<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 16. juni 2000 , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Mindeord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Kre kolleger , i tirsdags fik vi overbragt den uendeligt srgelige meddelelse , at den forhenvrende formand for Europa-Parlamentet , Pierre Pflimlin , var dd .
<P>
Pierre Pflimlin var en sand statsmand .
Hans karriere inden for det offentlige begyndte lige efter krigen . Den frte ham helt til tops som ministerprsident og regeringschef , hvor han i 1958 , mens Frankrig gennemgik en af de svreste perioder i sin historie , lettede overgangen sammen med general de Gaulle .
Han tog aktivt del i udformningen af den femte republiks forfatning og blev fransk statsminister , en post , som han besad indtil 1962 .
<P>
Pierre Pflimlin var en af disse historiske europere , der fra krigens slutning i sin egenskab af parlamentariker , minister og politisk forkmper kmpede en brav kamp for at opbygge et strkt og genforenet Europa .
Med rdder i Alsace og Strasbourg og som ven og kollega til Robert Schuman var han en af de mest aktive fortalere for forsoning mellem Frankrig og Tyskland og et strkt symbol p det fransk-tyske venskab .
Denne forsoning , som han havde arbejdet s hrdt p , opfattede han som et sandt mirakel , hvilket han betroede biskoppen i Strasbourg .
Han vidste imidlertid , at dette mirakel ikke var resultatet af tilfldigheder , men derimod af et frivilligt og skabt engagement , der hvilede p flles mlstninger og effektive institutioner .
<P>
Pierre Pflimlin sad fra 1959 i Europardets parlamentariske forsamling , som han fra 1963 i tre r var formand for .
I samme tidsrum blev han medlem af Europa-Parlamentet og var medlem fra 1962 til 1967 , hvorefter han vendte tilbage ved det frste almindelige direkte valg i 1979 .
Han blev valgt til nstformand i 1982 og bestred formandskabet for Europa-Parlamentet fra 1984 til 1987 .
<P>
Under hans formandskab hvder Europa-Parlamentet sig som en uundvrlig partner , isr p det budgetmssige omrde . Det vinder anseelse svel i Europa som p internationalt plan , eftersom Pierre Pflimlin har den glde at byde bl.a. USA ' s prsident Ronald Reagan velkommen i Europa-Parlamentet .
<P>
Idet han stttede sig til Altiero Spinellis traktatforslag om Den Europiske Union , opmuntrede han ivrigt til en reform af traktaterne ved hjlp af Den Europiske Fllesakt , hvis utilstrkkeligheder han dog kritiserede med hensyn til de utilstrkkelige befjelser , der var tilstet Europa-Parlamentet .
Han gik i venskabeligt ledtog med formanden Jacques Delors og ansporede Parlamentet til at udnytte denne forbindelse fuldt ud , idet han talte for trepartsforhandlinger med Rdet og Kommissionen , en slags forsoning fr tid .
<P>
For Pierre Pflimlin var ogs en dialogens mand .
P trods af sin faste overbevisning respekterede han altid sine politiske modstanderes meninger , og han lod altid Europas overordnede interesser g forud for betragtninger af ideologisk karakter .
<P>
Byen Strasbourg , hvori han var borgmester i 24 r , var for ham symbolet p denne bning , det synlige tegn p den fransk-tyske forsoning og et tegn p tillid til og hb for Europas fremtid .
Han havde ogs engageret sig energisk og serist i byens udvikling og position som europisk hovedstad ved at skabe de bygningsmssige infrastrukturer og udvikle en veritabel vrtspolitik .
<P>
Pierre Pflimlin forlod Europa-Parlamentet i 1989 , men for mange og isr mange unge europere str han fortsat som et vgtigt forbillede , en stemme , der vakte entusiasme , nr den mindede om den europiske konstruktions politiske endeml .
<P>
Til det sidste har formanden Pierre Pflimlin imponeret os med den vigr og den klarhed , der fandtes i hans budskaber , som for os alle vil st som hjst aktuelle .
P alles vegne vil jeg gerne endnu en gang udtrykke vores strkeste og dybeste medflelse med Pierre Pflimlins familie og isr med hans datter , der deltager i vores mde i dette jeblik .
<P>
Det var under Pierre Pflimlins formandskab , nemlig i 1986 , at flaget og hymnen blev godkendt som symboler p Den Europiske Union .
Jeg vil derfor gerne bede Dem om at rejse Dem og hre den europiske hymne til minde om Europa-Parlamentets tidligere formand Pierre Pflimlin .
<P>
( Parlamentet lyttede stende til den europiske hymne )
<CHAPTER ID=3>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
For nogle dage siden , kre kolleger , omkom 58 illegale indvandrere p tragisk vis i en lastbil ved den britiske grnse .
Det skete den 18. juni .
Dette dramatiske bortfald af mnd og kvinder , der p lige fod med de to unge guineanere , der omkom sidste sommer i landingsstellet p et europisk fly , satte al deres lid til Europa , kan ikke undg at vkke vores strste medflelse .
<P>
Jeg er overbevist om , at vi alle hver isr er blevet oprrte over dette drama , og jeg er sikker p , at vi alle er enige om , at Den Europiske Union skal styrke sin indsats mod denne nutidens slavehandel .
Alt skal sttes i vrk for at optrvle dette ddens netvrk .
Den Europiske Union m svare omgende , og svaret skal indeholde en reel EU-indvandrerpolitik samt omdefinering af forholdet mellem nord og syd , der frst og fremmest skal baseres p konomisk udviklingssttte og vidensadgang .
<P>
Amsterdam-traktaten trdte i kraft for et r siden , og Det Europiske Rd i Tampere fandt sted for seks mneder siden .
Det juridiske grundlag for aktionen er alts til stede , men der er brug for en egentlig politisk vilje .
Det er tid til at handle .
Dette er grunden til , at Rdets formandskab og Europa-Kommissionen p Deres opfordring i morgen eftermiddag vil tage dette sprgsml op i Europa-Parlamentet .
<P>
<CHAPTER ID=4>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Protokollen fra foregende mdeperiode er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen . Jeg har her en artikel fra den britiske avis The Independent om et mde , som De lader til at have haft med Hendes Majestt Dronning Elizabeth II .
Iflge artiklen orienterede De efter mdet pressen om Hendes Majestts politiske meninger .
Det vakte en del bekymring og uro i politiske kredse i Det Forenede Kongerige , for som De sikkert ved , siger protokollen , at sdanne mder er private og ikke br kommenteres .
<P>
Jeg vil gerne give Dem lejlighed til at fortlle os , at De var bekendt med protokollen for mdet , og mske ogs redegre for , hvad De sagde til pressen bagefter .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Mine kre kolleger , jeg kan fuldt ud forsikre Dem om , at jeg ikke har afholdt nogen pressekonference oven p besget hos Hendes Majestt Dronningen .
Til gengld kan jeg fortlle , at euroen har vret samtaleemnet p samtlige mder med de forskellige myndigheder , og at de alle har udvist stor interesse for dette sprgsml .
<P>
Jeg er ganske villig til at aflgge beretning om hele mit besg i Storbritannien , for der var desvrre andre aspekter , der til min store fortrydelse ikke blev nvnt i den britiske presse , isr det besg jeg holdt p at aflgge p en britisk grd for at indfri et lfte , jeg havde afgivet .
I denne henseende m jeg sige Dem , at jeg fandt det britiske oksekd , som jeg smagte p , ganske udsgt .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Fru formand , i gr aftes ved finalekampen Frankrig-Italien i europamesterskabet i fodbold skete der det beklagelige , at nogle handicappede - dette er en srdeles alvorlig sag , rede kolleger - som var p vej ind p stadionet i Rotterdam blev kropsvisiteret og udsat for en ydmygende behandling fra sikkerhedsvagternes side .
Denne situation fik nogle italienske filmteknikere til at reagere ved at filme mishandlingen af de handicappede .
Det hele endte med , at et anseligt antal journalister blev overfaldet og maltrakteret af politiet , som det kan ses p de billeder , der er blevet sendt af alle tv-stationer .
Nogle af dem blev arresteret , blot fordi de gjorde deres pligt .
<P>
Jeg tror ikke , Rotterdams politi handlede efter ordre fra hjere sted , men at den nederlandske regering og de verste ansvarlige for den nederlandske ordensmagt tvrtimod vil tage afstand fra politiets handlinger .
Der er dog ingen tvivl om , at en sdan behandling af en gruppe handicappede europere - europere , fordi de er italienske statsborgere - og af nogle italienske journalister , som p lovlig vis udfrte deres opgave som reportere , br kritiseres skarpt af Parlamentet og ligeledes af de andre europiske institutioner .
<P>
Fru formand , tillad mig ogs at omtale en anden sag , som De selv har fulgt med stor opmrksomhed , nemlig 13 iranske statsborgere af jdisk overbevisning , som for nogle dage siden er blevet idmt korporlige straffe .
Heldigvis er de ikke blevet ddsdmt , hvilket mske delvis kan tilskrives den direkte indsats fra Parlamentet , som har fulgt sagens gang for at opn en retfrdig rettergang i Iran .
Her i begyndelsen af det tredje rtusinde idmmer domstolene stadig korporlige straffe efter retssager , som er mere eller mindre korrekte , hvilket ikke forekommer mig at vre det tredje rtusindes demokrati og civilisation vrdigt .
Uanset hvilken forbrydelse der er beget , finder jeg det barbarisk at idmme gerningsmanden piskeslag .
<P>
Derfor vil jeg igen opfordre Parlamentet , Rdet og Kommissionen til at overvge , at det jdiske iranske mindretal ikke bliver udsat for yderligere magtmisbrug ved retssagen i en hjere instans . Der er jo nogle , der fryder sig , nr jdiske borgere bliver dmt .
Jeg mener , antisemitismen skal slettes fra Den Europiske Unions historie og fra verdenshistorien , for det jdiske folk har vret udsat for alt for megen smerte og lidelse .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Tak , hr . Tajani .
Hvad angr den frste del af Deres indlg er det indlysende , at det faktisk drejer sig om en helt igennem chokerende begivenhed , og jeg vil undersge , hvordan vi p den mest passende mde fr overbragt Deres berettigede protest til Nederlandenes myndigheder .
<P>
Med hensyn til det andet sprgsml angende dommen over de iranske jder , er jeg fuldt ud enig med Dem i Deres analyse af situationen .
Det ville mske vre p sin plads , at jeg skrev til prsidenten for Den Iranske Republik for at bede om nde for disse 13 dmte . Men det vil jeg kun gre , hvis Appelretten stadfster denne dom .
<P>
Jeg ser , at De er enige med mig i dette forslag .
Tak skal De have .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , frst vil jeg gerne takke Dem , fordi De hver gang , vi stiller sprgsml i denne indledende fase , lytter til dem og flger dem op med stor omhu .
Jeg vil derfor gerne sige Dem tak for Deres arbejde .
<P>
Dernst vil jeg sige , at jeg selvflgelig er enig i Tajanis kritik af episoderne i Rotterdam .
Det var afgjort alvorlige hndelser , som vi ikke troede kunne finde sted . Det gik ud over handicappede personer , men ogs over journalisters frihed til at reportere , idet disse var arresteret i timevis uden grund .
Jeg skal derfor meddele , at vi vil fremstte et forslag , som bliver kommenteret senere , om , at der under de uopsttelige sprgsml , der drejer sig om hooliganisme , indsttes et punkt om disse episoder .
Parlamentet vil sledes f lejlighed til at udtale sig serist og velovervejet om denne sag .
Jeg vil sledes opfordre kollegerne til at sttte dette punkt , nr vi skal stemme om de uopsttelige sprgsml , for p den mde kan vi ogs lade Parlamentet komme til orde , sdan som det er vores pligt .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , da det netop er det nederlandske politi , der her nvnes , m jeg protestere imod , at man drager paralleller mellem aktioner mod jder , korporlig straf osv. og en normal politikontrol udfrt af det nederlandske politi , der , efter anmodning fra nogle handicappede italienske tilskuere til kampen , forsgte at skubbe nogle kamerahold fra det italienske tv bort .
Da det ikke lykkedes , blev disse personer anholdt af politiet .
I vrigt vil jeg gerne ppege , at den nederlandske ministerprsident og alle andre involverede har udtalt sig meget positivt om den mde , hvorp det nederlandske politi sammen med politiet fra andre medlemsstater , der var til stede , opretholdt ro og orden .
Jeg mener , at de anfrte bebrejdelser i denne forbindelse er meget upassende , uanset hvor gerne jeg sammen med mange andre undte italienerne sejren .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , i modstning til den frste taler vil jeg gerne bede Dem om , at De meget klart og tydeligt giver Deres og vores mening til kende vedrrende flgende punkt .
I fredags blev der fremsat en lov for parlamentet i Jugoslavien - en skaldt antiterrorlov - der isr er rettet mod de unge i landet , der i stigende grad mobiliserer sig mod Milosevic .
Denne lov er endnu ikke vedtaget .
Jeg vil gerne bede Dem om , fru formand , naturligvis ogs Rdet og Kommissionen , at stte alt ind p at forhindre , at en sdan lov bliver vedtaget .
Jeg ved ikke , om vi kan pvirke de jugoslaviske myndigheder og parlamentet . Men de unge i Jugoslavien skal vide , at vi er p deres side .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr . Swoboda , jeg tager gerne Deres erklring og Deres nske til efterretning .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EN" NAME="Miller">
Fru formand , jeg s ikke , hvad der skete , da de handicappede skulle ind p stadion i gr , eller det pstede sknderi med de italienske journalister .
Jeg var i Rotterdam hele dagen i gr fra tidlig morgen til sen aften , og jeg overvrede finalen .
M jeg overbringe min ros til franskmndene , italienerne , hollnderne og de mange tilhngere , som kom tilrejsende fra hele Europa for at se finalen .
Og ligeledes til det hollandske politi for deres opfrsel samt Rotterdams indbyggere .
Det var en fremragende dag i Rotterdam .
Det var en af de bedste fodboldkampe , jeg nogensinde har set .
Atmosfren var overhovedet ikke fjendtlig , tvrtimod .
Jeg har sjldent oplevet en bedre atmosfre til en finalekamp .
<P>
Med hensyn til det , hr . Helmer sagde , vil han s sammen med mig lyknske Hendes Majestt Dronning Elizabeth II med , at hun sttter euroen ?
<SPEAKER ID=14 NAME="Formanden">
Jeg var selv i Rotterdam som fuldstndig upartisk tilskuer i min egenskab af formand for Europa-Parlamentet , og jeg kan kun bekrfte , at atmosfren var fuldstndig , som De beskrev den .
<P>
Nr dette vre sagt , m vi alligevel undersge den episode , som hr . Tajani og fru Napoletano peger p .
De kan stole p , at jeg vil undersge sagen med den forndne omhu .
Jeg tror , at det er ndvendigt , fordi der var tale om handicappede , hvilket gr sagen endnu mere alvorlig .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p grsdagens valg i Mexico .
Der er sket et magtskifte .
En ny prsident , et nyt reprsentanternes hus og et nyt senat er blevet valgt .
Den 70 r lange , skaldte institutionelle revolution , er nu afsluttet .
Jeg vil gerne bede Dem om at sende en hilsen til den nye prsident .
Vi kan bestemt alle glde os over dette magtskifte , for ingen revolution kan overleve 70 r .
<SPEAKER ID=16 NAME="Blak">
Fru formand , jeg synes , der mangler en kommentar til fodboldkampen mellem Italien og Frankrig .
rsagen til , at det hele gik s godt , var , at der var svensk og dansk ledelse af kampen , s jeg synes , vi skal takke dommerne og linjevogterne for den store indsats .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Tak , hr . Blak .
Dommerne , og for vrigt ogs de to hold , var fantastiske .
<CHAPTER ID=5>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=18 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er behandling af det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 .
<P>
Torsdag : Hvad angr torsdag har jeg flere ndringsforslag til de aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<P>
Frst og fremmest foreslr De Europiske Socialdemokraters Gruppe at udelade punkt 1 " Fiji og Salomonerne " .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , kre kolleger , i Fiji var der for tre mneder siden et statskup .
Under dette statskup blev gidsler taget til fange , og hele pressen og den politiske verden indtog deres holdning til det .
I mellemtiden er det slut - forhandlinger har fundet sted , gidslerne er blevet lsladt , og ogs statskuppet er for lngst slut .
Jeg er spndt p at hre , hvad Europa-Parlamentet indtrngende nu burde sige til det .
Jeg mener , at det strider imod artikel 50 og bilag III i vores forretningsorden .
Derfor anmoder vi om , at dette punkt slettes fra listen over aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="EN" NAME="Ludford">
Fru formand , det er sandt , at der er sket en udvikling i denne weekend , men det er for tidligt at sige noget om , hvad resultatet bliver .
Det er meget tvivlsomt , om udviklingen frer til et konstitutionelt styre i Fiji , s sagen er stadig meget vigtig og aktuel .
<P>
Indo-fijianerne , det vil sige Fijis indiske befolkning , er i stor fare .
Der har i de seneste uger vret tilflde af lovlshed , hrvrk , overfald og voldtgt , uden at sikkerhedsstyrkerne har grebet ind .
Jeg har fet meddelelser om , at folk forventer effektiv handling fra EU ' s side og mske en eller anden form for sanktioner i henhold til Lom-konventionen , hvilket kan drftes i forbindelse med beslutningen .
<P>
Jeg nsker ikke at drfte indholdet nu , men jeg vil gerne bede om , at punktet forbliver p dagsordenen , for efter hvad der er sket i weekenden , er der stadig risiko for omfattende diskriminering af en enkelt etnisk gruppe i Fiji .
Der er ingen tillid til , at forfatningen fr reel indflydelse og bliver overholdt .
Emnet er ikke blevet mindre aktuelt af det , der er sket .
<P>
( Forslaget forkastedes ) Formanden .
Jeg kommer nu til et andet forslag fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , der denne gang drejer sig om at udelade punktet " Tibet " .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , det drejer sig heller ikke her om indholdet i et beslutningsforslag , men derimod om vores forretningsorden .
Vi har i Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik forsgt at opn - jeg appellerer her til de kolleger , der har forsgt dette - at vi ikke behandler s vigtige sprgsml inden for rammerne af aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning , og at vi nsker at sikre en seris behandling enten gennem udvalget eller i form af en mundtlig foresprgsel eller en erklring fra Rdet .
<P>
Her drejer det sig om Tibet .
Vi ved , hvor vigtigt dette sprgsml er .
Jeg har personligt i 1992 udarbejdet en betnkning vedrrende Tibet .
Et tilsvarende beslutningsforslag blev nsten enstemmigt vedtaget af Parlamentet .
Nu har vi den 15. april i Parlamentet enstemmigt vedtaget et beslutningsforslag vedrrende Tibet , og nu gentager vi det , som vi sagde den 15. april , mske med en eller anden detalje .
Efter min mening bidrager det ikke til , at Parlamentet bliver taget srligt alvorligt , nr vi hele tiden behandler de samme emner .
Derfor anmoder vi om , at dette punkt bortfalder .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Fru formand , Tibet har vret et punkt p vores dagsorden r efter r , og ud fra den betragtning forstr jeg , hvad det rede medlem mener .
Vi har vedtaget beslutninger om dette emne gang p gang .
Det er et land , som er ulovligt besat af Kina , og dets befolkning undertrykkes af det kinesiske styre .
Det er et presserende emne , fordi vi i de seneste mneder har set den kinesiske regering tage skridt til at flytte folk ind i Tibet og udnytte landets naturrigdomme .
<P>
Disse foranstaltninger blev oprindeligt stttet af Verdensbanken , Tyskland , USA og Det Forenede Kongerige .
Nu , hvor de er kommet under pres , har Tyskland og USA trukket deres sttte tilbage .
Verdensbanken trkker ogs sin sttte tilbage , men har endnu ikke offentliggjort det .
Det er vigtigt , at vi lgger pres p dem for at f dem til at trkke deres sttte tilbage , s Parlamentet er med til at forsvare Tibets befolkning , forsvare demokratiet og stte en stopper for en handling , der er ulovlig i henhold til folkeretten .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<P>
Formanden .
Stadig med hensyn til de aktuelle sprgsml , angende punktet " Menneskerettigheder " . Jeg har modtaget tre forslag til underpunktet " Hooligans " , som skal erstatte dette punkt : et forslag fra Gruppen De Grnne , der nsker at erstatte dette punkt med et nyt underpunkt med overskriften " Racistiske episoder i Tyskland og mordet p Alberto Adriano " , et forslag fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , der nsker at erstatte dette underpunkt med et underpunkt kaldet " Episoder p Rotterdam Stadion " og et forslag fra Den Liberale Gruppe , der nsker at erstatte dette underpunkt med et underpunkt kaldet " Krnkelse af den ldste jdiske kirkegrd i Prag " .
Vi vil behandle disse forslag et efter et .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Fru formand , sprgsmlet om racistisk forflgning af mennesker i sttyskland bliver mere og mere dramatisk .
Det er et gammelt tema , men alligevel hjaktuelt .
Det siger jeg blot med reference til hr . Sakellariou , for netop her i weekenden blev folk i Neissen forfulgt , blot fordi de taler et andet sprog og har en anden hudfarve .
Vi m ikke tillade dette i Europa , og det er tvingende ndvendigt , at Europa-Parlamentet sttter de krfter , der i sttyskland forsger at kmpe imod racistiske tendenser , imod nynazister , der vil skabe befriede zoner , og at Parlamentet sttter de krfter , der bliver svagere .
Det er baggrunden for dette forslag , nemlig at understrege , at Europa skal vre et multikulturelt Europa , og Europa sttter alle demokratiske krfter , der stter ind over for racisme og nynazisme .
Med dette i tankerne beder jeg Dem sttte vores forslag .
<P>
( Forslaget forkastedes ) Formanden .
Vi gr til det andet forslag , fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe , der gr p at erstatte underpunktet " Hooligans " med et andet underpunkt kaldet " Episoder p Rotterdam Stadion " .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , nr det glder de uopsttelige sprgsml , har det ofte vist sig , at problemet ikke er at blive enige om , at det ene eller det andet emne skal behandles . Problemet er snarere , hvordan det skal behandles , og en gang imellem mener nogle af os , at en debat eller en beslutning kan finde sted i en mere hensigtsmssig sammenhng .
I dette tilflde er der derimod klart tale om et uopstteligt sprgsml i forretningsordenens forstand , for der er tale om noget , som er sket i gr . Jeg mener derfor , at Parlamentet ved sin behandling af de uopsttelige sprgsml br tage en smule hjde for , hvad der str i forretningsordenen , nemlig at behandle aktuelle emner .
Ved at gre dette mener jeg , at vi flger det op , vi diskuterede fr , og som De selv har gjort Dem til en konsekvent fortaler for , fru formand . Vi str sammen , og vi kan gre det .
S kan vi ogs vise alle de lande , vi ofte udtaler os om , at vi ikke holder os tilbage , nr der opstr problemer , som krver opmrksomhed , ssom diskrimination af handicappede eller forhindring af journalisters arbejde . Vi kan vise , at vi ikke viger tilbage for at undersge sdanne sager , ogs nr de forekommer i Fllesskabet .
<P>
Jeg mener ikke , det skulle vre et problem for de nederlandske kolleger fra alle politiske grupper , at man kommer helt til bunds i sagen , for vi er overbevist om , at der absolut ikke har vret politisk vilje bag det , der er sket .
Netop derfor er der brug for at forhindre , at sdanne episoder indtrffer , og det er vi i stand til at gre .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Fru formand , det forekommer mig logisk , eftersom De allerede har lovet , at De vil sge oplysninger p Deres sdvanlige diskrete mde , og at vi derfor ikke p grundlag af rygter starter en debat og diskuterer en beslutning om uopsttelighed .
Jeg mener , at det er indlysende , at vi frst afventer resultatet af Deres undersgelse .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Fru formand , jeg vil gerne fremstte et forslag og bede kollegerne - hvis De nsker det , kan De ogs stte det under afstemning - om , at vi i den beslutning , der skal vedtages om hooliganisme , ogs kan behandle de hndelser og episoder , der indtraf p Rotterdams stadion .
Jeg mener , det kan lade sig gre , og hvis vi beslutter at gre det , kan forhandlerne ogs f til opgave at tage hjde for dette .
Jeg mener , det er velbegrundet , og i modsat fald ville det vre en sand fortielse , som jeg ville finde helt uacceptabel .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Fru Napoletano , jeg tror ikke , at jeg skal stte dette forslag under afstemning .
Alle har hrt forslaget .
Nr parlamentsbeslutningerne bliver affattet , vil hver isr sknne p og huske p , hvad De har sagt .
<P>
Til slut det tredje forslag , fra Den Liberale Gruppe , der gr p at erstatte underpunktet " Hooligans " med et nyt underpunkt kaldet " Krnkelse af den ldste jdiske kirkegrd i Prag " .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Fru formand , vores gruppe mener , at det er mere nyttigt at se p sprgsmlet om Prag og Tjekkoslovakiet i stedet for hooligans . Der er ved opfrelsen af et underjordisk garageanlg i Prag fundet fundamenter af den ldste jdiske kirkegrd .
Kisterne blev gravet op , og kirkegrden blev uden nogen form for rbdighed vanhelliget .
P trods af lfter fra de tjekkiske myndigheder om at finde et alternativt sted til garageanlgget og om at frede kirkegrden som historisk monument og p trods af protester fra flere ambassader fortsatte anlgsarbejdet .
Vores gruppe mener , at ansgerlande , herunder Tjekkiet , skal have klar besked om , at Den Europiske Union krver de grundlggende rettigheder som religionsfrihed respekteret .
Jeg mener , at det vil vre passende , om Europa-Parlamentet kom med en udtalelse .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Fru formand , vi har netop besluttet at beholde forslaget om hooliganisme p dagsordenen under forhandlingen om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
Jeg vil gerne komme med en srlig anmodning til oversttelsestjenesten og dem , som taler i forbindelse med forslaget . Et af de fodboldhold , som blev forbundet med hooliganisme , var holdet , som reprsenterede England .
Det Forenede Kongerige er den medlemsstat , som har ansvar for det sprgsml .
Men det er meget vigtigt her at skelne mellem Storbritannien som den stat , der har det overordnede ansvar , og s en af landsdelene , nemlig England .
Det er isr vigtigt , fordi vi ved , at det skotske fodboldforbund agter at sge om vrtsskabet , ikke for det kommende EM , men for det nste .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Jeg har modtaget et forslag fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe om at udelade underpunktet " Irak " .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , jeg kan ikke appellere ofte nok til mine kollegers samvittighed .
Vi har sammen med kollegerne , isr med koordinatorerne fra Udvalget om Udenrigsanliggender , konstateret , at det , som vi behandler som aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning , ikke altid er s serist .
Det glder ogs Irak .
For tre mneder siden vedtog vi p mdet i april en beslutning , hvor vi fremstter alt det , vi kan , om Irak .
Alle sprgsml er blevet behandlet .
Jeg har opmrksomt lst de nye beslutningsforslag , der er blevet fremsat , men de indeholder intet nyt .
Alligevel skal der nu vedtages et aktuelt og uopstteligt sprgsml af vsentlig betydning , fordi en gruppe , der frivilligt har vret i Irak , nu skal indbringe dette beslutningsforslag .
Jeg betragter det ikke som rigtigt og serist for Parlamentet , og derfor anmoder vi om , at dette punkt bortfalder .
<P>
( Forslaget forkastedes ) Formanden .
Vi har nu et forslag , der gr p at erstatte punktet " Venezuela " med et nyt punkt med overskriften " Columbia og den internationale konference for giverlande i Madrid " .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , der afholdes faktisk den 7. juli en international konference om " Columbia-planen " , der samler alle giverlande inden for rammerne af et hjlpeprogram for dette land , et program ogs kaldet " Marshall-planen " .
<P>
For jeblikket har vi to forskellige strategier p bordet med hensyn til dette hjlpeprogram .
En strategi af amerikansk oprindelse , der sger at ge presset .
Personligt , og her tror jeg , at jeg kan tale p min gruppes vegne , mener vi , at denne holdning er dmt til undergang .
Dette er for vrigt blevet demonstreret ved gentagne lejligheder .
<P>
Den anden , en europisk strategi , der i langt hjere grad gr ud p at forsge at foretage nogle kulturndringer , og som derfor snarere er en prventiv metode , ville i vores jne vre en bedre lsning og et bedre politisk alternativ .
I alle tilflde finder vi det vigtigt , at Europa-Parlamentet op til denne konference giver sin mening til kende .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , jeg vil ikke tale imod dette forslag , for jeg er fuldstndig enig i alt , hvad min kollega og ven Paul Lannoye lige har sagt .
Men jeg er ked af , at dette forslag skal erstatte en parlamentsbeslutning om Venezuela , der er en flge af et officielt besg af en delegation fra Parlamentet i Venezuela oven p de store oversvmmelser , som har hrget landet , isr eftersom vi aldrig har haft lejlighed til at diskutere det siden .
<P>
Jeg vil sledes personligt afholde mig fra at stemme om dette forslag , af ndvrge .
Jeg ville endda have foretrukket , at forslaget ikke var blevet stillet , selv om jeg er fuldstndig enig i Paul Lannoyes argumentation .
<P>
( Forslaget forkastedes ) Formanden .
Gruppen De Grnne foreslr , at punktet " Venezuela " erstattes af et nyt punkt kaldet " Temelin " .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Fru formand , kre kolleger , i strig siger man " Es brennt der Hut " - nu brnder det p . Men der er desvrre ikke tid til denne spg .
I Temelin bliver atomkraftvrket taget i brug tidligere end aftalt og forventet , og afprvningen af miljsikkerheden skal frst udfres senere , nr brndselsstavene er anbragt . Det er egentlig meningslst .
Det sker ogs mod den tjekkiske miljministers vilje , mod strstedelen af den tjekkiske befolknings vilje og mod en indtrngende anmodning fra den tyske og strigske miljminister om ogs at f detaljeret materiale om sikkerhedsforanstaltningerne .
<P>
Tjekkiet har naturligvis endnu tid til fuldt og helt at gennemfre acquis communautaire , men man kan have sin tvivl om , hvorvidt Tjekkiet er indstillet p allerede nu at begynde med at overtage disse centrale punkter i europisk politik p vegne af dets borgere og miljpolitik .
Bekymringen hos befolkningen fra de tilgrnsende omrder vil jeg ikke engang skildre for Dem .
Det kunne vre , at det hele allerede sker nste uge .
Jeg mener , at Europa-Parlamentet ogs burde udtale sig om det .
Mit sind er noget splittet .
Jeg er striger og anmoder naturligvis ogs som europer fra det tilgrnsende omrde om her at g til vrks sammen .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg har en bemrkning til forretningsordenen .
Denne absurde diskussion viser , at en Provan-betnkning om uopsttelighed ville vre velkommen , for Portugals premierminister har ventet i en time p , at vi skulle blive frdige .
Jeg forstr ikke , hvordan en politisk gruppe her i Parlamentet kan fremstte to forslag til erstatning af et enkelt punkt p dagsordenen .
Jeg ved ikke , hvilken artikel i forretningsordenen den lgger til grund .
Hvis De kunne fortlle mig det , fru formand , ville jeg vre meget taknemmelig .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Hr . Barn Crespo , det er helt i overensstemmelse med forretningsordenen .
Bortset herfra har De lige sagt det hjt , som mange faktisk gr og tnker . Vi er helt igennem kede af det med hensyn til hr .
Guterres , og jeg takker Dem for at have opfordret kollegerne til udprget prgnans .
<P>
( Forslaget forkastedes ) Jeg er ked af det , men Formandskonferencen har kun foreslet fire emner .
Jeg har modtaget et forslag fra De Europiske Socialdemokraters Gruppe og Gruppen De Grnne om at tilfje et nyt punkt " Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad " .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Fru formand , mine damer og herrer , det er jo grunden til , at vi vil trkke nogle punkter tilbage .
Vi ville samlet set have frre punkter .
Men jeg skal gre det kort .
De kender Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad i Wien .
Her var der for nogen tid siden nogle konflikter mellem regeringen og lederen af dette observationsorgan samt den strigske reprsentant .
Nu lader det til , at konflikterne er ved at aftage , og at forholdene igen bedres .
Alligevel tror jeg , at Parlamentet burde opfordre alle regeringer , den strigske og de vrige regeringer , til at bidrage til et godt arbejde i Observationsorganet for Racisme og Fremmedhad og ligeledes sttte det i dets arbejde .
Det er grunden til , at vi gerne vil tilfje dette punkt .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Fru formand , jeg anmoder om , at dette ikke medtages som et aktuelt og uopstteligt sprgsml .
Sagen er potentielt meget alvorlig , idet den mske omfatter en krnkelse af artikel 10 i traktaterne , og jeg mener , den krver grundigere behandling , end det er muligt at give et aktuelt og uopstteligt sprgsml p en torsdag eftermiddag .
<P>
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , som jeg har den re at vre formand for , er blevet gjort opmrksom p sagen .
Vi har modtaget en udtalelse fra direktren for EU ' s Observationsorgan for Racisme og Fremmedhad , og vi har bedt budgetordfreren undersge den striske regerings holdning til dette Observationsorgan nrmere .
<P>
Vi m have alle kendsgerningerne frem om hr . Pelinkas afgang .
Hr .
Pelinka var det striske medlem af Observatoriets direktion . Mske skal sagen forelgges vismndene , som har til opgave at undersge situationen i strig .
Men et aktuelt og uopstteligt sprgsml ville blot gre sagen endnu mere ophedet i stedet for at belyse den , og derfor finder jeg det ikke hensigtsmssigt .
Jeg vil derfor henstille til medlemmerne at stemme imod denne anmodning .
<P>
( Forslaget vedtoges ) De to andre forslag er sledes ugyldige , og der er ikke andre ndringsforslag .
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<CHAPTER ID=6>
Det Europiske Rd / Det portugisiske formandskab
<SPEAKER ID=39 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om Det Europiske Rds beretning og Kommissionens meddelelse om Det Europiske Rds mde i Feira samt meddelelse fra formanden for Rdet om det portugisiske formandskab .
<SPEAKER ID=40 NAME="Guterres">
Fru formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , det er for mig srdeles betydningsfuldt , at jeg ved begyndelsen af dette indlg kan lade den portugisiske regering slutte sig til den hyldest , der er blevet den tidligere formand for Europa-Parlamentet , hr . Pierre Pflimlin , til del , og samtidig give udtryk for vores dybeste medflelse over for hans familie og hans landsmnd .
<P>
Jeg vil gerne p den portugisiske regerings vegne og nu , da vi ikke mere udver formandskabet for EU ' s Ministerrd , udtrykke vores utvetydige tak for det fremragende samarbejde , der i disse seks mneder hele tiden har vret mellem Parlamentet og Rdet , et samarbejde , som denne institution ikke mindst har ren for .
Jeg vil sledes gerne fremhve det afgrende bidrag , som Parlamentet lige fra begyndelsen har ydet for , at vi i tide har kunnet tage fat p regeringskonferencen , som har varet til sidste stund , forliget omkring rammedirektivet om politikken for vand , som succesfuldt blev opnet takket vre Parlamentets forstelse .
<P>
Ved afslutningen af disse seks mneder tror jeg , at vi kan tillade os at sige , at vi har net de ml , som vi havde sat os .
Vi har net de ml , som vi satte os ud fra et europisk ideal og p basis af den opfattelse , som vi har af verden i dag og de problemer , som den stiller os over for , fordi den ikke er omfattet af en politisk struktur og derfor ikke fuldt ud kan sikre fred , stabilitet , menneskerettigheder og demokrati for alle , en verden , der er blevet globaliseret , hvad angr konomi og marked , men som endnu ikke har vret i stand til at regulere dette globale marked og denne globale konomi .
En verden , hvor vi ogs undertiden kan f det indtryk , at vi europere p visse afgrende omrder af den teknologiske og konomiske udvikling str i stampe og falder lidt bagud i forhold til andre tilsyneladende mere dynamiske omrder i de senere r .
<P>
Dette har vret bestemmende for disse seks mneders strategi .
For det frste indsatsen for inden for de nste 10 r at gre EU til det mest dynamiske , konkurrencedygtige og vidensbaserede konomiske omrde i verden , men med hj beskftigelse , konomisk vkst og social samhrighed .
For det andet styrkelsen af den politiske union i Europa p grundlag af de universelle vrdier , som vi anerkender , og styrkelsen af Europas rolle som den spydspids , som vi nsker at vre for en ny og mere multipolr , ligevgtig og retfrdig verdensorden .
Og endelig for det tredje styrkelsen af medborgerskabet i EU , for det er jo til syvende og sidst altid i relation til borgerne , at det giver mening at udarbejde og gennemfre en hvilken som helst strategi .
<P>
Lad os se p det frste strategielement , som jeg nvnte , nemlig at gre EU til det nste rtis mest dynamiske og konkurrencedygtige vidensbaserede konomiske omrde i verden . Det var det vsentligste motiv til at afholde topmdet i Lissabon , hvis mlstninger jeg har haft lejlighed til at fremlgge her i salen .
Og jeg tror , at jeg kan sige , at disse mlstninger til fulde er blevet indfriet . Der er blevet opstillet en strategi , som efter vores opfattelse muliggr betingelserne for at skabe en bredygtig vkst i Europa p mindst 3 % og en beskftigelsesgrad , der om 10 r kan n de 70 % , som er det afgrende grundlag for holdbarheden i vores velfrdsordninger .
Denne strategi hviler p fire brende sjler . Den frste skal forberedes af EU til den vidensbaserede konomi gennem mlrettet indsats inden for informationssamfundet , videnskab og teknologi , undervisning og uddannelse .
Den anden skal gennemfre de konomiske reformer , der skal bringe konkurrencedygtighed og innovation , dels ved at uddybe den konomiske reformproces , som er ndvendig for at skabe et fuldstndig integreret indre marked , dels gennem de nye innovations- og virksomhedspolitikker . Den tredje skal styrkes af den sociale samhrighed , der forudstter beskftigelse og den reform , der skal sikre holdbarheden af vores sociale beskyttelsesordninger , samt bekmpelse af social udstdelse .
Den fjerde sjle bestr i samordning af den makrokonomiske politik , der skal sikre den stabilitet , som vi har opnet , og som har dannet grundlag for euroen , med lav inflation og lavt offentligt underskud , men samtidig ogs et makrokonomisk klima , der er mere gunstigt for vkst , beskftigelse , innovation og ivrkstternd .
<P>





