<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 LANGUAGE="NL" NAME="Buitenweg">
Fru formand , den strigske politolog og professor Anton Pelinka er blevet stillet for retten p grund af en udtalelse om hr . Haider .
Hr . Pelinka var medlem af bestyrelsen for Det Europiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad i Wien .
Iflge traktatforpligtelserne skulle han stttes af den strigske regering . Men til trods for gentagne anmodninger har han fet utilfredsstillende intern sttte .
I en pressemeddelelse siger hr . Schssel , at traktatforpligtelserne i lyset af erfaringerne er alt for hje .
Hr . Pelinka er trdt af , fordi han ikke fler sig stttet af regeringen , og han er blevet erstattet med et medlem af et af regeringspartierne
<P>
Jeg ved , at formanden altid har gjort en stor indstats i kampen mod racisme og fremmedhad .
Jeg var til stede , da hun holdt sin tale i Wien ved bningen af centeret .
Vi har ogs et ansvar med hensyn til de europiske institutioners virken .
Mit sprgsml er , om De er villig til at skrive et brev eller kontakte den strigske regering for at udtrykke Deres bekymring over begrnsningen af ytringsfriheden og gre regeringen opmrksom p dens forpligtelser , som den ikke ensidigt kan komme uden om .
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Tak , fru Buitenweg .
Vi vil meget nje flge de begivenheder , De netop har berettet for os .
<SPEAKER ID=3 LANGUAGE="NL" NAME="van der Laan">
Fru formand , Parlamentet vedtog i gr med et demokratisk flertal ikke at holde mde om fredagen i Strasbourg .
De udsendte derefter en pressemeddelelse , hvori De siger , at det beklager De .
Det har De naturligvis lov til .
Alle har deres personlige og politiske ansvar .
Det er imidlertid lidt forvirrende , nr formanden for Parlamentet beklager en demokratisk beslutning truffet af Parlamentet under Parlamentets officielle brevhoved med en henvisning til Parlamentets tjenester .
Jeg anmoder Dem om ikke at skabe forvirring , hvis De vil tage Deres personlige ansvar over for Deres vlgere , det forstr vi alle , men De bedes gre det p Deres eget brevpapir .
<SPEAKER ID=4 NAME="Formanden">
Fru van der Laan , De vil sikkert vre enig med mig i , at selv nr man er blevet betroet embedet som formand for Europa-Parlamentet , er vi stadig frie politikere .
Jeg udtrykte mig rent personligt .
Jeg sagde , at jeg personligt beklagede dette afstemningsresultat , at jeg forstod de praktiske grunde , der havde frt frem til det , og at jeg siden hen sammen med Formandskonferencen ville se p , hvordan vi bedst flger op p afstemningen i Parlamentets interesse .
Jeg mener ikke , jeg har overskredet mine befjelser .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="IT" NAME="Mauro">
Fru formand , jeg vil gerne fortlle om en ubehagelig oplevelse , som jeg har vret ude for , og som efter min mening gr ud over parlamentsmedlemmernes vrdighed .
<P>
Tirsdag aften rejste jeg til Polen for at deltage i en international konference .
Ved grnseovergangen i Grlitz var det tyske grnsepoliti - sdan som det kan forekomme - usikker p min identitet .
For at fjerne denne usikkerhed og rette op p situationen viste jeg dem derfor min passrseddel fra Europa-Parlamentet .
Og s var det , at det tyske politi - der kaldte denne passrseddel for et fantasidokument - tilbageholdt mig i otte timer , indtil de fik de ndvendige oplysninger og efter adskillige forhandlinger .
Jeg tilbragte otte timer i et rum , hvor jeg blev holdt under opsyn , og jeg mtte ikke telefonere .
<P>
Det var kun takket vre de polske myndigheders mellemkomst - og de har i vrigt anerkendt dette dokuments gyldighed , hvilket giver mig store forventninger til udvidelsen - at jeg kunne fortstte min rejse .
Jeg vil senere fremsende en skriftlig og mere detaljeret redegrelse , men jeg beder Dem om allerede nu at gre de tyske myndigheder opmrksomme p dette problem .
Man skal ved grnseovergangene vre klar over , at dette dokument eksisterer , og at det har et forml .
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Hr . Mauro , det , De dr har vret ude for , er helt igennem forkasteligt .
Jeg vil bede Dem s hurtigt som muligt at sende mig et notat , s jeg kan kontakte de pgldende myndigheder .
Det er s meget mere forkasteligt , nr der p dette dokument , p dette pas , ordret str , at det skal anerkendes af myndighederne i Den Europiske Unions lande .
Det er virkelig helt forkasteligt .
Vi vil prve at stte en stopper for den slags .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , problemet med dette pas er , at der ikke er nogen , der kender det !
Vi bruger det nsten heller ikke .
Derfor br De efter min mening endnu en gang gre myndighederne opmrksom p , at dette pas har gyldighed i EU .
I gr fortalte fru Karamanou , at hun ville rejse til Amerika p det . Det kan hun selvflgelig ikke !
P passet str der helt tydeligt : " Glder kun i Den Europiske Union .
" Men mske skulle man for at forhindre den slags gre de tyske myndigheder og myndighederne i andre lande opmrksom p , at det er gyldigt !
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Fru Pack har helt ret .
Hvis vi vil undg at den slags sker igen , skal der faktisk et pdagogisk betonet initiativ til , s alle og enhver ved , hvad der tales om .
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=9 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelser , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , jeg vil ndig have , at Parlamentets medlemmer tror , at jeg ikke har nogen humoristisk sans .
I gr omtalte jeg en mand eller kvinde , der stod uden for mdesalen kldt ud som en pakke cigaretter .
Men jeg var ude i et alvorligt rinde , og mske blev der taget lidt for let p det i gr .
<P>
Jeg har et brev fra Dem , fru formand , dateret den 6. april , hvoraf det fremgr , at Kvstorkollegiet har besluttet , at omrdet omkring mdesalene i Bruxelles og Strasbourg skal betragtes som en neutral zone , hvor demonstrationer , udstillinger eller lignende aktiviteter , der har til forml at pvirke medlemmerne , ikke vil blive tolereret .
De sagde dernst , at De ville undersge , hvordan man kunne undg , at dette gentog sig .
Jeg hber , at De og Kvstorkollegiet vil tage dette alvorligt , da noget sdant anfgter medlemmernes ret til at komme til Parlamentet og stemme frit i de sprgsml , som deres vlgere har sendt dem hertil for at diskutere .
1.000 arbejdspladser i min valgkreds er nu i farezonen som flge af de beslutninger , der blev taget her i gr .
<SPEAKER ID=11 NAME="Formanden">
Hr . Perry , jeg kan forsikre Dem , at kvstorerne og jeg tager dette meget alvorligt , og at vi vil srge for , at det ikke gentager sig .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<CHAPTER ID=2>
Det Europiske Rd den 19.-20. juni 2000
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om :
<P>
redegrelser fra Rdet og Kommissionen - Forberedelse af Det Europiske Rd i Santa Maria da Feira , 19-20. juni 2000 , samt om situationen i Mellemsten .
<P>
mundtlig foresprgsel ( B5-0492 / 2000 ) til Rdet af Napolitano for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Det Europiske Rd i Feira .
<P>
mundtlig foresprgsel ( B5-0493 / 2000 ) til Kommissionen af Napolitano for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender om Det Europiske Rd i Feira .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="PT" NAME="Gama">
Fru formand , rede medlemmer , jeg takker Europa-Parlamentet for denne anledning .
Det er det tredje besg , som formanden for EU ' s Ministerrd aflgger i plenarforsamlingen i dette halvr , hvilket endnu en gang muliggr en direkte dialog med denne institution .
Det portugisiske formandskab har hele tiden tilstrbt et ligefremt , bent og konstruktivt forhold til Europa-Parlamentet , svel med plenarforsamlingen som med Parlamentets udvalg .
Det er i denne nd , at formandskabet indfinder sig i plenarforsamlingen for at fremlgge sit syn p , hvad Det Europiske Rd i Feira vil bringe .
<P>
Tillad mig en frste henvisning til programmet , sdan som det tegner sig nu .
Den 19. om formiddagen vil det vanlige mde sted finde med formanden for Europa-Parlamentet , hvorp vil flge et mde med Roman Herzog , formanden for den arbejdsgruppe , der har fet til opgave at redigere udkastet til EU ' s charter om grundlggende rettigheder .
Der er naturligt nok ikke tale om et besluttende mde , da charteret endnu er under udarbejdelse som flge af den procedure , der er valgt , men om en udveksling af informationer , der forekommer os pkrvet i denne fase , s Roman Herzog dels kan informere stats- og regeringscheferne om , hvordan arbejdet med udarbejdelsen af charteret skrider frem , dels f et indtryk af , hvorledes de forskellige stats- og regeringschefer ser p dette sprgsml .
Det bliver dog ikke et besluttende mde , sledes som det jo ikke kan blive . Det drejer sig frst og fremmest om at udveksle informationer .
<P>
Der vil derp vre et arbejdsmde straks efter , med deltagelse af finansministrene , hvor der skal behandles emner med forbindelse til Det Ekstraordinre Europiske Rd i Lissabon og de konomiske og finansielle sprgsml .
Frokosten vil dreje sig om regeringskonferencen og srlig om former for tttere samarbejde .
Her skal Rdet oplyse , om konferencen er kommet videre i denne sag .
Et mde om eftermiddagen vil dreje sig om punkter vedrrende Unionens udvidelse , den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik og EU ' s forhold udadtil .
Jeg vil gerne nvne , at formandskabet har sendt en invitation til Sydafrikas prsident , Thabo Mbeki , om at slutte sig til os p det tidspunkt og deltage i drftelsen af forholdet mellem EU og Afrika og politiske sprgsml af interesse for det omrde .
Vi er srlig glade for , at prsident Thabo Mbeki har taget imod invitationen p grund af Sydafrikas store betydning i regionen og for EU og dens medlemsstater .
<P>
Den 20 . , dagen efter , vil , som det er blevet tradition , komme til at dreje sig om gennemgangen af formandskabets udkast til konklusioner .
Rdet bliver en anledning til at gre status over de fremskridt , der er sket i lbet af dette halvr p de omrder , som vi tillgger srlig vgt .
P denne mde sger vi at bne vejen for en fortsat uddybning af den europiske integration , s vi lettest muligt kan lse de mange sprgsml , som i den nrmeste tid kommer til at st p den europiske dagsorden .
<P>
Da der ikke er plads til udtmmende at beskrive alle de punkter , der skal behandles i Feira , vil jeg gerne trkke nogle emner frem , der for os har prioritet , og som vi giver srlig opmrksomhed .
<P>
Regeringskonferencen kommer for i Rdet via formandskabets rapport .
Denne rapport er frdig og blev i gr formelt overrakt formanden for Europa-Parlamentet og er i dag alment tilgngelig p alle sprogene via Internettet .
Parlamentet har som bekendt med stor interesse og medvirken fulgt regeringskonferencens arbejde , og det br fremhves , at dets deltagelse udgr et kvalitativt skridt fremad i forhold til alle de foregende regeringskonferencer om reform af Fllesskabets institutioner og traktater .
<P>
Formandskabets rapport bestr af to dele .
Den frste behandler de fremskridt , der er sket indtil nu , og redegr for de tendenser , som diskussionerne viser , og den anden indeholder en rkke forslag , oversigter og figurer , der skal illustrere de valg , som regeringskonferencen str over for i det kommende halvr .
Jeg pointerer , at vi p baggrund af det mandat , som vi fik under formandskabet i Helsinki , og efter at have vret i kontakt med medlemsstaterne vil anbefale , at sprgsmlet om tttere samarbejde medtages p konferencens dagsorden .
Jeg er overbevist om , at vi p basis af det arbejde , der allerede er udfrt , under det franske formandskab vil kunne afslutte konferencen inden rets udgang , sledes som planlagt .
<P>
Hvad angr udviklingen i den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik tror jeg , at jeg ud fra den rapport , som vi forelgger Det Europiske Rd , kan sige , at der er sket betydelige fremskridt .
Jeg vil gerne srligt fremhve oprettelsen og igangsttelsen af nye politisk-militre og civile krisestyringsorganer for frste gang i EU ' s historie ligesom vedtagelsen af de retlige bestemmelser for relationerne mellem Unionen og NATO og mellem Unionen og tredjestater samt ogs beslutningen om , hvor alle disse organer skal placeres , hvad angr bygninger og installationer .
Vi har ogs forsgt at udnytte det forhold , at vi p n gang har haft formandskabet i EU og Vestunionen , hvilket har betydet en afklaring af Vestunionens rolle , og at dennes kapacitet og ordninger nu kan benyttes af EU .
<P>
Vi er nu kommet ind i en ny fase i dette projekt , hvor der skal ske forberedelse af konferencen om opstilling af styrker , p engelsk benvnt Capability Commitment Conference , der skal finde sted til november med henblik p opstilling og ansvarsfordeling med hensyn til styrker og materiel , s vi som planlagt kan opfylde vores prioriterede styrkeml , vores , ogs p engelsk , headline goal .
P Rdet ( almindelige anliggender ) blev disse dokumenter i gr vedtaget efter afstemning .
<P>
Hvad angr udvidelsen , kan jeg sige , at formandskabet har gennemfrt igangsttelsen af forhandlingerne med den skaldte Helsinki-Gruppe , og at der , som vi i gr kunne konstatere p ministerniveau , allerede er afsluttet flere kapitler , ogs med denne Helsinki-Gruppe , den seneste gruppe .
Vi er derudover kommet videre med den foregende gruppe , Luxembourg-Gruppen , hvor alle kapitler - selvflgelig undtagen kapitlet " Institutioner " - allerede er bnet med denne gruppe .
<P>
Rdet i Feira vil ganske givet bekrfte vores beslutning om ikke at slkke p forhandlingstempoet , fordi vi jo str fast p principperne om at se udvidelsen som EU ' s store historiske udfordring .
I denne forbindelse vil jeg gerne nvne , at vi for Luxembourg-Gruppens vedkommende overtog 16 kapitler , hvor vi har lukket de 10 og bnet de 6 , og at vi med hensyn til Helsinki-Gruppen har bnet 10 og lukket 8 .
I forhold til Tyrkiet , som vi ogs har givet fuldt status af ansgerland , har vi vedtaget rammeforordningen og tiltrdelsespartnerskabet ligesom en flles finansieringsramme , og vi har afholdt det frste associeringsrd med henblik p en grundig forberedelse af screeningen .
<P>
Hvad angr udvidelsesforhandlingerne , er der , da vi i gr og i forgrs gennemfrte 12 p hinanden flgende tiltrdelsesregeringskonferencer med de 12 ansgere , lukket flgende forhandlingskapitler : 16 med Cypern , 13 med Estland og Tjekkiet , 12 med Slovenien , 11 med Ungarn og Polen , 7 med Malta , 6 med Slovakiet , 5 med Rumnien , Letland og Litauen og 4 med Bulgarien .
De rede medlemmer fr sledes her ikke blot et interessant indblik i disse sagers udvikling , men ogs et vist indtryk af , hvordan ansgerlandene forholder sig under forhandlingsprocessen , og det har jo stor betydning .
<P>
P grsdagens regeringskonferencer meddelte det kommende formandskab ogs allerede sin tidsplan for arbejdet p dette omrde , s denne historiske udfordring for Unionen klart og utvetydigt kan blive taget op p grundlag af de vedtagne principper , og s der ikke breder sig en frustration hos ansgerlandene angende vores hensigter .
<P>
Et andet punkt p dagsordenen for Det Europiske Rd i Feira er opflgning p Det Europiske Rd i Lissabon , hvor jeg peger p , at der skal ske fremlggelse af tekster vedrrende de store retningslinjer for medlemsstaternes konomiske politik , aktionsplanen for Europa 2002 om et informationssamfund for alle , fremskridtet i gennemfrelsen af aktionsplanen for finansielle tjenester og vedtagelsen af det europiske charter om de sm virksomheder .
Hele social- og beskftigelsespolitikken er selvflgelig fortsat genstand for stats- og regeringschefernes vurdering .
<P>
For de konomiske og finansielle sprgsmls vedkommende m jeg fremhve formaliseringen af Grkenlands optagelse i eurosamarbejdet , hvor det slutter sig til de 11 , der allerede har indledt Den konomiske og Monetre Unions tredje fase .
Der vil endvidere blive fremlagt en rapport om fremskridtene p skatteomrdet .
Som bekendt foregr der p dette felt intense kontakter via det informationsnetvrk , som den portugisiske finansminister har oprettet , og der skal den 18. og 19. ogs vre et mde i KOFIN i forbindelse med Det Europiske Rd , hvorfor der er hb om , at der bde inden og p mdet kan arbejdes positivt frem mod at finde en lsning , som virkelig eftersprges for dette omrde og for Europas trovrdighed som finansmarked .
<P>
To ord om forholdet udadtil . Jeg tror , at det br fremhves , at det portugisiske formandskab har vret kendetegnet af en indsats med hensyn til forvaltningen af de nye institutioner , som er blevet oprettet gennem Amsterdam-traktaten , der ogs frst for nylig er trdt i kraft .
Jeg vil her gerne udtrykke min taknemmelighed over for det bne , opmrksomme og hengivne samarbejde , som vi hele tiden har haft med Rdets generalsekretr og hjtstende reprsentant , Javier Solana , og med den ansvarlige kommissr p dette omrde , Christopher Patten .
De muligheder , der er i denne nye model for Unionens reprsentation udadtil , er betragtelige , og jeg tror , at man med rette kan hvde , at disse frste mneder har demonstreret dette .
<P>
I Feira vil jeg ogs nvne vedtagelsen af en flles strategi for Middelhavsomrdet som et meget vigtigt skridt fremad .
I denne strategi kan indfjes ikke blot hele kapitlet vedrrende Barcelona-processens klassiske omrde , men ogs etableringen af et st bne metoder , som p et passende tidspunkt , nr der er opstet en situation prget af fred , ligeledes kan bringe hele det mellemstlige omrde inden for denne strategi .
Jeg fremhver ogs den rapport , som er udarbejdet af Rdets og Kommissionens generalsekretr om det vestlige Balkan , hvor vores kollektive indsats giver opmuntrende resultater , vedtagelsen af aktionsplanen for det nordiske omrde og rapporten om gennemfrelsen af den flles strategi over for Rusland .
Vi har alts her en rkke vsentlige punkter p vores udenrigspolitiske dagsorden .
<P>
I denne prsentation har jeg ikke forsgt at give et fuldstndigt panorama over Det Europiske Rd i Feira , men jeg str naturligvis til rdighed for de rede medlemmer til en videre udveksling af synspunkter ud fra de sprgsml og de iagttagelser , som De mtte have .

Jeg har fremhvet , at Det Europiske Rd denne gang har en ganske omfattende dagsorden som flge af en rkke forskelligartede mlstninger , der alle er grundlggende og afgrende , inden for de europiske prioriteringsomrder : reformen af institutionerne , udvidelsen , opflgning p konklusionerne fra Det Europiske Rd i Lissabon , nu gennem en prcis og detaljeret aktionsplan , samt selvflgelig de forskellige punkter p den udenrigspolitiske dagsorden , som vi har vret optaget af .
<P>
Vi vil p Det Europiske Rd i Feira f anledning til at trffe beslutninger af betydning for det konomisk-finansielle omrde og vedtage en sikkerheds- og forsvarspolitisk pakke p det udenrigspolitiske omrde , med en militr og en civil komponent , som vil markere ganske vsentligt ikke blot EU ' s fremtid , men allerede nutiden , eftersom det er et felt , hvor der er gjort gode fremskridt , som begynder at blive synlige , og som helt givet ikke kun vil pvirke den europiske dagsorden , men ogs den internationale .
<SPEAKER ID=14 NAME="Napolitano">
Fru formand , jeg vil gerne takke Dem for den mulighed , De har givet mig for p dette sted at tilfje en redegrelse for de mundtlige foresprgsler , som Udvalget om Konstitutionelle Anliggender har fremsat .
<P>
Formandskabet har allerede udarbejdet og offentliggjort rapporten om regeringskonferencen .
Vi hber , at formandskabet ved sin fremlggelse af denne rapport p Rdet i Feira vil tage hjde for foresprgslerne fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og naturligvis for de synspunkter , som reprsentanterne for de politiske grupper giver udtryk for her til morgen .
<P>
Det vigtigste punkt i foresprgslerne fra det udvalg , som jeg er formand for , er , at man ikke m njes med at registrere de overensstemmelser og uoverensstemmelser , der hidtil har vret ved regeringskonferencens forhandlingsbord , men at man skal vre bevidst om omfanget af de udfordringer og risici , der skal tages op p konferencen .
Det glder den europiske konstruktions fremtid , det glder EU-institutionernes styrke og bredygtighed i forbindelse med den efterhnden konkrete og nrt forestende udvidelse med 12 lande mere , og det glder forholdet til borgerne og disses samtykke og sttte .
<P>
Vi henviste i vores foresprgsler til ministeren Fischers indsats .
Denne indsats og den indsats , man har foretaget fr og siden - blandt de seneste bidrag kan jeg nvne Wolfgang Schubles meget dramatiske indsats - burde have medvirket til at give alle en fornemmelse af det ansvar , der i jeblikket ligger hos vores institutioner , og som i srdeleshed ligger hos de 15 medlemsstaters regeringer , nr det glder regeringskonferencens afslutning .
<P>
Vi ved naturligvis godt , at alle sprgsmlene om Unionens fremtid ikke vil kunne lses p regeringskonferencen , men det er ndvendigt , at man i Nice skaber de institutionelle forudstninger for en ny fase i EU ' s eksistens .
<P>
I vores mundtlige foresprgsel til Kommissionen bad vi om en redegrelse for den indsats , Kommissionen agter at gre for at omstrukturere traktaterne , og hvad angr en nytnkning inden for forvaltningssprgsmlene . Det er punkter , som navnlig Kommissionen allerede har udtalt sig om .
I vores mundtlige foresprgsel til Rdet bad vi om en redegrelse for charteret om grundlggende rettigheder og dets medtagelse i traktaterne .
<P>
Til sidst vil jeg gerne tilfje , at det er vigtigt at stte det styrkede samarbejde p regeringskonferencens dagsorden - og vi er meget glade for den indsats , det portugisiske formandskab har gjort i den forbindelse - men efter vores mening br dagsordenen ikke kun udvides til at omfatte dette emne . Den br nemlig ogs tage ordentligt hjde for alle de andre punkter , som Parlamentet foreslog i sin beslutning af 13. april .
Dette er en alvorlig grund til bekymring , ikke mindst for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender . Efter vores opfattelse er det ogs en alvorlig grund til bekymring , at det portugisiske formandskab i de seneste fire mneder er stdt p store vanskeligheder med at finde nogle tilfredsstillende lsninger p de tre skaldte resterende punkter fra Amsterdam , navnlig p det ulste sprgsml om afstemninger med kvalificeret flertal .
Vi forlader os p , at vi nu fr besvaret vores sprgsml .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Fru formand , efter formanden for Rdet , minister Gama , og efter at have srget for at lytte til udvalgsformand Napolitano , som isr henvendte sig til Kommissionen , vil jeg nu give Dem Kommissionens opfattelse forud for dette vigtige Europiske Rd i Feira , dog ikke uden frst at overbringe Dem en personlig undskyldning fra formand Prodi , p hvis vegne jeg her udtaler mig .
<P>
Som man har sagt , er topmdet i Feira vigtigt p et tidspunkt , som er meget vanskeligt for den europiske integrationsproces , og mine frste ord skal vre , at Kommissionen forventer , at dette Europiske Rd giver den politiske tilskyndelse til processen med Unionens tilpasning forud for dens store udvidelse .
<P>
Dette Rd skal trffe vigtige beslutninger p mange omrder , som jeg med Deres tilladelse gerne vil nvne her , ikke mindst for at sikre opflgningen af det ekstraordinre Europiske Rd i Lissabon .
<P>
Blandt de prioriteter for Det Europiske Rd , som Kommissionen vil fremme , vil jeg nvne tre .
Frst og fremmest den , som udvalgsformand Napolitano og De selv , hr. minister , nvnte , nemlig en virkelig reform af institutionerne allerede nu .
Derefter kommer naturligvis de udenrigspolitiske relationer , som skal udvikles , og endelig , som tredje prioritet , en egentlig europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
Kommissionen gr strkt ind for , og det er ogs det mindste , man kan forvente sig af den , en effektiv og hurtig opflgning p Det Europiske Rd i Lissabon .
<P>
Frste prioritet er alts en virkelig reform af institutionerne , allerede nu igangsat af det portugisiske formandskab .
Dynamikken fra forhandlingerne i forbindelse med regeringskonferencen er sat i gang , og gruppen af reprsentanter , under ledelse af Francesco Seixas da Costa , har arbejdet godt .
Hvis De ellers giver mig lov , fru formand , vil jeg gerne her , eftersom jeg samvittighedsfuldt deltager i denne gruppes arbejde , aflgge vidnesbyrd om , hvor aktivt Deres to reprsentanter , Elmar Brok og professor Tsatsos , p Deres vegne tager del i dette arbejde .
<P>
Mine damer og herrer , Det Europiske Rd i Feira br stte os i stand til , p grundlag af formandskabets rapport , som nu foreligger , at affotografere de allerede opnede fremskridt , og jeg udtrykker det nske , at der bliver tale om et voluntaristisk fotografi , som vi har lov at hbe det efter at have hrt minister Gama .
Jeg drmmer i srdeleshed om fremskridt inden for det , der efter min opfattelse er det vigtigste punkt i forhandlingen , nemlig udvidelsen af antallet af sprgsml , som kan afgres med kvalificeret flertal , og udvidelsen af den flles beslutningsprocedure .
Blandt alle de emner , der ikke blev behandlet i Amsterdam , grundet manglende politisk mod eller vilje p det tidspunkt , er dette utvivlsomt det mest flsomme , og det er prcis p dette punkt , man vil kunne forebygge og formindske den reelle risiko for , at beslutningsprocesen blokeres i en udvidet Union .
<P>
Rdet i Feira br ligeledes bne topmdets dagsorden for styrkede former for samarbejde , sdan som Kommissionen og Parlamentet efter tur har nsket det , med henblik p for fremtiden at lette adgangen til den slags tttere indbyrdes samarbejder , og lg mrke til , at jeg sagde samarbejder i flertal .
Det er ogs for os et vsentligt punkt .
<P>
Ud over disse bemrkninger , og som svar p formand Napolitanos henvendelse , vil jeg gerne sige flgende til Dem : Mine damer og herrer , tvivl ikke p , at Kommissionen for alvor agter at fastholde den ambition , der er ndvendig for dette topmde , for at det skal lykkes i Nice , og ikke blot for at konkludere i Nice , for at lykkes og at konkludere er to forskellige ting .
<P>
I den debat , der i dag er i frd med at udvikle sig , om Den Europiske Unions fremtid og forml , kommer man ikke uden om en frste etape , som gr ud p nu at gre Unionen i stand til at hndtere udvidelsen .
Og jeg vil her gentage , at det er min overbevisning , at denne reform af institutionerne under ingen omstndigheder i vores jne er et pskud til at forsinke udvidelsen , men en forudstning for , at den kan lykkes .
Denne reform er sledes ogs en ufravigelig betingelse for enhver fremtidig videreudvikling af det europiske projekt .
Denne frste etape , denne frste tid , er man ndt til at respektere , vel vidende at der kommer andre .
<P>
Lad mig , blandt de emner , der ligger os p sinde , ligesom de ligger Dem p sinde , nvne sprgsmlet om rationalisering af traktaterne , som vi arbejder p , selv om det endnu ikke er p dagsordenen .
Det udkast til grundlov , som Firenze-instituttet p vores opfordring har fremlagt , beviser for mig at se denne velses juridiske gennemfrlighed .
Kommissionen vil den 5. juli udtale sig om denne undersgelse og vedtage en meddelelse om rationaliseringen af traktaterne .
Rent personligt tror jeg , der uden tvivl er brug for mere tid , end vi har til rdighed fra nu af og til Nice-topmdet for at behandle dette sprgsml serist og tilbundsgende .
Men som De s rigtigt sagde , fru formand , s er vi ndt til i det mindste at tage hul p det , allersenest i Nice .
Vi synes , det ville vre godt og nyttigt allerede nu at diskutere det og bestemme sig for , hvilken metode man vil flge for at bevge tingene i den retning .
Rdet kunne sledes udtale sig om , hvordan man skal g i gang med denne velse efter Nice-topmdet , eventuelt i tilknytning til et andet vanskeligt sprgsml , som vi fortsat mener br behandles i Nice , men som vi ikke er sikre p bliver det , nemlig sprgsmlet om indarbejdelsen af chartret om de grundlggende rettigheder i traktaterne .
<P>
De kommer , hr . Napolitano , ind p den rapport , som formand Prodi har varslet , om regeringsfrelse .
Det er et andet punkt .
Inden udgangen af denne mned vil Kommissionen prcisere de temaer , den nsker at tage op med henblik p en bedre organisering af decentraliseringen af befjelser inden for Unionen , en styrkelse af sammenhngen mellem dens forskellige politikker og en strre og mere rimelig inddragelse af borgerne .
P dette stadium er det sledes for tidligt for mig , det siger jeg Dem ligeud , at udtale mig om det njagtige indhold af denne hvidbog , men det er helt klart , at samtlige forslag og meninger vedrrende disse langsigtede mlstninger for det europiske projekt og deres implikationer for organiseringen af offentlige tiltag i Europa vil blive taget i betragtning i lbet af udarbejdelsesprocessen fra nu af og frem til sommeren 2001 .
<P>
For min del er det mit hb , nu hvor jeg str og taler til Dem her , at denne hvidbog om regeringsfrelse ogs vil bidrage til den velse , som jeg netop omtalte for nogle minutter siden , nemlig rationaliseringen af traktaterne , deres forenkling og , en dag , som jeg hber ikke ligger for langt ude i fremtiden , opbygningen af en grundlggende tekst eller grundlov , som er lselig , og som samler alle rettigheder , vrdier , institutioner og principper i vores flles politikker og sledes langt om lnge tydeliggr Unionens befjelser og mlstninger .
<P>
Det charter om de grundlggende rettigheder , som hr . Gama omtalte , er en politisk udfordring for os alle .
Det er Kommissionens nske at arbejdet i den konvention , som udarbejder dette charter , skal vre afsluttet inden rets udgang .
Det lgger bde Deres reprsentanter , som jeg hermed hilser , og min kollega Antonio Vitorino , stor vgt p .
Dette charter skal sledes skabe en mervrdi ved , uden at pille ved traktatens acquis , systematisk at ordne alle de grundlggende rettigheder , som er garanteret i Unionen , og supplere dem med grundlggende konomiske og sociale rettigheder , som indgr i dette acquis , samt med visse nye , begrnsede rettigheder .
<P>
Det siger sig selv , at nr det drejer sig om dette charters form og prcise status og om forholdet mellem denne nye tekst og de rettigheder , der garanteres af staterne og af Europardet , s vil diskussionerne fortstte , og jeg kan ikke have nogen mening om deres udfald , i hvert fald ikke fr topmdet i Biarritz .
Forsamlingens formand , hr . Herzog , vil gre status over arbejdsgruppens arbejde p Det Europiske Rds mde i Feira , og vi hber , at de efterflgende diskussion vil kunne give denne for Unionens s vigtige proces et nyt skub fremad .
<P>
Jeg vil gerne , fru formand , mine damer og herrer , tale om Kommissionens andet store , hjt prioriterede projekt : udviklingen af vores udenrigspolitiske forbindelser og af en egentlig europisk forsvars- og sikkerhedspolitik .
Det er ogs her , man skal finde Den Europiske Unions politiske dimension .
Men allerfrst vil jeg tale om udvidelsen .
Som rdets formand gjorde opmrksom p , har der siden Helsinki vret frt forhandlinger med alle ansgerlandene .
Under det portugisiske formandskab har man taget fat p de sidste kapitler af forhandlingerne med Luxembourg-Gruppen .
I Feira vil Det Europiske Rd blive orienteret om de opnede fremskridt med udgangspunkt i en rapport fra formandskabet , og det vil ogs opfordre alle ansgerlande til resolut at fortstte deres bestrbelser p at forberede sig til optagelsen .
Selv skal vi forberede os med reformen af institutionerne , og det er ikke s ligetil .
<P>
Nr det er sagt , s br ogs vi selv , i selve Unionen , jeblikkelig g i gang med at forklare os bedre , at informere borgerne i vores lande bedre om denne store udvidelse , der er under forberedelse .
Vi burde drfte fordelene og de ndringer , den medfrer , med dem .
Det er indholdet i et initiativ , som Gnther Verheugen har taget sammen med Dem . Han vil deltage i denne offentlige debat , som vi lgger stor vgt p , fordi vi fornemmer , at der hos borgerne , i alle vores respektive folk , er en flelse af ngstelse , et behov for at forst , en voksende bevidsthed om dette udvidelsessprgsml .
Det er bedre at forebygge end at skulle reparere de eventuelle skader efter en mangelsfuld forklaring eller en udeblevet debat .
<P>
Nr det glder den europiske forsvars- og sikkerhedspolitik , er Kommissionen lykkelig for de beslutninger , der er taget siden Det Europiske Rds mde i Helsinki .
De midlertidige organer er oprettet i Rdet , og udarbejdelsen af den overordnede kapacitetsmlstning skrider tilfredsstillende frem .
Forsvarsministrene har vret tilknyttet dette arbejde , og i Feira vil Det Europiske Rd f forelagt en delrapport , der , som De sagde , hr. minister , vurderer de fremskridt , der er sket under det portugisiske formandskab og udstikker retningslinjer for det kommende arbejde .
<P>
Kommissionen bidrager aktivt til disse udviklinger , i srdeleshed for s vidt angr den civile kriseforvaltning .
I denne forbindelse har Chris Patten for nylig prsenteret Rdet for et forslag til forordning , som opretter et apparat til hurtig reaktion .
Kommissionen har ligeledes foretaget et dybtgende stykke arbejde med at revidere sin egen organisation og sine procedurer p det udenrigpolitiske omrde med det forml at tilpasse dem til disse nye udfordringer .
Jeg vil gerne fremhve hele komplementariteten i Kommissionens arbejde i forhold til de samlede bevgelser i den europiske forsvars- og sikkerhedspolitik .
Mlet er naturligvis kohrens , og institutionerne m arbejde sammen om at opn den .
<P>
P det udenrigspolitiske omrde vil Det Europiske Rd isr drfte situationen p Vestbalkan og indfrelsen af en flles strategi i forhold til Rusland .
Rdet skal endvidere vedtage den flles strategi for Middelhavsregionen .
For s vidt angr Vestbalkan , vil Kommissionen fortstte med at arbejde sammen med medlemsstaterne og generalsekretr Javier Solana p at opn en tilnrmelse , en virkelig tilnrmelse , mellem de berrte lande og Den Europiske Union ved hjlp af en stabilitets- og associeringsproces .
Hvad Rusland angr , vil Rdet i Feira gre status over Unionens flles strategi i forhold til dette land nogle mneder efter indsttelsen af prsident Putins nye regering og hans hensigtserklring om at fortstte processen med konomiske og politiske reformer .
Tilbage str , mine damer og herrer , hinsides visse positive konomiske og politiske signaler , at situationen i Tjetjenien p nuvrende tidspunkt fortsat berettiger til forsigtighed og vagtsomhed .
<P>
Tillad mig , hvad angr Mellemsten , at omtale to vigtige begivenheder , som i lbet af de sidste uger har vendt op og ned p billedet , s regionen i dag befinder sig i en flsom situation , som imidlertid giver plads for hb .
For det frste glder Kommissionen sig , sammen med hele det internationale samfund , over den israelske regerings beslutning , den 24. maj i r , om at trkke sig ud af Sydlibanon , som krvet i FN ' s Sikkerhedsrds resolutioner nr .
425 og 426 . Vi m hylde staten Israels premierminister , Ehoud Barak , for at have taget denne vanskelige beslutning efter 22 rs besttelse .
Lige nu er det vsentligt , at samtlige involverede parter afholder sig fra enhver voldshandling , bde i selve Libanon og hen over grnserne , og samarbejder med De Forenede Nationers styrker .
Den Europiske Union vil bidrage til genopbygningen af Sydlibanon , s snart betingelserne herfor er til stede .
Kommissionen har allerede afsendt en delegation til omrdet for at vurdere behovet for denne genopbygning .
<P>
I vrigt br Unionen , nu efter prsident Hafez El Assads dd , ogs tilskynde til en gnidningsls politisk overgangsproces i Syrien og til en bestrbelse p konomiske reformer og modernisering af landet . Dette foregr , mine damer og herrer , ved at styrke retsstaten , ved at styrke menneskerettighederne og ved politisk pluralisme .
I en sdan ny , politisk kontekst vil fredsforhandlingerne mellem Syrien og Israel kunne opleve et nyt opsving og fre til en aftale om en varig og retfrdig fred .
<P>
Endelig vil Det Europiske Rd i Feira p sin dagsorden have den flles strategi for Middelhavet , som mange af Dem af gode grunde har stor interesse i .
Denne strategi vil kunne bidrage til ikke blot at forstrke Barcelona-processen med henblik p det kommende topmde mellem europiske lande og middelhavslande i Marseille , men tillige konsolidere Den Europiske Unions bidrag til fredsprocessen .
<P>
Endelig vil jeg , fru formand , mine damer og herrer , omtale den effektive og hurtige opflgning p Det Europiske Rds mde i Lissabon , som ligger Kommissionen strkt p sinde , ligesom det ligger den p sinde , at dette rdsmde bliver ordentligt forberedt .
Vi satte os i Lissabon en meget ambitis mlstning , suppleret med delml og en kalender : at arbejde positivt for en transformation af konomien og af det europiske samfund i lbet af det frstkommende tir .
Og siden da er den europiske konomi uafbrudt blevet bedre .
Vi ser det p arbejdslsheden , som overalt er p vej ned , selv om der stadig er for mange fattigdomslommer blandt medlemsstaterne .
I denne forbedrede kontekst m Kommissionen , Rdet og Parlamentet handle sammen for at gre mlstningerne fra Lissabon til virkelighed ; man m ikke njes med taler og fromme nsker , det skal omsttes i handlinger .
Der er allerede p nuvrende tidspunkt sket fremskridt .
<P>
Sammen med Rdet har vi fremlagt et udkast til handlingsplan for at initiativet eEurope kan blive en realitet allerede i r 2002 .
Feira skal godkende denne plan , og jeg vil her fremhve to ngleelementer i det program , som Erkki Liikanen har fremlagt : for det frste reformen af det regelst , der omgiver kommunikation og elektronisk handel , derefter adgang for alle borgere , og i srdeleshed de unge , til de redskaber og kvalifikationer , der er ndvendige i kommunikationens og informationen ra .
Dette skal isr ske gennem ivrksttelsen af initiativet eUndervisning , som min kollega Viviane Reding netop har fremsat forslag om .
<P>
Som De kan se , mine damer og herrer , gr Kommissionen , dens formand og hver enkelt kommissr sig umage for , som de ogs skal , at levere , hvad Rdet og Parlamentet forventer af dem , og gre det til tiden .
<P>
( FR ) Vi har fremsat forslag om de offentlige markeder , posttjenesterne og virksomhedspolitikken .
Vi vil i nr fremtid fremlgge retningslinjerne vedrrende den nye europiske sociale Agenda med henblik p at imdeg problemerne med social udstdelse , som jeg omtalte for lidt siden , og som stadig er de samme .
Vi har ligeledes bidraget til udarbejdelsen af chartret for de sm virksomheder , som blev omtalt af hr . Gama , og som skal vedtages i Feira .
Gruppen p Hjt Niveau om Social Beskyttelse forbereder sin interimsrapport om modernisering og forbedring af den sociale beskyttelse .
<P>
Om alle disse emner kan jeg sige , at Parlamentet ogs har spillet en stor rolle .
Vi er specielt glade for den hurtige vedtagelse af det nye regelst for elektronisk handel , og vi hber p , vi er sikre p det samme frugtbare samarbejde mellem Parlamentet , Rdet og Kommissionen under hele den lovgivningsmssige procedure , s vi kan gre lige s hurtige fremskridt inden for hver af de andre retninger , som blev udstukket i Lissabon .
<P>
Vi fremstter det nske , at Det Europiske Rd i Feira vil anerkende alle disse reelle fremskridt .
Men Det Europiske Rd br ogs give en ny tilskyndelse til at intensivere disse bestrbelser , isr p de omrder hvor det stadig er ndvendigt med en kortsigtet aktion for at indfri mlene fra Lissabon .
Jeg tnker p snkningen af Internetomkostningerne , p ivrksttelse af handlingsplanen for de finansielle tjenester , p etablering af et europisk omrde for forskning og flles luftrum , og p en get indsats for at forbedre beskftigelsesniveauet , kmpe mod udstdelse og forberede den nye sociale Agenda .
Alt dette forudstter engagement af alle implicerede parter , foruden en politisk igangsttende kraft for at f vedtaget de ndvendige forholdsregler , men det er op til os , mine damer og herrer , nr tiden er inde , at omstte denne politiske vilje til prioriterede udgifter , svel p unionsniveau som i medlemsstaterne .
Ogs her kan Feira mske give et signal i denne retning .
<P>
Jeg er ved at vre ved vejs ende , mine damer og herrer , men ikke uden i telegrafisk stil at omtale tre punkter , som er nvnt p det konomiske og finansielle omrde .
<P>
For det frste det punkt , som Pedro Solbes vil prsentere om de store linjer i den konomiske politik og i den koordinering , der hrer med til den , og som er vsentlig for en bedre ligevgt mellem de to sjler i Den konomiske og Monetre Union .
Vi er overbeviste om , at de hovedlinjer , der sledes er fastlagt , sammen med Luxembourg- , Cardiff- og Klnprocesserne , er helt centrale for et stort skridt fremad imod mlstningerne fra Lissabon .
<P>
Dernst Grkenland , som har gjort en formidabel indsats for konvergens , s vi nu er i stand til , som Kommissionen har foreslet , at udvide eurozonen med dette land .
I Feira br stats- og regeringscheferne sledes flge de anbefalinger , vi vil give dem .
<P>
Endelig er der skattepakken .
Som De ved , er Rdet ikke net til enighed herom , men drftelserne fortstter .
Der skal den 18. juni afholdes et ekstraordinrt mde i KOFIN-Rdet , og vi hber , at det vil bane vejen for en aftale , forudsat alle parter demonstrerer deres gode vilje og nske om at n et resultat .
<P>
Som vi har set det af de mange forskellige indlg , skorter det ikke p vigtige emner , selv om vi br koncentrere opmrksomheden og den politiske energi om de tre vsentlige punkter , som jeg omtalte : reform af institutionerne , udenrigspolitik og FUSP og opflgning af Lissabon-topmdet .
<P>
Mine damer og herrer , et Europisk Rd markerer afslutningen p et formandskab .
Jeg vil p Kommissionens vegne bevidne , hvor aktivt det portugisiske formandskab har vret .
Men et Europisk Rd er ogs resultatet af de anstrengelser , hver enkelt institution har udfoldet .
Jeg er derfor overbevist om , at Det Europiske Rd i Feira , takket vre alles indsats , vil gre det muligt at gre fremskridt inden for alle disse grundlggende emner , at levere bedre svar p de udfordringer , hele Unionen str overfor , at vre i stand til bedre at imdekomme forventningerne fra borgerne i vores 15 lande , men ogs , som jeg var inde p for lidt siden , forventningerne fra borgerne i Mellem- og steuropa , Baltikum og Middelhavsregionen , som snart slutter sig til os .
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Tak , hr . Barnier .
<P>
Jeg har fet forelagt et forslag til proceduren af hr . Klaus Hnsch .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Hnsch">
Fru formand , jeg vil gerne have lov at stille et ganske lille sprgsml til kommissren angende det udtryk , han har fundet , som har gjort et dybt indtryk p mig og moret mig meget , nemlig udtrykket " det voluntaristiske fotografi " .
Der skulle vel ikke vre tale om , at Kommissionen har bidraget srskilt til udviklingen af nye teknologier ?
<SPEAKER ID=18 NAME="Barnier">
Fru formand , det kan man sdan set godt sige , men jeg ville ndig sprre iden inde i en alt for teknologisk definition .
<P>
Som De sikkert forstod , gemte der sig bag dette udtryk frst og fremmest en tak til det portugisiske formandskab , som har arbejdet godt , og som har gjort det muligt for os at foretage en oprensning og en rydning af terrnet .
Det var ndvendigt , lige som det i den rapport , formandskabet netop har udarbejdet , var ndvendigt - ud over et objektivt og klarsynet fotografi af forhandlingens strke og svage sider - at det , uden at lukke nogle dre , kunne foresl , at man gik endnu lngere .
Det har det gjort , isr p et punkt , som hr . Gama var inde p , nemlig det fjerde resterende punkt , og det er mit hb , at man ikke lader det blive ved det , takket vre de tttere indbyrdes samarbejder .
Vi hber ikke bare af det portugisiske formandskab , men af samtlige stats- og regeringschefer , at de med sttte i dette fotografi vil sende en viljebetonet tilskyndelse i trykken med henblik p de seks resterende mneder , s reformen af institutionerne vil lykkes - jeg sagde lykkes - i Nice .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr Barnier , topmdet i Feira i nste uge kan blive et vigtigt topmde , hvis det arbejde , der skal gres p dette mde , bliver gjort fornuftigt .
Europa falder ikke ned fra himlen som en appelsin i turbanen , Europa udformes tvrtimod gennem det daglige - jeg gentager , det daglige - arbejde .
De procedurer for Den Europiske Unions fremtid , som skal vedtages i Feira , er et vigtigt skridt p denne vej .
Derfor hber jeg , at det bliver et vigtigt arbejdstopmde .
<P>
Vi , Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater , har nu , i denne situation i 2000 , to fundamentale ml .
<P>
For det frste br regeringskonferencen afsluttes i Nice til vinter , men ikke for afslutningens egen skyld , men for at n et godt resultat .
Det er det frste krav .
<P>
For det andet fandt den store forandring i Europa sted i rene 1989-90 , fr og efter .
Folkene i Europas midte venter p at kunne trde ind i vores vrdifllesskab .
Det krver , at vi lser vores opgaver , og det krver , at disse lande lser deres opgaver .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem , hr. formand for Rdet , om i Feira at sende et signal om , at dynamikken i tiltrdelsesprocessen ikke bliver stoppet .
Der m ikke opst det indtryk , at folkene i Europas midte ikke er velkomne i vores vrdifllesskab !
Jeg beder Dem helt personligt om at gre alt , hvad De kan , for at der bliver sendt det signal til folkene i Europas midte , at de er velkomne hos os !
<P>
De har talt om , at dagsordenen for regeringskonferencen skal udvides .
Det vil jeg helt klart sttte Dem i - vr fleksibel !
De br ikke njes med at lave en liste over de ting , der skal fjes til , find hellere en formel , som giver mulighed for at fje flere emner til i de kommende mneder .
<P>
Hr. kommissr Barnier talte om flertalsbeslutningen .
Det er det afgrende , den principielle anvendelse af flertalsbeslutninger i Den Europiske Unions Ministerrd med samtidig udvidelse af den flles beslutningsprocedure .
<P>
Jeg vil advare imod , hr. formand for Rdet , at vi - og jeg gr varmt ind for at indfre det intensiverede samarbejde i traktaten - indfrer det styrkede samarbejde i traktaten , men i sidste ende bruger det som alibi og ikke opnr succes med flertalsbeslutningen .
Vi har brug for begge dele , flertalsbeslutningen og det intensiverede samarbejde !
<P>
Vi sttter klart Deres rdsformandskabs overvejelser om at rationalisere traktaten , som det hedder i gruppernes beslutningsforslag , at revidere traktaten med hensyn til dens struktur .
Hr. kommissr Barnier talte om en grundtraktat .
Mske er det ikke muligt at n det hele i dette halvr . Men vi br g denne vej med at lave en grundtraktat og en generel traktat .
Vi m lgge strre vgt p subsidiaritetsprincippet .
Vores gruppe gr ind for , at vi ogs kommer i gang med at afklare , hvad der hrer under Den Europiske Union , hvad der hrer under medlemsstaterne og hvad der hrer under regionerne .
Vi vil kun kunne opretholde eller genvinde tilslutningen til den europiske integrationsproces p de forskellige niveauer , hvis folk ved , hvilket niveau der laver hvad !
Derfor er det afgrende , at vi foretager nogle prioriteringer og ogs kommer i gang med at afgrnse de forskellige kompetencer .
<P>
Der blev talt om den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Jeg sttter bestrbelserne p at gre Europa strkt - det har vi altid stttet - men inden for rammerne af den vestlige alliance , ikke som modstning til vores amerikanske venner , men som supplement og som ligeberettigede partnere .
<P>
Lad mig tilfje endnu en tanke .
Jeg skulle have sagt det fr , men jeg glemte det .
Hvorfor har vi brug for en fleksibel formel for regeringskonferencen ?
I gr talte vi her - De kunne ikke vre til stede , det bebrejder jeg Dem ikke - om en europisk partistatut .
Hvis vi vil supplere traktatens artikel 191 - og Kommissionen vil udarbejde et forslag til regeringskonferencen - s m det vre muligt at behandle det p regeringskonferencen og s til sidst foretage denne tilfjelse til traktaten , hvis vi nsker at komme videre med de europiske partier .
<P>
Lad mig komme med endnu en bemrkning , som jeg siger uden nogen form for polemik , roligt og sagligt , men med stort indre engagement .
Det drejer sig om punkt 8 i gruppernes beslutningsforslag .
Vi opfordrer rdsformandskabet til at vurdere relationerne mellem de 14 medlemsstater og strig , og vi opfordrer rdsformandskabet til sammen med alle involverede parter i Den Europiske Union at udarbejde en metode , som frer til en acceptabel lsning .
Hr. formand for Rdet , alle har nok deres egen opfattelse af det , men dette sprgsml ligger som en skygge over Den Europiske Union .
Vi ved , at tilslutningen til euroen i Danmark op til folkeafstemningen i september er i strk tilbagegang p grund af strigsprgsmlet , fordi det i Danmark opfattes som indblanding i netop sm staters indre anliggender .
<P>
Jeg vil gerne sige til Dem helt personligt , og jeg siger det uden nogen form for polemik , fordi jeg er helt overbevist om det , at hvis ikke vi lser dette sprgsml , s fr vi store problemer !
Derfor beder jeg Dem indtrngende om at tage Dem af det .
I vrigt vil jeg ogs bede Dem om i forbindelse med regeringskonferencen at tage hensyn til Europa-Parlamentets position .
Vi har tillid til Kommissionen . Vores tillid til rdsformandskabet , til Rdet , kan godt blive bedre .
Men vi nsker Dem held og lykke !
Hvis De har succes , er det vores alle sammens succes for vores europiske kontinent !
<SPEAKER ID=20 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , det er ikke et normalt sted at sige , at Den Europiske Union umiddelbart fr rdsmdet i Feira befinder sig i et afgrende jeblik .
Beviset herp er , at der i de seneste mneder er kommet flere og flere udtalelser , som er kommet lige fra statschefer som prsident Ciampi fra Italien , prsident Rau fra Forbundsrepublikken Tyskland til fremtrdende europiske politikere som Helmut Schmidt , Valery Giscard d ' Estaing , Jacques Delors og senest med stor succes fra den tyske udenrigsminister Fischer . De har forbundet debatten om regeringskonferencen med en debat , der har betydning for alle , og som kan samles i sprgsmlet : Quo vadis Europa ?
Jeg tror , det er gavnligt her p trsklen til den strste og mest ambitise udvidelse , som Den Europiske Union har set .
<P>
Denne debat stemmer overens med De Europiske Socialdemokraters Gruppes vilje og ligeledes i sin helhed med Europa-Parlamentets vilje til at opn en ambitis dagsorden for regeringskonferencen .
Og eftersom der her er blevet talt om fotografisk teknologi , kan jeg , som om det drejede sig om en film , sige , at det , der interesserer os , det er at deltage i drejebogen , at vi fr en happy ending , og at vi parlamentarikere ikke bliver statister , vi skal ikke spille biroller , men vre hovedpersoner .
Og i forbindelse med regeringskonferencen er det vigtigt , at prsident Herzog deltager i Det Europiske Rd i Feira .
<P>
Jeg vil sige , at nr man taler om vrdifllesskab - og der har p det seneste vret rig lejlighed til det , som vi s i forbindelse med den nye regeringsdannelse i strig - s skal man krve , at charteret om grundlggende rettigheder bliver klart indskrevet i traktaten for at kunne fuldfre formlet med traktatens artikel 6 og 7 .
Selv om unionstraktaten anerkender det europiske statsborgerskab , s har man ikke hidtil udviklet de individuelle og kollektive , konomiske og sociale rettigheder .
Det er en fuldstndig modstning at have et statsborgerskab uden rettigheder .
Derfor er det bydende ndvendigt , at charteret om grundlggende rettigheder kommer til at udgre en del at traktaten .
Og i denne proces er de politiske partiers statut et middel til ogs at spille en hovedrolle i det europiske spil .
<P>
Jeg kan i forbindelse med Forsamlingen tilfje et yderligere element , og det er , at i udarbejdelsen af charteret , viser Forsamlingen sig at vre en mere gennemsigtig , mere demokratisk og mere ben formel end den klassiske procedure for afholdelse af regeringskonferencer .
Det er en formel for fremtiden , og jeg tror , at vi skal tage den meget serist .
I forbindelse hermed vil jeg tilfje to afgrende punkter .
Det ene er for Europa-Parlamentet , at beslutninger truffet ved kvalificeret flertal flges op af proceduren for flles beslutningstagning , og det andet er , at vi br foretrkke integration frem for det forstrkede samarbejde , for det vi er i gang med , det er at integrere .
<P>
I forbindelse med konomien har vi brug for en strre koordinering af de konomiske , sociale og beskftigelsesmssige politikker .
Vi skal anvende konklusionerne fra Det Europiske Rd i Lissabon , som er positive , og som har opnet en meget bred enighed ogs i Europa-Parlamentet , men dette krver , at vi forger vores evne til konomisk forvaltning .
Hvis vi vil skabe beskftigelse , hvis vi vil forsvare og overholde den sociale dagsorden p et tidspunkt , hvor det europiske lokomotiv er ved at kre strkere og har brug for mere dampkraft , s er det , vi mindst har brug for , at f bremset vores arbejde med en streng pengeforvaltning uden konomisk modvgt .
Og det er et absolut nglepunkt for de kommende mneder .
<P>
Endelig , fru formand , mine damer og herrer , en ganske kort overvejelse : Betnkningen om fremgangen i forbindelse med udvidelsen har vret vigtig , fordi den ser p , hvordan man klarer problemerne , og hvordan man skal holde fast ved denne vilje over for de lande , vi forhandler med .
Jeg tror ogs , det ville vre vigtigt , at Kommissionen i forbindelse med Balkanlandene tager hensyn til , at der er et land , som kan blive til en bro - efter at have vret en barriere - mod Balkanlandene , og det er Kroatien .
Efter den politiske ndring , der er sket , burde Kommissionen intensivere forhandlingerne om associeringsaftalen med Kroatien .
<P>
Og endelig vil jeg sige et par ord om Mellemsten .
Jeg er lige kommet tilbage fra et besg til Syrien og Libanon , og jeg er glad for , at formanden for Kommissionen er der nu .
