<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , jeg ser i protokollen , at udvekslingen af sprgsml og svar med minister Moscovici under sprgetiden er forkert formuleret .
<P>
I protokollen str der p side 14 , i det mindste i den grske udgave : " Sprgsml 16 af Marinos : " Tyrkiske flys overtrdelser af Cyperns luftrum .
Moscovici svarer p sprgsmlet samt p Marinos ' tillgssprgsml , og dernst tager ogs Zacharakis ordet " .
<P>
Hr. formand , jeg vil gerne betone flgende : Sknt den franske prsident , hr . Chirac , med sin egen tilstedevrelse her i morges og med indholdet i sin tale gav indtryk af , at samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og formandskabet vil blive tttere og mere systematisk under det franske formandskab , s gjorde den frste af formandskabets ministre , som har vret her og har samarbejdet med os , det tidligere medlem af Europa-Parlamentet , hr .
Moscovici , i eftermiddags det stik modsatte . Selv om han var afvisende og gav , hvad jeg nrmest vil kalde enkeltstavelses svar til nsten alle medlemmerne eller pstod , at han svarede os , s svarede han faktisk p det skriftlige sprgsml , som jeg havde stillet ham .
Men jeg stillede ham desuden et andet sprgsml , som det fremgik af formiddagens forhandlinger i gr , om de tyrkiske besttelsestroppers invasion af en ny del af Cypern . I stedet for at svare p det sprgsml , som jeg havde stillet hr .
Moscovici , sagde han : " Jeg har allerede svaret Dem " .
Derefter tog hr .
Zacharakis ordet og stillede ham to sprgsml , men hr . Moscovici ikke s meget som rejste sig fra sin plads , endsige svarede ham .
<P>
Jeg vil for det frste gerne sprge , om det er tilladt , at en hvilken som helst minister eller kommissr , der stiller et sprgsml , bliver ngtet et svar , og det endog med en fuldstndig hnlig mine , og om det er tilladt , at vi som svar fr " Jeg har allerede svaret Dem " , selv om han ikke havde svaret .
Det samme var ogs tilfldet over for andre medlemmer , som , hvis de er til stede , kan bekrfte det .
Jeg vil gerne have et svar fra ham , og desuden nsker jeg protokollen rettet .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Tak , hr . Marinos , jeg tager Deres mening til efterretning .
Den noteres ogs i protokollen . Forretningsgangen i sprgetiden br rigtignok evalueres fra tid til anden .
Jeg undersger dette punkt nrmere .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis">
Jeg vil ogs gerne bede om , at protokollen bliver rettet , da den faktisk ikke afspejler det , som foregik under mdet .
<P>
Jeg vil gerne have , at der bliver skrevet i protokollen , at jeg stillede to specifikke sprgsml til hr . Moscovici , som han ikke svarede p .
I fortsttelse af det , som hr .
Marinos nvnte og ud over hr . Moscovicis hnlige indstilling , idet han ikke gjorde den traditionelle , franske hflighed re , og det endog ved et parlamentsmde p fransk grund , s er det , som jeg hfter mig ved , og som jeg konkluderer af hans tavshed , og som det ville vre godt , at den grske regering blev opmrksom p , at den franske regering inderst inde har til hensigt at modstte sig Cyperns optagelse i EU og fremme Tyrkiets optagelse , selv om dette land overtrder menneskerettighederne og grundlggende principper i international ret .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Tak , hr . Zacharakis , vi vil ikke fre den politiske debat herom nu .
Hr . Moscovici talte i gr , og jeg undersger , om det er korrekt gengivet i protokollen .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , jeg vil endnu en gang henvise til det emne , jeg tog op i mandags og igen i gr med hensyn til hr . Helmers bemrkninger her i Parlamentet .
Det kommer som en overraskelse for mig , at jeg nu to gange har bedt hr . Helmer om at bekrfte den engelske dronnings sttte til euroen , uden at han har kommenteret det .
Det er s vidt vides frste gang , hr . Helmer har vret mundlam .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , s vidt vi er informeret , trak fru Stauner i gr begrundelsen tilbage i det ansvarlige udvalg . Men den blev alligevel omdelt i dag .
Hr. formand , jeg vil blot bede Dem om at f konstateret , om ordfrerens begrundelse er blevet trukket tilbage eller ej .
For i s fald br den ikke lngere blive omdelt som et officielt dokument .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Jeg undersger sagen nrmere hos tjenesterne .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Det forholder sig helt njagtigt sledes , at jeg i henhold til forretningsordenen trak denne begrundelse tilbage i gr aftes .
Jeg bad tjenesterne om at affatte brevet herom i Budgetkontroludvalgets sekretariat .
P grund af arbejdstiden var det ikke lngere muligt om aftenen .
Jeg gr ud fra , at det foreligger , nr jeg kommer tilbage til mit kontor , og at jeg s kan underskrive det , hvorefter proceduren kan g sin gang .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , jeg vil gerne tage et sprgsml op , der skulle have stor interesse for Parlamentet og specielt medlemmerne af Udvalget om konomi og Valutasprgsml og Budgetkontroludvalget .
<P>
I mit eget hjemland foregr der alvorlige overtrdelser af fllesskabslovgivningen og Den Europiske Investeringsbanks statutter .
I henhold til fllesskabslovgivningen har medlemsstaterne ikke lov til at foresl eller indstille deres egne borgere direkte til Styrelsesrdet til posten som viceprsident for EIB , og en sdan handling er en klar overtrdelse af Den Europiske Investeringsbanks statutter .
Det er udelukkende EIB ' s bestyrelse - der er et srskilt organ - der kan foretage sdanne indstillinger og udnvnelser .
<P>
Situationen i Irland er helt i modstrid med dette princip .
Den irske regering har i strid med lovgivningen indstillet en person , der ikke blot er uden erfaring i konomiske og finansielle anliggender , men som ogs er en vanret hjesteretsdommer , der blev tvunget til at tage sin afsked , inden han blev anklaget for hjforrderi af det irske parlament .
Sagen behandles i jeblikket af de irske domstole .
<P>
Det er en meget vigtig sag for Europa-Parlamentet , der er berrt , fordi Den Europiske Union udsteder garantifonde til EIB .
Parlamentet skal bemrke dette , for hvis vi giver medlemsstaterne lov til at krnke lovgivningen p denne mde , har det alvorlige flger for Den Europiske Union som helhed .
Jeg vil gerne sprge formanden , om han vil plgge Udvalget om konomi og Valutasprgsml at undersge dette , da det er et hastesprgsml .
Det kan skabe en meget uheldig prcedens for andre medlemsstater og for indstillinger til dette organ .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Tak , fru McKenna , jeg mener , det er udmrket , hvis De nsker det , at De forelgger sagen for det pgldende udvalg .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , der er et sprgsml , som jeg gerne vil henlede Parlamentets opmrksomhed p .
Ogs i gr blev flere hundrede hektar skov delagt af skovbrande i Italien , hvilket bragte Roms omegn og europiske borgeres liv i fare .
Det samme skete for nogle dage siden i Frankrig og sledes stadig ved Italiens grnser .
Disse ildspsttelser , der delgger flere hundrede hektar europisk skov og bringer skovene i fare , finder ofte sted i de sydeuropiske lande om sommeren , hvor de skader konomien og udgr en risiko for turistindtgterne .
<P>
Det er efter min mening ndvendigt , at Parlamentet griber ind , men det er ligeledes ndvendigt med en kraftig indsats fra Kommissionens og Rdets side , eftersom man ogs p Rdet i Feira drftede forslaget om at oprette en europisk civilbeskyttelsestjeneste .
Der er tale om en alvorlig risiko , som gr ud over skovomrderne og miljet i hele Den Europiske Union , og som ikke mindst medfrer nogle store konomiske skader , nr det glder udviklingen i beskftigelsen inden for turistsektoren i alle Middelhavsomrdets lande .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Tak , hr .
Tajani , De har ret , det er den slags ting , der desvrre gentager sig , og Parlamentet beskftiger sig ogs konstant hermed , og det er meget triste anliggender .
<CHAPTER ID=2>
ECB ' s rsberetning
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0169 / 2000 ) af Radwan for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Den Europiske Centralbanks rsberetning for 1999 ( C5-0195 / 2000 - 2000 / 2118 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=15 NAME="Duisenberg">
Hr. formand , der er get halvandet r , siden euroen blev indfrt og ECB overtog ansvaret for den monetre politik .
I denne periode har Eurosystemet - det vil sige de 11 nationale centralbanker og ECB - mttet forbedre sin evne til at gennemfre de konceptrammer , der var blevet grundigt forberedt i de foregende r .
Eurosystemet har ogs skullet bevise sin evne til at lse de opgaver , det er blevet plagt af traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab .
<P>
Hvis jeg ser tilbage , er disse krav blevet honoreret bde fra et politisk og et driftsmssigt synspunkt .
Det er mig derfor en stor glde i dag at kunne prsentere Den Europiske Centralbanks anden rsberetning .
Heri redegres der for Eurosystemets aktiviteter i 1999 og i starten af indevrende r .
Jeg mener , at dagens prsentation er et vigtigt eksempel p ECB ' s oplysningspligt over for Europa-Parlamentet , og den supplerer dialogen med Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml , hvis mder jeg deltager i fire gange rligt .
Ud over denne regelmssige dialog har andre medlemmer af ECB ' s Direktion ved flere lejligheder deltaget i udvalgsmder for at udarbejde en beretning under ECB ' s ansvarsomrde og for at deltage i en meningsudveksling om forskellige emner .
<P>
Da der findes mange emner i rsberetningen , vil det helt klart vre umuligt at kommentere dem alle p dagens mde .
Jeg vil derfor koncentrere mig om nogle af de vigtigste emner , der ogs er behandlet i den beslutning , der er udarbejdet af Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml .
<P>
Hvis jeg skal se tilbage p det frste r med en flles valuta , vil jeg gerne starte med at sige , at ECB har opfyldt sit primre ml om at sikre stabile priser .
Med en forbrugerprisstigning i euroomrdet p blot 1,1 % i 1999 er inflationen nede p et af de laveste niveauer i 50 r .
I overensstemmelse med sit mandat er ECB fortsat opmrksom p de potentielle trusler mod prisstabiliteten , hvilket dokumenteres af dens pengepolitiske beslutninger , der straks skal tage luften ud af truende inflationstryk , inden de bliver til noget , i stedet for frst at reagere , nr prisstabiliteten allerede er bragt i fare .
<P>
Eurosystemet vil fortsat flge denne fremsynede strategi for at bevare et milj med stabile priser , hvilket ogs vil bidrage til get konomisk vkst og jobskabelse i euroomrdet .
Jeg er enig i beslutningsforslagets betragtning om , at regeringerne skal udnytte det gunstige konomiske milj til at ge indsatsen for en konsolidering af budgetterne og en nedbringelse af statsglden og dermed g ud over mlstningen i stabilitetsprogrammerne .
Samtidig br man arbejde hrdt for at gennemfre strukturreformer p arbejdsmarkedet og kapitalmarkederne .
Den omfattende gennemfrelse af denne politiske dagsorden vil bidrage til at dmpe inflationspresset og dermed hjlpe ECB med at leve op til sin mlstning .
<P>
Beslutningsforslaget kommer ogs ganske kort ind p de potentielle flger af " en ny konomi " .
Jeg vil derfor kommentere den mulige opdukken af en ny konomi i euroomrdet .
Indledningsvis vil jeg bemrke , at der findes forskellige definitioner p den nye konomi .
Efter min mening er den mest brugbare definition den , der karakteriserer den nye konomi som et fnomen , der ger produktivitetsstigningen i et lngere tidsrum .
Der er visse tegn p , at der er en ny konomi under udvikling i USA .
Det er til gengld vanskeligt at se tydelige tegn p en ny konomi i euroomrdet .
<P>
Der er naturligvis behov for at flge udviklingen yderligere , srligt med hensyn til hurtigst muligt at identificere nye konomiske tendenser og potentielle strukturelle sammenbrud i traditionelle konomiske forhold .
Det er under alle omstndigheder vigtigt at understrege , at det er ndvendigt at f mere fleksible markeder i euroomrdet , hvis de potentielle fordele ved nye teknologier skal realiseres i form af en betydelig produktivitetsfremgang .
<P>
Vi erkender , at et markant kendetegn ved en ny konomi er en get usikkerhed , specielt vedrrende udviklingen af produktionspotentialet og plideligheden af de afledte indikatorer - eksempelvis skn over produktionsgabet .
I den henseende giver Eurosystemets pengepolitiske rammer god mulighed for at hndtere en sdan uvished .
De giver den ndvendige fleksibilitet til at hndtere ndringer i den konomiske struktur med henblik p at sikre prisstabiliteten p mellemlangt sigt .
ECB ' s strategi med at satse p to sjler er en erkendelse af usikkerheden vedrrende konomiens struktur og transmissionen af den monetre politik i den nye konomi .
<P>
I forbindelse med denne diskussion har nogle observatrer opfordret ECB til at holde renteniveauet lavt i betragtning af den nye konomi .
I den forbindelse vil jeg gerne understrege flgende : Den nye konomi handler primrt om udbudskonomi .
En upassende slap pengepolitik vil ikke skabe bedre grobund for en ny konomi .
Hvis den fortsatte prisstabilitet bringes i fare , vil en sdan politik tvrtimod kunne bringe ECB ' s aktuelle evner alvorligt i fare .
Det vil underminere tilliden , ge renternes risikoprmier og skade udsigterne til konomisk vkst og jobskabelse .
Det er netop grunden til , at ECB i overensstemmelse med sit mandat fortsat vil sikre prisstabiliteten i euroomrdet .
Det vil betyde , at pengepolitikken fuldt ud bidrager til den overordnede konomiske velfrd , hvilket ogs skulle kunne danne grobund for en eventuel ny konomi .
<P>
Nu vil jeg gerne tage fat p et andet emne , der ofte har vret genstand for forhandling inden for rammerne af vores regelmssige dialog , nemlig sprgsmlet om gennemsigtighed .
Jeg har allerede henvist til den regelmssige dialog mellem Europa-Parlamentet og ECB , der offentliggres p institutionernes hjemmesider .
P pressekonferencerne efter det frste mde i ECB ' s Styrelsesrd hver mned prsenterer jeg endvidere ECB ' s vurdering af det konomiske milj , der ligger til grund for vores pengepolitiske beslutninger .
<P>
De vil ogs vide , at der findes et stort udbud af ECB-publikationer , herunder specielt vores mnedsoversigt samt adskillige pressemeddelelser og taler fra medlemmerne af ECB ' s Direktion .
Som hovedregel offentliggres de ogs p ECB ' s hjemmeside .
Disse mange kommunikationsredskaber , hvori der prsenteres argumenter bde for og imod en beslutning , minder i al vsentligt om summariske referater .
Man skal ogs huske p , at der ganske kort efter Styrelsesrdets mder informeres grundigt om dens rsonneren p regelmssige pressekonferencer og med offentliggrelsen af sprgsml og svar p ECB ' s hjemmeside .
Vi undgr sledes de forsinkelser , der er en indbygget del af offentliggrelsen af alle former for officielle protokoller .
<P>
Vi trffer altid vores beslutninger ud fra euroomrdets perspektiv .
Det er grundlggende for gennemfrelsen af en flles monetr politik .
Det er p denne baggrund , at man skal overveje beslutningsforslagets forslag om en offentliggrelse af ECB ' s beretninger om den konomiske udvikling i de enkelte medlemsstater i euroomrdet .
Vi nsker helt klart ikke at slre ECB ' s fokus p euroomrdet som helhed .
<P>
I beslutningsforslaget opfordres ECB ogs til at offentliggre makrokonomiske prognoser .
Jeg kan forsikre Dem om , at der fortsat arbejdes serist med en get oplysning .
Jeg forventer , at offentliggrelsen af prognoser starter ved udgangen af 2000 i overensstemmelse med min redegrelse p Europa-Parlamentets plenarmde i september 1999 om ECB ' s forrige rsberetning .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne mane til forsigtighed .
Prognoser er kun t af de elementer , der danner grundlaget for beslutningerne i ECB ' s Styrelsesrd .
ECB ' s prognoser skal ikke ses som en patentlsning p alle de kommunikationsmssige udfordringer , ECB str over for som en ny institution i et flersproget og multinationalt milj .
Prognoser har betydelige mangler .
De er f.eks. omgrdet med en vis usikkerhed , og de kan hurtigt blive forldet , hvis det eksterne milj ndres .
Vi er opmrksomme p disse mangler .
Som det tydeligt fremgr af ECB ' s pengepolitiske strategi , kan pengepolitiske beslutninger ikke kun trffes p baggrund af en central prognose for inflationsraten .
Det er en omfattende analyse af den monetre og makrokonomiske situation og de konomiske forstyrrelser , der pvirker konomien i euroomrdet , som udgr det relevante input for fremsynede politiske beslutninger .
<P>
ECB har altid lagt stor vgt p rlighed i sin kommunikationsstrategi .
Hvis vi skal fortstte i samme retning , mener jeg , at vi skal offentliggre prognoser p en mde , der prcist afspejler deres begrnsede rolle i den politiske beslutningstagning og deres iboende usikkerhed .
Enhver anden fremgangsmde er ikke gennemsigtig og vil derfor vre potentielt misvisende .
<P>
Nu vil jeg vende mig imod et beslgtet emne , nemlig offentliggrelsen af ECB ' s konomiske og konometriske modeller .
Jeg vil gre det klart , at ECB ikke henholder sig til en enkelt konometrisk model , men til en lang rkke modeller .
Resultaterne fra disse modeller vurderes af kritiske eksperter .
Politikerne bruger analysemodeller , der er udviklet af ECB ' s personale - i nogle tilflde med bidrag fra personalet i de nationale centralbanker - som et blandt mange input til deres politiske vurderinger og beslutninger .
<P>
ECB har udarbejdet en rkke arbejdspapirer , hvor teknisk konomisk forskning udfrt af bl.a. ECB ' s personale kan undersges og vurderes af offentlige og eksterne professionelle eksperter .
De respektive forfattere er ansvarlige for inholdet af disse dokumenter .
Derfor afspejler de ikke ndvendigvis ECB ' s eller Eurosystemets synspunkter .
Via denne og andre kanaler er der en professionel dialog og en udveksling af synspunkter mellem ECB ' s personale og mange eksterne eksperter , hvilket er til gensidig gavn .
Adskillige konometriske modeller er allerede offentliggjort i ECB ' s serie af arbejdspapirer .
F.eks. blev der i september 1999 offentliggjort en konometrisk undersgelse af behovet for M3 i euroomrdet . Denne undersgelse var udarbejdet af ECB ' s personale .
Andre modeller bliver offentliggjort i den nrmeste fremtid .
ECB ' s personale vil offentliggre en af ECB ' s modeller for euroomrdet - sandsynligvis ved udgangen af dette r eller i starten af nste r - der viser den aggregerede adfrd for euroomrdets konomi .
<P>
Nu vil jeg gerne g videre med ESCB ' s ( Det Europiske System af Centralbanker ) bidrag til bevarelsen af konomisk stabilitet og forsigtighedsbestemt tilsyn .
I den forbindelse vil jeg gerne nvne ESCB ' s Banktilsynskomit , der fremmer samarbejdet mellem ECB , de nationale centralbanker og tilsynsmyndighederne i de 15 medlemsstater .
Banktilsynskomiten koncentrerer sig om at analysere den strukturelle udvikling og fre tilsyn med potentielle risici i banksektoren .
<P>
Banktilsynskomiten er ogs forum for udveksling af relevante oplysninger mellem Eurosystemet og tilsynsmyndighederne .
<P>
Endelig kan denne komit ogs fungere som forum for et tilsynssamarbejde , der ikke vedrrer Eurosystemets opgaver .
Behovet for et multilateralt samarbejde blandt banktilsynsfrende er get siden oprettelsen af Den konomiske og Monetre Union af to grunde .
For det frste har MU ' en indfrt et hidtil ukendt geografisk skel mellem jurisdiktionen vedrrende pengepolitikken og jurisdiktionen vedrrende forsigtighedsbestemt tilsyn .
For det andet har selve indfrelsen af euroen fremmet en yderligere integration af banksektoren og den finansielle sektor .
P den baggrund opfatter jeg Banktilsynskomiten som det primre forum for en forbedring af det multilaterale samarbejde mellem de banktilsynsfrende .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om grnseoverskridende detailbetalinger , som Europa-Parlamentet har stillet ved flere lejligheder , husker jeg , at ECB i september 1999 offentliggjorde en rapport ved navn Improving Retail Cross-border Payment Systems - the Eurosystem ' s View .
I denne rapport blev banksektoren opfordret til at forbedre deres serviceydelser betydeligt inden udgangen af 2002 .
Siden offentliggrelsen af denne rapport har banksektoren i princippet tilsluttet sig Eurosystemets mlstning .
Den er begyndt at arbejde tt sammen med Eurosystemet for at identificere de praktiske hindringer for opfyldelsen af disse ml og for at lede efter og om muligt n frem til effektive lsninger .
<P>
Jeg deler fuldt ud Europa-Parlamentets bekymring over , at forbrugerne kun har kunnet se beskedne fremskridt .
Meget tyder imidlertid p , at bankerne gr en stor indsats for at bane vej for en mere effektiv hndtering af grnseoverskridende kreditoverfrsler .
Der er specielt gjort fremskridt inden for standardisering og simplificering af rapporteringskrav vedrrende betalingsbalancerne .
<P>
ECB vil udarbejde endnu en statusrapport til efterret med en opdatering af sin analyse .
Eurosystemet vil foretrkke at fastholde sin aktuelle samarbejdsholdning , men om ndvendigt vil den ge presset p banksektoren .
Det vil imidlertid vre urealistisk at forvente , at serviceniveauet for grnseoverskridende betalinger nr samme niveau som serviceniveauet for de indenlandske betalinger inden udgangen af 2002 .
<P>
Jeg vil endnu en gang understrege , at euroens indfrelse har vret en milepl i den vedvarende europiske integrationsproces .
Som den flles valutas vogter vil ECB fortsat flge en stabilitetsrelateret pengepolitik for at lse sin opgave og levere de politiske resultater , som de europiske borgere med rette forventer .
<SPEAKER ID=16 NAME="Radwan">
Hr. formand , hr. formand Duisenberg , kre kolleger , der er med den foreliggende beretning fra ECB for 1999 tale om bde den frste beretning fra Centralbanken for et helt r og den frste beretning siden euroens indfrelse .
Vi befinder os i en fase , hvor euroen allerede er blevet indfrt . Det er der blevet gjort opmrksom p , men borgerne fr frst pengesedlerne den 1. januar 2002 .
Hr . Karas vil da tage sig udfrligt af dette emne .
<P>
Men det er vigtigt , at vi vinder borgernes tillid fr indfrelsen .
Prisstigningsraten sidste r p lidt over 1 % og dermed klart under ECB ' s ml p 2 % er en god forudstning herfor .
P dette punkt vil jeg gerne lyknske ECB og Dem , hr . Duisenberg .
Takket vre Deres stabilitetspolitik har landene i eurozonen en historisk lav prisstigningstakt .
<P>
ECB kan kun fre en vellykket politik , hvis den er politisk uafhngig .
Det betyder ikke , at der ikke er noget ansvar , men forudstter en hj grad af information og gennemskuelighed .
Som noget positivt vil jeg her nvne de regelmssige beretninger fra Den Europiske Centralbank i Europa-Parlamentets Udvalg om konomi og Valutasprgsml samt de offentliggrelser p Internettet , som De allerede har nvnt .
<P>
Men en ung institution som ECB m ikke blot gre sig bestrbelser p at vinde finansmarkedernes tillid , men ogs borgernes .
Jeg var derfor meget glad for , at De i maj i r henvendte Dem direkte til borgerne . Det br efter min mening ske regelmssigt .
Borgerne oversvmmes af informationer om euroen , og jeg tror ikke , at informationerne altid er lige ijnefaldende og informative .
Derfor br vi her styre kontra .
Politikken m fremlgges p en forstelig mde . Det vil medvirke til at vinde borgerne for euroen .
<P>
En lav inflationsrate er samtidig en politik for de konomisk svage i vores samfund .
Det er derfor vigtigt , at ECB indretter sine beslutninger p de primre ml .
Man kan efter min mening ikke med rimelighed tage en inflationsrate p f.eks. over 3,3 % med i kbet for bedre at opn de sekundre ml som konomisk vkst og beskftigelsespolitik .
Netop de svage lider under den snigende inflation , og det er derfor efter min mening asocialt .
<P>
Opgaverne med hensyn til at skabe konomisk vkst og beskftigelse ligger primrt hos medlemsstaterne .
Og netop her ligger ogs en del af den svage eurokurs udadtil .
Reformerne som fleksibilisering af arbejdsmarkederne , omstrukturering af de sociale sikringssystemer , liberalisering af finansmarkederne skal fremskyndes i hjere grad for ogs at gre euroomrdet mere attraktivt som finans- og investeringsomrde .
Erklringer alene , om at man har som ml at blive nummer et i verdenskonomien , som det var tilfldet med Lissabon-topmdet , er ikke nok .
Her m medlemsstaterne selv handle .
Derfor br mlet om lavere gld og balance p statsfinanserne ns og realiseres s hurtigt som muligt .
<P>
Men det er ogs vigtigt , at Den Europiske Centralbank ikke helt negligerer euroens kurs udadtil .
P den ene side er der risiko for prisstigninger , importeret inflation , som for tiden naturligvis ogs forstrkes af de stigende roliepriser .
P den anden side - og her er jeg tilbage ved emnet " information og borgerne " - er euroens kurs udadtil for mange et indicium for , hvor stabil euroen er .
Her m vi virkelig passe p , at euroens kurs udadtil ikke alene srger for , at tilliden til euroen svinder .
<P>
Jeg bifalder derfor den seneste rentekorrigering , det vil sige forhjelsen p 50 basispoint , som et skridt hen imod en pengepolitik , der fres p mellemlangt sigt for at skabe tillid og ro p finansmarkederne og blandt borgerne .
<P>
En vsentlig nedsttelse af gebyrerne for grnseoverskridende betalinger , som De jo netop har bragt p tale , ville vre et andet indicium for borgerne for , at euroen er noget positivt .
I den forbindelse mener jeg , at det er vigtigt , at bankerne gr vsentlig mere ambitist og hurtigere frem .
Bankernes henvisning til standardiseringen af systemerne alene rkker ikke .
Euroens indfrelse kom ikke fra den ene dag til den anden , og den var ikke nogen overraskelse .
Jeg kommer selv fra edb- og telekommunikationsbranchen .
Jeg ved , at hvis man stter et emne verst p dagsordenen og arbejder under det ndvendige pres , s kan det ogs hurtigere realiseres .
Jeg beder Dem derfor srge for , at Den Europiske Centralbank bidrager til at skabe dette pres for at f vores banker til at gre sig flere bestrbelser p dette omrde .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne komme ind p den forestende udvidelse af Unionen mod st .
Jeg vil gerne fra starten prcisere , hvilket af og til ogs kom frem i diskussionen , at det for mig ikke drejer sig om en ndring af traktaten .
Det drejer sig snarere om at betragte den forestende proces .
Det er uomtvisteligt , at der er tale om en proces i tre faser , fra et EU-medlemskab til deltagelse i valutakursmekanismerne og til fuldt medlemskab .
I den forbindelse krves der dog ogs et minimum af konomisk konvergens for ogs at udligne konkurrencesituationen blandt ansgerlandene og de nuvrende medlemmer af Eurosystemet .
<P>
Det er vigtigt , at kriterierne overholdes , men ogs at der tages hensyn til rderummet ved denne overholdelse af kriterierne .
Det m ikke komme dertil , at beslutninger , som vi n gang har truffet , binder os den ene gang efter den anden over en periode p 5-10 r i den nuvrende og fremtidige proces .
Vi m bibeholde denne proces , disse fortolkningsmuligheder .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige mange tak til alle kolleger og til udvalgets sekretariat for deres sttte i forbindelse med denne betnkning !
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , hr. formand for Centralbanken , mine damer og herrer , kre kolleger , indledningsvis vil jeg lyknske vores ordfrer , hr .
Radwan , med den fremragende betnkning , som han har fremlagt . Jeg vil gerne takke Dem , hr. formand for Centralbanken , for Deres beretning .
<P>
Det , der isr har optaget borgerne i de frste 18 mneder siden euroens indfrelse , var kursen over for dollaren .
Ogs Den Europiske Centralbank mtte efter nogen tid beskftige sig med dette sprgsml , for der begyndte at opst en risiko for , at en importeret inflation bliver til virkelighed hos os i Europa .
Hvorfor faldt kursen her i starten ?
Vi m konstatere , at de internationale finansmarkeder har observeret , at der for sent blev taget fat p nogle af de ndvendige strukturreformer hos os i Europa .
<P>
For det andet er euroen en ny valuta .
En ny valuta m frst gre sig fortjent til den tillid , som andre allerede har .
For det tredje havde vi en ikke ubetydelig renteforskel i forhold til USA , som har foranlediget investorer til snarere at foretage investeringer i USA end i Europa .
<P>
Man m ogs konstatere , at Den Europiske Centralbanks politik meget konsekvent har adskilt sig fra den politik , som USA ' s centralbank har frt .
Her havde hr . Duisenberg andre mlstninger end hr .
Greenspan . USA havde f.eks. i de foregende mneder en inflationsrate p mere end 3 % , uden at centralbanken af den grund traf srlige modforholdsregler .
Hos os ligger den vre grnse med god grund p 2 % .
Jeg vil gerne lyknske Dem , hr. formand Duisenberg , med , at De helt konsekvent ogs har frt en politik i retning af stabilitetspolitik , og at De nu med Den Europiske Centralbanks seneste renteafgrelse klart har angivet retningen .
De talte netop om den nye teknologi , den " nye konomi " .
Ogs under den " nye konomis " vilkr vil Den Europiske Centralbanks ml vre det samme , nemlig at fastholde prisstabiliteten .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , hr. kommissr Solbes , hr. formand for Centralbanken , Duisenberg , kre kolleger , lad mig hurtigt gennemg en rkke sprgsml i forbindelse med Den Europiske Centralbanks aktiviteter .
<P>
For det frste rapporten om aktiviteterne i 1999 .
Jeg mener , vi kan konstatere , at Den Europiske Centralbank har udfrt et godt stykke arbejde i dette r , idet inflationen er forblevet meget lav , hvilket har givet euroen en meget hj stabilitet og en undret kbekraft for vores medborgere .
<P>
Jeg mener ogs , vi br rose formanden , hr . Duisenberg , og alle hans medarbejdere for en gnidningsls indfrelse af euroen som pengereprsentativer .
Jeg mener , det er en bedrift , vi m fremhve .
<P>
Hvad angr det indevrende r , er resultatet indtil nu mere usikkert .
Der har vret tale om en genopblussen af inflationen , og vi ved , at det for strstedelens vedkommende har vret p grund af udviklingen i oliepriserne .
Centralbanken har effektivt strammet kreditrammen . Man kan ikke sige , at satserne for jeblikket er srligt hje i EU .
Men alligevel har Centralbankens strategi hverken vret srlig klar eller gennemskuelig .
<P>
Man kan faktisk konstatere , at Den Europiske Centralbank i sit handlingsmnster til en vis grad efterligner sin storebroder Federal Reserve i USA .
Nr Federal Reserve forhjer sin grundrente med 25 point , flger Den Europiske Centralbank efter ; forhjer Federal Reserve renten med 50 point , flger Centralbanken efter nogle uger senere .
Men situationerne i USA og EU er totalt forskellige , og jeg fr undertiden det indtryk , at Den Europiske Centralbank i lidt for hj grad lader det vre op til markedets forventninger , og at den sttter dem med sine forhjelser p 25 og 50 point . Jeg bliver en smule bekymret , nr jeg ser forskellige konomiske analytikere udtale , at renten inden rets udgang vil vre forhjet med mere end 100 point .
<P>
O.k. , hr . Duisenberg , inflationen er kommet tilbage !
Men jeg konstaterer , at inflationen for jeblikket ser ud til at vre p tilbagetog , og derfor tror jeg ikke , det er ndvendigt at lade det vre op til markedets forventninger .
Deres funktion , hr . Duisenberg , er at arbejde til gavn for hele EU ' s konomi og ikke at tjene de finansielle markeder , og jeg er af den opfattelse , at Den Europiske Centralbank indtil nu har forholdt sig meget diskret til de finansielle markeders helt klart irrationelle opfrsel og det permanente kasinomilj , der prger dem .
Jeg har kun hrt en erklring fra hr . Issing , der har kritiseret de finansielle markeders blinde efterabninger isr i forbindelse med euroens meget relative svaghed .
Jeg tror reelt , at denne svaghed er fuldt ud relativ , og at vi ikke skal lgge for meget vgt p dens bevgelser , selv om de selvflgelig reelt hnger sammen med vores konomi .
<P>
Jeg hber inderligt p en bedre koordination af EU ' s politikker .
Jeg nsker en styrkelse af EU som konomisk pol , ikke imod Den Monetre Fond , men i samarbejde med denne , underforstet at alle og enhver bevarer sin frihed til at tage beslutninger og handle .
<P>
Hr. formand , min tid er desvrre ved at udlbe , og jeg havde endda meget mere at sige , isr om udvidelsen .
Lad mig dog kort kommentere hr . Radwans bemrkninger .
Alle lande , der nsker at tilslutte sig Den Europiske Union , skal vre medlemmer af Den konomiske og Monetre Union .
Vi nsker , at man overholder hele traktaten , hverken mere eller mindre .
<P>
Mit sidste ord , hr. formand , skal vre flgende .
Hvis jeg skulle give hr . Duisenberg en karakter , skulle det vre " godt standpunkt , men kunne gre det bedre " .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="EN" NAME="Huhne">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske hr . Duisenberg med et r , hvor han har varetaget EU ' s pengepolitik p bedste vis .
Det , der betyder noget , er intern prisstabilitet , og euroens eksterne vrdi har langt mindre betydning .
Det var en af grundene til , at euroen oprindeligt blev oprettet : for at beskytte den europiske konomi imod de udenlandske valutaers manglende stabilitet , hvilket hr . Goebbels netop har nvnt .
<P>
Det glder mig ogs overordentligt meget , at hr . Duisenberg har gentaget sit lfte om at offentliggre prognoser og konometriske modeller , og jeg forstr fuldt ud hans advarsler .
Jeg hber , at den makrokonometriske model vil blive offentliggjort i en form , der er lettilgngelig og letforstelig for eksterne forskere - mske p en cd-rom .
<P>
I forbindelse med Parlamentets betragtning fra i fjor vil jeg imidlertid opfordre hr . Duisenberg til at overveje formelle rammer for offentliggrelsen af en protokoloversigt .
Som han sagde , frasorteres en stor del af debatten med Rdet via mnedsoversigten , men det er ikke det samme som en diskussion i en regelmssig beretning med formelle rammer .
En sdan diskussion kunne medvirke til at forankre forventningerne p markedet og indfri ECB ' s vigtige oplysningspligt .
<P>
Det er ogs helt afgrende , at ECB kun ser p euroomrdet under t , nr det handler om mlstningen vedrrende inflation og prisstabilitet .
Det er vigtigt at understrege , at der findes forskellige vksttendenser inden for de forskellige nationale komponenter af euroomrdet , og at det betyder forskellige bredygtige lnstigninger p langt sigt .
Derfor er det vigtigt med en overordnet diskussion om de potentielle bredygtige lnvkstrater i de enkelte bestanddele af euroomrdets konomi samt om , hvorfor det rent faktisk vil vre medvirkende til at skabe lav inflation og lav arbejdslshed .
<P>
Det var nogle af mine vigtigste synspunkter i denne forbindelse .
Jeg vil ogs gerne sttte bemrkningerne fra hr . Goebbels om udvidelsens betydning , nemlig at vi ikke br have to standarder - n for os og n for dem .
Jeg hber meget , at vi fortsat vil anvende traktatens kriterier , hverken mere eller mindre .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ikke med hr . Duisenberg genoptage de forhandlinger , vi netop har frt i udvalget for kort tid siden .
<P>
Gruppen De Grnne gr meget strkt imod den politik , man har frt siden slutningen af 1999 , og som gr ud p at forhje rentesatsen .
Lige s tilfredse , vi har vret med bankens ledelse i dens frste driftsperiode , lige s utilfredse har vi vret med den i den anden driftsperiode , der begyndte i sidste kvartal af 1999 . Slet ikke fordi banken efter vores opfattelse overvurderer betydningen af renteudsvingene i forholdet til dollaren - det mener vi , den gr , men det er ikke det alvorligste - men fordi der bag ved diskussionen om renten helt klart skjuler sig en modvilje hos Centralbanken , hvad angr vksten , en kraftig undervurdering af den potentielle vkstsats for Den Europiske Union .
Ja , der er vanskeligheder med hensyn til en vkstsats p 3 % , men disse vanskeligheder krver flere investeringer , ikke p nogen mde frre , og dermed en lavere rentesats .
<P>
Det , jeg nsker at lgge srlig vgt p i dag , er den skandale , anden del af stk . 11 i Radwan-betnkningen udgr i vores jne .
At vove at sige , at den franske lov om en 35-timers arbejdsuge , der samlet svkker EU ' s konkurrenceevne , har ansvaret for den faldende euro , er simpelthen en intellektuel lgn .
<P>
Det er efter fremsttelsen af denne lov , at fabrikken Toyota - og med den andre - har besluttet at installere sig i Frankrig .
At der er medlemmer af Europa-Parlamentet , der mener , at Toyota-fabrikken ikke ved , hvad den gr , m blive deres egen sag , men at disse medlemmer af Europa-Parlamentet foregiver over for nationale regeringer og EU ' s socialpolitik at pege p bestemmelser s absurde , forekommer os rlig talt ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , ECB ' s rsberetning , som vi er i gang med at behandle , omhandler ret 1999 , det frste r , den har fungeret efter starten p tredje fase af MU ' en . Netop af den grund burde Europa-Parlamentets kritiske behandling af ECB ' s handlinger vre strengere og mere krvende .
Europa-Parlamentet er det eneste institutionelle organ i Fllesskabet , som har kompetence til en vis , om end en efterflgende kontrol af Den Europiske Centralbank og dens politik .
Ud fra den synsvinkel ligger Udvalget om konomi og Valutasprgsmls betnkning langt under de europiske borgeres forventninger , for den sttter helt og aldeles de europiske centralbankers politik , og i mange tilflde bliver den mere kongelig end en konge , idet den endog krver en mere liberal politik .
Det provokerer den offentlige mening , nr man pstr , at euroens internationale position og dens svaghed over for dollaren skyldes den forsinkelse , hvormed de pkrvede strukturndringer p arbejdsmarkedet , svel i forbindelse med varer som serviceydelser , er blevet gennemfrt , samt den forsinkelse , hvormed man har fremmet erobringen af den offentlige konomisektor , oplsningen af de arbejdsmssige relationer og kuldkastelsen af lnmodtagernes arbejdsmssige , sociale og sikkerhedsmssige rettigheder .
<P>
ECB ' s politik har i jagten p den berygtede valutastabilitet , som den anser som sin eneste pligt , haft voldsomt modstridende kendetegn , som altid har bevget sig som et pendul hen mod det samme ml , nemlig kontrol over inflationstrykket , og svinget fra den ene side til den anden med p hinanden flgende rentesnkninger og -stigninger til flge , hvilket i praksis har haft voldsomt negative flger for udviklingen af produktiviteten og beskftigelsen .
<P>
Lnmodtagerne , som betaler for flgerne af den uhyrligt negative , nyliberale politik , har ikke nogen som helst tiltro til denne politik , og de deler hverken ECB ' s optimisme eller den sttte , som Europa-Parlamentet , de vrige organer i EU og medlemslandenes regeringer giver dens politik .
Den berygtede , nye konomi kommer ikke til at tjene lnmodtagernes interesser .
Ud fra den synsvinkel er vi modstandere af bde bankens politik samt den sttte , som Europa-Parlamentet giver den .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . Radwan for hans betnkning af hj kvalitet om Centralbankens frste driftsr siden euroens ikrafttrden .
Vores ordfrers indsats er prisvrdig .
Man fler , at der ud af hans betnkning spirer en uklar bekymring , der heldigvis danner en kontrast til den ukuelige optimisme hos mange fortalere for euroen , og vi finder i den en bekrftelse - om end en smule undseelig - men dog en bekrftelse p en rkke grundprincipper , der alle er overfldige . Vi noterer os isr , at hr .
Radwan minder om , at Centralbankens uafhngighed ikke er smeltet sammen med mangelen p enhver forpligtelse til at aflgge regnskaber , men at den tvrtimod medfrer et maksimum af gennemsigtighed , og man skulle mske tilfje , for isr at udfylde sin mangel p legitimitet .
<P>
Desvrre , hr. ordfrer , De ser udmrket symptomerne , men De accepterer ikke en erkendelse af den genetiske sygdom , euroen lider af , og som reelt fremkalder den skepsis hos markederne , der har devalueret den med 20 % ; ligegyldigheden hos de konomiske aktrer , der stadig ikke har taget den til sig , og borgernes mistillid : Iflge det seneste Eurobarometer tror 41 % af EU ' s borgere allerede nu , at euroen snarere er noget drligt for dem , og , det m De indrmme , en begyndende panik hos de myndigheder , der overvger euroen , her 18 mneder fr den planlagte forsvinden af de nationale valutaer .
Til denne kendsgerning kan vi lgge briternes voksende fjendtlighed og danskernes vedholdende mistro , som jeg hber , vi vil f bekrftet den 28. september .
<P>
Det vigtigste ansvar for den afstraffelse , der nu rammer EU ' s valuta , skyldes helt klart betingelserne for dens fdsel .
Udformet i hast af Frankrig og Tyskland efter sidstnvntes genforening og fulgt af ni andre lande blev den skaldte enhedsvaluta straks efter af de politiske myndigheder efterladt i hnderne p en uafhngig bank . Stakkels Cosette , der blev betroet til Tnardierer i Frankfurt !
Man forstr , at barnet er svageligt under disse betingelser .
<P>
Kardinal de Retz sagde engang , at man ofte i politik opnr de modsatte resultater af dem , man sgte .
Det er rigtigt , at den uafhngighed , man nskede at give ECB for at berolige markederne , er den , der bekymrer dem .
Federal Reserve i USA blev fdt for mere end et hundrede r siden efter USA ' s opsten og efter en krig om lsrivelse fra statsforbundet , og den handler ikke i fuld uafhngighed , men i en relativ uafhngighed inden for , hvad jeg vil kalde for det samme flelsesomrde , hvilket vil sige inden for det samme land .
Uden et sdant grundlag er Centralbanken ikke uafhngig , men isoleret , og dens kommunikation er dmt til at mislykkes .
Den kan kun tale det markedernes sprog , som en fransk journalist kaldte gyssernes esperanto , og ikke befolkningernes sprog . Det betyder , at euroen , der kun er en lnt valuta , er blevet markedernes legetj i stedet for at vre EU-borgernes sag .
<P>
Mske vil Deres euro stige i vrdi , hr . Duisenberg , men De vil ikke vre der for ingenting .
Det betyder , at dollaren vil falde .
Lad derfor for Guds skyld vre med fra nu af p grund af sret forfngelighed at fastlse en europisk konomi , der allerede har betalt meget dyrt i vkst og i beskftigelse igennem 90 ' erne med eurokursen , og som ikke endnu en gang vil betale lige s dyrt for en strk eurokurs .
I modsat fald skal De ikke beklage Dem , hvis regeringerne om kort tid kommer og anfgter en for tidlig tildelt uafhngighed og en skuffende suvernitet , det vil sige , hvis Jean Valjean i sidste ende har taget Cosette fra Dem .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Hr. formand , hr. formand for Den Europiske Centralbank , kommissr Solbes , p vegne af Italiens radikale parlamentsmedlemmer fra Den Tekniske Gruppe af Uafhngige Medlemmer vil jeg gerne sige , at jeg tror , at den mlstning , som Den Europiske Centralbank satte sig - en mlstning , der er medtaget i traktaten og i de bedste konomiske lrestninger , nemlig en begrnsning af inflationen - rent faktisk er blevet net , hvilket kun kan give anledning til tilfredshed , ogs med Centralbankens aktiviteter .
Dette resultat kan dog ikke p nogen mde f os til at glemme de mange lange skygger , der samler sig over det .
<P>
Det frste sprgsml , der skal tages op , er de offentlige finanser . Den positive udvikling i forholdet mellem underskuddet og BNP , der p f r er faldet til under 2 % i eurozonen , dkker over den kendsgerning , at dette resultat i mange lande ofte udelukkende skyldes den gunstige rentekonjunktur og et skattetryk , der er vokset i stedet for at blive mindre .
<P>
De strukturelle og varige reduktioner af de offentlige udgifter spiller stadig en sekundr rolle , og desuden ligger det offentlige budget fortsat p ca . 50 % i mange lande , hvilket er alt for meget til , at det kan administreres uden risiko for nye overskridelser af underskuddene i tilflde af krise eller chok .
<P>
Jeg tror navnlig - og her kunne og burde Centralbankens verste ledelse bidrage i strre grad , end den gr i jeblikket - at det er tvingende ndvendigt at lse sprgsmlet om den urimeligt store gld , der skyldes de offentlige pensionssystemer i mange lande , og det glder navnlig Italien , men det glder ogs andre lande .
Disse systemers demagogiske gavmildhed har en hj pris , som der meget snart er nogle , der kommer til at betale , og som meget snart fr konsekvenser for euroens stabilitet .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om gennemsigtigheden i Den Europiske Centralbanks beslutninger er der allerede blevet gjort en indsats , men jeg mener stadig ikke , at det er tilstrkkeligt . Her er jeg helt enig i vores kollega Huhnes ord .
<P>
Formand Duisenberg sagde - og jeg er enig i hans udtalelser - at sprgsmlet om den nye konomi , forsinkelsen i den nye konomi i Europa og arbejdsproduktiviteten i Europa hverken er , kan vre eller skal blive et sprgsml , der vedrrer rentesatserne .
Det er et sprgsml om strukturreformer , og det skal behandles som et sdant .
<P>
Der er ogs sprgsmlet om privatisering og liberalisering inden for mange sektorer .
Der er lande som Frankrig - og sledes vigtige lande - som har sat farten ned p dette omrde , og det glder frst og fremmest - men ikke udelukkende - liberaliseringer og privatiseringer inden for telekommunikationssektoren .
<P>
Der er ligeledes et sprgsml om arbejdsmarkedets fleksibilitet .
Mandel - som er en af euroens fdre - sagde for f mneder siden , at Europas regeringer gr markedet alt for stift .
Ansttelser og afskedigelser skal liberaliseres , og det skal de af den simple grund , at kontrollen med afskedigelser ikke gr andet end at forringe muligheden for nye arbejdspladser .
<P>
I stedet for at krve , at Centralbankens politik og rentepolitikken lser visse af den europiske konomis sprgsml , ville det vre hensigtsmssigt , at man med den europiske politik lste de sprgsml , man kan lse allerede nu , ssom omstruktureringen samt fleksibiliteten i konomien og p arbejdsmarkedet .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke hr . Radwan for det glimrende arbejde , han har udfrt med denne betnkning , hvis indhold vi for en stor dels vedkommende er enige i .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Brunetta">
Hr. formand , hr .
Duisenberg , hr . Solbes , jeg deler vores kollega Radwans tilfredshed , nr han i betnkningen giver udtryk for , hvor vigtigt det er , at Den Europiske Centralbank har net mlstningen om en fastholdelse af prisstabiliteten ved at bringe inflationsraten ned p et meget lavt niveau i eurozonen .
<P>
Jeg deler ligeledes ordfrerens tilfredshed over at kunne konstatere , at ECB har holdt sit lfte om en regelmssig offentliggrelse af de oplysninger , den har til rdighed om de konomiske variabler , samt af de konomiske prognoser og konometriske modeller , der er anvendt som teoretisk grundlag for den monetre politik , der er blevet frt .
Det er vigtigt , at princippet om gennemsigtighed bliver slet fast , og det er en god ting , at ECB fastlgger nogle kommunikationsstandarder , som kan vre et glimrende udgangspunkt for aktiviteterne i de enkelte landes centralbanker .
<P>
Vi skal dog passe p , at vi ikke fortolker princippet i traktatens artikel 105 alt for bredt . I artikel 108 str der nemlig , at " under udvelsen af de befjelser og gennemfrelsen af de opgaver og pligter , som de har fet plagt ved denne traktat og ESCB-statutten , m hverken ECB , de nationale centralbanker eller medlemmerne af disses besluttende organer sge eller modtage instrukser fra fllesskabsinstitutioner eller -organer [ ...
] eller fra nogen anden side .
"
<P>
Den monetre politik er naturligvis et virkemiddel , der p godt og ondt er afgrende for et lands konomiske prstationer , men netop derfor m man ikke give ECB et ansvar , som den umuligt kan ptage sig , hverken p baggrund af traktatens bestemmelser eller p baggrund af den konomiske politiks grundprincipper .
<P>
Det er alt for let - men ogs forkert - at give indfrelsen af den flles valutas skylden for den noget uheldige udvikling i de makrokonomiske variabler i nogle af eurozonens lande . De skvheder og den lavkonjunktur , der eksisterer i nogle lande , kan nemlig ikke tilskrives euroen og slet ikke Centralbankens monetre politik , men derimod mangelen p en flles konomisk politik i Euroland og mangelen p strukturreformer i de enkelte medlemsstater .
<SPEAKER ID=25 NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , hr. formand Duisenberg , hr. kommissr , kre kolleger , det er 10 r siden , at vi i Den Monetre Unions frste tid indledte den frste fase .
I dag gr vi status over en rsberetning , som helt bestemt kan g ud fra en vellykket pengepolitik .
Organisatorisk , pengepolitisk og som institution har Den Europiske Centralbank handlet med omtanke og vret retningsvisende , ogs selv om man ikke behver at vre enig i alle ECB ' s beslutninger .
<P>
Men der kan dog stadig gres mere for at fremme gennemskueligheden i pengepolitikken .
Det drejer sig i den forbindelse ikke alene om at forbedre kommunikationen , men om at forbedre forklaringen .
Hr. formand Duisenberg , det glder mig derfor , at De i dag endnu en gang har lovet , at vi fr prognoserne vedrrende inflationen , og at offentliggrelsen af de konometriske modeller vil gre fremskridt .
Jeg nsker mig selvflgelig stadigvk , at vi alligevel fr de summariske mdereferater , s vi ogs kan flge op p alle argumenter .
<P>
rsberetningen siger meget klart , at euroen er slet igennem internationalt og i dag allerede er verdens nstvigtigste valuta .
Den understreger ogs meget klart , at Den Europiske Centralbank har opfyldt sin fornemmeste mlstning , nemlig at sikre prisstabilitet .
<P>
Men nu er jeg af den mening , at ingen af os i dag er helt klar over , hvad Den Europiske Centralbanks sekundre ml er .
Til trods for de stigende oliepriser er inflationsraten jo lav og under kontrol .
Det er i vrigt helt anderledes end under oliekrisen i halvfjerdserne .
Derfor m Den Europiske Centralbank endelig prcisere , hvordan og under hvilke betingelser den vil sttte Unionens konomiske politikker og mlene med henblik p at skabe konomisk vkst og beskftigelse .
Pengene er der nu en gang for menneskenes skyld , menneskene er der ikke for pengenes skyld .
Derfor m de makrokonomiske rammebetingelser virkelig stttes , ogs med et bidrag for Den Europiske Centralbank .
<P>
Til dato skylder ECB os stadig en forklaring p , hvorfor prisstabilitet defineres mere strikt i eurozonen end i USA , og hvorfor den unge europiske vkstproces ikke beskyttes strkere af ECB .
Europa har brug for en hj vedvarende vkst over en lngere periode , hvis bekmpelsen af arbejdslsheden skal lykkes .
Immervk er det jo nu igen muligt at skabe fuld beskftigelse .
En stabilitetsorienteret pengepolitik fra ECB ' s side kan meget vel udlse investerings- og vkstimpulser , og dermed kan ECB yde et konkret bidrag til et gte , rimeligt og harmonisk policy mix .
<P>
Hvilket bidrag kan og vil ECB yde ?
Hvorfor flger den ikke den amerikanske centralbanks eksempel med hensyn til at sttte det konomiske opsving ?
Eller kan det skyldes - og det vil jeg gerne have et svar p - at Den Europiske Centralbank afviser vkstrater p over 3 % , fordi den heri ser en stabilitetspolitisk risiko ?
<SPEAKER ID=26 NAME="Riis-Jrgensen">
Kre formand , kre formand , kre kommissr og kre kolleger , frst vil jeg sige tak til hr . Radwan for en meget fin betnkning .
rsberetningen fra ECB omtaler p side 60-61 forholdene i Danmark i 1999 .
Det ppeges , at den danske krone i 1999 var stabil og marginalt strkere end centralkursen i ERM 2 .
Denne situation er desvrre ndret , idet der i de seneste par mneder har vret pres mod den danske krone .
Spekulationen mod den danske krone sker jo primrt , fordi der i de danske meningsmlinger er udsigt til et nej ved den forestende folkeafstemning den 28. september .
Hvis det bliver til et nej ved denne folkeafstemning - og jeg er meget uenig med min franske kollega , som lige har talt , og som hber p et nej , s vidt jeg kunne forst - s kan spekulationen mod kronen forventes at blive strre , og s fr Danmark brug for den sttte til forsvaret af kronen fra ECB , som er forudset i ERM 2-aftalen . Derfor , hr .
Duisenberg , vil jeg gerne bede Dem om at klargre , hvilke grnser der vil vre for den danske ERM 2-aftale , og svare p flgende sprgsml .
For det frste : Hvilke betingelser skal Danmark opfylde , fr ECB vil foretage sttteopkb ?
For det andet : Hvor mange udlandsreserver vil ECB i en konkret situation bruge p sttteopkb af kroner for at forsvare den danske krone ?
For det tredje : I hvor lang tid vil ECB vre parat til at sttte kronen ?
Og endelig for det fjerde : Kan De fortlle os , om ERM 2-aftalen lber p ubegrnset tid ?
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , der kan dog nppe herske tvivl om , hr . Duisenberg , at De og Den Europiske Centralbank frer en meget kompetent og vellykket pengepolitik .
Men folks bekymring over den lave eurokurs br til gengld tages langt mere alvorligt , eftersom den er et af udgangspunkterne for inflationre tendenser og en hjere rente .
Men mine egentlige og meget principielle kritikpunkter vedrrer andre omrder .
I betnkningen hilses ECB ' s forbedrede informationspolitik med tilfredshed .
De virkeligt ndvendige informationer , offentliggrelsen af mdereferater , ngtes til gengld under henvisning til ECB ' s uafhngighed .
Men ECB er ikke i privateje .
Den br stille sig til regnskab over for sine ejere , og det er i sidste ende Unionens borgere .
Den er en af de mgtigste institutioner i Den Europiske Union , og det m ikke fortstte p denne mde , at det politiske liv og demokratiet kapitulerer fuldstndigt over for den .
<P>
Et andet problem foruroliger mig .
<P>
( Tilrb ) Jamen , hvorfor egentlig ikke ?
Et andet problem foruroliger mig .
Indsnvringen af penge- og finanspolitik til prisstabilitet kommer til udtryk i betnkningen , hr . Radwan , i punkt 9 i en afslrende formulering , hvor det hedder , at udviklingen af arbejdsmarkeds- og socialsikringssystemerne br sttte ECB ' s stabilitetspolitik i stedet for med de dramatiske problemer p disse omrder for je at vende fokus 180 grader .
<P>
Afslutningsvis vil jeg i det mindste berre et tredje sprgsml .
Man hrer ikke et ord om den historisk set uhrte opsvulmning af internationale spekulative finansmarkeder .
Den forrsager efter min mening p mellemlangt sigt en inflationr tendens og er for nuvrende rsagen til en fuldstndig uacceptabel omfordeling fra lnafhngige og realkonomiske virksomhedsindtgter til spekulative indtgter .
Jeg hber , at den ndvendige diskussion om denne udvikling og om instrumenterne til at ndre den , som Tobin-afgiften , endelig ogs bliver frt serist med Dem .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr . Duisenberg , mine damer og herrer , Radwans betnkning ligger mig srligt meget p hjerte , fordi man heller ikke kan se den isoleret fra nste punkt p dagsordenen om euro-informationskampagnen .
Jeg er glad for , at 11 af mine 12 ndringsforslag blev godkendt i udvalget .
For s vidt angr ndringsforslagene , er der srligt tre ting , som ligger mig p sinde .
<P>
For det frste at styrke og understrege Den Europiske Centralbanks uafhngighed .
Denne uafhngighed betyder for mig ogs fritagelsen for at modtage instrukser , som er berettiget , fordi ECB er forpligtet til at lse en klar opgave , nemlig at fastholde prisstabiliteten .
For det andet er der Europa-Parlamentets opfordring til Den Europiske Centralbank om at fortstte den stabilitetspolitiske kurs med henblik p at forebygge de stigende inflationsrisici .
For det tredje at sende et signal til alle ansgerlande om , at tiltrdelsen til Den konomiske og Monetre Union ikke gres afhngig af politiske indrmmelser , men derimod af opfyldelsen af konvergenskriterierne .
<P>
Betnkningen er vigtig , ogs for informationskampagnen - det er allerede blevet nvnt - fordi overbetoningen af eurokursen udadtil i medierne , som har psykologiske indvirkninger p borgernes tillid til den flles valuta , i hjere grad skal stilles over for Den konomiske og Monetre Unions pviselige resultater , som skal fremlgges mere tydeligt af alle .
<P>
Informationerne om den tekniske omstilling m ikke underordnes dem om de politiske ml og de konstaterede positive resultater .
<P>
Derfor siger jeg afsluttende : Euroen - og det viser betnkningen - er et projekt for vkst og beskftigelse , for et succesfuldt indre marked til styrkelse af den europiske identitet .
Euroen er et projekt for prisstabilitet og lave inflationsrater til styrkelse af konkurrenceevnen og for sanerede statsfinanser , s der endelig bliver sat en stopper for det budgetpolitiske udsalg af vores fremtid - og det overalt .
<SPEAKER ID=29 NAME="Katiforis">
. ( EL ) Hr. formand , ECB ' s frste rsberetning br give os lejlighed til at takke ledelsen af ECB for dens arbejde og lyknske den for dens vellykkede forvaltning med hensyn til indfrelsen af euroen .
Deres arbejde har ikke vret let .
Disse mennesker har arbejdet hrdt for vores flles ml , og det br vi anerkende dem for , uafhngigt om vi er uenige med dem p afgrende punkter i den valutapolitik , som de har gennemfrt i lbet af det sidste r .
<P>
Blandt de uoverensstemmelser , som ordfrerens betnkning ikke standser op ved og forklarer , omfattes efter min mening ikke den kritik , som man har hrt p grund af euroens kursfald .
Ordfreren erindrer ganske rigtigt p det punkt om , at udsvinget p euroens forgngere har vret betydeligt strre end det , som euroen indtil i dag har vret ude for , hvorved vi alts ikke kan tale om nogen forvrring .
Ordfreren tilskriver kursfaldet mangelen p dynamik i den europiske konomi . Og det har han hjst sandsynligt ret i .
Men hans bemrkning rejser sprgsmlet om , i hvor hj grad den valutapolitik , som nu er blevet gennemfrt i over et r , er den mest egnede til at genoprette den dynamik , som vi alle er enige i , at vores konomi skal opn .
<P>
I modstning til ordfreren , som er helt og aldeles parat til at skrive under p ECB ' s argumentation , s mener mange af os , at valutapolitikken har vret dogmatisk , overdrevent konservativ og underlagt inflationens skrmmebillede .
Alle disse ting kunne undskyldes , for konservatisme og mske ogs en vis dogmatisme er iboende den ledende centralbankmands natur .
Men ECB har ikke ret til over for offentligheden at fremhve bekmpelsen af inflationen , som ganske vist er dens forpligtelse iflge traktaten , nr den selv definerer inflationen efter forgodtbefindende .
Banken m ikke sige : " Det er mig , som standser inflationen , og inflation er det , som jeg definerer , sdan som jeg bedmmer , at den er , og jeg bedmmer den p en subjektiv og vilkrlig mde uden sammenhng med den vrige udvikling af de konomiske konjunkturer , og isr uden sammenhng med den sttte til beskftigelsen , som ogs er en af ECB ' s forpligtelser " .
<P>
Denne indstilling over for den konomiske politik er lige ved at vre farlig , isr i dag .
Det konomiske opsving i Europa har opslugt hele det uudnyttede produktionspotentiale , og for at bevare dets tempo er det ndvendigt med nye investeringer .
Er den nylige rentestigning , hvor man brugte inflationen som skrmmebillede , mon den bedst egnede politik til at tilskynde til investeringer ?
Passer mlstningen med en inflation p 0 % til 2 % med den ndvendige udvidelse af investeringskonomien , eller skal vi mon inden for rammerne af de 12 eurolande tnke p en politisk revision af mlet for inflation , hvorefter banken godt nok er uafhngig til at strbe efter et ml , som dog skal bestemmes for den under de europiske regeringers ansvar ?
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , uanset hvilken vrdi euroen har , er det udelukkende ECB ' s rolle , De har selv mindet om det , hr . Duisenberg , at sikre prisstabiliteten uden at bekymre sig om de konomiske og sociale konsekvenser , disse beslutninger medfrer .
<P>
Det er nu sledes , at ECB hver sine rentesatser med risiko for at bremse investeringerne og vksten .
Denne forhjelse flger efter en forhjelse af renten i USA .
Euroens vedvarende svaghed over for dollaren skyldes i vrigt en enorm udvandring af kapital fra Den Europiske Union .
Iflge eksperterne er tt ved 950 milliarder francs sledes udget fra euroomrdet i 1999 i form af direkte investeringer i udlandet eller 43 % mere end i 1998 .
<P>
Kort sagt anvendes euroen meget til ln til finansiering af spekulationsprojekter og til USA .
Valget at rivalisere med USA ved at fremme de finansielle markeder frer til et ddvande , selv om det er fremgang i beskftigelsen , inden for uddannelserne , forskning og lnningerne , der giver mulighed for at udvikle en europisk socialmodel , der helt klart er moderne .
<P>
Derfor br det sociale og det konomiske omrde gre flles sag .
Men ECB er enehersker p det monetre omrde .
Under foregivende af at ville bekmpe inflationen og for nje at overholde stabilitetspagten tillader den sig endda at kalde medlemsstaternes regeringer til orden , men den udtaler sig aldrig for at kritisere den spekulation , der oversvmmer de finansielle markeder .
Den priser lntilbageholdenhed , fleksibilitet og den stigende usikkerhed p arbejdsmarkedet .
Den opildner til privatiseringer for at favorisere konkurrenceevnen og kapitalens indtjening .
Den slger endvidere en " modernisering " af socialsikringen og en reduktion af udgifterne til arbejdslshedsunderstttelse og slutter sig dermed til den aftalelogik , der findes i Frankrig mellem en arbejdsgiver og to fagforeninger , hvilket er en form , der straffer de arbejdslse og pfrer dem skyldflelse .
<P>
Det er absolut ndvendigt at genbne forhandlingerne om Centralbankens opgaver med henblik p at skabe en ny kreditpolitik , der tager hensyn til beskftigelseskriterierne .
Vi kan ikke stille os tilfredse med blot at knytte et socialt omrde til den neoliberale konomiske politik .
Et alternativ for at skabe et virkeligt socialt EU ville best i at erstatte stabilitetspagten med en pagt for vkst , beskftigelse og uddannelse .
For at omstte disse holdninger til praksis er det afgrende at styrke kontrollen med ECB gennem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , et flertal i Udvalget om konomi og Valutasprgsml forpassede ved godkendelsen af Radwans betnkning en sjlden god lejlighed til at gre opmrksom p rsager til den svage euro , som Den Europiske Centralbank ikke kan gres ansvarlig for .
Den gang vs , som er kommet frem her , beviser , hvor vigtig Den Europiske Centralbanks uafhngighed er .
Et flertal i Udvalget om konomi og Valutasprgsml afviste af tydelige ideologiske grunde at konstatere , at den svage eurokurs ogs er en flge af det gigantiske bureaukrati i Euroland , der - som anerkendte eksperter formulerer det - har et socialistisk prg og indskrnker folks frihed .
ndringsforslag , som henviser til , at euroomrdet regulrt er overbelastet af tyngende skatter , hvorved arbejdsgiversiden bliver straffet , lider samme skbne .
<P>
De stive strukturer , den langsommelige liberalisering inden for vigtige konomiske sektorer , forskellene med hensyn til inflationsraterne i de enkelte euro-medlemsstater , som bestemt er foruroligende , er grunden til , at forbedringen af de offentlige finanser i mange medlemsstater ikke skyldes en permanent nedbringelse af de offentlige udgifter og strukturreformer , men et lavt renteniveau og en get beskatning , som udgr en trussel for stabilitetspagten .
Dette er alt sammen kendsgerninger , som jeg gerne havde set i betnkningen .
Det havde ogs kldt Europa-Parlamentet godt , om det havde haft mod til netop i denne betnkning at anerkende , at den nuvrende svage europiske valuta frst og fremmest skyldes , at konomien ikke er fleksibel nok , men jeg er glad for , at der i det mindste nres betnkeligheder vedrrende bestemte aktuelle beslutninger i eurolande , f.eks. vedrrende arbejdstiden , som gr arbejdsmarkedet ubevgeligt i stedet for fleksibelt og ligeledes medvirker til at svkke euroen .
Jeg siger det ogs , selv om det ikke behager hr . Brie , de tyske gammelkommunisters chefideolog , hvis parti har ruineret en hel stat , og som hellere skulle have tiet her .
<P>
Dette er en utvetydig opfordring til alle vlgere i euroomrdet til at give de alt for mange rd-grnne regeringer lbepas , hvis de ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , hr. formand for Centralbanken , hr. kommissr , kre kolleger , jeg kan ikke modst glden ved at svare Astrid Lulling .
Uafhngighed , ja , men i forhold til hvad ?
Med hensyn til iden om , at en reduktion af arbejdstiden kan forklare et fald i euroen , m den st helt for Deres egen regning . Men det forekommer mig , at den mere afslrer partipolitisk ideologi end en objektiv betragtning af den konomiske situation i Frankrig .
<P>
Hr. formand for Centralbanken , De ved , at den forhjelse p 50 basispoint , De har foretaget for nylig , og som lgger sig til den , De foretog i slutningen af april , har fremkaldt en bred debat i mange af vores medlemsstater , hvor vi igen ser en stigende vkst , og hvor vi frygter , at denne forgelse af grundrenten gr imod denne tendens , der er altafgrende , hvis vi vil lse de problemer , vores medborgere str over for .
<P>
Vi glder os i vrigt over perspektivet for , at man igen vil se p referencevrdien , der gr det muligt at evaluere vksten i den monetre masse .
Denne revision forekommer os ndvendig .
Hvad angr udhulingen af omvekslingsforholdet mellem euro og dollar , er det ikke alle , der har set det som en ulempe , men mange sprger sig selv om rsagerne hertil .
Jeg skal sige Dem , hvad jeg virkelig mener .
Mangelen p en reel koordination af vores konomiske politikker er det vigtigste motiv .
nsker vi at korrigere denne situation , er det ndvendigt med mere koordination af den konomiske politik . Det opnr vi ikke uden at styrke Euro 11 og Euro 12 .
Det er inden for denne ramme , det kan lykkes for os at styrke den gensidige tillid mellem regeringerne , der er ndvendig for at skabe fremskridt p dette omrde .
Jeg hber , det vil lykkes for det franske formandskab at g fremad i dette sprgsml .
Jeg hber ogs , Centralbanken vil bidrage hertil med en positiv indstilling .
<P>
Der er gjort fremskridt med hensyn til gennemsigtighed , og det glder vi os over .
De ved , at Parlamentet forestiller sig , at vi kan g endnu et lille skridt fremad .
Lad mig nu , hr. formand , stille Dem et sprgsml angende et sidste punkt .
De har opfordret fagforeningerne til lntilbageholdenhed . Det er De i Deres ret til .
Men er det ikke ogs ndvendigt at stte sprgsmlstegn ved de inflationstendenser , der udspringer af de exceptionelle gevinster , der realiseres p aktiemarkedet .
Det forekommer os , at ogs der ligger en samlet konomisk vision , som det er op til Dem at tage hjde for .
<P>
Endelig , hvad angr hr . Radwans betnkning , kan jeg ikke acceptere iden om , at en acceleration af de strukturelle reformer frer til et fald i euroen , nr det drejer sig om en reduktion af arbejdstiden .
Endnu en gang kan tallene fra den franske konomi vise Dem , at dette land med en reduktion af arbejdstiden nu oplever mere vkst og flere i beskftigelse .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes">
Hr. formand , Centralbanken er kun en maskine , der dog er meget symbolsk for EU ' s samtlige medlemsstaters politik , der bestr i at fremme de store virksomheders indtjening , samtidig med at man plgger det , betnkningen med en eufemisme beder om , nemlig en lntilbageholdende politik .
<P>
Centralbanken , der str som den verste vogter af denne politik , foregiver at handle imod budgetunderskuddet og staternes gldstning .
Men den nvner ikke , ikke mere end staterne selv , den kendsgerning , at de , der er ansvarlige for , og som fr udbytte af underskuddet , ikke er de , der plgges ofre for at reducere dette .
Det er tilskud , skattelettelser og alle mulige former for sttte , der tildeles de store arbejdsgivere , som overalt tmmer statskasserne .
Men det er med beskftigelsen og lnningerne til de offentligt ansatte , at alle regeringerne forsger at reducere underskuddene .
<P>
De valgte fra Lutte ouvrire ( Arbejdernes kamp ) vil stemme imod denne betnkning .
Vi fastholder ndvendigheden af en politik , der standser alle direkte eller indirekte tilskud til arbejdsgiverne , en konsekvent forhjelse af skatten p udbytter , private formuer og hje indkomster .
<P>
Vi fastholder det ndvendige i at plgge staterne at afstte midler , der frigres til at skabe arbejdspladser , der er en voldsom mangel p i dag inden for sundhed , uddannelse og offentlig transport , samt at udvikle offentlige serviceomrder , der i dag er ladt i stikken .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , efter at have hrt Bers og Bordes er jeg mere bekymret end fr for , at de smukke ord fra Lissabon virkelig realiseres .
Der lader ikke til at vre nogen forstelse fra kommunisternes og socialisternes side for Lullings og EPP-Gruppens bekymring om , hvorledes man vil realisere den europiske konkurrenceevne og dynamitet .
Jeg ville nske , at Frankrig og de franske parlamentsmedlemmer var lige s aktive f.eks. ved gennemfrelsen af handlingsprogrammet for de finansielle tjenester som ved befordringen af den sociale agenda .
Prsident Chirac understregede i gr p fortrinlig vis , at man m finde den rigtige balance mellem de to ml , og jeg ville nske , at De ville lytte til Deres prsident .
<P>
Hr. formand for Centralbanken , jeg husker ganske udmrket sidste rs drftelse af rsberetningen for 1998 .
Dengang understregede Parlamentet nsket om i fremtiden at se en strk og uafhngig europisk centralbank , som havde en fastcementeret stilling , og som havde opnet markedernes tillid .
Den rsberetning , vi nu har i hnderne , viser da ogs , at der har vret klare fremskridt i denne retning sidste r .
Det er velkomment , at ECB er blevet forpligtet til regelmssigt at offentliggre konomiske prognoser og detaljer om sine konometriske modeller vedrrende eurozonens konomi .
benheden br imidlertid ges . Hr .
Duisenberg , det , at der er flere konometriske modeller , forhindrer ikke , at de alle kunne offentliggres og give indsigt ogs til Parlamentet .
Det er vigtigt , at de modeller , med hvilke man forsger at lse ogs den nye konomis pengepolitik i den nye konomis milj , offentliggres bent for at muliggre en drftelse blandt konomer og politikere .
<P>
Jeg er enig med Riis-Jrgensen i , at ECB burde forklare sin interventionspolitik .
Her til morgen fremlagde man p CNN-nyhedskanalen forskningsresultater om de forskellige centralbankers interventionspolitik , og der blev ECB stemplet som en meget interventionscentreret bank .
Kunne De kommentere dette i Deres eget svarindlg ?
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , Radwan-betnkningen har p rimelig vis behandlet mange af sprgsmlene vedrrende Centralbankens funktion fra banktilsyn og omkostningerne ved internationale pengeoverfrsler p den ene side til konvergenskrav til ansgerlandene og Parlamentets betydning for at skabe rammerne for ECB ' s ansvarlighed p den anden side .
<P>
Jeg glder mig over kravet om strre gennemsigtighed , hvilket jeg ser som bankens bedste forsvar mod kravene om at ndre traktaten for at mindske dens driftsmssige uafhngighed . Det glder mig ligeledes , at hr .
Duisenberg har lovet at offentliggre de konometriske modeller . Samtidig vil jeg ogs opfordre til en offentliggrelse af Styrelsesrdets protokoller og afstemningsresultater , da det er vigtigt at vinde markedets tillid , specielt for s ung en institution .
<P>
I betnkningen glder man sig over , at ECB ikke fortolker sine stabilitetspolitiske opgaver ensidigt , men at den foruden inflationen ogs er opmrksom p mulige deflatoriske tendenser .
Det er ogs vigtigt .
Vi stter alle pris p konomisk stabilitet og prisstabilitet , og det nye paradigme i USA giver os hb om , at en sdan stabilitet , herunder balance p statsfinanserne i konjunkturforlbet , er foreneligt med vkst og en fortsat nedgang i antallet af arbejdslse .
<P>
Betnkningen undersger imidlertid ikke markedets manglende tillid til euroen og de seneste rs enorme kapitalflugt fra Europa .
Jeg tror , at det skyldes manglende tillid til eurolandenes forvaltningsevne og evne til at levere grundlggende strukturreformer under de aktuelle regeringer , hvilket bankens chefkonom Otmar Issing har nvnt som alvorlige strukturelle stivheder p de europiske arbejdsmarkeder og i de europiske pensionssystemer .
<P>
Sluttelig finder jeg det som britisk parlamentsmedlem urimeligt , at ansgerlandene skal underkastes en strengere fortolkning af Maastrichts konvergenskriterium , hvis de skal vre medlemmer af MU ' en , end de eksisterende medlemmer , og som et medlemsland , der ikke deltager i MU-samarbejdet , opfordrer jeg Kommissionen til at overveje den fleksible europiske model , som de britiske konservative gr ind for , hvor disse lande fr mulighed for at trde ud af MU-samarbejdet p et senere tidspunkt efter deres tiltrdelse .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="ES" NAME="Agag Longo">
Hr. formand , hr. formand for Den Europiske Centralbank , godt arbejde !
Jeg mener , at De har opnet Den Europiske Centralbanks hovedml : at bevare prisstabiliteten .
Og jeg siger Dem endda , at hvis De har brug for , hvis De mener , at det er hensigtsmssigt at hve renten , hvis mlet er prisstabilitet , hvis inflationsmlet er i fare , skal De ikke ryste p hnderne , hv renten igen .
<P>
Men jeg vil tilfje noget .
Det er ikke p dette omrde , at Den Europiske Centralbank har vist og har vundet strst anseelse , det er i debatten om euroens vrdi udadtil , hvor Den Europiske Centralbank har gjort sig hrd , har udholdt og har modstet angreb og pres fra forskellige sider .
Den virkelige rsag til vores valutas vrdi udadtil er ikke set ud fra noget som helst synspunkt Den Europiske Centralbanks politik , det er visse regeringers holdning og modstand - f.eks. den , der er blevet nvnt flere gange i dag om 35 timer - regeringer , der er ideologisk allergiske over for de konomiske reformer , som Den Europiske Union behver for at fortstte ad den vej , der blev udstukket p topmdet i Lissabon .
<P>
Jeg vil ogs lyknske Dem med ndringen af auktionsmetoden , da det nye system med variabel rente muliggr en mere direkte kontrol med pengemngden p grund af et bedre kendskab til markedets eftersprgselskurve og desuden gr det muligt at sende plidelige signaler til markederne om pengepolitikken .
P grund af alt det , hr. formand for Den Europiske Centralbank , vil jeg lyknske Dem og give Dem min sttte .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="EN" NAME="Villiers">
Hr. formand , det har p mange mder vret et temmelig hrdt r for euroen .
Jeg er noget mere pessimistisk end den forrige taler .
Vi har vret vidne til et brat fald i euroens eksterne vrdi .
<P>
Det interessante sprgsml er , hvorfor euroens vrdi er faldet .
Mange mulige rsager har vret nvnt i dag , men en af de vigtige grunde er , at markederne ikke tror p en valuta uden et land .
De tror ikke p en valuta , der ikke stttes af en politisk institution eller en regering .
De er et meget godt eksempel p den iboende forbindelse mellem en konomisk og monetr union og en politisk union .
De hnger nsten ulseligt sammen .
Det er en af de mange grunde til , at Det Forenede Kongerige br holde sig ude af eurosamarbejdet .
<P>
Men det er vigtigt , at folk i Europa har en debat om fremtiden - en debat om en politisk union .
Alt for ofte har de fet at vide , at ndringerne i Europa er af teknisk art .
Specielt tanken om , at overgangen til euroen blot var et konomisk valg , er helt rligt en lgn . Hver gang hr .
Blair og hr . Brown udtaler , at Det Forenede Kongeriges deltagelse er et konomisk sprgsml , bedrager de den britiske offentlighed , eller ogs er de helt vildledt om Europas fremtid .
<P>
Det er kun rimeligt , at der i jeblikket er en debat i Danmark om en politisk union forud for folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i eurosamarbejdet .
Det er deres afgrelse , og det er den samme afgrelse , vi skal trffe i Det Forenede Kongerige .
Jeg er overbevist om , at begge disse lande vil sige nej til en politisk union og dermed til en konomisk union .
Det er p tide , at Den Europiske Union holder op med at blande sig og bruge skatteborgernes penge til at fremme den ene part i en sdan politisk forhandling .
Det er efter min mening uacceptabelt , at man bruger skatteborgernes penge - offentlige midler - til at fremme euroen i de lande , der ikke deltager i MU-samarbejdet , fordi de er involveret i en meget vigtig politisk proces .
At sttte debattens ene part med statsmidler er indblanding i den demokratiske proces .
Jeg hber p , at det vil afspejle sig i afstemningen om Karas-betnkningen her til middag .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , indfrelsen af en flles valuta i Europa har aldrig vret nogen let opgave , men med 11 lande i Unionen og 300 millioner indbyggere sttter jeg fuldt ud den flles valuta .
<P>
I de seneste mneder har der vret megen debat om valutaens styrker eller svagheder , og jeg vil gerne stille et helt enkelt sprgsml til dem , der rakker ned p MU ' en .
Hvis den flles valuta ikke fungerer , hvorfor forsger s mange lande s at komme med i den nye struktur ?
Jeg glder mig over beslutningen om at lade Grkenland f fuldt medlemskab af den flles valuta .
I de skandinaviske lande er der en stigende opbakning til den flles valuta .
Vi venter naturligvis spndt p danskernes afgrelse .
P lngere sigt nsker de central- og steuropiske ansgerlande at deltage i det flles europiske valutasystem .
Den 1. januar 2002 - hvilket er snart - er en vigtig dato for udbredelsen af eurosedler og -mnter i MU-landene .
Erhvervslivet og de detailhandlende skal stte fart i deres forberedelser forud for denne dato for at sikre sig en glat overgang .
<P>
Jeg mener , at den irske valutaombytningsplan er godt undervejs .
Vi kan heldigvis trkke p vores erfaringer fra valutaombytningen i 1972 , hvor vi brd med det britiske pund .
Vi nsker at sikre os , at vi ikke gentager fejlene fra dengang .
<SPEAKER ID=39 NAME="Duisenberg">

Hr. formand , jeg har fet s mange lyknskninger og komplimenter , at jeg blot vil takke Europa-Parlamentet for dens modtagelse af vores rsberetning . Under forhandlingen udtrykkes der ogs stor sttte til en fortsttelse af vores hidtidige politik .
<P>
Jeg vil gerne kommentere nogle f af indlggene . Sprgsmlene fra fru Randzio-Plath , hr .
Katiforis og hr . Goebbels handler alle om , hvorvidt ECB har for stor en vkstrate , der tvinger renterne i vejret .
Fru Bers har stillet et meget prcist sprgsml , som jeg gerne vil besvare p flgende mde .
Jeg forstr ikke den pessimisme , der gennemsyrer dette aspekt af debatten .
I de seneste 25 r har den gennemsnitlige vkstrate for bruttonationalproduktet i faste priser ligget p mellem 2 og 2,5 % pr. r .
I r og nste r vil vksten i euroomrdet ligge et godt stykke over de 3 % pr. r , og vi forventer en inflation p omkring de 2 % .
P grund af ustabile oliepriser kan inflationen komme over de 2 % i nogle mneder , men gennemsnittet bliver p 2 % .
Der er risiko for stigninger , men vores indsats vil afhnge af udviklingen .
<P>
Mit utvetydige svar p fru Randzio-Plaths sprgsml om , hvorvidt ECB er imod vkstrater p mere end 3 % , er , at vi bestemt ikke er imod vkstrater p 3 % , hvilket vi forventer i jeblikket .
Vi er imod en stigende inflation , men det er endnu ikke sandsynligt , sknt der som sagt er en vis risiko for en stigning .
Vi er nu p vej ind i den bedste periode , Europa lnge har oplevet - i flere rtier .
Arbejdslsheden vil falde i de kommende to r .
Ganske vist ikke ret meget - og pengepolitikken kan ikke gre noget for at fremskynde processen - men arbejdslsheden falder fortsat gradvist .
<P>
Hvis - som vi alle forventer og hber - Grkenland bliver medlem af MU ' en den 1. januar 2001 , er kun Danmark medlem af ERM .
<P>
Der blev tidligere spurgt , hvad ECB vil gre , hvis det giver problemer for Danmark ?
ECB vil gre , hvad den kan , for at beholde Danmark i ERM , og der er ikke planlagt nogen dato for en afvikling af valutakursmekanismen , s den fortstter p ubestemt tid .
Hidtil har Danmark haft et bemrkelsesvrdigt vellykket medlemskab af ERM med mindre kursudsving end tilladt under ERM , og jeg forventer , at denne tendens fortstter , sknt jeg hber , at Danmark beslutter sig for et medlemskab af MU ' en .
Men jeg kan forsikre fru Riis-Jrgensen om , at der er et eksemplarisk samarbejde mellem Den Europiske Centralbank og den danske nationalbank .