Disse fire strategielementer har allerede givet konkrete resultater .
Takket vre det glimrende samarbejde med Kommissionen kunne Det Europiske Rd i Feira allerede behandle aktionsplanen for informationssamfundet , de frste beslutninger om et europisk omrde for forskning , visse afgrende dele af vores erhvervspolitik ( charteret om sm virksomheder ) , det flerrige program , en lang rkke andre foranstaltninger til reform af markederne , navnlig finansmarkederne , Den Europiske Investeringsbanks 2000-initiativ for innovation , ivrkstternd og informationssamfund samt rapporterne fra Gruppen p Hjt Plan om holdbarheden af vores sociale beskyttelse og bekmpelsen af social udstdelse , hvilket har frt til nedsttelse af et udvalg for social beskyttelse og Kommissionens initiativ til bekmpelse af udstdelse .
<P>
Dette betyder , at Lissabon-strategien ikke var en forbigende tilkendegivelse , men at den er ved at blive til virkelighed i et hurtigt tempo , i hvilken forbindelse vi br fremhve den srdeles vigtige rolle , som Kommissionen spiller i denne sammenhng .
Dette skyldes , at vi ud over en strategi ogs fastlagde en ben koordinationsmetode , der spnder lige fra politikomrder som informationssamfundet , forskning , uddannelse , undervisning og fattigdomsbekmpelse til politikomrderne erhverv , innovation og konomiske reformer samt revisionen af vores velfrds- , beskftigelses- og samhrighedsordninger .
P alle disse omrder har vi fastlagt en ben koordinationsmetode med mulighed for p europisk niveau at opstille retningslinjer med benchmarkingindikatorer , der nu er ved at blive udpeget , med nationale initiativer , der kan sammenlignes og koordineres , og som gr det muligt at bringe strre overensstemmelse i de konomiske og sociale politikker EU-landene imellem gennem en ben koordination , der indebrer en grundlggende fornyelse i EU ' s funktionsmde .
<P>
Dette glder s meget mere , fordi der er en strk politisk vilje p hjeste niveau , hvad angr de konomiske og sociale reformer .
Deraf flger ogs beslutningen om , at der hvert forr skal afholdes et mde , hvor Det Europiske Rd p grundlag af en rkke strukturndringsindikatorer udvalgt af Kommissionen og en rapport fra samme kan fastlgge de prioriterede omrder inden for den konomiske og sociale politik i det givne r og sledes demonstrere det politiske lederskab , der er ndvendigt for arbejdet i alle de andre dele af Rdet og i de forskellige komiter .

<P>
Hertil er inden for disse seks mneder kommet Grkenlands tilslutning til euroen og beslutningen p Det Europiske Rd i Feira om skattepakken .
Der er ikke tale om en endelig beslutning , det er kun begyndelsen til enden , men en begyndelse p enden , for vi havde ventet i 12 r , og det var uforsteligt i et Europa , der formr at skaffe sig et indre marked , med en flles valuta , der allerede omfatter hovedparten af dets medlemmer , men som hidtil overhovedet ikke havde kunnet n frem til den mindste forstelse p skatteomrdet , der jo er en afgrende bestanddel af ethvert politisk og konomisk system .
<P>
Et Europa , der kan konkurrere , og samtidig et Europa , hvor der er samhrighed , men ogs et Europa , der er politisk strkere og mere forenet .
I denne forbindelse vil jeg gerne fremhve de overordentlig vigtige skridt , der er blevet taget for at give den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik trovrdighed .
Den Politiske og Sikkerhedspolitiske Interimskomit og Det Midlertidige Militre Organ er nedsat , og der er oprettet en militr stab .
Det forberedende arbejde lgger op til en konference om opstilling af styrkerne til oktober .
Der er fastlagt regler for koordineringen mellem EU og NATO og institutionaliserede konsultationsformer med de seks europiske NATO-lande uden for EU og med gruppen af de 15 lande , der omfatter alle ansgerne til EU .
Disse reformer gr det muligt at fre alle de beslutninger ud i livet , der blev taget i Helsinki , og de er blevet fulgt gennem oprettelsen af Udvalget for de Civile Aspekter af Krisestyring , der allerede har indledt sit arbejde , og af en tilrettelggelse af en styrke p 5.000 politifolk , som vi vil oprette for den civile krisestyring , og som skal st til rdighed for Unionen i 2003 , sledes at de 1.000 kan sendes ud inden for et tidsrum af 30 dage .
<P>
En flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik er sledes en trovrdighedssjle i den politiske union , en politisk union , der naturligvis forudstter den institutionelle reform , som var p regeringskonferencens dagsorden .
Det har vret rdsformandskabets ml i disse seks mneder at arbejde intenst for , at konferencen kan blive afsluttet inden rets udgang , eftersom den er en uomgngelig betingelse for , at det skal kunne lade sig gre at gennemfre den frste udvidelse .
Med henblik herp har vi isr koncentreret os om en grundig rapport om de punkter , der stod tilbage efter Amsterdam , og vi har ogs fet det tttere samarbejde med p dagsordenen , som De 15 endelig kunne n til enighed om , og som vi har arbejdet intenst for , fordi vi anser det for et overordentlig vigtigt redskab til uddybning af den europiske integration inden for et udvidet , men mere heterogent Europa .
<P>
Det er indlysende , at der samtidig foregr en afgrende debat om Europas fremtid .


Det har vret formandskabets ml at sikre regeringskonferencens succes , s udvidelsen kan lade sig gre , men naturligvis kan ingen af os forholde os indifferente over for denne debat .
Det glder bde dem , der mtte mene - og jeg taler her udelukkende som portugiser - at vores institutionelle model skal forbedres , men uden at den afgrende ndres , og dem , der eventuelt mtte nske ( og jeg er selv mest muligt imod ) en mellemstatslig udvikling af EU ...

<P>
...
eller dem , der mener , at der skal gres et kvalitativt spring i form af en ny grundlggelse og klart ske en bevgelse i retning mod en europisk fderation .
<P>
For vores vedkommende vil vi altid vre bne over for denne debat , men jeg vil gerne blot henlede Europa-Parlamentets opmrksomhed p et afgrende forhold , nemlig , at der ikke er noget fderalt system i verden , der kan vre udelukkende politisk .
Ingen fderal politisk magt kan undvre et strkt fderalt budget og strke befjelser p fderalt niveau .
<P>
( Bifald ) Derfor er en vag og abstrakt diskussion om institutionerne , der ikke til fulde gr sig de finansielle og skattemssige konsekvenser af denne fderale model klart , efter vores opfattelse en tom diskussion .
For vores vedkommende er vi helt parat til denne diskussion , men det skal vre alle sider af den , for kun p den mde mener vi , at den giver mening .
<P>
Indtil videre har det , som rdsformandskabets indsats p det institutionelle omrde i disse seks mneder har koncentreret sig om , dog bestet i at f skabt de rette betingelser for udvidelsen .
Arbejdet med udvidelsen er kommet et vsentligt stykke videre i disse seks mneder .
Det har kunnet lade sig gre at afslutte 78 forhandlingsafsnit med ansgerlandene og bne 52 andre forhandlingsafsnit , hvor det br bemrkes , at der for at bne et forhandlingsafsnit skal foreligge en samstemmende holdning fra de 15 medlemsstater i s henseende .
Med alle landene i Luxembourg-Gruppen er nu alle forhandlingsafsnittene bnet undtagen om " institutioner " og " vrige anliggender " .
Ogs hvad angr landene i Helsinki-Gruppen , er der allerede blevet bnet et meget anseligt antal forhandlingsafsnit og andre , der er blevet afsluttet .
Jeg vil gerne her fremhve Kommissionens srdeles dynamiske og betydningsfulde rolle for , at disse forhandlinger har kunnet foreg i s hjt et tempo .
<P>
Ud fra den opfattelse , som vi har af verden , og hvor vi nsker , at Europa udgr spydspidsen for en ny , mere ligevgtig og retfrdig verdensorden , siger det sig selv , at det er srdeles vigtigt , at Unionen forholder sig endog meget aktivt og handlekraftigt udadtil . Det er det , som vi i tt samarbejde med Kommissionen - og jeg vil gerne her overbringe en hilsen til dens nstformand , Christopher Patten - det er det , som vi har forsgt at gre i lbet af disse seks mneder .
To absolutte nyheder : topmdet mellem Afrika og Europa og topmdet p hjeste niveau med Indien , verdens folkerigeste demokrati , der nu fr forbindelser p hjeste niveau med EU . Dertil kommer det arbejde , der har gjort det muligt at f afsluttet forhandlingerne om en fornyelse af Lom-konventionen og aftalerne med Mexico og Sydafrika og at f igangsat forhandlingerne med Mercosur .
Der er ogs blevet udfoldet en intens indsats for Euro-Middelhavspartnerskabet og med hensyn til Mellemsten , i forhold til landene i Asien og Stillehavsomrdet , i det transatlantiske forhold , i forholdet til Rusland og til landene i Central- og steuropa og i Centralasien , og vedtagelsen af en flles strategi for Middelhavsomrdet og en handlingsplan for EU ' s nordlige dimension , to aspekter , der efter min mening gr perfekt i spnd , fordi de vedrrer den sydlige og den nordlige side af EU og viser , at vi ikke engagerer os ensidigt , at vi ikke er geografisk orienteret i en bestemt retning , men at vores engagement er gte universelt .
<P>
Naturligvis har der midt i alt dette hele tiden vret en permanent bekymring : Balkan .
Denne bekymring har vret s meget desto strre , fordi vi , da vi begyndte p vores arbejde , ud over omfanget af de problemer , som vi stod overfor , ogs mrkede den bitre smag af , at selve det internationale samfund var " balkaniseret " i den mde , som man forholdt sig til Balkan p . Jeg vil her gerne rose det fremragende samarbejde , som er blevet prsteret af den hjtstende reprsentant , Javier Solana , og af Kommissionens nstformand , Christopher Patten , som har srget for , at EU ikke har vret " balkaniseret " , men tvrtimod har handlet samlet og koordineret p Balkan i denne periode , og at der er sket fremskridt med Stabilitetspagten , som endelig fik tildelt de ndvendige midler til at kunne sttte landene og yde en sammenhngende indsats over for hele den rkke af overordentlig komplekse situationer , som jeg af tidsrsager ikke vil g nrmere ind p her .
<P>
Vi ved , at vi endnu har meget at gre .
Vi ved , at der er enorme forhindringer , som vi skal overvinde , hvoriblandt den ene er mangelen p demokrati i Serbien , som udgr et helt centralt problem , der gr enhver strategi for Balkan srdeles vanskelig at gennemfre .
Vi ved imidlertid ogs , at vi , EU , ikke er " balkaniserede " , og at vi nu handler i fllesskab . Jeg vil ogs gerne takke Parlamentet for den indsats , som det har ydet for at lse problemet med den finansielle sttte til Montenegro , som vi fandt helt vsentlig for at sende et utvetydigt budskab til alle , der gr ind for demokrati i dette omrde .
<P>
Lad os ogs nvne problematikken om medborgerskabet i forbindelse med udviklingen af den tredje sjle , i fortsttelse af topmdet i Tampere , vedrrende strategien mod narkotika , den tredje sjles eksterne dimension ( og vi str her over for sprgsml af strste betydning som f.eks. indvandring , den afgrende akse i vores forhold til den omgivende verden og for vores egne samfunds udvikling i de kommende r ) . Tillad mig endelig , at jeg ogs fremhver det igangvrende arbejde om charteret om grundlggende rettigheder , eftersom dette charter om grundlggende rettigheder udgr et afgrende skridt fremad for europisk medborgerskab , et medborgerskab , som jeg gerne ser , at alle betragter ud fra oplysningstidens vrdier , den politiske fornufts vrdier versus alle former for politisk populisme , overdreven nationalisme , religis fundamentalisme og udslag af fremmedhad eller racisme .
Det er i dette lys , at et europisk medborgerskab giver mening , det er i dette lys , at den europiske civilisation giver mening .
<P>


Jeg slutter , fru formand , idet jeg nsker prsident Jacques Chirac , som jeg antager vil vre til stede i Europa-Parlamentet i morgen , og den franske regering mest mulig succes i arbejdet med at lede Rdet i de nste seks mneder , idet jeg samtidig tilbyder den portugisiske regerings fulde samarbejde .


<P>


( Bifald )