Jeg er enig i , at den israelske tilbagetrkning fra det sydlige Libanon er meget vigtig , og vi skal sttte Barak , men vi skal ligeledes intensivere vores associeringsforbindelser med Syrien og Libanon .
Der skal vre en aktiv europisk politik , som kan bidrage til at lse det dramatiske problem med de palstinensiske flygtninge . Vi kan aktivt tilfje ider og midler for at opn , at fredsprocessen i Mellemsten tager et afgrende skridt frem , hvilket ogs ville medfre en stre bning og intensivering i Euro-Middelhavsprocessen .
Alle disse elementer er p dagsordenen , og jeg hber , at Det Europiske Rd i Feira kommer et skridt videre .
<SPEAKER ID=21 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Fru formand , jeg vil gerne p Den Liberale Gruppes vegne frst takke det portugisiske formandskab og udtrykke vores anerkendelse af dets vilje til lbende at samarbejde med Parlamentet og dets udvalg og grupper .
Det stter vi meget stor pris p .
Det har fet os til at fle stor anerkendelse for det kolossale arbejde , som dette formandskab har lagt i lsningen af sin opgave .
<P>
Jeg vil ogs gerne gre opmrksom p , at med hensyn til at fortstte ad den vej , der blev skitseret i Lissabon , i Feira og de efterflgende mder i Rdet , europiske topmder og forskellige rdsmder samt i Parlamentet mener vi , at Lissabon-mdet markerer en vigtig ndring , en milepl , med hensyn til udviklingen af den sociokonomiske og politiske reform i Europa .
Den vil modst tidens tand og vedblive at vre et vidnesbyrd om dette formandskabs arbejde .
<P>
Hr. rdsformand , De sagde , at udvidelsen er en historisk udfordring .
Det mener vi ogs i min gruppe .
Vi mener , at en mlestok for bevidstheden om dybden af denne historiske udfordring vil vre landenes appetit p reformer ved regeringskonferencen .
P min gruppes vegne vil jeg sige - og det er ikke det hrdtarbejdende portugisiske formandskabs fejl , men skyldes manglen p kollektiv vilje - at vi beklager , at man stadig ikke har gjort strre fremskridt i nogle af de grundlggende sprgsml .
Jeg nvnte afgrelser med kvalificeret flertal som et eksempel .
I lighed med andre talere nsker jeg at fremhve Parlamentets holdning om , at ndringer i afstemningsproceduren skal kdes sammen med ndringer i lovgivningsproceduren .
Sprgsmlet om flles beslutningstagning er ikke blot et sprgsml om at give Parlamentet gede befjelser .
Det er et sprgsml om at anerkende , her i processen i retning af at gre institutionerne mere effektive , navnlig beslutningsprocessen i Rdet , at der er behov for kontrol og andre foranstaltninger , for ikke blot at skabe get effektivitet , men ogs reprsentativt demokrati .
Det er derfor en appel om kvalitet i det europiske demokrati og ikke blot en appel vedrrende interesserne for Parlamentets medlemmer .
<P>
Vi er parat til at deltage i diskussionen om et tttere samarbejde og bifalder den mde , hvorp vi har fet opfordringen fra en rkke vigtige politiske personligheder uden for Parlamentet .
Men der findes nogle risici : Vi hber , at overvejelserne om en langsigtet reform ikke vil blokere for de ndvendige radikale reformer i den umiddelbare fremtid .
Vi mener , at Monnet-metoden har tjent Unionen ganske godt .
Vi vil gerne overveje ethvert forsg p at ndre den radikalt .
Vi finder det vigtigt , at vi ikke udsender signaler til de eksisterende medlemsstater eller til ansgerlandene om , at nogle blandt os kunne overveje et Europa med frste- og andenklasses borgere med hensyn til statsborgerskab og medlemskab .
<P>
Jeg vil gerne kort nvne sprgsmlet om strig .
Min gruppe vil stte pris p , om Rdet i Feira vil forsge at foretage en evaluering af kvaliteten af forbindelserne mellem De 14 og strig .
Det er vigtigt , at vi som De 15 finder frem til et passende politisk klima , s vi kan gre de ndvendige fremskridt i de kommende mneder .
Vi er ikke restriktive med hensyn til , hvordan dette skal gennemfres .
<P>
Jeg vil tilfje en randbemrkning , som ikke desto mindre er et vigtigt principielt sprgsml .
Prsident Klestil besgte Parlamentet , og jeg havde lejlighed til kort at tale med ham under hans besg .
Jeg bad ham sende mig en kopi af listen over personer og organisationer i det civile samfund i strig , som er blevet udelukket fra forskellige uddannelsesmssige , sociale eller kulturelle begivenheder i Europa .
Det er utleligt .
Uanset det mellemstatslige diplomati er det utleligt , at vi isolerer et lands almindelige borgere .
Fr dette kommer ud af kontrol , vil jeg appellere til , at vi foretager en rolig vurdering af sprgsmlet , evaluerer det og finder en udvej .
Hvis vi her i Parlamentet og i min gruppe p nogen mulig mde kan vre til hjlp , er vi parat til at gre , hvad vi kan .
<SPEAKER ID=22 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Fru formand , i Santa Maria da Feira kan statscheferne imdese en paradoksal situation , da de der kan konstatere , at man i Unionens udvikling uigenkaldelig er p vej vk fra mellemstatslig handlingslogik .
Den vej , mener vi , er meget velkommen .
Vi hilser charteret for grundlggende rettigheder velkommen , og vi nsker , det har et strkt indhold , og at det bliver en del af de grundlggende traktater , der er retslig bindende , og et redskab til en grundlovsproces , hvor borgeren bliver den centrale faktor .
Jeg tror ogs , at mden , som charteret for grundlggende rettigheder udarbejdes p , er radikal ny , og det kan ogs vre en mde , hvorp traktaterne ndres i fremtiden , sledes at de bliver til en gte grundlov .
<P>
Vi mener , at borgernes indflydelse er allermindst i forbindelse med dannelsen af militre institutioner i Den Europiske Union .
Jeg vil p min gruppes vegne udtrykke beklagelse over , at der i den forbindelse knap fres nogen form for offentlig debat , og at ndringerne skrider s hurtigt frem , at det sommetider virker , som om ikke engang alle regeringer fuldt ud har indflydelse p denne proces .
Forholdene mellem Den Europiske Union og NATO intensiveres s hurtigt , at de ikke-allierede lande er i en meget vanskelig situation , til trods for at de gerne fuldt ud vil yde deres indsats til fremme for borgernes sikkerhed .
<P>
Jeg vil gerne sige , at strategien for Middelhavsomrdet er srdeles vigtig .
Jeg var for nylig til FN ' s kvindekonference i New York .
Jeg appellerer til Kommissionen og Rdet om at gre en seris indsats for , at bde kvinders og brns rettigheder tages med i middelhavsstrategien .
Jeg hilser ogs det konkrete handlingsprogram for den nordlige dimension velkommen .
Ved hjlp af det kan vi endelig begynde at lse det enorme , sociokonomiske problem , der f.eks. findes i det nordstlige Rusland .
I det arbejde skal vi huske den nukleare sikkerhed , der udgr et problem for os alle .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , nsten p dato for et r siden bekrftede den massive manglende stemmedeltagelse , som prgede valget til Europa-Parlamentet , at der var en tillidskrise hos borgerne i forhold til de europiske institutioner .
<P>
Jeg kan forestille mig , hr. formand for Rdet , at det , da De forberedte det portugisiske formandskab , l Dem p sinde i den forbindelse at udsende et strkt budskab til offentligheden .
Det er utvivlsomt i den nd , De besluttede at gre Det Europiske Rd i Lissabon til et ekstraordinrt topmde for beskftigelsen .
Og De har rent faktisk relanceret tanken om fuld beskftigelse , understreget betydningen af livslang uddannelse og fastholdt den rigtignok meget betydelige udfordring , der ligger i informationsrevolutionen .
Men i mangel af konkrete mlstninger for jobskabelse , i mangel af engagementer , der kan efterprves p en tidsplan , og i mangel af klare valg af finansiering og af mrkbare fremskridt , nr det glder de sociale aktrers rettigheder til at intervenere , er det eneste , offentligheden erindrer fra dette topmde , d ' herrer Blairs og Aznars varemrke .
<P>
For resten undlod kommissr Bolkestein f.eks. ikke at henvise til , hvad han kaldte en ambition , der blev fastlagt i Lissabon , da han forlangte posttjenesterne bnet for konkurrence , selv om dette indebrer et frontalt sammenstd med fagforeningerne , med mange parlamentsmedlemmer og med flere medlemsstater .
Hvad er der s tilbage af det sociale budskab , De nskede at meddele Europas borgere ?
<P>
Nr jeg siger dette , anklager jeg ikke det portugisiske formandskab .
Jeg tror , det er en udfordring , der glder alle medlemsstater .
Og hvad er der blevet af den anden store id , som skulle genvinde folks tillid , nemlig forsikringen om en politisk ledelse af Europas anliggender , ansigt til ansigt med megavirksomhedernes og markedernes indflydelse ?
Sidste weekend kunne alle flge med i det gribende syn af europiske forretningsfolks topmde i Bruxelles , hvor blomsten af europiske arbejdsgivere var til stede , udvidet med Microsofts ledere .
<P>
Som man ved , sendte Kommissionen ikke blot 11 kommissrer til begivenheden , hvilket er uden fortilflde , men dens formand skal dr have nvnt nogle originale principper af typen , jeg citerer : " lov er lov , men i perioder med forandring skal man undg for prcise regler " .
Hvad mener Rdet som politisk myndighed om denne laisser faire-filosofi ?
Hvis der , som jeg hber det , i Feira lyder stemmer , som tager afstand fra hele dette morads af liberalt vanvid og gr sig til talsmand for virkelige sociale og demokratiske fornyelser , s sl for Guds skyld topmdets vinduer og dre op p vid gab , hr. rdsformand , lad denne dissonans blive hrt i al sin gennemsigtighed og klarhed , og lad den virkelige konfrontation mellem valgmuligheder , som vi savner s forfrdeligt i dag , finde benlyst sted over alt .
Det tror jeg er den bedste tjeneste , man kan gre Europa i dag .
<SPEAKER ID=24 LANGUAGE="PT" NAME="Queir">
Fru formand , hr. minister , kre kolleger , jeg vil gerne begynde med at sige , at Det Europiske Rd i Feira er endnu en anledning til , at vi her i Parlamentet kan udtale os om de forskellige politiske sprgsml , der str p Unionens dagsorden .
Blandt disse vil jeg gerne fremhve fire , hvoraf nogle er blevet omtalt af ministeren , Jaime Gama , andre ikke .
Jeg begynder med strig . Det er velkendt , at vi ikke nrer nogen som helst sympati for politisk ekstremisme , men vi kan ikke andet end fordmme de 14 medlemsstaters ubetimelige indblanding i dannelsen af en regering , der er resultatet af et demokratisk valg , uden at denne regering overhovedet havde begyndt at regere .
Det var en beslutning , der ikke respekterede det strigske folks suverne valg .
Det har ogs vret en ineffektiv beslutning , for imod racisme og fremmedhad kmper man med intellektet og ikke med proklamatoriske foranstaltninger , der alligevel kun vil fremprovokere den reaktion , som man mindst nsker , ud over at tilskynde til antieuropiske flelser , alts at befordre det , som man nsker at bekmpe .
<P>
Det portugisiske formandskab ptog sig rollen som talsmand for medlemsstaterne i februar , efter vores mening forkert , selv om sprgsmlet hele tiden er blevet placeret p det bilaterale plan , om end selvflgelig afstemt mellem de 14 .
Sknt det sledes ikke formelt kan forventes af dette formandskab , at det lser problemet , kan man godt krve af hver enkelt af regeringerne , at de ptager sig deres ansvar .
P denne mde kan man f at vide , hvem der insisterer p , at strig skal forblive isoleret , og hvem der anerkender fejltagelsen og vlger at genoptage de normale forbindelser med landet og derved undgr at opretholde " mure af manglende forstelse " - for nu at bruge et udtryk fra statssekretr Seixas da Costa - mellem Unionens medlemsstater .
<P>
Som det andet punkt vlger jeg regeringskonferencen .
Det portugisiske formandskabs kendemrke burde stte sig igennem i anerkendelsen og forsvaret af den politiske ligevrdighed mellem medlemsstaterne som modsvarer til opretholdelsen af ligevgten mellem store og sm lande og mellem landene og EU .
Det burde ogs fremme deltagelse fra medlemmerne af de nationale parlamenter i den institutionelle reform og i styringen af de europiske anliggender , s borgerne i de enkelte lande kan blive involveret i opbygningen af deres Europa og i udformningen af Fllesskabets beslutningsmetoder p en mere demokratisk og en mere direkte mde .
<P>
Med hensyn til det tttere samarbejde burde formandskabet betone , at princippet om fleksibilitet , som vi sttter , skal modsvares af en garanti om , at ingen medlemsstat p forhnd er udelukket fra at deltage i det , medmindre det ikke selv vil .
<P>
Endelige burde formandskabet i forhold til de sprgsml , som ikke blev lst med Amsterdam-traktaten , sikre reglen om n kommissr pr. medlemsstat i betragtning af , at det er Kommissionen , der har monopol p lovgivningsinitiativet .
Det burde fremhve , at den flles beslutningsret i dag betyder , at der er en dobbelt stemmevgtning , n i Rdet og en anden i Europa-Parlamentet , og at der i modstning til nsket om at almengre afstemninger med kvalificeret flertal br kmpes for at opretholde reglen om enstemmighed med det forml at bevare ligevgten mellem medlemsstaterne uafhngigt af deres folketal og konomiske vgt , hvilket har vret nglen til succes for det Europa af enighed , fred og udvikling , som vi har kendt i det seneste halve rhundrede .
<P>
Som det tredje punkt tager jeg charteret om de grundlggende rettigheder .
Det er ikke dets indhold , det drejer sig om .
Sagen er , at EU ikke har brug for et charter om grundlggende rettigheder .
Det har ikke brug for det af den mest simple grund af alle , nemlig den , at Unionen ikke har nogen problemer af betydning med de grundlggende rettigheder .
Som vi har sagt det fr : Nr der ikke er noget problem , er charteret ikke nogen lsning , og nr det ikke er lsningen , er charteret alts et problem .
Vi hber derfor , at topmdet i Feira kan konkludere det indlysende , nemlig , at der ikke findes nogen uenighed om opfattelsen eller gennemfrelsen af de grundlggende rettigheder i EU , der ikke kan lses af de forskellige medlemsstater iflge deres forfatninger og Menneskerettighedskonventionen , som de alle ligesom EU , bde fr og selvflgelig ogs efter udvidelsen , er forpligtet af .
<P>
Til slut et ord om udvidelsen .
P trods af de fremskridt , der er nvnt her i dag , mener vi , at EU mere end 10 r efter Berlinmurens fald kunne have vist en mere konsistent politisk vilje i den opgave , der bestr at strkke sine arme venskabeligt ud mod de befolkninger i Central- og steuropa , som med al rimelighed nsker at dele en flles fremtid med os , s den skuffelse og sgar frustration , der mrkes iblandt dem , kunne undgs .
Denne vilje kommer til udtryk p tre afgrende punkter : i forsvaret af de store europiske hjertesager , fred , frihed og konomisk og social udvikling , som br styre forhandlingerne med ansgerlandene , i understregningen af det enkelte lands fortjenester som eneste betingelse , der skal stilles ved tiltrdelsen , og i opretholdelsen af den konomiske og sociale samhrighed mellem de 15 nuvrende medlemsstater .
strig , regeringskonference , charter om grundlggende rettigheder og udvidelse : fire sprgsml , fire forskellige svar .
Det er det , fru formand , som vi forventer af stats- og regeringschefernes mde i Feira under det portugisiske formandskab .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Fru formand , hr. formand for Rdet , hr . Gama , hr. kommissr Barnier , i Feira skal Frankrig aflse Portugal og frdiggre regeringskonferencen , den umulige reform af beskatningen af opsparing , chartret om de grundlggende rettigheder , foruden sprgsmlene om forsvarspolitikken eller sanktionerne mod strig .
<P>
Portugal har med euroens fald og faldet i den nye konomi haft et svrt formandskab , som i Lissabon skulle lse talrige problemer , ssom arbejdslsheden , tabet af Macao , indfrelsen af falsk portvin fra Sydafrika , og sgar storforbryderen Rezalas ankomst hos Dem , hr. formand .
Men De sluttede smukt af med 3-2 over England , og det er trods alt det vsentlige for vores folk .
<P>
For vrigt skulle man mske i Feira sstte iden om en transatlantisk pokalturnering i fodbold .
Det er nemlig vores eneste mulighed for at sl USA . Det ville mske give hr .
Bayrou eller hr . Cohn-Bendit et problem med at finde ud af , hvilket hold de skulle spille p , men hvad , man kunne jo srge for en saftig transfer-kontrakt .
Rettighederne til genudsendelse kunne man overfre til Kosovo , til Irak eller til ofrene for det europiske projekt .
P den mde ville Europa for n gangs skyld have bidraget til noget positivt .
<SPEAKER ID=26 NAME="Bonde">
I officielle taler hilser alle udvidelsen af EU fra 15 til 30 medlemmer velkommen , men udvidelsen trkkes lngere og lngere ud , og der opbygges flere og flere hindringer for samlingen af Europas nationer .
Topmdet i Feira vil give grnt lys for et srlig tt samarbejde mellem de mest udviklede og de mest fderalistisk indstillede nationer .
De vil skabe en stat i staten og bestemme for alle andre .
Modellen kendes fra holdingselskaber , hvor et lille flertal styrer et selskab , som igen styrer et andet selskab .
I EU er det en fransk-tysk akse , der skal bestemme farten i et kerne-EU , som skal bestemme i hele EU , og som skal diktere ansgerlandene deres lovgivning og i vrigt vedtage lovene for nsen af alle andre nationer i Europa .
Menneskerettigheder , kultur , transport , udenrigs- og sikkerhedspolitik kunne jo ogs ligge i europiske organer som Europardet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa .
Det flles marked kunne jo ogs bnes for alle europiske lande .
Landene kunne jo ogs g sammen i forskellige regionale grupper , ssom sterslandene , de baltiske lande og landene omkring Middelhavet .
Det br vre muligt for lande at st uden for de dele af EU-samarbejdet , som landene helst er fri for , blot et land ikke dermed tiltager sig en srlig konomisk fordel .
Det br ogs vre muligt for nogle lande at indlede et srlig tt samarbejde , men skal det ske i EU ' s institutioner , m alle sprges .
Ellers m samarbejdet foreg andetsteds .
Min gruppe afviser flertalsafgrelser om forstrket samarbejde .
Vi ser gerne strre fleksibilitet , men vi har ikke brug for en selvudnvnt avantgarde til at trffe beslutningerne for os .
I vrigt mener jeg , at sanktionerne mod strig br ophves .
<SPEAKER ID=27 LANGUAGE="DE" NAME="Hager">
Hr. formand , jeg er bestyrtet over den vedvarende fordmmelse af strig fra 14 medlemsstaters side og vil gerne understrege , at topmdet i Santa Maria da Feira vil vre afgrende for Den Europiske Unions videre udvikling .
Mdet skal bl.a. afgre , om det portugisiske rdsformandskab skal g over i historien som det formandskab , som opretholdt De 14 ' s uretmssige beslutning mod strig , eller som det formandskab , som fandt en vej ud af dette mrke kapitel af ringeagt over for europisk solidaritet og manglende respekt for et lands indre demokratiske processer .
<P>
De 14 stats- og regeringschefer har med deres sanktioner i sandhed ptaget sig et stort ansvar , bde over for strig og over for Unionen .
For over et r siden s det ud til , at den katastrofalt lave valgdeltagelse ved valget til Europa-Parlamentet i det mindste ville have den nyttige effekt , at der blev taget hul p en grundlggende strukturdebat om Den Europiske Union .
<P>
I mellemtiden er det i det store og hele blevet hverdag igen .
Den europiske bevidsthed er , ikke mindst takket vre De 14 ' s vilkrlige handling mod strig , rykket lngere vk end nogensinde fr .
Feira ville derfor vre en chance for atter at gre Unionen nrvrende for borgerne , enten ved at give charteret om grundlggende rettigheder retsgyldighed eller - mere fornuftigt - ved at beslutte at optage et klart kompetencekatalog i traktaterne .
I stedet aftegner der sig som flge af vanskelighederne med at finde en lsning p de centrale sprgsml , mske som afledningsmanvre , en fokusering p emnet " intensiveret samarbejde " , som iflge den fremherskende mening her i Parlamentet , bde i sidste og indevrende valgperiode , vil fre til et Europa i to eller sgar flere hastigheder , og dette intensiverede samarbejde dermed kunne komme til at grave graven for den klassiske Union .
Unionen str i mange henseender ved en skillevej . Topmdet i Feira spiller en stor rolle i denne forbindelse .
Det program , vi har hrt i dag , giver ikke anledning til store forhbninger .
<SPEAKER ID=28 LANGUAGE="PT" NAME="Pacheco Pereira">
Hr. formand , med gennemfrelsen af det kommende Europiske Rd i Feira afsluttes EU ' s portugisiske formandskab .
Som portugiser og som europer nsker ingen mere end jeg , at dette Rd nr positive resultater , der bringer Europa fremad og viser fordelen ved , at formandskabet gr p omgang mellem alle landene i Unionen , lige meget hvilken demografisk eller konomisk vgt de har .
Det er Unionens nd , og kun i denne nd kan Europa forblive forenet .
Der findes ikke hverken folk eller lande , som er af frste eller anden klasse ; alle er lige i Unionen , i deres rettigheder og pligter .
<P>
Det er derfor , at jeg , som portugiser og som europer , kun kan nre store forventninger til det kommende Europiske Rd om , at det ikke kun bliver en kalenderforpligtelse eller en overgangsforeteelse .
Jeg udtrykker derfor to forhbninger , der ogs er krav , forpligtelser og opgaver ved den vurdering , der skal foretages af EU ' s portugisiske formandskab .
For det frste hber vi , at der p Det Europiske Rd i Feira bliver sat punktum i strigsagen . Hele dette sprgsml vil forblive som en skygge over det portugisiske formandskab for Unionen .
Vi forstr ikke , hvordan rdsformanden har kunnet acceptere denne forvirring mellem hans institutionelle rolle som formand for EU og rollen som talsmand for 14 EU-landes bilaterale beslutninger mod t .
Hvis der er nogen , der er ansvarlig i denne sag , er det formanden for EU , som nu br udbedre det , som han har gjort og gjort drligt .
Nu m der rettes op p det , som kunne vre undget .
Derfor : Det portugisiske formandskab har ptaget sig et srligt ansvar i denne sag , og det m forventes , at det lser problemet p Rdet i Feira , s det ikke skaber misstemning i EU .
Jo lngere det tager at lse dette sprgsml , jo vanskeligere bliver det at lse det .
<P>
For det andet hber vi , at Det Europiske Rd i Feira munder ud i en plan , en id , et projekt for Europa til den kommende regeringskonference , og at man forstr , at det portugisiske formandskab dr har efterladt sig et vsentligt fingeraftryk .
Det er ikke nok med en rapport , en sagsakt .
Til at lave rapporter og sagsakter , der sammenfatter holdninger , er der ikke brug for ministre ; det er nok med embedsmnd , der er til stede ved mderne .
Vi ved , at regeringskonferences arbejde skal afsluttes af det franske formandskab i r , men intet ville vre mere begrundet end , at der allerede nu fandtes kendte ider og projekter , og at de bar aftryk af det nuvrende formandskab .
Iden om , at alt frst skal besluttes i sidste jeblik , synes for meget at ligne en retfrdiggrelse af en politik , der faktisk er gennemfrt , og br afvises p forhnd .
Det giver s meget mere anledning til bekymring , nr alt og alle allerede er i gang med at diskutere i fuld offentlighed , men uden at man klart forstr , om disse diskussioner er pressionsformer eller akademiske debatter .
Vi hber derfor , at der fra Rdet i Feira ikke blot kommer en konstatering af holdninger , men en plan , et projekt , en id for de forandringer , som regeringskonferencen skal gennemfre .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="PT" NAME="Seguro">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr Michel Barnier , kre kolleger , vi har med opmrksomhed hrt p rdsformanden , Jaime Gama , der har indledt denne debat , og som p sin vis udtrykker de tre sider af den trekant , der har udgjort og stadig udgr skabelonen for det portugisiske formandskabs arbejde og indsats : uddybning og udvidelse , samhrighed og udnyttelse af globaliseringens muligheder for at styrke Unionens sociale struktur og modernisere dens konomi samt - for det tredje - en udenrigspolitik med flles forsvars- og sikkerhedspolitik .


Om denne tredje side havde vi allerede i gr anledning til med formandskabet at diskutere de forslag og , isr , de temaer , der kommer p dagsordenen p Rdet i Feira .
Jeg kan dog , hr. formand , ikke lade vre med at udtrykke vores tilfredshed med ikke blot de konkrete skridt , der er blevet taget p forsvars- og sikkerhedsomrdet , men ogs med den politiske synlighed , som dette formandskab i samarbejde med Rdets generalsekretr og med Kommissionen har vist ved at have bidraget til lsning af regionale konflikter og frem for alt at have bidraget til , at der globalt ikke kun findes n mulig formidler i regionale konflikter , USA , men at Europa ogs ptager sig en af sine vigtigste historiske opgaver og afgrende begrundelser for det europiske projekt .
<P>
Den anden side er den sociale og konomiske samhrighed .
Ofte tager vi afgrende sprgsml for givet : sprgsmlet om fuld beskftigelse , sprgsmlet om moderniseringen af vores konomiske struktur , behovet for at skabe et europisk forskningsmilj , der befordrer kreativitet , og at denne kreativitet skal vre til gavn for virksomhederne , isr den nye konomis nye virksomheder .
Det er alt for vigtige punkter til , at vi kan g let hen over dem og nvne dem overfladisk .
Det bidrag , som Det Europiske Rd i Lissabon har ydet til en lsning p disse sprgsml i form af en ny samordningsmetode og en ny strategi , m ikke kun vre en prioritering for t formandskab , men m viderefres .
Vi fler os derfor beroliget , nr vi hrer de hovedansvarlige for det kommende franske formandskab vlge den sociale dagsorden som en af de vigtigste prioriteringer i dets politiske indsats .
Derfor insisterer vi p , at skabelse af flere arbejdspladser kan vre en prioritering og et ml for Unionen .
Nr der tales om fnomener som racisme og om fremmedhad , er det afgrende nemlig at bekmpe disse fnomener , hvor de opstr , undg , at de slr rod og giver nring til det yderste hjre , som vi alle afviser , men som det synes , som om nogle af os kun afviser i tale og ikke i handling .
<P>
Den sidste facet , som jeg gerne vil berre , drejer sig om den ros , som allerede er nvnt , og som det aldrig er for meget at give , hvad angr det portugisiske formandskabs indsats i forhold til regeringskonferencen .
Europa-Parlamentet har bidraget p en positiv og konstruktiv mde - og kommissr Michel Barnier kan bevidne det - til , at regeringskonferencens arbejde kunne begynde i februar .
Vi ved alle , at denne regeringskonference er en reduceret og minimalistisk regeringskonference , og at denne regeringskonference nok med undtagelse af sprgsmlet om det tttere samarbejde ikke behvede 11 mneder til at blive afgjort .
Regeringskonferencens problem , de ulste sprgsml fra Amsterdam , er ikke et sprgsml , der krver debat , men et sprgsml , der krver beslutning .
Vores appel og vores insisteren , hr. formand , drejer sig om , at der fra Rdet i Feira m komme en udvidet dagsorden , som igen srger for , at det europiske projekt ikke kun mobiliserer dem , der som os interesserer sig for de institutionelle sprgsml , men som formr at mobilisere de borgere , der genkender sig selv i den gte opbygning af et europisk projekt .
Dette synspunkt , hr. formand , er indfjningen af charteret om grundlggende rettigheder i traktaten et eksempel p , men ikke mindst en mlstning , som det er bydende ndvendigt at forflge .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="EN" NAME="Duff">
Hr. formand , udformningen af charteret er nu net til en kritisk fase .
Vi har udarbejdet 60 artikler , som har givet anledning til 1.000 ndringsforslag .
Helt rligt vakler Forsamlingen og falder mske fuldstndig sammen , hvis den ikke tilfres ny dynamik p topmdet i Feira .
Hidtil har vi sgt at n frem til en bred enighed .
Det viser sig nu at vre en umulig opgave .
<P>
Vi krver en langt mere formel og parlamentarisk inspireret beslutningsprocedure .
Det betyder afstemninger og afstemninger med kvalificeret flertal , hvilket burde vre det normale for procedurerne i enhver moderne europisk stat .
Nogle reprsentanter i Det Europiske Rd kan ikke udholde tanken om at blive tvunget til at stemme , og de er imod selve Forsamlingens art .
Denne fordom m fjernes p topmdet i Feira , hvis dette projekt skal lykkes .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="PT" NAME="Miranda">
Hr. formand , de temaer , der vil prge det kommende topmde i Feira er forudsigelige og er allerede blevet nvnt , men de resultater , der vil blive opnet , i det mindste nogle af dem , synes af tvivlsom eller begrnset rkkevidde , eftersom debatten herom er flydt ud af institutionerne og dette formandskab , og jnene allerede er rettet mod Nice .
Der er dog alligevel grund til bekymring , fordi udvidelsesprocessen gr fremad og er et srligt argument for institutionelle forandringer , men man udelader deres indvirkning og viger uden om de foranstaltninger , der vil blive ndvendige p de forskellige politiske omrder og inden for budgettet .
<P>
Efterhnden som debatten skrider frem p regeringskonferencen , fr denne uantagelige konturer .
I effektivitetens navn nsker man at gennemtvinge den nye interne magtmodel og en udprget fderalistisk lsning , og med pskud i den illusoriske fare om blokering fra de sm og mellemstore lande vinder den id terrn , at de store skal have gte og eksklusiv vetoret .
Man glemmer imidlertid det vsentlige , nemlig at indrage borgerne og f dem til at deltage i disse diskussioner , isr dem , der har strst behov og er fjernest fra beslutningscentrene .
<P>
Derudover satses der kraftigt p det tttere samarbejde , men man udelader , at det vil betyde et Europa i flere hastigheder , som uundgeligt vil vre forbundet med en hrd kerne og en uacceptabel politisk bestyrelse .
Hvad angr sikkerhed og forsvar , og hele tiden med det falske argument om autonomi og ud fra et faktisk begreb om en politisk-militr blok , flger man de ufremkommelige veje mod militariseringen og styrkelsen af NATO ' s magt i Europa , nr tiden burde vre til en endegyldig oplsning af blokkene , nedrustning og samarbejde for en varig fred .
<P>
Mrkeligt nok har dette formandskab ladet sig overhale af begivenhederne , har sluttet op omkring alle disse ider og har - vrre endnu - sgar applauderet nogle af deres ophavsmnd , sknt man ved , at accepten af deres forslag og diskussionsmetoder taget bogstaveligt uundgeligt ville fre til lukning af regeringskonferencen selv .
Det insisterer p det omstridte charter om grundlggende rettigheder , som en , der dog vil stte en blomst i knaphullet , men har glemt de sociale sprgsml .
<P>
Kun et afsluttende ord : Gid at denne konference i det mindste m munde ud i et eller andet positivt resultat for Timor , da der virkelig skal gres noget til fordel for genopbygningen af dette omrde og dets uafhngighed .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. formand for Rdet , EU kan kun spille sin historiske rolle , hvis den vil vre mere end en samling af medlemsstater .
Som reprsentanter for de europiske folk uden egen stat , slr vi til lyd for , at EU p den ene side er et fllesskab af borgere og p den anden svarer til befolkningens og regionernes realitet og deres politiske eksistens .
Denne realitet erkendes ikke eller utilfredsstillende i de foreliggende tekster .
Nogle medlemsstater har allerede lige s svrt ved at give autonomi til disse forskellige kulturer og politiske eksistenser som med at afst befjelser for at skabe et fderalt Europa .
Det betyder i vrigt et demokratisk omslag , som de ikke ser ud til at vre villige til .
Det fremgr p ny af den mde , som regeringskonferencen forlber p , og de forventninger , der er til topmdet i Feira .
De institutionelle reformer , som man vil virkeliggre i Feira , er efter vores mening gode , men utilstrkkelige .
<P>
F.eks. , ngtelsen af at udbygge en rigtig fderal magt resulterer i en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , som ikke kan fungere godt , er vi bange for .
Oprettelsen af en hurtig militr reaktionsstyrke ser ogs ud til at vre et alibi , som kun frer til en hurtigt militarisering af konflikter .
Det passer perfekt til den nye vbenspiral , som kan sttes i gang sammen med det amerikanske raketskjold med sttte fra NATO-landene og andre .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , rede kolleger , det portugisiske formandskab har bestemt ikke haft nogen nem opgave i dette halvr , hvor det skulle indlede en regeringskonference , der ville blive afsluttet under et andet formandskab , og hvor der sledes var al mulig risiko for , at regeringerne skulle trkke tiden ud for at give det nste formandskab tid til at hste udbyttet af det udfrte arbejde .
Vi havde s afgjort strre forventninger til denne frste fase af regeringskonferencens arbejde .
<P>
Jeg tror , at det portugisiske formandskab har gjort , hvad det kunne , og vi br efter min mening takke det for den rolle , det spillede p topmdet i Lissabon i marts .
Dette topmde skabte trods alt nogle vigtige perspektiver , nr det glder den nye konomi og ndvendigheden af at stte gang i Europas konomi , som bremses af en centralstyring og statsindblanding , der bliver ved med at hmme den , og som ikke uden grund giver Europa nogle arbejdslshedstal , der er dobbelt s hje som i andre konomier , f.eks. USA ' s .
Set ud fra et institutionelt synspunkt er der dog ingen tvivl om , at vi befinder os i en meget alvorlig knibe i jeblikket .
<P>
Europa-Parlamentet vil i dag gentage sin kraftige anmodning om , at det portugisiske formandskab gr sig til talsmand for det , som ministeren Joschka Fischer s rigtigt gentog i gr , nemlig at det er ndvendigt med integration og politisk vilje , hvis ikke EU ' s krise skal blive en almindeligt udbredt krise .
Den lammelse , der har kendetegnet os i de sidste par mneder , er p en mde et symptom p dette .
Vi skal derfor sige ja til at udvide dagsordenen for dette Rd i Feira , og vi skal sige ja til at ndre denne konferences opgaver , for ellers vil vi ikke kunne n udvidelsens mlstninger eller nogen af de mlstninger , som det franske formandskab til gengld nsker at n i Nice .
<SPEAKER ID=34 NAME="Krarup">
I denne forsamling har det nsten altid vret pkrvet at minde om den solide fornuft i den norske hndbog for fjeldvandrere : " I tilflde af uoverensstemmelse mellem kortet og terrnet anbefales det at flge terrnet " .
Den Europiske Unions institutioner , og i srdeleshed denne forsamling , har endnu ikke fattet denne meget elementre indsigt .
Unionstoget buldrer af sted uden hensyn til terrnet .
Terrnet er de europiske landes befolkninger , som for lngst er stet af dette unionstog .
Vi har ingen tillid til unionsprojektet .
Vi tager afstand fra den ideologiske dagsorden , der i beslutningsforslaget kaldes ambitis , og som rummer en katastrofal undergravning af medlemsstaternes folkestyre .
get integration , traktaten , der bliver til en forfatning , udbygning af militret osv . , osv .
Men det hvner sig at ignorere terrnet . Den danske befolkning , der har det privilegium at kunne tage stilling ved folkeafstemninger , vil den 28. september i r give et afgrende signal , idet vi vil stemme nej til deltagelse i euroen .
Det vil for det frste betyde , at vores brdre og venner i Sverige og Storbritannien ogs vil sige nej , og for det andet vil dette nej rumme et afgrende signal til topmderne i Feira og i Nice om , at man br flge terrnet . Terrnet er vigtigere end det ideologiske kort .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="ES" NAME="Galeote Quecedo">
Hr. formand , i Lissabon fastsatte man en flles horisont og afgrnsede strukturreformer for at modernisere vores konomi og for at vokse mere og skabe hjere beskftigelse .
<P>
Men Den Europiske Union rkker ud over det konomiske omrde .
Den bygger p grundlggende principper , der nvnes i traktatens artikel 6 , og som mange af os har set blive stillet sprgsmlstegn ved i en medlemsstat .
<P>
Og alle vi demokrater burde glde os over at se en jeblikkelig reaktion i Den Europiske Unions skd , da man fornemmede , at de vrdier , som vi bygger vores flles sameksistens p , stod p spil .
I PPE-Gruppen har vi analyseret den politiske situation i strig , og i al beskedenhed tror jeg , at vi har gjort det med objektivitet og solvens , og vi er i vores politiske families skd blevet enige om et system af betingelser og overvgning , som forhbentlig udgr et positivt bidrag til at f lst krisen .
Disse mneder har vret indholdsrige i det internationale panorama .
Jeg vil her kun koncentrere mig om Mellemsten .
<P>
Israel , Syrien og Libanon gennemgr nogle meget intense jeblikke i deres nationale politikker , som det er blevet sagt i formiddag her i Parlamentet .
Jeg tror , at der netop nu , hvor vi str over for disse omstndigheder , bner sig en ny mulighed for at opn en definitiv fred i regionen .
Derfor skal vi krve af vores regeringschefer og af Europa-Kommissionen , at de ptager sig det ansvar , som omstndighederne krver af Den Europiske Union . Og vi skal naturligvis forge vores flles politiske tilstedevrelse , men ligeledes i det konomiske perspektiv , og n gang for alle f afsluttet associeringsaftalerne og vre mere fleksible i udviklingen af Barcelona-aftalerne .
<P>
Jeg hber , at disse hndelser kan bruges til at pminde os om vores moralske og historiske , politiske og konomiske forpligtelser over for vores naboer i Middelhavsomrdet , som ikke kan forbigs til fordel for de forpligtelser , Unionen har ptaget sig over for andre geografiske omrder .
<SPEAKER ID=36 NAME="Formanden">
Jeg kan meddele Dem , at jeg i henhold til forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , har modtaget syv beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Hr. formand , jeg mener , at vi i denne forhandling frst og fremmest skal takke det portugisiske formandskab for den mde , hvorp det forbereder sig p at lede drftelsen i Det Europiske Rd i Feira , nr det drejer sig om regeringskonferencens dagsorden .
Nr man ser p sammenfjningen mellem forskellige formandskaber , var det et vigtigt punkt , og iden om , at de tttere indbyrdes samarbejder for fremtiden skal figurere p denne konferences dagsorden , forekommer os at vre et helt centralt punkt .
<P>
Hvad angr denne konferences dagsorden , synes vi , det er vigtigt at gre opmrksom p , at den er overlsset , men vi forventer os et positivt resultat af den , nemlig at den giver Den Europiske Union mulighed for at fungere , som den er .
Siden konferencen blev igangsat , har der optrdt store og vigtige debatter i det politiske landskab .
De er vsentlige . Men de m trods alt ikke forstyrre denne konferences dagsorden .
Uanset hvad resultatet af konferencen bliver , vil vi f disse debatter .
Men der er tale om to parallelle velser .
Intet m forstyrre os i det arbejde , der venter os i forbindelse med regeringskonferencen , i modsat fald kan Unionen ikke lngere beslutte noget .
<P>
For at kunne beslutte har vi brug for betragtelige fremskridt omkring kvalificeret flertal , uden at det ttte indbyrdes samarbejde kan udgre et alternativ .
Der er ikke tale om det ene eller det andet , der er tale om det ene og det andet .
Det at det ttte indbyrdes samarbejde er blevet optaget p regeringskonferencens dagsorden , tvinger os til at forlnge vores overvejelser .
Hvordan vil vi organisere den demokratiske kontrol og disse ttte indbyrdes samarbejder ?
Og desuden hber jeg , at denne regeringskonferences dagsorden vil vre tilstrkkeligt smidig til , at man her og dr , afhngigt af hvordan arbejdet skrider frem , er i stand til at indfje dette eller hint punkt .
Jeg tnker naturligvis p sprgsmlet om de politiske partiers status .
Jeg tnker ogs p sprgsmlet om reformen af artikel 7 .
<P>
Og tillad mig s , hr. formand for Rdet , nu hvor De skal til at tage hul p denne vigtige debat i Feira , at betro Dem , hvor bekymrede vi er for arbejdet med at udarbejde chartret .
Der er enorme forventninger hos vores medborgere til det indhold , som bliver resultatet af Forsamlingens arbejde .
Men sdan som tingene str lige nu , kan jeg se stor uenighed , nr det drejer sig om at fortolke det mandat , som Det Europiske Rd i Kln gav Forsamlingens medlemmer .
<P>
Vi har brug for , at den debat , der kommer efter formand Herzogs indlg , klart markerer , at Det Europiske Rd str bag rettighedernes udelelighed og bag den opgave , som Forsamlingen har fet plagt , om at redigere et charter , som er rigt p indhold , og som lever op til bde mandatet fra Kln , de civile og politiske rettigheder , men ogs de konomiske og sociale rettigheder .
Mange af mine kolleger siger : Chartret skal integreres i traktaten .
Ja , men hvad ville der vre ved at integrere et charter , hvis indhold var en skuffelse ?
Frst skal vi arbejde med indholdet .
Det er vores vsentligste opgave .
Men til det forml forekommer det mig ogs , at vi har behov for , at den debat , der refereres fra Det Europiske Rd i Feira , giver os et politisk signal .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke det portugisiske formandskab for det arbejde , det har udfrt , ogs fordi jeg lige har hrt hr . Vedrine - den kommende formand - sige , at charteret om grundlggende rettigheder efter hans mening ikke br vre bindende og ikke br medtages i traktaterne .
Dette er efter min mening et meget vanskeligt emne , der uden tvivl vil f os til at savne det portugisiske formandskab , som i det mindste p dette punkt havde en holdning , der mske ikke var fuldstndigt klar , men som trods alt ikke var s negativ .
<P>
Jeg tror , at Rdet i Feira bliver et vigtigt Rd , hvis man forstr at vre ambitis .
Formandskabet har lige fortalt os , at det styrkede samarbejde vil blive drftet p regeringskonferencen .
Der er dog mange mder at drfte det styrkede samarbejde p , og efter vores opfattelse er der visse kriterier , som br overholdes .
Det frste kriterium er en fuld overholdelse af acquis communautaire , det andet kriterium er en ophvelse af de enkelte medlemsstaters vetoret , og det tredje kriterium er en fuld respekt for Parlamentets , Kommissionens og Domstolens rolle i beslutningsprocedurerne , nr det glder ivrksttelsen og gennemfrelsen af et styrket samarbejde .
<P>
Charteret om grundlggende rettigheder burde ogs have vret et af de emner , som De behandlede , hr. minister .
Lad os hbe , at det forhbentlig tiltagende pres fra Deres omgivelser vil f Dem til at tage dette emne op igen .
Dette charter bliver kun en succes , hvis det bliver juridisk bindende - det skal selvflgelig have et ordentligt indhold , men det skal ogs vre juridisk bindende , ellers nytter det absolut ingenting - og hvis der i charteret ogs tages hjde for nogle nye rettigheder ssom miljretten og visse grundlggende sociale rettigheder som fagforeningsretten og strejkeretten .
<P>
Jeg vil gerne endnu en gang sige tak til det portugisiske formandskab .
Deltag aktivt og opmrksomt , nr det glder de emner , der ligger Dem p sinde - nogle af disse emner ligger ogs os p sinde !
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ikke opfordre det portugisiske rdsformandskab til noget , for det er ikke ndvendigt , eftersom det har srget for et godt samarbejde , men jeg vil opmuntre Dem til at foretage Dem visse ting i Feira .
<P>
I Feira br det som forberedelse til de beslutninger , der skal trffes i december , endnu en gang gres klart , at udvidelsesprocessen skal ske differentieret , land for land , for p den mde at fre de lande , som er bedst forberedt , tidligere ind i Den Europiske Union .
<P>
I forbindelse med de institutionelle sprgsml br det p topmdet prciseres , at det intensiverede samarbejde ikke m vre noget alibi for at undlade at udvide den kvalificerede flertalsbeslutning .
For os er det udvidelsen af den kvalificerede flertalsbeslutning , der er succeskriteriet i Nice , og den er forbundet med den flles beslutningsprocedure med Parlamentet .
Der skal opns effektivitet og legitimitet , det er af stor betydning .
Desuden beder vi Dem inderligt om at udvide regeringskonferencens mandat , s der p den ene side kan ns en afslutning i Nice , og man p den anden side inddrager visse vigtige omrder .
<P>
Der m gres et forsg p at gre charteret om grundlggende rettigheder retligt bindende .
Det skal prciseres , at vi har brug for en stemme inden for den konomiske og monetre politik og inden for den demokratiske kontrol af den konomiske og monetre politik .
Forenklingen af traktaterne og kompetenceafgrnsningen br i det mindste sttes i gang .
Her vil jeg isr ogs gerne nvne sprgsmlet om udenrigs- og sikkerhedspolitikken , som er en flge af implementeringen af Helsinki og Kln , og som er get godt under det portugisiske rdsformandskab .
<P>
Vi vil gerne opmuntre Dem til at bne drene , s vi trffer de rigtige beslutninger i det nste halve r .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne bemrke over for det portugisiske formandskab , at artikel 8 i beslutningsforslaget har til forml at yde et positivt bidrag fra Parlamentet til lsningen af den igangvrende konflikt med strig .
Det anmoder vi Dem naturligvis om personligt i Deres rolle som portugisisk formandskab .
Vi nsker bestemt ikke , at det bliver til et problem for EU , men nsker heller ikke , at det bliver et formelt punkt p dagsordenen .
Men vi hber , at De p en kreativ og uformel mde kan komme til at drfte dette i Feira .
Min gruppeformand har allerede henvist til situationen i Danmark , folkeafstemningen om euroen .
<P>
Lad os ogs se p andre mulige flger , hvis der til trods for Deres indsats ikke findes en lsning .
Jeg mener , at vi s i den kommende tid i EU m konkludere , at Feira var en historisk chance til at lse dette problem .
Jeg anmoder Dem derfor indtrngende om ogs at se p den strigske regerings handlinger og finde kreative muligheder for at komme ud af ddvandet .
<P>
Hr. formand , mange har allerede peget p ndvendigheden af udvidelsen og den angst , som hersker i lande i Central- og steuropa , om , at der i forbindelse med regeringskonferencen gres for f fremskridt , og at chancen for en hurtig udvidelse dermed ogs forsvinder .
Lad derfor ogs i Feira den politiske vilje herske , s udvidelsen kan finde sted .
<P>
Til sidst , hr. formand , good governance er udmrket , men lad os ogs se p praksis .
Nr Kosovo agency i Thessaloniki stadigvk arbejder med s meget bureaukrati , at finansielle midler ikke kan stilles til disposition , s er det meget alvorligt .
Jeg anmoder derfor det portugisiske formandskab om at finde en lsning .
<SPEAKER ID=41 LANGUAGE="FI" NAME="Suominen">
( PPE-DE ) . ( FI ) Hr. formand , forud for det snarlige topmde i Santa Maria de Feira er der fremkommet et nsten hidtil uset antal betydningsfulde erklringer fra statslige ledere .
Tysklands udenrigsminister , Joschka Fischer , beskrev en fderal model , som kan gennemfres p ca . 35 r , hvis det nskes , men ikke det frste skridt i dens konstruktion .
Tony Blair , hvis regering gang p gang hindrer gennemfrelsen af skattepakken , og Jos Maria Aznar , hvis regering hindrer dannelse af et europisk aktieselskab , erklrer sammen , at de vil styrke de konomiske strukturer i Den Europiske Union .
Jacques Chirac og Gerhard Schrder erklrer , at deres lande er parate som kernegruppe til en dybere integration uden dog at nvne eksempler p kvalitet eller omfang .
Jeg tilspidser mit budskab , og det er med vilje .
Mit budskab indebrer : Vi skal frst - og ogs - srge for de vigtige , grundlggende aspekter .
<P>
Med henblik p unionsborgerne er det vigtigst ogs p topmdet i Feira at srge for den konomiske vkst og beskftigelsen i Unionen .
Dette opns bedst ved at fjerne de endnu eksisterende hindringer for det reelle indre marked og ved at srge for , at konklusionerne fra Lissabon-topmdet gennemfres ved statslige beslutninger og med investeringer i infrastrukturen som i den svenske model , ikke ved at overlade det hele udelukkende til markedskrfterne , og selv nde lettet op .
Jeg kan godt sprge , om staternes nye frekvensauktioner for hundreder af milliarder euro er med til at fremme dannelsen af det fremtidige , forbrugervenlige netvrk .
I Unionens perifere omrder undrer man sig stadig efter Volvo-Scania-sagen over , om det indre marked i hele taget eksisterer , eller om det med henblik p konkurrencerettighederne er p den mde , at kun de virksomheder , der befinder sig i markedets centrum , kan drage nytte af konomien , der stammer fra stadigt voksende virksomheder , og at de tyndtbefolkede periferier udgr privilegerede markedsomrder for disse .
Ansgerlandene vil sikkert gerne vide , hvilken type union de skal slutte sig til efter 20-30 r .
Store visioner p den ene side og strigboykotten p den anden side skaber sikkert ikke megen trovrdighed i disse lande .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Mndez de Vigo">
Hr. formand , jeg tror , at kvantiteten og kvaliteten af talerne om charteret om grundlggende rettigheder viser , hvor vigtig dette charter er for Europa-Parlamentet .
Og , hr. formand for Rdet , jeg vil bede Dem om , at den hring , som De skal have den 19. med Forsamlingens formand , hr . Herzog , ikke blot bliver en formalitet .
Det drejer sig ikke blot om at lytte til Forsamlingens formand , det drejer sig ogs om at lytte til , hvilke problemer , Forsamlingen har for indevrende , og om at sprge sig selv , hvad det endelige ml med charteret er samt at vide , hvad der skal ske med det .
<P>
Jeg tror , det ville hjlpe Forsamlingen meget , hvis Det Europiske Rd i sine konklusioner udtalte sig om charterets skbne , for jeg tror , at udarbejdelsen af charteret p nuvrende tidspunkt har vist , at det interesserer folk .
Ngo ' ernes deltagelse og almindelige menneskers deltagelse viser tydeligt , at europerne interesserer sig for charteret om grundlggende rettigheder .
Regeringskonferencens institutionelle sprgsml er umdeligt vigtige , men de nr ikke ud til folk .
Men det tror jeg , at charteret om grundlggende rettigheder gr .
Charteret br vre Den Europiske Unions sjl og derfor tror jeg , at Det Europiske Rd - som igangsatte udarbejdelsen af charteret - p et tidspunkt , hvor vi drfter udvidelsen , skal udsende et klart politisk budskab : charteret bliver en meget vigtig del i Den Europiske Union , charteret udgr Den Europiske Unions sjl .
<P>
Derfor nsker jeg , hr. formand for Rdet , at charteret fr den tilskyndelse , det fortjener , i Feira-konklusionerne , som vi alle vil lse med stor interesse , sledes at Forsamlingen kan f afsluttet sit arbejde godt .
Dermed opfylder vi Salvador de Madariagas nske , for hvem Europa frst bliver en realitet den dag , det bliver en realitet i borgernes bevidsthed .
<SPEAKER ID=43 NAME="Gama">
Hr. formand , rede medlemmer og deltagere i denne debat , det har vret en vsentlig debat , som er meget stimulerende for os op til Det Europiske Rd i Feira .
Jeg takker for kvaliteten i indlggene , som formandskabet vil vide at tage til efterretning , sledes som det br .
Dette Europiske Rd vil , som jeg sagde , f en dagsorden , der er meget optaget af regeringskonferencen , det grnne lys for , at det kan skride til behandling af det tttere samarbejde og andre punkter .
Vi m vre bevidste om , at hele konferencen er afstukket af beslutninger taget i Amsterdam .
Det er ikke den endegyldige regeringskonference om Europas store reform .
Det er en konference , der har et prcist mandat til teknisk justering , isr af beslutningsordningerne , s udvidelsen kan finde sted .
Vi m heller ikke afstedkomme , at udenforstende tror , at en uforholdsmssig forlngelse af konferencen sker med overlg , s udvidelsen kan udskydes yderligere .
<P>
Udvidelsen bliver ogs kraftigt konsolideret p Det Europiske Rd , der er en meget positiv rapport om de opnede fremskridt , og den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik er kommet afgrende videre .
Gennemfrelsen af informationsteknologiprogrammet samt vedtagelsen af aktionsplanen for det nordiske omrde og af strategien for Middelhavsomrdet efter de to frste associeringsrdsmder med Palstina og Israel er vigtige punkter .
Der er ogs fastlggelsen af det eksterne aktionsprogram for retsvsen og indre anliggender , hvidbogen om fdevaresikkerhed , det europiske charter om de sm virksomheder og nogle vigtige erklringer p det konomiske og finansielle omrde , Grkenlands indtrden i eurosamarbejdet og - hber vi ligeledes - en lykkelig lsning p indkomstskatteproblemet .
<P>
Det er en tung dagsorden , men som viser , at alle fronter , alle akser af EU ' s aktivitet prges af fremskridt .
EU er ikke lammet .
EU gr tvrtimod fremad p de indre fronter , men ogs udadtil , hvilket er srdeles vigtigt .
<P>
Sprgsmlet om charteret om grundlggende rettigheder er blevet rejst , og jeg vil gerne understrege , at EU selv har valgt en fremgangsmde til udarbejdelsen af dette charter , nemlig via en selvstndig arbejdsgruppe , og denne arbejdsgruppe er i gang og har derfor endnu ikke afsluttet sin virksomhed .

Den skal n frem til en afslutning , og den skal trffe beslutning om meget , som den endnu ikke har besluttet noget om , fordi den stadig arbejder , nemlig , om charteret kun er deklaratorisk , eller om det skal indfjes i traktaterne , om charteret skal vre et af de frste eksempler p et tttere samarbejde eller ikke , hvordan det skal glde for borgerne , om det kun skal vre for EU-borgere eller ogs andre europere bosiddende i EU-lande , udlndinge eller sgar personer uden lovligt ophold - det er et problem , der endnu ikke er afgjort - ligeledes hvilken status det skal have i forhold til Den Europiske Menneskerettighedskonvention og i forhold til de nationale domstole og til de europiske domstole , der findes , eller som skal omstruktureres .
Alle disse punkter er af stor betydning .
Jeg forstr den appel , som her blev rettet til mig , men jeg vil gerne gre det klart , at det ikke direkte hrer under dette Europiske Rd .
For at befordre sagens gang har vi besluttet at indkalde formanden for arbejdsgruppen , Roman Herzog , til udveksling af synspunkter p hjt niveau , hvilket jeg er sikker p vil give en god impuls til arbejdet med udfrdigelsen af charteret i arbejdsgruppen .
<P>
Jeg vil ogs gerne sige nogle ord om strigsagen .
Som De ved , er det et bilateralt sprgsml mellem 14 lande , der ogs er medlemmer af Unionen , og t land , der ligeledes er medlem af Unionen .
Det er imidlertid ikke et sprgsml for EU eller s at sige et sprgsml for EU ' s organer .
Ingen beslutning er blevet taget af noget EU-organ , selv om vi selvflgelig alle er EU-lande .
