Hvad angr FUSP , sker der vsentlige fremskridt isr med hensyn til forsvarssamarbejdet .
En flles militr styrke er ved at vre opstillet .
Det vil vre mrkeligt - om ikke ligefrem farligt - hvis EU ikke samtidig srger for at forbedre de flles diplomatiske vrktjer .
Intet kan begrunde en eventuel forskydning i tid , ogs selv om vi tager hensyn til medlemsstaternes nationale interesser og det nsten eksklusivt konomiske prg , der har karakteriseret Fllesskabets institutionelle historie mellem Rom-traktaten og Maastricht-traktaten .
<P>
Diplomatiet i begyndelsen af det 21. rhundrede skal hndtere store hndelser og processer , der har gjort det langt mere omfattende end tidligere .
Jeg vil her srlig pege p globaliseringen af den internationale konomi og af finansmarkederne .
Uden at overdrive meget kan vi konkret fastsl , at diplomatiet bliver stadig mere involveret i de konomiske relationer , og at varetagelsen af de konomiske interesser ikke kan foreg uden diplomatiets indsats .
Og som bekendt frer disse forhold til en omdefinering af aktrerne p den internationale politiske arena .
<P>
De mlstninger , der skal give markedet sjl eller ideal , navnlig kampen for et projekt , der kan bringe den konomiske udviklings ml i samklang med den politiske og sociale udviklings ml , lader sig ikke indfri uden et tt samarbejde mellem medlemsstaterne p alle niveauer , herunder ogs p det diplomatiske .
<P>
Hvilket redskab er bedre til at fremme fred og flles interesser end diplomatiet ?
EU br , sdan som betnkningen anbefaler , skaffe sig flere og bedre flles diplomatiske redskaber .
Det er indlysende , at de hindrende faktorer herfor bl.a. er sjlestrukturen og den manglende anerkendelse af EU som juridisk person , hvilket har frt til visse akrobatiske velser i nogle af betnkningens forslag .
<P>
Vi kan dog uden strre konomiske og organisatoriske omkostninger godt udvirke , at de eksisterende diplomatiske ressourcer i EU udnyttes bedre til gavn for alle .
Rigdommen og mangfoldigheden i de forskellige europiske landes diplomatiske erfaringer er ogs anerkendt verden over .
Det ville vre forkert at tro , at nogen af denne betnknings forslag kunne vre til skade for igangvrende tiltag inden for FUSP generelt eller for diplomatiet i srdeleshed .
<P>
Hensigten i denne betnkning gr , sdan som vi forstr den , og sdan som de mnedlange diskussioner har vist det , ud p at samle alle brugbare erfaringer og igangvrende tiltag hen imod et flles ml , der frst og fremmest bestr i at skabe et flles europisk diplomati .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg , selv om der kan fremfres kritik mod visse aspekter af betnkningen , klart anbefaler , at den vedtages - i det hb , at dens forslag vil blive fulgt op .
<SPEAKER ID=86 NAME="Haarder">
Hr. formand , i Den Liberale Gruppe lgger vi vgt p , at der her ikke er tale om at oprette et enkelt diplomatkorps , som skal erstatte medlemsstaternes udenrigstjenester .
Der er tale om at forbedre kvaliteten af den udenrigstjeneste , som Fllesskabet allerede har , og der er tale om at forbedre samarbejdet mellem den og de udenrigstjenester , der findes i medlemsstaterne .
Der er ingen tvivl om , at der er brug for en sdan forbedret uddannelse i de fleste medlemslande , og det er der ikke mindst i ansgerlandene , som jo hurtigt vil f brug for en betydelig stab af veluddannede folk .
I Den Liberale Gruppe lgger vi vgt p , at der her er tale om efteruddannelse og ikke grunduddannelse .
Det vil sige , at der er tale om uddannelsestilbud til folk , der i forvejen er i tjenesten eller er p vej mod en ansttelse i tjenesten , og vi lgger vgt p , at uddannelsestilbuddene er bne for deltagere fra de nationale udenrigstjenester , sdan at der bliver en vekselvirkning mellem EU-diplomater og nationale diplomater .
Derfor har vi stillet nogle ndringsforslag , som vi hber , Parlamentet kan acceptere .
Man kan diskutere , om der er brug for en ny institution med en bygning , med en bestyrelse og med en stor strid om , hvor institutionen skal placeres .
Vi vil nok foretrkke at sttte aktiviteter frem for at sttte mursten , men vi kan helhjertet sttte hensigten med forslaget , og vi hber , at hr . Galeotes tanker vil blive overvejet nje i medlemslandene , i Kommissionen og i Rdet .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , flertallet i min gruppe er af den opfattelse , at hr . Galeotes betnkning desvrre er i modstrid med den smukke titel , den har fet , nemlig et flles EF-diplomati , og det er den p grund af dens beskedne og tekniske forslag .
<P>
Jeg mener navnlig , at det er fejlagtigt af hr . Galeote at udelukke , at den politiske hensigt med hans betnkning er en gradvis oprettelse af et flles diplomati som et udtryk for en flles politik .
Det betyder , at man lukker jnene for virkeligheden , hvor de europiske lande og deres ca . 14.000 diplomater udgr et mislydende og usammenhngende kor i forhold til de 3.500 amerikanske diplomater .
Det betyder simpelthen , at man ud over de 15 diplomatkorps opretter endnu et korps med strre eller mindre kompetence , og som bestr af EU-embedsmnd eller mske - sdan som det allerede er tilfldet i dag i netop kommissr Pattens kreds - af nationale diplomater , der mske i hjere grad kommer fra visse lande , end de kommer fra andre .
<P>
Efter min mening viser den debat , der fandt sted om kommissr Verheugens udtalelser , i vrigt meget klart , at Unionens aktioner udadtil ikke kan finde sted i en situation , der er prget af manglende sammenhng og frustration p grund af uklarheden omkring befjelser og ansvar .
Kommissr Patten , De har allerede givet Deres mening til kende om dette sprgsml . Deres kollega Verheugen vil gre det samme , og herefter vil de enkelte medlemsstater sige og gre , hvad de selv synes .
Budskabet til de europiske borgere kan sledes ikke blive andet end selvmodsigende .
<P>
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance sttter hr . Dupuis ' ndringsforslag 5 og 6 , hvor der til gengld er taget hjde for den politiske hensigt at indfre et flles diplomati , og hvor det foresls , at man begynder at oprette EU-ambassader i de lande , hvor ikke alle EU-lande er reprsenteret .
Vi hber , at der ogs er andre , som sttter disse ndringsforslag !
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , vores gruppe , Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre , sttter i sin helhed hr . Galeotes betnkning , selv om det ogs er korrekt , at nogle medlemmer af gruppen er uenige p vigtige omrder , som vi senere fr lejlighed til at konstatere .
<P>
Vi synes , at hr . Galeote har udfrt et dybtgende , serist og ambitist arbejde , omend ogs besindigt , i forbindelse med de nuvrende perspektiver .
De forskellige politiske gruppers flles indsats i udvalget viser , at det flles diplomati optager alle .
Vores erfaring , som stammer fra besg i forskellige lande rundt omkring i verden , ppeger fire bekymrende forhold .
<P>
For det frste er der medlemsstaternes begrnsede eller utilstrkkelige koordinering i forbindelse med sprgsml , som burde behandles i fllesskab , nr man forsvarer Den Europiske Unions interesser , og det beskedne samarbejde , der findes mellem Den Europiske Unions delegationer .
Det sker endog af og til , at man ikke udnytter den store diplomatiske erfaring , som Europa har , og ofte er der foruroligende sammenstd mellem de forskellige diplomatier .
<P>
For det andet ser man nogle gange selvmodsigelser i de forskellige landes interventioner i sprgsml , der berrer Den Europiske Unions interesser .
<P>
For det tredje er der den utilstrkkelige koordinering , nr man forsvarer Den Europiske Unions synspunkter , interesser og forpligtelser i internationale organer af politisk , konomisk og kulturel art , f.eks. FN , Den Internationale Valutafond , WTO , WHO etc .
<P>
For det fjerde har vi ogs kunnet konstatere , at Den Europiske Union fremstr svagt i forhold til dens konomiske betydning og ogs i forhold til USA ' s betydelige tilstedevrelse .
<P>
Derfor finder vi , at det er vigtigt at fremme det forslag , der fremsttes i betnkningen , og ydermere at f en mere sammenhngende aktion , et strre sammenfald og komme videre i denne retning .
Det er derfor , at forslaget om at oprette en EF-diplomatskole er fornuftigt , og at det ogs er vigtigt , som det fremgr af hr . Galeotes betnkning , at Europa-Parlamentet spiller en betydelig rolle som forvalter af de europiske borgeres suvernitet og vilje for at kunne give dette EF-diplomati et indhold og ogs realisere nsket om at blive en internationalt set legitim fredsfaktor og bidrage til at skabe solidaritet i verden .
<P>
Derfor vil vores gruppe , som jeg sagde i begyndelsen , i sin helhed sttte hr . Galeotes betnkning .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , mine damer og herrer , Galeote-betnkningen er interessant p to mder : den frste er , at Europa-Parlamentet i betnkningen uden komplekser afslrer sine sande ml , og den anden er , at ingen giver den den mindste opmrksomhed .
<P>
Hvad drejer det sig egentligt om ?
Det drejer sig om intet ringere end at udstyre Den Europiske Union , som for vrigt er reduceret til blot at vre Kommissionen , med de sidste midler , som den endnu manglede , til at blive en suvernstat , det vil sige en diplomatisk tjeneste og betingelsen herfor , nemlig en status som juridisk person .
For , nr alt kommer til alt , s lad os tnke en smule logisk .
Hvis denne skole skal have et forml , s m det vre at skabe et flles diplomatisk korps via en proces , der kun er alt for gennemskuelig , sdan som den er ridset op i Galeote-betnkningen .
<P>
Hvis de personer , der sttter denne betnkning , fr deres vilje , s vil " snderdelingen " af nationerne vre net til sin logiske afslutning , idet man endnu en gang genbruger Monnets , Schumans og Delors ' gamle teknik , der bestr i at skabe et organ og hbe p , at dette munder ud i , at der skabes en funktion og et indhold .
Men man udelader s mange ndvendige forudstninger , at man lidt har indtryk af , at man gr nar af folk .
Man skaber faktisk et diplomatisk instrument uden at bekymre sig om den frste forudstning , et flles diplomati , hvilket i sig selv forudstter , at man frst definerer nogle flles intereser for medlemslandene , og denne forudstning frer igen til en anden , der bestr i at definere flles europiske relationer til resten af verden .
<P>
Og skulle det endda kun vre mellem de tre stormagter - Tyskland , Storbritannien og Frankrig - man kan ikke forst , man ser ikke p , hvilke punkter disse flles interesser og dette diplomati ville kunne sttte sig til , hverken nr det drejer sig om Vestens forhold til USA og om NATO ' s rolle , som vi absolut ikke er enige eller tt p at vre enige om , nr det drejer sig om stlandene - og her rejser sig det kildne sprgsml om Rusland og om vores forbindelser med samtlige lande i Centraleuropa - eller nr det drejer sig om de sydlige lande , og mske endnu mindre nr det drejer sig om de sydlige lande , isr inden for rammerne af en Middelhavspolitik .
<P>
Vi taler alts om det vrste af alle svindelnumre , nemlig et intellektuelt svindelnummer . Medmindre man regner det for en selvflge , at stormagtens - centralmagtens - diplomati trnger sig p overalt , hvilket faktisk ville lse problemet .
For ganske nylig har vores polske venner under en konference i FN - " Kvinder 2000 " - kunnet opleve hele det flles diplomatis fleksibilitet , da de blev opfordret til at bakke op om Unionens standpunkt for ikke at risikere en forsinkelse i landets tiltrdelsesproces .
<P>
Lad os vdde p , at vores centraleuropiske venners erfaring med hensyn til modstand mod totalitarisme kan blive os til nytte en dag , en totalitarisme , vi for vrigt har fet et nyt eksempel p for nylig med hensyn til den utilstedelige kiv , man ypper med en af vores kolleger , hr . Daniel Hannan .
For lad os ikke tage fejl heraf , via en omvej over en flles reprsentation i De Forenede Nationer er det de permanente pladser , som nogle medlemsstater rder over , man gr til angreb p , samt p iden om , at der i denne verden kan findes divergerende stemmer som f.eks. den stemme , Frankrig meget ofte forsger at give til kende over for USA .