<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Jeg takker Dem , hr. formand .
<P>
Jeg giver ordet videre til hr . Patten for Kommissionen .
<SPEAKER ID=42 NAME="Patten">
Fru formand , jeg vil gerne begynde med ligesom premierministeren at tilslutte mig Deres bevgende mindeord til formand Pflimlin .
Jeg er sikker p , at vi alle er enige i alt , hvad De sagde om hans rolle som en af arkitekterne bag Europa og Parlamentets betydning for demokratiet i Europa .
M jeg ogs sige , at det har vret et privilegium at lytte til Deres karakteristisk udtryksfulde og politisk indsigtsfulde tale .
<P>
Fr jeg selv siger et par ord om det seneste Europiske Rd i Feira , som jeg deltog i sammen med formand Prodi , som ikke kan vre her i dag , fordi han er til et mde i Paris med det nye formandskab , vil jeg gerne p vegne af alle mine kolleger i Kommissionen takke for det hrde arbejde , den ekspertise og den energi , som den portugisiske regering i det sidste halve r har viet til formandskabet for Rdet .
<P>
<P>
Det frte til succes ikke blot p topmderne i Lissabon og Feira , men ogs i det daglige arbejde bag scenen , som er s vigtigt for , at Europa kan n sine ambitise ml .
Jeg vil gerne tilfje , at det var en stor fornjelse og en frugtbar oplevelse at arbejde sammen med de portugisiske ministre , der arbejdede utroligt hrdt , s de uden tvivl ville vre blevet udnvnt til kampens bedste spiller i mange af de 90-minutters kampe , som vi har set i de sidste par uger .
<P>
Det Europiske Rd den 19. og 20. juni udgjorde et vigtigt led i konsolideringen af den europiske opbygning .
Dagsordenen var meget bred , og jeg vil gerne fokusere p , hvad Kommissionen opfattede som nogle af de vigtigste punkter .
Stats- og regeringscheferne bekrftede , at Grkenland opfylder de ndvendige betingelser for at deltage i MU ' ens tredje fase .
Grkenland bliver deltager i eurozonen fra 1. januar nste r , og jeg hber , at det er et budskab , der trnger igennem i et par andre lande , bl.a. det jeg selv kender bedst .
<P>
( Bifald )
<P>
Jeg ser , at hr . Helmer ikke er her til at give sit bifald .
<P>
( Latter )
<P>
For det andet gjorde Det Europiske Rd status over de fremskridt , der er sket med hensyn til gennemfrelsen af den konomiske og sociale dagsorden , som blev vedtaget i Lissabon .
Rdet opmuntrede p ny til at fortstte det arbejde , der allerede er begyndt , navnlig i forbindelse med handlingsplanen for eEuropa , forsknings- og erhvervspolitikken samt det yderst vigtige emne social samhrighed .
<P>
I september vil Kommissionen fremstte sine forslag til indikatorer , hvormed vi kan mle , hvor godt vi klarer os med hensyn til at opfylde mlene fra Lissabon .
Disse indikatorer kan bruges som grundlag for synteseberetningen til Det Europiske Rd nste forr .
<P>
For det tredje er der sket visse fremskridt inden for det indre marked .
Navnlig skal Europas energimarkeder liberaliseres yderligere , og flytransporten effektiviseres yderligere ved at skabe , hvad man kalder det bne europiske luftrum .
<P>
For det fjerde bifaldt Rdet de brede konomiske retningslinjer for 2000 og anbefalede en godkendelse i Rdet .
Disse retningslinjer afspejler behovet for fortsat vkst , navnlig den makropolitiske vkst , der fremmer stabilitet .
Retningslinjerne understreger isr kvalitet og bredygtighed i de offentlige finanser samt behovet for at fortstte reformen af Europas vare- , kapital- og arbejdsmarkeder .
Rdet gentog sin forpligtelse til at gennemfre reformer , som er afgrende for , at Europa kan blive en gte vidensbaseret konomi .
<P>
Under Feira-topmdet blev vi , som De sagde , fru formand , chokerede over den tragiske nyhed om de 58 ulovlige indvandrere , som mistede livet skjult i en lastbil i Dover .
Det Europiske Rd fordmte i kraftige vendinger denne menneskesmugling , og Rdet gentog sin forpligtelse til at ivrkstte en europisk indsats mod de kriminelle , som er indblandet i disse aktiviteter .
<P>
Tragedien i Dover understreger det presserende behov for en flles indvandrings- og asylpolitik . Det synspunkt deles af store dele af pressen , ogs i det land jeg kender bedst .
Kommissionen vil inden udgangen af ret fremstte forslag herom .
<P>
Menneskesmugling er en alvorlig international forbrydelse , som ingen regering kan bekmpe p egen hnd .
Der skal opstilles en flles europisk definition af forbrydelsen og gennemfres et omfattende samarbejde p tvrs af landegrnserne for at sikre , at lovovertrderne fanges og straffes .
Det forventer vores borgere , og vi m leve op til deres forventninger .
<P>
Vores borgere forventer ogs en hurtig og positiv indsats p omrdet for fdevaresikkerhed , isr i klvandet p sidste rs fdevareskandaler .
Kommissionen arbejder energisk herp .
Det Europiske Rd har udtrykt kraftig sttte til vores arbejde .
Rdet har forpligtet sig til at bidrage til oprettelsen af en uafhngig fdevaremyndighed , s snart Parlamentet har fremsat sin udtalelse .
Jeg er sikker p , at denne udtalelse vil foreligge senest i den frste mdeperiode i oktober .
<P>
I Feira opnede vi i sidste jeblik et gennembrud i forhandlingerne om en skattepakke . Det tog mange sene nattetimer og tidlige morgentimer , fr det lykkedes at n et resultat .
Denne komplekse aftale omfatter direktivet om afgifter p opsparing .
Fr direktivet vedtages , skal det drftes med USA og de vigtigste tredjelande , f.eks. Schweiz , idet vi hber at kunne bidrage til vedtagelsen af lignende foranstaltninger internationalt .
<P>
Imens fortstter sameksistensmodellen , hvor EU-landene enten udveksler oplysninger eller selv plgger renteskat .
Direktivet skal vedtages enstemmigt senest den 31. december 2002 .
Det var , som De vil forst , ikke let at n til enighed herom , isr for de medlemsstater , som har strke traditioner for bankhemmelighed .
Vi bifalder det positive resultat .
<P>
P de omrder , som jeg har ansvar for , skete der ogs , som premierministeren sagde , en vigtig udvikling i Feira .
Vi gjorde status over EU ' s relationer med Rusland og situationen der , bl.a. i Tjetjenien , i lyset af topmdet mellem EU og Rusland for nylig , som jeg mener blev betragtet som ret vellykket .
Det er for tidligt at bedmme prsident Putins konomiske program , men vores grundbudskab er , at et sundt program er afgrende for at ge investorernes tillid .
<P>
Det er rigtigt , at der er sket moderate fremskridt i Tjetjenien som reaktion p internationalt pres og pres fra EU . F.eks. kunne den seneste ECHO-mission finde sted , og de vestlige humanitre hjlpeorganisationer har fet nemmere adgang til omrdet .
Konflikten fortstter imidlertid , og vi har stadig store betnkeligheder .
Vi vil isr gerne se , at ndhjlpen lettere kan n frem .
Vi vil se reelle uafhngige undersgelser af menneskerettighedskrnkelser , og vi vil se en reel dialog mellem den russiske regering og tjetjenerne .
<P>
Jeg bifalder vedtagelsen af den flles strategi for Middelhavsomrdet .
Formandskabet har en stor del af ren for , at det lykkedes .
Det vil bidrage til at styrke Barcelona-processen .
Kommissionen fremstter forslag , der vil fremskynde processen , senere p mneden .
Strategien for Middelhavsomrdet er global og omfatter alle landene i omrdet , ligesom den sttter fredsprocessen i Mellemsten .
Efter mange rs konflikt og det spndte forhold i Mellemsten , er tiden nu moden til fred .
Vi bifalder Israels tilbagetrkning fra Libanon .
Vores ekspertmission er vendt tilbage fra Sydlibanon , og vi overvejer nu , hvordan vi kan bidrage til genopbygningen i omrdet .
<P>
I Feira prsenterede Javier Solana og jeg en opflgende rapport , som gjorde rede for , hvad der er opnet i det vestlige Balkan siden Lissabon .
Premierministeren henviste igen til vigtigheden deraf .
<P>
De strste udfordringer i de kommende mneder er den fortsatte sttte til Montenegro , styrkelse af det serbiske civile samfund og de serbiske medier , sttte til valget i Kosovo og FN ' s mission i Kosovo samt sttte til regional integration .
Jeg var i Kosovo igen i sidste uge p mit fjerde besg , og jeg besgte ogs Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien om fredagen .
Jeg s endnu en gang , hvilke udfordringer vi str over for , men ogs den indflydelse vi kan f , hvis vi arbejder sammen .
<P>
Jeg vil gerne tilfje et par bemrkninger .
For det frste er vi alle enormt taknemmelige over for delegationen fra Parlamentet , som for nylig var i Kosovo , og som kunne bekrfte , at vores hold dr udfrer et stort stykke arbejde , og at der ikke er tale om noget mthedsproblem , hvad angr hjlpen .
<P>
Jeg hber , at Rdet og Parlamentet vil sttte vores forslag til en ny forordning om vores konomiske sttte til Balkan .
Hvis vi nsker at fremskynde processen , er det vigtigt at fremskynde behandlingen af ting som vores nye konomiske forordning .
Jeg hber , at vi ogs kan forvente strk sttte til vores forslag om asymmetriske autonome handelsforanstaltninger for omrdet .
<P>
Hvis vi vil have de lande til at ge deres samhandel , er det meget vigtigt , at vi giver dem get adgang til vores eget marked .
Det er den bedste sttte , de kan f i de kommende mneder og r .
<P>
Fr jeg slutter , vil jeg gerne kort sige noget om topmdet mellem EU og Indien .
Det topmde var udelukkende en flge af det portugisiske formandskabs initiativ sidste efterr , selv om jeg ved , at mange medlemmer af Parlamentet ligesom hr . Dupuis har vret aktive fortalere for tttere dialog med Indien i mange r .
Vi har undertiden i Unionen undervurderet Indiens betydning og undervurderet vigtigheden af at udvikle vores konomiske og politiske samkvem med Indien , som er det strste demokrati i verden .
Valgdeltagelsen i Indien er strre end i EU , USA og Canada tilsammen .
Det er et demokrati , som deler mange af vores vrdier , og som havde tradition for politisk tolerance , mens vi stadig troede p kongens guddommelige ret .
<P>
Det , vi opnede ved mdet i Lissabon i sidste uge , var et vigtigt fremskridt .
Jeg hber , at vi i det nye r kan indlede rundbordssamtaler med reprsentanter for det civile samfund i Indien .
Jeg hber , at vi kan indvie en tnketank med deltagelse af Indien , og at vores relationer med det usdvanlige og vigtige land vil udvikle sig og styrkes yderligere .
<P>
Som afslutning vil jeg gerne sige , at topmdet i Feira var kronen p vrket for det yderst vellykkede portugisiske formandskab .
Det lagde frst og fremmest grunden til en rkke vigtige beslutninger , som skal trffes senere p ret .
Premierministeren nvnte nogle af de forfatningsmssige drftelser , som vi er begyndt at fre i EU .
Jeg er fristet til at flge ham ud ad den tangent .
Men det br jeg mske overlade til dem , der er ldre og klogere end jeg , selv om jeg lover ikke at aflgge tavshedslfte om emnet .
Det er klart , at vi har brug for vigtige politiske drftelser .
Den tyske udenrigsminister holdt , ganske vist for egen regning , en tale , som tog hul p problemet , og nu strmmer det ind med bemrkninger og argumenter .
Jeg har altid ment , at det i politik er bedre at tale om vigtige ting end at feje dem ind under gulvtppet .
Jeg er sikker p , at vi kommer til det i de nste par mneder , selv om det er vigtigt for os at koncentrere os om regeringskonferencens egentlige prioriteter fr topmdet i Nice .
<P>
Vi nsker det franske formandskab al mulig held og lykke med at fre processen videre .
Jeg hber meget , at de fr lige s stor succes som det portugisiske formandskab .
Og jeg er sikker p , at de vil vre lige s behagelige at arbejde sammen med
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="PT" NAME="Pacheco Pereira">
Hr. premierminister , De forstr som den parlamentariker , De har vret , givet , at det i et parlament er de politiske sprgsml , som vi skal koncentrere vores debat omkring .
P baggrund af Deres tale er der mindst to sprgsml , som jeg gerne vil trkke frem .
For det frste forbavser det mig , at De var kritisk over for det , som De benvnte " en mellemstatslig udvikling " , fordi , hvis der er noget , der er sket i de seneste seks mneder med portugisisk formandskab , s er det en styrkelse af Rdet p bekostning af Kommissionen og Parlamentet , hvilket jo ogs fremgik af Deres egne ord , da De beskrev beskftigelsestopmdet som udtryk for en strk politisk vilje p Unionens hjeste niveau , hvor De viser , at De forstr dette som Rdets ledende rolle p bekostning af de to andre institutioner .
Det er derfor p sin plads at konfrontere ord og hensigter med virkelighedens kendsgerninger .
<P>
Hvis vi vender os mod de seneste seks mneders mest ubehagelige sprgsml , som jeg godt er klar over , at De ikke har lyst til at diskutere her , nemlig strigsagen , s ser vi dr , hvor vidt den mellemstatslige udvikling er kommet i de seneste mneder .
strigsagen rummer nemlig noget meget farligt for Unionens fremtid ; ja , den blindgyde , som den havnede i p Rdet i Feira viser lige prcis , hvorfor den er farlig .
For det frste fordi den erstatter kollegialitetsprincippet i Unionens beslutninger med en styrkelse af de bilaterale forbindelser mellem regeringer .
Hvis der er nogen , der aldrig skulle vre trdt frem som talsmand for De 14 , er det Dem , hr. premierminister , som formand for EU .
Aldrig under nogen omstndigheder skulle De have optrdt som talsmand , selv om De mente , at Portugal burde tilslutte sig sanktionerne .
Ved at gre det bragte De uundgeligt strigsagen ind i EU , og det er indlysende , at den ud fra et institutionelt synspunkt vil forpeste de interne forbindelser i EU , hvis den ikke hurtigt bliver lst .
Jeg m sige Dem , at vi alle er klar over , at der for ikke at tabe ansigt er forhandlinger i gang om udgangspunktet for en lsning , men jeg m ogs sige , at dette udgangspunkt for en lsning er et tegn p svaghed .
Det er et tegn p svaghed frst og fremmest for de 14 lande , der har taget et politisk initiativ og ikke ved , hvordan de skal slippe ud af det igen .
I nutidens politik viser tendensen til at overdrage de politiske beslutninger til vismnd , eksperter eller dommere politikernes svaghed .
Sanktionerne begyndte med politiske foranstaltninger , og de samme personer , der traf beslutning om at stte dem i gang , burde vre modige nok til at afslutte dem , hvilket skulle vre sket i Feira .
<P>
Hvad angr regeringskonferencen , har jeg desvrre meget lidt tid , men lad mig alligevel sige , at der ogs dr kan ses farlige tendenser .
Jeg er ikke imod tttere samarbejde , men det m st helt klart , at det tttere samarbejde vedrrer de enkelte sektorers politikomrder og ikke Unionens institutioner og flles politik .
I modsat fald fr vi p sigt to europiske unioner , en frste- og en andenklasses , og det vil gre en ende p det , der har vret drivkraften i EU og EF siden Anden Verdenskrig .
Tttere samarbejde m derfor ikke fre til et Europa i to hastigheder , men gre det muligt at g hurtigere frem for dem , der nsker at gre det inden for sektorpolitikkerne , men ikke inden for institutionerne , da vi ellers risikerer at splitte Unionen op .
<SPEAKER ID=44 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. nstformand for Kommissionen , mine damer og herrer , jeg vil frst og fremmest tilslutte mig vores formands mindeord om formand Pflimlin , der ud over at vre min forgnger og en god ven var den , der tog imod de spanske og portugisiske medlemmer , da vi kom til Parlamentet , netop fordi vi i vores lande havde skabt et vrdifllesskab , som vi nu forsger at styrke .
Jeg mener , at det er vsentligt , for Portugals premierminister har netop i disse mneder givet bevis p fasthed i forbindelse med forsvaret af de flles vrdier .
<P>
Premierminister Guterres har komplimenteret Parlamentet , nr han har talt om vores gode forhold i dette halvr .
Jeg vil ogs komplimentere ham , for i de r jeg har vret her i Parlamentet , har jeg aldrig set en premierminister , som kom tre gange i lbet af formandskabet , og det har han gjort .
Der er noget , der hedder stil , og jeg mener , at det portugisiske formandskab har taget et vigtigt skridt p det omrde .
<P>
Det drejer sig ikke bare om , at han er kommet , men om at han p to for Parlamentet grundlggende omrder har hjulpet os positivt og har vist sit politiske engagement .
Jeg taler om statutten for medlemmerne , hvor det portugisiske formandskab har fortsat det arbejde , som det finske formandskab pbegyndte , og om statutten for de politiske partier .
<P>
Det store jeblik for det portugisiske formandskab har uden tvivl vret topmdet i Lissabon , og desuden glder jeg mig over det , som premierminister Guterres gav udtryk for , da han talte om videnssamfundet , for det er efter min mening der , nglen er til Den Europiske Unions fremtidige investering .
<P>
I forbindelse med topmdet i Lissabon vil jeg gre opmrksom p den betydning , som min gruppe tillgger den trekant , der udgres af beskftigelsen , den sociale samhrighed og konkurrenceevnen , som er helt afgrende for os , og som er en del af - ikke blot det portugisiske formandskabs planer - men ogs vores politikker , og som er blevet styrket i Feira .
<P>
Jeg vil understrege vigtigheden af den aftale , der er opnet p skatteomrdet , for Den Europiske Union kan ikke gre fremskridt p det sociale omrde , hvis vi fortstter med en stigende forskel mellem arbejdsindkomster og kapitalindkomster .
P det omrde kan man ikke pberbe sig bankhemmeligheden .
For at kunne gre serise fremskridt med social retfrdighed er det meget vigtigt , at vi tager skridt til at behandle alle disse indkomster samlet , og desuden mener jeg , at det er et godt frste skridt i forbindelse med globaliseringsprocessen .
<P>
Et andet vigtigt punkt er fremskridtene i forbindelse med regeringskonferencen .
Det portugisiske formandskab har indledt den , den har bragt den frem til Feira , den har givet positiv respons p Europa-Parlamentets forslag om at udvide dagsordenen , ikke bare i forbindelse med vores anmodninger , men ogs med Rdets egne lfter .
Jeg vil for det frste i forbindelse med charteret om grundlggende rettigheder sige , at selv om det endnu ikke er inddraget , er der gjort et betydeligt fremskridt i den retning .
<P>
Og der er noget andet , og p det punkt tror jeg ikke , at hr .
Guterres vil kritisere sin statssekretr : I sidste uge var vi , statssekretren personligt og jeg selv , i hver sin artikel enige om , at metoden med en forsamling med aktiv deltagelse af europiske og nationale parlamentsmedlemmer og af reprsentanter for regeringerne og for Kommissionen er meget bedre end regeringskonferencer for lukkede dre .
Jeg hber , at hr . Seixas da Costas personlige holdning kan bekrftes af formanden for det afgende Rd , for det ville efter min mening vre meget positivt .
<P>
For det andet vil jeg i forbindelse med den debat om fderalisme og forfatning , som heldigvis har trukket det europiske emne ud af ddvandet , sige , at det ikke er en akademisk debat og heller ikke en ex novo , at den skal foreg med respekt for og udgangspunkt i den nuvrende institutionelle ligevgt .
Jeg er enig i den udfordring , som hr . Guterres har givet udtryk for , nr han har sagt , at der skal tales om fderalisme p alle omrder .
Det er jeg enig i .
Problemet er , at vi har valutarisk fderalisme , men vi har endnu ikke konomisk fderalisme , nr det er ndvendigt at forsvare euroen og virkelig forsvare den .
<P>
Fru formand , en sidste bemrkning i forbindelse med en vigtig beslutning , som det portugisiske formandskab har truffet p det bilaterale omrde med 13 regeringer .
Jeg mener , at det portugisiske formandskab handlede serist og klogt , da det traf beslutningen om De 14 .
Jeg skal sige , at Europa-Parlamentet og Kommissionen siden februar har haft samme holdning , og man kan ikke bebrejde det portugisiske formandskab , nr det forsvarer vores vrdifllesskab over for et politisk partis beslutning om i sin regering at inddrage et andet parti , hvis ideologi og hvis overbevisning str i diametral modstning til vores flles vrdier .
Jeg synes , at det portugisiske formandskab har givet beviser p tlmodighed , p vedholdenhed og p forsvar af vores flles vrdier .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="NL" NAME="De Clercq">
Fru formand , kre kolleger , p vegne af Den Liberale Gruppe tilslutter jeg mig den rrende hyldest af formand Pflimlin , og jeg nsker at lyknske Portugal med formandskabet .
Der er i de forlbne seks mneder ydet en fortjenstfuld indsats , nr det glder europisk integration .
<P>
For det frste tnker jeg i den forbindelse p arbejdet inden for rammerne af regeringskonferencen .
For De Liberale er det meget vigtigt , at der gennemfres yderligere institutionelle reformer inden udvidelsen .
Isr vil jeg ppege , at anvendelsen af flertalsafgrelser i Rdet og den flles beslutningsprocedure Europa-Parlamentet br udvides , hvis vi nsker en mere effektiv , mere demokratisk , ben og udvidet Europisk Union .
<P>
De Liberale glder sig endvidere over , at der er fundet en lsning gennem en aftale om udveksling af information om beskatning af renteindtgter for opsparing .
Det kan blive starten til en bedre skattemssig koordination inden for Unionen .
<P>
Den strste fortjeneste er mske de vedtagne beslutninger om en bredere indfrelse af moderne teknologi , fremme af ehandel og realisering af videnssamfundet som midler til at fremme beskftigelsen .
Endvidere hilser vi Rdets beslutning om at udvikle et system for bedste praksis inden for den offentlige forvaltning velkommen .
<P>
Med hensyn til de eksterne forbindelser gr Den Liberale Gruppe ind for tanken om et topmde mellem Den Europiske Union og de mest demokratiske lande i det vestlige Balkan , men EU-politikken skal gres mere synlig for at sttte den igangvrende stabiliseringsproces .
<P>
Til sidst har jeg to bemrkninger .
Som belgier glder jeg mig isr over den fremgang , der er opnet med hensyn til fdevaresikkerheden og den lovede oprettelse af en central fdevaremyndighed inden rets udgang .
Som medlem af Europa-Parlamentet fortstter jeg med at gre opmrksom p problemet om en statut for medlemmerne af Parlamentet .
Jeg hber meget , at der under det franske formandskab kan ns en aftale herom .
<SPEAKER ID=46 LANGUAGE="DE" NAME="Voggenhuber">
Fru formand , ogs min gruppe vrdstter samarbejdet mellem det portugisiske formandskab og Europa-Parlamentet , og vi takker for det .
Hvad angr resultaterne fra topmdet i Feira , er vi dog noget mere skeptiske .
I de sidste uger er der blandt medlemsstaternes regeringer brudt en diskussion ud om Europas fremtid , endda om en forfatningsproces .
I skarp modstning til dette kaplb om visioner er det forberedende arbejde til regeringskonferencen ganske vist ved at forme sig .
Det lader endda til , at s mange ministres indtrngende bn om fremtidige perspektiver i virkeligheden skal skjule Det Europiske Rds manglende evne til at lse de opgaver , det har stillet sig selv .
Siden Maastricht har Det Europiske Rd skubbet problemerne , de ulste opgaver og de ndvendige reformer foran sig .
Meget af det blev heller ikke afklaret i Amsterdam .
<P>
Folks tillid til EU har i mellemtiden sat bundrekord i alle medlemsstater .
I steuropa vokser irritationen over den nlende holdning i EU .
De sande initiativer - som Parlamentet har pvist i revis i alle dets beslutninger - bliver i forberedelsen til regeringskonferencen nsten ikke engang diskuteret .
Det vigtigste initiativ er vel oprettelsen og udviklingen af et europisk demokrati , elimineringen af et demokratisk underskud .
I Feira blev der ikke taget nogen beslutning om at indskrive charteret om grundlggende rettigheder i traktaten - en af de strste forventninger hos befolkningen i Europa .
Der blev ikke engang talt om en ny procedure for regeringskonferencen , som Parlamentet flere gange har forlangt .
Jeg mener , at Det Europiske Rd havde haft rig anledning til at forest ledelsen og overveje den hjst utilstrkkelige procedure for den nuvrende regeringskonference i stedet for at tale om en kommende forfatning .
En forfatningsproces er ikke struktureret , ikke pbegyndt , der findes nppe nogen konkrete forestillinger om den .
Den parlamentariske kontrol , den retlige kontrol under den anden og tredje sjle , forbliver lige s ubesvaret som statutten i europiske partier osv .
<P>
Hvad angr den anden udfordring , som er skabelsen af en social dimension i den europiske integration , er der hidtil heller ingen konkrete perspektiver .
Jeg tror , at alt dette vil f tungtvejende konsekvenser for den indre fjelighed i EU og ogs for de forventninger , som de steuropiske lande har til os .
Der er endnu nogle mneders tid , men tempoet og alvoren samt dybden i arbejdet skal ges vsentligt mere , end det hidtil har vret tilfldet !
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Fru formand , hr. premierminister , Rdet i Feira bragte ikke de store nyheder , for det fastholdt nogle af de grundlggende elementer i den frte politik , men uden at der skete ndringer p de mere alvorlige omrder , og det var derfor skuffende netop af den grund .
Som forudsigeligt flyttede de vigtigste sprgsml - fra udvidelsen til regeringskonferencen over charteret om grundlggende rettigheder - videre til topmdet i Nice .
Det var givetvis rsagen til , at der i sidste jeblik skulle findes p en aftale om en tidsplan for skattepakken , der , nr alt kommer til alt , ikke bestr i andet end at henvise til en anden aftale om nogle r , der oven i kbet forudstter en hjst tvivlsom tilslutning til samme fra tredjelande , der lige prcis er de nuvrende skatteparadiser .
<P>
Det kan derfor ikke forbavse , at denne virtuelle aftale har fet srligt bifald fra dem , der aldrig har nsket en bedre balance mellem beskatning af kapital og af arbejde , og som altid har modsat sig enhver samordnet aktion mod disse skatteparadiser og mod skatteunddragelse og skattesvig eller flytning af kapital .
Til gengld blev der med pskud i gennemfrelsen af det indre marked og som opflgning p det ekstraordinre topmde i Lissabon udvet mere pres i retning af get tempo i liberaliseringen og dereguleringen af arbejdsmarkedet .
Da man vedtog de store retningslinjer for de konomiske politikker for 2000 , accepterede man , at de begrnsninger , der flger af Stabilitetspagten , bliver skrpet og hurtigere stter sig igennem , hvilket vil give flere nye problemer p isr det sociale omrde .
Man forstr derfor godt den betydningsfulde demonstration , som fagbevgelsen ivrksatte i anledning af Rdet i Feira , og som p grund af de tusindvis af deltagere , som den fik , helt sikkert blev en af de mest markante begivenheder ved dette topmde .
<P>
Der er dog ogs andre omrder , hvor der er grund til bekymring , nemlig revisionen af traktaterne .
Det er rigtigt , at nsten alt blev overfrt til det franske formandskab , ligesom det er rigtigt , at det vigtigste p dette omrde er foreget uden for den normale institutionelle ramme , p bilaterale topmder , p konferencer og i form af diverse erklringer .
Det kan dog alligevel p dette punkt ikke undg ens opmrksomhed , at Rdet i Feira ikke blot har taget det med p dagsordenen , men ogs er begyndt at tale om " tttere samarbejde " i ental .
Hvis vi havde srdeles mange forbehold over for det , der hidtil er blevet kaldt " tttere samarbejde " , fordi det i bund og grund peger mod dannelse af en hrd kerne , en avantgarde eller en pionergruppe , og alts mod et Europa i flere hastigheder under ledelse af en politisk bestyrelse , ja , s bekrfter denne nye formulering vores forbehold , fordi den helt tydeligt peger endnu mere i den retning og derfor gr os overordentlig betnkelige ved , hvad det er for en slags europisk konstruktion , som nogle gr s strkt ind for .
Og det vrste er , at visse andre ikke synes at lgge mrke til , hvad der foregr ...
<P>
En afsluttende misbilligelse fortjener ogs den tydelige tendens til en militarisering af EU , der klart kommer til udtryk gennem oprettelsen af egen militre styrker , i snver forbindelse med NATO .
Vi mener fortsat , at OSCE er den bedste ramme for udviklingen af et sikkerhedssystem for EU , ligesom vi mener , at forebyggelse og civil krisehndtering m g forud for enhver interventionistisk hensigt .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Fru formand , hr. formand for Rdet , kre kolleger , det skiftende formandskab er et af de originale trk ved EU .
Det viser , at vi i EU solidarisk flger den samme vej , og at der ikke igen bliver slet ind p en linje , hvor nogle hersker over andre .
Ydermere fungerer det godt , sledes som det portugisiske formandskab s udmrket demonstrerer .
Det forhold , at det er forlbet godt , og at kommentarerne samlet er positive , bekrfter og bestyrker denne ordning og overbevisningen om dens hensigtsmssighed .
Som portugiser , ikke-fderalist og europer , kan jeg kun glde mig uanset de politiske forskelle , der mtte vre .
De , der vil lave om p den ordning , at formandskabet gr p skift i Unionen , har ikke ret .
Det er nemlig ikke rigtigt , at Unionen kun kan ledes af store og mgtige .
Formandskabet kan og br deles mellem medlemsstaterne , som symbol p en vej , som vi er flles om .
<P>
Et minus for denne periode er dog strigsagen .
Fejlen ligger imidlertid ikke kun hos det portugisiske formandskab .
Den ligger hos alle dem , der skubbede de skaldte " 14 " - for hvad er dt ?
- ud i excesser og ind i en blindgyde .
Alene her i Europa-Parlamentet var der 406 medlemmer , der stttede dette fejltrin .
Hukommelsen m ikke vre for kort , nr den drlige samvittighed over fejlen nu breder sig .
strig har haft valg og skal have valg igen .
Frie valg .
Der er intet , der indebrer overtrdelse af traktaterne og deres garantier .
Der er tale om en overtrdelse af grundlggende principper i forhold til en medlemsstat , en farlig prcedens af arrogance og magtmisbrug .
Og det har aldrig vret til at forst , hvordan Unionens formandskab kunne lade sig blive blandet ind i en handling , som man sagde begrnsede sig til de bilaterale forbindelser .
<P>
I dag er forlegenheden stigende .
Alle leder med lys og lygte efter en fiks udvej .
En udvej skal der findes ; om den bliver fiks , det tvivler jeg p .
Det bliver det franske formandskabs opgave at finde frem til den .
Det har hele tiden forlydt , at det er de franske myndigheder , der har vret de hovedansvarlige for denne afsporing . Det er derfor slet ikke s galt , at det nu er dem , der skal lse problemet .
<P>
Det portugisiske formandskab har forsgt , synes vi , at genindfre lidt elementr realisme i behandlingen af visse basale sprgsml .
Hvad angr charteret om grundlggende rettigheder , tror vi , at topmdet i Feira gjorde ret i at henvise tydeligt til mandatet fra Det Europiske Rd i Kln .
Nr man s hrer nogle af de ider , der er i omlb , ja , hvor langt nsker de mon ikke at fre os fra det begrnsede forslag i Kln .
Det fr vi at se !
<P>
Hvad angr regeringskonferencen , er de signaler , der er blevet givet ved begyndelsen til det franske formandskab , derimod bekymrende .
Vi kender alle de forskelle og de vanskeligheder , der har gjort sig gldende .
Hvordan kan man s p denne baggrund forst den franske prsidents seneste initiativ med at tage til Berlin og annoncere en fuldstndig anden dagsorden for Unionens fremtid ?
Prsident Jacques Chiracs tale i Forbundsdagen er uheldig og upassende .
Den indeholder ingen vision , men derimod mangel p respekt for det , der er i syne .
Den tjener kun til at uddybe mistilliden i en atmosfre , der allerede i sig selv er flsom .
Denne slags taler er ikke til gavn for Europa , men helt indlysende imod det .
I et udkast til en europisk forfatning , der for nylig er sendt i omlb , udtrykker ophavsmndene , det franske UDF , sig tydeligt : Den medlemsstat , der ikke tilslutter sig denne forfatning , bliver udelukket fra Unionen og reduceres til simpel samarbejdspartner .
Hvad er det for feberfantasier ?
Hvordan hnger disse ting sammen ?
<P>
En sidste bemrkning : Det er det franske formandskabs opgave ikke at delgge det , som det portugisiske formandskab endnu har forsgt at bygge op med basal realisme .
Iden om en pionergruppe modsvarer p ingen mde den opfattelse af et solidarisk Europa , der forener os .
