<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg skal frst og fremmest oplyse Dem om , at protokollen endnu ikke foreligger i alle sprogversioner .
Derfor udsttes godkendelsen af protokollen for mdet i gr , indtil de alle sammen foreligger .
<P>
rsagen til forsinkelsen er , at vi har mere end 200 sider med afstemninger ved navneoprb , som har belastet Parlamentets budget med slle 4 millioner belgiske francs .
Vi er derfor i gang med at udarbejde de udgaver , der mangler .
Jeg hber , at alle grupperne er bevidste om , hvor meget disse anmodninger om afstemning ved navneoprb belaster institutionens budget .
Nr de manglende versioner foreligger , vil vi g i gang med godkendelsen af protokollen .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Callanan">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg vil gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p en meget alvorlig hndelse , som fandt sted i gr i min valgkreds i Sunderland i England .
En frugt- og grntsagsgrossists lokaler blev udsat for razzia foretaget af politi og " trading standard officers " , der beslaglagde de vgte , som han brugte til at veje sine produkter i de traditionelle britiske vgtenheder pund og unser .
Dette er nu tilsyneladende en overtrdelse af et EU-direktiv , selv om der hersker juridisk tvivl om dette .
<P>
Jeg hber , at formanden vil sttte mig i min fordmmelse af denne yderst hrdhndede reaktion og skrive til min vlger og tilbyde ham Parlamentets fulde sttte i hans kamp mod denne nonsens .
Hvis medlemmerne skulle undre sig over , hvorfor EU er s upopulr i Det Forenede Kongerige , s kan jeg sige , at det er p grund af hndelser som denne .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Hr . Callanan , dette alvorlige angreb p de britiske traditioner bekymrer mig strkt , og det vil blive behandlet p behrig vis .
Men under alle omstndigheder , var det - efter min mening - ikke en bemrkning til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til protokollen , selv om den ikke skal godkendes endnu , men mske kan man korrigere det allerede nu .
I forbindelse med kollega Karas udmrkede betnkning i gr ville jeg stemme for det srligt gode stk .
5 , men jeg kom ved en fejltagelse til at stemme imod .
Jeg beder Dem rette det .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Det vil blive taget til efterretning .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , jeg vil gerne bede Dem om at f sikkerhedstjenesten til at undersge , hvad der er sket .
I morges , da jeg kom til mit kontor , stod dren ben , selv om jeg helt sikkert ved , at jeg lste den i gr aftes , og min computer var tndt , selv om jeg er helt sikker p , at jeg slukkede for den i gr aftes .
Jeg synes , det i hvert fald br undersges , hvad der er foreget her i nat .
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Fru Gebhardt , det er en bekymring , som jeg deler , for njagtigt det samme skete for mig for to dage siden .
Vi vil derfor gre vores sikkerhedstjenester opmrksom p det .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , jeg respekterer , at De endnu ikke kan stte protokollen under afstemning , men jeg vil gerne vende tilbage til et punkt , der var fremme i gr .
Ved starten af debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml havde vi en diskussion om anvendelsen af forretningsordenens artikel 146 , det vil sige udsttelse af en debat .
Formanden erklrede , at det ikke var muligt i debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
Jeg sprger mig selv , hvordan det er muligt , at en artikel i forretningsordenen ikke finder anvendelse p en situation , uden at der nvnes noget herom andre steder i forretningsordenen .
Artikel 146 blev benbart sat ud af kraft .
Jeg anmoder derfor om , at Forretningsudvalget eller formanden klargr , hvornr artikel 146 i s fald finder anvendelse .
Situationen i gr har givet anledning til stor uklarhed .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Hr . Maaten , i henhold til forretningsordenens artikel 50 , stk .
6 , glder artikel 143 , 144 og 146 ikke for denne type beslutningsforslag . Det vil sige , at mdeformanden holdt sig nje til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , hvad angr den bemrkning , som hr . Callanan kom med for et jeblik siden , vil jeg foresl , at han i stedet for at rejse sagen over for Dem burde rejse den over for Det Forenede Kongeriges dronning , eftersom hun synes at have en mening om de fleste europiske sprgsml nu om dage .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Jeg tager denne sregne bemrkning til forretningsordenen til efterretning .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Jeg vil meddele Dem , at der , som De ved , i gr skete en srgelig ulykke , hvor to chauffrer og 25 unge mistede livet p de spanske veje i nrheden af Soria .
Formanden har besluttet at sende en kondolenceskrivelse til ofrenes familier og de relevante myndigheder .
Dermed mener jeg , at vi i et vist omfang har efterkommet de anmodninger , der blev fremfrt under forhandlingen i gr .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="ES" NAME="Vidal-Quadras Roca">
Hr. formand , de catalanske medlemmer , der er til stede her i salen - som De selv , hr . Gasliba og jeg - er naturligvis srligt berrte af denne tragedie .
Og uafhngigt af den fornuft , som formanden har udvist ved at sende en kondolenceskrivelse til ofrenes familier , ville det mske ikke , hr. formand , vre omsonst , hvis denne skrivelse fra formandskabet indeholdt endnu en kraftig opfordring til de myndigheder i Den Europiske Union , der er ansvarlige for transport , om til punkt og prikke at overholde lovgivningen og overvgningen af sikkerhedsforholdene ved transport af svel skolebrn som pensionister , som mange gange har vret ofre for disse tragedier .
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Det vil blive gjort .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , De sagde , at stemmer , der fres til protokols , koster 4 millioner fra Parlamentets budget .
Kunne De bede Udvalget om Forretningsordenen om at se p flgende punkt : Vi respekterer alle kompetenceprincipperne med ansvar og subsidiaritet , s hver gang en gruppe anmoder om at f stemmer frt til protokols , kunne et vist belb blive debiteret det budget , der tildeles denne af Parlamentet ?
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Hr . Newton Dunn , jeg skal betro Dem , at den id ikke er noget nyt .
Det er ikke frste gang , det bliver diskuteret .
Jeg mener , at der kan findes en bedre lsning inden for rammerne af reformen af arbejdsmetoderne , som Prsidiet og Formandskonferencen i jeblikket er ved at undersge .
Der er nogle dokumenter fra en arbejdsgruppe ledet af nstformand Provan , som drejer sig om disse sprgsml , og som er blevet tilsendt grupperne til diskussion .
Arbejdsdokument nr . 4 vedrrer netop plenarmdernes mekanik , og jeg mener , at dette ville vre en hensigtsmssig ramme for den type overvejelser og for forbedring af vores arbejdsmetoder .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , jeg har flgende sprgsml : Vi har netop modtaget tekstversionerne af de vedtagne tekster .
Vi har fet det omfangsrige papir med de mange afstemninger ved navneoprb , men vi mangler protokollen fra debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml i gr .
De aktuelle sprgsml bliver jo ikke uden grund skubbet til torsdag , men det krver s ogs , at aktuelle emner kan blive behandlet tilsvarende aktuelt .
Vi havde mange mundtlige indlg .
Jeg minder om emnet Tibet i anledning af Dalai Lamas 65-rs fdselsdag i gr , folk er spndt p at hre , at der var stor enighed her i Europa-Parlamentet , hvordan det gik til , og hvad der blev formuleret .
<P>
Jeg har tidligere oplevet , at vi i forbindelse med mdet om torsdagen om de aktuelle og uopsttelige sprgsml frst fik dette dokument over vores indlg i den efterflgende uge , om onsdagen i den efterflgende uge .
Derfor sprger jeg : Hvornr fr vi protokollen over disse vigtige mundtlige indlg ?
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Hr . Mann , det fuldstndige forhandlingsreferat har i hvert fald i denne uge vret fysisk til rdighed for alle medlemmer fra kl .
10.00 om formiddagen dagen efter . Det skulle overraske mig , hvis det samme ikke var tilfldet i dag .
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , Armonia Bordes , Chantal Cauquil og jeg har valgt at undlade at stemme om dette forslag , selv om det efter vores mening er positivt , at der er udsigt til en udvikling af Short Sea Shipping i Europa og i vrigt ogs til en udvikling af flodtransporten .
<P>
I denne betnkning str der nemlig , at de mange og kostbare investeringer , som er ndvendige for infrastrukturens indfrelse , skal finansieres med offentlige midler , selv om der ved infrastrukturens udnyttelse frst og fremmest tages hjde for de private virksomheders krav om rentabilitet og konkurrencedygtighed , og de private virksomheder iflge forslaget skulle vre dem , der anvender denne infrastruktur mest .
<SPEAKER ID=20 NAME="Caudron">
Short Sea Shipping er som bekendt en vigtig del af det europiske transportsystem .
Som det understreges i Kommissionens rapport og i betnkningen fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , har Short Sea Shipping i vrigt et drligt renomm , da det har ry for at vre dyrt , langsomt og ineffektivt .
Dette renomm har dog ikke lngere hold i virkeligheden , og denne transportform er i stand til at lse de overordnede problemer , Europa har p dette omrde .
Jeg tnker her p problemerne med trafikpropper , infrastrukturernes store omkostninger og de miljmssige omkostninger .
<P>
I de seneste r er der i vrigt sket nogle fremskridt , og man har registreret en reel vkst inden for Short Sea Shipping . Fra 1990 til 1997 er antallet af transporterede ton nemlig steget med 17 % , og antallet af ton pr. kilometer er steget med 23 % .
<P>
Selv om denne succes ikke kan bengtes , er den stadig ikke p hjde med det potentiale og de fordele , som denne transportform har .
Den har nogle omkostningsmssige fordele , da det er den mest konomiske transportform .
