<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
- Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Hr. formand , der mangler noget i protokollen fra i gr .
I gr aftes tog jeg to punkter op .
Det ene var Euro 2000 og dens succes .
Det andet var , om hr . Helmer sammen med mig ville lyknske Hendes Majestt Dronning Elizabeth II med , at hun bifalder indfrelsen af euroen i Det Forenede Kongerige .
Det fremgr ikke af protokollen .
Vil De venligst rette det ?
<SPEAKER ID=3 NAME="Haarder">
Hr. formand , vi var et meget stort antal medlemmer , som ikke kunne vre til stede i gr , fordi flyforbindelserne svigtede .
Jeg kan oplyse , at 25 nordiske medlemmer og tolke var mellem 10 og 20 timer om at ankomme her til Strasbourg .
Jeg hber , De vil viderebringe dette til vores franske formand og fortlle hende , at det nsten ikke er til at holde ud , og at det er en evig belastning , at vi skal mde her i Strasbourg .
Og jeg vil gerne bede formanden om at kontakte Air France , som nu overtager det luftfartsselskab , som i gr aflyste sin flyvning til Strasbourg .
Jeg vil bede hende om at opfordre Air France til at bevare ruten og at beflyve den til tiden , sledes at vi kan undg disse evige problemer i forbindelse med vores mder .
Det bedste var selvflgelig , at vi slet ikke skulle til Strasbourg , men det er en helt anden sag , hr. formand .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Hr . Haarder , jeg tager naturligvis Deres bemrkninger til efterretning .
Jeg mener endvidere , at De i de fleste af Deres sagsmapper kan se , at den franske regering har sat en undersgelse i gang . I den forbindelse opfordres De netop til at gre opmrksom p de problemer , De har haft med at komme med fly til Strasbourg .
<P>
Jeg ved , at mange kolleger havde problemer i gr , men jeg vil gerne understrege , at nr jeg er formand , er jeg ikke fransk , men europisk .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg fortstter med sagen fra fr .
P grund af flytrafikken var der mange , der ikke havde mulighed for at komme til tiden .
Selv var jeg her godt nok til tiden , men jeg fandt ikke en liste at skrive mig p . Jeg hber , at dette vil fremg af protokollen for i dag .
<SPEAKER ID=6 NAME="Frahm">
Hr. formand , jeg var med p den omtalte flyvning i gr .
Jeg var 12 timer undervejs til Strasbourg .
Derudover havde jeg ogs problemer med overhovedet at f plads p et fly til Strasbourg .
Det er ret uacceptabelt , at man som parlamentariker skal bruge den tid , man skulle bruge p enten at lave politisk arbejde eller p at vre sammen med sine vlgere derhjemme , p at spekulere p , hvordan man skal bre sig ad med at komme frem til sin arbejdsplads , men ogs p at finde ud af , hvordan man skal overnatte .
Hvis man ikke er s heldig at vinde i lotteriet her i Strasbourg og have et fast hotelvrelse , s skal man ogs overveje fra gang til gang , hvor man skal sove , hvordan man skal bre sig ad med at komme ind p sit hotel i byen osv .
Vi er ndt til at f nogle ordnede forhold , hvis dette Parlament skal fortstte .
Jeg henvender mig til Dem som franskmand - selv om jeg godt ved , at Deres nationalitet ikke spiller nogen rolle i forbindelse med Deres funktion som formand - for EU har jo fransk formandskab nu , og s vidt jeg ved , er det i fransk interesse , at Parlamentet forbliver i Strasbourg .
Jeg vil gerne anmode om , at den franske prsident bliver underrettet om de umulige arbejdsbetingelser , vi udsttes for , fordi Parlamentet mdes i Strasbourg .
<SPEAKER ID=7 NAME="Blak">
Hr. formand , jeg vil bare sige , at jeg efter 11 rs medlemskab kender det franske luftfartsselskab , s jeg har valgt et andet , og jeg kom frem til tiden .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg kan godt forst vores danske kolleger i dette sprgsml om flyforbindelser .
Dagen i gr var virkelig katastrofal , men jeg vil samtidig ppege , at da danskernes problemer begyndte , havde jeg allerede vret p vej til Strasbourg i fem timer .
Jeg rejste fra en europisk hovedstad til Strasbourg via en anden hovedstad ad den kortest mulige rute . Rejsen varede 14 timer fra hovedstaden til Strasbourg .
Jeg har stemt for Strasbourg i alle Parlamentets afstemninger , og ogs for fredagen .
Men det kan ikke fortstte sdan her .
Efterhnden begynder jeg at hlde til det synspunkt , at vi skal mdes i Bruxelles , hvortil rejsen ikke varer 14 timer .
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Kre kolleger , Deres bemrkninger er fuldt ud berettigede og vil blive sendt videre til de kompetente tjenestegrene .
<P>
Jeg kan se , at talelisten bliver lngere og lngere .
Jeg hber ikke , at alle indlggene vedrrer problemerne med at komme med fly til Strasbourg , for vi skal have meget arbejde fra hnden her til formiddag .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , dette har intet med flyvemaskiner at gre , selv om jeg godt kunne sige noget om flyrejser , hvis det skulle vre .
<P>
Jeg henviser dels til en bemrkning til forretningsordenen , dels til protokollen fra i gr .
Som De husker , tog det det meste af en time at komme igennem de frste 13 punkter p dagsordenen i gr .
Vi var derefter s privilegerede at hre den portugisiske premierminister tale .
I samme jeblik premierministeren begyndte at tale , rejste ca. halvdelen af medlemmerne sig og forlod salen .
Det kan skyldes , at de havde andre mder eller noget andet , de skulle , men det er alts ekstremt uhfligt at g , mens premierministeren taler .
Jeg vil gerne bede de politiske grupper og Parlamentet bestrbe sig p , at der ikke finder andre mder sted , nr statsoverhoveder eller premierministre taler her i Parlamentet , s folk ikke har lejlighed til at forlade salen .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Deres bemrkninger vil blive sendt videre til de ansvarlige for de politiske grupper , og vi fr om et jeblik mulighed for at se , om meddelelsen er taget til efterretning .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p adgangsproceduren for besgende i Bruxelles .
Jeg kan meddele Dem , at nr vi i jeblikket har besgende i Bruxelles , kommer de ind og skal identificere sig , hvorefter deres pas inddrages ved skranken .
Jeg mener , at det er en mrkelig procedure .
Hvorfor skal en person , der kommer p besg hos os , en af vores borgere , aflevere sit pas .
Det smides derefter i en bakke , og nr man vil ud af Parlamentet , skal man frst vente i et kvarter , inden man fr passet tilbage .
Jeg vil gerne vide , hvad grunden til dette er .
Nr man har identificeret sig , m det vel vre tilstrkkeligt .
Det er da ikke ndvendigt at inddrage pas eller krekort .
Hr. formand , jeg anmoder Dem om at ndre adgangsproceduren i Bruxelles , s den bliver , som den var : identifikation , fremstilling af en badge , hvorefter man fr adgang .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Kre kollega , den letteste lsning p det rejste problem er at g direkte til kvstorerne .
Det skal jeg naturligvis srge for .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Jeg vil ganske kort henlede Parlamentets opmrksomhed p de aktuelle begivenheder i Cypern .
De tyrkiske vagthuse flyttes ind i den neutrale zone , s FN-troppernes bevgelser blokeres , og en grsk landsby er blevet lukket ude .
Tyrkiet er ansgerland og burde via tyrkisk-cyprioterne vise strre interesse for de forpligtelser , landet ptog sig i Helsinki .
Situationen kan udvikle sig i faretruende retning , og jeg vil gerne have Parlamentets sttte i denne sag og isr ogs den britiske regerings sttte , da den har srlige forpligtelser over for Cypern .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="EL" NAME="Giannakou-Koutsikou">
Dette drejer sig om det samme sprgsml : Som bekendt forestr den tredje forhandlingsrunde mellem de to samfund .
Selv om den grsk-cypriotiske side ikke har planer om at udeblive fra den tredje forhandlingsrunde , gr den tyrkisk-cypriotiske side ind i den neutrale zone og giver herved ogs FN problemer .
Jeg vil anmode Europa-Parlamentet om via sin formand at sende en skrivelse herom til FN ' s generalsekretr Kofi Annan og desuden vre opmrksom p , at Tyrkiet som ansgerland i realiteten opmuntrer den tyrkisk-cypriotiske side til konkrete aktiviteter eller stiltiende tolererer sdanne aktiviteter .
<P>
Tyrkiet kan ikke fortstte sin europiske kurs og samtidig udvise denne adfrd . Det er det signal , Europa-Parlamentet skal sende .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , jeg vil tale om det samme emne og fordmme den provokerende handling , som besttelsestropperne p Cypern har foretaget .
Tyrkiet er tydeligvis blevet opmuntret til sin skamlse adfrd af den politik , som Den Europiske Union flger over for landet , og som i sidste instans vil belnne det for dets provokationer . Ogs de seneste erklringer fra hr .
Verheugen angende de cypriotiske troppers rolle og lsningen af det cypriotiske problem via G7-landene opmuntrer Tyrkiet til denne adfrd , og der er grund til alvorlig bekymring for Cyperns fremtid under disse vilkr .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , jeg vil blot i denne forbindelse informere Dem om , at de tyrkiske tropper er rykket 300 meter ind i den grnne zone og nu befinder sig ved siden af den engelske base p Cypern , samt at de har gjort dette med englndernes velsignelse . Hr .
Alyssandrakis har helt ret i , at dette er resultatet af den frkhed , som Denktash og den tyrkiske regering har udvist som flge af en rkke begivenheder , herunder konklusionerne fra Helsinki , som i realiteten indeholder en anerkendelse af invasionen og besttelsen af 38 % af Cypern , nr de siger , at Cyperns optagelse i Den Europiske Union ikke forudstter en lsning p cypernproblemet , erklringen fra G7-landene , der ligger uden for de rammer , som udgres af FN-beslutningerne om en lsning p cypernproblemet - og G7-landene omfatter ogs EU-lande - samt Verheugens udtalelser , som i realiteten anerkender besttelsen og delingen af Cypern , idet hr . Verheugen udtaler , at der ikke er noget problem , og at den frie del af Cypern vil blive optaget i EU .
<P>
Sprgsmlet er derfor : Hvad gr Europa-Parlamentet for at srge for , at de tyrkiske tropper jeblikkeligt trkkes de 300 meter tilbage , som de har erobret og inddraget i deres besttelse , og hvad gr Europa-Parlamentet for , at Cypern kan blive befriet fra besttelsestropperne ?
<SPEAKER ID=18 NAME="Camre">
Hr. formand , jeg tager ordet til sprgsmlet om situationen p Cypern , for jeg finder ikke , at det alene skal vre vores grske kolleger , der gr opmrksom p det problem , der nu har eksisteret siden 1974 .
Det er uacceptabelt , at et land , der nsker optagelse , og med hvem der er frt forhandlinger om en frindtrdelsesstatus , nu p 27. r kan holde et omrde som de 40 % af Cypern besat .
Jeg mener , at det er afgrende , at Parlamentet giver udtryk for sin holdning til dette problem , og at vi gr det klart for Tyrkiet , at de fortsatte overgreb - der er i den aktuelle situation tale om en overskridelse af den grnne linje - frer til en omgende standsning af enhver forhandling med Tyrkiet om dette lands optagelse i denne Union .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Tak , kre kollega .
Hvis jeg m tage ordet et jeblik , vil jeg gerne sige , at man , nr man fungerer som formand , hver gang m konstatere , at der i forbindelse med godkendelsen af protokollen altid er kolleger , der nsker at indlede en politisk debat . Og nr den politiske debat begynder , forlader kollegerne mdesalen .
Jeg synes , vi en dag skal overveje den mde , vi frer debatterne p her i mdesalen .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Decharge 1998
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
- Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0190 / 2000 af Stauner for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for gennemfrelsen af Den Europiske Unions almindelige budget for regnskabsret 1998 ( SEK ( 1999 ) 412 - C5-0006 / 1999 - 1999 / 2050 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0167 / 2000 af Rhle for Budgetkontroludvalget om decharge til Kommissionen for den konomiske forvaltning af 6 . , 7. og 8 .
Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 1998 ( KOM ( 1999 ) 227 - C5-0003 / 1999 - 1999 / 2004 ( DEC ) ) ;
<P>
A5-0189 / 2000 af Kuhne for Budgetkontroludvalget om decharge for gennemfrelsen af det almindelige budget for regnskabsret 1998 - Sektion I - Europa-Parlamentet / Bilag - Ombudsmanden ( SEK ( 1999 ) 414 - C5-0008 / 1999 - 1999 / 2051 ( DEC ) ) .
<SPEAKER ID=21 NAME="Stauner">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , den 6. juli skal vi trffe afgrelse her i salen om decharge til Kommissionen for det samlede regnskab for 1998 .
Nsten et r efter at den nye Kommission under Prodis ledelse indledte sit arbejde med det hje ml ikke at tle nogen former for svig i forbindelse med omgangen med de europiske skatteborgeres penge , er denne decharge derfor af srlig betydning .
<P>
Den nye Kommission har for frste gang lejlighed til at vise , hvor alvorligt den nye start er ment .
Dechargen for 1998 blev udsat af Parlamentet den 13. april 2000 .
Samtidig opstillede Parlamentet 17 betingelser , som Kommissionen skulle opfylde inden den 15. maj .
Disse betingelser svarede stort set til de krav , der var anfrt i Revisionsrettens beretning , f.eks. forpligtelsen til at arbejde hen mod en positiv revisionserklring .
<P>
For 1998 havde Revisionsretten for femte gang i trk ngtet at bekrfte , at Kommissionen havde forvaltet midlerne omhyggeligt og sparsommeligt .
Desuden krvede man initiativer til undersgelse og sanktionering af de tre mest ijefaldende sager om svindel Flchard , ECHO og MED . Det blev kritiseret , at Kommissionen var s lnge om at fremlgge dokumenter og information , og at der ikke var tilstrkkelig gennemsigtighed og uafhngighed i forbindelse med disciplinrsager .
Kommissionen har trods alt opfyldt en del af betingelserne inden for den fastsatte frist og personalemssigt foretaget en ny start med udskiftningen af generalsekretren for Kommissionen , og jeg har derfor i min betnkning foreslet decharge , dog med det plg , at Kommissionen skal indkassere belbene fra Flchard- og ECHO-sagerne , som i alt belber sig til godt 17 millioner ecu , til EU ' s kasse .
<P>
Flchard-sagen br desuden holdes ben , da der i slutningen af maj er kommet nyt til i sagen , isr med Revisionsrettens udtalelse .
Den 27. juni 2000 afviste et flertal i Budgetkontroludvalget kravet om tilbagebetaling af pengene .
Hvis det ikke lykkes at f ndret dette punkt i salen , hvilket jeg beder om kollegernes sttte til , er disse belb tabt for EU ' s kasse .
<P>
Efter min mening br disse konstateringer alene vre nok til , at Kommissionen p eget initiativ gr i gang med at hente pengene hjem . Det ville oven i kbet vre ganske enkelt i Flchard-sagen , for det ser ud til , at dette firma fortsat laver forretninger med Kommissionen .
Den ansvarlige budgetkommissr oplyste den 15. juni , at der frem til 1996 blev indget yderligere tre kontrakter med Flchard .
Mit mere vidtgende sprgsml om omfanget af den fllesskabssttte , som firmaet Flchard skal have modtaget til eksporten til tredjelande , har budgetkommissren endnu ikke besvaret .
<P>
Jeg sprger Dem derfor her endnu en gang , fru kommissr : Er det sandt , at firmaet Flchard alene til eksportrestitutioner i 1996 modtog godt 29 millioner , i 1997 godt 105 millioner og i 1998 godt 72 millioner franske francs ?
Hvorfor har De ikke givet os disse oplysninger tidligere ?
Kniber det med samarbejdsviljen , eller bliver De ikke informeret af Deres egne medarbejdere ?
Jeg lste i morges i Frankfurter Allgemeine Zeitung , at De har skrevet et brev til den tidligere budgetkommissr Schmidhuber om Flchard-sagen .
Jeg er sikker p , at De snart vil f et svar .
<P>
Men , fru Schreyer , jeg ville gerne have hrt fra Dem selv og ikke fra pressen , hvornr De vil svare p mine sprgsml . Hvornr fr vi de tal fra Dem , som De lovede Budgetkontroludvalget for over en mned siden ?
Holder De fast ved Deres udtalelse om , at der i sin tid ikke var grund til antage , at firmaet Flchard var involveret , selv om kommissr Schmidhuber stillede dette sprgsml p davrende tidspunkt ?
Har De prvet at sprge Deres kommissrkollega hr . Lamy , hvorfor der ikke var indbudt en reprsentant for kommissr Schmidhuber til mdet den 7. januar 1994 p hans kontor ?
Dette sprgsml har jeg ogs stillet hr . Lamy skriftligt , og jeg har ikke fet noget svar .
<P>
Fru Schreyer , jeg forventer ogs , at De besvarer mine sprgsml lige s vel som f.eks. sprgsmlene fra kollega Morgan , der , som jeg nu har set , modtog udfrlige svar fra Dem den 23. juni , eller De anvender mske forskellige mlestokke , nr det glder besvarelsen af breve fra medlemmerne ?
<P>
Tavshed og neddysning tror jeg ikke er nogen god strategi . Cui bono ?
sprger ikke kun de europiske borgere med rette .
Vi forventer konsekvens fra Deres side i forbindelse med den lovede ndring af disciplinrsagerne og omstruktureringen af den interne revision .
Det m ikke fre til , at revisionen i praksis bliver afskaffet som flge af decentralisering .
<P>
Der anbefales decharge til Kommissionen for regnskabsret 1998 .
Denne decharge er imidlertid efter min mening forbundet med et stort ansvar for Kommissionen .
Jeg kan kun hbe p og appellere til Dem om , at De vil psknne denne nye tillidserklring fra Parlamentets side !
<SPEAKER ID=22 NAME="Rhle">
Hr. formand , kre kolleger , jeg anbefaler Dem i dag decharge til Kommissionen for regnskabet for 6 . , 7. og 8 .
Europiske Udviklingsfond for regnskabsret 1998 . Der er p forhnd blevet spekuleret meget over denne decharge .
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at det for mig og sikkert ogs for det overvldende flertal i Budgetkontroludvalget aldrig har drejet sig om en styrkeprve med Kommissionen eller om at svkke Kommissionen .
<P>
Vi har altid anerkendt , at den nuvrende Kommission kun kan gres betinget ansvarlig for fortidens fejl .
Nr alt kommer til alt , pbegyndte den nuvrende Kommission sit arbejde i sommeren 1999 , og vi reviderer regnskabsret 1998 .
Men p den anden side kan denne decharge udmrket betragtes som en prvekrsel for Kommissionens reformvilje og reformmuligheder .
Kommissionen skal ogs i offentlighedens jne have mulighed for at bevise , at den er i stand til at tage fat p drlig forvaltning og srge for at f den afhjulpet inden for et rimeligt tidsrum .
<P>
Dette var formlet med vores forslag om udsttelse og nsket om en handlingsplan i april i r .
Vi ventede p et klart signal om et skift til strre ansvarlighed og bedre forvaltning , for EU ' s eksterne hjlp er af stor betydning .
Godt 55 % af den udviklingshjlp , der ydes p verdensplan , foregr inden for dette omrde .
Jeg kan nu i dag vurdere denne handlingsplan , og jeg m sige , at den og samarbejdet med Kommissionen efter april i r har fremskyndet de reformer , der allerede var indledt i Kommissionen .
<P>
I forbindelse med udviklingsfondene mder vi stor samarbejdsvilje fra Kommissionens og embedsmndenes side , og vi kan derfor i dag virkelig anbefale Parlamentet denne decharge , for vi tror , at der er draget konsekvenser af fortidens fejl .
Alligevel vil jeg gerne endnu en gang understrege , at det var rigtigt at foresl og vedtage udsttelsen .
<P>
Ogs kommissrer har i mellemtiden offentligt erkendt , at der var store problemer p dette omrde .
Den 15. maj i r sagde kommissr Nielson f.eks. til Financial Times , at Kommissionens maskineri aldrig havde vret konstrueret til at yde udviklingsbistand .
Det var udformet til at producere direktiver og forordninger , fre handelsforhandlinger og lette de politiske relationer mellem EU-landene . Udviklingshjlp duede det ikke til .
<P>
Den 16. maj samme r meddelte kommissr Patten Parlamentet , at der i jeblikket er udestende forpligtelser p mere end 21 milliarder euro .
Det betyder , at der var et mgtigt hul mellem betalingsbevillinger og betalingsforpligtelser .
Der var tale om et beskmmende stort tal .
Kommissionen ville p dette omrde overdrage strre ansvar til delegationerne og om muligt til de nationale instanser for at opn en bedre forvaltning .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang understrege , at jeg mener , at vores handlingsplan netop p dette omrde tager fat det rigtige sted , at denne handlingsplan giver mulighed for , at vi i fllesskab - Parlament og Kommission - tager strre ansvar for dette omrde og kan srge for , at der kommer en bedre forvaltning .
Men Parlamentet m ogs leve op til sin opgave og fra starten g mere ansvarligt frem i de kommende budgetforhandlinger , det vil sige fra starten af foretage en bedre planlgning p disse omrder og ikke blot se sit ansvarsomrde som vedtagelsen af et budget og den efterflgende kontrol af regnskabsret .
<P>
Vi m nu strengt taget indlede en overvgningsproces p alle omrder , som srger for , at der ikke igen opstr problemer som i regnskabsret 1998 .
Vi gr ud fra , at vi har skabt gode forudstninger for det .
<P>
Derfor vil jeg endnu en gang understrege , at vi i Budgetkontroludvalget fremover forventer halvrlig rapportering fra Kommissionens side - det har vi ogs allerede fet lovning p - og at vi p grundlag af dette ttte samarbejde s ogs i regnskabsret 1999 og sikkert ogs i regnskabsret 2000 kan n frem til en forenklet procedure og ikke lngere behver at bruge udsttelsen som pressionsmiddel .
Alligevel vil jeg gerne p hele Budgetkontroludvalgets vegne understrege , at denne udsttelse var et vigtigt skridt til i fllesskab at overtage ansvaret for budgettet og i fllesskab gre det klart , at vi vil styrke de europiske institutioner , vi vil gre det klart for skatteyderne , at pengene p europisk niveau bliver anvendt rigtigt , at vi omgs betalingerne ansvarsbevidst , at vi ansvarsbevidst ptager os kontrollen af Kommissionen .
<P>
Men , og dermed kommer jeg til slutningen , jeg vil ogs gerne endnu en gang gre det klart , og det er jeg allerede begyndt p , at diskussionen om budgetkontrollen og budgettet skal fre til en styrkelse af de europiske institutioner og ikke til en gensidig svkkelse .
Derfor tror jeg ogs , at Budgetkontroludvalget fremover skal koncentrere sig meget mere om de vsentlige principper og ikke fortabe sig s meget i detaljerne .
Jeg tror , at vi i denne henseende kan f et godt samarbejde med Kommissionen .
<SPEAKER ID=23 NAME="Kuhne">
Hr. formand , i modstning til dechargen til Kommissionen i april udsatte vi i sin tid ikke bare dechargen i forbindelse med Parlamentet , vi udstedte for de erkendte manglers vedkommende prcise plg , som der til dels var sat tidsfrist p .
Det betd , at denne betnkning kun skulle omhandle punkt 33 i beslutningsforslaget fra april , hvor vi havde krvet supplerende oplysninger .
Jeg siger ogs meget tydeligt , at jeg som ordfrer af hensyn til en seris dechargeprocedure er modstander af , at dechargebetnkninger udnyttes til at opfylde ekstra nsker ad bagvejen .
Det er frst jul om et halvt r .
Derfor br vi kun koncentrere os om de ting , som der faktisk blev stillet krav om .
De to tekster - teksten fra den 13. april og den foreliggende - skal lses sammen som et bidrag til vores egen reform af Parlamentet .
<P>
Hvad var de vsentligste mangler ?
For det frste var der en uacceptabelt stor andel skaldte direkte kontrakter eller p tysk " underhndsaftaler " , hvilket udgr en fare for forvaltningskulturen , fordi der s ikke lngere er nogen , som kontrollerer , om ikke man kan kbe tingene billigere .
Vi kan konstatere , at der er taget skridt , som forhbentlig snart vil ndre denne situation .
<P>
For det andet var der et uacceptabelt stort svind p inventaret .
Gud ske lov er det ikke stjlet alt sammen , man kan bare ikke finde det p grund af et forldet inventarsystem . Man har foretaget de indledende skridt med et elektronisk inventarsystem .
Ogs her vil vi i forbindelse med kommende dechargeprocedurer sprge til , hvordan dette inventarsystem fungerer i praksis .
<P>
For det tredje blev forfremmelser ikke fordelt efter kriterier , der kunne holde til en retslig vurdering .
Her har Prsidiet taget skridt til at hindre den slags i fremtiden .
Ogs her vil vi se , hvordan denne nye procedure kommer til at se ud i praksis .
<P>
Jeg kan konstatere , at Parlamentets generalsekretr har givet alle de oplysninger , vi har bedt om , sdan som det ogs var tilfldet allerede i april .
Derfor gr jeg , som det allerede var tilfldet i april , ind for at give decharge . Det har Budgetkontroludvalget tilsluttet sig med stort flertal .
<P>
I punkt 33 i beslutningen fra april om Parlamentets decharge blev dechargen knyttet sammen med Revisionsrettens rapport om gruppernes konomi , selv om alle vidste , at det kun er grupperne selv , der har ansvaret for deres konomiske transaktioner .
Javel , der er tale om offentlige midler , og derfor skal der ogs aflgges regnskab .
Selv om man kan have stor forstelse for holdningen hos Revisionsretten , som kun samarbejder med Parlamentet som institution og derfor ikke har nvnt enkelte gruppers navne i forbindelse med visse mangler , s mener jeg dog , at vi m tage diskussionen op med Revisionsretten p dette punkt for at finde en anden ordning fremover .
Jeg vil som medlem af min gruppe ikke tages til indtgt for andre gruppers konomiske transaktioner .
Jeg tror , at kollegerne i de andre grupper har det lige sdan .
Derfor tror jeg , at vi m tale med Revisionsretten , s vi fremover kan f en rapportering , som stemmer bedre overens med det praktiske liv .
<P>
I denne forbindelse var jeg alligevel forbavset over at erfare , at der findes misforhold , som grupperne ikke lngere m feje ind under gulvtppet , fordi vi ellers som helhed vil blive betragtet som kragerne , som ikke hakker jnene ud p hinanden .
Jeg tror , at forsget p at udstte det hele og sige , lad os vente et r mere , til det hele har lst sig selv , ville vre forkert .
Emnet ville indhente os igen , hurtigere end vi tror .
<P>
Efter min mening er det vrd at bemrke , at nogle grupper ikke har opfyldt deres lfte til Prsidiet om at offentliggre rapporterne fra de uafhngige revisorer .
Naturligvis var det ikke en pligt .
Det er rigtigt , men man gav dette tilsagn .
Desto mere ijefaldende synes jeg det er , at en gruppe med sine midler og dermed EU-midler finansierer en fond efter luxembourgsk ret , som har 10,3 millioner euro i aktiekapital .
Den luxembourgske lovgivning er ikke specielt gennemsigtig .
Jeg tror , at vi med rette kan forvente , at den slags ophrer .
Det var srligt pikant , at der var tale om en gruppe , som i april ud fra det i Tyskland velkendte princip om en s brutal opklaring som muligt udvirkede , at dechargen til Parlamentet blev udsat .
Jeg er sikker p , at de kun gjorde det , for at vi alle kunne komme til at beskftige os intensivt med disse sprgsml .
<SPEAKER ID=24 NAME="Schreyer">
Hr. formand , mine damer og herrer , i dag drfter vi for anden gang decharge til Kommissionen for regnskabsret 1998 .
Den 13. april besluttede et flertal i Parlamentet at udstte dechargen og forlange flere rapporter og oplysninger fra Kommissionen .
Kommissionen har naturligvis opfyldt Parlamentets nsker og har bl.a. fremsendt flgende , dateret 11. maj : Finansinspektrens rapport om korrektur i forbindelse med ex ante-kontrollen , en rapport om de konsekvenser , som er draget af undersgelsesudvalget om toldsystemet , en rapport og et overblik i forbindelse med gsteforskeres kontrakter samt en rapport over antal og udfald af disciplinrsager siden 1998 , som havde relation til finansielle uregelmssigheder .
<P>
Kommissionen har meddelt , at den har taget visse initiativer , bl.a. med hjlp fra OLAF , og at den bindende har opstillet visse handlingsplaner og taget de frste skridt , f.eks. ogs for udfrelsen af Den Europiske Udviklingsfond .
Revisionsretten havde ganske vist givet Kommissionen en revisionserklring , omend en begrnset , for udfrelsen .
Budgetkontroludvalget og isr ordfreren , fru Rhle , var imidlertid ikke tilfredse med dette , men nskede og rykkede for yderligere skridt til forbedring af resultatet .
Jeg kan uden begrnsninger sige , at handlingsplanen , som ikke kun blev udarbejdet p Parlamentets initiativ , men virkelig i samarbejde med Parlamentet , er velegnet til at hjne gennemsigtigheden og effektiviteten af den eksterne hjlp .
Jeg vil i denne forbindelse takke for samarbejdet , isr hos dem , som netop var beskftiget med dette emne , og bekrfte tilsagnet om , at Kommissionen vil aflgge halvrlig rapport om gennemfrelsen af handlingsplanen .
<P>
Revisionsretten havde i sin rapport om gennemfrelsen af budgettet for 1998 givet Kommissionen revisionserklring for budgettets indtgtsside , ogs for hndteringen af forpligtelsesbevillingen , men ikke for udfrelsen af betalinger fra budgettet .
Antallet af fejl i forbindelse med gennemfrelsen af budgettet er for stort .
Denne opfattelse hos Revisionsretten og Parlamentet deles fuldt ud af Kommissionen , og isr af mig som budgetkommissr .
<P>
Derfor har Kommissionen allerede indledt eller vedtaget en rkke initiativer for at forbedre gennemfrelsen af budgettet og reducere fejl , undg fejl .
Det krver for det frste forebyggelse . En sdan fejlforebyggelse er - for blot at nvne et eksempel - initiativet til at reducere antallet af licitationsprocedurer for den udenrigspolitiske sttte - om det nu drejer sig om Phare- , Meda- eller andre programmer - fra hidtil siger og skriver 80 forskellige procedurer til nu 40 .
Fejlreduktion krver ogs bedre kontrol . Det er formlet med en stor del af Kommissionens forvaltningsreform .
Fremover vil de enkelte forvaltninger , som konkret giver europapolitiske penge ud , have mere personale til rdighed til kontrollen og ogs have bedre mulighed for at kontrollere kontrolsystemerne i medlemsstaterne .
<P>
Med til fejlreduktionen hrer ogs effektive sanktioner , konomiske tilbagebetalingskrav og , nr der er tale om bevidst overtrdelse af personalelovgivningen , passende disciplinrsager .
Her vil jeg gerne endnu en gang gre opmrksom p , at min kollega Kinnock vil fremlgge et forslag til reform af disciplinrsagerne fr sommerferien .
<P>
I den foreliggende betnkning kritiseres den nuvrende finansinspektion , fordi ex ante-kontrollen ikke har afvist nogen betalingsanmodninger .
Det er imidlertid ikke nogen indikator for , om finansinspektionen fungerer eller ej .
Jeg vil endnu en gang gre opmrksom p , at ogs Revisionsretten har sagt , at de fejl , som den opdager , ikke kan konstateres ex ante , og Kommissionen konkluderer heraf , at vi m styrke ex post-kontrollen vsentligt - ogs ved at oprette en uafhngig selvstndig revisionstjeneste .
<P>
Det er ikke kun forbedringen af den finansielle forvaltning , f.eks. undgelse af fejl , undgelse af forsinkelser og en mere effektiv anvendelse af de begrnsede midler , som hrer med til Kommissionens prioriteringer , men s afgjort ogs bekmpelse af svig .
<P>
Det vedrrer fremtiden , og det vedrrer fortiden . Jeg vil gentage , at Kommissionen ikke har noget at skjule , og jeg vil derfor ogs g ind p de sprgsml om Flchard-sagen , som er blevet stillet her .
Revisionsretten har endnu en gang set p beslutningen fra Kommissionens embedsmnd i 1994 , alts for seks r siden . Kommissionen har gjort sig til talsmand for , at rapporten og Kommissionens svar , som ogs omfatter begivenhedernes kronologi , ikke skal holdes hemmelige eller fortrolige men tvrtimod vre offentligt tilgngelige , og de findes nu p Internettet .
<P>
I debatten mellem Revisionsretten og Kommissionen er det imidlertid fortsat et omstridt sprgsml , om Kommissionen havde ret eller mske endda pligt til at anvende proportionalitetsprincippet i forbindelse med faststtelse af finanssanktioner .
Den nuvrende Kommission har den opfattelse , at denne ret foreligger .
Mens Revisionsretten har den opfattelse , at det kun er domstolene , som kan anvende proportionalitetsprincippet , er vi af den opfattelse , at dette er et generelt forvaltningsprincip .
Det var ogs den davrende Kommissions standpunkt , og i forbindelse med Flchard-sagen vil jeg gerne citere den davrende kommissr for budget og finanskontrol , hr .
Schmidhuber .
Han skriver : " Dette udelukker heller ikke efter finansinspektrens opfattelse , at der findes en formidlende lsning under hensyntagen til proportionalitetsprincippet .
" Her er der alts ogs overensstemmelse mellem opfattelserne , og samtidig har Kommissionen ogs p sin side fremfrt , at det ville have vret hensigtsmssigt , om man p davrende tidspunkt havde undersgt nrmere , hvorfor der skete en fejlekspedition af det eksporterede smr , s det ikke nede sit bestemmelsessted i Rusland , men i stedet blev solgt i Polen .
Med hensyn til sprgsmlet om krav om tilbagebetaling vil jeg endnu en gang gre opmrksom p , at der verserede en sag for den irske landsret , og der blev opnet forlig , et retsgyldigt forlig , ved den irske landsret , og det er naturligvis en foranstaltning , som ogs binder den nuvrende Kommission .
<P>
I forbindelse med den aktuelle bekmpelse af svig og opklaring af tilflde fra tidligere r skal Kommissionen overholde retsstatens principper og regler . Det glder ogs i informationssprgsml .
Nr OLAF bliver bedt om p et bestemt tidspunkt at videregive informationer p grundlag af undersgelseshemmeligheden i en efterforskningssag , som finder sted p nationalt statsligt niveau , s er det et bindende retsgrundlag for OLAF . Det glder for direktren for OLAF svel som for Kommissionen .
I denne forbindelse vil jeg endnu en gang pege p , at OLAF er uafhngig p efterforskningsomrdet , og det insisterede netop Parlamentet p , at det skulle vre , i forbindelse med affattelsen af det pgldende retsgrundlag . Det betyder , at OLAF ogs er uafhngig med hensyn til rapportering , og at sprgsmlet om , hvorvidt OLAF , direktren som har det fulde ansvar for sit omrde , kan udlevere informationer , m besvares .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om , hvorvidt der har vret flere kontrakter med firmaet Flchard , s har jeg oplyst over for udvalget , at Kommissionen p sin side kan sige , at der har vret flere kontrakter inden for licitationsomrdet , og med hensyn til sprgsmlet om , hvorvidt der er indget eksportaftaler p nationalstatsligt niveau eller igangsat eksportforretninger , s henviser jeg til , at oplysninger om betalingen til individuelle modtagere p hele landbrugsomrdet kun er til rdighed p medlemsstatsniveau .
Det er en flge af , at udbetalingsstederne har ansvaret for udbetalingen .
Kommissionen kan s i henhold til en forordning anmode om adgang til oplysningerne , og fra Kommissionens side kan det undersges , hvilken betaling der er get til hvilken modtager .
<P>
Jeg m imidlertid ogs gre opmrksom p , at forordning nr .
2390 / 1999 siger , at Kommissionen garanterer fortrolighed og sikkerhed for de data , som medlemsstaterne sender via edb . Kommissionen er indstillet p , hvis udvalget beslutter det , at bede medlemsstaterne om et sdant svar , om en sdan tilladelse til at videregive oplysninger .
<P>
Jeg vil gerne pege p , at disse principper med hensyn til videregivelse af informationer ogs er indeholdt i aftalen mellem Parlamentet og Kommissionen om informationsformidling .
Denne aftale skulle give dette vigtige omrde i relationerne mellem Parlamentet og Kommissionen et klart grundlag og dermed ogs vre et godt grundlag for procedurerne i dechargeprocessen .
Jeg vil gerne takke medlemmerne i Budgetkontroludvalget , som har medvirket meget intensivt ikke bare til betnkningen , men til resultaterne , vurderingerne , iagttagelserne og isr til de mange forbedringsforslag og opfordringer .
Kommissionen vil realisere de konkrete initiativer i den fremlagte handlingsplan , de omfattende skridt i kommissionsreformen , med oprettelsen af den uafhngige revisionstjeneste , med en konsekvent gennemfrelse af revisionstjenestens henstilling .
Den vil konsekvent gennemfre reformen af disciplinrsagerne , den personalemssige og operative opbygning af OLAF , strategien til bekmpelse af svig med en omfattende lovgivning og et stringent og styrket samarbejde med medlemsstaterne , med det klare ml i samarbejde med isr Europa-Parlamentet og de andre europiske institutioner at genoprette befolkningens tillid til , at de europiske midler forvaltes godt .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , jeg vil gerne kommentere hr . Kuhnes p nogle punkter skandalse tale .
Han benyttede sit indlg som ordfrer for Europa-Parlamentet til at fre polemik .
Da jeg ikke nsker at indg i nogen polemik , vil jeg slet ikke minde hr . Kuhne om , at hans europiske parti lader et stort antal medarbejdere betale af sin egen gruppe .
Jeg vil ikke uddybe det , men han burde have nvnt det .
<P>
Grunden til , at jeg har bedt om ordet , er flgende .
Hr. formand , jeg opfordrer Dem til og beder Dem om at f Europa-Parlamentets Prsidium til at afklare , om en ordfrer for Europa-Parlamentet m lade personlig polemik indg i sin rapportering .
Jeg finder det uansvarligt , og hvis vi skal opretholde en flles stil her , og hvis vi skal overvinde misforhold , som vi ogs har i vores grupper , hvilket jeg klart gr ind for , s krver det en stil og en atmosfre af samarbejde og ikke sdan en polemik , som hr .
Kuhne netop har bedrevet !
Jeg beder Dem srge for , at Parlamentets Prsidium tager dette sprgsml op .
<P>

( Bifald fra hjre )