Denne besttelse af hrde kerne eller pionergrupper tjener kun til at frembringe en pervers dialektik , en stigende opsplittende spnding mellem de lande , der mener , at de skal fre an , og dem , der ikke vil hverken lede eller finde sig i at blive ledt .
Det er ikke det Europa , som vi er en del af .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Fru formand , kre kolleger , jeg vil gerne begynde med et sprgsml , som hr . Patten meget fint har lagt vgt p , synes jeg , nemlig indiensprgsmlet .
Jeg vil gerne takke det portugisiske formandskab af hele mit hjerte for at have frt dette initiativ ud i livet , et initiativ , der i mine jne er meget vigtigt , selv om pressen desvrre , endnu en gang , ikke har gjort opmrksom herp .
Det er vigtigt , fordi Indien er et demokrati , som hr . Patten sagde det , det er verdens strste demokrati , det er et land midt i Asien , et Asien , der ved begyndelsen af dette nye rtusinde , synes det mig , reprsenterer det nste rhundredes strste fare i langt hjere grad end de sprgsml , der er blevet behandlet i dag , her tnker jeg p strig .
<P>
Det er ndvendigt at tage fat om kinasprgsmlet .
Kina er lige s tt p os som de totalitre regimer var det fr Anden Verdenskrig .
Vi lader dog som ingenting , vi fortstter med at behandle Kina som en frende handelspartner .
Vi skal lgge hele vores vgt i for at sttte Indien og for at f Kina til at forst , at kineserne absolut er vrdige til demokrati .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om den mellemstatslige kursafvigelse , hr . Guterres , s mener jeg , at den er betydelig , og at den ikke udelukkende afhnger af formanden for Kommissionen , hr .
Prodis , personlighed . Jeg mener , at ogs Parlamentet har et vigtigt ansvar for svkkelsen af dette centrale organ i den europiske konstruktion , men jeg mener , at Rdet fortstter med at ge afdriften , og at det haster med at ndre kurs og p ny stte Kommissionen i centrum for fllesskabets institutioner .
<P>
Jeg mener ikke , at vi gr nogen fremskridt inden for udenrigspolitik - De har ogs talt om forsvarspolitik - i retning af en flles konstruktion .
Alt , absolut alt , er mellemstatsligt .
Vi kan ikke finde ud af , hvilke interventionsmuligheder vi har med hensyn til den hjtstende reprsentant for udenrigspolitikken og den flles sikkerhed .
Vi kan ikke stille sprgsml til hr .
Solana . Vi ved ikke , hvilke sager han tager sig af .
Vi har ingen interventionsmuligheder i Europa-Parlamentet .
Vi ved ikke , hvad De , Rdet , har bedt ham om at fuldfre .
<P>
Jeg mener , at grunden til , at tingene ikke er sat mere p spidsen , end de er , og at der stadig hersker en vis hflighed og harmoni p overfladen , udelukkende skyldes de to personligheder , der bestrider de centrale poster p det udenrigspolitiske omrde , nemlig kommissr Patten og hr . Solana .
Jeg tror , at ligevgten mellem institutionerne i enhver anden konstellation allerede ville vre forrykket .
Jeg tror ikke , at vi p denne mellemstatslige konference kan undg at skulle skabe , og give os selv , en agenda for en reform af Unionen , der lgger op til en progressiv europisering af udenrigspolitikken og den flles sikkerhed .
Vi kan umuligt fortstte med at drive i den modsatte retning .
<P>
Vi kan ikke skabe en udenrigspolitik , der ikke p mellemlangt sigt ledes direkte af Kommissionen og af en nstformand for Kommissionen , lige som jeg tror , at det ville vre farligt at ignorere - selv om mange af mine kolleger er en smule hukommelsessvkkede , nr det kommer op i plenarforsamlingen - sprgsmlet om hvert enkelt lands reprsentation i Kommissionen .
Jeg tror , at det ville vre for tidligt , og jeg tror ikke , at Portugal kan vre helt uflsom over for dette sprgsml , for tidligt , siger jeg , i dag at bringe antallet af kommissrer ned under antallet af medlemslande .
Jeg tror , at den eneste forudstning , der kan gre det muligt for os at tage dette spring og afnationalisere Kommissionen , handler om at vlge formanden for Kommissionen ved almindeligt direkte valg .
<P>
Jeg tror , at de knap s store lande ( for nu ikke at bruge et andet adjektiv ) burde lgge dette forslag i vgtsklen .
Jeg hber , at Portugal tager sig af sagen - men jeg ved , at andre medlemslande som Belgien og Luxembourg og andre , taler om det - for jeg mener , at det er er et uopstteligt sprgsml , og at det ville vre langt vigtigere at tage fat p sprgsmlet om check and balance mellem vores institutioner , i stedet for at drive ud af kurs og risikere at fastlgge og fastfryse ethvert senere fremskridt ved at tale om forfatning eller menneskerettighedscharter uden overhovedet at have noget juridisk grundlag for dette charter .
<SPEAKER ID=50 NAME="Bonde">
Hr. formand , i EU er sager s ofte p dagsordenen , at det er svrt at sige , hvornr de forskellige udviklinger starter .
EU-rettens forrang kan dateres tilbage til dommene i 1962 og 1964 .
Luxembourg-forligets vetoret herskede fra 1966 til 1986 .
Overgangen til flertalsafgrelser kan dateres til Ministerrdets nye forretningsorden fra juli 1987 og fllesaktens flertalsbestemmelser for det indre marked .
Muligheden for forstrket samarbejde blev indfrt med Amsterdam-traktaten , men der krves enighed , og denne mulighed har aldrig vret anvendt , undtagen p omrder , hvor man i forvejen var enige om det , f.eks. i forbindelse med MU ' en og Schengen-samarbejdet .
Med Feira-topmdet anerkendte EU ' s medlemslande for frste gang , at forstrket samarbejdet skal kunne gennemfres , uden at alle lande er enige .
Feira satte sprgsmlet p regeringskonferencens dagsorden .
Om det ender med en generel klausul , eller om der bliver tale om remrkning , er det for tidligt at sige noget om , men det frste gennembrud er sket , og dermed forlades princippet om lighed mellem landene .
Fremover kan Tyskland og Frankrig bestemme farten , selv om Storbritannien og andre euro-skeptiske lande nsker en anden retning for samarbejdet .
Formelt vil ndringer af traktaterne fortsat krve enighed , men reelt kan man snart udbygge samarbejdet uden at vente p de sidste .
For dem , der nsker mere integration , er der god grund til at lyknske det portugisiske formandskab , men for os , der nsker mere demokrati og lighed mellem landene , er der ikke noget at fejre fra topmdet i Feira .
I vrigt mener jeg , at sanktionerne mod strig br ophves - hellere i dag end i morgen .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , jeg er stadig bestyrtet over , at de 14 EU-medlemsstater fortsat uden grund fordmmer strig , og jeg mener , at topmdet i Feira som helhed endnu ikke kan vurderes endeligt .
Der er ingen tvivl om , at der er udfrt et flittigt og ambitist arbejde , men der er sikkert stadig noget , der ikke helt har bundfldet sig .
Det var absolut et mellem- og forberedelsestopmde uden tilfredsstillende resultater i vsentlige sprgsml og dermed skuffende , frem for alt var det heller ikke srligt opsigtsvkkende , bortset fra et eneste punkt , der ikke var p dagsordenen , nemlig strig , og derfor var det ogs noget utaknemmeligt for formandskabet .
<P>
Men noget , der virkelig har indprentet sig , er , at man undlader at gribe chancen for at finde tilbage til normale forhold inden for Fllesskabet .
Hverken i Feira eller i dagene derefter lykkedes det formandskabet mod et flertalsnske i Parlamentet at bane vejen tilbage til normalitet .
Den videre ydmygelse af strig blev i det mindste tolereret .
Men denne fornedrelse vil altid vre knyttet til Feira .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Nassauer">
Hr. formand , mine damer og herrer , formandskabet har rost sig selv lidt med udtalelsen om , at det portugisiske formandskab har lst sin opgave , intet mere og intet mindre .
Det kan godt vre , hr. premierminister Guterres , at det glder for rutineopgaverne .
Men indtrykket af det portugisiske formandskab bestemmes ikke af , om rutineopgaverne lses tilfredsstillende , men derimod af to begivenheder , for det frste af den omstndighed , at De som formand har accepteret sanktionerne mod strig og for det andet af den totale mangel p fremskridt i forbindelse med regeringskonferencen .
Hvorfor har det betydning ?
Eftertidens dom over os som en generation af europiske politikere bestemmes ikke af , hvad De har remset op p Deres liste over succes , men derimod om det lykkes os at lse den historiske opgave i vores tid i Unionen , nemlig udvidelsen mod st , Europas genforening efter et rhundrede med europiske borgerkrige .
<P>
For at skabe forudstninger for det skal vi selv gennemfre reformer p regeringskonferencen , og p det punkt har der hidtil ikke vret nogen fremskridt .
Det skal bemrkes .
Det er hvet over enhver tvivl , at denne geschft er svr .
Ansgerlandene skal selv yde deres bidrag , og vi skal naturligvis vre i stand til at gennemfre udvidelsen , men vi kan ikke stte udvidelsen i en betingelsessammenhng med regeringskonferencen .
Det ville vre skbnesvangert , hvis vores manglende evne til reformer ville blive gjort til mlestok for udvidelsen .
Derfor m vi stte flere krfter ind p at opn fremskridt her .
Det er et stort fremskridt , at den franske prsident f.eks. har foreslet at udarbejde en europisk forfatning og at forankre en deling af kompetencerne , for deling af kompetencer vil skabe tillid til flere flertalsbeslutninger i Rdet , og det er en af de store forudstninger for handlekraft .
<P>
Eksemplet med strig er derfor slemt , fordi De her tegner et billede af Den Europiske Union , der griber ind i et lands indre anliggender .
En sdan Europisk Union nsker de europiske borgere ikke , og ansgerlandene gr heller ikke .
Det er beklageligvis sket under Deres forsde .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , hr. kommissr Christopher Patten , hr. premierminister , der er ingen , som vil blive overrasket over , at jeg tilslutter mig det store flertal , der her har lyknsket Portugals premierminister for hans fremragende ledelse af Rdet for Den Europiske Union i disse seks mneder .
Det gr jeg af forskellige grunde , som jeg allerede har haft lejlighed til at tilkendegive i lbet af disse seks mneder , men frst og fremmest fordi dette formandskab efter vores mening har efterladt sig tre vigtige fingeraftryk .
For det frste en ny politisk holdning , for det andet satsningen p et Europa , der opbygges med social bevidsthed , og som stter ind over for europernes konkrete problemer , og for det tredje en anderledes dialog p grundlag af de universelle europiske vrdier , der er blevet bekrftet og udviklet i lbet af disse seks mneder .
<P>
For det frste en ny politisk holdning i forhold til Europa-Parlamentet .
Min kollega Barn Crespo har givet udtryk for det , men jeg vil gerne bidrage med endnu et eksempel , for det er ingen skade til .
Det drejer sig om antallet af sager , som er blevet bnet i flles beslutningstagning , og som er blevet afsluttet i lbet af disse seks mneder under det portugisiske formandskab , men det glder ikke mindst den respekt , som det portugisiske formandskab altid er kommet Parlamentet i mde med , hvilket helt sikkert vil bidrage til en ny holdning ogs fra de andre formandskaber i deres forhold til denne institution .
<P>
For det andet hvdelsen af de civilisatoriske vrdier og respekten for den menneskelige vrdighed .
Og jeg vender tilbage til sagen om strig , hr. premierminister , for at sprge Dem og for at sprge mig selv om , hvad de mange , der i dag kritiserer det portugisiske formandskab for at have haft mod og beslutsomhed til at sige fra over for fremmedhad og fundamentalisme , ville mene , hvis De 14 og det portugisiske formandskab havde forholdt sig i tavshed .
Vi vil hellere rose det for dets mod , vi vil hellere rose det portugisiske formandskab for dets beslutsomhed , for dets vovemod ; andre ville mske foretrkke at rose det for tavshed eller mske for fejhed .
Vi mener , at denne erklring har vret vigtig ikke bare inden for EU , men ogs udadtil .
Og der var da nogen , der forstod det , for den strigske regering understregede , da den meddelte sit program , ganske meget respekten for de grundlggende rettigheder og ikke mindst sin tilslutning til EU ' s projekt .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne fremhve andre politiske sprgsml , der har at gre med det andet fingeraftryk , det socialt bevidste Europa , som jeg nvnte , og som har fet ros fra mange sider , herunder generalsekretren for Den Europiske Faglige Samarbejdsorganisation , der ogs demonstrerede i Porto , men som udmrket forstod at vrdstte det , som dette formandskab har stet for og har evnet at f bragt tilbage i debatten , nemlig sprgsml som fuld beskftigelse , den sociale dagsorden , et samfund , der er tro mod den europiske sociale model og baseret p viden og information , punkter , der i dag er i centrum p EU ' s politiske dagsorden , og som ikke mere bliver behandlet som anden- og tredjerangsemner eller henvist til kun at vedrre medlemsstaterne .
Denne debat giver ogs anledning til at sprge om , hvorfor mange af dem , der for tre mneder siden kritiserede Rdet for , at der efter deres mening ikke var substantielle konklusioner , i dag kritiserer formandskabet for overdreven mellemstatslighed netop p grund af disse konklusioner .
<P>
Tredje og sidste fingeraftryk : en ny holdning fra Europas side over for verden .
De har allerede , hr. premierminister , nvnt Mexico , Sydafrika og topmdet med Indien ligesom topmdet mellem EU og Afrika , der efter vores opfattelse har betydet et vendepunkt for det nye forhold , der m findes mellem EU og Afrika .
EU kan ikke blive ved med at forholde sig hyklerisk til Afrika , og dette topmde har vret afgrende for at komme videre i den rigtige retning .
<P>
Hr. premierminister , disse tre fingeraftryk gr , at jeg her drager en konklusion og samtidig fremstter et nske .
Konklusionen er , at de europiske ambitioner ikke kun tilhrer de store lande , for nsket om og viljen til at opbygge og vre tro mod det projekt , som dets grundlggere formulerede , findes ogs hos dem , der selv i fjerntliggende og mindre omrder er stolte af p n gang at vre portugisere og europere .
Mit nske , hr. premierminister , er , at det , som i dag begrunder vores stolthed , ikke slutter , ikke forsvinder , med det portugisiske formandskab , men at vi som medlemsstat kan g videre i opbygningen af dette projekt og bekrfte dets vrdier og den kultur , som vi str for , som fortjener vores respekt , og som ikke mindst fortjener vores indsats .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , hr. premierminister , det portugisiske formandskab har gjort en god indsats , det har arbejdet engageret , det har sgt tt samarbejde med Parlamentet , og det vil jeg ogs gerne takke den portugisiske regering for .
Men bagsiden af medaljen er resultatet fra topmdet i Feira , og set som et resultat for alle 15 er det efter min mening mere end skuffende .
<P>
Jeg vil kort komme ind p tre punkter .
For det frste er der i forsdets konklusioner tale om betydelige fremskridt med hensyn til regeringskonferencen .
Jeg m sige , at for mit vedkommende er det meget svrt at forst , for enhver ved jo , at regeringskonferencen i virkeligheden str i stampe .
I mellemtiden er der berammet yderligere ministermder , og i de tyske medier kunne man i dag lse , at i franske regeringskredse kan en fiasko i Nice endda ikke udelukkes .
<P>
For det andet vil jeg til charteret om grundlggende rettigheder sige , at mange borgerinitiativer , ikke-statslige organisationer , men ogs Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter , med stort flertal krver , at charteret om grundlggende rettigheder indskrives i traktaterne .
Men det blev der ikke talt om i Feira .
Der var intet klart ja til retsgyldigheden af charteret om grundlggende rettigheder , og jeg vil give min kollega Voggenhuber fra De Grnne ret i , at p den mde imdegr man ikke Europa-skepsis i vores lande .
Borgerne er ikke interesserede i endnu et velklingende stykke papir .
<P>
Som det tredje og sidste vil jeg sige , at frst under punkt 52 udtrykte stats- og regeringscheferne bestyrtelse over 58 flygtninges tragiske dd i Dover .
Hr. formand , jeg er bestyrtet over , at der i forbindelse med denne hndelse ikke er faldet Rdet andet ind end at skrpe kampen mod ulovlig menneskesmugling .
Det blev ikke sknket den mindste tanke at overveje EU ' s blokadepolitik og dens til dels ddelige flger for mennesker i nd .
Men lige prcis dette er efter min mening tvingende ndvendigt , s tragedier som den i Dover ikke gentager sig .
<P>
Det , som vi har brug for , er isr en tilbagevenden til internationale standarder inden for flygtningeret og en ubegrnset gyldighed af Genve-konventionen .
Her er det ndvendigt med drastiske politiske ndringer , sledes at man ikke hjlper de mennesker , der tjener penge p menneskehandel .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , p to topmder , frst i Lissabon og derefter i Feira har Portugal forsgt at gre formandskabet til en succes .
Nr jeg gr status , m jeg erkende , at der er tnkt meget i de forlbne mneder . Den megen tankevirksomhed har dog ikke givet mange konkrete resultater .
<P>
Jeg nvner for det frste udsttelsen af vedtagelsen af charteret om grundlggende rettigheder .
Dette dokuments status skulle klargres under det portugisiske formandskab .
Det blev der imidlertid ikke noget af .
Det ender vel med en overilet beslutning under det franske formandskab , hvilket gr en god demokratisk kontrol umulig .
<P>
Endvidere viser beslutningstagningen om den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik den skrbelige enighed mellem medlemsstaterne .
Der er ganske vist nedsat en rkke interimsudvalg , og mdefrekvensen for samrdet med tredjelande er fastsat , men mlstningen for hele denne operation er til dato uklar .
Den faststtes frst , nr medlemsstaterne p kapacitetsbidragkonferencen til efterret bekendtgr , hvad de virkelig nsker at bidrage med til dette risikable EU-projekt .
Rkkeflgen er bemrkelsesvrdig . Normalt starter man med at overveje mlstningerne og ndvendigheden af indsatsen , inden man sger midlerne .
<P>
Uklarheden om EU ' s mlstninger fremgr endnu tydeligere af bilag 2 til formandskabets konklusioner om forbindelserne mellem EU og NATO .
P den ene side str der , at EU ' s selvstndige beslutningstagning skal overholdes , men samtidig roses nden i EU-NATO-partnerskabet i hje toner .
<P>
Kort sagt , Den Europiske Union ved efter alle disse r stadigvk ikke , hvad den vil .
Derfor er det efter min mening formlslst at udbygge EU med alle mulige interessante institutioner .
Det portugisiske formandskab har endnu en gang vist , at det er p hje tid klart at f defineret EU ' s og medlemsstaternes opgaver og befjelser .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="DE" NAME="Sichrovsky">
Hr. formand , jeg er lige s bestyrtet over , at 14 medlemsstater fortsat uden grund fordmmer strig , og jeg mener , at trods de mange rosende ord om det portugisiske formandskab , vil det absurde i de flles besluttede , dog bilaterale , sanktioner mod strig , som en tysk avis tidligere skrev , g over i EU ' s historie som en drlig spg og desvrre ogs i det portugisiske formandskabs historie .
Et skaldt vrdifllesskab kan ikke ende ved Bodensen .
Formandskabets arbejde bliver netop kun trovrdigt , nr de vrdier , der skal forsvares , er forpligtende for alle EU ' s medlemsstater og ikke sttes ind vilkrligt og efter behov af nogle politikere som politisk propaganda mod en demokratisk valgt regering i en EU-medlemsstat .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EN" NAME="Beazley">
-DE ) . ( EN ) Hr. formand , frst vil jeg gerne tilslutte mig dem , der mindedes formand Pflimlin tidligere .
En varig arv fra ham er forstelsen for det stadige behov for at styrke de tre politiske institutioner i EU og for gensidig respekt imellem dem .
<P>
Det er mske uundgeligt under en drftelse af det afsluttede portugisiske formandskab og i lyset af talerne i Berlin for nylig , at vi bedre husker anden halvdel af regeringskonferencen end frste halvdel , men jeg vil gerne takke det portugisiske formandskab , fordi de s flittigt har konsulteret Parlamentet bde her i plenarforsamlingen og i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender .
<P>
Talerne i Berlin , som blev holdt af udenrigsminister Fischer , en visionr og kontroversiel tale , af prsident Chirac , en kontroversiel , men ikke visionr tale , og premierminister Blair , en hverken visionr eller kontroversiel tale , truer med at overskygge mindet om det portugisiske formandskab , men efterlader visse sprgsml , som det portugisiske formandskab stadig kan hjlpe os med .
<P>
For det frste kan jeg forst , at premierminister Jospin har sagt , at han hellere vil have , at der ikke kommer nogen aftale i Nice til december , end at vi fr en utilfredsstillende institutionel reform .
Kan det portugisiske formandskab bekrfte , at der er arbejdet tilstrkkeligt p at opn en aftale i december ?
<P>
For det andet , kan han med hensyn til udvidelsen bekrfte , at der stadig er politisk vilje i Rdet , s ansgerlandene , Parlamentet og Europas befolkning kan forvente offentliggrelse af tidsfrister for den frste tiltrdelsesblge ?
Det er noget , som Kommissionen og mange i Parlamentet nrer et strkt nske om .
<P>
Mit sidste sprgsml om det ttte samarbejde omfatter kommissr Patten , hvis han er i stand til at demonstrere , at han ikke har afgivet tavshedslfte .
Er det sandt , at Rdet stadig lgger vgt p den demokratiske interaktion mellem de tre institutioner , og at tttere samarbejde ikke ndvendigvis betyder , at n institution , nemlig Rdet , skal trffe flere beslutninger p bekostning af Parlamentet og Kommissionen og underforstet den europiske befolkning ?
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EL" NAME="Tsatsos">
Hr. formand , som den ene af Europa-Parlamentets to reprsentanter p regeringskonferencen vil jeg gerne takke det afgende portugisiske formandskab for den meget hderfulde modtagelse og de fantastiske samarbejdsvilkr , det har givet os .
Jeg hber , det franske formandskab vil viderefre denne linje .
<P>
Den Europiske Union befinder sig ved den mest kritiske korsvej i al den tid , den har eksisteret .
Den beslutning om den store udvidelse , der blev truffet i Helsinki , rejser det eksistentielle sprgsml , med hvilken institutionel struktur et EU bestende af ca . 27 stater kan fungere .
I hvert fald kan den nuvrende ikke bruges .
<P>
Jeg kan helt tilslutte mig hr . Seguros meget relevante henvisninger til det portugisiske formandskabs mange succeser .
Men hvis man ser bort fra sprgsmlet om det styrkede samarbejde , var regeringskonferencens dagsorden ikke tilfrt nyt indhold i forhold til Amsterdam , men bestod hovedsagelig af de resterende punkter fra Amsterdam .
At Europas ledere har denne holdning , finder jeg problematisk af flgende rsag : Formlet med en regeringskonference som denne er at skabe de institutionelle forudstninger for en udvidelse .
Men er en konsolidering af Den Europiske Unions trovrdighed mske ikke en sdan forudstning ?
Og hvordan kan dens trovrdighed konsolideres uden et charter om de grundlggende rettigheder ? Uden en radikal retslig imdegelse af staternes antidemokratiske adfrd ?
Uden en flles udenrigs- og forsvarspolitik ? Uden at traktaterne konstitutionaliseres ?
<P>
Dette stter Europa-Parlamentet i et stort dilemma , hvad angr godkendelsen af udvidelsen , hvis vi ikke gr fremskridt inden Nice .
I den forbindelse har jeg to bemrkninger . For det frste ser vi de befjelser , traktaterne giver os til at godkende eller forkaste udvidelsen , som et historisk ansvar og ikke som en magt , vi kan udnytte til at gennemtvinge vores synspunkter .
For det andet : Hvis vores beslutning om en godkendelse eller forkastelse af udvidelsen skal vre historisk ansvarlig , m den vre baseret p en vurdering af , hvorvidt de institutionelle ndringer efter vores opfattelse er tilstrkkelige til , at Den Europiske Union kan modtage 10 - 11 nye medlemsstater .
<P>
I tiden op til Feira - og det er naturligvis ingen tilfldighed - indledtes en dialog uden for institutionerne , med den tyske og den franske udenrigsminister i spidsen . En yderst interessant dialog med nye ider , som i sin helhed har en styrkende effekt p den europiske vision , uanset hvad man mtte vre enig eller uenig i .
Imidlertid er det en dialog , der vender op og ned p den tankegang , som regeringskonferencen arbejder ud fra , og som indtil nu overvejende har vret en dialog mellem Frankrig og Tyskland . Har denne " ekstrainstitutionelle " dialog mon haft nogen indflydelse p formuleringen af konklusionerne fra Feira ?
Er den rsag til , at konklusionerne var s kortfattede , hvad angr de institutionelle sprgsml ? Forholder det sig sdan , at Feira , set i sammenhng med den fransk / tyske dialog , betyder , at regeringskonferencen var blevet overhalet indenom , fr den var frdig ?
Jeg hber det ikke .
<P>
Det er kendetegnende , at det eneste punkt , der blev tilfjet til dagsordenen i Feira , var det styrkede samarbejde .
Det fremstr sledes som et vigtigt og uopstteligt sprgsml .
Det har jeg flgende kommentar til : Hvad Den Europiske Unions fremtid angr , finder jeg det ndvendigt at beskftige sig med problemstillingen og korrekt at fjerne risikoen for blokering af beslutninger med et veto , men ogs ndvendigt at beskytte Den Europiske Unions institutionelle enhed .
Det er noget , som hr .
Brok og jeg understregede flere gange p regeringskonferencen .
<P>
Jeg har imidlertid et enkelt sprgsml : Har vi gjort det klart over for ansgerlandene , at debatten om det styrkede samarbejde p nuvrende tidspunkt hovedsagelig vedrrer dem , og at vi derfor m skynde os at frdiggre de justeringer , der skal foretages , fr de nye medlemmer tiltrder Den Europiske Union ?
Hovedkonklusionen af den tysk / franske dialog er en klar konstatering af ndvendigheden af to europiske hastigheder .
Endelig vil jeg sige , at Feira er historisk , ikke s meget for de ting , der blev sagt om det institutionelle omrde , men mere for de institutionelle sprgsml , der efter min mening ikke blev bragt p bane .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="IT" NAME="Cossutta">
Hr. formand , min vurdering er kritisk .
Europas fremtid handler om to overordnede sprgsml : demokrati og arbejde .
<P>
Med hensyn til demokrati tror jeg ikke , regeringskonferencen vil lse problemet med det skaldte demokratiske underskud , og det skaldte styrkende samarbejde er ikke tilstrkkeligt .
Mere demokrati betyder at garantere de folkevalgte fulde lovgivnings- og initiativbefjelser .
Mere demokrati betyder endvidere Europas uafhngighed af USA og derfor ogs uafhngighed af NATO .
Mere demokrati betyder politisk kontrol med konomien og dens institutioner , frst og fremmest Centralbanken , og ikke omvendt .
<P>
Hvad arbejdet angr kan handlingsplanen eEurope medvirke til at forberede borgerne p at blive internetbrugere , men i hvert fald ikke til at skabe arbejdspladser .
Beskftigelsesindsatsen fokuserer helt ensidigt p markedet .
<P>
Der finder en fuldstndig absurd ideologisk proces sted , som gr ud p at erstatte staten med markedet , og for os kommunister er det helt klart , at Unionen skal udvikle sig i en helt anden retning .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EL" NAME="Giannakou-Koutsikou">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske det portugisiske formandskab med dets indsats i den forlbne periode . Under dette formandskab er der sket fremskridt med forskellige sprgsml , og p det politiske plan er der taget hul p debatten om Unionens fremtid og forberedelserne hertil , selv om regeringskonferencen i sin nuvrende fase tilsyneladende ikke er kommet lngere end til frste del af dagsordenen .
De beslutninger , der er truffet angende den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , samt de regler for samarbejdet mellem EU og NATO , der er fastlagt , er helt klart positive , selv om der stadig hersker uklarhed om visse punkter , der vedrrer den fremtidige udvikling .
Det portugisiske formandskab talte om fderalisme og om fremtiden i det hele taget , men uden at komme ind p sprgsmlet om EU ' s egne midler , som m ges betragteligt , da udvidelsen ellers vil vre praktisk uigennemfrlig og politisk smertefuld .
<P>
Nr et styrket samarbejde fremhves som hovedmiddel til fremskridt inden for Unionen , er det indtryk , man fr , at vi er ved at forberede et Europa , som ogs formelt bevger sig i to hastigheder .
Kun hvis dette samarbejde holdes inden for visse omrder , vil det kunne fungere som en drivkraft for Unionen .
Vi glder os over bekrftelsen af Grkenlands deltagelse i euroomrdet . Og hvis dette lgger op til en deltagelse af alle de lande , som fortsat str udenfor , er det endnu mere positivt .
Hvad det indholdsmssige angr , er Rdet i Lissabon om beskftigelse og konkurrence og milj- og folkesundhedspolitik en svag drejning hen imod borgeren , men det er ikke tilstrkkeligt i forhold til borgernes reelle behov .
<P>
Rdet i Feira bragte intet overraskende p bane , men gav heller ikke anledning til skuffelse .
Vi m dog erkende , at Unionen under sin institutionelle kappe holder fast i det stereotype , alt imens ansvarlige stemmer inden for europisk politik gennem pressen lgger forskellige ider frem , som de europiske borgere ser p , uden at de har nogen mulighed for at deltage i den pgldende problemformulering .
Dette Europa vil blive realiseret med alles deltagelse , ogs med dem , der ikke nsker det .
Og det br under alle omstndigheder vre et Europa , som giver hb til alle borgerne , hvis grundlggende rettigheder vi for vrigt hber vil blive indarbejdet i den nye traktat .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="PT" NAME="Ribeiro e Castro">
Hr. formand , mit indlg er lidt pludseligt , men jeg var ndt til at se efter , for jeg blev lidt forvirret , og jeg ved ikke , om det skyldtes simultantolkningen . Jeg hrte nemlig for lidt siden hr .
Nassauer fra PPE-Gruppen voldsomt kritisere det portugisiske formandskab - og kun det portugisiske formandskab - p grund af sanktionerne mod strig .
Sagen er , at vi jo den 13. februar i Europa-Parlamentet vedtog en beslutning efter afstemning ved navneoprb , og hr . Nassauer er netop registreret blandt de medlemmer , der stemte for denne beslutning .
Der m derfor her vre tale om en fejltagelse , enten i tolkningen eller i afstemningsregistreringen .
Jeg vil vre taknemmelig , hvis Prsidiet kunne give oplysninger i denne sag .
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Hr . Ribeiro e Castro , sagen skal blive oplyst .
Som De ved , kan jeg kun tillade indlg , der er begrundet i forretningsordenen og i sprgsml vedrrende denne .
Jeg kan derfor ikke fortsat tillade Deres indlg .
Det , der er sagt , er sagt , og det vil have effekt som sdan .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , det er umuligt p 240 sekunder at udlgge formanden hr . Guterres ' og hele holdets gavnlige aktioner for vores Union .
Jeg m alts begrnse mig til nogle f overvejelser , der er lige s korte , som de er ufuldstndige .
<P>
Portugal havde med god grund sat vkst og beskftigelse i centrum for den europiske debat .
For at udnytte det indre marked fuldt ud er det efter min mening ndvendigt at styrke Unionens konomiske pol .
Jeg taler ikke om et konomisk styre , en sdan term kan skabe forvirring .
Og hvem ville for vrigt bryde sig om udelukkende at blive styret af finansministre ?
Men Europa har brug for en mere effektiv koordinering af de nationale konomiske politikker , ogs stillet over for en monetr politik , der er blevet unik og uafhngig .
<P>
Socialdemokraterne vil ikke vide af en konomisk samordningspolitik over for Centralbanken , men vi nsker en konstruktiv dialog mellem beslutningstagerne for den monetre politik og beslutningstagerne for de nationale konomiske politikker , hvor hver isr naturligvis skal bevare sin uafhngighed til at handle og tage beslutninger .
Denne ndvendige samordning har til forml at maksimere de kollektive fordele ved en flles politisk-konomisk aktion .
