<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Hr. formand , til forretningsordenen .
Jeg forstr , at det frste punkt p dagsordenen , som blev rejst i det direkte valgte Parlament i 1979 , var af Ian Paisley , og det var , at det engelsk flag var hejst omvendt .
21 r senere m jeg fortlle Dem , at i gr eftermiddags foran hjhuset , hvor motorcyklerne var ved at samles , var der hejst 16 flag .
15 af dem vendte rigtigt , men det britiske var vendt p hovedet .
At flage med det britiske flag omvendt er et internationalt anerkendt ndsignal , og at gre det , nr det ikke er noget ndsignal , er en grov krnkelse af flaget og Storbritannien .
<P>
Jeg har korresponderet med vores formand om denne sag , og hun har skrevet til mig og forsikret mig , at sagen ville blive ordnet , og at man ville hejse flaget rigtigt .
M jeg nu frst og fremmest bede Dem om at forsikre mig , at flaget jeblikkelig bliver anbragt rigtigt og ogs , at der bliver draget omsorg for , at dette altid sker i fremtiden .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Jeg kan forsikre Dem om , kre kollega , at der vil blive gjort alt for at give Deres flag sin fulde glans tilbage .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg har nyt til hr . Helmer , som br glde ham .
Han br vre glad for , at vi overhovedet har det britiske flag oppe .
Jeg hrer , at det er det flag , som det er mest populrt at stjle her .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , sidste r stemte et flertal af medlemmerne af Parlamentet for at holde mde om fredagen .
Ikke desto mindre har nogle af vores kolleger i den sidste tid her i Strasbourg forsgt at forhindre de andre medlemmer i at arbejde under disse mder om fredagen . Jeg tager afstand fra denne meget lidt demokratiske holdning , s meget desto mere som de medlemmer , som ikke ville have , at deres kolleger skulle arbejde , alligevel har indkasseret deres dagpenge .
<P>
Endvidere vil jeg sige , at vi lige har truffet en anden beslutning om , at der fra nste r ikke mere skal afholdes mde om fredagen .
Imidlertid har jeg i min e-mail fundet en meddelelse p engelsk fra et hollandsk medlem . Den lyder som flger , og jeg citerer :
<P>
" If these amendments " ( hvis disse ndringsforslag ) , det vil sige om , at der ikke skal vre mde om fredagen , " are adopted and under the existing rules Members who cannot travel back to their home country on Thursday evening will still be able to sign the attendance register on Friday " ( bliver vedtaget , vil medlemmer , der ikke kan rejse tilbage til deres hjemland torsdag aften , i henhold til den eksisterende forretningsorden stadig kunne skrive sig p deltagerlisten om fredagen ) .
<P>
<P>
( FR ) Jeg finder det skandalst , hr. formand , at man opfordrer medlemmerne til alligevel at blive her fredag morgen for at skrive sig p tilstedevrelseslisten og indkassere dagpenge uden at arbejde , og jeg hber , at Parlamentet har mod til at ndre de nuvrende regler .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Kre kollega , jeg anmoder Dem om ikke at genoptage drftelsen og tage hensyn til mig , for jeg er selv en art , der er truet af udryddelse som formand for mdet fredag morgen i Strasbourg .
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="DE" NAME="Zimmerling">
Hr. formand , jeg vil gerne vende tilbage til den telefax , som hr. van Hulten stillede os alle til rdighed fr afstemningen , og som vedrrer sprgsmlet om , hvorvidt der stadig skal afholdes mde om fredagen .
Det handler ikke kun om deltagelse i plenarmderne , men ogs om , at der skal udfres andre opgaver her .
Disse opgaver m vi nu klare hjemme .
Men vi fr ingen dagpenge for arbejdet hjemme .
Da dette imidlertid garanteres i skrivelsen fra hr. van Hulten , vil jeg gre de manglende dagpenge gldende hos hr. van Hulten i det kommende r .
<P>
<P>
Jeg opfordrer alle mine kolleger til at gre det samme .
Hr. van Hulten m hellere begynde at spare sammen allerede nu !
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Mombaur">
Hr. formand , Parlamentet har i sin vished truffet en beslutning om fredagsmderne .
Jeg vil gerne opfordre til , at de ansvarlige organer sikrer , at chauffrtjenesten i det mindste fungerer , nr der ikke afholdes mde om fredagen , for der bliver tale om mange medlemmer , der i hvert fald udnytter torsdagene her fuldt ud og gerne vil transporteres til deres transportmidler p en eller anden mde om fredagen .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Vi tager Deres forslag til efterretning .
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Hr. formand , jeg vil gerne ppege , at protokollen er i modstrid med listerne over afstemninger ved navneoprb .
Vi afholdt i gr afstemning om Feira-beslutningen , og mange af parlamentsmedlemmerne vil kunne huske , at medlemmerne fra det strigske Haider-parti stemte for to meget strigkritiske ndringsforslag , mens mange grinede her i salen , og s senere bad om ordet og sagde , at de havde taget fejl , og at de ville have , at deres stemmer skulle registreres som stemmer imod forslagene .
Denne rettelse , nemlig at de stemte imod , er gengivet korrekt i protokollen , men tilsyneladende p grund af intervention fra partiets hovedkvarter optrder disse medlemmer overhovedet ikke i afstemningen ved navneoprb om ndringsforslag 4 .
Jeg anmoder derfor om , at listerne over afstemningerne ved navneoprb bliver korrigeret sledes , at de er i overensstemmelse med de hndelser , som vi alle kender .
Protokollen er for s vidt korrekt .
Man br ogs afklare , hvor mange rettelser vi som parlamentsmedlemmer kan anmode om at f foretaget .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Vi tager Deres erklring til efterretning , fru Berger .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , under debatten om den flles sikkerheds- og forsvarspolitik var der afstemning ved navneoprb om ndringsforslag 36 .
Men referatet for i gr henviser til det forkerte punkt , og sledes afspejler afstemningen ikke det , der faktisk foregik her .
Jeg har ikke haft mulighed for at se grundigt p afstemningslisten , men det er en fejl , som jeg allerede nu har fundet .
Jeg vil gerne henlede Deres opmrksomhed p den .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Tak , fordi De gjorde os opmrksom p dette problem .
Vi vil undersge sagen og rette det , hvis det er ndvendigt .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="IT" NAME="- Forslag til Rdets forordning om ndring af forordning (EF) nr. 974/98 om indfrelse af euroen (KOM(2000) 346 - C5-0291/2000 - 2000/0137(CNS)) (Udvalget om konomi og Valutasprgsml)">
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes ) - Forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1103 / 97 om visse bestemmelser vedrrende indfrelsen af euroen ( KOM ( 2000 ) 346 - C5-0292 / 2000 - 2000 / 0134 ( CNS ) ) ( Udvalget om konomi og Valutasprgsml )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Betnkning ( A5-0137 / 2000 ) af Casaca for Budgetkontroludvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 3508 / 92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-sttteordninger ( KOM ( 1999 ) 517 - C5-0317 / 1999 - 1999 / 0207 ( CNS ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0140 / 2000 ) af Ripoll y Martnez de Bedoya for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens rsrapport for Samhrighedsfonden 1998 ( KOM ( 1999 ) 483 - C5-0326 / 1999 - 1999 / 2212 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til beslutning ( B5-0566 / 2000 ) om sttteforanstaltninger for ndder og johannesbrd
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARING- Betnkning af Ripoll y Martnez de Bedoya ( A5-0140 / 2000 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , aldrig har der vret strre behov for en stemmeforklaring , eftersom jeg ved en fejltagelse stemte nej til Bedoyas betnkning , selv om jeg ville have stemt ja .
Jeg vil derfor bruge den tid , jeg har til rdighed , til denne meddelelse .
<P>
Jeg ville selvflgelig stemme ja til denne betnkning .
Hvordan kan man vre andet end enig i , at Samhrighedsfonden skal anvendes til Spanien , Portugal , Grkenland og Irland ?
Jeg vil dog gerne henlede Parlamentets opmrksomhed p , at det ville vre hensigtsmssigt at yde denne sttte til lande med et bruttonationalprodukt p 100 % af gennemsnittet , for ellers tror jeg , at efterhnden som landene nr op p 100 % , vil deres budget- og finansministre sige : " Lad os stoppe her , ellers mister vi EU-sttten !
"
<P>
Betnkning af Casaca ( A5-0137 / 2000 )
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , nr jeg stemte nej til Casacas betnkning , var det ikke , fordi jeg er modstander af en kontrol med den mde , EU bruger sine penge p , men fordi det efter min mening er p tide at begynde at ndre landbrugsstttesystemet .
Vi har alle sammen set , at EU ' s landbrugssystem har for mange mangler og medfrer for mange tab .
Hvis vi nsker at sttte landbrugsprodukterne og landmndenes virksomhed , skal vi efter min mening g frem efter en helt anden metode .
<P>
Jeg foreslr , at man i stedet for at yde finansiel sttte til landmndene giver dem en reduktion af skatteudgifterne , pensionsudgifterne og udgifterne til social sikring i forbindelse med deres virksomhed .
Disse udgifter skal s afholdes af medlemsstaterne og herefter af Den Europiske Union .
<CHAPTER ID=3>
Europisk overvgningscenter for narkotika og narkotikamisbrug ( EONN )
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende betnkninger :
<P>
A5-0147 / 2000 af Sousa Pinto for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) 302 / 93 om oprettelse af et europisk overvgningscenter for narkotika og narkotikamisbrug ( EONN ) ( KOM ( 1999 ) 430 - C5-0304 / 1999 - 1999 / 0187 ( CNS ) ) ;
<P>
A5-0157 / 2000 af Turco for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af en aftale mellem Det Europiske Fllesskab og Kongeriget Norge om Norges deltagelse i arbejdet inden for Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug ( KOM ( 1999 ) 496 - C5-0054 / 2000 - 1999 / 0203 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=17 NAME="Sousa Pinto">
Hr. formand , kre kolleger , forordning nr . 302 / 93 , hvis ndring er genstand for denne betnkning , oprettede Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug .
Siden 1993 har dette agentur bidraget afgrende til et bedre kendskab til narkotikafnomenet i alle dets aspekter inden for EU .
<P>
Da udvidelsen af Unionen nrmer sig , har Kommissionen med rette ment , at overvgningscenteret havde en rolle at spille i forhold til ansgerlandene i forbindelse med en frtiltrdelsesstrategi .
Det drejer sig sledes om at forberede inddragelsen af disse lande i centerets aktiviteter og navnlig skabe betingelser for at oprette strukturforbindelser med Reitox-netvrket , der samler data p dette omrde fra medlemsstaterne og bearbejder dem statistisk .
<P>
Konkret nskes det at overlade det direkte til overvgningscenteret at udfre tekniske bistandsprojekter , der finansieres af Phare-programmet , vedrrende informationssystemer om narkotika . Det m erkendes , at indholdet af denne betnkning , der skal udtrykke Europa-Parlamentets synspunkt , gr ud over Kommissionens forslag .
Sagen er nemlig , at der siden 1993 , hvor overvgningscenteret blev oprettet , aldrig har vret lejlighed til at gennemg forordningen om det p baggrund af en evaluering af dets anvendelse af de instrumenter , som det rder over , og den opgave , som det er blevet tildelt . Der har heller aldrig vret lejlighed til at indfre eventuelle justeringer .
I mellemtiden er der fremkommet nye data som resultat dels af centerets virksomhed , dels af den skaldte " uafhngige evalueringsrapport " offentliggjort i marts i r , dels ogs af Unionens udvikling og udviklingen i dens retsregler samt de udfordringer , som den str over for .
<P>
Den betnkning , der her fremlgges , tager udgangspunkt i princippet om , at Parlamentet ikke br overse disse forhold i forbindelse med denne enestende lejlighed , hvor det kan tilkendegive sin holdning i sagen .
Hvis de ndringer , der foresls i denne betnkning , sledes p den ene side gr ud over de ndringer , der er strengt ndvendige for centerets tilpasning til de krav , som udvidelsen stiller , forekommer disse forslag p den anden side at vre absolut uomgngelige for , at overvgningscenteret p en tilfredsstillende mde skal kunne lse sin opgave , selv inden for Unionens nuvrende rammer .
<P>
Ud fra denne grundopfattelse mener Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender , at observationscenteret uomgngeligt skal f som opgave at foretage evaluering af svel medlemsstaternes som Unionens indsats over for narkotika og narkotikamisbrug .
Der er ikke tale om at overdrage et specialiseret agentur befjelser til politisk evaluering , der er uforenelige med dets status . Det drejer sig derimod om at tilvejebringe bedre og mere kvalificerede redskaber til den politiske beslutning .
Politisk beslutning taget andetsteds og af dem , der har befjelser hertil .
Det drejer sig ligeledes om at forsyne offentligheden med prcis og objektiv information , der kan tjene den almindelige afklaring p et socialt meget flsomt omrde . Observationscenteret m ikke fungere som en simpel postboks , hvortil medlemsstaterne sender data , der beskriver deres forhold , men ikke altid i bedste form eller til den foreskrevne tid .
<P>
Medlemsstaternes opgave er rettidigt at prstere det foreskrevne samarbejde med observationscenteret . Dette har til opgave at indsamle information og underkaste den adkvat statistisk behandling med vgt p oplysningernes sammenlignelighed , men det skal ogs analysere de opnede data p baggrund af erfaringer og teknisk kunnen hos dets medarbejdere .
P denne mde kan de forskellige staters erfaringer i narkotikabekmpelsen blive til gensidig gavn , og de ansvarlige politikere kommer til at rde over et vrdifuldt redskab til teknisk begrundelse af deres beslutninger . Efter vores opfattelse m dette europiske agentur ikke forblive underudnyttet .
Den komplekse problematik med hensyn til narkotika og narkotikamisbrug gr mere end nogensinde , at der er behov for det europiske narkotikaovervgningscenter og dets kvalificerede stemme .
<SPEAKER ID=18 NAME="Turco">
Hr. formand , i henhold til artikel 13 i forordningen om oprettelse af Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug er det muligt for tredjelande , som deler Fllesskabets og medlemsstaternes interesser , at deltage i centerets arbejde .
Som flge af Norges ansgning om deltagelse forelagde Kommissionen Europa-Parlamentet et udkast til aftale mellem EONN og Norge , som giver Norge ret til at deltage i Reitox-nettet og til at vre reprsenteret i EONN ' s bestyrelse og i Det Videnskabelige Udvalg .
<P>
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder har i den forbindelse enstemmigt vedtaget otte ndringsforslag , hvor vi afgiver en positiv , men betinget udtalelse .
Centerets evalueringsrapport , som udvalget fik et eksternt og uafhngigt konsulentfirma til at udarbejde , havde isr indflydelse p vores udtalelse .
<P>







Det fremgr af denne eksterne evaluering , at der i centeret er en utilstrkkelig koordinering og kommunikation mellem de forskellige afdelinger , at beslutningerne er alt for centraliserede , at Reitox-nettet ikke er et net i egentlig forstand , at de nationale kontaktpunkter ikke udnyttes tilstrkkeligt , selv om de faktisk kunne bidrage i meget strre grad til centerets arbejde , at Det Videnskabelige Udvalgs rolle stadig ikke er fuldstndigt klart defineret , at dets arbejde ikke har en central plads i programmet , at bestyrelsen ikke nr sine ml p en effektiv mde , at dens dagsorden ikke er ordentligt planlagt , at dens mder ikke giver mulighed for nogle reelle strategiske drftelser , at der ikke er nogen strategi for udsendelsen af det materiale , der fremstilles , og at det derfor kun er en lille del af centerets information , der bliver offentliggjort og udsendt , at nr det glder planlgningen af arbejdet , er den koordinering af administrationen , som er direktrens og afdelingsledernes opgave , ikke tilstrkkelig , at de administrative procedurer er omkostningskrvende og uegnede til en s lille organisation , hvilket medfrer nogle tydelige problemer med hensyn til administration , ledelse , planlgning , evaluering , udvikling , rekrutteringsevne og uddannelse , at det nuvrende regnskab br tilrettelgges p en mde , s man kan se aktiviteternes reelle omkostninger , og at en for stor del af personalet og midlerne anvendes til centerets rent administrative drift .


<P>
Det var den evaluering , der blev foretaget af et eksternt og uafhngigt konsulentfirma , hvis arbejde blev bestilt af Kommissionen .