<P>
Jeg har allerede i min indledning nvnt sprgsmlet om gennemsigtighed og de summariske referater , der nvnes i beslutningsforslaget .
Introduktionen til den mnedlige pressekonference glder den netop overstede debat i Styrelsesrdet .
Redegrelsen bygger p en grundig indsats fra Styrelsesrdet , og den er ikke resultatet af en pludselig indskydelse .
En uge senere foreligger hele redegrelsen i en mere frdig udgave .
Lederen i mnedsoversigten indeholder alle de oplysninger , man ville kunne finde i summariske referater fra mdet .
<SPEAKER ID=40 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Duisenberg .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=3>
Gennemfrelsen af MU
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0170 / 2000 ) af Karas for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse om kommunikationsstrategi i de sidste faser af gennemfrelsen af MU ( KOM ( 2000 ) 57 - C5-0104 / 2000 - 2019 / 2000 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=42 NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , kre medarbejdere , euro-pengesedlerne og -mnterne bliver indfrt om 500 dage .
Vi befinder os i slutfasen af den frste valutaomstilling af denne dimension i vores kontinents historie .
Alle borgere i Den konomiske og Monetre Union , alle borgere i Den Europiske Unions medlemsstater , i ansgerlandene og i vrigt er direkte eller indirekte berrt heraf .
Alle forbrugere , det vre sig borgere eller turister p vores kontinent , og den samlede verdenskonomi m lre at genkende den nye valuta , at benytte den nye omregningsskala og den nye valuta .
Store som sm virksomheder m tilpasse og omstille deres regnskaber og edb til den nye valuta og udfre et omfattende forberedende arbejde .
<P>
Vi har nu talt meget om fordelene ved euroen og Den konomiske og Monetre Union .
Men uafhngigt heraf er der stadig virkeligt meget , der skal gres .
Rundsprger viser , at euroen benyttes for lidt af bde virksomheder og privatpersoner , og at bevidstheden om euroen endnu ikke er srligt udbredt .
30 % af virksomhederne har endnu ikke erkendt ndvendigheden af at forberede sig rettidigt og tror sgar til dels , at de i det hele taget frst kan afslutte omstillingen i 2002 .
Borgerne har sjldent en eurokonto og udfrer s godt som ingen finanstransaktioner i euro .
<P>
Behovet for information og de bevidsthedsdannende foranstaltninger , som er mere end de tekniske informationer vedrrende omstillingen , er umdeligt stort .
Udvalget om konomi og Valutasprgsml har ikke blot kommenteret Kommissionens beretning . Vi bifalder de foreslede prioriteter og foranstaltninger .
Vi har forsgt at konkretisere og uddybe beretningen og - hvor vi har fundet det ndvendigt - supplere den . Nr vi ser , at der i de tre r 1999-2002 bliver brugt ca .
80 millioner euro p denne informationskampagne , og at der kommer 80 millioner euro fra ECB oveni , s er det helt afgrende , at vi foretager en strikt koordinering , og det glder berrte institutioner , sammenslutninger og stater , at vi foretager en klar prioritering og fremskynder en enighed om key messages , at vi foretager en parallelkontrol - jeg foreslr i den forbindelse den interinstitutionelle arbejdsgruppe mellem Kommissionen og Parlamentet - at vi gennemfrer de politiske retningslinjer , ogs i aftalerne med medlemsstaterne , og at vi i forbindelse med gennemfrelsen lgger en hj grad af professionalisme for dagen .
<P>
Lad mig det sidste halvandet minut sige noget om prioriteterne .
Mere end halvdelen af de sm og mellemstore virksomheder har endnu ingen handlingsplan for omstillingen .
SMV m s hurtigt som muligt g i gang med den tekniske omstilling og i den forbindelse overveje de strategiske flger af et marked prget af prisgennemskuelighed og get konkurrence .
Derfor lgges hovedvgten i efterret 2000 p de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
For det andet er der den brede offentlighed , som omfatter alle mlgrupper i vrigt .
Her m borgerne have sikkerhed .
Her har den offentlige forvaltning en rolle at udfylde som forbillede , njagtigt som ngo ' er og de politiske fonde har det i den oplysende og formidlende rolle .
<P>
For det tredje er der skolerne , skolebrnene og de unge .
Vi foreslr helt konkret ikke blot at omstille alle skolebger s hurtigt som muligt , men at udnytte alle male- , tegne- , stile- og foredragskonkurrencer vedrrende det emotionelle emne " mig og euroen " , som er et identitetsemne for Europa .
Et tredje omrde vedrrer bankerne , som har en verdensspareuge , der gennemfres i hele Europa . Vi m ogs indfre euro-sparedage , s der allerede fr omstillingsfasen i stigende omfang bliver oprettet euro-sparebger .
Vi skal i stigende grad inddrage personer med et offentligt mandat , det vil sige ikke blot europaparlamentarikerne , men alle personer med et offentligt mandat fra kommuner til EU-plan .
<P>
Ud over personalestaben ogs i generaldirektoraternes afdelinger er samordningen det vigtigste omrde , s vi med tilstrkkelige konomiske bevillinger og en tilstrkkelig tidsramme kan f vores klare budskab ud i en bred kommunikationsproces med borgerne .
Derfor foreslr vi , at kampagnen forlnges til 2002 .
S slutter historien om den succesrige euro ikke , men fortsttes i hjere grad med borgernes sttte .
<SPEAKER ID=43 NAME="Haug">
Hr. formand , kre kolleger , vi ved alle , at de europiske borgere stadigvk har et meget stort behov for information , selv om vi allerede har Den Monetre Union , og indfrelsen af euro-pengesedler og -mnter ikke lader vente srligt lnge p sig .
Det sker om mindre end 75 uger .
Budgetudvalget er som alle kollegerne meget enig i de ml med kommunikationsstrategien i de sidste faser af MU ' s gennemfrelse , som er nvnt i Kommissionens meddelelse .
Vi mener ogs , at virksomhederne , srligt de sm og mellemstore virksomheder , br tilskyndes og hjlpes med at udfre det arbejde , som er ndvendigt for at sikre overgangen til euroen .
<P>
Det er lige s rigtigt og vigtigt i hjere grad at forberede alle borgere og forbrugere p euroen .
Vi m alle omstille os til euroen i dagligdagen .
Nu er det ikke Budgetudvalgets opgave at vurdere den indholdsmssige del af Kommissionens meddelelse i detaljer . Vi har begrnset os til de budgetmssige aspekter .
Vi henviser endnu en gang til , at vi i den interinstitutionelle aftale har fastlagt , at informationspolitik er en selvstndig aktion , der ikke behver et srligt retsgrundlag .
Det hermed p given foranledning endnu en gang vre sagt specielt til Rdet .
<P>
Men jeg vil ogs gerne eksplicit minde om , at Prince-programmet blev indfrt af Parlamentet som led i budgetproceduren 1996 med et klart sigte p finansiering af informationskampagner om prioriterede emner for Den Europiske Union , og det interinstitutionelt , fordi vi dengang og ogs nu er og var overbeviste om , at de midler , der er stillet til rdighed , bliver givet mest effektivt ud p denne mde .
Vi understreger derfor ogs endnu en gang , at beslutningen om bevillingsfordelingen og retningslinjerne , herunder beslutningen om flles aktioner , vedtages p grundlag af den udtalelse , som den interinstitutionelle arbejdsgruppe fremlgger .
Arbejdsgruppen blev udtrykkeligt fastlagt i anmrkningerne til budgettet , og det - nu henvender jeg mig eksplicit til Kommissionen - skal ogs fortsat vre tilfldet !
Derfor vil vi indfje den pgldende anmrkning under budgetposterne B3-300 og B3-306 igen , som Kommissionen benbart - og det siger jeg i anfrselstegn - har " glemt " at medtage i sit forelbige forslag til budgettet for 2001 .
<P>
Jeg takker ordfreren og det korresponderende udvalg for at have medtaget vores kommentarer i konklusionen .
<SPEAKER ID=44 NAME="Myller">
Hr. formand , euroinformation er til for borgenes skyld og er beregnet til at tilfredsstille specielt borgernes vidensbehov .
Informering skal foreg i samarbejde med medlemslandene , men det vigtigste af alt er efter min mening , at ngo ' erne indtager en central plads i informeringen .
Man m hurtigst muligt n ud p grsrodsniveau , til en informeren i et klart sprog .
Den skaldte tofases informationsstrategi , hvor ligestillede grupper informerer deres egne medlemmer , har vist sig at vre bedst af alt , og den br ogs udnyttes i dette informationsarbejde .
Jeg frygter den slags informationskampagner , som ledes af Kommissionens hnd .
De er ofte glansbilledagtige og meget dyre at gennemfre .
Det , at denne informationskampagne gennemfres med sttte fra ngo ' er og gennem disse , forhindrer forhbentlig en gentagelse .
<P>
Euroens indtog medfrer for forbrugernes vedkommende ogs mange praktiske sprgsml .
Frem for alt m man srge for , at priserne ikke sttes op , nr man skifter valuta .
I dette har forbrugerorganisationerne en meget stor og betydningsfuld opgave , og ogs kvindeorganisationerne m tages i betragtning , da kvinder har brug for oplysning om omrdet .
Det er yderst vsentligt , at grnseoverskridende pengeoverfrsler og betalinger er i overensstemmelse med det indre markeds principper .
Jeg er glad for , at ECB ' s formand , Duisenberg , ogs var opmrksom p denne omstndighed og lovede , at ECB vil afgive en rapport om emnet .
Jeg hber virkelig , at man fr ordnet disse praktiske ting , som vil vre til irritation for forbrugerne , inden euroens egentlige indfrelse .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="DE" NAME="von Wogau">
Hr. formand , kre kolleger , indledningsvis vil jeg gerne lyknske hr . Karas med hans fremragende betnkning , men samtidig ogs sige , at vi for tiden ikke kan vre tilfredse med Europa-Kommissionens informationspolitik .
Vi m minde om , at programmet til oplysning om euroen ogs i henhold til budgettet er et flles program for Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet .
I sidste valgperiode fandtes der et ledelsesorgan , som blev forestet af hr . Anastassopoulos , og som har fastlagt de overordnede retningslinjer for informationspolitikken p dette omrde .
Det var dengang meget vellykket .
Det lykkedes ogs dengang at f de europiske parlamentarikere , frst og fremmest ogs via de politiske fonde , til at deltage i denne informationskampagne .
Det mangler i den nye valgperiode .
Dette organ , som bestod af den ansvarlige kommissr og den ansvarlige udvalgsformand , er endnu ikke blevet indkaldt .
Nogle af forlbene fra sidste valgperiode er i dag stadig ikke blevet gjort op .
Da m man meget klart stille sprgsmlet : Hvordan skal det egentlig blive ved med at g ?
Af den grund krver jeg i frste omgang , at dette organ bliver indkaldt s hurtigt som muligt .
Det var det frste punkt .
<P>
Det andet punkt , som jeg kort vil berre , vedrrer en iagttagelse , som har med informationskampagnens indhold at gre .
Hvis man sammenligner priserne mellem p den ene side de 11 medlemmer af MU , alts i Euroland , og p den anden side de EU-medlemsstater , som fortsat str uden for MU , inklusive Storbritannien , men srligt udprget i Schweiz og Norge , s kan man konstatere , at prisniveauet i Euroland generelt set , ogs i de skaldt rige lande , er lavere end i de andre lande .
Det medfrer , at den europiske valuta allerede nu frer til mere konkurrence p dette omrde , og denne konkurrence medfrer igen , at borgerne fr tilbudt varer og tjenesteydelser til mere favorable vilkr .
Det br der laves en undersgelse af , sledes som der ogs bliver stillet krav om i Karas-betnkningen .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Randzio-Plath">
Hr. formand , jeg vil gerne p min gruppes vegne lyknske ordfreren og sige , at vi sttter betnkningen , ligesom vi ogs hilser den positive nd i Kommissionens meddelelse med tilfredshed .
Det er ogs ved at vre p hje tid , at kommunikationsstrategien bliver mere effektiv , og at samarbejdet mellem Kommissionen , Europa-Parlamentet og ogs medlemsstaterne virkelig bliver forbedret i den nye valgperiode .
Den europiske befolkning fler sig ikke blot drligt forberedt p euroen , den er ogs - objektivt og subjektivt set - drligt forberedt p euroen .
Den lange overgangsperiode har netop ikke frt til , at man forbereder sig mere intensivt og omhyggeligt p euroens indfrelse , men frer derimod til mere misinformation og ogs til en udsttelse af forberedelserne , nogle er i tankerne sgar helt fremme ved juni 2002 .
<P>
Det synes desvrre ikke kun at vre tilfldet i befolkningen , men ogs hos virksomheder .
80 % af virksomhederne siger ganske vist , at de forbereder sig p euroen og dens indfrelse , men objektivt set er det nu en gang hjest 25 % , som konkret er i gang med forberedelserne .
Herfor taler naturligvis ogs den kendsgerning , at kun 1 % af bankkontiene inden for Den Europiske Union er omstillet p nuvrende tidspunkt .
Hvis vi ikke engagerer os nu , m vi alts rent faktisk befrygte , at det kommer til det frygtede big-bang , som ingen af regeringerne nskede .
<P>
Men regeringerne m ogs her yde et bidrag p forhnd og vise et strre engagement .
Jeg mener ikke , at man kan placere hele ansvaret p det europiske plan .
Det er nu en gang EU-medlemsstaterne , som ogs under henvisning til nrhedsprincippet er forpligtet til at ptage sig den politiske information og oplysning .
Vi m virkelig opfordre medlemsstaterne i Den Europiske Union til at investere penge , tid og personale , s euroen bliver en succes .
Til dato har de offentlige forvaltninger beklageligvis ikke spillet den pionerrolle , som egentlig var tiltnkt dem .
<P>
Det er ogs vigtigt for mig , og det har ordfreren med rette gjort opmrksom p , at skolerne , lrerne og vrige undervisningsinstitutioner bliver mobiliseret til at forberede euroen .
Euroen m virkelig blive en del af undervisningen overalt .
Det er ikke nok , at der findes nogle vellykkede , men yderst beskedne Sokrates-projekter vedrrende euroen i Europas skoler .
Nej , det er virkelig en opgave , som m lftes lokalt .
Det ville efter min mening vre vidunderligt , hvis skolerne , Europas ungdom , p den ene side hilser euroen velkommen som et stykke Europa , man kan tage at fle p , og at man ligeledes udnytter sin egen forberedelse til at kommunikere med andre .
Det kunne den ldre generation da ogs gre , som for en stor dels vedkommende er s skeptisk over for euroen .
Hvorfor skulle de ldre mennesker i Unionen da ikke udnytte deres erfaring , viden og ogs den tid , som de har til rdighed , til at f euroen til at blive en succes ?
Her kunne vi mske f en slags ny generationsaftale , som bidrager til europrojektets succes .
<P>
Kommissionen er helt sikkert opfordret til at arbejde endnu tttere sammen med os og ogs til at fremskynde engagementet .
Men vi m ikke glemme , at midlerne til informationskampagnen er yderst beskedne og m fordeles mellem medlemsstaterne .
Ingen virksomhed , som introducerer et vigtigt produkt , ville forlade sig p s beskedne ressourcer for at f et produkt til at blive en succes .
Euroen som et kvalitetssegl , de frste gode erfaringer med Den Monetre Union , som rent faktisk har forsknet Europa for valutaturbulenser i den seneste tid , er et argument .
Men det kommer ogs an p , at information bliver til oplysning , for man m nu en gang tilegne sig en helt ny pris- , regne- og vrdifornemmelse .
Vi m ikke lade os vildlede af den lette overgang den 1.1.1999 !
Vi m ikke lade os vildlede af den nrmest automatiske gliden ind i det nye rtusinde !
Man m ogs forberede sig mentalt p euroen .
Det m vi alle gre sammen , p alle planer i Den Europiske Union !
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Gasliba i Bhm">
Jeg vil frst og fremmest sige , at vores gruppe sttter Karas-betnkningen , ligesom den gjorde det i udvalget .
Vi mener , at det er en meget god betnkning , og at den er et meget vigtigt bidrag til et emne , som er af afgrende betydning for processen med indfrelse af euroen hos borgerne .
<P>
Det er indlysende , at euroen ikke lngere bare er et makrokonomisk og finansielt emne , den er et emne , der nr ud til de enkelte europiske borgere , den er et tegn p europisk identitet , og derfor har den meget stor betydning i den europiske integrationsproces .
I den forbindelse er det afgrende , at der gennemfres en kampagne - en veludfrt kampagne - sledes at euroen i 2002 fr den grad af tillid og accept , som vi alle nsker .
Desuden er der , som det er blevet sagt , en stor forsinkelse med hensyn til antallet af lande og virksomheder , som er forberedte p at anvende den , og med hensyn til borgernes viden om den .
<P>
P det omrde vil jeg meget kort fremhve tre forhold .
Det frste er decentraliseringen : Det er meget vigtigt , at de regionale og lokale myndigheder deltager , mange af dem med meget store befjelser og bedre i stand til at n borgerne end medlemsstaterne selv .
Dette er et forhold , som Den Europiske Centralbank og Kommissionen burde tage i betragtning .
Jeg ville gerne hre kommissr Solbes ' holdning til deltagelsen p dette plan , og det har hr. von Wogau ogs anmodet om .
Det br overvges , at disse myndigheder spiller en fremtrdende rolle , som de er berrettigede til , for de er bedst i stand til at n ud til borgerne .
<P>
For det andet br denne decentralisering ogs finde sted p virksomheds- og brancheplan og ikke begrnses til erhvervsorganisationernes eller fagforeningernes top .
<P>
Og for det tredje anbefaler jeg Dem at lse konklusionerne fra Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport , der inddrager en kulturel dimension , som ogs er yderst vigtig for , at denne informationskampagne kan lykkes .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Hr. formand , jeg er glad for at kunne komme med et eksternt synspunkt fra Skotland , der indtil videre er en del af Det Forenede Kongerige , og hvor vores information om euroen domineres af en ret lunken og lidet overbevisende holdning fra Labour-regeringen samt en nsten hysterisk anti-euro retorik fra de konservatives side .
<P>
I modstning hertil bekrftede mit parti - Det Skotske Nationalparti - for nylig sin sttte til fordel for euroen , og vi er ikke bange for at st ved dette synspunkt .
De skotske handlende - fra ansatte i fiskerisektoren til landmnd , fra producenter til turistsektoren - er tvunget til at konkurrere med den ene hnd bundet p ryggen .
<P>
Hr . Karas erkender , at der er stor sttte til euroen , men ogs at der er mangel p oplysning i euroomrdet , og jeg sttter hans ider med hensyn til at lse problemet .
Men jeg glder mig specielt over det faktum , at denne strategi ogs omfatter de medlemsstater , der endnu ikke deltager i den monetre union , da vi selvflgelig alle vil blive pvirket , uanset om vi deltager eller ej .
Jeg opfordrer den britiske og den skotske regering til at deltage fuldt ud i dette fremstd .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , tre lande str uden for MU-samarbejdet .
I disse lande skal der afholdes folkeafstemninger , inden regeringerne tager endelig stilling til euroen .
I to af disse lande - England og Danmark - har man haft pli nok til ikke at deltage i eurokampagnen .
Man har sagt nej med henvisning til , at diskussionen endnu ikke er afsluttet og med tanke p den kommende folkeafstemning .
<P>
Det tredje land , der str uden for MU-samarbejdet , Sverige , har derimod besluttet sig for at deltage i kampagnen , sknt den starter inden folkeafstemningen , og inden det er afgjort , om Sverige skal indfre euroen .
Det betyder , at eurokampagnen ikke bliver en normal informationskampagne som i andre lande , men en slags overtalelseskampagne og starten p en kamp mellem ja- og nej-sigerne inden folkeafstemningen .
Der er jo svrt at forestille sig , at eurokampagnen skulle prsentere nogle specielt kritiske eurooplysninger , da meningen med kampagnen er , at den skal styrke tilliden til euroen og euroreformen .
Det betyder faktisk , at eurokampagnen kommer til at tjene den svenske regerings politiske mlstning , nemlig at f det svenske folk til at stemme ja ved folkeafstemningen .
<P>
50 % af eurokampagnen finansieres med EU-midler , og den skal fres overalt i samfundet - tilmed i skolerne , hvor man ellers ikke er vant til , at der fres ensidige politiske kampagner , sdan som det her er tilfldet .
Jeg finder det skammeligt , hvis den svenske regering p denne mde udnytter eurokampagnen .
Det er bde kompromitterende og pinligt for EU , hvis kampagnen gennemfres som planlagt .
Derfor vil jeg opfordre Kommissionen til at annullere eller ndre aftalen om en svensk eurokampagne , s den frst gennemfres , efter at det svenske folk har givet sin mening til kende ved en folkeafstemning .
<P>
Jeg vil ogs opfordre mine kolleger her i salen til at stemme for ndringsforslag 7 og 12 ved morgendagens afstemning , da disse ndringsforslag anbefaler , at kampagnen ikke gennemfres i lande , der endnu ikke har besluttet , om de vil deltage i MU-samarbejdet .
<SPEAKER ID=50 NAME="Krarup">
Hr. formand , jeg vil gerne fortstte , hvor den forrige taler slap .
Jeg er glad for , at der ikke formelt er penge fra kampagnen involveret i propagandaen i den danske debat .
Denne betnkning er et af de mest interessante dokumenter , jeg lnge har lst .
Den kunne indg i en hndbog for demokrater eller mske snarere bruges som et lrestykke i antidemokratisk manipulation .
Jeg lser her , at euroen er en " vsentlig og identitetsskabende faktor i den europiske integrationsproces " .
Det konstateres ogs , at der ikke er nogen overvldende opbakning i eurozonen og slet ikke i landene omkring denne zone , s derfor opfordres Kommissionen til , som det meget klart er udtrykt i Kulturudvalgets udtalelse , " ved gennemfrelse af reklame- og informationskampagnen at tage hensyn til , at store dele af befolkningen fortsat nrer skepsis over for den flles valuta " .
Eller sagt p en anden mde : Mlet er , som der str i selve betnkningen , at " man med de rigtige kommunikationsmidler kan reagere p den europiske offentligheds nationale og kulturelle trk " .
Alts kort sagt : manipulation .
Situationen er den , at der i dette program er brugt over 100 millioner euro til at pvirke de europiske befolkninger .
Det vil sige , at Kommissionen bruger de europiske befolkningers penge til at manipulere befolkningerne .
Det er for mig at se det stik modsatte af , hvad vi egentlig forestiller os med dette projekt .
Demokratiet forudstter en folkelig beslutning , ikke en manipulation fra apparaternes side .
Nr jeg siger det , er det fordi vi som bekendt afholder folkeafstemning i Danmark den 28. september om deltagelse i euroen , og det er en selvflge , at det er den folkelige debat , der danner udgangspunktet .
Vi vil ikke manipuleres .
En s markant beskrevet manipulation er ikke set , siden de totalitre regimer faldt sammen for r tilbage .
Det er en meget bedrvelig betnkning .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , jeg lyknsker ordfreren med denne virkeligt informative betnkning .
Det er positivt , at sm og mellemstore virksomheder er blevet valgt som en vigtig mlgruppe , da der netop i denne gruppe kan opst store problemer i omstillingsfasen .
Desuden m vi sttte hvert eneste initiativ henholdsvis opfordre Kommissionen eftertrykkeligt til straks at indlede foranstaltninger mod de alt for hje bankgebyrer p pengetransaktioner inden for Det Europiske Fllesskab .
<P>
Vi m bevise over for de europiske borgere , at administrationsomkostningerne nedbringes til deres fordel med euroen .
Vi br ikke kun tale og informere om euroen , vores oplysninger br derimod overbevise borgerne om , at der ogs er fordele forbundet med euroen , som ogs de fr at mrke .
De alt for hje bankgebyrer for tiden er at sende njagtigt det modsatte signal .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , for de fleste europere begynder eurotidsalderen frst , nr de selv skal betale med euromnter og -sedler .
Af respekt for vores europiske borgere er det vigtigt , at den politiske betydning af ombytningen ikke undervurderes , og at den foregr uden problemer .
Det krver frst og fremmest , at den praktiske side af ombytningen er godt organiseret .
Det er p det punkt meget godt , at frontloadig efter stort pres ogs fra Parlamentet er blevet muligt .
Endvidere er det vigtigt , at borgerne har tillid til den samlede proces .
Det krver for det frste information .
Vi sttter Kommissionens planer om at gennemfre dette pr. mlgrupper gennem den organiserede midtbane .
God information er tilpasset de pgldendes egen situation , og borgerne og virksomhederne har meget strre tillid til deres egne foreninger og organisationer end til offentlige institutioner .
Men frst nr det er lykkes for os at reducere udgifterne ved grnseoverskridende betalinger og veksling af valuta i eurozonen , vil borgernes og virksomhedernes tillid vre stor nok , og denne tillid er afgrende .
Det er en betingelse for at motivere borgerne til at gre sig de ndvendige anstrengelser , anstrengelser , der er ndvendige for at tilpasse sig den nye situation .
Vi m ikke foreggle borgerne , at det ikke krver anstrengelser .
Det krver en indsats .
Alle skal tilpasse sig og m gre en indsats .
Hvis vi kan hjlpe dem og straks styre dem i den rigtige retning , s har vi gjort vores informationsarbejde godt .
<P>
Hr. formand , hr . Karas ' betnkning er godkendt med stort flertal i konomiudvalget .
Med rette , for det er en god betnkning , og det vil jeg gerne nske ham tillykke med .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Hr. formand , efter indfrelsen af euroen i januar 1999 er EU-borgernes interesse for den nye europiske valuta p ingen mde vokset , men synes tvrtom at vre blevet mindre , som om den hyperlange periode p tre r uden sedler og mnter havde gjort den til noget rent virtuelt .
<P>
Selv om vi til stadighed har gentaget , at euroen siden januar 1999 er de 11 EU-landes officielle valuta - og ogs bliver Grkenlands og , mske , Danmarks fra begyndelsen af nste r - og at de nationale valutaer kun er multipla eller submultipla af euroen , er virkeligheden den , at de fleste europere ikke tror , at escudo , peseta , franc eller mark ikke skulle vre den officielle valuta , for det er jo den , de str med i hnden .
<P>
At bankudskrifterne for vand- , lys- og telefon og for indkb i supermarkedet ogs kommer i euro , er for mig en velse i matematik af temmelig begrnset nytte .
Ikke desto mindre vil vi om halvandet r se vores nationale sedler og mnter forsvinde , men det er mere end tid nok til , at vi sagtens kan lre den nye valuta at kende , blive fortrolige med dens vrdi og forst dens betydning for vores tilvrelse og for udviklingen af vores konomi og samfundsliv .
<P>
Jeg mener , at informationskampagnerne om euroen skal stte ind p netop disse to punkter : det ene om euroens vrdi , form og brug som valuta og det andet om de gunstige virkninger af den for valutastabilitet , konomisk vkst - den strste i de seneste rtier - inflationskontrol og beskftigelse .
<P>
For at disse kampagner skal n de nskede resultater , er det imidlertid afgrende , at indsatsen koordineres .
Der m ikke vre n kampagne fra Den Europiske Centralbank , en anden fra Kommissionen eller Parlamentet og endnu flere fra de berrte medlemsstater .
En effektiv koordinering af de disponible midler er afgrende for at n mlgrupperne , og s vi kan gardere os mod , at der forekommer fejl , sdan som det f.eks. er sket i det materiale , som Kommissionen i stor skala har ladet fordele til skolerne i Portugal .
<P>
Skolerne er nervecentrene for information og for mangedoblingen af dens virkning , og de br benyttes s rigtigt , enkelt og effektivt som muligt .
Ngleordet i disse kampagner m derfor vre koordinering af indsatsen , deltagelsen og de menneskelige , tekniske og finansielle ressourcer .
Det , der hidtil synes at have vret fremherskende , er dog mere en gensidig uvidenhed om , hvem der gr hvad , hvilket vi hurtigst muligt m se at komme ud af .
<P>
2001 m vre ret , hvor euroen fremstr med en dominerende rolle i forhold de nationale valutaer ved angivelse af priser , i virksomhedernes regnskaber og ved handel mellem landene .
De skandalse gebyrer ved grnseoverskridende transaktioner inden for eurozonen m ophre , for de indebrer ingen risiko for bankerne .
Betalingen af en vis procentdel ved brug af kreditkort og i forbindelse med bankoverfrsler er en af grundene til , at euroen har et drligt omdmme hos borgerne i EU , og kun en indgriben fra Kommissionen , som forbyder de formelige karteller , der er opstet , kan stte en stopper for det og bidrage til at genskabe tilliden .
Det er det , borgerne forventer .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , p min gruppes vegne meddeler jeg Dem , at vi er meget forbavsede over , at der foreligger en meget indviklet beslutning om en meget enkelt sag .
<P>
Nr Europa-Parlamentet p dette punkt skaber s mange problemer for sig selv , skyldes det , at man i denne beslutning blander statsinformation sammen med statspropaganda .
Allerede i en tidligere debat om informationsstrategien har jeg ytret mig kritisk om nogle af kollegernes meget mrkelige nsker .
Desvrre undgr jeg det heller ikke denne gang .
Den , der anvender euroen til at gre propaganda for den skaldte " europiske id " , gr sig skyldig i en alvorlig fejlkalkulation .
Det er meget beklageligt , at denne store politiske fejlkalkulation i langt mindre grad bemrkes af Parlamentet end bankernes tilregningsfejl ved veksling af penge .
Forst det , hvem der kan .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , det , der bekymrer mig i Karas-betnkningen , er , om vi faktisk bliver bedt om at sttte en informationskampagne om de praktiske flger af euroens indfrelse eller en propagandakampagne til fordel for euroen .
Ingen kan vel bestride , at der er behov for information .
Nogle britiske aviser hvder ganske vist , at vi allerede ved det hele , men meddelelsen for nylig om fusionen mellem brserne i Frankfurt og London afslrede , at mange af de britiske avisredaktrer var meget i tvivl om , hvilken valuta der skulle anvendes .
<P>
Mere end to tredjedele af det britiske erhvervsliv kender ikke til de praktiske flger af euroens indfrelse , selv for de lande , der ikke er med i euroomrdet .
Hvis der kan stilles midler til rdighed for de mange seminarer og konferencer , som de britiske branchesammenslutninger , jurister og revisorer afholder , s vil jeg gerne som en britisk jurist tilkendegive min interesse i , at vi fr del i disse midler .
<P>
Men der er grund til at tro , at denne kampagne ikke kun handler om praktiske informationer .
Den Europiske Centralbank afholder trods alt sin egen informationskampagne , s hvorfor skulle vi gre det samme ?
Mske finder vi svaret i den evangeliske tone i Karas-betnkningen og hans bemrkelsesvrdige erklring om , at eurooplysningskampagnen skal bidrage til en konsekvent fortsttelse af euroens hidtidige succesrige historie .
Jeg nsker ogs euroen al mulig held og lykke .
Ustabile valutakurser er drligt for os alle , uanset om vi befinder os i eller uden for euroomrdet .
Men personligt kan jeg ikke f je p en historisk succes i de seneste seks mneder eller flge udsagnet om , at euroen har vist sig som en stabiliserende faktor ved internationale valutakriser .
<P>
Bde i og uden for euroomrdet br man sige " ja " til oplysning , men " nej " til propaganda .
<SPEAKER ID=56 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afbrudt .
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Forhandlingen fortstter i eftermiddag .
<CHAPTER ID=4>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=57 NAME="- Forslag til Rdets afgrelse om Fllesskabets bidrag til den internationale fond til "rydning af sejlrenden i Donau" (KOM(2000) 317 - C5-0297/2000 - 2000/0125(CNS)) (Budgetudvalget)">
<P>
Frm ( PSE ) , ordfrer .
( SV ) Fru formand , p Kommissionens opfordring henstiller Budgetudvalget nu til , at Parlamentet donerer 22 millioner euro til en fond under Donau-kommissionen .
rsagen er , at floden Donau ved Novi Sad blokeres af rester fra broer , der blev delagt under NATO ' s bombninger i fjor .
Dette , samt det faktum , at der nu findes udetonerede miner og bomber langs flodbredden , truer bde den konomiske og den humanitre udvikling p Balkan .
<P>
Opgaven bestr i at rense floden for tre delagte broer samt udetonerede miner og bomber langs en fem kilometer lang strkning p serbisk territorium .
Der er brug for EU ' s hjlp til dette .
Det er vigtigt , at dette oprydningsarbejde starter i sommer .
Vi havde foretrukket , at det blev en del af det tillgs- og ndringsbudget , som vi netop har behandlet , men af tidsmssige hensyn har det ikke vret muligt .
Derfor gr Budgetudvalget nu alligevel ind for , at der snarest muligt frigres midler til Donau-kommissionen , s den kan starte sit arbejde .
Et af problemerne er , at en del af arbejdet skal gennemfres p serbisk territorium , nr vi har forvisset os om , at sanktionerne mod Jugoslavien bliver overholdt .
<P>
Hvad angr gennemfrelsen af det retslige grundlag og finansieringen , har vi haft kontakt med Kommissionen , som har besvaret vores sprgsml .
Hvad angr finansieringen af disse 22 millioner euro , foreslr Kommissionen , at 7,5 skal tages fra Phare , 7,5 fra ISPA og 7 fra Obnova .
Jeg nsker blot at f Kommissionen til at bekrfte , at den vil kontakte Budgetudvalget , hvis der skulle opst problemer med denne finansiering .
<SPEAKER ID=58 NAME="Liikanen">
Hvis der p nogen mde ndres i belbet eller den foreslede fordeling i forslaget til Rdets afgrelse , vil bde Rdet og Parlamentet blive hrt p ny .
S mit svar er ja .
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en aftale mellem Fllesskabet og Republikken Cypern om etablering af et samarbejde vedrrende sm og mellemstore virksomheder som led i det tredje flerrige program for sm og mellemstore virksomheder ( SMV ) i Den Europiske Union ( 1997-2000 ) ( KOM ( 2000 ) 242 - C5-0324 / 2000 - 2000 / 0099 ( CNS ) ) ( Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Fru formand , kre kolleger , i denne sag har Rdet fremlagt et forslag , som vi ganske vist ogs er med til at sttte , men ungteligt har en graverende fejl .
I henhold til dette forslags artikel 14 - sdan blev det ogs drftet i det ansvarlige udvalg - skal dokumenterne foreligge p alle 11 officielle sprog i Den Europiske Union , men ikke p tyrkisk , som er Republikken Cyperns andet officielle sprog .
Vi krver , at denne aftale ogs bliver oversat til tyrkisk , Republikken Cyperns officielle sprog , og ikke kun til finsk , svensk , dansk , tysk osv . , men ogs til tyrkisk .
Det m Rdet tage hensyn til for fremtiden ved sdanne forhandlinger , hvis det nsker vores samtykke i en forenklet procedure !
<SPEAKER ID=60 NAME="Liikanen">
Fru formand , mit svar er , at denne type aftaler altid oversttes til fllesskabssprogene .
Sledes er det ogs sket i dette tilflde .
Jeg har ogs en lngere version af deklarationen , hvis formanden nsker det .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , jeg nsker blot at stille kommissr Liikanen flgende sprgsml : Bliver Cypern behandlet p samme mde som alle andre ansgerlande ?
Ja eller nej ?
Det tror jeg er det afgrende sprgsml .
<SPEAKER ID=62 NAME="Liikanen">
Mit svar er ja .
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Procedure uden forhandling
<P>
Anden betnkning ( A5-0176 / 2000 ) af Schmid for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets rammeafgrelse om bekmpelse af svig og forfalskning i forbindelse med andre betalingsmidler end kontanter ( SN 3040 / 2000 - C5-0265 / 2000 - 1999 / 0190 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0172 / 2000 ) af Lienemann for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om det finansielle instrument for miljet ( LIFE ) ( C5-0221 / 2000 - 1998 / 0336 ( COD ) )
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0173 / 2000 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 5386 / 1 / 2000 - C5-0178 / 2000 - 1998 / 0265 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 91 / 440 / EF om udvikling af Fllesskabets jernbaner ( Ordfrer : Jarzembowski )
<P>
Inden afstemningen :
<SPEAKER ID=63 NAME="Liikanen">
Med henvisning til Jarzembowski-betnkningen om direktivforslaget om ndring af direktiv 91 / 440 / EF vil jeg gerne oplyse , at Kommissionen ikke kan acceptere ndringsforslag 1 , 2 , 4 , 5 , 7 , 10 , 12 , 15 , 16 , 18 , 19 , 22 , 23 , 25 , 26 og 27 , mens den godt kan acceptere ndringsforslag 3 , 6 , 8 , 9 , 11 , 13 , 14 , 17 , 20 , 21 og 24 .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0171 / 2000 ) fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme
<P>
I. om Rdets flles holdning ( 5387 / 1 / 2000 - C5-0176 / 2000 - 1998 / 0266 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 95 / 18 / EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder ;
<P>
II. om Rdets flles holdning ( 5388 / 1 / 2000 - C5-0176 / 2000 - 1998 / 0267 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrvning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering ( Ordfrer : Swoboda )
<P>
( Formanden erklrede de to ndrede flles holdninger for godkendt )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0174 / 2000 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 5103 / 3 / 2000 - C5-0162 / 2000 - 1997 / 0345 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 89 / 48 / EF og 92 / 51 / EF om den generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser og om ndring af Rdets direktiv 77 / 452 / EF , 77 / 453 / EF , 78 / 686 / EF , 78 / 687 / EF , 78 / 1026 / EF , 78 / 1027 / EF , 80 / 154 / EF , 80 / 155 / EF , 85 / 384 / EF , 85 / 432 / EF , 85 / 433 / EF og 93 / 16 / EF om flgende erhverv : sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje , tandlger , dyrlger , jordemdre , arkitekter , farmaceuter og lger ( Ordfrer : Wieland )
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Rammeaftale ( C5-0349 / 2000 ) om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen
<P>
Inden afstemningen :
<SPEAKER ID=64 NAME="Bonde">
Fru formand , rammeaftalen indeholder nogle fremskridt , men der er ogs risiko for direkte tilbageskridt for medlemmernes adgang til information fra Kommissionen .
Min politiske gruppe og intergruppen SOS-demokrati anbefaler derfor , at vi udstter afstemningen og giver aftalen en ordentlig behandling i alle udvalg , isr i Forfatningsudvalget , Retsudvalget og Budgetkontroludvalget .
Vi er enige i den kritik , der er kommet fra formanden for Budgetkontroludvalget , fru Theato , om , at aftalen er i direkte strid med traktatens artikel 276 , som sikrer os adgang til information i decharge-proceduren .
Nu fr Kommissionen lejlighed til at afgre , hvad den vil udlevere til kontrol .
Det er samme procedure som i forbindelse med Ombudsmanden .
Rammeaftalen er ogs i strid med vores egen forretningsorden .
I artikel 64 krves der udtrykkelig ligestilling mellem Rdet og Parlamentet i lovgivningsproceduren , nr Kommissionen oversender dokumenter .
Nu bliver det kun formanden for Parlamentet og udvalgsformndene , som fr ret til at se forskellige typer af ikke offentlige dokumenter .
Ordfrerne kan ikke krve dem , og medlemmerne kan slet ikke .
Som medlemmer br vi have et retskrav p at kunne f udleveret dokumenter , nr de er udleveret til andre af Kommissionen .
Det var alle gruppeformnd enige om , da vi startede forhandlingen med Kommissionen .
Nu lgges der op til et kompromis , hvor de , der skal kontrolleres , kan bestemme , hvad de vil have kontrolleret .
Kompromiset svarer ikke til Prodis lfter .
Derfor vil jeg opfordre til , at vi afviser forslaget i dag og fr det forbedret , sdan at vi kan stemme for en forbedret udgave nste gang .
<SPEAKER ID=65 NAME="Formanden">
Hr . Bonde beder alts om en udsttelse af afstemningen .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , min gruppe sttter Bondes forslag om henstand , selv om der ungtelig er nogle yderst fortjenstfulde forbedringer til Parlamentets rettigheder i denne aftale , f.eks. med hensyn til internationale aftaleforhandlinger og Parlamentets deltagelse i regeringskonferencen .
Vi kan imidlertid ikke acceptere den mde , Rdet blandede sig i forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen , efter at drftelserne allerede var afsluttet .
Rdet krvede nemlig , det pressede p for , det ligefrem prvede at tvinge Kommissionen til at fjerne den tekst i aftalen , som ville forudstte , at medlemslandene , institutionerne og de internationale organisationer p baggrund af denne aftale mtte motivere , at de ikke nskede at udlevere nogle fortrolige oplysninger .
Efter vores mening er dette fuldstndig uholdbart .
<P>
Fru formand , jeg har grund til at mistnke , at dette er en direkte flge af topmdet i Feira .
P topmdet i Feira besluttede man , at NATO skal udlevere fortrolige oplysninger til brug for flles militr planlgning , og det lader til at vre en klar bestrbelse p at lukke svel Kommissionen som Parlamentet ude fra den flles sikkerheds- og forsvarspolitik , hvorfor vi har brug for en ben forklaring fra Rdet om , hvorfor dette sker .
Desuden , fru formand , skal ordfrernes ret til at f betroede informationer forbedres , og en henstand giver mske ogs mulighed for at styrke denne del .
Vi sttter sledes ikke teksten i den form , som den nu ser ud efter de sidste ndringer , og det klogeste er , at vi tager os lidt ekstra tid .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg vil senere f lejlighed til at tale p vegne af min gruppe .
<P>
Jeg vil lufte nogle af mine gruppemedlemmers bekymring og kritik vedrrende dette projekt , men generelt set og med en helhedsbedmmelse af arbejdsindsatsen , de betydelige fremskridt samt den ringe udsigt til , at en forsinkelse vil resultere i en betydelig forbedring af dokumentet , vil jeg anbefale Parlamentet , at vi stemmer om forslaget , s vi kan komme videre med vores diskussion og enten vedtage eller forkaste dokumentet , fordi vi skal trffe et valg , og fordi vi er ndt til at have en forhandling herom .
Under alle omstndigheder er tiden nu inde til at benytte lejligheden til at trffe en afgrelse i denne langvarige sag , til at g videre , og til at bygge videre p vores interinstitutionelle forhold p en positiv mde .
<P>
( Forslaget om udsttelse af afstemningen forkastedes )
<P>
Formanden .
I overensstemmelse med , hvad man har nsket , vil hver enkelt gruppe nu udtale sig kort , to minutter , for at udtrykke sin holdning .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , denne rammeaftale mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen er et stort fremskridt for forbindelserne mellem vores to institutioner .
Vores gruppe har krvet denne rammeaftale og vret meget optaget af den .
Forbindelserne mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet fr hermed et solidt og klart fundament , og det er vores flles ml at arbejde for opbygningen af Europa .
<P>
Kommissionen har den udvende myndighed , vi har sammen med Rdet den lovgivende myndighed , og med denne rammeaftale bliver der skabt nogle midler , med hvilke Europa-Parlamentet bedre kan varetage sine parlamentariske kontrolbefjelser .
Det er selvsagt indlysende , at kommende forordninger , som bliver til EU-lovgivning , ikke berres af denne rammeaftale .
Dermed kan vi som lovgivende myndighed frit realisere den .
<P>
Denne rammeaftale bygger p principperne om parlamentarisme , demokrati og gennemskuelighed .
De indrmmelser , som Kommissionen gjorde over for Europa-Parlamentet i september sidste r , fr den blev valgt - de skaldte fem punkter - har den endnu en gang i retlig forbindende form medtaget i denne aftale .
Disse bestemmelser vedrrer de tre bilag om lovgivningsproceduren , om inddragelse og orientering af Europa-Parlamentet om sprgsml om aftaler og i sprgsml om udvidelsen samt fremsendelse af fortrolige oplysninger .
Alle nsker bliver nok ikke opfyldt , heller ikke vores , men man kan ikke altid opn det hele .
Men nr vi betragter denne aftale samlet , er den et fremskridt , og jeg vil gerne rette en stor tak til alle involverede , til formanden for Parlamentet , til nstformand Loyola de Palacio , til kommissionsformand Prodi , men ogs til gruppeformndene , som jo meget engageret har beskftiget sig med den .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater vil samlet stemme for denne aftale !
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg give udtryk for vores positive syn p vedtagelsen af denne rammeaftale med udgangspunkt i de principper , der er blevet diskuteret i denne uge - i gr faktisk - da vi fremfrte , at vi sammen skaber den europiske integration og hovedsagelig , hvad angr os , med Kommissionen , idet vi tager udgangspunkt i principperne om demokrati , gennemsigtighed og ansvarsbevidsthed .
Det et det , der retfrdiggr , at adfrdskodeksen - som jeg indledte forhandlingerne om i 1990 , da Parlamentet var meget svagere , som formand Hnsch fortsatte , og som blev afsluttet , mens han var formand - har fet en strre dimension , for magtforholdet har ndret sig .
Parlamentet er mere magtfuldt , og dermed skal det vre mere ansvarsbevidst .
P det omrde mener vi , at vi har gjort store fremskridt .
Forhandlingen har vret meget langvarig .
Det var planlagt , at rammeaftalen skulle indgs i december sidste r .
Der har vret et voldsomt tovtrkkeri med Kommissionen , hvilket medfrte , at vi overdragede det til to udvalgsformnd i Parlamentet , som jeg vil takke for deres arbejde , hr . Napolitano fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og fru Theato fra Budgetkontroludvalget , at fortstte forhandlingerne , srligt i forbindelse med bilag 3 .
Det bliver Dem , fru formand , der skal slutte det af .
Jeg mener , at vi kan takke frst og fremmest Dem , fru formand , formndene for de nvnte udvalg , formand Prodi og nstformand fru de Palacio for , at vi i dag har denne adfrdskodeks .
<P>
Nu skal vi tilpasse vores interne bestemmelser til denne nye virkelighed .
Jeg vil slutte med en sidste bemrkning til Rdet , som ikke har deltaget i denne forhandling : Mske ville det vre interessant , hvis Rdet ogs var i stand til og parat til at vedtage en bestemmelse om ordentlig adfrd over for Parlamentet p det budgetmssige og det politiske omrde .
Fru formand , det ville vre et fremskridt .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg finder nrvrende dokument meget vigtigt .
Jeg har forsgt at finde ud af , hvor megen kvivalens der findes mellem regeringerne og mellem de nationale parlamenter .
Der kan undtagelsesvis vre n af de 15 stater , hvor der gres indrmmelser i form af benhed til landets parlament .
Men i de fleste tilflde er der ingen klar kvivalens , og det er et vigtigt element i dette dokument .
<P>
For det andet var der i fjor en vigtig forhandling i Parlamentet om , hvorvidt bl.a. kommissrerne skulle acceptere at have et individuelt og personligt ansvar for udvelsen af deres hje embede .
I dette dokument findes der vigtige klausuler , der fortolker det gensidige forhold mellem vores institutioner , hvilket ogs er et betydeligt fremskridt .
<P>
Der findes to kritikpunkter , som mine kolleger og min gruppe har bedt om en afklaring p i dag .
Artikel 1.4 i bilag 3 definerer , hvilke personer eller organer der kan anmode Kommissionen om fortrolige dokumenter .
Mange af mine kolleger er chokerede over , at der ikke er nogen eksplicit omtale af ordfrernes rettigheder .
Vi har frt dokumenterne s langt , som vi kan hos Kommissionen , men hvis vi stemmer for dokumentet i dag , skal De straks give Udvalget om Forfatningssprgsml til opgave at definere regler i Parlamentet , der gr det lettere for ordfrerne at fremstte anmodninger til deres formnd eller til de organer , der nvnes i dokumentet .
Hvis dette medtages , vil mange af mine skeptiske kolleger stemme ja .
<P>
En sidste kommentar : Parlamentet har nu taget fat p sprgsmlet om gennemsigtighed og forordningen om adgang til dokumenter .
Mange af mine kolleger har - uden at foregribe resultatet af dette arbejde - sagt , at hvis der bliver brug for at revidere rammerne i lyset af nye tendenser i denne forordning , br Kommissionens formand , hr . Prodi , inden afstemningen officielt erklre , at Kommissionen vil vre ben over for tanken om at gennemg dokumentet i lyset af nye politiske tiltag om gennemsigtighed .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , jeg vil gerne takke Kommissionens formand Prodi og nstformand Loyola de Palacio for , at de p mange omrder virkelig har indledt et tttere samarbejde med Europa-Parlamentet .
Denne samarbejdsnd afspejler godt de punkter i aftalen , som vedrrer f.eks. Parlamentets ret til at vre med , nr man drfter internationale aftaler , ikke alene under forhandlingen af slutresultatet , men i alle faser af forhandlingerne .
Dette anser vi virkelig for et fremskridt lige som det , at Kommissionen lover s godt som muligt at holde Europa-Parlamentet informeret om regeringskonferencen .
Ogs dette afspejler den nye nd , som vi nu er ved at skabe sammen med Kommissionen , og det er yderst vigtigt , at Kommissionen og Parlamentet har en indbyrdes aftale .
<P>
Men desvrre , fru formand , har Rdet ikke set med velvilje p den proces , hvorunder disse forbindelser er blevet tilnrmet .
Min gruppe er yderst bekymret over den udvikling , som hersker inden for Rdet .
Vi hber og krver , at Rdet giver en offentlig og ben udredning om , hvorvidt det fremover agter at respektere forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen , eller om det ogs fortsat har i sinde at blande sig i dem .
Navnlig Rdet lader til specielt inden for sikkerheds- og forsvarspolitikken at strbe efter hemmelighedskrmmeri , og det lader til , at ikke alene Europa-Parlamentet - og derigennem borgerne - m lide under dette hemmelighedskrmmeri , som er kommet ind i billedet efter de aftaleforhandlinger , hvor man krvede , at teksten skulle ndres , men ogs Europa-Kommissionen kommer til at lide under denne bestrbelse .
Vi br sttte en strk Kommission , vi br sttte , at Kommissionen fremover skal vre en fast part i udviklingen af den flles sikkerheds- og forsvarsdimension , for i vor tid kan intet omrde st uden for kravet om benhed , heller ikke sikkerheds- og forsvarspolitikken .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Fru formand , et flertal i min gruppe vil stemme for den foreliggende rammeaftale , ogs - og det vil jeg gerne understrege - selv om vi ikke er tilfredse med alle aftalens punkter .
Men vi gr ud fra , at tillidsforholdet mellem Kommissionen og Parlamentet kan blive styrket p grundlag af denne aftale .
Hvis Parlamentet stemmer for denne rammeaftale , kan De vre sikker p , at medlemmerne af min gruppe vil holde meget skarpt je med , om den rent faktisk ogs bliver overholdt .
<P>
Jeg vil gerne komme med to kritiske bemrkninger og tilslutter mig ogs her mine kolleger i gruppen .
For det frste er sprgsmlet om benhed og gennemskuelighed vedrrende omgangen med dokumenter og informationer overordentlig vigtig for min gruppe .
Vi gr ud fra , at den i punkt 13 fastlagte aftale overholdes strikt , hvorefter medlemmerne af Parlamentet som den eneste demokratisk legitimerede institution er de frste , der fr stillet oplysninger til rdighed , og det skal vre alle oplysninger , for kun p den mde kan vi alle udve vores mandat , sledes som borgerne forventer det af os .
<P>
Jeg hber derfor , at det p ingen mde bliver ndvendigt at bringe punkt 18 til anvendelse , som foreskriver en dispensation fra punkt 13 .
<P>
For det andet skal der ogs fra vores side knyttes en kommentar til Rdet .
Vi har med stor forundring noteret os Rdets intervention .
Jeg mener , at man her virkelig p dubis vis har grebet ind i en aftale mellem Kommissionen og Parlamentet , og det lige netop af en institution , som helt med rette bliver kritiseret for at holde mde for lukkede dre .
Nr der s desuden bliver henvist til forsvars- og sikkerhedspolitikken i denne forbindelse , og man samtidig ved , at Europa er i frd med at opstille krisetropper til militrinterventioner , s lover det i sandhed ikke noget godt .
<P>
Jeg vil afslutte med flgende bemrkning : Vi hrte alle prsident Chiracs tale i Parlamentet i gr .
Han lovede os , at Rdets arbejdsmde vil blive ndret i fremtiden .
Jeg tror , at vi alle vil holde meget skarpt je med , hvad der sker under det franske formandskab , om ogs Rdet arbejder mere gennemskueligt og demokratisk i fremtiden .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Fru formand , det er p sin plads et jeblik at reflektere over , hvordan denne interinstitutionelle aftale kommer til at se ud .
<P>
Det er meget vigtigt , at EU-institutionerne arbejder effektivt og rationelt , og de 370 millioner borgere i Den Europiske Union skal sttte og have tillid til Unionens interne lovgivningsprocedurer .
<P>
Et af de centrale lovgivningsorganer er Europa-Kommissionen , der har magt til at igangstte nye love i form af direktiver og forordninger .
Det Europiske Rd varetager interesserne for de 15 regeringer i Unionen , og den har meget stor lovgivende magt .
<P>
Parlamentet er en demokratisk valgt lovgivende forsamling , der har tilsynsmyndighed med andre centrale institutioner .
Hvis Den Europiske Union skal fungere mere effektivt , er det meget vigtigt , at der er et veldefineret forhold mellem Kommissionen og Parlamentet , og det er baggrunden for den aktuelle rammeaftale mellem Kommissionen og Parlamentet .
<P>
Forhandlingerne om denne rammeaftale har vret omstndelige .
Det er mske ikke et perfekt dokument , men det er et skridt i den rigtige retning .
Det er mere prcist end den aftale , der har eksisteret mellem de to institutioner i de seneste fem r .
<P>
Nu vil jeg gerne vende mig imod nogle af de centrale bestemmelser i aftalen .
De to institutioner vil nu udvide den konstruktive dialog og det politiske samarbejde for at forbedre informationsstrmmen og hre og informere Parlamentet om den administrative reform i Kommissionen .
Der er ogs enighed - dog ikke specielt udtalt - om EU ' s lovgivningsprocedure , internationale aftaler og udvidelsesforhandlinger , og man er ved at indfre procedurer for overfrsel af Kommissionens fortrolige dokumenter og oplysninger .
<P>
Man kunne hvde , at en stor del af denne rammeaftale kun prciserer de eksisterende bestemmelser under de nuvrende EU-traktater .
Jeg ved f.eks. , at Kommissionen skal holde Parlamentet informeret om udvidelsesforhandlingerne , s det kan udtrykke sine synspunkter i god tid gennem passende parlamentariske procedurer .
Det er kun ret og rimeligt i lyset af det faktum , at Europa-Parlamentet skal godkende de enkelte medlemsstaters ret til at tiltrde Unionen som nye og fuldgyldige medlemmer .
Parlamentet har ogs det endelige ord vedrrende godkendelse af internationale aftaler ssom WTO-forhandlingerne .
Man kan ikke forvente , at Parlamentet skal trffe vigtige afgrelser i sdanne sprgsml , hvis ikke medlemmerne har fet tilsendt relevante oplysninger fra medlemsstaterne .
<P>
Derfor skal Kommissionen ivrkstte bne procedurer for overfrsel af ajourfrte oplysninger om alle bestemmelser , direktiver og internationale aftaler , som Unionen forhandler og lovgiver om .
<P>
Endelig er jeg overbevist om , at der altid er behov for at tydeliggre procedurerne for overfrsel af fortrolige oplysninger .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Fru formand , p vegne af de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien vil jeg gerne understrege , at denne rammeaftale udgr en vigtig ligevgt i forbindelserne mellem vores to institutioner .
Det var et vanskeligt kompromis , og det seneste Rds trngsler , som var ved at underminere kompromisets soliditet , viser , hvor ambitis denne aftale er , og hvordan den indfrer et samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet , men ogs en kontrol fra vores institutions side . Denne kontrol hrer med til Parlamentets befjelser , mens Kommissionen accepterer en rkke forpligtelser , der dog ikke gr ud over dens rolle som initiativtager og traktaternes vogter .
<P>
Jeg er overbevist om , at vi har opnet denne ligevgt .
I modstning til de kolleger , der kritiserede aftalen , er jeg af den opfattelse , at det var den bedste aftale , vi kunne f , ogs nr det glder fremsendelsen af dokumenter . Jeg er ked af , at nogle af vores kollegers lille mangel p beherskelse sandsynligvis var rsag til , at vi ikke kunne n videre med det system , der skal glde for fremsendelsen af dokumenter .
Efter min mening er dette dog et vsentligt fremskridt , og vi hber sledes , at denne rammeaftale bliver vedtaget og undertegnet om nogle f minutter .
<SPEAKER ID=75 NAME="Bonde">
Fru formand , min gruppe stemmer imod rammeaftalen .
Vi er sikre p , at en ordentlig behandling i udvalgene og en ny forhandling med hr . Prodi selv vil give et bedre resultat , som vi s kan stemme for .
Jeg vil gerne starte med at rette en misforstelse .
Vi vil ikke hindre Kommissionen i at kunne forhandle i fortrolighed .
For enhver myndighed er det vigtigt at have en intern fase , hvor alle ider kan drftes , hvor alle forslag kan komme p bordet , uden at man er ndt til at offentliggre dem .
Kommissionen skal ogs have ret til at have fortrolige udkast p bordet i hele den forberedende fase .
Vores krav om indsigt glder fra det tidspunkt , hvor Kommissionen sender dokumentet ud af huset , eller hvis det , hvad der jo ikke sker s sjldent , bliver lkket .
Nr et forslag er uden for Kommissionen , s br Kommissionen ikke kunne ngte os at se det .
S skal der vre lighed for alle , og det bliver der ikke med rammeaftalen .
Der er isr to ydmygende situationer , som vi gerne skulle slippe for .
I lovgivningsprocessen sidder vi , som vi alle ved , i udvalgene og behandler udkast til lovforslag .
Bag ved os sidder folkene fra de faste reprsentationer , studenterne og praktikanterne med de fortolige udkast mrket " restrained " , mens vi medlemmer ikke kan f dem .
Lobbyisterne , der sidder bagved , har dem ogs , men vi folkevalgte medlemmer kan ikke f dem .
Der sker ogs tit , at vi i avisen lser om et lkket kommissionsforslag .
Vi bliver bedt om at kommentere det , men vi kan ikke f det .
Det er en ydmygende situation , som er fuldstndig uacceptabel . Hr .
Prodi lovede ved sin tiltrden at bringe denne situation til ophr . Vi skal have et retskrav p , at vi kan f dokumenter , nr de er uden for Kommissionens vgge .
Og det retskrav skal vi have som individuelle medlemmer og som ordfrere og ikke ved at ligge p kn for formanden .
Der kunne jo ogs komme en formand , som man ikke brd sig om at ligge p kn for .
<SPEAKER ID=76 NAME="Prodi">
Fru formand for Parlamentet , rede parlamentsmedlemmer , vi er net et godt stykke vej siden september sidste r , hvor jeg her i Parlamentet gav udtryk for , at jeg ville gre en direkte og personlig indsats for at skabe en strk og gennemsigtig forbindelse mellem vores institutioner .
<P>
Der er sket mange fremskridt , siden vi blev enige om at samarbejde om udarbejdelsen af en ny interinstitutionel aftale .
Vi har gjort et stort stykke arbejde for at n frem til en god og strk aftale , og jeg vil gerne give udtryk for min store psknnelse af den konstruktive mde , De har ledt forhandlingerne p , fru formand , med sttte fra Formandskonferencen og fra fru de Palacio som reprsentant for Kommissionen .
<P>
Den rammeaftale , vi sidder med i dag , giver os efter min mening en praktisk og velafbalanceret indfaldsvinkel for forbindelserne mellem vores institutioner .
Den tager hjde for en lang rkke aspekter , som de rede parlamentsmedlemmer betragter som vigtige , ssom tilstedevrelsen af reprsentanter fra Kommissionen ved Deres mder , det vitale sprgsml om udvekslingen af oplysninger og Parlamentets ndvendige inddragelse i forhandlingerne om handlen og udvidelsen .
<P>
Det er desuden en klar og naturlig ting , at der skal vre et loyalt samarbejde mellem institutionerne , uden at der rykkes det mindste ved balancen mellem disse institutioner . Denne balance er baseret p de gldende bestemmelser , f.eks. adgangen til dokumenterne .
Jeg vil til gengld gerne understrege og minde om - netop for at forklare , hvad jeg mener i dag - at der i vores aftaler vil blive taget behrigt hjde for alle kommende ndringer af disse bestemmelser .
<P>
Fru formand , aftalen er blevet fremsendt til de respektive institutioner , og i morges gav Kommissionen sin tilladelse til , at fru de Palacio og jeg vedtager den og underskriver den p Kommissionens vegne .
Hvis De stemmer ja her til morgen , vil vi sammen kunne vedtage denne aftale og sledes g ind i en ny fase af vores forbindelser .
<P>
Som jeg understregede i gr , str vi over for en lang rkke vigtige frister , og det er ndvendigt at srge for , at vores respektive institutioner koncentrerer sig om de emner , som i dag er afgrende for Europas fremtid .
Med denne aftale styrker vi de enkelte institutioners rolle i den europiske konstruktion , og vi gr ikke mindst vores flles indsats mere effektiv .
<P>


<P>
( Rammeaftalen vedtoges )
<P>
Formanden . Rammeaftalen vil blive vedlagt som bilag til forretningsordenen .
<P>
( Formanden for Europa-Parlamentet og formanden for Kommissionen underskrev rammeaftalen ) ( Bifald )
<P>
Forslag til afgrelse ( B5-0594 / 2000 ) fra Formandskonferencen om ikke at foresl nedsttelse af et midlertidigt undersgelsesudvalg om " Echelon " sagen
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Kirkhope">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen . Jeg er meget foruroliget over de seneste dages rygter i den franske og den internationale presse om , at den offentlige anklager i Frankrig vil ivrkstte en undersgelse af Echelon , samt rygterne om en sidelbende undersgelse af Echelon foretaget af den franske efterretningstjeneste DST .
<P>
Europa-Parlamentet er en vigtig institution .
Jeg er derfor meget foruroliget over , at disse to undersgelser , der kan fortstte som flge af Parlamentets afstemninger i dag , kan skabe forvirring og problemer og pvirke Europa-Parlamentets holdning .
Vi skal helt sikkert sttte Formandskonferencens forslag , men i lyset af mine tidligere bemrkninger br vi nu tage denne holdning op til fornyet overvejelse eller i det mindste f yderligere oplysninger om de franske myndigheders tiltag i denne sag .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , vi har netop talt til overflod om gennemsigtighed i forholdet mellem Kommissionen og Parlamentet .
Jeg tror ogs , der er behov for gennemsigtighed i vores forhandlinger .
Derfor drejer det sig om inden en vigtig afstemning som den , vi netop skal have nu , ikke at tage fejl af , hvad der str p spil .
<P>
Jeg vil gerne , hvis De tillader det , fremstte to bemrkninger til indholdet .
For det frste er Echelon-systemet i visse parallelle diskussioner som f.eks. p Formandskonferencen blevet banaliseret en smule .
Man har sagt , at der under alle omstndigheder findes overvgning , og visse har endda tilfjet , at det er vigtigt at rde over overvgningssystemer for at opspore den store kriminalitet .
Uden tvivl ja , men inden for et juridisk system , hvilket ikke er tilfldet for Echelon .
<P>
Endelig er det vigtigt at foretage flgende sondring . Echelon er reelt et overvgningssystem , der ikke sigter p specifikke former for kommunikation , men samtlige kommunikationsformer og overfrsler af data .
Derfor opfanger man samtlige typer kommunikation , og de bliver derefter systematisk analyseret af supercomputere og iflge et leksikon inddelt efter ngleord .
Aflytningernes globale karakter er helt klart et angreb p fortroligheden for privat kommunikation og dermed i strid med traktaten og direktiverne ...
<SPEAKER ID=79 NAME="Formanden">
Hr . Lannoye , vi kan ikke indlede en forhandling nu .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Min anden bemrkning , fru formand , De m undskylde , men vi har overhovedet ikke haft nogen forhandlinger her i Parlamentet .
Jeg tror ogs , det er vigtigt at skelne meget klart mellem ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=81 NAME="Formanden">
Enhver i Parlamentet er udmrket klar over forskellen mellem et undersgelsesudvalg og et midlertidigt udvalg .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , jeg vil foresl , at vi skrider til afstemning om denne sag .
Det udvalg , som jeg har den re at vre formand for , har undersgt STOA-rapporten .
Vi kender udmrket de forskellige parlamentsmedlemmers holdning i denne sag , og Formandskonferencen har med rette prsenteret os for forskellige forslag .
<P>
Der opstr kun t sprgsml i den forbindelse : Om vi skal se p t bestemt system , der kan krnke privatlivet , eller om vi skal se p alle systemer , der i princippet kan krnke privatlivet .
Der er prcise ndringsforslag p dagsordenen , der omhandler dette punkt .
Jeg vil nu anmode om , at vi gr til afstemning .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg nsker ikke p nogen mde at bne forhandlingerne .
Jeg vil blot sige , at der er fremkommet et nyt element , der imdegr den vigtigste indvending , der har vret fremsat imod forslaget om at oprette et undersgelsesudvalg , nemlig at man ikke kan undersge det , der hrer under sikkerhedstjenestens aktiviteter .
<P>
I dag bner et medlemsland , Frankrig , faktisk en officiel undersgelse af , hvad Echelon-systemet er , har vret , og hvad det mske endnu stadig er .
Jeg mener dermed , at hovedindvendingen imod undersgelsesudvalget er fjernet , og dette udgr et nyt element , som der m tages hensyn til ved afstemningen .
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<P>
Forslag til afgrelse ( B5-0593 / 2000 ) fra Formandskonferencen om nedsttelse af et midlertidigt udvalg om " Echelon " aflytningssystemet
<P>
( Forslaget til afgrelse vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0175 / 2000 ) af Lehne for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 91 / 308 / EF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge ( KOM ( 1999 ) 352 - C5-0065 / 1999 - 1999 / 0152 ( COD ) ) .
<P>
Inden afstemningen om ndringsforslag 26 : Lehne ( PPE-DE ) .
( DE ) Fru formand , det er netop p det punkt , at jeg beder om at f foretaget en rettelse .
Jeg havde allerede gjort opmrksom p det i udvalget . Dette ndringsforslag vedrrer artikel 6 , stk .
3 , i det direktiv fra 1991 , der skal ndres , og artikel 1 , stk . 5 , i det nuvrende direktiv , hvorved det gamle direktiv skal ndres .
I den tyske version hedder det midt i andet underafsnit korrekt : " ...
zum Zwecke der Vertretung in einer Rechtssache oder im Rahmen einer Rechtberatung erhalten .
" Den tyske version er grundversionen for vores forhandling , da tysk er ordfrerens sprog .
I den engelske version hedder det blot " in order to be able to present him in legal proceedings " , hvilket ikke er korrekt .
Aspektet " juridisk rdgivning " er ikke oversat i den engelske version .
Allerede under forhandlingerne i udvalget gjorde jeg opmrksom herp , men af en eller anden grund er denne oversttelsesfejl endnu ikke blevet rettet .
Det er af helt afgrende betydning , fordi Rdet frer sine forhandlinger p basis af den engelske tekst .
Tjenesterne bedes anmodet om at korrigere dette og rette den engelske tekst p grundlag af en korrekt oversttelse af den tyske tekst .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0179 / 2000 ) af Lehne for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om fastlggelse af listen over de tredjelande , hvis statsborgere skal vre i besiddelse af visum ved passage af de ydre grnser , og dem , hvis statsborgere er fritaget for dette krav ( KOM ( 2000 ) 27 - C5-0166 / 2000 - 2000 / 0030 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0184 / 2000 ) af Haug for Budgetudvalget om 2001-budgettet med henblik p samrdsproceduren fr Rdets frstebehandling
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0177 / 2000 ) af Paciotti for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Kommissionens beslutning om tilstrkkeligheden af de amerikanske safe harbor-principper ( C5-0280 / 2000 - 2000 / 2144 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , vi har udelukkende stemt for dette forslag , for at Jugoslaviens befolkning , der har betalt dyrt for sin diktator Milocevics forbrydelser og har lidt under NATO ' s bombardementer og den boykot , den efterflgende er blevet udsat for , ikke fortsat skal betale .
<P>
I vrigt str vi fast p , at det br vre de magter , der har ansvaret for delggelsen af broerne og dermed overfyldningen af Donau , der m betale udgifterne .
<P>
Aftale mellem Den Europiske Union og Republikken Cypern ( C5-0324 / 2000 )
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Aftalen mellem EU og Cypern forudsiger , at omkostningerne i forbindelse med de cypriotiske virksomheders deltagelse i programmet helt skal dkkes af Republikken Cypern .
Men for ansgerlandene i Centraleuropa dkkes de tilsvarende omkostninger af fllesskabsmidler .
Det belb , som aftalen forudsiger , er selvflgelig lille , men sprgsmlet er ikke kvantitativt , men principielt .
Desuden dkkes omkostningerne ved andre programmer , som Cypern deltager i , ogs af landet selv .
Det er en klar uretfrdighed mod det cypriotiske folk .
Desforuden vil jeg gerne ppege , at de samlede omkostninger i forbindelse med Cyperns tilpasning til Fllesskabets standard beregnes til at ligge mellem 500 og 900 millioner cypriotiske lire , hvilket svarer til 1-1,8 milliarder euro , mens den finansiering , som Republikken Cypern modtager fra EU , er forsvindende lille .
<P>
Det er tydeligt , at det konomiske forhold mellem EU og Cypern er uligevgtigt p bekostning af Republikken Cypern , og at det cypriotiske folk ikke har nogen gavn af denne optagelse . Af ovennvnte grunde stemte vi medlemmer af Grkenlands Kommunistparti ikke for , men undlod at stemme .
<SPEAKER ID=86 NAME="Alavanos">
P foranledning af afstemningen om aftalen mellem EU og Republikken Cypern om de sm og mellemstore virksomheder vil jeg gerne tage sprgsmlet op om de nye provokationer fra Denktas-styrets side i Strovilia , hvor det frte besttelsesstyrkernes stillinger frem til den grnne linje under en fremvisning af fjendtlighed og vilkrlighed og det oven i kbet ganske f dage inden starten p de mellemstatslige samtaler i Genve .
<P>
Ministerrdet og isr det franske formandskab br s sandelig reagere over for Tyrkiet , hvis tropper har besat nsten halvdelen af Republikken Cyperns territorium .
Samtidig br EU under forhandlingerne om partnerskabet mellem EU og Tyrkiet stille krav om , at de indleder en tilbagetrkning af besttelsestropperne som en forudstning for at fremme forhandlingerne mellem EU og Tyrkiet .
<P>
Betnkning af Schmid ( A5-0176 / 2000 )
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til Schmids betnkning , som tager sigte p at forhindre muligheden for forfalskning af kreditkort og andre betalingsmidler , som ikke er kolde kontanter .
Jeg stemte ogs ja , fordi nogle af de hyppigste ofre er pensionister og ldre mennesker - som altid er svindlernes yndlingsofre - og fordi jeg hber , at vi - nr vi skal drfte dette emne igen - endelig beslutter os for at anerkende , at nr en borger er offer for en forbrydelse , er det staten , der er ansvarlig , ogs selv om det kun er indirekte , ligesom nr man spiller fodbold .
Jeg hber med andre ord , at man snart beslutter sig for at vedtage , at staten skal udbetale erstatning til ofrene for almindelig kriminalitet og sledes ogs til ofrene for svindel over for borgerne .
<P>
Betnkning af Lienemann ( A5-0172 / 2000 )
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte naturligvis ja til dette forslag .
I forslagets artikel 3 str der , at man i perioden 2000-2004 vil bruge 300 millioner euro p beskyttelsen af fugle i almindelighed og af visse vigtige fuglearter .
<P>
Jeg gr selvflgelig ind for dette forslag , da jeg holder meget af fugle .
Fr jeg rejste hertil i dag , s jeg tilfldigvis min kat - der hedder Lul - med en grspurv i munden .
Jeg afledte dens opmrksomhed med den sdvanlige kattemad - som vi er s interesserede i - og fik fat i grspurven , som jeg tog med hjem , hvor jeg gav den en krlig pleje .
<P>
Jeg gr sledes ind for dette forslag , men jeg ville nske , at De Grnne - som navnlig skiller sig ud p dette omrde - ogs interesserede sig for de ldre og pensionisterne , de arme djvle , der ikke har noget at spise , og jeg ville nske , at de alle sammen - jeg mener selvflgelig De Grnne - gik direkte over til Pensionistpartiet .
<SPEAKER ID=89 NAME="Figueiredo">
Det er positivt , at forligsproceduren om forslaget til forordning om det finansielle instrument for den tredje fase af programmet LIFE ( 2000-2004 ) er blevet afsluttet , s der stadig kan ske finansiering af projekter under det nye program i anden halvdel af i r .
<P>
Det er ligeledes positivt , at der er vedtaget ndringer i programmets mlstninger , og at man er net frem til et kompromis om et forslag til et nyt program .
<P>
Da LIFE imidlertid er det eneste instrument , der direkte - og med psknnelsesvrdige resultater - fremmer EU ' s miljpolitik , kan man ikke undlade at beklage , at referencebudgettet for LIFE  III kun er fastsat til 640 millioner euro , det vil sige blot 27 millioner euro mere , end Kommissionens og Rdets flles holdning lagde op til , alts meget langt fra de 850 millioner euro , som Europa-Parlamentet foreslog under sin frste- og andenbehandling .
<SPEAKER ID=90 NAME="Isler Bguin">
Vi str nu ved afslutningen af en strid med Rdet for at forsvare miljbudgetposten for Den Europiske Union .
<P>
Det er med beklagelse , vi har stttet det kompromis , der er udarbejdet for at skabe forlig med Rdet .
Jeg siger med beklagelse , fordi Rdet kun har givet Parlamentet brdkrummer , og det m vi tage til takke med .
<P>
Den bonus , vi har fet tildelt af de krvede 850 millioner euro , svarer i store trk til prisen p 20 km motorvej i Frankrig !
<P>
Jeg vover at hbe , at denne budgetposts svaghed ikke p nogen mde afspejler Unionens miljpolitik , og jeg siger dette uden overhovedet at stte sprgsmlstegn ved det betydelige arbejde , generaldirektoratet for milj og kommissren har udfrt , hvilket er det , man kan udrette med de forhndenvrende midler .
<P>
Men vi vil gentage her , s lnge det er ndvendigt , at det for at gennemfre eller snarere opbygge en virkelig miljpolitik i EU er ndvendigt at bevilge de midler , der skal til .
<P>
S lnge budgetposten for milj forbliver i denne strrelsesorden , vil man ikke tage miljet alvorligt i sammenligning med budgettet for landbrug eller strukturfondene , der i vrigt stadig oftere bidrager til at nedbryde miljet .
LIFE er kun en drbe i havet af EU ' s politikker .
<P>
Er miljet i vrigt ikke den sektor i EU , der ikke oplever en reel forbedring ?
Med den eksplosive udvikling i transporten ad vej i Unionen oplever vi ogs en eksplosion i antallet af alle former for miljskader og isr udledninger af drivhusgasser .
<P>
Hvor lnge endnu skal vi konstatere dette , fr det ndres ?
<P>
Nr Rdet og Kommissionen begynder at tage miljpolitikken alvorligt , vil den budgetramme , de foreslr inden for den generelle budgetramme , ligge p hjde med de udfordringer , vi skal tage op .
<P>
Dette glder svel for de miljpolitiske projekter som for de menneskelige ressourcer , der skal stilles til rdighed for generaldirektoratet for milj for at gennemfre dem .
<P>
Betnkning af Jarzembowski ( A5-0173 / 2000 )
<SPEAKER ID=91 NAME="Meijer">
) Hr. formand , inden for person- og godstransporten er der tre vigtige konkurrencefaktorer : pris , tillid og hastighed .
Jernbanerne er mske sakket lidt bagud p det punkt , for de har nsten tabt konkurrencen med vejtransporten og luftfarten .
Derfor er det klogt at undersge , hvordan jernbanerne kan komme til at fungere bedre , og hvordan deres markedsandel i Europa kan udvides .
<P>
For at opn det er der forskellige muligheder .
De franske jernbaner ekspanderer i jeblikket kraftigt , med stigende beskftigelse , ved at gre det stik modsatte af det , som hr . Jarzembowski foreslr i sin betnkning .
<P>
Det virkelige problem er derfor anderledes , end ordfreren mener .
Det virkelige problem er , at politikken i mange r har forsmt jernbanerne . Frst fordi man mente , at jernbaner var en forsvindende reminiscens fra det 19. rhundrede , der ikke ville overleve det 21. rhundrede .
Alle nye investeringer drejede sig om et tt net af motorveje og stadigt strre lufthavne .
<P>
Frst da flgerne for miljet blev synlige , vendte interessen for jernbanerne tilbage .
Men p det tidspunkt havde tanken om , at frihed for konomien er vigtigere end politikkens demokratiske magt , vundet indpas .
Politikken nskede ikke mere magten over de offentlige virksomheder og nskede ikke fortsat at vre forbrugernes kontrollant og vogter af beskftigelsen .
<P>
Offentlige virksomheder begyndte mere og mere at arbejde som private virksomheder , hvor vkst , overskud og handelsvrdi er vigtigere end de samfundsmssige flger af deres handlinger .
<P>
Omsorgen for den offentlige transport og miljet br vre en opgave for os alle , det vil sige vores demokratisk valgte regeringer .
Om jernbanernes adskillelse af infrastrukturen og driften er fornuftig , m afgres af de nationale og regionale regeringer . Det er ikke Den Europiske Unions opgave .
Endvidere skal Unionen ikke beskftige sig med tvungen privatisering af by- og lokaltrafikselskaber , sdan som der er fare for i nr fremtid .
<P>
Disse overvejelser er for min gruppe grund til at helt at afvise hr . Jarzembowskis forslag og udtale hbet om , at de aldrig bliver gennemfrt .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte med glde ja til hr . Jarzembowskis glimrende betnkning , for der er ikke noget , som i hjere grad end jernbanerne er med til at opbygge Europa og bringe de europiske borgere tttere p hinanden .
<P>
Den frie konkurrence p jernbaneomrdet kan kun forbedre jernbanetransportens situation , ikke alene nr det glder godstransport , men ogs nr det glder transport af passagerer , og jeg ser allerede for mig , at de ldre og pensionisterne endelig kan bruge deres tid p at rejse Europa rundt med sovevogn og spisevogn , nemlig med den slags vogne , der gr rejsen komfortabel for dem , der absolut ikke kan undvre komfort , netop fordi de er ldre mennesker .
Jeg glder mig til , at man - ogs takket vre dette direktiv - endelig kan rejse her til Europa-Parlamentet i Strasbourg med toget , uanset hvor man kommer fra .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , en fuldstndig liberalisering ville medfre en stigende konkurrence i jernbanesektoren og ge jernbanetransportens konkurrenceevne i forhold til landevejstransport .
Man behver ikke at tale om projekter til udbygning af det europiske jernbanenet , hvis der ikke p forhnd er gennemfrt en fuldstndig liberalisering .
Det haster alts .
Projekter som Brenner-basistunnellen kan kun vre konkurrencedygtige , hvis godstransporten kan tilbydes til en konkurrencedygtig pris .
Ved at udstede dette direktiv har vi en chance for at sende et klart signal om en liberaliseret jernbanesektor .
Men hvis der ikke sker en klar adskillelse mellem jernbanevirksomheders udfrelse af transport p den ene side og infrastrukturforvaltningen p den anden side , vil formlet med dette direktiv blive draget alvorligt i tvivl .
Jeg har derfor afvist den lsning , der er valgt i den flles holdnings artikel 6 , stk . 4 .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , da vi foretog andenbehandlingen , havde jeg ikke mulighed for at markere min modstand imod Swoboda-betnkningen og isr imod Jarzembowski-betnkningen .
<P>
Rdet og Kommissionen havde fundet en vis balance ved at tage hjde for de srlige forhold for de sm netvrk og de fjerntliggende er .
Parlamentet har med sin vilje til altid at g lngere og hurtigere frem end Kommissionen og Rdet fundet sin lovkompressorrulle frem og vil lgge alle netvrk i samme skuffe .
<P>
Man fortller os , at en liberalisering af jernbanetransporten vil give os langt flere tjenesteydelser .
Enhver ved , at det kun vil vre tilfldet p de store og meget anvendte strkninger , og at der vil blive konkurrence om de offentlige tjenester p de rentable strkninger , men at man for de vriges vedkommende vil vre ndt til at beskftige sig med den offentlige service og ikke altid p srlig interessante vilkr .
<P>
Jeg er imod denne ultraliberale logik , og jeg har givet udtryk for min opposition .
<SPEAKER ID=95 NAME="Caudron">
Jeg kan lige s godt sige med det samme , at jeg ngter at sttte den ultraliberale vision , som vi fr prsenteret i hr . Jarzembowskis betnkning !
Den gr meget lngere , end hvad der foresls i den flles holdning fremlagt af Rdet .
Den gr varmt ind for en radikal liberalisering af Fllesskabets jernbaner og ngter at bevilge overgangsperioder , der dog er uomgngelige for at give mulighed for en progressiv tilpasning til de nye bestemmelser .
<P>
Den foreslr en overgangsperiode p fem r til at liberalisere de internationale fragttjenester . Den tilfjer , at medlemslandene fem r efter direktivets ikrafttrden skal bne hele det nationale og internationale netvrk for fragt .
Og som prikken over i ' et nsker man i betnkningen , at det lykkes at bne hele netvrket for fragt og passagertjenester inden 2010 !
<P>
Hr . Jarzembowski bekymrer sig ikke p noget tidspunkt om forpligtelser for den offentlige service , der p dette omrde forbliver af yderste vigtighed .
Han diskuterer heller ikke p noget tidspunkt de risici , en total liberalisering kunne medfre for sikkerheden .
<P>
Det er rsagen til , at jeg ikke har stemt for nogen af de forslag til ndringer , der er blevet forelagt .
<SPEAKER ID=96 NAME="Lulling">
Gennemfrelsen af det indre marked for jernbanesektoren er sikkert lige s nskelig som ndvendig .
Men jeg er af den mening , at dette ml efter en fornuftig overgangsperiode i henhold til princippet om trinvis liberalisering kan ns , uden at den juridiske adskillelse mellem jernbanevirksomheders udfrelse af transportydelser p den ene side og infrastrukturforvaltningen p den anden side ndvendigvis skal foretages .