Det drejer sig om at opstille nogle simple regler for KOFIN-Rdet , men isr for Euro-Rdet , hvor man f.eks. kunne stille krav om , at alle finansministre for deres kolleger skal fremlgge de store linjer i deres budgetforslag eller i en skattereform , eller i enhver anden national aktion , der eventuelt kunne berre hele Unionen .
En sdan samordning , som jeg kalder diskretionr , af de nationale konomiske politikker , ville gre det muligt skridt for skridt at bevge de nationale aktioner i retning af flles definerede ml .
<P>
Udviklingen i det indre marked kalder ligeledes p nye regler for at kunne garantere arbejdernes rettigheder i tilflde af fusion eller opkb af virksomheder , for at undg udflytning p grund af skattemssig eller social dumping og for at kunne garantere grundlggende offentlige tjenester til alle lag af befolkningen , isr til de svageste .
<P>
En anden stor prioritet er styrkelsen af europernes sociale rettigheder , hvilket Portugal havde forstet .
En mere ben og mere fleksibel konomi krver nye sikkerhedsforanstaltninger for lnmodtagerne , f.eks. retten til livslang uddannelse .
Ethvert krav om strre mobilitet og strre tilpasningsevne skal uomgngeligt flges op af en social dkning uden huller over hele Unionens territorium , f.eks. med hensyn til pensionsretskompatibilitet .
<P>
Socialdemokraterne forventer af det fremtidige franske formandskab , at projektet omkring den sociale agenda skrider hurtigt frem , og at den fr et solidt indhold .
<P>
Portugal har styrket eEurope .
Informations- og kommunikationsteknologierne bliver i vores dage lovsunget i hje toner .
Alt synes muligt : kommunikation uden grnser , demokratisk adgang til information , handel og kommunikation . Men drmmen stder hurtigt mod de sociologiske og konomiske realiteter .
Internettets fnomenale fremskridt i vores samfund skal ikke f os til at glemme , at den numeriske klft eksisterer , at skellet mellem de info-rige og de info-fattige vokser i de industrialiserede lande , men ogs og isr i den tredje verden .
<P>
Hr. formand , jeg kunne have sagt mange flere ting . Men desvrre er min taletid ved at lbe ud .
240 sekunder er faktisk ikke ret meget .
Jeg vil gerne understrege , at Portugal og hele holdet bag hr . Guterres har gjort sig godt fortjent til deres medlemskab af Unionen , og at Frankrig nu fr lejlighed til at demonstrere , at selv et stort land kan gennemfre et godt formandskab .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="NL" NAME="Peijs">
Hr. formand , siden 1989 har jeg forsgt som medlem af Europa-Parlamenet at skabe et godt klima for de sm og mellemstore virksomheder .
I de frste r besgte jeg sammen med forskellige organisationer hvert eneste nyt formandskab for eksplicit at anmode om et rdsprogram for de sm og mellemstore virksomheder .
Vi opnede altid smukke ord , men sjldent handling .
Nu er Rdet under det portugisiske formandskab kommet med et charter .
Det er jeg glad for , men rede hr. rdsformand , jeg nsker , at De , inden De forlader formandsposten , garanterer mig flgende :
<P>
For det frste at gennemfrelsen af charteret er og bliver et anliggende for Rdet .
Undervisning og uddannelse handler om nrhedsprincippet , sdan som Rdet aldrig bliver trt af at fortlle Parlamentet .
Ansvaret for nystartede virksomheder har i mine jne aldrig vret et europisk anliggende .
Det er derimod det generelle klima og ogs bestrbelserne for at sikre en lovgivning , der er s lidt indviklet som mulig .
Men f.eks. sammenhngen mellem den europiske lovgivning og den nationale , inklusive det lovgivningsmssige overfldighedshorn , der normalt er en flge heraf , det er Deres problem .
<P>
Benchmarking er godt , men en Europisk Union , der baserer hele sin politik p et modefnomen som benchmarking , lider af politisk fattigdom .
Tag ved lre af USA .
<P>
Livslang uddannelse .
Det er medlemsstaternes ansvar .
Men Gud nde os , hvis vi ikke er i stand til hurtigt at virkeliggre disse initiativer i lbet af den nuvrende befolkningsmssige udvikling .
Onlineadgang for virksomhederne .
Medlemsstaterne skal srge for , at virksomhederne digitaliseres , ogs den del af erhvervslivet , der endnu ikke har en computer .
<P>
Det indre marked og adgangen hertil er et europisk anliggende . Men medlemsstaterne skal srge for , at der er let tilgngelige klagemuligheder .
Hr. rdsformand , det er ofte medlemsstaterne , der skaber handelshindringer . Det er en skandale .
<P>
Som eksempel kan nvnes de vanskeligheder , som entreprenrer mder , nr de vil arbejde over grnserne .
Parlamentet flger nje Rdet ved gennemfrelsen af dette charter .
Vi vil holde Dem fast p Deres ord , og forventer , at De handler i overensstemmelse hermed .
I vrigt beder jeg Dem overbringe vores tidligere kollega , hr .
Cravinho , en hilsen med nsket om god bedring .
Jeg har hrt , han er alvorligt syg .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Thomas">
Hr. formand , den 28. juni fandt det frste topmde i EU sted med det strste demokrati i verden og den nststrste handelsmagt i Asien .
Indien - kommissr Patten henviste til det - der alt for ofte undervurderes , har endelig fet den opmrksomhed , der tilkommer landet i betragtning af dets konomiske og politiske dynamik .
Tiden blev for en gangs skyld ikke spildt p hflighedsudveksling .
Konkrete aftaler kunne underskrives .
Ikke blot for os , EU som Indiens vigtigste handelspartner , er det vigtigt , at protektionisme igen nedbrydes , og at vi kan fortstte en liberalisering .
Svaret p reformprocessen er tydeligvis supplerende investeringer fra Europa .
I midten af april kunne vores SAARC-delegation , som jeg er nstformand for , i Delhi overbevise om , hvilke fremskridt de konomiske omstruktureringer allerede har bevirket .
Inden for den nye konomi - f.eks. informationsteknologi - er vi igen den vigtigste partner .
Men vi kan kun profitere af de veluddannede teknikere og faguddannede medarbejdere , hvis Green Card-iden , der ikke er tnkt helt til ende , til sidst vil blive fejet af bordet .
Et midlertidigt Green Card vil overhovedet ikke fungere .
Vi har brug for et samarbejde mellem europiske og indiske virksomheder .
Medarbejderne kan s blive ansat og f entydige kontrakter , der er gyldige i hele verden .
<P>
P topmdet handlede det om tnketank , om kontakter med ngo , om nye netvrk .
Vi har et flles vrdigrundlag .
S meget desto vigtigere er det , at menneskerettigheder overholdes , at etniske mindretal respekteres , at anderledes tnkende respekteres , og at brnearbejde afskaffes .
Det er p ingen mde en typisk vestlig tnkemde , det skal vre en flles demokratisk bevidsthed .
Kampen mod arbejdslshed og marginalisering skal have samme intensitet som kampen mod terrorisme og kriminalitet , og det blev aftalt i fllesskab .
<P>
Nu hber jeg , at mdet mellem de politisk og konomisk ansvarlige er den frste side i en ny bog , hvor ogs de unge mennesker fra universiteter , skoler og virksomheder vil finde hinanden .
Hr. formand , vi skal alts fremme udvekslingsprogrammer , s mennesker mder hinanden , bekymrer sig om hinanden og i fremtiden arbejder sammen !
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , under mit korte indlg vil jeg frst og fremmest tilslutte mig det , fru Peijs har sagt . Jeg deler fuldt ud hendes bekymring for de sm og mellemstore virksomheder og har i flere r deltaget i indsatsen for at sikre en effektiv politik p dette omrde .
Endvidere vil jeg koncentrere mig om den skaldte beslutning om skattepakken .
Jeg har i konklusionerne lst , at Rdet godkender en KOFIN-rapport , erklringen i Rdets protokol og selve aftalen om og principperne i skattepakken .
Det er en stor mundfuld , men alligevel savner jeg indhold , og jeg er overbevist om , at det er tomme ord .
Det er mit indtryk , at alle relevante sprgsml forbliver ubesvarede , og at Europa desvrre ikke vinder strre trovrdighed ved dette .
Borgerne er stadigvk ikke klar over , om der efter Det Europiske Rds mde kommer en EU-ordning om renteindtgter fra opsparing , eller om det skubbes ud i fremtiden for at slippe af med dette vanskelige problem .
Der er ganske vist aftalt en tidsplan , men den indeholder i hver enkelt fase mange forbehold .
Borgerne ved heller ikke om bankhemmeligheden ophves , eller om der sker fremskridt ved gennemfrelsen af de andre dele af skattepakken .
<P>
Hr. formand , jeg ved , at formandskabet har gjort sig store anstrengelser for at f noget ud af denne skattepakke .
Jeg vil derfor gerne bede rdsformanden besvare to sprgsml .
For det frste , er tidsplanen for beskatning af indtgter af lsre kun et sprgsml om udsttelse , eller kan der blive tale om skrinlgning ?
For det andet , hr. rdsformand , er De enig med mig i , at s lnge den skattemssige beslutningstagning krver enstemmighed , er det umuligt at realisere det indre marked ogs p det skattemssige plan ?
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. nstformand i Kommissionen , af hele mit hjerte og af politisk overbevisning kunne jeg have nsket et lettere formandskab for Portugal , et formandskab uden de belastninger , der blev udlst ved de bilaterale sanktioner mod den strigske forbundsregering og dermed mod mit land .
Jeg kunne frem for alt have nsket , at De ikke skulle kaste de kugler , som andre mske har stbt for Dem .
Jo lngere tid disse kugler stbes , jo tungere bliver de , ikke kun for mit land , men ogs for hele Den Europiske Union .
<P>
Man kan jo ikke undg at opdage en vis modstning i , at disse foranstaltninger var ment absolut politisk og ogs blev truffet p politisk niveau , men at man nu skal sge en udvej i et retligt instrument for at komme ud af denne blindgyde , hvilket er absolut nskeligt og i alles interesse .
Ikke mindst fordi disse foranstaltninger jo savner ethvert retligt grundlag , har Parlamentets formand , Nicole Fontaine , som optakt til topmdet i Feira henvist til , at Europa-Parlamentet den 15. juni indgav en beslutning for Rdet og et krav om at vurdere forholdene mellem De 14 og strig og sammen med alle implicerede parter udarbejde en procedure , der udgr en acceptabel lsning for alle .
<P>
Denne procedure synes at vre fundet i og med , at den er overdraget til prsidenten for Den Europiske Menneskerettighedsdomstol , der vil udpege tre vismnd , der skal udarbejde en rapport om strig .
Til det vil jeg sige , at det er beklageligt , at der ikke er udarbejdet en tidsplan .
Det ville have gjort det nemmere .
Det er meget beklageligt , at endnu inden dette udvalg pbegynder arbejdet , dmmer den kommende formand allerede p forhnd og belaster udvalgets arbejde , idet man lader som om , at det politisk set er irrelevant .
<P>
Jeg kan blot hbe , at man fra denne retlige institution accepterer den politiske relevans i denne rapport , og at der her opns et golden goal under det franske formandskab , nemlig en snarlig afslutning p sanktionerne mod mit land !
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="DE" NAME="Ferber">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , mderne mellem stats- og regeringschefer i Den Europiske Union , der finder sted oftere og oftere , kan i stadig mindre grad vrge sig mod den bebrejdelse , at de sager , der bliver behandlet , egentlig ikke hrer hjemme p europisk plan , og de sager , der burde behandles , lader man ligge .
I Feira blev der ikke talt om en klar kompetencedeling mellem europisk niveau og nationalt niveau , der blev ikke talt om at ophve de meningslse sanktioner mod strig , og der blev heller ikke talt om et virkeligt velfungerende kompromis vedrrende rentebeskatning .
Det , der blev opnet , udskyder problemet med 10 r .
<P>
Derimod blev der talt om sager , der i jeblikket ikke hrer hjemme p den europiske dagsorden .
Hvor mange lande skal vi egentlig endnu optage forhandlinger med ?
Vi skal omsider udvikle nuancerede procedurer for et samarbejde mellem Den Europiske Union og landene i Mellem- , st- og Sydsteuropa , som opfylder behovene p begge sider , ogs under fuldt medlemskab .
Hvordan forholder det sig med overholdelse af konvergenskriterier vedrrende euroen , hvis yderligere stater optages ?
Vedvarende stabilitet skal dokumenteres af alle lande , der vil vre med i euroen , men ogs af de , der allerede er med i euroen .
Kun p den mde kan euroens svaghed overvindes .
<P>
Vi har ikke brug for et styrket samarbejde inden for rammerne af den sociale dialog - det sprnger befjelserne i Den Europiske Union !
Vi har ikke brug for flere centralistiske bestemmelser p dette omrde , men derimod har vi brug for mere konkurrence mellem de enkelte staters sociale systemer , hvis vi virkelig vil frigre vkstkrfter inden for EU .
Som det eneste hilses resultaterne inden for sikkerheds- og forsvarspolitik velkomne .
Her har Europa et handlingsbehov , her har vi brug for mere Europa .
Det forventer EU ' s borgere med rette af os .
<P>
Jeg vil indtrngende opfordre Dem til at ophve sanktionerne mod strig . I den forbindelse har vi ikke brug for en rapport fra Menneskerettighedsdomstolen - kontrollen finder jo dagligt sted via medierne - og s vil jeg bede Dem om at koncentrere Deres arbejde om de virkelig europiske problemstillinger !
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , der er fagre ord i konklusionerne fra topmdet i Feira . Der er fagre ord om fremskridt p den igangvrende regeringskonference , men egentlige lsninger er der ikke udsigt til .
Topmdet fastslog endnu en gang , at en hurtig udvidelse er vigtig . Selv om ansgerlandene efterlyser , at EU afklarer sin forhandlingsposition .
<P>
Vi m stte mere skub i den europiske integrationsproces og m ikke begynde at tvivle .
Ansgerlandene skal ikke holdes hen i urimelig lang tid .
Der er brug for en ny politisk vilje , som giver mere konkrete resultater end de , der kom frem i Feira .
Samtidig glder det om at f klarhed over , hvordan de institutionelle sprgsml skal lses . Det glder udvidelsen mod st , det kvalificerede flertal , antallet af kommissrer og parlamentsmedlemmer .
EU skal ogs kunne fungere effektivt efter udvidelsen .
Samtidig m EU ' s interne problemer ikke forsinke udvidelsesprocessen .
Processerne skal derfor lbe parallelt .
<P>
Med udvidelsen flger ogs kravet om et EU-charter om grundlggende rettigheder .
Det str helt klart , at retsstatsprincipperne skal glde , dette sprgsml er ukontroversielt .
EU-charteret stter imidlertid EU ' s udvikling i et nyt perspektiv .
Vi m vise , hvilket EU vi vil have : et med nye muligheder og forbedret konkurrenceevne , innovation og ivrkstternd samt flere sm og mellemstore virksomheder ?
Eller foretrkker vi mere offentligt finansieret velfrd og en svag valuta ?
<P>
Forsamlingen til udarbejdelse af charteret om de grundlggende rettigheder burde mske have udvidet sit mandat til at udarbejde et forslag til konstitutionalisering af traktaten , eftersom disse sprgsml hnger s tt sammen .
Der er ungtelig en direkte sammenhng mellem en ny traktats prambel og selve indholdet af traktaten .
<P>
En sidelbende udvikling kunne skabe nye politisk bninger og bringe os videre , eftersom de forskellige interesser ville blive direkte gensidigt afhngige .
For at f udvidelsesprocessen til at forlbe parallelt med uddybelsesprocessen kunne der trffes en principbeslutning om et bindende charter , for s vidt angr den retsstatslige del , ikke for den ikke-principielle del .
Forsamlingen ville da have sikkerhed for , hvilken status charteret ville f , og kunne behandle den som pramblet til den nye traktat .
Bde de , som prioriterer udvidelsen , og de , som prioriterer uddybningen , ville da gre fremskridt .
En sdan udvikling ville give mulighed for tidligt at optage nye medlemmer og samtidig give Unionen gode forudstninger for at fungere bedre lang tid fremover .
<P>
Vi har et historisk ansvar for at skabe kontakt over grnserne - ikke optrappe konflikter p den mde , som det skete med strig .
Vi er ndt til at erstatte kortsigtede udspil med langsigtet samarbejde , som gr i dybden .
I s fald tror jeg , at vores grundlggende vrdier , charterets ukontroversielle del , kunne anvendes som lftestang for udvidelsen .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ministre , Lissabon gav anledning til meget store forventninger p det sociale omrde .
De skulle have vret til stede ved debatten herom i Udvalget om Beskftigelse og Sociale Anliggender og i det samrd , vi har med fagforbundene p europisk plan .
Alle paragraffer blev analyseret , og Lissabon skulle markere starten p et nyt kapitel i den sociale historie .
Nr jeg nu ser tilbage p Feira , s ser jeg , at af de 25,5 sider som formandskabets konklusioner omfatter , drejer kun en halv side sig om social beskyttelse og inddragelse .
Det er i sig selv ikke opsigtsvkkende , men denne halve side indholder faktisk intet nyt .
Med hensyn til beskftigelsespolitikken og den europiske sociale agenda glder i vrigt en tilsvarende bemrkning .
<P>
Dels gentager man to prioriteter , der allerede blev fastsat i Lissabon : pensioner og fattigdom .
Dels gentager man fire intentioner , der blev fastsat i Lissabon : Udvalget for Social Beskyttelse , en ben koordinationsmetode , programmet for bekmpelse af social udstdelse , inddragelse af arbejdsmarkedets parter og virksomhedernes sociale ansvar .
De paragraffer , som omhandler disse emner , er faktisk kun et genoptryk af paragrafferne fra Lissabon .
Der er ikke tilfjet noget nyt .
<P>
Hvis Feira p lngere sigt har nogen betydning , ogs fra et socialt synspunkt , s m det vre med hensyn til aftalen om beskatning af renteindtgter fra opsparing , for s vidt det i den sidste ende frer til et direktiv . Frst da bliver det muligt at gennemfre det helt indlysende princip , som fastslet p mdet i Helsinki , at alle borgere , der opholder sig i en medlemsstat i Den Europiske Union skal betale skat af alle renteindtgter fra opsparinger .
P den mde frigres der ogs penge til at fre en social politik og det bliver undvendigt at sge efter penge til den sociale sikringsordning ved svigtende indtgter p grund af svig .
<SPEAKER ID=71 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget syv forslag til beslutning .
<SPEAKER ID=72 NAME="Malmstrm">
Formandskabslandet Portugals arbejde har ikke vret let .
Der har vret mange vanskelige sager i forret , men Portugal har vist , at det er et land , som tager europasprgsmlene srdeles alvorligt .
Mdet i Feira var p mange mder et mde , der lagde op til det franske formandskab .
Desvrre blev en del af mdets resultat overskygget af tragedien i Dover , som virkelig er en sag , som uopstteligt m tages op p EU-niveau .
<P>
ELDR-Gruppen glder sig over fremgangen , hvad angr f.eks. skattepakken og den civile krisestyring .
Vi glder os ogs over bekrftelsen af , at Grkenland snart bliver medlem af valutaunionen .
Vi glder os i hj grad over beretningen om udvidelsen .
For os liberale finder ingen opgave vigtigere end at skabe et helt Europa .
Men med hensyn til reformerne og regeringskonferencen er vi imidlertid skuffede .
Vi havde gerne set mere konkrete resultater .
De enkelte lande holder stadig fast p deres positioner , og debatten om EU ' s fremtid er kun lige kommet i gang .
Denne debat er velkommen og helt ndvendig .
Den skal fres i alle lande , bent og fordomsfrit , og involvere borgerne i alle medlemslande .
<P>
Det er ikke tilstrkkeligt med minimalistiske reformer i Nice .
Borgerne forventer mere .
De forventer , at EU tager nogle ordentlige skridt fremad mod et bent , demokratisk Europa , som kan fungere effektivt med mske op til 40 medlemslande .
Vi m diskutere sprgsmlet om en forfatning .
EU har brug for en konstitution , som enkelt og letforsteligt tydeliggr , hvad EU beskftiger sig med , og hvor ansvaret ligger .
<P>
Stafetten er nu givet videre til Frankrig .
Jeg er noget utryg ved de forskellige signaler , der kommer fra det franske formandskab .
Selv om EU mske har brug for et vist element af forskellige hastigheder , har vi nppe brug for et formandskab , som krer med forskellige hastigheder .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , det portugisiske formandskab var et aktivt formandskab .
Parlamentet havde her en meget opmrksom og ivrig modspiller .
Det glder vi os over , men Rdet er og bliver vores modspiller .
Parlamentets nsker er ikke opfyldt .
Blandt de europiske institutioner er Rdet den , der ser ud til at vre mindst tilbjelig til at hre rbet om demokrati og gennemskuelighed .
Rdet svrger entydigt til medlemsstaterne , der er s vanskelige at f til at samarbejde . Hr .
Patten og flere af Europa-Parlamentets medlemmer har allerede peget p de 58 kinesiske emigranters umenneskelige endeligt .
<P>
Beslutningen fra Tampere om ivrksttelse af initiativer rettet imod asylansgere , hjemlse og emigranter , kommer for sent .
Og hvis initiativerne bliver ivrksat , viser de sig mske at vre utilstrkkelige .
<P>
Aftalerne om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik vidner om total udelukkelse af Parlamentet .
Tendensen i retning af et Europa af samarbejdende regeringer og et mindre fderalt Europa skal hurtigt vendes . Mellemstatsligt samarbejde er ikke lsningen p problemer , hvor disse stater og deres grnser netop er en del af problemet .
Det bliver endnu mere ijnefaldende ved udvidelsen . En demokratisk fderalisme , der ogs anerkender folkene , regionerne og mindretallene , er i s fald den eneste lsning .
<P>
Jeg kunne godt tnke mig at kigge ind bag kulisserne og drfte de virkelige erfaringer med det portugisiske formandskab .
For jeg kan ikke forestille mig , at De som et lille land har vret srlig tilfreds med tingenes gang .
<SPEAKER ID=74 NAME="Guterres">
Hr. formand , rede medlemmer af Europa-Parlamentet , jeg vil frst gerne takke alle medlemmerne for Deres indlg og samtidig bede formanden om at meddele de medlemmer , der ikke lngere er til stede , at jeg ogs takker for deres indlg .
<P>
Jeg vil gerne tage nogle af de centrale sprgsml op i denne debat .
For det frste faren for en mellemstatslig udvikling .
Det passer mig srdeles godt at tale om dette sprgsml , for jeg har lnge offentligt sagt , at jeg gr ind for , at vi skal arbejde hen imod kun at have n sjle i Unionen , og det portugisiske formandskab har bevist , at det ikke nsker en mellemstatslig udvikling .
For det frste har det sgt at inddrage Europa-Parlamentet meget mere i regeringskonferencen , end der var lagt op til i beslutningerne fra Helsinki , og for det andet har Kommissionen i Lissabon-strategien fet overdraget en rkke afgrende opgaver , der befster Kommissionens centrale rolle for alt , hvad der har at gre med den bne koordinationsmetode i Unionens konomiske og sociale politikker .
<P>
Vi afholdt ogs fr topmdet i Feira et forum med deltagelse ikke blot af Parlamentet , Kommissionen og Rdet , men ogs af medlemsstaterne , Den Europiske Centralbank , Den Europiske Investeringsbank , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionaludvalget samt arbejdsmarkedets parter .
Jeg er derfor fuldstndig enig med alle dem , der mener , at det , der er karakteristisk for Unionen , ikke blot skal bevares som union , men ogs styrkes som sdan , og at en mellemstatslig udvikling er srdeles unskelig .
<P>
For det andet regeringskonferencen .
Det portugisiske formandskabs opgave var ikke at afslutte regeringskonferencens arbejde . Det var at gre det , som vi har gjort .
Og det , vi har gjort , er at udarbejde en rapport , der med stor prcision fremlgger alle holdninger og alle de mulige alternativer , hvad angr de skaldte ulste sprgsml fra Amsterdam , og samtidig sge at skabe enighed , som der jo ikke var i Helsinki , om at lade dagsordenen komme til ogs at omfatte tttere samarbejde , der efter vores opfattelse er nrt forbundet med sprgsmlet om flere beslutninger ved kvalificeret flertal i Rdet og mske ogs med Europa-Parlamentets medbestemmelsesret .
Det er imidlertid ud fra den holdning , at tttere samarbejde ikke skal undergrave Unionen , men skal foreg inden for Unionens rammer og ikke rumme nogen mulighed for vilkrlighed eller udelukkelse .
De kan derimod blive et afgrende redskab til iflge Unionens regler at styrke integrationen inden for en udvidet og mere heterogen Union .
Derp sprges der , om det kan lade sig gre at f afsluttet regeringskonferencen .
Dette sprgsml str i dag helt klart for mig .
Hvis man ligesom vi ser regeringskonferencen som en rkke ndringer , der er ndvendige af hensyn til udvidelsen , er valgmulighederne i dag fuldstndig indlysende for alle . Vores rapport identificer dem ganske prcist .
Hvis der er politisk vilje , er en mned nok til at afslutte regeringskonferencen .
Sprgsmlet er , om der er vilje til det ndvendige kompromis , for vi ved jo alle godt , hvori de mulige kompromiser bestr .
Enten vil vi i fllesskab n frem til dette kompromis eller ogs vil vi ikke . Det er min overbevisning , at der vil vre politisk vilje , og at det derfor sagtens vil kunne lade sig gre at blive frdig med arbejdet under det franske formandskab .
<P>
Hvad angr charteret om grundlggende rettigheder , fler jeg mig i srlig grad p hjemmebane , for den portugisiske regering er hele tiden get ind for et charter om grundlggende rettigheder som en del af traktaten .
Som det ogs str klart , nskede vi , uden at vi havde fet det til opgave , at tage dette punkt med p dagsordenen i Feira og at bede formanden for Forsamlingen om at udfrdige en rapport til Det Europiske Rd .
Det var ikke op til Det Europiske Rd at trffe en beslutning om at tage det med p regeringskonferencens dagsorden , eftersom Forsamlingen selv endnu ikke er net frem til , hvilken juridisk status charteret skal forlenes med .
Det , som Rdet i Feira besluttede , var derimod , at sagen skulle st ben , sledes at charteret om grundlggende rettigheder , s snart Forsamlingen har udtalt sig klart i s henseende , mske kan medtages p regeringskonferencens dagsorden .
Jeg nsker , den portugisiske regering nsker , at det bliver et grundlggende instrument for Unionen .
<P>
Hvad angr udvidelsen , har flere indlg givet udtryk for , at den ikke m forhales .
Det , som jeg kan sige , er , at i disse seks mneder er den ikke blevet forhalet .
Jeg har allerede fortalt , at der er blevet afsluttet 72 forhandlingsafsnit p seks mneder .
Ogs for de landes vedkommende , hvor forhandlingerne frst begyndte under det portugisiske formandskab for Rdet - alts Letland , Litauen , Slovakiet , Rumnien , Bulgarien og Malta - kan jeg fortlle , at der med Letland er blevet bnet otte forhandlingsafsnit og afsluttet fem , med Litauen bnet otte og afsluttet fem , med Slovakiet otte og seks , med Rumnien fem og fem , med Bulgarien fem og fire og med Malta otte og syv .
Det vil sige , at der er blevet arbejdet i hjt tempo , i et meget smukt samarbejde med Kommissionen - og jeg vil her gerne fremhve kommissr Gnter Verheugens rolle - s vi kunne komme s hurtigt som muligt fremad mod udvidelsen .
<P>
Topmdet i Lissabon fastlagde en strategi .
Vi anerkender alle i dag , at vi kommer til at leve i et informationssamfund med en vidensbaseret konomi .
Det store sprgsml er , om det bliver med plads til alle , eller om der er nogen , som bliver lukket ude .
Det fundamentale i den europiske vision for denne strategi er , at den skal vre for alle , og den europiske lsning , der skal give plads til alle , er det , som vi benvner uddannelsessamfundet , som frst og fremmest handler om livslang uddannelse , sdan som det i dag er blevet fremhvet .
Nuvel , tre mneder efter , at der var blevet taget et umdeligt antal beslutninger , var det ikke opgaven for topmdet i Feira at afslutte denne proces .
Alligevel vedtog topmdet i Feira en rkke fundamentale retsakter .
Som eksempel er der her blevet talt om de sm virksomheder ; charteret for de sm virksomheder er vedtaget .
Der er blevet talt om informationssamfundet ; handlingsplanen for informationssamfundet er vedtaget .
Der er blevet talt meget om bekmpelse af fattigdom ; der ligger allerede tre srdeles vigtige rapporter p bordet , som muliggr beslutninger p kort sigt : fra Kommissionen om indsatsen mod social udstdelse , fra Gruppen p Hjt Plan , nu Udvalget for Social Beskyttelse , ogs om social udstdelse samt om holdbare pensionsordninger , hvilket betyder , at jeg er ganske overbevist om , at vi kan handle meget hurtigt .
Og som kommissr Christopher Patten har sagt det , er Kommissionen ved at forberede en rkke indikatorer , som vil vre klar til september , s der kan gives indhold og substans til de forskellige politiksamordninger , som er blevet fastlagt .
<P>
Med hensyn til skattepakken er det ikke tilfldigt , at det varede 12 r , fr der kom en aftale i stand .
Nr det varer 12 r at opn en aftale , er det , fordi aftalen ikke er nem at f igennem , og en aftale , der ikke er nem at f igennem , er ikke en perfekt aftale .
Den er udtryk for det ndvendige kompromis , og det er min faste overbevisning , at den politiske vilje , der var til stede i dette kompromis , ogs vil vre til stede , nr det skal omsttes i praksis .
Jeg tror derfor - som svar p de sprgsml , der er stillet - at tidsplanen vil blive overholdt .
Hvad angr enstemmighed p skatteomrdet , er det afgrende problem , at der jo for at f beslutninger uden enstemmighed skal vre enstemmighed om , at det skal vre p den mde , og indtil videre er der ikke tegn p , at en sdan enstemmighed kan findes i EU .
<P>
Endnu to korte bemrkninger ; den frste om hndelsen i Dover , som har chokeret os alle .
Det , der ligger bag hndelsen i Dover , er imidlertid , at vi m erkende , at Europa hidtil ikke har evnet til fulde at forst , hvad det indebrer , at dets befolkning ldes , og at Europa derfor m have en indvandringspolitik og vre i stand til at samstemme denne indvandringspolitik med de lande , hvor de personer befinder sig , der nsker at komme til Europa for at arbejde .
Vi m samtidig p det sociale plan gennemfre en rkke foranstaltninger , der sikrer , at disse personer kan integreres p en harmonisk mde i vores samfund .
Det er det , som det handler om , og det er ogs i relation hertil , at Kommissionen nu har fet til opgave at stte ind p afgrende omrder , hvor Unionen givetvis snart skal trffe meget vigtige beslutninger .
<P>
Vi nr hermed ind til kernen af et andet sprgsml , som bliver af stor betydning for vores samfund i de kommende rtier , sprgsmlet om vores evne til at leve med forskelle , vores evne til at befordre tolerancen i vores samfund , til at bekmpe udslag af fremmedhad og racisme .
Vi m nemlig bent erkende , at der findes fremmedhad og racisme i alle vores lande .
Det findes som socialt fnomen i alle vores samfund , og det bliver farligt , hvis der er politiske krfter og isr politiske krfter , der nsker at komme i regering , som vil bruge fremmedhad og racisme til at f stemmer .
Og jeg vil gerne helt tydeligt sige her ...
<P>
...
jeg vil gerne helt tydeligt sige her , at det er imod de europiske ider .
Hvis vi af rsager , der har at gre med staternes suvernitet , skal acceptere , at disse politiske krfter kan indtrde i staternes regeringer , vil jeg gerne helt alvorligt sige , at politiske krfter , som bruger fremmedhad som et middel til at f stemmer og komme til magten , ikke tilhrer den samme familie af vrdier , som jeg tilhrer , og at jeg derfor ikke har noget problem med at vinde eller tabe ansigt med hensyn til det , som vi i mit navn , i min regerings navn og p vegne af regeringerne i 14 medlemsstater , gjorde , da der var et parti , der fik politisk magt i strig , som efter vores mening ikke respekterede disse grundlggende vrdier .
Nr det er sagt , vil jeg ogs gerne sige , at vi som Unionens portugisiske formandskab har ydet en meget stor indsats , der ikke altid har vret let , som de rede medlemmer ved , for at sikre , at strig fuldt ud kunne deltage i Unionens arbejde , og ydermere for at sikre den fulde vrdighed for strigs reprsentanter , herunder de medlemmer af den strigske regering , der kommer fra FP , i alle Rdets organer .
Det har formandskabet gjort ud fra den overbevisning , at n ting er den ret , som en suvern stat som min har til , at dens regering har en mening om regeringen i en anden suvern stat , og jeg fraskriver mig ikke denne ret , som den suverne stat , jeg er , men en anden ting er Unionens virksomhed , og jeg mener , at det er vores pligt fuldt ud at sikre , at Unionen fungerer .
<P>