<P>
I realiteten kan Europa kun tale med n flles stemme for at sige ingenting .
Beviset er leveret endnu en gang , og det er ligeledes bevist , at dette Europa ikke blot forngter nationerne gennem nationerne . Det er sig selv , det forngter og tilintetgr .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , det vil ikke komme bag p ordfreren , vores ven og kollega hr . Galeote Quecedo , nr jeg siger , at jeg er meget skuffet over denne betnkning .
Jeg synes , at det er en undseelig betnkning , men den har allerede vakt harme hos flere .
Jeg mener , at det havde vret bedre , om man var get til sagens kerne . Jeg er ked af , at det ikke er sket .
<P>
Jeg mener , at diplomatisprgsmlet ikke blot er et sprgsml om uddannelse af diplomater og delegationernes status , men at det antager en grundlggende karakter , og at der findes et stort tabu i Parlamentet , som vi aldrig vil se i jnene , nemlig det faktum , at vi har 15 nationale diplomatkorps , der er blevet styrket op igennem integrationsrene ved lidt efter lidt at kapre kompetenceomrderne fra alle de nationale ministerier , og som er blevet sande magtfaktorer , ja faktisk dn strste magtfaktor , der blokerer for en mulig reform af udenrigstjenesten , af diplomatiet , fordi det i sidste ende er deres egen indflydelse , der bliver sat p spil .
Det voldte dem ikke nogen problemer at uddelegere og hve de andre ministeriers indflydelse op p europisk plan , men nr det drejer sig om deres egen indflydelse , s er det en anden sag .
<P>
Fru Frassoni har talt om det tbelige i en situation , hvor vi har 14.000 diplomater stillet over for 3.000 amerikanske diplomater med den sammenhng mellem omkostning og kvalitet , som vi kender .
Jeg mener , at vi m angribe diplomatisprgsmlet og det udenrigspolitiske sprgsml p samme mde som den , man har brugt p den konomiske og monetre integration , det vil sige ved at ivrkstte nogle progressive trin for udenrigspolitisk og diplomatisk integration i Fllesskabet .
Desvrre str dette ikke nvnt i betnkningen .
Desvrre foreslr vi kun sm ting , der vil bygge en ny etage p de allerede eksisterende konstruktioner , og jeg mener , at vi risikerer at f nogle organer , der er endnu mindre i stand til hurtigt at tage de rigtige beslutninger .
<P>
Efter min mening br vi stille flgende sprgsml : Vil vi , eller vil vi ikke integrere udenrigspolitikken i Fllesskabet ?
Vil vi gentage den store fejl , som vi begik , da vi indfrte hr . Pescs konstruktion og tilbagegav Fllesskabets enekompetence med hensyn til udenrigspolitik til Kommissionen , til en nstformand for Kommissionen ?
Dette er de egentlige sprgsml .
Jeg er en smule skuffet over , at man ikke behandler dem i denne betnkning , og jeg er en smule forbavset over , at Det Europiske Folkepartis Gruppe indtager denne holdning , nr den i morgen i en anden betnkning om Unionens politiske prioriteringer uden tvivl vil indtage en mere avanceret holdning til udenrigspolitisk integration i Fllesskabet .
<P>
Derfor anmoder jeg for sidste gang vores ordfrer og ven , hr . Galeote Quecedo , om eventuelt at indarbejde et vist antal af de ndringsforslag , der er blevet stillet , og srge for , at man pbegynder en proces , at man retter henvendelse til Rdet , og at Europa-Parlamentet for en gangs skyld ikke ligger under for Rdet og Kommissionen , som det desvrre har vret tilfldet i de sidste 10 r .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , denne betnkning er efter min opfattelse prget af nsketnkning .
Kun lejlighedsvis udviser ordfreren nogen realitetssans .
Meget tydeligt er dette tilfldet i betragtning O . Deri afviser han at strbe efter " oprettelse af t enkelt diplomatkorps " i stedet for " medlemsstaternes udenrigstjenester " .
Hele dokumentet er imidlertid prget af tanken , man kan roligt sige det brndende nske , om en flles diplomatisk tjeneste i Unionen .
<P>
Ordfreren rationaliserer sin hensigt allerede i begyndelsen af betnkningen .
Der str , at Fllesskabets eksterne virksomhed " siden 1950 ' erne er vokset konstant " .
Stadig med Unionens vankelmodige optrden p Balkan i det forlbne tir i frisk erindring lyder denne kraftige pstand meget utrovrdig i mine rer .
<P>
Et andet vigtigt argument , som hr . Galeote Quecedo bruger , er " en manglende samordning " af EU-medlemsstaternes udenrigspolitik .
Efter hans opfattelse er dette vsentligt for en " synlig og effektiv " flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Skulle det virkelig kun dreje sig om et samordningsproblem her ? Som om medlemsstaternes forskellige nationale interesser allerede for altid hrte fortiden til !
Tvrtimod .
Netop den af ordfreren konstaterede manglende effektive og synlige flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skyldes direkte medlemsstaternes divergerende interesser .
<P>
Spndingerne mellem drm og virkelighed i betnkningen viser sig lige s meget i forslaget om at oprette en EF-diplomatskole .
Hvor reelt er det at anmode om " passende budgetmidler " til dette projekt , nr de nuvrende EU-delegationer allerede kmper med alvorlig personalemangel p grund af pengemangel !
Sidstnvnte oplysning giver hr . Galeote Quecedo selv i sin begrundelse .
<P>
Hr. formand , sprgsmlet brnder mig p tungen : Hvorvidt deler medlemsstaterne nu selv ordfrerens ider ?
Det er , nr alt kommer til alt , ingen kunst at anvende EU-penge .
Denne typisk europiske sdvane ophver p ingen mde det legitime og overordentlig nyttige forudgende krav om ndvendighed og effektivitet .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren for udarbejdelsen af denne betnkning .
Det er , som fru Carrillo har ppeget , den frste betnkning p eget initiativ , som Parlamentet vedtager p det udenrigspolitiske omrde i denne valgperiode .
<P>
Det er underligt at hre indlggene fra nogle kolleger , som siger , at denne betnkning forekommer dem meget forsagt , og fra andre , der synes , at den vil gre det af med den sidste rest af medlemsstaternes suvernitet .
Jeg mener , at denne betnkning peger i den rigtige retning .
Jeg finder , at den begrnser sig til at flge fllesskabsmetoden pragmatisk , og at den tydeligt gr det klart , at det flles diplomati er et af de grundlggende aspekter ved synliggrelsen af Den Europiske Unions aktioner uden for Fllesskabet .
<P>
Jeg ved ikke , om vi i dag kan sige , at Den Europiske Union er den frende konomiske magt , den frende industrimagt eller den frende finansielle magt i verden .
Men vi kan godt uden at tage fejl sige , at Den Europiske Union i dag er den strste bidragsyder til udviklingen , og det gr , at Europa-Kommissionens delegerede spiller en meget relevant rolle , nr de reprsenterer fllesskabsinstitutionerne , nrmere bestemt Kommissionen .
Det betyder , at de i mange tilflde , nr man tager hensyn til de betydelige belb , de skal fordele , har strre tyngde end ambassadrerne og medlemsstaterne .
Derfor er det klart , hr. formand , at alt , hvad der gr ud p at forbedre Kommissionens tjenestemnds forberedelse og viden , er et nyttigt element for Den Europiske Unions aktioner uden for Fllesskabet .
<P>
Ordfreren har forklaret de vigtigste initiativer i sin betnkning : oprettelsen af en flles EF-diplomatskole , udvikling af nogle forretningsgange til hring af Kommissionens delegerede i tredjelande - et initiativ , som hr . Patten har accepteret i generelle vendinger , og som jeg glder mig over er kommet med i denne betnkning - samt udarbejdelsen af en rlig beretning om Den Europiske Unions delegeredes arbejde .
<P>
Jeg hber , hr. formand , at disse initiativer vil bidrage effektivt til en mere synlig udenrigspolitik , der hnger bedre sammen med Den Europiske Unions aktioner uden for Fllesskabet .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Hr. formand , rede medlemmer , vi forhandler i dag den meget fine betnkning af Galeote Quecedo , som der hersker bred tilslutning til .
Det er klart , at behovet for at sttte Unionens internationale aktiviteter bde krver indretninger , kundskaber og frdigheder .
Men det er lige s klart , at disse ting ikke i sig selv er nok .
Der krves ogs politikker .
I den betydning bevger betnkningen af Galeote Quecedo sig p grnsen af bde en rationalisering af processerne samt af rammerne for visse politikker .
Der stilles mange gange et sprgsml a la : Hvad kom frst ? Hnen eller gget ?
Noget tilsvarende svver rundt i luften under forhandlingerne i dag .
Men vi m se i jnene , at der i livet ikke findes nogle tomrum .
I den betydning lser hverken selvmedlidenhed eller hvad-rager-det-mig-mentalitet problemerne i politik .
<P>
Under disse omstndigheder skaber den ramme , som betnkningen af Galeote Quecedo indplaceres i , i det mindste betingelserne bde for en rationalisering af procedurerne og udsigten til en flles diplomatisk adfrd .
I den betydning bevger den sig p grnsen af teknokratisk rationalisering og grnserne for politik .
Men vi borgere i Europa , som strber efter en bedre fremtid for Europas befolkninger og for hele verden , m forst , at vi i disse sprgsml br gribe intuitivt ind .
Vi m bevge os fremad , vi m bevge os inden for en positiv og dynamisk balance og ikke en statisk balance , som ikke frer nogen steder hen .
I den betydning har der virkelig vist sig uhyre store huller i FUSP , og det har vi alle anerkendt , og vi har indset , hvad der br ske , s denne ting , som under alle omstndigheder er en ndvendig betingelse for den politiske udvikling i Europa , kan f kd og blod .
<P>
I den betydning udstikker Europa-Parlamentets initiativ gennem betnkningen en ramme for muligheder , aktiviteter og rationalisering .
Under alle omstndigheder hvis der her i salen , og det tror jeg ikke , findes nogen , som mener , at Europa ikke har nogen fremtid , s kan de udtrykke det noget anderledes .
Men jeg tror , at befolkningerne i Europa samt flertallet af partier og flje har en opfattelse af et Europa med perspektiv , et Europa med fred , et Europa med samarbejde , et Europa med socialt sammenhold , et Europa med udvikling .
Og et sdant Europa kan ikke kre , hvis det ikke inden for en vis tidsramme fr en flles udenrigs- , forsvars- og sikkerhedspolitik , hvilket ogs krver et tilsvarende maskineri .
<P>
Under disse omstndigheder er den lille grundsten , som Europa-Parlamentet lgger i dag til denne opbygning , et serist udgangspunkt , og jeg er af den mening , at det skaber en ny dynamik for et bedre perspektiv .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg vil gerne tale p vegne af ikke-fderalisterne i vores gruppe , som faktisk mener , at Europa centraliserer alt for meget , og at flere og flere befjelser fjernes fra befolkningen p lokalt og nationalt plan , og grundlggende uden nogen reel demokratisk kontrol .
<P>
Man hrer en hel del dobbeltsnak her i aften .
P den ene side siger folk , at vi ikke taler om eller sigter imod et flles diplomatkorps , men det er helt klart , at mlet for hele dette projekt er at indfre EU-ambassader i udlandet og nedlgge de nationale .
Jeg er ikke nationalistisk og siger ikke , at jeg vil have den irske ambassade , men dette indebrer en vis risiko , isr fordi det er beregnet p den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som ikke er i udviklingslandenes interesse og heller ikke de folks interesse , der er blevet forfulgt og udnyttet af denne Unions medlemsstater .
Man behver kun at se p f.eks. antallet af britiske ambassader i udlandet .
Storbritannien har dobbelt s mange ambassader som bde Frankrig og Tyskland .
Det har et kmpestort diplomatkorps , og det er udtryk for landets fortid som kolonimagt .
Jeg har store forbehold over for tanken om en flles europisk ambassade , idet mennesker , der flygtede fra forflgelse i visse lande , tidligere kunne g ind p bestemte ambassader og sge asyl og f beskyttelse .
<P>
Hvad sker der , hvis man fr en enkelt europisk ambassade i udlandet ?
