<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Hr. formand , i mandags kom jeg med en bemrkning til forretningsordenen om formand Nicole Fontaines omtalte kommentarer i den britiske presse vedrrende hendes besg for nylig hos Hendes Kongelige Hjhed , Dronning Elizabeth II .
Et britisk Labour-medlem i Europa-Parlamentet , hr . Miller , gentog , hvad der forld at vre dronningens bemrkninger , ikke n gang , men tre gange , mandag , tirsdag og onsdag .
Han forsgte at inddrage dronningen i en politisk disput og bruge hendes navn til at score nogle billige politiske point .
<P>
Hr. formand , det kan vre , at formand Fontaine ikke var bekendt med den britiske etikette , der glder i sdanne sager , men hr . Miller har ikke samme undskyldning .
Han ved udmrket godt , at vores statsoverhoved er et ikke-politisk statsoverhoved .
Han ved udmrket godt , at hun i snart 50 r omhyggeligt har undget at blande sig i kontroversielle politiske sprgsml .
Han ved udmrket godt , at hun ikke kan komme her til Parlamentet for at f bragt misforstelsen ud af verden .
Hans opfrsel er en skndsel og en skandale .
<P>
Hr. formand , jeg er stolt af at vre britisk , men i dag skammer jeg mig over at mtte dele nationalitet med denne mand ?
Har han ingen skam i livet ?
Har han ingen respekt ?
Har han overhovedet ingen anstndighed eller re ?
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , hvordan kan jeg dog svare p et sdant angreb ?
Da jeg rejste sprgsmlet mandag , tirsdag og onsdag , bad jeg hr . Helmer om hans kommentarer om euroen .
Indtil nu har han ngtet at gre dette .
M jeg ogs sige , at Hendes Majestt Dronningen , da fru Fontaine talte med hende og tydeligvis stillede hende visse sprgsml , i sit svar reprsenterede sin regering , som er en Labour-regering . Det kan godt vre , at det ikke passer hr .
Helmer , men jeg er ked af at mtte sige , at det nu er , som tingene str .
<P>
M jeg ogs sige ja , jeg er skotte , ja , jeg er britisk , men hr . Helmer , jeg er ogs europer og stolt af det .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , jeg vil gerne fremfre denne bemrkning til dagsordenen via formand for delegationen til Centralamerika og Mexico .
Der var , hr. formand , som bekendt valg sidste sndag .
I gr var der mde i den delegation , som jeg leder , og vi havde lejlighed til at drfte en rapport , som er blevet udarbejdet af vores kolleger , der var i Mexico for at overvre dette valg som Europa-Parlamentets observatrer .
<P>
Jeg vil gerne , hr. formand , meddele Dem , at mdet sluttede med at vedtage en erklring med tre punkter : anerkendelse og psknnelse af den vrdige mde , hvorp vores mexikanske venner gennemfrte dette valg ; lyknskning til hr .
Vicente Fox for valgsejren og nske om , at forbindelserne mellem EU og Mexico kan videreudvikles inden for rammerne af den samlede aftale , der blev godkendt og ratificeret i marts ; og for det tredje lyknskning til prsident Zedilho for de mexikanske institutioners demokratiske udvikling .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem , hr. formand , om , at vores beslutning , hvis komplette tekst kommer Dem i hnde i dag , bliver en beslutning , som formanden for Europa-Parlamentet tilstiller de mexikanske myndigheder .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Udmrket , hr . Seguro .
Jeg vil naturligvis lade dette g videre til formanden , fru Fontaine .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Lehne">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil gerne gre opmrksom p et virkeligt irritationsmoment i forbindelse med protokollen .
De godkendte tekster hrer ogs til protokollen .
Jeg gjorde i gr opmrksom p , at den engelske oversttelse af artikel 6 , stk . 3 , i forbindelse med ndringsforslag 26 skal rettes fr afstemningen om direktivet til bekmpelse af hvidvaskning af penge , fordi den engelske oversttelse er forkert .
I den engelske oversttelse henvises der i midten af andet afsnit blot til reprsentation i retten , men ikke til juridisk rdgivning , sledes som det er tilfldet i den tyske tekst .
Det er et helt afgrende punkt i dette direktiv , og da Rdets arbejdsgruppe arbejder p basis af den engelske tekst , er det af afgrende betydning , at denne tekst bliver rettet .
I udvalget har jeg allerede ptalt det over for sprogtjenesterne .
Dengang blev der i udvalget set bort fra et ndringsforslag , fordi den tyske tekst er originalteksten - ordfrerens sprog .
Jeg ptalte dette i gr - fejlen er ikke blevet udbedret - jeg ptaler det i dag for tredje gang !
Europa-Parlamentets tjenester br arbejde mere omhyggeligt p sdanne afgrende punkter , og det er egentlig uholdbart , at protokollen p trods af min kritik i gr igen i dag er forkert p dette punkt !
De bedes undersge denne sag til bunds og afhjlpe dette helt afgrende aspekt , som er af stor betydning for dette direktiv , og rette den engelske oversttelse !
<SPEAKER ID=7 NAME="Formanden">
Selvflgelig , hr . Lehne .
Det forklarede De allerede meget omhyggeligt i gr , og vi vil naturligvis srge for , at den forndne rettelse bliver foretaget .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmerling">
Hr. formand , vi modtog i gr et gult brev fra den grnne nstformand , og brevet var vedhftet nogle ndder .
Brevet drejede sig om sttte til eksport af produkter fra Vanuatu , et af udviklingslandene i Stillehavet .
Det er efter min mening et godt forslag , og det er helt i orden .
Jeg vil ogs gerne sttte det .
Men jeg studser lidt over , at nstformanden i dette brev udtrykkeligt anfrer , at det er ulovligt at importere disse ndder til Den Europiske Union .
Jeg m nu bede denne nstformand oplyse , hvordan den ulovlige import af disse ndder s har fundet sted , for han leverede dem jo til os !
Det er i sig selv en modsigelse , og den bedes han forklare .
<P>
( Munterhed og bifald )
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Velkomstord
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
rede kolleger , det er mig en stor glde i dag at kunne byde velkommen til delegationen fra den schweiziske forbundsforsamling . Delegationen ledes af formanden , Marcel Sandoz , som har taget plads i den officielle loge .
<P>



<P>
Delegationens medlemmer er p besg her i Strasbourg for at mdes med deres dialogpartnere fra Europa-Parlamentet i anledning af det 19. interparlamentariske mde mellem Schweiz og Europa-Parlamentet .
Mderne begyndte i gr og fortstter i lbet af i dag .
Blandt de emner , som er p dagsordenen , er de bilaterale aftaler mellem EU og Schweiz , den schweiziske integrationspolitiks fremtidige udvikling , udsigterne for EU ' s regeringskonference og EU ' s udvidelsesproces .
<P>
P hele Parlamentets vegne vil jeg gerne nske delegationen en udbytterig deltagelse i mderne og et behageligt ophold her i den sknne by Strasbourg .
<CHAPTER ID=3>
Udvalget for Andragender - Ombudsmanden
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0162 / 2000 af Lambert for Udvalget for Andragender om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsret 1999-2000 ;
<P>
A5-0181 / 2000 af Thors for Udvalget for Andragender om Den Europiske Ombudsmands rsberetning 1999 ( C5-0303 / 2000 )
<SPEAKER ID=11 NAME="Sderman">
Hr. formand , jeg er glad for at f lejlighed til at tale til Europa-Parlamentet om resultaterne af mit arbejde som europisk ombudsmand i ret 1999 .
rsberetningen for 1999 omfatter det sidste r af Den Europiske Ombudsmands frste embedsperiode .
<P>
Sidste r modtog Den Europiske Ombudsmandsinstitution 1.577 nye klager imod 1.372 i 1998 , en stigning p nsten 15 % .
Antallet af indledte undersgelser steg fra 171 i 1998 til 206 i 1999 , en stigning p over 20 % .
Ud over at blive bedre kendt tiltrkker Den Europiske Ombudsmand ogs en strre andel alvorlige klager , der krver fuld undersgelse .
De er mske interesseret i at vide , at den samme tendens er fortsat i r .
I rets frste seks mneder er antallet af nye undersgelser steget med 32 % i forhold til samme periode i 1999 .
<P>
Undersgelser er det mest ressourcekrvende aspekt af Ombudsmandens arbejde .
Det er derfor en stor udfordring at skulle klare denne forgelse og samtidig opretholde vores arbejdes kvalitet og leve op til vores ml om at afslutte de fleste undersgelser inden for et r .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet vil sttte Ombudsmanden med at f de ressourcer , der skal til for at gennemfre arbejdet p effektiv vis .
<P>
I lbet af 1999 modtog vi fortsat en temmelig stor andel klager , over 70 % , som l uden for Den Europiske Ombudsmands kompetenceomrde .
Andelen af klager , der l uden for kompetenceomrdet , steg endog lidt , mske fordi vi modtog et get antal klager pr. e-mail .
Vi modtager gerne klager pr. e-mail , og mange af dem indeholder velformulerede pstande om fejl og forsmmelser .
Men alt i alt er flere af e-mail klagerne rettet mod medlemsstaternes myndigheder .
<P>
Under kampagnen i forbindelse med valget af en europisk ombudsmand sidste r foreslog en rkke kritiske rster , at Ombudsmandens kompetence burde gres bredere og ogs omfatte klager mod medlemsstaterne i tilflde , hvor der er tale om sprgsml om EU-lovgivning .
Jeg er ikke sikker p , om de forstod , at dette ville betyde , at Den Europiske Ombudsmand skulle udfre opgaver , der for nrvrende henhrer under Europa-Kommissionens kompetence som traktatens vogter og under Europa-Parlamentet som det demokratiske forum , hvortil borgerne kan indsende andragender .
<P>
Vi gennemlser omhyggeligt alle de klager , vi modtager , navnlig hvis de gr p rettigheder , der er omfattet af EU-lovgivningen .
I 1999 lykkedes det os i omkring halvdelen af sagerne at rdgive klageren eller overfre klagen til et kompetent organ .
Heraf overfrte vi 71 sager til Europa-Parlamentet for at blive behandlet som andragender og rdgav yderligere 142 klagere om deres ret til at indsende andragender til Europa-Parlamentet .
<P>
I mange tilflde kunne klagerne mod nationale , regionale eller lokale myndigheder behandles mere effektivt af en ombudsmand i den pgldende medlemsstat .
Der burde i hver enkelt medlemsstat vre et ikke-retligt organ , som kan bist europiske borgere i konflikter med medlemsstaternes myndigheder vedrrende deres rettigheder i henhold til EU-lovgivningen .
<P>
Som en , der tror p subsidiaritet , forbliver jeg overbevist om , at den mest effektive mde , hvorp man kan n dette resultat , er ved udvikling af et netvrk af samarbejde med disse ombudsmnd og lign. organer ssom udvalg for andragender .
Sammen med den franske ombudsmand , hr . Stasi , arrangerede vi et seminar for nationale ombudsmnd og lign. organer .
<P>
I september 1999 i Paris reprsenterede hr . Perry , frste nstformand for Udvalget for Andragender , Europa-Parlamentet .
Der er planlagt et yderligere seminar , som skal finde sted i Bruxelles under det belgiske formandskabet for Rdet i r 2001 , i samarbejde med Kommissionen og de belgiske fderale og regionale ombudsmnd .
De regionale ombudsmnd og lign. organer blev inviteret til et mde i Firenze sidste r , som hr . Gemelli , formanden for Udvalget for Andragender , ligeledes deltog i .
De regionale ombudsmnd og lign. organer vil ogs blive inviteret til Bruxelles til nste r .
<P>
Ombudsmndene og lign. organer i medlemsstaterne har tilkendegivet en positiv holdning til at samarbejde med Den Europiske Ombudsmand .
Jeg er strkt overbevist om , at et samarbejde p lige fod med dem vil n de bedste resultater for de europiske borgere .
<P>
I begyndelsen blev der givet udtryk for strk tvivl om , hvorvidt Den Europiske Ombudsmand havde tilstrkkelige befjelser til at kunne gre noget for borgeren .
Disse tvivl var uberettigede , for Fllesskabets institutioner og organer har reageret retteligt p Ombudsmandens arbejde .
Siden begyndelsen har de selv afgjort klager til klagerens tilfredshed i over 180 sager .
De har f.eks. besvaret ubesvarede breve , udbetalt forfaldne belb og ndret tidligere trufne ugunstige afgrelser .
Dette angiver en nd af lydhrhed og fleksibilitet , der er langt strre end hos de nationale forvaltninger , som jeg har kendskab til .
62 af disse afgrelser blev truffet sidste r og reducerede omfanget af mindelige lsninger , der skulle foresls af Ombudsmanden .
Men vi nede frem til n mindelig lsning i 1999 i en sag , hvor Kommissionen og Rdet gik ind p , at klageren skulle betales det belb , der var ham skyldigt for hans arbejde som EU-regional koordinator ved valget i Palstina .
<P>
Hvis en given institution eller organ ikke selv vil rette op p de pklagede fejl og forsmmelser , har Ombudsmanden det vben i sidste instans , at der kan udarbejdes en henstilling , der eventuelt flges af en srberetning til Europa-Parlamentet .
For fem r siden var der mange , der sagde , at Fllesskabets institutioner og organer ikke agtede srlig meget p Europa-Parlamentet .
Selv om de mske havde ret dengang , har tingene klart ndret sig siden Amsterdam-traktaten og Santer-Kommissionens fald .
<P>
I 1999 udarbejdede vi 10 udkast til henstillinger .
I syv tilflde accepterede den pgldende institution et udkast til henstilling .
I to tilflde har Ombudsmanden udarbejdet en srberetning til Europa-Parlamentet .
En sag pgr stadig , eftersom Europol har brug for mere tid til at efterkomme udkastet til henstilling om , at det skal godkende en vis offentlig adgang til dokumenter .
<P>
Jeg mener , at Den Europiske Ombudsmands aktiviteter har net det niveau , som man har ret til at forvente af et organ , som er nyt og bestr af 25 personer , der arbejder i et ret s komplekst retligt milj .
Vi nr resultater for europiske borgere , og det er det , der frem for alt betyder noget .
<P>
Jeg vil gerne benytte mig af denne lejlighed til at takke alle Fllesskabets institutioner og organer for endnu et rs konstruktivt samarbejde .
Jeg vil navnlig henvende mig til Kommissionen og dens ansvarlige medlem , fru Loyola de Palacio , og takke hende for at have fortsat sin forgngers engagement med en rlig og konstruktiv holdning til samarbejdet med Ombudsmanden .
Jeg vil ogs gerne udtrykke min varme psknnelse af den hjlpsomme og samarbejdsvillige holdning til Ombudsmandsinstitutionen , som er blevet udvist af Udvalget for Andragender og navnlig dets nstformand , hr . Gemelli , og ogs en tak til ordfreren for Udvalget for Andragender , fru Thors , for hendes vigtige arbejde med denne omfattende betnkning .
<P>
Tak for Deres opmrksomhed .
<SPEAKER ID=12 NAME="Lambert">
Hr. formand , den betnkning , jeg forelgger her til formiddag , er faktisk en dobbelt betnkning , der afspejler arbejdet i selve udvalget , og det arbejde , der udfres af Parlamentets ombudsmand i sager om internationale brnebortfrelser , fru Banotti .
Jeg vil ogs gerne udtrykke min personlige psknnelse af det arbejde , der udfres af ombudsmanden , hr .
Sderman . Jeg vil ligeledes gerne takke udvalgets sekretariat ikke mindst for den statistiske opdeling , som er leveret deri , og som jeg m indrmme ikke er mit eget arbejde .
<P>
Jeg vil gerne opfordre medlemmer , som ikke er bekendt med Udvalget for Andragender , om at lse disse betnkninger .
Det kan meget vel vre af nytte for dem , nr de skal yde en service for de mennesker , som de reprsenterer .
Jeg vil ogs gerne henlede Deres opmrksomhed p det nvnte websted , der er etableret under Europe Direct-initiativet , der vil kunne levere nyttige oplysninger og eventuelt forebygge behovet for et andragende , ja eller bekrfte det som et egnet middel .
Der er et get behov for sdanne oplysninger , efterhnden som folk bliver mere bevidste om EU-niveauets betydning og relevans .
<P>
Det er mlet med Udvalget for Andragender selv at levere en god og effektiv service for enkeltborgere inden for Den Europiske Union og for det civile samfund som sdan .
Ethvert individ og enhver borger , indbygger eller gruppe kan indsende et andragende til Parlamentet , hvis de finder , at fllesskabsretten eller Fllesskabets principper ikke bliver anvendt p rette vis p et hvilket som helst niveau .
Sidste r modtog vi 958 andragender , hvoraf 492 blev anset for antagelige .
<P>
Jeg vil blot nvne to af dem her for at vise omfanget af emner og mekanismens potentielle effektivitet .
Vi havde en britisk andrager , der havde held til at f sin undervisningserfaring anerkendt af de franske myndigheder , hvilket formentlig vil f indflydelse p hendes ln og karriereudsigter .
I en anden sag frte et andragende fra en spansk borger , der agerede p vegne af en miljorganisation , til indledningen af overtrdelsesprocedurer over for de spanske myndigheder for s vidt angr Habitat-direktivet , der er en hyppig klagegrund - direktivet , ikke myndighederne - med varig national virkning .
Det er sdanne sager , der giver et vrdifuldt feedback til Europa-Parlamentet og de andre institutioner om , hvordan vores lovgivning i de enkelte tilflde arbejder til gavn for individer og samfund .
<P>
Vi ville ikke kunne gre vores arbejde effektivt i dette udvalg uden sttte fra talrige embedsmnd i Kommissionen , der undersger sager og indleder procedurer , nr det er ndvendigt .
Jeg vil gerne udtrykke vores tak .
Vi ved , at vi ville kunne levere en hurtigere og mere effektiv service , hvis medlemsstaterne ville vre liges engagerede i deres svar p anmodninger om oplysninger og forklaring .
I en sag , som vi for nrvrende behandler , har det taget 14 mneder at f svar p et brev .
Det er ikke usdvanligt .
Derfor anbefaler vi , at Rdet eller den relevante faste reprsentation br vre reprsenteret ved vores mder , sledes at de kan opbygge en strre forstelse for de problemer , som borgerne str overfor , og reagere effektivt herp .
Jeg ville gerne have henledt Rdets opmrksomhed p punkt 8 og 10 i betnkningen - hvis det var til stede .
<P>
Det er udvalgets ml at forbedre vores feedbackmekanismers overordnede kvalitet .
En rkke af vores ider er nvnt i denne betnkning .
Andre vil blive medtaget i en senere betnkning i september fra hr . Perry og fru Kessler .
Vi foreslr , som vi gjorde sidste r , en databasemekanisme , sledes at andragere og medlemmer kan se , hvor langt vi er net med rapporter , og se , hvor problemerne ligger .
Vi har tillid til , at de relevante myndigheder vil have dette p sinde i r og gre det forndne med forslaget .
<P>
Der er forskellige punkter vedrrende vores relationer med andre udvalg .
Vi vil bede dem om at henvende sig oftere til Udvalget for Andragender for at udtrykke deres mening om visse omrder , hvor der er opstet bekymringer .
Vi vil gerne inddrages i udarbejdelsen af flles betnkninger om omrder af srlig interesse , ssom milj , socialsikring , forbrugerbeskyttelse m.v. Vi vil ogs gerne gre brug af de erfaringer , som vores udvalgsmedlemmer har gennem deres arbejde i andre parlamentsudvalg til indfrelse af en slags ordfrersystem for srlige emner .
Vi er ogs interesserede i at etablere forbindelser med udvalg for andragender i andre medlemsstater med henblik p at udveksle gode ider og forstelse .
Som udvalg finder vi , at andragender er et vrdifuldt og styrkende redskab for demokratiet i noget , der ofte kan fles som en fjern og anonym institution .
Vi br vrdstte denne mekanisme og gre brug af erfaringer draget af de folk , vi reprsenterer , som de udtrykkes gennem deres andragender , til at forbedre vores arbejde som helhed .
<P>
Jeg anbefaler betnkningen for Parlamentet .
<SPEAKER ID=13 NAME="Thors">
Hr. formand , fru kommissr og hr. ombudsmand , ordfrerens og udvalgets opfattelse af Ombudsmandens beretning for 1999 - det r , som kendetegnes af kriser inden for EU-institutionerne og af stor mistillid til administrationen - er , at borgerne kun vil se den europiske integration som berettiget , hvis de har rettigheder , som gr , at de aktivt kan deltage i en politisk dialog med institutionerne .
Den politiske dialog er imidlertid ikke en rigtig dialog , hvis borgerne ikke har ret til at f oplysninger og adgang til de dokumenter , som de nsker , hvis deres synspunkter ikke tages i betragtning , behandles og tages alvorligt .
<P>
Hvad har dette med Ombudsmandens opgave at gre ?
Ombudsmandens opgave er jo iflge traktaten at undersge tilflde af fejl og forsmmelser inden for Fllesskabets institutioner og inden for organerne .
P Europa-Parlamentets opfordring gav Ombudsmanden i rsberetningen for 1997 en definition af begrebet " fejl og forsmmelser " .
Disse foreligger , nr en offentlig institution ikke handler i overensstemmelse med en regel eller et princip , den er underlagt .
Institutionerne blev i Ombudsmandens forrige mandatperiode enige om at tilpasse denne definition , og den er nu og fremover udgangspunkt for Ombudsmandens virke .
Udvalget understreger i betnkningen , at denne i fllesskab godkendte definition af " fejl og forsmmelser " ogs indebrer retten til at undersge , hvordan institutionerne har fortolket fllesskabsretten .
<P>
Uanset hvilken juridisk form charteret om grundlggende rettigheder vil f , vil det under alle omstndigheder vre et udtryk for medlemsstaternes flles konstitutionelle traditioner , som iflge artikel 6 i traktaten skal respekteres af Unionen og dermed af institutionerne og organerne .
Udvalget kan derfor konstatere , at Ombudsmanden br spille en vigtig rolle i forbindelse med udarbejdelsen af et fremtidigt charter om borgernes rettigheder .
<P>
Udvalget har ogs udtrykt sin tydelige sttte til , at et charter om grundlggende rettigheder br indeholde regler , som giver borgerne ret til god forvaltningsskik inden for EU .
" God forvaltningsskik " er det modsatte af " fejl og forsmmelser " .
Retten til god forvaltningsskik , bde med hensyn til det charter om rettigheder for borgerne og den kodeks for god forvaltningsskik , som Parlamentet og Ombudsmanden har efterlyst , medfrer som det mindste : retten til at blive hrt i en sag , retten til at deltage i handlinger , retten til hurtige svar fra forvaltningen og retten til at f motiverede svar .
Alle disse aspekter har vret centrale i Ombudsmandens arbejde .
Disse rettigheder er forudstninger for det aktive medborgerskab , som er ndvendigt , hvis EU skal vinde borgernes tillid tilbage .
Det er disse rettigheder , som gr medborgerskabet aktivt i stedet for passivt .
En god forvaltning kan skabe forudstninger for et aktivt medborgerskab , mens fejl og forsmmelser kan underminere forudstningerne for det .
<P>
Hvilke er de mest almindelige kategorier og klager til Ombudsmanden ?
Mangelfulde eller manglende oplysninger , forsinkelse , som kunne vre undget , diskriminering , mangel p retten til et forsvar .
Borgerne nsker god forvaltningsskik .
De vil vre aktive borgere .
Disse konklusioner kan man drage af det stadigt stigende antal klager til Ombudsmanden og indholdet af dem .
<P>
Ombudsmanden er kendt for sit arbejde for strre benhed .
Dette skal han have stor ros for .
En undersgelse , som han p eget initiativ foretog for flere r siden , har medfrt , at de fleste af Fllesskabets institutioner og organer i dag har regler for offentlighedens adgang til dokumenter .
Han har ufortrdent fortsat arbejdet for virkelig benhed og for , at datahemmeligheder og personbeskyttelse heller ikke skal benyttes til at forhindre offentligheden i at f indsigt i myndighedernes arbejde .
Skridt for skridt har Ombudsmanden opbygget sit arbejde og arbejdet for bedre forvaltningsskik og vundet borgernes tillid .
Hans samarbejde med de nationale ombudsmnd og i fremtiden ogs med tilsvarende institutioner i ansgerlandene er ogs vigtigt .
<P>
Det er et solidt stykke arbejde , som Parlamentet har grund til at sttte .
Dette br ske ved , at der stilles tilstrkkelige konomiske ressourcer til Ombudsmandens disposition , s han kan gennemfre de ndvendige undersgelser , som mandatet forudstter .
Vi br ogs fremover srge for at sttte en ombudsmand , som er uafhngig i sine beslutninger .
Jeg vil rette en stor tak til Ombudsmanden og hans kontor samt til sekretariatet ved Udvalget for Andragender , som vi ved i dag arbejder under vanskelige forhold .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="DE" NAME="Mayer, Hans-Peter">
Hr. formand , Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender er et srligt organ .
Her indgives der , som de to foregende talere s rigtigt har sagt , klager fra borgere , som mener , at deres rettigheder som unionsborgere er blevet krnket .
Som ordfrer for en udtalelse om opholdsret vil jeg gerne komme med et par bemrkninger vedrrende de srlige problemer p dette omrde .
<P>
Den fri bevgelighed for personer er en af de borgerlige frihedsrettigheder , som er blevet opnet gennem den europiske integration .
Med Maastricht-traktaten har vi fet en generel opholdsret , idet der forudsttes tilstrkkelige eksistensmidler og en tilstrkkelig sygeforsikringsdkning .
Den fri bevgelighed eller retten til ophold kan kun begrnses under henvisning til den offentlige orden , sikkerhed og sundhed .
<P>
Erfaringen i Udvalget for Andragender viser , at kravet om fri bevgelighed i praksis stder p en lang rkke problemer som flge af : a ) den nlende gennemfrelse af fllesskabslovgivning i medlemsstaterne , b ) de erhvervsspecifikke problemer vedrrende anerkendelse af eksamensbeviser , c ) manglende tilpasning af reglerne vedrrende social sikring , f.eks. komplicerede formularer til refundering af udgifter til lgehjlp .
<P>
En analyse af traktratbrudsprocedurerne 1996 - 1999 viser i 97 tilflde en direkte sammenhng mellem andragendet og traktratbrudssagen for EF-Domstolen .
Beklageligvis ignorerer Ministerrdet i stor udstrkning meddelelserne fra Udvalget for Andragender om graverende overtrdelser af fllesskabslovgivningen fra myndigheders side i medlemsstaterne .
Det vidner om en negativ holdning til EU-borgeres ret til at indgive andragender .
Rdet br for fremtiden vise unionsborgernes rettigheder den ndvendige opmrksomhed .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Keler">
Hr. formand , retten til at indgive andragender og klager er ingen moderne opfindelse .
Allerede for 2000 r siden kunne supplikanter fremlgge deres problemer for den romerske kejser .
Men denne ret var altid i fare for at blive ndret , indskrnket eller afskaffet .
Supplikanterne fra dengang er blevet til myndige EU-borgere .
Ingen forvaltning eller institution er ufejlbarlig .
Mange andragender ppeger et misforhold mellem lovgivningen og den europiske integration .
Andragender er sledes en mlestok for forholdet mellem borgerne og lovgiveren , og andragender er meget forskellige .
Vi beskftiger os med alt fra hamsterpopulation i et industriomrde til forbud mod silikoneimplantater og indfrelse af en afgift p tunge transporter .
<P>
Nu kommer jeg til Ombudsmanden .
Min gruppe lyknsker ombudsmanden med hans arbejde i 1999 . Hr .
Sderman har gjort sig fortjent til ros ved frst og fremmest at bestrbe sig p at skabe mere gennemsigtighed og benhed i de europiske forvaltninger .
Da de fleste klager , som Ombudsmanden er ansvarlig for , vedrrer Europa-Kommissionen og er begrundet i manglende gennemskuelighed , m der arbejdes p dette forhold .
Hertil hrer at f aktindsigt , ikke kun for borgerne i Europa , men ogs for Ombudsmanden .
<P>
Heller ikke ny teknologi p kontoret kan vre en grund til at forhindre gennemskuelighed .
Forstelige , begrundede svar til borgerne skaber tillid , det modsatte skaber mistillid og et stigende antal klager , som skal behandles og som sledes igen forrsager omkostninger .
Srlig gldeligt er Ombudsmandens initiativ til et kodeks for god forvaltningsskik .
Borgerne har en grundlggende ret til en ben , serviceorienteret og ansvarlig forvaltning , der , nr alt kommer til alt , bliver betalt af deres skattepenge .
<P>
For mig er Ombudsmandens uafhngige rolle vsentlig , der kan tjene som eksempel ved indfrelsen af nationale Ombudsmnd i ansgerlandene og i min delstat Thringen .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , hr. ombudsmand , vi liberale , og jeg personligt , er stolte over , at vores ombudsmand er modig , aktiv og handlekraftig .
Det er overordentligt vigtigt , at vi har en person med en sdan integritet , som har turdet kmpe for benhed og indsigt og mod den kultur af snyderi , hemmelighedskrmmeri og i visse tilflde desvrre svindel og korruption , som ogs findes i de europiske institutioner .
Det er kun en ben og offentlig forvaltning , der kan vinde sttte hos dem , som arbejder her sammen med politikerne , og hos borgerne , som vi reprsenterer .
Den linje , som Ombudsmanden frer , har stor sttte hos borgerne i samtlige medlemslande .
<P>
Det er et ubestrideligt faktum , og der findes flere internationale videnskabelige rapporter , som beviser , at der er en krystalklar sammenhng mellem hj grad af benhed og offentlighed i forvaltningen og lav grad af korruption .
Det omvendte er ogs tilfldet : En lukket og hemmelighedsfuld forvaltning har tendens til at medfre en hjere grad af korruption .
Dette er selvflgelig ogs tilfldet i de europiske institutioner .
Derfor er det s vigtigt , at vi har en helt uafhngig ombudsmand , som kan handle selvstndigt og uden at blive pvirket af nogen som helst andre interesser .
<P>
Det stigende antal klager fra borgerne siger ogs noget om behovet for Ombudsmanden , som virkelig handler i borgernes interesse .
Den eneste kritik , man kan rette mod Ombudsmanden , er nok , at institutionen desvrre stadig er alt for ukendt i mange medlemslande , og at alt for f borgere kender denne rettighed .
Det er nok noget , som jeg fremover nsker , at man koncentrerer sig om .
<P>
Kort sagt udfylder Ombudsmanden en meget vigtig funktion .
Jeg vil lyknske ham med det arbejde , han har udfrt i rets lb , og nske ham held og lykke i fremtiden .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , rede kommissr , rede ombudsmand , det er mske godt at huske p , at det kun er halvandet r siden , at vi her i Parlamentet diskuterede , om der i det hele taget er brug for et Udvalg for Andragender .
Jeg er glad for at kunne konstatere , at Udvalget for Andragender igen har vist sin berettigelse , i srdeleshed i en tid som denne , hvor vi gerne vil styrke borgernes stilling i Den Europiske Union .
Jeg hber virkelig , at det lykkes for Udvalget for Andragender i det kommende r at etablere et godt samarbejde med de andre udvalg .
Jeg tror , at vi kan udarbejde flles betnkninger om de vigtigste problemomrder .
<P>
Hvad Den Europiske Ombudsmand angr , har han virkelig konsolideret sin stilling og uafhngighed .
En voksende mngde klager er et bevis p , at borgerne har fundet ham , og vi medlemmer i Europa-Parlamentet har ofte kunnet vejlede borgere til at henvende sig til ham for at finde lsninger p deres problemer .
I den nrmeste fremtid er aktindsigt det sprgsml , der vil beskftige os , og vi har allerede fet vrdifulde rd af ombudsmanden i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=18 NAME="Gonzlez lvarez">
ES ) Hr. formand , man kan ikke sige srlig meget p et minut , s derfor vil jeg benytte lejligheden til at sammenfatte .
<P>
Frst og fremmest vil jeg takke ordfreren , fru Lambert , fordi hun i forhandlingen medtog alle vores forslag .
Derfor er der ikke engang ndringsforslag .
<P>
For det andet vil jeg sige , at ingen p nuvrende tidspunkt er i tvivl om , at Udvalget for Andragender og Ombudsmanden bidrager betydeligt til overholdelsen af fllesskabsretten .
Det ser vi hver dag i Udvalget for Andragender .
<P>
Derfor er jeg ligesom fru Hautala meget glad for , at Udvalget for Andragender har overlevet forsgene p at f det til at forsvinde , eftersom det udover at krve , at fllesskabsretten bliver overholdt , er det udvalg , der er tttest p borgerne .
Det er det udvalg , der gr institutionerne mest synlige over for borgerne .
<P>
Det strste problem er sandsynligvis de lange processer , der flger , nr en borger har indgivet en anmeldelse .
En borger skal studere fllesskabsretten for at fremlgge et andragende , og dernst kan han se , hvordan svaret forsinkes mned efter mned .
<P>
De vigtigste andragender handler om sociale sprgsml og milj , som er de emner , der volder flest bekymringer .
Nogle gange , hr. formand , og nu skal jeg nok slutte , nr man fordmmer udvisningen af en borger og delggelsen af et naturomrde , s kommer svaret frst , nr situationen er uforbederlig .
Derfor er smidiggrelsen af processerne et vigtigt sprgsml , som fru Lambert har medtaget .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="IT" NAME="Turco">
Hr. formand , de radikale parlamentsmedlemmer fra Emma Bonino-Listen sttter de to betnkninger , ligesom vi vrdstter og sttter ombudsmandens arbejde .
Men vi vil gerne stille ombudsmanden et klart og prcist sprgsml , som drejer sig om , at der stadig ikke er mulighed for at bruge elektronisk signatur , nr man indgiver klager .
<P>
Dette er efter vores mening et sprgsml , der berrer alle institutionerne , ogs Parlamentets arbejde .
Vi mener navnlig - netop fordi ombudsmanden er engageret og interesseret i , at man retter den strst mulige opmrksomhed mod sit eget arbejde - at ombudsmandens indfrelse af elektronisk signatur kunne vre det frste skridt p vejen til , at institutionerne indfrte dette instrument .
<P>
Jeg vil blot fremhve en vigtig passage , som er blevet undervurderet .
77 % af de klager , der erklres i overensstemmelse med kravene for behandling , vedrrer Kommissionen .
Ombudsmanden har fortalt os , at Kommissionen ikke har gjort nogen fremskridt i r , nr det glder gennemsigtigheden , som er et effektivt middel mod svig og korruption .
Den 7. december 1999 lovede formand Prodi ikke mindst at finde og prsentere nogle juridiske og organisatoriske lsninger , der kunne give kandidaterne til Kommissionens interne og eksterne udvlgelsesprver mulighed for at f adgang til deres egne eksamensopgaver .
<P>
Vi vil gerne sprge ombudsmanden - der gjorde os opmrksom p , at Europol har brug for mere tid - om det lfte , formand Prodi afgav den 7. december om at give adgang til opgaverne fra 1. juli 2000 , allerede er blevet opfyldt .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , jeg kan forst af Ombudsmandens rsberetning , at den vsentligste rsag til borgernes klager - det har vi jo hrt nu - er den manglende gennemsigtighed .
Men alle implicerede er benbart ikke bevidste om dette problem .
Kommissionen har fremlagt et forslag til en forordning om offentlighedens aktindsigt , som De , hr . Sderman , med rette har kritiseret offentligt for ikke at vre vidtgende nok .
Det kunne vi jo lse en hel del om .
<P>
Beretningen fra Den Uafhngige Ekspertgruppe viser , hvilken holdning der ligger bag dette forslag .
Efter Ekspertgruppens anden beretning , hvor der str , at Kommissionen som alle politiske institutioner har brug for rum til at overveje , til at formulere politik , fr den bliver offentliggjort , fordi politik , som laves umiddelbart for jnene af offentligheden , ofte er en drlig politik .
For mig som reprsentant for denne europiske offentlighed er denne tilgang til sprgsml vedrrende gennemsigtighed og politik generelt uacceptabel .
Jeg sttter derfor udtrykkeligt Dem i Deres berettigede kritik , hr . Sderman !
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne bringe min lyknskning og tak til ombudsmanden for den beretning , han har aflagt her i r , og ogs til fru Thors og fru Lambert for deres betnkninger til Parlamentet .
<P>
Alle disse betnkninger og beretninger , og navnlig ombudsmandens , viser det meget plidelige og vederhftige arbejde , der er gjort i rets lb .
De europiske borgere har uden tvivl brug for nogen , som de kan vende sig til , hvis de har problemer med myndighederne , og i hr . Sderman ved jeg , at vi har en ombudsmand , vi kan stole p .
Det s jeg med mine egne jne , da jeg deltog i seminaret i Paris .
Det var virkelig godt at se den respekt , som hans kolleger , de nationale ombudsmnd , har for Den Europiske Ombudsmand .
I denne side af Parlamentet mener vi helt bestemt , at Ombudsmanden br have alle de befjelser , han har brug for for at udve sit mandat .
Hvad angr adgang til dokumenter , mener vi faktisk , at Udvalget om Konstitutionelle Anliggenders synspunkter er vigtige , men deraf br man ikke drage konklusionen , at vi nrer nogen tvivl overhovedet med hensyn til princippet om , at Ombudsmanden skal have adgang til dokumenter .
P det punkt har han vores fulde sttte .
<P>
Det er overraskende , at Udvalget for Andragender sidste r var i nogen fare , og fru Lamberts betnkning viser det meget fremragende arbejde , der er blevet udfrt af Udvalget for Andragender .
Sammen med vores formand , hr . Gemelli , ser vi nu p mder , hvorp vi kan gre Udvalget for Andragender mere effektivt i det arbejde , det gr for borgerne .
En af de vigtige ting , som vi vil forelgge for Parlamentet , er en kodeks for god forvaltningsskik .
Det er vigtigt , at borgerne og embedsmndene i institutionerne ved , hvad der er rimelig forvaltningsskik , s alle har en standard , de kan forholde sig til .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen for den sttte , vi har fet i Udvalget for Andragender .
Den har vret meget god og meget effektiv i rets lb .
Jeg hber , at vi under det franske formandskab vil f den samme sttte fra Rdet , men den har desvrre vret en mangelvare tidligere .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Hr. formand , jeg vil frst komplimentere de to ordfrere for deres interessante bemrkninger .
<P>
Med den vedvarende udvidelse til nye aktivitetsomrder , som dkker et bredt spektrum af den enkelte borgers interesser , er Den Europiske Union efterhnden blevet en moderne Leviathan med de uundgelige diktatoriske trk , som flger med ethvert administrationsapparat , og som efter nogles opfattelse har en tendens til at rumme strre farer end de tilsvarende trk hos de nationale statslige tjenestegrene .
rsagen er , at kontrolmekanismerne ikke er fulgt med aktiviteternes udvikling .
<P>
Der er tre mder , hvorp man kan bremse de risici , som flger af Den Europiske Unions udvidede administrationsapparat .
Den ene er en mere direkte og mere hyppig involvering af Europa-Parlamentet i kontrollen af de enkelte aktiviteter hos Den Europiske Unions organer .
Hvad dette angr , br man flge ordfreren , fru Thors ' forslag om , at Kommissionen i sin rlige beretning om fllesskabsretten indfjer et afsnit om andragender og klager , samt forslaget om en interinstitutionel aftale , som giver mulighed for hurtigere behandling af klagerne .
Hvis jeg skal bygge videre p den tankegang , der ligger til grund for disse forslag , vil jeg sige , at Europa-Parlamentet fremover br bruge mere tid p disse sprgsml , som ligeledes er vigtige for Parlamentets styrkede rolle , idet det fr ret til at anmode om flles beslutningstagning med Rdet .
Generelt set er det p tide , at vi betragter udvelsen af parlamentarisk kontrol p et andet grundlag .
<P>
Den anden mde er indfrelsen af et europisk charter om grundlggende rettigheder , som skal vre bindende , og hvor der sker en konsolidering af de rettigheder , som giver de europiske borgere direkte fordringer , ikke kun med proceduremssige rettigheder , men med indholdsmssige rettigheder , som medfrer en reel beskyttelse af deres interesser og betyder , at de fr ret til kompensation , sfremt deres interesser lider overlast .
Hvis der , som der er mulighed for , udarbejdes et charter , der blot har karakter af en erklring , vil det klart skade Den Europiske Unions trovrdighed , nr den , selv om den med en overflod af ord betragter gennemsigtigheden af sine organers funktion som et grundlggende ml for sin politik og tilnrmelsen til den europiske borger som et ndvendigt element for Unionens fuldendelse , undlader at anerkende den elementre mekanisme , som er ndvendig , for at disse ml kan ns .
<P>
Og den tredje metode er en styrkelse og forbedring af ombudsmandens rolle , navnlig ved at gre det nemmere for ham at f adgang til alle de dokumenter , som betyder , at der kan foretages en effektiv undersgelse .
Samtidig br det righoldige materiale i hans beretning gres til genstand for en grundig undersgelse og danne udgangspunkt for de ndvendige reformer af fllesskabsorganernes funktion .
Jeg nsker ombudsmanden held og lykke med hans videre arbejde .
<SPEAKER ID=23 NAME="Gemelli">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Den Europiske Ombudsmand , hr . Sderman , de to ordfrere , fru Lambert og fru Thors , samt alle kollegerne i Udvalget for Andragender og sekretariatet .
<P>
Vores udgangspunkt er den overbevisning , at institutionerne skal vre et instrument i borgernes tjeneste , og en formodet krnkelse af borgernes rettigheder skaber sledes en krise , hvor borgerne fr mistillid til institutionerne .
<P>
Jeg tror , at vi i dag har behov for at skabe et samlet , sammenfattende , harmonisk og funktionelt retsgrundlag , og vi har derfor ogs behov for at indfre nogle retsinstrumenter . Det drejer sig om charteret om grundlggende rettigheder , udarbejdelsen af en corpus juris , som omfatter strafferet , civilret og forvaltningsret , procedurer for aftaler om gensidig anerkendelse af medlemsstaternes domme , Europol og sektoraftaler , oprettelsen af OLAF som et instrument , der konstaterer krnkelsen af rettighederne , den sandsynlige indfrelse af en europisk anklagemyndighed , som skal vre et undersgelsesorgan under Domstolen , en skelnen mellem udvelsen af undersgelsesmyndigheden og domsmyndigheden samt en skelnen mellem profilen for det strafferetlige , det civilretlige og det forvaltningsretlige ansvar .
Det er alle sammen instrumenter , der skaber fremskridt for Den Europiske Union . Rammeaftalen fra i gr er en milepl i den forbindelse .
<P>
Endelig vil vi gerne bede om en anden ting , nemlig at Udvalget for Andragender som parlamentsorgan kan give en autentisk fortolkning af nogle af sine beslutninger i den flles beslutningsprocedure , og at traktaterne bliver ndret , s hele det retlige og retslige system og de nuvrende instrumenter bliver rationaliseret .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , rede ombudsmand , rede kommissr , kre kolleger , jeg takker ordfrerne for et godt , grundigt og strlende arbejde .
Den Europiske Ombudsmand overvger og lser uoverensstemmelser mellem magthaverne og dem , som magten udves p , og sidste r var der nsten et par tusinde af sdanne tilflde .
<P>
Jeg foreslr syv principper .
Jo strre union , des strre behov for benhed .
Jo nyere den er , des strre er dette behov , og jo mere kompliceret , des strre behov for gennemsigtighed .
Jo mere informationssamfund , des mere ben skal den vre , og jo mere civiliseret , des mere offentlig .
Jo mere multikulturel , des strre gennemsigtighed , og jo mere demokratisk , des mere ben .
<P>
Vi er vant til , at alle ting , selv et piskeris , har en brugsanvisning .
Principperne for god forvaltningsskik , som ombudsmanden prisvrdigt har udfrdiget , er borgernes brugsanvisning til bureaukratiet i Den Europiske Union .
Og disse brugsanvisninger er ved gud ndvendige !
Demokrati kan ikke eksistere uden god forvaltning , og derfor br principperne for god forvaltningsskik indfres i Unionens charter om grundlggende rettigheder .
<P>
Endnu et vigtigt aspekt : I et informationssamfund skal aktindsigt og principperne derfor opprioriteres ved hjlp af den nye teknik .
Det skal med andre ord vre muligt at klage via Internet , og ligeledes skal forelbige beslutninger og tilhrende dokumenter vre tilgngelige med det samme .
Mit forslag gr ud p , at vi p Nettet har brug for en ombudsmandsportal .
Tak for Deres arbejde !
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Fourtou">
Hr. formand , som medlem af Udvalget for Andragender vil jeg gerne takke min kollega , fru Lambert , for en fremragende betnkning . Samtidig vil jeg gerne rette en tak til Europa-Kommissionen , som yder en vrdifuld indsats i forbindelse med behandlingen af de andragender , der indgives til Europa-Parlamentet .
<P>
Retten til at indgive andragender tilkommer alle borgere i Den Europiske Union og personer med bopl i EU og sikrer disse mulighed for at pberbe sig de rettigheder , de besidder i henhold til traktaterne .
Kun de frreste borgere er imidlertid klar over , at de har mulighed for at indgive andragender .
De sager , der behandles i udvalget , vidner desuden om manglende kendskab til de rettigheder , man besidder som EU-borger .
Som flge heraf m 50 % af de indgivne andragender henlgges , fordi de ikke opfylder betingelserne for behandling .
<P>
De andragender , der opfylder betingelserne for behandling , rejser isr problemer vedrrende den frie bevgelighed , fri etableringsret , fri udveksling af tjenesteydelser , sociale ydelser , anerkendelse af eksamensbeviser og kvalifikationer samt beskatningsforhold .
Endvidere modtager vi et stigende antal kollektive andragender vedrrende miljsprgsml . I takt med Unionens udvidede befjelser m det forventes , at antallet af denne type andragender vil ges , ligesom den emnemssige spredning m forventes at stige .
<P>
For at leve op til borgernes forventninger p dette felt krves en koordineret indsats og nr forbindelse mellem Udvalget for Andragender , EU ' s institutioner og de ansvarlige myndigheder i medlemsstaterne .
Der er endvidere behov for , at de vrige parlamentariske udvalg i videre udstrkning udnytter det arbejde , der udfres i Udvalget for Andragender .
Rdets manglende deltagelse i udvalgets mder m strkt beklages og hindrer en effektiv behandling af de modtagne andragender .
Det er som bekendt de kompetente myndigheder i medlemsstaterne , som skal gennemfre fllesskabsretten , og det er derfor ogs helt afgrende , at de arbejder nrt sammen med EU ' s institutioner , i srdeleshed Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Vi venter ofte alt for lnge p svar fra nationale myndigheder . Undertiden afventes svar i flere r .
<P>
Vi er klar over , at vi str over for en stor opgave , som frembyder betydelige vanskeligheder .
Frst og fremmest m vi erkende , at udvalgets indsats ikke er tilstrkkelig kendt , om end den er helt afgrende for at styrke forbindelsen mellem borgerne og Den Europiske Union .
Der er endvidere behov for at styrke udvalgets strukturer og vrktjer med henblik p at sikre get effektivitet , ligesom det er nskeligt , at samarbejdet med medlemsstaternes udvalg for andragender styrkes .
<P>
Det franske formandskab lgger i sit program stor vgt p at bringe EU nrmere borgerne .
Udvalget for Andragender yder en indsats , som bidrager til at virkeliggre denne mlstning .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="De Rossa">
Hr. formand , jeg vil gerne hilse hr . Sderman velkommen her til formiddag og lyknske fru Lambert og fru Thors med deres betnkninger .
Situationen i vores samfund er den , at hvis regeringer og offentlige myndigheder fik det , som de ville have det , ville de aldrig udnvne udvalg for andragender eller ombudsmnd .
Af natur har de en tilbjelighed til at vre hemmelighedsfulde .
De findes kun , fordi borgerne og deres offentlige reprsentanter krver det og forsvarer dem , nr de er der .
Derfor er det vigtigt , at vi fortsat krver , at Ombudsmandsinstitutionen og Parlamentets Udvalg for Andragender fr de ressourcer , de har brug for .
En mde at kvle Ombudsmandsinstitutionens og Udvalget for Andragenders effektivitet p er at ngte dem tilstrkkelige ressourcer .
<P>
I Parlamentet er det skandalst , at Udvalget for Andragender , der er den eneste mest betydelige kontakt , som borgeren har til denne institution og de vrige institutioner i Den Europiske Union , behandles , som det gr .
Det fr ikke tilstrkkelig sekretariatsbistand .
Det behandles skandalst med hensyn til oversttelser , som str nederst p listen .
Det er ganske enkelt ikke godt nok .
<P>
Jeg ville appellere til Kommissionen og Rdet , hvis de var her - de ignorerer Udvalget for Andragender , ligesom de ignorerer Parlamentet - om at give disse organer de ressourcer , der er ndvendige , for at de kan gre deres arbejde .
<P>
Navnlig Udvalget for Andragender er en vigtig adgangsmekanisme for Europas folk .
Det er vigtigt , at vi sikrer , at det kan gre sit arbejde effektivt .
De to vigtigste sprgsml , der bliver bragt for Udvalget for Andragender , er anerkendelse af folks kvalifikationer med henblik p at arbejde i andre medlemsstater og miljindvirkningen i forbindelse med store byggeprojekter .
Folk er isr bekymrede over , at de miljindvirkningsundersgelser , som krves i henhold til EU-lovgivningen , behandles , som om de ikke var mere vrd end det papir , de er skrevet p .
De bliver enten ignoreret , eller de tager sig ikke af de virkelige problemer .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , jeg vil personligt lyknske Jacob Sderman med et veludfrt stykke arbejde , som resulterede i genvalg den 27. oktober i fjor .
Jeg vil samtidig rose Ombudsmanden for en forbilledligt letlselig og samtidig fyldestgrende rsberetning .
<P>
Det fremgr af beretningen , at det er Kommissionen , som er genstand for de fleste af de undersgelser , der er blevet foretaget , helt prcis 77 % .
Det understreges ganske vist , at dette frst og fremmest skyldes , at Kommissionen er den institution , som tager flest beslutninger , der berrer borgerne direkte .
I redegrelsen over enkelte klager fremgr det dog , at benheden er utilstrkkelig .
Mangelfulde og manglende oplysninger var ogs den hyppigste rsag til klager .
benhed er vigtig , hvis borgerne skal have strre mulighed for at pvirke den mde , som EU fungerer p , og hvis tendenser til korruption , svindel og bedrageri skal standses .
<P>
Jeg vil fremhve , at der i denne betnkning lgges vgt p , at samtlige EU-institutioner og organer skal skabe en kodeks for god forvaltningsskik .
Der er dog risiko for , hvilket ogs fremfres i Ombudsmandens rsberetning , at en sdan kodeks fr meget forskellig betydning i forskellige institutioner og organer .
<P>
Pr-siden for Ombudsmandens virke er tidligere blevet belyst af andre talere og kan aldrig undervurderes .
<P>
Jeg vil slutte med et par sprgml : Hvilke konsekvenser vil et charter om grundlggende rettigheder f for Ombudsmandens arbejde ?
Er der tilstrkkelige ressourcer til et velgennemfrt arbejde ?
Hvad er de vsentligste rsager til institutionernes kommen til kort i forholdet til borgerne ?
Er det mangel p vilje , er ressourcerne utilstrkkelige , eller er det et urimeligt bureaukrati , som forhindrer og forsinker hndteringen af sagerne ?
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="FI" NAME="Iivari">
Hr. formand , p baggrund af Ombudsmandens rsberetning og Thors ' betnkning kan jeg konstatere , at Den Europiske Ombudsmand som institution har konsolideret sin stilling .
Udvalget yder Jacob Sderman anerkendelse for det arbejde , han har gjort , og borgerne har ligeledes fundet Ombudsmanden .
Grundpillerne for Den Europiske Ombudsmands arbejde er uafhngighed og benhed .
Det er lige s korrekt at pointere vigtigheden af god forvaltning for borgerne og af EU ' s legitimitet set fra borgernes side .
Det er godt , at udvalget sttter Den Europiske Ombudsmand i hans strben efter at skabe en kodeks for god forvaltning .
Principperne for god forvaltningsskik m ogs inkluderes i Den Europiske Unions charter om de grundlggende rettigheder , der er under udarbejdelse .
<P>
Det fremgr af beretningen , at kun ca . 30 % af klagerne til Den Europiske Ombudsmand , vedrrer hans kompetenceomrde .
Derfor skal Den Europiske Ombudsmand samarbejde tttere med bde de nationale og regionale ombudsmnd .
<SPEAKER ID=29 NAME="de Palacio">
Hr. formand , mine damer og herrer , det er meget tilfredsstillende for mig at deltage i denne debat i dag sammen med Ombudsmanden , hr .
Sderman , hvis arbejde til tjeneste for Unionens borgere virkelig er vigtigt , og fra Kommissionens side vrdstter vi dette arbejde meget positivt .
<P>
Jeg vil sige , at vi i Kommissionen forstr , at borgeren altid br vre i centrum for vores bekymringer .
For det er borgeren , der er den sidste modtager af alle vores aktiviteter og selveste vores eksistensberettigelse .
<P>
I denne henseende udfrer svel Udvalget for Andragender som Ombudsmanden et centralt arbejde p forskellige niveauer med forskellige resultater , men som er vsentligt for at forbedre institutionernes funktion .
<P>
Udvalget for Andragender beskftiger sig med borgernes konkrete bekymringer , og i den henseende , som fru Lambert angiver - og jeg lyknsker hende oprigtigt med hendes betnkning - viser de andragender , der forelgges for Europa-Parlamentet , borgernes problemer i forbindelse med de europiske administrationer og ligeledes mange gange nationale administrationer og understreger samtidig de lovgivningsmssige lakuner , der findes svel p europisk som p nationalt niveau .
<P>
Ombudsmanden beskftiger sig for sin del , som fru Thors siger - og hende vil jeg ligeledes lyknske oprigtigt med hendes betnkning - med klager mod Den Europiske Unions institutioner og organer i forbindelse med disse administrationers mangler .
Han opfordrer os til at forbedre forvaltningen og kvaliteten af tjenesterne , og viser os de svage punkter , de punkter , hvor der er brug for en forbedring , en strre opmrksomhed .
<P>
Men de frste , som nsker en mere effektiv og mere gennemsigtig administration , det er netop os , der er ansvarlige for denne administration , og i den henseende er vi glade for kritikken over vores fejl .
Det er kun , nr man kender til fejlene , at man kan konfrontere dem .
Derfor holder jeg fast ved , at vi tillgger det arbejde , De udfrer , svel Ombudsmanden som Udvalget for Andragender , stor betydning , for at institutionerne kan fungere godt .
<P>
I forbindelse med fru Lamberts betnkning vil jeg gerne berre to konkrete sager .
Den ene drejer sig om samarbejdet mellem institutionerne , der er uundvrligt for netop at forbedre arbejdsgangen i Udvalget for Andragender og dette udvalgs handlekraft .
I denne henseende vil jeg gerne tilkendegive min tilfredshed , for betnkningen understreger Kommissionens konstruktive rolle i undersgelsen af andragenderne , og fordi den samlet betragter arbejdet som tilfredsstillende .
Det giver os en slags bestet karakter , og det er jeg glad for , men vi skal nok forsge at forbedre os .
Dette er ikke andet end en tilskyndelse til en strre bestrbelse , et bedre arbejde og et strre samarbejde .
<P>
For det andet foresls der en revision af undersgelsesprocedurerne i Udvalget for Andragender .
Godt , jeg vil sige , at jeg synes , det er en glimrende id at omgruppere undersgelsen af andragender efter emner og tildele specialiserede ordfrere opgaven at undersge disse andragender mere omhyggeligt og eventuelt drage konklusioner , der gr det muligt at rette mangler , trffe beslutninger for at lse de eventuelle lakuner i lovgivningsteksterne eller modvirke ikke nskede virkninger i disse tekster .
<P>
P samme mde er Kommissionen villig til at overveje en revision af den interinstitutionelle aftale om sagsbehandlingen af andragender , som skal ndre den aftale fra 1989 , der nu er gldende , med Europa-Parlamentet og Rdet , isr i forbindelse med noget , som jeg synes er afgrende , og som en af talerne bemrkede , og det er problemet med svarfristerne .
Det er rigtigt , at vi nogle gange er lang tid om at svare .
Det er ikke altid Kommissionens skyld .
Nogle gange er vi afhngige af svar fra de nationale administrationer , men det er rigtigt , at vi her er ndt til at gre en bestrbelse for at forbedre og for endnu mere tilfredsstillende at kunne bidrage til dette udvalgs arbejde .
Jeg vil i denne henseende understrege , hvor vigtigt det er at samarbejde med andre administrationer .
Det er et samarbejde , som vi nsker at forbedre mest muligt .
Kommissionen er ben for en dialog svel med Europa-Parlamentet som med selveste Rdet for at kunne forbedre svarfristerne og forge gennemsigtigheden i kommunikationen med Europa-Parlamentet og Udvalget for Andragender .
<P>
Vedrrende Thors-betnkningen kan jeg sige Dem , at vi er enige i behovet for at konsolidere Ombudsmandens uafhngighed som institution og at sttte dens arbejde til fordel for gennemsigtighed og benhed .
<P>
Naturligvis mener vi , at princippet om motivation i de beslutninger , som pvirker borgerne , er vsentlig , og vi forsger at anvende det systematisk .
Jeg vil ogs sige , at vi accepterer den definition , der siger , at drlig embedsfring er , nr et offentligt organ ikke handler i overensstemmelse med en regel eller et princip , som knyttes dertil .
<P>
Imidlertid vil jeg sige , som hr . Sderman rigtigt nok ppegede , at Ombudsmanden er et ikke-juridisk organ , og i denne henseende kan det under ingen omstndigheder erstatte retsorganerne .
Hans arbejdsopgaver er anderledes end de opgaver , som domstolene har .
<P>
Jeg tror , det er umdeligt vigtigt i de forbindelser , der skabes mellem Kommissionen , Ombudsmanden og andre institutioner og organer , at man systematisk respekterer den institutionelle balance , der er medtaget i traktaterne .
I denne henseende er det rigtigt , at den stadig vigtigere virkelighed for Ombudsmandens institution , der i visse aspekter er en yngre institution end andre i den europiske institutionelle struktur , krver en vis modningstid , fr borgerne kender til den .
Ombudsmanden har i sin beretning angivet , at de klager , undersgelser og efterforskninger , der er gennemfrt i lbet af dette sidste r , er forget betydeligt , og det svarer ganske enkelt til et strre kendskab til institutionen fra borgernes side .
Der er ogs brug for en modningstid i Ombudsmandens forhold til andre institutioner for at etablere de nskede balancer og lse de logiske spndinger , der kan vre , indtil tingene begynder at fungere .
Men jeg m sige , at det samarbejde , der indtil nu har vret mellem Kommissionen og Ombudsmandens institution , og navnlig den person , der reprsenterer organisationen , hr . Sderman , har vret glimrende .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil ganske kort sige , at disse institutioner er gode , for enhver administrations handling kan p et givet tidspunkt lide af mangel p gennemsigtighed , mangel p effektivitet , overtrdelse af grundlggende rettigheder eller endog korruption .
Men jeg vil sige til De damer og herrer , at vi under ingen omstndigheder kan fremlgge fllesskabsadministrationen som srligt tynget af disse mangler .
Hvis vi sammenligner den med andre administrationer , tror jeg godt , at den kan klare sammenligning , og at den endog opnr en fin karakter p dette omrde .
<P>
Afslutningsvis , mine damer og herrer , vil jeg gentage min lyknskning til Ombudsmanden , hr . Sderman , med det arbejde , han udfrer , med den stigende betydning , som hans handlinger og arbejde tillgges , med hans samarbejde , der nogle gange er kritisk , men det er jo hans arbejde og funktion , og vi i Kommissionen forstr det sledes .
<P>
Udarbejdelsen af en adfrdskodeks , der kan anvendes p fllesskabstjenestemndenes forhold med borgerne er en prioritet , og i denne henseende arbejder hr . Kinnock og Kommissionen generelt .
For s vidt angr ndringerne i Ombudsmandens statut , s er det det kompetente parlamentariske udvalg , som til sin tid skal afgive en udtalelse i henhold til traktatens artikel 195 , og nr Europa-Parlamentet tager initiativet , vil vi analysere alle de relevante sprgsml .
<P>
Mine damer og herrer , jeg nsker at gentage min lyknskning til de to ordfrere , og naturligvis min lyknskning med og tak for det glimrende arbejde , som hr . Sderman gennemfrer ud fra sin uafhngighed og akkuratesse .
<SPEAKER ID=30 NAME="Sderman">
Hr. formand , jeg er Dem taknemmelig for at give mig ordet til at besvare sprgsml .
<P>
Hr . Turco spurgte om retten til at klage pr. e-mail .
Det har vret muligt hos Den Europiske Ombudsmandsinstitution i nogle r nu , siden hr . Dell ' Alba fik os til at erkende , at det var vigtigt .
For nrvrende modtager vi omkring 20 % af klagerne pr. e-mail .
Hvis De ser p vores websted , vil De finde en formular , der kan sendes direkte pr. e-mail .
<P>
Hr . Paasilinna sagde , at webstedet kunne udvikles i den retning .
Vi har allerede direkte adgang til alle nationale eller regionale ombudsmnds websteder , men dette kunne udvikles yderligere .
<P>
Hr . Raschhofer talte om forslaget til forordning om offentlighedens adgang til dokumenter , som er blevet drftet .
Jeg vil gerne understrege , at dette forslag til forordning nu er forelagt Parlamentet .
Udvalgsarbejdet kan starte .
I de drftelser , jeg har haft med hr . Prodi , har han fortalt mig , at han er rede til at se med positive jne p alle velbegrundede forslag til en forbedring af denne forordning .
Dette er nu forelagt Parlamentet .
<P>
Hr . Malmstrm nvnte manglende kendskab til Ombudsmandsinstitutionen i nogle medlemsstater .
Vi har befundet os i den vanskelige situation , at vi , hvis vi gjorde alt for megen propaganda for os selv , ville f alt for mange klager , der faldt uden for vores kompetenceomrde .
S vi forsger at finde de borgere , der har et problem med de offentlige myndigheder , og som mtte have grund til at klage .
<P>
Parlamentsmedlemmer er en meget vigtig informationskilde for mange borgere .
De ville glde mig meget , hvis De ville tage del i arbejdet med at gre mulighederne for at indsende andragender og klager bedre kendt for borgerne .
<SPEAKER ID=31 NAME="Formanden">
Tak , hr . Sderman .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Flles europisk luftrum
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0141 / 2000 ) af Atkins for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om skabelse af et flles europisk luftrum ( KOM ( 1999 ) 614 - C5-0085 / 2000 - 2000 / 2053 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="EN" NAME="Atkins">
Hr. formand , vi mdes p et tidspunkt , hvor der aldrig har vret tttere trafik i luften over os .
Iflge statistikken er forekomsten af forsinkelser p et kvarter steget fra 12,7 % i 1991 til 30,3 % i 1999 , og den stiger stadig .
Vi er bekymrede ikke blot over de virkninger , som den ttte trafik har , hvad angr gener og indvirkninger for den konomiske stabilitet i vores Union , men vi er ogs frst og fremmest bekymrede over de trusler mod sikkerheden , som dette kan fre til .
<P>
Det er en kendsgerning , at der er mangel p flyveledere .
Det er en kendsgerning , at der har vret mangel p investering i flyvekontrolsystemer .
Eftersprgslen efter flytransport stiger nsten daglig , og billige billetpriser , folks nske om at rejse p ferie og forretningsrejse i udlandet eller endog at kunne tage et par dages ferie her og nu har gjort sit til at ge dette pres .
