<CHAPTER ID=0>
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Fr vi gr over til dagsordenen , er der nogle bemrkninger til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=2 LANGUAGE="EN" NAME="Bethell">
Hr. formand , jeg beklager at mtte meddele , at Vladimir Aleksandrovitj Gusinskij , direktr for fjernsyns- , radio og avisnetvrket Most Media , i gr blev arresteret i Moskva .
<P>
Gusinskij er en frende russisk skikkelse og formand for Den Jdiske Kongres i Rusland og nstformand for Den Jdiske Verdenskongres .
Her til morgen sidder han varetgtsfngslet i Butyrskij-fngslet . Jeg vil overlade det til Dem selv at forestille Dem , hvordan forholdene dr er .
Gusinskijs medieaktiviteter var de eneste , der havde lov til at kritisere Putin og hans regering .
Hans uafhngige fjernsynsstation er den eneste , der stiller sprgsmlstegn ved de russiske troppers fremgangsmde i Tjetjenien .
Hans program Dukker , der er baseret p det britiske program Spitting Image , gr grin med prsidenten , noget der skulle vre til stor irritation for denne .
Hans radiostation Ekho Moskvij var den , prsident Clinton for f dage siden valgte til det eneste interview af betydning , som han gav til et russisk medie .
<P>
Den 11. maj ransagede det skaldte skattepoliti Gusinskijs arbejdssteder - der var tale om mnd i elefanthuer og camouflageuniformer , som bar Kalashnikov-gevrer .
Kun de frreste russere ser ikke en forbindelse mellem Gusinskijs kritik og den hrde behandling , han nu udsttes for .
Nu er han som sagt arresteret , og Putin siger , at han ikke kender noget til sagen .
<P>
Ruslands fremtid str nu p vippen .
Hvis ikke Putin afstikker en anden kurs og frigiver Gusinskij , m vi konkludere , at Ruslands brave forsg p at etablere en fri presse ikke er lykkedes , og at deres demokrati blot var en illusion .
Konsekvenserne heraf vil vre katastrofale .
Det vil betyde farvel til Europardet , farvel til Partnerskab for Fred , farvel til Tacis og goddag til et nyt vbenkaplb .
Europa-Parlamentet m gre , hvad det kan , for at afvrge denne katastrofe .
Jeg opfordrer Dem , hr. formand , til at g i samrd med Deres kolleger , s alle aspekter af forholdet mellem EU og Rusland kan blive undersgt og diskuteret , og vi kan gre vores indflydelse gldende ikke mindst over for prsident Putin , som bringer os alle i fare .
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kollega .
Som det kan hres af bifaldet , har Parlamentet taget Deres bemrkning til efterretning .
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="NL" NAME="Oomen-Ruijten">
Hr. formand , lige et andet punkt .
Det skete i gr , det skete for nogle mneder siden , ja , det sker faktisk hver mned , at der gives tilladelse til receptioner arrangeret enten af formandskabet eller af parlamentarikere fra andre medlemsstater .
Disse receptioner ender s i svire- og degilder for bent kamera .
Hr. formand , det er uvrdigt for Parlamentet .
<P>
Gennem Dem vil jeg gerne anmode om , at der udarbejdes en kodeks for denne type arrangementer .
Efter min opfattelse br vi ikke fortsat acceptere denne praksis .
Det overrasker mig , at der gives tilladelse hertil , fordi jeg fra de samme kvstorer modtog et brev i sidste uge med en negativ bemrkning om en udstilling for handicappede , som jeg havde arrangeret .
Det afvises , mens disse fester , hvor vi fremstr som dselgribbe , tillades uden videre .
Jeg anmoder Dem om at fremlgge dette for kvstorerne for at f det bragt til ophr , for det er uvrdigt for os alle .
<SPEAKER ID=5 NAME="Formanden">
Fru kollega , jeg skal bede Dem om at fremstte Deres anmodning skriftligt for kvstorerne , som derefter foretager de ndvendige skridt .
<CHAPTER ID=1>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=6 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet i gr er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg har gransket grsdagens protokol og har bemrket , at parlamentsmedlem Elmar Brok ikke har erklret sig forhindret i at stemme under afstemningen om betnkningen vedrrende digital-tv , selv om han i registeret over medlemmernes anden beskftigelse har oplyst , at han er senior vice-president i et foretagende ved navn Media Developments Bertelsmann .
Efter min mening br dette sprgsml behandles i Parlamentet .
<SPEAKER ID=8 NAME="Formanden">
Hr. kollega , jeg har ikke helt forstet det .
Siger De , at han har stemt , eller at han ikke har stemt ?
I oversttelsen hed det , at han ikke har stemt , og hvis han ikke har stemt i en sag , hvor dette kommer p tale , har han jo bret sig korrekt ad .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , jeg lser i protokollen , og her str ikke , at han ikke skulle have stemt .
<SPEAKER ID=10 NAME="Formanden">
Det vil vi undersge , hr. kollega .
<P>
( Protokollen godkendtes )
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="ES" NAME="Westendorp y Cabeza">
Hr. formand , jeg tager ordet for blot at sige , at jeg har vret i kontakt med ordfreren for betnkningen , hr . Murphy , og vi blev enige om , at det ville vre bedre at stte denne betnkning til afstemning uden forhandling .
<SPEAKER ID=12 NAME="Formanden">
Hr. kollega , Deres forslag er meget usdvanligt , for normalt afgres det samtidig med , at dagsordenen faststtes .
Nr en betnkning er opfrt p dagsordenen med forhandling , ser jeg i henhold til forretningsordenen faktisk ikke nogen mulighed for at slette det af dagsordenen .
Jeg foreslr , at vi holder fast ved den valgte procedure med forhandling .
<SPEAKER ID=13 NAME="Formanden">
Jeg skal nu give Dem endnu en meddelelse . I gr anmodede hr .
Lannoye om , at forslaget fra 185 ...
<P>
( Tilrb fra hr . Brok )
<P>
Hr . Brok , nu er vi ved et andet punkt .
Hvis det drejer sig om det , parlamentsmedlemmet netop bemrkede , skal jeg straks bagefter give Dem ordet til en personlig bemrkning .
Hvis De vil vre s venlig at tage plads indtil da , ville det hele kunne forlbe i god ro og orden .
<P>
<P>
I gr anmodede hr . Lannoye om , at anmodningen fra 185 medlemmer om at nedstte et midlertidigt undersgelsesudvalg i henhold til forretningsordenens artikel 151 vedrrende Echelon , hvilket flertallet af Formandskonferencen afviste p sit mde den 13. april , skal forelgges Parlamentet til beslutning .
Formanden har meddelt mig , at Formandskonferencen i morgen endnu en gang vil drfte sprgsmlet om at nedstte et midlertidigt udvalg .
Det m derfor vre rimeligt , hr. kollega , at afvente resultatet af disse drftelser , fr plenarmdet beskftiger sig med sprgsmlet .
Det ndrer jo ikke noget ved selve sagen , da der jo skal stemmes under alle omstndigheder , sprgsmlet er blot , om det sker i denne mdeperiode eller i den nste .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg ved ikke , om det er et formuleringsproblem , men det forekommer mig , at svaret ikke besvarer sprgsmlet .
Formandskonferencen har p sin dagsorden for i morgen planlagt at undersge forslaget om nedsttelse af et midlertidigt udvalg , ikke et undersgelsesudvalg .
Men det er ikke dt , mit sprgsml drejer sig om . Det , jeg efterlyser , er en afstemning om Formandskonferencens beslutning om , at der ikke nedsttes noget undersgelsesudvalg .
Der er et andet forslag , men det er ikke dt .
De har derfor ikke besvaret mit sprgsml .
<SPEAKER ID=15 NAME="Formanden">
Det mener jeg nok , hr. kollega , for der er to muligheder , hvad proceduren angr .
For det frste kan vi stemme separat om sprgsmlet om at nedstte et midlertidigt udvalg og uafhngigt heraf om nedsttelsen af et undersgelsesudvalg .
Det kan man gre p forskellige tidspunkter og uafhngigt af hinanden .
Men iflge forretningsordenen er det ikke et tvingende krav , at man skal gre det sdan .
Derfor lyder forslaget , at der skal stemmes i fllesskab om begge sprgsml p n gang . Det er den anden mulighed .
Jeg kan heller ikke se , at det skader iden om et undersgelsesudvalg , som De jo vil have , at vi samler afstemningerne , og at det hele varer tre uger endnu .
Det ndrer ikke noget ved selve sagen , for p et eller andet tidspunkt skal Parlamentet udtale sig .
Jeg siger endnu en gang , at det ville vre muligt , men formanden foreslr imidlertid at hndtere det p en anden mde , og det foreslr jeg Dem ogs .
<SPEAKER ID=16 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Hr. formand , jeg finder det ganske fornuftigt at foresl to afstemninger p n gang , men jeg fastholder , at der skal to afstemninger til . Frst en afstemning om princippet om nedsttelse af et undersgelsesudvalg , der er blevet tilsidesat af Formandskonferencen , og dernst en eventuel anden afstemning , sfremt vi nr til enighed om at nedstte et midlertidigt udvalg , der overhovedet ikke har samme forml - det vil jeg gerne understrege .
Det er to forskellige problemer , og hvis man lser forretningsordenen nje , vil man se , at der i artikel 151 ikke nvnes noget midlertidigt udvalg . Her tales der udelukkende om et undersgelsesudvalg .
Efter min mening har plenarmdet ret til at udtale sig om Formandskonferencens holdning .
<SPEAKER ID=17 NAME="Formanden">
Hr . Lannoye , det er jo fuldstndig ubestrideligt .
Her er forretningsordenen krystalklar . Hvis der er samlet det ndvendige antal underskrifter , skal der stemmes p plenarmdet efter et votum fra Formandskonferencen , ellers ville det jo betyde , at det er Formandskonferencen og ikke plenarmdet , der trffer beslutning om , hvorvidt der skal nedsttes et undersgelsesudvalg eller ikke .
Det er naturligvis ikke tilfldet .
Det er muligt , at en og anden i Formandskonferencen mener dette , men det svarer ikke til de faktiske forhold .
<P>
( Munterhed , tilrb fra hr .
Poettering ) Hr . Poettering siger , at det er der ingen , der tror , og dermed er Deres problem jo lst .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="IT" NAME="Dell'Alba">
Hr. formand , jeg beder om ordet for at sttte anmodningen .
Jeg er tilfreds med Deres svar : I morgen eftermiddag udtaler Formandskonferencen sig endelig om denne anmodning , som s mange medlemmer har fremsat .
<SPEAKER ID=19 NAME="Formanden">
Hr. kollega , det er taget til efterretning .
<CHAPTER ID=2>
Afstemning om anmodning om uopsttelighed
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Vi gr nu over til afstemning om anmodning om uopsttelig forhandling om forslag til Rdets forordning om ndring af forordning ( EF ) nr . 1251 / 1999 om indfrelse af en sttteordning for producenter af visse markafgrder for at medtage hr og hamp bestemt til fiberproduktion ( KOM ( 1999 ) 576 - C5-0280 / 1999 - 1999 / 0236 ( CNS ) ) og forslag til Rdets forordning om den flles markedsordning for hr og hamp bestemt til fiberproduktion ( KOM ( 1999 ) 576 - C5-0281 / 1999 - 1999 / 0237 ( CNS ) ) .
<P>
Disse forslag er behandlet i Schierhubers betnkning . Den endelige afstemning herom blev i henhold til forretningsordenens artikel 69 , stk .
2 , udsat den 16. maj . Sprgsmlet blev henvist til fornyet behandling i udvalget .
<P>
Jeg giver ordet til hr . Graefe zu Baringdorf for en udtalelse fra det korresponderende landbrugsudvalg .
<SPEAKER ID=21 NAME="Graefe zu Baringdorf">
Hr. formand , kre kolleger , ved denne forordning drejer det sig bde for Parlamentet og Kommissionen om tre ting , nemlig for det frste at forhindre misbrug af sttteordningen for hr og hamp , for hidtil har der vret betydelige uregelmssigheder inden for denne ordning . For det andet skal det fortsat vre muligt at dyrke hr og hamp i EU .
Begge dele er rstoffer med en imponerende vkst og med stor kologisk og social betydning .
For det tredje glder det om at sikre , stabilisere og ogs fremme en voksende forarbejdningsindustri p dette omrde . Her fremstilles der intelligente , kologisk vrdifulde og biologisk nedbrydelige produkter .
<P>
Vi er alts enige om mlstningen , men vi er ikke enige om mden at opn det p . Derfor har Parlamentet udsat den endelige afstemning herom , og vi befinder os for jeblikket i forhandlinger med Kommissionen .
Der er sket betydelige fremskridt og tilnrmelser , og p mange punkter er der opnet kompromiser .
Vi mdtes endnu en gang i gr , men er ikke blevet frdige med at formulere kompromiser og kompromisforslag .
Derfor kommer den nuvrende anmodning om uopsttelig forhandling , som er fremsat af Rdet eller formandskabet , for tidligt . Vi foreslr derfor , at vi p nuvrende tidspunkt forkaster denne uopsttelige forhandling .
Vi gr ud fra , at vi inden juli har fundet et kompromis , som kan fremlgges , og kan s stemme om det p plenarmdet i juli .
<P>
I den forbindelse skal jeg endnu en gang rette en udtrykkelig tak til Kommissionen og kommissr Fischler , som har vist megen samarbejdsvilje i denne sag .
Jeg hber , at vi med dette forslag ogs kan opfylde Kommissionens nske om at kunne fremlgge dette og n til en afslutning af dette sprgsml endnu i r .
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kollega .
Vi har et forslag til proceduren fra ordfreren for Landbrugsudvalget .
Iflge forretningsordenen kan n taler tale for , og n imod det .
Fru Schierhuber har bedt om ordet .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="DE" NAME="Schierhuber">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg sttter fuldt ud indholdet i forslaget fra ordfreren for Landbrugsudvalget .
Han har meget overbevisende redegjort for , hvad det drejer sig om .
Som ordfrer vil jeg ogs for mit vedkommende udtrykkeligt takke Kommissionen for dens vilje til dialog .
De ved , at den flles beslutningsprocedure hidtil ikke har vret gldende for os inden for landbruget . Det forklarer disse to uformelle mder , som hvert varede over en time .
Vi har konstateret srdeles stor enighed , ogs fra Kommissionens side .
Desvrre er der imidlertid ingen skriftlige dokumenter at stemme om og beslutninger at vedtage . Derfor skal jeg p nuvrende tidspunkt bede Dem om at stemme imod den uopsttelige forhandling .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Da ingen vil tale for den uopsttelige forhandling , gr vi over til afstemning .
<P>
( Uopsttelig forhandling forkastedes )
<P>
Formanden .
Fr vi gr over til dagsordenen , giver jeg ordet til hr .
Brok for en personlig bemrkning .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , tillad mig en kort personlig bemrkning .
Min erhvervsmssige beskftigelse er i overensstemmelse med Parlamentets regler opfrt i parlamentsformandens register . Min adfrd har i de sidste otte r rettet sig herefter .
Jeg har aldrig udvet nogen parlamentarisk aktivitet i sprgsml , der direkte angr mit firmas interesse . I disse tilflde har jeg ikke deltaget i afstemninger , selv om noget sdant ikke er foreskrevet .
I vrigt findes der intet tilflde , hvor man ud fra min stemmeafgivning kan sige , at jeg har reprsenteret indirekte interesser , og hvor jeg ikke har fulgt gruppens holdning .
Derfor udelukker jeg det , som hr . Seppnen har givet udtryk for .
<P>
<P>
Formanden .
Hr . Korakas til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=26 NAME="Korakas">
( GUE / NGL ) . ( EL ) Hr. formand , om lidt skal vi forhandle fru Lalumires afstemningsforslag om Europas sikkerhed og forsvar .
Det er et vigtigt forslag . Enhver har sin mening om det , men jeg er af den mening , at der kun kan opst en rigtig forhandling om dette betydningsfulde emne , hvis vi havde fet ndringsforslagene i ordentlig tid .
I dag mellem kl . 8 og 8.30 bad vi om ndringsforslagene , men de forel ikke .
Vi har alts ikke haft nogen mulighed for at forhandle disse ndringsforslag , inden de bliver sat til afstemning .
Eftersom der ogs sker det samme ved andre forhandlinger , anmoder jeg om , at man trffer foranstaltninger , s vi kan f ndringsforslagene i god tid , inden betnkningerne bliver forhandlet her i salen .
<SPEAKER ID=27 NAME="Formanden">
Hr. kollega , vores tjenestegrene fortller mig , at De har ret , og at de faktisk er uddelt for sent , fordi fristen var sat s sent .
Men da vi frst skal stemme om dem p torsdag , anser jeg det for acceptabelt , at forhandlingen alligevel finder sted .
Men De har faktisk ret , og vi skal bestrbe os p at uddele dokumenterne noget tidligere i fremtiden .
<CHAPTER ID=3>
Europiske politiske partier
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B5-0488 / 00 af Poettering for PPE-DE-Gruppen , Barn Crespo for PSE-Gruppen , Cox for ELDR-Gruppen og Lannoye for Verts / ALE-Gruppen til Kommissionen om europiske politiske partier ;
<P>
B5-0494 / 00 af Pasqua for UEN-Gruppen til Kommissionen om europiske politiske partier .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil gerne fremstte syv overvejelser om dette vigtige emne .
For det frste anerkendte de europiske stats- og regeringschefer i 1991 i Amsterdam-traktatens artikel 138 A udtrykkeligt , at de europiske politiske partier har en vigtig rolle . Det afgrende for stats- og regeringscheferne var den tanke , at der heller ikke i Den Europiske Union kan findes et fuldt udbygget demokrati uden europiske politiske partier , som har et trovrdigt retligt grundlag og en solid finansiering .
<P>
For det andet er der til nste r get 10 r uden vsentlige fremskridt med hensyn til de europiske politiske partiers retlige status , og uden at der er pustet liv i traktaten .
PPE-DE-Gruppen beklager dette dybt .
<P>
For det tredje minder vi om de vigtige forarbejder som led i den Tsatsos-betnkning , der blev vedtaget i 1996 , og om Kuhne-betnkningerne af 13. april 2000 .
Ogs i andre betnkninger fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget , senest i Ferbers betnkning , gres der opmrksom p det presserende behov for en europisk partistatut og en regulering af dette sprgsml .
<P>
For det fjerde hilser vi det derfor velkomment , at Kommissionen er parat til at arbejde for en tilfjelse til artikel 191 i EF-traktaten om de europiske politiske partier . Vi takker formand Prodi , kommissr Barnier og hele Kommissionen for , at de tillgger denne sag den betydning , den fortjener .
Dermed bliver en lsning mulig .
Vi hber , at de formuleringer , Kommissionen har valgt , muliggr en hurtig vedtagelse af en europisk partistatut , som ikke overvurderer mulighederne for at f flertal i Rdet , og som respekterer Europa-Parlamentets flles beslutningsprocedure .
<P>
For det femte hilser vi det ligeledes velkomment , at Kommissionen helt klart - hvis jeg er rigtigt informeret - ogs bekrfter muligheden af at skride til handling p grundlag af artikel 308 .
De muligheder , der ligger i artikel 308 , skal udnyttes , s lnge der ikke findes en tilfjelse til traktaten .
Alligevel er det vores afgjorte holdning , at en tilfjelse til traktaten er den bedste vej til en lsning .
<P>
For det sjette har formndene for de fire strste grupper i Europa-Parlamentet , alts PPE-DE-Gruppen , PSE-Gruppen , ELDR-Gruppen og Verts / ALE-Gruppen , efter aftale med formndene for partisammenslutningerne og Kommissionen allerede for nogle mneder siden fremsendt et forslag om hovedelementerne i en europisk partistatut og dermed demonstreret , at dette sprgsml skal lses og ogs kan lses i en bred politisk konsensus .
<P>
Vi har fortrstning til , at ogs andre grupper , som for jeblikket endnu ikke rder over selvstndige europiske partier , kan deltage i denne konsensus .
<P>
Afslutningsvist er vi for det syvende ligeledes bevidste om , at vi , indtil en europisk partistatut trder i kraft , har brug for overgangsordninger , som regulerer og begrnser sttten til europiske politiske partier fra grupperne i Europa-Parlamentet . Vi er her parate til et bredt initiativ p tvrs af grupperne .
Vi vil yderligere styrke de europiske politiske partiers uafhngighed af grupperne og samtidig give dem perspektiver for fremtiden , og vores vigtigste ml er , at de europiske politiske partier bliver et vigtigt grundlag for europisk politisk arbejde .
Vi nsker at give dem denne mulighed , og vi vil frst og fremmest sikre , at vi i alle disse sprgsml om sttte til europiske politiske partier har en gennemsigtig situation , et klart retsforhold , som ogs kan prsenteres sdan over for offentligheden .
Det gavner i s fald trovrdigheden , ikke kun for partierne , men ogs for Den Europiske Union og Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=30 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , hr. kommissr , jeg gr formand Poetterings ord til mine i forbindelse med dette flles initiativ , og , hvis De tillader det , vil jeg frst minde om , at vi for 10 r siden sammen foranledigede - ved den lejlighed var vi det kristelig demokratiske parti , de liberale og socialdemokraterne - at Maastricht-traktaten kom til at indeholde en artikel , hvori de politiske partiers personlighed blev anerkendt .
P det tidspunkt havde jeg til opgave at forhandle om dens inddragelse med formanden for Rdet , Lubbers , og jeg vil hylde ham , for jeg mener , at det var et vigtigt skridt .
<P>
Vi kunne have valgt at formulere sprgsmlet omvendt , alts hvorfor Kommissionen , nr den havde initiativmonopol i 10 r , ikke tog noget initiativ til at regulere dette s vigtige omrde , men vores holdning er konstruktiv .
Vi nsker , at der findes en lsning p et problem , der ikke bare er et lovmssigt morads , men ogs et forfatningsmssigt problem for Den Europiske Union .
<P>
Den nuvrende situation bliver mere og mere indviklet .
I medierne var det tidligere holdningen , at det i Bruxelles var ndvendigt at lave lobbyarbejde , at optrde som pressionsgruppe .
Vi opnede anerkendelse af de politiske partier , som i vores landes forfatninger er en grundsten for demokratiet .
Alligevel er der ikke sket fremskridt i 10 r , og vi befinder os virkelig i en situation , der bliver mere og mere vanskelig .
Man kunne strkke sig til grnsen og sige , at i hvert fald 75 % af medlemmerne af Parlamentet er medlemmer af organisationer , der bestemt ikke er hemmelige , men er uden for lovgivningen , og Revisionretten , en ngleinstitution i Den Europiske Union , stiller lbende krav til os , som vi forsger at respektere og overholde , men det br ikke vre den , der i realiteten fastlgger den retlige ramme .
<P>
Derfor mener vi , at det , for at opn , at det er borgernes demokrati og ikke pengenes magt , der fr overtaget i Unionen , er absolut ndvendigt , at Kommissionen nu p ansvarlig vis udver sin initiativret .
Vi har stillet Dem nogle nyttige forslag til , hvordan vi kommer ud af en situation , der ikke blot er utilfredsstillende , men ogs negativ for demokratiets udvikling i Europa .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="Cox">
Hr. formand , de vsentligste emner er allerede blevet diskuteret , men jeg vil gerne gentage , at retten til at fremstte lovforslag ligger hos Kommissionen .
Vi har p tvrs af de forskellige politiske grupper taget et initiativ , som vi fremlagde for Kommissionens formand , Romano Prodi , i februar .
De politiske partier har faktisk vret nvnt i traktaten i over syv r nu .
Der str , at partierne er en vigtig integrationsfaktor , idet de bidrager til opbygningen af en europisk bevidsthed og er et centralt element i Unionens demokrati og politiske debat .
<P>
I lighed med flere andre temmeligt ambitise artikler i traktaterne mangler artikel 191 , som er den , jeg henviser til , imidlertid et praktisk indhold .
Sprgsmlet er nu : Kan Kommissionen tage et initiativ , som puster liv og praktisk indhold ind i ambitionerne i artikel 191 ?
Det er , hvad debatten i dag egentlig drejer sig om .
<P>
Jeg er enig med andre talere i , at Revisionsrettens beretninger - som vi for vrigt foruds her i Parlamentet for flere r siden med betnkningen fra professor Tsatsos , som gjorde opmrksom p et presserende behov for juridisk validering af partier - gr sagen endnu mere presserende .
Institutionerne skal vre ansvarlige og transparente .
Parlamentet har ikke ret til at komme med udkast til lovgivning . Det er forbeholdt Kommissionen .
Vi beder om Deres hjlp til , at dette vigtige element , der - som der str i traktaten - bidrager til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje , valideres ved lovgivning .
<SPEAKER ID=32 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , ogs min gruppe har vret med til at udarbejde dette initiativ til Kommissionen simpelthen p baggrund af , at vi er i gang med at skabe et Europa , der integreres , men det er slet ikke klart , at borgerne kan f indflydelse p dette Europa i integration i samme takt , som integrationen skrider frem .
Jeg vil ikke sige , at de politiske partier er den eneste eller blot den ubetinget vigtigste kanal , borgerne kan anvende for at f indflydelse p ting i vores nuvrende samfund , men de har deres egen plads , og de europiske partiers stilling m hastigt defineres .
Ganske som mine kolleger har sagt , m disse partier trkkes frem i dagslyset .
De fungerer under alle omstndigheder allerede i dag .
De kan ikke erstatte de nationale partier , men de nationale partiers samarbejde er ikke ndvendigvis tilstrkkeligt lngere .
<P>
Det er vigtigt , at man enes om en fuldstndig ben og gennemskuelig finansiering , nr man definerer de europiske partier .
Det er f.eks. meget vigtigt , at man har nje kendskab til , hvor disse partier fr penge fra , og specielt finansiering af valg er i denne forbindelse yderst vigtig , da penge ikke m vre afgrende for , hvordan man klarer sig til et valg .
<P>
Min gruppes hensigt er ikke kun p denne mde at f skabt en finansieringskanal for de europiske partier , men det vigtigste af alt er , at der nu er lejlighed til at definere de grundprincipper , de europiske partier kan handle efter .
Vi m g ud fra , at de i deres virke skal respektere de grundlggende demokratiske rettigheder , menneskerettighederne og retsstatsprincippet .
Mske er det blevet tid til at prcisere , at kun den type europiske partier kan nyde offentlig sttte .
<P>
Hvis det juridiske grundlag er uklart , tilslutter vi os anmodningerne om , at Kommissionen burde tage initiativ til en prcisering af det , og ogs regeringskonferencen burde tage ansvaret for sagen .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="IT" NAME="Muscardini">
Hr. formand , iflge traktaten er det de europiske partier , som medvirker til at oplyse borgerne om , hvad der foregr i Unionen og i Parlamentet , og via deres politiske aktivitet er de sledes med til at skabe en europisk bevidsthed og et kendskab til Europa .
<P>
Men hvad er europisk bevidsthed ?
Dette er mske ikke gjort tydeligt nok i traktaten , eftersom der f.eks. ikke str noget om de handicappedes rettigheder , og der ikke gres nok for at beskytte brn , som i dag er srlig ramt af en udbredt pdofili i Europa .
<P>
Den europiske bevidsthed skal bidrage til udviklingen af en gensidig respekt , som skal forhindre , at en kultur dominerer over en anden , at tolerance forveksles med slaphed og mangel p love og regler , eller at lovene og reglerne er lavet p en mde , s de beskytter nogen og ikke forsvarer andre .
Den europiske kultur opstr ud fra respekten for vores nationale kulturer og vores traditioner , som suppleres med det nye , der udvikler sig , nr blot det nye ikke reprsenterer en gruppe menneskers fortrinsstilling i forhold til en anden .
<P>
Unionens borgere skal i hjere grad have beskyttet deres rettigheder , ogs af konomisk art , over for et verdensmarked , som bliver mere og mere domineret af de multinationale selskabers interesser og visse politiske interesser p dette verdensmarked .
Derfor er de europiske partier dem , som ud fra beslgtede idealer , vrdier og programmer slutter sig sammen i grupper og samarbejder for at give borgerne mere at skulle have sagt og en strre reprsentativitet , og ikke dem , som ud fra delinteresser benvner sig ens i de forskellige lande .
<P>
Alts , som Voltaire ville sige det , " hvis du vil tale med mig , s fastst dine betingelser .
" Vi m gre os klart , om vi vil acceptere , at der i dag skal skabes nogle europiske partier , som adskiller sig fra de nationale partier , og som supplerer disse , det vil sige , om vi vil have en kulturel og politisk globalisering - efter den konomiske - og dermed en total forfladigelse , eller om vi i virkeligheden i stedet vil skabe et Europa , hvor de partier , som er beslgtede og har de samme idealer , kan samarbejde p europisk niveau .
Europiske partier , lad os prve ikke at holde hinanden for nar !
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Fr vi gr over til talerne for grupperne , giver jeg ordet til kommissr Barnier .
<SPEAKER ID=35 LANGUAGE="FR" NAME="Barnier">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg vil hermed gerne svare p den rkke sprgsml , der alle mere eller mindre gr i samme retning og henvender sig til Europa-Kommissionen .
<P>
P foranledning af formndene for Parlamentets strste politiske grupper , hr .
Poettering , hr .
Barn Crespo , hr .
Cox , fru Hautala og hr . Lannoye , har De opfordret Kommissionen til at afgive en udtalelse om et vigtigt og aktuelt emne , nemlig sprgsmlet om de europiske politiske partiers status .
Vi har derfor arbejdet med dette sprgsml , og jeg kan hermed fremfre Europa-Kommissionens holdning efter vores diskussion i gr p vores ugentlige mde .
<P>
Mine damer og herrer , vi ved , at De gennem de seneste 10 r har lagt et stort stykke arbejde i at afklare dette sprgsml - flere af Dem har hentydet til det : betnkningerne af professor Tsatsos og hr . Ferber og senest , den 13. april , betnkningen af Deres to kolleger Dimitrakopoulos og Leinen .
Vi kender Parlamentets bekymringer og forslag .
Vi deler Deres interesse for at fremme en udvikling , der kan konsolidere det europiske demokrati , som igen kan konsolidere den overordentlig vigtige europiske integrationsproces .
<P>
Formand Poettering har henvist til det , der for jeblikket str i traktaten .
Jeg vil tale om den tidligere artikel 138 A , der i dag er blevet til artikel 191 , og som lyder sledes : " Politiske partier p europisk plan er vigtige som en integrationsfaktor inden for Unionen .
De bidrager til en europisk bevidstgrelse og til at udtrykke unionsborgernes politiske vilje .
" Fru Hautala , ved gennemlsning af denne tekst , der ganske vist blot er en deklaratorisk tekst , men som ikke desto mindre eksisterer , ser man tydeligt , at de europiske politiske partier ikke under nogen omstndigheder skal erstatte de nationale partier .
Det kan ikke siges for tit .
P samme mde , fru Muscardini , skal det europiske statsborgerskab , der ligeledes nvnes i disse tekster , ikke trde i stedet for det nationale statsborgerskab , men supplere det .
Og det er dt , det drejer sig om i dag .
<P>
Men som jeg sagde fr , er denne tekst - uanset hvor vigtig den er - blot deklaratorisk .
Den flges ikke op af operationelle tiltag , og det er tydeligt , at disse tiltag mangler og er absolut ndvendige , isr med henblik p at leve op til Revisionsrettens anmodninger og krav , som formand Barn Crespo nvnte det .



<P>
Jeg vil derfor besvare Deres sprgsml ved at fremlgge Europa-Kommissionens hensigter , samtidig med at jeg understreger vores - eller rettere Deres og vores - dobbelte krav og dobbelte bekymring .
Frst kravet om hurtighed .
10 r er mske nok for lang tid , uden at der er fundet nogen lsning .
Men hurtigheden skal flges op af et andet krav , nemlig kravet om sikkerhed og juridisk stabilitet .
Mine damer og herrer , under hensyntagen til dette dobbelte krav skal der undersges to muligheder .
Den frste , der efterlyses i Ferber-betnkningen , bestr i at udarbejde et lovgivningsmssigt forslag p baggrund af den aktuelle traktat . I denne forbindelse kunne artikel 308 - i det mindste i en overgangsperiode - udgre et operationelt tiltag i forening med alt vsentligt i artikel 191 .
Men - og det er ikke et begrnsende men - det er ganske enkelt et udtryk for den bekymring med hensyn til den juridiske sikkerhed , jeg nvnte . De ved lige s vel som os , at denne artikel 308 normalt er forbundet med en rkke forbehold , og at den under alle omstndigheder krver enstemmighed efter hring af Europa-Parlamentet .
Efter vores mening har de europiske politiske partier imidlertid krav p en uangribelig juridisk baggrund .
<P>
Den anden mulighed , der anbefales i Dimitrakopoulos- og Leinen-betnkningen , og som formanden for Kommissionen , fru Schreyer og lederne af fem store europiske partier ligeledes er positive over for i henhold til deres brev , som vi modtog i gr , og som jeg ogs selv er for , bestr i inden for rammerne af regeringskonferencen at udarbejde et ndringsforslag til artikel 191 , hvilket sandsynligvis vil give en strre juridisk sikkerhed .






<P>
Mine damer og herrer , hr. formand , efter at have sagt alt dette vil jeg gerne for at svare njagtigt p Deres anmodning bekrfte , at Kommissionen er klar til handling . Den vil ptage sig sit ansvar .
Den vil tage et initiativ .
Vi vil gre det straks og benytte den frstkommende trilog til at indlede overvejelserne og finde den bedste lsning , der p effektiv vis kan samle de tre institutioner . Vi vil gre det p baggrund af den diskussion , der finder sted i juli , ved at arbejde med og udnytte den bedst mulige juridiske bjning af artikel 308 og 191 .
<P>
Vi vil under alle omstndigheder gre det p kort sigt ved i de kommende uger eller mneder inden for rammerne af regeringskonferencen at fremlgge teksten til ndringsforslaget til artikel 191 , der supplerer , prciserer og gr denne artikel operationel , og som sledes giver en klar , solid , gennemsigtig og definitiv juridisk baggrund for de politiske partier p europisk plan .
Og her - eftersom jeg netop nvnte regeringskonferencen - er jeg sikker p , at Deres reprsentanter ved forhandlingerne , Deres formand , fru Fontaine , men ogs Deres to reprsentanter , der spiller en yderst aktiv rolle , hr .
Brok , som er til stede , og professor Tsatsos , vil vre i stand til at forsvare , viderefre og forklare kravet om denne nye juridiske baggrund via et ndringsforslag til artikel 191 i henhold til Kommissionens forslag .
<P>
Mine damer og herrer , jeg vil gerne takke Dem for at have gjort Kommissionen og offentligheden opmrksom p dette sprgsml . Det overrasker mig ikke .
For det frste fordi vi , som flere af Dem har ppeget , har ventet lnge , og der har vret mange tidligere anmodninger , men ogs fordi dette sted , denne mdesal , er det demokratiske samlingssted for den politiske debat p europisk plan .
Det er det helt rigtige sted at styrke grundlaget for borgerdebatten via og ved hjlp af de europiske politiske partier .
<P>
Kommissionen er sledes positiv over for denne anmodning .
Den vil i de kommende dage ptage sig sit ansvar og tage et initiativ i tre tempi i den angivne nd , dog med t forbehold , som jeg nvnte i starten , nemlig den ndvendige dialog mellem os indbyrdes og med alle institutionerne .
<P>
Mine damer og herrer , De kan ikke blive overrasket over dette positive svar fra Europa-Kommissionen .
De fandt allerede skitsen til det i Kommissionens udtalelse af 26. januar vedrrende Europa-Kommissionens forslag til reformen af institutionerne , som jeg havde den re at fremlgge for Dem sammen med formand Prodi .
I denne tekst af 26. januar foreslog vi , som De selv gjorde det , at der ved valgene til de europiske institutioner udarbejdes lister med en europisk dimension .
I samme tekst nvnte vi , at en sdan mulighed for til en vis grad at blive valgt p europiske lister for de europiske parlamentsmedlemmer ville lette organisationen af de europiske politiske partier og deres rolle .
Efter min mening er tiden inde til at konsolidere denne holdning , at prcisere den og give den en klar juridisk baggrund , og det er i denne kontekst , at Kommissionen i de kommende dage vil tage det nskede initiativ .
Frst via trilogen , dernst ved at undersge den bedst mulige bjning af artikel 308 og artikel 191 og endelig ved at tage et klart initiativ til et ndringsforslag til traktaten p baggrund af artikel 191 inden for rammerne af regeringskonferencen .
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg har straks kommunikeret med min gruppeformand via jenkontakt . For vores gruppe , PPE-DE-Gruppen , kan jeg sige , at vi fuldt ud sttter og glder os over kommissrens redegrelse som svar p den mundtlige foresprgsel , bde hvad hans formuleringer , tidsplanen og den retlige bedmmelse angr .
<P>
For det andet glder det mig , at vi uafhngigt af tidspresset umiddelbart fr den afsluttende fase af regeringskonferencen kan genoptage og intensivere den politiske debat om partistatutten .
Det er ikke kun et sprgsml om penge .
Det er ogs et sprgsml om den politiske selvforstelse , et sprgsml om politisk identitet og et sprgsml om de nationale og europiske partiers rolle i processen hen imod fllesskabet .
<P>
Vi nsker , at Europa-Parlamentet skal styrkes , hvilket vil sige en begrnsning af enstemmigheden og en forgelse af Europa-Parlamentets kompetence i den flles beslutningsprocedure .
En styrkelse af Europa-Parlamentet forudstter strke , handlekraftige grupper i Parlamentet .
Vi nsker en strk Kommission , som driver den europiske integrationsproces frem .
Det kommer bl.a. til udtryk i vores krav om at styrke formandens funktion , men ogs i Parlamentets forslag med henblik p regeringskonferencen .
<P>
Vi nsker en statut for de europiske politiske partier , fordi vores demokrati er et parlamentarisk borger- og partidemokrati .
Vi m imidlertid heller ikke undervurdere den psykologiske betydning af denne debat .
For tiden vlges der personer og nationale partier .
Vi nsker derudover , som der str i forslaget til regeringskonferencen , at der kan vlges medlemmer p europiske lister , fordi vi endvidere ogs vil styrke medlemmernes europapolitiske profilering .
Forslaget til regeringskonferencen blev berrt .
Jeg er tilhnger af , at vi skal have europiske lister og europiske parlamentsmedlemmer .
Forslagene herom er fremsat . Forudstningerne herfor er en europisk partistatut .
<P>
Desuden er nvnt Revisionsrettens rapport , som indeholder krav til grupperne .
Vi vil opfylde disse krav .
Min gruppe har allerede fr Revisionsrettens rapport taget skridt hertil for definitivt at tydeliggre denne gennemsigtighed og denne adskillelse .
Det kan blot ikke ske p bekostning af de europiske partier , for det ville vre at reducere vores europiske selvforstelse .
Derfor er ogs partistatutten en af forudstningerne for , at vi ogs reelt hurtigt kan opfylde de opgaver , vi er blevet opfordret til , og som vi selv er interesserede i at lse .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Hr. formand , jeg vil huske p kommissr Barniers erklring og p Kommissionens lfte .
Jeg vil tillade mig at give udtryk for ikke en kritik , men en vis overraskelse i forbindelse med det uangribelige retsgrundlag .
Unionstraktaten , der p det tidspunkt blev undertegnet af 12 stats- og regeringschefer og ratificeret af alle medlemsstaternes parlamenter med Europa-Parlamentets godkendelse , som anerkender borgerskabet , er tilsyneladende ikke et tilstrkkeligt retsgrundlag .
Det bider jeg mrke i , for det at melde sig ind i et politisk parti er en grundlggende udvelse af en borgerrettighed , og borgerskabet anerkendes os , og alligevel ikke dette .
Vi kunne ikke f det igennem i Amsterdam-traktaten .
Kommissionen gr meget langsomt til vrks og laver denne planlgning : to tempi , nsten tre tempi har kommissren sagt .
<P>
Jeg forstr , at forslaget i forbindelse med trilogdrftelserne og i medfr af artikel 308 er et forslag til forelbig lovbestemmelse , og de bedste love , i hvert fald i mit land , er de forelbige love , som er dem , der har holdt lngst .
Vi ville komme ud af den uregulerede situation , som vi er i , hvilket jeg lgger vgt p , og jeg mener , at der skal arbejdes i den retning .
<P>
Det andet skridt er ndringen af traktaterne .
Jeg tror , det kan siges , at vi alle sammen sttter den , men det vigtige for jeblikket er frst og fremmest , at der eksisterer et offentligt lfte fra Kommissionens side til at udve initiativretten , en flles vilje til at konsolidere en grundlggende side af det europiske borgerskab og straks at bidrage til , at de politiske partier begynder ikke blot at eksistere i virkeligheden , men ogs at vre lovmssigt anerkendte , for jeg mener , at dette er et vigtigt led i opbygningen af det europiske demokrati .
<SPEAKER ID=38 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tilslutter mig naturligvis det , som fru Hautala sagde om benhed .
Jeg vil ogs gerne takke kommissren for det fremsatte forslag , som lgger op til , at sprgsmlet drftes i Parlamentet , hvilket ogs m vre det rette forum for en sdan debat .
Men det er ndvendigt med et initiativ fra Kommissionen , og det kommer faktisk meget sent .
For Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance har i 20 r sgt at samle politiske partier , der sammen vil opbygge Europa med udgangspunkt i de forskellige kulturer , folkeslag og regioner .
I den forbindelse har vi altid villet give de sm , de svage en stemme . De kan ikke vre til stede i Parlamentet , men vi forsger at varetage deres interesser .
Det kunne indtil nu ikke ske i fuld benhed , bl.a. fordi der ikke var klarhed om de europiske partiers udgifter og indtgter .
<P>
Hvad angr den fremtidige udvikling , er der grund til at rejse en rkke sprgsml .
Herunder flgende , som ganske vist ikke berres i det foreliggende forslag fra Kommissionen .
Stttes de europiske demokratiske partier , som i fremtiden stiller op som europiske partier , kun , hvis de gr ind for de vrdier , som Europa bygger p ?
Svaret ligger efter min mening lige for .
Jeg hber , at Kommissionen kan give et klart svar p dette .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Kaufmann">
Hr. formand , mine damer og herrer , i min gruppe findes der afgjort forskellige meninger om europiske politiske partier .
Frst og fremmest sttes der sprgsmlstegn ved , i hvor hj grad de reelt kan reprsentere en europisk offentlighed .
Den direkte forbindelse til borgerne eksisterer netop ikke via Europa , men den eksisterer p nationalt eller regionalt plan .
Dr er partierne forankret , dr har de deres medlemmer og vlgere .
<P>
Vi har her virkelig en paradoksal situation .
For det frste findes der europiske partier .
For det andet findes der artikel 191 , hvori det siges , at europiske politiske partier udgr en vigtig faktor i integrationen , men samtidig er det for det tredje fuldstndig uklart , hvad europiske politiske partier egentlig er for noget .
<P>
Den 12. december sidste r krvede formndene for De Europiske Socialdemokraters Parti , Det Europiske Folkeparti , Det Demokratiske Parti for Europas Nationer , Den Europiske Fri Alliance og generalsekretren for Den Grnne Fderation i Europa i en flles erklring , at det skal afklares , hvad et europisk parti er .
Imidlertid er jeg overbevist om , at der uden for Parlamentet er s godt som ingen , der har nogen forestilling om eller forstr , hvad dette er .
Hertil kommer , at partier har en tendens til at tage sig selv meget hjtideligt .
Det er jo ikke for ingenting , at borgerne er meget skeptiske - det glder ikke kun i mit land - over for f.eks. medlemskab af et parti .
Nr de engagerer sig , sker det frst og fremmest i grsrodsbevgelser , i ngo ' er og i forskellige former inden for det civile samfund .
<P>
Jeg har ikke noget imod europiske partier .
Jeg mener faktisk , at de str over for den udfordring , at de som led i integrationen skal koordinere deres arbejde grnseoverskridende .
Men n ting gr efter min mening ikke , nemlig at de europiske politiske partier p den ene side findes og modtager finansiel sttte , men p den anden side mangler en definition .
Her var Revisionsrettens kritik berettiget .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sige , at jeg gr ind for , at der findes en lsning p dette komplicerede sprgsml .
Men lsningen skal indebre , at de politiske demokratiske krfter i Europa , som definerer sig selv p en anden mde , skal behandles ligeberettiget og ikke udelukkes fra en sdan lsningsproces .
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="NL" NAME="Vanhecke">
Hr. formand , jeg vil frst , mske isr henvendt til de tyske kolleger , for s vidt de stadigvk interesserer sig for respekten for retsstaten , minde om dommen fra den tyske forfatningsdomstol i Karlsruhe , hvor EU klart blev defineret som et statsforbund , alts det modsatte af en fderal stat .
Dette syn p EU stttes i vrigt af det store flertal af borgere i vores medlemsstater , for hvem Unionen er en sammenslutning af frie folk og stater med meget stor respekt for nrhedsprincippet .
Projektet om europiske politiske partier er sledes endnu et eksempel p grundlggende udemokratiske projekter , som ger afstanden mellem vlgerne og den europiske politiske beslutningsproces .
Men det er benbart den pris , som nogle i Parlamentet , skjult bag et meget uldent sprogbrug , vil betale for at f endnu flere penge fra skatteyderne til partifinansieringen , som allerede er meget overdreven .
Det er endvidere et projekt fostret af dem , som nsker en europisk fderal superstat .
Projektet tjener for dem samme forml som eksempelvis mntunionen , den flles statut for europiske parlamentsmedlemmer , den mulige tiltrdelse af lande som Tyrkiet , som ikke engang geografisk ligger i Europa , og nu en statut for europiske parlamentsmedlemmer , nemlig at sikre en genvej til at f gennemtvunget deres udemokratiske fderale superstat .
<P>
I en europisk union , som virkelig respekterer nrhedsprincippet , er der ikke brug for europiske politiske partier .
De , som vil have et andet Europa , eller yderligere vil ge skatteydernes bidrag til de europiske politiske partier , skal have mod til at sige det , som det er . Men det mod har De ikke .
<SPEAKER ID=41 NAME="Bonde">
Hr. formand , jeg er en strk tilhnger af samarbejde mellem folkene .
Mange problemer kan kun lses i fllesskab .
Globale problemer m lses i FN .
Domstolen her i Strasbourg kan sttte os i forbindelse med menneskerettighederne .
Vi har et tt konomisk samarbejde om et flles marked mellem EU og ES i Bruxelles .
Men fr vi bedre lsninger , hvis vi samler enhver tnkelig beslutning i Bruxelles ?
Fr vi bedre demokrati ved at nedgre de nationale partier og opbygge flles overnationale partier ?
Vil flere mennesker melde sig ind , blive aktive og tage del i debatten i forbindelse med valgene og beslutningerne ?
Overnationale EU-partier er et kunstprodukt , som aldrig vil blive finansieret gennem frivillige medlemsbidrag , de kan kun finansieres ved at stikke sugerret i EU-kassen .
Vi kender opskriften fra mange nationale partier , der har fjernet sig fra vlgerne og i stedet lader sig finansiere af staten , erhvervslivet og organisationerne .
Det er i orden , at det offentlige sttter det parlamentariske arbejde og leverer oplysning til borgerne .
Men det m ikke vre en propagandamaskine for flertallets standpunkt .
Der m - for at citere folkeoplysningens danske mester , Grundtvig - vre " frihed for Loke svel som for Thor " .
De overnationale EU-partier vil ikke blive folkelige .
Det vil i stedet blive befolket med fdrelandslse , hjtlnnede embedsfolk , organisationsfolk uden rdder i lokale vlgerforeninger .
Programmerne vil blive skrevet i sm ekspertgrupper uden berring med borgernes liv .
Det kunstprodukt fortjener ingen finansiel sttte fra EU .
Min gruppe vil stemme imod tilskud til overnationale EU-partier og imod bjningen af traktaten ved at anvende gummiparagraffen til dette forml .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="FI" NAME="Seppnen">
Hr. formand , det handler om demokrati .
Demokrati er benhed , offentlighed , folkevlde og deltagelse .
De nuvrende partier p europisk niveau reprsenterer ikke benhed og offentlighed .
Jeg sprger retorisk , hvem af os ved noget om et politisk parti p europisk niveau .
Det eneste , vi ved med sikkerhed , er , at nogle af Europa-Parlamentets grupperinger har givet EU-partier konomisk sttte i modstrid med reglerne om Parlamentets penge .
De er blevet grebet i det under Revisionsdomstolens undersgelse .
Jeg tvivler p , at man nu vil skjule dette misbrug .
<P>
Politiske partier p europisk niveau fremmer ikke demokrati .
De er partiers partier , og den slags gr det ikke muligt for borgerne at deltage direkte i deres arbejde .
For at der kan vre folkevlde , skal der vre et folk .
Europa er ikke t folk , men flere folk .
Vi har ikke noget koncept om et overnationalt demokrati .
Nu er det de store landes store partier , der med Kommissionens sttte bestemmer de overnationale spilleregler for EU-partierne , som beherskes af de store lande .
Partiers partier er ikke demokrati .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , jeg vil gerne takke de herrer Seppnen , Brok og Vanhecke , da jeg i modstning til formanden for den liberale gruppe ikke mener , at det vsentligste er blevet sagt .
<P>
Det vsentligste - og det er der bred enighed om i denne mdesal - er pengene , udbyttet , som vores venner i fonden sidder klar til at fordele mellem sig .
Det er indfrelsen af en offentlig europisk finansiering , og det er sledes ikke en styrkelse af demokratiet , men af partikratiet , der , som vi ved , allerede har gjort stor skade i mange medlemsstater .
Det var det frste punkt .
<P>
Det andet - som fru Maes vist har overset - er muligheden for at lave nye bureaukratiske regler , der efterflgende gr det muligt at diskriminere enkelte partier , ikke p baggrund af strafferetslige regler eller overtrdelse af disse , men med udgangspunkt i nye diskretionre regler , hvorved man vil institutionalisere meningsforbrydelser - for det er dt , De vil , fru Maes .
<P>
Nr jeg kigger mig omkring og ser de mange sultne blikke , tvivler jeg p , at der vil vre flertal for at afvise dette forslag , afvise denne bureaukratiske institutionalisering , der i strre og strre grad trnger ind i dette Parlament . Jeg mener , at borgerne har krav p at f at vide , at det , vi foreslr dem i dag , ikke er et borgernes Europa , men et skatteydernes Europa , som vil blive reladet endnu en gang med henblik p at sikre bureaukratiet gunstige formeringsbetingelser .
Det er meget langt fra demokratiet , og jeg mener , at vi br fordmme dette initiativ .
De politiske partier er i bund og grund foreninger .
Mske burde de blot offentliggre deres budgetter .
Dette er ganske vist ikke tilfldet p nationalt plan , men man burde mske begynde at arbejde i den retning , s vi allerede i dag kan f at vide , hvad de egentlig bruger deres penge til .
<SPEAKER ID=44 NAME="Barnier">
Hr. formand , jeg vil gerne komme med et par supplerende bemrkninger , men ikke for at svare hver enkelt taler .
Faktisk understreger de mange forskellige holdninger , der netop er blevet fremfrt , at denne debat er yderst aktuel og flsom .
<P>
Jeg vil gerne takke flere af Dem - isr de herrer Karas og Barn Crespo , der har forstet meningen bag Kommissionens holdning - og for at undg enhver tvetydighed vil jeg gerne over for formand Barn Crespo understrege , at vi som sagt , da jeg benvnte artikel 308 som en gyldig operationel proces , har til hensigt at undersge alle muligheder og at gre det med det samme .
Blot har vi brug for denne dialog i trilogen , dette samspil mellem de tre institutioner , nr det glder artikel 308 , hvis nd og krav vi alle er bekendt med .
Vi vil gre det med det samme , men vi arbejder som tidligere nvnt med denne bjning mellem artikel 191 og artikel 308 , der for os virker som et passende operationelt udgangspunkt , med forbehold for trilogen og dens udtalelse .
Herefter vil vi ptage os vores ansvar - jeg siger det igen - og det vil vi ogs gre inden for rammerne af regeringskonferencen , hvor jeg forpligter mig til med vanlig energi at forsvare dette forslag , som Kommissionen vil udarbejde i lbet af de kommende uger .
<P>
Fru Maes , det er et ekstremt flsomt emne , De bringer p bane , og det er klart , at dette sprgsml kan forsts p forskellig vis .
Jeg vil her vove at fremfre min egen personlige holdning .
Jeg kan ikke forestille mig , at politiske partier , der anmoder om en ny status med fodfste i traktaten - sfremt vi fr gennemfrt denne ndring for de europiske politiske partier - ikke naturligt vil forpligte sig til at respektere de demokratiske vrdier , der er selve grundlaget for Den Europiske Union .
<P>
Flere af Dem har fremfrt meninger , som jeg respekterer .
Som jeg sagde til hr . Vanhecke , mener jeg ikke , man kan tale om en antidemokratisk proces .
De politiske partier mdes her - via Dem - i flles grupper .
De taler sammen .
Uden for Europa-Parlamentets rammer er der flles mder , arrangementer og stillingtagener .
Det handler i bund og grund om at anerkende , at den europiske politiske debat er en realitet , og at sikre denne debat en mere solid struktur , en klar og gennemsigtig juridisk baggrund .
Ud fra dette synspunkt mener jeg , at der er tale om et fremskridt for borgerne , men ogs , hr . Dupuis , for skatteyderne , der jo normalt er de samme .
<P>
Jeg vil gerne tilfje eller gentage , at disse europiske politiske partier , sdan som de er organiseret i dag p en usikker baggrund , og sdan som de bliver organiseret i fremtiden p et klart og juridisk solidt grundlag , ikke vil erstatte de nationale politiske partier .
De supplerer dem og giver dem en europisk dimension .
I samme nd har det europiske statsborgerskab aldrig erstattet det nationale statsborgerskab , og det kommer det aldrig til .
Det har suppleret det nationale aspekt og givet det en europisk dimension .
<P>
Hr. formand , det var alt , hvad jeg ville sige - med et par personlige kommentarer - om baggrunden for Kommissionens holdning , som jeg forklarede for et jeblik siden .
Det er p denne baggrund , vi i de kommende dage vil arbejde for hurtigst muligt at n frem til de bedst mulige resultater .
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i dag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=4>
Sikkerhed og forsvar
<SPEAKER ID=46 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B5-0315 / 00 af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik til Rdet om en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik og Det Europiske Rd i Feira ;
<P>
B5-0475 / 00 af Brok for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik til Rdet om en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik og Det Europiske Rd i Feira .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="DE" NAME="Brok">
Hr. formand , mine damer og herrer , jeg er glad for , at vi kan diskutere dette emne allerede i dag , og jeg vil gerne straks indledningsvis sige , at jeg i det vsentlige betragter dette som frstebehandlingen af Lalumires betnkning , for netop fru Lalumire har jo lagt srdeles megen sagkundskab og arbejde i dette projekt .
<P>
Efter Amsterdam , Kln og Helsinki m vi konstatere , at der er gjort betydelige fremskridt vedrrende udviklingen af udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken , og vi takker Rdet og Kommissionen for , at de har muliggjort disse fremskridt p disse omrder .
Det er nu omsider sket ud fra en erkendelse af , at en katastrofe som den , der har fundet sted p Balkan , ikke m ske igen .
Vi skal sikre en selvstndig europisk handlekraft p udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikkens omrde , s vi fr mulighed for i fllesskab at beskytte vores interesser , men samtidig skal vi sige , at dette ikke er et alternativ til det transatlantiske fllesskab .
Denne udvikling er et supplement til NATO , som fortsat skal have ansvaret for den kollektive sikkerhed i Europa .
<P>
I Europa-Parlamentet har vi allerede draget en konsekvens heraf , idet vi intensiverer og institutionaliserer samarbejdet med NATO ' s parlamentariske forsamling .
Vi m erkende , at med Amsterdam er WEU ' s Petersberg-opgaver lagt ind under Den Europiske Unions kompetence , og dermed ligger i dag alle praktiske omrder vedrrende Den Vesteuropiske Union inden for Den Europiske Unions kompetenceomrde .
<P>
Tilbage er der artikel 5 .
Jeg mener , at vi som led i denne regeringskonference br overveje , om artikel 5 ikke kan optages som en protokol til EU-traktaten , og om man ikke skal overlade det til hver medlemsstat ved en suvern beslutning at afgre , om den vil tilslutte sig denne protokol eller ej .
Det er uden tvivl en mde for netop alliancefrie og neutrale stater til at vlge deres egen vej som medlemmer af Den Europiske Union , hvor de samtidig alligevel kan deltage i et samarbejde om praktiske sager .
<P>
Dette skal lses langsigtet og trovrdigt af Den Europiske Union .
Vi er en union med egen lovgivning , som har frt til et eget retssystem , og med egne interesser p grund af det indre marked og mntunionen . Derfor kan der i det lange lb ikke vre omrder inden for Den Europiske Union , som har forskellig sikkerhedsmssig kvalitet .
Dette skal ndvendigvis bidrage til , at der udvikles en sammenhngende udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Vi konstaterer , at Den Europiske Union netop p fllesskabsomrdet har et stort antal instrumenter , som er vigtige for udenrigs  og sikkerhedspolitikken og isr for den civile krisestyring , og at vi derfor kan stille mere udlandshjlp til rdighed end USA ' s Kongres , og vi konstaterer ogs , at handelspolitikken hrer under Kommissionens kompetence . Derfor er de centrale omrder af vores handlemuligheder en fllesskabsopgave , og vi m ikke fortsat overlade udviklingen af en udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik til regeringssamarbejdet .
<P>
Europa-Parlamentets holdning skal vre , at vi her stter Fllesskabets synspunkt , Fllesskabets andel i centrum .
Selv om vi glder os over , at vi med hr . Solana har en hjt kvalificeret hjtstende reprsentant , har det dog altid vret Europa-Parlamentets ml p langt sigt at f en europisk udenrigsminister , der inden for Kommissionens rammer er integreret i Fllesskabet .
Dette er af visse grunde endnu ikke opneligt i dag , men vi br tilstrbe det .
Det er fortsat vores ml .
<P>
Vi konstaterer , at Kommissionen har en betydelig andel i , at der formuleres en udenrigs- og sikkerhedspolitik i Det Europiske Rd .
Forsvaret er fortsat et nationalt anliggende , nr det drejer sig om udrustning og lign. sprgsml .
Dette skal fres sammen , ogs i praktisk henseende , s diverse tbeligheder ikke mere forekommer .
Nr vi tnker p , at Kasakhstans udenrigsminister i dag bliver modtaget af 15 udenrigsministre , den ansvarlige kommissr for udenrigsanliggender og den hjtstende reprsentant , er der efter min mening tale om fantastiske rdsmder . Men det er ikke et tegn p , at Den Europiske Union er srlig handlekraftig .
Jeg mener , at vi her i hjere grad skal tale gennem en flles reprsentation , og derfor br det vre den trojka bestende af rdsformanden , den hjtstende reprsentant og udenrigskommissren , som er blevet mulig med Amsterdam-traktaten , der i frste omgang reprsenterer handlekraften . Vi br ikke have andre definitioner p dette omrde .
<P>
Vi skal med denne traktat ogs srge for , at beslutningsmekanismerne forbedres . Vi m ikke glemme de store mangler , der er kommet til udtryk i den organisationsmssige katastrofe i Kosovo .
De er rsagen til den manglende politik for vbeneksporten og har hidtil forhindret , at der etableres et fllesskab i EU-traktaten .
Vi m se i jnene , at de nationale budgetter betyder en opsplitning . Vi bruger flere penge p forsvarspolitikken end amerikanerne , men med vsentligt ringere resultater .
Hertil hrer ogs sprgsml om transport , satellitter og lign .
<P>
Europa-Parlamentet er iflge traktaten ansvarlig for den parlamentariske kontrol , isr ogs vedrrende Petersberg-opgaverne . Derfor skal Europa-Parlamentets kontrolfunktion ogs styrkes .
Endvidere skal vi arbejde for at etablere et samarbejde med de nationale parlamenters udenrigs- og forsvarspolitiske udvalg for ogs her at lukke hullerne og derudover samarbejde med parlamenterne i ansgerlandene og andre lande .
Men Europa-Parlamentet og ingen anden er iflge traktaten forudset til at udve den parlamentariske kontrol med udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitikken .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer , under EU ' s portugisiske formandskab har udviklingen af den flles sikkerheds- og forsvarspolitik vret prioriteret hjt , hvilket ogs kom til udtryk i det dokument , som vi fremlagde ved begyndelsen af det portugisiske formandskab .
Den rapport , som formandskabet fremlgger p Det Europiske Rd i Santa Maria da Feira , vil gre rede for de fremskridt , der er gjort , hvad angr de forskellige mandater , som det fik i Helsinki , navnlig med hensyn til udviklingen af den europiske militre kapacitet , headline goal , den institutionelle udvikling af permanente politisk-militre organer , relationerne mellem EU og tredjelandene p dette omrde , relationerne mellem EU og NATO , det mulige behov for en revision af traktaten om Den Europiske Union og sprgsmlet om de civile krisestyringsinstrumenter .
<P>
P det udenrigspolitiske omrde , den flles sikkerheds- og forsvarspolitik , har Unionen besluttet at udvikle dens militre og dens civile dimension parallelt .
Det er indlysende , at disse to dimensioner skal samordnes , isr de militre og civile krisestyringsaktioner , som Unionen beslutter at ivrkstte .
Denne samordning skal foreg via den flles udenrigs- og sikkerhedspolitiks nye strukturer , via den kommende militrkomit og via krisestyringskomiten .
Jeg vil gerne fremhve , at de midlertidige organer er trdt i funktion i marts i r , og at krisestyringskomiten er blevet formelt oprettet under det portugisiske formandskab .
<P>
Sdan som det vil fremg af formandskabets rapport til Det Europiske Rd i Feira , bestrber man sig for sideordnet at udvikle den civile og den militre krisestyringskapacitet .
Dels har medlemsstaterne udviklet deres headline goal ( i gr var der et mde i Rdet ( almindelige anliggender ) , hvor forsvarsministrene var til stede , og hvor dette sprgsml blev behandlet ) , dels vil medlemsstaterne p Det Europiske Rd i Feira ptage sig inden 2003 at udvide deres ordenspolitistyrke ( op til 5.000 mand ) til krisestyringsoperationer .
Medlemsstaterne udfolder sledes store bestrbelser med henblik p en bredygtig og parallel udvikling af disse to dimensioner , der er s afgrende for sikkerhed og stabilitet .
<P>
Som kommentar til at andet aspekt , som hr . Elmar Brok har nvnt i sit sprgsml , vil jeg gerne sige , at styrkelsen af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik gennem udviklingen af en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik , der giver Unionen en militr kapacitet og ogs styrker effektiviteten i dens civile krisestyringsinstrumenter , ikke ndvendigvis betyder , at medlemsstaternes forsvarsbudgetter vil vokse .
Det grundlggende ml er derimod en bedre og mere rationel udnyttelse af staternes militre midler og kapacitet .
I denne sammenhng er det vigtigt at nvne , at EU i udviklingen af sit headline goal vil drage nytte af NATO ' s forsvarsplanlgning , af den planning and review process , som glder de lande , der ikke er medlem af alliancen , og endelig af alliancens igangvrende forsvarskapacitetsinitiativ .
<P>
Der gres alle bestrbelser for at drage effektiv nytte af alle de midler og hele den kapacitet , der str til rdighed , og for at undg den dublering , der kunne betyde yderligere forsvarsudgifter .
Der er heller ikke udsigt til nogen forgelse i Fllesskabernes budget , eftersom det er medlemsstaterne , der str for disse bestrbelser i et frivilligt samarbejde .
Et endegyldigt svar om de budgetmssige flger af denne politik kan frst gives efter den Commitment Capability Conference , som skal finde sted i oktober , og hvor der skal gennemfres en vurdering af de enkelte staters militre bidrag til denne flles indsats og de huller , som det eventuelt bliver besluttet at udfylde .
<P>
Hvad angr Europa-Parlamentets rolle i denne proces , er det p sin plads at erindre om , at den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik er en del af den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Unionen nsker at gre dens udenrigspolitiske dimension mere effektiv og trovrdig gennem udvikling af militr og civil kapacitet til krisestyring .
Iflge artikel 21 i traktaten om Den Europiske Union skal Parlamentet hres af formandskabet om de vigtigste aspekter og grundlggende valg i forbindelse med den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
De holdninger , som Parlamentet udtrykker , tages til efterretning af Rdet for Den Europiske Union .
Europa-Parlamentet underrettes ligeledes regelmssigt om udviklingen i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik , og det kan stille sprgsml til Rdet om de aspekter , som det anser for vigtige , og det kan rette de henstillinger , som det finder mest formlstjenlige .
En forudstning for udviklingen af den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik er ogs kravet om at undg undig dublering og udnytte eksisterende midler og kapacitet af enhver art .
Det er derfor naturligt , at EU ' s medlemsstater siden begyndelsen er get ind for at overfre de funktioner i WEU , som kunne vre nyttige for den igangvrende proces i EU .
<P>
Portugal har som formand for WEU bestrbt sig p at befordre den proces , som skal overfre funktioner fra denne organisation til EU .
<P>
Det portugisiske formandskab har sledes udarbejdet en pakke politisk-militre koncepter og procedurer , der efter WEU ' s ministermde i Porto skal overfrtes til EU , og som udgr en grundlggende del af den acquis , der skal bevares .
<P>
Under vores formandskab for WEU er der igangsat forberedelse af overfrelsesprocessen af WEU ' s Institut for Sikkerhedsstudier og WEU ' s Satellitcenter , hvilket skal foreg under det nste formandskab .
WEU har allerede truffet beslutning om at give Unionen direkte adgang hertil .
Overfrelsen af Instituttet for Sikkerhedsstudier og Satellitcenteret skal foreg p denne mde og i overensstemmelse med medlemsstaternes udtrykkelige hensigt .
Overfrelsen af funktioner fra WEU til Unionen indebrer ikke - i det mindste er det ikke medlemsstaternes aktuelle hensigt - WEU ' s ophr .
Den modificerede Bruxelles-traktat forbliver i kraft og ndres ikke , hvorfor bestemmelsen om kollektivt forsvar i artikel 5 ligeledes forbliver i kraft for de stater , der har undertegnet denne traktat , ligesom den parlamentariske forsamling , der forbliver fuldt funktionsdygtig .
<P>
Der vil ske en reduktion af den organisatoriske struktur , som blot skal understtte et permanent rd , der kun vil trde sammen , nr der er behov for det , og andre strukturer , hvis virksomhed opretholdes , navnlig Vesteuropas Vbengruppe .
WEU ' s budget vil ogs blive beskret vsentligt .
<P>
Den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik indebrer et tt , strkt og gennemsigtigt forhold mellem EU og NATO .
Det portugisiske formandskab har i srlig grad beskftiget sig med at skabe betingelserne for at etablere dette forhold , der skal hvile p samarbejde , dialog og gennemsigtighed , men uden at de to organisationers selvstndighed antastes .
<P>
Den rapport , der skal fremlgges for Det Europiske Rd i Feira , omfatter et dokument , der beskriver de principper og former , som dette forhold skal fungere under i overgangsperioden .
Der vil sledes blive oprettet fire ad hoc-arbejdsgrupper mellem Unionen og NATO , der skal tage sig af flgende omrder : sikkerhed , den europiske militre kapacitet , udvikling af procedurer for overdragelse af NATO ' s midler og kapacitet til operationer ledet af EU og endelig fastlggelse af de endelige betingelser for forholdet mellem EU og NATO .
Om ndvendigt kan der oprettes flere arbejdsgrupper til at tage sig af specifikke sprgsml .
<P>
Unionen m i forbindelse med sine bestrbelser for at udvikle den europiske militre kapacitet tage hjde for , at der med de europiske allierede , som ikke er medlem af EU , og med ansgerlandene skal opretholdes et forhold kendetegnet ved samarbejde , dialog og rdslagning .