<SPEAKER ID=26 NAME="Formanden">
Jeg forstr Deres bekymring , hr . Poettering , men jeg vil ikke starte en polemik og hber , at Deres udtalelser ikke vil give nring til n .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , som en bemrkning til forretningsordenen vil jeg gerne understrege , at det var PPE , som insisterede p , at vi s p hele sprgsmlet om finansiering af politiske partier i denne betnkning .
Det var PPE og Dem , hr . Elles , som insisterede p det .
Vi efterkommer blot den opfordring .
De insisterede p det , og vi efterkommer Deres opfordring .
<SPEAKER ID=28 NAME="Thielemans">
Hr. formand , jeg skal gre mit bedste i de to minutter , jeg har til rdighed .
<P>
P vegne af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik vil jeg for det frste gerne fastsl , at holdningerne til den betnkning , vi skal udtale os om , har ndret sig markant .
Jeg minder om , at det var Udenrigsudvalgets helt klare holdning , at man skulle se resolut fremad , give sig selv midlerne til at fre en gennemfrlig politik og i hvert tilflde give os selv , Parlamentet , reelle midler til at kontrollere det , der sker i Kommissionen , isr med hensyn til udgifterne , som vi allerede har diskuteret .
<P>
Vi har kunnet konstatere , at hr . Prodis udtalelser i denne henseende har vret meget positive .
Han har bebudet , at samarbejdet med Parlamentet skulle blive et nyt samarbejde , og vi har med tiden kunnet se , at dette nye samarbejde rent faktisk fungerer .
Vi har haft besg af et stort antal kommissrer , der uden problemer er mdt op i vores udvalg for at svare p sprgsml , isr i Udenrigsudvalget .
<P>
Vi mente ogs , at det ville vre lidt akavet for et udvalg at holde den nuvrende Kommission ansvarlig for den tidligere Kommissions holdninger .
Derimod str det klart , at vi fortstter med at krve , at de nuvrende kommissrer udviser en stor grad af gennemsigtighed over for dette Parlament .
Det er efter min mening afgrende , og jeg mener i vrigt , at det er tilfldet .
<P>
Endelig vil jeg ogs gerne sige , at Parlamentet - inden for rammerne af denne Kommission - efter vores mening skal overtage kontrollen med organisationen OLAF , da den er et af de vigtigste midler , vi kan udvikle for fremtiden .
<P>
Hr. formand , hvorom alting er , s mener jeg - og det er ogs mange af mine kollegers holdning , herunder ogs kolleger fra andre politiske horisonter - at det , der skal komme ud af vores arbejde , er , at vi for fremtiden p den ene side gr vores yderste for at kontrollere det , der sker , og at vi p den anden side grundlggende krver , at denne Kommission er ben over for os .
<SPEAKER ID=29 NAME="van den Berg">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med en bemrkning p vegne af Udvalget om Udvikling og Samarbejde samt en bemrkning p vegne af Den Socialdemokratiske Gruppe om helheden .
<P>
Med hensyn til udviklingsbudgettet har vi et meget godt samarbejde med hr . Rhle .
I begyndelsen gik Budgetkontroludvalget og Udvalget om Udvikling og Samarbejde meget adskilt til vrks ud fra forskellige indfaldsvinkler .
Senere slog vi os sammen , og sammen med Kommissionen har vi fet nogenlunde orden p tingene gennem handlingsplanen .
Baggrunden var naturligvis en meget alvorlig situation , der ikke kun kan bebrejdes en enkelt person .
Det forholder sig sdan , at vi har et budget for udviklingsfonden , og mere bredt p udviklingsomrdet , hvor der mangler klare mlstninger , hvor der mangler personale p afgrende arbejdsomrder , hvor man endvidere er langt bagud , og hvor hele kontrolkulturen mere handler om at skrive under og angst end virkelige resultater , en resultatsforpligtelse og handling .
<P>
Jeg mener , at vi str over for en kulturrevolution , der bevirker dette omslag .
Det betyder , at budgettet for 2001 indeholder belb , hvortil der er knyttet klare mlstninger for uddannelse og sundhed .
Belb , hvor der er tilstrkkeligt personale . Belb , hvoraf det derefter kan kontrolleres , om det virkelig er lykkedes .
Det krver uddelegering , ansvar , kort og godt et moderne effektivt budget sammenkoblet med moderne indsigt i , hvordan budgetpolitik for udviklingspolitik skal fres .
<P>
Sdan ser jeg handlingsplanen . Sdan ser jeg vores flles aktion .
Jeg ser det som noget flles med Kommissionen .
Jeg mener ogs , at det er godt , at vi nu kan afslutte et kapitel om angst og underskrivningskultur .
Jeg ved , hvor mange motiverede tjenestemnd , der er i Kommissionen , som nu fr god mulighed for at prstere noget p det omrde , som vi alle gerne vil gre noget ved , nemlig at give de mennesker , der lever under vanskelige forhold - n ud af fem har endnu ikke adgang til rent drikkevand eller folkeskoleundervisning - en bedre mulighed for et fair liv .
Heri nsker vi i Europa ved hjlp af penge at spille en vsentlig rolle .
Men det krver , at vi i de kommende mneder ivrkstter dette omslag .
<P>
S gr jeg over til det generelle punkt .
Med alle drftelserne i Parlamentet er vi p vej mod at give decharge for 1998 .
For Den Socialdemokratiske Gruppe er det ogs en bredere vej mod lukning af bogen om angst og bning af en ny bog , hvor Kommissionen og Europa-Parlamentet i fllesskab brer ansvaret .
P det punkt om flles ansvar er Kinnock-reformerne eller de generelle interne reformer essentielle .
For hvis det ikke lykkes os at opbygge et nyt finansielt kontrolsystem og aktivitetsbaseret budgettering , og hvis det ikke lykkes os i tilstrkkelig grad at omplacere personale til de steder , hvor vi har brug for flere mennesker , fremstiller vi kun papir , s flytter vi mere papir med mere kontrol , og i sidste ende leverer vi ikke resultaterne . I sidste ende er det det , som Kommissionen og Parlamentet skal st til regnskab for over for de europiske borgerne .
Det ville glde mig meget , hvis vi i det kommende budget for 2001 er i stand til at omstte de gode hensigter p en ny vej mod 2001 .
Jeg nsker p forhnd Kommissionen held og lykke .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Morgan">
Hr. formand , jeg vil begrnse mine kommentarer til Kommissionens generelle decharge for 1998 , som lige fra begyndelsen af vores drftelser har haft en hjst politisk og kontroversiel karakter .
<P>
Det er , som om vi har vret igennem flere omgange af en boksekamp , men til sidst sagde hele udvalget , herunder ordfreren , at der skulle meddeles decharge .
I stedet for at holde fast i ordfrerens hysteriske , ophidsede og sandt at sige ikke srlig originale betnkning , som var uden ml eller med , og som ikke kom med nogen forslag til , hvordan vi kommer videre p en konstruktiv mde , besluttede udvalget i marts at udstte meddelelsen af decharge og at opstille 17 klare betingelser , som Kommissionen s i lbet af et par mneder skulle opfylde .
Vi er glade for , at ordfreren inds sine fejl og stttede os .
Frste omgang til os i anti-PPE-alliancen .
<P>
Ordfreren forsgte sig s med en lige venstre i form af sin sensationsprgede begrundelse .
Hun tabte .
Anden omgang til anti-PPE-alliancen .
Kommissionen reagerede konstruktivt p de fleste af de punkter , vi opstillede i marts .
Den nste Stauner-betnkning var holdt i samme hysteriske tone som den frste , men denne gang var vi forberedt .
Tredje omgang til anti-PPE-alliancen .
Vi troede kampen var overstet , men nej , der kom endnu en begrundelse .
Vi har endnu ikke set resultatet af den omgang , men vi er sikre p at vinde p knockout , og vi er sikre p , at det sker p torsdag .
<P>
Det eneste sprgsml , der endnu ikke er besvaret , er egentlig , hvorfor hendes navn stadig str p betnkningen .
Sandheden er , at vi ved , at der kan g lang tid , fr Kommissionen fr styr p tingene .
Det er helt berettiget , at Revisionsretten endnu ikke har godkendt Kommissionens udgifter i 1998 , men vi er nu villige til at lade tvivlen komme Kommissionen til gode .
Vi mener , at dette er et gte forsg p reform , og Kommissionen skal have noget tid til at gennemfre de ndvendige ndringer .
Vi vil holde je med situationen og sikre , at Kommissionen holder , hvad den har lovet .
Det er f.eks. et stort lfte at skre ned p antallet af fejl , men det kommer ikke til at ske , medmindre forpligtelsen og ressourcerne er til stede .
<P>
Fru kommissr , kan De forsikre os om , at der vil blive mere kontrol navnlig inden for hjrisikoomrderne , landbrug , strukturfonde og forskning , og ikke mindre , som det skete i 1998 ?
Bliver der stillet betydeligt flere ressourcer til rdighed til revision af generaldirektoraterne i samarbejde med den interne revision ?
Kan De venligst give os nogle tal ?
<P>
Som De ved , er der et omrde , hvor vi var utilfredse med Deres svar , og det var i forbindelse med reaktionen p den lektie , vi har lrt af Flchard .
I modstning til fru Stauner ved vi fra Revisionsretten , at vi ikke kan f pengene tilbage .
Vil De alligevel forpligte Dem til fuldt ud at samarbejde med vores interne undersgelsesudvalg og give os de oplysninger , vi beder om ?
<P>
Endelig hber jeg , at vi i vores udvalg vil kunne holde op med at bekmpe hinanden og i stedet begynde at bekmpe svindelen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="van Hulten">
Hr. formand , som en bemrkning til forretningsordenen vil jeg gerne sprge Dem , om det er almindeligt , hvis en talsmand for en politisk gruppe ikke mder op til forhandlingen , at han s kan indsttes senere ?
Hvis en talsmand ikke gider vre her til hele forhandlingen og komme til tiden , nr han selv skal tale , s br han efter min mening slet ikke f lov til at tale .
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Det er formandens beslutning , kre kollega .
Jeg vurderer , at hr . Poms Ruiz er et halvt minuts tid forsinket .
Med elevatorerne her i Strasbourg kan det nogle gange vre vanskeligt at n frem til tiden .
S hvis ikke De har noget imod det , vil jeg straks give ham ordet .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Poms Ruiz">
Hr. formand , mange tak for venligheden og ogs tak for min kollegas venlighed og forstelse .
<P>
Jeg vil begynde , ikke med den vigtigste betnkning , men med at svare p nogle hentydninger fra hr . Kuhne , som jeg virkelig finder uheldige .
<P>
De politiske grupper har - som De ved - ikke en rigtig regulering .
Og min politiske gruppe opfylder , som praktisk talt alle , de eksisterende bestemmelser .
<P>
Deres politiske gruppe har sin mde at forvalte sine finanser p , ligesom de vrige .
15 af Parlamentets kontorer er tilegnet De Europiske Socialdemokraters Parti , og et vld af tjenestemnd betalt af statskassen beskftiger sig udelukkende med opgaver , der er kendetegnende for et politisk parti .
<P>
Andre politiske grupper foretrkker at have deres kontorer uden for Parlamentet , at have deres egne tjenestemnd og at vedtage helt lovlige finansieringsregler .
<P>
P et tidspunkt hvor vi krver en statut for partierne - for Europa har brug for ikke blot europiske parlamentariske grupper , men ogs europiske politiske partier - p et tidspunkt hvor der hersker en vis harmoni mellem alle grupperne , mener jeg , at hentydningerne i hans betnkning til underlige ting - som formanden for vores gruppe , hr . Poettering , s rigtigt har sagt - er uheldige .
<P>
Hr . Kuhne , De ved , at det ikke er sdan .
Sagen er , at der ikke er nogen regulering .
Min politiske gruppe vil , som de vrige , opfylde bestemmelserne og give oplysninger , nr det er relevant .
Men nr der har vret frihed , har de enkelte grupper forvaltet deres finanser , som de har fundet det hensigtsmssigt .
<P>
Jeg vil fremhve min kollega , fru Stauners , arbejde i hendes meget betydningsfulde betnkning , men jeg vil kort nvne , at vi ikke forsger p at svkke den nye Kommission , som vi har s mange forventninger til , ligesom vi har det til den person i Kommissionen , der tager sig af budgettet og kontrollen , fru Schreyer .
<P>
Vi er ved at analysere et regnskabsr fra den forrige Kommission , og vi har bedt den nuvrende Kommission om at forvalte de uafsluttede sager fra den foregende Kommission med omhu .
Beviset p , at vi i hovedtrk er tilfredse med dens arbejde , er , at vi vil foresl , at der gives decharge for regnskabsret 1998 , naturligvis med kritiske bemrkninger .
<P>
Vi mener , at Kommissionen udnytter tiden .
Det er klart , at den i begyndelsen har behov for mere tid , men lad os hbe , at den trffer resten af beslutningerne hurtigere .
Vi hber ogs , at den interinstitutionelle aftale , som vi endelig har opnet , vil tjene til at forbedre vores relationer , s vi kan sttte hinanden og opbygge Europa hurtigere .
<P>
Vi forstr ogs , at den er begravet i en - efter min og andre medlemmers mening ikke srlig ambitis - administrativ reformproces : der mangler beslutninger , der er ting , som ikke er omfattet af den .
Og det er ikke dens direkte ansvar , men den kender allerede vores mening om , at mange midler gr tabt p grund af en passiv holdning , p grund af demotiverede tjenestemnd , p grund af ansvarsforflygtigelse , fordi man er for optaget af at kontrollere fejlene eller sikre selve forfremmelsen .
<P>
Til sidst vil jeg sige , at vi er enige i at give decharge for de regnskaber , som de tre betnkninger fra ordfrerne vedrrer .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Mulder">
Hr. formand , jeg tror , at kommissr Schreyer allerede i det frste r , hun har arbejdet med Parlamentet , har forstet , at der skal tages hensyn til Parlamentet .
Jeg kan forsikre hende om , at det ogs vil vre tilfldet i de kommende 4-5 r .
Jeg kan kun sige , at hun hidtil har vist sig at vre en vrdig opponent i debatterne .
<P>
Med hensyn til fru Stauners betnkning vedrrende den beslutning , der gr ind for decharge , har jeg flgende bemrkninger .
For Den Liberale Gruppe er essensen i beslutningen , at det hidtil stadigvk ikke har vret muligt at afgive en positiv revisionserklring .
Fejlprocenten er stadigvk for hj , og jeg mener , at vi klart skal holde os til det punkt , der nvnes i beslutningen : Kommissionen skal tilstrbe , at der i 2003 foreligger en positiv revisionserklring .
Det er ndvendigt at faststte klare datoer , og det er vigtigt , at Kommissionen internt eller eksternt klart tilkendegiver , at i de og de kategorier tilstrber den en meget lav fejlprocent , hvor det er muligt .
<P>
Et andet vigtigt punkt er , at vi i disse dage overalt i Europa , ikke kun i Kommissionen , oplever , at arkiver forsvinder .
Vi har hrt , at Kommissionen ved rets udgang vil oprette et arkivsystem , der gr det muligt , at de fejl , der er gjort i fortiden , og vi henviser her isr til smreksporten til Sovjetunionen , ikke sker p ny .
<P>
Med hensyn til smreksporten har jeg flgende bemrkninger . Kommissren har allerede nvnt det i sit svar p de frste indlg .
Der er stor uenighed mellem Kommissionen og Revisionsretten . Men ikke kun med Revisionsretten .
I den sidste beretning fra Ekspertgruppen peges der ogs klart p , at Kommissionen ikke har kompetence med hensyn til proportionalitet , retro-aktiviter og ligende ting , som den pstr den har eller i det mindste har i et vist omfang .
Det er Parlamentets opgave at undersge dette , og det vil vi selvflgelig ogs gre .
Vi forventer , at Kommissionen samarbejder konstruktivt p dette omrde .
<P>
Hr . Kuhne har allerede nvnt de vigtigste punkter i sin betnkning : en neutral personalepolitik efter fortjeneste i Parlamentet , offentlige licitationer og bedre forvaltning af inventaret ..
<P>
Med hensyn til fru Rhles betnkning er vi helt enige i hendes bemrkninger om isr ndvendigheden af et bedre samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen .
Det er medlemsstaterne , der finansierer Den Europiske Udviklingsfond .
Hvis medlemsstaterne gr ind for en bestemt politik , som Kommissionen foreslr i Det Europiske Udviklingsudvalg , s er det logisk , hvis de gr ind for denne politik , at de med deres egne bilaterale midler frer samme politik .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="NL" NAME="Staes">
Hr. formand , kre kolleger , jeg mener , at dechargen for 1998 var en interessant velse , bde med hensyn til Parlamentets budget , men ogs Kommissionens .
<P>
I april viste vi plenarmdets magt .
I strid med Budgetkontroludvalgets udtalelse ngtede Europa-Parlamentet at give decharge . Endvidere udarbejdede vi fem konkrete anmodninger til Parlamentets generalsekretr .
Dermed har vi vist , at vi kan vre lige strenge over for vores egen institution som over for andre institutioner , i dette tilflde Kommissionen .
<P>
Jeg vil gerne her helt personligt og konkret takke generalsekretr Priestley og hans medarbejdere for den hurtige og energiske mde , som de har behandlet denne anmodning p og skaffet os de ndvendige oplysninger .
<P>
Jeg mener , at dechargen for 1998 var en spndende velse , og ogs en nyttig velse , og at vi nu roligt og under hensyntagen til bemrkningerne i fru Stauners , hr . Kuhnes og hr .
Rhles beslutninger kan give denne decharge . Men jeg er dog stadigvk bekymret p et punkt , fordi vi har et damoklessvrd hngende over hovedet .
Dette damoklessvrd er rammeaftalen mellem Kommissionen og Parlamentet , der kommer til afstemning i morgen .
Jeg anmoder alle kollegerne , ogs dem der nu flger denne debat p deres vrelser , om endnu en gang at lse rammeaftalen og undersge , p hvilken mde Parlamentets vinger stkkes ved at give decharge .
Vr s venlig at lse punkt 17 . Punkt 17 er i strid med artikel 276 i traktaten .
Ls ogs bilag 3 . I bilag 3 stkkes det enkelte parlamentsmedlems og ordfrernes vinger .
G imod Parlamentets establishment . G imod vores establishment ogs i Deres egen gruppe , og undlad at godkende denne rammeaftale i morgen .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , nr vi taler om decharge , er samtalens nd mellem de store grupper ikke god .
Jeg vil sttte fru Stauner uden hensyn til , at socialdemokraterne kritiserer hende .
Grundlaget for denne kritik kan vre , at under den skaldte Flchard-sag , mens Delors var formand for Kommissionen , var hans kabinetchef den nuvrende kommissr Lamy .
Det kan under ingen omstndigheder accepteres , at visse dokumenter , som kunne belyse anvendelsen af midler , forsvinder .
Jeg vil ogs sttte ordfrer Kuhne i hans vurderinger , som medlemmerne af PPE-DE-Gruppen p deres side kritiserer .
Efter min mening m Parlamentets ordfrer sige og skrive , hvad han mener om anvendelsen af Parlamentets midler . S kan ingen gruppes interesser vre en hindring .
Vores gruppe tilslutter sig den konklusion , at vi kan give decharge denne gang .
<SPEAKER ID=37 NAME="Camre">
Hr. formand , UEN-Gruppen kan ikke anbefale at give decharge for regnskabet for 1998 for Unionens almindelige budget , og heller ikke for Parlamentets budget , hvorimod vi kan give decharge for Den Europiske Udviklingsfond .
Det er sandt , at det ikke er denne Kommissions ansvar , hvad der skete i 1998 , men jeg finder , at der har vret en manglende vilje til at placere et ansvar for fortidens fejl .
For det almindelige budget vil jeg blot fremhve to alvorlige sager , Flchard-sagen og problemerne omkring ECHO ' s humanitre bistand , ligesom jeg vil fremhve , at hele budgetteringen er prget af mangel p prcision .
Det er det , vi normalt ser som eksistensen af uudnyttede bevillinger .
Budgettering er ikke kun at opstille nogle tal .
Det er lige s meget at dimensionere sit administrations- og produktionsapparat sdan , at de i budgettet opstillede ml kan ns .
Flchard-sagen er , ligesom Echo-sagen , eksempler p en uansvarlig omgang med de europiske skatteyderes penge .
Det er ikke sket i denne Kommissions periode , men i begge tilflde ser vi Kommissionens manglende vilje til at drage de hjtstende tjenestemnd til ansvar .
Kommissionen ved , at der ligger kriminelle handlinger bag disse sager .
Kommissionen ved , at der fra visse illegale krfter er fremsat anonyme trusler mod vores kolleger , fru Stauner og hr . Blak , og det burde f Kommissionen til at indse , at det krver langt strre kraft , hvis man skal stte ind mod de interne krfter , som brer et ansvar for , at de europiske skatteyderes penge kan forsvinde i kriminelle kredses lommer .
<P>
Nu har vi jo benbart to ordfrere for Kommissionen , den ene er kommissr Schreyer som den officielle , og den anden er fru Morgan som den uofficielle , og netop fru Morgans udsagn her viser vel , hvorfor dette Parlament ikke er i stand til at rydde mere effektivt op i forvaltningen .
I det danske parlament , har vi en talemde om Finansudvalget .
Vi sprger : " Ved du , hvad en kat er ?
" , og svaret er : " En kat , det er en tiger , der har vret til samrd i Finansudvalget " .
Sdan er det ikke her , her kan fru Schreyer altid roligt komme , for Parlamentets Budgetkontroludvalg krummer ikke et hr p hendes hoved .
For Parlamentets 1998-regnskabs vedkommende skal jeg bemrke , at der er samme problem som andre steder i Unionen , nemlig en alt for lemfldig stillingtagen til den mde , pengene anvendes p .
Om Spinelli-bygningen vil jeg fremhve , at den blev erhvervet alt for dyrt , og p en usdvanlig og svrt gennemskuelig mde .
Hr. formand , jeg vil gerne fje til , at dette ikke er en kritik , jeg retter mod generalsekretren , for det tror jeg ikke , der er noget grundlag for , men det er en kritik , der skal rettes mod selve systemet , for det er ikke godt nok .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil allerfrst gerne takke hr . Kuhne og fru Rhle for deres betnkninger .
Isr har jeg fundet hr .
Kuhnes betnkning meget afbalanceret . Vi har taget dechargeproceduren meget alvorligt , og jeg vil ogs gerne takke administrationen og generalsekretren for det arbejde , de har lagt i denne opgave .
Jeg synes , det var godt at f set tingene nrmere an , at f uddybet emnet og afviklet en rkke hngepartier med en berettiget fremfrsel , som giver Parlamentet mulighed for at give decharge til administrationen og formanden for Europa-Parlamentet med fuld viden om alle sagens aspekter .
<P>
Det er i virkeligheden Parlamentet , denne decharge henvender sig til , selv om det er administrationen , den drejer sig om .
Jeg glder mig over Parlamentets decharge .
Jeg synes , vi har gjort et godt stykke arbejde .
Gruppernes finanser bliver mere gennemsigtige , bedre tilpasset til den opgave , vi str over for , hvis vi vil fortstte vores vej mod finansiering af de politiske partier .
Det var noget , der skulle gres - det blev gjort - og det skal hr . Kuhne have ren for .
Jeg tror , hans betnkning vil blive vedtaget med et stort flertal i overmorgen .
<P>
Jeg kan ikke sige det samme om fru Stauners betnkning .
Jeg mener , at man er get galt i byen ved at bruge ordfrerrollen til et personligt forml . Man bedrager Parlamentet , og man bedrager sig selv .
Dette arbejde har vret beklageligt .
Lige til det sidste er procedurerne blevet fordrejet .
Denne betnkning blev vedtaget med mere end 60 % ndringsforslag .
Hr. formand , det er meget sjldent , at der vendes s meget op og ned p en betnkning efter en udvalgsafstemning .
Det er det tydelige bevis p , at en ordfrer skal behandle udvalgets holdninger logisk .
Hvis ikke ordfreren ptager sig rollen som formidler af udvalgets holdninger , vil en rkke ndringsforslag spnde ben for betnkningen .
Ordfreren skal fungere som talsmand for et parlamentarisk udvalg .
Jeg mener , at situationen bliver absurd og er udtryk for utilpashed , nr 60 % af ndringsforslagene vedtages .
Man skal ikke blive stdig og lege med begrundelserne .
Man kan ikke , som fru Stauner gr , fremstte begrundelser , der ikke er blevet accepteret af et flertal i udvalget .
<P>
Det er en vigtig ting .
Dette Parlament har intet flertal og intet mindretal .
Vi regner lidt med det parlamentariske fairplay .
Nr der opstr et flertal , er det naturligt , at dette flertals holdning gr igen i alle betnkningens aspekter , og man kan ikke lege med ordene - eller procedurerne .
<P>
Desuden foranlediger en rkke billeder af meget bermte personer p tysk tv mig til at sige , at man frst skal feje for egen dr , fr man holder moralprdikener for Parlamentet og Europa .
Man skal passe p ikke at blande privatlivet sammen med det offentlige liv .
Det er derfor , vi giver decharge .
Vi sttter denne betnkning , som ordfreren tydeligvis ikke er glad for .
Hr. formand , de kan vre ganske rolig . TDI-Gruppen stemmer for decharge , i hvert fald den radikale del af gruppen , som jeg reprsenterer her .
<SPEAKER ID=39 NAME="Bonde">
Hr. formand , det er gode betnkninger , vi behandler i dag , men jeg kan alts alligevel ikke stemme for regnskaberne , s lnge vi ikke har sikkerhed for , at de , der skal kontrollere regnskaberne , fr al ndvendig information .
Ombudsmanden har ikke ret til at f alt , Revisionsretten har klaget over , at den ikke kan f alt , i Parlamentets Budgetkontroludvalg er det et fast tema p dagsordenen , og vores formand , fru Theato , har fremsat en hrd kritik af det nye udkast til rammeaftale mellem Parlamentet og Kommissionen . Rammeaftalen vil heller ikke give os de dokumenter , vi beder om .
Lad os forkaste den i morgen .
Min personlige erfaring med Kommissionen er en lang liste af udenomssnak , nr jeg beder om information , der burde vre tilgngelig .
De , der stemmer ja , ved ikke , hvor mange komiter og komitmder , de siger god for .
De ved heller ikke , om der er habilitetsproblemer for nogle af deltagerne .
Ja , som regel kender vi dem ikke alle , alle dem , der er med i dag-til-dag lovgivningen og administrationen af de nu 800 milliarder , som bruges .
Vi ved heller ikke , hvor meget der udbetales til f.eks. Danisco .
S lnge Kommissionen ikke fremlgger de oplysninger , som Revisionsretten og de folkevalgte beder om , kan man regne med , at min gruppe vil stemme nej til regnskabsgodkendelsen .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , de europiske organer m vre sig deres ansvar for og deres forpligtelse bevidst til at garantere de europiske borgere en effektiv og sparsommelig forvaltning .
Det modsatte er imidlertid fortsat tilfldet - se blot sager som Flchard og ECHO-forvaltningen .
Kommissionen ngter fortsat Parlamentet informationer om disse misforhold , s vi p ingen mde kan acceptere dette og ikke m blive overraskede , hvis de europiske borgere nu som fr mister tilliden til disse forvaltningssystemer .
Os medlemmer af Det strigske Frihedsparti vil derfor under ingen omstndigheder give decharge for det almindelige budget .
Dette skal ogs vre et tydeligt signal om , at vi gr ind for , at der skabes effektive og sparsommelige forvaltningssystemer i Europa .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="EN" NAME="Elles">
Hr. formand , vi er nu net til slutningen af to betydningsfulde r for Den Europiske Union , som begyndte med , at vi ngtede decharge for 1996 .
Jeg vil gerne lyknske fru Stauner med det mod , hun har udvist for at f sin betnkning igennem i Parlamentet - selv om der ikke er meget tilbage af den oprindelige betnkning .
Vi skal i denne debat sammenholde decharge for 1998 med den rammeaftale , som vi skal stemme om i morgen .
Forhbentlig vil vi kunne se tegn p et mere demokratisk Europa som resultat af de seneste mneder .
<P>
For det frste har Parlamentet spillet en yderst vigtig rolle i forbindelse med denne decharge .
Rdet viser med sit fravr i dag sin mangel p interesse for , hvordan Parlamentet bruger sin magt til at bidrage til et politisk Europas fdsel .
Uden meddelelsen af decharge for 1996 ville der ikke have vret nogen vismandsrapport , ingen afget Kommission og intet virkeligt behov for en reform af Kommissionen .
<P>
Men det er ikke alle her i Parlamentet , som har vret helte .
Vi har vret splittet p tvrs af landegrnser , i de enkelte lande , i delegationerne . Og splittelsen har ofte vret kraftig .
Det var lederen af Socialdemokraterne , fru Green , som tog prisen , da hun stemte for et forslag om tillidsvotum i forbindelse med et forslag om mistillidsvotum , hvilket blev vedtaget .
Fru Morgan fortstter nu i samme stil med at anmode om , at dechargeprocessen afpolitiseres .
Faktisk er der et par af hendes ndringsforslag , f.eks. sletning af artikel 47 og 48 i dechargebetnkningen , som viser , at ndringsforslagene er mere i Kommissionens end i Parlamentets interesse .
<P>
Men hvordan kommer vi videre ?
Der er behov for kontrol , s det Parlamentet har opnet , ikke gr tabt .
Hr . Prodis reformer af Kommissionen skal bakkes op .
Sidst , men ikke mindst er det vores vigtigste opgave at sikre strre ansvarlighed og mere demokrati , og det er ikke begyndelsen til enden , men det modsatte for Parlamentets rettigheder i de europiske institutioner .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil frst afvise det , som hr . Poettering sagde mod vores kollega , hr .
Kuhne .
Hr .
Poettering , dette forslag til betnkning af hr . Kuhne er get gennem Budgetkontroludvalget med stort flertal .
Det hrer med til budgetkontrollens vsen , at der altid vil vre nogle , som fler sig trdt over terne .
I dette tilflde , hr . Poettering , er det Dem !
I et andet tilflde er det franske kolleger eller p et eller andet tidspunkt kolleger fra et andet omrde .
Hr . Poettering , her er der tale om en misforstelse med hensyn til budgetkontrollen , ikke kun i Kommissionen , men ogs her i Parlamentet .
<P>
( Tilrb fra hr .
Poettering )
<P>
Lad venligst vre med at afbryde mig , hr . Poettering , det kan ikke blive oversat .
De taler uden mikrofon .
<P>
Det er et af vores problemer , som vi har her , og jeg vil tilfje , at p samme mde m ogs angrebet fra hr .
Dell ' Alba p fru Stauner tilbagevises .
Her er ydet et stykke serist arbejde , som naturligvis ogs nogle gange er personligt og farvet af den personlige kulturelle baggrund , men jeg afviser p det bestemteste og bestyrtet , at man her angriber ordfrernes integritet .
Det er benbart ikke s underligt , at to medlemmer af Formandskonferencen har et problem med Budgetkontroludvalgets kontrol og befjelser .
<P>
Her tilslutter jeg mig det , som hr .
Staes sagde . Det , som man foreskriver os med denne rammeaftale om overdragelse af dokumenter , er en fornrmelse , som enhver voksen parlamentariker egentlig kun kan opfatte som sdan og afvise !
<P>
<P>
Jeg har et problem med Deres afsluttende bemrkninger , fru Schreyer , hvor De endnu en gang prsenterer denne nye Kommissions mange reformprojekter , og jeg minder om , hvad hr .
Prodi sagde her i Parlamentet om Parlamentets adgang til dokumenter , nemlig gennemsigtighed , ben adgang .
I dag har vi hemmelige forhandlinger om utallige sagsakter , og jeg sprger mig selv , hvordan vi nogensinde skal opn vores ret som parlamentarikere for de europiske skatteydere !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="DE" NAME="Theato">
Hr. formand , mine damer og herrer , indledningsvis vil jeg gerne beklage den tone , som anvendes her , selv om der er tale om et meget krvende og meget detaljeret arbejde .
Jeg vil ikke g ned p det niveau , som nogle har valgt her !
<P>
I april udsatte Parlamentet dechargen for regnskabsret 1998 , men p ingen mde for at fremprovokere en styrkeprve med Kommissionen eller endda arbejde hen mod at ngte decharge .
Der var et behov for afklaring , som krvede tid og anstrengelser , og jeg har som formand for Budgetkontroludvalget hele tiden bestrbt mig p at afslutte dechargen fr sommerferien .
<P>
Som de fremlagte betnkninger viser , er de forlbne uger blevet brugt til at besvare sprgsml - om end ikke dem alle sammen - s vi nu anbefaler de manglende decharger , ganske vist ikke enstemmigt , men dog positivt . Jeg hilser det absolut velkommen , at Kommissionen vil arbejde hen mod en reduktion af fejlene i forbindelse med regnskabsfrelsen for hurtigt at opn en bedre revisionserklring .
I forbindelse med de skaldte gamle sager om mulig svindel registrerer jeg en vis benhed . Vi har aldrig gjort den nye Kommission som sdan ansvarlig for disse sager , men vi vil vre sikre p , at man gennem undersgelser tager ved lre af dem , s disse sager ikke indhenter os igen en sknne dag .
<P>
I denne forbindelse et sprgsml til Dem , fru Schreyer .
Hvor bliver lovforslagene af til en omfattende ramme for lovgivning og retsvsen til beskyttelse af Unionens konomiske interesser ?
P grundlag af min betnkning stemte vi i januar om , at de skulle foreligge senest den 30. juni .
I dag har vi den 4. juli .
<P>
Med den forestende decharge br n ting st klart for alle involverede . Der er ikke tale om nogen overensstemmelsesattest .
Der er i fremtiden behov for strre samarbejdsvilje fra institutionens side , til prcist og uden krumspring at give Budgetkontroludvalget de informationer , som det skal bruge til sit arbejde .
Hvis vi opbygger mere tillid , nedbringer bureaukratiet og udver demokrati i benhed , og det siger jeg henvendt i flere retninger , s tror jeg , vi atter kan n frem til en rettidig decharge hvert r i april !
<SPEAKER ID=44 NAME="Blak">
Hr. formand , den nye Kommission skal bedmmes p , om den har mod og vilje til at reformere og rydde op i de gamle sager .
Det , at vi giver decharge for 1998 , er i virkeligheden en tillidserklring .
Vi giver Kommissionen en chance for at bevise , at den adskiller sig fra den gamle Kommission .
Og s vil jeg godt benytte lejligheden til at opfordre til en vbenhvile her i Parlamentet .
Lad os forene alle de krfter , som gr ind for , at Kommissionen skal udvikle sig til en moderne , ben og effektiv institution .
Det europiske projekt kan kun lykkes , hvis vi udviser nul tolerance over for svindel , nepotisme og korruption .
Ellers fr vi aldrig befolkningen med os .
Lad os arbejde p tvrs af partier og nationale tilhrsforhold .
En konstruktiv kritik af Kommissionen m ikke drukne i internt parlamentsfnidder .
Der er flere og flere der mener , at vi bare skal glemme de gamle sager og s koncentrere os om at f ndret de store linjer , men her er jeg uenig .
Vi er ndt til at f ryddet op i de gamle sager , ellers bliver det aldrig bedre .
Jeg synes ikke , vi har fet indrmmelser nok fra Kommissionen , nr det drejer sig om de gamle sager .
Det glder bde Flchard-sagen og ECHO-sagen , og jeg kan forsikre Kommissionen om , at sagerne ikke er begravet , bare fordi vi nu giver decharge for 1998 .
Vi glemmer dem ikke , fr de bliver afsluttet p en ordentlig og vrdig mde .
Jeg er til gengld meget tilfreds med de nye initiativer , Kommissionen har taget til at f ryddet op i udviklingsbistanden , men det har ogs vret tiltrngt .
Bde Patten og Nielson har udtalt sig meget kritisk om forvaltningen af udviklingsbistanden .
Patten har kaldt det pinligt for EU og Kommissionen og kaldt det den vrste form for formidling af udviklingshjlp , Nielson har njedes med at kalde det " a pizza-service without delivery " .
Jeg er ogs meget tilfreds med , at Nielson har igangsat en stor undersgelse om , hvorvidt delegationerne lever op til deres ansvar i hjrisikolandene .
Han har tilmed lovet , at der bliver gennemfrt diciplinrsager , hvis det ikke er tilfldet , og jeg er meget glad for den udvikling , der er sket , men tro ikke , at vi glemmer jer .
Og til sidst vil jeg sige , at jeg synes , det var et uforskammet angreb , hr . Dell ' Alba kom med over for fru Stauner .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="FR" NAME="Jean-Pierre">
Hr. formand , allerfrst et par ord om kvaliteten af det arbejde , vores ordfrer , fru Stauner , har gjort .
Hun er blevet kritiseret , isr i Budgetkontroludvalget , men hun har ikke desto mindre gjort et bemrkelsesvrdigt stykke arbejde , og det var mig magtpliggende at f det sagt i dag .
<P>
Ogs et par ord om vores socialdemokratiske kollegers indlg .
Det er ikke for at forstrke polemikken , men jeg mener faktisk ikke , de europiske socialdemokrater kan lre os noget , nr det glder anvendelse af fondene .
<P>
Et par ord om Rhle-betnkningen .
Vi er alle fuldstndig chokerede over bde den massive anvendelse af midler til uvedkommende forml , der har vret til skade for De Europiske Udviklingsfonde , og Kommissionens holdning , da den bevidst skjulte sine handlinger for Revisionsretten , det tidligere UCLAF og Europa-Parlamentet .
P trods af denne i allerhjeste grad skandalse kontekst har vi vret positive og sammen med de nye kommissrer forsgt at komme med konkrete og levedygtige lsninger p et grundlggende problem .
<P>
De aftaler , som Unionen har indget med en rkke lande fra den tredje verden , har til forml at fremme en varig og afbalanceret udvikling i disse lande . Det er imidlertid et krav , at de bevilgede midler nr frem til rette sted .
Vi har imidlertid lnge vidst , at hele omrder p grund af korruption og svig kun modtager en lille del af disse belb . Lad mig tage et enkelt eksempel : Aftalen om lgehjlp til Elfenbenskysten , isr for at bekmpe aids , hvor omkring 38 % af de bevilgede midler , hvilket svarer til nsten 30 millioner euro , er blevet brugt til andre forml .
<P>
Fru Rhles betnkning er sledes den allersidste advarsel til den tjenestegren , der forvalter De Europiske Udviklingsfonde . Disse skal inden oktober underlgges en gennemgribende omlgning for at leve op til forventningerne hos Parlamentet , alle Unionens borgere og isr befolkningerne i de pgldende lande , der fortsat har et vitalt behov for hjlp fra Europa .
Vi ses til oktober .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="EN" NAME="van Hulten">
Hr. formand , m jeg have lov at minde hr . Poettering og hans venner i PPE-Gruppen om , at da Revisionsretten udarbejdede sin rapport om finansieringen af politiske partier , s var det hans gruppe , der blev kritiseret , og det var Den Socialdemokratiske Gruppe og Den Liberale Gruppe , som blev frikendt .
Det skyldes mske , at PPE  DE  Gruppen ikke er n gruppe , at det britiske Konservative Parti fr lov til at kre sit eget lb , og at de har deres egne regnskaber .
Det er dem , der skal forbedre deres regnskaber .
<P>
Fru Stauner mtte stoppes , fordi hun talte for hurtigt , da debatten startede .
Det er meget sigende for det arbejde , hun udfrte i udvalget .
Hun var hele tiden foran udvalget , uden at resten af os opdagede , hvad der foregik .
Hun anklagede og dmte Kommissionen for ikke at dele hendes outrerede meninger om konomisk styring og kontrol .
Selv Revisionsretten er ikke enig med hende .
Budgetkontroludvalgets opgave er ikke at hnge Kommissionen ud i hele mdeperioden , men at sikre de europiske borgere en institution , som gennemfrer sine politiske prioriteter effektivt .
Heldigvis delte flertallet i udvalget det synspunkt .
<P>
En af de katastrofale flger af hele denne situation er det forslag til en rammeaftale om forholdet mellem Parlamentet og Kommissionen , som vi skal stemme om i morgen .
Den aftale vil begrnse de enkelte parlamentsmedlemmers og ordfreres ret til at bede Kommissionen om oplysninger .
Det er et kortsigtet forslag , og hvis vi ikke udstter forhandlingen til september , br vi stemme imod det .
<P>
Endelig vil jeg , nu da vi skal lytte til , hvad hr . Chirac har at sige om det franske formandskab , gerne have lov at sige , at jeg hber , han ogs vil lytte til , hvad Parlamentet har at sige , navnlig om at Parlamentet selv skal kunne bestemme , hvor og hvornr det mdes , og at det ikke skal vre medlemsstaternes regeringer , der bestemmer det .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Langenhagen">
Hr. formand , jeg mtte i sin tid tage hatten af , da det drejede sig om BSE , og ordfreren gik sin ensomme vej .
Det tog lang tid , fr ansvarligheden ikke kun slog igennem , men ogs blev praktiseret .
De nuvrende bestemmelser og love beviser det .
Denne anerkendelse m og vil jeg ogs give vores ordfrer , Gabriele Stauner .
Med sin civilcourage og sin skarpe juridiske sans har hun koncentreret sig om fakta , bidraget til at opklare fejl , og givet os alle - og dermed mener jeg alle involverede EU-institutioner - tid til eftertanke og givet dem , som endnu var blinde , jne at se med .
<P>
Der er blevet omdisponeret personale , og dre , som fr var usynlige , er blevet bnet .
Ogs jeg har frt mange forhandlinger p forskningsomrdet .
Stormen lagde sig lidt efter lidt .
Frst mdtes vi forsigtigt , men vagtsomt , s konstruktivt .
Det br vi ogs fortlle medierne , offentligheden , for i sidste ende sidder vi alle i samme bd .
Derfor takker jeg alle samtalepartnerne , fra Kommissionen , Revisionsretten og Europa-Parlamentet .
I starten var jeg ganske vist skuffet , for nogle af mine ndringsforslag blev stemt ned med 10 mod 10 .
Men resultatet er alligevel blevet godt .
Alle br imidlertid vre klar over , hvad det kommer an p i fremtiden .
Det drejer sig om EU ' s trovrdighed og inden for mit forskningsomrde om den pure ndvendighed af at betragte forskning som et vrdifuldt gode og en strk europisk mervrdi og fremover behandle den tilsvarende omhyggeligt , s vi en gang nr dertil , hvor vi kan give Kommissionen en virkelig velment decharge .
Men vi glemmer ikke s hurtigt !
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="FR" NAME="Ferreira">
Hr. formand , kre kolleger , reprsentanter for Kommissionen , flere af mine kolleger har allerede i stor stil ytret utilfredshed med betnkningen om decharge .
Jeg henvender mig til Dem i samme henseende .
<P>
Fru Stauners frste betnkning om decharge 1998 rejste mange sprgsml og udlste megen kritik . Kritik , der isr kom til udtryk i forbindelse med vedtagelsen af et ndringsforslag , der fastslog uoverensstemmelsen mellem kompromisforslaget og begrundelserne .
Det ser ud som om , at ordfreren under udarbejdelsen af sin anden betnkning ikke har taget hjde for sine kollegers udtalte utilfredshed .
Fru Stauners fremgangsmde kan ikke afvises for tit .
Hun blev ved med at afkrve Kommissionen flere og flere oplysninger , som gik langt ud over henstillingerne i det beslutningsforslag , der blev vedtaget den 13. april 2000 .
Og selv i dag fortstter hun med at stille sprgsml , som allerede udtrykkeligt er blevet besvaret .
Denne indstilling har fet et flertal af Budgetkontroludvalgets medlemmer til at ndre udkastet til betnkning radikalt .
Derfor er den tekst , der skal til afstemning i denne mdeperiode , forskellig fra det oprindelige udkast .
<P>
Nr denne tekst i dag giver os et mere globalt syn p Kommissionens gennemfrelse af 1998-budgettet , er det et resultat af en politisk kamp prget af frustration .
Vi kan kun beklage ordfrerens lidet konstruktive holdning bde i det parlamentariske udvalg og over for Europa-Kommissionen .
Vi kan blot konstatere de samme politiserende afvigelser , som flere af os allerede fordmte i forbindelse med den frste betnkning om decharge 1998 .
<P>
Vores ml skal vre at arbejde sammen med Kommissionen i god forstelse , hvilket er i vores medborgeres interesse og til gavn for gennemfrelsen af vores politikker , samt at gre betnkningen om decharge til en veritabel vurdering af gennemfrelsen af Den Europiske Unions budget - svel kvalitativt som kvantitativt .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske ordfrerne og ogs det walisiske folk , for jeg var ikke klar over , at de gik s meget op i Kommissionens ve og vel , at de havde valgt en til at reprsentere Kommissionens synspunkter i Parlamentet i stedet for deres egne .
<P>
Jeg vil ogs gerne have lov til , blot for at korrigere noget , som fru Morgan sagde tidligere , at sige , at jeg er meget heldig i denne debat , fordi mit parti i sin programerklring , som bidrog til , at s mange p denne side blev valgt , har udtalt , at vi ikke vil give nogen EU-regnskaber decharge , fr reformprocessen i Kommissionen er vel gennemfrt .
<P>
Jeg kan derfor ikke flge vores glimrende ordfrer , som anbefaler , at vi giver Kommissionen decharge , af de grunde , jeg allerede har fremlagt , og fordi mange uden for dette sted har undret sig over , hvad der egentlig er sket af forbedringer mellem 1996 og 1998 .
De fleste mener , at tingene er blevet vrre i Kommissionen i den periode , ikke bedre .
Jeg er frst blevet medlem af Budgetkontroludvalget for et par mneder siden , og for mig at se har mderne og betnkningerne i de sidste to mneder givet anledning til flere sprgsml , end de har besvaret .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne stille to af de sprgsml .
For det frste , kan Kommissionen s bekrfte , om hr . Flchard p nogen mde er i familie med hr .
Delors og / eller medlemmerne af hans kabinet ? For det andet , kan kommissren s bekrfte , om nogen i hans eget eller kommissr Kinnocks kabinet aktivt har foretaget lobbyvirksomhed over for parlamentsmedlemmerne til fordel for Den Socialdemokratiske Gruppe og navnlig for fru Morgans ndringsforslag til Stauner-betnkningen ?
Og ville det i s fald ikke vre embedsmisbrug ?
<P>
( Bifald fra hjre )
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke min gode ven og kollega fru Stauner for hendes betnkning .
Vi lader nogle gange til at glemme , at det er decharge for 1998 , vi forhandler om .
Jeg har nje lst Revisionsrettens rapport om regnskaberne for det r , isr hvad angr landbruget og strukturfondene .
Jeg er ud fra min store erfaring fra Parlamentet og EU-sager net til den konklusion , at situationen langsomt er blevet bedre , og at 1998 var et af de r , vi hidtil har klaret os bedst .
<P>
De vanskeligheder , der har vret - 4 % mulige fejl inden for landbruget og lidt mere i forbindelse med strukturfondene - skyldtes ikke Kommissionens manglende evne til at disponere effektivt over de midler , men en anden mangel , som ikke var s alvorlig , nemlig at den ikke kunne kontrollere medlemsstaterne og de europiske regeringer og sikre , at medlemsstaterne og deres regeringer havde udfrt deres arbejde korrekt .
<P>
Det er punkt 1 .
Punkt 2 er forholdet til Flchard .
Jeg synes ikke , at det er rimeligt at fortlle den europiske befolkning , at der opstod et tab p 14 millioner euro p EU ' s budget som flge af denne sag .
Det er den type revisorsnak , som betyder , at den almindelige EU-borger ikke forstr noget .
Sandheden er , at i sagen Flchard blev Flchard mistnkt for svindel , og den irske regering gav dem en bde p 17 millioner euro .
Flchard anlagde sag og vandt , idet der blev udstedt forbud mod , at den irske regering fik de 17 millioner euro .
Europa-Kommissionen greb s ind og foreslog et forlig .
<P>
Det vrste , man kan sige om det forlig , er , at det blev indget p et juridisk grundlag , som ikke var gldende , da forbrydelsen blev beget , men som trdte i kraft , mens sagen verserede .
For mig at se er det en voldsom overdrivelse at tale om et tab p 14 millioner euro .
<P>
Endelig kan man lre af dette , at Parlamentet for fremtiden skal indg forlig og samarbejde med Europa-Kommissionen for at sikre , at de nationale regeringer ikke som hidtil blander sig i deres ansvarsomrder , og at Kommissionen kan regne med vores opbakning , nr den gr i rette med de nationale regeringer .
<SPEAKER ID=51 NAME="Stauner">
Hr. formand , jeg vil p det skarpeste afvise hr . Dell ' Albas pstand om , at jeg skulle have udnyttet min rolle som ordfrer for dechargen for 1998 til personlige forml - jeg gentager , til personlige forml - og at jeg som tysker eller vi tyskere , hvis jeg forstod oversttelsen rigtigt , ville gre klogt i at feje for egen dr !
Det er mere end en personlig fornrmelse , og den slags verbale udfald er ikke vores Parlament vrdige .
Jeg beder Dem om p egnet vis at srge for , at ogs hr . Dell ' Alba benytter sig af demokratiske omgangsformer , ogs selv om det benbart - det m jeg lade ham - vil falde ham svrt !
<P>
<CHAPTER ID=3>
Redegrelse fra Rdets formandskab - Det franske formandskabs aktivitetsprogram
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelsen fra Rdets formandskab om det franske formandskabs aktivitetsprogram .
Det er mig en stor glde straks at kunne give ordet til Frankrigs prsident Jacques Chirac .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="FR" NAME="Chirac">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg takker Dem for modtagelsen her i dag .
Siden den 1. juli har Frankrig haft formandskabet for Rdet for Den Europiske Union , og jeg vil personligt to gange f ansvaret for at fre forsdet i Det Europiske Rd .
Det har derfor ligget mig p sinde at st frem i Parlamentet for at redegre for det franske formandskabs prioriteter .
<P>
Da jeg i vinter var indbudt til at indvie Deres nye parlamentssal sammen med Dem , lovede jeg at inddrage Parlamentet fuldt og helt i arbejdet under vores formandskab .
Jeg finder det naturligt og ndvendigt , at diskussioner og overvejelser i Unionen fres i tt kontakt med dem , som reprsenterer borgerne , dem , som er valgt af europerne og har til opgave at give udtryk for deres holdninger i debatten om EU ' s fremtid .
<P>
Derfor agter det franske formandskab , isr gennem udenrigsminister Hubert Vdrine og minister for europiske anliggender Pierre Moscovici , at fre en tillidsfuld og lbende dialog med Parlamentet .
Europerne vil have mere gennemsigtighed i de europiske institutioners funktion .
Den tid er forbi , hvor beslutninger kunne trffes i hemmelighed bag lukkede dre .
Nu skal diskussionen om Unionen fres i fuldt dagslys og naturligvis her i Europa-Parlamentet .
<P>
Vi vil ogs arbejde tt sammen med Europa-Kommissionen .
Jeg vil gerne i dag give udtryk for min tillid og sttte til Romano Prodi , til kommissrerne og til alle Kommissionens medarbejdere .
De tiltrdte under specielle omstndigheder og har forstet at igangstte en gennemgribende reform , som p sigt vil bre frugt .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , for netop 50 r siden blev grundlaget for det europiske projekt lagt med " Schuman-erklringen " . Det drejede sig i frste omgang om at forsone Tyskland og Frankrig .
Jeg vil her mindes en af de markante europiske ildsjle , som har banet vejen for Europa , Pierre Pflimlin .
Han viede sit liv til Frankrig , naturligvis , og til Europa , til en gavmild og dristig id om Europa .
Parlamentet anerkendte hans engagement ved at gre ham til sin formand .
Det er en stor og fremtrdende skikkelse fra vores flles historie , som nu er get bort .
<P>
Mine damer og herrer , et halvt rhundredes europisk opbygning har frembragt en dybt original Union , som er baseret p en flles vilje hos de nationer , den bestr af . Og vi mrker , at vi i dag tager fat p en ny etape af det europiske projekts historie - et projekt , som har bragt os fred , konomisk fremgang og socialt fremskridt .
<P>
Udvidelsesprojektet , som er flot , men ogs ndvendigt , vil ndre Unionen , dens arbejdsgange og mske endog dens vsen samtidig med , at den udbygger sin politiske dimension .
<P>
Efterhnden som Unionens indsatsomrder udvides , krver borgerne med rette , at den bliver mere demokratisk , mere gennemsigtig , mere effektiv , og at den i hjere grad respekterer subsidiaritetsprincippet .
<P>
Debatten om EU ' s fremtid er sledes i fuld gang igen , og det er der bestemt grund til at glde sig over , for der er i afgrende perioder strkt brug for at skue lidt lngere frem end til de umiddelbare tidsfrister eller problemer . Der er brug for at stte en kurs .
<P>
Jeg havde i sidste uge lejlighed til at udtale mig om dette emne .
Mine overvejelser havde til forml at kaste lys over fremtiden og at sige , hvorledes morgendagens EU kunne og burde se ud .
Det rakte naturligvis ud over det franske formandskab for Unionen .
Men som jeg understregede i Berlin , str n ting klart , nemlig at en vellykket institutionsreform er en betingelse for ethvert senere forehavende i Unionen .
Bliver regeringskonferencen ikke en succes , er det omsonst at tnke p de flgende etaper .
<P>
De franske myndigheder er klar over , hvilket ansvar der derfor phviler dem , og de tager fat p dette formandskab med ambitioner om at komme videre med eller helt frdigbehandle alle de sager , som er af betydning for fremtiden .
Samtidig vil de lgge vgt p at bevare og berige det , som giver vores projekt mening , nemlig at forsvare de grundlggende vrdier og respekten for national og kulturel identitet , at udvise aldrig svigtende vilje til at forene konomisk prstation med socialt fremskridt samt at opfylde borgernes helt konkrete forventninger og at bekrfte , at EU er hovedaktr p den internationale scene .
<P>
Det er i den nd , Frankrig agter at handle , i forlngelse af det portugisiske formandskabs fremragende arbejde og i tt samrd med Sverige , som overtager formandskabet den 1. januar nste r .
<P>
Vi har sledes sat fire ml for dette halvr : frst at forberede Unionen til udvidelsen ; dernst at satse kraftigere p vkst , beskftigelse og socialt fremskridt ; endvidere at bringe Unionen tttere p borgerne , s de tager vores flles projekt til sig ; og endelig at bekrfte EU ' s plads i verden .
<P>
Formandskabets frste mlstning er at forberede fremtiden for et udvidet EU .
Som sagt er en reform af de europiske institutioner en af de allervigtigste opgaver for vores formandskab .
Vi m ikke beg den fejl at undervurdere betydningen af de emner , der str p denne dagsorden .
Kommissionens sammenstning , ndret vgtning af stemmerne samt udvidet brug af afstemning med kvalificeret flertal har afgrende betydning , set i perspektivet af et udvidet EU .
Fr vi ikke lst disse problemer , vil Unionen vre dmt til lammelse p meget kort sigt , og jeg er overbevist om , at alle medlemsstater er klar over dette og vil medvirke til at finde lsninger .
<P>
Det franske formandskab er ogs fast besluttet p at opn fremskridt i sprgsmlet om et styrket samarbejde , som p Det Europiske Rd i Feira blev tilfjet til regeringskonferencens dagsorden .
Mlet er ikke at s splittelse mellem europerne . Det er at f mere smidige arbejdsgange i den udvidede Union ved at give dem , som nsker det , mulighed for at g hurtigere frem p den flles vej .
<P>
Jeg kan forsikre Dem for , at vi vil tage alle midler i brug for at f denne forhandling til at lykkes , og Europa-Parlamentet vil naturligvis fortsat blive inddraget p nrt hold .
Det Europiske Rd i Biarritz , som afholdes to mneder fr Rdet i Nice , bliver et uformelt topmde , som hovedsagelig skal beskftige sig med institutionsreformen .
Det skal give den ndvendige impuls til , at der i december kan indgs en aftale , som str ml med de problemer , der skal lses .
For hverken De eller vi kan vre tilfredse med en minimumsaftale .
<P>
( Bifald ) Institutionsreformen vil bane vejen for Unionens udvidelse .
Som det er Dem bekendt , er jeg varm tilhnger heraf .
Udvidelsen vil fremme freden og demokratiet p vores kontinent , men den vil ogs styrke Unionen .
Det franske formandskab er derfor besluttet p at gre virkelige fremskridt i tiltrdelsesforhandlingerne med alle ansgerlandene p grundlag af det enkelte lands resultater og ved at anvende differentieringsprincippet .
Det er vores ml , at vi p Det Europiske Rd i Nice kan f et s godt overblik som muligt over forhandlingernes status for at f et st effektive retningslinjer for de kommende formandskabers arbejde og stte pejlemrker p den vej , der frer til tiltrdelse .
Dialogen med ansgerlandene vil desuden blive uddybet p bilateralt niveau samt p den Europa-konference , jeg vil afholde for stats- og regeringscheferne i Nice fr Det Europiske Rd .
<P>
Det franske formandskabs anden mlstning er et EU for vkst , beskftigelse og socialt fremskridt .
Euroen betyder vkst og beskftigelse .
Den er en succes .
Vi mrker allerede de positive virkninger i alle EF-landene .
Men det er helt ndvendigt , at dette fllesskab om den monetre politik bliver ledsaget af store ambitioner p det sociale omrde og en bedre samordning af vores konomiske politikker .
I mange r har Frankrig gjort sig til fortaler for at stte beskftigelsen i centrum i Unionen og gre den til det centrale politiske ml .
<P>
( FR ) Mange fremskridt er gjort takket vre de skiftende formandskaber , isr i Amsterdam , Luxembourg , Cardiff og Kln .
<P>
Det Europiske Rd i Lissabon i marts mned var et afgrende skridt p vejen .
Her bekrftede vi det strategiske ml at genskabe fuld beskftigelse og aktivitet for alle ved at bringe beskftigelsesfrekvensen op p 70 % af de europere , der er i den arbejdsdygtige alder , og vi satte os det ml at opn en gennemsnitlig konomisk vkst p 3 % rligt .
Det franske formandskab vil flge linjen fra Det Europiske Rd i Lissabon .
<P>
Det var mig magtpliggende at modtage Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation p det franske formandskabs frste dag .
Som De ved , gr jeg strkt ind for en europisk velfrdsmodel , der er baseret p dialogen p arbejdsmarkedet og p en tidssvarende social beskyttelse samt p anerkendelsen af statens rolle som garant for den social samhrighed .
Charteret om grundlggende rettigheder skal styrke denne model .
<P>
Vi vil derfor prioritere vedtagelsen af en " europisk social dagsorden " .
konomisk vkst og modernisering af vores samfund kan kun f mening , hvis de frer til et hurtigt fald i arbejdslsheden , som trods de seneste rs gode resultater overalt i EU fortsat er langt hjere end i USA eller Japan .
<P>
EU for folkene , det er ogs viljen til en strre indsats for social retfrdighed , en bedre beskyttelse af brn og et kraftigere engagement i kampen mod alle former for udstdelse , specielt i forhold til den vidensbaserede konomis nye udfordringer .
<P>
Den sociale dagsorden vil p grundlag af den meddelelse , som Kommissionen netop har givet , gre det muligt at fastlgge et femrs arbejdsprogram sammen med alle berrte aktrer : medlemsstaterne , Europa-Parlamentet , Kommissionen og arbejdsmarkedets parter .
Vi nsker et ambitist indhold p s vigtige omrder som social beskyttelse , arbejdstagernes deltagelse i virksomhedens beslutninger , kombination af familieliv og arbejdsliv samt livslang lring .
Det er frst og fremmest p denne mde , nemlig ved at gre konkrete fremskridt med projekter , takket vre en strk politisk vilje , at vi kan befste vores europiske socialmodel .
<P>
Vi skal samtidig blive bedre til at samordne vores konomiske politikker og f dem til at hnge bedre sammen .
Dette er ndvendigt for at styrke euroen og sikre , at den nuvrende vkst i EU kan fastholdes p lngere sigt .
Det franske formandskab foreslr i dag at f Euro 11-Rdet - der snart bliver til Euro 12-Rdet - til at fungere bedre ved at give arbejdet strre synlighed og autoritet , at forstrke samordningen af medlemslandenes budgetpolitik ved at effektivisere vores procedurer for fllesskabsgennemgang , at g videre med harmoniseringen af skattepolitikken efter Det Europiske Rd i Feira og endelig aktivt at forberede vores befolkninger p euroen , som snart bliver indfrt .
Det er af afgrende betydning , at borgerne tager euroen til sig .
Alt m sttes ind p , at dette vsentlige skridt skal lykkes svel p det praktiske plan som p det menneskelige .
<P>
Endelig skal EU placeres som frontlber i informationssamfundet , og vksten i Unionen skal bygge p vores uddannelsessystemer , som er blandt de bedste i verden , p vores enorme videnskabelige og intellektuelle potentiale og p vores industri , som er en af de strkeste .
<P>
Frankrig vil lgge sig i selen for at f udmntet de beslutninger , der blev truffet under det portugisiske formandskab : sttte til innoverende virksomheder ved hjlp af nye former for risikovillig kapital , indfrelse af et EF-patent , udarbejdelse af en europisk situationsoversigt for innovation , oprettelse af et net med meget hj hastighed for forskere , udvikling af europisk indhold samt bekmpelse af cyberkriminalitet .
Vi m ogs srge for at gre fordelene ved den nye teknologi tilgngelige for alle og undg , at der opstr en IT-klft , isr ved at arbejde p at f alle europiske skoler tilkoblet Internet inden udgangen af 2001 , sdan som vi har besluttet .
<P>
Vi vil endvidere vre meget opmrksomme p at forbedre EU ' s placering i den hjstrategiske bioteknologiske sektor , samtidig med at vi naturligvis vil overvge respekten for de etiske regler , som skal glde for enhver anvendelse af levende materiale til videnskabs- , opfindelses- eller industriforml .
<P>
Vkst og solidaritet skal komme alle Unionens regioner til gode , specielt regionerne , som skal hjlpes til at klare sig trods deres handicap .
Formandskabet vil sledes srge for en styrkelse og uddybelse af forbindelserne med randomrderne .
Amsterdam-traktatens nye bestemmelser skal nu anvendes , s Acorerne , Madeira , De Kanariske er og de franske oversiske departementer kan f udbytte af de rettigheder , fordele og srlige fllesskabspolitikker , som er tilpasset deres egenart og specifikke problemer .
<P>
Det franske formandskabs tredje mlstning er at bringe EU tttere p borgerne .
Det er med rette blevet en flles bestrbelse for alle Unionens skiftende formandskaber .
Mange af vores landsmnd opfatter stadig EU som alt for fjernt , de har svrt ved at se , hvad de fr ud af det , og hvordan det kan forbedre deres dagligdag .
Det er p tide , at Unionen beskftiger sig mere med de anliggender , som interesserer borgerne direkte - vi skal skabe et EU for mennesker .
<P>
Vedtagelsen af Den Europiske Unions charter om grundlggende rettigheder , som er under udarbejdelse med aktiv deltagelse fra medlemmer af Europa-Parlamentet , vil betyde , at de vrdier , principper og rettigheder , som er Unionens grundlag , nemlig de borgerlige og politiske rettigheder samt de konomiske og sociale rettigheder , vil blive knsat i n samlet tekst .
Det er vsentligt , at forsamlingen , som udarbejder udkastet til teksten , afslutter sit arbejde tidsnok til , at charteret kan blive en realitet fr rets udgang .
<P>
Et EU for mennesker arbejder vi ogs for ved at opbygge et EU med mobilitet og viden samt et EU for ungdommen .
Med fuld respekt for medlemsstaternes kompetence p uddannelsesomrdet m vi beslutsomt fremme udvekslingen af mennesker og isr universitetsfolk .
<P>
Med sigte p Det Europiske Rd i Nice vil det franske formandskab bestrbe sig p at lave en opgrelse over hindringer for mobilitet for forskere , studerende og lrere samt at finde midler til at overvinde disse hindringer . Vi m satse hjt og tilstrbe en strk stigning i udvekslingen i Unionen .
Det handler om at skabe et samarbejde mellem europiske laboratorier og virksomheder og at styrke forsknings- og innovationscentrene , som er talrige og betydningsfulde i EU .
Det handler ogs om en vision om dialog mellem kulturer og om kulturel mangfoldighed . Endelig handler det om unionsborgerskab , om flelsen af at tilhre den samme politiske og menneskelige helhed .
<P>
Endnu mere konkret vil det franske formandskab stte skub i initiativer , som kan forbedre dagliglivet for europerne . For det frste folkesundhed og forbrugerbeskyttelse .
Kogalskabsepidemien og andre lignende trusler har vist , at der er brug for at oprette en uafhngig europisk fdevaremyndighed .
Jeg ved , at jeg i dette forehavende kan regne med Deres sttte .
Vi skal ogs p europisk og internationalt plan opn anerkendelse af forsigtighedsprincippet og n videre med mrkning og sporbarhed for genetisk modificerede organismer .
<P>
Vi m aldrig glemme , at landbrugspolitikken er vores vigtigste flles politik .
Det franske formandskab vil vre srligt opmrksom herp i WTO , under udvidelsesforhandlingerne og ved behandlingen af srlige problemer i visse produktionsgrene , ssom svinekd , frugt og grntsager eller bananer .
<P>
P miljomrdet vil der frst og fremmest blive lagt vgt p sikkerheden ved stransport - transport af farlige stoffer eller transport af olieprodukter .
Miljkatastrofen efter Erikas forlis er s meget desto mere uacceptabel , som den skyldes menneskelig forsmmelighed .
De franske myndigheder er fast besluttet p , at der p grundlag af egne forslag samt forslag fra Kommissionen - forslag , som allerede er forelagt eller snart bliver det - og med sttte fra Europa-Parlamentet skal gres konkrete fremskridt i de kommende mneder for at skne vores kyster for en gentagelse af sdanne katastrofer .
<P>
Ogs p andre felter vil EU fortsat vre frontlber i kampen for miljbeskyttelse .
Det skal til stadighed integrere den bedre i sine politikker .
Vi kender nogle af de farer , den konomiske globalisering udstter miljet for . De kommende generationers levevilkr kan tage skade p en mde , som muligvis er uoprettelig .
Derfor vil det franske formandskab bestrbe sig p at opn en god aftale - s god som mulig - p konferencen i Haag i november i r om emission af drivhusgasser og klimandringer , og det vil overvge gennemfrelsen af Kyoto-protokollen .
<P>
( Bifald ) P omrdet retlige og indre anliggender vil det franske formandskab sikre en ambitis opflgning p de beslutninger , der blev truffet i Tampere i oktober 1999 .
Der skal gres fremskridt med udarbejdelsen af en europisk asyl- og immigrationspolitik p meget konkrete punkter : udstedelse af langvarige opholdstilladelser , harmonisering af modtagelsesvilkr , bekmpelse af ulovlig indvandring og menneskesmugling .
Tragedien i Dover ligger os alle p sinde .
I overensstemmelse med konklusionerne fra Det Europiske Rd i Feira vil formandskabet udarbejde prcise forslag til sanktioner mod den organiserede menneskesmugling .
<P>
Der vil ogs blive lagt vgt p kampen mod narkotika og den finansielle kriminalitet , som ofte hrer sammen .
EU skal i srdeleshed bidrage til , at der vedtages foranstaltninger til effektiv bekmpelse af hvidvaskning af penge til sttte for den aktion , som fres i G7-regi - og jeg fr lejlighed til at uddybe dette punkt senere p topmdet i Okinawa i Japan .
<P>
Endelig er vi fast besluttet p at arbejde videre p at fuldfre et europisk retsomrde , der er baseret p gensidig anerkendelse af domme og vrige retslige afgrelser .
Og tillad mig at afslutte dette kapitel om borgernes EU med at sige et par ord om sport .
Her efter afslutningen af EM 2000 i fodbold , som i den grad har gldet og bevget europerne ,
<P>
( Bifald ) m vi srge for , at Den Europiske Union vil tage mere hensyn til sportens specifikke karakter og dens sociale funktion .
Det er et reelt problem , som skal undersges og lses .
Det franske formandskab vil arbejde p det .
<P>
( Bifald ) Formandskabets fjerde og sidste mlstning er et EU , som str strkt p den internationale scene .
Hvad angr den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , lgger det franske formandskab stor vgt p , at EU skal gre sig gldende med sttte fra Den Hjtstende Reprsentant og fra Kommissionen .
En af prioriteterne er at styrke forsvarets og sikkerhedens Europa , som de sidste mneder har gjort betydelige fremskridt .
Disse resultater skal konkretiseres og udbygges .
<P>
P det operationelle omrde skal konferencen om tilsagn om kapacitet afholdes , s de ml , der blev fastsat i Helsinki , kan f fuld trovrdighed .
Vi nsker ligeledes , at de forelbige instanser , som blev etableret i Bruxelles den 1. marts i r , skal spille deres rolle med henblik p overgangen til den endelige fase .
Det er isr ndvendigt , at Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Komit , som skal erstatte Den Politiske Komit , efterhnden bliver drivkraft for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( FUSP ) , til sttte for og med sttte af Javier Solana .
Endelig m vbenindustrien gennem alliancer og samarbejdsprogrammer bekrfte de politiske ambitioner om et flles europisk forsvar .
De sidste mneder har i denne henseende vret meget positive , hvad angr helikoptere , missiler og fremtidens transportfly .
<P>
P alle disse felter vil det franske formandskab gre alt , hvad der str i dets magt , for at EU fuldt ud skal f midlerne til at fre sin udenrigspolitik , naturligvis i venskabelig nd over for sine allierede og i samarbejde med disse .
<P>
Geografisk er der tre overordnede prioriteter for FUSP ud over de topmder , som er planlagt med hovedpartnerne USA og Canada samt Rusland og Ukraine :
<P>
Balkan , hvor den indledte stabiliseringsproces skal viderefres , svel p det militre plan som p det konomiske omrde .
Unionen skal give regionens lande et klart europisk perspektiv for at opmuntre dem til reformer og regionalt samarbejde .
Det er formlet med det topmde , Det Europiske Rd i Feira anbefalede at holde mellem den europiske Union og landene p det vestlige Balkan .
<P>
Middelhavsomrdet med afholdelse af ministermdet Barcelona IV samt , hvis omstndighederne tillader det , afholdelse i Marseille af det frste Euro-Middelhavstopmde .
<P>
( FR ) Her fr vi lejlighed til at give Barcelona-processen nyt liv takket vre vedtagelsen af et freds- og stabilitetscharter samt de forstrkede konomiske og kulturelle forbindelser mellem det flles havs to kyster .
Asien , med det tredje ASEM-topmde og de bilaterale topmder mellem EU og Kina samt EU og Japan .
Ogs her nsker det franske formandskab omhyggeligt at pleje de relationer , som er af afgrende betydning for , at morgendagens multipolare verden kan blive prget af ligevgt .
<P>
Det franske formandskab vil endvidere bestrbe sig p effektivt at gennemfre den nye konvention mellem EU og landene i Afrika , Vestindien og Stillehavet .
EU skal vre strkt og bent mod verden .
Det skal sledes ogs konsekvent og solidarisk bruge sin indflydelse for at f en ny global og afbalanceret forhandlingsrunde i gang i Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Som De ser , fru formand , mine damer og herrer , er Frankrigs kreplan for EU-formandskabet bde ambitis og konkret .
Det handler i frste omgang om at sikre , at Unionens institutioner kan fungere godt , netop nu hvor den bereder sig p at ndre karakter .
Snart vil antallet af medlemsstater vre mere end fordoblet , og vi skal finde de procedurer , som kan sikre beslutningsdygtighed og fremskridt i EU og samtidig opn strre gennemslagskraft og legitimitet .
Det er jo netop , hvad det handler om .
Vores Union kan kun beholde sin dynamik og sin styrke , hvis vi ogs er i stand til at f dem , den tjener - europerne - til at holde af den .
<P>
Disse interesser deler vi med Europa-Parlamentet .
Ved at sttte hinanden i et tillidsfuldt samarbejde om hver af disse sager kan vi sammen fre EU gennem de etaper , som er afgrende for fremtiden .
Og jeg er overbevist om , at nr jeg om et halvt r igen taler til Dem for at gre status , vil EU ikke vre helt det samme lngere .
Vi vil til den tid have styrket bygningsvrket og gjort det mere tiltalende bde for dem , som bor i det , og for dem , som nsker at komme ind .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=54 NAME="Prodi">
Fru formand for Europa-Parlamentet , hr. prsident for Den Franske Republik , rede parlamentsmedlemmer , det er mig en stor glde at st her foran Dem i dag , hvor det nye formandskab tager sin begyndelse .
Denne overdragelse af formandskabet er altid et meget bevgende jeblik p vores vej mod Europas ml , og det er det i endnu hjere grad i dag , hvor vi skriver r 2000 .
<P>
Med De Europiske Rd i Lissabon og Feira her i rets frste mneder har Europa nemlig allerede taget nogle store skridt p vejen mod et konomisk opsving .
Vi har desuden gjort fremskridt i retning af en enestende udvidelse af Unionen - en udvidelse , som De kaldte et " flot , men ogs ndvendigt projekt " , hr. prsident - og i retning af en styrkelse af EU-institutionerne fr en sdan udvidelse .
Jeg vil gerne lyknske Dem med Deres kommende formandskab og kommentere et par af de punkter , De kom ind p i Deres tale .
<P>
Frst vil jeg gerne give udtryk for min ubetingede sttte til lftet om at gennemfre den europiske sociale dagsorden .
Da jeg i februar gjorde rede for Kommissionens strategiske mlstninger for perioden 2000-2005 , sagde jeg , at en af de vigtigste mlstninger ville vre at fastlgge nogle nye konomiske og sociale prioriteter for Europa .
Her knap fem mneder efter har vi efter min mening allerede gjort nogle yderst opmuntrende fremskridt , nr det glder gennemfrelsen af disse prioriteters konomiske aspekter .
De sociale aspekter af Europas udvikling er medaljens bagside , som vi vil koncentrere vores indsats om i det kommende halvr .
<P>
Formandskabet skal navnlig tage en hel rkke vigtige sprgsml op , som Kommissionen allerede har fremsat sine forslag til .
For et par dage siden vedtog Kommissionen sledes en socialpolitisk dagsorden , hvor det angives , hvad der skal gres i de nste to-tre r , s konklusionerne fra De Europiske Rd i Lissabon og Feira bliver omsat til konkrete handlinger .
I dette dokument har vi efter min opfattelse fundet den rette balance mellem de politiske retningslinjer , der blev vedtaget i Lissabon og Feira , og de pligter og befjelser , som traktaten giver os .
Alle burde sledes kunne tilslutte sig dette dokument p Rdet i Nice .
<P>
Det er nemlig vigtigt , at Unionen ikke skaber uligheder i vores samfund , og desuden har vi nu de rette konomiske betingelser til at mindske disse uligheder .
Kommissionen er derfor enig med formandskabet i , at hovedvgten skal lgges p disse sprgsml .
<P>
Direktivet om ligebehandling af alle uanset race blev for nylig vedtaget p rekordtid - knap seks mneder - og vi forventer nu , at formandskabet tager de andre aspekter af denne yderst vigtige pakke til bekmpelse af forskelsbehandling op p samme mde .
Ethvert program til bekmpelse af forskelsbehandling skal nemlig frst og fremmest sikre lige muligheder for kvinder og mnd , og vi skal ogs gre , hvad vi kan for at bringe den modbydelige form for slaveri til ophr , som bestr i handel med kvinder og brn til seksuel udnyttelse .
<P>
En af de former for uligheder , som stadig er til stede i det europiske samfund , er mulighederne p uddannelsesomrdet .
I Lissabon vedtog man en handlingsplan , der nu skal ivrksttes , og jeg ved , at formandskabet vil trffe nogle effektive foranstaltninger for at srge for , at alle vores unge fr de kvalifikationer , der er ndvendige for at kunne deltage i en vidensbaseret konomi .
Det er desuden vores pligt at udvikle denne viden ved bde kvalitativt og kvantitativt at fremme de studerendes , undervisernes og forskernes mobilitet , sdan som det ligeledes blev foreslet i Feira .
Det glder mig , at dette emne blev taget op , for det er et meget vsentligt emne , hvis endelige konsekvenser endnu ikke er blevet undersgt omhyggeligt .
<P>
En anden rsag til ulighed er den fattigdom , som alt for mange europiske borgere er fanget i .
Det Europiske Rd i Lissabon stadfstede medlemsstaternes lfte om at gre en stor indsats for at udrydde fattigdommen , og der er desuden en gruppe p hjt plan om social sikring , som samarbejder med Kommissionen om denne ambitise strategi .
Det er virkelig en skandale , at den gte fattigdom stadig er s stor i vores samfund .
P Rdet i Nice skal vi satse p at blive enige om , hvordan vi tackler den sociale udstdelse , og Kommissionen har allerede fremsat nogle forslag i den forbindelse .
<P>
Med hensyn til fdevaresikkerheden gav Det Europiske Rd i Feira desuden udtryk for sin kraftige sttte til Kommissionens forslag , og medlemsstaterne forpligtede sig til at arbejde for indfrelsen af et uafhngigt organ for fdevaresikkerhed , lige s snart Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse .
Jeg regner med , at denne udtalelse senest bliver afgivet i den frste mdeperiode i oktober .
Nr vi har fremsat vores forslag , hber jeg , at planerne om oprettelsen af dette organ kommer til at skride hurtigt frem under det franske formandskab .
Dette er vores klare lfte til borgerne , som ikke vil acceptere nogen tven , nr det glder fdevaresikkerhed , men vi skal ligeledes have en flles holdning i den forbindelse , ogs for at bevare det indre marked .
De problemer , vi har haft for nylig , har givet os en lrestreg , og nu tror jeg , at alle er klar til at ptage sig deres ansvar .
<P>
Den europiske offentlighed lgger meget stor vgt p miljsprgsmlene , og jeg tilslutter mig det franske formandskabs ord om , at vi skal gre beskyttelsen og forbedringen af miljet til en af vores vigtige prioriteter .
P FN ' s 6. verdenskonference om klimandringer , der bliver afholdt i Haag i november , skal der trffes nogle vigtige beslutninger i den henseende .
P dette mde - som er et af de vigtigste efter Kyoto-mdet - skal Unionen bekrfte sin rolle som leder . Vi skal nemlig holde de lfter , vi gav i Kyoto , og vi skal fortsat lgge pres p vores partnere , s de gr det samme .
<P>
Vores transport- og energipolitikkers indvirkning p miljet og navnlig klimandringerne bliver et af hovedemnerne i to dokumenter , som Kommissionen har til hensigt at forelgge Rdet og Parlamentet her til efterret .
Det frste dokument bliver en grnbog om den flles transportpolitik , og det andet bliver et strategidokument om de forskellige energikilder og om energiforsyningssikkerhed .
Disse aspekter vkker strk bekymring hos de europiske borgere , som forventer , at vi gr en effektiv indsats , isr som situationen er i dag .
<P>
Borgerne er yderst bekymrede over de katastrofer , som olieforureningen har forrsaget p deres kyster , og hvis vi vil undg en gentagelse af disse katastrofer , skal Rdet og Parlamentet - sdan som De sagde , hr. prsident - snart g i gang med at vedtage en pakke af foranstaltninger om maritim sikkerhed , hvilket vi allerede har foreslet .
<P>
En anden vsentlig grund til bekymring for borgerne er anvendelsen af genetisk modificerede organismer og bioteknologi .
Vi skal sikre en tilstrkkelig beskyttelse af den menneskelige sundhed og miljet , og samtidig skal vi give samfundet mulighed for at nyde godt af den moderne bioteknologis fremskridt .
Det er derfor tvingende ndvendigt , at vi vedtager den nye rammelovgivning om udstning i miljet af genetisk modificerede organismer .
Disse bestemmelser styrker og forbedrer de eksisterende bestemmelser , og det er vigtigt , at vi nr frem til en fornuftig lsning , som offentligheden og markedet kan have tillid til .
<P>
Vi har sledes et ambitist program for det kommende halvr - et program , som vi er flles om - og jeg har indtryk af , at de forskellige punkter , vi skal handle p , alle kan fres tilbage til et kraftigt nske om en bedre livskvalitet .
I hele Europa og p alle samfundsniveauer beder borgerne om bedre social kvalitet , bedre etisk kvalitet og bedre miljkvalitet , og vi skal efterkomme dette nske .
<P>
Jeg vil derfor gerne slutte af med at understrege ndvendigheden af , at vi skaber nogle konstruktive forbindelser til vores nye naboer .
En af de vigtigste udfordringer , som EU skal tage op , er behovet for at skabe stabilitet p vores kontinent , og det br helt klart vre en central del af denne strategi at fremme stabiliteten i de omrder , vi grnser op til .
<P>
Vi er derfor fuldstndigt enige i forslaget om at afholde et politisk topmde mellem EU og de balkanlande , som er net lngere i deres demokratiske udvikling .
Kommissionen er allerede begyndt at lgge grunden til dette topmde om Balkanlandene , og vi hber p et nrt samarbejde med det franske formandskab , nr det glder de mere specifikke forberedelser .
<P>
Jeg har for nylig haft lejlighed til at gre mig nogle overvejelser om EU-institutionernes fortsatte samspil , der bliver stadig vigtigere .
Siden Amsterdam-traktaten trdte i kraft , har vores lovgivningssystem fungeret stadig mere effektivt inden for rammerne af den nye flles beslutningsprocedure .
Denne procedure glder for en meget mere omfattende rkke retsakter , men p trods heraf er der blevet lngere imellem de lejligheder , hvor vi har mttet benytte os af forligsproceduren .
<P>
En undersgelse , der blev foretaget for kort tid siden , viser , at lidt over halvdelen af de forslag til retsakt , som blev fremsat sidste r , blev vedtaget ved andenbehandlingen , og for ca. en femtedels vedkommende var det tilstrkkeligt med n behandling .
Det betyder , at lovgivningsprocessen er under udvikling , og at der er stadig strre enighed om den .
Dette er efter min mening en opmuntrende konstatering , eftersom Kommissionen anbefalede regeringskonferencen en mere omfattende brug af den flles beslutningsprocedure og af afstemninger med kvalificeret flertal .
P denne mde vil den europiske lovgivningsproces ' demokratiske legitimitet blive styrket yderligere , hvilket er vsentligt for Unionens politiske sundhed .
<P>
Hr. prsident , jeg glder mig over Deres lfte om at srge for en succesfuld afslutning p regeringskonferencens forhandlinger , det vil sige for den ndvendige reform af vores institutioner .
Dette lfte giver nemlig et klart og positivt signal til vores forhandlingspartnere fra ansgerlandene .
I Biarritz og Nice fr Europa brug for alle Deres evner og for , at alle udviser stor ansvarsflelse .
Vi ved alle sammen , hvor vigtigt det er at styrke vores institutioner og f dem til at fungere mere effektivt .
Det er nemlig en afgrende forudstning for udvidelsen .
<P>
Vi fr forskellige andre lejligheder til at behandle dette sprgsml mere indgende .
I dag nsker jeg blot at understrege et punkt , som mske er indlysende , og som er pointen med det , vi nsker at opn i Nice og efter Nice , nemlig at en Union med 27-28 medlemsstater eller derover fr brug for nogle strkere og ikke nogle svagere institutioner .
Vi har brug for en strkere og ikke en svagere demokratisk indsats , og for et mere solidt og ikke et mere undvigende retssystem .
<P>
Derfor ville det i den forbindelse vre en illusion at tro , at " Monnet-metoden " er noget , som hrer fortiden til , og som det vil vre mere effektivt at erstatte med ad hoc-lsninger .
Europa-Parlamentet , Rdet , Kommissionen og Revisionsretten er vores institutioner , som giver de garantier og udgr det flerinstitutionelle system , uden hvilket man ikke kan skabe noget , der er varigt .
Eftersom de er vigtige , er vi ndt til at arbejde p at forbedre dem . Og det er det ml , vi alle har sat os for Rdet i Nice .
Der er kort sagt ingen tvivl om , at det nste halvr bliver et krvende halvr , og jeg er overbevist om , at nr Frankrig overdrager formandskabet til Sverige , vil vi have gjort meget betydelige fremskridt , nr det glder om at skabe det Europa , som vores medborgere nsker og forventer .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Det Europiske Rd , hr. formand for Kommissionen , kolleger , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater er glad for , at De , hr. prsident Chirac , i dag ved indledningen af det franske formandskab har talt til Europa-Parlamentet .
Det er jo ikke nogen selvflge , at formanden for Det Europiske Rd kommer ved starten af formandskabet .
Vi ser det som et bevis p Deres helt personlige engagement inden for Europas integration .
<P>
Vi er ogs taknemmelige over , at det i henhold til den franske forfatning er den franske prsident , som har ansvaret for europapolitikken , og vi ved , at europapolitikken er i gode hnder hos Dem .
Vi har tillid til Dem .
Vi nsker Dem held og lykke med formandskabet .
Vi nsker Dem personlig succes , og vi ved , at hvis De har succes , er det en succes for os alle , en succes for den europiske integration .
<P>
De holdt en betydningsfuld tale for den tyske Forbundsdag i Berlin , De har holdt en betydningsfuld tale her , og dermed har De taget hul p debatten om den europiske fremtid .
Debatterne om den europiske fremtid og om regeringskonferencen hrer sammen .
Vi m sprge os selv , hvad det er for et Europa , vi nsker os , og med hvilken metode .
De nvnte Pierre Pflimlin og Robert Schuman .
Vi er stolte af , at de begge var kristelige demokrater .
<P>
I fredags tog vi afsked med Pierre Pflimlin i katedralen her i Strasbourg .
De sendte en hilsen gennem senatsprsident Poncelet .
Alle , som deltog , vores formand m.fl. , var dybt bevgede .
Ved siden af Pierre Pflimlins kiste stod EU-flaget , og som afslutning p gudstjenesten , som ikke var nogen srgegudstjeneste , men en hbets og tillidens gudstjeneste , blev den europiske hymne spillet og sunget af et kor .
Hvis det havde vret muligt for 100 r siden - allerede i r 1900 - hvilken lidelse , hvilken elendighed ville vores europiske kontinent s ikke have vret sparet for !
<P>





<P>
Derfor er den europiske integrationspolitik i sin kerne fredspolitik .
Vi som Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater - naturligvis findes der nuancer her og der - nsker med stort flertal det flles Europa .
Vi nsker strke europiske institutioner .
Vi nsker et strkt Europa-Parlament , som i alle sprgsml inden for europisk lovgivning er ligeberettiget med Ministerrdet .
Det vil vi ogs opn under Deres formandskab og med Deres sttte , hr. prsident .
De var jo medlem af Europa-Parlamentet efter det frste europavalg .
Vi husker det tydeligt , vi var kolleger den gang , hvis jeg m nvne det .
Siden gik vi forskellige veje , men vi betragter Dem i Deres egenskab af tidligere medlem af Europa-Parlamentet som en allieret , s vi i alle lovgivningssprgsml bliver ligeberettiget med Ministerrdet .
<P>
( Bifald )
<P>
Derudover nsker vi en strk Kommission .
Netop i de sidste mneder har Kommissionen - hr. formand for Kommissionen Romano Prodi , det er jeg Dem meget taknemmelig for - vist sig som traktaternes vogter .
Vi nsker ogs , at Europa-Kommissionen skal vre den udvende magt i Europa .
Jeg er taknemmelig for , at vi i dette institutionelle sprgsml er helt enige med Kommissionen , ogs med det fremragende franske medlem , som er ansvarlig for disse sprgsml , nemlig Michel Barnier .
<P>
Hr. rdsformand , jeg har med glde hrt , at De har sagt , at den tid var forbi , hvor beslutninger blev taget bag lukkede dre , de skulle tvrtimod vre gennemsigtige .
Jeg har indtryk af , at der findes en europisk institution , som godt kunne vre mere gennemsigtig i sine beslutninger , og det er Ministerrdet , og jeg vil gerne bede om , at vi overvejer , hvordan vi kan forbedre gennemsigtigheden her !
<P>
( Bifald )
<P>
S er der EF-Domstolen .
Lad os styrke den , s EF-Domstolen kan dmme , for Den Europiske Unions strste landvinding er , at vi i dag lser de konflikter og interesseforskelle , som vi naturligvis har , med retlige midler .
Den Europiske Union er et retssamfund , og det er det mest vrdifulde gode , vi har ! Derfor skal vi ogs give EF-Domstolen de tilsvarende midler .
<P>
I Deres tale i Berlin talte De om det store projekt med en forfatning .
Et stort flertal i vores gruppe har stor sympati for dette .
Vi skal besvare flgende sprgsml : Hvad laver vores nationer , hvad laver vores regioner , hvad laver kommunerne ? Alt sammen inden for subsidiaritetens rammer , som De sagde .
Men det afgrende er , at vi fr en flles institutionel ramme , og der m ikke eksistere nogen parallelle strukturer til Den Europiske Union . Ikke bare ville borgerne ikke forst det , der ville i s fald heller ikke vre noget virkeligt retsgrundlag , og derfor er vi p ingen mde ben over for tanken om at oprette stadig flere sekretariater , det er Den Europiske Union , som skal gre det , med sine strke institutioner og p grundlag af den europiske lovgivning !
<P>
( Bifald )
<P>
Hr. prsident , det afgrende er naturligvis , at flertalsbeslutninger bliver det grundlggende beslutningssystem i Ministerrdet .
Det er ikke tilstrkkeligt at udvide flertalsbeslutningen .
Flertalsbeslutningen skal vre det grundlggende beslutningssystem i Ministerrdet . Hvad angr Kommissionen - jeg ser netop nu den hjt vrdsatte kollega Jacques Santer - Luxembourg vil aldrig give afkald p at have et medlem i Kommissionen , og nr alle medlemsstater er reprsenteret i Kommissionen , s tror jeg ogs de mindre lande vil vre indforstet , hvis der foretages en ny vgtning af stemmerne i Ministerrdet .
<P>
Til slut en overvejelse af de nationale parlamenters og Europa-Parlamentets opgaver .
Europa-Parlamentet har sammen med Ministerrdet ansvaret for lovgivningen , og jeg synes ikke om den tyske udenrigsministers id , som ellers er kommet med gode forslag om , at kun nationale medlemmer skal vre medlem af Europa-Parlamentet .
Det er en forldet mde at se tingene p , og vi vil p det skarpeste modstte os en sdan id !
<P>
( Bifald )
<P>
De nationale parlamenters opgave bestr i , at de mere effektivt kan kontrollere deres egen regering som medlem i Ministerrdet , og jeg tror , at Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal arbejde godt sammen i denne henseende .
Vi har stor tillid til det franske formandskab , hr. prsident Chirac , og det glder ogs for Dem personligt .
De vandt europamesterskabet i fodbold , tillykke med det !
Det er et godt tegn for formandskabet .
Jeg hber , at Europa vil f lige s stor succes som Frankrigs landshold havde under europamesterskabet !
Jeg nsker Dem held og lykke .
Hvis De har det , er det en succes for os alle .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer , allerfrst vil jeg gerne p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe hilse det franske formandskab velkommen .
Det er et lykketrf , at det i dette for vores historie s afgrende jeblik er en af de stiftende stater , Jean Monnets , Robert Schumans og Pierre Pflimlins hjemland , der tager Unionens skbne i sine hnder .
Og jeg vil gerne allerede nu sige , at jeg hber p succes - vi har brug for succes - stor succes for det franske formandskab , for landets prsident og regering .
<P>
Den franske prsident prsenterede fire overordnede retningslinjer for sit formandskab .
For det frste er vi enige med det franske formandskab i , at den institutionelle reform er af afgrende betydning for alle senere tiltag i Unionen og isr for de storslede projekter om udvidelse og den forpligtelse , vi har ptaget os .
<P>
Vi har brug for , hvis man kan sige det p engelsk , en nice treaty in Nice . Jeg regner med Dem .
Men det er netop derfor , det er vigtigt , at vi er i stand til at integrere pagten om de grundlggende rettigheder i traktaten .
<P>
( Kraftigt bifald ) Fordi det i virkeligheden handler om at bekrfte vores flles vrdier , og i den henseende vil jeg gerne takke det franske formandskab , for vi m ikke glemme , at De har forsvaret disse vrdier i Deres eget land og i Europa , og vi mener , at hvis vi vil finde en fremsynet lsning p de problemer , vi har fr jeblikket - jeg tnker her p sagen i strig - er det altafgrende , at vi er i stand til at inkorporere denne bekrftelse af fllesskabets vrdier og de metoder , der skal til for at forsvare dem , i traktaten .
<P>
Der er et andet vigtigt aspekt i den franske prsidents tale .
Han kritiserede de beslutninger , der tages i dybeste diplomatiske hemmelighed .
Det ville vre rart , hvis denne holdning kunne vinde indpas ved regeringskonferencen .
Jeg konstaterede med tilfredshed , at prsidenten i sin tale til den tyske Forbundsdag forsvarede konventionens fremgangsmde , hvor europiske og nationale parlamentsmedlemmer , reprsentanter for regeringerne og Kommissionen arbejder sammen .
Hvorfor ikke bruge denne fremgangsmde til den forfatningsmssige reform , som De s bnligt anrber om ?
For at bygge videre p det , vi allerede har , ikke for at bygge slotte i Spanien !
Hvorfor ?
Fordi hvis vi vil udarbejde en forfatning , skal den laves ud fra vores institutionelle trekant .
Vi skal styrke Kommissionen og parlamenterne , Rdet og Domstolen .
<P>

( Bifald ) Der er t grundlggende sprgsml .
Man talte i Santa Maria da Feira om et styrket samarbejde , men et styrket samarbejde hnger meget tt sammen med flertalsbeslutninger i Rdet og flles beslutningstagning med Parlamentet .
Det er n samlet pakke , og det er dt , vi skal arbejde serist hen imod .
<P>
For det andet talte De ogs om at forsvare den europiske sociale model .
De brugte konklusionerne fra topmdet i Lissabon - at vi mener , at vi er inde p det rigtige spor - p sporet af trekanten " beskftigelse , social samhrighed , konkurrencedygtighed " , og jeg vil tillade mig , hr. prsident , at fje to grundlggende sprgsml til denne dagsorden . Det ene vedrrer de offentlige tjenesters , de almindelige europiske tjenesters fremtid ,
<P>
( Bifald ) og det andet vedrrer den rolle , disse spiller i forbindelse med den konomiske og sociale samhrighed for ikke at ge den konomiske og sociale klft , der allerede findes . Vi mener , at dette skal tages med i pakken .
Vi glder os over Kommissionens initiativ personificeret ved fru Diamantopoulou , og vi hber , at vi kan komme et skridt videre p en mde , der er direkte knyttet til styrkelsen af vores konomiske og monetre kapacitet .
<P>
Vi er heldigvis allerede nu net op p 12 eurolande , og vi skulle gerne meget snart have 15 eurolande , men euroen skal forsvares , den skal konsolideres .
Det er en absolut prioritet !
<P>
Det tredje punkt er et Europa , der er tttere p borgerne .
Vi er helt enige i dette punkt med hensyn til milj , forbrugerbeskyttelse og fdevaresikkerhed . Det er prcis dette Europa , der er tttere p borgerne , som vi krvede af denne Kommission , inden vi godkendte den .
Dette vil efter vores mening krve et stort stykke arbejde .
<P>
Der er endvidere et meget flsomt emne , nemlig sporten , som De nvner som en af Deres prioriteter .
Jeg vil ikke blot lyknske Dem , jeg ogs vil gerne sige , at det franske fodboldlandshold sandelig allerede har givet en forsmag p fremtidens multiraciale og multikulturelle Europa ,
<P>
( Kraftigt bifald )
<P>

og vi mener , at der s absolut skal kmpes for at fjerne denne kapitalisme , der pletter sporten , og favorisere sporten og den europiske ungdom .

<P>
Til slut , fru formand , et ord om udenrigspolitikken . Jeg beder formandskabet om ikke at sl et for stort brd op og f os til at indg forpligtelser , der ikke str ml med vores ambitioner .
Hvis man vil fre udenrigspolitik , skal man gre det ansvarligt og holde ord , og p denne mde vil vi kunne undg en konflikt mellem Parlamentet og Rdet , der ville hmme udviklingen af denne for Europa s vigtige dimension .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg vil gerne p vegne af min gruppe byde hr . Chirac hjerteligt velkommen , bde i hans egenskab af formand for Rdet , og fordi han kommer her som Frankrigs prsident for at understrege den betydning , som Frankrig og han selv personligt tillgger dette formandskabs arbejde .
<P>
Sidste sndag blev Frankrig europamester i fodbold takket vre " Les Bleus " .
Jeg hber , at Frankrig under Deres formandskab vil blive europamester endnu en gang - mester for Europa !
<P>
( EN ) Vi har med stor interesse lyttet til Deres tale i dag og til den tale , De holdt i Berlin i sidste uge .
Begge taler er vigtige indlg i den europiske debat .
Morgendagens Europa er vigtigt for os alle .
Der er mange uafklarede sprgsml i den europiske debat .
Hvad er Europas territorium , hvad er dets funktion , identitet og vrdier ?
De har gjort Europa en tjeneste ved at starte denne debat .
<P>
Spekulationerne om Europa af i morgen m dog ikke fre til , at vi ikke handler i Europa i dag .
Mens vi overvejer et udvidet Europa , har de 15 EU-lande i dag vigtige opgaver foran sig .
Betydningen af " resterne fra Amsterdam " kan ikke undervurderes i forbindelse med forberedelsen til udvidelsen .
<P>
De har talt om , at der krves mere end en minimumsaftale .
Det er vi helt enige i .
Min gruppe tillgger lige som De selv i dag et charter om grundlggende rettigheder stor betydning som en del af den pakke , vi forhandler om i Nice .
<P>
Ligesom De , hr. formand , mener vi , at Europa skal bygge p vrdier som frihed , vrdighed , tolerance , demokrati og rettigheder .
Vi respekterer Europa-Kommissionens rolle , nr det glder at finde en balance i debatten og mellem vores respektive interesser .
Vi stter pris p , at EU-lovgivningen giver borgerne adgang til demokratiske kontrolforanstaltninger i Parlamentet og andre steder .
Vi stter pris p gennemsigtighed og p at arbejde i fuld benhed , ikke bag lukkede dre .
Vi stter pris p borgernes ret til at appellere til De Europiske Fllesskabers Domstol , nr de fler sig uretfrdigt behandlet .
Ingen af disse ting er karakteristiske for mellemstatslige forhold .
Vi skal passe p , at udviklingen ikke gr i den retning .
Min gruppe mener , at et strkt Europa krver europiske institutioner og en hovedrolle til Europa-Kommissionen .
<P>
Jeg er enig med Dem i , at vi br have en EU-forfatning .
Vi kan stte en debat om det i gang , men det er selvflgelig et alt for komplekst sprgsml til , at det kan lses i lbet af det nste halve r .
Jeg vil dog gerne udtrykke et enkelt hb : At denne debat ikke bliver en tredje hindring p vejen til udvidelse .
Der blev opstillet to betingelser i Helsinki . For det frste skal vi reformere os i Nice , for det andet skal ansgerlandene tilslutte sig EU ' s acquis .
Vi m ikke opstille endnu en hindring ved at sige , at der skal foreligge en forfatning , fr de kan blive medlemmer .
Det er vores historiske opgave at sikre en vellykket udvidelse .
Jeg ved fra Deres udtalelser , at De er enig i det .
Det er vigtigt at understrege det .
<P>
Jeg mener , at Frankrig endnu en gang har mulighed for at kmpe for Europas sag .
Vi nsker Dem og Deres regering al mulig held og lykke i de nste seks mneder .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , hr. prsident , efter at have overtaget lederskabet i fodboldens Europa skal Deres land nu overtage lederskabet af Den Europiske Union p et tidspunkt , der er afgrende for Unionens historie .
Jeg ved , at et formandskab er et led i institutionernes kontinuerlige arbejde , men der er jeblikke , hvor de ndvendige betoninger skal markeres .
Efter min mening vil vi blive konfronteret med sdanne jeblikke i lbet af de kommende seks mneder .
Deres tale i Berlin , hvor De forsvarede indfrelsen af en europisk forfatningsproces , er ligesom flere af de forslag , De har fremfrt i dag , et positivt signal for fremtiden .
<P>
Jeg vil personligt gerne nvne tre udfordringer , der efter min mening br tages op under Deres formandskab .
Jeg vil starte med det , der optager os alle mest , nemlig den institutionelle reform , der skal gennemfres , fr udvidelsen kan finde sted .
En sdan reform skal vre ambitis .
Den kan ikke njes med tekniske ndringer , der gr , at den europiske maskine fungerer .
For at sige det helt klart : De tre punkter , der str bne efter Amsterdam , udgr under ingen omstndigheder en tilstrkkelig dagsorden .
<P>
Svaret , der bestr i at stte fokus p den styrkede samarbejdsmekanisme , er heller ikke tilstrkkeligt , hvis man vil have det store demokratiske underskud ud af verdenen , der for jeblikket prger Unionens arbejde . Det styrkede samarbejde har en stor dyd : Det gr det muligt at undg blokeringer .
Men det er ogs en kilde til voldsomme risici , hvis ikke man passer p .
Europa-Parlamentet og Kommissionen risikerer at blive sat ud af spillet , og den regeringsbaserede indfaldsvinkel , hvis utilstrkkelighed og - er det ndvendigt at sige det ? - lidet demokratiske karakter , man har kunnet mle gennem flere r , risikerer at sl igennem igen .
<P>
Det er i vrigt vigtigt , at de ambitise og ndvendige projekter om en europisk forfatning og en pagt om de grundlggende rettigheder - den ene sendes tilbage til fremtiden med udviskede konturer , mens den anden sidder indesprret i en ls statut - ikke anvendes til at skjule den svaghed , der prger de sidste mneders landvindinger .
De sagde det , hr. prsident , det drejer sig om at bekrfte de vrdier , der forener os , og at bevare den ildhu , Den Europiske Unions stiftere udviste i deres nske om at sikre fred og stabilitet i Europa .
<P>
Fred og stabilitet , det har vi ganske vist opnet i Den Europiske Union , men vi m ikke tage skyklapper p .
Internationaliseringen af udfordringerne er slet igennem i de senere r . Uligevgten mellem nord og syd er blevet endnu mere markant , hvilket bekrftes i alle de internationale rapporter .
Verdens fattigdom tager ikke af , tvrtimod . Spirerne til nye konflikter er ved at sl rod over hele verden ligesom det kologiske kaos , isr de klimatiske ndringer , som har strst effekt netop dr , hvor befolkningerne er drligst stillet .
<P>
Over for ukontrollerede hndelser er disse effekter bekymrende for fremtiden , og topmdet i Haag skal vre et vendepunkt i denne henseende . Den Europiske Union skal vise sig fra sin offensive side .
Det har jeg hrt , at De var tilhnger af under ledelsen af Frankrig . Men det er her , vi konfronteres med vores egne modsigelser .
Jeg mener ikke , man kan nske fred og varig udvikling og p samme tid g aktivt ind for en logik baseret p konomisk og handelsmssig verdenskrig og i denne forbindelse favorisere vbenhandel frem for konfliktforebyggelse .
Det stiller sprgsmlstegn ved vores form for udvikling . Vi skal overveje vores konomiske valg p ny og holde os for je , at de industrialiserede lande i dag - i stedet for at dele ud af den forhndenvrende rigdom - stjler af fremtidens rigdom .
<P>
I denne forbindelse , og det er efter min mening de kommende mneders tredje udfordring , som jeg hurtigt vil nvne , skal Verdenshandelsorganisationens indtil videre skbnesvangre rolle revideres .
Organisationen opfrer sig som en verdens handelsorganisation .
Hr. prsident , Deres land har vist sig mest kritisk blandt de europiske lande i denne henseende .
Det er ogs i Frankrig , at befolkningens protester mod frihandlens diktatur er skarpest .
Vi forventer , at De fremkommer med nogle konkrete forslag til , hvordan Verdenshandelsorganisationen kan genoptage sin oprindelige opgave , nemlig at regulere handlen i en international ramme , hvor menneskelige og sociale rettigheder , sundhed og miljkvalitet har frsteprioritet .
Det er p den mde , Den Europiske Union opnr anseelse - ikke blot inden for Unionen , men i hele verden .
<P>



( Bifald )
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , hr. prsident , Frankrig overtager formandskabet for Den Europiske Union p et tidspunkt , hvor debatten om den europiske konstruktions betydning og fremtid intensiveres .
<P>
Jeg tror ikke , jeg overdriver , nr jeg siger , at der er opstet en tillidskrise mellem mange borgere og de europiske institutioner , eller i hvert fald en utilpashed og sgen efter en ny europisk identitet .
Den europiske id er tiltrkkende , den europiske realitet er forvirrende eller frastdende .
Der er et problem .
I denne forbindelse er slagordene fra de store forsamlinger i f.eks. Seattle , Washington , Genve og Millau af typen " verden er ikke en vare " , " politikkerne indrmmer deres afmagt over for internationaliseringen " og " det er os , der bestemmer " et synligt udtryk for langt strre bekymringer og krav , som henvender sig direkte til det Europa , der er under opbygning .
<P>
Hvis vi overhovedet skal have en chance for at leve op til disse forventninger , skal det franske formandskab efter min gruppes mening bestrbe sig p at udsende kraftige signaler i tre retninger , der i vrigt er tt forbundne .
<P>
For det frste skal formandskabet opfordre Europa til at frigre sig fra den neoliberale model , der ligger til grund for den aktuelle internationalisering .
For det andet skal det bevise sit nske om at favorisere en tilbagevenden til den politiske vilje , det politiske valg , det politiske ansvar over for markedernes og megasamfundenes krfter og lobbier .
For det tredje skal det tilskynde de forskellige landes sociale aktrer og spirende europiske borgerbevgelser til at deltage aktivt i udviklingen af en europisk politik .
<P>
Hr. prsident , har de ml for det franske formandskab , som De netop har fremlagt , sdanne perspektiver ?
Det ville vre for let og for at sige det rent ud lidt fortvivlende blot at svare " nej " , men det ville ikke vre serist af mig at svare med et klingende " ja " , selv om jeg ikke er normanner .
P denne baggrund er reformen af institutionerne bestemt uundgelig , men det altafgrende sprgsml om borgernes deltagelse i den europiske konstruktion figurerer ikke p regeringskonferencens dagsorden .
<P>
Hvad angr den sociale dagsorden , s udgr den en enorm udfordring , som vi absolut vil vre med til at tage op .
I denne forbindelse brugte De ord , som vi ogs klart str inde for : Beskftigelse som et centralt ml for Unionens politikker , kamp mod enhver form for udelukkelse , livslang uddannelse og arbejdernes ret til medbestemmelse i virksomhederne .
<P>
P nuvrende tidspunkt mangler vi at faststte tal og kontrollerbare frister for mlene , finde en passende finansiering og gennemfre arbejdernes interventionsret i virksomhedernes ledelse .

Vi mangler ogs , hr. prsident , at prcisere , hvilken type arbejde for alle vi mener at ville generobre , og hvad der menes med social beskyttelse tilpasset tidens krav .

<P>
De understreger , at det er med politisk vilje , vi skal styrke vores europiske sociale model .
Der skal ganske rigtigt politisk vilje til at stoppe den sociale politiks afhngighed af stabilitetspagtens logik og Den Europiske Centralbanks aktuelle tiltag . Der skal politisk vilje til at opn en aftale med de 15 mod social og skattemssig dumping og bremse tendensen til for enhver pris at ville liberalisere de offentlige tjenester .
Der skal politisk vilje til at overveje at begrnse Kommissionens uindskrnkede magt inden for konkurrencepolitikken . Der skal efter min mening handles inden for alle disse omrder og mange andre for at fremme en solidarisk udviklingsmodel og et socialt Europa .
<P>
De lagde med rette vgt p mndenes og kvindernes Europa . Vi er enige i iden om at fremme handlen og projektet om et europisk agentur for fdevaresikkerhed .
Vi er enige i , at sikkerheden i forbindelse med stransport skal styrkes , at kampen for at beskytte vores milj skal intensiveres , og at viljen til at rense sporten for kommercielle kriterier skal understttes .
Endvidere er vi enige i , at de konomiske og sociale rettigheder skal inkluderes i pagten om de grundlggende rettigheder , som vi gerne ser brugt som udgangspunkt i fremtidens kamp og som en anerkendt reference for et vrdifllesskab for hele kontinentet .
<P>
Til gengld er vi ikke enige i alt det , der ligner tegningerne til en europisk fstning , men det er nok nppe nogen overraskelse . Vi nsker et Europa , der er lukket for smuglere , men bent for personer .
Ligeledes tager vi afstand fra den tiltagende militarisering i Unionen , der har tendens til at skyde initiativerne om egentlig udenrigspolitik i baggrunden . Men sammen med den vellykkede udvidelse udgr slagkraftige tilkendegivelser p den internationale arena og i de beslutningsdygtige institutioner , der for en gangs skyld ikke kommer fra den amerikanske supermagt , den altoverskyggende udfordring , som europerne i dag str over for .
<P>
Vi glder os i denne forbindelse over Euro-Middelhavstopmdets perspektiver og hber , at det vil g i denne retning .
Mere overordnet skal det siges , at rapporterne fra de internationale organisationer om verdens tilstand n efter n vkker oprr .
Den uacceptable aids-tragedie i Afrika , den katastrofale opgrelse i Genve over opfyldelsen af de forpligtelser , der blev indget for fem r siden i Kbenhavn med henblik p at reducere fattigdommen , gldens vedvarende kvlertag og dermed finansverdenens eksplosion , der ligger langt fra den reelle konomi , langt fra borgernes liv .
<P>
P alle disse omrder afventer man en reaktion fra Europa , og det er angende dette sidste punkt , jeg vil tillade mig at henvende mig direkte til Dem , hr. prsident .
Der er t tiltag , der , hvis det kom fra Dem , utvivlsomt ville udsende et af de kraftige signaler , jeg nvnte i starten af mit indlg , og som ville have en effekt i de tre retninger , som formandskabet i vores jne br flge .
Jeg henviser til et tiltag af Tobin-typen eller lignende om beskatning af spekulationskapitalens bevgelser .
De erklrede foran den tyske Forbundsdag , at det er tid til at tage risici og fjerne sig fra den afmrkede rute .
Det er den pris , der skal betales for at fortstte det store flles eventyr .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="FR" NAME="Pasqua">
Fru formand , hr. prsident , beviset p , at budding eksisterer , er iflge vores engelske venner , at vi spiser den .
Det er ogs opskriften p denne usandsynlige Europiske Union , der hver dag vinder strre og strre indpas i de europiske befolkningers dagligdag .
I seks mneder er kokken alts fransk , hvilket i alle andre sammenhnge ville vre en garanti for den bedste kvalitet , sdan som vi netop har set det .
Der er desvrre to , der synes at have lidt svrt ved at forlige sig med den menu , der vil blive serveret i Nice .
Heldigvis er den lokale gastronomi , som jeg kender godt , i stand til at hjlpe os ud af denne knibe .
Det er et fattigt kkken , der giver det bedste af sig selv med meget f ingredienser .
<P>
Mine kre kolleger , mere serist ligner regeringskonferencen cirklens kvadratur og dette af en simpel grund , som alle dygtigt skjuler .
Det drejer sig ikke om at finpudse nogle enkelte detaljer , men om at vlge en ny beslutningsproces i en institutionsenhed , som faststter reglerne for 80 % af europernes liv , og som allerede er semifderal , hvad enten man vil det eller ej .
Udfordringen for vores lande - og i frste omgang for de mindst befolkede af dem - er at beslutte , hvorvidt de skal blive i eller forsvinde ud af fllesskabet , hvorvidt deres magt til at sige " nej " skal opgives eller opretholdes , hvorvidt de accepterer eller afviser at blive sat under andres vrgeml .
Ligesom dette Parlament og i vrigt ogs Centralbanken og Domstolen har Kommissionen i Bruxelles altid vret en fderal institution , og Ministerrdet blev det , da Amsterdam-traktaten fratog det dets initiativ .
<P>
Hvis det franske formandskabs forslag , herunder generaliseringen af afstemninger ved kvalificeret flertal , skulle blive vedtaget i Nice , har vi n gang for alle givet dette fderale Europa mulighed for at fungere som en lukket enhed i ly for alle de nationale demokratier , der blot mdes for at f taget tremnedersfotoet i Det Europiske Rd .
<P>
Efter den monetre magt og den dmmende magt er det nu hele den udvende og den lovgivende magt , man vil fratage medlemsstaterne .
Disse problemer forklarer uden tvivl , hvorfor de hje ansvarlige i klvandet p den tyske udenrigsminister har nsket at frigre sig for regeringskonferencens snrende bnd og kaste sig ud i et frilb med alle dets fordele og ulemper , hvor de efter min mening ret hurtigt vil vinde over de andre .
For Den Europiske Union er det , som man p fransk kalder et spansk gstgiveri . England ser det som et marked , Frankrig som en politik , Italien som en tro , Tyskland som et hb og en fremtid .
Hvert enkelt land medbringer sin helt egen opskrift p storhed til Europa , og ingen af dem ligner hinanden .
P denne baggrund er det allerede ganske vanskeligt at indfre n enkelt mnt , s prv engang at tnke p en forfatning !
<P>
De suverne stater handler indbyrdes ved hjlp af traktater og ikke ved hjlp af n enkelt forfatning .
Den eneste kendte undtagelse fra denne regel er den meget flygtige sammenslutning af uafhngige stater , som konceptet om en fderation af statslige nationer minder uimodsteligt meget om .
En forfatning er ikke et nomenklatur , et katalog eller en adressebog .
En forfatning danner en helt ny juridisk orden , hvor den er den verste lov og har forrang over alle andre .
<P>
Vedtagelsen af en europisk forfatning ville automatisk tilsidestte alle nationale forfatninger , der ville blive reduceret til interne forordninger for medlemsstaterne .