Mens dette pres er get , skylder vi dem , der arbejder i systemet , at lyknske og takke dem for , hvad de har gjort .
Desvrre - og det er ikke ene og alene deres fejl - klarer de ikke presset s godt , som vi kunne nske det . Det har vi alle erfaret for ganske nylig i forbindelse med de forsinkelser , der var forrsaget af strejken i Frankrig .
<P>
Alt dette har en skadelig virkning for vores borgeres bevgelighed og mlt i de konomiske , finansielle og sociale omkostninger , det har for vores virksomheder og en lang rkke andre mennesker , som dagligt berres af det , der foregr .
Jeg vil gerne lyknske kommissr Palacio for at have taget initiativ til at forelgge dette for vores udvalg i de vendinger , hun gjorde det , og med den styrke og kraft , hun har udvist indledningsvis med at nedstte en gruppe p hjt plan og ogs med det lederskab , hun har udvist i forbindelse med afhjlpningen af dette problem .
Det , Kommissionen har produceret , er et vsentligt bidrag til at afhjlpe problemet med overbelastning af luftrummet .
<P>
Rdet ( transport ) m trffe en politisk beslutning for at gre noget ved dette .
Vi kan ikke udstte det lngere .
Der m gres noget nu .
Vi har brug for et flles luftrum over et flles marked , men samtidig m vi erkende , at enkelte nationalstater har synspunkter om , hvordan disse sprgsml br tackles , navnlig for s vidt som de berrer arbejdsstyrkens udkomme og ogs anvendelsen af det nationale luftrum til militre forml .
Militrt luftrum og dets misbrug i nogle lande er noget , som vi ogs m gre noget ved ikke blot med hensyn til den plads , der optages af militre fly , men ogs lejlighedsvis misbrug af civile luftkorridorer af militre fly , der ikke overholder civile luftfartsprocedurer .
Ogs dette er et omrde , der br gres noget ved .
<P>
I denne betnkning har jeg forelagt - og udvalget har bredt accepteret - et forslag om , at Eurocontrol br vre en regulerende myndighed med flere befjelser , mere effektive sanktioner og med appelret for dem , der er berrt heraf .
Desuden mener vi , at leveringen af lufttrafiktjenester br vre ben for liberalisering under forbehold af , hvad det enkelte land beslutter er bedst for det selv .
Som medlemmerne sikkert ved , har vi i Det Forende Kongerige tacklet emnet ved at indfre et privatiseringsprincip .
Det kan vre det rigtige for os .
Det kan vre det forkerte for andre .
Det er op til de enkelte nationalstater at afgre , men de m beslutte at gre noget ved dette problem med en opdeling i regulering af flyvekontrollen p den ene side og p den anden side styring af lufttrafikken , som kunne tilbydes af andre eller andre organisationer .
<P>
Vi mener , at der br glde objektive og uafhngige kriterier for , hvordan systemet styres med incitamenter for dem , der overholder reglerne , og sanktioner for dem , der ikke lever op til de nskede niveauer .
Vi mener , at passagerne skal have kompensation for urimelige forsinkelser , og at deres rettigheder i sdanne tilflde skal vre klare og velkendte .
Men frem for alt nsker vi , at kommissr Palacio , med vores sttte , skal presse Ministerrdet og alle dem , der er tilknyttet hertil , til at trffe beslutninger snarest .
<P>
Hvis der er et generelt kritikpunkt af rapporten fra branchen , er det , at den mske ikke gr langt eller hurtigt nok .
Vi kan ikke udstte det lngere .
Vi m gre noget ved denne sag nu .
<SPEAKER ID=34 NAME="Zimeray">
Hr. formand , jeg vil gerne ganske kort knytte et par kommentarer til den foreliggende betnkning .
<P>
Der er et uomtvisteligt behov for en total revurdering af den mde , hvorp flyvekontrollen er organiseret i det europiske luftrum .
Set i dette perspektiv er Kommissionens initiativ prisvrdigt . Der er behov for en revurdering .
Der er behov for gennemgribende ndringer , hvilket ligeledes er uomtvisteligt . Der er imidlertid grund til at advare imod nogle af de tanker , som har vundet indpas , og som genfindes i rapporter , meddelelser og indlg om dette emne .
<P>
Det synes endvidere uomtvisteligt , at den politiske fragmentering af det europiske luftrum efterhnden er ude af trit med de tekniske krav og markedets krav .
Jeg finder det personligt srdeles overraskende , at det fortsat primrt er de politiske grnser , der bestemmer , hvordan flyvekontrollen er tilrettelagt .
<P>
Der br skabes et flles europisk flyvekontrolomrde . Men br dette omrde vre fuldt integreret ?
Og i givet fald p grundlag af hvilke kriterier ? Jeg m i hj grad stille sprgsmlstegn ved betnkningens konklusioner .
<P>
Fragmentering af flyvekontrollen indebrer efter min opfattelse en rkke fordele . Flyvekontrollen forudstter en opdeling af omrdet , og de sikkerhedstekniske begrnsninger forudstter ligesom de menneskelige begrnsninger , at den enkelte flyveleder og det enkelte kontrolcenter kun dkker et begrnset omrde og overvger et begrnset antal fly .
Set i dette perspektiv br det europiske omrde fortsat vre opdelt i mindre enheder , og opdelingen br i visse henseender udbygges .
<P>
Jeg gr sledes ind for et get antal kontrolcentre . Der br ikke skabes en fuldt integreret kontrol , men til gengld sikres ensartethed for s vidt angr det juridiske system og den anvendte teknologi , eftersom den foreliggende betnkning og forberedelserne hertil har vist en manglende vilje til fra europisk side at ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="DE" NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , fru nstformand , kre kolleger , indledningsvis vil jeg takke Robert Atkins for den glimrende betnkning , han har fremlagt .
Han har gjort sig den store ulejlighed , ikke blot at kommentere det , som Kommissionen har foreslet , men ogs at optrkke linjerne .
Jeg mener , at grundprincippet med at adskille regulativ- og operativfunktionen er rigtigt .
Vi kommer jo i punkterne 4 og 5 endnu en gang ind p , at vi som Parlament allerede to gange har besluttet , at regulativfunktionen skal overdrages til Den Europiske Union .
<P>
Dermed vender jeg tilbage til den forrige taler .
Naturligvis m man skelne , at man p det operative omrde muligvis har flere eller mange servicevirksomheder , men regulativfunktionen m forblive hos Den Europiske Union eller i hjere grad f succes her .
Det er heller ikke noget problem .
Den Europiske Union omfatter i dag 15 stater , og 12 stater har ansgt om at blive medlem .
Hvis man allerede nu gr frem efter ES-systemet - man fastlgger de flles regler og sprger s ansgerlandene - s kan man integrere dem .
Derfor er det efter min mening ogs en god start , at Europa-Kommissionen i den nuvrende situation for s vidt angr regulativfunktionen skal koncentrere medlemsstaternes interesser hos Eurocontrol .
Med hensyn til sprgsmlet om regulativfunktionen har vi ikke brug for flersprogethed , men for enstemmighed .
<P>
Jeg beder kommissren virkeligt indtrngende om endnu en gang at prsentere de forslag i arbejdsgruppen , som Parlamentet vedtager i dag , og fortsat at srge for , at denne arbejdsgruppe fremlgger gode praktiske resultater .
Vi har meget stor respekt for nstformanden , for hun har nedsat denne gruppe af militr- og civileksperter , og arbejdet skrider godt frem .
Der vil vel stadigvk vre en del modstand i nogle af landene .
Vi nsker nstformanden held og lykke , s vi kan fremlgge et glimrende program til oktober .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , m jeg p De Europiske Socialdemokraters Gruppes vegne indlede med at hilse kommissrens initiativ velkommen .
Vi er enige i hendes ml , og vi sttter hendes mlstninger .
Men vi beklager mske den manglende sammenhng med andre initiativer , som hun forflger , hvilket er tydeligt , nr man lser hendes meddelelse .
<P>
Vi bemrker ogs den manglende politiske vilje , der findes bde i Kommissionen og i Rdet , selv om det mske er umagen vrd at huske p , at dette initiativ startede med , at Rdet i juni sidste r anmodede kommissren om at udarbejde denne meddelelse .
Ja , og i marts i r sgte Rdet i Lissabon efter yderligere fremskridt , som jeg er sikker p , at vi alle vil sttte .
<P>
De Europiske Socialdemokraters Gruppe sttter ligeledes , ja og det bifalder ordfrerens omhyggeligt udtnkte holdning .
Det er subsidiaritet i praksis : europisk , hvor det er ndvendigt , og nationalt , hvor det er muligt .
Jeg vil gerne takke ham personligt for at tage mange af vores bekymringer til sig , ikke mindst inden for sikkerhedsomrdet , som jeg erkender nu er hjeste prioritet for ham i hans betnkning .
PSE-Gruppens vsentligste bekymringer omfatter en beklagelse over den manglende analyse af den egentlige rsag til forsinkelserne i flytrafikken .
Lufthavnenes startbanekapacitet , luftfartsselskabernes planlgning , passagerernes adfrd , lufthavnsinfrastrukturer svel som mangelen p flyveledere , som blev nvnt af ordfrerne .
En anden ting , der bekymrer os , er dette ngleprincip , som vi sttter , og som br udvikles yderligere , nemlig adskillelsen af dem , der udarbejder bestemmelser , og dem , der hndhver dem .
Det m vre en vsentlig byggesten for vores nye tilgang .
Eurocontrol br ogs underkastes reform og moderniseres og lanceres p ny .
<P>
Det tredje princip , vi sttter , er liberalisering , men ikke privatisering . Og det fjerde og sidste er , at vi nsker at se disse forslag udviklet sammen med den foreslede europiske luftfartssikkerhedsmyndighed .
For sikkerhed m frst og fremmest vre vores ledende regel , og jeg er sikker p , at det vil blive vores frende princip i de kommende mneder .
<P>
Mellem 1986 og 1996 fordobledes flytrafikken i Europa .
Den vil fordobles igen i de kommende 10 r .
Vi br gre noget ved dette sprgsml - uopstteligt og hurtigt , men p en sammenhngende mde .
Hvad vi mske nsker at hre fra kommissren her i dag , er en klar tidsplan fra hende for den fart , hvormed hun vil handle i de kommende mneder .
Vi ved alle , at der ville vre folk , der sidder og venter i lufthavnsventesale her i sommer , som vil sprge , hvorfor deres fly er forsinkede - ikke i minutter , men i timer .
Forhbentlig kan kommissren her i dag give os en tidsplan for , hvornr disse forsinkelser ophrer .
Jeg glder mig til hendes kommentarer , og navnlig til , at hun vil underrette Parlamentet om konklusionerne fra Rdet i sidste uge , da det modtog den forelbige rapport fra Gruppen p Hjt Plan .
Jeg henstiller inderligt til kollegerne om , at de sttter ordfrerens forslag , og jeg opfordrer indtrngende kommissren til at fremstte en meget klar tidsplan .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg mener , at sir Atkins har udarbejdet en god betnkning .
Han angiver klart den retning , vi skal flge , for vi befinder os i en absurd situation , hvor vi har et flles marked for luftfarten og ovenover et luftrum , der er absurd fordelt .
Vi har allerede hrt flere kolleger beskrive flgerne heraf .
Hvis vi nsker et flles luftrum , skal vi naturligvis investere . Det str der ogs klart i Deres betnkning .
Der mangler flere tusinde mennesker , og der skal investeres i den tekniske infrastruktur .
Det er alts klart , at der skal penge p bordet til det forml .
Det betyder ogs , og det mener jeg er et vanskeligt punkt , at der meget hurtigt skal trffes politiske beslutninger , og de kan faktisk kun g i n retning .
Problemet skal lses p EU-plan .
Vi er alle enige om , at medlemsstaterne nu er ndt til at beslutte , hvad de vil gre .
De nationale tjenester skal ogs vide , at deres tid er forbi , og at vi alts skal have europiske tjenesteydelser og ikke nationale , for det er ondets rod , hvis jeg m sige det p den mde .
<P>
Der skal fokuseres p tjenesteydelser , fordi flyvekontrol ikke er noget isoleret , det er en tjenesteydelse til luftfartsselskaberne og deres kunder .
Det glemmer man indimellem og anlgger en snver synsvinkel .
Nr man taler om tjenesteydelser i et flles marked , betyder det selvflgelig , at det er slut med monopoler , og at der skal vre klare europiske regler , men ingen monopoler inden for tjenesteydelserne .
Det er vi alle enige om .
Derfor hber jeg , at vi hurtigt kan komme videre .
Et vigtigt punkt , som hr .
Watts allerede har nvnt , er sikkerhed . P det punkt m ingen g p kompromis .
Det vigtigste er derfor , fru kommissr , og jeg tror ikke , dette giver anledning til problemer for Deres vedkommende , at vi , nr Gruppen p Hjt Plan har bekendtgjort sine konklusioner i oktober , hurtigst muligt modtager Deres forslag , at alle derefter lgger pres p Ministerrdet , at medlemsstaterne tager de beslutninger , de skal tage , og at de gr i den retning , som vi allerede flere gange har angivet i Europa-Parlamentet og nu ogs i Atkins-betnkning .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , betnkningen handler om problemerne i forbindelse med get flytrafik .
Jeg vil fokusere p bare et aspekt i denne betnkning eller mere prcist p en mangel i den .
<P>
En rkke forslag er fremsat , men for mig er problemet med denne betnkning dens hovedtese om , at problemet med den for store flytthed blot kan lses ved en liberalisering af systemet til styring af og kontrol med lufttrafikken .
Man fokuserer p tekniske problemer og ikke p de underliggende rsager .
Et flles europisk luftrum vil helt bestemt ge den effektivitet , hvormed det europiske luftrum anvendes .
Forbedringer i styringen af lufttrafikken vil gre mere luftrum tilgngelig .
En indskrnkning af anvendelsen af militrt luftrum vil ogs gre en betydelig forskel .
Men ingen af disse tekniske problemlsninger vil f en indvirkning p langt sigt , medmindre vi gr noget ved det underliggende problem , som er den ubredygtige vkst i flytrafikken .
Ved ikke at forbinde sprgsmlet om den for store flytthed med en indskrnkning af flytrafikken gr betnkningen glip af en vital strategi .
Det kan sammenlignes med at flytte om p spande under hanen for at standse en oversvmmelse uden at tnke p muligheden af i det mindste at lukke en smule for hanen for at reducere strmmen af vand .
<P>
Se p kendsgerningerne .
Kommissionen har allerede i en rapport for nylig udtalt , at vksten i flysektoren er ubredygtig og m vendes , og at vksten iflge prognoser vil fordobles i de nste 15 r .
Det frer til problemer med endnu strre flytthed , men det frer ogs til strre miljmssige problemer - ikke kun stjen og forureningen for de mennesker , der bor omkring lufthavnene , men ogs indvirkningen p det globale klima .
Flytransport er allerede den hurtigst voksende kilde til drivhusgasemissioner i verden og vil kunne tegne sig for op mod 15 % i r 2050 .
<P>
Desvrre undlader denne betnkning at pege p den vitale forbindelse , der er mellem en for stor flytthed og indskrnkning af flytrafikken , og den gr derfor glip af en vsentlig lejlighed til at tackle disse problemer p en varig mde .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , fru kommissr , begrebet " flles europisk luftrum " er efter min opfattelse ikke entydigt . Flyvekontrollen er trods alt ogs i dag et europisk indsatsomrde .
Der sker en styring af luftrummet p europisk plan inden for Eurocontrols rammer , og der findes et centralt organ , nemlig Central Flow Management Unit , som har hjemsted i Bruxelles .
Vist er disse strukturer utilstrkkelige , men de findes .
<P>
Der er sledes uomtvisteligt behov for forbedringer , idet der kan konstateres stigende problemer med forsinkelser , og disse m forventes at tiltage i takt med den gede lufttrafik .
Det erkendes , at der er flere rsager til disse forsinkelser , men der er efter min opfattelse tale om en regulr hetz , nr flyvekontrollen ofte fremstilles som eneansvarlig for disse forsinkelser .
Det vil efter min mening vre rimeligt ogs at se nrmere p andre omrder , s som fly , flow , landinger og udnyttelsesgrad samt ikke at forglemme problemerne vedrrende forsvaret .
<P>
Det er mit indtryk , at man ivrkstter en rkke initiativer , som forekommer indlysende , men som ikke tager hensyn til de srlige trk , der kendetegner flyvekontrollen . Hr .
Zimeray var inde p dette forhold i sit indlg for et jeblik siden . Vist er en flyrute splittet op i flere omrder , og jo tttere trafik , jo flere opsplitninger .
Begrundelsen herfor er imidlertid , at disse opsplitninger beror p menneskers evne til at overvge og styre et begrnset antal fly .
Det er derfor efter min opfattelse uigennemtnkt , nr det hvdes , at der skulle vre for mange flyvekontrolcentre .
Hvorfor ikke sige , at der er for mange fly ?
Der findes mig bekendt heller ikke srlige sikringspunkter for flyvekontrollen i forbindelse med grnseomrderne .
<P>
Det foreliggende forslag til forbedring af lufttrafikken bestr frst og fremmest i en adskillelse af regulerings- og kontrolfunktionerne .
Med hvilket forml ?
At der krves en revurdering med henblik p at sikre den mest hensigtsmssige opdeling af luftrummet ? Udmrket .
Det er imidlertid ikke det , der stilles i forslag .
Adskillelsen af funktionerne vil indebre en liberalisering af udbuddet af luftfartstjenesteydelser . Adskillelsen vil betyde , at der etableres et liberaliseret indre marked , som det anfres i Atkins-betnkningen .
Flyvekontrollen er imidlertid ikke at sammenligne med et luftfartsselskab .
Kontrollen er ikke hjemmehrende i gruppen af varer og tjenesteydelser , hvor hvilke der finder en prisfaststtelse sted .
Det er vrd at understrege , at flyvekontrollens primre opgave er at opretholde sikkerheden . Det vil efter min opfattelse skade sikkerheden , hvis kontrol eller certificering af materiel henlgges til organer , som er underlagt de frie markedskrfter .
<P>
Det er sledes vigtigt at bevare muligheden for investeringer i nyt materiel og i uddannelse .
Uden at jeg i vrigt skal fremhve Frankrig som forbillede , vil jeg gerne pege p , at der i Frankrig findes et generaldirektorat , som varetager den samlede forvaltning p omrdet . Der er i de senere r foretaget investeringer , og der er ansat flyveledere .
Systemet er effektivt .
Hvorfor dog delgge ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Hr. formand , denne betnkning tager udgangspunkt i en indlysende konstatering , som ogs vi medlemmer af Europa-Parlamentet virkelig har anledning til at gre som flittige brugere af fly som transportmiddel , nemlig , at luftrummet er stadig mere overfyldt som flge af den stigende eftersprgsel efter dette transportmiddel .
<P>
Denne ophobning af fly har som uundgelig konsekvens , at der bliver stadig flere forsinkelser i lufttrafikken til skade for passagerer , virksomheder , handel og turisme .
Ligesom ordfreren mener vi , at luftfarten m betragtes som et sammenhngende system af operatrer , lufthavne og flyvekontroltjenester , hvor alle komponenter er direkte afhngige af hinanden , og at man kun kan lse kapacitetsproblemerne i luftrummet ved at analysere hele kden .
<P>
Vi hilser derfor velkomment , at der er oprettet en gruppe p hjt plan med militr og civil deltagelse og under forsde af kommissr Loyola de Palacio , hvis opgave er at undersge sprgsmlet om forsinkelserne med henblik p at mindske de problemer , som forrsages heraf , og som skal udfrdige en rapport til Rdet .
<P>
Vi hber , at denne rapport koncentrerer sig om at udarbejde gennemfrlige forslag og konkrete , realistiske og effektive lsninger p problemet med forsinkelserne i lufttrafikken i Europa , og at den undlader polemiske forslag , der kun bidrager meget lidt eller slet ikke hertil , som f.eks. om fri konkurrence mellem leverandrer af lufttrafiktjenester .
Vi kan faktisk ikke se , hvilken forbindelse der skulle vre mellem den nskede liberalisering og problemet med forsinkelserne , som krver en hurtig lsning .
Desuden mener vi , at de lsninger , der mtte blive foreslet , skal respektere medlemsstaternes nationale suvernitet og begrnse centraliseringen af regulativbefjelserne til det strengt ndvendige , samt sikre de specifikke krav , som de enkelte staters forsvar og militre behov stiller , og tage hensyn til de forpligtelser , som de alle har ptaget sig i forhold til de internationale organisationer .
<P>
Dette betyder imidlertid ikke , at landene ikke har pligt til at lette forholdene for lufttrafikken mest muligt i deres luftrum og finde de lsninger , der mest hensigtsmssigt imdekommer militrets operationelle behov .
Ogs det europiske program for styring af lufttrafikken , der sigter mod en fuldstndig koordinering og integrering af de europiske ATM-systemer , m fortsat uddybes inden for Eurocontrol , eftersom problemet ikke s meget ligger i opdelingen af luftrummet , der ogs kan begrundes ud fra synspunktet om afstemning af antallet af fly og ruter , som den enkelte flyveleder skal tage sig af , men derimod i den tekniske harmonisering af ATM-metoderne .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , betnkningen er god , og den tager et virkelig vanskeligt - og jeg vil endda sige yderst teknisk - emne op , men der er frst og fremmest tale om et politisk problem .
<P>
Det er blevet sagt , at der er for mange fly , og at for mange fly er overladt til n enkelt flyveleder osv . , men her behver man blot at kigge p det land , der er lngst fremme inden for luftfarten , nemlig USA .
I USA har man har gjort noget ved disse problemer , og selv om de ikke er blevet lst fuldstndigt , har man fundet nogle passende lsninger . Og der er isr noget , som er vigtigt , nemlig at man i USA har n enkelt flyvekontrol , mens der i Europa stadig er 15 forskellige , i det mindste i Den Europiske Union .
Vi skal desuden huske , at vi har Schweiz liggende i midten , og vi skal tage hjde for de lande , der grnser op til EU .
Det er de vanskeligheder , vi har .
<P>
Det er sledes rimeligt at nske n enkelt flyvekontrol , i det mindste for hele EU , og her skal man selvflgelig medtage Schweiz , ogs af tekniske rsager .
Dette er det grundlggende punkt , og det vil gre det muligt at lse mange problemer , idet man samtidig udvikler teknikken . Jeg tnker her p TCAS-systemer , GPS-systemer og GNNS-systemer , der naturligvis fr flytrafikken til at glide lettere .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med et lille tvivlssprgsml , hvad subsidiaritetsprincippet angr . Det er et grundlggende princip , men det er ikke altid nemt anvende .
Foruden sfartsbestemmelserne er netop lufttransport- og luftfartsbestemmelserne sandsynligvis nogle af de mest internationale bestemmelser , der eksisterer , og derfor er det svrt at g i detaljer .
<P>
Lige en sidste ting : Jeg kan se , at man i betnkningen navnlig omtaler de store luftfartsselskaber .
Vi m ikke glemme , at der er andre , som bruger luftrummet , nemlig taxiflyene , de private selskaber og de private brugere af flyveklubbers fly .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , fru kommissr , erobring af en plads p transportmarkedet krver en indsats .
Ikke mindst , hvis der er hrd konkurrence , stor travlhed , verdensomspndende samarbejdsforbund og betydelige eksterne omkostninger .
Det er den situation , som luftfartssektoren befinder sig i .
<P>
Derfor skal vi tnke nrmere over sektorens fremtid .
Jeg mener ikke , at vi skal acceptere ubegrnset vkst som en kendsgerning .
Bestemte transportstrmme kan muligvis kun afvikles ad luftvejen . Men det glder kun et ftal .
Det skal vi indrette vores politik efter .
Det krver dog stor tlmodighed og mlrettede og hensigtsmssige investeringer i alternativer .
S langt er vi ikke net endnu .
Udviklingen af de transeuropiske netvrk viser skiftende resultater .
<P>
Det er imidlertid ndvendigt at finde alternative lsninger p kort sigt .
Det vigtigste er at udnytte pladsen optimalt bde i luftrummet og i maskinerne . Det krver , som ordfreren angiver , bde personalemssige- og organisatoriske foranstaltninger .
Skabelsen af et flles europisk luftrum giver forelbig luft nok til , at man p grundlag af den nuvrende konstellation kan udtnke strukturelle foranstaltninger mod uhmmet vkst af luftfarten .
For det er det , vi skal gre , hvis vi skal opretholde mlstningerne om en bredygtig transportpolitik .
Vi skal ikke kun fremme , men ogs begrnse , hvor dette er ndvendigt .
<P>
For nrvrende giver den foreliggende betnkning et godt udgangspunkt . Men vi m ikke hvile p laurbrrene .
Vi skal fortsat overveje transportsektorens fremtid og isr luftfartens .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr .
Atkins ' betnkning behandler et sprgsml , som mske er det vigtigste sprgsml , fru de Palacio og vi i Europa-Parlamentet kommer til at beskftige os med i de kommende 4-5 r , og jeg vil gerne allerfrst rose hr . Atkins for den mde , han griber sagen an p i sin betnkning .
<P>
Ud over dette er det helt tydeligt , at problemet er enormt .
Hvis man ser p samtlige flyafgange , er forsinkelserne steget fra 12,7 % i 1991 til 30 % i 1999 .
Antallet af flyafgange vil blive omtrent fordoblet frem til 2010 . Konsekvenserne af forsinkelserne er : tidsspild , konomiske tab , mttelse af luftrummet og som flge heraf farer for sikkerheden .
Eurocontrol har vist sig at vre utilstrkkelig , nr det glder styringen af lufttrafikken .
P denne baggrund er det srligt ndvendigt , at nstformand i Kommissionen , fru de Palacio , handler med beslutsomhed , som hun ogs har gjort tidligere , og tager initiativ til indfrelsen af et reelt flles europisk luftrum .
Medlemsstaterne m overvinde deres , mske berettigede , bekymring med hensyn til styringen af deres luftrum , og nu begynde at se nogle r ud i fremtiden , ud over deres egne grnser og den aktuelle situation , og se p de behov , der opstr .
Vi br handle jeblikkeligt , regulere de mange tekniske detaljer , f.eks. forholdet mellem den civile og den militre lufttrafik .
I mellemtiden br passagererne have kompensation for flyselskabernes forsinkelser og br naturligvis oplyses om deres rettigheder .
<P>
Jeg vil slutte af med at minde om Europa-Parlamentets holdning i forbindelse med afstemningen om betnkningen om regeringskonferencen , nemlig at den lovgivningsmssige drift af lufttrafikken i Europa , i vores medlemsstater , br overg til Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="EN" NAME="Simpson">
Hr. formand , jeg takker hr . Atkins for hans betnkning og ogs for hans vilje til at samarbejde og arbejde sammen med ikke blot min gruppe , men ogs andre grupper i forbindelse med udarbejdelsen af dette dokument .
<P>
Der hersker ingen tvivl om , at forsinkelser i lufttrafikkontrollen er et problem .
Et besg i en hvilken som helst af vores strre lufthavne p denne tid af ret vil gre dette helt klart .
Jeg har hrt , at gennemsnitsforsinkelsen er 20 minutter .
Alt , hvad jeg kan sige fra mine egne erfaringer er , at nogen m have et udestende med Manchester , for jeg har endnu ikke fljet med Sabena fra Bruxelles til Manchester , hvor vi har haft noget , der tilnrmelsesvis lignede en 20 minutters forsinkelse .
Jeg kan med sikkerhed sige , at fartplanen nu blot er en vejledning , og ikke et definitivt ml , nr man planlgger sin rejse .
<P>
Det er et klart problem , som vi m gre noget ved .
Betnkningen br tage alle de sprgsml , der har med flytrafik at gre , i betragtning , og der br vedtages en dobbelt tilgang , som foreslet af Kommissionen .
Men ikke alle forsinkelser skyldes lufttrafikkontrollen .
Det er den strste virkelighedsflugt i verden for flyselskaberne at sige til passagerne , at forsinkelsen skyldes flytrafikken .
Der er aldrig nogen fra lufttrafikkontrollen i lufthavnen til at vende omkring og sige , at det ikke passer .
For helt rligt skyldes en masse forsinkelser nogle flyselskabers egen ineffektivitet .
Passagerer bliver vk .
Det hrer aldrig op med at overraske mig , hvor mange passagerer der bliver vk i lufthavne !
Hvad finder disse mennesker p , sprger jeg mig selv ?
Konstant forrsager de liges mange forsinkelser som flytrafikken .
<P>
Sprgsmlet om Eurocontrol er vigtigt .
Vi sttter det kompromis , der foresls i punkt 8 med hensyn til Eurocontrol .
Vi sttter ligeledes behovet for , at militret opgiver noget af deres luftrum .
<P>
Endelig er der nogle ndringsforslag fra Den Tekniske Gruppe heri .
Jeg er srlig interesseret i ndringsforslag 24 .
Jeg kan kun antage , at Den Tekniske Gruppe m ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne takke ordfreren for en udmrket betnkning .
Erfaringerne fra i mandags bekrfter , at der faktisk er tale om en meget vigtig betnkning .
Mange parlamentsmedlemmer var ndt til at anvende op til 15 timer p at rejse her til Strasbourg .
Flyvninger var aflyst , og mange af flyvningerne var meget forsinkede .
Situationen er virkelig uholdbar : Luftrummet er kraftigt overbelastet , flyvningerne er konstant forsinkede , og rettigheder for flypassagerer er s godt som ikke-eksisterende .
<P>
Betnkningen omfatter foranstaltninger , der gr i den rigtige retning , og som ufortvet skal realiseres .
Jeg tror dog ikke p , at de er tilstrkkelige , for det forventes , at flytrafikken bliver fordoblet i lbet af de nste 10 r .
Trafikken p de korte flyvninger skal omdirigeres til jernbanerne , s der bliver plads til lngere flyvninger , da der ikke findes alternativer til de lngere flyvninger .
Betnkninger , der handler om forbedring af jernbanernes konkurrenceevne , er i denne forbindelse meget velkomne .
Miljafgiften , der er under planlgning p flytransportomrdet , skal ogs tilpasses , sledes at den ikke bliver en urimelig belastning for de lange flyvninger , og sledes at den animerer til at omdirigere de korte flyvninger til jernbanerne .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , med globaliseringen har vi med glde opdaget , at navnlig flyvemaskinerne bringer os fra vores byer til ethvert hjrne i verden , og vi er blevet s glade for at flyve , at vi nu ikke kan leve uden det .
Men p samme mde som vi i sin tid opdagede trngslen i byerne p grund af bilerne , s er det nu luftrummet , som for ofte bryder sammen .
Vi udsttes ofte for forsinkelser , vores kufferter forsvinder , og vi har oplevet alle former for arbejd-efter-reglerne-aktioner og fagforeningsstrejker .
<P>
Vi forbrugere mener , at vores rettigheder skal fastlgges og forsvares , og der skal vre en bedre forvaltning af luftfartsselskaberne , lufthavnene , flyenes tidsplaner og kontrollen med navigationen .
Men vi mener ligeledes ofte , at vi br dele luftsuverniteten mere blandt alle europere , og at der er en stor del af luftrummet , som er reserveret , og som man ikke drager de sociale fordele af , som tiderne krver .
Derfor skal vi ud over at reformere Eurocontrol forge antallet af frekvenser til radioforbindelser og gennemfre forbedringer og indfre nye teknologier i opflgningen , sledes at der kan blive plads til flere luftkorridorer og flere fly . I disse tider med normale forhold bliver det ndvendigt , at den civile handelsflyvning kan bruge de reserverede rum , navnlig i de hjeste lag eller hjder , som almindeligvis ikke udnyttes srlig meget af militret .
Borgerne krver det , og jeg tror , at det er muligt at finde en lsning , der er helt gyldig for alle , hvis vi , understreger jeg , kunne dele suverniteten og det reserverede rum , der bruges af militrflyvninger .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , ligesom ordfreren og de foregende talere anser jeg det for bydende ndvendigt , at der bliver truffet egnede foranstaltninger til imdegelse af de stadigt stigende forsinkelser i den europiske lufttrafik , s vi endelig kommer dem til livs .
Diskussionen i udvalget og ogs her i salen i dag handler om , og handler altid om , mden og de bedste midler og metoder til at ndre styringen af lufttrafikken .
Sir Atkins , hvis faglige kompetence jeg stter meget hjt , og et flertal i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme tror , at dette ml frst og fremmest kan ns ved hjlp af liberaliseringsforanstaltninger .
<P>
En liberalisering ger utvivlsomt antallet af udbydere , men lser ikke bestemte problemer og skaber sgar nye .
For det frste vil der ikke ske grundlggende ndringer , s lnge medlemsstaterne stiller deres berettigede nationale interesser over de flleseuropiske med hensyn til koordinering og benyttelse af det europiske luftrum .
For det andet , og det er ogs en grund til Eurocontrols mangelende effektivitet , s vil heller ikke yderligere 10 betnkninger gre en forskel , s lnge den politiske vilje til at acceptere , at det europiske luftrum kun kan behandles p et flleseuropisk niveau , ikke er til stede , uanset om organerne for regulering og overvgning adskilles , om De liberaliserer eller privatiserer !
<P>
For det tredje m den civile benyttelse af luftrummet have forrang .
I et fredeligt forenet Europa er der ikke en eneste logisk grund til , at en stor del af luftrummet skal vre reserveret militret .
Hvis man ophjer liberalisering til fetich , er der vel for det fjerde en meget stor sandsynlighed for , at udbuddet af mindre lukrative ruter bliver minimeret , og at der ikke kan herske en fair konkurrence , hvis man ikke fastlgger forbindende , flles , sociale og sikkerhedsmssige normer , tror De ikke ?
<P>
For det femte har vi ikke brug for Kommissionens pvirkning af nationale regeringer i tilflde af arbejdskonflikter , som krvet i betnkningens punkt 14 , men derimod en velfungerende social dialog mellem alle lufttrafikkens aktrer !
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , Atkins-betnkningen peger p en rkke meget reelle problemer i forbindelse med udviklingen inden for europisk luftfart .
<P>
Frst og fremmest de sikkerhedsmssige aspekter .
Arbejdsnedlggelser uden reelt varsel forstyrrer undertiden flytrafikken , og tusinder af flypassagerer tages som gidsler .
De stadig hyppigere forsinkelser skyldes , som flere har ppeget , ikke udelukkende overbelastning af luftrummet , men ogs luftfartsselskabernes rentabilitetsstyrede krav om get udnyttelse af flyene og heraf flgende urimeligt og i sidste instans urealistisk korte pauser mellem flyvningerne .
<P>
Betnkningen omtaler imidlertid ikke sprgsmlet om trafikrettigheder , hvilket ligeledes er et vigtigt aspekt .
Et europisk luftfartsselskab , som beflyver eksempelvis Paris , Houston og San Francisco , kan i henhold til de eksisterende regler kun vanskeligt opn tilladelse til at tage passagerer ombord i Californien , eftersom det i retlig henseende betragtes som indenrigsflyvning . Et amerikansk selskab , som flyver til New York , Madrid og Paris , kan til gengld udmrket tage passagerer ombord i Spanien og stte dem af andetsteds i Europa .
Begrebet europisk luftrum br sledes i lyset af de internationale forhandlinger om trafikrettigheder ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , det kan konstateres , at stadig flere af EU ' s borgere fr mulighed for at rejse med fly .
Vi hilser afgjort denne demokratisering velkommen . Men udviklingen giver ogs anledning til betydelige problemer i form af get lufttrafik , overbelastning af lufthavne og luftrum samt miljbelastning , herunder isr stjgener .
<P>
Intentionerne om at skabe en optimalt fungerende lufttrafik i Europa er velmente . Men hvorfor stiller Kommissionen sprgsmlstegn ved medlemsstaternes luftfartspolitik og de eksisterende bilaterale aftaler ved at ville skabe et flles europisk luftrum ?
Jeg tilslutter mig selvsagt mlstningen om dels at rationalisere flytrafikken og dels at tilstrbe en mere glidende afvikling af trafikken under hensyntagen til forbrugerbeskyttelsen og de rejsendes sikkerhed .
<P>
Jeg ville gerne tro fru Palacio , nr hun erklrer , at der i Kommissionens arbejde ikke indgr tanker om liberalisering af flyvekontrollen endsige privatisering af disse tjenesteydelser .
Jeg m i s fald sprge , om de sociale aktioner blandt de ansatte da er helt ubegrundede ?
<P>
Kommissionen nsker , at der oprettes et egentligt styringsorgan for lufttrafikken , som skal vre det organ , der faststter de administrative bestemmelser p omrdet .
Jeg m afvise dette forslag .
Jeg nsker ikke en radikal ndring af Eurocontrol og en ny struktur med hensyn til udstedelse af administrative bestemmelser .
Eurocontrol sikrer med den nuvrende struktur p effektiv vis en afbalanceret lufttrafik , i srdeleshed nr det glder de sikkerhedsmssige aspekter , idet nationale systemer respekteres . Medlemsstaterne m have ret til at bevare sdanne systemer .
Jeg nsker ikke , at Kommissionen skal reprsentere medlemsstaterne og optrde sammen med andre ikke-medlemsstater i Eurocontrol , hvilket de facto vil betyde , at medlemsstaterne fratages enhver politisk beslutningsmyndighed , nr det glder lufttransporten .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Hr. formand , fru nstformand for Kommissionen , svel Kommissionens meddelelse som ordfrerens betnkning , som er glimrende , er i trd med det afsluttede Europiske Rd i Lissabon , hvor man bad Kommissionen om hurtigst muligt at udarbejde en rkke konkrete forslag .
<P>
Nu er det Rdet , der br trffe de ndvendig og presserende politiske beslutninger , som vil gre det muligt at fuldstndiggre det indre marked for luftfart med et samlet kontrolsystem for lufttrafikken .
<P>
Vksten i eftersprgselen ligger for indevrende mellem 5 % - 7 % rligt , og det er sandsynligt , at den forbliver p samme niveau i de kommende r , hvilket gr det endnu svrere at udfre arbejdet med nogle europiske forvaltningssystemer for lufttrafikken , som har vist sig at vre ude af stand til at klare en sdan udvikling , og som er skyld i mere end 50 % af forsinkelserne , selv om det er rigtigt , at der findes andre rsager som lufthavnenes egne begrnsninger og en tilrettelggelse af flyvningerne , som ikke tager hensyn til begrnsningerne i infrastrukturerne .
<P>
En anden rsag , som gr det nuvrende system ineffektivt , er den forskellige tilrettelggelse af det civile og det militre system , ligesom de forskellige standarder p teknisk materiale p jorden .
Luftrummet br vre tilgngeligt under samme betingelser for den generelle , handelsmssige og militre flyvning , hvilket ikke betyder , at der ikke kan gives prioritet , og endog adgangs-eneret til militret i tilflde af en krise .
<P>
Den blotte kendsgerning , at der kan opst en krise , berettiger ikke , at nogle medlemsstater opretholder de normer , der dominerede under den kolde krig .
Det er ndvendigt , at de civile og militre flyveledere i kontrolcentrene arbejder tt sammen .
<P>
Der er et klart behov for at opn et mere effektivt samarbejde mellem de forskellige anvendelser af rummet , og jeg tror , at dette samarbejde eller denne flles problemstilling br findes p europisk niveau .
<P>
Jeg lyknsker ordfreren og nstformanden for Kommissionen med de flles punkter , de er enige om i et emne , der er s vigtigt og s flsomt for vores borgeres dagligdag . Hr .
Atkins ' betnkning er detaljeret og velafbalanceret og fremlgger Europa-Parlamentets aktuelle og korrekte holdning .
<P>
Endelig , fru nstformand , skal De vide , at vi flger med i Deres bestrbelser , og at vi vil sttte Dem p den vej , De har slet ind p .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , jeg m udtrykke et vist forbehold med hensyn til Atkins-betnkningen .
De bedste hensigter til trods brer betnkningen prg af kommercielle interesser . Luftfartsselskaberne nsker fuld liberalisering af luftkontrollen , ikke s meget af hensyn til sikkerheden eller interoperabiliteten .
Ikke s meget for at lse problemerne med forsinkelser , men i hjere grad for at sikre sig adgang til markedet for kontroltjenester . De strkeste selskaber vil dermed kunne kbe sig ind p dyre , men sikre nicheomrder , mens forsinkelsernes g m bres af de vrige selskaber og de private luftfartsselskaber .
<P>
Med omtalte liberalisering har vi ikke udsigt til et flles luftrum , vi har udsigt til et rum i flere hastigheder .
Jeg ser ikke anden forklaring p den hetz , der i betnkningen fres mod den civile flyvekontrol .
Vi ved alle , at kun 30 % af forsinkelserne kan tilskrives de civile tjenester . Dette antal br selvsagt sges nedbragt , men hovedparten af forsinkelserne m tilskrives militre servitutter .
Der er tale om et politisk problem , og lsningen heraf afhnger af den politiske vilje .
Vi ved alle , at den betydelige stigning i lufttrafikken er den primre udviklingsbetingede forklaring p overbelastning og fuld udnyttelse af luftrummet .
Vi ved alle , at der krves en reduceret belastning af landingsfelter og -baner for blot at bevare status quo , nr det glder fuld udnyttelse af luftrummet .
<P>
I Frankrig har man indsat rutefly , som betjener byerne i provinsen og hver morgen i tiden 6.30-8.30 herfra sender en snes mindre fly til landingsbanerne i Paris .
Kan man bebrejde flyvekontrollen , at der ikke kan gives tilladelse til , at alle disse fly lander samme tid og samme sted ?
<P>
De her skitserede forhold er de primre rsager til forsinkelse i lufttrafikken .
Vi br selvsagt skabe et flles luftrum takket vre Eurocontrol , hvis struktur br ndres . Og vi br skabe harmoniserede flyvekontrolydelser p europisk plan .
Men jeg forestiller mig personligt ikke , at tjenesteydelser med sikkerhedsmssigt sigte skal styres udelukkende af profithensyn og kontrolleres af aktionrer .
Jeg forestiller mig heller ikke et flles europisk luftrum , som udvikler sig til et luftrum prget af ulighed og delt mellem luftfartsselskaberne .
<P>
Fru kommissr , jeg hber , Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af det kommende direktiv om det flles luftrum i hjere grad vil vre upartisk og besindig og anlgge et helhedsperspektiv .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , jeg flger i flyveledernes spor og protesterer mod Europa-Kommissionens forslag . Bag den tilforladelige overskrift " et flles europisk luftrum " skjuler sig nsket om at bne mulighed for privatisering af flyvekontrollen .
<P>
Atkins-betnkningen baner vejen for private koncerners magtovertagelse . De har flyvekontrollen i kikkerten , idet disse tjenester m formodes at kunne udvikles til en indbringende forretning i betragtning af de stigende trafikmngder .
<P>
Betnkningen peger p de stadig hyppigere forsinkelser .
Skulle dette problem finde sin lsning ved at overlade flyvekontrollen til den private sektors krav om profit ?
Det er netop luftfartsselskabernes profitjagt , der fr dem til at trffe valg , som medfrer forsinkelser .
<P>
Det tjener brugerne og disses sikkerhed , og det tjener de ansatte inden for denne branche bedst , at flyvekontrollen fortsat er en offentlig tjeneste , hvis eneste ml er at sikre en optimal afvikling af flytrafikken . Konkurrence og profitjagt p et s flsomt omrde som flyvekontrollen frer uvgerlig til katastrofer .
Det er ndvendigt at bringe national srpraksis til ophr , nr det glder styring af lufttrafikken .
Det er legitimt at skabe et flles europisk luftrum , men det br ske uden samtidig accept af tanker om privatisering , konkurrence og profitjagt . Vi stemmer imod den foreliggende betnkning .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Hr. formand , jeg m virkelig lyknske min kollega , sir Robert Atkins fra det britiske konservative parti med hans fremragende betnkning om det flles europiske luftrum .
<P>
Det viser helt klart , at Den Europiske Unions overordnede ambition er en flles nation med sit eget flles nationale flag , sin egen flles nationalsang , sit eget flles retlige omrde og sine egne flles nationale grnser , og nu vil Europas borgere snart kunne indnde flles europisk luft .
Men efter fiaskoen med den flles landpolitik , kendt som den flles landbrugspolitik , den flles havpolitik , kendt som den flles fiskeripolitik , kan vi alle se frem til en lignende fiasko med den flles luftpolitik .
Ikke mindst i betragtning af antallet af strejker blandt flyvelederne gr jeg ud fra , at vi nu kan se frem til en flles europisk strejke .
Men De har slet et rigtigt slag for den euroskeptiske bevgelse i Det Forenede Kongerige , sir Robert , og det lyknsker jeg Dem med .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="EN" NAME="Foster">
Hr. formand , det er ganske rigtigt at sige , at der straks br gres noget ved forsinkelserne i flytrafikken .
Men det er ogs vrd at notere sig , at de forsinkelser i lufttrafikstyringen , som blev registreret mellem januar og juni 1999 , hovedsagelig skyldtes midlertidige kapacitetsnedskringer ikke mindst i forbindelse med kosovokrisen .
Det reelle problem ligger i de sektorer , der befinder sig p begge sider af omrder nord og syd , som strkker sig over Schweiz , Frankrig , Italien , Spanien , dele af Tyskland , Maastricht-vre luftrum , og de er ansvarlige for 44 % af disse forsinkelser og 30 flaskehalse .
<P>
P et tidspunkt var Grkenland en del af dette problem .
Men de imponerende resultater , som grkerne har prsteret , viser , at der kan gres forbedringer , hvis der foregr en resolut indskriden og et reelt samarbejde med nationale regeringer .
Alt for ofte bliver Eurocontrol brugt som syndebuk og bebrejdet den nuvrende situation , men den reelle skyld m tilskrives nationale regeringers manglende handling inden for de omrder , som jeg har skitseret .
Det str ganske klart , at Rdet ( transport ) straks m tage affre for at sikre , at beslutninger vedrrende flytrafikkontrol gennemfres i alle medlemsstater over hele Europa .
Det br erindres , at Eurocontrol er den eneste paneuropiske institution inden for flytrafikstyringsomrdet og m stttes .
<P>
Endelig m et af de sprgsml , der blev rejst , nemlig den alvorlige mangel p arbejdskraft i strrelsesordenen af 1.000 flyveledere over hele Europa , behandles snarest af de nationale regeringer .
Dette alene vil i sig selv gre sit til at forbedre kontrollen med flytrafikken .
Desuden br bde lufthavne og flyselskaber se nrmere p deres praksis , eftersom de ogs alt for ofte selv er ansvarlige for den hje procent af forsinkelser .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="SV" NAME="Stenmarck">
Hr. formand , jeg vil starte med at takke ordfreren , hr . Atkins , for en god sag , Kommissionen for at have gjort dette sprgsml til et af sine prioriterede sprgsml samt den ansvarlige kommissr , fru de Palacio , fordi hun har turdet g fra ord til handling .
Dette har medfrt , at sprgsmlet om en flles flyveledelse p kort tid er kommet nrmere en lsning end mske nogensinde fr .
Der er ganske vist meget , der stadig skal gres .
Ikke mindst skal en rkke modstrbende medlemslande overbevises , men netop derfor er det s overordentligt vigtigt , at Europa-Parlamentet i dag giver Kommissionen sin fulde sttte til det fortsatte arbejde .
Vi befinder os jo midt i endnu en kaotisk flysommer .
<P>
Den udvikling , vi nu ser , vil fre til en fordobling af flytrafikken frem til rene efter 2010 .
Dette forudstter ndvendige politiske beslutninger .
Ellers risikerer vi , at trngselen i luftrummet fremover ikke kun vil medfre forsinkelser p 15 , 30 eller 60 minutter , noget , som vi muligvis kan acceptere , men vi risikerer , at den medfrer , at vi ikke lngere kan vre sikre p , at sikkerheden er i orden .
Det m vi aldrig nogensinde acceptere .
Det er i dette perspektiv , at Atkins-betnkningens og Kommissionens handling skal ses .
EU har brugt meget tid og mange krfter p at bryde grnser ned og skabe et indre marked .
Alle , som frdes 10 km oppe i luften - og det gr vi ret ofte - kan dog se , at der er grnser alle vegne .
I betnkningen angives en meget stram tidsplan .
Jeg deler den ambition .
Lad os i fllesskab srge for , at sommeren 2000 bliver den sidste sommer med flykaos over Europa .
Dette kan Kommissionen med sttte fra Atkins-betnkningen faktisk bevirke .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , fru nstformand for Kommissionen , mine damer og herrer , vi har nppe tidligere haft en s aktuel betnkning som denne .
Lige i rette tid op til sommerpausen , hvor alle tager p ferie og stadig flere ogs benytter fly , beskftiger Parlamentet sig i dag med sprgsmlene vedrrende flytrafikken .
Et ubehageligt emne , som vi alle ved . Det vil alle passagerer f at mrke .
Det er de ofte timelange forsinkelser , som vi alle lider under .
Det er allerede hverdag i lufthavnene , at passagerer , som keder sig , er irriterede og til dels aggressive , overfylder gangene .
Som medlemmer af Parlamentet oplever vi det endnu mere , og i ferierne ogs de brede befolkningslag .
<P>
Jeg vil her gerne minde om endnu et aspekt .
Det drejer sig ikke kun om , at de forretningsrejsende fr mange personlige vanskeligheder med hensyn til deres mdekalender , men der opstr ogs gede udgifter til kerosin og miljbelastninger , nr flyene ikke kan lande rettidigt .
Jeg hilser derfor med tilfredshed , at Kommissionen har fremlagt en rapport om dette emne , og at der ogs er blevet nedsat en Gruppe p Hjt Plan , som beskftiger sig med problemerne og med at skabe et flles europisk luftrum .
Jeg hber , at vi fr de endelige undersgelsesresultater rettidigt til efterret , s vi derefter virkelig kan skride til konkret handling sammen med Kommissionen .
<P>
Sikkerhedsaspektet for alle passagerer , men srligt for dem , der flyver meget , kommer i allerfrste rkke .
Der m under ingen omstndigheder gs p kompromis med sikkerhedsnormerne .
Derfor m luftrummene kontrolleres og beskyttes s godt som muligt .
Eurocontrol m opfylde disse sikkerhedskrav , men vi m ogs skabe de ndvendige rammebetingelser hertil .
<SPEAKER ID=57 NAME="de Palacio">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg oprigtigt lyknske hr .
Atkins med bestrbelsen og det serise og hrde arbejde , han har udfrt i lbet af disse mneder , og som ordfreren fra Industriudvalget , hr . Zimeray , rigtigt sagde , s viser betnkningen klart og tydeligt situationen med en fragmentering af luftrummet for s vidt angr svel de eksisterende administrative grnser som de teknologiske opdelinger , der skyldes de forskellige systemer , der anvendes i de forskellige lande .
<P>
Derfra , mine damer og herrer , skal vi tage udgangspunkt i en kendsgerning , der ppeges i betnkningen : stigningen i lufttrafikken , stigningen i forsinkelser .
Der er bestemt ingen bedre end De , mine damer og herrer , til at bekrfte denne situation .
<P>
Det er rigtigt , at det skal gres helt klart , at det ikke er alle forsinkelser , der skyldes forvaltningen af lufttrafikken . Nsten halvdelen af forsinkelserne skyldes luftfartsselskaberne , lufthavnene og ligeledes nogle gange klimabetingelserne .
<P>
Men det er rigtigt , at 50 % eller muligvis en strre procentdel af forsinkelserne skyldes problemer med forvaltningen af lufttrafikken .
Jeg vil ligeledes gre det helt klart , at det ikke betyder , at det er flyveledernes skyld .
Problemet skal ikke forbindes med flyveledernes udvelse af deres erhverv . De gennemfrer et arbejde under stort pres , som er meget svrt , meget indviklet , og de gr alt , hvad de kan for at garantere det hjeste sikkerhedsniveau , som er det strste problem : at garantere de hjeste sikkerhedsniveau .
Flyvelederne skal nogle gange gennemfre deres arbejde med ekstra belastning af flyvninger , med knaphed p menneskelige ressourcer , hvilket tvinger dem til at arbejde mere over , end de burde , og ligeledes med nogle metoder , nogle teknologier , nogle teknologiske stttemekanismer , som ikke er tilstrkkeligt udviklede .
<P>
Der er ikke problemer med personerne - det vil jeg sl helt fast - det er ikke flyveledernes skyld . Jeg vil gerne understrege , at de udfrer et glimrende stykke arbejde .
Jeg m sige Dem , at det virkelig imponerer at se dem i kampens hede , for de har ansvaret for alle de liv , for alle de personer , som p et givet tidspunkt befinder sig i et fly .
<P>
Ligesom initiativet om et flles luftrum viser , s mener jeg , at der mangler et forvaltningssystem , der gr det muligt for os at klare en situation , hvor markedet er inddelt af administrative hindringer , af administrative grnser - i en union , som har vret i stand til at harmonisere s mange ting - og af de kunstige opdelinger , der er mellem luftrummet til militr anvendelse og luftrummet til civil anvendelse , som opretholdes i mange lande , selv om det er lang tid siden den kolde krig sluttede , og som derudover ikke svarer til landenes virkelige forsvarsbehov .
For , mine damer og herrer , den strste andel forsvarsflyvninger gennemfres i de lavere zoner af luftrummet , og ikke i de hje zoner .
Og derudover anvendes disse zoner i luftrummet kun nogle f timer om dagen , ikke hver dag og mange af dem kun nogle f gange om ret .
<P>
Mine damer og herrer , det handler om at f harmoniseret den vre zone i luftrummet , om at forvalte denne zone i fllesskab - som en taler sagde for lidt siden - og s skal vi glemme grnserne i den vre zone af luftrummet .
Vi skal ikke lngere tale om britisk , spansk , fransk eller svensk luftrum , men blot tale om europisk luftrum i denne hje zone , og s m luftrummet under 29.500 fod , 31.000 fod , blive specificeret , sledes at man afgr , hvilke omrder der skal forvaltes nationalt , for her opstr der andre former for problemer , og militranvendelsen er mere tydelig .
Under alle omstndigheder skal den civile og militre anvendelse af luftrummet udformes fleksibelt , vi skal forbedre effektiviteten i forvaltningen og give flyvelederne , som nu nogle gange arbejder i virkeligt komplicerede situationer , et lettere arbejdsmilj , som gr det muligt for dem at forbedre deres arbejde .
<P>
Mine damer og herrer , De har talt om tidsfrister .
I princippet afslutter Gruppen p Hjt Plan sit arbejde til oktober . Jeg vil overgive Europa-Parlamentets konklusioner til gruppen p dets nste mde den 14. juli .
Sledes vil de konkrete forslag , som kommer senere , blive fremlagt i lbet af de kommende mneder , og s hber vi , at de konkrete forslag er blevet sat i gang inden det nste rdsmde til forret under svensk formandskab .
Sdan ser kalenderen ud .
<P>
Under ingen omstndigheder betyder initiativet om et flles luftrum , at vi skal afskaffe Eurocontrol . Tvrtimod .
Eurocontrol er absolut uundvrlig . Det er et absolut ndvendigt redskab , som skal forstrkes og fuldstndiggres , eftersom man inden for Den Europiske Union kan g lngere end inden for Eurocontrols omrde .
<P>
Derfra , mine damer og herrer , skal vi tale om en strk flles europisk kontrol , og s m vi glemme polemikken , som jeg mener er kunstig , mellem privatisering eller ikke privatisering , for det vil under ingen omstndigheder komme med i hverken meddelelsen eller i Kommissionens forslag .
Lad os ikke komme ind p de sprgsml .
Det er ikke det , der er mlet med dette initiativ .
Det kan et land gre inden for sit eget kompetenceomrde , men s absolut uden for dette initiativ om et flles luftrum .
Tvrtimod vil dette initiativ gre det muligt at garantere en strk europisk offentlig kontrol .
Det er det , det handler om , om denne harmonisering og denne fleksible anvendelse .
<P>
Mine damer og herrer , jeg takker Dem alle for Deres arbejde , navnlig ordfreren , hr .
Atkins . Jeg vil sige , at jeg hber , at vi sammen kan forbedre forvaltningen af lufttrafikken i et af aspekterne , som ikke er det eneste , og det er , nr det glder forsinkelserne .
Vi arbejder ogs p at lse problemet med slots ' ene og andre problemer , men hver ting p sin plads og til sin tid .
<SPEAKER ID=58 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Sikkerhed og sundhed for gravide arbejdstagere
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
. Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0155 / 2000 ) af Damio for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens rapport om gennemfrelse af Rdets direktiv 92 / 85 / EF af 19. oktober 1992 om ivrksttelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere , som er gravide , som lige har fdt , eller som ammer ( KOM ( 1999 ) 100 - C5-0158 / 1999 - 1999-2151 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=60 NAME="Damio">
Hr. formand , jeg mener , at den retsakt , som vi i dag har til drftelse i forbindelse med den evalueringsrapport , som Kommissionen har tilsendt os , har haft sin tid bde aftaleretsligt og som velfrdsordning .
Tusinder af arbejdstagere i nogle EU-lande har nydt godt af den , men den er imidlertid pass .
Den er pass , fordi ILO-konventionen fra 1952 netop er blevet revideret , og der er forventning om , at de fleste lande i verden vil forbedre deres moderskabsbeskyttelse vsentligt .
Man forventede , ja , man forventer helt sikkert , at Unionen stadig p dette ligesom p andre punkter er lngst fremme p det sociale omrde .
<P>
Det hele er dog ikke pass , for hvad angr arbejdets organisering , er der sket en mangelfuld omsttelse af direktivet til national ret , og gennemfrelsen af det har vret endnu mere mangelfuld .
De fleste lande overholder ikke de regler , der glder ved farlige arbejdsforhold , nemlig , at arbejdstagerens arbejdsforhold og / eller arbejdstid ndres , at arbejdstageren flyttes til andre arbejdsopgaver , og at arbejdstageren frst derefter fritages for at arbejde , hvilket jo pvirker arbejdstagerens indkomst og avancementsmuligheder negativt .
<P>
Som eksempel kan jeg anfre , at nogle lande ikke engang overholder bestemmelsen om en minimumsrekonvalescensperiode , som de sagkyndige siger skal vre p 45 dage ved en normal fdsel og med normale arbejdsforhold .
Der er sledes lande , der overhovedet ikke overholder disse regler med den forklaring , at de garanterer , at kvinden selv kan vlge .
Vi mener , at kvinden skal sikres ret til en god barselsorlov og kunne dele den med faderen , og at orlov i tilflde af risikograviditet skal kunne vurderes og sikres .
<P>
Risikovurderingen i dette direktiv relateres ikke til andre direktiver , herunder rammedirektivet om vurdering og underretning til arbejdstagerne .
Den relateres ikke , og det betyder , at kvinders beskftigelse dermed uretfrdigt brndemrkes ved , at omkostningerne ved arbejdsrelaterede risici i forbindelse med moderskab kun rammer kvinderne i den fdedygtige alder .
Disse omkostninger er virkelig undervurderede og br ikke pfalde arbejdsgiveren eller kun vre en forpligtelse for denne , nr kvindens lge oplyser vedkommende om hendes tilstand .
For det frste fordi det er for sent . Faren for at have vret udsat for strling , kemiske stoffer og forkerte arbejdsstillinger har allerede vret til stede og har kunnet skade kvindens og forstrets sundhed netop i de frste uger .
For det andet fordi der ikke tages hjde for den reproduktive sundhed hos mnd og kvinder , og sterilitet har i dag et betragteligt opfang i Unionen , hvor mere end 11 % af parrene er berrt af dette problem , der hnger sammen med den livsstil , som betinges af vores mde at organisere konomien p .
Det ville vre godt , hvis Unionen , der i dag virkelig har mulighed for det , udarbejdede og gennemfrte lovgivning p dette felt .
Hvad angr barselsorloven , er vi godt klar over , at det er forbundet med omkostninger for erhvervslivet , hvis den skal udvides .
Vi ved ligeledes , at disse omkostninger er langt hjere for kvindernes beskftigelse , men vi ved ogs , at de sundhedskyndige anbefaler fem mneder som minimum , s barnet kan vre hjemme , beskyttet mod den omgivende verden , og udvikle sig i et gunstigt psykosocialt milj , der giver det den ndvendige tryghed under den spde opvkst , hvor det har brug for , at forldrene er der .
Derfor m barselsorloven udvides , s begge forldre kan f gavn af en sund deling af den .
<P>
Jeg vil ogs gerne tilfje , at direktivet ligeledes br se p den uformelle konomi og p de atypiske ansttelsesforhold .
Endelig hber jeg , at Kommissionen vil fortlle os , hvad den agter at gre p dette omrde , eftersom der jo nu foreligger et udvidet retsgrundlag , nemlig artikel 13 , der sammen med den tidligere artikel 118 gr , at den ganske givet kan tage sig af de forhold , som betnkningen omtaler .
<SPEAKER ID=61 NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , kre kolleger , fru Damio har fremlagt en meget god betnkning og integreret min udtalelse p vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder p en god mde .
Forbedringen af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere , som er gravide , som lige har fdt , eller som ammer , er af srlig betydning for alle , bde for at beskytte kvinden , men ogs det ufdte barn .
Det er et emne , som berrer samfundet som helhed , og det m derfor behandles meget omhyggeligt .
<P>
Kommissionens rapport om direktivet fra 1992 beskftiger sig kun med den tekniske gennemfrelse af direktivet og gr ikke ind p de til dels ndrede situationer p arbejdspladsen og heller ikke p kvindens ndrede rolle i samfundet .
Antallet af enlige forldre har ndret sig , og kvinderne strber i hjere grad efter konomisk uafhngighed .
Kommissionen m fremlgge et forslag om ndring af direktivet , hvor der ogs tages hensyn til alle disse forandringer , og det s hurtigt som muligt , og allerede i indevrende r .
Der er et stort behov for en revision af lovgivningen .
Det glder forebyggende foranstaltninger til beskyttelse af sundheden p arbejdspladsen for mdrene og for det ufdte barn .
Risici m her undgs .
Det skal uden undtagelse forbydes at plgge arbejdstageren arbejdsopgaver , der bringer vedkommendes sundhed i fare .
Der skal vre regler for ammetider , og det skal vre muligt at amme p arbejdspladsen .
Rekonvalescensperioden efter fdslen br vre mindst otte uger .
Der skal vre klare regler for den konomiske sttte , bde under orlov og efter fdslen .
Ogs for s vidt angr genansttelse er en afklaring ndvendig .
Alle disse ndvendige regler m ikke fre til forskelsbehandling . De m heller ikke forringe kvindernes chancer p arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="DE" NAME="Stauner">
Hr. formand , kre kolleger , Rdets direktiv 92 / 85 / EF af 19. oktober 1992 , hvis gennemfrelse vi debatterer i dag , er et af de vigtigste inden for teknisk og sundhedsmssig beskyttelse af arbejdstagere .
Jeg husker stadig vldig godt , hvordan det kom i stand , og de problemer , der blev diskuteret dengang .
Som noget positivt er det vrd at bemrke , at man dengang p trods af striden om retsgrundlaget erkendte betydningen for arbejdstagerne i det indre marked og tog det frste skridt til at f fastsat nogle minimumsnormer til beskyttelse af gravide arbejdstagere og unge mdre .
<P>
Den rapport fra Kommissionen , som nu foreligger , viser , at der stadigvk er mangler vedrrende gennemfrelsen af direktivet , og vi m derfor forstrke vores bestrbelser p retligt og de facto at realisere beskyttelsen af kvinder i en srlig fase af deres liv .
Egentlig er det meget trist for et samfund , nr det m konstateres , at netop dette omrde krver s stor opmrksomhed fra vores side .