Den har nogle fordele med hensyn til energiforbruget pr. ton / km og med hensyn til effektiviteten , da det er den mest effektive transportform , nr man tnker p investeringerne i forhold til transportkapaciteten . Den har nogle fordele , nr det glder den regionale samhrighed , da det er den transportform , som er mest velegnet til at betjene Europas randomrder .
Den har nogle miljmssige fordele , da denne transportform er mindre forurenende end landtransport .
Og endelig har den nogle intermodale fordele , da den er ideel til indfrelsen af et multimodalt transportsystem .
<P>
Det er sledes ndvendigt , at vi hurtigt trffer nogle foranstaltninger for at bidrage til udviklingen af Short Sea Shipping .
Der skal navnlig udarbejdes nogle flles investeringsprogrammer .
<P>
En af prioriteringerne skal vre at gre havneoperationerne mere effektive og mindske ventetiden i havnene .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at de offentlige myndigheder skal spille en vigtig rolle bde p regionalt , nationalt og europisk plan .
<P>
Der er dog to punkter i min kollegas betnkning , som jeg ikke er enig i .
<P>
Det drejer sig om forslaget om at udarbejde en liste over de havne , der er srligt egnede til Short Sea Shipping .
Udarbejdelsen af en sdan liste er efter min mening ikke ndvendig , og den risikerer navnlig at g ud over de havne , som endnu ikke er helt egnede , men som foretager nogle ndringer for at blive det .
<P>
Det foresls desuden at samle udbuddet af logistiske transporttjenester til slutbrugerne t sted .
Jeg er ganske vist enig i , at det er ndvendigt at finde en mde at indfre et informationssystem p , men jeg gr ikke ind for , at en stor havn , der allerede str strkt p markedet , skal centralisere denne service .
<P>
Endelig havde jeg gerne set , at man i denne betnkning medtog Industriudvalgets forslag om , at Short Sea Shipping ikke m betragtes som et alternativ til vejtransport eller som et konkurrerende system .
Europa-Kommissionen burde sledes fastlgge en intermodal strategi , hvor de forskellige transportformer supplerer hinanden .
<P>
Det er i den forbindelse og i denne nd , at medlemsstaterne br harmonisere den eksisterende lovgivning for at undg , at den hindrer kontinuiteten mellem Short Sea Shipping og landtransport , isr nr det glder den samlede transporterede vgt .
<P>
Det , som man foreslr os i dag , er sledes et vigtigt skridt i den rigtige retning for Short Sea Shipping .
<P>
Der er dog stadig et godt stykke vej igen .
<CHAPTER ID=3>
Bekmpelse af alvorlig miljkriminalitet
<SPEAKER ID=21 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0178 / 2000 ) af Di Lello Finuoli for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om initiativ fra Kongeriget Danmark med henblik p vedtagelse af Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af alvorlig miljkriminalitet ( 5343 / 2000 - C5-0078 / 2000 - 2000 / 0801 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=22 NAME="Di Lello Finuoli">
Hr. formand , Rdets rammeafgrelse er ikke andet end en gengivelse af Europardets konvention af 1998 om strafferetlig beskyttelse af miljet . Konventionen er hidtil ikke blevet ratificeret af nogen af Europardets medlemslande .
Dette forslag til rammeafgrelse tager blot sigte p at fremskynde ratificeringen , ikke mindst for de 15 medlemsstaters vedkommende .
<P>
I langt de fleste lande har vi en miljbeskyttelseslovgivning , der nsten udelukkende er baseret p nogle meget beskedne bder , og det fr miljdelggerne til at maksimere deres fortjeneste ved at forsge at undg at anvende alle de moderne miljbeskyttelsesteknikker .
I de seneste par r har vi sledes haft nogle betydelige katastrofer , f.eks. katastrofen med olietankeren Erika eller forureningen af Donau med cyanid fra en mine i Rumnien .
Og dette er netop sket , fordi disse store selskaber sikrer sig ustraffethed med det forml at gre deres fortjeneste s stor som muligt .
<P>
Denne rammeafgrelse giver frst og fremmest de europiske lande mulighed for at hve bderne , s denne forbrydelse - som er en forbrydelse mod miljet - ikke kan betale sig konomisk .
S lnge det er samfundet og ikke den enkelte , der betaler for en miljforbrydelse , kan vi nemlig ikke gre os nogen forhbninger om at beskytte miljet .
<P>
En anden konsekvens af denne rammeafgrelse er , at den tilskynder de europiske lande til at indfre bder eller i det mindste et system , der gr det muligt at straffe juridiske personer .
Kun f europiske lande har taget hjde for juridiske personers ansvar i deres strafferet , men der er flere lande , som er ved at g i denne retning .
Ogs Italien har ved sin revision af den nye straffelov til hensigt at medtage en bestemmelse om juridiske personers strafbarhed , ogs fordi det i dag ikke er enkeltpersoner , der begr de alvorlige miljforbrydelser , men derimod de store multinationale selskaber , som netop forrsager nogle enorme katastrofer , fordi de ikke vil investere i forebyggelse .
<P>
De europiske lande br efter min mening snart have adgang til en forholdsvis ens lovgivning , og de br under alle omstndigheder hve bderne og srge for , at det ikke bliver samfundet , der kommer til at betale for disse forbrydelser .
<P>
Et andet vigtigt aspekt er det samarbejde mellem landene , som denne rammeafgrelse indfrer , nemlig et informationsnetvrk , der giver mulighed for en hurtig informationsudveksling , en aftale om , at miljforbrydelser skal betragtes som forbrydelser , der giver mulighed for udlevering og f.eks. konfiskering af goder og fortjeneste , og som under alle omstndigheder gr , at disse forbrydelser ikke kan betale sig konomisk .
Jeg vil blot minde om , at denne betnkning blev vedtaget nsten enstemmigt i udvalget , hvor der kun var en enkelt , som undlod at stemme , og om , at alle politiske grupper har bidraget til forbedringen af denne betnkning , lige fra PPE-Gruppen til PSE-Gruppen og De Grnne .
<P>
Denne betnkning er sledes et udtryk for hele Frihedsudvalgets holdning , og vi hber ogs , at den er et udtryk for holdningen i Europa-Parlamentet , der skal srge for , at de europiske lande endelig indfrer en effektiv miljbeskyttelseslovgivning .
<SPEAKER ID=23 NAME="Schrling">
Hr. formand , som ordfrer for udtalelsen fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , der er udarbejdet i overensstemmelse med Hughes-proceduren , kan jeg sige p vegne af hele udvalget , at vi glder os over det danske initiativ , som med vores ndringsforslag blev enstemmigt vedtaget i Miljudvalget .
<P>
Vi mener , at dette initiativ bliver et brugbart instrument i bekmpelsen af miljkriminalitet og de stadigt hyppigere grnseoverskridende virkninger heraf , der naturligvis er en direkte trussel mod miljet og dermed ogs mod os mennesker , mod dyr og mod planter .
<P>
Den grove miljkriminalitet er et flles problem for medlemslandene , da den er grnseoverskridende .
Derfor br vi ogs kunne vedtage flles aktioner for med strafferetlige bestemmelser at beskytte miljet bedst muligt .
Jeg vil ppege , at denne rammeafgrelse skal vedtages med enstemmighed i Rdet , og man er blevet enige om , at den skal vre bindende for medlemslandene .
Samtidig skal man huske p , at det er op til medlemslandene at afgre , hvordan resultaterne skal opns , det vil sige , at de skal definere form og midler for gennemfrelsen .
<P>
Hvordan skal det s foreg ?
Jo mske bl.a. gennem en hurtig og effektiv efterforskning og et get samarbejde om resultaterne af en sdan efterforskning foretaget af et personale , der er kyndigt p miljomrdet .
Det er overordentligt vigtigt .
Endvidere kan man ogs via et administrativt samarbejde mellem medlemslandene f oplysninger , der kan vre til gavn for bekmpelsen af miljkriminalitet .
<P>
Jeg vil imidlertid ogs ppege noget , som vi ogs lagde vgt p i Miljudvalget , nemlig at vi ogs skal satse p forebyggende foranstaltninger . Det vil sige , at vi skal trffe foranstaltninger , inden der opstr miljskader og begs miljkriminalitet .
S er det ogs vigtigt , at lovgivningen nvner miljansvar , det vil sige , hvem den ansvarlige er , og at der findes en sdan effektiv lovgivning i de forskellige medlemslande .
Naturligvis er det ogs ndvendigt med en get generel viden om omrderne milj , information om knowhow , hvordan man kan opdage miljkriminalitet samt oplysning om sanktioner og straf .
Det er vigtigt , at man forsger at samarbejde mest muligt p dette omrde .
<P>
Alvorlig miljkriminalitet defineres i denne rammeafgrelse som " handlinger eller undladelser , der under skrpende omstndigheder og i strid med lovgivningen har til flge , at der sker betydelig skade p miljet " .
Man kan naturligvis diskutere , hvordan man skal fortolke definitionen af " alvorlig miljkriminalitet " og " betydelig skade " , men det er godt , at man er net s langt med denne definition , selv om man ikke genkender den i nogen anden lovgivning i medlemslandene .
<P>
I Miljudvalgets ndringsforslag har vi set nrmere p definitionen af alvorlig miljkriminalitet .
Vi finder det vigtigt , at man i den foreslede rammeafgrelse fr det strst mulige anvendelsesomrde , da definitionen er s diffus .
Desuden skal bekmpelsen af alvorlig miljkriminalitet ikke bare glde for private virksomheder , men ogs for forvaltningskriminalitet , det vil sige , nr forvaltningerne i de forskellige lande - faktisk regeringerne - p grund af passivitet eller ansvarslshed forrsager alvorlig miljkriminalitet .