<P>
Jeg kan derfor ikke stemme for indstillingen ved andenbehandling , sledes som den er blevet fremlagt af et flertal i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
I mit lille land Luxembourg ville en sdan adskillelse af vores jernbaneselskab af mange gode grunde , ikke mindst hvad sikkerheden og kvaliteten af transporten , men ogs hvad jernbanearbejdernes arbejdsvilkr angr , vre upassende og grnse til det absurde .
<P>
Vi kan meget bedre leve med Rdets flles holdning , fordi den bedre tager hjde for de specifikke geopolitiske og geografiske forhold i bestemte medlemsstater , uden dog at bringe enheden i det indre marked i fare .
<P>
Jeg kan heller ikke vre indforstet med , at der ved andenbehandlingen udgr en bestemmelse , der giver Luxembourg som en medlemsstat med et relativt lille jernbanenet lov til ikke at opfylde de krav fr den 31. august 2004 , iflge hvilke sikringen af en gte og ikke-diskriminerende adgang til infrastruktur skal overdrages til et uafhngigt organ .
I artikel 6 i direktivet forpligtes medlemsstaterne de facto til at etablere uafhngige organer til udfrelse af de planlagte opgaver .
<P>
Af ovennvnte grunde kunne jeg ikke stemme for disse vsentlige ndringsforslag til Rdets flles holdning .
Jeg mener , at det kompromis , der blev forhandlet p plads i Ministerrdet den 28. marts 2000 , er bedre og langt mere realistisk .
<SPEAKER ID=97 NAME="Vachetta">
Jernbanetransporten er i dag et af kerneomrderne for lempelser og liberalisering af de offentlige tjenester gennemfrt af Den Europiske Union .
<P>
Revisionen af direktiv 91 / 440 bner iflge konklusionerne i Jarzembowski-betnkningen dren p vid gab for privatisering ved at foresl en adskillelse af infrastrukturforvaltningen og leveringen af transporttjenester og samtidig retten til adgang til infrastrukturerne p mellemlangt sigt for enhver virksomhed med henblik p en total bning af markedet og i det foreliggende tilflde af transport af fragtgods og rejsende .
<P>
Retningslinjerne i Jarzembowski-betnkningen sigter p at rette forvaltningen af jernbaneselskaber i hjest mulig grad ind efter systemet i den private sektor og at indfre et pres p konkurrencen .
Som undskyldning anvendes mangler i det offentlige serviceudbud og en bedre ydelse i den private sektor baseret p partielle sammenligninger , der ikke tager hjde for samtlige elementer og de udfyldte opgaver .
<P>
Logikken i Jarzembowski-betnkningen vil uvgerligt fre til en forringelse af sikkerheden , en nedbrydning af kvaliteten af tjenesteydelser og servicetilbud , en reduktion af de servicefaciliteter , der udbydes til kunderne , og et socialt tilbageskridt for personalet .
Denne betnkning vender ryggen til EU-borgernes reelle behov , der er en offentlig service koordineret og harmoniseret p EU-niveau , og som i dag kunne garantere effektivitet , kvalitet , sikkerhed og retfrdighed p et hjt niveau for svel lnmodtagere som forbrugere .
Derfor , og idet jeg hverken kan acceptere status quo eller bevgelsen fremad , selv om den endda skulle vre progressiv og indstbt i en liberaliseringsramme , har jeg stemt imod Jarzembowski-betnkningen .
<SPEAKER ID=98 NAME="Whitehead">
Vi glder os alle over den nye anden generation af jernbaner og erkender , at liberaliseringen af markedet kan fortstte med de ndvendige konomiske muligheder og offentlige tjenester .
Det Forenede Kongerige opfandt jernbanerne , udviklede dem og var det frste land til at privatisere dem .
Som medlem af det britiske Rail Maritime and Transport Union gr jeg ind for en balanceret udvikling af jernbanerne .
Vi br p nuvrende tidspunkt erkende , at de europiske jernbanesystemer er vidt forskellige , og at deres forskellighed er baggrunden for de foreslede undtagelser .
Vi burde have lagt strre vgt p indfrslen af jernbaneregulerende myndigheder , sdan som man nu har gjort i Det Forenede Kongerige , og lagt mindre vgt p en ideologisk og fysisk adskillelse af infrastruktur og driftsprstationer .
Og vi skal vre helt sikre p , at vi har licensordninger , der forpligter selskaberne og giver passagererne netvrksfordele .
Ingen br ignorere disse emner i forbindelse med den aktuelle afstemning .
<P>
Betnkning af Swoboda ( A5-0171 / 2000 )
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , alle er enige i , at der skal ske noget med jernbanerne .
De skal arbejde inden for et stort europisk net , og ikke kun inden for den enkelte medlemsstats grnser .
<P>
Lange vente- og skiftetider ved grnserne og bortfaldet af de gennemgende internationale forbindelser , der eksisterede tidligere , er en kilde til irritation .
<P>
Alle ser meget gerne , at den ineffektive , konservative og bureaukratiske arbejdsmde , som irriterer brugerne og undigt jager gods og passagerer over til andre transportformer , bliver bragt til ophr .
<P>
I gr og ved tidligere debatter har jeg sagt , at et bedre samarbejde mellem jernbaneselskaberne i de forskellige medlemsstater er ndvendigt for at finde flles lsninger for den grnseoverskridende trafik .
Dette samarbejde burde vre indledt meget tidligere .
<P>
S havde de , der nsker at fortrnge de eksisterende jernbaneselskaber med nye , der gennem drligere arbejdsforhold , arbejdsbetingelser og mindre interesse for miljet vil tilbyde lavere priser , haft ringere muligheder .
<P>
Hr . Swoboda fastslr med rette , at det mangerige efterslb i investeringer i kapacitet , infrastruktur og teknologi nu skal indhentes .
Han fastholder muligheden for finansiel kompensation fra staten for at sikre anvendelsen af spor til offentlig transport og udelukker heller ikke i fremtiden en rolle for offentlige virksomheder .
<P>
P den anden side gr hans pstand om lige friheder for alle i denne erhvervsgren ham til gidsel for hans liberale meninger .
Det ser vi af hans forslag om , at der skal tilstrbes fuld dkning af omkostningerne i stedet for at g ud fra meromkostninger for ekstra tog .
<P>
En af ham ikke tilsigtet flge kan blive , at gods og passagerer overlades til andre , der p dette grundlag er i stand til at konkurrere strukturelt til lavere priser .
De er billigere for forbrugerne , men dyrere for samfundet som helhed , fordi de kan omgs arbejde og milj mindre omsorgsfuldt .
<P>
Hr . Swoboda stryger ogs undtagelsesregelen for er og medlemsstater , der ikke har grnseoverskridende jernbaneforbindelser , sdan som det fremgr af Rdets flles holdning .
Baggrunden er , at han mener , at alle skal bre lige store byrder i forbindelse med liberaliseringen .
Dermed forbedrer han efter vores mening ikke Rdets holdning .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ogs ja til Swobodas betnkning .
Jeg er ikke helt enig med den foregende taler . Jeg mener nemlig , at liberaliseringen af de offentlige tjenester ogs er i borgernes interesse , navnlig fordi man i denne betnkning af Swoboda tager hjde for en passende transporttjeneste af offentlig interesse , og det med statstilskud .
<P>
Med min ja-stemme hber jeg ogs , at medlemsstaterne - bl.a. p baggrund af dette fingerpeg - beslutter at lade de ubemidlede og drligst stillede borgere rejse gratis , og her kan jeg ikke undlade at nvne de ldre og pensionisterne , hvis pensioner ikke engang er tilstrkkelige til , at de kan leve af dem .
<P>
EU ' s medlemsstater br ogs hjlpe de ubemidlede borgere ved at give dem gratis tjenesteydelser .
<SPEAKER ID=101 NAME="Poli Bortone">
Vi er glade for at kunne konstatere , at der finder en liberaliseringsproces sted inden for denne sektor , da vi er af den opfattelse , at indfrelsen af et stort europisk marked udgr en glimrende mulighed for vkst og forbedring .
<P>
Vi er enige i Rdets flles holdning , da den giver en ligevgt , som markerer begyndelsen p en ny etape i bningen af jernbanemarkedet , mens vi venter p nogle bestemmelser , der sikrer en harmonisk konkurrence mellem de enkelte transportformer og mellem de forskellige transportformer .
<P>
Jernbanedrift er resultatet af en permanent og teknisk strk kombination af aktiviteter , som foretages af forskelige aktrer - infrastrukturforvaltere , jernbanevirksomheder , stationsforvaltere osv. der har adskillige opgaver .
Hvis den konomiske effektivitet krver det , kan disse aktrer eventuelt ogs spille en rolle som infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomheder .
Der er i den forbindelse ikke noget , som tyder p , at en total adskillelse forbedrer systemets bning , effektivitet og sikkerhed .
<P>
En total adskillelse er ikke en ndvendig betingelse for bningen af jernbanemarkedet i EU ' s indre marked .
<P>
Tilstedevrelsen af virksomheder , der fungerer som infrastrukturforvaltere og jernbanevirksomhed p samme tid , modvirker ikke denne bning , nr blot der ivrksttes nogle gennemsigtige og ikke-diskriminerende procedurer , som kontrolleres af et uafhngigt tilsynsorgan .
<P>
Og det er ikke det hele , for en integreret virksomhed er som regel bedre i stand til at udvikle ny teknologi , som bde vedrrer infrastrukturforvalteren og jernbanevirksomheden .
<P>
En jernbanevirksomhed , der i sine beslutninger fokuserer p det bedst mulige tekniske og konomiske resultat , er i stand til at foretage en hurtig gennemfrelse af de ndvendige innovationer og til at ptage sig det ansvar , der flger af investeringsrisikoen .
<P>
Jernbanesystemet er et system med tekniske forskelle , der under alle omstndigheder krver en omfattende samordning , uanset hvilken organisationslsning man vlger . Der er ingen tvivl om , at sikkerheden varetages bedre , nr jernbanesystemet overlades til en integreret virksomhed , eftersom :
<P>
virksomheden kontrollerer alle dele af systemet samt disse deles indvirkning p hinanden ;
<P>
den fr et hurtigere og mere fuldstndigt erfaringsgrundlag med hensyn til det , der sker i systemet ;
<P>
den giver myndighederne garanti for , at der kun er n ansvarlig for systemets sikkerhed .
<P>
Det er vigtigt , at rimeligheds- og gennemsigtighedsprincippet overholdes ved tildelingen af kapacitet og ved opkrvningen af afgifter , men det er ikke givet , at adskillelsessystemet er velegnet til at sikre disse principper bedst muligt . En situation med integrerede virksomheder og en jernbanemyndighed som den , der er taget hjde for i den flles holdning , som blev vedtaget i marts , kan faktisk udmrket sikre kontrollen med en ikke-diskriminerende adgang til nettet og en rimelig strkningsafgift .
<P>
Kontrollen med konkurrencen inden for den europiske jernbanetransportsektor skal sledes ikke bare varetages af de statslige kontrolorganer , som delvist eksisterer allerede , men ogs - p en mere konkret og omfattende mde - af den jernbanemyndighed , der er taget hjde for i Rdets flles holdning .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at nr det glder undtagelsen , er jeg helt enig i vores kollega hr . Collins ' udtalelser .
<P>
Betnkningerne af Swoboda og Jarzembowski
<SPEAKER ID=102 NAME="Collins">
Den jernbaneinfrastrukturpakke , som Transportudvalget vedtog i december 1999 , var resultatet af nogle meget vanskelige forhandlinger .
Den flles holdning reprsenterer en vanskelig balance , der sttter principperne om en liberalisering af industrien , samtidig med at der tages behrigt hensyn til de enkelte medlemsstaters srinteresser .
<P>
En del af denne flles holdning omfatter en betydelig undtagelse vedrrende Irland , Nordirland og Grkenland samt en srlig hensyntagen til Luxembourg .
Med hensyn til Grkenland og begge dele af Irland er der benlyse geografiske hindringer for en fuld deltagelse i et flles jernbanemarked .
<P>
Under disse omstndigheder vil en fuld gennemfrelse af jernbanepakken betyde en stor belastning af forvaltningen i disse medlemsstater uden nogen af de forbrugerfordele , som er hensigten med pakken .
<P>
Mine ndringsforslag til Jarzembowski-betnkningen og Swoboda-betnkningen skulle genskabe den ligevgt , som blev oprettet med den flles holdning .
Jeg tror , at Rdets forslag tjener bde jernbaneindustriens og forbrugernes interesser bedst .
<P>
Jeg vil gerne understrege , at undtagelsen for Irland , Nordirland , Grkenland og Luxembourg kun glder for de elementer af pakken , hvor en gennemfrelse ikke vil tjene noget reelt og praktisk forml .
Endvidere findes der indbyggede beskyttelsesklausuler i denne undtagelse , der fr hele undtagelsen til at falde bort , hvis der kommer en ny deltager p det irske eller grske jernbanemarked .
<P>
Kort sagt , mine kolleger , accepterer jeg som medlem af Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme nsket om at udvikle et flles marked for jernbanetjenester og de potentielle fordele for forbrugerne .
En undtagelse for de geografisk adskilte jernbanenet i Irland , Nordirland og Grkenland underminerer p ingen mde dette princip .
<P>
P den anden side vil en fjernelse af denne undtagelse plgge disse medlemsstater undvendige administrative byrder og omkostninger , uden at det vil medfre synlige fordele for nogen af de involverede parter .
<SPEAKER ID=103 NAME="De Rossa">
Jeg vil gerne sl fast , at jeg er meget foruroliget over Europa-Parlamentets beslutning om at f fjernet den irske undtagelse ( som ogs glder Nordirland og Grkenland ) fra direktivets fulde ikrafttrdelse .
Europa-Parlamentets beslutning bygger p den fejlagtige opfattelse , at det er muligt at have en " flles strrelse " for de europiske jernbaner .
Der skal helt klart tages hensyn til visse srlige omstndigheder vedrrende de irske og grske jernbaner .
<SPEAKER ID=104 NAME="Esclop">
Hr . Jarzembowski har vurderet , at Den Europiske Union skal gre det umulige for at opn det indre marked i jernbanesektoren i 2005 med den hensigt at give jernbaneselskaberne lejlighed til at genvinde en del af markedet fra vejtransportsektoren .
Vi kan kun glde os over et sdant ml , der er dobbelt nskvrdigt set svel fra en konomisk som fra en kologisk synsvinkel .
<P>
Vi gr dog imod den totale liberalisering af jernbanerne , som der argumenteres varmt for .
Vi nsker ikke , at man tvinger en enhedsmodel igennem !
<P>
Jenbanetransporten er en hjt vrdsat offentlig servicefunktion i Frankrig og et reelt redskab i den fysiske planlgning i en bred betydning af begrebet , men ogs og isr set fra landdistrikterne .
Modellen for de franske jernbaner er ogs et element i den sociale samhrighed .
Det er faktisk helt normalt at vedligeholde sm , mindre rentable banegrde finansieret med udbyttet fra langt mere rentable stationer .
Det er grunden til , at det som fransk medlem af Europa-Parlamentet fra EDD-Gruppen ligger mig meget p sinde at forsvare begrebet de offentlige serviceydelser i denne sag .
<P>
En fuldstndig og bindende bning af infrastrukturen for jernbaner kunne bremse udviklingen af Fllesskabets jernbaner . F.eks. gennem den ustabilitet og usikkerhed , den ville medfre p et marked , der behver tekniske egenskaber og investeringer p et hjt plan , bde for jernbanevirksomhederne og for lokalsamfundene .
<P>
Til slut vil jeg minde om , at jeg som parlamentsmedlem af EDD-Gruppen sttter vedligeholdelsen af beskftigelsen og den sociale samhrighed , isr i landdistrikterne for at bevare aktiviteterne .
Det er endvidere meget vigtigt at srge for , at de offentlige servicetilbud i vores sm byer ikke forsvinder .
Hvis jernbanerne bliver liberaliseret , kan vi godt sige farvel til livet p landet , og det er rsagen til , at vi gr imod denne blinde liberalisering og dens konsekvenser !
<SPEAKER ID=105 NAME="Hedkvist Petersen">
Den nuvrende udvikling af den europiske transport er uholdbar p lngere sigt .
Den tunge godstrafik p vejene skaber problemer i form af trngsel , stj og udslip af miljfarlige stoffer .
For at ndre denne udvikling br godstransporterne overfres fra veje til jernbaner .
Det nuvrende system i Europa med 15 forskellige jernbanesystemer gr det imidlertid umuligt for jernbanetrafikken at konkurrere p samme vilkr som vejtrafikken .
Derfor skal EU ' s jernbaner liberaliseres , og man skal bne markedet for jernbanegodstransport .
<P>
De svenske socialdemokratiske medlemmer Pierre Schori , Anneli Hulthn , Jan Andersson , Maj-Britt Theorin , Gran Frm og Ewa Hedkvist Petersen vil lgge vgt p flgende synspunkter under behandlingen af Jarzembowskis og Swobodas forslag til indstilling ved andenbehandling :
<P>
En af de vigtigste foranstaltninger for at mindske jernbanens ugunstige konkurrencemssige position m vre en adskillelse af infrastrukturholderen og trafikselskaberne .
En sdan adskillelse skal ske hurtigst muligt , da den er en forudstning for , at forskellige trafikselskaber skal kunne konkurrere med hinanden p samme vilkr som de vrige transportformer .
<P>
Hvis konkurrencen skal vre retfrdig , skal afgifter for brug af jernbaneinfrastrukturen ogs baseres p marginalomkostningsprincippet .
Afgifterne skal baseres p de trafikrelaterede udgifter som flge af f.eks. stj , miljpvirkninger , ulykkesrisici m.m. Mlet er at skabe et konkurrenceneutralt afgiftssystem , der ikke diskriminerer nogen transportform .
<P>
Betnkning af Wieland ( A5-0174 / 2000 )
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til Wielands betnkning , da det er ndvendigt at forbedre kvalifikationerne i Den Europiske Union , ogs sygeplejerskers og lgers kvalifikationer .
I denne betnkning foresls det med rette at stte minimumsvarigheden af den uddannelse , der er ndvendig for at blive alment praktiserende lge , op fra to til tre r , hvilket jeg er tilhnger af .
Med min ja-stemme giver jeg dog ogs udtryk for et hb , for selv om det er en fordel at have nogle lger , der kan helbrede folk ordentligt , er det ogs en fordel , at vi i EU giver de syge borgere mulighed for at blive helbredt .
Desvrre har de drligt stillede , de ldre og rigtigt mange pensionister kun lige akkurat nok at leve for .
De spiser kun t mltid om dagen og har ikke rd til lgehjlp .
<P>
Jeg hber derfor - hvilket min ja-stemme er et udtryk for - at ogs de ubemidlede borgere kan f lgehjlp .
<SPEAKER ID=107 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt for alle de ndringsforslag , der gr i retning af i hele Unionen at anerkende eksamensbeviser og kvalifikationer opnet i et medlemsland .
<P>
Vi er for alt , hvad der bidrager til at forene vilkrene for arbejdstagerne og at fremme bevidstgrelsen om identiteten af deres interesser ud over landegrnserne .
<P>
P trods af deres ofte viljesvage karakter har vi endvidere stemt for alle de ndringsforslag , der arbejder for flere kvalifikationer og for udveksling af oplysninger mellem de forskellige lande .
<P>
Men vi vil gerne fremhve et hykleri i forbindelse med lger fra tredjelande , hvis kvalifikationer og eksamensbeviser man ikke anerkender .
Betnkningen siger , der ikke findes plidelige undersgelser om dette emne .
Men i mange lande i Unionen og i hvert fald i Frankrig findes der i hundredvis af udenlandske lger , der praktiserer p hospitalerne , og som underbetales , fordi deres eksamensbeviser ikke anerkendes .
Det haster derfor med at anerkende deres kvalifikationer .
<P>
Manglerne p sundhedsomrdet , uligheden i adgangen til en kvalitetspleje givet af kompetente professionelle , uligheder mellem regionerne og isr mellem socialklasserne skyldes ikke en manglende harmonisering af bestemmelserne .
De skyldes manglende midler stillet til rdighed for den offentlige sundhedssektor .
De skyldes mere generelt , at et samfund , der er karakteriseret af ulighed , uundgeligt skaber en lgevidenskab i flere hastigheder .
<SPEAKER ID=108 NAME="Caudron">
Jeg hilser dette initiativ velkommen , da det forenkler og klargr direktiverne om det generelle system for anerkendelse af eksamensbeviser og erhvervsfaglige kvalifikationer .
<P>
Da jeg jvnligt udsprges af studerende , der stder ind i systemet for anerkendelse oprettet ved direktiverne fra 1989 og 1992 , kan jeg sige uden at overdrive , at det er p hje tid !
<P>
Man forestiller sig ikke , i hvor hj grad mekanismerne er uigennemskuelige .
Det er den mest komplette juridiske usikkerhed , der prger dette omrde .
<P>
Alt for mange studerende stder imod en mur , nr de henvender sig til medlemsstaternes forvaltninger for at opn denne helt ndvendige anerkendelse af deres uddannelse .
Dette skyldes isr det faktum , at det er svrt at identificere , hvilke tjenester de skal henvende sig til , men ogs at personalet p disse kontorer ikke er tilstrkkeligt informerede til at svare p deres sprgsml .
Resultatet er , at de bliver sendt fra det ene kontor til det andet , hvilket kun er med til at forhale proceduren .
<P>
Alt for ofte mdes de med ubegrundede afvisninger , der stiller dem i en aldeles utlelig situation , der forbyder dem at f adgang til arbejdsmarkedet i en anden medlemsstat .
P det principielle plan er dette en meget grov overtrdelse af den fri bevgelighed for personer .
P det menneskelige plan ngter man disse personer retten til at udve deres erhverv , og man reducerer dermed den indsats , de har ydet for at opn deres faglige kvalifikationer , til det rene ingenting .
<P>
Endvidere er der problemet med udgifterne til proceduren for anerkendelse , som forekommer mig at vre alt for hje .
<P>
Jeg er derfor tilfreds med , at man endelig tager skridt , der gr det muligt at omstte princippet for fri bevgelighed for personer til praksis , selv om de stadig forekommer mig at vre langt fra tilstrkkelige !
<P>
Helt konkret indeholder forslaget til direktivet interessante bestemmelser med hensyn til at klargre den gldende lovgivning .
<P>
Det hedder sledes , at modtagermedlemsstaten tager hensyn til den erfaring , den pgldende har opnet efter erhvervelse af eksamensbeviset , og den kan ikke lngere systematisk krve kompenserende foranstaltninger ( beviser p frdigheder ) .
En ny bestemmelse gr det ligeledes muligt at undg kravet om to rs erhvervserfaring .
Det drejer sig endvidere om at fastholde den juridiske sikkerhed , hvad angr anerkendelse af uddannelse , som EU-statsborgere har opnet i et tredjeland .
<P>
Europa-Parlamentet har lige siden sin frstebehandling foreslet en del andre bestemmelser , der isr sigter p at udvide medlemsstaternes forpligtelser til at give oplysninger .
Rdet har ikke medtaget et eneste af de stillede ndringsforslag .
Dette er klar tale , og det viser den manglende politiske vilje p dette omrde .
<SPEAKER ID=109 NAME="De Rossa">
Jeg vil gerne fastsl , at jeg er tilfreds med , at de aktuelle direktiver vedrrende arkitekters kvalifikationer er tilstrkkelige til at f registreret ikke-registrerede arkitekter i Irland .
En sdan registrering krver naturligvis forhandlinger med og accept fra arkitekternes forskellige reprsentative organer i Irland .
<P>
Rammeaftalen " Forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen " ( C5-0349 / 2000 )
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , rammeaftalen mellem Parlamentet og Kommissionen , sdan som den i dag er forelagt os , er det modsatte af den af formanden , hr . Prodi , lovede udvidede offentliggrelse af EU-dokumenter til niveauet i de medlemsstater , der er lngst fremme p dette omrde .
Aftalen bekrfter den eksisterende praksis eller indskrnker endog offentliggrelsen .
<P>
Den ret , som alle medlemmer af Parlamentet endnu har , vil p grundlag af denne beslutning blive indskrnket til nogle f privilegerede , mens listen over dokumenter , der kun m udleveres med tilladelse af tredjemand , udvides med internationale organisationer som WTO og Verdensbanken .
<P>
Parlamentet har ikke engang haft lejlighed til at drfte aftalen eller stille ndringsforslag .
En regering , der holder oplysninger hemmelige for sine borgere , er uplidelig , og en regering , der ikke engang tager sine parlamentarikere alvorligt , er endnu ikke indstillet p demokratiets fase .
<P>
I en rkke medlemsstater , herunder Nederlandene , har vi heldigvis vret bedre vant i mange r .
<P>
Denne rammeaftale viser , hvor tilbagestende forholdene endnu er i Den Europiske Union , og det er ikke et godt tegn for mulighederne for demokratisk engagement af vlgerne .
Derfor har jeg selvflgelig stemt imod .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg har udtalt mig imod rammeaftalen , og jeg har ogs stemt imod den , fordi jeg anser den for at vre urimelig , ikke blot over for de frit valgte parlamentsmedlemmer , men ogs over for borgerne .
Jeg kan ikke forst , hvorfor vi bliver delt op i to klasser og har rettigheder herefter , hvorfor man ikke har tillid til de menige medlemmer og har lige s lidt tillid til ordfrerne til , at de kan f indsigt i fortrolige oplysninger .
Hvis vi virkelig tager vores mandat alvorligt med hensyn til rent faktisk at ville kontrollere Kommissionen , s er det en grundlggende forudstning .
Jeg frygter , at der med denne rammeaftale i grunden fortsat vil blive frt en politik med manglende gennemskuelighed , sledes som det har vret tilfldet de seneste r , i stedet for her at benytte sig af en virkelig chance og endelig forsge at leve op til vores opgave , nemlig at srge for strre gennemskuelighed og for , at Kommissionen ikke lngere kan gemme sig bag fortrolige dokumenter .
Jeg ville alts have nsket mig , at man var get ud fra , at alle medlemmer er lige , og at ingen har flere eller frre rettigheder !
<SPEAKER ID=112 NAME="Berthu">
Rammeaftalen om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen indeholder nyttige klargrelser , isr hvad angr formidling af information .
Som 145 andre medlemmer af Parlamentet og isr som medlem af intergruppen SOS-demokrati har jeg dog alligevel ikke stemt for den , og det er der to grunde til .
<P>
For det frste er bilag 3 , der begrnser overfrslen af fortrolige oplysninger til Europa-Parlamentet , et tilbageskridt i forhold til den nuvrende situation .
Det er klart , at Parlamentet ikke altid er plideligt , hvad angr fortrolige sprgsml .
Men p den anden side risikerer vi , at Kommissionen udnytter disse bestemmelser til en bedre tilrettelggelse af uigennemsigtighed i flsomme sager , der angr den selv .
<P>
For det andet forbigr rammeaftalen i tavshed det vigtige sprgsml om politikken i forholdet mellem Kommissionen og de journalister , den synes godt om .
Normalt kan man ikke give noget dokument til pressen , fr det er sendt til Rdet og Parlamentet .
Men i virkeligheden er vi langt herfra .
Det sker meget ofte , at vi gennem aviserne fr kendskab til forslagstekster fra Kommissionen , der officielt endnu ikke er udsendt til nogen .
Parlamentarikerne kommer dermed til at st i en latterlig situation , hvor de skal kommentere tekster , de endnu ikke har kendskab til .
<P>
Men disse sager er p ingen mde tilfldige .
Der er tale om en bevidst politik fra Kommissionens side , der bestr i at knytte journalisterne til sig ved p forhnd at give tekster til dem , de anser for at vre venner , for at disse kan hste fordelen heraf .
De , der ikke str p listen over venner , offentliggr deres artikler en uge senere og forekommer dermed at vre bagud med nyhederne .
Dette er helt klart drligt for dem , og derfor prver de naturligvis alle at behage Kommissionen for at blive opfrt p vennelisten .
Det er med denne metode og med andre , at Kommissionen fr hnd i hanke med alle og enhver .
<P>
Som flge heraf burde en rammeaftale , der respekterede blot et minimum af etik , klart have forbudt Kommissionen at sende dokumenter til journalisterne , fr de var blevet sendt til parlamentarikerne , og den burde have idmt sanktioner til de funktionrer , der overtrdte denne bestemmelse .
I mangel af disse bestemmelser vurderer vi , at de gode beslutninger fra Kommissionen om gennemsigtighed i store trk er fejlslagne .
<SPEAKER ID=113 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater har stemt imod rammeaftalen , da den i sin nuvrende form ikke opfylder betingelserne for bne og gennemskuelige informationsstrmme mellem Parlamentet og Kommissionen .
I artikel 276 i traktaten str der , at Kommissionen skal fremlgge alle forndne oplysninger for Parlamentet i forbindelse med decharge-proceduren .
Rammeaftalen er en indskrnkning i denne bestemmelse .
Iflge rammeaftalen er det kun formanden for Parlamentet , formanden for Budgetkontroludvalget samt Formandskonferencen , som kan bede Kommissionen om oplysninger .
Ordfrere samt " almindelige " medlemmer kan sledes ngtes adgang til oplysninger .
<P>
Politisk set er det ikke acceptabelt , at formanden for udvalget kan beslutte , hvilke oplysninger der kan gives videre .
Fra et juridisk synspunkt er det ogs problematisk , eftersom ansvaret iflge Parlamentets forretningsorden er uddelegeret til ordfreren .
Praktisk set vil det forlnge decharge-proceduren .
Iflge rammeaftalen skal Parlamentet og Kommissionen forhandle om , hvilke dokumenter der skal udleveres .
Det er imidlertid ikke rimeligt , at Kommissionen ( som skal kontrolleres ) skal vre med til at beslutte , hvilke oplysninger der skal udleveres .
De bestemmelser , der omhandler fortrolige dokumenter , er desuden meget langsommelige og kan misbruges af Kommissionen til at undlade at udlevere oplysningerne .
Vi hber , at det vil lykkes at forhandle sig frem til en bedre aftale med hensyn til udlevering af oplysninger som led i decharge-proceduren .
I sin nuvrende form er aftalen en indskrnkning af Parlamentets traktatsikrede ret til oplysninger .
<SPEAKER ID=114 NAME="Gahrton og Schrling">
Parlamentet er ansvarligt for at give decharge og for at kontrollere , hvordan Kommissionen har brugt Unionens midler .
For at kunne trffe en velovervejet beslutning skal Parlamentet have de ndvendige oplysninger .
Sdan som rammeaftalen - specielt bilag 3 - er formuleret , har Kommissionen ved enhver tvist mulighed for at afgre , om et dokument skal sendes til Parlamentet eller ej .
Det er fuldstndig uacceptabelt , at den , der skal fres tilsyn med , selv bestemmer , hvilke oplysninger den tilsynsfrende skal have .
<P>
Vi finder denne aftale i strid med traktatens artikel 276 , der tydeligt stipulerer , at Parlamentet skal have adgang til de ndvendige oplysninger .
Aftalen glder ogs andre dele af samarbejdet med Kommissionen , men ogs p disse omrder findes der tilbageskridt i forhold til tidligere afgivne lfter .
<P>
Hvad angr oplysning om internationale aftaler , blev der p dette omrde gjort fremskridt , inden medlemsstaternes regeringer greb ind og forringede teksten .
Ogs de nordiske regeringer har stttet en forringelse , som nu har frt til , at medlemsstaterne ikke behver at begrunde , hvorfor de ikke vil have Kommissionen til at videregive dokumenter , som de selv har sendt til Kommissionen .
<SPEAKER ID=115 NAME="Sacrdeus">
Den 8. juni 2000 vedtog Parlamentets Formandskonference rammeaftalen mellem Parlamentet og Kommissionen .
Der bliver afstemning om sprgsmlet under mdeperioden i juli , men parlamentsmedlemmerne fr ikke mulighed for at behandle sprgsmlet eller fremstte ndringsforslag .
<P>
Uden nogen udfrlig gennemgang eller diskussion i grupperne har gruppeformndene vedtaget denne rammeaftale , der overlader det til Kommissionen at beslutte , hvilke dokumenter Parlamentet skal have adgang til .
Det indebrer , at de folkevalgte ikke fr nogen reel indsigt i lovgivningsproceduren , men at de bliver sejlet agterud .
<P>
Gruppeformndene anmodede enstemmigt Kommissionen om at give parlamentsmedlemmerne lovbestemt adgang til de dokumenter , der udsendes i andre sammenhnge .
Den 8. juni accepterede de imidlertid , at Prodi ikke skulle indfri alle de lfter , han afgav ved sin tiltrdelse .
<P>
Som parlamentsmedlem br man have lovbestemt adgang til alle ndvendige oplysninger .
<P>
Der kan naturligvis forekomme velbegrundede undtagelser , der skal respekteres .
Der hersker ingen tvivl om , at Kommissionen som administrerende organ er i sin fulde ret til at undersge forskellige synspunkter og fremstille udkast i form af interne arbejdsdokumenter , uden at den derfor har pligt til at udlevere sdanne dokumenter .
Der br derimod ikke herske tvivl om , at s snart et dokument udleveres til nogen uden for Kommissionen , skal Parlamentet have ret til samme oplysninger .
<P>
Nr en avis offentliggr materiale fra et dokument , der er blevet lkket , kan parlamentsmedlemmerne ikke f adgang til det pgldende dokument .
Praktikanter ved Rdet eller p kontoret for medlemslandenes faste reprsentanter har adgang til dokumenter , som parlamentsmedlemmerne ikke har nogen mulighed for at studere , ikke engang udvalgsformnd , gruppeformnd eller ordfrere .
<P>
Da Romano Prodi besgte Parlamentet sidste forr for at prsentere sig selv inden indsttelsen af den nuvrende Kommission , lovede han , at parlamentsmedlemmerne ville f adgang til dokumenter , nr de blev videregivet til myndigheder eller organisationer uden for Kommissionen eller til pressen .
<P>
Da rammeaftalen medfrer forbedringer p visse punkter i sammenligning med den hidtidige praksis , skal den ikke forkastes i sin helhed .
Den br imidlertid i det mindste indeholde de lfter , som Prodi afgav i Kommissionens navn .
<P>
Den lukkede drs politik er uacceptabel for bde offentligheden , de folkevalgte og journalisterne .
Parlamentsmedlemmerne skal kmpe for deres rettigheder som folkevalgte .
<SPEAKER ID=116 NAME="Van Lancker">
Rammeaftalen er uimodsigeligt et interessant oplg til mere gennemskuelighed i forholdet mellem Kommissionen og Europa-Parlamentet .
<P>
Men jeg kan ikke g ind for den foreslede ordning om fortrolige dokumenter .
Det , at en ansgning om indsigt i fortrolige dokumenter skal fremsttes gennem udvalgsformndene eller formanden for Parlamentet , er for mig uacceptabelt .
Endvidere er det ikke kun n institution , der skal afgre , hvad der er fortroligt .
<P>
Derfor har jeg afholdt mig fra at stemme .
<P>
" Echelon-systemet " ( B5-0593 og 0594 / 2000 )
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , i dag har Europa-Parlamentet dkket sig til med skam , og det har selv leveret et hrdt slag mod sin egen trovrdighed .
Det har netop ngtet at nedstte et undersgelsesudvalg om det elektroniske spionagesystem , " Echelon " , oprettet af USA p verdensplan , et netvrk , der krnker de individuelle frihedsrettigheder , forvrider den konomiske konkurrence og skader de europiske landes grundlggende interesser .
<P>
I stedet har Parlamentet givet sig selv en god samvittighed ved at vedtage en meget udvandet form , nemlig nedsttelsen af et midlertidigt udvalg , der i henhold til vores forretningsorden har langt frre befjelser til at foretage undersgelser end undersgelsesudvalget .
Og for endvidere at vre helt sikkert p at det bliver ineffektivt , har Parlamentet druknet det mandat , det har givet , i enormt omfangsrige sprgsml som risici ved hemmelige tjenester generelt for den enkeltes rettigheder og en evaluering af den beskyttelse , kryptering giver for borgernes privatliv .
<P>
Alligevel tog 172 medlemmer af Parlamentet , herunder vores egen gruppe , initiativ til at bede om afstemning om et undersgelsesudvalg , men det lykkedes Formandskonferencen under indflydelse fra socialdemokrater og kristelige demokrater , der adld ordrer , fra jeg ved ikke hvem , at sende sagen ud p sidelinjen .
Denne indstilling str i modstning til den franske anklagemyndighed , der netop har haft mod til at lade vores direktorat for overvgning af landomrdet indlede en undersgelse af Echelon-netvrket .
Vi ser her en illustration af iden , iflge hvilken Europa-Parlamentet - der er afskret fra befolkningerne - til trods for sine erklringer snarere udgr et svagt led med hensyn til beskyttelse af borgerne , et led , der er alt for flsomt over for pression fra udenlandske interesser .
<P>
Til slut vil jeg fremstte det samme nske som i mit indlg den 30. marts , at Echelon-netvrket br neutraliseres , eller hvis man mener , det kan spille en rolle i kampen mod den organiserede kriminalitet , skal man fordele dets opgaver mellem landene eller overlade det til en international organisation , der er behrigt kontrolleret .
<SPEAKER ID=118 NAME="Alavanos">
( GUE / NGL ) , skriftlig . ( EL ) Iflge hringen af Europa-Parlamentets Udvalg om Borgernes Friheder er Echelon af USA og Storbritannien blevet udpeget til at vre et globalt overvgningssystem over telekommunikationen , hvilket ogs EU-landene har vret ofre for .
Srlig betydning har tilstedevrelsen af Ecelon-baser i Republikken Cypern , isr p de engelske baser , hvilket har forbindelse med de engelsk-amerikanske forsg p at forhindre Cyperns suvernitet .
<P>
Sprgsmlet har uhyrlige dimensioner for demokratiet og den fri kommunikation .
Europa-Parlamentet burde nedstte en fuld undersgelseskommission , sdan som det skete i tilfldet med kogalskaben , med positive resultater til flge , iflge paragraf 150 i forordningen .
Jeg er bange for , at nedsttelsen af en simpel , midlertidig kommission iflge paragraf 150 ikke vil give parlamentet mulighed for at kaste lys over Echelon , og det betyder , at vi giver efter for USA ' s og Storbritanniens pres .
<SPEAKER ID=119 NAME="Martinez">
USA udspionerer os via et netvrk af satellitter , antenner og hjperformante computere , der udnytter stdpudestater fra den " angelsaksiske nation " , herunder Australien , New Zealand og Storbritannien selv , der er et af De 15 , en medlemsstat i Den Europiske Union , der udlner sit landomrde og Gibraltar til at udspionere de vrige 14 stater til trods for princippet om loyalitet i Fllesskabet .
<P>
Fra mange og samstemmende kilder str det nu klart , at denne verdensomspndende aflytning af samtlige telefonsignaler allerede har haft betydelige konomiske og kommercielle effekter til skade for europiske virksomheder ssom Alcatel og Airbus , der har mistet enorme markedsandele opfanget af multinationale amerikanske virksomheder , der rder over privilegerede oplysninger opnet p svigagtig og kriminel vis .
<P>
Vilkrene for en retfrdig international handel med loyal konkurrence er dermed slet i stykker samtidig med , at EU i WTO-regi , f.eks. i landbrugssprgsmlet , konstant er under anklage fra USA selv med den begrundelse , at vores sttte og tilskud til indkomsterne , til eksporten og til visse produktioner skader en international konkurrence .
<P>
Denne situation kan ikke ignoreres , hverken af Kommissionen , Ministerrdet eller af Parlamentet , der konstant er omhyggelig med at respektere forsigtighedsprincippet , der i det foreliggende tilflde ville gre det muligt at beskytte EU ' s konomiske sundhed og dens finansielle interesser .
<P>
Hvordan kan man forklare denne besynderlige opfrsel , hvor 15 stater og 20 kommissrer accepterer at blive udspioneret , og et enormt flertal af Europa-Parlamentets 626 medlemmer , der altid krver strre gennemsigtighed fra Rdets side , accepterer stadig mere uigennemskuelighed omkring dette amerikanske Echelon-netvrk , der udspionerer os ?
<P>
Men hvorfor accepterer alle EU ' s institutioner og deres ansatte det , der i de 15 medlemsstaters lovgivning reprsenterer en alvorlig straffelovsovertrdelse ved en njagtig fortolkning af begrebet , og som gr overtrderen hjemfalden til en straf ?
<P>
I bytte for hvad , under hvilke trusler , p grund af hvilken pression gr flere hundrede europiske beslutningstagere , ministre , kommissrer og parlamentsmedlemmer sig til strafansvarlige medskyldige i forbrydelsen spionage , der er skadelig for deres stater ?
<P>
Dette sprgsml er grundlggende , fordi det vil afgre selve eksistensberettigelsen for samarbejdet i EU .
Hvorfor skal vi egentlig have et samarbejde i Europa ?
For at blive strkere , mere selvstndige , uafhngige , rigere ?
<P>
Svaret kan naturligvis kun vre et ja .
Men hvorfor skal vi da acceptere Echelon-systemet , der gr os afhngige og mindre rige , idet vi mister markedsandele ?
Enhver ser klart tvetydigheden i EU-samarbejdet .
Og det er kun os , de franske medlemmer af Front National , flamlnderne fra Vlaams Blok og italienerne fra MSE , der forsvarer ndvendigheden af et undersgelsesudvalg om denne verdensomspndende spionage .
Lad os forsvare et sandt Europa , et Europa , der er gte europisk !
<SPEAKER ID=120 NAME="Schrder, Ilka">
Jeg stemmer for nedsttelsen af et gte undersgelsesudvalg , som skal undersge , om der med spionagesystemet Echelon sker krnkelse af grundlggende rettigheder .
<P>
Jeg stemmer dog imod nedsttelsen af et midlertidigt udvalg , som jeg ikke vil sluge som en beroligende pille , hvis det ikke har et undersgelsesmandat .
<P>
Hvis det kun bliver et midlertidigt udvalg , vil Europa-Parlamentet med hensyn til bestrbelserne p at f opklaret Echelon-aktiviteterne vre sprunget op som en tiger og landet som en sengeforligger .
<P>
Tilbageholdenheden blandt de store grupper i Europa-Parlamentet , for s vidt angr undersgelsen af Echelon-sagen , viser , at der ingen interesse er for at stte efterretningsvirksomhedsaktiviteter p dagsordenen . Den europiske offentlighed ville s nemlig med rette kunne sprge , hvad de nationale efterretningstjenester og de skaldte " statsbeskyttere " egentlig laver .
<P>
Men det ville vre s meget desto vigtigere , da det ikke kun er erhvervslivets hemmeligheder , der bliver aflyttet , men ogs EU-borgeres privatliv eller deres politiske aktiviteter .
<SPEAKER ID=121 NAME="Souchet">
Europa-Parlamentet har netop ved at afvise at give sig selv myndighed til at foretage en undersgelse af det globale spionagenetvrk , Echelon , vist , at det reelt kun bekymrer sig lidt for at beskytte EU ' s interesser , og at dets flertal underkaster sig andre og hjere prioriterede hensyn .
<P>
Heldigvis findes der i EU stadig suverne stater , der vil forsvare europiske interesser , og som har et suvernt retsvsen , der er i stand til at foretage en reel undersgelse af dette netvrks rnkespil , en arv fra den kolde krigs tid , der i dag er kommet p afveje som et instrument til industrispionage til skade for visse virksomheder og visse lande , der er medlemmer af Den Europiske Union .
Flertallet i Parlamentet viser sledes , at det kun verbalt bekymrer sig om gennemsigtigheden og kampen imod konkurrenceforvridning .
Jeg hber det eksempel , Frankrig har vist , vil blive efterfulgt af andre medlemsstater .
<P>
Det er specielt beklageligt , at Formandskonferencen under pvirkning fra sit flertal af socialdemokratiske fderalister og kristelige demokrater har besluttet at lukke af for en vigtig forhandling .
Det er ligeledes meget beklageligt , at vores formand for Parlamentet , Nicole Fontaine , har sknnet , det var en god id at forhindre formanden for Gruppen De Grnne , Paul Lannoye , i inden afstemningen at minde Parlamentet om den betydelige forskel mellem et midlertidigt undersgelsesudvalg og et midlertidigt udvalg . Det frste er et serist undersgelsesinstrument , som isr Parlamentets undersgelsesudvalg om kogalskaben viste , mens det andet er en simpel narresut , som isr ikke har mulighed for at foretage undersgelser af installationer for Echelon-systemet opsat i adskillige angelsaksiske medlemsstater , herunder Storbritannien og Tyskland .
<P>
Hvis det var ndvendigt med en oplysende illustration af , at europernes reelle interesser forsvares bedre af medlemsstater , der er fuldt suverne og dermed beslutsomme , snarere end af et Parlament , der er afskret fra befolkningerne og ligeglade med de trusler , der hviler p dem , har Europa-Parlamentets forsvindingsnummer med den ndvendige forhandling om det generaliserede spionagesystem Echelon gjort det klart .
<P>
Betnkning af Lehne ( A5-0175 / 2000 )
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , vedrrende Lehne-betnkningen om hvidvaskning af penge vil jeg sige flgende .
For det frste vil jeg gerne nske hr . Lehne og hele gruppen tillykke med det gode arbejde .
Det er en meget ligevgtig betnkning , en meget afbalanceret betnkning .
Gruppen de Grnne og ogs Den Europiske Fri Alliance har stemt for denne betnkning , fordi den er et middel i kampen mod hvidvaskning . Bekmpelse af hvidvaskning er et godt middel i kampen mod den organiserede kriminalitet .
<P>
Direktivet af 1991 var begrnset til undersgelser af hvidvaskningsmetoder i forbindelse med narkotikahandel .
Men den organiserede kriminalitet omfatter meget mere .
Forhbentlig bner ordfrerens forslag mulighed for en kraftig bekmpelse af den organiserede kriminalitet , ssom menneskehandel og -smugling , men ogs svindel og korruption inden for kunsthandlen .
En vigtig ting er forpligtelsen til udveksling af information , og vi mener endvidere , at det er vigtigt , at medlemsstaterne og ansgerlandene fr plagt et st bekmpelsesregler , s der er sikkerhed for et vist minimum af foranstaltninger .
Ordfreren forsvarer endvidere , at der i det nye direktiv kan krves legitimation af mglere , notarer , eksterne revisorer og advokater , medmindre de reprsenterer en klient i en retssag eller er juridiske rdgivere .
Med denne betnkning kan der arbejdes videre .
Vores gruppe er meget glade for den , men jeg tror ikke , at den organiserede kriminalitet er glade for betnkningen .
<SPEAKER ID=123 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , nr jeg undlod at stemme om hr .
Lehnes betnkning , er det ikke , fordi jeg er modstander af forslagene heri - det er rigtigt at tage alle midler i brug for at bekmpe kriminaliteten , og det er nyttigt , vigtigt og rigtigt at bekmpe hvidvaskning af penge , der stammer fra kriminelle aktiviteter - men fordi EU efter min mening ikke gr nok for at bekmpe den konomiske kriminalitet , der i vrigt koster energi , ressourcer , midler og penge , som vores regeringer kunne anvende til vigtigere sociale aktiviteter , f.eks. at opfylde behovene hos den mindre velstillede del af vores befolkning , heriblandt de ldre og pensionisterne .
<P>
Jeg undlod derfor at stemme .
<SPEAKER ID=124 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
De foregiver at bekmpe den " konomiske kriminalitet " og de sorte penge . Men De erkender selv i Deres betnkning staternes mangel p politisk vilje .
Begrundelserne er ikke tekniske , men politiske , og vi vil endda sige sociale i en konomi , der helt igennem retter sig mod en sgen efter den hjeste fortjeneste .
<P>
Hvor gr i Deres konomi da grnsen mellem sorte penge og penge , der antages at vre rene ?
Er de kolossale summer , der dsles ud til korruption for at komme ind p de offentlige markeder , rene penge ?
Er den fortjeneste , de vestlige virksomheder har ophobet ved at lade smdrenge p under 10 r i de fattige lande arbejde praktisk taget uden ln , rene penge ?
<P>
For at fjerne den konomiske kriminalitet er det ndvendigt at begynde med en total ophvelse af bank- og forretningshemmeligheden og at give enhver gruppe borgere ret til at kontrollere virksomhedernes , deres ejeres og deres aktionrers regnskaber .
Men De er ude af stand til s meget som at forestille Dem foranstaltninger af denne type .
De foretrkker at vre ineffektiv over for smuglere og mafiagrupper hellere end at give befolkningen muligheden for at blive klar over , at der findes andre muligheder for at skabe fortjenester , som er kriminelle set ud fra et menneskeligt synspunkt og ud fra de almene interesser . Disse begynder , nr en virksomhed kaster sine lnmodtagere p gaden og dermed skubber dem ud i fattigdom simpelthen for at forge deres aktiers vrdi p brsen og deres aktionrers formuer .
<SPEAKER ID=125 NAME="Caudron">
Jeg er meget tilfreds med , at Parlamentet har haft mulighed for at forhandle ndringen af direktivet fra 1991 om hvidvaskning af penge .
Det var faktisk absolut ndvendigt at tilpasse denne tekst til det nye internationale konomiske og finansielle milj .
<P>
Frankrig , der er et foregangsland i kampen mod denne svbe , har klart angivet , at det vil prioritere dette tema hjt p EU ' s dagsorden .
<P>
Nogle f tal er tilstrkkeligt til at begrunde denne holdning .
Sledes udgr hvidvaskningen af penge hvert r 2-5 % af hele verdens BNP .
Dette fnomen er i dag blevet en trussel af allerstrste vigtighed , og faktisk har den konomiske kriminalitet tilpasset sig globaliseringen af den internationale konomiske og finansielle handel . Den har i dag to hovedkarakteristika : En rkke komplekse teknikker , der anvendes for at vaske sorte penge hvide , og internationaliseringen af kriminelle konomiske strmme .
<P>
Debatten er igen blevet frt op p internationalt plan med henblik p at foresl nye foranstaltninger for effektivt at bekmpe denne plage .
Denne kamp blev isr konkretiseret , da der i april sidste r i Frankrig blev afholdt et seminar af FN ' s kommission for forebyggelse af forbrydelser og kriminalret om kampen mod de internationale konomiske kredslb for korruption .
Seminaret mundede ud i udarbejdelsen af Bercy-anbefalingerne .
Dette udgangspunkt er blevet fulgt op af mder afholdt i Groupe d ' Action Financire Internationale ( GAFI , Gruppen for international konomisk handling ) og i Forum for konomisk stabilitet .
<P>
P EU-plan har Europa-Parlamentet siden 1996 krvet en ajourfring af direktivet fra 1991 .
Forslagene fra Europa-Kommissionen ligger direkte i trd med dem , der er fremsat p internationalt plan .
<P>
Det drejer sig p den ene side om at udvide listen over krnkelser .
Hvidvaskning af penge i direktivets forstand br ikke udelukkende omhandle produkter fra narkotikahandel , men ogs deltagelse i aktiviteter knyttet til den organiserede kriminalitet , svig , korruption og alle andre ulovlige aktiviteter , der pvirker De Europiske Fllesskabers konomiske interesser .
<P>
P den anden side udvides de forpligtelser , der plgges med direktivet , uden forbehold til at glde diverse ikke-konomiske aktiviteter og erhverv ( statsautoriserede revisorer , ejendomshandlere , forhandlere af delstene og -metaller , transportrer af penge , bestyrere , ejere og direktrer for kasinoer ) .
De glder endvidere for notarer og andre medlemmer af selvstndige juridiske erhverv , der udver aktiviteter , for hvilke risikoen for hvidvaskning af penge er forhjet .
<P>
Princippet gr ud p at overvge , at de pgldende identificerer deres kunder , nr de indgr forretningsforbindelser med dem og opbevarer dokumenter og bilag .
Kreditinstitutter og finansielle institutioner forpligtes til at samarbejde med myndighederne , med andre ord ophves bankhemmeligheden i tilflde af mistanke om hvidvaskning af penge .
<P>
Jeg har sledes stemt for dette direktiv , der er et led i en handlingsplan , som sigter p generelt at bekmpe den organiserede kriminalitet .
<P>
Jeg vil slutte med at sl fast , at forhandlingerne om de skandalse skatteparadiser hurtigt br fre til konkrete tiltag med henblik p deres oplsning .
<SPEAKER ID=126 NAME="Coelho">
Jeg har stemt for hr . Lehnes betnkning , der har forbedret det oprindelige initiativ , som udvider anvendelsesomrdet for direktivet om hvidvaskning af penge .
<P>
Dette direktivs store fortjeneste har vret , at det har fet alle medlemsstaterne til at betragte hvidvaskning af penge som en strafbar handling .
Med globalt prventiv virkning har det bidraget til at beskytte det finansielle system ved at afskrkke eventuelle personer , der mtte have behov for hvidvaskning af penge , fra at betjene sig af dette system til dette forml , fordi kredit- og finansieringsinstitutter har pligt til p eget initiativ at underrette de kompetente myndigheder om ethvert forhold , som kunne vre tegn p hvidvaskning af penge .
<P>
Med denne udvidelse nskes en mangedobling af indsatsen for at begrnse mulighederne for hvidvaskning af penge uden for den traditionelle finanssektor .
Dette direktiv stter ind over for forskellige finansielle sektorer , banker , forsikringsselskaber osv . , og det br udvides til andre aktiviteter og erhverv af ikke-finansiel natur , men som er srdeles udsatte for forsg p hvidvaskning af penge .
For advokater og notarer m der findes klare beskyttende regler , isr med henblik p at sikre retten til fortrolighed .
Hvor delggende virkning hvidvaskning af penge og andre tilflde af korruption end mtte have , m borgernes ret til at sge juridisk rd og vejledning sikres .
<P>
Derudover nskes listen over relevante forbrydelser udvidet .
Ud over indtgter fra narkotikahandel m ogs aktiviteter i forbindelse med organiseret kriminalitet inddrages ( hvor der m findes en ensartet definition p begrebet organiseret kriminalitet , ikke blot i EU , men ogs internationalt ) .
<P>
Arbejdet for at n frem til flles definitioner , tiltalegrundlag og straffeforanstaltninger - hvilket vedrrer den indbyrdes tilnrmelse af straffelovgivningen - m frst og fremmest stte ind over for srlig vigtige omrder som netop hvidvaskning af penge .
Da de mange organiserede kriminelle grupper opererer stadig mere sofistikeret , kan de udnytte huller i lovgivningen og forskelle medlemsstaterne imellem og drage fordel af de forskellige retssystemers srlige forhold .
<SPEAKER ID=127 NAME="Crowley">
Indledningsvis vil jeg gerne takke og rose ordfreren hr . Lehne for hans hndtering af dette vanskelige mandat .
<P>
Vi nsker naturligvis alle en strre indsats i bekmpelsen af grnseoverskridende kriminalitet og hvidvaskning af penge .
Dette direktiv er et skridt i retning af en sammenkdning af samarbejde og informationsudveksling og en udvidelse af anvendelsesomrdet for og rkkevidden af lovgivningen vedrrende sdanne lovovertrdelser .
<P>
I Irland , hvor der allerede findes en lovgivning p omrdet - the Criminal Justice Act 1994 - er man i jeblikket ved at opdatere denne for at tage hensyn til nogle af forslagene i nrvrende direktiv .
<P>
Jeg har stemt for betnkningen , men jeg m tilst , at jeg er lidt foruroliget over to af dens aspekter .
<P>
For det frste er jeg meget imod det fortsatte forsg p at indfre en europisk anklagemyndighed .
Vi rder allerede over mange nationale kontorer , der er meget effektive og i stand til at hndtere langt strstedelen af sagerne - samt Revisionsretten , OLAF og andre instanser , der kan hndtere sdanne emner p fllesskabsniveau .
<P>
For det andet mener jeg , at de nye oplysningskrav til jurister i alvorlig grad vil underminere den gamle tradition med fortrolighed mellem jurister og deres klienter .
Vi skal ikke blande os i den enkelte borgers ret til et rimeligt forsvar eller en rimelig rettergang eller skade doktrinen om , at man er uskyldig , indtil det modsatte er bevist .
<P>
Trods disse forbehold , som forhbentlig senere kan ndres via lovgivningsproceduren , stemmer jeg for betnkningen .
<SPEAKER ID=128 NAME="Figueiredo">
Det er positivt , at der udfoldes bestrbelser for at styrke bekmpelsen af hvidvaskning af penge , ikke kun som forbrydelse i forbindelse med narkotikahandel , som det var tilfldet med det tidligere direktiv , men ogs hvidvaskning af penge i forbindelse med den organiserede kriminalitet og yderligere en rkke forbrydelser ( svig , korruption og andre ulovlige aktiviteter , der berrer De Europiske Fllesskabers finansielle interesser ) .
<P>
Der er imidlertid problematiske aspekter i direktivforslaget , isr nr det stter sprgsmlstegn ved nogle erhvervs tavshedspligt , navnlig for advokaters vedkommende , og ikke ogs lader underrettelsespligten angende mistnkelige forhold omfatte handel med vrdigenstande i erhverv som forhandlere af luksusartikler , auktionsfirmaer , ansatte i toldvsenet og andre .
Ordfreren for forslaget til Europa-Parlamentets betnkning peger i en retning , der adskiller sig lidt fra direktivforslaget , men sttter det i dets essens .
<P>
I alle tilflde er der et stort , grundlggende sprgsml , som ikke stilles i forbindelse med dette direktiv , nemlig den stigende liberalisering af finansmarkederne og kapitalbevgelserne , af hvilken rsag dets praktiske flger vil forblive nrmest lig nul .
Derfor har jeg afholdt mig fra at stemme .
<SPEAKER ID=129 NAME="Lulling">
Vi rder over et helt arsenal af internationale instrumenter til at bekmpe hvidvaskningen af penge , herunder isr Fllesskabets direktiv fra 1991 sammen med De Forenede Nationers konvention mod ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer vedtaget den 19. december 1988 i Wien , Europardets konvention om hleri og efterforskning samt beslaglggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold , samt de 40 anbefalinger fra GAFI ( Gruppen for international konomisk handling ) , der er den vigtigste internationale instans specialiseret i kampen mod penge af kriminel oprindelse .
<P>
Vi er alle enige om - og Parlamentet har anmodet om det adskillige gange - at der er grund til at aktualisere direktivet fra 1991 , der endda gr endnu lngere end GAFI ' s 40 anbefalinger fra 1996 , og som er blevet anvendt af medlemsstaterne .
Men de ansvarlige for hvidvaskningen udviser helt tydeligt en stor opfindsomhed i jagten p metoder til at skjule den illegale oprindelse af deres midler . Det er rsagen til , at man har foreslet ikke blot at aktualisere direktivet , men ogs at udvide det omrde , der dkkes .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne prcisere nogle ting for at undg , at man skyder grspurve med kanoner med risiko for , at anvendelsesomrdet bliver for stort og gr direktivet ineffektivt .
Dette er rsagerne til , at de kriminelle aktiviteter forbundet med begrebet hvidvaskning skal vre meget klart defineret for at undg , at kravene i direktivet ikke udstrkkes til ogs at glde svigagtige aktiviteter generelt , der angr de penge , der p legitim vis befinder sig i det konomiske system .
Lad os ikke glemme , at den ordinre interne ret i medlemsstaterne gr det muligt at tage sig af denne type overtrdelser .
Her glder subsidiaritetsprincippet !
<P>
Hvad angr udvidelsen af forpligtelserne i direktivet til at glde visse ikke-finansielle aktiviteter og erhverv , isr for medlemmer med advokatbestalling , er det vigtigt ikke at skade kundernes ret til den faglige hemmelighed , til at have adgang til retsvsenet og til ikke automatisk at blive sat under anklage samt endelig advokaternes ret til fortrolighed i forebyggelsen af kriminalitet .
<P>
I og med , at adskillige franske socialdemokrater og medlemmer af Europa-Parlamentet i forbindelse med kampen imod hvidvaskning af penge har tiltaget sig retten til at stte visse lande p anklagebnken , herunder mit eget , og dette bygger p fejltagelser , overslag og afvigelser angende praksis og den politiske magt i det konomiske omrde Luxembourg , er det meget vigtigt for mig ogs her , lige s energisk som vores premierminister og formndene for konomi- og budgetudvalget og det juridiske udvalg for Storhertugdmmets deputeretkammer allerede har gjort det , at afvise de pstande , disse franske socialdemokrater har gjort sig skyldige i under deres skaldte " felttog " imod de sorte penge .
<P>
Jeg hber , at alle de , der fler , de kan angive de sorte fr i kampen mod hvidvaskning , s det bliver muligt at lgge pres p skatteparadiserne , ikke holder sig tilbage , men vr s venlig at lgge pression p de , der virkelig modstter sig at samarbejde for at bekmpe hvidvaskningen af penge , og undg automatisk at kvalificere lande , der holder p bankhemmeligheden , som en " svingdr for sorte penge " .
<P>
Det er nemlig ikke ndvendigt at have bankhemmelighed for at blive en svingdr for sorte penge .
Her kommer beviset : Den russiske mafia har sgt at placere sine sorte penge adskillige steder i Europa , fr de nede frem til New York , hvor bankhemmeligheden ikke findes .
Det er beviset p , at den manglende bankhemmelighed ikke beskytter imod ugerninger som illegal handel med narkotika , organiseret kriminalitet og korruption . Husk venligst p det !
<SPEAKER ID=130 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
Vi har afstet fra at stemme om ndringsforslag 8 , 16 , 26 og 45 , da vi ikke mener , at disse forslag tilstrkkeligt tydeligt afspejler en god balance mellem en effektiv rapporteringspligt med henblik p at bekmpe hvidvaskning af penge p den ene side og en advokats / jurists tillidsforhold til sin klient og de forpligtelser , det medfrer , p den anden side .
<P>
Det er vigtigt , at en advokat / jurist ikke skal omfattes af en rapporteringspligt , nr vedkommende reprsenterer en klient i en retssag .
Det er derimod vanskeligere at afgre , i hvilke situationer en jurist / advokat skal have rapporteringspligt , nr vedkommende fr adgang til relevante oplysninger i forbindelse med skaldt juridisk rdgivning .
Vi mener , at jurister / advokater til en vis grad skal undtages fra rapporteringspligten , men bde forslagene fra Kommissionen og fra Parlamentet er i den henseende ikke tilstrkkeligt afbalancerede og prcise til , at vi kan sttte dem .
<P>
Endelig vil vi ppege , at forslaget har visse definitionsmssige mangler , der kan give uklarheder .
I forslaget forekommer ordene advokat , selvstndige inden for de juridiske erhverv og jurist , uden at det klart fremgr , hvordan der sondres .
Det er vigtigt at understrege , at jurister skal sidestilles med advokater i de lande , der ikke har advokattvang .
<P>
Betnkning af Lehne ( A5-0179 / 2000 )
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg undlod ogs at stemme om dette dokument , der omhandler listen over de lande , man kan rejse ind i med eller uden visum . Hermed gr man utvivlsomt ogs i retning af fri bevgelighed i EU for andre landes statsborgere .
Nr jeg undlod at stemme , var det dog , fordi jeg gerne ville have , at man lagde strre vgt p fri bevgelighed i EU for de alvorligt handicappede , blinde , svagtseende og dve borgere , der er helt invalide , og som har brug for ledsagelse . Hvis de rejser fra det ene sted til det andet og skifter bopl - f.eks. ved at tage fra England til Italien - sker der som flge af en forordning , der stadig er gldende , desvrre det , at de mister de ydelser , de modtager , fordi de er blinde eller dvstumme , og at de mister tilskuddet til den ledsager , der hjlper dem rundt .
<P>
Man br efter min mening gre en indsats for at ndre denne forordning .
<SPEAKER ID=132 NAME="Alavanos">
( GUE / NGL ) , skriftlig . ( EL ) I forbindelse med forslaget til Rdets forordning om faststtelse af listen over de tredjelande , hvis statsborgere skal vre i besiddelse af visum ved passage af de ydre grnser , og dem , hvis statsborgere er fritaget for dette krav , vil jeg gerne ppege to punkter :
<P>
1 .
Det er positivt , at Bulgarien og Rumnien er inkluderet i listen over lande , som er fritaget . De to lande har samtidig ptaget sig visse forpligtelser angende opretholdelsen af deres ydre grnser .
Som formand for Det Blandede Udvalg EF-Bulgarien vil jeg gerne anmode Rdet om at gennemfre denne indstilling .
Afskaffelsen af " visumtvang " er en stillingtagen , som indgr i det grundlag , som Det Blandede Udvalg EF-Bulgarien anbefaler . Udvalget begynder sit mde i dag i Strasbourg .
<P>
2 .
Ministerrdet og Kommissionen br rette henvendelse til USA ' s myndigheder , som fortsat krver kontrol af grske statsborgere .
Hvis - og det er tilfldet - amerikanske statsborgere har fri adgang til EU , s br det ogs glde omvendt p basis af gensidighed , og den uacceptable forskelsbehandling over for grske statsborgere m ikke fortsat finde sted .
<SPEAKER ID=133 NAME="Blak, Lund og Thorning-Schmidt">
De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt for betnkningen af Lehne om forslag til Rdets forordning om fastlggelse af listen over de tredjelande , hvis statsborgere skal vre i besiddelse af visum ved passage af de ydre grnser , og dem , hvis statsborgere er fritaget for dette krav .
Vi bemrker , at Kommissionen i sit forslag finder , at dette forslag ikke er omfattet af det danske forbehold , til trods for at der i denne sag er tale om en positivliste , som efter vores opfattelse er omfattet .
Nr vi stemmer for , skal det ses i lyset af , at vi finder , at der skal findes en lsning , der tilfredsstiller alle lande og respekterer det danske forbehold .
<SPEAKER ID=134 NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
De bekymringer , der har inspireret denne betnkning , viser klart , at EU er til for kapitalen og ikke for menneskene .
Der findes ikke visum for kapitalens indtrden , uanset hvor den kommer fra , men man lgger forpligtelser p statsborgere fra mange lande , selv for et ophold p under tre mneder .
<P>
Der er desuden intet , vi kan vre bekendt , der begrunder adskillelsen mellem en lille gruppe lande , hvis statsborgere er fritaget for visumkravet , og flertallet , som er tvunget til at overholde det .
Hvorfor ngte en statsborger fra Marokko , Senegal eller Ukraine en ret , som tildeles en statsborger fra New Zealand , Israel eller sultanherredmmet Brunei .
<P>
Nr vi har afholdt os fra at stemme i stedet for at stemme imod betnkningen , selv om vi er uenige i hele tankegangen i den , skyldes det udelukkende , at listen over lande , der ikke afkrves visum , er udvidet en smule sammenlignet med den nuvrende situation .
<P>
Vi gr i stedet ind for , at menneskene i det mindste tildeles de samme rettigheder , som De tildeler kapitalen , det vil sige fri bevgelighed for personer og en fjernelse af enhver form for visum .
<SPEAKER ID=135 NAME="Malmstrm">
EU ' s hrde visumpolitik er en stor hindring for folk , der nsker at rejse til Europa .
De seneste rs skrpelse af visumkravene har uundgeligt frt til flere tilflde af menneskesmugling og en stigning i den skaldte illegale indvandring til EU ' s medlemslande .
De mennesker , der smugles ind i eller p anden mde skaffer sig adgang til Den Europiske Union , har ofte gennemlevet store tragedier p vejen .
Vel fremme i EU savner de helt rettigheder og social beskyttelse .
<P>
Der er mere end 130 lande p listen over lande , hvis statsborgere skal have visum for at rejse ind i EU .
Der findes ikke engang 50 lande , der ikke er underlagt visumtvang .
Denne praksis - det vil sige , at visumtvang er regelen snarere end undtagelsen , er ikke vrdig i det demokratiske Europa .
Grundregelen m vre , at mennesker har ret til at rejse frit ind i EU , ikke det modsatte .
<P>
Europa skal ndre sin holdning til indvandring .
I lbet af nogle r bliver der et akut behov for arbejdskraft i EU .
Derfor er det vigtigt , at vi accepterer og bner drene for mennesker , som sger en bedre fremtid i EU ' s medlemslande .
En mere ben visumpolitik er alts en forudstning for , at man kan fre en flles human flygtninge- og asylpolitik .
Med en politik , der accepterer indvandring , kan vi f bugt med den organiserede kriminalitet og de menneskelige tragedier , der skyldes menneskesmugling .
<P>
Betnkning af Haug ( A5-0184 / 2000 )
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , frst vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med , at det samlede budget er strammet op , og at forgelsen af betalingsbevillingerne er p 1,07 % af medlemslandenes samlede BNP , hvor det tilsvarende tal i budgettet for 2000 var p 1,11 % .
Desuden er jeg glad for forhjelsen af bevillingen til ungdomsorganisationerne til 1,5 million euro .
Srligt vil jeg imidlertid begrunde , hvorfor jeg sttter Virrankoskis og Mulders ndringsforslag .
Jeg gr ud fra , at den stramme budgetdisciplin skal fortsttes , og at de herskende finansieringsrammer skal respekteres .
Med hensyn til finansieringen af det vestlige Balkan m man tage hensyn til omrdernes reelle behov , den herskende politiske situation og eventuel finansiering fra andet hold .
Derfor sttter jeg ikke en revision af de finansielle rammer for bevillinger til foranstaltninger udadtil .
<SPEAKER ID=137 NAME="Kuntz">
Betnkningen fra Budgetudvalget , som vi forhandler , kan ikke modtage sttte fra den franske delegation i UEN-Gruppen , og det er der flere grunde til .
<P>
Vi mener frst og fremmest , at det er ndvendigt at skelne i forhandlingerne mellem budgettet for 2001 og revisionen af de konomiske perspektiver , en revision , som vi afviser .
Ingen kan glemme , under hvilke vilkr de konomiske perspektiver blev fastlagt p topmdet i Berlin .
En fransk delegation fra Europa-Parlamentet kan ikke acceptere , at man p ny tager et kompromis op , som var resultatet af vanskelige forhandlinger i marts sidste r .
<P>
Revisionen forekommer os at vre s meget mindre velfunderet , idet EU efter selv at have bombet Serbien har valgt at udelukke dette land fra at f fllesskabssttte .
Det er derfor ndvendigt at trkke 2,3 milliarder euro fra de 5,5 milliarder , hr . Prodi har nvnt til genopbygningen af Balkan i perioden 2000-2006 .
Fra nu af ser situationen ud til at vre let at styre . Der er tilstrkkeligt med penge , og der er hverken behov for en revision af de konomiske perspektiver eller for at snke loftet for landbrugsbudgetposten .
Hvis Kommissionen vil tage de tal , Romani Prodi nvnte i november sidste r , op igen , ved den , at de desvrre ikke er fremkommet efter en prcis analyse af behovene i regionen , idet den selv har beskrevet dette belb som " politisk " , og at de fra starten aldrig har vret godkendt hverken af Parlamentet og isr ikke af Rdet .
<P>
Det er sledes muligt at finde betydelige belb til Balkan og at udelukke en revision af de konomiske perspektiver .
Fundet af et kronisk overskud ved finansrets udgang p mere end 3 milliarder euro viser , at belbet p de afsatte bevillinger ikke svarer til de reelle behov , selv om det er muligt at skabe vsentlige besparelser p den dokumenterede manglende gennemfrelse af visse programmer , og at det er mere end nskeligt , at den indsats , der er enighed om for Balkanomrdet , til dels sker som genfordeling af bevillingerne .
<P>
Vi afviser ogs fru Haugs betnkning p grund af det , den foreslr for de srligt udsendte fra Unionen .
Det svarer reelt til en reduktion af det , der stadig hrer under det mellemstatslige omrde til gavn for omrdet for integration i Fllesskabet .
I Amsterdam-traktaten , som vi har bekmpet , str der , at de administrative udgifter til FUSP fra og med dette r hrer under Rdet , selv om de operationelle udgifter skal finansieres over kapitel B8 , rubrik 4 .
<P>
Vi afviser endvidere opdelingen af bevillinger til udvikling af landdistrikterne , som beslutningen synes at g ind for , idet dette ndvendigvis vil give problemer med at afvikle betalingerne .
Vi vil ganske simpelt minde om , at hovedbudgetposten for landbruget stadig glder , selv om der fra nu af findes et loft , der blev besluttet i Berlin .
<P>
Selv om man nr loftet ved at addere udgifterne til markederne ( 1A ) , udviklingen af landdistrikterne ( 1B ) og frtiltrdelsesudgifterne til landbruget , risikerer vi , hvis vi accepterer opdelte bevillinger til udvikling af landdistrikterne , at Kommissionen foreslr betydelige forpligtelsesbevillinger , men meget frre betalingsbevillinger . Dette vil endnu en gang vre til skade for vores landmnd , og det kan vi ikke acceptere .
<SPEAKER ID=138 NAME="Malmstrm">
Vi har stemt imod punkt 9 i Haug-betnkningen vedrrende overfrsel af midler fra landbrugspolitikkens budget til genopbygningsprogrammet for det vestlige Balkan .
<P>
Overslag viser , at der bliver et betydeligt overskud p landbrugsbudgettet under udgiftsomrde 1A .
Da en stor del af genopbygningsprogrammet for det vestlige Balkan endnu ikke er finansieret , finder vi det klogt at overfre en del af dette overskud til udgiftsomrde 4 p budgettet , hvis det skulle blive ndvendigt med en sdan revision af de finansielle overslag .
<P>
Genopbygningen af det vestlige Balkan str verst p vores politiske dagsorden .
Det er ogs en af de vigtigste opgaver for Den Europiske Union i de kommende r .
Vi er enige med Haug-betnkningen i , at finansieringsproblemet ikke udelukkende kan lses med en omplacering af EU ' s prioriterede udenrigspolitiske ml .
Vi skal finde midlerne andetsteds , men det skaber ikke ndvendigvis et behov for " friske midler " fra medlemsstaterne .
Da der bliver et stort overskud p landbrugsbudgettet , vil det vre en passende lsning at mindske loftet for udgiftsomrde 1A til fordel for et strre budget til den eksterne politik .
<SPEAKER ID=139 NAME="Miranda">
Vi anser det for afgrende , at der p baggrund af de nye mlstninger for EU sker en global revision af de finansielle overslag , herunder isr for udgiftsomrde 3 ( de interne politikker ) og 4 ( de eksterne politikker ) .
Vi mener sledes , at de nye prioriteter skal modsvares af nye finansielle ressourcer .
<P>
Ud fra denne grundholdning forkaster vi p forhnd og frem for alt de " nedskringer " i samarbejdspolitikken , som Kommissionens forelbige budgetforslag lgger op til , ligesom dem , der foresls inden for beskftigelse og milj .
Vi forkaster ligeledes " nedskringen " p 300 millioner euro i landbruget .
P det sidste omrde mener vi i vrigt , at det er srdeles ptrngende at oprette en fond til at imdeg den primre sektors meget betydelige vanskeligheder .
<P>
Vi er derfor enige i nogle af ordfrerens forslag , men p trods af de forbedringer , som hun foreslr , ligger de meget langt fra det ndvendige , helt bortset fra det forhold , at nogle af de ndringer , der er blevet indfrt under den endelige afstemning , ydermere har begrnset og modificeret deres rkkevidde .
Vi deler heller ikke hendes opfattelser angende forsvarspolitikken .
<P>
Af disse rsager har vi stemt imod betnkningen , sdan som den blev i sin sidste version .
<P>
Betnkning af Paciotti ( A5-0177 / 2000 )
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte ja til fru Paciottis betnkning , da det efter min mening er rigtigt af EU at interessere sig for alt , hvad der har med beskyttelsen af personoplysninger at gre .
Personoplysninger bliver desvrre alt for ofte misbrugt af kriminelle , som skaffer sig fordele ved hjlp af de fortrolige oplysninger .
Nogle af ofrene for dette er - som jeg har sagt fr - naturligvis de ldre og pensionisterne .
Jeg ville dog ogs gerne have - og det vil jeg gerne understrege med min ja-stemme - at man ikke blot tog sig af beskyttelsen af vores personoplysninger , men at man ogs gjorde noget for at f kendskab til disse oplysninger .
<P>
Selv i dag kan de italienske arbejdstagere f.eks. ikke f at vide , hvor meget deres pension belber sig til , og hvor mange penge de har indbetalt til pensionskasserne .
De har sledes ikke kendskab til visse af deres personoplysninger .
<P>
Med min stemme hber jeg sledes , at man fremover ikke blot vil beskytte vores personoplysninger , men ogs srge for , at vi alle sammen ikke alene kender vores navn , efternavn og fdselsdato , men ogs vores fremtidige pension .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi">
Hr. formand , jeg hber , at fru Palacio Vallelersundi vil afgive en skriftlig stemmeforklaring p vegne af vores politiske gruppe , men jeg nsker ogs at sige et par ting .
<P>
For det frste ville jeg stemme imod ndringsforslag 11 .
Det var simpelthen en fejl , at jeg stemte for det ndringsforslag , da alle ndringsforslag til Kommissionens forslag var meget drlige og vil kunne forhindre gennemfrelsen af safe harbor-aftalen .
<P>
Vi har forhandlet med vores amerikanske kolleger i mere end to r .
Vi nede frem til en meget god kompromislsning , men nu betyder arbejdet i Europa-Parlamentet , at de europiske forbrugere og borgere skal vente p det nye kompromisforslag .
Det er ikke sikkert , at det nye kompromisforslag bliver lige s godt som det gamle .
Det er et tilbageskridt .
Jeg stemte imod udvalgets forslag sammen med andre medlemmer fra min gruppe .
Vi er alle meget kede af , at vi skal vente p denne aftales ikrafttrden .
<SPEAKER ID=142 NAME="Coelho">
P grund af tidsbegrnsninger under mdet fik jeg ikke mulighed for at holde det indlg , som jeg havde forberedt .
Jeg sammenfatter her essensen af det i forbindelse med stemmeforklaringerne .
<P>
Jeg deler ordfrerens bekymring over , at dette forslag ikke giver borgerne i EU et tilstrkkeligt beskyttelsesniveau , hvad angr overfrsel og behandling af deres personlige oplysninger , isr p baggrund af den beskyttelse , som EU-direktivet om databeskyttelse sikrer dem .
<P>
Vi er imidlertid alle klar over , at der allerede nu faktisk sker udveksling af data , men at dette ikke er underlagt nogen form for regulering .
Selv om safe harbor-principperne ikke er den ideelle lsning p problemet , udgr de dog en samling regler og vil kunne virke til forebyggelse af misbrug .
<P>
Forhandlingerne skulle sge at forlige to modstridende holdninger : Vores , der nskede lovgivning ( med lovfstede begrnsninger for adgang til og brug af personoplysninger , som respekteres og garanteres af det offentlige ) , og den amerikanske , der foretrkker selvregulering .
<P>
Den opnede aftale er kun et lille skridt fremad i sine beskyttelsesgarantier , men den er dog positiv med hensyn til , hvad den p lngere sigt kan f af betydning for sikkerhedsproblematikken .
Den holdning , som Paciotti-betnkningen giver udtryk for i kraft af de forslag , som fru Ana Palacio har fremlagt , fortjener derfor vores sttte .
<SPEAKER ID=143 NAME="Schrder, Ilka">
Jeg stemmer for Paciotti-betnkningen om safe harbor-aftalen , selv om de transatlantiske databeskyttelsesproblemer ikke vil vre lst med den , for :
<P>
ogs inden for rammerne af safe harbor-principperne vil det med nogle tricks stadig vre muligt at slge kundedata til tredjemand , uden at kunden skal give sit samtykke ;
<P>
selv om aftalen er en succes med hensyn til at definere vage databeskyttelsesnormer , er det ikke klart , hvad der helt njagtigt sker , hvis virksomheder tilsidestter disse normer .
Kan der anlgges sag mod dem ?
Skal de betale erstatning ?
<P>
det er fortsat uvist , hvorvidt EU-borgere virkelig kan udnytte deres rettigheder , sledes som de er fastlagt i safe harbor-aftalen , eftersom de amerikanske virksomheder har vrneting i USA , og de dermed har fat i den lange ende i forhold til europiske enkeltpersoner .
<P>
Jeg stemmer alligevel for , da der for tiden overhovedet ingen regler findes for , hvordan EU ' s databeskyttelsesnormer kan sikres ved dataudveksling med andre kontinenter .
Safe harbor-principperne er i det mindste en begyndelse med henblik p ogs at sikre databeskyttelsen uden for EU ' s grnser .
<SPEAKER ID=144 NAME="Theonas">
( GUE / NGL ) , skriftlig . ( EL ) Hverken bogstavet , det juridiske grundlag , endsige nden i den mde , som den meget hurtige udvikling af e-handel udvikler og udbreder sig med , taler for en beskyttelse af data af personlig karakter eller borgernes privatliv , men tvrtimod fremkalder de stor og alvorlig bekymring ikke kun for en amputation og omstrukturering af selve markedet og handlen samt for en intensivering af forsget p at afskaffe borgernes rettigheder , at underkaste dem teknologien og det kapitalistiske markeds r love og at ndre deres personlige liv , men ogs for at selve deres eksistens skal ndres til et billigt og letformeligt rstof til at skabe profit af .
<P>
Gennemfrelsen af teknologiens nyskabelser og isr dem , som stammer fra informationssamfundets imponerende og voldsomme udvikling , vil skabe meget dybe skr i samfundets udvikling .
Ud over de enorme muligheder , som bner sig , tvinger og forpligter de truende farer for misbrug os til at vre srligt opmrksomme med hensyn til at give den menneskelige faktor fortrinsret og respektere grundlggende rettigheder og friheder for borgerne .
<P>
Udviklingen og teknologien kan ikke stoppes , men de m heller ikke udvikle sig , uden at mennesket og dets behov er til stede , og under ingen omstndigheder m de degradere de kulturelle vrdier og den menneskelige vrdighed , som bliver angrebet p basale og umistelige rettigheder , ssom privatlivets og de personlige datas ukrnkelighed .
<P>
De forslag og de politikker , som vedrrer e-handlen , og de foranstaltninger , som fremmes for at sttte den , er kendetegnet ved den ekstremt ensidige opfattelse om at opn profit og konkurrenceevne .
En fremmende kraft for denne politik er de uhyre store og stadigt voksende summer , som stilles til rdighed og sttes i omlb med henblik p at tjene de store multinationale selskabers behov inden for denne sektor , s en hvilken som helst hindring , som forhindrer , at de meget hurtigt kan omstille sig til dette markeds voldsomme udvikling , kan fjernes , og for at de kan opn enorme , hurtige fortjenester og indflydelse .
<P>
Den foreslede sociale model , som opfylder EU ' s tekster og forslag , stttes og sttter kraftigt den rene konkurrence og en overdreven superprofit .