Vi nedlgger de nationale ambassader .
Hvad vil der ske , hvis et menneske , der flygter fra forflgelse , sger asyl eller hjlp p EU-ambassaden , hvis det ikke passer ind i EU ' s interesser at sttte vedkommende ?
<P>
Jeg mener , at der ligger store farer i det , vi er i gang med .
Det er interessant at hre nogle mennesker her i dag tale om behovet for en hjere profil og EU-ambassader , der skal konkurrere med USA .
Det hele drejer sig om konkurrence .
Det drejer sig om at kunne konkurrere med andre supermagter .
<P>
Jeg bryder mig ikke om tanken om , at Europa skal oprette en ny supermagt .
Det vil destabilisere det globale samfund , hvor vi i stedet burde sge samarbejde og mindre konkurrence .
Tanken om at konkurrere med USA er fuldstndig uacceptabel .
<P>
Hvis man ser p selve betnkningen , er den beregnet p at lette gennemfrelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Ikke alle De Grnne og EFA-medlemmerne i vores gruppe - ikke-fderalisterne - vil sttte hr . Dupuis ' ndringsforslag , for vi mener , at de gr i samme retning , og det har vi store forbehold over for .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , sknt EU ikke engang har noget juridisk grundlag eller nogen international , politisk eksistens , foreslr man med den betnkning og det forslag , som vi forhandler , at skabe indretninger , som kun passer til sdanne strrelser .
<P>
Forslaget om at skabe et EF-diplomatikorps og en diplomatisk skole kommer ikke til at dkke noget hul i EF-lovgivningen .
Det kommer i virkeligheden , og det endog som et forslag fra Europa-Parlamentet , som formodes at skulle reprsentere befolkningerne , til at fratage medlemslandene deres mulighed for at fre en uafhngig udenrigspolitik , der afviger fra de valg , som de herskende kredse i EU har , p bekostning af befolkningerne .
Det kommer i virkeligheden til at afskaffe befolkningernes og staternes diplomatiske reprsentation og erstatte den med en diplomatisk reprsentation , som skal styres af EU ' s ledelse .
Forslaget kommer til at fjerne alle de udenrigspolitiske emner fra de nationale regeringers kompetence , fjernt fra nogen som helst mulighed for demokratisk kontrol og fra de nationale parlamenter i modstrid med grundlovene .
<P>
Grkenlands Kommunistparti er som bekendt modstander af en yderligere integrering af EU , af FUSP og af hr . FUSP ' s , den berygtede Solanas , meget store magt .
Vi er modstandere af de foranstaltninger , som prver at ndre de nationale regeringer til amtsborgmestre uden ansvar . Derfor stemmer vi imod forslaget .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Udadtil ser hr . Galeotes betnkning meget fornuftig ud , men ved nrmere eftersyn bliver billedet et noget andet .
Hvis disse forslag gennemfres , vil vi st med endnu en byggesten til en europisk stat .
<P>
Der findes mange detaljer i betnkningen , som er srligt kontroversielle , ikke mindst tanken om EU-ambassader og forslaget om , at Den Europiske Union skal have en " koordineret reprsentation i internationale organer som FN " .
Flgerne af dette vil vre , at Det Forenede Kongerige og Frankrig skulle opgive deres pladser i Sikkerhedsrdet og give plads til en EU-reprsentant .
Jeg er oprrt over den anti-amerikanske retorik , som vi har hrt fra en rkke talere , og over nogle af de andre udbrud fra andre medlemmer .
<P>
Det er nppe det rette jeblik at opfordre Kommissionen til at kaste sig ud i endnu en ambitis udvidelse af dens rolle .
Kommissionens eksterne bistandsprogrammer koster nsten 10 milliarder euro i r , og den vigtigste opgave for Kommissionens delegationer er at administrere disse programmer korrekt og effektivt .
Kommissr Patten har netop henvist til det .
I sin meddelelse om reform af den eksterne bistand erkendte kommissr Patten , og jeg citerer , " akut personalemangel har haft direkte og negative konsekvenser for hastigheden og kvaliteten af leveringen af EF-bistanden " .
Han sagde , at der er et akut behov for at koncentrere aktiviteterne om de centrale opgaver , og at det supplerende personalebehov vil blive koncentreret om gennemfrelsen af projekter og programmer , navnlig inden for delegationerne .
<P>
Den benbare konklusion er , at delegationernes vigtigste rolle er forvaltning af den eksterne bistand og ikke at oprette og forsge at administrere yderligere diplomatiske opgaver .
Administrativt personale er det , vi har brug for p delegationerne .
Der erkender man ikke i Galeote-betnkningen .
Ja , Kommissionen har brug for at anstte en anden type personale .
Ja , den skal give det en bedre og mere specialiseret uddannelse , men ikke i en eller anden nyopfunden diplomatisk tjeneste , men for at f de eksterne bistandsprogrammer p rette spor .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , det uformelle mde mellem udenrigsministrene i Evian har egentlig i nogen grad foregrebet de udmrkede forslag i hr . Galeotes betnkning .
Jeg har forstet , at det er aftalt , at EU-ambassaderne i tredjelande og ambassaderne i medlemsstaterne skal samarbejde bedre , at de skal afpasse deres udviklingsprogrammer efter hinanden , og at man i meget hjere grad skal optrde i fllesskab .
Dette har vi jo bedt om utallige gange , og s er det da glimrende , at hr . Galeote fremstter et forslag , som ligger meget tt p dette .
<P>
I sidste uge var jeg i Indonesien i forbindelse med en informationsopgave , og jeg kan kun sige , at EU-delegationen dr stttede mig udmrket .
Nr jeg foretager udlandsrejser , beder jeg altid om , at der arrangeres et mde , hvor alle EU-ambassadrer er til stede , alts fra de 15 lande .
Det gjorde jeg ogs denne gang , og der blev faktisk arrangeret et sdant mde .
Og s klager man over , at alle medlemsstaternes europiske politik ikke kommer tilstrkkeligt i rampelyset , og at man i Indonesien godt ved , hvad Japan gr dr , at man godt ved , hvad USA gr dr , men at man ved utilstrkkeligt om , hvad de 15 EU-medlemsstater gr dr .
Nr jeg s sprger : Hvordan koordinerer De Deres arbejde , hvordan afpasser De Deres arbejde til hinanden , s er svaret : Det gr vi ikke .
S viser det sig endda , at man er meget bange for at n frem til en vis koordinering og afpasning .
Derfor synes jeg , det er s vigtigt , at dette nu er aftalt i Evian , og derfor synes jeg , det er udmrket , at der foresls en europisk diplomatskole .
Ogs de nationale diplomater br flge kurser ved en sdan skole , sledes at de ved , hvordan de skal optrde i fllesskab i europisk sammenhng .
Det er tvingende ndvendigt .
Det er ikke et sprgsml om at ville gre det bedre end USA eller f.eks. Japan , men det er ndvendigt for , at det europiske ansigt meget bedre kan komme i rampelyset i lande uden for Europa .
Jeg sttter alts kraftigt hr . Galeotes betnkning , og jeg hber virkelig , at forslagene fra Evian gennemfres .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , missionrer og hjlpearbejdere har igennem 150 r skabt international kunnen og engagement i store befolkningsgrupper i mit eget hjemland .
Det er vigtigt at bevare og udvikle hvert enkelt medlemslands muligheder for via sin regering og sine ambassader at varetage folkets stemme og engagement i internationale anliggender .
<P>
Ambassaderne udgr et af den nationale suvernitets mest centrale og tydelige udtryksmidler .
Historien viser , hvordan et land som Norge kmpede for sit eget diplomati under kampen for selvstndighed mod Sverige .
Landets egen ambassade udgr ogs et vigtigt serviceorgan for medborgerne , nr de besger et andet land .
P ambassaden kan de f service p deres eget sprog .
Samtidig udgr ambassaderne uundvrlige informationskilder og analyseenheder for de forskellige landes regeringer .
<P>
Selv om Galeote Quecedo har udfrt et meget fint stykke arbejde , forholder jeg mig skeptisk til flgende punkter : punkt E , skabelsen af en flles professionel , permanent diplomatisk tjeneste , og punkt P , hvor man taler om at oprette EU-ambassader i fremtiden .
Hvad betyder dette helt njagtigt , hr . Galeote Quecedo og kommissr Patten ?
<P>
Punkt 1 , oprettelsen af en europisk diplomatskole .
Hvilket sprog skal den operere p , p spansk , engelsk , fransk eller p alle medlemsstaters sprog ?
Punkt 12 , hvor jeg mener , at man binder medlemsstaternes ambassader p rmet , at de skal give udtryk for deres synspunkter i fllesskab .
Gr de ikke det , allerede i dag , inden for rammerne af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
<P>
Afslutningsvis tales der om at sikre en samordnet reprsentation i EU og andre internationale organer .
Sverige og mange andre lande har stolte traditioner i De Forenede Nationer .
Lad os fortstte ad den vej .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , jeg har spontant , s spontant , som det kan lade sig gre i Europa-Parlamentet , bedt om ordet , fordi et af medlemmerne af min gruppe ikke kan vre til stede .
Men jeg har bedt om ordet som n , der indtil april i r har vret tilknyttet den tyske diplomatiske tjeneste som helt normal tjenestemand , og s vil man mske tnke , at han sikkert vil vre relativt skeptisk over for et sdant initiativ , fordi han jo snarere hlder til at begrnse de nationale kollegers kompetence .
<P>
Jeg er ikke skeptisk , og jeg vil gerne lyknske hr . Galeote mange gange med hans betnkning .
Jeg er dog noget forundret over de besynderlige scenarier , som flere af vores kolleger fremstiller her .
Hvad handler det i virkeligheden om ?
Det har hr . Galeote jo ogs understreget ganske klart : Det handler om , at vi inden for rammerne af vores kompetence - idet Den Europiske Union er reprsenteret i tredjelande - bliver reprsenteret mere professionelt og bedre dr , at de folk , vi sender derhen , kan handle optimalt inden for rammerne af deres kompetence .
<P>
Jeg vil ikke krnke nogen , men nr jeg forestiller mig , at en tidligere national tjenestemand fra landbrugsministeriet i en medlemsstat mske p et tidspunkt kommer ind i Kommissionen og yder et ganske fremragende stykke internt arbejde og derefter mske fr til opgave at lede en afdeling eller en reprsentation for Kommissionen i udlandet , s mener jeg , at han udmrket kan nyde godt af det , som nationale kolleger mske har lrt p en diplomatskole .
Og jeg mener , at han s kan gre sit arbejde langt bedre .
<P>
Set ud fra den synsvinkel vil jeg dog ogs sige , at disse kompetencer selvflgelig vokser samtidig med kompetencerne p europisk plan .
For s vidt er det helt sikkert berettiget , hvad p den ene side hr . Coteaux frygter og p den anden side hr .
Dupuis hber . Samtidig med at opgaverne udvides , vokser disse reprsentationers kompetencer , men det har s ogs vret vores flles nske .
I den forstand er det godt , hvis vi trffer passende forberedende foranstaltninger allerede nu .
Det er efter min mening en virkelig god betnkning , hr . Galeote har udarbejdet .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Hr. formand , jeg glder mig meget over den interesse , som Parlamentet har udvist for den eksterne virksomhed , navnlig hr . Galeote Quecedos betnkning .
Jeg vil gerne forsikre Parlamentet om , at vi vil gennemg dets anbefalinger meget grundigt .
<P>
Jeg vil isr gerne rose hr . Galeote Quecedo .
Han fortjener stor respekt for den yderst professionelle og bne mde , hvorp han har udfrt sit arbejde .
Jeg kan helt uforbeholdent sige , at Kommissionen har draget nytte af betnkningen , og at den vil stte sit aftryk p den mde , vores eksterne virksomhed skal fungere p fremover .
<P>
Det er et emne , som vi allerede har vret meget interesseret i .
Jeg forlod et srligt mde for praktisk taget alle vores delegationschefer i Bruxelles tidligt i dag netop for at kunne vre til stede ved denne forhandling .
Da jeg undskyldte , at jeg mtte af sted s tidligt , kunne jeg fortlle dem , at Parlamentet er meget interesseret i disse sprgsml .
Det faktum , at vi har kaldt alle vores delegationsledere til Bruxelles p dette tidspunkt , vidner om vores faste beslutning om at lgge faste rammer for den eksterne virksomhed og udstyre den med den karrierestruktur og det lederskab , den fortjener og behver .