Det har vi forsgt at f med i ndringsforslag 16 .
<P>
Et andet vigtigt aspekt er det , der betragtes som " skrpende omstndigheder " , hvis f.eks. virksomheder , der er skyld i alvorlige miljskader , har vret underforsikret og dermed lber en stor risiko .
Det handler om ansvar og om princippet om , at forureneren skal betale , og at byrderne , effekten og risikoen ikke skal plgges andre .
Det findes i ndringsforslag 25 .
<P>
Afslutningsvis vil jeg bare sige , at vi er p vej mod en flles indsats for at beskytte miljet .
Denne rammeafgrelse er t tiltag , ligesom Europardets konvention om miljbeskyttelse via strafferetten .
I rammeafgrelsen nvnes det ogs , at denne konvention snarest skal ratificeres , da den er betydeligt mere detaljeret .
Jeg finder disse tiltag helt ndvendige for at hindre , at miljskurke og uansvarlige handlinger frer til alvorlige miljskader .
Jeg er positiv over for rammeafgrelsen og de fremlagte ndringsforslag .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , jeg vil gerne begynde med at fremhve det fremragende arbejde , som hr . Di Lello Finuoli har udfrt i form af denne betnkning , der , som han nvnte , har fet nsten enstemmig sttte fra Udvalget om Borgernes Friheder .
Jeg vil ogs gerne rose dette initiativ fra Danmark med henblik p vedtagelse af en rammeafgrelse om bekmpelse af alvorlig miljkriminalitet .
Vi er alle klar over denne type kriminalitets stigende omfang og dens ofte grnseoverskridende virkninger .
Jeg skal heller ikke undlade at erindre om en af Eurobarometers seneste opinionsundersgelser , der bekrfter , at miljet ved siden af sikkerhed , sundhed og arbejdslshed er blandt de ting , som bekymrer EU-borgerne mest .
Vi m derfor komme disse bekymringer i mde ved at srge for , at milj og sundhed beskyttes , og at borgernes livskvalitet dermed ges .
<P>
Sandheden byder os imidlertid at anerkende , at EU har gjort vigtige fremskridt p miljomrdet inden for de seneste fem r .
I dag er det ogs gennem traktaterne fastslet , at der skal ske en afbalanceret og bredygtig udvikling , og i konklusionerne fra Tampere omtales miljkriminalitet udtrykkeligt som et af de omrder , hvor der skal foreg en samordnet indsats med henblik p flles definitioner , flles regler for , hvad der er strafbart , og flles sanktioner i national kriminalret .
<P>
Der er sledes virkelig behov for flles aktioner i medlemsstaterne for at sikre et strafferetligt vrn om miljet .
Vi har at gre med et problem , der angr alle medlemsstaterne , og som stadig mere har grnseoverskridende virkninger , ikke mindst i forhold til den stat , hvor kriminaliteten begs .
Det betyder , at der i fllesskab m gennemfres foranstaltninger med henblik p et strafferetligt vrn om miljet , der glder for hele EU .
Svel gennem strafferetlige bestemmelser som gennem skrappe sanktioner - og jeg understreger adjektivet " skrappe " - der str i forhold til forbrydelsen , og som virker effektivt afskrkkende .
<P>
Der br desuden , som ogs fru Schrling har nvnt det , ske en generel forebyggelse , hvor medlemsstaterne srger for , at virksomhederne i tilflde af operationer , der indebrer miljskadelige aktiviteter , som kan pvirke menneskers helbred eller miljet negativt , er ansvarlige for at stte sig ind i de miljmssige flgevirkninger af disse aktiviteter og trffe sikkerhedsforanstaltninger og andre forebyggende foranstaltninger som led i deres operationer .
Kampmidlerne mod alvorlig miljkriminalitet m sledes styrkes og samordnes mellem medlemsstaterne .
<P>
Til slut vil jeg gerne rette en appel til de medlemsstater , der endnu ikke har underskrevet Europardets konvention fra 1998 om beskyttelse af miljet , om s hurtigt som muligt at trffe de i henhold til deres nationale ret ndvendige foranstaltninger for at underskrive denne konvention .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Hr. formand , harmoniseringen af medlemslandenes strafferet med henblik p at bekmpe miljkriminalitet udgr en meget vigtig komponent i den politik , som skal skabe et flles omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed . Ligeledes er den et ndvendigt supplement for en effektiv miljpolitik .
Derfor vil jeg gerne lyknske den danske regering for det initiativ , som den har taget , samt de to parlamentsmedlemmer , hr . Di Lello og fru Schrling , som med deres betnkninger udbygger aktionsomrdet for initiativet og gr det mere konkret .
Det er nemlig et faktum , at Danmarks initiativ til trods for den positive retning , som det udstikker , ogs fremviser en del svagheder i sammenligning med f.eks. Europardets konvention af 1998 .
Og det fordi det isr koncentrerer sig om strafferetten og ikke indeholder sprgsml som forebyggelse , sundhed , beskyttelse af den kulturelle arv osv .
<P>
Til trods for initiativets svagheder og modstninger er det positivt , fordi det fremmer dannelsen af en lovgivningsmssig ramme , som tillader udviklingen af koordinerede , flles aktioner gennem et styrket Europol , isr mod den miljkriminalitet , som foregr over landegrnser .
Det indeholder desuden en aftale om minimumsstraffesanktioner isr i de tilflde , hvor miljet ofres p fortjenestens alter .
Denne tilgang til emnet er jeg absolut enig i , for det er kendt , at der er et meget stort misforhold mellem de straffe , der idmmes for miljforbrydelser , og de flger , som disse forbrydelser har for samfundet under et .
<P>
Men vi m konstatere , at Danmarks initiativ ikke i srlig grad har undersgt medlemslandenes lovgivninger , og eftersom der er alvorlige afvigelser , vil der hjst sandsynligt vre problemer med at gennemfre forslaget .
Jeg er imidlertid enig i omtalen af de juridiske personers ansvar , svel pr. definition som af natur , flertallet af miljforbrydelser begs af selskaber og industrier .
Jeg finder ligeledes omtalen af landene i Central- og steuropa for ndvendig , for jeg er af den overbevisning , at ethvert forslag br tage hensyn til den kommende udvidelse .
<P>
Desuden mener jeg , at jeg br betone ndvendigheden af at uddanne og efteruddanne det personale , som fr kompetence til at undersge og forflge miljkriminalitet , den vgt , som man skal lgge p forebyggende foranstaltninger , og ndvendigheden af , at alle medlemslandene ratificerer Europardets konvention af 1998 , for indtil i dag har ingen af dem ratificeret den .
Jeg vil ogs gerne betone , at alle medlemslandene br vre forpligtet til et virkeligt samarbejde i dette meget vigtige sprgsml .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , kre kolleger , dette er bde et meget kompliceret , men ogs et meget vigtigt omrde .
Det er en logisk fortsttelse af Amsterdam-traktaten og Rdets topmde i Tampere .
Det er et klassisk omrde , hvor der er behov for samarbejde .
Nr vi ser p den danske tekst samt p Di Lello Finuoli-betnkningen og Schrlings udtalelse , der begge er udmrkede , ser vi imidlertid , at det er ekstremt kompliceret .
Vi skal have en god samordning mellem den bistandsaftale , der for nylig blev behandlet her i Parlamentet , og reglerne om hvidvaskning af penge .
Jeg er ikke helt sikker p , at instrumentet p alle omrder er frdigt , men jeg glder mig over , at man forsger at undg et dobbeltarbejde med Europardet .
<P>
Vi kan konstatere , at vi egentlig har tre dele i det danske initiativ plus kravet om ratificering af Europardets konvention .
Det er vigtigt med strafferetlige regler , s vi fr en effektiv forebyggelse .
Personligt finder jeg konfiskationsregler vigtigere end kravet om hrde straffe og store bder .
Erfaringen viser , at man faktisk fr store resultater med strenge konfiskationsregler .
Der er den gamle sandhed om , at " forbrydelse skal ikke kunne betale sig " .
Der skal vre et tt samarbejde - hvilket Schrling ogs understregede - ogs om de miljansvarsregler , vi skal udarbejde , og som nvnes i artikel 2a .
<P>
Det glder og overrasker mig , at Schrling nvner sprgsmlet om dyrelivet i sin udtalelse .
Jeg synes , at vi her i mdesalen klart og tydeligt skal sige , at dette skal vre et instrument , der kan standse de skammelige dyretransporter .
Vi er ganske overraskede over , at f.eks. Kommissionen ikke har forsgt at implementere de eksisterende regler .
Hvorfor er Kommissionen s passiv , nr det handler om at vre traktatens vogter i sprgsml om dyretransporter - langt mere passiv end p mange andre omrder ?
<P>
ndringsforslag 16 og 19 indeholder interessante sager , der s vidt vides ikke findes i mange andre landes straffelove .
Det er en vildledende procedure fra de lokale eller nationale myndigheders side - samtidig med at de ogs er blevet vildledt .
Jeg tror ikke , at det er noget , som vi fremover skal undersge .
Jeg ser det klart som en illustration af de aktuelle sprgsml i Baia Mare og af undersgelserne af , hvem der reelt er ansvarlig .
Hvem har vildledt hvem ?
Det er meget komplicerede , meget interessante og meget vigtige sprgsml .
<P>
Jeg er ogs glad for , at man nvner fartjer , og at man er villig til at gennemfre en ekstraterritorial anvendelse .