Jeg sttter derfor anliggendet med at f direktivet revideret s hurtigt som muligt .
Men vi nr det ikke inden udgangen af r 2000 .
<P>
Enkelte krav , som br medtages i et forslag til ndring af direktivet , er indeholdt i de foreliggende ndringsforslag , som vi i PPE-Gruppen flgelig ogs i hvert fald til dels kan slutte op om .
Det er i frste rkke kravet om et strikt forbud mod afskedigelse under orlov og barselsorlov og en garanti for , at kvinderne efter orloven fr deres gamle arbejdsplads tilbage eller fr en tilsvarende , og at overtrdelser af dette pbud skal sanktioneres p effektiv vis .
Alt andet betyder for kvinder , som vil kombinere job og moderskab , eller som er ndt til det , en straf eller en uretmssig forskelsbehandling i deres arbejde og deres privatliv .
<P>
For s vidt er en effektiv beskyttelse af gravide arbejdstagere og unge mdre et af de vigtigste bidrag til en effektiv familiepolitik .
Med henblik p udvidelsen mod st og beskyttelsen der , vil jeg gerne henvise til , at det indre marked heller ikke m udvikle sig til skade for gravide kvinder og unge mdre .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , fru kommissr , frst vil jeg gerne takke ordfreren for det omhyggelige og solide stykke arbejde , hun har udfrt med denne betnkning , hvor ingen aspekter er udeladt .
Der er tale om et meget flsomt emne , som er nrt knyttet til nogle sprgsml , der ofte nvnes , nemlig befolkningens aldring , den demografiske udvikling , den lave fdselsrate , retten til sundhed , retten til arbejde , retten til at blive mor og moderskabets samfundsmssige vrdi .
Moderskabet skal ikke kun vre et individuelt sprgsml for kvinden , men skal beskyttes og finde sttte i samfundet .
<P>
Direktivet fra 1992 , hvis gennemfrelse i medlemsstaterne vi skal vurdere i dag , har netop til forml at fastlgge nogle minimumsforanstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere , som er gravide , som lige har fdt , eller som ammer .
<P>
Det fremgr af Kommissionens evalueringsrapport , at direktivet har vist sig at vre nyttigt , og at det har medfrt visse fordele i nogle medlemsstater , nr det glder nogle af sprgsmlets aspekter , ssom orlov af sundheds- og sikkerhedshensyn osv . Bortset fra disse generelle betragtninger er vi dog enige i ordfrerens kritik af Kommissionens rapport .
<P>
Denne rapport blev fremlagt for sent i forhold til den fastlagt tidsfrist , og den omhandler nsten udelukkende de aspekter , der har at gre med den juridiske og tekniske implementering .
Der mangler sledes nogle statistikker og konkrete oplysninger om direktivets vigtige aspekter , f.eks. om kontrollen med vurderingen af de gravide arbejdstageres risici p arbejdspladsen og hyppigheden af arbejdsulykker og -sygdomme . Desuden er der ikke tilstrkkelige oplysninger om samordningen af den lovgivningsmssige tilpasning af specialistinspektionerne , de anvendte sanktioner og den videnskabelige forskning , der tager sigte p at konstatere , forebygge , fjerne og afhjlpe de arbejdsrelaterede risici .
Der manglede efter vores mening en omhyggelig kontrol fra Kommissionens side , og der manglede en samordning mellem Direktoratet for Sundhed og Sikkerhed og Direktoratet for Ligestilling .
Det blev sledes tydeligt , at direktivet var uklart i den forbindelse .
<P>
Jeg vil gerne minde om , at netop p grund af de lave minimumsstandarder , der var taget hjde for , opnede man kun Italiens samtykke mod lftet om en hurtig kontrol , og evalueringsrapportens forsinkelse burde have frt til , at Kommissionen fremsatte et forslag om en revision af direktivet , navnlig med hensyn til nogle aspekter , som ordfreren gr opmrksom p . Det drejer sig om barselsorlovens varighed , barselsorlovens forlngelse i risikosituationer , en klarere definition af begrebet " passende ydelse " , forbuddet mod afskedigelse under graviditet og barsel med effektive sanktioner , forbuddet mod enhver form for forskelsbehandling med hensyn til karriereforlb og forbedrede arbejdsforhold , ivrksttelsen af alle de ndvendige foranstaltninger for at beskytte kvindens og fosterets sundhed og sikkerhed , uden at det gr ud over retten til arbejde og karriere , og forskellige foranstaltninger for at fremme amningen .
<P>
Selv om der tages hjde for alle de ndvendige overensstemmelser , er det , der burde tjene som inspiration for Kommissionen og medlemsstaterne ved revisionen af direktivet , princippet om ligebehandling og anerkendelse af moderskabet og faderskabet som grundlggende rettigheder , der er vsentlige for ligevgten i samfundet .
<SPEAKER ID=64 NAME="Jensen">
Hr. formand , det er vigtigt , at kvinder har gode og trygge rammer under graviditet og fdsel , s mor og barn fr en god start , og det er vigtigt , at graviditet og barsel ikke forringer kvindernes muligheder p arbejdsmarkedet .
Vi har et direktiv fra 1992 , der fastlgger mindsterettigheder for barselsorlov og krav om konomisk kompensation til kvinderne , nr de er vk fra arbejdsmarkedet p grund af barsel .
Nu har Kommissionen gennemget medlemslandenes gennemfrelse af dette direktiv , og i sin betnkning ppeger fru Damio meget rigtigt , at Kommissionens rapport kun indeholder en teknisk og faktuel opgrelse af direktivets gennemfrelse og ikke giver en vurdering af , om direktivet i praksis giver gravide kvinder eller kvinder , der lige har fdt , bedre vilkr .
Derfor mener hun ikke , at Kommissionens rapport giver et tilstrkkeligt grundlag for at lave en revision af direktivet .
Det er jeg meget enig med ordfreren i .
Derfor er jeg ogs modstander af , at vi anmoder om en revision af direktivet nu .
Jeg mener ikke , at vi skal krve et forslag til nyt direktiv , som indeholder ret til lngere orlov og krav om lngere tvungen orlov , og som giver mere detaljerede krav til den konomiske kompensation og dermed ikke tager forndent hensyn til forskellene i medlemslandenes sociale systemer .
De bestende regler rummer en stor fleksibilitet , og de fleste lande sikrer kvinderne bedre forhold , end de flles regler krver .
Man kan sprge sig selv , om nye regler vil betyde ret meget i praksis .
Under alle omstndigheder er barselsorlov og konomisk sttte en prioritering , der br foretages i de enkelte lande .
Til gengld synes jeg , det vil vre en god id at f et bedre overblik over , hvordan forholdene i praksis er i de forskellige lande , s regeringerne kan lre af hinandens gode og drlige erfaringer og inspirere hinanden .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , kre kolleger , ved udgangen af 2000 skal Kommissionen stille forslag til et nyt direktiv om foranstaltninger for arbejdstagere under graviditet , barsel og amning .
Evalueringen af de eksisterende foranstaltninger kommer allerede fire r for sent og opfylder ikke de krav , som Europa-Parlamentet i sin tid stillede . Denne evaluering skulle fre til en ndring .
<P>
Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance nsker beskyttelsen udvidet .
I betnkningen nvnes frst og fremmest institutionelle forhold .
Vi mener , at dertil skal fjes retten til efter barselsorloven at vende tilbage til den samme eller en tilsvarende stilling hos arbejdsgiveren .
<P>
Der anmodes om en udvidelse af den gravides og den ammende kvindes rettigheder .
I praksis er det ofte sdan , at kvinder i denne periode p trods af de teoretiske rettigheder alligevel diskrimineres .
<P>
Derfor anmoder vi om , at bevisbyrden vendes .
Arbejdsgiveren skal bevise , at afskedigelse eller ndringer ikke er en flge af graviditeten .
<P>
Til sidst sprger vi Kommissionen , om den kan forklare , hvorfor medlemsstaterne p det sidste ILO-mde ikke indtog den flles holdning .
Hvordan kan det vre , at Storbritannien afholdt sig fra at stemme ved slutafstemningen , hvilket i betragtning af proceduren var det samme som at stemme imod ?
<P>
Til sidst vil vi gerne takke fru Damio for hendes gode arbejde .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , i forbindelse med Beijing + 5-mdet i New York har Europa understreget sin pionerrolle , nr det glder princippet om ligestilling mellem kvinder og mnd . Det er imidlertid lige s vigtigt at sikre kvinders og mnds frihed .
<P>
Frihed forudstter en srlig ret til beskyttelse , nr det glder kvinder . En ret , som er knyttet til kvindens krop , i srdeleshed til moderskabet og mere prcist til graviditeten .
<P>
Vi hilser derfor fru Damios betnkning velkommen . Der er tale om en fremragende betnkning , som understreger behovet for snarest at revidere direktivet fra 1992 .
Kravet om forbud mod afskedigelse af kvinder under graviditeten er helt grundlggende , og jeg vil i dette indlg begrnse mig til dette aspekt .
Det er efter min opfattelse uheldigt at indrmme arbejdsgiverne handlefrihed p dette felt , idet de altid vil vide at udnytte denne til egen fordel .
<P>
Med revisionen af ILO-konvention 103 skaber ILO en udjvning med udgangspunkt i laveste fllesnvner , nr det glder beskyttelsen af gravide arbejdstagere , idet visse afskedigelser - betegnet som afskedigelser uden forbindelse med graviditeten - tillades .
EU br med udgangspunkt i fru Damios betnkning og via den kommende revision af direktivet vise vejen p internationalt plan , nr det glder kvinders rettigheder .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne frst lyknske vores kollega , fru Elisa Damio , med det fremragende arbejde , som hun har udfrt i denne betnkning , som vi med fornjelse har bidraget til i udvalget , ikke kun ved at give vores fulde sttte , men ogs ved at tilfje nogle ndringer , der er kommet med i den endelige version .
<P>
Vi ser vedtagelsen af denne betnkning som et vigtigt jeblik ved afslutningen af denne samling af fire afgrende rsager :
<P>
for det frste mener vi , at det er uacceptabelt , at kvinden skal lide tort eller blive forskelsbehandlet socialt p grund af graviditet og moderskab ;
<P>
for det andet fordi vi skal behandle problemerne i forbindelse med de sundhedsrisici , der er for moder og barn p grund af arbejdsforholdene , med vsentlig strre strenghed ;
<P>
for det tredje fordi det i det moderne samfund for dem , der som os beskftiger sig med folks virkelighed , bliver et stadig vigtigere sprgsml at bringe familieliv og arbejde i bedre samklang , og det er lige prcis et af de helt afgrende aspekter af dette sprgsml , i hvilke sammenhng denne samklang skal forsges tilvejebragt p en ansvarlig mde ;
<P>
for det fjerde fordi der skal vre sammenhng mellem moderskabspolitikker og familie- og fdselsprocentspolitikker og dt isr p et tidspunkt , hvor medlemsstaterne i stigende omfang er opmrksomme p krisen som flge af den aldrende europiske befolkning .
<P>
Vi vil ogs her diskutere nogle ndringsforslag . Vores holdning hnger sammen med den balance , som vi synes er opnet i betnkningen .
Vi sttter derfor ikke alle ndringerne , fordi vi synes , at den balance , der er opnet i betnkningen , er bedre end nogle af de tiltag , som disse forslag lgger op til .
Vi vil sttte de ndringsforslag , som er fremsat af vores konservative britiske kolleger , af hr . Bushill  Matthews , der henleder opmrksomheden p de sm og mellemstore virksomheder , som vi mener , at lovgivningen svel p EU-niveau som p nationalt plan skal tage hensyn til .
<P>
Til gengld vil vi gerne have , at de britiske konservative kolleger sttter betnkningen , fordi selv om det fremgr af konklusionerne fra det portugisiske formandskab , vil jeg gerne pege p , at slutteksten fra topmdet i Feira , punkt 36 , fremhver betydningen af virksomhedernes sociale ansvar .
Det er for os portugisiske kristelige demokrater og konservative et meget vigtigt tema , at virksomhederne ogs har et socialt ansvar , der skal udvikles .
<P>
Jeg skal derudover tilfje , at vi nsker opdelt afstemning for at forbedre betnkningen p nogle punkter , hvor der har sneget sig nogle unjagtigheder ind .
Vi mener ikke , at graviditet kan opfattes som et socialt aktiv , og der er ogs et andet punkt , som vi nsker opdelt afstemning om for at forbedre betnkningen .
Jeg appellerer derfor til de kristelige demokrater om at sttte denne betnkning fra min socialdemokratiske kollega .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="PT" NAME="Reis">
Hr. formand , jeg vil gerne som det frste give udtryk for min utilfredshed med den rkeslshed , som Kommissionen har vist ved hidtil ikke at have foretaget sig det mindste med henblik p revision , vurdering og aflggelse af rapporter om gennemfrelsen af direktiv 92 / 85 om moderskabsbeskyttelse .
Trods alt er der , selv om denne undladelse har vret til betydelig skade for kvinden som mor , intet , der er s galt , at det ikke er godt for noget , og denne betnkning , som er brillant udarbejdet af vores kollega , fru Elisa Damio , viser dette s udmrket og medvirker til , at Europa-Parlamentet nu kan komme videre i denne sag .
<P>
Denne betnkning afklarer begreber , harmoniserer standarder inden for EU , fordeler ansvaret , tager hjde for de nye risici , som tidens arbejdsforhold medfrer , sger incitamenter til demografisk vkst i et ldet Europa og betragter graviditet som en naturlig tilstand hos moderen , der skal respekteres og beskyttes .
<P>
Den betnker udtrykkeligt rettighederne for selvstndigt erhvervsdrivende kvinder og ved telearbejde og fremhver de yderligere problemer , der findes for eneforsrgerfamilier , en stadig mere hyppig situation i Europa .
Mlet om en udvidelse af orlovsordningerne til 20 uger er ambitist , men anbefales af de sagkyndige , og br indfres efterhnden , hvilket vi m forberede os p konomisk , sledes at ansvaret p dette omrde deles solidarisk mellem det offentlige og arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne .
Det er ogs afgrende for indfrielsen af de opstillede ml , at der tilskyndes til strre dialog , forbindelse og samarbejde mellem de sundhedssagkyndige og de ansvarlige for sikkerhed og hygiejne p arbejdspladserne , s der kan skabes et bedre arbejdsmilj for den gravide .
<P>
Hvad angr ansgerlandene , m Det Europiske Fllesskab bestrbe sig p snarligt at opn forstelse hos dem for , at de foranstaltninger , der anbefales i denne betnkning , br gennemfres , for modstanden herimod kan tnkes at vre strre dr og vanskeligere at overvinde .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne komme med en advarende bemrkning apropos betnkningens punkt 9 , for foranstaltningerne til beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab , ssom meget lang barselsorlov , kan f helt forkerte virkninger , hvis arbejdsgiverne begynder at f ulemper , fordi de anstter kvinder , og derfor gr over til i stedet at vlge mnd .
Kommissionen skal derfor etablere en mekanisme til at opdage omgelse af bestemmelserne og til at straffe virksomhederne hrdt i tilflde af denne type forskelsbehandling .
<SPEAKER ID=69 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , at vedtage et direktiv betyder ikke ndvendigvis , at virkeligheden bliver , som vi nsker det .
Det har vi her et godt eksempel p .
Iflge Kommissionens evaluering ser situationen med hensyn til sikkerhed og sundhed for gravide ret pnt ud , men det er vist kun p papiret , for gr den det ogs i virkeligheden ?
Det er jeg ikke s sikker p .
Tempoet p arbejdsmarkedet er mere opskruet end nogensinde , der krves hj effektivitet , kvinder skal arbejde , som om de ikke er gravide , selv om de er gravide .
Det giver stress , og det er usundt for den gravide og for fosteret .
Det ved vi , for det viser undersgelser .
Europa-Parlamentet som lovgiver og vi som reprsentanter for befolkningen har krav p at vide , om den lovgivning , vi vedtager , rent faktisk ogs virker .
Jeg mener , at vi her har et eksempel p , at Kommissionen gr alt for lidt ud af dette omrde .
Derfor skal beskeden her fra Parlamentet til Kommissionen vre , at det arbejde , der er gjort , ikke er godt nok .
Det m laves om .
Vi m vide , om lovgivningen virker .
Kommissionens rent juridiske analyser viser jo allerede nu , at der er behov for yderligere beskyttelse .
Jeg mener , at der er strre behov for at finde ud af , hvad en passende ydelse er , og der skal vre strengere regler mod afskedigelse under graviditet .
Kommissionen m i gang igen og tilbage til tegnebrttet og forelgge de ndvendige forslag .
Den europiske sociale model er kendetegnet ved , at vi har et hjt beskyttelsesniveau .
Dette skal vre et omrde - og dette er sagt med adresse til den liberale gruppe , der har indtaget et meget anderledes standpunkt - hvor EU skal have en stor indflydelse .
Det skal ikke vre overladt til de enkelte medlemslande .
Kvindernes deltagelse p arbejdsmarkedet er en forudstning for , at vi kan n de ambitise ml , vi har sat os med hensyn til beskftigelsen og moderniseringen af den europiske sociale model .
Derfor er en modernisering og en indsats p dette omrde vsentlig , det kan ikke overlades til medlemslandene , det m Europa tage sig af i fllesskab .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="SV" NAME="Olle Schmidt">
Hr. formand , mange kvinder diskrimineres i dag p arbejdspladsen .
Vi ved , at mange mister deres arbejde , nr de bliver gravide .
Dette er helt uacceptabelt !
Damio-betnkningen indeholder mange gode forslag , men vi svenske liberale har dog principielle indvendinger mod betnkningen .
Jeg vil sige til min reprsentant , som lige har talt her , at vi i Parlamentet oftere burde stille os selv dette sprgsml : Hvad skal Europa-Parlamentet egentlig beskftige sig med ?
Hvor langt skal vi g ned i detaljerne ?
Vi tror p subsidiaritetsprincippet , det vil sige , at beslutninger skal tages s tt som muligt p de personer , de berrer .
<P>
Socialpolitik er et omrde , hvor EU br have begrnset kompetence , ogs nr det handler om fri bevgelighed for borgerne inden for Unionen .
Hver medlemsstat br have det fulde ansvar for og retten til selv at bestemme sine velfrdssystemer .
Barselsorlov og ydelse under barselsorlov er et eksempel p sprgsml , som ikke er direkte grnseoverskridende .
Vi tror ikke p en detaljeret flles europisk sociallovgivning .
Det forhindrer dog ikke medlemslandene i at samarbejde og udveksle ider p det sociale omrde .
<P>
I Damio-betnkningen mdes retmssige krav om god sikkerhed for kvindelige arbejdstagere i hele Europa , krav om strre bevgelighed og et mere velfungerende indre marked med krav om national bestemmelsesret over detaljer i det socialpolitiske system .
Betnkningen indeholder i denne sammenhng en uligevgt .
<P>
Mit sidste sprgsml lyder : Hvorfor skal Europa-Parlamentet bestemme , at hver eneste kvinde i hele Europa skal holde fri i otte uger efter fdselen ?
Jeg kender flere kvinder , som er startet p arbejde tidligere - der m vre valgfrihed !
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="PT" NAME="Figueiredo">
Hr. formand , det er en rimelig kritik , som fru Elisa Damio , ansvarlig for denne betnkning , retter mod Kommissionen for den forsinkelse , der har vret med revisionen af det aktuelle direktiv .
Det er positivt , at betnkningen beklager , at Kommissionen ikke har overholdt den i direktivet fastlagte tidsplan , og at den ikke har foretaget nogen vurdering af direktivets praktiske gennemfrelse og effektivitet .
Det er ligeledes positivt , at betnkningen insisterer p , at der snarest br forelgges et forslag til forbedring af dette direktiv , hvortil betnkningen peger p adskillige foranstaltninger , der kan indfres , og som vi i det vsentlige sttter og er enige i .
<P>
Under diskussionerne i udvalgene har vi fremlagt forskellige forslag med henblik p at sikre bindende bestemmelser for retten til at tage ammepauser , mod diskrimination p arbejdsmarkedet af kvinder , som er gravide , lige har fdt , eller som ammer , navnlig hvad angr ln , avancement , beskftigelse , idet vi srlig har gjort opmrksom p situationen for arbejdstagere med tidsbegrnsede eller atypiske kontrakter .
<P>
Som helhed er forslagene blevet godtaget med undtagelse af det , der vedrrte ydelsen for fritagelse for arbejde og under barselsorlov , som br svare til 100 % af den hidtil oppebrne ln og tlle med ved beregningen af pensionsrettigheder .
Jeg hber , at Parlamentet vedtager dette forslag .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="IT" NAME="Nobilia">
Hr. formand , hvis Kommissionen i denne forbindelse havde til hensigt at foretage en reel forbedring af sikkerheden og sundheden for arbejdstagere , som er gravide , og som lige har fdt , m vi sige , at den ikke har net sit ml .
Der er nemlig to tydelige mangler i dens rapport , og det er forsinkelsen og begrnsningen .
Rapporten skulle allerede have set dagens lys i 1997 , men selv om den er forsinket , burde den i det mindste have rettet op p den noget vage formulering i nogle af direktivets artikler og have defineret de mange uklare begreber , der har givet anledning til mange forskellige fortolkninger , for slet ikke at tale om , at nogle af de nyttige oplysninger , som mangler , er resultaterne af de sprgeskemaer , der er udsendt til medlemsstaterne , samt resultaterne af Den Europiske Standardiseringsorganisations lovgivningsmssige samordning og aktiviteter i forbindelse hermed .
<P>
Allerede i 1992 fandt Europa-Parlamentet det ndvendigt at revidere dette direktiv .
I dag - hvor det er ndvendigt med en social markedskonomi - er vi sledes enige i mlstningerne i vores kollega Damios betnkning . Vi skal nemlig forene barselspolitik med familiepolitik og fjerne usikkerhederne ved at foretage en konkret og omfattende forbedring af rettighederne for arbejdstagere , som er gravide , og som lige har fdt .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru nstformand for Kommissionen , kvindernes indtrden p arbejdsmarkedet gr , at deres arbejdsliv p et eller andet tidspunkt falder sammen med en graviditet , hvilket nogle gange tvinger dem til at tage ekstra orlov for ikke at stte egen eller det ufdte barns sundhed p spil .
Graviditeten er et naturligt stadie for kvinder , som samfundet br respektere , sttte og beskytte .
<P>
Samfundet br navnlig tage hnd om den arbejdende kvinde og hjlpe hende med at beholde sin arbejdsplads .
Kvindernes indtrden i arbejdslivet er en varig tilstand , og man br ikke placere kvinderne i den situation , at de skal vlge mellem at f brn eller beholde deres arbejdsplads p grund af de komplikationer , som en graviditet kunne skabe for dem .
<P>
Befolkningens aldring forenet med Den Europiske Unions lave fdselstal gr , at dette er en utrolig vigtig sag for alle arbejdsmarkedets parter .
Lige s vigtigt det er at beskytte den gravide , er det at lette amningen , som svel er til fordel for moderen som for barnet .
At beskytte moderskabet og amningen kan ikke betragtes som ulige behandling mellem mnd og kvinder , eftersom moderskabet kun glder for kvinder , og det er kvinden , der skal beskyttes uafhngigt af , at mndene kan drage nytte af en del af barselsorloven .
<P>
Medlemsstaterne br acceptere de eventuelle negative virkninger i dette direktiv og gre det lettere for arbejdsgiverne at anstte unge kvinder ved at fritage dem for de sociale omkostninger i lbet af barselsorloven .
Direktivet br medtage en minimumsorlov p 20 uger med en obligatorisk periode p mindst otte uger efter fdslen .
Der skal garanteres en minimumsln p 80 % uden tab af pensionsrettigheder .
Forbuddet mod afskedigelse under graviditeten br overholdes strengt .
Graviditeten m under ingen omstndigheder vre grund til diskrimination mod kvinden .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Kvindeudvalget kritiserer enstemmigt i sin udtalelse Kommissionens forsinkelse , der er endnu vrre , hvis man tager i betragtning , at den strkker sig fra 1992 til 2000 , som er den periode , hvor der er sket flest ndringer i kvindernes adgang til arbejde .
<P>
Derudover mener vi , at denne mangel i lovgivningen kan opmuntre til et meget alvorligt fnomen , som er ved at opst blandt de unge , og det er forsmmelsen af moderskabet .
<P>
Vi anmoder Kommissionen om , at den fr udgangen af 2000 fremlgger en ndring til direktiv 92 / 85 / EF , og at dette direktiv skal glde for alle gravide arbejdstagere p alle omrder og inden for alle erhverv uden undtagelser eller betingelser .
<P>
Den nye lovgivning skal vre klar og avanceret .
Den skal tage hensyn til de nye arbejdssituationer og ligeledes den nye familiesituation i familier med en enkelt forlder .
Den gravide arbejdstager br kunne disponere over en passende beskyttelse , der er tilpasset hendes tilstand , men det br ikke betyde hverken diskriminering eller nedsttelse af hendes arbejdsmuligheder , snarere tvrtimod .
<P>
Vi skal vre i stand til at tilvejebringe de passende midler for at gre amningen kompatibel med arbejdet .
Ja , hr. formand , i dag , i dagens Europa , er der ikke plads til skilsmisser mellem kvinderne og arbejdspladserne , og langt mindre mellem kvinderne og moderskabet .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , i Kommissionens rapport , som jeg har lst grundigt , str der , at direktiv 92 / 85 / EF generelt er blevet vel gennemfrt af medlemsstaterne , og at dette afspejler sig i det lave antal klager , som Kommissionen har modtaget , om gravide arbejdstageres rettigheder .
Ordfreren har tilsidesat alt dette ved rent faktisk at sige , at det ikke er relevant , og hvde , at det oprindelige direktiv blot ikke gik langt nok .
<P>
Jeg kan lide nogle af forslagene i hendes betnkning .
Jeg lyknsker hende med den entusiasme , hvormed hun har forfulgt sin dagsorden .
Men generelt er det ikke nogen arbejdsmiljdagsorden .
Det er i hj grad en traditionel socialistisk dagsorden .
<P>
For det frste sigter hendes betnkning p at harmonisere socialpolitikken i hele EU frem for at overlade de nrmere enkeltheder til medlemsstaterne - et punkt , som blev strkt understreget af hr . Olle Schmidt tidligere i denne debat .
For det andet nsker den at forbedre ansttelsesvilkrene for gravide kvinder og kvinder , der lige har fdt , ved indfrelse af ekstra barselsorlov og fastsatte mindstelnniveauer .
Ingen af disse er egentlig arbejdsmiljsprgsml .
Hun foreslr lsninger til noget , hvor der ikke findes noget arbejdsmiljproblem .
<P>
Som britiske konservative bekrfter vi vores interesse for arbejdsmiljet for alle arbejdstagere , og navnlig srbare grupper .
Vi bekrfter vores engagement over for subsidiaritetsprincippet , hvad angr ansttelsesvilkr .
Men vi bekrfter ogs vores interesse for at hjlpe flere kvinder ind p arbejdsmarkedet frem for at stte yderligere barrierer op for kvinders beskftigelse .
Derfor opfordrer vi indtrngende Parlamentet til at forkaste betnkningen .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , den foreliggende tekst er srdeles vigtig , idet den omhandlede lovgivning har ganske betydelig indflydelse p kvinders og brns velfrd og dermed betydning for det fremtidige samfund .
<P>
Det m sledes undre , at Kommissionen frst nu forelgger denne rapport om gennemfrelsen af det omhandlede direktiv og forslag til forbedring af vilkrene i forbindelse med barselsorlov .
Nr det glder ndring af det omhandlede direktiv , anmoder vi Kommissionen om snarest at fremstte et konkret ndringsforslag , og jeg finder det i denne sammenhng afgrende , at Kommissionen fastholder tre grundlggende principper vedrrende kvinders rettigheder og udfoldelsesmuligheder . Nemlig forbud mod afskedigelse under graviditet eller barselsorlov , ret til en lovfstet minimumsorlov og ret til pensionsgivende ln under orlov .
<P>
Det nye direktiv burde endvidere efter min mening omfatte mere radikale forbedringer , herunder mulighed for 20 ugers barselsorlov for alle kvinder , uden pligt til at udnytte denne i fuld udstrkning , men med pligt for arbejdsgiverne til at tilbyde denne og med en sikret minimumsorlov p otte uger efter fdslen for at tilgodese forholdet mellem mor og barn .
<P>
Nr det glder risikograviditeter eller brn med medfdte handicap , br der selvsagt tilbydes passende ordninger og forlnget barselsorlov under hensyntagen til de konkrete omstndigheder .
<P>
Hvad angr ydelsen , br der sikres en ydelse p minimum 80 % af den fr fdslen oppebrne ln , ligesom ydelsen br indg i beregningsgrundlaget for den pgldendes pensionsrettigheder .
Det er endvidere nskeligt , at den omhandlede tekst tilsvarende skrper det udtrykkelige forbud mod afskedigelse under graviditet og barselsorlov .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med det arbejde , hun har udfrt for at beskytte kvinden p et srligt tidspunkt i hendes liv , nemlig under hendes graviditet og barsel .
Dette arbejde er uden tvivl et fremskridt , ikke bare for kvinden i almindelighed , men ogs fordi det beskytter familiens ret og forsvarer dens grundlggende vrdier .
<P>
Det Europiske Folkepartis Gruppe har altid vret af den opfattelse , at familien - der er samfundets vigtige kerne - udgr grundlaget for den europiske konstruktion , og iflge de kristne vrdier , som vores gruppe bygger p , skal familien respekteres .
P et tidspunkt , hvor Europa har demografiske problemer , er det i vrigt ndvendigt , at institutionerne sender et strkt signal ved at skabe tryghed for de kvinder , der arbejder , og som skal have den ndvendige ro og de ndvendige garantier til at vlge at blive mdre .
Det er derfor ndvendigt med en tilstrkkeligt lang arbejdsfri periode fr fdslen og i endnu hjere grad bagefter , hvor der er et barn , som skal ammes , opdrages og hjlpes i sin opvkst .
Der m derfor ikke foretages nogen srlig reduktion af lnnen i denne periode , og det m slet ikke g ud over pensionen .
Jeg vil tilfje , at man i dette tilflde ogs skal sikre de selvstndigt erhvervsdrivende kvinder retten til orlov med ln , som skal finansieres af nationale sektorspecifikke bidragsbaserede fonde .
<P>
Endelig vil jeg gerne give udtryk for min enighed i forbuddet mod at afskedige kvinden i denne periode , og at omkostningerne ved en arbejdstagers ln under barsel ikke br betales direkte af den private virksomhed , hvor kvinden arbejder , men skal afholdes fuldstndigt af det offentlige , s man undgr forskelsbehandling og negative flger for kvinden p arbejdsmarkedet .
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
rede parlamentsmedlemmer , jeg vil bede om stilhed , ikke religis stilhed , men en parlamentarisk stilhed , for at kunne lytte opmrksomt til kommissr de Palacio .
<SPEAKER ID=80 NAME="de Palacio">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg takke fru Damio for den glimrende betnkning , hun har udarbejdet , p trods af , at den indeholder en rkke kritiske punkter vedrrende Kommissionens handling .
Det er en kritik , jeg m acceptere , for det er en kritik , der er baseret p virkelige kendsgerninger .
Men jeg vil gerne retfrdiggre og forklare rsagen .
For at udarbejde sin tekst har Kommissionen skullet bruge dokumentation fra de forskellige lande , og denne dokumentation er desvrre ikke blevet indsendt s hurtigt og s smidigt , som Kommissionen kunne have nsket .
Det er forklaringen p forsinkelsen i fremlggelsen .
<P>
Naturligvis er Kommissionen fuldt ud enig i Europa-Parlamentets interesse i at forbedre beskyttelsen for de arbejdstagere , der er gravide , og som netop har fdt .
<P>
Fllesskabslovgivningen og EF-Domstolens retspraksis tilbyder endnu ikke en tilstrkkelig ramme , selv om det uden tvivl er ngleelementer for at kunne komme videre i dette vigtige aspekt med at garantere arbejdstagernes rettigheder i tilflde af graviditet .
<P>
Direktiv 92 / 85 blev vedtaget fr Amsterdam-traktaten .
Vi mener , at vi netop nu efter traktaten kan g endnu lngere og tage nogle skridt fremad .
Det er det , vi har til hensigt , og derfor vil vi udarbejde en yderligere rapport om igangsttelsen af dette direktiv og fremlgge den i r 2002 .
<P>
Som De damer og herrer godt ved , s vedtog Kommissionen i forrige uge sin nye sociale dagsorden for perioden 2000-2005 , og det er inden for denne ramme , at vi hber at komme med en passende lsning , ikke alene til dette konkrete problem , men ligeledes til en lang rkke andre sprgsml .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , det er sidste gang i denne uge , at vi er til stede her i mdesalen i s stort antal .
Jeg vil gerne henlede Deres og kollegernes opmrksomhed p en meget beklagelig sag .
Parlamentet har et godt ry hos pressen , fordi det i mere end 20 r har vret i stand til to gange dagligt at udsende en pressemeddelelse til den skrivende presse .
<P>
Systemet er ndret . Jeg har lige undersgt , hvordan systemet har virket i den forlbne uge .
Pressemeddelelsen om mindeord for den tidligere formand hr . Pflimlin udkom frst kl .
23.22 mandag aften .
Beretningen om topmdet i Feira blev udsendt tirsdag morgen . Beretningen om dechargemdet tirsdag morgen blev udsendt kl .
21.12 om aftenen . Beretningen om Zimbabwe efter forhandlingen tirsdag eftermiddag blev udsendt kl .
22.55 om aftenen . Beretningen om Den Europiske Centralbank efter forhandlingen onsdag morgen blev udsendt kl .
20.00 samme dag .
Det bevirker , at den skrivende presse ikke har noget ud af disse meddelelser . P det tidspunkt er redaktionerne allerede lukket , og man kommer derfor med gamle nyheder .
<P>
Hr. formand , jeg anmoder om , at man vender tilbage til det gamle system og srger for , at presseberetningerne , de daglige pressemeddelelser , ikke kun udkommer til tiden , men at de ogs giver en fuldstndig oversigt decentraliseret efter sprog .
Jeg beder Dem om at anmode Prsidiet om at tnke alvorligt over denne sag og tage den tidligere beslutning op til ny vurdering .
<SPEAKER ID=82 NAME="Formanden">
Hr . Staes , jeg vil naturligvis lade Deres bemrkninger g videre til vores tjenestegrene , s vi kan udfre vores arbejde p bedst mulige mde .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EN" NAME="Atkins">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen , jeg er ked af at forsinke Parlamentet , for jeg ved , at der er en masse afstemninger , der skal finde sted .
<P>
Jeg har lige fra min dagsorden fundet ud af , at afstemningen om min egen betnkning skal finde sted sidst .
Jeg er ikke blevet hrt om dette .
Ja , jeg angav tidligere , at den burde tages op s tidligt som muligt under afstemningen , fordi jeg - og som en , der er involveret i flyvning , kender jeg mere til dette end de fleste - kun har t fly at komme hjem med .
Og s sidder jeg fast her !
S jeg appellerer Dem om nde og vil gerne hre , om det ikke ville vre muligt at stemme tidligt frem for sent om Atkins-betnkningen ?
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Jeg tager Deres anmodning til efterretning .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , hvis De efterkommer kollegaens nske , s foreslr jeg , at rkkeflgen for afstemningen formuleres sledes , som den sluttede i gr .
Det ville i s fald vre noget andet !
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Hr .
Mombaur , jeg efterkom ikke hr . Atkins ' anmodning , jeg noterede mig den blot .
Der er en bestemt afstemningsrkkeflge , som jeg vil rette mig efter , og jeg beklager , at nogle af disse betnkninger ikke bliver sat under afstemning her i formiddag , men frst i eftermiddag .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<CHAPTER ID=6>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , det drejer sig om den kendsgerning , at der nu foreligger et kompromis , og det har jeg et sprgsml til Kommissionen om , for det har vist sig , at dette kompromis er mindre fordelagtigt end Kommissionens forslag for s vidt angr de ldste hrproducenter i Europa .
Det mener jeg ikke er rimeligt , fordi denne gruppe ikke har forrsaget dette problem , hverken med hensyn til den stigende udbredelse af hravl eller den utilfredsstillende gennemfrelse af ordningen .
Jeg vil gerne , da der er tale om et kompromis med Kommissionen , vide , a ) om Kommissionen er villig til at gennemfre ndringsforslag 51 , der er tilfjet kompromiset , og b ) om Kommissionen er villig til at stte de belgiske , nederlandske og nordfranske hrdyrkeres srlige forhold p dagsordenen i samrdet med Rdet .
Hullet kan kun lukkes med sm tre millioner euro , og jeg anmoder indtrngende Kommissionen om at se nrmere p dette problem .
Jeg vil gerne have svar p begge sprgsml .
<SPEAKER ID=88 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , De har allerede redegjort for det : Der skal stemmes om de kompromisforslag , der blev fundet frem til i et uformelt samrd med Kommissionen .
Vi henviste betnkningen til fornyet udvalgsbehandling den 16. maj , og i mellemtiden har vi forbedret betnkningen .
Vi i Parlamentet har med denne fremgangsmde over for Kommissionen igen givet udtryk for vores vilje til , at vi ogs i Landbrugsudvalget og p landbrugsomrdet nsker at opn fuld medbestemmelse .
Det har vi opnet gennem vores fremgangsmde i denne sag .
Jeg vil gerne takke Kommissionen for vores samarbejde p dette omrde , og jeg hber , at Kommissionen vil prsentere de kompromiser , som vi er net frem til , for Rdet p en sdan mde , at de kun kan afvises enstemmigt .
Dermed har vi sammen i Kommissionen og Parlamentet opnet en strk position , og jeg hber , at dette ogs vil tjene som eksempel for regeringskonferencen i Nice .
<SPEAKER ID=89 NAME="Schierhuber">
Hr. formand , rede Kommission , rede kolleger , jeg vil gerne rette en stor tak - ikke kun til Kommissionen , men til alle medarbejdere , alle kolleger i Landbrugsudvalget - for at vi sammen har kunnet udarbejde dette kompromis !
Jeg vil gerne bede Dem om at vedtage dette dokument i dag , for ellers vil Rdet den 16. og 17. juli kunne trffe en beslutning uden Parlamentets udtalelse , fordi vi i henhold til en dom fra EF-Domstolen ikke ville leve op til vores loyale , kooperative samarbejde .
Derfor vil jeg gerne bede om , at vi i dag vedtager dette dokument .
Endnu en gang mange tak for samarbejdet !
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Fru kommissr , vil De svare p vores kollegas sprgsml ?
<SPEAKER ID=91 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil kort komme med et par bemrkninger .
Jeg bekrfter Kommissionens samstemmende udtalelse til 12 af de 13 kompromisndringsforslag .
Kommissionen har kun nogle f forbehold med hensyn til den lovgivningsmssige formulering af kompromisforslagene i teksten .
Men indholdsmssigt stttes det af Kommissionen i diskussionen med Rdet .
Med hensyn til ndringsforslag 46 vil jeg gerne gre opmrksom p , at de frivillige overfrsler af kvoter mellem medlemsstater kun m anvendes n gang , da der ellers let kan opst fejl i fordelingssystemet .
Med hensyn til ndringsforslag 51 tager Kommissionen udvalgets bekymring til efterretning med henblik p sttten til langstr , men skal blot endnu en gang gre opmrksom p , at der naturligvis kun er begrnsede evalueringsmuligheder , nr der skal udarbejdes en betnkning om det allerede efter det frste reformr .
<P>
P vegne af min kollega Fischler og Kommissionen vil jeg gerne takke for samarbejdet , og jeg tror , at de kompromisforslag , der er udarbejdet , har bidraget til en forbedring og frem for alt naturligvis ogs til en videreudvikling .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning uden forhandling ( A5-0182 / 2000 ) af Stauner for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om retningslinjer for de forskellige typer nyskabende aktioner under artikel 22 i Rdets forordning ( EF ) nr . 1260 / 1999 af 21. juni 1999 - nyskabende aktioner under artikel 6 i ESF-forordningen ( C5-235 / 2000 - 2000 / 2127 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0183 / 2000 ) af Bourlanges for Budgetudvalget om forslag til tillgs- og ndringsbudget nr . 1 / 2000 til De Europiske Fllesskabers almindelige budget for regnskabsret 2000 ( C5-0314 / 2000 )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0192 / 2000 ) af Virrankoski for Budgetudvalget om forslag til De Europiske Fllesskabers tillgs- og ndringsbudget 2 / 2000 for regnskabsret 2000 ( SEK ( 2000 ) 1095 - C5-0342 / 2000 )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0190 / 2000 ) af Stauner for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1998
<P>
( SEK ( 1999 ) 412 - C5-0006 / 1999 - 1999 / 2050 ( DEC ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0167 / 2000 ) af Rhle for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for den konomiske forvaltning af 6 . , 7. og 8 .
Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 1998 ( KOM ( 1999 ) 227 - C5-0003 / 1999 - 1999 / 2004 ( DEC ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0189 / 2000 ) af Kuhne for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemfrelsen af det almindelige budget for regnskabsret 1998 - Sektion I - Europa-Parlamentet / Bilag - Ombudsmanden
<P>
( SEK ( 1999 ) 414 - C5-0008 / 1999 - 1999 / 2051 ( DEC ) )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , kre kolleger , jeg beklager , at jeg her skal kommentere Kuhne-betnkningen , men det drejer sig om en meget tungtvejende procedure .
Der er i denne betnkning , der handler om Parlamentets decharge af budgettet for 1998 , som enhver ved , et punkt 18 og et sjette led .
Dette sjette led handler om vores gruppe .
Der forel en aftale mellem gruppeformndene - og det kan alle gruppeformnd bekrfte - om at vi i denne betnkning ikke skulle komme ind p konkrete tilflde i de enkelte grupper , men at vi sammen skulle gre os umage for ogs i fremtiden at lse de problemer , der vil opst her .
Jeg har s alligevel , eftersom betnkningen er formuleret sledes , p vegne af min gruppe fremsat et kompromisforslag , og for nogle dage siden signalerede man over for mig , at dette kompromis ville blive godkendt af ordfreren .
Som flge heraf har vi undladt at fremstte et forslag , der ogs handler om problemerne i Den Socialdemokratiske Gruppe .
Jeg hrer nu , at Den Socialdemokratiske Gruppe tilsyneladende ikke gr ind for vores ndringsforslag 10 , som jeg har lagt navn til .
<P>
Jeg vil gerne med stor alvor og med stor beklagelse understrege , at aftalen mellem gruppeformndene blev brudt her .
Her har man ikke vret fair !
Jeg vil ogs gerne sige , at vores gruppe fler sig snydt , ikke kun jeg personligt , men hele gruppen .
Hvis Den Socialdemokratiske Gruppe ikke godkender kompromisforslag 10 - det m den jo om - s vil jeg gerne ppege , at det er en meget afgrende beslutning , som Den Socialdemokratiske Gruppe skal trffe i dag .
<P>
( Bifald fra PPE-DE-Gruppen )
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Hr . Poettering , som De ved , bliver stemmeforklaringerne afgivet efter afstemningen .
Vi kan ikke starte en debat nu , selv om der er tale om et meget vanskeligt emne .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Ja , hr. formand , jeg kan konstatere , at loven ikke er lige for alle , for jeg ville tage ordet i samme forbindelse p det forrige plenarmde om Feira-beslutningen , og det fik jeg ikke lov til , men alligevel fik jeg ordet p et tidspunkt til sidst . Jeg kan huske , at der var et generelt sknderi i den flj for at f overholdt forretningsordenen .
Sdan var det ikke i dag .
<P>
Jeg vil gerne p min gruppes vegne sige , at det for det frste er helt uacceptabelt , at man citerer en aftale , som ikke findes , og for det andet , at min gruppe bliver truet .
Der er ingen mening i at betinge andres stemme .
Jeg kan acceptere , at man kan forsvare sine holdninger , men jeg kan ikke acceptere , at man i denne forbindelse fr afstemningen truer min gruppe i forbindelse med et emne , som Budgetkontroludvalget har stemt om , ogs med stemmer fra medlemmer af denne flj .
<P>
Og derudover , og nu skal jeg nok slutte , hr. formand , kan jeg sige , at der ikke nvnes nogen gruppe ved navn i Kuhne-betnkningen .
Jeg anbefaler hr .
Poettering at lse betnkningen omhyggeligt .
<P>
( Bifald fra PSE-Gruppen )
<SPEAKER ID=95 NAME="Kuhne">
Hr. formand , som ordfrer vil jeg gerne ganske kort komme med to , tre bemrkninger .
For det frste en generel bemrkning : Det er efter min mening hensigtsmssigt , at vi i Parlamentet i forbindelse med dechargeprocedurer fremover vnner os til , at reaktionen p formuleringer ikke frst kommer , nr man selv fler sig ramt .
For det andet har jeg selv i min oprindelige betnkning , der blev vedtaget i udvalget i marts , og som der blev stemt om her i april , foreslet at inkorporere et problem , der relaterer til min gruppe .
I udvalget stemte min gruppe og De Grnne i sin tid for at lse dette problem .
Det drejer sig om betaling af partiets ansatte af gruppens midler .
Mit forslag blev i sin tid taget ud af mit betnkningsforslag p grund af en flertalsafgrelse fra PPE-Gruppen og Den Liberale Gruppe .
Dette ved hr . Poettering mske slet ikke , men han fr hermed informationen .
<P>
Jeg vil gerne komme med en helt principiel bemrkning som ordfrer for en dechargeprocedure .
Der er kommet et forslag fra PPE-Gruppen , hr . Elles , der har kdet decharge af Parlamentets budget sammen med sprgsmlet om gruppens finanser .
Det var Deres forslag , som De har gennemfrt !
Derfor er dette punkt indeholdt .
Der var dengang en eksplicit henvisning til Revisionsrettens beretning .
Ingen ordfrer for en dechargeprocedure , hvor grupperne er berrt , kan fratages denne decharge gennem en aftale mellem gruppeformnd , hvad enten denne aftale eksisterer eller ej .
At pberbe sig , at gruppeformnd giver sig selv decharge , er i sig selv et emne , der krver en yderligere diskussion .
<P>
<P>
En sidste bemrkning til kompromisets karakter : Vi har flere gange oplevet , at folk selv erklrer deres egne forslag for kompromiser .
Ingen har p noget tidspunkt diskuteret med mig , om dette var et kompromis eller ej .
Jeg er udelukkende blevet spurgt , om jeg kunne forlige mig med dette forslag , og da svarede jeg nej .
For forslaget gr p ingen mde dette sprgsml mere gennemskueligt , og derfor er jeg stadig imod forslaget .
<P>
( Bifald )
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0193 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 8251 / 1 / 2000 - C5-0270 / 2000 - 1999 / 0204 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om indfrelse af en ordning for identifikation og registrering af kvg og mrkning af oksekd og oksekdsprodukter og om ophvelse af forordning ( EF ) nr . 820 / 97 ( Ordfrer : Papayannakis )
<SPEAKER ID=96 NAME="Schreyer">
ndringsforslagene 1 , 2 , 3 og 5 gr ud p at udelade kravet om , at dyrekategorien skal anfres p mrkningen .
Diskussioner om definition af kategorien har allerede fundet sted i en forvaltningskomit , og Kommissionen er optimistisk med hensyn til at finde lsninger , der vil tilfredsstille om ikke alle , s flertallet af medlemsstaterne .
Kommissionen mener derfor , at indfrelsen af identifikationsbestemmelser den 1. september er afgrende .
Hvis hele debatten indledes igen , vil denne ikrafttrdelse blive udskudt .
S kan ndringsforslagene ikke godkendes .
<P>
Med hensyn til ndringsforslag 4 er Kommissionen net til den konklusion , at forslaget til forordning krver , at der skal vre fuldstndig sikkerhed med hensyn til oprindelse .
Derfor ser Kommissionen ingen grund til at godkende dette ndringsforslag , og med hensyn til ndringsforslag 6 modstter den sig ogs at godkende dette .
P vegne af Kommissionen vil jeg dog ppege , at det allerede nu er muligt at anfre datoen for fremstilling af hakket oksekd under den forenklede , frivillige procedure .
Jeg vil ogs endnu en gang ppege , at hr . Fischler i gr udtalte , at i henhold til diskussionerne , der fandt sted i Parlamentet under frstebehandlingen , blev et stort flertal af ndringerne godkendt og er allerede indfrt i teksten .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0165 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10677 / 2 / 1999 - C5-0098 / 2000 - 1998 / 0303 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om organisationers frivillige deltagelse i en fllesskabsordning for miljledelse og miljrevision ( EMAS ) ( Ordfrer : Garca-Orcoyen Tormo )
<SPEAKER ID=97 NAME="Schreyer">
Kommissionen godkender ndringsforslag 1 , 2 og 19 , tredje del .
ndringsforslagene 3 , 4 , 16 , 19 , fjerde del , 22 , 25 , 30 , herfra frste og tredje del .
ndringsforslagene 32 og 33 , anden del , accepteres principielt .
De andre ndringsforslag kan Kommissionen ikke acceptere .
<P>
Efter afstemningen om ndringsforslag 49
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , for at gre ndringsforslag 41 acceptabelt for PPE-Gruppen og for Den Liberale Gruppe , foreslr jeg flgende mundtlige ndringsforslag : I stedet for " medarbejdernes og deres reprsentanters aktive inddragelse " tilfjes " medarbejdernes og deres reprsentanters inddragelse i organisationen " .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0166 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 5860 / 1 / 2000 - C5-0182 / 2000 - 1998 / 0333 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om grnsevrdier for benzen og carbonmonoxid i luften ( Ordfrer : Breyer )
<SPEAKER ID=99 NAME="Schreyer">
Kommissionen kan ikke acceptere ndringsforslag 4 .
Den accepterer principielt ndringsforslagene 5 og 6 og fuldt ud ndringsforslagene 2 og 3 .
<SPEAKER ID=100 NAME="Formanden">
ndringsforslag 5 og 6 eksisterer ikke .
Der er kun fire ndringsforslag .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen , det er godt at se , at vores budgetkommissr er helt ajour med tallene .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0164 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 5684 / 1 / 2000 - C5-0181 / 2000 - 1998 / 0358 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets henstilling om mindstekrav for miljinspektioner i medlemsstaterne ( Ordfrer : Jackson )
<SPEAKER ID=102 NAME="Schreyer">
Hr. formand , jeg beder Dem endnu en gang undskylde fejltagelsen fra fr !
ndringsforslagene 1 , 3 , 4 , 5 , 6 , 7 , 8 , 9 og 10 , frste del , 11 , 12 , 13 , 14 , 15 - fra 15 frste , tredje og fjerde del - 16 , 17 og 18 kan Kommissionen ikke acceptere .
For det andet ville Kommissionen mske med hensyn til punkt 9 ogs kunne acceptere ndringerne 2 , 10 - derfra anden del - 15 , anden del , hvis forslaget formuleres som en henstilling .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Det Europiske Rds mde den 19.-20. juni 2000 i Santa Maria da Feira
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0583 / 2000 )
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0585 / 2000 )
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) - Flles beslutningsforslag om konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Feira den 19.-20. juni 2000
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges ) Flles beslutningsforslag om en EU-delegation af valgobservatrer i Zimbabwe
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Menneskehandel
<P>
Forslag til beslutning B5-0595 / 2000 om menneskehandel
<P>
( Forslaget til beslutning forkastedes ) - Flles beslutningsforslag
<SPEAKER ID=103 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , som folkevalgt reprsentant lgger jeg vgt p , at vi str ved det , vi har underskrevet .
Naturligvis er det ikke rart for det parlamentariske arbejde , at man pludselig skal trkke noget tilbage .
Men i vores gruppe har vi meget forskellige meninger om illegal indvandring og menneskesmugling .
Derfor har vi trukket vores underskrift tilbage .
Jeg beder Dem tage dette til efterretning .
<P>
( Forslaget til flles beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
P grund af tidspunktet afbryder vi nu afstemningen , som fortstter kl . 17.30 .
<SPEAKER ID=104 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , jeg respekterer Deres beslutning .
Men jeg vil gerne henlede opmrksomheden p , at en afstemning om lovgivning - og den nste betnkning er en lovgivningsmssig betnkning - en torsdag eftermiddag i juli er mere end letsindig ! Jeg protesterer p det kraftigste imod det !
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Fru Roth-Behrendt , jeg gr Dem opmrksom p , at der ikke kun er n betnkning , som vedrrer retsakter , men hele fire !
Hvis vi ville behandle dem alle sammen ens , ville afstemningen have varet meget lngere end til kl . 14.00 , hvilket vi ikke har mulighed for .
Desuden stemmer man normalt , nr Parlamentet er i stand til det , og ikke omvendt .
<P>
Afstemningen er afsluttet .
<P>
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , med henblik p afstemningen om Papayannakis-betnkningen vil jeg gerne bede Kommissionen om at indkalde et forligsudvalg i nste uge , sledes at vi kan f orden p dette inden fristen den 1. september .
Vr venlig at overbringe dette til kommissren , da hun ikke hrer , hvad der foregr lige nu .
<P>
<P>
Betnkning af Schierhuber ( A5-0124 / 2000 )
<SPEAKER ID=107 NAME="Alavanos">
Der hersker strke forbehold med hensyn til forslaget til forordning EF 1251 / 1999 om hr og hamp bestemt til fiberproduktion . Dette skyldes en ulige fordeling af kvoterne mellem medlemsstaterne .
Lande med en stor landbrugssektor og med en hj beskftigelsesgrad inden for landbrugserhverv , ssom Grkenland , har fet den laveste kvote for bde hr og hamp .
<P>
Vi m i denne forbindelse understrege , at det er ndvendigt med en oplysningskampagne i medlemslandene for at bekmpe den uvidenhed , der hersker , og den demagogi , der foregr i forbindelse med hamp til tekstiler , som i f.eks. Grkenlands tilflde har frt til , at politiet har lukket forretninger , der solgte tekstiler fremstillet af hamp , ligesom sm virksomheder er blevet lukket .
<P>
Betnkning af Stauner ( A5-0182 / 2000 )
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , pensionisterne og de ldre er positivt indstillede over for nye ting , selv om der mske er nogen , der tror det modsatte . Hver gang vi i vores beslutninger om strukturfondene medtager nogle regler om , at der skal indfres nyskabende aktioner , kan jeg som reprsentant for Pensionistpartiet sledes kun vre tilhnger af dette .
Ved denne lejlighed - men frst vil jeg selvflgelig forklare , at jeg stemte ja - vil jeg med glde give udtryk for nsket om , at man i fremtiden blandt de projekter , der skal finansieres som nyskabende aktioner , ogs medtager nogle projekter , som ikke kun tager sigte p en forbedring af erhvervsaktiviteterne i egentlig forstand , men ogs p alt , hvad der vedrrer pensionisterne . I den periode , hvor de ikke er erhvervsaktive , nyder de godt af det bidrag , de betalte , mens de var p arbejdsmarkedet , og denne periode er i bred forstand en fortsttelse af deres erhvervsaktiviteter .
<P>
Betnkning af Virrankoski ( A5-0192 / 2000 )
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg vil blot sige , at de radikale parlamentsmedlemmer undlod at stemme om Virrankoskis betnkning , fordi Rdet ogs ville have udgifterne til de missioner , som militreksperter eller andre kunne f til opgave at udfre i forbindelse med FUSP , over p sit eget budget .
<P>
Eftersom Parlamentet altid har vret meget opmrksomt p , at udgifterne til FUSP var en vigtig del af unionsbudgettet , og at de sledes blev opfrt p Kommissionens budget , er vi bekymrede over det sidespor , man risikerer at komme ud p med Virrankoskis betnkning , det vil sige over tendensen til i stadig strre grad at opfre driftsudgifter i forbindelse med FUSP p Rdets budget .
<P>
Vi undlod derfor at stemme om Virrankoskis betnkning .
<SPEAKER ID=110 NAME="McKenna, Schrling og Ilka Schrder">
Vi stemte imod ekstra penge til militrrdgivere , fordi vi mener , at en fredspolitik har brug for fredseksperter og ikke-voldelig konfliktlsning .
<P>
Betnkning af Stauner ( A5-0190 / 2000 )
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , jeg tror , at Parlamentet fr svrt ved at stille sig tilfreds med det , der hidtil er opnet .
Med decharge til Kommissionen risikerer Parlamentet at miste trovrdighed med hensyn til budgetkontrol og bekmpelse af svig .
Jeg ved heller ikke , om man i Parlamentet i virkeligheden er bevidst om , at med decharge ptager man sig ansvaret for skader .
Det bliver vanskeligt at forklare borgerne i Europa , at der i Flchard-sagen lb 14 millioner euro skattepenge ud i sandet , og at Parlamentet lader sig spise af med tomme lfter .
Alle , der i Parlamentet har stemt for decharge til Kommissionen , ptager sig dermed helt personligt ansvaret .
Vi behver ikke at undre os , hvis borgerne i stigende grad mister tilliden til Europa .
<P>
P min gruppes vegne vil jeg derfor fastsl , at vi af denne grund har stemt imod decharge til Kommissionen .
<SPEAKER ID=112 NAME="Camre">
. Medlemmerne af UEN-Gruppen har stemt imod ved afstemningen den 6. juli 2000 om decharge for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for 1998 .
Grunden hertil er , at den nuvrende Kommission , som har forpligtet sig til at gennemfre en omfattende forvaltningsreform , ikke viser tilstrkkelig vilje til at fre denne reform igennem .
De mange tilflde af modvilje , forsinkelse og ngtelse af udlevering af dokumenter til Budgetkontroludvalget , samt det uhrte faktum , at centrale rapporter og referater forsvinder fra de arkiver , hvor de hrer hjemme , er et ubehageligt udtryk for , at man fortsat hndhver en forvaltning , der hrer hjemme p enevldens tid .
Det er benbart , at lukketheden har til forml at beskytte Kommissionens medlemmer og tjenestemnd mod de sanktioner , som tages i anvendelse i enhver demokratisk , national forvaltning , og uden hvilke Den Europiske Unions forvaltning aldrig kommer til at fungere .
Jeg har under debatten om betnkningen nvnt to af de sager , som fortsat str bne , men de er blot enkeltsymptomer p en sygdom .
<P>
Kommissionen har endnu - et r efter sin tiltrden - ikke fremsat noget forslag om en grundlggende ndring af de bestemmelser i vedtgten for tjenestemnd , som sikrer en retsbeskyttelse af udygtighed og uhderlighed , der er fuldstndig absurd i en forvaltning , der hvder at vre demokratisk .
Denne betnknings behandling i Budgetkontroludvalget har tillige vist , at nogle medlemmer af Parlamentet er mere engageret i at beskytte Kommissionen mod de borgere , der betaler EU ' s budget , end at varetage samme borgeres krav om , at deres penge forvaltes hderligt og effektivt .
Der er udvet et uacceptabelt pres mod flere ordfrere , og de lyssky kredse , som har interesse i at hindre opklaring af de alvorlige tilflde af svig og bedrageri i Kommissionens forvaltning , har ikke holdt sig tilbage fra fysiske trusler .
<P>
Et flertal af Parlamentets medlemmer har i dag stemt for at give decharge .
Jeg tror ikke , at ret mange af disse medlemmer er tilfredse med Kommissionens konomiske forvaltning , men vi er kommet dertil , at flertallet hellere vil lukke jnene end risikere , at deres borgere og vlgere fr fuld oplysning om de skandalse forhold , der gr sig gldende r efter r .
Jeg er overbevist om , at flertallet af medlemmer i lngden kommer til at fortryde deres eftergivenhed .
<SPEAKER ID=113 NAME="Stauner">
Den 6. juni anbefalede jeg som ordfrer Budgetkontroludvalget at give decharge til Kommissionen for regnskabsret 1998 .
I dag har jeg stemt imod denne decharge .
<P>
Det , der fik afgrende betydning , var budgetkommissrens takling af Flchard-sagen .
Dette firma var allerede i 1992 under mistanke for bedrageri .
<P>
Alligevel blev der vedtaget en kaution p 14,6 millioner euro over for firmaet .
Alligevel har Kommissionen gennem alle de r handlet med firmaet uden at stte sprgsmlstegn ved noget .
Nu er det italienske toldpoliti i gang med at efterforske , og det vil sige , at firmaet i stor stil er viklet ind i svindel og forfalskning af smr .
<P>
Naturligvis m der ikke ske nogen ubegrundet fordmmelse .
Men budgetkommissren har ikke ret til at ngte at oplyse , hvor mange millioner Kommissionen de seneste r har betalt til dette firma .
<P>
Disse tal lovede fru Schreyer Budgetkontroludvalget den 24. maj , men endnu er de ikke blevet fremlagt .
Hele tiden med nye undskyldninger .
I tirsdags ville hun her i Parlamentet have os til at tro , hvilket var i strid med sandheden , at forordning 2390 / 1999 stod i vejen for , at tallene kunne formidles .
<P>
Fllesskabets budget er ingen hemmelighed .
Hvis Kommissionen ngter at aflgge regnskab , kan reaktionen kun vre , at vi ngter at give decharge .
<SPEAKER ID=114 NAME="van Dam">
Decharge til Kommissionen er langtfra en selvflge .
I de foregende r var de finansielle uregelmssigheder s omfattende , at decharge mtte ngtes , og dette frte til Santer-Kommissionens fald .
Nu drejer det sig om regnskabsret 1998 , og beslutningen er endnu vanskeligere .
Ansvaret var helt den forrige Kommissions , men vi drfter det med den nuvrende Prodi-Kommission . Den er begyndt at forbedre forvaltningen og undersge svig i fortiden .
<P>
I forret udsatte Europa-Parlamentet med rette afgrelsen om decharge for 1999 for at opn strre klarhed og forbedringer .
Dem er vi ogs for en stor del blevet lovet , selv om 5 % alvorlige fejl stadigvk er en alt for hj fejlprocent .
At protokollen fra kommissionsmdet , hvori bden i Flchard-sagen blev nedsat , er forsvundet , er en ren skandale .
<P>
Budgetkontroludvalget lber spidsrod mellem en hrd dom , og den holdning , at tvivlen skal komme den anklagede til gode .
Hndelserne omkring ordfrerens redegrelse er pinlige og skader udvalgets anseelse .
<P>
Stillet over for sprgsmlet om decharge har vi i den sidste ende besluttet at lade tvivlen komme den nuvrende Kommission til gode for 1998 .
Den skal dog gre sig klart , at dette ikke skaber prcedens for afgrelsen om decharge for 1999 .
Dels er den selv ansvarlig for en del af regnskabsret 1999 , dels har den i mellemtiden haft lejlighed til at f orden i tingene .
<SPEAKER ID=115 NAME="Formanden">
Fru Redondo har bedt mig om ordet for at stille et proceduresprgsml .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , jeg vil bede Dem om at udstte afstemningen om beslutningen om beskyttelse af skovene til nste mde , fordi jeg af absolut ndvendige grunde bliver ndt til at forlade Europa-Parlamentet kl . 17 i eftermiddag .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Fru Redondo , der er flere betnkninger om retsakter , som vi ikke har kunnet stte under afstemning , da der absolut ikke var tid til det . De vil derfor blive sat under afstemning i eftermiddag , nr vi har stemt om de uopsttelige sprgsml , sdan som det altid er tilfldet .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , med hensyn til rkkeflgen af afstemninger m jeg indtrngende bede Dem om fremover at srge for , at der frst stemmes om de lovgivningsmssige akter .
For det er i hj grad Parlamentets primre opgave at vedtage love !
<P>
Jeg er ikke indforstet med , at vi i dag har afbrudt mdet allerede efter halvanden time , men det m jeg acceptere .