Ud fra denne evaluering skal vi i dag beslutte , om Norge skal deltage i arbejdet , der slet ikke stemmer overens med det , som opgaven gr ud p , eller med den reelle mulighed for at gre en indsats .
Nr det er sagt , var vi i udvalget helt enige om , at udkastet til aftale mellem Norge og EONN - sammen med det forslag til Rdets forordning , som tager sigte p at tilpasse forordningen om EONN til ansgerlandenes eventuelle deltagelse i arbejdet - udgr en lejlighed til at gentage , at det er ndvendigt at foretage en gennemgribende ndring af forordningen om EONN for at sikre dets effektivitet og trovrdighed .
<P>
Jeg forventer et konkret svar fra Kommissionen om de ndringsforslag , der blev vedtaget af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne lyknske begge ordfrere med deres bidrag , som udgr endnu et skridt i vores kamp mod den svbe , som narkotikaproblemet er .
For os er det hvet over enhver tvivl , at narkotika er et onde , der skal bekmpes , svel gennem undertrykkelse af handlen med det som gennem en effektiv indsats inden for forebyggelse , behandling og revalidering .
<P>
Som det fremhves i den rapport , der for nylig evaluerede Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug , har dette leveret et enormt bidrag til den europiske narkotikapolitik , og det har udfyldt de huller , der var med hensyn til information og viden .
Samme rapport konkluderede , at overvgningscenteret har udviklet en imponerende rkke aktiviteter siden sin start , og at disse har tilfrt den europiske narkotikabekmpelse en get vrdi .
<P>
Dette agenturs blotte eksistens har bidraget til , at sprgsml vedrrende narkotikaproblemet er forblevet p den politiske dagsorden , og det har givet EU og dens medlemsstater en strre synlighed og trovrdighed i den internationale narkotikadebat .
Arbejdet med at udvikle syntetisk narkotika har udmrket sig ved sin effektivitet og udnyttelse af situationen .
I dag begrnser forbruget af rusmidler sig ikke til de gamle produkter , men vi er med bekymring vidne til fremvksten af nye markeder for syntetiske produkter , der er lettere og billigere at frembringe , og som skaber stor profit for narkotikahandlerne og yderligere negative flger for misbrugernes helbred .
<P>
Overvgningscenteret udver sin virksomhed p informationsomrdet , sledes som den gldende forordning foreskriver .
Den tilvejebragte information er beregnet p at bist Fllesskabet og medlemsstaterne med at f et overblik over situationen med hensyn til narkotikaproblematikken , sledes at de p deres respektive kompetenceomrder kan trffe foranstaltninger og igangstte aktioner p dette felt .
Overvgningscenterets afgrende rolle som sttte til beslutningsprocessen understreges herved .
<P>
Samme rapport ppegede imidlertid funktionsproblemer og forsinkelser i oprettelsen af nogle af de afgrende strukturer for overvgningscenterets virksomhed .
Det er sledes forsteligt , at man for at hjne dette instruments effektivitet gr ind for , at det skal optimeres og udnyttes bedre , i stedet for at samarbejde om den spredning af dets aktiviteter , der kan vre til skade for dets grundlggende forml .
Af denne rsag vil PPE , der er enig i det vsentlige i de to betnkninger , som vi diskuterer i dag , og som vi vil godkende , ikke afholde sig fra i afstemningen srligt at give udtryk for sin uenighed i forslag , der efter vores mening ikke vil bidrage til at leve op til det forml , som jeg har omtalt .
EU ' s udvidelse med nye lande er en forpligtelse for Unionen ; den vil bringe stater ind i vores kreds med meget forskellige politiske kulturer og i mange tilflde med forfatninger og strukturer , der er nye og skrbelige .
Ogs for disse stater og for alle dem , der dr kmper for at gre en ende p narkotikasvben , er overvgningscenterets virksomhed uundvrlig .
<P>
Frtiltrdelsesstrategien indeholder muligheden for , at ansgerlandene kan deltage i visse agenturer - sdan som tilfldet er med overvgningscenteret - ogs inden de er egentlige medlemmer af EU .
Vi bifalder , at Norge er indtrdt i overvgningscenteret efter sit eget udtrykkelige nske , ikke mindst p baggrund af de meget ttte kulturelle , handelsmssige og sociale relationer , der forbinder EU og Norge .
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , hr . Turcos betnkning - hvori det anbefales at godkende udkastet til aftale mellem EU og Kongeriget Norge om Norges deltagelse i arbejdet inden for Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug - blev drftet indgende og til sidst enstemmigt vedtaget af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder .
De ndringsforslag , som udvalget har tilfjet i samrd med ordfreren , og som er medtaget i forslaget til beslutning , tager sigte p at benytte den lejlighed , som denne aftale med Norge giver , til at puste nyt liv i centerets arbejde .
Udvalget har navnlig taget hjde for EONN ' s rsberetning om arbejdet i 1999 , for de vanskeligheder , man er stdt p i den forbindelse , og for resultaterne af den interinstitutionelle konference om narkotika , der blev afholdt i Bruxelles i slutningen af februar .
Ved disse forskellige lejligheder konstaterede man , at visse begrnsninger ved centerets hidtidige aktivitet , som ogs har en negativ indflydelse p EU ' s aktivitet p dette omrde , skyldes de uensartede oplysninger , man indhenter fra de forskellige nationale kontaktpunkter , som centeret har forbindelse til . Ud fra disse oplysninger er det sledes vanskeligt at drage nogle konklusioner , der er nyttige , nr det glder den forebyggende indsats , skadesbegrnsningen og bekmpelsen af ulovlig handel .
<P>
De forskellige ndringsforslag - ogs dem om centerets bestyrelse - har sledes til forml at srge for , at centeret fr nogle virkeligt effektive metoder til indhentning af oplysninger , at de bliver fortolket efter flles kriterier , og at de gr det muligt at f nogle nyttige fingerpeg om effektiviteten af de forskellige nationale narkotikapolitikker .
Mange medlemmer af Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder havde nemlig indtrykket af , at der hverken i EONN ' s rsberetninger eller i de betnkninger , som Parlamentet selv fremlgger og vedtager , tages tilstrkkeligt hjde for undersgelsen af resultaterne fra de forskellige lande , som frer forskellige politikker for at bekmpe narkotikaens udbredelse .
Det er ndvendigt , at Unionen kan fastlgge sine egne politikker og henstillinger til medlemsstaternes regeringer ved hjlp af en vurdering , som ikke er overfladisk - og som alt for ofte kun er moraliserende - af de forskellige strategier , der ivrksttes i de forskellige lande , navnlig hvad angr forebyggelse , skadesbegrnsning og forbrugernes sikkerhed med hensyn til de nye syntetiske stoffer , der hele tiden dukker op .
<P>
Aftalen om Norges deltagelse i centerets arbejde - som forhbentlig er begyndelsen til andre udvidelsesinitiativer - er efter vores mening en vsentlig lejlighed til at stte nyt skub i aktiviteterne i dette teknisk-videnskabelige instrument , der skal vre et stadig vigtigere holdepunkt i forbindelse med udarbejdelsen af en europisk politik til bekmpelse af ulovlig narkotikahandel og udbredelsen af stoffer , som er skadelige for vores borgeres sundhed .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , efter at vi tidligere i denne uge frte en flelsesladet debat om tobak , skal vi nu tage de ndvendige skridt for at sikre en mere hensigtsmssig gennemfrelse af narkotikapolitikken i Unionen .
Bekmpelsen af narkotika skal helt sikkert have frsteprioritet .
I sidste uge blev jeg i mine nrmeste omgivelser konfronteret med den kendsgerning , at en ud af tre unge , som blev kontrolleret i weekenden , viste sig at bruge narkotika .
Det er rystende !
<P>
De politisk ansvarlige p alle planer br derfor gribe meget hurtigere ind .
EU ' s opgave bestr primrt i at ivrkstte harmonisering .
I den forbindelse br man snarest udvikle nye initiativer .
Initiativer , som kendetegnes af handlekraft .
Man skal ikke lade sig stille tilfreds med ord alene .
Det , som jeg har problemer med i denne betnkning , er , at Kommissionen kun hvert tredje r skal forelgge en rapport om overvgningscenterets resultater samt en eventuel tilpasning eller udvidelse af opgaverne .
Det er efter min mening en alt for lang periode .
Man skal kontrollere hele tiden .
Hvis man vil opn noget , skal man tage sm skridt .
<P>

En mlrettet narkotikapolitik forudstter , at overvgningscenteret for narkotika og narkotikamisbrug fr en vigtig rolle .
Det er ikke tilstrkkeligt , at overvgningscenteret er en ren databank , og jeg tilslutter mig ordfreren , nr han siger , at det bestemt ikke kan vre de flles beslutningstageres hensigt at begrnse overvgningscenterets opgave s meget , at det bliver en databank uden nogen som helst kritisk dimension .



<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FR" NAME="Boumediene-Thiery">
Hr. formand , kre kolleger , i en tid , hvor vendinger som " tilnrme Den Europiske Union til borgerne " eller " god styring " er p alles lber , forblffer undersgelsen af Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs videnskabelige resultater , fordi disse er nsten lig med nul .
I lighed med de mange overvgningscentre , der er oprettet for bedre at kunne skjule forskellene mellem medlemsstaterne , har overvgningscenteret for narkotika og narkotikamisbrug i de fem r , det har eksisteret , ikke opnet resultater , der berettiger de millioner euro , det bevilges hvert r .
Nr man sammenligner de belb , det tildeles , med de midler , de nationale organer rder over , kunne man forvente grundige undersgelser , der gr det muligt at f objektive , trovrdige og sammenlignelige data p omrdet for narkotika og narkotikamisbrug , ligesom det er fastsat i mlstningen i artikel 2 .
<P>
Overvgningscenteret burde vre i stand til at udarbejde ensartede definitioner og fingerpeg , der gr det muligt at evaluere medlemsstaternes forskellige politikker til bekmpelse af narkotikamisbrug , bde p det sundhedsmssige og socio-konomiske plan , og for s vidt angr den offentlige orden .
Hvornr kan man f.eks. vide , hvad konsekvenserne af den franske forbudspolitik eller Nederlandenes overdrevne statskontrol har vret ?
<P>
Den uafhngige evaluering af aktiviteterne i Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug , hvorfra konklusionerne blev offentliggjort i marts 2000 , er meget klar og tydelig , for s vidt angr den drlige mde , bestyrelsen og Reitox-netvrket til indsamling af oplysninger om narkotika og narkotikamisbrug har fungeret p .
<P>
De betnkninger , vi diskuterer i dag , har til forml at udvide overvgningscenteret til Norge og de 13 ansgerlande .
Man kan kun vre enig heri , men ville det ikke vre bedre frst at ndre dette organ , sledes at det endelig kommer til at tjene et forml ?
Naturligvis skal man optage nye medlemmer , men ud fra hvilke perspektiver ?
At ge omfanget af de sidste rs fiasko endnu mere ?
At ge kvaliteten af knne rsberetninger , som intet forml tjener ?
Det er p tide , at Den Europiske Union indser , at langt fra overvgningscenterets prgtige lokaler i Lissabon bliver tusindvis af mennesker konfronteret direkte med de sundhedsmssige og sociale problemer , som afhngighed af stoffer medfrer .
Vi opfordrer ikke overvgningscenteret til at g i gang med disse problemer , men simpelthen at dechifrere dem .
<P>
Der er ivrksat flere hundrede forskellige initiativer i Europa p institutionelt plan eller foreningsplan for at bekmpe eller i det mindste mindske farerne .
Hvad venter overvgningscenteret p for at g i gang med at evaluere disse forsg ?
Hvorfor tver medlemsstaterne med at samarbejde om en sdan evaluering ?
Skyldes det frygt for politiske resultater , der er lidet glorvrdige ?
<P>
Jeg tilslutter mig sledes ordfreren , nr han gr ind for en reform af Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug , bde hvad angr dets virkemde og udvidelsen af dets befjelser .
Dette er for vrigt en ndvendig forudstning for optagelsen af nye medlemmer .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , som andre kolleger har sagt , benytter ordfrerne sig af denne ndring af forordningen , der skal lette Kongeriget Norges deltagelse i overvgningscenteret , til i hvert enkelt ndringsforslag at henvise til handlingsplanerne , Europa-Parlamentets beslutninger og den rlige evalueringsrapport for overvgningscenteret og til at udvirke , at overvgningscenterets arbejde reaktiveres , at retningslinjerne for dets bestyrelse ndres , og ogs - og det er vrd at huske p - at medlemsstaterne samarbejder , som de skal , med overvgningscenteret .
<P>
Jeg mener , at alle har del i ansvaret : overvgningscenteret , vores egne institutioner og ogs medlemsstaterne .
Overvgningscenterets arbejde kan kun forbedres , hvis de oplysninger , som medlemsstaterne giver , og overvgningscenterets egne retningslinjer bliver mere og mere prcise og trovrdige .
Hvis det ikke sker , vil det vre umuligt at stte en stopper for et onde , der isr rammer de unge i Europa .
<P>
Jeg mener ogs , at hvis vi ikke benytter os af denne ndring af forordningen til at reaktivere overvgningscenterets arbejde , vil vi lbe ind i store vanskeligheder , nr vi nsker at inddrage ansgerlandene i arbejdet .
Det er efter min mening et af de grundlggende sprgsml i nrmeste fremtid . Derfor er vi helt enige med ordfreren , og jeg tror , at denne betnkning bliver vedtaget enstemmigt .
Det er ndvendigt , at vi i hver enkelt institution ptager os vores ansvar , ogs at vi forlanger af medlemsstaterne , at de arbejder sammen for at udfre et effektivt , klart arbejde med indsamling af trovrdige data og endvidere med konkrete forslag til handling p et omrde , der isr berrer vores unge , og som det er ndvendigt at tage fat p med strre alvor og mere entusiasme .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Hr. formand , vi behandler nu to forslag til en delvis ndring af procedurerne og arbejdsmetoderne for Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug i Lissabon , og det drejer sig nrmere betegnet om to forslag , der omhandler forbindelserne til ansgerlandene og Norge .
De aspekter , der tages op i disse forslag , er ikke i sig selv revolutionerende for EONN , og det er sledes en lejlighed til at drfte centerets rolle og nytte i forbindelse med det , der burde vre vores opgave , nemlig at udstikke politiske retningslinjer , foretage vurderinger samt trffe beslutninger og initiativer p narkotikaomrdet , selv om EU ' s befjelser er yderst begrnsede p dette punkt .
<P>
Vi kan efter min mening kun indlede sdanne drftelser p baggrund af den evaluering , som et uafhngigt organ har foretaget .
Mange af talerne understregede - og det gjaldt ikke mindst ordfreren , hr . Turco - at dette center p rigtigt mange punkter giver den politiske beslutningstager en helt utilstrkkelig sttte , f.eks. med hensyn til strategien , funktionsdygtigheden og den ringe evne til at integrere det videnskabelige arbejde .
<P>
Det forekommer mig i den forbindelse ndvendigt , at Kommissionen tager ansvaret for s hurtigt som muligt at forelgge et forslag til en reform for Parlamentet , for vi kan ikke hvert eneste r konstatere , jeg vil ikke sige dette centers unyttighed , men i hvert fald dets ringe nytte for de politiske beslutninger , og s r efter r udskyde dette emne og tale om det ret efter .
Kommissionen skal forelgge et forslag for Parlamentet til en reform af de procedurer , man siger er bureaukratiske og tunge , og som ikke mindst er ude af stand til at fremhve dette centers videnskabelige funktion .
<P>
En anden vigtig ting er , at EONN og Kommissionen hvert r fortller os , at det er problematisk at harmonisere oplysningerne , og at kriterierne for indhentningen af oplysningerne er forskellige .
Det er et problem , der skal lses politisk .
Kommissionen br sledes fremstte et forslag om , hvordan man kan harmonisere indhentningen af oplysninger , for ellers er der absolut ikke noget forml med det hele .
EONN har ikke selv denne befjelse , men skal give Kommissionen retninglinjerne for en harmonisering af indhentningen af oplysninger , og Kommissionen skal fremstte et forslag om dette . Jeg ved ikke , om det skal vre et forslag til direktiv , men det skal under alle omstndigheder vre et forslag til retsakt , eftersom det er et politisk problem .