Det er her p sin plads at bemrke , at det headline goal , der blev fastlagt i Helsinki , er bent for deltagelse fra disse stater , som p denne mde kan bidrage til den europiske styrke .
Iflge det dokument , som EU er blevet enig om , og som vil indg i rapporten fra Det Europiske Rd i Feira , skal der oprettes t samlet organ , som de 15 EU-medlemsstater og 15 tredjestater deltager i .
Dette organ skal vre ansvarligt for dialog , samarbejde og rdslagning mellem disse stater .
I anerkendelse af den afgrende rolle , som de seks europiske allierede spiller , der ikke er medlem af EU , og idet der tages hensyn til , at NATO vil kunne stille midler og kapacitet til rdighed for operationer ledet af EU , skal der inden for dette enhedsorgan afholdes mder mellem de 15 medlemmer af Unionen og disse seks lande med henblik p drftelse af sprgsml vedrrende den europiske militre kapacitet .
<P>
I fasen op til en krise , alts nr en krise synes overhngende , skal dialog , samarbejde og rdslagning selvflgelig styrkes , og hvis Unionen overvejer brug af NATO ' s midler og kapacitet , skal der lgges srlig vgt p dialog , samarbejde og rdslagning med de seks europiske allierede , der ikke er medlem af Unionen .
Det skal fremhves , at Unionens operationer i overensstemmelse med det , der blev fastsat i Helsinki , vil vre bne for deltagelse fra disse staters side .
Ogs Rusland , Ukraine og andre europiske stater vil kunne deltage i operationer ledet af EU .
<P>
Det franske formandskab vil f mandat til for Det Europiske Rd i Nice at fremlgge forslag til de nrmere betingelser for rdslagning og deltagelse fra disse staters side .
EU vil p Det Europiske Rd i Feira tage den interesse til efterretning , som Canada har vist for ogs at deltage i denne flles europiske indsats .
<P>
Endelig , hr. formand , har Helsinki givet det portugisiske formandskab mandat til p Det Europiske Rd i Feira at fremlgge overvejelser over behovet for at revidere Amsterdam-traktaten .
Debatten og de forskellige udtalelser har gjort det muligt at konkludere , at gennemfrelsen af Unionens beslutninger inden for den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik ikke ndvendiggr en revision af traktaten , idet de juridisk lader sig indfje under de gldende bestemmelser .
Da det drejer sig om en dynamisk proces , er medlemsstaterne blevet enige om , at dette sprgsml fortsat skal vre genstand for overvejelse .
<SPEAKER ID=49 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg hilser denne meget aktuelle og nyttige debat velkommen . Den blev p sdvanlig , kraftfuld vis indledt af min rede ven hr .
Brok med en tankevkkende og relevant tale .
Jeg hilser ogs fru Lalumires betnkning velkommen .
Det er et usdvanligt nyttigt dokument . Det , vi der kan lse om ikke-militr krisestyring , giver os en checkliste , en oversigt over handlinger , som vi skal srge for at f p plads i lbet af de kommende r .
Det er en srdeles god betnkning , og jeg vil gerne udtrykke min uforbeholdne ros til den rede dame for det , hun har sagt .
<P>
Kommissionen bidrog allerede lnge inden topmderne i Kln og Helsinki aktivt til ikke-militr krisestyring .
Disse topmder har understreget , at der er et presserende behov for , at vores politik bliver mere ambitis , sammenhngende og effektiv .
Vi skal blive bedre til at tage hurtig og mlrettet handling .
Vi skal forge koordineringsbestrbelserne .
Vi skal forbedre muligheden for at foretage analyser og udveksle information , og vi skal kraftigt styrke vores kapacitet , nr det glder en forebyggende politisk indsats .
<P>
Oprettelsen af nye instrumenter og mobiliseringen af yderligere midler str efter min mening ikke i centrum for de aktuelle overvejelser . Der er heller ikke brug for vidtrkkende traktatndringer .
Derimod skal der fokuseres p at udnytte de eksisterende instrumenter og konomiske midler vsentligt mere effektivt .
Parlamentet ved , hvilken vgt Kommissionen og jeg tillger en vsentlig mere energisk og kompetent udnyttelse af vores nuvrende kompetencer , end vi hidtil har set .
Der er nok at tage fat p i de kommende r .
Jeg hber , vi kan regne med Parlamentets sttte til dette arbejde .
<P>
Vi br bygge p vores nuvrende kompetencer .
Vi skal anvende dem mere effektivt p vores to indsatsomrder : Forebyggelse af konflikter og krisestyring .
At sige nej til at omstrukturere institutionerne betyder ikke , at vi vender ryggen til nytnkning .
<P>
Kommissionen fremlagde for nylig et forslag til oprettelse af en beredskabsordning .
De begrnsede midler , vi mener , der skal bruges hertil , kan findes ved en omfordeling inden for det eksisterende budget .
<P>
Jeg mener ogs , iden med at oprette et civilt europisk politikorps fortjener nrmere undersgelse gennem en forundersgelse foretaget af Rdet som foreslet i beslutningen fra Europa-Parlamentet .
Det str ogs klart , at Kommissionens mangel p menneskelige ressourcer , bde til forebyggelse af konflikter og til krisestyring , i hj grad begrnser vores evne til at gre hurtigere fremskridt p dette omrde , selv om vi aktuelt prver at tage hnd om dette problem .
<P>
Lad mig gre det helt klart , hvad Kommissionens rolle er .
Vi er tydeligvis ikke ansvarlige for koordineringen af de militre og civile elementer af krisestyring .
Det , Kommissionen prver at gre , er at sikre et effektivt og sammenhngende bidrag fra Fllesskabet til Unionens samlede koordinerede indsats p omrdet .
<P>
Jeg har tidligere nvnt , at det i forbindelse med forebyggelse eller styring af en krise er umuligt at skelne skarpt mellem de militre og civile elementer .
Det , der er vigtigt , er at anerkende forholdet mellem de to elementer .
Se p , hvad Kommissionen arbejder for rundt om i verden : Vi finansierer uddannelsen af politiet til antiterroropgaver i Palstina .
Vi hjlper med at oprette grnsefunktioner i Balkanlandene .
Vi bruger penge p minerydning i stort set alle verdensdele .
Det er p denne mde , Kommissionen bidrager til en forebyggende diplomatisk indsats , og jeg hber , at Europa fremover opnr strre sammenhng i udfrelsen af disse opgaver .
<P>
Dette er ikke vores frste forsg p at udarbejde en flles udenrigs- og forsvarspolitik .
Der var Pleven-planen .
Der var Gasperi .
Der var Fouchet .
Vi havde r med europisk politisk samarbejde , hvor der blev fremsat masser af flotte erklringer , mske lidt for mange , nogle uger efter , at de kunne have haft nogen reel indvirkning p begivenhederne .
Den beslutning , der blev taget i Maastricht , den beslutning , der blev taget i Amsterdam , den beslutning , der blev taget i Helsinki - de er alle udtryk for et klart spring fremad , en erkendelse af , at vi tidligere ikke har gjort nok for at sikre , at Europas stemme hres tydeligt rundt om i verden , og at Europas evner til at forebygge og styre kriser anvendes med tilstrkkelig kompetence og kraft .
<P>
Denne gang skal vi gre en forskel .
Denne gang skal vi srge for , at en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik sikrer , at Europa udfrer sine opgaver p det niveau , som begivenhederne krver , p det niveau , som vores borgere efter min vurdering nu forlanger .
Vi i Kommissionen nsker at gre vores for at sikre , at den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik denne gang bliver en dundrende succes .
<SPEAKER ID=50 LANGUAGE="FR" NAME="Morillon">
Hr. formand , hr. minister , hr. kommissr , efter at have hrt Deres indlg vil jeg gerne som min kollega Elmar Brok hilse fremskridtene inden for omrderne forsvar og europisk politisk enhed velkommen .
<P>
Jeg mindes , at man i forbindelse med dramaet i Bosnien sagde , at Europa dde i Sarajevo .
I mine jne var det politiske og militre Europa endnu ikke fdt , da dette drama brd ls .
Europa vgnede i forbindelse med krisen i Kosovo .
Det talte med n stemme , som De netop sagde det , kommissr Patten , det gav sin mening til kende , det gav udtryk for , hvor grnsen til det uacceptable gr , det greb til vben , da alle andre politiske , konomiske og diplomatiske pressionsmidler var opbrugt , men hvis ikke vores amerikanske venner p dette tidspunkt havde sluttet sig til os , ville Europa ikke have vret i stand til at handle effektivt .
<P>
Det er den vgnende bevidsthed om denne afhngighed af amerikanerne , der har fet den offentlige mening i Europa til at reagere , og det kan vi ikke bebrejde amerikanerne .

Vi kan ikke bebrejde amerikanerne , at de tog til Kosovo sammen med os , for jeg mindes , at man , dengang de ikke var get ind i Bosnien-Hercegovina , sagde , at det var , fordi der ikke var olie i Bosnien til forskel fra Kuwait .
Men vores amerikanske venner drog rent faktisk i kamp sammen med os , og uden dem havde vi ikke kunnet hndtere dette sammenstd i Kosovo med en sdan effektivitet .
<P>
Vi m ikke tage fejl .
Den vilje , der blev udvist i forbindelse med denne krise , og som mere end to tredjedele af den offentlige mening i de 15 EU-medlemsstater er bevidst om , brer ikke frugt med det samme . Det kommer til at koste bde tid og penge .
Det tager tid , for , som De alle ved , krver ivrksttelsen af et militrt program mindst 10-15 r . Indtil da er det klart , at alt det , der er blevet gjort , alt det , der netop er blevet besluttet , isr med hensyn til forholdet til NATO , er yderst tilfredsstillende .
Det koster penge , og idet jeg tager hatten af for det mod , vores ordfrer fru Lalumire har lagt for dagen , vil jeg sammen med hende sige , at jeg ikke mener , vi kunne gre det bedre med de forhndenvrende midler .
<SPEAKER ID=51 LANGUAGE="FR" NAME="Lalumire">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , som De ved selvsyn kan konstatere , interesserer Europa-Parlamentet sig meget for denne nye politik , der skal udgre den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , og vi vil komme til at tale meget om den i fremtiden .
<P>
Da vi ved , at dette sprgsml skal behandles p topmdet i Feira , vil vi gerne sprge Dem om Rdets og Kommissionens hensigter og i vrigt fremstte vores reaktioner og nsker , som forhbentlig i morgen vil blive vedtaget i et forslag til beslutning .
<P>
Allerede nu vil jeg gerne takke Dem , hr. formand , hr. kommissr , for Deres frste forklaringer , bl.a. vedrrende formlslsheden af en eventuel revidering af traktaterne .
Jeg udtaler mig her som ordfrer for Udvalget om Udenrigsanliggender , men mere overordnet mener jeg at kunne sige , at et stort flertal i Europa-Parlamentet , dog ikke et enstemmigt Europa-Parlament , som jeg selv bifalder de nye impulser , som denne politik har fet tilfrt - via topmderne i Kln og Helsinki - siden Amsterdam-traktaten .
<P>
Som formand Brok nvnte det for et jeblik siden , har Bosnien og Kosovo , uden at det var ndvendigt , pvist de europiske mangler i forbindelse med bde forebyggelse , hndtering og lsning af kriser . Vi har endvidere mttet konstatere , at vi stadig er alt for afhngige af USA , nr det glder vores sikkerhed .
Kort sagt er vi tilfredse med de retningslinjer og beslutninger , der er blevet vedtaget gennem det seneste r , men vi forventer af topmdet i Feira og derefter af det franske formandskab , at den konkrete gennemfrelse finder sted og tager fart . Vi befinder os for jeblikket i det , der kan kaldes et " mulighedernes vindue " efter konflikten p Balkan .
Hvis ikke disse favorable betingelser straks udnyttes , frygter vi , at denne nye politik vil blive ramt af diverse lammelser .
<P>
Det skal endvidere siges , at Europa-Parlamentet skelner klart mellem den civile og den militre hndtering af kriser .
Vi foretrkker naturligvis den frste .
I forbindelse med civil hndtering af kriser spiller Kommissionen en afgrende rolle , og vi vil gerne , hr. kommissr , tage hatten af for Kommissionens seneste anstrengelser , men tillad mig at hvile lidt ved et par punkter . Hvordan kan evnen til at handle hurtigt og trffe hurtige beslutninger forbedres yderligere ?
Og hvordan kan man sikre god koordination - det evindelige problem - mellem Rdet , Rdets hjtstende reprsentant , Kommissionen og i visse tilflde medlemsstaterne , de ikke-statslige organisationer osv .
? I denne forbindelse - en tredje bemrkning - opfordrer vi p det kraftigste Rdet og Kommissionen til p forhnd at faststte en rkke store flles ml , s alle p forhnd ved , hvad der kan og skal gres i tilflde af en voldsom krise .
<P>
Jeg vil ogs gerne henvise til vores nske om at oprette en europisk civil fredsbevarende styrke i samme nd - hurtighed og effektivitet .
Hvordan har De tnkt Dem at gribe dette an , hr. kommissr ?
Men selv om vi foretrkker at lse kriser med civile midler , ved vi godt , at vi ogs har et militrt behov , om ikke andet s for at afskrkke folk fra at beg barbariske forbrydelser .
<P>
Der er stadig lang vej igen , fr Den Europiske Union rder over tilfredsstillende militre midler , og derfor sprger vi .
Vi sprger om indfrelsen af en srlig udrykningsstyrke , der skal vre operationel inden for de kommende tre r , og om etableringen af beslutningsmssige , politiske og militre strukturer , der blev indledt for et par mneder siden - hvor langt er man kommet ? Om omstruktureringen af de vbnede styrker med henblik p at forbedre deres uddannelse , udstyr og samarbejdsevne uanset styrkernes oprindelsesland .
Vi sprger ogs om , hvor langt man er net med den ndvendige omlgning af militrudstyrs- og vbenindustrien og om de budgetmssige midler , der mtte vre ndvendige i denne forbindelse .
<P>
Med hensyn til vores forhold til NATO lyttede jeg meget opmrksomt til Deres indlg , hr. rdsformand .

Det er et yderst vigtigt og mtleligt punkt , ogs for EU ' s fremtid .
<P>
Hr. formand , til slut vil jeg gerne hurtigt understrege et punkt , som De vil se , at Europa-Parlamentet tillgger stor vgt , nemlig sikkerheds- og forsvarspolitikkens parlamentariske dimension .
Selv om den udvende magt stadig har et srligt ansvar i denne henseende , understreger vi parlamenternes rolle - bde de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet .
Indtil videre har der vret lidt stille om dette punkt .
<SPEAKER ID=52 LANGUAGE="FI" NAME="Vyrynen">
Hr. formand , de beslutninger , der blev truffet p Det Europiske Rd i Helsinki om udviklingen af en flles sikkerheds- og forsvarspolitik , er bne for fortolkninger .
Flere af de medlemslande , der har tilsluttet sig , mener , at etableringen af en flles militr styrke markerer indledningen til organiseringen af et flles unionsforsvar .
Deres plan er klar .
Iflge oprettelsestraktaterne er mlet med en flles udenrigs- og forsvarspolitik at sikre Unionens uafhngighed og integritet samt konsolidere Unionens sikkerhed i enhver form .
Den flles militre styrke , som er ved at blive oprettet , er i deres jne et redskab , der er med til at gennemfre disse ml , alts en flles hr for en Union under udvikling til en fderation .
Efter de neutrale medlemslandes mening har man blot besluttet at skabe et krisehndteringssystem .
De understreger , at hvert land skal beslutte sin deltagelse separat .
De mener ikke , at de er forpligtede til at medvirke til at tvinge nogen til fred .
De neutrale medlemslande nsker ikke , at Unionen skal ndres til en militr fderation og en militr stormagt .
Disse forskelle i synspunkter og fortolkninger m tages i betragtning .
<P>
Ogs inden for sikkerhedspolitikken er det klogt at gennemfre differentieret integration .
Den Europiske Unions flles styrker br kun anvendes til krisehndteringsopgaver .
De lande , der hrer til den forbundsstatskerne , som Delors , Giscard d ' Estaing , Schmidt og Fischer har foreslet , kunne skabe et forsvarsfllesskab , som ville udgre en strk europisk sjle inden for rammerne af NATO .
De europiske NATO-landes forstelige og stttevrdige bestrbelser p at udvikle en europisk forsvarsidentitet ville sledes realiseres inden for rammerne af NATO .
Beslutninger i forbindelse med sikkerheds- og forsvarspolitik er ekstremt vigtige og br derfor trffes meget bent og demokratisk .
<SPEAKER ID=53 LANGUAGE="NL" NAME="Lagendijk">
Hr. formand , kre kolleger , det er godt at huske p og forst , at vi nu er i gang med den frste runde i en debat , som indeholder mange runder , om den europiske sikkerhed .
Debatten er derfor underlagt nogle begrnsninger .
Vi koncentrerer os nemlig meget om topmdet i Feira . Det er helt berettiget , men derfor afholder vi os fra i dag at drfte nogle af de sager , der er meget vigtige for den europiske sikkerhed .
<P>
Lad mig nvne en . Kriterierne for anvendelsen af den hurtige interventionsstyrke skal vi ikke behandle i dag .
Det er et emne , vi fr lejlighed til at drfte i forbindelse med en ny betnkning af fru Lalumire , men i mellemtiden er vi underlagt nogle begrnsninger .
P trods af disse begrnsninger er det efter min mening muligt at foretage en frste vurdering .
Jeg begynder med en positiv bemrkning .
Jeg mener , at det er rigtigt , at en stor del af den flles beslutning omhandler ikke-militr krisestyring .
Det har kommissren brugt mange ord p , og det er efter min mening rigtigt .
EU har iflge min gruppe enestende muligheder herfor , som indtil nu ikke er anvendt . Men der er heldigvis ogs eksempler p , hvordan det kan gres .
Jeg kan f.eks. nvne stabilitetspagten . En kombination af konomisk rekonstruktion , fremme af menneskerettigheder og opbygningen af et civilt samfund .
Det er et godt eksempel p , hvordan Unionen ogs i fremtiden kan anvende sine nsten ubegrnsede muligheder med hensyn til ikke-militr krisestyring .
Men militre midler er ogs ndvendige i den forbindelse , og ogs det , hvilket mske overrasker nogle kolleger , sttter en stor del af min gruppe , selv om der er et par betingelser .
<P>
Lad mig nvne to .
Den frste er EU ' s befjelser .
Det skal efter min mening vre klart og tydeligt , og det er det ikke i den nuvrende tekst , at EU har selvstndig beslutningskompetence , og at EU-landene selv skal kunne bestemme over bidraget uden NATO ' s , ls USA ' s , godkendelse .
<P>
Et sidste punkt , hr. formand .
Det kan ikke vre rigtigt , at de nye militre midler , som er ndvendige , kommer i tillg til de eksisterende , og at der alts er tale om et nyt kaplb med hensyn til militre midler .
Det drejer sig om en ny analyse og en ny sikkerhedspolitik .
Det indebrer ikke pr. definition flere midler .
<SPEAKER ID=54 LANGUAGE="DE" NAME="Brie">
Hr. formand , der findes naturligvis emner , hvor der er fundamentale meningsforskelle . Det er benlyst tilfldet i dette sprgsml .
Kre kollega Lalumire , der str et stort flertal bag Deres synspunkter i udvalget , og det gr der ogs her p plenarmdet .
Det siger noget om den faglige kvalitet og omhu i Deres arbejde .
Men det siger ogs noget om , hvor svage de kritiske stemmer efterhnden er blevet .
Det er der efter min mening ingen grund til at triumfere over .
Selv i de officielle analyser af den militre trussel konstateres det , at der ikke findes nogen trussel mod de vesteuropiske lande .
For at retfrdiggre de enorme militrudgifter griber man s til scenarier som kosovokrigen eller imaginre fremtidige kriser , islamisk fundamentalisme eller som i de tyske forsvarsretningslinjer endda mulige kologiske trusler .
Det er en politisk og intellektuel falliterklring , hvis sdanne problemer skal besvares med militr .
<P>
Jeg nvner kun et enkelt sprgsml , som ogs i dag har spillet en central rolle i alle indlggene , nemlig kosovokrigen .
Jeg mener , at Rdet , Kommissionen og vi selv drager de principielt forkerte konklusioner af en principielt forkert krig .
For det frste kan og m det brud p folkeretten , som blev praktiseret af NATO og i vrigt fortsat indgr i den officielle NATO-strategi , ikke prge den fremtidige sikkerhedspolitik .
For det andet er jeg stadig overbevist om , at krigen mod Jugoslavien kunne have vret undget med en mere konsekvent , prventiv og langsigtet politik , isr da det i disse dage p ny og p dramatisk mde ses , at dens angivelige eller faktiske ml om at garantere menneske- og mindretalsrettigheder mislykkedes katastrofalt .
Netop hertil er krig det mest uduelige og uegnede middel overhovedet .
<P>
Nr der s endelig igen fremfres det argument , at kosovokrigen har vist , at EU har brug for en strre militr uafhngighed af USA , m man efter min mening hertil fastsl , at en militarisering af de internationale relationer og af den sikkerhedspolitiske tnkemde ikke nedstter , men forger afhngigheden af USA .
Militret er jo netop USA ' s hjemmebane .
I mindst tre sprgsml har min gruppe en opfattelse , der principielt strider mod den for tiden herskende europiske sikkerhedspolitik .
<P>
For det frste er sikkerhedspolitikken prget af militre , og ikke politiske , civile og samarbejdsvillige idealer . Det kan afsnittet om prventiv og civil sikkerhedspolitik ikke dkke over .
Det er betegnende , at der siden Helsinki-topmdet er gennemfrt militre beslutninger i et utroligt hjt tempo , mens der faktisk intet sker inden for den civile sikkerhedspolitik , som beskftiger sig med rsagerne .
<P>
For det andet afviser vi dannelsen af en europisk militrblok .
Fremtiden kan efter vores mening kun vre baseret p en genoprettelse af FN ' s centrale rolle for den internationale sikkerhed , en afgrende styrkelse af OSCE , et samarbejdsvenligt sikkerhedskoncept og en radikal nedrustning .
<P>
For det tredje er vi dybt bekymret over , hvor selvflgeligt det efterhnden er blevet at afvise de krav , som for kort tid siden indgik i en bred politisk konsens , i det mindste mellem fru Lalumire og eksempelvis de holdninger , der reprsenteres af min gruppe .
I udvalget kunne der i hvert fald hverken findes et flertal for krav om en entydig tilslutning til FN-charteret , forsvar for ABM-aftalen , respekt for visse EU-landes neutralitetspolitik eller forgelse af bevillingerne til fredsuddannelse og fredsforskning .
<P>
I r stilles der i Tyskland 17,5 millioner D-mark af det tyske statsbudget til rdighed for projekter til civil bearbejdning af konflikter .
Det er efter min mening karakteristisk .
Det er - jeg siger det meget langsomt - 0,00029 % af militrudgifterne .
Jeg er bange for , at det er en politik , der frst skaber de kriser , som den s bagefter vil overvinde .
Derfor er vi ndt til at sige et klart nej .
<SPEAKER ID=55 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , vi tager ikke fat p det vigtige punkt i sprgsmlet til Rdet fra vores kollega Brok p samme mde som han .
Det er et vigtigt sprgsml , for som flge af de meget alvorlige kriser i Balkanlandene har Det Europiske Rd - isr i erklringerne fra Kln og Helsinki fra henholdsvis juni og december 1999 - og formandskabet - isr i de to rapporter om Unionens militre og civile midler med henblik p at imdeg krisesituationer - givet udtryk for nsket om at se Unionen spille en strre rolle i forbindelse med hndteringen af kriser , der truer dens sikkerhed , interesser og vrdier .
<P>
Sdanne trusler kan naturligvis opfattes som vrende flles for en rkke medlemsstater i Den Europiske Union , men ogs for europiske lande , der ikke er medlem af Unionen .
Vi nsker derfor at undersge , hvordan man kan ivrkstte en mellemstatslig proces med variabel geometri , der kan give alle de lande , som nsker at medvirke , mulighed for at gre det og sledes samle deres krfter , uden at de lande , der ikke nsker at deltage , bliver tvunget til mod deres vilje at medvirke i en aktion , de ikke kan st inde for .
<P>
En sdan interventionskompetence m ikke udvikles ud fra en ideologisk baggrund som en tvingende politisk integrationsfaktor .
Sker det , bliver det en fiasko .
Den skal udvikles ud fra konkrete krisesituationer , der kan finde sted , med respekt for hvert enkelt lands frihed og vilje .
Det giver den variable geometri mulighed for , samtidig med at den tilgodeser en aktion , der er tilpasset efter den konkrete krise og er i overensstemmelse med folkenes nsker .
<P>
I vrigt er sprgsmlet om konomiske ressourcer til oprettelse af civile og militre enheder , der kan samles , naturligvis altafgrende .
Det omfatter store budgetmssige anstrengelser og dermed en radikal omlgning af den tendens , der har hersket i de fleste medlemsstater siden afslutningen p den kolde krig - til forskel fra tendensen i USA .
Det ville vre rart at vide , om Rdet vurderer , at opsvinget i Europa kan fremme denne uundgelige genoprettelse , og hvordan det forestiller sig , dette kan gres .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="FR" NAME="Gollnisch">
Hr. formand , med hensyn til forsvaret vil Det Europiske Rd , der afholdes i Feira den 19. og 20. juni , arbejde ud fra konklusionerne fra mdet mellem de 15 udenrigsministre i Acorerne og fra mdet mellem forsvarsministrene fra landene i Den Vesteuropiske Union .
<P>
Disse forslag gennemfrer principperne for den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik som defineret i Helsinki , i henhold til hvilke NATO p den ene side forbliver udgangspunktet for organisationens medlemmers kollektive forsvar , og hvor Den Europiske Union p den anden side kun handler i de tilflde , hvor NATO ikke selv trder ind .
Hr .
Javier Solana , FUSP ' s hjtstende reprsentant og Den Vesteuropiske Unions generalsekretr , er et billede p " natoniseringen " af det europiske forsvar .
<P>
For de resultater , der vil blive opnet i Feira , kender vi desvrre allerede p forhnd .
Det bliver en tilpasning af den flles europiske udenrigs- og sikkerhedspolitik efter regeringen i Washingtons nsker med NATO som mellemled .
<P>
NATO , der blev stiftet i 1949 for at forsvare Vesteuropa mod den sovjetiske imperialisme , burde vre forsvundet sammen med sidstnvnte i 1991 .
Paradoksalt nok er det det modsatte , der er sket .
Frankrig , der trdte ud af NATO for 30 r siden , er igen blevet medlem .
Eurokorpsets 50.000 soldater har siden 1993 vret underlagt NATO ' s ledelse , og isr greb NATO brutalt og massivt ind for bl.a. at delgge den civile infrastruktur i Serbien uden dog at lse problemerne i Kosovo , mens organisationen intet gjorde for berlinerne , ungarerne , tjekkerne og polakkerne .
<P>
I dag er NATO ' s primre opgave at fungere som et instrument for USA ' s dominerende indflydelse p vores nationer .
Ogs dr anvendes de midler , der knap nok er blevet indfrt , imod Europa . NSA ' s 100.000 agenter , der aflytter telefonsamtaler og aflurer IT-kommunikation , stjernekrigens genopblomstring , der vil stte en stopper for afskrkkelsesbalancen .
<P>
Dette nske om at sikre fortsat amerikansk dominans i forsvarsmssig sammenhng , som den amerikanske viceprsident Al Gore gav udtryk for , er ikke i sig selv forkasteligt set ud fra hans synspunkt .
Det , der er alvorligt , er til gengld , at det europiske forsvar underkastes Washingtons politik med de europisk politisk ansvarliges godkendelse og aktive deltagelse .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , jeg vil gerne takke indgiveren af de mundtlige sprgsml for at have skabt mulighed for at debattere den ofte svrt gennemskuelige flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ( FUSP ) inden topmdet i Feira .
De mange initiativer og de stadigt skiftende koalitioner gr det meget uigennemskueligt .
Jeg vil alligevel gre et forsg p at komme med et par bemrkninger .
<P>
Sprgsmlet er for det frste , om bestrbelserne for at skabe en europisk identitet beror p de rette motiver .
Jeg understreger , at vi ikke m lade os lede af magtmotiver .
Hvis vi kun koncentrerer os om en strk rolle for Europa i verden , rammer vi ved siden af mlet .
Det drejer sig ikke om magt , men om at tage et ansvar .
Det kan vi ikke uden at arbejde i NATO-sammenhng , fordi det er der , de ndvendige midler findes .
<P>
Endvidere advarer jeg imod at knytte alt for hje forventninger til samarbejdet mellem medlemsstaterne p dette omrde .
Ser vi p den nuvrende udvikling i Europa , konstaterer vi , at de skriftlige erklringer fra St . Malo , Kln og Helsinki indtil nu ikke har udmntet sig i rigtige sikkerhedsgarantier .
Dertil mangler det ndvendige " strke politiske engagement fra alle medlemsstater " , jf. punkt 19 i beslutningsforslaget .
<P>
Disse bemrkninger betyder ikke , at det ikke er ndvendigt at stte dette emne p IGC-dagsordenen .
Der skal trffes klare aftaler om kompetencefordelingen p dette omrde .
Og efter vores mening er den stadigvk primrt hos den nationale stat .
<SPEAKER ID=58 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , det er tvingende ndvendigt at erkende , at de fremskridt , der er sket i de seneste mneder p omrdet for sikkerheds- og forsvarspolitik , har deres udgangspunkt i forsvarsministrenes effektive rdsmde i Sintra , en fortjeneste , som skal p listen over det portugisiske formandskabs succeser .
<P>
Et af de mange og vanskelige problemer , som udviklingen af denne politik indebrer , og som ndvendigvis krver en strre inddragelse af finans- og forsvarsministrene , er sprgsmlet om institutionel indpasning og placering .
Og under disse frste skridt , hr. formand , burde Parlamentet have en strre tilknytning til udviklingen af denne politik .
<P>
Der skal tnkes p en parlamentarisk dimension af den flles sikkerheds- og forsvarspolitik , som omfatter fastlggelsen af de mekanismer , der er ndvendige for , at Parlamentet med den institutionelle rolle , som tilkommer det , deltager i defineringen af og mlene med nvnte politik .
Der br ligeledes trffes passende foranstaltninger med henblik p udvelse af en parlamentarisk kontrol af sikkerheds- og forsvarspolitikken , og for at Parlamentet kan f lbende og tilstrkkelige oplysninger om arbejdet og om de midlertidige organer , der i jeblikket arbejder i tilknytning til Ministerrdet i Den Europiske Union .
<P>
Det , jeg netop har sagt om Parlamentet , hr. formand , glder ogs for Kommissionen .
Ligevgten mellem institutionerne burde ikke ndres i forbindelse med et s vigtigt sprgsml .
Kommissionens og Rdets befjelser skal afklares , eftersom der stadig er et uafklaret forhold mellem det mellemstatslige niveau og Fllesskabets befjelser .
<P>
Uklarheden , hvad angr grnserne for Kommissionens rolle , er srlig tydelig p sikkerhedsomrdet og burde en gang for alle afklares , for vi m ikke glemme , at rsagen til det europiske integrationsprojekts succes er den harmoniske tandem mellem Parlamentet og Kommissionen , som der skal kmpes og arbejdes for at genoprette .
<P>
Desuden , hr. formand , er dette projekt for europisk union ikke bare et projekt for en politisk , konomisk eller militr union .
Vores projekt er og skal vre grundlggende baseret p et vrdifllesskab .
I Den Europiske Union definerer vi ikke lngere os selv som forbrugerne p et stort marked , men som borgere i en Union .
Og Unionens borgere , som Parlamentet reprsenterer , nsker i hjere og hjere grad at blive inddraget i et sprgsml , der bekymrer dem og angr dem direkte , og det er den flles sikkerheds- og forsvarspolitik .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="SV" NAME="Schori">
Hr. formand , i sidste mned fejrede vi Europadagen .
Det centrale her var Robert Schumans tale den 9. maj 1950 .
Meget har ndret sig siden da , men Schumans og Monnets grundlggende aksiom om , at en varig fred skal skabes ved at vve folk og nationer sammen til gensidig berigelse , holder endnu .
Sikkerhed skabes ganske enkelt gennem samarbejde og gennem integration og udvidelse .
<P>
Schuman indledte sin tale med disse ord : " Verdensfreden kan ikke bevares uden en konstruktiv indsats mod truende farer " .
Dette fremsynspunkt gennemsyrer Den Socialdemokratiske Gruppes syn p Europas udenrigs- og sikkerhedspolitik og lber ogs som en rd trd gennem fru Lalumires betnkning forud for Feira , og vores gruppe giver sin helhjertede sttte til denne betnkning .
<P>
For socialdemokraterne har 2000-tallets sikkerhedspolitiske udfordring to dimensioner , som danner en helhed .
Den frste er den globale dimension , og den anden er den rent europiske .
Globalt set er det tydeligt , at sikkerheden er udelelig .
Vi deler den samme jord og den samme skbne .
I dagens globaliserede verden efter den kolde krigs afslutning str fattigdom og udstdelse som fredens og demokratiets strste fjende .
Ingen militrarsenaler , ingen ny atomvbenoprustning kan yde sikkerhed imod de fattiges forbitrelse .
Derfor m en geners , retfrdig og fremsynet bistand samt en handelspolitik , hvormed man sger at afhjlpe rsagerne til fattigdom og usikkerhed , vre en integreret del af vores udenrigs- og sikkerhedspolitik .
P samme mde m vi se p konfliktforebyggelse og krisestyring i vores nye europiske sikkerhedspolitik .
<P>
Vi er naturligvis loyale mod beslutningen fra Helsinki .
Vi m srge for en konstruktiv udvikling af den militre kapacitet , som ikke mindst kosovokrigen har fremtvunget .
De headline goals , der er opstillet , er vigtige og m gennemfres fuldt ud , uden tven og uden undtagelser .
Samtidig m vi imidlertid st imod dem , der nsker at overdrive vores militre formen og rolle .
Vi m tage et get ansvar for sikkerheden p vores eget kontinent , men vi skal ikke erstatte NATO eller lgge kimen til et permanent , selvstndigt , europisk forsvar .
Sdanne ambitioner har hjemme i illusionernes verden og br overlades til Don Quixote .
<P>
Vi savner en konfliktforebyggende politik i vores arsenal .
Derfor m vi aktivt sttte de forslag , som kommissr Patten har lagt frem , og som ligeledes ligger hos Rdet , samt forslagene i Lalumire-betnkningen .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="SV" NAME="Malmstrm">
Hr. formand , langsomt og alt for sent er en flles europisk sikkerhedspolitik ved at tage form . Man kan sige , at den bygges p ruinerne af Kosovo og ikke uden en fad smag i munden .
EU formede ikke at standse katastrofen p Balkan i tide , og denne manglende formen vil vi for altid vret tvunget til at st til ansvar for over for vores brn .
<P>
Vi liberale mener , at det er helt ndvendigt , at EU fremover skal kunne gribe ind i sit nromrde med personel og ressourcer , tage sig af civil krigshndtering , humanitre indsatser samt fredsbevarende opgaver baseret p europiske vrdier og menneskerettigheder .
EU skal have en trovrdig og selvstndig politik p dette omrde , men det vigtigt at bevare USA ' s engagement og den transatlantiske forbindelse .
NATO er i dag den vigtigste organisation for fred og sikkerhed i Europa .
<P>
EU ' s medlemsstater m derfor snart trffe konkrete beslutninger om den flles sikkerhedspolitik .
Isr tre sprgsml , som skal besvares i Feira , og som jeg vil sende med til Rdets mde .
Hvordan skal arbejdsfordelingen mellem EU og NATO se ud ?
Vi m opbygge strukturer , som supplerer , ikke overlapper hinanden .
Hvordan skal de alliancefrie landes medvirken kunne garanteres i den nye sikkerhedspolitik ?
For det tredje et sprgsml , som der findes mange gode svarforslag til i fru Lalumires udmrkede betnkning : Hvordan skal Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter kunne garanteres indflydelse og medvirken ved disse beslutninger , sledes at de trffes p ben og demokratisk vis i vores europiske medborgeres interesse ?
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="DE" NAME="Schroedter">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , i modstning til de ting , der prioriteres i Feira , skal Den Europiske Union styrke den side af sin politik , som angr civil forebyggelse af konflikter .
Det vil sige , at i sprgsmlet om vgtning af instrumenterne skal hovedvgten finansielt og materielt ligge p en effektiv politik til forebyggelse af konflikter .
De aktuelle konflikter er nemlig hovedsageligt interne konflikter i den enkelte stat , og det er et bevis p , at der mangler vilje i netop de rige stater til at gre tilstrkkeligt for en varig og social afbalanceret udvikling i kriseregionerne .
<P>
I Helsinki forspildte man lejligheden til at konkretisere en aktiv forebyggelsespolitik og en effektiv og rettidig krisestyring . Her er der et presserende behov , der skal indhentes .
Jeg lyknsker hr . Patten med hans aktiviteter i den retning og vil gerne sttte dem og vre med til at videreudvikle dem .
Ved udbygningen af instrumenterne til forebyggelse og efterbehandling af konflikter skal der i hjere grad fokuseres p sammenhngen mellem en reduktion af vbenproduktion og vbensalg og strengere kontroller .
<P>
Og endnu et punkt , nemlig Parlamentets betydning .
Med de mange uformelle kredse er der netop en fare for en fuldkommen utilstrkkelig demokratisk kontrol med den europiske sikkerhedspolitik . Derfor skal den centrale rolle ligge i Europa-Parlamentet .
Dets position skal styrkes , og dette punkt skal sttes p dagsordenen i Feira .
<SPEAKER ID=62 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Hr. formand , Europa befinder sig i den enestende situation , at vi ikke har fjender , der truer os militrt .
Derfor er tiden inde til en omfattende militr nedrustning i Europa , men i virkeligheden sker der en ny oprustning .
Denne nye militre indsatsstyrke p 50.000-60.000 mand skal heller ikke indsttes p EU ' s eget omrde .
Der findes jo ikke nogen gensidig forsvarsforpligtelse , men det drejer sig om at kunne operere uden for EU ' s grnser .
Det drejer sig om intervention .
Nogle vil tilmed kunne sige , at det mske en dag kommer til at dreje sig om angreb .
<P>
Jeg er bekymret over formuleringer om , at EU skal kunne gribe ind overalt i verden , hvor Unionens sikkerhed , interesser og vrdier trues .
For mig lyder det , som om EU ogs p dette omrde har den amerikanske stormagtspolitik som forbillede for sin udvikling .
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="NL" NAME="Oostlander">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske fru Lalumire , der har gjort et meget godt stykke arbejde , som er meget velovervejet og grundigt behandlet i Udenrigsudvalget , og som betegner et skridt i den rigtige retning .
<P>
Hr. formand , en europisk union , som ikke spiller en klar rolle med hensyn til sikkerhed og forsvar , skaber usikkerhed i verden .
Parlamentet vil , sammen med Kommissionen og Rdet , bidrage til en gennemskuelig og overbevisende politik .
Den Europiske Union kan ikke undsige sig det ansvar , som flger af dens konomiske og kulturelle betydning .
De Kristelige Demokrater hber , at overdragelsen af opgaver og befjelser fra Den Vesteuropiske Union til EU bidrager til denne klarhed .
Det betyder naturligvis , sdan som rdsformanden sagde , at EU ' s budget vedrrende eventuelle rester fra WEU snkes drastisk . Vi finder det derfor ogs overraskende , at rdsformanden indtager en negativ holdning til iden om , at EU ' s budget p dette omrde stiger tilsvarende .
Det er efter min mening meget ulogisk , og det tyder p , at denne udvikling ikke tages alvorligt .
<P>
Hr. formand , i vores beslutningsforslag understreger vi , at denne politik har civile og militre aspekter .
Begge spiller en stor rolle , og de civile anliggender i bredeste forstand skal udtrykkeligt omfatte det militre aspekt .
Det er ikke kun fromme ord , det har ogs umiddelbar betydning for den mde , som denne politik kontrolleres p .
Derfor er det meget vigtigt , at Parlamentet , som konstant behandler mange forskellige civile sprgsml , er det sted , som i videre udstrkning integrerer militre aspekter i den parlamentariske kontrol .
Vi ved , at de civile aspekter altid har forrang , og at de militre primrt anvendes som en trussel og et sidste middel .
Det er derfor farligt , hvis kontrollen med denne politik ikke fuldt ud ligger hos Parlamentet .
Jeg mener endvidere , at karakteren af de omhandlede opgaver , Petersberg-opgaverne , med fordel kan drftes i dette forum .
Vi slr som tilhngere af en flles politik isr til lyd for , at Kommissionens bidrag skal vre optimalt , sdan som hr . Patten sagde lige fr .
Det betyder imidlertid ogs , at Rdet skal give mulighed herfor , og at der skal vre tilstrkkeligt personale og budget .
<P>
Hr. formand , det drejer sig for os ikke om at se disse opgaver lsrevet fra samarbejdet med Nordamerika .
Selvflgelig ikke .
Vi er tvrtimod meget strke tilhngere af , at vores sikkerhed skal udgre en helhed .
Derfor har vi i et andet beslutningsforslag med nogen tven allerede slet til lyd for , at der tages stilling til USA ' s tendens til ensidigt at ville faststte sin egen sikkerhed gennem ABM-systemet .
Det nsker vi ikke , hr. formand .
Vi gr ind for samarbejdet med Nordamerika , ogs i disse anliggender , men isr med god sttte fra Rdet .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr Patten , mine damer og herrer , vi er i dag takket vre ordfrerens , vores kollega Catherine Lalumires , fremragende arbejde i stand til at prsentere Parlamentets holdning kort fr Det Europiske Rd i Feira .
Det er lykkedes hende at beskrive en s prcis og afbalanceret holdning , at et meget stort flertal af de politiske krfter her i Parlamentet kan identificere sig med det .
Mange tak , Catherine Lalumire !
<P>
Krigen om og i Kosovo har lrt europerne tre absolut vigtige ting .
For det frste , at vi skal blive dygtige til at forebygge konflikter .
Vi har indtil nu manglet bde de politiske mekanismer og instrumenter til at undg og bilgge konflikter .
Hvis vi vil undg krige , skal vi blive dygtige til dette .
Det glder mig , hr. kommissr Patten , at De ogs ser sdan p det , og jeg venter spndt p Deres forslag , p Kommissionens forslag .
<P>
For det andet har vi lrt , at vi ikke er i stand til selvstndigt at intervenere p vores eget kontinent og i vores nrmeste omgivelser , selv om det her drejer sig om en meget begrnset militr aktion .
<P>
For det tredje har vi lrt , at vi har brug for at vre uafhngige af vores amerikanske venner , hvis vi vil have kontrol med , hvilke midler der anvendes i en militr konflikt .
Eller formuleret p en anden mde , hvis vi er afhngige af andre med hensyn til rekognoscering , transport , angrebskapacitet og lign . , frer vi ikke vores krig , men deres .
Denne viden har frt til , at Den Europiske Union har fremskyndet sine bestrbelser p og omsider er get i gang med at definere og organisere en flles sikkerheds- og forsvarspolitik og give den en ny struktur .
<P>
Debatten i dag skal vre Europa-Parlamentets bidrag til disse bestrbelser inden for hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Efterhnden som den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik udvikles , sttes Kommissionen og Parlamentet mere og mere ud af spillet .
Parlamentet skal have mere indflydelse p militre aktioner gennem budgettet og et rimeligt ansvar gennem Rdet .
Hvis Unionen kun varetager civile anliggender og politisamarbejde , og regeringerne kun militre aspekter , er der fare for , at den europiske enhed bliver det frste offer ved indgriben i krisesituationer .
<P>
Den humanitre hjlp og den militre indsats kan ikke klare en kunstig adskillelse .
Iden om en flles europisk og national forsamling er endnu ikke udarbejdet i detaljer .
Skal den vre mere end en uforpligtende diskussionsklub ?
Fr den befjelser p bekostning af det nationale parlament ?
Den m i hvert fald ikke bevirke , at Europa-Parlamentet sttes endnu mere til side i udviklingen af den europiske sikkerheds- og forsvarspolitik .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand , jeg hber , at fru Lalumires udmrkede betnkning denne gang ikke kun frer til enighed i Parlamentet , men ogs hres i Rdet .
Men alt for ofte tilsidestter Rdet det , som eventuelt er besluttet enstemmigt i Parlamentet .
Den europiske integration er udsprunget af nsket om vedvarende fred .
Det er den ledende tanke , som er kommet til udtryk i mange indlg .
Den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik skal derfor skabe enhed mellem politisk beslutningstagning , forebyggelse af konflikter , krisestyring , om ndvendigt militr indgriben og en plan for den efterflgende fredsskabende og fredsbevarende indsats .
Jeg tnker i den forbindelse ikke kun p Kosovo , som fik os til at bne jnene .
Den fejlslagne politik i hele det tidligere Jugoslavien har vist os , at den europiske magteslshed og splittelsen mellem de forskellige regeringer ikke frer til et flles syn p fred .
Freden er et flles anliggende og en flles opgave .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="EL" NAME="Korakas">
Hr. formand , fru Lalumires afstemningsforslag sigter p at give parlamentarisk dkning til , at man udrber EU - ved siden af NATO - til international politibetjent , og det oven i kbet nr og hvor NATO tver , sdan som det blev konkretiseret i Helsinki , hvor vi foreslog de pkrvede foranstaltninger og strukturer .
<P>
Desvrre er det fremget af forhandlingen , at det er den herskende tankegang ikke kun i Rdet og i Kommissionen , men ogs i Europa-Parlamentet , som i stedet for at udtrykke befolkningernes flelser og interesser kommer til at ratificere en politik , der er yderst farlig for Europa og hele menneskeheden .
Ikke blot overser man den grelle forbrydelse , som er blevet beget og stadig begs i Jugoslavien , men man pkalder sig sgar at sttte ndvendigheden af , at den bliver gentaget med mere fuldkomne midler og processer .
<P>
Ndeslst m man stille sig disse sprgsml : Hvem giver os ret til under noget som helst pskud at bombardere , at drbe og at undertrykke grundlggende principper i international ret ?
Hvorledes skal man karakterisere den , som opildner til spndinger og sammenstd mellem befolkningerne i et lands indre og derefter udnytter dem til at underlgge dem sin kontrol og udplyndre dem ?
<P>
Men selv om de internationale konstellationer i dag passer til sdanne forbrydelser , s er det sikkert og vist , at befolkningerne meget snart vil danne deres egen meget strke fredsfront mod disse forbryderiske politikker .
Jeg vil ikke lyknske ordfreren , fru Lalumire . Jeg vil give udtryk for min afsky for hendes forslag .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , den udfordring , vi str over for , er , hvordan Europa kan gre mere for at forebygge og styre kriser , og de forslag , vi her diskuterer , er den eneste mde , vi kan opn dette mere effektivt p .
Det glder mig , at kommissren viser vejen , nr det glder strre effektivitet , ikke kun p bistandsomrdet , men ogs p dette omrde .
Jeg takker ham isr , fordi han har ptaget sig at kigge nrmere p mit forslag om en europisk offentlig sikkerhedsstyrke , da der er flere organisationer rundt om i Europa , som har erfaringer at se af , ikke mindst Royal Ulster Constabulary i Nordirland .
<P>
Jeg vil godt sende en hilsen hjem til London .
Iflge aviserne har visse personer i London udtalt , at de nsker at afslutte EU ' s engagement i forsvarsprocessen .
Til dem siger jeg : Det kan ikke lade sig gre . Vr nu lidt realistiske !
De kan muligvis afslutte Det Forenede Kongeriges engagement , men De kan ikke standse det , EU er i gang med .
Se dog realiteterne i jnene .
Vi er involveret i en vrdifuld ny udvikling , som vi nu er i gang med at diskutere .
Det glder om at give den en positiv struktur .
<P>
Jeg ser frem til at skulle diskutere disse sprgsml yderligere , idet jeg er Parlamentets ordfrer vedrrende en beredskabsordning , et emne , der kommer p dagsordenen senere p ret .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Wiersma">
Hr. formand , indledningsvis vil jeg gerne lyknske ordfreren , fru Lalumire . En kompliment for den meget ligevgtige og afbalancerede tekst , som hun har udarbejdet for Parlamentet .
<P>
Den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik har fet indhold efter Kln og Helsinki .
Rdet har med en sjlden iver truffet en rkke vigtige beslutninger , som vi har noteret os , og som fortjener ros .
Mlet er at udvikle egne kapaciteter til at gennemfre de skaldte Petersberg-opgaver .
Der er truffet beslutning om omfanget af den hertil ndvendige styrke .
Der foreligger et koncept om de ndvendige beslutningsmekanismer .
Der udvikles et lille NATO .
<P>
Jeg vil i denne sammenhng understrege to vigtige sprgsml . Et lille udvalg af de mange sager , der er p dagsordenen i dag .
<P>
EU skal handle autonomt .
Det lyder som en selvflge , men med denne konstatering aftegner der sig ogs et stort problem .
Hvad betyder autonom i forhold til NATO ?
Der hersker p begge sider af Atlanterhavet forvirring herom , og denne m ikke vare for lnge .
Det m bestemt ikke fre til en politisk byttehandel mellem den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik og det amerikanske missilforsvar , sdan som en amerikansk senator for nylig foreslog p NATO-mdet i Budapest .
Kort sagt , det sprgsml , som jeg forelgger Rdet , er , hvad er autonomi i den forbindelse ?
Har NATO-aktioner altid frsteprioritet , sdan som amerikanerne siger ?
Skal EU frst kunne handle autonomt , efter at NATO har afvist at gribe ind i en given situation , eller krver EU mere handlefrihed ?
Jeg har indtryk af , at man p begge sider af oceanet undgr dette sprgsml . Det er en stor hindring for det fremtidige samarbejde .
<P>
Det andet punkt vedrrer den demokratiske kontrol .
I Nederlandene er der i den seneste tid diskuteret meget om , hvem der var involveret i hvilke beslutninger i Bosnien og Kosovo .
Det vedrrer isr regeringen .
Men hvis der p det plan i virkeligheden er tale om en slags fait accompli-realpolitik , hvordan ser det s ud med den parlamentariske kontrol ?
Bliver den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik til et anliggende for regeringslederne indbyrdes , eller fr de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet reel mulighed for at deltage ?
Ogs her er det relevante sprgsml , om Rdet overhovedet beskftiger sig med dette ?
Uformel indgriben har fordele , men ikke nr det drejer sig om krig eller fred .
Anvendelse af EU ' s militre midler krver et meget strre fundament end etableringen af dem .
<P>
Fru Lalumires beslutningsforslag indeholder et relevant forslag vedrrende den truende mangel p demokrati .
Det kan regeringskonferencen gre god brug af .
Det mindste , som Parlamentet m krve , er , at det betragtes som en ligevrdig partner i denne meget vigtige debat .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Det er foruroligende at se det store fremlb mod militarisering af Den Europiske Union .
Den seneste taler talte om et NATO i mindre mlestok .
Mange medlemmer , isr borgerne i de neutrale lande , har ikke noget at skulle have sagt med hensyn til , om det er det , de nsker .
I mit land er langt strstedelen af befolkningen imod militariseringen af Europa , isr et Europa , som har atomvben til rdighed , et Europa , hvor vbenindustrien eksporterer vben til steder rundt om i verden , hvor menneskerettighederne gang p gang overtrdes p det groveste .
<P>
Hvis vi ser p , hvordan Den Europiske Union har klaret sit engagement i konfliktomrder rundt om i verden , ser vi , at vbenindustrien har vret en del af problemet .
Det skal vi tage hnd om .
Med hensyn til de neutrale lande er en del af ordlyden i denne beslutning srdeles tvetydig , hvad angr et flles forsvar .
Vi i de neutrale lande fr at vide , at et flles forsvar ikke skal indg , men nr vi frst er blevet trukket s langt ind i samarbejdet , kan vi selvflgelig ikke komme ud af det igen .
<P>
Endelig er jeg noget forblffet over at hre hr . Newton Dunn nvne Royal Ulster Constabulary som et eksempel p en god politiindsats .
Hvis man ser p , hvor mange menneskerettighedsorganisationer rundt om i verden , der er kommet med snderlemmende kritik af den organisation , er det utroligt , at den kan fremhves som et forbillede .
Jeg er sikker p , at der findes gode eksempler , men Royal Ulster Constabulary hrer ikke til i denne kategori .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="DE" NAME="Laschet">
Hr. formand , kre kolleger , den europiske sikkerheds- og forsvarspolitiks betydning er nvnt af mange her .
Jeg vil begrnse mig til sprgsmlet om den demokratiske og parlamentariske kontrol med denne politik .
Fred og sikkerhed egner sig ikke til ikke-offentlige mder i Rdet .
Her skal der vre en parlamentarisk kontrol .
Det er vigtigt , at beslutninger om militre indsatser fortsat hrer under de nationale parlamenters kompetence .
Det er ogs vigtigt , at budgetsprgsml , sprgsml vedrrende de nationale forsvarsbudgetter , fortsat afgres af de nationale parlamenter .
Men alt det , der gr ud over dette , alle sprgsml om den civile politik br hre under Europa-Parlamentets kompetence .
Denne europiske sikkerheds- og forsvarspolitik skal have en parlamentarisk opflgning her i Parlament .
<P>
Rdsformanden nvnte , at det er ndvendigt med gennemsigtighed og klarhed .
Det var klogt , at man satte sig som ml at integrere Den Vesteuropiske Union i Den Europiske Union , og derfor er disse debatter , som for jeblikket finder sted i Den Vesteuropiske Union , s absurde . Man forsger at opfinde nye legitimationer for Den Vesteuropiske Unions parlamentariske forsamling .
Alle krfter sttes for jeblikket ind p at definere nye opgaver . Man vil endda oprette en europisk forsamling for sikkerhed og forsvar , et nyt organ , som ikke vil skabe klarhed , men snarere bidrage til forvirringen .
Det minder mig lidt om julegsens politik , nr den forsger at udstte juleaften .
Det ville vre godt , hvis der var mere klarhed her , og vi kunne n frem til at acceptere , at Europa-Parlamentet er det egnede instrument .
<P>
For nogle dage siden deltog vi i NATO-forsamlingen , og formanden for Den Atlantiske Forsamling sagde dr : " Den Vesteuropiske Union bliver integreret i Den Europiske Union . EU har et parlament .
NATO har et parlament .
WEU-forsamlingen har ingen eksistensberettigelse mere . " Jeg mener , at det ogs er vores holdning , og den br man tage med i overvejelserne p dette topmde .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Hr. formand , jeg vil ogs godt komplimentere fru Lalumire for en betnkning , der opnr en fin balance mellem argumenterne og interesserne .
Det er en bemrkelsesvrdig bedrift .
Jeg vil ogs gerne lyknske Rdet med , at det ved det sidste topmde lykkedes at etablere princippet om hovedml .
Det er vigtigt at gre sig betydningen af disse hovedml klart . For en gangs skyld har Den Europiske Union nemlig ikke brugt r p at diskutere institutioner .
Resultaterne kommer nu i frste rkke . Det skal , som vi allerede kan se , nok stte skub i tingene .
<P>
Hvis vi skal n vores ml inden for et rimeligt budget , skal vi sikre , at vi fr mere valuta for pengene , nr det glder forsvaret og - ikke mindst - forsvarsindustrien .
Vi har brug for en strk , konkurrencedygtig europisk forsvarsindustri .
Til trods for virksomhedsovertagelserne og fusionerne i den private sektor er dette omrde stadig alt for fragmenteret .
Vi er stadig strkt afhngige af mellemstatslige aktiviteter .
Den Vesteuropiske Forsvarsmaterielgruppe gr f.eks. fremskridt meget langsomt p basis af konsensus .
Selv de seks EU-medlemsstater , som for to r siden underskrev en hensigtserklring om samarbejde , er endnu ikke net frem til en rammeaftale om gennemfrelsen af hensigtserklringen .
Der er klart behov for at stte tempoet op p dette omrde . Der er brug for n sammenhngende ramme , som forsvarsindustrien kan arbejde inden for .
<P>
Derfor er jeg skuffet over det , som formandskabet sagde om at forstte arbejdet inden for Den Vesteuropiske Forsvarsmaterielgruppe .
Jeg mener , at sjlestrukturen i EU giver os optimal mulighed for at udvikle en ramme , som denne industri kan arbejde inden for .
Sjle II kan sikre flles holdninger til emner som vbeneksport , og vi kunne stadig arbejde hen imod et europisk vbenagentur , som samler OCCAR og Den Vesteuropiske Vbenorganisation .
<P>
Kommissionen spiller en central rolle i denne forbindelse .
Den tidligere Kommission arbejdede ihrdigt for at omstrukturere forsvarsindustrierne : Der kom to meddelelser .
Denne Kommission har forholdt sig fuldstndig tavs om emnet .
Det er , som om den ikke tr se implikationerne af dens rolle som traktaternes vogter i jnene .
Vi m sikre , at det indre marked s vidt muligt glder for forsvarsindustrien , og at artikel 296 kun glder for de omrder , som er angivet i traktaten .
<P>
Jeg opfordrer kommissr Patten til at flge eksemplerne fra kommissrerne Bangemann og van den Broek og arbejde for , at Kommissionen tager sit ansvar , nr det glder udviklingen af en effektiv og konkurrencedygtig europisk vbenindustri , for at understtte de tiltag , vi tager p det politiske omrde .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , der er gjort store fremskridt i retning af etableringen af en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
Rdsmderne i Kln , Helsinki og Lissabon har alle bidraget vsentligt hertil .
Det skal dog retfrdigvis tilfjes , at de beslutninger , der er taget ved disse topmder , og som eventuelt mtte blive taget i Feira , ikke er meget mere end luftkasteller , s lnge Unionen ikke har de ndvendige ressourcer til at gennemfre denne politik .
<P>
Jeg er enig i det , kommissr Patten sagde , da han for nylig kritiserede EU-regeringerne for at komme med flotte erklringer , som de er utilbjelige til at understtte med penge og personale .
Hvis medlemsstaterne mener det alvorligt , nr de taler om at etablere en reel sikkerheds- og forsvarspolitik , m de lade handling flge ord .
<P>
I mellemtiden m vi vre realistiske med hensyn til , hvad vi kan opn , og for tiden kan det ikke nytte at tale om en europisk styrke med operationel selvbestemmelse .
Vi vil stadig vre afhngige af og skulle stte vores lid til NATO , som stadig ejer det ndvendige militre udstyr , og som har gjort det muligt for EU-regeringerne at udstationere tropper i Bosnien-Hercegovina og Kosovo .
<P>
Indtil vi eventuelt fr en efterretningstjeneste , som kan mle sig med den amerikanske , og mulighed for hurtigt at transportere militrt personale fra EU til verdens brndpunkter , vil vi fortsat have brug for at arbejde tt sammen med NATO i en struktureret EU-NATO-dialog , som ikke blot er en gentagelse af WEU / NATO-acquis ' en .
<P>
Dette skal vi have for je under diskussionerne i Feira og andre steder , og vi m heller ikke glemme De Forenede Nationers status og rolle .
<P>
Til sidst vil jeg gerne sige , at jeg hilser det velkommen , at man i forbindelse med Det Europiske Rds mde i Feira overvejer muligheden af en politiberedskabsordning , som tager over efter afslutningen af militre opgaver .
Erfaringerne fra Kosovo understreger behovet for sdan et initiativ , og det ville glde mig , hvis det kom i Feira .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , i Den Europiske Union er der i den seneste tid blevet udviklet en flles udenrigs- , sikkerheds- og forsvarspolitik , som endnu for f r siden sandsynligvis ville have vret utnkelig .
Det er kommet i stand , fordi frst og fremmest to grupper af medlemsstater i Den Europiske Union har flyttet sig , nemlig de , der mente , at kun NATO skulle have ansvar for sikkerhed og forsvar , og de , der mente , at sikkerhed og forsvar overhovedet ikke er et anliggende for et fllesskab , men skal varetages neutralt eller alliancefrit af de enkelte stater .
<P>
Jeg mener , at det , der udvikles i dag , er et positivt tegn p fllesskab og ogs p solidaritet .
Jeg mener endvidere , at artikel 5 , som er nvnt adskillige gange i dag , i sidste ende skal udgre det flles grundlag for alle medlemmer af Den Europiske Union , ogs selv om det kun kan ske gradvist .
I dag er Kosovo nvnt flere gange .
Jeg mener , at blikket undertiden for ensidigt rettes mod erfaringerne fra Kosovo eller fra Bosnien .
<P>
I virkeligheden drejer det sig om fire ting .
For det frste om forebyggelse . Det har der nsten overhovedet ikke vret tale om i forbindelse med Kosovo .
For det andet om afskrkkelse . Det var der uden tvivl alt for lidt af i forbindelse med Kosovo , fordi den flles vilje endnu ikke var synlig .
For det tredje om muligheden for at intervenere hurtigt og mlrettet .
Det fungerede mske nogenlunde , selv om striden om , hvilken form for intervention der var den optimale , blokerede for mange ting .
Og for det fjerde drejer det sig om at genoprette og stabilisere freden ogs efter den militre intervention .
Udviklingen i disse dage viser , at det ikke er s let , som man tror .
Derfor er jeg srlig taknemmelig over , at sprgsmlet om politi og sikkerhedsstyrker i Kosovo er nvnt flere gange i dag , for det er absolut ndvendigt at genoprette sikkerheden ved en forget indsats af politistyrker .
<P>
Det drejer sig ogs om at udvikle et system med regionalt ansvar i Europa , som ikke er i strid med FN-systemet , som det hele tiden hvdes , men tvrtimod kan integreres i FN ' s system , i FN ' s idgrundlag .
<P>
Min sidste bemrkning glder kommissr Pattens udtalelse om , at vi ikke ubetinget har behov for en institutionel revolution , mske kun reformer .
Vi br forsge at gennemfre den institutionelle revolution .
Men med de institutioner , der er nvnt i dag , og som man vil oprette i den nrmeste tid , frygter jeg , at vi blokerer for os selv .
Vi br ikke bibeholde for mange institutioner . I samme retning peger jo netop integrationen af WEU i EU .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Hr. formand , vi forsikres jvnligt om , at de skridt , der tages i forbindelse med den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik , er med til at styrke NATO .
Det er da vist en sandhed med modifikationer .
Hvis det var formlet , ville der ikke vre nogen grund til at etablere separate strukturer , som i det store og hele udelukker amerikanerne og canadierne og marginaliserer plidelige europiske allierede som Tyrkiet .
<P>
I de sidste fem r har NATO allerede foretaget omstruktureringer med det specifikke forml at gre det lettere at ivrkstte europiske aktiviteter , hvis alliancen som helhed ikke nsker at blive involveret .
Men det er benbart ikke nok .
Det egentlige nske er at oprette noget , som er adskilt fra NATO .
Vi ser gerne , at europerne omstrukturerer og forbedrer deres militre kapacitet , men jeg kan ikke se , hvordan de nuvrende lbende nedskringer af de europiske forsvarsbudgetter , som isr Tyskland er eksponent for , er udtryk for en vilje til at bidrage mere til Vestens forsvar .
<P>
De ndringsforslag , vi er kommet med til Lalumire-beslutningen , skal understrege vigtigheden af , at vores nordamerikanske allierede fortsat har Europas sikkerhed som en af deres frste prioriteter , gre det klart , at Den Europiske Union kun skal ivrkstte militre aktioner efter aftale med alliancen , og nr NATO som helhed har valgt ikke at g ind , og gre det klart , at en eventuel beredskabsordning skal knyttes til NATO og ikke br have nogen negativ indvirkning p NATO ' s allieredes mulighed for at opfylde deres forpligtelser over for alliancen .
Vi nsker , at EU-beslutninger vedrrende brugen af militre midler , herunder beslutninger , som tages p basis af en flles strategi eller i forbindelse med gennemfrelsen af en flles aktion , skal vre enstemmige .
<P>
Der br ikke gres forsg p at oprette en vbnet europiske politistyrke under dkke af en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
Royal Ulster Constabulary er en prgtig styrke med stolte traditioner , nr det glder bekmpelsen af terrorisme , men det kommer ikke denne debat ved .
Det afgrende er , at en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik er endnu et skridt mod europisk politisk integration , og det er frst og fremmest det , vi gr indvending imod .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Hr. kommissr , mine damer og herrer , Europa har af sikkerhedsmssige grunde inden for de europiske stater selv og for at kunne bidrage til andres sikkerhed uden for vores omrde , nr disse behver vores sttte , brug for en selvstndig militr tilstedevrelse , der er differentieret fra den , som er til rdighed gennem vores deltagelse i Atlantpagten .
<P>
Begivenhederne i Kosovo og hele den tragiske sag med oplsningen af det tidligere Jugoslavien har p en smertefuld mde vist os Europas utilstrkkelighed inden for rammerne af NATO .
Man kan sige , at Europa har overladt byrden af militr tilstedevrelse til NATO ' s ledende magt og tilsvarende slkket p sine egne bestrbelser de sidste rtier i den grad , at vi ikke engang er i stand til at udfre vores forpligtelser inden for rammerne af NATO p ordentlig vis .
<P>
Psykologisk kan man forklare situationen .
Nr man , hvad enten der er tale om en person , en stat eller en samling af stater , ikke synes , at man har initiativet i aktionerne , s bliver man enten ligeglad og forsmmer sine forpligtelser , eller ogs opfylder man dem formelt uden engagement og substans .
Det mske vigtigste resultat af proklamationerne fra topmderne i Kln , Helsinki og Lissabon er nok , at de giver Europa flelsen af initiativ tilbage , hvilket er en ndvendig forudstning for , at man ptager sig sit ansvar , gr sig bestrbelser og opfylder sine forpligtelser .
<P>
Ud fra dette synspunkt udgr de planer , som vi forhandler , overhovedet ikke nogen trussel for sammenholdet i NATO .
Tvrtimod kan et Europa med eget militrt initiativ desuden vre mere konsekvent over for sine atlantiske forpligtelser .
Det er faktisk den eneste mde , som det kan vre plideligt p over for sine atlantiske forpligtelser , s ogs alle de politiske kredse i USA , som klager over , at amerikanske vbnede styrker bliver fastholdt , og at amerikanske midler bliver fastnaglet til Europas forsvar , kan slappe af .
P lngere sigt , hr. formand , vil vi se , at vores direkte beslutninger munder ud i en europisk enhed og forsvaret af en flles grnse , og det m vre vores ml .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="DE" NAME="Stenzel">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , kre kolleger , beslutningsforslaget om udvikling af en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik er et vigtigt signal fra Europa-Parlamentet fr topmdet i Feira , et signal , der peger i to retninger .
<P>
For det frste er det en tilkendegivelse af , at Den Europiske Union skal spille en selvstndig sikkerhedspolitisk rolle p det civile og militre omrde inden for en klart defineret opgaveramme , sledes som det kommer til udtryk i Petersberg-opgaverne vedrrende fredsbevarelse og fredsskabelse .
<P>
For det andet er det et signal om at tage hensyn til og styrke Europa-Parlamentets rolle ved udformningen af en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
<P>
Den Europiske Union har noget at indhente p den flles sikkerheds- og forsvarspolitiks omrde , nr man tnker p , at dens forsvarsudgifter ikke engang belber sig til 60 % af de tilsvarende udgifter i USA , men at man dermed kun opnr 10 % af USA ' s operationelle effektivitet .
Den konkrete forpligtelse til at oprette en europisk operativ styrke p hjst 60.000 mand for at opfylde disse Petersberg-opgaver krver solidaritet fra alle medlemsstater i Den Europiske Union .
<P>
Mangelen p en virkelig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik er blevet skrpet p grund af balkankrisen . Den har afslret en svaghed ved Den Europiske Union p dette omrde .