Men jeg er absolut ikke indforstet med , at vi har en rkkeflge , hvor der automatisk frst stemmes om lovtekster torsdag aften .
Jeg vil gerne bede om , at rkkeflgen for afstemninger ndres tilsvarende .
<SPEAKER ID=119 NAME="Formanden">
Som De ved , bliver visse beslutninger truffet af Formandskonferencen . Nr vi begynder afstemningen kl .
12.00 , varer den normalt en time . I dag begyndte vi kl .
12.15 , og afstemningen sluttede kl. ca . 13.30. Der var forholdvis kort tid til at stemme om visse beslutningsforslag , f.eks. dem om Det Europiske Rds mde i Feira , Zimbabwe og menneskehandel .
Afstemningen om forslag til retsakter er forholdsvis lang .
Det er under alle omstndigheder ikke et emne , vi skal tage op igen nu .
Vi vil tage hjde for Deres bemrkning og lade den g videre til Formandskonferencen , for iflge afstemningsrkkeflgen - som vi fulgte ved afstemningen - skal alle indstillinger ved andenbehandling , der har at gre med vores befjelser som lovgivende forsamling , ogs sttes under afstemning iflge rkkeflgen for de forslag , som har at gre med vores befjelser som medlovgiver .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Undskyld , hr. formand , at jeg endnu en gang fortstter dr , hvor jeg tidligere slap og vender tilbage til det , som hr .
Swoboda netop har sagt . Hr. formand , jeg forstr alt , hvad De har sagt .
Men i denne uge har vi for frste gang ikke haft afstemning tirsdag middag .
Dette er en beslutning , der er blevet truffet .
Vi var imod , et flertal i Parlamentet - hvis de havde vidst det - ordfrerne - fru Redondo Jimnez eller hr . Arvidsson og andre - ville sikkert ogs have vret imod .
Men nr vi gr dette , s krver det ogs en vis grad af fleksibilitet af os .
I dette organ , der er noget mindre , vover jeg ogs at sige , at de fleste af os er erfarne parlamentarikere , og vi ved , at der er forskellige mder .
Juli-mdet om torsdagen er et srligt flsomt mde .
Det ved vi , det er mske ikke rart , men sdan er det .
Derfor vil jeg gerne bede Dem om at undersge , om de fire lovgivningsmssige betnkninger , der endnu er p dagsordenen , og som ikke krver nogen lange afstemninger , kunne udskydes til nste mde .
Fru Redondo Jimnez har selv bedt om det med hensyn til sin betnkning , og jeg sttter hende . Hr .
Arvidsson - det vedrrer alle de betnkninger , som jeg kender til - vil , det hber jeg , ogs vre indforstet med det , og jeg vil gerne bede Dem om at tage kontakt til ordfrerne og grupperne .
Hr . Swoboda har allerede sagt det , og jeg siger endnu en gang p min gruppes vegne , at vi vil vre indforstet med , at disse fire lovgivningsmssige betnkninger udskydes til september eller til et mde i Bruxelles .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Fru Roth-Behrendt , som De ved , kan man opn en udsttelse af forhandlingen enten ved mdets begyndelse om morgenen eller ved afstemningens begyndelse .
Nr afstemningen begynder i eftermiddag , vil der sledes vre en ordfrer eller kollega , som anmoder om , at vi stemmer til september .
Jeg har ingen indvendinger mod dette krav .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , De har fuldstndig ret , sdan er den korrekte procedure , men nr vi planlgger dette , og nr det str klart , at f.eks. hr .
Swoboda eller jeg eller andre protesterer , burde vi , hvis vi vil vre fair , informere ordfrerne om denne mulighed .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Den pgldende formand vil under alle omstndigheder blive informeret om dette nske , og han eller hun vil naturligvis give ordet til et parlamentsmedlem , som s gr dette nske formelt .
<P>
<P>
Betnkning af Rhle ( A5-0167 / 2000 )
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte nej til Rhles betnkning .
Frst vil jeg gerne sige , at tallene efter min mening er forkerte , da man i budgettet for 1998 taler om hele 10.940.000 millioner euro - det str der i det mindste i den italienske udgave - og det forekommer mig ved frste jekast at vre lige i overkanten .
Jeg tror , at der er mindst tre nuller for meget .
<P>
Efter denne sidebemrkning vil jeg gerne sige , at nr det glder de andre ting , der ikke er i orden - hvilket ordfreren allerede understregede i sin betnkning , og det havde derfor vret logisk , at hun sluttede af med en anmodning om , at man stemte nej til hendes betnkning - ville det vre hensigtsmssigt , at man i fremtiden overlod i det mindste en del af disse midler til de frivillige foreninger , hvor der deltager mange ldre og pensionister , som er villige til at rejse ud i verden for at fremme udviklingen i de lande , der har brug for det .
<SPEAKER ID=125 NAME="Caullery">
P mdet den 13. april 2000 besluttede Europa-Parlamentet helt berettiget at udstte afgrelsen om decharge til Kommissionen for gennemfrelse af budgettet for regnskabsret 1998 .
Det var en legitim beslutning , eftersom EU ' s borgere har ret til at krve , at der aflgges regnskab for anvendelsen af EU ' s midler og dermed borgernes midler .
<P>
UEN-Gruppen er positivt indstillet over for enhver indsats , som tager sigte p effektivt at bekmpe svig og uredelig forvaltning .
Der er konstateret uregelmssigheder , som anfrt i fru Stauners betnkning om Kommissionens kritisable forvaltning og som ppeget i fru Rhles betnkning om de forskellige europiske udviklingsfonde . Disse uregelmssigheder kan vi ikke blot lade passere .
De skader Fllesskabets generelle image og trovrdighed .
<P>
Kre kolleger , lad os drage konsekvenserne heraf dels i form af sanktioner rettet mod de ansvarlige dels i form af nye procedurer , som er kendetegnet ved langt strre benhed .
De foreliggende betnkninger af Rhle og Stauner , som vedtaget i Budgetkontroludvalget , betegner efter vores opfattelse et skridt i denne retning .
<P>
Fru Rhles betnkning om De Europiske Udviklingsfonde ( EUF ) ppeger klart Kommissionens ansvar . Der krves fremover get klarhed om den bistand , Fllesskabet yder til en rkke udviklingslande .
Endvidere glder vi os i UEN-Gruppen over , at det sls fast , at ledetrden fremover skal vre en mere ansvarlig bistandspolitik og get effektivitet , nr det glder anvendelsen af bistandsmidlerne .
<P>
nsket om at styrke kontrollen og sikre en mere redelig og rationel anvendelse af EU ' s midler m imidlertid ikke tjene som pskud for , at der over for visse lande - jeg tnker isr p staterne i Afrika , Vestindien og Stillehavet - indledes en veritabel og grundls hetz fra visse medlemslandes side - jeg tnker i denne forbindelse isr p Frankrig , som i vrigt tidligere var en af de strste nettobidragydere . En hetz , som efter sigende skulle vre rettet mod visse hjtstende embedsmnd af samme nationalitet .
<P>
Strre benhed er efter vores opfattelse ogs helt afgrende , nr det glder de konomiske forhold vedrrende de politiske grupper i Europa-Parlamentet . Alt andet ville i vrigt ogs vkke undren blandt EU ' s borgere .
Vi br derfor notere os Europa-Parlamentets svar p Revisionsrettens bemrkninger og sttte alle relevante reforminitiativer , forudsat at disse er i overensstemmelse med finansforordningen og princippet om benhed .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne understrege , at det er UEN-Gruppens helt klare opfattelse , at der m skelnes mellem dechargeproceduren , som - ogs i henhold til traktaten - er en overordnet vurdering af Kommissionens forvaltning , og behandlingen af diverse punktuelle sprgsml . Sidstnvnte er ganske vist vigtige , men er netop af punktuel karakter og sammenlignet med det samlede budget af underordnet konomisk betydning .
Vi br bevare proportionssansen !
<P>
Det skal ogs understreges , at den omstndighed , at Europa-Parlamentet anerkender Kommissionens supplerende oplysninger som svar p Europa-Parlamentets krav fremsat i forret 2000 , ikke betyder , at Europa-Parlamentet herefter har glemt alt om jagten p kritisabel praksis i forbindelse med anvendelsen af borgernes penge .
<P>
UEN-Gruppen anerkender den prisvrdige indsats , der er ydet af ordfrerne , fru Stauner , fru Rhle og hr . Kuhne .
Vi br imidlertid fortsat flge udviklingen med strste opmrksomhed og lade erfaringen vise , hvilken holdning Kommissionen indtager til de forpligtelser , den har indget .
UEN-Gruppen vil sledes for nrvrende undlade at stemme .
<P>
Betnkning af Kuhne ( A5-0189 / 2000 )
<SPEAKER ID=126 NAME="Stauner">
Jeg har stemt imod decharge til generalsekretren , fordi generalsekretren i forbindelse med kbet af ASP-bygningen i Bruxelles gav de politiske beslutningsorganer vildledende informationer .
<P>
Man fik fejlagtigt det indtryk , at Rdet og Kommissionen havde godkendt en finansiering af bygningen ved hjlp af den davrende ejendomsmgler .
<P>
Endvidere fik man fejlagtigt det indtryk , at finansieringen af bygningen med hjlp fra ejendomsmgleren var en indirekte form for finansiering .
Faktisk har Parlamentet i 1998 rent ud sagt sat sig i gld for et belb p 472 millioner ecu samt 7 milliarder BEF over for et bankkonsortium under ledelse af WestLB , uden at der var en forudgende licitation af ordren i De Europiske Fllesskabers Tidende .
<P>
Iflge Revisionsrettens konklusioner blev de pgldende finansielle bestemmelser desuden overtrdt .
<P>
Betnkning af Papayannakis ( A5-0193 / 2000 )
<SPEAKER ID=127 NAME="Grossette">
Med baggrund i kogalskabsskandalen blev der omsider skabt forstelse for , at der er behov for en opstramning af bestemmelserne om sporbarhed og mrkning af levnedsmidler .
EU har tvet lnge , og vi har oplevet betydelige forsinkelser , nr det glder bestemmelserne vedrrende oksekd .
Rdet har imidlertid med enstemmighed vedtaget den foreliggende tekst , og Europa-Parlamentet har nu muligheden for omsider at vise en smule beslutsomhed .
<P>
Rdets flles holdning omfatter adskillige af de ndringsforslag , Europa-Parlamentet vedtog i forbindelse med frstebehandlingen .
Rdet har lyttet til Europa-Parlamentets anbefalinger , og vi kan vre tilfredse med den foreliggende tekst , nr det glder emner som obligatoriske angivelser , angivelse af oprindelsessted , dato for ikrafttrden , regler for hakket kd og den frivillige mrkningsordning .
<P>
Jeg sttter derfor den flles holdning i den nuvrende udformning og har ikke stemt for de stillede ndringsforslag .
<P>
Debatten koncentrerer sig om nogle helt specifikke sprgsml , herunder isr sprgsmlet om angivelse af dyrekategori p mrket .
Nogle af Europa-Parlamentets medlemmer har som argument for at afvise en sdan mrkning anfrt , at denne ikke vil bidrage til at ge sporbarheden , nr det glder oksekd .
Dette er helt korrekt .
<P>
Imidlertid har vi oplevet en rkke fdevareskandaler , og Europa-Parlamentet har konsekvent og bestemt ptalt disse . Vi m derfor ogs i den konkrete sag vre opmrksomme p , at forbrugeren spiller en helt afgrende rolle .
Den udtrykkelige angivelse af kategorien af det dyr , oksekdet stammer fra , er et krav fra forbrugernes side .
Angivelsen bidrager til at genskabe forbrugernes tillid til oksekd .
<P>
Der m skelnes mellem to typer af oplysninger .
<P>
Der er oplysninger , som forbedrer sporbarheden uden direkte at vre rettet mod slutbrugeren .
Oplysningerne er for specifikke for slutbrugeren og reelt kun forstelige for fagfolk .
Disse oplysninger anfres af sundhedsmssige hensyn .
Der er tale om oplysninger , som muliggr kontrol .
Oplysningerne er af betydning for indfrelsen af en ordning for identifikation og sporbarhed .
<P>
Der er andre oplysninger , som er direkte rettet mod borgerne , mod dig og mig , mod forbrugeren , som kber kdet .
Hvad nsker vi som forbrugere at vide ?
Vi nsker sikkerhed for , at fdevarerne ikke er sundhedsfarlige . Identifikations- og sporbarhedssystemet yder garanti for oksekdets sikkerhed og kvalitet .
Forbrugerne nsker imidlertid ogs at vide , hvilken type kd det drejer sig om .
Angivelse af denne oplysning p mrket er direkte henvendt til slutbrugeren og giver denne en forstelig information .
Det er derfor fejlagtigt , nr det hvdes , at oplysninger af denne art ikke tjener noget forml .
<P>
Tvrtimod . Denne mrkning er lige s vigtig som de sundhedsmssige garantier .
<P>
EU br genskabe forbrugernes tillid til oksekd , som er i miskredit efter kogalskabsskandalen .
Dette har betydelige konsekvenser for hele levnedsmiddelindustrien , som mrker krisen i fuldt ml .
<P>
Der er tale om to forskellige typer af oplysninger , som supplerer hinanden og hver for sig bidrager til at genskabe forbrugernes tillid til de omhandlede produkter .
<P>
Forbrugernes tillid kan vi ikke erhverve ved direktiver eller forordninger . Den m vi gre os fortjent til .
<P>
Betnkning af Garca-Orcoyen Tormo ( A5-0165 / 2000 )
<SPEAKER ID=128 NAME="Crowley">
Det er et korrekt politisk ml for Den Europiske Union at sikre , at virksomhederne gennemfrer deres aktiviteter p en miljvenlig mde .
Fllesskabsordningen for miljledelse og miljrevision ogs kendt som EMAS gav EU-virksomheder en mulighed for at skaffe sig akkreditering for , at de overholder god miljmssig praksis under udfrelsen af deres aktiviteter .
Det , vi drfter her i dag , er en revision af den oprindelige forordning fra 1993 , der indfrte fllesskabsordningen for miljledelse og miljrevision .
<P>
Kriterierne for at blive optaget i EMAS-registret er meget strenge .
Sagen er den , at de resultater , som ns af de enkelte nationale standardiseringsmyndigheder i de enkelte EU-medlemsstater , offentliggres .
Hver enkelt national standardiseringsmyndighed gennemfrer en omfattende og fuld gennemgang af alle aktiviteter udfrt af en mulig ansger under EMAS-ordningen , som kan berre miljet .
<P>
Med den nye forordning , som vi drfter her i dag , vil sm og mellemstore virksomheder f lettere adgang til at ansge om akkreditering under EMAS-ordningen .
Det har generelt kun vret strre industrivirksomheder , der hidtil har sgt om anerkendelse under fllesskabsordningen for miljledelse og miljrevision .
<P>
Vi m huske p , at EMAS-ordningen er den europiske version af den internationale standard , der er kendt som ISO14001 .
I grunden er denne internationale ISO-standard lig ISO9000 for europiske virksomheder , men med det korrekte miljmssige islt .
<P>
Det er den korrekte politik fra Den Europiske Unions side at sikre , at alle virksomheder i Europa respekterer miljet og sikrer , at der indfres en ndvendig praksis for at garantere , at deres aktiviteter ikke har nogen negativ indvirkning p miljet i nogen som helst form .
Derfor sttter jeg fuldt ud forslag om at sikre , at sm og mellemstore virksomheder vil f nemmere adgang til at blive optaget under EMAS-rammerne .
<P>
Der m vre strre fleksibilitet inden for dette system uanset , hvor strenge reglerne er , for at sikre , at alle sektorer og alle virksomheder i Den Europiske Union har mulighed for at skaffe sig akkreditering under fllesskabsordningen for miljledelse og miljrevision .
<P>
Jeg sttter fuldt ud dette program og anbefaler denne betnkning .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0166 / 2000 )
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til denne indstilling ved andenbehandling , der fastlgger nogle grnsevrdier for benzen og carbonmonoxid i luften .
Jeg gr selvflgelig ind for denne betnkning , for hvis der er nogle , der tager skade , er det frst og fremmest de ldre og pensionisterne , da mange af dem naturligvis har nogle lidt medtagne lunger i forvejen .
Herudover vil jeg gerne understrege mit nske om , at man i fremtiden ikke kun beskftiger sig med det , som borgerne indnder , men ogs med det , som de arbejdstagere indnder , der f.eks. kommer i kontakt med netop benzen og carbonmonoxid .
<P>
Det ville vre godt , om vi ogs interesserede os for at stte deres arbejdstid ned i forhold til andre arbejdstageres , s de kan leve lige s lnge som gennemsnittet af alle andre borgere .
<P>
EU burde efter min mening vre srligt interesseret i , hvordan og hvor meget de borgere arbejder , som indnder disse skadelige stoffer , som vi netop ikke nsker , at fodgngerne skal indnde .
Arbejdstagerne br vre endnu bedre beskyttet .
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0164 / 2000 )
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja , og jeg vil gerne lyknske ordfreren , fru Jackson , som har gjort en kmpe indsats for at f lavet et direktiv ud af denne henstilling om den konkrete tilrettelggelse af miljinspektioner .
Det nytter ikke noget , at Parlamentet vedtager flere hundrede direktiver og fantastisk vigtige og nyttige bestemmelser , hvis der ikke bagefter foretages nogle reelle , konkrete og tilstrkkelige kontroller , s disse bestemmelser virkelig bliver gennemfrt , og s alle EU-borgerne fr gavn af dette , navnlig - som jeg sagde lige fr - nr det glder den miljmssige sundhed som i dette tilflde , og nr den manglende overholdelse af reglerne srligt gr ud over de ldre og pensionisterne .
<SPEAKER ID=131 NAME="Fitzsimons">
Hovedmlet i denne henstilling er at styrke overholdelsen og bidrage til en mere konsekvent gennemfrelse og hndhvelse af Fllesskabets miljlovgivning i medlemsstaterne .
Dette forslag til henstilling faststter de minimumskriterier , der skal anvendes i forbindelse med tilrettelggelse , gennemfrelse , opflgning og offentliggrelse af resultaterne af miljinspektioner .
<P>
Det faststter bestemmelser for miljinspektioner af alle industri- og andre virksomheder , hvis emissioner og udledninger i miljet er underkastet srlige krav om godkendelse eller tilladelse .
Dette vil helt bestemt vre tilfldet for alle virksomheder , som modtager miljgodkendelser af miljmyndighederne .
<P>
I henhold til denne henstillings ordlyd vil miljinspektioner omfatte : anlgsbesg , verificering af den selvovervgning , der foretages af operatrerne af de kontrollerede anlg , kontrol af lokalerne , udstyret og af , hvorvidt miljstyringen p stedet er tilstrkkelig , svel som af den dokumentation , som operatrerne skal fre .
<P>
Der er planer om to typer inspektioner , nemlig rutinemssige inspektioner gennemfrt som del af et planlagt inspektionsprogram og ikke-rutinemssige inspektioner gennemfrt som opflgning p klager i forbindelse med udstedelse og fornyelse eller ndring af forskellige tilladelser .
<P>
Medlemsstaterne vil skulle udarbejde planer forud for deres miljinspektionsaktiviteter , der omfatter hele deres respektive territorium og anlggene dr .
Disse planer skal stilles til rdighed for offentligheden i forbindelse med bredere og mere omfattende oplysningskampagner , som der er planer om i henhold til dette forslag .
<P>
I henhold til dette forslag til henstilling br hver enkelt plan definere det geografiske omrde , som den omfatter , omfatte en nrmere fastsat periode , indeholde srlige bestemmelser om dens revision , identificere srlige steder eller typer af anlg , der er omfattet , fastsl programmer for rutinemssige miljinspektioner , srge for og skitsere procedurer for ikke-rutinemssig miljinspektioner , srge for samordning mellem de forskellige inspektionsmyndigheder .
<P>
Jeg vil gerne rose ordfreren , Caroline Jackson , med hendes betnkning .
I sin betnkning opfordrer hun til , at dette forslag bliver omsat til et direktiv , som vil f ensartet anvendelse over hele Den Europiske Union .
Ordfreren mener , at kun et direktiv kan tvinge medlemsstaterne til at indfre disse inspektionssystemer .
Som medlem af Parlamentets Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik sttter jeg behovet for , at medlemsstaterne indfrer harmoniserede miljinspektioner .
<P>
Rdet m lytte til Europa-Parlamentet i denne henseende .
Vi m alle huske p , at Europa-Parlamentet har flles beslutningstagningskompetence i miljsager som flge af gennemfrelsen af bestemmelserne i Amsterdam-traktaten .
Den Europiske Union har ligeledes kompetencen i miljsprgsml i henhold til artikel 130 i Maastricht-traktaten .
<P>
Det Europiske Rds mde den 19.-20. juni 2000 i Santa Maria da Feira
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Det Europiske Rds mde i Feira den 19.-20. juni 2000 var i flere henseender en opvisning i dobbeltmoral . Lad mig blot nvne fire omrder .
<P>
For det frste strigsagen , som ganske vist ikke var p den officielle dagsorden for Det Europiske Rds mde , men genstand for megen korridordebat . De 14 stats- og regeringschefer har frst beget den dumhed at indfre disse grundlse sanktioner .
Derp har de latterliggjort sig selv ved ikke at kunne finde en lsning p de selvskabte problemer .
strigsagen er alvorlig , fordi den viser , at EU ' s sanktionsbefjelser meget vel kan vendes mod demokratiske rster i medlemsstaterne .
Det er vrd at have i erindring .
<P>
For det andet udkastet til et charter om de grundlggende rettigheder . Flertallet af stats- og regeringscheferne tilkendegav sledes , at de endnu ikke havde besluttet , hvorvidt charteret ogs skulle omfatte sociale rettigheder , ligesom de endnu ikke havde besluttet , om det skulle havde bindende virkning .
Ogs p det punkt er der tale om ren forstillelse med det forml at berolige modstanderne . I virkeligheden nsker flertallet et udtmmende og bindende dokument , idet det reelle sigte , bag det formelle nske om at bevare de europiske vrdier , er at bringe demokratiske rster i de enkelte nationer til tavshed .
<P>
Under pskud af at ville sikre ensartede rettigheder for borgerne fratages borgerne i den enkelte medlemsstat deres grundlggende og grundlovssikrede adgang til at faststte rettigheder , som tager hjde for medlemsstatens historie og kultur .
<P>
For det tredje udvidelsen .
Rdet udtrykker hb om , at forhandlingerne hurtigt m kunne afsluttes . Samtidig stilles ansgerlandene over for nye forhindringer , eksempelvis fromtalte charter , som selvsagt kan vanskeliggre tiltrdelsesforhandlingerne .
<P>
Heller ikke , nr det glder et fjerde omrde , nemlig sprgsmlet om fleksibilitet , som blev fjet til dagsordenen for regeringskonferencen , har Rdet spillet med bne kort og klart tilkendegivet , hvordan begrebet reelt defineres . Jeg rejste for kort tid siden sprgsmlet over for Joschka Fischer i forbindelse med mdet i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
Han veg imidlertid uden om sprgsmlet .
Vi vender tilbage til dette emne ved en senere lejlighed .
<SPEAKER ID=133 NAME="Alavanos">
Der er fire bemrkninger , som er vigtige at fremstte i forbindelse med det portugisiske formandskab og det afsluttende topmde i Santa Maria da Feira :
<P>
For det frste : Den Europiske Union tog endnu et farligt skridt hen imod en militarisering ved at fremme opbygningen af EU ' s militre styrke og politistyrke og udviklingen af en atlanterhavsramme , inden for hvilken den kan operere .
Derimod var der mangel p positive initiativer til fordel for freden , som vi ogs ser i forbindelse med situationen i Jugoslavien , der bliver ved at st i stampe .
<P>
For det andet : Begivenhederne p regeringskonferencen peger mere i retning af et " Europa i to hastigheder " end mod en demokratisering , som vi ogs ser i de gentagne henvisninger til et " styrket samarbejde " samt de forskellige forslag om at reducere de sm landes vgt i svel Rdet som Kommissionen .
<P>
For det tredje : Den Europiske Union har p grund af presset fra isr Det Forenede Kongerige ikke indget en konkret aftale og fastsat en bindende tidsplan vedrrende skatteoplysning , hvilket lader skatteparadiser " inden for Unionen " fungere frit .
<P>
For det fjerde : Topmdet i Lissabon halvvejs inde i det portugisiske formandskab gav flere signaler , der tyder p , at man er p vej vk fra den europiske velfrdsmodel og bevger sig hen imod den amerikanske model .
<SPEAKER ID=134 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
. De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for beslutningen om konklusionerne fra Det Europiske Rds mde i Feira den 19.-20. juni 2000 .
Det har vi gjort , fordi vi gerne vil kvittere for et godt formandskab , der har sat en god og fremadrettet dagsorden for Europa , sdan som det ogs afspejles i resolutionens afsnit om opflgningen p topmdet i Lissabon .
Vores samlede stemmeafgivelse kan dog ikke tages til indtgt for , at vi sttter nsket om en udvidet dagsorden p regeringskonferencen og optagelse af charteret for grundlggende rettigheder med juridisk binding i traktaten , og henviser i den forbindelse til vores stemmeforklaringer herom , afgivet i forbindelse med bde topmdet i Helsinki , indkaldelsen af regeringskonferencen , Europa-Parlamentets holdning til regeringskonferencen og forberedelsen af topmdet i Feira .
<SPEAKER ID=135 NAME="Lulling">
Jeg kunne ikke stemme for forslaget til kompromisbeslutning , primrt fordi afsnittet om beskatningssprgsml er utilstrkkeligt og ikke giver et retvisende billede af det , der reelt blev besluttet i Feira .
<P>
Europa-Parlamentet burde hellere , og selvsagt med tilfredshed , konstatere , at stats- og regeringscheferne har lagt sig fast p , at der inden udgangen af 2002 skal vre indget en samlet aftale om skattepakken ( beskatning af renteindtgter fra opsparing , selskabsbeskatning , renter og gebyrer ) .
Det ville i den forbindelse have vret relevant at understrege , at det br sikres , at de europiske kapitalmarkeder fortsat er konkurrencedygtige , idet der br vedtages lignende foranstaltninger i visse i denne sammenhng centrale tredjelande , ligesom der br gennemfres identiske foranstaltninger i omrder , der hrer under eller har indget associeringsaftale med EU .
Det ville endvidere have vret relevant at anmode om , at Europa-Parlamentet bliver hrt , nr Kommissionen med jvne mellemrum fremlgger rapporter om gennemfrelsen af de omhandlede systemer , herunder udveksling af oplysninger og opkrvning af kildeskat for s vidt angr renteindtgter fra opsparing . Europa-Parlamentet kunne ligeledes have anmodet om at f forelagt den rapport , der skal danne grundlag for vedtagelsen og gennemfrelsen af et direktiv om disse anliggender .
Jeg konstaterer , at der ikke er fremsat sdanne anmodninger .
<P>
Jeg er klar over , at meningerne er delte , nr det glder det kompromis om skattepakken , som blev net i Feira efter hrde forhandlinger .
Europisk presse sender klare signaler i s henseende .
Tillad mig at citere et par overskrifter fra fransk- og tysksproget presse . " Henholdende kompromis om beskatning af renteindtgter fra opsparing " , " Tvivl om skattekompromis i Frankrig " , " Enighed udadtil trods bestende meningsforskelle " , " Usikkert kompromis " , " Kildeskat , sameksistens , eller ingenting ?
" I tysksproget presse ses overskrifter som " Scotte Brown styrker brsen i London .
London fr sin vilje i EU-skattestrid " , " Schweiziske banker forholder sig passive " , " Skal bankhemmeligheden brydes , m alle markeder deltage " .
<P>
I det schweiziske dagblad Basler Zeitung kunne man den 24. juni lse flgende udsagn , som taler sit tydelige sprog : " S lnge Matterhorn bestr , vil de schweiziske vlgere ikke tillade de bankansatte at bryde tavshedspligten og plgge den schweiziske finansminister at optrde som skatteopkrver p EU ' s vegne " .
<P>
I denne sammenhng kan ogs nvnes en artikel i dagbladet cho , ligeledes bragt den 24. juni .
Artiklen afspejler p udmrket vis de beslutninger , der reelt blev truffet i Feira , nr det med rette konstateres , at " Luxembourg vil blokere for vedtagelsen af skattedirektivet , hvis der ikke opns tilstrkkelige garantier " . Og videre hedder det , at " princippet om udveksling af oplysninger br finde anvendelse ogs p konkurrerende markeder " .
<P>
Nr Europa-Parlamentets beslutningsforslag kritiserer den tidsplan , der blev fastsat p mdet i Feira , er det et udtryk for enten uvidenhed eller selvbedrag . Jeg m minde forfatterne til omhandlede passage om , hvad den luxembourgske premierminister udtalte i forbindelse med mdet i Feira , nemlig at der endnu er et halvt hundrede tekniske sprgsml , som Rdet ikke har drftet , nr det glder beskatning af opsparing .
<P>
Det er derfor udtryk for en uansvarlig og urealistisk holdning , nr man i denne sammenhng kritiserer tidsplanen for ikke at afspejle problemets presserende karakter .
<SPEAKER ID=136 NAME="Souchet">
Den afgede formand for Rdet anvendte et overraskende udtryk , da han mandag aften her i Europa-Parlamentet gjorde status over det portugisiske formandskab .
" Vi m undg , at EU bevger sig ud p en mellemstatslig glidebane " , sagde premierminister Antonio Guterres . " Der er pustet nyt liv i debatten om en europisk forbundsstat .
Denne debat br viderefres , og der br anlgges det bredest mulige perspektiv " .
Er det ikke paradoksalt , at den person , som netop reprsenterer medlemsstaternes regeringer , ppeger faren for , at EU bevger sig ud p en " mellemstatslig glidebane " ?
<P>
S meget mere som det i den aktuelle situation tvrtimod springer i jnene , i alt fald efter de flestes opfattelse , at de fderalistiske lsningsmodeller uundgeligt frer ind i en blindgyde . Dette glder ikke mindst det seneste skud p stammen , nemlig tankerne om fleksibilitet , eller tttere samarbejde mellem enkelte medlemsstater .
I et forsg p at forene de to uforenelige strrelser , fderalisme og udvidelse , har fleksibilitetsmodellen under det portugisiske formandskab vret bragt p bane som de vises sten . Ogs den franske prsident , Jacques Chirac , fremhvede fleksibilitetstanken som en slags universalmiddel med en fortrop af pionerlande , som baner vejen for alle .
Apropos talen om en fortrop og pionerer . Vi kan da bemrke , en passant , at der i debatten om europisk fderalisme dukker adskillige begreber op , som har kendt deres storhedstid i anden ideologisk kontekst .
<P>
Bag denne lsningsmodel og de lyrisk-ideologiske toner , der ansls i denne forbindelse , skjuler sig imidlertid reelle farer affdt af tankerne om udbredt anvendelse af princippet om afgrelser truffet med kvalificeret flertal og flgelig afskaffelse af regelen om afgrelser truffet med enstemmighed .
<P>
Tankerne om fleksibilitet og tttere samarbejde mder strk og berettiget modstand fra medlemsstaternes side . Svel sm som mellemstore medlemsstater fler , at disse tanker er krnkende , idet suvernitetsprincippet netop sikrer lighed og respekt for alle .
Men tankerne mder ogs modstand blandt de lande , der formodes at ville indg i et sdant tttere samarbejde , idet anvendelsen af princippet om flertalsafgrelser i stedet for princippet om enstemmighed meget vel kan skabe uholdbare spndinger og reelt give et enkelt dominerende land monopol p beslutningsprocessen .
Princippet om afgrelser truffet med kvalificeret flertal er sledes uhensigtsmssigt , hvis 35 lande skal trffe en afgrelse .
Men det samme glder , hvis to eller tre lande skal trffe en afgrelse . Mirakelmidlet er i begge situationer en kilde til spndinger og kan i vsentlig grad pvirke og skade det europiske samarbejde .
<P>
Vi foreslr derfor , at tankerne om et tttere samarbejde erstattes med et differentieret samarbejde , der etableres mellem suverne stater , som frit kan trffe de beslutninger og indg de aftaler , de mtte nske , inden for de omrder , de mtte nske , forudsat at de ikke krnker samarbejdspartnernes grundlggende interesser .
<P>

<P>
Menneskehandel
<SPEAKER ID=137 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Medlemmerne af partiet Lutte ouvrire har stemt for det forslag , der er fremsat af GUE-Gruppen , idet vi deler den dybe beklagelse , der kommer til udtryk i forslaget , foranlediget af begivenhederne i Dover , hvor 58 indvandrere er omkommet , som i vrigt mange fr dem , der har forsgt at passere Den Europiske Unions ydre eller indre grnser .
<P>
Skal vi ndre den aktuelle situation , hvor nden tvinger tusindvis af mennesker til at sge mod andre lande , hvor de hber at f et lidt bedre liv , m vi ndre det sociale system , som tvinger strstedelen af jordens befolkning til at leve i fattigdom for til gengld at koncentrere uhrte rigdomme p f hnder .
En afstemning i Europa-Parlamentet kan selvsagt ikke skabe sdanne omvltninger . Men de er ikke desto mindre af vital betydning for menneskeheden .
<P>
Det er oprrende at opleve , at selv p omrder , hvor de eksisterende institutioner , det vre sig p nationalt eller europisk plan , har mulighed for at gribe ind , foretager de sig intet .
Dramaet i Dover udspillede sig mellem to EU-lande .
Det fstningsvrk , man er i frd med at anlgge omkring Den Europiske Union , eksisterer fortsat medlemslandene imellem , nr det glder personer fra tredjelande . Og dette fstningsvrk er ddbringende .
<P>
Det er ikke tilstrkkeligt at angribe dem , der beriger sig ved menneskehandel .
Indvandrerne m sikres de rettigheder , ethvert menneske har krav p .
Den frie bevgelighed for personer m sikres .
Der br sttes en stopper for de nuvrende immigrationspolitikker , som betragter indvandrerne som andenrangsmennesker , frataget alle rettigheder , eller tvinger dem til at leve en tilvrelse som illegale indvandrere og dermed som jaget vildt , bestandig i politiets sgelys .
<P>
Vi m p det kraftigste protestere imod den franske regerings politik p dette omrde . Frankrig soler sig i rollen som formand for EU , men ngter at give statsborgerskab til 65.000 gstearbejdere , som nu lever illegalt i landet p grund af Frankrigs urimelige love p dette felt .
Vi krver , at de snarest opnr statsborgerskab .
<SPEAKER ID=138 NAME="Miranda">
Dramaet i havnen i Dover , hvor 58 indvandrere dde , viser ligesom det , hvor to brn fra Guinea omkom i et Sabena-flys landingsmekanisme for nogle mneder siden , med frygtelig tydelighed , at den nuvrende samarbejds- og udviklingspolitik er helt utilstrkkelig og forkert , og at den indvandrings- og asylpolitik , som sges gennemfrt i EU og dens medlemsstater , ligeledes er ganske fejlagtig .
<P>
Disse hndelser - der retter endnu en anklagende finger mod den fortlbende globaliserings dystre flger - understreger ndvendigheden af at f indfrt retningslinjer og midler , der kan formindske den klft , som findes mellem de industrialiserede lande og udviklingslandene , og det store behov , der er for at gennemfre modige og tolerante tiltag p nationalt plan og p EU-plan med hensyn til indvandring , tiltag , der bl.a. skal sigte p at forbedre modtagelsesvilkr , integration og fuld anerkendelse af borgerlige , konomiske , sociale og kulturelle rettigheder for indvandrerne .
<P>
Det var i dette perspektiv , at vi fremsatte et forslag til beslutning .
Og netop p grund af afstanden hertil tilslutter vi os ikke kompromisforslaget , men forkaster det , eftersom det er gennemsyret af den negative tanke om , at der skal opbygges et " Fort Europa " , hvor " lsningen " p indvandringsproblemerne skal ske ad klart politimssig vej .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg afgiver skriftlig stemmeforklaring .
M det vre mig tilladt at fremkomme med et indlg til forretningsorden ?
<P>
Tidligere kunne man i forbindelse med afstemningen forlade mdesalen , sfremt man afgav skriftlig stemmeforklaring , idet formanden meddelte , at der var modtaget skriftlig forklaring fra en eller flere nrmere angivne medlemmer om en given betnkning .
Nu er vi imidlertid ndt til at vente .
I gr ventede jeg sledes i 40 minutter , blot for at f lejlighed til at meddele , at jeg ville afgive skriftlig forklaring . Det er tidsspilde !
I forvejen forekommer proceduren urimelig .
Der er afstemning fra kl . 12.00 til 13.30 , og efterflgende forbliver vi i mdesalen i op til fire timer for at meddele , at vi afgiver skriftlig stemmeforklaring !
<P>
Fra administrativt hold har jeg fet oplyst , at vi skal blive i mdesalen .
De har mske godkendt ordningen ...
men kunne vi ikke f en afklaring herom ?
Jeg finder det fuldt ud acceptabelt , at de , der ikke deltager i afstemningen om en betnkning eller et beslutningsforslag , ikke kan afgive skriftlig stemmeforklaring . Men hvorfor skal medlemmer , som har deltaget i afstemningen , og som afgiver skriftlig stemmeforklaring , vente endnu en halv time ?
Kan De ikke prcisere reglerne herfor ?
<SPEAKER ID=140 NAME="Formanden">
Fru Lulling , De skal ikke stille mig til ansvar for dette , men Deres kolleger , som afgiver stemmeforklaringer !
Hvis alle de , der er her i dag , afgav en skriftlig stemmeforklaring , kunne De have afgivet Deres stemmeforklaring lidt tidligere .
Deres kolleger har dog ret til at afgive stemmeforklaringer til alle de betnkninger , vi stemmer om .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , jeg vil kommentere punkt 2 og 3 , hvor det hvdes , at regeringskonferencen er det vsentligste sprgsml fr udvidelsen .
Det er ikke tilfldet .
Det vsentligste sprgsml er , hvordan forhandlingerne med ansgerlandene forlber , og hvilket resultat der opns .
Der mangler i dag en slutdato , og ansgerlandene mener , at EU er meget uklar i sin holdning .
<P>
Jeg vil ogs kommentere punkt 10 , hvis indhold jeg synes indebrer en ulykkelig udvikling mod en militarisering af Den Europiske Union .
Dette siger jeg ogs som reprsentant for et land , der ikke er medlem af nogen alliance .
<P>
Endelig vil jeg kommentere punkt 11 , hvor det bliver talt om " et positivt skridt mod den ndvendige skattesamordning i Europa " .
Hvad er det for en pstand ?
Jeg vil i denne sammenhng henvise til den svenske forfatning , hvor der str , at det svenske folk har en urgammel ret til at lade sig beskatte .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.50 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=142 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Maaten for et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Fru formand , jeg vil gerne have ordet ved begyndelsen af debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml , fordi jeg p grundlag af forretningsordenens artikel 46 mener , at det er det rigtige tidspunkt .
P dagsordenen str der nemlig om lidt en beslutning om Euro 2000 og hooligans , og selv om vi bestemt gr ind for at denne sag skal drftes , er der nogle aspekter i beslutningen , som i jeblikket undersges af anklagemyndigheden i Nederlandene .
Vi mener , at det er at tage forskud p den juridiske undersgelse , hvis vi udtaler os allerede nu .
Jeg foreslr derfor p grundlag af artikel 146 , at debatten om denne beslutning udsttes til mdet i september .
Jeg bemrker endvidere , at den pgldende artikel krver , at denne anmodning sttes under afstemning med det samme .
<SPEAKER ID=144 NAME="Formanden">
Kre kollega , for det frste m jeg gre opmrksom p , at den pgldende artikel i forretningsordenen kun omhandler forslag fremsat af politiske grupper eller mindst 32 medlemmer .
<P>
For det andet omhandler den ikke umiddelbart uopsttelige sprgsml . En anmodning om uopsttelighed skal i henhold til forretningsordenen sttes under afstemning ved begyndelsen af mdeperioden .
Principperne herfor kan ikke sidestilles med en henvisning til fornyet udvalgsbehandling .
Enten vedtages eller afvises uopsttelig forhandling .
Vedtages en sdan anmodning , m vi fuldfre proceduren , og den uopsttelige forhandling m gennemfres .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Bautista Ojeda">
Fru formand , jeg vil bede Dem om at videregive en meddelelse til fru Fontaine , sledes at hun kan gre det ndvendige over for de relevante institutioner , om hvor bekymret man er i Algeciras-bugten over , at der i over to mneder har ligget en atomdrevet undervandsbd fra Det Forenede Kongerige , HM Tireless , der er havareret , og det ser ud til , den har et meget alvorligt problem med klesystemet .
<P>
Iflge de seneste nyheder ser det ud til , at de vil prve at reparere den p stedet .
Omrdets beboere er fuldstndig imod , at denne reparation gennemfres der , hvilket kom til udtryk i en flles beslutning der blev vedtaget i dag af alle de politiske grupper .
<P>
Fra dette Parlament beder vi i hast den britiske regering om straks at bugsere denne tingest vk fra bugten og reparere den i England , hvor vi gr ud fra , at de i det mindste m have tilpassede installationer til det .
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Kre kollega , Deres bemrkninger vi tilg fru Fontaine , som givetvis vil vre opmrksom p dette forhold .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , der er flere grupper , der sttter hr . Maatens anmodning .
Han talte p vegne af ELDR-Gruppen , og jeg tilslutter mig hans anmodning p vegne af EDD-Gruppen .
Jeg anmoder Dem derfor om nu at g over til afstemning i overensstemmelse med forretningsordenen .
<SPEAKER ID=148 NAME="Formanden">
Hr . Blokland , jeg m afvise , at forretningsordenen bner mulighed for , at vi kan stte et forslag om udsttelse af en uopsttelig forhandling under afstemning .
Der glder srlige bestemmelser for en uopsttelig forhandling .
Anmodningen herom blev sat under afstemning og vedtaget i mandags , og jeg m understrege , at Europa-Parlamentet trffer den endelige afgrelse for dette .
En uopsttelig forhandling kan herefter ikke udsttes .
De argumenter , der er fremfrt fra Deres og hr . Maatens side , kan selvsagt indg i debatten , men jeg stter ikke et forslag om udsttelse af forhandlingen under afstemning .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Fru formand , De fortolker bestemmelserne p en bestemt mde , men jeg har slet efter i teksten , og der str ikke noget om , at der gres en undtagelse for s vidt angr den aktuelle og uopsttelige debat .
Det forholder sig sdan , at det om alle emner , som Parlamentet stter p dagsordenen om mandagen , i ugens lb kan besluttes , at de p grund af nye argumenter tages af dagsordenen igen .
Der foreligger nye argumenter .
Vi ved nu , at de nederlandske justitsmyndigheder gennemfrer en undersgelse .
Det forekommer mig derfor klart , at vi manglede denne viden , da vi i mandags besluttede at drfte denne sag .
Vi har nu ny information . Det skal der tages hensyn til .
Jeg mener derfor ikke , at Deres fortolkning er i overensstemmelse med forretningsordenens bogstav .
<SPEAKER ID=150 NAME="Formanden">
Hr . Blokland , jeg er af den opfattelse , at min udlgning er i overensstemmelse med forretningsordenens nd og bogstav .
Det drejer sig om faststtelse af dagsordenen , og i forretningsordenen anfres udtrykkeligt , at dagsordenen godkendes af Europa-Parlamentet ved bningen af mdeperioden , hvilket ogs er sket i det konkrete tilflde .
Sfremt der fremkommer nye oplysninger i en sag , kan disse fremfres under forhandlingen og dermed indg i kollegernes overvejelser i forbindelse med afstemningen .
Jeg m fastholde denne udlgning , som bde er baseret p procedurerne for faststtelse af dagsordenen og procedurerne for uopsttelig forhandling .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Fru formand , jeg vil blot tilslutte mig det , som kollegaen fra partiet Partido Andalucista fra Andalusien sagde , og foresl , at de reparerer den britiske atomdrevet undervandsbd i Buckingham Palace ' s haver , hvortil de kan bugsere det omtalte " kryb " .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Kre kolleger , de forskellige argumenter vedrrende sprgsmlet om udsttelse af forhandlingen er hermed fremfrt .
Jeg fastholder min indstilling til sprgsmlet og foreslr , at vi , som vores kolleger forventer , gr over til debatten om Fiji og Salomonerne .
<CHAPTER ID=8>
Fiji og Salomonerne
<SPEAKER ID=153 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0607 / 2000 af Speroni for TDI-Gruppen om Fijierne ;
<P>
B5-0616 / 2000 af Ludford for ELDR-Gruppen om situationen i Fiji og p Salomonerne ;
<P>
B5-0620 / 2000 af Corrie og Johan Van Hecke for PPE-DE-Gruppen om situationen i Fiji og p Salomonerne ;
<P>
B5-0629 / 2000 af Marset Campos for GUE / NGL-Gruppen om situationen i Fiji og p Salomonerne ;
<P>
B5-0636 / 2000 af Lucas for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Fiji ;
<P>
B5-0640 / 2000 af Lucas for Verts / ALE-Gruppen om situationen p Salomonerne ;
<P>
B5-0644 / 2000 af van den Berg og Glenys Kinnock for PSE- Gruppen om Fiji og Salomonerne ;
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Fru formand , begivenhederne i Fiji viser endnu en gang , at de ynkvrdige illusioner hos dem , der tror p et multietnisk og multiracialt samfund , ikke har hold i virkeligheden .
Vi kan nemlig se , at der er brudt en konflikt ud p disse er mellem den oprindelige befolkning og den indvandrede befolkning , og selv om den egentlig ikke er srligt blodig , er den alligevel eksplosiv .
Det samme er tilfldet p Salomonerne , der ligger i nrheden , og det samme er tilfldet i forskellige dele af verden .
Man behver blot at tnke p det , der fandt sted i omrdet omkring De Store Ser i Afrika , p det , der skete p Timor , og p det , der i jeblikket foregr p Molukkerne , hvor der er tydeligt , at der ud over de gode hensigter hos dem , der nsker en fuldkommen globalisering - ogs i denne henseende - reelt ikke er nogen sameksistens mellem samfund , som har nogle helt forskellige traditioner , kultur og historie .
<P>
Derfor er det efter min mening ndvendigt , at man frst og fremmest satser p at beskytte den indfdte befolkning , s man undgr , at Fijis oprindelige indbyggere lider samme skbne som de sydamerikanske amerikanere og den oprindelige befolkning i Mellem- og Nordamerika . Vi skal srge for at bevare den indfdte befolknings kultur ved at hindre en uhmmet indvandring , s det , der sker i Fiji - og desvrre allerede er sket p Balkan - ikke ogs kommer til at ske i Europa .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Fru formand , vi i Parlamentet er med rette srlig opmrksomme p , hvad der foregr i omrder , hvor etniske spndinger frer til konflikt og forsg p at omstyrte demokrati og retsprincipper .
Bde i Fiji og Salomonerne er den demokratisk valgte regering og retsprincipperne blevet undermineret .
I Fiji m mlet vre at genindstte den legitime regering , der blev valgt p grundlag af multiraceforfatningen fra 1997 , som blev godkendt af begge etniske grupper - de indiske fijianere og de indfdte fijianere .
Vold mod ejendom og mennesker m ophre og alle gidsler frigives .
<P>
Den midlertidige civile regering , der er indsat i Fiji , lever ikke op til de forfatningsmssige eller demokratiske krav .
Vi vil derfor anmode Kommissionen om med beslutsomhed at indlede procedurerne for en suspension af udviklingssamarbejdet med Fiji .
De betrngte indbyggere i Fiji ser mod Den Europiske Union , som de ser som symbolet p demokrati og racelighed , for at den skal komme til deres undstning .
Vi advarer ogs Salomonerne om , at en suspension af sttten kan blive ndvendig for at genindfre demokrati , fred og stabilitet .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Corrie">
Fru formand , jeg vil gerne koncentrere mit indlg om Salomonerne , men frst lige et ord om Fiji .
Min AVS-EU nstformand er et af gidslerne , og jeg vil bede Dem om at sende et stttebrev til hans familie .
<P>
AVS-EU-delegationen tog til Salomonerne for at studere etniske spndinger .
Efter samtaler stod det ret klart , at et kup var overhngende .
Hvorfor skete det ?
Da vi ankom , fandt vi et komplet vakuum .
Der var ingen dialog mellem de stridende parter .
Parlamentet fungerede ikke .
Der var ingen lov og orden , eftersom de , der var politi om dagen , var malaitanske militante om natten , og de bnede deres vbenskabe for malaitanerne om morgenen forud for kuppet .
<P>
99,9 % af Guadalcanal holdes af IMF-Gruppen , og kun Honiara City holdes af malaitanerne .
Denne situation er uholdbar .
Den etniske konflikt handler udelukkende om udvisningen fra Guadalcanal af 40.000 malaitanerne tilbage til deres egen  , til store trngsler og uden nogen som helst kompensation .
Da det var dem , der gjorde alt arbejdet , er Guadalcanal nu get helt i st bde i land- og byomrderne .
<P>
Fru Kinnocks og min egen tilstedevrelse havde faktisk en indflydelse p situationen til det bedre .
Vi skabte dialog .
Vi fik tilbagetrukket kravet til premierministeren om , at han havde 48 timer til at trkke sig .
Vi rdede dem til at genindkalde Parlamentet og have en debat om situationen , og dette er nu sket .
Forblffende nok er oppositionslederen nu premierminister .
Alt dette skete , fordi vi pegede p , at Den Europiske Union kunne tilbagekalde sin sttte , hvis der fandt et vbnet kup sted .
Den sttte udgr 25 % af deres BNP .
<P>
Men landet er bankerot , og den nye premierminister vil komme til at st ansigt til ansigt med de samme problemer som den forrige .
Han m gre den parlamentariske struktur mere aktiv , arbejde for en vbenhvile og derefter fre forhandlinger om kompensation med bistand udefra .
Hjlp udefra vil ogs vre ndvendig for at genetablere lov og orden .
<P>
Jeg vil gerne slutte af med at takke personalet p delegationskontoret dr , der var s hjlpsomme over for os .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Fru formand , kre kolleger , Stillehavet fremkalder altid positive associationer . Vi tnker p paradisiske tilstande , sol , strand og palmer .
Virkeligheden er i dag en anden og anderledes trist .
To statskup inden for den seneste tid vidner om stater , som er destabiliserede og splittede af fattigdom .
Det m imidlertid undre , at vores institutioner intet foretager sig i denne anledning . Det m undre , at man endnu en gang forklarer konflikterne med henvisning til etniske spndinger .
Alle ved , at det ikke er hele forklaringen .
P Salomonerne er strstedelen af befolkningen melanesiere og kristne .
For Fijis vedkommende er halvdelen af befolkningen af indisk oprindelse , men er indvandret til Fiji i forrige rhundrede , og alle fler sig hjemmehrende i Fiji , forskellene til trods .
<P>
Etniske konflikter forklarer efter min mening ikke de seneste begivenheder .
Man br eksempelvis ikke glemme , hvem der drager fordel af konflikterne , nemlig de multinationale selskaber og de lokale politikere . De spiller hver isr en afgrende rolle .
For frstnvnte er ustabilitet og en svag stat ensbetydende med frre forpligtelser i social , skattemssig og miljmssig henseende . Konflikterne gavner endvidere vbenindustrien , som forsyner de involverede politiske grupper .
<P>
For politikerne glder det om at spille den ene part ud mod den anden , som vi ogs kender det i vores del af verden , hvor eksempelvis den yderste hjreflj hylder samme princip . Mlet er at skabe politisk rderum eller holde det siddende styre ved magten .
Denne manvre er mulig , fordi befolkningen er fattig og mangler kendskab til modparten .
Aktuelt skulle de omhandlede konflikter hjlpe visse krfter til at generobre magten eller sikre sig den magt , de ikke ville kunne opn via stemmeurnerne .
<P>
I Fiji var det en falleret forretningsmand , der gennemfrte statskuppet og legitimerede sine handlinger med henvisning til sine fjerne fijianske aner .
Ogs den nye premierminister er tidligere forretningsmand .
P Salomonerne bragte et fingeret parlamentsvalg en ny premierminister til magten , med vben til hjlp .
De to eksempler underbygger vores syn p konflikterne .
<P>
Det flles beslutningsforslag anslr imidlertid en overdrevet moraliserende tone og krver reelt , at man vender tilbage til situationen fr kuppene .
Som det s ofte tidligere er set , sges ikke til ondets rod : Fattigdommen og de konomiske og politiske aktrer , der egennyttigt trkker i trdene .
Set i dette perspektiv m vi , hvis vi vil yde en effektiv indsats , sge at forebygge konflikter og derfor bidrage til landenes udvikling , nr det glder undervisning , konomi og demokrati .
Kun med en sdan indsats vil det - mske - vre muligt at ndre tingenes tilstand .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes">
Fru formand , mine kommentarer vil handle om Fiji .
For nogle dage siden kom der nogle etniske indere fra Fiji , der reprsenterer dette samfund og den indiske diaspora , der er bekymrede over disse konflikter , til Parlamentet .
De udtrykte deres dybeste foruroligelse over situationen i Fiji , om dens symbolik og om , hvordan den kan berre indiske samfund i andre omrder i verden .
Deres bekymring handlede ikke konkret om det indiske samfund , den handlede om Fiji .
Fiji fik en multiraceforfatning i 1997 .
Den blev udformet til at lse de etniske problemer p erne , herunder jordsprgsmlet , og denne forfatning blev enstemmigt vedtaget af et etnisk fijiansk domineret parlament og velsignet af det hje hvdingerd .
Det var en model for en forfatning for et multiracesamfund og en  i fremgang .
Lovlsheden og volden har helt klart undermineret denne forfatning , men vi m kikke lidt dybere p rsagerne til konflikten .
Parlamentet her m sikre , at vi i de lande , som vi giver sttte til , overvger nedbrydelsen af lov og orden og passer p de etniske mindretal , som er i fare .
De bekymringer , der er blevet udtrykt , er meget reelle .
Vi har mulighed for at indstille sttten , hvis vi mener , at der er noget , der gr galt p Fijierne .
Jeg selv og Glenys Kinnock og andre kolleger , som har mdt det etnisk indiske samfund , nsker at hjlpe dem med at finde en lsning p denne konflikt .
<SPEAKER ID=159 NAME="Verheugen">
Fru formand , mine damer og herrer , Kommissionen har med stigende bekymring fulgt begivenhederne i Fiji siden den 18. maj .
Det er virkelig deprimerende at se , hvordan de landvindinger trues , der er opnet gennem et helt rti .
De havde en forfatning , der ikke var baseret p racisme .
Den er nu afskaffet .
De havde en demokratisk valgt regering .
Den er nu vltet og erstattet af en civil overgangsregering , der er udnvnt af militret .
<P>
Fiji har allerede nu lidt enorme konomiske skader .
Fiji risikerer at miste investorernes tillid .
Politisk set risikerer Fiji , der med stor stolthed ville lgge navn til den nye partnerskabsaftale , der er indget for 20 r mellem AVS-staterne og EU , at forvrre forholdet til det internationale samfund betydeligt .
Fiji kan sgar risikere at blive udelukket af Commonwealth .
<P>
Kommissionen forbereder i jeblikket et forslag , der fremsendes til Rdet , om anvendelse af artikel 366 a i Lom-konventionen , fordi Kommissionen mener , at de grundlggende principper i konventionen - demokrati , retsstatsforhold og menneskerettigheder - ikke lngere er sikret i Fiji .
Jeg vil gerne minde om , at denne bestemmelse frst og fremmest bner mulighed for konsultationer mellem parterne .
Yderligere foranstaltninger eller sanktioner vil frst blive diskuteret i en anden fase p grundlag af resultaterne fra konsultationerne og en evaluering af disse .
Derfor er det p nuvrende tidspunkt for tidligt at overveje yderligere foranstaltninger eller sanktioner .
Enhver reaktion skal overvejes nje og forflges mlrettet .
Vi br undg de flger , man oplevede i Australien og New Zealand p grund af et handelsforbud , som fagforeningerne krvede , nemlig at mere end 4.000 arbejdstagere inden for bekldnings- og turistindustrien blev afskediget .
<P>
Hvad angr Salomon-erne , har Kommissionen ogs her med bekymring observeret , hvordan sikkerhedssituationen forvrres .
Kommissionen sttter alle mgleres anstrengelser for , at de berrte parters bne sprgsml og meningsforskelle kan diskuteres bent og uden trussel om vold .
Kommissionen er parat til at stte ind med sine instrumenter for at sttte fredsprocessen , s snart den politiske situation og sikkerhedssituationen tillader dette .
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=9>
Tibet
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0608 / 2000 af Pannella m.fl. for TDI-Gruppen om behovet for at bringe Kinas koloniherredmme til ophr og give Tibet ny statslig stilling ;
<P>
B5-0610 / 2000 af Sanders-Ten Holte for ELDR-Gruppen om det ptrngende behov for forhandlinger mellem Kina og Tibet med henblik p at give Tibet ny statslig stilling ;
<P>
B5-0617 / 2000 af Muscardini og Collins for UEN-Gruppen om Tibet ;
<P>
B5-0621 / 2000 af Thomas Mann og Bowis for PPE-DE-Gruppen om forslaget til bekmpelse af fattigdom i Vestkina og om Tibets fremtid ;
<P>
B5-0641 / 2000 af Messner og Frassoni for Verts / ALE-Gruppen om det ptrngende behov for forhandlinger mellem Kina og Tibet med henblik p at give Tibet ny statslig stilling ;
<P>
B5-0645 / 2000 af Sakellariou og Veltroni for PSE-Gruppen om Tibet .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi har en vigtig tekst liggende foran os .
Et beslutningsforslag om Tibet . Vi har mulighed for med vedtagelsen af denne tekst at tage et vsentligt skridt fremad i denne srdeles vigtige kamp .
<P>
Kampen drejer sig om ret og om international ret .
Tibet er besat . Kinesiske styrker invaderede Tibet i 1949 , og landet har siden da vret besat og vret under kinesisk koloniherredmme .
<P>
Vi br efter min opfattelse med massivt flertal vedtage det foreliggende beslutningsforslag .
Men vi br ogs vedtage det ndringsforslag , som er fremsat af hr . Thomas Mann , af Den Liberale Gruppe og af De Grnne , og som opfordrer medlemsstaternes regeringer til at overveje en anerkendelse af den tibetanske eksilregering , sfremt de kinesiske myndigheder og den tibetanske eksilregering ikke inden for en tidsramme p tre r har indget en aftale , som giver Tibet reelt selvstyre .
<P>
Vi kan ikke fortsat fuld og helt overlade det til de kinesiske myndigheders forgodtbefindende - eller snarere mangel p samme - at finde en lsning p dette problem .
Vi m lgge pres p de kinesiske myndigheder og med Europa-Parlamentets politiske initiativer klart tilkendegive vores holdning og bidrage til , at dette problem , som nu har eksisteret i 50 r , omsider finder sin lsning .
<P>
Jeg vil gerne rette en srlig appel til kollegerne p venstrefljen , socialdemokraterne og kommunisterne . Vr ikke partiske .
Vi husker alle de slag , der mtte udkmpes i forbindelse med afkoloniseringen af Afrika , for et frit Algeriet , for et frit Vietnam .
Og vi kender resultaterne . Sidstnvnte er fortsat underlagt et totalitrt og diktatorisk system .
<P>
Der foregr i dag en ikke-voldelig kamp i Tibet , en kamp for demokratiet .
Der er ingen begrundelse for , at vi ikke ogs i denne situation gr , hvad vi tidligere har gjort .
Tibet-sprgsmlet br i dag vre et sprgsml om ret , et sprgsml om det internationale samfunds sttte til ikke-voldelige manifestationer .
<P>
Kina er et stort land , som har ret til demokrati .
Det er indlysende . Men det retfrdiggr ikke , at tibetanerne berves retten til at leve med deres egen kultur , med fuld selvstndighed i alle anliggender , der br vre kendetegnende for et folk .
<P>
Jeg opfordrer derfor indtrngende de socialdemokratiske og kommunistiske kolleger til at stemme for beslutningsforslaget og for ndringsforslaget for dermed at sikre , at Europa-Parlamentet i det mindste denne ene gang kan g foran i kampen for frihed , demokrati og ikke-vold .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-Ten Holte">
Fru formand , happy birthday Dalai Lama !
Jeg ved dog ikke , om det er sdan en lykkelig dag for ham . Den Europiske Unions vigtigste bidrag til verden er at g p barrikaderne for respekten for menneskerettighederne og demokratiet , og disse vrdier krnkes stadigvk i Tibet .
I lyset heraf vil jeg gerne fremhve flgende punkter .
<P>
For det frste , hvordan kan det vre , at der stadigvk ikke er en reel dialog mellem den kinesiske regering og den tibetanske eksilregering ?
Alle mulige skaldte indirekte kontakter frer ikke til noget .
Europa-Parlamentet skal optrde med strre fasthed for at sttte princippet om ikkevold , og det er formlet med denne beslutning .
<P>
For det andet , hvordan er det muligt , at en renommeret institution som Verdensbanken er parat til at finansiere et kinesisk program , der ikke er andet end en regulr kolonisering af Tibet ?
Det skal undgs , og det er formlet med denne beslutning .
<P>
For det tredje , hvordan kan det vre , at ogs Den Europiske Union stter de konomiske interesser hjest i forholdet til Kina ?
Det kan da ikke vre rigtigt , at vi kun sknker det tibetanske folk opmrksomhed , nr det passer os .
<P>
Kort sagt , fru formand , srg for , at der ivrksttes en reel dialog i henhold til de fem punker i Dalai Lamas fredsplan . S bliver det en happy day for hele det tibetanske folk .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Fru formand , hr. kommissr Verheugen , mine damer og herrer , i morgen trffer Verdensbanken en afgrelse , der har altafgrende betydning for Tibet .
I den vestlige del af Kina skal fattigdommen lindres med international hjlp , og hvem ville i princippet ikke vre parat til at hjlpe dem , der har svrt ved at klare sig selv ?
Men som led i dette projekt skal 58.000 mennesker tvangsforflyttes til Tibet , alts et s stort antal , at det kunne fre til , at tibetanerne efterhnden bliver et mindretal i deres eget land , og det efter rtier med delggelse af deres kultur , deres klostre , efter forflgelse og trussel p liv og lemmer !
<P>
Medlemmerne af vores Tibet-intergroup og mange andre parlamentsmedlemmer henvendte sig for 14 dage siden til prsidenten for Verdensbanken i Washington for ikke at bryde deres egne principper vedrrende beskyttelse af truede folk .
Vi har skrevet til de nationale parlamenter , til finansministerierne i Europa , i USA og andre verdensdele og naturligvis ogs til kommissr Chris Patten .
Vi har indtrngende bedt medlemmerne af Verdensbankens bestyrelse om frst og fremmest at studere rapporten fra de uafhngige inspektrer nje .
De udtrykker nemlig alvorlige betnkeligheder med hensyn til , om tvangsforflytningen p grund af et vandingsprogram er miljpolitisk rigtig eller socialt assimilerbar .
Hvis der anvendes offentlige midler , skal begrundelsen for det offentliggres p samme mde .
<P>
Kina fler sig styrket p grund af det planlagte medlemskab af WTO , hvilket jeg for nylig selv kunne konstatere i Beijing , og bliver stadig mere bevidst om sin rolle som kommende verdensmagt .
Men dette er samtidig en forpligtelse til at handle mere ansvarsfuldt end hidtil og f.eks. gennemfre konceptet one China - many systems .
Tibet er lovet fuld autonomi , og det skal langt om lnge sikres .