Denne opfattelse udgr ikke noget plideligt , men er en benlys trussel for samfundets og menneskets fremtid : uvished , usikkerhed , et brud med dets egne behov , en kategorisering af borgere og lnmodtagere , som ikke lngere selv vil udforme deres milj , men udformes af det , s de p den bedste , hurtigste og billigste mde kan tjene dem , som bestemmer , hvordan det skal vre .
<P>
Begrebet " tilstrkkelig beskyttelse " , som anvendes i betnkningen , overstter vi som et fortlbende og efter forgodtbefindende ktteri og fordrejning af betydningen af beskyttelse af personlige data , nr man som afskrkkende foranstaltninger og sikkerhedsventiler udnvner sanktioner og erstatninger , efter at man har krnket vidt bne dre .
Personlige oplysninger om EU ' s borgere cirkulerer allerede i tredjelande uden nogen egentlig kontrol , uden at vi faktisk kender omfanget af de allerede begede ulovligheder .
Nr vi med det elektroniske overvgningssystem Echelon har konstateret , at enhver demokratisk kontrol benlyst bliver overtrdt udefra og fra afstand , at de amerikanske multinationale selskaber i vidt omfang overvger og spionerer mod de europiske virksomheder , mod den samlede konomiske , sociale , politiske og kulturelle aktivitet i medlemsstaterne samt Unionens borgeres privatliv , er det i det mindste hyklerisk , hvis vi har en bld og velsignende tilgang til dette enorme sprgsml .
<P>
Den nuvrende beskyttelsesramme og de foreslede , formelle og konventionelle klausuler er yderst utilstrkkelige , gennemhullede og ineffektive .
Det giver ikke nogen mening at pkalde sig gode hensigter i den barske konkurrence og i profittens enevlde .
Kun med en eufemisme ville vi turde kalde de hmningslse monopolers rverhule for " safe habor " , mens deres meget hurtige struktur , udvidelse og uhindrede aktivitet lettes i den kommende , gte cyberspace-imperialisme .
<SPEAKER ID=145 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttede .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.40 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=5>
Gennemfrelse af MU ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandlingen om betnkning ( A5-0170 / 2000 ) af Karas for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om Kommissionens meddelelse om kommunikationsstrategi i de sidste faser af gennemfrelsen af MU .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Van Brempt">
Kre kolleger , hr. formand , euroen har vi nu haft i et stykke tid , men den er stadigvk et abstrakt begreb .
Det er ikke noget , man lgger mrke til i dagligdagen . I befolkningen er der i jeblikket endnu ingen skaldt euroflex .
Den nuvrende mnt ombyttes endnu ikke til euro .
Derfor er denne informations- og bevidstgrelseskampagne om euroen s vigtig .
Det er endnu ikke for sent , men vi m alle forst , at 2001 er afgrende for at f hele befolkningen med i denne store operation .
Med de ndringsforslag , som jeg har stillet , og som ogs er medtaget i betnkningen , har jeg villet understrege en rkke aspekter i kampagnen .
<P>
I frste instans , og det vil jeg ikke komme nrmere ind p , fordi det blev indgende belyst i formiddags , skal kampagnen isr rette opmrksomheden mod at bevidstgre de unge og til det forml ogs anvende undervisningssystemet .
For det andet skal en informationskampagne selvflgelig fokusere p bestemte mlgrupper , f.eks. de svage i samfundet .
Mennesker med meget lave indtgter fortjener srlig opmrksomhed .
De ved , at der findes to slags mennesker . Det er de meget rige , der har mange penge , og det er dem , der ikke har s mange , og som hver dag regner p , om de kan f pengene til at sl til mneden ud .
For dem er euroen en stor omvltning , og derfor skal de have srlig opmrksomhed .
Af de grunde og af andre grunde , men bestemt ogs af de grunde er det vigtigt , at forbrugerne ikke snydes ved ombytningen til euro .
Overgangen til euroen m ikke medfre utilladelige prisstigninger .
Derfor har jeg slet til lyd for etableringen af lokale meldepunkter i alle lokalsamfund for at srge for , at borgerne p en nem og let tilgngelig mde kan melde utilladelige prisstigninger .
Jeg har ogs anmodet om , at Kommissionen udarbejder forslag herom og forelgger medlemsstaterne eksempler p bedste praksis .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , da jeg ikke er vant til at tale i mere end to minutter , er jeg en smule bekymret for , at det ikke skal lykkes mig at bruge hele den tid , jeg har til rdighed , men jeg skal gre mit bedste .
<P>
Kommissr Solbes , jeg vil gerne give udtryk for min tilfredshed med dette emne , for euroens indfrelse er efter min mening et af de vigtigste og springende punkter , nr det glder resultatet af vores 15 staters forening i Den Europiske Union .
At forberede befolkningen p den reelle og konkrete nyhed , som brugen af euro vil vre , er s afgjort en positiv ting .
<P>
Jeg vil gerne takke hr . Karas , som efterkom mit nske om at slette den angivelse i det oprindelige forslag , hvor der stod , at man skulle instruere brn og unge ordentligt , s de for deres vedkommende kunne instruere bedsteforldrene .
Jeg hber , at det ogs ved denne lejlighed tvrtimod er bedsteforldrene , de ldre og pensionisterne - som netop har sendt mig herop til Europa-Parlamentet for at reprsentere Pensionistpartiet - der vil lre de unge noget .
Dette er efter min mening meget sandsynligt , for jeg er overbevist om , at isr de pensionerede damer , som hver morgen flokkes p EU ' s markeder , meget hurtigt vil forst , hvad euroen er vrd i forhold til den nationale valuta .
<P>
Jeg tror ogs , at jeg vil kunne samarbejde i det sm , for jeg vil srge for , at der bliver hngt plakater op i de omrder af Italien , hvor jeg var opstillet til valget , og p disse plakater vil jeg anmode den italienske regering om at stte mindstepensionen op til 500 euro .
Det er lige prcis , hvad jeg vil gre . Jeg vil ikke sige , hvor meget det er , og jeg tvinger sledes alle borgerne til at finde ud af , hvor meget 500 euro er .
Det er en skam , at regeringen ikke accepterer dette forslag , men p denne mde lrer man i det mindste de italienske pensionister , hvad euroen er vrd .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Hr. formand , som jeg og mange af mine kolleger i nogen tid har sagt , er projektet med den monetre union yderst farligt .
Det er konomisk naivt og vil forvolde skade p makrokonomien .
Politisk har det klart til forml at underminere nationalstaten , og sledes truer det demokratiet i Europa .
<P>
Det forslag , vi har fet forelagt , taler om information om euroen , men vi har allerede de oplysninger , vi behver .
Enhver avis , jeg bner , har historier om euroen .
Banker og revisionsfirmaer krer seminarer og informerer deres klienter .
Dette drejer sig ikke om information , det drejer sig om propaganda .
Jeg stoler ikke p , at Kommissionen vil fremlgge objektiv information .
Selve iden er absurd .
Jeg blev srlig forfrdet over fru Randzio-Plaths id om , at vi faktisk skulle udskrive skolebrn som stormtropper i denne blitzkrig af europropaganda .
<P>
Se , hvis de 12 eurolande nsker at g i gang med en propagandakampagne , s angr det ikke mig .
Men i tre lande , Danmark , Sverige og Storbritannien , er beslutningen om euroen endnu ikke truffet .
Det ville vre et groft misbrug af den demokratiske proces , hvis Kommissionen gr i gang med en europropagandakampagne i disse land , fr folkeafstemningerne om valutaen har fundet sted .
Det ville vre skandalst at bruge skatteydernes penge til at forsge at pvirke vlgernes afgrelse .
<P>
I Storbritannien gr 70 % af befolkningen imod tilslutning til euroen .
Vi nsker ikke at bruge penge p at promovere den , hverken i Det Forenede Kongerige eller andre steder .
Derfor har jeg to krav til Kommissionen .
For det frste , s vr venlig at fortlle os i dag , at der ikke vil blive ivrksat nogen sdan kampagne i Storbritannien , Danmark og Sverige .
For det andet vil vi gerne have en forsikring om , at den del af bevillingerne , som kunne have vret brugt i disse lande , gr tilbage til deres statskasser , s folk klart og gennemskueligt kan se , at deres penge ikke bliver spildt p ml , de ikke sttter .
Endnu bedre , skrot hele projektet , og st alle pengene ind p en srlig konto , der kan hjlpe med at afholde de enorme udgifter , der vil komme , nr euroen til sin tid bliver opgivet .
<SPEAKER ID=150 NAME="Solbes">
Hr. formand , jeg vil i frste omgang takke ordfreren , hr . Karas , for hans betnkning og Dem alle sammen for Deres deltagelse i forhandlingen .
<P>
I hr .
Karas ' betnkning er der mange interessante elementer . Den indeholder 38 forslag , som i mange tilflde er sammenfaldende med forslaget i Kommissionens meddelelse fra februar , og i andre tilflde - som han forklarede s fint i sin indledende prsentation - er forslag , der har til forml at nuancere , forbedre og endog udvide nogle af initiativerne .
<P>
Efter disse indledende bemrkninger vil jeg gerne afklare nogle punkter , som jeg mener er vsentlige .
For det frste er meddelelsen en del af en meget kompliceret operation , som bestr i indfrelsen af euroen i form af mnter og pengesedler den 1. januar 2000 .
For det andet spiller subsidiaritetsprincippet en afgrende rolle i denne proces med indfrelse af mnter og pengesedler .
Det betyder , at medlemsstaterne gennem deres regeringer og centralbanker er afgrende for hele processen og ogs for kontakten .
<P>
Vores rolle som Kommission bestr i nogle tilflde i at tilskynde , i andre i at handle og i de fleste i at give medlemsstaterne ider , som de kan bruge eller lade vre , og i nogle tilflde i at foresl konkrete handlinger .
<P>
I jeblikket glder det om at finde ud af , hvor forberedte medlemsstaterne , virksomhederne og borgerne er .
Hvad angr medlemsstaterne , kan jeg fortlle Dem , at jeg i den kommende uge vil forelgge Kommissionen en rapport om den praktiske anvendelse af euroen .
I den vil vi allerede have en oversigt over , hvordan det str til med de enkelte medlemsstaters nationale planer for indfrelse af euroen .
<P>
Virksomhederne er det srlige ml for informationskampagnen i jeblikket .
I henhold til de seneste oplysninger , dem fra september , forsikrer 88 % af de sm og mellemstore virksomheder , at de er forberedte p euroen , eller i det mindste at de er bevidste om behovet for at forberede sig nu .
<P>
Dette tal ville imidlertid vre vildledende , hvis der ikke blev givet yderligere to tal eller to kommentarer .
For det frste har kun 22 % af de 88 % p nuvrende tidspunkt gennemfrt de planer , der er ndvendige for indfrelsen af euroen .
Og hvad angr de resterende , er der en vis modstning mellem denne teoretisk set positive holdning fra virksomhedernes side og den manglende anvendelse af euroen ved normale operationer p nuvrende tidspunkt .
Med andre ord har vi en fornemmelse af , at virksomhederne ser forholdsvis optimistisk p operationen og tror , at det bliver lettere , end det mske bliver .
Dette er rsagen til , at vi mener , at det er ndvendigt at vre srligt opmrksom p virksomhederne i denne periode , og ogs p borgerne .
<P>
Kommissionen har planer om at ivrkstte nogle specifikke aktioner , ud over meddelelsen fra juli , regelmssige rapporter til KOFIN , et forslag om falskmntneri , som fremsttes inden udgangen af ret , og ogs en rkke foranstaltninger , som er ndvendige for koordineringen .
<P>
Jeg har nogle kommentarer til de forskellige punkter , der er blevet nvnt under forhandlingen .
Forslagene i meddelelsen falder for en stor dels vedkommende sammen med de forslag , der er fremsat her .
Der er imidlertid visse punkter , som kan kommenteres yderligere .
Hvilke handlinger skal vi for det frste gennemfre i pre-in-landene eller i tredjelande ?
De lande , der ikke er medlemmer af Den Monetre Union p nuvrende tidspunkt , har , som de lande , der er medlemmer , ret til informationskampagner .
Det skal naturligvis ske , forudsat at disse lande nsker det .
I jeblikket har to af dem , Danmark og Det Forenede Kongerige , ikke vist interesse for at ivrkstte informationskampagner .
<P>
Deres henstillinger indeholder en hel del af de aktioner , som medlemsstaterne efter vores mening skal anmodes om at gennemfre , og i den forbindelse vil vi sende en meddelelse til de forskellige lande for at f dem til at overveje dem .
<P>
Jeg vil gerne fremhve nogle meget interessante aspekter , som er blevet nvnt , f.eks. at vre srligt opmrksom p uddannelse , skoler , kvinder , specifikke sektorer som turistsektoren , det utroligt interessante initiativ om omdeling af en pristabel eller de offentlige myndigheders indledende eller yderligere forpligtelser .
<P>
Vi vil give banksektoren besked om Deres forslag om muligheden for at udnytte en del af " sparedagene " til information , og vi vil fortstte arbejdet med problemet vedrrende vekselgebyrer .
Det er Kommissionens holdning , at der ikke skal vre nogen forskel mellem gebyrer for tvrnationale operationer og nationale operationer .
<P>
To kommentarer til .
Kommissionen er meget indstillet p at samarbejde med Parlamentet , med Den Europiske Centralbank og med medlemsstaterne for at f ivrksat et program , der er meget mere effektivt , men det skal dog tages i betragtning , at ca. to tredjedele af de samlede udgifter til programmet i henhold til den eksisterende model skal afholdes af medlemsstaterne i henhold til deres specifikke programmer .
<P>
Hvad angr mulighederne for at rde over flere midler eller forlnge informationsprocessen , som det foresls i Karas-betnkningen , gr Kommissionen ind for begge dele .
Vi m selvflgelig diskutere dem i fremtiden , nr vi skal diskutere budgetterne for de kommende r .
<SPEAKER ID=151 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Anvendelse af visse farlige stoffer og prparater
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0149 / 2000 ) af Arvidsson for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om toogtyvende ndring af direktiv 76 / 769 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om begrnsning af markedsfring og anvendelse af visse farlige stoffer og prparater ( phthalater ) og om ndring af Rdets direktiv 88 / 378 / EF om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning om sikkerhedskrav til legetj ( KOM ( 1999 ) 577 - C5-0276 / 1999 - 1999 / 0238 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=153 NAME="Arvidsson">
Hr. formand , der er to grunde til denne betnkning om phthalater i legetj : Dels er disse stoffer sundhedsfarlige for de sm brn , og dels har flere medlemslande allerede vedtaget deres egen lovgivning p omrdet , hvorfor denne betnkning tjener det forml at genoprette det flles marked for legetj .
Nr vi behandler sprgsml om de sm brns sundhed , er engagementet ofte stort , helhjertet og oprigtigt .
<P>
Iflge Verdenssundhedsorganisationens eksperter kan man ikke bevise , at phthalater er karcinogene .
Derimod mener WHO , at phthalater kan give reproduktionsskader og hormonelle forstyrrelser - frst og fremmest hos sm brn , der udsttes for store mngder phthalater .
<P>
I lighed med andre toksiske stoffer har phthalater p et videnskabeligt grundlag fet tildelt grnsevrdier , der opgiver strste anbefalede eksponeringsniveau p baggrund af beregnede risikovrdier .
Jeg vil understrege , at behandlingen af phthalater ikke afviger fra almindelig toksikologisk praksis .
<P>
Kommissionens Videnskabelige Komit for Toksicitet , kotoksicitet og Milj har vurderet risiciene ved en rkke phthalater , hvorefter den med enstemmighed har fastslet , at de to phthalater , der er helt dominerende i legetj og smbrnsartikler , kan medfre , at grnsevrdien overskrides , hvilket kan give sundhedsmssige problemer for sm brn .
I denne videnskabelige vurdering er det de sm brns sundhed , man er bekymret for .
Det handler om brn , der er ved at f deres frste tnder , og som ofte sutter p forskellige genstande .
Jeg vil advare mod , at Parlamentet forivrer sig og trffer beslutninger , der er langt mere vidtrkkende , end det videnskabelige grundlag berettiger til .
<P>
Jeg gr ind for information og oplyste forbrugere , der kan trffe deres egne valg , men den af Kommissionen foreslede mrkning er ikke information , men en kraftig advarsel .
Den , der lser advarselen , kber ikke det mrkede legetj til sine brn eller brnebrn .
Advarselen bliver dermed et indirekte forbud .
Endvidere er mrkningsproceduren for legetj i praksis vanskelig og dyr at gennemfre .
De handlende og deres organisationer har forklaret mig , at forretningspersonalet hverken har den forndne tid eller kompetence til at besvare alle de sprgsml , som kunderne vil stille .
Hvis man indfrer dette advarselssystem for legetj beregnet for ldre brn , risikerer man at f et effektivt udvidet forbud .
<P>
Den Videnskabelige Komit har udpeget to phthalater i legetj , der kan vre farlige for sm brns sundhed .
En beslutning om et begrnset forbud p dette grundlag bygger ikke primrt p forsigtighedsprincippet , men p almindelig praksis for toksiske kemiske stoffer . Et forbud mod alle de ca .
350 phthalater , man kender i dag , skal baseres p en antagelse om , at brugen af alle phthalater er forbundet med mere eller mindre samme risici .
Der er imidlertid ikke noget videnskabeligt grundlag for en sdan antagelse .
Da disse phthalater ikke anvendes i legetj , br yderligere risikovurderinger og den foreslede fornyede overvejelse af direktivet om to r vre tilstrkkeligt .
<P>
Jeg har med denne korte prsentation af dokumentet nsket at understrege , dels at beslutningen br trffes p et videnskabeligt grundlag og glde for den nvnte risikogruppe , det vil sige de sm brn , og dels at mrkningen af legetj er meget vanskelig at hndtere .
Der savnes stadig en videnskabeligt godkendt metode til testning af migration , der delvis vil kunne erstatte den foreslede lovgivning , og som derfor ikke br medtages i lovgivningsteksten .
Talerne vil ogs pberbe sig deres egne vurderinger af det videnskabelige grundlag .
Lad mig komme dette i forkbet og anbefale , at politikerne lytter til videnskabelige vurderinger og konklusioner og ikke forsger selv at vurdere det videnskabelige forskningsmateriale .
<P>
Jeg hber , at denne betnkning og morgendagens afgrelse giver de sm brn et mere sikkert livsmilj .
<SPEAKER ID=154 NAME="McCarthy">
Hr. formand , p vegne af Retsudvalget vil jeg gerne ganske klart og enkelt formulere udvalgets holdning iflge afstemningsresultaterne , og som er ( a ) at forbyde alle phthalater og ( b ) som flge heraf at slette al mrkning , for hvis man forbyder alle phthalater , behver man ikke mrkning .
<P>
Som ordfrer deler jeg bekymringen hos medlemmerne i mit udvalg .
Som valgte politikere kan vi helt klart ikke tillade os at spille hasard med brns helbred .
Vi m sikre , at de ikke bliver udsat for undvendige og uacceptable sundhedsrisici og erkende det offentliges ansvar i denne sag .
<P>
Af hensyn til det flles marked m vi n de hjeste flles normer for produktsikkerhed .
Vi har ogs brug for lovgivning , der ikke kan undermineres eller erklres ugyldig ad juridisk vej .
Denne debat er desvrre blevet prget af forvirring og usikkerhed , som er blevet bestyrket af kommentarer i Europa-Parlamentet fra medlemmer af Den Videnskabelige Komit , der har betvivlet ndvendigheden af et forbud mod phthalater og betvivlet , at sundhedsrisikoen er s alvorlig og ptrngende , at det berettiger et forbud .
<P>
Som politikere har vi brug for klare rd fra de videnskabelige komiter , hvis vi skal foretage rationelle afgrelser , trffe de ndvendige foranstaltninger til hndtering af risici og lave gode love .
I dette tilflde har vi ikke kunnet gre dette effektivt p grund af hullerne i vores viden , og derfor har mit udvalg forsteligt nok besluttet sig for et generelt forbud .
Vi har heller ingen oplysninger om erstatninger for bldgrere , som mtte have giftvirkninger eller kroniske virkninger .
<P>
Jeg tror , at denne lovgivning viser os , at vi har behov for , at der gres noget p et antal omrder ; ( a ) vi trnger omgende til at fortstte arbejdet med migrationstestning og forskning i kronisk toksicitet og brns adfrd ; ( b ) det er ndvendigt , at vi genovervejer og ajourfrer denne lovgivning med mellemrum , efterhnden som hullerne i vores viden bliver fyldt ud og , hvor det er ndvendigt , fjer nye stoffer til listen over de forbudte i Kommissionens lovgivning .
Det er ndvendigt , at vi formaliserer og accepterer det permanente forbud , som Kommissionen nu foreslr , og vi har brug for skrappe advarsler om sundhedsrisici og mrkning for at oplyse forbrugerne om disse risici .
<P>
Vi er ansvarlige over for offentligheden for den lovgivning , vi udarbejder her i Europa-Parlamentet , og vi kan ikke tillade os at tage let p sundhedsrisici for brn .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , debatten om skadeligheden af phthalater , bldgrerne af kunststoffer , er lang og slbende .
Parlamentet skal i dag udtale sig om et totalforbud mod disse stoffer .
<P>
Lad mig fastsl , at ingen i vores gruppe bestrider , at phthalater har mange nyttige anvendelsesmuligheder , f.eks. i kabelkapper , men ogs i medicinsk udstyr .
Problemet er imidlertid , at phthalater ogs anvendes til at bldgre legetj til sm brn , og meget af det legetj puttes i munden , uanset at det ikke er bestemt til det forml .
<P>
Efter at der allerede i 1998 kom beretninger om de eventuelle skadelige virkninger for brns sundhed , foreslog Kommissionen , det vil sige , den forsgte at foresl et forbud mod anvendelse af bestemte phthalater .
Intensive forhandlinger med industrien om selv at indfre et forbud , selvregulering ved forarbejdningen af disse stoffer , lb ud i sandet .
Jeg mener , og det siger jeg p vegne af gruppen , at vi her er get glip af en stor chance .
<P>
Det mrkelige ved denne historie er , at det heller ikke for mig str uomstdeligt fast , at disse stoffer er skadelige .
Som reaktion p Kommissionens handlemde lb vi derfor ind i en sprreild af modstridende undersgelser .
Forbrugerorganisationerne pegede p det skadelige potentiel , og industrien forsgte af pvise , at det ikke er s galt endda .
Formanden for Den Videnskabelige Komit blev ogs trukket ind i denne debat , hvilket ikke var srlig heldigt .
<P>
Det er nu vores opgave at tage stilling til disse forslag .
Det er lnge siden , at jeg har set et s latterligt og indviklet forslag .
Jeg ved ikke , hvor skadelige de phthalater er , men nr jeg ikke ved det , s m jeg i det mindste i overensstemmelse med forebyggelsesprincippet forbyde en rkke phthalater , fordi jeg mener , at det indre marked ogs krver det .
<P>
Det betyder alts , at jeg hber , at Parlamentet vlger sikkerhed i overensstemmelse med sikkerhedsprincippet , men at forskningen ikke m g i st , og at den skal angive alternativerne for disse bldgrere .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Rosemarie">
Hr. formand , mine damer og herrer , det foreliggende direktivforslag er for mig at se et utilstrkkeligt forsg p under hensyntagen til Den Videnskabelige Komits udtalelse at udelukke , at seks phthalater i legetj til sm brn under tre r udgr en sundhedsfare .
Efter min mening er dermed blot det uundgelige blevet gennemfrt , og forslaget lever ikke op til forsigtighedsprincippet , som netop i hj grad burde finde anvendelse p sm brn .
<P>
S lnge det ikke er dokumenteret , at alle phthalater er ufarlige , har bldgringsmidler ikke noget at gre i legetj til brn under tre r .
Brn i denne aldersgruppe putter alt legetj i munden .
De fr en fornemmelse for legetjets former og materialer ved at putte det i munden , og denne sutten p legetjet m vre mulig uden sundhedsrisiko for brnene .
<P>
Det kan man kun opn med et forbud mod alle phthalater i legetj .
Desuden er der i aldersklassen tre til seks r brug for en mrkningsordning .
For det frste fordi der findes mindre brn , som leger med legetj , der er fremstillet til strre brn , og for det andet findes der ogs i denne aldersklasse brn , som stadig sutter p legetjet .
<P>
Desuden vil vi ogs hjlpe forldrene med hensyn til kb af legetj og frasortering af uegnet legetj til deres brn .
De foreliggende ndringsforslag , som krver en revision om to r , evaluering af nye testmetoder og videnskabelige undersgelser af risici ved pvc-produkter , er en hjlp til p langt sigt at opn et s hjt sundhedsbeskyttelsesniveau for os alle som muligt , ikke kun for sm brn .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne henvise til , at det er op til os , om vi vil vlge forsigtighedsprincippet og et hjt beskyttelsesniveau , eller om vi vil gemme os bag videnskabelige rapporter , som aldrig kan eller m fratage os den ndvendige politiske afgrelse .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , jeg vil ikke bengte , at dette er et meget vanskeligt emne for den liberale gruppe .
Problematikken om phthalaterne i brnelegetj har stor interesse i offentligheden , og den kampagne , som ikke mindst Greenpeace har frt , har vret meget succesrig .
Selvflgelig og med rette , for brn er hjlpelse og har krav p beskyttelse .
<P>
Vi ved , at phthalater ved dyreforsg - i sig selv en ubehagelig tanke - har vist at vre skadelige , og vi m derfor antage , at de ogs er det for mennesker .
Men vi ved ikke , hvor skadelige og i hvilken dosis , ved hvilken anvendelse , og om der findes alternativer , hvor skadelige de er og i hvilken form .
<P>
Der findes ingen brugbare prver , s hvad baserer vi vores politik p ?
I den forbindelse kan vi ikke sige os fri for en fornemmelse af , at denne beslutningstagning kommer for tidligt .
Men beslutningen foreligger .
Phthalater anvendes til at bldgre pvc-legetj , men stofferne lkker , ikke mindst hvis der suttes p det , og det gr sm brn naturligvis .
Alternativerne ser heller ikke s gode ud , s vidt vi ved .
<P>
Vi har respekt for den selvbevidste kurs , som ordfreren har fulgt , og derfor sttter vi ogs i store trk hans forslag , det vil sige et forbud mod denne type legetj til brn under tre r , men vi vil g endnu videre .
Hvis man vlger denne lsning , skal man ogs vre konsekvent .
Derfor gr vi ind for , at forbuddet glder for alt legetj og ikke kun det , der er bestemt til at sutte p .
<P>
Vi mener ogs , at der skal ses nrmere p legetj til ldre brn , men vi mener endvidere , at der skal vre mulighed for at tage sagen op igen , nr prvemetoderne foreligger .
Jeg er spndt p , hvad Kommissionen har at sige til dette .
Hvad er Deres prognose med hensyn til testmetoderne , og hvad mener De om at tage reglerne op p ny , nr disse foreligger ?
<P>
Vi gr ind for et forbud mod de seks afprvede phthalater , men vi er ikke s langt , at vi ogs vil forbyde alle de andre phthalater og bldgrere , der selvflgelig kan vre skadelige .
Det kan vi gre , nr vi har flere oplysninger , der viser , at de virkelig er skadelige .
Det har vi endnu ikke tilstrkkelige formodninger om .
<P>
Hvor langt vil vi , og hermed slutter jeg af , i den sidste ende g med forebyggelsesprincippet ?
Vi mener ikke , at det betyder , at vi skal afvise alt , som vi ikke prcist ved , hvad er .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , kre kolleger , afstemningen i morgen er den afgrende prve p , om Europa-Parlamentet tager sundhedsbeskyttelse af brn og forsigtighedsprincippet alvorligt , eller om vi leger med vores brns helbred . Kendsgerningerne ligger p bordet .
Bldgringsmidler i legetj til brn udgr en stor sundhedsrisiko for brn , ja de er sgar krftfremkaldende .
<P>
P trods af disse alarmerende kendsgerninger har Kommissionen desvrre kun turdet tage et miniskridt .
Kun seks bldgringsmidler og kun i bideringe - det er virkelig fuldstndig utilstrkkeligt og tager overhovedet ikke hjde for de risici , der kan opst !
Tiden er inde til at forbyde alle bldgringsmidler i alt babylegetj .
Disse phthalater er aldeles undvendige ! Mange legetjsfabrikanter er for lngst holdt op med at bruge dem .
Derfor er hele den kemiske industris lobbykampagne mig komplet uforstelig .
<P>
Jeg finder det nrmest kynisk , nr den kemiske industri og desvrre ogs mange parlamentskolleger argumenterer med , at der stadig mangler et bevis .
Javel ja , men hvad er beviset ?
Et ddt barn , to dde brn eller 100 dde brn ?
Det er efter min opfattelse kynisk !
Forsigtighedsprincippet betyder , at vi har til opgave at beskytte p forhnd .
Netop brn er jo den mest sensible befolkningsgruppe , som ikke selv kan varetage sine interesser .
Her mener jeg , at vores mest ptrngende opgave bestr i virkelig at udelukke alle risici .
<P>
Vi ved , at en lang rkke medlemsstater for lngst er get i offensiven med totalforbud af phthalater .



Det m vi sttte , og vi m som Europa-Parlament under ingen omstndigheder agere bremseklods , men vre lokomotiv for disse initiativer for endelig at f bldgringsmidler i alt legetj forbudt .

<P>

Lad mig til slut sige en enkelt stning : Det er ogs mit hb , at dette frste forbud mod et kemikalie i et forbrugerprodukt har en suggererende virkning , s vi mske endelig overvejer at stoppe brugen af pvc og virkelig tr opgive denne farlige teknologi .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , for os i GUE / NGL-Gruppen er dette et meget klart , konkret og godt eksempel p , hvornr forsigtighedsprincippet br anvendes .
Der er meget klare advarselstegn vedrrende phthalaternes risici .
Dyreforsg viser , at phthalater giver skader p lever , nyre og testikler .
P den baggrund vil det vre helt urimeligt at tillade disse stoffer i brnelegetj , som brn kan stoppe i munden , hvilket de meget ofte gr .
Disse stoffer - phthalaterne - er en meget stor bestanddel i legetjet , og der kan vre tale om en ganske stor procentdel .
Det er uomtvisteligt , at der afgives phthalater , og at brnene optager dem gennem munden .
<P>
Det er ogs helt urimeligt at tro , at en skriftlig advarsel vil kunne fungere , nr det handler om sm brn .
Det er jo indlysende , at brn p et par r ikke kan forst en skriftlig advarsel .
Nr frst de har fet legetjet , er det s at sige for sent .
Derfor er det ogs rimeligt , at man gennemfrer et s omfattende forbud som overhovedet muligt i dette tilflde .
Dermed er Kommissionens forslag ogs helt utilstrkkeligt .
<P>
Der findes allerede et forbud i flere medlemslande , hvilket flere talere allerede har nvnt .
Hvis lovgivningen nu bliver for svag p dette omrde , er der en risiko for , at de medlemslande , der har gjort fremskridt p omrdet , ptvinges en lovgivning , der er drligere end den , de allerede har - iflge det indre markeds bizarre logik om , at markedet altid prioriteres hjere end milj- og sundhedsmssige hensyn .
Det finder jeg meget ulykkeligt .
<P>
Ordfreren for denne betnkning kommer fra det svenske parti Det Moderate Samlingsparti .
Vi er normalt klare politiske modstandere , idet jeg kommer fra det svenske Venstrepartiet .
Vores synspunkter er specielt modstridende i denne sag , men jeg ved ogs , at Arvidsson har vret udsat for et ganske stort pres og strk kritik fra dele af sin egen gruppe for , at han ikke har vre tilstrkkelig industrivenlig .
Jeg synes , at det taler til hans fordel , at han har vret standhaftig over for en del af denne kritik .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , denne debat bekrfter igen , at Europa-Parlamentet sttter folkesundheden og ligeledes interesserer sig for miljsprgsml , og jeg er glad for denne mulighed for at komme med et kort indlg .
<P>
Det er velkendt , at pvc kan frembyde en risiko , nr det bruges i legetj til sm brn .
Forslaget om at ndre det oprindelige direktiv p dette punkt vil indfre et forbud mod markedsfring af legetj og smbrnsartikler med pvc , som er beregnet til at kunne blive taget i munden af brn under tre r .
Jeg glder mig over , at der i fremtiden skal advares om sundhedsrisici i forbindelse med fremstilling af disse produkter .
Hver gang Europa-Parlamentet har drftet dette sprgsml , har der vret get tvivl om sikkerheden af dette legetj , som indeholder pvc .
<P>
Et andet problem er helt klart , at mange af de videnskabelige oplysninger om disse sager strider imod hinanden .
Vi ved , at nr der er tvivl om en given foranstaltning , kan Europa-Parlamentet anvende forsigtighedsprincippet .
Dette princip gr kort sagt ud p , at man m stte hensynet til sikkerhed og helbred frst , nr der foreligger et indbyrdes modstridende videnskabeligt materiale , og jeg sttter fuldt ud de forrige talere , der igen har henvist til vigtigheden af at anvende forsigtighedsprincippet .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , i sidste mned debatterede vi tobak .
Sundhedsrisikoen ved brug af tobak er klar og videnskabeligt bevist .
Det er ikke tilfldet for phthalater i legetj .
Selv om et forbud mod brug af tobak ikke engang overvejes serist , har et stort flertal i Miljudvalget vedtaget et forbud mod phthalater ( bldgrere ) i legetj .
P trods af , at der efter 40 rs anvendelse ikke kendes et eneste tilflde af skadelige virkninger for sundheden , er der opstet en formodning om , at disse bldgrere er skadelige .
I overensstemmelse med forebyggelsesprincippet skal den eventuelle skadelige virkning gives en videnskabelig basis .
Ved undersgelserne er der foretaget forsg p dyr , sdan som det ogs er tilfldet med andre mistnkelige stoffer .
Disse prver resulterer i en skaldt " acceptabel daglig dosis " for dyr .
For mennesker anvendes en faktor 100 som ekstra sikkerhedsmargen .
Ved at afprve legetj kan man angive , om man er under eller over denne " acceptable daglige dosis " for mennesker .
P dette grundlag kan man godkende eller afvise legetj .
Kort sagt en metode , der tager udgangspunkt i en acceptabel risiko , der omfatter en stor sikkerhedsmargen .
<P>
Gennem en stor kampagne med Greenpeace i spidsen har man vret i stand til at overbevise mange politikere om , at der straks skal gennemfres et forbud .
Jeg forstr godt , at der er mange flelser med i spillet , nr det drejer sig om brn .
Men argumentet om , at det drejer sig om brn , har flere sider . Brn spiser og drikker alle mulige ting , der er forbundet med en vis sundhedsrisiko .
Hvorfor accepteres disse risici ?
Det er mit indtryk , at dette sprgsml blses meget op , s forbuddet kan anvendes som vben i kampen mod andre stoffer .
Jeg frygter , at hvis vi stemmer for et forbud mod phthalater i legetj , vil det udlse en heksejagt p mange andre stoffer , uden at der er videnskabelig basis herfor .
Endvidere kender vi ikke de skadelige virkninger af alternativerne .
Det sidste argument angiver ogs , at et forbud mod phthalater er i strid med en korrekt anvendelse af forebyggelsesprincippet .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , hr . Arvidsson , jeg lgger stor vrdi i det arbejde , som De har udfrt i forbindelse med denne betnkning .
Jeg vil fokusere mit indlg p anvendelsen af forsigtighedsprincippet og p de vanskeligheder , som det i dette tilflde kan medfre , da det drejer sig om et emne , hvor den videnskabelige side forveksles og blandes sammen med den flelsesmssige , ligesom med en lang historie om sammenstd mellem pvc-industrien og dens afledte industrier og miljholdningerne , der naturligvis ogs kaster lys og skygge over dette sprgsml om phthalater .
<P>
Vi taler om sundhedsrisikoen for brn .
Det interesseret os alle .
Men vi m ikke glemme , at vi ogs med rimelig sikkerhed taler om de skadelige virkninger af seks phthalater og ogs , med en usikkerhedsmargen , om resten af de stoffer , der tilhrer denne gruppe .
Helt at forbyde dem alle sammen for at vre forsigtig med helbredet kan ikke vre en god beslutning , for det kan fre til , at man forlader en forskningslinje , der flges i jeblikket , for at vlge erstatningsstoffer , hvis skadelige virkninger vi kender endnu mindre til .
Her er et eksempel , der kan illustrere det : For fire r siden valgte flere lande , p grund af holdningen om , at implantater p basis af silikone kunne vre krftfremkaldende , at disse skulle fremstilles af et andet stof p basis af sojaolie .
For nogle dage siden forbd Det Forenede Kongerige disse implantater og fjerner gratis de eksisterende , da man har fundet ud af , at de i hvert fald er krftfremkaldende .
<P>
De sociale og sundhedsmssige omkostninger ved en forhastet beslutning kan vre medicinsk og konomisk uoprettelige .
Det videnskabelige bevis , der krves i ndringsforslag 11 , 13 og 24 , er efter min mening helt ndvendigt i alle tilflde , men meget mere i denne type sprgsml , hvor vi faktisk leger med livet og med konomisk straf eller belnning af visse produktionssektorer .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , vi komplimenterer hr . Arvidsson for hans store arbejde .
Han befinder sig i den usdvanlige situation , at han har udarbejdet en betnkning om initiativer fra Kommissionen , som allerede er blevet implementeret , og det er til dels den mde , dette er sket p , som vi taler om her .
<P>
Forbuddet mod en rkke specificerede phthalater var forebyggende .
Det fik bred sttte og l ogs p linje med accepteret praksis i et antal medlemsstater .
Hvis vi simpelthen skulle afveje brns sundhed og sikkerhed over for industriens behov og prioriteringer , s ville der ikke vre tvivl om udfaldet , men der er nogle andre sprgsml , vi m tage fat p .
<P>
Det frste er , hvordan Kommissionen hndterer den videnskabelige rdgivning , den har til rdighed .
Bliver det gjort p en afbalanceret mde ?
Giver det os tillid til , at det strke og undertiden ndvendige vben , et forbud mod et produkt , blev brugt korrekt ?
Det er jeg ikke sikker p , og jeg vil gerne vende tilbage til det i en stemmeforklaring .
For det andet er der det mere generelle problem med pvc i almindelighed , hvor hurtigt vi fr sdan en migrationstest , hvoraf sikkerheden af phthalater kan vurderes , og hvornr vi fr den revurdering , der opfordres til i et af ndringsforslagene ?
Vi trnger ogs til oplysninger om , hvornr de erstatningsstoffer , som industrien kan bruge , kan testes p samme mde .
Det nytter ikke at udstede forbud mod noget , hvis man ikke er sikker p , hvad det er , der skal erstatte det .
Med hensyn til mrkning er jeg ked af at se , at der er ndringsforslag rettet mod dette .
Personligt mener jeg , at vi m have det , og helt sikkert for brn indtil seksrsalderen , selv om nogle ville hvde , at det frer til en anden form for de facto-forbud .
<P>
Det afgrende er , at det antal plastikgenstande , der kan puttes i munden og sluges , er voksende .
Europa-Parlamentet br vre mere bekymret , hvis det , nr dagen er forbi , er bange for , at det har gjort for meget , end hvis det vgner op nste morgen og finder , at det har gjort for lidt .
Forsigtighedsprincippet br rde .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , Kommissionens holdning til hele denne sag er helt utilstrkkelig .
Sagen er , at De har accepteret et forbud mod det stof , vi taler om , for visse genstandes vedkommende , f.eks. bideringe .
Vi ved alle , at brn under tre r putter deres legetj i munden .
At tillade salg af genstande , der indeholder farlige stoffer , og som brn vil putte i munden , gr helt imod forsigtighedsprincippet .
At retfrdiggre dette ved at sige , at vi vil mrke det , er fuldkommen latterligt .
Brn under tre kan ikke lse , og selv brn op til seksrsalderen kan ikke lse , og selv om de kan , er de s kompetente til at trffe beslutninger om dette ?
<P>
Det , der sker her , er , at Kommissionen og andre bjer sig for industriens pres .
Nr vi taler om forsigtighedsprincippet , s har hr . Blokland ikke ret .
Vi br lede efter materialer og stoffer til brnelegetj , hvor der ikke er nogen som helst tvivl om sikkerheden .
Nr Kommissionen forbyder nogle af disse genstande , s erkender den , at disse stoffer er farlige .
Det er simpelthen ikke acceptabelt at lukke jnene for andre p grund af pres fra industrien .
Hvad er vigtigst : brns sundhed eller industriens velerhvervede interesser ?
Vi m benytte forsigtighedsprincippet .
<SPEAKER ID=165 NAME="Sandbk">
Hr. formand , det er p hje tid , der bliver indfrt et totalt forbud mod phthalater i alt legetj til brn under tre r , sdan som det allerede er tilfldet i Danmark .
Det er helt uacceptabelt , at vi kan komme i den situation , at vi skal forringe sikkerhedsniveauet for vores brn .
Jeg ved , at man har meget travlt i Kommissionen , men kan det passe , at man aldrig har tid til at iagttage sin egne brn ?
Nu ser jeg , at kommissren ikke hrer efter - det har han mske heller ikke tid til .
Hvis man gjorde sig den ulejlighed , ville man , som det allerede er sagt flere gange , hurtigt opdage , at brn sutter p alt , hvad de kommer i nrheden af , ikke kun det , der er beregnet til at komme i munden .
I Danmark har man lavet undersgelser , som viser , at unge mnd p session har en sdkvalitet , som er 40 % ringere end de 50-riges .
Det vil ikke lngere vre en selvflge , at man kan f brn , og mistanken samler sig i hj om phthalaterne .
Det er kun fire mneder siden , at Kommissionen udsendte en meddelelse p knap 30 sider om forsigtighedsprincippet .
Var det ikke oplagt nu at stte praksis bag de flotte ord om beskyttelse af milj og sundhed og benytte sig af princippet p et omrde , som vi endnu ved meget lidt om ?
Hvis ikke forsigtighedsprincippet skal tages i anvendelse over for en af de mest srbare forbrugergrupper - vores brn - er det meget svrt at forestille sig , hvornr det s skal anvendes .
Jeg vil gerne vide , hvorfor Kommissionen kun nsker de seks undersgte phthalater forbudt i stedet for samtlige .
Jeg sttter hr . Arvidssons betnkning , der i modstning til Kommissionens kritisable forslag tager vores brns sundhed alvorligt .
Jeg mener , at man burde g endnu videre med et forbud uden aldersbegrnsning , men hber i det mindste , at ndringsforslag 20 bliver vedtaget .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Flemming">
Hr. formand , mine damer og herrer , det var med stor glde , at jeg i gr lyttede til vores nye rdsformand Jacques Chiracs tale , som mente , at vi skulle tage mere hensyn til forsigtighedsprincippet p miljomrdet , end vi hidtil har gjort .
Jeg ved ikke , om Jacques Chirac kendte denne betnkning i detaljer , men han gav os en hel klar retningslinje med p vejen fr afstemningen i morgen .
<P>
Ikke kun seks phthalater , men alle phthalater i plasticlegetj br forbydes .
Den Videnskabelige Komit for Toksicitet udtrykte nu en gang visse betnkeligheder vedrrende det mest benyttede phthalat og store betnkeligheder vedrrende et andet .
Hvis vi tager vores arbejde blot en lille smule serist , s m vi anvende forsigtighedsprincippet og forbyde alle phthalater som bldgringsmidler .
<P>
Flere af de 15 medlemsstater - og vi er jo 15 og ikke 14 , kre hr. formand - har anvendt denne europiske grundstning om forsigtighedsprincippet , deriblandt ogs mit hjemland strig .
Vi har i en forordning , den strigske lovtidende II nr .
225 fra 1998 , udstedt et forbud mod alle bldgringsmidler i gruppen af phthalater .
Jeg kan kun anbefale de andre stater at gre det samme .
Det skal ikke forsts bilateralt , men naturligvis inden for rammerne af de 15 .
<P>
Tillad mig at gre endnu en bemrkning .
Forbud udstedes kun , hvis det med sikkerhed er videnskabeligt bevist .
Ved gud , hvor burde vi skamme os nu !
Hvor kunne vi blot tillade brugen af disse seks phthalater som bldgringsmidler i pvc , uden dengang at have et videnskabeligt bevis for , at de er uskadelige ?
Da det drejede sig om vores sm brns sundhed , rbte vi ikke op om videnskabelige beviser .
Lad os forsge at gre det godt i morgen , som vi har lavet galt i fortiden !
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , nogle af talerne her i salen har i dag med kritisk rst sagt , at det er " flelserne " , der styrer denne forhandling .
Jeg synes , at det er et sundhedstegn for plenarforsamlingen , hvis det virkelig er tilfldet , at det er flelserne , der styrer forhandlingen , nr det drejer sig om brns sundhed .
Det er bedre , at forhandlingen styres af flelser end af industrien .
<P>
I vores privatliv og i vores egne hjem indfrer vi alle mulige forsigtighedsforanstaltninger for at passe p vores egne brn .
Vi stter sikkerhedslse p drene , skrmer komfuret af m.m. , fordi vi ved , at det er farligt at vre barn .
Jeg mener , at vi br opfre os p samme mde , nr vi sidder her i plenarforsamlingen .
Vi har tilstrkkelig med information til at trffe de ndvendige beslutninger .
Det er ikke brnene , der skal bevise , at legetj er farligt , men producenterne , der skal bevise , at deres legetj faktisk er ufarligt .
Det er et princip , som skal glde enhver form for forbrugerbeskyttelse , men specielt beskyttelse af brn .
<P>
Flere har sagt , at vi ved , at disse stoffer kan vre sundhedsfarlige .
Flere medlemsstater har allerede et forbud mod phthalater i legetj til brn under tre r .
Her br man anvende forsigtighedsprincippet !
Forhbentlig kan flere nationer og lande ogs indse , at det er ndvendigt at gre dette .
<P>
Kommissionens forslag er hverken rimeligt eller tilstrkkeligt .
Jeg kan bare forestille mig en situation i en vuggestue eller en brnehave , hvor pdagogen skal forsge at holde styr p , hvilke brn der er over eller under tre r , og hvem der m stoppe hvad i munden efter alle Kommissionens tiltag .
Det kan vre , at Kommissionen ogs skal udfrdige et srligt direktiv for , hvordan pdagoger eller andre voksne skal opfre sig , nr de skal passe mere end t barn .
Det vil vre helt rimeligt at indfre et forbud - et totalt forbud - mod phthalater i legetj til brn under tre r .
<P>
Vores ambition m vre at begrnse de tilflde , hvor vi udstter os selv og vores brn for farlige kemikalier .
Det er sledes en undvendig risiko at tillade kemiske stoffer i legetj , der berrer samfundets allermindste og mest srbare individer .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , jeg komplimenterer min ven og kollega , hr . Arvidsson , for at have forsgt at f mening i forslaget til direktiv .
Naturligvis er det ndvendigt at gre noget for at fjerne risikoen , hvis sm brn er i fare .
Sprgsmlet om pvc-bldgrere i legetj , som smbrn tygger p , er flgende : Hvem siger , at der med sikkerhed er en risiko ?
Svaret er ingen .
Hvem siger , at der muligvis kunne vre en risiko ?
Svaret er hr . Suresh Rastogi , en dansk forsker , som benyttede de phthalater , han tilfldigvis havde i sit laboratorium .
Hans resultater er aldrig blevet bekrftet af andre forskere - faktisk blev de afvist af Kommissionens egen videnskabelige komit , SCTEE .
Af de seks specificerede phthalater , som skal forbydes som flge af dette , bliver to brugt i gulve og kosmetik , men ikke i brnelegetj . t bliver slet ikke anvendt , t bliver ikke produceret , og t bliver ikke brugt , fordi man frygter , at det kan vre krftfremkaldende ( selv om det blev helt frikendt af WHO den 8. februar ) , og s er der kun t tilbage , DINP , som bruges til at bldgre pvc i bideringe og lign .
<P>
S hvad siger SCTEE til dette ?
De siger , at der ikke er nogen pviselig risiko , der kan retfrdiggre et forbud , og at stofferne er sikre , hvis de bruges i overensstemmelse med de eksisterende regler .
SCTEE har haft mde og truffet afgrelse om dette den 25. november .
Den 22. november , tre dage tidligere , havde Kommissionen indfrt midlertidigt forbud , og vi m sprge Kommissionen hvorfor .
Den har kun ret til dette under det almindelige produktsikkerhedsdirektiv , hvis der er " umiddelbar og alvorlig risiko " .
Hvis dette ikke klart kan pvises , s kan og br det lovmedholdelige i det midlertidige forbud drages i tvivl i dette tilflde .
Faktisk skulle sagen have vret for retten , men man valgte at vente , da Kommissionen gik ind p at arbejde p at f indfrt et godkendelsessystem for testmetoderne inden udgangen af dette r , s vi kan teste disse ting og ligeledes teste alternativerne .
Hvorfor har Kommissionen s travlt nu ?
Hvorfor blev referaterne fra SCTEE ikke offentliggjort fr i april , og hvorfor er en udtalelse , der kritiserer Kommissionens misforstelse eller fejltolkning af forskningsresultaterne , endnu ikke blevet offentliggjort ?
<P>
Nr man rber " ulven kommer " , s skader det forsigtighedsprincippets trovrdighed .
Jeg vil anmode Kommissionen om at besvare disse sprgsml i dag og f sine interne alarmister under kontrol .
<SPEAKER ID=169 NAME="Lund">
Hr. formand , jeg synes , at der er grund til at sige tak bde til Kommissionen og til hr . Arvidsson .
En tak til Kommissionen , fordi den trods kritik er kommet med et udspil p dette omrde , og en tak til hr . Arvidsson , fordi jeg mener , at vi med hans betnkning fr nogle ansvarlige rammer for brugen af phthalater i legetj .
Phthalater er jo en gruppe kemikalier , som der er al mulig grund til at vre p vagt over for , ikke alene i forbindelse med legetj , men ogs mere generelt .
Vi ved , at der er en mistanke om krftrisiko , og vi ved , at der en mistanke om risiko for hormonforstyrrelser .
Derfor kan jeg sttte , at alle phthalater forbydes i legetj til de mindste brn .
Hvis ikke vi skulle bruge forsigtighedsprincippet her , s har jeg svrt ved at se , hvor princippet overhovedet skulle finde anvendelse .
Der er nogle , der har argumenteret for , at forbud mod brug af phthalater i legetj vil pvirke plastindustrien og beskftigelsen i den branche negativt .
Det hrte vi ogs i Miljudvalget . Jeg synes , det argument er helt uantageligt .
Hvis man accepterede det argument , s ville man jo forhindre et hvilket som helst indgreb i brugen af farlige kemikalier , ikke blot i legetj , men ogs i fdevarer og andre produkter .
Jeg s personligt gerne , at det forbud , vi nu laver , ogs kom til at omfatte legetj til brn fra tre til seks r .
Det ville vre den ideelle situation , men jeg er indstillet p at stemme for det foreliggende kompromisforslag , det vil sige , at der kommer en advarselsmrkning for legetj til den gruppe som et frste skridt .
Jeg synes ogs , det er fornuftligt , at vi skal genvurdere direktivet allerede om et par r p baggrund af ny videnskabelig viden , herunder ogs en viden , der kan give os en sikkerhed for , om vi ogs skal gribe ind over for phthalater i andre produkter end legetj .
Det synes jeg er en fornuftig sundhedspolitik .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Som andre kolleger har sagt , er dette et meget mrkeligt forslag .
Det er et meget drligt forslag , og jeg hber , at hr . Liikanen vil g ind p at suspendere det , nr han fr ordet .
Jeg mener ikke , det skal tages tilbage , jeg mener , det skal suspenderes .
<P>
Jeg er bekymret over den prcedens , som dette forslag vil skabe .
Forsigtighedsprincippet er meget fornuftigt beskrevet i et notat fra Kommissionen for nylig .
Der er indlysende fare for at anvende det for bredt , for det bringer Unionens holdning i vanry .
F.eks. er der 1.000 mennesker om ret , der dr i England og Wales som flge af at falde ned ad trapper - og uden tvivl er nogle af dem sm brn .
Jeg hber ikke , det betyder , at der vil komme en fllesskabsforordning , der pbyder , at vi alle skal bo i etplanshuse .
<P>
Dette forslag gr ud p , at Kommissionen , nr det drejer sig om flelsesladede sprgsml , er parat til at handle p basis af disse flelser uden den fornuftige vurdering af sikkerhedsrisikoen , der er behov for her , som vi f.eks. gr , nr det glder fdevaresikkerhed .
Selv med forsigtighedsprincippet br der vre en tydelig forbindelse mellem sikkerhedsvurderingen og det , Den Europiske Union gr .
Hvis ikke , s har vi da ikke brug for et europisk fdevareagentur ; vi kan bare lovgive p basis af forsigtighedsprincippet .
<P>
Det er Kommissionens opgave at vurdere denne risiko .
I dette tilflde er jeg , som hr . Bowis har sagt , ikke sikker p , at Kommissionen virkelig har taget hensyn til de rd , den har fet af sine egne rdgivere .
Da formanden for Den Videnskabelige Komit kom til os , tilkendegav han helt klart ikke over for os , at der var behov for jeblikkelig handling .
Den konklusion , jeg drager af dette , er , at vi i fremtiden for at undg sdanne flelsesladede reaktioner i en flelsesladet sag br have et europisk agentur for kemikalier , der ikke er i lommen p Kommissionen , til at vurdere de foreliggende risici .
<P>
Det bekymrer mig , at forskningsresultaterne bag dette forslag er ufuldstndige .
Ja , det er rigtigt , at otte medlemsstater har udstedt forbud mod phthalater , men vil kommissren ikke , nr han svarer , fortlle os , om disse otte medlemsstater har givet Kommissionen det videnskabelige materiale , de har baseret deres forbud p ?
<P>
Vi mangler ogs vidnesbyrd om migrationsgrnser , og det er blevet nvnt .
Det kunne have sat Kommissionen i stand til at fremlgge et forslag , vi alle kunne vre enige i .
Hvad vi derfor har , er et helt utilfredsstillende forslag .
Der udpeges seks phthalater , og der stilles forslag om et advarselssystem , som ikke giver nogen mening .
Miljudvalget har taget det logiske skridt , Kommissionen har undget .
Hvis disse stoffer er farlige , s br de alle forbydes , og s er der intet behov for advarsler .
Det eneste problem med det er , at aktionen i s fald er helt ude af proportion med risikoen og udgr en meget drlig prcedens for fremtidige fllesskabsaktioner over for de kemikalier , vi bruger .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , den sag , der er til behandling , berrer brn og er sledes meget flelsesbetonet .
Jeg ved det godt som mor til tre brn .
Desuden er de data , der er til rdighed , af en sdan karakter , at man af endog meget vgtige grunde kan beslutte sig for stik modsatte holdninger , som er ganske velbegrundede .
For beslutningstageren er situationen den , at sagen m undersges i fred og ro .
I Parlamentet har der vist sig nske om at forbyde endog alle nsten 350 phthalater i stedet for de seks , der er foreslet af Kommissionen .
Imidlertid er der kun for to phthalaters vedkommende blot noget , der tyder p , at det er mulighed for fare .
Desuden nskede man en advarsel p produkter beregnet p brn i alderen 3-6 r , selv om risikoen sandsynligvis retter sig mod helt sm brn , som i deres udforskning af verden med fornjelse putter ting i munden .
Der foreligger ikke nogen rigtig plidelig migrationstest af phthalater .
<P>
Det er virkelig godt , at EU handler i sagen , da syv medlemslande allerede har indfrt nationale bestemmelser .
Det er bedre , at sagen behandles analogt . Efter min mening har hr .
Arvidsson handlet p en fornuftig og ansvarsfuld mde i sagen og anvender det forsigtighedsprincip , som EU har vedtaget , rigtigt p det toksikologiske problem , der er tale om .
<P>
Forsigtighedsprincippet er et yderst vigtigt instrument inden for miljlovgivningen .
Der er imidlertid kun grund til at anvende det , nr der er videnskabelige grunde til at formode , at der er en reel risiko .
Der er sledes tale om tilstedevrelsen af en videnskabeligt bevist risiko og en reaktion herp , og ikke om eksistensen af en frygt opstet omkring et emne .
Man kan ogs rbe " Ulven kommer !
" for ofte . Som motiv til at anvende forsigtighedsprincippet er det heller ikke tilstrkkeligt , at f.eks. nogle medlemslande har gennemfrt en national lovgivning p dette omrde .
<P>
Parlamentets bestrbelser p at sikre brns sikkerhed er yderst stttevrdig i en Union , hvor man ofte kun koncentrerer sig om hrde vrdier .
Parlamentet gr dog brnenes og alle andres sikkerhed en bjrnetjeneste , hvis det forvitrer forsigtighedsprincippets stenfod , muligheden for en reel risiko .
Sledes er det til fare at anvende det for phthalaternes vedkommende .
Hvilke refleksioner kunne det f.eks. have p fdevaresikkerhed ?
Det er mindst lige s vigtigt i dag at srge for , at vi bevarer forsigtighedsprincippet ogs til fremtidige tilflde , som det er at trffe beslutning om et forbud mod phthalater .
<P>
Jeg vil til sidst konstatere , at jeg ikke har vret udsat for lobbyisme fra nogen kemisk industrivirksomhed .
Min bekymring har udelukkende at gre med den svage anvendelse af forsigtighedsprincippet .
Hvis vi nsker at forbyde pvc , s lad os gre det ordentligt .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , dette forslag fra Kommissionen har til forml p langt sigt at forbyde brug af phthalater i legetj som en ndforanstaltning .
<P>
Denne ndforanstaltning anvendes imidlertid allerede i flere lande og fornys hver tredje mned .
Desuden er Kommissionens forslag begrundet i to udtalelser fra Den Videnskabelige Komit for Toksicitet , kotoksicitet og Milj .
<P>
Det synes , som om Kommissionen har fortolket disse udtalelser ud fra nogle synspunkter , der uden tvivl er et udtryk for de bedste hensigter , men som i bedste fald kan betegnes som forhastede , som det fremgr af den hring , der fandt sted i Miljudvalget med de forskere , der er ansvarlige for disse udtalelser .
<P>
En af forudstningerne for anvendelse af forsigtighedsprincippet br vre proportionalitet , og den synes ikke at eksistere i dette tilflde .
Den internationale krftforskningsforening har erklret , at DEHP , det phthalat , der faktisk hidtil er blevet anset for det farligste for den menneskelige sundhed , ikke kan klassificeres som krftfremkaldende for mennesket .
<P>
Desuden skal det tages i betragtning , at det for at fastlgge toksiciteten af et hvilket som helst produkt er ndvendigt at definere doserne og eksponeringtiden .
Det er ikke nok , at et produkt er giftigt i sig selv , selv vand kan vre ddbringende , hvis det indtages i s store mngder , at man kvles .
Noget s giftigt som heparin , et rotteudryddelsesmiddel , viser sig at vre et effektivt antikoagulerende middel , som har reddet mange liv .
Og virus og bakterier i minimale doser bliver til vaccine .
<P>
P den anden side er der forsket meget mindre i erstatningsstofferne for phthalater end i selve phthalaterne .
Hvis dette forbud vedtages , og vi kan sttte det , isr hvis det er en formodet risiko for brn , vil vi ogs sttte ndringsforslag 11 , 13 og 24 , for det er passende , at Kommissionen ndrer dette direktiv i tilflde af , at Den Videnskabelige Komit godkender brugen af mlemetoderne med praktiske forml .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker hr . Arvidsson for et fortrinligt stykke arbejde .
Drftelsen af phthalater er kun frugtbar , hvis argumenterne er baseret p videnskabeligt bevis , ikke p populisme .
Vi har behov for yderligere undersgelser for detaljeret at kunne afklare de forskellige phthalaters sundhedspvirkninger p langt sigt .
Jeg ville vre virkelig glad , hvis vi kunne forbyde tobakken , som vi allerede har kategoriseret som farlig .
Lovgiverne m ikke forfalde til overdreven ndvrge .
<P>
Hvis en stor del af phthalaterne forbydes uden klart grundlag , tager legetjsindustrien tilflugt til andre pvc-bldgrende stoffer , om hvis pvirkninger p langt sigt der er endnu frre informationer end om phthalaternes .
Lad os nu kun forbyde dem , man har peget p som farlige .
Nr der er tale om den mest srbare aldersgruppe , brn under tre r , er forsigtighed bestemt p sin plads .
Alene legetjets anvendelsesforml m ikke vre en bestemmende faktor i beslutningen om , hvilke phthalater der m anvendes , og hvilke der ikke m .
De kommende mrker p legetj alene er ikke tilstrkkelig beskyttelse .
Enhver kan forst , at sm brn frst putter alt inden for rkkevidde i munden , ogs beskidt jord .
I familier , hvor der er brn i forskellige aldre , er adskillelsen af legetj til de forskellige brn fuldstndig umulig .
Det bedste er , hvis vi ikke kber disse produkter .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="EN" NAME="Tannock">
Hr. formand , denne betnkning , som lgger op til et forbud mod brugen af phthalater i nogle former for bldt brnelegetj med pvc , har mange fejl og hviler p et tvivlsomt juridisk grundlag i betragtning af , at formanden for Den Videnskabelige Komit for Toksicitet , kotoksicitet og Milj , professor Bridges , da han havde foretrde for Europa-Parlamentets Udvalg om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , den 23. maj sagde : " It is hard to see how it " - [ the ban ] - " would come under a scientific interpretation of serious and immediate risk " ( det er vanskeligt at se , hvordan det - [ forbuddet ] - kan falde ind under en videnskabelig fortolkning af alvorlig og jeblikkelig risiko ) , hvilket er det krvede kriterium for det forbud , der blev indfrt i december .
<P>
Kommissionen synes at have ignoreret sin egen videnskabelige komit p basis af , at visse medlemsstater indfrer deres eget forbud .
Det har de naturligvis helt ret til .
I stedet sttter jeg udvikling af test til at fastlgge migrationsgrnser , og at disse med tiden optages i lovgivningen i stedet for det langsigtede forbud , der er stillet forslag om .
Det er srlig irriterende , at af de seks phthalater , der nvnes , bliver de fem ikke engang brugt til legetj , og kun to er under mistanke p grund af ikke-efterprvede forsg med rotter .
<P>
Ogs jeg bekymrer mig om sm brns velfrd , men p basis af fornuft og videnskab , ikke flelser .
Hele denne sag str i skarp kontrast til min anmodning om , at der skulle indfres restriktioner for sm brns brug af mobiltelefoner i et formelt sprgsml til Kommissionen under henvisning til det samme forsigtighedsprincip .
Det blev naturligvis afslet , selv om man indrmmede , at der ikke var nogen forskningsmssige belg for , at det var sikkert for brn at bruge mobiltelefoner , og at der forel nogle data , der tydede p hjerneskade hos voksne ved lngerevarende brug af mobiltelefoner .
<P>
En rapport fra Det Forenede Kongeriges regering for nylig har anbefalet restriktioner for brns brug af mobiltelefoner , da en hjerne under udvikling er mere flsom over for elektromagnetisk strling .
Vi m erkende , at her i Vesten er antallet af hjernesvulster af helt ukendte rsager steget dramatisk , med ca . 100 % over de sidste 10 r .
<P>
Derfor vil jeg igen opfordre Kommissionen til at bruge forsigtighedsprincippet konsekvent eller indrmme , at det hele er en politisk motiveret manvre , hvor der str strke konomiske interesser p spil , og som underminerer forsigtighedsprincippet og risikerer at forvandle det til en farce .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Hr. formand , der er get s meget galt i phthalatsagen , at det er vanskeligt at vide , hvor man skal begynde .
Kommissionens midlertidige forbud har ikke noget juridisk grundlag .
Kommissionen kan indfre et forbud som en ndforanstaltning , nr der er klar og jeblikkelig fare , men det er ikke tilfldet med phthalater .
<P>
Disse materialer er blevet brugt vidt og bredt i hele verden i 40 r , men der er ingen vidnesbyrd af nogen art om , at nogen nogensinde har lidt skade .
Der var t forsg med rotter , hvor meget store mngder af phthalater s ud til at forrsage problemer , men forskerne har ikke kunnet gentage dette .
Det drejer sig her ikke om meget andet end mediehysteri og uvidenhed .
Der var flere mennesker , der dde i Teddy Kennedys bil , end der er dde af phthalater !
<P>
Sammenlign og kontrastr vores holdning til phthalater med vores holdning til tobak .
Phthalater har aldrig gjort nogen nogen skade , og alligevel indfrer vi forbud imod dem .
Tobakken , hrer vi , drber en halv million mennesker hvert r i Den Europiske Union , men indfrer vi forbud ?
Nej , det gr vi ikke .
Vi sttter den med millioner af euro .
Hvis vi indfrer forbud mod eksisterende produkter , s kan alternative produkter vre endnu farligere .
Som fru Garca-Orcoyen har ppeget , s er det allerede sket , f.eks. med brystimplantater , hvor alternativerne til silikone har vist sig at vre endnu farligere end de implantater , de erstattede .
<P>
I sit forsg p at forsvare en situation , der ikke er holdbar , har Kommissionen skamlst forsgt at lukke munden p sine egne videnskabelige rdgivere .
Den har trukket tnderne ud p deres rapport , den har presset dem til at ndre indstilling .
rlighed og gennemskuelighed er blevet ofret til fordel for bekvemmelighed .
Jeg og andre kolleger skrev for bare to mneder siden til Kommissionens formand , hr . Prodi , om denne sag .
Jeg forstr , at hans svar er blevet holdt tilbage i nogen tid , mens det ventede p at blive skrevet under , formentlig for at sikre , at vi ikke fik det fr debatten i dag .
Hverken de midlertidige forbud eller det permanente forbud kan retfrdiggres p basis af de foreliggende kendsgerninger .
Der er i jeblikket ved at blive udviklet migrationstest for phthalater , og de vil sandsynligvis vre til rdighed i lbet af en mneds tid .
Vi br vente , indtil vi har disse test , og s kan vi , hvis det er ndvendigt , indfre migrationsgrnser .
<P>
Vi hrer alt for meget om forsigtighedsprincippet .
Hvis forsigtighedsprincippet skal give mening , s skal man kun pkalde det , nr der er en klar og pviselig risiko .
Hvis vi fortstter med at pkalde det , nr der ikke er noget vidnesbyrd om nogen risiko overhovedet , s fr vi bde dette princip og os selv til at se latterlige ud .
<SPEAKER ID=176 NAME="Liikanen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Parlamentets medlemmer for deres levende interesse for denne sag , og srlig ordfreren , hr . Arvidsson , for hans fortsatte og konstruktive bestrbelser p at finde en lsning , alle kan acceptere .
Kommissionen har ogs gjort sig store bestrbelser p at finde en lsning p phthalatsprgsmlet .
<P>
I forlngelse af drftelserne om de risici , som udgres af legetj med pvc , der indeholder phthalater , og af udtalelserne fra Den Videnskabelige Komit for Toksicitet , kotoksicitet og Milj traf Kommissionen sidste efterr p samme tid to beslutninger .
Den ene var at indfre et midlertidigt forbud som en ndforanstaltning , et forbud , som skulle fornys hver tredje mned .
For det andet besluttede Kommissionen at stille forslag om et direktiv , der skulle begrnse markedsfringen og brugen af phthalater i bldt pvc-legetj .
Alle indlg her drejer sig faktisk om den frste afgrelse og ikke ndvendigvis om dette forslag til direktiv .
<P>
Kommissionens forslag til direktiv indeholder to elementer .
Det frste element er et forbud mod brugen af seks phthalater i legetj , som er beregnet til , at sm brn kan putte det i munden .
Dette forbud er baseret p en udtalelse fra Den Videnskabelige Komit om , at legetj med visse phthalater udgr en sundhedsrisiko for brn , nr de holder det i munden i lngere tid .
Da det ikke kan udelukkes , at brn kan komme andet legetj i munden , selv om det ikke er beregnet hertil , s er andet element i forslaget et krav om en advarselsmrkning p sdanne andre former for legetj , som de kunne putte i munden .
Forslaget lgger ikke kun op til en beskyttelse af brns helbred , men tager ogs fat p et problem med det indre marked .
<P>
I jeblikket er det indre marked fragmenteret , da mere end halvdelen af medlemsstaterne anvender nationale forbud , der gr lngere end Kommissionens ndforbud under direktivet om almindelig produktsikkerhed .
Fru Jackson har spurgt , om medlemsstaterne har fremlagt videnskabelige beviser over for Kommissionen , og svaret er : ikke s vidt jeg ved .
<P>
Det direktiv , der er stillet forslag om , vil harmonisere medlemsstaternes regler .
Jeg har under drftelsen i dag noteret mig , at medlemmerne er delt angende Kommissionens forslag .
Nogle anser det for at vre for skrapt , mens andre synes , at det slet ikke giver beskyttelse nok .
Forslaget er baseret p forskellige udtalelser fra Den Videnskabelige Komit , og det er en velovervejet anvendelse af forsigtighedsprincippet , og som flge heraf en foranstaltning , som str i forhold til situationen .
Man indfrer et forbud mod de produkter , som potentielt udgr den hjeste risiko , det vil sige for legetj , der er beregnet til at puttes i munden , og en mindre vidtgende foranstaltning - mrkning - for produkter , der ikke er beregnet hertil , men hvor en risiko ikke kan udelukkes .
<P>
Kommissionen kan ikke acceptere de ndringsforslag fra Europa-Parlamentet , som vil udvide omfanget af det foreslede forbud , s det dkker andre bldgrere end de seks nvnte phthalater eller andre former for legetj end dem , der er beregnet til at puttes i munden .
Ej heller kan Kommissionen acceptere de ndringsforslag , som har til forml at udvide omrdet til at dkke legetj til strre brn .
Vi mener , at disse forskellige forslag ikke kan retfrdiggres p basis af den risiko , som enten er defineret i udtalelserne fra Den Videnskabelige Komit eller ved anvendelse af forsigtighedsprincippet .
<P>
Desuden kan Kommissionen ikke i jeblikket acceptere ndringsforslag , der vil indfre migrationsgrnser , men Kommissionen accepterer de ndringsforslag , der gr ud p , at man skal se p sagen igen , nr der foreligger godkendte testmetoder .
Kommissionen kan i princippet acceptere de ndringsforslag , der vil forbyde brugen af parfumer i legetj til brn under tre r , som indeholder de seks phthalater .
Den kan ogs acceptere ndringsforslag , som vil fremskynde en fornyet overvejelse af direktivet og udvide omfanget af denne fornyede overvejelse .
<P>
For at opsummere vores synspunkt kan Kommissionen i det mindste i princippet acceptere ndringsforslag 2 , 4 , 5 , 9 , 10 , 11 , 18 , 24 og afviser ndringsforslag 1 , 3 , 6 , 7 , 8 , 12 , 13 , 14 , 15 , 16 , det ndrede 17 , 19 , 20 , 21 , 22 , 23 og 25 .
Vi vil gerne fortstte dialogen med Europa-Parlamentet , og jeg er overbevist om , at vi kan enes om en konstruktiv lsning .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Kvg og oksekd
<SPEAKER ID=178 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0193 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 8251 / 1 / 00 - C5-0270 / 2000 - 1999 / 0204 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om indfrelse af en ordning for identifikation og registrering af kvg og mrkning af oksekd og oksekdsprodukter og om ophvelse af forordning ( EF ) nr . 820 / 97 ( Ordfrer : Papayannakis ) .
<SPEAKER ID=179 NAME="Papayannakis">
Hr. formand , den forordning , som vi undersger , er en del af en rkke tiltag , som skal rette op p den situation , som opstod af kogalskabskrisen , og fre til en politik , som kan forebygge lignende situationer , ligesom den ogs skal forsge at genoprette forbrugernes tillid til oksekd .
<P>
Med dette forml for je indfrer forordningen et identifikationssystem af dyrene p mange tekniske mder med det forml at opn en eftersporingsmulighed , alts en mulighed for at lave en forbindelse mellem hvert eneste stykke kd , som forbrugeren i sidste ende kber , og det dyr , som det stammer fra .
Det er allerede et yderst teknisk og tungt system .
<P>
Den faststter ogs et mrkningssystem af kdet og kdprodukterne .
Forbrugeren fr via en etikette , som er anbragt p det produkt , som han kber , basale , men ogs ndvendige og nyttige oplysninger om det kd , han kber .
<P>
Dette forsg startede for fire r siden , hr. formand .
Men der har vret store forsinkelser , som vi ogs tit har meddelt .
De husker sikkert alle de konflikter , som vi sidste december havde med de andre organer i Unionen , da vi mistnkte dem for endnu en gang at ville udstte og forsinke gennemfrelsen af forordningen .
<P>
I dag str vi i en situation , som jeg gerne vil forklare p en forenklet mde .
Efter frstebehandlingen i Europa-Parlamentet godkendte Rdet den flles holdning .
Den flles holdning indeholdt de fleste af de ndringsforslag , som Europa-Parlamentet havde lavet .
Forordningens ordlyd blev simplificeret . Gennemfrelsen af den lettedes .
Kontrolsystemet styrkedes .
Men den flles holdning accepterede ikke vores ndringsforslag , som ville fjerne omtalen af , hvilken kategori dyr kdet stammede fra , fra den obligatoriske etikette , som skulle vre p kdet .
Vi havde fjernet denne oplysning for at gre etiketten mere overskuelig , s forbrugeren kunne f klarere oplysninger , og for at gre omkostningerne mindre for de virksomheder , som handler med kd .
<P>
Argumentet for at bevare oplysningen om dyrekategorien er , at denne oplysning svarer til behov , vaner og forkrlighed hos forbrugerne , i det mindste i visse af Unionens lande .
Sprgsmlet er alts , om vi skal fastholde en ndring af forordningens tekst , sdan som den allerede forefindes .
Det vil sandsynligvis fre til en masse forhandlinger , til en forsinkelse af gennemfrelsen af forordningen , og p den anden side kan jeg godt huske , at Europa-Parlamentet har anbefalet , at denne forordning bliver gennemfrt s hurtig som muligt , og at det har anklaget og stadig anklager de andre organer i EU for en uacceptabel langsommelighed .
Jeg nvner ndringsforslaget om dyrekategorien og ikke et andet ndringsforslag om hakket kd , fordi jeg er af den mening , at det ikke er srligt vigtigt .
Med de ordninger , som vi har i forordningen , er der under alle omstndigheder en forbindelse til dyret , som det stammer fra . De vrige sprgsml er tekniske sprgsml om produktionen , og det vil vre bedst , hvis vi ikke ndrer det , som str i forordningen .
<P>
Jeg kommer nu til sprgsmlet om Miljudvalget , som jeg har den re at vre ordfrer for .
Miljudvalget har besluttet at fastholde en ndring af teksten .
Det har godkendt det grundlggende ndringsforslag om at fjerne oplysningerne om dyrenes kategori .
Desvrre er Deres ordfrer ikke blevet overbevist om behovet , nyttigheden og formlet med at ndre teksten , og han fler sig forpligtet til med sorg at fremlgge det modsatte synspunkt , nemlig at vi ikke skal godkende noget ndringsforslag , men godkende den flles holdning .
Jeg hber , at visdommen i denne sal vil give den bedst mulige og sikreste lsning til en hurtig gennemfrelse af den forordning , som vi forhandler , og lse denne forbigende , hber jeg , uenighed i vurderingen , som findes mellem ordfreren og hans udvalg .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Hr. formand , til forretningsordenen . Som formand for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik vil jeg bare ppege , at det er ordfrerens opgave at forelgge udvalgets betnkning .
Hvis hr . Papayannakis nsker at give udtryk for en personlig holdning , s br det st ham frit for at gre det .
Men han m ikke blande de to ting sammen .
<SPEAKER ID=181 NAME="Papayannakis">
Hr. formand , jeg er helt enig i de ting , som vores udvalgs formand sagde .
Jeg har fremlagt hele den diskussion og uenighed , der har vret om forordningen .
I de to sidste linjer gav jeg med stor sorg udtryk for min personlige holdning , og jeg hber ikke , at jeg skal tage ordet igen som taler .
Desuden vil jeg gerne forsikre vores formand om , at jeg respekterer proceduren fuldstndig , mske mere end rigtigt mange andre medlemmer , svel i dette sprgsml som i andre .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , lovgivningen om mrkning af oksekd har to separate aspekter .
For det frste sikrer den , at oksekdet kan spores .
Tilflde af fdevareforgiftning , der skyldes oksekd , er sjldne , og som oftest kan de tilskrives oplagring og tilberedning i hjemmet eller restauranten snarere end i forarbejdningsleddet .
Men undertiden opstr der et problem , ssom udbruddet af E-coli i Skotland .
I dette tilflde kan mrkning gre det muligt at alarmere offentligheden uden at skabe panik og gre det lettere at spore det forurenede oksekd tilbage til den forretning , det slagteri eller den grd , hvor problemet begyndte .
<P>
For det andet vil mrkning identificere det land eller de lande , som oksekdet kommer fra .
Det er ikke for at hjlpe supernationalistiske forbrugere , der vil afvise alt , hvad der er udenlandsk - selv om der ikke er noget i vejen med at nske at sttte ns egne landmnd , der str over for et konomisk pres uden fortilflde .
BSE-krisen rettede sgelyset mod den mulige sundhedsrisiko i forbindelse med oksekd .
Nogle land , f.eks. Frankrig , har en politik med at sl en hel bestning ned , hvilket kan berolige forbrugerne , selv om der ikke er noget videnskabeligt grundlag for den , og selv om den indebrer en risiko for , at der ikke indberettes tilstrkkeligt .
P den anden side fjerner Det Forenede Kongerige , der har en hjere forekomst af BSE i jeblikket , alle dyr over 30 mneder fra fdekden og har ivrksat en hel rkke andre foranstaltninger .
<P>
Vi kunne diskutere hele dagen , hvilket oksekd der er det sikreste , men sagen er , at nr mrkningen frst er p plads , kan forbrugeren selv bestemme .
En fortsttelse af det ulovlige franske forbud mod britisk oksekd kan ikke p nogen mde retfrdiggres , hvis det er klart mrket .
Faktisk kan det godt vre , at de mennesker i Frankrig , der har studeret sagen grundigt , vil beslutte at kbe britisk oksekd som det sikreste og mest velsmagende .
<P>
Jeg vil nu kommentere ndringsforslagene .
Medtagelsen af kategori er undvendig , bekostelig og potentielt forvirrende for forbrugerne .
De fleste husmdre kender ikke forskel p en kvie og en stud .
En benet holstensk stud vil befinde sig i samme kategori som en Charolais prmietyr , men dette prmiedyrs tvillingesster vil befinde sig i en anden kategori simpelthen p grund af sit kn .
Det er helt klart latterligt .
Opregningen af kategorier medfrer omkostninger for landbrugere og slagtere , og samtidig giver det forbrugerne irrelevant eller vildledende information .
Det kan ogs devaluere visse kategorier , ssom ungtyre , nr supermarkederne rationaliserer de kategorier , de frer .
Hvis Frankrig nsker at fortstte med denne ordning alene , s vil jeg ikke st i vejen for den .
Det er en biting .
<P>
ndringsforslaget til artikel 14 vil forhindre den forvirrende situation , hvor hakket oksekd - som f.eks. markedsfres i strig , hr . Fischler - og som stammer fra polske dyr , der er importeret levende til strig , kan mrkes " tilberedt i strig " .
Jeg er ikke sikker p , at de strigske landbrugere er interesserede i , at det skal ske .
Uden dette ndringsforslag vil dette potentielt vildledende forslag opmuntre til strre import af levende dyr med indlysende flger for dyrevelfrden .
<P>
Vi arbejder efter en meget stram tidsplan , som vil trde i kraft 1. september .
Det vil derfor vre uansvarligt af Europa-Parlamentet at vedtage ndringsforslag , der ikke kan accepteres af Rdet .
Der er ikke tid til forligsproceduren .
Jeg kber ikke det argument , at Europa-Parlamentet skal give afkald p den ret , det har i henhold til traktaterne , til at ndre dette forslag , fordi andre ikke har sat lovgivningsarbejdet i gang i tide .
Vi har nu et fransk formandskab - jeg ved ikke , om der er nogle til stede , som reprsenterer det - men jeg anbefaler over for Rdet de ndringsforslag , der er vedtaget i Miljudvalget med stort flertal .
M jeg anmode Dem , hr. formand , om , at Rdet eller , i mangel deraf , kommissren fremstter en udtalelse til Europa-Parlamentet ?
Tror De , at De kan sikre en aftale baseret p de fem ndringsforslag , der er vedtaget i udvalget , og som bde respekterer Europa-Parlamentets opfattelse og fr denne lovgivning igennem til tiden som det frste strre resultat under det franske formandskab ?
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Whitehead">
Hr. formand , dette forslag har en lang historie .
Jeg kan forst , hvorfor ordfreren og hr . Papayannakis er trtte af yderligere diskussioner .
Men vi er nsten net til vejs ende . Som ordfrer har han helt rimeligt mttet fortlle Europa-Parlamentet , at Miljudvalget med et betydeligt flertal - jeg tror 33 stemmer mod 13 - stemte for at fjerne bestemmelserne angende kategori af dyr .
<P>
Vi har i udvalget indget et antal kompromiser , bde med hensyn til tidsplanen og substansen .
Udvalget har altid holdt sin prioritering klar og har insisteret p den bde over for Rdet og over for Kommissionen , nemlig af sikkerhedsgrunde at f den klareste og bedst definerede sporbarhed , som vi kan f for hakkekd svel som for andre former for oksekd .
Det var derfor , at den ved frstebehandling forkastede de overfldige krav om modningstid , hvor gerne kokkene end ville have haft dette , og kategorisering af dyr , hvilket ikke gjorde det lettere at spore kdet , og som gjorde det dyrere og forgede mange medlemsstaters modstand svel som modstanden hos dem , der skal gennemfre dette forslag .
<P>
Som flge heraf mente vi , at problemet var lst .
Faktisk er Kommissionen , som hr . Papayannakis har sagt , kommet med tilsvarende indrmmelser .
Nu opdager vi til vores forblffelse , at kategoriseringen af dyrene er tilbage , og endnu en gang har Miljudvalget stemt for at fjerne den .
Kommissionen ved hvorfor .
Den ved , at vi ikke kan tyranniseres med trusler om , at tidsplanen ikke holder .
Vi har allerede gjort indrmmelser , herunder en hel mneds udsttelse af igangsttelsen af anden fase af forslaget .
Og det har vi gjort uden vrvl .
<P>
Jeg opfordrer Europa-Parlamentet til at bekrfte sin holdning fra frstebehandlingen og at fjerne en form for tvungen mrkning for type , som er helt frivillig for medlemsstaterne - en form for mrkning , vil vi gerne ppege , som vi ikke kender i detaljer .