<P>
I starten af 1990 ' erne vakte det stor skandale i Italien , da det kom frem , at indenrigsministeren og sundhedsministeren havde anvendt nogle kriterier , som dkkede over de rigtige tal for de ddsfald , der var sket p grund af en overdosis .
Det er klart , at det er mere belejligt for politikerne og regeringerne at sige , at et ungt menneske p gaden er dd af en blodprop , end at indrmme , at vedkommende er dd af en overdosis og sledes ogs som flge af de politikker , man har frt .
Vi har fet et officielt dokument fra GD XIV om alkoholforbruget , hvor der str , at der iflge de svenske myndigheder sker 2.000 ddsfald om ret p grund af alkoholmisbrug , mens der i virkeligheden dr 6.000-7.000 mennesker om ret . Disse tal har til forml at dkke over en politiks fiasko .
<P>
Problemet med oplysningerne er sledes et politisk problem , der skal lses politisk , nemlig ved hjlp af nogle forslag fra Kommissionen , som Parlamentet skal tage stilling til .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , der foreligger et enkelt ndringsforslag fra Kommissionen . Hermed fr overvgningscenteret mulighed for at yde teknisk bistand til de central- og steuropiske ansgerlande ved udarbejdelsen af narkotikainformationssystemer .
I Sousa Pinto-betnkningen foresls der ndringsforslag om bestyrelsens arbejde og Reitox-systemet .
Dette i anledning af den nylige evalueringsrapport om EONN .
Selv om disse ndringsforslag ligger uden for emnet , og sprgsmlet er , om en sdan praksis kommer forholdet mellem Kommissionen og Rdet til gode , har jeg i dette tilflde nogen sympati for dette initiativ fra ordfrerens side .
Sdan en chance skal benyttes .
Desvrre gr ndringsforslagene for vidt p nogle punkter .
<P>
Jeg har indvendinger imod tilfjelsen af Tyrkiet til listen over ansgerlande , som kommer i betragtning som modtagere af bistand fra EONN .
Eftersom Tyrkiet nu er ansgerland til Unionen , kan man mene , at det er rimeligt at give landet denne mulighed .
Men netop p grund af den specifikke , politisk farvede narkotikaproblematik i det land og den kendsgerning , at Tyrkiets ansgning er meget ny , bliver det ikke en nem opgave for EONN .
<P>
Endelig er jeg imod at overdrage evalueringen af oplysninger til netop EONN . Iflge betnkningen bliver det ellers en databank uden en kritisk dimension .
Men evaluering af oplysninger munder tit ud i politisk stillingtagen , og det er netop hverken EONN ' s opgave eller forml .
Det er derimod de kompetente politiske organer , som p grundlag af objektive oplysninger fra overvgningscenteret skal tage stilling og udarbejde en politik .
<P>
I betragtning af de problemer , som kom frem i evalueringsrapporten om EONN , og i betragtning af de nye opgaver , som nu plgges EONN via denne forordning , skal vi i vrigt vre meget tilfredse , hvis vi i frste instans formr at oprette en velfungerende informationsbank .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , da jeg er et af de medlemmer her i Europa-Parlamentet med strst anciennitet , gr min erindring helt tilbage til det frste undersgelsesudvalg om narkotika i Fllesskabet , som jeg havde den re at vre medlem af .
Jeg husker ogs andre fllesskabsinstitutioner .
Vi har lykkeligvis i renes lb etableret adskillige halveuropiske institutioner i forskellige medlemsstater .
Nogle af dem er modnet og vokset og blevet ganske effektive .
Men hvis de ikke gr det , bliver de slappe , rdner og bliver helt nytteslse - bare endnu en dyr statsstttet organisation , som faktisk ikke opnr srlig strlende resultater .
<P>
Det er passende , at vi i jeblikket vurderer Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug .
Nr vi ikke kan gre noget mere konkret , er jeg bange for , at vi altid her i Europa-Parlamentet har en tendens til at etablere endnu en institution .
Det fr os til at fle os godt tilpas , men derved udrettes der faktisk ikke noget .
S det er rimeligt , at vi ser p dette centers arbejde i Lissabon p dette stadium .
Vi br ikke standse det , fr vi er sikre p , at det ikke er effektivt .
Men vi m acceptere , at ingen af vores medlemslande vil komme med en harmoniseret holdning til hndtering af tragedien med stigende narkotikaafhngighed og de mord , ddsfald osv . , som knytter sig til denne skrkkelige handel .
<P>
Jeg benytter denne lejlighed til at sige til mine kre kolleger fra alle partier i Nederlandene : Deres politik har tenderet imod at skabe et smrhul for de kriminelle i mange af tiltrdelseslandene .
Alene i sidste mned flyttede fem unge irske narkotikahandlere - og jeg vil gerne indrmme , at det burde de ikke have gjort - til Nederlandene , fordi det var mere bekvemt for dem at vre dr .
De er alle blevet bestialsk myrdet af folk fra nogle af de stater , der sger optagelse i Fllesskabet .
S det er vigtigt , at vi tager dem med i overvgningscenterets arbejde .
Det er meget vigtigt , at vi ser alvorligt p politikken i Tyrkiet , en stat , der sger om tiltrdelse , i forbindelse med leveringen af narkotika og med de heraf afledte kriminelle aktiviteter .
Overvgningscenteret i Lissabon kan ikke arbejde uden ttte forbindelser til Europol-agenturet i Haag .
<P>
Jeg vil gerne takke begge ordfrerne .
De har gjort et godt og serist stykke arbejde .
De har stillet meget serise sprgsml .
Man har fremhvet , at tre r er alt for lang tid at lade g mellem vurderingerne .
Jeg vil gerne have , at vi fr endnu en debat som denne til nste r for virkelig at vurdere , hvor effektivt overvgningscenteret er , og hvor effektivt det bruger sit meget betydelige budget til dette arbejde .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert J">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr .
Turco og min kollega , hr . Sousa Pinto , for deres vigtige betnkninger , som viser det helt ndvendige arbejde , overvgningscentrene udretter under deres undersgelser af , hvordan narkotika rent faktisk virker , af effekten , herunder p samfundet , og ved deres beskrivelse af , hvilken hjlp og hvilke forbedringer der kan tilvejebringes .
Det er srlig vigtigt og betydningsfuldt , nr vi ser p hele sprgsmlet om udvidelse .
<P>
En tidligere taler udfoldede stor veltalenhed med hensyn til narkotikaens forbandelse , og hr . Beysen nvnte tobaksafstemningen for et par dage siden .
Her er der et element af hykleri , for halvdelen af Europa-Parlamentet stemte imod at f strkere foranstaltninger i forbindelse med tobaksreklamer og - jeg har valgt mine ord med omhu - der er mange medlemmer her i Europa-Parlamentet , som regelmssigt i forskellig udstrkning bruger alkohol , der er et meget kraftigt rusmiddel .
Jeg er ikke afholdsmand , og jeg vil ikke vre skinhellig i denne forbindelse , men vi m vre realistiske omkring den situation , der findes i Europa i dag .
Det m vre udgangspunktet .
<P>
Vi m ogs vre realistiske med hensyn til , hvad vi nsker af centeret .
Jeg er uenig med fru Boumediene-Thiery og hr . Cappato angende nogle af deres bemrkninger om centeret , sdan som det virker i jeblikket .
For at overvgningscenterets arbejde i Lissabon skal kunne blive effektivt , m medlemsstaterne samarbejde fuldt ud .
Som fru Banotti lige har sagt , skal agenturerne involveres .
Lissabon-centeret m have plidelige og njagtige oplysninger og vre i stand til at overvge og inddrage alle de forskellige agenturer i s mange lande som muligt .
<P>
Hr . Blokland har sagt , at vi ikke br medtage Tyrkiet .
Hvis man ser p hele sprgsmlet om narkotika og sprgsmlet om udvidelse af Den Europiske Union , er Tyrkiet en vsentlig del af det rodnet , hvorfra den europiske narkotika kommer .
Jeg ved , at de tyrkiske myndigheder ligesom ansgerlandene og de potentielle ansgerlande arbejder p at finde mder til at forbedre situationen .
De vil gerne tage fat p dette problem .
I mange tilflde har de ikke de samfundsmssige strukturer eller andre organisationer p plads , s de ordentligt kan hndhve nogle af de bestemmelser , vi gerne vil have , og noget af den overvgning , som s m skulle finde sted .
<P>
S vi kan ikke udelukke et enkelt land , fordi vi ikke synes srlig godt om det ; vi m bne vores dre for s mange lande som muligt og sttte det arbejde , som gres .
Naturligvis gres der ikke nok .
Der er brug for yderligere fremskridt .
Men hvis vi bare lner os tilbage og siger , at alt er i orden , eller bare siger nej til narkotika , og at folk skulle lade vre med at bruge det , accepterer vi ikke situationen , som den er ; vi giver ikke redskaber til dem , der gerne vil forbedre forholdene .
<P>
Jeg ser frem til endnu en debat , som fru Banotti har sagt - mske om et r - s vi virkelig kan begynde at udpege nogle af de fremskridt , der sker .
<P>
Jeg vil gerne komplimentere hr . Sousa Pinto og hr .
Turco .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , rede ordfrer , mine damer og herrer , Europa-Parlamentets ndringsforslag vedrrende et overvgningscenter for narkotika gr ud p at ndre de opgaver fundamentalt , der phviler det oprindelige overvgningscenter for narkotika .
Man gr dermed bort fra den hidtidige konsensus .
Det regulre center for indsamling af data skal ndres til et center for bekmpelse af narkotika .
Det kan ikke vre rigtigt , at den svenske metode indfres ad bagvejen , for det betyder , at man i hele Europa strber efter mlet om et narkofrit samfund .
Men vi fr aldrig et narkofrit samfund .
Eller skal cigaretter og alkohol mske ogs forbydes ?
<P>
Trods en get indsats som flge af denne restriktive politik er antallet af dde p grund af narkomisbrug ikke faldet .
Alene i Tyskland udgjorde tallet sidste r mere end 1.800. Abstinens som narkotikapolitik har hverken frt til frre afhngige eller til mindre kriminalitet , ej heller til mindre prostitution i forbindelse med anskaffelse af narko , og den har heller ikke mindsket den skaldt organiserede kriminalitet .
Den europiske narkotikapolitik skal alts flge et nyt princip .
Dette princip hedder minimering af skader .
Minimering af skader er pragmatisk og i overensstemmelse med virkeligheden , mens abstinens er et moralsk program , der ikke fungerer .
<P>
Men i stedet for at lede efter lsninger skal mandatet for det oprindeligt neutrale center for indsamling af informationer nu udvides til ogs at omfatte strafforflgelse .
Samtidig skal prventive foranstaltninger kun spille en lille rolle som et lille sundhedsemne i Kommissionen .
Desuden gr Kommissionen det vanskeligt for narko-ngo ' erne .
De forebyggende aktiviteter vanskeliggres f.eks. ved , at Kommissionen overfrer de godkendte midler med flere mneders forsinkelse .
<P>
Er formlet med den europiske narkotikapolitik at styrke strafforflgelse og reducere de forebyggende foranstaltninger ?
Efter min mening er det den forkerte vej at g .
Derfor stemmer jeg mod forslaget om at integrere strafforflgelse i centeret for bekmpelse af narkotika og dermed udvide det .
Jeg hber , at alle de medlemmer , der er interesseret i en menneskeorienteret narkotikapolitik , gr det samme .
<SPEAKER ID=29 NAME="Theonas">
( GUE / NGL ) . ( EL ) Hr. formand , der findes ikke nogle geografiske , sociale eller nationale grnser , som kan begrnse eller tackle narkotikaens svbe .
Flgelig br ethvert forsg p at undersge fnomenet ikke vre begrnset til medlemslandenes geografiske grnser eller for den sags skyld til ansgerlandene , men de data , som en undersgelse skal basere sig p , skal ang s mange lande som muligt , s de mere effektivt kan bidrage til at forebygge og tackle problemet .
<P>
Vi bliver ndt til i dybden at undersge de rsager samt de processer , som fr et stadigt strre antal unge , som hele tiden bliver yngre og yngre , til at sge tilflugt i flugtens og narkotikaens verden .
Koncentrering , dokumentation og evaluering af data fra flere lande vil medvirke til en fuldstndig undersgelse og sgen efter virkelige lsninger , hvis dog denne koncentrering og udveksling af oplysninger sker p en mde , som sikrer et s stort indsamlingsomrde som muligt samt oplysninger , som er sammenlignelige .
<P>
I mit land f.eks. har hovedparten af de oplysninger , som vi er i besiddelse af , hidtil vret baseret p afvnningscentre , hvilket lader andre institutioner uudnyttet , selv om de ellers kunne have bidraget til at give en mere fuldstndig og mere samlet vurdering af problemets dimensioner .
De unge , som har mulighed for det , tager deres tilflugt til afvnningscentrene hjulpet enten af deres familie eller af deres bredere sociale netvrk .
Men hvad sker der med en stor del af befolkningen , som ikke har denne mulighed for at f adgang , ssom de konomiske immigranter ?
Iflge oplysninger fra Det Grske Afvnningscenter For Afhngige Personer er 97 % af de personer , som sger hertil , grske statsborgere .
Men iflge statistiske data fra fngslerne er flertallet af de misbrugere , som befinder sig i fngsel , konomiske immigranter , som enten p grund af sprogvanskeligheder , mangel p oplysning eller social eksklusion ikke har haft kontakt med noget center .
Flgelig er denne kategori af misbrugere nsten ikkeeksisterende i afvnningscenterets indsamlede og evaluerede data .
<P>
Iflge min mening burde enhver misbruger have mulighed for at komme p disse afvnningscentre uden at vre forpligtet til at opgive alle sine personlige data .
Det er kendt , at narkotikamisbrug frer til kriminalitet , ikke kun fordi misbruget i sig selv er ulovligt , men fordi den hje pris p disse stoffer , som bliver bestemt af de enorme , konomiske kredse , som markedsfrer dem , med matematisk njagtighed frer alle misbrugerne ud i kriminalitet .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="IT" NAME="Lisi">
Hr. formand , ligesom mange af de kolleger , der har talt fr mig , kan jeg kun bemrke , at vi med hensyn til disse to betnkninger udelukkende kan flge to linjer .
Den frste linje er en positiv vurdering , hvor vi er enige i Kommissionens forslag .
Nr der er tale om emner som i dette tilflde narkotikamisbrug og handel med euforiserende stoffer , er der nemlig ingen grnser , og derfor m man naturligvis bifalde og sttte det initiativ , der gr ud p at opstille nogle mlstninger , som ogs medtager de lande , der p nuvrende tidspunkt ikke er med i EU , men som befinder sig i froptagelsesfasen , samt Norge og de lande , der deltager i Phare-programmet , i bekmpelses- og forebyggelsesstrategierne . Dette hjlper os nemlig med at give vores narkotikabekmpelsesstrategi en stor spndvidde .
<P>
P den anden side blev det dog bde understreget af ordfreren og af vores kolleger , at vi ved denne lejlighed skal drfte , hvordan EONN fungerer , og hvilke resultater det har haft i disse r . I den henseende mener jeg ikke , at vi hidtil kan kalde os tilfredse .
Ikke alene kan vi ikke kalde os tilfredse ; der er ogs en uafhngig evaluering , som lige er blevet nvnt , og som netop prsenterer os for denne indsats ' begrnsninger og mangler .
<P>
Vores kollega fr mig sagde , at vi med disse ndringer gr fra et statistisk overvgningscenter og til et overvgningscenter , der bekmper narkotikaproblemet .
Jeg ville nske , at det var sdan , men jeg er ikke lige s overbevist som hende .
Jeg frygter faktisk , at mange af de forslag og bekymringer , som andre af vores kolleger ogs gav udtryk for , udelukkende gr i retning af , at oplysningerne skal rationaliseres og gres sammenlignelige .
Til min overraskelse hrte jeg endda fru Ghilardotti tale om forbrugersikkerhed .
Jeg synes ikke , at vi skal sammenligne Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug med Det Europiske Fdevareagentur !
Vi skal vre opmrksomme p , at vi taler om et meget alvorligt fnomen , som er nedbrydende for hele vores samfund , som delgger hele generationer , og som vi skal bekmpe .
<P>
Det er sledes godt , at vi gr en indsats for at gre oplysningerne sammenlignelige mellem landene , og det er godt , at vi beder om disse oplysningers reelle udbredelse , men hvis vi tror , at vi kan n disse mlstninger - selv mlstningerne om information - ved at se bort fra den sttte , som enkeltpersoner , ikke-statslige organisationer , frivillige foreninger og behandlingshjem yder i de respektive lande , hvor de er i direkte kontakt med disse fnomener og disse mennesker , tror jeg , at denne indsats udelukkende bliver nsketnkning .