Det portugisiske formandskab har hele tiden bestrbt sig p at foretage denne klare sondring , nemlig , at det ikke drejede sig om en sag for EU .
Og hvorfor det ? P den ene side for at sikre EU ' s normale virksomhed og gennemfrelsen af EU ' s dagsorden og p den anden side ogs for ikke at stille strig nogen hindringer i vejen for dets fulde deltagelse i EU ' s aktivitet og dets organer .
Hver gang vi har fet ppeget nogen brist i denne principielle fremgangsmde , har formandskabet gjort organer eller institutioner opmrksomme p , at de ikke skulle forholde sig sdan .
Det har vret en konstant bestrbelse .
Vi har opretholdt kontakter , den portugisiske premierminister og jeg selv , med de andre 13 og med strig , og det gr vi stadig .
Jeg vil gerne bede de rede medlemmer , der har rejst dette sprgsml , om at vre bevidste om , at dette problem er meget vanskeligt at klare , hvis man nsker en lsning straks .
Jeg mener , at man m indse , at der er tale om faser , og at en lsning p dette punkt meget vanskeligt kan baseres p et diktat , og at der kun meget vanskeligt kan ske en udvikling i sagen p baggrund af konstante politiske angreb p enkeltpersoner , politiske personligheder og regeringer eller p baggrund af trusler om at lamme EU ' s virksomhed og beslutninger .
Hvis der skal vre en vej ud i denne sag , m der vre tilbageholdenhed , nedtoning , en pause i en vis politisk retorik , der har indhyllet den .
Det siger sig selv , at foranstaltninger , der blev vedtaget p diplomatisk plan mellem De 14 ved konsensus , ogs kun kan udvikle sig ved konsensus mellem De 14 .
Det m der ogs skabes betingelser for , og vi tror , at strig p dette felt ogs m skabe betingelser i den mde , hvorp det forholder sig til os i behandlingen af dette problem .
Det er ogs ndvendigt at skabe betingelser for , at De 14 kan n frem til en ny konsensus .
Det m man tage med i sine betragtninger .
Jeg vil gerne appellere meget til de rede medlemmers tilbageholdenhed . Jeg respekterer meget den korrekte mde , hvorp de rede medlemmer rejste problemet p dette mde , og jeg vil tage det ad notam , men der m ogs skabes betingelser for , at der kan findes en vej ud .
Man skal dog vre klar over , at Det Europiske Rd i Feira er et unionsorgan , og at der kan ikke findes nogen vej ud p selve Det Europiske Rd i Feira , fordi vi dr skal bekymre os om dagsordenen , om Unionens handlemuligheder .
Vi kan imidlertid behandle denne sag i en bilateral ramme fr Rdet i Feira ( det er lidt det , som vi er i frd med , kan jeg fortlle Dem ) eller efter Rdet i Feira , men anbring venligst ikke i centrum af Rdet i Feira et punkt , der ikke er p dagsordenen , og som , hvis det udelukkende rettes til Rdet i Feira , vil ende med at vre til skade for argumenterne hos dem , der med al mulig korrekthed har rejst dette problem her .
<P>
Afsluttende vil jeg gerne sige , hr. formand , at den portugisiske premierminister i nste uge her vil gre status over vores formandskab .
For min del vil jeg gerne allerede nu ogs fremhve - og takke Frankrig - den mde , hvorp vi har samarbejdet om overgangen mellem de to formandskaber , og ogs rette en meget srlig tak til Europa-Parlamentet , som vi har sgt at stimulere i sin rolle som gte parlamentarisk institution i lbet af vores formandskab , for hele det samarbejde , som det har prsteret til fordel for den europiske dagsorden med den dynamiske , levende , kreative og konstruktive mde , som det igennem disse seks mneder har udvet sine funktioner som Unionens parlamentariske organ p .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. minister .
Jeg nsker Dem og Deres regering en succesfuld afslutning p det portugisiske formandskab .
<SPEAKER ID=45 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , jeg vil blot gerne takke formanden for Rdet for den omhu og opmrksomhed , han som politiker har vist ved at lytte til forhandlingen og til de argumenter , der er blevet fremlagt .
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Jeg tror , hr . Cox , at De hermed taler for mange medlemmer .
<P>
Ordet er hr . Barniers for Kommissionen for endnu et kort indlg .
<SPEAKER ID=47 NAME="Barnier">
Hr. formand , trods den meget fulde dagsorden vil jeg gerne tilfje et par ord , efter at jeg meget opmrksomt har hrt p alle talerne , og efter frst at have takket Dem for kvaliteten af og benheden i Deres indlg .
<P>
Til formndene Poettering og Barn Crespo vil jeg sige , at jeg nu bekrfter det lfte , jeg i gr afgav her i Parlamentet p Kommissionens vegne , vedrrende de europiske , politiske partiers status .
Kommissionen vil leve op til sit ansvar .
Den vil tage initiativet .
Og den regner med , sammen med Deres formand , at forelgge sprgsmlet p den nste trepartsdrftelse , for at de tre institutioner i enighed kan finde den bedst mulige udvej , men vi forbereder dette initiativ uden at vente .
<P>
Jeg vil sige et par ord til hr . Barn Crespo om Kroatien .
Det er rigtigt , nr De gr opmrksom p dette lands strategiske karakter som en tidligere del af Jugoslavien .
Hermed mener jeg , hr. formand , at Kommissionen for tiden forbereder en forhandling , som skulle begynde inden rets udgang , om en associerings- og stabiliseringsaftale med Kroatien .
Vi vil allerede i lbet af juli mned have frdiggjort de direktiver , der vedrrer indledningen af denne forhandling .
P samme mde har vi ogs allerede taget hul p at forhandle en sdan aftale med Makedonien , og vi overvejer tanken om at forhandle endnu n med Albanien .
<P>
For det tredje vil jeg sige til formand Wurtz , at jeg ikke kan acceptere , at han antyder , at Kommissionen skulle vre ramt af jeg ved ikke hvilket liberalt vanvid .
Hr. formand , Kommissionen gr sin pligt og ptager sig sit ansvar .
Det gr den ikke mindst , nr den er tro mod et Europisk Rds retningslinjer og beslutninger .
Det er det , vi gr efter Lissabon .
Men vi gr det ogs i konstant troskab , hr. formand , imod traktaternes nd og bogstav , og specielt en artikel i traktaten , som jeg har god grund til ikke at glemme , nemlig den artikel , der garanterer specificiteten i den offentlige tjenestes opgaver .
<P>
Midt mellem disse to fordringer arbejder vi , og vi har ogs arbejdet p udarbejdelsen af det direktiv om posttjenesterne , som de hentydede til , og som jeg synes har fundet en god ligevgt .
<P>
Mere forbavsende var det , at De bebrejdede et antal kommissrer , at de havde vret i dialog med nogle virksomhedsledere .
S vidt jeg kan se , har vi brug for en sdan dialog med virksomhedsledere , svel som med folk fra fagbevgelsen og fra de ikke-statslige organisationer , for at gre vores arbejde ordentligt .
Hr . Wurtz , De ved udmrket , at det ikke kun er i Bruxelles , og det siger jeg med et smil , at politikere fra hjre og venstre mdes med arbejdsgivere .
<P>
Endelig vil jeg gerne sige til hr. formand Cox og til fru Bers , at jeg deler deres mening om tiden , som man skal respektere i den store europiske debat .
Jeg fler taknemmelighed over for flere af de store aktrer i opbygningen af Europa , for nylig hr . Fischer , og fr ham hr .
Delors og andre , fordi de satte gang i debatten . Tavshed og hemmeligholdelse er de vrste fjender af det europiske projekt , som vi gr ind for , mine damer og herrer , og jeg som forhandler denne reform med andre , jeg frygtede tavsheden .
Hr . Fischer og andre har tilfrt debatten ilt og horisont .
Den ilt har vi brug for , og vi har brug for sdan en horisont for at f en stor , europisk debat , Men lad os for guds skyld respektere etaperne , og lad os tilbagelgge etaperne n ad gangen .
Der er en frste tid , som skal respekteres , sdan som De sagde , hr. formand , og det er reformens tid , s vi kan begynde udvidelsen under gode betingelser , men ogs for at gre det muligt at indfre andre reformer senere hen .
<P>
Lad os derfor overholde fristerne , og lad os i de mneder , vi har foran os , gre os umage for at f forhandlingen til at lykkes .
Jeg njes ikke med at sige : F den afsluttet .
Jeg siger : F den til at lykkes .
Lykkes i Nice .
Og jeg gentager , at for mig er kvaliteten af reformen vigtigere end kalenderen .
At lykkes er noget andet end at afslutte .
Vi m nu , hvor det portugisiske formandskab er ved at vre omme , og hvor det franske formandskab skal til at begynde , stte al vores energi ind p at komme igennem med en virkelig reform i Nice , s udvidelsen kan blive en realitet , og s der , hvis der opstr behov for det , kan komme flere reformer siden hen .
<SPEAKER ID=48 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag .
<SPEAKER ID=49 LANGUAGE="EN" NAME="Kinnock, Glenys">
Hr. formand , det lykkedes mig ikke at f taletid her til formiddag .
Vi m ikke lade denne mdeperiode heng uden at bemrke , at vinderen af bde Nobel-prisen og Sakharov-prisen , Aung San Suu Kyi , stadig ngtes sin frihed .
Det er prcis 10 r siden , at hun og den nationale liga for demokrati vandt det valg , som diktatorerne derefter ignorerede fuldstndig .
Der har vret et helt rti med diktatur i det land .
<P>
P nste mandag fylder Aung San Suu Kyi 55 r .
Det er en meget smertefuld fdselsdag for hende .
I marts dde hendes mand af krft .
Han bad om tilladelse til at besge hende for at sige farvel til sin elskede kone .
Militrjuntaen i Burma afslog at give ham tilladelse til at besge hende .
<P>
Disse militrdiktatorer er fortsat skrkslagne for en lille og venlig kvinde , der ikke har nogen ondskab , ingen uniformer og ingen kampvogne som beskyttelse .
Hun og Burmas befolkning ngter at give op .
<P>
I dag beder jeg Europa-Parlamentet gre , hvad hun beder om .
Hun siger : " Brug jeres frihed til at sttte vores " .
Jeg beder Parlamentets formand skrive til militrjuntaen i Burma og sige : Stands krnkelserne af menneskerettighederne , vend tilbage til demokratiet og lslad Aung San Suu Kyi .
<SPEAKER ID=50 NAME="Formanden">
Fru Kinnock , tak for Deres ord .
Jeg tror , at De har talt p vegne af mange .
Vi fler os solidariske med vinderen af Sakharov-prisen , og jeg viderebringer Deres anmodning til Parlamentets formand .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Ordet er hr . Lechners om dagsordenen .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="DE" NAME="Lechner">
Hr. formand , jeg ville blot ganske kort med hensyn til afstemningen i gr gre Parlamentet opmrksom p en pressemeddelelse , som jeg netop har fet , og som siger , at den irske generaladvokat Nial Fennelly netop har foreslet EF-Domstolen at erklre reklameforbudsdirektivet , som blev vedtaget med flertal i Parlamentet , for ugyldigt p grund af manglende retsgrundlag .
<P>
<P>
Jeg siger det ogs med henblik p , at mit forslag og min bn om endnu en gang at udstte processen og afstemningen i fire uger ikke blev taget til flge i gr .
Jeg tror , at selve sagen ville vre bedre tjent med , hvis Parlamentets flertal ville vise retsgrundlaget strre opmrksomhed og undersge det mere omhyggeligt og ogs ville studere udtalelsen fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked mere omhyggeligt .
Jeg ville anbefale Kommissionen , selv om det ikke handler om njagtig det samme , at trkke forslaget tilbage .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=53 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det diskuterer vi ikke igen .
Det er en sag , som var p dagsordenen i gr .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="NL" NAME="Maaten">
Hr. formand , jeg kan godt forestille mig , at nogle kolleger , der allerede dengang var imod dette direktiv , er tilfredse med det nu .
Det vil jeg ogs gerne lyknske hr . Lechner med .
Heldigvis har direktivet , som vi traf beslutning om i gr , en s anderledes karakter , at vi ikke behver at forvente , at der kommer en lignende udtalelse fra generaladvokaten eller Domstolen .
Direktivet fra i gr er baseret p tre allerede eksisterende direktiver , hvoraf to allerede har vret forelagt Domstolen .
Jeg er alts helt tilfreds med afstemningen , som blev afholdt i gr .
<SPEAKER ID=55 NAME="Formanden">
Det noterer vi .
<CHAPTER ID=3>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=56 NAME="Lund">
Hr. formand , nr jeg tager ordet , er det fordi , der er to alvorlige fejl i den danske oversttelse af punkt 8 om strig .
I den engelske tekst , som jeg forstr er grundteksten , str der : " asked the Council presidency " .
I den danske tekst er det oversat til ordet " Rdet " , og man nvner ikke formandskabet .
Det er en alvorlig politisk og oversttelsesmssig fejl .
Men derudover er der en anden fejl , nemlig at der i den engelske tekst er medtaget flgende indskudte stning : " with all the parties in the EU concerned " , og den stning indgr ganske enkelt ikke i den danske tekst .
Jeg vil anmode om at f en korrekt dansk oversttelse af teksten , idet jeg finder det ret alvorligt , at der i punkt 8 om strig er lavet de to fejl , som politisk set er meningsforstyrrende .
<SPEAKER ID=57 NAME="Formanden">
Jeg har netop talt med de involverede tjenester .
De noterer dette og indfrer de ndvendige rettelser .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Beslutningsforslag ( B5-0505 / 2000 ) af Lalumire for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om faststtelsen af en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik , med henblik p Det Europiske Rd i Feira
<P>
Om punkt 38
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , i punkt 38 er der et lille oversttelsesproblem .
I dette punkt 38 tales der om " et europisk , interparlamentarisk organ for sikkerhed og forsvar " .
Ordet " organ " optrder i den franske version , og med rette .
Jeg havde frst foreslet ordet " forum " , men efter diskussioner i Udenrigsudvalget blev der fundet et kompromis , og man skulle anvende , ikke ordet " forum " , men et tilsvarende udtryk p de forskellige sprog .
Dette tilsvarende udtryk blev " organ " p fransk , det m vre " body " p engelsk og formentlig " Gremium " p tysk .
Hvad de vrige sprog angr , er mine sprogkundskaber ikke fyldestgrende .
Men jeg ville gre opmrksom p dette punkt , s de forskellige lingvistiske versioner kan tilrettes .
<SPEAKER ID=59 NAME="Formanden">
Mange tak , fru Lalumire , det srger vi for .
Vi skal gre , hvad vi kan .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Forslag til flles beslutning
<P>
om resultatet af FN ' s Generalforsamlings srlige samling den 5.-9. juni 2000 - ligestilling mellem knnene , udvikling og fred i det 21. rhundrede .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Jeg giver ordet til fru McCarthy for et punkt til dagsordenen .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Hr. formand , som medlem af Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked protesterer jeg imod hr . Lechners forsg p at vildlede Parlamentet med hensyn til en forelbig afgrelse fra EF-Domstolen vedrrende forbuddet mod tobaksreklamer , ikke advarsler om helbredsskader , som var det , vi stemte om i gr .
Hr . Lechner burde vre klar over , at der er tale om en forelbig afgrelse , og at den endelige afgrelse frst kommer til efterret .
<P>
Endvidere ignorerede Retsudvalget udtalelsen fra Parlamentets juridiske tjeneste om , at retsgrundlaget for dette direktiv er korrekt .
Jeg har forstelse for hr . Lechners frustration , da han selv og andre medlemmer af hans gruppe samarbejdede tt med branchen for at forsge at spolere denne beslutning , men vi m ikke lade pressemeddelelsernes politik tilsidestte Parlamentets beslutning .
<SPEAKER ID=61 NAME="Formanden">
Mange tak , fru McCarthy .
Jeg har taget det til efterretning .
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af Murphy ( A5-0154 / 2000 )
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg vil gerne rose Parlamentet for dets vedtagelse af dette direktiv , der tvinger de virksomheder , som betaler deres gld for sent , til at betale 7 % i rente .
Jeg stemte ja , og vi fik et godt resultat , men hvor lnge skal vi vente p , at Parlamentet ogs vedtager en erstatnings- og morarente , nr det er regeringerne , der betaler for sent , og nr det er pensionskasserne , som udbetaler pensionerne for sent ?
I alle vores 15 medlemsstater bliver pensionerne udbetalt for sent .
Og hvorfor s ikke give de samme 7 % til de borgere , som de offentlige myndigheder betaler for sent ?
Det var derfor , jeg stemte ja , nemlig i hb om , at man ogs tager dette skridt .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , jeg har ved andenbehandlingen stemt imod bde nedsttelsen af betalingsfristen fra 30 til 21 dage og mod den foreslede rente p 8 % .
Jeg mener stadig , at en rente p 6 % som oprindeligt foreslet af Rdet ville stemme bedre overens med forretningspraksis .
Jeg er ikke fuldstndig indforstet med det kompromis , man nede frem til i forligsudvalget , men i betragtning af dette direktivs vigtighed for den grnseoverskridende handel og det indre markeds funktion har jeg i sidste ende stemt for det nu foreliggende forslag .
<SPEAKER ID=64 NAME="Caudron">
Jeg m allerfrst lyknske ordfreren og mine kolleger , som har deltaget i forligsmderne , og som har mttet kmpe hrdt med et Ministerrd , som var mere end modvilligt til at fremme lovgivningen omkring forsinkelserne af betalingerne , hvilket er rent ud sagt skandalst , nr man tager de konomiske byrder , der hviler p sm og mellemstore virksomheder i betragtning .
Man skal vre klar over , at forsinkelserne i betalingerne udgr den vsentligste rsag til de tilflde af insolvens , som truer virksomhedernes overlevelse og fremkalder mange fallitter , som giver sig udslag i afskedigelser .
<P>
De nationale regler , der har til forml at forvalte dette problem , afviger ganske betydeligt indbyrdes fra medlemsstat til medlemsstat .
Derfor haster det med hurtigst muligt at vedtage en lovgivning , der sigter p at harmonisere bestemmelserne vedrrende betalingsfrister , forfaldsdatoer og lovlige rentesatser i hele Europa .
Det drejer sig om at oprette en juridisk ramme , der skal fjerne motiverne til at forsinke betalingerne og give fordringshaverne retten til en rimelig kompensation i tilflde af forsinket udbetaling .
Det er formlet med det direktiv , vi i dag behandler .
<P>
Forhandlingerne om denne tekst var vanskelige .
Der blev omsider vedtaget en flles holdning den 29. maj i r .
Europa-Parlamentet kom sejrrigt ud af disse lange forhandlinger p adskillige afgrende punkter .
<P>
Uenighederne mellem Parlamentet og Rdet udkrystalliserede sig isr omkring forskellene i behandling af den offentlige sektor og den private sektor , som endte med at blive stillet ns .
Hvad angr ejendomsforbehold , lykkedes det Parlamentet at gennemtrumfe , at denne bestemmelse optrder i direktivets tekst .
P den mde skal medlemsstaterne srge for , at slgeren forbeholder sig ejendomretten til varerne , indtil den fuldstndige afregning foreligger , under overholdelse af de gldende nationale bestemmelser .
<P>
For s vidt angr antimisbrugsklausulen har Europa-Parlamentet ngtet at prmiere kontraktfriheden p bekostning af fordringshaveren .
Direktivet forudser derfor , at nr en aftale har som vigtigste forml at skaffe debitor ekstra likviditet p bekostning af kreditor , eller nr hovedkontrahenten ptvinger sine leverandrer og underleverandrer betalingsvilkr , som ikke kan retfrdiggres med de vilkr , han selv er underkastet , kan sdanne bestemmelser anses for at vre faktorer , som udgr et misbrug .
<P>
Hvad angr skadeserstatningen , bortset fra de tilflde , hvor debitor ikke er ansvarlig for forsinkelsen , s er kreditor i sin gode ret til , i konsekvens af deres aftale , at forlange , at debitor betaler en rimelig skadeserstatning for de opkrvningsudgifter , der er lbet p .
Denne skadeserstatning kan omfatte lneomkostninger eller omkostninger til kreditors bankovertrk , administrationsudgifter til inddrivning , som kreditorvirksomheden har udredt , gldsinddrivelsesselskabernes inddrivningsudgifter og opkrvningsudgifter i medfr af en retslig procedure .
<P>
Hvad angr renterne , er Parlamentet og Rdet enedes om en sats p 7 % , hvortil skal lgges Den Europiske Centralbanks rente , hvilket aktuelt giver en samlet rente p 10,5 % .
<P>
Hvad angr betalingsfristen , ville Europa-Parlamentet nedstte fristen , efter hvilken der kan opkrves renter , til 21 dage i stedet for 30 dage , at regne fra den dato , man modtager regningen , sdan som Rdet ogs forudser .
I den sidste ende blev fristen p 30 dage fastholdt , men det blev bestemt , at dette kan give anledning til en skadesgodtgrelse , nr der er tale om benlyst misbrug af kreditor .
<P>
Afslutningsvis vil jeg sige , at resultatet af forligsproceduren er tilfredsstillende , eftersom ganske mange af Europa-Parlamentets nsker er blevet gjort retsgyldige .
Jeg har derfor stemt for denne tekst .
<SPEAKER ID=65 NAME="Farage">
Selv om jeg er klar over , at det , jeg gr nu , ikke interesserer andre medlemmer af denne institution , er mit egentlige publikum mine egne vlgere .
Det er over for dem , at jeg nsker at forklare mine handlinger .
<P>
Derfor vil jeg gerne have det frt til protokols - af grunde , jeg ikke har plads til at forklare nrmere - at jeg ikke tror , at dette direktiv hverken kan eller vil lse virksomhedernes egentlige problemer .
<P>
Jeg er imidlertid isr imod dette direktiv , fordi det stter fokus p det fremmedartede i det system , som Det Forenede Kongerige er viklet ind i .
Den centrale kendsgerning er , at det frst blev prsenteret for Parlamentet den 17. september 1998 .
<P>
Det var fr de seneste valg til Parlamentet .
Vi har med andre ord et nyt Parlament valgt af en ny vlgerskare .
Men p trods af dette eksisterer direktivet stadig .
<P>
Dette viser , at ndringerne i Parlamentet var kosmetiske - en absurditet .
Det eneste , vlgerne har fet lov til , er at flytte rundt p stolene p dkket af Titanic .
I mellemtiden synker projektet stadig dybere ned i den bureaukratiske sump .
<P>
Jeg hber , at jeg ogs er her , nr det endelig forsvinder , men indtil da har jeg stemt imod denne tekst .
<SPEAKER ID=66 NAME="Titley">
Jeg vil lyknske min Labour-kollega , Simon Murphy , med hans henstilling om at godkende Rdets aftale om bekmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner .
Dette er endnu et bevis p Labours engagement i at skabe et grundlag for , at ivrksttere og virksomheder kan blomstre over hele Europa .
<P>
Forsinkede betalinger kvler ofte mange sunde virksomheder , navnlig sm og mellemstore virksomheder .
Som flge heraf tvinges mange uden egen skyld ud i en konkursbehandling .
<P>
Denne foranstaltning vil imidlertid hjlpe mange mindre virksomheder med at kmpe imod .
Kreditorerne fr ret til at opkrve en lovfastsat rente p 7 % p deres udestender , hvilket vil tilskynde debitorerne til at betale hurtigt .
Hvis glden ikke tilbagebetales , vil kreditorerne endvidere kunne krve godtgrelse for inddrivelsesomkostningerne hos debitorerne .
<P>
Ved at vi indfrer en strre grad af sikkerhed i handelstransaktioner over hele Europa , vil de mindre virksomheder f tillid til handlen , ikke kun i hele Storbritannien , men i hele det indre marked i Europa .
<P>
Medlemskabet af det indre marked , den strste handelsblok i verden , er af afgrende betydning for arbejdspladserne i det nordvestlige England .
Nsten 40 % af de sm og mellemstore virksomheder i denne region har handelsforbindelser med andre EU-medlemsstater .
Som medlem af EU ' s indre marked har de adgang til over 370 millioner potentielle kunder - mere end 6 gange flere end i Storbritannien .
Om nogle f r vil de efter udvidelsen af Den Europiske Union have adgang til 500 millioner potentielle kunder - lige s mange som det amerikanske og det japanske marked tilsammen .
<P>
Labour-regeringen er fast besluttet p at lade det indre marked arbejde til fordel for det britiske erhvervsliv .
Ved at give de britiske virksomheder tillid til at kunne n ud p disse markeder vil man gennem denne foranstaltning kunne bidrage til dette ml og skabe get handel , vkst og beskftigelse i hele det nordvestlige England og i hele Storbritannien .
<P>
Betnkning af Maaten ( A5-0160 / 2000 )
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg vil sandelig ogs gerne rose Parlamentet for , at det ligeledes stemte for disse undtagelsers besten , nr det glder importen af alkohol og punktafgifternes bevarelse !
Jeg stemte nej til denne betnkning .
Jeg tnker ofte p , at nr finansministrene ser en af os , det vil sige en af borgerne - som ogs tller mange pensionister - drikke vin , whisky , vodka og alkohol i det hele taget , tnker de " hurra , nu fr vi flere penge ind i afgifter !
S kan vi sanere vores regnskab .
" Men kan det virkelig vre rigtigt , at medlemsstaternes skattesystemer skal tjene penge , hver gang vi drikker et glas vin ?
Det mener jeg ikke !
Derfor stemte jeg nej .
<SPEAKER ID=68 NAME="Eriksson, Herman Schmid og Sjstedt">
Vi har stemt nej til at godkende Kommissionen og den svenske regerings aftale om en gradvis afskaffelse af undtagelsesbestemmelserne for indfrsel af alkohol og tobak til Sverige .
<P>
Sveriges regering har kastet sig p jorden over for EU-bureaukratiets overhjhed og fraveget sin tidligere holdning om , at sprgsml vedrrende punktafgifter udelukkende skal afgres af Rdet .
Denne handlemde er ogs et brud p det lfte , som ja-siden afgav fr den svenske folkeafstemning .
Dette lfte betd , at den strke svenske afholdsbevgelse ikke gik imod det svenske medlemskab , hvilket sandsynligvis betd , at Sverige kom med i EU .
<P>
Vi bifalder alligevel store dele af indholdet i Maaten-betnkningen , hvor man klart og tydeligt indrmmer , at alkoholpolitik er et sundhedsrelateret sprgsml og ikke , som Kommissionen mener , udelukkende et sprgsml om det indre marked og landbrugspolitikken .
Konklusionerne i Maaten-betnkningen strider imidlertid efter vores mening imod selve essensen i den argumentation , der gennemsyrer betnkningen .
<SPEAKER ID=69 NAME="Olsson">
Sverige har siden sin indtrden i EU haft tilladelse til at operere med andre indfrselskvoter for alkoholholdige drikkevarer og tobaksprodukter , som private indfrer til Sverige til privat brug .
Som landbrugsminister var jeg med til at forhandle denne undtagelse fra artikel 26 i direktiv 92 / 12 / EF p plads forud for Sveriges tiltrdelse i 1994 , og denne undtagelse er allerede blevet forlnget en gang .
<P>
Jeg kan ikke vurdere dette anderledes , end at det for Sveriges vedkommende har vret en tidsbestemt undtagelse , som en dag skulle ophves og erstattes med det gldende fllesskabsdirektiv .
Den svenske regering har gennem sin handlemde bidraget til at slre dette faktum gennem de seneste rs diskussioner .
Dette har ogs medfrt , at man trods viden om undtagelsens indhold har undladt at indfre de foranstaltninger , der er ndvendige for en tilpasning af svel det indenlandske marked som de instrumenter , Sverige har anvendt i sin alkoholpolitik .
Den svenske regering m nu efter sit uformelle lfte til Kommissionen om at godkende forslaget indse behovet for at omstille sin alkoholpolitik og finde andre metoder til styring af landets alkoholforbrug og begrnsning af de alkoholrelaterede skader .
Det er p tide , at regeringen erkender dette .
<P>
I lyset af resultatet af afslutningsforhandlingerne og den socialdemokratiske regerings hndtering af sprgsmlet ser jeg ingen grund til andet end at stemme ja til betnkningen .
<SPEAKER ID=70 NAME="Sacrdeus og Wijkman">
De svenske kristelige demokrater har siden Sveriges indtrden i EU arbejdet for at gre den svenske undtagelse vedrrende indfrsel af alkohol i omstningsdirektivet 92 / 12 / EF permanent .
Efter vores mening er dette en forudstning for at kunne fortstte den vellykkede alkoholpolitik , der har frt til frre alkoholskader i Sverige end i det vrige EU og dermed en god folkesundhed .
<P>
Nr nu Kommissionen underkender Sveriges argumenter og lgger vgten p det indre markeds funktion , risikerer vi , at alkoholpolitikken kommer til at lide stor skade i Sverige .
Der er ogs tale om manglende konsekvens , nr man p den ene side forbyder eksport af svensk snus til andre EU-lande af sundhedsrsager , men p den anden side henviser til det frie marked og tilsidestter sundhedsaspekterne i sprgsmlet om indfrsel af alkohol .
<P>
Vi finder det meget beklageligt , at den socialdemokratiske svenske regering ikke valgte at presse hrdere p i dette sprgsml .
En prvning af undtagelsen ved Domstolen p baggrund af det svenske argument om folkesundhed havde vret en mulighed , som nu ikke udnyttes .
<P>
Da svel den svenske regering som Europa-Kommissionen efter vores mening har handlet forkert i denne sag , vlger vi at markere vores afstandtagen ved hverken at stemme for eller imod ved afstemningen om en forlngelse af Sveriges undtagelser fra omstningsdirektivet .
<P>
Det Europiske Rd i Feira ( RC B5-0522 / 2000 )
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg vil gerne p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe fremfre , at vi i afstemningen om den flles beslutning har afholdt os fra at stemme p trods af , at vi klart sttter beslutningen p de omrder , som har med Det Europiske Rds kompetence i Feira at gre , det vil sige regeringskonferencen og den konomiske og sociale dagsorden .
<P>
I forbindelse med strigsagen mener vi frst og fremmest , at Europa-Parlamentets beslutning , som vi stemte om i sin tid , stadig er gyldig , fordi der ikke er sket noget nyt , og fordi det ikke i sig selv er et fllesskabsemne , men en sag , der vedrrer de 14 medlemsstater . Min gruppe stttede derudover , at prsident Klestil skulle mde op , og vi var glade for hans positive forslag , som netop forbindes med emner , som er et kompetenceomrde for Kommissionen - som ikke er til stede - som f.eks. anvendelsen af artikel 7 og forstrkningen af vores vrdifllesskab kan vre .
<P>
Vi mener ikke , at denne inddragelse har vret hensigtsmssig for at forbedre processen . Den er ubelejlig , og derudover mener vi ikke , at den bedste mde at skabe nye vilkr p , er , at et parti , som hr .
Galeote har sagt her i dag , fremstter betingelser , og derudover krver garantier fra et parti , som udgr en del af den samme gruppe , og som er med i regeringen i strig , og at man ikke engang tnker p det .
Derudover kan det ikke accepteres , at vi skal st model til en kampagne med provokationer , tomme trusler og frkheder ikke alene fra medlemmer fra den strigske regering , men ogs fra de politiske styrker , som sttter den .
Det er ikke den bedste mde at forbedre vores forhold p .
<P>
Derfor mener vi , at vi skal fortstte med at arbejde for Den Europiske Union , og vi mener ikke , at den rigtige vej at g frem p er at prve at finde hurtige lsninger for et s serist emne . Af den grund har vi afholdt os fra at stemme .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , forberedelsen af Det Europiske Rd i Feira , som skal afholdes i nste uge , synes i kulissen at give anledning til en omgang armlgning mellem dem , der vil forlnge regeringskonferencens dagsorden , og dem , der vil begrnse den .
<P>
Bag denne uenighed skjuler der sig en anden uenighed , nemlig mellem de frste , som er tilhngere af et stort , fderalistisk spring fremad , og realisterne , som begynder at sprge sig selv , om et i konomisk og politisk henseende totalt integreret Europa nu ogs er den rigtige lsning p problemet med udvidelsen og det demokratiske underskud .
Jeg m ikke uden en vis tilfredshed sige , at kategori nr . 2 synes at f overtaget , hvilket passer os fint .
Det eneste punkt der skulle tilfjes , forekommer os helt igennem acceptabelt , idet der er tale om at give strre mulighed for skaldt " tttere indbyrdes " samarbejder .
Vi foretrkker i vrigt at kalde dem " differentierede samarbejder " , for p den mde at vise , at der ikke er tale om at lukke Europa inde p en nsporet vej mod fderalisme , men tvrtimod om at lade medlemslandene frit udforske de former for samarbejde , der forekommer dem bedst i overensstemmelse med deres vision om fremtiden og deres interesser , i formationer med variabel geometri .
<P>
Under alle omstndigheder , uanset tillgsord : " tttere indbyrdes " eller " differentieret " samarbejde , er det vsentlige i vores jne at tage det frste skridt og bne diskussionen ved at undstte et europiske system , der i dag er fuldstndigt fastkrt .
Jeg vil tilfje , at de nye differentierede samarbejder efter vores opfattelse ogs br kunne anvendes p sikkerhedspolitikken , s denne kan udvikle sig samtidig med , at den fortsat hviler p frivillighed og respekt for nationernes suvernitet .
<P>
Endelig , hvis Rdet i Feira behandler sprgsmlet om chartret om de grundlggende rettigheder , anmoder vi det om ikke at stte det p regeringskonferencens dagsorden , s man allerede p nuvrende tidspunkt vlger en vej , der hedder et retskonstaterende dokument , der ikke er indfjet i traktaten .
Som jeg tidligere har haft lejlighed til at sige i denne sal og i det forum , der har til opgave at udarbejde chartret , ville det utvivlsomt vre interessant at proklamere vores flles vrdier - det er s nemt - men man skal ikke fratage de enkelte folk friheden til selv at definere deres borgeres rettigheder .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg er ked af , at De er ndt til at blive her lidt endnu - jeg ved , De er sulten - men dette viser p en mde - og nu henvender jeg mig til Dem i min egenskab af nstformand - i hvor hj grad denne periode med stemmeforklaringer tiltrkker vores kollegers opmrksomhed , og hvorfor det i den omstruktureringsproces , som De er i frd med at undersge , vil vre p sin plads at overveje , om det ikke ville vre en fordel , nr talen er om de store emner , at stemmeforklaringerne kunne finde sted - som det engang var tilfldet - fr afstemningen og ikke p et tidspunkt , hvor alle keder sig , fordi det eneste , vi kan , er at sidde her og lytte til hinanden .
<P>
For mit eget vedkommende kom jeg p vegne af de italienske radikale med et indlg i denne stemmeforklaring for at retfrdiggre , at vi stemte for , for at understrege , at dette beslutningsforslag trods alt indeholder vigtige elementer , herunder denne ndvendighed at af tale sammen , af at komme ud over den fase - som ikke har vret konstruktiv - med pseudosanktioner mod strig , og for i referatet fra dette mde at f indfrt , at der med denne afstemning samtidig fremsttes en vigtig anmodning , som vi formulerede allerede i april mned , og som vi nu har gentaget , nemlig anmodningen om at genoverveje sprgsmlet om institutionernes hjemsted .
<P>
Parlamentet har sagt det meget tydeligt .
I gr viste vi det meget konkret ved at afskaffe fredagen .
Jeg tror , det er p hje tid , at der i reformerne af traktaten bliver taget hensyn til vores vilje til omsider at forlange en status , der gr os til herrer over vores egen procedure og til herrer over vores egne beslutninger , for s vidt angr vores institutions hjemsted og mdested .
Det er , hvad vi har sagt , og det er derfor , vi har stemt for .
<SPEAKER ID=74 NAME="Formanden">
Kre kollega , med hensyn til det frste stykke af Deres indlg , vi er faktisk i gang med den interne reform af Parlamentet .
Debatten er begyndt , og ogs Deres mening om stemmeforklaringer p et andet tidspunkt spiller bestemt en rolle heri .
Tak for Deres reaktion .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg bemrkede , at ndringsforslag 11 omfattede et forslag om , at Fllesskabet kun skal gribe ind i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet , hvis mlene med de foreslede foranstaltninger ikke kan gennemfres af medlemsstaterne eller - og det vil jeg gerne understrege - deres delstater med lovgivningsmssige befjelser , som de har fet overdraget i henhold til den nationale forfatning .
Jeg fandt den del af ndringsforslaget meget vrdifuld , selv om der var andre aspekter , jeg ikke kunne sttte .
<P>
Jeg beklager , at sprgsmlet om subsidiaritet i hj grad mangler i Feira-beslutningen .
Derfor stemte jeg ikke for den .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="SV" NAME="Cederschild">
Hr. formand , vi , moderaterne fra PPE-DE-Gruppen , arbejder for en hurtig udvidelse af Unionen og vil ikke forsinke regeringskonferencen .
I beslutningen giver man udtryk for et nske om , at charteret for de grundlggende rettigheder skal indarbejdes i traktaten under den igangvrende regeringskonference .
Charteret er ndvendigt for at give Unionens nuvrende og kommende borgere retsstatslige garantier .
Der findes venstrekrfter , der nsker at indfre konomiske og sociale rettigheder , der vanskeligt kan garanteres af Domstolen , og som pvirker det nationale skattetryk .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme">
Hr. formand , jeg tager ordet ganske kort for at retfrdiggre , at jeg hverken stemte for eller imod .
Jeg er naturligvis enig i det vsentlige i teksten , sdan som den blev vedtaget , for s vidt angr det institutionelle , for s vidt angr opflgningen p Det Europiske Rd i Lissabon og aspekterne vedrrende skattepolitik og bestemt ogs vedrrende problematikken om fdevaresikkerhed .
<P>
Men alligevel kunne jeg ikke stemme for p grund af stemmebetingelserne i punkt 8 vedrrende strig .
Jeg synes , formanden for Rdet leverede en yderst vigtig opklaring om den metode , De 14 anvender , og han bad udtrykkeligt Europa-Parlamentet om ikke at foretage nogen afstemning , s de kontakter , der netop nu foregr mellem udenrigsministrene , kunne f lejlighed til at give resultat .
<P>
Jeg er forbavset over , og deri tilslutter jeg mig , hvad hr . Dell ' Alba sagde , at Parlamentet lgger s ringe vgt p begrebet den parlamentariske debat , for , hvis der havde vret mulighed for - og i den forstand var det en vigtig reform - at grupperne kunne have diskuteret og taget stilling efter rdsformandens indlg , s fler jeg mig overbevist om , at afstemningen ikke ville vre get , som vi s .
Det er grunden til , at jeg hverken stemte for eller imod .
<SPEAKER ID=78 NAME="Caudron">
Nu , hvor vi skal stemme om den flles beslutning om topmdet i Feira , vil jeg med stor styrke hylde det portugisiske formandskabs arbejde , dets lydhrhed , dets dynamik og dets tilstedevrelse .
<P>
Jeg vil ogs sige , at selv om alt det , jeg kunne have nsket mig , desvrre ikke optrder i den flles beslutning - i srdeleshed om ndvendigheden af et rammedirektiv om de offentlige tjenester - s passer mange af forslagene mig godt , der er uden tvivl p alle disse punkter tale om en af de bedste beslutninger , vi har skulle tage stilling til med Europa-Parlamentets nuvrende politiske sammenstning .
<P>
Desvrre har hjrefljen fet et punkt om strig med i dette beslutningsforslag .
<P>
Det er for mig fuldstndig uacceptabelt p et tidspunkt , hvor " adskillige indikatorer str p rdt " , og hvor mange kendsgerninger viser , at alliancen med det yderste hjre i strig begynder at anrette delggelser .
<P>
Vi m mere end nogenside sls mod fascisterne , nyfascisterne og deres medskyldige .
<P>
Det er selve Europas fremtid , der str p spil .
Og derfor kan der for mit vedkommende ikke blive tale om , uanset hvor god teksten om Feira og om det portugisiske formandskabs arbejde og konklusioner mtte vre , at legitimere , end ikke marginalt , og ikke med s meget som et filigran , en skammelig alliance , hvis konsekvenser kan blive s dramatiske for Europa .
<P>
Derfor min militante afholden mig fra at stemme om denne tekst !
<P>
Skam over troldmandens lrlinge !
<P>
Hvordan kan nogen , 60 r efter den nazistiske invasion i 1940 og 55 r efter afslutningen p en forfrdelig konflikt i Europa og hele verden , ud fra gemene valgtaktiske overvejelser , " huske s drligt " ? !
<SPEAKER ID=79 NAME="Desama, Thielemans, Van Brempt og Van Lancker">
PSE-medlemmerne stemte hverken / eller ved afstemningen om beslutningsforslaget om forberedelsen af topmdet i Feira .
<P>
Med vedtagelsen af opfordringen til regeringslederne om at tage deres holdning til strigs regering op til revision , bnes dren for banalisering af hjreekstremisme i denne regering .
Det er uacceptabelt .
<P>
De belgiske parlamentsmedlemmer af PSE-Gruppen beklager , at de af den grund ikke kan sttte det ellers strke beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=80 NAME="Duff">
Overordnet sttter De Liberale beslutningen , men vi havde foretrukket en kortere og skarpere tekst udelukkende med fokus p Det Europiske Rds politik og med klarere budskaber til regeringscheferne .
<P>
ELDR-Gruppen har anmodet om opdelt afstemning om forskellige punkter i det flles beslutningsforslag som flger : I punkt 7 nsker vi at slette anden del af stningen for at understrege ndvendigheden af udvidelsen ; i punkt 9 nsker vi at slette sidste stning , fordi vi ved , at den libanesiske regering forsger at hndhve kontrollen med hele sit omrde , men hindres i dette af krfter , der ligger uden for dens kontrol ; i punkt 14 nsker vi at slette henvisningen til NATO , idet alle EU-medlemsstater er direkte involveret i dette sprgsml ; i punkt 19 nsker vi at slette henvisningen til observationscenteret for industrielle ndringer ; og i punkt 24 nsker vi , at teksten i hjere grad centreres om det politiske budskab til Feira .
<SPEAKER ID=81 NAME="Ford">
Denne beslutning indeholder mange punkter , som jeg fuldt ud kan sttte , om regeringskonferencen , om charteret om grundlggende rettigheder samt andre aspekter af Fllesskabets politik .
Jeg er imidlertid ude af stand til at sttte den p grund af punkt 8 om strig .
<P>
Jeg var stolt af EU , da man indfrte sanktioner mod strig ved dannelsen af den nye koalition p grund af synspunkterne og handlingerne hos Frihedspartiet : Et parti , hvis politik er funderet p fremmedhad , som Blackpool er funderet p klippegrund ; en leder , der hylder Hitler og Waffen SS , som ngter at fordmme terrorbomber mod sigjnere , og som lyknsker nazistiske krigsveteraner med , at de holder fast i deres principper .
<P>
Siden da har kun f ting ndret sig .
Ministre fra Frihedspartiet gentager fortsat nazistiske partisloganer og retorik fra 30 ' erne og 40 ' erne .
<P>
Det er for tidligt at lade strig vende tilbage til den europiske fold .
Det ville vre et forkert budskab at sende til Frihedspartiet og deres ligesindede andre steder i Europa .
<P>
Til minde om grsdagens ofre vil jeg stemme nej til at samarbejde med morgendagens forbrydere .
<SPEAKER ID=82 NAME="Korakas">
Ingen lnarbejdere kan eller br nre nogle illusioner .
Grkenlands optagelse i MU ' ens tredje fase , som skal besluttes ved Det Europiske Rds mde i Santa Maria da Feira , kommer til at betyde en yderligere intensivering af den arbejderfjendske og i al almindelighed folkefjendske politik , uanset om den grske regering forsger at f det til at fremst som en triumf for vores land .
<P>
Det er nu kendt af alle , at de grske lnarbejdere og hele det grske folk har betalt en meget hj pris for vores lands fulde optagelse i MU ' en . Efter beslutningen i Santa Maria da Feira kommer disse samme til fortsat at betale omkostningerne ved " opretholdelsen " , alts vores forbliven i MU ' en , mens de store virksomheder og monopolerne vil fortstte med at intensivere deres udnyttelse og ge deres profitter .
<P>
Topmdet i Santa Maria da Feira kommer til at fremme storkapitalens valg endnu mere mlbevidst . Det vil fremme militariseringen af EU i et hurtigere tempo med skabelsen af en europisk hr , hvis hovedforml er at kunne intervenere i tredjelande samt at sttte kapitalismen inden for EU ' s egne grnser mod den folkelige bevgelse .
Dette topmde vil styrke foranstaltningerne for at beskytte storkapitalens " indre sikkerhed " ved at manipulere og angribe den folkelige bevgelse inden for rammerne af inkorporeringen af Schengen-aftalen i EU .
<P>
Den nye traktatndring , som fremmes gennem regeringstopmdet , bliver et centralt sprgsml ved topmdet i Santa Maria da Feira .
Formlet er at institutionalisere visse af monopolernes basale valg , som vil skabe endnu flere negative flger for lnarbejderne , de svageste samfundslag og de svageste lande .
I " effektivitetens " navn tjener afskaffelsen af vetoretten , udbredelsen af kvalificeret flertal , nr man skal trffe beslutninger , og isr institutionaliseringen af det " styrkede samarbejde " og " smidigheden " netop disse valg hos monopolerne . De tillader de strke lande at ty til andre hastigheder og andre skridt i deres udbytning af lande og folk .
<P>
P dagsordenen for topmdet i Santa Maria da Feira str ligeledes en yderligere undergravning af lnarbejdernes sociale rettigheder , frst og fremmest den sociale tryghed .
" Vismandsgruppens " rapport og de beslutninger , som vil blive truffet , sigter til under pskud af at ville gre noget ved arbejdslsheden at afskaffe de rettigheder , som lnarbejderne har tilkmpet sig gennem kampe , ofre og blod , p monopolernes og " konkurrencens " , den finansielle disciplins og eurostttens profithungrende alter .
<P>
Lnarbejderne vil ikke lade disse udviklinger ubesvaret . De vil modstte sig monopolernes valg og forsvare deres egne interesser .
I denne deres kamp vil KKE ( Det Grske Kommunistparti ) som altid st urokkeligt ved deres side .
<SPEAKER ID=83 NAME="Lund og Thorning-Schmidt">
. De danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet har i dag stemt hverken for eller imod den flles beslutning om forberedelsen af Det Europiske Rd i Feira den 19.-20 juni 2000 .
Det har vi gjort , fordi udtalelsen sender nogle vigtige politiske signaler om opflgningen af topmdet i Lissabon i marts mned , navnlig om beskftigelse , konomi og bekmpelse af social udstdelse ved hjlp af den bne koordineringsmetode , samt indsatsen for at undg illoyal skattekonkurrence , men ogs om indsatsen for at sikre sunde fdevarer .
<P>
Beslutningen indeholder dog ogs et stort afsnit om den igangvrende regeringskonference , og vi vil i den forbindelse gerne gentage , at vores positive stemmeafgivning om den flles beslutning ikke ndrer ved vores grundlggende opfattelse af , at en udvidelse af dagsordenen , konstitutionalisering af traktaten , herunder optagelse af chartret om grundlggende rettigheder i traktaten med bindende juridisk virkning , ikke gr mulighederne for at opn et tilfredsstillende resultat i Nice til december nemmere , hvilket er helt afgrende , hvis udvidelsen skal kunne g i gang , nr landene er klar til dette .
Vi har derfor isoleret set ikke kunnet stemme for disse afsnit .
<SPEAKER ID=84 NAME="Marinho">
I det beslutningsforslag , som Parlamentet har vedtaget om Det Europiske Rd i Feira , har det med punkt 8 om strigsagen indtaget en holdning , der er udtryk for stort hykleri og flagrant modsigelse i forhold til alle de synspunkter , som det har stet for tidligere i denne sag .
<P>
Det drejer sig efter min opfattelse ikke om at vre imod princippet om normalisering af forbindelserne med strig .
Det drejer sig om lejligheden og tidspunktet for , at denne politiske kursndring br foreg .
I et beslutningsforslag henvendt til Det Europiske Rd , m det vre det , der skal srge for denne politiske kursndring via sit mde i Feira .
Det , som teksten siger , er imidlertid ikke det .
Tvrtimod beder man det portugisiske formandskab om at tage sig af det .
Det er indlysende , at det i denne fase og fire dage fr Det Europiske Rd er dette , der i sin helhed og som Unionens hjeste organ m udnytte denne historiske lejlighed til at ajourfre Unionens politik over for strig .
<P>
Det , som man har nsket med anmodningen til det portugisiske formandskab , har vret at samle ansvaret for det , der kommer til at ske , p skuldrene af et eneste land , som i utide alene ikke kan lse et problem , der er alles .
<P>
Alt dette for ikke at tale om de bevggrunde , der kan forklare denne vedtagelse , og som ud fra et politisk grundsynspunkt faktisk ikke er lette at forst .
Hvad er det da , der er ndret i strig ?
Er regeringen faldet ?
Heldigvis delgger denne lille del af teksten ikke dens samlede indhold , som jeg finder positivt .
Desvrre str det klart , at det var meget mere for at tjene de smtskrne interesser hos PPE-Gruppens portugisiske del , at denne gruppe antog denne holdning , end af overbevisning og nytten af en sdan stemmeafgivning .
<SPEAKER ID=85 NAME="Moraes">
Europa-Parlamentets Labour-medlemmer stemte for beslutningen om Det Europiske Rd i Santa Maria de Feira den 19. og 20. juni 2000 , men sttter ikke punkt 19 .
Den britiske regerings holdning , som stttes af EPLP , er , at det er bedre , at sdanne forhandlinger varetages af samarbejdsudvalgene .
Vi er af den overbevisning , at det vil vre mere effektivt at give statutten for det europiske aktieselskab en hjere status .
<SPEAKER ID=86 NAME="Myller">
skriftlig . ( FI ) Jeg stemte for denne beslutning , men jeg vil henlede Rdets opmrksomhed p , hvor ndvendig godkendelsen og en fuldstndig gennemfrelse af handlingsprogrammet for den nordlige dimension vil vre p topmdet i Feira .
Jeg tror , at stabiliteten og sikkerheden i hele Europa kan ges gennem handlingsprogrammet for den nordlige dimension og at den konomiske og politiske udvikling Den Europiske Unions nordlige omrder styrkes .
<SPEAKER ID=87 NAME="Schrling">
Jeg har stemt nej til beslutningen ud fra flgende bevggrunde :
<P>
1 .
I beslutningen nvnes der intet om , at man br prioritere en bredygtig udvikling og integrationen af miljsprgsml i alle Fllesskabets politikomrder .
<P>
2 .
I beslutningen tager man ikke afstand fra militariseringen af EU , og man erkender heller ikke , at alle militre operationer skal have et FN-mandat .
<P>
3 .
Det sls heller ikke fast i beslutningen , at charteret om de grundlggende rettigheder ikke m komme i konflikt med andre internationale konventioner eller med menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg .
<P>
4 .
Det understreges ikke i beslutningen , at udvidelsen skal have absolut prioritet .
<P>
Sikkerheds- og forsvarspolitik ( B5-0505 / 2000 )
<SPEAKER ID=88 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , fru Cauquil og fru Bordes , som ligeledes er til stede i salen , str bag denne forklaring .
<P>
Vi har stemt imod denne beslutning for at tilkendegive vores modstand mod bde en europisk flles hr og de nationale hre .
Det sidste halve rhundrede viser , at Europas imperialistiske stormagter har vret indbyrdes allierede eller har haft deres egne jagtmarker , og at deres hr ikke har tjent til at forsvare befolkningerne , men til at fre plyndringskrige .
Specielt den franske hr er blevet brugt i kolonikrige : Madagascar , Indokina , Algeriet .
Nr disse kolonier s er blevet uafhngige , har hren interveneret for at sttte infame diktaturer , i srdeleshed i Frankrigs gamle kolonier i Afrika .
Det samme har vret tilfldet med de andre europiske tidligere kolonimagter i samme situation .
<P>
De europiske hre , som for nylig intervenerede mod Serbien og Kosovo , har bestemt ingen grund til at prale af dette .
Forfatteren til betnkningen varer sig vel for at prcisere , mod hvilken fjende en kommende europisk hr skal sttes ind .
Hvad skal den bruges til , og imod hvem , hvis det da ikke bare er for , p vegne af hele Den Europiske Union , at kunne fortstte de europiske stormagters politiske fllesskabs-spil i Afrika , Antillerne eller andre steder .
<P>
I konsekvens heraf ngter vi ikke blot at stemme for noget som helst , det vre sig mennesker eller finanser , til denne hr , men vi protesterer imod selve dens eksistens .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , jeg vil gerne afgive stemmeforklaringer p min delegations vegne og indlede med at bemrke , at vi ville stemme for ndringsforslag 26 og 27 .
Naturligvis gr vi ind for fredelig kriselsning og fredsbevarelse .
Ingen af os nsker efter dette rhundredes frygtelige begivenheder at opleve krigeriske konfrontationer .
Alligevel har krisen p Balkan vist Unionens mangler .
Vi gr derfor ind for , at der skabes en effektiv sikkerheds- og forsvarspolitik i Unionen med egen identitet .
Vi m lre af erfaringerne fra balkankrigen , s en sdan katastrofe ikke kan ske igen .
<P>
Med Amsterdam-traktaten er Petersberg-opgaverne overget til Unionens kompetence .
Nu mangler artikel 5 .
Vi gr ind for at overtage denne artikel som protokol til EU-traktaten , men vi vil gerne understrege , at det fortsat skal vre underlagt medlemsstaternes suvernitet at afgre , om de vil deltage i militraktioner .
<SPEAKER ID=90 NAME="Berthu">
Den Europiske Union har i nogle mneder fulgt en yderst kompliceret vej , udstukket af Rdene i Kln , Helsinki og Lissabon , og fremover af Rdet i Feira , for at f indfrt det , det kalder " en flles europisk politik p det forsvars- og sikkerhedpolitiske omrde " .
velsen er kompliceret , for det frste fordi man skal prve at udrede relationerne til NATO , og fordi USA , men ogs andre NATO-lande , som ikke er medlem af Den Europiske Union , ssom Tyrkiet , ikke gr os opgaven let .
Det hele vanskeliggres desuden af de europiske institutioners vilje til at udstrkke rkkevidden af denne nye politik ved at prsentere den som " et nyt skridt henimod politisk integration i Europa " , for nu at bruge udtrykket fra den beslutning , vi netop har vedtaget , det vil sige nok et skridt hen imod overnationalitet .
<P>
Hvad angr omrdet , som denne sikkerhedspolitik dkker , opretholdes der med vilje en vis tvetydighed .
Der skulle i streng forstand kun vre tale om skaldte Petersberg-missioner ( kriseforbyggelse og fredsbevarende virksomhed i tredjelande , men ikke forsvar af nationale territorier eller vitale ydre interesser ) , men Europa-Parlamentet bliver stdigt ved med at tale om en langt mere vidtgende mlstning , nemlig en flles forsvars- og sikkerhedspolitik i videste forstand - det er for vrigt selve titlen p den beslutning , der blev vedtaget her i dag .
Tvetydigheden fr nring af beslutningen om at oprette flles militre styrker til at forebygge kriser ( f.eks. den europiske styrke til hurtig udrykning , p mellem 50.000 og 60.000 mand , som blev besluttet i Helsinki ) , som giver " integrationisterne " mulighed for at blive ved med at lege med ordene og f folk til at tro , at der er tale om at indfre en forsvarspolitik i ordets egentlige betydning .