Vi m overgive os til komitologiens hemmelige harmonier , hvis vi skal overlade det til Kommissionen at komme med de prcise definitioner .
Det har vi ikke lyst til at gre .
Vi vil have , at det skal kunne spores . Vi nsker overvgning , vi vil have dette forslag , og vi vil have det hurtigt .
Vi nsker den bedste og den mest konomiske mde at f det p , og det sker ved hjlp af ndringsforslag 3 og 5 .
De forskellige ndringsforslag om hakkekd forstrker overvgningen og muligheden for sporing p den mde , vi foreslr .
<P>
Forligsproceduren tager ikke ret lang tid , hr . Papayannakis .
Det bestr af to ord fra kommissren her i eftermiddag : " Vi indvilger .
" Lad os hre dem .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="SV" NAME="Olsson">
Hr. formand , der er ingen grund til at gentage , hvad kollegerne Goodwill og Whitehead allerede har sagt om den store enighed , der har vret i Miljudvalget .
Jeg vil imidlertid blot sige , at efter de seneste dages hndelser med flere tilflde af BSE i Frankrig er det klart , at der stadig er lang vej , inden vi har et helt sikkert oksekdsmarked .
Der findes kun n mde at genskabe forbrugernes tillid p , nemlig ved at garantere produkternes kvalitet .
<P>
Hvis vi havde en ideel verden i EU , havde vi en fdevaremyndighed , der kunne kontrollere og pse , at alle overholder reglerne .
S ville kdkvaliteten i strre udstrkning vre ensartet i hele Unionen , og den ville overalt overholde EU ' s minimumsstandard .
Hvis vi ogs kunne sikre os , at alle overholdt transportreglerne , ville der ikke vre risiko for , at dyrene lider under transporterne .
Nu m vi derimod have et system , hvor vi taler om , hvor dyrene kommer fra , hvor de er fdt , hvor de er opdrttet , og hvor de er slagtet .
Dermed fr forbrugerne information om , hvordan det enkelte dyr kan have haft det , og om det eventuelt har vret udsat for lange transporter .
<P>
Hr. formand , afslutningsvis m det vigtigste vre , at vi fr et system , hvor et mrke p kdet fortller os , hvor det kommer fra , og at det giver os mulighed for senere at spore kdet helt frem til producenten .
Det er der , vi skal hen !
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , Gruppen de Grnne og Den Europiske Fri Alliance er i store trk tilfreds med Rdets flles holdning .
Det er efter vores mening et stort fremskridt , og det er en sejr for Parlamentet .
<P>
Kre kolleger , alligevel vil jeg gerne ppege forskellen mellem identifikation p den ene side og forbrugertillid p den anden .
Identifikation er efter min mening et teknisk anliggende , som kan opfyldes og anbringes med for forbrugerne ulselige og uforstelige tal og stregkoder .
Det afgrende er , at identifikationen er hensigtsmssig og effektiv . Ikke kun for at beskytte forbrugerne , men ogs for at beskytte hele kdkden .
Hvis der opstr en krise eller en skandale , gr identifikation det muligt , at problemet straks kortlgges .
P den mde undgr vi , at hele kdindustrien gr til grunde p grund af en eller anden kriminel handling eller t isoleret tilflde af manglende omhu .
<P>
Forbrugertillid gr imidlertid ud over identifikation .
Jeg mener , at man kan skabe tillid til et produkt ved at give forbrugerne god og ikke mindst forstelig information om produktets kvalitet .
Jeg tror , at angivelse af et dyrs kategori , hvis det sker p en forstelig mde , kan vre med til at ge forbrugernes tillid .
Jeg beklager derfor , at et stort flertal i Miljudvalget har forkastet dette element og i sidste ende har strget kategorien .
<P>
Min gruppe gik i frste instans strkt ind for , at man ogs skulle angive det pgldende dyrs race og den region , hvor det kom fra .
Jeg beklager derfor , at vi ved frstebehandlingen ikke kunne f vores synspunkter igennem med hensyn til race og region .
Jeg opfordrer imidlertid kdindustrien til ikke at indtage en defensiv holdning i denne sag , men en aktiv .
Jeg mener , at det vil vre til stor fordel for den , og at det ogs vil f omstningen til at stige .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="DE" NAME="Fiebiger">
Hr. formand , bestemmelserne om det frivillige mrkningssystem , der er fastsat i EF-forordningen af 1999 , udlber den 31. august .
For at der ikke skal opst et retligt vakuum , skal den foreliggende forordning fra Rdet vedtages .
Det , EU ' s landbrugsministre er blevet enige om vedrrende et europisk mrkningssystem for oksekd , er ikke ligefrem imponerende .
Arbejdet i Landbrugsudvalget var vsentligt mere ambitist end det foreliggende resultat .
Indholdet i alle godkendte foranstaltninger tilpasses sledes , at dokumentationen for kdets oprindelse glder som en garanti , der muliggr anvendelse af miljkontrolmetoder og om ndvendigt at udstede sanktioner .
<P>
Fllesskabsordningen for mrkningen har det rigtige ml at skabe bedre gennemsigtighed i produktions- og markedsfringsvilkrene for oksekd og isr bedre sikkerhed for oprindelsen .
Det kan ikke udelukkes , at der m forventes hjere vareomkostninger , da omkostninger i forbindelse med anvendelsen af ordningen videregives til forbrugerne .
<P>
Den uoverskuelige risiko vedrrende levnedsmiddelkvaliteten forbedres ikke afgrende p denne mde , da de givne informationer ikke primrt er bestemt for forbrugerne .
De 16 r , der er get siden det frste udbrud af kogalskab , har vist , hvor hjt forbrugernes tillid prioriteres i produktionen .
Den mest effektive foranstaltning bestr i at styrke produktionen i oprindelsesregionen . Det er det mest fornuftige fra et kologisk og konomisk synspunkt .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , vi stod ved frstebehandlingen fast p det totalt abnorme i , at EU stadig ikke 14 r efter , at BSE dukkede op , rder over et system for mrkning , der giver forbrugerne mulighed for at vre anstndigt informerede .
<P>
Heldigvis har visse medlemsstater , herunder Frankrig siden 1996 , selvstndigt taget initiativ til og ansvar for at udvikle nationale systemer , der har vist sig at vre gennemsigtige og effektive samtidig med , at de er forblevet smidige . Man burde have vrdsat dem .
<P>
Da det ikke er sket , har Parlamentet i det mindste taget en rkke af deres bestemmelser op , og strstedelen af disse er til vores tilfredshed blevet indarbejdet i den flles holdning .
Det afgrende er , at forbrugeren ikke fr problemer .
For at oplyse uden at vildlede er det ndvendigt at afbilde den vigtige tekst tydeligt . De sekundre anvisninger kan vre tilgngelige for kontrol ved hjlp af stregkoden .
En overfyldt mrkning hjlper ikke lngere p fdevaresikkerheden . Den er p en gang en ekstra udgift for vores SMV og en reel konkurrenceforvridning i mangel af tilsvarende krav til produkter fra tredjelande .
<P>
Det er ogs ndvendigt at handle hurtigt for ogs i forbrugernes og producenternes interesse at undg ethvert juridisk tomrum .
Vi mener derfor , det er vigtigt ikke at stte sprgsmlstegn ved den balance , vi allerede har opnet . Vores ordfrer anbefaler dette , medmindre vi nsker at begynde forfra p en lang forligsprocedure .
Bevarer vi ligevgten i forordningen , som den er nu , krver det p den anden side en meget hj grad af overvgning af forordningen for anvendelse , isr hvad angr en prcis definition p kategorierne , listen over produkterne og sektorerne , inden for hvilke de skal anvendes .
<P>
Det bliver ndvendigt at udvise fornuft , retfrdighed , smidighed og sans for EU-borgernes interesser .
Det bliver ndvendigt at tage hensyn til samtlige operatrer i alle strrelser , isr de sm og mellemstore , som der er mange af i sektoren , godt spredt over vores landomrder , som skaber mange arbejdspladser , og som ofte arbejder med dyr eller kvgracer af forskellig oprindelse .
Vi m vre meget opmrksomme p ikke at plgge disse virksomheder unyttige udgifter .
Det er f.eks. klart , at oplysninger om kategori ikke har nogen som helst relevans for blandingsprodukter , dette glder isr for grillspyd . Der m ligeledes udvises smidighed , hvad angr det kd , der er bestemt for restauranter , hvis ikke vores restauranter skal vende sig mod det brasilianske kd .
<P>
Lad os derfor respektere ligevgten i forordningen , og lad os hbe , at der kategorisk bliver indfrt den ndvendige smidighed i forbindelse med anvendelse af forordningen , sdan at EU ' s producenters interesser varetages samtidig med , at EU ' s forbrugere oplyses .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. kommissr , kre kolleger , endnu en gang efter den 16. december 1999 skal vi beskftige os med identifikationen af oksekd og problemet med mrkningen .
Det skal vi , fordi der nu i 14 r , officielt i 4 r , har eksisteret en zoonose , det vil sige en sygdom , der kan overfres fra koen , i det foreliggende tilflde den britiske , til mennesket .
<P>
Da man ikke ved , hvordan man skal styre denne sygdom , og man ikke nskede at forebygge den , mens man kunne , alts siden 1989 , har man i dag indskrnket sig til at forsge at berolige forbrugerne .
Som amerikanerne i 1950 ' erne opfandt lykkepillen , har vi nu opfundet det beroligende middel til forbrugeren , nemlig mrkningen .
Hvis forbrugeren er bekymret , ngstelig eller bange , giver vi ham en mrkeseddel .
Vi stter mrkesedler p tobakken , p chokoladen , nr han er ked af ikke lngere at have kakao , vi stter mrkesedler p GMO ' erne , hvilket ikke forhindrer soja , bomuld og gensplejsede tomater i at ankomme med bd .
Vi stter mrkesedler p vinen , hvilket heller ikke forhindrer den falske portvin fra Sydafrika i at ankomme til vores havne , og endelig stter vi nu mrkesedler p oksekdet !
<P>
Det er rigtigt , at De , kommissr Fischler , med alle fire klove - hvis De tillader udtrykket - med snilde og mod bedre vidende har bremset for at forsinke mrkesedlen .
Da De ikke kunne blive ved med at bremse den , besluttede De at drukne den , og udkastet til en forordning har overlsset mrkesedlen for at gre den ulselig .
Man har endda planlagt at anbringe kontrolnummeret fra bde slagteriet og parteringsstedet , hvilket naturligvis er uforsteligt for forbrugeren , som ikke har mulighed for at dechifrere stregkoden .
Hvad angr grillspyd , kdstykker til bfbourguignons , stegte retter og frdigretter , kan kdstykkerne komme fra overalt i Frankrig og overalt i EU .
For en kalv , der er fdt i Frankrig , fedet op i Italien og slagtet i Irland , kommer mrkningen sledes til at ligne et geografisk atlas !
<P>
I forbindelse hermed har kdgrossisterne , de SMV , som hr .
Souchet nvnte , meldt om en forhjelse af omkostningerne , og samtidig har forpligtelsen til at mrke afslret besynderligheder p kdmarkedet . 40 % af oksekdet kommer fra dyr , der har rejst rundt i EU , og nr vi kber en steak hos slagteren , ved vi ikke , om den har rejst 3.000 km og besgt fire lande for hhv. fdsel , opdrt , slagtning og forbrug !
I mit hjemland er der hvert r 1,5 millioner dyr , der foretager turistrejser til Italien og Spanien .
<P>
Hvad gr vi i dette tilflde med mrkningen ?
Skal vi skrive alle turistrejserne p ?
Eller skal vi skrive : " Oprindelse i Den Europiske Union " ?
Gr vi det , vil det skjule den mulige kendsgerning , at kdet kommer fra en engelsk ko , befngt fra horn til hale med prioner fra Deres Allerndigste Ultraliberale Majestter , Adam Smith og David Ricardo .
<P>
I dag bliver der s fremlagt et kompromis .
Man siger , at man vil opgive dyrets oprindelse og kategorien . Er det en kalv , en kvie , en ko eller en tyr ?
Vi vil gerne vre med til et kompromis for at gre livet lettere for SMV ' erne , de sm virksomheder , men alt dette skal ikke forhindre , hr. kommissr og kre kolleger , at vi gr en lille smule status .
<P>
Det hele begyndte i 1984 med mlkekvoterne .
Briterne pumpede deres ker med farin for at forge deres referencevrdier .
For at spare penge snkede de kogetemperaturen for farinerne , hvorved prionerne ikke blev destrueret , og de smittede deres ker .
Havde vi ikke haft fri bevgelighed , ville det hele vre standset der , men p grund af manglende grnser smittede vi portugiserne og franskmndene , og siden 1986 vidste vi det ogs her .
<P>
Socialdemokraten Jos Happart og jeg selv har gjort opmrksom p risikoen for zoonose siden 1989 .
Men det var ndvendigt at ratificere Maastricht-traktaten , s man valgte ikke at sige noget og at skjule sandheden .
Man nedsatte et undersgelsesudvalg med hr . Bge , men det var ndvendigt at ratificere Amsterdam-traktaten , og derfor sagde man intet .
Man forpligtede ikke Kommissionen , hr . Fischler , p ansvaret , og gennem 14 r har man intet gjort .
Selv da fem tyske delstater nskede at beskytte deres forbrugere , forfulgte De dem med en overtrdelsesprocedure .
Lren af denne historie ud over historien med mrkningen er , at det er nationalstaterne , der har beskyttet forbrugerne .
Kommissionen har beskyttet den fri bevgelighed , og den virkelige subsidiaritet bestr i at srge for , at den enkelte forbruger med hjlp fra sin stat beskytter sig selv .
<P>
Mrkesedlen kommer frst , nr vi er klar til at bruge gaflen , og den gode lsning uanset hvilken kommer , nr vi skal til at bruge greben !
Den midlertidige lsning , der ligger imellem gaflen og greben , det vil sige ved grnsen , er det eneste sted , hvor man kan sikre beskyttelsen af dyrene imod ufornuftige transporter og beskyttelsen af forbrugerne .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Farage">
Hr. formand , i gr hrte vi hr . Chirac formulere sine ml for det franske formandskab .
I sin konklusion sagde han , at " Europe will be dynamic if we make it loved by those it serves " ( Europa vil vre dynamisk , hvis vi srger for , at de , som det tjener , elsker det ) .
Det er den slags flotte retoriske formuleringer , som svver over vandene , men debatten i dag er ved at drukne i detaljerne .
Det er prcis denne form for detaljeret pernittengrynet indgriben , der driver den befolkning , som Europa tjener , til vanvid .
Hvis der var noget , der i hjere grad kunne f folk til at tabe krligheden til Europa , s er det tendensen til at kontrollere hver eneste afkrog af vores tilvrelse .
<P>
Jeg er sikker p , at vi alle har breve , hvori der str , at disse forordninger er upraktiske , besvrlige , bekostelige og alt for komplicerede .
Frem for alt fortller de , der skriver til mig , at de er trtte af EU ' s mani med at bombardere forbrugeren med information .
Snart vil det ikke lngere vre nok med etiketter .
Hvis vi fortstter p denne mde , s bliver det ndvendigt for forretningsdrivende at vedlgge hvert eneste pund hakkekd en manual - sknt vi naturligvis ikke fr lov til at bruge pund lngere .
<P>
Mske kan selv Macdonald ' s blive ndt til at protestere .
Jeg ved ud fra min korte erfaring her , at intet , jeg siger , og intet , som har at gre med almindelig sund fornuft , vil have den mindste virkning , for lovgivningen vil bare brase hensynslst som en gal elefant .
<P>
Jeg vil komme med en spdom .
Nr denne lovgivning endelig bliver vedtaget , vil vi hre et selvtilfreds jubelkor .
Alle , der er involverede , vil sige til sig selv , hvor hrdt de dog har arbejdet .
Nuvel , de vil mske vre tilfredse , men de vil bestemt ikke blive elsket af Europas befolkning .
Hr . Chirac bliver skuffet .
Befolkningen fortvivler .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , der er indgivet ndringsforslag , som bde med hensyn til indhold og forml er en udvanding af den forordning om mrkning af oksekd , der er forelagt af Rdet .
Som argument siges det - det har vi selv hrt - at der ikke m stilles for store krav til forbrugerne .
Man forsger alts at ngte informationer med den begrundelse , at forbrugerne er dumme .
Jeg mener , at denne holdning er forkert , og at vi m tage udgangspunkt i begrebet den intelligente forbruger .
Vi skal informere forbrugerne om , hvor oksekdet stammer fra , give dem sikkerhed og tage forbrugerbeskyttelsen alvorligt .
<P>
Gennemfrelsesbestemmelserne til denne forordning udstedes inden for komitologiproceduren .
Det betyder , at vi i morgen skal stemme om en lovtekst , hvis mere prcise indhold ikke er kendt .
Heller ikke Kommissionen kan sige os njagtigt , hvordan disse gennemfrelsesbestemmelser kommer til at se ud .
Det anser jeg for en yderst problematisk fremgangsmde , som tydeligt viser mangelen p demokrati i Fllesskabets beslutningstagning .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , kre kolleger , jeg skal minde Dem om , at vi har drftet mrkning af oksekd siden 1997 .
Sammen med Kommissionen har vi kmpet imod Rdet , skulder ved skulder , mand som kvinde .
Det er muligt , det bliver ligesdan igen i dag .
Debatten har vret lige s heftig som i disse BSE-tider - jeg husker udmrket , hvordan det var .
Vi gjorde ganske vist et forsg allerede for 10 r siden her i Parlamentet , og derfor skal jeg endnu en gang gre visse kolleger opmrksom p , at mrkning ikke har noget at gre med et produkts sikkerhed .
<P>
Det drejer sig om to forskellige omrder .
Det ene er produktets sikkerhed , og her m vi kun tillade produkter p det europiske marked , som er sikre og ikke udgr en fare for forbrugerne .
Det andet er information til forbrugerne og forbrugernes ret til at vlge .
Deres ret til at vlge kan de kun udve , hvis de fr information .
Det glder for tomaters oprindelse svel som for sprgsmlet om konserveringsmidler eller farvestoffer i levnedsmidler , og det glder for sprgsmlet om , hvilket oksekd eller hvilke kdprodukter som helhed jeg nsker at kbe . Det vil ikke overraske Dem at hre , at jeg nsker at g videre .
Jeg nsker mrkning af kdprodukter som helhed og ikke kun af oksekdsprodukter .
Her er hr . Fischler sikkert enig med mig .
<P>
Jeg forstr godt hr . Papayannakis , vores ordfrer , nr han siger , at vi i Parlamentet har presset p for , at denne lov skal trde i kraft .
Vi i Parlamentet har fremskyndet det tidspunkt , hvor den skal trde i kraft .
S skal vi ogs vise , at vi er trovrdige , og forsge at f gennemfrt denne lovgivning hurtigst muligt .
Det har han ret i , det forstr jeg godt .
Alligevel stemte jeg i udvalget for ndringsforslag og vil ogs gre det her i morgen .
<P>


n ting er sikker , nemlig at jeg ikke vil lade mig gre til gidsel for Rdet .
Nr Rdet i sin uendelige visdom , som jeg ofte har svrt ved at f je p , har den opfattelse , at det skal ndre den flles holdning sledes , at der str noget andet i den end det , der blev diskuteret ved frstebehandlingen , og som Parlamentet vedtog med Kommissionens samtykke , nr Rdet alts beslutter dette p initiativ af et medlemsland og under modstrbende tilslutning fra andre medlemslande , s er det en ny situation for os .
<P>
Ogs de dyrekategorier , der er indfjet , er nye for os .
Jeg havde endda vret parat til at sige , okay , lad g med det .
Men jeg ville gerne have vidst , hvilke kategorier det drejer sig om . Her ser jeg en smule kritisk hen til kommissrens plads - ellers er mit blik i de seneste r blevet ganske mildt - men i denne forbindelse er det blevet mere kritisk .
Jeg ville gerne have vidst , hvilke kategorier De har i tankerne , s ville jeg mske have vret villig til at sige , at det er i orden .
Men jeg indlader mig ikke p hasardspil . Jeg gr ikke med til at sige , at jeg stemmer for kategorierne , og s oplever jeg p et eller andet tidspunkt om et halvt r , at der som led i komitologiproceduren er indfrt kategorier , som jeg kun kan ryste p hovedet ad .
<P>
Derfor stemmer jeg i morgen sammen med Parlamentets flertal , hber jeg , og som i Miljudvalget for , at kategorierne fjernes .
Hr .
Whitehead sagde jo , at det kan ske ganske hurtigt .
Vi behver ikke et forligsudvalg .
Rdet og Kommissionen accepterer Parlamentets ndringsforslag , og s er det klaret .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , hr. kommissr , nr jeg tidligere har taget ordet her i Europa-Parlamentet , har jeg ppeget , at der er et modstningsforhold mellem at sikre , at kdet kan spores af hensyn til folkesundheden , og at give nyttige oplysninger til forbrugerne .
Jeg er taknemmelig for , at hr . Byrne lige har forsikret os om , at det nye europiske fdevareagentur vil overveje , hvordan man bedst kan give sdanne oplysninger .
<P>
At gre det obligatorisk at medtage kategorien af dyr ved mrkningen kan ikke retfrdiggres ud fra hensyn til folkesundheden , og det er heller ikke indlysende , hvorfor det br vre obligatorisk , at forbrugeren fr disse oplysninger .
Miljudvalgets ndringsforslag gr det klart , at oplysningerne kan gives under den frivillige ordning , hvis der er eftersprgsel efter det .
Desuden kunne det forge produktionsomkostningerne med 8-10 % , hvis mrkningsordningen i henseende til kategori skal gennemfres , som Kommissionen tidligere har foreslet .
I mit eget land ville det betyde 45-55 engelske pund eller 70-90 euro pr. dyr , uden at det medfrer nogen fordele , og som hr . Goodwill allerede har sagt , vil ordningen have den virkning , at den reducerer markedsprisen p visse kategorier af kvg , srlig ungtyre .
Jeg hber meget , at Europa-Parlamentet vil flge Miljudvalgets eksempel og fjerne kategoriseringen fra listen over obligatoriske foranstaltninger , og at Kommissionen og Rdet ogs vil indvilge i ikke at plgge bde producenter og forbrugere denne yderligere og undvendige byrde .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Hudghton">
Under tidligere debatter her har jeg stttet princippet om at f klare regler for ordentlig mrkningsinformation for oksekd og produkter af oksekd .
Jeg mener stadig , at vores oksekdssektor svel som forbrugeren har alt at vinde ved den forbrugertillid , som et fornuftigt , obligatorisk mrkningssystem kan give .
<P>
Naturligvis m vi have klare oplysninger , der gr det klart muligt at spore kdet fra jord til bord .
Det er der ingen uenighed om , men der har vret uenighed om forslaget om , at kategorien af dyr skal medtages .
Nr man bedmmer vrdien af oplysninger p etiketten , mener jeg , at dens relevans for fdevaresikkerhed m komme frst .
Under en meningsudveksling for nylig i vores politiske gruppe her i Strasbourg sagde hr . Byrne og hans embedsmnd ganske klart , at der ikke var nogen forget fdevaresikkerhed ved forslaget om kategoriangivelse .
Jeg kan ikke sttte , at det medtages .
<P>
Med hensyn til oprindelsesland eller medlemsstat m jeg s bede hr . Fischler om at gre det klart , om vi bortset fra de obligatoriske oplysninger , vi drfter her , kan medtage oplysninger om oprindelsesomrde , f.eks. Skotland eller Orkneyerne , p en prominent plads , men p frivillig basis ?
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="IT" NAME="Berlato">
Hr. formand , kommissr Fischler , rede kolleger , blandt de mange negative flgevirkninger har kogalskaben mske haft n positiv flgevirkning , nemlig at den har fet EU og medlemsstaterne til at indfre nogle mere omhyggelige og klare bestemmelser , der garanterer fdevaresikkerheden og beskytter de rlige producenter i en s strategisk vigtig sektor som oksekdssektoren .
<P>
Det er beklageligt at konstatere , at det er ndvendigt med skandaler som denne eller som den med dioxinkyllingerne , fr der kommer gang i beskyttelses- og forebyggelsesinitiativerne , men bedre sent end aldrig !
<P>
Vi har konstateret , at i de perioder , hvor kogalskabskrisen var alvorlig , opstod der en meget vanskelig situation for hele sektoren , ikke kun p grund af sygdommens direkte konsekvenser , men ogs og ikke mindst p grund af den mistillid , der blev skabt mellem forbrugerne og dem , der producerede og markedsfrte oksekd , og den mistillid var visse medier medskyldige i , da de ikke informerede , men misinformerede .
<P>
Vores erfaringer har lrt os , at det er ndvendigt at sttte alle de initiativer , som kan sikre et stabilt tillidsforhold mellem forbrugerne , producenterne og dem , der markedsfrer den slags fdevarer .
<P>
Indfrelsen af et effektivt system til identifikation og registrering af kvg i produktions- og opfedningsfasen samt af et mrkningssystem , der er baseret p nogle objektive kriterier , og som glder for markedsfringsfasen , m dog ikke udelukkende have til forml at beskytte forbrugernes sundhed , selv om denne mlstning selvflgelig er langt den vigtigste .
Vi m forst , at vi skal sttte alle de initiativer , der tager sigte p at beskytte de rlige producenter i Det Europiske Fllesskab , og det er utvivlsomt de allerfleste .
De beder alle om nogle klare bestemmelser , som dog ikke m vre til urimelig gene for dem .
Vi skal nemlig forhindre , at den sunde del af vores landbrug bliver kvalt af et bureaukrati , som ofte forrsager meget strre skader end en hvilken som helst sygdom .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne minde om , at det ikke nytter noget at indfre strenge bestemmelser , hvis man ikke sikrer et effektivt kontrolsystem , der belnner de rlige producenter og straffer dem , som med deres ukorrekte adfrd bringer en hel sektors skbne i fare , en sektor , der er meget vigtig for Europas konomi .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , mine damer og herrer , mrkningen af oksekd var egentlig tnkt som en hurtig foranstaltning til at vinde befolkningens tillid til oksekd tilbage efter en rkke kriser og skandaler .
Nu er det blevet en nsten endels historie .
Hver gang forordningens gyldighedsperiode mtte udlbe , opfordres Parlamentet til hurtig handling , da der ellers ville kunne opst et retligt vakuum .
Der var to tidsfrister , december 1999 og den nuvrende tidsfrist med henvisning til den 31. august 2000 .
<P>
Hr. kommissr , i betragtning af dette tidsforlb er det userist at krve , at der nu ikke br vedtages ndringer i Parlamentet .
Vi nsker en funktionsdygtig ordning . Det har vi altid sagt .
Da den indstilling , der er forelagt os , ikke garanterer dette , er det ikke blot vores ret , men ogs vores pligt som medlemmer af Europa-Parlamentet at vedtage ndringer .
<P>
Nr jeg s hrer , at der eksempelvis i Italien endnu ikke engang eksisterer de tekniske forudstninger for dette system og i andre lande heller ikke , sprger jeg mig selv , hvorfor nu dette hastvrk , nr gennemfrelsen endnu ikke har fundet sted .
Det ville glde mig , hvis kommissren ville sige et par bemrkninger herom .
<P>
Det , der er foreslet af Kommissionen , frer til , at vi om kort tid igen skal beskftige os med denne ordning .
I 1998 reagerede Rdet mske en smule hektisk kort efter BSE-krisen , og nu er det s igen tiden til at spille taktisk .
Jeg kan ikke frigre mig fra det indtryk , at tidsfristen 2003 - som man havde i tankerne i december 1998 - igen svirrer i Kommissionens hoveder .
Jeg mener , at hvis De accepterer vores ndringer , vil De opn , at dette direktiv glder fra den 1. september .
De vil ikke opn det , hvis De fortsat bevarer dyrekategorierne - det er nvnt flere gange i dag - i dette direktiv .
Det har ikke noget at gre med information til borgerne , men kun med kvaliteten . Det hrer ikke hjemme i dette direktiv .
Hr. kommissr , acceptr ndringerne , og vi har en funktionsdygtig ordning p bordet fra den 1. september .
<SPEAKER ID=196 LANGUAGE="DE" NAME="Kindermann">
Hr. formand , Parlamentets synspunkter fra frstebehandlingen er i mange henseender blevet optaget i den flles holdning , der nu ligger foran os . Det viser , at Rdet i dette sprgsml , der er s vigtigt for de europiske forbrugere , er parat til at n et godt og hurtigt resultat sammen med Parlamentet .
Jeg ville ogs gerne have stemt for den flles holdning , som den er , uden kommentarer .
En ting , som er nvnt flere gange , giver mig dog store vanskeligheder .
Det drejer sig om dyrekategorierne , som hrer hjemme under den obligatoriske mrkning og ikke har noget at gre her .
Dyrekategorierne bidrager virkelig ikke til forordningens ml om at sikre muligheden for at spore kdet tilbage .
Derfor anbefaler jeg , at ndringsforslag 1 , 2 , 3 og 5 vedtages .
<P>
Nu er det Rdets opgave p sin samling i midten af juli at fjerne dyrekategorierne for ikke at bringe forordningens ikrafttrden den 1. september i r i fare .
En anden ting , som angr hakket oksekd , er ndringsforslag 4 til artikel 14 , stk . 1 , sidste afsnit , begyndende med " og oprindelse " .
Det kan jeg desvrre heller ikke tilslutte mig .
Efter min mening er dette ndringsforslag uprcist .
Hvordan defineres her oprindelse ?
Er det fdslen , er det opfedningen , er det begge dele , eller hvem har her ansvar for mrkningen ?
I hvilken form skal oprindelsen nu specielt angives ?
Alt dette er ikke entydigt formuleret , og der er efter min mening risiko for , at Rdet p ingen mde kan tilslutte sig denne ndring , og at vi dermed fr en mglingsprocedure , som s igen frer til yderligere forsinkelse af forordningens ikrafttrden .
Dette er ikke i forbrugernes interesse , og jeg anbefaler , at ndringsforslag 4 og 6 forkastes .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Hr. formand , hr. kommissr , Rdet har hovedsageligt godkendt Europa-Parlamentets ndringer til mrkning af oksekd .
Der har vret et frugtbart samarbejde mellem institutionerne , og den flles beslutningsprocedure har vist sin styrke .
Resultatet er en sejr for forbrugerne , men ikke kun for forbrugerne , for hele oksekdssektoren : producenterne , forarbejdningsindustrien og handelsorganisationerne .
Med denne forordning bliver det muligt at spore kdets oprindelse , og det endda inden for en rimelig tidshorisont .
Efter udvidelsen af EU bliver et sdant system ndvendigt for forbrugernes og producenternes skyld .
I sandhedens navn m man sige , at vi ikke havde kunnet vente lngere med at gennemfre systemet .
Nu er det op til medlemslandene , om vi fr gennemfrt mrkningen i praksis p den nskede mde .
Jeg hber ogs p sttte fra forbrugerorganisationerne til at f gennemfrt reglerne i praksis .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Hr. formand , indfrelsen af mrkning af oksekd er et yderligere skridt p vejen mod sporbarhed , og i det nuvrende klima er det helt ndvendigt af hensyn til forbrugerbeskyttelse og til folkesundheden .
<P>
Som jeg har sagt ved mange tidligere lejligheder her i Europa-Parlamentet , er landbrugerne desvrre de uskyldige ofre for omstndigheder , som de ikke har nogen indflydelse p .
Jeg kommer fra et land , som eksporterer over 90 % af hele sin oksekdsproduktion , og vi har altid prioriteret kvalitet og forbrugertilfredshed .
Vi m sikre , at mrkningen ikke resulterer i en gennationalisering af fdevaresektoren .
Der er allerede visse tegn p , at det er ved at ske .
Jeg glder mig over Kommissionens forsikring om , at de vil tage sig af enhver forvridning af handlen , som mtte opst som flge af disse mrkningsforanstaltninger .
<P>
Men det er ndvendigt , at mrkningen er fornuftig .
En for indgende beskrivelse vil bare fre til forvirring og er undvendig .
Forbrugeren m have mulighed for straks at se oprindelsescertifikatet , som er sikkerheden for , at produktet er i orden .
<SPEAKER ID=199 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , det gik hurtigere end forventet .
BSE- og senere dioxinkrisen har henledt opmrksomheden p fdevaresikkerheden .
De europiske forbrugere er ogs blevet stadigt mere kritiske og myndige i de sidste tir .
Det skal politikken tage hensyn til .
Der str trods alt store interesser p spil med hensyn til sikkerheden og alts ogs tilliden til vores primre produkter .
Derfor vil vi ogs p den baggrund se nrmere p hvidbogen om fdevaresikkerhed i de kommende mneder .
De nuvrende regler er en direkte flge af BSE-undersgelsen , hvori den integrerede kdestyring eller princippet from stable to table , og dermed identifikationen af vores primre rstoffer , blev fastlagt .
<P>
Kommissionens forslag inden for rammerne af etikettering af oksekd er en fortsttelse af den midlertidige lovgivning fra 1997 .
Formlet er at skabe en trovrdig og gennemskuelig identifikations- og registreringsordning for kvg og etikettering af oksekd .
P den mde skal forbrugernes tillid til oksekdets kvalitet samt markedets stabilitet forstrkes .
Kd skal kunne identificeres bde i produktions- og i afstningsleddet .
<P>
Et vigtigt punkt , som Rdet i den flles holdning har overtaget fra Parlamentet , omhandler den fremskudte ikrafttrdelsesdato for etiketteringsordningen .
Etiketten skal indeholde information om , hvor dyret stammer fra , hvor det er fdt , opdrttet og slagtet .
Noget nyt er , at Rdet nu ogs mener , at dyrets eller dyrenes kategori , som kdet kommer fra , skal angives .
Jeg forstr godt , at denne forpligtelse fra et forbrugersynspunkt i nogle lande er helt normal . I Nederlandene er det endnu ikke tilfldet , og det er der ogs stor modstand imod .
Jeg slr ikke til lyd for en obligatorisk angivelse , men for en frivillig , fordi jeg er overbevist om , at slagteren p en meget enkel mde , f.eks. ved at stte et skilt op i forretningen , kan opfylde alle forpligtelser i forslaget .
<SPEAKER ID=200 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , med afstemningen i morgen tager Parlamentet det frste skridt for at fastlgge et retsgrundlag , som tager sigte p at genskabe forbrugernes tillid til de fdevarer , der slges i Unionen .
Denne mlstning kan kun ns ved hjlp af en bredere strategi ligesom den , der er beskrevet i hvidbogen om fdevaresikkerhed , og vi skal ogs gre en indsats for , at den snart kan blive frt ud i livet .
<P>
Med dette direktiv sikrer man i mellemtiden ikke bare sporbarheden for det kd , der ender p vores spisebord , men ogs , at den endelige forbruger fr en vsentlig og forstelig information til rdighed .
Den obligatoriske mrkning af pakkerne giver forbrugerne de oplysninger , der reelt er ndvendige , s de kan trffe et bevidst valg . Hvis man vil gre forbrugerne en tjeneste og ikke gre det hele mere kompliceret for dem , skal mrkningen sledes indeholde f , men klare og effektive oplysninger .
Derfor - og p grund af de store vanskeligheder , der tilsyneladende er med at n frem til nogle ensartede kategorier - sttter jeg de ndringsforslag , som Miljudvalget har genfremsat .
<P>
I forbindelse med denne debat vil jeg gerne understrege endnu en gang , at denne sag er yderst vanskelig , og at alle EU-insitutionernes indsats derfor skal vre prget af ansvarsflelse , s den bliver gennemfrt hurtigst muligt , og s man undgr huller i lovgivningen .
<P>
Parlamentet har gjort og er ved at gre sin del af opgaven .
Nu skal Kommissionen og Rdet gre deres !
Vores kollega Whitehead har allerede foreslet hvordan .
<SPEAKER ID=201 NAME="Busk">
Hr. formand , hr. kommissr , sikring af folkesundheden er mlet for et af nutidens vigtigste lovgivningsomrder .
Det skal denne forordning bidrage til , og derfor skal sporbarheden fra kvg til oksekd gres s effektiv som muligt , og den skal vre obligatorisk .
Samtidig har de europiske forbrugere krav p en klar og let forstelig information , s de ved , hvor det kd , de spiser , kommer fra .
Jeg er sikker p , at Rdet og Parlamentet kan n frem til et godt kompromis om hakket kd , idet Parlamentet vedtager ndringsforslag 4 og 6 , som sikrer forbrugerne oplysninger om , hvor det hakkede kd kommer fra , samt hvornr det er fremstillet .
Jeg vil gerne bede alle kolleger om at stemme for ndringsforslag nr . 6 , som Karl Erik Olsson og jeg har stillet med henblik p at gre mrkningen vedrrende fremstillingsdatoen for hakket kd obligatorisk .
Det hakkede kd indebrer en langt strre bakteriologisk risiko for forbrugerne end udskring af oksekd , og derfor er fremstillingsdatoen en meget vigtig information .
Det er godt , at kategorier er taget ud .
Rdets flles holdning med Parlamentets seks ndringsforslag udgr tilsammen en lovgivning til gavn for landbruget og forbrugerne i EU .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , hr. kommissr , det afgrende er ikke , hvad der str p etiketten .
Det er et kendt udtryk , men her er det dt , der str p etiketten , der er det afgrende .
Mrkningen af oksekd er en vigtig etape i at vinde forbrugernes tillid tilbage .
Jeg konstaterer , at efter en lang indledende diskussion er der stadig EU-medlemslande , som ikke har registreret alle dyr i computernes databaser .
Alligevel skal det obligatoriske mrkningssystem fra den 1. september 2000 glde forpligtende i alle medlemsstater . Dermed aflses endelig det frivillige system .
<P>
For forbrugerne vil sprgsmlet vre , hvilke oplysninger der kan forventes .
Hvor er dyret fdt ?
I EU , i et tredjeland , p hvilken grd , i hvilken region ?
Hvad betyder oprindelsesland , hvad betyder mske endda afstamningsland ?
Endvidere er der diskussionen om kategorierne .
Her er det sprgsmlet , om jeg kber en spdekalv , en normal kalv , eller om jeg kber en kvie .
Da jeg selv kommer fra landbruget , og der ikke er noget , landmndene mere nsker sig end stabile priser , br vi skabe et retsgrundlag , som er bret af enighed .
Vi br ikke gre lovgivningen undigt kompliceret .
Det drejer sig for os alle om befolkningens sundhed og forbrugerbeskyttelse .
<P>
Mrkning fra den 1. september 2000 . Fra den 1. januar 2002 bliver den meget omfattende .
Oksekdets vej fra producent til forbruger er undertiden meget lang . Forsyningskderne i medlemsstaterne er meget forskelligartede .
Alligevel tror jeg overhovedet ikke , at der foregr den helt store transport med slagtekvg .
De strenge pbud skal imidlertid ogs glde for eksport til tredjelande .
Lad mig afslutningsvis sige flgende . Jeg har engang lrt , at der i ernringsplaner for sportsfolk skal vre indeholdt kd .
Vores topidrtsfolks sundhed og ydeevne pvirkes p afgrende mde af , hvad de spiser .
Jeg hber , at der igen skabes mere tillid , og at folk ogs igen finder tilbage til et strre kdforbrug .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , Papayannakis ' betnkning , som nu er til behandling , er et vigtigt instrument til forbedring af forbrugerbeskyttelsen og til at ge forbrugernes tillid til de europiske levnedsmidler .
Udvalget har truffet en betydningsfuld beslutning ved at afvise forslaget om mrkning med et dyrs kategori .
Et dyrs kategori - kvie , ko , tyr , okse , ungtyr og kalv - bibringer ikke forbrugeren nogen vsentlig , yderligere information , da forskellene inden for kategorierne kan vre strre end mellem kategorierne .
Imidlertid ville en obligatorisk mrkning med kategori ge produktionsomkostningerne for fersk kd med endog flere procent , hvilket forbrugeren naturligvis ville komme til at betale .
I dette sprgsml forenes oksekdsproducenternes , kdforarbejdningsindustriens og detailhandlens samt forbrugernes synspunkter .
Nu er s ogs Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik kommet frem til samme holdning .
Mrkningen med kategori m ikke vre obligatorisk , men nationalt er der mulighed for at gennemfre en mrkning med kategori , som man f.eks. har nsket i Frankrig .
I Frankrig er mngderne af oksekd mske ogs s store , at en mrkning kan gennemfres fornuftigt .
Sledes er det ikke i mit hjemland .
<P>
Et andet problematisk sprgsml i forbindelse med forslaget er mrkningen med kdets oprindelse .
Man foreslr at tage mrkningssystemerne i brug i to etaper , hvoraf man i den frste kun mrker med oplysninger om slagtning .
I det tilflde , at et dyr er fdt og opdrttet i et andet land , kan oplysningen set ud fra forbrugerens synspunkt vre fuldstndig vildledende , og i lande , hvor den anden etape af mrkningen nu allerede er i brug , ville det vre en klar forvrring af den nuvrende situation .
F.eks. er ogs det sted , hvor dyret er fdt og opdrttet , allerede nu med i det finske nationale mrkningssystem for oksekd .
Det ville sledes vre nskeligt , om oksekdssektoren netop nu p baggrund af den normative forordning om gennemfrelse kunne g over til en fleksibel gennemfrelse af de to etaper af mrkning .
<P>
Udgangspunktet for den sag , vi har under behandling , er forbrugerbeskyttelse og specielt den BSE-krise , man har oplevet i Europa .
Den sag , vi har til behandling , er et vigtigt instrument , men en obligatorisk mrkning med oksekdskategorier samt en gradvis overgang til kds oprindelsesmrkning tjener ikke dette forml .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , der er bestemt mange sprgsml endnu .
Man kan stte sprgsmlstegn ved alt , men jeg mener , at mrkning af oksekd og oksekdsprodukter nu ndvendigvis m komme , og dt fra september og ikke frst fra januar nste r .
Det har vi diskuteret grundigt i udvalgene .
Ved at give sikkerhed for oprindelsen er der indtil nu gjort store fremskridt i form af gennemsigtighed , og der har ogs kunnet formidles en positiv indflydelse .
Der er mange regionale programmer , f.eks. i min hjemegn Rheinland-Pfalz , som viser , at dette er muligt , og som her har spillet en pionerrolle .
Vi kan blot tnke p , hvordan landmndene og de kdforarbejdende virksomheder stod over for at miste deres eksistensgrundlag . Kun ved hjlp af omfattende information forbundet med strategisk egnede og effektive marketingtiltag er forbrugernes tillid delvis vundet tilbage .
Nu m vi ikke svkke denne succes ved det tilbageskridt , at vi i en periode fjerner mrkningen igen .
<P>
Srligt vigtigt for forbrugerne er angivelsen af oprindelsen .
Vores landmnd har ydet et betydeligt og godt forarbejde for mrkningen .
I Tyskland er vi kommet langt med mrkning af kvg .
I den forbindelse sprger jeg kommissren , hvor langt de andre medlemsstater er kommet p dette omrde .
Vi skal bestemt ogs vre opmrksomme p de produkter , der indfres fra tredjelande .
De skal klart og tydeligt markedsfres som sdanne .
Men hvad skal vi med de til dels alt for detaljerede angivelser ?
De skaber blot forvirring .
Hvor mange forbrugere ved f.eks. , hvad en kvie er , og hvem interesserer sig for det ? Hvorfor er det vigtigt ?
<P>
Kommissionen har endnu ikke fremlagt entydige forslag om kategorierne , men jeg mener , at Kommissionen skal benytte en enkel og forstelig fremgangsmde .
Benvnelser som kalv eller okse er tilstrkkelige , og de , der nsker at give flere informationer , skal ogs kunne gre det .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , jeg kan fuldt ud tilslutte mig og tage for givet , hvad der er blevet sagt s vidt i forbindelse med identifikation og sporbarhed af oksekd og oksekdsprodukter .
I gr stemte Miljudvalget med 37 stemmer mod 13 for de fem ndringsforslag , vi har fet forelagt i dag . En helt klar afgrelse p tvrs af salen fra kolleger i alle de forskellige grupper .
<P>
Jeg vil isr gerne nvne sprgsmlet om kategori her , som jeg formoder i virkeligheden indebrer , at man finder tilbage til den holdning , vi havde til dette ved frstebehandlingen .
Jeg blev oprrt , da Kommissionen s sent som i gr ikke kunne fortlle os , prcis hvad der skulle indbefattes i " kategori " .
Vi bliver i virkeligheden bedt om s at sige at kbe koen i skken .
Det er ikke acceptabelt .
Jeg vil gerne sige til kommissren , vr venlig at acceptere vores ndringsforslag p dette omrde .
Der er ingen grund til at forvirre og vildlede Europas forbrugere p obligatorisk basis , for det frivillige mrkningssystem , der vil blive drevet af konkurrencehensyn , stolthed over produkterne og eftersprgsel fra forbrugerne , vil give alt det , som en obligatorisk mrkning med kategori ellers kunne ndvendiggre .
<P>
Jeg er stadig forvirret med hensyn til hakkekdssituationen .
Hvis vi nu skal insistere p oprindelsesland for hakkekd , hvorfor kan vi s ikke f oprindelsesland for strre stykker oksekd fra 1. september , eller hvornr det nu er ?
Jeg er ikke helt sikker p , hvor vi str i dette sprgsml , men vi vil gerne hre nrmere herom .
<P>
Situationen i Frankrig er forblffende .
S sent som i gr skrev den franske premierministers kabinet til hvert enkelt fransk medlem af Europa-Parlamentet - alle 87 p tvrs af salen - og beordrede dem til at stemme mod alle ndringsforslagene .
Hvad siger det om den politiske indblanding fra toppen i Frankrig ?
Hvad siger det om fransk oksekdsproduktion og protektionisme ?
Hvad siger det om det engelsk-franske oksekdsproblem ?
Hvis franskmndene nsker at mrke oksekd , s kan de gre det p frivillig basis .
I jeblikket mrker de kun 50 % af deres oksekd , og alligevel nsker de at insistere p obligatorisk mrkning med kategori for os alle sammen .
Jeg forstr ikke den politiske indblanding og realiteterne i budskabet fra Frankrig , og det m vi se at komme til bunds i .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="ES" NAME="Ayuso Gonzlez">
Hr. formand , hr. kommissr , dette forslag til forordning og til ophvelse af forordning ( EF ) nr . 820 / 97 har et frste afsnit , som ingen taler om , hvori der fastlgges et system til identifikation og registrering af oksekd p basis af remrker , pas og elektroniske databaser , der sikrer deres sporbarhed .
<P>
I det andet afsnit p sin side fastlgges et obligatorisk system til mrkning af kdet og to gennemfrelsesetaper .
<P>
I den frivillige periode for gennemfrelse af forordning ( EF ) nr . 820 / 97 er der i Spanien blevet vedtaget 36 specifikationer for at gennemfre den , og jeg kan forsikre Dem om , at det har tjent til at give forbrugerne tillid , og det har bidraget til en stigning i forbruget , der faldt voldsomt som flge af kogalskaben .
<P>
Derfor glder jeg mig over vedtagelsen af denne forordning .
I forbindelse med indholdet af mrkningen - der ikke at forglemme henvender sig til forbrugeren - skal det imidlertid siges , at den er rent ud sagt overdreven , og at der foresls angivelser , der bidrager meget lidt til fdevaresikkerheden og sporbarheden , idet sidstnvnte er sikret med de foranstaltninger , der foresls i frste afsnit , og det er naturligvis ikke det , der interesserer forbrugerne mest .
<P>
Angivelsen af kategorier er overhovedet ikke ndvendig .
Desuden kan denne angivelse af kategorier skabe forvirring og problemer i forbindelse med slagtealderen for dyrene og med de beskyttede geografiske betegnelser , som er registreret i henhold til forordning ( EF ) nr .
2081 / 92 , for i dette tilflde er det obligatorisk at indfre kategorierne , og definitionerne er ikke sammenfaldende med dem , der foresls nu , medmindre der opns en aftale , en enighed , i forvaltningskomiten den 14. i denne mned .
<P>
Det , der interesserer forbrugerne mest , er , isr p baggrund af de seneste fdevarekriser , at vide , hvor dyret er fdt , og hvor og hvordan det er blevet fodret livet igennem .
Slagteriets registreringsnummer bidrager selvflgelig meget lidt eller slet ikke til den information , de eftersprger .
Desuden omhandler denne forordning obligatoriske minimumsbestemmelser , og der er altid mulighed for en frivillig mrkning .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , jeg vil gerne koncentrere mig om sprgsmlet om kategori ved mrkning af kd .
<P>
I det oprindelige forslag krvedes der mrkning som stud , kvie eller ungtyr , hvilket ville vre knsdiskriminerende .
Men for nylig blev jeg rystet , da Kommissionen - som fru Doyle har sagt - berettede , at den ikke havde truffet endelig beslutning om den prcise terminologi !
Det betyder i realiteten , at de beder Europa-Parlamentet om at give dem en blankocheck til at bestemme , hvad dyrekategori betyder , efter at vi har stemt om , hvorvidt vi vil tage det med eller ikke .
Det er en meget sjusket , amatragtig og uacceptabel mde at behandle Europa-Parlamentet p .
Det er ikke engang et sprgsml om fdevaresikkerhed .
Det er ekstra bureaukrati - og det er formentlig grunden til , at min egen regering i Det Forenede Kongerige har stttet det .
Men det er ikke i forbrugernes interesse , og heller ikke i erhvervets og i srdeleshed ikke i de sm slagteriers interesse , hvor man vil have den strste vanskelighed ved at hndtere det .
<P>
Jeg anmoder derfor Europa-Parlamentet om at sttte , at man sletter kategori som obligatorisk mrkningskrav , ligesom det skete ved frstebehandling .
Hvis nogle lande vil have det med p frivillig basis , s er det op til dem .
Hvis vi antager , at vi vil stemme for at slette det , s vil jeg anmode Kommissionen om at bemrke , at vi ikke vil flytte os i dette sprgsml .
S de ved , hvad de har at gre .
Endelig vi jeg bede Kommissionen og Rdet om at notere sig , at vi er positive over for princippet om at mrke oksekd med oprindelsesland , og at vi opfordrer det franske formandskab til at give et godt eksempel ved straks at forpligte sig til at acceptere alt oksekd , der er mrket som sdant fra alle EU-lande , og lade forbrugerne bestemme .
<SPEAKER ID=208 LANGUAGE="EN" NAME="Nicholson">
Hr. formand , hr. kommissr , m jeg frst og fremmest sige , at jeg glder mig meget over denne mulighed for at flge debatten om dette sprgsml , men jeg synes helt rligt , at den har prvet vores tlmodighed i lang tid , og de fleste af os vil gerne se en ende p sagen s hurtigt som muligt .
<P>
Vi m sprge os selv , hvad det er , vi prver at opn , og hvis frygt det er , vi prver at fjerne .
Der er ingen tvivl om , at forbrugerne er meget bekymrede , og jeg mener , vi br kunne fjerne disse bekymringer , s forbrugerne kan fle tillid til , at den mad , de kber overalt i Den Europiske Union , vil vre fuldt sporbar og god , ligegyldig hvem der kber den .
<P>
Til det har vi brug for et effektivt sporbarheds- og kontrolsystem , der kan genoprette tilliden .
Jeg kommer fra en landbrugsbaggrund , og det forekommer mig , at det , der er brug for at kontrollere , er hele dyrets liv fra fdsel til slagtning .
Hvis man kan n det , s vil man vre kommet langt i retning af at berolige forbrugerne .
Man kan indfre kontrolforanstaltninger , der vil vre s bureaukratiske , at de ikke vil fungere , s vi m koncentrere os om det , der kan fungere .
<P>
At kategorisere oksekd som ungtyre , stude eller kvier vil ikke gre noget for at berolige forbrugerne .
Det er tbelighedens apoteose , og jeg anmoder Dem om at overveje at medtage udvalgets synspunkter og hele Europa-Parlamentets syn p denne sag .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , siden forordning nr . 820 blev udstedt i 1997 , har man overvejet , hvordan man kunne genskabe forholdet mellem forbrugerne og producenterne , og jeg m sige , at man har opnet mange resultater p begge omrder .
Man har i vrigt ogs gjort en stor indsats for at skabe en klar bevidsthed hos forbrugerne .
<P>
Jeg vil nu kort komme ind p nogle af de emner , som mine kolleger tog op , idet de hver isr beskrev situationen i deres egne lande .
<P>
For os er det at slge og afstte udifferentieret kd fra voksent kvg p markedet ensbetydende med at fjerne en bevidsthed , der ogs er forbundet med vores kulturelle og fdevaremssige tradition , og vi vil derfor komme til at st i en ret vanskelig situation .
I betragtning af , at kiloprisen for kokroppe er betydeligt lavere end kiloprisen for studekroppe og endnu lavere end prisen for kviekroppe , vil det vre svrt at respektere salgsprisen til forbrugerne fuldt ud , da forbrugerne blot kber udifferentieret kd fra voksent kvg .
<P>
Vi er derfor ved at udarbejde en lovgivning , hvor forbrugerne har ret til at f at vide , hvad de kber og til hvilken pris , idet vi overholder principperne om gennemskuelighed , klarhed og information .
Der er sledes blevet gjort et glimrende stykke arbejde med hensyn til sporbarheden af alle oplysninger fra oprindelseslandene , det land , hvor dyret er fdt , og ikke mindst det sted , hvor dyret opfedes .
<P>
Vi ville til gengld gerne have , at dette sporbarhedskriterium ogs kom til at glde for hakket kd , som er ved at blive en meget solgt dagligvare .
<P>
Vi er af den opfattelse , at en prcis angivelse af slagteriet og af slagtekdets oprindelse vil bevare det tillidsforhold , vi er ved at skabe mellem produktionsleddet og forbrugerne .
<SPEAKER ID=210 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , at denne andenbehandling i Parlamentet finder sted efter s kort tid , er vel et klart tegn p , at De alle og frst og fremmest ogs betnkningens ordfrer , hr . Papayannakis , prioriterer dette emne , som er srligt vigtigt for forbrugerne , hjt , og at det ogs er Deres ml , at en forpligtende mrkning trder i kraft rettidigt , det vil sige den 1. september .
Derfor vil jeg frst sige en hjertelig tak til ordfreren og til alle , der har samarbejdet med ham , for det udmrkede og hurtige fremskridt , der er opnet her .
<P>
Tidsplanen var og er nu engang meget afgrende i dette sprgsml .
De ved alle , at indfrelsen af det obligatoriske mrkningssystem forrige december mtte udskydes , fordi der ikke kunne opns enighed inden for den tidsramme , der stod til rdighed .
Denne udsttelse slutter nu den 31. august , hvilket imidlertid reelt betyder , at den slutter ved udgangen af denne mned , fordi der i august hverken er mde i Parlamentet , eller kan faststtes andre mder .
<P>
Vi skal alle holde fast ved , at vi skal overholde det lfte , som vi i princippet har givet Europas forbrugere af oksekd og ogs producenterne og forarbejdningsindustrien .
For at undg en yderligere udsttelse eller - hvad der ville vre endnu vrre - et retligt vakuum for mrkningen skal vi derfor endnu i denne mned n frem til en endelig afgrelse .
<P>
Fr jeg gr ind p de ndringsforslag , der er fremsat til afstemningen i morgen , vil jeg gerne sige et par korte bemrkninger om Rdets flles holdning , som Rdet vedtog den 6. juni .
Som De ved , har jeg presset p for , at der skulle afholdes et trepartsmde om sprgsmlet vedrrende retsgrundlaget .
Dette mde fandt sted den 3. maj .
Her nskede de tilstedevrende medlemmer ogs , at der blev udarbejdet passende redegrelser til udkastet til Rdets flles holdning .
<P>
Efter at der efter Parlamentets nske blev foretaget nogle yderligere ndringer i teksten , kunne der opns overensstemmelse . P grundlag heraf kunne det flgende Rd ( landbrug ) vedtage Rdets flles holdning .
Denne blev formelt tilsendt Dem sammen med Kommissionens meddelelse midt i juni . Det viser , hvor godt den flles beslutningsprocedure faktisk har kunnet fungere p landbrugsomrdet .
Trods den knappe tid har Rdet , som var bekendt med Deres ndringsforslag , der blev vedtaget ved frstebehandlingen , fundet et - efter min mening - bredygtigt kompromis , som bringer forbrugernes ret til en garanti for sikkerhed vedrrende oprindelsen i overensstemmelse med ndvendigheden af , at systemet ogs kan praktiseres .
<P>
Som Parlamentet har ogs Rdet indset , at den obligatoriske mrkning skulle indfres p et tidligere tidspunkt , end det var fastlagt i det oprindelige forslag .
Ogs ved at fjerne alle henvisninger til EU-oprindelsen har Rdet fulgt Parlamentets krav .
Endelig har Rdet ogs efterkommet kravet om at indfre strengere mrkningsbestemmelser for hakket oksekd og har strammet de bestemmelser , der var foreslet af Kommissionen .
<P>
Alle disse flles lsninger mellem Rdet og Parlamentet har imidlertid kun kunnet opns , fordi medlemsstaterne er enedes om efter 2002 ikke mere at anvende nationale ordninger for mrkning af oksekd .
Det strste resultat var , at det er lykkedes at n til enighed om en ensartet ordning for mrkning af oksekd , som glder p fllesskabsplan .
Derfor br vi ikke igen stte sprgsmlstegn ved denne flles lsning , dette skridt i retning af integration .
<P>
Som vi nu fr at vide fra Miljudvalget , er alt endnu ikke politisk afklaret .
<P>
Der foreligger ndringsforslag til plenarmdet , og vedtagelsen af nogle af disse ndringsforslag kunne have vidtrkkende konsekvenser frst og fremmest for tidsplanen og for forordningens vedtagelse .
Sledes foreligger der , som flere talere har vret inde p , to ndringsforslag om mrkning af hakket oksekd .
Dette sprgsml er undersgt srdeles grundigt bde af Dem her i Parlamentet og af Rdet .
De kan konstatere , at Rdet har fulgt Deres krav og har affattet bestemmelserne strengere , ja endda vsentligt strengere , end det var tilfldet i Kommissionens oprindelige forslag .
<P>
Med et af de to nye ndringsforslag fremfres nu p ny den opfattelse , at producenterne af hakket oksekd skal angive prcist , hvor det oksekd , de har forarbejdet , stammer fra .
Mine damer og herrer , i betragtning af de betingelser , hvorunder hakket oksekd i dag produceres industrielt , er det helt klart at stille for store krav .
Industrien er ganske vist indforstet med pbuddet om fuldstndig sikkerhed for oprindelsen , men den har jo allerede nu store vanskeligheder med at angive tilberednings- og slagtested for produkter af hakket kd .
Det viser samtidig ogs , at denne forordning vil f en tilsvarende virkning .
Derfor kan det nye forslag helt sikkert ikke gennemfres i praksis .
I vrste fald ville det endda medfre , at virksomheder gr konkurs , navnlig i de mindre medlemsstater , og at markederne for hakket oksekd igen bliver fuldstndigt renationaliseret .
Den virkning ville det have .
Man kan heller ikke overbevise mig om , at en eller anden polsk ko , der importeres til strig , skal vre et problem for de strigske forbrugere .
For jeg kan fortlle Dem , hr. parlamentsmedlem , at nr en forbruger i strig kber hakket oksekd i en slagterbutik , srger han for , at kdstykket bliver hakket , mens han ser p det , og s er der jo ikke noget problem , hverken med oprindelsen eller med noget som helst andet .
Her drejer det sig tvrtimod om den industrielle forarbejdning af hakket kd med henblik p produktion af burgere og lign. produkter , og det er i dag en kontinuerlig industriel proces .
Hvis De griber ind her , vil netop dette firma i fremtiden kun anvende kd med oprindelse i sit eget land og derudover ingenting .
Dermed har vi s opnet det modsatte af det , vi nskede .
<P>
Det andet ndringsforslag omtaler den obligatoriske angivelse af fremstillingsdatoen for hakket oksekd . Det er jo ikke frste gang , vi diskuterer denne id .
Etiketten indeholder jo allerede nu p en mere direkte og tydelig mde den afgrende information til forbrugeren om , hvor lnge et produkt kan anvendes . Det str jo p den , indtil hvilket tidspunkt det hakkede kd kan anvendes .
Jeg mener derfor p ingen mde , at dette nye forslag kan give forbrugeren en ekstra og bedre information .
Den flles holdning indeholder i vrigt ogs den mulighed at vedfje denne information - hvis nogen nsker det - under den skaldte forenklede procedure .
Derfor vil jeg foresl , at vi skal holde fast ved de bestemmelser om hakket oksekd , der er indeholdt i den flles holdning .
Jeg er sikker p , at De ved njere gennemsyn af teksten vil konstatere , at de deri fastsatte bestemmelser er strenge nok , og at vores ml om strre gennemsigtighed er opnet .
<P>
Derefter skal jeg komme ind p det her meget diskuterede sprgsml om kategorierne .
Det var , som De ved , en del af det oprindelige kommissionsforslag , og der er efter min mening meget , der taler for en sdan information .
Den frer til strre gennemsigtighed , og jeg mener , den er vigtig for forbrugeren .
Jeg kan kun sige Dem , at hjemme hos mig betaler man 50 % mere for kalvekd end for oksekd .
Som forbruger vil jeg s gerne vide , hvad det er , jeg betaler 50 % mere for .
Der er ogs en prisforskel alt efter , om jeg kber kd fra en ko , eller om jeg kber kd fra en ung tyr , nrmere bestemt en prisforskel p ca. en tredjedel .
Er det s ikke i forbrugernes interesse at vide , hvad de egentlig betaler mere for , eller at f garanti for , at nr de betaler en hjere pris , fr de ogs en tilsvarende vare ?
Nu skal jeg desuden forklare Dem , hvad vi her egentlig har i tankerne .
<P>
Kategorierne har , for s vidt det drejer sig om hele slagtekroppe , eksisteret forpligtende i Fllesskabet i 20 r .
Som kategorier er fastsat kalve , ungtyre , okser , kvier , ker og ldre tyre .
Det skal fortsat vre grundlaget ved indfrelsen af kategorierne .
Vi nsker nu , at de regler , der hidtil har vret gldende for mrkning af slagtekroppe , ogs skal glde for de udskrne stykker .
Det er det hele .
Vi er yderligere parat til at indfre sondringer for forskellige tilberedelsestyper .
Ved f.eks. kd til gullasch behver sondringen ikke at vre s prcis . Her er det efter min mening tilstrkkeligt , hvis man ved , om man kber kalvegullasch- eller oksegullaschkd .
<P>
Det er det , det drejer sig om , og ikke andet .
Nr De nu siger , ja , men Kommissionen ved jo ikke engang , hvordan det kommer til at se ud i sidste ende , skal jeg sige Dem n ting . Det er et typisk hne-g-problem .
Der skal frst trde en rdsforordning i kraft , for at vi kan fastlgge kommissionsbestemmelser , gennemfrelsesbestemmelser .
<P>
Den detaljerede udformning af kategorierne hrer hjemme i gennemfrelsesbestemmelserne .
Derfor kan De ikke forlange af Kommissionen , at vi afgiver en garantierklring om , hvordan det helt prcist bliver , fordi vi jo frst skal diskutere det med medlemsstaterne i administrationsudvalget .
Det , De her krver , er retligt ikke muligt , medmindre De vil gre det hele til en integreret bestanddel af rdsforordningen .
Men det er i s fald en anden diskussion .
Derfor mener jeg ogs , at den procedure , der er fastlagt her , er rigtig .
Men hvis De nsker det , kan jeg love Dem n ting , nemlig at Kommissionen vil anbefale de kategorier , jeg har nvnt her , og i hvert fald ikke , at de skal vre yderligere komplicerede .
<P>
n ting skal st os klart , nemlig at hvis vi ikke har disse kategorier , bliver resultatet , at vi vender tilbage til en renationalisering af mrkningssystemerne .
Det kan efter min mening helt bestemt ikke vre i europisk interesse .
Politisk kan man naturligvis se forskelligt p denne sag .
Kommissionen - og det har jeg vel gjort klart - deler ganske vist ikke opfattelsen hos dem , der anser denne information for uigennemfrlig , meningsls eller alt for bekostelig , men jeg kan heller ikke pst , at et system , der ikke indeholder en sdan bestemmelse , er utnkeligt .
Men fra Kommissionens side vil vi i hvert fald undg , at der p ny indfres nationale ordninger , som vil have den virkning , at vi fr en total renationalisering af markederne og de facto underminerer det flles marked .
Det kan vel ikke vre meningen .
Derfor mener jeg , at vi br holde fast ved ogs dette punkt i den flles holdning .
<P>
Jeg skal endvidere kort nvne to ting .
Hr . Hudghton spurgte , om det vil vre muligt frivilligt at benytte betegnelser for oprindelsen som f.eks. Orkneyerne eller lignende .
Frivillige betegnelser for oprindelsen af denne type er mulige , forudsat de ikke er beskyttede betegnelser for oprindelsen , fordi en beskyttet betegnelse for oprindelsen logisk nok skal beskyttes som sdan .
<P>
Dermed kommer jeg s til det sidste argument , som er nvnt af forskellige parlamentsmedlemmer , nemlig de manglende tekniske forudstninger .
Hvis vi indretter vores afgrelse efter , hvornr de sidste mener , at de nu ogs er parat til at tilvejebringe de tekniske forudstninger , s indretter vi os egentlig efter dem , der bremser den obligatoriske mrkning af oksekd . Det m vi ikke tillade .
Det ville have den modsatte virkning af det , vi tilstrber .
Faktisk straffer markedet jo dem , som ikke er parat til rettidigt at tilvejebringe de tekniske forudstninger for mrkningen af oksekd .
<P>
Derfor beder jeg Dem om at have disse overvejelser i tankerne ved afstemningen i morgen .
Jeg kan ogs sige Dem , at dette ikke vil blive s kompliceret i praksis , som en del her tror .
Her har De modellen for en sdan etiket , som vi forestiller os den i fremtiden .
Der er stadig plads til at anbringe pris og andre informationer , som forbrugeren under alle omstndigheder skal have .
De ser , at det kan fungere .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , denne debat vil fortstte , indtil vi har afsluttet forligsprocedure .
<P>
Kre kolleger , jeg ser , at der er en vanskelighed .
De br hver isr tage fat i hr . Fischler , hvis De vil tale med ham .
Jeg har selv vret involveret i kdsektoren i et antal r .
Sagen er endnu ikke lst p tilfredsstillende mde .
<P>
Fru Jackson , har De noget til forretningsordenen ?
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
Jeg vil simpelthen ppege , at kommissren ikke br give indtryk af , at der ikke er plads til forligsprocedure i denne sag .
Vi har plads til forligsprocedure , og fordelen ved at vedtage disse ndringsforslag nu er , at Europa-Parlamentet vil vre bent og engageret i den endelige udformning af dette forslag , hvilket ellers ikke vil vre tilfldet .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
Sprgsmlet om at indlede forligsprocedure vil komme efter afstemningen i morgen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=8>
Forslag til forordning om EF-patent
<SPEAKER ID=214 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om forslaget til forordning om EF-patent .
<SPEAKER ID=215 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg er meget taknemmelig for denne mulighed for at oplyse Europa-Parlamentet om en beslutning , som blev truffet af Kommissionen her til morgen angende sprgsmlet om en forordning om at etablere et EF-patent .
Det er p linje med en anmodning fra Det Europiske Rd i Lissabon , hvor der blev opfordret til , at et sdant EF-patent skulle vre p plads inden r 2001 .
Europa-Parlamentet stttede udtrykkeligt dette i sit bidrag til den omfattende forhandlingsprocedure , som Kommissionen ivrksatte via sin grnbog om innovation i Europa i 1997 .
<P>
Vi har brug for et EF-patent for at stimulere innovation , som er en nglefaktor , nr det glder vkst , konkurrencedygtighed og jobskabelse i Europa .
Vores industri svel som vores forskning og det videnskabelige samfund har nu i nogen tid understreget ndvendigheden af et patent , som er konomisk overkommeligt , som glder i hele Fllesskabet , og som giver juridisk sikkerhed .
Det er et ambitist ml .
Vores forslag nr dette ambitise ml , da dets forml netop er at etablere et sdant patent .
EF-patentet vil eksistere sammen med og supplere eksisterende systemer ved at tilbyde et mere attraktivt alternativ for de virksomheder , bde store og sm , som opererer p det flles marked .
Vores forslag bygger i udstrakt grad p det eksisterende europiske patentsystem , som styrer de regler og procedurer , der frer til udstedelse af patent i Europa , og denne holdning ndvendiggr , at Fllesskabet holder sig til Den Europiske Patentkonvention .
<P>
I kraft af Fllesskabets patentforordning kan patenter , som gr via Det Europiske Patentkontor i Mnchen , blive EF-patenter .
EF-patentet , sdan som det er foreslet af Kommissionen , vil have flgende karakteristika : Et EF-patent vil have en ensartet karakter , det vil glde i hele Fllesskabet , og det vil vre underkastet et enkelt regelst .
Det vil reducere den usikkerhed , der er forbundet med 15 forskellige lovgivninger og naturligvis efter udvidelsen mange flere .
Den juridiske sikkerhed vil blive styrket i betragtelig grad ved oprettelsen af et centraliseret retssystem , der vil garantere kvaliteten og sammenhngen i de prcedensskabende afgrelser , der har at gre med EF-patenter .
Oprettelsen af en sdan central jurisdiktion krver en ndring af EU-traktaten .
Vi har nu en mulighed i forbindelse med den igangvrende regeringskonference .
Vi m ikke lade denne mulighed g fra os , og jeg vil gerne kunne regne med energisk sttte fra medlemmerne af Europa-Parlamentet for at sikre , at regeringskonferencen tager alvorligt fat p dette sprgsml .
<P>
Endelig vil vores forslag hjlpe til i betragtelig grad at reducere omkostningerne ved patenter i Europa ved ikke at krve supplerende oversttelser af patentet , nr det frst er udstedt p et af de tre sprog i Det Europiske Patentkontor .
<P>
M jeg insistere p ndvendigheden af en ambitis tilgang .
Tidligere forsg p at skabe et EF-patent , i srdeleshed via Luxembourg-konventionen af 1989 , er slet fejl p grund af manglende ambitioner angende to centrale sprgsml : for det frste omkostningerne , og for det andet sprgsmlet om afgrelse af tvister .
Vi m overbevise medlemsstaterne om behovet for at ndre traktaten for at skabe en central jurisdiktion for retssager omkring EF-patenter .
Nr man ser p vores forslag , br man ogs forudse konsekvenserne af en udvidelse for omkostningerne og sprgsmlet om bilggelse af tvister i denne forbindelse .
Hvis vi ikke er meget ambitise p dette omrde , vil vi simpelthen ikke give vores industri , vores forskere og vores udviklingseksperter det moderne patent , som de har brug for .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , hr. kommissr , forslaget om at etablere et EF-patent er , som De lige har sagt det , en lejlighed til at revidere samarbejdet mellem Det Europiske Patentkontor og Fllesskabets instanser .
Det patent , der for nylig er leveret til universitetet i Edinburgh , giver problemer med hensyn til patentkontorets statut og reglerne for kontrol med kontoret .
<P>
I lyset af det , der blev kaldt en fejltagelse , fremgr det , at direktiv 98 / 44 om juridisk beskyttelse af bioteknologiske opfindelser er uprcis og tvetydig , isr artikel 5 , stk . 1 og 2 .
Kan Kommissionen ikke foresl en revision af dette direktiv for at forebygge enhver mulighed for at tage patent p et gen eller dets sekvens ?
Vi kan ikke spare i dette sprgsml netop nu , hvor vi er ved at oprette et EF-patent .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="EN" NAME="Kauppi">
Det glder mig at hre , at Kommissionen har besluttet at begrnse det antal sprog , som kan bruges til EF-patentet .
I jeblikket er oversttelsesomkostningerne det strste problem , nr vi forsger at reducere omkostningerne og fremskynde processen .
Jeg glder mig meget over forslaget og hber , at regeringskonferencen er parat til at foretage de ndvendige traktatndringer .
<P>
Men jeg vil gerne stille et specifikt sprgsml angende processen i Det Europiske Patentkontor .
Jeg havde fet det indtryk , at processen selv ville forblive mere eller mindre den samme under det nye system .
Hvordan kan det vre , at Det Europiske Patentkontor bruger et system med mange eksperter i stedet for systemet med n ekspert , som bruges i Japan og USA ?
Der gives der patent , nr n ekspert har afgivet sin udtalelse .
Det er ogs en faktor , der bidrager til at gre processen i Europa mere bekostelig og langsommelig end hos vores konkurrenter .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske kommissren .
Jeg synes , at det er et stort fremskridt .
Som han sagde , er det sandsynligvis det mest ambitise projekt for det indre marked , vi i jeblikket arbejder med , og det glder jeg mig over at sige p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og som ordfrer p omrdet .
<P>
Ambitist , hr. kommissr , fordi der , ud over det , De har sagt , er en grundlggende rsag baseret p principperne for det indre marked , som taler for et EF-patent .
Hvis vi nsker , at vores indre marked virkelig skal vre et hjemmemarked for virksomhederne og for forbrugerne , er der ingen mening i denne opdeling p grund af grnserne , som patenterne i jeblikket lider under .
Nr det er sagt , skal det siges , at det er et projekt , der er lige s ambitist som vanskeligt , for , som De har nvnt , krver det , at traktaten og forfatningerne i mindst 5-6 medlemsstater ndres .
<P>
Derfor , hr. kommissr , nsker jeg Dem et fremragende samarbejde , for det fr vi brug for , og forhandlingsevner til at f gennemfrt dette projekt .
<SPEAKER ID=219 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , tak fordi De har givet mig denne mulighed for at svare p de bemrkninger , der lige er blevet fremsat .
M jeg begynde med at takke fru Palacio Vallelersundi for den brede sttte , hun har givet til Kommissionens beslutning om at fremme EF-patenter .
For s vidt angr fru Kauppi , vil jeg gerne sige , at grunden til , at Det Europiske Patentkontor i Mnchen ikke bare bruger n , men et antal eksperter , er , at man gerne vil sikre , at de patenter , der udstedes af Det Europiske Patentkontor , er af hjeste kvalitet .
Uden at ville vre alt for eurocentrisk er patenter , der udstedes i andre dele af verden , i srdeleshed n del hinsides vandet , hvis jeg m sige det p den mde , ikke af samme kvalitet som dem , der udstedes af Det Europiske Patentkontor i Mnchen .
S i dette tilflde er jeg bange for , at vi m fortstte med at stte sikkerhed og kvalitet over rent konomiske hensyn .
Det er grunden til , at Det Europiske Patentkontor bruger mere end n ekspert .
<P>
Vedrrende det frste sprgsml er Kommissionen opmrksom p den bekymring , som er opstet i Frankrig og andre steder angende direktivet og i srdeleshed angende mulige uoverensstemmelser mellem to afsnit i artikel 5 i direktivet .
Den franske prsident , Jacques Chirac , har skrevet til hr . Prodi om denne sag .
M jeg understrege , at der efter min mening ikke er nogen modsigelse mellem de frste to afsnit i denne artikel , hvis ordlyd , s vidt jeg ved , er meget afhngig af forslag fremsat her i Europa-Parlamentet .
I frste afsnit str der , at det menneskelige legeme p forskellige stadier af sin dannelse og udvikling samt den simple opdagelse af et af dets elementer , herunder sekvensen eller den delvise sekvens fra et gen , ikke kan udgre en opfindelse , som kan patenteres .
Dette afsnit er helt klart p linje med det grundlggende princip , at opdagelser ikke kan patenteres .
<P>
Men i andet afsnit af artikel 5 str der , at et element , som er isoleret fra menneskelegemet eller p anden mde fremstillet ved hjlp af en teknisk proces , herunder sekvensen eller en del af sekvensen i et gen , kan udgre en opfindelse , som kan patenteres , selv om strukturen i dette element er identisk med strukturen i det naturlige element .
Her opstr opfindelsen ved isoleringen af et gen fra dets naturlige omgivelser eller ved fremstilling af det ved hjlp af en teknisk proces .
<P>
For at denne opfindelse kan patenteres , skal den naturligvis stadig tilfredsstille kriterierne om nyskabelse , opfindsomhed og industriel anvendelighed .
Hvad angr sidstnvnte krav , industriel anvendelighed , gr direktivet det klart , at industriel anvendelse af genet skal specificeres i patentansgningen .
En note , hvori Kommissionens holdning i dette sprgsml er formuleret , er blevet anbragt p vores hjemmeside .
<P>
Naturligvis vil Kommissionen besvare hr . Chiracs brev og tage stilling til de problemer , han har rejst .
Vores forslag til et EF-patent , som er det , der drftes her i eftermiddag , pvirker ikke den nuvrende ordning , der er styret af direktivet fra 1998 .
Dette direktiv skal gennemfres ved udgangen af denne mned , og det skal ogs binde Det Europiske Patentkontor .
<SPEAKER ID=220 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , det er vigtigt , at De lagde vgt p sameksistensen mellem nationale patenter , europiske patenter og fllesskabspatenter .
Jeg lurer alligevel p , hvor decentraliseret undersgelsesordningen bliver , nr det glder fllesskabspatenter .
Det blev udtrykkeligt nvnt i svaret fra Parlamentet i grnbogen , som De nvnte .
<P>
Jeg er ogs glad for , at vi indfrer en retssikkerhed .
Jeg tror imidlertid , at man kunne have tilvejebragt den p anden vis , nemlig ved at tilfje den uden at skabe et fllesskabspatent .
Et sprgsml som det er vigtigt at tage stilling til her i Parlamentet , og som bestemt bliver noget , der rammer den sproglige mangfoldighed i EU , er , om vi vil garantere en ligestilling mellem sm og mellemstore virksomheder i alle egne af Unionen .
Jeg finder det ogs vigtigt , at vi i alle dele af Unionen kan beholde den viden , der er forbundet med undersgelsespatentet .
<SPEAKER ID=221 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Da vi drftede forskningshvidbogen for nylig , var vi alle af den opfattelse , at det var afgrende ndvendigt at gre fremskridt med denne sag , fordi det var vigtigt ikke bare at bedrive god forskning i Europa , men ogs at optimere betingelserne for den industrielle udnyttelse af den .
S p denne baggrund glder jeg mig over hr . Bolkesteins udtalelse .
<P>
Ordet " centralisering " er uheldigt i denne forbindelse , fordi det antyder t enkelt centrum for , hvad der allerede er et polycentrisk samfund .
Jeg formoder , at det , han virkelig mener , er , at der skal vre n domstol for hele Fllesskabet , ikke at den ndvendigvis skal ligge p et geografisk centralt sted .
<P>
Endelig forstr jeg , at der er forslag om , at software skal kunne patenteres .
Min gruppe vil vre meget ked af et sdant forslag .
Det forekommer os , at copyright er den rigtige mde at beskytte software p , og at det at indfre patenter p dette omrde ikke vil vre til nogen nytte og stride imod et godt juridisk princip .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Vi glder os over , at dette i hj grad vil anspore til innovation og udvikling samt konkurrencedygtighed for europisk industri i fremtiden , hvis det kommer gennem regeringskonferencen og bliver lov .
I forlngelse af fru Fraisses sprgsml og Deres svar herp m der fastlgges en grnse for , hvad det er acceptabelt at patentere , og hvad det ikke er .
P det bioteknologiske omrde er der stadig dette gr omrde .
De pstod , at der var truffet en endelig afgrelse om dette .
Er der manvrerum her , eller er det Kommissionens helt fastlagte og bestemte stilling , som De sagde i Deres tidligere svar ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Bolkestein">
M jeg forklare , at hvis Europa-Parlamentet og Rdet accepterer Kommissionens forslag , fjerner det ikke nogen muligheder , der eksisterer i jeblikket .
S hvis Kommissionens forslag bliver accepteret , vil der vre tre mder at udtage patent p .
For det frste vil der vre de nationale patenter , som vil blive udformet p de nationale sprog og udstedt af det nationale patentkontor .
Det findes nu , og det vil fortsat vre tilfldet .
<P>
Den anden mulighed , der fortsat vil eksistere , er det europiske patent , som udstedes af Det Europiske Patentkontor .
Det europiske patent m ikke sammenblandes med EF-patentet .
Det europiske patent er en kurv af nationale patenter , s en opfinder kan f.eks. ansge om patent i Benelux , Frankrig og Tyskland , fem lande ud af 15 .
Hvis ansgningen godkendes , fr han patent i disse fem lande , og jurisdiktionen bliver spredt over domstolene i disse fem lande .
Den mulighed - som er situationen i jeblikket - vil fortsat eksistere .
<P>
Den tredje mulighed , vi nu drfter , nemlig et enhedspatent af en ensartet karakter , med andre ord bliver det udstedt , og s glder det i hele Fllesskabet .
Det er derfor , det hedder et EF-patent .
M jeg understrege , at det er en mulighed , opfinderne har , de kan enten sge om et nationalt patent eller et europisk patent eller et EF-patent .
Kommissionen agter ikke at fjerne nogen muligheder , som findes i jeblikket .
<P>
Lad mig svare fru Thors , som spurgte om decentralisering p dette omrde .
Vi kan ikke f det p begge mder .
Vi kan ikke bde blse og have mel i munden .
Med andre ord , hvis vi nsker et EF-patent udstedt p t enkelt sted , nemlig Mnchen , og som p n gang glder for hele Fllesskabet , m vi have en central jurisdiktion til at afgre retstvister om patenter .
Det er grunden til , at Kommissionen har foreslet , at der skal etableres et tribunal til at dmme i retstvister angende ophavsret , og det logiske sted for dette tribunal er i Luxembourg .
Det er ogs , hvad jeg gerne vil sige til hr . MacCormick .
Vi bekymrer os ikke her om geografisk central placering - selv om jeg m indrmme , at jeg ikke ved , om Luxembourg befinder sig i centrum for Den Europiske Union eller ikke .
Det er da klart , at med udvidelsen af Den Europiske Union m det geografiske centrum for Unionen flytte sig stover .
Vi har valgt det sted , hvor De Europiske Fllesskabers Domstol er placeret til Fllesskabets tribunal for ophavsret .
<P>
M jeg vende tilbage til fru Thors og sige , at for s vidt angr sm og mellemstore virksomheder , fjerner Kommissionens forslag ikke nogen muligheder , som sm og mellemstore virksomheder har for at drage nytte af opfindelser , der bliver offentliggjort af Det Europiske Patentkontor .
75 % af patenterne bliver indleveret p engelsk , og det sprog , der i jeblikket benyttes inden for omrdet ophavsret , nr det glder patenter , er engelsk .