Det kan ikke dreje sig om at fordoble NATO ' s funktioner p den globale sikkerheds omrde . Det kan heller ikke dreje sig om at opbygge en dyr parallelstruktur .
Men det skal sikres , at Petersberg-opgaverne er opfyldt .
Derudover skal der glde det princip , at sikkerhed er udelelig . Derfor skal det ogs i en revideret EU-traktat st alle frit for at yde gensidig bistand , sledes som det er forankret i artikel 5 i WEU-traktaten .
<P>
Tanken om i en revideret traktat at vedfje artikel 5 i form af en tillgsprotokol , som de enkelte medlemsstater i givet fald kan tiltrde , er derfor et fornuftigt forslag til en lsning .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EL" NAME="Dimitrakopoulos">
Hr. formand , hr. minister , hr. kommissr , rede medlemmer , det er rigtigt at gre forvaltningen af kriser til hovedformlet for den europiske udenrigspolitik og forsvar .
Desuden er det kriserne over hele jorden , der er det fremherskende sprgsml ved indgangen til det 21. rhundrede .
Der findes naturligvis ogs andre emner og sprgsml , som udspringer af den nuvrende virkelighed og af intrigerne i det internationale system , som efter min mening er en uadskillelig del af de sprgsml og problemer , som skal udgre det specifikke forslag til en europisk udenrigspolitik .
<P>
Jeg vil gerne gratulere fru Lalumire , for med sin betnkning har hun taget et stort skridt fremad .
Den opstiller nemlig ikke kun specifikke forslag , men understreger tillige ndvendigheden af at udtnke en mde , s alle de foreslede foranstaltninger til en europisk udenrigspolitik kan fungere og sameksistere .
Problemet for den europiske udenrigspolitik er ikke kvantitativt .
Det er ikke et sprgsml om tal .
Det er kvalitativt .
Det er et sprgsml om indhold .
Med dette som et faktum , hr. formand , vil jeg gerne foresl , at vi er yderst ppasselige i sprgsml ssom integrationen af Den Vesteuropiske Union eller forholdet til NATO .
<P>
rede medlemmer , jeg insisterer frst og fremmest p ndvendigheden af , at vi udtnker et system , en mde , s alle de forslag , som vi har hrt her i salen , kan komme til at fungere .
Udenrigspolitikken i dag kan nemlig ikke og br ikke kun vre et produkt af et simpelt regeringssamarbejde .
Tvrtimod br den vre resultatet af funktionen af en mangesidig udformning og system , inden for hvilket den parlamentariske side spiller en betydelig rolle .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Hr. formand , kre kolleger , et r er get siden kosovokrigen , og et intensivt genopbygningsarbejde er get i gang .
Enorme vrdier er delagt .
For at undg lignende katastrofer tager vi nu nye skridt i retning af en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
Det gr vi for i fllesskab at skabe vrktjet til at vrne om grundlaget for tryghed , nemlig frihed og fred i Europa .
<P>
Jeg er vldig glad for , at denne proces finder sted .
Inden for rammerne af EU ' s mandat viderefrer og uddyber man nu dette flles projekt .
Jeg finder det vigtigt , at EU koncentrerer sig om det , som EU er god til , nemlig handel , kontaktskabende , konfliktforebyggende foranstaltninger , men der er ogs vigtigt at skabe trovrdighed gennem " flere muskler " og flere muligheder for at gribe ind i tide .
<P>
Hvis EU vil tages alvorligt i verden , hvilket EU vil og nsker , m man ogs bevisligt kunne tage et strre ansvar i sit eget omrde .
Det er ogs vigtigt , at vi skaber strukturer , som fungerer sammen med NATO , eftersom det er der , kompetencen , kapaciteten , lederskabet og trovrdigheden findes .
EU supplerer dette , og derfor er Lalumire-betnkningen s god .
<P>
Dette koncept bygger p , at de enkelte medlemsstater frer de ivrksatte foranstaltninger videre .
Vores rolle i Europa-Parlamentet bliver da frst og fremmest at udve kontrol .
Jeg har tidligere vret inde p medlemsstaternes skrumpende forsvarsbudgetter .
Disse forsvarsbudgetter skrumper ind samtidig med , at vi har brug for investeringer i omstrukturering og fornyelse af materiellet .
<P>
Siden vi sidst drftede dette , er den tyske forsvarschef get af i protest , hvilket er det tydeligste signal , man kan nske sig .
Hvis vores stats- og regeringschefer skal have trovrdighed om 2003 , skal de ikke kun snakke i Feira , men de m ogs tage hjem bagefter og se p , hvilket ansvar de enkelte lande har , og hvad man har ptaget sig at fre videre .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="PT" NAME="Costa Neves">
Hr. formand , hr. statssekretr , hr. kommissr , kre kolleger , for at den europiske opbygningsproces skal beholde sin vitalitet ( og det er en betingelse for dens overlevelse ) , m hvert ml , der bliver net , vre udgangspunkt for at opstille et nyt .
Efter at Den konomiske og Monetre Union er gennemfrt , aftegner andre planer sig , uden at vi har 50 r til at virkeliggre dem .
Det er bl.a. tilfldet med gennemfrelsen af en effektiv flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik .
Medlemsstaterne m behandle dette sprgsml i et europisk perspektiv , der ogs fuldt ud lader sig forene med forpligtelserne inden for NATO .
<P>
Selv om vi mtte nske det anderledes , er det indlysende , at Berlinmurens fald ikke har sat sprgsmlet om Europas sikkerhed og forsvar i anden rkke .
Det har vi den komplekse situation p Balkan til at erindre os om hver eneste dag , lektien fra Kosovo til at vise , hvordan det ikke br vre , og udfordringerne fra Middelhavsomrdet til at bne vores jne .
Efter rtier med en bipolr verden er det vigtigt , at situationen med kun n pol bliver forbigende , hvilket EU ' s bidrag er afgrende for .
Freden m stadig vre den europiske opbygnings ledestjerne , men freden vokser ikke ud af ingenting .
Det er sledes vigtigt at rde over effektive instrumenter til at klare kriser med ikke-militre midler , at udvikle og afstemme medlemsstaternes militre kapacitet , tilvejebringe de ndvendige midler i medlemsstaternes og EU ' s budget og at oprette effektive beslutningsorganer .
Valgmulighederne synes klare , mlet er krvende , dets indfrielse af helt afgrende betydning .
Der skal gennemfres reformer , der skal findes , samordnes og tilvejebringes vsentlige finansielle og materielle midler .
Medlemsstaternes indsats er her essentiel .
<P>
De udfordringer , som vi str over for , giver ikke plads til udskydelser og tillader ikke mere tven .
Det Europiske Rd i Feira br - mere end en anledning til at bekrfte den flles vilje - blive det vendepunkt , der kendetegnes ved , at de ndvendige finansielle midler findes , og at de institutionelle aspekter af den flles europiske sikkerheds- og forsvarspolitik kommer p regeringskonferencens dagsorden .
Jeg lyknsker fru Lalumire med det arbejde , hun har udfrt .
<SPEAKER ID=81 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , meget kort vil jeg gerne konstatere nytten af denne debat og den betydning , som alle indlggene har haft for bedre at orientere Rdet i denne sag .
Jeg vil gerne frst nvne betydningen af den betnkning , som fru Catherine Lalumire har udarbejdet , og srlig fremhve dens afbalancerethed og mange tankevkkende iagttagelser , og jeg vil gerne sige , at den rapport , som det portugisiske formandskab agter at fremlgge p Det Europiske Rd i Feira nste uge , efter min opfattelse afklarer mange af de tvivlssprgsml og tydeliggr mange af de forhold , der her er blevet behandlet .
Denne rapport ligger i forlngelse af vores forpligtelse til fuldt ud at gennemfre det mandat , der blev fastlagt i Helsinki .
Vi mener , at vi alle - uafhngigt af de forskellige holdninger , der her viser sig med hensyn til sikkerhed og forsvar , isr holdninger til forsvar , da vi antager , at forskellene ikke gr sig gldende , hvad angr sikkerhed - er enige om , at EU hurtigt skal skaffe sig krisestyringskapacitet p svel det militre som det civile plan .
Det afgrende er , hvorledes disse mekanismer og afpasningen af disse forskellige dimensioner skal give udtryk for de forskellige holdninger , som findes p dette felt .
<P>
Hvad angr det konkrete sprgsml om ndringer af traktaten om Den Europiske Union og de mulige ndringer af traktaten om Den Europiske Union i denne fase i relation til stadfstelsen af de instrumenter , som Unionen for jeblikket rder over p det militre omrde , vil jeg gerne sige , at det er det portugisiske formandskabs opfattelse , som ogs er den opfattelse , som Rdet deler p dette omrde , at det ikke er ndvendigt at foretage nogen umiddelbar ndring af traktaten , og at det , der er fastsat i dens artikel 17 , er tilstrkkeligt til at hjemle de aktuelle mekanismer .
Hvorom alting er , str dren ben for en senere overvejelse , der tager hensyn til den fremtidige udvikling p omrdet , og som tager hensyn til , hvad de endelige strukturer kommer til at best i .
<P>
Hvad angr forholdet EU-NATO , mener jeg , at der ikke er grundlag for alle de bekymringer , der er blevet givet udtryk for med hensyn til , hvordan oprettelsen af en flles europisk sikkerheds- og forsvarspolitik kan f negative flger for forholdet til NATO .
Tvrtimod mener vi , at det er den mekanisme , der gr det muligt for os selvstndigt at styrke en bestemt dimension uden p nogen mde at skabe en eller anden form for barriere i vores forhold til NATO .
Vi mener derudover , at de mekanismer , som vi forstr at give praktisk form , hvad angr vores forhold som medlemmer af NATO inden for EU til de EU-medlemmer , der ikke er medlemmer af NATO , sammen med de metoder , som vi benytter til p sikkerheds- og forsvarsomrdet at formidle forholdet til NATO-partnerne uden for Unionen , synes at have fundet den rette balance , og vi formoder , at Det Europiske Rd i Feira vil stadfste dem som endegyldig model p dette omrde .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om den parlamentariske reprsentation , kender vi selvflgelig Parlamentets nske om strre medvirken i disse sager .
Vi mener imidlertid , at dette sprgsml s at sige ligger over sprgsmlet om sikkerhed og forsvar . Det vedrrer den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og Europa-Parlamentets velkendte fordringer med hensyn til medvirken i den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
Det er som bekendt et punkt , der er blevet og fortsat bliver diskuteret inden for regeringskonferencen ; vi fr se , i hvilket omfang der vil vre imdekommenhed over for disse nsker .
Vi mener i alle tilflde , at det , navnlig hvad angr de nationale parlamenter , m sikres , at de inddrages i enhver fremtidig udvikling p dette omrde .
Vi tager ogs del i disse bestrbelser .
<P>
Med hensyn til den civile krisestyring vil jeg gerne sige , at den har vret et af de aspekter , som det portugisiske formandskab har tillagt strst betydning , hvor vi har viet srlig opmrksomhed til de bestrbelser , som har vret tydelige i Rdet , og som ogs er kommet til udtryk i Parlamentet for denne dimensions vedkommende .
I overmorgen vil det frste mde i Den Civile Krisestyringskomit finde sted , en komit , der netop er oprettet under det portugisiske formandskab .
<P>
Sluttelig kan jeg til sprgsmlet om Vbengruppen sige , at den forsttter sit arbejde og vil forblive aktiv inden for WEU ' s rammer .
<SPEAKER ID=82 NAME="Patten">
Hr. formand , det har vret en interessant debat .
Der er givet udtryk for mange fornuftige synspunkter , som man ogs kunne forvente .
Jeg skal fatte mig i korthed .
Jeg nsker ikke at st i vejen for Parlamentets demokratiske forpligtelser her inden frokost .
Der er dog et par ting , jeg godt vil sige .
<P>
For det frste var der nogen diskussion om de institutionelle strukturer , vi skal indfre , ikke mindst i Kommissionen , for at leve op til vores forpligtelser i forbindelse med indfrelsen af en flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og - isr - for at sikre , at vi fr vores egen rolle i de ikke-militre aspekter af konfliktforebyggelse og krisestyring .
Vi har brug for vores egne kriseenheder i Kommissionen , men de skal vre sm .
Jeg vil godt gre det helt klart , at det ikke er min hensigt , at de strukturer , som ndvendigvis m oprettes i Rdet , ogs skal findes i Kommissionen .
<P>
For det andet lagde fru Lalumire stor vgt p vigtigheden af , at vi trffer beslutninger meget hurtigere .
Jeg kan ikke undsl mig for at sige , at det er en af mine kpheste .
Det er en af mine kpheste i forbindelse med f.eks. Meda-programmet og i forbindelse med Balkan .
Vi kom med en ny forordning til fremskyndelse af bistanden til Balkan .
Vi er kommet med forslag om asymmetriske handelsforanstaltninger for Balkan , som Rdet nu behandler , og som Parlamentet til sin tid skal behandle .
Vi er kommet med forslag til rensning af Donau .
Inden for alle disse omrder er vi kommet med forslag .
Jeg hber , der kan trffes hurtige beslutninger .
Hvis beslutningerne ikke kan trffes hurtigere , inden kriserne opstr , vil sprgsmlet om , hvor hurtigt vi kan trffe en beslutning , nr en krise er opstet , blive meget mere aktuelt .
Efter min mening er vigtigheden af at trffe beslutninger hurtigere relevant p alle stadier af vores aktiviteter .
Jo hurtigere vi ser det i jnene , des bedre , ikke mindst hvis vi skal fre en trovrdig flles udenrigs- og sikkerhedspolitik .
<P>
Til sidst vil jeg endnu en gang takke det rede medlem for en eminent rapport .
Jeg tr ikke tnke p , hvor meget arbejde den har krvet .
Og vi ved alle , hvor stor visdom den ogs har krvet .
<P>
<P>
Formanden .
Jeg har modtaget to beslutningsforslag i henhold til forretningsordenens artikel 42 , stk . 5 .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=5>
Velkomstord
<SPEAKER ID=83 NAME="Formanden">
Mine kolleger , jeg har den store fornjelse at byde velkommen til en delegation fra det australske parlament , som lige har taget plads i den officielle loge .
Hjerteligt velkommen til den australske delegation , som er her for at deltage i det 24. interparlamentariske mde mellem Europa-Parlamentet og det australske parlament , som finder sted her i Strasbourg den 14. og 15. juni .
<P>
Den rede hr . Bruce Baird er leder af den australske delegation , som bestr af tre medlemmer af Reprsentanternes Hus og to medlemmer af Senatet .
<P>
Europa-Parlamentet og det australske parlament indledte deres direkte politiske dialog i 1981 , og i renes lb har dialogen omfattet en lang rkke emner .
Vi ser nu frem til at styrke vores samarbejde med Australien .
<P>
Jeg nsker Dem alle et godt og udbytterigt ophold i Strasbourg .
<P>
<CHAPTER ID=6>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=84 NAME="Formanden">
Hr . Perry har ordet med et indlg til forretningsordenen .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="EN" NAME="Perry">
Fru formand , uden for dren til denne sal str der nogen , der er kldt ud som en pakke cigaretter .
Jeg har intet imod , at folk klder sig ud som cigaretpakker , men jeg bryder mig ikke om det , jeg betragter som politiske demonstrationer lige uden for mdesalen .
Er det tilladt iflge reglerne ?
<SPEAKER ID=86 NAME="Formanden">
Hr .
Perry , jeg noterer mig Deres indlg til forretningsordenen , hvis humor vi vist alle har forstet .
<P>
Er der andre indlg til forretningsordenen ?
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="EN" NAME="Van Orden">
Fru formand , s vidt jeg har forstet , skal vi stemme om ndringsforslagene til Lalumire-beslutningen i morgen og ikke i dag .
Jeg vil gerne pointere , at der er en alvorlig trykfejl i ndringsforslag 39 , som medlemmerne har fet udleveret .
Der er omtale af " Canadas prsident " .
Der skulle st " Canadas parlament " .
Der er ingen prsident i Canada .
Canadas statsoverhoved er Hendes Majestt Dronning Elizabeth II , som ogs er statsoverhoved for Australien .
<P>
Europa-Parlamentets kalender for mdeperioderne - 2001
<P>
Dell ' Alba ( TDI ) .
( FR ) Fru formand , jeg fremstter et indlg til forretningsordenen vedrrende den frste afstemning , der skal finde sted , for sammen med over 40 kolleger har vi fremsat 12 ndringsforslag med henblik p at overfre alle plenarmder fra Strasbourg til Bruxelles .
Disse ndringsforslag er blevet erklret uberettigede .
Jeg indrmmer gerne , at vores forretningsorden indeholder en bestemmelse om , at vi skal behandle alle emner i henhold til de betingelser , der er fastsat i traktaten , men med den pgende regeringskonference i baghovedet minder jeg om , at Parlamentet i april vedtog et forslag til beslutning , der med et meget stort flertal krvede , at Europa-Parlamentet skulle fastlgge Parlamentets hovedsde og arbejdssted . Vi kunne dermed fint vedtage vores ndringsforslag , afvente regeringskonferencens resultater og tilpasse mdekalenderen i henhold hertil .
Jeg bestrider afvisningen af disse ndringsforslag , der stttes af et stort antal kolleger .
<SPEAKER ID=88 NAME="Formanden">
Kre kolleger , jeg vil blot nvne , at de ndringsforslag , hr . Dell ' Alba taler om , faktisk er blevet erklret uberettigede , da Parlamentet udelukkende skal udtale sig om datoerne for mdeperioderne , sdan som disse prsenteres i Formandskonferencens forslag .
Der er sledes opstet forvirring omkring mlet med denne afstemning .
Derfor har vi vurderet , at vi ikke kunne erklre disse ndringsforslag berettigede .
Til gengld er alle de andre ndringsforslag blevet erklret berettigede , sdan som det i vrigt altid har vret tilfldet .
<P>
( Mdekalenderen med ndringer vedtoges )
<P>
Procedure uden betnkning
<P>
Initiativ fra Storhertugdmmet Luxembourg med henblik p Rdets afgrelse om indfrelse af en procedure til ndring af artikel 40 , stk .
4 og 5 , artikel 41 , stk .
7 , og artikel 65 , stk . 2 i konventionen om gennemfrelsen af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophvelse af kontrollen ved de flles grnser ( 7217 / 2000 - C5-0216 / 2000 - 2000 / 0803 ( CNS ) ) ( Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender )
<P>
( Initiativets ordlyd vedtoges )
<P>
Forslag til Rdets afgrelse om ndring af afgrelse 1999 / 311 / EF af 29. april 1999 om vedtagelse af tredje fase af programmet for tvreuropisk samarbejde inden for de videregende uddannelser ( TEMPUS III ) ( 2000-2006 ) ( KOM ( 2000 ) 184 - C5-0231 / 2000 - 2000 / 0074 ( CNS ) ) ( Udvalget om Kultur , Ungdom , Uddannelse , Medier og Sport )
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0153 / 2000 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning af 28. februar 2000 med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 3330 / 91 om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater , navnlig for s vidt angr en forenklet anvendelse af varenomenklaturen ( 14100 / 1 / 1999 - C5-0134 / 2000 - 1997 / 0162 ( COD ) ) ( Ordfrer : Beysen )
<P>
( Formanden erklrede den flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0156 / 2000 ) af Maaten for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling , prsentation og salg af tobaksvarer ( KOM ( 1999 ) 594 - C5  0016 / 2000 - 1999 / 0244 ( COD ) )
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Fru formand , p vegne af min gruppe beder jeg om udsttelse af afstemningen om Maatens betnkning til mdeperioden i juli .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="FR" NAME="Formanden">
Hr . Fiori , for at gre det helt klart drejer det sig alts om et forslag om udsttelse af afstemningen i medfr af forretningsordenens artikel 146 .
<P>
Er der en taler , der nsker at tale for , og n , der nsker at tale imod dette forslag ?
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Lechner">
Fru formand , kre kolleger , dette er uden tvivl en srdeles vigtig betnkning med et utvivlsomt serist rinde .
Uanset min personlige opfattelse , hvad retsgrundlaget angr , har jeg virkelig den strste respekt for de fremsatte forslag og frst og fremmest for hr . Maatens arbejde , idet han p utrolig kort tid har mttet behandle et utroligt stort antal forslag i udvalget og her i Parlamentet til plenarmdet .
<P>
Jeg mener ikke , at vi yder denne sags betydning og vigtighed retfrdighed , hvis vi nu vedtager denne betnkning p s kort tid .
Der er s mange forslag - 120 - at jeg er bange for , der opstr tilfldige flertal , s det til sidst frer til resultater , der er uforenelige med hinanden .
Det er ubetinget ndvendigt , at der endnu en gang foretages afstemninger og finder en omhyggelig koordinering sted bde i grupperne og mellem grupperne , for at der i sidste ende opns et resultat , vi kan vre bekendt .
Trods den bedste vilje og med al respekt for sagen m det ikke glemmes , at vi jo ikke er i tidsnd . Vi br alle endnu en gang tage os denne tid til en omhyggelig gennemgang eller til eftertanke .
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , jeg vil gerne tale imod dette forslag om udsttelse af afstemningen , og jeg vil ikke lbe tr for argumenter .
Jeg ved , at tobaksindustriens lobby er meget interesseret i at undg dette direktiv , og dette forslag er efter min mening blot endnu en manvre for at forhindre en afstemning , der helt klart haster meget .
Jeg vil gerne minde om , at Rdet har udsat sin behandling af denne sag for at afvente Parlamentets holdning .
Hvis vi udstter afstemningen , vil tobaksindustrien vinde endnu mere tid , eftersom Rdet ikke lngere vil kunne n at tage stilling til sagen i juni .
<P>
Jeg mener i vrigt , at hr . Maaten og Miljudvalget har gjort et godt stykke arbejde .
Det er rigtigt , at der er mange ndringsforslag , og det er ogs rigtigt , at vi i fremtiden skal bestrbe os p at forbedre vores arbejde for at reducere antallet af ndringsforslag i plenum .
Men i dette tilflde mener jeg absolut ikke , at det berettiger en udsttelse af afstemningen .
Alt er klar til afstemningen .
<P>
<P>
( Forslaget om udsttelse af afstemningen forkastedes )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Formanden .
Jeg vil gerne sige tak til hr . Maaten , og jeg vil benytte lejligheden til at sige , kre kolleger , at jeg har modtaget flere breve fra kolleger , der p grund af astmaproblemer vil stte pris p , at ikkerygeromrderne respekteres .
<P>
( Bifald )
<P>
Betnkning ( A5-0142 / 2000 ) af Berenguer Fuster for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 85 / 611 / EF , 92 / 49 / EF , 92 / 96 / EF og 93 / 22 / EF med hensyn til udveksling af oplysninger med tredjelande ( KOM ( 1999 ) 748 - C5  0011 / 2000 - 2000 / 0014 ( COD ) )
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0144 / 2000 ) af Lulling for Udvalget om konomi og Valutasprgsml
<P>
I. om forslag til Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 69 / 169 / EF og 92 / 12 / EF for s vidt angr en midlertidig kvantitativ restriktion p indfrsel til Finland af l ( KOM ( 2000 ) 76 - C5  0137 / 2000 - 2000 / 0038 ( CNS ) )
<P>
II. om forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 918 / 83 for s vidt angr midlertidig undtagelse for afgiftsfri import af l til Finland ( KOM ( 2000 ) 76 - C5  0138 / 2000 - 2000 / 0039 ( CNS ) )
<P>
( Ved successive afstemninger vedtoges de to lovgivningsmssige beslutninger )
<P>
Betnkning ( A5-0159 / 2000 ) af Vidal-Quadras Roca for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet om den nukleare fortidsbyrde efter FFC ' s aktiviteter i henhold til EURATOM-traktaten - Affaldsforvaltning og demontering af forldede nukleare anlg ( KOM ( 1999 ) 114 - C5-0214 / 1999 - 1999 / 2169 ( COS ) )
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg vil blot gre opmrksom p , at Parlamentet ved afstemningen om mdekalenderen efter min mening har truffet en ulovlig beslutning , fordi en mdeuge p fire dage i Strasbourg kun ville vre tilladt , hvis der ikke var ekstra mdeperioder i Bruxelles , eller omvendt , at ekstra mdeperioder i Bruxelles efter min mening kun er tilladt , hvis mdeugen i Strasbourg er udnyttet fuldt ud .
Jeg anmoder Dem indtrngende om at lade dette undersge juridisk .
Vi har entydigt truffet en beslutning , som i det mindste strider mod traktatens nd og sandsynligvis ogs mod dens bogstav .
Dette kan nemlig fre til , at vi i morgen har mdeperioder p n dag her og p fem dage et andet sted .
Det kan ikke vre meningen med kompromiset .
<P>
Bortset herfra er det et gigantisk pengespild at sljfe en dag her og derefter afholde ekstra mdeperioder .
<SPEAKER ID=94 NAME="Formanden">
Hr . Posselt , for det frste har jeg mine tvivl om , hvorvidt dette er en bemrkning til forretningsordenen , og for det andet ville det ndringsforslag , som De kritiserer , nr det tages i betragtning , at Prsidiet naturligvis er rede til at undersge alt , hvad det anmodes om , ikke vre blevet erklret i overensstemmelse med betingelserne for afstemning i Parlamentet , hvis denne fortolkning var ubestridelig .
<P>
Europa-Parlamentets kalender for mdeperioderne - 2001
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="FR" NAME="Flesch">
Hr. formand , jeg tager ordet for at tale imod min egen gruppes ndringsforslag og ndringsforslag af samme tilsnit , der stiler mod at afskaffe fredagen i Strasbourg-mdeperioden eller mod at opdele den ene eller den anden mdeperiode i to adskilte mdeperioder for kunstigt at ge antallet af mdeperioder i Strasbourg , samt for at tale imod ndringsforslag fra hr . Pannella og konsorter , der forsger at afskaffe mandag og fredag i Strasbourg-mdeperioden eller at forlnge de ekstra mdeperioder fra to til tre , ja endda til fem dage .
<P>
Det er alt sammen ndringer , der skal drne protokollen om fastlggelse af hjemstedet for De Europiske Fllesskabers institutioner , et tillg til Amsterdam-traktaten , for indhold , ndringer , der skal forsge at afskaffe Strasbourg-mderne og samle Europa-Parlamentets aktiviteter i Bruxelles .
P samme vis , og af respekt for lovreglerne , har jeg stemt imod de ndringsforslag , der forsger at afskaffe de ekstra mdeperioder i Bruxelles .
<P>
At ville ndre traktaterne angende hjemsted er en holdning , som jeg ikke deler , men som er legitim .
At ville underminere bestemmelserne i traktaten og i de tilknyttede bilag er en fremgangsmde , der er vores parlamentariske institution uvrdig .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg stemte for afskaffelsen af fredagsmdet i Strasbourg , selv om jeg er en stor tilhnger af mderne her i Parlamentet .
Eftersom der stort set ingen kom om fredagen , mente jeg , at jeg skulle stemme for afskaffelsen af denne mdedag .
<P>
Jeg vil gerne komme med flgende kritiske bemrkning : Vi arbejder meget og drligt , og vi laver ikke s meget som f.eks. det italienske parlament , som p trods af frre mder - parlamentet er aldrig samlet til afstemning om mandagen , og det er ikke samlet om fredagen - vedtager hele 500 love om ret .
Vi spilder konstant tiden med en masse diskussioner og isr med en lang rkke afstemninger , beslutninger , forslag , hastesager osv . , som i sidste ende ikke resulterer i noget konkret , og som er til skade for den egentlige lovgivningsaktivitet , som burde vre den vsentligste aktivitet for et Parlament , der ikke er et rdgivende , men et besluttende organ .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg skammer mig lidt over at sige det , men jeg faldt i svn et par gange under de afstemninger , vi lige har afsluttet , og det lykkedes mig frst i sidste sekund at vgne og stemme . Hvorfor ?
Fordi der er noget , der ikke fungerer i tilrettelggelsen af arbejdet her i Parlamentet .
Jeg stemte for kalenderen , men jeg vil gerne understrege - som hr . Speroni sagde lige fr - at man spilder meget tid med unyttige aktiviteter .
<P>
Hvis vi skal stemme om ndringsforslagene til alle lovforslags betragtninger og endda de vejledende forslag , vil det til sidst fre til , at vi ikke kan opfylde vores mandat .
Jeg mener , at man burde udarbejde direktiver og forordninger , som Parlamentet skulle stemme om , men ikke spilde tid med diskussioner af sager , som kunne diskuteres p udvalgsmderne .
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Lulling">
Hr. formand , jeg er fuldkommen enig i det , hr . Posselt og ogs fru Flesch sagde om denne ulyksalige beslutning om ikke mere at holde mde her i Strasbourg om fredagen .
Jeg mener , at det strider mod traktaten og mod aftalen om Parlamentets hjemsted .
Jeg er virkelig glad for , at det ikke er Parlamentet , der fastlgger sit hjemsted , men at det fortsat er ministrene i Ministerrdet , og jeg hber heller ikke , at dette ndres i forbindelse med regeringskonferencen .
Det er svrt at se det rigtige i , at vi her beslutter , at vores arbejdsuger nu kun skal vre p fire dage , nr der i traktaten tales om mdeuger .
For alle arbejdstagere i Fllesskabet , for hundrede millioner af mennesker bestr arbejdsugen af fem dage .
Nr vi engang fr firedagesuge for alle andre arbejdstagere - de selvstndige arbejder jo alligevel , nr de selv vil - s kan vi ogs til den tid sige , at en mdeuge kun har fire dage .
<P>
Jeg synes , det er forfrdeligt , det er spild af penge , og det er virkelig userist , det , som forskellige ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , jeg vil ligeledes gerne tilslutte mig min kollega fra Den Liberale Gruppe , fru Fleschs redegrelse her i salen .
<P>
Desuden vil jeg gerne tilfje flgende .
Det er et faktum , at der ikke er mange parlamentsmedlemmer til stede her i Strasbourg fredag morgen .
Jeg finder det ikke desto mindre skandalst , at visse medlemmer nsker at forhindre andre medlemmer i at arbejde fredag morgen , og hvad jeg finder endnu mere skandalst er , og jeg har her en e-mail desangende fra parlamentsmedlem van Hulten til de andre medlemmer , at de samme medlemmer vurderer , at det , nr fredagens mde afskaffes , p trods heraf er muligt fredag at indskrive sig i mdeprotokollen for at modtage penge uden at lave noget .
<P>
Jeg beder Prsidiet vre konsekvent og samtidig afskaffe muligheden for at modtage penge om fredagen uden at arbejde !
<SPEAKER ID=100 NAME="Berthu">
I anledning af afstemningen om mdekalenderen for mdeperioderne i r 2001 har flertallet af Europa-Parlamentets medlemmer troet sig i deres gode ret til at afskaffe fredagen i den mnedlige mdeperiode i Strasbourg .
Dette er endnu en episode i den evige guerillakrig , der fres af anti-Strasbourgtilhngerne mod ordlyden i traktaterne .
<P>
Allerede i 1997 led anti-Strasbourgtilhngerne et sviende nederlag i retten efter at have forsgt helt at afskaffe en af de 12 normale , mnedlige mdeperioder .
Denne gang har de villet g mere behndigt til vrks ved at afkorte varigheden af hver normale mdeperiode uden at ndre p deres antal .
Men retten fastslog faktisk allerede i sin dom af 1. oktober 1997 , at beslutningen af 12. december 1992 fra Det Europiske Rds samling i Edinburgh , taget i henhold til traktatens artikel 216 ( og for vrigt siden tildelt status af protokol i Amsterdam-traktaten ) havde samme vrdi som traktaten og derfor var gldende for Europa-Parlamentet .
Undervejs havde Europa-Parlamentet sledes ladet sig udstte for den kmpeydmygelse , det var at blive gjort opmrksom p , at det ikke er et uafhngigt parlament , som et nationalt parlament er det , men blot en forsamling , der er skabt af en traktat og underlagt de betingelser og begrnsninger , der er fastlagt i denne traktat .
<P>
Edinburgh-beslutningen , der er omfattet af Amsterdam-protokollen , nvner at " Europa-Parlamentet har sde i Strasbourg , hvor de 12 , mnedlige plenarmdeperioder finder sted .. .. " .
I 1997 understregede statsadvokat Lenz , at nr teksten indeholder udtrykket " hvor de 12 , mnedlige plenarmdeperioder finder sted " ( og ikke , f.eks. " antallet af plenarmdeperioder , der skal afholdes p dette sted , er fastsat til 12 ) , betyder det , at " reprsentanterne for medlemsstaternes regeringer har henvist til en praksis , der er blevet fulgt af Europa-Parlamentet angende dets arbejdsgang " .
I henhold til hvad vi interesserer os for i dag , bestr denne praksis af normale mdeperioder i Strasbourg af en hel uges varighed .
<P>
Denne praksis , som traktaten hviler p , skal respekteres .
Hvis man tillod de normale plenarmdeperioder at blive beskret med en dag , ville denne krnkelse nemt risikere at gribe om sig , sledes at Strasbourg lidt efter lidt ikke lngere var centrum for arbejde i plenarmder .
Traktatens ordlyd ville alts blive overtrdt , langsomt , men sikkert .
<P>
Jeg ville gerne benytte lejligheden til at henlede opmrksomheden p , at faststtelsen af de ekstra mdeperioder i Bruxelles mere end et r frem i tiden efter min mening heller ikke er en praksis , der er i overensstemmelse med traktaten .
Dommen af 1997 fastslr , at " ekstra plenarmdeperioder kun kan fastlgges til et andet arbejdssted , hvis Europa-Parlamentet afholder de 12 normale mdeperioder i Strasbourg , der er hjemsted for institutionen " .
I medfr heraf har Domstolen meget logisk sluttet , at " ekstra " mdeperioder ikke kan finde sted , medmindre de normale mdeperioder er blevet afholdt , og medmindre de virkelig har vist sig at vre utilstrkkelige til at behandle samtlige sager i bero .
Jeg konkluderer heraf , at Europa-Parlamentet ikke har ret til at fastlgge afholdelsen af ekstra mdeperioder mere end et r frem i tiden , som det gr i dag .
Det er ndvendigt at vide , om de normale mdeperioder i Strasbourg har vret tilstrkkelige , eller utilstrkkelige , til at behandle de verserende sager .
Hvilket Europa-Parlamentet ikke kan vide s lang tid i forvejen .
<P>
I vrigt kan det synes modstridende , at Europa-Parlamentet reducerer de normale plenarmdeperioder i Strasbourg , samtidig med at det fastholder de ekstra mdeperioder i Bruxelles .
Hvis det synes , at vi bruger for meget tid p at afholde mder , s er det frst og fremmest de ekstra mdeperioder i Bruxelles , der skal skres ned p .
<P>
Jeg nsker inderligt , at den franske regering p ny anlgger sag ved Domstolen , som den gjorde det i 1995 .
Jeg nsker ogs , at den gr en reel indsats for at lette adgangen til Strasbourg for vores udenlandske kolleger .
Kan man mske undre sig over , at de kolleger , der har en rejsetid p 10-12 timer p grund af drlige frge- eller flyforbindelser , ender med at blive trtte og se sig gale p Strasbourg ?
<SPEAKER ID=101 NAME="Caudron">
Hvad angr Europa-Parlamentets mdekalender for r 2001 , vil jeg , der end ikke blot en enkelt gang har vret fravrende siden nybesttelsen af den 12. juni 1999 , gerne meget klart tilkendegive , at jeg har modsat mig , modstter mig og vil modstte mig enhver beslutning , der stiler mod at drne vores plenarmde i Strasbourg for indhold , med det mere eller mindre udtalte forml at protestere mod Europa-Parlamentets hjemsted i Strasbourg .
<P>
En sdan beslutning stter ikke blot sprgsmlstegn ved en institutionel balance , som ikke desto mindre er accepteret af alle stater , hvad vrre er , den stter sprgsmlstegn ved en " vis opfattelse af Europa " , symboliseret ved Strasbourg .
Nemlig opfattelsen af et genforenet og fredeligt politisk Europa .
For hvem kan bengte , at opbygningen af en samlet hovedstad for et fderalt Europa , der , om 10 r , tller mere end 500 millioner indbyggere , er en vildfarelse ?
Det ville vre en byplanlgningsmssig , miljmssig og dermed menneskelig katastrofe !
<P>
At vre moderne i det 21. rhundrede betyder , at man nsker en multipolar hovedstad , i hvis hjerte Strasbourg altid vil have en srlig plads .
Af alle disse grunde bestrider jeg anti-Strasbourgtilhngernes ideologiske og handelsmssige manvrer , sdan som de benytter sig af enhver lejlighed til at husere !
<SPEAKER ID=102 NAME="Clegg, Davies, Duff, van der Laan, Malmstrm, Ries, Schmidt, Sterckx og Thors">
Den nuvrende praksis med at flytte Parlamentet mellem Bruxelles og Strasbourg indebrer store udgifter for de europiske skatteydere og mindsker effektiviteten af Parlamentets arbejde .
Det underminerer Parlamentets trovrdighed og politiske slagkraft .
Lsningen ville vre at samle Parlamentets arbejde p t sted .
Vi opfordrer medlemsstaterne til at overveje en traktatndring , der giver Europa-Parlamentet mulighed for selv at bestemme , hvor det skal hre hjemme .
<P>
For at understrege vores holdning har vi stemt for alle ndringsforslag , som har til forml at reducere aktiviteterne i Strasbourg og ge dem i Bruxelles .
<SPEAKER ID=103 NAME="Miller">
Jeg har ikke vret fravrende ved parlamentsmderne n eneste dag siden valget , og s vidt jeg husker , var jeg kun fravrende to dage i det forrige Parlament .
<P>
Det er derfor med nogen tven , at jeg stemte for ikke at holde mder om fredagen i Strasbourg .
Jeg er net frem til det standpunkt , at dagsordenen for fredagsmderne er udformet med henblik p at udfylde ugen , og at disse mder bliver mere og mere meningslse .
Det gavner ikke denne institution , nr der p en fredag er under 100 medlemmer , som diskuterer en beslutning , der er uden betydning .
Parlamentet br omstrukturere sin arbejdsform , s den afspejler de ndrede arbejdsforhold .
<SPEAKER ID=104 NAME="Poos">
Dette punkt p dagsordenen har endnu en gang vret et pskud til at drne protokollen om hjemstedet for De Europiske Fllesskabers institutioner for sit indhold .
<P>
Det store flertal af Europa-Parlamentets medlemmer , der har stemt for afskaffelsen af fredagsmdet , forflger en strategi , hvis ml er klart gennemskuelige . De vil overfre flere plenarmder til Bruxelles .
Efter fredagsmdet bliver det torsdagens mde , der kommer i skudlinjen .
Nr man har reduceret mdeperioden for Strasbourg til et minimde , vil de samme stemmer krve , at hovedsdet i Strasbourg lukkes af rationaliseringsrsager .
<P>
For ikke at gre mig til medskyldig i denne strategi har jeg stemt imod de tilsvarende ndringsforslag .
Jeg mener endvidere , at det er fuldstndigt ulogisk at afskaffe en halv dags mde , nr man samtidig klager over Europa-Parlamentets forgede arbejdsbyrde .
Ingen har bekymret sig om at tilfje de tabte fredagstimer i kalenderen for 2001 !
<P>
Schengen-aftalen

<SPEAKER ID=105 LANGUAGE="IT" NAME="Speroni">
Hr. formand , jeg stemte for , og jeg vil gerne komme med denne sidebemrkning : I Italien bliver Schengen-aftalen ikke altid implementeret korrekt .
Jeg refererer isr til den systematiske kontrol , som alle dem , der rejser med fly fra Italien til Schengen-lande , bliver udsat for af grnsepolitiet og toldvsenet . Det drejer sig specielt om fly under den almene flyvning , dem , som i daglig tale bliver kaldt privatfly .
<P>
Iflge Schengen-aftalen m der ikke vre systematisk kontrol , der skal ikke vre nogen som helst forpligtelse til at give sig til kende eller til at meddele grnsemyndighederne , at man forlader det nationale omrde .
Jeg beder derfor Kommissionen om at gribe ind , s Schengen-aftalen bliver overholdt uden yderligere bureaukratiske forhindringer fra de italienske myndigheders side .
<P>
Indstilling ved andenbehandling af Beysen ( A5-0153 / 2000 )
<SPEAKER ID=106 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Beysens betnkning , men dette er netop det klassiske eksempel , jeg henviste til i min stemmeforklaring om afskaffelsen af fredagsmdet .
I dette dokument faststter Parlamentet , hvilke varer der skal tages i betragtning , nr der bliver frt statistik over de produkter , der passerer grnsen fra en stat til en anden . En statistik man ikke ved , hvilket forml tjener .
Er det for at vide , hvor mange bolsjer der er blevet transporteret fra Italien til Frankrig , hvor mange traktorer der er blevet transporteret fra Tyskland til Schweiz osv .
? Jeg tror , det er et overml af bureaukrati , ligesom det er et overml af arbejde for Parlamentet .
<P>
Men nu , hvor vi er i gang med at katalogisere , hvor mange varer der flytter sig , hvorfor katalogiserer vi s ikke , hvor mange mennesker der flytter sig fra en del af Unionen til en anden ?
Men til hvad nytte ?
Vi bliver ndt til at gre borgernes liv og lovgivningen enklere !
<P>
Betnkning af Maaten ( A5-0156 / 2000 )
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Berthu">
Hr. formand , angende nyaffattelsen af direktivet om fremstilling , prsentation og salg af tobaksvarer har vi stttet ordfrerens mest radikale ndringsforslag , for vi er overbeviste om , at tobakken reprsenterer en enorm omkostning for samfundet og en langt strre fare for kberne , end de selv forestiller sig .
<P>
Dog er vi samtidig overbeviste om , at traktatens artikel 95 om tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivning p det indre marked , som dette projekt hviler p , reprsenterer et fejlslagent juridisk grundlag .
De foreslede tiltag har faktisk til forml at vrne om folkesundheden og ikke at stte hindringer i vejen for handlen med produkterne .
Med hensyn til traktatens artikel 152 om folkesundhed tillader den Fllesskabet at opfordre til samarbejde mellem medlemsstaterne , men p ingen mde selv at trffe tvangsforanstaltninger om harmonisering , hvilket for vrigt udtrykkeligt forbydes i stk . 3 , punkt c ) .
<P>
Under disse omstndigheder er vi helt bevidste om , at Kommissionen , som s ofte fr , benytter sig af en prisvrdig sag - her kampen mod rygning - til at tilegne sig nye befjelser , til trods for traktaternes ordlyd og uden hensyn til nrhedsprincippet .
Vi har sledes stemt for ndringsforslagene for klart at vise , at vi grundlggende vil lgge en streng linje , men samtidig opfordrer vi Rdet til i henhold til artikel 152 at ndre direktivudkastet til en henstilling , der opfordrer medlemsstaterne til at ptage sig deres del af ansvaret .
De er fuldt ud i stand hertil , og selv om denne nationale befjelse skulle fre til en uens forbrugerlovgivning i de forskellige lande , alt efter deres kulturelle egenart , s mtte tobaksindustrien jo bare rette sig herefter .
Hvis vi ikke handler sledes , kunne man hvde , at nrhedsprincippet ikke lngere ville have nogen betydning for Fllesskabet .
<SPEAKER ID=108 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg er absolut tilhnger af denne betnkning , som har til hensigt at beskytte borgernes sundhed , bde for dem , som ryger , og for dem , som er til stede , nr andre ryger .
Men er det nogensinde i historien lykkedes at mindske tobaksforbruget og cigaretrygningen ?
En enkelt gang , hr. formand .
" Hvornr ?
" , vil De sprge mig .
I 1848 i forbindelse med kampen mod Det strig-Ungarske Kejserrige i Milano lykkedes det de milanesiske patrioter at formindske cigaretforbruget , da de ville delgge Kejserrigets konomi .
Alts burde vi have skrevet : " Rygning drber , og regeringerne takker for besparelsen p pensionerne . "
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , jeg stemte imod ndringsforslag 54 , som ville have gjort det muligt at fravige vores grnsevrdier for cigaretter , som eksporteres til tredjelande .
<P>
Alle cigaretter er skadelige .
Ingen af dem gavner .
Rygning skaber afhngighed . Der er tale om langsomt selvmord , som vi har angivet ved afstemningen , og producenterne har i et stykke tid vret klar over og indrmmet , at rygning er skyld i krft og andre sygdomme .
Jeg er enig i , at tredjelande selv skal faststte deres sundhedsregler , men vi br ikke tillade dobbeltmoral .
Hvis vi vlger en omfattende beskyttelse af vores egne borgere , br vi ikke tillade eksport af farligere produkter for at tjene p andres afhngighed .
Vi kan ikke isolere os fra omverden .
Alle mennesker indgr i fllesskaber med andre .
Jeg kan ikke g med til , at man tjener p tredjeverdensborgeres drlige helbred .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , jeg ville afgive en stemmeforklaring , hvori jeg konstaterer , at jeg ved Maaten-betnkningen for de fleste punkters vedkommende hverken har stemt for eller imod .
Det skyldtes ikke , at jeg er uenig i de sundhedspolitiske mlstninger , men jeg kan absolut ikke forst , hvordan Kommissionen og ogs Parlamentet kan vedtage bestemmelser p europisk plan helt ned i sdanne detaljer , at det ender med at gre os utrovrdige .
Nr vi regulerer strrelsen , farven og placeringen af pskrifter og billeder p cigaretpakker , s er det ikke det Europa , jeg tror p .
I modstning til Newton Dunn vil jeg konstatere , at der ikke er tale om at have dobbelte standarder .
Vi er ansvarlige for vores borgeres sundhed . Der m vi lave regler .
Andre regioner m faststte deres egne regler .
Vi skal ikke lide eksporttab ved , at andre s eksporterer til disse regioner .
Jeg hber , at der med henblik herp tilvejebringes aftaler med Rdet og Kommissionen , som indeholder klare , entydige sundhedsmssige bestemmelser , men som ikke omfatter sdanne detaljer , som vi med god samvittighed overhovedet ikke kan vedtage her i Parlamentet .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="IT" NAME="Sbarbati">
Hr. formand , min stemmeforklaring er kort for at sige , at jeg heller ikke er helt enig i Maatens betnkning .
Sknt jeg forstr , det er en pligt at give borgerne en grundig information om risiciene ved det , de udstter sig for , mener jeg ikke , det er vores opgave at udarbejde en slags forbudslovgivning , isr ikke nr det glder tredjelande .
Der er nogle overdrivelser , som har fet mig til at tnke p en vis terroristpropaganda , som jeg ikke tror er godt for operation " forebyggelse " , ogs fordi hver gang man overdriver i disse sektorer og p disse omrder , opnr man de modsatte virkninger .
<P>
En anden ting , som jeg gerne vil understrege - som italiener og som n , der kommer fra et middelhavsland - er , at forsget p at reducere tilskuddene til tobaksplantagerne er et meget delikat sprgsml , som jeg p ny opfordrer Kommissionen til at overveje , fordi der i virkeligheden er tusinder af arbejdspladser p spil , bde direkte og indirekte .
De flger , som er forbundet med alt dette , br vi absolut tage hensyn til .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Laguiller">
Hr. formand , jeg er enig med fru Cauquil og fru Bordes i deres stemmeforklaring .
Ved at stemme for denne betnkning , p trods af dens utilstrkkeligheder og isr p trods af medlemsstaternes hykleriske tiltag for at begrnse rygning , har vi tnkt os med de os forhndenvrende midler at protestere imod tobaksselskabernes ret til at forgifte befolkningen for privat vindings skyld .
<P>
Tiltagene burde i vrigt plgge i hvert tilflde de europiske tobaksselskaber samme restriktioner , nr de fr licensfremstillet eller slger deres gift i de steuropiske lande , i Afrika eller andre steder .
Tobaksselskabernes opfrsel , som ligger s langt fra samfundets interesser , er et billede p alle de store olie- , asbest- , vben- og fdevareselskabers opfrsel , idet de er villige til at lbe risikoen for at skade befolkningen eller miljet for en smule ekstra profit .
<P>
Vi har afvist ethvert ndringsforslag , der forsger at mindske den allerede begrnsede rkkevidde af forslagene eller at hindre de oplysninger , der pviser rygningens ddelige skadevirkning , for de er alle et produkt af tobaksselskabernes lobbyvirksomhed .
Til gengld er vi solidariske med denne sektors lnmodtagere samt med de tobaksproducerende smbnder , hvis indtgter samt omlgningen til nytteproduktion burde finansieres ved beskatning af tobaksselskabernes enorme profitter .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="DE" NAME="Raschhofer">
Hr. formand , kre kolleger , det forbud mod enhver form for fjernsynsreklame for cigaretter og andre tobaksvarer , der er fastsat i direktiv 89 / 552 , og den udvidelse af etiketteringspligterne for tobaksvarer , som er indfrt i samme direktiv , er udtryk for Den Europiske Unions ambivalente forhold til tobak .
<P>
P den ene side stttes tobaksdyrkningen i Unionen med over 1 milliard euro , og p den anden side forsges det at reducere tobaksforbruget i Unionen mest muligt .
Denne konflikt mellem mlstningerne skal lses af hensyn til fllesskabspolitikkens trovrdighed .
Den Europiske Union skal stte sig som ml at fre en politik , der kan forsts af borgerne .
Sttte til tobaksdyrkning p den ene side og reklameforbud p den anden side str i ulselig konflikt med hinanden .
Kan denne konflikt ikke lses p fllesskabsplan , skal Unionen arbejde p internationalt plan for en reduktion af tobaksdyrkningen for dermed at yde et bidrag til at opn et hjt niveau for sundhedsbeskyttelsen .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , jeg har med overbevisning stemt for det ndrede forslag og forslag til lovgivningsmssig beslutning i forbindelse med det nye tobaksdirektiv .
Teksterne br ganske vist strammes op , de skal ses igennem , for vi har vedtaget en del tekster , som iflge de lovgivningsmssige procedurer slet ikke hrer hjemme i dette direktiv .
Alligevel har disse tekster ogs vrdi , for de giver et signal .
De giver et signal om , at Parlamentet prioriterer folkesundheden hjt .
<P>
Beskyttelsen af folkesundheden er klart vores opgave .
Ogs nr vi harmoniserer lovgivningen , skal det vre sdan , at der ikke gs p kompromis , nr det glder folkesundheden .
Folkesundheden er et anliggende , som ikke blot er af interesse for Europa-Parlamentet .
Det er et sprgsml om hensynet til almenvellet . I dag har vi bevist , at det er det , vi str for , og sdan skal det ogs vre .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="FR" NAME="Goebbels">
Hr. formand , personligt har jeg aldrig rget , og jeg er fuldt ud bevidst om tobakkens skadevirkninger for den personlige sundhed og for folkesundheden .
<P>
Jeg er alts imod rygning .
Jeg har ikke desto mindre stemt imod visse ndringsforslag , som jeg ville betegne som overdrevne , og jeg har afholdt mig fra at stemme utallige gange , da jeg mener , at vi her str over for en typisk europisk overregularisering .
<P>
Det er tydeligt , at visse kolleger har et drligt kendskab til lovgiverens rolle .
En lovgiver forbyder eller tillader , men han skal ikke skrive litterre lovtekster , hvilket vi gr gang p gang .
Det er fint i en sagsfremstilling , men ikke i lovtekster .
<P>
Jeg kommer fra et land , hvor man ikke dyrker tobak .
Jeg kan alts tale frit om producentsprgsmlet .
Jeg mener ikke , at man ved at afskaffe sttten til tobaksproducenterne vil forhindre rygerne i at ryge , men man bner dren for tobaksimport fra lande uden for Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=116 NAME="Ahern">
Det var vigtigt , at tobaksindustrien ikke var i stand til at forhindre dagens afstemning i Parlamentet .
<P>
I 1990 dde over en halv million EU-borgere som flge af deres afhngighed af tobak .
Trods tobaksindustriens store lobbyarbejde , herunder et forsg p at erklre processen for ulovlig , str Europa-Parlamentet fast , nr det glder folkesundheden .
<P>
Jeg hilser det gede krav til oplysning p cigaretpakker velkommen .
Sundhedsadvarslerne kommer til at fylde 40 % af forsiden af pakken og 50 % af bagsiden .
Industrien skal tvinges til at oplyse om ingredienserne i cigaretterne , herunder tobakken , foruden de filtre og tilstningsstoffer , der benyttes , hvilket er lige s vigtigt .
<P>
Det enkelte mrke br anfre alle tilstningsstoffer , ikke kun de forbudte .
Denne viden skal vre offentligt tilgngelig og ikke skjules bag slret " forretningshemmelighed " .
Folk har ret til prcise oplysninger om sundhedsrisiciene ved tobak .
<P>
Hos De Grnne nsker vi et forbud mod mange af de over 600 tilstningsstoffer i cigaretter .
Vi skal vide , hvad det er for nogle stoffer , og sikre os , at de er ordentligt testet .
Rygere har ret til at vide , prcis hvad en cigaret indeholder .
<SPEAKER ID=117 NAME="Ainardi">
Kommissionens forslag til direktiv har til hovedforml at nyaffatte eksisterende direktiver , der isr omhandler indholdet af tjre i cigaretter samt mrkning af tobaksvarer .
Det forsger ligeledes at supplere de nuvrende bestemmelser for at tage hensyn til videnskabelige opdagelser og hjne niveauet for sundhedsbeskyttelse .
<P>
Dette direktiv udmrker sig ved at klarlgge den eksisterende lovgivning , tilnrme staternes lovgivninger til hinanden , forbedre forbrugerbeskyttelsen og bekmpe rygning .
Jeg er for dette direktiv , og jeg mener , at de multinationale tobaksselskabers anstdelige pressekampagne er skandals , sdan som de gr grin med folkesundheden og udelukkende kerer sig om deres markedsandele og deres profitter .
Det er for vrigt yderst vigtigt at tage forholdsregler p internationalt plan for at dmme op for disse firmaers offensiv over for udviklingslandene , hvor de mangedobler reklamekampagner og propagandafremstd uden forbehold eller kontrol .
<P>
Jeg er for Kommissionens forslag og ogs for de ndringsforslag i Rdets ( milj ) betnkning , der forbedrer sundhedsbeskyttelsen .
<P>
Lad os for vrigt ikke skjule de problemer , vi str over for , for os selv med beslutningen om at stte sprgsmlstegn ved sttten til EU ' s tobaksproduktion .
Vi br tage denne produktions socio-konomiske aspekter op til overvejelse .
<P>
Det drejer sig ogs om at se disse problemer i jnene , at engagere sig i en proces , at forst , at Den Europiske Union importerer tt ved 80 % af sit tobaksforbrug .
Derfor har jeg vret medunderskriver af et ndringsforslag , der krver " overholdelse af fllesskabsprferencen for at mindske de multinationale amerikanske selskabers andel i tobaksforbruget " .
<SPEAKER ID=118 NAME="Alavanos">
Ingen betvivler rygningens skadevirkninger , og ingen kan vre modstander af , at man trffer forholdsregler , som skal begrnse omfanget af rygning .
Med hensyn hertil findes der bestemmelser i Kommissionens direktivforslag , som m betegnes som positive .
Men mens der hersker stor tvivl om , hvorvidt Kommissionens forslag vil fre til en nedgang i forbruget , s er det sikkert , at flgerne vil vre srdeles negative svel for Fllesskabets tobaksproducenter som for tobaksindustrien og forhandlerne . De ndringsforslag , som skulle fre til en nedgang i forbruget , er udelukkende noget , der tjener som pskud .
Deres forml er at mindske udgifterne til budgettet ( ca . 1 milliard euro om ret , nr de skatteindtgter , som EU ' s 15 medlemslande inkasserer fra tobakssektoren , nr op p 60 milliarder euro om ret ) , og en eventuel godkendelse af dem vil fremkalde uhyre og uoprettelige sociale , politiske og konomiske skader for de regionale konomier , og de vil vre srligt store i Grkenland .
<P>
Ligeledes vil det skabe store problemer for vores land , hvis man ikke godkender den trerige overgangsperiode , inden direktivet trder i kraft , sdan som Kommissionen foreslr , samt hvis man ikke kun anvender direktivet p tobaksprodukter , som forbruges inden for EU , men ogs p dem , som er bestemt til eksport til lande , hvor disse strenge direktivbestemmelser ikke er gldende .
<SPEAKER ID=119 NAME="De Rossa">
Jeg hilser vedtagelsen af betnkningen velkommen , idet den sikrer retten til en hjere beskyttelse af folkesundheden og muligvis kan bane vej for en udryddelse af tobaksafhngighen inden for EU p lngere sigt .
<P>
Hvis vi f.eks. ser p Fllesskabets holdning til lovgivningen vedrrende fdevaresikkerhed , som er baseret p princippet om , at forbrugerne har ret til at vide , hvad de indtager , s br samme princip glde for tobaksprodukter : Rygere br have ret til at vide , prcis hvad de ryger , og hvilken virkning det kan have .
Vi lovgivere har sammen med producenterne ansvaret for at sikre , at offentligheden fuldt ud informeres om farerne ved at vre afhngig af cigaretter .
<P>
Anbefalingerne vedrrende advarsler foran p pakkerne er gldelige , da de punkterer myten om , at disse produkter er mindre sundhedsskadelige .
<SPEAKER ID=120 NAME="Figueiredo">
Debatten og afstemningen om denne betnkning har vist et dybt skel mellem Parlamentets medlemmer .
For vores del har vi stttet de forslag , der sigter p at beskytte forbrugernes sundhed , og som ikke betd tab af arbejdspladser , fordi man ville forhindre de europiske landmnd i fortsat at dyrke tobak og den europiske industri i fortsat at fremstille tobaksvarer , eftersom - da det er ikke forbudt at importere - de , der ville vinde ved en mindre produktion og fremstilling af tobak i Europa , ville vre de amerikanske multinationale selskaber .
<P>
Vi har sledes stemt for opretholdelse af direkte indkomststtte til tobaksavlerne i EU for at sikre en strre prference for Fllesskabets produkter med henblik p at nedbringe de amerikanske multinationale selskabers andel af tobaksmarkedet og forsvare de portugisiske landmnds interesser , uden at folkesundheden lider skade .
<P>
Vi har ogs fremlagt et forslag , der sigter p at forsvare det portugisiske mrke " Portugus Suave " , da vi ikke mener , at der er nogen som helst grund til at rette srlig opmrksomhed mod dette .
<SPEAKER ID=121 NAME="Kauppi">
Jeg stemte for at ophve forbuddet mod salg af snustobak i EU .
Jeg er fuldt ud klar over , at alle tobaksprodukter er sundhedsskadelige og forrsager diverse former for krft og hjerte- / karsygdomme .
Jeg mener imidlertid , at alle tobaksprodukter , som kan vre mere eller mindre skadelige , skal behandles i overensstemmelse med den sundhedsrisiko , de udgr .
<P>
Jeg nsker ogs , at de forskellige begrnsninger skal bygge p videnskabelige fakta .
Derfor kom jeg sammen med mine kolleger med et ndringsforslag om , at indvirkningen p sundheden skulle mles frem til r 2002 i stedet for 2005 , som var det oprindelige forslag fra Kommissionen .
Dette forslag til ndring af tidsplanen var ogs meget vigtigt set fra en sundhedssynsvinkel .
<P>
Desvrre blev mit forslag ikke vedtaget .
Jeg mener stadig , at selv hvis de videnskabelige data kommer s sent som i 2004 , er oplysningerne af stor vigtighed for os i Europa-Parlamentet , nr vi vedtager fremtidig lovgivning p tobaksomrdet .
<SPEAKER ID=122 NAME="Lulling">
For over 30 r siden var jeg ordfrer her i Parlamentet for den flles markedsordning for rtobak .
<P>
I mit ungdommelige overmod hbede jeg dengang , at jeg kunne overbevise mine 141 kolleger om ikke at skabe en markedsordning for rtobak , som til gengld for interventionen ville give os bjerge af uslgelig rtobak .
<P>
Havde man lyttet til mig dengang , behvede man ikke nu at klage over milliarderne i subsidier til rtobak .
<P>
Men jeg vil ikke bruge tiden her p fortidens synder .
Tingene er , som de nu engang er , og vi m leve med det , fordi det ikke er rimeligt nu pludselig at svigte tobaksproducenterne efter 30 rs flles markedsordning for rtobak .
Vi har vnnet dem til subsidier . Man har stort set forsmt at omstrukturere dyrkningen af rtobak .
Nu vil sundhedsapostlene her i Parlamentet stoppe dyrkning af rtobak i EU , naturligvis til fordel for den importerede tobak - den kan og vil de jo ikke stoppe - uden naturligvis derved at opn , at kderygerne holder op med at ryge .
<P>
Det er klart , at der i EU og ogs p verdensplan dr alt for mange mennesker af lungekrft , som rammer rygere i langt hjere grad end ikkerygere .
Men de forbudsmetoder , de direkte urimelige pbud til den europiske tobaksindustri , som Miljudvalget har strikket sammen uden hensyn til tab af arbejdspladser , isr for kvinder , vil ikke bevirke , at EU-borgere bliver ikkerygere , som det er bevist ved de allerede eksisterende gennemgribende tiltag vedrrende reklame og etikettering .
Ligefrem perverst er forslaget om , at fabrikanterne i EU skal plgges at overholde de samme forskrifter vedrrende tjre , nikotin og kulilte ogs for cigaretter , der er bestemt til eksport til tredjelande .
Det er bestemt en smuk tanke ogs at skulle fle sig ansvarlig for sundheden hos rygere i tredjelande . Men nr denne missionerende holdning bevirker , at tobaksindustrien flytter den del af produktionen , der er bestemt til eksport til tredjelande , ud til disse lande , har vi kun opnet , at der nedlgges arbejdspladser .
Alene i det lille storhertugdmme Luxembourg ville en sdan foranstaltning bevirke , at 12 % af cigaretproduktionen flyttes bort . Det kan da ikke vre meningen .
<P>
Det , man stabler p benene her , er uforholdsmssigt og urimeligt for tobaksproducenterne og diskriminerende for tobaksindustrien i Europa .
<P>
Man kan ikke undg at f det indtryk , at diverse sundhedsapostle helst ville sende rygerne i landflygtighed .
<P>
Jeg gr ind for advarsler p pakkerne , men ikke for et ddningehoved , der fylder 60 % af fladen .
<P>
Jeg gr ind for en mlrettet informationskampagne , isr rettet mod unge , for at gre dem opmrksom p rygningens farlige virkninger for deres helbred .
Men jeg er imod alle de overdrivelser , der er indeholdt i denne betnkning , og kan derfor ikke stemme for betnkningen i den foreliggende form .
<SPEAKER ID=123 NAME="Malmstrm, Paulsen og Olle Schmidt">
At indfre et totalforbud mod snus i EU , samtidig med at cigaretter og andre tobaksprodukter er tilladt i hele Unionen , er ulogisk .
Derfor m forbuddet mod snus i alle EU-lande undtagen Sverige ophves .
<P>
Fordelen ved snus er , at brugen ikke rammer omgivelserne .
Mens rygning ogs forrsager lidelser og sygdomme hos folk , der ikke ryger , ikke mindst hos allergikere , er det kun snusbrugeren selv , der udsttes for eventuelle skadevirkninger .
<P>
Snus er vanedannende .
Derfor skal tobaksindustrien ikke have lov til at markedsfre snus som noget sundt .
Markedsfringsdirektivet , som om kort tid vil betyde et forbud mod tobaksreklamer inden for EU , br forsvares og glde for samtlige tobaksprodukter .
<SPEAKER ID=124 NAME="Miller">
Medlemmerne af Labour i Europa-Parlamentet sttter fuldt ud hovedindholdet i Maaten-betnkningen , det vil sige understregningen af sundhedsrisiciene ved tobak .
<P>
Vi mener imidlertid , at der er en rkke tekniske omrder , som efter frstebehandlingen skal klarlgges i samarbejde med Kommissionen og Rdet .
<P>
Betnkningen kommer ikke ind p sttten til tobaksdyrkning .
Selv om mange medlemmer fler , det er en del af debatten om tobak og sundhed og derfor burde have vret medtaget her , mener vi , det ville vre rigtigere at tage sprgsmlet op i forbindelse med en reform af den flles landbrugspolitik .
<SPEAKER ID=125 NAME="Ries">
Tobakken drber : 500.000 ddsfald hvert r i Unionen , 1.400 om dagen , nsten et i minuttet .
En ryger ud af to vil fr eller siden d af en sygdom , der er forbundet med hans rygning .
Disse tal taler for sig selv , de er frygtindgydende .
<P>
Har vi brug for flere begrundelser for at sttte det direktiv , der er blevet os foreslet , og sdan som det med god grund er blevet ndret af vores ordfrer , Jules Maaten , som jeg gerne vil lyknske med hans bemrkelsesvrdige arbejde , hvis retningslinjer jeg har fulgt .
<P>
Tobak er ikke et hvilket som helst produkt .
Det krver en srlig lovgivning , og set i lyset af nylige undersgelser er det meget apropos , at Kommissionen foreslr en nyaffattelse af lovteksterne i forbindelse med dette .
<P>
Selv om det kan synes naivt at ville afskaffe rygning , s tror jeg alligevel , at vi kan reducere den betydeligt via en bedre forbrugerinformation .
Vi har lige stttet advarsler , der dkker 35 % af pakkens forside og 45 % af bagsiden , hvilket er gldeligt .
Jeg beklager personligt , at et flertal af mine kolleger ikke har vret overbevist om den virkning , som billeder ville have haft p samme plads .
<P>
Jeg har stttet ndringsforslag 75 , der foreslr forbud mod salg af tobaksvarer til brn under 16 r .
Til de antiprohibitionister , der mener , at et sdant forbud tvrtimod lokker de unge mennesker til at ryge , vil jeg svare med et etisk argument .
Vores samfund skylder sig selv at trkke nogle moralske grnser p visse omrder , som ikke skal overtrdes .
Det er hele sprgsmlet om menneskelig opfrsel , der her str p spil .
Dette rejser samtidig hele sprgsmlet om oplysning og isr om sundhedsoplysning .
Denne oplysning skal pbegyndes fra den helt unge alder , og den tidlige ungdom , mener jeg , er en god alder til at indskrpe over for de unge , hvilke grnser der ikke br overskrides .
<P>
Det er ligeledes p grundlag af etiske overvejelser , at jeg tror , at det er rigtigt at forbyde eksport ud af Unionen af produkter , som vi regner for skadelige for vores egne medborgere .
Jeg har stemt imod , radikalt imod , ndringsforslag 54 .
Europa besidder andre aktiver og andre kreative kilder til at vinde eksportmarkedsandele .
<P>
Det blev nvnt af nogle kolleger i gr under forhandlingerne . Tobakken drber flere end tuberkulose , aids eller andre smitsomme sygdomme .
Det er en grund , som i sig selv er tilstrkkelig til , at vi tager livtag med problemet .
Jules Maaten-betnkningen er et skridt i den rigtige retning , men kun t . For det at kmpe for livet , for sundheden , er en evig kamp , der br mobilisere os alle .
<SPEAKER ID=126 NAME="Sacrdeus">
De svenske kristelige demokrater har i dag stemt for betydeligt strengere regler for tobaksindustrien , herunder at en strre del af pladsen p tobakspakkerne skal forsynes med en advarselstekst ( 40 % ) end i Kommissionens forslag ( 25 % af pladsen ) .
Vi gr ligeledes ind for , at al tekst om " let " eller " mildere " tobak ikke lngere tillades , og at sttten til tobaksdyrkning i EU afvikles hurtigst muligt , da denne sttteform er i direkte modstrid med EU ' s indsats og arbejde for en bedre folkesundhed .
Desuden nsker vi at afskaffe den underlige tobaksundtagelse for Grkenland .
<P>
Med hensyn til et fortsat forbud mod snussalg til de vrige EU-lande mener vi hos de svenske kristelige demokrater , at man br tage hensyn til disse landes modvilje mod at indfre et nyt produkt , som de betragter som vanedannende og negativt ud fra et folkesundhedssynspunkt .