Hvad angr de 14 medlemsstaters beslutninger vedrrende forbindelserne mellem deres regeringer og den strigske regering , er der nu fastlagt en procedure , der p et passende tidspunkt muliggr en revurdering af disse beslutninger , der som sagt er blevet taget p det strengt bilaterale plan , og som ikke har pvirket Unionens virksomhed , fordi det portugisiske formandskab ikke har ladet dem gre det .
Fordi det portugisiske formandskab ikke har ladet dem gre det , har de heller ikke , trods adskillig pression for det modsatte , pvirket strigs tilstedevrelse og de strigske reprsentanters vrdighed i nogen af de EU-sammenhnge , hvor vi har haft forsde .

<SPEAKER ID=75 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg kan svare meget kort , eftersom min rede ven hr . Beazley - og jeg bruger udtrykket bde i den personlige og den parlamentariske betydning - stillede mig et direkte sprgsml i en tale , der mske ville vre blevet bedre modtaget i Berlin end i Paris eller London .
<P>
Det rede medlem spurgte mig , hvordan jeg opfatter forholdet mellem institutionerne - mellem Rdet , Kommissionen og Parlamentet .
Jeg kan svare meget direkte : P mit eget omrde er det et emne , som jeg allerede har holdt et par taler om i den seneste tid .
Jeg str fuldstndig fast p , at jeg ikke nsker , at Kommissionen fr get kompetence p de omrder , som jeg er ansvarlig for .
Jeg nsker , at vi forvalter den kompetence mere effektivt , og jeg nsker , at vi fr lov til at udve den fuldt ud med henblik p at fremme udviklingen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Efter min mening er det ikke et sprgsml om , at vi prver at tilrane os nye befjelser , men derimod om , at vi forsger at udve de befjelser , vi allerede har i henhold til traktaten .
Vi m prve p at udve de befjelser p en endnu mere demokratisk mde .
<P>
Lad mig give det rede medlem et eksempel p , hvad jeg mener .
Vi skal sprge budgetmyndigheden - Parlamentet og Rdet - om , hvor meget vi m bruge p eksterne relationer hvert r , men vi br g ind i en langt mere ben dialog med budgetmyndigheden om , hvordan midlerne skal bruges .
Vi skal have en mere seris dialog om vores politiske prioriteringer .
For at svare det rede medlem igen s nsker jeg , at vi bliver langt bedre til at udfre de opgaver , som vi allerede har fet plagt .
Jeg nsker , at vi i s hj grad som muligt str til regnskab over for Parlamentet og Rdet for det , vi laver .
S simple og ligetil er vores nsker , og de har den store fordel , at de afspejler , hvad der str i traktaterne .
<P>
Endelig vil jeg gerne for sidste gang komplimentere det portugisiske formandskab her ved slutningen af deres periode .
Det var som fr sagt en stor fornjelse at arbejde sammen med den portugisiske regering , ministrene og de ekstremt hrdtarbejdende embedsmnd .
I min lange og forhbentlig ikke helt forgves politiske karriere under en rkke formnd tror jeg ikke , jeg nogensinde har arbejdet under en formand , som var bedre , mere kompetent , mere beslutningsdygtig eller mere forbindtlig end Portugals premierminister .
<CHAPTER ID=7>
Hvidvaskning af penge
<SPEAKER ID=76 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0175 / 2000 ) af Lehne for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 91 / 308 / EF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge ( KOM ( 1999 ) 352 - C5-0065 / 1999 - 1999 / 0152 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=77 NAME="Lehne">
Hr. formand , rede kolleger , jeg mener , at vi her har et virkeligt godt eksempel p samarbejdet mellem Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet .
Frst vil jeg gerne sige et par ord om historien bag dette direktivforslag .
Lige siden 1991 har der i Europa eksisteret et direktiv om bekmpelse af hvidvaskning af penge .
Den nationale lovgivning om bekmpelse af hvidvaskning af penge er hovedsageligt baseret p dette direktiv om bekmpelse af hvidvaskning af penge , i vrigt er det mske en information , der vil vre relativ ny for mange i de forskellige stater , fordi man dr altid gr ud fra , at det er ens egen lovgivning .
Den har da ogs medvirket til det , men udgangspunktet for bekmpelse af hvidvaskning af penge er direktivet fra 1991 .
<P>
Efter at der var blevet fremlagt en rkke betnkninger for os - bl.a. ogs fra Kommissionen - gennemfrte Europa-Parlamentet i december 1995 en hring vedrrende dette emne .
Resultatet af hringen blev , at der er betydelige mangler i samarbejdet mellem medlemsstaterne , fordi standarden vedrrende bekmpelse af hvidvaskning af penge i hj grad er forskellig .
Lande som Storbritannien eller Tyskland er get meget lngere end direktivet .
Andre , som Luxembourg , har kun gennemfrt et minimum , og det har netop skabt store problemer .
Parlamentet opfordrede allerede dengang Kommissionen til at udarbejde et nyt forslag til et andet direktiv om bekmpelse af hvidvaskning af penge .
Dette er nu sket .
Det er vi Kommissionen taknemmelige for , og jeg synes , det er et godt eksempel p , hvordan Kommissionen reagerer p initiativer , der kommer fra Parlamentet , og overtager disse .
<P>
P den anden side m jeg ogs komme med lidt kritik .
Jeg tror , at Kommissionen med dets forslag har skudt noget over mlet .
Kommissionen har s at sige overfrt de regler , der glder for virksomheder for finansielle tjenesteydelser og banker , til andre erhverv , der ogs er omfattet af det andet direktiv om hvidvaskning af penge , og som forpligtes til at bekmpe hvidvaskning af penge .
Men de regler , der glder for banker , lader sig nu en gang ikke s let overfre p advokater , skattekonsulenter , revisorer , for advokater har f.eks. srlig tavshedspligt over for klienten og et srligt tillidsforhold .
Vores problem var alts at korrigere dette under frstebehandlingen .
Jeg tror , at det er lykkedes os .
Vi har i dag en situation , hvor retsstatslige principper fortsat opretholdes , hvor advokater fortsat har tavshedspligt , nr de reprsenterer klienten enten i en retssag eller yder juridisk bistand .
<P>
Kun nr advokater gr det samme som banker , nemlig at forvalte formuer , at forvalte penge , s er det klart , at de samme regler skal glde for dem , som glder for virksomheder for finansielle ydelser , og jeg tror , at det er sikret med ndringsforslagene .
<P>
Jeg tror , at vi har udformet de fremsatte identifikationskrav p en sdan mde , at det vil vre lettere at gennemfre i praksis .
Der er ingen mening i , at nr en mgler optager en forretningsmssig forbindelse med en kunde , skal han frst se kundens legitimation .
P den mde ville denne forretning blive umulig .
Ogs dt er med ndringsforslagene blevet bragt mere i overensstemmelse med praksis og er mere nrdemokratisk .
<P>
Med hensyn til kriminelle handlinger m vi kritisere , at Europa-Kommissionen ikke har defineret begrebet organiseret kriminalitet .
Det m vi indhente med ndringsforslagene .
Med hensyn til svig til skade for Den Europiske Union har vi begrnset de kriminelle handlinger til at omfatte de virkelig alvorlige lovovertrdelser , og vi udelader bagatelforseelser , som Kommissionen ellers havde med i deres forslag .
<P>
Jeg vil gerne takke hjerteligt for det gode samarbejde med det finske og portugisiske formandskab , og jeg er sikker p , at vi ogs vil f et godt samarbejde i de videre forhandlinger med det franske formandskab .
Med dette direktiv har vi for frste gang forsgt at praktisere den nye procedure i Amsterdam-traktaten , som gr det muligt at afslutte den flles beslutningsprocedure med en behandling .
Det lykkedes desvrre ikke .
Men det var ikke Parlamentets skyld .
Det skyldtes de enkelte delegationer i Rdets arbejdsgruppe , som ikke havde taget noget definitivt oplg med , s Rdet kunne derfor ikke prsentere nogle definitivt forhandlingsfrdige tekster for os .
<P>
Alligevel har vi inden sommerferien i udvalget besluttet , at vi nu konkret gr i forhandling under frstebehandlingen , afvikler den normale procedure under frste- og andenbehandlingen og afventer Rdets flles holdning .
Men det m ikke hindre os i fortsat at samarbejde med Rdet om dette sprgsml , for p topmdet i Tampere havde bekmpelse af hvidvaskning af penge allerhjeste prioritet , og det med rette .
Derfor skal vi alle bestrbe os p s hurtigt som muligt at forbedre bekmpelsen af hvidvaskning af penge i Europa .
Jeg mener , at vi ogs her i aften under debatten yder et bidrag til det , og jeg tror og nsker , at der hurtigt vil ske fremskridt , sledes at vi snart fr et andet direktiv til bekmpelse af hvidvaskning af penge i Den Europiske Union , og jeg beder om , at det ogs m blive gennemfrt hurtigt i medlemsstaterne !
<SPEAKER ID=78 NAME="Theato">
, ordfrer for udtalelsen fra Budgetkontroludvalget .
( DE ) Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen foreslr en vsentlig ndring af direktivet , der skal forebygge hvidvaskning af penge .
Siden direktivet i 1991 blev vedtaget , er der sket ndringer p omrdet .
For det frste har man gjort erfaringer med det gldende direktiv , for det andet m man respektere ndringerne i traktaterne .
<P>
Med den stigende bevidsthed om at penge er hovedformlet og drivkraften i organiseret kriminalitet , skal der trffes tilsvarende foranstaltninger , der negativt pvirker den konomiske gevinst ved organiseret kriminalitet .
Ogs Fllesskabets finanser bliver ofre for organiseret kriminalitet , hvilket Kommissionens betnkninger om bekmpelse af svig lader forst .
Dette er til skade for De Europiske Fllesskabers budget .
Medlemsstaterne beskytter deres finanser i henhold til deres love , men Fllesskaberne har ikke politi og jurisdiktion , der kan bringe svindlere for en dommer for at f de tabte penge tilbage og idmme straf .
Derfor m Fllesskabernes budget beskyttes gennem direktiver , forordninger og andre foranstaltninger .
<P>
Artikel 280 i EF-traktaten siger klart : Fllesskabet og medlemsstaterne bekmper svig og enhver anden ulovlig aktivitet , der skader Fllesskabets finansielle interesser , ved hjlp af foranstaltninger , der trffes i overensstemmelse med denne artikel , som virker afskrkkende og er af en sdan art , at de yder en effektiv beskyttelse i medlemsstaterne .
Kommissionens forslag skal ses i tt sammenhng med denne artikel i traktaten .
<P>
Ogs den kriminalitet , der skader Fllesskabernes budget , er for det meste organiseret kriminalitet .
Det har ordfreren ret i .
Men der er ogs undtagelser , og desuden drejer det sig ikke altid om internationalt organiseret kriminalitet , og p det punkt ville Budgetkontroludvalget hellere have fulgt Kommissionens forslag .
Men vi kan se afgrnsningsproblemerne og er villige til at flge ordfreren med blot en henvisning til artikel 280 i traktaten .
<P>
I vrigt mener vi , at det i forbindelse med direktivet om hvidvaskning af penge for det frste drejer sig om forebyggelse og afskrkning og for det andet om at samle beviser .
Medlemsstaterne og Unionen skal hver isr rde over et retsgrundlag .
Alle beviser , der er egnede , skal benyttes til at retsforflge svig og enhver anden ulovlig aktivitet , der er til skade for EU-budgettet .
I henhold til forsdets konklusioner fra Det Europiske Rd fra oktober 1999 er det helt sikkert den mde , man skal g til vrks p .
<P>
Jeg takker ordfreren , hr . Lehne , for det samarbejde , vi har haft .
<SPEAKER ID=79 NAME="Papayannakis">
Hr. formand , hvidvaskning af sorte penge belnner aktiviteter , som vedrrer organiseret kriminalitet og politisk korruption .
Set ud fra en konomisk synsvinkel styrker hvidvaskningen p en alt andet end sund mde den internationale konomiske likviditet og er med til at forvanske bistands- og omlgningspolitikkerne ; det har vi allerede set i mange tilflde .
Vi har stillet nogle ndringsforslag , der skal gre bestemmelserne omkring overvgning og sanktioner strengere og mere generelle .
Men de illegale aktiviteter finder hele tiden nye omrder , f.eks. handel med indvandrere , handel med menneskelige organer osv . , og nye mder at legalisere dem p .
Det krver et stort arbejde .
Vi tror ikke , det er nok med en ndring af direktivet , men naturligvis sttter vi det .
<P>
Den hmningslse globalisering krver endnu flere politiske reguleringer , koordinering , harmonisering , overnationale organer , der svarer til omfanget og kvaliteten af den ulovlige aktivitet .
Jeg kan tage et eksempel , som jeg mener har stor betydning , nemlig aktiviteterne uden for landene , de skaldte offshoreaktiviteter , hvor OECD for nylig har udgivet en liste over lande og en beskrivelse af kolossale belb og de mder , hvidvaskningen foregr p .
Vi mener , at Unionen br hjlpe de lande , uanset hvilke og uanset styreform , der via deres lovgivning om offshoreaktiviteter dkker over illegale aktiviteter .
Den m f dem ind i en harmonisering , f dem til at respektere flles regler som de desvrre mangelfulde regler , der glder i EU-landene .
Dette kan sagtens lade sig gre uden srlige krnkelser af lovgivningen ved at anvende handelsaftalerne eller andre samarbejdsaftaler med disse lande , hvori der skal indfjes klausuler og bestemmelser , som kan fre til en sdan harmonisering .
Ellers tror vi , vi spilder vores tid .
<SPEAKER ID=80 NAME="Wallis">
Hr. formand , jeg nede frem til denne udtalelse p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender med mange betnkeligheder .
Den foreslede udvidelse af direktivet til at omfatte en ny rkke virksomheder og erhverv ser umiddelbart ud til at vre bde farlig og besvrlig . Farlig , fordi den kan komme til at udgre en trussel mod det professionelle tavshedsforhold mellem advokat og klient , som er grundlaget for at opn retfrdighed i et civilt samfund , og besvrlig , fordi dette direktiv i teorien nu ogs omfatter den lokale guldsmedeforretning .
<P>
Det er n ting at forlange af et multinationalt revisionsfirma , at de skal overholde denne type forordning , men det er noget helt andet at krve det af et lille firma eller en enkeltmandsvirksomhed .
Frst tilsluttede jeg mig de kolleger , som med harme udtalte , at dette forslag betyder , at staten gr advokater og andre til deres politi . Men efterhnden som jeg udforskede sagen , ndrede jeg mening .
Vi skal huske , som ordfreren allerede har sagt , at vi selv her i Parlamentet har nsket det fremsatte forslag , fordi vi ville finde en lsning p problemet med hvidvaskning af penge , med denne internationale forbrydelse , som udgr en betydelig trussel mod det indre marked .
<P>
Jeg er imponeret over de resultater , som kriminalpolitiet i England har net i samarbejde med advokater i henhold til de eksisterende meget omfattende regler og vedtgter , men med respekt for tavshedsforholdet mellem advokat og klient .
De har haft stor succes , og vi br lre af deres erfaringer .
I Skotland tilskyndes advokater til at opfatte skrappe regler som selvforsvar , fordi det beskytter dem mod at blive anklaget for at vre indblandet i forbrydelsen .
I Parlamentet br vi holde fast i vores oprindelige nske om at sl hrdt ned p hvidvaskning af penge som en manifestation af organiseret kriminalitet , da det ser ud til , at det problem bliver ved at forflge os .
<P>
Det er en skam , at vi ikke har kunnet behandle problemet som et kriminalretligt anliggende , men i stedet har vret bundet af at skulle behandle det som et anliggende , der vedrrer det indre marked .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , hvis vi i morgen eller overmorgen vedtager dette direktiv , stter vi en hjrnesten i kampen mod organiseret kriminalitet , for , som Diemut Theato nvnte , er drivkraften i organiseret kriminalitet penge fra narkokriminalitet , fra menneskehandel , fra alle former for organiseret kriminalitet .
Disse penge bliver vasket og integreret i det legale konomiske kredslb .
Hvad der s opstr , er den store risiko , risikoen for en erhvervsstruktur med konkurrenceforvridning , risikoen for underminering af samfundet , truslen i retning af en destabiliseret stat .
<P>
Derfor er det s vigtigt , at vi her tager kampen op og forhindrer hvidvaskning af penge .
For hvis det lykkes os at forhindre hvidvaskning af penge , forhindrer vi dermed ogs organiseret kriminalitet .
<P>
Derfor sttter jeg , at der nu fremsttes et nyt forslag , der udvider det frste direktiv .
Situationen har ndret sig .
Organiseret kriminalitet udnytter nye brancher .
Hvidvaskning af penge gr andre veje , end det hidtil har vret tilfldet .
Derfor er det absolut ndvendigt , at Europa-Parlamentet , at institutionerne , Kommissionen og Rdet , her trffer beslutninger , s vi fr et nyt effektivt instrument i kampen mod hvidvaskning af penge .
Derfor sttter vi som Europisk Folkeparti , at dette direktiv udvides til at omfatte kriminelle handlinger p alle omrder inden for organiseret kriminalitet , hvor netop disse konomiske gevinster opns , og at det udvides til erhverv og erhvervsomrder , der kan misbruges , eller som mlrettet kan blive involveret .
<P>
Jeg hilser det bestemt velkomment , at ordfreren forsger at finde en mde , der virkelig gr , at direktivet kan gennemfres , at det kan gres anvendeligt og dermed til et virkeligt godt instrument i bekmpelsen af organiseret kriminalitet .
Vi vil kraftigt sttte disse forslag fra ordfreren .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Schmid, Gerhard">
Hr. formand , i offentligheden forsts under organiseret kriminalitet ofte dramatiske drabsforbrydelser som mordet p dommer Falcone eller narkohandel .
Men i virkeligheden handler det om noget andet .
Organiseret kriminalitet er den tilbagevendende , systematiske kriminalitet , der gennemfres ved brug af professionelle strukturer , f.eks. systematisk tyveri af biler , systematisk tyveri af kreditkort og lign .
Denne type kriminalitet har to konsekvenser , for det frste er skaden betydelig , fordi den ikke mles p den enkelte gerning alene , men derimod p en opsummering af de enkelte gerninger .
For det andet er de belb , der tjenes p de kriminelle handlinger , s store , at de ikke kan bruges privat uden at virke pfaldende .
Til mder forklarer jeg det altid p denne mde : Den organiserede kriminalitet kan slet ikke de og drikke og forbruge s meget , at den kan slippe af med pengene p en diskret mde .
Derfor forsger man at slre de penge , der er erhvervet ved kriminalitet , og foregive , at det tilsyneladende er penge , som man er kommet til p rlig vis .
Det kalder man hvidvaskning af penge .
Ud af beskidte penge laver man rlige penge .
Den , som stopper dette eller i det mindste gr det betydeligt vanskeligere , rammer den organiserede kriminalitet helt ind i sjlen , forhindrer at den vokser og beskadiger dens evne til at forplante sig .
<P>
Hr . Lehne har nvnt , at vi allerede meget tidligt fik et direktiv , der harmoniserede standarderne i Den Europiske Union .
Alligevel er dette lovtillg ndvendigt , for at der kan tages hjde for de nyere udviklingstendenser .
Vi synes , det er godt , at direktivet ikke kun udvides til at omfatte banker , men ogs til andre brancher og erhverv , som man kan misbruge til hvidvaskning af penge , hvorved de problemer , der hnger sammen med de frie erhverv , efter vores mening kan lses p tilfredsstillende vis .
Vi synes ogs , det er godt , at det ikke kun er narkohandel , der glder som kriminelle handlinger , men alle former for organiseret kriminalitet .
<P>
Vi har lagt srlig vgt p , at forhandlere af delmetal , forhandlere af luksusgoder med en vrdi p over 50.000 euro og auktionsholdere bliver omfattet af direktivet .
Noget , der har undret os , er , at Kommissionen - selv om problemet er lige ved hnden - fra begyndelsen ikke har medtaget elektroniske penge i direktivet .
De aggressive hjtuddannede embedsmnd i Kommissionen , der vil fremstille alt , hvad der har med Internet at gre , som positivt , forhindrer tilsyneladende , at man lytter til de sagte kritiske rster om , at denne teknologi ogs kan misbruges til andre forml .
<P>
Rdet har skuffet os . Hidtil har det overhovedet ikke besluttet noget som helst , det gr som katten om den varme grd .
Jeg vil derfor sige til Rdet : Beslut Dem nu hurtigt !
Hvidvaskning af penge er et alt for alvorligt anliggende , til at man kan overlade det til de nlestribede nationale kontorchefers indianerlege !
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , i de seneste r har kriminelle organisationer i og uden for Europa oprettet strke netvrk , der opererer p internationalt plan , og som opnr store profitter , f.eks. ved handel med kvinder eller narko .
De summer , der derved omsttes , nr op i milliarder .
Kampen mod hvidvaskning af penge er ogs i Europas interesse .
Den vellykkede Lehne-betnkning vil forbedre det nuvrende direktiv om at forhindre hvidvaskning af penge .
Institutioner som banker , eller ogs individuelt ansvarlige som notarer og advokater , skal inddrages i opklaringen af en forbrydelse om hvidvaskning af penge .
<P>
Det skal dog forhindres , at der opstr eventuelle nye smuthuller .
Det skal vre mlet s hurtigt som muligt at udvikle et flleseuropisk informationssystem for hvidvaskning af penge .
Hvis vi ikke etablerer et samarbejdsnetvrk til overvgning og bekmpelse , vil vi en sknne dag ikke lngere kunne overskue aktiviteterne for hvidvaskning af penge .
S vidt m det ikke komme !
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="IT" NAME="Poli Bortone">
Hr. formand , efter ni rs forlb var det nu p tide at ajourfre direktivet fra 1991 .
Imidlertid synes det nye direktiv nsten udelukkende at beskftige sig med de liberale erhvervs opgaver , roller og ansvar , mens der ikke tages tilstrkkeligt hjde for den stigende ulovlige handel , som p srgelig vis er forbundet med den massive migration , som ikke kontrolleres , og som umuligt kan kontrolleres , specielt i Balkanlandene , og som har konsekvenser , ikke kun p det rent finansielle omrde , men ogs mere omfattende samfundsmssige konsekvenser i de lande , som allerede er med i Den Europiske Union .
Der er derfor brug for hurtigt at f resultaterne af det arbejde , der er udfrt af task forcen vedrrende hvidvaskning af penge .
<P>
Kommissionen forslr i direktivet , at der skal vre informationspligt , men vi er ikke trygge ved behandlingen af denne information .
Mske ville det vre formlstjenligt at oprette en tilsynsmyndighed eller et fast observatorium i betragtning af de anselige forskelle i hvidvaskningsmetoderne .
Det er for snvert kun at medtage banker , kunsthandlere eller auktionsledere , for vi kan ogs nvne offshoresektoren , de albanske pyramideselskaber samt mindre handelsvirksomheder , som bruges til at dkke den ulovlige trafik .
Det er indlysende , at forebyggelsen hidtil ikke har vret tilstrkkelig . Det m derfor overvejes at tage budgettet i brug for at fastlgge sanktioner .
Endelig skal det bemrkes , at hvidvaskningstransaktioner berrer vurderingen af respekten for menneskerettighederne , for ofte hnger de ulovlige aktiviteter sammen med vben- og narkotikasalg samt handel med kvinder og brn til prostitution og til pdofile forml .
Derfor br der som et led i vurderingen af et ansgerlands forhold foretages en grundig vurdering af ulovlige hvidvaskningsaktiviteter !
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="NL" NAME="Bolkestein">
Hr. formand , for det frste vil jeg gerne lyknske ordfreren , hr . Lehne , og de fire udvalg , der er involveret i denne sag , for nrvrende betnkning og for deres vrdifulde sttte ved behandlingen af dette vigtige emne .
<P>
Kampen mod hvidvaskning af penge har hjeste politiske prioritet .
De intensiverede bestrbelser p at bekmpe hvidvaskning af penge fra kriminelle handlinger kommer regelmssigt frem i sluterklringer fra topmder .
Bde p topmdet i Tampere og i Feira har Det Europiske Rd anmodet Europa-Parlamentet og Ministerrdet om s hurtigt som muligt at godkende nrvrende forslag , som indeholder en opdatering og en udvidelse af anvendelsesomrdet for hvidvaskningsdirektivet af 1991 .
<P>
Parlamentet og ordfreren var rede til at vedtage forslaget ved frstebehandlingen .
Med dette ml for je blev der afholdt en rkke mder med ordfreren , formanden for Rdets arbejdsgruppe og Kommissionens tjenester .
Desvrre , m jeg sige , gik arbejdet ikke s hurtigt i Rdet som i Parlamentet , og drftelserne i Rdet har ikke kunnet skabe klarhed med hensyn til en rkke punkter i dette forslag . Derfor forelgges forslaget nu Parlamentet med henblik p en udtalelse ved frstebehandlingen i henhold til de normale procedurer .
<P>
Nsten alle er enige i , at direktivet af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge har fungeret tilfredsstillende .
Selv om det ikke er let at mle den forebyggende virkning , er det dog ungteligt blevet meget vanskeligere for penge fra kriminelle handlinger at finde vej i Unionens medlemsstater til det finansielle system i almindelighed og til bankvsenet i srdeleshed .
<P>
Fra begyndelsen var det imidlertid klart , at direktivet af 1991 p et eller andet tidspunkt mtte opdateres .
Hvidvaskningsforbuddet i direktivet omfatter sledes kun udbytte fra narkotikahandel , hvilket ikke mere er i overensstemmelse med den almindelige praksis p internationalt plan .
Endvidere indeholder artikel 12 i teksten fra 1991 allerede mulighed for at udvide forpligtelserne i direktivet til flsomme ikke-finansielle erhverv og aktiviteter .
Det drfter vi i aften .
<P>
Endvidere viser erfaringerne , at en rkke tekniske aspekter ogs skal tilpasses eller gres tydeligere .
Presset p Den Europiske Union for at intensivere kampen mod hvidvaskning af penge resulterede i handlingsplanen om bekmpelse af den organiserede kriminalitet , der blev underskrevet p topmdet i Amsterdam i 1997 , og i den betnkning og beslutning , som Parlamentet godkendte i marts 1999 .
<P>
Det aspekt i forslaget , der er vanskeligst og mest flsomt , er utvivlsomt udvidelsen af direktivets forpligtelser , ssom f.eks. forpligtelsen til at indberette formodninger om hvidvaskning og udvidelsen af forpligtelsen til ogs at omfatte ikke-finansielle og ikke mindst juridiske erhverv .
Hvor flsomt dette end er , er det Kommissionens faste overbevisning , at disse erhvervsgrupper br vre underkastet de samme forpligtelser som andre finansielle mellemmnd , nr de fungerer som mellemmnd ved finansielle eller erhvervsmssige tjenesteydelser .
<P>