Vi skal imidlertid vide , at hvis vi skrider til en ekstraterritorial anvendelse , skal vi ogs have en vis grovhedsgrad , hvad angr bekmpelsen af de kriminalitetsformer , vi diskuterer .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg tror , at de fleste vil give mig ret i , at de gldende love er alt for lempelige , og at det er vigtigt , at der faststtes en eller anden bestemmelse , der sikrer , at det bliver muligt at forflge syndere strafferetligt .
I den nuvrende situation findes der overhovedet intet incitament for virksomheder til at rydde op efter sig og tage ansvar for at sikre , at der ikke forekommer efterladenhed .
Dette har ligeledes en virkning p andre virksomheder .
<P>
Nr der er tale om at g til domstolene , er det op til de enkelte borgere at anlgge sag , og det kan vre yderst vanskeligt og dyrt .
Selvflgelig kan folk vre oppe imod store virksomheder med uhyre stor magt og mange ressourcer til deres rdighed , hvilket gr det meget , meget svrt i mange tilflde for dem at forflge sagen til den bitre ende og sikre , at virksomhederne kommer til at betale prisen .
Der er virkelig tale om kriminelle , som gennem efterladenhed eller overlagt handling delgger miljet , folks helbred , vores flora og fauna og p mange andre omrder forrsager skade p langt sigt - alt i profittens interesse .
<P>
Virksomheder , der str for land- og stransport , har f.eks. i mange tilflde absolut ingen ansvarsflelse , og det er vsentligt , at der bliver indfrt en eller anden form for sanktioner for at sikre , at de bliver tvunget til at handle ansvarligt .
De nationale myndigheder br levere mere information og underrette offentligheden om omfanget og virkningerne af miljkriminalitet , for mange dele af vores samfund er ikke klar over dette .
F.eks. i relation til vand , jord , vores helbred , flora , fauna og klimaet i det hele taget er det yderst vigtigt , at ordentlig information bliver offentliggjort .
<P>
I vrigt er det ikke kun virksomhederne .
Undertiden er det de nationale myndigheder , der rent faktisk lader hnt om loven og opfrer sig p en helt og holdent efterladende mde .
Jeg behver ikke at bevge mig lngere vk end til mit eget land for at se , at lokale myndigheder m.v. i mange tilflde rent faktisk selv er ansvarlige for miljskader .
Og de er ogs efterladende , nr det glder hndhvelse af loven over for virksomheder , der opererer i deres omrde .
<P>
Det ser ud , som om profit kommer fr offentlighedens interesser og miljet .
Det br ikke f lov til at fortstte , og myndigheder , der ikke hndhver loven , br selv blive holdt ansvarlige for de miljskader , der forrsages som resultat heraf .
<P>
Om det er forstligt eller p grund af efterladenhed er i sidste ende ret ligegyldigt , for skaden er sket .
I mange tilflde bruger virksomhederne efterladenhedsargumentet frem for at sige , at det er forstligt , men rent faktisk er efterladenhed p sin egen mde forstlig .
Disse virksomheder kendte til konsekvenserne , og de br holdes ansvarlige for samtlige omkostninger i forbindelse med oprensning af den skade , de har forrsaget , hvor det end mtte vre .
<P>
Den anden ting , jeg gerne vil pege p , er , at der er virksomheder , ssom British Nuclear Fuels , der absolut ikke ejer hverken ansvarsflelse over for offentligheden eller miljbevidsthed .
De har forrsaget forurening i s lang , lang tid langs vores kyst ved at forurene Det Irske Hav og udstte offentligheden i Irland , ja og p vestkysten af Det Forenede Kongerige , for alvorlig fare .
Man behver blot at se p , hvad der skete i Tjernobyl , der ogs kunne tilskrives en efterladende holdning .
Hvor lang tid vil det tage at rette op p det ?
Disse situationer m ikke lngere f lov til at udvikle sig i en verden , hvor vi burde vre fuldt ud bevidste om de miljproblemer , som vi forrsager .
Vi har teknologien , knowhow ' en og ressourcerne til at sikre , at disse ting ikke sker .
<P>
Erika er et andet eksempel p efterladenhed .
Jeg vil ogs gerne sttte den sidste taler , som talte om dyretransport .
Dette er en forstlig udnyttelse og mishandling af dyr og br ogs tages med i betragtning .
P internationalt plan har vi tidligere set mange , mange katastrofer , tag bare Bhopal som eksempel .
Nedskringer og springen over , hvor grdet er lavest , forrsagede den strste miljkatastrofe i historien .
Den virksomhed er endnu ikke blevet draget ordentligt og retligt til ansvar for sine gerninger .
Den blev bragt for domstolen i Indien .
Virksomhedens chef skulle have vret arresteret , og der var udstedt arrestordre p ham .
Han stak af til USA , hvor han besluttede sig til at blive , og han er ikke vendt tilbage for at st ansigt til ansigt med konsekvenserne af sine handlinger - til trods for arrestordrer fra Interpol .
<P>
S er der sprgsmlene om skovbrug og fiskeri .
Forsmmeligheder i forbindelse med mange fiskeriaktiviteter br ogs tages i betragtning , for det er ogs en miljforbrydelse , der har langsigtede konsekvenser .
Det er p tide , at vi alle ptager os vores ansvar , for vi har ikke kun os selv og vores milj at tnke p , men ogs fremtidige generationer .
Den eneste mde , hvorp vi kan gre dette , er ved at sikre , at miljskader betragtes som en af de mest alvorlige forbrydelser i vores samfund .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , det er nemt at sttte den analyse , der er fremlagt i betnkningen .
Pvirkningerne fra miljkriminalitet strkker sig over flere landes omrder .
Import og eksport af kriminalitet kender ikke Den Europiske Unions ydergrnser .
Ofte begs kriminalitet af juridiske personer .
Ofte begs kriminalitet med profit for je .
Profitten tilfalder gerningsmanden , mens de ydre omkostninger falder til betaling hos andre .
Deres analyse er ganske rigtig : Milj skal fortolkes bredt som menneskers sundhed , biodiversitet samt som den kunstneriske arv og kulturarven .
Det er nemt at sttte en linje , som gr det nemmere at bekmpe miljkriminalitet .
Miljkriminalitet skal gres konomisk urentabel , den m ikke kun have konomiske flger , og den skal forebygges .
n mde at bekmpe miljkriminalitet p er offentlighed .
Hvorfor starter vi ikke med offentlighed i forbindelse med den belgiske regerings udledning af urenset spildevand direkte i floden i Bruxelles by ?
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , p vegne af de italienske radikale parlamentsmedlemmer fra Den Tekniske Gruppe af Uafhngige Medlemmer vil jeg gerne sige , at Di Lello Finuolis betnkning s afgjort bidrager til at forbedre Kongeriget Danmarks initiativ , og vi vil derfor gerne lyknske ordfreren .
I stedet for at gentage de positive ting , der allerede er blevet sagt , mener jeg dog , at det er vigtigt ogs at fremhve nogle af begrnsningerne ved Danmarks initiativ , s vi netop bliver i stand til at gribe bedre ind i fremtiden .
<P>
Vores kollega Karamanou har allerede sagt noget vigtigt , nemlig at Rdet i virkeligheden ikke fortller os , hvordan den nuvrende lovgivning ser ud i medlemsstaterne .
Jeg har dog en refleks , der mske skyldes min alt for store forsigtighed , nemlig at jeg er meget mistroisk over for dem , der siger , at vi skal hve bderne og gre sanktionerne hrdere , men som ikke fortller os , hvad det er for bder , og hvad det er for sanktioner .
<P>
Det ville efter min mening have vret fornuftigt af Danmark og Rdet ogs at give os en ramme for sanktionerne , s vi kan se , hvad de alvorligste mangler , der skal udbedres , bestr i , og s vi kan se de alvorligste begrnsninger ved den europiske situation .
Delen om de strafferetlige sanktioner er uden tvivl en vigtig del , og der er ingen tvivl om , at der skal skabes sammenhng i det europiske retsgrundlag , men det er ikke det eneste sprgsml i forbindelse med miljkatastrofer og respekt for miljet .
Det er nemlig vsentligt , at man i sin indsats har et mere overordnet syn p sprgsmlet .
<P>
Vi ved f.eks. , at de forurenende emissioner er faldende i EU , og det er de af strukturelle rsager , der har at gre med drift og konomi .
Det er naturligvis ogs ndvendigt at tage straffelovgivningen i brug , nr der begs egentlige forbrydelser , men det er vigtigt , at straffelovgivningen hnger sammen med resten af lovgivningen , med de administrative sanktioner og med de konomiske bestemmelser for netop at gre den samlede lovgivningsramme sammenhngende . De administrative sanktioner , som har indflydelse p virksomhedens reelle omkostninger , er nemlig ofte sanktioner , der har en endnu strkere forebyggende virkning end strafferetlige sanktioner .
En virksomhedsleder tnker nppe p , at han risikerer at blive arresteret eller at blive plagt strafferetlige sanktioner , nr der sker en katastrofe . Det er sledes bedre , at man dagligt tvinger ham til at tage hjde for de strre omkostninger , som de forurenende procedurer medfrer .
<P>
Nr det er sagt , skal det tilfjes , at selv om Europardets konvention er mere fuldstndig og sammenhngende , sdan som mange kolleger hvder , burde vi i sdanne tilflde mske ogs sprge os selv , hvordan EU kunne tage direkte hjde for Europardets tekster med det forml at gre lovgivningen mere ensartet , ikke kun for selve Unionen .
<P>
Lige en sidste bemrkning til det vanskelige sprgsml om forholdet mellem staten og forureningen .