<P>
Sverige br ikke i frihandlens og det indre markeds navn ptvinge andre lande og folk snusprodukter , hvis de ikke nsker dem .
P samme mde burde Kommissionen have vist respekt for den svenske alkoholpolitik ved at forlnge den svenske undtagelse fra 1994 om privat indfrsel af alkohol og gre den permanent .
<SPEAKER ID=127 NAME="Savary">
Som folkevalgt i en tobaksproducerende region vil jeg gerne her udtrykke de forbehold , som denne betnkning om forslag til direktiv om " tobak " vkker i mig .
Ingen betvivler , at dens ml er velfunderede . Tobakken drber 500.000 mennesker om ret alene i Den Europiske Union .
Man m alts kmpe resolut mod rygning , p samme mde som man m kmpe hrdnakket mod stoffer , alkoholisme og alle andre former for farlig vanedannelse , hvad enten de er af naturlig eller af kemisk oprindelse .
<P>
I betragtning heraf kan man kun sttte denne betnknings forslag , der stiler mod at advare , bevidstgre og oplyse forbrugeren bedre om de risici , han udstter sig selv for ved umdeholden brug af tobak .
Lad os endda g endnu videre end mrkningen eller begrnsningen af giftige stoffer og udnytte den specialfond , der er stiftet inden for rammerne af den flles markedsordning for rtobak og vedligeholdt af producenterne for at finansiere forskningen og udviklingen af mindre skadelige blandinger .
Men derudover m vi passe p ikke at destabilisere en landbrugssektor , der trods alt tller 135.000 producenter og 400.000 ssonarbejdere i ofte meget srbare landbrugsomrder , p alt for brutal vis , uden at give den tid til at omstille sig .
<P>
I pkommende tilflde ser det ud til , at nogle f , simple principper br lede vores handlinger . Vi m handle ens over for enhver risiko for vanedannelse , inklusive reklamer og umdeholdent indtag - oven i kbet finansieret af social- og sundhedsvsenet - af farlige farmakologiske stoffer .
Vi m srge for , at begrnsningen af EU ' s tobaksproduktion flges op af en kontrol og af en begrnsning af importen , for ikke at ophve dens virkning p forbruget . Vi m give plantrerne en passende frist til at tilpasse deres produktion til de nye normer for tjreindhold og afvise enhver begrnsning i produktionssttten til tobaksproduktionen , medmindre den erstattes af sttte til fremme af produktionsomstillingen .
<P>
Med andre ord skal det ikke vre sdan , at Den Europiske Unions producenter - der kun leverer 25 % af den rtobak , der konsumeres i Europa - alene , og uden modydelser eller opsttelse , skal bre omkostningerne ved en lovgivning , der nok er prisvrdig , men lidt for meget af en karikatur i den form , som vi er blevet prsenteret for .
<SPEAKER ID=128 NAME="Titley">
Jeg sttter fuldt ud ndringer til Kommissionens reviderede forslag vedrrende tobak , hvis de frer til skrappere sundhedsadvarsler p cigaretpakker i EU .
De nye advarsler kommer til at dkke halvdelen af pakkens overflade , 40 % p forsiden og 50 % p bagsiden .
<P>
Folk dr af rygning , den kendsgerning kan ikke pakkes pnt ind .
Halvdelen af alle langtidsrygere dr i sidste ende p grund af tobakken , og halvdelen af disse dr som midaldrende , hvorved deres liv afkortes med 20 til 25 r .
Op mod en halv million europere dr af tobaksrelaterede sygdomme , og 85 % af alle tilflde af lungekrft skyldes rygning .
<P>
Fru formand , jeg havde gerne set , at vi havde vedtaget det yderliggende forslag om at bruge billeder , der viser virkningerne af tobak , sdan som de gr i Canada .
Hvis chokerende billeder af rygerlunger og halvrdne tnder illustrerer den skadelige virkning af rygning , s lad os vise dem p pakkerne .
Jeg er skuffet over , at det ikke blev vedtaget .
<P>
Det er helt urimeligt , at tobaksindustrien prver at spnde ben for denne lovgivning .
Jeg er godt trt af , at de prver at standse forslagene .
De har vildledt folk alt for lnge .
For tiden skjules advarslerne fikst af en smart opstilling eller en farvestrlende pakke .
Rygere og folk , som overvejer at begynde at ryge , skal kende den fulde risiko ved deres valg .
<P>
Forslaget forbyder brugen af vildledende udtryk som " ultra light " og " lavt tjreindhold " .
Folk er blevet foregglet , at " milde " cigaretter og cigaretter med " lavt tjreindhold " er sundere .
Det er ganske enkelt ikke rigtigt .
Cigaretter med et lavt tjreindhold er lige s skadelige som andre cigaretter .
Denne lovgivning skrer farerne ved rygning ud i pap , og dermed kan tusinder af liv reddes .
<SPEAKER ID=129 NAME="Wuermeling">
Af flgende grunde stemte jeg imod et eksportforbud for strkere cigaretter .
<P>
Efter kommissionsforslaget skal eksport til tredjelande af cigaretter med over 10 milligram kondensat , over 1 milligram nikotin og over 10 milligram kulilte forbydes .
Konsekvensen ville vre massive fald i EU ' s eksport af cigaretter og dermed et tab p adskillige titusinde arbejdspladser i EU .
<P>
Et sdant forbud gavner ingen , for cigaretterne produceres s bare uden for EU .
Men arbejdspladserne forsvinder hos os .
EU er overhovedet ikke bemyndiget til at faststte et sdant forbud .
Det drejer sig ikke om det indre marked .
De fanatiske antirygere burde ikke opfre sig , som om eksport af tobak skal sidestilles med udfrsel af cyankalium .
EU optrder selvmodsigende , nr det samtidig sttter dyrkning og eksport af tobak med 1 milliard euro .
<P>
Med et eksportforbud optrder EU som sundhedsapostel for hele verden .
Det er anmassende over for andre landes sder og skikke .
Det ville vre rigtigt at fremme det allerede pbegyndte arbejde i Verdenssundhedsorganisationen med henblik p flles produktstandarder for tobaksvarer p verdensplan .
En ensidig aktion fra EU ' s side vil vre virkningsls .
<P>
Betnkning af Berenguer Fuster ( A5-0142 / 2000 )
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning , som omhandler udveksling af oplysninger , isr vedrrende de finansielle aktiviteter .
Men til denne ja-stemme vil jeg gerne tilfje to sprgsml : For det frste , hvem kontrollerer kontrollrerne ? For det andet , hvorfor udvider Parlamentet ikke kontrollerne - som jeg nsker det - til at omfatte alle former for pengeforbrug hos borgerne , f.eks. ogs til de penge , der bliver brugt til at finansiere pensionsordningerne ?
Medlemmerne af Pensionistpartiet ved endnu ikke , hvordan de pensionsbidrag bliver anvendt , som skulle bruges til deres pension .
Jeg mener , at man burde udvide dette direktiv til at omfatte denne form for kontrol .
<P>
Betnkning af Lulling ( A5-0144 / 2000 )
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for fru Lullings betnkning om indfrsel af l i Finland , men jeg bliver ndt til at sige , at jeg er imod disse punktafgifter , for personligt ville jeg gerne have et frit marked .
Jeg kan huske , at da jeg som ca .
21-rig sejlede mellem New York og Bahama-erne som medlem af bestningen , havde jeg tilladelse til at tage to flasker whisky med mig hver gang , jeg gik fra borde og tog ind til New York . Men nr jeg stod p bussen , blev de hver gang kbt til den tredobbelte pris , for der kostede dette produkt meget mere .
Derfor er denne handel mellem landene som en flge af forskellige afgifter sagens kerne .
Hvis vi vil undg den , m vi arbejde hen imod en afskaffelse af alle punktafgifter i EU .
<SPEAKER ID=132 NAME="Hautala">
Ordfrer Lulling kritiserede i sin betnkning kraftigt den finske alkoholbeskatning , som hun anser for urimeligt hj , samt bestrbelsen p at begrnse importen af l ved en srregel .
Efter min mening er Kommissionens forslag imidlertid et rigtig godt kompromis .
Iflge det ville Finland bevare retten til at ophve de strenge importbegrnsninger fra andre EU-lande gradvist frem til slutningen af 2003 .
Importen af l fra tredjelande som Rusland og Estland mtte det begrnse til seks liter frem til 2006 .
<P>
Der er intet sted ved EU ' s ydre grnser , hvor man kan f s billig alkohol som i Finlands nromrde .
Efter min mening har Finland sledes gode argumenter for at bevare strengere importbegrnsninger end de vrige EU-lande .
I politikken for det indre marked skal der iflge Amsterdam-traktaten ogs tages hensyn til folkesundhed og miljbeskyttelse .
Undtagelser fra fllesskabslovgivningen br tillades , hvis de er motiveret med et hjere niveau af sundhedsbeskyttelse .
<SPEAKER ID=133 NAME="Sacrdeus">
Finland er blevet ramt af alvorlige problemer i form af en kraftigt forget limport fra tredjelande , isr fra Estland og Rusland .
Det er derfor meget positivt , at Kommissionen nu bevilger Finland en seksrig undtagelse til at indfre en ny begrnsning af limporten fra tredjelande .
Finland fr dermed ret til at begrnse limporten fra tredjelande til seks liter pr. rejsende pr. dag frem til den 1. januar 2006 .
<P>
Denne sag viser , at Kommissionen i tilfldet Finland har indset , at privatpersoners nsten frie indfrsel af alkohol over landegrnserne ikke udelukkende er et handels- og afgiftssprgsml , men i endnu hjere grad drejer sig om folkesundhed og en socialt indrettet alkoholpolitik til bekmpelse af misbrugets rdsler .
<P>
Kommissionen kunne have demonstreret en tilsvarende indsigt ved behandlingen af de svenske undtagelser fra 1994 om privates indfrsel af alkohol til Sverige .
Mens Finland fr en ny undtagelse , fjernes den svenske , og dermed hiver Kommissionen og den ansvarlige kommissr Bolkestein tppet vk under de alkoholpolitiske instrumenter med indfrselsbegrnsning og hje afgifter , som Sveriges rigsdag og regering har indfrt p demokratisk vis .
<P>
Betnkning af Vidal-Quadras Roca ( A5-0159 / 2000 )
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg m sige , at jeg er meget forundret over at skulle stemme ja til denne betnkning , fordi EU p en mde gr regnskabet op med noget af det , der lagde kimen til EU , nemlig EURATOM og den fredelige udnyttelse af atomenergien .
Jeg kan huske , at en af de bger , jeg som dreng lste med strste interesse , og som jeg aldrig glemmer , var " Min bedste ven atomet " af Walt Disney , en bog , som tydeligt forklarede , hvordan vores fremtid kunne blive bedre med den fredelige udnyttelse af atomenergien .
<P>
I dag m vi desvrre vre bevidste om , at nogen har forhindret dette resultat .
Hvem var det ?
Vi burde sende regningen til den ansvarlige , som jeg endnu ikke ved , hvem er , p de 1.000 milliarder , som bliver brugt til at afvikle atomindustrien .
Jeg hber , at De kan hjlpe mig , hr. formand .
<SPEAKER ID=135 NAME="Caudron">
Det program , vi har debatteret i dag , har til forml at organisere Det Flles Forskningscenters demontering af nukleare anlg samt forvaltning af affald , der kommer fra disse nukleare aktiviteter .
Jeg har ingen strre realitetsindsigelser mod forslaget , men jeg har nogle foresprgsler i forbindelse med det budgetmssige omfang af dette program . Ordfreren har i virkeligheden afholdt sig fra at give os nogle konkrete forslag .
<P>
Det er rigtigt , at han har forkastet Europa-Kommissionens forslag .
Lad os minde om , at Kommissionen har foreslet os at finansiere denne operation ved ved hvert rsskifte at benytte sig af ubrugte bevillinger fra rubrik 3 .
Den ville benytte sig af en modtagelseskonto i den nuvrende undersektion B4 ( energi , nuklear sikkerhedskontrol , milj ) .
<P>
Selv om denne lsning er tilfredsstillende i det omfang , at den placerer finansieringen uden for rammeprogrammerne for forskning , hvilket Europa-Parlamentet havde insisteret p , modsvarer den alligevel ikke det , der str p spil .
Man kan virkelig ikke acceptere p langt sigt at finansiere afviklingen af nukleare aktiviteter via en " opsamlingskonto " , hvis strrelse overlades til tilfldet .
Jeg vil benytte mig af lejligheden til at sige , at jeg er imod den mere og mere hyppige tilflugt til denne form for konti !
<P>
Jeg forestiller mig , at det er det , der har fet ordfreren til at " notere sig " Kommissionens forslag , uden dog at flge op p det .
Betnkningen foreslr os at foranstalte en dialog mellem EU ' s tre institutioner for at n frem til en lsning . Han forholder sig tavs med hensyn til de andre finansieringsmuligheder , der har vret p tale .
Sledes ville den mest illusoriske lsning best i at f medlemsstaterne til at finansiere afviklingen af disse nukleare aktiviteter efter nogle nrmere bestemmelser , der endnu ikke var fastlagt .
Det er klart , at dette ikke kan undg at skabe rre i de medlemsstater , der ikke har dette problem tt inde p livet .
<P>
Derimod er den lsning , der peger p at f dette program finansieret via en selvstndig budgetpost , den mest velegnede .
Jeg er fuldt ud bevidst om , at den ikke er den letteste lsning , for den indebrer en afstemning om ekstrabevillinger ved revisionen af de finansielle overslag .
Men der skal dog midler til at fre ambitioner ud i livet , og srligt nr man taler om atomkraft .
<P>
P langt sigt m man sledes ve pres p Rdet for at f det til at acceptere oprettelsen af denne selvstndige budgetpost .
P kortere sigt , og af pragmatisme , tror jeg ikke , man skal stte en stopper for en hurtig ivrksttelse af dette program .
Derfor sttter jeg flgende kompromis : oprettelse af " opsamlingskontoen " som foreslet af Kommissionen , p meget kort sigt , og en hurtig ivrksttelse af dialog mellem institutionerne for p mellemlangt sigt at n frem til en afstemning om en selvstndig budgetpost .
<P>
( Mdet udsat kl . 13.40 og genoptaget kl .
15.00 ) <CHAPTER ID=7>
FN ' s srlige mde om " Kvinder 2000
<SPEAKER ID=136 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er redegrelser fra Rdet og Kommissionen om resultaterne af FN ' s srlige mde om " Kvinder 2000 : ligestilling mellem knnene , udvikling og fred . "
<SPEAKER ID=137 NAME="Maria de Belm Roseira">
Hr. formand , jeg takker for denne lejlighed til at udbrede kendskabet til det arbejde , der er foreget p FN ' s srlige mde til evaluering af Beijing-konferencen og dens handlingsplan fra 1995 .
Beijing-konferencen udgjorde en yderst betydningsfuld milepl for anerkendelsen af kvindernes rettigheder i og med , at der blev vedtaget en handlingsplatform underskrevet af 189 stater , der skulle give disse rettigheder indhold og skabe instrumenter til at virkeliggre dem .
I lighed med , hvad der er sdvane ved denne type internationale instrumenter , skulle der ske en evaluering fem r efter , at 189 stater som sagt havde undertegnet denne platform .
<P>
Denne evaluering er foreget over mange sessioner gennem forberedende mder i en frste fase i PROPCOM .
Trods visse vanskeligheder er der sket stadig strre fremskridt med hensyn til at opn enighed om nogle aspekter , som en gruppe lande , isr sdanne , der sdvanligvis anses for mest udviklede , har ment det vigtigt at komme videre med , og med hensyn til en vis modstand , hvad angr den benyttede sprogbrug , ikke i den politiske erklring , som kunne vedtages tidligt , men i slutdokumentet , der bestod af fire dele .
En af disse vedrrer de foranstaltninger og den politik , som regeringerne skal vedtage for ikke blot at gennemfre Beijing-platformen , men ogs alt det , som de forskellige lande i mellemtiden allerede har implementeret .
<P>
Der har vret tale om en ganske kompleks proces , og nogle lande har knyttet alliancer , herunder fra EU , frst og fremmest med landene i Latinamerika , eftersom G77 p et tidspunkt gik i oplsning , hvilket gjorde det vanskeligt at forge tempoet i forhandlingerne .
<P>
Hvorom alting er - ogs for at give et s hurtigt resum som muligt - kan vi sige , er der er sket betydelige fremskridt i anerkendelsen af kvindernes rettigheder som menneskerettigheder i form af meget strke politiske tilkendegivelser om ikke at acceptere , at disse menneskerettigheder overtrdes , om at fjerne enhver adfrd , der overtrder menneskerettighederne , med henvisninger til Kommissionen om Kvinders Status og den valgfrie protokol , og om at bekmpe racisme og racebetinget vold .
Med hensyn til sprgsmlet om vold mod kvinder vil jeg gerne blandt de mange fremskridt , der er sket , fremhve den enighed , som er blevet opnet , hvad angr bekmpelse af handel med kvinder gennem internationalt samarbejde , hvor der ogs gives sttte til aktioner , der foregr p andre planer i verdenssamfundet , og ligeledes alle landenes accept af , at der gennemfres offentlige kampagner mod vold p grundlag af nultolerancekampagnen ledet af EU .
Andre sprgsml , der blev diskuteret , var politik til bekmpelse af fattigdom , arbejde som middel til at sikre kvindernes deltagelse i konomien og ndvendigheden af en politik , der kan forlige familieliv og arbejde og sikre , at kvinder fr adgang til undervisning og uddannelse som afgrende middel til at sikre deres selvstndighed .
Der blev ogs for frste gang for alvor taget fat p sprgsmlet om moder- og faderskab ( der altid har vret forbundet med mandens rolle ) og behovet for at deles om opgaverne .
<P>
Med hensyn til sundhed blev det fastslet , at der br vre en holistisk tilgang , hvad angr seksuelle rettigheder , men ikke hvad angr den menneskelige forplantning .
Der blev , ligeledes p EU ' s initiativ , indfrt srlig omtale af handicappede , indvandrere , ldre og oprindelige folk .
Mndenes rolle blev som allerede nvnt ogs fremhvet ganske meget , ligesom ndvendigheden af at styrke kvinders deltagelse med henblik p opbygningen af samfund , der prges af mindre vold .
Et af de instrumenter , der anses for afgrende i Beijing-handlingsplanen , blev ogs behandlet , nemlig mainstreaming med hensyn til knsperspektivet , hvilket skal medtages i alle mekanismer vedrrende menneskerettighederne , traktater under FN og millenniumtopmdet , og som virkelig udgr en overordentlig betydningsfuld landvinding .
<P>
Hvad angr de metoder , der skal anvendes til at vurdere , i hvilket omfang staterne gennemfrer det , som de har forpligtet sig til , er det ligeledes udtrykkeligt blevet tilkendegivet , at der skal vre mlbare og fuldstndig klare mlstninger , s opflgningen kan best i en tilbagevendende vurdering af mere objektiv karakter , end det hidtil har vret muligt .
Der er ogs blevet talt om at styrke ngo ' ernes rolle i gennemfrelsen af alle disse politikker som statens udvalgte sparringspartner med henblik p at sikre , at handlingsplanen opfyldes .
De vsentligste problemer ligger i vid udstrkning i det , der for os i EU allerede er fastsat i Amsterdam-traktatens artikel 13 , og den vanskelighed , som nogle lande har i at tackle sprgsmlet om seksuelle rettigheder og den forskellighed , som dette indebrer , alts seksuel orientering .
<P>
P denne baggrund og i forlngelse af EU ' s strategi om at se dette srlige mde ikke som en ny konference , men som en overgangsfase , blev det for disse mere flsomme aspekters vedkommende anset for betimeligt at vende tilbage til sprogbrugen fra Beijing , idet EU traf beslutning om at fremstte en afsluttende erklring , der fremhvede de opnede fremskridt og EU ' s hensigt om at fortstte kampen for , at det , der for os udgr en forpligtelse indeholdt i EU ' s eget grundlag - og jeg henviser her specifikt til artikel 13 - skal blive stadfstet i fremtidige instrumenter .
<SPEAKER ID=138 NAME="Patten">
Hr. formand , det glder mig , at jeg i dag har lejlighed til at fremlgge Kommissionens syn p resultatet af sidste uges srdeles vigtige konference i New York .
Jeg beklager , at min kollega , kommissr Diamantopoulou , ikke kan vre til stede i eftermiddag .
Som nogle af Dem ved , havde hun ptaget sig andre forpligtelser , inden tidspunktet for denne debat blev fastlagt .
Som de rede medlemmer ogs ved , kommer hun til udvalgsmdet i nste uge , hvor hun s vil have lejlighed til at udveksle synspunkter med medlemmerne . Mange af medlemmerne bidrog selv til sidste uges gode resultater .
I nste uge vil der vre lejlighed til at flge op p nogle af detaljerne med kommissr Diamantopoulou .
<P>
Jeg vil gerne begynde med p Kommissionens vegne at takke det portugisiske formandskab for en effektiv koordinering af medlemsstaternes holdninger og for en dygtig hndtering af forhandlingerne med andre delegationer under det , der - s vidt jeg har forstet - til tider var meget vanskelige forhold .
<P>
Ogs en tak til Parlamentet for en srdeles samarbejdsvillig indstilling til det srlige mde .
Medlemmer af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder kom med et meget vsentligt bidrag som en del af delegationen .
Derudover tog de ogs initiativ til et samarbejde med parlamentarikere fra medlemsstaterne og fra associerede lande .
Det var en ualmindelig nyttig politisk koordineringsindsats .
<P>
Vi i Kommissionen hilser i hj grad Parlamentets beslutningsforslag velkommen . Der er tale om et fast , konstruktivt udtryk for Parlamentets engagement i sprgsmlet om lighed mellem knnene .
<P>
Den Europiske Union kan vre stolt af at have vret den mest progressive regionale gruppe , som var reprsenteret i New York .
Sammen arbejdede vi hrdt for at gre fremskridt i forhold til Beijing .
Hvis det lykkedes , skyldes det til en vis grad den flles mlstning , som de forskellige institutioner havde .
Og mon ikke vi kan sige , at det lykkedes !
P en rkke omrder er slutdokumentet langt mere vidtgende end det , der blev opnet i Beijing for fem r siden - en konference , som jeg mindes at have observeret fra lidt tttere hold , end tilfldet ville have vret i dag .
Vi klarede det uden at skulle acceptere en udvanding af Beijing-resultaterne p andre omrder .
<P>
Dokumentet bekrfter , at kvinders rettigheder er menneskerettigheder .
Det opfordrer alle medlemmer af FN til at underskrive den frivillige CEDAW-konvention og opfordrer til get bevidsthed om knssprgsml inden for arbejdet af den internationale straffedomstol .
Det anerkender , at diskrimination mod kvinder ofte forstrkes af diskrimination af andre rsager .
Selv om vi ikke opnede specifikke referencer til alle de rsager , der er nvnt i traktaten om oprettelse af Det Europiske Fllesskab , gjorde formandskabet Den Europiske Unions holdning klart i sit afsluttende indlg ved Generalforsamlingen .
Vi har fet indfrt et nyt , meget klarere sprog om statens forpligtelse til at standse volden mod kvinder , herunder vold i hjemmet , og til at stte en stopper for den horrible , men voksende handel med kvinder .
<P>
Slutdokumentet anerkender forbindelsen mellem lighed mellem knnene og strre velstand .
Hvis kvinder fr mulighed for at yde deres bidrag til samfundsudviklingen og vre konomisk aktive , er de bedre i stand til at hive sig selv og omgivelserne ud af fattigdommen .
For mig , som har visse forpligtelser p dette omrde , synes det utnkeligt , at man kan have en holdbar model for konomisk udvikling , som ikke lgger stor vgt p knssprgsmlet .
<P>
Dokumentet understreger , at uddannelse er alfa og omega , hvis piger og kvinder skal have indflydelse .
Der henvises ogs til behovet for en rimelig arbejdsfordeling mellem mnd og kvinder , ogs p hjemmefronten , og for tiltag , der skal gre det lettere at forene familie- og arbejdsliv .
Desuden kommer det ind p metodik - det vil sige , hvordan vi sikrer , at disse fine hensigter fres ud i livet .
P indtrngende opfordring fra Den Europiske Union anerkender dokumentet vigtigheden af at etablere mlekriterier og indikatorer for fremskridt .
Endelig glder vi os over henvisningen til mnds rolle i arbejdet for strre lighed mellem knnene , for de har selvflgelig ogs et stort ansvar .
<P>
Unionen er bedre rustet end nogen sinde til at opfylde sine forpligtelser fra Beijing med dens styrkede standpunkt , nr det glder menneskerettigheder , lighed mellem knnene og diskrimination .
Amsterdam-traktaten giver Unionen strre rderum til at arbejde for gennemfrelsen af Beijing-handlingsplanen .
Der hersker forhbentlig ingen tvivl om , at Kommissionen er opsat p at gre netop det .
Primus motor i denne forbindelse er min kollega , kommissr Diamantopoulou , men vi i Kommissionen nsker alle at gre en helhjertet indsats p dette omrde .
<SPEAKER ID=139 LANGUAGE="NL" NAME="Smet">
Hr. formand , jeg vil gerne takke Kommissionen , formandskabet og alle mine kolleger for det udmrkede samarbejde , som vi har haft , og som har pvirket konferencen meget .
Konferencen har vist , at der i de forlbne r er gjort fremskridt . Der er gjort fremskridt p mange omrder .
Jeg nvner et par . Kvinder deltager i fredsforhandlinger , der er gjort fremskridt med hensyn til kvinders sundhedsproblemer , kvinders beskftigelsessituation er forbedret i flere lande , og vold imod kvinder er kommet p dagsordenen i en rkke lande .
Vi kan alts pege p en rkke forhold , som er blevet bedre , men der er naturligvis opstet nye problemer i mellemtiden .
<P>
Jeg tnker p aids-problemet blandt kvinder .
I nogle afrikanske byer har op mod 40 % af de gravide kvinder aids .
Jeg henviser til problemet om handel med kvinder , voldtgt af kvinder under vbnede konflikter osv . Flgen heraf er , at Beijing + 5 ikke kun kan begrnse sig til de fremskridt , der er gjort med hensyn til det , der blev besluttet i Beijing .
Beijing + 5 var ndt til at tage en rkke nye sager med i teksten . Det er sket , og det er der kmpet hrdt for .
<P>
Hr. formand , hr. kommissr , vi har tre opgaver inden for EU .
For det frste skal EU forsat vre medlemsstaternes drivkraft .
Det har vi i hj grad vret indtil nu , og det skal vi fortsat vre i fremtiden .
Det femte handlingsprogram og de finansielle midler , som anvendes hertil , skal vise , om EU mener det alvorligt med anvendelsen af Beijing-platformen i de kommende r .
<P>
Men det er ikke kun i forhold til vores egne medlemsstater , at vi har en rolle , men ogs over for de ansgerlande , som vi som parlamentsmedlemmer har frt sammen i New York , har vi en opgave .
Vi har foreslet at fortstte samarbejdet med dem og anmodet Kommissionen om at tage resultaterne fra Beijing-platformen i betragtning ved den screening , der foretages med henblik p acquis communautaire .
<P>
Vi har ogs en rolle med hensyn til tredjelande .
Det er afskyeligt at hre om kvinders problemer i tredjelande . Problemerne med omskring , dde p grund af kvinders utroskab eller frgteskabelige forhold og lign. ting .
Det er den mest afskyelige form for vold , som eksisterer mod kvinder .
Jeg mener , at EU med hensyn til den hjlp , der ydes til tredjelande , skal stille krav til tredjelandenes indsats for at lse kvinders problemer .
<P>
Til sidst , jeg er katolik , men en tolerant katolik .
Det er efter min mening frygteligt , at den kirke , som jeg tilhrer , associerer sig med de mest fundamentalistiske grupper i samfundet .
Det er frygteligt , fordi min kirke i sin egen struktur giver kvinder s f chancer .
<SPEAKER ID=140 LANGUAGE="DE" NAME="Grner">
Hr. formand , Den Europiske Union har i New York bragt kvinders rettigheder et skridt fremad p verdensplan .
Det var hrde forhandlinger . Derfor en srlig tak til det portugisiske formandskab , som ikke kun talte p vegne af de 15 medlemslande , men ogs for de associerede lande med undtagelse af Polen , og ogs en tak til Kommissionen og kommissren samt hendes forhandlere , som ligeledes p forbilledlig vis samarbejdede med Parlamentets delegation .
Det er vi ikke altid vant til , og ogs derfor her en srlig tak .
Ogs det frugtbare samarbejde med ngo ' erne styrkede Den Europiske Unions krav .
Enigheden gjorde , at vi kunne optrde som opinionsledere for de progressive lande og bidrog til signifikante fremskridt inden for de 12 kritiske omrder .
<P>
P intet tidspunkt har Den Europiske Union indladt sig p at udvande aktionsplatformen fra Beijing . Her er det naturligvis beklageligt , at vi ikke opnede gennemgribende resultater overalt , og at de klare formuleringer i artikel 13 vedrrende ikke-diskriminering og seksuelle rettigheder ikke kom med i slutdokumentet i New York .
Det skyldtes de fundamentalistiske stater - det er allerede nvnt - Iran , Irak , Libyen , Sudan og netop ogs Vatikanstaten .
<P>
Men det skal ikke f os til at glemme , at der virkelig er sket noget med hensyn til kvinders rettigheder i New York , og at vi har opnet vigtige fremskridt p de allerede nvnte omrder .
Vi har nu i mange lande helt konkrete tiltag mod den grusomme praksis med lemlstelse af knsorganer , der er taget hul p emnet hiv / aids , og kvindernes hidtil manglende rolle i fredsprocessen er blevet sat til diskussion .
Kampen mod volden er sat p den globale dagsorden .
Vedrrende adgangen til kapital og mndenes rolle - dette er srligt vigtigt , og ogs her kunne vi nske , at flere mnd deltog i processen - er der stadig behov for fremskridt .
<P>
Vores dokument , vores betnkning , blev fremlagt som officielt FN-dokument , hvilket ogs er en stor succes .
Jeg tnker her p , at Parlamentets beslutninger og vores fremskridt i Den Europiske Union og i Parlamentet nu er tilgngelige for alle lande .
Vi havde stor succes med initiativet til at indbyde parlamentarikere to gange , og vi fremskyndede gennemfrelsen af aktionsplatformen .
<P>
Sammen med disse partnere fra vores associerede lande har vi entydigt draget den konklusion , at vi skal arbejde tttere sammen om at fremme kvinders rettigheder .
Vi vil om to r afholde en konference for kvindelige parlamentsmedlemmer for at foretage en revidering af Beijing .
Vi fastholder , at vi efter fem r skal afholde en ny verdenskvindekonference , som skal fortstte processen .
Vi skal i fllesskab gre os alle anstrengelser for , at emnet knsmainstreaming , lige muligheder for mnd og kvinder , fortsat str p den verdenspolitiske dagsorden .
Det er vores flles interesse at kmpe for dette .
Jeg mener , og det er min helt personlige mening , at det ogs er vores flles interesse at kmpe for , at dette sker i steuropa .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="NL" NAME="Sanders-Ten Holte">
Hr. formand , hr. kommissr , indledningsvis vil jeg sige , at jeg er tilfreds med resultaterne fra FN ' s srlige mde om " Kvinder 2000 : ligestilling mellem knnene , udvikling og fred " .
Jeg mener , at denne fortsttelse af Beijing + 5 med det forml at drfte implementeringen af handlingsplanerne ikke mindst skyldes ngo ' ernes indsats . Men ogs Parlamentet , som var reprsenteret af fem strke kvinder , har bidraget , og naturligvis Kommissionen , som gennem fru Diamontopoulou har ydet et stort bidrag til denne konference .
Der er sket fremskridt . Det m jeg sige .
Det har de foregende talere allerede sagt . Fordeling af pleje er vigtigt , indsats mod handel med kvinder og get magt til kvinder .
Jeg er glad for , at de deltagende lande stadigvk sttter Beijing-erklringen og handlingsplanen .
Men det er alligevel en skam , at kun otte lande i verden har vret i stand til at opfylde de heraf flgende vigtige forpligtelser med hensyn til undervisning , erhvervsarbejde og en minimumsreprsentation p 30 % i nationale parlamenter .
Jeg er naturligvis glad for , at Nederlandene er med , selv om jeg ikke er helt tilfreds med emancipationspolitikken , eller rettere sagt mangelen herp i Nederlandene . Der glder mig ligeledes , at ogs Tyskland , de skandinaviske lande og Sydafrika tilhrer disse lande .
<P>
Men tilbage til Europa .
Det er meget bekymrende , at netop ansgerlandene er get tilbage med hensyn til antallet af kvindelige arbejdstagere og antallet af piger , som flger undervisning .
Jeg mener , at Parlamentet br tage dette sprgsml op .
Undervisning er ikke kun den bedste mde at opn ligestilling mellem mnd og kvinder p , det er endvidere den hurtigste og eneste mde , hvis vi vil srge for , at vores brn og brnebrn ikke skal fre den samme debat om denne problematik .
<P>
Vi skal anmode ansgerlandene om at forbedre disse forhold .
Et andet punkt , som jeg vil fremhve , er modstanden fra de muslimske og asiatiske lande med hensyn til kvindehandel , hvor de pberber sig shariaen .
Det er rent ud sagt beskmmende , at vi kvinder over hele verden ikke kan st sammen .
Jeg anmoder Europa-Parlamentet om at gre noget ved dette .
Problemet er i vrigt ikke kun aktuelt i de muslimske og asiatiske lande , men ogs i Polen .
<P>
Til sidst sprger jeg Dem , for jeg savner nemlig tal om situationen i ansgerlandene , om det er muligt at foretage analyser af status quo i ansgerlandene , helst s hurtigt som muligt , s vi kan konstatere , om der finder forbedringer sted .
Til sidst slr jeg til lyd for at lade ngo ' erne spille en vigtig rolle , for de kan fremme bevidstgrelsen , og det skal ikke kun vre hos kvinder , men ogs hos mnd .
De skal involveres i processen .
<P>
I sidste ende drejer det sig om samfundets politiske vilje til som helhed at gre noget for en sag , som vedrrer demokrati og menneskerettigheder , og som omfatter alle kulturer og religioner .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="FI" NAME="Hautala">
Hr. formand , jeg vil dog nu ikke i ligestillingens navn krve et ekstra minut , jeg forsger at holde mig inden for de to minutter .
Jeg tilslutter mig dem , som for lidt siden sagde , at man virkelig opnede fremskridt inden for mange sager p mdet i New York .
Kvinders menneskerettigheder , handel med kvinder , vold mod kvinder , kvinders konomiske rettigheder , medborgersamfundets stilling , alt dette er ting , hvor vi kan glde os over fremskridt .
Man m takke Den Europiske Union for et yderst mlbevidst arbejde .
Vi var der jo som observatrer , men forhbentligt fik vi ogs indflydelse p forhandlingernes forlb - i hvert fald i nogen grad .
<P>
Efter min mening var det srlig gldeligt , at alle medlemslandene og nsten alle ansgerlandene forhandlede sammen med Portugal i spidsen .
Dette giver os lfter om , at vi ogs inden for Den Europiske Union kan styrke ligestillingslovgivningen .
Jeg mindes ikke selv at have set en s solidarisk indsats , og det vil jeg takke formandskabet og naturligvis ogs Kommissionen for .
Den eneste undtagelse blandt ansgerlandene var Polen , som slet ikke nskede at sttte en styrkelse af kvinders rettigheder p samme mde som Den Europiske Unions medlemslande og de vrige ansgerlande .
Jeg appellerer da ogs til kommissr Patten om , at man , nr man forhandler om udvidelsen , tager det alvorligt , at ogs Polen respekterer Den Europiske Unions ligestillingslovgivning og erkender kvindernes rettigheder .
Efter min mening m vi ogs inden for det samarbejde , der finder sted med Middelhavslandene , rette strre opmrksomhed end tidligere mod kvinders rettigheder , for der foregr der nemlig grelle menneskerettighedskrnkelser over for kvinder .
<P>
Jeg tror , at denne konference har givet hb til alle de millioner af kvinder , som savner de grundlggende menneskerettigheder , og vi har behov for en ny , opflgende konference om fem r .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , jeg vil gerne takke formandskabet .
Jeg har ikke deltaget direkte i New York , men i de rapporter , jeg har hrt derfra , fra deltagere og p anden vis , har man virkelig lovprist Den Europiske Union som drivkraft bag progressivitet .
<P>
Jeg mener , at vi med glde kan konstatere , at platform for action fra Beijing er slet igennem .
Hvis der er noget , der virkelig har hvilet p meget sikker grund , er det netop denne vedtagne platform .
Det s vi her ved vrdierne hos alle de aktive kvinder verden over , som ikke bare arbejder i det sm , men ogs i det helt store , med f.eks. vold imod kvinder .
<P>
Jeg vil ogs gerne takke fru Smet .
Jeg tilhrer ikke nogen kirke og kommer fra et land , hvor man nu ogs har adskilt kirke og stat .
Jeg vil gerne takke alle aktive katolikker , som tager afstand fra Vatikanstaten , der opfrer sig , som den gr .
Hvis vi ikke fremover kan komme i dialog med Vatikanstaten , er vi nok ndt til at stte sprgsmlstegn ved dens grundlag .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="FR" NAME="Varaut">
Hr. formand , idet jeg pbegynder mit indlg , vender jeg mig mod Parlamentets bnkerader , og jeg ville gerne opfordre visse parlamentsmedlemmer til at lgge mrke til , hvor lidt opmrksomhed vores mandlige kolleger sknker kvinderettigheder her i Parlamentet , hvor jeg tller 30 kvinder pr. fem mnd .
Ud fra denne talmssige konstatering sprger jeg mig selv , om vi i virkeligheden har hjemmel til at give lektioner bde til hjre og venstre i New York og til at forsvare kvinderettigheder p en srligt overbevisende mde .
Efter denne nsten konsensuale indledning vil jeg sige nogle ting , der mske vil behage vores tilstedevrende kolleger mindre .
<P>
Jeg synes , at afviklingen af forhandlingerne i New York rejser to problemer . Et realitetsproblem og et formalitetsproblem .
En EU-delegation med blot to problemer lyder rimeligt nok , men de er grundlggende .
Det frste omhandler delegationernes tendens til at tale p Europa-Parlamentets vegne .
Er det ndvendigt at gre opmrksom p , at man ikke taler p vegne af en lovgivende forsamling . Man taler p vegne af en udvende myndighed !
Faktisk udtrykker den lovgivende myndighed sig udelukkende igennem sine afstemninger , og ingen delegerede her fra Parlamentet har ret til at tale p Europa-Parlamentets vegne . De kan kun tale p egne vegne og er blot formelt delegerede .
<P>
Denne talen p Parlamentets vegne er kommet til udtryk i New York via en ekstremistisk , minoritr retning , der foregiver at foreskrive en malthusiansk politik .
Vores skaldte reprsentanter har udtrykt en konkret trussel mod det frie , uafhngige land Polen .
Denne trussel er tillige udtrykt gennem fornrmelser .
<P>
En trussel var det , for , som der blev gjort opmrksom p tidligere , blev det antydet over for den polske minister , at hvis han ikke underlagde sig de skaldt delegerede fra Europa-Parlamentets vilje , ville frtiltrdelsesprocessen blive forsinket .
De kan nok tnke Dem , at en sdan tilpasning , tvunget igennem af Amsterdam-aftalens tropper , er en frygtelig tanke for et land som Polen .
<P>
Og en fornrmelse var det , for den polske minister blev sammenlignet med en ayatollah , under foregivende af at han forsvarede familien og forkastede en malthusiansk politik .
<P>
Lad os konkludere ved endnu en gang at gre opmrksom p , hr. formand , at optagelsen i Den Europiske Union afhnger af overholdelsen af traktatens kriterier og af Parlamentets samstemmende udtalelse , men ikke af personlige lidenskaber hos visse af dets folkevalgte medlemmer .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="ES" NAME="Avils Perea">
Hr. formand , fru minister , hr. kommissr , FN ' s Generalforsamling har igen benyttet lejligheden til at bekendtgre de fremskridt , der er sket siden Beijing-konferencen for fem r siden , og ligeledes de problemer , der fortsat eksisterer , og som det er ndvendigt at lse .
<P>
Uddannelse er fortsat det mest effektive instrument til at opn , at kvinder frit kan udve deres rettigheder , og til at sikre strre adgang til poster behftet med ansvar svel p arbejdsmarkedet som i det offentlige liv .
<P>
Kendskab til nye teknologier er blevet anset for at vre af strste vigtighed for at kunne deltage fuldt ud i fremtidens samfund .
Medierne har en enorm betydning for , at kvindernes stemmer bliver hrt , s de kan give et engageret syn p samfundet og lsninger p daglige problemer , der ikke er stereotypt .
<P>
Kvinders sundhed er en af prioriteterne i mdets afsluttende dokument med srlig vgt p udbredelsen af aids , specielt i visse dele af verden , som berrer kvinderne p en srlig mde , og som krver srlige forebyggelses- og behandlingsforanstaltninger .
<P>
Udryddelse af vold i hjemmet , der anses for at vre et offentligt anliggende og derfor underlagt de nationale lovgivninger , er et af mlene .
Vold mod kvinder og piger skal straffes ved lov , hvilket vil betyde lovgivningsmssige reformer i lande , hvor den type vold stadig ikke opfattes som en forbrydelse .
<P>
Den fattigdom , der specielt rammer kvinder , skal udryddes , og derfor vil de lande , som har undertegnet aftalen , afstte 0,7 % af bruttonationalproduktet til udviklingsprogrammer , der eliminerer det , der kaldes feminiseringen af fattigdommen .
<P>
Globaliseringen har skabt nye problemer , der srligt rammer kvinder , ssom menneskehandel , prostitution , narkohandel , og de skal bekmpes , for at kvinder kan have et vrdigt og frit liv p lige betingelser .
<P>
Alle disse ml br opns i de kommende r , og for at opfyldelsen af dem kan sikres , anmoder vi om et nyt mde inden for de nste fem r .
<P>
Det femte ligestillingsprogram , som Europa-Kommissionen har tilskyndet til , skal tjene til forfremmelse af kvinder for at fjerne de uligheder , der stadig eksisterer , ved at integrere knspolitik i alle Fllesskabets programmer .
<P>
Dette mde har derfor vret af strste vigtighed for forbedring af kvindernes situation i hele verden .
Den Europiske Unions stilling med mere udvikling og derfor bedre forhold for kvinder m ikke f os til at glemme kvindernes situation i andre omrder , hvor de daglige vanskeligheder gr hnd i hnd med underernring , ekstrem fattigdom og absolut ingen respekt for deres grundlggende rettigheder .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="SV" NAME="Theorin">
Hr. formand jeg vil gerne takke Ministerrdet og Kommissionen for deres respektive indlg .
FN ' s kvindekonference i New York var i stor fare for at mislykkes .
En mindre gruppe af katolske og muslimske fundamentalistiske lande havde en klar hensigt om at spolere de fremskridt , som verdens kvinder opnede i Beijing for fem r siden .
<P>
De sprgsml , som isr gav anledning til problemer , var kvinders ret til seksualundervisning , fri abort og sikker sex for at beskytte sig mod hiv og aids .
Disse sprgsml forenede visse muslimske og katolske lande lige fra Sudan , Iran og Libyen til Vatikanet , Nicaragua og Polen , som var drivkrfterne i kampen mod disse rettigheder .
Nogle lande forsgte at f fjernet formuleringer om regeringernes ansvar for at beskytte kvinder mod forskellige former for vold .
P trods af , at vi i sidste uge risikerede at stille uret tilbage , enedes man til sidst om et slutdokument , hvor man bde skuer fremad mod fremskridtene ved kvindekonferencen i Beijing og samtidig markerer vejen frem mod strre ligestilling fremover .
<P>
Jeg vil gerne sige , at EU-formandskabet , ikke mindst minister de Belm Roseira , bidrog aktivt til et vellykket slutresultat , og det vil vi gerne takke hende for .
Slutdokumentet betyder visse fremskridt .
resdrab og tvangsgteskaber omtales for frste gang i et internationalt vedtaget dokument .
Formuleringerne om voldtgt inden for gteskabet , ejendomsret og arveret samt retten til asyl p grund af knsbestemt forflgelse er blevet styrket .
Kvinders lige ret til at deltage i den makrokonomiske beslutningstagning samt kvotering for at styrke kvinders deltagelse i politiske partier og parlamenter nvnes ligeledes .
<P>
I den beslutning , vi skal stemme om , krves det , at EU ' s institutioner , medlemsstater og ansgerlande arbejder aktivt p at gre slutdokumentet fra Beijing + 5 til virkelighed .
Det er ikke mindst vigtigt , at alle ansgerlande , inklusive Polen , forpligter sig til at flge EU ' s politik for kvinders rettigheder .
Det , der nu er brug for , er konomiske midler til at virkeliggre beslutningerne samt kontrolinstrumenter til overvgning af gennemfrelsen .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="IT" NAME="Morgantini">
Hr. formand , Beijing + 5 har i virkeligheden ikke gjort de store fremskridt i forhold til det , som var defineret i Beijing-handlingsplanen fra 1995 .
<P>
Kvindernes kamp for lige muligheder og anerkendelse af forskellene er stadig lang og omfattende , og den er faktisk farlig .
Det s man i New York i forbindelse med de fundamentalistiske muslimers angreb p det , der i disse r har karakteriseret kvindernes krav : ophr af volden og den voldtgt , der foregr i hjemmene , rbarhedsovertrdelser og knslemlstelser .
Men man br ogs - som kommissr Patten for resten ogs sagde - vrdstte , at konferencen i sin helhed p ny bekrftede og sikrede kvindernes rettigheder som menneskerettigheder .
<P>
Alligevel blev der , hvad seksualrettighederne , den reproduktive sundhed og kvindens selvbestemmelsesret angr , faktisk p ny dannet en hellig alliance - som man allerede havde set i Beijing - mellem fundamentalistiske kristne og muslimer : Vatikanet , Polen , Nicaragua og mange af de muslimske lande .
<P>
Desuden tror jeg , at mainstreaming og empowerment blev styrket p denne konference , ligesom kampen mod fattigdom og mod handel med kvinder blev det . Der har dog manglet konkrete og verificerbare ml , f.eks. behovet for en strre andel af kvinder i institutionerne , men ogs projekter mod fattigdom .
Det glder mig , at Europa ogs har spillet en positiv rolle ved at knytte forbindelser til andre lande og til ngo ' erne .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Hr. formand , den positive status , som vi i dag gr over mdet i New York , m ikke f os til at glemme , at der har vret store svagheder , meget hykleri , som vi endda ser i Den Europiske Union , og som fr mig til at gre en strre indsats fra nu af .
F.eks. , og det er en opfordring til Rdet , hvad angr forskelsbehandling med hensyn til ln .
P det omrde er det blevet bekendtgjort , at kvinder fr 50 % og helt op til 80 % mindre for at udfre det samme arbejde som mnd .
Det str der ikke noget om i vores lovgivning .
Alligevel lader det til , at Den Europiske Union billiger det .
Jeg sprger mig selv , om det portugisiske formandskab ikke , fr dets mandat slutter , kunne lave en henstilling i den forbindelse .
Og jeg synes ogs , hr . Patten , at det var en utrolig vigtig ting p mdet i New York , at landene , nr talen faldt p mikrokreditter - ln til visse kvinder , s de kan f adgang til konomisk selvstndighed - erkendte , at disse mikrokreditprogrammer havde vret en dundrende succes .
<P>
Hvorfor ivrkstter Kommissionen og Den Europiske Union ikke p grundlag af denne positive status disse programmer , sledes at Den Europiske Union ogs giver ubemidlede kvinder de muligheder , der ligger i disse politikker ?
Kan De svare mig p det , hr . Patten ?
<P>
Hr. formand , Europa-Parlamentets delegation gjorde en strlende figur over for ansgerlandene .
Vores arbejde har vret meget relevant i den forstand .
Jeg har mine forbehold , faktisk hvad angr Polen , men netop fordi Parlamentets delegation spillede en meget vigtig rolle . Hr .
Varaut , De er meget drligt informeret , De har gjort Dem til grin .
De har ikke vret i New York , det har jeg .
De oplysninger , som De har , er ikke korrekte , de er ikke engang sandfrdige .
Deres indlg er meget uheldigt , for det er lgn .
Jeg er ndt til at dementere det , De har sagt , for det har ikke noget med virkeligheden at gre .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="IT" NAME="Ghilardotti">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne takke det portugisiske formandskab , specielt minister Maria de Belm , og Kommissionen , som her er reprsenteret af kommissr Diamantopoulou , for det lederarbejde og det koordinationsarbejde , som er blevet udfrt bde i forberedelsesfasen og p konferencen , som netop gjorde det muligt for Den Europiske Union netop at udfylde en vigtig rolle ved at n frem til det endelige dokument .
<P>
Der er allerede mange , der har sagt det : Med FN ' s arbejde , med arbejdet i New York er det gjort klart , at vi fra og med Beijing er kommet nogle skridt videre .
Der er opstet et billede af kvinden , ikke lngere og ikke kun som et svagt individ , som skal beskyttes , men som en social hovedperson i udviklingen og en vigtig ressource for samfundet .
Der er opstet et behov for at fortstte med at kmpe mod alle former for diskriminering , som stadig er meget betydelig i verden , p baggrund af kn , race , etnisk oprindelse , religion , alder , handicap og seksuel orientering .
<P>
Der er opstet et behov for en klar indsats fra regeringernes side for at medtage knsaspektet i al regeringernes politik , lige fra udviklingsarbejdet til den sociale politik og til kampen mod volden .
Der er opstet et behov for at fortstte med at styrke dialogen og samarbejdet med de uafhngige kvindeorganisationer i det civile samfund , i den politiske verden og i institutionerne .
<P>
Der er nogle stadig ulste udfordringer , som inddrager de nationale og de internationale niveauer og Den Europiske Union , ogs hvad dens politik inden for udviklingssamarbejde angr .
I den forbindelse vil jeg netop gerne henlede kommissr Pattens opmrksom p den uopmrksomhed , hvormed Kommissionen indimellem godkender projekter med Middelhavslandene angende udviklingssamarbejdet , som omfatter kvinderne .
<P>
Fattigdom har et kvindeansigt .
Det er derfor ndvendigt at have en klar politik som udgangspunkt , nr det drejer sig om kampen mod den sociale udelukkelse af kvinden og om prioriteringen af kvindens rolle som aktivt individ i den politiske og konomiske udvikling .
Globaliseringen forudstter en globalisering af menneskerettighederne for alle , af retfrdighed og af lige muligheder for at blive et omrde med nye udsigter .
<P>
Udviklingen skal forsts som et projekt , hvor man udvider de friheder , som alle mennesker skal nyde godt af .
Derfor skal behovet for en anerkendelse af rettigheder uden nogen form for diskriminering vre en prioritet for os og for de internationale organisationer .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="NL" NAME="Swiebel">
Hr. formand , verdenskvindekonferencen , som blev afholdt for fem r siden , betd dengang et gennembrud i den verdensomspndende anerkendelse af kvinderettigheder som en sag om menneskerettighedsautonomi og bemyndiggrelse .
Over for dette kalder FN-konferencen , som fandt sted i sidste uge i New York , blandende flelser frem hos mig .
P den ene side blev regeringernes ansvar med hensyn til at sikre lige rettigheder for kvinder og fre en god emancipationspolitik bekrftet , og der var ikke , som mange ellers frygtede , tale om tilbageskridt .
P den anden side kunne der p ny ikke opns overensstemmelse om kontroversielle emner , som ikke blev lst i Beijing , ssom anerkendelse af kvinders ret til selvbestemmelse i deres personlige anliggender , herunder deres frie valg med hensyn til graviditet , seksuel adfrd eller seksuel prference .
Det er meget skuffende .
Virkelig lighed og frihed for kvinder er kun mulig , hvis de har mulighed for at vlge og ikke foreholdes det traditionelle familiebillede som det eneste rigtige .
Modstanden fra regeringerne , diplomaterne og embedsmndene , sdan som den manifesterede sig i sidste uge , er imidlertid en tabt kamp .
En revolution kan man ikke stoppe med smarte ordspil og for lukkede dre .
Kampen fortstter .
<P>
Den virkelige inspiration , som jeg fik i New York i sidste uge , ligger i den internationale kvindebevgelses styrke , som i modstning til , hvad mange tror , slet ikke er svkket , men derimod meget aktiv , og som bl.a. bres af en ny generation af unge kvinder , som med sagkundskab og styrke gr en indsats p mange omrder .
<P>
Reprsentanterne fra EU og medlemsstaterne gjorde p konferencen en stor indstats for seksuel selvbestemmelse for kvinder og antidiskriminationsprincippet , jf. artikel 13 .
At det ikke lykkedes at f dette med i slutdokumentet , er ikke deres skyld .
Hvad imidlertid kan forventes af Rdet og Kommissionen er , at de hjemme holder deres lfter .
At de i tillg til det , som vi opnede i sidste uge , reparationslovgivningen om lige behandling i arbejde og erhverv , udarbejder ny tillgslovgivning om at bekmpe knsdiskrimination i hele samfundet .
Artikel 13 giver mulighed herfor , og Beijing + 5-konferencen forpligter hertil .
<P>
Den Europiske Union , som p internationale konferencer sttter flotte tekster om bekmpelsen af knsdiskrimination , br virkelig srge for at udvikle effektive politiske midler , som kan realisere dette ml p unionsplan .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EN" NAME="Khanbhai">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Mange af mine venner og kvindelige kolleger her i Parlamentet har lige ppeget , at mit navn optrder blandt dem , der har skrevet under som modstander af kvinders rettigheder .
Jeg vil godt sl fast , at jeg ikke er imod kvinders rettigheder .
Jeg har altid stttet kvinders rettigheder .
Der m vre tale om en fejl .
Nogle gange kommer kolleger med begringer fra delegationer , og vi skriver dem under .
Jeg beklager fejlen .
<SPEAKER ID=152 NAME="Formanden">
Det var ikke et indlg til forretningsordenen , hr . Khanbhai .
De talte om et sprgsml , som ikke er blevet rejst af nogen : Ingen har i lbet af debatten refereret til hverken deres navn eller til en liste over onde og slemme personer .
Jeg ved virkelig ikke , hvad De refererer til .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="PT" NAME="Torres Marques">
Fru minister , hr. kommissr , kre kolleger , jeg hber p jeres forstelse for den stolthed , jeg fler som portugiser over den almindelige anerkendelse af det portugisiske formandskabs indsats for kvindernes rettigheder i lbet af dette halvr og under FN ' s mde om " Beijing + 5 " .
<P>
Konferencerne om vold mod kvinder , handel med kvinder og om at forene arbejde og familieliv , hvortil kom FN ' s mde " Beijing + 5 " , er klare eksempler p det portugisiske formandskabs engagement p dette omrde .
Den , der var i FN i sidste uge , sdan som jeg selv havde mulighed for , kunne straks ved ankomsten konstatere , at kun mindre end 1 / 3 af slutdokumentet var vedtaget .
Vanskelighederne var enorme , og jeg tror , at det var formandskabet , Kommissionen og indsatsen fra alle de kolleger fra Europa-Parlamentet , der var til stede , og som knyttede forbindelser til medlemmer fra de nationale parlamenter i de 15 lande og ansgerlandene med undtagelse af Polen , der fik sat skub i slutdokumentet og srget for , at det kom til at ligge vsentlig nrmere vores nsker , end det var , da vi begyndte forhandlingerne .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at EU her har en afgrende rolle at spille .
Vi m g foran i forsvaret af kvindernes rettigheder , og vi m g videre p dette felt .
Den beslutning , som Europa-Parlamentet har vedtaget , blev srdeles vel modtaget i FN .
Jeg vil til sidst takke ministeren - som jeg ved siden forrige mandag uden ophr har haft travlt med at tage sig af sprgsml vedrrende kvinder i bde USA og Canada - for at vre kommet direkte fra Canada til Strasbourg , s hun kunne vre til stede ved dette mde af s stor betydning for os .
<SPEAKER ID=154 NAME="Maria de Belm Roseira">

Hr. formand , jeg vil gerne takke for al den rosende omtale , som er blevet fremfrt om formandskabets indsats , men jeg vil ogs gerne med overordentlig taknemmelighed understrege , at det kun har vret muligt at gennemfre forhandlingerne p denne mde , fordi vi alle har arbejdet sammen - formandskabet , Kommissionen , Europa-Parlamentet , ngo ' erne - og fordi de bilaterale kontakter , som vi hver isr har opretholdt , og som har fordoblet , ja , mangedoblet vores effektivitet , har vret afgrende for det endelige forhandlingsresultat .
Ogs derfor min tak til alle .
<P>
Jeg vil for det andet ogs gerne sige , at nr jeg har taget ordet , har det vret p alle EU ' s medlemsstaters vegne og p vegne af alle ansgerlandene undtagen Polen .
Jeg vil gerne nvne , at det i de kontakter , der har vret med Polen , er blevet klart tilkendegivet , at optagelsen ikke kan byttes ud med en manglende anerkendelse af kvindernes rettigheder .
EU kunne ikke have nogen anden holdning p et omrde af denne karakter , thi kvinderne vil ikke acceptere , at deres grundlggende rettigheder betragtes som forhandlingsobjekt , nr der skal findes en lsning p politiske sprgsml .
<P>
Jeg vil for det tredje gerne pege p , at Europa br blive ved med at vre drivkraften i udviklingen p dette omrde , og at det br gre det i form af et samarbejde med alle ligesindede lande , hvoriblandt man finder nogle , der som Canada har givet udtryk for total tilslutning til den udtalelse , som formandskabet fremkom med ved slutningen af det srlige mde .
Vi br udnytte alle disse muligheder .
Denne udvikling skal ligeledes befordres gennem benchmarking , hvor der ogs skal trkkes p konklusionerne fra det ekstraordinre topmde i Lissabon , der fastslr , at der ikke er konomisk udvikling uden social samhrighed .
P denne mde kan EU selv p sin vis udvikle og fremme instrumenterne til den evaluering , mling og udveksling af gode fremgangsmder , som der skal til for at komme videre p en effektiv mde .
<P>
Jeg har ogs omtalt det portugisiske formandskabs indsats med hensyn til den forskelsbehandling , der forekommer inden for EU , hvor Portugal ogs har haft den glde , at der i det seneste Rd ( arbejds- og socialministrene ) er blevet vedtaget en resolution om at forene arbejde og familieliv .
Sagen er jo , at den megen tid , som kvinder m bruge p familielivet , betyder , at der set fra arbejdsgivernes side er grundlag for at stille kvinderne drligere lnningsmssigt .
Jeg mener derfor , at vi har fet gjort det , som vi er blevet bedt om at gre .
<P>
Jeg vil afslutningsvis gerne takke for den velvilje , som formanden og hele Parlamentet har udvist , alle de kommentarer , der er blevet fremfrt , og den sttte , som er kommet fra Kommissionen .
Det portugisiske formandskab , der nu er ved at vre omme , udtrykker sine bedste forhbninger om , at de flgende formandskaber - det franske og det svenske i frste rkke - viderefrer det arbejde , som vi alle i forening har ydet , og at de m n frem til en ny milepl i virkeliggrelsen af kvindernes rettigheder .
<SPEAKER ID=155 NAME="Formanden">
Tak , fru formand for Rdet , det er ogs vores alle sammens nske .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 37 , stk . 2 , modtaget fire beslutningsforslag.1
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Hr. formand , efter indlgget fra min kollega p plads nr . 662 her i Parlamentet har jeg bedt Dem om ordet for at komme med et indlg til forretningsordenen , for denne kollega har tydeligvist vret offer for enten en misinformation eller en misforstelse .
<P>
Faktisk havde de europiske parlamentarikere , der var til stede i New York i egenskab af delegation for Den Europiske Union , der rdede over 15 observatrposter , ikke officielt taleret , fordi det i overensstemmelse med FN ' s gldende procedurer for ekstraordinre generalforsamlinger var det portugisiske formandskab , der frte ordet for Den Europiske Union .
Kommissren fik ret til en tale i plenarforsamlingen .
Selv i arbejdsgrupperne havde vi ikke taleret , den tilkom altid det portugisiske formandskab .
<P>
Kom derfor ikke med en tnkt kritik af de parlamentarikere , der var til stede i New York .
Vi har i intet tilflde udtalt os officielt og endnu mindre p vegne af Europa-Parlamentet , men vi har haft nogle nyttige diskussioner med Kommissionen og Rdet , med parlamentarikerne fra medlemsstaterne og de andre deltagerlande , der har givet os mulighed for at udveksle holdninger .
Hvad vi har forsvaret under disse mder er de holdninger , Parlamentet har vedtaget i forbindelse med Smet / Grner-betnkningen , og intet andet .
<P>
Hr. formand , der er blevet stukket meget til Polen , og derfor vil jeg gerne sige til Dem , at vi har konstateret , at Polen underlgger sig EU-regelvrket .
Hvis Polen fortller os , at det er frit ...
<P>
( Formanden afbrd taleren ) Jeg vil alligevel forklare Dem , at det er min kollega , der har anklaget os , hr. formand . Jeg har ret til at korrigere , ellers er vi ikke noget parlament .
<P>
De hrer min stemmeforklaring i morgen , hr. formand , eftersom De fratager mig ordet .
<SPEAKER ID=157 NAME="Formanden">
Fru Lulling , vi har allerede hrt prisvrdige indlg om Polen , bde fra formanden for Rdet og fra kommissren .
De kom med Deres indlg ud fra et sprgsml til forretningsordenen .
<P>
Ogs hr .
Izquierdo Rojo havde allerede svaret hr . Varaut desangende , og derfor kunne De , fru Lulling , ikke udnytte Deres procedureindlg for at tale om dette emne .
Selvflgelig har De fet hr . Varaut til at bede om ordet af personlige rsager .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="FR" NAME="Varaut">
Det er rigtigt , hr. formand .
Sagt med to ord er jeg fuldstndigt enig i , at det er ndvendigt med en fuld debat i Parlamentet , selv om vi er uenige .
Derefter , ved at hre , hvad flertallet af talerne har sagt om Polen-sagen , tvivler jeg ikke synderligt om , hvilke bemrkninger der er faldet i gangene og om den pressionsudvelse , jeg har fet rapporteret , og som har fundet sted mod reprsentanter for denne frie stat .
<P>
Endelig har jeg hrt mangt og meget om Vatikanet , men jeg ser , at i hvert fald den jesuitiske tankegang tydeligvis har gennemtrngt Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=159 NAME="Formanden">
Hr .
Varaut , vi kan ikke tilrettelgge vores debatter ud fra , hvad der siges i korridorerne : Dette forekommer mig ikke at vre en plidelig informationskilde til disposition for alle p alle sprog og p samme tidspunkt .
Korridorerne er netop lavet til de hemmelige , uformelle og uofficielle mder .
<CHAPTER ID=8>
Tunesien - Menneskerettigheder - Aftale EU / Tunesien
<SPEAKER ID=160 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B5-0477 / 00 af Wurtz for GUE / NGL-Gruppen til Rdet om menneskerettighedssituationen i Tunesien ;
<P>
B5-0478 / 00 af Schori m.fl. for PSE-Gruppen til Rdet og B5-0479 / 00 til Kommissionen om Tunesien ;
<P>
B5-0480 / 00 af van den Bos for ELDR-Gruppen til Rdet og B5-0481 / 00 til Kommissionen om Tunis-aftalen ;
<P>
B5-0482 / 00 af Flautre m.fl. for Verts / ALE-Gruppen til Rdet og B5-0483 / 00 til Kommissionen om forbindelserne mellem EU og Tunesien ;
<P>
B5-0484 / 00 af Dupuis og Turco for TDI-Gruppen til Rdet og B5-0485 / 00 til Kommissionen om situationen i Tunesien ;
<P>
B5-0486 / 00 af Queir for UEN-Gruppen til Rdet om forbindelserne mellem EU og Tunesien ;
<P>
B5-0530 / 00 af Salafranca Snchez-Neyra og Hernndez Mollar for PPE-DE-Gruppen til Rdet og B5-0531 / 00 til Kommissionen om Tunesien .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="FR" NAME="Boudjenah">
Hr. formand , frst og fremmest vil jeg hilse Moncef Marzouhi , talsmand for den nationale komit for frihedsrettigheder ( CNLT ) i Tunesien , og Khemais Ksila fra det tunesiske menneskerettighedsforbund , som befinder sig her i mdesalen , velkommen .
<P>
Hr. kommissr , hr. formand for Rdet , vi og andre kolleger her har ikke sparet p krfterne for at opn afholdelsen af denne debat .
Hvorfor tale om Tunesien ?
Det drejer sig ikke om indblanding , dette lands fremtid tilhrer det tunesiske folk .
Det drejer sig om at bne jnene for den skjulte virkelighed i Tunesien og at ptage sig det ansvar , der tilfalder Den Europiske Union , som er forbundet med dette land via en associeringsaftale , der blev underskrevet for nu fem r siden .
<P>
Journalisten Taoufik Ben Briks sultestrejke har lftet en flig af slret for den manglende pressefrihed og for forflgelserne af de kvinder og mnd , der tnker anderledes end prsident Ben Alis regime .
Nej , Tunesien er ikke kun smilets land , rost i reklamerne , for de fire millioner europiske turister , der rejser dertil hvert r .
Tunesien er ogs menneskerettighedsforkmpere , demokratiske kvinder , overvgede , chikanerede studerende , som man har frataget telefon , pas og nogle gange endda bevgelsesfriheden inden for det tunesiske territorium .
Et administrativt tiltag , som tilsyneladende er harmlst , forandrer sig til en veritabel politisk kamp .
Det er , hvad der sker for f.eks. de militante tilhngere af RAID , den tunesiske del af ATTAC-bevgelsen ( bevgelse for beskatning af finansielle transaktioner til fordel for borgerne ) , der konfronteres med , at deres bevgelse ikke anerkendes , og hvoraf tre medlemmer har siddet fngslet .
<P>
Tunesien er ogs et retsvsen under kontrol .
Det er fngsling og tortur af aktivister .
Jeg kan stadig huske den lidelseshistorie , der tilhrer den unge Noureddine , som jeg mdte under det ophold , som fire af os gennemfrte i Tunis for en mned siden .
Noureddine er blevet tortureret og har siddet fngslet i mere end 20 mneder for at have organiseret en helt gemen strejke p universitetet .
<P>
Inden for de sidste par uger har man heldigvis proklameret flere frigivelser , og pas er blevet leveret tilbage .
Kort sagt ville jeg gerne heri se en vilje til fra de tunesiske myndigheders side at rette sig efter de demokratiske krav .
Men for at man skal kunne se reelle fremskridt , krver det mere , langt mere .
Frigivelse af hundredvis af samvittighedsfanger , som er lukket inde under utlelige forhold , legalisering af ikke-anerkendte organisationer , isr RAID og CNLT , samt stop for retsforflgelse af de tre RAID-ledere , hvis retssag afholdes den 27. juni .
<P>
Lad os alts fortsat sttte dem , der handler for at ophve en politistat .
Smagen for frihed er i vrigt blevet s uudholdelig for nogle , at de selv i Frankrig forsger , nogle gange med vold , at forhindre offentlige mder om frihedsrettigheder i Tunesien - jeg har selv vret vidne hertil for en uge siden , tt ved Paris .
Disse handlinger er rent ud sagt utilladelige , helt ind p europisk territorium .
<P>
Man m konstatere , at associeringsaftalen , der indeholder en suspensionsklausul om overholdelse af menneskerettighederne , ikke overholdes i dag .
Jeg beder mine kolleger stemme for kompromisbeslutningen , og jeg anmoder p det kraftigste Rdet og Kommissionen om at tage alle de i aftalen fastsatte midler i brug for at opn overholdelse af de demokratiske frihedsrettigheder , ved at delagtiggre civilsamfundet og om ndvendigt forberede en opsttelse af denne aftale .