<P>
Medlemmerne har sikkert set meddelelsen om udviklingen af den eksterne virksomhed , som Kommissionen vedtog den 18. juli .
Her anbefaler den at fortstte bestrbelserne p at skabe ligevgt inden for delegationerne mellem tjenestemnd og lokale ansatte og fortstte regionaliseringen af vores tilstedevrelse p en sdan mde , at vi umiddelbart frigr 32 stillinger , der kan fordeles til delegationer , der behver forstrkning .
I meddelelsen ajourfrer vi listen over prioriteringer med hensyn til bning af nye delegationer og kontorer .
Men selv om nogle af disse prioriteres meget hjt , m vi frst og fremmest lgge vgt p at bruge de ressourcer , vi har til rdighed , til at styrke nogle af de eksisterende delegationer .
I meddelelsen beskriver vi ligeledes de foranstaltninger , vi tager for at udflytte befjelser fra Bruxelles til delegationerne i marken , det , der i jargonen kaldes " dekoncentration " .
Dette hnger nrt sammen med vores bestrbelser p at reformere vores eksterne bistandsprogrammer .
<P>
I meddelelsen sls det fast , at forslagene her kun udgr et frste skridt .
Vi har til hensigt at fortstte og sikre den bedste anvendelse af de ressourcer , vi har til rdighed , p grundlag af en vurdering af de enkelte delegationers arbejdsbyrde .
Jeg vil gerne sl dette helt fast , fordi det er baggrunden for hr . Galeote Quecedos betnkning .
Hvis vi fr vores reformforslag gennemfrt , og hvis de finder sttte hos budgetmyndigheden , vil frre mennesker i SCR og Bureau d ' assistance technique tilsammen skulle forvalte vores eksterne programmer , selv om vi fr flere end i jeblikket i SCR .
Men vi fr frre folk i Bruxelles og flere folk i marken .
Det er den ligevgt , vi skal forsge at opn : at en strre del af arbejde skal udfres i marken af vores delegationer .
Vi vil udarbejde en opflgende meddelelse om den eksterne virksomhed i frste halvdel af 2001 .
<P>
Jeg vil gerne specifikt kommentere hr . Galeote Quecedos betnkning .
Den indeholder henstillinger p tre hovedomrder : uddannelse af tjenestemnd , der tilknyttes den eksterne virksomhed , delegationernes juridiske status og koordineringen med medlemsstaterne .
En rkke af de punkter , der tages op i betnkningen , f.eks. regionalisering og evalueringen af vores net af eksterne reprsentationer , findes allerede behandlet i vores egen meddelelse .
I betnkningen understreges Kommissionens og delegationernes rolle i Fllesskabets eksterne virksomhed , og det er naturligvis vigtigt , at Kommissionens eksterne tjeneste fortsat kan yde et ordentligt bidrag .
<P>
Det frste skridt m vre at udvikle uddannelsen af de tjenestemnd i Kommissionen , der beskftiger sig med ekstern virksomhed .
Jeg glder mig over , at man i betnkningen lgger s stor vgt p dette punkt og p en s velbegrundet mde .
Vi har allerede gjort gode fremskridt , men vi er ndt til at bygge videre p det meget hurtigt , navnlig i lyset af den dekoncentration , som man har talt om .
Som det foresls i betnkningen , skal vi prve at drage nytte af de frdigheder og den erfaring , der ligger hos eksisterende uddannelsesinstitutioner i medlemsstaterne .
Vi er allerede i kontakt med mange af disse , og vi vil sge at uddybe disse forbindelser .
<P>
Hvorvidt det nu er p tide at oprette en skole for europisk diplomati , er noget , som vi m undersge meget grundigt i samarbejde med Parlamentet , Rdet og andre .
Vi vil bestemt overveje forslaget meget grundigt , og det understreger betydningen af uddannelse - uddannelse i sprog og i ledelse , alle de former for uddannelse , der er ndvendige for at gre vores gennemfrelse af programmer og vores reprsentation i udlandet mere effektiv .
<P>
Med hensyn til delegationernes juridiske status vil jeg sige , at selv om delegationerne formelt er Kommissionens delegationer , har de klare instrukser om at yde al mulig bistand til alle Den Europiske Unions institutioner og ogs til medlemsstaterne .
Jeg er ikke overbevist om behovet for at formalisere dette princip , da det allerede findes .
<P>
Jeg nsker ikke at komplicere procedurerne yderligere , men ogs her er min holdning ben .
Vi har gjort det fuldstndig klart for vores delegationer , at de skal betragte sig selv som nogen , der arbejder for den hjtstende reprsentant og for Den Europiske Unions vrige institutioner , bde med hensyn til rapportering og med hensyn til logistiske sprgsml .
<P>
Hvad angr forholdet til medlemsstaterne sttter jeg helhjertet forslaget om get samarbejde .
Det er allerede vores politik , og drftelserne sidste weekend i Evian var i hj grad koncentreret om , hvordan vi bedst kan gennemfre dette i praksis .
I vores meddelelse fra 1998 om den eksterne virksomhed gjorde vi det klart , at enhver medlemsstat , der nsker at opretholde en tilstedevrelse i et tredjeland uden at opretholde en ambassade , var velkommen til at benytte Kommissionens delegationer .
Det er allerede sket ved to lejligheder : i Sierra Leone var det Tyskland , og i Burundi var det strig .
Der er allerede en hj grad af samarbejde mellem medlemsstaternes ambassader og Kommissionens delegationer .
Der finder regelmssige mder sted p alle niveauer .
Der udarbejdes flles rapporter enten p anmodning af hovedkvarteret eller p initiativ af missionscheferne .
<P>
Kommissionen sttter ligeledes - og sger , hvor det er hensigtsmssigt - at deltage i flles lejeml , hvor flere medlemsstater og / eller Kommissionen aftaler at dele lokaler .
Vi har et program for udstationering af embedsmnd og diplomater fra medlemsstaterne til vores delegationer .
Der findes i jeblikket 10 p vores delegationer , og der kommer et par stykker mere i den nrmeste fremtid .
Restriktionen p udviklingen af dette program skyldes ikke manglende vilje fra vores side - det vil jeg gerne sl fast - men til en vis grad manglende ressourcer og ligeledes en vis tilbageholdenhed hos medlemsstaterne med hensyn til at reagere p vores opfordring om at udstationere diplomater til delegationerne .
<P>
Jeg vil gerne understrege betydningen af koordinering .
Vi skal n frem til et bedre samarbejde uden at havne i en situation , hvor alt , hvad vi gr , bliver kritiseret ikke blot i Bruxelles , men ogs i andre lande .
<P>
Hele denne diskussion om koordinering og om fremtiden for den eksterne virksomhed finder sted p grundlag af en traktat , hvori der tales om en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , ikke en enkelt udenrigs- og sikkerhedspolitik i en Union med 15 medlemsstater med hver sin udenrigsminister .
Jeg gr strkt ud fra , at vi vil have 15 udenrigsministre i Den Europiske Union et stykke frem i tiden .
Men det , vi skal , er at gre koordineringen og samarbejdet mere effektivt , mere meningsfyldt og mere professionelt .
<P>
Et sidste nske .
Idet jeg hilser denne betnkning velkommen og giver lfte om et aktivt samarbejde om opflgning p dens anbefalinger , m jeg understrege , at hvis den eksterne tjeneste skal spille sin rolle p en effektiv mde , sledes som Parlamentet nsker , m den have ressourcerne til det ; det vil sige ikke kun ressourcer til at anbringe tjenestemnd i tredjelande , men ogs til at sikre , at de er ordentligt uddannede , at de er udstyret med den ndvendige informationsteknologi , og at de har sikre kommunikationsmidler .
Sidst , men ikke mindst , er det meget vigtigt , at de fr den ndvendige fysiske beskyttelse i det , der ofte er en meget farlig verden .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Patten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=8>
Finansielt instrument " EC Investment Partners
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0202 / 2000 ) af Dell ' Alba for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om afslutning og afvikling af projekter , der tidligere er godkendt af Kommissionen i medfr af Rdets forordning ( EF ) nr . 213 / 96 om det finansielle instrument " European Communities Investment Partners " til fordel for lande i Asien , Latinamerika , Middelhavsomrdet samt Sydafrika ( KOM ( 1999 ) 726 - C5-0062 / 2000 - 2000 / 0034 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=103 NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , det er mig en stor re p vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde at fremlgge denne betnkning om afviklingen af et af de projekter , som mske har fungeret bedst , eller som har fet den mest positive bedmmelse , nr det glder samarbejdet mellem nord og syd , nemlig ECIP-projektet , European Community Investment Partners .
Dette projekt har efter alles sigende fungeret godt , selv om det ligesom mange andre projekter er blevet udsat for de forsinkelser , der har vret p omrdet for eksterne forbindelser . Det er forsinkelser , som vi alle kender til , og som kommissr Patten for nylig gav en meget njagtig analyse af .
I dette tilflde har vi nsten 600 projekter , som blev rettidigt vedtaget , og som skal finansieres med ECIP-midler .
Kommissionen har derfor foreslet os - med en forsinkelse , som vi kritiserer i vores betnkning , og som naturligvis skyldes alt det , der skete i 1999 - at vedtage en forlngelse , ikke s meget af instrumentet i sig selv , men af Kontorerne for Faglig Bistand og af de midler , der er ndvendige for administrationen af det store antal projekter under ECIP , som stadig ikke er blevet gennemfrt , nemlig 590 projekter . Kommissionen foreslr , at dette kommer til at ske over to r .
<P>
Hr. kommissr , jeg m sige , at Udvalget om Udvikling og Samarbejde har mttet tage stilling til udtalelserne fra de andre udvalg , som Parlamentet har anmodet om at udtale sig om dette emne , nemlig Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget .
Som De selv har set , opstillede disse to udvalg nogle retningslinjer og nogle skrappere betingelser for Kommissionen , idet de bad den om at afslutte arbejdet seks mneder tidligere og om at forelgge evalueringsrapporter om dette emne for Parlamentet p nogle tidligere tidspunkter .
I Udvalget om Udvikling og Samarbejde forstod vi Kommissionens budskab , nemlig nsket om at sttte ECIP-projektet - det skal gentages , at det sammen med andre projekter har bidraget til etableringen og udviklingen af tusindvis af sm og mellemstore industrier i den tredje verden , og at det rent faktisk har gjort Unionen synlig og givet gennemslagskraft p et nyt og sledes vigtigt omrde for Kommissionen - og vi besluttede derfor , at vi ikke ville flge de andres udvalgs mere restriktive udtalelse , og at vi ikke ville fremstte ndringsforslag til Kommissionens hovedkrav , nemlig at give den en frist p to r , s den bedst muligt kan tage hjde for konklusionerne fra dette vigtige konomiske samarbejdsinstrument og opfylde disse kontrakter , som blev underskrevet inden den 31. december 1999 .
<P>
Samtidig har vi dog fremsat en anmodning , hr. kommissr . Vi har anmodet om , at De i god tid - s vi ogs kan overveje dette i fllesskab - giver Parlamentet besked om , hvad De agter at gre med hensyn til dette instruments fremtid .
Vi har set , at det er et effektivt instrument , der har opfyldt nogle reelle behov , og hvor man har mobiliseret nogle ressourcer , der gr langt ud over finansieringen fra fllesskabsbudgettet .
Vi beder Dem derfor om at godkende vores ndringsforslag , s den flles beslutningsprocedure bliver hurtig og om muligt kan afsluttes efter frstebehandlingen , sledes at De straks fr de instrumenter til rdighed , som giver Dem mulighed for at handle .
Vi anmoder Dem om , at De inden rets udgang fortller os om Deres intentioner , og det m siges at vre et beskedent nske .
<P>
Vi er klar over , at der er meningsforskelle og mske kompetencekonflikter mellem de eksterne forbindelser og udviklingen og sledes mellem de enkelte generaldirektoraters - og muligvis ogs de enkelte kommissrers - kompetenceomrder , men vi ved ogs , at nr det glder omstrukturering , bliver ansvaret for de eksterne forbindelser undersgt meget nje af Dem i srdeleshed , hr. kommissr , og af hele Kommissionen .