Det er ndvendigt at inddrage dem , for s kan dette overvgningscenter - og det skal vi vurdere - mske komme til at spille en rolle , der reelt er effektiv og virksom i kampen mod dette fnomen .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Hr. formand , desvrre kommer narkotikaproblemet til at beskftige det internationale samfund i mange rtier endnu .
Grundlggelsen for syv r siden af Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug er et vigtigt middel til at indsamle sammenlignelige oplysninger fra medlemslandene .
Gennem det opnr man at overvge dette alvorlige fnomen og prcisere fllespunkterne i den mangedimensionelle politik p nationalt og europisk plan .
<P>
Dette ml krver bl.a. to hovedforudstninger : For det frste en trovrdig evaluering af de foranstaltninger , der allerede er truffet , og p basis af deres effektivitet deres gennemfrelse ikke kun i medlemslandene , men ogs i ansgerlandene , i de vrige lande i Central- og steuropa og i ethvert tredjeland , hvor der findes den forndne lovramme gennem relaterede aftaler .
Tillad mig at sige , at behandlingen af narkotikaproblemet mske er det eneste tilflde , hvor globaliseringen af foranstaltninger og beslutninger er pkrvet og kun vil f positive resultater .
<P>
Som den anden forudstning vil jeg nvne , at man m yde de ndvendige konomiske og administrative midler til overvgningscenteret i Lissabon , s de kan lette dets vanskelige og ambitise ml .
Eksperternes rapport for nylig har vist , at dets hidtidige arbejde ikke kun krver , at forordning 302 / 93 bliver gennemfrt , sdan som Kommissionen foreslr , men at den bliver ndret , sdan som det bliver beskrevet i Europa-Parlamentets ndringsforslag .
Disse ndringsforslag angr isr den mde , som bestyrelsen arbejder p , centerets ydelse af teknisk bistand til de fromtalte lande samt centerets bidrag til evalueringer p nationalt , europisk og internationalt plan .
Jeg er sikker p , at man p den mde sikrer bedre betingelser for Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrugs arbejde og ger mulighederne for , at man kan tage fuldstndige og effektive beslutninger .
<P>
Til sidst vil jeg gerne lyknske de to ordfrere med deres betydningsfulde arbejde .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , nr man taler om en virksomhed , er det fornuftigt at gre status over , hvordan den fungerer , for at alt kan forbedres p grundlag af kulturen , kvaliteten og den fortsatte forbedring .
I den forstand kan vi kun give dem ret , der taler om , at Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug ikke har udfrt sin opgave tilfredsstillende , og derfor tilslutter vi os de kritiske betnkninger .
<P>
Og vi tilslutter os ogs de ndringsforslag og reformer , der har til forml at forbedre oplysningerne med hensyn til objektivitet , trovrdighed og sammenlignelighed , for p baggrund af oplysningernes kvalitet vil vi kunne forbedre politikkerne p omrdet .
<P>
Som gruppe ville vi gerne g lngere end forslaget , s der ogs bliver taget hensyn til programmerne for begrnsning af skader , og endelig vil jeg sige , at dette naturligvis er et omrde med sundhedsmssige , sociale og menneskelige implikationer for hele Europa , og derfor er det ndvendigt med en europisk strategi .
Europa er , hvad enten vi nsker det eller ej , ikke bare Den Europiske Union , og derfor skal det ogs stttes , at aktionsradiussen for forslagets indhold udvides til lande , der ikke er med i Unionen , og til de lande , der i dag er ansgerlande .
<P>
Da der tales s meget om hykleri i forbindelse med debatten om tobak og narkotika , hvorfor ikke ogs tale om andre former for hykleri , f.eks. om de skatteparadiser , hvor narkopengene holdes skjult ?
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , mange , specielt de sydeuropiske medlemmer af det forrige Parlament , stttede fri handel med bld narkotika .
I Norden hersker den generelle opfattelse , at fri handel med bld narkotika nedstter trsklen til at overg til anvendelse af hrd narkotika .
Det er vigtigt i den positive nd , der hersker i Europa-Parlamentet med hensyn til narkotika , at Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug ogs fr tilstrkkelige ressourcer til bekmpelse af narkotika uden for Den Europiske Union .
<P>
Det ser ud til , at det nu ikke er tilfldet .
Centeret er ved at f nye opgaver uden tilsvarende ressourcer , og ndringsforslag fra Verts / ALE-Gruppen isr peger i den retning .
Ressourcer skal ges gennem Phare og Tacis .
De vigtigste narkotikaruter til Den Europiske Unions omrde vil nemlig fremover vre Afghanistan , Rusland , Tjetjenien , Tyrkiet , Kosovo og andre omrder i det tidligere Jugoslavien .
Alle Phare-lande skal bringes til at flge Norges vej .
De skal have teknisk bistand dertil .
Estland er en af de vigtigste narkotikaruter fra Rusland til Finland og derigennem til EU ' s indre marked .
Alle lande , der modtager konomisk sttte , skal bringes til at flge Norges vej .
I dag stilles der ingen betingelser for at f sttte fra EU , og f.eks. modtager Montenegro konomisk og politisk sttte fra EU til lnudbetalinger til politiet , men ikke til bekmpelse af smugling og narkotika , men til kampen mod Milosevic .
Den form for betingelser stilles ikke af Verdensbanken og Den Internationale Valutafond .
EU br stille den form for betingelser for modtagelse af sttte fra EU .
<SPEAKER ID=34 LANGUAGE="NL" NAME="Doorn">
Hr. formand , evalueringen af Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug gr det klart , at det er ndvendigt med en markant tilpasning af opgaverne .
Overvgningscenteret skal fungere bedre , men skal ogs ledes effektivt .
For en hensigtsmssig bekmpelse af narkotika er udvidelse af kompetenceomrdet og et mere intensivt samarbejde med ansgerlandene meget ndvendigt .
Ordfreren har gjort et godt arbejde , hvilket jeg takker ham for .
Jeg sttter ndringsforslagene .
Jeg har to bemrkninger .
<P>
For det frste indsamlingen af oplysninger , som stadigvk er et svagt punkt .
Hvordan kontrolleres oplysningernes rigtighed ?
Hvilken garanti er der for , at medlemsstaterne samarbejder fuldstndigt ?
For nylig viste det sig i mit eget land f.eks. , at retsvsenet havde vurderet antallet af skaldte coffee shops til at vre 50 % lavere end i virkeligheden .
Hvordan kan man p grundlag af sdanne oplysninger gennemfre en aktiv bekmpelse af narkotika ?
Kan samarbejde med Europol ikke vre en lsning , som antydet af fru Banotti ?
<P>
Et andet punkt , hr. formand , som jeg vil henlede Deres opmrksomhed p , er syntetisk narkotika .
Det virker uskyldigt , men er derfor endnu farligere end andre typer narkotika .
Mit land , Nederlandene , har den tvivlsomme re at vre den strste producent og eksportr af denne type narkotika .
Jeg konstaterer , at stadig mere af denne designer-narkotika nu ogs kommer fra steuropa og Tyrkiet .
Jeg anmoder derfor om , at der etableres et mere intensivt samarbejde ogs p dette punkt med steuropa , ansgerlandene , og anmoder om , at bekmpelsen af denne type narkotika gres til en ny prioritet i den europiske politik mod narkotika .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Hr. formand , bekmpelse af narkotika er en af de vigtigste opgaver , vi har som medborgere og politikere .
Det glder bde for de medborgere , som sidder i Parlamentet , og for dem , som sidder oppe i tilskuerlogen .
Narkotika fder kriminalitet og social elendighed og delgger mange menneskers liv .
Derfor er det positivt , at vi i dag oplever bde ansgerlandene og Norge deltage i det samarbejde , vi allerede har .
<P>
For at kunne foretage en trovrdig bedmmelse og udarbejde en plidelig statistik har vi imidlertid brug for en strategi for , hvilke oplysninger medlemslandene skal indberette til centeret .
Ellers bliver grundlaget meget tyndt og tjener ikke noget strre forml .
Dette phviler dog ikke alene centeret , men det er ogs det pgldende medlemslands ansvar at srge for , at de oplysninger , der bliver indberettet , ogs er relevante og kan bruges til noget .
Ansvaret for foranstaltninger mod narkomisbrug ligger i dag frst og fremmest hos medlemsstaterne .
Det br dog ikke afholde os fra at forsge at udarbejde flles opgaver og strategier for et forebyggende arbejde , hvilket mske er den vigtigste grundpille i bekmpelsen af narkotika .
<P>
Unionen og centeret burde desuden spille en rolle som overvgningsinstans for vores egen narkotikaproduktion , hvilket en af de foregende talere var inde p . Vi kan nemlig ikke komme uden om , at en stor del af den narkotika , der findes i dag , og som de unge mder , nr de gr ud , er syntetiske stoffer , som bliver produceret i Unionen og ikke noget andet sted .
Eftersom vi har den grnsefrihed , vi har i dag , er det et problem , hvis produktionen er strre et andet sted , end vi nsker .
<P>
Jeg vil gerne sige , at definitionen p et narkofrit samfund er en god definition .
Det er et ml , en vision , prcis som alle andre visioner , Unionen har med hensyn til social elendighed osv . , som vi nsker at bekmpe .
Det er en offensiv holdning , som efter min mening skal bibeholdes .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Hr. formand , jeg vil indlede med at takke ordfrerne , Sousa Pinto og Turco , for de udmrkede betnkninger .
<P>
Bekmpelsen af narkomisbrug og narkohandel er vigtig .
Denne betnkning er kommet i stand med henblik p at komplettere den gldende forordning , hvad angr overvgningscenteret .
Desuden er det meningen , at ansgerlandene skal inddrages i arbejdet .
Lad mig frst kommentere dette .
Det er vigtigt , at ansgerlandene inddrages !
Jeg kommer selv fra Sverige .
Her har vi gennem de seneste r opbygget et samarbejde med de baltiske lande og med Polen for at forhindre narkohandel og narkomisbrug .
Narkohandlen foregr p tvrs af grnserne Vi skal derfor have et samarbejde p tvrs af grnserne for at forhindre , at handlen udvikles .
<P>
Det samme gr sig gldende for samarbejdet med Norge .
Norge deltager i det indre marked . Norge bliver optaget i Schengen-aftalen .
Norge har omtrent de samme problemer som Sverige , nr det handler om narkotika , som passerer grnserne .
Det er derfor vigtigt , at vi samarbejder og modtager oplysninger fra disse nabolande samt fr kendskab til , hvordan de frer deres politik .
<P>
Ordfreren beskftiger sig desuden med , hvordan centeret fungerer i dag .
Han skelner efter min mening p et vigtigt sted .
Centeret skal nemlig ikke beskftige sig med politik , det skal vi gre her i politiske forsamlinger , og det skal vi gre i medlemsstaterne - hovedsageligt i medlemsstaterne , nr det handler om narkotikapolitikken .
Derimod skal centeret danne grundlag for politiske beslutninger .
Her oplever vi nogle mangler i dag - mangler med hensyn til indsamling til statistiske forml .
Vi skal have relevante , plidelige og sammenlignelige oplysninger .
Desuden kan centeret foretage analyser og en evaluering af de ml , vi stter i de politiske forsamlinger , s vi kan indrette politikken efter det .
P dette omrde skal centeret blive betydeligt bedre end nu .
Der skal foretages analyser af den politik , der fres - der fres jo forskellige politikker i f.eks. Nederlandene og Sverige .
Jeg mener , det er vigtigt , at vi analyserer , hvordan forskellene i de politikker , der fres , rent faktisk ser ud med hensyn til misbrug blandt unge osv .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="NL" NAME="Bolkestein">
Hr. formand , p vegne af Kommissionen vil jeg gerne takke ordfrerne for deres arbejde og meddele , at Kommissionen er glad for , at vi har de samme mlstninger .
Selv om De i nogle ndringsforslag gr et skridt videre end vores forslag , isr hvor det drejer sig om de foreslede forbedringer af driften af overvgningscenteret for narkotika og narkotikamisbrug .
<P>
Kommissionen er enig med Parlamentet i , at EONN skal fungere bedre .
Jeg vil lige minde Dem om , at det var Kommissionen , der bestilte den eksterne evaluering af EONN .
Vi tager naturligvis hensyn til Parlamentets udtalelser og overvgningscenterets bestyrelses beslutninger , som er baseret p konklusionerne i denne evalueringsrapport .
<P>
Kommissionens to forslag er dog meget mere omfattende . Formlet med det frste forslag er at muliggre en aftale med Norge .
Det er der fuldstndig politisk enighed om , og jeg er glad for , at Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ogs sttter denne aftale . Aftalen har stor politisk betydning for nordmndene .
Det fremgr af , at de gerne vil have mere indsigt i narkotikaproblemet p det europiske kontinent . Aftalen er ogs vigtig for Unionen , fordi narkotikaproblematikken , som alle ved , er grnseoverskridende .
<P>


Norge har modtaget en kopi af evalueringsrapporten om EONN og har gennem en positiv udtalelse fra det norske storting bekrftet , at det gerne vil indg denne aftale .
Kommissionen mener , at vi ikke skal give et negativt signal til vores norske partnere ved at koble vedtagelsen af aftalen sammen med betingelser om at forbedre driften af overvgningscenteret og derved forsinke indgelsen af aftalen .
<P>
Derfor fremstter Kommissionen , selv om den ikke har indholdsmssige indvendinger imod ndringsforslagene i hr .
Turcos betnkning , ikke et ndret forslag om forbedring af driften af EONN .
<P>
Vores andet forslag har til forml at gre ansgerlandenes deltagelse i EONN nemmere og hjlpe disse lande med at starte nationale stttecentre og oprette forbindelser til Reitox-netvrket .
Af de 22 ndringsforslag i Sousa Pinto-betnkningen vedrrer fem direkte dette punkt .
<P>
Vi har lagt mrke til , at Parlamentet udtrykkeligt nsker at nvne Malta , Cypern og Tyrkiet som lande , som skal have denne tekniske bistand .
Det er vores hensigt , og s vidt jeg ved ogs Rdets , at give bistanden til alle ansgerlande og alts ogs til Malta , Cypern og Tyrkiet .
Vi overtager derfor den prciserende bemrkning , som Parlamentet har indfjet ved at nvne Malta , Cypern og Tyrkiet srskilt , og forsvarer den i Rdet .
<P>
Derimod er udvidelsen til tredjelande , som ikke er ansgerlande , iflge Kommissionen uacceptabel . Fordi vi ikke tilstrber at gre EONN til et verdensomspndende center for teknisk bistand , men at gre det i stand til at overfre den tilstedevrende viden til ansgerlandene med henblik p deres fremtidige deltagelse .
<P>
Vi er enig med Parlamentet i , at vurderingen af narkotikapolitikken i medlemsstaterne er meget vigtig .
Det str i vrigt ogs i narkotikahandlingsplanen 2000-2004 , som drftes p Det Europiske Rds mde i Feira .
I vores jne er det ikke EONN ' s opgave at bedmme medlemsstaternes narkotikapolitik .
Det er et politisk sprgsml , som ikke m overlades til EONN , som snarere er et teknisk kontor , men som henhrer under Unionens institutioner .
Det er imidlertid EONN ' s opgave at udvikle metodologiske midler til at bedmme den nationale politik .
Sdanne aktiviteter kan allerede udfres nu og er f.eks. ogs medtaget i arbejdsprogrammet for 2000 .
EONN-budgettet er derfor forhjet med 500.000 euro .
<P>
Vi mener ikke , at det er det rigtige tidspunkt til et forslag om ndring af EONN-forordningen for deri udtrykkeligt at optage udviklingen af et metodologisk evalueringsmiddel og dermed gre sdanne aktiviteter mere synlige .
Det er der to grunde til .
<P>
For det frste drfter EONN ' s bestyrelse i jeblikket overvgningscenterets rolle og opgaver i anledning af evalueringsrapporten , og Kommissionen mener , at det er klogt at afvente bestyrelsens konklusioner , fr der kommer nye forslag p det omrde .
<P>
For det andet er der risiko for , at vi , hvis vi i den forbindelse udvider vores forslag , gr en lang diskussion med Rdet i mde og derfor ikke kan trffe en beslutning , fr ret er omme .