<P>
Endelig betvivler forskellige sociale myndigheder den konomiske politik , der fres af den tunesiske regering , og som forskaffer dem et ry som duksedrenge i de liberale eksperters jne .
Det partnerskab , der er foreslet af Den Europiske Union , og som grundlggende er baseret p frihandel , risikerer at ge de negative flgevirkninger for befolkningen i en sdan grad , at associeringsaftalen , som den parlamentariske delegation for Nordvestafrika-relationer har noteret sig , betragtes som negativ af samtlige tunesiske organisationer i den offentlige som i den private sektor .
<P>
Jeg opfordrer derfor Kommissionen til ogs at revidere Den Europiske Unions middelhavspolitik set i lyset af de konomiske og sociale konsekvenser for konomien og beskftigelsen i Tunesien .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="IT" NAME="Napoletano">
Hr. formand , kommissr Patten , hr. minister Da Costa , den nd , med hvilken vi indleder denne debat , og med hvilken vi har formuleret foresprgslerne til Rdet og til Kommissionen , er udtryk for en ansvarsflelse for et partnerskab med Tunesien , som vi anser for at vre afgrende for , at hele Euro-Middelhavspolitikken lykkes .
Faktisk er Tunesien det frste land , som EU har indget associeringsaftale med inden for rammerne af den proces , som blev pbegyndt i 1995 i Barcelona .
<P>
Vi er meget interesserede i at bevare og styrke denne aftale , og jeg siger meget klart , at for vores vedkommende er der ingen tvivl om det .
Det er derimod rigtigt , at vi flger udviklingen af situationen i Tunesien med interesse og deltagelse , og vi vrdstter og bengter ikke de positive aspekter , ssom de konomiske og sociale fremskridt , frem for alt i relation til situationen i omrdet og til den rolle , som dette land spiller i det arabiske Maghreb .
Vi vil derfor ikke p nogen mde blande os i et selvstndigt lands interne anliggender , og den debat , som vi har i dag , vil give mening , hvis den fra begge sider tjener til at forny de vrdier og den indsats , som vores partnerskab medfrer .
<P>
Jeg vil med den samme oprigtighed sige , at situationen omkring respekten for menneskerettighederne i dette land bekymrer os meget , ikke mindst fordi vi er overbeviste om , at p grund af den sociokonomiske og kulturelle sammenhng , vi opererer med , er det muligt i betydelig grad at forbedre niveauet af pressefrihed , ytringsfrihed , forsamlingsfrihed , bevgelsesfrihed , fngselsforhold og retsplejens uafhngighed i retning af en fuld stadfstelse af retsstaten .
Og i dag er tidspunktet at gre det p .
<P>
Det er derfor , vi beder Kommissionen og Rdet om at sttte denne proces og henvende sig til myndighederne i dette land .
Man m ikke glemme , at partnerskabets politik ikke har oprettelsen af et frihandelsomrde som eneste ml , eller at partnerskabet ikke begrnser sig til et ensidigt forhold til regeringerne , men skal tage hjde for sttten og prioriteringen af det civile samfund , af de uafhngige foreninger , som beskftiger sig med forsvaret af menneskerettighederne og af kvindens friheder og rolle . Kvinderne lever og eksisterer i dette land med store ofre , ofte med umdelige risici og lidelser som flge .
<P>
Fra vores side skal vi vise , at Euro-Middelhavspolitikken udgr en prioritet for hele Unionen , og at den ikke er baseret p den egoisme hos folk , som tnker p at erobre nye markeder for deres egne varer eller billig arbejdskraft til vores virksomheder .
Den er ogs baseret p flles vrdier i respekt for kulturel , religis og sproglig mangfoldighed og p en politik , der er i stand til at skabe velfrd og sikkerhed i hele Middelhavsomrdet .
<P>
Med denne debat i dag vil vi gerne minde os selv og vores partnere om alt dette .
<SPEAKER ID=163 LANGUAGE="NL" NAME="van den Bos">
Hvorfor tier Europa om menneskerettighederne i Tunesien ?
Skyldes det hensynet til stabiliteten og de konomiske fremskridt i dette ferieland ?
Skyldes det de politiske relationer til Frankrig eller de europiske socialister ?
Eller er det , fordi Tunesien indtager en konstruktiv holdning i fredsprocessen i Mellemsten ?
Eller ser vi isr Tunesien som et bolvrk mod den voksende muslimske fundamentalisme ?
Prsident Ali tnker i hvert fald kun p de religise fanatikere .
Han ser ud til at vre besat af tanken om dette sprgsml .
Men bekymringen er nrmere et alibi end en retfrdiggrelse af menneskerettighedssituationen i hans land .
Ikke kun de muslimske fundamentalister , men alle politiske modstandere fr systematisk mundkurv p .
Tunesien kalder sig et demokrati . Der er imidlertid tale om et demokrati uden opposition , uden pressefrihed , uden retfrdig rettergang , men med tortur og udelukkelse af politiske fanger og deres familiemedlemmer .
Tunesien har indget en associeringsaftale med EU , der indeholder en klar menneskerettighedsklausul .
Det kan naturligvis ikke vre rigtigt , at prsident Ali vil have rettighederne i aftalen opfyldt , men undlader at opfylde pligterne .
Hvis krnkelserne fortstter , skal gennemfrelsen af aftalen desvrre udsttes .
Er kommissr Patten enig heri ?
<P>
Tunesien er den frste middelhavspartner , som EU indgr en sdan associeringsaftale med .
I betragtning af landets konomiske udvikling kan det vre et eksempel i hele regionen , men s skal det naturligvis opfylde de politiske normer .
EU kan ikke tillade den ene aftalepartner det , som den ngter en anden .
Associeringsrdet skal derfor indgende beskftige sig med menneskerettighedssituationen og udarbejde et demokratiseringsprogram .
Hvis Unionen fortsat tier , er den medansvarlig for menneskerettighedskrnkelserne i Tunesien .
<SPEAKER ID=164 LANGUAGE="FR" NAME="Flautre">
Hr. formand , jeg gentager vores velkomsthilsen til hr .
Moncef Marzouki og hr . Khemais Ksila , og samtidig vil jeg gerne rose den vedholdenhed , hvormed de har overvundet de forhindringer , som de tunesiske myndigheder har stillet i vejen for dem , for at n frem til os .
Forhindringer , der er velkendt af alle de demokrater , der fr eller siden har nsket at udtrykke sig frit om deres situation .
<P>
Som f.eks. Sihen Ben Sedrine , der blev forhindret i at udve erhvervsvirksomhed efter rettens forsegling af hans forlagsvirksomhed , Alos , fordi han havde taget imod journalisten Taoufik Ben Brik .
Til denne dag har han for vrigt endnu ikke fet sit pas tilbage .
<P>
Oven p de gymnasiestuderendes oprr har Taoufik Ben Briks sultestrejke endelig fet det frem i dagens lys , som de internationale menneskerettighedsorganisationer og visse tunesiske demokrater har fortalt og skrevet om i flere r , nemlig at det undertrykkende og politistyrede regime benytter sig af chikane , tilfldige sanktioner , tortur , fngslinger , krnkelser af folks vrdighed samt af forbud mod at tale , skrive , bevge sig rundt og forsamle sig for alle dem , der forlanger at leve i frihed .
Findes der for vrigt stadig nogen i dag , der foregiver , at det ikke er sandt , eller at de ikke vidste det ?
<P>
I stedet for at tale om tunesisk " drm " , skulle man langt hellere tale om tunesisk " illusion " .
Hvad betyder en konomisk kraftprstation , nr den er udfrt med jernhrd hnd og frst og fremmest kommer en klan til gode ?
Hvad er lovsangene fra de internationale finansielle institutioner vrd i forhold til FN ' s beskyldninger p grundlag af tortursagerne ?
<P>
At sige , at demokratiet og retsstaten er essentielle og grundlggende for vores associering med Tunesien , er ganske enkelt at sige , at man ikke kan grundlgge en sand associering uden demokrati .
Og alle dem , der , som jeg , arbejder hen imod et styrket partnerskab , en ligevrdig associering og et vedvarende samarbejde , str over for en svr udfordring , i dette tilflde at f puttet noget demokratisk kd p en aftale indget med et regime , der formelt tilkender sig , men i praksis frasiger sig aftalen .
For at opn dette er det ndvendigt at udnytte hele det forhndenvrende juridisk-institutionelle arsenal - indbefattet selvflgelig det , der er indskrevet i selve aftalen - for at rkke over den afgrund , der er mellem formalitet og realitet , ord og handlinger , erklringer og beslutninger .
Afholdelsen af denne debat , som man har ventet p i flere r , er i sig selv en succes .
For demokraterne p begge sider markerer den afslutningen p den polerede pressions taktik , en pression , der er lige s hemmelig , som den er ineffektiv .
<P>
Ja , vi vil gerne have et mde i Associeringsrdet , der omhandler de mangler , som er konstateret i ivrksttelsen af aftalens artikel 2 !
Ja , vi br starte en veltilrettelagt proces , der stiller krav , og som afstikker konkrete og verificerbare ml : Stop for tortur , udlevering af pas og genetablering af telefonlinjer kan og skal effektueres omgende !
Anerkendelsen af selvstndige politiske organisationer og sammenslutninger som CNLT , RAD og Demokratisk Forum , respekten for foreningsfrihed og for domstolenes integritet og reformen af presselovgivningen skal indskrives i en kalender med datoangivelse og overholdes .
Ja , Den Europiske Union skal vre i stand til at sttte de projekter , der styrker civilsamfundet og demokratiet , uden at lade sig diktere af de tunesiske myndigheder !
Ja , vi skal udvide dialogen til at omfatte det tunesiske samfunds aktrer i al deres forskellighed og selvstndighed !
<SPEAKER ID=165 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , kre kolleger , jeg tror ikke , man kan vre andet end trist .
Det har taget os fire r at opn denne debat , fire r , fordi Den Socialdemokratiske Gruppe og Gruppen for Det Europiske Folkeparti har blokeret for denne debat i fire r .
Dette er virkeligheden for Europa-Parlamentet i tunesiensprgsmlet .
<P>
Tunesiensprgsmlet er et uendeligt trist sprgsml , trist p grund af vores holdning til det .
Tunesiensprgsmlet , fru Napoletano , er ikke et sprgsml om menneskerettigheder , det er et sprgsml om demokrati og et sprgsml om en retsstat .
Men vi foretrkker endnu en gang garantien for en strk mand i Tunesien , selv om det medfrer , at man ved hans dd skal erstatte ham med snnen , som vi gr det i Syrien uden at sige et ord , og vi lukker jnene , vi vil ikke se , at Tunesien , der har nogle langt bedre betingelser end sine nabolande , end Marokko og Algeriet , ikke har taget et eneste skridt i retning af opbyggelsen af en retsstat inden for de sidste 12 r , siden hr .
Ben Alis indtrden , og vi vil ikke se , at dt at styrke og endda i visse tilflde at forbedre det konomiske og sociale omrde , selv om dette hjlydt kan diskuteres , ikke er det samme som at opbygge et demokrati .
Det er ikke opbyggelsen af en retsstat , det giver ingen garantier , bortset fra garantier til den despot , der er ved magten .
<P>
S hvad kan vi gre ?
Vi har en associeringsaftale , der er blevet os forelagt som en modelaftale , medens andre lande , endnu en gang Marokko og Algeriet , gr fremskridt .
Vi har indget denne modelaftale med det land , der havde flest trumfer p hnden til at foretage det store spring mod demokratiet og retsstaten .
Vores vedholdenhed - og vores ret til indblanding , fru Napoletano - skal sledes vre streng , ja ubarmhjertig .
Vi kan ikke lngere tillade , at et regime som dette , med alle de trumfer det sidder inde med , isolerer , fngsler og torturerer , to skridt fra de sicilianske kyster og to skridt fra de spanske og franske kyster .
Det er uacceptabelt .
Det er ndvendigt med et ekstraordinrt associeringsrd , der kan rette op p denne situation og endelig gre noget for at hjlpe , som tuneserne gr det .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Hr. formand , i marts foretog Delegationen for Forbindelserne med Maghreb-landene og Den Arabiske Maghreb-Union , som jeg er nstformand for , en rejse til Tunesien , hvor vi kunne konstatere , at der samtidig med ubestridelige konomiske fremskridt var et demokratisk underskud , hvad angr frihedsrettighederne , srlig med hensyn til pressen og de audiovisuelle medier .
<P>
Vi kunne ogs konstatere - og det skal efter min mening fremhves - at de tunesiske myndigheder er bevidste om det underskud , som de gang p gang forklarede med behovet for at tilpasse landets politiske benhed med dets sregenhed og kultur og med de farer , som en fremgang for den muslimske fundamentalisme udgr for det tunesiske samfund .
De anmodede os derfor om forstelse og tlmodighed .
Og jeg skal sige , at den tunesiske regering gr ting , som tilkendegiver god vilje , ting , der skete netop under det besg , og som fremgr af den rapport , som delegationen har forelagt for Parlamentet .
<P>
For Gruppen for Det Europiske Folkeparti ( Kristelige Demokrater ) og De Europiske Demokrater str vi over for en forhandling , der , ud over at vi anser den for ndvendig , efter vores mening ikke br ende med overdreven og ekstrem fordmmelse , hvilket er tilfldet , men med anerkendelse af nogle problemer , der bekymrer os , fordi de indvirker p dele af associeringsaftalen , f.eks. overholdelse af menneskerettighederne og af de demokratiske principper , og som desuden skal lses ved politisk og social dialog og ved den tunesiske regerings indsats for at ivrkstte en lovgivning , der reelt og ikke bare formelt sikrer den politiske pluralisme og isr med den altid ndvendige udvelse af frihedsrettighederne , s borgerne kan give udtryk for deres holdninger , og medierne kan gengive dem .
<P>
Det drejer sig om et budskab , som Parlamentet er forpligtet til at sende til de tunesiske myndigheder , der br modtage det i den positive nd , som den parlamentariske forhandling lgger op til .
<P>
Derfor er det ndvendigt , at Kommissionen , Rdet og Parlamentet inden for rammerne af Euro-Middelhavspartnerskabet ikke gr tilbageskridt i de bistandsprogrammer , der skal gennemfres inden for rammerne af Meda II .
<P>
Undervisning og uddannelse i de demokratiske principper er et grundlggende element for at opretholde et pluralistisk og demokratisk samfund .
De unge , dommerne , politiet og journalisterne har brug for at vide til bunds , hvilke rettigheder de skal udve og forsvare .
Det er et omrde , hvorp Den Europiske Union br og kan bist .
<P>
Jeg er ogs bekymret over , at kommissr Patten , som er til stede , ikke er tilstrkkeligt opmrksom p de alvorlige problemer , der i dag kan iagttages p sydsiden af Middelhavet , hvor Tunesien spiller en meget vigtig rolle .
<P>
Emigrationen , fundamentalismen , fattigdommen og den politiske ustabilitet helbredes ikke med erklringer og velvilje .
Der er brug for reel politisk vilje og konomiske og menneskelige ressourcer til at ivrkstte den .
Under alle omstndigheder , og dette kan vre konklusionen p forhandlingen , kan vi ikke begrnse vores samarbejde med tredjelande til kun at dreje sig om handel og konomi .
Derfor anmoder vi ogs Tunesien om , at de sammen med de konomiske reformer fremmer de politiske reformer , der har til forml at sikre frihedsrettighederne , men med den bistand og det samarbejde , som de naturligvis har og fortsat vil have fra vores side , i hvert fald fra min gruppes side .
<P>
Vi mener ligeledes , at det er ndvendigt med en flles strategi for Middelhavsomrdet , som det fremgr af beslutningen , og at man sammen med de politiske , sociale eller sikkerhedsmssige aspekter er srligt opmrksom p den kulturelle og menneskelige dimension .
Derfor er der behov for at styrke den interparlamentariske dialog og dialogen med reprsentanterne for det civile samfund .
<P>
Som man siger i mit land " samtale fremmer forstelsen " .
Hvis der er noget , der kendetegner befolkningerne ved Middelhavets kyster , er det deres tanke- og ordrigdom , og det , mine damer og herrer , koster meget lidt .
<SPEAKER ID=167 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , rede medlemmer , jeg mener , at der som indledning til et sprgsml som dette br erindres om EU ' s almindelige holdning i forbindelse med dets relationer udadtil .
EU har en rkke vrdier og principper , som det naturligt nok sger at give udtryk for i disse relationer , og som EU sger at stte igennem i alle sider af dets forhold til tredjelande .
EU foretager ikke - til forskel fra det , som er blevet antydet i et indlg fra et af de rede medlemmer - en slags geografisk betinget approksimationsberegning , hvor der stilles strre krav til dem , der er nrmest , og frre til dem , der er lngst vk .
En sdan indstilling har vi ikke .
Vi har normalt den indstilling , at vi arbejder p grundlag af ensartede kriterier , og vi har isr den holdning , at der hellere skal bnes for en dialog , s vi kan f landene med i regelmssige evalueringer af bilateral karakter , end befordres udelukkelse og opbygges mure af manglende forstelse .
I denne sammenhng vil jeg gerne sige , hr. formand , rede medlemmer , at der , hvad angr indsatsen p dette omrde , er fuld og hel samklang mellem Rdet og Kommissionen , in casu kommissr Christopher Patten , der - uden at jeg behver gre opmrksom p det - nppe savner akkreditiver , nr det drejer sig om respekt for menneskerettighederne , hvor han har flere akkreditiver end mange af os .
<P>
Jeg vil gerne med hensyn til det konkrete sprgsml om Tunesien sige , at Rdet er helt bevidst om situationen for menneskerettighederne i Tunesien og virkelig har taget alle de bekymringer ad notam , der ved forskellige lejligheder er kommet til udtryk her i Parlamentet .
Det har selvflgelig ogs taget de bekymringer ad notam , der er kommet til udtryk i dag .
<P>
Rdet har flere gange understreget sin bekymring over for de tunesiske myndigheder , hvad angr forekomsten af en bestemt type situationer , navnlig mangelen p friheder og vanskeligheden ved at komme til orde i massemedierne .
Menneskerettighedssprgsml diskuteres , sledes som de rede medlemmer ogs har nvnt , inden for rammerne af den politiske dialog , som Rdet frer med Tunesien i Associeringsrdet og gennem EU-medlemsstaternes ambassadrer i Tunis , der har regelmssige mder med de ansvarlige tunesiske regeringsreprsentanter p dette omrde .
<P>
Denne dialog koncentrerer sig i jeblikket srlig om de igangvrende reformer vedrrende den nye presselov , eksekveringsdommerembedet og dettes befjelser samt ndringerne i valgloven .
Eksistensen af en sdan dialog , som Tunesien lnge havde afvist , udgr et fremskridt , som vi ikke synes br undervurderes .
I forbindelse med de to mder i Associeringsrdet , der har fundet sted med Tunesien , og hvor jeg selv har deltaget , har Rdet erindret om den afgrende betydning for forholdet mellem EU og Tunesien , som det har , at der vises respekt for menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , og det har naturligvis ikke undladt at benytte lejligheden til at fremdrage individuelle tilflde , af hvilke nogle har vret omtalt her .
<P>
Jeg kan ogs fra en s at sige mere national vinkel fortlle , at den portugisiske udenrigsminister , Jaime Gama , i anledning af et statsbesg , som prsident Ben Ali aflagde i Portugal i begyndelsen af maj , havde lejlighed til over for sin tunesiske modpart at komme ind p menneskerettighedssituationen i Tunesien og herunder srlig sagen om journalisten Taoufik Ben Brik , og at han understregede , hvorledes de grundlggende frihedsrettigheder altid m respekteres .
<P>
Vi er for s vidt ikke uenige i , at der med fordel kan udves en eller anden form for politisk pression gennem medierne .
Vi mener nok , at der er plads til at bevge sig i forskellige udenrigspolitiske dimensioner , hvad angr denne type sprgsml , og vi afviser ikke , at sdanne tiltag kan have effekt .
Rdet foretrkker dog at benytte mere diskrete og mske mere effektive veje til at pvirke de tunesiske myndigheder og opretholde et konstruktivt pres over for dem gennem den politiske dialog og de forskellige mder p diverse niveauer .
Det forekommer os ikke specielt formlstjenligt , hr. formand , rede medlemmer , at skride til en suspension af associeringsaftalen eller at indkalde til et ekstraordinrt mde i medfr af samme aftale , hvilket antagelig ville have effekt i medierne , men ikke nogen praktiske og konkrete flger .
Vi tror , at den regelmssige dialog og alle de skridt , der er blevet taget og fortsat tages , nr og hvis der er anledning dertil , er den korrekte mde at g frem p i denne sammenhng .
Jeg vil gerne pege p , at vi trods disse vanskeligheder og de vanskeligheder , som vi alle anerkender , at der er med at komme videre i denne proces , kan konstatere , at der allerede er fremkommet positive resultater .
Jeg mener , at vi ikke br overse - og at det ville vre politisk urigtigt at gre det - de tegn p bning , der er vist fra tunesisk side , herunder frigivelsen af 600 politiske fanger , tilbagelevering af pas til medlemmer af oppositionen og den klare vilje til at afdramatisere sagen om journalisten Taoufik Ben Brik og acceptere hans krav .
Kommissionen har ligeledes bestrbt sig p at finansiere aktioner , der kan fremme menneskerettigheder og demokrati i Tunesien gennem Meda-programmet for demokrati , og jeg tror , at Kommissionen kan give yderligere oplysninger p dette punkt .
<P>
Endvidere har Tunesien ved undertegnelsen af Barcelona-erklringen ligesom de andre middelhavspartnerlande tilsluttet sig en rkke principper om overholdelse af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder .
I Euro-Middelhavspartnerskabet , som vi i snvert samarbejde med Kommissionen sger at styrke , lgger vi ligeledes stor vgt p den betydning , som det for os har , at retsstatsprincipper og god regeringsfrelse aktivt fremmes , hvilket udgr et kerneomrde i dialogen mellem de to sider af Middelhavet .
<P>
Sammenfattende , hr. formand , rede medlemmer , vil jeg gerne forsikre Dem om , at Rdets engagement er usvkket , nr det i Tunesien ligesom i andre lande , som Unionen har forbindelser med , drejer sig om at fremme og styrke respekten for menneskerettighederne , for de demokratiske principper og for de grundlggende frihedsrettigheder samt opbygning af et gte demokrati med et bent civilsamfund , der hviler p retsstatens principper .
En behersket politik forekommer os at vre det rigtigste for at n de ml , som vi har .
Rdet vil derfor fortsat betjene sig af et diskret , men fast diplomati og opretholde sin politik med at opmuntre alle former for fremskridt mod demokrati og retssamfund .
<SPEAKER ID=168 NAME="Patten">
Jeg er glad for at f denne mulighed for at kommentere disse srdeles vigtige sprgsml .
Som en del af de rede medlemmer har noteret sig , er Taoufik Ben Briks sultestrejke slut , men den har haft stor indvirkning bde p myndighederne i Tunesien og p det civile samfund .
Den satte gang i en offentlig debat i Tunesien om menneskerettighederne i landet .
<P>
Jeg vil godt gre det klart , at Kommissionen deler den holdning , som FN ' s srlige ordfrer giver udtryk for i sin beretning til Menneskerettighedskommissionen , nemlig at der stadig er lang vej , fr Tunesien fuldt ud udnytter sin gunstige konomiske situation og vedtager tiltag , der skal styrke beskyttelsen af menneskerettigheder og ikke mindst menings- og ytringsfriheden .
<P>
Men hvordan kan Kommissionen og Den Europiske Union som helhed pvirke Tunesiens fremskridt p dette omrde ?
Det gres bedst ved at se p de tre hovedinstrumenter , associeringsaftalen mellem Den Europiske Union og Tunesien giver os .
<P>
Det frste , som min kollega henviste til , er politisk dialog .
Denne dialog har allerede givet os mulighed for at kommentere menneskerettighederne i Tunesien to gange p ministerniveau ved de hidtidige to mder i Associeringsrdet .
Unionen har udtrykkeligt taget fat p menneskerettighedssprgsmlet i Tunesien i vores mange samtaler med de tunesiske myndigheder .
<P>
Det andet instrument er finansiering af positive tiltag i form af bevillinger fra Fllesskabernes budget til projekter , der skal fremme politiske og civile rettigheder .
Meda-programmet for demokrati , som Parlamentet har en strk og positiv holdning til , har finansieret uddannelses- , oplysnings- og bevidstgrelsesprojekter for ngo ' er og for den offentlige mening p dette omrde .
Et sttteprogram til de tunesiske medier er allerede inkluderet i planerne for det fremtidige konomiske samarbejde med Tunesien . I denne forbindelse vil der blive frt drftelser med den tunesiske regering .
<P>
Som hr . Dupuis mindede os om , er en bredygtig konomisk udvikling og politisk stabilitet fra Rusland til Middelhavet frst og fremmest afhngig af strke institutioner , ikke af strke mnd .
Men sommetider skal der strke mnd til for at sikre , at institutionerne er strke og arbejder efter retsstatsprincipper .
<P>
Det tredje instrument er Den Europiske Unions mulighed for at indfre restriktioner , der i sin yderste konsekvens kan vre en afbrydelse af samarbejdet .
<P>
Kommissionen mener , at vi , inden vi griber til restriktioner , skal have udtmt de positive muligheder , samarbejdet giver .
Vi har stadig et stort rderum , bde nr det glder politisk dialog og finansiering af sttteprogrammer .
Jeg kunne godt tnke mig at drfte emnet nrmere med Tunesien .
Isr er Kommissionen interesseret i at se , i hvilket omfang den tunesiske regering realiserer sine lfter med hensyn til at reformere presselovgivningen og fremme forsamlingsfrihed .
Vi nsker ogs at se , om vores bestrbelser p at understtte de nskede reformer ved hjlp af midler fra Flleskabernes budget giver de nskede resultater .
Jeg vil holde Parlamentet underrettet om udviklingen p disse omrder .
<P>
De sprgsml , vi har diskuteret her i eftermiddag , er srdeles vigtige .
Jeg ved , at Parlamentet er opmrksom p den overordnede situation .
Fru Napoletano pointerede i sit interessante indlg de konomiske og sociale fremskridt , der er sket i Tunesien .
Andre kunne f.eks. vre kommet ind p Tunesiens holdning til sharia-lovene .
Ikke desto mindre er der sprgsml , som i hj grad giver anledning til bekymring .
Det er bedst at holde en dialog i gang for tiden , men som Parlamentet vil forst , stter jeg ikke lighedstegn mellem dialog og tilbagelnet passivitet .
Parlamentet har grund til bekymring og har strke holdninger til dette emne .
Det kan vi give udtryk for p en fast , men hflig mde , sdan som Parlamentet gr i dag .
<P>
Jeg vil gerne stte debatten om Tunesien ind i en strre sammenhng og tage et emne op , som hr . Hernndez Mollar og flere andre rede medlemmer har vret inde p .
Naturligvis vil der vre begivenheder og udviklinger , som trnger sig p .
I dag er det uundgeligt , at der i hj grad er fokus p bestrbelserne p at genopbygge Balkanlandene og isr at forhindre yderligere social og politisk oplsning .
Det skal i denne forbindelse nvnes , at vores politik i Sydsteuropa ikke er uden betydning for stabiliteten og velfrden i Middelhavsomrdet .
<P>
Men hvis jeg skal komme med et bud p , hvad der bliver vores strste udfordring p mellemlangt og langt sigt , m det vre vores politik i Middelhavsomrdet .
Hvad er kernen i Unionens flles udenrigs- og sikkerhedspolitik ?
Det er at fremme stabilitet .
Det er det centrale element i vores politik i Middelhavsomrdet .
Og hvad er det s , vi forsger at gre der ?
Det er rigtigt , at vi prver at etablere det , man kunne betegne som Middelhavsomrdets pendant til NAFTA .
Men vi gr mere end det , hvilket jeg skal komme ind p om lidt .
Jeg vil blot sige , at der ikke skal herske nogen tvivl om , at jeg arbejder helhjertet for , at denne politik skal lykkes .
<P>
Noget af det , der piner mig , er , at vi ikke har vret s gode til at sttte denne udvikling , som vi burde have vret .
r efter r har vi kun vret i stand til at bruge 40 % eller mindre af de midler , vi har afsat til Middelhavsomrdet , dels fordi omrdet ikke har vret i stand til at udnytte bevillingerne , dels fordi vi ikke har gjort det godt nok . Det sidste vil jeg meget gerne tage hnd om .
<P>
Jeg vil godt lave en aftale med det rede medlem : Hvis vi , nr jeg forlader posten som kommissr i 2005 , ikke har opnet en pokkers kraftig indsnvring af forskellen mellem den lovede og udbetalte sttte i forhold til den , vi har set de sidste tre r , skal han f et bidrag til et godgrende forml efter hans valg .
Det skulle gerne vre et bevis for , at vi virkelig vil arbejde for , at vores politik i Middelhavsomrdet skal lykkes .
Det er srdeles vigtigt , at vi udnytter de eksisterende instrumenter bedre og mere effektivt .
Det er det , jeg gerne vil bedmmes p .
<P>
Jeg vil godt gentage : Det drejer sig ikke bare om at oprette et frihandelsomrde , uanset hvor vigtigt det mtte vre .
Fri handel er ikke mlet , det er et middel til at n mlet . Mlet er at etablere et omrde med velfrd og politisk stabilitet syd for det hav , som vi har delt med Nordafrika og Mellemsten i rtusinder .
Det drejer sig om flles vrdier , ikke kun samhandel . Det drejer sig ikke om at etablere konomiske centre , som gr europerne rigere , men om at skabe et velfungerende samarbejde med Middelhavslandene baseret p flles vrdier og samhandel - til gavn for befolkningen syd for Middelhavet , ikke kun for os i Europa .
Dette er et yderst vigtigt element i Europas aktiviteter i de kommende r . P sin vis er det lige s vigtigt for at fremme stabiliteten som hele udvidelsesprocessen .
Jeg hber meget , at vi i de nste fem r vil kunne fre dette program ud i livet i Tunesien og i resten af regionen .
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="FR" NAME="Martin, Hugues">
Hr. formand , kre kolleger , dagens debat gr det muligt for os at f de begivenheder , der har fundet sted i lbet af de sidste uger i Tunesien , lidt p afstand og se dem lidt fra oven , isr de begivenheder , der drejer sig om , hvad man har kaldt Ben Brik-sagen .
<P>
Disse begivenheder har vret meget oppe i medierne , hvilket , og det m vi ikke betvivle , har gjort det muligt at ve pres p de tunesiske myndigheder for at afklare situationen hurtigst muligt og p den mest humane mde .
Men den ekstreme mediedkning af denne sag har ogs forledt nogle til at tro , at det var sammenfatningen af den tunesiske situation , hvilket str i total modstning til de facts og den virkelighed , vi kender .
<P>
Som min ven og kollega Hernndez Mollar har henvist til , nsker PPE , at vi i dag kan bringe et budskab om hb og sttte til alle de tunesere , der kmper for , at deres land kan fortstte ad samme spor med konomiske , men ogs politiske reformer .
Det glder om for Europa-Parlamentet at vre bent og retfrdigt over for alle de middelhavslande , der deltager i Barcelona-processen .
<P>
Man beskylder os af og til - isr i Tunesien - for at behandle nogle lande hrdere end andre , og med hensyn hertil vil jeg gerne erindre om , at de principper og vrdier , der er indeholdt i Barcelona-erklringen og gentaget i hver enkelt partnerskabsaftale med et middelhavsland , er de samme for alle , heriblandt ogs for Unionens medlemslande .
Tunesien er p ingen mde en sag for sig .
<P>
Dette budskab om hb hviler dels p de resultater , som man har kunnet konstatere , at Tunesien har opnet p det konomiske og sociale omrde .
Men vi br ligeledes opfylde vores forpligtelser og vores overbevisninger , og jeg tror , at det ville vre at gre tuneserne en tjeneste at overbevise dem om , at Europa-Parlamentet altid vil vre yderst opmrksomt p udviklingen i den politiske situation og i civilsamfundet i deres land , uafhngigt af de gode konomiske resultater .
Vi br ogs overbevise vores partnere i Middelhavslandene , ja alle vores partnere om , at de forpligtelser , de indgr ved at deltage i Barcelona-processen , srligt angende demokrati og menneskerettigheder , ikke er omsttelige .
<P>
Som en afslutning vil jeg sledes bede mine kolleger om at bakke tt op om det beslutningsforslag , som vi har stillet i dag , og som jeg tror p afbalanceret vis udtrykker , hvad Europa-Parlamentet mener om situationen i Tunesien .
Jeg tvivler ikke p , at dette budskab bliver rigtigt modtaget af de tunesiske myndigheder , der vil styrke og for evigt stadfste de frste skridt , der er blevet taget .
<SPEAKER ID=170 LANGUAGE="ES" NAME="Obiols i Germ">
Hr. formand , en af de efter min beskedne mening bedste teateranmeldelser , der er blevet offentliggjort i Europa i det 20. rhundrede , ld nogenlunde sdan : " I gr havde det stykke , skrevet af den forfatter , premiere " .
Jeg kunne ikke sl den overbevisende kortfattethed i denne efter min mening strlende journalistiske kommentar .
Alligevel bliver mit sprgsml praktisk talt det samme .
Hvorfor diskuterer vi situationen i Tunesien ?
Hvorfor er der i jeblikket en vis krise i forholdet mellem Europa og Tunesien , som p en eller anden mde uden tvivl har indvirkning p forholdet mellem institutionerne i Den Europiske Union og de tunesiske institutioner inden for rammerne af samarbejdet og associeringsaftalen ?
<P>
Jeg mener , at det er nyttigt at stille det sprgsml , for kun hvis vi med strst mulig njagtighed forstr det , der sker i Tunesien , og de udfordringer , der er i landet , kan vi finde den fornuftige og effektive tone , som vi br anvende inden for rammerne af samarbejdet .
Der er et stort tunesisk paradoks i jeblikket , og tanken om , at dette paradoks bliver mere og mere farligt , foruroliger mig .
Det er det fredeligste og rigeste land i Maghreb , og det land , hvor medierne er mest lukkede i Maghreb .
Det er det land , der har strst vkst og gr flest fremskridt med hensyn til modernisering af samfundet , srligt inden for uddannelse og kvindernes status , alligevel er det et land , hvor det civile samfunds opsten , som er resultatet af denne konomiske og sociale vkst , ikke ledsages af de kanaler , der skal til for at kunne udtrykke sig helt frit .
Det er et land , der er og har vret i forreste rkke med hensyn til associeringsaftaler og middelhavslandbrugspolitik , der har undertegnet alle internationale konventioner om menneskerettigheder , og alligevel er der gang p gang problemer i forbindelse med menneskerettighederne i Tunesien , som bliver blst op i de europiske medier .
<P>
Jeg lgger stor vgt p menneskerettighederne , tro mig .
Jeg har levet 15 r af mit liv uden pas og uden krekort .
Jeg har haft oplevelser , som jeg undlader at omtale , p politistationer og i fngsler under Francos diktatur , men jeg mener , at det grundlggende problem i Tunesien i jeblikket er et andet : Tunesiens fremtid .
Kun hvis vi i Den Europiske Union finder den tone og den effektivitet , der skal til for at hjlpe de sektorer , som gr ind for den udvikling i Tunesien , der er ndvendig for skabe og sikre en fremtid med konomisk vkst og modernisering af samfundet , lever vi efter min mening op til vores ansvar .
<P>
Jeg vil slutte med at sige , at jeg i stor udstrkning er enig i de synspunkter , som kommissr Patten har givet udtryk for , men jeg ville gerne have , at hr . Patten ogs sagde til os , at Euro-Middelhavspolitikken , politikken i forbindelse med Maghreb , ogs er en af hans mrkesager .
Kun hvis vi formr at f klarlagt , at der ikke er en situation , hvor Rdet har bremset middelhavsprioriteringen , Kommissionen lgger hindringer i vejen for gennemfrelsen af programmer , og Europa-Parlamentet giver sig af med at give lektioner , vil vi kunne finde tonen og effektiviteten for en politik , der sttter Tunesiens fremtid i venskab og solidaritet , frem mod en situation , der forener samfundskonomisk vkst og fuld demokratisering .
Vi stter meget ind , ikke bare i Tunesien , men i hele regionen , p at f dette til at lykkes .
<SPEAKER ID=171 LANGUAGE="FR" NAME="Ducarme">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe tilslutter sig selvflgelig teksten , som den er fremlagt .
Nr det er sagt , s tillad , at jeg sprger mig selv , hvad dette reelt vil fre til , ud over det sdvanlige og aftalte rollespil mellem institutionerne , og isr hvad Kommissionen virkelig vil gre , nr man ser bort fra de ytringer , som kommissr Patten fremfrte for et jeblik siden .
Hvad bliver dens dynamik ?
Hvad bliver dens afgrelse ?
Hvilken fremtrden vil den vlge ?
Jeg ville ogs gerne vide , om ikke kommissr Pattens irritation over Kommissionens udenrigspolitik kunne afstedkomme en vis holdningsndring i forhndenvrende sag .
<P>
Med hensyn hertil , hr. kommissr , s tvivler jeg p , at Kommissionen som institution har en udtrykkelig , praktisk vilje som primus motor for den europiske konstruktion , og det , De mske burde gre , var at fortlle os helt njagtigt , hvad den konkrete tilgang bliver , for at vi ikke om en mned eller to skal konstatere , at den tekst , som vi nu skal stemme om , endnu en gang har vist sig uden virkning p europisk plan .
<P>
Mine to sprgsml er yderst kortfattede .
Deres beslutningsforslag indeholder stk .
11 , der fastslr , at vi skal overlade til vores parlamentariske delegation at undersge situationen . Har De tnkt dem at fremlgge et srligt dokument fra Kommissionen for at lette arbejdet for vores delegerede ?
Andet sprgsml , der denne gang angr den meget nre fremtid .
Vi har fet meddelelse om , at der den 18. juni vil vre et srmde i Rdet ( almindelige anliggender ) for at forberede sig angende middelhavsproblematikken . Hvad er det for en problematik , der vil blive fremlagt nste sndag angende Middelhavsomrdet ?
<P>


Dette er den prcise politiske opflgning , som jeg venter mig , og som mske vil gre det muligt for Dem , hr. kommissr , at forlade det , jeg har kaldt den irriterede atmosfre , som omgiver Dem og mske ogs Deres medarbejdere , hvad angr effektiviteten af Kommissionens udenrigspolitik .

<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Krivine">
Hr. formand , vi har mttet afvente denne mdeperiode , fr sandheden endelig kunne komme op til overfladen i Europa-Parlamentet .
<P>
Efter at vre kommet hjem fra Tunesien sammen med mine kolleger vil jeg gerne belyse sprgsmlet om foreningsfrihed .
Den store repressive blge , der er slet ned over oppositionen i en stor sammenblanding af retninger siden 1990 ' erne , har tilladt en genvindelse af kontrollen over den tunesiske arbejderunion UGTT .
Arrestationer , fyringer af fagforeningsfolk , trusler og pression af enhver slags har samvirket med fagforeningshierarkiets autoritarisme for at kngte en af de mest kamplystne fagforeningsorganisationer i omrdet .
<P>
De meget strenge retsmssige restriktioner for strejkeretten er blevet udvidet med den nuvrende ledelse .
For at en strejke skal vre lovlig i Tunesien , er det blevet uomgngeligt , at UGTT ' s eksekutivkontor selv giver sin tilladelse .
De mder , der normalt ikke kan holdes p arbejdspladsen , bliver ligeledes regelmssigt forbudt i fagforeningslokalerne .
Fagforeningschefer er blevet frataget deres ansvar og retsforfulgt for at have kritiseret generalsekretrens ledelse af hovedkontoret i et almindeligt andragende internt i organisationen .
12 af dem er blevet anholdt af politiet i april 1999 og har tilbragt mere end 48 timer i det tunesiske indenrigsministerium for at have kritiseret de forhold , under hvilke UGTT-kongressen er forlbet , for ikke at vre i overensstemmelse med vedtgterne .
Lad os f.eks. nvne Abdeljalil Bedoui , Ali Romdhane , Abdelmajid Sahraoui , Abdennour Maddahi , Hamed Bennjima , Noureddine Ounissa , Chaker Ben Hassine og mange andre .
<P>
Ben Alis regime finkmmer sledes hele arbejdsverdenen .
Undertrykkelsen rammer ikke blot de politiske modstandere , den berrer den samlede befolkning , isr i arbejderkvartererne , de sm byer og landsbyerne i de ugunstigt stillede omrder .
Rapporten fra det nationale rd for frihedsrettigheder i Tunesien beregner antallet af politibetjente til at vre 130.000 ud af en befolkning p 9,5 millioner indbyggere .
Hertil m vi fje alt det parallelpoliti , der kontrolleres af nettet af bydelskomiter , som er direkte underlagt det tunesiske indenrigsministerium , og som betvinger en forsvarsls befolkning .
Og sledes forstr man bedre dette pseudo-demokrati , hvor prsidenten vlges med 99,4 % af stemmerne .
<P>
Hr. formand , jeg vil , at den tunesiske befolkning , her reprsenteret ved to af sine medlemmer , er klar over , at vi str solidariske i dens kamp for frihedsrettigheder , og at vi ikke lngere giver slip .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="FR" NAME="Abitbol">
Hr. formand , paradokserne i Parlamentet overrasker fortsat .
Vi tver ikke med at planlgge at indstte et monoetnisk , antidemokratisk politisk styre i Kosovo , hvis befolkninger af anden etnisk oprindelse , om jeg s m sige , vil blive ekskluderet .
Vi tver ikke med at underskrive handelsaftaler med Kina , der om nogen er et totalitrt land , og som tller 1.800 henrettelser bare fra sidste r - det er det tal , de har indrmmet - og samtidig tillader vi os at dmme et tunesisk regime med en strenghed , der efter min mening er upassende .
<P>
Det er ganske vist ikke alle Unionens medlemsstater , der , som Frankrig , er s privilegerede at have knyttet nogle ldgamle bnd med dette land , der tillader det at forst , at virkeligheden ikke helt svarer til det karikaturbillede , som nogle mediejonglrer har fet spredt over hele Europa .
Og Tunesien svarer ganske vist ikke til det billede , vi har af demokratiet . Men hvor mange lande i verden og selv i Europa svarer til det billede , en demokratisk nd har af demokratiet ?
<P>
Tunesien er ganske rigtigt det frste af de nordafrikanske lande , der har underskrevet en aftale med Den Europiske Union , og alle er enige om at anerkende de fremskridt , landet har gjort for at tilpasse sin konomi og sin samfundsstruktur til den modernisering , som aftaler med Den Europiske Union indebrer , og , desvrre , til den acceleration , der skyldes liberaliseringen gennem globalisering .
<P>
Jeg tror , at resultaterne fra Tunesien taler for sig selv , og det er derfor , at sagen mod dem synes at st i et lettere misforhold til virkeligheden .
Under alle omstndigheder m man huske p , at Tunesien stod i forreste rkke i kampen mod islamismen , der endnu for nogle r siden truede hele Nordafrika .
Jeg synes , at Europa-Parlamentet ville vinde ved at tage hjde for hele omrdets geopolitiske situation i stedet for at opfre sig som en lille gruppe aktivister , der ikke engang er en ngo vrdig .
<SPEAKER ID=174 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , her i Strasbourg modtog jeg en skrivelse om mere end 1.000 politiske fangers sultestrejke i Tunesien .
Jeg har to bemrkninger hertil .
P grundlag af den kristne etik forkaster vi dette sidste middel til selvforsvar .
Vi tilfjer imidlertid i samme ndedrag , at vi fordmmer de myndigheder , som driver deres medborgere til i desperation at gribe til dette vben .
<P>
Tunesiens nuvrende styre tler ingen uafhngighedssgende .
Det er grunden til den relange , selvforstrkende undertrykkelse .
Derfor sttter jeg med glde de mundtlige foresprgsler , der drftes i dag , herunder isr hr. van den Bos ' foresprgsel .
Han anmoder med rette Rdet om handling , netop af hensyn til EU ' s egen trovrdighed som partner i associeringsaftalen med Tunesien .
<P>
" Det drejer sig ikke om at ngte befolkningen dens rettigheder " , mener en tunesisk forsvarer af borgerrettighederne .
Han siger videre : " Den skal glemme , at disse rettigheder overhovedet eksisterer .
" Nr den tunesiske befolkning selv gr foran i denne kamp , m og kan EU simpelthen ikke holde sig tilbage .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="FR" NAME="Carlotti">
Hr. formand , ogs jeg vil gerne udtrykke min store bekymring her i salen for forvrrelsen af menneskerettighedssituationen i Tunesien , en bekymring , som ndvendigvis deles af alle dette lands forbundsfller .
<P>
Forsvarerne af menneskerettighederne og deres familier har nu i flere r vret ofre for permanent chikane fra de tunesiske myndigheders side . Visse af dem har modtaget fngselsstraffe .
Alle forflges de med regelmssige mellemrum af medlemmer af ordensmagten .
De og deres nrmeste fr deres pas konfiskeret .
Deres telefonforbindelser bliver afbrudt eller aflyttet .
De er ofre for bagvaskelseskampagner eller fysiske og verbale trusler . Og endelig udsttes deres nrmeste regelmssigt for forhr .
<P>
Foran en sdan afdrift gentager Europa-Parlamentet i dag sin overbevisning om , at der ikke vil blive gjort undtagelser med hensyn til overholdelsen af menneskerettighederne og de grundlggende frihedsrettigheder , og at man ikke uden problemer kan lade hnt om dem , for Tunesien er den frste europiske partner , der faktisk har indget en associeringsaftale med Den Europiske Union i 1995 .
Denne aftale indeholder imidlertid en suspensionsklausul om overholdelse af menneskerettighederne og forudstter en politisk dialog .
<P>
Jeg foretrkker helt sikkert den politiske dialog for ensidige sanktioner , men netop ud fra denne betragtning har vi pligt til at fortlle vores partnere , at vi er meget bekymrede over situationen i Tunesien .
Vi har pligt til at bede de tunesiske myndigheder tage flest mulige initiativer til at skabe et veritabelt multipolitisk system og garantere presse- og foreningsfrihed .
<P>
Men , hr . Patten , hvad skal denne dialog g ud p ?
Hvordan skal vi helt konkret og prcist g frem ?
Hvordan frer vi de holdninger , vi indtager her , ud i livet ?
Man kan faktisk sprge sig selv , hvordan tingene vil udvikle sig i Tunesien .
Ben Brik-sagen har alene stet som et symbol p utallige tuneseres forbitrelse over deres stkkede frihed , heriblandt pressen , som dog kun var et af mange forarmede omrder .
Der har vret en Ben Brik-virkning , som forbavser selv ham , for vrigt , og p tre mneder har vi set et helt civiltsamfund foretage en vrdig opvgnen og udvise stor beslutsomhed for at gre sig fri af politistaten .
I mellemtiden fortstter prsident Ben Ali med henholdsvis at lokke og at true dem , der sr tvivl om hans metoder eller kritiserer frihedsrettighedernes tilstand i hans land .
<P>
Stillet over for denne holdning er det i orden at sprge sig selv , om ikke Tunesien snart bliver et nyt spndingsfelt p Europas sydflanke .
For der er to lsninger p magtproblemet i vore dage .
Den frste bestr i fortsat at forngte virkeligheden iflge et princip - velkendt inden for den slags regimer - der bestr i at bekrfte , at alt gr godt indtil i allersidste minut , hvor civilsamfundet s tvinges ud i en ny blge af undertrykkelse og modigt og beslutsomt m gre front mod dette .
Det vil s vre op til det internationale samfund at isolere et regime , der er ved at blive lovlst , og sttte det tunesiske folks kamp for at genvinde sin suvernitet .
<P>
P den anden side kan det tunesiske styre ogs vlge dialogen med civilsamfundet for at dmpe spndingen og forhandle sig frem til en kursndring , der skal styre Tunesien ud af ddvandet og over p vejen mod demokrati .
Jeg tror , at vi m finde frem til de rigtige ord , som min kollega Abitbol sagde .
Vi m i hvert tilflde gre vores bedste for , at det bliver denne vej , der vlges .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci">
Hr. formand , kre kolleger , situationen i Tunesien skal ses i den bredest mulige sammenhng , med udgangspunkt i den politik , der bliver frt i Middelhavslandene og de nordafrikanske lande , med hvilke EU er interesseret i at have en levende dialog i forbindelse med dens freds- og udviklingsprogrammer .
Blandt disse lande har Tunesien bestemt gjort fremskridt inden for konomi , stabilitet og sociale rettigheder . Blandt disse lande er Tunesien det land , som tydeligst mrker vigtigheden af en Euro-Middelhavsdialog om de konomiske , politiske og kulturelle sprgsml .
<P>
Alt dette skal naturligvis ikke f os til at glemme begrnsningerne af de borgerlige frihedsrettigheder , som man kan iagttage i landet , men jeg mener ikke , at en ren og skr fordmmende holdning er tilstrkkelig og effektiv , selv om den ikke kan undvres .
Det er ndvendigt at organisere nogle tiltag , der virkelig er i stand til gradvist at gre situationen bedre i kraft af en dialog og en speciel hjlp til det tunesiske samfund , ogs gennem sttte fra flles aftaler og srprogrammer for respekt for menneskerettighederne , som det er planlagt i CARDS-programmet for det vestlige Balkan .
<P>
Man br faktisk vre opmrksom p , at de lande , som har en anden tradition end de vestlige lande p deres vej til en fuld gennemfrelse af de borgerlige frihedsrettigheder , skal igennem en kulturel modningsproces , som krver en gradvis fremadskridende proces over lngere tid .
Isolationslogikken betaler sig ikke og risikerer at svkke de personers indsats i Tunesien , som arbejder for at forbedre demokratiets kvalitet .
<P>
Det er derfor nskeligt , at Associeringsrdet EU-Tunesien tager ansvaret for til stadighed at vurdere respekten for menneskerettighederne i Tunesien ved hjlp af flles tiltag med de samme tunesiske reprsentanter og sledes skaber en flles platform ud fra dette sprgsml , som kun kan vre en social fordel for menneskerettighedssituationen i Tunesien .
<SPEAKER ID=177 LANGUAGE="SV" NAME="Eriksson">
Hr. formand , menneskerettighederne krnkes .
Ytringsfriheden , organisationsfriheden og pressefriheden tilsidesttes og respekteres ikke .
Det ved vi .
Det ved man ogs i Tunesien , bde hos myndighederne og hos borgerne .
<P>
Det m vi naturligvis tage op og kritisere , hver gang vi har mulighed for det .
Det er utroligt alvorligt .
Det drejer sig om universelle rettigheder , ikke blot inden for Den Europiske Union , men ogs udenfor , og det skal kritiseres , nr sdanne rettigheder krnkes .
Jeg tror , at dette bedst gres gennem dialog .
Det betyder , at man virkelig respekterer hinanden , og hvis Tunesien og landets reprsentanter vil respektere vores synspunkt p dette omrde , tror jeg , at vi ogs m bemrke , at man i Tunesien faktisk betragter de aftaler , vi har , som temmelig negative .
<P>
Jeg kan ikke finde det andre steder end i punkt 7 i GUE / NGL ' s beslutningsforslag , at samtlige tunesiske organisationer , bde i den private og den offentlige sektor , stiller sig kritisk over for associeringsaftalen , hvilket vi fra EU ' s side naturligvis m tage til efterretning og respektere .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="IT" NAME="Poli Bortone">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har for nylig vret p en rejse til Tunesien , bl.a. som gst hos et medlem af regeringen , og jeg har slet ikke haft lejlighed til se alt det , der fremgik af denne debat i dag .
Derimod s jeg et land , som er dybt engageret i modernisering ; jeg s en strk lyst til at identificere udviklingssektorerne inden for milj , genanvendelse af jord , landbrug , turisme og konstruktion af en betydelig infrastruktur .
<P>
Jeg s , at man forsgte at skabe en konomi , s man kunne undg yderligere udvandring , som uden tvivl kan forstyrre forholdene mellem Middelhavslandene og mellem de lande , som i dag er en del af EU .
Jeg s personligt eksempler p kulturel udveksling mellem universiteterne og p genopdagelse af en strk kulturel identitet med en indsats for bevarelsen af de historiske bykerner , landbrugsturisme og hndvrk .
<P>
Jeg bemrkede skolernes strke engagement i uddannelsesprogrammer med en rkke af tillgsaktiviteter .
Og jeg bemrkede absolut ikke , at der ikke var foreningsvirksomhed .
Tvrtimod er der en strk og levende foreningsvirksomhed for ungdommen og specielt for kvinderne , og ogs en betydelig fllesskabsnd mellem de institutionelle organer .
<P>
Jeg har lst i en foresprgsel , at man klagede over , at den lokale presse udvede censur p menneskerettighedsomrdet .
Hvis der er censur , s betyder det , at der er pressefrihed , og s kan den lokale presse ogs censurere eventuelle holdninger i Tunesien , som bengter , at der er menneskerettigheder .
<P>
Jeg tror sledes ikke , at der er s meget negativt at fremhve ved Tunesien .
Jeg tror snarere , at man kan forestille sig tiltag af politisk art , ikke kun i Tunesien , men f.eks. ogs i landene i Balkanomrdet , som EU eventuelt beslutter at give konomiske incitamenter alt efter de interne politiske systemer , som disse lande kan garantere .
<P>
Dette ville i sandhed vre en operation , som ikke ville have noget at gre med den virkelige mening med demokratiet , sdan som man reelt oplever det . Det ville have endnu mindre med menneskerettighederne at gre og nsten intet med forholdene mellem de eventuelle ansgerlande og EU at gre .
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Swoboda">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , de fleste kolleger i Parlamentet - ikke den kollega , der netop talte - er bekymrede over udviklingen hos vores ven og nabo Tunesien .
Tunesien er vores nabo , for Middelhavet skiller os ikke , det forbinder os .
<P>
Disse bekymringer , som vi i dag giver udtryk for , er ikke bekymringer ud fra en kolonialistisk eller neokolonialistisk holdning .
Der er ikke tale om ulovlig indblanding i et tredjelands interne anliggender .
Nej , der er , som kommissr Patten gentagne gange har fremhvet , tale om en kritisk dialog baseret p aftaler , som vi har indget med Tunesien .
Derfor ville det vre meningslst at opsige disse aftaler .
Vi skal tvrtimod benytte dem til at fre denne kritiske dialog .
<P>
Det drejer sig om at skabe en flles zone med sikkerhed , stabilitet og fred , og dertil hrer demokrati , dertil hrer respekt for menneskerettighederne , og dertil hrer frie medier .
Nr det fra tunesisk side igen og igen fremhves , at det ogs drejer sig om kampen mod ekstremisme og terrorisme og om at forhindre ekstremistiske meninger , holdninger og organisationer , s er jeg fuldkommen enig .
Men hvordan kan man bedre fre denne kamp end netop ved hjlp af demokrati ?
Det viser ogs Tunesiens naboer .
<P>
Derfor kan vi ikke give afkald p dette .
Tunesien siger igen og igen , at det er et sprgsml om konomisk og social udvikling .
Men netop denne ubetinget positive konomiske og sociale udvikling i Tunesien er det bedste grundlag for at videreudvikle demokratiet og at kmpe mod ekstremisme p demokratisk grund .
<P>
Min sidste bemrkning er , at vi nsker at hjlpe Tunesien , det hersker der ingen tvivl om .
Vi skal hjlpe Tunesien p samme mde , som vi skal hjlpe hele omrdet , hele regionen .
Det er ikke sdan , at vi kun fokuserer p Balkan .
Middelhavsomrdet har ikke tredjeprioritet , det rangerer lige s hjt , har samme betydning .
Nr kommissr Patten f.eks. har meddelt , at det drejer sig om reformer , at han vil overvinde klften mellem lfterne p den ene side og de reelle udbetalinger p den anden side , skal det stttes fuldt ud .
Men vi skal alle sammen i fllesskab gre det med finflelse .
Vi skal gre det p en mde , s vi ikke stder vores partnere i Middelhavsomrdet fra os , men henter dem tilbage i den flles bd .
<SPEAKER ID=180 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , to korte bemrkninger for at sige , at Rdet virkelig har taget de meget rimelige bekymringer ad notam , som de rede medlemmer har givet udtryk for , og at vi ikke vil undlade at tage hensyn hertil i vores dialog med Tunesien inden for de eksisterende institutionelle rammer .
Den anden bemrkning er for at oplyse hr . Ducarme om , at Rdet ( almindelige anliggender ) , der er berammet til den 18 juni , frst og fremmest skal dreje sig om i Rdet at f vedtaget en flles middelhavsstrategi , som i princippet kan komme op p Det Europiske Rd i Feira , og som var en del af det portugisiske formandskabs program .
Vi mener , at denne flles strategi positivt kan supplere Barcelona-processen , og at den indeholder srdeles vigtige elementer med henblik p at reorganisere og give Unionens samlede politik for dette omrde en mere integreret form .
<P>
Vi gjorde en anstrengelse i denne retning , sidste gang Rdet ( almindelige anliggender ) mdtes . Der er tale om et omrde med visse flsomme aspekter , fordi disse sprgsml er komplekse og har flere dimensioner .
Vi tror , at det ekstraordinre mde i Rdet ( almindelige anliggender ) , der skal afholdes umiddelbart fr Rdet i Santa Maria da Feira , kan n frem til at vedtage denne flles strategi , som helt sikkert vil forbedre EU ' s samlede handlemuligheder inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i forhold til Middelhavsregionen .
<SPEAKER ID=181 NAME="Patten">
Hr. formand , mit indlg bliver endnu kortere , end jeg havde regnet med , da formandskabet lige har besvaret et af hr . Ducarmes sprgsml .
<P>
Jeg vil godt lige komme ind p et par andre ting , han nvnte .
Frst vil jeg godt sige p Kommissionens vegne , at vi meget hber p inden for de nrmeste mneder - eller uger , hvis vi kan n det - at kunne fremlgge forslag til en genoplivning af Barcelona-processen , et bidrag til debatten om , hvordan det kan gres fem r efter den oprindelige aftale .
Hvis det rede medlem har brug for flere oplysninger om Tunesien eller om Barcelona-processen som helhed , m han meget gerne sige til , s skal jeg prve at skaffe dem s hurtigt som muligt .
<SPEAKER ID=182 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr Patten .
<P>
Jeg har i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 40 , stk . 5 , andet afsnit , modtaget seks beslutningsforslag .
<P>
Forhandlingen under t er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=9>
Kinas tiltrdelse af WTO
<SPEAKER ID=183 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er forhandling under t om flgende mundtlige foresprgsler :
<P>
B5-0489 / 00 af Westendorp y Cabeza for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kinas tiltrdelse af WTO ;
<P>
B5-0490 / 00 af Westendorp y Cabeza for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kinas tiltrdelse af WTO .
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="ES" NAME="Westendorp y Cabeza">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr , den 17. maj i r fremsatte jeg en mundtlig foresprgsel p vegne af det udvalg , som jeg er formand for , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi , til Rdet og Kommissionen inden den efter min mening lykkelige indgelse af en aftale mellem Den Europiske Union og Kina om dette lands tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen .
I den forbindelse vil jeg fremkomme med en bekrftelse og to anmodninger .
<P>
Bekrftelsen , for det frste , er , at jeg p vegne af det udvalg , som jeg er formand for , hjerteligt lyknsker kommissr Lamy med hans tlmodighed , hans udholdenhed og med den gode kontakt , han hele tiden har holdt ikke blot med de kinesiske myndigheder , men med andre vigtige medlemmer af WTO ' s rd , konkret USA , som i dette spil har muliggjort , at svel den amerikanske Kongres som Den Europiske Union er net frem til denne foraftale om Kinas tiltrdelse , hvis betydning jeg ikke behver at fremhve , for den betyder , at mere end 1 milliard mennesker indlemmes i Verdenshandelsorganisationen , med alt hvad det indebrer af udfordringer og muligvis positive reaktioner .
<P>
For det andet er denne aftale positiv , fordi den vil medfre passende konomiske , sociale og miljmssige og endog geopolitiske fordele for Kina , verden i almindelighed og isr Den Europiske Union .
<P>
Vi ser isr positivt p den bning , der er opnet inden for finansielle tjenesteydelser , telekommunikation og forsikring , som uden tvivl vil give vores konomiske aktrer muligheder , og ogs den gradvise bning af energimarkederne i Kina , som ud over visse konomiske fordele vil medfre , at landet i hjere grad overholder miljstandarder .
<P>
En yderligere fordel er det , at Kina fra tidspunktet for tiltrdelsen af Verdenshandelsorganisationen underlgges dens regler .
Det er allerede i sig selv positivt , og det vil prsentere Kina for en ny , anderledes dynamik med snver forbindelse til resten af verden , uden af vi af den grund skal holde op med at overvge overholdelsen af menneskerettighederne , de sociale rettigheder og miljrettighederne .
<P>
P det omrde vil jeg sige , at der vil vre vanskeligheder , eftersom Kommissionens og Rdets holdning , som Parlamentet sttter , indebrer grundlggende respekt for det minimum af grundlggende sociale og miljmssige rettigheder , som paradoksalt nok vil vre vanskeligere at f Kina til at acceptere , nr landet frst er indlemmet i Verdenshandelsorganisationen med alle rettigheder .
<P>
Derfor sttter vi ogs fuldt ud Kommissionens og Rdets initiativ til hurtigst muligt at genoptage den runde , der blev kuldkastet fra starten i Seattle , og gre den til en global runde .
<P>
Det var bekrftelsen .
De to sprgsml er flgende :
<P>
For det frste er vi meget interesserede i at vide , om Kommissionen er rede til at arbejde snvert sammen med USA om den pakke med finansiel bistand , der er s vigtig og s ndvendig , for at Kina kan blive udstyret med det administrative og retlige apparat , der gr landet i stand til at opfylde dets forpligtelser inden for Verdenshandelsorganisationen .
<P>
Det andet sprgsml er flgende : Vi har arbejdet meget godt sammen med Rdet og Kommissionen under hele denne proces , og det agter vi at fortstte med .
Jeg mener , at dette samarbejde giver en proces , der bliver kritiseret , demokratisk legitimitet .
Sprgsmlet er klart , og det er snarere en opfordring end et sprgsml : Bliver aftalen med Kina ved processens afslutning forelagt Parlamentet til godkendelse ?
<P>
Jeg mener ikke , at denne antagelse medfrer risici for hverken Rdet eller Kommissionen , for succesen er sikret .
Parlamentet sttter som sagt den aftale .
Desuden vinder vi alle demokratisk legitimitet med denne vigtige aftale , da det , det behver jeg ikke at understrege , ogs er bestemt , at Parlamentet skal have en afgrende rolle i forbindelse med vigtige aftaler .
<SPEAKER ID=185 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , undertegnelsen af den bilaterale aftale om adgang til markedet for varer og tjenesteydelser mellem EU og Den Kinesiske Folkerepublik den 19. maj udgr - og jeg tror , at vi alle anerkender det - et vigtigt skridt fremad i processen mod dette lands optagelse i Verdenshandelsorganisationen , en proces , som jo tog sin begyndelse for ca . 14 r siden .
At integrere en partner af den konomiske og politiske strrelsesorden som Kina i det multilaterale handelssystem bliver utvivlsomt en af de vigtigste begivenheder for verdenskonomien i begyndelsen af det nye rhundrede . Hr .
Carlos Westendorp y Cabeza har omtalt omfanget af den kinesiske befolkning og det kinesiske marked ligesom den betydning , som det vil f ogs for ligevgten inden for WTO .
P denne mde vil WTO ' s universelle kald blive styrket , og konsekvenserne heraf for den mde , hvorp dens virksomhed kan gres mere operationel , bliver fra nu af en absolut ndvendig velse .
<P>
Inden for WTO er de bilaterale forhandlinger , der nu er foreget , kun et skridt mod multilateraliseringen af de aftalte bestemmelser og tilendebringelsen af Genve-processen .
Dette indebrer fortsatte forhandlinger med den gruppe , der skal optages , hvad angr den endelige udformning af den dertil hrende protokol .
Frst i slutfasen af denne proces skal Kinas optagelse behandles p et mde i WTO ' s rd med henblik p medlemmernes godkendelse , hvor det forudsttes , at disse i mellemtiden internt har gennemfrt de ndvendige procedurer til dette forml .
<P>
I EU skal dette sprgsml ogs behandles af medlemsstaterne , da den procedure , der sdvanligvis flges , den skaldte Ecuador ad hoc-proces , er for implicit og som sdan lidet forenelig med Kinas politiske og konomiske vgt og den srlige betydning , som sagen har .
EU skal sledes give klart og eksplicit udtryk for sin tilslutning til Kinas optagelse i WTO , og Rdet skal udtale sig om den samlede optagelsespakke , der ogs skal forelgges Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg svarer ikke p det andet sprgsml , som hr . Carlos Westendorp y Cabeza har stillet , fordi det er blevet overhalet af begivenhedernes udvikling .
Det drejede sig om det mandat , som Kommissionen havde fet , og om dette var tilstrkkelig bredt .
Det har nu vist sig , at mandatet var tilstrkkeligt bredt , selv om nogle lande , herunder mit eget , havde vanskeligheder med fastlggelsen af det .
<P>
Hvad angr samarbejde og teknisk bistand , har vi bemrket , at Kina trods de vanskeligheder , der har kunnet konstateres i lbet af den lange forhandlingsproces , tydeligt har vist , at det satser p den multilaterale proces , og at det har prioriteret denne frem for mere regionale lsninger .
Det skal nu i denne fase yde en supplerende indsats med henblik p at fre de bestemmelser ud i livet , som det tilsluttet sig , og udvise en ndvendig bning for at opfylde sine multilaterale forpligtelser og overholde WTO ' s regler og procedurer .
Det er sledes af strste betydning , at de kinesiske myndigheder straks indleder de ndvendige interne tilpasninger , og EU har afsat ca .
22 millioner euro til aktioner p omrder , der p forhnd synes vanskelige at gennemfre p grund af den srlige kinesiske lovgivning , eksempelvis offentlige instansers indkb og intellektuel ejendom .
De udviklede lande br fortsat arbejde tt sammen om gennem teknisk bistand at srge for , at Kina implementerer bestemmelserne om dets optagelse i WTO p passende vis , hvilket disse lande har erkendt , sledes som det ogs viste sig p topmdet mellem USA og EU den 31. maj , hvor dette emne blev behandlet .
Kinas optagelse bliver en stabiliserende faktor i verdenshandlen og vil give den nye forhandlingsrunde i WTO , som vi hber kan begynde s hurtigt som muligt , get betydning , hvorfor alle br samle krfterne om , at dette ml ns .
<P>
Der er sledes hb om , at optagelsesproceduren kan afsluttes inden lnge , fordi der foreligger klare forpligtelser , der er forenelige med den udvikling , som visse sektorer af den kinesiske konomi har opnet , s markedsstabiliteten ikke bringes i fare .
Ud over dette aspekt vil Kinas optagelse i WTO ogs f virkninger p det politiske plan , eftersom kravene om interne reformer og strre gennemsigtighed samt det forhold , at Kina i hjere grad vil vre genstand for den offentlige mening i udlandet , ikke kan undg at stte sig igennem i de kinesiske myndigheders adfrd p andre omrder end det strikt handelsmssige .
Om dette sprgsml ved dog den flgende taler sandsynligvis lidt mere end jeg .
<SPEAKER ID=186 NAME="Patten">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig nogle af de bemrkninger , det rede medlem hr . Westendorp kom med - jeg er sikker p , at det altid er en fornuftig mde at indlede et indlg i debatten i Parlamentet .
<P>
Frst vil jeg p det varmeste tilslutte mig den ros , han uddelte til min kollega , kommissr Lamy , for den mde , han frte forhandlingerne .
Jeg har selv en vis erfaring i at forhandle med Kina , og jeg m indrmme , at jeg er fuld af beundring for det , kommissr Lamy har opnet .