Vi taler om enkeltpersoner og virksomheder , men ofte er det netop de statslige virksomheder eller staten selv , som er medansvarlig for nogle meget alvorlige miljkatastrofer .
Dette er et problem , der br tages i betratning , men det gr man efter min mening ikke direkte nok i Danmarks og Rdets initiativ .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne gentage mine lyknskninger til ordfreren Di Lello Finuoli .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , ved alle beslutninger og love er det klogt frst at undersge , hvad vi allerede har lavet regler for , og hvad vi eventuelt yderligere kan og vil gre .
I Europardet , det er allerede nvnt af andre , blev der i 1998 indget en aftale om bekmpelse af international miljkriminalitet .
De fleste medlemsstater har imidlertid endnu ikke ratificeret " Europardets konvention om beskyttelse af miljet " .
<P>
Danmarks forslag gr reelt ud p , at der i EU trffes videregende foranstaltninger om bekmpelse af miljkriminalitet .
I Ministerrdet er kun punktet om retsforflgelse blevet tilbage i rammeafgrelsen . Danmarks vrige forslag er fjernet .
Hermed er mervrdien af en sdan rammeafgrelse tilintetgjort , fordi retsforflgelse ogs indgik i Europardets konvention .
Men ikke nok med det , der er knyttet frre lande til rammeafgrelsen end til Europardets konvention .
Det er alts bedre , at de forskellige medlemsstater underskriver og ratificerer Europardets konvention .
Videregende skridt p EU-plan , ssom det danske forslag , gr jeg selvflgelig ind for .
Mit sprgsml til Ministerrdet er , om det er villigt hertil .
<P>
Imidlertid har Europa-Parlamentet et problem .
Skal det udtale sig om det danske forslag eller om det af Ministerrdet ndrede forslag ?
Eftersom vi kun har det danske forslag , tager vi det som udgangspunkt , selv om sprgsmlet er , om det har noget forml , for hvis Rdet fastholder det reducerede forslag , slr jeg til lyd for , at der slet ikke faststtes en EU-rammeafgrelse .
<P>
Med hensyn til det danske forslag bemrker jeg for det frste , at denne rammeafgrelse frst og fremmest skal ses som et supplement til den nationale politik om miljkriminalitet .
Dette supplement skal best af en juridisk ramme for den internationale fremgangsmde med hensyn til koordination , udveksling af information , anmeldelse af forbrydelser , central registrering og retsforflgelse af international miljkriminalitet .
<P>
For at skabe klarhed om , hvad rammeafgrelsen omfatter , er det ndvendigt med en god definition af miljkriminalitet .
I princippet kan jeg g ind for Danmarks definition , selv om jeg sprger mig selv , om ulovlig handel med fauna og flora skal tilfjes definitionen .
<P>
Ogs med en god definition vil anvendelsen i praksis vre et problem .
Var der ved Erika-katastrofen tale om miljkriminalitet ?
Hvordan ligger det med cyanidforureningen i Rumnien ?
Der var klart tale om store miljskader , men finder de andre kriterier ogs anvendelse ?
Vigtigt er , at gerningsmndene ikke kan lbe fra ansvaret .
Det ville vre godt , hvis denne problematik blev medtaget inden for rammerne af hvidbogen om miljansvar .
<P>
Mange af ndringsforslagene fra Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender vedrrer tekstndringer , der ikke alle sammen er lige ndvendige .
Det er efter min mening bedre at give det danske forslag til Rdet fuld sttte end at foresl sm ndringer p alle mulige underordnede punkter , men jeg sttter de supplerende ider , ssom information om flgerne af miljkriminalitet og om retskendelser .
<P>
Hr. formand , jeg er selvflgelig spndt p Kommissionens holdning .
Kan kommissr Schreyer forklare , hvordan vi er havnet i denne mrkelige situation ?
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , i de fleste tilflde , hvor min irske kollega , fru McKenna , taler her i Parlamentet , er vi uenige , men i et sprgsml som dette har vi langt mere til flles , end hvad der skiller os ad .
Jeg anerkender helt bestemt , at de strste miljkatastrofer sker som flge af enten manglende ansvarsflelse eller handling hos dem , der er drevet af et profitmotiv uden at tnke p konsekvenserne .
<P>
Sdanne katastrofer rammer beklageligvis mange lande p samme tid .
Vi ved kun alt for godt , at strre miljkatastrofer ikke respekterer internationale grnser .
For ikke s lang tid siden oplevede vi problemerne forrsaget af forureningen af Donau med cyanid fra rumnske miner , tankskibet Erika , der blev splittet ad ud for den franske Atlanterhavskyst , og fra et irsk synspunkt de fortsatte problemer forrsaget af Sellafield .
Og naturligvis var der i en ikke alt for fjern fortid Tjernobyl , som vi stadig husker med forfrdelse .
Hndelser som disse vil fortsat ske , medmindre og indtil vi str fast p princippet om , at " forureneren betaler " i ordets bredeste forstand .
<P>
Multinationale selskaber vil frst ndre deres adfrd , nr de bliver tvunget til at betale dyrt for deres ugerninger .
De vil fortstte med at forrsage skader p miljet , s lnge belnningen langt overgr straffen .
Deres holdning er baseret p den enkle tro , at gennemfrelse af restriktive miljbeskyttelsesforanstaltninger enten skader deres virksomhedsaktiviteter eller ger deres indirekte omkostninger i betydelig grad .
Desuden blegner enhver beskeden bde , de mtte blive tvunget til at betale , i betydelig grad ved siden af den kmpemssige profit , de fr ud af det .
<P>
Derfor bifalder jeg dette initiativ , der anerkender miljskaders internationale karakter .
Det anerkender behovet for hrde straffe .
Navnlig kriminaliseringen af miljskader vil sende en klar advarsel til dem , der er ansvarlige for sdanne .
<P>
Hvis de danske forslag blev gennemfrt , ville de , som sender usikre skibe ud i vores farvande , tnke sig om to gange .
Andre , ssom ledelsen p Sellafield , der med forst tilbageholder information og gr sig skyldig i drlig praksis , vil blive draget til ansvar for deres gerninger .
Og topledelsen og cheferne for multinationale virksomheder , som trffer vigtige beslutninger , der afslrer en afstumpet ligegyldighed for konsekvenserne , vil komme til at st over for ikke blot , at deres virksomheder mske i nogle tilflde blev lukket p grund af enorme bder og beslaglggelse af aktiver m.v. , men ogs at de selv kan blive sat i fngsel .
<P>
Jeg mener , at dette er en kurs , som vi m vlge , men jeg vil ogs gerne tilfje endnu et punkt .
Forslag og foranstaltninger inden for dette omrde br ikke kun begrnses til Den Europiske Union .
Vi har et ansvar , nr det glder om at sikre , at multinationale virksomheder er ude af stand til at transportere deres skader og deres adfrd til udviklingslandene p grund af de restriktioner , som vi mtte udstte dem for i Den Europiske Union .
Vi m ogs plgge europiske virksomheder , som opererer i udviklingslandene , standarder , og vi m sge internationalt samarbejde med henblik p at f skrappe standarder og sanktioner , der anvendes over hele verden .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske den danske regering med dens initiativ til at foresl Rdets rammeafgrelse , som vi nu diskuterer , og som har til forml at udstyre os med mere effektive instrumenter til bekmpelse af alvorlig miljkriminalitet .
Vores lyknskning glder ogs ordfreren , hr . Di Lello Finuoli , som under hele behandlingen af dette initiativ har optrdt med stort klarsyn og fasthed med hensyn til de principper og vrdier , som vi deler , men ogs med omtanke og fleksibilitet , hvilket har fet ham til at antage talrige ndringsforslag , som reprsenterede forskellige synspunkter .
Dermed endte vi med et forslag , som efter vores mening er fornuftigt og samtidig ambitist .
<P>
Vi glder os over , at Den Europiske Union med denne rammeafgrelse sttter konventionen om strafferetlig beskyttelse af miljet , som blev vedtaget i Europardet i 1998 , og som endnu ikke har fet det ndvendige antal ratifikationer for at trde i kraft .
I Unionen har kun ni medlemsstater undertegnet den , men ikke n eneste har ratificeret den til dato , hvilket er temmelig skandalst .
<P>
Min kollega og landsmand Carmen Cerdeira har bidraget med ider og ndringsforslag , der nu er inddraget i den tekst , som vi skal stemme om .
Jeg gr ind for den , og jeg vil fremhve fire omrder , hvorp vi efter min mening har forbedret det oprindelige forslag under den parlamentariske behandling .
<P>
Det frste er , at det her anerkendes , at et land vil kunne skride ind over for lovovertrderne , nr der er beget miljkriminalitet i dets eget omrde , men ogs nr kriminaliteten er beget i et andet land , hvis det fr flger for det frste .
<P>
Det andet er , at den samme mulighed for at skride ind udvides og vedrrer ikke blot beget kriminalitet , men ogs ufuldfrt kriminalitet , som af den ene eller den anden grund ikke fik flger , men som kunne have skabt flgevirkninger .
<P>
En tredje ting er , at juridiske personer stilles til ansvar , da det er dem snarere end fysiske personer , der begr langt strstedelen af den alvorlige miljkriminalitet .
<P>
Det fjerde element , som jeg vil fremhve , er , at konomiske og andre sanktioner , som plgges for den type kriminalitet , altid br vre af meget strre vrdi end det udbytte , som gerningsmndene fr ved at optrde sdan .
P den mde bliver der gjort en ende p en virkelighed , der gr , at det i mange tilflde er ikke blot billigt , men ogs rentabelt for dem at beg kriminalitet .