Kommissionen takker ordfreren og de fire udvalg , der har medvirket ved udarbejdelsen af denne betnkning , for deres hjlp ved medtagelsen af disse erhverv inden for direktivets anvendelsesomrde .

<P>
Med Deres godkendelse vil jeg nu fortstte med kommentarer til de enkelte ndringsforslag .
Kommissionen overtager ndringsforslag 1 , 5 , 25 , 30 , 33 og 37 uden ndringer .
Kommissionen er i almindelighed positiv med hensyn til iden eller hensigten bag de fleste af de foreslede ndringsforslag , men foretrkker p nuvrende tidspunkt ikke at g ind for en teknisk lsning .
Den tilstrber i hjere grad et kompromis , der imdekommer bde Parlamentets krav og de nsker , som medlemsstaterne har givet udtryk for i Rdet .
Det glder for ndringsforslag 4 og 12 .
Kommissionen er enig i , at der er behov for en god definition af begrebet " organiseret kriminalitet " .
Men den foretrkker at tage den definition af en kriminel organisation , der findes i den flles udtalelse af 21. december 1998 , som udgangspunkt .
<P>
ndringsforslag 6 , 15 og 26 : Kommissionen vrdstter , at den kan regne med Parlamentets sttte ved medtagelsen af en bred skala af erhvervsgrupper inden for direktivets anvendelsesomrde .
Med hensyn til skatterdgivere og revisorer har Kommissionen endnu ikke taget endelig stilling til , om disse erhvervsgrupper skal sidestilles med advokater og derfor omfattes af direktivet med hensyn til et begrnset antal aktiviteter , eller om direktivet skal glde for disse erhvervsgrupper i videre omfang .
<P>
Jeg kommer nu til ndringsforslag 17 , 18 og 19 .
Kommissionens forslag har sat en interessant debat i gang om , hvorvidt det vil vre rimeligt at involvere grupper , der handler med ting af stor vrdi , herunder juvelerer , kunsthandlere osv .
, i kampen mod hvidvaskning af penge .
Men problemet er , at disse grupper ofte ikke er omfattet af andre regler , og at det derfor er vanskeligt for ikke at sige umuligt at kontrollere , om de opfylder deres forpligtelser .
<P>
Kommissionen vil fortstte med at undersge mulighederne for p anden mde at f denne gruppe af handlende ind under direktivets anvendelsesomrde .
Men den vil undg , at dette aspekt i diskussionen bevirker , at vedtagelsen af forslaget bliver alvorligt forsinket .
<P>
ndringsforslag 21 og 22 : Kommissionen erkender , at differentierede identifikationskrav kan vre ndvendige i bestemte tilflde , og den fortstter arbejdet i forbindelse med dette aspekt i forslaget .
<P>
ndringsforslag 9 , 10 , 13 og 14 : Disse fire ndringsforslag omhandler definitioner , og Kommissionen godkender en henvisning til elektroniske penge .
Det er der ogs lige fremsat en bemrkning om .
Det drejer sig om ndringsforslag 9 .
Kommissionen er indstillet p at undersge , om institutter for kollektive investeringer i vrdipapirer og administrationsselskaber skal omfattes af direktivets anvendelsesomrde . ndringsforslag 10 henviser hertil .
Kommissionen er positiv over for ndringsforslagene om svindel i Fllesskabet , ndringsforslag 13 , og om begrebet kompetente myndigheder , ndringsforslag 14 .
<P>
ndringsforslag 11 : Kommissionen vil sammen med medlemsstaterne undersge , hvilken rolle de markedstilsynsfrende myndigheder kan spille .
<P>


ndringsforslag 23 : Med hensyn til identifikationen af klienter kan Kommissionen acceptere , at bilaget fjernes .

Den overvejer imidlertid stadigvk , hvilken tekst der er bedst egnet til indg i forslagets dispositiv .
<P>
ndringsforslag 24 : Kommissionen er indstillet p sammen med medlemsstaterne at overveje eventuelle tilpasninger af de belb , der vedrrer forsikringsaftaler .
<P>
ndringsforslag 31 , 32 , 41 og 43 : Kommissionen er tilfreds med sttten til OLAF ' s rolle i forslaget .
<P>
ndringsforslag 34 : Kommissionen er enig i , at konceptet " uafhngige udvere " af juridiske erhverv skal defineres af hver enkelt medlemsstat .
Intet i forslaget hindrer medlemsstaterne i at stille strengere krav end dem , der str i direktivet .
<P>
ndringsforslag 38 : Kommissionen er ben med hensyn til en strre dkning af spillebranchen , hvis det i praksis er muligt at gennemfre de samme kontrolforskrifter .
<P>
Jeg kommer nu til de ndringsforslag , der er uacceptable for Kommissionen .
Jeg begynder med ndringsforslag 2 og 3 .
Disse ndringsforslag synes at fratage OLAF enhver kompetence inden for rammerne af dette direktiv .
<P>
ndringsforslag 7 , 8 , 16 og 45 : Det er Kommissionens mening , at disse ndringsforslag er for restriktive , nr det glder direktivets anvendelse p juridiske erhverv .
<P>
ndringsforslag 20 : Forslaget kan ikke behandle told- og skattetjenestemnd p samme mde som finansielle institutioner eller erhvervsgrupper , der er omfattet af direktivet .
Dette aspekt m overlades til medlemsstaterne .
<P>

ndringsforslag 27 , 28 og 29 : Med disse ndringsforslag sttes aspekter i direktivet af 1991 til diskussion , som det efter Kommissionens mening ikke er ndvendigt at ndre .
<P>
ndringsforslag 35 : Henstilling til advokatsamfundet eller et tilsvarende selvregulerende organ er en valgmulighed , der gives medlemsstaterne , og forholdet mellem medlemsstaten og advokatsamfundet eller et tilsvarende organ er et indre anliggende .
<P>




ndringsforslag 36 : Det er Kommissionens mening , at det er op til den enkelte medlemsstat at bestemme , om hypotekregistre skal spille en rolle i kampen mod hvidvaskning af penge .

<P>
ndringsforslag 39 : Forpligtelserne inden for rammerne af direktivet kan ikke udvides til omrder uden for Unionen .
Sprgsmlet om offshorecentrene undersges i jeblikket af Financial Action Task Force . ndringsforslag 40 : Kommissionen kan ikke acceptere , at dette fjernes , fordi det betyder , at der plgges advokatsamfundet en samarbejdspligt , der kun kan udves p behrig vis af de almindelige myndigheder til bekmpelse af hvidvaskning .
<P>

Til sidst , ndringsforslag 42 : Kommissionen mener ikke , at dette forslag egner sig til at indfre en begrnsning af anvendelsen af kontante penge .
<P>
Hr. formand , det var mine svar til Parlamentet .
Jeg beklager , at jeg har talt lngere , end det oprindeligt var hensigten , men jeg nskede at behandle alle ndringsforslag , fordi det er et vigtigt emne , og fordi alle ndringsforslag ind imellem fortjener en kort behandling .
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=8>
Safe harbor-principper
<SPEAKER ID=87 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0177 / 2000 ) af Paciotti for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om udkast til Kommissionens beslutning om tilstrkkeligheden af de amerikanske safe harbor-principper ( C5-0280 / 2000 - 2000 / 2144 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=88 NAME="Paciotti">
Hr. formand , i Den Europiske Union er retten til beskyttelse af personoplysninger en grundlggende rettighed , men ogs markedets ret til fri bevgelighed for data er beskyttet .
<P>
For at sikre ligevgt mellem disse krav er der i direktiv 95 / 46 / EF fastsat en rkke bestemmelser , som medlemsstaterne skal omstte til national lovgivning - hvilket de faktisk har gjort - og der er bestemmelser om oprettelse af en uafhngig tilsynsmyndighed , som skal sikre , at disse bestemmelser overholdes efter princippet om selvregulering . Dette princip indebrer , at den registrerede skal kunne vlge at give tilsagn eller afsl tilsagn til behandlingen af data samt vlge , til hvem dette tilsagn skal gives og til hvilket forml .
Den registrerede har ud over at klage til tilsynsmyndigheden ret til retslig prvelse i tilflde af krnkelse af de rettigheder , loven garanterer .
<P>
For s vidt angr dataoverfrsel til tredjelande skal det kontrolleres , om de pgldende lande garanterer et tilstrkkeligt beskyttelsesniveau .
Nr denne beskyttelse ikke er sikret , er det alligevel muligt at overfre data p grundlag af passende aftalebestemmelser . Der arbejdes sledes , bl.a. i Europardets regi , med standardkontraktbestemmelser for at lette indgelse af aftaler med lande , som ikke garanterer lovbeskyttelse .
<P>
Kommissionen kontrollerer , om et tredjelands beskyttelsesniveau er tilstrkkeligt , og medlemsstaterne er bundet af dens afgrelse .
<P>
Der er dog ingen problemer , nr tredjelandet sikrer databeskyttelse ad lovgivningsvejen .
Det glder netop nu Schweiz og Ungarn , som Europa-Parlamentet ikke har nogen bemrkninger til og derfor ikke behver at gribe ind over for .
<P>
Sagen er en anden i USA , hvor der ikke findes nogen generel lovgivning om databeskyttelse i den private sektor .
Derfor er der ved indgende forhandlinger mellem Kommissionen og det amerikanske handelsministerium gjort forsg p at finde en lsning , som gr det muligt at overfre data til de private virksomheder , som frivilligt tilslutter sig en selvreguleringsordning , de skaldte safe harbor-principper .
<P>
Den 6. juni i r sendte Europa-Kommissionen os sagsakterne vedrrende de konklusioner , man nede frem til . Det er Kommissionens opfattelse , at dette sikrer et tilstrkkeligt beskyttelsesniveau .
<P>
Det udvalg , der er nedsat af reprsentanter fra medlemsstaterne , har afgivet positiv udtalelse , mens det udvalg , der er nedsat af medlemsstaternes tilsynsmyndigheder , tvrtimod har kritiske bemrkninger .
En del af den kritik , der er rejst fra tilsynsudvalgets side , kan anses som imdekommet ved de prciseringer , Kommissionen efterflgende har givet , f.eks. hvad angr systemets anvendelsesomrde .
<P>
Der er dog stadig ulste problemer , specielt det grundlggende sprgsml om hndhvelse , det vil sige overholdelse af de forpligtelser , virksomhederne ptager sig ved at tilslutte sig safe harbor-principperne .
Eftersom der ikke eksisterer nogen lov eller aftale , er der ingen rettighed , som den enkelte kan pberbe sig ved en domstol .
Safe harbor-systemet indebrer forskellige former for kontrol og dertil knyttede sanktionsmuligheder , men kun i tilflde af illoyal praksis eller svig , som Federal Trade Commission kan undersge efter eget skn .
Der er desuden en mulighed for at indgive klage til private tvistbilggelsesorganer , som vlges af den databehandlende virksomhed , men der er ingen klagemulighed for en person , som finder sine rettigheder krnket .
<P>
Safe harbor-systemet kan kun anses for at sikre et tilstrkkeligt beskyttelsesniveau iflge direktivets artikel 25 , sfremt der sikres en mulighed for reel beskyttelse af EU-borgeren , nr dennes rettigheder krnkes . Der skal sledes vre mulighed for at opn sletning af de data , der er behandlet p ulovlig vis , samt erstatning for den skade , den pgldende har lidt , via en mulighed for at indbringe sagen for en domstol , en voldgiftsmand eller en hvilken som helst uafhngig tredjepart , som har til opgave at sikre skadelidte erstatning .
<P>
I beslutningen krves det endvidere , at der frst skal gives tilladelse til dataoverfrsel , nr systemet faktisk er operativt , og at systemets anvendelse skal overvges ved hjlp af et passende system .
Dette er ikke et krav om , at USA skal ndre sit system , selv om mange fremtrdende personer i USA har krvet , at der vedtages en lovgivning p dette omrde .
Det krves blot , at EU-borgere skal nyde tilstrkkelig beskyttelse , sledes som de europiske forbrugerorganisationer krver det , og som de amerikanske forbrugere nsker det for eget vedkommende .
<P>