For det andet er der nationale patentkontorer .
Lad dem benytte deres kapacitet til at oplyse sm og mellemstore virksomheder om , hvad der foregr i Mnchen , og hvad der er blevet offentliggjort p engelsk , fransk og tysk .
P den mde kan de stimulere og hjlpe de sm og mellemstore virksomheder i deres respektive lande .
<P>
Endelig hvad angr patenterne for bioteknologiske opfindelser , som der blev spurgt om bde under forrige sprgerunde og igen lige fr , m jeg s understrege , at den afgrelse , der er truffet af Kommissionen her til morgen , ikke ndrer noget inden for det omrde , som begge talere hentydede til .
Her melder der sig s det sprgsml : Har Kommissionen manvremuligheder i denne henseende ?
Det er kun de mennesker , som ikke har nogen ider , som aldrig ndrer deres ider , s det ville vre bizart , hvis Kommissionen ikke havde manvrerum .
Vi overvejer dette , vi har modtaget brevet fra Frankrigs prsident , og vi vil naturligvis besvare dette brev - der foreligger allerede en note , som findes p vores hjemmeside , og vi vil gre vores bedste for at vlge den mest fornuftige kurs .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , jeg vil gerne prcisere fru Kauppis sprgsml en smule , nemlig angende strategien vedrrende opfindelseshjden .
Den store opfindelseshjde har den fordel , at den er lettere at forsvare ved domstolene , fordi omstdelsessager naturligvis udgr et enormt problem .
En lav opfindelseshjde har den fordel , at mange virksomheder og opfindere kan indsende opfindelser og f deres patent meget hurtigt .
<P>
Derfor mener jeg , at man principielt br overveje , hvilken strategi for opfindelseshjden Europa skal vlge i fremtiden . F.eks. har japanerne nu knsat princippet om en lav opfindelseshjde , og de har derfor en srdeles massiv ansgningsaktivitet .
Europa og Europa-Parlamentet har egentlig en meget hj opfindelseshjde .
Jeg mener , at det har enorm betydning som erhvervspolitisk instrument .
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="DE" NAME="Wuermeling">
Hr. formand , hr. kommissr , ogs fra min side lyknsker jeg Dem med forelggelsen af dette udkast .
Faktisk hber vi alle af hensyn til Den Europiske Unions konkurrenceevne , at denne endelse sag om fllesskabspatentet nu fr en happy end .
Derfor var det rigtigt - det vil jeg gerne udtrykkeligt bestyrke Dem i - ikke at overbebyrde dette udkast med meget flsomme sprgsml som f.eks. patentbeskyttelse af bioteknologiske produkter .
Jeg vil ogs bede kollegerne om ikke at rejse principielle sprgsml vedrrende sprogbestemmelserne .
Her drejer det sig om et srligt omrde , som er underlagt srlige vilkr .
<P>
Med hensyn til domsmyndigheden , hr. kommissr , sagde De nrmest i forbifarten , at denne domsmyndighed naturligvis skulle vre Luxembourg .
Det opfatter jeg ikke uden videre som en henvisning til et muligt hjemsted for Den Europiske Patentdomstol .
Det ville mske vre mere rimeligt at placere dette hjemsted i forbindelse med Den Europiske Patentmyndighed i Mnchen , fordi hele ekspertisen jo findes dr , og samarbejdet dermed ville blive lettere .
<SPEAKER ID=226 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Hr. formand , jeg vil gerne nske kommissr Bolkestein tillykke med hans forslag , energi og den succes , han har opnet p vejen mod EF-patentet .
<P>
Jeg vil gerne stille fire sprgsml .
Jeg forstr , at der i nogle kommissrers og andres hoveder er problemer med det foreslede sprogvalg .
Jeg er ikke sprogfanatiker , men jeg sprger , hvorfor tre sprog i stedet for fem som hos Det Europiske Varemrkekontor ?
Giver det virkelig problemer ?
<P>
For det andet beslutningen om at omdanne kontoret i Mnchen til et EU-kontor . Det skal vedtages enstemmigt af 15 lande .
Er det et problem ?
<P>
For det tredje Europa-Parlamentets stilling . Reelt har vi ingen medbestemmelsesret .
Betyder det , at Europa-Parlamentet , der som ingen anden har slet til lyd for EF-patentet , ikke involveres og ikke i tide og jvnligt informeres om forholdene ?
<P>
Til sidst , hvordan er situationen med hensyn til udvidelsen og EF-patentet ?
<SPEAKER ID=227 NAME="Bolkestein">
Der er blevet stillet seks sprgsml af tre medlemmer af Europa-Parlamentet .
Mske m jeg have lov at besvare dem t for t .
<P>
For det frste nr det glder trskler , s er den eneste trskel , jeg er opmrksom p , en kvalitetstrskel , og vi m fortstte med at udstede patenter , der tilfredsstiller bestemte kvalitetskriterier .
Tidligere her til eftermiddag besvarede jeg et sprgsml fra fru Kauppi , hvor hun spurgte , hvorfor Det Europiske Patentkontor ikke njedes med bare n ekspert , og den grund , jeg gav , var , at vi har brug for patenter af hjeste kvalitet , og derfor er det sommetider ndvendigt at bruge mere end n ekspert .
Jeg synes ikke , vi skal forringe kvaliteten af de patenter , der udstedes af Det Europiske Patentkontor , og derfor br vi fastholde trskelen dr , hvor den ligger .
<P>
Samme medlem spurgte om jurisdiktion .
Igen er det ndvendigt , at et EF-patent har en fllesskabsjurisdiktion , og det forekommer os , at denne domstol , som vil best af dommere med ekspertviden , men som naturligvis udgr en del af hele Den Europiske Unions domstolssystem , bedst kan placeres i Luxembourg , men det er bare et sprgsml om , hvor domstolen skal ligge .
<P>
Med hensyn til konkurrencedygtighed vil jeg gerne sige , at det er en af de vigtigste grunde til , at vi gik i gang med hele denne sag .
Forretnings- og forskningsverdenen vil gerne have t enkelt patent , som glder i hele Fllesskabet og er billigt .
Den gennemsnitlige pris p europiske patenter er tre gange prisen p det gennemsnitlige japanske patent og fem gange prisen p det gennemsnitlige amerikanske patent .
Det er klart , at dette er skadeligt for europisk konkurrencedygtighed .
<P>
For s vidt angr sprogproblemet , og her kommer jeg til et sprgsml af hr . De Clercq , s ville omkostningerne til oversttelsen alene , hvis vi fulgte Luxembourg-konventionen fra 1989 , som indebar , at alle patenter skulle oversttes til 11 sprog , blive p ca .
17.000 euro i gennemsnit , mens det system , Kommissionen nu foreslr , vil koste 2.000 euro .
Det er grunden til , at Luxembourg-konventionen aldrig trdte i kraft . Den blev indget , men ikke ratificeret i de ndvendige medlemsstater , og derfor trdte den aldrig i kraft , og det skyldes , at vi ikke var ambitise nok med hensyn til jurisdiktion eller med hensyn til omkostningerne .
<P>
Hr . De Clercq sprger , hvorfor vi ikke kan f fem sprog .
Grunden er , at konstruktionen af EF-patentet er sdan , at Det Europiske Patentkontor udsteder et patent i hele Fllesskabet , og derfor vil vi lade hele processen op til udstedelsen af patentet forblive , som den nu er .
Derefter bliver den gyldig i hele Fllesskabet , og s er der en domstol , som tager sig af retssager , men indtil udstedelsen af patentet selv vil Det Europiske Patentkontor fortstte med at arbejde , sdan som det nu gr .
<P>
M jeg ppege , at Det Europiske Patentkontor ikke er et fllesskabskontor .
Der er en Europisk Patentkonvention , og 15 medlemsstater har underskrevet konventionen , men et antal andre stater har ogs underskrevet den , s Kommissionen kan ikke sige til Det Europiske Patentkontor , hvordan det skal organisere sig sprogligt .
Nr hr . De Clercq derfor sprger , hvorfor Det Europiske Patentkontor ikke kan blive et kontor under Den Europiske Union , s er svaret , at Den Europiske Union m efterleve Den Europiske Patentkonvention og br forhandle dette , men at det ikke lngere er realistisk at forvente , at Det Europiske Patentkontor kan blive et kontor under Unionen .
<P>
Det nstsidste punkt , som hr . De Clercq rejste , drejede sig om forligsproceduren .
Den vil forblive , som det normalt er tilfldet , og derfor vil Europa-Parlamentet spille sin normale rolle ved overvejelsen af mandaterne og Kommissionens ml , nr disse sprgsml bliver endeligt afgjort til efterret .
<P>
Endelig vil Unionen naturligvis blive strre , nr udvidelsen finder sted , og derfor vil EF-patentet komme til at glde i lande , der er godkendt til tilslutning til Den Europiske Union .
Der er ikke nogen anden mde at have og opretholde et EF-patent p .
<P>
M jeg gentage , at de to andre muligheder fortsat vil eksistere , s der vil stadig vre et polsk nationalpatent og et europisk patent , som , hvis ansgeren nsker det , kan omfatte Polen .
Lad os hbe , at de fleste europiske virksomheder og forskningseksperter vil fremme overgangen fra det europiske patent til EF-patentet , s Den Europiske Unions konkurrencedygtighed kan blive forbedret s meget som muligt .
<SPEAKER ID=228 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres besvarelser , hr . Bolkestein .
<P>
Forhandlingen om Kommissionens meddelelse er afsluttet .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=229 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0532 / 00 ) .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=230 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=231 NAME="Charlotte Cederschild">
Sprgsml nr . 25 af ( H-0549 / 00 ) :
<P>
Om : IT-kriminalitet ( " Cybercrime " ) Arbejdet er i fuld gang med hensyn til IT-kriminaliteten ( Europardet og G7-Lyongruppen ) .
Derudover har Kommissionen for nylig taget initiativ til at udarbejde en flles plan om at bekmpe denne kriminalitet , og den overvejer at tage nye midler i brug i kampen .
Kommissionen drfter benbart en sag med medlemsstaterne uden s meget som at informere Parlamentet om det .
Et af de tiltag , der overvejes , er at forpligte leverandrerne af tjenester til at indsamle og lagre trafikdata og p foresprgsel at udlevere dem til myndighederne .
<P>
Er Kommissionen klar over , at en sdan sag kan medfre enorme risici for beskyttelsen af persondata og sensitive kommercielle data og ville kunne lette den industrielle og konomiske spionage ?
<P>
Er Kommissionen klar over , at en sdan fremfrd kan resultere i , at brugerne mister tilliden til Internettet ?
<P>
Er Kommissionen klar over , at en sdan sag ville vre inkohrent med dets nye projekt eEurope , hvis forml det er at opmuntre til at bruge Internettet svel privat som i forretningsjemed ?
<SPEAKER ID=232 NAME="Vitorino">
Hr. formand , fru Cederschild , kre medlemmer af Europa-Parlamentet , siden december 1999 har Kommissionen ptaget sig uformelle konsultationer med reprsentanter fra medlemsstaternes myndigheder vedrrende hndhvelse af loven og beskyttelse af persondata fra den europiske industri , hovedsagelig udbydere af internettjenester og telekommunikation , med henblik p at formulere den meddelelse , som varsles i Kommissionens rlige arbejdsprogram om mulighederne for yderligere initiativer fra Den Europiske Union mod IT-kriminalitet .
<P>
Det er Kommissionens opfattelse , at enhver lsning p det komplicerede sprgsml om at bevare trafikdata br holde en passende balance mellem de forskellige behov og interesser hos de involverede samtidig med , at den fuldt ud garanterer fundamentale menneskerettigheder med hensyn til beskyttelse af persondata og privatlivets fred .
<P>
Der er helt forskellige , men vigtige hensyn at tage .
P den ene side mener de myndigheder , som skal beskytte privatlivets fred , at den mest effektive mde , hvorp man kan reducere uacceptable risici herfor , samtidig med at man erkender behovet for hndhvelse af loven , er , at trafikdata i princippet ikke skal lagres udelukkende af hensyn til lov og orden .
P den anden side har lovens hndhvere sagt , at de overvejer opbevaring af en minimal mngde data i en minimal periode , som er ndvendig for at lette efterforskningen i kriminalsager .
En tilstrkkelig sikkerhed for persondata m garanteres .
<P>
Industrien br hjlpes i sin kamp mod forbrydelser som hacking og computersvig , men ikke stilles over for foranstaltninger , som er urimeligt bekostelige .
Desuden vil industrien have en afgrende rolle at spille ved p frivillig basis at bidrage til processen med at skabe et samfund med sikrere information .
Brugerne br have tillid , s de p frivillig basis bidrager til processen med at skabe et sikrere samfund for information .
Brugerne br have tillid til informationssamfundet og fle sig beskyttet mod forbrydelser og krnkelser af deres privatliv . Udkastet til en eEurope-handlingsplan , som udarbejdes af Kommissionen og for nylig er vedtaget p topmdet i Santa Maria da Feira , indbefatter etablering af en koordineret og sammenhngende tilgang til IT-kriminalitet ved udgangen af r 2002 for at sikre strre samarbejde p disse afgrende omrder .
I samme forbindelse med eEurope-initiativet og de flerrige handlingsplaner om en sikrere brug af Internettet planlgger Kommissionen at sttte et antal aktioner , som har til hensigt at stimulere brugen af Internettet og fremme sikkerhed og tillid blandt brugerne .
<SPEAKER ID=233 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Jeg vil sige mange tak for et fint svar , som dog ikke helt besvarer mine sprgsml .
Vi skal mske sledes diskutere dette fremover for at f nogle supplerende svar .
<P>
Alle nsker jo at bekmpe cybercrime .
Det er vigtigt , at det er kriminaliteten , der bekmpes , og ikke den nye konomi .
Derfor skal alle involverede parter deltage i denne konsultation og fremfre deres synspunkter i god tid .
Det glder ikke bare EU-institutionerne og medlemsstaterne , men ogs forbrugerne og industrien , s vi ikke havner i en inkonsekvent situation , som betyder , at den ene hnd gr n ting under eEurope-initiativet , mens den anden gr noget helt andet p kriminalitetssiden .
Det handler om at skabe tillid til udviklingen , hvis e-handel skal fungere .
S kan der ikke arbejdes i hemmelighed .
I stedet er det vigtigt , at vi fr analyser p dette omrde af forslagenes konsekvenser .
I Feira tages netop forbrugernes tillid op som en central faktor for udviklingen af e-handlen .
<P>
Jeg vil slutte med et tillgssprgsml . Hvornr fr vi en konsekvensundersgelse for forbrugerne , industrien og den konomiske spionage , som ellers risikerer at blive udviklet ?
<SPEAKER ID=234 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg deler det rede medlems opfattelse sdan at forst , at vi ikke kan gre dette i hemmelighed .
Kommissionen agter generelt ikke at gre noget hemmeligt og mere specielt ikke p dette omrde .
Tvrtimod forsger vi at fremme en bred debat om dette sprgsml , som er meget vanskeligt .
Der er endnu ingen , som har fundet det rette svar .
Vi m flge de drftelser , der er i gang i adskillige internationale fora , f.eks. den srlige konvention , som Europardet forbereder om IT-kriminalitet , og drftelsen om OECD .
Det er ogs ndvendigt , at vi nje flger udviklingen af ndringer af lovgivningen , som indfres i adskillige medlemsstater , og som drejer sig om dette meget flsomme sprgsml med at indsamle data af hensyn til hndhvelsen af loven .
<P>
Som jeg har sagt til fru Cederschild , vil aktionsplanen om eEurope-initiativet ogs indbefatte en liste over aktioner , som har til forml at fremme internetbrugernes sikkerhed og ogs det srlige sprgsml om e-handel .
<P>
Iflge den tidsplan , som blev fastsat p topmdet i Santa Maria da Feira , skal disse aktioner gennemfres inden for de nrmeste mneder , og vi vil s f den vurdering , som det rede medlem nvnte i sit sprgsml .
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Kommissrens afbalancerede svar p dette sprgsml gjorde indtryk p mig , men det passer ikke srlig godt sammen med forslaget fra Det Forenede Kongeriges regering om , at efterretningstjenesten - MI5 og MI6 - skal udfre overvgning af al internettrafik .
De agter at forlange udlevering af krypteringskoder og straf til dem , der ikke udleverer , selv om koderne er get tabt og ikke kan fremskaffes .
<P>
Mener Kommissionen for det frste , at dette forslag er foreneligt med borgerrettighederne , sdan som de er formuleret for Fllesskabet , og for det andet , at det gavner udviklingen af brugen af Internettet i Den Europiske Union , som alle , og i srdeleshed den britiske premierminister , retorisk pstr , at de vil fremme ?
<SPEAKER ID=236 NAME="Vitorino">
Jeg deler Deres opfattelse af sprgsmlet om at have en strategi , for kryptering p europisk niveau er et afgrende redskab , nr man skal forge sikkerheden ved brugen af Internettet .
Men som De kan forestille Dem , m vi p dette nye omrde tage fat p behovet for at ge sikkerheden p basis af subsidiaritetsprincippet sdan at forst , at vi m anerkende , at hver medlemsstat har ret til at udarbejde sin egen nationale lovgivning for at garantere overholdelse af loven p nationalt niveau .
Det , vi gr i Kommissionen , er at koordinere bestrbelserne p europisk niveau for at garantere overholdelse af loven .
<P>
Vores tilgang er at garantere minimale flles niveauer for overholdelse af loven p europisk niveau , hvilket ikke forhindrer medlemsstaterne i at indfre strengere national lovgivning .
Ikke desto mindre vil en sammenligning af forskellige landes nationale lovgivning vre en vigtig faktor , nr vi vedtager flles regler p europisk niveau .
Jeg kan ikke give Dem et generelt billede i jeblikket , for i adskillige medlemsstater , ssom i Det Forenede Kongerige , er lovgivningen stadig under forberedelse og er endnu ikke fuldt ud vedtaget af de nationale parlamenter .
<SPEAKER ID=237 NAME="Formanden">
Sprgsml nr .
26 af hr . Watts besvares ikke , da emnet er opfrt p dagsordenen for denne mdeperiode .
<SPEAKER ID=238 NAME="Esko Seppnen">
Sprgsml nr . 27 af ( H-0543 / 00 ) :
<P>
Om : Visse EU-landes alliancefrihed P topmdet i Feira blev EU ' s forsvarsdimension behandlet , og sprgsmlet er p dagsordenen for regeringskonferencen .
Visse EU-lande er ikke medlemmer af den militre alliance NATO .
Hvad mener Kommissionen om disse landes stilling i EU ' s kommende forsvarssamarbejde ?
<SPEAKER ID=239 NAME="Patten">
Den Europiske Union har i de senere r gjort bemrkelsesvrdige fremskridt med hensyn til at udforme en europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
Fra Kln via Helsinki til Feira er vi get fra en ambitis vision til konkrete ml , frst militre og nu ogs civile hovedml og etableringen af nye specifikke strukturer .
<P>
Denne meget nskvrdige udvikling har givet substans til mlene i Petersberg-principperne , sdan som de blev udformet i Amsterdam-traktaten .
Ligesom medtagelsen af dem i traktaten for nogle f r siden har dette kun vret muligt med fuld og aktiv sttte fra alle medlemsstater .
<P>
Det er for tidligt at sige , om der p dette stadium er behov for yderligere ndringer af traktaten .
Der har indtil nu ikke fundet nogen formel drftelse sted af Den Europiske Unions forsvarsdimension inden for rammerne af regeringskonferencen .
S rapporten fra formandskabet til Feira antydede , at konklusionerne fra Kln og Helsinki kunne implementeres , uden at det blev juridisk ndvendigt at ndre traktaten , medmindre Rdets beslutningsbefjelser skulle ndres eller traktatens bestemmelser angende Vestunionen trngte til at blive ndret .
Formandskabet har foreslet , at sprgsmlet om en revision af bestemmelserne om den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik i traktaten fortsat skal kunne undersges , sdan som det krves forud for Det Europiske Rd i Nice .
<P>
Hvad angr det specifikke sprgsml om situationen ved et kommende forsvarssamarbejde mellem de medlemmer af EU , som ikke tilhrer NATO , s er dette frst og fremmest et sprgsml , som de pgldende medlemsstater selv skal tage fat p .
Hvad der er klart er , at de overordnede militre ml , som man enedes om ved Det Europiske Rd i Helsinki , vil krve en flles og koordineret indsats fra alle medlemsstater .
<P>
Hvad angr formen af individuelle nationale bidrag , vil den blive drftet ved den konference om , hvad landene vil love , som skal afholdes til efterret under det franske formandskab .
Igen , hvordan EU-stater , som ikke er medlemmer af NATO , ser p deres rolle , og hvad deres bidrag til forsvarsdimensionen i Den Europiske Union br vre , er helt op til disse medlemsstater .
Men det kan vre nyttigt at skelne mellem to dele af det samlede europiske forsvars- og sikkerhedskoncept , Petersberg-opgaverne angende fredsbevaring p den ene side og forsvar af territoriet p den anden .
Den Europiske Unions udtrykte forml er at vre parat til at sttte aktioner inden for rammerne af Petersberg-opgaverne .
Alle EU ' s medlemsstater er enedes om dette og er parate til at bidrage hertil .
<P>
Det fremragende ry , de neutrale europiske lande har , nr det glder fredsbevarende operationer og krisestyring , er kommet meget i forgrunden inden for de nye rammer for europisk sikkerhed .
Alle de fire medlemsstater , som ikke ogs er medlemmer af NATO , bidrager aktivt og konstruktivt til udviklingen af FUSP i almindelighed og til den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik i srdeleshed .
Deres bidrag til sidste topmde var faktisk af afgrende betydning for medtagelsen af Petersberg-opgaverne i den nye traktat .
<P>
Endelig nrer jeg ingen tvivl om , at deres bidrag p dette omrde - materielt svel som de pgende drftelser om udformningen af den nye samarbejdsstruktur - fortsat vil vre bde aktive og ambitise , hvad enten det drejer sig om den militre eller ikke-militre dimension af konfliktforebyggelse , konfliktlsning og krisestyring .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , hr. medlem af Kommissionen , jeg takker Dem for et minutist svar .
Jeg vil gerne yderligere have prciseret de principper , man besluttede p mdet i Feira .
Der vedtog man at medtage fleksibilitetsbegrebet , flexibility-begrebet , p regeringskonferencen .
Jeg vil sprge Dem , om dette begreb , som De tolker det , nu ogs er udbredt til anliggender inden for den anden sjle .
<SPEAKER ID=241 NAME="Patten">
Som jeg sagde , mener jeg ikke , det er ndvendigt at f nogen ndring af traktaten .
Det er min personlige opfattelse , men jeg er sikker p , at det vil blive overvejet af medlemsstaterne i lbet af de nste f mneder .
<P>
Et sprgsml , som naturligvis har direkte forbindelse med fleksibiliteten under sjle 2 , som det rede medlem talte om , er hele sprgsmlet om artikel 5 i Vestunionen , som ikke bliver overfrt til EU , og det kan naturligvis have ligget bag sprgsmlet .
Det , der overfres , er alene Petersberg-opgaverne , naturligvis sammen med de institutionelle og administrative mekanismer , der str til rdighed for Den Europiske Union .
Der er forskellige muligheder angende , hvad der vil ske for medbestemmelsen om et flles forsvar , men det er faktisk ikke noget , som falder inden for mit ansvarsomrde .
Sprgsml under sjle 2 henhrer under medlemsstaterne , men i betragtning af , at vi har et ansvar af samme art under sjle 1 , interesserer vi os for det .
<SPEAKER ID=242 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=243 NAME="Maj Theorin">
Sprgsml nr . 28 af ( H-0555 / 00 ) :
<P>
Om : ICC Kommissionen - isr kommissren for bistandssprgsml - spillede en vigtig rolle med hensyn til at oprette den nye permanente internationale krigsforbryderdomstol ( ICC ) i juni 1998 .
<P>
Vedtagelsen af Rom-traktaten - som ligger til grund for ICC - var et vigtigt skridt med hensyn til at bryde tendensen med systematisk anvendelse af voldtgter som en krigsstrategi .
Traktaten er det frste internationale dokument , som enigt fastslr , at voldtgt , seksuelt slaveri og ptvungen graviditet kan behandles som forbrydelse mod menneskeheden og krigsforbrydelser .
<P>
Men for at kunne realiseres skal 60 stater ratificere Rom-traktaten .
Selv om alle EU ' s medlemsstater har underskrevet , har desvrre kun Italien ratificeret traktaten .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at trffe for at sikre denne vigtige traktat ?
<SPEAKER ID=244 NAME="Patten">
Kommissionen er opmrksom p , at forelbig to medlemsstater , Italien og Frankrig , har ratificeret ICC-traktaten .
Men de fleste medlemsstater vil ratificere konventionen i rets lb , herunder nogle allerede her i sommer , ssom Tyskland , strig og Nederlandene .
Andre medlemsstater vil inden lnge forelgge lovgivning for deres parlamenter .
<P>
Kommissionen sttter ngo-initiativer , som fremmer etableringen af ICC . I 1999 blev der bevilget ca .
1,5 millioner euro til sdanne aktiviteter , som det fremgr af de budgetmssige forpligtelser for budgetkonto B7706 i kapitel B77 .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , det er naturligvis gldeligt , at flere EU-lande vil ratificere denne aftale .
Det er faktisk to r siden , vi indgik aftalen , og samtidig er det blot en femtedel af de 60 lande , der skal ratificere den , for at den trder i kraft .
Det er naturligvis meget tvivlsomt , om det sker inden december i r .
Det er imidlertid utroligt vigtigt , da aftalen fra Rom-konferencen er den frste internationale aftale , der fastslr , at voldtgt og ptvungen graviditet kan behandles som krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden .
Erfaringerne fra tidligere sager - krigsforbryderdomstolene i Rwanda og Jugoslavien - viser tydeligt , at det nuvrende system er utilstrkkeligt til at hndtere sdanne former for forbrydelser .
Hvis ICC skal kunne fungere , er der imidlertid behov for bred international sttte .
<P>
Mit sprgsml til Kommissionen lyder sledes : Har De nogen som helst planer om at forsge at overtale vigtige lande som USA , Rusland og Japan til at skrive under p aftalen fra Rom-konferencen ?
<SPEAKER ID=246 NAME="Patten">
Frst og fremmest kan jeg helt tilslutte mig , hvad det rede medlem har sagt om vigtigheden af , at seksualforbrydelser medtages i statutten som forbrydelser mod menneskeheden , nr de , som det har vret tilfldet , bliver beget som en del af et udstrakt og systematisk angreb rettet mod en civilbefolkning .
Det , vi har set i denne forbindelse og i forbindelse med andre kriminelle aktiviteter , er naturligvis det strkeste argument for , at vi skal g videre med ratificeringen af konventionen i s mange lande som muligt .
<P>
Jeg tror , jeg har ret i at sige , at 160 nationer har besluttet at etablere den internationale krigsforbryderdomstol , og statutten for domstolen blev godkendt af ca . 120 stater , s der br ikke vre noget problem i at g fra de 50 , som har ratificeret , til tallet 60 , som vi krver for at kunne komme videre med tingene .
<P>
Vi har bestemt forfulgt sprgsmlet om vigtigheden af ratificering over for USA .
Som det rede medlem ved , accepterer vi ikke USA ' s holdning til ICC .
Vi argumenterer fortsat for vores sag over dem , og det vil vi ogs gre over for Rusland og Japan og andre lande .
Det dukker op temmelig regelmssigt under vores bilaterale kontakter , og jeg ville sikre mig , at det skete , hvis det ikke var tilfldet .
Vi mener , at det potentielt er en yderst vigtig institution , srlig i betragtning af nogle af de grufulde ting , der er sket i de sidste r .
Jo hurtigere domstolen kan begynde at arbejde , jo bedre for alle .
<SPEAKER ID=247 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , anser Kommissionen det for muligt , at Det Europiske Fllesskab kan tilslutte sig Rom-traktaten ?
Hvad ville der i s fald ske med EU-domstolen og forholdet til ICC ?
<SPEAKER ID=248 NAME="Patten">
Der er sprgsmlet om vores status som juridisk person eller mangel p samme , som har direkte forbindelse hermed .
Det , vi er optaget af i jeblikket , og det er i hj grad her , Kommissionen kommer ind , er at tilskynde alle vores medlemsstater til at ratificere og tilskynde nogle af vores partnere og kolleger i det internationale samfund til at gre det samme .
Det m vre vores ml for at sikre , at de bestemmelser , der var s stor enighed om i Rom , faktisk frer til etableringen af en funktionsdygtig domstol s snart som muligt .
<SPEAKER ID=249 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=250 NAME="Michl Ebner">
Sprgsml nr . 29 af ( H-0560 / 00 ) :
<P>
Om : De belastede alpegennemkrselsruter P baggrund af , at Alperne er et meget belastet omrde , som i stadig hjere grad lider under miljgenerne fra gennemgangstrafikken mellem landene i Central- og steuropa og Middelhavsomrdet ( alene p ruten gennem Brennerpasset er der i de sidste 10 r sket en rlig stigning i trafikken p gennemsnitligt 5,8 % , s der i 1999 blev transporteret 33 millioner ton varer gennem Brennerpasset ) , bedes Kommissionen oplyse , hvordan den har til hensigt at mindske denne enorme belastning af miljet og for befolkningen i disse omrder ?
<P>
Anden del
<SPEAKER ID=251 NAME="de Palacio">
Kommissionen er fuldt ud bevidst om miljproblematikken i forbindelse med alpegennemkrselsruterne , men den mener , at der skal optrdes afbalanceret for at tage hensyn til de forskellige interesser , som er p spil under denne type forhold .
<P>
Brennerpasset er en af de vigtigste gennemkrselsruter gennem Alperne , og derfor er det et godt eksempel p behovet for at optrde afbalanceret , svel hvad angr jernbane som landeveje , for at beskytte miljet og samtidig garantere den frie bevgelighed for varer .
<P>
Hvad angr jernbanen , s sttter Kommissionen - som De ved - de foranstaltninger , der er vedtaget af staterne for at udvikle og gennemfre jernbaneprojektet i Brennerpasset .
<P>
Hjhastighedsjernbanelinjen i Brennerpasset er blevet opfrt p listen over fllesskabsprojekter med hjeste prioritet , og den har allerede modtaget en betydelig finansiering fra Fllesskabet igennem de transeuropiske net .
<P>
Hvad angr landevejen , skal det understreges , at en stigning i landevejstrafikken overhovedet ikke automatisk betyder mere forurening .
F.eks. har systemet med kopunkter vist , at emissionen af forurenende gasser fra lastbiler i transit gennem strig er faldet , til trods for at antallet af ture er steget .
<P>
Generelt kan det siges , at Kommissionen vil fortstte med at finde lsninger p de miljproblemer , som trafikken forrsager .
I den forbindelse br De vide , at Kommissionen i arbejdsprogrammet for i r har forpligtet sig til at udarbejde en meddelelse om trafikken i de flsomme omrder i Den Europiske Union , herunder det alpine omrde .
<P>
Resultatet af denne meddelelse vil f indflydelse p de fremtidige aktioner , der iflge de forelbige oplysninger vil omfatte en sammenhngende pakke med ledsageforanstaltninger , der skal mindske virkningen af trafikken i flsomme omrder : tekniske standarder , der skal ge milj- og sikkerhedskravene , instrumenter til takstfaststtelse for at tilpasse taksterne i forbindelse med transport til de reelle omkostninger ved transport i alle afskygninger , forgelse af transportens effektivitet , isr ved optimering af den multimodale transport og en styrkelse af jernbanetransportens konkurrenceevne .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="IT" NAME="Ebner">
Hr. formand , jeg vil gerne takke kommissren for de forklaringer , hun kom med , og for hendes villighed til - hvilket hun ogs flere gange har givet udtryk for her i Parlamentet - at tage behrigt hjde for problemet med miljindvirkningen p et alpeomrde , der er srligt flsomt , bde p grund af sin hjde og sin snverhed .
<P>
Vi har i den forbindelse foreslet nogle nye lsninger , som ogs er blevet forelagt for kommissren her for nylig .
Nr det glder disse nye forslag og hele EU ' s transportpolitik , tror jeg , at dette kunne vre et pilotprojekt .
Jeg hber , at den villighed , vi har set hidtil , ogs vil vre gldende for hele Kommissionen , og at der ogs bliver et reelt flertal i Europa-Kommissionen for at sttte kommissrens hensigter .
<SPEAKER ID=253 NAME="de Palacio">
Hr. formand , jeg vil blot takke for medlemmets indlg og sige , at vi naturligvis vil fortstte med Brennerpas-projektet , selv om det p grund af de tekniske vanskeligheder ikke er et projekt , som kan gennemfres fra den ene dag til den anden .
Men jeg hber , at fr den periode , som er fastsat for de 14 Essen-projekter , er udlbet , vil et af dem , Brenner-projektet , vre i gang .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , vi ved alle , at der hersker krisestemning ved Brennerpasset , og jeg mener , det er tvingende ndvendigt p ny at diskutere planerne om udbygning og priser , fordi det simpelthen er ndvendigt , at man fr situationen under kontrol .
Mit sprgsml lyder , om De reelt har i sinde - der var jo grnbogen - omsider at indfre effektive priser for trafikken , isr hvad Brennerpasset angr .
<SPEAKER ID=255 NAME="de Palacio">
Jeg ved ikke helt , hvad De mener med effektiv pris .
Hvis det drejer sig om en pris , der begrnser transporten , er problemet , at der betales nogle hje takster for at kre igennem nogle bestemte zoner , som der i dag ikke er nogen alternativer til .
<P>
Derfor er der , s lnge den aftale med Schweiz , som er blevet ratificeret af det schweiziske folk , ikke bliver ivrksat , og jeg hber , at det sker til nste r - en aftale , der uden tvivl vil bne op for nogle alternative ruter , og som vil gre det muligt for dele af nord-syd-trafikken at bruge nogle gennemkrselsruter gennem Schweiz - ikke mange alternative ruter , isr fordi nogle ruter har haft problemer p grund af ulykker i tunneller i den senere tid .
<P>
Derfor mener jeg , hr. medlem , at det er afgrende at fremme bedre togforbindelser , som virkelig kan vre et alternativ , som virkelig kan transportere lastbiler , endda p skinner .
Det er et af de ml , vi arbejder p .
Men en zone , der er s kompliceret og s geografisk kuperet , krver nogle projekter , som vi er i gang med , der fordrer en modningsperiode .
Det betyder p ingen mde , at vi har opgivet dem , tvrtimod : Vi har stadig planer om at gennemfre dem med Kommissionens sttte og med de berrte landes sttte .
Derfor oprettes der en forening i offentlighedens interesse , der sger offentlig-privat finansiering i betragtning af projektets omfang og det mulige fremtidige udbytte .
<P>
Sprgsml til Poul Nielson
<SPEAKER ID=256 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=257 NAME="Ioannis Marinos">
Sprgsml nr . 30 af ( H-0524 / 00 ) :
<P>
Om : Tyrkiets brug af fllesskabsmidler Det tyrkiske dagblad Hrriyet skrev den 22. januar i r , at en del af de midler , som EU bevilgede til sttte for ofrene for sidste rs jordsklv , var anvendt til indkb af 35 biler til en vrdi af TRL 500 milliarder , som skulle gre det lettere for medlemmerne af det tyrkiske parlament at komme omkring .
Kan Kommissionen oplyse , hvad det samlede stttebelb til Tyrkiet som flge af jordsklvet har vret , p hvilken mde det er sikret , at fllesskabsmidlerne er anvendt p rette vis , samt hvad Kommissionens holdning er til ovennvnte beskyldninger fra dette meget udbredte tyrkiske dagblads side ?
Agter Kommissionen mere konkret at krve tilbagebetaling af disse midler , der anvendtes til et andet forml , end de ydedes til - hvilket udgr en direkte overtrdelse af fllesskabsreglerne - nemlig til at tilfredsstille tyrkiske parlamentsmedlemmers trang til forbrugsgoder i stedet for at hjlpe ofrene for det tragiske jordsklv ?
<SPEAKER ID=258 NAME="Nielson">
Lad mig frst give den oplysning , at Kommissionen via kontoret for humanitr bistand , ECHO , har bevilget et samlet belb p 30 millioner euro i bistand til ofrene for jordsklvet i Tyrkiet sidste r .
Programmerne begyndte i august og er stadig i gang .
<P>
Hvad angr det specifikke sprgsml om en artikel i et tyrkisk dagblad fra den 22. januar , kan jeg sige , at der ikke er nogen fllesskabsmidler involveret i det , denne artikel beskftiger sig med .
Det har vi fet bekrftet fra to forskellige kilder .
Vi har fet skriftlig bekrftelse fra Kommissionens reprsentationskontor i Ankara p , at den pgldende artikel ikke nvner Den Europiske Union eller nogen ydre kilde til bevillinger .
<P>
Det er ogs blevet bekrftet fra ECHO ' s kontor i Istanbul , at den tyrkiske parlamentsfond er en privat organisation etableret og finansieret af parlamentets medlemmer p individuel basis .
Den mde , pengene bruges p , afgres af parlamentets rd , efter at medlemmerne har stemt .
<P>
Baggrunden for artiklen var , at formanden for det tyrkiske parlament ensidigt besluttede at bevilge midler til jordsklvsomrdet .
Disse midler var tidligere blevet remrket til indkb af 35 biler til medlemmerne af det parlamentariske rd , og rdets medlemmer modsatte sig denne ndring af bevillingerne , idet de mente , at den oprindelige beslutning om at kbe biler burde genindsttes af hensyn til omkostninger og effektivitet .
De pgldende midler tilhrer faktisk det tyrkiske parlaments fond , og den finansieres af parlamentsmedlemmerne i Tyrkiet .
<P>
S vi har absolut intet at gre med denne sag , og derfor kan jeg heller ikke love , at jeg vil foretage mig noget i den anledning .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Jeg vil gerne takke kommissren varmt for hans grundige svar p mit sprgsml og for de betryggende forsikringer om , at de penge , som EU har stillet til rdighed , ikke er blevet anvendt til at kbe biler for til visse tyrkiske parlamentsmedlemmer .
Men det , som bekymrer mig , er det faktum , at Hrriyet , som , efter hvad jeg ved , er det strste tyrkiske dagblad , ikke har skrevet noget dementi fra den tyrkiske regerings side , og som vi alle ved , er pressefriheden i Tyrkiet problematisk .
Journalister , der skejer ud med sdanne oplysninger , ikke blot straffes med reprimander , men sendes i fngsel , ja undertiden drbes de .
Men jeg vil gerne tro , at det svar , som kommissren har givet efter EU ' s kompetente myndigheders omhyggelige undersgelse i Tyrkiet , giver et rigtigt billede .
Men hvis det faktisk ikke foregr p den mde , s tillad mig spgende at sige , at i det tilflde , at bilerne ikke bliver givet til tyrkiske parlamentsmedlemmer , s lad Europa-Parlamentets regionale medlemmer f dem , for de kan ikke anvende deres egne biler , men m komme omkring med de offentlige transportmidler .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Jeg vil bede medlemmerne om at indskrnke sig til at stille nye sprgsml eller tillgssprgsml .
<P>
Jeg forstr betydningen af Deres vurderinger , men det er ndvendigt , at vi holder os til det planlagte .
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=262 NAME="Caroline Lucas">
Sprgsml nr . 31 af ( H-0540 / 00 ) :
<P>
Om : Udviklingslande og husdyrs velfrd Hvad gr Kommissionen , bde som led i Fllesskabets udviklingsprogram og via dets indflydelse p den internationale arena , for at opfordre udviklingslandene til ikke at indfre industrielle driftssystemer for husdyr , idet disse udgr en seris trussel mod fattigdomsbekmpelse , miljet , menneskers sundhed og dyrs velfrd i udviklingslandene ?
<SPEAKER ID=263 NAME="Nielson">
I sprgsmlet str der i den engelsk tekst " Does the Commission coordinate with EU Member States and other international institutions on the problem of industrialization of animal husbandry " ( koordinerer Kommissionen med medlemsstaterne og andre internationale institutioner vedrrende industrialisering af husdyrproduktion ) , og svaret er ja .
Kommissionen deltager aktivt i initiativet Livestock Environment and Development .
Medlemmerne af styringskomiten her er Danmark , Frankrig , Tyskland , Schweiz , Sverige , Det Forenede Kongerige , USA , Costa Rica , EFAT , Verdensbanken , FAO , Senegal , Indien , Kina og Kenya .
Initiativets ml er beskyttelse og forgelse af naturressourcer i det omfang , de pvirkes af husdyrproduktion , samtidig med at de afhjlper fattigdom .
Tidligere arbejde under dette initiativ har globalt identificeret flgerne af forget pres p grsnings- og blandingslandbrugssystemer samt farerne ved overgangen til en industriel produktionsform .
Den har understreget den ttte og komplicerede interaktion mellem regeringspolitik og de miljmssige virkninger af husdyrproduktion og har peget p en lang rkke teknologier , som str til rdighed til at afhjlpe de negative virkninger ved alle de forskellige produktionsmetoder , forudsat at en passende politisk ramme er p plads .
S det er noget , vi m vre meget opmrksomme p .
Problemet er , at det er meget stort og sandsynligvis vil vokse , men vi deltager aktivt i de bedste internationale bestrbelser p at gre noget , der giver mening .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Jeg takker kommissren for dette meget nyttige svar , og det glder mig at hre , at man tager disse sprgsml alvorligt .
Men kunne kommissren ikke sige , om han er eller ikke er enig i , at det ikke er sandsynligt , at intensivt landbrug er vejen frem for nord eller syd , nr vi tnker p , at verdens befolkning ved slutningen af dette rhundrede vil vre p 10 milliarder .
Hvis de alle strbte efter at f en kost som i USA , ville vi behve fire planeter p strrelse med jorden for at producere de ekstra ni milliarder ton korn , det ville krve .
Og i srdeleshed , er han enig eller uenig med FAO , nr de siger , at tendensen til yderligere intensivering af behovet inden for produktionen ikke er til at undg ?
Jeg synes , det er en meget foruroligende udtalelse fra Verdensorganisationen for Ernring og Landbrug , og jeg vil gerne vide , om kommissren er enig eller ikke i , at en sdan intensivering er uundgelig , eller er han enig i , at der findes andre alternativer , og at det er de alternativer , som vi alle br fremme og strbe imod ?
<SPEAKER ID=265 NAME="Nielson">
Problemet er , at efterhnden som grupper af mennesker selv i meget fattige lande fr bedre rd , s ndres deres kost .
Det er et meget klart mnster , og eftersprgslen efter proteiner stiger ogs .
Denne statistik , denne ekstrapolering , om De vil , br tages helt alvorligt .
P den anden side er der blevet udarbejdet mange prognoser for , hvor vi skulle befinde os i dag , som bestemt ikke gr i opfyldelse .
Allerede i 1989 vedtog vi i Fllesskabet et direktiv om beskyttelse af husdyr .
Derudover drejer en protokol , der er et bilag til Amsterdam-traktaten , sig om beskyttelse og velfrd for dyr , og disse politikker og ider tager vi naturligvis hensyn til i Fllesskabets udviklingsbistand p husdyromrdet .
Vi har aldrig stttet noget projekt til industriel dyreproduktion , men vi har stttet en intensivering af de traditionelle landbrugssystemer til gavn for sm landbrugere , og der er altid blevet taget omhyggeligt hensyn til miljbeskyttelse i denne forbindelse .
Vi bruger og tager serist hensyn til miljmssige analyser af flgerne af disse aktiviteter overalt , hvor vi sttter landbruget .
<SPEAKER ID=266 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , hvad prcis mener Kommissionen , at der er defineret , og jeg citerer fra sprgsmlet , som " industrielle driftssystemer for husdyr " .
Vil det ikke vre urimeligt at modvirke , at udviklingslandene anvender moderne effektive , konkurrencedygtige og humane driftssystemer for husdyr ?
<SPEAKER ID=267 NAME="Nielson">
Denne skelnen er lige s vanskelig at foretage i et udviklingsland som i Europa .
Det er klart for alle .
Men fattigdomsdimensionen i det , vi forsger at sttte og fremme , indebrer , at det , vi sttter , er mere intensiv produktion i lille mlestok .
Hvad angr problemerne i forbindelse med reelt industrielle aktiviteter inden for denne sektor , arbejder vi , som jeg nvnte , sammen med gruppen af andre donorer og berrte lande for at gre dette p en s bredygtig og acceptabel mde som muligt .
<SPEAKER ID=268 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=269 NAME="Caroline Jackson">
Sprgsml nr . 32 af ( H-0567 / 00 ) :
<P>
Om : Gavin Howard og Programme de Developpement de la Rgion Nord ( PDRN II ) EEC ( GDVIII ) I en skrivelse af 2. februar 2000 til Nielson , medlem af Kommissionen , anmodede jeg om , at Kommissionen lste problemerne omkring erstatningen til den engelske statsborger Gavin Howard , der tidligere havde arbejdet som teknisk rdgiver for et EU-stttet projekt i Den Centralafrikanske Republik i 1996 .
P grund af omstndigheder , han ikke havde indflydelse p , blev en del af hans udstyr og mange af hans personlige ejendele stjlet , mens han arbejdede p dette projekt .
<P>
Siden 1996 har han forsgt at f erstatning for det tab , han har lidt , mens han arbejdede for EU , under henvisning til , at han var dkket af EU-forsikringen .
De nrmere detaljer om denne sag er tidligere blevet fremsendt til Nielsons kabinet .
<P>
Vil Kommissionen g med til at erstatte Howards tab ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Nielson">
Det oprr , der fandt sted i 1996 i Den Centralafrikanske Republik , forrsagede betydelige lidelser og personlig fare for et antal mennesker , som arbejdede der .
Heldigvis blev de bragt i sikkerhed . Hr .
Howard arbejdede p kontrakt for en sammenslutning af konsulenter .
Det er op til hr . Howards arbejdsgiver at overveje , hvilke belb der mtte kunne udbetales til ham , eller som han har krav p i henhold til sin kontrakt .
Kompensation for tabet af personlige ejendele med udviklingsfondsmidler kan ikke retfrdiggres i en situation , hvor der foreligger force majeure .
Hr . Howard havde ikke direkte kontrakt som medlem af personalet som ansat hos os , men arbejdede for en virksomhed .
Jeg beklager , at det har varet s lnge at give det rede medlem de oplysninger , hun har bedt om .
Det svar , jeg har givet i dag , vil snarest blive bekrftet skriftligt .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="EN" NAME="Jackson">
N , det gjorde da ikke ondt , vel ?
Jeg har ventet p dette svar siden 2. februar , og jeg kan simpelthen ikke forst , hvorfor det har varet s lnge for Kommissionen at komme med dette negative svar .
Jeg accepterer det negative svar , men jeg er trods alt medlem af Europa-Parlamentet .
Jeg har ventet i fem mneder p dette svar .
Hvorfor ?
<SPEAKER ID=272 NAME="Nielson">
Min reaktion p dette er , at jeg heller ikke kan forst det , men fra det jeblik , jeg blev direkte underrettet om denne sag , begyndte vi at reagere .
Jeg m uheldigvis nok anbringe denne sag i kategorien over sager , som viser , hvilke problemer der findes mellem Kommissionens forskellige tjenestegrene .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=274 NAME="Bernd Posselt">
Sprgsml nr . 33 af ( H-0573 / 00 ) :
<P>
Om : Humanitr bistand til Tjetjenien I hvilket omfang og p hvilken mde har Kommissionen hidtil ydet humanitr bistand til civilbefolkningen i Tjetjenien - herunder til de fordrevne i nabolandene - og hvorledes ser planlgningen for den resterende del af ret ud ?
<SPEAKER ID=275 NAME="Nielson">
Siden begyndelsen af den nuvrende konflikt har Europa-Kommissionen via sit Kontor for Humanitr Bistand bevilget i alt 12,6 millioner euro i humanitr bistand til ofrene for den igangvrende ndsituation .
<P>
Det totale belb er fremkommet ved to beslutninger truffet i efterret 1999 , hvoraf den ene drejer sig om 2,4 millioner euro , den anden om 10,2 millioner euro , bevilget under budgettet for r 2000 .
Lidt mere end 10 millioner euro er i jeblikket ved at blive udbetalt .
ECHO overvger hele tiden den videre udvikling i situationen , og der er blevet afsat et belb til ndhjlp p 4,8 millioner euro til det nordlige Kaukasus inden for ECHO ' s rsbudget , s finansielt er vi parat til at gre mere .
<P>
Hvis situationen skulle udvikle sig sdan , at det er ndvendigt , kan disse yderligere midler s mobiliseres .
Blandt ECHO ' s partnere i forbindelse med implementeringen er UNHCR , Rde Kors og adskillige europiske ngo ' er .
I de frste mneder af denne krise var de humanitre operationer isr fokuserede omkring de vigtige koncentrationer af internt fordrevne personer i Ingusjetien og i nogen udstrkning omkring det begrnsede antal ofre , der har fundet tilflugt i Georgien og Dagestan .
I den seneste tid har operationerne i stigende grad vret fokuseret omkring selve Tjetjenien .
Uheldigvis er humanitrt bistandsarbejde i nogle omrder af Tjetjenien , som er strkt ramt af fjendtlighederne , stadig ikke muligt , da disse omrder er for usikre til , at man kan f adgang til dem .
ECHO-programmerne i det nordlige Kaukasus dkker et bredt spektrum af bistandssektorer , f.eks. fdevarer , medicinsk bistand , husly , vand , sanitet , basal ndhjlp og psykosocial bistand .
Planlgning af fremtidig bistand m tage hensyn til , at situationen p stedet er ustabil .
For at lette planlgningen har ECHO foretaget en teknisk vurdering p stedet i Tjetjenien i maj .
Mens man venter p en positiv udvikling af de generelle arbejdsbetingelser , vil en yderligere forgelse af operationerne i selve Tjetjenien f hj prioritet .
I betragtning af , at hurtig tilbagevenden af alle fordrevne personer , der i jeblikket bor i Ingusjetien , bliver mere og mere usandsynlig , vil det ogs blive ndvendigt med tiden at tage hensyn til en tilstrkkelig opflgning af de igangvrende operationer i dette omrde .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. kommissr , mange tak for det prcise svar .
Jeg vil gerne stille et tillgssprgsml . Hvordan ser det ud med de midler , der allerede er udbetalt ?
Hvilken andel er get direkte til de berrte tjetjenere , og hvilken andel via russiske institutioner , myndigheder og organisationer ?
<SPEAKER ID=277 NAME="Nielson">
Det gik alt sammen til mennesker , som formodedes at f gavn af det , til trods for at jeg var meget omhyggelig med over for Europa-Parlamentet at meddele , at dette mtte blive , hvad vi kalder en fjernstyret operation , p grund af situationen dr .
Vi har vret i stand til at gre det p en mde , som vi er ganske tilfredse med .
Vi har ikke brugt russiske organisationer p en mde , som giver anledning til nogen bekymring .
S vi er ganske tilfredse .
Det , vi ikke er tilfredse med , er mangelen p mere direkte adgang til Tjetjenien .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Nielson .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til kommissren , er udlbet , besvares sprgsml nr . 34 skriftligt .
<P>
Sprgsml til Michel Barnier
<SPEAKER ID=279 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=280 NAME="Camilo Nogueira Romn">
Sprgsml nr . 35 af ( H-0523 / 00 ) :
<P>
Om : Additionalitetsprincippet Europa-Parlamentet vedtog den 12. april 2000 en beslutning om additionalitetsprincippet som grundlggende instrument ved gennemfrelsen af strukturfondene . Har Kommissionen kendskab til nogen situation , hvor medlemsstaterne ikke har respekteret dette princip ?
<SPEAKER ID=281 NAME="Barnier">
Jeg ville gerne svare hr . Nogueira Romn s prcist som muligt p dette utroligt vigtige sprgsml , som han ikke er den eneste , der har rejst , om respekten for additionalitetsprincippet i forvaltningen og gennemfrelsen af strukturfondene , som jeg er ansvarlig for .
<P>
Hr . Nogueira Romn , jeg er meget opmrksom p de oplysninger , vi beder om , og som kommer fra medlemsstaterne om dette sprgsml .
Jeg m sige Dem , at Kommissionen indtil nu ikke har konstateret , at nogen medlemsstater ikke har overholdt additionalitetsprincippet under gennemfrelsen af strukturfondene , sdan som princippet er defineret i rammeforordningen , isr efter Berlin-topmdet .
<P>
For at vre fuldt ud objektiv vil jeg dog erkende , at der siden 1989 , da princippet blev indfrt , har vret vanskeligheder med overfrsel af informationer fra visse medlemsstater , svel hvad angr den anvendte metodologi som med regelmssigheden og frekvensen af oplysninger .
Stillet over for disse vanskeligheder og med henblik p at lse dem har Rdet p forslag fra Kommissionen nsket at forenkle kontrollen med og udvelsen af additionaliteten , bde med hensyn til visse metodiske regler og om tidsplanen for opflgning af additionaliteten for den nye programperiode , der begynder i r og fortstter til udgangen af 2006 .
<P>
Det forholder sig sledes , hr . Nogueira Romn , at kontrollen med additionaliteten kun er udfrt tre gange i perioden i stedet for at vre rlig .
Det er ligeledes i samme nd , at man har tildelt den enkelte medlemsstat en vis fleksibilitet for at faststte udgangspunktet for de gennemsnitlige udgifter i perioden 1994-1999 .
<P>
P nuvrende tidspunkt kan jeg sige Dem , at det forekommer mig , den forudgende kontrol med additionaliteten , der er en forudstning for vedtagelsen af dokumenterne for programperioden 2000-2006 , er tilfredsstillende .
Men det betyder ikke , at det er forbudt at vre rvgen eller at stille sprgsml , og som jeg allerede har gjort , at gre adskillige regeringer opmrksom p , at jeg fortsat vil forholde mig til realiteten i denne additionalitet .
Strstedelen af medlemsstaterne har indsendt relevante oplysninger , isr de der har at gre med finansiering .
Sidstnvnte oplysninger angiver generelt ikke blot en vedligeholdelse af deres egne offentlige strukturudgifter , men i de fleste tilflde ogs en gennemsnitlig og mrkbar forgelse af disse udgifter i perioden 2000-2006 .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , hr. kommissr Michel Barnier , jeg takker for Deres svar .
Som De forstr , var mit sprgsml , fordi det afspejlede mit klare indtryk af , at mange stater - og helt konkret , er jeg ganske sikker p , den spanske - ikke respekterer additionalitetsprincippet , formuleret p en mde , som skulle lgge op til Deres svar .
<P>
Da det er benbart , at den manglende respekt for additionalitetsprincippet har srdeles alvorlige flger i lande med mindre konomisk udvikling og hj arbejdslshed , vil jeg dog gerne sprge , om De er villig til at indfre nye og ndvendige indholdsmssige og politisk-administrative instrumenter , der virkelig med al lovens kraft kan forhindre en praksis , der forvansker anvendelsen af fllesskabsfondene og de ml med den sociale og territorielle samhrighed i EU , som er Deres ansvar som medlem af Kommissionen .
<SPEAKER ID=283 NAME="Barnier">
Hr . Nogueira Romn , Deres sprgsml gr isr p landene og regionerne , som har de strste vanskeligheder .
Jeg vil i vrigt bemrke , at adskillige af de lande , der er lngst tilbage i udvikling , modtager sttte , ikke alene fra regionaludviklingsfonden , men ogs fra Samhrighedsfonden .
Men De har ret i , hr . Nogueira Romn , og jeg har en tekst , jeg skal respektere , at Samhrighedsfonden ikke er underlagt bestemmelserne for additionaliteten .
Den er ikke underlagt dette princip , og jeg m hellere minde om , at det er , fordi formlet med denne fond var og er at hjlpe de mindst udviklede medlemsstater med at reducere deres underskud og i mange tilflde ogs at fremme deres tilknytning til Den Monetre Union .
Dette var den ene del af svaret .
<P>
Nu sprger De mig s , om jeg med de generelle bestemmelser , jeg rder over , vil srge for , at additionalitetsprincippet reelt overholdes .
Jeg m erkende , at der i forordningen findes et svagt punkt , hvad angr eventuelle sanktioner imod et land , der ikke overholder dette princip .
Det er rsagen til , at jeg lgger s meget energi i det forebyggende arbejde nu , hvor vi godkender fllesskabssttterammer og DOCUP . Jeg mder ministrene , der netop har besgt mig , eller jeg tager ud og mder dem , hvor de er .
Nsten hver eneste uge besger jeg en ny region i EU for at fortlle , hvor stor vgt jeg lgger p nogle principper , herunder om additionalitet , partnerskabet , respekt for de overordnede politiske linjer - det vil vi tage op om lidt med fru Frassoni - og respekt for de overordnede politiske linjer i EU , isr p miljomrdet .
<P>
Det er rigtigt , at rammeforordningen for strukturfondene ikke indeholder specifikke sanktioner imod de medlemsstater , der ikke overholder additionalitetsprincippet .
Dog fastlgger Kommissionen og vil med anvendelse af rammeforordningens artikel 11 fastlgge godkendelsen af fllesskabssttterammer for DOCUP i perioden 2000-2006 samt godkendelsen af programforlngelsen halvvejs inde i perioden efter medlemsstaternes indsendelse af oplysninger om overholdelsen af denne additionalitet til vores tjenestegrene .
<P>
Jeg siger Dem tingene lige ud .
Jeg har erkendt en vis svaghed , hvad angr sanktioner imod dem , der ikke overholder additionaliteten .
Jeg m isr anvende pdagogik og rvgenhed for jeblikket , og den enkelte stat vil f et meget prcist midtvejsmde , det kan jeg forsikre Dem .
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Problemet kan ogs vre , at selv om en stat formelt retter sig efter iden om strukturfondene , s gr det ikke den forskel , det burde . Hr .
Barnier har sagt , at fra 2000 til 2006 vil der bestemt ske en forgelse af udgifterne , men der er ingen garanti for , at forgelsen af de statslige udgifter vil vre fokuseret p omrder , som Fllesskabet har valgt som ml for strukturel bistand .
Faktisk har hr . Barnier gjort det helt klart , at Fllesskabet ikke kan undersge dette punkt og heller ikke gr det .
<P>
S det forekommer mig lidt besynderligt , at vi bruger evigheder p at forsge at opbygge det helt njagtige strukturkort i fuld bevidsthed om , at intet under additionalitetsprincippet faktisk garanterer , at medlemsstaterne forger udgifterne i den pgldende region .
Det forekommer mig at vre en radikal fejl ved iden om additionalitet og en fejl , som br rettes .
<SPEAKER ID=285 NAME="Barnier">
Hr . MacCormick , jeg takker Dem for at insistere p dette punkt .
Mine damer og herrer , De kan forvente , at en kommissr gennemfrer den politik , De nsker , og at vedkommende overholder de tekster og forordninger , som er fastlagt af Dem selv og Rdet .
I dette specifikke tilflde sagde jeg " en svaghed " . Nr jeg siger " svagheder " , hr .
Nogueira og hr . MacCormick , er det ikke blot for at konstatere dem og sige med korslagte arme : " Sdan er det , og det er der ikke noget at gre ved !
" Jeg er ikke fatalist .
Jeg vil derfor , nr vi begynder at forberede den nye regionalpolitik for perioden 2006-2013 , bestrbe mig p at tage hjde for disse svagheder og komme med forslag .
<P>
Der er sandsynligvis et andet punkt , der skal revideres , og som hr .
MacCormick nvnte . Vi skal for bde Ml 1 og 2 kontrollere realiteten i additionalitetsprincippet , og det kan vi kun gre p nationalt plan .
Det er dr , problemet ligger .
Vi kan konstatere , at princippet er overholdt p nationalt niveau og samtidig konstatere , at det ikke er sket i en region , der har behov for det .
Det var , hvad hr . MacCormick understregede .
<P>
Endnu en gang har jeg isr over for Det Forenede Kongerige udvist rvgenhed .
Jeg stiller sprgsml , og jeg gr opmrksom p de forskellige tilflde , jeg bliver underrettet om , som De har gjort det , hr. medlem af Parlamentet .
Ikke desto mindre m jeg dog ogs sige , at forordningen ikke giver mig mulighed for at give instruktioner p dette specifikke punkt .
Jeg kan ikke gre andet end at arbejde p at skabe en dialog , og jeg er parat til i det tilflde , De fremfrte , som i andre at bevise det s aktivt som muligt samtidig med , at jeg overholder den generelle forordning for strukturfondene .
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=287 NAME="Monica Frassoni, overtaget af Giorgio Celli">
Sprgsml nr . 36 af ( H-0528 / 00 ) :
<P>
Om : Nye strukturfondsprogrammer og biodiversitet Kommissionen er ved at forhandle om de nye strukturfondsprogrammer for 2000-2006 .
Den 16. marts 2000 udsendte Kommissionen et notat om biodiversitet og strukturfondene set p baggrund af , at direktiv 92 / 43 og direktiv 79 / 409 kun delvis er gennemfrt af EU-medlemsstaterne , og at investeringerne fra strukturfondene derfor kunne true biodiversiteten .
<P>
Hvordan kan Kommissionen sikre , at biodiversiteten og Natur 2000-netvrket er beskyttet og ikke truet ?
<P>
Hvilke medlemsstater har givet anledning til vanskeligheder i forbindelse med gennemfrelsen af , hvad Kommissionen har anmodet om ?
Hvilke befjelser agter Kommissionen at bruge for at sikre , at biodiversiteten ikke trues , nr de nye programmer gennemfres ?
<SPEAKER ID=288 NAME="Barnier">
Jeg er tilfreds med at have en modtager til mit svar p dette utroligt vigtige sprgsml , der reelt handler om sammenhngen i politikkerne , som Kommissionen har ansvaret for og isr sammenhngen mellem gennemfrelsen af programmer under strukturfondene og Samhrighedsfonden og andre fllesskabspolitikker , isr hvad angr beskyttelse og forbedring af miljet .
<P>
Adskillige medlemsstater har endnu ikke indsendt lister over omrder , der skal beskyttes i henhold til direktiv 92 / 43 og 79 / 409 , i daglig tale kendt som Natur 2000-direktiverne .
Kommissionen har anlagt sag ved Domstolen imod de medlemsstater , der er mest for sent p den .
Lige siden jeg ankom til Kollegiet , og fordi jeg har ansvaret for regionalpolitikken , men ogs fordi jeg har vret miljminister i mit hjemland , og jeg har vret vedvarende optaget af og engageret i disse sprgsml , har det vret meget vigtigt for mig nje at undersge disse problemer med sammenhngen og altid med den samme omhu for at forebygge og foregribe .
Men vores forgngere , fru Bjerregaard og fru Wulf-Mathies , havde allerede arbejdet med dette sprgsml , og min kollega , Margot Wallstrm , og jeg nskede at g hurtigere frem i behandlingen af denne sag .
<P>
Det er grunden til , at jeg efter aftale med fru Wallstrm til Kollegiet indsendte retningslinjerne , som blev godkendt den 14. marts .
Disse retningslinjer blev sendt tilbage til mig fra hver enkelt medlemsstat den 28. marts .
Jeg vil gerne gre Dem opmrksom p , at retningslinjerne kun glder i de medlemsstater , der p datoen for Kommissionens godkendelse af dokumenterne for programlgning af den nye periode 2000-2006 endnu ikke har meddelt , hvilke omrder der skal beskyttes i henhold til direktivet om habitater og fugle .
<P>
Retningslinjerne krver , at medlemsstaterne hurtigst muligt for det frste forpligter sig til at fremlgge deres lister over steder , der skal beskyttes i henhold til Natur 2000 , og at de for det andet ogs forpligter sig til ikke at forringe kvaliteten af de omrder , der skal beskyttes i henhold til Natur 2000 under gennemfrelsen af de aktiviteter , der medfinansieres af strukturfondene .
I tilflde af uregelmssigheder i forbindelse med betingelserne for denne gennemfrelse , hvilket f. eks. vil sige i tilflde af manglende overholdelse af forpligtelserne til at fremlgge lister over de omrder , der skal beskyttes , vil Kommissionen formelt meddele den pgldende medlemsstat , at den jeblikkeligt og i overensstemmelse med bestemmelserne i den generelle strukturfondsforordning eller forordningen for Samhrighedsfonden agter at tage samtlige relevante forholdsregler .
<P>
Sledes kan Kommissionen sge tilflugt , bortset fra srlige specielle situationer og under overholdelse af princippet om proportionalitet , i bestemmelserne om suspension af betalingerne .
Da disse retningslinjer er blevet godkendt for nylig i forbindelse med godkendelsen af fllesskabssttterammen i Portugal den 14. marts , og den nye programperiode 2000-2006 er i sin startfase , er jeg faktisk ikke i stand til at give Dem konkrete eksempler .
<P>
Men nr vi taler om at omstte disse nye bestemmelser til praksis i den ene eller den anden medlemsstat , kan jeg fortlle Dem , hr. parlamentsmedlem , at fremlggelsen for Kommissionen af lister over Natur 2000-omrder generelt set ikke er tilfredsstillende , i det mindste i flgende fem medlemsstater : Tyskland , Frankrig , Irland , Belgien og Storbritannien .
Det er alts de lande , vi frer en ekstremt overvgende dialog med , som jeg var inde p for lidt siden i anden forbindelse .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="IT" NAME="Celli">
Jeg er meget tilfreds med svaret , for nr jeg gerne ville vide , hvilke medlemsstater det drejer sig om , var det ikke af nysgerrighed , men for at f et indtryk af , hvor mange lande der ikke har fremsendt listerne over bevaringsomrder .
Jeg mener ogs , at jeg har fet et tilfredsstillende svar , for ud af alle foranstaltninger er en indstilling af sttten virkelig det mest effektive , man kan forestille sig .
Nr man rammer folk p pengepungen , rammer man dem p deres mmeste punkt .
<SPEAKER ID=290 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=291 NAME="Konstantinos Hatzidakis">
Sprgsml nr . 37 af ( H-0544 / 00 ) :
<P>
Om : Udviklingen i forhandlingerne om den grske fllesskabssttteramme Kan Kommissionen oplyse , i hvor hj grad den regionaludviklingsplan , som den grske regering har forelagt , afviger fra de beslutninger , som hidtil er blevet truffet under forhandlingerne mellem Kommissionen og den grske regering ( vsentlige ndringer ) , hvilke fremskridt der er sket under forhandlingerne om regionale og sektorielle programmer , samt hvor langt man er net med oprettelsen af de administrative myndigheder , som iflge artikel 9 , litra n , i rammeforordningen om strukturfonde 1260 / 1999 skal have ansvaret for administrationen af programmerne ?
<P>
Sprgsml til Margot Wallstrm
<SPEAKER ID=292 NAME="Barnier">
Jeg vil gerne frst som svar p det sprgsml , hr . Hatzidakis stiller mig , p Kommissionens vegne med tilfredshed understrege den ambitise karakter i Grkenlands regionaludviklingsplan for den nye periode 2000-2006 .
Planen vil fremme de strukturelle reformer , der er ndvendige for , at det kan lykkes Grkenland at ptage sig forpligtelserne i forbindelse med Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Forhandlingerne med henblik p at fastlgge denne fllesskabssttteramme har gjort det muligt at styrke visse aspekter i strategien for regionaludviklingsplanen , isr hvad angr uddannelser , erhvervsuddannelser og miljbeskyttelse .
<P>
Den udfordring , vi nu skal tage op sammen , hr . Hatzidakis , bestr reelt i at n disse ml ved at sikre en effektiv forvaltning af strukturfondene og de tilsvarende nationale fonde .
Kommissionen har gjort de grske myndigheder opmrksom p - jeg har selv vret i Athen to gange i lbet af ni mneder - ndvendigheden af at oprette hjtydende og effektive forvaltningsstrukturer inden overfrslen af fllesskabsbevillinger .
Det drejer sig isr om at installere forvaltningsmyndigheder , og , som det vigtigste , forvaltningsmyndigheden for fllesskabssttterammen .
<P>
Kommissionen har set positivt p de grske myndigheders intentioner om at vedtage en ny specifik juridisk ramme for at lse alle disse sprgsml inden efterret .
Da jeg tager til Grkenland p et officielt besg i Athen og p Kreta i oktober , fr jeg lejlighed til selv at prcisere og kontrollere dette punkt .
Forhandlingerne om godkendelse af fllesskabssttterammen er ved at vre afsluttet , selv om der stadig er visse bne punkter , isr angende fordelingen af de finansielle tilskud og definitionen p gennemfrelsessystemet .
<P>
Vi forventer og hber , hr. formand , p en hurtig konklusion ogs p disse punkter .
Forhandlingerne om at vedtage de operationelle programmer er bnet sidelbende med afslutningen af forhandlingerne om fllesskabssttterammen .
Sidstnvnte skrider planmssigt frem , og jeg forudser , at visse programmer i princippet kan blive godkendt inden udgangen af august .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg har her foran mig den udviklingsplan for 2000-2006 , som ministeriet for national konomi sendte til Dem i efterret .
P side 1-119 str der ordret : " I tilflde af , at den anden fllesskabssttteramme mtte blive fuldfrt i perioden 1994-1999 iflge den dertil vedrrende planlgning , vil dens fuldbyrdelse fremskynde tempoet i den gennemsnitlige , rlige stigning af BNP i perioden 1994-1999 med ca . 0,6 % " .
Det betyder , at vi kunne have haft et hjere BNP af strrelsesordenen 1,6 billioner drakmer i perioden 1994-1999 end det , vi faktisk havde .
Regeringen accepterede det selv , og De , tror jer , accepterede mellem linjerne , at der er problemer med den offentlige administration i Grkenland .
Jeg tror specielt , at De fr problemer med forvaltningsudvalgene , og jeg vil gerne bede Dem fortlle mig specifikt : Hvad agter De at gre med Enheden til Organisering af Forvaltningen og dens forhold til ministeriet for national konomi , som ikke er det bedste ?
Hvad vil der ske med outsourcing , de udenlandske arbejdere , som vi har brug for ?
Vil man ty til tilskyndelser og straffe , s de , som forvalter fllesskabssttterammen , srger for en ordentlig gennemfrelse af den ?
Og hvad vil der specielt ske med det store hul i Socialfonden i Grkenland , som efter min mening faktisk er som et sort hul , som opsluger Fllesskabets midler ?
<SPEAKER ID=294 NAME="Barnier">
Ja , uden endda at tale imellem linjerne tror jeg , at der fra den ene periode til den anden altid er noget vi kan tage ved lre af , fremskridt , der kan gres , fejl , der kan korrigeres , og nr jeg ser , hvordan man har ivrksat fllesskabssttteramme nr . 2 i Grkenland , vil jeg ogs tro , vi der kan drage erfaringer .
Kommissionen er helt klart bevidst om disse problemer , isr de , som De nvnte for et jeblik siden om den operationelle karakter i Management Organization Unit .
Vi mener , at Grkenland , der nu er et stttemodtagende medlem af Den konomiske og Monetre Union , i hjere grad end tidligere er bevidst om svagheder i forvaltningen og ndvendigheden af at gre noget ved dem , for alt dette er absolut uomgngeligt , som De s rigtigt sagde , for at hste et maksimalt udbytte af den nye fllesskabssttteramme nr . 3 , der begynder nu .
<P>
Vi i Kommissionen flger inden for denne ramme og i henhold til vores lovbestemte befjelser meget tt udviklingen af denne gennemfrelse . Lad os ikke tale om sanktioner , men jeg skal om ndvendigt ikke glemme at ptage mig mit ansvar .
<P>
Nr vi taler om en mere effektiv forvaltning ud over det , der allerede er gjort inden for den foregende fllesskabssttteramme , vil jeg minde om , at de grske myndigheder har accepteret at udarbejde en lov for at tilpasse forvaltningspraksis til strukturfondens bestemmelser .
Denne lov bygger p bestemmelserne indeholdt i fllesskabssttterammen .
De samme myndigheder skal ligeledes sikre udnvnelsen af kvalificerede personer , definere forvaltningsmssige ansvarsomrder , srge for en god information og for uddannelsen af ledere p alle niveauer .
Ogs computersystemet for den integrerede forvaltning br vre fuldt ud operationelt .
<P>
Vi har understreget , hr . Hatzidakis , hvor stor vgt vi lgger p en omstning til praksis og inden for en rimelig tid af aftaler indget i en effektiv organisation , inden de frste bevillinger overfres af EU til den nye programperiode .
Det er den forsikring , jeg gerne ville give Dem .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , p trods af hr . Barniers meget specifikke og detaljerede svar og ppegning af utilstrkkelighederne i den offentlige administration i Grkenland , en ppegning , som er alles flles ejendom , og som alle indrmmer , selv regeringen , s findes der yderligere et problem : Det decentraliserede lokalstyre , som forvalter disse bevillinger , og som den centrale , offentlige administration ikke s let kan gribe ind over for , frer til passivitet eller til frdseri eller til en anvendelse af bevillingerne til uvedkomne forml .
Har hr .
Barnier dette problem in mente ?
Hvad kan han gre i den retning , idet han naturligvis frst og fremmest henvender sig til regeringen , og idet han koncentrerer sit arbejde i den udstrkning , som regeringen kan pvirke det regionale selvstyre ?
<SPEAKER ID=296 NAME="Barnier">
Hr . Marinos , jeg ikke alene undersger dette sprgsml , jeg agter ogs at rejse ud til hvert eneste EU-land og se folkene og problemerne ude i regionerne .
Jeg vil ikke blot sidde p mit kontor eller stille mig tilfreds med at modtage ministre , der opholder sig i Bruxelles , jeg vil selv ud og se situationen .
Jeg gjorde det i sidste uge i en region i Finland .
Som jeg sagde til hr .
Hatzidakis og om hans invitation , tager jeg til Kreta , der er en af de grske regioner , i lbet af oktober mned .
<P>
Sagen er , at man overhovedet ikke hverken gennem afstraffelse eller gennem sanktioner kan ptage sig sit ansvar .
Jeg nsker ikke at pege fingre ad nogen eller dmme p forhnd .
I stedet foretrkker jeg at vre pdagogisk .
<P>
Det er f.eks. derfor , jeg i slutningen af juni indkaldte til et seminar for samtlige forvaltningsmyndigheder i hele EU med ansvar for bevillinger under ml 1 , og der mdte 500 forvaltere op fra alle forvaltningsmyndigheder i hele EU .
Til efterret vil jeg gre det samme med forvaltningsmyndighederne for ml 2 .
Vi havde endvidere inviteret fru Theato , formanden for Budgetkontroludvalget , og Revisionsretten for at gennemfre denne konomiske og forvaltningsmssige pdagogik .
<P>
Jeg har netop som svar til hr . Hatzidakis talt om uddannelse .
Fr jeg blander mig i den regionale forvaltning - jeg br ogs respektere iden om decentralisering - vil jeg sikre mig , at alle systemer er p plads med de , der er Kommissionens normale medspillere , hvilket vil sige medlemsstaterne .
Jeg vil alts kontrollere med den grske regering , at alt er i orden , hvad angr denne nye fllesskabssttteramme .
Den ramme , der skal oprettes , skal naturligvis indeholde et godt evalueringssystem for hver enkelt region , isr systemer for god forvaltning , stramhed og ogs princippet om en ansvarlig decentralisering .
<P>
Jeg tror , De forstr mig udmrket , men jeg m frst arbejde med de nationale regeringer , idet det er sdan , man styrer strukturfondene p dette trin i henhold til den generelle forordning .
<SPEAKER ID=297 NAME="Formanden">
Mange tak for Deres medvirken , hr . Barnier .
<P>
Sprgsml nr . 38 , 39 og 40 besvares skriftligt .
<P>
Vi vil med forsinkelse indlede de sidste 20 minutter med sprgsml til fru kommissr Wallstrm .
<SPEAKER ID=298 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 41 .
<SPEAKER ID=299 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=300 NAME="Patricia McKenna">
Sprgsml nr . 42 af ( H-0521 / 00 ) :
<P>
Om : Udbedringsarbejde i bugten ud for Dublin Der foregr indvindingsarbejder i bugten ud for Dublin i et omrde , der blev udpeget som et srligt beskyttet omrde ( SBO ) i juli i henhold til direktivet om vilde fugle .
Afgrnsningen af dette udvidede srligt beskyttede omrde blev ndret p begring af Dublins Havneselskab hos Duchas for dermed at gre det muligt for selskabet at opfylde 52 ar af bugten ud for Dublin med henblik p at udvide havnen , hovedsagelig af konomiske grunde .
Iflge dokumenter , som en ikke-statslig organisation , Dublin Bay Watch , er kommet i besiddelse af efter begring i henhold til loven om aktindsigt , viste det sig , at indsigelser fra en lokal myndighed var blevet afvist af Duchas med den begrundelse , at forslagene om at autorisere en udvidelse ville blive imdekommet , medmindre der var videnskabeligt belg for ikke at gre det .
Den endelige afgrelse blev truffet i februar , hvorefter ndringen af det srlige beskyttede omrde blev forelagt Kommissionen .
Dublin Bay Watch har klaget til Kommissionen og forelagt omfattende videnskabelige oplysninger .
<P>
Vil Kommissionen p baggrund af disse oplysninger lgge sag an mod den irske regering for at have ndret afgrnsningen af et srligt beskyttet omrde , og vil den indtrngende anmode regeringen om igen at fastlgge grnserne for det samlede beskyttede omrde sledes , som det frst blev meddelt i juli 1999 ?
Agter Kommissionen at trkke EU ' s sttte tilbage til et sdant projekt og forbyde enhver form for arbejde , der kunne f alvorlige konsekvenser for et srligt beskyttet omrde ?
Mener den , at den offentlige hringsproces var tilstrkkelig i denne sag og i overensstemmelse med VVM-direktivet ?
<SPEAKER ID=301 NAME="Wallstrm">
Som resultat af adskillige klager er Kommissionen blevet klar over den uenighed , som hersker om dette indvindingsprojekt vedrrende havnen i Dublin .
I srdeleshed kender den til bekymringen over udelukkelsen af et omrde p omkring 20 ar fra udvidelsen af Sandymount Strand og Tolkadeltaet i 1999 , som er et srlig beskyttet omrde i Dublinbugten klassificeret under Fllesskabets direktiv om vilde fugle .
<P>
Dette omrde var medtaget i forslaget til udvidelse af det srligt beskyttede omrde i 1999 , men udeladt da det blev endelig vedtaget ved udgangen af 1999 .
Som baggrund kan jeg sige , at forslaget af 1999 om udvidelse fulgte efter en anmodning fra Kommissionen til de irske myndigheder om at udvide det srligt beskyttede omrde .
Det l os srligt p sinde at sikre , at vsentlige investeringer fra Fllesskabet i behandling af spildevand fra Dublin ville finde sted inden for de juridiske rammer , en status som SBO udgr .
<P>
Den juridiske deadline for at fuldfre de irske SBO ' er udlb i 1981 , og Kommissionen har i nogen tid vret bekymret over , at det irske netvrk af SBO ' er stadig er ufuldstndigt .
I april i r sendte Kommissionen en bningsskrivelse til Irland i henhold til artikel 226 i EU-traktaten , hvor vi henledte opmrksomheden p den generelle undladelse af at frdiggre det irske netvrk af SBO ' er .
Dublinbugten blev nvnt som et srligt beskyttet og vigtig omrde for fugle .
<P>
Kommissionen er ikke opmrksom p , at der skulle vre nogen intention om at bruge fllesskabsmidler i forbindelse med havneudvidelsesprojektet .
Hvad angr den offentlige hringsproces under vurderingen af indvirkningen p miljet for havneudvidelsesprojektet , vil Kommissionen foretrkke ikke at kommentere , men den undersger de klager , den har modtaget .
<SPEAKER ID=302 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg kan forst , at De ikke nsker at sige noget bestemt , fr De har undersgt klagerne , men jeg vil opfordre Dem til at presse den irske regering .
I rtier har de ignoreret deres forpligtelser under EU-direktiverne .
Med hensyn til de srligt beskyttede omrder har de komplet ignoreret deres forpligtelser .
I dette tilflde har de grundlggende gjort , hvad de har lyst til .
De ndrer grnserne , nr som helst det passer dem .
De offentlige hringer er efter min og mange lokale borgeres opfattelse her i Fllesskabet totalt utilstrkkelig .
Det er blot endnu et eksempel p , hvorledes den irske regering opfrer sig i relation til sine forpligtelser under EU-direktiverne .
<P>
Jeg vil gerne sprge Dem , fru kommissr , om De har agter at presse meget mere p over for den irske regering og undersge alle mulige udveje .
Jeg glder mig over den beslutning , som for nylig blev truffet om at idmme Grkenland en bde , og jeg vil gerne have , at det samme sker over for den irske regering , hvis den ikke retter sig efter direktiverne .
Det ser ud til , at det eneste , de vil lytte til , er trusselen om bder .
Desvrre bliver det skatteyderne , som skal betale bderne , men p dette stadium m der lgges reelt pres p regeringen , for de er sluppet af sted med det alt for lnge .
<SPEAKER ID=303 NAME="Wallstrm">
Som De ved , har Kommissionen taget det frste skridt med hensyn til generelle juridiske aktioner , heri indbefattet Dublinbugten .
Jeg vil gerne nvne , at der m tages to forbehold .
For det frste er det klart , at udvidelsen af det srligt beskyttede omrde til Sandymount Strand og Tolkadeltaet klart indbefatter de fleste af de vigtige omrder , som ikke er med i det oprindelige SBO .
For det andet m Kommissionen , selv om den indtil nu har behandlet Dublinbugten som srligt beskyttet , p basis af vidnesbyrd om , at en del af tidevanszonen , der er kvalificeret , mske stadig ikke er medtaget , ndvendigvis overveje alt bevismateriale , som Irland mtte fremlgge , for at omrdet er tilstrkkelig beskyttet .
Naturligvis vil vi gre alt , hvad vi kan , for at hjlpe irerne eller lgge pres p dem for at leve op til gldende love og bestemmelser p dette omrde .
Jeg er sikker p , at vi vil blive ndt til at fortstte de juridiske initiativer over for Irland .
<SPEAKER ID=304 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=305 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 43 af ( H-0529 / 00 ) :
<P>
Om : Forvaltning af giftigt affald Miljorganisationer i Grkenland har hvdet , at giftigt og farligt affald graves ned uden nogen form for kontrol .
Af de 264.571 ton farligt affald , der blev produceret i 1999 , blev kun 0,12 % eksporteret til forbrnding i udlandet .
Der foretages ingen kontrol med udledningerne af affald fra de virksomheder , som genindvinder blyakkumulatorer .
Kondensatorer fra de grske elvrker , som indeholder betydelige mngder chlofen , er blevet deponeret i Aspropyrgos .