<P>
Vi har et godt dokument , hvis virkning vi hber bliver effektiv . Vores forpligtelse br ogs g i den retning .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest tilslutte mig lyknskningerne for det arbejde , som ordfreren , hr .
Di Lello Finuoli , har udfrt . Jeg ser med tilfredshed p dette initiativ fra den danske regering , som er baseret p den nye procedure , der er anerkendt i Amsterdam-traktaten , til behandling af et emne som det at sikre en bedre og strre miljbeskyttelse inden for rammerne af Den Europiske Union , en beskyttelse , der tydeligvis ikke skal have grnser i Unionen .
Min kollega fru Thors har allerede givet udtryk for en positiv holdning til svel betnkningen som de ndringsforslag , der er forelagt af de respektive udvalg , og derfor vil jeg koncentrere mig om tre punkter .
<P>
Igennem nogen tid har jeg forsgt at f Kommissionen til at give de europiske skove en rimelig behandling , og jeg har set de vanskeligheder , der var p grund af den forskellige behandling , som et omrde med en meget tydelig miljdimension krver .
Den frste vanskelighed , jeg ser ved virkelig at anvende dette forslag , bestr i at klassificere miljkriminalitet , nr forskelligartetheden i Unionens omrde tages i betragtning .
<P>
Det andet emne vedrrer behovet for , at der er en overvejelse af kriminalitetens internationale dimension .
Vi har set vanskelighederne ved at finde frem til de endelige ansvarlige for mange voldsomme angreb p miljet , men desuden vanskeliggr spillet om det juridiske ansvar hos virksomhederne , som i sidste ende kan vise sig at vre ansvarlige , virkelig en reel strafferetlig behandling af disse angreb .
Det vil efter min mening vre en meget vigtig opgave for Kommissionen .
Det skal undgs , at det strafferetlige ansvar tilslres .
<P>
For det tredje , hr. formand , vil jeg blot sige , at det er ndvendigt at gre indre og retlige anliggender til en integreret del af Den Europiske Union , og det viser dette forslag .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , i Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe glder os over dette initiativ fra Danmark om strafferetlige sanktioner over for miljkriminalitet .
Der findes benbart ganske mange medlemsstater , der har problemer med at idmme effektive straffe for denne form for kriminalitet .
<P>
I mit eget land Sverige er der for tiden en del anmeldelser af miljkriminalitet .
Det er imidlertid bemrkelsesvrdigt , hvor f af disse anmeldelser , der efterflgende frer til domfldelser .
Nr man ser p straffen i disse domme , m man nok konstatere , at den i mange tilflde er ganske mild .
Jeg tror ikke , at det p nogen mde er noget enestende for Sverige .
Disse problemer findes sikkert i de fleste medlemslande . Det er der ganske givet mange forskellige grunde til .
Der kan f.eks. vre tale om , at retssystemet mangler viden om eller ressourcer til efterforskning af miljkriminalitet .
Samtidig handler det nok ogs om en forldet tankegang om , at miljkriminalitet ikke er lige s alvorlig som andre former for kriminalitet , og at miljlovgivningen ikke er helt s bindende som andre love .
Hvis det et tilfldet , er det naturligvis helt uacceptabelt .
Det handler ofte om store konomiske interesser .
<P>
I dag kan det betale sig at beg miljkriminalitet , fordi der kun er en beskeden risiko for at blive straffet .
Det mske mest bemrkelsesvrdige ved dette er , at det er s f lande , der kan retsforflge juridiske personer og stille virksomheder til ansvar .
En ndring af dette forhold er mske den vigtigste forandring , der kan gres .
<P>
Det er selvflgelig primrt medlemslandenes ansvar , og samarbejdet p dette omrde skal vre mellemstatsligt .
<P>
Den samordning , der sker i medfr af dette initiativ , er naturligvis ogs ndvendig .
Foruden det faktum , at samordningen styrker medlemslandenes arbejde , vil jeg fremhve tre andre motiver for en sdan samordning .
For det frste har mange former for miljkriminalitet internationale konsekvenser , hvilket mange har understreget under forhandlingen .
Dernst vil en gennemfrelse af det danske initiativ lette det tvreuropiske miljsamarbejde i Europardet , idet man s mske kan opfylde denne konvention .
For det tredje ved vi alle , at miljlovgivningen er det omrde af fllesskabsretten , der drligst efterleves .
Et sdant initiativ vil ogs kunne betyde en bedre efterlevelse af fllesskabsretten p miljomrdet , hvilket s sandelig er ndvendigt , hvis man ser p , hvordan direktivet flges .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , save the planet !
Det er en opgave , som vi skal lse .
Bredygtighed er et helt centralt begreb netop i tider som disse .
Vi br bestrbe os p at vre et godt forbillede , fordi miljet er et meget vigtigt kriterium for vores efterkommere .
<P>
Jeg vil imidlertid isr gerne vende tilbage til ndringsforslag 3 , hvor det drejer sig om interesse i udbytte .
Interesse i udbytte er noget helt naturligt og fornuftigt .
Virksomheder , som har rde tal , eller stater , som gldstter sig , kan ikke betale deres arbejdstagere og embedsmnd de lnninger , man kunne nske .
Vi gr ind for hje lnninger , og det krver , at der opns et udbytte .
<P>
I sidste ende taler jeg ogs for de sm og mellemstore virksomheder .
18 millioner virksomheder i Den Europiske Union , som mange arbejdspladser er direkte afhngige af .
Om der opns et udbytte , eller om man lider tab i det lange lb , truer virksomhedens og isr ogs arbejdspladsernes eksistens .
<P>
S vil jeg g videre til ndringsforslag 8 og understrege , at strafferet naturligvis ikke er det samme som retten til at udve sit erhverv .
Her kunne jeg have nsket , at vi i det mindste indhentede en udtalelse fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , fordi disse sprgsml har stor principiel betydning , og det efter min opfattelse ikke er udtmmende , at de kun behandles i Miljudvalget .
<P>
Jeg vil ogs gerne klart definere , at virksomhedsejerens pligt til at gre sig fortrolig med bestemmelserne skal defineres eller fortolkes sledes , at det naturligvis m dreje sig om de relevante bestemmelser i forbindelse med tilladelsen til anlgget .
Disse bestemmelser skal den pgldende virksomhed naturligvis kende , s den kan overholde dem .
<P>
Om ndringsforslag 19 vil jeg gerne sige , at der naturligvis kun kan vre tale om bevidst vildledning , og om ndringsforslag 20 , at det naturligvis kun drejer sig om konomiske fordele .
Om ndringsforslag 25 vil jeg sige , at man i forsikringsbranchen i dag faktisk ikke kan kalkulere og forsikre en miljulykke .
Her ville vi skulle bruge en definition af , hvad man helt njagtigt mener med det .
<P>
Jeg tror imidlertid , at dette forslag i det store og hele er meget fornuftigt , isr nr vi tnker p udvidelsen med de st- og centraleuropiske stater .
Hvis vi kan f skabt en retlig ramme for dette omrde , kunne det vre meget nyttigt for miljtanken .
<P>
Jeg mener imidlertid ogs , at de strafferetlige sanktioner frst og fremmest kun skal glde , nr der er tale om forstlige handlinger eller ved gentagne tilflde af grov uagtsomhed .
At true med fngsel er et virkelig eksistenstruende initiativ !
Jeg vil ikke stte en arbejder bag tremmer og true ham i hans eksistens , fordi han en enkelt gang handler groft uagtsomt og glemmer at lukke for en hane .
Derfor vil jeg foresl , at man virkelig er meget forsigtig med disse kriterier , for det er naturligvis et meget flsomt omrde .
<P>
I vrigt br vi overveje megt nje , hvordan vi i dette tilflde kan optimere metoden med best practice , for netop for miljbeskyttelsen er best practice og benchmarking og tilbud om incitamenter et vsentligt grundlag .
Netop Den Europiske Union har vist , at man kan n langt med mange sttteordninger , med forskning og udvikling og rdgivning .
Men naturligvis er det ogs ndvendigt med uddannelse og certificering .
I denne uge har vi jo diskuteret EMAS .
Hvis vi vlger denne positive vej med incitamenter , beskytter vi virkelig vores planet .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Ford, Glyn">
Hr. formand , idet jeg taler p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe om det danske initiativ til et rammedirektiv om bekmpelse af miljkriminalitet , m jeg sige , at jeg sttter princippet i dette direktiv .
Miljkriminalitet er , hvad enten der er tale om ulovlig handel med udrydningstruede plante- eller dyrearter eller produkter heraf , eller der er tale om ulovlig eksport og dumpning af giftigt affald i andre lande , enten inden for eller uden for Den Europiske Union , et voksende og i get grad et grnseoverskridende problem .
<P>
De , der i deres sgen efter profit er involveret i sdanne forbrydelser , sger ly mellem den europiske lovgivnings paragraffer .
Det m ikke f lov til at fortstte .
Det er vigtigt , at vi har en lovgivning , der beskytter os imod alvorlig miljkriminalitet , inden vi fr en yderligere udvidelse af Den Europiske Union .
<P>
For jeblikket har vi ikke andet , hvormed vi kan bekmpe disse forbrydelser , end latterlige konomiske straffe .
Vi m plgge fngselsstraffe svel som alvorlige bdestraffe og erstatningskrav , nr folk findes skyldige i miljkriminalitet .
Vi m udpege synderne - ikke ofrene , som krer lastbiler fulde af giftigt affald eller falbyder produkter , der truer arterne , men dem , som trffer beslutningerne , og som leverer varerne , de store bagmnd og -kvinder frem for de sm mnd og kvinder .