<P>
( Stj )
<P>
Sandheden er , fru formand , hr. formand for Den Europiske Union , at dette Europa er og bliver tvunget til at flygte fremad , s lnge det bliver ved med at se sig selv som et vsen , der overgr de nationer , der udgr det , og fr eller senere vil erstatte dem . Det er i vrigt ikke lngere s meget projektets arrogance som dets forldelse , det drejer sig om .
Deres Europa udviskes hver dag mere og mere som flge af den internationalisering , finansverdenen forestr , og hvis tyngdepunkt ligger i USA .
Det er nu , vores medborgere underlgges denne internationaliserings mest angribelige regler via Europa , via Kommissionen , via dette Parlament .
Det er her , man forbyder chokoladen , men legaliserer de genetisk modificerede organismer .
Det er her , man ...
<P>



( Da taleren havde overskredet sin taletid , afbrd formanden taleren )
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="de Gaulle">
Hr. prsident , der var engang , hvor De selv , hr . Chirac , afviste gifterml med fremmede .
Sikke en kontrast mellem Cochin-appellen og talen i Rigsdagen , hvor De som det frste gav et fremmed parlament indblik i Deres fderalistiske tanker ved at understtte iden om en europisk konstruktion !
Har De ndret mening , eller er det et nyt pfund ?
Skal man vre med p noderne for at f sttte fra et par tunge aviser ?
Eller er forklaringen , som det var tilfldet med Amsterdam-traktaten , at det er dt , der skal til for tiden ?
Var det ndvendigt - det var allerede meget lidt gaullistisk i 1974 - at blive centrumsmand under hr . Mitterrand , selv om det antal sttter , De vandt p venstrefljen , blev mere end udlignet af det antal sttter , De mistede p hjrefljen ?
<P>
De talte for et " ja " til Maastricht i 1995 , fordi prsidentvalget stod for dren .
De kunne i en hndevending have udsat den skaldte flles mnt p ubestemt tid , men De foretrak at reducere Frankrig til en gemen medspiller , et amtsrd , som ikke er en statsmand vrdigt .
<P>
Hr . Mitterrand fik sin traktat , og De ville have Deres i Amsterdam .
Da Amsterdam-traktaten var for lidt , er De nu ude efter en ny . I Nice , ser det ud til .
De minder i bund og grund om en politiker fra den tredje republik . De , der konstant undervurderer Frankrigs muligheder og overvurderer vores konkurrenter .
De har ikke opdaget , at effektivitet i atom- og elektronikalderen ikke mles i kvantitet , og at man for at bevare Frankrigs stilling skal fortstte i general de Gaulles fodspor .
<P>
( Stj ) Forsvare de franske interesser til hver en tid - men De er jo antigaullister derovre , det er da helt naturligt - vre mindst muligt bundet af internationale forpligtelser som Europa , NATO , FN , G7 , G8 og G9 , ikke udkmpe andres krige og ikke ratificere traktater , fr de andre selv har gjort det .
Hvordan kan De foregive , at det overnationale Europa giver Frankrig strre magt , nr Frankrig besidder 11 % af stemmerne i de europiske organer ? En procentdel , der ikke engang svarer til landets konomiske vgt og langt mindre til dets position inden for hjteknologien .
<P>
Ved at opmuntre til en lettelse af procedurerne for styrket samarbejde har De foreslet vores europiske partnere en ledelse med to medlemmer , ikke tre .
Jeg hber , at de , der udelukkes fra denne ledelse , stter sig imod dette forsg , der i virkeligheden blot er til tyskernes fordel .
Ikke sandt , hr . Cohn-Bendit ?
<P>
At svkke Frankrig ved at tillade , at vigtige beslutninger tages uden landets medvirken , og endda at de europiske traktater via dette styrkede samarbejde eventuelt kan ndres mod landet ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="FR" NAME="Saint-Josse">
Fru formand , hr. prsident , Frankrig har formandskabet for Den Europiske Union i seks mneder .
Selv om det virker pkrvet og legitimt at forsge at reformere institutionerne og give dem et frisk pust - s fordrvet er det demokratifattige system - er det ikke desto mindre vigtigt ikke at glemme det vigtigste : de europiske nationers befolkningers velvre , respekt og udfoldelsesmuligheder .
<P>
Jeg tilhrer Gruppen for Demokratiernes og Mangfoldighedernes Europa .
Dette navn udgr i sig selv et program med det primre ml at sikre strst mulig hensyntagen til hvert lands identitet og forhbninger i overensstemmelse med nrhedsprincippet .
<P>
Hvorfor pokker har man efter Santer-Kommissionens fald - der fik institutionerne til at vakle - begravet ekspertgruppens rapport , der blotlagde alvorlige institutionelle svigt ?
Man skal lre af fortiden for at forberede fremtiden og undg endnu en styrkelse af Kommissionens befjelser , en teknokratisk struktur , der fungerer uden gennemsigtighed og demokrati .
Burde man ikke stte sprgsmlstegn ved den politiske dimension , den har tildelt sig selv ?
<P>
Vi kan ikke stille os tilfreds med et Europa , der vedtager flere og flere afhumaniserede tekster , der er alt for langt fra befolkningernes behov . Det er ofte befolkningerne , der lider under disse i deres dagligdag .
Og dette s meget desto mere eftersom alle teksterne giver det sidste ord til Domstolen , der i kraft af sin fortolkningsmagt opnr status som en sand lovgivende magt , men uden nogen politisk kontrol . Vi afviser derfor bde en regering af funktionrer og en regering af dommere .
<P>
Regeringskonferencen m sledes ikke vre det reforminstrument , der gr fremtidens Europa til et teknokratisk monster , der i strre og strre grad ser stort p befolkningernes legitime bekymringer og holdningerne i de nationale parlamenter , der reprsenterer befolkningerne .
<P>
Vi kan ikke acceptere , at denne reform giver nogle stater befjelser og magt til at plgge dem , der ikke nsker det , tvingende tekster .
Den lovede institutionelle reform kvler vores nationer , isr de mindste .
Man udarbejder nye arbejds- og afstemningssystemer , der giver magten og herredmmet til dem , der af nogle kaldes pionerstater .
Det er uacceptabelt .
Man skal respektere forskellene og lade dem komme til udtryk , for det er dem , der er Europas sande rigdom .
<P>
Mens den europiske konstruktion burde forsge at koordinere medlemsstaternes politik , frer integrationsmlet os i stedet mod en utlelig ensretning .
Denne lynensretning , som er kilden til n enkelt model , gr imod det , vi forsvarer hver dag , nemlig mangfoldigheden .
<P>
Hvordan kan man foregive at ville forsvare den enkeltes forhbninger om at leve bedre , nr man hver dag stter strre og strre sprgsmlstegn ved vores kulturer og traditioner ?
Bag de institutionelle debatter er det emner som beskftigelse , sundhed , fdevaresikkerhed og beskyttelse af lokale produkter , der er srligt vigtige .
<P>
Der er ogs hele debatten om en afbalanceret udvikling af landomrderne og respekten for deres brugere samt de offentlige tjenesters og statsmonopolernes fremtid .
Vi mener , at en offentlig tjeneste a la den franske , der er srlig struktureret inden for omrderne fysisk planlgning og social samhrighed , f.eks. post- og jernbanevsenet , energisektorens tjenester osv . , skal forsvares mod Kommissionens holdning .
<P>
Er man antieuropisk , fordi man vil gre sine nationale interesser gldende ?
Er man antieuropisk , nr man krver ndringer af direktiver som f.eks. direktiverne om fugle , levesteder , friluftsmarkeder og bioteknologi ?
Umiddelbart fr Unionens udvidelse br denne acquis communautaire tages op til fornyet overvejelse . Nogle vil gre den til et ufravigeligt princip uden hensyntagen til demokrati og nrhed .
<P>
Til slut hber vi , hr. prsident , at De har viljen til at give ordet til de folkevalgte og de forskellige befolkninger med henblik p at undg et nyt brud mellem landomrderne .
Hvis Frankrig skal tale med n stemme , skal befolkningen fungere som landets stemmebnd .
Det har " Les Bleus " bevist .
Sejren var smuk , hr. prsident , men De vandt kun mesterskabet , fordi der findes et nationernes Europa !
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Chirac">
Fru formand , rede medlemmer af Parlamentet , jeg har med stor interesse lyttet til reprsentanterne for de forskellige grupper , og det glder mig , at jeg har mulighed for at komme med et par bemrkninger i forlngelse af disse indlg .
<P>
Jeg vil for det frste gerne takke formanden for Kommissionen , hr . Romano Prodi , som med stor klarhed har opsummeret situationen her ved det franske formandskabs begyndelse .
Jeg glder mig over de intentioner , han fremlagde p vegne af Kommissionen , som i vidt omfang stemmer overens med det franske formandskabs nsker .
Allerede i gr p det traditionelle mde mellem regeringen , samtlige kommissrer , formanden for Kommissionen , premierministeren og jeg selv kunne vi konstatere , at vores bekymringer og ambitioner gr i samme retning .
Hr . Prodi talte isr om den flles beslutningstagning og gldede sig over , at denne procedure fungerer bedre og bedre og fr strre og strre gennemslagskraft .
Han udtrykte nske om , at regeringskonferencen skal opmuntre til at udvide den flles beslutningstagning , og som De ved , er dette ogs t af formandskabets ml sammen med udvidelsen af afstemninger med kvalificeret flertal .
<P>
<P>
Hr. formand Poettering kom med et fremragende og varmt indlg , som jeg gerne vil takke specielt for , og som jeg satte stor pris p .
I indlgget berrte han en rkke emner .
Hr. formand , formandskabet kan allerede nu besvare sprgsmlet om strre gennemsigtighed fra Rdets side .
Det er blandt andet blevet meddelt , at den franske udenrigsminister og viceministeren med ansvar for Europasprgsml efter hvert Rd ( almindelige anliggender ) vil informere Europa-Parlamentet om Rdets aktiviteter og forestr den ndvendige dialog med Parlamentet .
Det er et skridt i den retning , De har efterlyst , og jeg hber , at dette vil forbedre forholdet mellem vores to store institutioner og naturligvis ogs belyse aktiviteternes udvikling .
<P>
Vi deler ogs Deres nske om strke institutioner , sdan som De har understreget det .
Det sagde jeg i gr p mdet med Kommissionen i Paris .
Det er en betingelse for vores arbejdes effektivitet og for den fulde bekrftelse af Den Europiske Unions rolle p den internationale arena .
Og for at svare p en bekymring , der fremgik af Deres indlg , kan jeg tilfje , at jeg er helt enig i Deres holdning om , at der er brug for en unik institutionel ramme og absolut ingen parallelle rammer .
Det siger sig selv .
Alt det , der kan vre med til at give den europiske konstruktion et frisk pust , skal ske inden for de institutionelle rammer og med respekt for l ' acquis communautaire .
Alt dette er en selvflge for det franske formandskab .
Jeg har noteret mig Deres nske om , at Domstolen tildeles de ndvendige befjelser .
<P>
Hr. formand Barn Crespo , som med al tydelighed kender finesserne i bde det engelske og det franske sprog , har nvnt en rkke emner , der vil blive fokuseret p under dette formandskab .
Med hensyn til den europiske sociale model er t af det franske formandskabs primre ml at f en aftale i stand i Nice om den sociale dagsorden .
Vi vil gre alt , hvad der str i vores magt , for at n dette ml .
<P>
For s vidt angr de offentlige tjenester - et emne , der i vrigt er blevet nvnt af flere talere , sidst af hr . Saint-Josse - vil jeg gerne sige , at det franske formandskab er yderst opmrksom p dette sprgsml .
Vi er helt bevidst om ndvendigheden af at modernisere og tilpasse de offentlige tjenester , men vi ved ogs , at der her er tale om et vigtigt aspekt i forbindelse med diskussionen om lige rettigheder og muligheder for alle borgere i et land , og at disse lige rettigheder og muligheder naturligvis ikke kun skal vurderes ud fra rentabilitetskriterier - eller fortrinsvist ud fra rentabilitetskriterier - hvorved man automatisk ville fratage dem , der lever under ikke-rentable forhold , de tjenester , man ville give til indbyggerne i de store byer , der lever under mere konomisk favorable vilkr .
<P>
( Bifald )
<P>
Det er naturligvis ikke den franske ambition .
Jeg har gennem lang tid reprsenteret et yderst fattigt landbrugsomrde i Frankrig , og jeg kan sige , at jeg mener og altid har ment , at dets indbyggere med hensyn til de primre offentlige tjenester og selve nationens liv har de samme rettigheder - og i vrigt ogs de samme forpligtelser i form af skatter - som et hvilket som helst kvarter i Paris .
Vi vil derfor vre yderst opmrksomme p , at man ikke blander modernisering og rentabilisering af de offentlige tjenester sammen , hvilket ville vre en grov fejl .
<P>
( Bifald )
<P>
Formand Barn Crespo nvnte mange andre ting , herunder det styrkede samarbejde , udviklingen af den sociale model og udvidelsen .
Han nvnte ligeledes charteret om de grundlggende rettigheder .
Det er et efter vores mening meget vigtigt sprgsml .
Vi hber , at den Forsamling , som Parlamentet er meget strkt knyttet til , hurtigt kommer med sine konklusioner , det vil sige om muligt fr Biarritz , s vi allerede i Biarritz kan diskutere disse .
Det vil endvidere sige , at dette charter skal omfatte alle de vrdier , principper og rettigheder , som vores overbevisning , vores samfund bygger p , hvilket ikke kun vil sige de borgerlige og politiske rettigheder , men ogs de konomiske og sociale rettigheder .
<P>
( Bifald )
<P>
Det er af afgrende betydning for Frankrig , at de konomiske og sociale rettigheder kommer klart til udtryk i dette charter .
Det er i vrigt det primre krav fra Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation , og det er efter min mening et legitimt og berettiget krav .
Hvis vi vil have en europisk social model , skal den bygges op p klare principper , der skal komme klart til udtryk , og det vil de blive p bedst mulig vis i dette charter .
<P>
Problemet om charterets indarbejdelse i traktaten , som flere talere har rejst , er et problem , der skal diskuteres .
Vi kender endnu ikke Forsamlingens konklusioner , s lad os afvente dem frst .
P nuvrende tidspunkt er de forskellige parters holdninger ret modsigende , vil jeg sige , og de er under alle omstndigheder ikke blevet udtrykt helt klart .
Der skal faststtes en frist , fr vi udtaler os om dette punkt .
Jeg er ikke helt sikker p , at det lykkes os at gre dette i Nice , men hvis det lykkes , er det s meget desto bedre .
Under alle omstndigheder er det Frankrigs hb , at charteret vil finde anvendelse i Nice med den nvnte betydning og de fremfrte ambitioner .
<P>
Som hr . Poettering har ogs hr. formand Cox understreget vigtigheden af de strke institutioner .
Det er jeg helt enig i .
Jeg mener , det er af afgrende vigtighed at have strke institutioner , det vil sige institutioner , der rder over de ndvendige midler til at leve op til deres ansvar , men som ogs er i stand til at undg blokeringer .
Det er imidlertid klart , at vi i dag befinder os i en situation , hvor udvidelsesperspektiverne risikerer at medfre en blokering , hvis ikke vi tager de forholdsregler , der er ndvendige for , at Europa kan overvinde de hmmende faktorer , der vil blive mere og mere markante med udvidelsen .
<P>
Det er i vrigt derfor , vi tillgger problemerne med stemmernes vgt og det styrkede samarbejde s stor betydning .
Sidstnvnte har p ingen mde til forml at skabe et Europa for dem , der gr forrest , og dem , der ikke gr , men ganske enkelt at sikre den fremdrift , der er ndvendig for , at Europa kan fungere , og sledes give dem , der nsker at g lidt hurtigere frem inden for nogle omrder , mulighed for at gre det , hvorved de andre automatisk vil flge efter .
Det er en ekstremt vigtig medrivningsfaktor , som institutionerne skal sikre .
<P>
Hr. formand Cox , De skal ikke vre bange for udvidelsessprgsmlet , som ogs er blevet rejst af andre talere og behandlet meget bestemt af formand Prodi .
Vi nsker , at udvidelsen skal finde sted hurtigst muligt , og derfor vil vi absolut gennemfre den institutionelle reform , det vil sige regeringskonferencen og Nice-traktaten , der hnger ulseligt sammen .
Den hurtigst mulige udvidelse er naturligvis ikke synonym med en politisk beslutning .
Udvidelsen er ikke en politisk beslutning .
Den er udtryk for et flles politisk nske om at kunne anvende de samme spilleregler i fremtidens Europa .
Dette krver naturligvis , at Den Europiske Unions ambitioner om udvidelse er klare , og at ingen stter store sprgsmlstegn ved den .
Men det forudstter ligeledes , at ansgerlandene er klar til at gennemfre de reformer , der er ndvendige for at blive optaget i Unionen . Hvis ikke dette var tilfldet , ville der opst forvirring i Unionen , og de stater , der kom med uden at have gennemfrt de reformer , der er ndvendige for at tilpasse sig Fllesskabets spilleregler , ville blive konfronteret med store sociale , konomiske og politiske vanskeligheder .
<P>
( FR ) Hr. formand , ud fra denne betragtning er vi fast besluttet p at sikre , at de forhandlinger , der er indledt med hvert enkelt ansgerland , fortsttes og uddybes .
Vi vil i denne henseende arbejde hurtigst muligt og bedst muligt i den nd , som formand Prodi nvnte for et jeblik siden , og det vil jeg gerne gentage , nemlig at udvidelsen skal ske hurtigst muligt .
<P>
Det m der ikke herske nogen tvivl om .
Det oprindelige forml med den europiske konstruktion var at indfre , at rodfste freden efter de mange unyttige broderkrige . At indfre fred og dermed demokrati , da de to gr hnd i hnd .
Denne fred , dette demokrati kan ikke gennemfres i en del af Europa , men skal gennemfres i hele Europa .
Man kan s igen diskutere de europiske grnser , det er et andet problem , men de skal gennemfres i hele Europa .
<P>
Udvidelsen er sledes ikke kun et moralsk krav til ansgerlandene . Den er endvidere af grundlggende betydning for Europa , hvis vi vil , at dette for fremtiden skal best og vre baseret p principperne om fred , demokrati , menneskerettigheder og frihed .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr . Lannoye nvnte isr problemet med det styrkede samarbejde .
Jeg har netop besvaret dette sprgsml .
Han beskrev ligeledes situationen i verden i dag i vendinger , som jeg m indrmme rrte mig , og som jeg er helt enig i .
Det er rigtigt , at vi befinder os i en verden , hvor klften mellem rig og fattig bliver strre og strre .
UNDP-rapporten for 1999 , det vil sige den rapport , der blev indgivet ikke i r , men sidste r , indeholdt et eksempel , der uden at vre af stor betydning alligevel er slende . I henhold til rapporten svarer de tre strste private formuer i verden i dag til den samlede bruttonationalindkomst i alle de drligst udviklede lande , det vil sige 600 millioner mennesker .
Og man ser , at fnomenet bliver mere og mere markant , at den deraf flgende udelukkelse bliver mere og mere markant , og det er n af de store farer i verden i dag .
<P>
Som hr . Lannoye nvnte det , er der mange store forhandlinger i gang om internationaliseringen .
Jeg vil naturligvis ikke komme nrmere ind p disse forhandlinger her , men de er absolut ikke uvedkommende for Europa , og formandskabet er ligesom Kommissionen og Parlamentet involveret i disse .
Internationaliseringen er klart uafvrgelig , uundgelig , og den er for strstedelens vedkommende et resultat af den tekniske og teknologiske udvikling .
Den har ogs en rkke fordele , da den letter handlen , og da det i dag er handlen , der ligger til grund for de strste rigdomme .
Den har sledes ogs meget positive elementer , det kan vi ikke ngte .
<P>
Den er imidlertid ogs forbundet med farer , store farer , isr inden for tre omrder .
For det frste er der den fare , vi netop har nvnt , nemlig udelukkelsen af dem , der ikke kan g s hurtigt frem som de andre .
Det er en kendsgerning for borgerne fra et og samme land , og vi ser i dag , at udelukkelsen vokser p trods af den kraftige vkst og faldende arbejdslshed .
Det er en kendsgerning for nationerne , hvor vi desvrre ser de rige nationer blive rigere og de fattige blive fattigere , som hr . Lannoye nvnte det for et jeblik siden .
<P>
( Bifald )
<P>
Dette er en afdrift i verdenssamfundet , som vi skal vre yderst opmrksomme p , og som vi naturligvis ikke kan acceptere .
Emnet vil i vrigt blive taget op i nrmeste fremtid ved G7 og G8 , men det er et emne , der vedrrer hele verden og isr Europa .
<P>
Internationaliseringens anden fare , der ligeledes er blevet nvnt , er risikoen for en alvorlig svkkelse af verdens kosystem .
Fra det jeblik , hvor man strber efter maksimal profit , hvilket jeg i vrigt godt kan forst , for profit er i sig selv en fremskridtets budbringer , men fra det jeblik , hvor man strber efter maksimal profit uden definerede grnser , der er internationalt anerkendt og indfrt med henblik p at undg overdrivelser , kan man mene , at der kommer et tidspunkt , hvor den skade , naturen pfres , er s omfattende , at naturen ikke lngere er i stand til at forny sig selv .
Det er ikke s hndgribeligt , men problemet er der , og det skal derfor tages alvorligt .
<P>
( Bifald )
<P>
Standardeksemplet er blevet nvnt af flere talere , nemlig Haag-konferencen om udledningerne af drivhusgas , der finder sted til efterret .
Hvis resultaterne af de videnskabelige undersgelser bekrfter , at disse udledninger er farlige for den kologiske balance p vores planet , hvilket er sandsynligt , ja endog yderst sandsynligt , og sledes bringer det , vi overlader til vores efterkommere , i fare , skal der med strst mulig omhu findes en mde at begrnse dem p .
Det er imidlertid sandt , at internationaliseringen p nuvrende tidspunkt ikke gr i denne retning , snarere i den modsatte .
<P>
Internationaliseringens sidste ulempe , sidste risiko , er alt det , der vedrrer den voldsomme kriminalitet .
Med internationaliseringens og de avancerede teknologiers udvikling , med Internettet , ser man tydeligt , at cyberkriminaliteten har tendens til at udvikle sig inden for alle omrder : narko , terrorisme , kriminalitet af enhver art .
<P>
Der er sledes nogle farer forbundet med internationaliseringen , men hvad vil det reelt sige ?
Det vil sige , at man ikke skal kmpe imod internationaliseringen , for den er der uanset hvad , at man skal udnytte den bedst muligt , og at man kan finde det bedst mulige i den , men at den skal beherskes , humaniseres , og at man derfor skal vre bevidst om de farer , den reprsenterer .
Dette er det klare budskab , som alle de store institutioner , herunder Den Europiske Union og dens institutioner , skal bringe videre til i hele verden .
<P>
( Bifald )
<P>
Dette svar henvender sig ogs til hr . Wurtz , der blandt andet nvnte disse problemer , men ogs problemerne vedrrende menneskets Europa .
Jeg deler naturligvis Deres holdning om , at dette Europa frst og fremmest skal vre et borgernes Europa .
Vi skal tage os af de dagligdags bekymringer .
Det gr vi ikke godt nok , det er en kendsgerning , selv om vi efter min mening i de senere r har gjort store fremskridt i denne henseende .
De sociale forhandlinger , der har fundet sted i Unionen gennem de seneste 3-4 r , havde ikke kunnet finde sted for 7-8 r eller 8-10 r siden . Det tnkte man slet ikke p .
S der er alts sket fremskridt .
<P>
Jeg har sagt , hvad jeg mener om internationaliseringen .
Jeg tror ikke , hr. formand , at den europiske fstning er en ambition eller en realitet .
Europa er pr. definition bent .
Formlet med Europa er at danne en ramme om en rkke vrdier , en kultur , en identitet , der er en , jeg vil kalde det en sammensmeltning af de enkelte nationers kulturer og identiteter . Derfor er det vigtigt at opretholde denne kulturelle mangfoldighed og sikre , at hver enkelt medlemsstat er i stand til at bevare sin kultur , sin identitet , sit sprog .
Ud fra dette synspunkt er enighed i henhold til det gamle ordsprog , der siger , at enighed gr strk , det eneste middel til at sikre disse kulturers , disse identiteters fremtid i den multipolare verden , der udvikler sig i dag , og som man ser overalt .
I morgen fr vi et enormt Kina , et enormt Indien , et stort Sydstasien . Vi fr et organiseret Sydamerika for ikke at tale om Nordamerika .
Det str helt klart , at hvis vi bliver stende her , mere eller mindre splittede , ja s eksisterer vi ikke lngere , vi forsvinder ganske enkelt .
Vi kan kun eksistere , hvis vi bliver sammen og forbliver os selv , og det er i denne forbindelse , vi ikke vil vre en fstning , men skal samle os og lgge vores energi og vores krfter sammen .
<P>
Endelig nvnte hr . Wurtz den famse Tobin-afgift .
Jeg vil blot sige til ham , at reformen af det internationale monetre system er p dagsordenen , det ved han , og det er klart , vi skal kmpe imod finansmarkedernes ustabilitet .
Det er en selvflge , som jeg naturligvis personligt er helt enig i .
Det er ligeledes et af de emner , der vil blive behandlet ved G7 i Okinawa .
I denne nd ser jeg hellere end gerne , at man undersger alle de bestemmelser minutist , der kan bidrage til opnelsen af dette ml om stabilitet og retfrdighed , men naturligvis uden forudindtagenhed og manglende realistisk sans .
<P>
Jeg har altid lagt stor vgt p Charles Pasquas bemrkninger p det gastronomiske omrde , men ogs p andre omrder , og jeg lyttede derfor til hans indlg med stor interesse - det ved han - selv om jeg ikke rigtig i hans udtalelser og beskrivelse kan genkende det Europa , vi opbygger sammen .
Vi ser det bestemt ikke med de samme briller ,
<P>
( Latter og bifald )
<P>
og isr brugte han flere gange i sit indlg ordet " fderal " og " fderation " .
Det er en gammel fransk polemik , der i vrigt kan henfres dertil , at vi p fransk tillgger dette ord en anden betydning , end det samme ord har p andre sprog , isr tysk . Denne fortolkning har frt til mange misforstelser , der naturligvis er endt i en polemik .
<P>
Vi har begge , Charles Pasqua og jeg , tjent n mand , som vi havde den dybeste respekt for .
Det var den franske prsident Georges Pompidou . Han havde for vane at sige - for han brd sig ikke om unyttig polemisering - at en fderation i virkeligheden blot er en vellykket konfderation .
<P>
( Latter ) Denne udtalelse havde naturligvis et lidt provokerende tilsnit , men der l en hel del Auvergne-visdom bag den .
Det vil jeg i al venskabelighed bede Charles Pasqua tnke p .
<P>
( Latter og bifald )
<P>
Hr. de Gaulle forstr sikkert , at jeg ikke er enig i hans holdning til tingene .
Ogs dr , jeg har hrt det , men jeg tillader mig at sige til ham , at der er n eneste rettighed , som jeg ikke indrmmer ham , og det er retten til at tale p vegne af general de Gaulle .
<P>
( Bifald )
<P>
Hr . Saint-Josse nvnte som den sidste taler en rkke emner , der allerede er blevet taget op , s vil jeg njes med at genoptage et eller to af de argumenter , han fremhvede .
<P>
For det frste den kulturelle mangfoldighed og indfrelsen af nrhedsprincippet .
Jeg er fuldstndig enig i , at dette er en ndvendighed , og i den nd , hvori det skal ske .
Det er sandt , at vi er rige i kraft af vores kulturelle mangfoldighed , og at nrhedsprincippet er en bydende ndvendighed .
Beslutningen skal tages p det korrekte niveau .
Lad os ikke rippe op i fortiden eller fremfre eksempler , det ville vre for let at trvle op , men for at sikre , at nrhedsprincippet virkelig anvendes , skal der naturligvis bruges et st spilleregler .
Jeg tnker her p den beslutning , Kommissionen tog , og som efterflgende blev anfgtet , isr med henblik p dette nrhedsprincip , der ikke blev efterlevet .
Men jeg kan se , at det var regeringerne , der i frste omfang anmodede Kommissionen om at tage denne beslutning .
<P>
( Bifald ) Dette er et eksempel p tvetydighed , og jo flere vi bliver , jo mere ndvendigt bliver det at sikre en ufravigelig hndhvelse af nrhedsprincippet , hvilket naturligvis betyder , at der er et st flles spilleregler , der skal overholdes , s vi undgr enhver form for tvetydighed .
Jeg gentager det , jeg sagde i Berlin i en anden forbindelse og et andet perspektiv .
Vi skal vide helt prcist , hvem der gr hvad , ellers virker det ikke . Det kan vi se p det foregende eksempel .
<P>
( Bifald ) Vi skal vre klar til uden omsvb at sige , hvad Europa foretager sig , hvad de enkelte medlemsstater foretager sig , og hvad man foretager sig i en rkke af medlemsstaternes allerede eksisterende administrationer , der er en del af disse nationers politiske og humane realitet .
Jeg tnker f.eks. p de tyske Lnder , men man kan naturligvis nvne en lang rkke andre eksempler .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , det har vret mig en glde at f mulighed for at komme med disse kommentarer til de meget interessante bemrkninger , jeg har hrt fra Parlamentets reprsentanter , og jeg vil gerne sige tak for Deres gstfrihed .
<P>
( Kraftigt bifald )
<SPEAKER ID=64 NAME="Formanden">
Jeg takker Prsident Jacques Chirac for de meget omfattende svar , han har vret s venlig at give formndene for Parlamentets politiske grupper .
<P>
Vi fortstter nu vores forhandling .
Prsidenten er ndt til at forlade os , fordi familien til det gidsel , der tilbageholdes i Jolo , Sonia Wendling , har nsket at mde Prsident Jacques Chirac i hans egenskab af formand for Rdet , for at drfte , hvordan alle disse stakkels gidsler kan blive befriet hurtigst muligt .
<P>
Jeg er overbevist om , hr . Hager , at De deler disse familiers ngstelse .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Fru formand , jeg deler p ingen mde Deres opfattelse .
Jeg beklager dybt , at formanden for Rdet har forladt salen , netop som reprsentanten for den sidste gruppe skulle tale , og dermed har vist sin manglende interesse .
Det er nu overladt til medlemmernes fantasi at afgre , om det er en handling vendt mod lsgngerne eller mod den frste strigske reprsentant , som optrder her .
Jeg frygter , at formanden for Rdet , som i dag har talt imod udstdelse , med sin opfrsel netop har beget denne udstdelse . Jeg giver derfor afkald p min udtalelse om det franske formandskabs program , da der benbart ikke er interesse for den , og jeg beklager , at der sendes et sdant signal ved begyndelsen af formandskabet .
Desuagtet hber jeg som optimist , at ogs dette formandskab i fremtiden vil blive sig sin neutrale position bevidst , og at der i sidste ende alligevel vil ske det , at der indtrder normalitet ogs inden for gruppen .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Fru formand , hr. formand for Kommissionen , kre kolleger , det er mig en re , som formand for den franske delegation af PPE-DE-Gruppen , at tage ordet p denne dag , hvor Unionens franske formandskab har prsenteret sine politiske prioriteter .
<P>
Da formanden for Rdet i sidste uge holdt en tale , som alle vurderer som historisk , i den tyske Rigsdag i Berlin , bnede han nye perspektiver for det franske formandskab , og , hber jeg , for de formandskaber , som kommer efter det .
<P>
Han stillede nemlig ikke bare de virkelige sprgsml : Hvorfor skabe et Europa ?
Med hvem ?
Og hvordan ? Han kom ogs med svar , som kommer til at bestemme fremtiden i en Union , der er kaldet til en udvidelse uden fortilflde .
<P>
Til dem , som foretrkker kun at koncentrere sig om de kortfristede omend ndvendige reformer , som ligger og venter p det franske formandskab , og som skal munde ud i den kommende Nice-traktat i december , vil jeg svare , at disse afgrende reformer kun vil lykkes , hvis de er inspireret af ikke blot vores kontinents nyere historie , men ogs af en ambitis og realistisk vision om , hvad morgendagens Europa skal vre , nemlig et strkt , demokratisk og frit Europa , som verden opfatter som havende stor vgt .
<P>
Enhver ved , at hvis vi vil tage de betydelige udfordringer op , som Europa i dag str over for , bliver vi ndt til sammen at kunne definere vores planer med Europa tydeligt .
Vi br vre formanden for Rdet taknemmelige for , at han har haft bde modet og dristigheden til at opfordre vores partnere til at gre sig nogle overvejelser , og til at anvise hovedlinjerne i disse overvejelser .
<P>
Vores medborgere forventer et Europa , som omsider viser vilje til at revidere mden , det fungerer p , i retning af strre lselighed , strre gennemsigtighed og get effektivitet .
<P>
Reformerne af Kommisionen og af Rdet br levere svaret p disse krav .
Vi br have in mente , at selv om det ikke er nogen nem opgave , s har Frankrig og dets partnere en forpligtelse til at levere resultater .
Vi skal finde frem til en aftale og en god aftale .
<P>
I stedet for at forplumre sporene har debatten her i dag kastet lys over , i hvilken retning vi skal stte ind med handling i de kommende mneder og r . Jeg vil opsumere det sledes : nrhed i forhold til borgerne , alle borgere uden undtagelse , hvad enten de er tt ved eller langt fra beslutningscentrene , konomisk modernisering og et socialt Europa , effektivitet og tydelig tilstedevrelse i verden .
Jeg har fuld tillid til Jacques Chirac , formanden for Rdet , og til hans evne til , sammen med vores unionspartnere , at tage disse historiske udfordringer op .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Le Pen">
Hr. formand , jeg henviser til artikel 120 i forretningsordenen , som i vrigt udtrykkeligt optrder p side 25 i dagsordenen for i dag .
<P>
Deri er det forudset , at Rdet havde en taletid p 30 minutter .
Formand Chirac talte i en time og et kvarter .
Det var meningen , at parlamentsmedlemmerne kunne komme til orde . Ikke desto mindre bragte formanden ikke dem , der afbrd hr. de Gaulle , til tavshed .
Til gengld afbrd hun hans indlg efter prcis tre minutter , selv om hun havde givet de vrige talere et minut lngere , og endelig lod hun ikke lsgngernes talsmand f ordet .
Lsgngernes talsmand havde ret til at tale , fr formanden for Rdet fik sin replik .
Formanden har ikke levet op til sine forpligtelser i henhold til objektivitet i sin mde at lede Parlamentets drftelser p .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , hr. minister , kre kolleger , at udstikke en kurs , der nr ud p den anden side af det franske formandskab , det er vi alle enige om , men det forpligter os til at omtale nogle sprgsml , der vil melde sig , hvad enten regeringskonferencen bliver en succes eller ej .
Kursen kan ikke kun vre at opbygge institutioner , som vi ved , at franskmndene har en udprget smag for at gre .
Den m ogs give svar p sprgsmlet : Hvad vil vi gre sammen ?
Er vi parate til at drage samtlige konsekvenser af det store spring fremad , som den franske prsidents forgngere pbegyndte ?
Jeg tnker her isr p indfrelsen af euroen .
<P>
Vi m ogs give svar p de sprgsml , som optager vores medborgere .
Det er deres nske , at Europa skal fungere bedre .
Uanset hvilke fordele der er ved at tale om visionerne for morgendagen , er vi ndt til allerede i dag at indfri forventningerne hos de mnd og kvinder , som udgr Europa . I den henseende er det ndvendigt at mobilisere samtlige ansvarlige i den franske udvende magt , hvis formandskabet skal blive en succes .
Efter min opfattelse giver de tiltag , Lionel Jospins regering har ivrksat i Frankrig og i Europa , formanden for Rdet alle muligheder for at opfylde denne mlstning .
<P>
Vi skal ogs gennemfre denne dagsorden , og det betyder , at regeringskonferencen skal lykkes .
Der skal skres igennem i vigtige politiske sprgsml . Men hvis vi nsker , at Unionen skal vre i stand til at trffe beslutninger , skal vi frst og fremmest videre med beslutninger med kvalificeret flertal .
Derudover har Parlamentet anmodet om at f det tttere indbyrdes samarbejde optaget p regeringskonferencens dagsorden .
Vi er glade for , at dette viste sig muligt .
Vi nsker vetoretten ophvet , nr det glder indgelse af et tttere indbyrdes samarbejde , men vi nsker ikke , at der bag mere smidighed skal tegne sig mere regeringsindblanden .
Og s vil jeg sige til det franske formandskab , at det kan regne med Parlamentets sttte , hvis det bliver aktuelt at foretrkke , at der ikke bliver nogen enighed i Nice , snarere end en drlig traktat .
<P>
Ud over regeringskonferencen forventer vi ogs en revision af arbejdsmetoderne for og organiseringen af Unionens institutioner .
Vi tnker her indlysende nok p den reform , der pgr i Kommissionen , men ogs , og mske frem for alt , i Rdet .
<P>
Det franske formandskab har sat sig som mlstning at ge vksten til gavn for beskftigelsen .
Det er en fornyet mlstning , for hvilken det er vores opfattelse , at en uddybelse af arbejdet i Euro 11 , snart Euro 12 , er et vigtigt ml .
Vi hilser det velkomment , at den franske prsident er get i brechen for strre synlighed og myndighed omkring denne instans , som vi mener er nyttig .
<P>
Med hensyn til den sociale dagsorden , glder vi os ogs over , at perspektivet om fuld beskftigelse herefter er et perspektiv for hele Den Europiske Union .
Vi glder os ogs over , at Lionel Jospins regering har forpligtet sig til at f en rkke vsentlige direktiver igennem .
Jeg tnker i frste rkke p direktivet om information og hring af arbejdstagerne , og jeg tnker ogs p direktivet om mobile arbejdstagere .
<P>
Prsidenten talte om mnds og kvinders Europa og om den skrpede opmrksomhed , vi m ofre p de ting , der optager vores medborgere .
I den forbindelse er det arbejde , man har pbegyndt i Konventionen med henblik p at udarbejde et charter , helt centralt .
Konventionens medlemmer vil vre klar til , p Det Europiske Rds mde i Biarritz , at fremlgge en komplet tekst , som skal indeholde de konomiske og sociale rettigheder .
Men Det Europiske Rd m ogs indstille sig p , at Parlamentet vil anmode om , og blive ved med at anmode om , at man tager perspektivet om charterets infjelse i traktaten til efterretning .
Det er et centralt punkt for os .
Hvad er formlet med at anerkende nogle rettigheder , hvis de ikke er undergivet nogen ret ?
<P>
Jeg skal ikke i denne strategi for et mere borgerligt Europa opregne samtlige det franske formandskabs programpunkter . Blot to bemrkninger .
Frst vedrrende direktivet om hvidvaskning af penge , som , tror jeg , meget prcist er , hvad vores medborgere forventer af os .
De fatter ikke , at vi p det omrde tver s meget .
Hvad angr gensidig anerkendelse af domme , str vi i den ene situation efter den anden , hvor vores jurisdiktioner bringer folk ind i alvorlige personlige blindgyder .
Vi m se at komme videre .
<P>
Hr. formand , lige en ting som afslutning og for at sige , hvor vigtigt det efter vores mening er , at det franske formandskab ogs br omarbejde acquis ' et fra Amsterdam-traktaten , for s vidt angr forsyningspligtsydelserne .
Disse forsyningspligtsydelser er et bidrag til Unionens sociale og territoriale samhrighed , som vi har indskrevet den i Amsterdam-traktaten .
I denne forbindelse er det postdirektivet , som er lakmusprven .
Disse forsyningspligtsydelser indskriver sig ogs i moderniteten , nr man taler om Internet for alle .
Det er vores hb , at det franske formandskab kan foresl os et rammedirektiv p dette omrde .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="FR" NAME="Watson">
Hr. formand , det program , som den franske prsident netop har prsenteret os for , er p n gang ambitist og realistisk .
Jeg kunne dog have nsket mig en klarere forpligtelse omkring de grundlggende rettigheder , som optrder p Unionens dagsorden , og det af to grunde .
<P>
For det frste skal disse rettigheder jo finde deres form i det kommende charter om grundlggende rettigheder .
Men prsidenten sagde i sit indlg ikke noget om , at behandlingen af dette charter hrte til blandt de vigtige punkter p Det Europiske Rds mde i Biarritz .
<P>
I sit svar til de frste talere antydede han , at et udkast til charter kunne blive behandlet i Biarritz , men med et indhold , som han udmrket ved , ville gre det nsten umuligt at f det indfjet i traktaterne p Det Europiske Rd i Nice .
Stter Frankrig , som i to rhundreder har vre menneskerettighedernes fdreland , sig virkelig ikke et mere rgerrigt ml ?
Det ville vre en stor skuffelse .
<P>
For det andet har de grundlggende rettigheder allerede siden Amsterdam vret fundamentet for Unionen , og de br konstant vre udgangspunkt for , hvad medlemsstaterne foretager sig .
Oprettelsen af et omrde for frihed , sikkerhed og retfrdighed er det vanskeligste projekt , der venter os , ikke mindst fordi nsstemmighed fortsat er reglen .
Her er et godt tema til overvejelser for det tttere indbyrdes samarbejde , som formanden for nylig refererede til .
<P>
Formanden var den frste til at erindre om forpligtelserne i traktatens artikel 6 under Haider-affren .
Med den holdning , han indtager , har han sat overlggeren meget hjt op , ikke bare for den strigske regering , men indirekte for alle de vrige regeringer .
<P>
De forholdsregler , det franske formandskab allerede har varslet , p det retslige og indenrigspolitiske omrde , forekommer at vre fornuftigt afstemte efter vanskelighedernes karakter .
Men der er dog kun tale om udkast .
Tillad mig derfor at rette den opfordring til det franske formandskab , som grkerne engang rettede til deres mest lovende atlet : hic rhodus , hic salta .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="FR" NAME="Cohn-Bendit">
Hr. formand , hr. minister , under den fortrolige stemning , der opstr ved slutningen af et mde , vil jeg gerne give Dem del i nogle betragtninger .
Europa er tydeligvis en sirene , som fr alle til at beg politisk promiskuitet .
Efter at have hrt prsident Chiracs bemrkninger , ved jeg ikke , i hvilket politisk parti han vil ende sin karriere . Men der er tale om en helt usdvanlig udvikling , og sagen er jo , at vi har vret mere end 21 r om at overbevise prsident Chirac om , at Europa er noget andet , end han troede , da han talte fra Cochin .
Jeg vil gerne sige , at jeg fortsat er overbevist om , at vi behver mindre tid til at overtale premierminister Jospin til langt om lnge at tage ordentlig hnd om den europiske sag .
<P>
Han forsvarer den ikke altid : Man kan godt tillade sig den slags sm bemrkninger , uden at nogen behver at hidse sig op !
<P>
Jeg ville bare sige , at jeg er overbevist om , at man i dag ikke behver at gentage tingene i t vk : Der er mange af de ting , prsident Chirac sagde , som jeg er enig i .
Ambition , ambition , javel , men denne ambition skal vre til at f je p !
<P>
For eksempel beklager jeg , at han ikke kom ind p det , han sagde i Berlin : Hvad er kalenderen for forfatningen ?
I Berlin sagde han : Udvidelse plus forfatning , samtidig .
Det vil sige , at vi omkring 2003-2004-2005 vil have forfatningen og udvidelsen .
<P>
For det andet , nr man taler om forfatning , skal man passe p ikke at vre for naiv .
Hvem gr hvad ?
Det lyder godt , men det er abstrakt .
For Europa indebrer delte befjelser , og flere og flere delte befjelser . Med andre ord , forfatningen br sige , hvem der gr hvad , hvorledes , sammen med hvem .
Det er det , der er problemet !
Hvis det var s enkelt at lave politisk kirurgi , ville vi gre hurtigere fremskridt .
<P>
Og s er jeg alligevel - som Paul Lannoye sagde - nedslet , nr jeg hrer , der bliver talt om udenrigspolitik , nr jeg hrer folk sige , at man lgger hovedvgten p oprustning , p forsvar , og ikke siger t ord om konfliktforebyggelse .
Europas rolle er ogs at udarbejde en anden udenrigspolitik , som netop bygger p forebyggelse af konflikter , p at man har brug for stadig frre vben .
Jeg siger ikke , at vi ikke har brug for vben . Jeg er ikke naiv , men jeg vil ikke have , at billedet af en europisk udenrigspolitik simpelthen er et billede af kraftfulde fly , af soldater , som skal til Bosnien eller til Kosovo , men det er ogs evnen til at forhindre , at der overhovedet opstr konflikt i Bosnien eller opstr konflikt i Kosovo .
<P>
I den forstand mener jeg , prsident Chirac bevger sig i den rigtige retning , og jeg tror , at premierminister Jospin hurtigt kan indhente ham , hvis han viser sig resolut og i hjere grad proeuropisk .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , hr. minister , det ene formandskab aflser det andet , men nr man hrer prsident Chirac , bliver man klar over , at det altid er de samme taler og de samme fromme nsker om udstdelsen .
Men man m ikke desto mindre konstatere , at de 50 millioner fattiges og de femten millioner arbejdslses skbne er uforandret i Europa , uanset hvem der har formandskabet .
<P>
Europa er demokratisk fallit , hvor institutionernes mde at fungere p er helt og aldeles uden for , hvad der optager borgerne og uden for deres kontrol .
Europa er en maskine , der skal liberalisere og deregulere de offentlige tjenesteydelser til skade for befolkningens mest elementre behov .
Europa er et fort , som tilskynder til ulovlig handel med de nye slaver , som dramaet i Dover afslrede .
<P>
Men demonstrationerne i Seattle , Genve og Millau viser , at der er mulighed for et andet Europa , en anden slags globalisering .
Hvis vi vil have et demokratisk Europa , s lad os begynde med at knuse Schengen-fortet , og lad os acceptere , at alle mnd og kvinder har lige s fri bevgelighed som kapital , og lad os lovliggre de papirlse .
Hvis vi vil have et socialt Europa , s lad os begynde med at forbyde alle fyringer fra virksomheder , der har overskud .
Og hvis vi vil have et retfrdigt og solidarisk Europa , s lad os begynde med at indfre , og ikke bare snakke om , en Tobin-skat , der er tilstrkkelig hj til at sikre et minimum af overlevelse for de milliarder af brn og voksne , som absolut intet har .
For vores landes befolkninger er disse krav vigtigere end en , i vrigt givetvis ndvendig , debat om stemmevgt og vetoret .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , hr. minister , jeg taler p vegne af de italienske radikale fra TDI-Gruppen , der , som alle ved , er europiske fderalister .
Set ud fra denne synsvinkel vil vi flge mere end opmrksomt med i , hvilke institutionelle skridt der tages i retning af en hvilken som helst bevgelse imod et tttere indbyrdes samarbejde , som klart og resolut placerer sig inden for rammerne af Fllesskabet .
<P>
Men jeg vil benytte min taletid til at minde Dem om , hr. minister , at forsamlingen her har anmodet om , at regeringskonferencen nu omsider tildeler Europa-Parlamentet retten til selv at bestemme , hvor det vil have hjemsted .
Der er tale om en grundlggende rettighed , og i vrigt har 300 kolleger utvetydigt givet udtryk for deres utilfredshed med at vre tvunget til at begive sig til Strasbourg tolv gange om ret .
<P>
Jeg hber , at det franske formandskab vil tage behrigt hensyn til dette sprgsml , som er meget vigtigt for os .
Det er ikke et tilflde , at man har afskaffet fredagen , hr. minister .
Det er udtryk for , at mange kolleger her i Parlamentet er godt trtte af de problemer , de har med at komme til Strasbourg og med at arbejde ordentligt p disse vilkr .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , set i lyset af den manipulation af talerlisten , der har fundet sted i dag for at udelukke min kollega hr .
Hager , vil jeg sige jer n ting . Hvis den strigske dommer Benko i kampen mellem Frankrig og Portugal i den grad havde overtrdt alle regler , som formanden har gjort det i dag , s ville Frankrig ikke en gang vre kommet i finalen .
Det er den muntre side .
Den mindre muntre side i denne konflikt i dag er , at der her sidder nogle hundrede medlemmer , som oven i kbet accepterer det uden at sige noget !
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="FR" NAME="Bayrou">
Hr. formand , vi glder os over at hre formanden for Rdet , prsident Jacques Chirac , tale p et tidspunkt , hvor vi kan mrke , at den europiske krise stikker dybt , og hvor vi nsker at f at vide , hvor vi egentlig str .
<P>
Jeg vil gerne holde fast ved de tre elementer , som efter min mening betinger den europiske krise i dag .
Det frste er en dyb skepsis i forhold til alle de institutionelle aktrer , der udgr Europa . Det andet element er afstand og meget stor mangel p forstelse hos borgerne i forhold til de europiske befjelser .
Det tredje element , som er nglen til de to frste , er tabet af perspektiver .
I lang tid vidste man i Europa , hvor man var p vej hen , det ved man ikke lngere .
Derfor var der mange blandt os , som tog positivt imod den tale , den franske prsident holdt i den tyske Rigsdag , i srdeleshed fordi han dr traf det valg at omtale den europiske forfatning som nglen til alle fremtidige udviklingsmekanismer .
<P>
I dag valgte han ikke igen at benytte dette ord .
Det er vi mange , der beklager , da den stning , hvori prsidenten sagde , at hans overvejelser i den tyske Rigsdag fandt sted helt uden om det franske unionsformandskab , betyder et ndret perspektiv .
Vi synes tvrtimod , at det lige netop er midt i det franske unionsformandskabs seks mneders periode , at sprgsmlet om perspektiver , sprgsmlet om Europas arkitektur og sprgsmlet om den fremtidige europiske forfatning hrer hjemme .
Disse sprgsml er ikke sekundre , de er ikke biting , og de er ikke noget , som skal behandles bagefter , de skal behandles fr alle andre , og de str i centrum af den debat , vi skal have .
Hvis vi ikke er i stand til at give svar p sprgsmlet om perspektiver , kan vi heller ikke give svar p de tekniske sprgsml , der melder sig .
Det ville for os vre at lade en lejlighed g fra sig .
Jeg vil sige det med n stning : Arbejdet med forfatningen og dermed med de europiske perspektiver skal klart ivrksttes under det franske formandskab .
Det m ivrksttes i Nice .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="DE" NAME="Hnsch">
Hr. formand , kre kolleger , den franske prsident har i dag prsenteret os for et stort program for det franske formandskab , og det er helt udelukket , at jeg p fire minutter skulle kunne komme ind p bare en del af punkterne .
Men lad mig sige , at jeg ser tre fremskridt , som vil gre det franske formandskab til en succes .
Det frste er styrkelsen af synligheden af Euro 11- eller fremover Euro 12-gruppen .
Her drejer det sig om den politiske flankering af vores flles valuta , og jeg sttter udtrykkeligt det franske formandskab i dets nske om at gre denne politiske flankering af euroen mere synlig , samtidig med at man fuldt ud bevarer Den Europiske Centralbanks uafhngighed .
Det er ogs et bidrag til den flles valutas stabilitet gennem en koordinering af finanspolitikkerne og gennem en bedre harmonisering af skattepolitikken .
<P>
Men lad mig komme med en supplerende bemrkning .
Dette ville s at sige vre det aktuelle og et af de vigtigste eksempler p et styrket samarbejde inden for traktatens rammer , hvis vi fik en sdan styrket Euro-gruppe .
Det er i orden !
Men s nsker jeg mig ogs af Frankrig , at det virkelig udgr en pionergruppe og p de omrder , hvor det drejer sig om at gennemfre direktivet om det indre marked , ikke hrer til pionergruppen , men til bagtroppen .
Her er der nemlig noget at indhente , netop nr det drejer sig om at gennemfre den flles vedtagne lovgivning i Frankrig .
Her befinder Frankrig sig sammen med Grkenland og Portugal og Luxembourg i bagtroppen , ikke i fortroppen .
Det ville glde mig , hvis det var anderledes .
<P>
Det andet punkt er det styrkede samarbejde om opbygningen af en europisk sikkerheds- og forsvarsunion .
Jeg er helt enig med Dem , nr De siger , at Den Europiske Union m have alle midler og alle instrumenter til rdighed for virkelig at kunne fre en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som fortjener at bre dette navn , og hertil hrer ogs at styrke den militre kapacitet , og hertil hrer ogs at installere de politiske og militre strukturer , som vi har brug for til en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .


<P>
Det tredje aspekt er naturligvis , at alle 15 i Nice enes om en reform af institutionerne og beslutningsprocedurerne i Den Europiske Union .
Lad mig komme med to principielle bemrkninger til dette .
Mlet , som vi ikke m afvige fra , m vre at bevare institutionernes enhed .
Den Europiske Union har ikke brug for nye institutioner , men for institutioner , som fungerer bedre , som kan trffe afgrelser mere effektivt end de nuvrende .
Det er det ene .
Og det andet er , at det ganske vist er sandt , at vi som Europa-Parlament havde nsket os en bredere dagsorden , men vigtigere end en bredere dagsorden er store fremskridt inden for de punkter , som nu str p dagsordenen .
Kommissionens fremtidige strrelse er vigtig , men den str ikke i centrum .
Den nye vgtning af stemmerne i Rdet er ogs vigtig for en ny balance mellem stor og lille og nord og syd og fattig og rig i Unionen , men det er heller ikke afgrende .
Det centrale er udvidelsen af flertalsbeslutningen .
Her nsker jeg mig , nr Tyskland og Frankrig alligevel rykker nrmere sammen - hvilket jeg naturligvis er meget glad for - at Frankrig og Tyskland i dette sprgsml om udvidelse af flertalsbeslutningerne i Rdet gr sammen og viser et eksempel , at det ikke fortstter sdan som det er nu , at der kun lige er to omrder , hvor alle 15 kan blive enige .
<P>
Hr. rdsformand , flertalsbeslutninger i Rdet betyder s ogs medbestemmelse for Europa-Parlamentet , her skal der vre en ubrydelig sammenhng mellem udvidelsen af flertalsbeslutningerne og indrmmelse af medbestemmelse til Europa-Parlamentet omkring hele lovgivningen i Den Europiske Union !
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. prsident , det franske formandskabs program er interessant og p ingen mde intetsigende .
Der er meget , man kan vre enig i .
Jeg spekulerer dog p , om det er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet at tale om boliger , pleje og sport .
Skal EU virkelig beskftige sig med sdanne emner ?
<P>
Det er vigtigt med vrdifllesskab , men der er delte meninger om , hvordan det skal opns .
Vi er mange , som er skuffede over premierminister Jospins udtalelse om , at der ikke vil ske nogen ndring under det franske formandskab med hensyn til de 14 landes boykot af strig .
<P>
De seneste ugers intense diskussion om visionerne for Europas fremtid er stimulerende , men de skaber uro i ansgerlandene .
Hvor str EU egentligt ?
Dette henviste hr . Cox ogs til .
<P>
De uklare signaler giver plads til nationalistiske populister , som vil forhindre medlemskab , i ansgerlandene .
Var det en tilfldighed , at man i Feira ikke nvnte , at vi i 2002 skal vre klar til udvidelsen ?
<P>
Indebrer det franske formandskabs linje om en ny regeringskonference 2003 / 2004 sttte til forbundskansler Schrders forslag om en ny konference om arbejdsfordeling ?
Selv i dette tilflde er signalerne uklare . Og det skaber bekymring i ansgerlandene .
<P>
Jeg vil til sidst pege p en solooptrden , som er betnkelig .
Hvorfor fik Frankrig standset Slovakiets medlemskab af OECD med henvisning til EU-direktivet om tv ?
Var det korrekt at gre dette alene uden at rdfre sig med de andre medlemslande ?
Hvad var baggrunden for det ?
Det har ogs skabt uro i ansgerlandene med hensyn til , hvordan vi forholder os til deres lovgivning og til deres retmssige interesse i at vre med i det konomisk vigtige OECD-samarbejde .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , hr. minister , kre kolleger , det franske formandskabs bd er tungt lastet , og vi hber med hr . Chiracs svar , at den kommer vel i havn i Nice , om seks mneder .
<P>
Nice , en gammel fnikisk koloni , der hed Nicaia , hvilket betyder sejr . Og det er netop en sejr , vi s fast forventer af det franske formandskab , svel for Unionens borgere som for dem , der snart skal slutte sig til dem .
<P>
Vi har med tilfredshed noteret os viljen , rgerrigheden og klarsynet , for s vidt angr modsigelserne i visse af de europiske politikker .
Opvarmningen af planeten er n af dem .
Den hnger som et damoklessvrd , ikke bare over Unionen , men over hele planeten .
At indarbejde denne centrale kendsgerning i samtlige europiske politikker , det er den politiske udfordring , vi skal levere svaret p .
Jeg er ikke overbevist om , at vi bevger os i den retning , selv ikke med de uovertrffeligt smukke ord , vi hrte her i formiddag .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="FR" NAME="Madelin">
Hr. formand , det franske formandskabs historiske opgave , for i mine jne er der tale om en historisk opgave , er frst og fremmest og isr langt om lnge at bane vejen for et Europa for alle europere .
Vi har indbudt de nye demokratier i st til at slutte sig til os , efter at de er sluppet af med deres kommunistiske prvelse , og det var rigtigt af os at gre dette , men vi gjorde det i fuld bevidsthed om , at man ikke ville kunne lade det store Europa komme ind i det lille Europas institutioner .
Og siden har man smlet og er kommet med udflugter i forbindelse med reformen af institutionerne .
<P>
Ti r efter Berlinmurens fald , t r efter beslutningerne om udvidelse i Helsinki , er den nye regeringskonference under fransk forsde for mig at se det startsignal , som alle europeres Europa har ventet p , for Europa skifter ikke bare dimension , det skifter ogs natur .
At forestille sig et fuldkomment Europa indebrer nemlig , at vi bliver ndt til at sige , hvad Europa er , hvad dets grnser er - og det rejser for mig at se problemet med Tyrkiet , som i mine jne snarere burde vre associeret end integreret - hvad dets flles vrdier er , og hvad projektet gr ud p .
Det er ogs at forestille sig et anderledes Europa p en anden mde end som en forvokset nationalstat med en super-regering , en super-prsident , et super-parlament , en super-administration og endda en super-skat .
Det er i mine jne i hjere grad at tnke det som etableringen af et omrde med virkelig fderalisme , som beskytter mangfoldigheden af folk og af nationer , som er udstyret med en klar forfatning , der afgrnser og begrnser Europas befjelser , idet det anvender subsidaritetsprincippet og garanterer , at det overholdes strengt .
<P>
I dag er det franske formandskab forpligtet til at skabe resultater .
Og som den franske prsident sagde : Hvis regeringskonferencen ikke lykkes , er det undvendigt at tnke p de flgende etaper .
Revidere beslutningsmekanismerne for at undg lammelse , revidere Rdets og Kommissionens mder at fungere p , alt dette er p dagordenen , og efter min mening br projekterne for i morgen og for i overmorgen ikke skygge for kravene af i dag .
En succes for regeringskonferencen i dag vil virkelig vre det bedste fundament for morgendagens store projekt om det store Europa .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="IT" NAME="Veltroni">
Hr. formand , rede kolleger , det formandskab , som Frankrig har overtaget , krver en srlig indsats .
Det portugisiske formandskab har ren af at have udfrt et stort stykke arbejde og opnet vigtige og nyskabende resultater p topmdet i Lissabon , resultater , som nu venter p en hurtig gennemfrelse fra medlemsstaternes side .
<P>
Man nr dog ikke videre med regeringskonferencens arbejde .
Der er sledes behov for en strkere politisk vilje , og det er ndvendigt , at man straks hver det politiske niveau for forhandlingerne om unionsreformen .
Det er i den forbindelse vigtigt , at vi efter ministeren Joschka Fischers udtalelser igen har fet gang i debatten om Unionens fremtidige udseende .
Nu skal den frste opgave best i , at vi i Nice fastlgger nogle af de hovedpunkter , som prsident Chirac henviste til i sin indledende tale , nemlig det styrkede samarbejde , at der almindeligvis gres brug af flertalsafstemninger , og at der vedtages et indholdsrigt charter om grundlggende rettigheder , som medtages i traktaterne , hvilket er et afgrende skridt i retning af udarbejdelsen af en europisk forfatning .
<P>
Disse beslutninger er efter vores mening vsentlige for unionsreformen . Uden dem ville enhver debat om Unionens udseende vre rent abstrakt , og der er ingen tvivl om , at Europa , efter indfrelsen af den flles valuta og Centralbanken , har behov for en ny politisk identitet og - som det allerede er blevet sagt - for en saltvandsindsprjtning til den konomiske vkst og den sociale samhrighed .
Formand Prodi var ligeledes inde p disse punkter .
<P>
Jeg tror derfor , at vi kan forsikre det franske formandskab for , at vi vil gre den strst mulige indsats for , at dette halvr bliver en succes , selv om vi er klar over , at der er nogle alvorlige politiske uoverensstemmelser mellem landene , der skal overvindes , og som vi nu skal indtage en klar holdning til .
Vi er af den opfattelse , at der gr en skillelinje mellem dem , der med udvidelsen nsker en politisk svkkelse af Unionen , og dem , der tvrtimod mener , at udvidelsen krver strre politisk integration samt faste og klare frister .
<P>
Der eksisterer efter vores mening en anden skillelinje , som har at gre med EU ' s institutionelle form efter udvidelsen , og det vil sige , at der skal trffes et valg mellem en udvikling af de overstatslige organer - med en styrkelse af Kommissionens og Parlamentets rolle - og en fremhvelse af det mellemstatslige samarbejde .
Vi vil give de lande , der nsker det , lov til i fllesskab at styrke deres samarbejde p en rkke omrder , nemlig Den konomiske og Monetre Union , som stadig er meget ufuldstndig , den interne sikkerhed samt forsvaret og udenrigspolitikken , der udgr et bent og dynamisk grundlag for en strre integration .
<P>
Hvad den konomiske styring angr , sttter vi oprettelsen af et Euro 12-Rd , for efter euroens indfrelse er dette efter vores mening ogs en ndvendighed for Centralbanken .
Vi mener , at det er vigtigt at fastholde de grundlggende mlstninger i den europiske socialmodel - som selvflgelig skal tilpasses til den nye konomis krav om differentiering - idet man skaber en fleksibilitet , der har sine egne regler , og som er anderledes end den , der glder for arbejdsmarkedet .
Vi gr ind for et get samarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , men vi er modstandere af sammenblandinger , hvor man stter sprgsmlstegn ved den grundlggende kendsgerning , at Europa-Parlamentet er det overstatslige parlamentariske organ , som er valgt ved almindelige direkte valg .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne fremstte en sidste bemrkning om EU ' s rolle i de internationale institutioner .
Prsident Chirac holdt en strkt proeuropisk tale i den tyske Forbundsdag , hvor han gik ind for at stte skub i EU ' s udvikling og give EU en forfatning , der skal til afstemning hos de europiske borgere .
Vi er enige i disse udtalelser .
Prsident Chirac gentog ogs , at Frankrig sttter Tysklands anmodning om et fast medlemskab af FN ' s Sikkerhedsrd , og han bekrftede hermed nsket om at styrke den fransk-tyske akse inden for rammerne af et rent mellemstatsligt syn p EU ' s fremtidige udseende .
<P>
Vi mener ikke , at det er ndvendigt at ndre Sikkerhedsrdets sammenstning allerede nu , men vi er tilhngere af , at store kontinenter som Afrika , Sydamerika og Europa bliver reprsenteret .
Hvad Europa angr , er vi af den opfattelse , at det er EU som sdan , der skal vre reprsenteret i Sikkerhedsrdet , da der i Europa skal vre ligevgt mellem det mellemstatslige , det overstatslige og det parlamentariske aspekt .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. formand for Kommissionen , rede ministre , de opfordringer , forslag og projekter , som Fischer , Bayrou , Monti og Vdrine - samt prsident Chirac i Berlin - har fremsat og gjort rede for i de sidste par uger , viser ligesom prsident Chiracs taler her i Parlamentet i dag , at vi p trods af vores vanskeligheder og forskelle er vidner til en ny ra i Europas opbygning .
De forventede positive resultater fra regeringskonferencen burde fre til den ndvendige reform af institutionerne med henblik p udvidelsen .
<P>
Rdet , Kommissionen og Europa-Parlamentet skal i den sammenhng hver isr spille en lige vigtig og kraftig rolle , men de skal ogs have et aktivt samarbejde .
Det er borgerne , der beder os om dette , borgerne , som er de egentlige hovedpersoner i Europa i dag , og ikke mindst i det kommende Europa , nemlig et udvidet og integreret Europa , der er i stand til at tage globaliseringens udfordring op .
Og nr det glder konkurrencen med USA og med fremtidens Kina , er den succes , vi har haft med euroens indfrelse , ikke tilstrkkelig .
Vi skal desuden gre fremskridt med hensyn til den flles udenrigs- og forsvarspolitik , ogs for at give vores valuta politisk styrke , men vi skal ligeledes gre fremskridt , nr det drejer sig om at forsvare Unionens grundlggende vrdier , og det skal charteret om grundlggende rettigheder vre et bevis p .
<P>
Som overbeviste europere , der er tilhngere af den sociale markedskonomi , har vi pligt til at bekmpe arbejdslshedsproblemet , og for at kunne dette skal Europa fremme de sm og mellemstore virksomheder samt udviklingen af handel , hndvrk , landbrug og turisme , men ogs - inden for rammerne af subsidiaritetsprincippet - srge for en reduktion af skattetrykket .
<P>
Vi skal dog - som ogs prsident Chirac understregede - uddanne vores unge og forberede dem p globaliseringens udfordring , ikke kun ud fra et fagligt og kulturelt synspunkt .
Vi skal skabe nogle unge , der ligeledes deler vores vrdier , og derfor kan narkotikabekmpelsen og udviklingen af sportens sociale funktion komme til at spille en ikke uvsentlig rolle .
Men de store resultater , hr. formand og kre kolleger , bliver skabt med tiden , ligesom mosaikker , der bliver til , nr man lgger den ene sten efter den anden .
<P>
Men er vi sikre p , at dette formandskab - netop fordi det er fransk , og fordi Frankrig er et af de lande , der stiftede Unionen - vil n de ml , det har sat sig ?
Formandskabet kan regne med en kraftig politisk og parlamentarisk sttte fra Forza Italias delegation i PPE-DE-Gruppen , og vi er overbeviste om , at Italien i dag og fremover bliver en af hovedaktrerne i opbygningen af det Europa , vi alle tror s meget p .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="FR" NAME="Corbett">
Hr. formand , hvilken forandring i forhold til , hvad prsident Chirac sagde for nogle r siden !
En prsident , der trods alt har meget " euroskeptiske " rdder , hvis jeg kan tillade mig at benytte dette udtryk , som i dag taler virkelig europisk og hster bifald fra bde venstre og hjre her i Parlamentet .
Jeg tror , jeg bliver ndt til at lyknske den socialistiske regering , fordi den i den grad har overbevist den franske prsident .
<P>
<P>
Det var prsidentens fortjeneste at tage ord i sin mund , som undertiden deler os .
Jeg tnker p ordet fderalisme , og han sagde meget rigtigt , at alting afhnger af , hvad man vil sige .
Og det er prcis problemet med mange ord , som bruges i vores aktuelle debat .
Den Europiske Union har altid haft fderale trk : afstemning med kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed , nr der skal trffes afgrelser i Rdet , et direkte valgt Parlament og en udvende Kommission , der er uafhngig af regeringen ; EU-retten , som gr forud for den nationale ret , altsammen ting , der , sammen med andre , er fderale kendetegn .
Til gengld er den langtfra en centraliseret fderation , som mange fderationer rundt om i verden .
Det er en decentraliseret fderation , hvor medlemsstaterne spiller en meget vigtig rolle for beslutningstagningen og stadig er herre over traktaterne .
<P>
Hele denne dobbelthed gr , at vi mske ikke skal dele os p sprgsml om terminologi og teologi , men samle os om de prcise forandringer , vi skal tilfre systemet .
P samme mde med ordet " forfatning " , som kan fremmane de mest forskellige ting .
Tillad mig som brite , et land hvor vi ikke engang har en skrevet eller kodificeret forfatning , at stille flgende sprgsml : Hvad er en forfatning ?
Det afhnger af , hvad man vil sige .
Folk forbinder forskellige ting med det , og ogs her risikerer vi at dele os p grundlag af ordene og teologien , om jeg s m sige , i stedet for at samles om indholdet .
<P>
I en vis forstand har vi allerede en forfatning : Jeg tnker p traktaterne .
Traktaterne fastlgger trods alt udstrkningen af Unionens befjelser , dens institutioners magt og procedurerne for at vedtage retsakter eller budget .
I en vis forstand udgr de sledes en " forfatning " . Hr .
Pasqua definerede forfatningen som fundamentet for en ny juridisk orden .
Jamen , er det ikke lige prcis , hvad vi har gjort i Europa ?
<P>
S , i stedet for at dele os over filosofien om , hvad en forfatning er , skal vi vende blikket mod de steder , hvor vores nuvrende forfatning skal gres bedre .
For det frste skal den vre mere lselig og lettere at bruge for vores borgere som forbrugere .
Det europiske universitet i Firenze har lagt et smukt udkast p bordet , som uden s meget som at ndre indholdet gr vores traktater til noget meget kortere , meget mere lseligt og lettere at anvende .
<P>
Vi skal ogs se , hvilke ndringer vi skal foretage i vores forfatning .
Og i den forbindelse skal vi isr gre , som prsident Chirac understregede : sikre at en Uniuon med nsten 30 medlemmer ikke risikerer at blive blokeret .
Der er ikke s meget brug for at skabe en hrd kerne .
Der er ikke nogen hrd kerne , der er forskellige omrder eller forskellige stater , som undertiden slber p fdderne , sommetider kun midlertidigt .
Det drejer sig derfor ikke om at skabe kun n hrd kerne , men isr om at skabe en situation , hvor vores forfatning kan undg blokeringer .
Vi skal derfor styrke afstemninger med kvalificeret flertal , udstrkke dem s meget som muligt , og hvor det ikke er muligt , falde tilbage p sprgsmlet om tttere indbyrdes samarbejde .
<P>
Det er de to vsentlige punkter for regeringskonferencen .
Koncentrr Dem om det , og gr det frem for alt fr udvidelsen .
Med andre ord , gr det i Nice og ikke efter Nice .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="ES" NAME="Gil-Robles Gil-Delgado">
Hr. formand , jeg vil lyknske det franske formandskab for Den Europiske Union med dets p alle omrder ambitise oplg og med dets plan om ikke at afslutte regeringskonferencen med en minimumsaftale , men med resultater , der virkelig gr udvidelsen mulig .
P grund af tidspres vil jeg kun nvne tre punkter .
<P>
For det frste styrket samarbejde og integration .
Det vil kun vre nyttigt , hr. formand , hvis flgende fire betingelser opfyldes : For det frste skal fllesskabsdimensionen forges og ikke Unionens mellemstatslige dimension , mere integration , ikke mere samarbejde .
For det andet skal de eksisterende institutioner bruges , de skal ikke erstattes med nye organer .
For det tredje skal det undgs , at der findes samarbejde eller integration med varierende sammenstning , for det ville vre et a la carte-Europa , det vil sige et uregerligt Europa .
Og for det fjerde skal det ligeledes undgs , at det giver sig udslag i lukkede direktorater eller blokke , som vil dele Unionen .
Med andre ord nsker vi en styrket integration , som er ben for alle de nuvrende og fremtidige medlemmer af Unionen .
<P>
Det andet punkt , jeg vil tale om , er euro-12 ' s funktion , en funktion , der skal forbedres , men ikke ved at reducere mere af det nuvrende demokratiske underskud .
Det er derfor ndvendigt , at Kommissionen har rigtige befjelser til forslag og ikke kun til henstillinger , og at Parlamentets deltagelse er reel , frst med hringer , men til sidst med flles beslutningstagning .
<P>
Og som det tredje punkt , hr. formand , er jeg ogs en af dem , der mener , at det er ndvendigt med en forfatning for Unionen .
Og jeg sprger : Hvorfor ikke fra nu af tage det frste skridt og vedtage den basistraktat , der blev udarbejdet i Firenze p Kommissionens initiativ ?
Det betyder ingen ndringer , men samtidig betyder det noget meget vigtigt : at borgerne endelig kan f at vide , hvad det er for et system , der styrer dem .
Det ville i det mindste vre et skridt fremad mod den klarhed , som vi alle anmoder om , men aldrig fr at se , i hvert fald hvad angr noget , som ikke kan glemmes , hr. formand , kompetencefordelingen i Unionen .
Den venter vi med til en anden dag .
Vil det ikke skade ratificeringsprocessen i nogle lande ?
Jeg lader sprgsmlet st bent .
<P>
Jeg slutter nu .
Det er udmrket med ambitioner , men vi vil se fakta . Vi forventer at se dem ved afslutningen p det franske formandskab .
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="NL" NAME="Maij-Weggen">
Hr. formand , nu hvor vi alligevel er p vej mod Nice-traktaten , og vi har lst en rkke vrdifulde taler af Joschka Fischer og prsident Chirac , er det mske en fornyende id at lade Tyskland og Frankrig overtage formandskabet for Unionen i fllesskab i et r .
Men p n betingelse , at de srger for et fundamentalt gennembrud i det europiske samarbejde , der er i overensstemmelse med alle de smukke ord , som vi har stiftet bekendtskab med .
<P>
Dette er ikke kun ment som en sjov indledning , for det jeg faktisk vil sige er , at den fransk-tyske akse ikke kun skal udvikle filosofier for fremtiden , men man skal ogs lse de institutionelle problemer af i dag og i morgen .
<P>
I Nice skal der under alle omstndigheder trffes afgrelse om beslutningstagningen .
Vi mener , at al europisk lovgivning , der ikke er i strid med medlemsstaternes forfatninger , skal gennemfres med kvalificeret flertal og i samrd med Parlamentet .
<P>
Der skal endvidere trffes beslutning om vgtningen af stemmerne , og her mener vi , at befolkningens strrelse i medlemsstaterne , ligesom i Parlamentet , skal vre afgrende .
Der skal trffes beslutning om antallet af kommissrer , vi gr ind for n pr. medlemsstat , og om antallet af parlamentsmedlemmer . Herom har vi allerede sagt , at 700 er nok .
Der skal trffes beslutning om Domstolen og om charteret om borgernes rettigheder , jeg er alts helt enig med Gil-Robles om , at dette skal medtages i traktaterne , og om det styrkede samarbejde .
<P>
Med hensyn til det sidste er det ndvendigt at se nrmere p Unionens struktur .
Det har bde Joschka Fischer og prsident Chirac ret i .
Jeg er ikke modstander af en fderal struktur i den Europiske Union .
Det m ogs gerne kaldes en konfderation , sdan som prsident Chirac har sagt i dag .
Det er p hje tid , at vi fr en europisk forfatning udarbejdet p den mde , som det netop er gjort af universitetet i Firenze .
<P>
Det er p hje tid , at hr . Prodi fr den magt og de rettigheder , som en europisk regering br have .
Det er ogs p tide , at vi fr et tokammersystem , men ikke sdan som hr . Joschka Fischer foreslr med et Europa-Parlament som det nuvrende og et andet parlament med reprsentanter for medlemsstaternes parlamenter .
Det er meget bedre at omdanne Ministerrdet til en slags forbundsrd . Det er interessant , at hr .
Chirac ved besvarelsen af sprgsmlene ogs anvendte denne benvnelse .
Er det ikke den mest naturlige mde at give Europa et tokammersystem p med et parlament og et senat .
Gr Det Europiske Rd til et senat .
<P>
Til sidst skal det i en sdan forfatning helt njagtigt angives , hvad der hrer til det europiske , og hvad der hrer til det nationale kompetenceomrde .
For mit vedkommende m hele den europiske pakke gerne gres mindre , og medlemsstaternes befjelser m gerne p ny udvides lidt , hvis det er klart , hvad der er europisk , og hvad der er nationalt . Men vi skal vk fra den nuvrende situation med en diffus mellemstatslig og flles struktur .
Det er godt , hvis der i Nice gives ordre til at komme med et sdant projekt om 2-3 r .
<P>
Jeg hber , at Joschka Fischers og hr . Chiracs ord ikke bliver hngende i den bl luft , men at de ogs konkretiseres .
Jeg anmoder de to ministre , der er blevet tilbage , ogs i frokostpausen , om at reagere .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , hr. minister , det franske formandskab har forpligtet sig til at gennemfre en glimrende dagsorden , som er modig og ambitis , ogs i betragtning af de vanskeligheder , vi rent faktisk oplever i denne tid .
Det , som efter vores mening var vigtigt i prsident Chiracs tale , er den almindelige opfattelse .
Vi mener , at et Europa , der skaber sin egen fremtid med vedholdenhed , kontinuitet og ansvarlighed , er den bedste garanti for den plan , som Fllesskabets grundlggere havde , og den bedste garanti for , at denne plan bliver til virkelighed - ogs p baggrund af det arbejde , der er blevet udfrt af alle dem , som har arbejdet p dette i de sidste 50 r - og for at denne plan bliver til virkelighed p et konkret og solidt grundlag .
<P>
Jeg tror , at det er rigtigt at dele det komplekse institutionssprgsml op i flere punkter . Det er ndvendigt at afslutte regeringskonferencen om de tre resterende punkter fra Amsterdam og det styrkede samarbejde .
Kun p denne mde vil man kunne gre sig nogle omhyggelige overvejelser om EU ' s fremtid , nemlig nogle overvejelser om , hvordan Europas konomiske udvikling kan forenes med en styrkelse af den europiske socialmodel - ogs ved at bekmpe social udstdelse og ny fattigdom - s Europa kommer endnu tttere p borgerne , s udvidelsesforhandlingerne bliver styrket , og s EU kommer til at spille en stadig strre rolle i verden .
<P>
I den forbindelse er det efter vores mening fundamentalt , at man ogs styrker Europa-Kommissionen , der er et overstatsligt og uafhngigt organ , og som til fulde er et udtryk for EU-institutionernes srlige opbygning .
Udvidelsen er en fuldfrelse af et politisk projekt , som opstod med de vesteuropiske landes forsoning for 50 r siden .
Denne historiske lejlighed m ikke forspildes ved at erstatte Berlinmuren med en ny mur , som bestr af srinteresser , egoisme og bureaukrati .
Som det franske formandskab s rigtigt siger , m udvidelsen dog heller ikke svkke Unionen i dens handlinger .
<P>
Chiracs opfattelse af EU ' s fremtid er efter vores mening betryggende , ogs fordi han taler om en ny fase - efter regeringskonferencens afslutning - hvor der bl.a. skal drftes emner som en styrkelse af beslutningernes demokratiske legitimitet , sikkerhed og forsvar , en styrkelse af EU-institutionernes srprg , en klar definition af ansvarsomrderne og en styrkelse af subsidiariteten . Det er emner , som man ikke kan se bort fra i den nrmeste fremtid .
Det styrkede samarbejde er et omstridt emne , der er blevet drftet indgende .
Det var det , man for nogle r siden kaldte for et " Europa med to hastigheder " , og som nogle i dag kalder " den hrde kerne " .
Nogle betragter det som en trussel og andre som en mulighed .
Alle er dog enige om , at denne form for samarbejde ikke m vre et redskab , der deler os . Den skal derimod vre et udgangspunkt for , at vi sammen kan n de nye grnser , som den nuvrende europiske model endnu ikke giver mulighed for , men som den skal give mulighed for i fremtiden .
<P>
Vores franske venner skal vide , at Italien - der altid har vret med fremme i forreste rkke , nr det glder det europiske projekt , som forhbentligt snart kommer ind i en lang periode med politisk stabilitet - vil deltage stadig mere aktivt med nogle konkrete handlinger sammen med de lande , som oprigtigt nsker at styrke Unionens grundlag og n nogle strre og mere ambitise samarbejdsmlstninger .
<SPEAKER ID=85 NAME="Moscovici">
Hr. formand , hr. formand for Kommissionen , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , jeg skal fatte mig i korthed for ikke yderligere at udskyde frokostpausen for de medlemmer , der stadig er til stede .
<P>
Jeg vil allerfrst sige til Dem , hvor glad jeg er for at vre her blandt Dem og tale p vegne af den franske regering , eftersom jeg var medlem af dette Parlament , som p davrende tidspunkt ikke holdt til i denne pragtfulde mdesal - mellem 1994 og 1997 .
Jeg vil gerne takke de mange talere , som har fremsat deres bemrkninger , allesammen meget nyttige , og specielt dem , som har udtrykt sig p fransk , selv om det ikke er deres modersml .
Jeg vil ogs skrive mig de opmuntringer bag re , som Pervenche Bers og Klaus Hnsch gav regeringen , tillige med visse andres , som hr .
Watsons , rgerrighed , lige som jeg gerne vil berolige Daniel Cohn-Bendit med hensyn til den vision , denne regering henter nring i , og som mske i praksis har vret i stand til at bidrage til visse positioner .
<P>
Dette formandskab udspiller sig nemlig p baggrund af en omfattende bevgelse , som er tosidet .
P den ene side er vi i frd med at forberede et udvidet Europa , et morgendagens forenet Europa , og det kan rent faktisk , som Alain Madelin sagde , medfre en ndring af dets natur , ud over en forandring af dimensionen .
Og p den anden side skal vi bringe dette Europa tttere p borgerne og srge for , at det lever bedre op til deres forhbninger .
Vi indser klart , at der i denne store debat er to tempi .
Der er tiden p kort sigt , tiden under dette formandskab , som finder sted i en overgangsfase , som utvivlsomt er afgrende , og s er der tiden p lngere sigt , hvor der , som man ved , vil blive afstukket endnu strre perspektiver , og hvor Europas fremtid for alvor vil tage form .
Og her taler jeg om et Europa med tredive medlemslande .
<P>
I modstning til Franois Bayrou tror jeg ikke , det ville vre rigtigt , sagligt og hensigtsmssigt i dag s at sige at sl disse to tempi sammen og lgge dem ind under det franske formandskab , for risikoen ved det ville vre at komplicere resultaterne af regeringskonferencen eller omvendt at minimere dette resultat og f det til kun at tage sig ud som et vedhng .
Lad os koncentrere os om det , der venter os .
Lad os gennemfre denne regeringskonference p en ambitis mde .
I s fald vil vi have bygget den sokkel , p hvilken vi vil kunne g endnu lngere i den europiske opbygning .
<P>
Hvad vil vi gre , isr under denne regeringskonference ?
Vores holdning er enkel .
Vi mener , at vi skal f regeringskonferencen til at lykkes , og lykkes p en overbevisende mde , men ikke for enhver pris .
Vi fler os forpligtet p midlerne , ikke p resultaterne .
Og som Enrique Barn Crespo sagde for lidt siden , vil vi have en nice treaty i Nice , det vil sige en god traktat og ikke en hvilken som helst traktat .
Det passer , som Richard Corbett understregede , at de vigtigste punkter isr er den mere omfattende brug af afstemningen med kvalificeret flertal , som sdvanligvis finder sted i forbindelse med inddragelse af Europa-Parlamentet i den flles beslutningsprocedure , og det tttere indbyrdes samarbejde , netop fordi det udgr en bro mellem den frste fase og den anden fase , mellem nutid og fremtid , fordi det forbedrer Den Europiske Unions funktionsmde , og fordi det gr det muligt at tnke fremad p morgendagens Union .
<P>
Men samtidig hnger det hele sammen for det franske formandskab .
Efter Det Europiske Rd i Feira , og det er noget vi glder os over , melder der sig fire sprgsml , og vi m n frem til grundlggende enighed om alle emnerne , det vil sige om hvert af de fire sprgsml , og ikke blot koncentrere os om det ene eller det andet .
Det er derfor , vi er ndt til at skifte arbejdsmetode .
Vi har tnkt os at tage fat p dette uden at glemme , at det bliver vanskeligt , og idet vi naturligvis takker det portugisiske formandskab , som har gdet jorden s godt .
Vi vil gre det resolut , isr ved at overg til et mere politisk , mske mere ambitist stade i forhandlingerne .
Og til det forml - heri har Klaus Hnsch fuldstndig ret - bliver det af stor betydning , at det fransk-tyske parlb er blevet genoptaget , og at de fransk-tyske ambitioner har fet nye ressourcer .
<P>
Vedrrende charteret vil jeg hylde det arbejde , formand Herzog har udfrt , og den meget originale sammenstning , som Forsamlingen har , idet den sammenfrer medlemmer af de nationale parlamenter , europaparlamentarikere , reprsentanter for medlemsstaterne og naturligvis en reprsentant for Kommissionen .
Jeg kan forsikre Europa-Parlamentet om , at dette er et af vores hjt prioriterede omrder , og at vi virkelig hber , at Forsamlingen vil vre i stand til at gennemfre sit arbejde p en sdan mde , at det kan blive diskuteret i dybden allerede p Det Europiske Rd i Biarritz , ud fra et nske om , som den franske prsident sagde , at n s langt som muligt med indholdet .
<P>
Jeg er ikke uvidende om Europa-Parlamentets nsten enstemmige nske om , at dette charter skal vre forpligtende .
Vi fr se , hvilken type mgling vi kommer til at udfre , men det franske formandskabs holdning er at lgge strst vgt p substansen ud fra den betragtning , at en tekst , uanset hvilken , under alle omstndigheder altid vil vre en inspirationskilde for alle institutioner i Den Europiske Union .
<P>
Hinsides disse sprgsml rejser sig sprgsmlet om det forfatningsmssige perspektiv for Den Europiske Union .
Det frste problem , man her stder p , er sprgsmlet om kalenderen . Jeg tror , det er svrt at afgre dette p nuvrende tidspunkt .
Efter min mening er det vigtigste , at man fortstter med disse overvejelser og i hjere grad forsger at fastlgge grnserne for dem , samtidig med at man overvejer , hvordan man bedst kan flge op p denne idudveksling .
Ogs her tror jeg , som Richard Corbett , at vi m vre bevidste om , at udtrykket " forfatning " , selv om det nok signalerer vilje til at stte fart i den europiske opbygning og en europisk ambition , ndvendigvis rejser og altid vil rejse diskussion , fordi det kan give anledning til , eller nres og bebos af indhold , der mske varierer meget .
<P>
Flere parlamentsmedlemmer har foreslet , at man begynder med at bygge videre p Firenze-instituttets arbejde , som er interessant , det jeg har set af det , i hvert fald i begynderfasen , men jeg vil sige , at der er brug for , at man ser mere indgende p det .
<P>
Kommissionen vil i nr fremtid udtale sig om dette arbejde , jeg tror , det er i nste uge , hr. formand .
Medlemsstaterne skal ogs analysere dette dokument , som ndvendigvis giver anledning til mange sprgsml .
Det indeholder visse elementer , men samtidig er det alligevel et bent sprgsml , om det virkelig forenkler situationen .
Det er et vigtigt emne , som man ikke kan tage let p , og det franske formandskab vil ikke tage let p det .
<P>
Til slut vil jeg njes med at fremkomme med to bemrkninger om emner , som to parlamentsmedlemmer har vret inde p , ikke mindst fru Isler-Bguin , som rejste problemerne med miljet .
Man skal ikke undervurdere vores forpligtelse til en hrdere kurs p miljomrdet og vores vilje til at flge op p topmdet i Kyoto .
Jeg vil ogs sige , at nr det drejer sig om betydningen af miljdimensionen inden for alle politikker , agter det franske formandskab at gre sit i lbet af hele dette halvr , i samarbejde med det svenske formandskab , som skal tage over bagefter , s der hele tiden kan vre kontinuitet .
<P>
Endelig , og nu er jeg nsten frdig , skal man ikke forbavses over p dette sted og af min mund at hre et par ord om Strasbourg , specielt som et svar til medlemmet hr . Dell ' Alba .
<P>
Vi har naturligvis noteret os Europa-Parlamentets afstemning om afskaffelse af mderne fredag formiddag .
Jeg siger det , som det er , at vi har noteret os det med beklagelse , men ogs i det hb , at der ikke er tale om et forsg p langsom underminering af mderne i Strasbourg eller p at vkke diskussionen om hjemsted til live igen .
Det vil Frankrig , det kan jeg sige helt klart - og her bliver jeg igen for et jeblik en vigtig national delegation i Rdet - ikke acceptere .
Efter min mening skal man holde helt og aldeles op med hele tiden at ville starte debatten om Strasbourg p ny .
<P>
I den henseende taler traktaterne , isr Amsterdam-traktaten , deres meget tydelige sprog .
Man skal i stedet koncentrere sig om de praktiske aspekter , om de materielle aspekter .
Jeg er meget bevidst om de vanskeligheder , som visse medlemmer af Europa-Parlamentet faktisk er udsat for , og de franske myndigheder , s meget kan jeg sige Dem , er meget lydhre over for dem .
Det er vores hensigt at forbedre flyforbindelserne .
Vi har via formandsinstitutionen , sendt et sprgeskema til medlemmerne , s vi kan hre om deres prcise og individuelle behov .
Vi hber , at rigtig mange af dem vil besvare disse skemaer .
Vi overvejer ogs at etablere en platform p tvrs af grnsen , som skal koordinere med de omkringliggende lufthavne og gre det muligt at komme lettere til Strasbourg , bde ad luftvejen og af landjorden .
<P>
Det var , mine damer og herrer europaparlamentarikere , hr. kommissionsformand , et par af de langtfra udtmmende overvejelser , jeg har gjort mig efter at have lyttet til debatten her , som jeg synes var af hj kvalitet og srdeles opmuntrende for formandskabet .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Da jeg ved , at de begge har uopsttelige aftaler , vil jeg gerne rette en srlig tak til hr . Moscovici og formanden hr .
Prodi , fordi de blev til afslutningen af forhandlingen . Mange tak .
<P>
( Mdet udsat kl . 14.00 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=4>
EU-delegation af valgobservatrer i Zimbabwe
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Mine damer og herrer , jeg beder om undskyldning og forstelse for , at vi begynder med nogle minutters forsinkelse , men der fandt netop en vigtig trilog sted , hvor Rdets reprsentant , hr. minister Moscovici , skulle vre til stede , s vi har ventet p ham p grund af denne forsinkelse .
Han fr ikke en chance for at akklimatisere sig , for iflge dagsordenen starter vi med Rdets og Kommissionens redegrelse om EU-delegationen af valgobservatrer i Zimbabwe .
<SPEAKER ID=88 NAME="Moscovici">
Hr. formand , mine damer og herrer parlamentsmedlemmer , d ' herrer kommissrer , mine damer og herrer , tilgiv mig frst min forsinkelse , som ikke skyldes kulinariske udskejelser , men simpelthen den omstndighed , at den franske prsident , Jacques Chirac , var blandt os .
Fru Fontaine fulgte ham tilbage , og det forsinkede den ndvendige trilog , som vi havde med formanden for Kommissionen , hr . Prodi , med nogle minutter .
<P>
Zimbabwe str midt i en alvorlig konomisk , social og politisk krise .
Til trods for visse overgreb p menneskerettighederne , som med rette er blevet fordmt af det internationale samfund , er landet i alt vsentligt forblevet en retsstat , ikke mindst takket vre det civile samfunds dynamik og domstolenes uafhngighed .
I de sidste tre r har et omslag i den eksterne konjunktur svkket en konomisk struktur , som var velordnet , men samtidig ved at vre forldet .
Autoritre udskejelser og slap konomisk forvaltning har siden hen skmmet landets image , undermineret tilliden blandt kapitalindskyderne og givet nring til folkelige protester .
<P>
Denne utilfredshed kom til udtryk i forbindelse med folkeafstemningen om forfatningen i februar , hvor prsidentens parti led sit frste valgnederlag siden uafhngigheden i 1980 .
Valgene til parlamentet var derfor af helt overskyggende betydning for magthaverne .
For at inddmme oppositionens fremmarch valgte man at puste til spndingerne i en hrd valgkamp , hvor man gjorde den ulige fordeling af landbrugsjorden til det tema , der skulle mobilisere landbefolkningen og veteranerne fra befrielseskrigen .
I denne sammenhng tillod statschefen , at der udviklede sig en omfattende bevgelse med ejendomsbesttelser , og han vedtog de juridiske rammer for fremtidige ekspropriationer .
Disse overgreb , som jeg netop har omtalt , forrsagede 33 menneskers dd , forvrrede den konomiske krise og fordrejede valgkampen , samtidig med at de fremkaldte en reel risiko for ustabilitet i det sydlige Afrika .
<P>
Set med Den Europiske Unions jne var det ikke desto mindre vigtigt , at valgene blev afholdt , og at resultaterne kunne vre trovrdige og acceptable .
Derfor sgte Unionen ogs at indg en aftale med Zimbabwes myndigheder om , i s god tid som muligt fr valget , at sende en stor mission p nsten 200 observatrer til landet , idet den dermed demonstrerede sin interesse i at konsolidere demokratiet i landet .
Ingen kan bestride , at denne tilstedevrelse har bidraget til at dmpe spndingerne og til at genoprette et klima , der , den flsomme kontekst taget i betragtning , er s gunstigt som muligt for afholdelse af frie , almindelige valg .
<P>
Jeg vil gerne her hylde hr . Pierre Schori , som ledede denne mission , og det bemrkelsesvrdige arbejde , hans mandskab udfrte .
Selv om vores observatrer har bemrket , at graden af vold , uregelmssigheder og intimideringer i perioden fr valget gjorde det umuligt at benytte udtrykkene frit og anstndigt om det femte parlamentsvalg i Zimbabwes historie , s fremhvede de ligeledes den gode organisering af selve stemmeafgivningen , den store valgdeltagelse - jeg tror , det var den strste siden uafhngigheden - og den ro , hvormed den foregik .
Indsamlingen og optllingen af stemmerne gav i vrigt ikke anledning til polemik .
<P>
Tillad mig ogs , p Den Europiske Unions vegne , at lyknske den zimbabwiske befolkning , der ved at deltage s talstrkt i denne hring beviste , at den er fast besluttet p at tage sin skbne i egne hnder p en fredelig og demokratisk mde .
Jeg noterer mig ligeledes med stor tilfredshed den omfattende accept fra alle involverede partier af valgresultatet .
At der er kommet en betydelig opposition ind i parlamentet - i virkeligheden er den meget nr ved flertallet af de pladser , som var p valg - lover godt for konstruktive drftelser .
Der er ikke den mindste tvivl om , at Zimbabwe med disse valg har vendt en side i sin unge historie .
<P>
De grundlggende problemer er naturligvis stadig de samme .
Derfor appellerer Den Europiske Union ogs til alle politiske krfter i Zimbabwe om at komme p banen og genoptage den afbrudte dialog , s landet resolut kan komme i gang med at komme p ret kl .
Det er Unionens nske , at den nye regering , med sttte i den nye nationale reprsentation , tager nogle trovrdige skridt til at bringe orden i konomien , skridt som kan rette om p tilliden hos de lokale aktrer og hos de udenlandske investorer .
<P>
I tyve r har Den Europiske Union uafbrudt vret den vigtigste udviklingspartner for Zimbabwe , som er et venligtsindet land og et land , der er med i Lom-konventionen .
Unionen nsker at fortstte ad denne vej , i fornyet respekt for menneskerettighederne , de demokratiske principper og almindelig lov og ret .
Unionen nsker fortsat at intervenere til fordel for den del af befolkningen , der er strkest berrt af krisen , og den er i srdeleshed parat til at genoptage sit bidrag til den ndvendige landbrugsreform , forudsat denne ivrksttes p en kontrolleret , gennemsigtig og rationel mde , s den tjener til at mindske fattigdommen .
Den Europiske Union nsker at tro p en fremtid for et demokratisk og blomstrende Zimbabwe , som et eksempel p stabilitet og harmonisk udvikling i det sydlige Afrika .
<SPEAKER ID=89 NAME="Patten">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at det ved denne lejlighed ville have gldet mig at tale efter hr . Schori , der - som formanden sagde - helt klart har gjort et fremragende stykke arbejde i Zimbabwe .
Jeg tror , at alle vi , som nsker det bedste for Zimbabwe , gerne vil lyknske ham og alle deltagerne i EU-delegationen af valgobservatrer .
De har gjort et glimrende stykke arbejde .
Det lykkedes dem at opfylde deres mlstninger under meget vanskelige forhold , og de udfrte deres opgave ekstremt effektivt .
<P>
Mobiliseringen af et fuldtalligt og erfarent hold p stedet mindre end fire uger efter en uformel beslutning truffet af EU ' s udenrigsministre siger noget om alle de involverede parters enorme indsats .
Dette og observatrernes professionalisme satte dem i stand til at overvinde utallige politiske forhindringer .
Det gjorde indsatsen til et eksempel til efterflgelse for valgobservatrer i lande i krise .
<P>
Det er en almindeligt udbredt opfattelse , at EU-missionen bidrog til at mindske volden , og jeg tror ogs , at der er enighed om , at den bidrog til at opbygge det civile samfunds tillid under valget .
M jeg endnu en gang understrege , at hr . Schoris ry og den rolle , han spillede , var hovedrsager til missionens succes .
<P>
Jeg mener , at valgobservatrgruppen udgjorde den mest trovrdige stemme i de kritiske tider for Zimbabwe .
Det gav sig udtryk i massiv pressedkning i hele perioden , bde lokalt og internationalt .
EU-observatrgruppen var langt den strste i landet og dkkede hele nationen , og det bidrog ogs i hj grad til koordineringen af valgovervgningen i hele Zimbabwe .
<P>
Vi har selvflgelig haft lejlighed til at blive bekendt med hovedlinjerne i rapporten , men vi glder os til at kunne studere den nrmere .
Jeg ved , at frste del af rapporten flger den forelbige rapport , som det rede medlem udarbejdede , og den gr rede for volden og skrmmekampagnen , som desvrre var karakteristiske for valgkampagnens tidlige stadier .
Vi ved , fra hvad han har sagt , at rapporten analyserer afstemningsprocessen og valgets forlb , og jeg mener - selv om jeg ikke vil tage ordene ud af munden p ham - at valget stort set forlb tilfredsstillende .
<P>
Sidst , men ikke mindst , og det er det , vi ser frem til at hre om fra det rede medlem , fokuserer rapporten p konsekvenserne for Zimbabwes fremtid .
Det rede medlem anbefaler med rette , at EU i de kommende uger og mneder nje overvger , hvad der sker i Zimbabwe , og yder bistand og sttte , hvor det er hensigtsmssigt .
Vi nsker bestemt at give vores tilslutning til det , og min kollega kommissr Nielson og jeg vil yderligere bestrbe os p at styrke bde den formelle og uformelle dialog med prsident Mugabe og hans regering for p den mde at lette overgangen til et effektivt flerpartidemokrati .
<P>
Det rede medlem talte om , hvor vigtigt det er , at regeringen retsforflger dem , der har vret involveret i politisk vold eller gjort sig skyldige i andre krnkelser af menneskerettighederne . Han understregede ogs vigtigheden af , at domstolene tager sig af eventuelle klager over valgresultaterne .
Det er meget vigtigt , at regeringen respekterer domstolenes afgrelser .
Det er to ekstremt vigtige punkter , og de berrer selvflgelig trovrdigheden af hele den demokratiske proces .
<P>
Det er klart , at Zimbabwe str ved en korsvej .
Resultatet af valget kan betyde store omvltninger i landets politiske kultur , overgangen til et flerpartisystem , hvor Parlamentet erstatter regeringspartiet ZANU-PF ' s politbureau som den vigtigste politiske institution .
Prsident Mugabes valgstrategi , som fokuserede p jordreform og sttte til krigsveteranerne , havde ingen bud p , hvad man skulle gre ved landets konomiske problemer , og det afspejlede sig tydeligt i stemmerne til hans parti .
<P>
Zimbabwes nye regering og alle de , som nsker , at landet fr lst sine aktuelle alvorlige problemer , det vre sig den konomiske situation , sprgsmlet om jordreform eller den forfrdelige hiv-svbe , skal nu prve at lse problemerne effektivt , kollektivt og konstruktivt .
<P>
Vi har betydelig indflydelse som en af de strre bistandsydere .
Vi skal udnytte dette til at tilskynde regeringen til at trffe positive foranstaltninger til at genindfre retsstatslige forhold og en forsvarlig styreform som frste skridt p vejen til generel genopbygning , og jeg ved , at det er noget min kollega , kommissr Nielson vil tale om efter mig .
Men jeg vil gerne endnu en gang personligt lyknske det rede medlem med at have udfrt denne yderst vanskelige opgave p fremragende vis .
<SPEAKER ID=90 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Patten .
<P>
De har allerede antydet , at der set i lyset af problematikken i dag er to kommissrer , som vil tage stilling til sprgsmlet .
Derfor glder jeg mig ogs til at hre udtalelsen fra hr. kommissr Nielson .
<SPEAKER ID=91 NAME="Nielson">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med ogs at lyknske EU ' s valgobservatrgruppe .
De har udfrt et fremragende stykke arbejde under meget vanskelige forhold .
<P>
Resultatet af dette valg giver EU endnu en mulighed for at revidere vores samarbejde med Zimbabwe .
Iflge rapporten fra lederne af observatrgruppen er der mulighed for en positiv udvikling i Zimbabwe p det politiske , konomiske og sociale omrde .
EU br udnytte mulighederne for at bidrage til den udvikling , som de siger i rapporten .
<P>
ZANU-PF skal udvikle en ny og mere hensigtsmssig politik med henblik p at kunne sge om sttte fra den internationale finansverden til at stabilisere konomien og genskabe vksten , men ZANU-PF ' s berettigelse str p spil , fordi de i hj grad vandt p grund af skrmmekampagner og valgfusk , og fordi MDC ( Movement for Democratic Change ) alligevel vandt 58 pladser eller nsten lige s mange som ZANU , som fik 61 + 1 .
MDC nsker ikke at ptage sig en del af ansvaret for den krise , som landet oplever , eller for de barske foranstaltninger , som bliver ndvendige for at genoprette konomien .
<P>
Det nationale indikativprogram p 110 millioner euro til Zimbabwe under 8 . Europiske Udviklingsfond er direkte rettet mod fattigdomsbekmpelse .
Samarbejdet foregr navnlig inden for landbrug , sundhed og uddannelse .
Kommissionen har hidtil haft den holdning , at bistand til beskyttelse af grundlggende sociale ydelser og styrkelse af det civile samfund skal opretholdes ogs i krisesituationer .
Der vil snart blive frigivet 19 millioner euro til et mikroprojektprogram , som er blevet udsat til efter valget af hensyn til konsensuspolitikken .
Det kan nu sttes i gang .
<P>
Kommissionen har opretholdt sin sttte til jordreformer gennem dette mikroprojektprogram , som faktisk er til fattigdomsbekmpelse i forbindelse med lovligt anskaffet jord under omfordelingsordningen .
I april indefrs Kommissionen dog de to millioner euro til teknisk og politisk sttte til jordreformerne .
Der var ingen grund til at fortstte en teknisk og ret akademisk diskussion om principperne for jordreform , inden regeringens politik p det omrde var klarlagt .
Det ndrer sig forhbentlig nu .
<P>
Kommissionen og andre bistandsydere er parat til at sttte processen , hvis den er lovlig , gennemskuelig og opfylder mlstningerne om fattigdomsbekmpelse i henhold til aftalerne herom fra 1998 .
<P>
Kommissionen er ved at udarbejde et tvrgende program , der skal behandle hiv- / aids-epidemien i Zimbabwe , som i sig selv er en udviklingskrise og en vigtig rsag til den nuvrende og fremtidige fattigdom .
Programmet skal finansieres af den anden tranche af 33 millioner euro fra 8 . Europiske Udviklingsfond .
Jeg vil trffe afgrelse herom i lbet af de nste par mneder afhngigt af udviklingen i Zimbabwe .
Under alle omstndigheder viderefrer Europa-Kommissionen sine fattigdomsbekmpelsesprogrammer .
Hvis regeringen udnytter resultatet af det nye valg , kan EU ' s sttte ges i fremtiden .
<P>
Som bemrket af lederne af valgobservatrgruppen i Harare er det for tidligt at konkludere noget om valget og dets konsekvenser .
Jeg kan fuldt ud tilslutte mig den holdning , at udviklingssamarbejdet mellem EU og Zimbabwe afhnger af , om der sker virkelige fremskridt med hensyn til demokratisering , retsstatslige forhold , menneskerettigheder og konomisk reform .
<P>
Til sidst vil jeg gerne understrege , at muligheden for get samarbejde med Zimbabwe er til stede , men at det selvflgelig afhnger af , hvordan situationen der udvikler sig .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Schori">
Hr. formand , kre kommissrer , jeg taler engelsk , ikke fordi jeg ikke bryder mig om fransk og svensk , tvrtimod , men fordi det var arbejdssproget i observatrgruppen .
Mange tak for de venlige ord .
<P>
Det er mig en fornjelse at prsentere den endelige rapport fra EU ' s valgobservatrmission i Zimbabwe her i Europa-Parlamentet , som har lrt mig s meget , og som det har vret en stor glde at arbejde i .
<P>
" Det var ikke et perfekt valg " , sagde oppositionslederen Morgan Tsvangirai trt .
Faktisk var perioden forud for valget iflge vores 190 valgobservatrer , som i gennemsnit havde erfaring fra syv valgobservatrmissioner , den vrste , de nogensinde havde oplevet , mens selve valgforlbet og stemmeoptllingen hrte til de bedste .
<P>
Hvad skulle man stille op med sdan en skizofren situation , hvor p den ene side politisk motiveret vold og terror kostede flere end 30 mennesker livet , og hvor mange flere blev truet , forfulgt , sret , voldtaget og tortureret , og hvor der p den anden side var en rekordstor valgdeltagelse , og oppositionspartiet fik nsten halvdelen af stemmerne ?
Jeg ngtede i hele perioden at tale om " frie og retfrdige valg " , fordi det ikke var passende , og fordi det ville vre en alt for strk en forenkling af den komplekse proces , som vi s i Zimbabwe .
<P>
Vores gruppe havde derfor lige fra starten understreget , at vi ikke var der for kun at overvge selve valgprocessen , men at vores endelige rapport ogs ville tillgge perioden efter valget stor betydning .
I den periode er prsident Mugabes rolle og ansvar afgrende , idet han jo er valgt for to r endnu .
Det understregede jeg i en samtale med ham selv og ogs offentligt i Zimbabwe , idet jeg sagde , at efter en revolution skal nationen bygges op , og efter et valg skal nationen forsones .
<P>
Vi hbede , at p trods af omfattende vold og skrmmekampagner , som det regerende ZANU-PF havde langt det strste ansvar for , s ville befolkningen i tilstedevrelse af et stort internationalt og nationalt overvgningsapparat kunne afgive deres stemmer i en relativt fri , retfrdig og ikke-voldelig atmosfre p valgdagen .
Derfor ville perioden efter valget vre afgrende , og det samme ville prsidentens og ZANU-ledernes rolle , og de ville forhbentlig bidrage til en atmosfre af forsoning og ro .
<P>
Vi fik til en vis grad ret .
Folk mdte op i stort tal for at stemme .
De s ikke ud til at lade sig skrmme vk fra valgstederne af vold og intimidering .
Der var ogs mange , som benlyst viste deres sympati for oppositionspartierne .
Vi var ikke fanatiske tilhngere af noget parti , vi fulgte reglerne om professionalisme og streng neutralitet , men vi nskede , at folk skulle vide , at det var en hemmelig afstemning , at prsidenten og bonden er lige p valgdagen , og at demokratiske valg er folkets magt .
<P>
Der var meget vold og terror op til valget , og det fordmmer vi .
Men jeg vil ogs gerne understrege , at der var meget mere ikke-vold i form af millioner af mennesker , som nskede at udve deres demokratiske ret til at stemme .
Det strste oppositionsparti , som ganske vist har gjort indsigelse mod resultaterne i 20 valgkredse , har ogs godkendt det samlede valgresultat .
<P>
Jeg mener , at Zimbabwes befolkning , som krver lov og orden , fremskridt og et ordentligt liv , fortjener at f det bedre .
<P>
Lad mig opsummere vores konklusioner og henstillinger i fire punkter :
<P>
Det er af afgrende betydning , at regeringen hurtigt tager skridt til at genindfre retsstatsforhold og tillader politiet og anklagemyndigheden at skride ind over for dem , der var indblandet i eller tilskyndede til vold eller andre krnkelser af menneskerettighederne .
<P>
Der er brug for et nyt uvildigt valgtilrettelggelsesorgan med tilstrkkelige menneskelige og konomiske ressourcer til at kunne arbejde effektivt .
Regeringen skal ogs gre det muligt for domstolene at trffe afgrelse om alle indsigelser mod afstemningsresultaterne i bestemte valgkredse , og den skal respektere deres afgrelser .
<P>
Den Europiske Union skal bestrbe sig p at sikre , at der indsttes internationale observatrer i god tid fr prsidentvalget , der er planlagt til 2002 .
<P>
Den Europiske Union skal isr bestrbe sig p i de nste uger og mneder nje at flge begivenhederne i Zimbabwe og yde bistand og sttte , hvor det er ndvendigt .
Jeg er glad for at hre , at bde formandskabet og Kommissionen er enige heri .
<P>
Den centrale valggruppe i Harare og 25 EU-observatrer rundt omkring i landet bliver derfor p stedet et stykke tid .
Dertil kommer de 14 ledere af observatrgruppen , som str i beredskab .
M jeg benytte lejligheden til at rose valgenheden , EU-observatrerne , herunder vores venner fra Norge og Kenya , som var en del af vores mission , samt de fem medlemmer af Europa-Parlamentet .
Kommissionen reagerede naturligvis hurtigt og prisvrdigt p Rdets beslutning , og det fortsatte samarbejde og den lbende dialog under processen har vret uvurderlig .
<P>
Lad mig slutte med at sige , at EU-missionen nd meget stor bevgenhed og blev s godt modtaget af folk i almindelighed , at adskillige medlemsstater , og bl.a. min egen , m vre misundelige , hr .
Patten . Missionen kan ogs ses som en effektiv mde at undg konflikt p .
Den var hurtigt p stedet , der var mange deltagere , som spredte ro og fred , den var oppe at kre p ingen tid med god national dkning , og den havde en bredygtig strategi for perioden efter konflikten .
<P>
Missionen var en forpligtelse over for det afrikanske folk og for demokrati i hele verden .
Jeg ser missionen i Zimbabwe som en naturlig konsekvens af vores sttte til kampen for afrikansk uafhngighed og af vores nske om at opbygge et strkt partnerskab med et fredeligt og demokratisk Zimbabwe .
<SPEAKER ID=93 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Schori , ogs fordi De sammen med de fem kolleger har afleveret et godt visitkort for Europa-Parlamentet i Zimbabwe i en vanskelig situation .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="DE" NAME="Gahler">
Hr. formand , kre kolleger , siden februar har den politiske scene i Zimbabwe vret prget af illegale besttelser af farme , tilsidesttelse af domme , intimidering og vold mod oppositionspartier , deres kandidater og sympatisrer og i det mindste forsg p at genere de nationale og internationale valgobservatrers arbejde .
Vi ved ogs , hvem der hovedsagelig er ansvarlig for disse voldshandlinger - ledelsen af regeringspartiet ZANU-PF .
<P>
Jeg vil gerne sige det endnu mere klart .
Det er prsident Mugabe , som til dels i strid med sit eget ministerrd har autoriseret farmbesttelserne , forpurret fuldbyrdelsen af domme og forsvaret tilsidesttelsen af lov og ret .
Jeg er klar over , at denne pstand indebrer et dilemma , at en person , som er en vsentlig rsag til problemet , i det mindste i en vis periode ogs m ptage sig ansvaret for en del af problemets lsning , et ansvar , som isr skal ses i lyset af behovet for national forsoning .
For det , som vi har oplevet som observatrer og har fet fortalt fra jenvidner , er rystende .
Ikke nok med , at oppositionskandidater i nogle dele af landet af angst for deres liv og helbred ikke kunne besge deres valgkreds , store dele af landbefolkningen blev systematisk terroriseret i landsbyer eller p kommercielle farme .
<P>

Desuden udnytter regeringen skamlst sit monopol p fjernsyn og radio til at udbrede sin opfattelse af tingene . Oppositionspressen nede kun ud til bybefolkningen .
Man kan ikke kalde valg , som finder sted under sdanne betingelser , frie og fair . Derfor beklager jeg , at nogle afrikanske observatrer benbart er net frem til det modsatte resultat .
Dermed gr de demokratiet og isr befolkningen i Afrika en bjrnetjeneste .
Alle , som trods de umulige omstndigheder har kmpet for deres demokratiske rettigheder , fortjener derfor respekt og anerkendelse , srligt de nationale observatrer og de mange tusinde valghjlpere , som engageret og meget korrekt har gennemfrt den tekniske afvikling af valget .
<P>
Jeg vil isr gerne fremhve den professionelle mde , hvorp vores kollega Pierre Schori ledede vores engagerede team i Rdets tjeneste - denne EU-delegation af valgobservatrer .
Ubestikkelig og prcis i sin analyse nede han frem til en dom , som vi som observatrer fra Europa-Parlamentet fuldt ud deler .
Det , at EU-observatrerne var til stede , var i hj grad med til at reducere omfanget af volden og intimideringen .
Tak og anerkendelse til alle aktive !
Pierre Schori og hans team har gjort en stor indsats for demokratiet i Zimbabwe .
<P>
Efter valget kan det ikke fortstte som fr . Den spnding , som benbart vokser igen i landomrderne , ogs fordi der mangler et afklarende ord fra prsidenten , giver anledning til bekymring .
Siden valget er flere farme blevet besat .
Der er rapporter om enkeltstende voldshandlinger mod oppositionssympatisrer . rkebiskoppen i Bulawayo har modtaget ddstrusler .
Vi krver afstraffelse af alle , som har gjort sig skyldige i strafbare handlinger mod deres medborgere , en afslutning p lovlsheden ved gennemfrelse af den ndvendige landreform , respekt for domsafsigelser med hensyn til besttelserne af farmene .
Mlet med en landreform m vre , at de virkeligt trngende fr nytte af reformen . Vores dialog med regeringen , oppositionen og de relevante krfter i samfundet vil fortsat vre vigtig , s Zimbabwe i fremtiden kan yde sit bidrag til stabiliteten i det sydlige Afrika .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="ES" NAME="Menndez del Valle">
Valget i Zimbabwe har p en gang betydet sejr og nederlag for Mugabe .
Nederlaget bestr i , at Zimbabwe for frste gang i sit korte uafhngige liv har et flerpartisystem , som Mugabe helt tydeligt var imod .
<P>
Ud over at tolerere , og endda , som vi ved , fremme et klima med trusler og vold , har Mugabe lavet store fejl i sine bedmmelser .
Ikke nok med at han har undervurderet Den Europiske Unions alvor , opmrksomhed og handlekraft over for tilfldet Zimbabwe .
Han har ogs taget fejl af de faktorer , der spiller ind i hans eget land .
Sprgsmlet er , om det skyldes dominansen af en tidligere , om end p det tidspunkt respekteret , afrikansk freedom fighter , eller uvidenhed om den sociologiske og politiske udvikling i hans eget land .
Det er sandsynligvis en kombination af begge dele .
<P>
I forbindelse med dette valg har Mugabe inddraget skikke og metoder , der kendetegner en frihedskrig , idet han til tider har behandlet den politiske rival som kolonialisten , der skal jages ud af landet .
Men han har heller ikke vret i stand til at bedmme , at middelklassernes opsten er et element , der for frste gang ved et valg ville komme til at f betydning p en anden mde .
<P>
Den relative konsolidering af en ny stemme i byomrderne kombineret med manipulationen af det formelle demokrati og foragten for menneskerettighederne kunne jo ikke andet end fre til , at borgerne massivt stemte imod ham , og det har de gjort .
<P>
Det gavner landet og befolkningen som helhed , hvis den nuvrende regering og den spirende opposition udmrker sig ved at udvise tilstrkkelig politisk klogskab og fornuft til med genersitet og forsigtighed at tage fat p omstillingen fra gamle politiske vaner til nye .
P det omrde har oppositionen ogs et ansvar .
<P>
Efter anklagen og fordmmelsen skal vi i de kommende uger vre opmrksomme p ethvert beviseligt tegn p forsoning og p selvkritisk erkendelse af fejl .
<P>
Det , hr. formand og kre kolleger , vil gre fremtiden lettere for Zimbabwe , for dets samfund og for den nye politiske kultur , der er opstet ved dette valg .
Og vi skal sttte denne fremtid energisk .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="EN" NAME="Parish">
Hr. formand , EU-observatrmissionen har hstet s stor international anerkendelse p grund af hr . Schoris fremragende arbejde med at profilere vores opgave der .
Jeg bringer ham min strste hyldest .
<P>
Der er ingen tvivl i Zimbabwe om , at det har vret et eksempel p , at " magt har en tendens til at fordrve , og fuldstndig magt fordrver fuldstndigt " . Hr .
Mugabe har meget at st til regnskab for .
Hvis der kan siges noget positivt om valget , er det , at han nu ikke lngere har den absolutte magt .
<P>
Meget af den vold , som fandt sted fr valget , kan fres direkte tilbage til ledelsen af ZANU-PF og prsident Mugabe selv .
De skaldte krigsveteraner , som m have vret meget unge under uafhngighedskrigen , er betalt for at vre p farmene .
Det er et alvorligt problem , som kan spores direkte tilbage til ledelsen .
<P>
Der var ogs problemer med brevstemmerne . De blev sendt direkte til hren i Congo om torsdagen , de kom p mirakuls vis tilbage allerede om lrdagen , og de gik alle til marginalvalgkredse .
MDC ' s tilhngere bliver stadig truet med vold efter valget .
rkebiskoppen af Bulawayo er blevet truet .
Alt dette m stoppes .
Vi kan ikke under nogen omstndigheder sttte et styre , som str bag denne skrmmekampagne .
<P>
Prsident Mugabe nsker at bremse udefra kommende investeringer ved at nationalisere farmene , og han truer med at gre det samme med minerne . Det er absolut ikke noget , der bidrager til at forbedre Zimbabwes konomiske situation .
Det Zimbabwe har brug for , er netop udefra kommende investeringer fra andre lande .
Og det vil ikke ske under det nuvrende styre .
<P>
Nu hvor MDC har vundet frem i Zimbabwe , er der en stor og reel mulighed for , at alle racer kan arbejde sammen .
Der er et stort hb for fremtiden , men vi m fortsat lgge pres p Zimbabwe og isr hr . Mugabe .
Vi br gribe direkte ind over for prsident Mugabes aktiver uden for Zimbabwe .
Vi m g direkte til den mand , som har skabt problemerne .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , min taletid er for kort til at beskrive den skbne , som et land , der i mange r viste lovende tegn , men som i de sidste r er sunket ned p et mere underudviklet stadium , har lidt , selv om Zimbabwe har en veludviklet befolkning .
Det er mske en af de ting , som vi kan takke Mugabe-regeringen for fra de frste r .
Befolkningen er klar over , hvad det drejer sig om p trods af , at man har hindret oppositionen i at deltage p normal vis i valgpropagandaen , i det mindste med hensyn til de officielle medier .
Jeg kender udmrket Zimbabwe .
Jeg har besgt landet flere r i trk og fulgt det , men jeg er alligevel chokeret over omfanget af intimideringen inden valget , og jeg er bange for , at det vil fortstte ogs efter valget .
Jeg mener derfor , at vi skal gribe ind inden for rammerne af vores internationale ansvar , og at vi skal srge for , at den gode indflydelse vi havde fr valget ogs varer ved efter valget .
Det kan vi gre gennem meget hrde , men konkrete forhandlinger om de reformer , der tnkes gennemfrt i Zimbabwe .
Der hersker stor angst i landdistrikterne , og sdan kan det naturligvis ikke fortstte , for det pvirker livskvaliteten for bde den hvide og den sorte befolkning .
Det vil jeg gerne understrege , fordi disse mennesker ogs suges med i en malstrm af hndelser , som de ikke har indflydelse p .
<P>
Jeg hber , at dialogen bde med regeringen , oppositionen og det civile samfund fortsttes .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Junker">
Hr. formand , kre kolleger , p grund af den korte taletid vil jeg ikke gentage ting , som allerede er blevet sagt .
Jeg kan kun fuldt ud tilslutte mig de foregende talere og fru Maij-Weggen .
Jeg vil imidlertid knytte endnu en tak til de berettigede takkeord til hr . Schori , nemlig til vores medlemslandes ambassader , som hjalp os med at blive akkrediteret , for der havde vi jo virkelig med kaotiske tilstande at gre .
Vi kan ogs takke dem for , at vi kunne arbejde i omrdet .
<P>
En ting skal fremhves , nr man vurderer situationen i Zimbabwe .
Farmbesttelserne har ikke noget med landsprgsmlet og ikke noget med racesprgsmlet at gre .
Det handlede ikke om andet end ussel magtbevarelse .
Det er ikke uden et vist tragisk element , for prsident Mugabe og hans parti har jo absolut engang gjort en stor indsats for landet .
De skaldte krigsveteraners terror skulle aflede opmrksomheden fra de forsmmelser fra landets politiske ledelses side , som har styrtet Zimbabwe ud i en dyb krise .
Landets konomi er krt i snk , turismen er delagt , investorerne har trukket sig , valutamangel og oliekrise gr kun tingene vrre .
Tobaksproduktionen og turismen var de vigtigste indtgtskilder , og begge dele har lidt alvorlig skade .
Det retter man ikke op p fra den ene dag til den anden .
Der er behov for sttte fra Den Europiske Union .
<P>
Alt i alt har Zimbabwe gode forudstninger med et forholdsvis godt uddannelsesniveau i befolkningen , et ubestikkeligt retsvsen og en relativt god infrastruktur .
Men der er allerede rapporter om nye farmbesttelser og voldelige overgreb .
Det m gres helt klart for prsident Mugabe , at vold og terror skal stoppes , at det ikke kan vre den forudstning , hvorp der atter skabes fred i landet .
Den politiske opposition m bevise , at den kan fre politik . Trods terroren fik den gennem observation i sidste ende mulighed for frit at ytre sin mening p valgdagen .
Dermed har oppositionen fet en opgave , som den nu m fuldfre .
Her m vi bidrage til , at retsstaten p denne mde bliver genetableret .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand , det politiske pres forud for valget og prsident Mugabes direkte opfordring til vold afstedkom , at vi nu ikke taler om et frit og reelt valg , selv om vi oprigtigt blev pvirket af det nske om at gennemfre en uangribelig afstemning , som vi selv s p valgdagen .
Det fortalte , at folket i Zimbabwe har et gte nske om at opbygge et demokratisk medborgersamfund .
<P>
Hndelserne i Zimbabwe tvinger os imidlertid til at overveje forholdet mellem demokrati og vrdier , og dette kunne vre det rette forum til det , da vi taler om EU som et vrdifllesskab .
Samtidig erkender vi rligt , at EU ikke kan vge formynderisk over verden eller give andre rd ovenfra .
Det handler om dialog .
Det ppeger ogs Pierre Schori , lederen af EU ' s valgobservation , p beundringsvrdig vis .
<P>
Det , der er foreget i Zimbabwe , burde f enhver politiker til at overveje , hvorledes vi kan forhindre den skadelige virkning af vold - ogs i vores eget centrum .
Hvorfor tillader folkets tidligere helt , selvstndighedskampens faderskikkelse , nu anvendelsen af vold blot for at konsolidere sin egen magt ?
Og hvad er der sket med sjlen og moralen hos et menneske , som under valget ikke undlader at proklamere , at uanset resultatet vil regeringen blive siddende ?
<P>
Filosoffen og teologen Niebuhr sagde i sin tid , at menneskets retfrdighedssans gr demokratiet muligt , men dets tendens i den modsatte retning gr demokratiet ndvendigt .
Med andre ord : Menneskets godhed gr demokratiet muligt , mens ondskaben gr det ndvendigt .
Efter min mening er det et af de mest realistiske udsagn , der nogensinde er ytret om demokratiet .
Heraf flger , at demokratiet for at blomstre krver en indbygget kritisk indstilling og parathed til selv at underkaste sig en bedmmelse .
Det betyder , at vi er villige til , i demokratiets navn , at opmuntre mennesker til kritisk medborgerskab .
Det forudstter s igen benhed i beslutningsprocessen og informationsstrmmen .
Kun sledes kan demokratiet bevare sin selvkorrigerende natur .
<P>
I Zimbabwe fornemmede jeg ogs hndgribeligt , at uden erkendelse af menneskevrd kan man heller ikke tale om menneskerettigheder .
Det er tomme ord , hvis ikke der er en kerne indeni , som tilskriver individet en unik vrdi og integritet .
Jeg vil samtidig kondolere for de over 30 voldsofre , som mtte lade livet , da de udtrykte deres nske om at kmpe for et frit medborgersamfund .
<SPEAKER ID=100 NAME="Moscovici">
Hr. formand , d ' herrer kommissrer , mine damer og herrer , disse valg markerer med sikkerhed et vigtigt moment i det nationale politiske liv i Zimbabwe .
De er tillige et yderst positivt signal for Unionens samarbejde med dette land .
Mange ting br herefter blive mulige , og i hvert fald lettere , mellem os .
Rapporten fra den mission , som Pierre Schori ledede , hvem jeg endnu en gang , i lighed med kommissr Patten og Nielson , vil fremhve for hans store arbejdsindsats , giver os adgang til en fuldstndig klar og upartisk analyse af parlamentsvalgets forlb .
<P>
Valgsituationen var uhyre spndt , for ikke at sige voldelig .
Jeg er overbevist om , at Unionen gjorde det rigtige , det helt rigtige , da den sendte denne mission derned , i god tid , for at tilfre denne valgkamp visse beroligende elementer .
Missionens bidrag til dette forml , som til mange andre , er uden for diskussion .
Den br fortstte sit arbejde dernede , som Pierre Schori har udtrykt nske om .
<P>
Rdets formandskab glder sig over det alt i alt vellykkede forlb af disse valg , selv om afstemningsbetingelserne her og der kan virke noget forvirrende , og missionens konklusioner i s henseende er meget oplysende .
<P>
Det er nu p tide at mase p i forhold til Zimbabwe .
Rdets formandskab sttter fuldt ud Kommissionens analyse om ndvendigheden af at bist landet med samarbejde .
Der er sat mange arbejder i gang , som fortjener , at vi uden forbehold engagerer os : styrkelse af demokratiet , mindskelse af fattigdommen og kampen mod aids .
Det er nemlig helt ndvendigt , at den europiske hjlp rettes direkte mod de konomiske og sociale vanskeligheder , som Zimbabwes folk oplever .
EU ' s midler m nu frigives , som kommissr Nielson var inde p .
<P>
P sin side m styret i Zimbabwe ogs bevge sig og bekrfte sin forpligtelse til landbrugsreformen , til overholdelsen af domstolenes afgrelser og til den konomiske gennemsigtighed .
Det er min faste overbevisning , at denne proces vil give mulighed for at stabilisere landet og f det til at indg i den regionale integration .
Derfor vil Rdets formandskab , stol trygt p det , mine damer og herrer , engagere sig med samme beslutsomhed som Europa-Parlamentet og Kommissionen .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. minister .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget fem beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted p torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Menneskehandel
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Rdets og Kommissionens redegrelser om menneskehandel .
P Rdets vegne vil hr. minister Queyranne afgive redegrelsen , og han kommer prcis p sekundet .
Hr. minister , De kan begynde Deres redegrelse med det samme .
<SPEAKER ID=103 NAME="Queyranne">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , Ministerrdet blev dybt chokeret over Dover-affren og 58 kinesiske statsborgeres dd under dramatiske omstndigheder .
<P>
Denne affre viser det stigende indvandringspres p Vesteuropa , som vi i nogen tid har kunnet mrke .
Det er ndvendigt , at vores svar p en situation , der er hjst foruroligende for vores kontinent , bliver en markant styrkelse af den europiske solidaritet .
Det er p sin plads frst at sl eftertrykkeligt fast , at eksistensen af organiserede miljer sammen med udbredelsen af det foragtelige , men desvrre lnsomme erhverv som menneskesmugler spiller en fremtrdende rolle i den illegale indvandring , svel for forgelsen af selve menneskestrmmene som for mderne , de sges smuglet ind p , hvad dramaet i Dover er et yderligtgende eksempel p .
<P>
Man ved , at strstedelen af den illegale indvandring kommer ind i Europa fra vest , takket vre menneskesmuglere , og det glder isr personer fra fjerne destinationer som Kina .
Dette skal fremhves som et svar til dem , der siger , at det skulle vre kontrollen med indvandring , der producerer illegale indvandrere .
Det er tydeligt for enhver , at denne virksomhed nyder godt af utilstrkkelig lovgivning og operationelle mangler i de stater , hvorfra udvandringen foregr , samt af alt det , der gr det muligt for de illegale at komme ind og opholde sig p territoriet i strid med lovene .
<P>
Men der er mere end det : Bag menneskesmuglerne tegner sig stadig tydeligere mafiaerne .
De ansvarlige politifolk har identificeret en russisk mafia , der udnytter srilankanere og kinesere samt en tyrkisk mafia , der tager sig af kurdere , afghanere eller iranere .
Man ved ogs , at de albanske mafiaer fr tag i illegale fra Balkan .
Koncentrationen af et stort antal af disse illegale indvandrere i Calais , som er knudepunktet for rejsen videre til England - mere end 10.000 er blevet pgrebet siden august 1999 - har demonstreret menneskesmuglernes srligt aktive karakter : Siden august 1999 er der arresteret 400 .
<P>
Det er ogs p tide , at man holder op med at gre sig blind for den kendsgerning , at den illegale indvandring er blevet genstand for en veritabel handel med mennesker , som dermed tvinges ud i kriminalitet , ja sgar i organiseret kriminalitet i stor skala .
Handlen med illegale indvandrere er lettere , mere indbringende og mindre risikabel end visse andre former for ulovlig handel , som f.eks handel med narko , og derfor bliver den et hovedml for politimssig indsats og for politimssigt og retsligt samarbejde .
Handel med mennesker til seksuel udnyttelse er et af de mest modbydelige aspekter af denne kriminalitet .
P dette organisationsniveau er der ikke blot tale om at kmpe mod illegal indvandring , men simpelthen om at bekmpe kriminalitet .
De virkelige skyldige er dem , der organiserer de illegale indsmuglinger , i hnderne p hvem indvandrerne kun er legetj i et scenario , som kan fre til et drama .
<P>
Det er alts disse menneskesmuglere , vi i frste omgang skal kmpe imod .
Irregulr indvandring eller handel med mennesker er en ny form for slavehandel , som vores demokratiske samfund ikke kan tolerere .
Man ved , hvad det f. eks. koster en kinesisk statsborger at benytte sig af en menneskesmuglers tjenester : i strrelsesordenen 10.000-20.000 euro og flere rs sort arbejde for at betale denne gld tilbage , bervet enhver rettighed , uden nogen beskyttelse , under forhold der ofte er forfrdelige og under permanent trussel .
<P>
Den demagogi , der bestr i at krve , at der bnes massivt op for indvandring af arbejdskraft , eller at alle immigranter automatisk tildeles opholdstilladelse , har kun til forml at give nring til denne drm om Europa og bidrager til , at der hvert r kastes hundreder af tusinder personer i klerne p de kredse , der organiserer den illegale indvandring .
<P>
Den Europiske Union m derfor ikke , og agter heller ikke at tage fejl af mlgruppen , idet den koncentrerer bekmpelsen om dem , der organiserer denne menneskesmugling , handel som fra nu af er at betragte som en af de mest gemene og modbydelige .
<P>
Rdet er fast besluttet p at gre alt for at bekmpe denne modbydelige handel .
Det europiske samarbejde m bygge p de midler , staterne rder over . Det er klart , at disse har besluttet at anskaffe sig de ndvendige midler til effektivt at bekmpe denne svbe .
Frankrig har siden 1995 haft et centralt kontor for bekmpelse af illegal indvandring og ulovligt arbejde , som i de sidste to r har udvidet sine optrevlingsaktioner betydeligt .
Dette organ har sledes haft held til at knuse og anholde omkring femten netvrk om ret .
<P>
Stillet over for kendsgerningen med menneskehandel og smugling i tilknytning til illegal indvandring nsker det franske formandskab derfor at tilskynde til europisk solidaritet , som bygger p konklusionerne fra topmdet i Tampere og p flgende principper : flles udvikling , integration af udlndinge , kamp mod illegal indvandring , flles Asienspolitik .
<P>
Det frste punkt er sledes , at man skal regne med situationen i oprindelseslandet .
Hvordan fr man folk til at opgive at ville forlade deres land for at komme til Europa p ligegyldigt hvilke vilkr og dermed ofte overlade deres skbne til det milj , som driver slavehandel ?
Rdet m bygge sin indsats p de retningslinjer , der blev vedtaget i Tampere , jeg citerer : " Den Europiske Union har brug for en altomfattende strategi for indvandring , som tager fat om politiske aspekter ved menneskerettighederne og sprgsmlene om udvikling i de lande og regioner , hvor folk kommer fra , eller som bruges til transit " .
<P>
I virkeligheden er der mange faktorer , nr man skal forklare migrationsbevgelser : forskellige demografiske situationer i Nord og Syd , en permanent uddybning af ulighederne i indkomst og rigdom mellem de rigeste og de fattigste lande , den manglende stabilitet i visse politiske situationer , det ofte falske billede , som indvandrere forestiller sig om deres fremtid i Europa .
Den illegale indvandring og handlen med mennesker er imidlertid ikke skbnebestemte .
De kan bekmpes , forudsat der er en strk politisk vilje til stede .
I en verden , der er dybt forvredet , er den eneste mde , hvorp man p langt sigt kan styre strmmene af mennesker , en politik , der tilgodeser flles udvikling og stabilisering i indvandrernes hjemlande .
Formlet med den flles udvikling er netop at sammenknytte de politikker , der skal gavne udviklingen i disse lande , s man kan kontrollere strmmen af mennesker .
<P>
Frankrig vil bestrbe sig p at stte ny fremdrift i forsget med flles udvikling og forsge at trkke p sine erfaringer p dette omrde .
Der er netop blevet underskrevet en aftale med Senegal , og der forhandles med Mali og Marokko .
<P>
Der rejser sig to sprgsml : Hvordan kan man fremme opkomsten af lokale projekter , isr med hjlp til uddannelse og til bosttelse af udlndinge , der nsker at vende tilbage til deres hjemland for at bidrage til den konomiske udvikling , og hvordan kan en sdan lokal udvikling medvirke til at kontrollere strmmen ved at stabilisere befolkningerne ?
Overvejelserne om disse to temaer vil kunne berige det fremtidige arbejde i Gruppen p Hjt Plan vedrrende Asyl og Migration , som i dag gr sig store anstrengelser for at ivrkstte de konkrete forholdsregler fra fem handlingsplaner , som isr vedrrer Marokko og Sri lanka .
Ivrksttelsen af denne prioritet indebrer afholdelse af et seminar i Paris den 6.-7. juli , med deltagelse af eksperter og flere ministre .
Mlstningen er at forberede den retningsgivende tekst for Den Europiske Unions arbejde p grundlag af nogle piloterfaringer , som man har gjort sig med lande , der har samarbejdet p dette omrde , og som rder over stabile , statslige strukturer , jeg tnker her isr p Marokko .
<P>
Den anden af Den Europiske Unions store prioriteter , som de blev formuleret i Tampere , er integrationen af udlndinge , som befinder sig legalt i landet .
Dette punkt er vigtigt af hensyn til kampen mod handlen med mennesker , som finder nring i den marginale placering og udstdelsen af en del udlndinge i Den Europiske Union .
Integration sker via en resolut politik for lige konomiske og sociale rettigheder og en lige s resolut kamp mod enhver form for diskrimiering , specielt i forhold til jobs .
<P>
Det franske formandskab har planlagt at afholde et seminar i oktober om dette tema og agter at forelgge Rdet et udkast til en tekst om harmonisering af lngerevarende opholdstilladelser , som er et centralt instrument for integration .
Adgangen til medlemsstaternes nationalitet er ligeledes et fundamentalt aspekt ved integrationen af udlndinge i Europa , men man ved jo , at p dette plan bevarer hvert land sine egne regler .
<P>
Det tredje store punkt fra Tampere er kampen mod de netvrk , jeg lige har omtalt , mod handlen med mennesker , og dette aspekt str naturligvis centralt i det franske formandskabs bestrbelser .
Rdet i Tampere fremhvede faktisk denne prioritet .
" Det Europiske Rd understreger , at det er ndvendigt i alle faser at sikre en mere effektiv styring af indvandrerstrmmene .
Rdet er fast besluttet p at bekmpe den illegale indvandring ved dens udspring , specielt ved at angribe dem , der giver sig af med menneskehandel .
Vi anmoder om , at der finder et tttere samarbejde sted mellem medlemsstaternes grnsekontrolmyndigheder " .
<P>
Efter begivenhederne i Dover udsendte Det Europiske Rd i Feira en ny opfordring til en hurtig indsats fra Den Europiske Unions side .
Rdet " fordmmer de kriminelle handlinger , som begs af dem , der hster profit af menneskehandel , og udtrykker Den Europiske Unions faste fortst om at intensivere samarbejdet og bringe denne kriminalitet hen over grnserne til ophr , som har medfrt s mange andre ddsfald i Europa " .
Rdet appellerede til det kommende franske formandskab og til Kommissionen om at ivrkstte konklusionerne fra Tampere p dette omrde s hurtigt som overhovedet muligt .
<P>
Det franske formandskab har allerede p nuvrende tidspunkt foreslet Rdet fire initiativer .
For det frste et udkast til direktiv , der indfrer sanktioner mod transportbesrgere , som transporterer passagerer uden gyldige papirer .
Dette udkast er sledes en forlngelse af de bestemmelser , der optrder i gennemfrelseskonventionen fra Schengen , og mlet med det skal vre at give Unionen et flles regelst , for s vidt angr sanktioner .
Det stadfster den forpligtelse , man har plagt transportbesrgerne , om at trffe alle ndvendige foranstaltninger , for at de personer , de transporterer , er udstyret med rejsehjemmel og , om ndvendigt , de ndvendige visa , og om at tilbagesende , eller ptage sig at tilbagesende , udlndinge , som ikke slippes ind af de tidligere nvnte rsager .
Udkastet opererer desuden med sanktioner mod dem , der har transporteret passagerer , som ikke har de krvede papirer eller visa .
I teksten foresls der en minimumssanktion p 2000 euro .
<P>
Et andet udkast til rammebeslutning har til forml at forstrke strafforflgelsen for hjlp til illegal adgang eller illegalt ophold .
Ogs her , i forlngelse af bestemmelserne i gennemfrelseskonventionen fra Schengen , som indebrer , at de stater , der deltager i konventionen , har pligt til at faststte sanktioner mod enhver , som yder hjlp til illegal adgang eller illegalt ophold , har Frankrig fremlagt et udkast til rammebeslutning , hvis mlstning er at forsge at harmonisere de nationale lovgivninger , for s vidt angr definitionen af overtrdelserne .
Der er sledes tale om en tekst , der er vigtig for en forstrket bekmpelse af handlen med mennesker .
<P>
Tredje initiativ , det franske formandskab har ligeledes fremlagt et udkast til direktiv om samarbejde om udvisning .
Mlet er at gre det lettere at ivrkstte et udvisningsskridt , som en medlemsstat har afsagt mod en udlnding uden gyldig hjemmel , nr dette skridt tages af enhver anden stat , som har antruffet den pgldende udlnding p sit territorium .
<P>
For det fjerde er en forbedret europisk solidaritet omkring beherskelse af menneskestrmme og kontrol ved de ydre grnser endelig et af Ministerrdets hjt prioriterede omrder .
Frankrig har , i sin egenskab af formand , fremlagt nye forslag p dette omrde , i srdeleshed en handlingsplan , som nu skal diskuteres internt i de europiske instanser .
Allerfrst haster det med at styrke det politimssige samarbejde i forbindelse med udveksling af informationer om strmmene af illegale indvandrere og om smuglernetvrkene .
Centralisering , sammenlignende kontrol af disse data , analyse og udnyttelse af dem br finde sted inden for rammerne af den eksisterende arbejdsgruppe .
Det er isr vigtigt , som det ogs fremhves i konklusionerne fra Feira , at videreudvikle Europols rolle i bekmpelsen af menneskehandlen .
Det franske formandskab har derfor i sinde uophrligt at anmode Europol om at fremlgge en opgrelse over , hvilke aktioner det har foretaget p dette felt .
<P>
Den anden mlstning i forbindelse med politimssigt samarbejde er at forstrke systemet til hurtig alarmering , som br blive tilstrkkeligt effektivt til at give medlemsstaterne mulighed for at blive informeret og reagere i tide p fnomener , som har med illegal indvandring at gre .
Dette system gr ud p , at der udpeges kontaktpunkter mellem medlemslandene . Det overlader det til Rdets formandskab at srge for at organisere den ndvendige indbyrdes forstelse for at ivrkstte skridt , der er afpasset situationen .
<P>
Styrkelsen af denne koordinering indebrer ogs , at der oprettes et net af forbindelsesofficerer fra de enkelte medlemsstater i de lande , hvorfra udvandringen foregr , s man kan f et bedre kendskab til situationerne og f styr p indvandringen allerede ved kilden , isr gennem kontrol med rejsedokumenter i forbindelse med ombordstigning i lufthavnene .
<P>
Alle disse projekter med det forml at forstrke kampen mod den illegale indvandring vil blive emnet for et seminar om de illegale netvrk , som skal afholdes i Paris den 20.-21. juli , det vil sige om nogle f dage .
Seminaret fr deltagelse af reprsentanter p hjt niveau fra medlemsstaterne , fra landene i Central- og steuropa , fra USA , Australien , Canada og Mexico .
Flere ministre fra medlemsstaterne , direktrer for diverse tjenestegrene og for medlemsstaternes grnsepoliti vil deltage i kollokviet .
<P>
Jeg vil ogs understrege , at et af de vsentlige punkter fra Tampere er princippet om at harmonisere medlemsstaternes asylret .
Ogs det er et nyttigt redskab i kampen mod den illegale indvandring .
Faktisk kan vi konstatere , at asylansgningerne er i strk stigning i de fleste af Den Europiske Unions lande .
Denne stigning afspejler det gede antal illegale indvandrere , eftersom 80-90 % af asylansgningerne afvises af de forskellige lande , som de er blevet fremsat overfor .
<P>
Asylretten benyttes hyppigt af smuglernetvrkene som et juridisk redskab til at lette de illegales adgang og ophold .
Hele vanskeligheden i vores opgave bestr sledes i at forlige denne grundlggende asylret , som anerkendes i de internationale konventioner , med kampen mod bedragiet .
Her vil jeg igen referere til topmdet i Tampere , hvor Det Europiske Rd bekrftede den betydning , Unionen og medlemsstaterne tillgger en absolut overholdelse af asylretten .
Denne ordning , str der i konklusionerne fra topmdet , br p kort sigt resultere i en klar og hndtrbar metode til bestemmelse af , hvilken stat der er kompetent til at behandle en asylansgning , flles standarder for en retfrdig og effektiv asylprocedure og flles minimumsbetingelser for modtagelse af asylansgere .
<P>
Frst og fremmest er det derfor vigtigt at komme videre med arbejdet med at forbedre Dublin-konventionens funktionsmde , nr det glder om at bestemme , hvilken stat der er den rette til at behandle en asylansgning .
Frankrig flger meget nje det arbejde , Kommissionen udfrer .
Man er net et vigtigt skridt videre , hvis man opnr , at den stat , gennem hvilken en udlnding frst fik adgang til Den Europiske Union , rent faktisk er eneansvarlig for at behandle asylansgerens ansgning .
Den forestende indfrsel af Eurodac-systemet , som gr det muligt at lave et centralt register over asylansgeres fingeraftryk , br bidrage vsentligt til kampen mod svindel med flere ansgninger .
<P>
Man er ogs ndt til hurtigt at indfri mlstningen om en retfrdig og effektiv asylprocedure i Europa .
Det haster sledes med at harmonisere vilkrene for modtagelse af asylansgere for at begrnse strmmen internt p Den Europiske Unions territorium og dermed strbe efter at opn en mere harmonisk fordeling mellem medlemsstaterne .
Derfor har det franske formandskab fremlagt et udkast til retningslinjer , som skal lette Kommissionens arbejde og udarbejdelsen af et fremtidigt direktiv .
<P>
Vi nsker at n frem til de frste konklusioner p Rdets mde i december , s vi kan n at yde et bidrag til forberedelsen af Kommissionens direktivudkast , som forventes at foreligge i begyndelsen af 2001 .
Rdet er sledes fast besluttet p at kmpe imod handlen med mennesker med alle ndvendige midler i overensstemmelse med konklusionerne fra Tampere og Feira .
Dets analyse er , at sprgsmlet om veje og midler til illegal indvandring ikke lngere er et sprgsml , der udelukkende hrer hjemme i indvandrerproblematikken , men derimod et sprgsml , som ogs vedrrer den organiserede kriminalitet .
Det er ud fra dette perspektiv , der skal arbejdes , og det franske formandskab nsker at mobilisere alle midler - p nationalt , EU- og mellemstatsligt plan - for at f det til at lykkes .
<SPEAKER ID=104 NAME="Vitorino">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne understrege , at Kommissionen deler de flelser , som tragedien i Dover gav anledning til , og som formand Prodi udtrykte det p Rdets mde i Feira , og som jeg selv har haft lejlighed til at sige p Kommissionens vegne .
<P>
Vi er af den opfattelse , at disse begivenheder p en yderst dramatisk mde illustrerer behovet for en flles politik p indvandreromrdet .
Kommissionen glder sig over opfordringen fra stats- og regeringschefernes mde i Feira til at stte mere fart i processen . Kommissionen lover p sin side resolut at yde sit bidrag sidelbende med det franske formandskab .
<P>
Kommissionen minder om , at rammerne for en sdan politik blev udstukket af Det Europiske Rd i Tampere , og at der er blevet fastsat njagtige frister for dens ivrksttelse , bde i Amsterdam-traktaten og af Det Europiske Rd .
<P>
For at f varige virkninger skal en sdan politik indg i den overordnede strategi , der blev fastlagt i Tampere , hvilket indebrer svel en mere effektiv styring af indvandrerstrmmen som udviklingen af et partnerskab med oprindelses- og transitlandene , indfrelse af en flles asylordning og en garanti for retfrdig behandling af statsborgere fra tredjelande , som bor lovligt p medlemsstaternes territorium .
<P>
Det er i en sdan overordnet ramme , at de bestrbelser hrer hjemme , som vi m udfolde for at gre os til herrer over disse usdvanligt modbydelige former for kriminalitet , som handel med og udnyttelse af mennesker er .
Det er den slags kriminalitet , der ligger til grund for tragedien i Dover , men ogs for alle disse anonyme tragedier , der udspiller sig hver eneste dag , uden at vi har kendskab til det , fordi pressen ikke beretter om dem .
Men desvrre eksisterer de .
<P>
Endvidere vil Kommissionen minde om , at der er blevet fastsat en meget kort frist for Rdets vedtagelse af de lovgivningsmssige bestemmelser , der er ndvendige for at kunne tiltale og straffe dem , som profiterer af menneskesmuglingen .
Der er blevet fastsat en frist , som lber dette r ud , for s vidt glder vedtagelsen af de lovgivningsmssige instrumenter , der gr det muligt at straffe hovedpersonerne bag en sdan handel .
<P>
Kommissionen bekrfter sin vilje til at samarbejde med Rdet om at overholde denne frist til punkt og prikke . Den noterer sig , at det franske formandskab er tt p at kunne fremlgge et frste initiativ , en rammebeslutning som har til forml at forstrke kampen mod dem , som hjlper folk til illegal indrejse og illegalt ophold .
Vi hilser dette svar fra det franske formandskab velkomment , og vi vil opmrksomt studere denne tekst for at se , i hvilket omfang den dkker de mlstninger , Kommissionen havde sat sig i forbindelse med et forslag , som den selv havde varslet .
<P>
Der er isr to aspekter , man br hfte sig ved i denne forbindelse , og det er arbejdsgivernes ansvar og konsekvenserne af at stte illegal arbejdskraft til at arbejde .
Det er ikke kun et sprgsml om at kontrollere de steder , hvor folk rejser ind i Den Europiske Union , det handler ogs om at kontrollere , hvad der sker i medlemsstaterne , ikke mindst nr det glder det illegale arbejdsmarked .
<P>
Endvidere br menneskehandel bekmpes ganske specielt , nr der er tale om handel med kvinder og brn til seksuel udnyttelse , hvilket udgr et srligt aspekt af handlen med mennesker i almindelighed .
<P>
Kommissionen erindrer om , at beskyttelsen af ofrene og overholdelse af deres rettigheder br blive ved med at vre en konstant bestrbelse i denne lovgivningsperiode . Der er ofre , som betaler med deres liv , mens der er andre , som bliver slaver .
<P>
I denne henseende overvejer Kommissionen af fremstte et forslag om at udstede en kortvarig opholdstilladelse til de ofre , som accepterer at samarbejde med politi og domstole i kampen mod de miljer , der driver menneskehandel .
Ofrenes vidnesudsagn er nemlig centrale , for at politiets og domstolenes efterforskning kan fre til virkelige resultater .
Og for at kunne vre sikker p ofrenes videudsagn , er man ndt til at garantere dem et vist minimum af personlig sikkerhed .
<P>
Kommissionen opfordrer ligeledes medlemsstaterne til at forstrke deres samarbejde inden for Europol , s dette organ fuldt ud kan udnytte alle sine ressourcer i kampen mod den organiserede kriminalitet p omrdet .
Vi understreger i den sammenhng betydningen af den konference , det franske formandskab afholder i Paris den 20.-21. juli , og som ministeren netop omtalte .
<P>
Man br ogs udvikle og forstrke Schengen-acquis ' et , som indarbejdet i Amsterdam-traktaten .
Til det forml skal det prioriteres hjt at sge efter mder , hvorp man kan sikre , at den eksisterende ret overholdes , nr det drejer sig om udstedelse af visa og om kontrol ved de ydre grnser ved hjlp af de overvgnings- og kontrolmekanismer , der er til rdighed .
<P>
Man m endvidere lede i alle eksisterende ordninger og om ndvendigt tilfje de ndvendige lovgivningsmssige ndringer til Schengen-acquis ' et .
Det rigtige vil vre at lede efter alle midler , som kan lette det administrative samarbejde , i lighed med Odysseus-programmet , hvor en tredjedel af de projekter , der er godkendt for r 2000 allerede bidrager til kampen mod den illegale indvandring .
<P>
Endvidere deler Kommissionen det franske formandskabs vilje til som noget af det frste at lade ordningerne for transportbesrgeres ansvar revidere og tilpasse . Kommissionen noterer sig , at formandskabet har varslet et initiativ i den forbindelse .
Efter vores mening br et sdant initiativ indg i udviklingen af Schengen-acquis ' et og sikre en hensigtsmssig hndtering af de forskellige instrumenter , det kan komme p tale at benytte i tt samarbejde med operatrerne , for uden et sdant samarbejde bliver det vanskeligt at bekmpe menneskesmuglingen effektivt .
<P>
I tilknytning til samarbejdet med de lande og regioner , indvandrerne kommer fra eller benytter til transit , skal man vre ganske srligt opmrksom p svel kampen mod fattigdom som overholdelse af menneskerettighederne .
Desuden kan der pbegyndes mere specifikke aktioner omkring afviklingen af informationskampagner om de reelle muligheder for lovlig indvandring og forebyggelse af enhver form for handel eller omkring styrkelsen af oprindelses- og transitlandenes evne til selv at bekmpe denne form for kriminalitet effektivt .
Man m vre forberedt p at ge de bevillinger , der er afsat til dette forml i det forelbige budget for 2001 .
<P>
Derudover kunne man overveje former for tttere indbyrdes samarbejde for ansgerlandene , specielt nr det glder uddannelse og udstyr og udveksling af oplysninger om de kriminelle miljer .
Vi mener , det er vigtigt , at man med dette for je s hurtigt som muligt udvikler samarbejdsaftalerne mellem Europol og ansgerlandenes politimyndigheder yderligere .
<P>
Indgelsen og den faktiske igangsttelse af EU-aftaler om fornyet adgang vil ogs bidrage til at gre tilbuddene fra de menneskesmuglere mindre tiltrkkende , som hvder at kunne tilbyde deres ofre garanteret adgang til bestemmelseslandet .
Mere generelt er det ndvendigt at tage landenes repatrieringspolitikker op i deres helhed , herunder hjlp til frivillig hjemrejse , s vi kan sikre en koordineret og effektiv overholdelse af de berrte personers rettigheder .
<P>
Der er ingen anden vej end at arbejde hurtigt frem imod indfrelse af en flles europisk asylordning , som bygger p absolut overholdelse af asylretten og princippet om ikke-udvisning , som , nr de retfrdige og effektive procedurer er overstet , kan tilbyde alle , der har brug for beskyttelse , en passende status .
<P>
De forslag , som Kommissionen allerede har fremsat om den europiske fond for flygtninge og midlertidig beskyttelse , og igangsttelsen af revisionen af Dublin-konventionen br hurtigt flges op af andre initiativer om procedurer og modtagelsesbetingelser for asylansgere .
Kommissionen er i frd med at evaluere Europa-Parlamentets betnkning om Kommissionens meddelelse om en flles procedure med henblik p , inden rets udgang , at fremstte et lovgivningsmssigt initiativ om en flles asylprocedure i Europa .
P samme mde hilser vi det franske initiativ om retningslinjer for modtagelsesbetingelser for asylansgere velkomment .
<P>
Hele velsen , gr , som man sagde i Tampere , ud p p mellemlangt sigt at f en flles definition af flygtningebegrebet og , som supplement hertil , af andre former for subsidir beskyttelse .
Enhver varig lsning forudstter , efter Kommissionens opfattelse , at der lidt efter lidt ivrksttes en egentlig indvandrerpolitik , som indgr i Unionens sociale , konomiske og demografiske udviklingsperspektiver , og som sikrer , at der lukkes indvandrere ind p velordnede og klart definerede vilkr , og at de integreres p harmonisk vis i de samfund , de modtages i .
<P>
En meddelelse herom er under udarbejdelse i Kommissionen med henblik p offentliggrelse til efterret , og det samme er visse lovgivningsforslag , som skal flge op p de forslag om familiesammenfring , der for tiden behandles i Rdet , og som skal fastlgge , p hvilke betingelser og p hvilke mder , personer kan gives adgang , isr med henblik p beskftigelse og studier .
<P>
Vi kender alle betydningen af denne debat , og vi udveksler vores synspunkter under indflydelse af de flelser , tragedien i Dover har vakt til live .
Det er let at sige , at lsningen ligger i at forstrke de repressive forholdsregler . Som De kan se , har heller ikke jeg opgivet tanken om at forstrke de repressive forholdsregler .
Men man m frem for alt forst , at p lidt lngere sigt afhnger et heldigt udfald af dette slag af , at der p europisk plan udarbejdes en proaktiv indvandrerpolitik , som stttes af klare kriterier , som alle medlemsstater bakker op om .
Det skal vre en politik , som er velafbalanceret , bde med hensyn til det aspekt der hedder " integration af indvandrere " og med hensyn til det , der hedder " effektiv kamp mod den organiserede kriminalitets miljer " , som udnytter ofrene for menneskesmuglingen . Man m p intet tidspunkt miste af syne , at en flles europisk politik p dette omrde skal bygge p en tilgang , hvor disse to aspekter er i god indbyrdes balance .
<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="NL" NAME="Van Hecke, Johan">
Hr. formand , det er tragisk , at der p ny skal omkomme 58 mennesker , inden problemet om menneskehandel kommer p den internationale politiske dagsorden .
Dramaet i Dover har endnu en gang bent vores jne for de skruppellse menneskehandleres fremgangsmder og for den Europiske Unions afmagt eller uvilje mod at bekmpe denne forfrdelige form for udnyttelse .
<P>
Menneskehandlen har vokset sig strre end narkotikahandlen skrev The Economist i sidste uge .
Den organiserede kriminalitet har opdaget , at denne handel ikke kun giver strre overskud , men den er ogs mindre risikabel .
Omkring en halv million mennesker smugles hvert r ind i Den Europiske Union .
Alene i havnen i Dover fanges der hver dag mere end 100 illegale indvandrere .
Med menneskehandlen stiger den konomiske og seksuelle udnyttelse ogs .
Menneskehandlerne krver astronomiske belb for at transportere deres kunder til Vesten .
Nr de kommer frem , bliver deres dokumenter ofte beslaglagt , hvorved de er helt i forbrydersyndikaternes magt .
Unge piger voldtages jvnligt undervejs og ender senere i prostitution eller i det illegale arbejdsmilj .
Terror og vold over for ofre , der ikke betaler deres gld , er ikke unormalt .
<P>
Menneskehandlerne gr stadigt mere professionelt til vrks .
De rder over en bedre infrastruktur , bedre kommunikations- og kontrolfaciliteter end politiet eller retsvsenet i hjemsteds- eller transitlandet .
Denne internationalisering af den organiserede kriminalitet str i skarp kontrast til EU-medlemsstaternes manglende evne til at foretage en koordineret indsats mod menneskehandel .
Alle er enige i , at problemet overstiger de enkelte landes kontrol- , modtagelses- og repatrieringskapacitet , og at en flles indsats er ndvendig .
Men p trods af de gode hensigter lykkes det europiske samarbejde ikke .
Det lykkes ikke for os at tilsidestte de nationale reflekser , nr det drejer sig om politi og retsvsen .
Det vakuum udnytter den organiserede kriminalitet .
Nr Den Europiske Union udvides , bliver problemet endnu strre .
De nye lande er p grund af deres beliggenhed srligt srbare over for menneskehandel .
Endvidere er deres politi og retsvsen endnu drligere udbygget end de nuvrende medlemsstaters .
Vi slr i vores beslutning i det mindste til lyd for anvendelsen af solidaritetsprincippet og fremstter en rkke meget konkrete forslag om et videregende samarbejde i kampen mod menneskehandlen .
Hvis vi i fremtiden vil undg dramaer som det i Dover , m udbygningen af den tredje sjle ikke mere forsmmes , og vi er fulde af hb efter prsidents Chiracs tale og minister Queyrannes redegrelse .
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="ES" NAME="Terrn i Cus">
Hr. formand , jeg vil ogs indlede dette indlg med at sige , at min medflelse i forbindelse med katastrofen i Dover er strk .
Den er desvrre ikke noget nyt .
<P>
Jeg lever i et omrde af Europa , hvor lig af emigranter fra det nordlige og sydlige Afrika ankommer hver eneste dag , hver eneste uge , uden at det kommer ud i medierne , for de dr heldigvis endnu ikke i stort antal , men en ad gangen .
<P>
Nr det er sagt , er jeg , som kommissr Vitorino sagde , sikker p , at Den Europiske Union har behov for en flles politik , der gr det muligt at styre legal indvandring - i betragtning af vores konomiske , sociale og demografiske situation - p en fornuftig mde , hvorved tilfldigheder undgs , og , i srdeleshed , de lovlige indvandringskanaler benyttes i stedet for menneskesmuglerne .
<P>
Jeg mener , at vi har et ansvar for at skabe en retlig ramme , der gr det muligt at gre det .
Vi har ogs ansvar for - og det vil jeg understrege her - at anvende de love , der allerede glder i hele Den Europiske Union , og som regulerer vores arbejdsmarked .
Det er uanstndigt , er der er mennesker , der importerer arbejdskraft og udnytter den ustraffet .
I den forbindelse er det ikke ndvendigt at udarbejde ny indvandrerlovgivning , de love , vi allerede har , til regulering af arbejdsmarkedet og til afstraffelse af dem , der anstter illegal arbejdskraft , skal bare anvendes .
<P>
Til oktober er det et r siden , at Tampere-aftalerne blev vedtaget .
Jeg hber , at Kommissionen vil gre alt det , som kommissren har sagt , og at Rdet er sin opgave voksen .
S vil Parlamentet sttte dem .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , det er trist at mtte konstatere , men Dover vil gentage sig selv mange gange .
For ikke s lnge siden drftede vi her menneskehandlen i Gibraltarstrdet . Det blev der netop refereret til .
Inden da havde vi en debat om et skib med kurdere , der var strandet p Italiens sydkyst .
Hver gang , og nu igen , var der tale om panik hos myndighederne .
Det er derfor p hje tid , at der fres en politik p omrdet .
For sandheden er , at der hver gang loves en politik , men nu m vi gre noget , fordi vi ved , at menneskehandlen fortstter .
<P>
Hvad skal vi gre ?
Det har minister Queyranne og kommissr Vitorino allerede sagt .
Vi skal begynde med rsagerne , der skal vedtages en flles immigrations- og asylpolitik , den grnseoverskridende kriminalitet skal bekmpes og bevogtningen af Unionens ydergrnser skal langt om lnge gennemfres .
<P>
Men jeg vil gerne pege p en anden ting .
De regeringsledere , der var til stede i formiddag under ledelse af prsident Chirac , kan umiddelbart gre noget .
De kan i Nice afskaffe vetoretten for den europiske retspolitik .
P den mde kan de og senere Rdet ( justitsministrene ) med et forstrket flertal langt om lnge faststte en europisk immigrationspolitik , sdan som Parlamentet har krvet i mange r .
<P>
Med hensyn til kriminalitetspolitikken er det sdan , at det ikke kun er Europol , der skal bekmpe menneskehandel .
Det er ndvendigt , at straffen for denne forbrydelse harmoniseres p EU-plan .
Menneskehandel er et typisk eksempel p en grnseoverskridende forbrydelse , og det vanskeliggr retsforflgelsen meget , og derfor er det ndvendigt , at der p dette omrde etableres en europisk anklagemyndighed .
<P>
Hr. formand , der er talt nok , nu skal der handles !
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="EN" NAME="Lambert">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig dem , der har talt om tragedien i Dover og de unge mennesker , hvis liv fik en brat ende der , men jeg vil ogs udtrykke lede ved den holdning , som mange mennesker giver udtryk for , nemlig at det jo kun er at forvente , at man dr , nr man lber sdan en risiko .
Det er en ond og fordmmende holdning , som har vret udbredt i pressen , og den hjlper os ikke til at finde en lsning .
<P>
Hvis regeringerne mener bekmpelsen af menneskehandel alvorligt , s er der tre omrder , de skal tnke p .
Hvordan kan folk legalt komme ind i landene i Den Europiske Union , isr fra tredjelande , som er udsat for fattigdom og undertrykkelse ?
For det andet , hvordan kan vi vinde de menneskers tillid , som kan vidne mod menneskesmuglerorganisationerne .
Jeg bifalder , hvad vi har hrt om det i eftermiddag .
For det tredje , hvordan bidrager den politik , der bliver frt i EU og i medlemsstaterne i jeblikket til skabelsen af flygtninge ?
Vi br ikke koncentrere os s meget om at hindre indvandring ved grnserne .
Vi skal se p , hvordan vi er med til at f folk til at rejse .
<P>
Vi skal undersge konsekvenserne af vores politik , f.eks. p omrdet for handelsbetingelser , og hvem vi vil handle med . Vi skal se p , hvordan virksomheder med sde i EU opfrer sig , og p deres aktiviteter i andre lande som f.eks. Nigeria , p vbenhandlen mellem medlemsstater og undertrykkende styrer .
Hvis der er tale om reelt udviklingssamarbejde , s er det et stort fremskridt , og det bifalder jeg .
Jeg mener , at vi br overveje , hvordan de bne markeders og lukkede grnsers politik er medvirkende til at ge menneskesmuglingen .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , 58 kinesiske indvandrere , som var net helt til Dover med hbet om et bedre liv , dde derefter under frygtelige forhold , omringet af kasser med tomater .
Som alle blev jeg selv dybt chokeret .
I virkeligheden foregr der dagligt forbrydelser ved Den Europiske Unions grnser .
Lad os ikke glemme Yadine og Fod , de to unge guineanere , som ville se Bruxelles sidste sommer .
Alene siden begyndelsen af i r er snesevis af unge fra Maghreb-landene druknet i forsget p at n den spanske kyst .
14 kurdere blev kvalt i lastrummene p en brndende frge i Patras .
Snesevis af albanere og tunesere omkommer , fr de nr Italien .
Statistikken er forfrdelig .
Den burde vre utlelig for en Europisk Union , der praler med at bygge p forsvaret for menneskerettighederne .
<P>
Hvordan skal vi da standse det ?
Det er netop det store sprgsml .
Den debat , der blev sat i gang af dramaet i Dover , har fokuseret p menneskesmuglingen og p bekmpelsen af de mafiaer , der organiserer den illegale virksomhed .
Menneskesmuglerindustrien blomstrer virkelig .
Man har lnge kendt til eksistensen af de kriminelle netvrk , ssom de kinesiske triader , der hster store fortjenester ved at transportere fortvivlede personer til pstede paradiser .
<P>
Man skal alts straffe mafiamiljerne hrdt , men ogs dem , som udnytter den illegale arbejdskraft . For der fandtes ikke en indvandrerbranche , hvis ikke der fandtes konomiske brancher .
I Frankrig tvinges kinesiske papirlse indvandrere sledes til at arbejde i revis p syvrksteder for at betale deres rejse .
Disse moderne slaver udgr billig arbejdskraft for hele sektorer af konomien . Arbejdsgivere organiserer sledes tabet af lokalt prg , lige midt i europisk territorium .
<P>
Dogmet om den liberale globalisering puster til den frie bevgelighed for varer og kapital , men sger at stoppe personers frie bevgelighed .
Udvandring , hvad enten den er motiveret af politisk undertrykkelse eller fattigdom , er kun en spejling af planetens ubalance , symptomet p en klft mellem Nord og Syd , som bliver mere og mere gabende stor , og tilskyndelsen til udvandring bliver strkere og strkere , i takt med at billederne af den vestlige overflod invaderer skrmene i den tredje verden .
<P>
Den frie bevgelighed , som Europa har indfrt , er en grundlggende rettighed , men den er alene forbeholdt dets egne borgere .
Folk uden for fllesskaberne har p deres side mttet se , hvordan der med Schengen-bestemmelserne og illusionen om nul-indvandring er blevet lagt sten i vejen for deres bevgelser .
Altsammen ting , som kun har givet nring til de forskellige former for illegal indvandring .
<P>
Et strengt repressivt europisk svar p sprgsmlet om indvandring ville helt sikkert konsolidere Europas defensive befstning , men ville overse det vsentlige , nemlig at vre flles om aktiver og passiver p verdensplan . S - et seminar , hr. minister , hvorfor ikke ?
Isr hvis det tjener det forml at f en flles indvandrerpolitk , som ikke indskrnker sig til kontrol ved grnserne og til mistnksom kontrol af indvandrere p europisk territorium . Ja til en flles indvandrerpolitik , som bygger p princippet om fri bevgelighed , forbedret ret til ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , 58 illegale kinesiske indvandreres dd , opdaget af britiske toldere i Dover , anskueliggr frst og fremmest , hvor stort et indvandringspres , der er p Europas lande .
For disse mennesker kom trods alt fra Kina , det vil sige fra den anden side af jorden , fra et land , der slet ikke kan sammenlignes med Europa , og som vi under ingen omstndigheder kan optrde som aflb for , nr det glder om at lse landets fattigdomsproblemer .
<P>
I et s karikaturagtigt tilflde som dette , er det frste mulige svar , som vi kan komme med her i Parlamentet , kampen mod den illegale indvandring og specielt mod disse mafialignende organisationer , som organiserer denne nye menneskehandel .
S vi er ikke s lidt forskrkkede over at hre kommissr Vitorino , som den 20. juni i forbindelse med dramaet i Dover erklrede , at alt dette bl.a. beviste ndvendigheden af " en egentlig politik for adgang og integration , som definitivt bryder med illusionen om nul-indvandring " .
<P>
Dem , der omtaler nul-indvandring som en illusion , gr det desvrre alt for ofte i et forsg p p forhnd at undskylde en laden-st-til-politik .
Den hopper vi ikke p .
Tvrtimod forlanger vi som det frste , at denne indvandring standser , ikke blot gennem en politik for flles udvikling og kamp mod mafiaerne , men ogs ved at ge kontrollen ved de ydre grnser og genindfre kontrollen ved de indre grnser , som er blevet nedlagt i tankelshed ved en rkke europiske beslutninger gennem de sidste r .
<P>
Naturligvis kan man sikkert ikke ved de indre grnser genindfre fast kontrol i den traditionelle form .
Man skal snarere g i retning af en mere fleksibel afsgning , organiseret omkring flles politistationer , som skal placeres i nrheden af grnserne .
Men under alle omstndigheder skal der kontrol til , ellers bevger vi os i retning af en gradvis delggelse af vores samfund , som sandt at sige lader sig alt for godt forene med globaliseringens mlstninger til ikke at passe Europas fjender glimrende .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , i Dover havn kontrollerer man under 5 % af de indrejsende eller gennemrejsende lastbiler , og det er endnu frre lastbiler end de 5 % , der gennemsges .
Hvad skal vi s gre ?
Skal vi - som en naturlig ting - ge kontrolen , styrke politiets tilstedevrelse og sledes gange med 20 for at f nogle kontrolgarantier ?
Rdets svar er altid det samme , nemlig at vi skal benytte os af Europol , Eurodac og politisamarbejdet .
<P>
De sagde som reprsentant for Rdet , hr. minister , at der er tale om to forskellige ting . Indvandrerpolitikken er n ting , og bekmpelsen af den kriminelle illegale indvandring er noget andet .
Det kan ikke vre rigtigt , og det er ikke rigtigt . Det tror jeg ogs , at indlggene her i Parlamentet har gjort Dem klart .
Parlamentet skal snart stemme om en kompromistekst - som jeg hber bliver vedtaget - og det er en tekst , hvor det sls fast , at der er en direkte forbindelse mellem indvandringsrestriktionerne og det udbytte , som den organiserede kriminalitet har af denne ulovlige handel , der netop skyldes forbudssystemet .
Nr der ikke er nogen integrationspolitik for den lovlige indvandring , nr det tager flere mneder at f arbejdstilladelse , nr der faktisk str i FN ' s rapporter , at vores samfund og europiske lande ville have brug for hundredtusindvis af lovlige indvandrere hvert r - som man i stedet ngter indrejsetilladelse - ikke bare inden for den nye teknologis meget kvalifikationskrvende sektorer , men ogs inden for produktions- , restaurations- og servicesektoren , og nr man tror , at man kan forbyde indvandringen og holde den nede , bliver man nemlig oversvmmet af illegal indvandring , en indvandring , som er kriminel , fordi den er reelt er forbudt iflge disse lovgivninger .
<P>
Jeg tror , at Parlamentet har den forndne styrke til at give udtryk for en holdning , som er anderledes end den , De har givet udtryk for her i salen , hr. minister .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , vi har et problem : Vi er ikke p hjde med situationen .
Vi er her i dag p grund af de 58 dde i Dover .
Ligesom min kollega , Anna Terrn , er jeg fra et land , Spanien , hvor vi desvrre er vidner til hundreder af dde og forsvundne i Gibraltar-strdet og langs de andalusiske kyster .
Der er udbrud af vold og fremmedhad overalt i Den Europiske Union , og mens vi her taler om et nyt globaliseret samfund p det konomiske omrde og om et nyt informationssamfund , tnker vi ikke over , at den organiserede kriminalitet ogs er blevet globaliseret , menneskehandlen , den seksuelle udnyttelse , narkohandlen .
Alt hnger sammen .
Vi taler alts om en ny form for kriminalitet og om en underkuelse af mennesket , der minder om USA , fr slaveriets ophvelse .
<P>
Mafiaerne bringer , udsuger og rdgiver kinesere , marokkanere , russere og sydamerikanere .
Det svarer til meget indflydelsesrige internationale organisationer , og det skriger p internationalt samarbejde imod en af de skammeligste krnkelser af menneskerettighederne , internationalt samarbejde mellem politi og domstole p europisk plan med politi og domstole i de lande , hvor migrationsstrmmene kommer fra , som ogs er ansvarlige for problemet .
Og hvis de ikke rder over administrative , retslige eller politimssige strukturer , skal vi samarbejde med dem , s de fr dem .
P det punkt kan de handlingsplaner , som reprsentanten for Rdet har nvnt , spille en vigtig rolle , og jeg hber , at vi her i Parlamentet kan diskutere med mere gennemsigtighed end hidtil .
<P>
Nu er det p tide , at vi holder op med al den snak - som det ogs er blevet sagt - for med ord lses problemet ikke .
Vi skal afstte de ndvendige midler til Europol , s den kan arbejde effektivt , til aktionsplanerne , s de kan gennemfres , til flygtningefonden og til vores grnser , s de kan udfre den pkrvede kontrol , for uden konomiske ressourcer kan man desvrre ikke opn noget .
Alt andet er ordskvalder og demagogi .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , tragedien i Dover var en af de forfrdeligste hndelser , som nogen af os har hrt om .
Det var en tragedie for de involverede , for deres familie og venner , men ogs for Europa og det europiske ideal .
<P>
Europa-Parlamentet m gre alt for at forhindre , at det sker igen .
Denne forfrdelige hndelse kunne have vret undget .
Hr . Cappato talte for lidt siden om kontrollen i Dover .
Men myndighederne i Zeebrgge vidste godt , at der var noget galt med lastbilen .
De havde aldrig hrt om det firma , hvis navn stod p siden af lastbilen , og chauffren betalte kontant for frgebilletten .
De adviserede derfor havnemyndighederne i Dover .
Hvis de havde undersgt kretjet i Belgien , kunne nogle af disse liv med sikkerhed have vret reddet .
<P>
Jeg takker ministeren for hans reelle og rlige udtalelse .
Han talte om de virkelige skurke , dem der organiserer menneskesmuglingen .
Og han har selvflgelig ret i , at vi skal bekmpe organiseret kriminalitet og global menneskehandel , men identificeringen af de skyldige er blot en del af kampen .
Vi skal gre mere for at sttte de lande , som disse mennesker kommer fra , og forbedre forholdene der .
Kan vi her i Strasbourg overhovedet forestille os den elendighed og desperation , som fik disse kinesere til i mnedsvis og i hemmelighed at rejse den halve klode rundt ?
Og hvad kunne de se frem til ?
Sandsynligvis arbejde i kinesiske restauranter , som tilfredsstiller Vestens nske om kinesisk mad .
Men i forsget p at opn det , dde de en tragisk og desperat dd , fordi vi europere ikke har opstillet flles og brugbare procedurer for asyl og indvandring . Det har vi alle p samvittigheden .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme">
Hr. formand , det menneskelige drama og kendsgerningerne er kendte . Som fru Boudjenah s udmrket sagde det , var de kendt lnge fr dramaet i Dover .
Den politiske vilje udtrykker sig for at gre opmrksom p , at det er p tide at g i gang med p helt tydelig vis at vedtage en normativ lovgivning , som identificerer , anholder og straffer .
<P>
Hr. minister , hr. kommissr , De har virkelig skuffet mig .
De befinder Dem ikke en gang p den kurs , som Rdet i Tampere udstak .
Konklusionerne fra Tampere indbefatter en tydelig anmodning om at Kommissionen skal fremlgge en rapport om ivrksttelse af konklusionerne fra Gruppen p Hjt Plan vedrrende Asyl og Migration for Det Europiske Rd i december 2000 .
Det betyder , at De allerede om seks mneder skal udarbejde en rapport om , hvad der er blevet effektueret .
Men nr jeg hrer Deres tale , har jeg indtryk af at vre blevet indbudt , ikke til et mde i Parlamentet , men til et kollokvium i politisk korrekthed og levemde .
Jeg kunne nske mig , at Kommissionen gik endnu lngere , at den havde modet til for en gangs skyld at fremstte nogle forslag , og at den kom p hjde med , hvad Ministerrdet beder den om .
<P>
Hr. minister , hvis det franske formandskab njes med at gre stillingen op p nste topmde , uden egentlig vilje til at analysere Kommissionens rapport og til at sige os , om Kommissionen overholder sin kontrakt , hvad angr Eurodac , og hvis det franske formandskab ikke har mulighed for at faststte en konkret tidsplan for de lovgivningsmssige procedurer , der skal ivrksttes p europisk plan og overfres til de enkelte medlemsstater , s er vi p vej mod en ny fiasko , en fiasko som vil fre til samme type debat som i dag , efter at nye ddsfald har fundet sted .
Alle vil i s fald beklage sig , og Europa vil ikke vre kommet det mindste skridt videre .
<P>
Hvad jeg virkelig beder om er , at Kommissionen viser sig p hjde med situationen , og at den hundses tilstrkkeligt meget med i den retning , som prsident Chirac og minister Queyranne udstak , og endelig at det arbejde , der forlanges af den , bliver tilstrkkeligt prcist til at politikerne , ministrene og Rdet omsider kan f mulighed for at trffe beslutninger .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="NL" NAME="Srensen">
Hr. formand , vi er alle strkt berrt . Der er allerede sket 2.000 ddsofre i de sidste 5 r .
OSCE , IMO , Europardet , Kommissionen og Parlamentet har ganske vist alle gode forslag , men vi snakker og snakker , vi laver tekster , vi producerer tekster , og vi kan vre meget deprimerede , meget pessimistiske , men det er trods alt frste gang , at denne problematik tages op p verdensplan , og at der gres noget ved den .
<P>
Jeg er altid en lille smule optimist , men jeg er meget realistisk med hensyn til to ting .
Realistisk p den mde , at der altid er forskel p praksis og teori .
Nr vi hjemsender illegale personer fra f.eks. Tyskland til Polen , skal man vre klar over , at nogle polakker to timer senere har fet en togbillet af deres illegale arbejdsgiver , s de kan vende tilbage , fordi det er der , de har deres arbejde , deres job og tjener penge .
<P>
For det andet ofrets rolle . Glem ikke ofrenes rolle .
Det vil sige modtagelsen og et dokument , der giver dem mulighed for frit at bevge sig .
Og kinesere tr tale .
Det kan jeg tale med om .
Vi har kinesiske piger , og srligt kvinder taler mere end mnd , fordi kvinder ikke er s bange som mnd i dette sprgsml , er det mit indtryk .
Jeg kender kinesiske piger , der har fet ansigtet bearbejdet med en kniv .
Ar , der for altid vil vre synlige .
Hvis de vender tilbage , hvis de sendes tilbage til deres hjemland , str de der med snitsr i ansigtet .
De kan ikke vende tilbage .
Det forventes , at vi p frivillig basis skal hjemsende mennesker , men jeg tror ikke p denne frivillighed .
Det , tror jeg , er for vanskeligt for mange mennesker .
<P>
Der er nogle imellem , der er meget fortrstningsfulde , og som gerne vil tilbage , men tnk p den anden side p ofrenes rolle .
I Storbritannien , f.eks. i Dover , i Det forenede Kongerige i almindelighed har man ingen modtagelsescentre for ofre for menneskehandel eller god lovgivning p dette omrde .
Derfor er Europa ansvarlig for sin egen lovgivning , for det som man selv kan gre , og vi kan gre det .
Vi befinder os i en luksussituation . Tnk p landene p Balkan , i Ukraine , Litauen , alle de lande , der ikke har penge og midler , hvor ngo ' erne er involveret i en ulige magtkamp .
<P>
Til sidst politiet . Politistyrkerne .
Giv dem de midler , de har brug for . Politiet udkmper en ulige kamp .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , nogle ddsfald tynger vores hjerter og samvittighed som en kampesten , og det er ddsfald , der krver en europisk indvandrerpolitik , en politik med rettigheder og pligter til indvandrerne og en politik , hvor man giver udtryk for , at ingen bliver betragtet som fremmede her hos os , og at ingen bliver betragtet som illegale her hos os .
<P>
Siden 1993 er 2.063 mnd , kvinder og brn dde , fordi de nskede at leve . Det er disse nye fordmte her p jorden , som blev kvalt i containerne , druknede i vores have og begik selvmord i interneringscentrene .
Ansvarlige er bagmndene , der efterhnden udgr et internationalt net , hvilket gr det ndvendigt for EU at tage alle midler og ethvert samarbejde mellem landene i brug for at bryde disse kriminelle netvrk . Ansvarlig er ogs den politik , der lukker grnserne over for de vandrende befolkningers behov , og det er en nds- og sikkerhedspolitik , som skaber frygt for en invasion .
Indvandring fra nr og fjern er dog en vigtig del af Europas historie .
Man kommer den ulovlige indvandring til livs ved at se p rsagerne til klften mellem de rige og fattige lande og ved at fre en udviklings- og samarbejdspolitik , der giver alle mulighed for at leve som verdensborgere .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , det er ikke kun dramatisk , at der sker begivenheder som i Dover , det er meget mere dramatisk , at vi kun registrerer begivenheder af en vis strrelsesorden .
Disse dramatiske begivenheder sker hver dag for hundreder af mennesker ved grnserne .
Det , som ikke sker , er , at vi handler .
Vi diskuterer her , vi har diskuteret i mnedsvis . Vi forsger at skitsere forskellige veje , men med forlov har vi endnu ikke nogen handlingspakke , som faktisk hjlper p problemet .
Jeg glder mig hver gang , der kommer nye forslag fra rdsformandskabet , og ogs denne gang er der kommet mange forslag , som m hilses velkommen .
<P>
Man kunne imidlertid nske sig , at disse forslag havde tnder og greb ind i hinanden som tandhjul .
Vi oplever en mngde enkeltinitiativer , men mange gange sttes det andet initiativ foran det frste i stedet for omvendt .
Det drejer sig om at afstemme disse initiativer bedre , koordinere dem bedre .
Derfor min bn om faktisk endelig at realisere dem .
<P>
Der er nogle meget vigtige punkter , som jeg kort vil nvne , som f.eks. samarbejdet med oprindelseslandene , gennemfrelse af handlingsplanen , gennemfrelse af traktaterne , skrpelse af strafforflgelsen af menneskesmuglere , det vil sige en kraftigere styrkelse af Europol , end det hidtil har vret tilfldet , regulering af indvandring p fllesskabsplan og ligeledes asyl og misbrugsbekmpelse .
Lad mig stille et sprgsml i denne forbindelse . Ved begyndelsen af hvert formandskab diskuterer vi Eurodac , og hver gang fr vi at vide , at Eurodac meget snart bliver en realitet .
I mellemtiden er der get flere r , og Eurodac er stadig ikke nogen realitet . Det ville glde mig , hvis det faktisk lykkedes for Dem at realisere Eurodac .
Mit sprgsml til Dem , hr. minister : Vil De realisere det , og vil De flge Parlamentet og lade kompetencen for gennemfrelsen blive hos Kommissionen , eller skal vi have flere diskussioner i en forkert retning ?
<P>
Lad mig tilfje et andet sprgsml .
De nvnte et seminar den 20.-21. juli .
Det er meget prisvrdigt .
Er parlamentsmedlemmerne ogs indbudt , som Portugal s forbilledligt gjorde det , hvor vi kunne sende reprsentanter til disse konferencer ?
Efter hr .
Jospins udtalelser tillader De nok , at jeg som striger sprger Dem , om strigere er indbudt til denne konference .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne takke formanden og kommissren for deres taler og tilslutte mig de mange , som har udtrykt chok og forfrdelse over det tragiske tab af menneskeliv i Dover .
<P>
Det udvalg , som jeg har ren af at vre formand for , har klart givet udtryk for , at der er behov for en europisk indvandrerpolitik .
Denne tragedie , som ramte dem , der er s desperate efter at komme ind i vores land - og det er selvflgelig ikke et isoleret tilflde - stter virkelig mangelen p en indvandrerpolitik i perspektiv .
Vi ved , at antallet af mennesker , som forsger at komme til vores kontinent , faktisk ikke er stigende .
Men muligheden for at komme ind p lovlig vis findes ikke lngere , og derfor er den private sektor rykket ind for at udnytte de ulovlige muligheder .
<P>
Ved sidste rs topmde i Tampere fik Kommissionen mandat til at arbejde hen imod en flles politik , og jeg forstr af mit mde i sidste uge med formanden for Rdet ( retlige og indre anliggender ) hr . Chevnement , at det franske formandskab vil tage skridt til at gre noget ved de involverede personer , ved dem , der transporterer disse ofre .
Europa-Parlamentet ser frem til at blive hrt i denne sag .
<P>
Men det er ikke nok .
Hvor lang tid skal der g , fr regeringerne indser , at de ikke har noget tj p i denne sag ?
Hvor lang tid skal der g , fr de indser , hvor stort et forspring de kriminelle har , og fr de gr i gang med at udvikle metoder til politisamarbejde , som kan stoppe denne grove menneskehandel ?
Jeg fler mig fristet til at foresl , at de bruger midler som Echelon-systemet til at bekmpe disse menneskesmuglere , men det ville nok vre lidt for provokerende i lyset af afstemningen p torsdag .
<P>
Faktum er , at vi kan vre stolte af , at vores samfund er s tiltrkkende , at folk nsker at komme hertil , men vi skal mske ogs skamme os over , at vores udviklingsbistandspolitik i nogle af oprindelseslandene ikke har kunnet reducere incitamentet til at rejse ud .
Indtil det lykkes , og jeg anerkender det arbejde , der udfres i hjtstende arbejdsgrupper - br vi mske bne vores dre p klem .
Det kan mske endda vre i vores egen interesse at forynge en aldrende befolkning og berige vores egen kultur .
<P>
Jeg er glad for at hre , at Canada ogs er inviteret til formandskabets seminar .
Vi ville mske st os ved at tage ved lre af Canada .
Den liberale regering har fremsat forslag om at lukke bagdren for ulovlig indvandring , men samtidig bne fordren for en politik for lovlig indvandring .
<SPEAKER ID=119 NAME="Queyranne">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg tror denne debat har gjort det muligt for os at fastsl , at der var en bred konsensus om retningslinjerne fra topmdet i Tampere , og specielt om den trefljede politik , hvis frste element ligger i relationerne med oprindelseslandene og i aktioner for flles udvikling , som skal forstrkes , fordi indvandring henter nring i uligevgt og i nsket hos befolkninger , der er uden beskftigelse og uden perspektiver , om at komme til de rige lande .
<P>
Det andet element er integrationen af de udlndinge , som opholder sig p lovlig vis , og set ud fra denne synsvinkel tror jeg ikke , der kan vre tale om nul-indvandring for Europas vedkommende .
Det forekommer ikke realistisk .
Vi er ndt til at lade de udlndinge , som befinder sig her p juridiske vilkr , der er i overensstemmelse med lov og ret i vores lande , leve uden forskelsbehandling og lade sig integrere .
<P>
Endelig , som det tredje element , m vi kmpe mod den skjulte indvandring , mod den illegale indvandring , og specielt mod de professionelle organisationer .
Jeg er af samme mening som mange af dem , der har haft ordet her i dag , f.eks. hr . Cappato .
Disse miljer sorterer under den organiserede kriminalitet . Vi m derfor gre front mod disse internationale organisationer , disse magtfulde mafiaer , som netop sigter p at udnytte de lovgivningsmssige lakuner , vanskelighederne med at etablere et samarbejde og den meget strke eftersprgsel i de berrte lande .
<P>
Inden for vores formandsperiode kan vi berige de forslag , som er fremme i denne debat .
Jeg tnker her specielt p kommissr Vitorinos forslag med det forml at indg aftaler om fornyet adgang med oprindelseslandene , f. eks. med Kina , med henblik p specifik sigtelse mod handlen med mennesker til seksuel udnyttelse .
Jeg mener ogs , at vi sammen br arbejde mod konkrete foranstaltninger og p en kaldender for deres ivrksttelse , som De forlangte , herunder ogs for s vidt angr forordningen om gennemfrelsen af Eurodac , som burde finde sted inden rets udgang , eftersom hr . Pirker stillede et sprgsml til mig om dette punkt .
<P>
Det er isr ndvendigt , at dette halvr bliver brugt til at klarlgge de brede linjer , isr omkring Europas langsigtede indvandrerpolitik .
Vi har planlagt et uformelt Rdsmde ( retlige og indre anliggender ) , som skal afholdes i Marseille i slutningen af mneden , og dr har vi sat dette sprgsml p dagsordenen .
I vrigt skulle formanden for Deres udvalg , hr . Watson , deltage i denne debat i slutningen af denne mned .
Jeg vil gerne her sige , at medlemmerne af Europa-Parlamentet er indbudt til at deltage i de forskellige konferencer , der bliver organiseret i denne forbindelse .
<P>
Hr. formand , det er min overbevisning , ved afslutningen af denne debat , at der kun er to retninger , i hvilke vi kan kmpe imod den illegale indvandring , og specielt mod dens udbytningsformer , som alle har taget afstand fra efter dramaet i Dover , men som ogs viser sig p andre mder , isr i Gibraltarstrdet og p kysterne i mange af vores lande : for det frste ved at harmonisere lovgivningen , og dernst ved at indg et tttere indbyrdes samarbejde .