Dertil hrer religionsfrihed , ytringsfrihed , et selvstndigt kulturelt og socialt liv .
Der skal fres bilaterale forhandlinger med autoriserede ansvarlige .
Her str Dalai Lama til hver en tid til rdighed .
Han , der har modtaget Nobels fredspris og er en respekteret personlighed i hele verden , fejrer i dag sin 65  rs fdselsdag - det har min kollega lige gjort mig opmrksom p - og har i njagtig 50 r vret tibetanernes overhoved .
Hans fem-punkts-fredsplan , der dokumenterer hans filosofi , som helt igennem er uden vold , glder stadig .
Det er p hje tid , at der bliver frt konstruktive dialoger p dette grundlag .
P vegne af PPE-Gruppen og Tibet-intergroup vil jeg gerne her appellere til , at alle medlemmer i Europa-Parlamentet sttter vores beslutning .
Kun en verdensomspndende protest inden Verdensbankens beslutning , nemlig i morgen , kan forhindre en tungtvejende fejludvikling .
Tashi delek !
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , vi str over for at skulle stemme om en beslutning om Tibet for 13. gang , og nr vi ser p resultaterne , m vi erkende , at de er meget drlige .
Derfor henvender jeg mig til Kommissionen .
Jeg nsker , at Den Europiske Union med sine tre mgtige institutioner skal henvende sig til verdensopinionen , til de kinesiske myndigheder og isr til Verdensbanken .
<P>
Kollegerne har allerede redegjort for situationen . Vi skal gre en ende p den interne kolonisation og p det brutale anslag mod det tibetanske folks kulturelle egenart .
Det er kun muligt , hvis Verdensbanken ophrer med at finansiere njagtigt det modsatte , nemlig at importere kinesere til Tibet med henblik p at udrydde den oprindelige kultur .
Det kan vi ikke anvende skatteydernes penge til .
<P>
Jeg hber , at De ogs vil medvirke til at srge for et vendepunkt , sdan som kollegerne har anmodet om i ndringsforslaget , et vendepunkt , der siger , at vi , hvis der om tre r ikke er sket en ndring , vil anerkende Tibets forelbige regering , i stedet for at blive ved med at marchere p stedet .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo">
Fru formand , Den Socialdemokratiske Gruppe gr naturligvis strkt ind for dette beslutningsforslag , hvis uopsttelighed bliver helt tydelig af , at Verdensbanken er ved at trffe den beslutning , der allerede er blevet hentydet til .
Ved at finansiere det program , som skal bekmpe fattigdom i Vestkina , risikerer man nemlig at legitimere den kinesiske regerings massive overflytning af personer af kinesisk oprindelige til Tibet , og det er med fare for - eller rettere med den udtrykkelige hensigt - at reducere tibetanerne til en minoritet , hvis kulturelle , sproglige og religise forsvinden s nsten bliver en naturlig ting .
<P>
Det er efter vores mening meget vigtigt , at Parlamentet giver udtryk for sin modstand mod Verdensbankens beslutning .
Vi understreger , at regeringerne skal gre , hvad der str i deres magt , og tage alle midler i brug - ogs de konomiske midler , vi rder over , eftersom Kina gerne vil med i WTO osv. s Kina respekterer Tibets selvstndighed , og s der hurtigst muligt indledes forhandlinger mellem den kinesiske regering og Dalai Lama med henblik p vedtagelsen af en ny forfatning for Tibet , sdan som det fremgr af punkt 1 i vores konklusioner i dette beslutningsforslag .
<P>
Som det allerede er blevet sagt , skal disse forhandlinger tage udgangspunkt i de fem punkter i Dalai Lamas program .
Vi sttter Dalai Lama i enhver henseende og nsker ham desuden tillykke med fdselsdagen .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Fru formand , 50 r senere har vi i de seneste r fejret krigens afslutning , grundlggelsen af De Forenede Nationer , grundlggelsen af Verdenssundhedsorganisationen , de baltiske nationers tilbagevendende uafhngighed fra det sovjetiske empirium , men m vi ogs 50 r senere mindes Kinas ulovlige besttelse af Tibet : 50 rs kinesisk undertrykkelse af det tibetanske folk .
<P>
Det m aldrig f lov til at blive et fait accompli , og det er grunden til denne resolution om at lgge pres p Kina , som jeg varmt sttter .
Derfor ogs den overordnede resolution om at bede Verdensbanken om at tilbagetrkke sin sttte til vores skaldte projekt , der ville betyde flytningen af omkring 60.000 kinesere ind i et omrde , der for nrvrende er beboet af 4.000 tibetanere , der lever af deres hjorder og udnyttelsen af Tibets naturressourcer .
Begge aktioner er umoralske , begge er i modstrid med folkeretten , begge krver handling af Europa-Parlamentet og Unionen for Tibet og dets folk .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Fru formand , jeg vil starte med at sige , at jeg i dag taler p vegne af det nordiske grnne venstre .
Vi mener , at tibetanerne skal have den autonomi , som de selv nsker .
Vi er ogs bekymrede over Kinas manglende vilje til at deltage i en dialog .
<P>
Jeg vil henvende mig til kommissren og sige , at jeg hber , at Kommissionen har meget gode kontakter med Verdensbankens reprsentanter .
Der skal jo tages beslutning allerede i morgen .
Vi har alts meget kort tid til at pvirke Verdensbanken , som denne beslutning jo i frste omgang henvender sig til .
<P>
Det plejer jo at vre meget svrt i det hele taget at pvirke Verdensbanken .
Jeg ville derfor gerne have at vide , om det overhovedet fra denne institutions side er muligt at gre det , eller om vi i de sene nattetimer skal forsge at f fat p vores regeringsreprsentanter .
Rdet er jo ikke til stede her i nvnevrdig grad .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Fru formand , jeg har selv haft lejlighed til at opleve situationen i Tibet , og det er en situation , der er s alvorlig , ydmygende og smertefuld , at man ikke kan give udtryk for det her i Parlamentet eller i noget andet forum .
<P>
I de sidste 40 r har kineserne virkelig ngtet tibetanerne deres frihed ved at bruge magt . De har frataget dette folk dets identitet , og de har i endnu hjere grad krnket menneskerettighederne og ikke mindst den menneskelige vrdighed .
Det er derfor ndvendigt , at et Parlament , som lgger s stor vgt p menneskerettighederne og p bekmpelsen af fremmedhad og racisme , forlanger , at Kina forhandler om en ny forfatning , der netop tager sigte p en fuldstndig anerkendelse af tibetanernes rettigheder , en forfatning , som virkelig sikrer dette folks fulde selvstndighed .
<P>
Jeg vil dog gerne udtrykke mig helt klart , ogs med fare for mske at virke polemisk .
Vi skal passe p med hykleriet , for det nytter ikke noget at vedtage en flles beslutning - sdan som vi gr i dag - der er fuld af fornuftige principper , smukke ord og fordmmelse , hvis vi s - mske af konomiske og handelsmssige grunde - lader de verste kinesiske ledere blive modtaget med pomp og pragt af vores ministre eller borgmestre i Europas forskellige hovedstder , ligesom det f.eks. er tilfldet netop i morgen i Rom , hvor Roms borgmester Rutelli - som er medlem af Europa-Parlamentet - officielt modtager den kinesiske premierminister eller i hvert fald en delegation .
<P>
Hvis vi fortstter med at ofre principper og rettigheder p konomiens alter , bliver det efter min mening meget svrt at n frem til en gte lsning for det tibetanske folk ud over de principerklringer , der bliver afgivet i parlamentssalene .
<SPEAKER ID=170 NAME="Verheugen">
Fru formand , Kommissionen er sammen med Parlamentet dybt bekymret over menneskerettighedssituationen i Tibet .
Vores bekymring glder isr de kinesiske myndigheders respekt for den kulturelle , sproglige og religise identitet i den autonome region Tibet .
<P>
Vi har igen taget dette tema op som led i den bilaterale dialog med Kina om menneskerettigheder .
Isr har Den Europiske Union opfordret Kina til at genoptage dialogen med Dalai Lama s hurtigt som muligt .
Vi mener , at genoptagelsen af en direkte dialog mellem Dalai Lama og de kinesiske myndigheder er den eneste realistiske mde , hvorp man kan n til en vedvarende og fredelig lsning p tibetsprgsmlet .
<P>
Med henblik p samarbejdet mener Den Europiske Union , at sttten til hjlpeprojekter i Tibet er i den tibetanske befolknings interesse , forudsat at gruppen af etniske tibetanere profiterer direkte af disse projekter og har hj prioritet i forbindelse med administrationen af projekterne .
Det var netop dette , der skete tidligere med de kinesiske myndigheders officielle lfter .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om Verdensbankens projekt kan jeg meddele , at Kommissionen ikke er medansvarlig for det pgldende projekt .
Jeg mener derfor ikke , at vi i 11. time vil have de store muligheder for at f indflydelse .
Hvis man overhovedet kan gre sin indflydelse gldende , er det gennem medlemsstaterne .
<CHAPTER ID=10>
Menneskerettigheder
<SPEAKER ID=171 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
Brnesoldater i Uganda
<P>
B5-0611 / 2000 af Ludford for ELDR-Gruppen om bortfrelse af brn i det nordlige Uganda ;
<P>
B5-0622 / 2000 af Mauro m.fl. for PPE-DE-Gruppen om bortfrelse af brn ivrksat af ALR ;
<P>
B5-0630 / 2000 af Sylla og Vinci for GUE / NGL-Gruppen om Uganda ;
<P>
B5-0637 / 2000 af Maes og Lambert for Verts / ALE-Gruppen om bortfrelse af brn i Uganda ;
<P>
B5-0646 / 2000 af van den Berg for PSE-Gruppen om bortfrelse af brn i Uganda ;
<P>
Situationen p Molukkerne
<P>
B5-0609 / 2000 af Belder for ELDR-Gruppen om Molukkerne ;
<P>
B5-0612 / 2000 af Maaten for ELDR-Gruppen om Molukkerne ;
<P>
B5-0623 / 2000 af Maij-Weggen for PPE-DE-Gruppen om Molukkerne ;
<P>
B5-0643 / 2000 af McKenna og Langendijk for Verts / ALE-Gruppen om Molukkerne ;
<P>
B5-0647 / 2000 af van den Berg for PSE-Gruppen om Molukkerne ;
<P>
Ddsstraf i USA
<P>
B5-0613 / 2000 af Malmstrm , Haarder og Watson for ELDR-Gruppen om ddsstraf i USA og om den konkrete sag om den italiensk-amerikanske statsborger Derek Rocco Barnabei ;
<P>
B5-0619 / 2000 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen om den forestende henrettelse af Derek Rocco Barnabei i Virginia ;
<P>
B5-0624 / 2000 af Salafranca Snchez-Neyra m.fl. for PPE-DE-Gruppen om ddsstraf i USA ;
<P>
B5-0631 / 2000 af Cossutta m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om ddsstraf i USA og om den konkrete sag om Derek Rocco Barnabei ;
<P>
B5-0638 / 2000 af Maes m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om ddsstraf ;
<P>
B5-0648 / 2000 af Veltroni og Dez Gonzlez for PSE-Gruppen om ddsstraf i USA og om den konkrete sag om Rocco Barnabei ;
<P>
Hooligans
<P>
B5-0625 / 2000 af Van Hecke m.fl. for PPE-DE-Gruppen om " hooliganisme " i forbindelse med europamesterskaberne i fodbold 2000 ;
<P>
B5-0632 / 2000 af Papayannakis , Sylla og Cossutta for GUE / NGL-Gruppen om " hooliganisme " i forbindelse med europamesterskaberne i fodbold 2000 ;
<P>
B5-0649 / 2000 af Desama og van den Berg for PSE-Gruppen om " hooliganisme " i forbindelse med europamesterskaberne i fodbold 2000 ;
<P>
Irak
<P>
B5-0614 / 2000 af Nicholson of Winterbourne for ELDR-Gruppen om Irak ;
<P>
B5-0618 / 2000 af Muscardini og Andrews for UEN-Gruppen om Irak ;
<P>
B5-626 / 2000 af Khanbhai m.fl. for PPE-DE-Gruppen om Irak ;
<P>
B5-633 / 2000 af Morgantini m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om Irak ;
<P>
B5-0639 / 2000 af McKenna m.fl. for Verts / ALE-Gruppen om Irak ;
<P>
B5-0650 / 2000 af Sakellariou for PSE-Gruppen om situationen i Irak ;
<P>
Brnesoldater i Uganda
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , hr. kommissr , man kan sige meget om denne sag .
For det frste hber jeg frem for alt , at Rdet og Kommissionen vil vre aktive med hensyn til at tage dette sprgsml op ogs i Sikkerhedsrdet , nr handlingsplanen om brn i vbnede konflikter i slutningen af denne mned skal debatteres .
<P>
For det andet har vi i dag med tilfredshed kunnet notere os , at man forsger at n en flles lsning p i det mindste en anden konflikt om brnesoldater .
Denne lsning er den skaldte diamantresolution i Sikkerhedsrdet .
<P>
For det tredje kan vi konstatere , at vi har gjort visse generelle fremskridt med hensyn til brnesoldater .
Vi har den frivillige tillgsprotokol mod brnesoldater og aktiviteterne i Afrika .
<P>
Jeg vil bede salen om at sttte denne beslutning .
Jeg nsker ogs , at EU i fllesskab tager sprgsmlet op i Sikkerhedsrdet i slutningen af denne mned i forbindelse med opflgningen p den almindelige debat om brn i vbnede konflikter .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="IT" NAME="Mauro">
Fru formand , det er isr situationen i den nordlige del af Uganda og i den sydlige del af Sudan , som p en mde giver et billede af dramaet med brnesoldaterne .
Dette indlg har til forml - ligesom det indgivne beslutningsforslag - at f Parlamentet og EU-institutionerne til at tage nogle mere vedvarende initiativer , som ikke blot drejer sig om ndsituationer .
Den vbnede konflikt i dette omrde har vret konstant i de sidste 30 r . Det civile samfund er blevet fuldstndigt delagt , og i over 12 r har forskellige oprrsgrupper foretaget overgreb p befolkningen i Norduganda .
Deres foretrukne ofre var brn og unge , fordi de er mere srbare og pvirkelige .
I dag er ca . 60 % af soldaterne i Lord ' s Resistance Army brn under 16 r .
Strategien er netop at manipulere dem og tvinge dem ved hjlp af brutalitet , s de selv bliver i stand til at torturere og drbe andre .
De unge piger bliver givet til oprrerne som koner , men det , der isr skal fremhves , er , at LRA overhovedet ikke har ndret adfrd , heller ikke efter Nairobi-aftalerne mellem Uganda og Sudan i december sidste r .
<P>
Jeg har i de sidste par dage haft lejlighed til at tale med en af de piger , der er flygtet fra lejrene i den sydlige del af Sudan , og hun bekrftede , at LRA bestemt ikke har i sinde at ndre holdning .
Det kan vi ogs se af den begravelse , man i dag holder for John Baptista Ochaia i Uganda . Han var prsidentens reprsentant i Kitgum-distriktet , og han dde netop i forgrs af de kvstelser , han pdrog sig under et af LRA ' s bagholdsangreb .
<P>
Det er sledes uacceptabelt , at de europiske myndigheder og mange europiske handelsvirksomheder har en holdning , hvor de nsten er medskyldige i denne situation , da de ikke nsker at finde en mde at bryde den cirkel p , som tager fremtidsforhbningerne fra en hel generation .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Fru formand , kre kolleger , krige er altid brutale , borgerkrige ikke mindst .
Endnu mere barbarisk og nedrigt forekommer det , nr brn sls , slr ihjel eller sls ihjel .
Ugandas vbnede modstandsstyrker , LRA , viger imidlertid ikke tilbage for at kidnappe drenge p syv r og udstte dem for en umenneskelig behandling for derved at oplre dem til kamp og til at terrorisere landsbybeboerne .
ALR viger heller ikke tilbage for seksuel udnyttelse af kvinder og unge piger .
Hvis brnene overlever , er de under alle omstndigheder mrket for livet .
Det krver tid , tlmodighed og krlighed , hvis de skal genvinde hbet .
<P>
Vi m derfor yde get sttte og bistand til UNICEF , som har ivrksat et handlingsprogram med henblik p at hjlpe brn tilbage til en normal tilvrelse .
Fru formand , vi indtager i jeblikket en tvende holdning til dette sprgsml .
Dette br ndres .
Sudans bistand til ALR br bringes til ophr . Efter min opfattelse gr Sudan sig til medskyldig .
Europa-Parlamentet br endvidere tage passende initiativer over for den ugandiske regering med henblik p at sikre , at regeringen finder en fredelig lsning p konflikten i det nordlige Uganda . Konflikten har som bekendt varet i 15 r og kostet 100.000 mennesker livet .
Hele befolkningen forventer en sdan lsning , alle brnene hber derp .
Sikkerhedsrdet m forst dette .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , jeg er virkelig glad for , at denne beslutning er blevet til noget .
Jeg hber , at Kommissionen og medlemslandene dermed opfordres til virkelig at gre noget i dette sprgsml .
<P>
For nogle uger siden blev der i svensk tv vist en dokumentarfilm fra det sydlige Sudan .
Denne dokumentarfilm handlede om , at udenlandske investorer og olieselskaber , herunder et olieselskab fra mit eget hjemland , Sverige , bliver beskyttet af tropper , som anvender brnesoldater .
Disse anklager er ogs blevet bakket op af Amnesty International , som har klarlagt , at visse olieindtgter ogs gr til at finansiere borgerkrigen i det sydlige Sudan .
Dr anvendes brnesoldater fra Uganda , som tvinges ind i vbnede konflikter .
<P>
Vi m lgge pres p de internationale olieselskaber og investorerne .
Vi m , som det er angivet i punkt 8 i beslutningen , kraftigt opfordre disse selskaber til at standse deres virksomhed i Sudan , indtil man har fundet en fredelig lsning p konflikten .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Fru formand , for det frste vil jeg gerne udtrykke min taknemmelighed over for hr . Van Hecke og hans kone , Els De Timmerman , for deres indsats for fra europisk hold at f alt omkring brnesoldaterne i Norduganda offentliggjort .
<P>
Det er klart , at det p trods af Nairobi-aftalen fra 1999 ikke i tilstrkkelig grad er lykkedes at anvende denne aftale .
Hermed kommer vi til sprgsmlet om Europas indflydelse og vores vilje til at operere i fllesskab som medlemsstater i en flles diplomatisk aktion .
<P>
Jeg vil gerne konkret sprge kommissr Verheugen , om han er villig til at gennemfre det punkt , der er s klart angivet i denne beslutning , nemlig indefrysning og stop for investeringer i olie og olieledninger i Sudan .
Hvis vi ger indsatsen , nr det glder pacificering og srger for kontrol i det nordlige omrde , kan det medfre konkrete skridt i udenrigspolitikken , hvor bde bistandsdelen , udenrigsdelen og handelsdelen gr sammen .
Sdan en aktion er meget nskelig .
I jeblikket ser vi , at disse investeringer og projekter tager til , og samtidig ser vi , at vi udver for lidt indflydelse . Vi har meget mere magt i omrdet , end vi benytter .
<P>
S kommer jeg til det mere generelle punkt om FN .
I maj blev protokollen vedtaget af Generalforsamlingen .
I juli finder der en debat sted i Sikkerhedsrdet .
Det vil naturligvis vre et godt eksempel p et Europa , der ikke kun holder taler indadtil , men ogs udadtil , hvis vi der i fllesskab som EU-medlemsstater slr kraftigt til lyd for de 18 r , hurtig ratifikation og en effektiv koordineret aktion fra de forskellige landes side , hvor det drejer sig om uddannelse og ny beskftigelse af brnesoldater .
Vi gr finansielt en stor indsats i mange lande p det omrde .
Vi har p det omrde ogs en god forhistorie .
Det ville vre godt , hvis vi optrdte samlet og talte med n stemme .
Jeg vil gerne hre , om kommissr Verheugen mener , at der er gode muligheder for en succesrig indsats i FN i juli .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Fru formand , jeg var i Uganda i januar , da nogle af de bortfrte smpiger , der blev anbragt i hren af LRA , blev frigivet .
Mange af disse unge piger mister deres familier af syne og er hjemmefra i mange r .
Som flge af voldtgt og misbrug bliver de selv mdre , hvilket fremmedgr dem yderligere fra de lokalsamfund , de s brutalt er blevet fjernet fra .
<P>
Uanset , hvor mange smukt formulerede resolutioner vi fremkommer med , har vi ikke , s lnge vi i Fllesskabet ikke kan f gjort noget ved de problemer med relation til brn , vi har i vores egne samfund , nogen strk stemme at rejse vores bekymringer med i denne sag .
Mange af vores politikker berrer brns rettigheder og interesser , men i denne uge sagde kommissr Prodi , at han ikke mente , at det var ndvendigt at have en srlig enhed , der tager sig af brns rettigheder inden for Fllesskabet .
Det vil svkke vores stemme , hvis vi forsger at hve den ved FN ' s srlige topmde om brn til nste r , hvor sprgsmlet om brnesoldater vil vre et vigtigt punkt p dagsordenen .
<P>
Situationen p Molukkerne
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Fru formand , Molukkerne krver p ny vores opmrksomhed .
Efter en relativ rolig periode har ankomsten for nylig af flere tusinde Jihad-militser , der har til hensigt at islamisere Molukkerne , p ny fet volden til at eskalere .
Den fredelige sameksistens gennem mange r mellem kristne og islamitter er for altid brudt sammen .
<P>
Jeg vil ikke undlade at nvne prsident Wahids modige holdning .
I sidste uge vovede han endog at kritisere parlamentsmedlemmers holdning .
Hvis det afhnger af den indonesiske prsident , er der hb for en fredelig fremtid p Molukkerne .
De onde krfter , der stadigvk er til stede i forvaltningen , bde i hren , politiet og regeringen , destabiliserer imidlertid i hj grad situationen .
Udrensningen af fundamentalistiske elementer , uanset fra hvilken religis gruppe , krver en stor indsats .
<P>
Jeg vil gerne give den indonesiske regering et par konkrete rd med p vejen .
For det frste skal tilfrselen af militser og vben for enhver pris standses gennem strenge grnsekontroller .
Endvidere br man tage indsttelsen af internationale interventionsstyrker op til fornyet overvejelse .
De alvorlige modstninger inden for hren og politiet ser ud til at vre en hindring for , at Indonesien selv er i stand til at gre en ende p konflikter .
<P>
Til sidst vil jeg gerne gre opmrksom p ofrene for disse konflikter , de almindelige borgere .
Vi skal ikke kun beskftige os med at udpege de skyldige i denne konflikt , men frst og fremmest yde hjlp til de flygtende borgere .
Det krver en humanitr korridor .
Vi sttter helt opfordringen til Kommissionen og medlemsstaterne om at yde stor hjlp .
Det , at der ikke er politiske og konomiske interesser i regionen , m ikke vre bestemmende for hjlpens omfang .
Det drejer sig om at lindre nden , og den er stor p Molukkerne .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="NL" NAME="Manders">
Fru formand , gentager historien sig i Indonesien ?
De blodige sammenstd mellem muslimer og kristne truer sikkerheden p Molukkerne .
Mange tusinde mennesker er dde eller tvunget p flugt , og den skrbelige demokratiseringsproces , der er sat i gang af Wahid-regeringen , er ogs strkt truet .
For kun f mneder siden udspillede den samme situation sig i sttimor Jeg har som medlem af Parlamentet under et besg med observatrdelegationen p stedet set , hvor forfrdelige flgerne heraf er .
Vi m forst , at voldshandlingerne p Molukkerne er en fare for stabiliteten i regionen .
Det er derfor meget vigtigt , at der fra det internationale samfund straks ydes finansiel og moralsk sttte for ad den vej at bidrage til en lsning p problemerne i Indonesien .
Det internationale samfund har endvidere pligt til at flge situationen p nrt hold og hjlpe regeringen p stedet s meget som muligt med at gre en ende p denne menneskelige tragedie .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Fru formand , som ordfrer for Udvalget om Udenrigsanliggender om Indonesien tvede jeg med at indgive dette beslutningsforslag , fordi der til efterret med sikkerhed kommer en stor debat om forholdet mellem Den Europiske Union og Indonesien .
Men situationen p Molukkerne er s alvorlig , at behandlingen af dette emne ikke kan udsttes .
<P>
Efter at der i nogle mneder har vret ro i omrdet , er volden p ny blusset op i de sidste uger , og p ny er mange mennesker omkommet og flere tusinde er flygtet .
Dramaet om bden med flygtninge fra Doema p Halmahera har sandsynligvis kostet op til 500 menneskeliv .
S sent som i gr blev to bydele p Ambon brndt ned af Jihad-militser .
Der er nu mere end 3.000 dde og mere end 100.000 flygtninge i dette omrde .
Det er en katastrofe og mange molukfamilier i Nederlandene er meget urolige eller i dyb sorg .
<P>
Fru formand , p trods af dette drama mener jeg , at vi skal sttte prsident Wahid og viceprsident Soekarnopoetri .
Det er ikke dem , men oppositionelle krfter vendt mod regeringen , der fremprovokerer situationen p Molukkerne .
Det ser ud til , at Jihad-militserne finansieres og bevbnes af disse grupper , og at de i visse tilflde ogs stttes af de lokale militrenheder , der skulle beskytte befolkningen .
Vi mener , at den indonesiske regering skal gribe kraftigere ind for at beskytte befolkningen p Molukkerne .
Vi mener endvidere , at internationale observatrer , journalister og hjlpeorganisationer skal have adgang til omrdet for at hjlpe befolkningen .
Vi mener isr , at EU skal indtage en klar holdning ligesom USA , og at EU skal udvide hjlpen til ofrene .
<P>
Fru formand , Gruppen De Grnne har indgivet en rkke ndringsforslag , der mske er velmente , men som efter min mening er kontraproduktive , fordi de mske kan vre til fordel for de krfter , der er imod regeringen , og som bidrager til provokationer p Molukkerne .
Jeg afviser derfor ndringsforslaget til artikel 7 a , og jeg opfordrer kollegerne fra de andre grupper til at gre det samme .
Det vigtigste er , at Unionen optrder mere aktivt .
Det opfordrer beslutningen til , og det hber jeg , Kommissionen vil reagere positivt p .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Fru formand , kre kolleger , det bliver stadig tydeligere , at volden p Molukkerne ikke er en spontan kamp mellem lokale befolkningsgrupper , mellem lokale muslimer og kristne .
Det er en brutal magtkamp og en godt iscenesat kamp mellem forskellige dele af hren , mellem regeringen og modstandere af regeringen p bekostning af den lokale befolkning .
<P>
P den ene side Laskar Jihad , en gruppe fanatiske muslimer stttet af dele af hren .
P den anden side srlige polititropper , der sttter de kristne .
Med andre ord er det sikkerhedsapparat , der skal st som garant for stabilitet , fordelt over begge lejre .
<P>
Det budskab , som jeg mener Parlamentet skal sende prsident Wahid , og p det punkt kan jeg mske berolige fru Maij-Weggen , er , at vi p den ene side stadigvk er kritiske med hensyn til fremgangen og hastigheden af reformerne samt status for menneskerettighederne og over for den mde , hvorp regeringen beskytter befolkningen p Molukkerne P den anden side skal budskabet ogs lyde , at vi sttter ham i hans kamp mod de dele af hren , der forsger at undergrave de demokratiske reformer , og i hans kamp mod mennesker som Amien Rais , formanden for Folkekongressen , der f.eks. har kaldt de unge tilhngere af Laskar Jihad nationens hjerte .
I den forbindelse har han krav p vores sttte , men jeg mener ogs , at vi skal vre kritiske med hensyn til de ting , der endnu ikke gr godt i Indonesien .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Fru formand , Den Socialdemokratiske gruppe vil gerne sttte det , som fru Maij-Weggen sagde .
Det vigtigste er p nuvrende tidspunkt at sttte Wahid-regeringen .
Denne betyder ogs - og jeg mener , at det er en klog holdning af Kommissionen og Rdet - at der eksplicit sges efter midler , der kan sttte denne regering i dens forsg p at pacificere og gribe aktivt ind , og det opfordrer vi til .
<P>
Vi er ogs meget kritiske med hensyn til det , der foregr , og meget bekymrede for molukkerne i Nederlandene og de flelser og bekymringer , de har .
Vi opfordrer til at sttte Wahid , for s snart der tilbydes internationale observatrer og andet uden om ham , er man i gang med at intervenere og undergrave .
P det punkt indtager jeg klart samme holdning som PPE-Gruppen , og jeg vil gerne sl kraftigt til lyd for en fremgangsmde , hvor vi viser stor bekymring , men ogs stor vilje til at sttte , men gennem Wahid , og hvor vi stiller krav , men gennem ham . Indsatsen br i denne situation g via ham .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Fru formand , jeg mener , at fru Maij-Weggen har ganske ret , nr hun omtaler situationen som katastrofal .
Det er virkelig en kompliceret situation , med mange drbte , og som m f os til at stille sprgsmlet om , hvorfor samfund , der levede i relativt fredelig sameksistens pludselig udvikler en sdan spnding og vold .
Jeg tror , at der er bagvedliggende krfter p spil , og ligheden er meget signifikant mellem en bestemt type handlinger , som vi i dag ser p Molukkerne , og som vi i gr s i sttimor .
<P>
Der er faktisk bag disse hndelser krfter , som nsker at sabotere prsident Wahids demokratiske bestrbelser , krfter , som vi m f klarhed over , og som vi m bekmpe .
Ud fra dette synspunkt finder jeg de bemrkninger , som kompromisforslaget indeholder , srdeles passende , og vi sttter det fuldt ud .
<P>
Ddsstraf i USA
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Fru formand , i det beslutningsforslag om ddsstraf , som vi har indgivet sammen med de andre grupper , bad vi Virginias guvernr om at bende en ddsdmt .
<P>
P listen over dem , som vores beslutning er rettet til , er navnet p Virginias guvernr ved en fejltagelse blevet udeladt .
Jeg beder Dem sledes srge for , at man i teksten til vores beslutningsforslag tilfjer navnet p Virginias guvernr , som vores anmodning netop er rettet til .
<SPEAKER ID=185 NAME="Formanden">
Ja , kre kollega , det er helt korrekt .
I teksten til beslutningsforslaget blev der henvist til omtalte stat .
Formalia foreskriver derfor , at forslaget tilstilles guvernren i Virginia , og det vil blive sat under afstemning med denne ndring .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Fru formand , vi kan alle sammen skrive under p det , som str i beslutningen .
Vi ved , at FN ' s Menneskerettighedskommission i april i fjor efterlyste et moratorium .
Dette krav blev gentaget i r .
De bad ogs alle stater , som fortsat har ddsstraf , om progressivt at reducere antallet af forbrydelser , som kan give ddsstraf .
Vi har hrt mange alarmerende tal p personer , der stadig venter p deres ddsstraf i USA .
Iflge mine oplysninger drejer det sig om 3.670 personer .
<P>
I beslutningen peger vi p den retsusikkerhed , som findes i de aktuelle sager .
Der er derfor grund til at krve , at alle sagerne skal undersges , det vil sige , at man skal gennemg de sager , hvor personen venter p sin straf , og f.eks. undersge , om personen har fet en korrekt behandling .
Derfor er der brug for et moratorium i samtlige sager , ogs i de sager , som ikke nvnes i beslutningen .
<P>
Vi kan ogs med forhbning se , at sprgsmlet om ddsstraf i USA har fet helt ny politisk vgt .
Jeg vrdstter ogs det arbejde , som menneskerettighedsorganisationerne har gjort for at tage dette sprgsml op .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Europa-Parlamentet sttter , som anfrt af fru Thors , med enstemmighed dette beslutningsforslag .
Vi br ogs tage Den Europiske Unions indsats op til fornyet overvejelse og vurdere , hvorledes EU som en del af FN og det internationale samfund kan fortstte bestrbelserne for at sikre et internationalt moratorium .
Vi ved , EU ' s institutioner mder vanskeligheder , ikke mindst i udenrigspolitiske anliggender . Institutionernes barokke karakter trder tydeligt frem i disse anliggender , som er underlagt den ansvarlige kommissr , den hjtstende reprsentant og 15 landes udenrigsministre .
<P>
Vil vi undg en gentagelse af sidste rs fiasko i FN , er det bydende ndvendigt , at vi koordinerer indsatsen fra Den Europiske Unions side .
Jeg har i denne forbindelse fremsat et ndringsforslag , som opfordrer til , at EU ' s politik i FN koordineres af den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , nr det glder bestrbelserne for at f indfrt et universelt moratorium .
Jeg anmoder Europa-Parlamentets medlemmer om at sttte disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="IT" NAME="Manisco">
Hr. formand , rede kolleger , Parlamentet anmoder Virginias guvernr om at bende en ddsdmt , som sandsynligvis er uskyldig , nemlig Derek Rocco Barnabei .
Mens vi drfter dette beslutningsforslag , er man i en ddscelle i samme stat ved at sterilisere nlene til den ddelige indsprjtning , som man vil sl Michael Clagget ihjel med om et par timer . Han er sandsynligvis skyldig i flerdobbelt manddrab , der blev beget for flere r siden .
<P>
Jeg har ikke lngere tal p , hvor mange beslutninger vi har vedtaget i de sidste to valgperioder i et forgves forsg p at bringe ddsstraffen til ophr i USA og andre steder .
Men det str fast , at der inden august vil blive foretaget mange flere henrettelser - og det med en stadig mere konstant rytme - i Virginia og i andre stater , frst og fremmest i Texas , hvis guvernr - som nsten helt sikkert bliver USA ' s kommende prsident - har den absolutte frsteplads , idet han har sendt 132 mennesker i dden i de sidste fem r .
<P>
Jeg ved ikke , om George W . Bush er srlig stolt af denne frsteplads , men jeg ved , at han er sikker p at udfre et retfrdigt og fejlfrit retssystems vigtige opgaver p en udmrket mde , for det har han selv skrevet til mig i et brev den 22. marts .
<P>
I det beslutningsforslag , som nu er forelagt for Parlamentet , har vi noteret os den nye debat , der er i gang i USA , og som ganske vist ikke drejer sig om en afskaffelse af ddsstraffen , men om et moratorium , der gr administrationen mere sikker , men ikke mindre ubarmhjertig .
Det var mske rigtigt af os , men jeg er bange for , at alle vores forsg - hvilket det amerikanske dagblad Herald Tribune i vrigt ogs skrev for nylig - er dmt til at forblive flatus vocis , det vil sige forgves . Derfor mener jeg , kre kolleger , at tiden mske er inde - bestemt ikke til boykotter og sanktioner , som vi afskyr - men f.eks. til udelukkende at fremme europisk turisme i det dusin amerikanske stater , der ikke anvender ddsstraf .
Risikoen for , at USA gr gengld , er alvorlig , ja endda meget alvorlig . Hvis vi giver afkald p Anders And og Disney World i Florida , vil amerikanerne nemlig boykotte Mona Lisa p Louvre .
Det er en risiko , som vi efterhnden bliver ndt til at lbe for at gre et sidste forsg p at bringe et s barbarisk system til ophr , der er s vanrende for den menneskelige familie .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , USA er , m vi huske p , det land i verden , som lngst har haft veletablerede forfatningssikrede borgerrettigheder , som kan indbringes for en domstol .
Det er derfor en forfrdelig ironi , at USA er et af de f lande i den udviklede verden , der stadig opretholder og praktiserer anvendelsen af ddsstraf .
Vi str i dag over for en srlig sag , nemlig Derek Rockwell Barnabeis sag : Hvert enkelt menneske er et individ i hans eller hendes egen ret og br beskyttes som sdan .
<P>
Vi appellerer for hans liv i dag , men han er ogs et symbol for en praksis , som vi finder skrkkelig , og som vi ved praktiseres mange steder i USA .
<P>
Jeg holder selv meget af USA og mange aspekter af deres levevis .
Jeg er en hyppig gst p Texas Universitets juridiske fakultet og andre juridiske fakulteter i USA .
Jeg beundrer dem meget , men jeg er virkelig ked af at se denne stat og dens guvernr praktisere dette s hyppigt og prale med det i prsidentvalgkampagner .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="IT" NAME="Vattimo">
Hr. formand , vores beslutningsforslags uopsttelighed skyldes Derek Rocco Barnabeis sag .
I dette specifikke tilflde er der begrundet mistanke om - ogs blandt den amerikanske befolkning - at der er tale om en retsvildfarelse .
Nr det drejer sig om ddsstraf , er en retsvildfarelse selvflgelig srligt alvorlig . Vi m ikke glemme , at man i sdanne tilflde har indrmmet , at der var sket en retsvildfarelse , og det var ikke tilfldigt , at der var tale om personer , som ikke havde rd til dyre advokater .
Nr ogs retssystemet fungerer godt i USA , er det efter min mening , fordi advokaterne bliver virkeligt godt betalt , men det bliver de jo af dem , der har rd til det .
<P>
Vi anmoder derfor om , at denne dom bliver omstdt , og vi anmoder om , at Parlamentets formandskab - ogs i betragtning af det dokument , som adskillige parlamentsmedlemmer har undertegnet i de seneste par dage - skriver direkte til de ansvarlige myndigheder for hurtigst muligt at henlede deres opmrksomhed p dette emne og naturligvis for at bede dem om at afskaffe ddsstraffen i USA , som vi beundrer s kraftigt p mange omrder .
Netop derfor er det s meget mere skandalst at se , de holder fast ved dette barbariske ritual .
<P>
Hrvrk i forbindelse med sport
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke">
Hr. formand , fodbold er en fest .
Under det motto har Belgien og Nederlandene i de forlbne uger organiseret Euro 2000 .
P sportsomrdet blev det ogs en fest , om end mske mindre udtalt for vores italienske venner .
En fest , der desvrre endnu en gang stod i skyggen af den opfrsel , som nogle skaldte fans lagde for dagen .
Isr fr og efter kampen mellem Tyskland og England var der alvorlige optjer .
Samlet kom 173 mennesker p sygehuset , 1.400 personer blev anholdt , og 500 engelske fans blev sendt hjem med C 130-fly .
<P>
Nogle , ogs i Parlamentet , forsger at bagatellisere dette .
Jeg mener derimod , at der er grnser for de hje sociale omkostninger , der er knyttet til hooliganisme .
Det kan da ikke vre rigtigt , at et land i flere dage ligner en politistat p grund af et mesterskab .
I Belgien blev der i gennemsnit indsat 500 rigspolitibetjente pr. kamp foruden flere hundrede lokale betjente .
Det er p hje tid , at de nationale regeringer ivrkstter forebyggende foranstaltninger for at holde den hrde kerne af hooligans hjemme .
Tyskland har i den forbindelse givet et godt eksempel .
<P>
Konkret skal de skaldte fans , der allerede tidligere har vret anholdt for optjer ved fodboldkampe , plgges rejseforbud , udrejseforbud .
Det er alts ikke i frste instans et sprgsml om mere eller mindre kontrol ved grnserne , men om et effektivt og kohrent politisamarbejde .
Lad os derfor drage de rigtige konklusioner af hndelserne i Bruxelles og Charleroi .
Strenge foranstaltninger og godt samarbejde er mere end nogensinde pkrvet for at stoppe denne meningslse vold .
Hooliganisme har bogstaveligt og i overfrt betydning overskredet alle grnser .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , der finder alt for mange tragedier sted p og uden for stadionerne . Disse fnomener er et tegn p uligevgt , p den enkeltes sociale utilpassethed og p en magtkultur , hvor fornuften forsvinder og volden er dominerende .
<P>
I Parlamentets beslutningsforslag gentager vi vores bekymring over udbredelsen af hooliganfnomenet og anmoder om nogle forebyggende foranstaltninger , som jeg tilslutter mig .
Men netop i denne situation er det ndvendigt , at ordensmagtens fornuft ikke ogs forsvinder , nr den skal udfre sin vanskelige opgave .
Jeg vil gerne give udtryk for min harme over den nederlandske ordensmagts mde at opfre sig p over for et hold italienske journalister , der optog de ydmygelser , en gruppe handicappede blev udsat for , da de blev bret over p tilskuerpladserne , fordi der ikke var tilstrkkeligt med pladser til rdighed til dem .
Journalisterne blev forhindret i at udfre deres opgave , de blev slet , smidt ned p jorden og anholdt .
<P>
Vi har i disse videooptagelser - der blev vist i Parlamentet her til morgen - set nogle billeder , som ikke efterlader nogen tvivl om det klare nske om at hindre pressefriheden .
Der er forskellige fortolkninger af hndelsen , og vi anmoder derfor de nederlandske myndigheder om at foretage en undersgelse for at placere ansvaret for denne hndelse . Vi nsker ikke , at sdanne episoder nogensinde skal gentage sig .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand , titlen er ikke hooligans , men Euro 2000 , og det er fantastisk .
Det er lykkedes for hele Europa at organisere en stor fodboldfest , som de belgiske og nederlandske myndighederne stod i spidsen for , og som trak enormt mange fodboldfans til fra hele Europa .
Angsten for vold og optjer var stor , men i virkeligheden blev det en storstilet og meget vellykket fest , og med rette str der i beslutningen , at det er der grund til at takke de nederlandske og belgiske myndigheder for .
<P>
Endvidere er der en lille gruppe hooligans , som har vret aktive igennem lngere tid , og som klart nsker at delgge den slags fester .
Det er kun lykkedes i meget begrnset omfang , men trods alt fortsat p visse punkter .
Det koster penge og er trist .
Derfor sttter vi denne beslutning og de belgiske og nederlandske indenrigsministres initiativ om at undersge mulighederne for et rejseforbud for hooligans i forbindelse med risikobegivenheder
<P>
S kommer vi til det tredje punkt : Den italienske episode .
Det er tydeligt , at kollegerne her har forskellig information om begivenhederne p stadion i Rotterdam , og nogle har p fornemmelsen , at situationen ikke var under kontrol og srdeles alvorlig , og de drager deres konklusioner p det grundlag .
Andre har p grundlag af andre informationer flelsen af , at situationen nok var ude af kontrol , men at det er svrt at bebrejde nogen .
<P>
Jeg udtaler mig nu som nederlnder . Jeg havde , i parentes bemrket , naturligvis gerne set , at Nederlandene havde vundet mesterskaberne , og jeg lyknsker Frankrig hjerteligt med titlen .
Som nederlnder vil jeg imidlertid gerne understrege - ogs henvendt til de nederlandske medlemmer af Europa-Parlamentet - at jeg gerne s , at Europa-Parlamentets medlemmer i situationer , hvor de af de billeder , de har set , fr fornemmelsen af , at der er noget galt , a ) da ikke reagerer , som om det drejer sig om hele Euro 2000 , og b ) da ikke efterlader det indtryk , at festen er en ren fiasko .
Jeg ser hellere , at man erkender , at der er noget galt , og nsker kendsgerningerne p bordet .
Jeg mener derfor ogs , at de nederlandske myndigheder foretager en grundig undersgelse .
Det har ministerprsident Kok heldigvis lovet , og p grundlag heraf vil jeg drage min endelige konklusion .
Jeg vil dog allerede nu udtale min sympati og medflelse for de italienske kolleger .
Selvflgelig . Men jeg vil ikke drage konklusioner , fr kendsgerningerne foreligger .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , jeg vil indlede med at erklre en interesse , for jeg har vret fodbolddommer i klasse 1 i 18 r nu og er tilknyttet den engelske fodboldsammenslutning og ogs med at lyknske bde Frankrig for at vinde Euro 2000 p en s fantastisk mde - og desvrre modstrbende Tyskland for at vinde vrtskabet for verdensmesterskaberne i 2006 .
<P>
Jeg vil ogs gerne sikre , at vi rent faktisk fordmmer hooligans p en meget strk mde her i Parlamentet . Alle hooligans , uanset hvilket land de kommer fra og hvilken baggrund de har .
Jeg noterer mig , hvad hr . Van Hecke sagde om hjemsendelsen af et antal engelske fodboldfans med C130 fly .
Det var rent faktisk en stor skam , at det belgiske politi overreagerede p en sdan mde ved at rydde vrtshuse for anstndige fodboldelskende supportere og tog dem sammen med det afskum , som fodboldhooligan ' erne er .
<P>
Sprgsmlet er : Hvilket budskab blev der udsendt af fodboldmyndighederne for nogen tid siden et par mneder fr Euro 2000-mesterskabet ?
Vi havde et problem med to Leeds-fans , som blev myrdet ved en UEFA Cupkamp i Istanbul imod Galatasaray , og dog blev der ikke skredet ind over for Galatasaray - de blev ikke smidt ud af UEFA-cuppen .
<P>
Da Galatasaray spillede mod Arsenal i Danmark , blev nogle Arsenal-fans arresteret , men de blev ikke anklaget for hooliganisme .
Derefter har vi den britiske regerings manglende handling , da den valgte ikke at plgge nogen ekstra sanktioner , der skulle forhindre folk i at rejse , selv om de vidste , at de kunne forrsage problemer .
S alle disse faktorer fik rent faktisk en rkke folk til at tnke : " N , her ved dette Euro 2000-mesterskab er man bldsdne .
Vi burde have lov til at tage derhen , og vi vil gre det og f en god kamp " i stedet for at se p den vidunderlige fodboldfest , som det skulle have vret .
<P>
Dette Parlament og andre udenfor burde tage et skridt tilbage og gre sig sine tanker , for vi har nu et pusterum , hvor vi kan f et velovervejet overblik over , hvilke foranstaltninger vi realistisk set br trffe imod fodboldhooligans og sammenholde dette med folks rettigheder til frit at bevge sig rundt p vores kontinent .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , jeg vil gerne gre opmrksom p , at dette beslutningsforslag hedder " EM 2000 " og ikke " Hooligans " , som der str p tavlen .
Og jeg vil gerne sige , at som parlamentsmedlemmer og politikere har vi et stort ansvar for sportsbegivenheder og navnlig for fodboldbegivenheder . Vi skal nemlig hele tiden minde om , at det kun er et spil .
Det m derfor give os anledning til bekymring , nr man blander for mange konomiske interesser og for mange flelser - som politikken absolut ikke br fremme - ind i dette spil .
Vi br efter min mening minde vores unge - ogs de mest inkarnerede fans og dem , der lgger flest flelser i disse begivenheder - om , at det kun er et spil , og nr der spilles et flot spil , sdan som det ogs har vret tilfldet under dette EM , tror jeg , at det er en stor succes for os alle sammen .
<P>
Jeg forstr ogs godt , hvorfor der for de myndigheder , som skal arrangere disse begivenheder , er tale om en srligt vanskelig opgave . Vi husker tragedien p Heysel stadion .
Jeg mener derfor , at vi br lyknske hinanden for det vellykkede arrangement . I dette positive billede skal vi dog huske episoden p Rotterdam stadion , ogs fordi den fandt sted under nogle meget srlige omstndigheder , der vedrrte handicappedes mulighed for at f adgang til disse begivenheder , hvilket burde kunne afvikles p en rolig og venlig mde .
Vi blev desuden overraskede over politiets brutale opfrsel , da det overfaldt de journalister , som gjorde opmrksom p et meget alvorligt problem med hensyn til de handicappedes adgangs- og bevgelighedsmuligheder .
<P>
Jeg vil gerne sl fast , at der efter vores mening ikke var tale om et klima , der blev skabt af myndighederne , men om en alvorlig adfrd fra ordensmagtens side .
Jeg opfordrer derfor alle kollegerne til ikke at gre dette til et nationalt sprgsml , da jeg mener , at alle m kunne tilslutte sig og stemme ja til kompromisbeslutningens indhold .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
. Tak , mine damer og herrer .
Eftersom flere af Dem har gentaget hentydningerne til titlen p dagsordenspunktet , vil jeg , for at De ikke skal spilde yderligere tid p en fejl , spilde lidt tid p en prcisering .
<P>
Punktet p dagsordenen , som det er blevet vedtaget af plenarforsamlingen er " Hooligans " .
<P>
Titlen p beslutningen kan faktisk vre den , De nvner , men p dagsordenen str der " Hooligans " under afsnittet " Menneskerettigheder " .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til over for protokollen at understrege , at det castilianske " hooligans " er en anglicisme for specialiserede ballademagere , almindeligvis britiske .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci">
Hr. formand , rede kolleger , i den kompromisbeslutning , vi skal stemme om om lidt , er der efter min mening en srligt fin balance .
Det skal navnlig fremhves , at Rotterdam-sagen ikke gr ud over bedmmelsen af menneskerettighederne eller af demokratiets kvalitet i Nederlandene , som jeg anser for at vre et af de frieste lande i verden , men det er stadig en grim episode , bde p grund af den upassende opfrsel over for de handicappede og p grund af volden mod journalisterne , som kun gjorde deres pligt .
Det er uvsentligt , om de er italienere eller ej .
Via Parlamentet , som er EU ' s ypperste udtryk for demokrati , fordmmer EU nu en sag , der fandt sted p dets eget omrde .
Dette er efter min opfattelse den rette nd !
<P>
Alt , hvad der vedrrer de nationale aspekter af sagen , bliver genstand for eventuelle indgreb fra de respektive regeringers side , og det vedkommer ikke os .
I vrigt holder EU sig ikke tilbage med navnlig i sine uopsttelige beslutninger at give udtryk for strenge holdninger til visse lande eller visse episoder , der finder sted overalt p jorden , og hvor menneskerettighederne ikke overholdes .
Hvor trovrdigt ville EU vre i den forbindelse , hvis det ikke var i stand til ogs at indrmme den slags episoder p sit eget omrde ?
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , med hensyn til europamesterskabet kan jeg gre det kort : Med Frankrig har vi en vrdig europamester , og frygten for , at det ville g helt galt , viste sig i al fald ubegrundet p trods af de meget beklagelige episoder , isr med engelske fans , som hr . Van Hecke henviste til .
<P>
Efter finalen , og det ser ud til , at denne debat kommer til at dreje sig om dette punkt , men sdan er det desvrre , er der efter min mening sket nogle utilladelige ting , og her tnker jeg isr p den hrdhndede , alt for hrdhndede behandling af journalisterne .
P det punkt har nogle overspndte politifolk og stewarder i mine jne klart overskredet grnserne .
Hvad der skete forinden , og hvad anledningen var , er imidlertid endnu uklart .
Hvad skete der rent faktisk med de italienske handicappede fans ?
Vidste man , at der ville komme s mange ?
Det siger jeg , fordi jeg jvnligt besger stadion , og jeg ved , at der p det omhandlende stadion er plads til handicappede fans , men ikke til et ubegrnset antal .
Ville disse handicappede fans ikke filmes , eller mtte de ikke filmes ?
Den type sprgsml skal undersges , og den nederlandske regering har lovet en sdan undersgelse .
Indtil da , indtil resultatet foreligger , vil jeg afholde mig fra enhver konklusion .
Min gruppe stemmer derfor imod alle dele i beslutningen , der indeholder en sdan konklusion .
<P>
Jeg opfordrer kraftigt de italienske kolleger og ogs den italienske presse , men isr de italienske kolleger til at afholde sig fra enhver sammenligning med f.eks. Heysel-dramaet .
Det er det ikke vrd .
Dermed skaber de tvivl om de alvorlige forhold , der skal undersges .
Jeg siger : Der er sket noget , og det undersges . Men lad os ikke bringe sagen helt ud af proportioner .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , tak , fordi De bringer i erindring , at emnet for den aktuelle debat er hooliganisme .
<P>
Jeg opfordrede for to mneder siden Europa-Parlamentet til at tage initiativer , som kunne afvrge de unskede hndelser , der mtte imdeses , nr hooligans mdtes i forbindelse med europamesterskaberne 2000 .
De belgiske myndigheder traf en rkke forholdsregler , som effektivt reducerede omfanget af racistiske , fremmedfjendske og menneskefjendske voldshandlinger beget af hooligans .
<P>
Det er set i dette perspektiv bydende ndvendigt at overveje , med hvilke midler vi kan passivisere ophavsmndene til disse handlinger , idet det br bemrkes , at det ofte er hjreekstremistiske krfter , der trkker i trdene .
Hooligans har fortsat for let spil og kan ustraffet rejse fra et medlemsland til et andet .
Der br indfres sanktioner med omgende virkning i de lande , hvor de pgldende begr lovovertrdelser .
De , der identificeres og registreres efter at have gjort sig skyldige i overfald , br formenes adgang til store sportsbegivenheder .
Fanklubber og fodboldklubber br i hjere grad drages til ansvar . Vi m erkende , at disse klubber undertiden brer ved til blet .
Den franske minister for ungdoms- og sportsanliggender , fru Marie-Georges Buffet , har med succes anlagt en sdan kurs med vgt p get ansvarlighed .
<P>
Europa-Parlamentet kan efter min opfattelse spille en vigtig rolle som impulsgiver i forhold til medlemsstaterne og UEFA og sikre , at der straks trffes sdanne forholdsregler . Hr. formand , det rde kort har selvsagt en mission p fodboldbanen , men br ogs kunne tages i brug over for hooligans , bde p og uden for stadion .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , kre kolleger , alle former for vold skal selvflgelig fordmmes , ogs de forkastelige udslag af hooliganisme under Euro 2000 .
Men jeg kan alligevel ikke helt sige mig fri for en fornemmelse af , at de forkastelige episoder blev blst op og antog helt urimelige proportioner bde i en del af pressen og i en del af den politiske verden .
Derved understreges det ikke i tilstrkkelig hj grad , hvor godt Euro 2000 var organiseret . Arrangementet blev for mange millioner mennesker en uforglemmelig oplevelse .
<P>
Som reprsentant for et medorganiserende land vil jeg gerne lyknske alle , der har vret involveret i arrangementet og ved opretholdelsen af ro og orden .
Succesen omkring Euro 2000 har vist , at sm lande kan udrette store ting . Succesen omkring Euro 2000 m ikke st i skyggen af et mindretals voldelige indstilling .
Alle medlemsstater skal , i samrd , trffe passende forholdsregler .
Euro 2000 var ikke kun en stor fodboldfest , det var ogs en forbrdrings- og solidaritetsfest mellem borgere i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe stemte i mandags imod optagelsen af dette punkt p dagsordenen , og nr jeg nu betragter beslutningsforslaget , mener jeg , at vi havde ret .
Lyknskninger i en beslutning er naturligvis meget udmrket , men det kan ikke vre Parlamentets opgave .
Emnet hooligans er ikke uopstteligt , for problemet har vret aktuelt i mange r .
Det er dog et vigtigt problem , som Parlamentet skal behandle , men ikke under debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
<P>
Dernst sprgsmlet om , hvad der skete i Rotterdam .
Naturligvis er det ndvendigt med en undersgelse , fordi det er alvorlige beskyldninger .
Hvis et tv-hold har siddet indesprret en hel nat , s skal det undersges nrmere , og det skal der have vret meget gode grunde til .
Undersgelsen er sat i vrk .
Statsadvokaturen i Nederlandene arbejder med sagen , og det er derfor alt for tidligt for Parlamentet at drage konklusioner . S langt er vi efter min mening endnu ikke net .
En politisk vurdering , samtidig med at statsadvokaturen gennemfrer en undersgelse , er efter min mening ikke korrekt .
Jeg mener derfor , at de ndringsforslag , der vedrrer denne sag , skal forkastes .
Naturligvis kan vi vende tilbage til sagen , hvis det viser sig , at der er foreget noget , der tyder p en krnkelse af menneskerettighederne , men jeg mener , at det gr for vidt at drage en sdan konklusion allerede nu .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme">
Hr. formand , frst en bemrkning til vores kollega , hr .
Heaton-Harris .
For ca. en mned siden ans hr . Heaton-Harris det for ndvendigt at forbyde sportsarrangementet i Charleroi , idet det mtte formodes at give anledning til voldsomme optrin .
Lad mig i bedste sportsnd sige til min kollega , som satte sig til dommer i sagen , at det var godt , jeg p det tidspunkt havde held til at fljte ham af banen .
<P>
Hvad angr det foreliggende beslutningsforslag , tror jeg , det ville vre et vsentligt fremskridt , hvis der , som foreslet , kunne sikres get samarbejde medlemsstaterne imellem i forbindelse med sdanne arrangementer .
<P>
Kunne det sikres , som anfrt af hr . Fod Sylla , at hooligans , som gentagne gange har gjort sig uheldigt bemrket , formenes adgang til fremtidige arrangementer , ville vi have mulighed for at give denne sag en ny drejning og vre med til at sikre , at der ved fremtidige sportsbegivenheder kan fokuseres p sporten og ikke p politisk ngstelse .
<P>
Hr. formand , jeg afslutter mit indlg med disse ord og hber , jeg har holdt mig inden for de nskede retoriske og tidsmssige rammer .
<P>
Irak
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , De Forenede Nationer er blevet bundet p hnder og fdder af to medlemmer af Sikkerhedsrdet , nr det glder sprgsmlet om sanktioner mod Irak .
Kofi Annan er en god og rvrdig mand .
Men han br trkke sig velvidende om , at verden er helt og fuldt imod disse sanktioners uforholdsmssige strenghed .
EU br hve stemmen imod sanktioner , der er lig med egentligt folkemord .
Det pstede forml med disse sanktioner er at slippe af med Saddam Hussein .
Han er der stadig 10 r senere .
Rent faktisk er det egentlige forml med sanktionerne at f kontrol med olien og give amerikanske og britiske piloter et sted , hvor de kan ve sig , s de kan sikre de militrindustrielle kompleksers overlevelse i bde USA og Storbritannien .
Under mit besg i Irak for nylig s jeg brn d af luftvejsinfektioner , diarre , leukmi , mavetarmkatar og underernring .
Vi m huske p , at dette er et land , der har den nststrste oliereserve i verden .
Operationsstuer har urenset spildevand dryppende ind og forldet udstyr .
Vi er vidner til en langsom kvlning af en vidunderlig nation og et vidunderligt folk .
Jeg er en ven af islam , og jeg mener , at vi her i Den Europiske Union og i Europa-Parlamentet m holde op at dmonisere araberne og islam .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , vi havde oprindeligt indgivet en tekst om samme sag og med samme sigte , men teksten var meget mere nuanceret end den skaldte flles beslutning .
Jeg havde meget hellere drftet en tekst , der var mere nuanceret .
Hvordan kan det s vre , at denne tekst ikke udkommer .
Vi har ogs trukket vores underskrifter tilbage .
Vi mener , at den oprindelige tekst , som vi havde indgivet , meget bedre kunne danne grundlag for en drftelse .
<SPEAKER ID=205 NAME="Formanden">
. Fru Maes , det kan vre , vi ikke forstr hinanden rigtigt , men selv om De har trukket Deres tilslutning til den flles beslutning tilbage , eller De ikke har undertegnet den , s str teksten stadig og skal underkastes afstemning i henhold til de fastlagte regler .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Bliver den ogs omdelt ?
Er den til disposition , for jeg fornemmer , at mange kolleger ikke har set denne tekst .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Ja , naturligvis .
<P>
Vi vidste ikke , at der var problemer med distributionen , men hvis De siger det , vil vi kontrollere det , og s skal vi nok f distribueret teksten .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , Irak var i krig med Iran fra 1980 til 1989 .
I denne periode stttede USA og EU Irak , eftersom vi opfattede Iran som den egentlige trussel for Mellemsten .
Irak invaderede Kuwait den 2. august 1990 .
Dette var forkert og uacceptabelt .
FN svarede igen med at vedtage resolution 661 om at indfre sanktioner mod Irak .
FN ' s aktion var berettiget .
USA og Storbritannien indfrte en flyveforbudszone i april 1991 .
I 1994 anerkendte Irak Kuwaits territoriale integritet .
Fra 1991 til 1997 udfrte FN-inspektrer - UNSCOM - systematiske og omhyggelige kontrolbesg , destruerede og verificerede Iraks kapacitet til at producere massedelggelsesvben .
FN-reprsentanten rapporterede til FN i 1997 , at UNSCOM ' s arbejde havde dkket stort set alt i Irak .
I 1998 erklrede Det Internationale Atomenergiagentur , at Irak ikke lngere havde kernevbenkapacitet .
<P>
Olie for mad-programmet , der startede i 1996 , har vret overmde bureaukratisk og inkompetent styret , hvilket har frt til lange forsinkelser med at tilvejebringe vsentlige medicinalvarer og levnedsmiddelforsyninger .
Af de 28 milliarder dollar store olieindtgter , de har haft over tre r , er kun 7 milliarder dollar blevet brugt p import , og 12 milliarder dollar er fastfrosset i en bank i New York .
<P>
Hvis hensigten med sanktionerne var at delgge Iraks militre kapacitet , s har de vret effektive .
Hvis hensigten med sanktionerne var at fjerne Saddam Hussein , s er det stadig ikke sket efter 10 r .
<P>
Men 10 r med sanktioner har forrsaget enorme lidelser og trngsler for de 22 millioner indbyggere i Irak .
Hj brneddelighed , faldende forventet levealder , get forekomst af krft og sygdomme , der kan behandles , hrger fortsat den sociale struktur i et land , der engang nd godt af en hj levestandard .
Den intellektuelle embargo har bervet lger , lrere og andre fagfolk adgang til de fremskridt , der er gjort inden for videnskab og teknologi .
<P>
Efter min mening m Den Europiske Union tage sin stilling om at hjlpe dem , der lider under akutte trngsler , op til fornyet overvejelse .
Der er seks EU-stater - Tyskland , Frankrig , Italien , Spanien , Portugal og Grkenland - der har diplomatiske reprsentationer i Irak i dag .
Disse diplomater er enige med FN ' s kontor i Irak , WHO , Rde Kors og andre ngo ' er i , at EU via dets diplomati kan opn et gennembrud .
Vores parlamentsmedlemmer og Kommissionens embedsmnd br tage p et fact-finding-besg til Irak for at mde medlemmer af det irakiske parlament , EU-diplomater , internationale organisationer og ngo ' er .
En sdan dialog ville bidrage til at fastsl , hvordan tingene er i dag og bidrage til at sl fast , hvordan dette dde punkt kan blive brudt , sledes at sanktionerne kan blive lftet for ikke-militre leverancer .
Jeg hber , at Parlamentet her vil stemme for denne resolution .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , jeg er overbevist om , at enhver form for embargo - undtagen vbenembargo - er i modstrid med menneskerettighederne og virkningsls over for de autoritre regimer .
Min rejse til Irak har gjort det endnu mere uacceptabelt for mig , at man for at forsvare demokratiet og det irakiske folks rettigheder - et folk , der er undertrykt af Saddam Hussein - slr et folk ihjel og delgger et land .
Det , man er i frd med , er et ndeligt folkedrab .
Disse ord blev udtalt af den ansvarlige for World Aid Program .
Vi har set det p hospitalerne : mdre med brn , som kigger p n med vidt bne jne , og som man hrer klage sig om natten , mens de magteslse lger overvrer deres ddskamp .
<P>
Iflge olie for mad-programmet skal alle importerede varer undersges af FN ' s Sanktionskomit .
Kontrakter til millioner af dollars har vret tilbageholdt i flere r af frygt for misbrug .
Medicin , reservedele , lgeudstyr og blyanter med grafit fr sledes ikke lov at passere .
Der er ingen flytrafik til Baghdad og heller ingen FN-resolutioner , som forbyder denne flytrafik , men USA og Storbritannien har krvet oprettelsen af en flyveforbudszone . Jeg ville nske , at Europa holdt op med at tve , ophvede embargoen unilateralt - med undtagelse af vbenembargoen - og genoptog den civile flyvning .
Hvad demokratiet i Irak angr , skal vi vise befolkningen tillid ! Mens bomberne faldt ned over hendes land , sagde Rabye , en ung pige fra den irakiske opposition , til mig : " I delgger ogs vores drm om , at vi selv kan skabe vores demokrati .