<P>
Som sdvanlig ligger problemet naturligvis i detaljeringsgraden .
Danskerne nsker harmonisering af strafferetten , get europisk samarbejde , et register over ekspertise og knowhow og anvendelse af Europol .
Det vil i nogen grad vre vanskeligt at gre alt dette til de 15 EU-medlemsstaters tilfredshed .
Det kan gres , men noget af det m vente .
Det er formentlig for tidligt p dette stadium f.eks. at udvide Europols kompetenceomrde uden at overbebyrde denne vigtige organisation med arbejde .
<P>
Dette forslag lider under de samme problemer , som vi s ofte ser i Den Europiske Union .
Uden gede ressourcer er Europols kapacitet begrnset , men jeg lyknsker hr . Di Lello Finuoli med hans betnkning .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , i gr diskuterede og stemte vi om en betnkning fra Udvalget for Andragender .
Det udvalg har i r behandlet 1.000 klager fra borgerne .
Af disse 1.000 klager drejer 40 % sig om overtrdelse af fllesskabsretten vedrrende milj .
Nr vi ser de klager , forstr vi behovet for det forslag , som vi behandler , et forslag fra Rdet p anmodning af Kongeriget Danmark , og behovet for at vedtage denne betnkning af hr . Di Lello Finuoli og fru Schrling fra Miljudvalget .
<P>
Den betnkning indeholder efter min mening tre vigtige aspekter .
For det frste anmodningen om , at Europardets konvention om milj ikke blot undertegnes , men ogs ratificeres .
Ingen stat har indtil videre ratificeret den konvention , og det er ikke i modstrid med vedtagelsen af denne betnkning .
I betnkningen er der en perfekt definition af de parametre , som er nyttige for at definere kriminaliteten : gentagen adfrd , som udgr en overtrdelse af fllesskabsretten , skadens omfang og nogle gange det at stte det konomiske udbytte over alt andet .
Og det forekommer os , at der ofte er et tydeligt forst .
Det er der naturligvis , hr. formand , det er der endda ved visse tilflde af miljkriminalitet , som synes at vre tilfldige .
Jeg husker udmrket tilfldet med Doana i Spanien eller tilfldet med Donau .
Det var indlysende , at et bassin med en s stor mngde farlige produkter tt p en naturpark som Doana kunne forrsage et uheld nr som helst .
<P>
For det andet , hr. formand , mener jeg , at sanktionerne er helt ndvendige .
Det er jeg slet ikke i tvivl om .
Der er andre kolleger her , som har sat sprgsmlstegn ved behovet for sanktioner .
Det gr jeg ikke , og jeg mener endvidere , at princippet om , at " forureneren betaler " , er et delvist princip .
Der er af og til nogle , der foretrkker at forurene og betale et lille belb , et belb , der er meget mindre end den fortjeneste , der opns ved at beg kriminaliteten .
Derfor er sanktionerne helt ndvendige , de br vre afskrkkende , og de skal st i forhold til den skade , der anrettes p borgernes livskvalitet .
<P>
For det tredje skal det naturlige milj genoprettes .
Hr. formand , det er ikke acceptabelt , at omrdet ved Doana bliver genoprettet med offentlige midler , mens den virksomhed , der forrsagede den store skade , kun har bidraget med en minimal del .
Derfor er genoprettelsen af det skadede milj helt ndvendig . Ligeledes de juridiske personers ansvar .
Kun i Det Forenede Kongerige , Finland og Danmark er der regler , der gr det muligt at pberbe sig de juridiske personers ansvar .
<P>
Og til sidst , hr. formand , vil jeg nvne samarbejdet mellem staterne , som er helt ndvendigt .
I Udvalget for Andragender er vi bevidste om den forfrdelige skuffelse hos de borgere , der gr sig ulejlighed med at klage over miljkriminalitet , og som ser , at vi i Europa ikke er i stand til at trde til for at forbedre det naturlige milj , de lever i , og forhindre den form for kriminalitet .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , rede kommissr , rede kolleger , tak til Danmark for et godt initiativ , og tak til ordfreren for et godt arbejde .
Det er ungteligt sledes , at nr bderne er sm , bliver miljkriminalitet fordelagtig .
Men vi skal huske , at denne gren af kriminalitet ogs berrer mennesker , mennesker p arbejdspladser og uden for dem .
En rammeafgrelse kan eventuelt stte en hindring for , at den form for kriminalitet kan betale sig .
Jeg mener imidlertid , at multinationale virksomheder er et stort problem , og p det omrde er der behov for myndighedssamarbejde , det er der ogs behov for ved ikraftsttelsen af disse bestemmelser inden udvidelsen .
<P>
Den alvorligste miljkriminalitet begs af selskaber , og for nogen udgr den en del af handlen .
Nogle begr denne kriminalitet gentagne gange .
Det er netop de gentagne og forstligt kriminelle handlinger p miljomrdet , som br vre det , vi skal fordybe os i .
Jeg hber derfor , at Kommissionen etablerer et offentligt register over sdanne virksomheder , for hvem kriminaliteten er blevet en del af handlen , s forbrugere og folk kan pvirke situationen gennem den offentlige mening .
Jeg kommer fra et land , hvor der kan rejses strafferetlig tiltale mod en juridisk person , og det har haft en virkning og en forebyggende effekt i vores land .
Det er klart , at en virksomhedsleder forholder sig meget mere alvorligt til miljet , nr der er risiko for , at han kan komme i fngsel og blive isoleret fra det milj , som han har misbrugt kriminelt .
Jeg tror sledes p , at nr disse ting fres ud i livet , kan vi gre fremskridt svel i Unionen som i vrigt .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , jeg vil ligesom alle andre rose den danske regering for dette initiativ .
Det viser , at man kan have en offensiv og progressiv optrden i Rdet i miljsprgsml .
En forstlig og bevidst fejlagtig fremgangsmde hos virksomheder og privatpersoner i miljsager bringer som bekendt ikke blot naturen , men ogs menneskeliv i fare .
<P>
Jeg er helt overbevist om , at hvis man siger Teckomatorp i mit hjemland Sverige , s ved alle - i hvert fald de fleste - hvad det handler om , selv om det er en miljkriminalitet , der fandt sted for mere end 20 r siden .
Det drejede sig om en virksomhed , der ikke bekymrede sig om sit giftaffald , men i stedet gravede det ned i jorden og derved bragte en hel landsby i fare .
Teckomatorp er desvrre ikke det eneste tilflde af slagsen , og mange af de vrige parlamentsmedlemmer kender sikkert ogs til andre hndelser siden da , og s m vi ikke glemme den tilstand - eller snarere " vilde vesten " tilstand - der rder p vores have .
<P>
Vi skal selvflgelig se med lige s stor alvor p miljkriminalitet som p alle andre kriminelle handlinger .
Derfor er der ogs brug for flles definitioner p miljkriminalitet .
Jeg er enig med Miljudvalgets ansvarlige , Schrling , i , at det er ndvendigt med en effektiv lovgivning om miljansvar , hvis vi skal forhindre miljkriminalitet .
Forebyggende foranstaltninger er den bedste mde at forhindre miljkriminalitet p .
<P>
Hvis vi p en god og effektiv vis skal kunne undersge mistanker om miljkriminalitet , skal politiet og anklagerne ogs have en srlig viden .
Ellers risikerer man , at disse former for kriminalitet ikke bliver ordentligt undersgt .
Hvis sdanne former for kriminalitet ikke opdages hurtigt , kan de blive liggende , hvis de overhovedet bliver opdaget .
<P>
I mine sidste sekunder vil jeg henvende mig direkte til Kommissionen med den opfordring , som bl.a. fru Thors og fru McKenna fremsatte med hensyn til de daglige dyretransporter i Unionen , der mske er den mest benbare form for miljkriminalitet , som vi str over for i dag .
Jeg ville nske , at kommissren ville tage denne sag alvorligt og gre noget ved den aktuelle situation .
Jeg tror virkelig , at vi har alle Unionens borgere bag os , nr det handler om at gre noget ved de forfrdelige dyretransporter .
<SPEAKER ID=40 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil gerne til Deres sidste opfordring sige , at jeg meget gerne vil tage Deres appel op i denne retning .
Kongeriget Danmarks initiativ til en rammebeslutning fra Rdet bestr efter Kommissionens opfattelse stort set af to dele .
Den frste del skal fre til , at enhver forstlig og alvorlig overtrdelse af miljlovgivningen inden for hele Fllesskabets omrde medfrer effektive og afskrkkende straffe .
Den opstiller en minimumsstandard med hensyn til straffene .
Denne del , som i alt vsentligt svarer til bestemmelserne i en konvention , som blev vedtaget af Europardet i november 1998 , er initiativets hovedanliggende .
Desvrre er denne konvention , som det ogs er blevet understreget flere gange i dag , endnu ikke ratificeret af nogen af medlemsstaterne , og jeg har derfor forstelse for Danmarks initiativ til at behandle dette emne p ny inden for rammerne af Fllesskabets kompetencer .
<P>
Den anden del indeholder derimod bestemmelser til forbedring af samarbejdet og informationsudvekslingen mellem anklagemyndighederne og domstolene i medlemsstaterne .
Meget taler for at behandle den slags sprgsml om retshjlp og forbedret samarbejde p det retslige omrde i et mere omfattende initiativ , som ikke er begrnset til miljlovgivningen .
Derfor beskftiger en arbejdsgruppe under Rdet sig i jeblikket kun med initiativets frste del - det var en af talerne ogs inde p - alts med den materielle strafferet .