I Attica findes der kun et forbrndingsanlg med en kapacitet p 0,5 ton hospitalsaffald om dagen , selv om der produceres ca . 20 ton hospitalsaffald om dagen .
Med hensyn til pvc findes der ingen behandlingsanlg i Grkenland , og det er uvist , hvad der sker med dem .
I lbet af de seneste 10 r er der ikke blevet taget alvorlige skridt i retning af en hensigtsmssig forvaltning af dette affald .
<P>
I artikel 16 i direktiv 78 / 319 / EF bestemmes det , at hver medlemsstat " hvert tredje r , og frste gang tre r efter meddelelsen af dette direktiv , udarbejder ( ... ) en rapport om situationen vedrrende bortskaffelse af giftigt og farligt affald i deres land og fremsender den til Kommissionen .
"
<P>
Kommissionen bedes oplyse flgende : Hvor mange af disse rapporter har Grkenland hidtil fremsendt p grundlag af direktivet , og hvad er indholdet af disse rapporter ?
Hvor langt er de grske myndigheder kommet med gennemfrelsen af direktiv 75 / 442 / EF , 78 / 319 / EF , 94 / 67 / EF , 91 / 157 / EF og 94 / 62 / EF ?
Har den til hensigt at afkrve bder i tilflde af overtrdelser ?
<SPEAKER ID=306 NAME="Wallstrm">
Da Kommissionen ikke har midler til at inspicere grske affaldsbehandlingsanlg , er de vigtigste redskaber , hvormed Kommissionen kan checke den praktiske gennemfrelse , rapporter , planer og programmer , som krves i de forskellige affaldsdirektiver .
Kommissionen har meget f oplysninger om affaldsforvaltning i Grkenland .
Grkenland rapporterede ikke om gennemfrelsen af affaldsforvaltningslovgivningen mellem 1989 og 1997 .
Men ved udgangen af sidste r besvarede Grkenland fire sprgeskemaer angende gennemfrelsen af fire affaldsdirektiver .
I henhold til dette svar blev der produceret 280.000 ton farligt affald i Grkenland - ret er ikke angivet - hvoraf 95.760 ton blev genbrugt , selv om Grkenland angav , at det ikke har noget anlg til bearbejdning eller bortskaffelse af farligt affald .
Det farlige affald siges enten at vre midlertidigt oplagret eller eksporteret til endelig eliminering i andre lande .
<P>
Det er Kommissionens opfattelse , at et antal krav fra Fllesskabet ikke overholdes af Grkenland , og vi har indledt en proces i henhold til artikel 226 .
De vigtigste aspekter drejer sig om mangelen p forvaltningsplaner i overensstemmelse med artikel 7 i direktiv 75 / 442 om affald , artikel 6 i direktiv 91 / 689 om farligt affald og artikel 14 i direktiv 94 / 62 om emballage og emballageaffald , den manglende overholdelse af direktiv 94 / 62 og videregivelse af data i henhold til artikel 12 om affaldsemballagesektoren , mangelen p et program i henhold til artikel 6 i direktiv 91 / 157 om batterier og akkumulatorer , som indeholder visse stoffer , og manglende overholdelse af artikel 4 og 11 i direktiv 96 / 59 om bortskaffelse af pcb ' er og pct ' er .
<P>
En frste rapport i henhold til direktiv 94 / 67 om afbrnding af farligt affald skal fremlgges for perioden 1998-2000 inden udgangen af september 2001 .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Selv om De ikke svarede mig p grsk , for jeg forestiller mig , at det er lidt mere vanskeligt , vil jeg gerne sige Dem mange tak for Deres konstateringer .
Men sprgsmlet str ubesvaret tilbage .
Findes der virkeligt ikke nogen som helst mde til at finde ud af , hvor disse enorme kvanta affald er forsvundet hen ?
De nvnte selv ca . 115.000 eller 175.000 ton - jeg kan ikke s godt se tallene - som vi ikke ved , hvor er forsvundet hen .
For det andet , eftersom De har konstateret alle disse overtrdelser , har De s i sinde at indbringe sagen for retten , som - desvrre for mit land - for nyligt gav os et eksempel med dommen mod Grkenland for en anden , ldre overtrdelse ?
<SPEAKER ID=308 NAME="Wallstrm">
Jeg minder om , hvad Kommissionen har gjort for at tage fat p Grkenlands manglende omstning og anvendelse af Fllesskabets lovgivning om affald .
Der er to flles beslutninger , den ene er dateret 8. juli 1999 og den anden 13. april 2000 .
Der er indledt en sag ved Domstolen .
Der er herudover fra den senere tid en udtalelse , videresendt 11. august sidste r , og der er sendt en bningsskrivelse 10. april i r vedrrende manglende korrekt anvendelse af et antal artikler .
<P>
Naturligvis er vi bekymrede .
Det er et generelt problem i Grkenland , dette med gennemfrelsen af Fllesskabets affaldslovgivning .
Naturligvis vil vi ogs gerne vide , hvor affaldet er blevet af , men vi kan kun bede Grkenland om statistiske oplysninger .
Desvrre har Grkenland ikke gjort dette ordentligt .
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Jeg vil allerfrst gerne fortlle , at jeg har fremsendt et skriftligt sprgsml magen til det , som min kollega Mihail Papayannakis formulerer .
For det andet vil jeg gerne fortlle Dem , at jeg som grsk statsborger virkeligt er dybt rystet over de ting , som De har fortalt os .
De fortalte os , at vi ikke ved , at den grske regering ikke ved , at ingen som helst ved , hvor nsten over halvdelen af det giftige affald er blevet af .
Jeg mener , at mine landsmnd i Grkenland br vre foruroliget , og det med rette , over de ting , som De har fortalt os .
<P>
Jeg vil gerne stille Dem to sprgsml .
Det ene er : Hvilke sanktioner vil der blive ivrksat over for Grkenland ?
Synes De , at det er tilfredsstillende blot og kun at klage til domstolen , som mske afsiger en dom efter tre eller fire r ?
Hvad sker der i mellemtiden med borgernes offentlige sundhed i Grkenland ?
Isr sprgsmlet om det giftige affald er meget vigtigt .
<P>
Det andet sprgsml er : Dommen over Grkenland p grund af affald er et faktum p grund af forvaltningen af affald i Chania p Kreta , men kan De fortlle os generelt , hvor ligger problemet med gennemfrelsen af miljlovgivningen i Grkenland ?
Hos hvilke specifikke sektorer af fllesskabslovgivningen findes problemet ?
For jeg ved f.eks. , at der ogs er et problem med behandlingen af nitratforbindelser .
<SPEAKER ID=310 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , og rede medlemmer , jeg tror , der er grund til at vre bekymret , for vi ved , at der er problemer i nogle af medlemsstaterne med illegal handel og illegal bortskaffelse af farligt affald .
Naturligvis br man sprge den grske regering og mske ogs de lokale myndigheder om , hvordan dette er blevet hndteret .
Fra Kommissionens side kan vi fortstte med de juridiske skridt og procedurer , sdan som de er formuleret for Kommissionen , men jeg mener , at det , der er det mest effektive i sager som denne , er ben debat i Europa-Parlamentet .
Naturligvis vil vi holde je med dette og opretholde presset p Grkenland om at rapportere til os , for det er det instrument , vi har til rdighed .
<SPEAKER ID=311 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=312 NAME="Anneli Hulthn">
Sprgsml nr . 44 af ( H-0547 / 00 ) :
<P>
Om : Forurenet jord Vi har i dag et stort problem med gammel industrijord , der er meget forurenet .
Den forurenede jord skaber flere problemer . Vandet trkker forureningen videre med sig ud i andre dele af naturen , og for at bygge boliger og andet p netop denne jord m man sanere den , hvilket medfrer store udgifter .
<P>
Har Kommissionen planlagt , hvorledes man skal lse dette problem , og er Kommissionen rede til at fremlgge en strategi p omrdet ?
<SPEAKER ID=313 NAME="Wallstrm">
Forurening af industrijord er et stort problem i Europa .
Iflge Det Europiske Miljagenturs tilstandsrapport om miljet skulle der i 1998 sknsmssigt findes 750.000 forurenede eller potentielt forurenede arealer i EU .
<P>
Den gldende svel som den planlagte EU-lovgivning fokuserer p at forebygge forurening .
Direktiv 96 / 61 om en samordnet aktion til forebyggelse og begrnsning af forurening , IPPC-direktivet , fastslr , at medlemsstaterne skal trffe alle ndvendige foranstaltninger for at gendanne industrijord , der ikke lngere bruges .
Sdanne foranstaltninger skal allerede indg som en del af driftstilstanden .
Dette direktiv skal gennemfres fuldt ud inden november 2007 .
<P>
Et andet instrument , der kan medvirke til at forebygge forureningen af grunde fremover , er det direktiv om miljansvar , som vi i jeblikket arbejder med .
Nr det handler om historiske forureninger , har visse medlemsstater udviklet specielle finansielle instrumenter - man har skatter eller indfrer forskellige fonde .
Det str allerede klart , at denne form for dekontaminering koster eller kommer til at koste medlemsstaterne meget store belb .
P EU-niveau kan Den Europiske Fond for Regionaludvikling bidrage med en vis sttte .
Jeg kan ogs tilfje , at jeg ser , hvor stort problemet er i ansgerlandene .
<P>
Kommissionen planlgger imidlertid ikke i jeblikket nogen global eller europisk dekontamineringsstrategi .
Hvad angr historiske forureninger af grunde , br man anvende nrhedsprincippet , da de nationale , regionale eller lokale myndigheder bedst er i stand til at lse disse problemer .
Denne form for forurening er heller ikke grnseoverskridende . Desuden er problemet ikke primrt administrativt , men finansielt .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Jeg takker kommissr Wallstrm for svaret .
Man kan jo i og for sig sige , at denne forurening kan blive grnseoverskridende , da vi ved , at vand frer forurening med sig - specielt kemikalier og tungmetaller .
Isr i de centrale dele af Europa ligger landene s tt , at det kan vre vanskeligt at afgre , hvor forureningen oprindeligt stammer fra .
<P>
Jeg tror , at der er behov for en flles strategi for disse sprgsml .
Det er egentlig det , jeg efterlyser i mit sprgsml .
Nu svarede Wallstrm , at der ikke er planer om en strategi p omrdet .
S er det sprgsmlet , om Kommissionen er villig til at sttte forskning , yderligere forsg og udvikling i de respektive medlemslande , for at vi kan f lst disse enorme problemer .
<SPEAKER ID=315 NAME="Wallstrm">
Det er selvflgelig vigtigt , at de respektive medlemslande laver en opgrelse over deres forurenede industrijord og fremstter lsningsforslag til problemet .
Vi ser det som sagt som et meget stort problem - ogs konomisk - for mange af ansgerlandene , der ofte nvner det som et enormt problem .
<P>
Hidtil har vi frem for alt betragtet dette som et lokalt og nationalt sprgsml .
For at man skal kunne foretage den bedst mulige dekontaminering , skal man nemlig se p de lokale forhold og p typen af forurening .
Vi har ikke noget imod at udarbejde en strategi , hvis medlemslandene ogs nsker det , men s skal vi ogs have de ndvendige midler stillet til rdighed .
Hidtil har det ikke hrt til blandt vores hjeste prioriteter , men jeg finder det naturligvis meget vigtigt , at der findes en ordentlig opgrelse og en plan fra medlemslandenes side samt mske ogs forskning og udvikling p omrdet , s vi kan finde frem til de bedste metoder til dekontaminering af forurenet industrijord .
<SPEAKER ID=316 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , det rede kommissionsmedlem har allerede delvist besvaret det sprgsml , der har optaget mine tanker , men mske skulle jeg alligevel fremstte et tillgssprgsml om det .
Det samme problem berrer tidligere lossepladser , som senere er taget i anvendelse til boligbyggeri .
Kommissionen har muligvis oplysninger om problemets udbredelse i medlemslandene .
Anser Kommissionen det for muligt at finde en strategi for disse bebyggede omrder ?
<SPEAKER ID=317 NAME="Wallstrm">
Jeg kan blot gentage , at Kommissionen naturligvis er villig til at ptage sig en sdan arbejdsopgave , men jeg ser det mske ikke i jeblikket som noget , vi med de eksisterende ressourcer kan gre p tilfredsstillende vis .
Det vil nemlig krve betydelige ressourcer .
Det er tydeligvis et problem , der skal hvile p nationalt , regionalt og lokalt niveau .
Skulle medlemsstaterne imidlertid nske det , har vi selvflgelig ikke noget imod at ptage os denne opgave .
Jeg mener , at vi allerede gr det , nr vi ser et stort behov for det . F.eks. forsger vi nu i forbindelse med opflgningen p ulykken i Baia Mare at identificere hot spots og farlige pladser , hvor vi virkelig skal holde jnene bne for at undg , at der sker flere ulykker .
Hvad angr det rene dekontamineringsarbejde , mener jeg nok , at nrhedsprincippet br anvendes .
<SPEAKER ID=318 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=319 NAME="Arlette Laguiller">
Sprgsml nr . 45 af ( H-0548 / 00 ) :
<P>
Om : Fyrvrkerifabrikker Den 2. juni 2000 fandt en eksplosion sted i fyrvrkerifabrikken " Liborio Fernandes " , der er beliggende i landsbyen Lanhelas i Portugal .
Ni personer blev sret og landsbyen voldsomt beskadiget .
En anden tilsvarende eksplosion har netop fundet sted p fabrikken " Pyroma " i Eugueyrolles i Frankrig .
Disse to eksplosioner fandt sted kun f dage efter den meget dramatiske eksplosion uden for Amsterdam , og endelig kan nvnes de tilbagevendende eksplosioner i Spanien , der alle minder om , hvilken fare sdanne fabrikker udgr , nr de er placeret i beboelsesomrder .
Fabrikationen af fyrvrkeriprodukter er blevet mere farlig i takt med , at de gamle hndvrkermetoder er blevet aflst af industrialiserede metoder .
Dette medfrer bde en strre koncentration af eksplosive stoffer og en hurtigere reaktionsevne .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Kommissionen at foresl for at plgge nye sikkerhedskrav eller styrke de eksisterende for at nedbringe risikoen for eksplosion p disse fabrikker ? Forbyde , at denne type virksomheder etablerer sig i beboelsesomrder ?
Undg , at transport af eksplosivt materiale udgr en fare for dels chauffrerne og dels indbyggerne i de omrder , der passeres ?
<SPEAKER ID=320 NAME="Wallstrm">
Kommissionen er meget bekymret over de ulykker , som for nylig er sket p lagre og fabrikker for fyrvrkeri .
Fremstilling og oplagring af pyrotekniske stoffer dkkes af Rdets direktiv 96 / 82 af 9. december 1996 om kontrol med strre sikkerhedsrisici ved farlige stoffer , det skaldte Seveso II-direktiv .
Dette direktiv forpligter lederne af virksomheder , som har farlige stoffer inden for visse trskelvrdier , til at ivrkstte en omfattende politik til forebyggelse af uheld .
Det forpligter dem ogs til at etablere sikkerhedsovervgningssystemer og ndplaner og at demonstrere dette for myndighederne ved at fremsende en sikkerhedsrapport .
<P>
Desuden indeholder Seveso II-direktivet de nye bestemmelser om , at der br tages hensyn til strre sikkerhedsrisici ved den fysiske planlgning i medlemsstaterne .
De er forpligtede til at strbe efter mlet i dette direktiv , nemlig forebyggelse af strre ulykker og begrnsning af deres konsekvenser for mennesker og milj .
Det skal gres via kontrol med placeringen af nye anlg , modifikationer af eksisterende anlg og nye initiativer , ssom transportforbindelser , lokaliteter , hvortil offentligheden har adgang , og beboelsesomrder i nrheden af eksisterende anlg .
<P>
P langt sigt skal den fysiske planlgning sikre , at der opretholdes en passende afstand mellem farlige anlg og beboelsesomrder .
Medlemsstaterne skal ogs sikre , at alle kompetente myndigheder og ansvarlige planlgningsmyndigheder etablerer passende hringsprocedurer .
Medtagelsen af denne bestemmelse kan betragtes som et vsentligt fremskridt for processen vedrrende en vsentlig forebyggelse af uheld .
<P>
En revision af Seveso II-direktivet er allerede p vej .
Efter en hurtig undersgelse af de ulykker , som er sket , vil Kommissionen som en del af revisionen evaluere de trskelvrdier , man skal faststte for pyrotekniske stoffer .
Et forslag til ndring af Seveso II-direktivet br vre parat i begyndelsen af nste r , det vil sige 2001 .
Det kan frst gres , nr vi har evalueret erfaringerne efter ulykken i Enschede svel som ulykken i Rumnien .
Denne proces vil blive udfrt i snvert samarbejde med medlemsstaterne , Europa-Parlamentet og andre interesserede parter .
<P>
Transporten af eksplosive stoffer er dkket af direktiv 94 / 55 om transport af farlige stoffer ad landevej .
Dette direktiv gr bestemmelserne i bilag A og B i den europiske aftale om international transport af farligt gods ad landevej obligatorisk for landevejstransport inden for eller mellem medlemsstaterne .
Bilag A indeholder bestemmelserne angende indpakning og mrkning af farligt gods , og bilag B indeholder bestemmelserne angende konstruktionen , udstyret og driften af kretjet svel som minimumsoplringsbestemmelser for chauffren .
Anvendelsen af denne lovgivning garanterer et hjt niveau af sikkerhed for transport af farligt gods , herunder eksplosive stoffer .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
De svarer mig , at der findes direktiver , men man m konstatere , at de tilsyneladende ikke overholdes , idet der bliver stadigt flere ulykker , der hver gang er farligere end sidste gang i og med , at gamle hndvrksmetoder i disse fabrikker erstattes af industrielle metoder .
<P>
Det er for mig at se indlysende , at vi m srge for , at denne type anlg eller virksomhed ikke findes tt p beboede omrder .
Tragedien fra Enschede i Nederlandene viser det med al nskelig tydelighed , og i Portugal , som jeg nvnte i mit sprgsml , i landsbyen Lanhelas i provinsen Minho blev 159 huse ramt af eksplosionen .
Nogle er totalt og andre delvist delagte , og organisationen til forsvar for ofrene , som er blevet oprettet , vurderer , at der er sket skader for mere end 1 milliard euro .
Jeg mener derfor , det haster med at anvende disse direktiver og at udarbejde andre for at forbyde disse pyrotekniske fabrikker tt ved beboelsesomrder .
<SPEAKER ID=322 NAME="Wallstrm">
Ja , naturligvis , hr. formand , vi er ogs yderst foruroligede over , hvad der er sket , og det er grunden til , at vi ser p Seveso II-direktivet for at se , om det er ndvendigt at supplere det med nye bestemmelser for at dkke foretagender som dem , der har vret involveret i uheldene for nylig .
Og naturligvis m vi ogs se p sprgsmlet om den fysiske planlgning , for de pgldende anlg var ikke dkkede af Seveso II-direktivet , fordi trskelvrdierne ikke var rigtige .
Det vil vi se p , s snart vi har vurderet alle oplysninger om disse ulykker .
Vi vil ikke ligge p den lade side .
<SPEAKER ID=323 NAME="Formanden">
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Kommissionen , er udlbet , besvares sprgsml nr . 46-78 skriftligt .
<P>
( Mdet udsat kl . 20.05 og genoptaget kl .
21.00 ) . <CHAPTER ID=10>
EMAS ( fllesskabsordning for miljledelse og miljrevision )
<SPEAKER ID=324 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0165 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 10677 / 2 / 99 - C5-0098 / 2000 - 1998 / 0303 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om organisationers frivillige deltagelse i en fllesskabsordning for miljledelse og miljrevision ( EMAS ) ( Ordfrer : Garca-Orcoyen Tormo ) .
<SPEAKER ID=325 NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , fru kommissr Wallstrm , vi er glade for , at De er til stede her p dette tidspunkt , kre kolleger .
Ordningen for miljledelse og miljrevision er ikke lige netop et emne , der er srlig populrt blandt miljsprgsmlene . Imidlertid er det et fantastisk instrument til at komme videre inden for omrdet integration af de konomiske aktiviteter og miljbevarelsen .
Ved at vedtage en ordning til miljforvaltning lrer virksomhederne - svel industri- som servicevirksomhederne - at integrere miljfaktoren i den daglige ledelse af virksomheden . De opdager de mange og vigtige fordele , ikke alene miljmssige , men ligeledes konomiske , som dette medfrer , bl.a. fordi de forbedrer deres konkurrencestilling .
Derfor mener jeg , det er meget vigtigt p nuvrende tidspunkt at revidere denne forordning og i den f medtaget de nye elementer , der er umdeligt nyttige til miljmssigt at forbedre processerne , tjenesterne og produkterne .
<P>
De vigtigste mlstninger med de ndringsforslag , som jeg genoptog fra Europa-Parlamentets frste behandling , og som blev vedtaget enstemmigt i Miljudvalget , er at tilskynde til de europiske virksomheders adgang til systemet , at de interesserede parter deltager - i srdeleshed arbejdstagerne - i at forstrke plideligheden over for tredjemnd og at forge gennemsigtigheden og informationen .
<P>
Imidlertid vedtog Kommissionen ligeledes nogle ndringsforslag , der gik imod ordfrerens holdning , og disse ndringsforslag er jeg stadig imod .
Jeg vil gerne i denne henseende tale om ndringsforslag 5 , 6 , 10 og 17 , som vedrrer et polemisk emne , og det er anvendelsen af de bedste teknikker , der str til rdighed , som et instrument til at opn den miljforbedring , som krves af de virksomheder , som nsker at indskrive sig i EMAS-registeret .
Vi m huske p , at EMAS er et frivilligt markedsinstrument .
Vi m ogs huske p , at en af de grundlggende mlstninger med den nuvrende revision af denne forordning er , at systemet bliver mere tilgngeligt for de sm og mellemstore virksomheder og ligeledes for servicesektoren .
Lad os tilfje , at vi indtil nu kan tale om en relativ succes med initiativet over for en anden alternativ formel , nemlig ISO-normen 14.001 , der i mange aspekter er mere fleksibel end EMAS .
Vi m vre opmrksomme p , at de disponible teknologiske forbedringer , sledes som direktivet om forureningens integrerede kontrol og forebyggelse benvner dem , kun kan anvendes p de store installationer og ikke p servicesektoren eller de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Efter dette tror jeg , De m vre enige med mig i , at selv om man gr helt ind for udviklingen og fremgangen i direktivet om forureningens integrerede kontrol ( IPPC ) , s er dette hverken det rette jeblik eller EMAS det passende instrument til at krve , at de virksomheder , som nsker at tilslutte sig systemet , vedtager de bedste disponible teknikker .
Faktisk krves det stadig , at de store installationer , som det nvnte IPPC-direktiv faststter , indskrives i EMAS-registeret , eftersom de br respektere den gldende miljlovgivning - ndringsforslag 12 - som logisk nok medtager overholdelsen af IPPC-direktivet i de tilflde , hvor det fr betydning for virksomhederne .
<P>
Jeg vil ligeledes insistere p ndringsforslag 41 og 50 , som min gruppe ville vre villig til at acceptere , men kun hvis det blev klart , at ordet " reprsentanter " henviser til personer , der er valgt som reprsentanter i hver enkelt virksomhed , og at det under ingen omstndigheder henviser til organisationer , hvis deltagelse ville vanskeliggre og udstte processen for vedtagelse af ordningen .
Jeg hber , at andre grupper i morgen kan fremstte et mundtligt ndringsforslag , der gr i denne retning .
<P>
Der er yderligere to ndringsforslag , som jeg vil knytte en kommentar til : ndringsforslag 19 , hvor jeg har bedt om delt afstemning indtil afsnittet , hvor der str " offentlige strukturer og kontrakter " , og alts sledes lader Kommissionens tekst st hertil .
Jeg tror , at Kommissionen er i gang med at forberede - og i denne henseende vil jeg gerne hre en kommentar fra fru Wallstrm - et forslag om medtagelsen af miljkriteriet som mlkrav , nr man vlger offentlig kontrahering , og derfor mener jeg , at det er hensigtsmssigt at vente til vedtagelsen af et sdant forslag .
For s vidt angr ndringsforslag 22 vedrrende Kommissionens , Rdets og Europa-Parlamentets medtagelse i EMAS-ordningen inden for en frist p fire r , har jeg indsendt en skriftlig foresprgsel til Kommissionen , som jeg gerne ville hre kommissrens svar p .
<P>
Endelig drejer ndringsforslag 25 sig om harmoniseringen af EMAS med ISO-normen , hvilket er et meget vigtigt aspekt til at sprede begge redskaber , og denne harmoniseringsaftale er vi virkelig glade for .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , vores hidtidige erfaringer med Fllesskabets miljrevisionsordning har vret meget forskelligartede .
I Tyskland og strig har srdeles mange virksomheder deltaget , mens antallet af virksomheder i andre medlemsstater er meget lille .
Ved den aktuelle revision skal det derfor opns , at miljrevisionsordningen bliver mere attraktiv .
Derfor er det vigtigt , at servicevirksomheder inddrages , og at sm og mellemstore virksomheder kan fremmes .
Men alt dette er efter min mening ikke nok .
Hertil hrer navnlig ogs , at bureaukratiet formindskes , og at der skabes muligheder for at prsentere indsatsen udadtil .
<P>
Samtaler i virksomhederne har vist , at EMAS virker indadtil , at personalet er vsentligt mere inddraget i miljbeskyttelsen , men nu skal de udadvendte aktiviteter forbedres .
Ved alle de overvejelser , der gres for at forbedre EMAS , skal man huske p n ting , nemlig at der ved EMAS er tale om en frivillig ordning , som virksomhederne kan deltage i .
Det m alts ikke overbebyrdes med begreber ssom BAT .
Det er forpligtende krav , som skyder over mlet .
Derved opnr vi kun , at virksomhederne forlader denne ordning .
S har vi jo ikke opnet noget .
Erfaringerne har vret srdeles gode indtil nu , og vi br bygge videre p disse gode erfaringer .
Jeg vil gerne vre med til at arbejde for de ideelle ml , vi kan have inden for miljbeskyttelsen , men s skal det ske i form af direktiver og forordninger .
Det kan ikke lade sig gre , nr vi vlger en frivillig ordning som EMAS .
<P>
Et punkt , som efter min mening er srligt vigtigt for at give miljrevisionen en udformning , der kan gennemfres i praksis , er verifikationshyppigheden .
Det foresls , at verifikationen skal fornyes hvert r .
Den periode er efter min mening alt for kort .
Virksomhederne skal bruge trekvart rs forberedelse til at udarbejde en miljredegrelse .
Det kan ikke lade sig gre , hvis der skal verificeres hvert r .
Derfor foreslr jeg to til tre r , og jeg hber p Deres tilslutning .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , EMAS skal revideres , og min gruppe og jeg anbefaler , at der sker en udvidelse af EMAS ' anvendelsesomrder .
Men jeg mener , at eksemplerne fra strig og Tyskland - det sagde ogs den forrige taler , hr . Schnellhardt - viser , at det ikke er tilfldigt , at de lande , hvor deltagelsen har vret strst , ogs er dem , der udtrykker den holdning , at overholdelse af eksisterende miljbestemmelser , men ogs anvendelse af de skaldte best available technologies er vsentlige instrumenter til at ge miljeffektiviteten og virksomhedernes miljbeskyttelse .
<P>
Med henblik herp vil jeg kraftigt sttte de ndringsforslag , der krver anvendelse af disse best available technologies , og anbefale , at man ogs sttter ndringsforslag 12 , som srligt understreger overholdelsen af eksisterende miljbestemmelser .
Naturligvis er jeg klar over , at der skal vre incitamenter for at styrke deltagelsen i denne ordning .
P trods heraf mener jeg , at trovrdigheden af denne miljrevisionsordning kun kan sikres , hvis der anlgges en streng mlestok , og ikke med den modsatte strategi , nemlig en tilnrmelse til ISO-standarden .
<P>
Et srligt anliggende for min gruppe er desuden , at arbejdstagerne og deres reprsentanter skal deltage .
Jeg accepterer ordfrerens forslag - vi blev enige om det i dag - om i morgen at stille et mundtligt ndringsforslag for at prcisere , at vi ogs er indforstet med kompromiset om at inddrage arbejdstagerne og deres reprsentanter , det vil alts sige at reducere det til virksomheden .
Efter min mening vil det fra et demokratisk synspunkt , men ogs fra et ledelsesmssigt synspunkt vre et vsentligt fremskridt med henblik p gennemfrelsen af EMAS .
<P>
Jeg slutter mit indlg fr tiden , s jeg regner med , at formanden er meget tilfreds med mig .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="FR" NAME="Ries">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , EMAS er en del af en fremragende intention : At tilskynde virksomhederne til i strre grad at respektere miljet .
Syv r efter sin oprettelse er EMAS kun en succes i visse lande .
Der er endnu lang vej igen , og vi mangler stadig i dag at fastsl , hvorfor resultatet er s drligt .
<P>
EMAS er kompliceret , alt for kompliceret .
Det drejer sig om et regelst , der plgger strenge begrnsninger for virksomheder , der , i vrigt frivilligt , accepterer at spille med .
Denne komplekse karakter tager modet fra SMV ' erne , der alle ved , at de vil knkke halsen p den administrative byrde .
Dog er det dem , der er motoren i EU ' s konomi .
Det er dem , vi burde prioritere allerhjest , og det er derfor , vores ordfrer for et jeblik siden lagde s stor vgt p incitamenter netop for dem .
<P>
I vrigt , men i samme nd , vil jeg sige , at en del af ndringsforslagene risikerer at vre forfejlede p grund af for store ambitioner .
Jeg taler her om ndringsforslag 5 , 10 og 17 , der drejer sig om den bedste tilgngelige teknik eller BAT .
Et sdant krav vil skabe undertiden ulselige problemer for SMV ' erne , der ikke hele tiden kan tilpasse sig disse BAT , hvis definition endda giver problemer i visse konomiske sektorer .
<P>
Det bliver derfor et nej fra den liberale gruppe .
For at sge et kompromis er vi derimod parate til at sttte ndringsforslag 43 , 44 og 45 , der kobler de bedste disponible teknikker set ud fra et miljsynspunkt sammen med , jeg citerer , " konomisk og teknisk levedygtige vilkr for virksomhederne " .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om deltagelse af reprsentanter for arbejdstagerne , en deltagelse , som vi naturligvis gr strkt ind for , og som den flles holdning fuldt ud billiger .
Vi afviser derimod ndringsforslag 41 og 50 , fordi de mere bindende foranstaltninger her risikerer i endnu hjere grad at tage modet fra en lang rkke potentielt interesserede virksomheder .
<P>
Som konklusion vil jeg simpelthen sige , at det meste ikke skulle arbejde imod det bedste .
Systemet er friviligt , og det br derfor vre tiltrkkende for at overleve , hvis EMAS ikke skal ende som blot et katalog med gode intentioner , der risikerer at blive ubrugeligt for virksomhederne og dermed totalt unyttigt .
<SPEAKER ID=329 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Hr. formand , en rkke talere har i aften nvnt sprgsmlet om den bedste tilgngelige teknik .
Jeg kan ikke forst , hvorfor man tver med at acceptere dette meget vigtige middel .
Hvis vi mener det alvorligt , nr vi siger , at virksomhederne skal tilskyndes til at forbedre deres miljpolitik og -adfrd , s er det ndvendigt ogs at tilskynde dem til at anvende den bedste tilgngelige teknik .
Det giver for mig at se ingen mening ikke at sttte det .
Hvis den bedste tilgngelige teknik er til stede , skal virksomhederne tilskyndes til at bruge den .
Ellers kommer vi aldrig videre p det omrde .
<P>
Der er tale om en frivillig ordning , men hvis virksomhederne virkelig vil forbedre deres miljpolitik og -adfrd , m vi bifalde enhver tilskyndelse hertil .
Argumenterne imod den bedste tilgngelige teknik kan ikke klare et nrmere eftersyn .
Det er afgrende , at dette element og ndringsforslagene om den bedste tilgngelige teknik stttes i Parlamentet .
Jeg vil gerne kraftigt opfordre Kommissionen til at acceptere det .
Hvis vi mener vores forsg p at skubbe virksomhederne i den rigtige retning alvorligt , m vi tilskynde dem til at anvende den bedste tilgngelige teknik .
<SPEAKER ID=330 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg mener , at forordningen skal vre effektiv , fordi den er et frivilligt instrument .
For s vidt anser jeg det ogs for rigtigt , at man er opmrksom p , at den er hndterlig , og derfor har vi ogs srget for , fru Scheele , at der nu er overensstemmelse mellem de to store grupper , sledes at verifikationen ikke er begrnset til et r , men kan organiseres praktisk , navnlig for sm og mellemstore virksomheder .
Man kan virkelig ikke forlange af dem , at de skal gennemfre en verifikation hvert r - det ville vre absurd .
Vi skal her finde en effektiv lsning , der er let at hndtere .
Men jeg mener ogs , at vi har behov for et fornuftigt initiativ med hensyn til den bedste tilgngelige teknik . Det kan jo ikke vre sdan , at to firmaer , der producerer p helt forskelligt niveau , det ene med en drlig teknologisk standard og det andet med en hj teknologisk standard , begge gennemfrer EMAS og begge certificeres .
Det er jo absurd , og det er i sidste ende ogs en vildledning af dem , der mske kber EMAS p grund af reklamevirkningen .
For s vidt har vi her behov for en standard .
<P>
Mske gr de ndringsforslag , vi har vedtaget i Miljudvalget , for vidt .
Derfor er jeg glad for , at 43 , 44 og 45 er foreslet , hvor man analogt med et andet direktiv kan inddrage de bedste tilgngelige teknikker , og at det i frste omgang ogs er begrnset til industriens aktiviteter , fordi det reelt er langt vanskeligere inden for servicesektoren .
For s vidt skal jeg dog anmode om , at vi mske , hvis vi kan blive enige i sprgsmlet om hyppigheden af verifikationen , ogs kan n til enighed her .
Det drejer sig jo i frste omgang om at komme videre i forligsproceduren , og mske finder vi s i forligsproceduren en eller anden bedre lsning .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , jeg mener , at afstemningen i morgen virkelig er en prve p , om vi med EMAS nsker en kologisk modernisering eller kun en falsk varebetegnelse .
Det skal vre klart , at EMAS skal vre en belnning til de virksomheder , som reelt er lokomotiver for en kologisk modernisering .
BAT - alts best available technology - er en grundlggende forudstning for EMAS , for det ville vre ligefrem absurd , hvis en virksomhed anses for kologisk pionr uden at anvende denne best available technology , og det skal vre helt klart , at hvis det ikke gres sdan , s har vi ISO 14000 , og s har vi simpelthen solgt EMAS , for s er det jo det samme som ISO .
S kan vi jo spare os hele direktivet , for s svarer det til ISO .
Derfor forstr jeg ikke de betnkeligheder , der er givet udtryk for her , isr ogs vedrrende de sm og mellemstore virksomheder , for netop til dem stilles der jo ikke s store forpligtelser p dette punkt .
Omvendt har vi igen og igen set , at netop sm og mellemstore virksomheder ofte er endda mere innovative end store virksomheder .
<P>
EMAS er et vigtigt frivilligt instrument for virksomheder , men det er meget vigtigt , at det knyttes sammen med miljprogrammer .
Undersgelser i Forbundsrepublikken har netop vist , at EMAS-organisationen desvrre stadigvk ikke ser f.eks. klimabeskyttelsen som et srligt vigtigt ml .
Derfor mener jeg , det er helt afgrende , at vi ikke giver kb her og stter lighedstegn mellem EMAS og ISO .
<SPEAKER ID=332 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg vil starte med at takke ordfreren Garca-Orcoyen Tormo for hendes arbejde med Kommissionens forslag om EMAS .
<P>
Inden jeg kommer nrmere ind p de enkelte ndringsforslag , vil jeg kommentere tre centrale sprgsml , nemlig anvendelse af den bedste tilgngelige teknik , forbindelsen mellem deltagerne i EMAS og opfyldelse af obligatoriske miljlovgivningskrav , samt hvor ofte miljredegrelsen skal verificeres .
<P>
Europa-Parlamentets ndringsforslag vedrrende den bedste tilgngelige teknik vil betyde , at alle organisationer , der deltager i EMAS , vil blive tvunget til at anvende den bedste tilgngelige teknik .
Kommissionen er enig i principperne om , at alle organisationer , der er registreret i EMAS , br forsge at anvende bedste praksis inden for sine virkefelter og arbejde s effektivt som muligt i sprgsml om teknik , materiel og organisation .
Konceptet for den bedste tilgngelige teknik , som udtrykkeligt defineres i direktivet om samordnede aktioner til forebyggelse og begrnsning af forurenende emissioner , er imidlertid kun relevant for industrien .
Det har Europa-Parlamentet ogs konstateret i nogle af sine ndringsforslag .
<P>
Med tanke p , at EMAS nu bnes for alle konomiske sektorer , vil kravet om , at man skal anvende den bedste tilgngelige teknik i praksis betyde , at mange sektorer vil blive forhindret i at deltage i EMAS .
Europa-Parlamentet vil f.eks. ikke selv kunne deltage , da den bedste tilgngelige teknik endnu ikke er et koncept , der kan anvendes for offentlige institutioner .
Et sdant krav vil ogs vre en stor hindring for sm og mellemstore virksomheder . De omfattes ikke af direktivet om samordnede aktioner til forebyggelse og begrnsning af forurenende emissioner .
Hvis man forsger at omg denne undtagelse gennem EMAS , der er et frivilligt system , vil det sandsynligvis betyde , at de sm og mellemstore virksomheder ikke nsker at deltage i EMAS .
<P>
Nr det glder de ndringer , hvor den bedste tilgngelige teknik begrnser sig til anvendelsesomrdet for direktivet om samordnede aktioner til forebyggelse og begrnsning af forurenende emissioner , br det ppeges , at det ikke er EMAS ' opgave at vre en alternativ vej til gennemfrelse af en prceptiv lov .
<P>
Vi er alle enige om vigtigheden af , at alle organisationer overholder den miljlovgivning , der berrer dem .
Man burde kunne have som minimumskrav , at miljlovgivningen respekteres .
Formlet med EMAS er at hjlpe organisationer med at gre det bedre end dette minimumskrav .
Mlet er imidlertid ikke at forsyne kontrolmyndighederne med absolut bevis p , at en EMAS-registreret organisation overholder al gldende lovgivning i alle situationer .
Med tanke p EMAS ' systematiske struktur er det indlysende , at organisationerne vil have gode forudstninger for at overholde miljlovgivningen .
EMAS er imidlertid et frivilligt system .
Hvis Europa-Parlamentet holder fast ved sine ndringsforslag , der skal sikre , at miljlovgivningen overholdes , er der en fare for , at EMAS ' rolle ndres .
I stedet bliver EMAS en erstatning for miljkontroller udfrt af medlemsstaternes kompetente myndigheder .
Jeg er overbevist om , at det ikke er Europa-Parlamentets hensigt .
<P>
Hvor ofte skal miljredegrelsen verificeres ?
Ja , miljredegrelsen er det synlige offentlige resultat af gennemfrelsen af EMAS i en organisation .
Rapporten skal derfor svare til omgivelsernes forventninger .
Der er f.eks. en forventning om , at miljredegrelsen skal vre plidelig .
Man skaber lettest tillid til resultaterne ved at gennemfre regelmssige upartiske kontroller .
Derfor er det mere passende med en rlig kontrol af miljredegrelsen end med en kontrol hvert tredje r , sdan som det oftest er tilfldet .
Jeg vil understrege , at den flles holdning er fleksibel i den henseende .
Man kan sledes allerede nu tage hensyn til specielle tilflde eller srlige problemer .
Jeg er derfor bange for , at Europa-Parlamentet ved i sine ndringsforslag at styrke princippet om en rlig kontrol kan skade EMAS ' trovrdighed , der er en forudstning for , at det nye EMAS kan f succes .
<P>
Jeg vil nu vende mig mod de enkelte ndringsforslag .
Kommissionen har nje gransket de 50 ndringsforslag , og den kan acceptere 11 af dem .
Hvor trovrdig EMAS er , og hvor attraktivt den er for virksomhederne , er to afgrende aspekter , hvis EMAS skal fungere .
Derfor kan Kommissionen med glde acceptere ndringsforslag 1 , 2 og 19 , tredje del .
<P>
Et andet vigtigt sprgsml , som Kommissionen ogs er opmrksom p , er , hvordan man kan fremme en udvikling af EMAS i ansgerlandene p et tidligt tidspunkt .
Kommissionen kan derfor i princippet acceptere ndringsforslag 3 , hvis formuleringen tydeliggres .
<P>
Kommissionen kan i princippet ogs med glde acceptere ndringsforslag 4 , da det vil bidrage til medarbejdernes deltagelse , noget som allerede er medtaget i undersgelsen af EMAS .
Formuleringen br imidlertid ndres for at undg ekstra krav til virksomhederne - specielt til de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Der synes at vre en generel bekymring for de sm og mellemstore virksomheder , som ogs ytrer sig i EMAS .
Derfor kan Kommissionen i princippet acceptere ndringsforslag 19 , fjerde del , hvis det ikke betyder , at EMAS-reglerne udvandes for de sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Da EMAS er en frivillig ordning , er det vigtigt , at der findes oplysninger om den .
Kommissionen kan derfor i princippet acceptere ndringsforslag 16 , hvis det udvides til at omfatte alle oplysninger og ikke bare data .
<P>
Kommissionen glder sig over , at Europa-Parlamentet satser p selv at anvende EMAS og opfordrer de vrige EU-institutioner til at gre det samme .
EMAS ' anvendelsesomrde strkker sig imidlertid ud over anlgsaktiverne , hvilket tydeligt skal fremg af ndringsforslag 22 , som Kommissionen i princippet kan acceptere .
<P>
ndringsforslag 25 vil i hj grad bidrage til en prcisering af EMAS-kravene , og Kommissionen accepterer dette ndringsforslag .
Det er imidlertid ndvendigt med en lille tilfjelse , s Kommissionen p retslig korrekt vis kan flge kontraktvilkrene i den aftale , der er indget med den europiske standardiseringsorganisation .
<P>
Enighed og benhed er ogs vigtige principper for EMAS .
Kommissionen kan acceptere ndringsforslag 30 , frste og tredje del , ndringsforslag 32 samt ndringsforslag 33 , anden del .
<P>
Hvad angr de vrige ndringsforslag , vil jeg kort redegre for , hvorfor Kommissionen ikke kunne acceptere dem .
Et vigtigt aspekt af forslaget er udvidelsen af EMAS ' anvendelsesomrde til alle grene af erhvervslivet .
Derfor kan vi ikke acceptere de ndringsforslag , der udelukkende vedrrer industrisektoren .
Det drejer sig om ndringsforslag 5 , 6 , 10 , 17 , 43 , 44 og 45 , der betyder , at organisationerne skal anvende den bedste tilgngelige teknik .
<P>
Kommissionen finder det ogs vigtigt , at EMAS er logisk opbygget , letfatteligt og tilstrkkeligt fleksibelt til at kunne tilpasses de forskellige berrte sektorer .
Derfor kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 7 , 8 , 9 , 11 , 12 , 14 , 15 , 19 , 21 , 23 , 26 , 27 , 28 , 29 , 31 , 33 , frste del , 34 , 35 , 37 , 41 , 42 , 47 , 48 , 49 og 50 .
<P>
De ekstra fordele , som EMAS giver miljet , jvnfr ISO14001 , er et afgrende aspekt i forslaget .
Kommissionen kan derfor ikke sttte ndringsforslag 13 , 30 , anden del , 36 , 38 og 46 .
De vil gre det vanskeligere at f indblik i og kontrollere oplysninger om miljindsatsen og -resultaterne , idet de indfrer lngere tidsintervaller mellem kontrollen af miljredegrelserne .
<P>
Kommissionen kan heller ikke acceptere ndringsforslag 39 og 40 , da EMAS-logotypen skal vre et tegn p en udmrkelse for organisationer , samtidig med at den ikke m forvirre offentligheden .
<P>
S som direktivet om offentlige kontrakter ser ud i dag , kan vi ikke acceptere ndringsforslag 19 , frste del .
<P>
Kommissionen udleverer gerne oplysninger til Europa-Parlamentet efter anmodning , men den kan ikke acceptere ndringsforslag 18 og 20 , da den ikke har de forndne ressourcer hertil .
<P>
Endelig kan Kommissionen ikke acceptere ndringsforslag 24 , som berrer forskriftsudvalget , p grund af de retlige forandringer , der blev gennemfrt i beslutningen om forskriftsudvalget , og som betyder , at der skal vre et forskriftsudvalg .
<P>
Kommissionen er overbevist om , at Europa-Parlamentets ndringsforslag under begge behandlinger har vret et stort bidrag til denne revision , og at de har fremmet EMAS ' muligheder for at bidrage til en forbedring af miljindsatsen og -resultaterne for erhvervslivets virke i hele Unionen .
<SPEAKER ID=333 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
Tillad mig undtagelsesvis en bemrkning . Mske kunne De vre lidt opmrksom p den tidsramme , der er afsat .
Deres kollega , fru Reding , er den sidste i dag .
Hun bliver sikkert vred p mig , hvis hun skal komme kl . 1.00 i nat .
Hvis De derfor ville vre s elskvrdig nste gang mske at fatte Dem en smule kortere .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Grnsevrdier for benzen og carbonmonoxid
<SPEAKER ID=334 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0166 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 5860 / 1 / 00 - C5-0182 / 2000 - 1998 / 0333 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om grnsevrdier for benzen og carbonmonoxid i luften ( Ordfrer : Breyer ) .
<SPEAKER ID=335 NAME="Breyer">
Kre kolleger , fru kommissr , jeg skal bestrbe mig p at gre det kort , for jeg tror egentlig ikke , der er stor uenighed i Parlamentet om dette direktiv .
Ved det foreliggende direktiv drejer det sig om det andet srdirektiv til direktivet om bedmmelse af og kontrol med luftkvaliteten , og forslaget er en del af en integreret pakke af foranstaltninger til bekmpelse af luftforureningen .
Det vsentlige i dette andet srdirektiv er , at der for frste gang er fastsat en grnsevrdi for benzen og carbonmonoxid i Den Europiske Union .
Det er et ganske vigtigt skridt , og jeg ville endda sige , at det er en milepl i lovgivningen p luftkvalitetens omrde , fordi der for frste gang fastlgges en grnsevrdi for et krftfremkaldende stof , nemlig for benzen , som jo kan forrsage leukmi .
Vi ved , at kilder til benzen er benzin og olie , og i Den Europiske Union skyldes 80-85 % af benzenerne forbrnding af benzin i trafikken .
Hidtil har der ikke eksisteret nogen trskelvrdi for sundhedsrisikoen og dermed ingen risikofri benzenforurening .
Det forsigtighedsprincip , der er fastsat i EU-traktaten , gr imidlertid en grnsevrdi med ekstra lav sygdomsrisiko tvingende ndvendig .
Derfor sttter vi naturligvis i ganske srlig grad dette forslag om en grnsevrdi p 5 mikrogram pr. kubikmeter luft .
<P>
Kommissionsforslaget har entydigt forbedret den flles holdning .
Det glder mig ogs meget , at det er lykkedes at optage mange af Parlamentets ndringsforslag .
Frst og fremmest var t ndringsforslag meget vsentligt og helt centralt for os . I kommissionsforslaget var det jo bestemt , at undtagelsesbestemmelser kunne tillades nrmest vilkrligt ofte i medlemsstaterne .
Det var praktisk talt en blankocheck , som kunne fornyes igen og igen , og med fjernelsen af denne undtagelse er der opnet et kompromis , som vi ogs kan acceptere .
Som led i gennemfrelsen af direktivet er det nemlig ogs vigtigt at komme ind p problemerne i de sydlige lande og finde et kompromis .
Forslaget opfylder ogs det , fru Schleicher foreslog i Miljudvalget ved frstebehandlingen , nemlig at man kan gre en engangsundtagelse , som dog skal vre begrundet , at denne ikke kun kan glde for lande , men ogs for bestemte regioner og bestemte omrder , samt at 10 mikrogram ikke m overskrides .
<P>
Det er ogs ganske vigtigt med henblik p udvidelsen mod st , at vi prciserer , at der ikke findes nogen tosporet miljpolitik , og at de medlemsstater , som undtagelserne glder for , ogs skal bevise og vise , at de gr sig anstrengelser og er godt p vej til at opfylde disse krav .
Alligevel har Miljudvalget indgivet en rkke ndringsforslag , som der heller ikke burde vre uenighed om , for de vedrrer frst og fremmest informationspligten .
Her har vi gjort det helt klart , at det nye instrument Internettet skal udnyttes til at forbedre informationen .
Dermed har vi vel ogs afklaret , hvordan informationen skal videregives , og vi har gjort opmrksom p , at indoor pollution ogs er et stort problem , som br behandles i Den Europiske Unions forskningsprogrammer .
Nr man nemlig taler om udeluft , br det , hvis vi vil bevare vores trovrdighed , ogs siges klart , at vi ogs vil arbejde for omrdet indeluft .
Desuden har vi tydeligt sagt , at medlemsstaterne ogs skal udarbejde en bedre dokumentation .
I vrigt er det meget vigtigt , at befolkningen i de medlemsstater , der sger om undtagelser , er informeret om , at der foreligger undtagelser , og hvilke bestrbelser der skal ivrksttes for i sidste ende at virkeliggre vores ml om at n 5 mikrogram i 2010 .
<P>
Jeg vil njes med dette - min tid er ogs get .
Det er vigtigt at gennemfre dette direktiv hurtigt , og jeg mener , vi har gjort os store anstrengelser . Der skulle vel heller ikke vre problemer med det .
<SPEAKER ID=336 LANGUAGE="DE" NAME="Schleicher">
Hr. formand , mine damer og herrer , som fru Breyer jo allerede har antydet , behandler vi i dag det andet srdirektiv for det i 1966 vedtagne rammedirektiv , som angr bedmmelse af og kontrol med luftkvaliteten .
Mlet er hovedsageligt at fastlgge grnsevrdier for koncentrationerne af benzen og carbonmonoxid for at forbedre luften og undg , forebygge og reducere , at der kan opst skadelige pvirkninger af menneskers sundhed og af miljet .
<P>
Det er rigtigt , at trafikken er den vigtigste emissionskilde for begge skadelige stoffer , nemlig benzen og carbonmonoxid .
For benzen er andre vigtige kilder distribution af brndsel , olieraffinaderier og den kemiske industri , og for carbonmonoxid alle forbrndingsprocesser .
Dette direktiv er et meget vigtigt bidrag til at bekmpe luftforureningen og til klimastrategien .
Forslaget blev fremsat af Kommissionen i december 1998 .
Der var fra det finske formandskabs side serise bestrbelser p at gre brug af de nye retlige muligheder i Amsterdam-traktaten og stte dette forslag i kraft i december 1999 med Europa-Parlamentets ndringer allerede efter frstebehandlingen .
Dette hilste vores gruppe meget velkomment .
<P>
De ndringsforslag , der understreger risikoen for visse befolkningsgrupper , og som betragter de fastsatte miljforanstaltninger som et mindstekrav , der kan hves , blev selvflgelig anbefalet af vores gruppe .
Ogs de bestemmelser , der nu er indeholdt i den flles holdning , om den engangsforlngelse af fristen for overholdelse af grnsevrdien , som p grund af klimatiske forhold er ndvendig i vores sydlige medlemslande , blev fremsat af os allerede ved frstebehandlingen ligesom ogs faststtelsen af denne grnsevrdi for en benzenkoncentration p 10 mikrogram pr. m3 .
<P>
Fru Breyer har jo allerede antydet , at der herefter ogs i fllesskab er opnet en god udvikling vedrrende den flles holdning .
Denne indeholder nu prcis den formulering , som var nsket af os , og ogs de vrige bestemmelser i den flles holdning er konsekvente og faststter gennemfrlige foranstaltninger til at forbedre luftkvaliteten i Europa .
Vores gruppe er indforstet med denne flles holdning og kan stemme for den .
Ordningen sikrer et hjt beskyttelsesniveau for befolkningens sundhed og er fleksibel nok til altid at kunne tilpasses de krav , der flger af det tekniske fremskridt .
<P>
Fru Breyer har udfoldet store anstrengelser og har ogs under forhandlingen kunnet gennemfre meget af det , Parlamentet nskede .
Jeg m dog sige , at de ndringsforslag , der er fremsat p ny , anser vi for overfldige . Det vil sige , at de er begrundede , men at de egentlig ikke kan begrunde en yderligere udsttelse , s vi skal vente endnu lngere , fr direktivet er vedtaget .
Vi anser det derimod for langt vigtigere - det har De netop ogs nvnt , fru Breyer - at denne ordning nu endelig efter et halvt rs forsinkelse kan trde i kraft s hurtigt som muligt for at bidrage til en forbedring af luften i Europa .
Derfor stemmer vores gruppe ikke for ndringsforslagene i hb om , at vi dermed kan sttte processen hen imod en hurtig vedtagelse af direktivet .
<SPEAKER ID=337 LANGUAGE="DE" NAME="Scheele">
Hr. formand , frst skal jeg takke ordfreren for denne srdeles succesrige betnkning og for hendes succesrige arbejde , men naturligvis ogs alle andre deltagere for det gode samarbejde .
Jeg er bevidst om , hvor vigtigt dette direktiv er for en positiv udvikling i miljpolitikken i Den Europiske Union .
For frste gang faststter vi en grnsevrdi for et krftfremkaldende stof .
Dette er ikke kun vsentligt , fordi det er vigtigt at have en grnsevrdi for dette krftfremkaldende stof , men ogs fordi det vil vre en model for de ordninger , der skal faststtes for andre krftfremkaldende stoffer .
<P>
Ved frstebehandlingen var det den herskende politiske holdning , at undtagelsesbestemmelser fra grnsevrdierne skal begrnses mest muligt og udformes s restriktivt som muligt . Jeg mener , vi kan vre mere end tilfredse med denne lsning , som vi er net frem til ved flles arbejde .
Naturligvis lgger ogs min gruppe vgt p en hurtig gennemfrelse af dette direktiv , og vi nsker at undg en forligsprocedure .
<P>
Jeg er ogs bevidst om , at dette direktiv ikke er det egnede sted til at diskutere luftforurening inden dre .
Alligevel mener jeg , at det er p sin plads at gre opmrksom p farerne ved luftforureningen inden dre og ogs krve initiativer i den retning , f.eks. mere forskning .
Det er nemlig pvist , at luftforurening inden dre er en kilde til , at personer udsttes for sundhedsfarlige stoffer , navnlig den krftfremkaldende benzen .
Derfor sttter vi de ndringsforslag , der er fremsat , i hbet om , at vi alligevel kan undg en forligsprocedure .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , de tre foregende talere har allerede p udmrket vis gjort det klart , hvor vigtige forslagene er .
Vi nsker ogs ordfreren tillykke .
Hun har haft meget stor succes med de fleste af sine ndringsforslag og de ndringsforslag , der blev vedtaget af Kommissionen og Parlamentet ved frstebehandlingen .
Sprgsmlet er , om vi nu vil g endnu lngere end det , der nu er accepteret i den flles holdning .
Vi mener , at ordfrerens argumenter er overbevisende , og vi accepterer dem .
<P>
I debatterne om dette direktiv er der ogs kommet et emne frem , der faktisk ogs kunne vre dukket op med hensyn til andre miljsprgsml , men som jeg alligevel mener , det er vigtigt at bringe frem her .
Det er det sprgsml , som de europiske institutioner altid skal stille sig selv , nemlig hvorfor beskftiger vi os egentlig med dette emne ?
Hvorfor er det sdan , at et problem , der kan vre et meget lokalt problem - det er faktisk t af de problemer , som vi nu drfter - er noget , som vi i Bruxelles eller Strasbourg skal beslutte og ikke kan overlade til de nationale regeringer ?
Jeg taler ikke om et juridisk problem , for juridisk er det klart , at vi skal beskftige os med det .
<P>
I den sidste ende er vi kommet til den konklusion , at det i dette tilflde er nyttigt , at Den Europiske Union blander sig i dette p grundlag af en form for lighed for retten , samme beskyttelse af alle borgere .
Men jeg kan forestille mig , at der ogs er andre argumenter for at sige : Nej , det er vigtigt for Den Europiske Union , at den beskftiger sig med dette .
Det ville vre interessant , hvis kommissren , sfremt der kan afsttes tid til det , vil komme med en kort reaktion .
<SPEAKER ID=339 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede medlemmer , frst vil jeg takke ordfreren og udvalget for et godt arbejde .
Breyers betnkning var strkt medvirkende til yderligere at forbedre Kommissionens forslag under frstebehandlingen , der fandt sted i december i fjor .
<P>
Grnsevrdierne for benzen og carbonmonoxid i luften er baseret p Verdenssundhedsorganisationens seneste henstillinger og sigter mod at opn et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau i hele Unionen .
En vedtagelse af dette direktiv vil medfre , at Unionen indtager en international frerposition med hensyn til grnsevrdier for benzen og carbonmonoxid .
<P>
Jeg vil starte med at redegre for Kommissionens mening om ndringsforslag 2 og 3 .
De handler om information af offentligheden , hvilket jo er af strste betydning .
Som De mske ved , har Kommissionen i ugens lb vedtaget et nyt direktiv , der yderligere vil forbedre adgangen til miljinformation .
Kommissionen accepterer ndringsforslag 2 , som udtrykkelig nvner Internettet .
ndringsforslag 3 , frste del , foreskriver , at medlemsstaterne skal gre en srlig indsats for at informere dem , der berres af undtagelsen vedrrende tidsfristen for overholdelse af grnsevrdierne for benzen .
Kommissionen er i princippet enig i dette krav , men med henvisningen til den flles holdning , til artikel 8 , stk . 3 , i direktiv 96 / 62 / EF , det vil sige rammedirektivet om luftkvalitet , har medlemsstaterne pligt til at indsamle disse oplysninger og gre dem tilgngelige for offentligheden .
Hvis Kommissionen skal kunne acceptere frste del af ndringsforslag 3 , er det derfor ndvendigt med en betydelig omformulering .
ndringsforslag 3 , anden del , indeholder et krav om fri adgang til medlemsstaternes dokumentation om valg af prveudtagningssteder .
Kommissionen accepterer ndringsforslaget til trods for , at medlemsstaterne allerede har denne pligt iflge rhus-konventionen .
<P>
Nu kommer jeg til ndringsforslag 1 og 4 , der begge handler om Kommissionens genbehandling af direktivet i 2004 .
Genbehandlingen skal indg i den frste rapport om det nye integrerede program for ren luft , som Kommissionen er ved at udarbejde .
I den flles holdning str det allerede , at formlet med genbehandlingen er at studere de seneste resultater og om ndvendigt fremme beskyttelsesniveauet .
Da indendrs luftforurening kan give betydelige sundhedsmssige problemer , vil Kommissionen tage hensyn til dette sprgsml ved genbehandlingen .
Kommissionen kan derfor i princippet acceptere ndringsforslag 1 , men det skal omformuleres .
<P>
Til slut kommer jeg til ndringsforslag 4 , der handler om et vigtigt emne .
Det vanskeligste punkt under forhandlingerne i Rdet var grnsevrdien for benzen og tidsfristen for overholdelsen af denne .
P baggrund af resultaterne af en aktuel undersgelse om benzen var specielt de sydlige medlemsstater usikre p , at de kunne leve op til grnsevrdien p 5 g / m3 inden 2010 .
Trods dette indeholder artikel 3 , stk . 2 , i den flles holdning n mulighed for en forlngelse p fem r af tidsfristen p visse betingelser .
I den periode m man endvidere ikke overskride en koncentration p 10 g / m3 .
Jeg vil understrege , at det er i trd med ndringsforslag 22 , der blev fremsat under Parlamentets frstebehandling .
Denne aftale kunne blot indgs med et tillg til artikel 7 , stk . 3 , hvor det udtrykkeligt str , at Kommissionen kan foresl en yderligere forlngelse p baggrund af resultaterne af genbehandlingen i 2004 .
Rent juridisk medfrer denne klausul ikke en begrnsning i eller pvirkning af Kommissionens initiativret , men den kan ses som en vigtig del af det endelige kompromis i Rdet .
Iflge ndringsforslag 4 skulle denne tekst ikke med , hvilket kan bringe aftalen med Rdet i fare .
Kommissionen mener , at det forlig , som det vil kunne fre til , vil indebre en undvendig forsinkelse i vedtagelsen af dette vigtige direktiv , i hvilket man for frste gang nogensinde faststter grnsevrdier for benzen og carbonmonoxid i luften .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 4 .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at jeg mener , at den flles holdning udgr et vrdifuldt kompromis , som jeg hber , at hele Parlamentet kan tilslutte sig uden de store ndringer .
<SPEAKER ID=340 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Wallstrm .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=12>
Mindstekrav for miljinspektioner
<SPEAKER ID=341 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0164 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 5684 / 1 / 00 - C5-0181 / 2000 - 1998 / 0358 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets henstilling om mindstekrav for miljinspektioner i medlemsstaterne ( Ordfrer : Jackson ) .
<SPEAKER ID=342 NAME="Jackson">
Hr. formand , den grundlggende id i min betnkning er forslaget fra Europa-Kommissionen om , at henstillingen ndres til et direktiv , og som De vil se af betnkningen , blev det bakket nsten enstemmigt op i Miljudvalget .
<P>
Udvalgsmedlemmerne var enige med mig i , at en henstilling er et alt for svagt instrument i denne sammenhng .
En henstilling er jo faktisk det samme , som hvis vi alle gik ind til Strasbourgs centrum og ind i domkirken for at bede en flles bn .
En henstilling er faktisk ikke andet .
Europa-Kommissionen har ingen mulighed for at g tilbage til medlemsstaterne og sige , at de ikke har overholdt en henstilling , fordi en henstilling udelukkende siger , at de m gre noget , den siger ikke , at de skal gre noget .
<P>
Kommissionen er meget bekymret over denne betnkning , fordi den erkender , at hvis vi insisterer p et direktiv i stedet for en henstilling , s kan hele sagen falde fra hinanden i Rdet .
Jeg forstr godt Kommissionens bekymringer .
Jeg prvede trofast at f Miljudvalgets medlemmer til at slutte op om en henstilling i stedet for et direktiv .
Jeg fik et meget uhfligt svar fra dem , som jeg ikke vil gentage her , men som grundlggende fremgr af min betnkning .
<P>
De vil have et direktiv og ikke en henstilling .
Hvis retningslinjerne for miljinspektion , som Kommissionen er s ivrig efter at bibeholde , indarbejdes i en henstilling , mener mit udvalg , at de simpelthen vil blive ignoreret .
Vi nsker et direktiv , som entydigt forpligter medlemsstaterne til at indfre miljinspektioner efter nogenlunde de samme retningslinjer .
<P>
For ikke at blive hngt op p noget vil jeg gerne understrege , at det , vi nsker , ikke er et overnationalt europisk miljinspektorat med en masse sm mnd og kvinder i bl uniformer med guldstjerner , som farer rundt i medlemsstaterne og rapporterer tilbage til Bruxelles , at dette eller hint er galt , eller i Tysklands tilflde , rigtigt .
Den slags overnationalt inspektorat har vi ikke brug for .
Jeg mener , og mit udvalg er enige med mig i , at det primre ansvar for hndhvelsen af EU ' s miljlovgivning skal ligge der , hvor det hrer hjemme , nemlig i medlemsstaterne .
<P>
Vi kan ikke forst , at Kommissionen kun er parat til at foresl det mindst mulige .
Tilsidesttelse af EU ' s miljlovgivning er den foruroligende baggrund for dette forslag .
I gr var en historisk dag i EU , og jeg skynder mig at sige , at det ikke kun var p grund af prsident Chiracs besg i Strasbourg , men fordi der for frste gang blev udskrevet en bde af EF-Domstolen , en rigtig bde p 20.000 euro om dagen til Grkenland for manglende overholdelse af EU ' s miljdirektiv .
Men det er interessant , at sagen faktisk begyndte for 13 r siden og drejer sig om et direktiv , som er af endnu ldre dato .
<P>
Der er i jeblikket ni andre miljsager , som for anden gang er forelagt Domstolen , fordi de pgldende lande har ignoreret tidligere domme .
Der verserer ikke mindre end 157 sager , og jeg m desvrre sige , at i mange tilflde har Europa-Kommissionen ikke vret i stand til at handle , at forelgge sager for Domstolen , fordi den ikke er klar over , hvad der foregr i medlemsstaterne , da de pgldende lande ikke har rapporteret til Bruxelles , hvad de gr ved lovgivningen .
<P>
En af rsagerne til , at de ikke har rapporteret noget , er , at de lande heller ikke ved , hvad der foregr .
Og hvorfor ved de det ikke ?
Fordi de ikke har de miljinspektionssystemer , der er det fundament , som hele systemet om overensstemmelse med EU ' s miljlov bygger p .
<P>
Vi har brug for den type direktiv , som Miljudvalget efterlyser .
En henstilling er ikke til nogen nytte .
Jeg hber , at Europa-Kommissionen har mod , og jeg mener mod , til at godkende Europa-Parlamentets ndringsforslag .
Jeg hber , at Europa-Kommissionen har mod til arm i arm med Europa-Parlamentet at g ind i en forligsprocedure med Rdet .
Jeg tror , at visse medlemmer af Rdet faktisk hlder i retning af et direktiv frem for en henstilling .
De bittesm indrmmelser , som Rdet hidtil er kommet med , og som findes i pramblen til dette forslag , er simpelthen ikke nok .
<SPEAKER ID=343 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , de af os , som overlevede forligsproceduren i forbindelse med rammedirektivet om vand , m glde sig over , at vi her har et anliggende , som er helt entydigt og let at forst .
Vi nsker lige og effektiv hndhvelse af miljlovgivningen i hele EU , og vi skal alle vre enige om det princip .
<P>
Sprgsmlet er jo s , hvorfor det ikke har vret tilfldet hidtil .
Hvorfor har kommissrens forgngere ikke fremsat forslag fr nu , og hvorfor er de forslag , der fremsttes nu , s forfrdeligt vage ?
Der er ogs et sprgsml til medlemsstaterne .
Hvorfor har de tilsluttet sig en miljlovgivning , hvis de i virkeligheden ikke har midlerne til at kontrollere , at den overholdes , og ikke har til hensigt at sikre , at den overholdes ?
<P>
Der er kemiske virksomheder i min valgkreds i den nordvestlige del af England .
Visse af dem udleder desvrre forurenende stoffer i luften og vandet .
De bliver inspiceret .
Der gribes ind .
De tvinges til at gre noget ved sagen .
De betaler prisen .
Men de konkurrerer med kemiske virksomheder andre steder i EU , som ikke skal foretage sdanne kontroller , som ikke skal betale prisen , og de kan derfor ikke konkurrere p lige vilkr .
Det er simpelthen uretfrdigt .
<P>
Det andet sprgsml drejer sig om den klare konflikt mellem Parlamentet og Rdet .
Det er et skoleeksempel p forligsproceduren og den flles beslutningsprocedure i praksis .
Vi har medbestemmelsesret , men Rdet truer med , at hvis vi ikke makker ret , afskaffer de hele lovgivningen .
Det kan de ogs nsten lige s godt , som fru Jackson sagde .
<P>
Budskabet til det franske formandskab er , at vi vil se konkrete fremskridt .
Vi nsker ikke , at dette opgives .
Der er sandsynligvis plads til kompromiser i forbindelse med gennemfrelsesdatoen .
Alle EU ' s institutioner nsker lovene hndhvet korrekt .
Det er p tide , at der sttes handling bag disse velmente , men temmelig vage synspunkter .
<SPEAKER ID=344 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , m jeg frst og fremmest takke ordfreren fru Jackson og Miljudvalget for arbejdet med forslaget om miljinspektioner .
Jeg kan ikke modst fristelsen til at fortlle fru Jackson , at hun minder mig om mit lfte til Miljudvalget om ikke at foresl nye direktiver hele tiden , men koncentrere mig om at fre dem ud i livet .
Det skyldes ikke mangel p sdanne regler og direktiver , at det er get s skidt med at gennemfre miljreglerne .
Der er masser af dem , og vi nsker virkelig at opn noget .
Vi vil se resultater .
<P>
S er vi kommet til sagens kerne : Skal det vre en henstilling eller et direktiv ?
Det vil ikke komme som nogen overraskelse for Dem , at Kommissionen ikke kan tilslutte sig den foreslede ndring til et direktiv af flgende rsager : I sin udtalelse fra 1996 om gennemfrelse af en miljlov p fllesskabsplan bemrkede Kommissionen forskellene i medlemsstaternes inspektionssystemer og inds ndvendigheden af at sikre , at der blev udfrt et minimum af inspektionsopgaver .
Mske er det ikke nogen drlig id at f de der folk i bl uniformer med guldstjerner til at kontrollere , hvad der foregr .
<P>
Det henstilles , at der opstilles retningslinjer , som overlader det til medlemsstaterne at vlge de strukturer og mekanismer , som passer ind i deres eksisterende systemer .
<P>
Der vil blive opnet noget med en henstilling .
Nogle medlemsstater har allerede veludbyggede inspektorater eller agenturer , og retningslinjerne sikrer , at deres arbejde kan udfres i overensstemmelse med flles standarder , uden at de bliver ndt til at ndre deres systemer vsentligt .
For de medlemsstater , som ikke har disse inspektorater , kan henstillingen hjlpe dem til i frste omgang at udvikle deres infrastruktur og kapacitet med mulighed for EU-sttte til dem , der har brug for det .
<P>
Et direktiv kan betyde , at visse medlemsstater fr meget svrt ved at overholde det i sin helhed fra den dag , det trder i kraft , og det mente Kommissionen ikke var praktisk eller psykologisk nskeligt .
Jeg er sikker p , at man opnr et bedre resultat ved at bruge " guleroden " frem for " stokken " i den nuvrende situation , hvor de nationale inspektorater er under opbygning .
<P>
Der er allerede sket visse fremskridt p omrdet i forbindelse med IMPEL-inspektrernes udvekslingsprogrammer og alt det andet arbejde , som IMPEL har udfrt i forbindelse med inspektioner , overvgning af inspektionshyppigheden osv .
<P>
Forslaget skal derfor ses som frste skridt i en lbende proces , og erfaringerne herfra vil gre det lettere for os p et senere tidspunkt at beslutte , hvordan vi kan udvide minimumskravenes indhold og anvendelsesomrde .
Forslaget krver , at medlemsstaterne skal rapportere om , hvordan det gr , og det vil jeg personligt interessere mig for .
Hvis det viser sig , at medlemsstaterne ikke gennemfrer det i praksis , vil vi ikke vige tilbage for at fremstte et direktivforslag .
<P>
Medlemsstaterne , og det glder ogs dem med veletablerede inspektorater , gik i Rdet enstemmigt ind for en retsakt af uforbindende karakter p dette stadium .
Hvis Parlamentet insisterer p at anmode om et direktiv , s ender vi med slet ikke at have noget instrument .
I s fald har vi svigtet de medlemsstater , som har allermest brug for hjlp og vejledning , og konsekvensen bliver , at status quo bevares , og at der ikke sker nogen forbedring med hensyn til gennemfrelsen i de medlemsstater .
Af disse grunde kan Kommissionen ikke godkende nogen af de ndringsforslag , som omhandler en ndring af forslaget fra en henstilling til et direktiv .
<P>
Kommissionen kan ikke godkende flgende substansndringer : ndringsforslag 5 om at bist medlemsstaterne med at skelne mellem national lovgivning - f.eks. lovgivning , som ikke stammer fra EU - og EU-lovgivning .
ndringsforslag 6 og 11 , som prver at gre frivillige rapporterings- og rdgivningsordninger obligatoriske .
ndringsforslag 12 , anden del , fordi det ikke tilfjer noget nyt .
Forslaget henviser allerede til betnkninger , som er frit tilgngelige i databasen .
ndringsforslag 13 , anden del , om , at der skal foreligge rapporter fra anlgsbesg inden to mneder efter inpektionen , fordi ordlyden " hurtigst muligt " i henhold til den flles holdning er at foretrkke .
Og ndringsforslag 14 , som vil begrnse overensstemmelsesoplysningerne i rapporter til Kommissionen til kortfattede oplysninger , hvilket ikke er tilstrkkeligt til Kommissionens forml .
<P>
Men hvis forslaget fortsat skal vre i form af en henstilling , kan Kommissionen principielt godkende ndringsforslag 2 , 10 , anden del , og 15 , anden del , i relation til afsnit 9.1. De omhandler alle inddragelsen af ES og / eller IMPEL i visse aktiviteter i forbindelse med inspektioner .
De blev godkendt af Kommissionen ved frstebehandlingen og er medtaget i Kommissionens reviderede forslag .
<SPEAKER ID=345 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Wallstrm .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Beskyttelse af skove
<SPEAKER ID=346 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0152 / 2000 ) af Redondo Jimnez for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om
<P>
I. forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 3528 / 86 om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod luftforurening ( KOM ( 1999 ) 379 - C5-0076 / 1999 - 1999 / 0159 ( COD ) ) ;
<P>
II. forslag til Europa-Parlamentets og Rdets forordning ( EF ) om ndring af forordning ( EF ) nr . 2158 / 92 om beskyttelse af skovene i Fllesskabet mod brande ( KOM ( 1999 ) 379 - C5-0077 / 1999 - 1999 / 0160 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=347 NAME="Redondo Jimnez">
) , ordfrer . ( ES ) Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Rdet fremlagde ndringen af to forordninger , forordning 3528 / 86 mod forurening af skovene og forordning 2158 / 92 om forebyggelse og bekmpelse af ildebrande via to forordninger , nemlig forordning 307 og forordning 308 fra 1997 i medfr af den tidligere traktats artikel 43 .
<P>
Den 30. april 1997 gik Europa-Parlamentet til EF-Domstolen med en sag , der blev lst den 25. april 1999 .
Domstolen afsagde dom i de forbundne sager 164 og 165 fra 1997 , hvorved den annullerede begge forordninger , som Rdet skulle have gennemfrt i medfr af den tidligere traktats artikel 130 S , det vil sige den nuvrende traktats artikel 175 , men samtidig suspenderede Domstolen virkningerne ved ophvelsen , indtil Rdet inden for en rimelig frist fik vedtaget nye forordninger med samme ml .
<P>
Europa-Kommissionen og medlemsstaterne forpligtede sig p internationalt niveau ved ministerkonferencerne om beskyttelsen af skovene i Helsinki i 1993 og i Strasbourg i 1990 til at gennemfre en permanent overvgning af de skader , som skovene udsttes for .
<P>
Ingen kan have undget at bemrke den vigtige funktion , som skovene har i alle aspekter , svel konomiske som kologiske og sociale eller disses funktion som beskytter af jordbunden , klimaet , vandet , faunaen og floraen , idet der opns en balance , der er absolut ndvendig til at udvikle en bredygtig landbrugsaktivitet samt til at forvalte landdistrikterne .
<P>
Medlemsstaterne har fastlagt systematiske overvgningsnet og observationspunkter til intensive og fortsatte overvgninger af skovkosystemerne .
Dette er undersgelser , som krver lange etableringsperioder , og hvis resultater , alt efter den erhvervede forbedring i kendskabet til rsags-virkningsforholdene mellem de ndringer , som kosystemerne i skovene gennemgr , og de faktorer , som har indflydelse herp , afhnger af , at man i en lngere periode fortstter dette arbejde med overvgning , forebyggelse og undersgelse .
<P>
Hvad angr ildebrande , s arbejder man p rsagerne , forebyggelsesforanstaltningerne og overvgningen af skovene .
<P>
For s vidt angr forureningen , arbejder man med etableringen af observationsnet , gennemfrelsen af en regelmssig opgrelse af skaderne med en ensartet metodologi , intensiv og fortsat overvgning af skovkosystemerne og udarbejdelsen af bevarings- samt genopbygningsmetoder for de berrte skove via pilotprojekter .
<P>
Derudover br medlemsstaterne lbende lave en opgrelse .
I det forslag , der blev enstemmigt vedtaget i Miljudvalget , fremsttes sm ndringer , som jeg vil bede Kommissionen tage hensyn til , eftersom det ville spare os for en forlnget procedure .
<P>
Heri beder man Kommissionen om at blive assisteret af et permanent skovudvalg , ligesom det assisteres p mange andre omrder , og om at fremlgge en analyse om anvendelsen af denne forordning i dens kologiske , konomiske og sociale aspekter , ligesom et rsags-virkningsforhold . Der medtages en ndring vedrrende Middelhavsskovene som srligt kosystem i landene i Syden og p grund af den betydning , disse skove har , i kampen mod rkendannelse og erosion .
<P>
Hvad angr den finansielle tildeling , har jeg en rimelig tvivl : I disse forordningers forrige periode foreslog Kommissionen 40 millioner euro til bekmpelse af forurening for de fem r og 70 millioner euro til forebyggelse mod ildebrande .
For indevrende foreslr Kommissionen for de fem efterflgende r 34 millioner til bekmpelse af forurening og 50 millioner til forebyggelse mod ildebrande .
Den har lige reduceret med seks millioner til bekmpelse af forurening og med 20 millioner til forebyggelse af ildebrande , uden at den tager hensyn til stigningen i leveomkostningsindekset , eller at der er kommet nye lande til - strig , Sverige og Finland - som nsten fordobler skovoverfladen .
<P>
Derfor foreslr vi at forge denne tildeling indtil 44 og 77 millioner til henholdsvis forurening og ildebrande .
<P>
Eftersom hr . Cunha ikke er til stede , vil jeg bede formanden om at lade mig bruge hans to minutter , som han sagde tidligere .
<P>
Her str vi over for et forslag fra Budgetudvalget .
Udvalget fremlgger endnu en gang ndringsforslag , hvor det ikke nsker , at der str nogen form for meddelelse om tildelingen .
Jeg tror , at Budgetudvalget prver at undg proceduren med flles beslutningstagning , og jeg vil bede Europa-Parlamentet og ligeledes Kommissionen om ikke at tage hensyn til Budgetudvalgets ndringsforslag ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=348 NAME="Formanden">
Fru Redondo , hr . Cunha er desvrre kommet .
<P>
Hr . Cunha , fru Redondo var lige ved at tage deres taletid .
<SPEAKER ID=349 LANGUAGE="PT" NAME="Cunha">
Hr. formand , skovenes betydning i EU fremgr klart af de 36 % af arealet , som de dkker , eller de 2,2 millioner arbejdspladser , som de skaber .
I flere dele af EU er skovbrug ofte det eneste konomiske alternativ , fordi jorden er ringe , eller der er f andre naturressourcer .
Skovenes betydning begrnser sig dog langt fra kun til det konomiske aspekt , idet de har utallige andre dimensioner af social og miljmssig interesse som f.eks. beskyttelse af jordbunden , erosionsbekmpelse , bevarelse af vandressourcerne , biodiversitet , stabile klimaforhold osv . Alligevel har skovene vret en slags " ugte barn " i Fllesskabernes politik .
<P>
Det var sledes frst efter mange r , at EU i 1998 , ved Europa-Parlamentets indsats , endelig fik vedtaget en strategi til bevarelse og udvikling af skovene .
Nr man tager det afgrende gensidige forhold i betragtning , som skovene har til landbruget , og deres betydning for det samlede fysiske milj , er det imidlertid uforklarligt , at Kommissionen ikke har vret mere ambitis i sine forslag , og at Rdet har vret s historisk kortsynet .
<P>
Selv om vedtagelsen af en skovstrategi for EU er et fremskridt p idplanet , har strategien endnu ikke fet noget praktisk udtryk .
Tvrtimod er det p nogle punkter get tilbage , sledes som det nu kan ses med denne forordning om beskyttelse af skovene .
Hvad srlig angr en side af sagen , der har stor bevgenhed i mit eget land - og som behandles i forordningen om beskyttelse af skovene mod brande - er det beklageligt , at EU i perioden 1992-1996 rdede over et rligt belb p 14 millioner euro , men at dette rlige belb nu er sat ned til 10 millioner euro , alts 40 % mindre .
Jeg vil derfor , hr. formand , gerne foresl Rdet og Kommissionen , at de forhjer dette belb , og at der om muligt ogs bliver oprettet et fllesskabsinformationssystem vedrrende skovbrande .
<SPEAKER ID=350 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg beder om Deres forstelse .
Vi har regnet ud , at hvis hver kollega overskrider taletiden med blot 20 sekunder , sidder vi her stadigvk kl . 1.00 i nat .
Vi har srdeles mange emner . Derfor beder jeg Dem alle om forstelse for , at jeg nu er ndt til at vre endnu mere opmrksom p taletiden end ellers .
<SPEAKER ID=351 LANGUAGE="ES" NAME="Sornosa Martnez">
Mange tak , hr. formand , fru Redondo fremlgger med den generelle titel beskyttelse af skovene en betnkning om to forslag til forordning .
Det ene drejer sig om den atmosfriske forurening , som pvirker skovene , og det andet forebyggelse mod ildebrande .
<P>
Jeg vil sige til fru Redondo , at de spanske socialdemokraters delegation vil sttte hendes ndringsforslag .
Vi vil sttte dem , fordi vi er enige i alle de argumenter , som fru Redondo har givet udtryk for , og p grund af andre argumenter , som hun ikke havde tid til at fremstte .
De grundlggende forordninger er fra 1986 og 1992 , og nu er budgettildelingen mindre , selv om trmassen er blevet strre , siden de nordiske lande blev medlemmer af Den Europiske Union .
<P>
Men derudover er den atmosfriske forurening blevet vrre p grund af syreregnen og de strre koncentrationer af farlige produkter i atmosfren .
<P>
I forebyggelsen af ildebrande befinder vi os ligeledes i en langt vrre situation p grund af klimandringen og trken , som vi lider under i mange europiske omrder .
Jeg vil blot give nogle nylige eksempler .
I denne uge har der vret en ildebrand i Middelhavsskoven ved grnsen mellem Frankrig og Italien , en i Ostia-fyrreskoven rundt om Rom , en i Valencia-regionen , hvor jeg kommer fra , og derudover har der vret et ddstilflde . Det var en landmand , der s godt han kunne forsgte at slukke , at kvle en af de mange ildebrande , som har fundet sted i denne uge p grund af trken og varmen .
<P>
Alle disse argumenter berettiger mere end rigeligt , at fru Redondo fremstter disse ndringsforslag , og at vi sttter dem .
Jeg vil sige til Kommissionen - og jeg er ked af , at fru Wallstrm ikke er til stede nu - at en af Den Europiske Unions prioriteter vedrrende milj ikke alene burde vre kampen mod forureningen og forebyggelse mod ildebrande , men ligeledes og isr en politik indrettet p at pleje skovene .