<P>
For s vidt angr bde metoden og mlet , politisk integration eller samarbejde , mener vi , at det perspektiv , der ustandselig viftes med , om en overnational , integreret enhedskommando , virker imod sin hensigt .
Hvis vi vil vre effektive , skal vi oprette instrumenter til et frivilligt samarbejde , med variabel geometri , som de af Unionens medlemsstater , som mtte vre interesseret i denne eller hin aktion , s kunne deltage i - og ogs , hvis det skulle komme p tale , stater der ikke er medlemmer , hvorfor dog ikke ?
<P>
For nu at resumere , s mener Gruppen Union for Nationernes Europa , at det er nskvrdigt at bevge sig videre frem ad en vej med flles sikkerhedsaktioner , forudsat man ikke lukker sig inde i et stift institutionelt system , men derimod indfrer fleksible procedurer , der hviler p frivillighed og respekt for national suvernitet .
<P>
Vi er bne over for flles aktioner p sikkerhedsomrdet , idet vi mener , at Europa har grusomt behov herfor .
Men samtidig skal vi blive ved med at vre meget tydelige omkring betingelserne for dem : Det er umuligt at overdrage militr beslutningsmyndighed ( selv om man i begyndelsen siger til os , at der kun er tale om Petersberg-missioner ) til europiske institutioner , som i demokratisk henseende er meget ufuldstndige - og som vil blive ved med at vre det , s langt man kan se frem i tiden , for der findes ikke noget europisk folk .
<P>
Heraf udleder vi tre konsekvenser : Det sidste ord m altid tilfalde de nationale demokratier , de pgldende aktioner skal alts forblive i en mellemstatslig ramme ; beslutningerne m under ingen omstndigheder trffes med flertal , nr der er tale om principsprgsml ; systemet skal hvile p muligheden for " differentierede aktioner " og give mulighed for , at hvert folk uden afbrydelse kan udve sin valgfrihed .
<P>
Jeg hber , Rdet i Feira vil bestemme sig for at fje dette emne til regeringskonferencens program .
<SPEAKER ID=91 NAME="Eriksson, Herman Schmid, Seppnen, Sjstedt">
Vi stemmer imod den samlede beslutning , som understreger nsket om udvikling af en militr dimension af EU-samarbejdet .
Vi kan ikke sttte den overordnede linje i teksten , som anerkender behovet for en militarisering af EU ' s forsvarssamarbejde , og som dermed ikke respekterer de alliancefrie lande i unionen .
Vi kan heller ikke sttte de mere konkrete forslag i beslutningen , som opfordrer til gede forsvarsbudgetter i de enkelte medlemsstater , koordinering af indkb af militrudstyr og koordinering og opbyggelse af en egentlig hr i Unionen .
Vi kan sttte behovet for udarbejdelse af en flles adfrdskodeks for vbenhandel mellem Unionens lande og i forhold til tredjelande , men kan ikke sttte oprettelsen af et indre marked for vbenindustrien , som beslutningen ligeledes foreslr .
<SPEAKER ID=92 NAME="Krivine og Vachetta">
Vi er imod forslaget om en europisk hr , som i stabilitetens , demokratiets og medmenneskelighedens navn reelt skal forsvare EU ' s indflydelseszone og p det globale plan skal forsvare de multinationale virksomheders interesser .
<P>
Genoptagelsen af vbenkaplbet p lokalt og regionalt plan , og forgelse af de militre budgetter , vil stte ny gang i militariseringen af verden .
<P>
Vi er i vrigt modstandere af en " spydspidshr " for EU , ligesom vi afviser NATO .
Sammen er det Europas og USA ' s ml at gennemtvinge denne hr som den bevbnede arm for trekanten IMF-Verdensbanken-WTO .
<P>
Det er ikke en hr , befolkningerne har behov for , men en socialpolitik , der sikrer deres velfrd .
Det kan ikke ske uden et radikalt brud med neo-liberalismen .
<P>
Den militre indgriben i Kosovo har forvrret befolkningens elendighed og gget til fremmedfjendtlige flelser , den har sledes bevist , at stabilitet og demokrati nppe var mlet med denne krig .
<SPEAKER ID=93 NAME="Lund og Thorning-Schmidt">
. De danske socialdemokrater sttter forslaget om europisk forsvars- og sikkerhedspolitik , som skal diskuteres p topmdet i Feira i Portugal i juni mned 2000 .
Forslaget indeholder bde visionre og fornuftige forslag til en flles forsvars- og sikkerhedspolitik .
Der er dog et par omrder , de danske socialdemokrater mener , man br vre opmrksom p .
Det br nje overvejes , p hvilken mde Europa-Parlamentet skal inddrages p det forsvars- og sikkerhedspolitiske omrde .
Vi er betnkelige over for Europa-Parlamentets indflydelse p dette omrde , da vi mener , at forsvars- og sikkerhedspolitik overvejende er et mellemstatsligt anliggende .
Forslaget lgger op til get brug af flertalsafgrelser , ud over hvad der er gldende i Amsterdam-traktaten i forbindelse med flles forsvars- og sikkerhedspolitik .
Vi ser ingen grund til at udvide omrdet for flertalsafgrelser p dette omrde .
Med hensyn til fremtidige , ndvendige investeringer i ny teknologi og nyt materiel til militret mener vi , at det skal ske gennem omprioriteringer i de nationale forsvarsbudgetter .
Der er ikke behov for at ge de samlede europiske forsvarsbudgetter .
Vi vil i vrigt henvise til det danske forbehold vedrrende flles aktioner p forsvarsomrdet .
<SPEAKER ID=94 NAME="Sacrdeus">
Den samme tekst , som Europa-Parlamentet har behandlet i dag , genfindes i hovedtrk i et forslag , som fru Lalumire fremlagde i Udenrigsudvalget i maj mned , og som udvalget stemte om i juni .
I henhold til den sdvanlige sagsbehandling kommer sprgsmlet dermed til behandling igen ved en af Europa-Parlamentets mdeperioder i efterret .
<P>
Jeg finder dette dobbeltarbejde mrkeligt og svrt at forst .
Jeg har derfor valgt kategorisk hverken at stemme for eller imod ved samtlige afstemninger om denne sag , som er s vigtig og principiel for et alliancefrit land som Sverige , hvor vi har vret velsignet med fred siden 1814 .
<SPEAKER ID=95 NAME="Theorin">
Det er usdvanligt , at Den Europiske Union vil gennemfre en konfliktforebyggende og konfliktlsende sikkerhedspolitik .
Den Europiske Union har bde de politiske , konomiske og diplomatiske ressourcer til dette .
Ganske vist hedder det i beslutningen , at det er nskvrdigt at anvende ikke-militre forholdsregler frst , men man udelukker ikke anvendelsen af militre styrker .
<P>
Jeg kan ikke sttte , at der anvendes militre ressourcer til at forsvare Den Europiske Unions interesser .
Efter min mening kan der frst blive tale om en militr indsats efter en beslutning i De Forenede Nationers Sikkerhedsrd .
Det er ikke nok blot at flge principperne i De Forenede Nationers pagt .
Jeg kan sledes ikke sttte beslutningen .
<P>
" Kvinder 2000 " ( RC B5-0562 / 2000 )
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , jeg vil frst sige , at jeg taler p vegne af de nederlandske medlemmer af EDD-Gruppen .
For at udtrykke vores misfornjelse med den opfrsel Parlamentets delegation lagde for dagen under FN ' s Generalforsamling har vi stemt imod det foreliggende beslutningsforslag .
<P>
Vi modtog meldinger om , at fru Theorin , formand for Parlamentets delegation ved det mde , p vegne af Parlamentet , formelt og uformelt aktionerede for at f gennemfrt kvinders ret til fri abort i alle FN-lande .
Hun lgger , notabene i Parlamentets navn , pres p andre lande , bl.a. Polen , for at f dem til at sttte EU ' s holdning .
Som medlemmer af Parlamentet distancerer vi os fra denne stillingtagen og nsker derfor ikke at bre noget som helst ansvar .
Vores faste overbevisning er , at ogs det ufdte liv , som er en gave fra vores Skaber , er vrd at beskytte .
<P>
Desuden har EU i medfr af traktaten ingen kompetence til at ptvinge ansgerlandene en bestemt lovgivning p dette politiske omrde .
Vi vil derfor gre det klart , at retten til fri abort ikke m prsenteres i ansgerlandene som en betingelse for tiltrdelse .
<SPEAKER ID=97 NAME="Lulling">
Europa-Parlamentet forsamlet til plenarmde i Strasbourg har vedtaget en beslutning om resultaterne af det ekstraordinre mde i FN ' s Generalforsamling , der blev afholdt i New York fra den 5.-9. juni 2000 om temaet " Kvinder i r 2000 : lighed mellem knnene ; udvikling og fred i det 21. rhundrede " , og som medlem af Europa-Parlamentet Astrid Lulling deltog i .
Denne beslutning , som fru Lulling er medunderskriver p , har affdt flgende erklring fra hende i Strasbourg :
<P>
" Jeg havde mulighed for , fra den 5.- 9. juni i New York at deltage i De Forenende Nationers ekstraordinre Generalforsamling , som var helliget sprgsmlet om , hvordan det var get med gennemfrelsen af Beijing-platformen siden FN ' s sidste verdenskonference om kvinder , som fandt sted i 1995 i Beijing . Denne forsamling , som samlede ca .
10.000 kvinder , havde sin eksistensberettigelse alene deri , at den var det ideelle mdested til at g i gang med analysen af , hvad der var opnet i de forlbne fem r , og til at konfrontere de i vrigt meget forskellige synspunkter p ndvendigheden af at stte mere fart i ivrksttelsen af Beijing-platformen .
Selv om vi ikke er euforiske , forekommer resultaterne af Generalforsamlingen os at vre acceptable .
<P>
P grund af visse reaktioner her i Parlamentet , svel i dag som i gr under plenardebatten , fra kolleger , som ikke var med i New York - reaktioner der tydeligvis byggede p misinformation og misforstelser - er det mig magtpliggende at prcisere , at de medlemmer af Europa-Parlamentet , som var til stede i New York , ikke talte uden mandat p Parlamentets vegne : Rent faktisk havde vi slet ikke ret til at f ordet , da tingene nu engang er , som de er , rent proceduremssigt under FN ' s ekstraordinre Generalforsamlinger .
Det er nemlig Den Europiske Unions formandskab , der udtaler sig p Unionens vegne p en international konference af denne slags .
Der er derfor intet grundlag for at dmme de EU-parlamentarikere , der var til stede i New York , p deres hensigter .
<P>
Vi virkede naturligvis i kulissen , om jeg s m sige , og vi havde uformelle , men nyttige mder med parlamentarikere fra medlemsstaterne og ansgerlandene til Den Europiske Union , som var med i de nationale delegationer .
<P>
For mit eget vedkommende bidrog jeg sammen med mine kolleger fra PPE-DE-Gruppen til at bortvejre et indtryk , der var udbredt isr blandt visse delegationer fra tredjelande , gende ud p , at for kvinder i Den Europiske Union skulle de absolutte prioriteter i det 21. rhundrede p ligestillingsomrdet vre den seksuelle orientering og abort .
<P>
Eftersom man specielt har nsket at slbe Polen p anklagebnken , m jeg prcisere , at Polen , for s vidt angr ligestilling mellem knnene , vedkender sig og accepterer acquis communautaire og ikke stter sprgsmlstegn ved , hvad der str i Amsterdam-traktatens artikel 13 vedrrende forskelsbehandling p grundlag af kn .
Imidlertid forpligter Amsterdam-traktaten ikke Polen til at lovgive i abortsprgsmlet .
Man kan anbefale landet at gre det , men subsidiaritet forpligter !
Jeg har nsket at stte nogle prikker over " i " ' erne for at gre det af med nogle misforstelser om , hvad der virkelig foregik i New York .
Det er rigtig nok , at de militante kvinder af en bestemt seksuel orientering - som heldigvis kun er et problem for et lillebitte mindretal af kvinder i Europa og i verden , og som ikke er min orientering - er langt mere synlige , selv i New York , end de millioner af kvinder , der , takket vre deres konomiske og sociale situation , er optaget af andre ting og har andre prioriteter , nr det glder ligestilling af knnene . "
<SPEAKER ID=98 NAME="Montfort">
Slutdokumentet fra Beijing + 5-konferencen , som netop er afsluttet i New York , er en sejr for kvinderne .
Efter meget svre forhandlinger var det realismen i vurderingen af , hvad kvinder har behov for , og respekten for deres vrdighed , der gik af med sejren .
Vi ved imidlertid , hvor strke de forskellige former for pression var , hvad enten de var politiske og kom fra USA , Japan eller Den Europiske Union , eller de var ideologiske med udgangspunkt i feministiske ngo ' er , som var rundhndet finansieret af de vestlige lande .
<P>
Lad mig nvne et eksempel . Hvordan kan man forsvare den pression , der fra Den Europiske Unions side blev udvet over for Nicaragua eller Polen ?
Hvordan kan man i den ene vgtskl lgge skaldte " seksuelle og reproduktive rettigheder " og i den anden udviklingshjlp eller forsinkelser med optagelsen i EU ?
Den pression , der blev udvet over for de fattigste lande , var af en sdan karakter , at snesevis af amerikanske kongresmedlemmer og medlemmer af de nationale parlamenter eller Europa-Parlamentet officielt tog afstand fra deres egne delegationer og udtrykkeligt fordmte deres positioner .
<P>
I samme forbindelse er det virkelig tankevkkende at bemrke , at de ngo ' er , der havde de strste summer til politisk kommunikation til deres rdighed , selv om de allesammen officielt var specialiseret i " kvindens situation " , systematisk kmpede for begrebet af typen " reproduktiv sundhed " p bekostning af behov , der er langt alvorligere og mere ptrngende , og dermed usvigeligt sikkert kom til at sttte de europiske og amerikanske delegationer .
<P>
Hvorom alting er , hvis denne konference endte som en succes for kvinder i hele verden , s skyldes det hovedsageligt de fattigste landes realisme og modstandskraft . De var nemlig i stand til at stte sig ud over de vestlige landes ideologiske polemikker om seksualiteten og konkret arbejde for forholdsregler mod fattigdommen - ssom " mikrokredit " - mod den internationale handel med kvinder eller mod manglen p uddannelse og lgehjlp .
<P>
Nr de fattige landes stemme alligevel blev hrt sidste lrdag klokken nsten fire om morgenen , trods pression af enhver slags , s skyldes det overholdelsen af visse vsentlige principper , som er de eneste garanter for en realistisk og afbalanceret international politik , nemlig principperne om national suvernitet og lighed mellem staterne .
<P>
Efter i lang tid at have overset reglerne om konsensus , vendte FN i dette tilflde tilbage til at respektere dem , og det er denne respekt , som gjorde det muligt at centrere forhandlingerne omkring kvindernes reelle behov .
Vi er tilfredse med , at Den Europiske Union med vedtagelsen af slutdokumentet sledes gldede sig over denne sejr til kvinderne i respekt for den nationale suvernitet .
<SPEAKER ID=99 NAME="Scallon">
Der vil altid vre forskellige synspunkter , det er selve demokratiets vsen og livskraft .
Jo mere flsomt sprgsmlet er , jo strre forsigtighed skal der udvises , nr man behandler det .
Det var helt klart ikke tilfldet , hverken i New York under Beijing + 5-konferencen eller under vores forhandling her i Parlamentet i gr .
Ved behandlingen af Polen og andre ansgerlande overholdt man ikke grundprincipperne for demokrati og subsidiaritet og de politiske vrdier i Parlamentet eller i det nye Europa , vi er i frd med at skabe .
<P>
ndringsforslag fra EU-delegationen i New York afspejler ikke og kan ikke afspejle en enstemmig holdning hos Unionens medlemsstater : Tvrtimod udgjorde visse af disse ndringsforslag en direkte overtrdelse af forfatningen i mit land Irland og utvivlsomt ogs af lovgivningen i andre lande , hvor man sger at mindske snarere end ge brugen af abort .
<P>
Med hensyn til punkt H i beslutningen er " seksuelle rettigheder " et udefineret udtryk , der ikke er medtaget i artikel 13 i Amsterdam-traktaten og heller ikke i handlingsplanen for Beijing + 5 .
Dette nye , udefinerede udtryk skaber store problemer for mange lande , herunder mit eget , da det f.eks. kan indebre sttte til pdofiles seksuelle rettigheder .
Jeg vil derfor hverken stemme for eller imod denne beslutning .
<P>
Vi har netop fejret 50-ret for Robert Schumann-erklringen , Europas fader .
Vi nsker bestemt at fastholde nden , idealerne og vrdierne , som dannede grundlaget for vores europiske enhed .
En del af arven efter Schumann drejer sig om at respektere mangfoldigheden i Europa og de nye kulturer i udviklingslandene .
Enighed br vre vores ledetrd , ikke tvang eller intimidering .
<P>
( Mdet udsat kl . 14.05 og genoptaget kl .
15.00 )
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , det var ikke min mening at bryde forstyrrende ind i dagsordenen , men der sker i jeblikket noget meget alvorligt her i Parlamentet , som jeg er ndt til at gre opmrksom p .
I Parlamentets grd finder der - mske stadigvk - en forkastelig demonstration sted , hvor en stor gruppe unge italienere med Liga Nords flag rber sloganer om , at det italienske flag skal brndes , og at " dem , der ikke rkker armene i vejret , er italienere " .
De rber desuden nogle sloganer mod formanden for Europa-Kommissionen , som jeg ikke kan gentage her .
<P>
Efter min mening br de grupper , som besger Parlamentet , og som mdes med parlamentsmedlemmerne , komme her for at lre de europiske institutioner at kende og ikke for at rakke dem ned .
Jeg gr ud fra , at det parlamentsmedlem , der har inviteret denne gruppe , gjorde dette for at informere den om EU , for vi bruger i vrigt ogs penge p at informere de europiske borgere om den europiske integrationsproces .
<P>
Jeg er derfor af den opfattelse , at Parlamentets formand og De selv br gres opmrksom p dette problem , s det parlamentsmedlem , der er ansvarlig for denne gruppe , tager ansvaret for disse hndelser .
Jeg kan ikke se vores kolleger fra Forza Italia her i salen .
Forza Italia er Italiens vigtigste politiske gruppe i koalitionen Polo delle libert , som partiet Liga Nord nu er med i .
Jeg mener , at der br gres opmrksom p dette problem , for det kan ikke vre rigtigt , at vi i demokratiets , de bne dres og frihedens navn skal finde os i den slags demonstrationer her i Parlamentet .
<P>
De m undskylde , hr. formand , men jeg mener , at man br gre opmrksom p disse sprgsml med det samme , for hvis man tier stille , ender det bare med , at sdanne demonstrationer bliver betragtet som normale .
Den italienske trikolore er i vrigt et af de flag , som er blandt EU ' s symboler .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="IT" NAME="Frassoni">
Hr. formand , ud over at ville give udtryk for min og min gruppes harme - og mange andres harme - bad jeg blot om ordet for at tilfje noget til det , der lige blev sagt , nemlig at jeg forsgte at tilkalde sikkerhedstjenesterne , lige s snart jeg opdagede , hvad der foregik .
Sikkerhedstjenesterne kom dog ikke . Dette forekommer mig at vre ret alvorligt , for efter min mening br sikkerhedstjenesterne vre permanent til stede her i Parlamentet , og de skal kunne reagere , nr den slags demonstrationer finder sted , s de fr dem til at holde op .
<P>
Hr. formand , der er efter min opfattelse tale om et meget alvorligt tilflde , som udtrykkeligt br fordmmes , og som fru Napoletano sagde - men det vil jeg ikke komme nrmere ind p - skal vi finde ud af , hvem der har inviteret disse forbrydere til Parlamentet .
<SPEAKER ID=102 NAME="Formanden">
. Jeg takker de to medlemmer for deres vigtige meddelelse .
Selv om jeg kun er den nuvrende formand for mdet , har jeg allerede givet instrukser om at f underrettet sikkerhedstjenesten og formanden for Parlamentet , fru Fontaine .
<P>
Det kan virkelig ikke accepteres , at man bagtaler eller fornrmer den demokratiske integriteten i et land og dets institutioner eller i de europiske institutioner .
S de fr p vegne af Europa-Parlamentets formand disse ord til oprejsning over for denne opfrsel mod Den Italienske Republik , og s hber jeg , at vi kan komme tilbage til normale tilstande , og at det ikke gentager sig .
Man vil naturligvis krve de ansvar , der skal til .
<P>
<CHAPTER ID=4>
Strukturfondene ( 1998 )
<SPEAKER ID=103 NAME="Formanden">
. Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0138 / 2000 ) af Turco for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens tiende rsberetning om strukturfondene 1998 ( KOM ( 1999 ) 467 - C5-0325 / 1999 / 2211 ( COS ) )
<SPEAKER ID=104 NAME="Turco">
Hr. formand , rede kolleger , hr. kommissr , Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme har behandlet Kommissionens 10. rsberetning om strukturfondene , som omhandler gennemfrelsen af de interventioner , der blev ivrksat i 1998 .
<P>
En fornuftig og effektiv gennemfrelse af strukturfondene er som bekendt af afgrende vigtighed for EU-institutionernes trovrdighed og effektivitet , og det glder navnlig for Europa-Parlamentet i betragtning af dettes kontrolfunktioner .
<P>
Vi konstaterede i vores betnkning - som blev enstemmigt vedtaget - at de midler , der var til rdighed for 1998 , blev udnyttet fuldstndigt . Vi bemrkede dog ogs , at der stadig er betydelige forskelle i gennemfrelsen af de forskellige ml og mellem de forskellige medlemsstater og regioner , samt at denne fuldstndige udnyttelse udelukkende var mulig takket vre nogle kompensationssystemer , som faktisk gjorde den meget uigennemskuelig .
Vi hber derfor , at de nye programregler , som er gldende i dag , gr det muligt at sikre en bedre gennemskuelighed i budgetforvaltningen og at undg de sdvanlige rlige likviditetsflaskehalse .
<P>
Hvad samordningen angr , opfordrer vi Kommissionen og medlemsstaterne til i hjere grad at samordne strukturfondspolitikken med Samhrighedsfonden , med de andre regionaludviklingsinstrumenter og med EU ' s forskellige finansielle instrumenter ssom de transeuropiske net og den europiske perspektivplan for fysisk planlgning .
Vi er nemlig overbeviste om , at vi kun kan mindske strukturforskellene mellem de europiske regioner og omrder ved at samordne vores indsats .
<P>
Med hensyn til additionaliteten , som er et af strukturfondenes grundlggende principper , opfordrer vi Kommissionen til hurtigst muligt at indfre nogle instrumenter , s den bedre kan kontrollere additionaliteten , og nogle mere gennemskuelige procedurer for vurderingen af den .
Vi opfordrer indtrngende medlemsstaterne til nje at overholde dette princip .
<P>
Vi er ogs af den opfattelse , at forvaltningens decentralisering - med respekt for partnerskabsprincippet - br ledsages af en fastlggelse af de forskellige partneres ansvar og rolle samt af en klar sondring mellem de forskellige funktioner og ansvarsomrder .
Vi har ligeledes konstateret , at midtvejsevalueringernes resultater ofte ikke er sammenlignelige og mlbare , fordi de anvendte indikatorer er uegnede og utilstrkkelige . Det er derfor absolut ndvendigt med nogle objektive kriterier og nogle evalueringsmetoder , som er mere velegnede til at mle programresultaterne .
<P>
Vi har desuden konstateret , at selv om kontrolbesgene i 1998 - der fandt sted i henhold til forordningen - p uforklarlig vis var faldet dramatisk i forhold til ret fr , gav de under alle omstndigheder mulighed for at ppege en hel rkke mangler , lige fra mangelen p kontrolsystemer i nogle programmer til medfinansieringen af udgifter , som ikke er sttteberettigede .
Ud fra denne konstatering m vi konkludere , at Kommissionens kontrolaktiviteter i 1998 desvrre stadig var utilfredsstillende , og at de br styrkes tilstrkkeligt for at kunne sikre en korrekt gennemfrelse af forordningerne om strukturfondene .
<P>
I vores betnkning opfordrer vi derfor Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at trffe nogle foranstaltninger for bde at ge kontrollerne og give Parlamentet en bedre information om den indsats , der gres for at forbedre gennemskueligheden og gennemfre strukturfondene p en korrekt mde .
Eftersom denne 10. rsberetning navnlig var tilegnet lokaludviklingsforanstaltningerne , fremhvede vi deres strategiske vigtighed , og vi understreger , at de giver et vsentligt bidrag til den regionale udvikling .
<P>
Endelig vil jeg gerne understrege , hr. kommissr , at vores betnkning er i trd med den holdning , De gav udtryk for den 5. juni i Bruxelles , hvor De sagde , at vi for at skabe gennemskuelighed skal give selv den mindste europiske skatteyder mulighed for at vide , hvor og hvordan EU-midlerne til strukturfondene bliver anvendt .
Jeg vil overlade det til Dem at vurdere , om en beretning fra Kommissionen som den for 1998 gr det muligt for mske ikke den mindste , men s en hvilken som helst europisk skatteyder at opfylde Deres nske .
<P>
Hr. formand , tillad mig til sidst at gre rede for min holdning til de syv ndringsforslag , vi skal stemme om fredag .
Jeg har selv indgivet et teknisk ndringsforslag , nemlig ndringsforslag 3 , for at rette en skrivefejl , der risikerede at skabe forvirring , og som medfrte , at punkt 28 ikke var i overensstemmelse med resten af betnkningen .
Jeg kan desuden godkende ndringsforslag 1 og 2 , eftersom de er i trd med betnkningen .
Jeg kan til gengld ikke godkende ndringsforslag 4 , 5 , 6 og 7 , da de efter min mening gr for vidt i forhold til resten af vores betnkning .
<P>
Jeg vil under alle omstndigheder gerne takke de kolleger , der har udarbejdet sidstnvnte ndringsforslag , nemlig hr .
Nogueira og hr . Larrea , for samarbejdet , og jeg vil gerne sige p dette sted , at deres indfaldsvinkel er konsekvent , selv om jeg ikke er enig i den .
<SPEAKER ID=105 NAME="Flesch">
Hr. formand , p vegne af Industriudvalget vil jeg gerne lyknske hr . Turco med den fremragende betnkning , han har fremlagt .
Han har sat fingeren p de vigtigste problemer , man stder p i forbindelse med effektueringen af strukturfondenes bevillinger . Han har desuden tydeligt ppeget vores desiderata for fremtiden desangende .
Specielt vil jeg gerne takke ham , fordi han , i den endelige udgave af sin betnkning , har taget hensyn til udtalelsen fra Industriudvalget , isr hvad angr problemet om jobskabelse .
<P>
Jeg for min del , hr. formand , vil begrnse mig til at omtale et enkelt sprgsml , nemlig ndvendigheden af at koordinere strukturfondenes indgriben med de andre fllesskabspolitikker , et sprgsml , som i vrigt ogs har lagt beslag p ordfrerens opmrksomhed .
Set ud fra Industriudvalgets synspunkt virker det specielt vigtigt at undg , at der opstr modsigelser mellem p den ene side konkurrencepolitikken og p den anden side regionalpolitikken .
Der er her tale om et problem , der hverken er let eller nyt .
<P>
Jeg ville vre kommissr Barnier ganske srligt taknemmelig , dersom han kunne oplyse os om , hvorvidt Kommissionen har behandlet dette aspekt af problemet i forbindelse med sin nyvurdering af konkurrencepolitikken , og dersom han kunne sige os , hvor langt Kommissionen er kommet i sine overvejelser af dette emne ?
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="EN" NAME="Bradbourn">
Hr. formand , frst vil jeg gerne sige , at min gruppe sttter mange af de ting , der str i Turco-betnkningen , og vi str bestemt bag hovedtendensen i betnkningen .
Men jeg har valgt at tage ordet i dagens forhandling , fordi nogle af de sprgsml , der behandles i betnkningen , er centralt for det , vi skal tage op , hvis de europiske institutioner skal fjerne den sky af fejlforvaltning og spild , der hnger over dem fra tidligere .
<P>
Den eneste mde , hvorp vi kan gre os forhbninger om at ndre befolkningens opfattelse af det , vi laver her , er ved ikke blot at f mere for pengene , men ogs , at det kan ses , at vi fr mere for pengene .
Kun , hvis vi klart kan vise , at Kommissionens brug af penge forvaltes p en forsvarlig og klog mde , kan vi gre os forhbninger om at vinde den tillid tilbage , vi har mistet gennem de senere r .
<P>
Den betnkning , vi beskftiger os med , gr naturligvis tilbage til 1998 .
Siden da er der sket mange positive ndringer , ikke mindst siden den nye Kommission kom til .
Derfor er det vigtigt , at vi gr opmrksom p de mangler , der l i systemet , og sikrer , at vi kommer videre i bestrbelserne p at sikre , at de europiske skatteborgeres penge anvendes bedre .
Dette glder navnlig strukturfondene , som har direkte betydning for s mange af vores borgeres hverdag .
<P>
Vi str med en mulighed for at f bde Kommissionen og modtagerne - medlemsstater og andre - til at fokusere p denne vrdifulde EU-bistand , p den kritik , der identificeres i rapporten p mange omrder vedrrende tildelingen af midler og manglende tilsyn med deres anvendelse .
Et vigtigt vrktj til afhjlpning af dette meget reelle problem er en effektiv anvendelse af afslutningsstrategier som en forudstning for tildeling af sttte .
Ingen her ville indg en erhvervsmssig eller privat konomisk aftale uden at vre sikre p , hvordan og hvornr den pgldende forpligtelse ophrer . Det er alt for ofte sket tidligere .
Indtil der indfres en klart defineret , planlagt og effektiv overvgning af en finansieret ordnings succes eller fiasko , er det alt for let for drligt tilrettelagte eller drligt ledede projekter at spilde dyrebare ressourcer og fortstte med at kaste gode penge efter drlige .
<P>
En manglende reaktion vil resultere i de srlige problemer , der fremhves i denne betnkning .
Det vil ogs fre til de problemer , vi har set med tildeling af de stadig mere sparsomme ressourcer i medlemsstaterne .
Dette illustreres med al nskelig tydelighed af de nuvrende forsinkelser , usikkerheden og forvirringen i Det Forenede Kongerige med hensyn til , hvor man skal anbringe de vrdifulde penge .
Dette glder navnlig i min region , West Midlands , hvor denne forsinkelse skaber stor usikkerhed hos lokalsamfundene og de lokale skatteydere , som er ndt til fungere som garanter for projekter i en strrelsesorden p mange millioner pund , indtil der findes en lsning p de problemer , jeg har skitseret .
<P>
Det , der er brug for , er sledes en enkel bedmmelse af projekterne for at sammenligne og sammenholde deres effektivitet . Den skal muligvis foretages af en uafhngig auditr og anvendes sammen med et tydeligt og velplanlagt afslutningsprogram , der giver mulighed for at afslutte drligt drevne projekter og bringe et lbende spild til ophr - i bund og grund at tilfre systemet discipliner fra den private sektor .
<P>
Frst nr de europiske institutioner og medlemsstaterne overtager sdanne principper , vil vi kunne genvinde det ry for konomisk ulastelighed , som vi nsker , og som befolkningen krver .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="DE" NAME="Stockmann">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr det konomiske og sociale sammenhold med rette betegnes som hjertet i den europiske politik , s kan vi roligt betegne strukturfondene som deres pacemaker .
I dag taler vi ganske vist om effektiviteten af et politisk instrument , som vi i mellemtiden med Agenda 2000 har erstattet med et nyt og - mener vi - bedre .
Alligevel er det Parlamentets ret og pligt at kontrollere strukturfondene via rs- eller regnskabsberetninger og aflede politiske krav heraf , selv om de synes at vre overhalet af begivenhedernes gang .
<P>
Ordfrer Turco leverer begge dele i sin betnkning om den 10. rsberetning om strukturfondene 1998 p en efter vores mening glimrende mde .
De mange ndringsforslag fra kollegerne har beriget betnkningen substantielt .
Jeg vil ikke her gentage den kritik , som er skrevet ned , og som kan lses . Hr .
Turco og andre kolleger har netop prsenteret den endnu en gang .
Men jeg vil gerne forstrke et krav , nemlig kravet om , at Kommissionen i sin nste regnskabsberetning i et srligt afsnit aflgger rapport om de initiativer , hvormed den har reageret p den kritik , som Parlamentet er fremkommet med i de foregende r .
Den 11. rsberetning skal alts ogs indeholde en fremskridtsrapport .
<P>
Da jeg kun har begrnset tid , vil jeg kun komme ind p fire problemer og initiativer , som efter vores opfattelse viser vejen frem .
For det frste var beretningsperioden 1998 prget af , at det frst i sidste jeblik lykkedes at udnytte midlerne for hele planlgningsperioden fuldt ud ved hjlp af srlige initiativer .
Erfaringerne viser , at vi har brug for srlige strategier for start- og slutfaserne af planlgningsperioderne samt for en fleksibiliseringsmekanisme for krisesituationer af den art , som opstod i 1997-98 .
<P>
For det andet hrer komplementaritetsprincippet til grundpillerne i vores strukturpolitik . Jeg vil heller ikke stille sprgsmlstegn ved det .
Men ideal og virkelighed ligger langt fra hinanden .
F.eks. er det ofte tilfldet for ml 1-omrder , at man kun med modifikationer kan tale om en selvstndig strukturpolitik , som den europiske s skal lgges til .
Det skyldes ofte , at alle politisk tilgngelige midler frst skal bruges til en tilstrkkelig kofinansiering , hvilket jo er rigtigt .
Men for komplementaritetsprincippet betyder det billedligt talt , at jeg fr en europisk habit som supplement til det slips , jeg selv har rd til regionalt .
Dette problem vil blive forvrret med den forestende udvidelse .
Derfor har vi efter min mening brug for at omdefinere komplementariteten .
Dette kunne mske g i retning af en supplerende europisk mervrdi , sdan som det forudsttes for forskningsrammeprogrammerne og f.eks. for fllesskabsinitiativet Interreg .
<P>
For det tredje peger princippet om partnerskab med lokale og regionale organer og arbejdsmarkedets parter efter vores mening i den rigtige retning , og det br styrkes yderligere .
Vi har bde brug for flere lokale initiativer og pagter og for den regionale debat om prioriteringerne i en region .
Dermed bidrager vores strukturpolitik selv til regionaliseringen .
Strukturpolitik reagerer og skaber samtidig regionale strukturer .
<P>
For det fjerde er kontroller og evalueringer alfa og omega i en strukturpolitik , som har det hje ml at gre sig selv overfldig s hurtigt som muligt .
Selv om der strukturelt set er store forskelle mellem regionerne , br vi fortsat sge efter flles evalueringsmetoder og bedmmelseskriterier .
Kun p den mde kan vi foretage horisontale sammenligninger af strategier og projekter inden for enkelte aktivitetsomrder mellem medlemsstaterne .
Den foregende taler nvnte problemet .
Ogs inden for dette politiske omrde br der snart blive mulighed for benchmarking .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr. kommissr , i dag er en meget positiv torsdag for de europiske regioner generelt og for de ultraperifere regioner i srdeleshed , eftersom vi her i Parlamentet behandler noget s spndende og vigtigt som hr . Turcos og hr .
Ripolls betnkninger , som handler om henholdsvis strukturfondene og Samhrighedsfonden , lige som vurderingen af gennemsigtigheden i disses gennemfrelse .
<P>
Derfor er det godt at huske , at Den Europiske Unions regional- og strukturpolitik i sin helhed udgr et svar p de srlige ulemper , som nogle europiske regioner str overfor , navnlig de ultraperifere regioner som Madeira , Acorerne , De Kanariske er og de franske oversiske departementer .
<P>
Traktatens artikel 158 og 159 faststter mlstningerne med den konomiske og sociale samhrighed og plgger regionalpolitikken opgaven at reducere de eksisterende forskelle mellem de mindst udviklede regioner og de vrige regioner .
Derfor ses ogs den enestende behandling af de ultraperifere regioner , som medtages i EF-traktatens artikel 299 , stk . 2 , som gr det muligt for Den Europiske Union at fortstte , konsolidere og forstrke sin handling for at kunne opn en srordning af foranstaltninger , som tager hensyn til alle de begrnsninger , som disse regioner , som er enestende p grund af deres situation , underkastes , uden at det er til skade for fllesskabsrettens og det indre markeds samhrighed .
<P>
Af disse grunde er det en vigtig betnkning , som hr .
Turco har skrevet om rsrapporten for 1998 , som vedrrer nogle finansielle instrumenter , der er s vigtige som strukturfondene , eftersom de giver mulighed for at forstrke en effektiv og decentraliseret anvendelse af disse fonde . De er ligeledes vigtige , fordi det betyder en bning af overvejelser og at overveje den srlige situation , som disse ultraperifere regioner befinder sig i , nr der skal fastlgges sttteberettigelseskriterier for strukturfondene og disses inddragelse i ml 1 .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , vanskeligheden ved denne betnkning er , som det allerede er blevet nvnt , at vi er i frd med en slags efterbehandling af et for lngst afsluttet kapitel for sidste valgperiodes strukturfonde .
Det lyder kedeligt , pressen er allerede get hjem .
Alligevel br vi ikke undervurdere problemets alvor , for et centralt element i denne diskussion m vre at lre af fortidens fejl .
Set i lyset af en udvidet Unions udfordring med fremover 28 eller flere stater har vi ikke lngere rd til , at europiske midler til europiske ml som beskftigelse , bredygtighed , miljbeskyttelse eller lige muligheder ikke bliver anvendt effektivt .
<P>
Det var netop ikke tilfldet i den sidste periode .
Jeg understreger det , fordi jeg har indtryk af , at de nye programmer igen godkendes under pres fra medlemsstaterne , selv om de ikke opfylder den europiske mlstning optimalt .
Og en optimal opfyldelse er det krav , som Parlamentet har stillet i revis .
Vi kan ikke tillade os at bruge 30,4 milliarder euro som i 1998 for s at mtte konstatere , at arbejdslsheden i de fattige regioner atter stiger .
<P>
Jeg vil kun nvne et eksempel , som understreger min tvivl .
Kommissionen kmper ganske enkelt ikke strkt nok for , at europiske ml virkelig bliver en rettesnor i strukturfondenes politik .
Det var et krav fra Parlamentet , at disse beretninger skulle have et srligt kapitel om lige muligheder .
Det er ikke nok med de tre stninger i begyndelsen , kravet ld p et srligt kapitel , for at man virkelig kunne kontrollere denne EU-politik separat .
Lige muligheder er ikke kun en opgave for ESF , det er en opgave for alle strukturfonde .
<P>
Et andet eksempel er , at selv om arbejdslsheden i de fem nye tyske delstater stiger , investeres der i den nye fllesskabssttteramme igen i veje i stedet for i beskftigelse .
Jeg forventer af Kommissionen , at den ikke lngere frer business as usual , men atter bliver en drivkraft for en bredygtig udvikling i Europa .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Markov">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , s er det atter tid til at analysere en rsberetning fra Kommissionen om anvendelsen af strukturfondsmidlerne , denne gang for 1998 , og give udtryk for gruppernes mening .
<P>
Ordfreren , som jeg gerne vil takke hjerteligt , tegner et meget differentieret billede af udviklingen i udgifterne i forbindelse med strukturfondene , som viser positive aspekter i forhold til de tidligere r svel som fortsatte problemer .
<P>
Jeg vil koncentrere mig om to sprgsml .
For det frste har midlerne fra Den Europiske Union entydigt frt til , at de fattigste regioner og medlemsstater er kommet bedre med .
Men afstanden mellem de mindst udviklede og de mest udviklede regioner i Fllesskabet har nsten ikke ndret sig .
Det betyder , at misforholdene i den regionale udvikling fortsat eksisterer , blot p et hjere niveau .
Det er jeg og min gruppe naturligvis p ingen mde tilfredse med .
Denne utilfredshed nres yderligere , nr man tager med i betragtning , at de fortsat eksisterende regionale forskelle mlt p gennemsnitsindkomst isr afspejles i arbejdslshedstallene .
Selv om der i de seneste mneder er sket en nedgang i de absolutte tal i EU , er det samlede antal mennesker uden arbejde stadig alt for hjt .
Alene i Forbundsrepublikken Tyskland er der stadig 3,8 millioner arbejdslse , og antallet af mennesker uden beskftigelse er endda markant hjere .
<P>
Hvis vi alene tog dette sprgsml som kriterium for strukturfondspolitikkens succes , ville vi n frem til en snderlemmende bedmmelse .
<P>
For det andet understreger arbejdslshedsproblemet , som ikke kun berres i forbindelse med strukturfondene , betydningen af en effektiv koordinering af anvendelsen af midler fra de forskellige EU- og nationale programmer , af en omstrukturering og en hjere vurdering af alle fonde , i det omfang de skaber arbejdspladser . Som ordfreren med rette fremhver , er der i 1998 sket fremskridt p dette omrde , men det er langt fra tilstrkkeligt .
Her ser jeg trods alle fortsat eksisterende objektive vanskeligheder et vigtigt udgangspunkt for strre effektivitet og dermed bedre virkning af de anvendte midler , hvilket efter min mening isr ville glde de mennesker i landene , som er ramt af arbejdslshed .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Esclop">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det er vigtigt at udarbejde serise statusser over gennemfrelsen af forordningerne om strukturfondene , som er og bliver et centralt redskab for en europisk politik for mindskelse af uligheder .
Takket vre disse statusser br vi vre i stand til at korrigere enhver afdrift , der mtte have fundet sted , og lre at forvalte nuvrende og fremtidige tildelinger endnu bedre .
<P>
For 1998 hrer vi , at gennemfrelsestakten for programmer er tilfredsstillende , selv om forpligtelserne kun er oppe p knap 90 % af den samlede sttte , og betalingerne p 61 % .
Derfor sttter vi betnkningen af hr . Maurizio Turco , som skal lyknskes for sin pragmatiske og ngterne tilgang til dette sagsomrde .
For vrigt afslrer betnkningen visse funktionsfejl , for s vidt angr tildelingen af midler til strukturfondene .
<P>
Bortset fra den generelle status , er der fortsat ganske betydelige forskelle mellem de forskellige ml og mellem medlemsstaterne og regionerne .
Forskellen mellem , hvad der bevilges over budgettet , og hvad der i sidste ende fres ud i livet , er forsat et problem , som vedrrer isr ml 2 .
Derudover har det kun vret muligt i 1998 at udnytte strukturfondene helt , eller i det mindste s meget som angivet i procenttallene ovenfor , takket vre en mekanisme , der kompenserer for under-udnyttelse , ssom den ganske betydelige overfrsel af midler fra ml 2 til ml 1 .
<P>
Vi m tage afstand fra denne form for praksis , som mangler gennemsigtighed .
Derudover forlanger vi en mere retfrdig fordeling af udgifterne , strre gennemsigtighed i tildeling og kontrol med fondene , bedre udvlgelseskriterier og en snkning af antallet af prioriterede ml og fllesskabsinitiativer .
<P>
Endvidere forekommer en begrnsning af de programmer , der henfres til fondene , os ligeledes at vre befordrende for strre effektivitet i deres udfrelse og for muligheden for en strengere kontrol .
Til det forml anmoder vi p linje med ordfreren om , at Kommissionen vil styrke sin kontrol og informere Parlamentet om resultaterne af sit arbejde med at verificere og evaluere .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="ES" NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Hr. formand , hr. kommissr , rede parlamentsmedlemmer . Frst og fremmest vil jeg lyknske ordfreren med denne betnkning , hvor han ikke alene understreger betydningen af strukturfondene , men ogs en rkke problemer .
<P>
For det frste vil jeg minde om , at mlstningen med fondene er at styrke den konomiske og sociale samhrighed i Den Europiske Union og , at selv om det er rigtigt , at bruttonationalproduktet pr. indbygger i regionerne med frrest indekstal steg med 9 % mellem 1986 og 1996 , s steg indtgten pr. indbygger i de fire fattigste lande i den samme periode med 8 % .
Imidlertid er forskellen i forhold til de 25 rigeste regioner stadig den samme : to en halv gang .
<P>
Disse tal br fre til den overvejelse , at selv om livskvaliteten og levestandarden stiger i de fattigste regioner , s opnr man ikke at mindske forskellene mellem de rige og fattige regioner i Den Europiske Union .
<P>
En anden faktor er , at kun 10 % af fondenes midler bruges til lokale udviklingsforanstaltninger p trods af , at de strste befolknings- og fattigdomskoncentrationer registreres i bykernerne .
Til disse tal br der tilfjes en faktor , som forvrider statistikkerne , og som ndrer Den Europiske Unions panorama i de kommende r , og det er medtagelsen af nye lande .
<P>
Alle disse ppegede emner viser et behov for , at man i fremtiden tager hensyn til en rkke kriterier .
For det frste skal der lgges mere vgt p deltagelsen i byudvikling .
For det andet udarbejde politikker , som gr det muligt at formindske forskellene mellem de rigeste og de fattigste regioner .
For det tredje vre mere flsom over for fnomener , som indtil dato er get ubemrket forbi for Den Europiske Union , som beliggenheden og isolationen .
Endelig skal man tage hensyn til alle befolkningssegmenterne med det sande ml for je at skabe en stadig hjere beskftigelse , navnlig i de mest ugunstigt stillede regioner .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , rede medlemmer , hr. kommissr , da jeg tidligere har vret i det kommunale selvstyre , vil jeg betone ndvendigheden af , at dets institutioner p alle niveauer i hjere grad deltager i alle stadier af udformningen og udfrelsen af programmerne .
Sledes realiserer og fuldender man desuden det pkrvede forhold mellem samfundets parter , efter naturligvis at Kommissionen og staten har deltaget aktivt .
Jeg vil desuden gerne betone ndvendigheden af en yderligere koordinering af den europiske regionalpolitik med Fllesskabets vrige politikker samt af strukturfondene med de andre finansieringsmidler .
<P>
I den korte tid , som jeg har til min rdighed , vil jeg gerne understrege betydningen af , at man overholder princippet om supplementering , og give udtryk for det synspunkt , at til trods for udviklingen af verificeringsmetoderne i tidens lb s er det ikke muligt at foretage egentlige sammenligninger mellem medlemsstaterne i dette sprgsml p grund af mangel p metodik .
Ergo kan et hvilket som helst forslag om pbud af ratificeringer i tilflde , hvor dette princip ikke bliver overholdt , logisk set ikke blive accepteret , fr end det har opnet juridisk grundlag , og man har opnet en flles metodik .
<P>
Man br tage serist hensyn til princippet om supplementering , og jeg er sikker p , at medlemsstaterne og Kommissionen i lyset af den forestende udvidelse br samarbejde om udarbejdelsen og godkendelsen af retningslinjer , som faststter en integreret tilnrmelse til verificeringen af , hvordan dette princip anvendes , idet de naturligvis tager hensyn til hver medlemsstats srlige konomiske forhold .
<P>
Til sidst fler jeg behov for at gratulere ordfreren for fuldstndigheden i hans betnkning , og jeg vil gerne betone det faktum , at udfrelsen af de programmer , som bliver finansieret gennem de forskellige fonde , generelt er get i den rigtige retning i 1998 , det r , som betnkningen omhandler , og som generelt har vret et godt r , hvor relative forsinkelser fra de foregende r er blevet indhentet .
Kun med hensyn til kontrol af indgrebene var 1998 ikke noget godt r .
Der m generelt set eksistere et problem med dette sprgsml , mske p grund af personalemangel , og Kommissionen m srge for at trffe de forndne foranstaltninger , s tilsynet med gennemfrelsen af de europiske politikker kan opretholdes .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="EN" NAME="Attwooll">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg glder mig isr over punkt 20 om additionalitet og hber virkelig , at Kommissionen vil lgge srlig vgt p betydningen af benhed .
Jeg vil gerne tilfje , at dette ogs br glde i sprgsmlet om , hvorvidt princippet overholdes , ikke blot generelt af medlemsstaterne , men ogs p regionalt niveau inden for medlemsstaterne .
<P>
Jeg vil ogs bede Kommissionen overveje at indfre lidt strre fleksibilitet i den fase , hvor projekterne er ved at blive oprettet .
Jeg tnker p et meget vrdifuldt projekt i min valgkreds , hvor man p grund af den meget korte tidsfrist og en misforstelse ikke nede at f udarbejdet kontrakterne inden udgangen af december sidste r .
Tilbuddet om finansiering blev derefter trukket tilbage .
Jeg vil ikke anfgte , at denne beslutning var korrekt , og jeg har forstelse for Kommissionens nske om at sikre , at projekterne gennemfres til tiden .
Det kedelige ved netop denne beslutning var , at projektet helt klart ville have vret godt .
<P>
Endelig mener jeg , at ndringsforslag 5 er meget vigtigt .
Hvis jeg har forstet det , man beder om , korrekt , glder denne praksis allerede i Skotland .
Forvaltning p dette niveau giver mulighed for en hj grad af koordinering og udveksling af bedste praksis mellem de involverede .
Det er ogs en tilskyndelse til pioneraktiviteter .
Som eksempel kan jeg nvne vores ml 3-partnerskabs udvikling af en samling redskaber til ligestilling mellem knnene inden for strukturfinansiering .
Jeg kan forst , at man allerede alvorligt overvejer at bruge den i andre dele af Den Europiske Union .
Jeg vil gerne bede Kommissionen meget nje overveje fordelene ved at tage hensyn til ndringsforslag 5 .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Hr. formand , jeg er min kollega og ven fru Attwooll meget taknemmelig for hendes bemrkninger om ndringsforslag 5 , som er stillet af mine kolleger Nogueira Romn og Ortuondo Larrea .
Jeg vil ogs gerne anbefale ndringsforslag 4 , 6 og 7 , som er stillet af de samme to , og som styrker og fremhver vigtige aspekter af betnkningen .
<P>
Men jeg vil ikke undskylde , at jeg vender tilbage til ndringsforslaget i den betydning , som fru Attwooll talte om det .
Det er vigtigt , at subsidiaritetsprincippet fr en central placering i vores principper for strukturfondene , og at de regionale , lokale og nationale myndigheder i medlemsstaterne inddrages fuldt ud i processen for etablering og anvendelse af strukturfondene .
<P>
Som det hedder i punkt 20 og 21 har additionalitetsprincippet hidtil ikke fungeret p en effektiv og gennemsigtig mde .
Adskillige talere har gjort opmrksom p dette ved denne forhandling .
Mske bliver kommissr Barnier ikke forbavset , hvis jeg endnu en gang slr fast , at uanset fortidens fejl har han mulighed for at f succes i fremtiden og sikre , at additionalitetsprincippet ikke blot bliver et formelt princip , hvor det krves , at medlemsstaterne opfylder visse budgetbestemmelser overordnet set .
Det br snarere gres til et grundprincip , der indarbejdes i princippet om subsidiaritet , som han og Romano Prodi strber efter , sledes at vi p regionalt og nationalt niveau i medlemsstaterne kan se , at midlerne virkelig anvendes til at styrke og forbedre udviklingen .
<SPEAKER ID=116 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , den grundlggende vurdering , som man kan n frem til , er , at man ikke har kunnet iagttage serise forbedringer i den store afvigelse i indkomsten pr. person mellem de rigeste og de fattigste lande i EU gennem de 10 r , hvor strukturfondene har fungeret .
<P>
Formlet med at lave fondene , nemlig at de skulle bidrage til at formindske de regionale forskelle og at skabe et konomisk og socialt sammenhold , er faktisk ikke blot uopfyldt , men i mange tilflde kan vi ligefrem iagttage en forvrring , en udvidelse af den klft , som skiller de mest tilbagestende regioner fra de udviklede centre svel p landet , og det isr p erne og i bjergegnene , som i bycentrene , som plages af den langvarige massearbejdslshed , fattigdom , manglende ressourcer og eller mange gange et fuldstndigt fravr af basale strukturer .
Den betnkning , som vi forhandler , kommer med mange kritiske bemrkninger og vurderinger , som bevger sig i rigtig retning , og det vil jeg gerne gratulere vores ordfrer for .
<P>
Men virkeligheden er endnu vrre .
En mangelfuld planlgning , mangel p benhed og et stort antal uregelmssigheder og svig i udfrelsen af programmerne , som har bidraget til en forgelse af den parasitiske kapitals profitering , har i stedet for konvergens frt til strre forskelle , og i virkeligheden er strukturfondene mange gange blevet anvendt som sammenholdets tsende stoffer og er blevet midler , der tjener en skv udvikling .
Et negativt eksempel p dette er Grkenland , hvor , sknt der i 1996 kun var to grske regioner , som faldt ind under kategorien af de 10 fattigste regioner i EU , s blev syv grske regioner optaget i kategorien af de 11 fattigste regioner allerede det flgende r .
Specielt Epirus opnede den priviligerede betegnelse af EU ' s fattigste region .
De utilstrkkelige midler under Agenda 2000 ' s Damokles svrd og den stadige nedskring af dem for at tilfredsstille andre behov , ssom udvidelsen , bidrager ikke alene til at svkke sammenholdet og stabiliteten i udviklingsniveauet , men tvrtimod skaber de voldsom uro , som skrper regionernes sociokonomiske oplsning .
<SPEAKER ID=117 LANGUAGE="FR" NAME="Sudre">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , denne sjette periodiske beretning om den konomiske og sociale situation i Unionens regioner , som Kommissionen godkendte sidste r , viste , at de 25 rigeste regioner i Den Europiske Union stadig havde et gennemsnitligt BNP pr. indbygger , som var to og en halv gang hjere end de 25 fattigste regioners , og mine kolleger har ogs gjort opmrksom p det .
Afstanden i udvikling mellem medlemsstaterne er nok blevet mindre , men forskellene mellem regionerne bestr , ikke bare hvad angr BNP pr. indbygger , men tillige og isr hvad angr arbejdslsheden .
<P>
Trods det konomiske opsving stabiliserede arbejdslsheden i Unionen sig omkring de 10 % ved slutningen af 1998 .
Desuden er arbejdslsheden meget ulige fordelt .
Mens de 25 mindst ramte regioner oplever en relativ stabilisering p omkring 3 eller 4 % , s jner de 25 mest berrte regioner intet knk p kurven , og de har fortsat en procent p over 20 .
<P>
I sin rsberetning for 1998 om strukturfondene bemrker Kommissionen meget rigtigt , at hj regional arbejdslshed medfrer social udstdelse , hvilket har til flge , at arbejdslsheden bliver endnu mere resistent over for konomiske forbedringer .
At lse denne situation krver en integreret strategi , som kombinerer foranstaltninger til styrkelse af regionernes konomiske basis med foranstaltninger for forbedret adgang til arbejdsmarkedet , specielt gennem uddannelse .
Hvis man vil sttte den nuvrende konomiske vkst , ser jeg derfor ingen vej uden om , at de strukturelle tiltag bliver ved med at forbedre deres effektivitet og deres effekt i form af skabte jobs , specielt i de regioner , der er hrdest ramt af arbejdslshed .
<P>
Desuden afstikker det arbejde , der er foreget i tilknytning til udviklingsplanen for fllesskabernes omrde , en udvikling i organiseringen af det europiske territorium fra en traditionel model , der nrmest er centralistisk , hen imod en polycentrisk model , som er den eneste , der vil kunne fremme en mere afbalanceret geografisk fordeling af aktiviteterne i Europa .