Harmonisering af lovgivningen , fordi man ikke lngere kan leve med de forskelle , der findes p asylretsomrdet , nr det glder bekmpelse fra land til land , og det sledes bliver muligt at spille p den frie bevgelighed i forsget p at omg den europiske agtpgivenhed , men ogs tttere indbyrdes samarbejde , fordi vi har at gre med magtfulde organisationer , som vi er ndt til at gre front imod .
<P>
Eftre min opfattelse er det Europas rolle gennem det arbejde , der foregr i Rdet , i Kommissionen , som kan give nring til vores overvejelser , og i Parlamentet , p denne mde at styrke vores id , som er en afbalanceret , menneskelig id om indvandring , og sledes sikre det , som er menneskerettigheder i konfrontationen med denne stigning i den organiserede kriminalitet og handlen med mennesker .
<SPEAKER ID=120 NAME="Vitorino">
Jeg vil allerfrst give udtryk for Kommissionens stilling i forhold til programmet fra Tampere .
Det er mig magtpliggende at understrege , at Kommissionen siden Tampere allerede har fremlagt en lang rkke lovgivningsmssige instrumenter , s de kan blive drftet i Rdet og vedtaget inden for de frister , der er fastsat p resultattalen .
Der er ikke kun tale om Eurodac-forordningen , men ogs om forslaget til afgrelse om Den europiske fond for flygtninge , om direktivet om den midlertidige beskyttelse , om revisionen af Dublin-konventionen , som faststter , hvilken stat der er kompetent til at tage stilling til asylansgninger , og endelig ogs om resultaterne af hringen om fastlggelse af flles procedurestandarder p asylomrdet .
<P>
Jeg tror sgar , at man kunne tilfje , at Kommissionen , hvad angr den legale indvandring , har fremsat et forslag til direktiv om familiesammenfring .
Det har vi gjort inden for de frste seks mneder , der fulgte efter Tampere og med overholdelse af den kreplan , som blev vedtaget p den resultattavle , Kommissionen prsenterede for Rdet .
Kommissionen er ikke for sent ude , og debatten er kompleks , men det er en debat , der foregr i Parlamentet og i Rdet .
<P>
Derfor tror jeg ogs , jeg forstr hr . Ducarme , nr han siger til mig , at han er skuffet .
Vi er alle skuffede , virkeligheden skuffer os , men jeg m sige - og det er jeg ndt til at fremhve - at Kommissionen har fremsat de forslag , den skulle , til de frister , den skulle .
De sagde til mig , at min tale var i strid med den frist , der hedder udlbet af indevrende r , for at Det Europiske Rd i Nice kan evaluere asyl- og indvandrerpolitikken .
P dette punkt m jeg bede Dem nrmere undersge , hvad det er for frister , vi snakker om .
<P>
Hvad Nice forventes at gre er en frste evaluering af arbejdet i Gruppen p Hjt Plan vedrrende Asyl og Migration .
Det er ikke en evaluering af asyl- og indvandrerpolitikken . Det er handlingsplaner fra Gruppen p Hjt Plan vedrrende Asyl og Migration , og jeg m sige til Dem , at Kommissionen i dag er mere optimistisk end for tre mneder siden .
Det er nemlig lykkedes at indg en aftale mellem Kommissionen og medlemsstaterne , om hvilke forholdsregler Kommissionen inden for perspektivet af den flles udvikling vil vre i stand til at gennemfre i forbindelse med flere flleskabspolitikker ( politkken om menneskerettigheder , den konomiske politik , politikken om udviklingshjlp ) og om , hvilke foranstaltninger , medlemsstaterne sammen med de fem lande i handlingsplanerne skal vedtage .
<P>
Fristen i december 2000 , som jeg talte om , er en anden frist !
Det er ikke Rdet i Nice , det er en frist , som blev fastsat i Tampere for godkendelsen af en retsakt , som faststter de flles definitioner , den flles fordmmelse og de flles sanktioner for menneskesmugling , og specielt for handel med kvinder og brn til seksuel udnyttelse .
Kommissionen kan berolige Dem .
Svel det franske formandskab - og ministeren har jo netop sagt , at det franske formandskab havde fremsat et forslag til en retsakt , en rammebeslutning med det forml at fordmme selve handlen , menneskesmuglernes virksomhed - som Kommissionen selv overholder rent faktisk denne frist og fremlgger en rammebeslutning om fordmmelse af menneskesmugling .
Jeg mener sledes , at man er i fuld gang med at fremvise initiativer , og jeg regner med sttte fra bde Parlamentet og Rdet , s vi kan fuldende de lovgivningsmssige procedurer inden for de forudsete frister .
<P>
Jeg vil blot tilfje to supplerende bemrkninger .
Den frste er til hr .
Berthu , som desvrre ikke er til stede lngere , for at sige , at nr jeg talte om illusionen om nul-indvandring , s er det , fordi argumentet om nul-indvandring undertiden bruges retorisk , og det ville i vrigt vre ganske interessant at konstatere , at nogle af de ansvarlige politikere , som benyttter nul-indvandringen som et retorisk instrument , er de hovedansvarlige for laden-st-til-politikken p indvandreromrdet , for s vidt angr integration af indvandrere i vrtslandene .
Nr man peger p det spgelse , eller den retorik , der hedder nul-indvandring , s siger man dermed , at der findes et alternativ i form af en proaktiv indvandrerpolitik , som stter integrationen af de legale indvandrere i vrtslandene verst p listen over flles bestrbelser og gr det klart , hvad kriterierne og principperne er for en koordineret indvandrerpolitik p europisk plan .
Det er alternativet , og - jeg er ked af at sige det - jeg deler ikke den tanke , at alternativet skulle vre at genindfre kontrollen ved de indre grnser i form af flles politistationer , som ikke skulle ligge ved grnsen , men 30 kilometer fra grnsen .
<P>
Endelig - og det skal vre min bemrkning nummer to - glder jeg mig over , at dette er en debat , som har afdkket meget bred enighed om , at kampen mod den organiserede kriminalitet skal have meget hj prioritet , og her har jeg et nske om , at denne enighed ogs kan opretholdes , nr Parlamentet til sin tid , tilskyndet af det franske formandskab og med sttte fra Kommissionen og inden for de i Tampere aftalte frister , skal behandle de instrumenter , der er ndvendige for at kmpe mod hvidvaskning af penge .
For det er kampen mod hvidvaskning af penge , som er den egentlige kamp , nr det drejer sig om et effektivt middel mod den organiserede kriminalitet .
Her er der ikke lngere tale om retorik , her er tale om at kmpe lige dr , hvor kampen skal vindes .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Antnio Vitorino .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget syv forslag til beslutning .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=6>
Decharge 1998 ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er fortsttelse af forhandling under t om decharge 1998 .
<P>
Som de rede medlemmer vil erindre , blev denne formiddags forhandling under t om meddelelse af decharge til Kommissionen ikke afsluttet , da der manglede det afsluttende indlg fra kommissr Schreyer , som nu er til stede .
Det er derfor med stor glde , at jeg giver ordet til kommissr Schreyer , hvormed forhandlingen under t om decharge kan erklres for afsluttet .
<SPEAKER ID=123 NAME="Schreyer">

Hr. formand , tak fordi jeg fik ordet endnu en gang , for mdet blev jo afsluttet netop som hr . Chirac kom , ganske vist med forsinkelse , men flyforbindelsen fra Paris til Strasbourg fungerede alts trods alt .
<P>
Jeg vil gerne besvare nogle af de sprgsml , som blev stillet til mig under diskussionen .
Det var for det frste sprgsmlet om omstrukturering af budgetkontrollen og sprgsmlet om , hvordan det skal gres .
Her kan jeg endnu en gang for Kommissionens vedkommende sige , at der for det frste oprettes en intern revisionstjeneste , som bliver en uafhngig og selvstndig myndighed .
Vi vil naturligvis i overgangsperioden ogs opretholde forhndskontrollen i centraliseret form efter et risikostyringsprincip , det vil sige efter en vurdering af de risici , der findes inden for de forskellige omrder .
<P>
Det andet vedrrer de sprgsml , som er forbundet med krav om tilbagebetaling , og helt konkret endnu en gang Flchard-sagen .
Fru Morgan spurgte mig , om Kommissionen fortsat var villig til at besvare sprgsml .
Naturligvis er Kommissionen villig til det , og jeg er egentlig fortrstningsfuld , fru formand for Budgetkontroludvalget , med hensyn til at vi finder frem til en procedure , s vi kan afvikle informationsudvekslingen p en sdan mde , at der ikke opstr divergenser og meningsforskelle .
<P>
Et andet punkt , som blev nvnt , var eftersgningen efter protokollen fra mdet i 1994 .
Her vil jeg endnu en gang sige til sprgeren , at OLAF gennemfrer en fornyet eftersgning efter protokollen , som endnu ikke er afsluttet , men fra Kommissionens side , og det finder jeg vigtigt , har man draget den konsekvens , at det samlede arkiveringssystem underkastes en reform .
<P>
Fru Theato , De spurgte mig , hvad der blev af forslaget om en omfattende retlig ramme til srlig bekmpelse af svig , ikke alene forbedring af den konomiske forvaltning , men srligt bekmpelsen af svig .
Kommissionen vedtog i sidste uge et strategipapir om et omfattende initiativ til bekmpelse af svig , som vi sikkert ogs snart vil kunne diskutere i Budgetkontroludvalget , med fire hovedhandlingsplaner , nemlig for det frste en handlingsplan med en omfattende lovgivning om bekmpelse af svig , som ogs omfatter forebyggelse af svig , for det andet udvidelse af samarbejdet med medlemsstaterne , ansgerstaterne , med tredjelande , for det tredje en handlingsplan om det interinstitutionelle samarbejde til bekmpelse og undgelse af svig i embedet og for det fjerde forbedring af den strafferetlige dimension , den strafferetlige konklusion .
Herom kan jeg fortlle , at Kommissionen formentlig endnu i denne mned vil vedtage et forslag til regeringskonferencen om at foretage en tilfjelse til de europiske traktater , som betyder , at der bliver mulighed for at oprette en europisk anklagemyndighed .
<P>
Det er et krav , som netop er blevet fremsat af Budgetkontroludvalget til dette Parlament , til Kommissionen og naturligvis ogs til Rdet .
Vi ved , at dette forslag er omstridt i Rdet og ikke finder srlig stor tilslutning .
Derfor m det s overvejes , hvis dette forslag ikke bliver vedtaget , at konventionen , som stadig ikke er ratificeret , m integreres i et andet regelst , i et direktiv .
<P>

Jeg vil gerne p Kommissionens vegne endnu en gang takke for debatten i formiddag og ogs for det kritiske samarbejde , og jeg vil endnu en gang forsikre Dem , at Kommissionen vil tage skridt til og til dels allerede har taget skridt til at sikre en bedre gennemfrelse af Den Europiske Unions budget .
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr Schreyer .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=7>
Life
<SPEAKER ID=125 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0172 / 2000 ) af Lienemann for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om det finansielle instrument for miljet ( Life ) ( C5-0221 / 2000 - 1998 / 0336 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="PT" NAME="Moreira da Silva">
Hr. formand , rede medlemmer , under debatten om andenbehandlingen af Life III i februar nede vi frem til , at denne forordning var bedre end dem om Life I og Life II .
Den var bedre , fordi den var mere prcis , gennemskuelig og rationel .
Den var bedre , fordi den medtog beskftigelsesfremme blandt de faktorer , der skal tages i betragtning ved udvalg af projekter .
Den var bedre , fordi den fastsatte en reduktion af varernes samlede miljpvirkning , lige fra fremstilling til genbrug og bortskaffelse , som et af de ml , der skal ns af Life-milj .
Den var endelig bedre , fordi den gjorde miljbeskyttelse og fysisk planlgning i kystomrderne til et af de prioriterede omrder i Life-milj .
<P>
Trods disse gode sider bestod der fire punkter , hvor der herskede uenighed mellem Europa-Parlamentet , Kommissionen og Rdet , hvilket derp blev henvist til afgrelse via forligsproceduren .
Disse fire punkter vedrrte budgettet , komitologisprgsmlet , forslaget om et opflgningsprogram for Life og mlstningerne i Life-milj .
Forligsproceduren har betydet nye forbedringer i forordningen for Life III , og vi kan med nogen forenkling sige , at vi , selv om vi har tabt i komitologisprgsmlet , har kunnet gre vores synspunkter gldende p de afgrende punkter .
<P>
Derfor vil jeg gerne lyknske ordfreren , fru Lienemann , med det arbejde , som hun har udfrt under svel frste- og andenbehandlingen som i forbindelse med forligsproceduren .
Tillad mig at fremhve de to punkter , som jeg finder mest relevante .
Med hensyn til referencebudgettet for perioden 2000-2004 , som var det vigtigste sprgsml , ville vi indlysende nok foretrkke , at man var net frem til en aftale nrmere ved de 850 millioner euro - som Europa-Parlamentet foreslog - end de 613 millioner euro , som Kommissionen og Rdet har fastsat .
Som man imidlertid plejer at sige , er politik det muliges kunst , og hvis vi ikke havde accepteret , sledes som vi gjorde under forligsproceduren , de 640 millioner euro som referencebelb , havde vi haft det politiske ansvar for tusinder af projekters skbne i r 2000 , hvor de havde stet uden finansiering .
I alle tilflde giver vi over for Kommissionen og Rdet til kende , at det er Europa-Parlamentets opfattelse , at disse midler , selv om de overstiger det , der l i den flles holdning , stadig ikke modsvarer den vrdi , som Life har vist sig at indeholde .
<P>
Jeg glder mig ogs over den aftale , der har inkluderet bredygtig udnyttelse af vand og nedbringelse af drivhusgasserne blandt mlstningerne i Life-milj .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , rede medlemmer , det siges , at enhver tid , enhver generation , fremstiller sit billede af forholdet til naturen .
Opfattelsen af forholdet til naturen er ved at ndre sig drastisk i vores tid .
Naturen skal ikke mere vre genstand for profit , egoisme og rovdrift .
Alle politikomrder skal , uanset deres art , i dag afspejle denne nye filosofi om menneskets og samfundets forhold til miljet .
<P>
Derfor har EU vret pioner inden for miljlovgivning og har ogs haft afgrende indflydelse i de internationale forhandlinger og aftaler , der skal tage vare p beskyttelsen af jorden p globalt plan .
<P>
Gennemfrelsen af fllesskabsdirektiverne i national ret har haft og vedbliver at have afgrende betydning i alle landene , ikke mindst i Portugal .
Life-programmet er et finansielt instrument til gavn for miljpolitikken i EU og dettes nabolande , de baltiske lande , landene omkring Middelhavet og i steuropa .
Det er imidlertid ikke det eneste finansielle instrument med indvirkning p miljpolitikken , da det er velkendt , at regionalpolitikken og landbrugspolitikken - og sidstnvnte med overvejende negativ virkning - har en enorm indflydelse p miljet , bde p undergrunden og p vandet i EU .
<P>
Det har srdeles stor betydning , at Life er blevet vedtaget .
Efter mange omskiftelser og en periode , hvor de projekter , som finansieredes af dette program , var lammet , nede det portugisiske formandskab og Europa-Parlamentet frem til en aftale om en budgetforhjelse p 640 millioner euro for perioden 2000-2004 .
<P>
Life III vil sledes kunne trde i funktion inden denne sommer .
Den aftale , som vi har indget , har mange gode sider , og ren for dette skal fordeles ligeligt mellem det portugisiske formandskab - som endnu en gang demonstrerede sit konstruktive og resultatsgende forhold til Europa-Parlamentet og sin evne til at finde et kompromis - Europa-Parlamentets delegation i Forligsudvalget og ikke mindst fru Lienemann .
Jeg vil ogs gerne udtrykke min glde over den aftale , som det portugisiske formandskab og Europa-Parlamentet er net frem til om s afgrende et instrument for EU ' s politik som rammedirektivet om politikken for vand .
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , det europiske Life-program er det vigtigste europiske initiativ til integration af miljforanstaltninger i EU-politikken generelt .
Unionen som politisk enhed har en moralsk og juridisk forpligtelse til at sikre , at et rent milj beskyttes og fremmes i henhold til artikel 130 i Maastricht-traktaten .
Faktisk har Life mellem 1992 og 1992 medvirket til finansieringen af 1.600 projekter med et samlet EU-bidrag p ca . 2,1 milliarder euro .
<P>
Jeg er srlig tilfreds med , at det europiske Life-program har fremmet brugen af renere teknologier og ogs ydet finansiel sttte til mange programmer for genanvendelse af affald .
I Irland deponeres stadig over 90 % af affaldet p lossepladser .
Jeg bifalder de initiativer , som den irske regering har taget , herunder at omlgge 50 % af alt husholdningsaffald fra lossepladserne , hvorved det bionedbrydelige affald p lossepladserne reduceres med 65 % . Det betyder flere genbrugsfaciliteter for affald og en reduktion af metanemissionen p op til 80 % .
Jeg bifalder , at medlemsstaterne vil ge den finansielle ramme for det nye Life-program med 27 millioner euro i de nste fem r , og at den generelle budgetallokering til Life-programmet bliver p omkring 640 millioner euro .
Tillykke til ordfreren .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , jeg bliver ved med at forbavses over Den Europiske Unions miljpolitik .
<P>
Strukturfondene skulle vre forbeholdt lande , som lever op til miljdirektiverne , det kan man da vist kalde en diskriminerende foranstaltning .
Til gengld kan man fuldt legalt tilstte vegetabilske fedtstoffer i chokoladen , benytte gensplejsede organismer , transportere olie og hjgiftige olieaffaldsprodukter p en hvilken som helst pilrdden plimsoller , som har forbud mod at anlbe amerikansk havn , og fuldstndig ustraffet forurene atlanterhavskysten .
Find fem fejl .
<P>
Life-programmet , som udgr 640 millioner euro , er langt fra eksemplarisk med hensyn til gennemsigtighed , hvilket giver anledning til at sprge , om de offentlige midler gives rigtigt ud .
<P>
I februar fremsatte jeg forgves et forslag om at forbeholde strukturfondene de midler , der bliver benyttet til at opkbe jord for , idet offentlige midler efter vores opfattelse ikke br bruges til at oprette en privat jordformue , selv ikke under pskud af miljbeskyttelse . Det samme mener Kommissionen , som prciserer kriterierne for acceptable udgifter i forbindelse med strukturfondene SEM 2000 som flger : Opkb af jord henhrer under en offentlig institution eller et organ , som er underlagt offentlig ret .
Jeg vil gerne vide , hvorfor de regler , hvorefter strukturfondene forvaltes , ikke finder anvendelse p Life-fondene .
<P>
Jeg har ligeledes fremsat seks andre konkrete forslag , som er lette at stte i vrk , og som bidrager til at begrnse lokale konflikter og godtgre en fornuftig anvendelse af de offentlige midler .
Jeg konstaterer med beklagelse , at man ikke har taget det mindste hensyn til dem , og at anvendelsen af Life-fondene stadig er lige uigennemsigtig med drligt definerede kriterier , mere eller mindre tvivlsomme og uovervejede operationer , ikke-offentliggjorte regnskaber , manglende politisk evaluering osv .
Vi vil derfor stemme imod denne betnkning .
<SPEAKER ID=130 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , vi er nu net til afslutningsfasen for den nye Life-forordning .
Debatten og proceduren har jo taget meget lang tid , men om programmet kan man trods den kritik , der er blevet fremfrt her , alligevel sige , at det , som tager lang tid , bliver godt i sidste ende .
Det oprindelige kommissionsforslag stammede fra december 1998 .
Selv om De allerede har debatteret den nye Life-forordning to gange her i salen , vil jeg alligevel p dette sted understrege programmets betydning som et program til fremme af miljbeskyttelsen .
Det er imidlertid langt fra den eneste sttte til miljforml fra EU-budgettet .
Her vil jeg isr gerne pege p de store summer , som str til rdighed i strukturfondene , og hvor miljmlstningen glder som mainstreaming , alts generelt .
<P>
Jeg henviser ogs til udgifterne til sttte af udviklingen af landomrder , til forskningsudgifterne , som str til rdighed for miljforskningen , til udgifter til beskyttelse af den tropiske regnskov og udgifterne til fremme af miljvenlig energi .
Life er imidlertid rettet mod specielle ml .
Det skal bruges til at skabe nettet Natura 2000 , et initiativ , som De sttter . Det fremmer inddragelsen af miljhensyn i arealudnyttelsesplanlgningen , og det sttter miljprojekter i Middelhavsomrdet og stersomrdet .
<P>
Programmet strkker sig over flere r ( 2000-2004 ) , og det belb , der str til rdighed , er i forbindelse med forligsproceduren blevet forhjet fra 613 til 640 millioner euro .
Under forligsforhandlingerne diskuterede man ogs de udvalg , som sttter Kommissionen i gennemfrelsen af programmet , og her gr jeg p Kommissionens vegne opmrksom p , at bestemmelserne i den pgldende rdsbeslutning efter vores opfattelse ikke er blevet anvendt korrekt , hvorfor Kommissionen ved afslutningen af proceduren har afgivet en erklring herom .
<P>

Alt i alt var de flles opfattelser heldigvis i overtal , og jeg vil p Kommissionens vegne og srligt p min kollega fru Wallstrms vegne gerne takke Miljudvalget , formanden fru Jackson og isr ordfreren hjerteligt og ogs benytte lejligheden til som budgetkommissr at sige , at jeg gerne ved lejlighed vil diskutere emnet EU-budget og miljbeskyttelse med Miljudvalget . Jeg hber , at der ogs snart vil foreligge rapporter om de frste positive projekter inden for det nye Life-program .
<SPEAKER ID=131 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
Budget for 2001 ( samrdsprocedure )
<SPEAKER ID=132 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0184 / 2000 ) af Haug for Budgetudvalget om 2001-budgettet med henblik p samrdsproceduren fr Rdets frstebehandling .
<SPEAKER ID=133 NAME="Haug">
Hr. formand , kre kolleger , efter at vi i forret diskuterede og vedtog vores principper for budgettet 2001 , udarbejder og formulerer vi nu vores holdning , som vi vil indtage i samrdsproceduren .
Denne procedure indledes med en trilog torsdag aften , derefter flger samrdet om resultaterne af trilogen i delegationernes traditionelle mde p tidspunktet for Rdets frstebehandling .
Dette mde vil finde sted den 20. juli .
<P>
Den nye interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren af 6. maj sidste r har revideret vores gamle ad hoc-procedure .
Vores nuvrende samrdsprocedure er blevet det centrale element i proceduren for det interinstitutionelle samarbejde mellem institutionerne i budgetsprgsml .
Denne procedure omfatter nu to temaomrder , nemlig for det frste den , som var omfattet af vores gamle ad hoc-procedure , det vil sige landbrugsudgifterne , udgifterne i medfr af fiskeriaftalerne samt udgifterne til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik fra vores europiske budget .
<P>
Men for det andet skal der ogs tales om alle andre udgifter . Som minimum tales , om ikke aftales .
Samrdsproceduren skaber alts de rammer , som gr det muligt , som det hedder i den interinstitutionelle aftale , at fortstte forhandlingen om den samlede udvikling i udgifterne og grundtrkkene i budgettet for det kommende budgetr set i lyset af Kommissionens forelbige budgetforslag .
Netop der befinder vi os nu .
<P>
Vi har Kommissionens forelbige budgetforslag , og med vores beslutning sender vi et signal til Rdet vedrrende dets frstebehandling af budgettet .
Dette signal er klart og tydeligt .
En af vores vigtigste prioriteringer var , er og bliver sttten til freds- og stabiliseringsprocessen p Balkan .
Allerede sidste r krvede vi et flerrigt program for dette omrde , s finansieringen af denne proces ikke lngere skal ske efter fra hnden til munden-princippet , men str solidt .
Til dette forml fik vi sammen med Rdet og Kommissionen indfjet en bningsklausul allerede i den interinstitutionelle aftale .
Desuden affattede vi allerede i december i forbindelse med vores andenbehandling sammen med Rdet en flles erklring .
<P>
Nu har Kommissionen alts foreslet en ndring af det finansielle overslag , et flerrigt program for Vestbalkan og fremlagt et forelbigt budgetforslag , som er baseret p ndringen af det finansielle overslag .
Vi hilser dette initiativ fra Kommissionens side velkommen , for vi mener , at ndringen af det finansielle overslag er absolut ndvendig for at kunne opfylde de forpligtelser , som Den Europiske Union har ptaget sig p Balkan . Vi mener imidlertid ikke , at vi br finansiere vores hjlp i Kosovo og p Balkan alene gennem en flerrig omlgning af vores traditionelle udenrigspolitiske prioriteringer , gennem nedskringer i samarbejdet med udviklingslandene og i hjlpen til de fattigste af de fattige .

<P>


Allerede med vedtagelsen af Agenda 2000 accepterede vi en nedskring p 22 % i kategori 4 .
Dog kun p den betingelse , at de midler , der skal bruges til Kosovo og Balkan , bliver finansieret med nye midler .
<P>
Flgelig forventer vi af Rdet , at det vil indg i forhandlinger med os i denne konstruktive nd , og at vi vil n et resultat fr Rdets frstebehandling .
<P>
Lad mig komme med nogle f bemrkninger omkring de klassiske omrder i ad hoc-proceduren .
Vi mener , at vi med hensyn til udgiftsomrde 1a , landbrug , sagtens kan vente med korrigeringen af de vre grnser , til Kommissionen sender sin ndringsskrivelse .
Vi glder os over , at Kommissionen har opfrt hele det belb , som i henhold til det finansielle overslag str til rdighed for udgiftsomrde 1b . Vi hber , at den ogs vil kunne udnytte det fuldt ud .
<P>
Sidste r kmpede Parlamentet hrdt for udgiftsomrde 1b .
Vi er ikke s vankelmodige , at vi vil hndtere det anderledes i r .
Men vi er meget interesserede i at f ndret midlerne til udgiftsomrde 1b til separate midler .
<P>
Med hensyn til fiskeriaftalerne forventer vi som i tidligere ad hoc-procedurer , at Kommissionen fremlgger ajourfrte realistiske tal fr Parlamentets frstebehandling , som vi s kan tage hjde for .
<P>
Vi finder det godt og rigtigt , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i stadig hjere grad bliver til flles politik , det vil sige skifter fra anden sjle til frste sjle .
Vi vil imidlertid gerne gre Rdet opmrksom p , at det naturligvis ikke m fre til , at vores muligheder for traditionelle udenrigspolitiske initiativer beskres mere og mere .
<P>
Hvad vi imidlertid absolut ikke kan erklre os indforstet med , er Rdets forsg p at tage midlerne til de srlige udsendinge fra Rdets budget . Gentlemanaftalen glder kun for administrative udgifter .
Udgifterne til srlige udsendinge er af operationel karakter .
En sdan fremgangsmde uden aftale med Parlamentet ville vi opfatte som Rdets overtrdelse af den interinstitutionelle aftale .
<P>
S vidt signalerne til Rdet .
Der er flere i den beslutning , som kommer til afstemning i morgen .
Vi forventer , at Rdet inddrager vores overvejelser og vores beslutninger i sine egne .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Maat">
Hr. formand , vi er i en fase af budgettet , hvor man kan sige , at der hersker stilhed fr stormen .
Kommissionen har fremlagt et andet udkast , som Landbrugsudvalget har flere bemrkninger til .
<P>
Indledningsvis afviger det europiske budget negativt fra andre store verdensdeles , fordi der er frre statsmidler til disposition end i andre verdensdele .
For det andet er budgettet bagud i forhold til det fastsatte loft , og jeg hber , at Rdet udfylder dette tomrum , for ellers kommer Parlamentet med forslag .
<P>
Flere andre ting er ijnefaldende .
Vi m forsge at n frem til en effektiv anvendelse af budgettet .
P den ene side er der en forskydning af posterne , ogs p dette budget , der giver anledning til at sprge , om den relative stabilitet i hele Den Europiske Union derved er sikret ?
Er der tilstrkkelig overensstemmelse med samfundsdebatterne i Unionen , ogs med hensyn til forbrugersprgsml , milj og dyrs velfrd ?
P disse omrder skal Parlamentets Landbrugsudvalg st til ansvar , og det glder ogs for de forslag , der eventuelt fremsttes .
<P>
Det glder ogs kvaliteten af den frte politik , og her er det vigtigt at undersge om politikken ogs finansielt bidrager til at opretholde landdistrikter af hj kvalitet i Europa .
Gres der nok p dette omrde ? Anvendes de finansielle midler p dette omrde ?
<P>
Af betnkningen og udtalelsen fra Landbrugsudvalget fremgr det , at vi p sin vis er glade for udsttelsen af debatten om de 300 millioner til genopbygningen af Balkan .
Denne debat er udsat til oktober , men der foreligger en klar udtalelse om , hvad Landbrugsudvalget mener om dette .
Det andet punkt i den forbindelse er , at eftersom der hvert r er penge tilovers p landbrugsbudgettet , m det eventuelt vre muligt at anvende disse penge det flgende r , at reservere dem , men ikke betale dem tilbage .
Det tredje punkt er , at midlerne isr med hensyn til landdistriktpolitikken skal anvendes mere effektivt , og der skal ogs lgges strre pres p medlemsstaterne eller Kommissionen om hurtigere at fremlgge planer , der kan gennemfres p en hensigtsmssig mde .
<SPEAKER ID=135 NAME="Pohjamo">
Hr. formand , rede kolleger , frst vil jeg gerne takke ordfrer Haug for en fortrinlig betnkning og for , at hun hrte p synspunkterne fra Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme .
Udvalget kom med to ndringsforslag til betnkningen .
P grund af mdetidsplanen er de blevet fremfrt p plenarmdet gennem min egen gruppe , og jeg hber , at de kan godkendes .
<P>
ndringsforslag 19 minder om , at der for strukturfondsprogrammerne , det transeuropiske transportnets og andre transportbudgetpunkters vedkommende skal vre tilstrkkeligt med betalingsbevillinger til , at programmerne kan sttes effektivt i kraft straks ved programperiodens begyndelse .
Sledes undgr man , at der skal udbetales belb i slutningen af programperioden - som det skete i den foregende periode .
<P>
ndringsforslag 20 berrer de innovative foranstaltninger .
Der skal bevares bevillinger p det plan , man traf beslutning om i Berlin .
Man m huske p , at den interinstitutionelle aftale indeholder et lfte om , at der i indevrende periode skulle kompenseres for den formindskelse af bevillingerne p 800 millioner euro , som fandt sted i sidste periode .
Udvalget foreslr ikke at overflytte bevillinger fra Urban-initiativet til de innovative aktiviteter , men at bevillingerne til kompensation m hentes et andet sted .
Betydningen af innovation blev understreget bde p topmdet i Lissabon og i Feira .
Innovation br sledes stttes tilstrkkeligt .
Realiseringen af de innovative foranstaltningerne inden for strukturfondenes omrde er ikke blevet indledt i praksis , fordi Kommissionens forberedende arbejde har vret meget forsinket .
<P>
Udvalget sttter linjen i fru Haugs betnkning , som vil fremme beskftigelsen , og som understreger betydningen af de sm og mellemstore virksomheder .
Kommissionen og medlemslandene burde ogs forenkle og fremskynde strukturfondenes administrative procedurer .
Man burde rette mere opmrksomhed mod udbyttet af initiativerne allerede i forbindelse med godkendelsen .
<SPEAKER ID=136 NAME="Haarder">
Hr. formand , i Udenrigsudvalget er vi - som i Parlamentet generelt - varme tilhngere af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og vi er ogs tilhngere af disse srlige udsendinge , som i jeblikket str opfrt p Kommissionens budget .
Nr jeg overhovedet behver at nvne de srlige udsendinge , skyldes det , at Rdet insisterer p at overfre finansieringen af de srlige udsendinge til Rdets administrationsbudget .
Og det lyder mske meget fornuftigt , men problemet er , at derved mister man den indsigt og den kontrol , som der jo er med budgetposter p Kommissionens budget , og derfor er jeg enig i , som der str i fru Haugs betnkning , at vi m insistere p , at disse bevillinger til srlige udsendinge forbliver p Kommissionens budget , fordi vi derved sikrer fortsat parlamentarisk indsigt og kontrol og sikrer , at Parlamentet bliver hrt , informeret osv .
Men i Udenrigsudvalget har vi vret s konstruktive , at vi ogs har tnkt p , hvordan man eventuelt i en forhandlingssituation med Rdet kunne finde en mellemlsning , og det vil man kunne lse i Udenrigsudvalgets bidrag til fru Haugs betnkning .
For hvis Rdet absolut vil have , at disse bevillinger str p Rdets budget , s er der jo den mulighed , at Rdet til gengld indgr en slags interinstitutionel aftale med os her i Parlamentet , hvor Rdet lover at give os den samme indsigt , information , kontrol osv . , som hvis det havde stet p Kommissionens budget .
Dette , hr. formand , er alts Udenrigsudvalgets konstruktive bidrag , og jeg vil gerne fje til , at vi naturligvis ogs insisterer p , at Rdet - hver gang man vedtager noget nyt vedrrende den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik - skal meddele Europa-Parlamentet , bde hvad der er af udgifter , og hvad der er af initiativer .
<SPEAKER ID=137 NAME="Evans, Jonathan">
Hr. formand , jeg begynder med at tilslutte mig de bifaldsytringer , som er blevet fru Haug til del .
Hun har ogs arbejdet hrdt , ja faktisk s hrdt , at det kun kunne blive til et symbolsk besg i Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
Vi har derfor udarbejdet den udtalelse , som er forelagt Parlamentet .
Jeg vil kort tale om nogle af de problemer , som den giver anledning til .
<P>
For det frste nsker jeg at bakke op om fru Haugs synspunkter om konsekvenserne af udgifterne til Balkan .
Den sag har haft Industriudvalgets strste bevgenhed .
Vi er srligt bekymrede for konsekvenserne af en lang rkke programmer , som ligger inden for vores omrde .
Med overgangen til aktivitetsbaserede budgetter fjerner vi os fra iden om , at alt , hvad der tidligere var med p budgettet , skal bevares for eftertiden .
Ikke desto mindre ville mange af de programmer , som ligger inden for vores omrde , blive kraftigt berrt af udgiftsforslagene for Balkan , medmindre fru Haug opnr det , hun nsker .
S p vegne af Industriudvalget vil jeg gerne udtale vores sttte til hende p dette punkt .
<P>
P to srlige omrder berres vi af flerrige programmer .
Jeg vil gerne gentage vores forpligtelse p forskningsomrdet .
Jeg er klar over , at det ikke pvirkes af budgettet ved denne lejlighed , men vi m ikke ignorere de forandringer , som vi ser p energiomrdet med Save og Altener .
De tal , vi ser for Save , hvor der er skret kraftigt i budgettet for energiomrdet , er resultatet af sidste rs budgetforlb .
Det kommer frst frem nu .
<P>
Endelig vil jeg nvne handelsomrdet , hvor vi skal sikre , at rammeforordningen om den transatlantiske dialog vedtages .
Jeg hber , at kommissren vil acceptere det .
<SPEAKER ID=138 NAME="Kuckelkorn">
Hr. formand , Kommissionens forelbige budgetforslag indeholder ikke mange overraskelser for Udvalget om konomi og Valutasprgsml .
Som ordfrer for dette udvalg vil jeg i forbindelse med samrdsproceduren blot fremhve tre punkter , som interesserer udvalget .
Det ene vedrrer informationskampagnen i den sidste fase af indfrelsen af eurosedler og  mnter .
Den resterende tid skal anvendes intensivt , og det betyder , at informationskampagnen for euroen Prince 2001 fortsttes med hj prioritering .
Netop forud for indfrelsen af eurosedlerne samt valutakurspariteten mellem euroen og dollaren skal det med intensiverede informationstiltag forhindres , at borgerne bliver usikre .
<P>
Et andet vigtigt punkt set fra konomiudvalgets synspunkt er principperne fra Lissabon .
Udover tilfrsel af tilstrkkelige midler og teknologier til SMV er det ogs vigtigt at sttte programmer og aktioner , som forbedrer egenfinansieringen og mulighederne for ekstern finansiering for de beskftigelsespolitiske aktrer i Unionen .
Hertil hrer ogs udvikling af markederne for finansielle tjenesteydelser , fremme af risikovillig kapital , men ogs srlig hensyntagen til kvinder , som grundlgger egen virksomhed , sdan som konomiudvalget har krvet det allerede i principperne .
<P>
Mit tredje punkt vedrrer debatten om personalet .
Hvis Kommissionen vil opfylde sine kontraktlige forpligtelser i forbindelse med fusionskontrol , kartelret og statssttte , br den efter konomiudvalgets opfattelse prioritere konkurrencen hjt i forbindelse med de personalemssige omstruktureringer p dette omrde .
<SPEAKER ID=139 NAME="Jns">
Hr. formand , lad mig som ordfrer for Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender g direkte til de punkter , som bekymrer vores udvalg mest .
Det ser nsten ud som om , Kommissionen havde glemt , at vi i Lissabon forpligtede os til atter at srge for fuld beskftigelse i Den Europiske Union , som prsident Chirac understregede det igen i dag her i Parlamentet .
<P>
Hvordan skal det ellers forsts , at den ganske enkelt stryger netop budgetposten for det lokale engagement for beskftigelse ?
Det blev jeg opbragt over .
Isr fordi Kommissionen s sent som i april udsendte en meddelelse , hvor den fremhvede betydningen af den lokale dimension for den europiske beskftigelsesstrategi .
Denne budgetpost var et initiativ fra Parlamentet .
Vi nskede flere penge til beskftigelse , og vi ville gennem tre r samle flere erfaringer med sdanne projekter for derefter af n frem til et retsgrundlag .
Derfor vil vi naturligvis under ingen omstndigheder tilslutte os denne beslutning fra Kommissionens side , blot fordi De som Kommission i jeblikket er lbet tr for ider til , hvad De kunne sttte som innovative initiativer i socialfonden .
Vi hber strkt , at Rdet vil stille sig p Parlamentets side , s vi kan bevare dette beskftigelsesinitiativ .
<P>
Lige s uacceptabelt og uforsteligt er det , at Kommissionen foretager kraftige nedskringer p budgetposterne til handlingsprogrammerne mod social udstdelse og diskriminering , nemlig p 32 % og 18 % , selv om vi igen og igen pberber os det sociale sammenhold i Den Europiske Union og ikke mindst i morges igen debatterede antidiskrimineringspakken udfrligt .

At vi heller ikke under nogen omstndigheder kan vre med til denne nedskring , tror jeg er klart for Kommissionen , og ogs her satser vi nu p de flles samtaler .