Hvis det sker , m vi se bort fra et Phare-program p 2 millioner euro , som har til forml med teknisk sttte fra EONN at hjlpe de fremtidige medlemsstater med at oprette eller forstrke nationale knudepunkter .
De penge kan ikke overfres efter 31. december 2000 .
<P>
De vrige ndringsforslag , som ikke har direkte relation til vores forslag , er isr baseret p evauleringsrapporten om EONN , og ville betyde en grundig reform af basisforordningen .
P grundlag af disse ndringsforslag ville medlemsstaterne nemlig have pligt til at give overvgningscenteret de nskede oplysninger , mens der indtil nu er tale om et samarbejde p frivilligt grundlag .
Ogs ansvarsfordelingen mellem direktren og bestyrelsen ville ndres samt den mde , som der gives decharge p .
Det sidste punkt er en horisontal sag , som skal ordnes p samme mde for alle organer , og som der foreligger et forslag om fra Kommissionen hos Rdet .
<P>
Til sidst indfres der med disse ndringsforslag en trerig evalueringsrapport om EONN .
De ndringsforslag , som er fremsat af Ilka Schrder , vedrrer alle det samme emne . De har nemlig alle til forml at plgge overvgningscenteret endnu en opgave , nemlig evaluering af politikken om risikoreduktion .
Her drejer det sig om en terminologi , som forklares p forskellige mder , og som derfor ikke findes i Unionens strategi p narkotikaomrdet for 2000-2004 . Desuden skal dette emne ikke behandles srskilt , men som en del af en afbalanceret helhed , som forebyggelse , behandling , rehabilitering og vejledende sociale foranstaltninger ogs er del af .
<P>
Som tidligere nvnt , hr. formand , er Kommissionen enig med Parlamentet i , at EONN ' s arbejde skal forbedres .
Det vil jeg gerne understrege .
Men isr fordi det ikke nu er det rigtige tidspunkt , fremstter vi som sagt ikke et ndret forslag .
I anledning af en evalueringsrapport trffer EONN ' s bestyrelse , hvori Parlamentet ogs er reprsenteret , p mdet i september en rkke beslutninger , og vi mener , at det er bedre at afvente resultaterne af dette , fr der forsls nye ndringer af EONN-forordningen , herunder den frnvnte angende evalueringssprgsmlet .
<P>

P dette mde i EONN ' s bestyrelse vil Kommissionen argumentere for , at EONN ' s arbejde skal revideres , og at mlstningerne og opgaverne skal klargres .
Afhngig af de foranstaltninger , som bestyrelsen trffer , kan Kommissionen eventuelt fremstte et forslag om ndring af EONN-forordningen , som ogs opfylder Parlamentets nske om at evaluere EONN ' s arbejde regelmssigt .
I s fald tager vi ved udarbejdelsen af forslaget hensyn til Parlamentets udtalelse .
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
Betnkning ( A5-0147 / 2000 )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0157 / 2000 )
<P>
Efter afstemningen om Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=39 NAME="Turco">
Hr. formand , jeg tager ordet for at henvise til forretningsordenen , nrmere bestemt til artikel 69 .
Jeg lyttede til kommissrens indlg , men jeg forstod ikke rigtigt , om Kommissionen godkender de ndringsforslag , som Parlamentet lige har vedtaget .
Jeg forstod navnlig ikke , om Norges deltagelse i overvgningscenteret bliver gyldig efter reformen af dette center , det vil sige , om Kommissionen agter at lade Norge deltage med det samme , eller om den vil vente til september - sdan som den har til hensigt at gre med reformen af centeret - nr bestyrelsen angiver sine retningslinjer , og sledes give Norge mulighed for at deltage i noget , der eksisterer , og ikke i noget , som i dag - iflge de uafhngige konsulenters rapport - er unyttigt og utilstrkkeligt , koster en masse penge og ikke har noget forml .
<SPEAKER ID=40 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , det er Kommissionens hensigt , at Norge s hurtigt som muligt bliver medlem af overvgningscenteret , som vi drftede i morges .
Som tidligere nvnt , ogs p vegne af hr . Vitorino , deler vi mange af de flelser , som nogle af Parlamentets medlemmer har givet udtryk for , men det er i jeblikket ikke hensigtsmssigt at drfte overvgningscenterets drift .
Debatten denne morgen vedrrer set med Kommissionens jne udvidelsen af centeret med Norge og naturligvis ogs de steuropiske lande .
<SPEAKER ID=41 NAME="Turco">
Hr. formand , hvad angr betnkningen om Norges deltagelse , er jeg ikke tilfreds med det , som kommissren lige sagde . Parlamentet er nemlig ogs - hvilket det nu har givet enstemmigt udtryk for - meget interesseret i , at Norge kommer til at deltage i overvgningscenteret s hurtigt som muligt .
Problemet i dag er , at centeret ikke er i stand til at lade Norge deltage .
Jeg anmoder derfor Parlamentet om at udstte afstemningen .
<SPEAKER ID=42 NAME="Formanden">
I henhold til artikel 69 kan ordfreren faktisk , hvis Parlamentet beslutter det , udstte afstemningen , og sprgsmlet betragtes som henvist til fornyet behandling i det ansvarlige udvalg .
Jeg kan se , at medordfreren ligeledes beder om ordet .
Jeg gr opmrksom p , at artikel 69 faststter , at denne procedure foregr uden debat .
Jeg beder Dem sledes om ikke at genoptage debatten , men jeg giver Dem ordet i Deres egenskab af medordfrer .
<SPEAKER ID=43 NAME="Sousa Pinto">
Jeg takker for Deres imdekommenhed for at sige , at den debat , som vi har haft her til formiddag , udgr den frste lejlighed siden 1993 , da Det Europiske Overvgningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug blev oprettet , Europa-Parlamentet har haft til at udtale sig om det vigtige sprgsml om ndringen af dette agenturs forordning .
Jeg mener , at Parlamentet alvorligt ville have svigtet sit mest elementre politiske ansvar , hvis det ikke havde fortolket sine forpligtelser bredt og ikke havde fremlagt en rkke forslag , der udgr en dybtgende reformulering af overvgningscenterets virksomhed , for vi er overbevist om , at dette er uundvrligt og ndvendigt , og at det vil kunne f en nyttig rolle i EU ' s fremtid , om end ikke med den aktuelle betnkning , som Kommissionen benbart er enig med det vsentlige i .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
I henhold til forretningsordenen skal jeg nu forelgge Parlamentet anmodningen fra hr . Turco om at udstte afstemningen .
<P>
( Anmodningen forkastedes ) ( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<CHAPTER ID=4>
EF-mnstre
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0150 / 2000 ) af Ferri for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om forslag til Rdets forordning om EF-mnstre ( KOM ( 1999 ) 310 - C5-0129 / 1999 - 1993 / 0463 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=46 NAME="Ferri">
Hr. formand , efter direktiv 98 / 71 / EF om retlig beskyttelse af mnstre skal vi nu vurdere og tage stilling til et forslag til forordning , der naturligvis bevger sig inden for direktivets rammer , det vil sige med alle de lys- og skyggesider , som dette medfrer , nr det glder et s konfliktfyldt og konkurrencebetonet emne , hvor der str mange interesser p spil .
Det er sledes ogs sandt , at man i direktivet til sidst fjernede en del af dette emne , nemlig det om de sammensatte produkter til reparationsforml .
Der er ligeledes den bermte reparations- og reservedelsklausul , som vedrrer bilindustriens meget komplekse og sammensatte verden .
<P>
Udvalget har udfrt et meget omhyggeligt arbejde - og jeg vil navnlig gerne takke dets formand - selv om det til sidst var en noget konservativ og meget forsigtig indfaldsvinkel og fortolkning , der kom til at dominere , da man ikke nsker at g s vidt , mens man venter p , at direktivet fuldstndiggres efter tre rs overvejelser om det fjernede emne , som jeg nvnte fr .
Der er dog en fordel ved forordningens fastlggelse af EF-mnsteret og af de registrerede og ikke-registrerede produkter , nemlig forslaget om ogs at benytte Harmoniseringskontoret for det Indre Marked til mnstre , det vil sige en eksklusiv ret til beskyttet anvendelse p EU-plan , bortset fra nogle f undtagelser .
<P>
Dette er selvflgelig i trd med det indre markeds grundlggende krav og med en flles lovgivning , der ogs omfatter ugyldighed , frafald og anvendelsesmuligheder , navnlig nr det glder to meget vigtige aspekter , nemlig den innovative karakter , der har at gre med udbredelsen , og den individuelle karakter , der har at gre med kreativiteten .
Det er to forskellige aspekter inden for et meget fascinerende omrde , som naturligvis har brug for beskyttelse , men ogs for smidighed .
Derfor lgger jeg srlig vgt p , at pakken med ndringsforslag skal vre minimal , og at den med hensyn til den kumulative beskyttelse af EF-mnsteret og ophavsretten - jeg stoler p , at Europa-Parlamentet vil foretage en moderne og ikke mindst realistisk vurdering af det meget komplekse omrde , mnstrene udgr - ikke forhindrer monopolsituationer .
Hvis vi , som det foresls i ndringsforslag 23 - jeg vil forklare det nrmere , hvis det bliver ndvendigt - stter et loft p 25 r over beskyttelsen af registrerede mnstre , ville dette loft sledes vre rigeligt efter min opfattelse .
<P>
P den anden side giver direktivet os ikke nogen tegn p , at der er unskede virkninger herved .
Der str i direktivet , at medlemsstaterne skal muliggre en kumulation af EF-mnsteret og ophavsretten .
Vi skal huske , at ophavsretten har en varighed af 70 r i mange medlemsstater .
Hvis vi lgger 25 og 70 sammen , vil vi sledes ende med at blokere for et gennemsnitsprodukt , der ofte ikke kan vare meget lngere end et menneskeliv , ogs p grund af produktets karakter , bde den innovative karakter og kreativiteten . Et loft p 25 r forekommer mig derfor at vre rimeligt .
<P>
Jeg vil derfor tillade mig at insistere p , at man i det mindste modererer sine krav i den retning og overlader EU og det indre marked dette omrde - der ikke mindst er s vigtigt for de sm og mellemstore industrier - hvor mnstrenes og fantasiens produktivitet , som naturligvis ogs stter skub i de europiske landes beskftigelse , faktisk passer perfekt ind i dette netvrk af friheder og rettigheder .
<P>
Dette forslag til forordning , der indfrer en flles ordning med en ensartet beskyttelse p hele Fllesskabets omrde - selv om det sker med de begrnsninger og indskrnkninger , jeg ogs nskede at fremhve af hensyn til vores kolleger - udgr efter min mening et vigtigt ml for vores mde at opbygge Europa p .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg vil indlede med at sige , at ordfrerens arbejde har vret nsten herkulisk for ikke at sige enormt prisvrdigt , og i arbejdet er der isr blevet givet udtryk for bekymring for de sm og mellemstore virksomheder , som i virkeligheden er mlet for hele denne reform .
<P>
Ordfreren har med den venlighed , der karakteriserer ham , beskyldt mig for at have stet for en mere konservativ og forsigtig holdning .
Jeg deler hans bekymringer .
Isr den bekymring , som han har givet udtryk for i ndringsforslag 13 .
Men problemet er , at vi her str over for et meget kompliceret puslespil af rettigheder , som filtres sammen fra 15 forskellige nationale oprindelser , og vores harmonisering kan hverken gennemfres umiddelbart eller samlet .
<P>
Jeg tror , at de problemer , som ordfreren , hr .
Ferris , peger p , jeg er personligt ikke enig i dem alle sammen , men jeg har talt for dem som medlem af PPE-Gruppen , vil vise sig i de kommende r , og jeg vil sige til ham , at vi alle sammen vil sttte ham , for i mange af de sager , som han har talt for , har han fuldstndig ret .
<P>
Lad mig nu g over til at tale om forordningen .
Denne forordning tager sit udgangspunkt i direktivet fra 1993 , og det er efter min mening det frste , der skal fremhves .
Det er p tide , at denne forordning ser dagens lys , vi kan ikke udstte den lngere . Behandlingen af den er bl.a. blevet forhalet af en bermt afgrelse fra Domstolen , som forpligter til at ndre retsgrundlaget , og af reparationsklausulen for dele til sammensatte produkter , som ordfreren har talt om .
<P>

Jeg vil derfor frst og fremmest , og p det punkt tror jeg , at jeg ikke bare giver udtryk for PPE-Gruppens holdning , men for hele Parlamentets , anmode Kommissionen om ufortvet i videst muligt omfang at lette muligheden for , at Rdet vedtager denne forordning , for Parlamentets ndringsforslag er , med forbehold af de forklaringer , som ordfreren har givet , ndringsforslag , der forbedrer tekstens kvalitet vsentligt - og det siger jeg med stolthed .
<P>
Parlamentet udarbejder i mange tilflde , p grund af politisk kompleksitet , tekster , der er uklare og af kritisabel kvalitet .
Jeg mener , at disse ndringsforslag generelt forbedrer teksten vsentligt , og at Kommissionen vil vedtage den uden problemer .
<P>
Jeg vil nvne en , som jeg mener er vigtig - ndringsforslag 16 - hvori det forklares , at i en rkke tilflde kan ugyldighedsgrunden for mnstre , hvis den kun foreligger i forhold til en eller flere medlemsstater , ikke kun gre mnsteret ugyldigt i de stater , for det kunne resultere i den paradoksale situation , hvor et fllesskabsmnster kunne vre ugyldigt i 14 medlemsstater og gyldigt i en enkelt medlemsstat .
<P>
Hr. formand , da det er fredag , vil jeg ikke tale lnge . Jeg synes , at budskabet er klart .
Jeg hber , at Kommissionen vil acceptere strstedelen af vores ndringsforslag , og at behandlingen sker hurtigt , s denne forordning ser dagens lys hurtigst muligt .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , det synes , som om den lange vej , der skal fre til , at Den Europiske Union fr en ensartet regulering af mnsterbeskyttelse , nu er ved at vre tilbagelagt . Strstedelen af den tid , der er blevet brugt p behandlingen af denne bestemmelse , var ndvendig for at f vedtaget direktivet om mnstre , et arbejde , der praktisk talt tog hele den foregende valgperiode og ogs en del af denne .
<P>
Det er indlysende , at arbejdet med forordningen ville blive meget enklere , efter at de alvorligste problemer var overvundet , og der var udarbejdet et direktiv , som kan betegnes som afbalanceret . Det har vret tilfldet .
Det betyder , at vi i dag kan bekrfte , at den strategi , som Parlamentet i sin tid vedtog , der bestod i frst at behandle direktivet og dernst forordningen , var god .
Parlamentets indgriben for at opn kompromiset om fastfrysning i forbindelse med udarbejdelse af bestemmelsen , med et direktiv underlagt flles beslutningsprocedure , viste sig at vre afgrende , og det var mske ikke blevet opnet , hvis behandlingen havde foreget den anden vej rundt , alts frst forordningen og dernst direktivet .
<P>
I s fald havde Parlamentets rolle ikke vret afgrende , og der var ikke blevet opnet den ligevgt mellem motorkretjsfabrikanternes interesser p den ene side og interesserne hos de uafhngige fabrikanter af dele til karosserier p den anden eller mellem forbrugernes interesser og forsikringsselskabernes .
Med den indgede aftale , der langt fra er perfekt , men som lste op for et s konfliktfyldt omrde , gik arbejdet med udarbejdelsen af forordningen og denne betnkning om Kommissionens forslag meget lettere .
<P>
Det drejede sig faktisk om i forordningen at afspejle de kompromiser , der blev opnet i direktivets tekst .
Hvis Den Europiske Union fastlagde bestemmelser for at harmonisere medlemsstaternes lovgivninger , var det logisk , at dens egne bestemmelser var i overensstemmelse med indholdet af harmoniseringsbestemmelserne .
<P>
Det er rigtigt , at Kommissionens forslag praktisk talt fulgte direktivets ordlyd , og derfor har vi stttet det .
Tro mod dette kriterium bestr en stor del af de ndringsforslag , som vi vil sttte , netop i at forge ordretheden og sammenfaldet mellem direktivets og forordningens ordlyd .
Og netop p dette punkt vil jeg lyknske hr . Ferri med hans betnkning og samtidig takke ham for den fleksibilitet , som han har udvist under hele behandlingen .