Kommissionen har lovet , at i forbindelse med den nye programmeringsperiode for strukturfondene vil hovedvgten blive lagt p en forbedring af transportnettene , isr i de perifere eller indeklemte regioner , og p oprettelse af varige og effektive transportsystemer , som tilbyder ligevgt mellem de forskellige transportmder .
<P>
Jeg insisterer ganske srligt p , at hovdmlstningen for en sdan styrket koordination bliver at mindske de strukturelle afstande mellem Unionens centrale del og de perifere og ultraperifere regioner , som fastslet i et af de ndringsforslag , mit udvalg har vedtaget .
<SPEAKER ID=118 LANGUAGE="SV" NAME="Hedkvist Petersen">


Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger .
<P>
Fuld beskftigelse - det var den mlstning , som topmdet i Lissabon opstillede for EU ' s arbejde .
Det er et meget stort fremskridt .
Mennesker i arbejde er en garanti for fred og frihed i Europa .
Det skal imidlertid glde for hele EU , ogs i de omrder , der ligger fjernt fra EU ' s geografiske centrum .
For at beskftigelsesmlstningen skal kunne virkeliggres , m al politik i EU koordineres , prcis som udvalget siger det i betnkningen .
<P>
Vi m benytte os af regionalpolitikken i bde stor og lille mlestok .
Til den store regner vi i Sverige den almindelige velfrdspolitik med sociale tjenester , uddannelse , forskning , infrastruktur og kultur i hele EU .
Betydningen af dette kan ikke understreges kraftigt nok .
Af foranstaltninger i mindre mlestok kan nvnes virksomhedssttte og strukturfonde , der vil sige en mere mlrettet sttte til omrder med helt specielle vilkr .
Det kan f.eks. glde omrder , hvor industrien er under omlgning , omrder med lav levestandard , men ogs den type omrder , der findes i det nordlige Sverige og Finland med lav befolkningstthed , store afstande og barsk klima . Nr det glder disse omrder , har vi i Sverige lnge benyttet os af nedsatte sociale bidrag for virksomhederne som sttteform .
<P>
Det sttes der nu sprgsmlstegn ved fra Kommissionens side , hvilket jeg har svrt ved at forst .
Hvis de store satsninger p strukturfondene , som EU foretager i disse omrder , skal have nogen effekt , skal de vrige aspekter af regionalpolitikken ogs fungere .
Strukturfondene kan ikke fungere isoleret . Det princip ppeger vi ogs i betnkningen .
Jeg vil gerne hre kommissrens kommentar til princippet om , at politikomrderne skal fungere sammen .
<P>
Strukturfondene er alts meget vigtige og skal fungere godt . Den kritik vedrrende fondene , som jeg har hrt i min region , gr p , at de er besvrlige at bruge .
Det m vi p alle niveauer hjlpes ad med at ndre .
Jeg sttter enhver tanke om decentralisering af forvaltningen , om partnerskaber og om , at fondene skal bruges med udgangspunkt i regionernes behov . Der skal ogs vre indbyggede evalueringsmekanismer .
<P>
Endelig , hr. formand , vil jeg understrege , at hele EU skal have del i vksten i Europa .
Jeg er enig med vedkommende , der sagde flgende : Overalt , hvor der bor mennesker , er verdens centrum .
<SPEAKER ID=119 LANGUAGE="IT" NAME="Musotto">
Hr. formand , rede kolleger , hr. kommissr , betnkningen af vores kollega Maurizio Turco , som jeg gerne vil lyknske med det glimrende arbejde , han har udfrt , viser klart , at resultaterne for strukturfondenes programperiode 1994-1999 i mange henseender ikke levede op til forventningerne , hvilket ogs fremgik af de vurderinger , der var til rdighed ved udgangen af 1998 .
<P>
Dette glder navnlig for Italien .
Man behver blot at tnke p , at mange bevillinger blev anvendt med store forsinkelser , selv om der skete en forbedring ved programperiodens slutning , en forbedring , der var opnet rent matematisk ved at overfre betalingsbevillingerne fra ml 2 til ml 1 .
Og man behver blot at tnke p , at hvad ml 4 angr , gjorde Italien ikke nogen indsats i 1998 , men betalte kun knap 3 % af finansieringerne .
Eller p , at kontrol- og vurderingssystemerne var klart utilstrkkelige .
<P>
Der er hovedsagelig tre rsager til denne drlige forvaltning , hvilket ogs EU ' s Revisionsret har gjort opmrksom p .
For det frste den manglende planlgning og det ringe samspil mellem de finansierede foranstaltninger og mellem de forskellige finansielle instrumenter , hvilket ikke gav mulighed for at skabe den forventede mervrdi . For det andet mangelen p en overordnet indfaldsvinkel , hvilket frte til fastlggelsen af nogle projekter , der ikke var tilstrkkeligt ambitise .
Og for det tredje forsinkelserne i afslutningen af de gamle projekter og programmer , forsinkelser , som for en stor dels vedkommende skyldtes mangelen p dokumentation for de afholdte udgifter .
<P>
Nr jeg nu ser p den nye programperiode 2000-2006 , kan jeg p trods af forvaltningens forenkling og de frre ml og fllesskabsinitiativer ikke lade vre med at vre bekymret og have forstelse for bevggrundene hos mange formnd for regionstyrerne , nr de rejser sprgsmlet om den manglende anvendelse af fllesskabsmidlerne og om den italienske regerings ansvar .
rede kolleger , efter at Kommissionen sidste efterr afviste denne regerings kort over ml 2-omrderne , fordi omrdeinddelingskriterierne efter Kommissionens opfattelse ikke var overholdt , fremlagde regeringen ikke noget ordentligt og overensstemmende forslag flere mneder efter , og man skal ikke komme at sige , at det skyldtes manglende vilje fra Kommissionens side .
Resultatet er bestemt ikke noget at rbe hurra for .
<P>
Vi m ikke lngere spilde tiden , og vi m slet ikke give afkald p 10.000 millarder lire . Det tillader Italiens konomiske situation ikke , og det ville de italienske skatteydere heller ikke tillade .
<SPEAKER ID=120 NAME="Barnier">
Mine damer og herrer , jeg vil , i lighed med andre talere , give udtryk for den store interesse , hvormed jeg har lst hr . Turcos betnkning , og lyknske ham med hans prcise og kompetente stykke arbejde .
Jeg vil ogs gerne sige til ham , at , rent bortset fra besigtigelse , kritikken og forslagene til brug for mig som ny kommissr for regionalpolitikken - jeg har trods alt vret ny i flere mneder allerede - s er lsningen af denne betnkning ogs nyttig for fremtiden .
<P>
Jeg vil bruge mit indlg til at svare hver af Dem s njagtigt s muligt til de vigtigste punkter , allerfrst om effektuering af fondene i 1998 . Deres ordfrer , hr .
Turco , gav udtryk for relativ tilfredshed i forbindelse med den samlede effektuering af fondene i 1998 , hvor 100 % af de disponible bevillinger for ret blev forpligtet og 100 % udbetalt .
<P>
Ud over denne konstatering - som er frugten af det arbejde , min forgnger , fru Wulf-Mathies , og mine medarbejdere , som ogs var hendes , har udfrt ; det m vist vre p sin plads at erindre herom - alts , ud over denne konstatering , kan jeg endvidere sige til Dem og bekrfte , at det ved udgangen af 1999 , som samtidig er det sidste r af programmeringsperioden 1994-1999 , er 99 % af bevillingerne , der er forpligtet , og 75 % udbetalt : ganske vist stadig utilfredsstillende resultater , men de markerer alligevel et fremskridt i den retning , De nsker .
<P>
Det er imidlertid sandt , at situationen ser noget anderledes ud for fllesskabsinitiativerne , og det skyldes srlige karakteristika ved deres igangsttelse .
Der er fornyelsesaspekter i de fleste programmer , en ny tilgang , byggende p partnerskab og vanskeligheden for bde nationale og regionale myndigheder med at ivrkstte transnationale programmer .
Alligevel kan man , mine damer og herrer , konstatere en ganske klar forbedring i 1998 , som er blevet bekrftet i 1999 , ikke mindst som flge af velsen med at overfre ressourcer mellem de forskellige initiativer , som Europa-Parlamentet havde nsket .
Ved udgangen af 1999 var 95 % af bevillingerne for perioden blevet forpliget til fllesskabsinitiativer og 57 % udbetalt .
<P>
Hvad angr udnyttelsen , hr . Esclop - De omtalte jo ulighederne mellem de forskellige medlemsstater , nr det glder udnyttelsen - s tror jeg ikke , jeg tager fejl , nr jeg siger , at en del af den forklaring , De er ude efter , ligger i disse programmers og projekters ndvendigvis forskellige natur , afhngigt af lande og regioner .
Vi ved jo , at det er landene og regionerne , der foreslr projekter , som , jeg gentager , er meget forskellige .
Jeg vil derfor forklare en del af , hvad De ppeger , med forskellene mellem disse programmer og projekter .
<P>
Hvis man endelig sammenligner udnyttelsen af forpligelserne med de finansielle perspektiver , der blev besluttet i Edinburg , s kan jeg sammen med Dem konstatere noget nr overensstemmelse .
Jeg har imidlertid , mine damer og herrer , hrt den kritik eller de bemrkninger , der siger , at det kan gres bedre .
Fru Schroedter eller hr . Markov konstaterede misforhold , der stadig er utlelige .
Jeg vil dog gre opmrksom p , at det er muligt at bevise strukturfondenes effektivitet , eftersom ulighederne mellem staterne er blevet mindre .
Men De har ret , og jeg er selv berrt af denne konstatering : afstanden mellem regionerne - fru Sudre nvnede nogle srdeles tydelige og meget sigende tal - beviser , at der endnu ikke er tilstrkkeligt med effektivitet eller koncentrering i anvendelsen af disse strukturfonde .
Der er stadig afstande mellem regionerne , som er uberettigede og utlelige , isr mellem gruppen af de fattigste regioner og gruppen af de rigeste .
<P>
Om dette vil jeg sige , at jeg er yderst opmrksom p , at dette sociale brud , som man har kaldt det , denne konomiske klft mellem gruppen af de rigeste regioner og gruppen af de fattigste regioner , ikke uddybes yderligere af et nyt brud i forbindelse med den nye konomi - i vrigt har jeg i den forbindelse nogle strkt foruroligende tal i hovedet - som jeg kunne kalde det numeriske brud , det vil sige de fjernestboende , de fattigste , de mest ugunstigt stillede borgeres demokratiske adgang til de nye teknologier og til de muligheder , disse teknologier byder p .
<P>
Andet punkt : opflgningen , evalueringen og kontrollen .
I Deres beslutningsforslag , hr. ordfrer Turco , anerkender De betydningen af opflgning p , evaluering og kontrol af fondenes interventioner .
Hvad angr opflgning og evaluering er der helt rligt sket betydelige fremskridt , og jeg vil gerne citere tre .
For det frste udarbejdelsen af en harmoniseret metodologi .
Dernst gennemfrelsen af midtvejsevalueringer , som fandt sted i lbet af 1998 , og som gav anledning til finansielt undertiden meget vsentlige omrokeringer inden for programmerne .
Og endelig , for det tredje , gennemfrelsen af tema-opdelte og horisontale evalueringer , specielt om emner som sm og mellemstore virksomheder , lige muligheder eller partnerskab .
Disse evalueringer brer lidt efter lidt frugt , ikke mindst , kan jeg konstatere , i tilfldet med de nye programmer for perioden 2000-2006 .
<P>
Der kan stadig ske fremskridt p dette omrde , men man m konstatere , at evalueringskulturen i dag forekommer mig i hjere grad at vre til stede i alle Kommissionens tjenestegrene og ligeledes hos dem , som forvalter programmerne .
Dette konstaterede jeg for vrigt i begyndelsen af juni mned i r , i forbindelse med at jeg for frste gang afholdt et seminar med deltagelse af medlemsstaterne og forvalterne af programmerne , forvaltningsmyndighederne fra alle regionerne og fra alle landene .
Jeg havde for resten indbudt formanden for Deres udvalg , hr . Hatzidakis , og fru Theato , formand for Budgetkontroludvalget , til at deltage i dette seminar .
Seminaret viste , det siger jeg uden forbehold , at evalueringskulturen , som er en moderne og ndvendig kultur , er p vej frem .
<P>
Nr det drejer sig om kontrollen , deler Kommissionen langt hen af vejen Deres vurdering af kompleksiteten i det nuvrende strukturfondssystem .
Men ogs her er der dog sket forbedringer siden 1997 , isr i forbindelse med SEM 2000-initiativet , og jeg takker hr . Bradbourn , fordi han har fstet sig ved dem .
Udarbejdelsen af regler for , hvorvidt udgifter til en fllesfinansiering kan komme i betragtning , sker for den nye periode i form af en gennemfrelsesforordning .
De standarder for finanskontrol , som medlemsstaterne skal overholde , vil ogs blive fastlagt i en forordning .
Retningslinjerne for gennemfrelsen af nettofinanskorrektioner er ligeledes i frd med at blive omsat i en gennemfrelsesforordning for denne nye periode .
Jeg skal desuden minde om , at reglementeringen af fondene for den nye periode - som hr . Musotto for lidt siden vurderede til at vre utilstrkkelig , det har jeg noteret mig - opererer med en forenkling af systemerne til opflgning p interventionerne .
<P>
Stadig vedrrende kontrollen , s knstter de nye regler ogs , at det er medlemsstaten , som er direkte ansvarlig for kontrollen med programmer , der finder sted p dens territorium .
Kommissionen har p sin side , som De ved , mine damer og herrer , ansvaret for at srge for , at kontrolsystemerne er tilstrkkeligt solide og trovrdige .
<P>
Alt dette er naturligvis indviklet .
Jeg har endog for nylig hrt opfordringer til mindre bureaukrati i Bruxelles , til frre komplikationer .
Jeg vil klart og objektivt overveje alle midler , der kan gre tingene mindre indviklede .
Og det vil jeg specielt gre i forbindelse med vores flles overvejelser omkring , hvordan den nye regionalpolitik 2006-2013 skal se ud .
Indtil da er jeg bundet af en generel forordning , som De har kendt til siden Berlin , og som jeg skal applicere .
Jeg er derfor ndt til , sammen med mine tjenestegrene , at finde den bedste syntese og den bedst mulige ligevgt mellem p den ene side det nske , nogle af Dem for lidt siden gav udtryk for , om strre decentralisering og om strre tillid til medlemsstaterne og regionerne og p den anden side Deres krav om strenghed og budgetdisciplin , som ogs Revisionsretten forlanger af mig , med henblik p at kunne st til regnskab over for skatteyderne , som betaler .
<P>
Det , jeg kan sige herom , ikke mindst til fru Hedkvist Petersen , som talte om disse ting med mig forleden , da jeg befandt mig i hendes region , er , at jeg vil forsge at finde den bedste syntese .
Men prv at forst mig : Jeg er fanget mellem Deres nske om strre decentralisering og nsket om at kunne fremlgge korrekte regnskaber for Europa-Parlamentet , offentligheden og Revisionsretten .
<P>
Deres ordfrer gr meget rigtigt opmrksom p , at de kontroller i felten , som Kommissionen udfrte i 1998 , ikke er tilstrkkeligt mange .
Sagen er den , hr . Turco , at uanset om Kommissionen tillgger god finansiel forvaltning af programmerne og trovrdig kontrol stor betydning , s m jeg konstatere , at de ressourcer , jeg har til rdighed , ikke har tilladt os at udfre s mange kontrolmissioner , som vi kunne have nsket .
<P>
Endelig skal jeg gre opmrksom p , at der foregr forhandlinger mellem vores to institutioner om en rammeaftale , hvilket delvis er et svar til hr . Bradbourn .
Denne rammeaftale er i vrigt nu definitivt trdt i kraft , nr det glder overfrsel af dokumenter til Parlamentet , og det er med udgangspunkt i den , at Kommissionen fremover vil overfre Parlamentet alle de dokumenter , det nsker .
<P>
Flere af Dem , fru Attwooll , hr . MacCormick , har rejst sprgsmlet om additionalitet .
Til Dem vil jeg prcisere , at de nye regler forbedrer , mrkbart synes jeg , mulighederne for at verificere additionaliteten . Den vil nemlig blive verificeret i to typer af programmer .
I programmerne under ml 1 , som det ogs frhen var tilfldet , men ogs i programmerne under ml 2 og 3 , taget under t , vil denne verifikation finde sted p grundlag af stikprver og vil udelukkende omfatte aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger .
<P>
Dette nye system gr det muligt at have en overordnet vision om anvendelsen af additionalitetsprincippet , herunder for ml 2 , der , som De ved , gav store statistiske problemer i den foregende periode .
Kommissionen havde tillige foreslet , at der skulle vre forbindelse mellem verifikationen af denne additionalitet og en tildeling fra resultatreserven , men som De ogs ved , afviste den lovgivende myndighed denne forbindelse .
Jeg vil imidlertid understrege , hvor stor vgt jeg lgger p at verificere , om der nu ogs virkelig er tale om additionalitet , og jeg vil ligeledes sige - som jeg har sagt til flere medlemsstater - at verifikationen af dette princip , at der virkelig er tale om additionalitet , bliver et kriterium for antageligheden og godkendelsen af nye programmer .
<P>
De stillede mig sprgsml til Deres udkast til artikel 5 .
rlig talt , mine damer og herrer , jeg beder Dem forst , at det er umuligt for mig at godkende denne artikel 5 , uanset hvor gode hensigterne bag den er .
Ogs her er jeg forpligtet af artikel 11 i den generelle forordning om strukturfondene , som ikke tillader , i hvert fald ikke fr 2006 , at decentralisere eller delegere Kommissionens udvende befjelser til sub-nationale organer , som De skriver : autonome fllesskaber , regioner og delstater .
Jeg er tvunget til at respektere den generelle forordning for strukturfondene , i hvert fald sdan som den ser ud indtil 2006 .
<P>
Partnerskab er et princip , som Kommissionen nsker at gre s komplet som muligt .
Der blev allerede konstateret fremskridt i 1998 , isr med indfrelsen i 1997 af de territoriale pagter for beskftigelse , som mobiliserer de regionale og lokale partnere , foruden arbejdsmarkedets parter .
Men Kommissionen gr med det nye regelst 2000-2006 langt videre .
Nu bnes partnerskabet nemlig for nye aktrer , som indtil nu ikke var reelt eller ret ofte inddraget , og det nsker jeg for fremtiden , at de skal vre .
De konomiske og sociale partnere , foreningerne , visse ikke-statslige organisationer , isr inden for omrder som milj og lige muligheder .
Endvidere gr de nye regler partnerskab almindeligt p alle stadier af programmet , lige fra planerne konciperes af medlemsstaterne til evalueringen af programmerne .
<P>
Fjerde punkt , additionaliteten med de andre fllesskabspolitikker . Fru Flesch , hr .
Turco selv , fru Schroedter og hr . Mastorakis , De har insisteret p dette punkt .
Jeg vil notere , at Parlamentet , som stter sprgsmlstegn ved Kommissionens bestrbelser p at styrke synergierne mellem strukturpolitikkerne og de andre fllesskabspolitikker , m vide , at dette ogs er noget , der optager mig og mine tjenestegrene . Det er i det lys , man skal vurdere indfjelsen af et horisontalt tema i deres rsberetning for 1998 .
Der er i den sidste tid gjort talrige bestrbelser p at forbedre sammenhngen mellem strukturfondene og de andre fllesskabspolitikker og i srdeleshed , fru Flesch , med statstilskuddene . P dette omrde vedtog Kommissionen i 1998 en meddelelse , som sammenholder kortet over regionale statstilskud med kortene over regioner , der kan modtage sttte fra strukturfondene , og jeg frer i den forbindelse en meget konstruktiv og en meget regelmssig dialog med Mario Monti , min kollega med ansvar for disse sprgsml .
<P>
Det glder ogs miljet , inden for rammerne af de nye programmer 2000-2006 .
Lad os tale klart og sige , at heller ikke her drejer det sig om , mine damer og herrer , at gre strukturfondene til redskaber for andre politikker . Strukturfondene er svaret p en politik , nemlig samhrighedspolitikken , som vil reducere ulighederne mellem regioner og lande .
<P>
Mlstningen for fondene er at sttte udviklingen af de svageste regioner for at styrke den konomiske og sociale samhrighed i Unionen , og De har ppeget de manglende fremskridt p dette omrde .
Det drejer sig alts simpelthen om at srge for - og det er ikke nogen nem sag - at strukturinterventionerne tager tilstrkkeligt hensyn til fllesskabernes sektorpolitikker , men omvendt ogs at Unionens vrige sektorpolitikker honorerer eller favoriserer denne samhrighedsdimension .
<P>
Jeg tnker isr - for nu at svare d ' herrer Sanchez Garca og Theonas - p de ultraperifere regioner . De ved , hvor stor personlig vgt , jeg i Kommissionens arbejde fortsat lgger p de ultraperifere regioners fremtid og udvikling .
De fik beviset herfor ved udgivelsen af Kommissionens rsberetning om disse regioner : Den gjorde jeg mig megen umage med . Dette siger jeg ogs som svar til fru Sudres indlg om dette emne .
<P>
Mine udtalelser om de ultraperifere regioner og om ndvendigheden af en god samhrighed og en god kohrens mellem de forskellige politikker glder ogs for de mest ugunstigt stillede regioner , hvad enten det drejer sig om byregioner , som der bliver flere og flere af , eller om er eller kystregioner , for nu at svare hr .
Ripoll , som stillede mig et sprgsml om dette emne .
<P>
Afslutningsvis vil jeg takke for Deres opmrksomhed og sige et par ord om rsberetningen og dens rolle , sdan som jeg ser den . Det ligger i sagens natur , mine damer og herrer , at Europa-Parlamentet er krvende over for Kommissionen , for s vidt angr strukturfondenes funktionsmde og deres effekt , og De har fremsat nye krav .
Jeg er enig med hr .
Stockmann i det sprgsml , han har stillet mig , om i de nste rsberetninger at f indfjet et afsnit eller et srligt kapitel for prcist at imdekomme bemrkningerne eller kritikken fra Europa-Parlamentet af Kommissionen .
<P>
Beslutningsforslaget afspejler denne vilje , dette krav , ved at anmode Kommissionen om at fremkomme med stadig flere informationer i denne rsberetning .
Vi har imidlertid i nogle r valgt at give rsberetningen en mere kortfattet form , hvilket Europa-Parlamentet i vrigt i sin tid havde anmodet formelt om . Det er naturligvis vigtigt , at dette dokument fortsat er lseligt - og det er det endnu ikke helt , hvis jeg har forstet hr .
Turco rigtigt - for borgerne og ikke bare for de folkevalgte eller specialisterne . Det ligger mig strkt p sinde , at Kommissionen gr sig umage , nr det glder lselighed , nrhed og forklaring p det omrde , som jeg har ansvar for .
<P>
Vi vil derfor fortstte bestrbelserne p at gre tingene lselige og forklarlige , samtidig med at vi er s prcise som muligt for at leve op til Deres krav .
Det er de to akser - lselighed og prcision - som jeg har i sinde at koncentrere mine anstrengelser omkring , s vi kan prsentere en rsberetning af hj kvalitet .
<SPEAKER ID=121 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Barnier .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=5>
AKTUEL OG UOPSTTELIG DEBAT
<SPEAKER ID=122 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning .
<CHAPTER ID=6>
Grundlggende frihedsrettigheder i Serbien og Kosovo
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0568 / 2000 af Dupuis m.fl. for TDI-Gruppen ;
<P>
B5-0569 / 2000 af Pack og Posselt for PPE-DE-Gruppen ;
<P>
B5-0572 / 2000 af Lagendijk m.fl. for Verts / ALE-Gruppen ;
<P>
B5-0574 / 2000 af Haarder og Malmstrm for ELDR-Gruppen ;
<P>
B5-0577 / 2000 af Brie m.fl. for GUE / NGL-Gruppen ;
<P>
B5-0579 / 2000 af Wiersma og Swoboda for PSE-Gruppen ;
<P>
om grundlggende frihedsrettigheder i Serbien og Kosovo .
<SPEAKER ID=124 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , p nogle sprogversioner str der under PSE-Gruppen som forslagsstiller Wiersma og en vis Sumberg , som i hvert fald ikke er medlem af vores gruppe .
Jeg har i hvert fald ikke taget navneforandring .
Jeg hedder nu som fr Swoboda , og jeg er stolt af dette typisk tyske navn .
Jeg beder om , at det bliver rettet de steder , hvor det str forkert .
Tak .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Hr. formand , kre kolleger , vi har netop haft lejlighed til at tale med unge jurister fra Serbien , og deres skildring af den hblse situation i deres land gjorde stort indtryk p os .
Derfor vil jeg gerne vende tilbage til det , som er emnet i dag , nemlig den fuldstndige mangel p pressefrihed og informationsmuligheder .
Befolkningen informeres simpelthen kun gennem hr . Milosevic og hans gteflle Markovic .
Alle , som ser tingene , som de er , er forrdere mod det serbiske folk og hndlangere for NATO .
En af de unge serbere fortalte mig , at hun havde meget svrt ved at forklare sin bedstemor , hvorfor hun er modstander af Milosevic , for bedstemoderen har netop kun de informationer og de erfaringer , som hun har haft .
Derfor kan hun ikke forst , at denne unge kvinde engagerer sig i organisationen OTPOR .
<P>
De uafhngige demokratiske medier i Serbien skal have hjlp fra os , s de s vidt muligt kan levere korrekte informationer for mske alligevel at f demokratiet i Serbien til at blomstre .
Jeg vil imidlertid ogs gre opmrksom p , at vi naturligvis forventer fra den skaldte oppositionspresse - den , der stadig findes - at den omtaler uregelmssigheder i den politiske ledelse f.eks. i Beograd , den by , som regeres af SPO , p samme mde som den berettigede kritik af Milosevics regime .
S lnge den ikke gr det , s lnge den er enjet , er den ikke noget uafhngigt medie . Jeg vil gre kollegerne opmrksom p , at nr det nu antydes , at hr .
Draskovic atter er ved at slutte sig sammen med hr . Milosevic , s m vi vre meget omhyggelige med , hvem vi giver vores hjlp .
<P>
Den egentlige modstandsgruppe i Serbien , modstandsgruppen OTPOR , som er udget fra studenterbevgelsen , kan i jeblikket ikke f tilladelse fra Milosevic til at lade sig registrere som forening .
Det vil imidlertid ikke hindre den i at organisere demonstrationer og manifestationer af den gode vilje i Beograds gader og andre steder i Serbien .
Vores delegation rejser til Montenegro i weekenden , og p sndag skal vi tale med reprsentanter for OTPOR og for oppositionen .
Ved denne lejlighed vil vi naturligvis forsge at finde frem til alle de mder , vi kan hjlpe dem p .
<P>
En anden ting , som frer til ufrihed i landet , skyldes den serbiske universitetslov , som blev vedtaget i oktober 1998 . Siden da er mange professorer blevet fjernet fra deres stillinger .
De har forbud mod at forelse , angiveligt er de blevet afskediget p grund af manglende kvalifikationer .
Hvad man skal mene om det , kan jeg fortlle Dem , en af disse angiveligt ukvalificerede professorer er i dag professor p universiteterne i Saarbrcken og Berlin .
Jeg kan ikke forestille mig , at disse universiteter anstter ukvalificerede serbiske professorer .
Men de passede naturligvis ikke til Milosevics doktrin .
<P>
Som modtrk m man sige - hvilket vi ikke hrer her , det hrer man kun , nr man kan tale med menneskene p stedet - at den ekstremistiske nationalistiske politiker Selesj i dag er professor p universitetet ved det juridiske fakultet !
De kan nok forestille Dem , hvad man forstr ved kvalitet der p stedet .
<P>
Diskussionen i dag drejer sig naturligvis isr ogs om forholdene i de serbiske fngsler .
I de serbiske fngsler sidder mere end 2.000 kosovoalbanere , og de fleste har siddet der siden forret 1999 , alts fr NATO ' s angreb .
Situationen i fngslerne er ubeskrivelig .
Folk fr ingen juridisk rdgivning .
Nr de s bliver dmt , sker det under tilsidesttelse af lovgivningen .
Jeg minder om Flora Brovina , lgen , som ikke har gjort andet end at flge sit lgelfte og hjlpe mennesker uanset deres nationalitet .
Hun er blevet idmt 14 rs fngsel i Serbien i Nis .
De indsattes forhold lever ikke op til nogen som helst konvention . De er i modstrid med Genve-konventionen .
Der finder grusom tortur og chikane sted , og verden ser bare til .
<P>
For 14 dage siden var 12 parlamentsmedlemmer i Kosovo . Der fik vi overdraget disse 75.000 underskrifter af kosovoalbanere .
Vi har taget dem med , fordi vi ville vise , hvilken forfrdelig skbne de mennesker lider , som nu i mindst halvandet r har forsgt at finde ud af , hvor deres slgtninge er , hvor deres fdre , brdre eller sgar deres brn er henne .
Jeg mener ikke , vi bare kan arkivere disse 75.000 underskrifter .
Vi m forsge i det mindste at give disse mennesker vished for , hvor de forsvundne er blevet af , hvilke fngsler de sidder i , eller hvor de har mistet livet .
<P>
Sdan ser det ud i Serbien .
I Kosovo , som vi ogs har besgt , er situationen ganske vist anderledes , men der er tilsvarende problemer .
Vi stillede op i Kosovo sidste r , fordi vi ville hjlpe kosovoalbanerne , som har lidt under et apartheidregime i 10 r , med at f deres ret .
Nu vil vi i Kosovo medvirke til , at der kan skabes en fredelig sameksistens mellem det albanske flertal og de mindretal , som ogs har ret til at leve der . Det er serbere , det er forskellige sigjnergrupper .
Jeg mener , at vi skal koncentrere os om at gre denne sameksistens mulig .
<P>
Netop i de sidste dage , vi var der , var der episoder , og nu er der igen mange episoder .
Der er sket mord p serbere i disse sidste dage .
Ingen kan sige , hvem der har beget dem . Men nogen har ansvaret for , at der hver dag et eller andet sted bliver drbt en eller flere serbere .
Vi afskyr disse handlinger , vi udtrykte vores afsky for dem p stedet , og vi har allerede fordmt dem flere gange her i Parlamentet .
Vi opfordrer alle , som brer et ansvar - isr nu albanerne i Kosovo - til at srge for , at deres landsmnd forholder sig moderat og hindrer alle i at opfre sig sdan over for mindretallene .
<P>
Vi har ikke hjulpet albanerne i Kosovo , for at de skulle gre livet til et helvede for mindretallene i omrdet .
Man m alts ogs sige , eftersom vi ikke kender gerningsmndene , at det naturligvis ikke kan udelukkes , at nogle af disse gerningsmnd sluses ind som provokation fra Serbien , fordi man ganske enkelt ikke nsker , at der skal vre fred i Kosovo .
<P>
Vi alle i Den Europiske Union , men ogs UNMIK , m nu handle hurtigt dernede .
UNMIK m srge for , at der skabes en lovgivningsmssig ramme , s man kan anholde gerningsmndene , stte dem bag tremmer og straffe dem .
Men man har i Kosovo ogs problemet med de savnede serbere , som vi alle ved .
Vi appellerer til kosovoalbanerne om at tale nu og informere Rde Kors , hvis de ved noget om , hvad der er blevet af disse serbere og folk af andre nationaliteter , s uvisheden kan f en ende .
<P>
De f serbere i Kosovo , som nsker at vre med i de administrative organer , har naturligvis ogs et problem .
De bliver af deres egne landsmnd betragtet som forrdere .
Fordi det er sdan , m vi hjlpe disse velvillige serbere med at fremvise nogle gode resultater , s det kan ses , at deres samarbejde ogs har kunnet betale sig for serberne .
Vi m forsge af forge politibeskyttelsen .
Derfor opfordrer jeg medlemsstaterne til at sende s mange politifolk som muligt til Kosovo , s ogs beskyttelsen af mindretallene er sikret .
<SPEAKER ID=126 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , de frie medier er et helt centralt element i demokratiet .
Hvis oppositionen ikke har mulighed for at ytre sig , hvis der ikke lngere kan finde en offentlig samfundsdebat sted , s er diktaturet fuldkomment .
Hvor bittert det er , det ved jeg af egen erfaring .
Jeg ved ogs , hvor svrt det er som opposition at komme ud af denne situation og ikke at fortvivle , ikke at resignere .
Den ndring af samfundet , som vi forventer af oppositionen i landet , kan praktisk talt ikke finde sted under disse betingelser .
Det skal vi gre os klart .
Den kan praktisk talt ikke finde sted , fordi folk str med det ene ben i fngslet , hvis de gr noget for demokratiet .
<P>
Og det bliver meget , meget vanskeligt at pvirke situationen udefra , fordi den menneskerettighed , som ytringsfriheden er , ganske enkelt bliver erklret illegal .
Og derfor - og her taler jeg isr til Kommissionen - er der brug for al vores fantasi , fleksibilitet og kreativitet for at udvikle instrumenter , som vi kan bruge til alligevel at sttte oppositionen i denne situation .
Det er ikke umuligt at ndre samfundet , hvilket begivenhederne for 11 r siden har vist .
<P>
Det er det , vi skal koncentrere os om .
Det gr ikke , at man hele tiden finder p bureaukratiske forhindringer .
Det m virkelig undersges , hvad det europiske instrumentarium giver mulighed for .
Og det giver mulighed for mere , end man hidtil har kunnet se .
Det er ogs vigtigt at sende disse signaler , for ellers fler oppositionen sig alene og mister enhver kraft .
S ville det vre langt , langt vanskeligere og vare meget lngere .
<P>
Fru Pack gjorde det klart , at situationen i fngslerne er forfrdelig , og at hver dag for de indsatte er en dag for meget .
Derfor vil jeg gerne bede om , at Kommissionen i alle samtaler med reprsentanter for den serbiske regering eller ambassaderne ved hver given lejlighed medbringer listen over de fngslede og sprger til hver enkelt .
Det er mennesker , og det er en gerning i menneskelighedens tjeneste at presse p , for at der for disse mennesker kommer en frihedens dag , hvor de kan vre sammen med deres familie igen .
<P>
Jeg vil ogs appellere til Kommissionen om at give indirekte konomisk hjlp til de organisationer , som forsger at udarbejde lister , organisere fngselsbesg og srge for familierne .
Det er enormt vigtigt at yde denne menneskelige tjeneste . Ogs det er med til at styrke de demokratiske krfter i Serbien .
<P>
Hvad angr Kosovo , s er Kosovo efter mere end et r ikke dr , hvor vi gerne ville have det .
For mig er det den strste skuffelse , at hadet er s stort , at det ikke er muligt for serbere , sigjnere og andre mindretal at leve i fred i dette Kosovo , selv om der er tale om et internationalt protektorat .
Det er beskmmende , at det ikke lykkes for os at skabe mulighed for tolerance eller i det mindste at bo ved siden af hinanden i dette omrde .
Derfor er det af hensyn til det internationale samfunds trovrdighed tvingende ndvendigt , at vi beskytter mindretallene og giver dem reelle muligheder for at leve og arbejde i omrdet .
For mig er det ogs vigtigt af den grund , at alt det , som skete for et r siden , ellers ville vre utrovrdigt .
Derfor er det tvingende ndvendigt , at vi her gr os strre anstrengelser , ogs offentligt , for at gre det klart , at det ikke bliver accepteret , hvis mennesker , som tilhrer en anden race , fordrives fra Kosovo .
Serberne , sigjnerne og mindretallene har ret til at leve dr !
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , kre kolleger , dette beslutningsforslag tager prcist fat om et antal konkrete problemer .
Jeg skal ikke gentage dem her , vores formand , Doris Pack , har forklaret dem bedre , end vi ville kunne gre .
Jeg skal kun understrege sprgsmlet om Kosovo-fangerne , som fru Schroedter ogs gjorde det .
Det er et grundlggende problem , og vi m fortstte vores bestrbelser , selv om vi ved , at vi ikke har mange muligheder for at lgge pres p regimet i Beograd .
<P>
Der er naturligvis ogs undertrykkelsen i Serbien .
Men for frste gang vil jeg tilst , at jeg nrer en vis optimisme med hensyn til , hvordan det kommer til at g styret i Beograd og for muligheden af ret hurtigt at se det bryde sammen .
Jeg tnker isr p studenternes bevgelse , den mere eller mindre ulovlige OTPOR-bevgelse , og i den forbindelse tror jeg , at den ildhu , hvormed den bliver undertrykt og forfulgt at Milosevics hndlangere , er et godt tegn p dens styrke .
<P>
Nr det er sagt , s tror jeg , tiden er inde , kre kolleger , til at Europa-Parlamentet , men ogs Kommissionen og Rdet , tager fat p en debat - og jeg ved , at formanden for vores delegation ikke helt deler det synspunkt - om Kosovos fremtidige status , og Bosniens fremtidige status , og dermed ogs , indirekte , om Serbiens .
Den usikkerhed , der i dag rder om Kosovos endelige status , er en kilde til ustabilitet , en kilde til opmuntring for ekstremister af alle afskygninger , en kilde til ikke-udvikling , fordi denne situation bestemt ikke tilskynder til udenlandske investeringer .
<P>
Der er en anden ting , som vi br vre opmrksomme p : Tilstedevrelsen i et land med mindre end to millioner indbyggere af mere end 50.000 vesterlndinge med en levestandard , der er 10 gange , 15 gange , 20 gange hjere end kosovoindbyggernes , kan ikke forekomme , uden at der opstr problemer i form af diskriminering og uligheder , uden at det afstedkommer sekundre virkninger , som i vrigt ikke altid er s sekundre , idet de er betydelige og ofte meget mfindtlige , ja ligefrem negative .
Nr jeg siger sdan , betyder det ikke , at jeg stter sprgsmlstegn ved KFOR ' s rolle og FN ' s rolle i Kosovo , men vi kan ikke overveje eller forestille os en " besttelse " af Kosovo i flere r uden at lbe store risici .
<P>
Vi er sledes ndt til at tage stilling til sprgsmlet om den endegyldige status for det , der var det tidligere Jugoslavien , uden at vige uden om tabuer af nogen art .
Seks r efter underskrivelsen af Dayton-aftalerne , det var i 1995 , med et Bosnien , som stadig ikke er et land , hvor tingene fungerer ordentligt , med et Bosnien bestende af to , ja tre enheder , er det p hje tid , vi fr alle disse problemer p bordet , og at Kommissionen og Rdet foreslr os mder , hvorp vi kan komme videre ud af disse situationer , som oprindelig blev opfattet som midlertidige .
De er ndt til at at foresl os veje ud , s vi kan f tilvejebragt en situation , hvorfra det bliver muligt at forestille sig disse landes integration i Den Europiske Union .
<P>
Specielt tror jeg ikke , man kan udelukke tanken om en fderation mellem Kosovo og Albanien , eller at man kan undg tttere forbindelser mellem nogle dele af Bosnien og Serbien .
Det er resultatet af en politik , som vi radikale bestemt ikke har nsket , men som det internationale samfund har nsket , og vi kan ikke lngere lukke jnene for det .
<SPEAKER ID=128 NAME="Haarder">
Hr. formand , for et r siden beskrev nuvrende NATO-generalsekretr George Robertson opgaven i Kosovo kort og klart med ordene : " Mlet er at f serberne ud , NATO ind og albanerne hjem " Det lykkedes .
Det er en sejr for menneskerettigheder og for retfrdigheden .
Jeg var der , fr krigen startede , dengang serberne allerede havde fordrevet 200.000-300.000 mennesker , havde hrget og brndt og lagt hele landomrder de .
Og s var jeg der igen for et par uger siden og kan bevidne den enorme forandring til det bedre , som er sket takket vre NATO ' s indgreb .
Jeg kan ogs bevidne det utroligt dygtige arbejde , der udfres af KFOR , af FN-missionen UNMIK og UNMIK ' s politi .
Jeg kan desvrre ogs bevidne det , som debatten her isr br dreje sig om , nemlig at det nu er serberne , der bliver forfulgt med stenkast , chikane , husafbrndinger og forsg p fordrivelse .
Nu er det serberne , der har brug for vores opmrksomhed .
Politiet gr alt , hvad der er muligt , men der er jo slet ikke kommet det lovede antal politifolk .
Isr har EU-landene svigtet , kun 1 / 5 af politistyrken kommer fra EU-landene .
Og bl.a. derfor har den tidligere befrielsesorganisation UCK alt for let spil med antiserbiske og kriminelle aktiviteter , som antagelig ogs omfatter mord , brand og forsg p fordrivelser .
S det , der nu er brug for , kan siges lige s kort som for et r siden : Mlet er UCK ud , politiet ind og serberne hjem til de steder , hvor de hele tiden har boet i Kosovo .
UCK m afvbnes og fratages enhver monopolstilling i den kommende valgkamp og m ogs fratages de srrettigheder , som man benbart har fet , nr det glder rekrutteringen til det nye politi .
UCK ' s kriminalitet m stoppes . EU-landene m sende flere politifolk og dommere .
Serberne m hjlpes hjem .
Man m ogs forsge at hjlpe grupper af serbere i selve Serbien , til gengld m det st fast , at valget , der var planlagt til oktober i Kosovo , m afholdes , uanset om Kosovoserberne boykotter det , for hvad der trnges til , er isr albanere , som har ansvar .
I jeblikket er alle albanere gjort til klienter og kan give alle andre skylden for terror og gadekampe osv . Hvad vi trnger til , er at f ansvarliggjort det albanske flertal .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , her et r efter , at NATO holdt op med at bombe Jugoslavien , er situationen ustabil , og forholdene for modstandskrfterne i Serbien bliver stadig mere bekymrende .
De daglige nyheder vidner om en undertrykkelse fra den jugoslaviske regerings side .
Modstandskrfterne rammes og skrmmes med nogle metoder , som er almindeligt brugt blandt regimer , der fler sig truet , nemlig lukning af aviser og radiostationer , beslaglgning af udstyr , afskrkkende undersgelser om de forskellige ikke-statslige grupper og organisationer , tilfldige anholdelser og retssager , hvor der afsiges domme uden bevisfrelse , sdan som i Flora Brovinas tilflde .
Mange af de mnd , kvinder og studerende , som i dag er udsat for udertrykkelse , er de samme som dem , der i de senere r har vret modige fortalere for fred , frihed og respekt for menneskerettighederne , og de er i virkeligheden ogs blevet opgivet af Europa .
<P>
Lige s bekymrende er dog situationen i Kosovo , hvor de undertrykte nu er blevet til undertrykkere , hvilket bekrftes af Kofi Annan , Solana og Kouchner .
P et r er 240.000 serbere , romanier , jder og folk fra Goranc rdselsslagne flygtet fra Kosovo .
Og dem , der er blevet tilbage , overfaldes konstant og bliver ofte slet ihjel .
Den seneste rapport fra UNHCR og OSCE viser tydeligt , at der ikke er adgang til undervisning , sundhed og offentlige tjenester , og at der ikke er bevgelsesfrihed for minoriteterne i Kosovo .
Det er ikke kun minoriteterne , men ogs de kosovoalbanere , der er modstandere af hvntogterne eller gr ind for et demokratisk system i Kosovo , som trues og frygter for deres liv .
<P>
Det ved ledere som Rugova alt om , og det ved ikke mindst de kvinder alt om , som sammen med serbiske , bosniske og europiske kvinder - " Kvinder i sort " mod krig - nskede og forstod at bevare forbindelserne og bygge broer for fred i de senere r .
Nogle af dem har vret ndt til at forlade Kosovo , mens andre er blevet tvunget til tavshed .
Og i Serbien risikerer " Kvinder i sort " nu , at man lukker deres center .
<P>
Jeg mener , at Europa - og navnlig de 19 lande , der er med i NATO - br foretage en stor selvransagelse og tage sin politik op til revision .
De forbrydelser og ulovligheder , som NATO har beget mod civilbefolkningen , er i dag anerkendt af alle .
Man kan ikke overtrde de internationale bestemmelser - og slet ikke Genve-konventionen - under pskud af at ville forsvare menneskerettighederne .
<P>
Det drejer sig her om de grundlggende frihedsrettigheder , og man br derfor g bort fra embargopolitikken .
Vi kan ikke ramme civilbefolkningen p den mde , og ogs serbernes demokratiske modstandskrfter , som i dag stadig er under Milosevics g , anmoder os om dette .
Mske br det vre os , der sttter dem kraftigt i Serbien og Kosovo .
Det skylder vi os selv , og det skylder vi ikke mindst Felt , der er et vidunderligt barn fra Kosovo , som en dag efter krigen - mens vi spiste en is i Pristina - sagde til mig : " Denne krig har gjort os alle sammen ondere " .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , bde i Serbien og Kosovo er situationen alvorlig . Men jeg vil i dag drfte situationen i Serbien , og jeg vil gerne tilslutte mig det , som fru Pack , formanden for vores delegation i regionen , sagde .
Med stigende frustration m vi konkludere , at situationen i Serbien bliver drligere dag for dag .
Milosevic er i gang med at skabe diktatoriske forhold , et af sikkerhedsstyrker , statsmedier og statsterror styret land .
En demokratisk konfrontation med oppositionen tr han ikke begynde p .
Vi konfronteres hver dag med eksempler p undertrykkelse .
De uafhngige medier modarbejdes .
Der sttes en meget negativ tendens i gang .
Politikere trues .
Der hersker en morderisk stemning .
Det ene overfald flger efter det andet .
<P>
Studenterbevgelsen OTPOR , oppositionens hb , behandles hrdt .
CCL stemplede dem for nylig som terrorister .
Der forberedes endvidere foranstaltninger imod universiteterne for at tvinge de studerende til at forholde sig roligt .
Der er alts opstet en situation , hvor demokratiet er en farce , og styret forsger at holde sig oppe med totalitr manipulation .
<P>
Vi str p sidelinjen og kan ikke gre meget for at sttte de demokratiske krfter .
Vi har meget lidt direkte indflydelse p situationen i Serbien .
Alligevel er det vigtigt , at vi i dag endnu en gang udtrykker vores foragt .
Vi skal forsat vre involveret , og det er ogs godt , at Parlamentet i dag viser bred enighed om situationen og lsningen af situationen i Serbien .
<P>
Oppositionen i Serbien har brug for os .
Der er lagt mange penge til side til Serbien inden for rammerne af stabilitetspagten .
Anvendelsen heraf m vente p en omvltning i Beograd , men den kommer kun , hvis oppositionen kan udtrykke sig .
Vi anmoder Kommissionen om en meget stor indstats og kreativitet , sdan som fru Schroedter allerede sagde , for at hjlpe oppositionsbyerne i Serbien .
Men derudover skal det endvidere vre muligt at sttte de uafhngige medier .
Er Kommissionen villig til at samarbejde ved oprettelsen af radio- og tv-faciliteter , som uden for Serbien kan n befolkningen i landet ?
Forslaget er efter min mening et alvorligt forsg vrd .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , det er blevet nvnt , at pressefriheden i Serbien bliver brutalt og massivt undertrykt , og faktisk blev stationen B92 i Beograd lukket , mens vi holdt majmde her i Strasbourg , og siden har der vret den ene repressive foranstaltning efter den anden mod uafhngige medier og mod studenterbevgelsen OTPOR , hvis ledende personligheder er blevet ulovligt forfulgt , bortvist fra universitetet og fngslet .
Vi forlanger , at de bliver lsladt , og vi forlanger pressefrihed , men vi m naturligvis gre noget praktisk .
Her er jeg glad for , at hr . Wiersma har taget et emne op , som ogs jeg har ladet indg i denne beslutning , nemlig at vi rundt om Serbien m sttte uafhngige stationer p samme mde som de f uafhngige medier , som stadig er tilbage i selve Serbien .
<P>
Jeg kommer fra Mnchen , og i Mnchen havde stationerne Free Europe og Radio Liberty til huse gennem flere rtier , som var en frihedens stemme for landene i Central- og steuropa .
Prsident Havel sagde efter murens fald , at disse stationer , som jo i dag ogs har hjemme i Prag , i afgrende grad var medvirkende til , at frihed og retsstatslighed kunne f fodfste .
Det var bare amerikanerne , der mtte gre det - Free Europe blev dengang skabt af amerikanerne .
I dag har vi som Den Europiske Union chancen for i det mindste for en lille del af Europa at gre det , som amerikanerne gjorde for Central- og steuropa , nemlig at skabe frihedsstationer i Ungarn , Rumnien , Montenegro , Albanien , som kan vre en uafhngig stemme , som det serbiske folk kan orientere sig efter .
Vi m sige helt klart , at vores kritik ikke er rettet mod det serbiske folk , men kun mod de magthavere , som misbruger det serbiske folks navn til deres forbryderiske forml .
Vi m skelne mellem folk og regime , og vi m sttte folket og give det informationer og en uafhngig stemme .
<P>
Her har vi chancen .
Samtidig skal vi gre os helt klart , at sprgsmlet om beskyttelse af mindretal ogs glder Serbien .
Det er ikke kun mindretallene i Vojvodina , som ofte glemmes , der kommer allerede en strm af flygtninge og fordrevne fra den udkantsregion i Serbien , som er befolket af albanere , som strmmer til Kosovo .
De fordrevne albanere fra det centrale Serbien bliver knapt nok nvnt i vores medier , og de er en vsentlig belastning for situationen i denne region .
<P>
Naturligvis sttter vi ogs alle medier og mindretal i Kosovo , og fru Pack har allerede gjort opmrksom p , at det sgar forekommer , at der ikke kun er spndinger mellem albanere og serbere i Kosovo , men at serbere ogs forflger serbere , fordi de som angivelige kollaboratrer er villige til at medvirke til opbygningsprocessen i Kosovo og forsoningen mellem folkene i Kosovo .
<P>
Sprgsmlet om de fngslede er vigtigt , og her vil jeg knytte an til Olivier Dupuis bemrkning , at der findes mange bortfrte , fngslede i Serbien , hvis skbne vi ikke ved noget om .
Jeg nvner Ukshin Hoti , som vi her i Parlamentet gentagne gange har forsgt at f lsladt , om hvem vi ikke ved , om han lever eller om han sidder et eller andet sted i fangenskab , og som vi indtrngende krver lsladt .
Hans familie hber , at han lever , og vi m fortsat gre opmrksom p denne bermte borgerrettighedsforkmpers skbne , han , som en overgang var udenrigsminister i Kosovos demokratiske regering .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne sige helt klart , at det er af strste betydning , at vi ikke kun peger fingre ad andre , men selv opfylder vores forpligtelser .
Naturligvis findes der kriminalitet , had og konflikter i denne region , men nr vi ikke en gang udsender to tredjedele af de politibetjente , vi har lovet , til denne region , nr et helt vagthold , sgar et nathold , i denne region m udg af vagtskemaet , fordi vi ikke overholder vores forpligtelser , s br vi ikke pege fingre ad andre , men langt om lnge srge for at f opbygget administrationen og politiet i denne region .
Uden fungerende politi og i det mindste fragmenter af en retsstat kan der ikke skabes fred mellem menneskene og befolkningsgrupperne .
<P>
Hertil kommer , hvad Olivier Dupuis udtrykte s klart .
Der findes sikkert forskellige meninger om vejen og mlet , men vi br vre enige om substansen .
Vi kan ikke lngere komme uden om at tage stilling til sprgsmlet om Kosovos fremtid !
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , mllse str vi over for stadig nye handlinger fra milosevicregimet , handlinger mod befolkningen .
Ingen kan lngere vide sig sikker for angreb , uanset om han tilhrer flertallet eller mindretallet i Kosovo .
Derfor finder jeg det vigtigt at opretholde dialogen med oppositionen og forsge at bidrage til en ndring af de politiske forhold .
Jeg synes , det er helt rigtigt , at Kommissionen vil stille relativt mange penge - nogle opfatter det i betragtning af behovet som absolut passende midler - til rdighed i tilflde af , at der kommer ndringer .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen og Parlamentet kan holde stand over for Rdet , som indtager en noget bldere holdning .
Jeg mener ogs , at der allerede i dag skal bruges penge p get informationsvirksomhed for at stille mere objektive informationer om de faktiske forhold p Balkan til rdighed .
<P>
I Kosovo ser situationen noget anderledes ud i dag .
Hvor det fr var flertallet , som var truet i ekstrem grad , er det nu mindretallene , som lever i vanskeligheder .
Begge dele var og er uacceptabelt .
Vi gr fuldt ud ind for alle menneskers rettigheder , som lever i denne region svel som i andre regioner , s de kan leve i frihed og bevge sig frit .
<P>
Under disse forudstninger er jeg i det mindste skeptisk , hvad angr valgene eller valgresultatet .
I det mindste m man tage det for det , som det i virkeligheden er , nemlig et valgresultat for albanerne , nemlig for den overvejende del af befolkningen , som ogs kan bevge sig frit i landet , hvilket ikke er tilfldet for de serbere , der lever i Kosovo , lige s lidt som for de serbere , som er flygtet fra Kosovo og i dag lever i Jugoslavien .
<P>
Det , som imidlertid er helt afgrende , er - og her beder jeg Kommissionen og Rdet om at tage alvorligt fat - mere politi , mere justits .
Vi har ansvaret for , at det er loven , der hersker , p samme mde for alle i Kosovo .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand , det sidste stykke tid og p foranledning af etrsdagen for standsningen af NATO ' s luftangreb p Jugoslavien stiger antallet af offentlige anklager mod det internationale samfund for dets ansvar for at have interveneret i Kosovo og for den dramatiske situation , som er opstet i omrdet .
<P>
FN ' s generalsekretr har i sin rsrapport ppeget , at vi et r efter indsttelsen af KFOR-styrkerne str over for et udviklet , organiseret og harmoniseret felttog mod serberne og de andre etniske grupper i Kosovo . Det undergraver tilliden til fremtiden og ndrer Kosovo til et paradis for hvnaktioner og forbrydelser .
FN ' s hjkommissariat og OSCE melder , at de mindretal , som lever i Kosovo , isr serbere og sigjnere , stadig lever ubeskyttet et r efter KFOR-styrkernes ankomst til omrdet .
Selv Amnesty International , som under NATO ' s forbryderiske bombardementer kun havde je for Milosevics forbrydelser i anfrselstegn eller uden , konstaterer nu , at NATO har beget krigsforbrydelser i Kosovo ved at fremkalde massemord p civile .
<P>
Men med sin afstemning i dag viser Europa-Parlamentet sig uegnet til at drage nogen konklusion af den dramatiske virkelighed , som er opstet i omrdet p grund af den overtrdelse af basale principper i international ret , der opstod ved NATO-styrkernes militre angreb p et suvernt FN-land .
Det ser ud til , at den heksejagt , som de strste politiske magter i EU hengiver sig til , fortsat inspirerer Europa-Parlamentet og gr det ude af stand til at ptage sig sit historiske ansvar over for de befolkninger , som vlger det , med hensyn til freden og rettighederne for de balkanfolk , som har ret til at bo i deres huse fredfyldt og vrdigt , sknt det imidlertid er dem , der har ret til at vre herrer over deres egen fremtid , og ikke den nye , imperialistiske verdensordens geopolitiske interesser .