<P>
Jeg hber i hvert fald , at Rdet og Kommissionen vil flytte sig med hensyn til disse punkter .
Det samme glder for ngo ' erne og for budgetposten til beskyttelse af sundheden p arbejdspladsen .
<SPEAKER ID=140 NAME="Migulez Ramos">
Hr. formand , Fiskeriudvalget har krvet en styrkelse af den flles fiskeripolitik ogs p internationalt plan .
Det er ndvendigt at sttte vores fiskerisektor , hjlpe den med at placere sig p lige fod med giganterne fra USA , Rusland eller Japan .
<P>
Som Fiskeriudvalgets ordfrer vil jeg give udtryk for min tilfredshed med Budgetudvalgets sttte til vores forslag om organisationerne og de internationale fiskeriaftaler .
<P>
For det frste vil jeg tale om vores bidrag til de internationale organisationer .
I en mere og mere globaliseret verden skal Unionen forge sin tilstedevrelse i disse organisationer , der styrer hjsfiskeriet , med henblik p anseeelse , god forvaltning af ressourcerne og isr forsvar af vores industris og dens arbejdstageres interesser .
<P>
For det andet om de internationale aftaler .
Dette halvr , som er kendetegnet ved Rdets franske formandskab , bliver afgrende for at f gennemfrt forhandlingen om dem , der er udlbet , bl.a. fiskeriaftalen med Marokko .
<P>
Vi ser alle med ngstelse p den forlngede oplgning - allerede syv mneder - af den del af fllesskabsflden , der fiskede i marokkansk farvand .
Denne aftale er langt den vigtigste for Den Europiske Union p dette omrde og vores hjeste prioritet : 500 fartjer , tusinder af fiskere uden arbejde , og mange konomisk lammede omrder er afhngige af dens fornyelse .
<P>
Jeg vil lyknske fru Haug med hendes arbejde , som ikke har vret let , og glde mig over , at Kommissionens belb til finansiering af de aftaler , der skal forhandles om i 2000 og 2001 , bl.a. aftalen med Marokko , er blevet respekteret .
<P>
Imens , fru Haug , bliver Deres betnkning et klart signal om Europa-Parlamentets sttte til Fllesskabets forhandlere og til de tusinder af europiske familier , som utlmodigt venter p , at forhandlingerne skal afsluttes .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="van den Berg">
Hr. formand , for det frste en tak til Budgetudvalget for det gode samarbejde .
For det andet ser Udvalget om Udvikling og Samarbejde meget gerne en betydelig udvidelse i forhold til sidste r , fordi vi har 45 millioner brn i Afrika uden folkeskoleundervisning og et stigende antal fattige i verden , mens dette kontinent bliver rigere .
<P>
Men vi er realistiske .
Vi begrnser os til at bringe niveauet tilbage til r 2000 og alts fjerne den besparelse , som Kommissionen har foreslet til fordel for finansieringen af Kosovo .
Hverken mere eller mindre .
Vi er os bevidste om den brede sttte , vi har i Parlamentet .
<P>
For det tredje er punktet om en modernisering af budgettet vigtigt .
I formiddags drftede vi decharge for 1998 .
Der er meget , der ikke er , som det burde vre med hensyn til , hvordan tingene hidtil har vret organiseret .
Kommissionen vil sammen med os gennemfre nye fremgangsmder , hvor de regionale programmer indeholder klare mlstninger og sektorer , og hvor sektormlstningerne er inddelt i klare grupper , og budgetposterne har en tydelig inddeling , der gr os i stand til at anvende personalet , der hvor aktiviteterne finder sted .
Det giver en inddeling efter DAC-sektorer .
Det er et moderne budget , der samtidig giver os et billede , udfra hvilket vi i fremtiden af beretningerne i Parlamentet kan se , om vi har net de tilsigtede resultater i budgettet .
Dette budget indeholder ogs EUF-budgettet , selv om det juridisk set ikke er vores ansvar , men programteknisk er det alligevel , hvilket alt i alt viser et klart ml om bekmpelse af fattigdommen i de forskellige sektorer .
<P>
Vi hber meget , at vi p denne mde , gennem et moderne budget , kan ndre det negative billede , som kommissr Patten meget rigtigt beklager sig over , til et positivt billede af et Europa bent for bekmpelse af fattigdommen i verden .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , diskussionen om budgettet for 2001 bevger sig fremad .
Lidt efter lidt forstr man , hvor Kommissionen vil hen , navnlig efter det forelbige budgetforslag . Snart skal Rdet udtale sig .
Jeg tror , at Parlamentet i denne komplekse proces samtidig med , at det afstemmer sine synspunkter internt , s det kan hvde dem med maksimal styrke , br krve en total klarlgning af Kommissionens forslag , ligesom objektivitet i Rdets holdning , og s frst derefter fremlgger sin egen holdning i sin helhed .
Vi befinder os alts i en afklaringsfase , hvor vi m indtage en afventende holdning .
Det forekommer indtil videre overfldigt at true , at vise krfter i Parlamentet eller at lgge alle vores synspunkter frem .
Alle kender , eller alle kommer til at kende , Europa-Parlamentets betydning i budgetproceduren , og hvor vigtigt det er at n til enighed i denne procedure .
<P>
I mellemtiden er det vigtigt at f mere at vide om nogle afgrende sprgsml . For eksempel :
<P>
gennemfrelsen af budgettet for r 2000 , srlig udgiftsomrde 1 , " landbrug " , bde del 1a og del 1b ;
<P>
Kommissionens forslag til nedskringer inden for forskellige sektorer af den interne politik - udgiftsomrde 3 - herunder srlig begrundelsen for disse nedskringer og deres virkning for de berrte politikomrder ;
<P>
Kommissionens reformforslag. som br analyseres grundigt ogs med hensyn til personalebehov og Kommissionens eksternaliseringspolitik ;
<P>
Rdets og Kommissionens prioriterede ml inden for den eksterne politik - udgiftsomrde 4 - hvor forholdet mellem forpligtelser og udbetalinger inden for dette udgiftsomrde br afklares ligesom rsagerne til den bekymrende forsinkelse i konkretiseringen af disse forpligtelser og kvaliteten af de erholdte udgifter ;
<P>
det nye program , som foresls for det vestlige Balkan , herunder Serbien og Kosovo , og som br kendes i alle detaljer , navnlig med hensyn til dets finansiering ;
<P>
den ptnkte finansiering af den flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Som man kan se af disse eksempler , gr det , som vi har brug for at vide , langt ud over diskussionen om finansieringen af det vestlige Balkan .
Det ville ogs vre en fejl , om Europa-Parlamentet skulle reducere diskussionen om budgettet for 2001 til dette sprgsml .
<P>
To afsluttende bemrkninger .
Idet der tages udgangspunkt i betalingsbevillingerne , der i 2000 svarede til 1,11 % af medlemsstaternes bruttonationalprodukt , foresls der en lavere vrdi for 2001 , svarende til 1,0 % .
Giver det mening at ville udvide det europiske projekt og samtidig r efter r at mindske EU ' s budget relativt ?
Og giver det p baggrund af de omtalte forhold mening at diskutere den finansielle dkning af de nye prioriteter og oven i kbet stte sprgsmlstegn ved nogle af dem , der tidligere er stillet op , og s samtidig tilbagebetale betydelige ubrugte midler til medlemsstaterne ?
Jeg lyknsker fru Haug med hendes arbejde .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="EN" NAME="Wynn">
Hr. formand , mit indlg henvender sig til Rdet , og selv om jeg ikke kan se nogen rdsmedlemmer , er jeg ikke i tvivl om , at de hrdtarbejdende referenter vil viderebringe informationen til formandskabet og alle Rdets delegationer .
<P>
Hvis vi ser p Haug-betnkningen , nsker Parlamentet at finde en lsning .
Vi nsker faktisk en aftale med Rdet om , hvordan vi opnr et godt budget inden rets udgang .
Lad os f det p det rene .
Vi nsker ikke konfrontation , men derimod samarbejde .
Men De skal ikke lade Dem narre til at tro , at vi ikke er parat til at trffe svre beslutninger , hvis det bliver ndvendigt .
<P>
Det er temmelig svrt at n til enighed , nr Rdet simpelthen ignorerer artikel 20 i den interinstitutionelle aftale .
Lige siden det forelbige budgetforslag blev offentliggjort af Kommissionen , har de skullet drfte revisionen af det finansielle overslag , som Kommissionen har fremlagt , med os .
Det har de ikke gjort .
Vi har ved to lejligheder anmodet dem om en trilog , men det er ikke blevet efterkommet .
Det gr det temmelig vanskeligt .
Det bliver en vigtig del af drftelserne ved trilogen denne uge og samrdsproceduren den 20. juli .
Uanset hvad Rdet stemmer den 20. juli , vil vi fastholde det punkt ved frstebehandlingen til efterret .
<P>
Fra den allerfrste trilog i r med det portugisiske formandskab har det vret klart for enhver , at der er behov for en aftale mellem de tre institutioner om bevillinger til det vestlige Balkan .
<P>
Jeg er ret sikker p , at Parlamentet har et standpunkt .
Rdets standpunkt er ca . 200 millioner under vores , hvilket betyder , at vi ikke kan n til enighed om det , og hvis vi ikke kan det , bliver det et problem at finde ud af , hvordan vi finansierer behovene i kategori 4 .
<P>
Det ser nu ud til , at der er mulighed for at omdisponere midlerne fra Meda-programmet og p den mde lse vores problem .
Nr Rdet selv fortller os , at det , der blev aftalt i Berlin , er fuldstndig ufravigeligt , synes jeg , at det er ikke s lidt frkt , at de flytter store belb fra Meda-programmet , som de nede til enighed om for et r siden , og s fortller os , hvad der m og ikke m flyttes .
Nr det er sagt , er vi selvflgelig villige til at lytte til Rdet , at hre deres forslag , og jeg ser frem til denne uges trilog og samrdsproceduren den 20. juli .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FI" NAME="Virrankoski">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne takke ordfrer Haug for en god betnkning .
Den betnkning , der er til behandling , vedrrer Parlamentets forelbige holdning til de igangvrende kompromisforhandlinger om budgettet . Ganske som hr .
Wynn konstaterede , berrer problemerne i virkeligheden hovedsageligt udgiftsomrde 4 - foranstaltninger udadtil - og genopbygningen af Balkan .
<P>
Kommissionen fremsatte sidste forr det skaldte Cards-program til genopbygning af det vestlige Balkan , hvis totale omfang er p 5,5 milliarder euro .
Heraf er de 1,9 milliarder euro allerede finansieret .
Ud af resten finansieres 1,4 milliarder euro ved at reallokere udgiftsomrde 4 og 1,8 milliarder euro ved at overfre midler fra landbrugssektionen . Omfanget af reallokeringen er p ca .
5 % af hele belbet under udgiftsomrde 4 , hvorfor det teknisk set vil vre muligt , hvis den politiske vilje rkker .
Derimod er anvendelsen af landbrugsudgifter til genopbygningen af Kosovo ikke rimelig , da enhver EU-borger br deltage i nabohjlpen , ikke kun landbrugerne .
Desuden er det vanskeligt at bedmme landbrugets kommende behov , da reformen af Agenda 2000 frst lige er begyndt , og WTO-forhandlingerne er i den indledende fase .
<P>
Kommissionens forslag til Cards-programmet er klart , og vores gruppe sttter det .
EU-landene m tage deres ansvar for genopbygningen af Balkan , for flere medlemsstater stttede energisk krigshandlingerne , og mange deltog ogs i dem .
Hvis de europiske lande ikke reelt og effektivt hjlper Balkans indbyggere i deres genopbygningsarbejde , bliver flgen et dybt had og en dyb bitterhed , som kan vare i generationer .
En militr aktion er altid en ekstrem foranstaltning , hvis flger man ogs m bre .
<P>
Da man godkendte den interinstitutionelle aftale mellem Rdet og Parlamentet , som indeholdt de finansielle overslag for rene 2000-2006 , forventede man , at Kosovos genopbygning kunne krve " friske midler " .
Dette konstateres i Haugs betnkning under punkt 3 .
Rdet har imidlertid bekendtgjort , at det ikke godkender nogen ndringer af de finansielle overslag - ikke engang mellem udgiftsomrderne .
Cards-programmet er s stort , at dets indpasning i de nuvrende finansielle overslag er umulig .
Vi har to valgmuligheder : Enten finansieres kun en del af programmet , eller ogs foretager man en ndring af de finansielle overslag .
<P>
Rdet har ansvaret for genopbygningen af Balkan .
Hvis det kun lover penge , men ikke er parat til at betale , forsvinder dets trovrdighed som international aktr .
S m Parlamentet handle inden for rammerne af de finansielle overslag , hvilket betyder en kraftig barbering i Cards-programmet .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Hr. formand , fru Haug er ordfrer i en ny situation .
For frste gang siden Berlin-aftalen vil der inden frstebehandlingen i Rdet blive forhandlet om en eventuel revision af de finansielle overslag .
Det glder min gruppe .
<P>
Kommissionens initiativ er ndvendigt for at kunne finansiere stabilitetspagten for Balkan .
Vi sttter ogs planen om allerede nu at reservere midler til Serbien i perioden efter Milosevic .
P grund af Rdets holdning under de vanskelige forhandlinger sidste r , er der meget lidt tillid til politiske lfter uden et godt finansielt fundament .
Men p trods af denne ros af Kommissionens plan i store trk er det muligt , at min gruppe drager andre konklusioner med hensyn til strrelsen og fordelingen af de forskellige nedskringer i rubrikken ekstern politik .
Nu prsenteres det civile samfund , det vil sige ngo ' ernes aktiviteter og projekter om menneskerettigheder , proportionalt set for den strste del af regningen , og det mener jeg er forkert med henblik p stabiliteten p lngere sigt .
Min gruppe hber , at Rdet vil vre konstruktivt og indfrier lftet om at stille tilstrkkelige midler til disposition for nye prioriteter , ssom stabilitetspakten , uden derved at forringe eksisterende politik , som ikke af indholdsmssige grunde er sat p lavt blus .
Det ser det indtil nu ikke ud til , og det er beklageligt .
EU ' s trovrdighed sttes herved p spil , og det mener jeg er et drligt udgangspunkt for den videre udvikling af udenrigs- og sikkerhedspolitikken i EU .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , auktioner over radiofrekvenser forger medlemslandenes indkomster p en hidtil uset mde .
Samtidig finansieres genopbygningen efter den ulovlige krig i Kosovo p bekostning af andre bistandsmodtagerlande p en mde , som er ureel og urlig .
Vores gruppe sttter den holdning , som Parlamentet tidligere har udtrykt , iflge hvilken Rdet skal overtales til at revidere de finansielle overslag specielt for udgiftsomrde 4 .
Hvis man frer krig og efterflgende genopbygger , m det ikke ske p bekostning af de tidligere udtrykte prferencer i budgettet .
<P>
Vi sttter ogs udvalgets holdning , iflge hvilken udgifterne til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er aktionsudgifter , som br forblive Kommissionens budgetansvar .
Det tydeliggr en situation , hvor man giver decharge .
Ogs for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal man kunne give decharge .
Derimod sttter vi ikke Rdets og Kommissionens linje , iflge hvilken politisk fokus ikke bliver vendt mod bekmpelse af arbejdslshed .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , fru ordfrer , kre kolleger , vi havde sammen med prsident Jacques Chirac en formiddag med institutioner , og nu har vi en eftermiddag med budget , og i virkeligheden er det det samme .
<P>
Frst om budgettet : 93 milliarder euro i bevillinger til udbetaling reprsenterer en stigning p 5 % i en situation , hvor de nationale budgetter underkastes en hestekur .
Men det europiske landbrugsbudget underkastes s sandelig ogs en hestekur . Selv om det tilsyneladende stiger med 7 % , falder landmndenes indkomster , og denne stigning p 7 % er en illusion .
Det er simpelthen overgangen fra en politik med prissttte til en politik med indkomststtte .
Misbruget af landbrugsfondene p 300 millioner euro fortstter , dette skandalse misbrug af midler til genopbygningen af Kosovo , som om Balkan var en del af den flles landbrugspolitik !
Man amputerer den flles landbrugspolitik til fordel for den flles udenrigs- og sikkerhedpolitik . Og lg mrke til , at man gr det uden at ndre traktaterne .
<P>
Vi har her at gre med en samrdsprocedure , som ikke har hjemmel i traktaterne . Vi fungerer inden for rammerne af en interinstitutionel aftale fra maj 1999 , som der ikke er hjemmel for i traktaterne .
I lbet af de sidste 20 r er de ikke-obligatoriske udgifter steget fra 5 % til mere end 45 % af de samlede budgetudgifter , uden at traktaterne er blevet ndret .
Man har foretaget en institutionel revolution til fordel for Parlamentet , uden forudgende regeringskonference .
Og hvad betyder s det ? Det betyder , at institutionerne tilpasser sig spontant , at Kommissionen og Rdet vil kunne fungere med 20 eller 21 medlemmer , som de fungerer med femten , og at der empirisk set vil blive fundet lsninger .
<P>
Hvis man p regeringskonferencen i Nice vil gre udvidelsen betinget af uddybningen , s er det et pskud for at forsinke optagelsen af stlandene , og Polen har netop i disse dage vist sin utilfredshed .
Man ved nemlig godt , at optagelsen af stlandene ville vre en budgetmssig revolution , som indebrer flere skatter .
Med andre ord , revolutionen i de kommende ti r i det europiske sprgsml er ikke en institutionel revolution . Det , der venter os , er en budgetmssig og skattemssig revolution .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , Haugs betnkning er efter min mening en god betnkning , navnlig fordi man i betnkningen tager det punkt op , der efter min opfattelse er det vigtigste , nemlig nedskringen i landbrugsbudgettet .
Denne nedskring er efter min opfattelse uheldig , netop nr det glder udgiftsomrde 1 , da jeg betragter landbruget som en vigtig del af EU ' s konomi .
Nr vi taler om at stte gang i udviklingen , og nr vi taler om at stte gang i beskftigelsen , er der ingen tvivl om , at landbruget er af afgrende betydning . Det er ikke , fordi nogle af os nsker at vre landbrugets lobbyister , men fordi man s afgjort ikke m ramme landbruget .
Dette er et punkt , der skal understreges , og hvad understreger man s samtidig i betnkningen ? Man understreger det vanskelige i at skaffe finansiering til det utrolige - og uden tvivl vigtige - indgreb , der skal foretages i Kosovo .
Og s er det , at jeg gerne vil sprge , om man ikke kan foretage dette indgreb i Kosovo uden at hente finansieringen fra nogle af de andre kreditlinjer i vores budget ? Mit svar er , at det er muligt .
Man kan godt gre dette uden at skre ned p de andre kreditlinjer og uden at gribe ind i nogle sektorer , der efter min mening er afgrende for udviklingen af konomien i EU , s man ikke mindst giver de forskellige sektorer en konomisk sikkerhed . Hvis vi ikke gr dette , vil vi utvivlsomt svkke det europiske marked og euroen over for det , vi er oppe imod , nemlig dollaren og NAFTA .
<P>
Hvis vi sledes erklrer , at vi har en budgetpolitik , der skal gennemfres , og hvor vi efter min opfattelse s afgjort br lgge hovedvgten p at stte gang i udviklingen og i de enkelte landes vkst , er det bestemt ikke positivt , at vi foretager indgreb som det i Kosovo , nr vi i fremtiden ikke ved , hvilke finansielle indgreb vi kan foretage p budgettets kreditlinjer .
<P>
Desuden er selve den kendsgerning , at Rdet skaber prcedens ved at ville medtage de srlige udsendinge og alle vores srindgreb i dets eget budget , en alvorlig ting , der ikke br finde sted , og som vi s afgjort br tage afstand fra .
Hvis det lykkes os at vende denne tendens , mener jeg absolut , at vi gr en vigtig indsats for vores konomi og for Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Ilgenfritz">
Hr. formand , budgettet for 2001 m ikke udarbejdes p landbrugets bekostning .
Derfor hilser jeg resultatet i Budgetudvalget velkommen , som betyder , at der ikke indfres en obligatorisk egenforsikring til udligning af udsving i svinepriserne .
Vi m imidlertid arbejde for , at der ikke sker en fortsat forringelse af indtjeningssituationen og dermed af levestandarden for den del af befolkningen , der er beskftiget i landbruget .
<P>
Vores landmnd er ikke kun vores fdevareproducenter , de bevarer ogs vores landskab .
Hvis de lukker deres bedrifter , fordi deres arbejde ikke lngere kan betale sig , delgges vores landskab ogs i tiltagende grad .
Konsekvenserne angr os alle .
Vi m derfor udtale os mod enhver form for budgetnedskringer p landbrugets bekostning .
I Europa m der ikke herske det princip , at finansieringen af de fattige sker p de andre fattiges bekostning .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="ES" NAME="Garriga Polledo">
Hr. formand , mine damer og herrer , tillykke til ordfreren med hendes betnkning .
Jeg vil ogs lyknske hende med hendes indsats for at opn enighed , en meget vanskelig opgave .
I hendes betnkning er der et ubestrideligt faktum : Udgiftsomrde 4 , som blev vedtaget i Berlin , kan blive utilstrkkeligt , hvis vi fortstter med at tilfje finansiering af nye forpligtelser .
<P>
P den anden side er tallene for gennemfrelse af programmerne uden for Unionen meget ringe , nogle gange er det tredjelandes skyld og andre gange , som oftest , Kommissionens .
Men det er helt sikkert , at budgetgennemfrelserne er meget drlige i betragtning af den indsats , der er gjort i de seneste r for at indfre disse programmer i budgettet .
<P>
Derudover er der problemet med Det Europiske Rd .
Hver sjette mned har vi nye forpligtelser , der skal finansieres , fordi Rdet har fastlagt nye prioriteringer uden at hre Parlamentet .
Alt det skaber med tiden en forskydning af beslutningen om ikke-obligatoriske udgifter mod Rdet , en beslutning og en forskydning , som ikke var omfattet af den interinstitutionelle aftale .
<P>
Endelig vil jeg sige , at Terence Wynns holdning efter min mening er meget sammenhngende .
Det er logisk , for han er ogs formand for Budgetudvalget .
Jeg tror - som han har sagt - at vi skal vre meget bne i forbindelse med trilogforhandlingerne .
Det er klart , at ingen kan give en trovrdig vurdering af , hvad der mangler i Kosovo .
Det er ogs rigtigt , at hvis de eksterne programmer skal nedskres , skal det gres ud fra et linert princip , og hvis det ikke bliver gjort sdan , er der en eller anden , der ptager sig et alvorligt ansvar .
Mine damer og herrer , Parlamentet skal overholde den interinstitutionelle aftale .
Hvis nogen optrder uansvarligt , mine damer og herrer , vil jeg hbe , at det ikke er os .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="ES" NAME="Colom i Naval">
Hr. formand , det mtte komme , men alligevel skaber det en vis ngstelse , blandet med kedsomhed , at se , at behandlingen af det europiske budget fortsat flger den konfliktfyldte sti , der er kendetegnende for de seneste r .
Det er nsten en kopi af proceduren for 2000 .
<P>
Utilstrkkeligheden i det , der blev vedtaget i Berlin i marts 1999 for den eksterne politik , fr igen fugerne i Fllesskabets budget til at knage , og Rdets kortsynethed vanskeliggr enhver logisk lsning .
Snarere end en budgetmssig cyklus , mine damer og herrer , virker det som om , at vi befinder os i en budgetmssig trdemlle .
<P>
Med eller mod sin vilje har Kommissionen opfyldt sin forpligtelse til at foresl en flerrig plan for Balkanlandene .
Men alvorligt talt er jeg temmelig enig i Rdets kritik , som gr p , at tallene ikke synes at vre srligt underbyggede .
Og , som vores tidligere kollega lord Tomlinson sagde , er der ikke noget dyrere end en middag for udenrigsministre : De er altid rede til at love penge uden at tnke p , hvor de skal komme fra .
<P>
Jeg synes egentlig , at forslaget er lidt malplaceret og endog uden tidsfornemmelse .
De foreslr os endda nogle ndringer , der betyder , at midler afsat til landbruget skal overfres til den eksterne politik , som ikke engang Det Forenede Kongerige har accepteret .
Forestil Dem det .
P den mde kan vi ikke gre fremskridt .
<P>
Og hvad angr Serbien , foreslr de os mere end 2 milliarder euro for perioden .
Jeg vil minde Dem om , mine damer og herrer , at Det Europiske Fllesskab brugte 10 millioner euro til at f Pinochet til at falde .
10 millioner var vores bidrag til kampagnen imod Pinochet i forbindelse med folkeafstemningen .
<P>
Vi bruger 40 millioner om ret til de demokratiske krfter i Serbien , og de anmoder om yderligere lidt over 200 .
Jeg skal vre den frste , mine damer og herrer , til , nr Milosevic falder , at g ind for en revision af de finansielle overslag .
Men lad os fra nu af og til udgangen af perioden glemme de 200 millioner om ret .
Lad os ikke forcere maskineriet mere .
<P>
Mine damer og herrer , jeg ved ikke , om Rdet er bevidst om den virkelige situation .
Hvis det forkaster , som det har gjort det , at flytte penge fra udgiftsomrde 1a , landbrug , til udgiftsomrde 4 , og det ikke accepterer nogen hvning af loftet over udgiftsomrde 4 til den eksterne politik , og alt skal gres ved videre deployering , er det en ikke-revision af de finansielle overslag , der er tale om .
Det drejer sig ganske enkelt om en budgetprocedure vedrrende ikke-obligatoriske udgifter , og derfor kunne vi hjst vre udsat for , at Rdet ikke har opfyldt artikel 20 i den interinstitutionelle aftale .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Stevenson">
Hr. formand , jeg er glad for denne mulighed for at komme med nogle generelle kommentarer til budgettet for 2001 .
Med hensyn til fiskeribudgettet har jeg bemrket , at der er foreslet over 27 % til finansiering af internationale aftaler .
Det er de sydlige aftaler med tredjelande , som tillader EU-fartjer at fiske i vandene ud for Marokko , Mauretanien , Argentina og andre steder .
M jeg minde Parlamentet om , at disse aftaler i jeblikket koster EU-skatteyderne 269 millioner euro om ret og frst og fremmest gavner fiskerflderne i Spanien , Portugal og Frankrig .
Disse sydlige aftaler beregnes altid p kontantbasis for fisk , mens de nordlige aftaler er gensidige .
Det er denne forskel mellem de sydlige og de nordlige medlemsstater , som skinner igennem i budgetterne for bde den flles landbrugspolitik og den flles fiskeripolitik .
F.eks. bekendtgjorde Kommissionen for nylig en vilkrlig nedsttelse af eksportrestitutionen , som kommer til at koste den skotske whiskyindustri omkring 32 millioner euro om ret .
Forklaringen var ganske enkelt , at skotsk whisky er en rig industri , og at den derfor ikke behver tilskud .
<P>
Hvorfor viser det sig s , at man har til hensigt at ge tilskuddet til vinavlerne med 64,5 % nste r , s budgettet nr op p over 1 milliard euro ?
Hvorfor fr olivenolieindustrien en stigning p 8,9 % , s de fr i alt nsten 2,5 milliarder euro nste r , og allermest chokerende : Hvordan i alverden kan vi forsvare at ge sttten til tobaksavlerne med 2,8 % , s de nr op p over 1 milliard euro , nr vi ved , at tobaksprodukter drber en halv million af vores borgere hvert r ?
<P>
Samtidig fr den betrngte mejerisektor , hvor mlkeproducenterne har problemer i hele EU , en slle stigning p 0,3 % .
Lad os sikre , at budgettet bliver for alle EU ' s borgere og ikke kun for de sydlige EU-medlemsstater .
<SPEAKER ID=153 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , som ordfreren forklarede , tjener debatten i dag til at forberede Rdets frstebehandling af budgettet for 2001 den 20. juli for isr at drfte afstemningen af de obligatoriske udgifter , alts landbrugsudgifterne , fiskeriudgifterne , fiskeriaftalerne og forslaget til de udenrigs- og sikkerhedspolitiske udgifter .
I denne uge har vi alts mulighed for at afstikke kursen for trilogen .
<P>
Frst og fremmest vil man dr sikkert debattere de generelle vkstrater for budgettet 2001 i forhold til regnskabsret 2000 .
Kommissionens forslag - lad mig gentage det - arbejder med en stigning i betalingsbevillingerne p 5 % , og en stigning i forpligtelsesbevillingerne p 3,9 % .
Det var ikke let at n frem til dette resultat , fordi det ekstra behov vedrrende stabilitetspagten skulle indarbejdes , og fordi Agenda 2000 har vedtaget en meget stor vkstrate inden for landbrugspolitikken .
<P>
Rdet har i sine frste forberedelser i Budgetudvalget foreslet en vkstrate p kun 3,5 % i betalingsbevillingerne og 2,8 % i forpligtelsesbevillingerne , og en sdan nedskring er , i kraft af landbrugsudgifternes store andel , naturligvis kun mulig , hvis der ogs sker nedskringer i landbrugsudgifterne i forhold til Kommissionens forslag .
Jeg kan med forundring konstatere , at Rdets budgetudvalg allerede nu har foreslet mere vidtgende besparelser p landbrugsomrdet end Kommissionen , nemlig p en halv milliard euro .
<P>
Set i lyset af den offentlige debat om Kommissionens forslag , er dette forbavsende , men det efterlader naturligvis sprgsmlet om , hvorvidt viljen er til stede til i lyset af sdanne besparelsesmuligheder at sige , at det ogs kan anvendes for andre omrder .
Dette vedrrer nu problemstillingen inden for den udenrigspolitiske hjlp .
Her foreslr Rdet i forhold til Kommissionens forslag en nedskring af forpligtelsesbevillingerne p 400 millioner euro .
Efter Kommissionens opfattelse mangler dette forslag den ndvendige politiske fling set i lyset af de opgaver , der ligger p det udenrigspolitiske omrde .
<P>
Naturligvis er Kommissionen glad for Parlamentets sttte i forbindelse med balkanpolitikken , og den vil jeg gerne takke for , isr ogs fordi Parlamentet har gennemfrt denne hring , som efter min mening bragte vsentlige erkendelser frem i lyset . Rdet siger , at balkanpolitikken er hjt prioriteret , men alligevel fremstter man her fra Rdets side et finansieringsforslag , som er utilstrkkeligt .
Kommissionen har gjort opmrksom p , at eksempelvis hjlpen til Bosnien bliver reduceret , at ogs de midler , der afsttes til Albanien og Montenegro , ikke ligefrem er overddige , men at man tvrtimod efter vores opfattelse kun opfylder en forpligtelse . Vi m ogs tage hjde for , at vi udstyrer de forpligtelser , der ligger i Kosovo , og som nu - gldeligvis - ogs gennemfres godt med genopbygningsagenturet , med de ndvendige midler , s der kan fres en vellykket politik p dette omrde , for netop dette er en prvesten for Den Europiske Unions flles udenrigspolitik .
<P>
Jeg vil kort kommentere sprgsmlet om fiskeriaftalerne .
Her har vi i 2001 en srlig situation , fordi talrige aftaler skal genforhandles eller forlnges , og det er endnu ikke klart , hvornr aftalerne genindgs og med hvilke summer .
Det frister let til at afstte for f midler p budgettet p dette felt .
Jeg tror dog , at der ogs er sttte til Kommissionens forslag om ikke at afstte for f midler p dette felt .
I oktober fremlgger Kommissionen sit nye skn over de ndvendige udgifter .
S vil man kunne foretage en mere prcis planlgning p dette omrde , end det mske er tilfldet i dag .
<P>
I Deres debatindlg har De nvnt , at der er graverende meningsforskelle netop med hensyn til sprgsmlet om ndring af det finansielle overslag .
For Kommissionens vedkommende kan jeg gentage , at vi mener , at opgaven p Balkan , som der endnu ikke kunne tages hjde for under den finansielle planlgning sidste r , er s vigtig , at det er berettiget med en justering her .
Der er selvflgelig ikke tale om at vedtage en ndring af det finansielle overslag , hver gang der opstr et nyt behov , men i de tilflde , hvor der kommer nye vigtige opgaver til , finder Kommissionen det berettiget .
<P>
I forbindelse med udenrigspolitikken vil jeg gerne tage endnu et punkt op p Kommissionens vegne .
Vi har foreslet at anvende 30 millioner p budgettet for 2001 til den hurtige udrykningsstyrke , som jo tjener til den ikke-militre kriseforebyggelse .
Rdet foreslr en nedskring af dette belb med 10 millioner og til gengld en forhjelse af posten til den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik p 10 millioner .
Her mener Kommissionen , at vi ikke p forhnd br svkke dette nye instrument til ikke-militr kriselsning .
<P>
Til fru Haugs betnkning vil jeg gerne bemrke , at De p ny har rykket for , at Kommissionen skal fremlgge de lovede forslag med henblik p administrationen af udenrigspolitikken under stikordet " eksternalisering " .
Jeg skal gentage , at vi arbejder meget intenst p at finde en lsning , som fremover samler projektcyklussen under t , isr - hvilket ogs er det vigtigste for mig personligt - for ogs at afkorte den tidsmssige afstand mellem de udenrigspolitiske lfter og det jeblik , hvor pengene endelig kommer til udbetaling .
<P>
Jeg vil gerne udtrykke en hjertelig tak til ordfreren og Budgetudvalget .
Jeg hber , at vi vil udnytte de kommende uger til mske at finde flere flles holdninger end forskelle , s vi fr en god start p budgetforhandlingerne .
<SPEAKER ID=154 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=9>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0532 / 00 ) .
Rdet reprsenteres af hr . Moscovici , minister for europiske anliggender , som mange af Dem kender i hans egenskab af tidligere medlem af Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=156 NAME="Andrew Duff">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0518 / 00 ) :
<P>
Om : Flles udenrigs- og sikkerhedspolitik I lyset af den forestende udarbejdelse af en flles sikkerheds- og forsvarspolitik inden for rammerne af traktaten , bedes Rdet oplyse , hvilke foranstaltninger formandskabet agter at trffe for at sikre , at Parlamentet holdes fuldt ud orienteret og p behrig vis hres om dette omrde ?
Hvornr vil navnlig Alain Richard , forsvarsminister , vre villig til at vre til stede under en mdeperiode ?
<SPEAKER ID=157 NAME="Moscovici">
Artikel 21 i traktaten om Den Europiske Union faststter , at formandskabet hrer Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og om de grundlggende valg i udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt pser , at der tages behrigt hensyn til Europa-Parlamentets synspunkter .
De kan vre sikre p , at det franske formandskab nje vil efterleve disse bestemmelser .
Det vil i srdeleshed glde den seneste udvikling inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken i forlngelse af Det Europiske Rds mde i Feira og med henblik p Det Europiske Rds mde i Nice .
Som De ved , er den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik en af de strste byggepladser , og det er et af det franske formandskabs hjst prioriterede omrder , som den franske prsident , hr . Jacques Chirac , i formiddag over for Dem gjorde opmrksom p .
<P>
Som forsvarsminister Alain Richard allerede har meddelt Dem , har han til hensigt at tale i Europa-Parlamentet p datoer , som endnu mangler at blive fastsat .
Jeg gr opmrksom p , at Hubert Vdrine eller jeg selv vil mde til hring i Udenrigsudvalget hver mned , den frste tirsdag eftermiddag efter afslutningen af mdet i Rdet ( almindelige anliggender ) .
Vi vil alts ad den vej kunne holde Europa-Parlamentet orienteret om disse forsvarsproblemer .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Tak for Deres frste svar i Deres formandskab , hr. minister .
Jeg er srligt glad for at se hr . Richard her .
Det er yderst vigtigt , at styrkelsen af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik nyder fuld offentlig sttte og respekt , og en nje og trovrdig undersgelse i Parlamentet er helt sikkert vejen frem .
<SPEAKER ID=159 NAME="Moscovici">
Jeg vil blot bekrfte , at den franske regering , og ikke mindst forsvarsministeren , er fuldstndig indstillet p at drfte disse emner meget frit her i Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand for Rdet , p topmdet i Feira i forrige uge nede man til flles forstelse om , at den skaldte fleksibilitet skulle tages med p dagsordenen for regeringstopmdet .
P mdet definerede man imidlertid kke nrmere , hvorledes man har til hensigt at muliggre , at fleksibiliteten ogs kommer til at berre anden sjle , det vil sige den flles udenrigs- og forsvarspolitik .
Jeg vil da ogs gerne sprge , hvornr Rdets formandsland vil fremstte sit eget syn p , hvorledes man kan realisere fleksibilitetsudtrykket , sledes at det berrer den anden sjle .
Hvis og nr det sker , str de medlemslande , der str uden for NATO , s automatisk uden for de fleksibilitetsbaserede beslutninger , med hvilke en del af medlemslandene muligvis vil skride hurtigere frem mod et flles forsvar ?
Jeg hentyder srligt til den udtalelse , forsvarsminister Alain Richard fra Rdets formandskabsland kom med i sidste uge , hvor han fremsatte sin bekymring over , at ogs de alliancefrie lande var fuldgyldigt p vej med ind i udviklingsinitiativet inden for den anden sjle .
<SPEAKER ID=161 NAME="Moscovici">
Som De ved , frue , har dette sprgsml om forbindelserne mellem de lande i Den Europiske Union , som ikke er medlemmer af NATO , optaget en god del af drftelserne p topmdet i Feira , og det er nu p vej til en tilfredsstillende lsning
<P>
Hvad angr fleksibiliteten omkring den anden sjle , tillader De mske , at formandskabet frst overtager regeringskonferencen , hvilket sker fra og med Rdets mde ( almindelige anliggender ) nste mandag , den 10. juli .
Vi fr da at se , hvordan sagerne str om dette emne .
Jeg skal erindre om , at formandskabets opgave er at gennemfre regeringskonferencen , ikke at indtage den ene eller den anden medlemsstats holdninger .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Jeg er meget glad for at se formanden her som tidligere medlem af Parlamentet .
Vil han i Nice-traktaten eller i forhandlingerne op til Nice-traktaten i slutningen af ret foresl flles beslutningstagning i Parlamentet og Rdet om sager i forbindelse med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
Det bliver andetkammeret , som prsidenten for Den Franske Republik fortalte os i morges , og hvis vi skal f den offentlige mening med os p sikkerheds- og forsvarsomrdet , krves der egentlig stillingtagen .
Er han enig i , at flles beslutningstagning er vejen frem p dette omrde ?
<SPEAKER ID=163 NAME="Moscovici">
Tillad mig , hr. medlem , at henholde mig til mit forrige svar .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">

Jeg vil minde medlemmerne i almindelighed om , at vi skal stille sprgsml , det er , hvad sprgetiden er beregnet til , og at formanden for Rdet besvarer sprgsmlene i overensstemmelse med sin opfattelse .
<SPEAKER ID=165 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=166 NAME="Marie Isler Bguin">
Sprgsml nr . 2 af ( H-0519 / 00 ) :
<P>
Om : Transport af vand fra Frankrig til Spanien og bredygtig forvaltning af vandressourcerne Frankrig vil efter sigende ivrkstte et akvaduktprojekt til transport af vand fra Rhne-floden til Barcelona med deltagelse af selskabet Lyonnaise .
Vandet skal bruges til at udvikle intensivt landbrug med kunstvanding i Catalonien .
Projektet er i modstrid med enhver politik for bredygtig forvaltning af vandressourcerne p regionalt plan .
<P>
Har Rdet kendskab til dette projekt ?
Mener det ikke , at en sdan politik er i modstrid med forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats p miljomrdet , jf . EF-traktatens artikel 174 , for s vidt som forbrugerne af vand transporteret andetsteds fra derved mister flelsen af ansvar ?
Hvilke initiativer vil Rdet tage , for at der kan udvikles en politik for bredygtig forvaltning af vandressourcerne i EU , og for at projekter for transport af vand over lange afstande ikke kommer til at true den kologiske ligevgt i de pgldende regioner ?
<SPEAKER ID=167 NAME="Moscovici">

Der findes faktisk et projekt , nemlig undersgelser angende overfrsel af vand fra Rhnen til Catalonien . Men dette projekt involverer ikke , i hvert fald ikke p dette stadium , de franske myndigheder , eller for den sags skyld de spanske myndigheder .
<P>
I vrigt findes der et forslag til direktiv fra Europa-Parlamentet og Rdet , som opstiller rammer for en EU-politik p vandomrdet .
Det er netop blevet vedtaget ved forligsproceduren den 29. juni 2000 .
Det skal bemrkes , at udkastet til dette rammedirektiv isr sigter mod at bevare , beskytte og forbedre miljkvaliteten , foruden forsigtig og rationel anvendelse af naturressourcerne .
Det fastlgger principperne for en bredygtig vandpolitik i Den Europiske Union og hviler p traktatens principper , isr principperne om forsigtighed , forebyggende handling og korrigerende indgriben helst ved kilden til overgreb mod miljet , svel som p princippet om at forureneren betaler .
<P>
Det skal bemrkes , at dette udkast br glde svel overfladevand som grundvand , og at mlet med det er at forebygge enhver ny forringelse , at fremme en bredygtig anvendelse , som bygger p langsigtet beskyttelse af de tilgngelige vandressourcer , og at bidrage til at dmpe virkningerne af oversvmmelser og trke .
Udkastet sigter mod at n frem til en god tilstand for alle disse vandmasser gennem en rkke skridt , som medlemsstaterne skal ivrkstte med baggrund i en bestemt tidshorisont . Det kan heraf udledes , at ethvert projekt om transport af vand over store afstande , br tage hensyn til de ovenfor skitserede mlstninger .
Derudover er der grund til at gre opmrksom p , at ethvert initiativ af denne slags obligatorisk skal igennem en evaluering , bde af dets socio-konomiske og dets miljmssige aspekter .
<SPEAKER ID=168 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Tak , hr. minister , for dette svar .
Men , eftersom De var s detaljeret , har De sikkert ogs nogle ekstra data , og nr De taler om undersgelser , der er gennemfrt , bliver jeg urolig , for i virkeligheden stillede jeg jo dette sprgsml , fordi nogle spanske og franske borgere slog alarm i forbindelse med dette sprgsml og bad os om yderligere oplysninger , fordi sprgsmlet allerede her i Europa-Parlamentet har vret genstand for en diskussion , men blev afvist netop i tilknytning til direktivet om vand .
Men De ved sikkert , at der i alle direktiver er undtagelser , og netop denne overfrsel kunne udmrket komme ind under denne undtagelse .
Jeg ville derfor fra Deres side have en bekrftelse p , at dette projekt ikke bliver gjort til en undtagelse uden forudgende konsekvensanalyse og uden at medlemmerne af Europa-Parlamentet underrettes .
<SPEAKER ID=169 NAME="Moscovici">
Jeg placerede jo dette projekt i en overordnet og generel sammenhng , jeg erindrede ogs om , at det p nuvrende tidspunkt ikke blev behandlet af hverken franske eller spanske myndigheder .
Det er en selvflge , at jeg , s snart jeg har yderligere oplysninger til rdighed , vil tilsende det rede medlem dem .
Jeg vil derudover minde om , hvad der var min konklusion , nemlig at man skal lgge mrke til og bekrfte , at ethvert initiativ af denne type obligatorisk skal underg en socio-konomisk og miljmssig evaluering .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Hr. formand for Rdet , i forbindelse med behandlingen af vandrammedirektivet er der gentagne gange fremsat og opstet frygt for , at det inden for EU senere vil vre muligt at transportere vand fra t medlemsland til et andet mod oprindelseslandets nske .
Ser formandskabet et sdant skrmmebillede som muligt , og er der behov for at beskytte medlemsstaterne mod noget sdant ?
<SPEAKER ID=171 NAME="Moscovici">
Jeg har virkelig ikke flere elementer at tilfje til mine tidligere besvarelser .
<SPEAKER ID=172 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=173 NAME="Roy Perry">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0525 / 00 ) :
<P>
Om : Digital radio Er Rdet enigt i , at en politisk blstempling af digital radio , svarende til den , der er givet teknologien bag mobiltelefonsystemet og det digitale fjernsynssystem , kan bidrage til at ge tiltroen til radioens fremtid ?
<SPEAKER ID=174 NAME="Moscovici">
Jeg kan bare sige , som svar p det rede medlems sprgsml , at s lnge der ikke foreligger et initiativ fra Kommissionen , og det varer ikke s lnge endnu , har Rdet endnu ikke lagt sig fast p nogen holdning i dette sprgsml .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg er skuffet over det svar .
Europa-Parlamentet afholdt for nogle f uger siden en hring med reprsentanter fra bde ministerens land og mit eget .
Det blev meget kraftigt understreget af reprsentanterne , at radioindustrien og digitalradio er et omrde inden for kommunikationsinfrastrukturen , som ikke udvikler sig helt s hurtigt og effektivt , som det burde , og den generelle opfattelse var , at der ikke var politisk opbakning nok .
Jeg ville ellers tro , at Rdet , hvis de modtog et forslag fra Kommissionen , helhjertet ville g ind for digitalradio .
<P>
Der er ogs opstet et problem , fordi forskellige elementer af digitalradiospektrum nu allokeres ganske frit i hele Europa og ofte helt gratis .
Men det samme spektrum ville selvflgelig vre meget indbringende , hvis det blev benyttet til telefoni .
Kan vi vre sikre p , at Ministerrdet vil undersge dette nje , og at det ikke er en trussel mod udviklingen af digitalradio i Europa ?
<SPEAKER ID=176 NAME="Moscovici">
Jeg gr opmrksom p , at Digital Audiobroadcasting , det vil sige digital radiofoni , har eksisteret siden 1989 , og at det strste , endnu ulste problem er , at modtagerne stadig er bekostelige .
Et af de vigtigste sprgsml , som Rdet , hvis indstilling er helt ben , p et givet tidspunkt skal behandle , vedrrer definitionen af visse principper , som skal forstrke lsbarheden og effektiviteten p dette omrde af den elektroniske kommunikation .
<P>
Sprgsmlet om konvergens mellem telekommunikation , medierne og informationsteknologien blev rejst i slutningen af 1999 under et mde i Rdet og den 2. maj 2000 under en offentlig debat .
Ved den lejlighed stod Rdet fast p flgende principper , nemlig at faststtelsen af regler skal hvile p klart definerede politiske mlstninger , stimulere den konomiske vkst og konkurrenceevnen og tage hensyn til almennyttige mlstninger .
Faststtelsen af regler br ligeledes tilstrbe teknologisk neutralitet , idet reglerne for kommunikationstjenesterne skal vre s uafhngige som muligt af den teknologi , der er anvendt for at levere disse tjenester .
Den 2. maj 2000 understregede Rdet , at det var vigtigt at sikre en ligevgt mellem den juridiske sikkerhed , som hovedsageligt garanteres af tvingende bestemmelser , og muligheden for at reagere hurtigt p den teknologiske udvikling og p markedets udvikling , i kraft af fleksible foranstaltninger .
Med andre ord , jeg m gentage , at Rdets holdning er ben .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=178 NAME="John Cushnahan">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0531 / 00 ) :
<P>
Om : WTO-aftalen EU-Kina Er Rdet klar over , at Kina har beordret det statsdrevne fjernsyn , aviserne og ejerne af reklametavler til at holde op med at kre Sprite-reklamerne med den unge popstjerne Sherry Chang Huei-mei , som sang ved prsident Chen Shui-bain ' s indsttelse ?
Er Rdet ogs klar over , at Kina for nylig har advaret Hongkong og virksomheder i Folkerepublikken mod at handle med taiwanesiske firmaer , som Den Kinesiske Folkerepublik anser for at g ind for uafhngighed ?
I betragtning af , at vi for nylig har undertegnet en aftale med Kina om dets medlemskab af WTO , hvordan vil Rdet da reagere p anvendelsen af denne form for politisk afpresning , som strider imod frihandelsprincipperne ?
<SPEAKER ID=179 NAME="Moscovici">
Rdet har i meget lang tid vret engageret i at forbedre menneskeretssituationen i Kina , herunder ogs borgerlige og politiske rettigheder , som berres voldsomt af kendsgerninger som dem , det rede medlem beretter om .
Det betydeligste aspekt af dette engagement er den dialog , som Den Europiske Union har indledt med Kina om menneskerettighederne .
Til trods for visse fremstd i retning af en forbedring af det jurididke system for konomiske og sociale rettigheder er der sket f fremskridt p omrdet , specielt for s vidt angr de borgerlige og politiske rettigheder .
Rdet er derfor dybt bekymret over de vedvarende og almene restriktioner i forbindelse med grundlggende frihedsrettigheder , isr retten til at forsamles , udtrykke sig og organisere sig .
<P>
Man er enige om , at Den Europiske Union skal fortstte med offentligt at udtrykke sine betnkeligheder omkring menneskerettighedssituationen i Kina og rejse sprgsmlet p mder med Kina p alle niveauer .
Under disse betingelser er Rdet net til enighed om , at Den Europiske Union skal indtage en fast holdning i forhold til det forslag til resolution om menneskerettighedssituationen i Kina , som USA har fremsat p den 56. session i FN ' s Menneskerettighedskommission .
Rdet er net til enighed om , at dersom resolutionsforslaget om Kina skulle komme til afstemning , ville de medlemsstater , der er medlemmer af Kommissionen , stemme for .
I den sidste ende kom resolutionsforslaget ikke til afstemning , idet der p Kinas initiativ blev vedtaget en ikke-indblandingserklring .
<P>
Rdet er endvidere enedes om , at den fremgangsmde , man vil vlge at flge under den nste session i Menneskerettighedskommissionen , skal vre afhngig af , hvorvidt der gennem dialogen er opnet resultater med hensyn til menneskerettighedssituationen i Kina .
<P>
Hvad angr den proces , der frer til Kinas indtrden i WTO , er det Rdets opfattelse , at det ikke er et passende forum til at tage hul p sprgsml vedrrende menneskerettigheder , og det mener i den forbindelse ogs , at en forgelse af handelstransaktionerne ville vre til sttte for Den Europiske Unions bestrbelser for at sikre overholdelsen af menneskerettighederne , demokratiet og retsstaten , allesammen vrdier , som Europa bygger p .
<SPEAKER ID=180 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , m jeg have lov at gratulere hr . Moscovici med , at hans land vandt Euro 2000 .
Det er dejligt at kunne byde en tidligere kollega velkommen i et nyt hjtstende embede , men lad mig minde hr . Moscovici om de frustrationer , som vi parlamentarikere har oplevet , nr vi har prvet at stille sprgsml til Rdet .
Jeg hber , at De , nr De kommer tilbage til Parlamentet nste gang , ikke vil svare lige s studst , som De svarede hr . Newton Dunn , hvis formandskabet nsker at samarbejde med Parlamentet .
<P>
Med hensyn til Deres svar er jeg uenig .
Jeg mener , at EU ' s reaktion i Genve var rystende .
Det var topmlet af fejhed , at vi ikke stttede USA ' s initiativ .
Hvis vi havde indtaget en strkere holdning , ville vi ikke opleve den arrogance , som Kina udviser .
Jeg hber , nr dette punkt kommer op i FN nste gang , at medlemsstaterne s vil vgte principper hjere end handelsinteresser .
Kina benytter i WTO handel til politisk afpresning , og vi skal svare igen med samme mnt .
Kan De i lyset af , hvad De sagde , forsikre mig om , at medlemsstaterne i fremtiden vil indtage et klart standpunkt med hensyn til krnkelser af menneskerettighederne i deres drftelser med Kina , og at de ikke vil lade sig afpresse af Kinas konomiske trusler p dette omrde .
<SPEAKER ID=181 NAME="Moscovici">
Jeg takker Dem , hr. medlem , for Deres personlige opmuntringer og for Deres lyknskninger oven p Frankrigs succes sidste sndag i Euro 2000 .
<P>
Hvad det vrige angr , skal jeg bestrbe mig p i lbet af denne sprgetid at prsentere , hvad der er Rdets synspunkt .
Jeg skal minde om , at formandskabet har mandat til at gre dette , i overensstemmelse med de holdninger , Rdet indtager .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Hr. minister , jeg kan ikke lyknske Dem med den succes , for jeg skal iagttage en udsgt neutralitet , som De nok forstr .
Desuden er jeg fra et land , der er pvirket af et uforudset nederlag , ligesom andre af de tilstedevrende medlemmer .
<P>
Sprgsml nr . 5 af Ioannis Souladakis ( H-0536 / 00 ) ) :
<P>
Om : Forbedring af de sydsteuropiske landes eksportmuligheder
<P>
Stabilitetspagten for Sydsteuropa udgr en af EU ' s vigtigste politiske prioriteter .
Som led i denne politik for Sydsteuropa er det benlyst , at den konomiske og sociale samhrighed vil spille en overordentlig vigtig rolle .
<P>
Hvilke foranstaltninger og med hvilke konomiske parametre agter Rdet p denne baggrund at trffe med henblik p gennemfrelsen af Stabilitetspagten for Sydsteuropa for at forbedre disse landes muligheder for at eksportere til EU-markedet og styrke deres tungt belastede konomi ?
<SPEAKER ID=183 NAME="Moscovici">
Jeg er meget bevidst om , hr. formand , at vi ikke har skaffet os mange venner under dette EM .
<P>
Den Europiske Union sttter iden om , at en uddybning af den internationale handel p lngere sigt skal trde i stedet for afhngigheden af den udenlandske bistand , og at handelsmssig integration br vre et af de frste led i en mere omfattende integration af de sydsteuropiske lande i de euro-atlantiske strukturer .
Stabiliserings- og associeringsprocessen er det brende element i Den Europiske Unions politik . Som De ved , gr denne politik ud p at hjlpe de berrte lande til at genopbygge deres konomier ved at restaurere og forbedre deres infrastrukturer og ved at nyorientere de tidligere krigs- og plankonomier mod markedets vilkr .
<P>
Oven p Det Europiske Rds beslutninger fra Lissabon , som opererer med , at der forud for stabiliserings- og associeringsaftaler med landene p det vestlige Balkan skal ske en asymmetrisk liberalisering af handelssamkvemmet , skal Kommissionen inden lnge fremstte et konkret forslag , som udstrkker de eksisterende handelsprferencer og fjerner de toldsatser , som stadig findes for visse industriprodukter , og som forbedrer adgangen til markederne for landbrugsprodukter .
<P>
Stabilitetspagten for Sydsteuropa sigter generelt p at hjlpe landene i regionen , s der kan opns stabilitet og velstand i hele regionen .
For at n dette ml er der udarbejdet en regional plan for Sydsteuropa og en arbejdsplan for den konomiske genopbygning , som omfatter de handelsmssige relationer .
<P>
Betydningen af liberaliseringen og af det lettede handelssamkvem , bde mellem landene i regionen og mellem regionen og Unionen , er blevet fremhvet af svel givere som modtagere af hjlpen under den regionale konference om finansiering af pagten , som blev afholdt i Bruxelles i slutningen af marts mned i r .
<P>
P de omrder , som stabilitetspagten omfatter , alts ogs det konomiske og det handelsmssige omrde , er det gensidige forpligtelser mellem donorer og modtagere , som er nglen til succes for stabilitetspagten .
Selve kernen i pagten er , at landene i regionen forpligter sig til at indfre reformer og til at skabe et klima , hvori der kan ske varige konomiske fremskridt .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="EL" NAME="Souladakis">
Jeg takker for Deres svar , som jeg imidlertid har flgende kommentarer til : Jeg har drftet budgettet for 2001 i Parlamentet fr Dem , og heller ikke denne gang er der tilsyneladende nogen udvej , der gr det muligt at finde penge til finansiering af stabilitetspagten .
<P>
Dette var netop udgangspunktet for mit sprgsml .
Eftersom vi her har at gre med konomier , som frhen har fungeret p grundlag af andre handelsnetvrk for kb og salg , som havde deres oprindelse i det davrende konomiske system , drejer det sprgsml , jeg har stillet , sig i realiteten om , hvad der kan gres , for at vi kan f varer , der er produceret i disse omrder , ud p EU-landenes markeder .
Det er det , mit sprgsml gr p .
Det vil sige , hvilke politikker der vil kunne styrke den produktive aktivitet i disse omrder , uden at Den Europiske Union skyder penge ind , eftersom det , uanset hvordan man ser p det , er svrt at finde dem i betragtning af de problemer , der allerede er .
Det er helt klart her , problemet ligger .
<P>
Og mit sprgsml drejer sig netop om , hvilke foranstaltninger Den Europiske Union kan trffe , s der kan blive skabt de net , som ikke fandtes fr , og folk i de lande kan slge deres varer .
<SPEAKER ID=185 NAME="Moscovici">
Det er jo netop , hr. medlem , hele formlet med stabilitetspagten og med associeringsaftalerne , som jeg skal erindre om indeholder bestemmelser p det konomiske og det handelsmssige omrde , og vi har virkelig pligt til endnu en gang at g med til bninger , som er asymmetriske , for at tage hensyn til disse landes tilbagestenhed , men jeg kan forsikre Dem om , at for bde Rdets formandskab og Det Europiske Rds formandskab er fremtiden for denne region et hjt prioriteret omrde .
Det er i denne nd , den franske prsident har foreslet et topmde om det vestlige Balkan , som skal afholdes under vores formandskab , mske i Zagreb .
<SPEAKER ID=186 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=187 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0539 / 00 ) :
<P>
Om : Ophvelse af sanktioner mod Irak AF FN-beslutning 687 af 1991 fremgr det , at sanktionerne mod Irak vil blive bragt til ophr , hvis det giver afkald p de massedestruktionsvben , som det formodes at rde over .
Siden dengang er der p trods af tusinder af observatrers minutise undersgelser ikke fundet sdanne vben eller tegn p , at man havde mulighed for at producere dem , ligesom de officielle rapporter p ingen mde er foruroligende .
Embargoen mod Irak fortstter imidlertid og har frygtelige flger for det irakiske folk , hvilket ses tydeligt af den forfrdelige forgelse af brneddeligheden i de sidste ti r , hvor 1,5 millioner brn har mistet livet p grund af mangel p medicin og fdevarer .
<P>
Oil for food-programmet m ikke bruges som et alibi for den forbrydelse , der sledes stadig foregr , for kun en lille del af den vrdi , som Irak fr tilladelse til at udfre , vender tilbage i form af fdevarer og lgemidler , mens resten tilbageholdes til " skadeserstatning " eller fryses fast i vestlige banker , uden at det kan anvendes af Irak .
<P>
Undersger Rdet , om det er muligt at ophve denne blokade , hvis eneste ofre er den irakiske befolkning og isr spdbrn ?
<SPEAKER ID=188 NAME="Moscovici">
Den Europiske Union ivrkstter fuldt ud alle resolutioner fra De Forenede Nationers Sikkerhedsrd , herunder resolutioner om Irak .
<P>
Resolution 1284 , som blev vedtaget den 17. december 1999 , har til forml at genoptage FN ' s inspektioner og samtidig at muliggre en forbedring af programmet " olie for mad " , for siden at ophve sanktionerne mod Irak .
<P>
Den Europiske Union opfordrer den irakiske regering til i fuldt omfang at samarbejde med FN og med dets underorganer .
Rdet konstaterer , at der siden slutningen af 1998 ikke har kunnet gennemfres kontroller for at verificere , om Irak virkelig retter sig efter Sikkerhedsrdets resolutioner , som er helt igennem relevante , isr resolution 687 .
Flgelig forbliver den embargo , der er dekreteret mod Irak , i kraft .
<P>
Det er rigtigt , og det er vi os pinligt bevidst , at den humanitre situation i Irak som flge af embargoen er alvorlig , og sgar foruroligende , ikke mindst for irakiske brn .
Den irakiske regering brer hovedansvaret for denne situation .
Men , som det ekspertpanel , som ambassadr Amorim var formand for , noterede , behvede den irakiske befolkning ikke lide den slags afsavn , hvis det ikke var , fordi Sikkerhedsrdet havde forlnget de foranstaltninger , der blev truffet i 1991 .
Det internationale samfund og den irakiske regering burde gre alt , for at programmet " olie for mad " fuldt ud kommer det irakiske folk til gode .
I den forbindelse hilser Rdet det velkomment , at der i FN er nedsat en arbejdsgruppe med den opgave at fremkomme med generelle anbefalinger om , hvordan man kan forbedre effektiviteten af FN ' s sanktioner , i srdeleshed ved at mlrette dem bedre , og undg undige menneskelige lidelser .
<P>
Rdet har taget til efterretning , at De Forenede Nationers Sikkerhedsrd i resolution 1302 har opfordret FN ' s Generalsekretr til at udpege uafhngige eksperter til at gennemfre en dybtgende studie af den humanitre situation i Irak .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg har stillet dette sprgsml , fordi det er noget , der optager mange sind i Frankrig .
Jeg hrte det formelle svar , som rdsformanden kom med , men vi ved jo alle , at situationen i Irak er et resultat af egenrdighed og tvang fra USA ' s side .
Der er f.eks. flyveforbudszonen , som aldrig er blevet legaliseret af FN ' s Sikkerhedsrd .
Vi ved ogs , at hr . Egeo som FN-reprsentant i 1997 aflagde rapport til FN p grundlag af 6900 besg og inspektioner , og iflge ham er der ingen mistanke om eksistensen af kernevben eller kemiske vben i Irak .
<P>
Jeg vil gerne sprge det franske formandskab , om det i betragtning af ovenstende og i betragtning af , at en stor del af de olieindtgter , som burde komme til Irak , fastfryses netop i den franske bank i New York , agter at tage initiativer i sin formandskabsperiode for at stte en stopper for denne diktatoriske situation , som USA har skabt , og som pfrer Iraks befolkning og brn store tab .
<SPEAKER ID=190 NAME="Moscovici">
De har ret , nr De fremhver , at Frankrig mske er srlig sensibel i dette sprgsml , men hvis der er tale om fransk sensibilitet , s kan man ikke sige , at Frankrig har ry for at vre uflsom over for det irakiske folks lidelser .
De ved uden tvivl , at mit land er permanent medlem af FN ' s Sikkerhedsrd , og jeg gentager , at det rent faktisk nsker , at disse resolutioner efterleves , samtidig med at det udforsker alle muligheder for at finde en lsning , frst og fremmest med en nje gennemfrelse af resolutionen " olie for mad " .
<P>
Det er denne vanskelige vej , vi nu skal bevge os ud p .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Hr. formand , jeg bifalder ministerens svar , men jeg vil gerne have , at han over for Parlamentet garanterer , at han og Rdet ikke i deres behandling af dette problem glemmer de 604 kuwaitiske statsborgere , der forsvandt som flge af Iraks ulovlige besttelse af Kuwait , og at de vil blive ved med at lgge pres p de irakiske myndigheder for at f en redegrelse for disse menneskers skbne .
<SPEAKER ID=192 NAME="Moscovici">
Jeg m bekrfte , at det er vores hensigt at undersge dette problem i alle dets dimensioner .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , jeg har stillet et lignende sprgsml , sprgsml nr .
20 , men desvrre har jeg i dag fet oplyst af Rdets tjenestegrene , at mit sprgsml ikke nede at blive oversat , fordi det blev forelagt inden for de sidste tre dage inden fristens udlb .
Jeg finder dette uacceptabelt , da det ikke er mit ansvar .
<P>
Jeg vil gerne supplere med at ppege , at der , som jeg ogs nvner i mit sprgsml , i lbet af den seneste mned , maj mned , har vret 8.000 ddsfald som flge af mangel p medicin .
Brneddeligheden p grund af medicinmangel er fordoblet .
Statistikkerne fortller os , at antallet af mennesker i Irak , der siden 1990 har mistet livet p grund af sanktionerne , i dag er oppe p 1.309.153. Man bruger sanktioner mod Saddam Hussein , som stadig er ved magten , som pskud til at foretage et folkedrab p den irakiske befolkning .
Den angivelige rsag er kernevben , hvis eksistens ikke er blevet pvist .
<P>
Jeg vil derfor sprge Rdet , om det er klar over , at dette folkedrab , som er foreget igennem 10 r , ikke kan fortstte , om det vil krve ophvelse af embargoen mod Iraks befolkning , og om det agter at skride til foranstaltninger til beskyttelse af den irakiske befolkning , ogs selv om det kommer til at st alene .
<SPEAKER ID=194 NAME="Moscovici">
For det frste tror jeg faktisk - selv om jeg er nybegynder i denne funktion - at der findes regler for denne meget specielle velse , iflge hvilke sprgsmlene bliver oversat p Parlamentets ansvar , hvilket gr det muligt for Rdet at svare yderst prcist p dem .
<P>
For det andet vil jeg ganske enkelt sl fast , at der er ingen som gennem disse resolutioner indestr for Saddam Husseins regime , og jeg tror ikke udtrykket folkedrab er berettiget - i det foreliggende tilflde anvendt om dem , hvis jeg ellers har forstet det rigtigt , som har indfrt sanktionerne .
Det er hverken Frankrigs eller Rdets holdning .
<SPEAKER ID=195 NAME="Formanden">
Der er ikke grundlag for en debat om forholdet mellem Rdet og Parlamentet med hensyn til sprgsmlene , for s ville vi tage tid fra besvarelsen af sprgsmlene .
<P>
Men jeg skal sige , at der er seks sprgsml , som , til trods for at de kom frem i behrig form p nogle sprog , og p grund af en helligdag , tror jeg , i Luxembourg , desvrre ikke kom frem til Rdet p alle sprog .
Og Rdet har besluttet ikke at besvare dem .
<P>
Under alle omstndigheder kan Formandskonferencen tage den diskussion , der drejer sig om dette forhold og om de situationer , der mtte opst .
<P>
Sprgsml nr . 7 af Esko Seppnen ( H-0542 / 00 ) :
<P>
Om : Visse EU-landes alliancefrihed
<P>
P topmdet i Feira blev EU ' s forsvarsdimension behandlet , og sprgsmlet er p dagsordenen for regeringskonferencen .
Visse EU-lande er ikke medlemmer af den militre alliance NATO .
Hvad mener Rdet om disse landes stilling i EU ' s kommende forsvarssamarbejde , og mener formandskabet , at de medlemslande , der er med i alliancen , respekterer disse landes nske om at bevare deres alliancefrihed ?
<SPEAKER ID=196 NAME="Moscovici">
Der er ikke noget problem mellem Parlamentet og Kommissionen .
Sagen er bare , at man har forklaret os velsen p en srlig mde , og at det faktisk er reglen , at vi fr sprgsmlene oversat , s vi kan svare p dem , i modsat fald skulle vi begive os ud i en improviseringsvelse , som risikerer at blive af drlig kvalitet .
<P>
Jeg vender tilbage til det sprgsml , der er stillet . Artikel 17 i traktaten om Den Europiske Union fastslr , at Unionens politik i nrvrende artikels forstand ikke pvirker den srlige karakter af visse medlemsstaters , herunder de alliancefrie landes , sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
P samme mde respekterer denne politik de forpligtelser , som visse medlemsstater , der anser deres flles forsvar for at vre sikret inden for rammerne af NATO , har som flge af Den Nordatlantiske Traktat , og at den er forenelig med den flles sikkerheds- og forsvarspolitik , som er aftalt inden for disse rammer .
<P>
Efter Amsterdam har Den Europiske Union taget fat p en proces , hvis ml er at gre den i stand til at tage alle de ndvendige skridt for at skride til handling inden for et omrde med konfliktforebyggelse og kriseforvaltning , som er defineret i traktaten om Den Europiske Union , det man kalder Petersberg-missioner , uden at foregribe medlemsstaternes holdning til deres medlemskab eller ikke-medlemskab af NATO eller af Den Vesteuropiske Union .
Dette blev stadfstet i formandskabets beretning , som blev godkendt af Det Europiske Rd i Helsinki .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. minister , p topmdet i Feira besluttede man at ge fleksibiliteten .
Jeg har tolket sagen sledes , at denne fleksibilitet tages i anvendelse ogs i sager inden for den anden sjle , udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Er Deres tolkning den samme ?
Samtidig har jeg fulgt med i den franske prsidents tanker om , hvordan landene i Den Europiske Union br udvikle sig i forskellig takt , og at der om muligt skal vre en hrd , solid kerne bestende af nogle pionerlande .
Mener De , at et land , som ikke er med i en militr alliance , kan tilhre denne hrde kerne - som Kommissionens tidligere formand , Jaques Delors , kaldte den ?
<SPEAKER ID=198 NAME="Moscovici">
Stillet p denne mde er sprgsmlet uhyre komplekst . Det refererer til hele regeringskonferencen , s jeg vil besvare det mere dybtgende ved en kommende lejlighed .
<P>
Jeg vil blot understrege , at vi i Feira faktisk demonstrerede , at det var vores nske , at den eksisterende ramme ogs skulle give plads til de alliancefrie lande og de lande , der ikke er medlemmer af NATO , og hvis det er denne form for fleksibilitet , De efterlyser , s vil den uden nogen tvivl blive en realitet .
<P>
Hvad angr resten , fr vi mulighed for igen at tale om mden , hvorp Europas forsvarssamarbejde og det tttere indbyrdes samarbejde p omrdet udvikler sig .
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=200 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0545 / 00 ) :
<P>
Om : Det franske formandskabs prioritering med henblik p forfremmelse af kvinder Hvilke konkrete prioriterede foranstaltninger agter det franske formandskab at ivrkstte for at forbedre de europiske kvinders situation ?
<SPEAKER ID=201 NAME="Moscovici">
Fru Nicole Pry , min kollega , statssekretren med ansvarsomrde om kvinders rettigheder , vil allerede i nste uge fremlgge formandskabets program p dette omrde for Deres kompetente udvalg
<P>
Jeg vil sige s meget som , at Rdet under det franske formandskab skal behandle et vist antal sager , som vedrrer ligheden mellem mnd og kvinder .
Allerfrst har Kommissionen netop sendt en redegrelse til Rdet med titlen " P vej mod en EF-rammestrategi for ligestilling mellem mnd og kvinder " , foruden et forslag til Rdets afgrelse om et program til sttte for fllesskabernes strategi i forbindelse med lighed mellem kvinder og mnd , et forslag fra Europa-Parlamentet og Rdet om ndring af direktiv 67 / 207 / EF om indfrelse af princippet om ligebehandling mellem mnd og kvinder , for s vidt angr - og dette er helt afgrende - adgang til beskftigelse , uddannelse , erhvervsuddannelse og arbejdsvilkr .
Det franske formandskab , det siger jeg Dem med eftertryk , har allerede programlagt , at Kommsissionen skal fremlgge disse tekster .
<P>
Hvad angr forslaget til afgrelse om et program p grundlag af traktatens artikel 13 , har formandskabet , i den udstrkning programmet skal trde i kraft den 1. januar 2001 , som mlstning at f det vedtaget p mdet i Rdet ( arbejds- og socialministrene ) den 28. november i r .
Nr det glder forslaget til direktiv , vil det franske formandskab lgge sig i selen for at f arbejdet til at n s langt som vel muligt .
Ud over disse lovgivningsmssige tekster vil Rdet g i gang med , i lighed med tidligere r , at undersge medlemsstaternes gennemfrelse af handlingsprogrammet fra Beijing .
<P>
Endvidere vil det franske formandskab arrangere to manifestationer p omrdet : en ministerkonference , den 27. oktober i Paris , forbeholdt tre emner - kvinder og beslutningstagning , sammenhngen mellem familieliv og arbejdsliv samt mainstreaming - og desuden et kollokvium om lighed p jobbet , den 24. oktober i Paris , omhandlende diskrimination i lnarbejdet og vanskelighederne ved at komme i arbejde igen .
<P>
De kan alts vre forvisset om , at ligheden mellem mnd og kvinder vil have det franske formandskabs helt srlige bevgenhed .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , jeg er formanden for Rdet , hr .
Moscovici , meget taknemmelig for dette s lovende svar , der tillige stter handling bag noget , som prsidenten for Den Franske Republik , hr . Chirac , sagde i formiddag , da han slog fast , at det franske formandskab er ambitist og konkret .
Det har De bevist med dette svar . Hr .
Chirac har ogs sagt til os , at et af de mest interessante emner , som det franske formandskab skal behandle , er foreningen mellem familielivet og arbejdslivet .
I den forbindelse ville jeg sprge Dem , hvordan det undgs , at dette ndvendige begreb misbruges til at skubbe kvinderne mere i baggrunden og ogs , hvilken rolle mndene skal spille for at forene familielivet og arbejdslivet .
<SPEAKER ID=203 NAME="Moscovici">
S indbildsk vil jeg ikke vre , s meget mere som hanknnet er en meget forskellig strrelse , og ikke et kn , der er p en bestemt mde .
Nej , jeg tror , det klogeste mske er at drfte dette lidt mere med fru Pry og her kun sige , at set ud fra et filosofisk synspunkt , hvis man kombinerer familielevet med arbejdslivet , s er det sikkert ikke for at stille kvinderne ugunstigt eller for at vende tilbage til en helt igennem traditionel model , men tvrtimod for at bevge os frem mod det , der er vores flles vilje , det vil sige reel lighed mellem kvinder og mnd .
Det er vigtigt at benytte de rigtige midler , og mnds bidrag til familielivet er utvivlsomt et af disse midler .
<SPEAKER ID=204 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=205 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0552 / 00 ) :
<P>
Om : Rdets syn p retssagen mod Pelinka i strig Professor Anton Pelinka fremsatte den 1. maj 1999 en udtalelse p den italienske tv-kanal RAI om Frihedspartiets Jrg Haiders tidligere udtalelser med tilknytning til nationalsocialismen .
Den 11. maj 2000 afsagde en domstol i Wien ( Landesgericht fr Strafsachen ) dom over professor Pelinka for at have bagvasket Jrg Haider . Pelinka idmtes bder p 60.000 schilling .
Sagen frtes af Haiders advokat Dieter Bhmdorfer , der nu er strigs justitsminister .
<P>
Er Pelinkas udtalelse ikke udtryk for noget , som ligger inden for rammerne for , hvad der m accepteres i et demokrati ?
Sprgsmlet er , om strigs domstol har gjort sig skyldig i et alvorligt indgreb i ytringsfriheden generelt og i den akademiske frihed i srdeleshed , da strig er medlem af Europardet og EU , hvor EU-traktatens artikel 6 , stk . 2 , anfrer , at Unionen som almene principper skal respektere de grundlggende rettigheder , sledes som de garanteres ved den europiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og de grundlggende frihedsrettigheder .
<P>
Hvad mener Rdet om , at en medlemsstats justitsminister aktivt frer en retssag , der helt klart stter sig ud over ovennvnte konvention og traktat ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Moscovici">
Mit svar bliver yderst kort .
Det bestr i at sige , at Rdet naturligvis er informeret om denne srlige situation , som uden tvivl langtfra er let .
Ikke desto mindre , og det m De forst , er det ikke Rdets opgave at kommentere domstolsafgrelser .
Lige s lidt som det kan fremkomme med vurderinger af , hvorledes en retsinstans fungerer i en af medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=207 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg takker det franske formandskab for det kortfattede svar .
Jeg har dog to tillgssprgsml , da det drejer sig om en meget alvorlig sag af meget tvivlsom karakter set ud fra et demokratisk synspunkt .
<P>
14 medlemsstater har tnkt sig at bede eksperter fra Europardet om at undersge visse forhold i strig .
Mit frste sprgsml er , om det franske formandskab mener , at denne anmodning om en undersgelse ogs skal omfatte sagen Pelinka , hvilket ville vre rimeligt .
<P>
Mit andet sprgsml drejer sig om artikel 6 og 7 i traktaten , som handler om grundlggende rettigheder .
Er der iflge det franske formandskab grund til at undersge denne sag i henhold til artikel 6 og 7 i traktaten ?
<SPEAKER ID=208 NAME="Moscovici">
P dette punkt vil jeg simpelthen erindre om , at det portugisiske formandskab , som handlede med megen situationsfornemmelse , flte sig foranlediget til for nogle dage siden at tage nogle forholdsregler , ikke i Rdets navn , men p vegne af de 14 . Disse forholdsregler bakkede vi op om , og disse forholdsregler vil vi hndhve bde i evalueringen af situationen i strig og i opretholdelsen af sanktionerne .
Vi vil holde os til disse forholdsregler , uden at indfre flere , men naturligvis ogs uden at skre nogen bort , s lnge der ikke foreligger beviser for en omfattende evaluering bde af situationen og af FP ' s politiske natur .
<SPEAKER ID=209 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , strig har meget strenge forbudslove mod fascisme og nationalsocialisme , og der er gentagne gange faldet domme i sdanne sager i de seneste r .
Ser formanden for Rdet lignende eller bedre lovgivninger i andre stater ?
Vil Rdet fortsat ignorere den overtrdelse af de europiske traktater , som er opstet med sanktionerne mod strig - disse sanktioner blev vedtaget af de 14 regeringschefer - undlade at komme med en udtalelse om det og dermed fortsat overtrde traktaten ?
Vil bilaterale beslutninger heller ikke fremover blive behandlet i Rdet ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Moscovici">
Jeg mente p forhnd at have besvaret sprgsmlet , for s vidt angr opretholdelsen af forholdsreglerne , og samtidig hvad angr evalueringen af situationen .
Hvad det vrige angr , er jeg ikke i stand til at udtale mig med nogen njagtighed om den retlige eller juridiske situation i strig . Men jeg ved , at der er andre lande , hvor den politiske situation forekommer mig mere misundelsesvrdig .
Og her udtaler jeg mig ikke som fungerende formand for Rdet , men som minister i en regering .
<SPEAKER ID=211 NAME="Formanden">
Det andet tillgssprgsml stilles af hr .
Ford , og jeg skal minde om , at han er ophavsmand til det nste sprgsml , nr .
10 , som ikke vil blive besvaret som sprgsml nr . 10 , fordi det er et af de seks sprgsml , der ikke kom frem til Rdet oversat til alle sprog .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg vil gerne udtrykke min bekymring over , at ingen i det franske formandskab kan lse noget andet europisk sprog end fransk .
Vil formandskabet ogs i denne forbindelse bekrfte , at det i henhold til traktaten er de 14 - minus det pgldende land - som skal fremstte en henstilling om at ophve strigs medlemskab , hvis det skulle blive ndvendigt ?
Jeg siger ikke , at det er ndvendigt , men hvis det skulle blive ndvendigt , kan vi s forvente en udtalelse fra formandskabet om , at denne sag faktisk vkker nogen bekymring ?
Er det ikke korrekt , at den samme person ikke br vre dommer , nvning og bddel , og at den , der fremstter anklagen , ikke br vre justitsminister samtidig ?
Ville man ikke kritisere en sdan situation , hvis den opstod i f.eks. Zimbabwe eller en anden del af verden ?
<SPEAKER ID=213 NAME="Moscovici">
om det franske formandskabs mulige evne til at forst andre sprog end fransk .
Vi er ikke alle ustuderede rvere eller analfabeter .
Der er simpelthen regler for overfrsler , som gr , at disse sprgsml mellem Parlamentet og Rdet rent faktisk ikke er net frem i dag .
Jeg hber oprigtigt , at tingene falder p plads til de kommende mdeperioder , med eller uden oversttelse .
Det er et sprgsml om en mindre justering .
<P>
Hvad det vrige angr , s har det franske formandskab , som De vil have forstet , i sinde at indrette sig efter de forholdsregler , der allerede er vedtaget af de 14 .
Og nr man siger , at det er de 14 , ved man ogs godt , at det ikke ligefrem er et rdsanliggende , men et anliggende mellem de 14 medlemsstater og n mere .
I vrigt vil jeg gentage , at disse forholdsregler er strengt bilaterale og ikke rokker det mindste ved , at strig er en medlemsstat i Den Europiske Union , hvor det har adgang til alle institutioner , hvor det deltager p alle niveauer , og hvor det , s lnge vi har formandskabet , vil blive behandlet som sdant , det vil sige som et fuldgyldigt medlem af Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , jeg bad formanden besvare mit sprgsml om , hvorvidt artikel 7 i traktaten faktisk krver , at de 14 skal gribe ind i sager , hvor der stilles sprgsmlstegn ved et lands menneskerettigheder .
Han synes at antyde , at det skal afgres af formanden og ikke af 14 st bilaterale relationer .
<SPEAKER ID=215 NAME="Moscovici">
Jeg tror , der er en mindre misforstelse i denne sag .
Ingen har noget nske om at smide strig ud af Den Europiske Union , og det har jeg lige forklaret for et jeblik siden .
Samtidig er disse forholdregler blevet truffet af 14 medlemsstater p et politisk grundlag . Og vi vil blive ved med at handle p et politisk grundlag , samtidig med at vi fuldt ud respekterer strigs rettigheder i Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=216 NAME="Formanden">
Det er et af de sprgsml , der ikke vil blive besvaret af Rdet , fordi det ikke kom frem til Rdet p alle sprog i rette tid .
<P>
Parlamentet vil overveje dette problem , men i dag vil vi ikke diskutere det mere , hvis De er enige med mig i det .
<P>
Sprgsml nr . 11 af Maj Theorin ( H-0554 / 00 ) :
<P>
Om : ICC
<P>
Kommissionen - isr kommissren for bistandssprgsml - spillede en vigtig rolle med hensyn til at oprette den nye permanente internationale krigsforbryderdomstol ( ICC ) i juni 1998 .
<P>
Vedtagelsen af Rom-traktaten - som ligger til grund for ICC - var et vigtigt skridt med hensyn til at bryde tendensen med systematisk anvendelse af voldtgter som en krigsstrategi .
Traktaten er det frste internationale dokument , som enigt fastslr , at voldtgt , seksuelt slaveri og ptvungen graviditet kan behandles som forbrydelse mod menneskeheden og krigsforbrydelser .
<P>
Men for at kunne realiseres skal 60 stater ratificere Rom-traktaten .
Selv om alle EU ' s medlemsstater har underskrevet , har desvrre kun Italien ratificeret traktaten .
<P>
Hvilke foranstaltninger agter Rdet at trffe for at sikre , at EU ' s medlemsstater ogs ratificerer traktaten ?
<SPEAKER ID=217 NAME="Moscovici">
Jeg m anmode det rede medlem om , hvis hun vil have et prcist svar p dette sprgsml , at henholde sig til den mundtlige foresprgsel H-0217 / 00 , som hr . Cushnahan fremsatte under sessionen i marts , i hvilken Rdet anfrte , at det , siden de vedtgter , der udgr grundlaget for den internationale krigsforbryderdomstol , blev vedtaget i Rom den 17. juli 1998 , kraftigt havde opfordret medlemsstaterne til at ratificere dem .
En sdan ratificering , skal vi erindre om , for det er et juridisk princip , henhrer imidlertid udelukkende under medlemsstaternes kompetence , idet de er suverne p dette omrde .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand , det er gldeligt , at Frankrig og Belgien i disse dage har ratificeret traktaten om den internationale krigsforbryderdomstol , men jeg er alligevel meget bekymret over udviklingen .
Det er nu to r siden , at traktaten fra Rom-konferencen blev underskrevet , og kun en femtedel af de stater , som er ndvendige , har ratificeret vedtagelsen af en permanent , internationel krigsforbryderdomstol .
Med den fart er det tvivlsomt , om vi kan overholde vores deadline i december .
<P>
Jeg mener , at EU br vre frende i udarbejdelsen af et internationalt retssystem , og nr de nationale retssystemer ikke fungerer , m det internationale samfund vre klar til at gribe ind over for de vrste forbrydere .
Det glder ikke mindst overfald p kvinder og piger og de mangler , som vi ved forekommer i udformningen og gennemfrelsen af 1990 ' ernes krigsforbryderdomstole for Rwanda og Jugoslavien .
Det viser tydeligt , at det nuvrende system er utilstrkkeligt til at behandle forbrydelser som ptvungen graviditet , seksuelt slaveri og systematisk voldtgt .
<P>
Hvis ICC skal realiseres og fungere effektivt , skal der vre bred , international opbakning .
Jeg m derfor sprge Rdet , om det har planer om at vedtage srlige initiativer for at fremme ratificeringen , ogs med hensyn til lande uden for EU .
Rusland og USA er vigtige i denne sammenhng .
<SPEAKER ID=219 NAME="Moscovici">
Endnu en gang , Rdet er af den opfattelse , at den heldige afslutning p konferencen for nedsttelse af den internationale krigsforbryderdomstol var en historisk begivenhed , som betd , at man kan handle p en mde , s verden bliver et bde sikrere og mere retfrdigt sted at leve .
Hvordan kunne man forestille sig en strkere stillingtagen samtidig . Vi kan ikke gribe ind over for staternes suvernitet i sprgsml om at ratificere traktater .
<P>
Jeg vil gre opmrksom p , at Frankrig f.eks. ogs har ratificeret denne traktat , som det sttter energisk , og jeg har f.eks. for nogle mneder siden deltaget ved den franske prsidents side under et besg i Haag , hvor vi aflagde besg i den internationale krigsforbryderdomstol for eks-Jugoslavien .
Dette blot for at sige , i hvor hj grad vi fler os forpligtet i denne sag . Men overtalelse og tilskyndelse er vores eneste vben .
<SPEAKER ID=220 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=221 NAME="Concepci Ferrer">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0556 / 00 ) :
<P>
Om : Handlen med diamanter som rsag til konflikter i Afrika Det har vist sig , at volden - det vre sig i Sierra Leone eller i Landene omkring De Store Ser - hnger sammen med monopolerne p mineralforekomsterne i omrdet og kampene om kontrollen med de pgldende monopoler .
<P>
En rkke medlemsstater , som f.eks. Det Forenede Kongerige , overvejer et forbud mod import af diamanter fra Sierra Leone , da der er tydelige beviser p , at handlen med delstene har bidraget og bidrager til at finansiere RUF-guerillaen .
<P>
Overvejer Rdet at forsge at pvirke handlen med diamanter fra Sierra Leone og Landene omkring De Store Ser som et middel til at fremme freden i omrdet ?
<P>
Kan Rdet i bekrftende fald oplyse , hvilke foranstaltninger den allerede har ivrksat eller agter at ivrkstte med henblik herp i den nrmeste fremtid ?
<SPEAKER ID=222 NAME="Moscovici">
Rdet har gentagne gange udtrykt sin bekymring over den forbudte handel med de diamanter , som giver nring til konflikterne i et antal lande i Afrika , i srdeleshed Angola , Den Demokratiske Republik Congo og Sierra Leone .
<P>
For nylig , den 13. juni , advarede Rdet Liberias regering om , at hvis den ikke optrdte p en ansvarlig mde over for Sierra Leone , specielt hvad angr den forbudte handel med diamanter , s ville Den Europiske Union tage hjde herfor i sin politik , isr i forbindelse med Lom-konventionen .
<P>
Jeg skal imidlertid prcisere , at Rdet endnu ikke har drftet de initiativer , Det Forenede Kongerige har foreslet De Forenede Nationers Sikkerhedsrd , og det har heller ikke haft kontakt med de strste importrer af diamanter med det forml at forhindre den ulovlige diamanthandel .
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer">
Hr. formand for Rdet , jeg beklager virkelig Deres svar .
Jeg mener , at problemet i forbindelse med handlen med diamanter , som har krvet og vil krve mange menneskeliv i fremtiden , fortjener en meget fastere og mere engageret opmrksomhed fra Rdets side .
Jeg kan naturligvis ikke bebrejde Dem , fordi De netop har overtaget formandskabet , men jeg vil opfordre Dem til at trffe beslutninger , der er meget mere energiske og slagkraftige .
<P>
Den Europiske Union er forpligtet til at fremme fred og stabilitet ikke bare i Europa , men i verden .
Og hvis diamanterne ikke kontrolleres , er det indlysende , at fred og stabilitet ikke kan fremmes i Afrika .
<P>
For Sierra Leones vedkommende havde Storbritannien stttet forbuddet , og Frankrig p sin vis ogs .
Rdet kunne fremme et generelt forbud mod import af alle diamanter fra Afrika og isr kontrol af certifikater .
Vi ved , at det er foranstaltninger , der er vanskelige at gennemfre , men under alle omstndigheder ville ethvert fremskridt i den retning redde menneskeliv og bidrage til , at meget dramatiske konflikter p det afrikanske kontinent stilner af .
<SPEAKER ID=224 NAME="Moscovici">
Ja , jeg har simpelthen fremlagt , hvordan det stod til med arbejdet i Rdet . Det vil under ingen omstndigheder sige , at vi ikke er ganske srligt opmrksomme p det , og at vi ikke vil holde Dem regelmssigt informeret .
Jeg har simpelthen bare informeret om tingenes tilstand .
<SPEAKER ID=225 NAME="Formanden">
Hr. formand for Rdet , sprgsml nr . 13 er et af de seks sprgsml , der ikke vil blive besvaret af Rdet i dag p grund af forskriftsmssige problemer .
<P>
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 14 .
<P>
Sprgsml nr .
15 af hr . Medina Ortega besvares ikke , fordi emnet er opfrt p dagsordenen for denne mdeperiode .
<SPEAKER ID=226 NAME="Ioannis Marinos">
Sprgsml nr . 16 af ( H-0565 / 00 ) :
<P>
Om : Tyrkiske kampflys krnkelser af det grske luftrum Cypern , der om ganske f r vil blive optaget i EU , udsttes til stadighed for tyrkiske angreb .
Foruden den efter 26 r fortsat bestende besttelse fra den tyrkiske hrs side af 37 % af landets territorium , udsttes dets status som uafhngigt land nsten dagligt for prvelser fra Tyrkiet , som ogs er et ansgerland til EU . Seneste konfrontation var de massive krnkelser den 27. og 30. april samt den 1 .
, 4 .
, 5 .
, 8 .
, 9 .
, 10 .
, 12 .
, 17 .
, 18 . , 19. og 26. maj 2000 af Cyperns og FIR Lefkosias luftrum fra i alt 78 kampfly , som nu er indklaget for FN ' s generalsekretr , Kofi Annan .
Klagen blev overrakt p officiel vis af Cyperns faste reprsentant ved De Forenede Nationer , ambassadr Zakcheos , til Kofi Annan den 5. juni .
Hvad er Rdets officielle holdning til disse krnkelser af et lands luftrum , et land , der er en suvern stat , medlem af FN og ansgerland til EU , og i hvilket omfang kan den strategi , som Tyrkiet forflger betragtes som vrende forenelig med den adfrd , som br prge moderne europiske stater
<SPEAKER ID=227 NAME="Moscovici">
Det rede medlem har henledt Rdets opmrksomhed p tyrkiske militrflys krnkelser af Republikken Cyperns luftrum .
Rdet lgger megen vgt p princippet om suvernitet , og det kan derfor ikke gre andet end at gentage sin opbakning til De Forenede Nationers Sikkerhedsrds resolution 353 af 20. juli 1974 og De Forenende Nationers Generalforsamlings resolution 3212 af 1. november 1974 , som anmoder alle stater om at respektere Republikken Cyperns suvernitet .
<P>
Rdet forventer naturligvis af ethvert ansgerland , at det opfrer sig i overensstemmelse med de europiske vrdier og etablerer gode naborelationer med sine naboer .
<P>
Hvad angr Cypern , finder forligsprocessen sted under De Forenede Nationers gide .
Rdet , som sttter De Forenede Nationers Generalsekretrs anstrengelser , forventer af Tyrkiet , som af de andre parter , at det medvirker til , at disse drftelser kan krones med held og munde ud i en retfrdig og varig lsning p det cypriotiske sprgsml .
<SPEAKER ID=228 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
. Jeg vil gerne takke ministeren , men jeg er desvrre ikke tilfreds med hans svar .
Rdet taler hele tiden om et cypriotisk problem , men det , det drejer sig om , er besttelsen af 40 % af et uafhngigt lands territorium , et land , der er medlem af FN , som sger om optagelse i Den Europiske Union , men som overlades til en langt strkere besttelsesmagts forgodtbefindende .
Tyrkiet , der opmuntres til sin skamlse adfrd af Europas og USA ' s tolerante og eftergivende holdning , foretog forleden dag endnu en aggressiv , provokerende handling , som kan fre til krig mellem ligevrdige lande .
De tyrkiske besttelsestropper tog yderligere 200 meter cypriotisk territorium i besiddelse , opstillede en vejsprring ved siden af den sidste britiske vagtbygning og lukkede herved 10 grsk-cyprioter inde , som sledes er blevet gidsler .
<P>
Sprgsmlet til Rdet er , om det endnu en gang vil tolerere Tyrkiets aggressive adfrd uden en definitiv reaktion .
Hvornr indser man , at Tyrkiet hner den internationale lov og orden , gr FN utrovrdig , provokerer Den Europiske Union og bringer den grske regering i en vanskelig position ?
Jeg gr opmrksom p , at Grkenland ophvede sit veto mod den tyrkiske ansgning p grundlag af de vrige 14 landes lfter om ndret adfrd fra tyrkisk side .
Tyrkiet tror mske , at det kan efterleve sine aftaler , som om det var Mnchen-aftalen , og derfor fortstter det den samme linje ?
<SPEAKER ID=229 NAME="Moscovici">
Jeg forstod godt sprgsmlet .
Jeg ville simpelthen gentage mit svar ved at understrege , at man ikke kunne hvde , at Tyrkiet fra alle sider blev tilskyndet til en agressiv holdning .
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="EL" NAME="Zacharakis">
. Hr. formand , jeg forstr , at De ikke er villig til at give et klart og uforbeholdent svar p sprgsml , der drejer sig om Tyrkiets uacceptable adfrd p Cypern .
Lige s uvillige har Deres forgngere i embedet vret til bent at fordmme Tyrkiet , og jeg er bange for , at Deres efterflgere vil have den samme holdning , eftersom man har valgt den bl.a. amerikansk inspirerede dobbeltmoralske strategi over for Tyrkiet og den meget nemme metode , hvor man hele tiden gr brug af pskud som f.eks. den lsning p cypernproblemet , som man i 26 r har ment var p vej , hvorfor det skulle vre ndvendigt at pacificere Ankaras strmand , Denktash .
<P>
Jeg vil dog alligevel vove at stille et sprgsml mere i hb om denne gang at f et tilfredsstillende svar fra Dem .
Er det franske formandskab parat til og indstillet p at g bort fra denne Pontius Pilatus-agtige fremgangsmde og p Den Europiske Unions vegne gre det helt klart over for Tyrkiet , for det frste at Cypern vil blive optaget som fuldgyldigt medlem af EU , uanset om der er opnet en lsning p cypernproblemet , idet en sdan lsning har vist sig at vre urealistisk p grund af tyrkisk uforsonlighed , og for det andet at Tyrkiet vil forblive ansgerland p ubestemt tid , s lnge det fortstter med at krnke grundlggende principper inden for folkeretten og de europiske idealer ?
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=232 NAME="Olivier Dupuis">
Sprgsml nr . 17 af ( H-0569 / 00 ) :
<P>
Om : Milosevic I de seneste dage har det i talrige medier forlydt , at en EU-medlemsstat for jeblikket arbejder som mellemmand for at finde en lsning p den alvorlige situation i Serbien .
Stadig iflge medierne arbejder den pgldende medlemsstat - sammen med en rkke andre medlemmer af det internationale samfund - p en lsning , der indebrer , at Milosevic og hans familie fr tildelt beskyttet eksil og dermed immunitet i forhold til det internationale tribunal for forbrydelser i det tidligere Jugoslavien til gengld for en opgivelse af magten .
<P>
Mener Rdet ikke , at en sdan lsning , sfremt den bliver gennemfrt , ville vre en fuldstndig kovending i forhold til EU ' s hidtidige politik i forhold til personer , der er anklaget ved det internationale tribunal for forbrydelser i det tidligere Jugoslavien ?
Mener Rdet endvidere ikke , at en sdan kovending ville f meget alvorlige flger for den kommende internationale straffedomstols trovrdighed ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Moscovici">
De indiskretioner , det rede medlem hentyder til , som en del af den internationale presse har offentliggjort vedrrende diskrete underhandlinger mellem visse regeringer med det ml at sikre prsident Milosevic og hans familie et beskyttet eksil , er blevet officielt dementeret af talsmnd for de berrte regeringer .
<P>
Den Europiske Unions politik , der gr ud p at give den internationale krigsforbryderdomstol fuld og ubetinget sttte , hvad angr forbrydelser beget i eks-Jugoslavien og enhver aktion , der er sat i vrk for at forflge og overdrage personer , der er sigtet for forbrydelser , til den internationale retfrdighed , kan jeg forsikre Dem for , forbliver aldeles og fuldstndig uforandret .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. minister , Deres svar tilfredsstiller mig fuldt ud , og jeg kan forst , at De har et problem med stemmen .
Mdet har trukket lnge nok ud . Jeg takker Dem meget .
God begyndelse og held og lykke med det fortsatte formandskab .
<SPEAKER ID=235 NAME="Formanden">
Vi takker ogs Dem , hr. minister , for Deres tilstedevrelse , og vi nsker Dem naturligvis god bedring med forklelsen .
Jeg er ogs ramt af den .
Man skal passe p med disse sommerforklelser .
<P>
Da den tid , der var afsat til sprgetid til Rdet , er udlbet , besvares sprgsml nr .
18 , 21 og 24 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.45 og genoptaget kl .
21.00 ) . <CHAPTER ID=10>
Forslag til tillgs- og ndringsbudget for regnskabsret 2000
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende to betnkninger :
<P>
A5-0183 / 2000 af Bourlanges for Budgetudvalget om forslag til tillgs- og ndringsbudget nr . 1 / 2000 til De Europiske Fllesskabers almindelige budget for regnskabsret 2000 ( C5-0314 / 2000 ) ;
<P>