Vi har sledes ikke sagt , hvilken vej vi skal g , og vi har ikke sagt , at ECIP skal blive ved med at vre et selvstndigt instrument , eller at ECIP m og skal integreres i et mere omfattende instrument .
Vi har udelukkende anmodet om , at vi fr dette som modydelse for den tillid , vi viser Kommissionen ved at give den denne fordelagtige frist p to r . Det er , hvad vi anmoder om , og jeg beder Dem om at fortlle os , om De kan godkende de ndringsforslag , vi har fremsat , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=104 NAME="Theato">
Hr. formand , Budgetkontroludvalget gr enstemmigt ind for mlstningerne i programmet EC Investment Partners .
Vi kritiserer dog gennemfrelsen af det .
Frst og fremmest skal det understreges , at Kommissionen for jeblikket opererer i et lovgivningsmssigt vakuum , da forslaget om viderefrelse af programmet , som jo allerede er blevet forlnget to gange , frst blev fremsat i slutningen af januar , alts en mned efter dets udlb , og ikke kan vedtages fr i det sene efterr .
<P>
Vi tilslutter os forslaget til retsakt som en foranstaltning , der skal bygge bro indtil slutningen af 2001 , for vi underkender ikke , at der iflge de tal , vi har fet oplyst , er 34.000 firmaer , der er involveret som partnere , og at der i den forbindelse er skabt mere end 1.300 joint ventures og 42.000 arbejdspladser .
Dog pviser undersgelsen , der er foretaget af Deloitte & Touche , en rkke graverende mangler , der skal afhjlpes .
Eksempelvis er erhvervs- og brugervenligheden blevet mere og mere bureaukratisk og tung , hvilket har frt til en stigning i ueffektuerede betalinger og stigende utilfredshed hos finansielle institutioner og virksomheder p grund af forsinkelser i forbindelse med beslutninger og kontrakter .
<P>
Ogs drlig ledelse og et mangelfuldt samarbejde mellem ECIP-enheden og SCR har forringet Kommissionens anseelse , og det samme gr sig gldende for den ulige behandling af de finansielle institutioner .
Sledes modtager f.eks. den statsejede danske udviklingsbank 38 % af midlerne , mens Spanien kun fr 23 % .
Sammen med andre kritikpunkter indeholder vores udtalelse foruden tre ndringsforslag ogs sprgsml , som Kommissionen skulle tage hensyn til i sin beslutning om viderefrelse af ECIP ud over r 2001 eller inddragelse i en enkelt investeringsfacilitet , som hr . Dell ' Alba allerede har nvnt .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , som en , der er ivrig efter at hjlpe lande med at skabe arbejdspladser og overfre teknologi , m jeg sige , at ECIP-programmet er utrolig godt , og det var i princippet mlet .
Men som min kollega og ven , fru Theato , har nvnt , er det fuld af orm .
Det er nsten , som om projektet var en vidunderlig , smukt indpakket ske chokolade , men fyldt med orm inden i .
<P>
Grunden til det er meget simpel .
Hvis man ser p facilitet 1 , ydes der sttte p op til 100.000 euro blot til at identificere potentielt jobskabende projekter .
S det er klart , at nr man ser p facilitet 2 , 3 , 4 og 1b , bliver man hurtigt klar over , at arbejdet ikke er udfrt af en bankmand , men af en person , som mske er bureaukrat og uden viden om finansiering og lngivning til projekter , som kunne vre levedygtige .
Jeg vil blot sige , at hvis et sdant instrument nogensinde skal opfindes og indfres , skal det ske i samarbejde med bankfolk og erhvervsfolk , mennesker , der ved , hvad de taler om , ikke bureaukrater , der sidder i Europa-Kommissionen .
S derfor siger jeg , at jo hurtigere dette projekt lukkes ned , og Den Europiske Union sparer penge , der ellers vil vre spildt , jo bedre .
<P>
Det er min rlige mening , at sdanne investeringsprojekter skal planlgges omhyggeligt med bidrag fra erhvervsliv og banker , s der kan skabes flest mulig arbejdspladser , hvor de behves , og hvor der findes bred dkning og offentlig ansvarlighed og gennemsigtighed .
Da jeg var medlem af Budgetkontroludvalget og mdte de mennesker , der forvaltede dette projekt , var jeg overhovedet ikke imponeret af deres viden om at styre et sdant projekt , og jeg kommer fra en erhvervs- og finansbaggrund .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , hr. kommissr , den betnkning , som hr . Dell ' Alba har forelagt , drejer sig om afvikling af et af Europa-Kommissionens finansielle instrumenter til sttte for den private sektor .
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter alle de samarbejdsforanstaltninger , der som denne fremmer strmliningen af virksomhederne og af konomierne i almindelighed gennem det private initiativ .
Faktisk har ECIP , hvis projekter bliver afsluttet nu , vret en srlig succes , som det allerede er blevet nvnt .
<P>
Iflge den eksterne evaluering , det har vret genstand for , har det haft stor betydning som multiplikator med oprettelsen af arbejdspladser og joint ventures .
Lad os hbe , hr. kommissr , at det fremtidige program , som erstatter det , lader disse positive virkninger blive fulgt op af en bedre forvaltning .
Vi m dog sige , at vi glder os over dette programs succeser , men de socialdemokratiske medlemmer af Udviklingsudvalget finder , at der er behov for , at alle sttteinstrumenter , inklusive dem for den private sektor , har som deres grundlggende mlstning at bekmpe fattigdommen blandt befolkningerne , det vil sige det ml , som disse instrumenter i sidste instans retter sig mod .
<P>
Skabelsen af rigdom og beskftigelse ved hjlp af virksomheder , der finansieres med fllesskabsmidler , skal komme nvnte befolkninger til gode .
Anvendelse af disse instrumenter skal tage hensyn til opfyldelse af arbejdsmssige , sociale og miljmssige standarder , for ellers kan vi ikke sige , at disse instrumenter bidrager til udviklingen , men ender med at blive sttte til enkeltpersoner .
<P>
Vi kan ikke altid sige , at der har vret en kvalitetskontrol af ECIP-sttten i evalueringerne .
Nr en bank f.eks. etablerer sig i et af modtagerlandene med midler fra ECIP , hvordan kan vi s sikre os , at disse midler bliver kanaliseret , s de tiltrkker investeringer og ikke kun sttter bankens tilstedevrelse i dette land ?
Som ordfreren har nvnt , drejer det sig om at placere fllesskabssttten inden for rammerne af en bred strategi , som omfatter den private sektor , hvilket Kommissionen ikke henviser til i sin reformplan for stttepolitikken , til trods for at muligheden for at tiltrkke private midler er en ndvendighed for udviklingen i mange lande .
<P>
I denne forbindelse vil vi gerne gentage det sprgsml , som hr . Dell ' Alba har stillet Kommissionen om dets tanker i forbindelse med udbredelsen af dette instrument til landene i Afrika syd for Sahara , som ogs har et presserende behov for midler .
Vi hber kort sagt , at denne erfaring med ECIP , som har vret meget vigtig for Latinamerika , kan vre med til at forbedre det program , der skal erstatte det , og hvis rolle vi ikke synes fremgr klart af Kommissionens reformplan .
<P>
Koordineringen i Kommissionen er absolut ndvendig for at forbedre effektiviteten i bistanden , og det er derfor ndvendigt , at de forskellig instrumenter alle tjener en bred mlstning og en overordnet strategi .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer .
For os , der har fulgt udviklingen i ECIP-instrumentet i lbet af dets korte , men intense historie , forekommer det os , at den bedste mde at opsummere hr . Dell ' Albas betnkning p er at fremhve det budskab , som ndringsforslagene fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde indeholder , eftersom de anbefaler , at dette finansielle instrument bliver fortsat , da det har vret det bedste middel til at etablere og styre det europiske virksomhedsnet i de berrte lande og dermed har virket beskftigelsesfremmende .
<P>
Nu , da aftalen om fri handel , politisk samrd og samarbejde mellem Den Europiske Union og Mexico netop er trdt i kraft , er det vigtigt at huske , at det er fornuftigt at fortstte med denne slags finansielle instrumenter , der i nogle tilflde , som f.eks. netop Mexico , er blevet anvendt intensivt og positivt og har vist sig at vre velegnet til at forstrke de kommercielle bnd mellem s sregne blokke som Den Europiske Union og de berrte lande .
I modsat fald ville Den Europiske Union ikke lngere leve op til sin forpligtelse om samarbejde og udvikling , ikke kun i tilfldet med de latinamerikanske lande , men ogs landene i Asien , Middelhavsomrdet og Sydafrika .
<P>
Vi sttter sledes ordfrer hr .
Dell ' Albas betnkning , som vi lyknsker med hans klarsynethed ved gennemgangen af behovet for ogs fremover at fortstte med gennemfrelsen af ECIP , efter min mening som det eneste instrument , og vi hber , at de efter mere end 10 rs positiv erfaring forsger at gre de administrative procedurer mere fleksible og hurtige , s de kan behandles mere effektivt .
Og det krver efter min mening en styrkelse af personalet i Kommissionens kontorer i de berrte lande .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , analysen af udviklingsprogrammet ECIP er en smuk karikatur af Europa-Kommissionens funktionsvanskeligheder .
Selv om dette program kan siges at bevge sig i den rigtige retning - det vil sige teknologioverfrsel til udviklingslandene - har Kommissionen , mske ufrivilligt , sat en stopper herfor .
Programmet har nu eksisteret i 12 r , og Kommissionen har ventet p dets afslutning , fr den tog beslutning om , hvorvidt det skulle genoptages .
Som med andre programmer har Kommissionen ikke overvejet konsekvenserne af et eventuelt stop for dette program , kontinuiteten i de igangvrende projekter og situationen for partnerskabsvirksomhederne og for beskftigelsen .
<P>
Det ser ud til , at de 90 millioner euro , der blev budgetteret til dette program sidste r , ikke engang er blevet brugt , fordi der har manglet menneskelige ressourcer til at gennemg de sagsmapper , der l stakket op p et skrivebord i Bruxelles .
P samme vis er de administrative procedurer blevet tungere fra r til r , mens programmets ansvarlige ikke har kunnet se en tilsvarende forgelse af deres styrker .
Samtidig er partnerne ikke blevet informeret om et muligt stop for programmet .
Og endelig er kriterierne for fordeling af midler mellem programmets forskellige poler , isr arbejdernes sociale rettigheder , forblevet s uklare , som det overhovedet er muligt .
<P>
Med reference til det , der gr forud , anmoder vi Kommissionen om frst og fremmest at fastlgge midlerne , hurtigt evaluere programmet og dernst at genoptage det , idet man lgger vgt p gennemskueligheden og fastholder dets budget .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , jeg stemmer imod Dell ' Alba-betnkningen og mere generelt mod ECIP- og Meda-programmerne , som i hovedtrk har til forml at finansiere sttteordninger og ln til private virksomheder , der investerer i Latinamerika , Asien , Middelhavslandene og Sydafrika .
Jeg gr imod det faktum , at offentlighedens penge - uanset p hvilken mde - kan bruges til at skabe privat profit .
Projektet , som var tiltnkt rettet frst og fremmest mod de sm og mellemstore virksomheder , omfatter i virkeligheden ofte datterselskaber af de store multinationale virksomheder som f.eks. bankerne , der deltager i operationen og tjener penge herp .
<P>
Det erklrede politiske ml med disse programmer bestr i at fremme bningen af disse landes markeder for europisk kapital .
Fr i tiden kappedes de europiske stormagters kapitalister om at udplyndre og udnytte disse fattige lande .
Den eneste forskel til i dag er , at programmerne nu sttter en koordineret aktion for denne kapital .
Den investerede kapital er lige s lidt som dengang tiltnkt udviklingen i de fattige lande . De er underlagt den europiske kapital .
Den skal ikke gre livet mindre hrdt for de arbejdende klasser , men udnytte en billig arbejdskraft dernede for at gre de herboende ejere og aktionrer rigere .
<P>
Jeg afviser hermed disse programmer i deres helhed , for p trods af et par hykleriske stninger om kamp mod fattigdommen stiler de alle mod at give de europiske stormagters imperialisme nogle yderligere vrktjer til at trnge ind i og styre de fattige lande .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , vi drfter et sprgsml , som er forholdsvis beskedent p grund af dets budgetbelb , ambitist p grund af dets mlstninger , forholdsvis opmuntrende p grund af dets resultater , ineffektivt p grund af de besvrlige forvaltningsprocedurer , som til tider er selvmodsigende , og som kort sagt helt sikkert kan forbedres i fremtiden .
Jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med den ligefremhed og benhed , som udvalget analyserer de opnede resultater med .
Det skjuler intet , og jeg lyknsker ordfreren , hr . Dell ' Alba , fordi han har afholdt sig fra demagogi og letkbt kritik under den flles beslutningsprocedure til fordel for den professionalisme , som han har lagt for dagen ved udarbejdelsen af sin betnkning .
<P>
Lad os hbe , at Kommissionen under den flles beslutningsprocedure er lydhr over for Parlamentets holdning for at kunne indlede den allerede presserende reform af dette vigtige finansielle instrument .
Et instrument til udvikling af den private sektor i udviklingslandene , som falder sammen med filosofien og devisen bag Den Europiske Unions nye holdning i dens samarbejdspolitik .
Vi har allerede talt meget om det i forbindelse med AVS , og det kriterium , der skal fastholdes i forbindelse med landene i Latinamerika og i det sydlige Middelhavsomrde , er ikke anderledes .
De hidtil opnede resultater er allerede opmuntrende .
Der er etableret mere end 1.300 nye virksomheder , som har skabt 42.000 arbejdspladser , og der er mobiliseret ressourcer for i alt 3.500 millioner euro .
Det er dog ikke alle forventningerne , der er blevet opfyldt .
<P>
Vi finder , at det er selvmodsigende , at vi siger , at fattigdomsbekmpelsen er vores frsteprioritet , og at vi s mangler information og indikatorer for at finde ud af , i hvilket omfang de mest forarmede sektorer ogs er dem , der har nydt godt af bistanden .
Endelig er der et presserende behov for en reform af de nuvrende fem besvrlige og uduelige procedurer , for de kan alle forbedres betydeligt , hr. kommissr .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Jeg vil gerne rette en varm tak til hr . Dell ' Alba og Udvalget om Udvikling og Samarbejde for deres fremragende arbejde med Kommissionens forslag om fremtiden for European Community Investment Partners .
Lad mig indlede med nogle baggrundsoplysninger .
<P>
ECIP-instrumentet fungerede fint i 12 r fra 1988 til 1999 .
I lbet af denne periode blev mere end 2.500 foranstaltninger gennemfrt til et samlet belb p over 290 millioner euro omfattende 1.400 joint ventures og investeringer p 4,3 milliarder euro .
<P>
Fra 1991 sendte Kommissionen rlige rapporter om gennemfrelsen og resultaterne af ECIP til Parlamentet og Rdet , hvoraf den seneste dkker operationerne i 1999 .
Parlamentet har ogs modtaget den uafhngige evalueringsrapport , der blev frdig i december 1999 , men som de rede medlemmer vil vide , begyndte ECIP at lbe ind i problemer fra 1997 .
Mangelen p tilstrkkeligt personale til at sikre en gnidningsls forvaltning af et stadigt stigende antal aktioner resulterede i forsinkelser i programmets gennemfrelse , som dernst frte til voksende utilfredshed blandt modtagerne .
Disse problemer blev forvrret gennem indfrelsen af strengere finansielle procedurer , der skulle vre garanti for en korrekt anvendelse af de ressourcer , som Kommissionen skal forvalte .
De er typiske for de problemer , vi str over for , nemlig utilstrkkelige ressourcer til at udfre opgaven kombineret med overdrevent restriktive procedurer .
<P>
Kommissionen besluttede ikke at forlnge instrumentet ud over den 31. december 1999 .
Dette var en smertelig beslutning , men jeg er sikker p , at det var den rette , som ogs indebar , at vi foretog en revurdering af instrumentet med henblik p at give programmet en ny udformning .
Dette vil give mulighed for en bedre koordinering i forhold til lignende EU-instrumenter og sikre bedre administrative og finansielle procedurer i lyset af Kommissionens nye retningslinjer for udviklingspolitik og forvaltning af ekstern bistand .
<P>
Hr . Dell ' Albas betnkning indeholder fantastisk nyttige forslag i denne henseende .
Vedtagelsen af den foreslede forordning vil give mulighed for at sikre en forsvarlig forvaltning af eksisterende ECIP-projekter og for at kunne lukke dem ned og afvikle dem p korrekt vis , nr de skal afsluttes .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene , kan Kommissionen acceptere ndringsforslag 1 og 2 , som stemmer overens med vores synspunkter vedrrende behovet for at revurdere , forbedre og ndre de eksisterende finansielle instrumenter for sttte til private investeringer .
Med hensyn til ndringsforslag 3 kan Kommissionen acceptere det bagved liggende princip , men er ikke i stand til at fremlgge de forslag til lovgivning , som Parlamentet nsker inden rets udgang .
Vi er i jeblikket i gang med en omfattende gennemgang af alle vores nuvrende finansielle instrumenter .
Vi er ndt til at vre rlige .
Vi behver mere tid til at fremlgge et ordentligt gennemtnkt og grundlggende revideret program .
<P>
Derfor tilbyder Kommissionen at foretage en evaluering af alle mulighederne inden juni nste r , hvorefter den vil fremstte forslag .
Det rede medlem har vret generst , hfligt og forstende .
Han fortjener derfor en forsikring fra min side om , at den tidsplan , jeg har fremlagt , er den , vi har til hensigt at flge , og jeg hber , at han accepterer vores beslutsomme holdning om at fremlgge forslagene inden for denne tidsfrist i god tro .
Jeg ville nske , at vi kunne handle hurtigere , men for at gre det ordentligt har vi brug for lidt lngere tid .
<P>
Til slut vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for dets sttte til forslaget til forordning om ECIP .
Den vil give Kommissionen mulighed for at afslutte dette program p ansvarlig vis og ivrkstte nye og forbedrede initiativer til fremme af den private sektor i udviklingslandene .
Jeg er sikker p , at der vil komme flere lejligheder , hvor jeg kan forklare de rede medlemmer , hvorfor jeg ikke sidestiller dette med det 19. rhundredes imperialisme .
<SPEAKER ID=112 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Patten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<CHAPTER ID=9>
Fllesskabets humanitre aktiviteter
<SPEAKER ID=113 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0191 / 2000 ) af Imbeni for Udvalget om Udvikling og Samarbejde om Kommissionens meddelelse til Rdet og Europa-Parlamenet : Evaluering af og fremtiden for Fllesskabets humanitre aktiviteter ( artikel 20 i forordning ( EF ) nr . 1257 / 96 ) ( KOM ( 1999 ) 468 - C5-0044 / 2000 - 2000 / 2016 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=114 NAME="Imbeni">
Hr. formand , frst vil jeg gerne rette en tak til alle mine kolleger fra de forskellige parlamentariske grupper , som har givet et vsentligt bidrag til det forberedende arbejde til denne betnkning , hvor vi giver udtryk for Parlamentets holdning til Kommissionens meddelelse om ECHO ' s aktiviteter , ndhjlp og humanitre indsats .
Udvalget om Udvikling og Samarbejde kunne vedtage denne betnkning enstemmigt , fordi der fandt et meget nyttigt samarbejde sted , som jeg hber vil gentage sig i morgen ved den endelige afstemning i Parlamentet .
<P>
Nr man taler om ECHO og om humanitr sttte , taler man ogs om vores tids strste tragedier og modstningsforhold . Man taler om krige , katastrofer og de skader , der pfres jordens kosystem .
Man taler om fortsttelsen p dramatiske etniske konflikter , borgerkrige og militre konflikter . Og man taler om den grundlggende ulighed i forholdet mellem nord og syd og navnlig om lidelserne hos de svageste befolkningsgrupper , nemlig kvinder , brn og ldre .
Hvis vi skal vre rlige , m vi sige , at udsigterne for de kommende r ikke varsler en forbedring i forhold til den nuvrende situation .
Her tnker jeg blot p nogle af de nyheder , der har stet i aviserne i de sidste par mneder , nemlig at der er tegn p , at Nordpolen er ved at smelte dr , hvor ingen troede , det var muligt , eller p trken i mange dele af Afrika og vandforureningen i Bangladesh , som er en trussel mod 25 millioner menneskers sikkerhed , hygiejne og sundhed .
Det er derfor ndvendigt , at vi er alvorlige og realistiske , og at vi ogs i fremtiden - i hjere grad end hidtil - planlgger katastrofeforebyggelsesaktiviteterne og gr noget ved konsekvenserne af de tragedier , som mennesket ofte eller nsten altid er skyld i .
<P>
Det er ndvendigt med en bedre international koordinering af denne planlgning mellem EU og alle de andre aktrer , der beskftiger sig med humanitr sttte , og det er ndvendigt med en bedre koordineringsindsats inden for EU , nemlig mellem Kommissionen og de instrumenter , som medlemsstaterne har til rdighed , s man undgr , at der - sdan som det ofte har vret tilfldet , hvilket fremgr af Kommissionens dokument og bekrftes af evalueringerne - opstr overlapninger og gentagelser , som ogs betyder , at man spilder energi og ressourcer .
<P>
I den forbindelse er det efter min mening uacceptabelt - hvilket klart kommer til udtryk i min betnkning og i Parlamentets holdning - at ECHO udelukkende spiller en rolle som bistandsyder i forbindelse med ndhjlp og ikke andet .
Det er efter min opfattelse ndvendigt at handle inden for nogle bredere rammer , s ECHO og EU ' s aktiviteter for det frste bliver rettet mod en strre forebyggelsesindsats , og s man for det andet lader katastrofe- og ndhjlpsaktiviteterne vre ledsaget af aktiviteter , der tager sigte p at genoprette nogle minimale leveforhold de steder , hvor der har vret krig og katastrofer , sledes at der ogs i hjere grad ydes humanitr sttte i en senere fase end den akutte ndsituation .
<P>
Vi er klar over , at vi taler om nogle belb , der mske er begrnsede , hvis det drejer sig om de mere generelle budgetter , men vi taler om 2.500 millioner euro for de sidste fire r , og heraf har Europa-Kommissionen udbetalt 56 % til ngo ' erne , 25 % til FN-agenturer samt 11 % til Rde Kors og andre direkte aktiviteter , som ECHO eller specialiserede agenturer i medlemsstaterne har foretaget .
<P>
Efter min mening gr Kommissionens analyse det ndvendigt , at vi arbejder p at fremme en yderligere styrkelse af ECHO og p at undg , at holdninger i Rdet - som er uenigt om disse punkter - fr overtaget .
Der er nogle i Rdet , som er af den opfattelse , at vi skal skre ned p ECHO ' s aktiviteter , men jeg mener , at vi skal gre lige det modsatte .
<P>
Lige en allersidste bemrkning , hr. formand . De internationale agenturer og ngo ' erne m ikke opfatte ECHO som en pengeautomat , hvor man hver nogle penge og s ikke fortller stttemodtagerne noget om , hvor finansieringen kommer fra .
Det er ndvendigt , at den europiske offentlighed og stttemodtagerne bliver informeret om denne enestende indsats , som ECHO gr .
Vi har derfor foreslet - og jeg hber , at kommissr Patten , som ikke hrer mig i jeblikket , vil tage dette forslag op til overvejelse - at man ivrkstter en informationskampagne for offentligheden i vores lande , s den fr kendskab til , hvordan vores penge og ressourcer bliver brugt . Denne informationskampagne skal naturligvis ikke finansieres med ECHO-midler , men med ad hoc-midler .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , ordfreren , hr . Imbeni , har ydet et fremragende stykke arbejde .
Det er ikke ndvendigt at gentage noget .
Jeg vil gerne problematisere og supplere med to anliggender .
<P>
Det ene er af meget principiel karakter .
Humanitr bistand skal ydes uafhngigt af rsagerne til de pgldende katastrofer og uafhngigt af andre politiske mlstninger .
De seneste rs tiltagende politisering af bistanden er en uacceptabel og i sidste ende ogs inhuman udvikling .
Samtidig kan man dog ogs konstatere , at der med det stigende antal katastrofer ikke kun er tale om naturkatastrofer , som man ikke har indflydelse p .
Det kan man ikke sige om de krige , hvor eksempelvis ECHO skal yde humanitr bistand .
Stadig flere naturkatastrofer hnger tydeligvis sammen med , at vi i hjere og hjere grad belaster den globale ko- og biosfre .