"
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , hvis der er nogen , der har brug for beviser p , at der er noget alvorligt galt med de fortsatte sanktioner mod Irak , br vi blot kaste et blik p antallet af hjtstende folk i FN , der er trdt tilbage .
Vi kan ogs bemrke os Mary Robinsons ord , for ogs hun har i strke vendinger fordmt , hvad der foregr med hensyn til sanktionerne .
<P>
Det , der sker , er , at ofrene , uskyldige mennesker , kvinder og brn , folk uden magt og uden nogen form for kontrol overhovedet bliver forfulgt .
Der foregr en stille fortsat krig mod det irakiske folk , som ingen bekymrer sig srlig meget om , og jeg er glad for , at der er folk her i Parlamentet , der rent faktisk har besgt Irak for med egne jne at se , hvad der foregr .
Det er yderst vigtigt .
<P>
Der ligger overhovedet ikke noget mandat til grund for USA ' s og Storbritanniens illegale bombning , der ikke er sanktioneret af nogen resolution fra FN ' s Sikkerhedsrd , og som er absolut skandals . Den burde ikke f lov til at fortstte .
Det er ikke til at tro , at vi kan tillade en fortsttelse af en ulovlig bombning som denne .
<P>
Infrastrukturen i Irak er blevet decimeret fuldstndig .
Ogs her er ofrene uskyldige mennesker , der ikke har nogen som helst magt .
Ogs her m jeg lyknske en rkke organisationer i vores samfund , som gr noget , eller som forsger at skabe opmrksomhed om det , og her vil jeg nvne de rb i rkenen , som kommer fra dem , der bryder sanktionerne - de spiller efter min mening en strre rolle , og jeg vil gerne her udtale min sttte for dem .
<P>
Vi m ogs se p , at vi i forbindelse med eventuelle fremtidige forholdsregler mod Irak br fokusere p fremme af menneskerettigheder og demokrati , og vi br ogs se p beskyttelsen af kurderne i nord og Shia-muslimerne i syd med henblik p at garantere dem en eller anden form for autonomi .
Dem m vi heller ikke glemme .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , den 15. april i r vedtog vi efter en udfrlig debat med Rdet og Kommissionen en beslutning , som en overvldende del af Parlamentet stttede .
Vi appellerede i denne beslutning til Rdet og Kommissionen om , at de skulle gre alt for at skne det irakiske folks liv og helbred og gre en ende p dets lidelser .
<P>
Vi har forlangt , at embargoen ogs skal ophves for levnedsmidler og medicin , fordi den ikke rammer Saddam Hussein , men det irakiske folk .
Vi har krvet , at bombardementerne , der gennemfres af USA og Det Forenede Kongerige uden en tilsvarende ordre fra FN ' s Sikkerhedsrd , straks indstilles , fordi de heller ikke rammer og straffer gerningsmndene , men derimod ofrene i Irak .
Vi har naturligvis allerede i begyndelsen af den nvnte beslutning bekrftet og fremhvet , at den irakiske regering er forpligtet til at acceptere og sttte De Forenede Nationers kontrol med henblik p delggelse af ABC-vben , og at den skal bidrage til opklaringen af de forsvundne personers skbner i Kuwait .
<P>
Med dagens debat og med det nye forslag vil vi i dag opn tre yderligere ml .
For det frste vil vi supplere vores appel til Rdet og Kommissionen med en tilsvarende opfordring til De Forenede Nationers Sikkerhedsrd .
For det andet vil vi foresl , at Parlamentet tager initiativ til , at der p stedet ivrksttes en fact-finding mission .
For det tredje vil vi gerne bekrfte , at De Forenede Nationer , Verdenssundhedsorganisationen og Rde Kors i Irak srger for , at de fattigste og svageste kan profitere af det eksisterende olie for mad-program .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , som hr . Andrews taler jeg her i eftermiddag som n , der ser sig selv som en ven af den arabiske og islamiske verden .
Denne resolution kan kun stttes , hvis begrundelse A og punkt 1 anses for at vre dens absolutte kerne .
Vi siger , at enhver lempelse af sanktionerne m afhnge af , at Irak overholder FN-resolutionerne .
Vi m isr bede Irak om at samarbejde med Den Internationale Rde Kors Komit , nr det glder om at opspore de 604 kuwaitiske borgere , der forsvandt som flge af Iraks ulovlige besttelse af Kuwait .
<P>
Hvis EU skal besge Irak , m besget omfatte et besg hos de familier i Kuwait , som stadig 10 r efter venter p oplysninger om , hvad der er sket med deres prrende .
Enhver svagere holdning fra EU ' s side vil ikke hjlpe Iraks folk , men vil dmme det til et vedvarende tyranni .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="FR" NAME="Coteaux">
Hr. formand , et minut er ikke lang tid til at kommentere et s alvorligt emne . Og det er et alvorligt emne .
Det drejer sig reelt om et folks overleven , og hvad den tidligere franske forsvarsminister , hr . Chevnement , betegnede som en international finkmning af terrnet med henblik p at identificere lande , som prver at unddrage sig en ny verdensorden .
Denne finkmning lover ikke godt for fremtiden .
<P>
Den nye verdensorden , et udtryk , der blev lanceret af hr . Bush som skalkeskjul for de multinationale selskabers interesser , herunder konkret de store amerikanske olieselskabers interesser , forekommer os stadig mere uacceptabel .
Det m sledes vkke undren , at der ikke fra humanitre kredse lyder protester imod situationen i Irak . Irakerne lider , og vi har hen ved en million irakeres dd p samvittigheden .
Hvilket modstningsforhold .
Hvilken dobbeltmoral .
Menneskelighed over for denne holocaust , som vi alle deltager i i kraft af vores passivitet over for USA . Hverken EU eller Europa-Parlamentet formr at byde denne stormagt trods .
Vi s det senest i forbindelse med grsdagens afstemning om Echelon-systemet .
<P>
Vrst af alt - og lad det vre min konklusion for nrvrende , tiden taget i betragtning - oplever vi , hvordan det undtagelsesvis var lykkedes for et af de sydligt beliggende lande at stte en positiv udvikling i gang. og straks blev den tilintetgjort af nordlige lande , som i samlet flok stillede sig bag USA .
Det er foruroligende og varsler ikke godt for det nye rhundrede .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , hvem har ikke medflelse med den hrdt prvede befolkning i Irak ?
Jeg gr derfor ogs ud fra , at det er drivkraften bag det indgivne flles beslutningsforslag .
Uanset hensigten m forslaget og de politiske konsekvenser heraf betegnes som forspildte muligheder .
Hvad vrre er , konsekvenserne vil vre direkte katastrofale for den befriede kurdiske del af det gamle toflodsland .
Lad mig vre konkret .
Helt i strid med det , der antages i overvejelse B og C , har den nutidige personifikation af Nebukanezar , Saddam Hussein , selv delagt den af ham s beundrede gamle civilisation .
Se Den Frste og Anden Golfkrig , og lg dertil fem r , perioden 1991-1996 , hvor Bagdad kategorisk ngtede at medvirke til olie for mad-programmet . En helt undvendig forlngelse af de menneskelige lidelser .
<P>
I jeblikket m den irakiske regering ubegrnset eksportere olie for at skaffe humanitre varer .
Kort sagt , hvad forhindrer Saddam i at lindre sine landsmnds nd ?
Hvad sker der i vrigt med de reserverede 13 % til kurderne , hvis sanktionerne mod forventning ophves ?
Anvendelsen af den mrkelige term " intellektuel embargo " i overvejelse D finder jeg bizar .
Selvflgelig har den irakiske intelligentsia i mange rtier lidt under Saddams Baath partis intellektuelle embargo .
I virkeligheden er tyrannen ved Tigris kun interesseret i n bestemt type videnskabsmnd : udviklere af massedelggelsesvben .
Netop denne tvangstanke hos Saddam Hussein afslrer den meget farlige naivitet , der kommer til udtryk i punkt 3 i det flles beslutningsforslag . Ophvelsen af no fly-zonen i Nordirak , som i parentes bemrket er kurdernes internationale vrn mod rkefjenden Saddam , vil sandsynligvis jage millioner af kurdere p flugt for anden gang .
De ved kun alt for godt , hvad Saddams lfter virkelig er vrd .
Dette skrkbillede kan da umuligt vre hensigten med beslutningsforslaget .
Derfor stemmer jeg afgjort imod forslaget .
<SPEAKER ID=215 NAME="Verheugen">
Hr. formand , jeg skal p vegne af Kommissionen svare p fem sprgsml .
Jeg vil derfor sammenfattende sige til sprgsmlene om menneskerettigheder , at Kommissionens udenrigspolitik helt undret altid har det ml at bidrage til , at konflikter undgs , at bidrage til , at krnkelse af menneskerettigheder undgs , at fremme demokrati og menneskerettigheder .
<P>
Nr vi oplever voldsomme konflikter og krnkelse af menneskerettigheder , benytter vi afgjort vores muligheder for at gribe ind p en positiv mde og lse konflikter og fremme demokrati og menneskerettigheder , hvad enten det er gennem dialog , gennem diplomatiske foranstaltninger eller i form af vores konomiske samarbejde og vores hjlp til disse lande .
Det glder helt specielt for de konflikter , som vi har talt om i Parlamentet i dag - Uganda , Sudan og Indonesien .
<P>
Med hensyn til ddsstraf i USA vil jeg blot sige , at der jo beklageligvis ikke er noget , der har ndret sig her . Den Europiske Unions holdning er og bliver fuldstndig uforandret .
Idmmelse af ddsstraf er efter vores europiske vrdist en barbarisk handling , der ikke kan retfrdiggres med noget som helst . Derfor vil vi i vores bestrbelser ikke undlade at opn en fordmmelse af ddsstraf p verdensplan .
<P>
Den diskussion , der nu er begyndt i USA , m man hilse velkommen .
Den viser jo meget klart , at et vsentligt argument for vores afvisning af ddsstraf nu ogs ser ud til at have en vis effekt i Amerika , nemlig at idmmelse af ddsstraf ikke er vrdigt for en retsstat , fordi en forkert dom s ikke lngere kan ndres .
Vi har oplevet , at mange domme har frt til henrettelse af uskyldige mennesker .
<P>
Vedrrende Irak vil jeg gerne sige , at Kommissionen mener , at ansvaret for de forfrdelige tilstande i landet helt og holdent ligger hos Saddam Hussein og hans regering .
Tilstandene kunne forandre sig fra den ene dag til den anden , hvis regeringen var villig til fuldt ud at opfylde pbuddene , kravene fra det internationale samfund , som det jo til dels har lovet at opfylde .
Der er desvrre ikke noget , der har ndret sig ved , at den irakiske regering m opfattes som en regering , der ikke blot kan delgge fred og stabilitet i sit eget land , men hele verdensfreden , og af denne grund kan ophvelsen af sanktionerne kun opns , hvis den irakiske regering opfylder Sikkerhedsrdets resolutioner til fulde , hvilket den m formodes at vre klar over .
<P>
Den Europiske Union bestrber sig inden for mulighedernes rammer p at tage hensyn til de humanitre konsekvenser af denne politik og at hjlpe , hvor det kan lade sig gre .
Men alle i Parlamentet ved ogs , at olie for mad-programmet har nogle svagheder , som det igen er den irakiske regering , der er ansvarlig for , og at vi derfor stadig er aktive med vores ECHO-arbejde i Irak .
<P>
Jeg vil gerne tilfje noget til det emne , der i dag er blevet behandlet for frste gang , nemlig hooligans og fodbold . Kommissionen bifalder den betydning , som Parlamentet tillgger bekmpelse af hooliganisme under fodboldkampe , hvilket kommer til udtryk i de forskellige beslutningsforslag .
I flere r har medlemsstaterne og Kommissionen bestrbt sig p et get samarbejde p dette omrde .
Det har frt til , at talrige forholdsregler er blevet truffet . Der er f.eks. flles standarder for sikkerheden p stadionerne , flles standarder for opsporing af uromagere , for udsendelse af politibetjente til udlandet for at samarbejde med politiet i vrtslandet , og der er udveksling af informationer .
<P>
Et vigtigt instrument er hndbogen om samarbejde mellem politimyndigheder og forholdsregler vedrrende forebyggelse af vold under fodboldkampe , der blev vedtaget af Rdet i juni 1999 .
Hndbogen indeholder konkrete adfrdsforholdsregler for politiet , der for frste gang blev anvendt under Europamesterskaberne 2000 i Nederlandene og Belgien .
Vurderingen af europamesterskaberne 2000 vil fre til mange nyttige erfaringer om eventuelle forbedringer i bekmpelsen af hooliganisme .
<P>
Et nederlandsk-belgisk projekt , der er finansieret af EU som led i programmet om samarbejde mellem politi- og toldmyndigheder , foretager den videnskabelige evaluering .
Bedmmelsen af politiets indsats under Europamesterskaberne 2000 kan fremover benyttes ved lignende arrangementer .
Det er srligt vigtigt for Tyskland , der i dag har fet hndslag p at afholde verdensmesterskaberne i fodbold i 2006 .
<P>
Kommissionen vil afvente resultaterne af dette projekt , inden den fremstter konkrete forslag til forbedring af de nuvrende forholdsregler .
Ganske vist kan man allerede nu se , at vi p EU-plan m blive enige om et rejseforbud for dmte hooligans til fodboldkampe med et stort risikopotentiale , og at vi m finde en lsning p effektivt at bekmpe uroligheder under sportsarrangementer , s fodbold - som et medlem af Parlamentet har sagt - virkelig bliver ved med at vre et spil .
<P>
I denne forbindelse vil jeg minde om , at Nederlandene og Belgien som led i samarbejdet om retlige og indre anliggender ptnker at foresl yderligere foranstaltninger til bekmpelse af hooliganisme under fodboldkampe .
Dette arbejde befinder sig ganske vist i en meget tidlig fase . Nr europamesterskaberne 2000 er evalueret , vil der blive etableret konkrete kontakter mellem Kommissionen og de to lande .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EN" NAME="Andrews">
Hr. formand , lad mig sige , at jeg er chokeret og forfrdet over Kommissionens svar vedrrende sprgsmlet om Irak og den afvisende mde , de har behandlet det p .
Lad mig blot citere for kommissren og Kommissionen Oscar Wildes talemde om , at skbnen aldrig lukker sin bog , nr vi befatter os med livet .
Irak fortjener bedre end Kommissionens svar .
Jeg er absolut forfrdet .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Manisco">
Jeg nsker at udtrykke min fulde utilfredshed med Kommissionens svar .
Sdan er det .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hvis man skal vre fair , hr. formand , m jeg sige , at jeg udtrykker fuld tilfredshed med Kommissionens svar .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Fint , det blev til en runde for og en imod .
Vi takker kommissren for ikke igen at tage ordet .
Lad os gre det kort og komme videre alle sammen .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=11>
Venezuela
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsorden er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B5-0615 / 2000 af Di Pietro og Snchez Garca for ELDR-Gruppen om Venezuela ;
<P>
B5-0627 / 2000 af Salafranca Snchez B Neyra og andre for PPE-DE-Gruppen om genopbygning og rehabilitering af de regioner , der er berrt af de katastrofale oversvmmelser i Venezuela i december 1999 ;
<P>
B5-0634 / 2000 af Wurtz og andre for GUE / NGL-Gruppen om Venezuela ;
<P>
B5-0642 / 2000 af Frassoni og Knrr-Borrs for Verts / ALE-Gruppen om genopbygning af de regioner , der blev ramt af oversvmmelserne i Venezuela i december 1999 ;
<P>
B5-0652 / 2000 af Linkohr og Menndez del Valle for PSE-Gruppen om genopbygning af de regioner , der blev ramt af oversvmmelserne i Venezuela i december 1999 ;
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , i dag har vi mulighed for at vise vores solidaritet med den venezuelanske befolkning , som i december sidste r mrkede virkningerne af en naturkatastrofe , som fik flger for kyststrkningen i staterne Vargas og Miranda og forrsagede 50.000 ddsfald .
Derfor insisterer vi p , hvor vigtigt det er at f vedtaget denne beslutning , som kort sagt er den logiske konsekvens af rapporten fra det srlige udvalg , der rejste til Venezuela for p stedet at opleve naturkatastrofens virkelighed og se , hvordan samhrigheden blev genspejlet i Den Europiske Unions politiske forpligtelser .
Dermed hber jeg , det bliver muligt p betydelig vis at finansiere genopbygningsprogrammet for de berrte omrder , og at det udformes i overensstemmelse med denne form for aktionsskemaer .
Sledes ville det vre hensigtsmssigt , hvis man rent koordineringsmssigt tog hensyn til de finansielle hjlpeprogrammer fra medlemsstaterne og fra fllesskabsregionerne .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , som hr . Snchez Garca netop mindede os om , s falder denne beslutning inden for den afgrelse , der blev truffet af Formandskonferencen om at sende en ad hoc mission til Venezuela for at evaluere landets tragiske konsekvenser af oversvmmelserne i december .
Denne sag fra Venezuela er alvorlig og presserende .
Det er alvorligt , fordi man regner med - alle tabene er ikke optalt endnu - at der i denne tragedie er omkommet mere end 30.000 mennesker .
Og det haster , hr. formand , for Europa-Parlamentets mission blev gennemfrt i februar , og indtil dato har vi ikke vret i stand til at n frem til nogle endelige konklusioner .
Jeg tror , at Europa-Parlamentet nu befinder sig p sin trovrdighedsgrnse .
<P>
Jeg vil benytte mig af , at Kommissionen er til stede og sprge kommissren , hvordan Kommissionen har fuldfrt det mandat , den fik af Europa-Parlamentet i den beslutning , der blev vedtaget i januar om at evaluere Den Europiske Unions svar p Venezuelas tragedie .
Jeg hber , at Kommissionen er i stand til at mobilisere de ndvendige menneskelige ressourcer til at klare de prioriteter , som Europa-Parlamentet har anvist , og jeg er sikker p , at hvis Kommissionen , som den har foreslet i sit forelbige budgetudkast for r 2001 , er i stand til at bruge 815 millioner euro p Balkan , s er den ogs i stand til at bruge mindst 50 millioner euro i Venezuela .
<P>
Hr. formand , denne sag behandler et problem , som gr ud over beslutningen om Venezuela .
Og problemet bestr i at bevare Europa-Parlamentets evne til at handle i sdanne situationer .
Hr. formand , vi skal have helt klart for os , hvad vi nsker : nsker vi et rigtigt parlament , eller nsker vi et papmach-parlament ?
nsker vi et parlament , som fuldt ud ptager sig sit ansvar , eller nsker vi et parlament , som svarer for andre institutioners prioriteter ?
nsker vi et parlament , som lever op til sine forpligtelser , eller nsker vi et parlament , som giver sig af med at underskrive checken for de forpligtelser , som andre institutioner ptager sig ?
Dette er debatten for budgettet i r 2001 , og det var debatten for budgettet for r 2000 .
<P>
Det jeg vil sige , hr. formand , er ganske enkelt , at hvor der er en vilje , er der altid en vej , og at denne beslutning betyder dette Parlaments faste forpligtelse til at vise sin vilje til at hjlpe og vise sin solidaritet , Den Europiske Unions solidaritet med Venezuelas samfund og befolkning .
Og jeg er overbevist om , hr. formand , at vi , hvis vi tager udgangspunkt i denne vilje , s vil vi i et budget , som belber sig til 100 milliarder euro i r , og som vil belbe sig til lignende belb de kommende r , vre i stand til at finde en mde , hvorp vi kan srge for forndenhederne hos ofrene for denne tragedie .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , de tre ting , som Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe / Nordisk Grnne Venstre vil give udtryk for vedrrende den hjlp , som Den Europiske Union kan og br give Venezuela p grund af den frygtelige oversvmmelseskatastrofe er flgende : For det frste skal der gres store konomiske og tekniske anstrengelser for at finde en lsning p de lidte konsekvenser , og s skal denne hjlp ikke nedsttes , som Kommissionen har til hensigt , for at klare en anden katastrofe , som er kunstig og fremprovokeret af os i Kosovo og i Jugoslavien p Balkan .
<P>
For det andet glder det om at ratificere og anvende betingelserne og afgrelserne fra Kyoto-topmdet for at nedstte udslippet af forurenende stoffer i atmosfren , som skaber drivhuseffekten og derfor klimandringen og dens uheldige konsekvenser .
<P>
Og for det tredje at vise Den Europiske Unions solidaritet med Venezuela og generelt med Latinamerika , sledes at de p denne mde kan modvirke de negative virkninger af vgten fra den store stvle fra det nordlige kontinent p resten af kontinentet .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , jeg vil tilkendegive vores fulde enighed i nogle ider i forbindelse med denne beslutning , som handler om solidaritet med den venezuelanske befolkning .
<P>
For det frste en anmodning om at hjlpen virkelig br n frem til de mest trngte personer og kollektiver .
Som gruppe er vi naturligvis ikke imod , at man , som man gr her , taler om SMV og industrier generelt , men den nidkrhed , hvormed man taler om disse kollektiver , mens man undlader at tale om andre , der er mere trngende , virker overdreven .
Navnlig - som hr . Salafranca har angivet - er det hensigtsmssigt , at hjlpeforanstaltningerne ikke svkkes p grund af manglende menneskelige ressourcer .
<P>
For det andet fordmmer vi , at man ikke har accepteret noget , der for vores gruppe er s elementrt som at medtage den berrte befolkning , nr der skal udarbejdes og anvendes hjlpeforanstaltninger , s man ikke bagefter str i en situation , hvor der gres ting , der ikke er ndvendige , eller som man ikke nsker .
<P>
Endelig , last but not least , er det hensigtsmssigt at overveje den mde , hvorp vi producerer og forbruger naturressourcerne p , da dette er med til at forrsage katastroferne , sledes at vi kan undg regelmssigt at skulle begrde katastrofer .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , jeg vil ikke sige , at det , at Europa-Parlamentet er srligt flsom over for denne latinamerikanske region forhindrer os i ogs at sttte de bestrbelser , som Kommissionen gr i forbindelse med Central- og steuropa samt genopbygningen af Balkan .
Det , der bekymrer os i jeblikket , er den tilbagetrkning fra dette omrde , som vi er begyndt at kunne mrke det sidste rs tid med den nye Kommission .
Det ser ud som om , Latinamerika pludselig var forsvundet fra landkortet over Kommissionens bekymringer .
<P>
Naturligvis har vi haft gode erfaringer med Den Europiske Unions bidrag til det centralamerikanske omrde efter Mitch-katastrofen , og vi s ogs en god frstereaktion fra Kommissionen , som straks tildelte Venezuela 400.000 euro til humanitr ndhjlp , da katastrofen skete , som nogle talere nvnte fr .
<P>
Nu ved vi , at Kommissionen har muligheden , midlerne og ressourcerne til at tildele en mere betydningsfuld hjlp .
Denne slags katastrofer sker desvrre med en vis hyppighed , og jeg har indtryk af , at fllesskabshjlpen udnyttes godt i den latinamerikanske region .
Vi har instrumenter , midler , gode reprsentanter , og derudover har vi en europisk tilstedevrelse i dette omrde .
Vi m f.eks. huske p , at Den Europiske Union er den strste udenlandske investor i Venezuela , og at vi har mange kulturelle og sociale bnd med disse lande .
Derfor hber jeg , at Kommissionen med den bedste vilje ser p Europa-Parlamentets anmodninger , sledes at man med de disponible ressourcer og med de ressourcer , der kan mobiliseres p kort tid , kan behandle disse begringer sledes , at man kan udarbejde en plan , som ikke begrnses til den vigtige humanitr hjlp , men som ogs hjlper Venezuela , som gr nogle store bestrbelser p at genopbygge landet til egen fordel og eventuelt ogs til vores fordel , for det er nok det europiske kontinent , der drager strst fordel af Latinamerikas udvikling .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="PT" NAME="Marques">
Hr. formand , der er get mere end seks mneder siden de tragiske oversvmmelser i Venezuela .
Som medlem af Europa-Parlamentets ad hoc-delegation havde jeg lejlighed til at se de forfrdelige flger af det , der anses for den strste naturkatastrofe i Latinamerika .
<P>
Man skal have set det for at tro det .
Hvor stort et indtryk , som fotografier og tv-reportager end kan formidle , giver de os kun et svag id om katastrofens virkelige omgang .
Vi havde ogs lejlighed til at overvre den uerstattelige solidaritetsindsats , som ngo ' erne udfrte over for den befolkning , der var ramt af oversvmmelserne .
Denne ngo-ndhjlp havde ikke kunnet lade sig gre uden finansiel sttte fra Kommissionen . Jeg hylder derfor alle , som har gjort dette muligt .
<P>
Det , der imidlertid nu skal prioriteres hjest , er genopbygningen af hele det berrte omrde , ligesom konomien skal bringes i gang igen .
I forbindelse med en ny fysisk planlngning for omrdet skal der genopbygges boliger og alle former for infrastruktur , og mange af de sm og mellemstore virksomheder , som har mistet alt , skal have sttte til at begynde forfra , mange af dem fra ingenting . Denne genopbygningsopgave er kolossal , og derfor har den mske trukket ud .
Nogle veje er ryddet , og vand- og elektricitetsforsyningen er i et vist omfang kommet i orden , men ellers er der ikke sket ret meget .
De ramte bliver stadig mere fortvivlede over , hvor langsomt det gr , ogs fordi mange af dem stadig er afhngige af fdevarehjlp for at overleve .
Det er bydende ndvendigt at genskabe de mange arbejdspladser , der er get tabt p grund af oversvmmelserne .
<P>
Det venezuelanske regering har brug for stor sttte til at klare denne herkuliske opgave .
Kommissionen m med hensyn til genopbygningsarbejdet , der ikke kan udsttes , yde den samme solidariske indsats , som den ydede i forbindelse med ndhjlpen , eller som den gjorde over for de lande , der blev ramt af orkanen Mitch .
Vi opfordrer derfor inderligt til , at Kommissionen bevilger en omfattende finansiel sttte i de nste fem r .
Ud over en elementr pligt til solidaritet krves dette af de historiske bnd , der knytter os til Venezuela , og af landets demokratiske stabilitet .
<SPEAKER ID=227 NAME="Verheugen">
For det frste vil jeg gerne understrege , at Kommissionen helt i modstning til den formodning , der er kommet til udtryk her , stter Latinamerikas politiske betydning srligt hjt og netop i den sidste tid har taget en rkke initiativer , der fremhver Latinamerikas srlige politiske betydning for Europa .
For det andet vil jeg gerne nvne , at det i tilfldet med katastrofen i Venezuela ogs kan betale sig at overveje rsag og virkning samt ansvaret i den forbindelse .
Unionen har trods alt lige fra begyndelsen ydet stor hjlp og vil ogs gre det fremover .
I forbindelse med denne hjlp handler det om to ting .
Det handler for det frste om sttte til genopbygning af delstaten Vargas .
Det er allerede nu meget tydeligere at se , hvilke behov der er . Sdan var det i vrigt ikke i begyndelsen .
Jeg forstr jo godt , at der opstr utlmodighed , fordi tingene gr s langsomt .
Men der er ikke kommet nogen projektforslag fra den venezuelanske regering .
Jeg siger det ikke med en undertone af kritik .
Det er sandsynligvis ogs svrt for den venezuelanske regering at beslutte meget hurtigt , hvordan tingene skal prioriteres .
Derfor har vi forelbig sendt et ekspertudvalg til Venezuela for selv at konstatere , hvordan tingene prioriteres .
Resultatet foreligger nu .
I lbet af f dage vil en tilsvarende meddelelse blive fremsendt til Rdet om , hvilke forholdsregler der skal tages , og hvor meget konomisk sttte der er brug for .
<P>
Det andet element - som i mine jne er endnu vigtigere end hjlpen til genopbygning - er hjlp til forebyggelse af katastrofer , det vil sige , at vi her vil medvirke til at fastlgge og opstarte programmer , der handler om ledelse , de naturlige risici i delstaterne Falcon Miranda og Jarakui .
Forebyggelsen af katastrofer kan absolut forbedres - det har vi jo lrt af denne katastrofe i Venezuela .
Jeg tror , at vi p langt sigt hjlper mennesker bedst ved at koncentrere os om det .
<P>
Hvad sttten til disse foranstaltninger angr , er det et meget vanskeligt sprgsml , for det er allerede et problem for Kommissionen , at den uafbrudt bliver udsat for nsker fra Rdet og Parlamentet om , hvad den skal gre , og hvor den skal hjlpe , men desvrre er der ingen , der fortller Kommissionen , hvor pengene skal komme fra .
Vi kan jo ikke selv trykke dem , som De ved .
Vi m finde en mde at finansiere det p , i den forbindelse udarbejde realistiske forslag , i vrigt ogs forslag , der tager hensyn til det bidrag , som landet selv kan yde med henblik p de strkt stigende indtgter fra eksport af jordolie .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=12>
Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende forslag til beslutning :
<P>
B5  0628 / 2000 af van Velzen for PPE-DE-Gruppen om polemikken om Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad ;
<P>
B5  0635 / 2000 af Wurtz og andre for GUE / NGL-Gruppen om den strigske reprsentant , hr . Pelinkas , fratrdelse i bestyrelsen for Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad ;
<P>
B5  0651 / 2000 af Ford og andre for PSE-Gruppen om den strigske reprsentant , hr . Plinkas , fratrdelse i bestyrelsen for Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad ;
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , jeg er af samme mening som hr .
Watson , formand for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , der i et interview gav til kende , at det akutelle og uopsttelige forslag , der blev fremlagt af hr . Swoboda , var den forkerte vej , og at han forventer en noget mere moden fremgangsmde .
Jeg deler hans mening , fordi hr . Swoboda i sin begrundelse for forslaget , som han fremlagde for Europa-Parlamentet , henviser til konflikter mellem strigs regering og lederen af dette overvgningsorgan for racisme , der ligger endnu lngere tilbage i tiden .
Det var dengang , da Viktor Klima , en strigsk socialdemokrat , var leder af den strigske regering og regeringen var domineret af Det strigske Socialdemokratiske Parti .
Det er en prekr situation , nr en socialdemokrat fra strig gr det , men p ingen mde et aktuelt og uopstteligt sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Jeg sttter derfor det , som hr .
Watson sagde , fordi hr . Swoboda ogs her bekrfter over for den nuvrende regering , at der igen er ved at opst bedre forbindelser til dette overvgningsorgan .
Det burde han glde sig over lige som jeg og mange andre .
Heller ikke det er grund til uopsttelighed , og der er endnu mindre grund til uopsttelighed , nr jeg citerer for Dem , hvad lederen af dette overvgningsorgan siger i et interview , som hun har givet tilladelse til .
Hun roser udtrykkeligt den nye udlndingepolitik i strig og medgiver over for regeringen , at der naturligvis ikke har vret et eneste fremmedfjendtligt initiativ , men at der derimod er mange fremskridt .
Hun siger mange fremskridt , som ikke var mulige under den rd-sorte regering , og hun siger naturligvis ogs , at hun ikke i noget tilflde er blevet forhindret i sit arbejde .
<P>
Alts , hvad er meningen , hr . Swoboda ?
De nsker benbart som strigsk socialdemokrat at skabe en platform for at polimisere mod strig .
Det er beskmmende for en striger og br fordmmes p det skarpeste !
<SPEAKER ID=231 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , jeg beklager over for tolkene , hvis jeg talte for hurtigt under mit tidligere indlg .
<P>
Jeg vil kommentere hr . Pelinkas tilbagetrden fra posten som bestyrelsesmedlem i Observatoriet i Wien .
Hr . Pelinka , der er en anerkendt forsker og underviser og respekteret i videnskabelige kredse , har haft nogle oplevelser , som vidner om den siddende strigske regeringskoalitions sande natur .
De ekstreme hjrekrfter excellerer generelt og i srdeleshed , nr de er ved magten , i at stte modstanderne til vgs . Det , der er sket i hr .
Pelinkas tilflde , er langtfra resultatet af et sammentrf eller en tilfldighed . Hr .
Pelinka oplevede bagtalelser , derp forflgelse i form af en hjst urimelig dom afsagt af et retsvsen , som styres af FP . Den siddende justitsminister fra FP var sledes advokat for Jrg Haider , da denne sagsgte hr .
Pelinka for rekrnkelse . Endelig blev Observatoriets arbejde chikaneret gennem en offentlig smdekampagne rettet mod Observatoriets medlemmer .
<P>
Vi m efter min mening erkende , at Haider udtrykker foragt for de sanktioner , EU har indfrt . Netop som det portugisiske formandskab foreslr , at der udpeges tre vismnd , beslutter Haider at svare igen ved at krve en folkeafstemning om ophvelse af sanktionerne , hvilket m betegnes som endnu en demagogisk , populistisk og antieuropisk manifestation .
<P>
Jrg Haider udfordrer samtidig Fllesskabet som sdan .
Vi mindes om , at Observatoriet er kommet til verden p EU ' s initiativ , og at Europa-Parlamentets formand bnede Observatoriet for tre mneder siden .
Skulle nogen fortsat vre i tvivl , har vi her beviset for , at man ikke skal forhandle med hjreekstremisterne . Den mindste sejr styrker disse krfter og bidrager til deres fremmarch .
Selv om EU anlgger en mere forsonlig holdning til strig , fr det ikke Haider og hans venner til som ved et trylleslag at forsvare menneskerettighederne og afsvrge deres ideologi .
<P>
Vi br svare ved at yde hr . Pelinka vores fulde sttte .
Vi br sttte Observatoriet i menneskelig , politisk og konomisk henseende , og medlemsstaterne br fortsat isolere den strigske regering , samtidig med at vi sttter det strigske folk . Vi br isolere denne koalition , som er bde ubillig og uacceptabel .
<SPEAKER ID=232 LANGUAGE="EN" NAME="Ford, Glyn">
Hr. formand , jeg har den re at reprsentere Europa-Parlamentet i forvaltningskomiten for Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad , og en af mine kolleger dr var professor , doktor Anton Pelinka , som reprsenterede den strigske regering .
Han spillede en vigtig rolle i vores forhandlinger , rdede til moderation , nr andre nskede at g for langt og for hurtigt , modstod letkbt og nem stereotypering af dem , vi undersgte , og fastholdt kendsgerninger frem for fantasi .
Alt i alt var han en frustrerende ven for dem , der nskede at g lngere og hurtigere .
<P>
Det har derfor chokeret mig at hre , at staten har gjort professor Pelinka til offer , frst da Haiders advokat , der agerede som bde anklager og dommer i sagen om injurier mod hr . Haider , som professor Pelinka beskrev som ansvarlig for at have gjort nationalsocialistiske holdninger og udtalelser politisk acceptable .
Og dernst , da han konstruktivt blev afsat fra sit hverv som nstformand for forvaltningskomiten for observatoriet ved administrativ chikane fra dele af den nuvrende strigske regering .
<P>
Denne resolution plgger , som hr . Watson anmodede om i mandags , vores Udvalg om Borgernes Friheder og Rettigheder at flge disse udviklinger p nrt hold .
Vi br mske ikke vre overraskede over det , der er sket .
Hr . Haider sagde i 1992 om professor Pelinka , efter at denne havde peget p en forlber for Frihedspartiet , Hans Steineckers , nazistiske fortid : " Tiden er indrundet for historieforfalskere og dem , der krnker strig .
Pelinka har et forstyrret forhold til Krnten , og hans evne til altid at udbrede falske pstande er uacceptabel .
"
<P>
I marts i r udtalte Frihedspartiet : " Aviserne havde atter ret .
Nu truer han ( Haider ) os .
" Men han truer ingen .
Det er ret normalt .
Nr jeg fodrer en hund , og den bider mig , s vil jeg ikke fodre den igen , for s bider den mig mske igen .
Vismndene har en vanskelig opgave foran sig i de kommende seks mneder .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hr. kommissr , frst vil jeg p det kraftigste afvise hr . Syllas bemrkning om , at vi i vores land , i Den strigske Republik , har politijustits .
<P>
<P>
S vil jeg som det andet konstatere , at der er mange aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning , som fortjener at blive behandlet af Europa-Parlamentet .
Den aktuelle og uopsttelige debat om Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad med sde i Wien , sledes som det blev lanceret af dr .
Swoboda , fortjener ikke at blive behandlet som et aktuelt og uopstteligt sprgsml af vsentlig betydning .
For det er faktisk et rent personligt anliggende for professor Pelinka .
Hans udtrden af dette organs bestyrelse var frivillig . Sandheden er , at han modsatte sig at opfylde en selvflgelighed , som enhver strigsk statsborger har pligt til , nemlig at aflgge regnskab for sine aktiviteter , nr han bliver betalt for dem af Den strigske Republik .
Hvad det har at gre med Europa-Parlamentet fr st hen .
<P>
Derfor kan vi forsteligt nok ikke sttte del A i dette beslutningsforslag og heller ikke dele bekymringen vedrrende denne sag .
<P>
Endvidere kan det konstateres , at overvgningsorganet for racisme ikke mindst p grund af den nuvrende forbundskansler og davrende udenrigsminister Wolfang Schssels engagement har fet sde i Wien , og at vi kan vre stolte af at huse en sdan institution i Wien , som skal holde et vgent je med fremmedhad og racisme i alle europiske lande , for af dette organs beretning fremgr det , at ingen lande er fri for sdanne tendenser .
strig har i vrigt de skrappeste bestemmelser mod nynazisme og dens genopsten .
Det br mske bemrkes p dette sted , at et srgeligt tilflde , tilfldet Omufuma , var et tilflde som en socialdemokratisk indenrigsminister var ansvarlig for .
Dr . Swoboda har benbart ogs vret klar over det pinlige ved sit oprindelige forslag , for ellers var det ellers fornuftige og vsentlig svkkede beslutningsforslag , der kan stttes af os alle , ikke blevet til noget .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg nsker bevidst ikke at komme ind p den billige polemik , specielt hvad angr hr . Pirker , men derimod at diskutere p et vist niveau og holde mig til kendsgerningerne .
Faktum er , at Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad sikkert har haft vanskeligheder i de frste uger , som var politisk motiverede , og specielt kollega Pirker har skldt lederen , som han i dag har anfrt som vidne for , hvor godt det gr , ud p det groveste .
Faktum er - og det har jeg ogs holdt fast i under mit frste indlg i dag , de damer og herrer , der taler med store bogstaver , var slet ikke til stede i mandags - at tingene gudskelov har forbedret sig , fordi fru dr . Winkler , lederen af overvgningsorganet , har bestrbt sig p at f bragt tingene i orden , hvilket den nye reprsentant for den strigske regering ogs bestrber sig p .
<P>
Faktum er imidlertid ogs , at situationen stadig er prekr , og her pstr jeg i lighed med fru dr . Winkler , at det desvrre ikke kun er den strigske regering , men ogs andre af overvgningsorganets regeringer , der ikke yder sttte , i det mindste ikke i tilstrkkeligt omfang .
Det er et aktuelt og uopstteligt sprgsml , at alle regeringer - sledes som jeg har foreslet - opfordres til at sttte overvgningsorganet .
Faktum er imidlertid ogs , at den bebudede folkeafstemning i strig , som ogs reprsentanter for bde Det Europiske og i srlig grad Det strigske Folkeparti , der sidder her i Europa-Parlamentet , for blot f dage siden tog afstand fra , desvrre igen kan forvrre situationen og stemningen alvorligt i strig , for her vkkes der antieuropiske flelser , som sikkert ikke just gavner dette overvgningsorgans arbejde .
Derfor vil jeg ogs sige min mening her og rette en appel til regeringen , til de ansvarlige i denne regering om at tage afstand fra denne folkeafstemning for ikke at give nring til nyt had , for ikke p ny at give nring til en antieuropisk stemning , som et parti som Det strigske Folkeparti , der jo altid har vret et proeuropisk parti , heller ikke kan bryde sig om .
Jeg vender mig helt bestemt mod en sdan stemning , og jeg stter min lid til Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme">
Hr. formand , lad mig straks sige , at ELDR-Gruppen ikke har underskrevet det flles beslutningsforslag , idet vi finder forslaget lidt for flelsesladet . Forslaget er ikke tilstrkkelig stringent og giver ikke Europa-Parlamentet mulighed for at anlgge en mere politisk og afbalanceret holdning .
<P>
Vi stemmer ikke for beslutningsforslaget , idet vi finder forslaget utilstrkkeligt .
Sprgsmlet om hr . Pelinkas fratrden er s alvorligt , at der efter vores opfattelse krves andet og mere end et beslutningsforslag , som er flelsesladet , udvandet og uden reelt indhold .
<P>
Henvendt til GUE-Gruppen og PSE-Gruppen m jeg sige , at jeg ikke forstr , at de kan tilslutte sig forslaget i dets nuvrende ordlyd , som afviger vsentligt fra de to gruppers oprindelige formuleringer .
I Den Liberale Gruppe nsker vi , som hr . Watson , at Retsudvalget fr reel mulighed for at tage dette sprgsml op , sledes at vi skaffer os klarhed over , om den strigske regering har krnket traktatens artikel 10 og med andre ord ikke opfyldt sine forpligtelser i forhold til Observatoriet .
<P>
Har den strigske regering ikke opfyldt sine forpligtelser , br Europa-Parlamentet drage konsekvenserne heraf og foretage sig det forndne i forhold til Kommissionen og Rdet .
Det er et sprgsml om at skaffe sig viden , og i dag besidder vi ikke den forndne viden .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Hr. formand , ogs min gruppe sttter forslaget fra formanden for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om at undersge hele anliggendet grundigt i dette udvalg .
Ikke desto mindre stemmer vi for denne beslutning , fordi den i modstning til de frste udkast udgr en yderst modereret og ansvarsfuld reaktion p den redegrelse , som lederen af overvgningsorganet gav Indenrigsudvalget .
<P>
Den nuvrende beslutning har Det Europiske Folkeparti vret med til at forhandle og vedtage .
Jeg er derfor fuldstndig mlls over den manglende evne hos parlamentsmedlemmerne fra Det strigske Folkepartis til ikke at ville stemme for denne beslutning , der kun er en frste bekymring og en frste anmodning til den strigske regering , og i stedet give en smagsprve p , hvordan den strigske regering behandler regeringskritikerne .
Her lser hr . Pirker udtalelserne fra lederen af overvgningsorganet hjt og fortier samtidig de rystende udtalelser om nedrakningerne af overvgningsorganet i Parlamentet , udtalelser om systematiske chikaner , om manglende sikkerhedsbestemmelser , om manglende sttte , som hun er fremkommet med i udvalget , hvor hun blev angrebet af ham selv p det kraftigste .
<P>
Jeg beklager , at FP-medlemmerne her ogs har givet en smagsprve p , hvordan de behandler regeringskritikere i deres eget land , hvor man nemlig forsger at fremstille dem som landsforrdere .
Hvis De har hrt hr . Pirkers udtalelser om , at kritikerne vender sig mod strig , s er det virkelig et katastrofalt forsg p at skabe konflikt mellem et forsvar for menneskerettigheder og patriotisme .
Det er en afskyelig tankegang !
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , rede kolleger , vi frer en debat om et beslutningsforslag , der mangler substans .
Det er ikke til at se , hvor klagepunkterne ligger prcis , det vil sige , vi diskuterer et ikke nrmere bekendt sagsindhold .
Hvem har virkelig kendskab til hr . Pelinkas fratrdelsesbrev ?
Hvem kender de sande omstndigheder omkring hans fratrdelse ?
Det man ved om hr . Pelinkas fratrdelse i strig , er den kendsgerning , at de forskellige sider har bragt forskellige versioner i omlb .
Det jeg ved , er den kendsgerning , at der verserer en retssag mellem hr . Pelinka og hr .
Haider . Det tilkommer under ingen omstndigheder politikere eller et eller andet parlament at kritisere en uafhngig domstols retssag , der oven i kbet ikke er afsluttet .
<P>
I enhver retsstat indeholder forfatningen nogle retsmidler .
En politik , der ikke respekterer domstolenes uafhngighed , respekterer i sidste ende ikke princippet om statsmagtens deling og overtrder dermed et af demokratiets vsentligste grundprincipper .
Racisme og fremmedhad er et problem , der vejer tungt og skal tages alvorligt i hele Unionen .
Overalt , hvor det forekommer , skal det bekmpes med alle midler .
Det , jeg forventer af overvgningsorganet , er en objektiv opgrelse og en sammenlignende vurdering , der gr det muligt for politikerne at reagere .
Det , jeg derimod ikke forventer af overvgningsorganet , er en indblanding i dagligdags politiske sprgsml og en udvelse af dette mandat ifrt ideologiske briller .
For bag begrebet racisme og fremmedhad er der mennesker og skbner , der ikke br misbruges til et politisk show .
Det jeg afviser , er den kendsgerning , at dette unuancerede beslutningsforslag ogs kommer fra disse strigske parlamentsmedlemmer , der angiveligt lgger sig i selen for mit hjemland .
<SPEAKER ID=238 NAME="Verheugen">
Hr. formand , Kommissionen er taknemmelig for den vrdifulde indsats , som professor Pelinka har ydet som medlem af bestyrelsen i forbindelse med oprettelsen af Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad .
Det er dog Kommissionens almindelige praksis ikke at tage stilling til retssager mod enkeltpersoner i medlemsstaterne .
Det glder specielt i det foreliggende tilflde , der ligger uden for EF-rettens anvendelsesomrde .
Desuden kan Kommissionen ikke udtale sig om de rsager , der har frt til professor Pelinkas udtrdelse af overvgningsorganets bestyrelse .
<P>
Kommissionens tjenestegrene har allerede anmodet de strigske myndigheder om at udnvne et nyt medlem til bestyrelsen .
Kommissionen understreger betydningen af bestyrelsesmedlemmernes uafhngighed , sledes som det er indeholdt i forordningen om oprettelse af observationsorganet .
Jeg tror ikke , at jeg her behver udstede nogen garantier , fordi enhver ved , at Kommissionen hidtil allerede har stttet overvgningsorganet i Wien med alle krfter , og at den ogs vil gre det fremover .
<P>
Vi er fuldstndig overbeviste om , at overvgningsorganet spiller en vigtig rolle i bekmpelsen mod racisme , fremmedhad og antisemitisme .
Jeg vil endnu en gang kraftigt understrege , at Kommissionen lgger den strste vgt p , at overvgningsorganets karakter som et uafhngigt organ , der har maksimalt selvstyre til at lse sine opgaver , under alle omstndigheder fortsat skal bevares .
<SPEAKER ID=239 NAME="Formanden">
Debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Inden afstemningen om brnesoldater i Uganda
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , vi har aftalt et flles beslutningsforslag , som fem grupper har vret med til at udarbejde .
Efter at dokumentet var frdigt , har en sjette gruppe tilsluttet sig .
Jeg mener , at det strider imod vores forretningsorden , nr en gruppe uden at sprge de andre , tilslutter sig dette forslag .
Min gruppe betragter det som brud p forretningsordenen , og hr. formand , jeg anmoder Dem om at undersge dette .
Da vi har vret med til at udarbejde dette beslutningsforslag , vil vi imidlertid stemme for forslaget , og jeg anmoder Dem om at srge for , at den sjette gruppe stryges af dette forslag .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
Vi har set p dette , og s vidt vi ved er der ingen regel , der kan stoppe nogen i at underskrive en anden gruppes beslutning .
Derfor kan underskriften st .
Men jeg vil foresl , at der vil blive set nrmere p dette i fremtiden .
<P>
Inden afstemningen om Venezuela
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , her drejer det sig om et tilflde , der er analogt til det , jeg redegjorde for i starten .
Jeg holder fast i , at De m f det undersgt , netop fordi en af vores kolleger i denne mdeperiode ville underskrive et beslutningsforslag , der var udarbejdet af andre grupper , og han mtte fremskaffe skriftlig tilladelse fra de andre grupper .
Der kan ikke benyttes to forskellige fremgangsmder inden for samme uge .
Derfor beder jeg Dem om at kontrollere dette og meddele os , hvad resultatet af kontrollen er .
I vrigt sttter vi dette forslag , fordi vi har vret med til at udarbejde det .
<SPEAKER ID=243 NAME="Formanden">
Jeg forstr fuldt ud , hvad De siger .
Vi vil se p sagen , men der synes ikke for nrvrende at vre en regel .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , som De selv ppeger , tog vi ved bningen af mdeperioden stilling til ikke mindre end fire forslag til ndring af dagsordenen fremsat af hr . Sakellariou .
Alle blev forkastet .
Nu nsker hr . Sakellariou at afslutte mdeperioden med endnu et krav .
Ogs det m klart afvises . Sdan kan vi fortstte .
Men det er tidsspilde . Formanden har svaret og efter min opfattelse p helt korrekt vis .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Jeg nsker ikke nogen yderligere debat .
Vi vil se nrmere p sagen .
<CHAPTER ID=13>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , jeg vil blot meddele en srgelig nyhed , vi lige har fet , om en frygtelig ulykke , der er sket p de spanske landeveje , da en lastbil pkrte en bus med catalanske skolebrn , hvilket forelbigt har forrsaget 20 dde og 30 srede , herunder meget alvorligt srede .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="SV" NAME="Arvidsson">
Hr. formand , som ordfrer i det tidligere anliggende er det min opgave p vegne af medlemmerne af PPE-DE-Gruppen at forklare , at vi undlod at deltage i afstemningen om den lovgivningsmssige beslutning , fordi ndringsforslag 6 til artikel 2 i direktivet er blevet godkendt .
Der vil blive indgivet en skriftlig stemmeforklaring .
<P>
Betnkning ( A5-0152 / 2000 ) af Redondo Jimnez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om
<P>
I. forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 3528 / 86 om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod luftforurening ( KOM ( 1999 ) 379 - C5-0076 / 1999 -1999 / 0159 ( COD ) )
<P>
II. forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 2158 / 86 om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod brande ( KOM ( 1999 ) 379 - C5-0077 / 1999 - 1999 / 0160 ( COD ) )
<P>
( Begge forslag til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0186 / 2000 ) af Hieronymi for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ivrksttelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europiske audiovisuelle programindustri ( MEDIA - Uddannelse ) ( 2001-2005 ) ( KOM ( 1999 ) 658 - C5-0059 / 2000 - 1999 / 0275 ( COD ) )
<P>
og
<P>
om forslag til Rdets afgrelse om ivrksttelse af et program til fremme af udvikling , distribution og markedsfring af europiske audiovisuelle produktioner ( MEDIA Plus - Udvikling , distribution og markedsfring ) ( 2001-2005 ) ( KOM ( 1999 ) 658 - C5-0119 / 2000 - 1999 / 0276 ( CNS ) )
<P>
( Begge forslag til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0185 / 2000 ) af Sanders-Ten Holte for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets henstilling om europisk samarbejde om evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen ( KOM ( 1999 ) 709 - C5-0053 / 2000 - 2000 / 0022 ( COD ) )
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Efter drftelserne med Rdet i gr aftes kunne jeg godt lide at vide , om denne betnkning egentlig ligger tt nok op ad det oprindelige forslag ved frstebehandling til at vre mulig .
Der er helt bestemt en rkke ndringsforslag , som vi har brug for yderligere afklaring af .
Hvis vi stemmer for dem , vil dette s f betnkningen lngere vk fra det , Parlamentet har lov til at stemme om ?
Dette vedrrer ndringsforslag 4 , 5 , 6 , 18 , 21 , 33 , 36 , 40 , 42 og 46 , som for nogles vedkommende direkte delegerer politik ned til de enkelte skoler i medlemsstaterne .
Jeg vil gerne hre , om dette egentlig er en retlig procedure , som vi br stemme om nu .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
Alle ndringsforslagene er blevet kontrolleret og godkendt af tjenestegrenene , s vi vil stemme om dem nu .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0180 / 2000 ) af Mombaur for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om anden rapport fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om , hvor langt man er kommet med liberaliseringen af energimarkedet ( KOM ( 1999 ) 198 - KOM ( 1999 ) 164 - KOM ( 1999 ) 612 - KOM ( 2000 ) 297 - C5-0163 / 2000 - 2000 / 2097 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0169 / 2000 ) af Radwan for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Den Europiske Centralbanks rsberetning for 1999 ( C5-0195 / 2000 - 2000 / 2118 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0170 / 2000 ) af Karas for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse om kommunikationsstrategi i de sidste faser af gennemfrelsen af MU ( KOM ( 2000 ) 57 - C5-0104 / 2000 - 2000 / 2019 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0162 / 2000 ) af Lambert for Udvalget for Andragender om resultatet af arbejdet i Udvalget for Andragender i parlamentsret 1999-2000
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0181 / 2000 ) af Thors for Udvalget for Andragender om Den Europiske Ombudsmands rsberetning 1999 ( C5-0303 / 2000 )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0141 / 2000 ) af Atkins for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om meddelelse fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om skabelse af et flles europisk luftrum ( KOM ( 1999 ) 614 - C5-0085 / 2000 - 2000 / 2053 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
<P>
Betnkning ( A5-0155 / 2000 ) af Damio for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om Kommissionens rapport om gennemfrelsen af Rdets direktiv 92 / 85 / EF af 19. oktober 1992 om ivrksttelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere , som er gravide , som lige har fdt , eller som ammer ( KOM ( 1999 ) 100 - C5-0158 / 1999 - 1999 / 2151 ( COS ) ) Ordfrer for udtalelse ( Hughes- procedure ) : Emilia Franziska Mller , Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige muligheder .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , jeg tager blot ordet for at prcisere de oplysninger , som jeg for et jeblik siden meddelte Europa-Parlamentet .
Den ulykke , der er sket i Spanien , er virkelig meget alvorlig .
Antallet af dde brn er oppe p 27 og deres familier , som vi sender vores dybeste medflelse , er fra Cerdanyola del Valls og fra Viladecans i Barcelona .
<SPEAKER ID=251 NAME="Formanden">
Jeg vil sikre , at formanden bliver fuldt underrettet herom , og at det bliver gjort .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="FR" NAME="Sylla">
Hr. formand , jeg kender ikke omfanget af disse begivenheder . Er der brn , som er dde , foreslr jeg imidlertid , at Europa-Parlamentet iagttager et minuts stilhed .
<SPEAKER ID=253 NAME="Formanden">
Vi m have flere oplysninger om tragediens fulde omfang .
<P>
STEMMEFORKLARINGER - Betnkning af Redondo Jimnez ( A5-0152 / 2000 )
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til Redondos betnkning om forordningerne om EU ' s indsats i tilflde af brand og luftforurening .
Det er ingen tvivl om , at det er en positiv betnkning .
Jeg stemte ja , men jeg ville gerne have , at man i fremtiden , nemlig ved gennemfrelsen af dette forslag , tog hjde for , at mange ldre og pensionister bor i nrheden af skovene . Undertiden er de de eneste , som er blevet tilbage p landet og i de de omrder , hvor der ofte opstr brand .
Det ville derfor vre godt - eller rettere hensigtsmssigt - at inddrage disse mennesker i brandbekmpelsen .
<SPEAKER ID=255 NAME="Figueiredo">
I denne betnkning omtales mulige ndringer af de nuvrende forordninger til beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod luftforurening og brande .
For Portugal er de ndringer srlig vigtige , som angr kampen mod skovbrande .
<P>
Det er faktisk stadig mere ndvendigt at bekymre sig om middelhavsskovene , der ofte rammes af brande , og som derfor krver omfattende finansielle midler til genopretning og brandforebyggende foranstaltninger .
<P>
For Portugal , hvor brande har delagt vigtige skovomrder , er det afgrende at ge bevillingerne som supplement til landets egen indsats , herunder opbygning af infrastruktur og anskaffelse af udstyr til brandforebyggelse hos bde kommunernes og ejer- og forvalterforeninger .
Derfor er det overordentlig vigtigt , at fllesskabsmidlerne forhjes til de 77 millioner euro , som ordfreren foreslr , i stedet for de 50 millioner , som foresls af Kommissionen .
<P>
Det er ogs vigtigt , at der bliver oprettet en fllesskabsordning til oplysning om skovbrande , der kan tilvejebringe et bedre kendskab til den aktuelle situation og derved gre kampen mod skovbrande mere effektiv .
<SPEAKER ID=256 NAME="Isler Bguin">
Jeg udtaler mig p egne vegne i dette indlg om skovene .
<P>
Jeg er klar over , at Landbrugsudvalget har anfrt , at debatten forfejler sit ml , nr der med henvisning til de foreliggende betnkninger argumenteres for gede bevillinger .
<P>
Personligt er jeg imidlertid af den opfattelse , at det er vores ansvar som politikere at sende klare politiske signaler til Kommissionen , Rdet og borgerne .
<P>
I december 1999 hrgede et voldsomt uvejr dele af EU . Uvejret lagde store skovstrkninger i det sydlige og stlige Frankrig de og skabte fortvivlelse blandt de katastroferamte , herunder ikke mindst blandt mindre skovbrug .
<P>
Jeg er ogs klar over , at det ikke tjener noget forml at betale sin gld med lnte penge .
Ved at stemme for ordfrerens forslag har jeg imidlertid nsket at tilkendegive , at jeg sttter gennemfrelsen af en regulr skovbrugspolitik i EU . Skovbruget er fortsat stedbarn trods gigantiske bevillinger til den flles landbrugspolitik , hvorunder skovbruget hrer .
<SPEAKER ID=257 NAME="Mathieu">
Debatten omhandler to forordninger , som indfrer en enestende og systematisk overvgning af skovenes kosystemer .
<P>
Forordning 3582 / 86 omhandler beskyttelse af skovene mod luftforurening , og forordning 2158 / 92 faststter rammerne for bekmpelse af skovbrande .
Ordfreren foreslr , at bevillingerne til de to programmer ges , mens Kommissionen foreslr drastiske nedskringer p dette felt .
Ordfrerens holdning er imidlertid relevant .
Det forekommer sledes rimeligt , at der tages hjde for , at Fllesskabets skovareal nsten er fordoblet siden den seneste udvidelse i 1998 , ligesom det forekommer rimeligt , at kravene om en egentlig skovbrugsstrategi for Den Europiske Union efterkommes .
<P>
Der er ganske vist ikke i traktaten hjemmel for en flles skovbrugspolitik .
Den foreliggende betnkning skal ikke tjene som pskud for at puste nyt liv i den debat . Der er imidlertid grund til at erindre om , at EU ' s skovbrugsstrategi tager udgangspunkt i subsidiaritetsprincippet .
Der foresls med andre ord ikke fllesskabsinitiativer , medmindre disse sknnes at vre mere effektive end medlemslandenes indsats p nationalt plan .
Vi m alts undersge , hvorvidt fllesskabsinitiativer er mere effektive , hvilket m formodes at vre tilfldet p dette felt .
<P>
Det skal bemrkes , at problemstillingen ikke er identisk for alle skovomrder i EU .
I de nordiske lande , der var hovedbidragydere i forbindelse med udvidelsen i 1998 , m problemerne primrt tilskrives luftforurening , get belastning som flge af klimandringer og forsuring af jordbunden , mens de sydlige medlemsstater i hjere grad er ramt af problemer i form af rkendannelse , trke og brande .
Forskellene til trods br der imidlertid ikke stilles sprgsmlstegn ved behovet for overvgning p flleseuropisk plan , s meget mere som det overordnet erkendes , at de faktorer , som belaster skovenens kosystemer er indbyrdes afhngige .
<P>
gede bevillinger kommer i vrigt meget tilpas , eftersom skovbevoksede bjergmassiver trues af brande efter det voldsomme uvejr i december 1999 . Der meldes i vrigt allerede om brande i flere af disse skovomrder .
For at forebygge katastrofer af denne art m brandsikkerheden skrpes .
<P>
Kommissionen hylder i sin meddelelse af 2. februar 2000 forsigtighedsprincippet i enhver henseende . Fllesskabsprogrammet om civil beskyttelse vedtaget med Rdets beslutning af 9. december 1999 venter kun p at blive frt ud i livet .
Det er derfor heller ikke rimeligt , at forordning 2158 / 92 berves det konomiske fundament .
<P>
Nr det glder sprgsmlet om bekmpelse af luftforurening , sttes dette i nyt perspektiv i kraft af Kommissionens retningslinjer vedrrende klimandringer , biodiversitet og bredygtig udvikling .
Overvgning af kosystemerne er en tvrdisciplinr opgave .
Luftforurening trder i baggrunden i forhold til disse nye topprioriterede omrder , men indgr fortsat som en integreret del af de globale udfordringer .
<P>
Problemet er imidlertid i sin kerne af politisk karakter .
Der stilles undertiden sprgsmlstegn ved skovbrugets betydning for medlemslandene , uanset at 2,2 millioner mennesker i Europa er beskftiget inden for skovbrug , og 36 % af EU ' s areal er dkket af skov .
<P>
Aktuelt synes det , som om tingene krer i ring .
De foreliggende forordninger krver politisk sttte .
Denne forudstter , at de berrte miljer kan konstatere eventuelle forandringer og risici . For videnskabeligt at kunne pvise sdanne risici krves imidlertid konomisk sttte !
<P>
Indtil det er afklaret , om de omhandlede programmer viderefres efter 2001 , har vi et politisk ansvar for at sikre det finansielle grundlag for programmerne .
De indsamlede data forventes sledes at danne det tekniske udgangspunkt for politiske beslutninger p omrder , hvor " ingen data " er ensbetydende med " ingen initiativer " .
<SPEAKER ID=258 NAME="Theonas">
Skovene har en meget stor betydning for bevarelsen af den grundlggende kologiske balance i selve livets kosystem .
Desvrre nyder de ikke en beskyttelse og opmrksomhed , der svarer til deres betydning .
De store delggelser , som skovene har vret udsat for igennem de seneste r , og de utilstrkkelige reaktioner , der har vret for at hindre delggelserne , bringer den kologiske balance i fare , men stter ogs sundhed , sikkerhed og mange kulturelle og sociale vrdier , som er ulseligt forbundne med skovrigdommen , p spil .
<P>
I de seneste r har skovrige bjergomrder , navnlig i Middelhavsomrdet , vret hrdt ramt af afskovning , brande , rkendannelse , affolkning , rovdrift og utilstrkkelig genbeplantning , sledes at titusinder hektar vrdifulde skovomrder er get tabt .
<P>
Jeg kan nvne , at Grkenland har voldsomme problemer som det land i Europa , hvor der brnder de strste omrder for hver enkelt brand .
Kun 10 % af de delagte omrder i Grkenland genbeplantes .
De vrige 90 % fr enten lov at ligge de hen eller - og det glder strstedelen - tages i besiddelse og bebygges ulovligt af konomiske interesser ( f.eks. turistvirksomheder , som de forskellige regeringer som regel ser p med gunstige jne ) , som udnytter brandene - eller mske ligefrem er ansvarlige for psttelsen af disse - ligesom de udnytter det ulste problem med ejendomsretten , mangelen p et skovregister og de manglende fortegnelser over det offentliges skovbesiddelser for at ge deres fortjeneste .
<P>
Der findes store variationer af skovtyper i Fllesskabet ( nordisk , tempereret , tropisk og middelhavsskov ) og tilsvarende variationer , hvad angr typen af problemer og srprg .
Indtil nu har EU ' s skovpolitik ikke blot vret ude af stand til med sine lsrevne , tilfldige , inkonsekvente og usammenhngende politikker og de utilstrkkelige midler , der er til rdighed , at foretage en elementr imdegelse af disse problemer , men Kommissionen kommer nu med forslag , som vil skre yderligere ned p de i forvejen minimale budgetter til beskyttelse af skovene mod brand og luftforurening .
Begrundelsen for de foreslede nedskringer er en begrnset udnyttelse af midlerne i det foregende tidsrum !
Problemerne er bare ikke lst .
Tvrtimod er de vokset .
Dette er ikke alene hyklerisk politik .