<P>
A5-0192 / 2000 af Virrankoski for Budgetudvalget om forslag til De Europiske Fllesskabers tillgs- og ndringsbudget 2 / 2000 for regnskabsret 2000 ( SEK ( 2000 ) 1095 - C5-0342 / 2000 ) .
<P>
Da hr .
Bourlanges endnu ikke er i salen , vil jeg frst give ordet til hr .
Virrankoski i fem minutter .
<SPEAKER ID=237 NAME="Virrankoski">
Hr. formand , forslag til ndrings- og tillgsbudget nr .
2 / 2000 , som nu er til behandling , indeholder bevillinger til Rdet og Parlamentet .
Strrelsen p Rdets budget er 6,635 millioner euro .
Dette gr til udenrigs- og sikkerhedspolitikken samt forsvarspolitikken .
Til leje , sanering og indretning af en ny bygning budgetterer man med 5,877 millioner .
Bygningen er til personalet inden for udenrigs- og sikkerhedspolitikken .
Dertil hrer bl.a. Den Europiske Unions militrstab , hvor de militreksperter , der overfres fra medlemsstaterne , skal stationeres .
Antallet af disse lader til i den indledende fase at blive p 45 , men det vokser senere til 60 eller sgar 90 personer .
Udgifterne til deres ln bliver p 758.000 euro , nr ret er get .
Efter den gamle gentlemanaftale er der ingen af institutionerne - hverken Rdet eller Parlamentet - som har blandet sig i den andens budgetforslag .
<P>
For Europa-Parlamentets vedkommende indeholder ndrings- og tillgsbudgettet en bevilling p 15 millioner euro til ekstra forudbetaling for lokaler beliggende i Bruxelles .
Dette reducerer den rlige renteomkostning med 2,2 millioner euro i lbet af ti r .
Efter disse bevillinger er der 69,1 millioner euro op til margenen for de finansielle overslag .
<P>
Til finansiering af disse lokaler , alts Spinelli-bygningen , afsatte Budgetudvalget allerede ved C6 / 2000 38 millioner euro af dette rs ubrugte midler .
Da ogs formanden for sin egen del har kunnet foretage overfrsler til dette forml , kan man alt i alt i denne forbindelse anvende ca . 58 millioner euro til fremskudte afbetalinger , hvilket i lbet af 10 r mindsker den rlige betaling med ca .
8-9 millioner for Parlamentets vedkommende , hvilket er en stor lettelse .
Det er fornuftigt af Europa-Parlamentet at betale sine lokaler forud . Sledes sparer man renteudgifter , og samtidig fr man et spillerum i Parlamentets budget for de kommende r .
Dette spillerum fr man brug for , nr Parlamentets andre udgifter med udvidelse mod st kommer til at vokse .
<P>
Iflge ndrings- og tillgsbudget nr .
2 / 2000 stiger Parlamentets andel af udgifterne til udgiftsomrde 5 , eller administrationsudgifterne , til 20,41 % , hvilket er lidt over det loft p 20 % , som Parlamentet selv har sat .
Fra starten var administrationsudgifternes andel , da man lavede budgettet , p under 20 % .
Da det er hjst sandsynligt , at en betydelig del af bevillingerne - 60 millioner euro - til bl.a. medlemmernes statut - forbliver ubrugt , og da over halvdelen af ret allerede er get , kan dette loft revideres p ny sidst p ret .
P den anden side m det bemrkes , at Parlamentet sparer penge , da investeringen er yderst fornuftig .
<P>
Rdets budget er interessant , da det for frste gang indeholder bevillinger til den flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
Man skaber strukturer til , at forsvarsdimensionen kan knyttes til Rdet som en mere permanent del i overensstemmelse med konklusionerne fra EU ' s arbejde p topmdet i Helsinki .
Dette sprgsml bliver yderst vanskeligt for de sm , forsvarslse lande som f.eks. Finland .
Flgerne af krisehndteringsoperationen i Kosovo er skrmmende .
Hvor bred er berettigelsen af de humanitre militraktioner , og hvad er grnserne for dem ?
Det store problem er den kommende budgetteknik .
Oprettelsestraktatens artikel 28 er uklar , specielt hvad angr den flles sikkerheds- , forsvars- og militrpolitik .
De administrative udgifter hrer til EU ' s budget , men inden for aktionsudgifterne har Rdet uindskrnkede befjelser .
Hvad er sledes den kommende praksis , og hvor mange af disse udgifter forsges overfrt til udgiftsomrde 4 - foranstaltninger udadtil - som allerede nu er overbelastet ?
Under de kommende forhandlinger m man f kategoriseret udgifterne klarere og svarende bedre til Parlamentets nsker .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
Fr jeg giver ordet til hr . Bourlanges i fem minutter , vil jeg gerne gre opmrksom p , at vi i dag har en endels dagsorden foran os , og jeg anmoder derfor om , at De s vidt muligt holder Dem til taletiden , ellers bliver vi ikke frdige p denne side af midnat .
Det er ikke godt for nogen af deltagerne !
<SPEAKER ID=239 NAME="Bourlanges">
Hr. formand , jeg vil forsge at flge Deres forstandige rd .
<P>
Det tillgs- og ndringsbudget , der er forelagt Dem , burde ikke give anledning til strre problemer . Af en ganske simpel grund , og det er , selv om det gr det muligt - og det er en tilfredsstillende nyskabelse for Parlamentet - at introducere et vist antal budgetmssige elementer og valg , der passer ind i dets planer og falder i dets smag , s er det i det store og hele et projekt , der er tilfredsstillende for Rdet .
<P>
Faktisk er Rdet den store vinder i det projekt , der er forelagt Dem . En legitim vinder , det er ikke en vinder p vores bekostning , det er kort og godt en vinder .
Det er en vinder , fordi dette budget grundlggende stiler mod at give Rdet mulighed for at generhverve de overskydende saldi fra sidste rs budget , nemlig 3,2 milliarder euro .
Det frembyder en mindre ydelse , hvad angr godtgrelse til briterne , og det fremviser et strre overskud p egne indtgter , isr fra toldafgifter . Alt dette kan trkkes fra de udgifter , der hviler p Rdet .
<P>
Det projekt , der er blevet Dem forelagt , er alts en god handel for Rdet . Det betyder ikke derfor , at det er en drlig handel for Parlamentet .
Frst og fremmest fordi vi under trilogforhandlingerne er blevet enige om , at det budget , der er blevet Dem forelagt , ikke blot skal reduceres til tilbagebetaling af overskud til medlemslandene , men at der kan tilfjes udgifter , og at det er et reelt tillgs- og ndringsbudget .
Det er en begrnset , men betydningsfuld sejr for Parlamentet .
<P>
Dernst tilfjer vi et vist antal heldige valg oven i handlen .
For det frste tilfjer vi en ekstraordinr sttte p en million ecu til sjldne lgemidler .
Nu da lovgrundlaget eksisterer , kan vi finansiere disse lgemidler .
Det er en prioritetsopgave for det kompetente udvalg , det er ligeledes en prioritetsopgave for budgetudvalget , og det er en prioritetsopgave for Parlamentet .
<P>
For det andet - og det er det andet vigtige udbytte af denne handel - tilfjer vi et vist antal tillgsmidler , der belber sig til 11 millioner euro : fem millioner til den hjtstende reprsentant for Bosnien-Hercegovina , seks millioner til De Forenede Nationers mission i Kosovo i form af civile overgangsadministrationer .
Endnu en gang er der skabt et lovgrundlag .
Vi har midlerne , behovene findes , Kosovo og Bosnien-Hercegovina har frsteprioritet , og vi er besluttet p at finansiere dem . Hvordan skal de finansieres ?
Ja , det gr vi ved at hve belbet som bevillinger til forpligtelser fra European Communities Investment Partners-bevillingerne , der ikke lngere har noget eksistensgrundlag , som eksisterer som bevillinger , men som i kraft af manglende lovgrundlag ikke lngere kan bruges .
Det er alts en udgift , der betales med et offer , som nppe koster os noget .
<P>
Det tredje vigtige element er finansieringen af den ekstraordinre bistand til Montenegro .
Kan De huske , at vi satte os imod , at denne sttte skulle finansieres ved hjlp af midler fra andre eksterne omkostninger , srligt fra Meda ?
Vi har sledes besluttet at finansiere den via krav om indbetaling af margenen , som er p 21 millioner inden for dette udgiftsomrde . Vi har brug for 20 millioner .
Budgethistorien gr op i en hjere enhed .
Vi bruger nsten hele margenen og denne aktion finansieres sledes uden nogen form for nedskring i eller overfrsel fra andre bevillinger . Alt dette er yderst tilfredsstillende .
<P>
Nu - og hermed vil jeg slutte - er det store sprgsml , hvorvidt Rdet vil flge os rent proceduremssigt .
Vi har en frstebehandling fra Rdet , dette er vores frstebehandling , og vi nsker inderligt at komme frem til et resultat p grundlag af vores frstebehandling .
Sagt p anden vis nsker vi , at Rdets andenbehandling , der finder sted den 20. juli , accepterer vores frstebehandling , for hvis det ikke er tilfldet , skal vi starte en ny forhandlingsrunde .
Jeg tror ikke , at det kan vre i Rdets interesse - og jeg er for vrigt ked af , at de ikke kan vre til stede i aften - at gennemfre en andenbehandling .
<P>
Jeg vil desuden pege p en ganske bestemt ting , nemlig at fr vi en andenbehandling , s ville fristerne , sledes som de ville blive fastlagt helt njagtigt , forpligte os til at afholde en session i august for at stemme om dette tillgs- og ndringsbudget ved andenbehandling . Det er selvflgelig udelukket .
Det har altid vret kutyme i Parlamentet og mellem institutionerne , at august mned skulle fredes i fastlggelsen af frister .
Jeg er overbevist om , at Rdet vil overholde denne regel . Det er i Rdets interesse , det er i vores interesse , og det er i vores flles interesse at blive enige om svel procedure som realitet .
<SPEAKER ID=240 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , i dag deler Den Europiske Union og Europa-Parlamentet gaver ud til medlemsstaterne , sknt det kun er juli , fordi vi giver 3,2 milliarder euro i tillgsbudgettet tilbage til , hvor pengene oprindeligt kommer fra .
For at sige det helt tydeligt : Vi har ingen gaver at dele ud , men vi betaler pengene tilbage til , hvor de oprindeligt kommer fra , nemlig fra medlemsstaterne og alts i sidste ende fra skatteborgerne .
<P>
Det viser , at vi omgs midlerne p en meget ordentlig mde , og ordfreren , min ven Jean-Louis Bourlanges , har jo netop kunnet gre rede for tingene p en sober mde .
Derfor vil jeg takke ham og ogs hr . Virrankoski mange gange for tillgsbudgettet , som specielt vedrrer Parlamentet og Rdet .
Vi er sparsommelige , nr det glder budgetmidlerne , det er vores store opgave .
Vi omgs midlerne p en ordentlig mde , ogs det er vores store opgave .
Det var jo et emne , som vi srligt fik lejlighed til at debattere i formiddag .
<P>
Lad mig blot komme med en bemrkning til Rdet .
Nu nr bygningen endelig er til rdighed , hber jeg virkelig , at hr . Solana langt om lnge er i stand til at klare sine aktiviteter , ogs de strengt fortrolige papirer !
Vi har virkelig vigtigere opgaver end sprgsmlet om , hvordan man kan gemme papirer for unskede besgende !
Derfor har jeg med stor iver stttet denne overfrsel af midler , for at vi nu endeligt fr lst denne tekniske problematik , og at intet lngere str i vejen for en resultatorienteret europisk sikkerheds- og forsvarspolitik !
<P>
Hvad angr Parlamentet , gr vi med vores tillgsbudget i retning af at reducere vores rentebelastning yderligere .
Ogs det giver spillerum inden for den margen i udgiftskategori 5 , som vi selv har sat , og det giver os ogs mulighed for at anvende pengene varigt og mere fornuftigt p parlamentsarbejdet og ikke kun til rentebetalinger inden for bygningspolitikken . Derfor kan Det Europiske Folkeparti naturligvis stemme for bde Bourlanges- og Virrankoski-betnkningen .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="DE" NAME="Walter">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , i princippet kan jeg slet ikke tilfje ret meget til det , der er blevet sagt her . Vi vil naturligvis ogs stemme for begge betnkninger .
Jeg taler hovedsageligt om tillgs- og ndringsbudget nr .
1 , der beskftiger sig med , at vi , som hr . Ferber netop har sagt , faktisk har flyttet jul til juli for Rdets skyld .
<P>
Det er vidunderligt for Rdet at f 3,2 milliarder tilbage og skulle planlgge , hvad de s skal bruges til .
Vi ville vre glade for , om dette blev taget til efterretning og diskuteret i lige s hj grad , nr vi diskuterer , at vi sger 200 millioner for at f nste rs almindelige budget til at stemme og finansiere en opgave , der berrer Europa dybt , nemlig Kosovo eller hele Balkan .
Vi taler nu om 3,2 milliarder , alts 16 gange s stort et belb , der tilbagebetales med rette - det tvivler jeg slet ikke p .
Et andet sted drejer det sig s senere sandsynligvis igen om 200 millioner .
Sidste r havde vi dette problem , og i r vil vi sikkert igen st over for et lignende problem .
Efter strrelsesordenen at dmme bliver det mske lidt mere , men i princippet er det ikke anderledes , og vi kommer til at skulle lse dette problem .
Jeg anmoder Rdet om at huske dette , ogs med henblik p de forestende forhandlinger .
<P>
Det ville naturligvis vre sknt , om vi slet ikke behvede at tilbagefre disse penge , som vi nu frer tilbage , hvis der kunne laves en aftale mellem Rdet og Parlamentet om , at vi beholder en del af disse midler til uforudsete udgifter .
Det vil i fremtiden naturligvis muliggre en helt anden omgangsmde med hinanden .
Det er et meget usdvanligt forslag , det indrmmer jeg , men vi br faktisk tnke over sdan noget som en reserve til uforudsete udgifter .
Jeg tror , at det ogs kunne bidrage til en afspnding i forbindelse med de pgldende budgetforhandlinger .
<P>
Jeg vil nvne yderligere to dele af tillgsbudget .
Den ene er , at vi faktisk er i stand til p baggrund af det fremragende forslag fra vores ordfrer Bourlanges at stille 20 millioner til rdighed for Montenegro , hvor vi jo har accepteret den bydende ndvendighed .
Disse 20 millioner skal vi ganske vist skaffe ved at presse citronen til det yderste .
Vi kan ikke afstte de 3,2 milliarder , men m presse citronen til det yderste .
Vi gr ikke efter det engelske udtryk : Put your money where your mouth is , alts , der hvor de er ndvendige , men vi betaler dem derimod tilbage og sger s virkelig de sm ting , de sm rosiner , for at kunne lse vores opgaver .
<P>
Jeg vil bede Rdet om i fremtiden at vre mere tilbageholdende med sine udtalelser og lfter , nr det ikke samtidig fortller os , hvad vi skal stryge i stedet for .
Jeg kan ogs kun bede Rdet om i den nuvrende procedure - vedrrende tillgsbudget nr . 1 - ikke at skabe yderligere problemer ved ikke at stemme for nu .
Vi ville hilse det srdeles velkommen med henblik p den forestende budgetprocedure , hvis Rdet i dette tilflde udviste kulance og traf beslutningen sammen med os .
S ville vi have et godt signal , som ogs kunne prge de kommende budgetforhandlinger .
Jeg anmoder Rdet : Gr det ! Vi ville tage det srdeles velvilligt til efterretning , hvis det gr sdan !
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Hr. formand , ordfreren har allerede forklaret , at tillgs- og ndringsbudgettet lgger op til godkendelse af to separate summer .
Jeg hber , at man er net frem til disse summer under hensyntagen til forsigtighedsprincippet og pengevrdiprincippet .
<P>
Den politiske beslutning om at godkende bygningen til hr . Solana og militrpersonalet p 45 personer blev allerede truffet af de 15 medlemsstater i Helsinki .
<P>
Jeg vil gerne tage tre ting op i denne forbindelse .
For det frste er det ikke klart , hvorfor militrpersonalet i bygningen skal medregnes til administrationsudgifterne .
Det ville have vret mere passende at medtage dem under driftsudgifterne .
<P>
For det andet kan jeg forst , at der findes en gentlemanaftale om , at Europa-Parlamentet og Rdet ikke blander sig i hinandens budgetter .
Her er man get lige til stregen .
Rdets fortolkning af gentlemanaftalen er meget fantasifuld .
Den glder bygninger og medarbejdere i Rdet , men ikke ndvendigvis udlnt militrpersonale , hvis ln betales af deres egen medlemsstat .
De faste udgifter ville dog blive betalt af EU i fremtiden uden nogen form for tilsyn eller regnskabspligt for nogen af institutionerne .
<P>
For det tredje er jeg ikke tilfreds med , at tillgs- og ndringsbudgettet bruges i denne sammenhng , da disse udgifter blev forudset , inden budgetbehandlingen var afsluttet sidste r , og derfor skulle have vret inkorporeret i dette rs budget .
<P>
I overensstemmelse med nden i gentlemanaftalen vil jeg ikke kommentere behovet for et militrpersonale p 45 i bygningen .
Den bliver lige s sikker som Fort Knox .
Det jeg gerne vil have frem er , at Rdet skal udvise samme budgetmssige strenghed i forbindelse med sine egne administrationsudgifter , som det forventer af andre institutioner .
Jeg vil gerne have garantier for , at denne sum i fremtiden anvendes s effektivt og konomisk som muligt .
<P>
Med hensyn til Parlamentets anmodning om et ekstra forskud p 15 millioner til den nye bygning i Bruxelles , hvilket ikke kan betragtes som et forsigtigt skridt , der vil give betydelige besparelser i fremtiden , er jeg bekymret over , hvilket budskab det sender .
Jeg mener , at det er af afgrende betydning for Parlamentet at indfre aktivitetsbaserede budgetter s hurtigt som overhovedet muligt .
<SPEAKER ID=243 LANGUAGE="FR" NAME="Bourlanges">
Jeg havde faktisk undladt at fremlgge det fjerde ndringsforslag , der , idet det ikke indeholdt nogen udgifter , kunne forekomme mindre vigtigt , hvilket ville vre forkert at sige .
Jeg ville blot sige , at der blandt Europa-Parlamentes bidrag , i henhold til bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin , var oprettelsen af en budgetpost for den hurtige udrykningsstyrke i B5-671N , der faktisk , i det jeblik den endelige lovgivning godkendes , har til forml at tildele denne aktion de rigtige midler .
Det er et af Udvalget om Udenrigsanliggenders prioritetsomrder . Jeg ville fortryde , hvis jeg ikke havde fet det sagt .
<SPEAKER ID=244 NAME="Schreyer">
Hr. formand , rede medlemmer , vi taler nu ved begyndelsen af 2. halvr 2000 om de to frste ndringsforehavender til det lbende budget .
Den frste ndring vedrrer Kommissionens budget , den anden Rdets og Parlamentets budget .
I sidstnvnte tilflde drejer det sig i begge tilflde om bygningspolitikken .
Mens Parlamentets tillgsbevilling p 15 millioner skal bruges til at afbetale bygningerne fr tid , hvilket sparer renter i fremtiden , vil Rdets ekstraudgifter medfre yderligere udgifter i fremtiden , fordi der skal lejes flere bygninger i Bruxelles , f.eks. til omrdet sikkerhedspolitik .
<P>
Som budgetkommissr har jeg naturligvis mere sympati for opgaver , der betyder besparelser i fremtiden - dette ment som en lille spydighed til Rdet , der ikke lngere er til stede - men naturligvis er Rdets anliggende berettiget .
Nr der vedtages nye opgaver , skal de ndvendige personalemssige og administrative ressourcer ogs vre sikret .
Jeg hber blot , at Rdet ogs indrmmer Kommissionen dette princip og ikke benytter to forskellige mlestokke i den sammenhng .
<P>
Tillgs- og ndringsbudget nr . 1 indeholder vigtige ndringer p indtgtssiden - det er blevet understreget - og p udgiftssiden p budget 2000 : P indtgtssiden fres overskuddet fra 1999 p 3,2 milliarder euro som nvnt tilbage .
Der foretages yderligere vigtige justeringer , sledes at bidragene for r 2000 nu kan faststtes endegyldigt .
P udgiftssiden er der flgende ndringer : Der skabes budgettekniske forudstninger for den foreslede repatrieringsfond - ordfreren har netop nvnt den endnu en gang - til ikke-militr kriseintervention .
Finansieringen af UNMIK ' s hjtstende reprsentanter i Kosovo og Bosnien-Hercegovina ndres , og der stilles 11 millioner euro til rdighed .
Der afsttes 20 millioner euro i yderligere sttte til Montenegro .
<P>
Jeg takker ordfrerne mange gange og vil endnu en gang sige til hr . Bourlanges , at Kommissionen accepterer alle Parlamentets foreslede ndringer , ogs selv om den resterende margen faktisk er srdeles knap f.eks. i forbindelse med finansieringen til Montenegro , men det betyder blot , at vi m vre konomiske , og det vil vi ogs vre .
<P>
Nu vil Kommissionen gre sin indflydelse gldende , s Rdet ikke srger for en andenbehandling . Det ville i givet fald betyde , at vi faktisk m udskyde beslutningen til september .
Men mske er reduktionen af betalingerne incitament nok for Rdet til at n frem til en hurtig beslutning , sledes som Parlamentet har praktiseret det , hvilket jeg gerne vil takke for endnu en gang .
<SPEAKER ID=245 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr , De tilhrer den fremskridtsvenlige del af Kommissionen , der allerede har forstet , at der under et nattesde er en reciprok sammenhng mellem lngden af redegrelserne og talerens popularitet - mange tak .

<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Liberalisering af energimarkedet
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0180 / 2000 ) af Mombaur for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om anden rapport fra Kommissionen til Rdet om hvor langt man er kommet med liberaliseringen af energimarkedet . ( KOM ( 1990 ) 198 - KOM ( 1999 ) 164 - KOM ( 1999 ) 612 - KOM ( 2000 ) 297 - C5-0163 / 2000 - 2000 / 2097 ( COS ) )
<SPEAKER ID=247 NAME="Mombaur">
Hr. formand , markedet for elektricitet og gas er selvflgelig et af de vsentlige grundlag for Europas konkurrenceevne og miljbeskyttelsen .
Vi har udarbejdet en betnkning som svar p fire af Kommissionens dokumenter , og det drejer sig i princippet om at skabe et fllesmarked af femten delmarkeder .
<P>
Som ordfrer for udvalget vil jeg gerne gre opmrksom p nogle punkter , hr. formand , men mske tillader De en kort afbrydelse , fordi fru nstformand netop frst ankommer nu .
<P>
Jeg gentager : Det drejer sig med vores betnkning i princippet om at svare p fire af Kommissionens dokumenter og etablere et fllesmarked for elektricitet og gas af femten delmarkeder .
I den forbindelse kommer det for udvalget an p mange punkter . Jeg vil nvne dem .
For det frste er unionsborgernes fri etableringsret og ret til fri udveksling af tjenesteydelser hidtil kun blevet delvist gennemfrt .
Vi rder til en hurtigere gennemfrelse .
<P>
For det andet bifalder vi , at der dannes nye udbyderstrukturer . Men vi opfordrer Kommissionen i sin egenskab af konkurrencemyndiged sammen med de nationale monopoltilsyn til nje at overvge , at der ikke dannes nye monopoler , at nye udbydere fortsat har fri adgang til nettet , at der dannes brser , og at leverandrskift fortsat er muligt .
<P>
For det tredje lgger vi vgt p forsyningssikkerheden og mener , at det er ndvendigt nje at overvge , at de medlemsstater , der nsker det , i almen interesse plgger alle , der deltager i konkurrencen , skaldte forpligtelser .
Traktaten indeholder passende ordninger for gennemskuelighed og klarhed , men den giver ogs alle medlemsstaterne mulighed for at gre det , hvis de nsker det .
Vi lgger vgt p , at det forbliver sdan .
<P>
For det fjerde er der sprgsmlet om regulatorer .
De fleste medlemsstater , undtagen n , har etableret regulatorer .
Vi konstaterer , at det i de medlemsstater , hvor der er etableret regulatorer , ikke kun er storforbrugerne men ogs de mellemstore og sm forbrugere , der har mulighed for at deltage bedre p markedet , og at betingelserne for benyttelse af nettene er klarere .
Mske br vi alligevel endnu en gang tnke over , om modellen med forhandlet adgang til nettet er den rigtige , for storforbrugeren gr det desvrre ikke , de mellemstore forbrugere kun i ringe grad , og muligvis drejer det sig ogs om et instrument , som lgger hindringer i vejen for et europisk fllesmarked .
<P>
For det femte er nettene den centrale markedsplads for markederne .
Derfor skal der vre fri adgang , og det betyder , at tarifferne m udsende rigtige markedssignaler om en ikke-diskriminerende adgang for alle , og - hvilket det nu drejer sig om i den skaldte Firenze-proces - der m skabes brugbare grnseoverskridende tariffer , som muliggr grnseoverskridende handel .
Her er der udarbejdet en model , hvor omkostningerne for den grnseoverskridende handel indbetales i fonde .
Disse penge betales af de nationale operatrer og betales til dem , der gennemfrer gennemledningerne .
<P>
Fru kommissr , fru nstformand , hertil to konstateringer : For det frste forekommer de omkostninger , som operatrerne p.t. har beregnet , os at vre eventyragtige , som dalet ned fra himmelen uden begrundelse .
Man m nje kontrollere , hvorvidt der er tale om en fuldstndig forkert omkostningsberegning .
For det andet skal de omkostningerne , der gr op i et med tarifferne , under alle omstndigheder formidle de rigtige markedsimpulser , alts dkke alle tab og ogs opmuntre til investeringer .
Det er et vigtigt punkt i denne proces .
<P>
For det sjette har de grnseoverskridende ledninger ikke alle steder den ndvendige kapacitet .
Det m undersges og i givet fald udbedres eller tildeles i overensstemmelse med markedet , mske ved hjlp af auktioner .
S vil jeg komme ind p yderligere to punkter .
Vi forventer en diskussion med Kommissionen i udvalget om , hvordan vi i elektricitets- og gasbranchen egentlig skal behandle import fra central- og steuropiske stater , for vi nsker ikke , at vores eget elektricitets- og gasmarked i Europa bliver pvirket i negativ retning af andre standarder for sikkerhed eller med forkerte konkurrencemidler .
<P>
Endelig hvad angr elektricitet , har transmissionssystemoperatrerne dannet en sammenslutning , med hvis hjlp det var muligt at opn resultater i Firenze .
Vi anmoder Kommissionen om p linje med os selv at arbejde for , at transmissionssystemoperatrerne inden for gasbranchen danner en lignende organisation , sledes at der ogs i den parallelt lbende proces i Madrid kan opns tilsvarende positive resultater , som tilfldet var i Firenze .
<SPEAKER ID=248 LANGUAGE="ES" NAME="Valdivielso de Cu">
Energi , og navnlig elektrisk energi , er tydeligvis et srdeles vigtigt element i den konomiske aktivitet og den samfundsmssige velstand med en omstning p ca . 150 milliarder euro om ret .
<P>
Siden det frste liberaliseringsdirektiv blev vedtaget i 1996 og det andet i 1998 , er der sket et betydeligt fald i priserne , srligt i de lande , hvor de er blevet gennemfrt mest beslutsomt .
<P>
Jeg er enig med Kommissionen , og med ordfreren , i behovet for en fremskyndelse af liberaliseringen , s Fllesskabet fuldt ud kan drage nytte af et dynamisk og konkurrencedygtigt marked .
<P>
Til trods for at de eksisterende bestemmelser indeholder vsentlige principper om liberaliseringens betingelser , udformning og rytme , er der alligevel nogle meget vigtige aspekter , der br behandles med supplerende foranstaltninger og specifikke lsninger .
Det drejer sig om styring af ophobning , de grnseoverskridende aspekter og de eksisterende flaskehalse i de europiske transportnet , der forhindrer en rimelig fordeling , hvad angr udbyttet af disse foranstaltninger , som kan fremme eksistensen af et indre marked p fllesskabsplan .
<P>
Samtidig er der endnu i dag diskriminerende transmissionspriser mellem medlemsstaterne og netmonopolerne , hvilket vanskeliggr den reelle liberalisering af sektoren .
<P>
Jeg mener , at disse metoder og den mulige udskiftning af de kendte nationale monopoler med et europisk oligopol skal forflges ubnhrligt af Kommissionens kompetente tjenestegrene .
<P>
Selv om dette emne beskftiger os og kunne give anledning til mange overvejelser , vil jeg slutte dette indlg med at sttte ordfrerens velafbalancerede betnkning og understrege behovet for hurtigst muligt at opfylde vores borgeres forventninger .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Hr. formand , hr . Mombaur har i sin betnkning givet en udtmmende redegrelse for flgerne af liberaliseringen af disse markeder .
Energi er jo ikke en hvilken som helst vare eller tjenesteydelse .
Der er tale om noget meget grundlggende og vigtigt , som skal behandles anderledes end normale varer .
<P>
De to direktiver tog omhyggeligt sigte p at sikre , at der ikke pludselig forsvinder et stort antal arbejdspladser - der er forsvundet ca . 250.000 arbejdspladser i denne sektor , og tallet er stigende - og desuden p at gre det muligt for de medlemsstater , som har investeret kraftigt i f.eks. kerneenergi , at foretage strategisk planlgning og sikre , at de ikke brnder inde med for store omkostninger .
Af samme grund var der ikke tale om hastedirektiver .
Ikke desto mindre skulle de have vret gennemfrt til tiden af alle medlemsstaterne , og det er ikke tilfldet .
De , der var forsinkede , havde uret , isr de , der samtidig udnyttede bningen af markeder andre steder , og vi har vidnesbyrd om , at det ogs glder lande uden for EU .
<P>
Jeg har sagt , at der er forsvundet mange arbejdspladser .
Der har ogs vret en del omvltninger og omstruktureringer og visse tegn p nye monopoldannelser , hvilket skal bekmpes .
Forskningen og udviklingen er skret ned , og det er en skam .
Harmoniseringen har hidtil ikke vret tilstrkkeligt omfattende , og hr . Mombaur har ret , nr han krver harmonisering .
Jeg er temmelig skeptisk med hensyn til at tillade lovgiverne , at det sker gennem Firenze-arbejdet .
<P>
Sprgsmlet om forpligtelser i almenhedens interesse er nvnt adskillige gange i betnkningen .
Den Socialdemokratiske Gruppe har fremsat et ndringsforslag til et rammedirektiv , som sikrer beskyttelse af tjenesteydelser af almen interesse , f.eks. i energisektoren .
Jeg hber , det fr opbakning .
<P>
Selv om der er vanskeligheder med de to direktiver og liberaliseringen , er det en del af det Europa , vi prver at skabe , og lavere priser er nu en gang til fordel for befolkningen .
Men der er forskellige miljkonsekvenser , som vi ikke har taget srligt alvorligt .
<P>
P topmdet i Lissabon blev Kommissionen bedt om at se p , om der var behov for at fremskynde sagen .
Jeg gr imidlertid ikke ind for at prdike for medlemsstaterne og fortlle dem , hvad de skal gre .
Det er op til dem selv .
Det ligger mig meget p sinde , at vedvarende energi fremmes i et liberaliseret marked .
Det er ikke helt let , og det er en hjertesag for Parlamentet .
Jeg er meget bekymret for truslen om at kombinere varme og elektricitet i gasdirektivet .
Det skal der meget hurtigt gres noget ved .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , fru kommissr , jeg vil frst og fremmest takke ordfreren for , hvor omhyggeligt han har udarbejdet denne anden betnkning .
Der er to vigtige tendenser i liberaliseringsprocessen p energimarkedet .
For det frste liberaliseres der ikke i den samme rytme i alle medlemsstater . For det andet liberaliseres der ikke efter samme tidsplan i alle medlemsstater .
Derudover skal det understreges , at den mde energimarkederne liberaliseres p , er meget afhngig af medlemsstatens geografiske beliggenhed .
Af disse forskellige rsager er det mere rimeligt at gribe liberaliseringen an p en pragmatisk mde , snarere end p en teoretisk mde .
Den pragmatiske mde er ogs den rigtige mde at lade liberaliseringen forlbe tilpasset p , da betnkningen efter vores mening ikke skal gennemfres hurtigt , men derimod gradvist .
<P>
Set p denne baggrund er det vigtigt , at vores gruppes ndringsforslag blev godkendt i Kommissionen , at medlemsstaterne forpligtes til at oprette uafhngige reguleringsinstanser , der skal have myndighed til at stimulere den fuldstndige konkurrence .
Det samme ndringsforslag sigter ogs mod at fremme forbrugernes interesser p det liberaliserede energimarked ved at garantere et omfattende antal serviceudbydere .
<P>
Til sidst nsker jeg ogs at understrege , at vores forslag om at fastlgge en detaljeret tidsplan , inden for hvilken njagtigt definerede mlstninger skal gennemfres , er vigtigt for i sidste ende at n til en gradvis , men fuldstndig liberalisering af energimarkedet .
Hvis forslaget ogs accepteres i plenarmdet , bliver der herved dmmet op for den uretfrdige konkurrence , der i jeblikket fres p elektricitetsmarkedet , og som kan tilskrives den uensartede liberalisering i medlemsstaterne i jeblikket .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Hr. formand , monopoler er ikke acceptable , hverken statslige eller andre , og vi skal passe p , at vi ikke med det indre marked kommer til at skabe nye private monopoler i energisektoren .
Jeg vil gerne understrege , at liberaliseringen ikke m g ud over forpligtelserne i almenhedens interesse . Jeg taler her om sociale og miljmssige forpligtelser , som dette Parlament altid har stttet , men som endnu ikke kommer tilstrkkeligt klart til udtryk i energisektoren i forbindelse med det indre marked .
<P>
Det er srlig beklageligt , at liberaliseringen har haft en negativ indflydelse p energibesparelserne . Det pstr vi alle , at vi er imod , men i praksis er det et skridt frem og to tilbage for energibesparelserne .
Vi skal opfylde Kyoto-forpligtelserne . Vi er bundet af internationale traktater og forpligtelser , og det er p tide , at vi tager det mere alvorligt .
<P>
Jeg bifalder forslaget om netadgang til vedvarende energi . Der er ydet store tilskud til de traditionelle energiformer , og det er medvirkende til , at den vedvarende energi ikke har vundet s stort indpas .
Det ville vre meget beklageligt , hvis f.eks. Japan skulle komme foran os p de omrder inden for ny teknologi , som vi har forsket i og udviklet i mange r .
Det er noget , som vi br vre opmrksomme p nu . Hvis vi sttter netadgangen til vedvarende energi i Europa , burde det ikke kunne ske .
<P>
Liberaliseringen skal omfatte alle energisektorer , isr den nukleare sektor , hvor visse stater giver enorme tilskud .
Men Kommissionen vil ikke tage den kamp op . Mske er den bange .
Jeg har diskuteret det med kommissr Monti . Han er meget indflydelsesrig , men alligevel er han ogs utilbjelig til at konfrontere visse medlemsstater i denne forbindelse .
Men spillereglerne er klare , ret skal vre ret , og de nukleare sektorer m ikke f tilskud .
<P>
Med hensyn til Firenze-processen , skal Parlamentet involveres , og vi skal have demokratisk indflydelse p denne proces .