<P>
Hr. formand , vil vi nogensinde som Europa-Parlament kunne ptage os vores ansvar , vil vi nogensinde kunne forst , at vi ikke er trovrdige til at tale om rettigheder og demokrati i disse regioner , samtidig med vi vedtager bevillinger , s vi kan intervenere Montenegros lokale valg , samtidig med at vi i revis har stttet embargoen mod Irak og sledes dmt hundrede tusinder af brn til dden ?
Vil vi nogensinde kunne sige : Lad os ophve embargoerne ?
Det er et sprgsml , som der skal findes svar p et tidspunkt .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , der foreligger to beslutningsforslag om grundlggende frihedsrettigheder i Serbien og Kosovo .
Jeg foretrkker helt klart det flles beslutningsforslag frem for forslaget fra GUE / NGL-Gruppen .
Det frste udtaler sig nemlig klart og tydeligt om Milosevic-styret i Beograds udemokratiske karakter og de anvendte magtmidler .
GUE / NGL-Gruppen ser benbart ikke en direkte forbindelse mellem den vedvarende tilstedevrelse af personen Slobodan Milosevic p den politiske scene i Balkan og den vedvarende ustabilitet i regionen et r efter afslutningen p NATO ' s intervention mod de mange etniske udrensninger fra serbisk side i Kosovo .
<P>
Som eksempel i den forbindelse henviser jeg til situationen omkring fru Rada Trajkovic fra Grazanica .
Denne lge er en del af den politiske ledelse af de mdeholdne serbere i Kosovo .
Hendes i mellemtiden indstillede samarbejde med UNMIK frte til anonyme trusler fra serbisk side , for Milosevics arm rkker stadigvk langt .
<P>
Samtidig udsttes hele det serbiske mindretal i Kosovo stadigvk for terrorhandlinger fra albanske ekstremister .
Derfor understreges i begge beslutningsforslag med rette den internationale sikring af deres fysiske sikkerhed .
<P>
I den forbindelse har jeg en kritisk bemrkning til punkt 14 i det flles beslutningsforslag .
Her sls der til lyd for at fremme genopbygningsprojekter med EU-sttte netop i de omrder i Kosovo , hvor menneskerettighederne og mindretallenes rettigheder overholdes , og hvor de demokratiske principper sikres .
Efter min mening er det et umuligt bistandskriterium i betragtning af den nuvrende situation .
For kun n terroristisk handling fra en albaner eller serber kan stte en hel region bagud .
Eller rder indgiverne af det flles beslutningsforslag over konkrete argumenter for dette forslag i punkt 14 ?
<P>
Det er godt , at der i det flles beslutningsforslag sls til lyd for virkelige forsg fra international side p etnisk forsoning og samarbejde i Kosovo .
Hvor vanskeligt det er , blev endnu en gang klart af den klare fljtekoncert , som den skaldte " Mandela fra Kosovo " , Adem Demaci , fik ved den store mindehjtidelighed for NATO-styrkernes ankomst til solsortemarken ( Kosovo polje ) for et r siden .
Demaci sagde i Pristinas stadion : " I dag opfordrer jeg jer til en anden kamp , kampen for fred , for fremtiden , for sameksistens .
Glem ikke det serbiske folk , som er blevet i Kosovo .
De har det vanskeligt .
Selv det serbiske styre vil helst ikke have , at de er her .
Hjlp dem .
De er nedslede , bange .
Det er op til jer at give dem sikkerhed og frihed .
Kun p den mde kan I selv nyde jeres frihed .
"
<P>
Netop denne indstilling fra albanerne og serberne retfrdiggr og inspirerer den europiske indsats i det vestlige Balkan .
<SPEAKER ID=135 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil jeg gerne sige , at den politiske situation i hele den region , vi taler om i dag , er langt fra at give anledning til beroligelse eller bare til forsigtig optimisme .
En realistisk betragtning viser tvrtimod , at der kun kan ses f elementer , som kunne f det til at lysne lidt p den mrke horisont .
<P>
I Serbien har vi at gre med et diktatur , som bliver stadig hrdere .
I Bosnien er det civile samfunds strukturer fortsat s svage , at kun de internationale troppers tilstedevrelse kan hindre , at der udbryder vold .
I Kosovo er volden hverdagskost , og i Montenegro er de demokratiske krfter truet af trusler udefra og polarisering indefra .
Det er den situation , vi har med at gre .
<P>
For at sige det helt klart og tydeligt : Denne situation skyldes en enkelt mands skbnesvangre virke , hans klike og hans regime - Milosevic .
Den samlede ustabilitet i regionen skyldes alene ham .
S lnge dette regime bestr , vil der ogs vre ustabilitet i denne region .
Derfor m det vigtigste krav , som Den Europiske Union igen og igen m stille , og det krav , som vi m sttte med alle krfter , vre , at Milosevic skal vk !
<P>
I denne forbindelse spiller medierne naturligvis en stor rolle .
Det er jo ikke overraskende , at Milosevics regime nu vender sig endnu skarpere end hidtil mod de frie medier .
I mine jne er dette i vrigt et udtryk for svaghed .
I det jeblik , hvor et regime er ndt til at undertrykke enhver form for fri ytring , fler det sig srligt svagt og angrebet .
Det er normalt et tegn p begyndelsen til enden . Men denne ende kan desvrre i dette tilflde ligge meget langt ude i fremtiden .
Derfor er det rigtigt , som det krves her , at Den Europiske Union med sine midler skal sttte de frie mediers aktiviteter i Serbien .
Det har vi gjort gennem flere r .
Det er jo ikke sdan , at der f.eks. ikke bliver sendt objektive reportager ind i dette omrde udefra .
Vi behver ikke stte vores lys under en skppe og hele tiden blot minde om amerikanske radiostationer .
Her vil jeg gerne sige , at der i Europa findes en hel rkke fremragende og kvalificerede udlandsstationer , som gennem mange r har udsendt et hjt kvalificeret , objektivt og vrdifuldt program til disse regioner , og det er sket med europisk sttte .
Hvis det er muligt at gre mere p dette omrde , vil Kommissionen naturligvis gerne undersge det .
<P>
I mange tilflde , ogs tidligere , har man reageret p undertrykkelsen af medierne .
Ogs i den nuvrende situation har Kommissionen taget og finansieret en hel rkke initiativer , som jeg ikke vil komme ind p i detaljer , hvor det hele tiden har drejet sig om at give de uafhngige medier mulighed for enten fortsat at udkomme , nr der var tale om trykte medier , eller at udsende , nr der var tale om audiovisuelle medier , eller ogs at stille alternative kanaler til rdighed for medierne .
<P>
Det er en del af det samlede projekt , som Unionen har udviklet for at ve en positiv indflydelse p udviklingen i Serbien og vise , at demokrati virkelig giver folk fordele , er godt og rigtigt for dem .
Jeg vil ogs nvne de andre eksempler fra det samlede koncept .
Her skal programmet " energi for demokrati " naturligvis nvnes frst , som om vinteren stiller fyringsolie til rdighed for de byer , der regeres af en demokratisk opposition .
S er der flgeprojektet p uddannelsesomrdet med titlen " skoler for et demokratisk Serbien " - det bliver der lagt sidste hnd p i jeblikket - og vi forhandler i jeblikket i samarbejde med organisationerne i Serbien og medlemsstaterne srskilte programmer for medlemsstaterne , f.eks. et program , som hedder " asfalt - veje til demokrati .
"
<P>
Jeg tror , det er meget vigtigt at vise , at demokratisk udvikling i Serbien bliver honoreret og finder et positivt svar .
I denne forbindelse vil jeg ogs pege p , at det i vores jne er srligt vigtigt at styrke og stabilisere den demokratiske udvikling , der er indledt i Kroatien , fordi der netop fra Kroatien kan udg en strk positiv effekt til Serbien .
<P>
Hvad angr Montenegro vil jeg gerne sige , at i det mindste den demokratiske afvikling af de seneste kommunalvalg i Podgorica og Herceg Novi m hilses velkommen .
Det er dog ogs noget , nr man kan konstatere , at disse valg forlb nsten fredeligt - man bliver beskeden ! - det er usdvanligt for regionen .
Alt i alt er det sdan , at Unionen sttter den demokratiske reformproces i Montenegro omfattende og aktivt .
Der er i stort omfang stillet hjlp til rdighed for Montenegro , siden 1998 er der brugt eller givet tilsagn om over 115 millioner euro .
<P>
Jeg glder mig ogs over , at Rdet nu endelig efter en mjsommelig forhistorie er net til enighed om en akut budgethjlp til Montenegro p 20 millioner euro .
Hvad angr dette hasteprogram , som - det mener jeg helt alvorligt - er vsentligt vigtigere for Montenegros stabilisering og demokratiske fremtid , end belbets strrelse giver udtryk for , s hber jeg her p snarlig tilslutning fra Europa-Parlamentets Budgetudvalg .
<P>
Hermed kommer jeg til Kosovo . Her m vi konstatere , at den etnisk motiverede vold i Kosovo stadig prger hverdagen .
Man m fordmme etnisk motiveret vold , uanset hvem der er ophavsmndene , og hvem der er ofrene , uanset hvem den etniske vold er rettet mod , og uanset hvem den udgr fra .
Den Europiske Union fordmmer altid denne vold lige skarpt !
<P>
Den vold , som nu udves mod det serbiske mindretal og ogs mod sigjnermindretallene , er uacceptabel for os , njagtig som den vold , som for f mneder siden var rettet mod kosovoindbyggerne .
Vi fordmmer ligeledes de retssager , der i Serbien er indledt mod tilfangetagne kosovoindbyggere , selv om vi hilser det velkomment , at sagen mod Flora Brovina , som Parlamentet tidligere har vedtaget beslutninger om , er blevet genoptaget .
<P>
Vi opfordrer indtrngende alle parter i Kosovo til at lse det prekre og vigtige sprgsml om de savnede og fngslede .
Vi sttter fuldt og helt KFOR ' s anstrengelser for at opretholde ret og orden i Kosovo og for at beskytte alle borgere .
Kommissionen deler Parlamentets opfattelse , at der skal lgges stor vgt p at stille internationale politifolk til rdighed .
Det er ikke kun et sprgsml om trovrdigheden af den politik , som Den Europiske Union og dens medlemsstater frer , det er ogs tvingende ndvendigt , hvis vi vil n vores ml i Kosovo , at vi stiller det minimum af mandskab til rdighed , som er ndvendigt for at skabe stabile forhold .
<P>
Uden en atmosfre af stabilitet og sikkerhed , som ogs giver kosovoserberne mulighed for at vende tilbage , kan der ikke skabes virkelig fred i Kosovo .
Det er imidlertid i alles interesse at sikre , at alle mennesker i Kosovo samarbejder med flles institutioner .
Vi er klar over , at der ogs fremover vil vre brug for en betragtelig sttte fra EU .
Denne sttte skal ydes via genopbygningsagenturet og den fjerde sjle .
<P>
I denne forbindelse bifalder Kommissionen konklusionerne fra Europa-Parlamentets seneste mission i Kosovo .
Kommissionen sttter ogs UNMIK ' s bestrbelser inden for den lokale administration gennem skaldte twinning-projekter og en s stor udbredelse som muligt af stillingsopslag til UNMIK ' s civile administration og genopbygningsprogrammets sjler i alle medlemsstater .
<P>
Jeg betragter det som yderst vigtigt , at Europa-Parlamentet i dag p grundlag af den foreliggende beslutning endnu en gang udfrligt diskuterer situationen p det vestlige Balkan og ikke blot giver udtryk for vores bekymring , men frem for alt for vores faste flles vilje til ikke at lade arbejdet i denne region ligge halvgjort hen .
Vi har pbegyndt det , og vi er fast besluttet p at afslutte det med succes .
<SPEAKER ID=136 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , vi har netop hrt et fremragende indlg fra en meget kvalificeret reprsentant for Kommissionen .
I over en time har vi p meget hjt niveau diskuteret tidens vigtigste europiske emne .
Jeg vil sprge Dem , om der er draget omsorg for , at dette bliver behrigt refereret i Parlamentets pressetjenester og ikke - som det normalt er tilfldet torsdag eftermiddag - begrnset til nogle f linjer , mens man udbreder sig malende om alle andre debatter .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , jeg vil lade Deres opfordring g videre , og jeg gr ud fra , at jeg kan gre det allerede nu under mdet , s der bliver taget hjde for det .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=7>
Statskup i Paraguay
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-0571 / 2000 af Salafranca Snchez-Neyra for PPE-DE-Gruppen om demokrati i Paraguay ;
<P>
B5-0578 / 2000 af Nogueira Romn og Lipietz for Verts / ALE-Gruppen om situationen i Paraguay og tilfldet Lino Oviedo ;
<P>
B5-0580 / 2000 af Sakellariou for PSE-Gruppen om kupforsget i Paraguay og arrestationen af general Oviedo ;
<P>
B5-0582 / 2000 af Campos , Jov Peres og Di Lello Finuoli for GUE / NGL-Gruppen om kupforsget i Paraguay .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , Den Europiske Union og Europa-Parlamentet har med stor bekymring fulgt de seneste hndelser i Republikken Paraguay .
Den frste af disse hndelser , statskupforsget den 18. maj , gav anledning til en beslutning fra Den Europiske Unions formandskab , hvor man hrdt fordmte enhver form for ndring ved magtanvendelse af Paraguays forfatningsmssige retsgyldighed , og man tilkendegav sin sttte til Republikkens prsident , Luis Gonzlez Macchi , der i egenskab af verstkommanderende for de vbnede styrker genoprettede situationen .
<P>
Det andet emne , som dette Parlament har fulgt med stor interesse , var arrestationen den 11. juni af general Oviedo .
Denne arrestation kan betragtes som et svar fra den brasilianske regering p den opfordring , som den paraguayanske regering kom med til nabolandene , hvor de anmodede om samarbejde , fordi landet stod over for udefra kommende trusler om forsg p at delgge den demokratiske stabilitet .
Hr. formand , dette er et tydeligt tegn p samarbejde mellem de lande , som udgr Mercosur , og som Den Europiske Union er ved at forhandle en ny og meget avanceret associeringsaftale igennem med , som ligeledes er baseret p de grundlggende principper om respekt for den politiske pluralisme og forsvaret af demokratiet , retsstaten og menneskerettighederne .
<P>
I denne kontekst br vi efter min mening her fra Parlamentet sttte den fulde demokratiske konsolidering i Republikken Paraguay og appellere til den korrekte funktion af retsstaten og retfrdigheden i dette land .
<P>
Hr. formand , eftersom jeg finder det srligt hensigtsmssigt , vil jeg gerne minde om , at forsvaret af demokratiet og retsstaten udgr hjrnestenen i samarbejdspolitikken med landene i Latinamerika .
Respekten for de demokratiske vrdier er og br blive ved med at vre rygsjlen i den politiske dialog mellem Den Europiske Union og landene i Mercosur , svel p regionalt som p bilateralt niveau .
Et godt bevis herp er de ambitise institutionelle sttteprojekter , som Den Europiske Union har udviklet i Paraguay siden 1995 .
Disse projekter , hr. formand , er afgrende i et land , hvis forfatning kun stammer fra 1992 , hvis frste valg fandt sted i 1993 , og som led under 50 rs diktatur , og som derfor har strkt brug for demokratisk stabilitet og institutionel kontinuitet .
<P>
I denne kontekst , hr. formand , er vi bekymret over den svaghed og ustabilitet , der er i landets Nationale Unions regering med prsident Gonzlez Macchi i spidsen p grund af , at det Liberale Parti fra regeringskoalitionen har trukket sig tilbage og de voksende vanskeligheder , som denne regeringskoalition skal klare .
Og hvis denne kontekst ikke allerede var tilstrkkeligt pessimistisk i sig selv , skal de derudover klare et statskup .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at svel Den Europiske Union som USA , som har vist sin sttte til regeringen i Paraguay og anerkendt de bestrbelser , der gres for at konsolidere en vis demokratisk stabilitet , ogs skal minde myndighederne i Paraguay om det presserende behov for at trffe foranstaltninger til fordel for institutionel konsolidering og for ogs at begynde at lse de store konomiske og sociale problemer , som dette land har .
<P>
Jeg vil ikke afslutte mit indlg , hr. formand , efter at have anvist , hvor vigtig vores institutionelle sttte og samarbejde er for Paraguay uden at minde om , at Den Europiske Union endnu ikke har noget kontor i Paraguay .
<P>
Hr. formand , jeg tror , at en delegation fra Europa-Kommissionen i Asuncin ikke alene ville lette og forbedre vores forhold , men det kunne ligeledes understrege vores bidrag til at forflge disse ml , der er s vigtige for alle os , der tror p den demokratiske klausul , som p afgrende vis tilskynder til disse aftaler og til forbindelserne med dette land .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , der er blevet redegjort for Den Europiske Unions indflydelse i Latinamerika . Den er vigtig svel konomisk og handelsmssigt som politisk , og den karakteriseres ved at promovere en slags begunstiget forhold med ligebehandling - inden for samarbejde og fremme af demokratiet - og modsat og anderledes end det , der verdsligt stammer fra det nordlige kontinent , fra " Storebroderen " .
<P>
Af denne grund mener vi , det er hensigtsmssigt og ndvendigt at vise vores solidaritet og sttte til det demokratiske styre i Paraguay ved at fordmme statskuppet og sttte demokratiet .
At f dmt kupgeneralen Oviedo br give mulighed for at komme videre ad den demokratiske vej , men vi er ogs forpligtet til at nvne , at man ikke kan konsolidere demokratiet i Paraguay , hvis man ikke fordyber sig i den sociale retfrdighed , udrydder de evige problemer med sociale skvheder og fr afsluttet problemet med arbejdslsheden og diskriminationerne .
<P>
P dette omrde kan vores indblanding hjlpe betydeligt ved p passende vis at udvikle indholdet i Den Europiske Unions aftaler med Mercosur-landene og helt konkret aftalen med Paraguay , der er s ndvendig .
<P>
Derfor mener vi , at vores handling er afgrende i omrdet , og vi vil ligeledes vise vores fulde sttte til den flles beslutning , som vi har undertegnet .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Hr. formand , kre kolleger , Gruppen De Grnne havde lige som mange andre grupper fremsat et forslag til beslutning om Paraguay .
Som det er sdvane her i Parlamentet , forsgte vi at enes om et flles beslutningsforslag .
Desvrre kan vi ikke i den nuvrende situation tilslutte os dette .
<P>
Som De ved , er situationen i Paraguay kendetegnet ikke bare ved en tendens til statskup i visse dele af hren , men langt mere generelt af alvorlige overtrdelser af menneskerettighederne og en meget strk undertrykkelse af de folkelige bevgelser .
Vi havde i vores beslutningsforslag prvet p at fastholde disse to aspekter samtidig .
Eftersom Europa selv har en historie , der gr meget langt tilbage , ved De udmrket , at i lande , hvor en republikansk eller demokratisk magt , eller en magt der forstr sig selv som sdan , ikke i almindelighed respekterer menneskerettighederne , risikerer denne magt selv militre statskup .
I en vis forstand har man de militre statskup , man fortjener , og et svagt demokrati er ogs selv svagt , nr det glder om at modst militre statskup .
<P>
Det beslutningsforslag , vi har fet forelagt , njes med at hilse det initiativ velkomment , som et andet land fra den sydlige kegle har udvist for at anholde manden bag et militrkup og udlevere ham til det land , han kommer fra .
Vi hilser skam dette initiativ fra Brasiliens side velkomment , men at njes med at sige det , er det samme som at lave et beslutningsforslag , der ikke handler om Paraguay , men om Brasilien selv .
Vi kan hilse de skridt velkomne , som Brasilien tager i retning af et demokratiske samarbejde mellem landene i den sydlige kegle . Men dette kan under ingen omstndigheder trde i stedet for en beslutning om selve Paraguay .
<P>
Vi havde gerne set , at man eksplicit omtalte sprgsmlet om menneskerettigheder , sdan som dette sprgsml forvaltes af den lovligt konstituerede magt i Paraguay .
Vi havde gerne set , at Den Europiske Union brugte de midler til demokratisk overtalelse , som den sidder inde med i kraft af den bistand , den yder til alle landene i den sydlige kegle , til at tilskynde den lovlige regering i Paraguay til i hjere grad at overholde menneskerettighederne .
<P>
Under de nuvrende vilkr for udarbejdelse af beslutningsforslaget er det desvrre ikke tilfldet , og i den situation foretrkker vi at stemme imod det flles beslutningsforslag og om ndvendigt opretholde vores eget beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg husker stadig 1980 ' erne , hvor Latinamerika , som Paraguay jo ogs hrer til , nd meget stor opmrksomhed i Europa , fordi der dengang var mange mennesker , isr unge mennesker , som var interesserede i at f genindfrt demokrati i Latinamerika .
Heldigvis vendte praktisk talt alle de latinamerikanske stater i slutningen af 1980 ' erne og starten af 1990 ' erne tilbage til demokratiet .
Men i en rkke lande er der tegn p , at man er ved at falde tilbage i de gamle kulturer .
<P>
Det er Paraguay et af de vrste eksempler p .
Derfor giver det mening , at Europa-Parlamentet , som altid har erklret sig som beskytter af demokratiet i Latinamerika og andre steder , udtaler sig om det .
<P>
Det andet aspekt , jeg vil omtale , vedrrer Paraguay og Brasilien . Hr .
Lipietz nvnte det . Jeg vil imidlertid gerne give det en anden drejning .
Jeg finder det srdeles nyttigt , at man inden for Mercosur , som begge lande er medlem af , har fet gennemfrt et vrdikodeks , som betyder , at man ikke lngere giver diktatorer eller forsg p at oprette et diktatur nogen chance .
Oviedo er blevet arresteret i Brasilien , og jeg hber , at han bliver udleveret til Paraguay .
Dermed er det ogs bevist , at Mercosur er meget mere end en frihandelszone - det er et politisk rum , hvor demokratiet finder beskyttelse .
<P>
I vrigt er jeg helt enig med hr . Lipietz , nr han siger , at det i Paraguay ikke kun drejer sig om Oviedo , men om menneskerettighederne generelt .
Her har vi ingen problemer med hinanden .
Men man kan naturligvis ikke skrive en hel bog i en kort beslutning .
Jeg hber , vi kommer til at beskftige os med sprgsmlet igen , og jeg tror , at vi s ogs vil kunne n til enighed .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve">
Hr. formand , som det str i den beslutning , som vi er blevet enige om blandt fire grupper , s har vi hrt godt og drligt nyt fra Paraguay .
Naturligvis er de drlige nyheder p den ene side , at demokratiet igen er truet , men vi har ogs fet gode nyheder : At de demokratiske styrker har kunnet modst og p den anden side , at general Oviedo er blevet arresteret i Brasilien .
<P>
Vi tror s absolut , at Paraguay er et land , som muligvis er blevet glemt , og som er blevet hjulpet af at komme med i Mercosur . Og set ud fra det synspunkt er det vigtigt , at vores forhold med Paraguay bliver forbedret , og at Bruxelles finder en mde , hvorp man kan hjlpe dette land og samtidig minde det , som vi sikkert vil gre senere med Peru , om den demokratiske klausul , som danner grundlag for alle vores handlinger .
P den anden side tror vi , at Kommissionen handler positivt , hvis den tager hensyn til det paraguayanske civile samfund .
<P>
Andre tegn , der er lige s positive , er , at der er mindre korruption samt forhbningen om , at general Oviedo p samme mde som Pinochet kan blive dmt .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , det er hensigtsmssigt , at Europa-Parlamentet i dag retter sin opmrksomhed mod Paraguay og giver udtryk for sin solidaritet over for den paraguayanske befolkning , som stadig gr igennem usdvanlige vanskeligheder og usikre jeblikke i landets bestrbelse p at konsolidere et demokratisk styre .
<P>
Paraguays historie er en af de mest triste og uretfrdige i Latinamerika .
For os , der i mange r har stttet denne befolknings udholdenhed , er det patetisk at huske , hvordan vi allerede i 60 ' erne og 70 ' erne beklagede os over mindst tre omstndigheder .
Paraguay var muligvis det eneste land i verden , som havde set sin befolkning blive praktisk talt udryddet i krigsprocessen med sine to naboer : Argentina og Brasilien .
Det var kun kvinder og nogle ldre og brn , der overlevede disse krige .
Paraguay var dengang det eneste land , som havde en betydelig strre del af sin befolkning uden for end inden for landets grnser , fordelt p dem , der var get i eksil , de landsforviste og emigranter af alle slags .
Endelig havde Paraguay den triste rekord at leve under det diktatur , som havde vret lngst ved magten i hele Latinamerika med general Stroessner i spidsen .
Dette diktatur var karakteriseret ved en umdelig grusomhed i undertrykkelsen af enhver modstander , men ligeledes ved den strste korruption fra diktatorens og hans omgivelsers side med monopol over de store virksomheder og i srdeleshed over smuglingen .
<P>
Den paraguayanske befolkning overgav sig aldrig .
I rtier forblev den i kampen omkring februar-revolutionen og den skaldte februarisme , en af de korte parenteser med demokrati og hb , som i frste forsg snart blev kvalt af vbnene , men som i anden omgang blev opretholdt p bekostning af mange dde , mange arrestationer , mange i eksil og megen lidelse .
<P>
P trods af den hrde undertrykkelse endte det med , at den interne rddenskab i det autoritre regime og den voksende mobilisering i det civile samfund gennemtvang en overgang , som bnede drene for fremgangen og det reprsentative demokrati .
Det har vi set ske de seneste r , uden at truslerne om tilbagevenden og forsg p at delgge stabiliteten forsvandt .
Faktisk har der hele tiden vret uro fra de nostalgiske stormnd og militrfolk , der ikke s meget har higet efter magten , men snarere efter de muligheder for at berige sig , som denne magt kunne give dem .
P den mde har vi overvret en konstant puls mellem de demokratiske civile styrker og skumle personer , hvis ledende reprsentant er general Lino Oviedo , der er fuldbyrdet kupmager og recidivist , professionel delgger af stabiliteten , forretningsmand i lyssky affrer og endog formodet ophavsmand til statsmord , som f.eks. mordet p Republikkens viceprsident Luis Mara Argaa .
<P>
Inden for denne ramme og eftersom Oviedo er blevet arresteret i Brasilien , er den beslutning , som vi stemmer om i Parlamentet , en stor mulighed .
Den dmmer " frihedsmorderne " og dem , der delgger stabiliteten , den anmoder Paraguays naboer om respekt og samarbejde , sledes at paraguyanernes demokratiske konsolidering kan blive til virkelighed og isr understreger beslutningen Den Europiske Unions forpligtelse over for befolkningen og de demokratiske institutioner i Paraguay .
<SPEAKER ID=145 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen hilser dagens debat velkommen , fordi den giver mulighed for at udsende en tydelig advarsel og minde om det politiske koncept , som vi flger i Latinamerika .
<P>
Generelt har vi i Latinamerika i de seneste 15-20 r oplevet en imponerende succeshistorie for demokratiseringen .
Derfor er det ndvendigt i hvert enkelt tilflde , hvor der sttes sprgsmlstegn ved denne succes , meget tydeligt at sige : " Hertil og ikke lngere .
" Paraguay , et land , som i forvejen var en efternler i forbindelse med demokratiseringen i Latinamerika , er det land , som ser ud til at vre truet .
Derfor m vi aktivt udtrykke vores sttte til de demokratiske krfter i Paraguay , ikke kun i ord , men ogs i handling .
<P>
Den Europiske Union har jo vret aktiv i Paraguay i en rrkke .
Vores bestrbelser med hensyn til konkret at pvirke situationen er koncentreret om to omrder .
Det drejer sig i frste omgang om at udvikle og styrke de demokratiske institutioner .
<P>
Jeg vil gerne sige meget klart til den nuvrende regering i Paraguay , at dette ikke kan betragtes som en opgave , som europerne eller nordamerikanerne eller nogen anden skal udfre .
Vi kan hjlpe med at udvikle disse institutioner , men viljen til virkelig at ville have dem , udfylde og benytte dem , den skal komme fra de mennesker , som i dag har magten i Paraguay .
<P>
Sttteprogrammet for det paraguayanske parlament har allerede gennemlevet tre faser .
Der findes endnu et projekt , som hedder " modernisering af institutionerne " .
Fordi den mistanke kunne vre nrliggende , at pengene mske ikke i fuldt omfang gr derhen , hvor de skal , vil jeg gerne udtrykkeligt prcisere , at vi netop i Paraguay ligesom andre steder har fundet det rigtigt at indbygge nogle meget strikse kontrolmekanismer .
De midler , der stilles til rdighed , gr alts p ingen mde gennem dunkle kanaler eller i de forkerte lommer , de forvaltes af en uafhngig direktion under Kommissionens direkte kontrol .
<P>
Et vigtigere program , bde i tal og mske ogs i den endelige effekt , er et program , som beskftiger sig med de sociale og regionale rsager til den demokratiske ustabilitet i Paraguay , alts med befolkningens levevilkr , srligt p landet .
Her er der sat en rkke meget store og finansielt meget veludstyrede programmer i gang , som alle har til forml at forbedre den daglige livssituation for befolkningen i landdistrikterne - og de udgr i Paraguay hele 46 % - og integrere dem strkere i landes politiske og sociale strukturer .
Jeg vil gerne specifikt pege p , at dette ogs omfatter et srligt program , som sttter den oprindelige befolkning i regionen Chaco .
<P>
Alt i alt er Den Europiske Unions aktiviteter i Paraguay set i relation til landets strrelse alts uforholdsmssigt omfattende .
Det er imidlertid rigtigt , at der ikke findes en permanent reprsentation p stedet .
Jeg kan fortlle Dem , at der i jeblikket i Kommissionen er overvejelser i gang om en omorganisering af vores reprsentationer i udlandet , der vil blive udarbejdet en ny faststtelse af centrale punkter , og i forbindelse med disse overvejelser bliver dette punkt ogs behandlet .
Men der er endnu ikke truffet nogen beslutning om at ndre situationen i Paraguay i denne henseende .
<P>
Lad mig slutte af med at sige , at forsvaret for demokrati og retsstatslighed overalt i verden , alts ogs i Latinamerika , alts ogs i Paraguay , er det centrale ml for vores internationale arbejde .
Jeg hber meget , at debatten i dag i Parlamentet i Strasbourg om Paraguay ikke kun vil blive opfattet som et tegn p europisk solidaritet , men ogs som et tegn p europisk ansvar !
<SPEAKER ID=146 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=8>
Peru
<SPEAKER ID=147 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende beslutningsforslag :
<P>
B5-570 / 2000 af Salafranca Snchez-Neyra for PPE-DE-Gruppen om prsidentvalget i Peru ;
<P>
B5-0573 / 2000 af Lipietz og Nogueira Romn for Verts / ALE-Gruppen om prsidentvalget i Peru ;
<P>
B5-0575 / 2000 af Di Pietro for ELDR-Gruppen om Peru ;
<P>
B5-0576 / 2000 af Marset Campos m.fl. for GUE / NGL-Gruppen om valgresultatet i Peru ;
<P>
B5-0581 / 2000 af Medina Ortega m.fl. for PSE-Gruppen om prsidentvalget i Peru .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , den 16. marts vedtog Europa-Parlamentet en beslutning vedrrende prsidentvalget i Peru , hvor vi , inden for den samarbejdskontekst , som forener os med Republikken Peru , viste vores tillid til , at prsidentvalget ville blive afholdt retfrdigt og gennemsigtigt i overensstemmelse med de universelt anerkendte principper , som inspirerer de demokratiske styrer .
Europa-Parlamentet opfordrede til konsolidering og til uddybning af retsstaten i Peru og appellerede til de peruvianske institutioners demokratiske modenhed .
<P>
Efter de uregelmssigheder , der har vret i forbindelse med den frste runde , der blev afholdt i april , besluttede Europa-Parlamentet at sende en delegation af observatrer fra Parlamentet til valget den 28. maj .
Da man ikke fik afhjulpet de utilstrkkeligheder og uregelmssigheder , som blev konstateret af forskellige uafhngige organisationer , svel peruvianske som internationale , og efter at hr . Toledo , en af de to kandidater til Republikkens prsidentembede , trak sig tilbage , besluttede Europa-Parlamentets delegation at undlade at gennemfre sin observationsmission under disse betingelser .
<P>
Den Europiske Unions formandskab har i sin erklring fra den 9. juni i r givet udtryk for stor bekymring over de pviste uregelmssigheder og afvigelser .
P trods af de velfungerende forbindelser , som Den Europiske Union har med Peru , hvis hndgribelige bevis herp er samarbejdsaftalen med Andeslandene , som har vret gldende siden maj 1998 , s er det passende endnu en gang at minde om , at netop disse forbindelser er baseret p de universelt anerkendte principper om respekt for det pluralistiske demokrati , retsstaten og menneskerettighederne .
<P>
P baggrund af disse principper skal Den Europiske Union forsigtigt evaluere , hvilket svar den skal give stillet over for denne vanskelige situation , der blev skabt i anledning af valget den 28. maj .
Den Europiske Unions Ministerrd vedtog i sin erklring af 9. juni , at det ikke forelbigt ville vedtage konomiske sanktioner mod Peru .
Mdet i Ottawa mellem ledere fra Organisationen af Amerikanske Stater besluttede efter at have hrt rapporten fra valgmissionen , der blev ledet af Eduardo Stein , at sende en ny mission , hvor Canadas udenrigsminister og Generalsekretren fra Organisationen af Amerikanske Stater vil deltage for at sikre sig , at regeringen i Peru vedtager de ndvendige foranstaltninger til at genetablere den demokratiske retsgyldighed .
OAS vedtog heller ikke for indevrende konomiske sanktioner mod Peru .
<P>
Endelig har kandidaten hr . Toledo under sit besg til flere af Den Europiske Unions lande og for selveste den hjtstende reprsentant for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( hvor det for resten ville have vret nskeligt , at han under sit besg til Bruxelles ogs kunne have mdtes med medlemmer fra Europa-Parlamentet ) ved gentagne lejligheder givet udtryk for , hvor vigtigt det er at holde fast ved det konomiske samarbejde og Den Europiske Unions sttte til den peruvianske befolkning .
<P>
I forbindelse med denne yderlighed og fr der trffes en afgrelse - og det er et af de vigtigste punkter i vores beslutning - ville det , hr. kommissr , vre hensigtsmssigt at sende en mission p hjt niveau fra Den Europiske Union , som efter at have talt med alle de politiske styrker og med det civile samfund kunne evaluere situationen i landet i lyset af den demokratiske klausul , som danner et vigtigt grundlag for aftalen mellem Den Europiske Union og Peru .
<P>
Jeg synes , at denne mission ville vre specielt hensigtsmssig , eftersom det er Den Europiske Union , der er den strste samarbejdspartner , svel hvad angr sttten til udviklingen som til det konomiske samarbejde , ligesom den er den strste investor i Peru .
<P>
Afslutningsvis , hr. formand , vil jeg holde mig til Deres anmodning om ikke at bruge al den tid , der er afsat , og resumere mit indlg ved at sige , at et af de vigtigste bidrag , som Den Europiske Union kunne komme med stillet over for denne svre situation - og jeg tror , at den , som jeg lige har anfrt , har god grund til ikke at lade sagen vre op til Organisationen af Amerikanske Stater alene - det ville efter min mening vre at sttte en enighed mellem alle de krfter , som gr det muligt at genopbygge , forstrke og fordybe demokratiet i Peru , p baggrund af en garanti om den fulde udvelse af alle de civile og politiske rettigheder .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="FR" NAME="Lipietz">
Hr. formand , kre kolleger , Gruppen De Grnne havde helst set , at Parlamentets flles beslutningsforslag tog eksplicit stilling til det ulovlige i hr . Fujimoris valg til Perus prsident og forlangte afholdelse af nye valg .
<P>
Det flles beslutningsforslag , De vil f forelagt , og som Gruppen De Grnne ikke har nogen lod og del i , njes med at opregne uregelmssighederne og konkludere , at disse stter sprgsmlstegn ved legitimiteten af dette valg .
Der er alts tale om en erklring , som er langt svagere end den , vi nskede .
<P>
Vi beklager for det frste valget af s forsigtige formuleringer .
Jeg vil trods alt erindre Dem om , at omstndighederne omkring dette valg , i hvert fald i anden runde , var s katastrofale , at den frende oppositionskandidat trak sig , og det samme gjorde alle internationale observatrer .
I en sdan situation kunne man , selv fr valget fandt sted , diagnosticere , at det ikke var gyldigt .
Efter valget kunne hr . Fujimoris side naturligvis pst , at eftersom deres kandidat Fujimori havde opnet mere end 51 % , mtte man konkludere , at denne afstemning var gyldig , selv om oppositionen havde trukket sig .
<P>
Nr det er sagt , viser stemmeopgrelsen i mange regioner et teoretisk stemmeoverskud i forhold til frste valgrunde , hvilket er fuldstndig umuligt , eftersom der ikke lngere var nogen oppositionskandidat .
Dette overskud af stemmer var nogle steder i strrelsesorden 20 % .
S , ikke nok med at der ikke lngere var nogen opposition , det har alligevel vret ndvendigt at snyde for at opn de 51 % .
Disse konstateringer burde snarere f Europa-Parlamentet til at proklamere valget af Fujimori for ulovligt og sledes opfordre til nye valg , i stedet for at stille sig tilfreds med at stte sprgsmlstegn ved lovligheden .
<P>
I modstning til tilfldet med Paraguay vil vi dog ikke gre dette til en grund til at stemme imod forslaget .
Vi er parate til at stemme for de andre gruppers flles beslutningsforslag p betingelse af , at der indfjes to ting . Vi er enige i , hvad hr .
Salafranca siger om at gre hjlpen fra Den Europiske Union betinget af , at der kan sendes en mission fra Europa-Parlamentet til Peru for at se p menneskerettighederne aktuelt .
<P>
Men det forekommer os ikke at vre tilstrkkeligt , for der foregr nu , og har reelt gjort det siden valget , militre demonstrationer og intimideringsforsg mod befolkningen , der giver udtryk for sit raseri over dette valg , som det anser for at vre ugyldigt .
Vi anmoder derfor om , at der tilfjes et lille bitte ndringsforslag , som fordmmer brugen af intimidering mod den peruvianske befolkning .
Denne fordmmelse ledsages ikke af nogen speciel trussel , og for s vidt angr betingelserne for Den Europiske Unions bistand , bakker vi gerne op om den formulering , hr . Salafranca har foreslet .
<P>
Det andet ndringsforslag , som vi foreslr , er til gengld en slags opflgning p sprgsmlet om legalitet .
De ved nok , at Organisationen af Amerikanske Stater gr lngere end det , der ser ud til at blive Europa-Parlamentets flles forslag , eftersom denne organisation selv tilbyder at foresl en mde at komme demokratisk ud af den politiske krise , Peru har viklet sig ind i med denne affre .
Vi foreslr simpelthen Parlamentet , at det anerkender Organisationen af Amerikanske Staters igangvrende bestrbelser p at finde en legal og fredelig vej ud af krisen .
<P>
Det er de to ndringer , som ville gre det muligt for os simpelthen at stemme for det flles beslutningsforslag .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve">
Hr. formand , det er tydeligt , at prsident Fujimori har udfordret det internationale samfund og i srdeleshed Organisationen af Amerikanske Stater og endda Den Europiske Union .
Derfor mener vi , at det stadig er absolut afgrende , at vi udover at beklage hndelserne og sttte de demokratiske styrker ogs minder Peru , som vi tidligere har gjort med Paraguay , om behovet for , at ethvert forhold med Den Europiske Union br tage hensyn til og opfylde den demokratiske klausul .
<P>
For det andet er det kun missionen med observatrer , der vil gre det muligt at evaluere den virkelige situation og finde frem til den mde , hvorp vi kan handle hensigtsmssigt .
<P>
Eftersom vi har vret meget bekymret for valgrunderne den 9. april og den 28. maj , er det derfor tydeligt , at vi kun kan handle p passende vis via missionen , som vi hber bliver mulig , og at den kan handle effektivt .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="ES" NAME="Marset Campos">
Hr. formand , de alvorlige uregelmssigheder , som har frt til , at en af kandidaterne , hr . Toledo , trak sig tilbage i anden runde af prsidentvalget , beviser den manglende tilstedevrelse af demokratiske garantier i Fujimoris regime , sammen med en dramatisk forvrring i det peruanske samfunds levevilkr , som burde blive lst ad demokratisk vej .
<P>
Fujimoris afvisning af at tage hensyn til beskyldningerne fra OAS og advarslerne fra Den Europiske Union og fra de internationale instanser om dette valg dmmer dette land til en isolering , hvis konsekvenser den peruvianske befolkning kommer til at betale for , og det forger den sociale og politiske spnding .
Derfor br Den Europiske Union fordmme denne fremgangsmde hrdt og efter at konstatere , hvor dybt forvrringen i demokratiet gr , sttte de samlede foranstaltninger , som kan hjlpe med til at komme ud af den nuvrende situation og fre til , at valget bliver gentaget med fulde garantier .
<P>
Dette er den bedste mde at hjlpe Peru p , og derfor skal Den Europiske Union bestrbe sig p , at indflydelsen i Latinamerika udligner s mange r med uregelmssigheder og lidelser og sttter en harmonisk konomisk udvikling , demokratiet og konsolideringen af menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg vil fatte mig i korthed , for det meste er allerede blevet sagt , bare ikke af mig .
Situationen i Peru er bekymrende , ligesom i Paraguay .
Imidlertid m man sige , at det , som vi nu har oplevet i Peru , jo ikke er noget nyt .
I revis har Perus prsident ikke holdt sig til spillereglerne , sdan som vi forventer af et demokrati .
Jeg ville derfor ikke njes med at sende en observatrdelegation til Peru , jeg ville ogs anbefale , at Den Europiske Union , Rdet , og ogs Parlamentet vier hele regionen strre opmrksomhed , ikke kun en beslutning i ny og n , men en permanent opmrksomhed og kritik , s de mennesker , som arbejder for demokratiet , kan mrke vores sttte .
<P>
I vrigt vil jeg gerne pege p , at det ikke kun er OAS , hvor vigtig den end er for Latinamerika , der har sttte demokratiet i Latinamerika , men isr ogs Den Europiske Union og dette Parlament .
Vi har brugt mange penge i denne region , og det ville vre godt , hvis man en gang imellem ville tale om Den Europiske Unions ydelse i Latinamerika og ikke kun om den ydelse , som kommer fra Nordamerika .
Dette er ikke ment som en chauvinistisk bemrkning , jeg siger det ganske enkelt for at yde os selv retfrdighed .
Jeg hber , at det , som Europa-Parlamentet siger om Peru , ikke bliver overhrt i Peru .
Jeg ved , at der er mange , der ser p , hvad Parlamentet siger .
<P>
I vrigt vil jeg gerne endnu en gang gre opmrksom p , at den ldste relation , Europa-Parlamentet har til noget andet parlament , er relationen til det latinamerikanske parlament - hertil hrer ogs Peru - og det forpligter .
Derfor hber jeg , at vi fr et stort flertal for denne beslutning .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="ES" NAME="Martnez Martnez">
Hr. formand , vi er bekymret for situationen i Peru .
Prsident Fujimori kom til magten med farlige forslag : At give absolut prioritet til den formodede konomiske effektivitet og krve en strk magt til at forvalte denne magt og overvinde det , han kaldte partikrati , idet han sublimt beskyldte den demokratiske stats egne institutioner for alle de tidligere onder .
<P>
Vores bange anelser blev efterhnden bekrftet i lbet af Fujimoris mandater , hvor der klart dukkede anfald af et autoritrt styre frem med en hmningsls propaganda og systematisk manipulation af kommunikationsmidlerne .
P den anden side blev det klart , at prsidenten tilsidesatte retsstatens regler .
<P>
Under disse forhold afholdt man valgrunderne i april og maj , og som vi frygtede , har disse vist sig at vre en farce , ligesom det er blevet erkendt og fordmt af dem , der har fulgt situationen .
<P>
Det er kort sagt det , der str i vores beslutning , og det er godt og hensigtsmssigt , at Europa-Parlamentet lader sin stemme hre desangende for vores egen vrdigheds skyld og for at vise vores interesse for den demokratiske proces i Latinamerika , men ligeledes for at vise den sttte , som de demokratiske peruanere har brug for og fortjener .
<P>
I forbindelse med at vi stemmer for den beslutning , vi diskuterer , vil jeg gerne gre rede for to aspekter vedrrende teksten .
<P>
For det frste er det ikke bare sdan , at en af kandidaterne gr hen og beslutter ikke at stille op i anden valgrunde . Det handlede om kandidaten Alejandro Toledo , der havde sttte fra hele oppositionen , og som i et frit valg ville have haft utroligt mange muligheder for at vlte Fujimori .
<P>
Min anden nuancering er for at beklage , at beslutningen ikke henviser til den skuffende rolle , som Organisationen af Amerikanske Stater spillede i hele denne proces .
Efter at have fordmt uregelmssighederne i kampagnen , krvet udsttelse af anden valgrunde og trkke sine observatrer tilbage , virker det ikke sammenhngende at se deres stilhed uden yderligere reaktion eller flere sanktioner og i virkeligheden acceptere det , selv om de berettiget havde fordmt det fr .
Jeg tror , at OAS med denne holdning har bragt sig i betydelig miskredit .
<P>
Jeg afslutter med at bekrfte vores solidaritet med Alejandro Toledo , med demokraterne og den peruvianske befolkning og fordmme Fujimori som en skummel og autokratisk person , og vi skal fjerne os fra dem , der har svaret med tavshed og nogle gange endda med en vis velvilje - godt luftet af prsidenten for at berettige sin udslidte legitimitet - og p ny stadfste vores forpligtelse om ikke at acceptere farcen og p nrt hold at flge , hvor meget der sker i jagten p respekten for demokratiet .
<SPEAKER ID=154 NAME="Verheugen">
Hr. formand , mine damer og herrer , Kommissionen har naturligvis fulgt hele valgprocessen i Peru , og med voksende bekymring .
Den Europiske Union har set i lyset af de talrige uregelmssigheder og tekniske mangler samt fastholdelsen af datoen for anden valgrunde besluttet at kalde sine observatrer hjem .
Som det allerede er blevet nvnt , har Organisationen af Amerikanske Stater truffet en lignende beslutning .
Unionen har med dette initiativ villet give udtryk for , at valget i Peru efter dens opfattelse ikke kunne vinde den demokratiske legitimitet , som det under normale omstndigheder ville have kunnet vinde , og som dette land ogs har presserende behov for .
S m man ikke kun beklage denne begivenhed , man m ogs overveje , hvad man kan gre for at bidrage til at styrke de demokratiske institutioner i Peru .
<P>
Efter Kommissionens opfattelse skal det prciseres kraftigt over for Peru , at vi insisterer p , at demokratiets og retsstatslighedens principper overholdes strengt , og at vi helt specifikt gr dette i en tid og en verden , hvor de demokratiske systemer ogs er svkket i andre lande i regionen .
Vi diskuterede jo Paraguay for f minutter siden .
<P>
I erklringen af 9. juni understregede Den Europiske Union , at den vil fremme og sttte OAS ' mission , som vil rejse til Peru .
Af denne mission m det forventes , at den finder klare og tydelige ord og ogs bringer klare og tydelige resultater .
<P>
Vi vil rvgent flge udviklingen i situationen i landet og er forberedt p at overveje vores relationer til Peru p ny under disse aspekter .
Parallelt hertil vil Kommissionen lgge stor vgt p at gennemfre konkrete aktioner til at styrke de demokratiske institutioner og fremme den politiske pluralisme i Peru og stille forslag herom .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Debatten om aktuelle og uopsttelige sprgsml af vsentlig betydning er afsluttet .
<P>
Jeg skal gre opmrksom p , at betnkningen af hr . Turco , som er blevet behandlet i eftermiddag , som planlagt bliver sat under afstemning i den afstemningsperiode , som begynder om et lille jeblik .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Katiforis">
Hr. formand , nr man ser sig omkring i salen p nuvrende tidspunkt , er det tydeligt , at vi efter grsdagens afstemning , hvor vi afskaffede fredagene , allerede er begyndt at afskaffe torsdagene .
<P>
<P>
Jeg hber , at kollegerne vil tage dette til efterretning og forsge at ndre denne ukloge beslutning hurtigst muligt .
<P>
( Bifald )
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Goepel">
Hr. formand , jeg tilslutter mig den foregende taler og vil gerne tilfje , at jeg beder om , at de afstemninger , som vi gennemfrer torsdag aften , medregnes ved faststtelsen af diterne .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg ville bare sige til min kollega , at han ogs allerede kunne have stemt for at afskaffe torsdagen .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FR" NAME="Flesch">
Jeg vil bare sige kollegerne tak , fordi de s klart har demonstreret , hvad meningen var med afstemningen for eller imod fredagen : langsom underminering .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , det er lidt underligt i sdan et lille selskab at ville vende tilbage til beslutninger , som blev vedtaget p demokratisk mde i gr .
Jeg mener , at det ville vre det bedste , hvis de , der nu protesterer imod deres kollegers fravr , gjorde det ndvendige for at f deres kolleger herhen .
Jeg kan meget vel forestille mig , at hvis vi ikke opnr et flertal p torsdag , m vi ogs stoppe med at holde mde om torsdagen .
Hvis vi vil have en god dagsorden , skal vi vre til stede .
Sig det til Deres kolleger , srg for , at de kommer , og lad vre med at klage over dem .
<SPEAKER ID=161 NAME="Formanden">
Med Deres tilladelse , kre kolleger , vil jeg nu afbryde denne debat , som er virkelig spndende , og g over til noget , som er mindst lige s spndende , nemlig afstemningen om aktuelle og uopsttelige sprgsml .
<CHAPTER ID=9>
AFSTEMNING ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="EN" NAME="271 - C5-0157/1999 - 1999/2148(COS))">


<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0126 / 2000 ) af Srensen for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om ofre for kriminalitet i Den Europiske Union - Overvejelser over standarder og tiltag ( KOM ( 1999 ) 349 -C5-0119 / 1999 - 1999 / 2122 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0138 / 2000 ) af Turco for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens tiende rsberetning om strukturfondene 1998 ( KOM ( 1999 ) 467 -C5-0325 / 1999 - 1999 / 2211 ( COS ) )
<P>
Inden endelig afstemning :
<P>
Simpson ( PSE ) .
( EN ) Hr. formand , fr De gr til den endelige afstemning .
ndringsforslag 3 til punkt 28 str p afstemningslisten som vrende stillet af TDI-Gruppen .
Jeg vil gerne sl det helt fast , at dette ikke er tilfldet , da vores gruppe bestemt ikke nsker at optrde som sttter for et ndringsforslag fra TDI-Gruppen .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="FR" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , for det frste er der blevet stemt om dette tekniske ndringsforslag , og jeg kan ikke se , hvorfor vi skulle vende tilbage til det sprgsml .
Jeg vil gre opmrksom p , at ordfreren er medlem af TDI-Gruppen , s flgelig har vores kollega ikke noget at beklage sig over .
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Det er ogs , hvad der str p mit papir .
ndringsforslaget har vret til afstemning , som jeg sagde .
Vi kommer nu til den endelige afstemning .
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg forsger egentlig kun at f afklaret - det behver ikke vre nu , det kan ogs ske bagefter - om ndringsforslaget kommer fra TDI-Gruppen eller fra ordfreren .
Det gr en forskel og er ogs afgrende for vores stemmeafgivelse .
Jeg beder om at f det afklaret bagefter , for vi stemte under den forudstning , at forslaget ikke kom fra TDI-Gruppen , men fra ordfreren .
<SPEAKER ID=166 NAME="Formanden">
Jeg prciserer jo netop , at det er et ndringsforslag , stillet af TDI-Gruppen , som plenarforsamlingen har stemt om .
<SPEAKER ID=167 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg ville bare sige , at man efter min mening br stemme for et ndringsforslag p grund af dets indhold og ikke p grund af den , der har indgivet det .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
De har vret til afstemning
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=169 NAME="McKenna">
<P>
- ( EN ) Hr. formand , til forretningsordenen .
Det er latterligt , at medlemmer efter afstemningen siger , at de ikke ville have stemt for et ndringsforslag , fordi en bestemt gruppe har stillet det pgldende ndringsforslag .
Grundlaget for beslutningen br vre , hvorvidt man kan acceptere ndringsforslaget eller ej .
<P>
<P>
STEMMEFORKLARINGER Tunesien ( B5-0508 / 2000 )
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg undlod at stemme om beslutningsforslaget om Tunesien , for jeg tror ikke rigtigt p , at den slags dokumenter er effektive .
<P>
Eftersom vi taler om at forsvare friheden og menneskerettighederne , vil jeg gerne benytte lejligheden til at bemrke , at man i dag i Parlamentets grd alvorligt krnkede - eller rettere forsgte at krnke - ytringsfriheden .
Dette skete , da der fra et af Parlamentets kontorer blev kastet vand - jeg ved ikke , om det var fra en spand , et glas eller en anden beholder - mod en gruppe unge , som havde bannere og flag med sig , og som demonstrerede mod globaliseringen og mod genetisk modificerede organismer .
Det lader endda til , at vandet blev kastet af et parlamentsmedlem , der herefter protesterede her i salen mod demonstrationen , som jeg gerne vil gentage er et udtryk for den frie ret til at ytre sig , selv om jeg ikke bifalder den tone og de udtryk , der blev brugt .
<P>
Eftersom denne episode blev filmet , vil jeg bede formandskabet om at se disse optagelser og eventuelt trffe nogle foranstaltninger .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Bordes, Cauquil og Laguiller">
Vi har stemt for det flles beslutningsforslag , selv om vi finder en rkke af de udtryk , der anvendes i forslaget , kritisable , ligesom vi finder det kritisabelt , at forslaget helt undlader at omtale den franske stats ansvar i forbindelse med situationen i Tunesien .
Vi har stemt for forslaget , fordi det er det eneste parlamentariske middel , vi rder over , nr vi nsker at protestere imod det tunesiske diktatur .
<P>
Samtidig med at vi protesterer imod det tunesiske diktatur , m vi imidlertid ogs strkt beklage , at omhandlede diktatur har fundet sttte hos den franske stat . Som det i vrigt har vret og fortsat er tilfldet med andre diktaturer tilhrende det tidligere franske koloniherredmme p det afrikanske kontinent .
<P>
Vi m konstatere , at de partier , som nu i Europa-Parlamentet stemmer for et beslutningsforslag , som krver overholdelse af menneske- og frihedsrettighederne i Tunesien , indtager en hyklerisk holdning .
Der er tale om partier , som har deltaget i skiftende franske regeringer , men som , nr de havde regeringsmagten og dermed mulighed for at lgge betydeligt pres p det tunesiske styre , forholdt sig passive . I virkeligheden er de ikke optaget af menneske- og frihedsrettigheder i Tunesien , s lnge landets ledere opretholder ro og orden og ikke mindst opretholder velfungerende og for Frankrig indbringende eksterne konomiske relationer .
<P>
Betnkning af Marset Campos ( A5-0133 / 2000 )
<P>
Bordes ( GUE / NGL ) .
( FR ) Hr. formand , vi er ikke modstandere af den bistand , man ptnker at give til de fattige lande i Mellemamerika , og derfor har vi ogs stemt for betnkningen , trods det utilstrkkelige i forslagene .
<P>
Vi er imidlertid af den overbevisning , at denne bistand kun i meget lille omfang vil gavne befolkningen , for man har intet sikret sig i retning af at kontrollere anvendelsen af disse summer , og flgelig er der ingen garanti for , at de ikke , i hvert fald delvis , omdirigeres til fordel for det siddende regime eller sgar direkte til den priviligerede klasse .