Dette er formlet med den beslutning , som forelgges Dem til behandling , og som jeg beder Dem vedtage for at undg , at der p dette vanskelige omrde indfres en international model med et lavere beskyttelsesniveau , som andre stater siden kan krve anvendelse af . Men frst og fremmest for at Europa-Parlamentet kan vise , at det rvgent forsvarer borgernes rettigheder - rettigheder , som fllesskabslovgivningen giver dem .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , hr. kommissr , p baggrund af den respekt jeg har for fru Paciotti , er jeg ndt til at begynde med at konfrontere hende med hendes tvetydighed .
<P>
Lad os nu se , det er klart , at det , De foreslr , ikke er et " yes , but " , som De har talt for , men et " no and less " . Bare s Parlamentet ved det .
" No and less " , som De har sagt s godt , hvis systemet ikke er operativt , fr tilstrkkelighedsbedmmelsen bekrftes , hvis disse ndringer om erstatning for immaterielle eller materielle skader ikke gennemfres , hvis der ikke fastlgges en ret til annullering , og hvis der ikke fastlgges en personlig ret til at anlgge sag .
<P>
I modstning til dette gr jeg ind for , og jeg hber , at Parlamentets flertal stemmer for det via de ndringsforslag , som min gruppe og en anden gruppe har fremsat , et ja under skarp overvgning , af realistiske rsager , af respekt for retten , af respekt for den interinstitutionelle ligevgt , men isr , hr. formand , af respekt for borgerne og til gavn for dem .
<P>
Jeg beskylder Dem derimod for ikke at vre realistisk .
Ikke at vre realistisk i forhold til en forhandling , der har vret tilfredsstillende , nr man tnker p sammenhngen , p modstanderen eller p modparten og p den lovmssige sammenhng , som jeg vender tilbage til .
<P>
Jeg taler om et alvorligt interinstitutionelt problem , for her glder den flles beslutningsprocedure ikke , der foretages ingen ndringer , vi har ikke den kompetence .
Det vi har er en bemyndigelse givet til Kommissionen og nogle medlemsstater , som enstemmigt har stttet den holdning .
<P>
Hvad strber vi efter ?
At lbe fra vores ansvar som det fremgr af det meget tvetydige ndringsforslag 6 .
For , fru Paciotti , det er vores direktiv , vi stemte for det , vi fastlagde ikke et kvivalenskriterium , men et tilstrkkelighedskriterium , og vi bestemte , at Kommissionen var ansvarlig for at vurdere dette tilstrkkelighedskriterium , og der blev nedsat et udvalg med reprsentanter fra medlemsstaterne , som enstemmigt har vedtaget denne holdning .
<P>
Fru Paciotti , hvis vi nsker at ndre noget , s lad os ndre direktivet , men lad os ikke forsge med dette pskud , som er helt retsstridigt , at skabe en situation , som ikke gavner borgerne , for hvis dette var den eneste kritik , der blev givet , ville jeg sttte Dem , jeg ville sttte Dem med denne nuance , i at revidere direktivet .
Men jeg ville sttte Dem .
<P>
Men sagen er , at det ikke er til gavn for borgerne .
De siger , at dataene nu kan sendes via kontrakt .
Det er ikke realistisk , fru Paciotti , De ved , at det ikke er realistisk .
For jeblikket er dataene i omlb uden nogen form for garanti .
<P>
Og lad os nu tale om safe harbor .
At sige at safe habor-systemet skal vre operativt , fr vi giver vores tilstrkkelighedsbedmmelse , er det samme som at stoppe det .
For der er ingen virksomheder , der vil foretage de investeringer og omstillinger , det indebrer , medmindre de ved , at de garanteres muligheden for at have adgang til fri dataudveksling .
<P>
Og jeg m sige til Dem , at USA har mindst 25 rs erfaring med denne type systemer , og det garanterer , at dette kan og vil fungere .
Og det vil fungere .
<P>
Med hensyn til ressourcer og skader ved De , der er en fremragende jurist , at en institution ikke kan analyseres isoleret fra sin sammenhng .
Hvis De analyserer den inden for USA ' s retlige og retslige system , vil De f en analyse , der er helt forskellig fra den , som De har lavet .
For strstedelen , jeg siger ikke alle , men en stor del af de rettigheder har et retsmiddel , i sidste instans , efter at have gennemget klageproceduren ved den ansvarlige myndighed .
<P>
Og dette er ikke en hindring for at g til domstolene .
Det glder , nr det drejer sig om konomiske skader , for den amerikanske lovgivning omfatter ikke immaterielle skader , og vi kan ikke forlange , at de skal ndre deres lovgivning .
<P>
Til sidst annuleringen .
Det er i modstning til de principper , som OCDE fastlagde i 1980 .
<P>
Hr. formand , jeg slutter nu .
Jeg hber , at Parlamentet i morgen vil sttte denne holdning , der som sagt er den , der i den sidste ende interesserer de europiske borgere .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="EN" NAME="Wallis">
Hr. formand , jeg vil gerne komplimentere Kommissionen med , at den har fortsat forhandlingerne med USA i over to r .
Faktum er , at der strmmer data frem og tilbage over Atlanterhavet , og at vi og vores borgere ingen beskyttelse har i jeblikket .
S sprgsmlet for os m vre , om vi siger ja til den beskyttelse , de tilbyder , eller om vi siger , at det ikke er nok .
Og hvis vi gr det , hvad sker der s ?
<P>
Der har med rette vret udtrykt bekymring for de enkeltes adgang til oprejsning og kompensation .
Men det frer til en fundamental debat om sammenstdet mellem juridiske kulturer , som har vret et centralt element i forhandlingerne .
Som folkevalgte har vi pligt til at beskytte vores borgere , men jeg er bange for , at betingelsesklausulen i punkt 7 i fru Paciottis betnkning bringer hele aftalen i fare , for den kan nppe vre mere fundamental for debatten om tjenlighed eller kvivalens .
Her taler vi om et globalt marked , og e-handlen vil konstant fre til sammenstd mellem vores retssystemer og traditioner .
De gr det p n mde , vi p en anden .
De vil n frem til deres egne konklusioner om , hvordan deres system skal ndres .
Ja , de overvejer det , ja , de har modtaget adskillige rberetninger om beskyttelse af persondata .
Jeg ville nske , at vi havde det i Den Europiske Union .
<P>
Jeg henstiller indtrngende til mine kolleger i morgen at stemme for beskyttelse af vores borgere nu .
Betingelsesklausulen betyder , at vi ikke opnr nogen beskyttelse nu .
Men hvis vi udtrykker meget strke forbehold og beder om en klar revision , opnr vores borgere beskyttelse nu , og det betyder et fremskridt p dette meget vanskelige omrde .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , fru Paciotti har leveret et fremragende stykke arbejde , som er meget konsekvent og prcist i sine overvejelser og afbalanceret i sine konklusioner .
Hun overvejer svel den ndvendige beskyttelse af individer mod enhver form for misbrug af personoplysninger som behovet for at indg en hurtig aftale med USA for ikke at bremse udviklingen p handelsomrdet .
<P>
P et tidspunkt , hvor udviklingen af et informationssamfund takket vre de nye teknologier synes at vre uigenkaldelig , m det vre af altovervejende betydning for os allerede fra i dag at implementere de ndvendige redskaber for at beskytte forbrugeren svel som borgeren mod det misbrug , som uhjlpeligt er forbundet med marketingmetoder og de nyskabende teknikker , der er yderst griske efter njagtige informationer .
<P>
Med hensyn til en aftale med USA har vores ordfrer understreget , i hvor hj grad dette land manglede enhver form for juridisk bindende standard for databeskyttelse af personoplysninger .
De amerikanske virksomheder kan sledes bruge alle de data , de nsker , uden at Forbundsstaten kan komme med nogen indvendinger .
<P>
Vi mener , at det er yderst farligt , at Kommissionen er klar til at ratificere en aftale , der kun indeholder meget f garantier til borgeren .
Det safe harbor-princip , som de amerikanske myndigheder foreslr os , yder ingen beskyttelse .
Faktisk drejer det sig om en frivillig standard , som de amerikanske virksomheder plgger sig selv , og desuden kun i forhold til europerne .
Derudover levner teksten ikke mulighed for klageadgang for borgerne , hvis deres rettigheder overtrdes .
<P>
P et tidspunkt , hvor Rdet efter flere rs forhandlinger synes klar til at etablere en veritabel europisk kontrolinstans for brug af personoplysninger , ville det vre yderst rgerligt at slkke p vores krav desangende over for tredjelande i almindelighed og USA i srdeleshed .
Det drejer sig her om et ufravigeligt krav om reel beskyttelse af borgernes individuelle frihedsrettigheder .
<P>
Til slut vil jeg minde Kommissionen om , at databeskyttelse af personoplysninger er en integreret del af ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="IT" NAME="Di Lello Finuoli">
Hr. formand , vi er helt enige i fru Paciottis betnkning , og vi sttter dens konklusioner .
Safe harbor-aftalen ville indebre dataoverfrsel til amerikanske virksomheder , selskaber og sammenslutninger uden nogen mulighed for at klage til en uafhngig myndighed i tilflde af misbrug eller ulovlig brug , hvilket er ensbetydende med en annullering af de om end minimale garantier , vi har i Unionen .
<P>
Ved den hring , der blev afholdt af Udvalget om Borgernes Friheder , hrte vi amerikanske forbrugerreprsentanter udtrykke bekymring over det utilstrkkelige beskyttelsessystem i deres land . Endelig har vi noteret os , at prsident Clinton har udtalt , at der i USA er brug for en forfatningslov om beskyttelse af persondata .
Ved at vedtage denne beslutning viser vi ikke blot politisk vilje til at opn en aftale med beskyttelsesbestemmelser , som er p niveau med den europiske lovgivning , men vi opfordrer ogs en stor del af offentligheden i USA og af Kongressen til at indfre et lovfstet system til beskyttelse af persondata .
<P>
I mangel af et sdant system og uden de ndringer , der krves i Paciotti-betnkningen , vil det vre mere p sin plads at kalde aftalen med USA " unsafe harbor " .
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Paciotti med hendes arbejde med denne betnkning og takke kommissr Bolkestein , hvis embedsmnd jvnligt har bistet udvalget , som jeg har ren af at vre formand for , i dets arbejde med betnkningen .
<P>
Databeskyttelse , som er en forudstning for privatlivets fred , er en kmpeudfordring i vores elektroniske tidsalder .
Hvis vi skal vre rlige , m vi indrmme , at ingen regering endnu har fundet lsningen p , hvordan borgerne kan beskyttes tilstrkkeligt .
I Den Europiske Union har lovgivningen vist sig helt utilstrkkelig .
I USA har princippet om , at virksomhederne selv skal opretholde en vis standard , ogs forrsaget alvorlige problemer , som det fremgik af rapporten fra Federal Trade Commission til Kommissionen i sidste mned .
<P>
De Liberale har indtaget den holdning , at forslagene i dette aftaleudkast giver anledning til mange sprgsml , men at det til syvende og sidst , og fordi det er det tilbud , man har fet , er bedre at have en forordning , der sikrer denne vrdifulde handels vkst , end anarkistiske tilstande .
I min gruppe har vi haft mange diskussioner om betnkningens indflydelse og juridiske betydning .
Efter min opfattelse siger betnkningen ja , men den krver med rette , at de virksomheder , der er omfattet af safe harbour-princippet , skal betale kompensation i tilflde , hvor enkeltpersoner lider skade p grund af misbrug af deres personlige data .
Efter min mening er det ndvendigt for at opn forbrugernes tillid , og forbrugerne er meget lunefulde p det omrde , mens andre - sikkert flertallet i min gruppe - vil sttte ndringsforslag 1 og 2 , som de mener afklarer alle de juridiske tvivlssprgsml .
<P>
Vi kan selvflgelig ikke vide , hvordan USA vil reagere p vores bekymringer .
Jeg henholder mig til , at USA har en betydelig konomisk interesse i denne sag , men jeg er klar over , at andre henholder sig til deres dybe bekymring over den nuvrende mangel p beskyttelse og et brndende nske om at opn det minimum af beskyttelse , som denne betnkning giver .
Uanset hvad resultatet bliver , hber vi , at udviklingen i lovgivningen p den anden side af dammen vil gre safe harbour-princippet overfldigt , og vi lyknsker Kommissionen med deres arbejde for at opn , hvad de tydeligvis mener er det bedst mulige resultat .
<SPEAKER ID=94 NAME="Bolkestein">
Jeg takker Dem , hr. formand , fordi De har givet mig ordet i forbindelse med debatten om dette vigtige emne .
I betragtning af den tid , der er til rdighed , og det store arbejde , der skal gres i aften , vil jeg begrnse mig til nogle af hovedpunkterne .
<P>
P grundlag af beslutningsforslaget er det ikke helt klart for mig , om Parlamentet har til hensigt at trffe beslutning om , hvorvidt Kommissionen har overskredet sin kompetence .
Derfor anmoder jeg Parlamentet om at prcisere beslutningen .
Selvflgelig mener Kommissionen , at den med sit forslag til beslutning om safe habor har anvendt sine befjelser korrekt , og jeg hber , at Parlamentet er af samme mening .
Parlamentet bringer Kommissionen i en meget vanskelig situation , hvis det vedtager en uklar eller negativ beslutning .
Lad mig tilfje , at man ved at sttte ndringsforslag 1 kan undg dette uheldige resultat .
<P>
I den beslutning , der nu ligger p bordet , str der i punkt 8 , at den frie udveksling af oplysninger kun m tillades , hvis alle komponenter i safe harbor-ordningen er operative . Jeg antager , at det f.eks. betyder , at dokumenterne fra USA , der i jeblikket befinder sig p forberedelsesstadiet , skal vre offentliggjort officielt , inden beslutningen godkendes , og det er Kommissionen enig i .
Men Kommissionen er ikke enig i forslaget om , at vi frst kan fastsl eksistensen af et tilstrkkeligt beskyttelsesniveau , nr safe harbor-ordningen har fungeret et stykke tid . Der er n god grund til , at det ikke kan lade sig gre .
De amerikanske virksomheder vil ikke foretage de investeringer , der er ndvendige for at opfylde kravene til safe harbor , s lnge de ikke er sikre p , at dette betragtes som en passende beskyttelse . Sprgsmlet om , hvad der kom frst , gget eller hnen , er i denne forbindelse mindre vigtig efter min opfattelse .
Vores beslutning er ensidig .
Det vil jeg gerne understrege ogs over for fru Paciotti , som jeg i vrigt takker for hendes meget store arbejde i denne sag . Hvad der kom frst er alts mindre afgrende .
Beslutningen er ensidig , og hvis safe habor ikke er i overensstemmelse med USA ' s krav , kan vi ogs ensidigt udstte eller tilbagekalde vores beslutning . Jeg forventer ikke , at det kommer s vidt .
Alene muligheden af en sdan reaktion vil sikre en god gennemfrelse i USA .
<P>
I punkt 7 i beslutningsforslaget str der , at der skal gennemfres bestemte ndringer , inden Parlamentet kan godtage , at safe harbor-ordningen giver en passende beskyttelse .
Bortset fra at det er et sprgsml , om indsttelsen af disse betingelser hrer til Parlamentets nuvrende opgaver , vil jeg for det frste gerne understrege , at ingen af disse punkter er nye for Kommissionen . Tvrtimod , det er forbedringer , som vi hele tiden har tilstrbt i forhandlingerne med USA .
Men USA ' s regering har konstant afvist dem . I sig selv er denne afvisning ikke grund nok til at opgive disse punkter .
Men sprgsmlet er , om disse ndringer er uomgngelige betingelser for at fastsl eksistensen af et passende beskyttelsesniveau ?
Kommissionens holdning , der deles af medlemsstaterne , er , at ingen af disse ndringer er ndvendige omend de alle er nskelige . M jeg endvidere anmode Parlamentet om ikke at glemme , at vi skal afgre , om safe harbor er en passende beskyttelse , og ikke om ordningen opfylder alle krav i direktivet .
Den frste ndring , der nskes gennemfrt er en anerkendelse af den personlige ret til at indgive en klage til et uafhngigt offentligt organ , hvis safe harbor-principperne overtrdes .
Det er ogs et punkt , som fru Paciotti har understreget kraftigt .
Safe harbor-ordningen srger imidlertid allerede nu for en uafhngig behandling af tvister , og det sker i mange tilflde gennem tvistbilggelsesorganer i den private sektor . Af mange grunde br vi stimulere og ikke hindre denne alternative behandling af tvister , der ofte er meget mere brugervenlig end retssager .
Safe harbor omfatter ogs hndhvelse gennem myndighedsorganer .
Der er ikke udelukkende tale om selvregulering , men selvregulering stttet af lovgivning , og de to hndhvelsesinstanser , der anerkendes i beslutningen , er Federal Trade Commission og USA ' s transportministerium . Naturligvis kan en privatperson have grund til at g rettens vej i USA .
Men alternativ bilggelse af tvister behver ikke at vre en hindring for at g til domstolene . Flere krav skaber risiko for , at vi nrmer os et system , der svarer til direktivet , selv om vi kun kan krve en passende beskyttelse .
<P>
De embedsmnd , der frer tilsyn med beskyttelsen af data i Den Europiske Union , har i en udtalelse , der citeres udfrligt i Parlamentets beslutningsforslag , sagt , at selvreguleringssystemer i princippet giver passende beskyttelse .
<P>
Den anden ndring har til forml at forpligte de deltagende virksomheder til at godtgre den skade , som de involverede har lidt p grund af overtrdelser af principperne .





I mange tilflde skal de deltagende virksomheder betale en skadeserstatning , f.eks. p grund af deres forpligtelser i henhold til lovgivningen i USA .









<P>
Safe harbor giver ikke samme altomfattende garanti som direktivet , men endnu en gang , vi har ikke ret til at stille de samme krav som i direktivet , og jeg mener ikke , at denne mangel er srlig stor . Vi skal se dette problem i de rigtige proportioner .
I Den Europiske Union er der kun nogle f tilflde , der har frt til betaling af skadeserstatninger .
<P>
Den tredje ndring , som Parlamentet nsker , omhandler retten til at f slettet data , hvis de er fremkommet eller behandlet uretmssigt .
<P>
I safe harbor er sletning af data en sanktion som alle tvistbilggelsesorganer skal kunne anvende , men det er disse instansers opgave at beslutte , under hvilke omstndigheder denne sanktion anvendes . USA argumenterer , at sletning i henhold til OECD-retningslinjerne ikke er et krav .
Selv om retningslinjerne fra OECD kan fortolkes p flere mder , kan man ikke helt udelukke USA ' s .
Arbejdsgruppen af embedsmnd , der frer tilsyn med beskyttelsen af data , betragter ikke sletning af data som essentielt for en passende beskyttelse af data .
Kommissionen mener derfor ikke , at det er ndvendigt at fastholde disse ndringer for at anse safe harbors beskyttelsesniveau for passende . Hvis man gr disse ndringer til betingelser for godkendelse af eksistensen af et passende beskyttelsesniveau , betyder det sandsynligvis , at man skyder safe harbor i snk frem for at opn de nskede forbedringer .
Det understreger jeg meget kraftigt .
USA nsker ikke at genoptage diskussionen , og Kommissionen mener ogs , at forhandlingerne er afsluttet .
<P>
Bde de involverede , hvis data videregives , og de konomiske aktrer har brug for safe harbor .
For erhvervslivet p begge sider af Atlanterhavet er det klart .
Safe harbor forenkler videregivelsen af data og giver strre retssikkerhed .
Men safe harbor forbedrer ogs beskyttelsen af de involverede meget .
I jeblikket strmmer der data til USA , og en stor del af dem videregives uden nogen form for beskyttelse , sdan som fru Palacio netop understregede .
<P>
Safe harbor lser ikke straks alle problemer , men forhjer beskyttelsesnormerne i USA over et strre omrde end nogen anden lsning og gr undvigelse mindre tiltrkkende p grund af forenklingen af videregivelsen af data .


<P>
Til sidst anmoder jeg endnu en gang Parlamentet om at vedtage en klar beslutning , der stter safe harbor-ordningen p skinner .
Hermed kommer Parlamentet i godt selskab .
Arbejdsgruppen af embedsmnd om databearbejdning har den 16. maj afgivet en udtalelse , som De sikkert har set .
Alle havde gerne set flere forbedringer af safe harbor-ordningen , men embedsmndene har ikke forkastet Kommissionens id om en beslutning i den nuvrende kontekst , fordi ordningen p den mde kan efterprves i praksis .
De lagde naturligvis vgt p ndvendigheden af et godt tilsyn og opmrksomhed , hvis beslutningen gennemfres .
Medlemsstaterne stttede , som allerede bemrket i aften , enstemmigt Kommissionens beslutningsforslag , da det blev forelagt dem i slutningen af maj .
Nogle havde de samme bekymringer som dem , der er fremsat i aften og i Parlamentets beslutningsforslag .
Men de var alle enige i , at tiden var inde til at give ordningen en chance .
<P>
Ved at sttte Kommissionens forslag kommer Parlamentet ikke til at st alene . Ved at give udtryk for sin bekymring og ved at anspore Kommissionen til at vre opmrksom slutter Parlamentet sig til embedsmndene , der frer tilsyn med beskyttelsen af data , men ved at skabe hindringer forbedrer Parlamentet ikke safe harbor , men forlnger kun den eksisterende situation , hvilket ikke er godt for de involverede eller for erhvervslivet .
Safe harbor er ikke perfekt , men alternativerne er ikke bedre .
<P>
Jeg vil gerne standse her og endnu en gang takke ordfreren , fru Paciotti , og ogs de udvalg , der har beskftiget sig mest med denne sag , formndene for disse udvalg , fru Palacio og hr .
Watson , for deres meget konstruktive arbejde .
Jeg imdeser afstemningen om dette emne med stor sindsro .


<SPEAKER ID=95 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 11.30 .
<CHAPTER ID=9>
Visa
<SPEAKER ID=96 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0179 / 2000 ) af Lehne for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om fastlggelse af listen over de tredjelande , hvis statsborgere skal vre i besiddelse af visum ved passage af de ydre grnser , og dem , hvis statsborgere er fritaget for dette krav ( KOM ( 2000 ) 27 - C5-0166 / 2000 - 2000 / 0030 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=97 NAME="Lehne">
, ordfrer .
( DE ) Hr. formand , mine damer og herrer , ogs denne forordning har en forhistorie . En forhistorie , der allerede har strakt sig over hele sidste valgperiode .
De husker , at dengang Maastricht-traktaten trdte i kraft inden for Den Europiske Union , skulle der for frste gang indfres flles visumregler .
Det vil sige , at for alle stater i Den Europiske Union skulle der i princippet glde de samme visumkrav som for personer , der rejser ind i Den Europiske Union fra tredjelande .
Dengang havde Kommissionen allerede fremsat et forslag , der i det store og hele var vldig godt , og som ogs fik opbakning i Parlamentet .
Desvrre ndrede Rdet dengang dette forslag ganske radikalt , og s at sige alt det , der str p denne visumliste , blev erklret for nsten ugyldigt , idet Rdet sagde , at enhver kan overskride det og ogs belaste andre stater med visumkrav eller netop lade vre med at gre dette , det skal blot notificeres .
<P>
Dengang mente Europa-Parlamentet , at vi i den forbindelse ikke var blevet hrt retmssigt , og at denne begivenhed i vrigt var i strid med det , som Maastricht-traktaten egentlig sagde .
Dengang anlagde vi sag .
Vi vandt sagen ved EF-Domstolen .
Rdets tilsvarende forordning blev erklret for ugyldig .
Resultatet blev s , at Kommissionen igen fremsatte et forslag , der mindede meget om det frste forslag , som vi igen tog positivt til efterretning i Parlamentet , og som s p grund af en ndring af retsstillingen - Maastricht blev til Amsterdam - skulle munde ud i et nyt forslag , som nu er fremsat , og som vi igen skal diskutere .
<P>
Ligesom fr mener Parlamentet , at visumlisten inden for rammerne af denne visumforordning skal vre afsluttende , det vil sige , at der ikke lngere m vre nogen undtagelser , der overskrider den , alts ingen sorte , grnne , bl , gule , gr lister , men venligst kun n liste , og den er bindende og intet andet .
Det er et helt afgrende aspekt for omsider at f flles visumregler i Den Europiske Union .
<P>
Derudover har Kommissionen kredset om et meget vigtigt punkt , som Parlamentet allerede dengang betragtede som vsentligt .
Det drejer sig nemlig om visumkrav for de associerede stater , som jo i jeblikket allerede er meget langt i tiltrdelsesprocessen , nemlig Bulgarien og Rumnien .
Parlamentet har altid haft den holdning , at der skal vre visumfrihed for disse stater .
Det mener vi p baggrund af , at disse stater har gjort store fremskridt med hensyn til sprgsmlet om indre sikkerhed og mange andre aspekter .
Imidlertid har Kommissionen ogs overtaget dette , og den foreslr , at Bulgarien og Rumnien optages p listen over stater , der er fritaget for visum .
Det betragter vi som et fremskridt .
Tilsyneladende er det i mellemtiden lykkedes disse stater ogs at overbevise Kommissionen .
<P>
Vi m blot hbe , at Rdet efter at have hrt Europa-Parlamentet s vidt muligt beslutter ligesdan og ogs her tilkendegiver vigtige fremskridt .
Min bn er , at dette direktiv ogs i Rdet vil blive forhandlet s hurtigt som muligt .
Jeg vil endnu en gang takke Parlamentet hjerteligt , men denne gang vil jeg ogs gerne takke Formandskonferencen , som stik imod den oprindelige plan satte denne betnkning p dagsordenen i dag , fordi det netop s er muligt at f det afsluttet hurtigt og s kunne give et relevant signal .
<P>
Fra Rdet har jeg i planlgningsfasen modtaget en rkke nsker og forslag , som vi skulle tage med her .
F.eks. er der kommet forslag om at indfre en skaldt reciprocitet .
Hvad er det ?
Ganske enkelt : For borgere fra nogle medlemsstater er der til dels visumkrav i tredjelande .
Disse medlemsstater burde s at sige have mulighed for at krve visum over for borgerne fra disse tredjelande .
Jeg har forkastet forslaget .
Det er ikke fordi , at jeg ikke har forstelse for kravene i disse medlemsstater , men fordi jeg tror , at vi s igen bryder princippet , og at vi p denne mde igen overtrder bestemmelserne i traktaten , der netop ptnker en flles visumliste , en liste over de stater , hvor der er visumkrav , og en liste over de stater , der er fritaget for visumkrav .
Derfor kan vi efter min mening ikke indfre sdan noget .
<P>
Vi er i Europa kommet s langt - jeg nvner blot stikordet gennemfrelse af Schengen , det vil sige kontrolfrihed ved de fleste grnser - at det ganske enkelt ikke lngere kan blive anderledes .
Vi har brug for flles visumregler , og jeg synes , at Kommissionen har fremsat et godt forslag .
Vi har ogs forhandlet det i Parlamentet - forhbentlig som Kommissionen forestiller sig det .
Nu er Rdet spurgt .
Det skal snarest n til et s konstruktivt og hurtigt resultat som muligt .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg gerne lyknske ordfreren med en meget koncis og veldokumenteret betnkning , som vi sttter med glde .
<P>
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p to punkter i betnkningen .
Jeg hber , at de fleste medlemmer er enige med mig i , at vi skal arbejde hen imod et visumfrit Europa , et Europa uden grnser , i pagt med sig selv og resten af verden .
Jeg ved , at der stadig er nogle hindringer , og Europa og resten af verden er ikke helt parat til det endnu .
Men ordfreren talte om , at der ikke skal vre nogen undtagelser , og det glder mig at sttte ham , idet vi har en enkelt liste .
<P>
Jeg vil ogs henlede Deres opmrksomhed p et par ndringsforslag .
ndringsforslag 2 er vigtigt .
Der str , at det er af afgrende betydning , at vores procedurer er s strmlinede og enkle som muligt , og at de ikke m medfre urimelige udgifter for ansgerne .
Her i Parlamentet er vi udmrket klar over , at det kan vre bde tidskrvende og dyrt at f et visum .
Vi vil sikre , at der ikke bliver arbejdet i den modsatte retning i Europa .
ndringsforslag 6 omtaler de unge , og at de skal tilskyndes til at deltage i ungdomsprogrammer uden at blive belastet med visumkrav .
Det er vigtigt , for de unge er begejstrede for det europiske ideal , og vi vil ikke lgge dem hindringer i vejen , s de fr den opfattelse , at EU ikke byder dem velkommen , og at det gr i den forkerte retning .
<P>
Til sidst glder det Rumnien og Bulgarien , isr Rumnien , som jeg kender ganske godt .
Hver gang jeg rejser dertil , skal jeg igennem besvret med at f visum , og rumnerne siger , at s lnge EU krver visum af dem , vil de ogs krve det af os .
S det er et skridt i den rigtige retning , og jeg sttter med glde ndringsforslagene og betnkningen .
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , med indfrelsen af en europisk visumpolitik bliver et vigtigt sprgsml behandlet , og i jeblikket diskuterer vi i Parlamentet den seneste status over denne visumpolitik .
Lehne-betnkningen kommer med vigtige impulser til den , og vi sttter denne betnkning .
Det er imidlertid ogs kendt , alts behver jeg ikke at takke igen , da jeg allerede har gjort det privat .
<P>
Det , som jeg gerne vil tale om i dag , og som jeg har overvejet tre gange , da jeg er af tyrkisk herkomst , er flgende punkt : Da vi overvejede , om vi skulle fremstte ndringsforslag , gjorde vi det nemlig ikke .
Alts vil vi heller ikke fremstte nogen forslag vedrrende behandling af betnkningen .
P den anden side vil jeg gerne i dag , da der ellers ikke er nogen , der hrer det , benytte lejligheden til at sige min mening om noget , der ikke helt passer mig .
Efter min mening kan det ikke vre rigtigt , at Den Europiske Union tilbyder Tyrkiet medlemskab , men samtidig holder fast ved indrejserestriktionerne .
Det undrer mig , at vi netop i forbindelse med denne flles liste ikke kan behandle Tyrkiet anderledes .
Jeg kender rsagerne til det , men jeg vil alligevel gerne bruge Parlamentet som platform .
<P>
I Europa lever der omkring tre millioner mennesker af tyrkisk herkomst , og netop derfor skulle vores kommissr mske i fremtiden overveje , hvordan vi i de kommende r kan lse op for denne problematik p fornuftig og human vis .
<SPEAKER ID=100 NAME="Vitorino">
Hr. formand , Kommissionens forslag , som er under forhandling , skal ses p baggrund af den nye arkitektur , som er en flge af Amsterdam-traktaten .
Denne arkitektur hviler p to hjrnesten , nemlig skabelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed i overensstemmelse med det nye afsnit IV i Fllesskabstraktaten og integrationen af Schengens acquis i Unionen . Hertil kommer de forskellige protokoller , som flere medlemsstater har tilfjet Amsterdam-traktaten .
<P>
Kommissionens forslag bygger p Amsterdam-traktaten , og dets indhold og ordlyd tager hjde for de institutionelle begrnsninger , som jeg lige har talt om .
Kommissionen har nje gennemget hr . Lehnes betnkning , og jeg vil gerne lyknske ham .
Som ordfrer har hr . Lehne tidligere haft lejlighed til at vise sin interesse , sin ekspertise og sit engagement i den sag , som han netop har fremlagt .
Kommissionen noterer sig med glde , at betnkningen , som er vedtaget af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender i store trk sttter Kommissionens forslag .
Men det er nppe overraskende eftersom forslaget , som hr . Lehne selv ppegede , opfylder en rkke krav , som Europa-Parlamentet selv har fremsat i forskellige beslutninger .
<P>
Med hensyn til ndringsforslagene stter Kommissionen stor pris p Parlamentets konstruktive bidrag .
Lad mig gre rede for vores holdning : ndringsforslag 3 og 4 kan godkendes , da ndringerne i ordlyden ikke er i strid med andre bestemmelser i forordningen .
Vi kan ogs godkende ndringsforslag 1 og 5 .
<P>
ndringsforslag 7 og 8 skyldes et nske om at faststte en skillelinje mellem forordningens anvendelsesomrde og andre anliggender , som reguleres af Schengens acquis og er integreret i Fllesskabet .
Kommissionen er klar over nsket om faststtelse af en skillelinje , hvilket den oven i kbet tog hjde for i sin begrundelse .
Kommissionens holdning er imidlertid , at det ikke hrer hjemme i en artikel i forordningen , og den er parat til at udarbejde en ny klausul p grundlag af hovedpunkterne i ndringsforslagene .
<P>
ndringsforslag 2 kan efter vores mening ikke godkendes , da det omhandler betingelserne for visumudstedelse , som ikke falder ind under denne forordning , men skal behandles i et andet instrument .
<P>
Endelig kan Kommissionen heller ikke godkende ndringsforslag 6 .
Uanset at de fleste ser positivt p muligheden for at fritage unge mennesker , som deltager i EU ' s ungdomsprogrammer , for visumpligt , m Kommissionen holde fast i sin mlstning om maksimal harmonisering og undg sager , som skaber dispensationer eller undtagelser fra visumkravet .
<P>
Kommissionen erkender , at det i forbindelse med reglerne for visumpligt skal tilstrbes , at visumkravet ikke kommer til at en hindring for unge mennesker , der nsker at deltage i EU-programmer . Men det skal behandles ved hjlp af et andet instrument og er ikke omfattet af denne forordning .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke Parlamentet , Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og hr . Lehne , ordfreren , for deres konstruktive arbejde , og navnlig fordi de har behandlet Kommissionens visumforslag s hurtigt .
Kommissionen stter pris p Parlamentets hurtighed og vil p visumomrdet hjlpe Parlamentet med at overholde de tidsfrister , der blev opstillet i Wien og gentaget ved det efterflgende Europiske Rd i Tampere .
<SPEAKER ID=101 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted onsdag kl . 11.30 .
<P>
( Mdet hvet kl . 21.45 )