Vi kan ikke blive ved med at sige , at det ligger uden for Parlamentets kontrol , selv om det har vret nyttigt i visse henseender .
<SPEAKER ID=252 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , ogs denne betnkning viser , at liberalisering , frit marked og fri konkurrence for nrvrende betragtes som de eneste principper for en lsning af nsten alle konomiske og andre problemer .
Jeg skal ikke undlade at nvne , at der inden for den europiske energipolitik p nogle omrder er skabt en helt igennem positiv udvikling .
Priserne for elektrisk energi er uden tvivl ogs faldet .
Men at andre energipriser derimod er steget til dels eksplosivt , det er der ikke nogen der taler om .
Denne kendsgerning passer vel ikke ind i liberalseringseuforien .
<P>
Samlet set er der efter min mening nogle meget alvorlige problemer og en uheldig udvikling i EU ' s energipolitik , der ikke bliver nvnt .
For det frste efterlyser jeg et opgr med den netop omtalte gngse og overhovedet ikke liberale praksis om massivt at sttte atomenergi og fossile energibrere i mange forskellige former .
For det andet skal EU ' s direktiv om et indre marked for elektricitet suppleres med et EU-direktiv om forsyning , som sttter en miljvenlig og decentral energiproduktion .
For det tredje br EU ' s stttepolitik ligeledes ndres principielt , s det ikke er bygningen af hjspndingsledninger til en centralistisk energisektor , der stttes , men derimod energibesparelser via vedvarende energikilder og en energipolitisk regionalisering .
<P>
For det fjerde vil jeg advare mod at delgge de kommunale energivirksomheder gennem den aktuelle liberalisering i hele EU .
Her drejer det sig ikke kun om konomiske synspunkter , men derimod ogs om kommunernes demokratiske styrke og deres sociale og vrige handlekraft . De m under ingen omstndigheder ofres til fordel for liberaliseringen .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med denne betnkning .
Den er meget afvejet og dkker en lang rkke aspekter .
<P>
Vi br vre opmrksomme p de fremskridt , der hidtil er sket med liberaliseringen af elektricitets- og gasmarkederne , og navnlig bningen af over 60 % af elektricitetsmarkedet for konkurrence , samtidig med at vi ikke m glemme , at vi stadig skal presse p for at opn yderligere fremskridt .
<P>
Det er svrt at overvurdere vigtigheden af denne proces for de europiske konomiers konkurrenceevne i bredest mulig forstand .
Jeg ved , at det p kort sigt kan vre vanskeligt at bevise , men jeg er sikker p , at det p langt sigt er af afgrende betydning for , at vores konomier kan konkurrere i den store verden .
Jeg mener ogs , at det er meget vigtigt for os at skelne mellem de markedsmekanismer , som er en forudstning for liberaliseringen , og andre politiske ml , som vi nsker at opn , f.eks. forsyningssikkerhed og reduktion af CO2-udledningen , og det er meget vigtigt at holde de to adskilt .
<P>
Jeg m sige , at jeg er enig med nogle af mine kolleger i , at det er beklageligt , at visse lande har vret s langsomme til at indfre disse foranstaltninger , og det er ironisk , at mindst et af de lande nsker at fremskynde integrationen i Europa . Skt .
Augustin : Gr mig mere liberaliseret , men bare ikke endnu .
<P>
Jeg erkender , at pessimisternes frygt for , at liberaliseringen frer til forringelser af forsyningssikkerheden , er blevet gjort til skamme .
Den private sektor har leveret varen .
<SPEAKER ID=254 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , som vi alle har forstet , handler vores kollega Mombaurs betnkning om energimarkedet , og den slr til lyd for at fremskynde liberaliseringen af dette .
P dette tidspunkt af dagen og p dette trin i forhandlingerne tror jeg hverken , at det er nskeligt eller til nogen nytte at komme med alt for nuancerede udtalelser .
Nr jeg tnker " energi " , tnker jeg personligt p " forsyningssikkerhed p langt sigt " , p " garanti for offentlige tjenesteopgaver " og p " bidrag til en bredygtig og miljrigtig udvikling " .
Og hvis jeg derudover kan tnke " konkurrencedygtighed " , ja s gr jeg selvflgelig det , men jeg indrmmer , at det ikke er mit frste ml .
<P>
Det er derfor , kre kolleger , at jeg ikke kan genkende mig selv hverken i de fleste af ordfrerens konklusioner eller i kommissr Bolkensteins vision samt hans udtalelser bragt i tidsskriftet " Europa uden grnser " .
Nej , de , der ikke er fortalere for at fremskynde liberaliseringen af de offentlige tjenester , er ikke museumsgenstande .
Nej , forsvarerne af de offentlige tjenester bruger ikke skrmmeargumentet for at forsvare deres vrdier . Og nej , tilhngerne af en universel tjeneste er ikke sentimentale og forkrampede nationalister , men derimod europere .
<P>
Hr. ordfrer , i modstning til Dem stoler jeg ikke blindt og fuldstndigt p markedsmekanismerne .
Jeg lader ikke prisfald g forud for sikkerheden .
Jeg forsvarer beskftigelsen over for og imod alt , og jeg glemmer i srdeleshed ikke , at de offentlige tjenester p en gang er et solidaritetselement , et element i den europiske sociale model , som str Deres ven hr .
Jacques Chirac s nr , og isr en betingelse for en afbalanceret regionsplanlgning , der , hvis den slr fejl eller ikke finder sted , koster langt mere , end hvad De foregiver at kunne spare andetsteds .
<P>
Jeg ville alts have sat pris p i Deres betnkning , kre ordfrer , at finde en henvisning til de traktatbestemmelser , der angr tjenester af almen interesse samt nogle forslag til tiltag , der skal garantere adgang for alle borgere til den offentlige energiforsyning .
For den offentlige energiforsyning er en del af den sociale samhrighed , kampen mod social udstdelse , en afbalanceret regionsudvikling , hensynet til miljet , sikkerheden og endelig en betingelse for den nationale og europiske uafhngighed .
<P>
Hr. ordfrer , jeg bengter ikke , at De har lagt et stort stykke arbejde heri , og det kan jeg endda lyknske Dem med , men jeg kan ikke forlige mig med den underliggende ideologi for Deres udtalelser .
Jeg hber stadig , at de ndringsforslag , der er blevet indgivet af hr . Harlem Desir og af andre kolleger , der deler mine bekymringer , bliver godkendt , for som den ser ud nu , ville jeg personligt ikke vre i stand til at stemme for Deres betnkning .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren med et glimrende stykke arbejde og pege p to forhold , som ogs er nvnt af andre fr mig .
<P>
For det frste vrdien af strke myndighedsorganer .
Erfaringen fra de 15 stadig separate markeder viser med al nskelig tydelighed , at strke myndighedsorganer letter markedsadgangen for mindre aktrer , beskytter forbrugernes interesser og tvinger store monopolleverandrer til at stte tempoet op , hvor de ellers kunne mene sig berettiget til at holde et mere adstadigt tempo .
For det andet vrdien af en tidsplan .
Det er en skam , at konklusionerne fra topmdet i Lissabon ikke omfattede en tidsplan .
Erfaringen fra andre omrder som f.eks. telekommunikation viser , at medlemsstaterne reagerer bedre p et sdant incitament , og jeg hber , at Kommissionen vil opstille en detaljeret tidsplan for liberaliseringsprocessen i de kommende mneder .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Hr. formand , dokumentet om Kommissionens anden betnkning til Rdet og til Europa-Parlamentet om , hvor langt man er kommet med liberaliseringen af energimarkedet , tager kun to elementer i betragtning , nemlig konkurrencen og udvidelsen af det indre marked for energi .
For at retfrdiggre denne totale liberaliseringsstrategi for gas- og elektricitetsmarkedet tver han ikke med at forherlige de forventede virkninger af konkurrencen , det vil sige nedsatte produktionsomkostninger og strre muligheder for beskftigelsen , og han tver endda ikke med at tale om en positiv makrokonomisk pvirkning af arbejdsmarkedet .
Ved hjlp af hvilke mekanismer , eller rettere , hvilket mysterium ?
<P>
De gennemfrte eller igangvrende liberaliseringer har faktisk aldrig skabt nogle arbejdspladser , tvrtimod . For visse offentlige tjenester har de medvirket til at reducere antallet af ansatte .
Iflge fagforeningerne i EFS er 300.000 arbejdspladser allerede blevet afskaffet , og 200.000 andre er i farezonen .
Overalt falder lnmodtagernes stillinger fra hinanden .
<P>
Jeg betvivler en anden pstand , nemlig snkning af engergipriserne .
For hvem , og hvordan ?
Faktisk kommer snkningen af priserne ofte kun de store industrielle forbrugere til gode .
For den enkelte bruger er gas og elektricitet blevet varer , som man kan eller ikke kan kbe .
M brugeren snart , som i Storbritannien , betale sit elforbrug forud eller undvre el , nr hans betalingskort er udlbet ?
<P>
Energibehovet er et basalt behov .
Adgangen hertil skal alts vre en grundlggende rettighed .
Efter vores mening ville kun en reel offentlig og demokratisk styring gre det muligt at rationalisere produktionen og energiforbruget , samtidig med at den garanterede hensyntagen til miljet og fastprisudligning .
Det ville vre et frste skridt mod en offentlig europisk tjeneste , der svarer til brugernes og lnmodtagernes behov i dag .
Men dette ml synes ret fjernt fra betnkningen , og det er derfor , jeg ikke ville kunne stemme for den i dens nuvrende udformning .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="DE" NAME="Langen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke ordfreren , Peter Mombaur , og udtrykke min anerkendelse af denne kompetente betnkning , og nr vi ser p kollegernes indlg her , kan man virkelig sige , at liberaliseringen af energimarkedet er kommet hurtigere og mere effektivt fremad , end vi forventede under sidste valgperiode .
Det er det frste . Hr .
Caudron , De vil heller ikke lngere kunne skrue udviklingen tilbage , og det er godt .
<P>
For det andet er skeptikerne over for liberaliseringen af energimarkedet blevet eftertrykkeligt modsagt .
Priserne p elektricitet og gas er faldet meget i kraft af konkurrencen . Fru Vachetta , ogs for forbrugerne !
De har en evne til altid at gre de store virksomheder til vinderne , det er jo fuldstndig forkert , det er noget vrvl !
Forsyningssikkerheden for forbrugeren og industrien er opretholdt , og arbejdspladsernes konkurrenceevne er blevet vsentligt forbedret , ikke forvrret .
I den internationale konkurrence har den forbedret sig !
<P>
Der er endnu en rkke problemer , der skal lses .
bningen af markedet er ikke kommet langt nok i de enkelte stater . Vi gr ud fra , at ogs det franske formandskab kan opn yderligere fremskridt her .
For det andet m liberaliseringen kontrolleres af konkurrencemyndighederne , og til det forml har vi en europisk institution , der bde kan og vil , ellers erstattes et statsligt monopol blot af et privat .
Hr . Mombaur har netop nvnt det .
<P>
For det tredje er en skarp adskillelse af energiproduktion og forvaltning af nettene ndvendig .
Ogs betalingen og adgangsbetingelserne kan efter min mening lses bedre af en reguleringsmyndighed end ved frivillige aftaler mellem store sammenslutninger .
For det fjerde er den regulerede netadgang med fastsatte priser , som i tilfldet med telekommunikation , specielt med hensyn til ligebehandling af sm og mellemstore virksomheder og ogs for mindre kommunale vrker , en bedre lsning .
Ikke kun fusioner , men ogs statstilskud skal fremover kontrolleres og godkendes .
Professor Monti har bebudet dette .
Jeg mener , at det principielt er rigtigt , men tror , at en tidsfrist p fem r er for kort , og jeg tror , at vi har brug for at forlnge fristen til ti r , s den europiske industri kan udvikle sig fuldt ud og investere i dette vigtige fremtidsmarked med gode udsigter .
<SPEAKER ID=258 NAME="Thorning-Schmidt">
Hr. formand , under denne diskussion kommer det frem , at for nogle er liberalisering et ml i sig selv .
Det mener jeg ikke , den er .
Der skal vre et ml med liberalisering , og det kan vre lavere priser , forsyningssikkerhed , bedre konkurrenceevne og en bredygtig teknologisk udvikling .
Ud fra den synsvinkel har vi i Danmark - faktisk inspireret af EU-direktiverne - igangsat en fuld liberalisering af elektricitetssektoren .
Det er store omvltninger , som giver uro blandt ansatte .
Nr man taler med dem om denne liberalisering siger de : " Vi vil gerne have liberalisering , men det vre ens for alle i Europa .
" Der er netop problemet i denne sag .
Vi har fet en liberalisering , som glder for 15 forskellige markeder , vi har fet en liberalisering i 15 forskellige lande , men dermed har vi ikke fet den fulde liberalisering .
Man kan mske konkludere , at vi har fet en liberalisering for liberaliseringens egen skyld .
De ansatte i sektoren ryster p hovedet , og de almindelige forbrugere fr ikke den tilsigtede gevinst af liberaliseringen .
Det er derfor rigtigt at fortstte med den liberalisering , som vi er i gang med , og gennemfrer en fuldstndig liberalisering .
Selvflgelig skal vi have liberalisering , men det skal vre p lige vilkr .
Samtidig er det vigtigt at huske p , at den liberalisering , man gennemfrer , ikke br st alene .
I det fremtidige arbejde med liberalisering af energimarkedet skal vi sikre os , at hele energipolitikken bliver inddraget .
Der er en lang rkke hensyn , som skal tilgodeses .
Jeg tnker her p forbrugerne , miljet , konkurrenceevnen , vedvarende energi og de ansatte .
Der er langt flere dagsordener , som vi skal i gang med , ikke kun den fuldstndige liberalisering .
<SPEAKER ID=259 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker hr . Mombaur for en fortrinlig betnkning .
En liberalisering af energimarkedet er den eneste rigtige vej til at sikre forbrugernes rettigheder og sikre det indre marked en trovrdig handleevne .
Kommissionen m srge for , at bningen af energimarkedet sker rigtigt og i en nd af fairplay .
Forskellige benlyse konkurrenceforhindringer , f.eks. de flaskehalse , der skabes af transmissionssystemoperatrerne , skal udredes jeblikkeligt .
Man m ogs f Europas strste deltagere i " energispillet " med p iden .
F.eks. beskytter Frankrig , hvis energisektor er en af de mest progressive , stdigt sit eget marked .
Hvad har et s konkurrencedygtigt land at frygte i en atmosfre af fri konkurrence ?
<P>
Til en liberalisering af energimarkedet hrer ogs , at Kommissionen skal forholde sig objektivt til de forskellige energiformer .
Jeg undrer mig over og vil ikke sl mig til tls med energikommissr Palacios udtalelser , iflge hvilke frit strmmende vand ikke skulle hre til blandt de vedvarende energikilder .
Kommissionen m overveje sin holdning igen .
Nordisk vandkraft er en miljvenlig og naturlig energikilde , som man ofte producerer til en konkurrencedygtig pris , hvilket er tilfldet i jeblikket , takket vre god vandforsyning .
Elektricitet produceret ved vandkraft kan nu til dags konkurrere i pris endog med elektricitet produceret i steuropa og Rusland , sledes at den elektricitet , der kommer fra st , i hvert fald p de nordiske markeder , ikke fortjener stemplet dumping .
<P>
Protektionisme blandt de store " spillere " i Mellemeuropa er den primre grund til , at adgangen til det mellemeuropiske marked for den billige elektricitet produceret ved vandkraft ikke er let .
Certificeringssystemerne garanterer , at forbrugernes valgmuligheder str i direkte forhold til prisdannelsen p elektricitet .
<SPEAKER ID=260 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , frst vil jeg gerne lyknske ordfreren med den glimrende betnkning , han har udarbejdet .
Liberaliseringen af energimarkederne er en vigtig faktor for den konomiske udvikling .
En bedre konkurrenceevne og lavere priser - ogs for den endelige forbruger - er en mlstning , der skal forflges meget omhyggeligt .
bningen af markedet giver mulighed for en omstrukturering p europisk plan , hvor man opstiller flles regler for alle landene .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen fremstter nogle fuldstndige forslag til , hvordan vi kan fjerne de nuvrende hindringer for handlen inden for EU , samt nogle forslag til ad hoc-foranstaltninger over for de medlemsstater , der ikke gennemfrer direktiverne .
Det er vigtigt at fremskynde liberaliseringsprocessen inden for elektricitets- og gassektorerne ved at harmonisere det energipolitiske grundlag i medlemsstaterne .
For at fremme liberaliseringsprocessen bliver det - sdan som det allerede er sket i andre sektorer - ndvendigt at tage hjde for en benchmarkingproces , hvor Kommissionen offentliggr en halvrlig rapport om de endelige priser p elektricitet og gas i Den Europiske Union .
P denne mde fr man en direkte vurdering af den virkning , liberaliseringen af energimarkederne har for forbrugerne .
Der skal ligeledes udarbejdes nogle retningslinjer for harmoniseringen af kriterierne for prisundersgelserne og bearbejdelsen af de indsamlede informationer , s man sikrer den bedst mulige sammenligning af situationerne i de forskellige medlemsstater .
<P>
Ligesom ordfreren vil jeg gerne understrege , at konkurrencen ikke forhindrer os i at give operatrerne pligt til at yde offentlige tjenester af almen interesse .
Jeg vil desuden minde om , at liberalisering ikke blot betyder en privatisering , hvor man reelt fortstter med at drive en virksomhed p samme mde som fr . Liberalisering skal nemlig vre ensbetydende med benhed , samhandel og konkurrencedygtighed .
Jeg tror ikke , at liberaliseringen har en negativ indflydelse p beskftigelsen , for de frre energiomkostninger vil give virksomhederne mulighed for at udvikle sig yderligere og skabe flere arbejdspladser end dem , man mister med monopolets ophr .
<SPEAKER ID=261 LANGUAGE="FR" NAME="Novelli">
Hr. formand , kre kolleger , vores kollega Mombauers betnkning om liberaliseringen p markedet for energi , el og gas har den fordel , at den udgr en syntese af de forskellige meddelelser fra Kommissionen om dette emne .
Men den gr ogs opmrksom p nogle fakta , hvoraf jeg vil citere et par stykker .
For det frste er gennemfrelsen af et indre marked for energisektoren indskrevet i traktaterne og skal virkeliggres .
Og for det andet indebrer denne mlstning utvivlsomt p en gang , at der bnes op for konkurrencen , at der sker en liberaliseringsproces , og at transport , produktion og distribution af disse energiformer deles ud p srskilte aktiviteter .
<P>
Ved denne start p det franske formandskab m man konstatere - og jeg er ikke glad for det i min egenskab af fransk europaparlamentariker - at Frankrig tver med at implementere et vist antal EU-direktiver i fransk lovgivning .
Det forlyder , at Frankrig er klassens drligste elev .
Sledes er det europiske elektricitetsdirektiv blevet implementeret for sent og p et absolut minimumsniveau i mit eget land .
Mere generelt vil jeg ligesom ordfreren beklage , at andre lande kun nsker en minimal liberalisering .
Det er blevet sagt , og det vil jeg gerne understrege endnu en gang , at fuldstndig liberalisering af f.eks. elektricitetssektoren , som det er foreget andre steder , trods alt har haft betydelige positive virkninger for forbrugerne i form af prissnkninger p mellem 25 % og en tredjedel i Storbritannien og p nsten 35 % i Tyskland . Behver man at sige mere ?
Derfor tror jeg , at vi i dag skal sttte Kommissionen i dens anstrengelser og , som hr . Mombaurs betnkning foreslr , udarbejde en prcis og bindende aftale for gennemfrelsen af en fuldstndig liberalisering af energimarkedet for ansgerlandene , selvflgelig , men frst og fremmest for medlemsstaterne .
<P>
Den europiske ambition , som Unionens nye formandskab pberber sig , kan ikke vre tilfreds med en opretholdelse af allerede opnede og forldede tilstande .
Virkeliggrelsen af det indre marked kan selvsagt ikke i sig selv udgre hele Den Europiske Union . Men derfor kan det alligevel ikke udskydes i al evighed .
<SPEAKER ID=262 NAME="de Palacio">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske hr . Mombaur med hans betnkning , eftersom jeg desuden mener , at den i store trk er i overensstemmelse med Kommissionens holdning .
For det andet vil jeg takke for alle de indlg , der har vret , selv om jeg ikke er enig i alt , hvad der er blevet sagt .
<P>
Under alle omstndigheder vil jeg sige , at jeg er enig med hr . Mombaur i , at den indledende liberalisering af elektricitetssektoren har medfrt et prisfald , en forbedring for kunderne , for hjemmene og ogs for de store erhvervsvirksomheder , hvilket har betydet jobskabelse , bedre konkurrencedygtighed for det europiske erhvervsliv , udvikling og arbejde , selv om det er rigtigt , at der har vret nogle nedlggelser af arbejdspladser i elektricitetssektoren .
Men fordelene er meget strre end de opstede problemer .
<P>
Det skal ogs siges , at behovet for at fortstte liberaliseringen er blevet bekrftet p topmderne i Lissabon og Feira .
Det er , som der var en , der var inde p , rigtigt , at der ikke er en tidsplan .
Det betyder ikke , at der ikke er en udtalt vilje til at gre fremskridt .
<P>
I hvert fald mener jeg , at fremskridtene indtil videre - som er meget store - er utilstrkkelige .
Vi skal ikke skabe 15 liberaliserede markeder , men t liberaliseret europisk indre marked .
Derfor de resterende discipliner ssom markedets liberaliseringsgrad , adskillelse af transmissionsnettenes operatrer fra produktionssystemerne , garanti for en ikke-diskriminerende adgang ved prisfaststtelsen .
I denne forbindelse vil jeg takke for den vgt , der i hr . Mombaurs beslutning lgges p adskillelsen mellem producenter og forvaltere af transmissionsnettene .
<P>
P den anden side er Firenze-forummets indsats uvurderlig , og der skal fortsttes i den retning .
Hvis den ikke er tilstrkkelig , vil den blive suppleret med initiativer fra Kommissionens side .
I den forbindelse viljen til at finde frem til en tarifering , der sikrer en stigning i handlen og en klar adgang til nettet .
<P>
Det skal ogs siges , at Firenze-forummet - hvad angr elektricitet - skal suppleres med Madrid-forummet , hvad angr gas .
De reprsenterer begge et originalt koncept p institutionelt plan , da reprsentanter for Parlamentet deltager i dem .
<P>
Der er et fysisk aspekt , transmissionskapaciteten , som ogs er ndvendigt at udvikle , og som i dag udgr en begrnsning for udviklingen af det indre marked svel i elektricitetssektoren som i gassektoren .
<P>
Hvis liberaliseringen skal fortstte , m vi ikke glemme et hovedelement : elektricitetens funktion som offentlig tjenesteydelse - det glder selvflgelig ogs gassen , om end p et andet plan .
Hermed mener jeg forsyningssikkerhed - som nogle af Dem har sagt - og en hensigtsmssig service for alle borgere .
Dette aspekt fremgr af de initiativer , jeg vil forelgge for Rdet og Parlamentet ved rets udgang , s de kan vre klar til Det Europiske Rd i forret med henblik p at stte yderligere skub i liberaliseringen p de omrder , som jeg har nvnt .
<P>
Jeg vil desuden sige , at aspektet vedrrende sikkerhedsregler skal udvikles i den kommende tid , og at jeg vil foresl Parlamentet og Rdet en debat , ikke om atomkraftsektoren , heller ikke om kulsektoren eller sektoren for vedvarende energi , men om den samlede energiforsyningssikkerhed i Unionen , hvor vi behandler de forskellige energikilder , hvor vi kortlgger de problemer , der er ved de enkelte energikilder , for der er ikke noget , der er gratis , alt har sine omkostninger , sine fordele og ulemper .
Vi har brug for en afslappet debat om den vifte , vi rder over , hvad angr kilderne og forsyningssikkerheden set ud fra det perspektiv , som Kyoto-forpligtelserne indebrer .
<P>
Jeg mener , at vand naturligvis er en vedvarende energikilde .
Hydroelektricitet er en vedvarende energikilde .
Sagen er , at den storartede hydroelektricitet ikke medregnes , nr der skal tildeles sttte , hvilket er et andet sprgsml .
Vi mener , at udviklingen af vedvarende energikilder skal stttes mest muligt .
Der er en meget betydningsfuld europisk teknologi med et erhvervsmssigt perspektiv , som gr langt ud over vores europiske grnser , der fortsat skal stttes .
I direktivet udelukkes hydroelektrisk energi fra stttebegrebet , men det betyder ikke , at den ikke er vedvarende .
Den skal fortsat tages i betragtning i den samlede beregning af vedvarende energikilder .
<P>
Hr. formand , jeg har ikke tid til at sige mere . Jeg vil igen takke for den fremragende betnkning af hr .
Mombaur og sige , at vi vil fremstte forslag for at gre fremskridt p liberaliseringsomrdet , at vi vil beskftige os med de sociale aspekter af elektricitetssektoren og med sektorens rolle som udbyder af offentlige tjenesteydelser .
Status er faktisk positiv , og der skal gres fremskridt i henhold til , hvad Rdet har sagt til os , svel p topmdet i Lissabon som p topmdet i Feira .
<SPEAKER ID=263 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=12>
Fllesskabets jernbaner
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende to indstillinger ved andenbehandling :
<P>
A5-0173 / 2000 af Jarzembowski for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Rdets flles holdning ( 5386 / 1 / 2000 - C5-0178 / 2000 - 1998 / 0265 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 91 / 440 / EF om udvikling af Fllesskabets jernbaner ;
<P>
A5-0171 / 2000 af Swoboda for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme :
<P>
I . Om Rdets flles holdning ( 5387 / 1 / 2000 - C5-0176 / 2000 - 1998 / 0266 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 95 / 18 / EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder ;
<P>
II . Om Rdets flles holdning ( 5388 / 1 / 2000 - C5-0177 / 2000 - 1998 / 0267 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrvning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering .
<P>
Fr jeg giver grnt lys til jernbanemndene , og da der nu igen er et nyt hold p banen , vil jeg lige indskyde en kort bemrkning .
Vi har stadig en lang debat foran os .
Min indtrngende bn lyder derfor : Hold Dem til taletiden .
Da de to overjernbanemnd , som taler i starten , har uendelig lang taletid , har jeg en drmmeforestilling om , at de mske sgar kunne tale kortere .
<SPEAKER ID=265 NAME="Jarzembowski">
Hr. formand , kre fru nstformand , kre kolleger , Trafikudvalget foreslr Europa-Parlamentet , at der nu endelig bnes trinvis for jernbanemarkedet frem til r 2010 .
Kun med en sdan bning kan vi n vores flles mlstning om at f mere gods vk fra vejene og over p skinnerne og derigennem p sigt opn en bredygtig mobilitet i Den Europiske Union .
<P>
Frst vil jeg takke Kommissionen , specielt nstformand fru Palacio , og det finske formandskab mange gange for , at der i det hele taget kunne fastlgges flles holdninger i Rdet i december 1999 .
Det er vi meget taknemmelige for .
Imidlertid vil vi i proceduren med flles beslutningstagning som Parlament reprsentere den opfattelse , at holdningerne ikke er vidtrkkende nok til at kunne sikre jernbanens fremtid p sigt .
Rdet vil kun tage sm skridt .
Vi mener , at det otte r efter gennemfrelsen af det indre marked nu er p tide , i det mindste at vise vejen og endelig f bragt orden , s i det mindste liberaliseringen inden for jernbanesektoren kan afsluttes .
Dette ville ogs vre i Lissabon-topmdets nd , hvor stats- og regeringscheferne jo pressede p for at komme videre med liberaliseringen p trafikomrdet .
<P>
Hvad er s vores vigtigste ndringsforslag ?
For at opn en effektiv udnyttelse af jernbanenettene er vi enige med Rdet om kun at bne et srligt transeuropisk banegodstransportnet for grnseoverskridende godstrafik .
Ganske vist mener vi , at fem r er nok til at vise jernbanerne og deres medarbejdere , at de ikke behver at vre bange for bningen af nettene .
Vi mener , at jernbanevirksomhedernes adgang om fem r br omfatte de femten medlemsstaters samlede net for international og national godstransport og senest i r 2010 ligeledes den internationale og nationale passagerbefordring .
<P>
Med denne trinvise , forsigtige bning ville vi i r 2010 virkelig langt om lnge have fet et flles net i Den Europiske Union .
For at sikre at jernbanevirksomhederne i alle medlemsstater fr reel adgang til delnettene i andre medlemsstater , mener vi , at det er ndvendigt at gennemfre en skarp obligatorisk adskillelse af drift af de pgldende net og levering af transportydelsen ved hjlp af de pgldende nationale jernbaneselskaber .
De foregende 40 rs praksis har vist , at s lnge net og drift ikke er adskilt , er det altid det nationale jernbaneselskab , der har de bedste betingelser for at udnytte sine nets infrastruktur , og dermed udlukkes andre jernbaneselskaber fra en reel , ikke-diskriminerende adgang .
<P>
For yderligere at ge udnyttelsen af nettene , mener vi , at ikke kun jernbanevirksomhederne men ogs andre juridiske personer , som f.eks. shippingvirksomheder og speditrer , skal have ret til at sge om og opn ret til at udnytte jernbanestrkninger overalt i Fllesskabet .
Denne bning af ansgerkredsen til at benytte jernbanestrkninger i alle 15 medlemsstater - senest fra r 2005 - tilfredsstiller for det frste shippingfirmaernes og speditrernes behov , de er sdan set parate til at udnytte jernbanen , og for det andet er det endnu et vigtigt skridt mod gennemfrelsen af det indre marked inden for jernbanesektoren , fordi jernbanernes eksklusive mulighed for at benytte nettene sledes ophves en smule .
<P>
Dernst er der sprgsmlet om infrastrukturafgifter .
Vi mener , at infrastrukturafgifterne p kort og langt sigt skal have en strrelse , der gr i retning af mlstningen om omkostningsdkning .
For kun hvis brugerne - the user pays - det vil sige jernbanevirksomhederne reelt brer omkostningerne for drift og vedligeholdelse af nettet , vil disse kunne finansieres .
<P>
Endelig har Trafikudvalget med stort flertal besluttet at ophve undtagelsesbestemmelserne for Irland , Grkenland , Luxembourg og Storbritannien , for s vidt angr Nordirland .
For det frste m der ikke findes forskellig lovgivning i forskellige dele af Unionen , og for det andet br principperne om reelle og tydelige omkostninger og ben adgang til nettet anvendes .
<P>
Lad mig afslutningsvis endnu en gang understrege , at vi alle i morgen med afstemningen i Europa-Parlamentet kan vise vejen .
Hvis vi vedtager Trafikudvalgets indstilling med stort flertal , har vi en reel mulighed for at opn et kompromis i forligsproceduren med Rdet , som bde Rdet og Parlamentet kan acceptere , som naturligvis gr videre end de flles holdninger , men som muliggr reelle skridt mod bningen af jernbanesektoren , for vi nsker alle at styrke udnyttelsen af jernbanen .
Vi vil have mere gods vk fra vejene og over p skinnerne , og derfor har vi brug for et klart forlig med Rdet .
Men det opnr vi kun , hvis vi som Parlament indtager en klar holdning .
<SPEAKER ID=266 NAME="Swoboda">
Hr. formand , kre fru kommissr , mine damer og herrer , man kunne tro , at de tre betnkninger , der diskuteres i dag , egentlig var tekniske betnkninger .
Men efter at jeg har redegjort for dem i min gruppe i dag , har jeg set , hvilke flelser der kan opst her . Men det er jo ogs godt , for i virkeligheden drejer det sig om et meget stort anliggende , nemlig om hvordan jernbanen i Europa fremover igen kan f strre vgt , ikke rent materielt , men f strre betydning , for det , som mange glemmer , nr de gr imod reformer , er , at med den tilstand , som jernbanerne befinder sig i i dag og har befundet sig i de seneste r , transporteres der stadigt mindre .
Der krer stadig tog i Europa , men med stadig mindre transportgods i vognene , og det er en situation , vi ikke kan acceptere .
Derfor tror jeg , og det er et flles anliggende , at vi nsker at opbygge et europisk jernbanevsen , og Rdets beslutning , Rdets konsensus er en slags minimalkonsensus , der ikke er tilstrkkelig for os , ogs selv om vi mske p nogle omrder har forskellige meninger om , hvor langt vi skal g i forhold til Rdet .
<P>
Der skal naturligvis ogs samles op p en lang rkke forsmte ting fra fortiden , for hidtil har der kun eksisteret nationale jernbaner .
Men vi taler om globalisering .
De private virksomheder arbejder i dag transnationalt , men nr det drejer sig om jernbanerne , s er det alts ikke rigtig rygtedes endnu .
Det drejer sig om liberalisering og om markedsbning , og naturligvis findes der her forskellige forestillinger .
Der findes en forestilling om , at markedet er den usynlige hnd , dette nrmest guddommelige princip , der skal fre og styre alt , men der findes andre , der mener , at vi skal vre tilbageholdende med at bne for markedet , og kun bne for det , der er ndvendigt .
Jeg mener , og det er i hvert fald vores og min holdning , at der findes en mellemvej , hvor vi trffer foranstaltninger - som dog skal vre veldefinerede med hensyn til , hvordan vi kan opn en bning af markedet - der naturligvis giver jernbanevirksomhederne mulighed for trin for trin at tilpasse sig de nye betingelser .
<P>
Konkurrence er for os et instrument til at forbedre prstationerne , alts m man f mere trafik p skinnerne , specielt ved hjlp af godstransport , hvor det gr mest ondt , sledes at jernbanemndenes prstationer ikke hele tiden falder tilbage igen .
Der skal alts startes en trinvis proces , men med tydeligere og hurtigere skridt , end Rdet har planlagt .
<P>
For det frste mener vi med overvejende flertal , at der i alle lande skal findes en konkurrencemyndighed , en form for regulator .
Sledes har alle jernbanevirksomheder , alle interessenter , alle speditrer og hvem det ellers mtte vre et sted i hvert land , hvor de kan henvende sig , hvis benhed og gennemskuelighed i konkurrencen bliver tilsidesat .
Derfor kan der heller ikke findes undtagelsesordninger .
Vi opbygger et europisk jernbanevsen , ikke et for t land og et andet for et andet land . Derfor m disse undtagelsesbestemmelser afskaffes .
Det betyder ikke , at alt skal foreskrives ned til mindste detalje , kun de frirum , som vi giver , skal vre ens i alle lande , ikke mere for nogle og mindre for andre .
<P>
For det andet er vi ikke enige , nr det drejer sig om den obligatoriske adskillelse af infrastrukturerne .
Vi mener , at det burde vre muligt at arbejde konkurrenceneutralt sammen med integrerede foretagender , nr balancen og visse grundlggende forudstninger naturligvis er adskilt .
Vores eller mit forslag gr ud p , at Kommissionen fremlgger en beretning efter nogle r , og fortller os , Europa-Parlamentet , hvorvidt der er opstet konflikter i forbindelse med principperne om fri og gennemskuelig konkurrence , hvorefter vi i givet fald kunne trffe en anden afgrelse .
<P>
Vi mener , at liberaliseringen nok frst og fremmest m glde den transnationale godstransport , men i sidste ende ogs den nationale godstransport .
Nr det drejer sig om passagerbefordringen , mener vi imidlertid , at det er vigtigt , og at det i det mindste p nuvrende tidspunkt er tilstrkkeligt klart at konstatere , at den grnseoverskridende passagertrafik ogs skal med i bningen af markedet .
Om passagerbefordringen mellem Stuttgart og Mnchen skal liberaliseres , det er et sprgsml , som for min skyld godt m afgres af den tyske forbundsregering eller delstatsregeringen i Bayern , men ikke ndvendigvis p europisk niveau .
Her mener vi , at de enkelte medlemsstater skal have spillerum til at trffe en afgrelse .
<P>
Et vigtigt sprgsml er prissystemet .
Efter hvilke priser skal der tildeles kapacitet ?
Her findes to principper .
Det ene princip siger kun marginalomkostningerne , dvs. kun de omkostninger , der opstr , nr der her krer et ekstra tog .
Det andet princip siger , at der principielt skal betales for alle de omkostninger , der opstr , nr man stiller en strkning , jernbaneskinner osv. til rdighed .
Vi mener , at marginalomkostningsprincippet ganske vist er fornuftigt p kort sigt , sledes at der ogs er konkurrence , s togene kan kre igen , men p langt sigt br der meget vel glde et princip om fuld dkning af omkostningerne , men p linje med det tilsvarende princip for vejene .
Ellers vil der nemlig slet ikke komme mere gods over p f.eks. skinnerne , og netop det er et problem hos nogle jernbaner , ogs de tyske forbundsbaner , for at nvne et eksempel p , at princippet om fuld dkning af omkostningerne i den nuvrende situation frer til , at kun meget f tager imod tilbuddene fra disse jernbaner , fordi det ganske enkelt er for dyrt .
Derfor skal der her ogs kun ske en gradvis overgang og ensretning mellem jernbaner og veje .
<P>
Som et sidste punkt , vil jeg gerne nvne , at der hele tiden rettes kritik mod , hvad der nu skal ske med de offentlige tjenester .
Gr det hele nu i hundene ? Findes der efterhnden kun markedsprincippet og det privatkonomiske princip ?
Til dette forml har vi , og jeg er ogs taknemmelig for sttten , igen medtaget en allerede forudset bestemmelse vedrrende de offentlige tjenesteydelser , fordi Kommissionen desvrre hidtil ikke er kommet med noget forslag om , hvordan de offentlige tjenesteydelser skal behandles .
Det er i fremtiden ogs muligt , at et land kan sige , at offentlige tjenesteydelser i visse regioner m prioriteres i visse perioder . Her er det alts muligt at faststte en fortrinsstilling .
<P>
Jeg tror alts , at vi i morgen trffer en beslutning , der sikkert frer til en forligsprocedure .
Det er heller ikke noget srlig stort problem .
Vi to ordfrere og alle grupper i Parlamentet er parate til at indg et forlig .
Men Rdet m alts ogs flytte sig .
Vi har flyttet os , og hvis Rdet flytter sig , s kan vi opn et forlig .
Til slut vil jeg takke alle medarbejdere ikke kun fra min gruppe , men ogs fra andre grupper i Parlamentet mange gange for deres store arbejdsindsats , og naturligvis ogs Kommissionen . Forhbentlig fr vi vedtaget to eller tre betnkninger i morgen .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
. Hr. formand , fru nstformand i Kommissionen , jeg vil gerne indlede med at komplimentere de to ordfrere for de betnkninger , de har udarbejdet , hr . Jarzembowski , der har overtaget hvervet efter vores tidligere kollega , Pavlos Sarlis , som var ordfrer under frstebehandlingen , mens han var medlem af Europa-Parlamentet , og hr .
Swoboda . Jeg vil gerne sige , at de begge til fulde formede at gre rede for de tekniske sider af disse betnkninger .
<P>
I egenskab af formand for Transportudvalget vil jeg gerne omtale to konklusioner , som jeg mener vi br uddrage af denne forhandling .
Den frste konklusion drejer sig om liberalisering af jernbanerne .
Dette er noget , vi har hrt om i flere r , ligesom vi ogs hrer mange ting om det flles marked i Den Europiske Union .
Det er nu p tide , at vi gr fra ord til handling , hvad bde det ene og det andet sprgsml angr .
Vi er ndt til at forst , at det flles marked ikke bliver fuldstndigt , s lnge der ikke er fuld liberalisering af transportomrdet , og jeg tror , at liberaliseringen af jernbanerne vil vre et afgrende bidrag hertil , ligesom det p afgrende vis vil kunne bidrage til at bringe nyt liv i det mere og mere hensygnende transportmiddel , som jernbanerne er .
<P>
Det andet , jeg vil gre opmrksom p , vedrrer Rdet .
Rdet br tage Parlamentets synspunkter alvorligt i betragtning .
Vi har ganske vist det kompromis , der blev indget i Helsinki med fru de Palacios hjlp .
Det er et udmrket kompromis , som vi glder os over , men det er ikke tilstrkkeligt . Vi er ndt til at g endnu lngere , og med dette for je br Parlamentets synspunkter tages i betragtning .
Det er forkert af Rdet at tro , at debatten sluttede i december i Helsinki , da man indgik kompromis p rdsplan .
Parlamentet er her ogs , det har sine egne holdninger , som det har klare argumenter for , og vi er overbeviste om , at det vil sttte dem i morgen under afstemningen , som jeg tror bliver en gentagelse af resultatet af mdet i vores udvalg , hvor betnkningerne blev vedtaget med stort flertal .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="EN" NAME="Watts">
Hr. formand , for jernbanerne kan bevarelse af status quo slet ikke komme p tale .
De m enten forandre sig eller udd .
Jernbanerne i Europa er i hbls tilbagegang , og det glder ikke mindst godstransporten .
Nu sendes gods med lastvogne i Europa , ikke med tog .
Det skal ndres , og jeg tror p , at det kan lade sig gre .
Derfor sttter jeg i store trk Rdets holdning , som reprsenterer et lille , men vigtigt skridt p vejen til en liberalisering af jernbanerne .
<P>
Alternativet til dette beskedne skridt er slet intet skridt .
Derfor kan jeg desvrre ikke tilslutte mig de tiltag , som hr . Jarzembowski har foreslet i aften , for de frer ingen steder hen .
Vi skal tage hjde for de nationale forskelle og ogs de sociale og beskftigelsesmssige aspekter .
<P>
Rdet har stort set fundet den rette balance i sprgsmlet om priser , tilladelser , adgang og adskillelse .
De har fundet den rette balance mellem de to yderpunkter , og jeg vil gerne med hr . Swobodas ord sl til lyd for , at " den tredje vej " finder anvendelse p jernbanerne i Europa .
<P>
Labour-partiets parlamentsmedlemmer har isr betnkeligheder p to omrder , som jeg ved deles af mange andre medlemmer .
Det ene er sprgsmlet om dispensationer . Vi mener , at Grkenland , Irland og Nordirland br have en begrnset dispensation p fem r p grund af deres specielle geografiske og geopolitiske forhold .
For det andet hber vi , at sletningen af artikel 12 , som de Liberale i udvalget str for , og som kunne berve borgere og forbrugere fordelene af et jernbanenet og berve de handicappede adgang , annulleres , s artiklen kan indsttes i teksten igen .
De grundlggende sikkerhedsforanstaltninger skal genindfres .
<P>
Belnningen er , at vi i aften for frste gang i historien kan opn en liberalisering af den internationale godstrafik .
Det er et opneligt ml .
Lad os ikke forspilde denne chance .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr formand , jeg mener , at ordfrerne har leveret et rigtig godt stykke arbejde , og resultatet af deres arbejde , som vi under deres ledelse har leveret i Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme , er et sammenhngende hele med et tydeligt ml .
Hr . Swoboda har lige ppeget det : En strk jernbanesektor i et indre marked , som kan arbejde for hele Unionen .
Det er ogs et klart signal til Rdet , at Parlamentet vil g lngere end Kommissionen .
Jeg er ikke enig med min kollega Watts .
Efter min mening m vi g lngere , end hvad Rdet har udtalt i sin flles holdning .
<P>
Vi skal nu fastlgge fremgangsmden for en fuldstndig liberalisering p mellemlangt sigt , og det skridt vi tager nu , er det frste skridt .
Det skridt , som Rdet nu foreslr , er det frste skridt .
Vi skal ogs tage de flgende skridt , nemlig at liberalisere den samlede godstransport i 2005 , og p lngere sigt , i 2010 , for det er der 10 r til , samt tage det tilsvarende skridt for passagertransporten nationalt og internationalt .
<P>
Et par punkter er meget vigtige i den forbindelse , og jeg hber , at et tilstrkkeligt antal kolleger vil sttte de standpunkter i morgen .
For det frste er der adskillelsen af infrastruktur og tjenesteydelse .
Det er afgrende . Ingen kan vre dommer og part p samme tid .
For det andet : Hvem kan sge om licens ?
Ikke kun jernbanevirksomheder , ogs andre skal kunne gre det .
Jeg ser ingen grund til , hr . Swoboda , at udstte det til 2010 .
Efter min mening kan vi allerede gre det i 2005 .
<P>
Og s artikel 12 .
Jeg mener ikke , at vi har brug for artikel 12 . Vi skal stille europiske krav til en europisk licens .
Ikke fordi forbrugerne ikke er vigtige , heller ikke fordi jernbanearbejdernes sociale rettigheder ikke er vigtige , og heller ikke fordi sikkerheden ikke er vigtig .
Den m komme i frste rkke .
Sdan skal det vre , fordi en europisk jernbane har brug for en europisk ordning , og ikke yderligere nationale . Dermed kan medlemsstaterne gre ting , som de ikke lngere behver at gre p et europisk marked .
Hvis vi flger denne linje , gr jernbanevirksomhederne i frste omgang til sine kunder , og tnker p sine passagerer og ikke p sig selv .
<P>
Jeg vil lige komme med en kort teknisk bemrkning .
ndringsforslag 23 er blevet erklret uantagelig af tjenesterne .
Jeg bestrider det med henvisning til artikel 80 , stk . 2 , litra b og artikel 80 , stk .
3 , i forretningsordenen . Jeg s gerne , at tjenesterne reviderede det , da mit ndringsforslag ogs har tilknytning til ndringsforslag 24 om artikel 12 , der er erklret for antagelig .
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , jeg m indrmme , at der i min gruppe er to forskellige opfattelser af sprgsmlet om Fllesskabets jernbaner .
Alle er enige om , at jernbanetransporten endelig og reelt skal udvikles , og alle er enige om at ville stte alt ind p at flytte vejtransporten over p jernbanetransporten , men nogle mener , at man kan opn dette hurtigst muligt via total liberalisering , mens andre , og denne gruppe tilhrer jeg , mener , at der er al grund til at opn et maksimum af garantier fr liberaliseringen af isr personbefordringen .
<P>
For mit vedkommende mener jeg ikke , at den nuvrende udvikling af de forskellige medlemsstaters jernbanenet tillader at bne markedet for konkurrence .
De br i hjere grad moderniseres for at tilbyde ens konkurrencebetingelser .
Hvis man skal opn en reel og rimelig konkurrence , m man etablere de rette betingelser for denne konkurrence . Disse betingelser er ikke til stede , og vi m undg at bevge os ud p et sidespor .
Det er ndvendigt at give isr de offentlige virksomheder tid til at modernisere deres netvrk , fr man bner markedet for konkurrence .
<P>
Hvad angr garantierne , har man heller ikke her opnet noget hverken med hensyn til harmonisering af arbejdsbetingelserne eller de uomgngelige sikkerhedsbestemmelser .
Katastrofen i Storbritannien sidder endnu i vores bevidsthed og bliver ved med at krve svar angende sikkerhedskravene p jernbanetransportomrdet .
Rdets ( transport ) kompromis af den 10. december var allerede et skridt fremad .
S lad os etablere jernbanetransportnettet .
Det handler ikke om hurtig udrykning for personbefordringen . Det handler frst og fremmest om at etablere et jernbanenet , der reelt kan give borgerne mulighed for at rejse uden at forurene .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="FR" NAME="Ainardi">
Hr. formand , jernbanetransporten er i sandhed meget vigtig for borgernes bevgelighed , handelsudviklingen i Europa samt for miljet og egnsplanlgningen .
<P>
Europa-Parlamentet har allerede bnet drene for liberalisering af den internationale godstransport ved frstebehandlingen ved at give ansgere licens til jernbanenettet .
Denne jernbanepakke var i december genstand for et kompromis i Rdet .
<P>
Rdet foreslr , at ansgere med licens overlades til medlemslandenes vurdering , at bningen af adgang til godstransportnettet sker via et srligt net kaldet det transeuropiske jernbanegodstransportnet og endelig , at opdelingen i srskilte enheder vil ske i etaper .
<P>
Uden hermed at vre tilfreds kan jeg konstatere , at denne indstilling fra Rdet tager situationens mangfoldighed i betragtning og giver hvert medlemsland mulighed for at trffe sine egne valg , som f.eks. at flge op p de samarbejdsforpligtelser de har indget .
Men med denne andenbehandling konfronteres vi med et ultraliberalt overbud .
De foreslede ndringer fastslr jernbanesystemets totale mangel p organisation . Det betyder enden p nrhedsprincippet for virksomheder med licens om fem r .
Det betyder adskillelse fra den ene dag til den anden og en total bning for international og national adgang til godstransport . Og i 2010 bning for adgang til personbefordringen .
<P>
For nogle jeblikke siden talte vi om elektricitet . Torsdag skal vi tale om flles luftrum .
I hele den offentlige sektor konfronteres vi med samme trosbekendelse : Her skal liberaliseres , det er helt fantastisk !
Jeg tror , at regningen risikerer at blive meget voldsom for i hvert fald jernbanetransporten .
Jernbaneselskaberne vil sledes f en begrnset rolle som tjenesteudbydere .
Denne situation vil skabe en illoyal konkurrence . Mens tjenesteudbyderne nyder godt af den strste bruttoavance og kan vlge de mest rentable sektorer , m jernbanevirksomhederne tvrtimod bre de hje materiel- og personaleomkostninger .
<P>
I modstning til det fremsatte argument omkring en get trafik risikerer dette system at isolere de rentable sektorer og give nogle lejlighed til at skumme flden med katastrofale konsekvenser til flge .
I samme dogmes navn er det eneste ml at opn liberaliseringsresultater . Brugerne og lnmodtagerne i disse sektorer bliver ikke hrt .
Der er ikke foretaget en eneste seris forhndsundersgelse . For vrigt mener jeg , at man burde tage sig tid til at mle virkningerne af Rdets beslutninger .
Det ville ogs vre interessant at lave en sammenligning af godstransportkorridorer mellem den private sektor og samarbejdssektoren .
<P>
Hvis forslagene ved denne andenbehandling vedtages , vil de blive opfattet som en sand provokation af alle aktrerne inden for denne sektor .
Jeg kan ikke sttte dem , og jeg kan heller ikke sttte ndringsforslagene fra Den Socialdemokratiske Gruppe , der anser det for ndvendigt at bne endnu et spor p vejen mod liberalisering .
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , fru kommissr , Rdets flles holdninger inden for rammerne af jernbanepakken er ikke overraskende , men p nogle punkter dog skuffende .
Hvis disse planer gennemfres undret , ser det ud til , at der i de kommende r ikke vil ske ret mange positive ndringer i forbindelse med Unionens jernbaner .
Jeg vil derfor komme med et par bemrkninger om den kritiske situation , som jernbanesektoren befinder sig i .
<P>
For det frste gr udviklingen i jernbanesektoren i hele EU alt for langsomt i den rigtige retning , svel hvad angr transport af personer som af gods .
Derfor er det ndvendigt , at forholdsregler glder for begge sektorer og for hele Unionen .
Historien har vist , at overdreven pvirkning fra offentlige myndigheder har vret en forhindring for den ndvendige fleksibilitet .
At blive ved med at beskytte bestemte dele af markedet - s vel geografisk som sektormssigt - er heller ikke en lsning , fordi det ikke kan vende den nedadgende tendens .
<P>
Derudover er der ogs inden for sektoren selv faktorer , som er ndvendige at forbedre .
I en rkke jernbanevirksomheder er der af historiske rsager fortsat nre bnd med hjemlandets offentlige myndigheder .
For at forhindre uretfrdig behandling af forskellige mardkedsdeltagere er en adskillelse af opgaver ndvendig .
Administration af infrastrukturen og udfrelse af transporttjenester skal derfor adskilles skarpt , og denne adskillelse skal ikke kun ske p papiret .
<P>
Endelig er ogs denne sektor bedst tjent med benhed og handlekraft .
Vi skal ikke opstille komplekse strukturer for de opgaver , der flger af reglerne i sektoren . Jo mindre de instanser , der er beskftiget med dette , er , desto bedre .
Et europisk observationsssystem har i mine jne heller ikke megen ekstra vrdi , men truer derimod med at forstyrre udsynet .
<P>
Hr. formand , lad det st klart .
Jeg er enig med de fleste af ordfrernes bemrkninger . Jeg vil da ogs takke dem for det gode arbejde , som de har udfrt .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="EN" NAME="Scallon">
Hr. formand , jeg forstr , at idealet i denne betnkning er at skabe et indre marked i jernbanesektoren og derved sikre , at godtransport via jernbanen kan konkurrere med godstransport via landevejen .
Det er ndvendigt for at redde den europiske jernbanesektor p langt sigt , og alle medlemsstater kan enes om dette ml .
<P>
Det er vores opgave at n til enighed om , hvordan det bedst kan opns med tanke p de vanskeligheder , som det indebrer for visse medlemsstater .
Jeg taler om mit eget land , Irland .
Bde Irland og Nordirland sger om forlngelse af den dispensation , som blev aftalt i december 1999 af geografiske og geopolitiske rsager .
Det er et lille land isoleret fra det europiske fastland .
Det kan ikke ns af jernbaneoperatrer andre steder i EU .
<P>
Jeg har med egne jne set de stadige bombninger af jernbanelinjerne fra nord til syd under de sidste 30 rs konflikt .
Det er frst nu , de har chancen for at udvikles og blomstre .
Gennemfrelse af jernbaneliberaliseringspakken p nuvrende tidspunkt betyder , at Irland skal tilvejebringe et omfattende administrativt apparat uden efterflgende at f de samme fordele som de andre medlemsstater .
Jeg er sikker p , at den irske regering er principielt enige i adskillelsen af infrastrukturen og driften og har forpligtet sig til at gennemfre omstruktureringen af de irske jernbaner for at opn dette ml .
<P>
Jeg anmoder om , at den nuvrende dispensation forlnges , s der bliver tid til at gennemfre ndringerne , under forudstning af at den ophrer , i samme jeblik en EU-jernbaneoperatr nsker at komme ind p det irske jernbanemarked .
Endelig hber jeg , selv om jeg sttter dispensationen , at den ikke p nogen mde bliver til hinder for den meget tiltrngte modernisering og udvidelse af det irske jernbanesystem .
<SPEAKER ID=274 LANGUAGE="FR" NAME="Savary">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , transportsituationen i Europa kan sammenfattes i nogle f , lrerige tal .
Fra 1990 til 1997 er varetransporten steget med 21 % , mens jernbanegodstransporten i samme tidsrum er faldet med 7 % .
Samtidig er passagertransporten steget med 15 % , mens jernbanetrafikken kun er steget med 3 % .
For gods som for rejsende har den europiske konstruktion vret en formidabel mobilitetsfaktor , men det er vejnettet , der har vret den strste vinder , i srdeleshed , men ikke udelukkende , fordi det har vret uden grnser siden starten af 1990 ' erne .
De europiske jernbaner skal alts gennemfre liberaliseringen hurtigst muligt og uden frygt .
Deres fremtid afhnger stort set af dem selv . Den afhnger ogs af vores evne til at give dem den fulde chance .
<P>
Det er jernbanefolkenes opgave at tage udfordringen op og bne de internationale jernbanenet for tog fra alle lande i Unionen .
Det er i denne sammenhng , at de 15 medlemsstaters transportministres beslutning i december 1999 til fordel for et transeuropisk jernbanegodstransportnet , der dkker 94 % af den internationale jernbanetrafik , kommer ind i billedet .
Det er naturligt , at vores jernbanelovgivninger tilpasses dette nye faktum , der krver adgangsbestemmelser , takstprincipper og ensartede og sammenhngende kontrolmetoder inden for Unionen .
<P>
I den henseende udgr betnkningen af Swoboda en prisvrdig indsats med henblik p en tilpasning af situationen i de forskellige lande .
Det er derimod uacceptabelt og desuden i modstning til Parlamentets frstebehandling , at man udnytter denne andenbehandling , som betnkningen af Jarzembowski foreslr , til at dekretere fri konkurrence og generel privatisering af alle netvrk , bde lokale og nationale , da dette hidrrer fra et dogme og en ikke-verificeret tro p overlegenheden ved en markedsmodel , der tydeligt viser sine begrnsninger i Storbritannien .
Jeg sagde for lidt siden , at jernbanernes fremtid ogs afhnger af os . Jeg ville sige , at det dogmatiske spor , som denne sag frer os ind p , er farligt , hvis det fastholdes .
Enhver her i salen ved ganske udmrket , at opbygningen af et flleseuropisk jernbanenet ikke kan reduceres til en teologisk debat om de komparative betydninger af henholdsvis en kontrolleret bning for konkurrence og uhmmet privatisering .
<P>
Jernbanenettet , som kun tildeles 25 % af de europiske investeringer i transportinfrastrukturer mod 65 % til vejnettet , har isr brug for vgtige investeringer i driftskompatibilitet , fjernelse af flaskehalse , udvidelse af nettet , kombineret transport osv . Storbritannien viser os i denne henseende , i hvor hj grad privatiseringen kan vre et tilbageskridt .
Det er grunden til , at vi mener , at vores arbejde ikke skal lbe den risiko at trkke veksler p den skrbelige balance i Rdets flles holdning .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , andelen af gods , som transporteres via jernbanerne i EU , er nsten halveret i lbet af de sidste 30 r .
Hvis vi skal have en virkelig bredygtig transportpolitik , er det afgrende , at den udvikling vendes .
<P>
Jeg lyknsker hr .
Swoboda og hr . Jarzembowski med deres glimrende betnkninger , som , hvis de vedtages , vil bidrage kraftigt til jernbaneudviklingen .
Jeg deler dog nogle af hr . Watts ' betnkeligheder , hvad angr ndringsforslag 1 om licencer til jernbanevirksomheder og den foreslede sletning af artikel 12 .
I enhver liberaliseringsproces er det meget vigtigt at sikre , at visse standarder opretholdes , f.eks. med hensyn til bde arbejdernes og forbrugernes sikkerhed .
Samtidig skal vi undg , at der lgges kunstige hindringer i vejen for bningen af markederne .
<P>
For at opfylde begge disse mlstninger skal vi finde den rette balance .
Jeg tvivler p , at ndringsforslag 1 opfylder sit juridiske forml , og at det kan f den virkning , som hr . Watts frygter .
Jeg mener , det er et forkert signal at sende .
I stedet hber jeg p Deres sttte til ndringsforslag 23 og 24 , som tilsammen br kunne sikre den anden mlstning , uden at det gr ud over den frste .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="PT" NAME="Nogueira Romn">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , jeg overvejede at tilslutte mig den europisering af jernbanevirksomheden , som foresls i de direktiver , som vi har til diskussion , og flgelig ogs liberaliseringen af jernbanesektoren .
Det samme gr sig gldende for den juridiske og virksomhedsmssige adskillelse mellem udfrelsen af transportydelser og forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen .
Men frst mtte jeg have vished om nogle fundamentale sprgsml , der er afgrende for , om foranstaltningerne i disse direktiver er gode og effektive .
<P>
Vi ved alle , at mange europiske lande ikke i tide kom med i 1800-tallets industrielle revolution af mangel p de ndvendige jernbanelinjer .
Nogle har endnu ikke fet moderniseret deres jernbaner , og de venter mere konkret p at f adgang til det europiske hjhastighedsnet .
Liberaliseringen af denne sektor m under ingen omstndigheder blive en hindring for denne adgang .
Jernbanerne m derfor fortsat sikre offentlige tjenesteydelser overalt , isr i de afsides liggende omrder .
<P>
Liberaliseringen m heller ikke medfre lukning af ndvendige linjer , fre til arbejdslshed eller betyde forringelser i sikkerhed eller kvalitet .
Nylige erfaringer giver os grund til at frygte for sdanne flger , som bestemt m undgs .
Vi har derfor stadig alvorlige forbehold over for disse direktiver .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , ordfreren for udviklingen af jernbanerne tager som udgangspunkt , at jernbanerne forelbig for en stor dels vedkommende har tabt konkurrencekampen mod vejtransporten og luftfarten , men at det til trods herfor er nskeligt , at bibeholde og styrke jernbanerne .
Der er jeg oprigtigt enig med ham i .
<P>
Men det er omtrent det eneste , vi kan vre enige i .
Jeg tror , at hr . Jarzembowski tager fejl .
Det han vil opn , krver en helt anden indgangsvinkel , og det han foreslr , vil fre til en yderligere tilbagegang .
Hans forslag passer til modetendensen fra slutningen af det 20. rhundrede .
<P>
P alle omrder ser vi et neoliberalt stormlb mod offentlige tjenesteydelser , fllesskabsvirksomheder og organiserede arbejdstagere .
Dette stormlb retter sig frst og fremmest mod posten , jernbanerne og energisektoren , virksomheder der har potentiale til at tilgodese , at vi vil indrette vores konomi p en mere demokratisk , mere miljvenlig og mindre profitorienteret mde .
Desvrre er de virksomheder i revis blevet forsmt og behandlet som en privat virksomhed af sine ejere , vores alle sammens demokratisk valgte Fllesskab .
<P>
Ordfreren ser jernbanerne som et hindrende statsmonopol med besvrlige og krvende fagforbund .
Det monopol vil han bryde s hurtigt og s radikalt som muligt .
I stedet for at samle opmrksomheden om et bedre samarbejde mellem de eksisterende jernbanevirksomheder og en styrkelse af den demokratiske kontrol over disse virksomheder , s jernbanens fordele bedre kan udnyttes p europisk niveau , og ubehageligheder bedre kan fjernes , fster han al sin lid til konkurrence og liberalisering .
Den organisationsform , hvormed vejtransporten og lufttransporten for en stor dels vedkommende har vundet sin kamp mod jernbanen , burde efter hans mening ogs anvendes p jernbanen .
<P>
Vi har p nuvrende tidspunkt opnet en del erfaring med liberalisering efter den engelske model og den nederlandske model .
I den engelske model er den nationale jernbanevirksomhed opdelt i regionale virksomheder , der for en dels vedkommende er kommet i hnderne p store udenlandske koncerner .
I afsides liggende omrder er de forblevet et monopol .
Der investeres nu mindre i fornyelse end i andre lande .
Togene er kortere og overbelastede , og jernbanetrafikkens sikkerhed er aftaget .
<P>
I den nederlandske model kan konkurrenter f koncessioner p strkninger , hvor de tager konkurrencen op med den eksisterende jernbanevirksomhed , der blev dannet i 1939 ved en sammenlgning af en rkke gamle private jernbanevirksomheder , der ikke var rentable .
Efter en kampagnestrid mellem en ny virksomhed og en eksisterende virksomhed med dalende priser og frre tog til flge , blev den nye virksomhed frst overtaget af en stor fransk vandvirksomhed , og derefter blev driften standset .
Det er tydeligvis kun rentabelt at drive strkninger , man har monopol p , og den kendsgerning gr hr .
Jarzembowskis forslag ugennemfrlige .
<SPEAKER ID=278 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , for 10 r siden stod min kollega Cornelissen i prcis den samme debat .
Hvis jeg lste hans tekst i dag , ville ingen bemrke forskellen .
Toget str stille .
Stilstand er tilbagegang , og hvem stiger p et tog for at kre bagud ?
<P>
Gennem det indre marked og e-handel tiltager trafik- og varestrmmen i EU i de kommende 10 r med 70 % .
Hertil har vi brug for alle tnkelige transportmuligheder : fra indlandssejlads til luft- , vej og jernbanetransport . Alt sammen rettidigt og rent .
<P>
Indtil nu hjlper jernbanerne ikke til .
Procentvis har togene mistet en pn transportandel , og det er svrt at konstatere nogen udvikling i de europiske jernbaner .
Toget beviser , at EU har ret , at mere konkurrence holder dig vgen og skarp .
Ved manglende konkurrence som flge af overdreven protektionistisk adfrd fra medlemslandenes side , er toget ogs i dette rhundrede dmt til en andenrangsposition .
Men fra nu af m jernbanerne ophve hindringerne for grnseoverskridende godstransport , hvor medlemslandene gr brug af hinandens infrastruktur .
De m gre deres materiel betydelig mere holdbart , for de taber p det punkt stort i forhold til vejtransporten .
<P>
I den flgende fase er isr flgende punkter vigtige efter min mening .
En retfrdig , ikke-diskriminerende adgang til infrastrukturen .
Transportvirksomhederne og administrationen af infrastrukturen skal holdes adskilt .
De to opgaver m ikke vre i de samme hnder .
Sikkerhed har frsteprioritet , og tilsynet med sikkerheden kan ikke hndhves af transportvirksomhederne selv .
<P>
Et andet vigtigt punkt er bningen af jernbaneinfrastrukturen , liberaliseringen af markedet , hvilket ikke er det samme som privatisering .
Det er vigtigt at blse nyt liv i godstransporten , og herved tiltrkke nye driftsledere , der har nye opfattelser og en ny ledelseskultur .
<P>
Liberaliseringen , som den flles holdning vedrrer , er en god begyndelse , men det er ikke nok .
Kun ved en definitiv bning af jernbanenettene fr jernbanevirksomhederne med sine ansatte en chance .
Der skal dog vre tale om en gensidig liberalisering .
Ingen behver at tillade konkurrenter , der ikke kan eller vil tilbyde den samme adgang p hjemmebane .
<SPEAKER ID=279 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , der hersker ingen tvivl om behovet for at tilfre de europiske jernbaner nyt liv , hvilket ogs er formlet med den lovpakke , vi behandler .
Overbelastningen af vejnettet , som for hver dag , der gr , udgr en strre og strre transport- og miljtrussel , gr en styrkelse af jernbanen pkrvet .
<P>
Der er ingen tvivl om , at de flles holdninger , som Rdet har vedtaget , fremmer den nskede genoplivning med en retfrdig og gennemsigtig administration af alle jernbanevirksomheder , indfrelsen af logiske rammer for tildelingen af netkapacitet og for opkrvelse af afgifter for brug af infrastruktur samt adskillelsen af forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen og de transportmssige tjenesteydelser , der tilbydes , hvor det imidlertid drftes , under hvilken form , i hvilken grad og hvor hurtigt en sdan adskillelse skal foretages . Vi gr i hvert fald i den rigtige retning .
Men det er ogs forsteligt , at nogle af medlemsstaterne har problemer med en jeblikkelig eller nsten jeblikkelig indfrelse af de nye foranstaltninger , der foresls , i deres fulde udstrkning .
Dels gr den udprget manglende homogenitet i de forskellige landes jernbaneinfrastruktur og isr visse medlemsstaters eller regioners geografiske sregenheder det meget vanskeligt at foretage et hurtigt skift til dette system , dels ville en p den ene eller anden mde tvungen gennemfrelse af dette skift i de pgldende stater ikke vre til nogen stor fordel hverken for landene eller for Fllesskabet .
<P>
Vi tror , at en dogmatisk og kategorisk holdning indebrer flere risici og er uretfrdig , da vi jo ved , at den ikke kan glde for alle omrder .
Nogle gange kan det betale sig at ty til de gamle grkeres tilsyneladende selvmodsigende talemde , det velkendte grske oxymoron " skynd dig langsomt " .
<P>
Til sidst vil jeg ikke undlade at komplimentere de to ordfrere for det helt uangribelige arbejde , de her har gjort , og anmode om deres forstelse for de forskellige sregenheder , nr de konstateres p objektiv vis .
Et konkret eksempel er mit land , Grkenland , som imidlertid har vist , at det begr fejl , men det sker , nr de er ndvendige .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , fru kommissr , mine damer og herrer , trafikken p vores transeuropiske ruter , vores landeveje og motortrafikveje lammes dagligt af millioner af lastbiler , busser og biler , hvilket bl.a. medfrer stort tidsspild , energiforbrug til ingen verdens nytte og et voldsomt angreb p miljet .
<P>
Derfor gr Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance ind for jernbanen som et - i jeblikket uudnyttet - alternativt middel , der er mindre energiforbrugende , renere og mere hensynsfuldt over for naturen .
<P>
Nr Fllesskabets liberaliseringsmssige retningslinjer for jernbanesektoren skal ndres og udvikles , nsker vi derfor ikke blot , at jernbanen ikke straffes i forhold til de vrige transportmidler , men ogs at den fr en positiv srbehandling , s den kan indhente de investeringsmssige forsinkelser , som vi har forrsaget .
<P>
Og hvad angr afgifter for brug af infrastrukturerne , som forbrugerne i den sidste ende kommer til at betale , foreslr vi , at de p kort og mellemlangt sigt kun skal glde de marginalomkostninger , der kan tilskrives selve togdriften , og ikke omkostningerne i forbindelse med forgede investeringer og vedligeholdelse , som burde dkkes af statsbudgetterne , som det er tilfldet med landeveje og motortrafikveje .
Kun p den mde kan vi gre jernbanen til et konkurrencedygtigt transportmiddel , der benyttes i stor stil .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="DE" NAME="Rack">
Hr. formand , fru kommissr , kre kolleger , nr man modtager meget post fra folk , som man ikke kender , kan det skyldes to ting .
Enten er man meget bermt , eller ogs har sagen stor betydning for brevskriveren .
Medlemmer af Europa-Parlamentet er ikke srlig bermte .
Det m derfor vre sagen , der har givet anledning til denne korrespondance .
Vi har de seneste dage alle modtaget rigtig mange breve , dokumenter og invitationer til mder , nsten alt sammen fra reprsentanter for nationale jernbaner . De advarer alle imod at gennemfre den obligatoriske adskillelse mellem drift og infrastruktur , sledes som ordfrer Georg Jarzembowski forlanger det i sine forslag .
<P>
Ogs hr .
Swoboda har nvnt dette emne . Hans argument var trods alt , at der skal liberaliseres , men at det skal ske med sm skridt .
Georg Jarzembowski har argumenteret for , at vores hidtidige systemer med s godt som monopolistiske nationale transportformer ikke har frt til en optimal udnyttelse af systemerne .
Hvem vil bestride det ?
Tallene taler et meget tydeligt sprog .
Vores jernbanemnd er ikke rigtig det , Europa har hrdt brug for . Europa har derimod brug for et effektivt system , som ogs bliver accepteret .
<P>
Alle eksempler fra beslgtede omrder bekrfter argumentets rigtighed .
Vi kommer ikke videre med sm skridt .
Det har telesektoren vist , det viser elindustrien og mange andre omrder .
Det forventer vi ogs af jernbanerne .
De str frst og fremmest til rdighed for brugerne og sledes til rdighed for et mere effektivt , bedre fungerende europisk trafiksystem .
Det nsker vi , det har vi brug for , og derfor stemmer vi ogs for .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="DE" NAME="Jeggle">
Hr. formand , fru kommissr , rede kolleger , den jernbanepakke , som vi diskuterer , strber samlet mod en hurtig liberalisering af de europiske jernbaner .
Vi fra Det Europiske Folkeparti krver , som De ved , liberalisering p alle omrder , der er ndvendige for at gennemfre det indre marked , eller hvor det drejer sig om at stte sund konkurrence i stedet for overleveret monopolkonomi .
<P>
Kun gennem videregende liberalisering er det muligt at opn det ndvendige fremskridt bde med hensyn til kvalitativ og kvantitativ prstationsevne inden for jernbanetransport og ogs med hensyn til den ndvendige tilknytning til andre trafikformer .
Kommissionens forslag om udvikling af jernbanevirksomhederne , udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet gr for s vidt i den rigtige retning .
Jeg kan kun fuldt ud sttte min kollega , Georg Jarzembowski , i hans bestrbelser p at opn en overbevisende jernbanepakke og takke ham for hans arbejde og hans udmrkede betnkning .
For mig er det vigtigt i den forbindelse , at investeringer , der tilfres nettet , bliver betragtet nje og udlignet ved adskillelsen af forvaltning og infrastruktur .
Liberalisering vil imidlertid kun stde p forstelse og accept , hvis den frer til virkelige fordele , og forbrugeren ikke skal frygte for sin sikkerhed .
Ud fra dette aspekt br vi ubetinget holde fast i strenge forudstninger ved udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder .
Med hensyn til tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet br det sikres , at en ikke-diskriminerende adgang er mulig .
Jeg underkender ikke , at den fleksible ordning i forbindelse med netadgang inden for energiomrdet har frt til visse problemer .
Alligevel er det efter min mening det markedskonomiske tiltag , og det glder ogs for jernbanerne .
Vi br ikke kun tale om et flles Europa , men derimod vise , at vi tr handle !
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="FI" NAME="Vatanen">
Hr. formand , mine sidste vgne kolleger , jeg vil gerne takke hr .
Jarzembowski og hr . Swoboda for nogle gennemskuelige betnkninger , hvori man endelig strber efter at genoplive jernbanerne ved at bne dem for konkurrence .
Det er p mode at tale om jernbaner i dag , det er politisk korrekt .
Det virker da ogs , som om Parlamentet ofte er et hus , som kun tillader n sandhed .
Vi styrer alle i samme retning som en freflok , mens vi forsger at bilde hinanden ind , at jernbanerne kan lse Europas transportproblemer .
At acceptere kendsgerningerne er svrt for os politikere .
Jeg har ikke noget imod jernbanerne , tvrtimod , jeg nyder meget , nr jeg sidder og drikker l i en restaurationsvogn og kigger p landskabet , der farer forbi .
<P>
For at vi kan n frem til en fornuftig beslutningstagning , m vi prcisere jernbanernes virkelige betydning for konomien samt de forskellige transportformers omfang .
Landevejstransporterne er langt den strste transportform .
Mlt i kilometerton er jernbanetransportens andel faldet til under 15 % , men ogs denne mlemetode giver et for rosenrdt billede af situationen .
Der er konomisk set stor forskel p , om man transporterer 50 computere 1.000 kilometer eller 100 ton grus 10 kilometer . Antallet af kilometerton er i begge tilflde det samme .
Det er ogs meget stor forskel p , om man transporterer nogle ton rtekstiler eller en stor bunke silkeslips - jeg tog for resten et til mig selv fra den bunke .
Derfor skal sammenligningen foretages p baggrund af transportens vrdi , og regnet p den mde bliver jernbanernes andel - hvilken overraskelse - kun p 3 % .
Jeg er ikke nogen matematisk begavelse , men jeg bemrker den dramatiske forskel til fordel for landevejstransporten , hvis andel er p over 95 % .
Strrelsesforskellen er som mellem myggen og elefanten , men det er jo ikke underligt , da landevejstransportens fragtevne , fleksibilitet og dr til dr-service er umulig at stikke .
<P>
I jeblikket er jernbanernes virkelige rolle i Europas konomi desvrre marginal , selv om man sttter dem kraftigt for skatteydernes penge .
Men netop derfor m vi gre alt for at genoplive jernbanetrafikken og sttte en gradvis bning for konkurrence .
Vi forventer en konstruktiv indsats fra Frankrigs side for at f stillet jernbanestationernes ure om til det nye rtusindes tid .
<SPEAKER ID=284 NAME="de Palacio">
Hr. formand , fr jeg gr i detaljer med de forskellige sprgsml i forbindelse med jernbaneinfrastrukturpakken , vil jeg nske ordfrerne , hr . Swoboda og hr .
Jarzembowski , hjertelig tillykke med det storartede arbejde , som de har udfrt .
<P>
Det glder mig , at Parlamentet holder fast ved sin overbevisning p dette omrde , isr hvad angr virkeliggrelsen af et jernbanetransportmarked .
For det vi taler om , mine damer og herrer , er ganske enkelt at opn , at der ikke er 15 sidestillede nationale jernbaner , men at der skabes integration gennem et flles net fordelt over hele Europa , som netop sikrer , at jernbanen fungerer bedre .
<P>
Og , mine damer og herrer , de to ordfrere har allerede sagt det , og ogs hr . Rack , da han nvnte den mngde af breve , han havde modtaget fra forskellige vlgere , selv om denne diskussion har nogle meget tekniske bestanddele , er den i sidste ende en meget vigtig politisk brik .
Og derfor er den flelsesladet , som det er blevet sagt , og som vi netop hrte for et jeblik siden .
<P>
Jeg vil sige til Dem , at det for de fleste af os er indlysende , at tingene ikke kan fortstte p denne mde med lukkede nationale offentlige systemer anbragt inden for grnserne , som frer til , at jernbanen dag for dag mister markedsandele inden for godstransport og ogs personbefordring . Dette glder dog ikke for en meget konkret form for jernbane , nemlig hjhastighedsjernbanerne eller regionaltogene .
<P>
P det omrde skal der foresls lsninger , som gr det muligt at forbedre tjenesteydelsens kvalitet , for det er det , det drejer sig om for forbrugerne , for brugerne .
Og vi mener , at netop hvis vi indledningsvis foranlediger , at et tog p en fornuftig mde kan kre fra Hamburg til Lissabon , er det frste vi skal gre at srge for , at det tog kan tilhre et tysk selskab , et fransk selskab , et spansk selskab , et portugisisk selskab osv . Om de er offentlige eller private betyder ikke noget i denne sammenhng , men det er klart , at markedet automatisk vil blive liberaliseret , hvis vi integrerer nettet .
Derfor skal vi stoppe den dogmatisme , som jeg har hrt eksempler p her i aften .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil sige til de to ordfrere , at jeg vldig godt kan lide deres ndringsforslag .
Men mange af dem vil jeg ikke kunne acceptere , hvor meget jeg end ville . Jeg skal sige Dem hvorfor .
Fordi jeg er et af de mennesker , der mener , at det perfekte er det godes fjende , og at det er bedre at tage et skridt fremad end at blive bremset .
<P>
At acceptere ndringsforslagene , bde hr .
Jarzembowskis og hr . Swobodas , som for strstedelens vedkommende svarer meget mere til Kommissionens oprindelige forslag og til det , som jeg i det store og hele mener , ville vre det samme som at bryde den aftale , som Rdet , som De udmrket ved , med besvr har skruet sammen , efter lange diskussioner , efter lang tids fastlsning med mder til langt ud p morgenen .
<P>
I den forstand vil jeg sige til Dem , at der er en margen , for det er ikke fordi Parlamentet skal tilsidesttes , Parlamentet skal deltage i udarbejdelsen af disse direktiver , men fordi der findes en basisaftale med Rdet , som jeg naturligvis ikke kan bryde , og det m De forst .
For det ville virke mod Deres hensigt og ogs mod min , som bestr i at stte fart i forbedringen af jernbanen .
<P>
Jeg vil sige til Dem , at jeg nste r vil forelgge yderligere et tiltag , et andet initiativ , som til sin tid kan blive godkendt eller afvist af svel Rdet som Parlamentet og ndret p de forskellige omrder , og som ogs vil inddrage nogle aspekter , i hvert fald hvad angr personbefordring eller eventuelt godstransport internt i de forskellige lande , men adskilt fra den eksisterende pakke , hvor der som sagt er en basisaftale med Rdet .
<P>
Og fr jeg gentager min tak til de to ordfrere for et arbejde , som jeg ved har vret meget kompliceret - jeg kender det til bunds - men som efter min mening har vret meget vigtigt , og fr jeg taler om ndringsforslagene et efter et , vil jeg bede ordfrerne og Parlamentet som helhed om at udvise en vis fleksibilitet , s vi til sidst kan finde frem til et forlig - for jeg er bange for , at vi m ty til forlig , sdan som tingene udvikler sig - der gr det muligt at komme videre med denne pakke , som er afgrende for jernbanens fremskridt .
<P>
Efter disse generelle bemrkninger og mske for at afklare og ikke trkke denne forhandling ud vil jeg nu g over til hver enkelt betnkning og sige , at vi med hensyn til de ndringsforslag , der vedrrer direktivet om ndring af direktiv 91 / 440 / EF , hvis ordfrer er hr .
Jarzembowski , ville kunne godkende ndringsforslag 3 , 6 , 8 , 9 , 11 , 13 , 14 , 17 , 20 , 21 og 24 .
Derimod m jeg , selv om jeg som sagt er helt enig i mange af dem , men ikke kan acceptere dem , afvise ndringsforslag 1 , 2 , 4 , 5 , 7 , 10 , 12 , 15 , 16 , 18 , 19 , 22 , 23 , 25 , 26 og 27 .
<P>
ndringsforslag 6 , 8 , 9 og 11 om adskillelse af infrastrukturforvalteren og tjenesteudbyderen gr teksten meget tydeligere .
Desuden mener jeg at ophvelsen af artikel 6 , stk . 4 , er meget vigtig , for jeg tror , at den kunne give anledning til misforstelser , og derfor sttter jeg isr ndringsforslag 8 og de pgldende rettelser i udformningen .
<P>
Jeg gr nu over til de direktiver , som hr . Swoboda er ordfrer for , og med hensyn til direktiv 95 / 18 / EF kan vi ikke godkende ndringsforslag 1 , fordi artikel 12 tjener til at minde om , at der ud over den europiske lovgivning er nationale regler , der skal overholdes - visse dele af den nationale lovgivning forsvinder ikke helt med denne regulering - og alligevel kan vi godkende ndringsforslag 24 .
<P>
Hvad angr direktiv 95 / 19 / EF er der afgrende sprgsml , som f.eks. og det har hr .
Swoboda og hr . Ortuondo nvnt - sprgsmlet om betaling af marginalomkostninger og samlede omkostninger , i et tilflde forelagt som en overgangsperiode , i et andet som et afgrende element .
Jeg vil sige , at ud over det , der kunne vre de forslag , som jeg mske ville have syntes bedst om , godkender Kommissionen ndringsforslag 4 , 6 , 8 , 12 , 13 , 15 , 16 , 19 og 20 , men vi kan ikke sttte ndringsforslag 1 , 2 , 3 , 5 , 7 , 9 , 10 , 11 , 14 , 17 , 21 , 22 og 23 .
<P>
Hr. formand , jeg vil igen takke de to ordfrere for deres arbejde og sige til dem , at det jeg beder dem om er fleksibilitet , bde fra deres og Parlamentets side , s vi opnr et resultat , der desuden bre suppleres med det andet direktiv , det om selve systemernes interoperabilitet , hvorved vi vil gre et stort fremskridt .
Det er mske ikke alt , hvad nogle af os nsker , og det gr mske lidt lngere , end andre ville nske , men jeg er sikker p , at virkeligheden vil give os ret .
<SPEAKER ID=285 NAME="Formanden">
Mange tak , fru kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=13>
Anerkendelse af erhvervsuddannelser
<SPEAKER ID=286 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0174 / 00 ) af hr . Wieland for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 5103 / 3 / 2000 - C5-0162 / 2000 - 1997 / 0345 ( COD ) ) fastlagt med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af direktiv 89 / 48 / EF og 92 / 51 / EF om den generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser og om ndring af Rdets direktiv 77 / 452 / EF , 77 / 453 / EF , 78 / 686 / EF , 78 / 687 / EF , 78 / 1026 / EF , 78 / 1027 / EF , 80 / 154 / EF , 80 / 155 / EF , 85 / 384 / EF , 85 / 432 / EF , 85 / 433 / EF og 93 / 16 / EF om flgende erhverv : sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje , tandlger , dyrlger , jordemdre , arkitekter , farmaceuter og lger .
<SPEAKER ID=287 NAME="Wieland">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , i forbindelse med den foreliggende betnkning drejer det sig om en meget kompliceret sag .
Et af forslagene vedrrer en retlig vurdering af sagen , som med jvne ord er et helt generelt anliggende for Europa-Parlamentet - fordi det er vedtaget med bredt flertal af Retsudvalget - nemlig den kendsgerning , at der forsat inden for en overskuelig fremtid ikke i tilstrkkeligt omfang str lovtekster til rdighed for det lovsgende publikum , men hverken for det lovsgende publikum eller fagpublikummet og heller ikke for de juridisk uddannede og det juridisk rdgivende publikum .
<P>
Derfor opfordres Kommissionen srligt i et af forslagene til rettidigt at stille tekster til rdighed i en egnet form , der er prcist redegr for den pgldende juridiske status .
Det drejer sig i den forbindelse p en vis mde om et ceterum censeo , som egentlig burde vre et led i Parlamentets forhandlinger i forbindelse med alle direktiver .
<P>
For det andet drejer det sig om et emne , der i en vis udstrkning skal fremhves .
De italienske apotekere fr forlnget en srordning . I modstning til den flles holding foreslr Retsudvalget imdidlertid , at der faststtes en udlbsfrist for denne srordning .
Alle , der er pbegyndt en uddannelse fr oktober 1990 , skal vre beskyttet af dette direktiv . Men det m forventes , at uddannelsen bliver afsluttet inden for et passende tidsrum .
<P>
Bortset fra disse generelle ordninger har vi yderligere forslag srligt til de direktiver , der vedrrer lger .
Lger er et meget mtleligt emne , menneskets sundhed er et meget mtleligt emne .
Hvis jeg kommer ud for en bilulykke , kan jeg stte tal p skaden og f den udbedret .
Jeg kender ingen fra min advokatpraksis , der - nr han har fet skadeserstatning for en personskade - ikke ville sige , jeg ville godt betale disse penge tilbage for at f fjernet min fysiske skade i stedet . Derfor skal dette emne have srlig opmrksomhed .
<P>
Retsudvalget lgger derfor vgt p flgende konstatering : For det frste at speciallger inden for rammerne af deres specialuddannelse ogs holder trit med udviklingen inden for almen medicin .
Differentialdiagnostik ndrer sig lbende , derfor m speciallgeuddannelsen ogs holde trit med udviklingen inden for almen medicin .
<P>
For det andet plderer vi med bredt flertal for , at uddannelse af speciallger skal forlnges fra minimum to til minimum tre r for sledes at vre i overensstemmelse med en bred tendens i Den Europiske Union .
Det er p tide at f gennemfrt forbedringer her .
<P>
For det tredje plderer Retsudvalget for , at der lgges strre vgt p efteruddannelse .
Vi ved det og indrmmer , at dette emne endnu ikke var akut ved frstebehandlingen . Forretningsordenen indeholder nogle stipuleringer , der gr dette srlig vanskeligt .
En af undtagelserne er , at der mellem frste- og andenbehandlingen skal vre gennemfrt nyvalg til Parlamentet .
Det er tilfldet her . Derfor gr Retsudvalget tanken om efteruddannelse til et af de brende elementer i Europa-Parlamentet , til et af de brende elementer i Den Europiske Union .
Vi mener ikke , at vi kun skal tale om livslang uddannelse i vores folketaler , men at det skal vre en standard , s patienten kan , m og skal forvente , at lger ogs efteruddannes . Derfor opnr forslagene 1-11 vel ogs bred stttet fra Parlamentet i morgen .
<P>
Jeg vil gerne komme ind p et sidste punkt .
Der foreligger yderligere to forslag vedrrende de irske arkitekter .
Gruppen for Det Europiske Folkeparti , min gruppe , trkker et lignende forslag tilbage .
Jeg anbefaler , at afvise forslaget fra UEN-Gruppen , der ligeledes gr i denne retning .
Det drejer sig om et nationalt problem , som skal lses nationalt , og bliver lst nationalt , men som i hvert fald ikke kan lses p europisk niveau .
Hvis vi indfrer ordninger her , vil det sikkert vre sdan , at andre , der er endnu mindre berretiget hertil , formulerer et tilsvarende anliggende .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="Inglewood">
Det indre marked er et af de vigtigste resultater , som Det Europiske Fllesskab har opnet .
At samle de mange forskellige og opdelte markeder i medlemsstaterne i et indre europisk marked er en usdvanlig og revolutionerende bedrift .
Processen er ganske vist endnu ikke afsluttet , men den er p rette kurs .
De mekanismer , der krves for at opn dette , er meget omfattende , som det fremgr efter selv den mest overfladiske gennemgang af lord Cockfields 1992-program - et af de mest revolutionerende , men tilsyneladende uspndende programmer i efterkrigstiden .
<P>
Inden for de rammer str valget mellem to instrumenter , som kan bruges til indfrelsen af det indre marked , nemlig mellem harmonisering og gensidig anerkendelse .
Her er harmoniseringen den mest forfrende for den emsige politiker , som gerne vil se ud , som om han skaber resultater - en af vore dages store plager .
Efter min mening er et system til gensidig anerkendelse meget mere tillokkende , fordi det er mere subtilt og sofistikeret .
<P>
Den uflsomme mde at gennemtvinge harmoniseringen p har forvoldt den europiske politiske virksomhed usigelig stor politisk skade , og hvis det indre marked i hjere grad byggede p gensidig anerkendelse end p harmonisering , ville den politiske situation i Europa vre langt mindre usikker , end den er nu .
<P>
En af de strste vanskeligheder ved et system til gensidig anerkendelse er , at det krver opstilling af nogle meget komplekse procedurer for at sikre konstant kompatibilitet og hensigtsmssighed .
<P>
Det krver lbende kontrol , og vi bifalder derfor revisionen af de direktiver , som er emnet for vores forhandling i aften . Som ordfreren hr .
Wieland har udtrykt i sin glimrende betnkning , handler dette direktiv frst og fremmest om procedurer for anerkendelse af eksamensbeviser .
<P>
Endelig vil jeg gerne afslutte i det lidt lokalpatriotiske hjrne . Som parlamentsmedlem for Det Forenede Kongerige bifalder jeg i srdeleshed , at minimumsvarigheden af specialuddannelsen for praktiserende lger forlnges fra to til tre r .
For det andet bifalder vi bestemmelsen om , at medlemsstaterne skal undersge kvalifikationer , som anerkendes i n medlemsstat , men som er opnet i et tredjeland .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne gentage ordfrerens generelle konklusion , at det her er alt for svrt og kompliceret for alle andre end eksperter og advokater , og at vi m bestrbe os p at forenkle loven og gre den mere brugervenlig , s det indre marked kan forsts af alle vores borgere .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="DE" NAME="Gebhardt">
Hr. formand , kre kolleger , hvis man mener det alvorligt i Europa , s m man ogs srge for en god fremtid for de unge mennesker i Den Europiske Union .
Det betyder bl.a. , at unge mennesker skal have de samme muligheder for at kunne udfolde deres evner og interesser i et hvilket som helst land i Unionen og et hvilket som helst sted efter eget valg , helt uafhngig af deres herkomst og deres uddannelsesinstitution .
Den , der har lrt noget i den ene ende af Unionen , br ogs kunne bruge sin uddannelse i midten eller i et land i den anden ende af Unionen .
Europa-Parlamentet tager dette aspekt om de unges fremtid meget alvorligt . Derfor beskftiger vi os gang p gang med at f anerkendt erhvervsuddannelser i alle medlemsstater .
Vi nsker ikke , at bureaukratiske hurdler hmmer borgernes bevgelses- og etableringsfrihed .
Men vi nsker ogs at sikre et hjt uddannelsesniveau . Det borger for fremskridt og er i alle borgeres interesse .
<P>
Takket vre ordfreren hr . Wielands gode arbejde havde Retsudvalget let ved at stte nogle vigtige aftryk p det foreliggende direktiv .
Jeg hber , at Europa-Parlamentet deler denne opfattelse og stemmer for med stort flertal .
Den Socialdemokratiske Gruppe vil i al fald stemme for alle - jeg understreger alle - Retsudvalgets ndringsforslag .
For mig personligt og min gruppe er det meget vigtigt , at vi har understreget ndvendigheden af livslang uddannelse . Det sikrer netop , at lger , som dette direktiv hovedsageligt omhandler , rent fagligt opnr et fremtidsorienteret hjt niveau .
P tvrs af grupperne var det ogs klart for os , at de faglige kvalifikationer , man erhverver i de enkelte medlemslande , skal vre ligevrdige .
For patienterne , det vil i sidste ende sige alle borgerne , er det mindst lige s vigtigt som for lgerne selv .
Alene af den grund er det vigtigt , at Rdet tilslutter sig Europa-Parlamentets holdning og ikke tager tilflugt til forligsproceduren . I forligsproceduren kan det kun vinde tid , men p ingen mde opn anerkendelse .
Jeg takker for opmrksomheden !
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , det er min opgave ogs p min gruppes vegne at bifalde ndringsforslag 1-11 og den nd , som min ven hr . Wieland har fremsat dem i .
Det er vigtige punkter , selv om de ikke er kontroversielle i dette forum .
<P>
Vi bifalder navnlig forlngelsen af uddannelsen for praktiserende lger til tre r samt ndringsforslaget , som oprindelig blev fremsat af fru Gebhardt , om livslang uddannelse for praktiserende lger .
Det er yderst vigtigt .
Lgeforeningerne har lagt pres p os p dette punkt , og jeg er helt enig med dem .
Her er det ogs vigtigt rent sprogligt , at ordet gleichwertig oversttes med equivalent og det tilsvarende ord p de andre europiske sprog .
<P>
Jeg vil slutte med at tilslutte mig udtalelsen om , at intet er vigtigere , end at lovene i EU kan forsts af alle borgere .
Hvis det ikke er tilfldet , vil hensigten med Fllesskabet og Unionen ikke fremg klart for vores borgere , og det er en forudstning for , at de ikke blot vil acceptere , men ogs tilslutte sig den .
Derfor br vi i hj grad sttte alle forsg p at gre vores love mere forstelige for borgerne og deres forml mere klare .
<P>
Det er mig en stor fornjelse at sttte denne betnkning .
Jeg lyknsker endnu en gang min ven hr . Wieland med hans fremlggelse af den .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , efter flere rs forvirring er det nu ndvendigt at skabe klarhed i systemet for anerkendelse af erhvervsuddannelser og eksamensbeviser , og det er netop for at give de europiske borgere en klar og gennemskuelig lovgivning , som ikke mindst er tilgngelig for alle .
<P>
Der er ingen tvivl om , at der er tale om en temmelig svr opgave , ogs fordi vi har at gre med 14 direktiver , som alle er blevet ndret flere gange .
Desuden er medlemsstaternes forsinkelser og manglende overholdelse af bestemmelserne alt for ofte blevet forklaret med den komplekse EU-lovgivning eller med den vanskelige adgang til oplysninger p europisk plan .
Det er en situation , der - som ordfreren ogs siger - er vanskelig selv for jurister .
I den sidste ende er det dog kun borgerne , der betaler prisen for denne situations konsekvenser , og det gr navnlig ud over de unge , som mske har brugt deres tid og krfter i vished om , at de ville opn nogle resultater og officielle anerkendelser , men som har flt sig svigtet af institutionerne .
Og situationen bliver endnu alvorligere , hvis man tnker p arbejdslshedstallene i hele Europa .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="ES" NAME="Gutirrez Cortines">
Jeg tilhrer Kulturudvalget , som endnu en gang ikke er blevet indkaldt til at tale om et emne , der ikke bare har indvirkning p de retlige aspekter , men som ogs burde vre genstand for enighed p andre omrder .
<P>
Den kompleksitet , der er i Europa med hensyn til anerkendelse af uddannelser , giver anledning til dokumenter som dette , der til trods for Parlamentets og Kommissionens egne bestrbelser er en gte collage .
Dette dokument er en collage , fordi der gres forsg p at afhjlpe virkelig uretfrdige situationer . De , der har mest magt , som lgelobbyen , der har vist sig at vre meget aktiv , opnr , at deres problemer lses .
Mange andre mennesker har imidlertid rejst , fet akademiske eksamensbeviser , uddannet sig fagligt , og de str stadig uden anerkendelse af deres eksamensbeviser og uden nogen ret .
<P>
Jeg mener , og p det punkt modsiger jeg med beklagelse hr . Wieland til trods for , hvor godt han har arbejdet , at dette er et meget enkelt problem , hvis det ses ud fra romerretten og dens opfattelse af individuelle rettigheder .
Ethvert individ har ret til anerkendelse af sit studium .
Og vi taler i jeblikket til stadighed om bevgelighed , vi giver stipendier for at f bevgelighed , men bagefter anerkender vi ikke det , der studeres med disse stipendier .
Vi taler om et forskningens og videnskabens Europa , og af ren og skr angst eller af rene og skre interessehensyn anerkender vi ikke noget af det , som de gr uden for deres eget land .
<P>
Derfor vil jeg herfra anmode om , at dette direktiv bliver taget op til fornyet overvejelse for at udvide anerkendelsen af lgernes eksamensbevis og mange andre eksamensbeviser , for det er efter min mening en virkelig uretfrdighed , at det ikke er sdan , og dermed forhindres det , at et land overfrer sin viden til et andet .
<P>
Resultatet er , at der er megen viden , som er lukket inde i visse miljer , i visse universiteter , i visse virksomheder .
Hvis anerkendelsen af eksamensbeviser blev udvidet , kunne Europa med fuld ret tale om videnoverfrsel og gte innovation .
<P>
Derfor anmoder jeg i dette tilflde som reprsentant for Kulturudvalget om , at denne anerkendelse udvides , og at der banes vej for flere anerkendelser .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg bifalder generelt enhver foranstaltning og ethvert direktiv , der beskftiger sig med en forbedring af gensidig anerkendelse af erhvervsuddannelser og eksamensbeviser fra hjere lreanstalter .
Alle kolleger , der som jeg bor i grnseregioner , kender til de problemer , som vi borgere har , nr vi arbejder i en medlemsstat i nabolaget og gerne vil sl os ned dr .
I EF-traktaten er den frie bevgelighed for personer og menneskenes frie etableringsret i EU entydigt fastlagt .
Smtingene er de vrste .
Vi erkender nu , at der faktisk m faststtes regler for alle erhvervsprofiler .
Men det forstr menneskene ikke lngere .
Er dette borgernes Europa ?
Er dette det flles marked ?
Det er sprgsmlene .
<P>
Alene antallet af eksisterende direktiver - til dagens emne er der " kun " 14 - viser , hvor vanskeligt det er .
Vi m reducere og harmonisere de enorme administrationsomkostninger ogs inden for medlemsstaterne . Derfor hilses Kommissionens forslag om at forenkle proceduren srdeles velkommen .
Erhvervsprofilerne , uddannelsessystemerne og forudstningerne inden for EU er meget forskellige i enkelthederne .
Vi m begynde med at harmonisere uddannelserne og studieordningerne .
P sigt ville et flles uddannelsesforlb og et flles uddannelsesindhold sikkert vre meget gavnligt . Det m vi arbejde hen imod .
<P>
Indtil da m medlemsstaterne nje overveje , hvordan og hvor der er brug for yderligere krav og forbedringer , og hvordan man s kan forlange kontrol .
Den tidsmssige begrnsning , som Kommissionen planlgger - den siger , at det skal vre muligt at trffe en afgrelse om anerkendelse i lbet af tre mneder - m betragtes som meget positivt .
Ogs procedurerne for anerkendelse af eksamensbeviser , der er erhvervet i tredjelande , skal forenkles .
Vi m bne os inden for EU , s borgerne har mulighed for at udnytte deres evner i alle medlemsstater !
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil i aften ganske enkelt hilse det initiativ velkommen , der stiler mod at forenkle og belyse direktiverne om anerkendelse af eksamensbeviser og erhvervsuddannelser .
Jeg vil sledes lyknske ordfreren hr . Wieland og sige , at jeg tilslutter mig det , der allerede er blevet sagt af Evelyne Gebhardt .
<P>
Som parlamentsmedlem valgt i en grnseregion bliver jeg tit konfronteret med studerende , der stder mod et system , som er blevet oprettet i 1989 og 1992 . Og jeg m sige uden at overdrive , at det er en hastesag .
De nuvrende mekanismer er uigennemsigtige . For mange studerende stder panden mod en mur , nr de henvender sig til medlemsstaternes myndigheder for at opn anerkendelse af deres uddannelse .
Alt for ofte fr de et ubegrundet afslag , der stiller dem i en meget uheldig situation .
Rent principielt er det en overtrdelse af princippet om fri bevgelighed . P et menneskeligt plan er det ofte en katastrofe for de studerende , der har forsgt at forbedre deres kvalifikationer , og som ikke kan finde et erhverv , der svarer hertil .
Ligeledes rejser sprgsmlet om omkostningerne ved anerkendelsesproceduren sig .
Jeg er sledes personligt yderst tilfreds med , at man omsider tager nogle forholdsregler , der skal gre det muligt at fre princippet om fri bevgelighed ud i livet .
<P>
Helt konkret indeholder direktivforslaget nogle interessante dispositioner med hensyn til klarlggelsen .
Sledes er det fastslet , at modtagerlandet skal tage hjde for , hvilken erhvervserfaring ansgeren har opnet efter sin eksamen , og at man ikke lngere systematisk kan krve udligningsforanstaltninger .
Man kunne uden tvivl vre get endnu videre . Man m nok uden tvivl og uundgeligt g videre inden for andre erhverv med et Rd , som jeg hber vil vise mere initiativ i morgen .
Vi vil alts uden tvivl tale videre om emnet , men jeg tror , at vi allerede p nuvrende tidspunkt kan nske os selv tillykke med den etape , som vi er i frd med at fuldfre .
<SPEAKER ID=295 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , m jeg begynde med at udtrykke min tak til medlemmerne af Deres forsamling for den interesse , de udviser for indstillingen og det arbejde , som Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , og srligt ordfreren hr . Wieland , har udfrt .
<P>
En rkke ndringsforslag , fremsat af Parlamentet , strber mod yderligere at forbedre teksten i Rdets flles holdning ved at uddybe visse punkter , der ellers kunne fre til forskellige udlgninger .
Det er tilfldet for de flgende ndringsforslag 4 , 5 , 6 og 11 , ndringsforslag som Kommissionen hilser velkommen .
<P>
Kommissionen noterer desuden de henstillinger , der gres i ndringsforslag 1 og 2 om at opstille en kodificering af direktivet om anerkendelse af eksamensbeviser , og om p ny at undersge problemet om anerkendelse af eksamensbeviser , der er opnet i tredjelande .
Kommissionen har ingen principielle indvendinger mod disse henstillinger , men den minder endnu en gang om , at disse henstillinger ikke hrer hjemme i betnkningens indledning . Frst og fremmest fordi de intet som helst har at gre med betnkningens indhold .
En godkendelse af dem ville vre i strid med reglerne for lovgivende teknik , og med den interinstitutionelle aftale , der findes p det omrde .
<P>
Hvad lgeuddannelsen angr , den uddannelse der er emnet i ndringsforslag 3 og 7 til 10 , er Kommissionen lige s vel som Parlamentet p den ene side af den opfattelse , at det handler om en meget vigtig sag , der krver yderligere opmrksomhed . P den anden side indeholder disse ndringsforslag imidlertid kun nogle enkelte isolerede forslag , der krver en mere almen analyse , inden de kan undersges og godkendes .
<P>
Fllesskabets lovgivning kan ikke ndres uden en virkelig global analyse af familielgens rolle , af speciallgens rolle og den respektive interesse i basisuddannelsen , specialuddannelsen og den permanente uddannelse .
Derfor mener Kommissionen , at det endnu er for tidligt at godkende ndringsforslag 3 og 7 til 10 .
Desuden ville disse ndringsforslag forsinke den endelige godkendelse af forslaget betydeligt , hvilket ikke kun ville vre meget synd , men ogs proportionslst set i lyset af de talrige fordele , som denne indstilling til et direktiv giver .
<P>
ndringsforslag 12 og 13 er egentlig ikke nye .
Der er her tale om genfremsttelse af ndringsforslag , der blev antaget ved frstebehandlingen , og som havde til hensigt at behandle en sag om nogle arkitekter fra Irland .
Rdet og Kommissionen har allerede forklaret , hvorfor dette ndringsforslag ikke kan antages , isr fordi det ene og alene angr et rent internt anliggende .
<P>
S vidt mit svar .
Jeg takker Dem for , at De her har givet mig lejlighed til at tale om denne sag .
<SPEAKER ID=296 NAME="Formanden">
Hr. kommissr , jeg takker i lige s hj grad for Deres korthed og prcision .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.40 )