<P>
Desuden vil enhver bistand , selv den bedst kontrollerede , ikke vre andet end et plaster p trbenet , s lnge disse lande fortsat udplyndres og deres befolkninger udbyttes af de store vestlige truster .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Marset Campos ' betnkning , og jeg vil straks forklare hvorfor , men frst vil jeg give udtryk for min sttte til det , hr . Speroni sagde .
Hvis det er sandt , hvad han sagde - og det er det sikkert , eftersom han plejer at sige sandheden - er det efter min mening meget alvorligt .
<P>
Hvad min stemmeforklaring angr , m jeg sige , at jeg selvflgelig er tilhnger af at sttte alle , der har lidt skade , sdan som det er tilfldet med Mellemamerikas befolkninger , men jeg sprger mig selv - og jeg sprger Dem , hr. formand - om det virkelig kan passe , at verdens fattigste lande skal vente , til der kommer en orkan , fr de endelig kan f sttte til deres konomi og deres dagligdag ?
Europa-Parlamentet burde efter min mening gre en indsats for , at vi altid sttter de befolkninger , der har brug for det , og det i alle dele af verden .
<P>
Betnkning af Schmitt ( A5-0123 / 2000 )
<P>
Berthu ( UEN ) .
( FR ) Hr. formand , Kommissionens arbejdsdokument " Flles standarder for asylprocedurer " er en kort og meget generel tekst , der iflge indledningen er bestemt til at igangstte en diskussion efter vedtagelsen af Amsterdam-traktaten , som i sin ny artikel 63 opererer med vedtagelsen af en hel rkke flles europiske standarder , som skal anvendes p flygtninge og fordrevne personer .
<P>
Man kan med god ret vre overrasket over denne fremgangsmde .
Hvorfor igangstte en diskussion ?
Vi troede , at denne diskussion meget logisk havde fundet sted fr vedtagelsen af Amsterdam-traktaten , og at fderalisterne vidste , hvad de gjorde .
<P>
Men nr man lser Kommissionens dokument og Europa-Parlamentets betnkning , konstaterer man , at det havde den ikke .
Det hvdes nemlig i disse tekster , at det er ndvendigt at harmonisere standarderne for asyl .
Men for det frste fremtrder argumentationen herfor som meget svag .
F.eks. tages der afstand fra forskellene i behandling fra det ene land til det andet , men disse forskelle ppeges ikke konkret .
Forskellene kan i virkeligheden skyldes helt legitime rsager , som har at gre med et lands srlige beskaffenhed , med dets kultur eller med dets bnd til tidligere kolonier .
<P>
Nr man ser godt efter , finder man i virkeligheden kun n eneste seris - eller tilsyneladende seris - grund til at harmonisere standarderne for asyl , nemlig nedlggelsen af kontrollen ved de indre grnser , som samme Amsterdam-traktat gennemfrte - herunder kontrollen af statsborgere fra tredjelande - som smadrer en skrbelig juridisk balance og risikerer at affde sekundre bevgelser af flygtninge , som er helt ukontrollerede .
<P>
Vi er sledes i realiteten i frd med at lse et problem , som langt hen er skabt af Amsterdam-trakten selv , og vi kommer oven i kbet til at lse det til skade for os selv , for det er klart , at harmoniseringen af asylstandarderne ikke kommer til at ske nedad - hvem ville turde det ?
- men opad , med alle de tilstrmningsfnomener den slags politik sdvanligvis medfrer .
Vi risikerer at blive trukket ind i maskineriet .
For at undg det , kan vi kun indbyde regeringerne til at udvise den strst mulige forsigtighed , til at bevare flest muligt af deres befjelser og til at fortolke artikel 63 i Amsterdam-traktaten restriktivt .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FR" NAME="Cauquil">
Hr. formand , denne stemmeforklaring deles desuden af Arlette Laguiller og Armonia Bordes .
<P>
Ved i den meget knappe motivering til sin betnkning at give udtryk for forbehold over for en harmonisering , som opfylder de lidet strenge standarder , der kendetegner visse staters lovgivninger og praksis , giver forfatteren klart udtryk for sin vilje til nok at harmonisere asylretten i Unionens forskellige lande , men ikke oppefra .
Dette s meget mere som visse passager langer ud efter misbrug af asylretten , p et tidspunkt hvor regeringerne i nsten alle Europas lande indskrnker denne rettighed , undertiden ganske drastisk .
Det betyder , at gennemfrelsen af denne tekst , selv om det i visse europiske lande teoretisk set kan forventes at forbedre asylsgernes situation , i andre vil gre den endnu vrre .
<P>
Flgelig har vi hverken stemt for eller imod denne betnkning , selv om vi har stemt for de f artikler og isr de ndringsforslag , som i det mindste giver udtryk for den id , at asylretten br udvides , og vi tager afstand fra den skandalse politik , de fleste europiske stater , og i srdeleshed Frankrig , frer , nr det ngter at anerkende denne ret , isr for dem som flygter fra Algeriet og de flles overgreb fra fundamentalisternes og fra hrens side .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , endelig en betnkning , der gr EU re , og det er heldigvis ikke den eneste .
I denne betnkning , som jeg tilslutter mig fuldstndigt , angiver man prcist for Kommissionen , at asyludgifter til dem , der er tvunget til at forlade det land , hvor de bor , har deres kre og hele deres tilvrelse , skal fordeles ligeligt mellem alle EU ' s 15 medlemsstater .
<P>
Dette er et princip og en kendsgerning - og vi hber , at dette princip reelt bliver medtaget i et direktiv - som er helt nyskabende , og som gr EU konkret og virkelig .
Jeg tror , at dette var en kvalitet , som i srlig grad fik mig til at stemme for .
Efter min mening ville det ogs vre hensigtsmssigt , at Kommissionen lod denne beslutning glde med tilbagevirkende kraft , s dem , der modtog flygtningene fra Kosovo , fik mulighed for at dele udgifterne med EU ' s andre medlemsstater .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg undlod at stemme , da jeg ikke mener , at disse tekster er effektive .
Jeg vil dog gerne benytte mig af lejligheden til at sige , at der ogs i r er n , som mske gerne ville gre en eller anden til flygtning , en eller anden intolerant person , som er overbevist om , at visse ideologier br vende tilbage .
Vi er modstandere af et kommunistisk og diktatorisk Europa , der udsletter befolkningerne ved at fjerne deres srprg .
Kommunisme er ikke de fattiges kamp mod de rige kapitalister , men at skabe lighed ved hjlp af ensretning . Det er sledes et diktatur i stedet for den gte lighed , der bygger p enkeltpersoners og befolkningers forskellighed .
<P>
For kommunismen og det aktuelle Europa er lighed lig med samfundsmagtens mobilitet , hvilket betyder , at man ikke kan ndre noget ved den situation , man befinder sig i .
Vi mener tvrtimod , at der er meget , der skal ndres , og at der i befolkningernes Europa skal vre frihed for alle befolkninger , ogs for dem fra Posletten , og ogs for de unge mennesker fra Posletten , uden at de bliver udsat for hn eller trusler , for vi ville ogs gerne have vores flag til at blafre i vinden og ikke kun de rde faner .
<SPEAKER ID=176 NAME="Korakas">
Asylsprgsmlet er et stort , politisk sprgsml . Det er et sprgsml om grundlggende principper for demokrati , sikring af basale personlige rettigheder og friheder samt sikring af menneskevrdighed .
<P>
Under denne synsvinkel og kun under den br man undersge problemet med de politiske asylsgere og afvrge ethvert forsg p en tvungen harmonisering af asylpolitikken og srge for , at den ikke ndrer sig til et vogntog , der reducerer grundlggende menneskerettigheder , styrker repressive og politimssige foranstaltninger og bygger hje mure omkring Europa .
Det m ikke blive et pskud til at intensivere og forstrke de systemer med elektronisk registrering , som opstr inden for rammerne af Europol og Schengen-aftalen , som ikke kun retter sig mod flygtninge , men ogs mod EU ' s egne borgeres basale , personlige friheder .
<P>
Det er ndvendigt , at man trffer de forndne juridiske og andre foranstaltninger for at respektere asylsgernes rettigheder og holde serist fast i bestemmelserne i Genve-konventionen .
Det er ndvendigt , at man overholder og styrker de bestemmelser , der handler om beskyttelse og tildeling af asyl til alle de personer , som personligt eller gruppevis bliver forfulgt i deres lande af statslige , selvbestaltede eller andre grupper p grund af ideologiske , filosofiske , politiske , religise , racemssige eller andre grunde , s man kan yde dem garantier og vrdige modtagelses- og opholdsforhold .
<P>
De , som sger asyl i EU ' s medlemsstater , skal mde en vrdig og menneskelig behandling .
Desuden skal man tage nje hensyn til alle de faktorer og karakteristika , der er specielle i deres tilflde , og de farer , der truer dem ved en eventuel returnering til deres lande . Man skal srge for de ndvendige beskyttelsesforanstaltninger , ogs for dem , som ikke opfylder de formelle kriterier for asyltildeling , og endelig skal disse kriterier tydeligt faststtes og vre i overensstemmelse med principperne i international ret og de grundlggende menneskerettigheder .
<P>
Vilkrlige og voldelige udvisninger er et hyppigt fnomen p grund af asylsgerens vanskeligheder ved at ty til de juridiske myndigheder for at sge beskyttelse , og gruppeudvisninger af flygtninge , hvor man overtrder konventioner og menneskerettighedsprincipper , er uacceptable fnomener .
<P>
Vi vil gerne rette opmrksomheden mod og betone , at den yderligere udformning af flles kriterier for udstedelse af asyl med en gradvis og praktisk fjernelse af dem , som Genve-konventionen har indfrt , og en virkelig aflsning af dem med reguleringer som dem , der bliver nvnt i betnkningen , kan have en negativ og repressiv virkning .
Med det forml forkaster vi ogs den skaldte " fordeling af byrderne-politik " , som skjuler det virkelige forsg p at fritage visse af de strke EU-stater for at skulle modtage et stort antal flygtninge og vlte dem over p andre lande .
<P>
Til sidst tror vi fuldt og fast p , at den bedste og vsentligste tackling af flygtningeproblemet er , at der hersker betingelser for fred og fres en social , konomisk og demokratisk udvikling i alle verdens lande .
S lnge disse ting ikke blot ikke sikres , men undergraves af store konomiske og militre interesser , som efter forgodtbefindende og til egen fordel delgger strukturer , samfund , rettigheder og folks vrdighed , s vil blger af folk , der er revet op med rode , som er forfulgte , stige kraftigt .
<SPEAKER ID=177 NAME="Krivine og Vachetta">
Nr antallet af asylansgninger er faldet fra 660.000 i 1993 til 227.000 i 1997 , er det ikke , fordi forflgelserne er taget af , men fordi det er blevet vanskeligere at indgive en anmodning om visum .
Dublin-konventionen tillader kun , at den flygtede anmoder om asyl i den frste stat , som han eller hun er kommet ind i .
Mlet med Schmitt-betnkningen er klart : " For atter at styrke asylrettens anseelse og indhold br anerkendelsesproceduren strammes og misbruget konsekvent bekmpes . "
<P>
Endvidere anses de stater , der ligger i periferien af Schengen-omrdet , for at vre " sikre " .
De bliver s til grnsevogtere for Fort Europa .
Hvordan kan man anse lande , der praktiserer alvorlig diskriminering over for sigjnere ( Rumnien og Slovakiet ) , som tilstrkkeligt sikre til , at Belgien massivt kan udvise befolkninger dertil , som det anser for unskede ?
<P>
Endelig er det begreb om en flygtning , som for tiden gr sig gldende , langt strammere end defineret i Genve-konventionen af 1951 : " Flygtning er enhver person , som frygter at blive forfulgt ... , og som ikke kan pkalde sig sit lands beskyttelse .
" .
Rent faktisk skal man i dag fremlgge stadig flere beviser p , at ns liv er truet . Hvilket i sagens natur er vanskeligt eller direkte umuligt .
Hvis Den Europiske Union skal applicere asylretten , bliver den ndt til at bryde med sin sygelige optagethed af at kontrollere indvandringen .
Jo mere retten til fri bevgelighed bliver respekteret , jo mere vrdig viser Europa sig til at modtage dem , der kommer for at sge tilflugt her .
<SPEAKER ID=178 NAME="Lang">
De statistikker om den eksponentielle stigning i de asylansgninger , som hvert r indleveres i Den Europiske Union , og de nuvrende forhold , viser os desvrre og p tragisk vis , hvor vigtig asylpolitikken er for hver medlemsstat , som er medlem af Den Europiske Union .
<P>
Ved at ville gre det til et fllesskabsanliggende og uniformisere procedurerne for modtagelse af flygtninge - omrder som iflge deres natur henhrer under den nationale suvernitet , slber Europa os med i sin politik , som gr ud p med sm skridt at skabe et omrde med sociale uligheder , med positiv forskelsbehandling til fordel for de fremmede og en hj grad af usikkerhed , et omrde hvor der hulter til bulter frit cirkulerer narkotika , illegale indvandrere , falske asylansgere , som er kommet til en medlemsstats territorium udelukkende af konomiske rsager , terrorisme eller ligefrem forbrydelse .
<P>
Hvad angr alle de alvorlige sprgsml , som har at gre med udvelsen af lov og ret , administrationen af indvandrerstrmmene p vores territorium , de forfatningsmssige frihedsrettigheder og offentlig ro og orden , s kan og skal Unionens tiltag kun vre subsidire og kun rette sig mod tilflde af kriminalitet eller forstyrrelse af den offentlige orden , som virkelig er af tvrnational karakter .
<P>
Endelig er denne betnkning , njagtig som s mange andre , der beskftiger sig med administrationen af indvandringen , urealistisk og meget demagogisk .
For , nr man systematisk og for enhver pris vil favorisere udenlandske statsborgere p bekostning af landets egne med mange slags forskellige understttelser , som isr piller ved bevisbyrden , til logi , til familiesammenfring eller til kontanthjlp , hjlp til medicin og til skolegang , s er det , der kommer ud af det , i virkeligheden , at modtagerbefolkningerne siger fra .
<P>
Derfor vil parlamentsmedlemmerne fra Den Nationale Front og jeg selv stemme imod denne betnkning , som bringer folks ret , deres sikkerhed og demokratiet i fare .
Skabelsen af en juridisk straffeorden kan ikke ske i hast .
En fllesskabsovertagelse af asylprocedurerne , af medlemstaternes retsvsen og af den interne offentlige orden kan ikke finde sted uden forudgende hring af de berrte folk .
Vi vil vdde med , at hvis en sdan hring fandt sted , s ville vores eurokrater og tilhngere af et super-centraliseret og fderalt Europa blive ndt til at revidere deres holdning i retning af strre respekt for demokratiet i det europiske projekt .
<SPEAKER ID=179 NAME="La Perriere">
Asyl er i enhver civilisation et konkret eksempel p barmhjertighed over for dem , som af en lang rkke grunde befinder sig i en ndsituation , og ingen anfgter det berettigede i den hjlp , der sledes bringes dem , som er ofre .
<P>
Lsningen af hr . Schmitts betnkning fr mig til at tro , at vi ikke taler om det samme .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder synes at mene , at forskellene i lovgivninger mellem medlemsstaterne i virkeligheden dkker over manglende eller lidet anvendte asylrettigheder , som om vi levede i totalitre regimer og vores nationer ikke allerede i rhundreder har vret eksemplariske i henseende til at tage imod .
<P>
Samme udvalg opdager demokratiets love , nr det antyder , at forskellene fra det ene land til det andet er mere knyttet til den politiske kontekst end til , hvad der str i ansgningerne .
Det er indlysende , at for en Europisk Union , som naturligt og bevidst er afskret fra dagligdagens realiteter , er de politiske viljer , som borgerne giver udtryk for ved valgene , kun af lille interesse , undtagen hvis de er sammenfaldende med fllesskabsdoktrinen .
<P>
Parlamentet nsker ikke at forbedre situationen for asylsgerne .
Parlamentets politiske vilje er , p dette omrde som p ethvert andet , at udvide omrdet for fllesskabernes befjelser p bekostning af staternes , som hvdes ikke at vre vrdige til at have dem .
<P>
Hvis det tyske folk og dets regering nsker at vre dem i Den Europiske Union , der tager imod flest , s skal de lyknskes med det .
Hvis de andre lande ikke nr dette niveau , fordi det ofte ikke er det , de nsker , s skal Kommissionen og Europa-Parlamentet ikke blande sig i det .
Selv den socialistiske , franske regering foretrkker - jeg citerer - " en smidig fremgangsmde , der gr det muligt at tage hensyn til de nationale srkender i asylprocedurerne " .
<P>
Hvad skal man s sige til det tilbagevendende sprgsml om at dele udgifterne ?
Enten har medlemsstaterne deres egen politik , som de str inde for og alts finansierer , eller ogs gr Unionen dette omrde til et flles anliggende og optager udgifterne til det p sit budget .
Hvis det ene eller det andet land mener , at dets politik koster for dyrt , kan det jo bare skifte politik .
<P>
Vi nsker hverken en fllesskabspolitik i hnderne p Kommissionen eller en anden regerings politik : Vi vil have , at vores folk og dets valgte reprsentanter forbliver herrer over deres beslutninger og deres skbne .
<SPEAKER ID=180 NAME="Paulsen og Olle Schmidt">
Respekten for menneskerettighederne skal hvdes p internationalt plan .
Hvis der sker krnkelser af menneskerettighederne , er det omverdenens opgave at tilbyde et fristed for de mennesker , der nsker beskyttelse mod forflgelse .
Verdens lande har et flles ansvar for , at alle flygtninge fr en menneskevrdig modtagelse .
Ingen lande kan frasige sig deres ansvar , nr flygtninge sger beskyttelse hos dem .
Praksis for asylbevilling varierer mellem EU-landene , men overordnet set er der gennem de seneste r sket en stramning af flygtningepolitikken i hele Europa .
Der er brug for en koordinering af medlemsstaternes ansvar , hvis landene i praksis skal kunne drive en geners flygtningepolitik .
<P>
Vi glder os derfor i princippet over Kommissionens arbejdsdokument og Ingo Schmitts betnkning om udformningen af en flles asyl- og flygtningepolitik , men understreger , at det ikke m blive de mindst generse lande , der stter standarden .
Vi nsker en europisk flygtningepolitik , som betyder en bedre fordeling af byrderne mellem de europiske lande under forudstning af , at bde den europiske og den svenske flygtningepolitik fremover bliver mere human end i dag .
Vi m heller ikke glemme , at flygtninge og indvandrere udver en positiv pvirkning p medlemsstaterne .
De besidder ofte erfaringer og viden , som de kan tilfre samfundet .
Indvandringen er desuden srligt vigtig p nuvrende tidspunkt med tanke p den manglende arbejdskraft , som begynder at kunne mrkes stadig mere i medlemsstaterne .
<P>
Hvad angr Ingo Schmitts betnkning vil vi understrege , at asylansgninger altid skal prves individuelt for den enkelte ud fra vedkommendes egne meritter , og at dette ligeledes skal vre normen ved skaldte masseflugtsituationer .
<P>
Desuden er det vigtigt , at flygtningene i princippet har ret til samme sociale ydelser som andre borgere i det land , hvor asylansgningen behandles .
Dette grundlggende princip er knsat i Genve-konventionen , og det skal tilgodeses og efterleves .
Endvidere mener vi , at det er vigtigt , at der foretages en revision og en udvidelse af den hidtidige definition af flugt og asyl i Genve-konventionen , s den ogs omfatter personer , der sger asyl p grund af kn og seksuel orientering .
<SPEAKER ID=181 NAME="Schrder, Ilka">
Forbundsrepublikken Tyskland har demonteret retten til politisk asyl , som er forankret i landets grundlov . Dets grnser er blevet lukket for indvandring af asylansgere .
Tyskland giver nsten ikke asyl mere .
Flygtninge udstdes socialt og juridisk eller drives ud i " illegalitet " .
<P>
Schmitt-betnkningen har til forml at udvide dette menneskeuvrdige system til hele Den Europiske Union .
Netop dette system skal gres til grundlag for " flles standarder for asylprocedurer " .
Problemerne ved denne asyllovgivning nvnes ikke i Schmitt-betnkningen .
Den umenneskelige udvisningsfngsling nvnes ikke med et eneste ord .
Heller ikke den sociale diskriminering af flygtninge , som i Tyskland sker ved hjlp af loven om reducerede ydelser til asylansgere , kritiseres .
<P>
Schmitt-betnkningen fortier , at flygtninge diskrimineres p arbejdsmarkedet .
I Tyskland er de underlagt et kategorisk arbejdsforbud .
Ikke en gang de daglige overtrdelser af asylansgernes personlige rettigheder og af registerlovgivningen nvnes af ordfreren .
Eurodac og Schengen-informationssystemet har gjort flygtninge til den bedst registrerede persongruppe .
De er de frste " gennemsigtige mennesker " .
<P>
Schmitt-betnkningen kommer ikke med nogen lsningsforslag til alle disse problemer .
I stedet beklager ordfreren den angivelige " uberettigede pberbelse " af asylretten i Europa .
Nogle flygtninge har juridisk set efter ndringen af asyllovgivningen ikke lngere krav p asyl - det var , er og forbliver hjst legitimt at ville leve et andet sted end det , hvor man er fdt .
At udforme dette og skabe optimale betingelser for det , er Parlamentets mest presserende opgave .
I stedet er udsagnene i betnkningen med til at miskreditere og kriminalisere asylansgere .
<P>
Med hensyn til modtagelse af asylansgere krves der i Schmitt-betnkningen en " byrdefordeling " inden for EU .
Dermed stemples flygtninge som " byrder " .
P en sdan grundantagelse kan der ikke bygges nogen menneskevrdig asyl- og flygtningepolitik , som svarer til flygtningenes behov .
<P>
Desuden hilser man i Schmitt-betnkningen " tilbagesendelsesaftaler " velkommen .
Disse aftaler er et instrument for afskrmningspolitikken , som ikke har noget at gre med en human flygtningepolitik .
Tilbagesendelsesaftaler frer til , at mennesker , som sger beskyttelse , udvises til deres oprindelseslande . De gr det lettere for EU-staterne at ngte at give asyl .
<P>
Ogs bestemmelserne om " tredjelande " og " sikre oprindelseslande " gr Schmitt-betnkningen ind for .
Disse bestemmelser er ansvarlige for , at politisk forfulgte personer ikke kan f asyl i Tyskland - nemlig i alle de tilflde , hvor de indrejser via " tredjelande " eller stammer fra et skaldt " sikkert oprindelsesland " .
Eftersom disse instrumenter hindrer fair og retfrdige asylsager , skal de afvises og hurtigst muligt afskaffes .
<P>
Europa-Parlamentet m stille forslag om , hvordan man i Unionen kan tage hensyn til flygtninges og asylansgeres behov .
Der skal lgges pres p , for at den politik kan ophre , som fremmer lukkethed , demonterer asylretten og stiller sprgsmlstegn ved Genve-flygtningekonventionen .
Alle mennesker , som sger tilflugt i EU , skal have adgang til en fair og retfrdig sagsbehandling .
<P>
Schmitt-betnkningen gr desvrre i modsat retning .
Den forcerer afskrmningen af EU udadtil og udtaler sig til fordel for en yderligere begrnsning af den varige beskyttelse af flygtninge og asylansgere .
<P>
Jeg afviser opbygningen af et Fort Europa og dermed ogs beslutningen om " flles standarder for asylprocedurer " .
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="IT" NAME="Sylla">
Det er p sin plads at erindre om , at der er nogen her i Parlamentet , som mske har haft asylansgere i deres egen familie .
Det er kun 60 r siden italienere , spaniere , tyskere , strigere og andre , som blev forfulgt af deres fascistiske eller nazistiske regeringer , kunne nyde godt af asylretten .
Den var vores stolthed , vores klenodie , vores pligt .
I Frankrig var vores mest bermte asylansger general de Gaulle , som fik asyl i England , s han kunne forberede modstandskampen .
<P>
Det mest interessante ved denne betnkning er , at den vil gre medlemsstaternes lovgivninger ensartede , nr det glder asylprocedurer .
En harmonisering af lovgivningerne og procedurerne burde g forud for indfrelsen af Dublin-konventionen og Eurodac-systemet .
<P>
Det ville vre udtryk for manglende lighed kun at give lov til n asylansgning til Unionens lande , al den stund den ikke har samme muligheder for at fre til resultater , afhngigt af om den fremsttes i n stat eller i en anden .
<P>
Betnkningen faststter efter min mening for minimale standarder .
Der er mangler , og visse punkter er fortsat utydelige .
Forflgelser sker sledes ikke udelukkende af politiske grunde eller afhngigt af staterne .
<P>
Sledes burde afghanske kvinder , som forflges og stenes , fordi de ikke brer tchador ' en , uden forbehold kunne opn asyl .
P samme mde br en algiersk journalist , der trues med dden af fundamentalisterne , kunne opn asyl .
Nogle stater , som forflger oppositionelle , anses for at vre store demokratier .
Derfor bliver en anmodning fra en person , der kommer fra Tjetjenien , ikke behandlet .
For at bevilge asyl , forlanger staterne beviser p forflgelse .
Men disse er tit vanskelige at levere , allerede fordi man bliver forfulgt .
Betnkningen er uklar p dette punkt .
<P>
Endelig burde proceduren tage hensyn til familiemssig tilknytning , til sproget , til de kulturelle vanskeligheder og til den koloniale fortid i asylansgerens oprindelsesland . Alt det vil gre det nemmere for ham eller hende at udholde et eksil .
<P>
Hvis der finder underslb og misbrug sted , er det , fordi der mangler sammenhngende regler .
Det ville vre uacceptabelt at bre rundt p en mistanke og indskrnke denne smukke erobring i menneskehedens historie , som ogs i fremtiden er den eneste redningskrans , som frihedens forkmpere i hele verden har .
<P>
Jeg har hverken stemt for eller imod ndringsforslag 14 .
Dette ndringsforslag har til forml , at der i hele gennemfrelsen af Eurodac-systemet satses kraftigt p at beskytte data med henblik p at beskytte asylansgere mod eventuelt misbrug af de indsamlede oplysninger .
Javel , dette ndringsforslag sigter p at beskytte data om de indsamlede oplysninger .
Men jeg er imod selve tanken om systematisk at indsamle oplysninger , sdan som Eurodac lgger op til , lige som jeg er imod selve tanken om de fremskyndede procedurer , som kan give anledning til talrige former for misbrug .
<P>
Betnkning af Srensen ( A5-0126 / 2000 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg bifalder Kommissionens beslutning om at vedtage nogle standarder for erstatning til ofre for kriminalitet i EU .
Som Pensionistpartiets udsendte og reprsentant vil jeg gerne gre opmrksom p , at de fleste ofre for kriminalitet er ldre mennesker .
<P>
Der er nogle kvarterer i Europa , hvor de ldre ikke kan g uden for deres dr om aftenen , og efterhnden heller ikke om dagen .
Jeg er derfor tilfreds med dette EU-initiativ .
Efter min mening er det ligeledes vigtigt at understrege ndvendigheden af , at staten trder i stedet for de ansvarlige og udbetaler erstatning til ofrene , hvorefter samme stat krver en direkte erstatning fra dem , der har beget denne kriminalitet .
<SPEAKER ID=183 NAME="Kirkhope">
De britiske konservative har altid ment , at man inden for det strafferetlige system br lgge strre vgt p at yde sttte til ofrene for forbrydelser .
<P>
Vi bifalder derfor de aspekter af Srensen-betnkningen , der er til sttte for vores synspunkter .
<P>
Men eftersom man i betnkningen ogs foreslr ndringer i strukturen for afstemningsproceduren i de europiske institutioner og ndringer , der har omfattende ressourcemssige konsekvenser , kan vi ikke give den vores samlede sttte .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="IT" NAME="Lang">
Bravo !
Nok en gang udviser Europa stor ansvarlighed og interesserer sig for ofrene for kriminalitet .
<P>
Som betnkningen understreger , forges tallet af disse konstant .
Lsningen ?
For Europa-Parlamentets vedkommende er det materiel , juridisk , medicinsk , psykologisk og social hjlp til ofrene for kriminalitet .
For os parlamentsmedlemmer for Den Nationale Front ser det anderledes ud .
Vi behandler ikke et problem i dets virkninger , men i dets rsager .
<P>
At gribe ind p et sent stadium p dette omrde er som at stte et plaster p et trben og har alene til forml at give europiske ledere god samvittighed .
Man skal stte ind , fr skaden sker , p de omrder hvor kriminaliteten opstr i Europa . For nr man gr det , og kun nr man gr det , vil antallet af ofre falde , og vores forpligtelse til at hjlpe dem vil kunne udfolde sig fuldt ud .
<P>
Man behver ellers kun at foretage en simpel konstatering : Overalt i Europa vokser kriminaliteten ; usikkerheden vinder frem i byerne og i landdistrikterne , international terrorisme , pdofili , sex-turisme , tvungen prostitution og handel med kvinder , hvidvaskning af penge , narkohandel , ulovlig indvandring og organiseret kriminalitet hen over grnserne tager hele tiden til .
<P>
Under anrbelse af det sakrosante princip om fri bevgelighed for personer er det disse samme personer , man pumper fulde af narko , man srer og slr ihjel .
Deres frie bevgelighed for enhver pris for personer inden for Deres urealiserbare omrde med frihed , retfrdighed og sikkerhed er hverken en ndvendighed eller en skbnebestemthed .
Nrmest tvrtimod , sikkerheden for europiske borgere kan kun bevares og garanteres , hvis vi retablerer vores grnser og ngter beboerne i de elfenbenstrne , der str i Strasbourg og i Bruxelles , enhver form for befjelser p politiomrdet , p det retslige omrde , men ogs for s vidt angr at lade udlndinge komme ind og f opholdstilladelse .
<P>
S vgn dog op og tag Deres ansvar .
Ofrene for kriminalitet i Europa bliver ikke reddet eller vakt til live , fordi man grder over dem eller tller dem : Det , der skal til , er at srge for , at en person ikke bliver til et offer , og til det forml skal man gre sig i stand til at sikre hans eller hendes sikkerhed , og det er De ikke i stand til .
<P>
Lr frst at leve op til Deres ansvar , lr at regere .
<P>
Betnkning af Turco ( A5-0138 / 2000 )
<P>
Fatuzzo ( PPE-DE ) .
( IT ) Hr. formand , jeg stemte for Turcos betnkning , selv om jeg gerne ville have stemt imod , da man her gr status , og da der ikke mindst er tale om en meget tung betnkning om fordelingen og anvendelsen af strukturfondene i 1998 .
Personligt er jeg af den overbevisning , at Den Europiske Union fuldstndigt skal ndre den mde , hvorp den yder sttte til dem , der har behov for EU-sttte .
<P>
Programsystemet og tabelsystemet , det system , man har brugt de sidste 20 r for at dkke udgiftssiden p EU ' s budget med budgetposter , br efter min opfattelse ndres helt .
Der er for meget spild , og man nr ikke de ml , man gerne ville n .
Det er efter min mening p tide at ndre EU ' s udgiftssystem .
<SPEAKER ID=185 NAME="Nobilia">
UEN-Gruppen bifalder indholdet i hr . Turcos betnkning .
Det er i vrigt vigtigt at hfte sig ved visse aspekter i betnkningen , for selv om disse aspekter ikke s meget drejer sig om en efterflgende analyse som om den forlbne programperiode , er deres vigtighed dog lige s stor i den aktuelle programperiode .
<P>
Det er sledes nskeligt med en strre og mere omfattende samordning af strukturfondsaktionerne , navnlig nr det glder ESF , ligesom man m forlange en mere konkret overensstemmelse , ikke blot med hensyn til de rlige horisontale emner , der vlges ud - f.eks. SMV - men ogs med hensyn til de nyskabende aktioner .
<P>
Eftersom beskftigelsen er en af de tre anvendelsesretningslinjer for den nye programperiode , br beskftigelsen desuden - bde kvantitativt og kvalitativt - vre genstand for en regelmssig information til Parlamentet i forbindelse med Kommissionens beretninger om anvendelsen af de pgldende fonde .
Denne information skal ogs indeholde efterflgende redegrelser og ikke bare beregninger .
<P>
Et af de andre aspekter er en anden af anvendelsesretningslinjerne for den aktuelle periode , nemlig den regionale og lokale udvikling og sprgsmlene i forbindelse hermed .
Det er en retningslinje , hvor man for kort tid siden ogs gennemfrte nogle vsentlige nyskabende aktioner for at opprioritere denne udvikling , aktioner , der tog udgangspunkt i det lokale initiativ og fandt sted inden for rammerne af et partnerskab .
<P>
Det bliver derfor vigtigt , at man ikke blot fr kendskab til effektiviteten af disse retningslinjers gennemfrelse , men ogs til de rsager , der forhindrer deres fremskriden , idet man dog hele tiden gr ud fra den forudstning , at beskftigelsen er EU ' s flles mlstning .
I den forbindelse bliver det i vrigt ogs vigtigt at kontrollere , at disse mlstninger og retningslinjer stemmer overens med medlemsstaternes , ikke mindst med de rlige nationale beskftigelsesplaner .
<P>
Det sidste sprgsml drejer sig selvflgelig om konstateringen af svig .
Kommissionen fortller om dette i sin beretning , men behandler emnet p en overordnet mde , hvor der ud over det generelle omfang ikke er medtaget nogen detaljer om beskaffenheden , om jeg s m sige , af denne svig eller om de instrumenter , der er anvendt eller skal anvendes for at bekmpe den .
Ogs det sidstnvnte aspekt er nemlig et tegn p politisk beslutsomhed og identitet af entydig interesse .
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">

<P>
Hr. formand , jeg bad om ordet af personlige rsager , da jeg var en af dem , der i dag bragte sprgsmlet p bane om de unges demonstration i vores grd ved bningen af eftermiddagsmdet .
<P>
Eftersom de ting , hr .
Speroni sagde , risikerer at bringe de personer i miskredit , der bragte dette sprgsml p bane , og eftersom jeg ikke benytter mig af andre metoder end at tale her i Parlamentet , hber jeg ikke , at den episode , jeg klagede over , nu fremstr som mindre alvorlig , eller at vi ligefrem er kommet i en situation , hvor det er de unge , som demonstrerede p denne mde , der er de forfulgte .
<P>
Hr. nstformand , jeg tr ikke gentage de stninger her , som disse unge rbte , da det efter min mening ville vre uvrdigt over for Parlamentet at gre det .
Jeg er dog villig til nr som helst at bekrfte , hvad der blev sagt - og det var meget alvorlige ting - om Kommissionens formand , om vores italienske Republik og om den 25. april , som er den dato , hvor vores land blev befriet fra nazismen .
Parlamentets formand br efter min mening indlede en undersgelse om alt dette . Jeg er i vrigt et civiliseret menneske og gik slet ikke hen til vinduet , men indfandt mig her i salen og klagede over denne episode .
<P>
Jeg mener sledes , at vi nu br n til bunds i denne sag .
Ud fra det , vores kollega Speroni fortalte os , kan jeg forst , at det er ham , der har inviteret gruppen , og at han selvflgelig ogs sttter og bifalder disse vrdier , som efter min opfattelse dog br fordmmes .
Men jeg vil ikke have , at man banaliserer min klage , for jeg str fast p min klage over denne episode , der efter min mening er alvorlig for vores institution .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg beder ogs om ordet af personlige rsager og for at afklare nogle ting .
<P>
Frst vil jeg gerne sige , at det ikke er mig , der har inviteret denne gruppe .
Jeg har allerede sagt - ogs til pressen - at jeg ikke er enig i alt det , som gruppen sagde , men ligesom Voltaire er jeg af den opfattelse , at alle p sin vis har ret til at give udtryk for deres egen mening , navnlig p et sted , hvor folkestyret er reprsenteret .
<P>
Jeg kan godt forst , at visse mder at udtrykke sig p kan vre generende , men nr man bliver overhldt med vand , er det naturligt at reagere , og mske bruger man s nogle ord , der ikke ligefrem er diplomatiske .
Jeg vil gerne gentage , at denne episode blev filmet , og det fremgr tydeligt , at ukvemsordene mod den , der kastede vandet , blev sagt , efter at vedkommende havde kastet vandet .
<P>
Jeg tror desuden , at vi alle sammen har overvret nogle demonstrationer , herunder dem , der blev afholdt af partifllerne til den kollega , som talte fr mig .
Da hendes partifller f.eks. demonstrerede foran Fiat mod Fiats ejer , var det bestemt ikke sde ord , der blev sagt , men der er aldrig nogen , der har pstet , at man under en demonstration skal bruge de samme ord som ved 18-rige pigers debut .
Jeg gr sledes ind for , at man frit skal kunne give udtryk for sin mening , ogs selv om det fornrmer nogen .
Om ikke andet kan denne " nogen " jo eventuelt handle efter sin egen overbevisning og p de steder , der efter vedkommendes mening er hensigtsmssige .
Men ytringsfriheden skal sikres !
<SPEAKER ID=188 NAME="Formanden">
Jeg skal gre opmrksom p , at formandens kabinet er blevet informeret om disse begivenheder , og at vi vil tage alle de forholdsregler , der mtte blive ndvendige , det forsikrer jeg Dem om .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="IT" NAME="Tajani">
Hr. formand , jeg ved ikke , hvorfor fru Napoletano ved mdets bning omtalte mit parti , Forza Italia , i forbindelse med den hndelse , der fandt sted her i Parlamentet .
Jeg vil gerne have en forklaring , for ikke alene stemte vi ja til formand Prodi , vi var og er heller ikke enige i de sloganer , der blev rbt i grden til den bygning , hvor Parlamentet har sde .
Jeg forstr ikke , hvorfor fru Napoletano blandede mit parti ind i denne sag .
Det er et sprgsml , der virkelig gr mig forvirret .
Jeg vil gerne have en forklaring p dette , for det er hverken vores opgave at tage afstand fra eller dmme nogen .
<P>
Vi fordmmer disse unges opfrsel p grund af de ting , de sagde , men jeg kunne godt tnke mig at vide , om det , hr . Speroni sagde , er sandt , for hvis det er sandt , at et parlamentsmedlem kastede vand ud over disse mennesker , er parlamentsmedlemmets opfrsel ogs kritisabel .
Jeg tror dog , at formandskabet vil give et klart svar p , hvad der skete .
Jeg vil gerne gentage , at vi klart fordmmer de stninger , der blev sagt , men der skal kastes lys over alle aspekterne af denne sag .
<SPEAKER ID=190 NAME="Formanden">
Kre kolleger , det er hverken det rette tidspunkt eller det rette sted at tage hul p denne debat .
Som jeg meddelte Dem , har formanden fet sagen forelagt og vil foretage sig det forndne .
Jeg kan personlig ikke , p nuvrende tidspunkt , give Dem nogen forklaring .
<CHAPTER ID=10>
Samhrighedsfonden ( 1998 )
<SPEAKER ID=191 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning af Ripoll y Martnez de Bedoya ( A5-0140 / 2000 ) for Udvalget om Regionalpolitik , Transport og Turisme om Kommissionens rapport for Samhrighedsfonden 1998 ( KOM ( 1999 ) 483 - C5-0326 / 1999 - 1999 / 2212 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=192 NAME="Ripoll y Martnez de Bedoya">
Hr. formand , rede medlemmer , hr. kommissr , som De alle ved , blev Samhrighedsfonden skabt med det forml at bidrage til den konomiske og sociale samhrighed og samtidig formindske de regionale og sociale forskelle , idet udgangspunktet var solidaritet mellem medlemsstaterne .
<P>
Takket vre denne fond har mange lande i Den Europiske Union fet mulighed for at prve at mindske afstanden til de rigeste lande , og man har p den ene side opnet nogle resultater , som man m betegne som imponerende , men ligeledes utilstrkkelige .
Indtgten pr. indbygger er blevet forget fra to tredjedele til tre tredjedele af fllesskabsgennemsnittet og de europiske fondes deltagelse i vksten af hver af disse fire lande var gennemsnitligt p 0,5 % rligt .
Men nu m jeg pege p to problemer for fremtiden .
<P>
For det frste medtagelsen af nye lande , hvilket kan bevirke , at de nuvrende lande , der fr sttte fra Samhrighedsfonden , ender med ikke lngere at kunne f sttte , uden at de for sin del har net mlene med reel konvergens .
<P>
Her br man i fremtiden fastlgge en rkke programmer , som gr det muligt for nye lande , som kommer med , at opn en konvergens med Den Europiske Union og samtidig , at de fire sttteberettigede lande stadig kan f sttte fra disse selvsamme fonde for at n de reelle ml for konvergens , vkst og fuld beskftigelsesskabelse .
<P>
For det andet er der ogs det problem , at nogle af de rigeste lande fristes til at straffe de lande , som med sttte fra fonden har opnet en nominel konvergens p baggrund af nogle strukturmssige og konomiske politikker , der er serise , ansvarlige , solidariske og strenge , men tydeligvis uden endnu at n op p en reel konvergens , og i dette tilflde udelukke dem fra Samhrighedsfonden , hvilket kunne skabe to situationer .
For det frste kunne det opfordre til en slap politik og til inflationspolitik for ikke at miste denne sttte .
Og for det andet kunne et af disse lande g hen og stoppe vksten og konvergensen med de andre lande i Den Europiske Union .
Derfor , hr. kommissr , er det hensigtsmssigt at sondre mellem reel konvergens og nominel konvergens .
<P>
Til sidst vil jeg gerne medtage en rkke henstillinger for s vidt angr Samhrighedsfonden .
For det frste ville det vre passende at foretage en strre investering i jernbaner , havne og maritim transport .
For det andet burde man prioritere de transportmidler , der bruges til at integrere de perifere omrder , de isolerede er og omrder .
For det tredje skal man vre mere opmrksom p de bredygtige transportmidler .
For det fjerde er det ndvendigt med flere indgreb inden for omrdet genplantning af skov og genoprettelse af jordbunden .
For det femte skal vi klare problemet med affaldshndtering og behandling af fast affald .
Og endelig ville det vre passende med en strre investering , som vi allerede har sagt tidligere , i bykernerne .
<P>
Derudover vil jeg sige , at der i morgen vil blive fremlagt fire ndringsforslag . To af dem er blevet vedtaget i udvalget og de andre fremsttes som nye ndringsforslag i plenum .
Mit synspunkt er - som jeg har gjort rede for i udvalget - at vi ikke skal acceptere dem , eftersom det , de gr , generelt er at fremstte nye kriterier .
Vi taler om Samhrighedsfonden og opgrelsen for 1998 , som der findes en forordning for og nogle allerede vedtagne kriterier for perioden 2000-2006 , og vi m ikke tro , at det er det rette tidspunkt at ndre kriterierne , hvad angr sttteberettigelsen og fordelingen af disse fonde .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EL" NAME="Mastorakis">
Hr. formand , rede medlemmer , hr. kommissr , i dag , otte r efter Maastricht-traktaten er Samhrighedsfondens positive bidrag til at fremme det konomiske og sociale sammenhold mellem Unionens regioner uomtvisteligt . Vi ser tydelige resultater af bekmpelsen af de sociale og regionale uligheder .
Da jeg lever i et omrde , der nyder godt af fonden , kan jeg forsikrer Dem om , at selv min sidste landsmand kender og anerkender resultaterne , ikke s meget p grund af informations- og offentliggrelsesforanstaltningerne , som fordi de arbejder , som er blevet finansieret , tilhrer nogle basale omrder for livskvalitet , som han ser blive bedre .
Jeg vil alts gerne lyknske Kommissionen med dens hidtidige aktioner for at realisere fondens forml , og vi vil opfordre den til at fortstte sit arbejde med at sikre , at fonden fungerer harmonisk , og at dens effektivitet bliver endnu bedre i den nye programperiode .
<P>
Vi m naturligvis ppege , at den hjlp , der ydes til miljomrdet , isr fortsat koncentrerer sig om vandomrdet , mens der i mange tilflde ogs er behov for andre indgreb for at bevare , beskytte og forbedre miljets kvalitet og en morfologisk anvendelse af naturprodukterne i overensstemmelse med artikel 174 i traktaten , som handler om genskovning , genopretning af jordbunden osv . Det er desuden pkrvet , at der foretages betydelige investeringer for at tackle det alvorlige problem med forarbejdning af fast affald og skrald , samtidig med at det er ndvendigt , at man tilskynder til at udnytte den mest moderne , miljvenlige og effektive teknologi .
Det vil ligeledes vre godt , hvis vi sttter og fremmer flere investeringer til miljvenlig transportinfrastruktur , og hvis vi krver , at der bliver udviklet systemer til kombineret transport .
<P>
Med udsigt til udvidelsen , som er en meget stor udfordring , anser jeg det for ndvendigt , at vi i tide srger for at sikre en fortsat finansiering fra Samhrighedsfonden ogs i fremtiden , med henblik p at den kan gribe ind p to omrder , der er meget betydningsfulde , for at vi kan opn mlstningen om konomisk og socialt sammenhold i EU , hvilket er indbegrebet af Unionens eksistens .
Fondens hidtidige meget effektive arbejde m overbevise os om behovet for at fortstte pengetilfrslerne til modtagerlande , for s vidt disse har behov for fortsat sttte , mens vi ud over den nominelle konvergens af medlemsstaternes konomi undersger den virkelige konvergens i indtgter og livskvalitet i al almindelighed for de europiske borgere i disse omrder .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke ordfreren for hans gode stykke arbejde og hans samarbejdsvilje over for vores udvalg , mens undersgelserne og frdiggrelsen af hans betnkning stod p .
Jeg vil ogs gerne videregive den , kunne man sige , kort formulerede og dramatiske opfordring fra en simpel bonde fra min hjemegn , sdan som han enkelt , men meget strkt udtrykte det , da han hrte , om hvad vores Union har opnet : " Europa , ja , men et Europa for alle Unionens europere . "
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Hr. formand , jeg vil starte med p egne og Gruppen De Grnnes vegne at gratulere ordfreren . Denne betnkning giver nemlig et meget fint overblik over , hvordan Samhrighedsfonden har fungeret , og hvilke aktiviteter der er gennemfrt i lbet af 1998 .
<P>
Jeg glder mig isr over udviklingen , som gr i retning af gede investeringer i jernbaner , i havne og i stransport .
Der er desvrre stadig ret store skvheder i forhold til vejtransporten .
Vi har derfor stillet et ndringsforslag , i henhold til hvilket investeringerne i vejtransport ikke skal udgre mere end en fjerdedel af alle investeringer i infrastruktur inden for transportsektoren , sledes at vi kan flge retningslinjerne for budgetpost B5-7 , som drejer sig om transeuropiske net .
Det er meget vigtigt efter vores mening .
<P>
Vi nsker i det hele taget en mere afbalanceret investeringspolitik , der har til forml at ge diversificeringen og miljinvesteringerne og samtidig mindske investeringerne i vejtransport .
<P>
Vi glder os ogs over , at udvalget accepterede vores ndringsforslag , nu punkt 9 , som indeholder et nske om , at ressourcer , der er til rdighed for miljprojekter ogs skal kunne anvendes til at finansiere projekter til bevarelse og vurdering af den biologiske mangfoldighed .
<P>
Investeringerne i den mest miljvenlige affaldshndtering behandles ganske udmrket i punkt 8 .
Vi vil dog gerne komme med en tilfjelse , ndringsforslag 3 , for at tydeliggre , at indsatsen for at fremme genvinding og genanvendelse br prioriteres .
Mngden af affald br naturligvis ogs mindskes .
<P>
Ud over disse miljrelaterede ndringsforslag har vi ogs et ndringsforslag om , at additionalitetsprincippet skal overholdes .
Vi beder Kommissionen fremlgge en rapport om overholdelsen af additionalitetsprincippet ved brug af midler fra Samhrighedsfonden .
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="PT" NAME="Damio">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren og Kommissionen med den evaluering af Samhrighedsfondens aktiviteter i 1998 , som vi i dag skal tage stilling til , og som viser meget positive resultater , med en klar tendens til reel konvergens , uden at der gives afkald p en stringent budgetpolitik .
Samhrighedsfonden har haft en vigtig samfundskonomisk rolle , der dog stadig skal mles njagtigt , for infrastruktur med udviklingspotentiale .
Vi afventer derfor en mere detaljeret vurdering fra Kommissionen vedrrende fondenes anvendelse .
<P>
Vi bemrker med tilfredshed vksten i beskftigelsen , fravret af svig , den gede kontrol og den gode gennemfrelse af programmerne .
Der er imidlertid ogs nogle sprgsml , der m rejses , og jeg vil gerne henlede kommissrens opmrksomhed p , at der skal satses mere p en samordning af de europiske fonde med henblik p en bredygtig udvikling inden for Unionen og reel balance mellem regionerne , hvilket , som det allerede er blevet nvnt , gr via fremme af alternative transportmidler som jernbane , skib og coaster ( som vil lette vejtransporten og give nyt liv til havnene ) .
Det gr ogs via den rolle , som Samhrighedsfonden spiller , hvis den integreres i en regional udviklingsstrategi , der sigter p at fremme industriel fiksering i mindre og mellemstore byer og i landdistrikter , der udgr 4 / 5 af Unionen , ligesom det gr via en integreret sttte fra strukturfondene og Samhrighedsfonden til strukturer , der kan bidrage til at demokratisere udbredelsen af teknologien , sledes at der flges op p den proces , der blev besluttet i Lissabon .
Det gr endelig via fremme af potenserende investeringer i nye virksomheder og arbejdspladser samt via en social og civil dialog og via deltagelse af forskningsenheder , der indgr i denne strategi .
<P>
Samhrighedsprincippet , som er fastlagt i traktaten , m ikke bringes i fare ved udvidelsen .
Samhrighedsfonden br derimod opdateres p baggrund af de positive resultater med de nye samfundskonomiske indikatorer , der kan forventes , s samhrighedslandenes erfaring ikke gr tabt , hverken for de nuvrende modtageres vedkommende eller for de fremtidige .
Jeg ser gerne , at kommissren udtaler sig om dette punkt .
<SPEAKER ID=196 NAME="Barnier">
Tak , hr. formand , fordi De giver mig ordet , for jeg vil sige et par ord om denne beretning , som er yderst vigtig .
Den omhandler et emne , som jeg personlig har stor interesse for i betragtning af Den Europiske Unions forpligtelse over for de lande , som er mest tilbagestende , og som indhenter denne forsinkelse med hjlp fra den europiske solidaritet .
<P>
Fire lande er i dag direkte berrt af mlstningen for samhrigheden .
Der er tale om et budget p nsten 17 milliarder euro for den kommende periode , 2000-2006 .
Men hvis man kigger 10 r tilbage i tiden , herunder p det r der er genstand for denne beretning , 1998 , s vil jeg sige til d ' herrer parlamentsmedlemmer , som er til stede her , og til alle dem , som hrer os , at de fire lande , som var mest tilbagestende , Irland , Grkenland , Spanien og Portugal , p 10 r har vundet 10 points i forhold til gennemsnittet af bruttonationalproduktet i Unionen .
Hvis der er en politik - der er heldigvis flere - hvis effektivitet man er i stand til at bevise , s er det samhrighedspolitikken .
Det insisterer jeg p at sige , vel vidende at borgerne og skatteyderne stter sprgsmltegn ved betydningen og nytten eller effektiviteten af de europiske fonde .
<P>
Det er sledes et yderst vigtigt emne , hr . Ripoll y Martnez de Bredoya behandler i denne betnkning .
Jeg vil gerne takke ham for hans klarsyn , hans prcision og hans kompetence .
I vrigt har flere talere fra samtlige flje takket ham .
Betnkningen er vigtig , bde med hensyn til sin form og sit indhold .
<P>
Hvad angr indholdet , mine damer og herrer , om investeringer i transport , s plderer Deres ordfrer for en bedre ligevgt til fordel for bredygtig transport , i srdeleshed til fordel for jernbanen .
Han kan vre sikker p , at kommissren for regionalpolitikken , som engang har vret sit lands miljminister , er ekstremt solidarisk med denne kurs , og at han personlig vil holde et vgent je med det , specielt i forbindelse med udarbejdelsen af programmet for Samhrighedsfonden for de nste seks r .
Jeg deler denne optagethed .
Den blev ligeledes fremhvet af fru Schrling og fru Damio , og De kan vre sikker p , at jeg vil lgge mig i selen for at forstrke den orientering i retning af bredygtig transport , specielt jernbanen , som man allerede har kunnet mrke i flere r .
Men denne orientering er ikke tilstrkkelig : Jeg vil , i de kommende seks r , accentuere den yderligere .
<P>
Hvad angr de andre investeringer , der kan bidrage til mlstningen om bredygtig transport , jeg tnker her p havne og lufthavne , vil Kommissionen iagttage - tillad mig at sige det ligeud - en vis tilbageholdenhed med hensyn til lufttransport og visse former for stransport .
Under alle omstndigheder vil vi se tingene nrmere an og afpasse medfinansieringsgraden , s den i det mindste tager hjde for virksomhedens kommercielle natur og de indtgter , den affder .
Nr det er sagt , s er kursen i retning af bredygtig transport en kurs , som Kommissionen vil sttte fuldt ud .
<P>
Hvad angr miljsiden , s understreger Deres ordfrer ndvendigheden af at tage bedre hjde for - som hr . Mastorakis ligeledes sagde det med stor styrke - det alvorlige problem , der hedder behandling af fast affald og husholdningsaffald .
Indtil nu har fonden koncentreret sig om tre sektorer , der er genstand for EF-direktiver , nemlig behandling af drikkevand , behandling af spildevand og behandling af fast affald .
Man ville helst tillade medlemsstaterne at overholde de frister , der blev fastsat ved gennemfrelsen af direktivet om spildevand , og vi ved udmrket , at de problemer , jeg netop har nvnt , , specielt sprgsmlet om affald eller behandling af vand , er vanskelige i de berrte lande .
Det har jeg personlig kunnet konstatere p gruppen Acorerne , og jeg ved , det er det samme p de grske er , for nu at tage disse to eksempler : Disse problemer er srligt vanskelige , nr de pgldende steder ligger perifert , ultraperifert eller geografisk isoleret som flge af en situation .
<P>
Hvad i vrigt angr de srlige problemer , der har med miljet at gre , vil jeg gerne her sige , isr med tanke p erne , hvor stor vgt jeg lgger p at sttte investeringer i vedvarende energi , og det har jeg ladet medlemsstaterne vide .
<P>
Mere specifikt vedrrende fast affald , s er 14 % af budgetrammen forbeholdt behandling af det , og det er en betydelig stigning i forhold til perioden 1993-1997 .
Jeg deler dog Deres ordfrers iver efter til dette forml at anvende mere moderne teknologier , som tager hensyn til miljet .
<P>
For lidt siden gldede fru Schrling sig , p vegne af De Grnnes Gruppe , over , at et ndringsforslag , som hendes gruppe havde stillet til punkt 9 , blev bevaret .
Det er ikke noget tilflde , fru parlamentsmedlem .
Jeg har med vilje nsket at markere Kommissionens tilslutning , nr det glder brugen af - ikke ligegyldigt hvordan eller til ligegyldigt hvad - men alts brugen af Samhrighedsfonden til fordel for biodiversitet og naturbeskyttelse .