<P>
Det er rigtigt , at ordfreren i sin frste betnkning forelagde visse ndringsforslag , som efter hans mening var korrekte , men som efter mange af Parlamentets gruppers - mere velbegrundede , synes jeg - mening modsagde kompromiset om fastfrysning vedrrende reparationsklausulen . Hr .
Ferri udviste imidlertid fleksibilitet under behandlingen og trak sine forslag tilbage , og det lyknsker jeg ham med .
<P>
Der er nu kun to punkter , hvorp ordfreren og min gruppe ikke er enige .
Det frste vedrrer definitionen af et mnsters individuelle karakter , der omfatter en del , som formentlig skal f det til at stemme overens med teksten i TRIPs-aftalerne .
Dette er ikke tidspunktet for at indlede en diskussion om sprgsmlet , men vi er ikke enige i denne fortolkning , og desuden mener vi , at det pgldende ndringsforslag indeholder nogle fordrejende elementer .
<P>
Det andet punkt , som vi ikke er enige i , drejer sig om ophavsret , og vi stemmer imod ndringsforslagene fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Helmer">
Hr. formand , min kollega fra PPE-DE-Gruppen , fru Palacio Vallelersundi , siger , at ordfreren , hr . Ferri , har anklaget hende for at vre konservativ .
Jeg vil gerne sige til min kollega , fru Palacio Vallelersundi , at det er en etikette , hun br vre glad for at tage imod , og et emblem , hun kan bre med stolthed .
<P>
I dag taler jeg p vegne af mine britiske konservative kolleger , lord Inglewood og hr . Harbour , som desvrre ikke kan vre til stede .
Jeg vil gerne have frt til protokols , at de britiske konservative sttter hr . Ferris betnkning , som vi fler er et acceptabelt kompromis mellem de forskellige modstridende interesser .
I srdeleshed mener vi , at det er rigtigt , at direktivet og forordningen kommer p linje for at give en s strmlinjet ordning for beskyttelse af industrielt design i hele Unionen som muligt .
<P>
Jeg vil ogs gerne give udtryk for min sttte til fru Grossettes betnkning og sige , at det efter vores opfattelse er af den strste betydning , at Europa-Parlamentets lovgivning anvendes konsekvent , korrekt og i rette tid .
<SPEAKER ID=50 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , for Kommissionen er forordningen om EF-mnstre en vigtig sag .
Derfor er Kommissionen glad for den meget grundige og gennemtnkte betnkning af hr . Ferri .
<P>
Som jeg allerede meddelte p Rdets mde ( indre marked ) den 16. maj i r , har jeg til hensigt inden lnge at forelgge et nyt og ndret forslag til forordningen til godkendelse i Kommissionen .
I det ndrede forslag behandles de problemer , som er konstateret , siden Kommissionen indgav sit forslag i juni sidste r .
I den forbindelse er udtalelserne i Ferri-betnkningen meget nyttige og vigtige .
<P>
Jeg er glad for at kunne meddele , at Kommissionen sttter udtalelserne i flgende ndringsforslag : 1 , 2 , 3 , 4 , 5 , 7 , 8 , 9 , 13 , 14 , 16 , 18 og 20 .
Nogle ndringsforslag , og isr ndringsforslag 10 , 11 , 21 , 22 og 23 , er imidlertid ikke helt i overensstemmelse med det aftalte i henhold til mnsterdirektivet af 1998 , og derfor sttter Kommissionen dem desvrre ikke .
I den forbindelse bemrker jeg , at Kommissionen lgger stor vgt p princippet om , at forordningen ikke m afvige fra de i direktivet fastsatte koncepter .
<P>
Jeg vil endvidere kort behandle sagen om beskyttelse af mnstre ved brugen af komponenter fra sammensatte produkter til reparationsforml , som de foreslede ndringsforslag 6 og 12 omhandler .
Denne sag , hvorom der inden for rammerne af forligsproceduren om direktivet er frt langvarige og indviklede forhandlinger , resulterede i direktivet og i godkendelsen af det skaldte kompromis om indefrysning af reparationsklausulen . I denne kontekst og i overensstemmelse med det kompromis , der blev opnet , da direktivet blev vedtaget , lovede Kommissionen at undersge sagen nrmere og fremstte et forslag inden for rammerne af direktivet .
Uden at ville foregribe den lsning , som i den sidste ende vedtages , faststtes det i Kommissionens forslag til forordning , at komponenterne ikke er beskyttet inden for rammerne af det flles system , i hvert fald ikke s lnge der ikke er opnet enighed om en definitiv lsning .
<P>
Kommissionen er ben over for Parlamentets forslag om i hjere grad at knytte forordningens tekst til direktivets , og jeg lover , at Kommissionen tnker nrmere over dette .
<P>
Endvidere peger jeg p ndringsforslag 15 og 19 om varemrkeforfalskning .
Med hensyn til ndringsforslag 15 er Kommissionen enig i Parlamentets holdning om ndvendigheden af ret til information .
Kommissionen foretrkker imidlertid at behandle denne sag inden for rammerne af bekmpelse af varemrkeforfalskning .
I den forbindelse gr jeg opmrksom p , at Kommissionen medtager dette i grnbogen om bekmpelse af varemrkeforfalskning i det indre marked .
<P>
Med hensyn til den i ndringsforslag 19 foreslede pligt til at overdrage mnsterkrnkende produkter til rettighedshaveren mener Kommissionen , at det mske ikke i alle tilflde er en egnet lsning , og at det i nogle tilflde kan vre besvrligt for rettighedshaveren . Derfor , og fordi artikel 93 , stk .
1 , litra D , i forordningen giver mulighed for , at den nationale dommer om ndvendigt kan trffe sdanne foranstaltninger , sttter Kommissionen ikke det foreslede ndringsforslag .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke Parlamentets medlemmer for deres sttte til og samarbejde om denne vigtige forordning .
Jeg hber og har tiltro til , at det europiske erhvervsliv er glad for , at det inden lnge har en enkel og billig procedure for beskyttelsen af industrimnstre i EU .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges ) STEMMEFORKLARING
<SPEAKER ID=52 NAME="Thyssen">
Jeg undlod at stemme ved afstemningen om det ndrede forslag til forordning om EF-mnstre . Ikke fordi jeg er imod et flles system om mnstre og modeller , tvrtimod .
Det er meget ndvendigt .
Men fordi jeg beklager , at Mnsterbureauet nu anbringes under Mrkebureauet uden at gre brug af muligheden for at ndre sprogvalget .
<P>
I det gamle forordningsforslag fra 1993 valgte man udtrykkeligt Mrkebureauets sprogbrug .
I det foreliggende forslag finder det sted i stilhed .
Jeg hber , at kollegerne fra Industriudvalget er klar over dette , ligesom alle andre der godkender denne forordning uden nogen form for kritik p dette punkt .
<P>
Bureauet skal naturligvis kunne arbejde effektivt og omkostningseffektivt .
Hurtige beslutninger er en korrekt mlstning .
Ikke alle papirer skal ndvendigvis oversttes .
<P>
Men det er ikke overdrevet at krve , at ud over registreringsansgningen skal ogs tvistproceduren og korrespondancen med bureauet finde sted p borgerens sprog .
Da Mrkebureauet blev oprettet , valgte man , med en teknisk lsning som undskyldning , et diskriminerende valg af sprog .
Nu gentages denne uheldige manvre .
Hvad betyder s en traktatartikel , som giver borgerne ret til at bruge deres eget sprog i kontakter med denne institution ?
Det er for mig en grund til at protestere mod denne fremgangsmde .
<CHAPTER ID=5>
Kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten ( 1998 )
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0132 / 2000 ) af Grossette for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Kommissionens sekstende beretning om kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten - 1998 ( KOM ( 1999 ) 301 - C5-0213 / 1999 - 1999 / 2168 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=54 NAME="Grossette">
Hr. formand , denne betnkning er ikke det sidste emne p mderne i denne uge , fordi den ikke er vigtig , tvrtimod interesserer vi os jo alle for borgernes Europa og Europa for borgerne .
Vi har pligt til at tnke p den europiske borgers interesse , at srge for at fllesskabsretten gennemfres i medlemsstaterne , og at Europa-Kommissionen , som er traktaternes vogter , flger denne proces med den strste opmrksomhed .
<P>
Tallene i den beretning , Europa-Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet for 1998 , vidner desvrre ikke om en vsentlig forbedring og tilskynder fra begyndelsen til rvgenhed .
Kun f omrder gr ram forbi , og Parlamentet skal fremhve de omrder , hvor der er srlige vanskeligheder , nemlig miljet , det sociale omrde og offentlige kontrakter .
Nr dette er sagt , er jeg overbevist om , at det for fremtiden er ndvendigt ogs at vre opmrksom p andre aktivitetsomrder .
Europa-Parlamentet skal endvidere gentage sin anmodning om oplysninger om anvendelsen af internationale normer .
<P>
Alle medlemsstaterne er mere eller mindre berrt af disse problemer med gennemfrelsen af fllesskabsretten .
Derfor har jeg villet understrege , hvor vigtigt det er , at medlemsstaterne opfrer sig eksemplarisk her lige inden flere p hinanden flgende udvidelser .
Hvordan skulle man kunne forlange af de nye lande , der bliver medlem af Den Europiske Union , at de gennemfrer fllesskabsretten , hvis medlemsstaterne ikke selv kan overholde det ?
<P>
Hvis der er brug for yderligere oplysninger , er det i borgernes egen interesse , som bliver mere og mere involveret i processen med kontrol af fllesskabsretten .
Det er her , at hele sprgsmlet om overtrdelsesproceduren ligger .
Europa-Kommissionen skal ikke sl til lyd for en strre selektivitet i forbindelse med behandlingen af sager , der kan give anledning til en overtrdelsesprocedure , da dette forslag medfrer , at Kommissionen i sager af begrnset omfang , f.eks. gensidig anerkendelse af eksamensbeviser , kunne afst fra at gribe ind .
Vi m p det kraftigste protestere imod denne fremgangsmde , som kun vil vre berettiget af grunde som effektivitet eller en bedre forvaltning af omkostningerne .
P denne mde fjerner Europa-Kommissionen sig fra sin rolle som traktaternes vogter og forhindrer EU-borgerne i at f adgang til retsvsenet .
<P>
Endvidere mener jeg , at betingelserne kan forbedres .
Som Den Europiske Ombudsmand flere gange har antydet , er det vigtigt at bevare individets rettigheder gennem en strre fortrolighed , bedre adgang til dokumenter og en begrundelse fra Europa-Kommissionen af afgrelser om sagers henlggelse .
Ud fra samme tankegang skal der indhentes flere data om medlemsstaternes ansvar for tab , der er forvoldt borgerne .
<P>
Der er ingen , der har til hensigt at betvivle vigtigheden af andragenderne , som i stort omfang er med til at gre opmrksom p , at fllesskabsretten hist og her ikke anvendes i medlemsstaterne .
P baggrund heraf opfordrer vi til , at alle klager offentliggres specielt for at gre de foretagne handlinger mere synlige .
P grund af holdningen i ndringsforslag 2 , som frst og fremmest fokuserer p at forsvare arbejdsmetoderne i Udvalget for Andragender , nsker jeg imidlertid ikke at sttte det .
<P>
Den opmrksomhed , der gives databaserne CELEX og EUR-LEX , det vil sige en bedre adgang og en lbende optimering , gr efter min mening i en retning , der er til fordel for borgerne .
Komplette dokumenter gr hnd i hnd med oplysninger om lbende ndringer heri , som der opfordres til i ndringsforslag 1 .
Jeg gr sledes ind for dette ndringsforslag .
<P>
Endelig er der problemet med det prjudicielle sprgsml .
Det skal efter min mening i princippet ikke tages op til fornyet overvejelse , men man kan betvivle formen .
Drligt affattede prjudicielle sprgsml kan modvirke mlstningen , som er at afklare fllesskabsretten .
Jeg foreslr derfor , at EU-Domstolen p ny overvejer , hvordan denne procedure virker .
Endvidere mener jeg at for bedre at kunne forst teksten i betragtning G , som lyder sledes : " der henviser til , at det primrt er de nationale domstole , som skal anvende fllesskabsretten " , vil det vre at foretrkke at sige " som skal kontrollere anvendelsen af fllesskabsretten " .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om forbindelserne med de offentlige myndigheder , som skal behandle de nye EF-normer .
Den nuvrende situation i forbindelse med opbygningen af Europa bygger p subsidiaritetsprincippet .
Jeg er imod ndringsforslag 3 p grund af dette ngleprincip .
Det forekommer mig ikke hensigtsmssigt at oprette en europisk forvaltningsret .
<P>
Til sidst kan jeg konkludere , at det alligevel str fast , at formlet med et kontrolsystem er at straffe den manglende gennemfrelse af fllesskabsretten .
Jeg kan i den forbindelse understrege vigtigheden af proceduren i artikel 228 , stk . 2 , i EF-traktaten .
Det er en ny procedure , som uden tvivl har en afskrkkende virkning , og Kommissionen burde for fremtiden vre mindre tilbageholdende med at anvende den .
Ved at stemme for dette beslutningsforslag sender vi sledes et positivt signal , nemlig et signal fra et Europa-Parlament , der lytter til borgerne .
<SPEAKER ID=55 NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg er enig med ordfreren i hendes ngstelse over , at en betnkning af denne art , som vi mener er s vigtig p grund af kravet om overholdelse af fllesskabsretten , diskuteres en fredag og sidst p dagen , nr de tal , som ordfreren har fremlagt , tydeligt viser , at medlemsstaterne ikke opfylder fllesskabsretten , og betnkningen gr i retning af at inddrage ndringsforslag , der skal f medlemsstaterne til at opfylde den .
Det faktum , at der er 1101 bningsskrivelser , 675 begrundede udtalelser og 123 sgsml anlagt ved Domstolen , viser tydeligt de vanskeligheder , der er med at f opfyldt fllesskabsretten .
<P>
Jeg vil hovedsageligt beskftige mig med forslaget fra Udvalget for Andragender . Det drejer sig om nogle ndringsforslag , som er underskrevet af alle grupper i Udvalget for Andragender .
Jeg vil i den forbindelse sige , at konklusionerne fra Udvalget for Andragender p grund af de nisser , der sommetider er p spil her i huset , ikke var inddraget i ordfrerens betnkning .
For mig er det , som om Udvalget for Andragender er lidt af en fattig sster i Parlamentet , og ved afslutningen p den foregende valgperiode forsgte man faktisk at nedlgge det .
Det er imidlertid efter min mening et af de vigtigste udvalg i Parlamentet , for det har en direkte og konkret kontakt med de europiske borgere , isr hvad angr miljsprgsml .
Ordfreren siger , at mere end 25 % af klagerne drejer sig om milj , fri bevgelighed , borgernes sociale rettigheder og markedet .
Jeg mener , at disse emner er grundlggende for den europiske opbygning , og stigningen i det antal andragender , der indgives hvert r , afspejler borgernes interesse for , at fllesskabsretten overholdes .
<P>
I visse tilflde og i forbindelse med miljsprgsml - som jeg behandler , mere fordi jeg er medlem af Miljudvalget - er borgergrupper , beboerforeninger og lign. mere bekymrede for , om fllesskabsretten overholdes end myndighederne selv , som det fremgr af de klager , som vi hver dag behandler i Udvalget for Andragender .
Derfor anmoder jeg om , at de to ndringsforslag fra Udvalget for Andragender vedtages , og de er hverken mere eller mindre end et udtryk for de overvejelser , som Udvalget for Andragender har i forbindelse med arbejdet med borgernes klager .
<P>
Der er en betydelig forsinkelse mellem behandlingen af borgerens klage , som nogle gange krver et , to eller tre r , og afgrelsen fra Udvalget for Andragender eller Europa-Kommissionen .
I disse ndringsforslag anmodes der grundlggende om , at de processer forkortes , for i modsat fald vil borgernes tillid til de europiske institutioners effektivitet blive svkket alvorligt .
I disse to ndringsforslag anmodes der bl.a. ogs om , at den europiske forvaltningsret p en eller anden mde harmoniseres , s der kan ske en lige behandling af alle Unionens borgere .