Det er meddelagtighed og brandstiftelse .
<P>
Vi giver ikke op .
<P>
Og vi opfordrer Europa-Parlamentet til at huske p sine utallige beslutninger og holdninger om , hvor vigtigt det er at styrke foranstaltningerne til forebyggelse og bekmpelse af brande og til beskyttelse og udvikling af den skovmssige rigdom i alle Unionens regioner .
Vi mener fortsat , at de fllesskabsmidler , der er til rdighed til skovene p budgettet , er helt utilstrkkelige , og krver en forgelse , s de svarer til de reelle behov og til skovenes betydning .
<P>
I samarbejde med de nationale og lokale myndigheder , med de ansvarlige myndigheder skal der tages passende initiativer til udformning af en effektiv skovpolitik og udvikling af en jeblikkelig , koordineret indsats med henblik p at genskabe og genbeplante de delagte skovomrder . Dette skal ske med respekt for de bioklimatiske og miljmssige vilkr i de enkelte regioner og p grundlag af moderne videnskabelige fakta og metoder , og som sagt er EU og regeringerne ndt til at stille de ndvendige midler til rdighed til oprettelse af den pkrvede infrastruktur og ansttelse af tilstrkkeligt mandskab , som er meget mangelfuldt , hvis vi skal bedmme ud fra grske forhold .
<P>
P denne mde bidrager vi til beskyttelsen , udviklingen , den miljmssige genopretning og en produktiv udnyttelse af skovene i disse lande .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg undlod at stemme om Arvidssons betnkning om forbuddet mod brugen af phtalater .
<P>
Ligesom hele PPE-Gruppen undlod jeg at stemme , men min undladelse skyldtes , at jeg var endnu mere i tvivl . Det var jeg , fordi jeg kort fr , jeg indfandt mig i salen for at stemme , spurgte mig selv om flgende : Nr vi nu forbyder brugen af et stof , nemlig phtalater , og det ikke er et totalt forbud inden for EU , men kun et forbud mod brugen af phtalater i legetj til brn , hvad sker der s med de virksomheder , der producerer phtalater ?
Sker der ikke det , at de mske bruger disse phtalater til andre forml ?
Mske til ting , som de ldre og pensionisterne bruger ?
Eller mske til andre forml ?
Dette ville bekymre mig meget !
<P>
Jeg vil ikke fortstte , hr. formand , for vi forhandler ikke for lukkede dre , og jeg foretrkker derfor at stoppe her .
<SPEAKER ID=260 NAME="Arvidsson">
Hvis ndringsforslag 6 til artikel 2 i direktivet godkendes , glder flgende stemmeforklaring fra PPE-DE-Gruppen i Parlamentet .
<P>
PPE-DE-Gruppens medlemmer afstod fra at deltage i afstemningen om den lovgivningsmssige beslutning , fordi ndringsforslag 6 til direktivets artikel 2 er blevet godkendt .
<P>
Begrundelsen er , at mrkning med en advarselstekst p legetj beregnet til brn mellem tre og seks r og p smbrnsartikler , som er fremstillet helt eller delvist af bld pvc indeholdende phthalater , samt p emballagen er meget svr at hndtere og risikerer i virkeligheden at blive et indirekte udvidet forbud .
Rkkevidden af beslutningen om mrkning gr dermed ud over den videnskabelige baggrund for direktivet .
<SPEAKER ID=261 NAME="Caudron">
Sprgsmlet om sikkerhedskrav til legetj ligger mig meget p sinde .
Jeg fulgte sagen som ordfrer i 1992 , og jeg flger fortsat den lovgivningsmssige udvikling p dette felt med stor opmrksomhed .
Nr det glder phthalater anvendt til bldgring af pvc , har jeg hele tiden kmpet for effektive forholdsregler for p passende vis at beskytte brnene , som udgr en srlig udsat gruppe forbrugere .
<P>
Forsg udfrt p dyr har pvist visse phthalaters toksiske og krftfremkaldende egenskaber . Disse stoffer kan sledes fremkalde sygelige tilstande i lever , nyrer og testikler hos brn , som sutter p eller bider i sutter , rangler og bideringe .
<P>
Denne rkke af risikomomenter har helt berettiget vakt bekymring blandt forldre . Resultaterne burde have frt til vedtagelse af konsekvente forholdsregler i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet .
Kommissionen reagerede ganske vist relativt hurtigt ( anmodning om udtalelse fra det videnskabelige udvalg , toksikologiske undersgelser , kotoksikologiske undersgelser og undersgelser af virkninger p miljet , beslutning om omgende forbud og forslag til ndring af relevante direktiver ) . Kommissionens reaktion m imidlertid betegnes som yderst forsigtig i betragtning af mlstningen om hj grad af forbrugerbeskyttelse og hensyn til folkesundheden .
<P>
Hvad foreslr Kommissionen mere konkret ?
Kommissionen har stillet forslag om forbud mod legetj , som indeholder en af de 6 typer phthalater , som er under anklage , for s vidt der er tale om legetj , som er beregnet til brn under tre r , og som er beregnet til at blive puttet i munden . Der foresls endvidere en mrkningsordning , sledes at legetj , som indeholder en af de 6 typer phthalater , som er under anklage , forsynes med advarsel , sfremt der er tale om legetj , som er beregnet til brn under tre r , og som kan puttes i munden , uanset om produktet er beregnet til dette forml .
Endelig foresls direktivet taget op til fornyet overvejelse inden fire r efter vedtagelsen . Disse forholdsregler er klart utilstrkkelige !
<P>
Det er sledes urimeligt kun at forbyde legetj og smbrnsartikler , som er beregnet til at blive puttet i munden .
Alle forldre ved , at mindre brn putter alt i munden .
Vi br derfor forbyde alt legetj og alle genstande , som helt eller delvis kan puttes i munden , og som indeholder phthalater .
Der foreligger ikke prcis videnskabelig viden om disse kemiske stoffers indvirkning p organismen , hvilket br foranledige , at forsigtighedsprincippet tages i anvendelse .
Jeg m ogs understrege , at vi br vre p vagt over for de stoffer , der erstatter phthalaterne .
<P>
Endvidere br der indfres et generelt krav om mrkning af legetj og smbrnsartikler , som kan puttes i munden , uanset om produktet er beregnet til dette forml , sfremt produktet indeholder phthalater .
<P>
Der br tilfjes en bestemmelse , som forbyder tilstning af duftstoffer , som ansporer brnene til at bide i eller sutte p legetjet .
<P>
Det br sikres , at direktivet revideres og ajourfres i takt med videnskabens fremskridt p dette felt .
Med det kendskab , vi i dag har til dette omrde , br vi efter min opfattelse udvise den strste forsigtighed .
Jeg har stttet de ndringsforslag , der er fremsat af de socialdemokratiske medlemmer af Miljudvalget .
<P>
Afslutningsvis m jeg ppege , at reglerne om CE-mrkning er uprcise og hurtigst muligt br tydeliggres for s vidt angr sikkerhedskrav til legetj .
<SPEAKER ID=262 NAME="Kauppi">
skriftlig . ( FI ) Det er ikke videnskabeligt bevist , at phthalater er skadelige for menneskers sundhed .
F.eks. iflge en undersgelse foretaget af U.S. Consumer Product Safety Commission i USA kan kun f , om end i hele taget nogen brn , risikere at blive udsat for skadelige kemikalier , for den mngde phthalater , der findes i legetj , nr ikke op p et skadeligt niveau .
Undersgelsesgruppen anbefaler ikke at forbyde anvendelsen af phthalater , fordi de phthalatmngder , der eventuelt optages i barnets organisme fra legetj , er minimale .
<P>
Jeg gr ikke ind for en " overdreven ndvrge " og forbud , der ikke er begrundet i videnskabelige fakta .
Phthalaters akutte giftpvirkninger er ubetydelig , og de irriterer ikke slimhinder eller huden .
Sknt det er konstateret i 1980 ' erne , at meget store mngder af phthalater medfrer leversvulster hos rotter og mus , er det imidlertid ikke blevet stadfstet fra officiel side i Europa og USA , at phthalater er krftfremkaldende hos mennesker .
Desuden er jeg skeptisk over for tanken om , at phthalater erstattes med stoffer , hvis pvirkninger der slet ikke findes nogle undersgelsesresultater for .
<P>
Jeg gr dog ind for , at der foretages ekstra undersgelser om de phthalater , hvis virkninger ikke kendes med sikkerhed .
I praksis er problemet alligevel beskedent , for den europiske legetjsindustri er get bort fra anvendelsen af phthalater .
<P>
Betnkning af Hieronymi ( A5-0186 / 2000 )
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til betnkningen om Media-programmerne . Da det er de ldre og pensionisterne , som hyppigst ser vores fjernsynsprogrammer , og som sledes er meget interesserede i denne EU-sttte , er jeg dog af den opfattelse , at det ville vre godt , om de kunne se en europisk fjernsynskanal , det vil sige nogle europiske fjernsynsprogrammer , der bliver sendt af en europisk fjernsynskanal .
Jeg tror , at man p denne mde bedre ville kunne bevare vores landes kultur , som er kendt i Europa , i stedet for udelukkende at importere film fra andre lande og navnlig fra USA .
Jeg hber sledes , at man ved gennemfrelsen af dette dokument tager hjde for mit forslag .
<SPEAKER ID=264 NAME="Sacrdeus">
De svenske kristelige demokrater har , set ud fra subsidiaritetsprincippet , som det er angivet i Maastricht- og Amsterdam-traktaterne , principielle indvendinger mod , at der overhovedet bliver brugt EU-midler til at udvikle , producere og markedsfre det , man kalder europisk film og filmuddannelse .
<P>
Der er meget mere brug for disse konomiske midler til genopbygningen af Kosovo , en europisk bistandsindsats , der endnu ikke er fundet en budgetmssig lsning p efter et rs interne budgetstridigheder i EU .
<P>
Tanken om at opveje den amerikanske dominans inden for film- og kultursektoren er forstelig og prisvrdig .
Det er imidlertid en opgave for den private filmindustri og medlemsstaterne .
Den Europiske Union skal i stedet for luge grundigt ud i de opgaver , som ikke er en del af dens vsentlige anliggender .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , jeg vil gerne anmode medlemmerne om at afgive skriftlig stemmeforklaring , nr der er knyttet en forhandling til betnkningerne , eller i hvert fald blive , indtil vi er frdige , nr de afgiver mundtlig stemmeforklaring , som de jo har ret til .
Vi viser hver isr respekt for Parlamentet ved at afgive skriftlig stemmeforklaring p dette tidspunkt .
<SPEAKER ID=266 NAME="Formanden">
. Vi har noteret Deres bemrkning , hr . Mastorakis .
<P>
<P>
Betnkning af Sanders-Ten Holte ( A5-0185 / 2000 )
<SPEAKER ID=267 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har undladt at stemme , selv om vi er sikre p , at en politik , som bygger p udveksling og samarbejde medlemslandene imellem p undervisningsomrdet , ville bidrage til at hjne kvaliteten og skabe get kulturel samhrighed og udveksling mellem nationerne .
<P>
En sdan mlstning betegner imidlertid kun et fremskridt , hvis den bygger p en undervisningspolitik i de forskellige medlemsstater , som sikrer gede ressourcer til den almindelige , offentlige skoleundervisning .
Dette prioriteres imidlertid intetsteds i betnkningen , og hvad mere er , det praktiseres ikke i medlemslandene .
<P>
Vi finder det bekymrende , at flere af tekstens formuleringer vidner om en snver og utilitaristisk opfattelse af et samarbejde , hvis ml dikteres af markedets krav , og som beror p erhvervslivets eller private organisationers initiativer , idet disse sger at sikre sig arbejdskraft , hvis uddannelse og kvalifikationer er i overensstemmelse med aftagernes behov .
Lader vi markedskrfterne vinde indpas i skolevsenet , betyder det fremskridt for de f og forringelser for de mange .
<P>
Vi har derfor stemt for de ndringsforslag , der advarer mod at lade markedskrfterne spille en for dominerende rolle i forbindelse med skoleundervisningen .
<SPEAKER ID=268 NAME="Figueiredo">
Det er velkendt , at definitionen af kvalitet i skoleundervisningen er et meget komplekst politisk sprgsml , eftersom det ikke mindst hnger sammen med de opstillede ml , de til rdighed stende midler og de omstndigheder , hvorunder mlene skal ns .
<P>
Det europiske samarbejde om kvalitetsevaluering og om kvalitetsindikatorer m ikke resultere i evalueringsmodeller , eftersom det er afgrende at fastholde spredning i metoder og tilgang og tage hensyn til forskellige nationale forhold og det enkelte lands historiske , sociale , kulturelle og politiske situation .
<P>
Det mulige samarbejde omkring udveksling af erfaringer vedrrende evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen skal derfor tage hensyn til , at der er tale om et srlig flsomt omrde , som til fulde m respektere medlemsstaternes ansvar for undervisningens indhold og opbygningen af uddannelses- og undervisningssystemer , ligesom disses kulturelle og sproglige forskellighed .
<P>
Betnkning af Mombaur ( A5-0180 / 2000 )
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ogs ja , fordi der i et af punkterne str , at konkurrencen ikke forhindrer medlemsstaterne i at give virksomhederne pligt til at yde offentlige tjenester af almen interesse .
Det er mit hb , at man ved gennemfrelsen af dette punkt fastlgger , at der med hensyn til leveringen af gas til husholdningsbrug skal tages hjde for , at mange mennesker ikke har nogen indtgt - heriblandt pensionisterne , som ikke har nok at leve for - og at man derfor br give et frit forbrug af en vis mngde gas eller anden energi , som skal leveres gratis .
<SPEAKER ID=270 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Den foreliggende betnkning er , bde hvad form og indhold angr , en lovprisning af markedskonomi og fri konkurrence .
Forfatteren er under dkke af nsket om at skabe et flles europisk energimarked udelukkende optaget af at overfre denne sektor p private hnder .
For at vre mere prcis skelnes der mellem elproduktion og forvaltning af forsyningsnettet , idet forfatteren er villig til at lade den del af opgaven , som krver store investeringer og giver minimalt afkast , forblive hos staten , forudsat at de givtige opgaver overdrages til den private sektor .
<P>
Bestrbelserne for at sikre flles elproduktion og -distribution p EU-niveau kunne betegne et fremskridt .
Det samme glder indsatsen for get planlgning og rationalisering af svel produktion som distribution . Men det forudstter , at begge omrder bevares som offentlige tjenester , som udelukkende styres af brugerens behov og ikke af profithensyn .
<P>
Forfatteren til den foreliggende betnkning gr den modsatte vej .
Virkeliggres den liberaliseringsproces , der hyldes i betnkningen , vil det betyde tilbagegang .
Vi har derfor stemt imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=271 NAME="Butel">
Som nyt medlem af Europa-Parlamentet m jeg sige , at jeg er chokeret !
Jeg deltog ikke i den foregende mdeperiode , hvor der blev solgt ud af begrebet offentlige tjenester " efter fransk model " . Ser man p , hvad der er sket inden for transportsektoren og p post- og telekommunikationsomrdet , m det vre mig tilladt at tale om bortsalg til spotpris .
<P>
Mombaur-betnkningen har til forml at gre status over gennemfrelsen af direktivet om elsektoren vedtaget i december 1996 og direktivet om gassektoren vedtaget i juni 1998 . Mombaur-betnkningen afslrer med al nskelig tydelighed Kommissionens ultraliberale synspunkter , nr der under dkke af nsket om at gennemfre det indre marked p energiomrdet til fordel for forbrugerne krves fuld liberalisering af disse markeder .
<P>
Processen er uafvendelig .
Kommissionen fremstter forslag til et minimalistisk direktiv og argumenterer med , at vellykket liberalisering forudstter s f regler som muligt .
Direktivet gennemfres af tilhngerne af " stadig mere Europa " , og de gr videre end direktivet foreskriver ( ved rets begyndelse var sledes 65 % af det europiske marked liberaliseret , selv om direktivet kun krvede 30 % ) .
Efterflgende " regelstter " Kommissionen de faktiske forhold og opgiver den minimalistiske tilgang til fordel for en langt mere detaljeret lovgivning .
<P>
Dette er uacceptabelt , ikke mindst fordi problemerne ikke lses ad denne vej .
Hvorfor indfre et flles energimarked , nr el og gas ikke lader sig sammenligne ( hverken hvad angr produktion / distribution eller markedsudvikling eller i forhold til begrebet offentlige tjenester ) ?
Hvordan kan man forlange , at en udbyder skal opfylde kravene om forsyningssikkerhed og billighed , som kendetegner offentlige tjenester , nr dette ikke er konomisk rentabelt ?
Og tilsvarende , hvordan kan man forlange , at tidligere monopolvirksomheder skal ud i ben konkurrence , nr de fortsat skal bre byrderne efter omfattende investeringer foretaget som et resultat af tidligere politiske beslutninger ?
Hvordan kan man forlange stadig lavere priser i konkurrencens hellige navn uden at komme i konflikt med gldende sikkerhedskrav p det nukleare omrde ?
Hvordan kan man erstatte det nationale begreb offentlige tjenester med det langt snvrere fllesskabsbegreb forsyningspligtydelse ?
<P>
Jeg kunne fortstte lnge endnu og fylde flere sider med sprgsml af denne art .
Vi har brugt rhundreder p efter god republikansk tradition gradvis at opbygge vores offentlige tjenester .
En gennemfrelsesperiode p fire r er alt , hvad der skal til for at nedbryde dem !
<P>
Vi kunne derfor ikke stemme for den foreliggende betnkning , som vidner om Kommissionens almagt og nske om at bevge sig stadig lngere og hurtigere ad liberaliseringens vej .
Liberalisme kan vre nskvrdig , men det forudstter en gradvis udvikling , en moderat dosering , som ikke udelukker offentlig indgriben . I modsat fald kommer vi fremover til at mrke de konomiske flger af den manglende indgriben .
<SPEAKER ID=272 NAME="Figueiredo">
Som opflgning p konklusionerne fra det europiske topmde i Lissabon , den 23. og 24 marts i r , som besluttede at stte mere fart i liberaliseringen p omrder som gas , elektricitet , posttjenester og transport , har EU-kommissren for energi fremlagt forslag til en rkke foranstaltninger , der skal fremme liberaliseringen af el-sektoren , herunder gennemfrelse af tilpasningsmekanismer til fjernelse af eventuelle flaskehalse i liberaliseringen og forhandling med tredjelande om adgang til fllesskabsmarkedet .
<P>
Som bekendt blev Kommissionen p Det Europiske Rd i Santa Maria da Feira opfordret til " inden marts 2001 at forelgge en rapport om udviklingen af energimarkederne i overensstemmelse med Lissabon-strategien " med henblik p en vurdering af de fremskridt , der mtte vre sket i liberaliseringen af elektricitetsmarkedet p topmdet i Stockholm i marts 2001 .
Der er sledes med flere regeringers sttte og under det portugisiske formandskab sket en styrkelse af adskillige pressionsmekanismer , der skal stte fart i den proces , som allerede var sat i gang med elektricitetsdirektivet fra december 1996 , der fastlagde en trinvis bning af markedet over flere faser frem til 2003 , mens direktivet fra 1998 om naturgas faststter den sidste fase af denne sektors bning til 2008 , hvilket har alvorlige flger for Portugal , isr EDP , dets ansatte og de portugisiske forbrugere .
<P>
P denne facon bliver bde beskftigelsesproblemerne for de ansatte i sektorens virksomheder og for de mennesker , der berres i de enkelte medlemsstater , gjort til noget helt sekundrt , hvad der ogs glder bevarelsen af en offentlig service af kvalitet , som skal tjene forbrugernes interesser .
Dette er vi fundamentalt imod .
<SPEAKER ID=273 NAME="Theonas">
Formlet med denne betnkning er at retfrdiggre liberaliseringen af energisektoren , isr elektricitetsomrdet , men ogs naturgas .
I realiteten fjernes denne produktive og strategisk vigtige sektor fra det offentlige , og alle dens aktiviteter overlades til den private kapital , for at den kan mangedoble sin fortjeneste .
Den eneste rolle , staten har tilbage , er den regulerende rolle i forhold til monopolinteresserne og som vogter over de retningslinjer , som EU vedtager , og det gr ud over landets konomi og befolkningens interesser .
Der er intet i betnkningens prambel , der beskftiger sig med befolkningens interesser , den simple borgers interesser , og heller ikke med det enkelte lands udvikling , der tnkes kun p at tjene stormonopolernes interesser .
<P>
Betnkningen indeholder flere unjagtigheder , som skyldes , at man forsger at f liberaliseringen af energisektoren til at se lidt pnere ud .
F.eks. er det ikke sandt , at konkurrencen i Storbritannien har snket priserne og get beskftigelsen .
I de 4-5 r , der er get siden privatiseringen af elektricitetssektoren , er priserne steget vsentligt , der er skret ned p personalet , og udarbejdelsen af et nationalt langsigtet program for udvikling af elektricitetssektoren er stillet i bero .
I et andet punkt erkender betnkningen faktisk , at der er sket en reduktion af arbejdspladser som flge af liberaliseringen , men mener dog , at der vil komme flere arbejdspladser inden for ikke-produktive sektorer , brser , reklame , brokere osv .
<P>
Iflge en undersgelse , der er foretaget af Grkenlands offentlige elektricitetsselskab , vil liberaliseringen af elektricitetssektoren medfre en nedskring af personalet fra 32.000 til 20.000 og en oplsning af mange tjenestegrene , som er til gavn for elektricitetsselskabet og for landets konomi i forbindelse med f.eks. fremme af nye teknologier , undersgelser af kraftvrker osv .
Privatiseringen og liberaliseringen vil fre til prisforhjelser , som isr forbrugerne p de sm er i gerhavet vil mrke , idet de betaler en pris pr. kWh , der ligger langt over de reelle omkostninger .
<P>
Det er ogs uacceptabelt , at en offentlig virksomhed tvinges til at stille vrdifulde transport- og distributionsnet til rdighed til de private af hensyn til konkurrencen .
Hvis EU nskede en sund konkurrence i den betydning , den selv lgger i begrebet , br den krve af de private selskaber , at de opretter deres egne net og produktionsanlg , s de kan konkurrere med offentlige virksomheder , i stedet for at de offentlige virksomheder skal stille deres net " til rdighed " for deres konkurrenter .
Det eneste , de vil opn med denne metode , er at gre det nemmere at overfre vrdier til storkapitalen .
Det er ogs rsagen til , at man forsger at splitte brancherne , s en offentlig virksomhed ikke kan drives med det ml at skabe det optimale resultat af sine totale aktiviteter , hvorved den bliver konkurrencedygtig .
<P>
Energiproduktion er ikke et simpelt forbrugsprodukt .
Energisektoren er specielt vigtig for et lands konomiske udvikling og af vital betydning for dets forsvar .
Derfor bringer liberaliseringen af energimarkederne ikke kun landets sikkerhed , men ogs dets udviklingsmssige kurs i fare .
Denne fare trder helt tydeligt frem , idet - som det understreges i betnkningen - " virksomheder , der udbyder offentlige tjenesteydelser , br fungere p det europiske marked i et Europa uden grnser .
Sdanne virksomheder er , lige s lidt som aktionrerne , ikke lngere strengt nationale " .
<P>
Af disse rsager stemmer medlemmerne af GUE / NGL-Gruppen imod hr . P. M .
Mombaurs betnkning .
<SPEAKER ID=274 NAME="Rovsing">
. Det er gldeligt , at bestrbelserne p at skabe en liberaliseret energisektor nu for alvor ser ud til at bre frugt .
De fleste lande er efterhnden i fuld gang med at gennemfre en omfattende strukturndring af markedet .
Nogle lande har allerede gennemfrt fuld liberalisering , og det glder mig specielt , at Danmark er med i frergruppen .
Danmark br udnytte denne gunstige position og fuldende liberaliseringen , sdan som det allerede er sket i bl.a. Sverige .
Det er derfor beklageligt , at den danske regering tilsyneladende ikke har planer om forelbigt at tage det sidste skridt i retning af fuld liberalisering .
<P>
Mombauers udmrkede betnkning rammer rigtigt p flere punkter .
Det skal navnlig fremhves , at det er vigtigt , at der allerede nu tages hensyn til ansgerlandenes situation .
stlandenes liberalisering af energimarkedet vil krve srlige foranstaltninger , og der m tages srlig miljhensyn .
Det er ogs vigtigt at gre opmrksom p , at al el-produktion skal vre gennemskuelig , og at den srlige sttte hertil p ingen mde m udgre en konkurrencefordrejning .
<P>
Betnkning af Radwan ( A5-0169 / 2000 )
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , Den Europiske Centralbanks rsberetning for 1999 ofrer ikke mange ord p det sprgsml , alle iagttagere stiller sig selv : Hvorfor har euroen , der blev lanceret som en strk valuta , vist sig at vre en svag valuta ?
Den Europiske Centralbank bruger en ud af de nsten 200 sider p dette sprgsml . Et lille diagram viser , at euroen er svkket .
Som forklaring henvises blot til strukturelle forskelle mellem Europa og USA og forskelle , hvad angr den konomiske situation .
<P>
Forklaringen er korrekt , men utilstrkkelig .
Det ville vre p sin plads at tilfje , at EU ikke er et land med et folk , en stat , en konomisk ledelse , hvorfor euroen generelt betragtes som mindre stabil end en national valuta .
Endvidere blev kursen p euroen fra frste frd sat for hjt , fordi man vrdisatte den p baggrund af kursen p de enkelte nationale valutaer . Euroen mangler imidlertid disses iboende vrdier .
<P>
Hvordan vil de ansvarlige imdeg denne nedskrivning af euroen ?
For det frste indirekte ved at fre en vkstorienteret politik . Vi billiger fuldt ud denne indsats .
Men samtidig oplever vi , at Den Europiske Centralbank hver renten , officielt for at bekmpe inflationen ( som er ikke-eksisterende ) , reelt for at sttte euroen .
Der er imidlertid tale om et tvegget svrd , som anvendt p et uheldigt tidspunkt i forhold til den konomiske cyklus meget vel kan skade vksten , som man ellers ad anden vej prver at fremme .
<P>
Ogs den hurtige udvikling og styrkelse af Euro 11-Rdet , som gradvist skal udvikle sig til EU ' s konomiske regering , forekommer at vre en tvetydig lsningsmodel .
P kort sigt ndrer det ikke meget .
Skulle man lse det grundlggende problem , mtte medlemslandene fratages enhver selvstndighed , hvilket selvsagt er umuligt .
Under alle omstndigheder sker der samtidig en fastlsning af systemet .
Som jeg for nylig forklarede i forbindelse med et mde i den franske Nationalforsamling , har charteret om de grundlggende rettigheder bl.a. til forml at binde medlemsstaternes befolkning yderligere til fllesskabsretten og dermed ogs til den flles mnt .
Charteret bidrager sledes reelt til , at vi mister rettigheder .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , det er da ikke en stemmeforklaring . Det er en fortsttelse af debatten .
Jeg ved enndu ikke , hvordan hr . Berthu har stemt- Ikke at det interesserer mig , men dette er ikke en stemmeforklaring , det er en fortsttelse af debatten .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til Radwans betnkning , selv om man i punkt 9 p side 8 anmoder om en fremskyndelse af strukturreformerne for de sociale sikringssystemer , og det med en formulering , der s at sige gjorde mig lidt i tvivl .
Er det mon den sdvanlige anmodning , hvor der bag disse ord ofte gemmer sig et nske om at reducere borgernes pension for at mindske udgifterne p de nationale regeringers budgetter ?
Hvis dette skulle vre betnkningens hensigt , vil jeg gerne understrege , at man i stedet burde betragte det som en rationalisering og undg spild ved udbetalingen af de sociale sikringsydelser , for hvis de blev administreret bedre , behvede man ikke hele tiden at reducere ydelserne og skre ned p pensionerne til de ldre i hele Europa .
<SPEAKER ID=278 NAME="Figueiredo">
Denne betnkning forsvarer den monetaristiske politik , som Den Europiske Centralbank ( ECB ) str for , navnlig prisstabiliteten , og den glemmer , at der ikke p nuvrende tidspunkt er en stadig rentesnkning , men at vi tvrtimod befinder os i en fase med get rentestigning , hvilket har meget alvorlige konsekvenser for de mindrebemidlede familiers indkomst , der har subsidierede husln , sledes som det er tilfldet i Portugal .
<P>
For ordfreren , der glder sig over ECB ' s indsats , er det afgrende , at Stabilitetspagtens nominelle konvergenskriterier overholdes , ogs for ansgerlandenes vedkommende , hvilket ligeledes glder den politik , som er forbundet hermed , navnlig lntilbageholdenhed , strre fleksibilitet p arbejdsmarkedet og i socialsikringssystemerne samt hurtigere liberalisering af bank- og servicesektoren .
Han gr s vidt som til at kritisere de lande i eurozonen , der har nedsat arbejdstiden , fordi det efter hans mening bidrager til at gre " arbejdsmarkedet endnu mere reguleret i stedet for mere fleksibelt " .
<P>
P denne mde gr ordfreren sig til talsmand for den mest raffinerede kapitalistiske nyliberalisme , hvilket kun kan fortjene den allermest voldsomme protest fra vores side , sledes at vi stemmer imod .
<P>
Betnkning af Karas ( A5-0170 / 2000 )
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , mit indlg vedrrer Europa-Parlamentets betnkning om kommunikationsstrategien i sidste fase af gennemfrelsen af Den konomiske og Monetre Union .
For at der ikke skal herske tvivl herom , ej heller hos fru Peijs , kan jeg oplyse , at jeg har stemt imod denne betnkning .
<P>
Betnkningen vidner om offentlighedens nsten totale mangel p interesse for gennemfrelsen af euroen og den bekymring , dette giver anledning til hos mange af de ansvarlige for projektet .
Vi befinder os trods alt kun halvandet r fra den afgrende dato , hvor de nationale valutaer udgr , og euromnter og -sedler sttes i omlb .
Hidtil har opgaven vret forholdsvis enkel , eftersom frste fase primrt har berrt teknikere , banker , investorer og fondsbrsaktrer . Alle har i forvejen et ret godt kendskab til og er overbeviste tilhngere af MU ' en .
Det kan derfor ikke undre , at gennemfrelsen af denne fase af MU ' en er get uden vanskeligheder .
<P>
Nste fase bliver imidlertid langt vanskeligere . Nu glder det borgerne , som ofte endnu ikke fuldt ud er klar over , hvilken indsats der krves fra deres side , og som vil opleve at blive konfronteret med beslutninger , som forlngst er truffet .
For at rde bod p det manglende kendskab til projektet krver Europa-Parlamentet intensivering af kommunikationspolitikken og ger bevillingerne med nsten 30 % til 38 millioner euro om ret .
Henvendt til beslutningstagere , som endnu tver , hedder det en smule naivt i den netop vedtagne beslutning , at " informationspolitik i henhold til artikel 37 , litra a ) , i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 er en selvstndig aktion , der ikke behver et retsgrundlag " .
<P>
Hvorfor s holde sig tilbage ?
<P>
Jeg m dog understrege , at vi altid har anfgtet Kommissionens mulighed for at pfre EU store udgifter uden retsgrundlag , og vi har anfgtet den interinstitutionelle aftale , som Rdet beklageligvis godkendte , uanset at den er i modstrid med sdvanlig praksis , nr det glder god forvaltning af offentlige midler .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg vil efterkomme fru Peijs ' nske og forkorte mit indlg .
Jeg vil sledes njes med at sige , at jeg stemte ja til denne betnkning i nsket om , at alle pensionister den 31. december 2001 fr udleveret en lommeregner , som regner deres valuta om til euro .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , jeg er en af de parlamentsmedlemmer , som har fremsat ndringsforslag 7 med anmodning om , at Kommissionens informationskampagne om euroen begrnses til de lande , som er med i det nuvrende valutasamarbejde .
Dette indebrer , at Sverige , Danmark og Storbritannien burde holdes udenfor , fordi kronen og pundet stadig er valutaen i disse lande .
Det er en rimelig anmodning , at EU ikke gennemfrer skattefinansierede kampagner i medlemslandene i flsomme indenrigspolitiske sprgsml .
Til syvende og sidst handler det om at vre tolerant over for hinanden og have respekt for det enkelte folks demokratiske proces .
<SPEAKER ID=282 NAME="Blak og Lund">
. De danske socialdemokrater har i dag stemt for betnkningen af Karas om kommunikationsstrategien om gennemfrelse af MU ' en .
Indfrelsen af de nye flles sedler og mnter vil have stor praktisk betydning for borgere og virksomheder . Ikke kun fordi mnterne og sedlerne er nye , men ogs fordi man skal vnne sig til de " nye priser " , nr der omregnes til den flles valuta .
Penge er noget , man skal have tillid til .
Det er derfor vigtigt , at der er den ndvendige information - og denne skal naturligvis vre strre end den vi kender , nr landene i dag indfrer nyt design p sedler og mnter .
Vi har ved vores stemmeafgivning lagt vgt p , at informationsaktiviteterne udfres i de enkelte lande af medlemsstaterne , og at der indgs srskilte aftaler med de enkelte lande herom .
Vi er enige i , at det er rigtigt , at den danske regering ikke har indget en sdan aftale .
Vi ser frem til , at ogs Danmark kan indg en sdan aftale , nr den danske befolkning forhbentligt har sagt ja til den flles valuta ved folkeafstemningen den 28. september 2000 .
<SPEAKER ID=283 NAME="Figueiredo">
Idet ordfreren tager udgangspunkt i , at den flles europiske valuta udgr en vsentlig og identitetsskabende faktor i den europiske integrationsproces , men samtidig erkender , at hver enkelt EU-borger , ogs borgerne i de lande , som ikke deltager i Den Monetre Union , ligesom borgere i ansgerlandene vil komme til at mrke eurosedlernes og -mnternes indfrelse , sttter han i forlngelse af Kommissionens forslag en informationskampagne , der skal styrke borgernes tillid til euroen og sikre en problemfri indfrelse heraf fra 1. januar 2002 .
<P>
Med hensyn til bankerne foreslr ordfreren , at Kommissionen intensiverer sine aktioner med henblik p at " forhindre hje bankgebyrer for grnseoverskridende bankoverfrsler og hje gebyrer for valutaveksling i euroomrdet " .
<P>
I betnkningen sker det imidlertid nogle steder , at information af teknisk art , der er ndvendig for at lette borgernes og de sm og mellemstore virksomheders forberedelse til den nye valuta , blandes sammen med propagandakampagner for Den konomiske og Monetre Union , hvilket vi ikke kan sttte . Ordfreren omtaler f.eks. kvinder som en speciel mlgruppe , der skal ns gennem kvindebladene , da det netop er kvinderne , der stadig har de strste betnkeligheder med hensyn til indfrelsen af euroen .
<SPEAKER ID=284 NAME="Meijer">
Mit parti , Det Socialistiske Parti i Nederlandene , har aldrig vret tilhngere af en forhastet indfrelse af den flles valuta for landene i Den Europiske Union .
Euroen forhindrer os i at regulere konomien gennem tilpasning af rentesatser og vekselkurser .
Endvidere betales euroens skaldte stabilitet gennem de store besparelser p de ikke-arbejdendes indtgter og p skoleundervisning , sundhed , boliger og offentlig transport .
Jeg mener derfor , at euroen kun er til fordel for de erhvervsdrivende , for folk , der tit tager p ferie , og for medlemmerne af Europa-Parlamentet , men ikke for den brede befolkning .
<P>
For s vidt der herskede tillid til euroen , er denne i mellemtiden aftaget markant , i takt med at euroen er faldet i forhold til den danske og den svenske krone , det britiske pund og valutaen i mange lande uden for Den Europiske Union .
Jeg kan derfor godt forst , at tilhngerne af euroen nu har brug for en propagandakampagne .
<P>
Karas-betnkningen har isr til forml at skabe mere tiltro til euroen i befolkningen , bl.a. ved at gre brug af sportsforeninger og skoler .
Endvidere er formlet at udlevere svindlere og prisforhjere , der profiterer af indfrelsen af euroen .
Med det sidste forml er jeg helt enig , men det samlede forslag kan jeg ikke sttte .
<SPEAKER ID=285 NAME="Thomas-Mauro">
Jeg m i enhver henseende tage afstand fra Karas-betnkningen .
<P>
Mlstningen om at give EU ' s borgere get kendskab til deres fremtidige valuta er helt legitim .
Beslutningen om at opgive de nationale valutaer er nu engang truffet ( under omstndigheder jeg finder strkt kritisable ) , men jeg m p det kraftigste tage afstand fra den propaganda , teksten nsker ivrksat til fordel for , hvad hr . Karas betegner som " en vsentlig og identitetsskabende faktor i den europiske integrationsproces " .
<P>
Teksten udmrker sig ved klart at udstille det kmpebedrag , tilhngerne af en europisk forbundsstat i 1992 udsatte de franske vlgere for i bestrbelserne for at sikre ratifikation af Maastricht-traktaten .
Den flles mnt blev fremstillet som en rent teknisk foranstaltning , som skulle sikre en mere velfungerende konomi over for dollar og yen , og den blev fremstillet som et neutralt projekt i forhold til sprgsmlet om national suvernitet .
Vi hrte p det tidspunkt vist ingen tale om en vsentlig og identitetsskabende faktor i den europiske integrationsproces !
<P>
Den foreliggende tekst vil vre et vsentligt redskab for de krfter , der i Storbritannien , Sverige og Danmark kmper for at bevare de nationale demokratier .
Euroen er , uanset at dette bengtes af eurotilhngerne i de pgldende lande , et skridt p vejen mod en europisk forbundsstat , som imidlertid afvises af et markant flertal af disse landes borgere .
<P>
Nr mine kolleger i Europa-Parlamentet afviser det ndringsforslag , som er stillet af William Abitbol , og som blot foreslr , at dette integrationsfremmende sigte prciseres i Kommissionens kommunikationsprogrammer , bidrager de til at skabe en forljet eurokampagne , hvilket vlgerne vil vide at straffe dem for .
<P>
I henhold til beslutningsforslaget i Karas-betnkningen deler kvinderne ikke - af ikke nrmere angivne rsager - den begejstring , der efter sigende har prget indfrelsen af euroen .
Vi genfinder her ubehagelige toner , som til alle tider har lydt fra revolutionre agitatorers side . Kvinderne og prsteskabet indgr i en reaktionr alliance og afviser alle tanker om en bedre fremtid .
Ingen har tilsyneladende fet den tanke , at kvinderne kunne vre strkt tvende over for euroen p grund af deres erfaringer , nr det glder den daglige konomi .
Det er forkasteligt og et vidnesbyrd om enhedstankens diktatur , nr modstandere eller personer , som forholder sig tvende til europrojektet , betragtes som uvidende , analfabeter , underudviklede .
Der ser vi , hvad den fderalistiske forblindelse frer til !
<P>
Betnkning af Lambert ( A5-0162 / 2000 )
<SPEAKER ID=286 NAME="Montfort">
rsberetningerne om Ombudsmandens arbejde og arbejdet i Udvalget for Andragender indgr i Europa-Parlamentets rutiner og giver hvert r anledning til udarbejdelse af to forholdsvis standardiserede betnkninger fra Europa-Parlamentets side .
<P>
Vi kan dog konstatere , at Thors-betnkningen indeholder et nyt element .
I betnkningen , der primrt tager udgangspunkt i det arbejde , der er udfrt i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender , nskes Ombudsmanden - ogs efter anmodning fra hr . Sderman - sikret generel adgang til alle dokumenter af interesse for Ombudsmandsinstitutionens undersgelse af klager .
Vi m modstte os dette forslag . Ikke fordi vi er imod kontrol med forvaltningen , men fordi sdanne befjelser ikke henhrer under ombudsmandshvervet , men derimod tillgges dommerembedet .
<P>
Vi medgiver selvsagt gerne , at den galskab , der kendetegner Fllesskabets forvaltning , og de heraf flgende fejlgreb skaber stigende utilfredshed blandt borgerne , hvilket igen giver anledning til flere klager .
Og billedet ndrer sig formodentlig ikke , s lnge EU tillgges get kompetence og griber ind p stadig flere omrder , og s lnge Kommissionen og Europa-Parlamentet kendetegnes ved en veritabel lovgivningsbulimi .
<P>
Ombudsmanden og de f medarbejdere , der er knyttet til denne institution , har kun begrnsede muligheder i forhold til de ganske betydelige udfordringer , de stilles over for . Det er imidlertid ogs vores ansvar som politikere at fjerne rsagerne til tvisterne .
Vi m sledes prioritere kvalitet frem for kvantitet , uanset at sidstnvnte i jeblikket er i hjsdet og synes at blive betragtet som vores eksistensberettigelse . Endvidere m vi respektere subsidiaritetsprincippet og dermed undg , at EU udtaler sig om emner , der ikke vedkommer Unionen .
Europa-Parlamentet br i vrigt i pkommende tilflde udnytte sine befjelser , nr det glder udvelsen af kontrol med Fllesskabets institutioner .
<P>
Vi oplever alt for ofte , at Europa-Parlamentet tager tilflugt i ekspertudvalg og dermed undgr at ptage sig det politiske ansvar .
Ombudsmanden br varetage kontrollen med problemer af forvaltningsmssig karakter . Europa-Parlamentet m til gengld vide i bde forudgende og efterflgende faser at tjle det lbske EU-maskineri .
Excesser m ofte tilskrives de eksisterende EU-strukturer , og vi m derfor sge til ondets rod , hvis vi vil lse problemerne .
<P>
Betnkning af Atkins ( A5-0162 / 2000 )
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , De kan ikke sige , at jeg ikke efterkommer fru Peijs ' nske .
Jeg stemte sledes ja til Atkins ' betnkning , for det er meget vigtigt for pensionisterne - der ikke har s lang tid igen - at de nr frem til bestemmelsesstedet uden forsinkelser , nr de rejser med fly . Som sagt har de jo ikke s meget tid til rdighed .
<SPEAKER ID=288 NAME="Caudron">
Vi behandler i denne mdeperiode adskillige betnkninger vedrrende transportsprgsml .
Jeg m imidlertid konstatere , at transportsektoren udelukkende ses i et liberalt perspektiv .
<P>
Hr . Atkins ' betnkning , som behandler Kommissionens forslag om skabelse af et flles europisk luftrum , ser ligeledes liberaliseringer som lsningen .
Det var baggrunden for de franske flyvelederes arbejdsnedlggelser i sidste uge .
De gav udtryk for bekymring over en rendyrket kommerciel opfattelse af deres erhverv . Jeg har forstelse for deres tilkendegivelser .
Modsat hr . Atkins , der i betnkningen " anmoder Kommissionen om kraftigt at opfordre de nationale regeringer , som i jeblikket lader konflikter p det nationale arbejdsmarked forstyrre flytrafikken , til at behandle dette sprgsml som en presserende sag " .
Det er ganske urimeligt !
<P>
Ingen bengter , at flytrafikken giver problemer .
Overbelastede luftkorridorer og lufthavne samt forsinkelser hrer til dagsordenen , eftersom hvert tredje fly ikke ankommer til den fastsatte tid . I tilgift er der betydelige stj- og miljgener .
<P>
Det er sledes gldeligt , at den ansvarlige kommissr , fru de Palacio , har vist vilje til at bidrage effektivt til problemernes lsning og hurtigt f skabt et flles europisk luftrum .
Jeg er imidlertid helt uenig med kommissren , nr det glder de foreslede midler , ligesom jeg tager afstand fra betnkningens forslag .
<P>
Forslagene tager reelt sigte p at skabe konkurrence mellem de forskellige flyvekontrolcentre , idet der foresls en adskillelse af regulerende myndighed og operatrer .
Kontrolfunktionen vil sledes kunne varetages af srskilte selskaber , hvis kapital hidrrer fra luftfartsselskaberne eller private partnere .
En sdan liberalisering vil skade flysikkerheden , hvilket selvsagt er uacceptabelt og i strid med traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , hvori det anfres , at forbedring af transportsikkerheden er en af de primre mlstninger for den flles transportpolitik .
<P>
Frankrig udgr en undtagelse i forhold til de vrige EU-lande , idet flyvekontrollen i hovedparten af medlemslandene forvaltes af agenturer , som nok er statskontrollerede , men hvis kapital ogs hidrrer fra private investorer .
I Frankrig betragtes disse aktiviteter fortsat som en offentlig tjeneste .
Vi br imidlertid p dette felt anvende subsidiaritetsprincippet og overlade det til de enkelte medlemsstater at tilrettelgge flyvekontrollen .
S meget mere som de omtalte forsinkelser ikke skyldes flyvekontrollen . Mindre end 25 % af forsinkelserne kan sledes tilskrives flyvekontrollen !
<P>
Afslutningsvis skal det understreges , at jeg sttter forslagene om at styrke Eurocontrols rolle som regulerende myndighed . Eurocontrol er et europisk agentur for forvaltning af luftrummet over bde EU-stater og ikke-medlemsstater .
Betnkningen undervurderer agenturets potentiale , og jeg har stemt imod betnkningen , som jeg generelt finder ganske uacceptabel .
<SPEAKER ID=289 NAME="Lienemann">
Jeg har stemt imod hr . Atkins ' betnkning , eftersom den er ganske ude af trit med virkeligheden og i hjere grad styret af et ideologisk perspektiv end af nsket om at opfylde borgernes og brugernes faktiske behov , nr det glder flytransport .
<P>
Det skal ikke bengtes , at der er behov for at gennemfre forbedringer , nr det glder regulering og flyvekontrol i Europa , ogs set i lyset af bestrbelserne for at skabe et flles europisk luftrum .
Fly , der passerer europisk luftrum , kan selvsagt ikke vre afhngige af en usammenhngende , ukoordineret og kompliceret behandling .
Der er sket fremskridt i Eurocontrols regi , men det er p tide at tage nste skridt og forbedre systemet , idet vi frst og fremmest skal sikre , at sikkerhed , regulering og flyvekontrol ikke underlgges markedskrfterne , men fastholdes som forsyningspligtydelser .
Den omstndighed , at USA aldrig har liberaliseret flyvekontrollen , men fortsat overlader forvaltningen heraf til et statsagentur , taler vel i vrigt sit tydelige sprog !
<P>
Atkins-betnkningen tager imidlertid udelukkende sigte p at liberalisere en tjeneste , som man vanskeligt kan forestille sig som privat overskudsgivende virksomhed , hvor succeskriteriet er graden af overskud !
<P>
Som pskud for at stte fart i liberaliseringen henvises til de mange forsinkelser , der prger flytrafikken .
Der br afgjort findes en lsning p dette problem . Skal lsningen vre effektiv , er det imidlertid ndvendigt at analysere problemet nrmere og identificere de reelle rsager og dermed de relevante lsninger .
Det br sledes bemrkes , at der ogs kan peges p positive tendenser i indevrende r , idet antallet af forsinkelser er faldet ganske markant i Frankrig .
Dette viser , at der br skelnes mellem funktionsproblemer , som er konjunkturbestemte ( som eksempelvis skyldtes , at militret beslaglagde luftrummet i forbindelse med kosovokonflikten , eller som skyldes omstilling til nye kontrolsystemer osv . ) og strukturbestemte funktionsproblemer .
<P>
Det br ogs vurderes , i hvor hj grad problemerne skyldes luftfartsselskaberne eller Europas begrnsede civile luftrum i forhold til antallet af overflyvninger .
rsagerne til forsinkelserne skal sledes , nr alt kommer til alt , kun i begrnset omfang sges hos flyvekontrollen . Under alle omstndigheder forudstter en forbedring af systemet , at koordineringen af de forskellige kontrolsystemer i medlemsstaterne forbedres , bl.a. ved at styrke Eurocontrol for s vidt angr varetagelsen af disse opgaver .
<P>
Ovenstende burde vre retningslinjerne og de hjest prioriterede anliggender , nr det glder det flles europiske luftrum .
Kommissionens meddelelse synes imidlertid ikke at ligge p linje hermed , og Atkins-betnkningen endnu mindre .
<SPEAKER ID=290 NAME="Meijer">
Luftfartssektoren er allerede fra gammel tid meget liberalt organiseret .
Baggrunden herfor er , at regeringerne konkurrerer med hinanden ved at stille stadig flere og strre lufthavne til disposition , og at der ud over lufthavnene ikke krves infrastrukturer , der kan sammenlignes med jernbaner og motorveje .
I denne sektor er det derfor fra gammel tid almindeligt , at forskellige selskaber konkurrerer p samme rute .
Billetpriserne er ogs et eksempel p denne frihed .
Der er overhovedet ingen sammenhng mellem flyveafstanden og billetprisen .
P de ruter , hvor man nsker flere passagerer , er priserne lave . Der , hvor man finder , at der er passagerer nok , er prisen hj .
<P>
I denne sektor er der stort set ikke mere at liberalisere .
Alligevel er der nogle , der betragter videregende liberalisering som en mirakelkur mod alt ondt .
Det skulle fre til lavere priser , strre udbud af afgange og afskaffelse af forsinkelser . Den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe mener , at denne holdning er meget ensidig .
Denne holdning indskrnker sig til to interesser . P den ene side luftfartsselskabernes og p den anden side forbrugernes , der kun er interesserede i stadigt flere og billigere flyforbindelser .
<P>
Vi mener , at andre ting er vigtigere . F.eks. passagerernes sikkerhed , opretholdelse af personalets beskftigelse , personalets arbejdsvilkr og sikkerhed i ansttelsen , beskyttelse af miljet og beskyttelse af jernbanerne mod dumpingpriser og andre former for konkurrenceforvridning .
<P>
Det er formlslst at lgge skylden for alt det , passagererne kan rgre sig over , hos personalet , der for at beskytte sig selv en gang imellem er ndt til at strejke .
Ansvaret skal heller ikke placeres hos Eurocontrol , der har overtaget en rkke grnseoverskridende statsopgaver .
Sikkerheden m ikke vre underordnet selskabers profitjagt . De samme selskaber , som nsker at overtage Eurocontrols marked .
Problemet er meget mere luftfartens store vkst og priskonkurrencen , der er sket p bekostning af jernbanetransporten p de lange afstande .
Dette problem lses ikke med de foreliggende forslag .
P baggrund af denne kritiske holdning har vi indgivet 11 ndringsforslag .
Nu , hvor det har vist sig , at flertallet i Parlamentet ikke sttter vores synspunkter , kan vi ikke stemme for den endelige udgave af Atkins-betnkningen .
<SPEAKER ID=291 NAME="Miranda">
Selv om denne betnkning tager udgangspunkt i nogle reelle situationer - som den gede lufttrafik og de forsinkelser , der rammer forskellige ruter - og nogle korrekte prmisser - isr behovet for at garantere og styrke sikkerheden for lufttransporten - ignorerer den imidlertid de dybereliggende rsager til disse situationer , som er ulseligt forbundne med den fortsatte liberalisering inden for lufttrafikken og den hmningslse konkurrence , der flger deraf , og den drager forhastede og forkerte konklusioner , som ligeledes er markant orienterede mod liberaliseringen af luftrummet og den dermed sammenhngende fremtidige kontrol via de vigtigste luftfartsselskaber .
<P>
Det er rigtigt , at der er behov for et effektivt samarbejde og for tekniske og disciplinerende foranstaltninger p dette omrde , men vi deler imidlertid ikke disse opfattelser , der er endnu mere radikalt liberaliserende end dem , som Kommissionen foreslr .
<P>
Hvis de blev fulgt , ville de forvrre sikkerhedsproblemerne og skabe yderligere sociale problemer ud over , at de ville rejse forskellige sprgsml angende den enkelte stats suvernitet over sit luftrum , der er srdeles relevante , da dette ogs skal st til rdighed for forsvaret .
<SPEAKER ID=292 NAME="Vachetta">
Den 26. juni 2000 nedlagde de franske flyveledere arbejdet i protest mod EU ' s planer om liberalisering af flyvekontrollen .
Jeg vil gerne understrege , at jeg har sympati for de strejkendes synspunkter og for de krav , flyvelederne og disses organisationer har fremsat .
<P>
Bestrbelserne p at lse problemerne i forbindelse med overbelastning af det europiske luftrum har medfrt en hastig udvikling i form af et get antal lufthavne og startbaner , forringede forhold for arbejdstagerne og gede gener forrsaget af luftfarten .
<P>
Vi gr tvrtimod ind for en harmoniseret udvikling inden for transportsektoren p europisk plan . En udvikling , som lgger vgt p at opfylde reelle sociale behov , og som eksempelvis lser de fleste transportbehov pr. bane , i srdeleshed nr det drejer sig om afstande under 500 km .
<P>
En liberalisering af flyvekontrollen lser ikke problemerne vedrrende forsinkelser , eftersom disse kun i 20-30 % af tilfldene kan tilskrives flyvekontrollen .
<P>
Militret beslaglgger i dag eksempelvis i Frankrig 80 % af luftrummet .
Hvorfor stilles der ikke sprgsmlstegn ved dette forhold ?
<P>
Kommissionen bevger sig under pskud af de omhandlede forsinkelser i retning af en adskillelse inden for luftfartssektoren mellem en europisk regulerende myndighed og gennemfrelsen af et privatiseret indre marked for levering af luftfartstjenesteydelser .
<P>
Sdanne forholdsregler , som vidner om luftfartsselskabernes lobbyvirksomhed , kan ikke undg at skade sikkerheden , s meget mere som luftfartsselskaberne selv kan tilbyde at levere sdanne tjenesteydelser .
<P>
Af ovennvnte rsager har jeg stemt imod denne betnkning .
<P>
Betnkning af Damio ( A5-0141 / 2000 )
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Jeg stemte ja til Damios betnkning , hr. formand , ogs fordi jeg stemte ja til ndringsforslaget om fuld ln under barsel .
Barsel er ikke en sygdom .
Her til morgen str der i de italienske aviser , at medicin til hunde og katte bliver fritaget for skat .
Nr der er penge til hunde og katte , skal der sledes ogs vre penge til gravide kvinder , som ikke er syge , men som er mennesker , der har ret til fuld ln .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Hr. formand , denne betnkning om foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden p arbejdspladser med arbejdstagere , som er gravide , som lige har fdt , eller som ammer , er meget prisvrdig og frer i den rigtige retning ; ikke mindst punkt 11 indeholder mange positive forslag .
Samtidig vil jeg advare mod en udvikling , som medfrer , at vi i Europa-Parlamentet beskftiger os med socialpolitik og sociallovgivning , som jeg mener i alle henseender er medlemslandenes opgave .
Det er en meget vigtig del af den kulturelle og sociale identitet , som hvert enkelt folk og hvert enkelt land selv skaber .
Dette er et af de allervigtigste sprgsml i valgkampagner i Sverige og i andre lande .
Lad dette forblive et nationalt anliggende !
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon">
Hr. formand , den gravide kvinde og hendes ufdte barn , kvinder , som lige har fdt , og kvinder , som ammer , har brug for s megen sttte som muligt i denne meget vigtige periode , som er vigtig ikke blot for den enkelte moder og det enkelte barn , men ogs for samfundet , ihukommende den lave fdselsprocent og aldrende befolkning , vi har i Europa i dag .
Virksomhederne har helt bestemt et socialt ansvar .
Men myndighederne br stte et eksempel , navnlig i lande som mit eget , hvor moderens og familiens rolle er beskyttet af forfatningen .
Desvrre ser dette ikke ud til at vre tilfldet i Irland med hensyn til barselsorlov med ln , faciliteter for amning og undtagelse fra natarbejde .
<P>
Jeg nvner disse eksempler for at understrege , at bare fordi der er blevet vedtaget et direktiv betyder det ikke , at det er blevet implementeret .
Det er p hje tid , at vi holder op med at hykle for udearbejdende mdre , deres brn og familier i vores Europiske Fllesskab .
<SPEAKER ID=296 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt for de afsnit i betnkningen , som bidrager til get beskyttelse af kvindelige arbejdstagere , bde hvad angr sundheds- og lnforhold , og hvad angr hensynet til barnets sundhed .
<P>
Det er imidlertid beklageligt , at betnkningen ikke p alle omrder foreslr en harmonisering af kvinders rettigheder med udgangspunkt i gldende regler i de lande , der yder den bedste beskyttelse af gravide arbejdstagere .
<P>
Vores tilslutning til forslagene om srlig beskyttelse af gravide arbejdstagere , som udfrer natarbejde , skal imidlertid ikke opfattes som en legitimering af kvinders natarbejde .
Vi nsker tvrtimod at understrege , at vi er modstandere at natarbejde for svel kvinder som mnd , hvor dette ikke er strengt ndvendigt .
<P>
Forbud mod natarbejde for kvinder var en af den franske arbejderbevgelses landvindinger .
Det m derfor betegnes som et socialt tilbageslag , nr emnet nu tages op igen .
Og det m betegnes som dobbeltmoral , nr man i denne forbindelse taler om ligestilling mellem kvinder og mnd .
Dobbeltmoral , som dkker over det forhold , at lovgivningen stter hensynet til arbejdsgivernes mulighed for rentabel udnyttelse af maskiner og materiel over hensynet til arbejdstagernes sundhed og sikkerhed .
<SPEAKER ID=297 NAME="Miller">
Jeg afholdt mig fra at stemme om ndringsforslag 2 , der blev forelagt i hr . Bushill-Matthews ' navn , og som krvede anerkendelse af SMV ' s srlige behov i forbindelse med gennemfrelse af arbejdsmiljlovgivning .
Jeg har al mulig sympati for dette nske , men ndringsforslaget er overfldigt , eftersom artikel 137 , stk . 2 , i traktaten klart udtaler , at det " i direktiver inden for det sociale omrde , herunder sikkerhed og sundhed , skal undgs at plgge administrative , finansielle og retlige byrder af en sdan art , at de hmmer oprettelse og udvikling af sm og mellemstore virksomheder .
"
<P>
Jeg mener derfor , at de flelser , der er givet udtryk for i ndringsforslaget , allerede er omfattet , og det er undvendigt at gentage dette i betnkningen .
<SPEAKER ID=298 NAME="Theonas">
Endnu en gang bombarderes vi med gode hensigter , som omsttes til positive forslag , men er dmt til at forblive tomme ord , eftersom problemets kerne ikke berres , og den hovedudvikling , der skaber problemet , slet ikke omtales .
<P>
Europa-Parlamentets forslag indeholder mange positive elementer , som imidlertid intet er vrd p grund af dets manglende evne til at se p hele problemet med den negative udvikling med hensyn til arbejde og ansttelsesforhold .
For det beskftiger sig ikke med den hovedudvikling , der gr i retning af en omstrukturering af arbejdsrelationer , en indskrnkning og ophvelse af arbejdstagernes grundlggende , erhvervede rettigheder , og rammerne for arbejdsvilkrene - fleksibel arbejdstid og fleksible arbejdsvilkr , tidsbegrnset og delvis beskftigelse , begrnsning af den sociale sikkerhed og beskyttelse - de rammer , der her skabes , er negative og hmmende for gennemfrelsen af en hvilken som helst politik for beskyttelse af kvinder p arbejdsmarkedet fr og i forbindelse med barsel .
<P>
Vi kunne nske os , at der blev lagt srlig vgt p og skete en understregning af de farer , der kan mdes med et strengt forbud mod fyringer , isr under de nuvrende , forvrrede omstndigheder , hvor vi oplever en generalisering af atypiske ansttelseskontrakter , en indirekte udelukkelse af gravide kvinder ved ansttelser , ndvendigheden af ikke blot at bevare og konsolidere , men ogs forlnge barselsorloven , en helt klar faststtelse af ydelserne under barselsorlov og gennemfrelsen af en stadigt strengere kontrol med natarbejde for gravide og kvinder , der lige har fdt .
<P>
Samtidig med en styrkelse af de retlige rammer til beskyttelse af gravides sundhed og sikkerhed , der kan udfylde hullerne og konkretisere uklarhederne - " trojanske heste " - hvormed loven kan bjes og overtrdes , br man se p den manglende politiske vilje hos medlemsstaternes regeringer til at anvende direktivet , som trder helt tydeligt frem , hvis man ser p , hvordan medlemsstaternes kontrolapparater har virket i det forgangne tidsrum .
Grkenland er et typisk eksempel p mangelfuld kontrol med hensyn til arbejdsgiverens forpligtelse til at srge for en fyldestgrende skriftlig vurdering af erhvervsrisici p arbejdspladserne , som ogs br omfatte en srlig analyse af risici for gravide og kvinder , der lige har fdt .
<P>
Virkeligheden viser os , at nr beskftigelsesegnethed og " tilpasningsevne " knyttes sammen med en retningslinje for fllesskabsprioriteter p beskftigelsesomrdet , forsvinder enhver form for beskyttelse , og konkrete bestemmelser ophves .
Problemet er , hvilke retningslinjer der sttes , og hvilken form for beskftigelsespolitik der fres .
Og desvrre fr vi det bekrftet , at EU fastholder en yderligere drastisk nedskring af ydelser og social sikring , forringer bestemmelser om fyringer , indskrnker eller ophver arbejdsmiljbestemmelser , der skal beskytte arbejdstagerne .
<P>
Man skal ikke nre illusioner hverken om beskftigelsespolitikkens og i det hele taget EU ' s socialpolitiks karakter eller om de interesser , der str bag denne . S selv om vi er enige i Europa-Parlamentets positive standpunkt med hensyn til beskyttelsen af gravide , er dette efter vores opfattelse blot endnu en betnkning fyldt med ider og gode hensigter .
Derfor opfordrer vi arbejdstagerne , mnd og kvinder , til at fortstte deres sociale kamp for en total ndring af den politik , der fres , for fremme af en anden politik , hvor mennesket og respekten for dets behov og vrdighed str i centrum .
Kampe , hvor det fremherskende ml er at realisere princippet om fuld og fast beskftigelse med fulde , konsoliderede sociale rettigheder til alle .
Det er de eneste rammer , der kan garantere den srligt flsomme gruppes rettigheder , som udgres af gravide , og garantere respekten for det liv , som ikke er rstof for profit og ikke er underlagt lovene om omkostninger , konkurrence og et ndeslst marked .
<SPEAKER ID=299 NAME="Vachetta">
Vi tilslutter os alle ndringer af direktivet , som tager sigte p at forbedre beskyttelsen af gravide arbejdstagere fr , under og efter deres barselsorlov .
Beslutningsforslaget indeholder bestemmelser , som kompletterer det nuvrende direktiv , ligesom der foresls en harmonisering af europisk lovgivning med udgangspunkt i de bestemmelser , som yder den bedste beskyttelse .
<P>
Vi gr ind for sdanne forslag , som stter arbejdstagernes sundhed i fokus .
Behovet herfor understreges af de forslag , der er fremsat til ndring af ILO ' s konvention om moderskabsbeskyttelse ( Konvention 103 ) . Forslagene vidner om en rkke tilbageskridt , nr det glder eksempelvis kvinders ret til barselsorlov , minimumsvarighed af denne orlov og arbejdsgiveres mulighed for at afskedige kvinder under barselsorlov .
<P>
Der er behov for faste rammer p europisk plan til beskyttelse af gravide arbejdstagere mod enhver form for diskrimination . Det glder sprgsmlet om arbejdsvilkr .
Det glder sprgsmlet om ret til og varighed af barselsorlov , hvor kravet m vre 20 uger , heraf minimum otte uger efter fdslen . Kvinder m beskyttes mod enhver form for uberettiget afskedigelse , og de skal vre sikret en ln , som ligger p samme niveau som den ln , de oppebar fr fdslen .
Endelig br natarbejde forbydes for svel kvinder som mnd i sektorer , hvor dette ikke er absolut pkrvet . Dette er at foretrkke fremfor at stille srlige krav til tilrettelggelsen af natarbejde for gravide arbejdstagere .