Ligesom han selv med vanlig uselviskhed gjorde , vil jeg ogs godt anerkende den indsats , som hans forgnger , sir Leon Brittan , gjorde for at f gang i disse forhandlinger , selv om de blev noget mere langvarige , end han p det tidspunkt regnede med .
<P>
For det andet er jeg fuldstndig enig i det , som det rede medlem sagde om vigtigheden af forhandlingsresultatet .
Aftalen er meget gunstig for Kina og Europa , den er god for Asien og for verden , og som vi har set , havde den helt sikkert en gavnlig virkning p afstemningen i den amerikanske Kongres .
Det er godt nyt for alle .
Der er tale om en udfordring for Kina og p lngere sigt ogs for WTO .
Jeg har imidlertid altid flt , at Verdenshandelsorganisationen var en misvisende betegnelse , nr mellem en femtedel og en fjerdedel af verdens befolkning ikke var reprsenteret .
Dette er virkelig en god nyhed .
<P>
Jeg vil gerne tage fat p de to sprgsml , som formanden for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi har rejst .
Frst er der sprgsmlet om Parlamentets godkendelse .
Kommissr Lamy har allerede haft lejlighed til ved et plenarmde her i Parlamentet i marts at give udtryk for Kommissionens syn , nemlig at Kinas tiltrdelse af WTO er en handelsaftale af meget stor betydning , og at det derfor er prcis den type aftale , som vil blive forelagt Parlamentet til godkendelse , hvis Kommissionens forslag til regeringskonferencen vedtages .
Der er imidlertid p nuvrende tidspunkt kun tale om forslag .
Vi kan naturligvis ikke forudsige resultatet af regeringskonferencen , s vi er ndt til at holde os til de nuvrende traktatbestemmelser .
Som Parlamentet er klar over , passer aftalen med Kina ikke p nogen af kategorierne i artikel 300 , stk . 3 , hvad angr forelggelse til godkendelse .
Imidlertid forelgges aftalen i princippet til hring , s Europa-Parlamentet fr rig lejlighed til at give udtryk for sine synspunkter i denne forbindelse .
Det er naturligvis Rdet , der beslutter sig for en hring i Europa-Parlamentet .
Det var mit svar , hvad angr de juridiske og institutionelle aspekter .
<P>
P et mere politisk og pragmatisk niveau kan jeg forsikre salen om , at Kommissionen vil arbejde sammen med Europa-Parlamentet om at sikre , at dets stemme bliver hrt .
Som de tilstedevrende ved , har kommissr Lamy p forbilledlig vis allerede haft flere diskussionsrunder med medlemmer af Parlamentet i de sidste faser af forhandlingerne med Kina .
Jeg ved , at han orienterede medlemmer , lige efter at der var sat initialer p aftalen . Han ringede til det rede medlem for at informere ham om , at aftalen var p plads .
Jeg kan forsikre Parlamentet om , at han har til hensigt at fortstte denne dialog gennem alle de interne godkendelsesprocedurer i Den Europiske Union .
Det er et udtryk for den gamle sandhed om , at strre gennemsigtighed uvgerligt medfrer strre succes .
<P>
Her vil jeg gerne tilfje , at vi den 19. maj - som formandskabet har pointeret - kun indgik vores bilaterale aftale med Kina om Kinas betingelser for tiltrdelse af WTO .
Den multilaterale fase af Kinas tiltrdelse , som finder sted i Genve , skal stadig falde p plads .
Det forventes tidligst at ske i slutningen af september .
Med andre ord , uanset hvilke procedurer der glder inden for EU , nr det glder Kinas tiltrdelse af WTO , er sprgsmlet egentlig frst relevant , nr den multilaterale fase er afsluttet , for godkendelsesprocedurerne starter frst derefter .
<P>
Dernst vil jeg komme ind p det yderst vigtige sprgsml , som det rede medlem rejste om teknisk bistand til Kina til gennemfrelse af landets WTO-forpligtelser .
I Kommissionen har vi fem samarbejdsprogrammer i Kina til en samlet vrdi af 25 millioner euro .
Enten er de allerede p plads , eller ogs kommer de det snart .
De omfatter bl.a. et rammeprogram , som har til hensigt at styrke de relevante kinesiske administrative strukturer og funktioner gennem en rkke specialmoduler , som er mlrettet mod de dele af den kinesiske administration , som tager sig af at fre WTO ud i livet .
Andre programmer gr ud p at hjlpe Kina med at ivrkstte specifikke WTO-forpligtelser .
Aktuelt overvejer vi , hvordan vi bedst kan udbygge disse , og nye initiativer er p vej .
Kinas tiltrdelse af WTO og det dermed forbundne behov for vsentlig teknisk bistand vil sandsynligvis medfre betydelig interesse fra andre donorer , herunder USA og Japan , men ogs fra vores egne medlemsstater og fra WTO ' s sekretariat .
Det siger sig selv , at det vil vre vigtigt at arbejde tt sammen for at undg overlapning og for at udnytte synergieffekten mellem forskellige programmer , som de enkelte donorer ivrkstter efter egne regler .
<P>
Behovet for koordinering bliver srlig stort p omrder , hvor bistanden er mlrettet mod gennemfrelsen af specifikke WTO-aftaler , og vi sttter en tt involvering af WTO p disse omrder .
<P>
Hvad angr sprgsmlet om koordinering med USA , vil vi undersge mulighederne nje .
Vi m huske , at dette kan have en vis indvirkning p synligheden af vores europiske indsats .
<P>
De indledende samtaler om Kinas behov for teknisk bistand og de respektive roller og hensigter , som de forskellige donorer har , finder sted i nr fremtid gennem direkte kontakter i Beijing og som et randomrde inden for WTO-arbejdsgruppen om Kinas tiltrdelse i nste uge .
<P>
Jeg vil godt gentage , at dette er et yderst vigtigt sprgsml , som kommissr Lamy og jeg allerede er begyndt at diskutere .
Vi vil gerne holde Parlamentet fuldstndig orienteret om planerne , men jeg er sikker p , at nu hvor vi har opnet dette yderst vigtige gennembrud , er det ogs vigtigt at give s megen teknisk bistand som muligt for at sikre , at resultatet i Kina - og dermed i resten af regionen og verden - bliver det , som vi alle hber og gerne vil se .
<SPEAKER ID=187 LANGUAGE="DE" NAME="Schwaiger">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , ved forhandlingerne i Beijing var det tydeligt , at Den Europiske Union som stor verdenshandelsregion har specifik og selvstndig vgt ogs i forholdet til vores handelspartner Kina .
Kommissionen fremfrte med sttte af Europa-Parlamentet og ogs Ministerrdet kohrente krav fra Den Europiske Union og fik gennemfrt mange af disse .
Konkurrence og gensidig bning af markederne , etableringsfrihed og frihed for tjenesteydelser , beskyttelse af intellektuel ejendomsret , miljbeskyttelse og partnerskab for en bredygtig udvikling er eksempler herp .
<P>
Vores krav bygger i vrigt p principperne om en fri og fair verdenshandel og er prget af de europiske idealer om en social kologisk markedskonomi , som p vsentlige punkter allerede har vundet indpas i den europiske rammelovgivning . Vi takker specielt kommissr Lamy og hans hold - heri medregner jeg udtrykkeligt ogs hans forgnger sir Leon Brittan - for det udmrkede resultat .
Kommissionens forhandlinger har vret succesrige og kompetente . Kina har bevget sig et stort stykke hen imod en bning af sine markeder og accepterer stort set de regler , som Verdenshandelsorganisationen prciserede i 1994 og senere har videreudviklet .
Det er ikke ndvendigt at skitsere de enkelte resultater i detaljer .
De strkker sig fra toldsnkninger af udgangssatser p ofte over 40 % til gennemsnitligt 10 % over bning af import- og eksportmonopoler , jointventures for tjenesteydelser og handelskder frem til p lidt lngere sigt etableringsfrihed for selvstndige europiske virksomheder .
<P>
Det er alts et resultat , vi kan vre stolte af .
At integrere Kina i verdenshandlen vil imidlertid ogs sige at stte det i stand til at overholde og anvende verdenshandelsorganisationens regler , at handle som ansvarlig partner og at ptage sig et nyt ansvar .
<P>
Vi takker derfor kommissr Patten for hans lfte om , at organiseringen af den tekniske bistand , af uddannelsen af kinesiske specialister og ansvarlige for det nye kapitel i samarbejdet ogs sker i samarbejde med USA .
<P>
Men vi mener , at dette skal suppleres med endnu en ting , nemlig med en strre forstelse fra Kinas side for Den Europiske Unions handelspolitiske holdning ud over den gensidige bning af markederne .
Vi satser derfor p kort sigt p , at Kina sttter Den Europiske Unions forslag om en ny omfattende WTO-forhandlingsrunde .
P langt sigt understreger vi , at et mere intensivt samarbejde med Kina p handelsomrdet har betydning for at sikre freden i Asien , Europa og i hele verden .
Efter vores mening ser ogs de kinesiske ledere det mere og mere som en selvflgelig ndvendighed i det lange lb at bne markederne og indfre demokratiske reformer som rammebetingelser for en hurtig konomisk og social udvikling i Kina .
P PPE-DE-Gruppens vegne glder jeg mig derfor over den succesrige afslutning af forhandlingerne med Kina og anmoder Rdet om at give resultatet af disse forhandlinger i det mindste en sdan politisk placering , at Europa-Parlamentet fr mulighed for at give sin tilslutning til denne vigtige beslutning .
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="DE" NAME="Mann, Erika">
Hr. formand , hr. formand for Rdet , hr. kommissr Patten , kre kolleger , mine kolleger har allerede berrt vsentlige punkter .
Lad mig derfor kun nvne visse aspekter .
<P>
Fra Den Europiske Unions side er der opnet resultater . Her skal naturligvis isr kommissr Lamy fremhves , som virkelig har opnet storslede resultater .
Men det glder naturligvis ogs for USA og i lige s hj grad for andre stater , som snart indleder forhandlinger .
<P>
Et vigtigt punkt er efter min mening , at vi ikke kun hjlper Kina med at integrere sig i verdenskonomien - det har de mere eller mindre allerede gjort - men at vi ogs hjlper dette land til at tage et yderligere skridt i retning af en almindelig demokratisering af samfundet .
Det , det her drejer sig om - det har vi kunnet se i alle diskussionerne , i den store verdenspresse , men naturligvis ogs hos konomerne , som har diskuteret dette livligt - er jo det kritiske sprgsml , hvad der egentlig sker , nr Kina bliver medlem af WTO .
Sker der dermed en ny udvikling mod et mere bent samfund ?
Sker der en ny udvikling i politisk henseende ?
Bliver der gennemfrt institutionelle reformer i Kina ?
Og naturligvis sprgsmlet om , hvorvidt der derudover sker en yderligere bning af markedet .
Det er de egentlige kritiske og spndende sprgsml , vi str over for .
Jeg er sikker p , at tilsvarende tanker findes hos alle de kolleger , der har haft ordet , og jeg tror ogs , det er min gruppes holdning , at vi med denne bning og med denne integration af Kina i Verdenshandelsorganisationen hjlper Kina til at tage et stort skridt fremad .
<P>
Vi br dog ikke gre os falske forhbninger . Her br vi ikke nre illusioner , og vi br insistere kraftigt p , at WTO ' s regler ogs reelt bliver overholdt , for det er naturligvis det kritiske punkt .
Her m vi som led i vores fortsatte diskussioner med Kommissionen virkelig g helt ned i detaljerne .
Den pakke , der er forhandlet om , er jo meget omfattende . Her er der srdeles kritiske og flsomme sektorer .
Fra industriens side hres der allerede nu kritiske rster om , at et godt resultat er n ting , men at kontrol med implementeringen bagefter naturligvis er lige s vigtig .
Jeg tror , at vi her kan have tillid til et godt samarbejde , s denne udfrelse af implementeringen ogs har en parlamentarisk opflgning , og at vi her hele tiden er informeret om den aktuelle status .
<P>
Et andet punkt , som jeg gerne vil berre - det er efter min mening srdeles vigtigt - er vores hb om , at der med bningen af markedet og en yderligere bning af det kinesiske samfund naturligvis ogs vil vre en strre respekt for menneskerettighederne . Menneskerettighederne er et vsentligt element i en konomisk udvikling .
Menneskerettigheder er et vsentligt element i et moderne samfund .
Det er efter min mening et punkt , som vi absolut ikke m udelade , heller ikke i forhandlingerne , selv om det ikke er en substantiel bestanddel af de rent konomiske forhandlinger .
Jeg ved , at De altid har lagt srlig vgt p dette .
Alligevel er det vigtigt hele tiden at nvne dette punkt .
<SPEAKER ID=189 LANGUAGE="EN" NAME="Clegg">
Hr. formand , jeg har to korte minutter til at fremlgge fire synspunkter .
Frst vil jeg godt tilslutte mig den megen ros til kommissr Lamy og hans fortrffelige forgnger , sir Leon , nu lord , Brittan .
Jeg hber ikke , min kortfattethed fr rosen til at virke mindre gte .
<P>
Mit andet punkt er henvendt til Rdet .
Rdets holdning til parlamentarisk godkendelse af en aftale som denne hnger sammen med Rdets holdning til Kommissionens forslag om at udvide sine egne befjelser i medfr af artikel 133 til at omfatte intellektuelle ejendomsrettigheder og tjenesteydelser i bredere forstand .
Jeg m indrmme , at jeg har et indtryk af , at der her er tale om en vis grad af institutionelle territorialstridigheder , isr i de store medlemsstater , hvor handels- og industriministerierne nrer stor modvilje mod , at Kommissionen fortsat udvider sit virkefelt inden for disse nye omrder af WTO-forhandlingerne , og dermed ogs modvilje mod , at Europa-Parlamentet udvider sin indflydelse .
Det kan ganske enkelt ikke fortstte .
Det er en besynderlig anakronisme , at et omrde , der blev lagt ind under fllesskabet helt tilbage i 1950 ' erne , er s uforklarligt og uigennemsigtigt , som det er tilfldet .
Jeg opfordrer til , at man i denne forbindelse ser bort fra medlemsstaternes interne territoriale interesser .
<P>
For det tredje er der den tekniske bistand .
Det er fint , at vi koordinerer hjlpen med amerikanernes , men se p tallene : 25 millioner euro er absolut intet i forhold til den udfordring , vi str over for !
Vi har et samlet budget for Kina p 80 millioner euro .
Selv om vi remrker det hele til Kinas tiltrdelse af WTO , vil det ikke vre nok .
Vi - Kommissionen , Rdet og Parlamentet - skal stte os langt hjere ml ved at stte langt flere penge af til denne kmpeopgave .
<P>
Endelig er der menneskerettigheder .
Jeg hber ikke , at det , at vi nu har lavet denne bilaterale aftale med kineserne , fr dem til at tro , at vi ser med mildere jne p krnkelser af menneskerettigheder .
Det er vigtigere end nogensinde , at alle tre institutioner er hndfaste , nr det glder kinesernes optrden i den skaldte dialog om menneskerettigheder .
Vi skal ikke give dem det indtryk , at aftalen om WTO betyder en svkkelse af vores holdning til menneskerettigheder - tvrtimod .
Vi br st fast .
<SPEAKER ID=190 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Hr. formand , skal man tro de foregende talere , nrmer vi os nu Paradiset - ikke mindst kineserne str lige foran Paradisets port .
<P>
Jeg lste et interview i China Labour Bulletin forleden om en af de mange millioner kinesere , der er blevet arbejdslse p grund af den bermte " bning " .
Den pgldende klagede over arbejdslsheden , utrygheden , de kolossalt forgede klasseskel .
Ja , denne kineser var s desperat , at hun sagde , at hun lngtes efter Mao !
<P>
Af alle de analyser , jeg har lst , og det er temmelig mange , bde kinesiske og vestlige , bde liberale og socialistiske , fremgr det , at arbejdslsheden er kommet til Kina .
Den er allerede steget meget . Gennem WTO-medlemskabet vil den yderligere stige kraftigt .
<P>
Nu er sprgsmlet , om Kommissionen har foretaget andre analyser .
Mon Kommissionen har nogle serise videnskabelige analyser , der viser , at arbejdslsheden i Kina stik modsat det , der fremgr af alle disse andre analyser , vil falde hurtigt , og at den sociale stabilitet vil blive styrket , i stedet for at klasseskellene vil blive endnu strre ?
Det kunne vre meget interessant at f at vide .
<P>
Et andet sprgsml er menneskerettighederne .
Mange her tror , at dette vil gavne menneskerettighederne .
Ja , det er muligt - jeg er ikke spmand .
Her i Parlamentet har vi imidlertid givet Sakharov-prisen til Wei Jingsheng . Han har en helt anden opfattelse af dette .
Iflge hans bedmmelse vil dette aldeles ikke gavne menneskerettighederne .
Han har aktivt bekmpet WTO-aftalen , fordi der efter hans mening ikke stilles rimelige krav til menneskerettighederne i denne sammenhng .
Det kunne vre interessant at vide , hvordan Kommissionen og Rdet analyserer dette sprgsml .
P hvilken mde tager Wei Jingsheng fejl ?
Vi vil gerne vre sikre p , at vi ikke gr noget , der tvrtimod skader menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="FR" NAME="Montfort">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. minister , det er ikke rart at ptage sig rollen som hende , der med jvne mellemrum gentager de samme sprgsml .
Men det er ikke min skyld , hr. kommissr , hvis der hersker en slap konsensus her i Parlamentet .
Og man skal ikke regne med , at jeg i min eftergivenhed holder op med skarpt at gre opmrksom p noget s indlysende , som , bortset fra at det a priori er dogmatisk , burde vre ijnefaldende for alle , nemlig at WTO er en maskine , som skal genstartes , fr den kan kre videre , i stedet for at fortstte som om intet var galt p trods af den bidende fiasko i Seattle .
<P>
Men hvad sker der nu efter dette forfejlede topmde ?
Nye forhandlinger er genoptaget i Genve i en dis , som hr . Lamys fortjenstfulde indlg foran Parlamentet ikke helt formr at sprede , og i hlene p de Forenede Stater forhandler Den Europiske Union de fremtidige betingelser for Kinas tiltrdelse .
Ergo er vi i vores gode ret til at stille os selv et par sprgsml .
<P>
Hvad er WTO-topmderne vrd , hvis der ikke er nogen forskel p fiasko og succes , nr det kommer til den interne styring ?
Hvor er trovrdigheden i den institutionelle planlgning , der er ment som et svar p de betydelige foresprgsler , der er fremkommet , hvis vejen til snarlig tiltrdelse bnes for en nation , der alene reprsenterer en femtedel af jordens befolkning , endnu inden planlgningen er frt ud i livet ?
Kan De for vrigt sige os , til hvilken kategori Den Europiske Union og dens partnere i WTO henregner Kina ?
Er det et udviklingsland , eller andet ?
Hvordan analyserer De den fantastiske forrykkelse af balancerne i organisationens midte , som en sdan tilgang til situationen medfrer ?
Og kan De til slut fortlle os , hvad Den Europiske Union opnr - hvis den opnr noget - af de Forenede Stater , eftersom de forhandlinger , der er blevet frt med Kina , iflge hr . Lamys redegrelser har taget udgangspunkt i , hvad amerikanerne allerede havde opnet med en ekstragevinst til europerne .
<P>
Hr. kommissr , det er selvklart ikke kvaliteten af hr . Lamys arbejde , der str for skud , men p trods af mine gentagne anmodninger om at f udarbejdet et reelt regnskab for WTO fortstter disse forhandlinger uden regnskab .
Jeg m konstatere , at man ikke kan foretage sig skridt , der kunne tyde p , at man tvivler p det velsignede ved liberaliseringen af verdenshandlen .
Jeg er ked af , at Unionens medlemsstater ikke er blevet spurgt mere til rds , ligesom Europa-Parlamentet , der for flertallets vedkommende ikke er interesseret i Verdenshandelsorganisationens egentlige sag , men i en febrilsk udvikling af verdens frihandel uden hensyn til vores befolkningers vitale interesser .
<SPEAKER ID=192 LANGUAGE="FR" NAME="Dupuis">
Hr. formand , kre kolleger , jeg har lyttet opmrksomt til hr . Westendorps indlg om de konomiske , sociale , miljmssige og politiske fordele ved Kinas tiltrdelse af WTO .
Jeg synes ikke , hans forklaring af de politiske fordele har vret specielt gennemskuelig .
Hvorom alting er , kan jeg for mit eget vedkommende meget tydeligt se en politisk vinder , nemlig det kinesiske styre , og her tnker jeg ikke p institutioner , men p et tyrannisk regime .
<P>
Man kan selvflgelig vre enig med hr . Westendorp .
Der er ingen tvivl om , at vi ikke har snket paraderne med hensyn til menneskerettigheder ved at underskrive denne aftale , for vi kan ikke snke dem , hr .
Westendorp . Vi har nemlig intet opnet af Den Kinesiske Folkerepublik .
Hvad enten det drejer sig om at styrke retsstaten eller demokratiet eller om at overholde menneskerettighederne , har vi ikke opnet noget i 10 r . Intet !
Hver dag ser og lser vi de samme nyheder : nye arrestationer af dissidenter , nye arrestationer af medlemmer af det demokratiske parti og fortsat kolonisering af Tibet .
<P>
I denne henseende forbereder Verdensbanken sig i vrigt p at udvide et stort projekt til det dobbelte , et projekt , som vi sttter , eftersom vores lande er de betydeligste medlemmer af denne rvrdige institution .
I de nste uger vil Verdensbanken sledes fordoble de kinesiske emigranters muligheder for at kolonisere endnu en bid af Tibet .
Det er , hvad der str p dagsordenen .
<P>
Jeg tror , at de kolleger , der har talt om menneskerettigheder , udmrket ved , at vi , isr efter at have hrt kommissr Brittan i de sidste par r , udmrket ved , at der aldrig har vret tale om at koble menneskerettighederne og demokratiet sammen med WTO ' s aftaler .
Vi er alts vidende om , at vi styrker et tyrannisk styre , et styre , der opruster og opbygger sin styrke i denne del af verden . Vi har affundet os med tingenes tilstand uden at tnke p , at den pression , som denne magt kan udve mod hele Asien om 20 r , ogs kan udves mod os .
Vi har affundet os med at svigte kineserne og tanken om demokrati for kineserne og , nr alt kommer til alt , for os alle .
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , jeg vil ogs godt tilslutte mig rosen til kommissr Lamy for det forbedrede forhold til og aftalen med Kina .
Efter de langvarige forhandlinger , vi har frt , var der tydeligvis blot brug for sprgsmlet fra vores udvalg for at n frem til et resultat .
<P>
Jeg besgte for nylig Taiwan , hvor folk tydeligvis hber , at Kinas tiltrdelse af WTO vil fre til et bedre forhold mellem de to , og det m vi glde os over .
Jeg ville have sagt , at kommissr Patten kun alt for godt kender til vanskelighederne ved at handle og forhandle med Kina , men det har han allerede selv vret inde p .
<P>
Muligheden for , at afgiften p spiritus snkes fra 65 % til 10 % , vil i hj grad blive hilst velkommen i visse whiskyproducerende omrder i Det Forenede Kongerige .
Jeg ser frem til at dele den nyhed med dem p flot og flydende vis .
<P>
I et bredere perspektiv er adgangen til og den hurtigere bning af telekommunikationsmarkedet ogs gode nyheder .
Kina har et stort vkstpotentiale i dette marked , og europiske operatrer , der er frende p verdensplan , har store muligheder , hvis de er ude efter at opdyrke nye markeder .
<P>
Jeg hilser denne yderligere integration af Kina i verdenskonomien velkommen , men vi skal huske den vgt , vi i Den Europiske Union lgger p andre vrdier end handel .
I den sammenhng vil jeg gerne p vegne af mine britiske konservative kolleger opfordre Europa-Parlamentet til at deltage i den halvrlige dialog om menneskerettigheder .
Hvis Parlamentet deltog i den dialog , kunne vi yderligere presse p for forbedringer p omrdet .
Jeg hber , kommissren tager forslaget ad notam .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="EN" NAME="Lucas">
Hr. formand , mens de store internationale virksomheder har travlt med at lade champagnepropperne springe for at fejre aftalen om Kinas foreslede tiltrdelse af WTO , ryster Kinas smbnder allerede i bukserne .
De ved godt , at tiltrdelsen af WTO er en srdeles tvivlsom fordel for Kina , og at det for dem , smbnderne , kan betyde ruin .
S jeg vil gerne erklre mig uenig med kommissr Patten .
Der er mange folk i Kina , for hvem denne aftale ikke er gode nyheder .
<P>
Det ved de magtfulde internationale landbrugsvirksomheder ogs .
Derfor er dette et ufatteligt held for amerikanske kornselskaber som Cargill .
De har lige fet en appelsin i deres turban i form af det strste marked i verden , og nu kan USA ' s landbrugseksport forventes at stige med 2 milliarder dollars over de nste fem r , efterhnden som nedsttelsen af de kinesiske afgifter trder i kraft .
Der er ikke noget at sige til , at de allerede fryder sig over strre , bedre og mere ensartede markeder .
<P>
Men mens Cargill i den grad glder sig over , at profitten stiger , mens Kinas selvforsyning med landbrugsprodukter mindskes , er udsigterne ikke nr s lyse for kineserne selv .
Det ansls , at den gede konkurrence fra billig landbrugsimport kan betyde , at ca . 400 millioner kinesere i landomrderne mister deres arbejde i landbruget frem til r 2005 .
Det er nsten umuligt at forestille sig sdan et stort tal eller at tnke p , hvilken social skvvridning og elendighed det kan medfre .
<P>
Kommissionen tilbyder kineserne teknisk bistand for at hjlpe dem med den kolossale konomiske omstrukturering , tiltrdelsen af WTO vil medfre .
Jeg kunne godt tnke mig , at man gjorde en lige s stor indsats i forbindelse med den nste ufattelige sociale omstrukturering , som flger i klvandet p de konomiske ndringer . Jeg gentager - 400 millioner arbejdslse bnder i landomrderne .
<P>
Hr . Lamy er blevet citeret for , at i de bilaterale forhandlinger mellem EU og Kina blev 96 % af EU ' s krav opfyldt .
Vil han stte en procentvrdi p , hvor stor en succes forhandlingerne har vret for det kinesiske folk ?
<SPEAKER ID=195 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , rede reprsentanter for Kommissionen og Rdet , verdenshandlen er i de senere rtier vokset eksplosivt .
P trods af store fremskridt er der fortsat mange ulste problemer og bne sprgsml inden for verdenshandlen .
Et af de strste og politisk vanskeligste har vret Kinas tiltrdelse af Verdenshandelsorganisationen WTO , og dette samme sprgsml vil ogs optrde ved gennemfrelsen af aftalerne i praksis .
Nr der er tale om , at et land med verdens andenstrste konomi og 11. strste eksport skal indtrde som del af verdenshandlens mest betydningsfulde institutionelle organisation , kan man ikke understrege sagens vigtighed nok .
Jeg tilslutter mig da ogs hr . Clegg , hvad angr opfattelsen af , at Kommissionen og Rdet i denne sag mske har vret lidt for ivrige efter at henvise til Amsterdam-traktaten og gemme sig bag udformningen af dens regler .
Jeg er dog yderst tilfreds med , at Kommissionen er enig med os i , at forhandlingerne med Kina om medlemskab af WTO er anliggender , hvor Parlamentet ikke br tilsidesttes , og at vi vil f denne sag til hring her i Parlamentet .
Det , at tiltrdelsesforhandlingerne ikke frer til en ndring af den juridiske ramme , mindsker ikke sagens betydning .
Derfor er en uofficiel dialog , der foregr uden den direkte ordlyd fra traktaten , som ogs kommissren nvnte i sit indlg , vigtigere end nogensinde .
<P>
At sttte Kina i dets reform af konomi , administration og retssystem er i hele Den Europiske Unions interesse .
Det er fornuftigt at gennemfre den tekniske stttepakke fra EU og USA i samarbejde . Det er ndvendigt for at garantere svel reformens hastighed som en mlbevidst gennemfrelse .
Ved en reform af den offentlige sektor er reformen af de statsejede virksomheder livsndvendig for den fortsatte konomiske vkst i Kina .
Hertil hrer min eneste indholdskommentar : Procenttallet for ejerskab for udenlandske virksomheder nr ikke op p det niveau , som var Den Europiske Unions ml .
Det er en yderst drlig ting .
Et andet vsentligt politisk sprgsml er , hvordan man vil reformere det konomiske liv , da det er tt forbundet med hele det kinesiske socialistiske systems skbne .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Forhandlingen under t er afsluttet .
<SPEAKER ID=197 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen . Da jeg i morges efterlyste tidspunktet for denne debat , fik jeg at vide , at den ville starte kort efter kl .
15 .
Da jeg kom til debatten kl . 15 , fik jeg at vide , at den ville finde sted senere , hen imod kl .
17 . Vi har tydeligvis en omfattende dagsorden i dag .
<P>
Jeg vil gerne fremlgge et forslag , som mske kan lette arbejdsbyrden lidt . Det drejer sig om den planlagte debat om betnkningen om bekmpelse af forsinket betaling - rapporten vedrrende forligsproceduren med Rdet .
Dette sprgsml er ikke lngere noget stridens ble .
Alle sttter sagen .
Ordfreren , skyggeordfreren og udvalgsformanden vil alle sttte et forslag om , at dette bliver behandlet uden forhandling .
Dermed bliver presset ikke helt s stort sidst p aftenen .
Mske kunne vi tage en afstemning med det samme .
<SPEAKER ID=198 NAME="Formanden">
Hr . Chichester , jeg fler mig ikke i stand til at trffe denne afgrelse , ikke engang ved at sttte mig til forretningsordenen eller tjenestemndenes rd .
Jeg skal blot styre halvanden time af sprgetiden til Rdet , og nr mdet dernst starter , vil den , der frer forsdet - som allerede vil have fet besked om Deres kloge forslag - trffe den behrige beslutning .
Men vi tager dette forslag til efterretning .
<CHAPTER ID=10>
Sprgetid ( Rdet )
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Rdet ( B5-0487 / 2000 ) .
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=201 NAME="Ioannis Marinos">
Sprgsml nr . 1 af ( H-0434 / 00 ) :
<P>
Om : Forhjelse af bevillingerne p Fllesskabernes budget Som led i regeringskonferencen tales der meget om f.eks. ndvendigheden af at revidere beslutningsproceduren i Ministerrdet eller om antallet af udvalg , men der henvises kun i begrnset omfang til ndvendigheden af en betydelig forgelse af bevillingerne p fllesskabsbudgettet , som kan gre det muligt at lette udvidelsesprocessen og give EU mulighed for at opfylde de stadigt voksende behov svel inden for dets egne grnser som dens omgivelser .
<P>
Hvad mener Rdet om en eventuel betydelig forhjelse af bevillingerne p fllesskabsbudgettet , og hvad kunne vre " loftet " for en sdan forhjelse , og hvor realistiske anser Rdet sdanne bestrbelser for at vre under de nuvrende omstndigheder ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , det generelle sprgsml om fllesskabsbudgettets strrelse er et sprgsml , der jvnligt er blevet behandlet , isr i den bredere debat om EU ' s fremtidige finansiering , som gr forud for forhandlingerne om EU ' s finansielle rammer .
<P>
Det har imidlertid vist sig , at der ikke er almindelig tilslutning til at ge budgettets strrelse , sledes som det jo ogs blev klart i forbindelse med forhandlingerne om Agenda 2000 , ligesom det heller ikke nu er den rette anledning til at genbne denne debat .
Jeg vil gerne erindre om , at der i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 om budgetdisciplinen og forbedring af budgetproceduren , hvori de finansielle overslag indgr , er fastlagt belb , der angiver en rlig vre udgiftsgrnse for de tre institutioner , Europa-Parlamentet , Rdet og Kommissionen , som de alle har forpligtet sig til at overholde .
<P>
I den aktuelle fase mener Rdet som sagt ikke , at der noget behov for at revidere de finansielle overslag .
Hvad angr udgifterne til udvidelsen , fremgr det af omtalte aftale , at sfremt Unionen bliver udvidet med nye medlemsstater i lbet af den periode , som dkkes af de finansielle overslag , skal Europa-Parlamentet og Rdet p baggrund af forslag fra Kommissionen tage de finansielle overslag op til flles overvejelse og vedtage sdanne , der tager hjde for de udgifter , som denne udvidelse mtte medfre .
<P>
Denne ndring af de finansielle overslag br dog respektere de vre grnser , der er angivet for de finansielle overslag for en Union udvidet til 21 , sdan som det fremgr af den interinstitutionelle aftales Bilag II , dog naturligvis under forbehold af optagelsesforhandlingernes resultater .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Jeg vil gerne takke ministeren for hans svar p mit sprgsml , men jeg synes ikke , at han svarer p det konkrete sprgsml , som jeg stillede , og som er : I det r , jeg har vret medlem af Europa-Parlamentet , har jeg konstateret , at selv om EU fremstter stadig flere og flere programmer og initiativer , hvilket medfrer nye og yderligere udgifter , s sikrer man sig ikke samtidig en tilsvarende forhjelse af bevillingerne .
Tvrtimod sker der ofte nedskringer i budgettets bevillinger , som afsttes til andre forpligtelser , sdan som det f.eks. skete , da man skulle finde penge til Kosovo eller til udviklingen af Balkan , til jordsklvene og andre sager , som opstod .
Jeg sprger mig selv , hvorfor man ikke tilstrber , at betalingskreditterne hves til det institutionaliserede niveau p 1,27 % af EU ' s bruttonationalprodukt , s man ikke ofrer andre programmer . Og ud fra hvilken logik begrnser EU , samtidig med at den ptager sig yderligere forpligtelser , inkasseringen af vedtagne kreditter , som med nd og nppe nr op p 1,10 % af BNP .
Desuden kan Rdet berolige de fattige EU-landes befolkninger om , at udvidelsen ikke kommer til at medfre nogen begrnsning af bevillingerne ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=204 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , jeg forstr det rede medlems bekymring , og jeg ved godt , at ogs flere andre inden for Unionen deler denne bekymring .
Forholdet er dog det , at de omlgninger , der i de senere r er sket i allokeringen af midler , isr i de sidste r , som De siger , er foreget , uden at det har vret til skade for gennemfrelsen af det , som Unionen har forpligtet sig til p de forskellige omrder , og at det har vret via de udgifter , som ikke er blevet udredt p bestemte omrder .
Det er imidlertid indlysende , at hvis situationen forvrres , sledes at nogle af de forpligtelser , som EU har ptaget sig , ikke kan opfyldes i overensstemmelse med de finansielle overslag , vil den skaldte midtvejsrevision , som jo er indeholdt i de finansielle overslag , og som jeg erindrer om for frste gang er genstand for kvalificeret flertal , selvflgelig kunne fre til indgreb i s henseende .
P den mde kan der tages hjde for nogle af de udgifter , som mtte flge af udvidelsen , hvis den i mellemtiden skulle finde sted .
Med hensyn til den nuvrende fase , alts de frste r af de finansielle overslags gennemfrelsperiode , er der indetil videre ikke grund til at revurdere den aftale , der blev indget i Berlin .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Budgetudvalget og Europa-Parlamentet enedes i Agenda 2000 i sidste ende om inden 2006 at reducere andelen af bruttonationalproduktet p 1,27 % .
De europiske borgere krver sparsommelighed i forvaltningen , og konceptet om reel stabilisering har som ml at forbedre kvaliteten af Rdets og Kommissionens arbejde vsentligt i fremtiden .
Det skal gre det muligt for os fremtidigt at arbejde endnu mere effektivt i Den Europiske Union .
Mener De , at konceptet om reel stabilisering kan fortsttes efter 2006 ?
<SPEAKER ID=206 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Det er med stor fornjelse , at jeg svarer p Deres sprgsml .
Jeg deltog i forhandlingerne om Agenda 2000 , og jeg husker udmrket begrebet om reel stabilisering , der dengang blev foreslet , og at det i praksis ville betyde , at fastsatte belb ville blive skret ned .
Efter vores opfattelse m EU fr eller siden trffe et valg , nemlig om den vil vre en struktur med en solid samling politikker , som skal modsvares af et budget p samme niveau , eller om den slet og ret vil vre en slags kilde til opsparing .
Hvis vi ser p fllesskabsbudgetterne som en slags kilde til opsparing og i stadig hjere grad arbejder for subsidiaritet i finansieringen , vil fremtiden for Unionens politikker isr fra 2006 ikke se strlende ud .
Det er sdan , som jeg personligt ser p det .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 2 .
<SPEAKER ID=208 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=209 NAME="Nuala Ahern">
Sprgsml nr . 3 af ( H-0446 / 00 ) :
<P>
Om : Planer for en flles EU-holdning p mdet vedrrende OSPAR-konventionen Hvilke planer drftes der i trojkaen med henblik p forelggelse af en flles EU-holdning p det mde , der skal afholdes i denne mned i Kbenhavn vedrrende OSPAR-konventionen om kontrol med forurening af havmiljet med radioaktive og giftige stoffer ?
<SPEAKER ID=210 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , forhandlingerne i OSPAR-kommissionen fres iflge kompetencefordelingen i EU som bekendt af Kommissionen , der rdgives af en komit af reprsentanter for medlemsstaterne .
Hvis parterne i OSPAR-konventionen ved afslutningen af disse forhandlinger vedtager en beslutning , der efter Kommissionens opfattelse skal indg i Fllesskabernes retsorden , er det Kommissionens pligt at udarbejde et forslag til beslutning i Rdet med henblik p , at Fllesskaberne kan vedtage OSPARs beslutning .
Rdet vil selvflgelig studere et sdant forslag meget omhyggeligt .
Imidlertid er det forslag , som De omtaler , indtil videre ikke blevet forelagt Rdet , og det er derfor endnu ikke i stand til at udtale sig om sagen .
<SPEAKER ID=211 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Jeg ved , at det her er et emne , som det portugisiske formandskab er srdeles bekendt med .
Som De ved , mdtes OSPAR-kommissionen for to r siden i Sintra , og der blev gjort nogle fremskridt i sprgsmlet om forurening af havmiljet .
<P>
Mit sprgsml drejer sig isr om radioaktivt udslip .
Jeg ved , at Frankrig er en del af trojkaen og overtager formandskabet til juli .
Frankrig skubbede hrdt p og var part i aftalen om at reducere det radioaktive udslip , men en undersgelse , som Greenpeace har foretaget for nylig , viser , at der er ret kraftige udslip af radioaktivitet fra Cap de la Hague .
Er Rdet opmrksom p denne undersgelse ?
nsker det flere oplysninger om undersgelsen ?
Vil det gre det franske formandskab opmrksom p undersgelsen ?
<P>
P den ene side hvder de , at de kontrollerer radioaktiv forurening af havmiljet , men p den anden side har vi bevis for , at der sker radioaktiv forurening , s der er noget , som ikke stemmer .
Rdet m se at f styr p tingene .
Jeg forstr , hvad De mener med hensyn til Kommissionens forslag , og jeg ser frem til at diskutere dette yderligere med Kommissionen , nr vi har et resultat fra Kbenhavn .
<SPEAKER ID=212 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hverken Irland eller Danmark har endnu forelagt Rdet for Den Europiske Union nogen forslag om radioaktivt affald .
Da Rdet som sdan ikke er medlem af OSPAR-kommissionen , kan kun Kommissionen trffe lovgivningsmssige foranstaltninger i s henseende .
Alle oplysninger , som mtte komme Rdet i hnde , er sledes velkomne .
<SPEAKER ID=213 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=214 NAME="Alexandros Alavanos">
Sprgsml nr . 4 af ( H-0449 / 00 ) :
<P>
Om : Angivelse af religion p de officielle identitetskort Den uafhngige myndighed for databeskyttelse i Grkenland har rejst tvivl om , hvorvidt det religise tilhrsforhold br fremg af de grske statsborgeres identitetskort , idet den mener , at dette er en krnkelse af privatlivet og kan fre til diskrimination imod visse personer .
<P>
P baggrund af Traktatens artikel 13 bedes Rdet oplyse flgende : Er den regel om obligatorisk angivelse af religion p identitetskortet , som glder i dag , i overensstemmelse med EU ' s gldende lovgivning og politik , eller br den eventuelt afskaffes og erstattes med frivillig angivelse af religis overbevisning ?
I hvilke EU-medlemsstater skal borgernes religion fremg som en oplysning p deres identitetskort ?
<SPEAKER ID=215 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , Rdet er aldrig blevet bedt om at tage stilling til de forhold , som det rede medlem omtaler .
Principielt falder dette omrde ikke ind under Fllesskabernes kompetence , men vedrrer udelukkende medlemsstaternes myndigheder , og i det givne tilflde , sledes som det rede medlem ogs nvner det i sit sprgsml , den uafhngige myndighed for databeskyttelse i Grkenland .
Som sagt er der ikke blevet forelagt Rdet noget forslag p dette omrde .
Hvis de grske myndigheders adfrd kunne indebre en overtrdelse af fllesskabslovgivningen , vil Kommissionen som traktaternes vogter naturligvis ikke undlade at trffe de ndvendige foranstaltninger til anlggelse af en sag ved Domstolen for manglende opfyldelse heraf .
<P>
Det er dog som sagt ikke Rdets , men Kommissionens omrde , og det er sidstnvnte , der skal vurdere , om angivelse af religion p de grske identitetskort er i overensstemmelse med princippet om , at der ikke m ske forskelsbehandling p grund af religion .
Hvis vi skal tage forelbig stilling til denne type sprgsml , forekommer det os , at den blotte omtale af religion , hvis det kun er en ren oplysning eller blot til statistisk brug , og hvis der ikke samtidig er truffet foranstaltninger , der indebrer forskelsbehandling for udvere af en bestemt religion , ikke umiddelbart synes at udgre nogen overtrdelse af EU ' s juridiske og politiske vrdier .
I alle tilflde har vi at gre med frie og demokratiske stater , sledes at enhver form for modstand mod foranstaltninger af denne art kan foreg gennem de lovbefstede muligheder for indsigelse , som den enkelte stat giver adgang til .
Selvflgelig kan Fllesskabets instanser benyttes som ankeinstans for de nationale instansers beslutninger .
<SPEAKER ID=216 LANGUAGE="EL" NAME="Alavanos">
Jeg vil gerne takke rdsformanden for hans svar .
Jeg br nvne , at jeg ogs har forelagt et tilsvarende sprgsml for Europa-Kommissionen i gr .
Jeg har fet svar i dag .
Men der hersker en vis forvirring angende sprgsmlet , som er et stort sprgsml i Grkenland .
Jeg vil gerne takke rdsformanden , selv om jeg konstaterer en modstning i hans svar .
P den ene side siger han , at det ikke er et sprgsml p fllesskabsplan , men p medlemsstatsplan .
P den anden side opstiller han selv et sprgsml om tilpasning til lovgivningen .
Jeg m sige , at rdsformanden tilsyneladende har det svar i tankerne , som Kommissionen gav p netop dette sprgsml , nr han siger , at angivelse af det religise tilhrsforhold vil kunne overtrde direktiv 46 / 95 om personlige oplysninger .
Hvis rdsformanden har dette svar i tankerne , er han s enig i det ?
Eller ogs har han det ikke i tankerne , hvilket s er et voldsomt indicium p en manglende koordinering mellem Rdet og Kommissionen angende et serist sprgsml .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Alavanos , der er ikke tale om nogen modsigelse , og problemet er meget enkelt .
S lnge sprgsmlet ikke vedrrer nogen fllesskabsbestemmelse , er det udelukkende et sprgsml , der angr grsk indenrigspolitik og grsk lovgivning .
Det holder det frst op med at gre , hvis en fllesskabsbestemmelse overfres til grsk lovgivning og dermed bliver grsk lov .
<P>
Det problem , der stilles her , er , om det i den nuvrende situation udgr en overtrdelse af Fllesskabernes retsorden .
Kun Kommissionen har bemyndigelse til at forholde sig til denne sag .
At den endnu ikke har reageret betyder , at sprgsmlet endnu ikke vedrrer Fllesskaberne .
Sprgsmlet vedrrer alts ikke Fllesskaberne i den nuvrende situation .
Skulle det komme til det , vil Kommissionen vre i stand til at trffe de beslutninger , som den mener skal trffes , frst og fremmest i forhold til Domstolen .
<SPEAKER ID=218 LANGUAGE="EL" NAME="Marinos">
Hr. formand , jeg m gribe ufrivilligt ind , for her blev videregivet en vildledende oplysning , som verserer i Grkenland , nemlig at grkerne for at blive mere europiske ikke m anfre deres religise tilhrsforhold p deres identitetskort , sdan som det har vret tilfldet de sidste 70 r .
Det svar , som ministeren gav , gengiver virkeligheden .
Der faststtes ikke nogen indgriben , det er et sprgsml for den nationale lovgivning , og det har den grske side gjort indtil i dag .
Den myndighed , der er nedsat til at behandle personlige data , er fremkommet med en dom , der siger , at angivelse af religist tilhrsforhold overtrder flsomme personoplysninger .
Men jeg har kendskab til , at det fllesskabsdirektiv , som omhandler dette sprgsml , siger , at hvis den interesserede person accepterer , at hans religise tilhrsforhold bliver anfrt , s forbydes angivelsen af denne personlige oplysning ikke .
Og det er netop , hvad vores parti og Grkenlands Kirke beder om , en frivillig anfrelse .
Enhver , der nsker det , kan skrive det , og enhver , som ikke nsker det , undlader at skrive det .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
Jeg vil minde Dem om , at denne sprgetid skal bruges til at stille sprgsml til Rdet .
Den skal p ingen mde bruges til at forklare en regerings holdninger eller et lands engagement .
<SPEAKER ID=220 NAME="Konstantinos Hatzidakis">
Sprgsml nr . 5 af ( H-0450 / 00 ) :
<P>
Om : Tyrkiets bestrbelser p at anfgte suvernitetsrettighederne over de grske er Tyrkiet fremfrte i anledning af NATO-velsen Dynamic Mix igen sin tidligere kritik , hvad angr de grske suvernitetsrettigheder over er og klippeer i Det giske Hav .
Forsget p at drage disse rettigheder i tvivl blev ledsaget af protester imod udviklings- og miljprojekter , som Grkenland har indledt i de pgldende omrder , hvoraf mange modtager sttte som led i forskellige EU-programmer .
<P>
Tyrkiet henviste i et konkret udspil over for den grske regering den 10. maj 2000 til " Grkenlands aktiviteter af militr og anden art i geografiske omrder i Det giske Hav , hvor der hersker tvivl om suverniteten " .
<P>
Kan Rdet oplyse , om det bifalder disse bestrbelser fra Tyrkiets side p at betvivle Grkenlands suvernitetsrettigheder , og om denne holdning er i overensstemmelse med nden i den aftale , som efter grske indrmmelser blev indget i Helsinki , samt med Tyrkiets nuvrende status som EU-ansgerland ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , Rdet rder ikke over nogen oplysninger - bortset fra rygter - om nogen henvendelse fra Tyrkiet til den grske regering den 10. maj 2000 .
Som De siger , anerkendte Det Europiske Rd i Helsinki Tyrkiet som EU-ansgerland .
P samme Rd blev ansgerlandene opfordret til at gre sig alle mulige anstrengelser for at lse alle eksisterende grnsestridigheder og lign. sprgsml .
De ikke afgjorte tvisteml skal inden for en rimelig frist bringes for Den Internationale Domstol , senest i 2004 .
P det tidspunkt vil Rdet igen vurdere situationen .
Hvad angr forholdet mellem Grkenland og Tyrkiet , der er baggrunden for hele dette sprgsml , kan Rdet kun glde sig over , at dette forhold er blevet bedre , og det kan kun hbe , at denne positive proces vil fortstte , s udestenderne i forbindelse med Det giske Hav lses i overensstemmelse med international ret .
Jeg vil , fordi det ogs er srdeles positivt i denne sammenhng , meget apropos gerne erindre om , at tyrkiske tropper deltog i den NATO-velse , der delvis fandt sted p grsk omrde .
Tyrkiske tropper har ellers aldrig deltaget i velser p grsk omrde .
Rdet bemrker ogs , at den grske forsvarsminister beskrev samarbejdet mellem Grkenland og Tyrkiets vbnede styrker som fremragende , idet han tilfjede , at velserne foregik med fuld respekt for Grkenlands rettigheder som suvern stat .
<P>

Dette punkt er vigtigt , og jeg vil gerne sige , at udenrigsministrene fra Grkenland og Tyrkiet i forbindelse med NATO-topmdet i Firenze p det bilaterale plan fremlagde et forslag om p dagsordenen for de grsk-tyrkiske forhandlinger ud over de tillidsskabende foranstaltninger i Det giske Hav at medtage en pakke om foranstaltninger til godt naboskab mellem Grkenland og Tyrkiet , hvis forml skal vre at befste klimaet af sikkerhed og tilnrmelse mellem de to lande .

<P>
Jeg tror , at vi alle br samarbejde i alle instanser og p alle felter , for at disse sprgsml bliver rejst , for at spndingerne ikke forvrres , og for at fortidens spgelser p dette omrde kan blive opbldt .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="EL" NAME="Hatzidakis">
Hr. minister , jeg gr personligt ogs ind for en tilnrmelse mellem Grkenland og Tyrkiet , men det skal foreg under bestemte og specifikke forudstninger .
Og inden for disse rammer m jeg fortlle Dem , at jeg virkeligt er overrasket over det , som De sagde i starten , nemlig at den grske regering ikke engang har orienteret Rdet om , at Tyrkiet betvivler grsk suvernitet .
Tilsyneladende anser den det for en overfldig luksus .
Den mener , at Tyrkiet uhindret kan fortstte sin vej mod EU , mens det fortstter sine overtrdelser af grsk suvernitet .
Men det er den grske regerings problem .
Men nu vil jeg gerne sprge Dem uafhngigt af Deres svars diplomatiske formulering , om De mener , at Tyrkiet tager visse skridt fremad eller ej med henblik p at leve op til kravene i de beslutninger , der blev truffet i Helsinki , samt hvad De mener , at disse skridt bestr i ?
<SPEAKER ID=223 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Hatzidakis , jeg tror , at Helsinki er udtryk for en stund prget af stor ligevgt med hensyn til de forskellige involverede parters bestrbelser .
Nr jeg siger forskellige parter , tnker jeg ikke kun p Grkenland og Tyrkiet , for der er en tredje involveret part , der ogs er relevant i denne sag , nemlig Cypern .
Beslutningen om Tyrkiet , beslutningen om at acceptere Tyrkiet som EU-ansgerland , er en beslutning taget i global ligevgt , der ikke mindst afspejles i de forudstninger , der kommer til udtryk i konklusionerne fra Det Europiske Rd i Helsinki , og som netop bl.a. omtaler lsningen p de folkeretlige konflikter , der vedrrer Det giske Hav .
Denne lsning er knyttet til en tidsplan , der p sin side er ulseligt forbundet med de ambitioner , som Tyrkiet nrer for sin tilnrmelse til EU .
<P>
Jeg tror , at vi alle m vre bevidste om , at vi , som jeg sagde det for lidt siden , p dette prcise punkt m sge ikke at forvrre den type bilaterale spndinger , der kan opst her eller der , sfremt , naturligvis , de ikke berrer landenes vsentlige identitetsprincipper eller grundlggende interesser , men prve at forst , at vi skal bestrbe os p at f denne type spndinger opbldt , og at vi srlig skal udnytte tidsfaktoren .

Jeg tror , at der nu er signaler fra begge parter , den grske og den tyrkiske , med virkninger ogs for den cypriotiske , og at vi skal lade g noget tid , fr vi systematisk sger at fremhve sm hndelser undervejs , der i grunden kan fungere som en slags trer , der forhindrer os i at se skoven .
Jeg mener , at skoven er meget vigtigere end disse hndelser , og at det nu vil vre politisk mere ansvarligt at forsge at udnytte opbldningsfaktorerne og ikke mindst sge at sttte de bestrbelser , som de to landes myndigheder navnlig p udenrigsministerniveau har udfoldet med henblik p at undg , at visse hndelser udnyttes til fordel for en global situation , der i sig selv er srdeles vigtig , og hvis lsning kan blive afgrende for balancen i den geografiske region , som den er en del af .
<SPEAKER ID=224 LANGUAGE="EL" NAME="Theonas">
Hr. formand for Rdet , jeg vil gerne vre lidt mere specifik .
Fra grsk side findes der i forholdet til Tyrkiet kun et sprgsml , som skal bringes ud af verden , og det er afgrnsningen af fastlandssokkelen i Det giske Hav .
Tyrkiet har gennem tiden draget mange sprgsml i tvivl i Det giske Hav .
Et af disse er systemet med de gr zoner eller klippeerne i Det giske Hav .
Mit sprgsml er konkret .
Mener De inden for rammerne af nden i den aftale , som blev indget i Helsinki , som krver , at Tyrkiet klarer sine grnse- og andre uoverensstemmelser med dets naboer inden 2004 , at systemet med klippeerne eller de gr zoner i Det giske Hav er inkluderet som et grnseanliggende ?
Hvad er Rdets mening , og krver det , at Tyrkiet foretager sig noget ?
At det lser situationen som et grnseanliggende i Det giske Hav , hvor Grkenland ikke anerkender , at der er noget problem ?
<SPEAKER ID=225 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr .
Theonas , det er , som De ved , sprgsml , der indgr i den grsk-tyrkiske strid , og hvor Grkenland og Tyrkiet som bekendt hidtil har haft absolut modstridende holdninger i den forstand , at der er situationer , som Tyrkiet nsker at behandle som folkeretlige sprgsml , og som Grkenland mener ikke hrer hjemme dr .
Nuvel , der foregr nu samtaler og forhandlinger p dette omrde , og der skabes nu bilaterale kontakter , som ledsages af tillidsskabende foranstaltninger .
Jeg tror , at vi br give denne type processer noget tid , fr vi gr videre til punkter , der rummer strre konfliktmuligheder .
Vi ved , at disse forskellige holdninger findes , og vi ved , at det hidtil har vret aksen i den konflikt i Det giske Hav , der umiddelbart ud fra et folkeretligt synspunkt forekommer relativt enkel .
Vi ved dog , at det ikke er tilfldet , at vi taler om forskellige ting , nr vi henviser til den samme sag , og vi ved , at Grkenland og Tyrkiet taler om forskellige ting , nr de henviser til den samme sag , men dt er der nu en forhandlingsramme for .
Jeg mener , at vi skal udvise tlmodighed og srge for , at denne forhandlingsramme kan fungere , isr p baggrund af bedringen i det grsk-tyrkiske forhold .
<SPEAKER ID=226 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=227 NAME="Rodi Kratsa-Tsagaropoulou">
Sprgsml nr . 6 af ( H-0451 / 00 ) :
<P>
Om : Politiske foranstaltninger til lsning af Georgiens problemer Den nye uafhngige stat Georgien str over for alvorlige problemer med at konsolidere demokratiet og forbedre sine indbyggeres levestandard .
<P>
Sydossetiens og Abkhasiens lsrivelse og den blge af flygtninge , som Georgien isr fra det sidstnvnte omrde har modtaget , har yderligere vanskeliggjort disse bestrbelser .
<P>
Parlamentet har i sine beslutninger fordmt denne situation og krvet , at Kommissionen og Rdet sttter Europardets initiativ med henblik p at trffe tillidsskabende foranstaltninger i omrdet .
<P>
Har Rdet nogen strategi for dette flsomme omrde ?
Agter Rdet at fre en politik til konsolidering af freden og sikkerheden i dette omrde ?
<SPEAKER ID=228 NAME="Seixas da Costa">
Hr. formand , Rdet er naturligvis bekymret over konflikterne i Georgien , der stadig ikke er lst , og med de vanskeligheder , som landet har med at konsolidere demokratiet og forbedre indbyggernes levestandard .
Vi yder derfor politisk og konomisk sttte inden for rammerne af den samarbejds- og partnerskabsaftale , der trdte i kraft den 1. juni 1999 .
<P>
P topmdet mellem EU og de tre stats- og regeringschefer i Kaukasus i juni sidste r blev der vedtaget en vigtig erklring , der definerer grundlaget for forholdet mellem EU og landene i det sydlige Kaukasus .
I denne erklring understreges det , hvor afgrende det er at udvikle det regionale samarbejde , oprette venskabelige forbindelser mellem staterne og fremme en bredygtig udvikling af deres konomier .
EU har ydermere tilkendegivet , at sttteinstrumenterne kan benyttes til at skabe et gunstigt klima for en lsning af konflikterne i Kaukasus , og Samarbejdsrdet mellem EU og Georgien , der mdtes den 12. oktober , har i overensstemmelse hermed besluttet , at samarbejdet i 2000 isr skal rette sig imod at intensivere bestrbelserne p at finde en lsning p konflikterne i Abkhasien og Sydossetien .
<P>
Jeg vil gerne erindre om , at EU er den strste doner til genrejsningsprojekter i Sydossetien , og at EU er parat til at sttte foranstaltninger , der kan skabe et klima af tillid , bl.a. gennem genopbygning af de nord-sydgende infrastrukturer , der forbinder Rusland og Georgien .
Derudover har Unionen ogs ydet hjlp til nsten 300.000 internt fordrevne i Georgien , der er blevet tvunget til at forlade deres hjem som flge af konflikten .
Unionen opmuntrer til en lsning af konflikten , s de kan vende tilbage til deres hjem s hurtigt som muligt , og EU er rede til at give yderligere hjlp til dette forml .
<P>
Rdet sttter alle de bestrbelser , som de internationale organisationer udfolder , srlig OSCE i Sydossetien og FN i Abkhasien , med henblik p at bidrage til acceptable lsninger , der kan normalisere de politiske og konomiske forbindelser og betyde , at flygtningene kan vende sikkert tilbage .
Det er p sin plads at huske p , at krigen i det nrliggende Tjetjenien udgr en yderligere trussel for Georgien .
Rdet kan ikke lade vre med at bemrke , at det frygter , at denne konflikt kan brede sig til georgisk omrde , men at det glder sig over , at OSCE ' s overvgning af grnserne er blevet udvidet .
P anmodning fra prsident Sjevardnadze er EU netop nu i frd med at overveje , hvordan vi kan bidrage til at styrke denne overvgning og sikre dens effektivitet .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EL" NAME="Kratsa-Tsagaropoulou">
Mange tak , hr. formand for Rdet , for de oplysninger , som De gav mig .
Efter mit besg i Georgien for nyligt og efter det , som reprsentanterne for Georgiens Kirke fortalte under den samtale , som Patriarkatet for nyligt havde med de kristelige demokrater , nemlig at det i Georgiens borgeres jne virker som en ineffektiv , europisk politik , for ud over den humanitre hjlp har den overhovedet ikke bidraget til at lse problemerne .
Problemet med flygtningene , blandt hvilke der er mange georgiske borgere af grsk oprindelse , er ulst .
Og jeg vil gerne sprge Dem , hvad det er for nogle yderligere foranstaltninger , som De mener , man br trffe og intensivere , sdan som De allerede har nvnt over for mig ?
<P>
Og et sprgsml mere : Mener De , at den krise , som vi taler om , skyldes den russiske politik i omrdet ?
Samt tager Rdet denne mulighed i betragtning i sin politik i omrdet ?
<SPEAKER ID=230 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru Kratsa-Tsagaropoulou , hvad angr de foranstaltninger , som EU kan stte i vrk for dette omrde , mener jeg ikke at kunne g lngere end den plan , som jeg har omtalt , og den rkke initiativer , som EU har taget dernede .
Man skal erindre , at vi har begrnsede muligheder for at gribe ind i visse omrder , og - som det ogs er blevet nvnt i andre sammenhnge her i dag - at vanskelighederne i forbindelse med Unionens indsats udadtil og finansieringen af denne indsats begrnser EU ' s evne til , om jeg s m sige , at vre til stede i alle konfliktsituationer .
<P>
Jeg tror imidlertid , at EU i betragtning af omrdets strategiske betydning har gjort det , som Unionen har ment var muligt p dette felt .
Jeg er enig i , at der kan tnkes andre foranstaltninger , men jeg mener ikke , at der nu er finansielle muligheder for at g lngere , herunder med hensyn til styrkelse af infrastrukturen .
Hvad angr situationen i Rusland , tror jeg uanset politiske opfattelser , og hvad man kan antage ligger bag de russiske holdninger , ikke , at der for jeblikket foreligger nogen konkrete tiltag , der indicerer , at Rusland har noget nske om at destabilisere de lande , som De nvnte .
Jeg tror , som jeg selv ogs har vret ind p , at vi har at gre med flgevirkninger af krigen i Tjetjenien , som desuden nok vil kunne ses tydeligere i disse lande i kommende r , men jeg mener p den anden side ikke deraf at kunne konkludere , at der ndvendigvis er tale om en bevidst hensigt fra de russiske myndigheders side om at sprede ustabilitet i naboomrderne .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=232 NAME="John Purvis">
Sprgsml nr . 7 af ( H-0454 / 00 ) :
<P>
Om : Menneskerettigheder i Egypten Hvilke skridt har Rdet i henhold til Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2000 om vold i vre Egypten taget for at sikre , at det koptisk-kristne samfund i Egypten behandles retfrdigt og - navnlig efter de seneste begivenheder - at de , der blev arresteret i El-Kosheh , har fet en retfrdig retssag , og at disse arrestationer blev foretaget uden at indeholde et element af religis diskrimination ?
<SPEAKER ID=233 NAME="Seixas da Costa">
Sprgsmlet om den fundamentalistiske vold og drabene p medlemmer af det koptisk-kristne samfund i vre Egypten har flere gange vret genstand for diskussion i Rdet , og vi flger fortsat tt dette sprgsml .
Siden da har der vret en rkke positive hndelser , specielt frigivelsen af generalsekretren for den egyptiske menneskerettighedsorganisation og gennemfrelsen af loven om ngo ' er , der forhbentlig vil ge ytringsfriheden .
Jeg vil gerne betone , at EU ved alle lejligheder og p forskellige niveauer over for Egypten har givet udtryk for sin bekymring over situationen for menneskerettighederne og for sit nske om , at landet overholder de grundlggende frihedsrettigheder , ogs som medlem af Euro-Middelhavspartnerskabet .
Forhandlingerne med Egypten om associeringsaftalen blev afsluttet sidste r , og aftalen skal snart underskrives .
Nr den trder i kraft , bliver den politiske dialog mellem EU og Egypten institutionaliseret ogs med hensyn til menneskerettighederne , hvilket naturligvis vil gre det lettere at gribe ind og ogs give strre muligheder for politisk pres , hvad angr forhold , som indicerer , at Egypten ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til denne aftale .
<P>
Jeg vil gerne nvne , at artikel 2 i aftaleudkastet faststter , at forholdet mellem parterne iflge aftalens bestemmelser baseres p respekt for de demokratiske principper og de grundlggende menneskerettigheder , sdan som de kommer til udtryk i Verdenserklringen om Menneskerettigheder , og det bliver selvflgelig det grundlag , hvorp de bilaterale relationer og den politiske dialog , der er en del af denne aftale , skal foreg .
Det er i denne sammenhng , hvor vi naturligvis ikke vil undlade at erindre Egypten om det ansvar , som det har , hvilket vi i vrigt allerede har gjort ogs fr eksistensen af en juridisk forpligtende aftale , herunder srligt om , at menneskerettighederne skal overholdes og de grundlggende frihedsrettigheder forsvares .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Jeg vil godt takke formanden for svaret .
Sprgsmlet er affdt af et meget stort antal breve , som jeg har modtaget fra mine vlgere vedrrende dette specifikke emne .
Det er nok det emne , jeg har modtaget allerflest breve om i det sidste r .
<P>
Det slr mig , nr jeg hrer det , han siger , at det er underligt , at det kun var koptere , der blev arresteret , efter at kopterne var blevet angrebet og generet af de andre .
Formanden sagde i sit svar , at Rdet vil minde egypterne om deres ansvar og vente , til de har underskrevet associeringsaftalen og kan f gang i en institutionaliseret politisk dialog .
Hvorfor ikke bruge underskrivelsen af aftalen som et middel til at tvinge egypterne til at udvise en mere ligevrdig , rimelig og ikke-diskriminerende holdning over for landets koptisk-kristne borgere ?
<SPEAKER ID=235 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Purvis , som jeg sagde , har vi ikke ventet p , at aftalen skulle blive underskrevet for over for de egyptiske myndigheder ved passende lejlighed at give udtryk for vores utilfredshed med adfrd , der tydede p manglende respekt for de grundlggende rettigheder .
Dette sprgsml er blevet taget op i den bilaterale politiske dialog , og det har naturligvis indget i de normale forbindelser , som findes mellem EU og tredjelande .
I den sag , som De nvner , mener vi , at aftalen udgr en dertil indrettet forhandlingsramme , og at det nu , efter at aftalen er godkendt af EU og vedtaget i Rdet , ikke ville vre rigtigt at lade en endelig underskrivelse af aftalen afhnge af lsningen p et sprgsml , hvor vigtigt det end er , der indgr i en srlig sammenhng .
Jeg vil gerne om den specifikke sag , De nvner , og hvor jeg er helt enig med Dem i , at det koptiske samfund kan behve srlige foranstaltninger , sige , at de oplysninger , som vi har , peger p , at selv om kopterne er dem , der s at sige rammes mest af undertrykkende foranstaltninger , skal denne specifikke sag ses som en form for gengldelse over for det koptiske samfund .
Der synes snarere at vre tale om et sammenfald , der har at gre med en bestemt type konflikter , isr konflikter mellem handlende og bestemte lokalsamfund , som berrer det koptiske samfund , men som ikke ndvendigvis er udtryk for nogen decideret hensigt fra de egyptiske myndigheders side i dette sprgsml .
<P>
EU flger imidlertid fortsat dette problem omhyggeligt og vil ikke undlade at nvne det over for de egyptiske myndigheder , hvad enten aftalen underskrives eller ikke .
<SPEAKER ID=236 LANGUAGE="DE" NAME="Posselt">
Hr. formand , jeg var i Egypten p njagtig det tidspunkt , hvor disse episoder fandt sted .
Jeg s , at situationen var alvorlig , men at de egyptiske myndigheder , som De sagde , ogs gjorde sig store anstrengelser .
Jeg vil dog alligevel sprge , om der ikke for hele Middelhavsomrdet , alts med henblik p Barcelona-processen , br foretages en systematisk overvgning af mindretallenes situation , isr ogs for de kristne mindretal , som findes i hele Middelhavsomrdet , og som til dels i andre lande er i en langt vanskeligere situation end i Egypten .
<SPEAKER ID=237 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg kan kun vre enig med Dem , nr De siger , at der er forhold i andre lande syd for Middelhavet , der er alvorligere end dette .
Jeg m sige , at det er praktisk taget umuligt for EU at opretholde en slags permanent overvgning af forholdene i alle de lande , som vi har forbindelse med via middelhavspartnerskabet .
Inden for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik og srlig i forbindelse med den vurdering , som vi foretager i sammenhng med den politiske dialog , der foregr i medfr af associeringsaftalerne , sger vi at lgge vgt p vores bekymring over visse alvorlige situationer .
Vi kan ikke forvente , at EU virker som en slags international institution for overvgning af menneskerettighedssprgsml - dertil er der srlige institutioner - men vi vil drage de ndvendige politiske konsekvenser i de bilaterale forbindelser af en eventuel negativ udvikling p dette omrde .
Jeg er ogs enig i , at der er klart vrre situationer i andre lande under Barcelona-processen , hvor nogle af dem mske ikke falder os ind lige i jeblikket , og at disse situationer m vurderes p passende vis .
Man skal dog ikke forvente , at EU kan gre arbejdet for de internationale institutioner , der findes p dette felt .
<SPEAKER ID=238 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=239 NAME="Jonas Sjstedt">
Sprgsml nr . 8 af ( H-0457 / 00 ) :
<P>
Om : Euro 11 ' s betydning Kan Rdet oplyse , i hvilke anliggender Euro 11 i den tid , samarbejdet har eksisteret , har truffet afgrelser af politisk betydning for Den Europiske Union og dens medlemsstater ?