Derfor vil vi give Dem vores sttte .
<SPEAKER ID=352 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg bor midt i de nordiske skove , der udgr en del af Europas enorme skovareal .
I Norden har vi naturligvis ikke de samme problemer som i Middelhavsomrdet .
Det er sledes ikke korrekt , at man i denne sammenhng taler om Europas skove .
Skovene i Europa er utroligt forskellige .
Jeg kunne bruge hele natten og hele dagen i morgen p at fortlle om skoven og om den enorme betydning , Europas skovarealer vil f for fremtidens bredygtige Europa .
<P>
Denne betnkning handler imidlertid om trusselen mod vores skove .
Den strste trussel mod de nordlige og centralt beliggende skove kommer fra den luftbrne forurening .
Vi kan desvrre ikke forhindre forureningen med skovpolitik , men derimod med milj- , trafik- og landbrugspolitik , kort sagt med almindelig miljpolitik .
Da de fleste skove beskadiges af udslip , der kommer langvejs fra , er ansvaret for luften og klimaet et globalt og europisk anliggende .
<P>
Brande er ikke noget problem for de nordiske skove , tvrtimod .
For at f en miljcertificering skal skovejerne afbrnde et vist areal hvert r .
Vi har brug for flere brande .
Vi starter brande af kologiske rsager .
I de nordiske skove findes en rkke planter , der har voksede fr .
De skal opvarmes af en brand , for at de kan gro .
I Norden findes der ogs insekter , der skal bruge brndende myretuer for at kunne forplante sig .
<P>
Jeg mener , at vi skal sttte de sydlige landes behov for brandbekmpelse , men at man ikke kan skre alle skove over n kam ved i denne forbindelse at tale om europiske skove .
<SPEAKER ID=353 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , det er absolut gldeligt , at der ofres stadig strre opmrksomhed p skovene og skovenes sundhedstilstand .
Men jeg tror ikke , det er tilstrkkeligt , selv om der i fremtiden stilles meget store bevillinger til rdighed - meget store i forhold til tidligere , men stadigvk for lidt i forhold til det reelle behov .
Det er vigtigt , at der frst og fremmest sker en bevidsthedsndring . Ikke s meget blot for at f flere penge til rdighed , men ogs for at frivilligheden p dette omrde bliver en faktor , da den er en ndvendig forudstning for beskyttelsen af skovene .
<P>
I Alpernes omrde er institutionen frivilligt brandvsen f.eks. en selvflgelighed .
En sdan institution burde man ogs forsge at opbygge i Middelhavslandene , s man ikke kun bekmper brandenes arnesteder og tilvejebringer infrastruktur med henblik p beskyttelsen , men ogs fremmer viljen i befolkningen til at yde nabohjlp , til den frivillige indsats .
Jeg mener , at der her i fremtiden ogs br ske en nytnkning , for de finansielle bevillinger alene er ikke nok .
<SPEAKER ID=354 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , rede medlemmer , hr. kommissr , skovene spiller en afgrende rolle for bevarelsen af den kologiske balance , og de udgr en ressource , der lader sig forny , om end kun p langt sigt .
Derudover udgr de ogs en forestillingsmssig - mytologisk og symbolsk - investering , som ikke m overses .
<P>
Selv om man inden for EU ' s territorium kan konstatere en vis fremgang for de arealer , der er dkket af skov , bliver hvert r tusinder og atter tusinder af hektar offer for forsuring .
Umdelige omrder gr op i luer r efter r i Europa , og der bliver rligt i gennemsnit delagt ca . 1 % af det samlede skovareal .
Biodiversiteten pvirkes ogs , og situationen for flere arter er ligefrem alarmerende .
Derfor er nytten af disse to forordninger hvet over enhver tvivl , sknt de fllesskabsbevillinger , der kommer p tale , er temmelig beskedne .
<P>
Srlig vigtig for det sydlige Europa er - som det allerede her er blevet sagt - selvflgelig den forordning , der tilvejebringer et grundlag for aktioner til forebyggelse af skovbrande og nedbringelse af brandenes antal .
Denne forordning giver navnlig mulighed for samfinansiering af forebyggelsessystemer , overvgning og oplysning samt identifikation af rsagerne til skovbrande .
Den er derfor helt uundvrlig .
<P>
Geograferne er udmrket klar over situationen .
Den sydligste del af Middelhavs-Europa er truet af tiltagende rkendannelse i ordets egentlige betydning .
Det klimafnomen , der har forrsaget Sahararkenen , standser ikke ved Middelhavet , men har effekt ogs p Den Iberiske Halv , i Italien og p Balkan .
Middelhavsskoven , der udgr et afskrmende blte mod dette fnomen , delgges ndelst af skovbrande .
Dette skovproblem angr ikke kun landene mod syd , der er ramt af det , ligesom beskyttelsen af den nordeuropiske skov heller ikke kun er i de nordeuropiske landes interesse .
<P>
Landene mod syd har akut brug for en skovbeskyttelsespolitik mere end nogen anden del af Europa .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren med det udfrte arbejde og sttte hende i hendes forslag og i de mlstninger , som hun stiller op .
<SPEAKER ID=355 LANGUAGE="FI" NAME="Myller">
Hr. formand , indholdet af den foreliggende forordning bygger p situationen i slutningen af 1980 ' erne , og tingene har ndret sig meget siden da .
Ved beskyttelsen af skove skal der mere end fr tages hjde for pvirkninger af klimaforandringer .
Det er lykkedes i lbet af det seneste rti - takket vre for vrigt EU-direktiver - at kontrollere de traditionelle luftforureninger , men samtidig er risikoen for , at den globale klimaforandring bliver ukontrollabel , vokset .
Der skal ogs tages hjde for denne udvikling ved undersgelsen af skovsituationen i Unionen .
<P>
Forordningen om Fllesskabets skove skal fornyes , men Parlamentet br ikke pbegynde indgelse af konomiske forpligtelser under den eksisterende forordning , der udlber i 2001 .
I en situation som denne er forslaget om en stigning p snesevis af millioner euro over godt et r ikke rimeligt .
Det , at Unionens skovarealer er vokset efter den seneste udvidelse , er som begrundelse ikke nok .
Situationerne i nord og syd er s forskellige .
I f.eks. Finland og Sverige er man stort set kommet s langt , at der kun anvendes skov i det omfang , den gror .
<P>
Her p unionsplan har vi netop nu forelagt flere forslag til lovgivningsmssig beslutning , der virkelig pvirker skovsituationen , bl.a. den flles holdning om direktivet om emissionsloft og direktivet om store forbrndingsanstalter .
De skal stttes , s de bliver s gode som muligt , og s vi p den mde opnr en bedre beskyttelse af skovene .
<SPEAKER ID=356 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , som De ved , har Kommissionen fremsat to forslag til ndring af forordningerne om beskyttelse af skovene mod luftforurening og mod brande .
Formlet med disse forslag er at tilpasse de to forordninger til EF-Domstolens dom af 25. februar sidste r , som erklrer EU-traktatens artikel 130s - i mellemtiden efter den nye nummerering artikel 175 - for et passende retsgrundlag .
Jeg skal frst sige en stor tak til de tre ordfrere - fru Redondo Jimnez , fru Auroi og fru Sbarbati - som har beskftiget sig med de kommissionsforslag , der er til debat , for deres samarbejde og ogs for ndringsforslagene .
<P>
Dette nye retsgrundlag betyder automatisk , at der vedrrende proceduren glder den flles beslutningsprocedure efter artikel 152 , og at den finansieringsramme , der er fastsat i denne forordning , fr forpligtende karakter .
Det er ogs blevet ndvendigt at tilpasse den rlige finansieringsramme for de to aktioner til de bevillinger , der faktisk er stillet til rdighed af budgetmyndigheden i perioden 1997-2000 , samt til de belb , der allerede er fastsat i det finansielle overslag for 2001 .
Derfor er det heller ikke muligt for Kommissionen at tilslutte sig de to ndringsforslag 6 og 12 , som ville betyde en forhjelse af finansieringsrammen .
Kommissionen kan heller ikke erklre sig indforstet med ndringsforslagene 5 og 11 , som beskftiger sig med komitologiproceduren og foreslr , at rdgivningsproceduren skal anvendes p begge forordninger .
Kommissionen mener ikke , at denne procedure ville vre forenelig med komitologiafgrelsen af 28. juni sidste r .
Kommissionen har den opfattelse , at indholdet af de pgldende ndringsforslag br diskuteres p ny ved den ndring at de to forordninger , der er fastsat til 2001 .
Kommissionen vil fremlgge tilsvarende forslag herom fr udgangen af dette r .
Den har imidlertid ingen vanskeligheder med ndringsforslagene 1 , 2 , 3 , 4 , 7 , 8 , 9 , 10 , 12 , 13 , 14 , 15 og 16 .
<SPEAKER ID=357 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Fischler .
<P>
De er den frste kommissr i dag , der ikke har udnyttet sin taletid fuldt ud .
Det tager vi med tak til efterretning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
MEDIA / MEDIA Plus
<SPEAKER ID=358 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0186 / 2000 ) af Hieronymi for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om
<P>
I. forslag til Europa-Parlamentets og Rdets afgrelse om ivrksttelse af et uddannelsesprogram for branchefolk inden for den europiske audiovisuelle programindustri ( MEDIA-Uddannelse ) ( 2001-2005 ) ( KOM ( 1999 ) 658 - C5-0059 / 2000 - 1999 / 0275 ( COD ) ) ;
<P>
II. forslag til Rdets afgrelse om ivrksttelse af et program til fremme af udvikling , distribution og markedsfring af europiske audiovisuelle produkter ( MEDIA Plus - Udvikling , distribution og markedsfring ) ( 2001-2005 ) ( KOM ( 1999 ) 658 - C5-0119 / 2000 - 1999 / 0276 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=359 NAME="Hieronymi">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke Kommissionen , kommissr Reding og kollegerne i alle berrte udvalg for det overordentlig gode samarbejde og ogs Rdet for den hidtidige fase i samarbejdet , det portugisiske og nu det franske formandskab .
Alle har vret flles om indsatsen for MEDIA-programmet med to ml , nemlig at vi alle nsker at styrke den europiske film , og at vi alle nsker at sikre fremtidige arbejdspladser med den audiovisuelle vkst som lokomotiv .
<P>
Derfor er det vigtigt at indse , at de europiske virksomheder inden for det audiovisuelle omrde hidtil har vret fuldkommen utilstrkkeligt rustet til denne udvikling .
Den grnseoverskridende udbredelse af europiske vrker er nu som fr for lille .
I biografen ligger den amerikanske films markedsandel p 80 % , og den europiske films markedsandel uden for hjemlandet p 7 % .
I fjernsynet ligger ved import af spillefilm og serier den amerikanske andel p 74 % , og importen fra andre europiske lande p 14 % .
<P>
P den baggrund tager MEDIA-programmet udgangspunkt i de foregende programmer MEDIA I og MEDIA II og beskftiger sig mlrettet med denne manglende cirkulation af europiske vrker . Det fremmer navnlig tre omrder , nemlig uddannelse i MEDIA-Uddannelse og udvikling og distribution i programmet MEDIA Plus .
Nyt er den gennemgende inddragelse af onlineomrdet og indfrelsen af pilotprojekter til udnyttelse af den digitale teknik .
For s vidt , fru kommissr , kan jeg for alle involverede udvalg og forhbentligt ogs for Parlamentet sige , at vi sttter de forslag , De har fremlagt , og hber , de fr fuld succes .
<P>
Jeg gr dog opmrksom p , at vi p nogle punkter har stillet ndringsforslag , som fra vores synspunkt er absolut vigtige .
Hertil hrer som s ofte i frste omgang budgettet .
Kommissionen foreslr 400 millioner euro til et femrigt program p det audiovisuelle omrde .
400 millioner var ogs Kommissionens forslag i 1995 , som Rdet desvrre ikke accepterede dengang .
Hvis man vil udnytte chancerne i den digitale revolution , skal man gre det nu .
Derfor er 400 millioner for lidt .
Vi stiller et faktisk moderat forslag om en forhjelse til i alt 550 millioner , 480 millioner til MEDIA Plus og 70 millioner til MEDIA-Uddannelse .
<P>
Men denne forhjelse er ikke nok til at opn et effektivt resultat .
Vi behver to yderligere instrumenter .
For det frste behver vi en sammenkdning med andre EU-programmer , og for det andet appellerer vi til Rdet og Kommissionen om i fllesskab at tilvejebringe , at der i Europa endelig - naturligvis som i USA - kan anvendes risikovillig kapital p det private marked .
Det er mske vores centrale krav , mobilisering af privat kapital sammen med pilotprojektet via Den Europiske Investeringsbank .
<P>
Det andet omrde er sprgsmlet om retsgrundlaget .
Vi ved , at dette er et vanskeligt sprgsml for Kommissionen , men vi nsker , at ikke kun artikel 157 om industrien , men ogs artikel 151 om kulturen skal vre grundlaget for det audiovisuelle program . Det drejer sig om kultur og om industri .
Dette skal siges tydeligt i programmet og give sig udslag i retsgrundlaget .
<P>
Til sidst kun summarisk andre vigtige krav .
Programmernes gennemsigtighed og effektivitet skal fremmes , bevillingerne skal koncentreres om de sm og mellemstore virksomheder , de uafhngige producenter , medlemslande med lav audiovisuel produktionskapacitet , og det skal komme de mindre sprogomrder til gode .
Min afsluttende opfordring til Rdet og Kommissionen er , at de sammen med Parlamentet i fllesskab skal skabe en mlbevidst lobbyvirksomhed for den europiske film .
<SPEAKER ID=360 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , vi taler i dag om en meget vigtig betnkning .
Jeg skal indledningsvis sige , at det er et meget fint debutarbejde fra vores nye kollega , fru Hieronymi , som p fremragende mde ogs har indget kompromiser i udvalgene med de socialdemokratiske kolleger , med De Grnne , med De Liberale .
Jeg mener alts , at vi har klaret dette godt , ogs med reprsentanterne for den Europiske Venstrefljs Fllesgruppe .
Vi har ogs sammen med Kommissionen prsteret at forbedre Kommissionens forslag yderligere .
<P>
Vi har et godt overblik over det , der er skabt med MEDIA I og MEDIA II .
MEDIA Plus kan s kun blive endnu bedre , det siger jo allerede ordet " plus " .
Jeg mener ikke , at vi i en tid , hvor der bde i Lissabon og Feira er drftet overordentlig vigtige ting inden for uddannelsesomrdet , kan spare p de omrder , hvori de pgldende mennesker senere skal arbejde .
Derfor anser jeg det for absolut vigtigt , at vi virkelig skaber muligheder her , og at der alts p dette omrde , netop ogs inden for uddannelsen , gives strre bevillinger .
<P>
Det , der str her , er alts ikke nok .
Det er altid sdan , at der aldrig er nok til kultur , til uddannelse .
Men i sidste ende skal vi ogs holde det , vi lover i vores festtaler .
Det , vi ser her , er ikke tilstrkkeligt til at modsvare revolutionen p det audiovisuelle omrde .
Det er heller ikke tilstrkkeligt til at udvikle en virkelig europisk audiovisuel politik over for amerikanerne .
Faktisk er det heller ikke tilstrkkeligt til at udnytte det potentiale , der findes her , med henblik p at skabe arbejdspladser og naturligvis ogs med henblik p det kulturelle indhold .
Jeg mener , at det netop er vores opgave igen og igen af understrege dette .
Der eksisterer sdan set endnu ikke nogen europisk audiovisuel politik .
Derfor har vi her behov for en stor indsats .
<P>
Jeg mener , at vi med en smule flere penge - som fru Hieronymi sagde - ville kunne opn en strre fremgang p dette omrde .
Netop p kommunikationsomrdet kan vi - ogs hvad beskftigelsen angr - gre store fremskridt , hvor jeg endnu en gang vil understrege , at det netop er den europiske kultur i al sin mangfoldighed , der naturligvis frem for alt andet er vores anliggende . Den skal vi gre synlig p tvrs af grnserne og formidle til enhver .
<SPEAKER ID=361 NAME="Echerer">
Hr. formand , kre kolleger , fru kommissr , frst vil jeg gerne takke Ruth Hieronymi for det eminente samarbejde . Her er der prsteret et fremragende arbejde i alle udvalg og p tvrs af grupperne .
Vi har koncentreret os om det vsentlige .
Alle har ydet sit bidrag til kompromiset for mske yderligere at kunne forbedre dette program , som allerede i forvejen var srdeles godt .
<P>
Jeg taler nu p vegne af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og vil koncentrere mig om to ting .
Vi krver naturligvis ligesom Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport - det har vi i fllesskab afklaret - ogs en forhjelse af disse sm bevillinger og en tilfjelse til retsgrundlaget . Ikke en ndring , men en tilfjelse .
Hvorfor mener jeg eller vi i Retsudvalget , at disse ting hrer sammen ?
Jeg mener , at alting er globalt , og ogs kunsten og kulturen er underkastet disse love .
Der skal derfor ogs vre en europisk kulturpolitik , fordi nationalstaterne ikke mere kan klare dette alene .
Der , hvor Den Europiske Union kan gribe ind , sledes som den allerede gr det i MEDIA Plus , br den ogs fortsat kunne gre det med strre finansielle midler .
Her br Rdet ptage sig et ansvar .
Jeg mener , fru kommissr , at her hjlper Parlamentet faktisk Kommissionen , nr vi siger , at vi nsker flere penge for at kunne sikre en kulturpolitik ogs fra europisk side , og derfor nsker vi ogs en tilfjelse til retsgrundlaget .
<P>
Som en prcisering skal jeg sige , at vi ikke nsker at give sttte til industrien , men vi nsker , at europiske film i hjere grad kan ses i Europa .
Frst skal vi erobre det europiske omrde som helhed for ogs derefter fortsat at kunne arbejde effektivt .
Jeg tror ikke , jeg er ndt til at bruge mine to minutter fuldt ud , nr jeg koncentrerer mig om disse to punkter .
Vi nsker flere penge , og vi nsker en tilfjelse til retsgrundlaget .
Jeg mener ogs , at det er i Deres interesse , fru kommissr .
<SPEAKER ID=362 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Kre kolleger , hr. formand , jeg tilslutter mig fuldt ud indholdet i alle de rosende ord , der hidtil er sagt , og kommer dermed til selve sagen .
Vi gr nu ind i tredje fase af den europiske filmsttte , og den er stadigvk ubetinget ndvendig , fordi den europiske audiovisuelle industri ubestridt i lngere tid har befundet sig i en krise .
Det viser sig i flgende kendsgerninger - nogle har vi allerede hrt .
I hele EU nr ca. hver tredje film ikke frem til biograferne , og en stor del af dem , for hvem dette lykkes , nr ikke op over et publikum p 130.000 mennesker .
Investeringerne bliver her normalt frst spillet ind igen ved et publikumstal p 1.000.000. Kun en femtedel af den europiske produktion nr ud over grnserne for det respektive fremstillingsland , og ni tiendedele af disse kun til de europiske nabolande .
<P>
En af den europiske films strke sider er ogs dens strukturelle svaghed .
Low budget-produktioner , som de kendes inden for film baseret p den europiske ophavsretstradition , kan ofte kun gennemfres ved hjlp af national filmsttte og interesserer ofte kun et ungt intellektuelt publikum .
Under og efter produktionen mangler der normalt et adkvat promotion og marketing budget .
Ogs den kulturelle og sproglige mangfoldighed er uovertrufne fortrin , men desvrre ikke sjldent ogs hindringer for stor geografisk udbredelse .
Det er en smuk drm at erobre det amerikanske filmmarked , men lad os blive p vores europiske hjemmebane .
Det m ikke forsmmes at styrke de nationale markeder , og det glder endvidere om at gre det europiske marked mere bent .
Hvis vi derudover ogs kan vinde laurbr , er det s meget desto bedre .
<P>
Konkurrenceevne og bedre markedsmuligheder er krkomne ml for MEDIA Plus .
Programmet drager lre af erfaringerne fra de foregende programmer , men der savnes trods al indsigt hos Rdet og Kommissionen desvrre stadig mod til at gre en effektiv indsats .
Stor filmvirksomhed krver ogs store penge .
Til de hidtidige erfaringer hrer erkendelsen af , at det er en hmsko , at produktionsomkostningerne for de film , der skal stttes , begrnses .
Det drejer sig her ikke blot om strrelsen af sttteprogrammernes bevillinger som sdan .
Det drejer sig om muligheden for at skaffe risikovillig kapital .
Her har vi et mrkt kapitel .
Europiske firmaer og banker investerer ganske vist betragtelige summer i programindustrien , men mest i den amerikanske og ikke i den europiske .
Med grnbogen om strategiske valgmuligheder for at styrke programindustrien inden for rammerne af Den Europiske Unions audiovisuelle politik blev der derfor allerede i 1995 oprettet en europisk garantifond , som Rdet - desvrre frst og fremmest fra tysk hold - hrdnakket forhindrede uden at tilbyde en anden lsning p problemet .
<P>
Derfor ivrksttes der med denne betnkning et nyt forsg p igen at bringe dette finansieringsinstrument p bane som en supplerende foranstaltning .
I Tyskland er der en ny regering , som ikke ubetinget skal undg at tabe ansigt p grund af den tidligere modstand . Mske kan vi nu hbe p strre imdekommenhed .
<P>
Last but not least m vi ikke glemme tv-selskaberne som motor for programindustrien , for det er her , der bruges betragtelige summer til audiovisuelle produkter , og her tilbydes der sendeplads .
Isr de offentlige tv-selskaber har en ngleposition .
De rder i hj grad over human power og de materielle ressourcer , som ofte er ndvendige for at muliggre succesfulde produktioner .
<SPEAKER ID=363 NAME="Andreasen">
Hr. formand , den liberale gruppe mener , at MEDIA Plus er et srdeles godt og vsentligt program , som kan bidrage til at styrke den kulturelle og sproglige diversitet i EU .
Den europiske filmproduktion er en vigtig del af EU ' s kultur- og mediepolitik , og den liberale gruppe finder , at det er vigtigt at sttte den europiske filmsektor , som er udsat for en meget stor konkurrence , specielt fra den amerikanske filmsektor .
Der m gres en srlig indsats for den europiske filmsektor , og det sttter den liberale gruppe .
P t vsentligt punkt vil vi imidlertid stemme imod ordfrerens anbefaling , og det glder budgettet for programmet .
Vi er imod de forhjelser af Kommissionens forslag , som er blevet foreslet af ordfreren .
Det er Europa-Parlamentets og EU ' s opgave at opstille de rette rammer og betingelser for en sdan kulturpolitik , men en overdreven brug af skatteydernes penge p kulturpolitik , det er ikke rigtigt vores gebet .
Vi finder derfor , at Kommissionens forslag om en samlet budgetramme p 400 millioner euro over de 5 r er bde realistisk og passende .
<P>
Tilsvarende er det med visse forbehold , vi i morgen stemmer for forslagene om oprettelse af en europisk garantifond og de udvidede finansieringsmuligheder via samarbejdet med Den Europiske Investeringsbank .
Nr vi alligevel stemmer for , skyldes det , at det ikke automatisk betyder yderligere udgifter for de europiske skatteborgere .
MEDIA Plus-programmet inddrager ogs radiosektoren , hvilket er nyt i forhold til tidligere mediaprogrammer , og vi kan ikke rigtigt finde en god og fornuftig grund til det , derfor har vi ogs et forbehold p dette omrde .
Mediaprogrammerne har tidligere vret administreret af Kommissionen i samarbejde med Medieudvalget som rdgivende udvalg .
Ordfreren nsker at ndre Medieudvalgets status fra rdgivende til kompetencehavende , men det har vi aldrig fet en rigtig god forklaring p .
Jeg kan frygte , at forvaltningen af MEDIA Plus-programmet bliver lidt yderligere besvrliggjort af denne ndring , og derfor er det ogs med et forbehold , vi stemmer for i morgen .
Trods alle disse forbehold mener jeg , at vi har et vldigt godt program foran os , s vi kan styrke den europiske filmsektor , og der skal lyde en stor tak herfra til ordfreren , fru Hieronymi , for det imponerende stykke arbejde , hun har gjort .
<SPEAKER ID=364 LANGUAGE="NL" NAME="Vander Taelen">
Fru kommissr , hr. formand , jeg har bde gode og drlige nyheder om dette MEDIA Plus-program .
De gode nyheder er selvflgelig det gode arbejde , som fru Hieronymi har udfrt , og det mere end fortrffelige samarbejde , der er resulteret i , at det udvalg , der har behandlet betnkningen , enstemmigt har stemt for .
Det er en god plan .
Denne plans forgngere har i vrigt bevist , at der er et reelt behov for den slags planer .
<P>
Gruppen De Grnne har slet til lyd for , at opmrksomheden ogs rettes mod de sm lande , mod de muligheder , som mindre producenter i de sm lande eller i lande , der tilhrer et lille sprogomrde , har , og vi er meget taknemmelige for , at der er taget hensyn hertil i de vedtagne ndringsforslag .
Selvflgelig sttter vi helt det , ordfreren sagde om ndvendigheden af en juridisk basis .
<P>
S kommer jeg desvrre til de negative nyheder .
Disse negative nyheder har ikke s meget at gre med denne mediaplan , men mere med hele den mediepolitik , som Den Europiske Union str for .
Sprgsmlet er , hvilke ambitioner har Europa ?
Det stiller jeg sprgsml om .
Jeg har med stor interesse lyttet til hr . Andreasens kritik med hensyn til budgetelementet , men jeg lser i pressen , at EU anvender 1 milliard euro om ret til at stimulere , til at hjlpe tobaksdyrkerne .
S er det jeg sprger , sdan som hr . Perry meget rigtigt bemrkede : Hvordan kan det vre , at det benbart er nemmere at f penge fra EU , hvis man dyrker olivenolie ?
Det diskuteres nsten ikke .
Om de meget store budgetter , der i EU gr til landbruget , diskuteres der i vrigt med rette ikke srlig meget .
Men sprgsmlet er , hvorfor er det s vanskeligt at udarbejde en europisk politik , en industripolitik , som et svar p Hollywood .
Jeg mener , at Hollywood ikke krver andet end en vrdig modstander .
Desvrre m vi konstatere , at der i dette program ikke engang er gjort en begyndelse .
Programmet tager slet ikke hensyn til produktion .
Man taler om meget vigtige emner som distribution eller forberedelse af produktion , men om produktionen , ikke en lyd .
Det er selvflgelig ikke meningen , at man skal smide med subsidier .
Nej , det er , som ordfreren i vrigt med rette sagde , meget vigtigt , at Den Europiske Union langt om lnge opretter en garantifond . At man sammen med Den Europiske Investeringsbank stiller garantier for europiske producenter , der tr konkurrere med Hollywood .
At vi giver de mennesker , der virkelig tr investere i europiske film , mulighed for at gre det . Det anmoder jeg kommissren om at gre noget ved .
Det er ikke kun et sprgsml om at sikre vores kultur , men frst og fremmest en stor udfordring til det nye rhundrede , fordi enhver ved , at det bliver content-industriens , indholdsindustriens rhundrede . Det vil vre meget trist , hvis vi p EU-plan helt overlader dette til den amerikanske content-industri .
<SPEAKER ID=365 NAME="Fiori">
Hr. formand , frst vil jeg gerne give udtryk for mine varmeste lyknskninger til fru Hieronymi med det glimrende arbejde , hun har udfrt i Kulturudvalget , og herefter vil jeg ligeledes fremhve den store forstelse og det glimrende samarbejde , der har vret mellem udvalgene . Det forholdt sig da ogs sdan - og det er beviset herp - at betnkningen og udtalelserne blev enstemmigt vedtaget .
<P>
Ud fra et strukturelt synspunkt har der vist sig at vre behov for strre investeringer i den audiovisuelle sektor for at skabe nye beskftigelsesmuligheder for unge arbejdslse i Europa og for at dmme op for hjerneflugten fra Den Europiske Union til lande uden for EU , isr til USA , hvor strre investeringer ikke blot er en garanti for bedre arbejdsbetingelser , men ogs for bedre beskftigelsesmuligheder .
<P>
Vi har arbejdet med flgende punkter .
Vi fandt det ndvendigt at ndre programmets adgangssystem ved at reducere antallet af partnere fra tre til to , og vi fandt det ndvendigt at sikre , at de uddannelsesprogrammer , som er beskrevet i dette forslag , omfatter sttteforanstaltninger , der opfylder behovet for en udvikling af innovativt indhold med henblik p produktionen af audiovisuelle formater til underholdning . Vi fandt det desuden vigtigt at ndre retsgrundlaget ved ogs at anvende den flles beslutningsprocedure for den del , der vedrrer udvikling , distribution og produktion , hvilket giver Parlamentet strre indflydelse p programmets gennemfrelse og p dets mlstning , nemlig at fremme den europiske kultur .
<P>
Endelig er Industriudvalget af den opfattelse , at det er meget vigtigt at fremme investeringerne i den europiske filmindustri , og udvalget opfordrer derfor medlemsstaterne til at indfre skattefrihed for belb , der reinvesteres i oprettelsen af nye arbejdspladser , og understreger vigtigheden af , at der etableres en garantifond som en af de ndvendige foranstaltninger for at udvikle en uafhngig audiovisuel industri , som sttter nye talenter og udvikler et kulturelt indhold , der lever op til den europiske tradition .
<SPEAKER ID=366 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , kre kolleger , i et konomisk og monetrt EU kunne det have vret en fordel , at programmet MEDIA / MEDIA Plus har traktatens artikel 157 ( industri ) som juridisk grundlag .
Det audiovisuelle omrde vil helt klart i vores arbejde st i centrum for EU ' s politik .
<P>
Men nr jeg lser dokumentet " Forpremiere " om denne mdeperiode udarbejdet af ledelsen for Parlamentets presseafdeling , konstaterer jeg , at programmet MEDIA Plus ikke optrder som et af denne uges strke punkter .
Jeg blev rligt talt en smule overrasket over den ringe interesse , en af de vigtigste betnkninger fra Kulturudvalget i r fremkalder eller - helt rligt - jeg blev ikke overrasket .
I Parlamentet tages der som i alle andre af EU ' s institutioner kun ringe hensyn til kulturen .
Det m der laves om p .
<P>
Det drejer sig her ikke kun om den audiovisuelle industri . For resten skulle vi hellere tale om den audiovisuelle sektor .
Jeg nsker - med andre kolleger , som ogs har sagt det samme her - at artikel 151 om kulturen ogs optrder som en juridisk sttte for dette audiovisuelle program .
<P>
Jeg vil gerne benytte lejligheden til meget hurtigt og meget varmt at takke fru Hieronymi for hendes faste vilje til at udvide grundlaget og mlet samt at udvikle midlerne for dette program for slet ikke at tale om al den energi , hun har lagt i vores flles arbejde .
<P>
Industrien er ikke alt i den audiovisuelle skaberproces . Det drejer sig lige prcis om en skabende proces , og mlet med dette program er at gre den kulturelle mangfoldighed effektiv og konkret .
Den kulturelle mangfoldighed er ikke et slogan , men en ndvendighed , der bde er kulturel og konomisk .
Det haster med at f de audiovisuelle vrker til at cirkulere i samtlige EU ' s lande .
Sttten til biografer , der viser ikke-nationale europiske film , br styrkes .
En understregning af dette programs kulturelle betydning vil naturligvis ikke sige , at vi ser bort fra dets konomiske betydning .
Det ser ud til , at der frem til 2005 vil blive skabt mere end 300.000 vrker af hj kvalitet i den audiovisuelle sektor .
Kan man vre s lidt interesseret i et marked , der vil vokse s hurtigt ?
Endvidere lader hverken den kulturelle ndvendighed eller det konomiske ml til at veje tungt for gennemfrelsen af dette program og p mlene , der i vrigt er ambitise .
<P>
Budgettet er som altid , nr det drejer sig om kultur , minimalt , og jeg taler endda ikke om den kendsgerning , at klokken altid har passeret 22 , nr det handler om kultur her .
Man vil sige , at budgettet er forhjet i forhold til de to foregende programmer , MEDIA 1 og MEDIA 2 .
Jeg tror det ikke .
250 millioner til 12 lande og 310 til 16 er ikke mindre end de 400 millioner , der i dag er foreslet til ca . 30 lande .
Hvorfor et s latterligt budget uden en reel forhjelse til et program , der kan forene dette dobbelte ml , der er s ndvendigt i EU for en identitet , en selvstndig og mangfoldig kultur samt en dynamisk konomisk udvikling ?
<P>
Er det her ved indgangen til den digitale tidsalder - hvor man lover os en revolution i udviklingen af indhold og formidlingen af billeder , mens programmet MEDIA Plus skaber plads til pilotprojekter som en digital overfrsel af vores audiovisuelle kulturarv - serist at forholde sig s userist til programmet MEDIA Plus ?
<SPEAKER ID=367 LANGUAGE="IT" NAME="Gargani">
Hr. formand , MEDIA-programmerne har til forml at styrke den europiske industri og det audiovisuelle indhold ved hjlp af finansielle sttteforanstaltninger til specifikke omrder ssom udvikling , projekternes forberedelsesfase , distribution og markedsfring af audiovisuelle vrker , fremme af de europiske programmers og vrkers adgang til de europiske og internationale markeder samt uddannelse med henblik p en forbedring af de faglige kvalifikationer .
Det er vigtigt , at MEDIA Plus og MEDIA-Uddannelse bliver vedtaget , og at promotionen har en selvstndig rolle . Den betydelige rolle , som distributionen spiller for en stadig strre udbredelse af vrkerne , er ligeledes vigtig , ligesom det er vigtigt at lgge strst mulig vgt p , at MEDIA Plus og MEDIA-Uddannelse supplerer hinanden .
<P>
Kommissionen burde psknne Parlamentets bidrag ved at godkende ndringsforslagene om svel uddannelsesdelen - der falder ind under den flles beslutningsprocedure - som udviklings- , distributions- og markedsfringsdelen , hvor Parlamentet udelukkende bliver hrt , og hvor de strste budgetbevillinger i vrigt er samlet .
<P>
ndringsforslagene er et resultat af ordfreren fru Hieronymis meget dygtige arbejde . I min egenskab af formand vil jeg gerne lyknske hende og minde om , at man i Kulturudvalget og de udvalg , der afgav udtalelse , var fuldstndigt enige om at sttte hende .
<P>
De to sidstnvnte udvalg , nemlig Retsudvalget og Industriudvalget , har foretaget en vigtig handling , idet de har godkendt forslaget om at ndre retsgrundlaget for MEDIA Plus ved at tilfje artikel 157 om industri og artikel 151 om kultur for at lgge lige stor vgt p de to aspekter af industrien og den audiovisuelle sektor .
<P>
Via pressebureauer har Kommissionen allerede p forhnd givet udtryk for sin modstand mod dette ndringsforslag .
Jeg beklager , men vi er ikke tilfredse med dette svar . Vi ville hellere have hrt kommissren give udtryk for sin holdning under denne forhandling og ikke ved hjlp af pressemeddelelser .
<P>
Vi anmoder dog om en forhjelse af budgettet , og vi hber , at der ogs p dette punkt vil vre forstelse og enighed mellem Parlamentet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=368 LANGUAGE="EN" NAME="O'Toole">
Hr. formand , jeg takker fru Hieronymi for det arbejde , hun har lagt i denne betnkning .
<P>
Det er vigtigt straks at understrege , at der ikke bare er tale om en hvilken som helst betnkning .
Der er tale om noget , som ligger ikke blot dette udvalgs og Parlamentets medlemmer , men ogs industrien i hele Unionen strkt p sinde .
Men nr vi fremlgger den for Parlamentet , m vi stille os selv to vigtige sprgsml .
For det frste , hvorfor har vi brug for dette program ?
For det andet , hvilken mervrdi fr vi ud af det ?
Kun ved at besvare de sprgsml enigt str vi strkt over for Rdet og Kommissionen .
<P>
Hvorfor har vi brug for det ?
Vi str ved begyndelsen til en eksplosion i den europiske filmindustri .
Vi skal stte os selv i stand til at konkurrere internationalt .
Det mener jeg , vi kan .
Jeg mener ogs , at denne industri bliver spydspidsen i dette rhundrede , p samme mde som kul , stl og jernbaneinfrastrukturen var drivkraften i den industrielle revolution i det 19. rhundrede .
Det er helt afgrende , at vi ikke forspilder denne chance .
Det er helt afgrende , at vi er med i front som en rkke institutioner , der forpligter sig til at opbygge denne industri .
<P>
Den anden grund er , at vi i denne ra af stadigt mere ensartet audiovisuelt indhold behandler omrder som talefrihed , ytringsfrihed og frihed til mangfoldighed .
Her har vi i Parlamentet et eksemplarisk ansvar for at medvirke til udviklingen af denne specielle sektor .
<P>
Min egen gruppe gr kraftigt ind for det budget , der er opstillet i betnkningen .
Vi gr ogs ind for at sprede investeringerne og se p forskellige finansieringskilder i trd med tidens nye ivrkstternd .
<P>
Endelig er det meget vigtigt at gentage , hvad fru Pack sagde om at have en langsigtet strategi for den audiovisuelle sektor i EU , en langsigtet koordineret og integreret strategi , som stter os i stand til at udnytte hinandens strke sider i alle medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=369 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Fru kommissr , De sagde engang i december , at for at styrke den europiske film vil De erklre Hollywood krig .
Ja , men vores bedste krigere udvandrer til Hollywood , fru kommissr , og onde tunger pstr , at man rent juridisk kunne rejse en anklage mod Dem , fordi De i Cannes har uddelt den europiske filmpris under navnet MEDIA Plus , men muligvis med penge fra MEDIA II .
Det vil vi nu ikke gre , hvordan det s end forholder sig .
Tvrtimod er vi taknemmelige for hele det intensive arbejde , De lgger i de kulturpolitiske dagsordener .
<P>
I pressen har jeg kunnet lse , at nr vi , Europa-Parlamentet , kmper for Parlamentets flles beslutningsprocedure , kan vi muligvis bringe tidsplanen i fare .
Det mener jeg ikke , vi gr .
Vi har et politisk nske om , at dette program starter prcist .
Som befolkningens direkte valgte reprsentanter har vi en juridisk og moralsk ret til at f medbestemmelse p de kulturpolitiske dagsordener .
<P>
Kre fru kommissr , vi anmoder Dem meget indtrngende om en konkret og konstruktiv dialog med Dem og med Rdet .
<SPEAKER ID=370 NAME="Gutirrez Cortines">
) Hr. formand , jeg vil sige , at jeg er glad for MEDIA Plus-dokumentet .
Jeg synes , det er blevet forbedret meget af Europa-Parlamentet .
Fru Hieronymi har derudover vret meget ben over for alle forslag , og jeg synes , at det har noget nyt i forhold til andre programmer , som Kommissionen ogs bidrager til , og det er sttten til markedsfringen og til distributionen .
<P>
Imidlertid kunne jeg godt tnke mig , at man tog et yderligere skridt fremad , for efter min mening har MEDIA Plus-dokumentet et kriterium , der ligner lidt en avantgardefilm : Det sttter navnlig drejebogen og produktionen , selv om vi i dag ved , at efterproduktionen udgr 60 % , 70 % eller 80 % af de gode film .
Derudover er efterproduktionen det omrde , hvor de nye teknologier arbejder .
Der er langt billigere at producere specialeffekter p en computer end i virkeligheden .
Og hvis vi ikke sttter efterproduktionen , opstningen , tilrettelggelsen af opstningen samt etableringen af studier , hvor man kan eftersynkronisere , opstte og lave lydspor , hvor der kan laves en god efterproduktion , s vil vores filmindustri sakke agterud .
<P>
Vi har europiske instruktrer , som har arbejdet med amerikanske virksomheder , som har lavet glimrende film .
Vi har knowhow , men vi mangler sttten til industrien , s vi kan konkurrere inden for efterproduktionen , for hvis man p nuvrende tidspunkt taler om drejebogsfilm , s er det det samme som at tale om svundne tider , det er at tale om filmteatret , hvor kameraet lber bag ved skuespilleren .
Det system er fuldstndigt forldet .
Vi burde sttte denne nye industri , hvor de nye erhverv ogs findes ; den nye kreativitet , en kreativitet i billedet , i den rene filmindustri ; den nye filmindustri for den tidsperiode , som vi befinder os i .
Derfor vil jeg bede Dem om , at indkaldelserne tager hensyn til disse aspekter , og at de bnes for industriens verden .
Og i forsoningen burde vi nu endelig tale om kulturindustrien .
<SPEAKER ID=371 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , fru kommissr , rede medlemmer , de sidste 10 rs teknologiske fremskridt har sandelig ogs bevirket en revolution p det audiovisuelle omrde .
I et samfund , som respekterede mennesket , som fungerede for at tilfredsstille dettes mangesidige behov , svel materielle , ndelige som kulturelle , ville fremskridtet fre til , at den kunstneriske udfoldelse blomstrede , og at der udvikledes nye udtryksformer . Det ville gre kunsten tilgngelig for alle , det ville bidrage til en dybere forstelse mellem befolkninger med forskellig kulturel baggrund .
<P>
Men under kapitalismen derimod knuses det teknologiske fremskridts positive flger for mennesket svel p det audiovisuelle omrde som p andre omrder af de magter , som kontrollerer dette samfund . Nemlig af monopolernes profit , som opns ikke gennem en kvalitetsforbedring af den kunstneriske skabelse , men gennem markedskontrol , misvisende reklamer og ideologisk manipulation , som skaber bestemte forbrugsmodeller , ogs inden for kulturen .
Problemet , rede medlemmer , er ikke kun , om det er amerikansk producerede eller europisk producerede film , der er fremherskende i Europa , men frst og fremmest indholdet og kvaliteten i de film , som vi og vores brn ser .
<P>
EU behandler generelt kulturen og de audiovisuelle medier i srdeleshed som en handelsvare , som endnu et omrde for kapitalens forretningsvirksomhed , som endnu et omrde for konkurrence , hvor vinderne ikke bliver dem , som har noget nyt at tilbyde , noget kvalitetsmssigt bedre , men dem , som har de bedste forudstninger for til egen fordel at udnytte markedsmekanismerne .
Det fremfres desuden yderligere i forslaget til MEDIA Plus / MEDIA allerede fra indledningens frste afsnit , fra den frste artikel i beslutningsforslaget , at man strber efter at tillade , at dette omrdes professionelle kan drage fuld nytte af den europiske og internationale markedsdimension .
Vi har med et produkt at gre , der ligger langt vk fra EU ' s borgeres behov og fra kulturen , men tt p de interesser , som drager fordel af en kommercialisering af kulturen .
<SPEAKER ID=372 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med hendes arbejde .
Der er to enkle sprgsml , som jeg vil tage op .
Der er visse ting , som den offentlige sektor ikke kan , og andre ting , som markedet ikke kan .
Den offentlige sektor kan i hvert fald ikke lave gode film .
Jeg mener heller ikke , den kan bedmme , om en film er god .
Hver gang vi prver det i Det Forenede Kongerige , ser det ud til , at de film , der fr statssttte , bliver fiaskoer .
Det skal vi passe meget p med .
Markedet har heller ikke tilstrkkelige ressourcer eller evner til at sikre , at folk fr tilstrkkelig uddannelse eller trning .
Det er noget , som denne betnkning omhandler , og det er EU ' s ansvar .
Jeg vil gerne rose de organisationer - for Storbritanniens vedkommende den nationale filmskole i Beaconsfield - som har brug for sttte for at kunne udfre deres arbejde .
<P>
Det glder mig , at der henvises til digitalradio i denne betnkning , men det er ikke nok .
Vi m ikke glemme radioen i forbindelse med den audiovisuelle sektor .
Jeg hber , man ikke glemmer det i behandlingen af betnkningen .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at det er meget let at skrive en lang tale , men meget svrere at holde en kort tale .
Det er let at bruge et stort budget , men det er svrt at bruge et lille budget .
Vi stoler p , at Kommissionen bruger sine penge effektivt .
<SPEAKER ID=373 LANGUAGE="DE" NAME="Glante">
Hr. formand , jeg har ikke det sidste ord , det har kommissren .
Jeg kan tilslutte mig takken til ordfreren og blot endnu en gang understrege , at jeg ogs har hrt fra branchefolk , at det hidtidige program har vret en fuldkommen succes .
Jeg mener , at en grund hertil har vret den intensive opflgning af sttten med rdgivning og integration i et lokalt netvrk .
Det skal endnu en gang understreges .
MEDIA-Desk og MEDIA-Antenner er her meget nyttige instrumenter .
<P>
Den institutionelle opflgning skal ubetinget bibeholdes .
MEDIA-Antenner hjlper her med til at minimere forhindringerne f.eks. ogs for det europiske samarbejde .
P den ene side drejer det sig om kultur og om flles kulturelle traditioner i Europa p det audiovisuelle omrde .
Det er endnu en temmelig sart plante , som krver vores fulde opmrksomhed .
P den anden side har tidligere talere henvist til , at det ogs er en handelsvare , som mles p sin succes .
Et afgrende succeskriterium for det nye MEDIA-program vil vre at sttte udvikling , distribution og PR-virksomhed for film , som publikum vil se .
<P>
Jeg vil heller ikke holde min personlige mening tilbage .
Hollywood kan efter min mening ikke besejres alene med penge og kvoter , men kun med kvalitet .
De seneste r har vist , at der er interesse for ganske forskelligartede film .
Her behver Europa heller ikke at holde lav profil .
Denne gode udvikling skal vi fortstte , og den forhjelse af budgettet , som nskes i fru Hieronymis betnkning , er relevant .
<P>
Til sidst skal jeg henvise til , at mange af den europiske kulturs rdder ogs ligger i Central- og steuropa .
Ved at forhje budgettet vil det ogs vre muligt at styrke disse landes deltagelse i programmerne .
Mske er det sidste ord ogs i de nste r om en yderligere forhjelse ikke sagt endnu .
<SPEAKER ID=374 NAME="Reding">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne takke Dem for at have sat MEDIA Plus p dagsordenen p trods af , at denne var meget ttpakket , og ogs p trods af , at vi s ofte bliver ved til sent ud p natten .
Men ok , kulturen praktiseres ofte sent p aftenen , vi er derfor ikke s langt uden for sdvanen .
<P>
Jeg m ogs takke medlemmerne af Parlamentet , der har beskftiget sig intenst med projektet . Det glder selvflgelig medlemmerne af Kulturudvalget , men ogs de forskellige udvalg , der har vret konsulteret om udtalelsen , og jeg vil gerne nvne ordfreren , fru Echerer , og de herrer Fiori , Rocard og Wynn .
Isr vil jeg gerne slutte mig til alle de , der har fremhvet ordfreren fru Ruth Hieronymis bidrag .
Vi roser generelt ordfreren , det er der tradition for .
Jeg tror dog , vi denne gang kan sige , at fru Hieronymi har udfrt et mere end usdvanligt arbejde .
Hun har vret en fremragende ordfrer , og det er takket vret hende , at forslaget , som Parlamentet fremlgger for os i dag , forbedrer Kommissionens tekst .
Vi takker for ordfrerens forhandlingstalent og hendes personlige engagement .
Mange tak , fru Hieronymi .
<P>
Hr. formand , som De ved , tillgger Kommissionen Europa-Parlamentets holdning stor betydning , isr med henblik p mdet i Rdet ( kultur ) den 20. og 21. juli , fordi det er min opgave at meddele ministrene Europa-Parlamentets synspunkt .
Diskussionerne mellem Kommissionen og Ministerrdet kan sledes udvikle sig p en nyttig mde med grundlag ikke alene i Kommissionens forslag , men ogs p baggrund af den holdning , Parlamentet har givet udtryk for .
<P>
De skal ikke forvente , at jeg kaster mig ud i en tale om den europiske films betydning .
Jeg har gjort det adskillige gange og i forskellige sammenhnge .
De kender mine synspunkter p omrdet , jeg er enig med Dem , men vi er her i aften for at lave et forslag , der er det bedst mulige .
<P>
Jeg har med stor interesse sat mig ind i de 116 ndringsforslag fremsat i dag . 48 af dem handler om forslaget til beslutning om erhvervsuddannelser og 68 om feltet " udvikling , distribution og promotion " .
Alle ndringsforslag viser en bred enighed i Parlamentet om den metode , Kommissionen har udviklet for programmet MEDIA .
Der er en lang rkke konkrete forslag til ivrkstning af programmet , og ved gennemgangen af disse kom der adskillige bekymringer frem fra Parlamentet , og jeg kan sige Dem , at Kommissionen i store trk deler disse , og jeg er i vrigt enig i strstedelen af de synspunkter , der er givet udtryk for her i salen i aften .
<P>
Frste bemrkning , vi anerkender betydningen af sektoren med audiovisuelt indhold i konomien og i det europiske samfund af i dag og i morgen samt ndvendigheden af at tage hjde for de nye muligheder , der tilbydes , isr gennem den nye digitale teknologi .
Denne udfordring br fre til , at man i hjere grad tager hensyn til de nye teknologier inden for MEDIA Plus , men ogs , for dette er ikke tilstrkkeligt , at man som en fortsttelse af topmdet i Lissabon skaber en strre bning af andre fllesskabsinitiativer .
<P>
Som De netop lige har bemrket , har vi ikke tilstrkkeligt med penge til at kunne investere i produktionen .
Produktionen af en enkelt vigtig film ville koste nsten mere end hele vores MEDIA-program .
Det er rsagen til , vi med MEDIA har forsgt at vre et supplement til det , man br gre , og som medlemsstaterne gr , men dette er heller ikke tilstrkkeligt , og visse talere har med god grund nvnt den erfaring , man gennem tiden har gjort med en garantifond , som blev fjernet .
Vi arbejder p ny p at genskabe en sdan fond .
<P>
Jeg har faktisk taget kontakt til direktren for Den Europiske Investeringsbank , og vi er enige om , at det for at udvikle indholdet af EU ' s industri er ndvendigt at udvikle tilrdighedsstillelsen af risikovillig kapital og dermed udvikle instrumenter , der hjlper investeringen p det audiovisuelle omrde .
Det er i den forbindelse , at mine funktionrer og funktionrer fra Den Europiske Investeringsbank er i gang med at forhandle for s hurtigt som muligt og i nden fra eEurope fremfrt i Lissabon og bekrftet i Feira at oprette en sdan investeringsfond .
Nr sagen er kommet godt p plads , vil jeg naturligvis mde op her i Parlamentet , hr. formand , for at underrette Dem .
<P>
Jeg er ogs enig i , at EU ' s politik p det audiovisuelle omrde br have en lang horisont , men udvikles som et supplement til og i synergi med de nationale og regionale politikker p omrdet .
<P>
For det andet er en af de succeser , man har erkendt med MEDIA-programmet , dets relevans for virksomhedernes behov i sektoren , isr for SMV gennem mekanismer for konomisk sttte og sttte fra uddannelsesprogrammer tilpasset deres praksis og strategier .
Disse mekanismer br sledes sigte p at komme uden om forhindringerne p de nationale markeder og fuldt ud udnytte et udvidet omrde for formidling .
Det er derfor afgrende , at ivrksttelsen af MEDIA Plus sttter sig til professionel ekspertise , og at stttemekanismerne bliver tilgngelige for det strst mulige antal virksomheder i alle landene og i alle de regioner , der danner vores Fllesskab .
Ivrksttelsen br finde en passende balance mellem hensynet til de faglige behov og ndvendigheden af en gennemsigtighed og en stram kontrol med de offentlige udgifter , hr .
Perry , isr i henhold til de finansielle bestemmelser .
<P>
For det tredje og sidste konstaterer jeg med glde , at Parlamentet deler Kommissionens synspunkt om mlsektorerne for programmet og nsket om , at der udvikles tvrnationale synergier - jeg tror , det er her , fremtiden ligger for industriomrdet i EU , i koproduktioner med tvrnationale synergier , det vil sige mellem sektorerne for produktion og distribution , og dette er noget nyt , med henblik p at f en mere konkurrencedygtig industri .
Men selv om vi taler om kulturindustrien , taler vi selvflgelig stadig om kultur , og selv om vi nsker at eksportere vores film , nsker vi ogs at fremme , fremhve og realisere denne kulturelle og sproglige mangfoldighed , som ikke kun er plagt os af traktaten , men som er et nske fra borgerne , der plgges os gennem vores politiske knowhow .

<P>
Hvad er da , mine damer og herrer , Kommissionens holdning til de ndringsforslag , vi har fet fremlagt ?
For det frste , hvad angr omrdet " erhvervsuddannelser " , er jeg i stand til helt eller delvist at acceptere 37 af de 48 ndringsforslag , der er fremlagt i dag .
Hr. formand , jeg stiller listen med ndringsforslagene til Deres rdighed .
Faktisk er de eneste ndringsforslag , jeg har forbehold over for , selvflgelig budgettet .
Tro mig , kre kolleger , det generer mig at st her over for Dem og sige , at jeg ikke kan acceptere det belb , De foreslr .
Personligt , hvis jeg ikke udtalte mig som kommissr , ville jeg mene , at det belb , Parlamentet foreslr , endda er alt for lavt til de ml , vi nsker at n .
Desvrre har vi en begrnsende budgetmyndighed , og vi har desvrre ogs vores regeringer , der endda nsker langt mindre end det , budgetmyndigheden giver mig befjelse til at ville .
De kan alts se , at jeg er tvunget til at sige , at de forslag , De har stillet , og som ikke er overdrevne , fru ordfrer , ikke kan stttes af Kommissionen .
<P>
Et andet element er udelukkelsen af grunduddannelsen nvnt i ndringsforslag 12 , 110 , 111 og 112 .
Jeg vurderer , at denne type uddannelse br kunne stttes , ikke generelt , men som noget exceptionelt og subsidirt , nr enhver anden mulighed p EU- eller nationalt plan er udelukket og isr med henblik p at oprette netvrk bestende af institutioner for grunduddannelser , det vil alts isr sige p EU-plan for denne grunduddannelse .
<P>
Et andet problem er udelukkelsen af uddannelsesomrder , der stttes under programmet for konomisk , finansiel og handelsmssig forvaltning , nvnt i ndringsforslag 113 og 114 .
<P>
Hvis vi nsker at uddanne faglrte til effektivitet , m De vre klar over , at det er afgrende , herunder p EU-niveau , at uddanne dem til at forst EU- og internationale dimensioner p markedet for deres aktivitetsomrde .
Etableringen af internationale koproduktioner , markedsfring og distribution i udlandet er alt sammen noget , vores fremtidige fagfolk p det audiovisuelle omrde skal undervises i , hvis vi nsker , de skal operere p internationalt plan , og det er vores ml .
Det er alts set ud fra et EU-perspektiv , at denne konomiske , finansielle og handelsmssige forvaltning vil blive stttet .
<P>
Det fjerde punkt : Indarbejdelse af uddannelse i de tekniske audiovisuelle fag , ndringsforslag 18 , og p radioomrdet , ndringsforslag 33 .
Disse uddannelser er veludviklede p nationalt plan og krver ikke i sig selv en EU-dimension som de andre foreslede uddannelser .
Derimod vil jeg g ind for at bne uddannelsesaktiviteter under MEDIA for faguddannede p radioomrdet , hvilket kan udgre et kompromis mellem ndringsforslag 33 og 34 .
<P>
Endelig er der to ndringsforslag af mere deklamatorisk art om at tilskynde til skattemssige foranstaltninger , ndringsforslag 4 , og om den intellektuelle ophavsret , ndringsforslag 9 .
Selv om disse ndringsforslag er legitime i sammenhngen , gr de ud over begrundelsen for beslutningen .
<P>
Jeg kommer nu , hr. formand , til det andet omrde i direktivforslaget : " Udvikling , distribution og promotion " .
Jeg er parat til at acceptere i teksten eller i tankegangen 57 ndringsforslag eller 80 % af de ndringsforslag , Parlamentet har fremlagt .
Hr. formand , jeg stiller listen med ndringsforslagene til Deres rdighed .
<P>
Jeg bliver ndt til at tage forbehold over for 11 af de fremlagte ndringsforslag .
Fire af dem , ndringsforslag 53 , 65 , 69 og 93 , er af deklamatorisk art og falder uden for rammen for beslutningen .
Om end de mtte vre legitime i sammenhngen , er indarbejdelsen af dem ikke begrundet i teksten til forslag til beslutning .
<P>
Mine forbehold drejer sig isr om flgende ndringsforslag , hvilket ikke vil forbavse Dem : ndringsforslag 44 og 54 taler om det juridiske grundlag .
Til det juridiske grundlag , Kommissionen har foreslet , artikel 157 , stk . 3 , nsker Parlamentet at fje et andet juridisk grundlag , nemlig artiklen " Kultur " .
Kre parlamentarikere , jeg forstr Dem , men jeg finder , som det allerede er tilfldet med MEDIA 2 , at artikel 157 om industrien udgr det relevante juridiske grundlag for denne afgrelse , hvad angr bde dens mlstning , dens ml og dens indhold .
Jeg sagde i mit indlg : At fre en industripolitik p det audiovisuelle omrde betyder ikke , at man glemmer den kulturelle mangfoldighed , idet mlet med denne industri netop er ude i lokalomrderne at realisere den kulturelle mangfoldighed .
Men valget af artiklen om industrien som juridisk grundlag er i overensstemmelse med en konstant praksis , der udves af Domstolen , og jeg citerer : " inden for Fllesskabets kompetencesystem br valget af det juridiske grundlag vre baseret p objektive elementer , der kan underkastes kontrol inden for jurisdiktionen , og blandt hvilke indgr isr mlet , indholdet og hensigten " .
<P>
MEDIA Plus har til forml at styrke industriens konkurrenceevne i den audiovisuelle sektor , men jeg har bemrket , at en betragtning , betragtning nr . 11 , understreger , hvis der stadig skulle vre behov for dette , den kulturelle dimension i denne sektor i overensstemmelse med traktatens artikel 151 , stk .
4 .
<P>
Jeg har noteret mig Deres bekymringer , og jeg hber virkelig , at den kommende revision af traktaten vil tilbyde en ny ramme samt foranstaltninger , der gr det muligt fuldt ud at knytte Europa-Parlamentet til beslutningerne om den audiovisuelle politik .
<P>
Hvad angr ndringsforslag 87 om budgettet for det andet omrde , vil jeg komme med den samme bemrkning som angende ndringsforslaget om budgettet for uddannelse .
Det behver jeg alts ikke at gentage .
Med hensyn til ndringsforslag 103 om radioen kan MEDIA Plus ikke i betragtning af de konomiske begrnsninger udvides til andre sektorer , men jeg har allerede under behandlingen af omrdet uddannelse gjort en indrmmelse for at indfje radioen i programmet .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene 115 og 116 , regionale og mindretalssprog , ved De , at Kommissionen er meget omhyggelig med at respektere og fremme den sproglige og kulturelle mangfoldighed .
I vrigt tages der hensyn til denne interesse gennem hele MEDIA Plus-programmet , isr gennem tiltagene for positiv diskrimination i stttemekanismerne til fordel for erhvervsdrivende , der opererer i lande og regioner med en lille produktionskapacitet og i geografisk og sprogligt begrnsede omrder .
<P>
ndringsforslag 115 vil skabe et underprogram i programmet .
Jeg mener derfor ikke , det er ndvendigt at g s langt .
Men ndringsforslag 116 gr i realiteten ikke andet end at gentage og prcisere de tiltag , der allerede findes rundt omkring i programmet .
Hvis Parlamentet derfor nsker det , kan det vedtage det , jeg har intet imod dette ndringsforslag .
<P>
Kre kolleger , hr. formand , ud over disse uoverensstemmende punkter , der er minimale , vil jeg gerne udtrykke min tilfredshed med samarbejdet og med de mange punkter , der er enighed om mellem Kommissionen og Parlamentet .
De ndringsforslag , der er foreslet i dag , og som er af hj kvalitet , vil uden tvivl gre det muligt at forbedre de tekster , der fastlgger MEDIA-programmet .
De vil bidrage til at n det ml , vi nsker at n : At skabe en industri i EU med et strkt indhold .
Vi vil med vores MEDIA Plus-program supplere alle de andre aktiviteter , der skal gengive den europiske biografscene , ikke p nogen mde dens dle dannelse , for den har den aldrig mistet , men gengive den tillid , for det er med tillid til EU ' s biografscenes kapacitet , at det vil lykkes os at udvikle det , vi alle sammen nsker .
<SPEAKER ID=375 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Reding .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen
<SPEAKER ID=376 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0185 / 2000 ) af Sanders-Ten Holte for Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets henstilling om europisk samarbejde om evaluering af kvaliteten i skoleundervisningen ( KOM ( 1999 ) 709 - C5-0053 / 2000 - 2000 / 0022 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=377 NAME="Sanders-Ten Holte">
Hr. formand , fru kommissr , n af Den Europiske Unions vigtigste mlstninger er at fremme bevgeligheden p arbejdsmarkedet , og skoleundervisning af hj kvalitet kan kun fremme dette ml .
Det er derfor meget vigtigt , at der udvikles instrumenter til ikke kun at forbedre undervisningen , men ikke mindst til at srge for , at undervisningen svarer til den moderne tids krav .
<P>
Evaluering af kvaliteten , og herunder selvevaluering i skolerne , er ngleelementet i udviklingen af undervisning af hj kvalitet .
Derfor er jeg generelt meget tilfreds med Kommissionens anbefalinger , sdan som de nu foreligger .
Jeg har dog ogs en rkke bemrkninger til anbefalingen , som jeg har kundgjort i min betnkning .
<P>
Frst og fremmest mener jeg , at det er vigtigt , at medlemsstaterne stimuleres til at udvikle gode evalueringsmetoder af undervisningen , hvor selvevaluering komplementerer ekstern evaluering .
Jeg mener endvidere , at det er vigtigt , at de udveksler gode eksempler og erfaringer med hinanden , og at alle involverede i skolen ogs involveres i selvevalueringen , ogs forldrene og eleverne .
Endvidere er det vigtigt , at samarbejdet mellem skoler og forskellige instanser forbedres bde lokalt og regionalt .
Det er der gode eksempler p i prveprojekterne og naturligvis ogs p EU-plan .
<P>
Det er derfor Kommissionens opgave at kortlgge de eksisterende gode metoder og etablere en databank , der kan anvendes interaktivt til at lave en aktivitetsplanlgning og jvnligt rapportere til Parlamentet ved at stte emnet p den lbende dagsorden .
<P>
Jeg har taknemmeligt gjort brug af mange af kollegernes ider , men ogs fra mange institutioner i marken , som jeg har talt med .
Jeg har indtryk af , at der overalt er god vilje til at gre dette projekt til en succes , og den stimulans , der udgr fra Den Europiske Union , falder bestemt i god jord .
<P>
Jeg beklager derfor meget , at det p trods af gentagne forsg fra min side ikke er lykkedes at opn enighed med Rdet . Jeg har , som De ved , bestrbt mig p at afrunde betnkningen ved frstebehandlingen , men mine forsg p at opn enighed er gang p gang trukket i langdrag : alt for sene reaktioner og manglende kompetence .
Derfor opfordrer jeg her og nu Rdet til hurtigt at komme med en flles holdning .
Vi er nsten ved mlet , men jeg vil frst have klarhed over Parlamentets holdning , hvorefter vi kan forsge at komme p linje med Rdet .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at der i udvalget er enighed om en lang rkke ndringsforslag .
Jeg takker alle for deres meget positive holdning .
Jeg anmoder nu om Deres sttte til at sikre disse aftaler .
<P>
Jeg anbefaler , at de ndringsforslag , der er indgivet af PSE , forkastes .
Undervisning i forhold til arbejdsmarkedet er vigtigt .
Se ogs resultaterne fra Lissabon .
Vi skal ikke uddanne mennesker til arbejdslshed , og det skal skoleundervisningen tage hensyn til .
Derfor hrer det hjemme i denne betnkning .
De andre ndringsforslag er mere eller mindre indarbejdet i teksten eller i andre ndringsforslag .
<P>
Endelig det finansielle punkt .
Jeg har med vilje afstet fra at ndre dette . Ikke fordi jeg mener , at det er for stort , men fordi jeg mener , at det af rapporterne vil fremg , om det er for lille .
Det er det rigtige tidspunkt til eventuelt at overveje en udvidelse .
Jeg takker Dem og afventer i spnding Deres reaktioner .
<SPEAKER ID=378 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , det var sent , da jeg holdt min sidste tale , og det er endnu senere nu , s jeg skal prve at gre det endnu kortere .
Men uddannelse er et vigtigt emne , og vi skal sikre , at det fr den opmrksomhed , det fortjener .
<P>
Der bliver ofte brugt meget store ord , nr talen falder p uddannelse , men handling flger ikke altid ord i den sammenhng .
Vi ved alle , at EU har et meget begrnset ansvar p uddannelsesomrdet , men der er visse omrder , hvor EU kan skabe en mervrdi .
Evaluering af undervisningens kvalitet er et af dem .
Da jeg tidligere p aftenen tog ind til byen , s jeg nogle unge mennesker , som stod og s p nogle opslag p en mur .
Det var deres studentereksamensresultater .
Vi tillgger det alts ikke den store vrdi at evaluere de unge .
Det , vi skal , er at evaluere skolerne og sikre os , at de klarer sig godt .
Eftersom skolerne forbereder de unge p en uddannelse i Europas indre marked , skal vi sikre , at skolerne i EU gr , hvad de skal , for at forberede de unge p det indre marked , som de senere skal arbejde i .
<P>
I visse dele af Unionen - og her nvner jeg gerne Det Forenede Kongerige - klarer vi os ikke s godt , som vi burde .
Der er mange meget kvikke unge mennesker , som klarer sig vldig godt i skolen , men 20 % af de unge forlader de britiske skoler uden nogen form for kvalifikationer .
Vi har ikke rd til , at det bliver sdan ved .
Beregninger har vist , at der i lbet af de nste to r bliver brug for en halv million ekstra medarbejdere i IT-sektoren .
Hvor skal de unge mennesker komme fra ?
Vi skal sikre , at skolerne kan levere dem , og jeg er sikker p , at denne betnkning kan bidrage til at hve standarden i skolerne .
P engelsk siger man , at to hoveder er bedre end et .
Jeg er overbevist om , at 15 hoveder , eller 15 st data i hele Unionen , vil hjlpe os til at opn bedre kvalitet i skolerne .
<P>
Jeg vil lige sige noget til Rdet - og jeg hber , at der er nogen fra Rdet , som hrer dette . Jeg ved , at vi kan stole p kommissren , men lad os sige til Rdet , at det var meget godt med alle deres store ord i Lissabon , men nu skal de indfri deres lfter .
Jeg beklager derfor meget , at ordfrerens store indsats for at n til fuldstndig enighed faktisk ikke lykkedes .
S De skal ikke blive forbavsede , hvis Parlamentet sttter ordfreren og forsger at presse Rdet til at leve op til de store ord , de har stret om sig med .
<SPEAKER ID=379 LANGUAGE="FR" NAME="Roure">
Hr. formand , at samarbejde i EU , det er frst og fremmest at kende dens mangfoldighed og dens forskelle .
<P>
Undersgelsen af EU ' s medlemsstaters uddannelsessystemer br give os stof til eftertanke , der stammer fra et dybtgende kendskab til praksis og opnede erfaringer fra vores forskellige lande , idet hvert eneste medlemsland har sin helt specielle uddannelsessituation .
Enhver ndring af uddannelsessystemet stter sprgsmlstegn ved samfundets ideologi og dets konomiske udvikling .
Kvalitet i uddannelsen er en satsning i vores samfund , men uddannelsen skal ikke vre et emne for arbejdsmarkedets aktrer , der nsker at plgge den sine personlige hensigter .
Skal der gennemfres dybtgende reformer af uddannelsessystemet , skal det ske med alle systemets parter , og det m frem for alt ikke vre stift .
De br kunne udvikles sidelbende med samfundet , idet uddannelsessystemet lider af en mangel p fast forankring i det virkelige liv .
Vi br derfor ikke glemme , at frigrelsen af mennesket er et afgrende ml med uddannelsen .
Vi br tvrtimod gre det muligt for de unge at erhverve sig vidensredskaber , der stter dem i stand til at kmpe for deres fremtid .
<P>
I dag tnker man mere p ikke at vente , til eleverne har mdt nederlag , nr de gr ud af skolen , for at kunne udvise fantasi .
Vi br foresl dem en tilpasset undervisning .
Intet barn er uden talent .
Ethvert system producerer nederlag , der svarer til dette system .
Kriterierne for at identificere nederlaget er helt afgrende subjektive .
Man klarer sig godt i forhold til en allerede etableret standard .
Hvad er denne standard , og hvordan er den blevet fastlagt ?
I henhold til omstndighederne kan politikerne endda have interesse i at overdrive drlige sider eller i at afdmpe disse , isr efter at uddannelsesproblemerne indtager en stadig voksende rolle i den politiske debat og i medierne .
<P>
Enhver elev i vanskeligheder er en ung , hvis personlige fremtid er beskadiget .
Ethvert barn , der mder nederlag , udtrykker sin utilfredshed i skoleverdenen , men ogs i samfundet .
Den unge , der ikke anerkendes for sin personlighed , sine erfaringer og sin viden , er en afvist person .
Som sdan rber han / hun sin fortvivlelse og sit had ud .
Kampen imod skolenederlaget , hvilket vil sige imod nederlag i samfundet , er og br vre en vigtig prioritet for enhver ansvarlig politiker .
<P>
Det er sledes p tide at begynde at betragte den unge som et menneske i svb , som nsker at udvikle sig og absolut ikke at blive udviklet .
Mske br vi ndre metoderne for indlring af viden og p ny stte sprgsmlstegn ved , hvordan vores uddannelsessystemer fungerer , men vi br vogte os for at ensrette , for mangfoldigheden af kulturer er en kilde til personlig berigelse , og den er en betingelse for , at den menneskelige udvikling lykkes .
Der findes ikke nogen mirakelkur , men der skal udkmpes nogle slag .
En forening af energierne fra alle de , der tror p dette , er ndvendig for at fre denne kamp .
<SPEAKER ID=380 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , det er allerede nsten midnat , og jeg vil ikke undigt forlnge mdet . Jeg tilslutter mig det , fru Roure og hr .
Perry har sagt , og naturligvis ogs det , fru Sanders-Ten Holte har skrevet i sin betnkning .
Jeg skal begrnse mig til et eller to punkter og kommer tilbage til Feira og til Lissabon .
Egentlig str vi med denne betnkning i forlngelse af det , som ogs herskaberne i Lissabon og Feira forestillede sig .
Nr vi ser p informationssamfundet og globaliseringen , nr vi konstaterer , hvor hurtigt samfundet ndrer sig p det teknologiske omrde , m vi sikre en skoleuddannelse , der stter de unge mennesker i stand til at flge med i denne udvikling .
Vi skal skabe grundlaget for en ndvendig livslang lreproces .
Derfor er det , der skal udrettes her , efter min mening vigtigt .
Det hjlper os sandsynligvis med bedre at opfylde disse krav .
<P>
Jeg vil gerne vende tilbage til et punkt , som jeg selv har fremsat som ndringsforslag .
Det skal vre muligt at arbejde med de eksisterende ressourcer , med de eksisterende netvrk og informationsdatabaser .
Vi behver ikke hele tiden at opfinde hjulet p ny .
Vi skal udnytte det , vi har , sammenligne erfaringer og derefter arbejde med dem .
<P>
Jeg kommer nu til et teknisk punkt .
Vi har i de seneste dage hrt , at fru Sanders har forsgt at opn , at frstebehandlingen ogs skulle vre den sidste .
Men det koster naturligvis noget .
De , der kun vil have n behandling som led i de mulige institutionelle aftaler , m ogs betale noget for det .
Det gr ikke , som de hje herrer i COREPER siger . De har ikke noget at sige , men s skal de ganske enkelt sige , at de accepterer Parlamentets fornuftige forslag .
Det har de ikke sagt . De har lovet os noget , men vi vil ikke njes med lfter .
Vi vil stemme om vores betnkning i morgen .
Hvis herskaberne i COREPER s mener , at de kan acceptere vores ndringer , er vi ogs parat til hurtigt at afslutte sagen til efterret - det haster jo ikke .
Vi m ikke kbe katten i skken , og vi br stemme om vores betnkning i morgen og give herskaberne lejlighed til at se , at de tager grundigt fejl .
<SPEAKER ID=381 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , som supplement til det , der allerede er sagt , og som jeg kun kan sttte , vil jeg gerne endnu en gang fastholde , at det er i klassevrelserne i dag , grundlaget for de unges fremtidschancer i morgen skal lgges , og at det i fremtiden er brain-power , der tller .
<P>
Til de grundlggende frdigheder , der skal indlres i dag , hrer ogs det at stte ungdommen i stand til at klare livets hurtige omskiftninger i vores tid .
Til de grundlggende frdigheder hrer ogs at motivere til long life learning , viljen til at stimulere nysgerrigheden , vre mobil , vre fleksibel , vise benhed , ptage sig ansvar og opdrage til selvstndighed .
<P>
Jeg vil blot nvne et omrde , der kan tjene til motivation og sttte .
I mit hjemland , strig , har en sdan benchmarking , den skaldte TIMSS Pop 3-undersgelse , hvori vi engang ikke klarede os srligt godt , frt til et projekt ved navn " Q.I.S-Qualitt in Schulen " , det vil sige kvalitet i skolerne .
Kernen i dette projekt er skoleprogrammet .
Det indeholder et idealbillede af skolen , udsagn om den faktiske tilstand og konkrete ml og foranstaltninger p forskellige kvalitetsmssige omrder .
Det er en tidsbegrnset aftale , som virker indadtil og udadtil som en hjlp til at orientere sig i det pdagogiske arbejde og som information til offentligheden , som planlgningsinstrument og som mlestok , hvormed man kan mle skolens udvikling .
<P>
Sammenligning skaber konkurrence , og konkurrence skaber individualitet i idealerne for skolen og dermed hjlp til at orientere sig .
Det er vejen til en fortsat udvikling .
<SPEAKER ID=382 LANGUAGE="FR" NAME="Reding">
Hr. formand , kre kolleger , der er som altid stor harmoni mellem Parlamentets og Kommissionens synspunkter .
De har sagt , at kvaliteten i skoleuddannelsen og en evaluering af denne er absolut ndvendige for at kunne forbedre systemerne .
<P>
Det er selvflgelig ikke altid let for ministrene , nr de ser resultaterne af sammenligningerne tt p . De , der har de bedste karakterer i klassen , er meget stolte og viser deres stolthed , mens de andre skal svare p sprgsml fra deres nationale parlamenter , som er vanskelige at besvare .
Man m derfor vre klar over , at det undertiden er meget svrt for undervisningsministrene at acceptere en kontrol med kvaliteten . Men det er absolut ndvendigt , og alle har sagt det her i aften , hvis vi nsker at skabe fremskridt i systemet og i skolesystemerne .
<P>
Lad mig frst takke vores ordfrer . Fru Sanders-Ten Holte har lavet en fremragende betnkning og p meget kort tid .
Hun har fet sttte af fru Marie-Hlne Gillig , der har stttet sagen over for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender , og hun har naturligvis ogs fet sttte fra medlemmerne af Udvalget om Uddannelse og Kultur , der har fremsat meget interessante ndringsforslag .
<P>
Jeg skal ogs fremhve den meget positive holdning hos det portugisiske formandskab , der har gjort meget for at fremme denne sag , og jeg beklager med Dem , at det ikke har vret muligt at n frem til en frstebehandling .
Men det er udelukkende op til Parlamentet at beslutte , om det vil n frem til en frstebehandling , eller om det foretrkker at g et skridt lngere .
De beslutter formentlig at g et skridt videre , og Kommissionen vil flge Dem p denne vej , idet vi hber , at vi med meget god vilje fra begge parter s hurtigt som muligt kan n frem til en aftale .
<P>
Det forslag til indstilling , som De har foran Dem , handler om et af vores politisk hjest prioriterede nglesprgsml : Hvordan kan vi sikre , og hvordan kan vi forbedre kvaliteten i uddannelsen ?
De ved , at Kommissionen gennem de seneste r har indledt adskillige aktiviteter p dette omrde .
Den frste var et meget omfattende pilotprojekt om evaluering af kvaliteten ivrksat i 1997 , og forslaget til indstillingen bygger i store trk p de konklusioner , vi har draget af denne piloterfaring , evaluering som instrument til at forbedre kvaliteten og den rolle , samarbejdet i EU spiller p dette omrde .
For fremtiden er en evaluering af kvaliteten afgrende , hvis vi vil g fremad , fordi en forbedring af de grundlggende kompetencer vil gre det muligt at skabe succes og fuldt ud udnytte de muligheder , vores unge vil f tilbudt i dette nye kundskabernes samfund .
<P>
De har allerede selv sagt , at Det Europiske Rd i Lissabon understregede betydningen af de moderne uddannelsessystemer .
Det er ndvendigt , at vi srger for , at disse erklringer - som er revolutionre erklringer , fordi det var frste gang , et Europisk Rd virkeligt arbejdede med det , der er vigtigt ud over konomi og finanser , det vil sige grundlaget for vores samfund , kundskaberne - at vi puster liv i disse erklringer fra Lissabon .
De ved ganske udmrket , at jeg allerede straks er begyndt med programmet E  Learning , og at vi nu fortstter med programmet om kvaliteten , idet jeg allerede har fremlagt den frste rapport om kvaliteten p baggrund af de 16 kvalitetskriterier udarbejdet af medlemsstaterne og af specialisterne fra OECD .
<P>
Hr. formand , en rkke parlamentarikere har bedt om , at jeg ofte vender tilbage med denne problematik .
Dette er ogs allerede besluttet , fordi kvalitetskontrol er blevet indfrt som prioriteret tema i den nye ramme for samarbejde i Rdet , The Rolling Agenda , som ministrene er blevet enige om .
Det betyder , at dette emne vil vende tilbage ved nsten hvert eneste ministerrdsmde , da det ikke er et projekt , der varer en dag , men for at det skal vre meget klart for alle , at det er et langvarigt projekt , og at fremskridtene hver gang med nogle mneders mellemrum vil blive evalueret i alle medlemsstaterne .
<P>
Lad mig ogs her vende tilbage til de ndringsforslag , som Parlamentet nsker at fje til vores forslag .
Kommissionen vil helt eller delvist medtage samtlige fremsatte ndringsforslag .
<P>
En rkke ndringsforslag sigter reelt p at styrke de opflgende foranstaltninger , som Kommissionen allerede har omtalt .
Jeg vil som eksempel citere ndringsforslag 40 , der opfordrer Kommissionen til i tt samarbejde med staterne at udarbejde en opflgningsplan .
Dette er allerede tilfldet .
I samme tankegang glder jeg mig over ndringsforslag 42 , som giver Kommissionen mulighed for tre r efter vedtagelsen af indstillingen at indsende nye forslag til opflgning .
Alt udvikler sig s hurtigt , at jeg faktisk tror , der er god logik i , at vi allierer os p dette punkt .
<P>
Andre ndringsforslag sigter p at udvide det politiske indhold i indstillingen , og det glder jeg mig over .
Det er alts i den forstand , at jeg accepterer ndringsforslag 17 og 18 , der sigter p omgende at associere de lande , der befinder sig i fasen fr tiltrdelse til EU-samarbejdet inden for evaluering og kvalitet .
Jeg mdte for nylig ministrene fra disse lande p Bukarest-konferencen , og de gav udtryk for et meget strkt nske om at blive integreret i dette samarbejde .
Jeg m i vrigt sige Dem , at vi ved gennemgang af den evaluering , der er foretaget , har konstateret , at ansgerlandene meget ofte er net lngere end gennemsnittet i EU , hvad angr kvalitet i uddannelsen .
Vi skal ikke tro , at vi er de bedste til alt . Der findes i disse lande en undervisning , hvis kvalitet undertiden er bemrkelsesvrdig .
<P>
Jeg accepterer ogs ndringsforslag 1-14 , der foreslr nye betragtninger .
P samme mde medtager jeg princippet fra ndringsforslag 36 , der henviser til oplysningsnetvrket Eurydice .
Jeg deler Parlamentets udtalelse om , at man skal basere sig p eksisterende netvrk der , hvor det er muligt .
Det er helt sikkert rigtigt , at netvrket Eurydice og isr det europiske kontor kan sttte EU-samarbejdet inden for evaluering ved at stille en flles sokkel af grundlggende kundskaber til rdighed for forskellige aktrer .
<P>
Det forekommer mig dog vanskeligt at betro netvrk opgaven at koordinere de erfaringer , der er gjort p omrdet .
ndringsforslag 36 kunne sledes accepteres af Kommissionen , hvis det omformuleres , s det tager hensyn til netvrket Eurydices kapaciteter og karakteristika .
I vrigt mener jeg , at henvisningen til Eurydice ville vre bedre placeret i opfordringerne til Kommissionen , snarere end i den del , der omhandler medlemsstaterne .
Under alle omstndigheder kunne jeg erklre mig enig i et omformuleret ndringsforslag 36 .
<P>
Jeg glder mig ogs over ndringsforslag 21 og 35 , der klargr opfordringerne til medlemsstaterne .
Der er endvidere ndringsforslag 27 og 31 , der sigter p at indfre en henvisning til benchmarking . Jeg vil gerne meddele Parlamentet , at benchmarkingsystemet stadig giver ministrene problemer , fordi definitionen endnu ikke er perfekt .
Ministrene og Kommissionen var derfor henrykte over at kunne acceptere et nederlandsk initiativ gende ud p at samle eksperter og ministre til efterret for at finde en bedre definition .
Parlamentet vil naturligvis blive underrettet om resultaterne af denne konference .
<P>
Som konklusion vil jeg gerne understrege , at vi er p rette spor for at n frem til en positiv beslutning .
Jeg nsker af hele mit hjerte , at Rdet vil tilslutte sig denne afgrelse , der er et resultat af en meget bred enighed mellem Parlamentet og Kommissionen .
Jeg hber , at Rdet kan vedtage sin flles holdning s hurtigt som muligt , og at eventuelle kontroversielle punkter kan blive lst ved et kompromis under andenbehandlingen .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang takke Kulturudvalget , dets ordfrer og dets medlemmer for deres kvalitetsarbejde .
Kvaliteten findes ikke kun i skolen , den er ogs til stede i Europa-Parlamentet , og det er ndvendigt at sige det oftere .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=383 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Reding , navnlig fordi vi gr hjem fr midnat .
Mine damer og herrer , jeg takker Dem for , at De har holdt ud s lnge .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 24.00 )