<P>
FN ' s Mellemstatslige Panel om Klimandringer , IPCC , har eksempelvis rapporteret , at der allerede kan konstateres en mrkbar menneskelig pvirkning af det globale klima .
Vores krisestyringskoncepter br efter min mening derfor ogs have en samfundspolitisk dimension og integreres i udviklingspolitikken og f.eks. den konomipolitiske strategi .
Ellers kommer vi i vid udstrkning kun til at kurere flgerne af vores egen politik , og isr befolkningen i landene i syd kommer til at lide under de katastrofer , vi har forrsaget .
<P>
Det andet problem hnger umiddelbart sammen med dette og er alligevel af meget praktisk karakter .
Jeg appellerer til Kommissionen om , uden at det nvnte s omfattende problem dermed ville vre lst , i hjere grad at forbinde den humanitre bistand med udviklingspolitikken , hvad angr koncept , organisation og gennemfrelse .
Der er allerede taget initiativer hertil fra Kommissionens side , som efter min mening dog skal styrkes og afbureaukratiseres betydeligt .
Et strlende eksempel i denne henseende er efter min mening konceptet om udviklingsorienteret ndhjlp , der er en praksis , Selskabet for Teknisk Samarbejder forsger at flge .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmerling">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at udtrykke min store hjagtelse og anerkendelse over for hr . Imbeni , som har udarbejdet denne betnkning .
Det er en glimrende betnkning , der ogs nvner de vsentlige kritikpunkter og prsenterer ider til at sikre et hensigtsmssigt arbejde hos ECHO fremover .
<P>
Vi har nu siden 1992 haft dette Kontor for Humanitr Bistand i EU , og de to tilgrundlggende undersgelsesrapporter , ogs Kommissionens rapport , giver bde stor ros til ECHO med hensyn til de hidtidige aktiviteter og kritiserer nogle ganske graverende svage punkter .
Selv om bedmmelsen af effektiviteten af ECHO ' s arbejde , sammenlignet med udgifterne , skal bedmmes som noget meget positivt , udgr den bermte grzone stadig den tid , der flger umiddelbart efter de hndelser , der udlser hjlpen .
Den kan ikke gennemgs ved hjlp af eksakte kriterier , og den giver heller ikke de ndvendige forklaringer og oplysninger , der er ndvendige for ECHO ' s fremtidige opgaver .
<P>
Det handler efter min mening derfor frst og fremmest om at intensivere katastrofehjlpen og planlgningen .
Her er det vigtigt at fastholde , at det eksisterende instrument Dipecho udgr en mulig lsning p regionalt plan .
Samtidig skal det dog ogs beklages , at Kommissionen mangler tilstrkkeligt fleksible alternative instrumenter .
Kommissionen skal fremlgge en klar strategi for den rolle , som den humanitre bistand , ECHO skal yde , skal spille som led i udenrigs- og udviklingspolitikken .
<P>
ECHO som planlgningsstab rder ikke over det ndvendige personale til denne opgave .
Antallet af medarbejdere ligger sledes under det normale niveau i de andre tjenestesteder i Kommissionen , isr langt under antallet i de nationale forvaltninger , der som bekendt investerer langt mindre i kriseforebyggelse .
Her skal overslaget p p.t. ca . 7,5 millioner euro alts i det mindste - og nu kommer det - firedobles , for at der kan ydes et effektivt stykke arbejde .
<P>
Srlig beklageligt er det - og det har hr . Imbeni ogs lige vret inde p - at udviklingen og afviklingen af projekterne via partnere , hvoraf ikke-statslige organisationer udgr ca .
56 % , ikke i tilstrkkelig grad fremstilles som en hjlp fra Den Europiske Unions side i offentligheden .
Her er der efter min mening et stort behov for handling i fremtiden . Offentligheden skal informeres , men venligst ikke med midler , ECHO har direkte til rdighed .
Vi br flge op p de positive initiativer her og afholde udgifterne til information af offentligheden fra andre midler .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="ES" NAME="Sauquillo Prez del Arco">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg vil gerne begynde med at lyknske min kollega Renzo Imbeni , fordi jeg finder , at han har udarbejdet en strlende betnkning , og at vi , allerede da vi diskuterede det i udvalget , var fuldstndig enige i de forslag , han kom med .
Den Socialdemokratiske Gruppe finder , at bistandspolitikken br vre flagskibet i Den Europiske Unions eksterne virksomhed i det omfang , at den afspejler de ider , der skal ligge bag opbygningen af Den Europiske Union , det vil sige solidaritet og samhrighed p internationalt plan .
I denne tid , hvor Kommissionen arbejder med reformer , hvor der sttes sprgsmlstegn ved mange af fllesskabets politikker og procedurer , er den humanitre bistand blevet vurderet positivt af forskellige instanser og naturligvis , hvad det politiske angr , af Parlamentet .
Det er sandt , at den humanitre bistand har vret genstand for stor kritik .
Men vi , der har set og evalueret det arbejde , som ECHO har udfrt , finder , at det har vret meget positivt .
<P>
Denne betnkning kan sledes vre med til at ratificere princippet om humanitr bistand som en rettighed for de folk , der rammes af katastrofer , og en forpligtelse for det internationale samfund , hvor Den Europiske Union spiller en kvantitativ og kvalitativ hovedrolle .
<P>
Det er dog med tanke p fremtiden ndvendigt at tage yderligere skridt .
For det frste for at f bugt med den skaldte grzone , som allerede er blevet nvnt her , det vil sige , det interregnum , der er mellem formlet med ndhjlpen og pbegyndelsen af genopbygnings- og udviklingsaktioner .
Slnge denne grzone , hvor ingen ptager sig det administrative ansvar , fortsat findes , vil der vre befolkninger , der ikke fr hjlp , udelukkende p grund af mangelen p intern koordinering i Kommissionen .
Vi har set det i tilfldet med Mozambique og i forbindelse med andre katastrofer .
Den humanitre bistand er kommet frem , men den er ikke blevet fortsat under nvnte interregnum til genopbygning og udviklingssamarbejde .
Koordineringen i Kommissionen og komplementariteten med medlemsstaterne og andre donorer er afgrende faktorer for den effektivitet , som reformen tilstrber .
<P>
For det andet er der et presserende behov for en forgelse af det personale , der beskftiger sig med de humanitre bistandsaktiviteter .
Vigtigheden af ECHO ' s arbejde er ikke proportionalt med strrelsen af dets personale .
<P>
For det tredje - og det hnger tt sammen med det forrige punkt - skal budgettet til humanitr bistand ges proportionalt med den politiske betydning og de reelle ml , vi sger at n , og som kan beregnes i det vigtigste af alt : i menneskeliv .
I denne forstand ligger Kommissionens og Rdets budgetforslag meget langt fra det , vi mener , er de humanitre behov .
<P>
Endelig skal man forsge til stadighed at forbedre decentraliseringen og letflydenheden i forholdet til de humanitre bistandsorganisationer , ikke mindst ngo ' erne .
Der er tidligere blevet nvnt et instrument her , Dipecho , som er den operative forberedelse i katastrofesituationer .
Vi finder , at det er af afgrende betydning , at der , nr der indtrder en humanitr katastrofe , naturlig eller menneskeskabt , allerede findes forberedte instrumenter .
Og i denne forbindelser vil vi gerne understrege betydningen af Dipecho .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe sttter de principper , der glder for den humanitre bistand , og fremtiden for disse i den udformning , jeg tidligere har omtalt .
Vi finder ikke , at den skal vre et politisk vidnesbyrd , men derimod sammen med udviklingssamarbejdet et banner for Den Europiske Unions politik uden for Fllesskabet .
<P>
Hr .
Renzo Imbeni sagde tidligere - jeg ved ikke , om kommissren , som talte p det tidspunkt , har hrt , hvad han har sagt , men det forekommer mig meget vigtigt - at der br laves en bevidstgrelseskampagne om den humanitre bistands betydning , om det , denne humanitre bistand betyder for os , Den Europiske Union , og han har ogs sagt , at udgifterne til denne kampagne ikke br afholdes med de midler , der er afsat til den humanitre bistand .
Jeg finder , at dette punkt , som er genstand for et ndringsforslag , der er blevet stillet her til aften , er vigtigt og fortjener vores sttte .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hvad er vigtigere end humanitr ndhjlp ?
At redde mange menneskeliv ved at optrde hurtigt og effektivt , at stille penge til rdighed jeblikkeligt og at srge for , at de anvendes godt , uden politiske overvejelser og uden bureaukratisk papirarbejde .
Naturligvis ligger der her en vigtig opgave for Den Europiske Union .
Den kan og skal oven i kbet spille en hovedrolle p dette omrde i betragtning af dens mervrdi i forhold til de individuelle lande .
ECHO skal blive den centrale koordineringsplatform for alle medlemsstater .
Med henblik herp skal det udstyres sledes , at det kan fungere optimalt , for det drejer sig her om liv eller dd , og derfor er kun det allerbedste godt nok .
<P>
Dette betyder , at vi skal udvide og forbedre personalekapaciteten , decentralisere befjelserne , formulere mlelige mlstninger og gennemfre systematisk kontrol af resultaterne og hele tiden lre af de fejl , der er beget , og frem for alt koordinere bedre med Kommissionens andre tjenestegrene og medlemsstaterne .
<P>
For at mobilisere den ndvendige offentlige sttte til ndhjlp er det godt at udbrede kendskabet til , hvad Europa gr og hvorfor .
Strre benhed betyder desuden et ekstra incitament til at opfylde de hjeste krav .
Ndhjlp , genopbygning og udvikling forholder sig til hinanden som en plantes spire , stngler og blade ; det ene er et naturligt resultat af det andet .
Og for spiren ECHO betyder dette , at det ikke selv skal tage fat p hele genopbygningen , men at det dog skal trffe alle forberedelserne dertil .
Med henblik p faserne genopbygning og udvikling skal Kommissionen lynhurtigt udvide antallet af sine egne ansatte og reducere procedurerne drastisk .
Det er sagt flere gange i aften .
Frst da kan Europa gre en dyd af ndvendigheden .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , overalt i verden gr humanitre aktiviteter forud for udviklingssttte .
Selv i Unionen tager Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser lidt efter lidt hnd om de emner , der fr hrte ind under Generaldirektoratet for Udvikling , hvor den humanitre bistand gr ind og dkker over udenrigspolitikkens fejlslagne aktioner .
<P>
Det drejer sig dog ikke kun om at yde bistand , men ogs om at afbalancere udnyttelsen af de naturlige ressourcer mellem alle jordens befolkninger .
Desvrre kan den humanitre bistand ikke spille denne rolle og skal ikke blot fungere som sikkerhed for en liberal politik , der ogs drber befolkningerne i de bistandsmodtagende lande .
Den bredygtige udvikling er nrmest forsvundet fra Den Europiske Unions humanitre politik , og der er meget lidt beredskab til naturkatastrofer og ingen konfliktforebyggelse .
Det ville vre velkomment med en regelmssig uddannelse af folk p jordsklvs- og oversvmmelsesomrdet samt inden for ikkevold .
Men i stedet reagerer Den Europiske Union altid for sent , nr katastrofetilstanden r erklret .
<P>
Denne mangel p planlgning gr igen i sttteprogrammerne for sundhed og ernring , og de knsspecifikke faktorer er ogs glemt .
Der mangler ofte et led mellem den humanitre politik og udviklingspolitikken . Det er ikke desto mindre et vigtigt led .
Det drejer sig for os ikke om blot at bde , hvor det er mest ndvendigt , men om at forudse virkningerne af disse katastrofer og frst og fremmest den forstrkende virkning , der hedder fattigdom .
Vi nsker , at der bliver skabt nogle stillinger p tvrs mellem ECHO og Generaldirektoratet for Udvikling .
Disse kunne ogs lede samarbejdet med de andre verdensomspndende humanitre hjlpeorganisationer , idet de kunne begynde med medlemslandenes organisationer , for her er koordinationen stort set ikkeeksisterende .
<P>
Vi mener ligeledes , at det er vigtigt , at udgifterne til administration og evaluering ikke overstiger 20 % af ECHO ' s budget .
Udbetalingerne skal ogs foreg hurtigere .
Venezuela har ventet siden december p den lovede sttte .