<SPEAKER ID=240 NAME="Seixas da Costa">
Sprgsmlet om Euro 11 , hr. formand , m vre et af de strste mysterier , der prger Fllesskabernes institutioner , for dette sprgsml er regelmssigt tilbagevendende .
Med Den konomiske og Monetre Unions tredje fase er der begyndt at vre uformelle mder i Euro 11-Rdet , der samler finansministrene fra de lande , der indgr i eurozonen .
Disse mder finder sted en gang om mneden og gr forud for de formelle mder i KOFIN-Rdet , som de 15 medlemsstater deltager i .
Euro 11-mderne behandler frst og fremmest sprgsml , der vedrrer det specifikke ansvar , som de 11 stater deler i forbindelse med den flles valuta .
<P>
S snart emnerne gr herudover , udvides mderne til alle medlemsstaterne , sledes som det jo ogs er bestemt .
I alle sager , hvor der skal trffes beslutninger , er det KOFIN-Rdet , der skal trffe dem i overensstemmelse med de procedurer , som traktaten fastlgger .
Det var de retningslinjer , der fremkom p Det Europiske Rd i Luxembourg , der fandt sted den 12. og 13. december 1997 .
Jeg tror , at alle andre mysterier , der mtte blive tilskrevet Euro 11 ' s virksomhed , blot hidrrer fra , at man ikke betnker denne virkelighed eller disse oplysninger , der jo er offentlige , fordi de er kendte , praktisk talt , sgar gennem pressen , alts de sprgsml , der kommer p dagsordenen i Euro 11 , og som efterflgende bringes videre til KOFIN , hvor alle de vrige lande , der ikke er med i euroen , deltager .
<SPEAKER ID=241 LANGUAGE="SV" NAME="Sjstedt">
Hr. formand , jeg vil gerne takke formandskabet for det svar , jeg fik p mit sprgsml .
Det forholder sig sledes , at der i de lande , hvor man skal beslutte , hvorvidt man vil tilslutte sig den flles valuta , som Sverige og Danmark , foregr en diskussion om Euro 11 ' s betydning .
Jeg finder det vigtigt , at formandskabet endnu en gang slr fast , at der ikke findes nogen som helst beslutningsbefjelser i Euro 11 .
<P>
Sprgsmlet er imidlertid , om man kan pege p nogle sprgsml i de uformelle diskussioner i Euro 11 , der senere har frt til formelle beslutninger i KOFIN .
Kan Ministerrdet komme med eksempler p sdanne konkrete sprgsml fra diskussionen i Euro 11 , der har frt til formuleringen af nye politikker ?
<SPEAKER ID=242 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Deres sprgsml rejser et interessant problem .
Da Euro 11 og institutionaliseringen af Den konomiske og Monetre Unions tredje fase udgr en form for tttere samarbejde , som er forudskikket i traktaten , stiller sprgsmlet sig , om der skabes nogen acquis i Euro 11 , der overfres til Unionen af de 15 .
Det gr der i egentlig forstand ikke , selv om der jo faktisk er bestanddele af den politiksamordning , der foregr mellem landene i Euro 11 , som naturligvis afspejler sig eller m afspejle sig i , hvorledes de forholder sig inden for KOFIN .
Det giver fuld mening , at de lande , der indgr i et tttere samarbejde , og som er flles om at gennemfre en bestemt politik , der eksempelvis i dette tilflde vedrrer den flles valuta , selv kan definere og koordinere deres holdning , men hvis stadfstelse frst kan foreg i KOFIN .
Dette forhold er vigtigt for at forst , at vi mske fremover , med modeller for forskellige grader af deltagelse , kommer til at mde flere aspekter af og flere formler for , hvorledes dette kan foreg .
Det bliver mske fremtiden , og vi fr se , om Det Europiske Rd i Feira knstter indarbejdelsen af tttere samarbejde i regeringskonferencen .
S vil vi meget sandsynligt komme til at mde forskellige modeller .
<P>
Hvordan kan man da imdeg dette ?
For et land som det , De kommer fra , kunne lsningen mske vre at blive en del af Euro-Rdet .
Indtil den beslutning tages af Deres lands myndigheder , vil Euro-Rdet udelukkende best af de 11 lande , der nu indgr i det .
<SPEAKER ID=243 NAME="Krarup">
Jeg forstr rdsformandens svar sledes , at der ikke er eksempler p , at man gennem forhandlingerne i Euro 11 s at sige har foregrebet de formelle forhandlinger og beslutninger i det kompetente rd , som er KOFIN-Rdet , der ikke er skabt nogen acquis , men at der er tale om , at man udveksler meninger om de problemer , de 11 lande , som deltager i euroen , har .
Jeg synes , at jeg hrte formanden udtale noget i retning af , at der var dagsordener for disse uformelle mder , og at disse dagsordener skulle vre offentlige .
Jeg har aldrig set en sdan dagsorden , og jeg vil gerne bede formanden om en klar tilkendegivelse af , hvorvidt der findes dagsordener forud for mderne .
Grunden til , at vi rejser disse sprgsml fra bde svenske og danske medlemmers side , er jo , at vi har fet indtryk af , at det er et indflydelsesrigt organ , men jeg forstr p formandens svar , at den formelle kompetence og den endelige juridiske politiske beslutning fortsat ligger i KOFIN-Rdet .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Lad os sige tingene klart , hr . Krarup .
De sprgsml , der vedrrer den flles valuta , behandles udelukkende mellem de 11 medlemmer af Euro 11 .
Det er de sprgsml , der forener disse 11 medlemmer , og nr Euro 11 mener , at der skal behandles en anden slags sprgsml end dem , som de er sammen om , alts den flles valuta , s deles beslutningen med de andre medlemmer , der ikke indgr i Euro 11 .
S enkelt er det .
Det , som man ikke kan undg , er , at Euro 11-landenes samordning af deres politik netop med hensyn til den flles valuta og den afsmitning , som denne politik har for Unionens samlede konomiske og finansielle politik , ikke synes at have forbindelse med denne samordning .
Det er meget naturligt , at der sker en forudgende samordning mellem disse lande , og det er naturligt , at denne samordning fr en vis indflydelse p den endelige beslutning , der tages i KOFIN .
Det sker med kontaktgrupperne og mellem adskillige lande i forskellige sammenhnge .
Jeg kender adskillige tilflde , hvor regeringsreprsentanter fra nogle af EU-landene i Rdet taler sammen separat og samordner deres holdninger , s disse holdninger kan fremtrde med strre gennemslagskraft i Unionens institutionelle sammenhng .
De vil nok sige , at det ikke er en del af den normale fremgangsmde i Unionen .
Det er det ikke i dette tilflde , men i tilfldet Euro 11 er det institutionaliseret i traktaten og fastlagt som sdan heri .
Jeg tror ikke , at der kan herske megen tvivl om dt .
<SPEAKER ID=245 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Hr. formand , p grundlag af det , De lige sagde , er der s i Euro 11 en indforstethed med eller en forventning om , at de efter deres uformelle diskussion om euroen vil g ud og stemme ens i KOFIN-Rdet , ogs selv om de oprindeligt var uenige ?
Er der en proceduremssig forventning om , at alle 11 stemmer ens ved den formelle beslutningstagning i KOFIN-Rdet ?
<SPEAKER ID=246 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr .
Newton Dunn , det eneste , jeg kan sige , er , at ministrene er ansvarlige for deres egne holdninger , og jeg kan derfor , hvis de ved begyndelsen af mdet i Euro 11 havde forskellige opfattelser , og diskussionen ikke fik dem til at drage en flles konklusion , ikke se , hvorfor de ikke skulle indtage den samme holdning i KOFIN .
Jeg kan ikke se nogen ulempe i , at der findes samordning , isr ikke , nr det er institutionaliseret i selve traktaten .
<SPEAKER ID=247 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=248 NAME="William Francis Newton Dunn">
Sprgsml nr . 9 af ( H-0458 / 00 ) :
<P>
Om : Forsg p at f kendskab til Rdets afgrelser p trods af et tgeslr af hemmeligholdelse Det portugisiske formandskab har i tidligere svar til mig fastholdt , at alt hvad Rdet trffer afgrelse om er offentlig tilgngeligt .
Jeg har lbende givet udtryk for dyb skepsis over for Rdets pstande .
<P>
Kan Rdet f.eks. oplyse , njagtigt hvor i de af Rdet offentliggjorte dokumenter jeg kunne have fundet ud af , at belgiske fiskere var blevet overtalt til at stoppe fiskeriet i Det Irske Hav ved , at den britiske fiskeriminister hemmeligt havde givet dem 190 ton af den britiske rdspttekvote i Nordsen og 10 ton af den britiske tungekvote i Den Engelske Kanal ?
<P>
Det har jeg set i en avis , men hvor i Rdets angiveligt offentligt tilgngelige dokumenter kunne jeg p lovlig vis have fundet det ?
<SPEAKER ID=249 NAME="Seixas da Costa">
Sprgsmlet indledes med en henvisning til , at det portugisiske formandskab har hvdet , at alle Rdets beslutninger er offentligt tilgngelige , men at denne udtalelse fra Rdet har medfrt en vis undren hos det rede medlem .
Jeg vil gerne om den specifikke sag , som De omtaler , sige , at det , der sker , er flgende : Det forhold , at de belgiske fiskere ikke fisker i Nordsen , hnger ikke sammen med nogen beslutning i Rdet , eftersom den forordning , som Rdet har vedtaget , giver Belgien ret til at fiske i det farvand , men derimod med den ret , som alle medlemsstaterne har til at bytte de fiskekvoter imellem sig , som de har fet tildelt .
I overensstemmelse med grundforordningen for den flles fiskeripolitik kan medlemsstaterne efter meddelelse til Kommissionen bytte alle eller dele af de fiskerirettigheder , som de er blevet tildelt .
Samme bestemmelse faststter endvidere , at medlemsstaterne rligt skal oplyse Kommissionen om de kriterier , som de har benyttet for at fordele de fiskerirettigheder , som de har fet , men dette p internt niveau .
De fiskerirettigheder , som medlemsstaterne rder over , faststtes og fordeles ved beslutning i Rdet , men den enkelte medlemsstat fordeler dem p sin egen fiskerflde , eller den bytter , hvis den finder anledning dertil , en del af disse fiskerirettigheder med en anden medlemsstat , og den er kun i s tilflde forpligtet til at informere Kommissionen , og dt kun af hensyn til en effektiv kontrol og forvaltning af fiskeressourcerne .
Vi tror derfor ikke , at der kan findes et eneste dokument offentliggjort af Rdet om udveksling af noter mellem Belgien og Storbritannien , eftersom der iflge fllesskabslovgivningen er tale om medlemsstaternes ret til at beslutte sig indbyrdes , og dt forudstter ikke grnt lys fra Rdet .
Hvad imidlertid den samlede fordeling af kvoterne angr , er det rede medlem bekendt med , at denne offentliggres i De Europiske Fllesskabers Tidende og i ministerrdenes protokoller samt i disses bilag .
Det forekommer os ikke , at der her er noget brud p den benhed , som Rdet skal vise .
<SPEAKER ID=250 LANGUAGE="EN" NAME="Newton Dunn">
Oppe i logen sidder der nogle gster og lytter til os .
Alt er bent her i Parlamentet .
De kan hre , hvad vi taler om , og vre enige eller uenige .
Men Ministerrdet mdes for lukkede dre .
Mske kan man krybe uden om dette eksempel ved at sige , at det er en medlemsstat , der taler til Kommissionen , og at de sender dem et brev .
Ikke desto mindre foregr det bag lukkede dre .
Hvis vi - De og jeg - nsker , at offentligheden skal forst og vre enig i de beslutninger , vi tager , kan der da ikke herske nogen tvivl om , at de skal tages i fuld offentlighed ?
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg er ikke enig , hr .
Newton Dunn , fordi ingen regering i verden trffer sine forvaltningsbeslutninger i fuld offentlighed .
Vi kan diskutere , om de lovgivningsmssige beslutninger br trffes i fuld offentlighed .
Det er et sprgsml , som vi har diskuteret under regeringskonferencen , men vi er endnu ikke net til en endelig konklusion , hr .
Newton Dunn , og indtil det sker , er Rdets regler , som de er .
Jeg tror ikke , at man kan sige , at de er sdan p grund af en negativ praksis fra Rdets side ; de er , som de er , iflge traktatens bestemmelser for Rdets virksomhed .
<SPEAKER ID=252 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=253 NAME="John Bowis">
Sprgsml nr . 10 af ( H-0460 / 00 ) :
<P>
Om : Tibet og Verdensbanken Er Rdet klar over Verdensbankens forslag til projektet " China Western Poverty Reduction Project " om at flytte titusinder af ikke-tibetanske bnder til Amdo , der krnker folkerettens bestemmelser om befolkningsflytning til besatte omrder ?
Er det ogs klar over , at dette projekt er blevet fordmt af den tyske og den amerikanske regering , men stttes af den britiske ?
Vil Rdet lgge pres p Verdensbanken for at f den til at opgive projektet og p den britiske regering for at f den til at trkke sin sttte tilbage ?
<SPEAKER ID=254 NAME="Seixas da Costa">
Jeg skal fatte mig i korthed , hr. formand .
Rdet har ikke behandlet den sag , som sprgsmlet omtaler .
Det er op til medlemsstaterne at vurdere de specifikke projekter , som Verdensbanken sttter .
Hvad angr de projekter i Tibet , som finansieres af EU gennem dets samarbejdsprogram , er det EU ' s holdning , at disse projekter skal komme den oprindelige tibetanske befolkning til gode .
<SPEAKER ID=255 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Frst vil jeg godt give udtryk for min forblffelse over ministerens svar til min rede ven p sprgsmlet om menneskerettigheder i Egypten .
Hvis Europa ikke str for menneskerettigheder , s ved jeg ikke , hvad det str for .
Jeg tillader mig derfor at stte ham p en prve med hensyn til Tibet , som nu i mange r har vret ulovligt besat af Kina .
Er ministeren enig i , at uanset hvor mange r der gr , fr Tibet genvinder sin frihed , br ingen europisk stat anerkende den kinesiske regerings ulovlige handlinger i Tibet , og i at flytningen af titusinder af ikke-tibetanere til Amdo krnker folkeretten ?
<P>
Dette har Verdensbanken nu erkendt , og s vidt jeg har forstet , har man droppet forslaget om det skaldte Western Poverty Project .
Den britiske regering har endnu ikke trukket sin sttte tilbage , og jeg beder blot formanden minde alle medlemsstaternes regeringer i Rdet - herunder den britiske - om , at de ikke m sttte eller give indtryk af , at de sttter , ulovlige handlinger og krnkelser af menneskerettigheder og nationale rettigheder , nr det glder nationen Tibet og dens folk .
<SPEAKER ID=256 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Bowis , jeg tager Deres bekymringer til efterretning , og vi agter at lade dem g videre til medlemsstaterne .
Jeg vil dog med hensyn til sprgsmlet om Tibet gerne sige , at EU ikke har ignoreret det .
Vi har f.eks. sendt en fact finding mission til Tibet , og sprgsmlet bliver systematisk og regelmssigt bragt p bane i menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina .
<P>
Den seneste runde , der fandt sted i Lissabon den 25. februar , blev foreget af en henvendelse til de kinesiske myndigheder , hvor problemet menneskerettighederne i Tibet blev nvnt .
EU har ikke glemt sprgsmlet om menneskerettighederne i Tibet , selv om EU , som De ved , i de senere r ikke har haft en klar holdning til det underliggende sprgsml .
Der er ikke i EU-kredsen truffet nogen endelig beslutning til afgrelse af det underliggende sprgsml , og det er et punkt , der m diskuteres i al benhed .
<SPEAKER ID=257 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Den Europiske Union kan meget mere end blot at sende undersgelsesdelegationer , diskutere , komme med anbefaling osv .
I Egyptens tilflde har vi , som det allerede er blevet sagt , Europa- / middelhavsprogrammer og associeringsaftaler .
I Kinas tilflde har vi rigtig mange store handelsaftaler og - potentielt - deres tiltrdelse af WTO .
Kunne vi ikke benytte vores styrke til at n vores ml p menneskerettighedsomrdet i stedet for bare at snakke og snakke uden at n nogen resultater ?
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg vil gerne gentage det , som jeg sagde om , at der for EU som sdan ikke er fastlagt nogen flles officiel holdning med hensyn til sprgsmlet om Tibet , og dt uafhngigt af sprgsmlet om menneskerettighederne .
Hvad srligt angr menneskerettighedssprgsmlet , vil jeg gerne sige , at Unionens reaktioner og holdninger str i forhold til sprgsmlets betydning .
Selv om det er et vigtigt sprgsml , er der nppe tvivl om , at det f.eks. i en diskussion om Kinas optagelse i WTO givetvis ikke ville udgre noget , der kunne blokere en forhandling af denne karakter .
Vi m finde en passende balance for , hvordan vi skal reagere p de forskellige situationer .
<SPEAKER ID=259 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=260 NAME="Mara Izquierdo Rojo">
Sprgsml nr . 11 af ( H-0462 / 00 ) :
<P>
Om : Effektiv indsats mod ddsprammene i Gibraltarstrdet Politikken til begrnsning af indvandring og afskrmningen af omrdet ved Gibraltarstrdet , som finansieres med europisk sttte , er behftet med alvorlige fejl , sdan som det er blevet ppeget af den andalusiske regering og ombudsmanden .
<P>
Mener Rdet ikke , at det af hensyn til dette projekts effektivitet vil vre ndvendigt at indg en aftale med Marokko for at bekmpe mafiabanderne og ivrkstte effektive kontrolforanstaltninger som f.eks. indsttelse af observationsfartjer eller lignende for at undg , at folk omkommer under forsget p at krydse Strdet , og for at sikre gennemfrelse af de planlagte investeringer i det nordlige Marokko ?
<SPEAKER ID=261 NAME="Seixas da Costa">
Det sprgsml , som det rede medlem stiller , vedrrer Rdets beslutninger , hvad angr den kontrol , som medlemsstaterne udver ved de ydre sgrnser , og hvad angr de foranstaltninger , der kan trffes i oprindelseslandet med henblik p at undg ulovlig indvandring og bekmpe menneskesmugling .
Foranstaltningerne til styrkelse af den kontrol , som medlemsstaterne udver ved deres ydre grnser , i havne eller lufthavne , er frst og fremmest gennemfrt i forbindelse med Schengen-samarbejdet , der nu efter ikrafttrdelsen af Amsterdam-traktaten er en del af EU ' s retsregler .
Selv om disse foranstaltninger gennemfres af medlemsstaterne , kontrollerer Rdet gennem sine respektive organer deres gennemfrelse .
Som eksempel kan nvnes , at der med grundlag i beslutning fra Udvalget for Gennemfrelse af Schengen-aftalerne af den 18. december 1998 om samordnet brug af konsulentbistand vedrrende rejsepapirer er gennemfrt foranstaltninger til bekmpelse af ulovlig indvandring ad luft- og svejen i samarbejde med de forskellige afrikanske lande .
Derudover har Udvalget for Gennemfrelse af Schengen-aftalerne i 1999 vedtaget et projekt om gensidig sttte i forbindelse med udvekslingen af kontaktpersoner til bistand og rdgivning i varetagelsen af sikkerheds- og kontrolopgaver ved de ydre grnser .
<P>
Ud over Schengen-reglerne er EU som helhed ogs i frd med at gennemfre praktiske foranstaltninger med grundlag i den fllesskabslovgivning , der allerede eksisterede , navnlig den flles holdning fra den 25. oktober 1996 , som udmundede i bistands- og oplysningsmissioner ved grnserne .
Sdanne foranstaltninger skal imidlertid samordnes af de derfor ansvarlige organer i Rdet og omfatter indtil videre ikke noget afrikansk land .
<P>
Hvad angr de dybere rsager , der ligger bag flugt og udvandring fra nogle afrikanske lande , henviser vi til den aktionsplan for Marokko , som Rdet vedtog i oktober 1999 .
Denne aktionsplan indgr i en gruppe af fem aktionsplaner , der hver isr indeholder en udtmmende og sammenhngende beskrivelse af situationen i et centralt oprindelses- eller transitland for asylsgere .
For hvert af de udvalgte lande fremlgger aktionsplanerne en afbalanceret kombination af de forskellige muligheder , som EU har p det udenrigs- og udviklingspolitiske omrde samt med hensyn til humanitr og konomisk bistand .
<P>
I aktionsplanen for Marokko , der srlig vedrrer den situation , som det rede medlem omtaler , behandles dette land som oprindelses- og transitland for konomisk betinget udvandring til de europiske lande .
De foranstaltninger , der anbefales i denne aktionsplan , sigter isr p at tage udgangspunkt i de eksisterende kanaler og forbedre indsamlingen af data , udbrede korrekt oplysning om immigration , skabe strategier til bekmpelse af menneskesmugling og fremme foranstaltninger til gennemfrelse af tilbagesendelsesaftaler .
Det anbefales ogs at fremme direkte udenlandsk investering og faglig uddannelse , og det angr ogs de sm virksomheder , samt frivillig tilbagevenden og reintegrering af de marokkanere , der er bosiddende i EU-lande .
<P>
Ved at vedtage de aktionsplaner , som gruppen p hjt plan udarbejdede , anerkendte Det Europiske Rd i Tampere den 15. oktober 1999 , at EU - og dette punkt er vigtigt - stadig behver en samlet tilgang til immigrationsfnomenet , der stter ind over for politiske , menneskerettigheds- og udviklingsmssige sprgsml i de lande og regioner , som immigranterne kommer fra eller passerer .
Til det forml m fattigdommen bekmpes , og levevilkr og beskftigelsesmuligheder forbedres , konflikter forebygges og demokratiske stater konsolideres .
Der skal derfor ogs tilvejebringes en strre sammenhng i Unionens interne og eksterne politik , hvad angr de respektive kompetencer for Unionen og for medlemsstaterne .
<P>
Partnerskabet med tredjelande udgr ogs et ngleelement for , at denne politik kan f succes .
Unionen er bevidst om , at gennemfrelsen af aktionsplanen for Marokko forudstter et partnerskab og et samarbejde med de marokkanske myndigheder .
Med henblik herp blev der i juni sidste r sendt en mission til Marokko , fr aktionsplanen blev frdigudarbejdet , der skulle etablere en dialog med de marokkanske myndigheder .
Der er nu planlagt endnu en mission af samme art i slutningen af denne mned netop med henblik p konkrete samtaler med den marokkanske side .
<P>
Som jeg allerede har nvnt , omfatter EU ' s politik ogs udvikling og humanitr og konomisk bistand til Marokko .
Gennemfrelsen af aktionsplanen for Marokko er indlysende nok en langsigtet strategi , men det er p grundlag af den dialog , der nu er indledt i denne sammenhng , og den , der ligeledes foregr i Associeringsrdet , at der kan komme fremskridt p dette felt .
<SPEAKER ID=262 LANGUAGE="ES" NAME="Izquierdo Rojo">
Jeg forstr af dette lange svar , som jeg ikke forstod det hele af , at Rdet stadig har de bedste hensigter , hvad angr dette alvorlige problem .
<P>
P grund af det ulogiske faktum , at Den Europiske Union afstter flere midler og anvender strre effektivitet p f.eks. at kontrollere drivgarn og fiskeri end p at kontrollere prammene , vil jeg sprge formanden for Rdet , om det ikke efter hans mening ville vre hensigtsmssigt , at vi regelmssigt kunne rde over en evaluering af situationen i Strdet og en rapport om de bittesm fremskridt p dette omrde .
<P>
Jeg synes , at De har vret meget eksplicit , at De har svaret med mange ord , men de ord dkker over meget lidt effektivitet .
Og Den Europiske Union ville sammen med Marokko ved at bruge kontrolforanstaltninger over for fartjer i Strdet kunne undg dette tab af menneskeliv , der allerede nr op p mere end 1.000 , og som er vores ansvar .
<P>
Centeret for indvandring er udelukkende et mediefnomen , uvsentligt .
<P>
Hr. formand for Rdet , er man ikke positiv over for at rde over en regelmssig evaluering ?
<SPEAKER ID=263 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru Izquierdo Rojo , for det frste vil jeg gerne sige , at jeg deler Deres opfattelse .
Der er tale om en srdeles alvorlig situation med en tilbagevendende og daglig menneskelig tragedie , som vi skal forholde os til .
Det er mit indtryk , at de spanske myndigheder har haft kontakt med de marokkanske myndigheder p dette omrde , og at den spanske premierminister Aznar netop for nylig har haft et mde med den marokkanske premierminister om denne situation .
Der er ved at blive truffet foranstaltninger til udvikling af den nordlige zone , som kan lette lidt p denne situation og de forvrrede konomiske betingelser , der resulterer i disse menneskestrmme .
<P>
Hvad angr muligheden for , at vi regelmssigt kan rde over en kvantitativ vurdering af ulykkestilfldene , tror jeg , at de spanske myndigheder vil kunne give de ndvendige oplysninger .
Jeg tror ogs , at disse oplysninger findes i Spanien , og at de spanske myndigheder stiller information af denne art til disposition .
<P>
Det , som jeg gerne vil kunne forklare Dem - og det er grunden til , at min redegrelse blev temmelig lang - er , at de foranstaltninger , som EU har truffet p dette felt , eller med virkning har truffet p dette felt , er langsigtede foranstaltninger , der indlysende nok ikke umiddelbart kan lse en konkret situation , men som er foranstaltninger , der skal imdeg denne situation ved at skabe betingelser for , at de marokkanske statsborgere kan blive boende i deres eget land .
Det er udviklingsforanstaltninger , der ogs lever op til nden i Euro-Middelhavspartnerskabet .
<P>
Jeg forstr godt , at Deres umiddelbare indtryk m vre , at den praktiske effekt af denne type foranstaltninger p kort sigt er begrnset .
De sagde selv , at det var meget sm skridt fremad .
Vi m alle indse , at EU str for en rkke politikker , som nskes sat i vrk , og som er udtryk for strategiske valg .
Disse valg m ikke systematisk lide afbrk gennem handlinger betinget af enkelttilflde , hvor meget medmenneskelig genlyd denne type situationer end mtte give .
Vi m indse , at det indtil videre er de spanske myndigheders opgave i deres bilaterale forhold til Marokko at lse en del af dette problem .
EU er samlet involveret i en rkke projekter , der indgr som et led i forbindelserne med landene syd for Middelhavet , projekter om udvikling , fastholdelse af befolkningen og sikring af bedre konomiske vilkr .
Vi m ikke lave EU om til en slags teknisk mekanisme til lsning af jeblikkelige situationer .
<SPEAKER ID=264 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=265 NAME="Per Gahrton">
Sprgsml nr . 12 af ( H-0466 / 00 ) :
<P>
Om : Afgrelse om indsttelse af militrt personel fra EU Afgrelsen om at styrke EU ' s kriseberedskab har givet anledning til sprgsml om retsgrundlaget for indsttelse af militrt personel fra EU .
Efter den svenske regerings fortolkning af afgrelserne truffet i Kln i 1999 krves der en afgrelse i FN ' s Sikkerhedsrd hertil .
P denne baggrund bedes Rdet anfre , hvor og hvornr der er truffet en formel rdsafgrelse , hvori det fastsls , at militrt personel fra EU kun kan indsttes efter en afgrelse i FN ' s Sikkerhedsrd .
<SPEAKER ID=266 NAME="Seixas da Costa">

Hr. formand , EU ' s medlemsstaters beslutning om frem til 2003 at udvikle deres militre kapacitet i form af en styrke p 50.000-60.000 mand i det skaldte headline goal blev taget i Helsinki , og med denne beslutning er det blevet bekrftet , at EU ' s indsats i forbindelse med krisestyring skal foreg iflge principperne i FN-pagten og mlstningerne i OSCE ' s charter om sikkerhed i Europa .
Helsinki-erklringen , der blev vedtaget af De Femtens stats- og regeringschefer , siger sledes udtrykkeligt , at EU anerkender FN ' s Sikkerhedsrd som havende forrang , nr det glder opretholdelse af fred og sikkerhed i verden .
<P>
Anerkendelsen af principperne i FN-pagten og principperne i OSCE ' s charter om sikkerhed i Europa er i den grad selvflgelig , at det i den rapport , som det portugisiske formandskab vil fremlgge nste mandag i Det Europiske Rd i Feira , understreges , at EU p omrdet for krisestyring og forebyggelse af konflikter skal etablere et tt samarbejde med FN , OSCE og Europardet .
Det er ikke ndvendigt med nogen resolution fra FN ' s Sikkerhedsrd , der overordnet og alment legitimerer EU ' s indsats .
Unionen forpligter sig politisk og p hjeste niveau til at respektere Sikkerhedsrdets forrang , og Unionen vil sledes i tilflde af en bestemt operation forpligte sig til at respektere dette organs forrang og derfor ogs de resolutioner , der mtte blive besluttet i dette organ .
<P>
Opmrksomheden skal imidlertid henledes p , at der , sdan som Petersberg-opgaverne er defineret , findes visse opgaver , som kan gennemfres uden tilladelse eller uden " grnt lys " fra FN ' s Sikkerhedsrd .
Petersberg-opgaverne dkker - og jeg vil gerne citere njagtigt , hvad der er fastsat - " humanitre opgaver og redningsopgaver , fredsbevarende opgaver , kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring , herunder fredsskabelse " .
Det er sledes kun for de sidste , hvor der er tale om militr magtanvendelse , at en resolution fra Sikkerhedsrdet sknnes pkrvet .
Det forekommer sledes indlysende , at der ikke er behov for tilladelse fra FN ' s Sikkerhedsrd til at gennemfre aktioner af humanitr karakter , hvilket dog ikke indbrer , at principperne i FN-pagten ikke br overholdes i udfrelsen af sdanne opgaver .
<SPEAKER ID=267 LANGUAGE="SV" NAME="Gahrton">
Jeg takker for svaret , men jeg er bange for , at det alligevel ikke frer til nogen fuldstndig afklaring .
P den ene side siger man , at det skal ske i overensstemmelse med en FN-beslutning eller en OSCE-beslutning , og p den anden side siger Rdets reprsentant , at der ikke behves nogen beslutning i Sikkerhedsrdet .
<P>
Den svenske udenrigsminister har fremfrt , at udtrykket " iflge FN-pagtens principper " skal tolkes som " efter beslutning i FN ' s Sikkerhedsrd " .
I forbindelse med Kln-mdet i fjor har hun ligeledes sagt , at hvis andre lande skulle nske at g uden om FN , vil Sverige have mulighed for at nedlgge veto .
<P>
For det frste vil jeg gerne vide , om den svenske regering har informeret sine kolleger i Rdet om , at man har planer om at nedlgge veto i tilflde af en EU-aktion , det vil sige en militr EU-aktion , uden forudgende beslutning i FN ' s Sikkerhedsrd .
Desuden vil jeg gerne have en endnu tydeligere forklaring : Kan militrt EU-personel sttes ind uden en entydig beslutning i FN ' s Sikkerhedsrd eller i OSCE , ja eller nej ?
Det burde vre nemt at svare ja eller nej p det sprgsml .
<SPEAKER ID=268 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr . Gahrton , Petersberg-opgaverne har flere dimensioner .
Nogle er udelukkende humanitre , f.eks. redningsopgaver .
Jeg sprger mig selv , om De mener , at der skal foreligge en beslutning fra FN ' s Sikkerhedsrd for at igangstte en redningsopgave i en alvorlig humanitr situation .
<P>
Jeg har desuden klart givet udtryk for , at alt , hvad der indebrer militr magtanvendelse , det vil sige fredsskabelse , naturligvis forudstter , at der sker henvendelse til Sikkerhedsrdet , og at dettes beslutninger flges .
Hvad det vrige angr , begrnser vi os til at leve op til EU ' s forpligtelser i forhold til FN , hvor det isr br erindres , at nogle EU-lande er medlem af FN ' s Sikkerhedsrd .
FN-pagten skal derfor naturligvis flges i den type aktioner , som EU mtte komme til at udfre i forbindelse med de Petersberg-opgaver , der ikke indebrer militr magtanvendelse .
<SPEAKER ID=269 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Jeg har stadig ikke helt forstet Deres svar og vil derfor gerne sprge , om De mener , regeringerne i de neutrale lande holder lidt igen med sandheden ?
Iflge hr . Gahrton siger hans regering , at der krves en afgrelse i FN ' s Sikkerhedsrd .
Men iflge det , De siger , er det ikke tilfldet .
Det synes , som om regeringerne i de neutrale lande har en tendens til at vildlede borgerne .
Er det tilfldet ?
<SPEAKER ID=270 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru McKenna , den aftale , der blev opnet i Helsinki , og som betyder , at der kan opbygges nye strukturer af militr karakter , er en omhyggelig aftale , en aftale , der er udarbejdet under det finske formandskab , et land , der som bekendt p dette omrde har egne overordentlig rimelige interesser at tilgodese , og som ikke ville undlade at betnke disse aspekter .
Det , som vi nu nsker at skabe inden for EU , og skabe p sigt , er en kapacitet til en bestemt indsats , der p visse omrder ikke behver mandat fra Sikkerhedsrdet , fordi den ikke indebrer militr magtanvendelse , men p andre omrder vil forudstte en resolution i Sikkerhedsrdet .
Vi binder netop os selv til en sdan resolution i Sikkerhedsrdet , hvis og nr der skal anvendes militre styrker i en bestemt sammenhng .
<P>
Jeg mener , at de neutrale lande , landene med neutralitetstradition , i dette tilflde de EU-lande , der ikke er medlemmer af NATO , har formet at tilfredsstille alle deres bestrbelser med denne sondring , fordi det jo er indlysende , at den er srlig mtlelig for disse lande med neutralitetstradition .
Jeg tror , at sdanne lande ikke frer deres offentlighed bag lyset , at de ikke i forhold til offentligheden i deres eget land giver en forkortet version af sandheden , men at de siger njagtig det , som de selv er get ind p .
Beslutningsproceduren sikrer selvflgelig hele tiden deres ret til endegyldigt veto , og de kan sag for sag beslutte det , som de finder rigtigst .
Det er den grundlggende regel i EU med hensyn til alt , hvad der indebrer deltagelse af militre styrker .
<SPEAKER ID=271 NAME="Bonde">
Hr. formand , der har vret omkring 100 militre konflikter i 90 ' erne , hvoraf hovedparten var borgerkrige .
Jeg vil sprge , om der i forbindelse med de scenariegennemgange , man har foretaget , har vret konsensus om , at visse konflikter ikke vil kunne behandles med hjemmel i den eksisterende traktat .
Er man med andre ord enig om , at visse militre konflikter hrer ind under NATO eller en anden instans , men i hvert fald ikke hrer ind under EU ?
<SPEAKER ID=272 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg skal njes med at sige flgende : Denne militre kapacitet , denne mulighed for EU til at gribe ind og denne udvidelse af Unionens virksomhed er fastsat i Amsterdam-traktaten , der trdte i kraft i maj sidste r , og kun siden da er disse sprgsml blevet stillet .
<SPEAKER ID=273 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=274 NAME="Nelly Maes">
Sprgsml nr . 13 af ( H-0471 / 00 ) :
<P>
Om : Vbenleverancer til Mexico Den aktuelle eksport af P-90-revolvere til Mexico beviser endnu en gang , at Belgien ikke tager det s nje med menneskerettighederne . I forbindelse med oprret i Chiapas m det atter konstateres , at der sker grove krnkelser af menneskerettighederne i Mexico .
Der er tale om tortur , vilkrlige anholdelser , " forsvindinger " osv . EU-adfrdskodeksen for vbeneksport , der blev vedtaget den 8. juni 1998 , forbyder vbeneksport til lande , hvor der er fare for , at vbnene vil blive brugt i en intern konflikt .
<P>
Er denne vbenleverance til Mexico efter Rdets opfattelse i overensstemmelse med ovennvnte EU-adfrdskodeks ?
<P>
Er det i bekrftende fald ikke ndvendigt at skrpe adfrdskodeksen ?
<P>
Hvilke skridt vil Rdet i bengtende fald tage over for den pgldende medlemsstat ( Belgien ) ?
<SPEAKER ID=275 NAME="Seixas da Costa">
Som bekendt afspejles EU ' s holdning med hensyn til eksport af vben i den adfrdskodeks , der blev vedtaget i juni 1998 .
Blandt de kriterier , der er defineret i denne kodeks , udgr respekten for menneskerettighederne en af de vigtigste betingelser , som skal overholdes , for at der gives tilladelse .
Beslutningen herom bliver imidlertid taget af den enkelte medlemsstat , der - og dette er et sprgsml om god tro politisk set - br vre fuldt bevidst om , hvad adfrdskodeksen foreskriver .
Rdet modtager ingen informationer om de bevggrunde , som medlemsstaterne har til at bevilge eller ngte eksporttilladelse , og det kan derfor ikke foretage nogen vurdering af det grundlag , der ligger bag denne beslutning .
Jeg vil imidlertid gerne oplyse , at der nu i EU - og isr efter vedtagelsen af adfrdskodeksen - begynder at udvikle sig en udveksling af informationer om vbeneksport , der er genstand for en rlig rapport , og som tydeligt begynder at skabe flles mder at behandle problemerne p .
Vi m imidlertid indse , at dette sprgsml , selv om der nu foreligger en adfrdskodeks som referenceramme , fortsat er et sprgsml , hvor beslutningerne trffes efter subsidiaritetsprincippet , alts i den enkelte medlemsstat .
<SPEAKER ID=276 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Hr. formand for Rdet , jeg indrmmer , at Deres svar ikke overrasker mig .
Det er naturligvis sdan , at vi med denne adfrdskodeks kun har et meget svagt middel til at bekmpe ulovlig vbeneksport .
Jeg vil gerne vide , om det nogensinde i Rdet har vret drftet at gre denne adfrdskodeks mere stringent eller at gre anvendelsen af adfrdskodeksen mere forpligtende .
Jeg er lidt bange for , at der sker det samme med denne adfrdskodeks som med hele vores udenrigs- og sikkerhedspolitik , som vi har drftet s mange gange .
Det afhnger faktisk af den gode vilje , og hvis den ikke er der , kan vi simpelthen glemme det hele .
<SPEAKER ID=277 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Fru Maes , jeg kan ikke andet end vre nsten absolut enig med det , som De lige har sagt .
Faktisk er den foreliggende adfrdskodeks , og som var den mulige adfrdskodeks - jeg overvrede og deltog selv i forhandlingerne om den - en adfrdskodeks , der tydeligvis ikke giver nogen garantier for , at vi kan gennemfre en overvgning af , hvordan medlemsstaterne fortolker deres forpligtelser .
Det er kendsgerningerne . Jeg vil gerne helt oprigtigt sige Dem , at jeg ikke mener , at der i EU er en art konsensus eller i hvert fald et flertal , s dette sprgsml kan tages op igen .
Adfrdskodeksen blev p davrende tidspunkt anset for et meget betydeligt kvalitativt spring p baggrund af de ret forskellige fremgangsmder , der dengang var i medlemsstaterne .
Man sgte at binde de forskellige medlemsstater op p en rkke principper og iagttagelse af en bestemt type standarder , men samtidig med , at de , alts medlemsstaterne , fortsat har helt frie hnder p dette omrde .
Det er det , som i dag er tilfldet , og jeg anerkender , at adfrdskodeksen er meget skrbelig og isr ikke har nogen juridisk bindende karakter , ligesom den ikke kan g meget lngere end en politisk sanktion .
Jeg tror derfor , at det , at offentlig udbredelse af kendskabet til sdanne forhold - og jeg udtaler mig ikke specielt om de forhold , som er genstand for sprgsmlet - sker med et vist ekko i medierne , efter min mening vil fungere som en form for sund pression p Rdet , s EU en dag kan garantere , at dets medlemslandes praksis , og herunder deres praksis med hensyn til en bestemt type lukrative aktiviteter , kommer i samklang med de principper , som EU siger , at den str for .
Det er den store prve , som EU og dens medlemsstater skal best i fremtiden .
<SPEAKER ID=278 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=279 NAME="Liam Hyland">
Sprgsml nr . 14 af ( H-0474 / 00 ) :
<P>
Om : Genetableringen af normale forbindelser med strig P baggrund af det svar , som Rdet afgav tidligere p ret om den seneste politiske udvikling i strig , og ndvendigheden af at fremme EF ' s overordnede interesser bedes Rdet oplyse , om det nu er rede til at genetablere normale forbindelser med strig ?
<SPEAKER ID=280 NAME="Seixas da Costa">
Jeg var ved at undre mig over , at der ikke var noget sprgsml om dette emne , hvorfor jeg glder mig over , at det endelig kommer .
EU ' s Ministerrd skal ikke udtale sig om en beslutning taget af 14 medlemsstater angende deres bilaterale forbindelse med strig .
Det ligger ikke inden for Rdet for Den Europiske Unions kompetence .
Det ville vre en anden sag , hvis strig ved ikke at have opfyldt sine forpligtelser iflge traktaten om Den Europiske Union mske havde krnket de principper , der er fastsat i artikel 6 , og derfor kunne blive straffet eller begrunde anvendelse af bestemmelserne i artikel 7 .
Da det ikke er tilfldet , er det , der nu gr sig gldende i forholdet mellem de 14 lande og strig , et bilateralt sprgsml , der ikke vedkommer Rdet .
<SPEAKER ID=281 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Tak fordi De har antaget sprgsmlet .
Formandens svar kommer fuldstndig bag p mig .
Faktum er , at det var Rdet , der indfrte sanktionerne .
Jeg kan ikke se , hvordan Rdet nu kan melde hus forbi og ikke i det mindste diskutere muligheden af at ophve sanktionerne .
<P>
Jeg vil godt sprge formanden , om han er klar over , at de seneste offentlige meningsmlinger i strig viser , at over 80 % af borgerne nsker , at sanktionerne ophves .
Hvordan kan Rdet blive ved med at ignorere de strigske borgeres demokratiske beslutninger ?
<P>
Er formanden ikke enig i , at hvis sanktionerne ikke ophves nu , undermineres det demokratiske grundlag , som denne Union er etableret p ?
Jeg beder ham i aften forsikre Parlamentet om , at han vil udnytte den indflydelse , han har , til at f emnet taget op ved topmdet i Portugal nste uge .
Det , der sker , afspejler ikke ligefrem europernes nske om enhed .
Jeg er meget skuffet over , at Rdet bare melder hus forbi i denne meget alvorlige sag .
<SPEAKER ID=282 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Hr .
Hyland , Rdet er sammensat af 15 lande , og jeg er ikke vidende om , at strig har deltaget i nogen debat eller i nogen afstemning , hvor der i Rdet er truffet nogen foranstaltning med hensyn til strig .
Der er ingen EU-instans , hvor der er blevet truffet nogen foranstaltning mod strig .
Jeg vil gerne sige , at der i lbet af det portugisiske formandskabs halvr ikke har vret nogen EU-instans , hvor strig , ligesom i vrigt ogs her i Parlamentet , ikke har haft al mulighed for fuldt og helt at deltage i Unionens virksomhed .
De bilaterale beslutninger - jeg vil ikke kalde dem sanktioner - der blev taget af 14 lande i forhold til strig , afspejler en politisk reaktion , som ethvert land har ret til i forhold til et andet .
Alle lande har i forhold til udviklingen i den politiske situation i et andet land ret til at indtage en holdning og drage de ndvendige konsekvenser deraf . Jeg vil gerne erindre om , hvad konsekvenserne er p dette omrde .
Bemrk : Det , som vi taler om , er en manglende sttte til strigske kandidater i de internationale organisationer , at de strigske ambassadrer ikke vil blive modtaget p hjere niveau end generaldirektr og nedfrysning af politiske besg .
Det er de bermte " sanktioner " .
Den omstndighed , at nogen har kunnet drage videre tolkninger af denne type holdninger , er et sprgsml , som man hver isr m tage sig af , og det er derfor , at disse " sanktioner " , som de kalder dem , er af bilateral karakter .
Enhver gr det , som man lgger i det , og ansvaret er kollektivt . Ansvaret for at tage denne beslutning ptog de 14 lande sig af fri vilje .
Ethvert af de 14 lande kan frit opgive disse foranstaltninger , og vi m ogs stille os selv det sprgsml , hvorfor ingen af de 14 indtil dato har opgivet de foranstaltninger , som det har truffet .
Derfor vedkommer dette sprgsml ikke Rdet .
Det er et sprgsml , som de strigske myndigheder har haft mulighed for at stille i EU-sammenhng , og det blev rejst af den strigske udenrigsminister under det uformelle udenrigsministermde , det blev nvnt i forgrs af den strigske udenrigsminister i Luxembourg , og meget sandsynligt vil hr .
Wolfgang Schssel benytte den anledning , som hans ophold i Santa Maria da Feira vil give , til at rejse det . Beslutningen er imidlertid ikke en fllesskabsbeslutning .
Den er af bilateral karakter , om man s kan lide den eller ej .
<SPEAKER ID=283 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Jeg anmoder rdsformanden om en prcisering .
I disse bilaterale foranstaltninger , siger De , blander Rdet sig ikke , for det er ikke en rdsbeslutning .
Har emnet p intet tidspunkt vret drftet i Rdet ?
Det forlyder dog , at sanktionerne vil blive drftet p topmdet i Feira .
De siger , at strig mske bringer det p bane igen , men det kan ikke lade sig gre p et rdsmde .
Det skal alts finde sted igen p srlige mder af bilateral karakter .
Synes De ikke selv , at det er lidt underligt ?
<SPEAKER ID=284 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Nej , jeg finder det ikke ejendommeligt af flgende rsag .
Som jeg sagde frst , s har strig , hvad angr dets forpligtelser over for Fllesskabet , sledes som traktaten om Den Europiske Union faststter disse , ikke udvist nogen adfrd , der kan begrunde at tage bestemmelserne i artikel 7 i anvendelse .
Det str helt klart , og det har ingen nogensinde betvivlet , ligesom ingen har betvivlet friheden i det strigske valg og strigernes frihed til at vlge den regering , som de nsker .
Det , som ingen heller ikke kan betvivle , er de andre regeringers frihed til at synes om eller til ikke at synes om den strigske regering , fordi de mener , at denne regering har deltagelse af et parti , der ikke respekterer de grundlggende principper , som disse regeringer kollektivt har forpligtet sig til at respektere .
Det , som jeg gerne vil sige og pointere over for fru Nelly Maes , er , at vi alle er strigere , at vi alle har borgerrettigheder , som skal respekteres i strig .
Vi kan alts ikke forholde os ligegyldige over for en politisk udvikling , der frer til , at der bliver plads i de udvende organer i en EU-regering , en regering hos en af vores venner , der deler med os , og som har besluttet at dele med os , en rkke grundlggende principper , ja , at der bliver plads til et parti , der har gennemfrt en valgkampagne baseret p andre principper .
Med hensyn til sprgsmlet om at benytte fllesskabsinstanserne til at rejse dette sprgsml m jeg sige , at vi er en fri Union , at enhver medlemsstat har ret til formelt eller uformelt at rejse dette sprgsml inden for Unionens rammer .
Da det ikke er et EU-sprgsml , er det aldrig kommet p dagsordenen , og det kommer det heller ikke under det portugisiske formandskab i nogen af Rdets formelle instanser .
Reprsentanterne for den strigske regering har naturligvis al frihed til at fremstte dette sprgsml , og de vil have al mulig lejlighed til at f det debatteret , hvis medlemsstaterne nsker det .
P Det Europiske Rd i Lissabon besluttede de 14 medlemsstater at bede den portugisiske premierminister om at give et kollektivt svar , og p det uformelle mde p Acorerne var der en debat , og flere medlemsstater udtalte sig om situationen .
Jeg ved ikke , hvad der vil ske i Feira , men naturligvis er hr . Wolfgang Schssel fuldstndig fri til at udtrykke sine opfattelser og til at se den reaktion , som de andre 14 mtte have p hans ord og hans argumenter .
<SPEAKER ID=285 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Jeg gerne sprge formanden , om han og hans Rd anerkender resultatet af demokratiske valg inden for Unionen ?
For det andet , mener han , at det portugisiske formandskab handlede lidt overilet efter en rkke telefonopkald til de forskellige europiske lande , da beslutningen blev taget ?
Ville det ikke have vret klogere at indkalde til et mde med medlemsstaternes ledere i forbindelse med en beslutning som denne , hvis virkninger - ikke at forglemme - vil rkke langt ud over vores tid her i Europa-Parlamentet ?
<P>
Jeg vil godt hre , hvad det portugisiske formandskab eller mske andre formandskaber mener , hvis andre partier fra det yderste hjre eller for den sags skyld det yderste venstre kommer med i en regering inden for Unionen .
Dette skulle vre fllesskabets og solidaritetens Europa .
Det er at stikke hovedet i busken at sige , at det ikke er en sag for Rdet .
Der er nogen , der m tage initiativ til at lse dette alvorlige problem .
Det har gjort en person betydningsfuld , som ikke fortjener at vre det .
Det har faktisk styrket hans position , ikke svkket den .
<SPEAKER ID=286 LANGUAGE="PT" NAME="Seixas da Costa">
Jeg vil gerne begynde med den sidste del af Deres sprgsml og sige , at den , der gav status til en , der ikke fortjener det , ja , det var hr .
Wolfgang Schssel , som besluttede at alliere sig med Jrg Haiders parti .
Hvad angr valgresultatet , har jeg tydeligt sagt , at vi fuldt ud respekterede resultatet af det strigske valg .
strig er et frit land , strig er et land , hvor valget foregik fuldstndig lovformeligt og under al mulig benhed .
Problemet bestr i , at resultatet af dette frie valg , ligesom det i vrigt ogs er sket i fortiden i andre lande , placerede et bestemt parti ved magten .
Der er jo i vrigt , hvis man ser godt efter , trods alt noget mrkeligt ved den indenrigspolitiske situation i strig .
Det parti , der som bekendt fik flest stemmer , var Socialdemokratiet , som ikke ville danne regering , men det med nstflest stemmer var FP , der ikke blev anmodet om at danne regering .
Det er lidt mrkeligt efter normal forfatningsmssig praksis i et europisk land , at det parti med nstflest stemmer ikke blev bedt om at danne regering , og det parti med tredjeflest stemmer i stedet for blev spurgt .
Det drejer sig alts ikke om business as usual , og der er allerede her en slags omvurdering med hensyn til Jrg Haiders mulige evner til at vre leder af en strigsk regering .
<P>
Som sagt kan vi ikke betvivle det strigske valg , og vi kan ikke betvivle strigernes ret til at vlge den regering , som de vil have .
Ingen kan imidlertid tvinge os til at have forbindelse med en regering , som rummer et parti , der indtil dato ikke har afsvoret det , som det sagde i sin valgkamp , eller alvoren i det , som det har sagt .
Det er synd , at det ikke systematisk understreges , at alvoren i det , som er blevet sagt af hr .
Haiders parti og af FP under valgkampen , er noget , som burde f os alle til at tnke p Europas fremtid .
De racistiske og fremmedfjendske udtalelser , der systematisk er kommet fra dette parti , har dette parti srt nok ikke taget afstand fra , ikke engang p sin seneste kongres , fordi det har bekrftet hele sin stolthed over tidligere udtalelser , nr det netop havde en lejlighed til at korrigere den aktuelle situation .
Intet fr os til at tro , at der er foreget en positiv udvikling , der berettiger en ny holdning fra EU ' s side , eller at der i srdeleshed skulle opst en diskussion herom i EU .
Vi synes ikke , at dette sprgsml vedrrer EU .
Det forbliver hos de 14 , og de 14 har indtil videre ( vi fr se , hvad der sker i den nrmeste fremtid ) fastholdt det synspunkt , at denne situation er alvorlig , og at den skal ndres , men at den ikke ndvendigvis skal ndres hos de 14 , fordi der er jo en nsten medieagtig bedreviden om , at hvis der skal indtages en anden holdning , skal det nu vre hos de 14 .
Hvorfor det ?
Hvad er det , der er ndret i den strigske situation , som skal f os til at ndre holdning ?
Kun tiden ?
Vi mener , at de , der m skifte standpunkt , og de , der m skifte standpunkt , hvis de vil have , at vi skal indtage en anden holdning , er strigerne , og det er den strigske regering .
Det er dt , der er pointen .
Hvorfor lgge byrden p de 14 ?
Hvorfor skal de 14 skifte standpunkt ?
Hvad er det nye , der er sket i strig , som skulle retfrdiggre dette skift ?
Det betyder selvflgelig ikke ndvendigvis , at vi ikke senere kan n frem til andre mder at vurdere udviklingen i denne situation p , og det er det , som vi fr at se i den nrmeste tid .
<SPEAKER ID=287 NAME="Formanden">
Mange tak , hr . Seixas da Costa .
Jeg vil takke Dem for Deres fortsatte tilstedevrelse , Deres offervilje , den intelligens , hvormed De har svaret , og for Deres tlmodighed , og vi nsker Dem personligt held og lykke som minister og ogs held og lykke til det portugisiske formandskab .
En succes , der svarer til den , som det portugisiske fodboldlandshold har haft ved indledningen af Euro 2000-mesterskabet .
Sikke meget De opnr for Europa !
<P>
Da sprgetiden til Rdet er udlbet , besvares sprgsml nr . 15-28 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Rdet afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.35 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=11>
ndring af dagsordenen
<SPEAKER ID=288 NAME="Formanden">
I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 111 foreslr jeg en ndring af dagsordenen for indevrende mdeperiode . Ved skrivelse af 8. juni 2000 har Rdet anmodet Parlamentet om at udtale sig om et forslag til forordning fra Rdet om ndring af forordning ( EF ) nr .
974 / 98 om indfrelse af euroen 2000 / 0137 ( CNS ) og et forslag til forordning fra Rdet om ndring af forordning ( EF ) nr . 1103 / 97 om visse bestemmelser vedrrende indfrelsen af euroen 2000 / 0134 ( CNS ) fr Det Europiske Rd i Feira den 19. juni 2000 .
<P>
konomiudvalget har vedtaget at anvende den forenklede procedure i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 158 p disse to tekster .
Derfor foreslr jeg Dem , at de behandles efter proceduren uden forhandling .
<P>
Er der nogen indsigelser til forslaget ?
Hvis det ikke er tilfldet , ndres dagsordenen , fristen for fremsttelse af ndringsforslag udlber torsdag den 15. juni 2000 kl . 10.00 , og afstemningen finder sted fredag den 16. juni 2000 .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<CHAPTER ID=12>
Genopbygningen i Mellemamerika
<SPEAKER ID=289 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0133 / 2000 ) af Marset Campos for Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik om forslag fra Kommissionen til Rdet og Europa-Parlamentet om en EF-handlingsplan for genopbygningen i Mellemamerika ( KOM ( 1999 ) 201 - C5-0111 / 99 - 1999 / 2114 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=290 NAME="Marset Campos">
Hr. formand , orkanen Mitch hrgede Mellemamerika i 1998 ( Honduras , Nicaragua , El Salvador og Guatemala ) og resulterede i nsten 20.000 ofre og tab for mere end 5 milliarder euro ( 10 % af BNP i disse lande , som desuden er tynget af den evindelige udlandsgld ) .
Den delagde dyrkede arealer , boliger og infrastrukturer af enhver art og pantsatte dermed befolkningernes fremtid .
<P>
Den europiske solidariske reaktion var hurtig og vigtig , knyttet til konferencen i Stockholm , og med udgangspunkt i Europa-Parlamentets forslag blev den konsolideret i det initiativ fra Kommissionen , som vi nu forhandler om .
<P>
Jeg vil fremhve fire sprgsml .
Det frste vedrrer vores del i ansvaret for disse katastrofer .
Forbindelsen mellem vores konomiske aktivitet og den stigende forurening med drivhuseffekten og udbruddet af klimaforandringer gr det tilrdeligt , at vi omgende ratificerer Kyoto-protokollerne om begrnsning af drivhusgasser .
Desuden pfrer vores model for ulige udvikling disse lande fattigdom og gldstning .
<P>
Det er modstningsfuldt at rde til en genopbygning i Mellemamerika med respekt for miljet i henhold til modellen for bredygtig udvikling og samtidig holde fast ved de samme konomiske forbindelser med disse lande .
<P>
Det andet sprgsml vedrrer det globale ml med vores solidariske indsats .
Kommissionens forslag er fornuftigt i den forstand , at opmrksomheden rettes mod to omrder : sundhed og uddannelse .
Men det er hensigtsmssigt at tilfre det en strre ambition for at give mulighed for koordinering og integration af alle de forskellige initiativer i omrdet .
Det krver en vsentlig forgelse af vores personale , en foranstaltning , som Parlamentet sttter .
Denne aktion vil fremme synergien mellem de forskellige former for sttte og sikre , at indsatsen ikke begrnses til genopbygning - for i s fald ville alt blive ved det gamle - men skaber en mulighed for regional integration , en harmonisk og bredygtig udvikling , der skaber generel velstand og velfrd , og for konsolidering af demokratiet i nogle lande , der netop har lagt r med vold og konfrontationer bag sig .
<P>
I den forbindelse er der to forhold , der foruroliger os .
Trusselen om fjendtligheder mellem Nicaragua og Honduras p grund af grnseuoverensstemmelser ville stte sprgsmlstegn ved betydningen af vores sttte , og derfor anser vi det for hensigtsmssigt , at begge lande retter sig efter Den Internationale Domstols afgrelser .
P den anden side er det foruroligende , at Guatemala for nylig igen er blevet offer for politiske bortfrelser , f.eks. bortfrelsen af professor Mayra Angelina Gutirrez , politiske mord , f.eks. mordet p foreningsleder Jos Amancio Mendoza , eller trusler mod journalister ( den srlige offentlige anklager i Gerardi-sagen eller nobelpristageren Rigoberta Mench ) .
Sttten til genopbygning skal fra Guatemalas regerings side vre ledsaget af faste og beviselige lfter om garanti af menneskerettighederne .
<P>
Det tredje sprgsml har at gre med stttens form og den regionale koordinering og integration .
Vi mener , at det er vigtigt at inddrage den mest dynamiske og ansvarlige del af samfundet , de oprindelige folk , ligesom kvinders fulde og vidtstrakte deltagelse , de sociale organisationer karakteriseret ved deres effektivitet og solidaritet , og endelig at der ikke er ensidig anvendelse og svigagtig forvaltning af bistanden .
Derfor er der behov for at gennemfre intern og ekstern revision af bistandens anvendelse .
<P>
At vi ger vores effektivitet i Den Europiske Union , betyder ogs , at vi officielt inddrages i Stockholm-opflgningsgruppen .
<P>
Og det fjerde og sidste sprgsml er det i jeblikket vigtigste : stttens strrelse .
Selv om det belb , som Kommissionen har angivet , 250 millioner euro , er en anseelig sum , mener vi , at det er utilstrkkeligt i betragtning af katastrofens omfang og den langsommelige genopbygning .
Derfor anmoder Europa-Parlamentet om en betydelig stigning .
<P>
Nyhederne i medierne i dag om , at Kommissionen selv nsker at begrnse Den Europiske Unions samlede sttte , herunder sttten til Latinamerika , som flge af dens forpligtelser i Kosovo , er foruroligende .
Vi mener , at en sdan urimelighed ikke kan finde sted , for Europa er for Latinamerika et vigtigt hb om at komme ud af underudviklingen og frigre sig fra det tunge g nordfra .
<P>
Europa-Parlamentet har allerede vedtaget , at der ikke kunne foretages nogen indsats ved hjlp af nedskringer i sttten til resten af verden .
Derfor fastholder vi dette punkt som afgrende og vsentligt .
Denne adfrd ville muliggre , at de vrige foranstaltninger , med deltagelse af svel Den Europiske Investeringsbank som andre finansielle instanser , blev betydningsfulde og ville bidrage til jeblikkelig ivrksttelse af de vedtagne programmer , alt sammen med forelggelse af regelmssige rapporter for Europa-Parlamentet om udviklingen og evaluering af de opnede resultater .
<P>
Til sidst vil jeg fremhve det varme og fortrffelige samarbejde , jeg har haft med alle medlemmer af Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik , med dets sekretariatspersonale og med Budgetudvalget , Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi og Udvalget om Udvikling og Samarbejde .
<SPEAKER ID=291 NAME="Laschet">
Hr. formand , kre kolleger , der findes regioner i verden , der rammes af skbnen flere gange p samme tid .
I 80 ' erne involverede Den Europiske Union sig i stor udstrkning i Mellemamerika i San Jos-processen for at bidrage til fred og demokrati i denne region .
Det var en proces , som ogs har bret frugt .
S slog denne frygtelige orkan til for f r siden , hvor alle disse lande blev ramt endnu en gang og stadig i dag lider under dens flger .
<P>
Derfor er det godt , at Europa handler i dag , tilbyder hjlp og medvirker til genopbygningen af Mellemamerika .
Vi br ogs offentligt understrege , at Den Europiske Union bidrager med hele 62 % af den offentlige udviklingshjlp i Mellemamerika .
Dette berettiger ogs Den Europiske Union til at spille en politisk rolle i Centralamerika . Det er ikke kun et anliggende for den store nabo , men ogs Europa kan her bidrage til fred , demokrati og genopbygning .
<P>
Derfor hilser vi Kommissionens forslag velkommen .
Budgetudvalget sttter iden om at afstte 250 millioner euro i perioden 1999 til 2004 til denne region .
Det er ogs godt , at denne id om hjlp knyttes sammen med en forpligtelse for landene om at samarbejde .
Det var ogs den europiske model efter Anden Verdenskrig . Her blev marshallhjlpen knyttet sammen med en pligt til at samarbejde og overvinde grnser .
Tilsvarende bliver den genopbygningshjlp , som vi yder her , knyttet sammen med en pligt til fredelig sameksistens , til samarbejde .
<P>
Jeg sttter ogs ordfreren fuldt og helt : Vi m ikke tillade , at genopbygningen af Kosovo ogs finansieres ved hjlp af budgetmidler , der er afsat til Mellemamerika .
Hvis Rdet beslutter , at genopbygningen af Kosovo er en europisk opgave , s m det ogs stille de ndvendige pengemidler til rdighed . Derfor skal vi i dag trffe afgrelse om et belb som retningsgivende mrke , der allerede blev besluttet fr kosovokrisen .
Kommissionens beretning er ldre end kosovokrisen . Vi har intet ndret ved den .
Vi fastholder belbet til Centralamerika .
Det mener jeg er et vigtigt signal p denne dag .
<SPEAKER ID=292 NAME="Kreissl-Drfler">
Hr. formand , vores udvalg stemmer uden tvivl for den foreliggende Marset Campos-betnkning .
Men alligevel vil jeg gerne gre opmrksom p nogle punkter , som str allerverst p vores prioritetsliste for international bistand .
I den forbindelse er det et ufravigeligt krav , at den internationale bistand koordineres ordentligt .
Kommissionen m selv opbygge egnede strukturer lokalt .
Den m imidlertid ogs samarbejde med de internationale organisationer , som allerede har arbejdet p stedet i mange r - og helst s effektivt som muligt .
<P>
Det glder ligeledes , nr den berrte befolkning skal inddrages og specielt den indfdte befolkning .
Bde planlgning og gennemfrelse skal fastlgges lokalt i samarbejde med disse folk , for det er et ufravigeligt krav fra vores side .
Det er ikke blot omkostningsbesparende , men det ger ogs effektiviteten og forebygger frem for alt bedrageri .
Vi ved f.eks. , at den davrende Caldern-regering i El Salvador omdirigerede bistandshjlp for 1 million euro for at vinde stemmer til hjrefljen .
<P>
For virkelig at kunne hjlpe de lande , der er blevet delagt af orkanen , er det ikke nok med egne hjlpeprojekter lokalt .
Det ved vi alle sammen alt for godt .
Derfor er en eftergivelse af udlandsglden , opbygning af regionale og frem for alt bredygtige strukturer bde miljmssige og konomiske ufravigelige krav fra vores side .
Den Europiske Union m ogs give disse lande adgang til markederne for deres produkter , som bde skal vurderes ud fra miljmssige og sociale synspunkter , for det hjlper ikke noget p den ene side at yde bistandshjlp og p den anden side at udelukke landene fra vores markeder .
<P>
Ligesom de forrige talere mener jeg heller ikke , at vi kan acceptere , at Rdet taler for , at vi nu m omdirigere penge fra Latinamerika til Kosovo .
Det kan da ikke vre politik at tage noget et sted for at hjlpe trngende et andet sted , tvrtimod !
S m Rdet , der til stadighed plgger Kommissionen og Europa-Parlamentet flere byrder , ogs srge for , at disse kan finansieres , og s m det ogs afse tilsvarende belb p budgettet .
<SPEAKER ID=293 NAME="Fernndez Martn">
Hr. formand , som ordfreren , hr . Marset , hvis ord og hvis betnkning vi sttter , har sagt , er orkanen Mitch den vrste naturkatastrofe i Mellemamerikas historie .
<P>
Den har kostet mere end 10.000 mennesker livet og medfrt , at ca . 10.000 mennesker er forsvundet , mens 2 millioner mennesker er blevet sret .
De materielle delggelser ansls til mere end 5 milliarder euro , svarende til 10 % af Mellemamerikas bruttonationalprodukt . En vsentlig del af den konomiske og sociale infrastruktur er blevet delagt , samtidig med at der er sket en kraftig forringelse af regionens produktions- og eksportkapacitet p kort og mellemlangt sigt .
<P>
De hrdest ramte lande , Honduras og Nicaragua , er regionens fattigste lande .
Omfanget af Mitchs delggelser er blevet yderligere forget af afskovningen og mangelen p et effektivt flodkontrolsystem , hvilket endnu en gang viser , at miljforringelser i hjere grad rammer de fattigste befolkningslag , og gr det klart , at fattigdom og miljdelggelse er to nje forbundne faktorer .
<P>
Iflge Kommissionen vil konsekvenserne af orkanen Mitch i betydelig grad mindske resultaterne af den indsats , som Den Europiske Union i lbet af de sidste 10 r har gjort for at igangstte et konomisk opsving og fremme investeringerne i omrdet .
<P>
I april 1999 vedtog Kommissionen en srlig handlingsplan med en bevillingsramme p 250 millioner euro , som Parlamentet sttter fuldt ud p de betingelser , som den blev vedtaget p .
Hvad angr ivrksttelsesmodellen for dette program , sttter Udvalget om Udvikling og Samarbejde Kommissionens frste alternativ .
Kun hvis det viser sig at vre umuligt at gennemfre det alternativ p grund af utilstrkkelige menneskelige ressourcer , vil det andet alternativ kunne godkendes med ansttelse af hjt kvalificerede europiske eksperter .
<P>
Som ordfrer for Udvalget om Udvikling og Samarbejde vil jeg ikke slutte mit indlg uden igen at anmode om eftergivelse af de mellemamerikanske landes udlandsgld , et initiativ , som burde ivrksttes af Den Europiske Union som helhed ved en koordineret indsats og ikke kun af en rkke medlemsstater i form af individuelle og private initiativer .
<P>
Endelig mener jeg , at det ligeledes er ndvendigt at anmode om , at der inden for rammerne af den strategiske genopbygningsplan foresls foranstaltninger med henblik p at ge Den Europiske Investeringsbanks kredit til den pgldende region .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest lyknske ordfreren , hr . Marset Campos , med den fremragende betnkning , som han har forelagt for os .
<P>
Denne betnkning er , da det ikke kunne vre anderledes , pvirket af de tragiske flger af orkanen Mitch .
Europa-Parlamentet - og det mener jeg er vrd at huske p - reagerede jeblikkeligt ved at indkalde til et ekstraordinrt mde den 4. november 1998 , hvor de p det tidspunkt ansvarlige kommissrer deltog .
<P>
I beslutningen af 19. november gav Europa-Parlamentet udtryk for , hvordan Den Europiske Union burde reagere p den situation , som orkanen Mitch havde skabt .
En reaktion , der skulle ivrksttes med strste omhu og i strste hast ved hurtigst muligt at vedtage en strategisk plan for regionen .