<P>
Der kunne siges meget mere , hr. formand , om karakteren og betydningen af Udvalget for Andragender , men vi har ikke mere tid , og derfor anmoder jeg medlemmerne om , at vi her i dag bliver enige om at vedtage de ndringsforslag , som er udtryk for holdningen i Udvalget for Andragender .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , jeg m tilslutte mig fru Grossettes beklagelse . Hvis vi nsker at opbygge Europa , skal vi have et retssamarbejde , og den opmrksomhed , vi viser nu - hvor vi stter en s vigtig betnkning p dagsordenen fredag morgen - bestyrker os bestemt ikke i troen p , at vi fr et sdant .
<P>
Der er en stor filosof fra mit land , som siger , at et samfund kun regnes for at vre et samfund i den almindelige opfattelse , sfremt det er i stand til at opstille nogle regler , der overholdes af dets medlemmer .
Der er ingen tvivl om , at Det Europiske Fllesskab tidligere var - og at Unionen i dag er - en institutionsform af et fantastisk historisk omfang , hvor vi har opstillet nogle regler - som medlemsstaterne og borgere overholder - men nr det glder gennemfrelsen af og undersgelsen af gennemfrelsen af fllesskabsrettens bestemmelser , kan Parlamentet ikke unddrage sig sin egen retmssige opgave , men skal faktisk ogs give denne gennemfrelse en saltvandsindsprjtning , for vi har gjort en stor indsats , og vi gr en stor indsats , men efter min mening er der stadig meget , der skal gres .
Vi m konstatere , at der er en lang rkke mangler med hensyn til ensartetheden p det indre marked , og der er ikke mindst en lang rkke mangler med hensyn til udviklingen af Europas retssystem .
<P>
Vi kan med tilfredshed konstatere , at 95 % af Fllesskabets direktiver er blevet gennemfrt i medlemsstaterne , men dette er ikke tilstrkkeligt , nr den ukorrekte gennemfrelse af fllesskabsretten i hjere grad skyldes forvaltningernes drlige praksis , end den skyldes en manglende implementering .
Derfor er det efter min mening ndvendigt , at man - ligesom Retsudvalget understreger - gr en effektiv indsats , nr det glder medlemsstaternes forvaltninger .
Dette er ikke mindst ndvendigt , fordi dem , der er i kontakt med loven og retssystemet , ofte ikke har et perfekt kendskab til fllesskabsrettens bestemmelser .
<P>
Som det anmodes om i betnkningen , er det sledes hensigtsmssigt , at retsmedarbejdere og dommere er srligt opmrksomme p de bestemmelser , vi vedtager .
Jeg har indgivet nogle ndringsforslag til min kollega Grossettes glimrende arbejde i Retsudvalget , da jeg var bekymret for , at den juridiske beskyttelse af de borgere , vi reprsenterer , ikke skulle vre tilstrkkeligt anerkendt og harmoniseret i de enkelte medlemsstater .
Klagerne til Kommissionen og Parlamentet i den forbindelse burde ikke alene give os stof til eftertanke , men ogs vkke vores bekymring .
En anden ting , der bekymrer os , er , at domstolene i nogle medlemsstater nsten ikke rejser prjudicielle sprgsml i henhold til traktatens artikel 234 . Medlemmerne af Kommissionen br give deres tjenestregrene til opgave at undersge rsagerne hertil .
<P>
Endelig m vi ikke undervurdere de konomiske og praktiske vanskeligheder , som borgerne stder p , nr de indbringer sager for EU-domstole .
Jeg sprger derfor mig selv , om det ikke ville vre hensigtmssigt hurtigst muligt at vedtage et lovgivningsinitiativ for at lette adgangen til disse domstole konomisk set , eventuelt ved at oprette en stttefond .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="EL" NAME="Koukiadis">
Hr. formand , Kommissionens rapport om kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten er en af de vigtigste tekster , fordi den afdkker den virkelige situation i EU , og mske burde vi bruge flere mder p den end blot fredagens mde .
<P>
Ordfreren fru Grossette fremkommer i sin srdeles velafbalancerede betnkning med en rkke rammende bemrkninger , som burde vre genstand for nrmere undersgelser .
De to tekster opstiller p rigtig vis gennemfrelsen af fllesskabsretten i tre dimensioner , nemlig en manglende indfrelse af fllesskabsretten , en uforenelighed mellem indfrelsesforanstaltningerne og indholdet af fllesskabsretten samt mden for gennemfrelsen .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om den manglende indfrelse , er forsinkelserne fortsat betydelige , isr inden for visse omrder . Jeg vil blandt dem nvne det sociale omrde , som jeg med sorg ser , Kommissionens rapport kun vier ganske f linjer , mens de tilsvarende sprgsml sttes i forbindelse med det sociale sammenhold .
Der er mange grunde til den manglende indfrelse , og de skal undersges .
Samtidig er det p tide , at vi udtnker forskellige politiske midler til at formindske forsinkelserne .
Sledes kunne man forestille sig , at der i hvert land p hjeste politiske plan bliver udnvnt et samlet organ , som str til ansvar over for EU , for at der sker en plidelig og rigtig indfrelse af fllesskabsretten .
<P>
Man kunne ogs sige , at ethvert land , som fr formandsposten , rettidigt og offentligt skal erklre , i hvor hj grad deres land har rettet sig efter fllesskabsretten , og at det ikke er logisk , at man har det politiske ansvar for at forvalte de politiske sprgsml , hvis man ikke er konsekvent over for dens forpligtelser .
Det ville mske ogs vre nyttigt , hvis man fr hvert topmde offentligt skulle meddele , hvor meget hvert land havde tilpasset sig .
Fr i tiden havde forsmmelighederne i indfrelsen af fllesskabsretten ikke de flger , som de har i et samlet , konomisk omrde , hvor det er ubegribeligt , hvis der ikke p samme tidspunkt bliver indfrt en samlet og flles juridisk orden .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om mden for gennemfrelsen af fllesskabsretten har det frst og fremmest forbindelse med lovgivningssystemet , svel det nationale som EU ' s , og med definitionerne fra Udvalget for Andragender og Den Europiske Ombudsmand .
De to grundlggende problemer , som har forbindelse med det lovgivende system , er p den ene side den mange gange uberettigede , prjudicielle rekurs over for Den Europiske Domstol eller den drligt forberedte rekurs , sdan som ogs fru lvarez nvner , og p den anden side undladelse af rekurs i kritiske sprgsml .
Til trods for deres tilsyneladende forskel har de to problemer samme rsag , nemlig at de nationale dommere ikke er tilstrkkeligt fortrolige med fllesskabsretten .
<P>
Der skal indledes en bred kampagne i den retning .
Det er ndvendigt at prsentere den for medlemsstaterne , s de kan forest en gradvis efteruddannelse af alle dommerne . For de gamle dommere skal det vre en forudstning for , at de kan blive forfremmet til hjere grader , mens det for de nyuddannede skal vre en forudstning for , at de kan blive optaget i standen .
<P>
De eksisterende programmer Grotius og Falcone er overhalet af udviklingen .
<P>
Til sidst vil jeg gerne fortlle lidt om de punkter , hvor Udvalget for Andragender skal spille en vigtig rolle for at forbedre gennemfrelsesniveauet af fllesskabsretten .
Udvalget er et knudepunkt i forholdet mellem den europiske borger , Europa-Parlamentet og Kommissionen .
Det er en grundlggende forudstning for i praksis at dkke de forsmmelser , der har vret med gennemfrelsen af fllesskabsretten , at dette udvalg bliver opgraderet .
Jeg gr ind for fru lvarez ' forslag , som virkelig er en begyndelse til udformningen af en europisk , administrativ fllesskabsret .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , p min gruppes vegne har jeg den fornjelse at hilse fru Grossettes betnkning velkommen .
Jeg vil i srdeleshed gerne understrege en bestemmelse , som hun nvnte i sit eget indlg . I betragtning ( e ) str der , at her umiddelbart forud for flere udvidelser efter hinanden m de nuvrende medlemsstaters adfrd med hensyn til anvendelsen af fllesskabslovgivningen vre eksemplarisk .
Og det er rigtigt .
Vi ved desvrre , at det ikke altid er tilfldet .
Jeg har i lighed med andre ved mere end n lejlighed her i Europa-Parlamentet nvnt det chokerende tilflde med lektorerne i fremmedsprog i Italien , som frste gang fik en dom til deres fordel for 11 r siden .
Italiens lovgivning er endnu ikke blevet bragt i overensstemmelse med den , sledes at deres rettigheder tilgodeses .
<P>
Vi bliver prvet ud fra vores vilje til at gre noget for enkeltindividet , borgeren , som sger sin ret under fllesskabslovgivningen .
Ingen rettigheder er vigtigere end dem , der er rettet mod diskrimination og sttter fri bevgelighed .
Hvis vi ikke opfylder dem , svigter vi os selv i forhold til vores ml .
<P>
Jeg har modtaget foruroligende breve i denne uge fra flere forskellige kilder i Tyskland , der tyder p , at et lignende problem er ved at opst dr med hensyn til selvstndige lrere i fremmedsprog , som arbejder dr , hvor loven anvendes med tilbagevirkende kraft af hensyn til statens bekvemmelighed , men med benbar uretfrdighed over for lrerne som resultat .
Det vil jeg flge op , og det bliver mske ndvendigt , at vi ser p det igen .
Jeg anfrer simpelthen disse to eksempler for at understrege vigtigheden af fru Grossettes betnkning og for personligt at takke hende for hendes egen indgriben i det frstnvnte tilflde , som jeg er sikker p vil fremme lsningen af problemet .
<P>
Jeg undskylder , at jeg ikke kan blive , til debatten er forbi , p grund af transportproblemer herfra og til Edinburgh , men jeg er meget glad for at have kunnet vre med indtil nu .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Mathieu">
Hr. formand , mine kre kolleger , denne fllesskabsret , som vi er med til at udarbejde , giver det alvorlige problemer at gennemfre i medlemsstaterne .
<P>
De europiske borgere har anvendt denne sidste udvej til at give udtryk for deres vrede og indignation over for den omvltning , ja endog delggelse af deres dagligliv , som bureaukraterne har forrsaget , ud fra et forml , vi af og til ikke forstr , og udfordringer , der ikke berettiger det .
<P>
Selv om denne betnkning skulle give de folkevalgte , som vi jo er , lejlighed til at gre status over de talrige tekster , vi stemmer om , og drage en lre heraf for fremtiden , begrnser vi os til at anvende en fremgangsmde af typen kontrol / straf .
Dette styrede og overregulerede Europa er bestemt ikke det Europa , vores respektive medborgere nsker .
<P>
Den mde , denne betnkning er blevet vedtaget p , er oprrende .
Ordfreren fra Retsudvalget har udvist en dyb ringeagt over for Udvalget for Andragender , idet han ikke engang har anset det for hensigtsmssigt at stte konklusionerne til afstemning .
I gr udviste plenarforsamlingen den samme ringeagt ved at se bort fra udtalelsen fra Retsudvalget om Maaten-betnkningen .
Jeg er bange for , at Kommissionen som en afsmittende virkning heraf ikke vil ofre den tekst , vi skal til at stemme om i en nsten tom sal , meget mere opmrksomhed .
<P>
I stedet for unyttige ndringsforslag vil jeg hellere have svar p flgende sprgsml .
Statistikken for 1998 viser , at antallet af begrundede udtalelser er fordoblet , sagerne om ikke-overensstemmelse eller forkert anvendelse , der er anlagt sager om ved Domstolen , er steget med mere end 50 % , klagerne med 18 % og bningsskrivelserne med 12 % .
P nuvrende stade er dette ikke bevis for en effektiv kontrol , men for , at der findes et overvldende antal tekster , som , idet de overlades til dommernes vurdering , udstter de nationale parlamenter , der udtrykker folkets nske p en legitim og demokratisk mde , for trusler om at blive idmt bder .
<P>
Mener Kommissionen og vores ordfrer ikke , at det vil vre hensigtsmssigt at begrnse antallet af tekster og srlig at ndre dem , der jensynligt rejser vsentlige politiske , juridiske og praktiske sprgsml , der ikke fremtrder med den samme selvflgelighed eller skarphed p det tidspunkt , hvor de udarbejdes , eller foretrkker de at fortstte med at straffe medlemsstaterne ved at gre vores medborgere til de egentlige ofre ?
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , fru ordfrer , jeg vil gerne komme med tre bemrkninger til betnkningen " Kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten " ud fra den betragtning , at en korrekt gennemfrelse af fllesskabsretten ikke kun er et sprgsml om en matematisk vurdering af gennemfrelsen , men ogs om en evaluering af foranstaltningerne ud fra aspektet om en effektiv gennemfrelse .
<P>
For det frste vil jeg gerne sige vedrrende rets- og vrdisamfundet , at retssamfundet og vrdisamfundet efter min mening ikke er i modstrid med hinanden , men derimod betinger hinanden .
Den , der bryder loven , krnker vrdierne .
Og den , der krnker vrdierne , kan be- og fordmmes p grundlag af loven .
De vil forst , at jeg i denne forbindelse siger ud fra et strigsk synspunkt , at de 14 EU-medlemslande har overtrdt EU-lovgivningen , folkeretten og FN ' s charter over for strig , handlet i modstrid med de europiske fdres nd og dermed tilfjet vrdisamfundet skade .
Og jeg opfordrer Dem derfor til at gre skaden god igen .
<P>
For det andet vil jeg gerne sige med hensyn til Kommissionen som traktatens vogter , at Kommissionen i denne forbindelse afgav en erklring den 1. februar 2000 om , at den fortsat vil varetage sine forpligtelser som traktatens vogter .
Og den har sagt til strig , at den i denne forbindelse vil flge situationen opmrksomt i tt kontakt med regeringerne i medlemsstaterne , mens den opretholder sine arbejdsforbindelser til de strigske myndigheder .
<P>
Jeg vil gerne fastholde , at Kommissionen som traktatens vogter har fulgt situationen opmrksomt siden den 1. februar 2000 og hidtil ikke har fundet grund til kritik , hvorfor det str klart , at rets- og vrdisamfundet ikke krnkes i strig .
<P>
Min tredje bemrkning lyder som flger : Jeg begik en fejl i gr !
Det vil jeg gerne sige afslutningsvis .
Jeg kritiserede mine socialdemokratiske kolleger fra strig p grund af deres modstningsfyldte afstemningsadfrd og pstod , at de undlod at stemme til slut under afstemningen om Feira-beslutningen .
Det er ikke korrekt , de stemte for .
Det ndrer ikke noget ved min kritik af det strigske socialdemokratis dobbeltmoral , der ogs kom til udtryk i gr gennem deres afstemningsadfrd .
Men jeg m indrmme , at jeg har beget denne fejl .
<P>
Der ville heller ikke g skr af De 14 , hvis de i al offentlighed bekendte den fejl , de uretmssigt begik i Feira den 31. januar 2000 over for en medlemsstat , og korrigerede den .
<SPEAKER ID=61 NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , jeg vil benytte en del af min taletid til p vegne af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked og i min egenskab af formand for det at imdeg visse pstande om vores syn p andre udvalgs udtalelser .
<P>
Hr. formand , jeg giver ordfreren fuldstndig ret . Disse ndringsforslag hrer ikke hjemme her , selv om de er meget interessante .
For det frste bekrfter de det , som jeg har kmpet for , nemlig at der skal vre en virkelig forvaltningsret p hele dette omrde . Men dette er en betnkning om noget andet .
Og det samme kan siges om det andet ndringsforslag fra Udvalget for Andragender , hvori der tales om en interinstitutionel aftale , og som indeholder en opfordring til Rdet og Kommissionen .
Vi skal stemme om disse ndringsforslag , men i en anden betnkning .
<P>
Lad mig nu , hr. formand , g over til at tale om fru Grossettes betnkning . For at give udtryk for , hvor meget jeg har vrdsat hendes arbejde og hendes holdning , kan jeg blot sige , at jeg kun har forelagt et ndringsforslag , og det har vret i samarbejde med hende .
Og de , der kender mig , ved , at jeg ikke holder mig tilbage fra at korrigere , nr jeg ikke kan lide en tekst , og isr ikke , nr det drejer sig om et emne , der optager mig s meget , og som jeg lgger s stor vgt p .
<P>
Der er et punkt , som jeg hber , at fru Grossette vil nvne ved afstemningen - og jeg vil desvrre ikke vre til stede , det siger jeg med det samme . I afsnit G er der en egentlig fejl .
Der skulle have stet , at det primrt er domstolene , som skal kontrollere gennemfrelsen af fllesskabsretten . Derudover mener jeg , at det er en fuldkommen , prcis og meget vigtig betnkning .