Selv om vi i det store og hele er tilfredse med Den Europiske Unions humanitre politik og i det store og hele godkender hr . Imbenis betnkning , burde denne i strre grad efterleve mlet om bredygtig udvikling .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske hr . Imbeni med en fremragende betnkning , som han har lagt et stort arbejde i .
<P>
Jeg vil komme ind p sprgsmlet om eftergivelse af den tredje verdens gld .
Vi m vre mere energiske i vores bestrbelser p at f sprgsmlet om eftergivelse af den tredje verdens gld gjort permanent .
Jubilee 2000-kampagnen har bidraget til at flytte det internationale fokus over p eftergivelse af gld .
Kampagnen har vret vigtig med hensyn til at opn fremskridt vedrrende yderligere eftergivelse bde p multilateralt plan og fra strre bilaterale kreditorer .
De fattige lande str med en uholdbar gldsbyrde , samtidig med at de str over for naturkatastrofer , sult og hiv- / aids-pandemien .
Afbetalingerne p glden overstiger ofte sundheds- og uddannelsesbudgetterne .
Der er helt klart ikke noget vigtigere i udviklingslandene end uddannelse .
Hvis folk kan lse og regne , udgr de en fare for lederne i de drligst styrede lande .
Verdensbanken og Den Internationale Valutafond har gennemfrt et initiativ som et officielt svar til de store , multilaterale lngivningsinstitutioner og som reaktion p behovet for eftergivelse af gld .
Vi ved alle , at det er ndvendigt med en styrkelse af sammenhngen mellem eftergivelse af gld og reduktion af fattigdommen .
Gldseftergivelsesprogrammer for den tredje verdens lande skal gres permanente .
<P>
De Forenede Nationers aids-programmer har allerede sknnet , at 95 % af alle hiv-smittede bor i udviklingslandene .
Konsekvenserne af aids-pandemien betyder , at fremskridtet og udviklingen gr langsommere .
Vi er ndt til at lse det problem hurtigst mulig .
<P>
Den ugandiske prsident har indfrt et omfattende program , der skal bremse aids-pandemien i hans eget land .
Det er et glimrende eksempel for resten af Afrika .
Den Europiske Unions ledere mdes i Nice til december for at drfte en reform af EU ' s politiske programmer .
<P>
Jeg skal igen opfordre EU ' s ledere til at se p behovet for at begrnse vbeneksporten til landene i den tredje verden .
Det er svrt at tro p , at i Den Europiske Union , hvor alle konomiske sektorer reguleres og kontrolleres gennem lovgivningen , synes eksporten af vben til tredjelande for det meste at foreg ganske uden kontrol .
Det er en barbarisk og hyklerisk holdning .
EU ' s ledere br have det forndne mod til at g imod de store vbenproducenter .
De vil ogs f strre sttte fra EU ' s borgere , som nsker at se lederskab i denne sag .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. kommissr , rede kolleger , jeg vil ogs gerne tilslutte mig den tak og de komplimenter , man har givet hr . Imbeni for hans udmrkede betnkning .
Jeg mener ligesom ham , at ECHO har vret og br fortstte med at vre et enestende instrument , hvormed man kan gre en indsats mod de humanitre kriser i verden , og denne indsats skal vre stadig mere synlig og i stadig strre grad vre et af kendetegnene for EU ' s aktiviteter . Tillad mig at minde om , at dette har vret tilfldet i de forlbne r , ogs dengang Kommissionen havde en ad hoc-kommissr for ECHO .
Jeg mener derfor , at denne revurdering , hvor man forsger at forbedre ECHO ' s image , er ndvendig og rimelig , og at den i hj grad er formlet med Imbenis glimrende betnkning , som jeg har fremsat to rent tekniske ndringsforslag til , navnlig hvad angr synligheden .
Det er ndvendigt at styrke , forbedre og stte srskilte midler af til EU ' s fremhvelse af ECHO ' s indsats . F.eks. er der ingen , der ved , at ECHO bidrager med over 50 % af Flygtningehjkommissariatets budget .
<P>
Jeg hber derfor , at Kommissionen vil vre meget opmrksom p Parlamentets forslag , og at den tager omhyggeligt hjde for Imbenis betnkning under den omstrukturering , der skal finde sted , s ECHO bliver stadig mere hensigtsmssig og stadig mere effektiv , nr det glder aktionerne til fordel for de svagest stillede omrder og befolkninger .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="ES" NAME="Fernndez Martn">
Hr. kommissr Patten , De kan vre sikker p , at det drejer sig om en betnkning , som er af allerstrste betydning for Parlamentet .
I Udviklingsudvalget har vi brugt meget tid p de humanitre bistandspolitikker , og De ved , at De i dette sprgsml almindeligvis altid kan regne med vores opbakning .
<P>
Indledningsvis vil jeg gerne give udtryk for min taknemmelighed over for ECHO ' s tjenestemnd og personalet i ngo ' erne , der under yderst prekre omstndigheder , nr der er mangel p alt , er de frste , de mest uegennyttige og ofte de eneste til at yde denne absolut ndvendige ndhjlp .
<P>
Jeg minder i dag om , at i Rwanda , i Mozambique , i Mellemamerika har vores medarbejderes offervilje , som til tider har kostet dem livet , skrevet nogle af de smukkeste sider i Den Europiske Union .
I den korte tid , jeg har til dette indlg , br jeg tilfje , at jeg er enig i Imbenis betnkning , og jeg vil isr fremhve flgende sprgsml .
<P>
Som det er blevet sagt , er det vigtigt at f afklaret det skaldte dilemma om grzonen , det er vigtigt at f afklaret procedurerne og til tider retsgrundlaget og den enkeltes ansvar for at effektivisere forvaltningen af ECHO .
Jeg har allerede henvist til personaleproblemet samt problemet med synligheden , og det er ndvendigt at f klarlagt mlene .
I visse tilflde , som f.eks. i Cuba - det ved De godt , hr. kommissr - gennemfres der under udseende af humanitr bistand programmer , som slet ikke er det , men blot er en form for skjult samarbejde , der nogle gange skyldes " ideologisk solidaritet " med Castros styre .
<P>
Med tanke p fremtiden er det ndvendigt at forbedre forvaltningen , ge samarbejdet med vores partnere , forbedre komplementariteten i de aktioner , der gennemfres af medlemsstaterne , og kort sagt indordne Den Europiske Unions humanitre bistandsaktiviteter i den globale strategi for vores samarbejdspolitikker .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="EN" NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne med det samme sige , at jeg uden forbehold glder mig over hr . Imbenis utroligt konstruktive betnkning .
Det er et fremragende stykke arbejde , og bde min kollega , kommissr Nielson , og jeg selv er begejstrede for de argumenter , der fremlgges .
Vi er begejstrede for den gode modtagelse , som Kommissionens meddelelse om en evaluering af og fremtiden for Fllesskabets humanitre aktiviteter har fet .
Mange lyknskninger til det rede medlem .
<P>
Humanitr bistand er , som en rkke rede medlemmer har sagt , et utroligt vigtigt aspekt af Den Europiske Unions eksterne identitet .
Jeg skal vre den frste til at erkende , at vi kan gre en hel del for at forbedre vores resultater .
Men det er ogs vigtigt , at vi erkender , at vores hjlp gr stor nytte , dag ud og dag ind , ofte under utroligt vanskelige forhold over hele verden .
Uanset fejlene - og det er vores ansvar at forsge at rette dem - vil jeg udtrykke min anerkendelse af det , vi har opnet og fortsat opnr gennem bistanden fra Den Europiske Union og det generse bidrag fra Europas skatteydere .
Vi er de strste bidragydere af humanitr hjlp i verden , og det er vigtigt en gang imellem at huske p dette .
<P>
Vi stter stor pris p Parlamentets sttte til de reformer , vi er ude efter .
Store dele af den strategi , som de rede medlemmer nsker , at vi skal flge , stemmer meget nje overens med det , vi alligevel nskede at gre .
Jeg vil gerne understrege , at uanset hvor meget vi alle nsker at gre mere , er vi ndt til at koncentrere vores indsats p grund af de meget begrnsede menneskelige ressourcer , som vi har til rdighed , for at gre det , som vil allerede forsger p , p den rigtige mde .
I den sammenhng har Kommissionen besluttet af koncentrere ECHO ' s interventioner p grundlag af en definition af udtrykket " humanitr " , som efter min mening er geners og fleksibel uden at vre uendelig elastisk .
Vi mener , at det ville vre forkert at overlsse ECHO med et stadigt stigende antal opgaver , blot fordi det rent administrativt vil vre lettere .
<P>
Bde kommissr Nielson og jeg selv nsker at hjlpe lande og mennesker i nd .
Men vi nsker ogs at hjlpe dem ud af deres ndsituationer , sledes at de kan klare sig selv s hurtigt som muligt .
Vi vil gre dette gennem landestrategier , hvor vi samler de forskellige former for bistand , ndhjlp , udviklingsbistand osv. s hurtigt , som det kan lade sig gre .
Efter min mening er det den bedste form for bistand , og det er den klogeste mde at bruge skatteborgernes penge p .
<P>
Lad mig tilfje , at vi ikke har til hensigt at lave ECHO om til en operationel afdeling , der leverer bistand lige fra ndplaner til distribution i marken .
Det er ikke og har aldrig vret ECHO ' s styrke .
En sdan fremgangsmde ville vre ineffektiv , og ville fjerne en del af de mange fordele ved ECHO ' s partnerskabsmodel , der , som det er blevet nvnt , giver mulighed for hurtigt at stille midler til rdighed for dem , der har mest brug for dem .
Partnerskabsmetoden giver ogs mulighed for at inddrage det civile samfund allerede ved begyndelsen af hjlpeoperationerne , og vrdien af dette er blevet bevist gang p gang .
<P>
Vi vil fortsat udvlge partnere p grundlag af deres effektivitet og adgangen til partnere til den forhndenvrende opgave samt naturligvis under hensyntagen til deres relative styrker og de funktioner , de kan varetage .
Ngo-sektoren er en fantastisk vigtig kanal , men FN og Rde Kors er ogs vrdsatte partnere .
Takket vre denne sammensatte fremgangsmde med hensyn til partnerskaber , hvor det er ndvendigt , vil vi vre i stand til at udsende specifikke budskaber til de forskellige politiske fora .
<P>
Hr . Imbeni nvnte det vigtige sprgsml om synlighed .
Det er vigtigt .
Vi nsker , at Europas vlgere og skatteydere skal vide , hvad der bliver gjort med deres penge og i deres navn .
Vi har planlagt en Eurobarometer-undersgelse for at vurdere det nuvrende kendskab til ECHO i medlemsstaterne , og p grundlag af denne undersgelse , som vi naturligvis nsker at drfte med de rede medlemmer og andre , vil vi kunne udvikle hensigtsmssige metoder til at ge bevidstheden , som det rede medlem henviste til .
<P>
Vores humanitre bistand vil fortsat vre styret af principperne om upartiskhed og ikke-diskrimination , som findes i forordningen , og som accepteres af det humanitre samfund verden over .
Det er en del af vores eksterne identitet at demonstrere , at Europa kan handle globalt med n stemme , og at vi kan gre en forskel p stedet .
Som den strste enkeltkilde til humanitr bistand i verden , som jeg nvnte tidligere , har Den Europiske Union et ansvar for ikke kun at vre den strste med hensyn til kvantitet , men ogs den bedste med hensyn til levering .
Det er vores klare og ambitise ml .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med en tanke .
Jeg er ikke helt ny i diskussionen om disse emner .
For mere end 10 r siden var jeg udviklingsminister i det land , som jeg kender bedst , som vi lrer at sige , og jeg havde bl.a. ansvaret for humanitr bistand .
Det mest nedslende for mig ved den internationale scene i renes lb er , at i praksis er vores evne til at levere humanitr bistand hurtigt under de allervanskeligste forhold blevet forbedret langt mere end vores evne til at levere den humanitre bistand , der er ndvendig i frste omgang .
Det giver anledning til alvorlige politiske og miljmssige sprgsml om emner som humanitr intervention , som vil dominere store dele af den udenrigspolitiske dagsorden i de kommende r .
Men i mellemtiden m vi gre det , vi foretager os med hensyn til humanitr bistand , mere effektivt .
Her vil det rede medlems betnkning udgre et vigtigt bidrag .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Patten .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.15 )