<P>
Forbedringen af det strafferetlige samarbejde er allerede genstand for flere initiativer og forslag , som ikke er begrnset til miljlovgivningen .
Det er et vsentligt element i Amsterdam-traktaten og en generel opgave for fllesskaberne at udbygge den gensidige retshjlp , informationsudvekslingen og det vrige samarbejde mellem domstolene og anklagemyndighederne i medlemsstaterne , s der kan skabes et gte omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
<P>
Det , vi har brug for til dette forml , er meget klare , overskuelige og hndterlige bestemmelser , som den enkelte retsanvender hurtigt kan betjene sig af .
For at n dette ml og modvirke en fragmentering af lovgivningen br reglerne om retshjlp efter Kommissionens mening vre s alment gyldige som muligt .
Srlige bestemmelser , f.eks. inden for miljlovgivningen , br man kun skabe som en undtagelse , hvis der er behov for det .
Derfor oprettede man ogs i 1998 ved en flles aktion Europisk Retligt Netvrk , som har indledt sit arbejde og udfolder mangfoldige aktiviteter for at lette retshjlpen og udvekslingen .
Dette skal naturligvis ogs efter Kommissionens opfattelse udbygges yderligere .
<P>
Ud over den allerede eksisterende mellemstatslige traktat om retshjlp og gensidig anerkendelse af domme er der planlagt yderligere fllesskabsaktioner p dette omrde .
<P>
Kommissionen finder den frste del af Danmarks initiativ meget positivt .
Hidtil er det nemlig langt fra alle medlemsstater , som har beskyttet miljet strafferetligt som et retligt gode .
Nogle medlemsstater har anfrt specifikke miljovertrdelser i deres straffelov , andre har ikke .
En alvorlig overtrdelse af miljlovgivningen er alts ikke ndvendigvis strafbar i alle medlemsstater .
Det er s naturligvis ligefrem et incitament for grnseoverskridende miljforbrydelser .
<P>
Den manglende hndhvelse , som vi generelt set har inden for miljbeskyttelsen , kan naturligvis ikke afhjlpes alene med strafferetlige midler , men ogs her ville denne rammebeslutning sikkert give nye impulser .
I Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og i Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender har man allerede talt om , om ikke den eksisterende fllesskabslovgivning inden for den frste sjle allerede indeholder tilstrkkelige forpligtelser for medlemsstaterne .
Hertil m man sige , at instrumenterne i frste sjle ganske vist ofte indeholder sanktioner , men at disse ikke ndvendigvis behver at vre af strafferetlig natur .
Inden for den frste sjle er det principielt overladt til medlemsstaterne at afgre , om de betragter forvaltningsretlige sanktioner som tilstrkkeligt , eller om de vil gribe til strafferettens skrappere midler .
<P>
Jeg vil gerne pege p et punkt , som efter Kommissionens opfattelse stadig ser ud til at vre problematisk , og som ogs er blevet nvnt i flere debatindlg , nemlig sprgsmlet om , hvorvidt juridiske personer kan straffes .
Iflge det danske forslag skal juridiske personer drages strafferetligt til ansvar for alvorlige miljovertrdelser .
Efter Kommissionens opfattelse m der imidlertid tages hensyn til de traditionelle retsordener i nogle medlemsstater , idet straf for juridiske personer generelt udelukkes .
<P>
Lignende bestemmelser inden for EU-retten siger kun , at der skal gribes til sanktioner mod juridiske personer , som s absolut kan vre af forvaltningsretlig natur , og - som det med rette er blevet nvnt flere gange - at den materielle skade , man har forrsaget , forflges med konomiske sanktioner .
Det er ogs med i forslaget .
Hvad angr de konomiske sanktioner , vil jeg ogs endnu en gang gre opmrksom p betydningen af grnbogen om miljansvar , som Kommissionen udsendte for nogle mneder siden , og hvor det drejer sig om ogs at f registreret de kologiske skader , der er forrsaget .
<P>
For at give forslaget bedre chancer for at blive realiseret er det nok tilrdeligt , at man ogs i dette tilflde taler om juridiske personers ansvar uden at anvende ordet " strafferetlig " .
Men desuagtet skal de personer , der er ansvarlige for alvorlige miljforbrydelser , naturligvis vre underkastet straffeloven .
Det var der jo ogs enighed om i denne meget interessante debat .
<P>
Afslutningsvis vil jeg p Kommissionens vegne gerne sige , at vi m jo igen og igen fre sager om traktatbrud inden for miljretten mod medlemsstaterne , og et meget stort antal af sagerne om traktatbrud findes netop inden for denne sektor .
Det giver desvrre alt i alt det billede , at mange medlemsstater ikke tager miljbeskyttelsen og miljlovgivningen s alvorligt .
P denne baggrund er det danske initiativ efter Kommissionens mening meget bemrkelsesvrdigt og betydeligt .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Schreyer .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Stemmeforklaringer
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , vi har med stor glde godkendt denne betnkning , fordi vi mener , at miljkriminalitet stadigvk undervurderes , at flgerne ofte ikke kendes , og det ofte er vanskeligt at placere ansvaret .
<P>
Dioxinskandalen i Belgien begyndte med ulovlig deponering af nogle liter giftig affaldsolie fra transformatorer , der endte i kvgfoder .
Miljkriminalitet kommer ofte ikke eller for sent frem i lyset .
Ofte optager miljembedsmndene rapporter , som ganske enkelt henlgges af anklagemyndigheden , fordi bekmpelse og retsforflgelse af miljkriminalitet i mange medlemsstater ikke prioriteres srlig hjt .
Det judicielle samarbejde i Europa er under alle omstndigheder drligt .
Det har ogs vist sig i denne betnkning .
<P>
Vi fastslr , at Europol overhovedet ingen kompetence har .
Vi konstaterer , at de fleste medlemsstater endnu ikke har ratificeret Europardets konvention af 1998 . Vi konstaterer endvidere , at miljkriminalitet i mange lande ikke retsforflges serist .
<P>
Hvis Europa mlrettet nsker at forebygge og bekmpe miljkriminalitet , skal medlemsstaterne vre konsekvente og ogs ville de midler , der krves til formlet .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , denne gang taler jeg ikke bare som reprsentant for Pensionistpartiet , men ogs som tidligere smand , for begge de betnkninger , vi drftede her til morgen , vedrrer havet . Den frste betnkning drejer sig nemlig om Short Sea Shipping , og den anden om miljet , og miljforbrydelser gr ofte ud over havet .
<P>
I morges blev jeg ringet op af en pensionist fra Ligurien , som sagde til mig : " Det er meget varmt .
Jeg ville ud at bade , men jeg var ndt til at g ind igen med det samme , for havet var meget forurenet og fuldt af olie .
Hvad vil du gre for os fra Ligurien og Genova ? Vi ligger ganske vist lige ved havet , men det er til gengld ogs forurenet !
" " Du skal ikke vre bekymret " , svarede jeg hende , " for i dag er det fredag den 7. juli .
Om fredagen taler vi normalt om fisk , og denne gang taler vi om havet .
"
<P>
Ligesom jeg stemte ja til forslaget om , at der skal investeres i havne til Short Sea Shipping - forhbentlig i Genova , Imperia , Savona , Toulon og Marseille - stemte jeg sledes ogs ja til forslaget om , at havvandet skal vre rent , da det ogs er s vigtigt for pensionisterne og for dem , der bor ved kysten .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Adam">
Hr. formand , jeg kom ind i salen for at stemme imod denne betnkning som en protest mod fru McKennas vildledende og ukorrekte kommentarer med hensyn til ledelsen af det nukleare oparbejdningsanlg i Sellafield i Det Forenede Kongerige .
Jeg ser , at fru McKenna selv m have s strke flelser i sagen , at hun ikke har flt det ndvendigt at vre til stede ved afstemningen .
Jeg kan kun hbe , at resten af debatten og betnkningen er mere korrekt end fru McKenna .
<CHAPTER ID=4>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til godkendelse af protokollen fra mdet i gr .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , jeg afgav en skriftlig stemmeforklaring i gr om menneskehandel , men det er ikke nvnt i protokollen .
<SPEAKER ID=47 NAME="Formanden">
Det vil blive rettet p behrig vis , fru Laguiller .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , det drejer sig blot om en rettelse vedrrende det fuldstndige forhandlingsreferat fra onsdag .
Jeg har lige fet kendskab til dette referat og kunne konstatere flgende : Under min tale om Radwan-betnkningen om Den Europiske Centralbanks rsberetning blev jeg flere gange afbrudt af bifald og tilrb , isr da jeg efter talerne af diverse gammelkommunister fra DDR betegnede de recepter , som de , der har ruineret en hel stat , fremsatte her igen , som rent vrvl , og da jeg pegede p , hvor vigtig Den Europiske Centralbanks uafhngighed er , netop set i lyset af de tolv rd-rosa-grnne regeringer i Euroland .
<P>
Det str der ikke noget om i det fuldstndige forhandlingsreferat .
I referatet kan jeg heller ikke finde min udtalelse om , at det ville vre bedre for euroens styrke , hvis vlgerne ville give de talrige rd-grnne regeringer lbepas frem for at udstede politiske sanktioner mod strig , som reprsenterer et forsg p at manipulere med et valgresultat , der bragte en regering til magten , som efter 30 rs socialdemokratisk indspisthed nu forsger at skabe gr markeder .
<P>
( Formanden fratog taleren ordet )
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Fru Lulling , vi er i gang med at godkende protokollen .
Jeg har taget Deres korrektion af det fuldstndige forhandlingsreferat til efterretning , og Parlamentets begejstring for Deres ord vil blive inddraget i protokollen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=5>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 10.40 )