<CHAPTER ID=14>
Udviklingen af Short Sea Shipping
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0139 / 2000 ) af Peijs for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om " Udviklingen af Stransport over korte afstande i Europa : Et dynamisk alternativ i en bredygtig transportkde - Anden torige situationsrapport .
<P>
Jeg giver ordet til ordfreren , fru Peijs .
<SPEAKER ID=301 NAME="Peijs">
Hr. formand , p grundlag af strategien i hvidbogen om den flles transportpolitik indgav Kommissionen i 1995 sin meddelelse om udviklingen af kystfarten .
Nu foreligger den anden torige situationsrapport om dette emne .
Efter fem r er det imidlertid klart , at Short Sea Shipping stadigvk kun er et flot lfte , der ikke er opfyldt til trods for , at Rdet ( transport ) den 8. december 1999 mundtligt meddelte sin sttte hertil og erklrede , at Short Sea Shipping betragtes som en prioritet .
<P>
Vi forsger ikke af idealisme at udvikle kystfarten .
Det drejer sig om , at transportsektoren vil stige med 70 % i de kommende 10 r .
Det er umuligt at opfylde denne stigende eftersprgsel udelukkende ved hjlp af vejtransporten .
Kystfarten er derfor ikke en konkurrent til vejtransporten , toget eller flodtransporten , det er en af modaliteterne i transportkden .
Vi har kun interesse i , at generne i boligomrder p grund af gennemgende , tung trafik , er s lille som mulig .
<P>
Transporten skal ogs vre s ren som mulig , og ogs p det punkt opfylder kystfarten hje krav .
Hastighed er mske ikke kystfartens vigtigste egenskab . Det er derimod sikkerhed .
Forbud mod krsel i weekenden og kdannelser generer vejtransporten .
I mange tilflde tilbyder kystfarten en lsning af disse problemer , hvis den anvendes som et supplement til andre former for transport .
P den anden side vil jeg ikke pst , at det er lsningen p alle problemer .
<P>
Vi afhjlper umiddelbart mange problemer , hvis vi serist forsger at udnytte alle transportmodaliter bedst mulig og fr dem til at passe ind i hinanden .
Men det krver , at flere betingelser opfyldes .
<P>
Kommissionen peger i sin meddelelse udtrykkeligt p erhvervslivet .
Det er legitimt , men som ordfrer vil jeg gerne skabe mere balance i tingene .
Der er helt klart punkter , hvor det frst og fremmest er myndighederne p nationalt , lokalt og regionalt plan , der kan yde et vgtigt bidrag og stte gang i kystfarten .
<P>
Kommissionen har i sin meddelelse redegjort for situationen .
Parlamentet og ordfreren har kritisk analyseret Kommissionens planer og har i samrd med alle involverede parter , sdan som det smmer sig for Parlamentet , forsgt at udarbejde denne betnkning .
Erhvervslivet er anmodet om at redegre for praktiske forhold , der efter deres mening hindrer udviklingen af kystfarten .
Vi afventer stadigvk disse rapporter .
<P>
Lad mig fremhve en rkke forhold .
Endnu en gang , Short Sea Shipping vil kun blive en succes i Europa , hvis denne transportform betragtes som en integreret del af transportkden .
Forbindelser til baglandet via jernbane , flodtransport og veje er i den forbindelse uundvrlige .
Integrering med de andre transportmodaliteter er derfor ndvendig og stiller krav til infrastrukturen .
<P>
Kystfarten er ogs meget velegnet til specialtransporter .
F.eks. transport af biler .
Fornyelse inden for bygningen af specialskibe er her af afgrende betydning , og det kan give skibsbygningen nye impulser .
<P>
Sektorens image er ogs vigtigt . Det trnger klart til en oppudsning .
Sektoren lider under det tunge bureaukrati p dette felt .
Procedurer varer en evighed .
Men efterhnden er der ogs mange pluspunkter i sektoren .
Her skal erhvervslivet tage sin del af ansvaret . F.eks. ved at oprette regionale salgs- og marketingkontorer .
Men markedet kan ikke klare opgaven alene .
Medlemsstaterne skal fjerne hindringerne . Jeg tnker eksempelvis p vejtransportmonopoler med alle de flger det har for de priser , som kystfarten skal konkurrere med i short sea port Bilbao .
<P>
Overalt stder vi p overdrevne bureaukratiske procedurer og omfattende stor administration , der er knyttet til ladningen .
Det skader kystfarten sammenlignet med andre transportmodaliteter .
<P>
Parlamentet anmoder om en fleksibel behandling af denne sektor , s den kan opn en bedre stilling .
Vi tnker f.eks. p fritagelse for lods i de havne , hvor kaptajnen pviseligt har stor erfaring .
I vrigt indeholder rettelserne p det punkt en meget forstyrrende fejl . Deri tales der om lodsens erfaring .
Der skal naturligvis st kaptajnens , ellers bliver det noget vs .
<P>
I jeblikket er markedet meget fragmenteret .
Derfor peger Parlamentet i betnkningen p ndvendigheden af one stop shop-princippet ved udbud af transportlogistiske tjenester til slutbrugerne .
Udbuddet skal omfatte alle multimodale transporttjenester og p den mde ophve den nuvrende fragmentering af tjenesteydelser .
<P>
I min betnkning slr jeg endvidere til lyd for , at Kommissionen trffer foranstaltninger , som fremmer Short Sea Shipping .
Det er ndvendigt med incitamenter for at opmuntre kystfarten . Med henblik p de europiske forbindelser anmoder jeg ogs om investeringsprojekter i isr Middelhavsomrdet og havnene ved Adriaterhavet .
Kystfart krver et bestemmelsessted .
Det er udmrket , at man har flotte short sea terminaler i Rotterdam , men varerne skal ogs have et bestemmelsessted .
Ved etableringen af nye linjer er det ndvendigt med en kritisk masse , og det kan tage op til to r , inden den er til stede .
Den Europiske Union skal hjlpe med billige ln fra Den Europiske Investeringsbank for at overvinde dette problem .
<P>
Endvidere mangler vi statistikker , som erhvervslivet kan basere sine investeringer p .
Ingen ved , hvad vi transporterer , hvordan , hvorhen og i hvilke mngder .
Jeg mener , at statistikker om , hvad vi transporterer og hvorhen , er en af de ting , der er mest ptrngende for at kunne fre en passende politik p transportomrdet , som i de kommende r vil opleve hastig vkst .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="ES" NAME="Ojeda Sanz">
Hr. formand , p vegne af mine kolleger , hr .
Ripoll og hr . Prez lvarez , som har arbejdet med denne betnkning - men som er blevet ndt til at tage af sted - vil jeg lyknske ordfreren , fru Peijs , med den glimrende betnkning , hun har udarbejdet , navnlig fordi den behandler et alvorligt problem set ud fra et meget reelt og et meget praktisk synspunkt .
Derudover vil jeg sige , at jeg nu beklager to ting : Den ene er , at jeg ikke kender vores ven Fatuzzos udtalelse om , hvilken indflydelse stransport over korte afstande har p de europiske pensionisters interesser og for det andet , at der er s f kolleger , for hvis man tnker egoistisk p Europa-Parlamentets interesser , s vil de sandsynligvis en dag beklage sig over ikke at have sat sig ind i emnet stransport over korte afstande , for muligvis skal vi en af disse dage bruge det til at kunne komme til eller fra Strasbourg .
<P>
Hvis jeg skal g i dybden med sprgsmlet , m jeg sige til fru Peijs , at vi med stor interesse har fulgt udviklingen og handlingerne , som de seneste r og navnlig efter etableringen af forumet for maritime industrier er blevet gennemfrt i Den Europiske Union med henblik p at fremme stransport over korte afstande som alternativ til landtransport .
<P>
Svel Kommissionens rapport som ordfrerens betnkning viser de forskellige komparative fordele mellem begge former for transport . Her ville jeg , hvad angr den maritime transport bl.a. fremhve den mindre mtning i infrastrukturer , den mindre omkostning heri , dens mindre energiforbrug og dermed et mindre udslip af forurenende stoffer i atmosfren samt forbedringen i kommunikationen med Den Europiske Unions perifere regioner .
<P>
Vi mener - og her tror jeg , vi alle er enige - at overfrslen af fragt fra landtransport til maritim transport burde vre et prioriteret ml i Den Europiske Unions transportpolitik .
Jeg vil gerne fremhve , at der de sidste to r er taget en rkke retslige skridt , som har haft positive flger for stransport over korte afstande .
Det har gjort det muligt , som Kommissionens rapport angiver , at den maritime transport i Fllesskabet er steget med 23 % mellem 1990 og 1997 .
Men det drejer sig om en objektivt beskeden vkst - fra kun samlet 3 % rligt - og komparativt mindre end procentenheden for landtransport i den samme periode , det vil sige 26 % .
Som konsekvens heraf er forskellen mellem den maritime transport og landevejstransporten blevet strre og strre , i stedet for at disse relative stillinger har tilnrmet sig hinanden .
Derfor peger alt p , at der ikke alene er brug for mere energiske kvantitative foranstaltninger , men at der sandsynligvis er brug for en kvalitativt anderledes fokusering .
<P>
Vi synes , at fru Peijs ' betnkning er meget velafbalanceret , men vi vil gerne henlede opmrksomheden p en af hovedmlstningerne til at fremme stransport over korte afstande : Den samtidige reduktion i tid og direkte omkostninger til havneoperationer , der udfres af de skibe , som gennemfrer denne slags tjenester .
I mange tilflde udfres havnetjenesterne - svel hvad angr skibet som varerne - uden effektiv kompetence eller med meget begrnset kompetence , og det medfrer , at der ofte opstr misbrug med dominerende stillinger , som plgning af obligatoriske tjenester , man ikke har brug for , og som ikke engang udnyttes , f.eks. lodsarbejde , bugsering , tjring eller havnehndtering ligesom betaling af meget hje tariffer .
<P>
P nr meget f undtagelser skal de maritime tjenester jo i virkeligheden ikke konkurrere med landevejstransporten , og i de fleste tilflde udgr lufttrafikken heller ikke nogen praktisk konkurrence for de maritime tjenester .
<P>
Derfor mener vi , at hvis man har til hensigt at fremme stransport over korte afstande realistisk og effektivt , s er det absolut ndvendigt at forny det nuvrende udbud af havnetjenester , forbedre effektiviteten og nedstte omkostningerne .
Og s skal man ogs tage hensyn til , hvad dette betyder for konomien i de omrder , hvor der er vrftsindustri .
Dette betyder , at man igen kan f sat gang i konomien i hele omrdet , hvilket de der bor i disse byer udmrket er klar over , i de regioner , hvor skibsindustrien er et meget aktivt element i den lokale konomi .
<SPEAKER ID=303 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg er blevet stillet sprgsmlet : Hvorfor gr vi p europisk niveau s hjt op i Short Sea Shipping ?
Svaret er : Vi har en vision .
Store varemngder transporters rundt om vores kontinent p sikre miljvenlige skibe .
Varerne losses dr , hvor de via den korteste strkning p land nr deres ml .
Trafikken til lands aflastes sledes , fordi den intermodale transportkde suppleres med yderligere et led .
Vi er ganske vist mange smil fra en sdan realitet , ogs selv om der er sket noget i lbet af de sidste to r , som det fremgr af betnkningen .
<P>
Den gode Peijs-betnkning tematiserer de eksisterende forhindringer og strategier for en virkeliggrelse af vores visioner .
Der var stor enighed i udvalget .
Hvad kan vi gre internt for Short Sea Shipping ?
Jeg kan kun sige en ting : Indfre en mere miljvenlig motorteknik og specifikke terminaler med tidsbesparende laste- og lossefaciliteter .
P det organisatoriske omrde specielt i forbindelse med grnseoverskridende trafik kunne det vre ensartede transportdokumenter , forenklede administrationsprocedurer og mindre lodstjenester , hvor dette ikke er strengt ndvendigt .
<P>
Hvad kan vi gre for Short Sea Shipping som led i den intermodale kde ?
Frst og fremmest forbedre grnsefladerne til andre transportformer med moderne laste- og lossefaciliteter - specielt til skibsfart ad indre vandveje - gre containere ensartede , sttte transportlogistiktjenester til den samlede transportkde og meget mere , som str i betnkingen .
Jeg mener , at vi br tage hjde for alle disse overvejelser , ogs nr det drejer sig om vores frtiltrdelsesstrategier .
<P>
Imidlertid fungerer rundbordssamtalerne .
Udveksling af bedste praksis er hensigtsmssig , str der i betnkningen .
Det er rigtigt , for hvorfor har vi ellers i nogen tid stttet et referencecentrum for den intermodale trafik ?
Det er hensigtsmssigt at ge forskningen og frem for alt at kreere demonstrationsprojekter p det intermodale omrde .
<P>
Samlet indeholder betnkningen en hel pakke hensigtsmssige henvisninger .
Jeg hber , at der i den flgende situationsrapport om to r bliver gjort rede for , at vores vision er rykket en smule nrmere , vores vision om et vellykket intermodalt trafiksystem i Europa .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , der er tre aspekter i fru Peijs ' fremragende betnkning , som jeg gerne vil fremhve og illustrere med eksempler .
Selv om disse kommer fra min egen valgkreds , ved jeg , at de er reprsentative for mange lignende regioner .
<P>
For det frste er der intermodaliteten og behovet for at optimere infrastrukturforbindelserne til baglandet .
I denne uge har vi stemt for miljvenlige foranstaltninger , der skal tilskynde til at sende mere fragt med tog .
Det er af vital betydning med god jernbaneadgang til havne i denne sammenhng .
Vi m imidlertid acceptere , at der er tidspunkter , hvor det er landevejene , der leverer den ndvendige adgang til baglandet .
Her vil jeg nvne placeringen p TEN-kortet af A75 fra Gretna til Stranraer grundet dens betydning for stransporten til og fra Nordirland .
For det andet er der det omfang , hvori afsides liggende regioner og er er afhngige af havet for kontakten med deres naboer .
Vi betragter ofte havet som noget , der adskiller lokalsamfund .
Vi br snarere se p det som en vej , der forbinder dem .
<P>
Min gruppe tilslutter sig derfor ndringsforslag 1 og 4 .
Jeg vil dog tilfje , at vi hvad angr miljmssig bredygtighed br se p forbindelser mellem halver p samme mde .
<P>
I det vestlige Skotland er vejen fra Gourock til Dunoon 20 gange s lang ad landevejen som ad svejen , og vejen fra Tarbert til Portavadie er 25 gange s lang .
For det tredje er det vsentligt , at vi fortsat anerkender mange nre linjefartsruters karakter af livline .
Her tnker jeg ikke blot p behovet for at opretholde det offentliges forpligtelser til at holde en rute i gang i denne forbindelse .
Vi m ogs finde andre mulige mder , hvorp vi kan reducere de omkostninger , der er forbundet med transport til er og afsides liggende samfund .
Deres konomier er uvgerligt skrbelige , og det er bare ikke godt nok , at landmndene p en Lewis skal betale dobbelt s meget for deres h som landmnd , der bor nr Inverness .
Jeg hber , at Kommissionen vil tage sdanne ting under alvorlig overvejelse , nr de udvikler politikker inden for omrdet .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , i denne gruppe hilser vi Peijs-betnkningen velkommen , og vi bifalder ligeledes Kommissionens standpunkt , som den imdekommer .
Det er helt bestemt rigtigt , at Short Sea Shipping er miljvenlig og effektiv i forhold til omkostningerne , og det er helt bestemt rigtigt , at den sttter den konomiske udvikling i kystregioner , men vi i Skotland opfordrer derfor Kommissionen til at tage sig sammen med hensyn til den forestende liberalisering af stransporten i det vestlige Skotland .
<P>
Som fru Attwooll lige har ppeget , har vi ikke kun transport dr , men ogs vigtige korte sforbindelser over , hvad vi kalder sea lochs og geologerne kalder fjorde , hvor man i stedet for at rejse 150 km op ad en smal vej over et bjergpas kan tage en bd over en smal vandvej .
<P>
Hvis vi skulle tolke forordningen om cabotagesejlads fornuftigt , ville vi sige : Disse halver er naturligvis funktionelt lig er , og det offentliges forpligtelse til at holde ruter i gang glder ogs i disse tilflde .
I s fald ville det vre ret lovligt for staten at sttte sejladsen dr .
P samme mde kunne man kaste et helhedsorienteret blik p pakken af ruter p tvrs af det vestlige Skotland og i stedet for at bryde den op og tilskynde til tilfldige valg truffet af private entreprenrer , der kommer ind for at tage de f lnsomme ruter og gre det vanskeligere at opretholde ruter , der ikke er overskudsgivende hele ret rundt .
Vi nsker et helhedsorienteret blik p den slags ting over hele Europa , vi nsker en opfindsom tilgang fra Kommissionens side .
<P>
Det er seks uger siden , jeg stillede et sprgsml til Kommissionen , hvor jeg spurgte , om den ville behandle halver p lige fod med er .
Tidligere har de pstet at have et indgende kendskab til det vestlige Skotland .
Den har endnu ikke svaret p dette .
Jeg beder den om snarest belejligt at komme med et svar p mit sprgsml .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , fru ordfrer , mine damer og herrer , Kommissionens meddelelse om udviklingen for Short Sea Shipping i Europa og den glimrende Peijs-betnkning , der tager udgangspunkt heri , giver et reelt billede af udviklingen for denne miljvenlige trafikform i de sidste to r i Europa .
Specielt gennem udvikling af og sttte til Short Sea Shipping blev der taget et vigtigt skridt til udvikling af et multimodalt trafiksystem for Den Europiske Union og naboomrderne .
<P>
Denne transportform udmrker sig i forhold til vejtrafikken ved effektivitet , lave omkostninger , miljvenlighed og bredygtighed og kan vre et srdeles godt alternativ i kystregionerne .
Men det kommer ogs an p at ge samspillet mellem de forskellige transportformer for bedst muligt at udnytte hver af disse formers strke sider .
Derfor er en rkke europiske , nationale og regionale sttteforanstaltninger bde fra det offentlige og det private ndvendige for mlrettet at kunne indrette og udvikle havnene , der jo udgr nerven i denne transportkde , til de specifikke krav .
<P>
Derudover drejer det sig om at tilpasse de tekniske og organisatoriske forhold i forbindelse hermed , som f.eks. forvaltningsformaliteter og dokumenter , told- og lasteprocedurer , der muliggr et hurtigt og gnidningslst skift fra en transportform til en anden og fra et land til et andet .
Yderligere skridt til denne sttte br vre en ansporing til at udvikle nye teknologier , egne laste- og losseterminaler for Short Sea Shipping og at integrere havnene i strategien for udvikling af kystregionerne .
<P>
Dette er vsentligt for at styrke det sociale sammenhold og forbindelsen mellem centrene og randomrderne i EU .
Det voksende konomiske samarbejde mellem EU og nabolandene og det dermed forbundne stigende transportbehov kan sledes integreres effektivt i den logistiske transportkde og i en reel dr-til-dr-transport .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , p vegne af Rijk van Dam vil jeg sige flgende : Transportpolitik er et sprgsml om at vlge .
Bredygtig transportpolitik krver endnu flere eller i hvert fald andre valg .
Den opgave , vi nu str over for , er at indrette vare- og personstrmmene p en sdan mde , at der opstr s f negative bivirkninger som muligt .
<P>
Den transportform , som vi nu drfter , Short Sea Shipping , kystfart , kendes som en transportform , der i mere end en henseende er en lsning af de problemer , herunder isr pladsmangel og miljgener , som transportsektoren frembyder .
Men som fru Peijs meget rigtigt signalerer , udnytter denne sektor i jeblikket ikke alle muligheder .
<P>
Jeg vil gerne understrege et par punkter .
<P>
Vi hrer ofte , at kystfart og stransport i almindelighed med hensyn til emissioner pr. transporteret enhed er en miljvenlig modalitet .
Det er en sandhed med modifikationer , fordi fremskridtene p dette omrde i andre sektorer , isr inden for vejtransporten , undergraver denne stilling .
Hvis vi ikke griber ind hurtigt , vil det muligvis vre for sent .
I lyset af udviklingen inden for vejtransporten p grund af nye europiske emissionsnormer for brndstoffer mener jeg , at det er ndvendigt at fremme miljprstationerne inden for kystfarten gennem et EU-direktiv om maksimumsemissionen fra skibsmotorer .
<P>
Endvidere mener jeg , i modstning til nogle af kollegerne , at kystfart ikke kun skal vre et supplement til de eksisterende former for transport , men ogs skal fungere som et alternativ til mellemstatslige transportstrmme i fllesskabet .
I betragtning af problematikken om fordelingen eller reduktionen af ECO-pointene i strig , er en alternativ rute fra nord til syd og omvendt meget velkommen .
I det mindste en del heraf kan overtages af kystfarten .
<P>
Det tredje punkt er situationen i havnene .
Hvis kystfarten skal vre mere konkurrencedygtig ogs med hensyn til hastighed , er foranstaltninger med hensyn til toldbehandling og losse- og lasteaktiviteter ndvendige .
Det ppeger ordfreren meget rigtigt .
<P>
Nr sektoren fungerer p en bedre og mere moderne mde , er det ndvendigt at gre opmrksom p mulighederne .
I en rkke lande , herunder Nederlandene , er der til det forml etableret informationskontorer .
Det anbefales derfor , at de nationale eller regionale myndigheder p denne mde yder deres bidrag for at fremme denne sektor .
<P>
Kort sagt , fru Peijs ' betnkning er meget komplet . Det lyknsker jeg hende med .
Hvis de involverede hver isr ptager sig deres del af ansvaret , kan vi om nogle r givetvis n til samme erkendelse som Nederlandene : Transport ad vandvejen er den bedste vej !
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , for besgende langvejsfra er sejlturen over havet til de skotske er af romantisk karakter , og sknheden bevger uafladeligt altid bde den indfdte og den besgende .
Men for dem , der bor og arbejder dr , er stransporten til erne bde en meget vigtig livline og en dyr forhindring , der skal krydses for deres konomiske og sociale velfrd .
<P>
De omkostninger , der er til gene , er ikke blot billettaksterne , vanskelige som sdanne ofte er , men ogs genen ved at skulle reservere pladser , vente i ker , indpasse sig til fartplaner , der tilbyder lav og variabel hyppighed , og der er desuden risikoen for forsinkelser og aflysning p grund af vejret eller mekaniske problemer , eller strejker , der fra tid til anden holder erne som gidsel .
<P>
Der hersker for nrvrende stor bekymring p de skotske er over , at EU ' s konkurrencepolitik , der krver , at denne sejlads skal ud i offentlig licitation , vil underminere denne livlinesejlads endog fra deres nuvrende niveau og tilfje en yderligere tak til leveomkostningerne og omkostningerne for erhvervslivet .
Vi m forsikre dem , der bor og arbejder p disse srbare er og fjerntliggende halver , om , at de ikke har noget at frygte ved , at der bliver indfrt et ml af konkurrence i processen i forbindelse med tildelingen af disse kontrakter .
<P>
M jeg bede Kommissionen om at gre , hvad den kan for at forsikre de skotske er , den skotske udvende magt , der for nrvrende kmper med denne situation , og det skotske parlament om , at den str klar for at sikre , at denne proces fungerer vel , at den ikke underminerer , men forbedrer stransporten til de skotske er .
Mske kan jeg via kommissr Verheugen sende en invitation til hans kollega , transportkommissren , fru de Palacio , til at ledsage mig p en romantisk tur til de skotske er .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , da jeg bor i et land med en meget stor kyststrkning og srdeles mange er og selv bor p en af erne , har jeg et frstehndskendskab til betydningen af Short Sea Shipping .
Et vigtigt omrde er naturligvis passagertransporten , men den betnkning , vi behandler her , koncentrerer sig om godstransport og henviser til Kommissionens meddelelse om samme emne .
<P>
Det br ppeges , at selv om omfanget af denne form for transport er get i lbet af de seneste r , er vejtransporten vokset endnu mere . Dette betyder , at der br lgges srlig vgt p den mere miljvenlige stransport .
Det aktuelle billede virker stadig nsten frastdende p passageren , som opfatter stransport som et temmelig forldet , langsomt og kompliceret transportmiddel .
Andre hindringer for udviklingen af denne form for transport er de administrative procedurer , hvor der synes at vre forbedringsmuligheder , og forsinkelserne , den ufuldstndige infrastruktur og de uigennemskuelige afgifter i nogle havne samt de ekstra udgifter i forbindelse med ophold i havnen , som kunne undgs .
I hvert fald er det muligt at forbedre situationen , s vi fr en brugbar alternativ lsning for det gods , der kan transporteres p forskellige mder .
Jeg tnker her p de steder , som er bundet til stransporten , steder som erne , som der hele tiden br tages srlige hensyn til .
Den private sektor spiller en vigtig rolle , men der er visse sider af markedets funktion , som krver indblanding fra offentlige instanser p regionalt , nationalt og europisk plan og navnlig konomiske tilskud , s boerne ikke fler sig som andenrangs europere .
<P>
Udviklingen af cabotage har en direkte indvirkning p den sociale og konomiske udvikling i vores regioner og sledes ogs p Den Europiske Unions samhrighed .
Det er ogs i denne nd , ordfreren har grebet emnet an og behandlet det yderst serist , og som bo er det min pligt at takke hende srligt for dette .
<P>
Vi vil desuden takke kommissr Verheugen , som jeg kan se har taget sine hretelefoner p , ogs for hans opmrksomhed tidligere , mens han lyttede til medlemmernes stemmeforklaringer .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , p et tidspunkt , hvor vi prver at justere de regionale uligheder , forekommer fru Peijs ' betnkning at vre meget hensigtsmssig . Den handler om sprgsmlet stransport over korte afstande og beder medlemsstaterne og Kommissionen om at vedtage foranstaltninger for at fremme denne form for transport .
<P>
Som altid tillader jeg mig at minde om , at Den Europiske Unions regional- og strukturpolitik samlet udgr et svar p de srlige ulemper , som nogle europiske regioner , de skaldte ultraperifere regioner , str overfor .
Kommissionen fremlagde i marts mned en rapport , hvori den udarbejder en strategi , der er indrettet p en bredygtig udvikling af disse regioner , og som er enig i flere grundlggende aspekter . Heriblandt fremhves disse regioners forhold med deres geografiske omgivelser , hvilket til en vis grad betinger deres udvikling .
<P>
Derfor mener vi , at fru Peijs ' betnkning er hensigtsmssig , navnlig hvis den forstrkes med det ndringsforslag , som jeg har fremlagt vedrrende medtagelsen af havtransporten mellem de havne , der ligger i de ultraperifere regioners omrder , og i de lande , der ligger i disse regioners geografiske omgivelser .
Sledes kunne man f rettet p den fejltagelse , Kommissionen begik , da den udarbejdede den torige rapport om udviklingen inden for denne form for transport p grund af , at den behandlede en ufuldstndig definition af stransport over korte afstande .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , rede kommissr , kre kolleger , Short Sea Shipping er den mest konomiske , effektive og passende transportform for afsidesliggende omrder .
Jeg takker fru Peijs for et interessant og godt forslag .
I mit hjemland bestr sfarten nsten udelukkende af denne Short Sea Shipping , det vil sige , at det i den forstand er vigtigt for os .
Vi adskiller os ved , at vi kun har landforbindelse til resten af EU mod nord , hvorved betydningen af stransporten er srdeles stor .
Ydermere er bredden af vores jernbanespor en anden end i resten af Den Europiske Union .
<P>
Det mest besynderlige er dog , at sfarten i mit hjemland stopper om vinteren , hvis vi ikke foretager os noget , for havet isner til .
Dette har frt til , at vi har mttet etablere en speciel flde , der bryder isen .
Den bestr af strke skibe , og energien , som t skib anvender , svarer til energien for en hel by .
Det er derfor - da vi har denne bevgelseshindring - vi hber , at der kan ydes sttte til isbrydningen , for den hindring har Gud skabt , og vi kan ikke gre noget ved det .
<P>
Det er beklageligt , at beskftigelses- og sociale virkninger af denne form for transport ikke er tilstrkkeligt belyst .
Under disse forhold er billig arbejdskraft en enorm risiko , alts specielt i nord og i is i srdeleshed .
Hvordan kan et menneske , der gr i shorts , og som ikke er i besiddelse af en antydning af fagkundskab , klare sig i -30C og med et islag p tre meter ?
Det er et problem .
Flypersonalet er altid godt uddannet , men det samme kan ikke siges om denne billige arbejdskraft , der er ansat i skibsfarten .
Jeg forventer , at Kommissionen griber ind i denne sag .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="FI" NAME="Pohjamo">
Hr. formand , ogs jeg vil lyknske fru Peijs for en vellykket betnkning .
Det europiske transportsystem har mange problemer og flaskehalse : Vejene og luftrummet er tt trafikerede , og jernbanernes konkurrenceevne er drlig .
I denne uge har der i Parlamentet vret forelagt mange vigtige betnkninger om transport , der alle har til forml at oplse den ttte trafik og reducere flaskehalse i trafikken .
<P>
Fru Peijs ' fortrffelige betnkning sigter mod at udnytte mulighederne inden for Short Sea Shipping .
Den er et vigtigt tillg til betnkningerne , der handler om jernbane- og flytransport .
Vi har virkelig behov for velfungerende og konkurrencedygtige logistikkder , hvor vejtrafik , jernbanetransport , Short Sea Shipping og ydermere den moderne informationsteknik integreres .
For perifere , oversiske lande , hvortil ogs Finland hrer , er Short Sea Shipping ligefrem en livsbetingelse , netop som hr . Paasilinna for lidt siden gav udtryk for .
<P>
Jeg vil gerne lgge vgt p egnetheden og tilgngeligheden af havne og havnetjenester .
Havne skal indlemmes i det transeuropiske net som en del af det grundlggende transportsystem .
Gennemfrelsen af foranstaltninger , der er forelagt i betnkningen , krver et godt samarbejde mellem Unionen , medlemsstaterne , de lokale aktrer og virksomheder samt en strk fokusering p Short Sea Shipping .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , jeg vil gerne indlede med at lyknske ordfreren med en fremragende betnkning .
Hun har helt klart brugt en masse tid p den og har kastet lys over en masse problemer .
<P>
Vi kan se de forskellige problemer ret klart fra de forskellige omrder i Den Europiske Union .
Hvert enkelt omrde har sit eget srlige problem .
Vi m erkende , at det vil tage tid at n vores endeml .
Men der hersker ingen tvivl om , at Short Sea Shipping er et ml , som vi m strbe efter at n p bedre vis , end vi hidtil har gjort .
Det er helt bestemt fornuftigt at sende flere varer ad svejen end ad landevejen .
Det er mere miljvenligt og mere acceptabelt p enhver mde .
Men vi m sikre , at vi finder den rette balance .
Det er det , ordfreren har strbt efter .
<P>
Et af de strste problemer er altid omkostningsfaktoren .
For at vre konkurrencedygtige m havne vre mere effektive , og for at kunne vre det , vil de helt bestemt have brug for mere sttte .
<P>
Jeg sttter fru Attwoolls appel for A75 .
Den anerkender , at vi i Nordirland eksporterer varer p tvrs af et meget kostbart strde mellem Nordirland og Skotland .
Det er vores hovedudfartsre for alt det , vi producerer .
Fra Skotland triller de ned til England .
Der ville helt bestemt kunne findes en mere effektiv og miljmssigt tilfredsstillende mde at gre det p , men der er ikke nogen billigere mde .
Hvis vores industri og landbrug skal overleve , m de vre effektive i forhold til omkostningerne
<P>
Vi havde en meget fin frgerute mellem Ballycastle og det sydlige Skotland , som var tvunget til at lukke for nylig p grund af manglende sttte og bureaukrati .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , fru ordfrer , jeg vil indledningsvis udtrykke min anerkendelse af den foreliggende betnkning .
Som ppeget i alle indlg i denne debat , og som ppeget af ordfreren , har Short Sea Shipping et drligt ry , hvad angr hastighed og effektivitet , til trods for at der er tale om en brugbar lsningsmodel i forhold til problemer som trafikal overbelastning , omkostninger til infrastrukturer og miljomkostninger .
<P>
Den omhandlede transportform har i vrigt i de senere r oplevet en ubestridelig fremgang , om end denne er utilstrkkelig og kendskabet hertil fortsat for ringe .
Som ppeget af ordfreren er denne transportform fordelagtig , nr det glder omkostningsniveau , energiforbrug , effektivitet , regional samhrighed og milj , men ogs nr det glder intermodalitet , idet Short Sea Shipping er en ideel lsning i forbindelse med multimodal transport .
Der br snarest trffes foranstaltninger , som fremmer havneanlggenes effektivitet og nedbringer ventetiden i havnene .
Jeg finder det personligt nskeligt , at der afsttes offentlige midler til formlet bde p nationalt , regionalt og europisk plan .
<P>
Jeg m imidlertid anfgte to punkter i den foreliggende betnkning .
For det frste forslaget om at udarbejde en oversigt over havne , som sknnes specielt egnede til Short Sea Shipping .
Det forekommer mig undvendigt , eftersom en sdan oversigt risikerer at straffe de havne , som i dag ikke fuldt ud er indrettet til formlet , men som p lidt lngere sigt vil gennemfre den ndvendige tilpasning .
I vrigt foresls udbuddet af logistikydelser til brugerne koncentreret et sted .
Jeg gr ind for , at der skabes et informationssystem , men jeg finder det personligt ikke nskeligt , at samtlige ydelser koncentreres i en af de strre og i forvejen frende havne .
<P>
Som medlem af Industriudvalget havde jeg endvidere gerne set , at betnkningen klart anfrte , at Short Sea Shipping ikke skal betragtes som et alternativ . Tvrtimod br der anlgges en intermodal strategi , som tager udgangspunkt i forskellige transportformer , som supplerer hinanden .
Set i dette perspektiv burde medlemsstaterne i vrigt harmonisere lovgivningen , isr nr det glder transport til lands , med henblik p at undg konkurrenceforvridning og unskede afbrydelser af transporten .
Et multimodalt system forudstter transportmidler og regler , som er om ikke flles s i alt fald fuldt harmoniserede .
<SPEAKER ID=315 NAME="Verheugen">
Hr. formand , lad mig takke fru Peijs for hendes fremragende betnkning og for det arbejde , hun har lagt i den .
Betnkningen viser , at Short Sea Shipping er et sprgsml , hvorom der hersker den bredest mulige enighed blandt Dem , medlemsstaterne og Kommissionen , og enigheden gr lngere endda .
Jeg kender ikke til nogen person eller organisation , som ikke nsker en udvikling af Short Sea Shipping .
<P>
Tidligere gjorde vi os skyldige i at nedgre Short Sea Shipping med vores ord .
Vi nvnte dens potentiale og herved sagde vi implicit , at den ikke klarede sig srlig godt .
Men den klarer sig faktisk godt .
Den blev ikke opreklameret srlig meget , men Short Sea Shipping var den transportform , der i 90 ' erne mere eller mindre kunne holde trit med udviklingen inden for landevejstransport .
<P>
S vi m indrmme re til Short Sea Shipping-branchen .
Men der er altid plads til forbedringer .
Shippingindustrien er den frste til at erkende dette .
Lad mig nvne et par vigtige sprgsml i fru Peijs ' betnkning .
Vi har brug for en omfattende tilgang for at gre dette til et sandt dr-til-dr-koncept .
Det skal integreres fuldt ud i transportkden og tilbydes via rdgivningskontorer .
<P>
Adskillige flaskehalse hmmer udviklingen af Short Sea Shipping .
Kommissionens tjenestegrene er for nrvrende ved at identificere disse flaskehalse og potentielle lsninger sammen med de nye medlemsstater og branchen .
Et omrde , som allerede er blevet identificeret , er de mange forskellige dokumenter , der krves .
For at skabe strre ensartethed har Kommissionen i sinde at fremstte et forslag ved rets udgang , der sigter p at harmonisere visse afsendelses- og ankomstdokumenter i forbindelse med skibssejlads .
<P>
Havnenes effektivitet er af meget stor betydning for Short Sea Shipping , og ogs her vil Kommissionen ved rets udgang fremstte en pakke af foranstaltninger , der har til forml at ge denne effektivitet gennem liberalisering .
Ydermere br Short Sea Shippings gammeldags image ndres .
Det blev allerede nvnt under debatten , og det glder mig meget .
<P>
Nationale kontorer til fremme af Short Sea Shipping br spille en vsentlig rolle i gennemfrelsen af denne politik .
Nogle sdanne kontorer findes allerede , og Kommissionen tilskynder til etablering af yderligere kontorer , sledes at vi kan skabe et europiske netvrk til fremme af denne form for shipping .
Under debatten blev sprgsmlet om fllesskabssttte nvnt , og jeg vil gerne besvare sprgsmlet her .
<P>
Hovedkilden for fllesskabssttten til Short Sea Shipping har tidligere vret PACT-programmet , det vil sige pilotforanstaltninger vedrrende kombineret transport .
Sidste r blev omkring 40 % af PACT-budgettet anvendt til at begunstige kombineret Short Sea Shipping , og det belber sig til 2,3 millioner euro .
Det vil vre endnu mere i r 2000 .
Vi vil ge andelen op til 50 % .
<P>
Det ansvarlige generaldirektorat har til hensigt at fortstte denne tendens , sledes at Short Sea Shipping fortsat vil modtage sin rimelige andel af PACT-budgettet .
Ved den forestende revision af PACT vil dette princip endog kunne indarbejdes i lovteksten .
<P>
Hr . Purvis har bedt mig om at viderebringe en invitation til min kommissrkollega , fru de Palacio .
Det vil jeg helt bestemt gre , og fru Palacio vil nyde en romantisk rejse til Skotland .
Det ville vre endnu mere romantisk , hvis De inviterede mig til at ledsage hende .
<P>
Fru Peijs , tak for Deres arbejde .
Tak for , at De har sikret , at vi alle bevger os i den samme retning .
Lad os alle gre det sammen . Kommissionen vil i hvert fald gre sit bedste .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min skuffelse over , at jeg for s vidt angr et emne , hvorom jeg har fremsat et skriftligt sprgsml til Kommissionen for mere end seks uger siden , og som jeg rejste under debatten , ikke har fet nogen bekrftelse og slet ikke noget svar .
<SPEAKER ID=317 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . MacCormick .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen fredag kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=15>
Civil dialog
<SPEAKER ID=318 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er mundtlig foresprgsel til Kommissionen ( B5-0533 / 2000 ) for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender om den fremtidige finansiering af den civile dialog .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Pronk .
<SPEAKER ID=319 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg hber ikke , at vi s sent p aftenen har brug for lige s meget tid .
Det er beklageligt , at denne meget vigtige debat skal afsluttes nu .
Jeg mener , at det mske , hvis jeg m have lov til at misbruge denne lejlighed , er klogt , hvis vi i fremtiden f.eks. om tirsdagen , hvor vi ikke stemmer , indfjer en ekstra afstemning om aftenen , s der ikke opstr yderligere forsinkelser i lbet af ugen .
Mske vil De endnu en gang forelgge det til overvejelse i Prsidiet .
Men det har naturligvis ikke noget at gre med disse sprgsml .
Jeg har nogle f kommentarer til emnet .
<P>
For det frste er det ubestrideligt , at ngo ' erne spiller en meget vigtig rolle bde i medlemsstaterne og i og uden for Den Europiske Union .
Det er alle enige om , det har Rdet sagt , det har Kommissionen ofte sagt , og det har Parlamentet ogs .
Det forholder sig endvidere sdan , at det i artikel 136 i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber , som bedes sammenholdt med erklring 23 og 38 , understreges , at der skal samarbejdes med isr Wohlfahrtsverbnde , og det er naturligvis ogs ngo ' er .
<P>
Europa-Parlamentet har altid konkretiseret dette og har til det forml allerede i nogen tid , faktisk i lang tid , etableret en budgetpost , B3 4101 , for at gre finansieringen af ngo ' er mulig .
Men som flge af de forskellige bestemmelser , der er aftalt med Rdet , og som flge af Domstolens kendelser , er denne budgetpost efter tre r mere eller mindre udlbet .
<P>
Det har Kommissionen allerede vidst i tre r .
Det er ikke problemet .
Problemet er , at der ikke sker noget .
P den ene side ser vi den store interesse , men p den anden side ser vi forholdsvis ringe konkret handling , bortset fra det dokument som Kommissionen er kommet med , og som vi derfor ogs isr stiller sprgsml til .
<P>
Det springende punkt er nu , hvordan vi kan omstte de gode ider , som vi alle har fremsat , til realiteter .
S er det , at der ofte opstr bureaukratiske problemer , og det siger jeg ikke p vegne af udvalget , men for egen regning .
Det skyldes mske , at flere af Kommissionens direktorater er involverede .
Ngo ' er er ikke begrnset til t generaldirektorat .
Det er muligt , at man sger efter en form for generel indfaldsvinkel og samtidig ogs nsker specifikke indfaldsvinkler , men det tager i hvert fald alt for lang tid , for budgetposterne udlber .
<P>
Det er ogs grunden til , at vi i aften , p dette i sig selv upassende tidspunkt , anmoder om Kommissionens opmrksomhed vedrrende denne problematik .
Det drejer sig isr om hastigheden .
Det drejer sig ikke om Kommissionens intention , men den hastighed , hvormed tingene kan gennemfres .
I modsat fald er der fare for , at den opgave , som EU-traktaten plgger os , men ogs det som Rdet har udtalt i Feira , ikke kan gennemfres , fordi ngo ' erne , det er det eneste problem , er meget flsomme over for afbrydelser i betalingerne til dem . Det glder i det mindste de fleste ngo ' er .
De er meget mere flsomme over for afbrydelser end andre organisationer og isr medlemsstaterne .
Det betyder , at hvis man venter for lnge , dr patienten .
Det er den store bekymring , vi har i udvalget .
Det er grunden til , at vi stiller disse sprgsml , og det er ogs grunden til , at vi hber , at Kommissionen hurtigt vil gre noget ved denne sag inden for de muligheder , som traktaten giver , og inden for den generelle vilje , som Rdet har vist i Feira , som Parlamentet har vist , og som Kommissionen har vist .
<SPEAKER ID=320 NAME="Verheugen">
Hr. formand , Kommissionen har modtaget godt 40 forskellige kommentarer til diskussionsoplgget " styrkelse af partnerskabet " mellem Kommissionen og de ikke-statslige organisationer .
Disse kommentarer er offentliggjort p dens websted og p Europa-serveren .
I jeblikket beskftiger forskellige arbejdsgrupper fra de direktorater , der har hyppigst kontakt til ngo ' erne , med at videreudvikle tankerne fra diskussionsoplgget p grundlag af disse kommentarer .
<P>
Disse arbejdsgrupper retter i jeblikket opmrksomheden mod problemet om tilskud til driftsomkostninger og mod foranstaltninger , der kan forbedre hringen af ngo ' er .
Det sidste punkt skal gribes an , ved at man opstiller retningslinjer for bedste praksis inden for hring , sledes som det allerede er affattet i hvidbogen Reform af Kommissionen under den fjerde foranstaltning .
<P>
Domstolens afgrelse i sagen C / 106 / 96 samt den interinstitutionelle aftale af 13. oktober 1998 om retsgrundlaget har ndret betingelserne for finansiering af sociale ngo ' er . Desuden skal de nye regler for finansiel afvikling overholdes nje i forbindelse med alle programmer og budgetposter .
P baggrund heraf vil organisationer , der hidtil har vret finansieret , i fremtiden kun modtage yderligere finansiering , sfremt de opfylder betingelserne i beslutningerne om bestemte handlingsprogrammer , som kommer til at danne grundlaget for de pgldende budgetposter .
<P>
Derfor kan de to programmer , sfremt de godkendes af Rdet eller Rdet og Europa-Parlamentet samfinansieres fra og med 2001 .
Sledes som beskrevet i Kommissionens forslag , skal reglerne i retningslinjerne og procedurerne for tilskud til de lbende omkostninger overholdes .
I s fald ville et begrnset antal ngo-net og platforme p europisk niveau med erfaring inden for bekmpelse af diskrimination og social marginalisering modtage sttte , for begge de to programmer , som jeg har nvnt , vedrrer jo diskrimination og marginalisering .
<P>
Kriterierne for at afgre hvilke organisationer , der skal have tilskud , skal fastlgges i forening med det pgldende programudvalg . Kommissionen vil s ved hjlp af detaljerede arbejds- og finansplaner godkende de rlige tilskud .
Kommissionens vademecum om forvaltning af tilskud , der trdte i kraft i 1999 , er allerede blev hilst velkomment af ngo ' erne som et fremskridt .
De betingelser , der er fastlagt her , skal p et givet tidspunkt optages i finansforordningen og dens gennemfrelsesbestemmelser . Kommissionen er meget bevidst om , hvor vigtigt det er at fremme den civile dialog , og den lgger stor vgt p samarbejdet med ngo ' erne , specielt inden for det sociale omrde .
<P>
I de forgangne r var det takket vre oprettelsen af forskellige europiske netvrker og europiske platforme for de sociale ngo ' er muligt at finansiere en lang rkke sociale ngo-projekter .
De to programmer , som Kommissionen har foreslet - bekmpelse af diskrimination og social marginalisering - br i det vsentlige dkke driftsomkostningerne for de sociale ngo ' er , der agerer over hele Europa .
<P>
Kommissionen mener ligeledes , at det civile samfund i Den Europiske Union skal have stor opmrksomhed .
Faktisk findes der p forskellige omrder - sociale anliggender , milj , uddannelse , udvikling , landbrug osv. utallige tiltag , der har frt til styrkelsen af partnerskabet , sledes som det er fremhvet i arbejdsdokumentet om Kommissionen og de ikke-statslige organisationer , der blev vedtaget den 18. januar 2000 .
<P>
En strre involvering af borgerne og nye former for partnerskaber med det civile samfund hrer til Kommissionens vigtigste prioriteter . Det fremgr tydeligt af kommissionspapiret " strategiske ml 2000 til 2005 " .
I henhold til disse prioriteringer har formanden og flere medlemmer af Kommissionen ved mange lejligheder givet udtryk for , hvilken betydning de tillgger dialogen med borgerne .
<P>
De ovennvnte retningslinjer for bedste praksis inden for hring skal vre et frste skridt i denne retning .
Kommissionsformanden har til hensigt at behandle den civile dialog inden for rammerne af hvidbogen " styrkelse af demokratiet i Europa " . Denne hvidbog bliver offentliggjort inden udgangen af nste r .
<P>
Med hensyn til den nste traktat har Kommissionen , som De ved , allerede redegjort for sin holdning til emnekataloget p den kommende regeringskonference .
Her blev den civile dialog ikke nvnt , fordi hovedformlet med denne regeringskonference er at forberede Fllesskabets organer p udvidelsen .
<P>
Hr .
Pronk har i sit indlg henvist til , at problemet ikke s meget er strategien og mlene , men tempoet . Det sttter jeg fuldt ud og forsikrer Dem om , at vi vil gre alt for at stte tempoet i vejret .
Men tillad mig at sige noget , der er min personlige erfaring , efter at jeg nu har vret beskftiget i Kommissionen i ni mneder : Det er meget vanskeligt at stte farten op i Kommissionen , fordi der ikke findes nogen anden international institution end Europa-Kommissionen , der m finde sig i at arbejde med s mange forskellige og tildels selvmodsigende regler , processer og procedurer .
Hvis man alts nsker , at noget skal g hurtigere , br man f.eks. ogs vre med til mske at forenkle procedurerne .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="NL" NAME="Pronk">
Hr. formand , jeg kan gre det meget kort .
Jeg mener , at kommissrens svar var opmuntrende .
Jeg mener ogs , at Parlamentet skal gre sit yderste for at srge for , at procedurer i sig selv ikke er en hindring .
Jeg ppeger dog , at Parlamentet med alle dets muligheder , isr p det finansielle omrde , har gjort sit bedste for at holde liv i de budgetposter , der gjorde det muligt at finansiere ngo ' erne .
Men p et tidspunkt gr den ikke mere , og s bliver den nvnte hastighed af stor betydning .
<P>
Et sidste punkt p foranledning af kommissrens svar om regeringskonferencen .
Det drejer sig egentlig ikke s meget om indholdet i den nuvrende traktat eller de nuvrende erklringer . Det drejer sig faktisk kun om at ndre de nuvrende erklringer p en sdan mde , at de kan tjene som retsgrundlag , og man kan basere et program herp .
Det er det , der er problemet , og jeg vil gerne sprge kommissren , om der er mulighed for at undersge dette inden for Kommissionens rammer .
Vi anmoder derfor ikke om en ny traktat , men om opmrksomhed .
<P>
En sidste bemrkning : I forbindelse med udvidelsen arbejder vi naturligvis meget med udviklingen af ngo ' er i ansgerlandene . Vi mener derfor emnet i denne forbindelse br have meget hj prioritet .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , jeg taler p Den Socialdemokratiske Gruppes vegne for at give udtryk for vores sttte til det , som hr . Pronk sagde p hele udvalgets vegne .
Med hensyn til kommissrens svar m jeg sige , at de ikke var helt tilfredsstillende for mig , da vi kender de dokumenter , der blev henvist til . Som hr .
Pronk sagde , er det dog ndvendigt med hurtighed og mske lidt mere beslutsomhed i de konkrete handlinger .
<P>
Der har som bekendt eksisteret en dialog i flere r .
Som Parlament har vi spillet en vigtig rolle i denne dialog , men nu skal vi g vk fra dialoger og erklringer og g over til konkrete handlinger .
Kommissionen br efter min mening foresl nogle konkrete lsninger , for ellers bliver dette sprgsml ikke lst .
Jeg finder ogs , at der er en vis selvmodsigelse , og jeg nrer en vis bekymring , som jeg ogs tror , at Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender deler , for det forekommer mig , at Kommissionens opfrsel er en smule selvmodsigende .
<P>
De ikke-statslige organisationers rolle i Unionens demokratiske opbygningsproces og den rolle , som disse organisationer ogs spiller i Europa p det konomiske og sociale omrde , nemlig hele den socialkonomiske sektor - den tredje sektor - er efterhnden anerkendt som fundamental og vigtig , og det er den ikke kun i dokumenterne , men ogs i den konkrete virkelighed , hvis vi tager hjde for , at denne sektor beskftiger ca .
9 millioner arbejdstagere . I sine seneste udtalelser var Kommissionen dog af den opfattelse - og her hentyder jeg til Generaldirektoratet for Industri - at dette er en negativ prioritering - nu har de opfundet nogle negative og positive prioriteringer - og den nedlagde derfor arbejdsgruppen om socialkonomi .
Dette er efter min mening meget alvorligt , og vi hber ikke , at de erklringer , man afgiver her , og som vi har hrt flere gange , herefter giver sig udslag i konkrete handlinger , som gr i den modsatte retning .
<P>
Ngo-platformen - der er et instrument , som Kommissionen og Parlamentet har bevaret en dialog med - og hele dette milj fler sig p en mde holdt for nar , og jeg tror ogs , at vi parlamentsmedlemmer p en mde fler , at vi er blevet holdt for nar , nr erklringerne gr i n retning , og de konkrete beslutninger herefter gr i en anden retning .
<P>
Mangelen p en dialogpartner vil - ogs hvad embedsmndene angr - gre det vanskeligere at finde en lsning p disse sprgsml i stedet for at gre det lettere .
Hvis vi virkelig nsker at tage disse sprgsml op p en positiv mde , fremskynde procedurerne og komme med nogle positive lsninger - ikke bare til ngo ' erne , men ogs til de europiske borgere - mener jeg sledes , at det er ndvendigt at tage en lang rkke beslutninger op til fornyet overvejelse og ikke mindst at vende tilbage til en rkke beslutninger .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , mange af os i Gruppen De Grnne og Den Europiske Fri Alliance har vores rdder i ngo- og aktivistbevgelsen , s det str vores hjerte meget nr .
Tidligere i dag drftede vi Udvalget for Andragenders rsberetning . Der er her tale om klageenden af evalueringsprocessen af det , der foregr inden for Den Europiske Union .
<P>
Ngo ' erne fungerer efter vores opfattelse som en del af den forebyggende proces .
De leverer en kontrolmekanisme , de leverer en mde til at sikre , at vi ikke taber aspekter af den lovgivning , vi laver .
De fr os til at tnke i nye baner , og de er vsentlige i vores proces .
De er en af de f organisationer , der er virkelig aktive p borgernes vegne , og hvis vi skal forsge at skabe tillid inden for de strukturer , som vi forsger at bygge , er deres rolle absolut vsentlig .
Det er virkelig vigtigt , at de er dr som en modvgt mod en lang rkke erhvervsinteresser , som ikke synes at have nogen finansielle problemer med at finde vejen til vores dr , hvorimod det for mange ngo ' er , der arbejder internationalt , er enormt dyrt .
<P>
Det arbejde , vi i de sidste uger har udfrt i forskellige udvalg med hensyn til artikel 13 , artiklen om ikke-forskelsbehandling , ville have vret umuligt uden input fra disse organisationer .
S behovet for at finde frem til et klart retsgrundlag for deres deltagelse , og sledes deres finansiering , er absolut vigtigt , for dette organ kan ikke arbejde ordentligt uden dem .
<P>
Der blev henvist til ansgerlandene , og jeg vil gerne gentage det , min kollega , hr . Pronk , har sagt om , at ngo- og borgerrettighedsbevgelsen i disse lande vil vre vsentlig , hvis vi skal have en Europisk Union baseret p sdanne vrdier som retfrdighed og demokrati .
<P>
Jeg vil gerne tilskynde til , at vi finder frem til en mde , hvorp vi kan skabe en seris og plidelig finansieringsmekanisme for i det mindste de organisationer , der reprsenterer de fattige , de udstdte og dem , der bliver udsat for forskelsbehandling , s de ikke skal behve at kradse penge ind hvert r og spekulere p , om de vil overleve , sledes at de kan gre det arbejde , som de er til for at gre .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , i de senere r har EU fet flere og flere vigtige befjelser p det sociale omrde , men EU har ikke fet srligt mange penge til at lse sociale problemer .
S lnge medlemslandene hovedsageligt mener , at de sociale sprgsml er medlemslandenes eget anliggende , sker der ingen hurtig ndring .
Vi ved jo , at de midler , der er til rdighed , er stramt budgetterede , og at det er svrt at flytte rundt p dem inden for budgettet .
Det er svrt at opfylde nye behov , s lnge medlemslandene har den opfattelse .
<P>
Af disse grunde tror jeg , at det er srligt vigtigt for os , som arbejder i EU-institutionerne , at satse p at give de frivillige , folkelige organisationer i Europa p det sociale omrde meget strre betydning end hidtil .
Alle kan jo se , at der er behov for grnseoverskridende virksomheder ogs p det sociale omrde .
Derfor er der plads til frivillige organisationer .
Det ville jo vre uheldigt , og det er mske sdan , medlemslandene ser det , hvis de frivillige sociale organisationer blev konomisk og politisk strkt knyttet til EU - mere end de allerede er ved at blive .
Deres force er jo netop , at de er frivillige og er til for borgerne og kan se de sociale problemer fra et andet perspektiv end myndighederne , og at de dermed kan vre et supplement , et alternativ til Kommissionen , Rdet og Parlamentet .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden , selv om der ikke er s mange , der lytter - der er kun omkring seks parlamentsmedlemmer i salen - til at komme med et forslag .
Jeg foreslr , at Kommissionen skal prve at stifte en europisk fond til dette forml med de frivillige organisationer p det sociale omrde .
Jeg foreslr , at Kommissionen henvender sig til Rdet og medlemslandene og prver at f dem til at bidrage til en sdan fond .
Det br vre en fond , der indrettes som en selvstndig institution , hvis styrelse er sammensat af folk fra de sociale organisationer samt af forskere og sagkyndige p det sociale omrde .
<P>
Man kunne forestille sig , at en sdan institution ville blive forsknet for nogle af de bureaukratiske problemer .
Den konomiske kontrol ville kunne udfres af professionelle revisorer .
<P>
Jeg tror , at medlemslandene ville vre positive over for forslaget , hvis man griber det an med en vis diplomatisk finesse .
Jeg tror ogs , at alle andre parter , bde de socialt ikke-begunstigede , de frivillige organisationer , medlemsstaterne og EU-institutionerne , ville f stor glde af en sdan institution .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="FR" NAME="Hermange">
Hr. formand , tak til Bartho Pronk og til udvalgets formand for indlggene om den civile dialog og Kommissionens relationer til ngo ' erne . Den foreliggende rapport og redegrelsen i forbindelse med dagens debat forekommer at vre af rent administrativ art og uden relation til den konkrete virkelighed .
Kommissrens svar til Bartho Pronk efterlod samme indtryk .
<P>
De anfrer , at Kommissionen str til rdighed , nr det glder dkning af ngo ' ernes driftsomkostninger . Europa-Parlamentets medlemmer nsker imidlertid , at alle ngo ' erne kan modtage sttte og opn finansiering p grundlag af et antal konkrete projekter .
I den nuvrende situation er det kun de store organisationer , som har mulighed for at udnytte de forskellige udbud , eksempelvis organisationer som Lger Uden Grnser , Rde Kors , og hvad de nu alle sammen hedder .
Det var min frste bemrkning .
<P>
Det vil vre Dem bekendt , at mange ngo ' er ikke har mulighed for at udnytte de forskellige udbud .
Disse ngo ' er yder imidlertid en indsats i forbindelse med opbygning af relationer og kompetence , og denne er lige s vsentlig som de strre ngo ' ers indsats . Sammenlignet med visse strre ngo ' er udmrker flere af de mindre ngo ' er sig netop ved at anlgge en mindre administrativt orienteret holdning .
<P>
For det andet nsker vi at opfylde ngo ' ernes krav om forebyggende indsats .
Lad mig nvne et enkelt eksempel , nemlig beskyttelse af brn .
Vi er et antal medlemmer af Europa-Parlamentet , som i fire r har kmpet for konomisk sttte til organisationer , som arbejder for bekmpelse af brnemishandling .
Vores synspunkter vandt ikke genklang .
Frst efter Dutroux-affren lykkedes det at f oprettet en budgetpost til formlet . Resultatet blev de to programmer Daphne og Stop .
Kun Daphne eksisterer fortsat , hvilket vi beklager .
Der findes flere ngo ' er , som har specialiseret sig i sprgsml angende de mindste brn , og som ville vre interesserede i at udnytte visse udbud .
<P>
Endelig finder jeg det nskeligt , at procedurerne forenkles . Jeg s gerne , at Kommissionen i alt fald i en periode kunne tilbyde ngo ' erne en tjeneste - om det s skal vre i form af en fond , ved jeg ikke - hvor ngo ' erne kunne sge oplysninger om andres arbejde , hvor de eventuelt kunne finde sammen i tematiske netvrk og sammen udarbejde projekter i forbindelse med Kommissionens indkaldelser af forslag .
<P>
Hr. kommissr , kre kolleger , det var mit indlg i denne debat .
Vi gr fremskridt , nr det glder det sociale omrde , idet vi er klar over , at der krves get samarbejde p det sociale omrde .
Indsatsen krver tid .
Det er flgelig afgrende at fremme den civile dialog , idet ngo ' erne i vid udstrkning beskftiger sig med sprgsml af social karakter .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="EN" NAME="Moraes">
Hr. formand , fru Lambert og fru Ghilardotti har ret .
De europiske sociale ngo ' er spiller en meget vigtig rolle i vores arbejde .
Alle , der gennemgik artikel 13-diskriminationspakken , kunne se dette .
Siden budgetkrisen i 1998 , hvor de midler , der var afsat til ngo-arbejde for nogle af de mest srbare mennesker i Europa og udviklingslandene , blev blokeret , er der blevet gjort mange fremskridt .
Det portugisiske formandskab gjorde et banebrydende arbejde og inviterede den europiske sttteplatform til det uformelle sociale topmde i Lissabon , og det franske formandskab flger efter .
Disse former for initiativer blev anerkendt i konklusionerne fra topmdet i Lissabon .
<P>
Men ord er ikke nok , og to r efter budgetkrisen er der fortsat problemer .
Vi har haft to r med hringer af ngo ' er , og alt , hvad Kommissionen er kommet frem med , er et diskussionspapir og to interne arbejdsgrupper , der knap nok har holdt nogen mder .
I mellemtiden bliver ngo ' er , og jeg har selv arbejdet inden for ngo-omrdet , klemt af bureaukratiske regler , der blev gennemfrt for at fremme ansvarlighed og gennemsigtighed , men som er endt med at skabe mere bureaukrati .
<P>
Ngo ' ernes problemer , hr. formand , bliver yderligere forvrret af Parlamentet her , nr det skaber vanskelige regler om medfinansieringskrav , der er fastsat med de strammeste frister .
Den ene budgetpost , vi havde - B3-4101 - er blevet kasseret , og Kommissionen er ikke kommet frem med et forslag til et retsgrundlag for den civile dialog hverken ved at foresl en rdsforordning eller en traktatartikel .
Hvad der er vrre er , at de sociale ngo ' er har fet at vide af Kommissionen , at de vil skulle finansieres via vores nye budgetposter for forskelsbehandling og social udstdelse .
Hvordan kan det vre , nr midlerne til disse programmer er blevet reduceret langt mere , end rimeligt er ?
<P>
En rkke vrdifulde sociale ngo ' er str over for alvorlige kriser som flge af Kommissionens og Rdets manglende handling .
Jeg har oplevet en ngo , der udarbejdede en projektansgning , der krvede 80 sider budgetark og s mange stttedokumenter , at en ngo-ansgning vejede over 12 kilo .
<P>
Hr. formand , det m der gres noget ved .
Ngo ' erne er vigtige for vores arbejde , og vi m sttte dem .
<SPEAKER ID=327 NAME="Verheugen">
Jeg vil gerne takke alle medlemmer , der deltog i debatten , mange gange for inputene , ogs de meget kritiske input .
Jeg vil give dem videre og tage dem med i Kommissionens debat .
Jeg tillader mig at komme med blot to korte svar .
Frst med hensyn til retsgrundlaget og finansieringen .
Vi m ikke glemme , at det er et af de karakteristiske trk ved de ikke-statslige organisationer , at de ikke br vre afhngige af finansiering fra det offentlige .
Ellers burde det ikke hedde ikke-statslige organisationer , men derimod regeringsorganisationer .
<P>
Jeg har alts relativ lidt forstelse for det ofte gentagne nske om , at de ikke-statslige organisationer imidlertid skal vre fuldstndig sikret med hensyn til finansiering af regeringerne og Kommissionen .
Det kan aldrig blive andet end en sttte og en medvirken i projekter .
Dette sagt helt principielt .
<P>
S er emnet om de ikke-statslige organisationer og udvidelsen blevet nvnt flere gange .
Det vil jeg besvare , fordi det vedrrer min direkte kompetence .
Her er alt , hvad jeg har hrt under denne debat , blevet gennemfrt for lngst .
I forbindelse med frtiltrdelseshjlpen arbejder vi tt sammen med de ikke-statslige organisationer i ansgerlandene , og kommunikationsstrategien , der nu organisatorisk og finansielt er lagt i faste rammer , henvender sig ligeledes i srlig grad til de ikke-statslige organisationer i ansgerlandene , fordi det netop handler om at inddrage det civile samfund fuldstndigt i denne vigtige politiske proces .
<P>
Alt andet vil jeg troligt rapportere til Kommissionen , og , som jeg har forstet , ikke fortie den nrmest kritiske grundholdning i denne debat og love Dem , at jeg selv vil gre min indflydelse gldende for at procedurerne bliver forenklet og beslutningerne fremskyndet .
<SPEAKER ID=328 NAME="Formanden">
Mange tak , mine damer og herrer .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.08 )