De har set konkretiseringen af denne holdning i godkendelsen af dette ndringsforslag .
De vil ogs , bde i forbindelse med ml 2 og i forbindelse med ml 1 og Samhrighedsfonden , kunne se , at det fortsat ligger mig p sinde , at en del af bevillingerne mobiliseres til fordel for biodiversitet .
<P>
Efter at have talt om indholdet , vil jeg sige et par ord om formen og begynde med at svare p ordfrerens bemrkninger om den undersgelse , Kommissionen bestilte af de socio-konomiske virkninger af Samhrighedsfonden .
Disse bemrkninger bygger , s vidt jeg kan se , p en misforstelse , som jeg gerne vil fjerne .
De fem r , som Deres ordfrer omtalte , vedrrer nemlig tidsrummet mellem pbegyndelsen af de evaluerede projekter og den endelige evaluering .
De konsulenter , som Kommissionen valgte , udviklede frst en evalueringsmetodologi og siden evaluerede de de pgldende projekter .
En ventetid p fem r er ikke usdvanlig for virkeliggrelsen af et stort projekt og den efterflgende evaluering af dets resultater .
Kommissionen , som netop har modtaget denne studie , er i frd med at analysere den , og De vil under alle omstndigheder f den tilstillet hurtigst muligt .
<P>
Jeg vil nu komme ind p sprgsmlet om sammenhngen mellem Samhrighedsfonden og strukturfondene , som rejst af Deres ordfrer .
Det er et sprgsml , der har min ganske srlige opmrksomhed .
Det er af denne grund , at de strukturfondsprogrammer , som Kommissionen netop nu er ved at forhandle med de medlemsstater , der er omfattet af samhrigheden , indeholder belb , som er vejledende bde for hjlpen fra Samhrighedsfonden og for Den Europiske Investeringsbank .
Sledes er de informationer , Parlamentet har bedt om , tilgngelige i de individuelle programmeringsdokumenter .
<P>
Jeg skal endvidere understrege , at den nyligt foretagne omstrukturering af Generaldirektoratet for Regionalpolitik omlgger de geografiske hold og de samme enheders befjelser i forhold til strukturfondene og Samhrighedsfonden p en mde , s de lande , der er omfattet af samhrigheden , og som i de fleste tilflde tillige er valgbare til strukturfondene , fr samme samtalepartnere internt i dette generaldirektorat .
Det synes jeg er en mere kohrent tilgang for disse lande .
<P>
Men kohrensen mellem strukturfondene og Samhrighedsfonden indebrer ogs , at man respekterer disse to instrumenters respektive beskaffenhed , i vrigt helt i overensstemmelse med den generelle forordning for strukturfondene .
Det ville jo ikke vre srligt hensigtsmssigt , hvis man p Samhrighedsfondens vegne intervenerede i forhold til de samme ml og altid p den samme mde , som vi gr med strukturfondene .
Set ud fra et godt finansforvaltningsmssigt synspunkt er det ikke hensigtsmssigt at opgive hvert instruments srlige beskaffenhed .
Jeg er under alle omstndigheder ikke i stand til at ndre ved Samhrighedsfondens befjelser , som direkte er fastsat i traktaten .
<P>
Fru Schrling , De kom ind p sprgsmlet om additionalitet .
Tillad mig , for ikke at misbruge Deres tid , at henvise til , hvad jeg sagde for lidt siden om hr . Turcos betnkning .
Jeg har givet klart udtryk for mit nske om at se nrmere p additionaliteten , og det som glder for hr . Turcos betnkning , glder ogs for Samhrighedsfonden .
Jeg sagde oven i kbet , at det , at denne additionalitet er en realitet , vil vre et af de punkter , som vil gre det muligt for mig at stadfste eller godkende programmer og projekter .
<P>
Afslutningsvis vil jeg understrege , at rsberetningen er et instrument , som er specielt nyttigt til den analyse , evaluering og refleksion , vi med regelmssige mellemrum foretager i forhold til en nyttiggrelse af regionalpolitikken .
Denne beretning er s meget mere nyttig , som den er fuldstndig .
Eftersom vi har interesse i at drage fordel af rsberetningen s tidligt som muligt , kan jeg forsikre Dem , at mine tjenestegrene for fremtiden vil have travlt med at fremskynde dens offentliggrelse s meget som muligt .
<P>
Det siger sig selv , mine damer og herrer , at vores overvejelser ikke udelukkende knytter sig til disse rsberetninger .
Jeg kan forsikre Dem om , at , ud over vores regelmssige kontakter , vil den beretning om Samhrighedsfonden , som jeg vil fremlgge ved dette rs udgang , i vidt omfang give svar p de sprgsml , kritikker og forslag , som Deres ordfrer rejser , for s vidt angr viderefrelse af solidariteten med de lande , som nyder godt af Samhrighedsfonden , ikke mindst i det store perspektiv , som er en udfordring til os alle , nemlig udvidelsen .
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=11>
Integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-sttteordninger
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0137 / 2000 ) af Casaca for Budgetkontroludvalget om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 3508 / 92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-sttteordninger ( KOM ( 1999 ) 517 - C5-0317 / 1999 - 1999 / 0207 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=199 NAME="Casaca">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , det forslag , som vi str med , udgr en revolution i kontrolsystemerne og leverer det tekniske grundlag for en revolution i mden at forvalte den flles landbrugspolitik p .
Den foreslede metode baserer sig p et moderne geografisk informationssystem , hvor de kartografiske oplysninger om bedrifterne digitaliseres og integreres med de alfanumeriske oplysninger , der er ndvendige til identifikation af den enkelte bedrift og den modtagne sttte .
<P>
Med hensyn til kontrol indebrer metoden enorme fordele og nedbringer kraftigt muligheden for svig og andre uregelmssigheder .
Med hensyn til forvaltning af den flles landbrugspolitik skabes der endelig en forvaltningsinfrastruktur , der leverer det tekniske grundlag for at ndre den politik , der hidtil irrationelt har stttet de rigeste lande , regioner og landmnd , med overskudsproduktion og miljdelggelse til flge , til et geografisk orienteret system , der vil fremme et bredygtigt landbrug og tilgodese de regioner og de landmnd , der har strst behov .
Gid der m vre den ndvendige politiske vilje og dmmekraft hos de europiske institutioner til at stte en ny politik i vrk .
<P>
Det er min opfattelse , at man br anbefale systemet indfrt i praktisk talt alle sektorer , der finansieres af den flles landbrugspolitik .
Den seneste rapport fra Revisionsretten om den klassiske svinepest viser , at selv i omrder , hvor de geografiske oplysninger a priori kan synes mindre relevante , er de bestemmende og kan vre et afgrende instrument til at rationalisere den flles landbrugspolitik .
<P>
Der forekommer mig at vre al mulig fordel ved umiddelbart at integrere tre sektorer i systemet , men som ikke nvnes i Kommissionens forslag : olivenolie , hr og hamp samt tobak .
Hvad angr den frste , drejer det sig om at integrere det allerede eksisterende specifikke geografiske informationssystem i det almene system .
Hvad angr den anden , ved vi , at Kommissionen allerede har foreslet , at den bliver en del af markafgrderne , men vi ved ikke , hvornr eller om Kommissionens forslag bliver vedtaget .
Hvad angr den tredje , er der tale om den mest ndvendige og mest ptrngende integrering , thi det forhold , at tobak ikke stttes pr. hektar , men pr. produktionsmngde , har ingen som helst betydning for , om dette produkt straks kan integreres i systemet , og endnu mindre for de fordele , som dette vil indebre .
Gennemfrelsen af et geografisk kontrolsystem vil sikre , at den tobak , der produceres med sttte , virkelig produceres p de bedrifter , som der ydes sttte .
<P>
P den anden side ville det vre meningslst , at den omfattende information , som Kommissionen krver fra hver landbrugsbedrift ved regnskabsafslutning ikke skulle integreres i det nye system .
I denne forbindelse er det passende , at Kommissionen begrnser sine krav til det , der er ndvendigt og rimeligt .
Man m forst , at den flles landbrugspolitik har stigende skjulte administrationsomkostninger , som dkkes af de nationale og regionale administrationer .
Man kan desuden ikke krve , at landmndene bruger mere tid p at udfylde papirer end p at malke kerne eller behandle jorden .
Vi nsker ikke at lave landmndene om til bureaukrater .
Hvis det er ndvendigt at bekmpe svig , er det ogs ndvendigt at undg , at systemets kompleksitet forrsager en mangedobling af sm formelle uregelmssigheder , og at landmndene straffes uretfrdigt .
En forenkling af lovgivningen om gennemfrelsen af den flles landbrugspolitik har absolut prioritet .
<P>
Et sidste ord om det , der forventes af Kommissionen .
Det er uforsteligt , at et projekt af denne karakter og med denne rkkevidde ikke kulminerer med en behandling p europisk niveau af hele den indsamlede information .
Det er umuligt at forst , at en flles politik som den vedrrende landbruget behandles som en samling af 15 nationale politikker eller - vrre endnu - som en usammenhngende bunke af afregninger fra 80 eller 90 nationale udbetalingsmyndigheder .
Kommissionen har pligt til p en samordnet mde at behandle de geografiske oplysninger , der nu forlanges af de 15 medlemsstater .
Det er desuden aldeles ndvendigt , at dette vrdifulde kildemateriale benyttes for bedre at gennemfre den konomiske og sociale samhrighedspolitik , beskyttelsen af miljet samt den fysiske planlgning .
<SPEAKER ID=200 NAME="Jov Peres">
Hr. formand , ud over at lyknske hr . Casaca med det glimrende arbejde , han har udfrt , m jeg takke ham for hans sttte til Landbrugsudvalgets udtalelse .
<P>
Denne udtalelse har forsgt at indrette Kommissionens indfaldsvinkel , som ser bort fra et stort antal absolut ndvendige elementer ikke alene til kontrollen , men ogs til forvaltningen .
Denne informationskilde bliver i de administrative informationer efter EUGFL ' s udbetalinger . Forordning ( EF ) nr .
2390 / 1999 krver , at medlemsstaterne srger for , at Kommissionen kan disponere over oplysninger over udbetalingerne i EUGFL ' s Garantisektion .
Imidlertid krver de kun , at disse oplysninger overgives til dem efter anmodning og alene til forberedelsen af bekrftelser p stedet i processen for afslutning af regnskaberne .
<P>
Denne situation skaber flere begrnsninger for kontrollen .
En effektiv forvaltning br kunne stille analyse- og beslutningselementer til rdighed for de ansvarlige institutioner , og blandt disse elementer findes costbenefitindekset .
Denne indfaldsvinkel br anvendes systematisk og br baseres p analysen af de tilsvarende udbetalinger til hvert regelst .
Det , at man kun kan anmode om oplysninger til at forberede bekrftelserne p stedet i processen for afslutning af regnskaberne faststter en tidsbegrnsning for tilgngeligheden af nogle grundlggende oplysninger til forvaltning og kontrol .
Nr processen med afslutning af regnskaberne er frdig , lukkes muligheden for enhver forvaltnings- eller kontrolanalyse .
Men ud over disse bekrftelser , der er forbundet med afslutning af regnskaberne , har en effektiv kontrol brug for andre elementer , som f.eks. udveksling af de forskellige disponible oplysninger .
<P>
For at afhjlpe disse mangler har man s foreslet anvendelsen af de disponible oplysninger inden for rammerne af den nvnte forordning ( EF ) nr . 2390 / 1999 i det integrerede regnskabssystem , som hr .
Casaca talte om tidligere i sin glimrende betnkning . Flgelig ville det i frste indkrselsfase for dette integrerede regnskabs- og kontrolsystem vre tilstrkkeligt at regulere betingelserne for afsendelse af de nvnte oplysninger og behovet for , at Kommissionen lagrer dem .
<SPEAKER ID=201 LANGUAGE="EN" NAME="McCartin">
Hr. formand , vi glder os over dette forslag fra Kommissionen om forbedring af kontrolsystemet , og jeg vil gerne takke hr . Casaca for hans betnkning .
Det er et meget teknisk betonet emne , og for at forst det , er det ndvendigt at forst nsten alle detaljer i hele den flles landbrugspolitik . Hr .
Casaca har gjort sig store anstrengelser for at forklare det for Parlamentet .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen for dens lbende bestrbelser p at rydde op p hele omrdet med landbrugsregnskaber .
Det er utrolig vigtigt .
Vi har for nylig talt om regionalfonde og samhrighedsfonde , men den flles landbrugspolitik er utrolig vigtig .
Det er vores bedste instrument til sikring af samhrighed , da det er den eneste politik rettet mod landdistrikterne , Fllesskabet har , og den bringer umdelige fordele til de perifere omrder og til mennesker i erhverv , der ellers ikke er levedygtige .
<P>
Politikken fik tidligere et drligt ry , da de fleste midler blev kanaliseret til landbruget gennem fordlingsindustrien og eksportrerne .
Vi havde ansvaret for omfattende svindel og pirateri gennem udbetalingen af de monetre udligningsbelb .
Med omlgningen af politikken str vi nu i en ny situation .
Det er rimeligt at ppege , at man i Revisionsrettens seneste beretning for 1998 ikke har refereret til en eneste strre fejl fra Kommissionens side p hele dette omrde .
Der har vret problemer , men der har vret tale om mindre , isolerede overtrdelser vedrrende sttte og prmier , og de nationale regeringers manglende evne til at forst detaljerne i EU-lovgivningen .
Men vi er ndt til at erkende , at Kommissionen p langt de fleste omrder ikke har fet nogen anmrkninger for 1998 , som er den seneste beretning , vi har , og det skal den lyknskes med .
I betragtning af , at dette svarer til omkring 48 % af det samlede budget - 38 eller 39 milliarder EUR - er det noget af en bedrift , at budgettet fordelt p 15 lande l inden for to en halv procent af sknnet , og at spildet og tabsmulighederne var lavere end gennemsnittet for budgettet .
<P>
ndringerne af hele systemet har gjort det lettere at kontrollere .
Det forhold , at flere penge nu gr direkte til landmndene , gr det lettere at forst , hvad der helt prcis sker .
<P>
De foreslede ndringer vil fre til en justering af vores regnskabssystem i henhold til de nye politikker , vi har udformet .
Det er rimeligt at forvente , at medlemsstaterne leverer de detaljer , der er ndvendige for Kommissionen bde ud fra et forvaltningsmssigt og et regnskabsmssigt synspunkt for at f prcise detaljer om , hvorhen og til hvem pengene gr , helt ned til den sidste modtager .
Det er gldeligt .
<P>
Hvad angr ndringsforslagene fra hr . Casaca kan vi sttte dem alle .
Vi har modtaget klager fra nogle sider vedrrende forslaget om at medtage tobak .
Som tingene str i jeblikket , fordi pengene gr til fordlingsvirksomhederne , giver det mske mening at sige , at ordningen ikke br udvides .
Men vi bruger 1.000 millioner EUR p tobaksordningen .
Der er omkring 135.000 dyrkere , omkring 135.000 hektar .
Det betyder omkring 7.600 EUR pr. hektar , omkring 7.600 EUR pr. dyrker .
Det er mange penge .
Det er kun rimeligt , at vi forsger at sl fast , at disse penge gr til dyrkerne og glder for hektarerne , som hr . Casaca har foreslet .
<P>
Min gruppe nsker opdelt afstemning for at give dem , der ikke bryder sig om tobaksordningen , mulighed for at stemme imod , men p den anden side er vores ndringsforslag et budskab til Kommissionen om , at vi virkelig mener , at dette skal afklares , s pengene havner prcis dr , hvor det er meningen : i landdistrikterne og hos landmndene .
<SPEAKER ID=202 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Hr. formand , jeg vil gerne gratulere min kollega Casaca med den udmrkede betnkning .
Vores gruppe vil naturligvis sttte den .
Det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem er faktisk et uundvrligt centralt element i vores nuvrende landbrugspolitik .
Vi har brug for plidelige oplysninger om slutmodtageren , antallet af dyr og de dyrkede arealer .
En vanskelig opgave , som kun kan klares i det hele taget takket vre fremskridtene p det tekniske omrde .
Det har kollega Casaca bidraget til og beskrevet i sin betnkning .
<P>
S positivt dette end er , br vi dog ikke overse , at det frer omstillingsproblemer med sig .
Det s vi allerede ved indfrelsen af det nuvrende system med forordningen fra 1992 .
I dag , otte r senere , har to medlemsstater enten endnu ikke gennemfrt systemet eller ikke gennemfrt det fuldstndigt .
Sdanne forsinkelser m ikke opst igen .
Vi tog sprgsmlet op i forbindelse med dechargen for 1998 .
Kommissionen meddelte os , at forskudsbetalingerne til de to lande Grkenland og Portugal ville blive skret ned .
Det er ikke nok .
I forbindelse med regnskabsaflggelsen skal der falde mrkbare sanktioner , som gr ondt .
<P>
I forbindelse med dechargen fremlagde Kommissionen ogs kontrolstatistikkerne for ret 1998 .
Jeg vil ikke bebyrde Dem med tal her , men dog alligevel komme med et par eksempler .
I 1998 var der i de 15 medlemsstater over 3 millioner ansgninger om arealsttte .
Heraf blev godt 12 % kontrolleret , dels direkte p stedet , dels pr. satellit .
Af de kontrollerede ansgninger var over 40 % forkerte .
Nu skal man vare sig for straks at udlgge det hele som svindel .
Der er til dels tale om tekniske fejl , til dels om misforstelser ved fortolkningen af bestemmelserne osv .
<P>
Men nr belbene bliver lagt sammen , bliver det naturligvis til millioner .
Tallene dokumenterer alts , hvor stort behovet for et velfungerende kontrolsystem er .
Som Parlamentets ordfrer for bekmpelse af svig vil jeg gerne gre Dem opmrksom p et graverende problem i denne forbindelse .
Alle medlemsstater rapporterer til Kommissionen om de uregelmssigheder , der optrder , men kun f medlemsstater rapporterer til Kommissionen , hvilke af disse tilflde der m klassificeres som svindel .
<P>
Sledes var der eksempelvis iflge statistikken i Storbritannien og Nordirland 4.995 tilflde af for hje deklarationer , 971 tilflde af dobbeltansgninger og 52 tilflde af skaldte forkerte ansgninger .
Men ikke et eneste af disse tilflde blev klassificeret i statistikken som svindel eller bare som mistanke om skaldt alvorlig forsmmelse .
Heller ikke Finland , strig , Portugal eller Sverige melder om sdanne tilflde .
Betyder det , at der findes svindelfri zoner i Unionen ?
Nppe .
<P>
Vi har her et problem , som ogs optrder i andre dele af budgettet .
De administrative kontroller fungerer mere eller mindre , men vi har ikke noget plideligt overblik over den strafferetlige side .
Det er et problem , som det haster med at f lst , hvis vi vil opn en virkelig effektiv afskrkkelse for at forhindre bedragerier .
Det bedste middel til dette ml er at oprette en europiske anklagemyndighed for finanssager , som Parlamentet gentagne gange har krvet .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="NL" NAME="van Dam">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , udgifterne inden for rammerne af EUGFL , Garantisektionen , tilhrer den strste post af alle EU ' s udgifter , dette r mere end 41 milliarder euro .
De vidtgende forvaltnings- og kontrolforanstaltninger , som Kommissionen foreslr , er derfor p sin plads .
En korrekt og virkningsfuld anvendelse af sdan en stor del af EU ' s udgifter er meget ndvendigt .
<P>
Sprgsmlet er , om de foreslede foranstaltninger er de mest hensigtsmssige .
Jeg refererer i den forbindelse til den vrdifulde udtalelse fra Landbrugsudvalget til denne betnkning .
Ved samlingen af oplysninger ignoreres de eksisterende databanker notabene !
P den mde gr vigtig information for forvaltningen af flles sttte nemlig tabt .
Landbrugsudvalget konkluderer med rette , at Kommissionen p den mde arbejder helt forkert .
<P>
Oplysninger om betalinger eller indtgter for EUGFL , Garantisektionen , m kun anvendes efter Kommissionens anmodning til proceduren om lukningen af konti .
Men derfor er der da ingen grund til at lade disse oplysninger ligge .
Denne informationskilde skulle vre grund nok til , at Kommissionen gennemfrte en tilpasning af forordning 2390 / 99 .
Parlamentet kan stadigvk afhjlpe Kommissionens fejl med et ndringsforslag til Landbrugsudvalgets udtalelse , som bner denne informationskilde for forvaltningen af den flles sttte .
Hvis forordningen ndres p den mde , sttter vi den med glde .
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , jeg sttter ogs hr . Casacas betnkning om Kommissionens forslag til et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-sttteordninger , en betnkning , der blev enstemmigt vedtaget af Budgetkontroludvalget .
De forbehold , som Kommissionen gav udtryk for , og navnlig Kommissionens holdning til forslagets artikel 1 , er efter min mening ubegrundede .
<P>
De produkter , som ordfreren foreslr , at man tilfjer til listen , hrer alle sammen ind under sektorer , der har en betydelig konomisk indvirkning , og hvis kontrolmekanismer har vist sig at vre utilstrkkelige .
Alle disse produkter har da ogs tidligere vret genstand for svig og uregelmssigheder .
Indfrelsen af dette system for et strre antal produkter ville desuden gre det lettere at f en sund og effektiv forvaltning , hvilket ville medfre en forenkling af procedurerne , bde for Kommissionen og landmndene .
Det er nemlig ndvendigt at harmonisere de alt for mange forskellige forordninger , der er gldende i dag , mest muligt , ogs for at begrnse udgifterne .
<P>
P baggrund af disse betragtninger vil jeg derfor anmode Kommissionen og Rdet om at godkende Budgetkontroludvalgets holdning , og navnlig ndringsforslag 1 og 2 .
<SPEAKER ID=205 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , frst vil ogs jeg gerne takke ordfreren , hr . Casaca , og Budgetkontroludvalget og Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter for deres forslag til ndringsforslag og isr for den konstruktive diskussion om dette forslag .
Jeg er isr taknemmelig for Deres sttte til de grundlggende principper i Kommissionens forslag , som vi jo er enige om .
<P>
Selv om jeg ikke er enig i alle de ndringsforslag , som udvalgene har stillet , vil jeg gerne gre det klart , at Kommissionen sttter udvalgenes principielle holdning om , at det integrerede system for forvaltning og kontrol skal styrkes yderligere .
<P>
Om ndringsforslag 1 kan jeg sige , at Kommissionen hovedsagelig stillede dette forslag for det frste for at tilpasse det integrerede kontrolsystem til den lovndring , som skete med Agenda 2000 , for det andet for at indfre de skaldte GIS , det vil sige de geografiske informationssystemer til forbedring af identificeringen af landbrugsarealer , og for det tredje for at fastlgge , at andre fllesskabsstttesystemers forvaltnings- og kontrolsystemer skal vre kompatible med det integrerede system for forvaltning og kontrol .
<P>
Jeg vil gerne komme med et par kommentarer til ndringsforslagene . For det frste ndringsforslags vedkommende er jeg enig i den kritik , som kom frem i debatten fr , af at ikke alle medlemsstater har foretaget de ndvendige fremskridt for at f etableret det integrerede system for forvaltning og kontrol .
Imidlertid har Kommissionen ikke indledt den foreslede ndring ud fra overvejelser om , hvor langt man er kommet med gennemfrelsen , men for at indfre de nye geografiske informationssystemer , som nu str til rdighed .
<P>
Som det allerede er blevet nvnt , har vi gjort brug af det allerede i forbindelse med fordelingen af omkostningerne , idet vi ogs har fastsat et bidrag for de medlemsstater , som er forsinkede .
I det andet ndringsforslag foresls det , at forskellige andre stttesystemer skal lgges ind under det integrerede system for forvaltning og kontrol , idet man isr har nvnt olivenolie , tobak , hr og hamp .
<P>
Her skal man isr vre opmrksom p , at disse systemer ikke udelukkende drejer sig om arealsttte . Derfor kan man ikke lgge dem helt ind under det integrerede system for forvaltning og kontrol .
Men i det omfang , det er muligt , bliver det integrerede system for forvaltning og kontrol selvflgelig ogs anvendt her .
Nr der nu isr for hr og hamp sker en integration i arealsystemet , vil det integrerede system for forvaltning og kontrol blive anvendt i fuldt omfang i dette tilflde .
Men ogs i forbindelse med faststtelse af arealerne og i forbindelse med udformningen af registret for olivenoliesektoren vil det integrerede system for forvaltning og kontrol eller det geografiske informationssystem naturligvis blive benyttet .
<P>
Hvad angr det tredje ndringsforslag er Kommissionen imod en automatisk fritagelse fra pligten til at indsende arealansgning i de tilflde , hvor der ansges om sttte , som ikke er direkte relateret til arealet . Kommissionen har i forvejen givet dispensation i de vsentligste sager , og den br fortsat have mulighed for frst at kunne undersge , om en sdan fritagelse er begrundet .
<P>
Det fjerde ndringsforslag har Kommissionens fulde tilslutning , hvad angr den udgende artikel 10 .
Den omtalte bestemmelse kan dog ikke slettes helt , som det er foreslet .
Kommissionen skal have ret til at kunne gennemfre kontroller , ogs angende det integrerede system for forvaltning og kontrol .
<P>
Nu til de vrige punkter , som blev taget op i debatten .
Nr der her forlanges en centralisering af udbetalingen eller en centralisering af alle data , s er vi af den faste overbevisning , at det ville fre til njagtig det modsatte af det , som vi nsker at opn .
Her m vi nemlig g frem efter subsidiaritetsprincippet .
Vi kan ikke gennemfre alle kontrollerne fra Bruxelles .
Vi ved , at der er tale om millioner af ansgninger . Derfor kan vi kun kontrollere og hndtere disse ansgninger ordentligt , hvis det foregr decentralt .
Hvis der er behov for information , kan vi til enhver tid indhente informationer helt ned til enkeltsager via de nationale kontorer for det integrerede system for forvaltning og kontrol og de nationale udbetalingskontorer .
Det er ikke noget problem .
Men af den grund automatisk at sende alle data til Bruxelles og lagre dem centralt dr ville ikke kun vre kontraproduktivt set ud fra moderne managementprincipper , det ville ogs vre meget dyrt .
<P>
Hr . Bsch gjorde opmrksom p , at der i forbindelse med kontrollen af arealangivelserne blev konstateret 40 % forkerte ansgninger .
Man m imidlertid skabe klarhed over , hvornr man kan tale om en forkert ansgning , og isr hvilke mangler det drejer sig om .
<P>
Hvis man f.eks. tager Revisionsrettens revisionserklring og konkret ser p den reprsentative stikprve , som Revisionsretten tog for 1998 , fremkom der flgende kendsgerninger med hensyn til dyrkningsordningerne . I hele den stikprve , som blev taget , optrdte der i alt 16 substantielle fejl i forbindelse med arealer .
Afvigelserne i disse 16 fejlbehftede ansgninger udgjorde i 10 tilflde 0-3 % , i fire tilflde 3-5 % og kun i i alt to ansgninger i hele stikprven for hele Fllesskabet over 5 % .
<P>
Det andet sprgsml , som han strejfede , og som efter min mening ligeledes er vigtigt , er sprgsmlet om en eventuel strafferetlig komponent .
Det er sprgsmlet om , hvorvidt faktiske tilflde af svindel bliver retsforfulgt i tilstrkkeligt omfang .
<P>
Som De alle ved , er det i henhold til de nugldende bestemmelser og ogs i henhold til de gldende traktatsmssige ordninger sdan , at alt , hvad der har med strafferet at gre , hrer under medlemsstaternes kompetence .
Hvis der virkelig foreligger svindel eller mistanke om svindel , skulle de nationale anklagemyndigheder egentlig automatisk tage sig af sagen .
Om det ville vre fornuftigt f.eks. at oprette en europisk anklagemyndighed for finanssager eller for en slags europiske finansstraffesager , er en debat , som man i sidste ende m fre inden for rammerne af regeringskonferencen , da det ville krve en traktatndring .
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="DE" NAME="Bsch">
Kun en kort bemrkning , hr. kommissr .
Deres institution krver en anklagemyndighed for finanssager i forbindelse med regeringskonferencen .
Jeg hber ikke , at der stadig er behov for forhandling og afklaring inden for Kommissionen .
Vi sttter Dem gerne i denne forbindelse .
<SPEAKER ID=207 NAME="Fischler">
Jeg vil gerne prcisere , at jeg ikke sagde , at vi havde behov for afklaring .
Jeg sagde blot , at afgrelsen skal trffes inden for rammerne af regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<CHAPTER ID=12>
Ndder og johannesbrd
<SPEAKER ID=209 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er debat om den mundtlige foresprgsel til Kommissionen ( B5-0491 / 2000 ) af Graefe zu Baringdorf for Udvalget om Landbrug og Landdistrikter om sttteforanstaltninger til ndder og johannesbrd .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="ES" NAME="Jov Peres">
Hr. formand , da hr . Graefe zu Baringdorf ikke er til stede , har han bedt mig om at tale p Landbrugsudvalgets vegne .
<P>
Produktionen af trrede frugter i Den Europiske Union sker mest i vandfattige omrder og omrder , der er strkt afhngige af sandbankevilkr .
Disse produktioner udgr en beskyttelse mod erosion og rkendannelse og fungerer som en kontraild-barriere .
De spiller en afgrende rolle som supplerende indtgtskilde , der er vigtig for at opretholde et vist antal bedrifter i landomrdet i de ugunstigt stillede omrder .
Derudover danner denne produktion grundlaget for en vigtig industri for frste og anden forarbejdning , der er afgrende i den konomiske spredning i landdistrikter med svre forhold .
<P>
Selvforsyningsniveauet i Fllesskabet ligger mellem 50 % - 60 % .
Fllesskabsproduktionen br tage konkurrencen op over for producenterne fra tredjelande , der har nogle langt mindre omkostninger og en meget begrnset toldbeskyttelse .
F.eks. nr det drejer sig om hasselndder , s er produktionsomkostningerne i Den Europiske Union tre gange hjere end de tilsvarende omkostninger i Tyrkiet p grund af forskellene i udgifter til arbejdskraft .
<P>
Hvad angr mandler , s er der en prisforskel p grund af , at produktionen i Den Europiske Union sker i omrder , der har problemer med klimaet eller jordbunden .
Toldbeskyttelsen er meget lav og er underkastet en progressiv nedlggelse efter forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen og andre prferenceaftaler .
Det er klart , at Kommissionen , nr den gr i gang med forhandlinger inden for handel , ikke kan se bort fra , at dens bevillinger har konsekvenser , som til tider bliver negative .
Af denne grund burde det blive en sdvane at evaluere virkningerne og den automatiske igangsttelse af foranstaltninger , som kunne gre det muligt at afbde de negative virkninger af de handelsbevillinger , som Kommissionen tildeler .
<P>
P trods af at de etablerede foranstaltninger i forordning ( EF ) nr . 789 / 89 har opnet positive resultater , s har de ikke kunnet udligne produktionsomkostningerne med priserne p et marked , der er domineret af et enormt importpres til lave priser .
Problemet er , at de tilskud , som disse produktioner tidligere fik , udlber , mens de strenge produktionsforhold ikke er blevet ndret , og konkurrenceevnen hos de produktioner , der kommer fra tredjelande , er blevet strkere .
Stik imod dette vil toldsatserne for mandler f.eks. blive underkastet endnu en begrnsning i nste mned for at g fra 4,1 % - 3,5 % , og der findes et parti p 90.000 ton til 2 % .
P den anden side nyder den amerikanske eksport til visse tredjelande godt af prferenceaftaler , som Den Europiske Union ikke har .
S faktisk har prisen ligget p det samme niveau de sidste 10 r .
Toldsatsen p hasselndder er p 3,3 % .
Imidlertid glder en nedsat sats p 3 % for de varer , der kommer fra Tyrkiet .
<P>
Presset fra importen er s stort , at prisforskellen mellem de udvalgte sorter og de flles sorter bliver mindre og mindre , hvilket har en delggende virkning .
De svre dyrkningsvilkr i Den Europiske Union gr det umuligt at konkurrere med tredjelandenes forhold , og det er ikke muligt at forbedre konkurrencedygtigheden , hvis man ikke forlader de nuvrende produktionsomrder og frer produktionen hen til andre anderledes omrder .
Det ville betyde en strk miljskade , alvorlige risici for affolkning og alvorlige problemer med forvaltning af omrdet .
Hr. kommissr , derfor fremlagde Landbrugsudvalget den mundtlige foresprgsel , som danner grundlag for debatten .
<P>
Diagnosen af problematikken i behovet hos fllesskabsproduktionen for trrede frugter er tilstrkkeligt identificeret , som enigheden blandt alle de politiske grupper i Europa-Parlamentet viser i den beslutning , de har fremlagt .
Presset fra importen og de svre klima- og jordforhold krver sledes en sttte til fllesskabsproduktionen af trrede frugter .
<P>
Landbrugsudvalget har i de beslutninger , som de politiske grupper har fremlagt enstemmigt gentaget konklusionerne fra det seneste mde i Landbrugsudvalget , hvor sektoren for trrede frugter talte for udvalget , og til en vis grad genoptager og ptager udvalget sig de anmodninger , som sektoren i dag meget bekymrende og ngsteligt giver udtryk for .
Det er bekymringer , krav og anmodninger , som vi i Landbrugsudvalget og i de politiske grupper i Europa-Parlamentet ptager os , og som sger at finde en lsning , som forudser tildelingen af en direkte indtgtssttte til producenterne , som via opretholdelsen af afgrden gr det muligt at forhindre miljskader , undg affolkning og opretholde nogle industrier for frste og anden bearbejdning i de ugunstigt stillede omrder .
Men p den anden side , og dette er et aspekt , som i dag viser denne ngstelse og bekymring i sektoren - og eftersom de forudsete tilskud for denne sektor er ophrt i disse dage - er det absolut ndvendigt at forlnge ordningen , indtil man har fet etableret et nyt system eller en ny sttteordning .
<SPEAKER ID=211 NAME="Fischler">
Hr. formand , mine damer og herrer , hr . Jov Peres , jeg vil minde om , at Kommissionen selv for mange r siden konstaterede , at dyrkningen af ndder i Den Europiske Union er problematisk !
Det skyldes sikkert - det har De ret i - p den ene side den skarpe internationale konkurrence , men isr ogs forskellige strukturelle mangler , som hersker i de omrder , hvor disse ndder hovedsagelig dyrkes .
<P>
Og her m vi desvrre konstatere , at der isr kunne registreres lav produktivitet og hje produktionsomkostninger som flge af disse strukturelle mangler .
I betragtning af disse vanskeligheder blev der allerede i 1989 indfrt en sttteordning .
Men allerede dengang var denne ordning begrnset til 10 r , og den havde som ml at forbedre kvaliteten og markedsfringen af ndder .
Vi har brugt en hel del penge p denne ordning .
<P>
Mellem 1990 og 1999 er der trods alt p grundlag af denne ordning afholdt udgifter p i alt 725 millioner euro .
Og eftersom de aftalemssige bindinger fortstter til r 2006 , vil der i de kommende r blive udbetalt endnu 250 millioner euro .
Desuden blev der i 1997 indfrt en srlig generel sttte til hasselndder .
Men som sagt var det klart fra begyndelsen - og det ved alle de berrte ogs - at afstningssttten var tidsbegrnset , og at det drejer sig om at skabe mulighed for at foretage de ndvendige tilpasninger for at forbedre konkurrenceevnen .
<P>
I betragtning af , at programmerne til dels fortstter til 2006 , er der i jeblikket ikke planer om nye initiativer under denne post .
Jeg vil imidlertid gerne gre Dem opmrksom p , at dyrkning af ndder i mellemtiden har fet mulighed for at opn sttte ad anden vej , som ikke tidligere var mulig .
Sledes er isr den generelle sttteordning for frugt- og grntsagsavlere inden for rammerne af de skaldte driftsfonde ogs til rdighed for sdanne initiativer , og endelig er der i forbindelse med planerne for udvikling af landdistrikterne , som jo netop skulle fremlgges i r , gode muligheder for supplerende , markedsuafhngige initiativer .
Vi m imidlertid konstatere , at der i de programmer , som medlemsstaterne har fremlagt , ogs de medlemsstater , som har strre dyrkningsomrder , ikke er stillet forslag om initiativer af denne type , at der alts benbart ikke har vret et sdant behov , da man planlagde programmerne .
<P>
Sdan er situationen i dag , og det er ogs , hvad Kommissionen kan gre p dette omrde for at modvirke en negativ udvikling .
Men man kan ikke komme og angribe Kommissionen nu , nr vi tidligere var blevet enige om , at udviklingen af landdistrikterne skal planlgges under medlemsstaternes kompetence , og inden for medlemsstaterne s vidt muligt i regionerne .
Derfor er det alts dr , der skal foretages en prioritering af , hvordan man vil fordele sttten til udviklingen af landdistrikterne .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , jeg m takke kommissren for at have vret til stede i denne nsten forladte mdesal en torsdag aften .
Det er en sal , der bliver lige s udtmt som det program , som De fremlgger for trrede frugter .
Og tak , mine damer og herrer , til dem , der her er med til at drfte fremtiden for trrede frugter i Den Europiske Union .
<P>
Jeg havde forberedt et indlg , men eftersom kommissren netop har svaret os og i lyset af hr . Jovs prsentation , tror jeg , at jeg vil se bort fra de papirer , jeg havde , og s vil jeg forsge at improvisere ud fra det svar , som kommissren gav os .
<P>
Kommissren kender til de problemer , de trrede frugter har i Den Europiske Union .
Han er klar over , at vi i mange tilflde afhnger af en enkelt leverandr : USA p den ene side , nr det glder mandler og Tyrkiet , nr det glder hasselndder . Kommissren er ligeledes klar over , hvilke fordele de trrede frugter skaber - og de er blevet fremhvet af hr .
Jov - i de vandfattige omrder , hvor alle disse produkter dyrkes . Det er afgrder , som ikke improviseres fra det ene r til det andet , eftersom et mandeltr eller et valnddetr er lang tid om at vokse op .
<P>
Derfor , hr. kommissr , tror jeg , at vi str over for et omfangsrigt problem .
Og nr De meddeler os , at der er strukturproblemer med lav produktivitet og hje produktionsomkostninger i Den Europiske Union , m vi sprge os selv : Vil vi have trrede frugter eller vil vi vre helt afhngige af udlandet ?
Vi har allerede kun 50 % af vores forsyninger , resten afhnger af udlandet .
Men med denne udvikling ender vi med ikke at have noget tilbage .
<P>
De siger , at man har skullet forhandle dette , og at der allerede findes sttteordninger , som kommer fra den flles markedsordning for frugter og ligeledes inden for rammen af projekterne for udvikling af landdistrikter .
Derfor vil jeg sige til Dem , at de operationelle fonde i den flles markedsordning for frugter er ptnkt disse afgrder , de frugter , hvor der virkelig findes en stor produktion .
Derfor udgr de operationelle fonde - som er en vis lille procentdel af denne globale produktion pr. hektar , det er 1,5 % eller 2 % - en fornuftig kvantitet til at kunne arbejde med dem .
<P>
Nr vi taler om hektarproduktion , som kun lige overstiger 100.000 pesetas , tror jeg , at de operationelle fonde for den flles markedsordning for frugter har en meget begrnset betydning og meget f lsninger , nr problemet med de trrede frugter skal lses .
<P>
Hvad angr rammen af projekter for udvikling af landdistrikter , s ved kommissren meget bedre end jeg , at i udvikling af landdistrikter , anden sjle i den flles landbrugspolitik - og vi imdeser den alle med stor forventning , og vi lyknsker Dem , fordi De har taget den ud og samlet den i n enkelt budgetpost - i de regioner , hvor disse frugter dyrkes - der grundlggende er regioner , der i nogle tilflde falder ind under ml 1 og i andre tilflde er regioner under ml 2 - er de programmer , som udvikles der , Leader-programmer .
Disse Leader-programmer - og Proder-programmer i Spaniens tilflde , hvor der findes nationale programmer , som tilrettelgges nedefra og opefter - vil f svrt ved at betragte nogle produktioner , som er remrkede som strategisk interesse og som strategisk sektor , nr der normalt i disse programmer opstr problemer af generel interesse .
<P>
Men , hr. kommissr , det , der foresls for Dem her , og jeg tror , at vi alle i de politiske grupper er enige om det , det er en delvis fortsttelse - ikke en sine die fortsttelse , men , hr. kommissr , en fortsttelse " indtil " der er kommet en afgrelse om forbedringsfondene eller -planerne , for i nogle tilflde er det endnu ikke afsluttet , og i andre tilflde har man endnu ikke net mlstningerne .
Men disse forbedringsfonde er absolut ndvendige for at holde dyrkningen i gang , s meget som de trrede frugter har en differentieret behandling i den kommende reform af den flles markedsordning for frugt og grntsager .
<P>
Jeg tror , hr. kommissr , at vi p nuvrende tidspunkt taler om et ikke srligt stort pengebelb , som kan medtages i de ynkelige budgetter , som iflge de oplysninger , vi har fet fra Deres departement , stadig skal fordeles .
Hr. kommissr , derfor tror jeg , at forlngelsen af disse forbedringsplaner for s vidt de bliver organiseret , brugt og fordelt med en differentieret behandling i den nste frugtreform , der er lige p trapperne , ville lse og afhjlpe den ngstelse , som hr . Jov har videregivet fra alle producenterne af trrede frugter i Den Europiske Union , og som vi fik meddelt i Udvalget om Landbrug og Landdistrikter , hvormed de fik vores politiske sttte .
<P>
Eftersom disse producenter regner med Europa-Parlamentets politiske sttte , synes jeg ikke , det ville vre srlig retfrdigt , hvis de ikke modtog den konomiske sttte p grund af nogle f pesetas .
<SPEAKER ID=213 LANGUAGE="ES" NAME="Berenguer Fuster">
Hr. formand , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg give udtryk for min afvisning af hr . Fischlers ord - vedrrende de forslag , han har gennemfrt - og min sttte til den beslutning , som flere af Parlamentets grupper har fremlagt nsten enstemmigt i Europa-Parlamentet .
<P>
Hr . Fischler , det kan ikke vre rigtigt , at Europa-Kommissionen bliver ved med at lgge det dve re til de anmodninger , der kommer fra de berrte sektorer .
De kan ikke blive ved med at holde fast ved , at kun De har ret , mens alle vi andre tager fejl .
Man kan ikke spille uvidende om , at utallige afgrder vil blive forladt , hvis der ikke trffes sttteforanstaltninger for skalfrugter og johannesbrd .
Talrige omrder i Den Europiske Union vil lide uoprettelige konsekvenser set ud fra svel et sociokonomisk som et miljmssigt synspunkt .
<P>
Det er ndvendigt at sige , at svel de specifikke foranstaltninger , der blev vedtaget for skalfrugter og johannesbrd , som sttten , der blev sat et vist belb op for hasselndder , virkelig var nogle overgangsforanstaltninger , der havde til forml at omlgge afgrderne , men man kan ikke sige , at de ikke kan forlnges .
<P>
Hr. kommissr , man kan ikke igangstte en omlgning i landbrugssektoren , som om det var en omlgning af industrisektoren .
I industrien kan man modernisere installationer eller forbedre produktiviteten , men i visse afgrder kan man ikke , lige meget hvor mange investeringer der foretages og lige meget , hvor mange ndringer der indfres i markedsfringen , opn , at bestemte trre eller halvtrre omrder holder op med at vre det .
<P>
Man kan ikke tro , at man kan lse problemet , vi str overfor , med de begrnsede midler , der str til rdighed i programmerne for udvikling af landdistrikter .
Det er ikke dr , man skal finde lsningen for disse omrder , som det ser ud til kommissren og hele Kommissionen gr .
<P>
P den anden side ser det ikke ud til , at en forlngelse af denne sttte , indtil vedtagelsen af de foranstaltninger , der foresls i beslutningen , kan skabe problemer for forhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen , ikke engang nr der vedtages nogle endelige foranstaltninger i sig selv
<P>
Sektoren er overskudsgivende og fllesskabsbeskyttelsen er minimal .
Hvis de belb , der anmodes om , ikke udgr et strre omfang , hvis der ikke opstr problemer med tredjelande , hvis dette er den eneste mde , hvorp man kan opretholde levevilkrene i bestemte omrder , hr. kommissr , s er det ndvendigt stadig at opretholde denne sttte .
<SPEAKER ID=214 LANGUAGE="ES" NAME="Esteve">
Hr. formand , idet jeg tager hensyn til hr .
Jov og hr . Fischlers indlg , s tror jeg nok , det er bedst , at jeg metodologisk ndrer min tale og gr direkte over til det , jeg tror er sagens kerne .
<P>
Den grundlggende rsag , som Kommissionen fremfrer , er , at det blev man enig om for 10 r siden .
Det vil sige , at der for 10 r siden var nogle srlig vilkr , vi fastsatte et program , og det er nu slut . Jeg tror netop , at de ndrede vilkr for s vidt angr situationen for 10 r siden er det , der svkker Kommissionens synspunkt , og derfor ville det betyde meget , hvis den var opmrksom over for en aftale , som kom i stand p opfordring fra nogle f medlemmer fra Udvalget om Landbrug og Landdistrikter og nu p opfordring fra plenarforsamlingen .
<P>
Efter min mening er der tre ndringer .
For det frste har konkurrencevilkrene ndret sig , de er ikke de samme som for 10 r siden .
For det andet i overensstemmelse med vurderingen af landbrugssektoren , navnlig denne , br det nvnes , at der findes en flelse af miljansvar , der ligger langt over den , der fandtes for 10 r siden .
Det er en konomisk sektor , det er rigtigt , men med et miljansvar , der er langt strre , end det der gjaldt for 10 r siden .
Og for det tredje , hvis vi i dag fjerner denne sttte , s ville tabet af det omrde , der er genvundet i disse 10 r vre uigenkaldeligt .
<P>
Derfor tror jeg helt rligt ikke , at der er plads , svel inden for rammen af udviklingen af landdistrikterne som inden for andre omrder , for vi taler ikke om grntsager , vi taler ikke om andre produkter . Vi taler om et meget srligt produkt med nogle meget specifikke omstndigheder , som blev analyseret for 10 r siden , og som ndvendigvis br analyseres igen nu .
<P>
Af denne grund tror jeg , det ville vre fornuftigt , hvis De undersgte muligheden for en ny sttteramme og under alle omstndigheder og straks opretholdelsen af en forlngelse .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hr. kommissr Fischler , kre kolleger , vi er ikke mange , vi er den lille middelhavsfamilie , som prver at forsvare produktioner , som Bruxelles ikke kan lide .
Vi havde problemet med honningen - hvor De , hr . Fischler , sagde nej til et par hndfulde euro til et subsidie pr. bistade - vi havde problemet med olivenolien , og nu har vi det med valndder , mandler og hasselndder .
<P>
Bruxelles vil af med sine forpligtelser .
Man siger til os : Der var forordningen af 1989 , den var midlertidig .
Den faste sttte i 1996 til hasselndder , den var kun for en vis tid . Disse foranstaltninger er ved at udlbe .
Vi m stoppe . Men at stoppe EF-finansieringen er at delgge alt , hvad der er blevet lavet .
I kontinuitetens og kohrensens navn og for at beskytte Den Europiske Unions finansielle interesser m man ikke gre en ende p disse former for sttte , som allerede er sat i vrk . S meget mindre som denne absurditet ville medfre endnu en absurditet : Vi producerer nemlig for lidt .
Vi importerer .
Og alt dette til gavn for Tyrkiet - det kan endda g an - men til gavn for Californien !
De siger til os : Det koster - og dr lyver De lidt - det koster 250 millioner euro , men det er for de kommende r .
De srger omhyggeligt for ikke at udlevere det rlige tal , som ville vre p 0,0 ... , en meget lille procentdel af det europiske budget .
<P>
Med andre ord , hr. kommissr , vi m reagere . Vi m reagere frst og fremmest af hensyn til kvaliteten , af hensyn til det meget ssonprgede arbejde , men ogs af hensyn til fornuftige ting , i landlighedens , i miljets og i sknhedens navn .
Jeg ved ikke , om De nogensinde har set et mandeltr i februar mned , men det er alts meget smukt !
Og vi str med regioner , i Spanien , i mit Languedoc-Roussillon , i Grkenland , som , det har De allerede hrt , har meget magre jorde .
Vi m undg en flugt fra landet .
Eftersom en forlngelse af markedsordningen for frugt og grntsager ikke lser problemet , s m vi som minimum holde p nogle euro fra det europiske budget til at finansiere denne aktivitet med .
<P>
Men hinsides dette , hr. kommissr - De var jo i Seattle , og jeg var sammen med Dem - rejser sig sprgsmlet om fllesskabsprferencen .
Vores honning fr honning fra Kina , Canada eller Mexico .
Vores oliven fr oliven fra Nordafrika og vores spanske , italienske , portugisiske , grske og Languedoc-Roussillonske og franske Middelhav fr Anatolien og Californien , hr. kommissr .
Det vi snakker om , kan simpelthen ske for en nvefuld , ikke dollars , men euro .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="ES" NAME="Ferrer, Concepci">
Hr. kommissr , i Deres indlg fortalte De os , hvordan De s p situationen , men jeg kan forsikre Dem om , at sektoren ikke opfatter situationen p samme mde , som De gr .
Det er rigtigt , at sttteordningen i sin tid blev vedtaget for at klare de store problemer , som sektoren stod overfor , men situationen er jo nu 10 r efter , at de omstndigheder - og det er ikke p grund af producenterne - som dengang motiverede til vedtagelsen af den sttteordning , stadig er gldende i dag .
<P>
Det er blevet sagt , at vores toldsatser stadig er meget lave , de europiske producenter kan stadig ikke konkurrere med de afgrder , der navnlig kommer fra Tyrkiet og fra USA p grund af lavere sociale omkostninger og lavere omkostninger til arbejdskraft , eller fordi afgrderne , for s vidt angr USA , kommer fra overrislede omrder og kan mekaniseres , hvorimod Den Europiske Unions afgrder kommer fra sandbankeomrder , der er svre at komme til , de er svre at mekanisere , og derfor er det i denne henseende rigtigt , at de er mindre konkurrencedygtige .
Men ikke af den grund er Den Europiske Unions produktion mindre vigtig .
<P>
P trods af denne produktions betydning har vi derudover stadig et underskud og afgrdens forsvinden - som kan ske , hvis man tager de fortsatte sttteordninger fra sektoren - ville overlade fllesskabsforbrugerne i hnderne p USA og Tyrkiet , som s ville kunne faststte priserne ud fra en virkelig monopolposition .
Og man m heller ikke se bort fra , hr. kommissr , at dyrkningen af trrede frugter knap nok har noget alternativ p grund af de karakteristika , der er i de omrder , hvor de dyrkes .
<P>
Af alle disse grunde er det ikke underligt , at sektoren er s bekymret over , at sttteordningen eventuelt bliver taget fra dem , eftersom fremtiden for deres bedrift uden denne sttte , og det m vi indse , p grund af konkurrence fra tredjelande er i fare , og de gennemfrte investeringer til modernisering af produktionssystemerne - som de har gennemfrt p afgrende vis - har s vret spildte .
Derfor , hr. kommissr , vil ogs jeg p vegne af sektorens producenter og navnlig p vegne af producenterne fra Catalonien bede Dem om at fortstte de srlige sttteordninger til denne sektor i den retning , man har anvist her , og i trd med det beslutningsforslag , som jeg hber fr Europa-Parlamentets sttte .
Nogle sttteordninger , hr. kommissr , som kun reprsenterer 0,18 % af det totale budget i EUGFL ' s Garantisektion og 0,16 % af det samlede landbrugsbudget , og hvortil man har sagt , at der er tilstrkkelig finansiel margen til at gennemfre dem .
<P>
Det er rigtigt , at alle andre former for sttteordninger , som dem , De har nvnt , navnlig den om udvikling af landdistrikterne , kan vre positive i andre sektorer , men i dette tilflde og p grund af sektorens sregenhed er de helt utilstrkkelige til at kunne garantere konkurrenceevnen og dermed overlevelsen af nogle afgrder , som Kommissionen - De , hr. kommissr - under ingen omstndigheder kan se bort fra .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="FR" NAME="Garaud">
Hr. formand , jeg vil gerne , ogs her , gre opmrksom p , at i denne form for produktion , som jeg kender godt , er investeringer lang tid om at komme hjem igen .
Hertil kommer , at producenterne har gjort sig store anstrengelser for at opn en certificering , som spiller p kunstvanding , p udvlgelsen af planter og p meget prcise bestrbelser for at organisere disse produktioner , og disse bestrbelser ville vre aldeles delagte , hvis den sttte , der er blevet givet hidtil , ikke blev opretholdt i et tidsrum , der som minimum er tilstrkkeligt for at investeringerne kan tjene sig hjem igen .
<P>
For et valnddetr f.eks.er investeringens omlbstid nsten 18 r , og derfor mener jeg , at bde logik og konomisk og finansiel kohrens , for ikke at tale om politisk kohrens , tilsiger , at Kommissionen for disse produktioners vedkommende lgger kontinuitet , logik og sund fornuft for dagen .
<SPEAKER ID=218 NAME="Fischler">
Hr. formand , jeg vil blot ganske kort kommentere de vigtigste argumenter , der er blevet fremsat her .
Frst vil jeg gerne gre det helt klart , at Kommissionen er skarp modstander af produktionssttte .
Den sttte , som vi havde tidligere , var sttte til struktur- og kvalitetsforbedring ; den var ikke tnkt som permanent produktionssttte .
Desuden ville en sdan ren produktrelateret sttte vre i modstrid med alle WTO-regler .
<P>
Man har fremfrt det argument , at der er tale om en langsigtet investering .
Det er rigtigt .
Men enhver landmand , som har foretaget en sdan investering , har fra begyndelsen , fr han foretog denne investering , underskrevet en kontrakt , som har gjort , at han njagtig har vidst , i hvor mange r han ville f investeringssttte .
Man kan alts ikke nu beskylde Kommissionen for at vre kynisk , fordi den afbryder sttten , uden at den berrte landmand skulle have vret forberedt p det .
Hver enkelt landmand har njagtig vidst , hvor mange r han ville f sttte .
Det m st klart .
<P>
Som jeg har fortalt , findes der nye muligheder .
Nr argumentet lyder , at denne produktion er absolut ndvendig for at bevare landskabet og miljet netop i disse trre omrder , s er det netop det ideelle tilflde , hvor miljinitiativerne kan anvendes .
Det er jo netop til dette forml , at vi bl.a. har forhjet midlerne for at sttte miljinitiativer i forbindelse med landbrugets udvikling .
Begge dele kan ikke vre rigtigt .
Man kan ikke argumentere med , at det er en vigtig produktion , hvis den benbart ikke er s vigtig for de regionale myndigheder , at de prioriterer den og giver den sttte .
Enten eller !
<P>
Det blev sagt , at det er alt for lidt , der skal flere penge til , og man argumenterer med , at det kun er nul komma et eller andet procent af det samlede landbrugsbudget - jeg beklager , men kommissren kan frit rde over 0,0 % af budgettet .
Det vil sige , at hvis De nsker sttte her , s m De i det mindste vre s fair at fortlle , hvem De vil tage pengene fra !
Spillerummet er lig nul , der er ingen spillerum i budgettet , som det er blevet pstet her !
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 , modtaget to forslag til beslutning for at afslutte forhandlingen .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 9.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 20.15 ) .