<P>
Jeg har nogle bemrkninger til fru Grossettes betnkning .
Hvad angr anvendelsesomrdet , skal det overvejes at udvide det ikke bare til afsnit IV , alts ikke bare til videreudvikling af artikel 65 , men muligvis lngere og mske med henblik p oprettelsen af dette borgernes Europa skabe en bro , der knytter borgerne sammen med det , der har indflydelse p dem og grnser op til fllesskabsretten , herunder unionstraktaten .
<P>
Hr. kommissr , til nste r nsker vi en beretning , der er mere afbalanceret og fyldestgrende .
Som fru Grossette har sagt , er denne beretning meget fyldestgrende og afbalanceret p nogle omrder , og p andre er den det ikke .
<P>
Og dernst er budskabet her , at det at gennemfre fllesskabsretten betyder virkelig at gennemfre den , at vores fllesskab er et retsfllesskab , at Europa vil vre et retssamfund eller ikke vil vre , og at overvgningen af fllesskabsretten er af strste vigtighed .
<P>
Endelig har jeg en enkelt , kort bemrkning vedrrende betydningen af overtrdelsesprocedurerne . Jeg vil ligesom andre talere fr mig gre opmrksom p denne reform , som muligvis nskes gennemfrt , og som vi alle er enige om .
Disse overtrdelsesprocedurers funktion skal forbedres , men uden at der rres ved den mindste mulighed for , at borgerne stter sig i direkte forbindelse med Kommissionen , som i den sidste ende er det , der mindsker afstanden .
Vi taler alle sammen om , at borgerne skal bringes nrmere til institutionerne . Det er en mde .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , jeg vil gerne takke fru Grossette for hendes betnkning .
Jeg er enig med hende : Der er ikke noget vigtigere at bruge tid p at drfte her i Europa-Parlamentet .
Fr Romerrigets fald var det almindeligt at tage det kejserlige dekret frem , rulle den store rulle i purpur og guld op , lse den og f den kopieret og distribueret - uden at nogen tog mindste notits af det .
Der er ikke nogen sikrere vej til at bringe Unionen til fald og oplsning end at udstede love , som medlemsstaterne ikke srger for at f overholdt .
<P>
En ting , som ikke kom frem under drftelserne , var den strre brug , men kunne gre af arbejdet her i Europa-Parlamentet , srlig sprgetiden , for at henlede Kommissionens opmrksomhed p de problemer , der opstr i hele Unionen , og drfte dem med den .
Parlamentsmedlemmernes opmrksomhed bliver i stigende grad henledt p disse ting .
<P>
I gamle dage boede jeg i et grnseomrde , hvor retten til fri bevgelighed for varer og tjenesteydelser ikke bliver overholdt , og jeg fandt det meget tilfredsstillende at rejse sprgsmlet direkte over for Kommissionen .
Dengang havde Europa-Parlamentet ikke samme magt og prestige som i dag .
S i stedet for at reducere arbejdstiden her i Europa-Parlamentet burde vi bruge lidt mere tid p at undersge de tilflde , hvor Den Europiske Union ikke fr gennemfrt sine bestemmelser .
<P>
Der er nogle omrder , som folk , srlig forretningsfolk , er meget fortrolige med , ssom det indre marked .
Men der er andre omrder , hvor der hersker megen forvirring .
Jeg var til en konference i sidste uge .
Nogen ppegede , at vi har brug for 100 millioner vandrende arbejdstagere i Europa i de nste 25 r , hvis vi skal opretholde den konomiske vkst og leve op til vores sociale forpligtelser .
Hvis det sker , vil der komme megen bevgelse af personer .
Hvis Den Europiske Union og medlemsstaterne lige fra begyndelsen gr det klart , at disse mennesker har samme rettigheder , at de betingelser , hvorunder de fr indrejsetilladelse , er flles betingelser , og at de kan flytte , hvorhen i Unionen de vil , efter at de er kommet ind , vil borgerne vre net halvvejs hen imod en accept af situationen , og s kan vi forebygge en masse af de vanskeligheder med vandrende arbejdstagere , som allerede er ved at vise sig .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Bolkestein">
Hr. formand , jeg vil gerne takke hr . McCartin for at have sammenlignet Den Europiske Union og Romerriget .
En sdan sammenligning frer heldigvis til , at Kommissionen kommer til at indtage senatets rolle , og den ophjer hr . Prodi til romersk kejser .
<P>
Hr. formand , beretningen om kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten , som forelgges i dag , er den 16. beretning p dette omrde .
Dermed imdekommes Parlamentets anmodning i beslutning af 9. februar 1983 .
Denne beretning indeholder Kommissionens rlige status med hensyn til kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten . Det er en af Kommissionens vigtigste opgaver .
<P>
Kommissionen tilstrber hele tiden at forbedre tempoet og effektiviteten samt gennemskueligheden af sine arbejdsmetoder p dette omrde .
Den betnkning , som er udarbejdet af fru Grossette for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked , som jeg i denne forbindelse vil takke mange gange , indeholder i den forbindelse mange konklusioner og forslag .
<P>
Tillad mig at kommentere de vigtige punkter . For det frste vil jeg p vegne af Kommissionen komplimentere Parlamentet for , at det modtog den for nylig indfrte reform i forbindelse med behandlingen af klager fra borgerne s positivt .
Endvidere konstaterer Kommissionen til sin tilfredshed , at der i den forelagte betnkning peges p , at dens tjenester gr en indstats for en bedre uddannelse i fllesskabsretten af jurister i medlemsstaterne .
<P>
Jeg gr opmrksom p , at betnkningen omfatter en anmodning til Kommissionen om at gre en strre indsats for gennemskueligheden , nr det glder undersgelsen af krnkelsessager .
Jeg kan forsikre Dem , at denne indsats fortsttes og intensiveres , hvor det er muligt , det vil sige under hensyn til bestemmelserne i traktaterne og i enkelte tilflde med de heraf flgende begrnsninger isr i forbindelse med fortroligheden .
<P>
Endvidere fremgr det efter min mening af det stadigt stigende antal pressemeddelelser fra Kommissionen , 334 i 1998 , hvor hver meddelelse omfatter mere end n sag , at Kommissionen er villig til en gennemskuelighed , som rkker langt videre end sagsgerens naturlige og vigtige nske om information om den videre behandling af hans klage .
Offentliggrelsen af en pressemeddelelse er i mellemtiden blevet rutine , nr Kommissionen beslutter at rette en begrundet udtalelse til en medlemsstat eller at g til Domstolen .
<P>
P dette omrde sikrer de nylige initiativer fra Kommissionen om borgerinformation , ssom " Europa direkte " , ogs mere gennemskuelighed .
I deres omgang med de sagsgende parter er Kommissionens tjenester srlig opmrksom p overholdelsen af fortroligheden .
Fortrolighed med hensyn til sagsgerens identitet er altid udgangspunktet , medmindre denne udtrykkeligt anmoder om offentliggrelse af sit navn .
<P>
Vedrrende behandlingen af de klager , som Kommissionen modtager , forsikrer jeg Dem endnu en gang , at Kommissionen ikke har til hensigt at tillgge den mindre betydning . Det understreger jeg , fordi flere af de tilstedevrende medlemmer har anmodet om mere opmrksomhed vedrrende dette sprgsml .
Af den 16. beretning fremgr det klart , at disse klager er uundvrlige for Kommissionens tjenester ved opsporingen af krnkelser . P dette omrde tilstrber Kommissionen en todelt mlstning .
<P>
For det frste at forkorte den i nogle tilflde stadigvk alt for lange undersgelse af sagerne .
For det andet at gre den nationale retspraksis mere tilgngelig for de europiske borgere , eftersom kun denne retspraksis kan genoprette den af borgerne lidte skade .
<P>
Betydningen af de foranstaltninger , som Kommissionen for nylig meddelte Parlamentet , inden for rammerne af oversigten over fremskridt med hensyn til oprettelsen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed , bliver klar p denne baggrund .
Kommissionen strber efter at begrnse antallet af overtrdelser ved kilden og forbedrer derfor hele tiden sine procedurer for kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten .
<P>
Forskellige typer af foranstaltninger kan bidrage til at opn dette resultat .
Frst skal der ske en forbedring af den i medfr af artikel 234 i EF-traktaten fastsatte procedure om det prjudicielle problem .
I den forbindelse har Kommissionen allerede fremsat konkrete forslag inden for rammerne af sit bidrag til regeringskonferencen .
En ndring af artikel 234 i den frnvnte traktat har flgende forml .
<P>
For det frste at give de nationale dommere ansvar som dem , der skal gennemfre fllesskabsretten .
For det andet at anmode de nationale retsinstanser , der ikke afsiger domme i sidste instans , om , at de i tilflde af prjudicielle henvisninger begrunder , hvorfor de er i tvivl om fortolkningen af de flles regler .
For det tredje at forpligte alle nationale retsinstanser til at rdfre sig med Domstolen , nr en sdan instans har til hensigt ikke at gennemfre fllesskabsretlige bestemmelser p grund af formodet ugyldighed .
<P>
Endvidere tilstrber Kommissionen en mere mlrettet gennemfrelse af de flles regler i medlemsstaterne ved hjlp af en mere systematisk kontrol med implementeringsforanstaltningerne af de flles direktiver .
<P>

Endvidere vil Kommissionens tjenester , nr de har bedre kontakt med de nationale myndigheder , vre bedre i stand til at opspore og standse overtrdelser s tidligt som muligt .

<P>
Til sidst to bemrkninger .
Med hensyn til muligheden for at tage anvendelsen af den anden og tredje sjle i betnkningen i betragtning peger jeg endnu en gang p , at vi inden for rammerne af disse sjler ikke rder over et instrument , som kan sammenlignes med de i artikel 226 i EF-traktaten fastsatte krnkelsesprocedurer .
Med hensyn til de internationale aftaler : Nr der er tale om krnkelser , er disse indeholdt i den rlige beretning .
<P>
Endelig glder Kommissionen sig over Parlamentets sttte ved udfrelsen af denne komplicerede opgave , nemlig kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten .
Under overholdelse af traktaterne vil Kommissionen overveje behovet for forbedringer i forbindelse med en lbende analyse- og forbedringsproces af krnkelsesprocedurerne .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="ES" NAME="Gonzlez lvarez">
Hr. formand , jeg beklager , at fru Palacio er get , men jeg skal sl til lyd for konklusionerne fra Udvalget for Andragender .
I mit indlg talte jeg af hensyn til mine kolleger om nisserne , men de stakkels nisser har ikke skylden .
Fru Palacio gjorde det helt klart , at Retsudvalget ikke havde nogen som helst intentioner om at inddrage konklusionerne fra Udvalget for Andragender .
<P>
Beviset p , at de konklusioner blev vedtaget enstemmigt , er , at de er underskrevet af formanden for Udvalget for Andragender , et andet medlem af Udvalget for Andragender fra Gruppen for Det Europiske Folkeparti , to medlemmer af Den Socialdemokratiske Gruppe og mig selv som ordfrer for udtalelsen .
Efter min mening er det absolut ndvendigt , at en betnkning om opfyldelsen af fllesskabsretten indeholder konklusionerne fra Udvalget for Andragender , da dette udvalg samarbejder og bidrager strkt til , at medlemsstaterne gennemfrer fllesskabsretten .
Derfor anmoder jeg om , at der stemmes for ndringsforslag 2 og 3 .
<SPEAKER ID=65 NAME="Grossette">
Hr. formand , jeg nsker ikke , at der skal vre problemer mellem Retsudvalget og Udvalget for Andragender .
Imidlertid er hovedtrkkene i det , Udvalget for Andragender har givet udtryk for , gengivet i teksten til den betnkning , jeg har udarbejdet .
Vi er blot ikke enige i deres ndringsforslag , som fru Palacio har forklaret , fordi de ikke skal indsttes dr .
Hvis De gennemgr betnkningen grundigt , vil De se , at hovedtrkkene i Deres konklusioner er medtaget .
<SPEAKER ID=66 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Vi gr nu over til afstemning .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , min gruppe afstod fra at stemme om Grossette-betnkningen , fordi blandt generelle , meget acceptable betragtninger om gennemfrelsen af fllesskabsretten indeholder beslutningsforslaget et afsnit , vi ikke kan acceptere .
Det drejer sig om punkt 11 , som opfordrer Kommissionen til , og jeg citerer : " at vre mindre tilbageholdende med anvendelsen af proceduren for tvangsbder i henhold til EF-traktatens artikel 228 , stk . 2 , tredje afsnit " .
<P>
Denne artikel giver EU-Domstolen mulighed for at idmme en medlemsstat , som af en eller anden grund ikke anvender fllesskabsretten som nsket , tvangsbder eller bder p et undertiden meget hjt belb .
Vi mener imidlertid , at det juridiske problem ikke er s enkelt , og at det er overdrevent at idmme medlemsstaterne sdanne straffe .
Der kan faktisk vre uoverensstemmelser mellem fllesskabsretten og den nationale ret , som er helt legitime .
Der kan f.eks. vre tale om en uoverensstemmelse , som ville fremkomme som flge af en afgrelse ved kvalificeret flertal i Rdet - og De ved , at der kommer flere af den slags afgrelser - eller en uoverensstemmelse , der ville fremkomme mellem en national forfatning og fllesskabsretten , eller endelig en uoverensstemmelse , der ville fremkomme mellem fllesskabsretten og en lov , der p en velovervejet mde er blevet vedtaget af befolkningen i en medlemsstat .
<P>
Disse uoverensstemmelser er meget alvorlige . De er ikke blevet lst , og derfor mener vi , at eksistensen af denne artikel 228 , som blev indfrt i Maastricht-traktaten , i hj grad er angribelig .
Jeg vil srligt gre opmrksom p , at Frankrig i dag kan risikere at blive idmt meget store tvangsbder i forbindelse med loven af 1998 , f.eks. for de jagtperioder , der er i modstrid med fllesskabsretten , eller i tilfldet med importforbuddet mod engelsk oksekd , eller i forbindelse med den konflikt , der er ved at opst , hr. formand , om patent p menneskets gener , som et EU-direktiv giver tilladelse til , men som er i modstrid med fransk lov .
Af disse grunde kan vi absolut ikke godtage denne betnkning .
Det er et sprgsml om respekt for den nationale suvernitet .
<SPEAKER ID=68 NAME="Grossette">
Jeg glder mig over , at beslutningsforslaget i betnkningen om kontrollen med gennemfrelsen af fllesskabsretten i 1998 blev vedtaget p plenarmdet i Strasbourg . Det er udarbejdet for Retsudvalget , og jeg er ordfrer for det .
<P>
Europa-Parlamentet sender sledes et positivt signal til de europiske borgere , som har ret til at forvente , at fllesskabsretten giver et godt beskyttelsesniveau .
Parlamentet har sledes vist sin rvgenhed over for de vanskeligheder med at gennemfre den , som findes i flere medlemsstater og p adskillige aktivitetsomrder .
Det har gjort opmrksom p vigtigheden af overtrdelsesproceduren , som ikke m gres til genstand for en hensigtsmssighedsreform fra Kommissionens side .
Det har understreget den plads , som det prjudicielle sprgsml indtager i EU-systemet , og ndvendigheden af at forbedre uddannelsen i fllesskabsret i medlemsstaterne .
<P>
Selv om ingen kan tnkes at betvivle vigtigheden af andragenderne , har jeg ikke nsket at flge ndringsforslagene fra medlemmerne af Udvalget for Andragender , og srlig ikke forslaget om at oprette en " europisk forvaltningsret " .
Den nuvrende status for opbygningen af Europa og subsidiaritetsprincippet skal tages i betragtning .
Jeg understreger imidlertid , at det er planen at opfordre Kommissionen til at styrke dens forbindelser med de nationale myndigheder , nr der opstr et problem , for at lse det for fremtiden .
<P>
Helheden i det sledes vedtagne beslutningsforslag gr i retning af en strre gennemsigtighed og effektivitet til fordel for EU-borgerne .
<SPEAKER ID=69 NAME="Formanden">
Protokollen for dette mde forelgges Parlamentet til godkendelse i begyndelsen af nste mdeperiode , hvis ingen gr indsigelse .
<CHAPTER ID=6>
Afbrydelse af sessionen
<SPEAKER ID=70 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session for afbrudt .
<P>
( Mdet hvet kl . 12.00 )