Jeg husker datoen : 18.-19. november 1998 .
<P>
Det skal siges , at denne anmodning fra Europa-Parlamentet , i hvert fald hvad angr omhu og hurtighed , ikke er blevet efterkommet , og det er beklageligt .
Hvis mangelen p menneskelige ressourcer kan vre en undskyldning set ud fra et administrativt synspunkt , hverken kan eller br den vre en undskyldning for at foretage politiske prioriteringer , navnlig nr det drejer sig om grundlggende behov hos befolkninger i lande , der har vret udsat for omfattende katastrofer .
<P>
At lgge ansvaret over p budgetmyndigheden er ikke korrekt .
Kommissionen br under alle omstndigheder srge for en passende tildeling af ressourcer i overensstemmelse med de aftalte prioriteringer .
<P>
Her i formiddag , hr. kommissr , havde jeg lejlighed til under forhandlingen om den flles sikkerheds- og forsvarspolitik at sige til Deres kollega , hr . Patten , at jeg ikke har haft , ikke har og aldrig vil have noget imod fuldt ud at sttte Kommissionen i at f afklaret og udvidet dens kompetenceomrde , tvrtimod .

<P>
Men p samme mde som andre kolleger har udtrykt det under denne forhandling , og som jeg ogs havde lejlighed til at sige til hr . Patten under budgetforhandlingen , finder jeg det vanskeligt at forst , at Kommissionen ikke har svrt ved at forvalte de 800 millioner euro , som den foreslr i det forelbige budgetforslag for 2001 for Balkanlandene , og at den alligevel har svrt ved at forvalte de 250 millioner euro , som er afsat til denne genopbygningsplan for Mellemamerika , som ikke glder t , men fire r .
<P>
Under alle omstndigheder , hr. kommissr , har landene i Mellemamerika ikke haft nogen politik for folkedrab eller etnisk udrensning .
De har , i modstning til andre geografiske omrder , i deres aftale med Den Europiske Union inddraget en demokratiklausul , der brer og understtter hele forholdet som et vsentligt element .
Landene i Mellemamerika har taget fat p meget smertefulde strukturtilpasningsprocesser , som har krvet store ofre af deres samfund .
De har gjort deres pligt med hensyn til de multilaterale institutioner , og de har gjort prcis det , Den Europiske Union forventede af dem .
<P>
Hr. formand , det europiske civile samfund har allerede vist , i hvor hj grad det er engageret i Mellemamerikas befolkningers tragedie .
Det er nu p tide i forbindelse med en katastrofe af denne art , at vores institutioner kommer p hjde med vores civile samfund og med situationen .
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="IT" NAME="Fava">
Hr. formand , p vegne af De Europiske Socialdemokraters Gruppe vil jeg gerne takke ordfreren Marset Campos for det glimrende forslag til beslutning og for sin meget klare forstelse af tankegangen i denne beslutning , der ikke kun skal vre et udtryk for solidaritet , men ogs for et meget mere konkret politisk initiativ .
<P>
Jeg vil ikke gentage tallene i forbindelse med denne orkans konsekvenser , men blot understrege , at det i meget hjere grad end den konomiske skade er de sociale og miljmssige skader , der bekymrer os , og som gr ud over dette omrde .
Og eftersom der aldrig er nogen retfrdighed i uheld , navnlig nr det glder fordelingen af uheldets konsekvenser , var det som altid de fattigste grupper , der blev ramt .
<P>
Jeg vil gerne tage udgangspunkt i et paradoks .
I det omrde , der blev ramt af denne orkan , og som ofte rammes af orkaner af denne styrke , ligger ogs Florida , hvor man registrerer nogle betydeligt mindre skader , selv om denne stat ofte rammes af de samme meteorologiske fnomener som Mellemamerika .
Og det er det , som vi skal tage udgangspunkt i , nemlig Mellemamerikas miljmssige og sociale srbarhed , s vi forstr , at vi ikke kan njes med at have en kultur og en politik , der er baseret p ndstilflde . Det er det , som EU ' s indsats skal vre fokuseret p .
<P>
Denne beslutning har den fordel , at den gr lngere end til ndstilfldene .
EF-handlingsplanen er en lejlighed til at lade genopbygningen vre ledsaget af en omstrukturering - som er et reelt behov for disse lande - og investere i en ny konomisk og social udviklingsproces , hvor man frst og fremmest prioriterer sundhed , uddannelse og tjenesteydelsernes kvalitet , som i disse lande er ensbetydende med livskvalitet og ikke mindst med demokratiets kvalitet .
<P>
I betnkningen forklares det meget nje , at alt dette vil kunne ske , hvis vi opstiller og opfylder to betingelser .
Den frste betingelse er , at vi skal tage undersgelses- og kontrolinstrumenterne i brug for at undg spild , ulovligheder og svig .
I den forbindelse anmoder man i beslutningen om , at EU bliver eneansvarlig for planlgningen , gennemfrelsen og kontrollen med sttten .
Dette er en anmodning om at ptage sig ansvaret , en anmodning , som vi gerne vil rette til Kommissionen , og som efter vores mening er ndvendig for , at denne sttte giver et godt resultat .
<P>
Den anden betingelse er dog meget vigtigere . Det er nemlig ndvendigt at styrke Kommissionens finansielle og menneskelige ressourcer .
De bevilgede midler er ikke tilstrkkelige , og personalet er absolut utilstrkkeligt .
I et omrde , der er strkt ramt af politisk vold , krver interventionen - som ikke blot sker i forbindelse med ndsituationen , men som ogs tager sigte p en genopbyggelse af den demokratiske struktur - at vi er ordentligt forberedt , og at vi rder over nogle meget mere omfattende menneskelige ressourcer end dem , man har taget hjde for hidtil .
Vi er af den opfattelse , at man ogs br gre strre og bedre brug af samarbejdet med de ikke-statslige organisationer , som ikke bare er en meget plidelig ressource med stor erfaring i omrdet , men som ogs og ikke mindst er en reel ressource , der kan give vores intervention en saltvandsindsprjtning og gre den mere effektiv .
<P>
Hr. formand , rede kolleger , rede medlemmer af Kommissionen og Rdet , jeg tror med andre ord , at EU nu skal g vk fra den bebudede solidaritet og g over til en reel og grundlggende retfrdighed .
Denne plan skal ikke kun vre en hurtig lsning p de skader , der er sket som flge af orkanen , men skal ogs have det forml at give landet nye midler og nye muligheder .
Den beslutning , som Europa-Parlamentet vedtog i november 1998 , gik ogs i denne retning , idet man heri nvnte en eftergivelse af udlandsglden - der belb sig til 17 milliarder dollars - for landene i dette omrde .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne gentage den opfordring , man i denne beslutning retter til Kommissionen og Rdet om at sttte en fuldstndig og jeblikkelig eftergivelse af udlandsglden .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="ES" NAME="Knrr Borrs">
Hr. formand , p dette tidspunkt i forhandlingen er der ikke meget at tilfje , isr ikke efter den strlende betnkning af hr . Marset , som jeg sttter i mindste detalje .
Men jeg vil gerne understrege nogle af de ting , som han har sagt .
<P>
Det er meget vigtigt at tale om en solidarisk indsats - det er blevet talt om en fornuftig indsats - isr centreret om uddannelses- og sundhedsprogrammer , som det nvnes i selve betnkningen , og der er ogs blevet talt om koordinering og personalebehov .
<P>
For os , der for f dage siden var i Kosovo , er det ndvendigt at understrege noget , som mange af de besgende fra delegationen har sagt : Til forskel fra andre indsatser er det , der isr karakteriserer den , der er gennemfrt i Kosovo , at den er blevet gennemfrt under en integreret og fuldt ud koordineret ledelse , hvilket forger dens effektivitet .
<P>
Desuden er jeg ogs ligesom hr . Salafranca helt uenig ikke blot i budgetmssige restriktioner , men ogs i det vanskeligt forstelige faktum , at der lgges hindringer i vejen for lande som dem i Mellemamerika , der i deres aftaler har inddraget visse klausuler , mens man i andre tilflde ikke optrder p den mde .
<P>
For os , der gr solidariteten til ledestjernen i vores politiske handlinger , er solidariteten vigtig , men ogs effektiviteten , programmernes bredygtighed og udformningen af politikkerne dr , hvor vi optrder , s de medvirker til , at disse elskede samfund i Mellemamerika opnr hjere udviklingsniveauer og mere social retfrdighed .
<P>
Jeg vil slutte , hr. formand , med flgende citat : " Vi skal vre oprrske , men ogs kompetente " .
Eller sagt med andre ord : Lad os vre solidariske , men effektive .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , hr. kommissr , mine kolleger , jeg tror , at den europiske politik p baggrund af den frygtelige katastrofe , som orkanen Mitch har forrsaget , nu str over for primrt tre udfordringer .
For det frste m vi hjlpe landene med genopbygningen .
Kommissionens dokument er et godt grundlag herfor . Noget af det , der str i dokumentet , m dog ogs omsttes i handlinger .
Jeg mener , at det er specielt vigtigt at udnytte knowhow fra europiske organisationer og medlemsstaternes organisationer og ogs at inddrage de ikke-statslige organisationer og eksperterne lokalt .
Jeg mener ikke , at det altid er den rigtige lsning at krve nye stillinger i Europa-Kommissionen , nr der opstr udfordringer .
Mske er det muligt at gennemfre omplaceringer i Kommissionen .
<P>
For det andet m vi give disse plagede lande strre adgang til de europiske markeder end hidtil .
Jeg mener , at det er et paradoks , at Nicaragua og Honduras , der allerede fr Mitch hrte til de mindst udviklede stater , bliver behandlet drligere end mange , mange andre stater som f.eks. AVS-landene , som vi af gode grunde behandler godt .
Men jeg kan ikke indse , hvorfor vi fortsat skal behandle Nicaragua og Honduras drligere .
Jeg nsker heller ikke endnu en gang at nvne det evige eksempel bananer - det str jo i betnkningen .
Jeg sttter afsnittet og ogs det , som hr . Kreissl-Drfler har sagt .
Jeg vil gerne nvne eksemplet sukker .
Sukker er et vigtigt produkt for Nicaragua , Nicaragua har ingen stor adgang til de europiske markeder .
Det kunne vre en hjlp , hvis vi her gjorde adgangen til de europiske markeder lettere .
<P>
Den tredje udfordring er , at vi m bekmpe rsagerne til sdanne katastrofer .
Jeg er meget bevidst om , at vi ikke bare kan sige , at det er den gede mngde drivhusgasser , der er skyld i Mitch .
Men mange videnskabsfolk mener , at det sandsynligvis forholdt sig sdan .
Men ikke alle videnskabelige forsamlinger er enige om , at sdanne katastrofer ges i ekstrem grad , hvis vi i industrilandene fortsat slipper s mange drivhusgasser ud i luften .
De vil ganske vist ramme os alle , men altid og isr fattige folk , og derfor m vi nu langt om lnge handle mere beslutsomt p dette omrde .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="DE" NAME="Linkohr">
Hr. formand , jeg vil gerne sige noget i tilknytning til det , hr . Liese sagde til slut , nemlig klimaforandringen .
Ogs hr .
Marset Campos har nvnt det . Det er mske ikke noget tilflde , at vi i Centralamerika , i Venezuela , i Mozambique - i Europa ikke at forglemme - har haft store delggelser , som formodentlig vil forekomme hyppigere .
Det er faktisk nrliggende at antage , at det i denne forbindelse faktisk ikke drejer sig om en tilfldig stigning i antallet af forekomster , men derimod om en udvikling , som er en flge af den klimaforandring , som vi mennesker har forrsaget .
Jeg ville derfor nske , at vi kunne skabe en forbindelse mellem iagttagelsen af disse katastrofer og energipolitikken .
Der findes faktisk en forbindelse , som jeg gerne vil gre opmrksom p .
Jeg ville nske , at jeg tog fejl .
<P>
Det andet , som jeg vil nvne , er , at hjlpen til Centralamerikas integration br udnyttes .
Det er en gammel sag for Europa-Parlamentet . Det har vi ofte krvet .
I sidste ende er det naturligvis op til centralamerikanerne selv at gre det .
Men mske er det chok , som orkanen Mitch har udlst , en anledning til alligevel at overvinde de fjendtligheder og vanskeligheder , der bestr mellem de enkelte lande .
Menneskene ville i al fald vre taknemmelige . Og for vrigt ville vores hjlp vre fuldstndig vrdils , hvis der ikke er nogen fremskridt i denne integration .
<P>
Det tredje , som jeg vil nvne , vedrrer gennemfrelsen af denne hjlp .
Jeg misunder ikke Kommissionen denne opgave , for jeg ved , at vi om nogle r bliver prsenteret for en beretning om angiveligt eller med rette kritiseret misbrug af midler . I den forbindelse vil jeg gre opmrksom p , at kontrollen med disse midler nogle gange forrsager langt strre omkostninger end den gevinst , man opnr .
Jeg hber , at vi kan give Kommissionen et vist spillerum ved anvendelsen af disse midler , for det haster ofte meget mere med at f gennemfrt disse programmer end at afregne ned til mindste re .
Jeg ved , at dette er en bemrkning , som man som parlamentsmedlem ikke br komme med i dag , men jeg gr det nu alligevel , for den er rammende .
<P>
Til sidst vil jeg gre opmrksom p , at orkanen hrgede Mellemamerika i oktober 1998 , og at vi nu har juni 2000 .
Det vil sige , at vi faktisk ogs selv er et meget tungt apparat , og mske skulle vi gre os nogle tanker i den anledning om , hvordan man kan stte skub i processen .
Selv om vi beslutter noget i dag , betyder det jo langt fra , at landet er genopbygget , men derimod varer det mange r , og s er der mske igen kommet en ny generation til .
Det mener jeg er alt for lnge .
<SPEAKER ID=299 NAME="Vitorino">
Hr. formand , frst vil jeg gerne p Kommissionens vegne takke Europa-Parlamentet for kvaliteten af denne betnkning samt lyknske ordfreren hr . Marset Campos med hans betnkning om forslag fra Kommissionen om en EF-handlingsplan for genopbygningen i Mellemamerika .
Jeg er ogs glad for Parlamentets sttte og tillid til Kommissionen i forbindelse med gennemfrelsen af denne vigtige EF-handlingsplan .
<P>
I lbet af fire r vil det regionale program til genopbygningen i Mellemamerika bidrage med 250 millioner euro til genopbygning og forandring af de fire lande , der er hrdest ramt af orkanen Mitch , nemlig Honduras , Nicaragua , El Salvador og Guatemala .
<P>
Programmet bygger p princippet om bredygtig udvikling , hvilket adskillige talere har understreget .
Det yder bistand til almen uddannelse , erhvervsuddannelse , folkesundhed og socialt boligbyggeri .
De primre stttemodtagere vil vre dem , der ligger i ekstremt ugunstigt stillede omrder , hvor katastrofen har haft de vrste flger .
Der vil blive taget srligt hensyn til den oprindelige befolkning og til at gre den mindre srbar over for sdanne katastrofer fremover .
<P>
Kommissionen er klar over , at et s ambitist og komplekst programs succes ogs afhnger af koordineringen mellem de forskellige deltagende aktrer .
Der nedsttes en koordineringsgruppe mellem Kommissionen og medlemsstaterne .
<P>
Et andet vigtigt element bliver Stockholm-opflgningsgruppen .
Kommissionen har hidtil altid vret uformelt involveret i denne gruppes aktiviteter .
<P>
For at sikre strst mulig gennemsigtighed vil Kommissionen udarbejde en rlig rapport om udviklingen af det regionale genopbygningsprogram til medlemsstaterne og Parlamentet .
Der er allerede omdelt en frste rapport om Kommissionens aktiviteter til Parlamentets Udvalg om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
<P>
Efter den frste ndhjlp og anden bistand efter orkanen Mitch forbereder vi nu aktivt gennemfrelsen af dette genopbygningsprogram .
Mobiliseringen af de ndvendige vedtgtsmssige stillinger til den decentrale forvaltning og gennemfrelse af programmet forsinkede i hj grad en hurtig programstart , hvilket flere talere allerede har nvnt .
Disse problemer er nu blevet lst .
Den frste tjenestemand ankommer til Managua den 17. juli , og de vrige tjenestemnd flger efter i de kommende uger .
Der forventes ikke yderligere forsinkelser i jeblikket .
Kommissionen trffer alle ndvendige foranstaltninger for at ivrkstte programmet og gre det operationelt i lbet af de kommende tre mneder .
<P>
Jeg forstr godt hr . Salafrancas bemrkninger vedrrende de menneskelige ressourcer .
Som De vil vide , er dette sprgsml ikke kun relevant for denne forhandling .
De skal imidlertid huske p , at vi oprettede et srligt agentur for Kosovo-programmet .
I forbindelse med dette program mtte vi tage til takke med det tilgngelige personale p grund af de begrnsede menneskelige ressourcer .
<P>
Jeg vil gerne understrege - og her er jeg enig med hr . Salafranca og flere andre - at det har taget uacceptabelt lang tid at f bragt hjlp ud til denne region .
Vi nvnte det som et eksempel i vores seneste forslag vedrrende en overordnet reform af vores eksterne bistandsprogrammer .
Det er endnu en grund til , at Kommissionen - og specielt kommissr Patten - er meget opsat p at fremme disse reformer , s vi ikke fortsat svigter andre og os selv p denne mde .
<P>
Da adskillige talere har rejst sprgsmlet , vil jeg gerne benytte lejligheden til at garantere , at finansieringen af Kosovo hverken vil ske p bekostning af bevillingerne til Latinamerika eller p bekostning af dette srprogram .
<P>
Kommissionen har vedtaget yderligere foranstaltninger inden for rammerne af EF-handlingsplanen .
Det drejer sig bl.a. om Det Europiske Fllesskabs bidrag til HIPC-gldsinitiativet samt godkendelsen af en forbedret srlig prferenceordning for Mellemamerika og Rdets forordning af 21. december 1998 om en flerrig ordning med generelle toldprferencer , der er blevet forlnget til den 31. december 2001 .
Kommissionen deltager ogs i HIPC-initiativet , der bidrager med ca . 50 millioner euro til bde Honduras og Nicaragua .
<SPEAKER ID=300 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=13>
Asylprocedurer
<SPEAKER ID=301 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0123 / 2000 ) af Schmitt for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om Kommissionens arbejdsdokument om flles standarder for asylprocedurer ( SEK ( 1999 ) 271 - C5-0157 / 1999 - 1999 / 2148 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=302 NAME="Schmitt">
Hr. formand , mine damer og herrer , Amsterdam-traktaten har banet vejen for at kunne handle i fllesskab ogs inden for asylretten samt flygtninge- og indvandrerpolitikken .
Det mener jeg burde vre sket for lngst . For beslutningen om at videreudvikle det rene konomiske fllesskab til en politisk union blev jo truffet for lnge siden .
Derfor er det s meget mere vigtigt , at Amsterdam-traktaten har bnet denne mulighed .
Det skete beklageligvis p en sdan mde , at Europa-Parlamentet i forbindelse med udviklingen af de pgldende lovomrder kun har en hringsret . Derfor vil jeg her gerne understrege min forventning til , at Kommissionen , til trods for at Parlamentet kun har denne hringsret , fortsat vil inddrage Parlamentet varigt i netop dette omrde .
<P>
Bortset fra det m n ting dog ogs vre helt klar : I det jeblik vi officielt kun fr tildelt en hringsret , vil vi tilsvarende kun kunne pvirke Kommissionen og udviklingen af relevante lovbestemmelser , sfremt det som Parlament lykkes os at blive enige om flles principper og give afkald p at f gennemfrt de enkelte politiske ml 100 % .
<P>
Jeg mener , at vi i de sidste mneder p baggrund af diskussionen om Kommissionens arbejdsdokument til dette emne har valgt et godt tiltag .
Jeg ved fra min egen gruppe - m jeg tilfje - at denne betnkning er udformet sledes , at der nppe er nogen her i salen , der kan genkende den 100 % .
Sdan er det nu engang , nr man indgr kompromiser og strber efter enighed .
Man kan ganske vist se store dele af ens nsker blive gennemfrt , men ikke altid 100 % .
<P>
Lad mig blot fremhve hovedpunkterne , som efter min mening er af betydning for fremtidige asylprocedurer .
<P>
For det frste m det lykkes os at f den forndne styrke til at adskille de tre store grupper , det vil sige p den ene side asylomrdet , p den anden side omrdet for midlertidig modtagelse af flygtninge fra kriseomrder , men ogs emnet indvandrerpolitik .
<P>
For det andet m vi f gennemfrt , at anerkendelsesproceduren forkortes og forenkles . Men samtidig m vi ogs sikre , at anerkendelsesproceduren ikke udviser utilstrkkelig kontrol og kvalitet .
<P>
For det tredje m mlet vre , at asylansgere kun m indgive n asylansgning inden for EU-medlemsstaterne .
Det forudstter imidlertid , at vi sikrer , at der ikke alene glder ens procedurebestemmelser overalt , men at disse procedurebestemmelser ogs anvendes ens .
Det vil sige , at personalet , der er ansvarlig for behandlingen , skal have et hjt uddannelsesniveau .
Personalet skal kunne rde over informationer p tvrs af grnserne .
Og vi m ogs sikre , at asylansgere fr de samme rammebetingelser , uanset hvor de indgiver deres ansgning .
Dette omfatter ogs forplejning og indkvartering osv . Det m vre sdan , at man i princippet altid mder de samme vilkr , uanset om man nu indgiver sin ansgning i Spanien , Tyskland eller England .
Hvis vi kan sikre det , er det omvendt ogs kun flgerigtigt at bestemme , at der kun m indgives n ansgning .
<P>
For det fjerde mener jeg , at EU-medlemsstaterne m forpligtes til at udarbejde en flles og bindende liste over de lande , hvor der er visumpligt , og over de " sikre tredjelande og oprindelseslande " .
Jeg ved , at nogle ser kritisk p dette .
Men jeg mener , at det er den eneste vej for p den ene side at gre det muligt for myndighederne at trffe beslutninger efter samme kriterier og p den anden side at skabe retssikkerhed for ansgeren i medlemslandene .
<P>
Et vigtigt punkt , som jeg ogs gerne vil nvne , er , at vi i betnkningen flere gange har gjort det tydeligt , at der skal vre en byrdefordeling mellem staterne .
Hvordan denne byrdefordeling skal se ud i enkeltheder , krver sikkert yderligere diskussion .
Men en ting er sikkert : Det kan ikke overlades til tilfldigheder , hvilken dr flertallet af asylansgere eller flygtninge netop vlger at banke p .
Denne stat skal ikke bre byrden alene .
<P>
Jeg ved , at asylretten er et meget vanskeligt og politisk flsomt emne . Vi har efter min mening i de sidste mneder under diskussionen i udvalget gjort en begyndelse .
Vi har haft en meget konstruktiv og fair diskussion .
Denne diskussion har givet mig mod , og jeg er overbevist om , at vi som Parlament er i stand til sammen at flge op p den videre lovgivning og eventuelt ogs konstruktivt at diskutere andre vanskelige emner som f.eks. en indvandrerlov .
<SPEAKER ID=303 NAME="Echerer">
Hr. formand , frst vil jeg takke hr . Schmitt , ikke kun for hans betnkning , men ogs for det gode samarbejde og for det , han netop nu har sagt til os .
Det , han siger , er som talt ud af mit hjerte .
Flles principper var netop vigtigere end enkelte politiske ml .
Jeg vil ogs kort takke mit udvalg , Retsudvalget , for den tillid , man har vist en enspnder , en neopolitiker , ved at betro hende dette mtlelige emne .
<P>
Retten til asyl er nedfldet i forskellige aftaler , og det bevirker , at de nationale domstoles forskellige definitioner og udlgninger har frt til , at denne ret gives i forskelligt omfang .
Dette strider naturligvis imod principperne og mlstningerne i EF-traktaten , hvor asylpolitikken i afsnit 4 omtales som en betydningsfuld foranstaltning for opbygningen af et omrde med frihed , sikkerhed og retfrdighed .
Det er derfor en mlstning for Fllesskabet at skabe en flles asylret og harmoniserede gennemfrelsesbestemmelser .
<P>
I det af Kommissionen fremlagte dokument bliver der frst og fremmest gjort rede for ndvendigheden af at vedtage retligt bindende instrumenter i forbindelse med asylprocedurer .
Der omtales konkret otte punkter : Generel gennemfrelse af Dublin-bestemmelserne , Eurodac , minimumsstandarder for modtagelse af asylansgere , minimumsstandarder for tilkendelse af status som flygtning , procedurer for tilkendelse eller frakendelse af flygtningestatus , supplerende / subsidir beskyttelse , midlertidig beskyttelse af fordrevne og last but not least fordeling af byrderne .
<P>
Ogs i Retsudvalget nede vi frem til et konsensusdokument , som jeg er glad for . Heller ikke her blev der for bent tppe drevet taktisk spil med de enkelte politiske ml , men vi fik udarbejdet en god holdning , som gavnede Schmitt-betnkingen .
Jeg tror , at vi fr en meget mlrettet afstemning i morgen til fordel for vores flles idealer .
Jeg nsker os alle styrke og mod til at fre det videre , som De nvnte til sidst .
<SPEAKER ID=304 LANGUAGE="DE" NAME="Pirker">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil fremhve to ting som positive .
Det frste er arbejdsdokumentet , som Kommissionen har forelagt , og som var udgangspunktet for betnkningen .
Det er et meget godt grundlag for at begynde en diskussion , der med tiden skal udmunde i en retsakt , hvor de flles standarder for asylprocedurer faststtes .
<P>
Det andet er betnkningen , som jeg srlig vil fremhve , fordi det faktisk er lykkedes ordfreren at finde bred enighed fra alle grupper om et meget mtleligt emne .
Det er yderst vanskeligt , og vi har tidligere oplevet helt andre situationer . Derfor er det et fremragende stykke arbejde !
Jeg vil fremhve tre punkter , som jeg synes er srlig vsentlige , og anmode om , at de siden hen medtages i Kommissionens overvejelser .
<P>
Det frste punkt er byrdefordelingen . Det er allerede blevet omtalt .
Overvejelserne br ikke kun g i en retning , men derimod altid vre bne ogs i retning af personmssig byrdefordeling .
Nr vi ser p flygtningestrmmene , m vi konstatere , at det altid er de samme lande , der berres .
Mit eget land , strig , ligger f.eks. altid i spidsen , nr det drejer sig om modtagelse af midlertidige flygtninge , ligeledes nr det drejer sig om asylansgere .
Det kan ligestilles med Luxembourg , med Belgien , med Nederlandene .
Andre brer en betydelig mindre byrde . Her opfordres medlemsstaterne til at udvise strre solidaritet .
<P>
Jeg vil fremhve afkortningen og forenklingen af anerkendelsesproceduren uden - og det er det vsentlige - at kontrollen bliver mindre omhyggelig .
Det er et vsentligt punkt , for asylansgere har ret til en hurtig afgrelse og et hurtigt svar , for s vidt angr deres fremtidige status .
<P>
Det tredje punkt er det , der giver retssikkerhed og hjlper med at trffe parallelle beslutninger p tvrs af medlemsstaterne ved gennemfrelsen .
Det er punktet om , at vi br fre lister - der revideres permanent - over sikre tredjelande og oprindelseslande .
De er en enorm hjlp , hvis det lykkes os at udarbejde disse lister .
Der er bred enighed , men jeg frygter , at det ikke er muligt at opretholde denne enighed , hvis De Grnnes ndringsforslag virkelig tages med alle sammen .
Meget af det , de nsker , er positivt , men noget af det , de nsker , er totalt , som fru Merkel engang har bemrket .
Hvis de alts nsker at gennemfre en total udvidelse af flygtningebegrebet eller en total adgang for asylansgere til arbejdsmarkedet eller arbejder for omvendt bevisbyrde , s kan den enighed , der blev opnet med deres sttte i udvalget , atter blive bragt i fare .
Jeg beder Dem derfor indtrngende om at overveje at trkke disse ndringsforslag tilbage , s det fortsat er muligt at opretholde den store enighed .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="DE" NAME="Schulz">
Hr. formand , kre kolleger , hr . Pirker har nvnt et vigtigt aspekt i debatten , der nu ligger bag os , nemlig den kendsgerning , at vi p et politisk omrde , hvor vi , s lnge jeg har vret her i Parlamentet , virkelig kun har oplevet splittelse , men nu for frste gang igennem mneder har frt en debat , der har vret kendetegnet af gensidig vilje til kompromis , og hvad der er langt vigtigere , ogs af gensidig evne til kompromis .
<P>
Derfor vil jeg starte med at sige , at De , hr . Schmitt , efter min mening har prsteret et forbilledligt stykke arbejde .
Her er det jo kutyme at takke ordfreren , men i dette tilflde vil jeg gre det p en ganske srlig mde , nemlig ved at sige til Dem , at De har fet alle os p den venstre side i Europa-Parlamentet til at mbe .
Generalsekretren for CDU i Berlin , en ikke ubetydelig lokalforening for den Kristelig-Demokratiske Union i Tyskland , der med den foreliggende betnkning , der brer hans navn , helt tydeligt giver udtryk for , at han gr ind for at bevare det individuelle krav p asyl som grundlggende rettighed - bravo , kan jeg blot sige som tysk socialdemokrat !
Deres partiledelse i Berlin - jeg mener ledelsen p forbundsniveau , og ikke byens - hvder netop det modsatte , nemlig at en indvandrerlov er ndvendig , og at det individuelle krav p beskyttelse derfor kan bortfalde .
F overbevist Deres parti !
S garanterer jeg Dem i det mindste sttte fra de tyske socialdemokrater .
<P>
Hr .
Pirkers udtalelser viser , at De benbart virkelig har vret ude at missionere i Deres gruppe , men gode gerninger skal man rose . Det , vi har opnet - og det er hr .
Pirker jo parat til at sttte - er en betnkning , der omhandler de standarder , der skal anvendes i asylprocedurerne . Sledes skal der i fllesskab i hele Den Europiske Union skabes sammenlignelige forudstninger og betingelser for at sge og gre krav p asyl .
<P>
Nr man taler om standarder , s taler man om formelle fremgangsmder , om procedurer . I den forbindelse br man gre sig umage for s vidt muligt at undg at overlsse dem med ideologiske indlg eller med sprgsml af principiel , politisk , langsigtet karakter .
Det er en af grundene til , at vi gr kollegerne fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance opmrksom p , at vi afviser alle deres ndringsforslag p nr t .
Det drejer sig om det forslag , der vedrrer tilbageholdelse med henblik p udvisning , hvor vi faktisk ogs selv mener , at det er et instrument , der er umagen vrd at kontrollere .
Jeg vurderer det ikke .
Vi afviser deres ndringsforslag , fordi vi i Parlamentet som lovgivere skal lre , at vi i lovgivningsprocessen m og skal beskftige os med det stof , der skal bruges i en lov .
Her drejer det sig imidlertid ikke om materiel asylret , men derimod om formel .
Det er en afgrende forskel .
Det , som De Grnnes ndringsforslag indeholder , er imidlertid en diskussion om asylretligt indhold , og ikke om formen .
<P>
Som De sikkert har lagt mrke til , har vi som socialdemokratisk gruppe ikke indgivet noget ndringsforslag til plenarforsamlingen . Det behver vi heller ikke , for p de helt , helt vsentlige punkter er den form , som Schmitt-betnkningen har opnet i udvalget , i overensstemmelse med det , vi socialdemokrater forestiller os : Det principielt garanterede krav , efter hvilket adgangen til asylproceduren er garanteret enhver , der nsker at gre krav p proceduren .
<P>
Det er vigtig for os , at der i proceduren er garanteret juridisk rdgivning p en sdan mde , at frt og fremmest de - det mener vi er et stort fremskridt - der er omfattet af procedurerne , fr sproglig hjlp , det vil sige , at de fr hjlp til ogs at forst proceduren , at de i hvert enkelt tilflde kan gre brug af retshjlpen , at de har mulighed for at appellere den administrative afgrelse i frste instans til en domstol , og som det afgrende for os - jeg minder de tyske kolleger om debatten i Tyskland - at denne appel har opsttende virkning .
Det er et ganske vidtrkkende skridt for os .
Det betyder i forbindelse med en asylansgers opholdstilladelse - det kom vi helt specielt ind p i vores debatindlg i udvalget - at disse procedurer under en appelsag ikke m trkke ud i revis , men at der skabes hurtige procedurer , for bde offentligheden og asylansgeren har krav p en hurtig og effektiv gennemfrelse af procedurerne .
<P>
Samlet har hr . Schmitt fremlagt en betnkning , som De Europiske Socialdemokraters Gruppe kan sttte , og jeg er temmelig sikker p , at denne betnkning fr , hvad den fortjener , nemlig et bredt flertal .
<P>
Hr. formand , kre kolleger , en enkel bemrkning p egen foranledning : I dag er det sidste gang , jeg deltager i et mde som koordinator for De Europiske Socialdemokraters Gruppe .
Inden for en overskuelig fremtid vil jeg hellige mig en anden opgave i min gruppe . Jeg benytter derfor denne lejlighed til at sige en hjertelig tak til alle kolleger , hr .
Wiebenga , hr .
Pirker , hr . Ceyhun , fru Palacio Vallelersundi , som jeg har arbejdet tt sammen med i denne funktion i de sidste r , for et altid fair og tillidsfuldt samarbejde !
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="NL" NAME="Wiebenga">
Hr. formand , Den Liberale Gruppe vil savne de meget klare og demokratiske bidrag fra hr . Schulz p dette politiske omrde meget .
Det bliver et savn , men vi nsker dig held og lykke med din nste stilling .
Det var den positive del af mit indlg .
<P>
Hvordan ser det ud med den europiske asylpolitik ?
Det er svrt at sige , for der er faktisk ikke nogen europisk asylpolitik .
Parlamentet , de nuvrende og tidligere kolleger har allerede i revis skubbet i den rigtige retning .
Kommissionen , herunder den nuvrende kommissrs forgnger , har indtil nu ikke haft strre succes , men havde heller ikke meget at sige herom forud for Amsterdam-traktaten .
Den forrige Kommission ville gerne , men var magtesls .
Problemet , det har vi ofte fastslet , l i Rdet .
De fleste regeringer ville ogs gerne , men de er underlagt princippet om enstemmighed .
S flger topmdet i Tampere .
Der blev forelagt mange forslag , ogs p dette politiske omrde .
Mange journalister troede , at det gik godt .
De glemte blot , at den lammende regel om enstemmig beslutningstagen stadigvk finder anvendelse .
Faststtelsen af pointtavlen kan sandsynligvis ikke fjerne denne politiske lammelse .
Men det bliver klart for verden udenfor , hvilket organ og hvilket land der forrsager den politiske lammelse .
<P>
Hvad skal der ske ?
Der skal ske meget .
Den Liberale Gruppe mener , at arbejdsdokumentet fra Kommissionen og Schmitt-betnkningen , som vi behandler i dag , er et godt skridt hen imod den kommende fase , og vi mener endvidere , at Schmitt-betnkningen , og jeg tilslutter mig i denne forbindelse andre taleres vurderinger , indeholder en afbalanceret fremgangsmde .
Vi stemmer for betnkningens indhold . Vi sttter den .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="DE" NAME="Ceyhun">
Hr. formand , lige siden Amsterdam-traktaten har en ting vret klar : Der er ingen vej uden om en flles asyl- og indvandrerpolitik !
De initiativer , Den Europiske Union har taget i forbindelse med familiesammenfringer , antidiskriminationspakken , den midlertidige beskyttelse af krigsflygtninge og i sidste ende ogs den tilstrbte harmonisering af asylretten , gr dette meget tydeligt .
<P>
Med Schmitt-betnkningen - i vrigt mange tak til hr . Schmitt ogs i min egenskab af koordinator for De Grnne - foreligger der nu for frste gang en klar stillingtagen fra Europa-Parlamentet , ogs selv om nogle relevante ndringsforslag - forslag fra os , som i vrigt er blevet anbefalet af UNHCR - er blevet afvist .
Hr . Pirker , det ser jeg heller ikke nogen problemer i - De kan afvise dem igen i morgen .
Vi stemmer jo alligevel for Schmitt-betnkningen .
Det er de gngse parlamentariske spilleregler , som vi alle kan leve lykkeligt med - gr jeg ud fra .
<P>
Men det haster !
Frem til slutningen af 2004 skal Amsterdam-traktaten vre gennemfrt .
Problemerne er dog soleklare .
Nationalstaterne er i mange tilflde endnu ikke parate til at vre med til at bre europiske ordninger .
Det m imidlertid ikke sl os ud af kurs .
Schmitt-betnkningen gr i den rigtige retning . Den opfordrer nu Kommissionen til at foretage konkrete skridt i retning af et lovforslag .
Jeg hber , at vi kan formidle vores tiltag til medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="IT" NAME="Angelilli">
Hr. formand , Schmitts betnkning henleder Parlamentets opmrksomhed p et meget aktuelt sprgsml , nemlig fastlggelsen af nogle klare og flles standarder for asylret , ikke bare p grund af de juridiske og administrative krav , men ogs og ikke mindst for at beskytte asylansgernes vrdighed .
<P>
Det er ogs ndvendigt med nogle faste og klare regler p omrdet for at undg , at man blander asylret sammen med indvandringsproblemet .
Det er ikke tilfldigt , at jeg bruger ordet " problem " , for mangelen p en ordentlig indvandringspolitik har medfrt , at vores borgere ofte opfatter alle de forskellige former for indvandring som et problem , en byrde og ligefrem en fare i stedet for at opfatte dem som en social og konomisk ressource og en kulturberigelse .
<P>
I Italien er den ukontrollerede eller - hvad vrre er - illegale indvandring f.eks. alt for ofte forbundet med organiseret kriminalitet .
I dette forvirrede billede , hvor det illegale bliver stadig mere dominerende , er der hverken nogen regler eller nogen sikkerhed , og der er navnlig ikke nogen gte beskyttelse af rettighederne , hverken for de europiske borgere eller for indvandrerne .
<P>
Det er derfor tvingende ndvendigt at fastlgge en indvandringspolitik og sledes ogs en politik for modtagelsen af indvandrerne samt en politik , der regulerer indvandringsstrmmene , en politik , hvor man tager hjde for realiteterne og de konkrete sociale fnomener , og hvor man til gengld lgger ideologierne mest muligt p hylden .
Det er netop i denne rette sammenhng , at asylretten skal ses . Det er en ukrnkelig ret , der br forsvares i ethvert civilt samfund med respekt for sig selv .
<SPEAKER ID=309 NAME="Krarup">
Dette papir fra Kommissionen lgger jo op til en voldsom udvidelse af mulighederne for at gennemfre bindende EU-lovgivning .
Det er et spring frem i Unionsudviklingen , og det er baggrunden for , at jeg gerne vil minde om en elementr ting , nemlig at asylproblemets inderste kerne er samfundsmssige sammenbrud i EU ' s nromrder .
st og srlig syd for EU ' s grnse lever et voksende befolkningsflertal i et hav af social elendighed og politisk undertrykkelse , og det er det , der udlser asylproblemet .
EU er regionens stormagt - konomisk , politisk , militrt .
Politiske sammenbrud hos naboerne p Balkan og i Nordafrika er EU ' s ansvar .
Der er ikke bare tale om passivitet og undladelsessynder .
Der er tale om , at EU og medlemslandene i kraft af konomisk herredmme , politisk dominans og militr magt har bidraget aktivt til de sociale sammenbrud , som gr vores medmennesker til flygtninge .
Er det sdan , at EU ' s institutioner og medlemslandene nu vil ndre p disse basale forhold ?
Nej . Det er jo EU ' s rationalitet .
Er der tale om , at hovedbudskabet i Kommissionens arbejdsdokument og den foreliggende betnkning er , at man vil gre noget ved kerneproblemet ? Nej .
Det er heller ikke kristen nstekrlighed og menneskelig omsorg eller bare almindelig anstndighed , der er det brende element .
Dette dokument er endnu en byggesten - en vigtig byggesten - til det Fort Europa , vi opbygger med alle midler for at holde vores elendige naboer fra livet .
Der er ikke tale om , at vi skal sikre retssikkerhed for vores medmennesker .
Der er tale om , at vi br udve retfrdighed i betydningen en retfrdig byrdefordeling , det vil sige , at de rige lande yder i overensstemmelse med deres formen .
Vi skal ikke betragte flygtningene som interessenter , og i vrigt er der tale om en begrnset flygtningestrm .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , tillad , at mine frste ord bliver en anerkendelse af hr . Schulz .
Jeg vil af hele mit hjerte sige noget til Dem , hr . Schulz , som jeg ville nske , at nogen engang sagde om mig : De har vret en god modstander , det vil sige en hrd modstander , altid klar , bestemt , mange gange besvrlig , og der er ingen tvivl om , at vi vil komme til at savne Dem .
<P>
Hr. formand , tillad mig nu at komme til sagen og sige , at jeg mener , at dette er et vigtigt dokument fra Kommissionen , for det skaber virkelig en debat , der er ppeget i mange tidligere dokumenter , og srlig i konklusionerne fra Tampere , men hvor det var ndvendigt at afklare indholdet af debatten .
Der er ingen tvivl om , at vi har et stort behov for at f afklaret de eksisterende forskelle i asylprocedurer , modtagelsesforhold , fortolkning af flygtningebegrebet , forbindelserne mellem den asylprocedure og procedurerne i " Dublin-mekanismen " og andre former for beskyttelse , og i den forstand mlretter dette dokument debatten udmrket .
Jeg vil ikke tage alle de punkter op , som andre talere har fremhvet , men jeg vil srligt lgge vgt p to punkter .
<P>
For det frste mener jeg , at Kommissionen rammende stter sprgsmlene i forbindelse med asylprocedurerne , som bliver genstand for et fremtidigt direktiv , i forbindelse med proceduren i Dublin-konventionen og med iden om sikre tredjelande .
Og jeg skal sige , at jeg har stet i spidsen for et ndringsforslag , som er imod listesystemet .
Det er et metodologisk problem .
Fiji var et sikkert land indtil for f dage siden , og fra den ene dag til den anden var det ikke lngere et sikkert land .
Hvis vi henholder os til et system med lukkede lister , vil der opst problemer med ajourfring af de lister , og det vil vre meget skadeligt .
<P>
Det andet ndringsforslag , som jeg har underskrevet , drejer sig om byrdefordeling .
Vi er alle bevidste om , at solidaritetsprincippet indebrer en fordeling af flgerne af den nuvrende asymmetriske asylansgning .
Om det skal det frst og fremmest siges , at hvis vi nr frem til nogle harmoniserede asylprocedurer , vil ansgningerne ogs f en tendens til at fordele sig mere ensartet .
Og for det andet vil jeg sige , at denne betnkning har en styrke , som jeg ville fremhve i forhold til de vrige - selv om jeg p nogle punkter har vret kritisk - og den bestr i , at der lgges stor vgt p retlig sikkerhed , proceduregarantier , hvad angr asylansgerens ret til forsvar , og srligt hvad angr alt det , der fremgr af punkt 4 og naturligvis i forbindelse med advokatbistand , mulighed for kontakt med ngo ' er og UNHCR .
<P>
Dette passer tydeligvis meget drligt sammen med nogle foranstaltninger om kvotefordeling , der minder temmelig meget om deportation .
Derfor , hr. formand , hber jeg , at visse grupper og srlig PPE-Gruppen igen vil overveje dette ndringsforslag , som i sit indhold omfatter et ndringsforslag fra Gruppen De Grnne .
Det er med andre ord ikke et konservativt eller ikke-konservativt ndringsforslag , og det har heller ikke nogen geografisk observans .
Det omfatter et ndringsforslag fra Gruppen De Grnne , som ikke blev vedtaget i udvalget , og som efter min mening burde stttes af Parlamentet .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , nu er vi Grnne blevet rost , men vi er ogs blevet angrebet en smule .
Mske har De ogs ret i Deres angreb hr . Pirker , nr vi tnker en smule ud over det , der mske var planlagt i dokumentet .
F.eks. med hensyn til adgang til arbejdsmarkedet , men en af Deres gruppefller , hvis jeg husker rigtigt , vores nye indenrigsminister , har en gang udtalt en lignende tanke hjt .
Vi tnker i den forbindelse ogs p asylansgernes selvstndighed og ogs p en social realitet . Ogs hr .
Schulz er kommet med denne bebrejdelse over for os Grnne .
<P>
Som sagt , mske har De ret , men nr det drejer sig om den individuelle ret til asyl , s betyder det ogs , at der i srlige tilflde m ske en individuel vurdering .
Det er ogs en del af lovrammerne .
Det kan jo ikke vre sdan , at vi kun interesserer os for det , der sker i dette EU , og at vi er ligeglade med , hvad der sker med en asylansger uden for EU .
Det er ikke lngere vores territorium . Derfor er dette ene ndringsforslag af strste vigtighed og betydning for netop at sikre , at der ikke er frygt for en forflgelse i oprindelseslandet af en ikke godkendt asylansger , der befinder sig p EU ' s territorium , og at asylansgeren i det tredjeland , han bliver udvist til , nyder effektiv beskyttelse mod en refoulement .
Det er det ansvar , vi ganske enkelt vil ptage os , nr vi nu endelig str til rdighed for denne debat , der - og her giver jeg Dem ret - krver yderligere diskussioner , der nr fuldstndig til bunds .
Vi er ved begyndelsen , en god begyndelse , som vi betrder i fllesskab .
Det ville glde mig , hvis vi kommer en millimeter videre .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil gerne frst lyknske ordfreren , hr . Ingo Schmitt , med den fremragende betnkning , som han har udarbejdet , og for de forslag , som han fremlgger til rationalisering af Kommissionens forslag .
De indre grnsers forsvinden og oprettelsen af et omrde med frihed sikkerhed og retfrdighed tvinger os til at yde en indsats for at nrme os hinanden , hvad angr asyl- og indvandringspolitik samt forstrket kontrol ved de ydre grnser .
<P>
Som vi allerede har sagt det fr , fordrer en seris hndtering af dette problem , at vi skelner strengt mellem asylansgeres indrejse i henhold til Genve-konventionen , indvandring af konomiske eller andre rsager og midlertidig modtagelse af flygtninge fra kriseomrder , der alle er forskellige situationer , der krver en srskilt behandling .
<P>
Hr. formand , anmodningerne om asyl har ikke fordelt sig jvnt , sledes som hr .
Pirker allerede har haft lejlighed til at ppege , idet der gr sig en klar uligevgt gldende i fordelingen af det antal asylansgninger , der registreres i de enkelte medlemsstater .
Denne uligevgt er negativ for EU som helhed , fordi den ger uligheden mellem medlemsstaterne .
Der m derfor ske en harmonisering af procedurerne for anerkendelse af flygtningestatus og betingelserne for modtagelse af asylansgere , og der m fastlgges en politik til fordeling af byrderne .
Solidariteten m komme fra alle .
<P>
Det er afgrende , at der vedtages flles standarder for modtagelse af asylansgere , for betingelserne for at opn flygtningestatus og proceduren for tilkendelse eller frakendelse af denne status , hvor det srlig br undgs , at der indgives anmodning om asyl i flere medlemsstater p n gang .
<SPEAKER ID=313 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , vi er i dag get ind i det andet r af vores mandatperiode som medlemmer af Europa-Parlamentet .
Jeg nsker derfor for os alle sammen , at de nste fire r bliver bedre og mere udbytterige .
Jeg m dog sige , at vi har fet en udmrket start p det andet r af vores parlamentariske virksomhed , nr vi nu drfter og - formodentlig i morgen - vedtager dette vigtige initiativ , der drejer sig om fastlggelsen af flles standarder for asylprocedurer .
Der er ikke noget , som er mere europisk end dette , og jeg gr derfor ind for hr .
Schmitts betnkning , som jeg tilslutter mig og er enig i fra ende til anden .
<P>
En af de pensionister , der er reprsentant for Pensionistpartiet , og som altid flger mig til lufthavnen i Bergamo , nr jeg rejser til Strasbourg , sagde til mig : " Ja , jeg er enig i , at flygtninge br have asyl .
De flygtninge og forfulgte personer , der flygter fra deres eget land , skal selvflgelig have asyl , men jeg har 700.000 lire at leve for om mneden , hvilket svarer til de diter , De fr for halvanden dag .
Og hvem hjlper mig ?
Jeg er enig i , at vi skal hjlpe asylansgerne , og vi skal ogs give dem opholdstilladelse " .
Jeg svarede ham , at han kunne vre rolig for , at Kommissionen ville srge for at lade de flygtninge , vi modtager , og som ikke har arbejde , bist de ldre mennesker , der ikke kan klare sig selv , og som har brug for hjlp .
<P>
Bortset fra denne forhbning vil jeg sige , at det er rimeligt , at man endelig deler asyludgifterne mellem alle EU ' s 15 medlemsstater .
Jeg hber , at Kommissionen begynder med dette fra begivenhederne i Kosovo , og at de , der har afholdt de strste udgifter til kosovoernes asyl , fr penge tilbage fra alle medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=314 LANGUAGE="EN" NAME="Banotti">
Hr. formand , i renes lb har jeg vret vidne til mange diskussioner i Parlamentet om dette emne , og det glder mig meget at se den brede opbakning til betnkningen her i aften .
Jeg glder mig over denne konsensus .
Det er et godt arbejdsdokument , og vi har et godt udgangspunkt for vores arbejde , s jeg lyknsker ogs Kommissionen .
<P>
Jeg er lidt utryg ved det faktum , at Irland , der er vrt for Dublin-konventionen , kun p det allerseneste er begyndt at modtage et acceptabelt antal flygtninge og asylansgere , og at Dublin-konventionen desvrre ikke fungerer optimalt .
Omkring 85 % af de mennesker , der ankommer til Irland , er ikke blevet standset ved den oprindelige ankomsthavn eller har ikke fet deres ansgninger behandlet i det EU-land , hvortil de frst ankom .
Jeg har fuld sympati og forstelse for de kolleger , der krver en ligelig fordeling af byrderne , men der foregr allerede en stor uformel byrdefordeling .
Modtagerlandene vender gladeligt det blinde je til , nr mennesker passerer deres lande p vej til tredjelande .
Nr det er sagt , tror jer , at der er et stort behov for en harmonisering af de lovgivningsmssige procedurer , s vi kan tilbyde en sikker havn til de mange asylansgere i Fllesskabet , og s vi fr en human og omhyggelig modtagelsesprocedure , der er ensartet i hele Fllesskabet .
<P>
P grund af min arbejdsindsats p dette omrde er jeg meget bekymret over de kriminelle aktiviteter hos nogle af asylansgerne , der udnytter deres egne landsmnd ved at handle med kvinder og unge mennesker .
Et samarbejde mellem politistyrkerne , der rapporterer om omfattende prostitution blandt unge piger i medlemsstaterne , er desvrre en ndvendighed i vores asylpolitik .
Det str klart - specielt i mit eget land i jeblikket - at vi skal bekmpe den voldsomme stigning i racismen og fremmedhadet i vores samfund .
Det er et meget foruroligende fnomen i mit eget land .
Der er brug for en klar gennemfrelse af gode og humane love , som vi alle kan nyde godt af .
<SPEAKER ID=315 NAME="Vitorino">
Jeg takker Parlamentet for dets sttte til denne meddelelse .
Jeg nsker specielt de to ordfrere , hr . Schmitt og fru Echerer , tillykke med deres udmrkede betnkninger .
Jeg vil bede Dem videregive mine bedste nsker til hr . Schulz , der ikke lngere er til stede .
Jeg er sikker p , at han vil vende tilbage for at deltage i denne forhandling - hvis ikke p grund af funktionelle pligter s p grund af entusiasme .
<P>
Kommissionen har nu modtaget reaktioner p dette arbejdsdokument fra adskillige medlemsstater og utallige ikke-statslige organisationer , og med Parlamentets betnkning vil den vre i stand til at lse en af opgaverne p resultattavlen , nemlig at udarbejde et direktiv om minimumsstandarder for asylprocedurer .
Jeg agter at fremstte et sdant direktivforslag i efterret 2000 .
<P>
Jeg vil gerne minde Parlamentet om , at Kommissionen foreslog Det Europiske Rd i Tampere at vedtage et flles europisk asylsystem .
Men Det Europiske Rd i Tampere valgte en lsning baseret p flles minimumsstandarder .
Efter min mening er direktivet derfor det mest relevante instrument til at faststte sdanne minimumsstandarder for asylprocedurer , der skal afspejle de grundpiller i Den Europiske Unions asylpolitik , der blev fremhvet af Det Europiske Rd i Tampere : en absolut respekt for retten til at sge asyl , en omfattende gennemfrelse af Genve-konventionen om flygtninges retsstilling og en fastholdelse af princippet om ikke-udvisning .
<P>
Kommissionen glder sig over Europa-Parlamentets holdning i mange dele af beslutningsforslaget .
Kommissionen tilslutter sig betragtningen om , at asylpolitikken br vre s objektiv som muligt .
Vi er helt enige med Parlamentet i , at flles standarder for asylprocedurer ikke udelukkende skal baseres p en fremskyndelse af de administrative og retlige aktiviteter , men ogs p ndvendigheden af at beskytte asylansgernes vrdighed .
Vi m erkende , at det ikke bliver let at finde en afbalanceret lsning mellem en forenkling af procedurerne p den ene side og en sikring af asylansgernes retssikkerhed og rettigheder p den anden side .
Men vi er fast besluttet p at finde en lsning , der kan f bred opbakning som en afbalanceret lsning .
<P>
Kommissionen er enig med Europa-Parlamentet i , at man i forbindelse med en massiv indvandring br skelne strengt mellem asylansgeres indrejse , indvandring af konomiske eller andre rsager og midlertidig modtagelse af fordrevne personer eller flygtninge .
<P>
I beslutningsforslaget opfordres der til en midlertidig beskyttelse inden for en frist p tre r .
Den 24. maj 2000 vedtog Kommissionen et direktiv om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilflde af en massiv indvandring af fordrevne personer og om foranstaltninger til fremme af en balance i medlemsstaternes indsats ved modtagelsen af sdanne mennesker samt i deres hndtering af konsekvenserne heraf .
<P>
Vi har allerede sendt et forslag om en hring med Europa-Parlamentet .
<P>
Jeg vil gerne sige , at dette forslag om midlertidig beskyttelse udtrykkeligt omhandler det sprgsml , som flere talere har stillet vedrrende byrdefordeling , da vi har vedtaget en tilgang til byrdefordeling i forbindelse med det forslag , vi allerede har indsendt til Rdet om en europisk flygtningefond .
Jeg vil derfor understrege , at dette forslag ikke kan betragtes isoleret fra de vrige fremsatte forslag , der tager hjde for det flsomme sprgsml om solidaritet blandt medlemsstaterne .
<P>
Med hensyn til asyl vil jeg gerne minde Parlamentet om , at den indsendte resultatliste afspejler konklusionerne p topmdet i Tampere , hvor stats- og regeringscheferne vedtog en totrins fremgangsmde .
Frste trin bestr af en harmonisering af standarderne vedrrende asyl og beskyttelse , og det andet trin er indfrelsen af en egentlig flles asylprocedure .
For at gennemfre det frste trin vil Kommissionen ikke blot fremstte et forslag til et direktiv om flles standarder for retfrdige og effektive asylprocedurer , hvilket vi arbejder med i jeblikket , men den vil bl.a. ogs hurtigst muligt fremstte forslag til fastlggelse af , hvilken stat der er ansvarlig for behandling af en asylansgning , samt forslag om flles minimumsvilkr for modtagelse af asylansgere .
<P>
Jeg vil gerne minde Parlamentet om , at vi som allerede nvnt allerede har fremsat et arbejdsdokument til hring blandt medlemsstaterne , der skal erstatte Dublin-konventionen med en fllesskabsforordning med tanke p de konkrete erfaringer samt srbarhed og mangler i forbindelse med Dublin-konventionens anvendelse .
<P>
Hvad angr det andet trin , blev Kommissionen i konklusionerne fra Tampere bedt om at udarbejde en meddelelse om en flles asylprocedure og en ensartet status for dem , der tildeles asyl , i hele EU .
Jeg agter at prsentere en sdan meddelelse inden udgangen af r 2000 .
<P>
Som adskillige talere har fremhvet , bemrker Kommissionen , at Europa-Parlamentet overordnet nsker at rationalisere fllesskabsbestemmelserne om asyl i dette beslutningsforslag .
Kommissionen vil ikke blot gennemg forslaget meget nje , inden den udarbejder sit forslag til et direktiv om flles standarder for asylprocedurer - og jeg gentager , at det vil blive prsenteret til efterret - men den vil ogs gre sig grundige overvejelser ved udarbejdelsen af den meddelelse , den senere vil udsende om en flles langsigtet asylprocedure .
Jeg finder det meget opmuntrende , at denne meddelelse har bred sttte i Parlamentet .
Med et sdant engagement i bde Kommissionen og Parlamentet hber jeg virkelig , at vi fr succes .
<SPEAKER ID=316 NAME="Formanden">
Mange tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=14>
Ofre for kriminalitet i EU
<SPEAKER ID=317 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0126 / 2000 ) af Srensen for Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg om ofre for kriminalitet i Den Europiske Union - Overvejelser om standarder og tiltag ( KOM ( 1999 ) 349 - C5-0119 / 1999 - 1999 / 2122 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=318 NAME="Srensen">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , Kommissionen har med denne meddelelse afgjort vist sin vilje til virkelig at bidrage til at forbedre situationen for ofre for kriminalitet .
Den peger p , at borgerne inden for et omrde med frihed , retfrdighed og sikkerhed i EU har krav p en effektiv retsbeskyttelse .
<P>
Kommissionen vil endvidere bne en diskussion om behandlingen af ofre , og den vil trffe foranstaltninger for at forbedre situationen for ofrene .
Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender mener , at nogle af de foreslede foranstaltninger er for afhngige af goodwill fra hver enkelt medlemsstat . Der sls til lyd for en regulering p europisk plan .
Hvorfor er det s ndvendigt ?
Vi kender de tallse eksempler p , hvordan ofre er blevet behandlet i de forlbne r . Brn er blevet kidnappet , ldre , familiemedlemmer er ofre , ofre for terroristiske angreb , ofre for organiseret kriminalitet , indbrud , overfald osv .
, stalking , for slet ikke at tale om intimidering . Men ofrene m ikke blive ofre to gange , frst for kriminalitet og derefter for systemet .
Det krver klarhed om ofrenes rettigheder og gennemskuelighed med hensyn til deres stilling .
<P>
De foreslede foranstaltninger i Kommissionens meddelelse ser ud til kun at omfatte ofre fra en medlemsstat i en medlemsstat eller ofre fra tredjelande , som opholder sig lovligt i en medlemsstat .
Ved udarbejdelsen af foranstaltninger skal der imidlertid ogs tages hensyn til ofre fra medlemsstater i tredjelande og ofre fra tredjelande , som opholder sig ulovligt i en medlemsstat .
<P>
Ofrenes status m ikke pvirke deres rettigheder og muligheder for at opn disse rettigheder .
Ogs i forbindelse med EU ' s udvidelse skal der vre ekstra opmrksomhed om behandlingen af ofre i ansgerlandene .
<P>
I medfr af traktaterne har EU i forbindelse med bde den civilretlige og den strafferetlige procedure mulighed for at styrke beskyttelsen af ofre for kriminalitet inden for Unionens omrde .
<P>
Det er beklageligt , at princippet om enstemmighed finder anvendelse i denne forbindelse .
Pointtavlen , som Kommissionen har indgivet , til fremme af oprettelsen af omrdet med frihed , sikkerhed og retfrdighed skal skrpes for at sikre og gre den lovgivningsmssige opflgning af nrvrende direktiv hurtigere .
Det er dog bekymrende , at denne pointtavle ikke omfatter foranstaltninger om sttte til ofre fr 2004 .
Vi kan ikke lade ofrene vente s lnge .
Ved at srge for foranstaltninger i 2001 kan ofrene endelig se frem til en retfrdig behandling .
En forstende og menneskevrdig behandling af ofre har endvidere en forebyggende rolle .
Offerbehandling bidrager til afstigmatisering af ofrene og styrker budskabet .
<P>
I sttten til ofre er det vigtigt , at der ikke kun gives finansiel og juridisk sttte , men at der endvidere trffes foranstaltninger , som tager sigte p ofrenes anonymitet , privatliv og sikkerhed , de religise og kulturelle aspekter , anerkendelse af ofrets familie som medofre og vidner , ret til tolkning og ogs forhr p modersmlet , medicinsk , psykologisk og social sttte .
Endvidere krves der et srligt system for juridisk , psykologisk og fysisk beskyttelse af ofre for vold i hjemmet , stalking og genital lemlstelse .
<P>
Det er endvidere srligt ndvendigt med ekstra foranstaltninger for mindrerige .
I den forbindelse skal der vre srligt udstyrede forhrslokaler , hvor deres forklaring optages p video , s de ikke p ny skal udsttes for denne traumatiske oplevelse .
Der skal kunne tilbydes umiddelbar bistand p det materielle , lgelige , psykologiske og sociale omrde . Og bistanden skal vre gratis for ofrene , nr den tilbydes .
<P>
Ofrene skal orienteres om de forskellige muligheder for hjlp .
Det er meget vigtigt , at der afhngig af forbrydelsens karakter tilbydes specialiseret hjlp .
I den forbindelse er det vigtigt , at en rkke fordomme herom nedbrydes , fordi bestemte forbrydelser ikke vgtes ens i forskellige lande .
<P>
Endvidere fastsls det , at der ved anmeldelsen af ofre forekommer diskrimination .
Medlemsstaterne skal have pligt til at oprette srlige politienheder for ofre for kriminalitet .
<P>
Det er endvidere vigtigt , at der sikres det forndne retsgrundlag for og harmonisering af foranstaltningerne for at beskytte ofre .
Undersgelsen af An Wergens inden for rammerne af Grotius-programmet indeholder til det forml den ndvendige basisinformation .
Den nyttige erfaring , som er til stede i bestemte medlemsstater om eksisterende foranstaltninger , kan spille en vigtig rolle ved harmoniseringen eller udarbejdelsen af en flles foranstaltningspakke .
Et sdant initiativ er det frste skridt mod forebyggelse af kriminalitet .
Men i betragtning af , at den organiserede grnseoverskridende kriminalitet stiger , skal et initiativ fre til et flles forebyggelsesprogram p europisk og internationalt plan .
<P>
Til sidst , mens der ventes p et harmoniseret middel til grnseoverskridende beskyttelse af ofre , skal medlemsstaterne og ansgerlandene i samarbejde med ngo ' erne forbedre beskyttelsen af ofre .
I forbindelse med forebyggelse af kriminalitet er det endvidere vigtigt , at man ved by- og landsplanlgningen ogs er opmrksom p sikkerhedsaspekterne .
<SPEAKER ID=319 NAME="Cederschild">
Hr. formand , hr. kommissr , tlmodige kolleger !
<P>
At tale om at forbedre betingelserne for ofrene for kriminalitet er en lille solskinshistorie .
Fra starten mdte vi betydelig modstand fra mange sider , men nu er de fleste enige om , at det er et godt og vigtigt tiltag .
Det glder for alle EU ' s institutioner .
<P>
Vi skal fokusere p ofrenes perspektiv og p at styrke deres rettigheder i Unionen .
Mennesker , der udnytter deres frie bevgelighed , skal ikke udsttes for kriminalitet .
Hvis de alligevel udsttes for kriminalitet , skal de i det mindste ikke lide to gange og havne i en vrre situation end de borgere i den stat , de befinder sig i , som ogs er ofre for kriminalitet .
Det glder uanset kriminalitetens art .
Ofrenes stilling br sledes styrkes p flere planer .
<P>
Man kan ikke tale om at styrke ofrenes stilling uden at tale om kriminalitetsforebyggende foranstaltninger .
I november 1997 tog Europa-Parlamentet et initiativ og fremsatte forslag til en handlingsplan om forebyggende foranstaltninger .
Rdet vedtog en sdan handlingsplan i december 1998 .
Disse sprgsml blev atter understreget under topmdet i Tampere i efterret 1999 .
Vi har indledt en ny proces .
<P>
Man hjlper faktisk bedst ofrene ved at bekmpe kriminaliteten , men det er jo ikke altid muligt i virkeligheden .
Kriminalitet forebygges bedst gennem get oplysning .
For at kunne udarbejde en effektiv kriminalitetsbekmpende strategi skal vi vide , hvad vi taler om .
Vi mangler f.eks. stadig at definere begreber som ofre for kriminalitet og organiseret kriminalitet .
<P>
Ud over de kriminalitetsforebyggende foranstaltninger skal man styrke ofrenes stilling mere konkret , nr den kriminelle handling er beget .
Det handler bl.a. om at gre mennesker mere bevidste om kriminaliteten .
Ofre for kriminalitet br ogs kende deres rettigheder og muligheder for at f hjlp .
De fleste medlemsstater har tjenester , der bidrager med en form for frstehjlp til ofre for kriminalitet .
Rejsende kan - undertiden i hjere grad end lokalbefolkningen - have brug for srlig sttte p forskellige omrder .
Det kan glde srlige foranstaltninger som sproglig bistand og oversttelse samt psykologisk sttte .
Hjlpen ydes af politiet , socialvsenet eller forskellige ngo ' er .
Der er faktisk allerede ivrksat et europisk samarbejde , som er under udvikling .
Ikke mindst Det Europiske Forum for Sttte til Ofre har udarbejdet gode retningslinjer for ofrenes stilling .
<P>
Kommissionens forslag indebrer , at der indfres minimumsstandarder for modtagelse af ofre , s der om forndent kan gives information og hjlp .
Det er udmrket .
Politiet spiller en vsentlig rolle , da betjentene ofte er de frste , ofrene kommer i kontakt med . Derfor skal politiet have en srlig uddannelse .
Det er vanskeligt for udenlandske ofre p afstand at deltage i en strafferetlig procedure , og derfor er der ogs behov for srlige foranstaltninger , der sikrer ofrenes retsstilling .
<P>
Diskussionen om dette sprgsml startede i Kommissionen i forrige periode under det svenske kommissionsmedlem Gradin .
Sprgsmlet rejses igen under det svenske formandskab .
Det er faktisk p sin vis et positivt sprgsml , da der er enighed om mlene .
At tnke europisk er ofte ensbetydende med at fre Europa fremad .
I dette tilflde har vi flles interesser p tvrs af parti- og landegrnser .
Der skulle sledes vre gode muligheder for at tnke europisk .
<P>
Dermed bifalder jeg Kommissionens meddelelse , og jeg vil naturligvis primrt takke fru Srensen for indsatsen med denne betnkning - en betnkning som vi sttter fuldt og helt .
Dernst vil vi opfordre Kommissionen til at vende tilbage med et direktiv .
Vi hber p en konkret indsats fremover .
De ndvendige forudstninger er stort set til stede .
<SPEAKER ID=320 LANGUAGE="PT" NAME="Coelho">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr man behandler disse sprgsml , er det sdvane , at det offentlige bekymrer sig mest om afskrkkelse og kriminalitetsforebyggelse , om vedtagelse af strafferammer og om politiets og domstolenes indsats .
Det er imidlertid p tide , at vi ogs bekymrer os om de mennesker , der rammes mest af kriminaliteten , nemlig dens ofre .
Hvem offeret end er , kan vi ikke tillade , at vedkommende bliver det to gange , frst som offer for en forbrydelse , dernst som offer for et system .
Der m sikres en passende beskyttelse af ofrene for forbrydelser inden for Unionens rammer , hvor det er afgrende , at de sikres ligevrdig behandling , hvad enten det er ved domstolene eller hos de administrative myndigheder , ligesom der skal udvikles aktive stttemidler .
Ofrenes personlige vrdighed skal respekteres , og deres sikkerhed , privatliv og familie skal beskyttes i denne Union , som vi opbygger skridt for skridt , og som hviler p respekt for rettigheder og friheder , p garanti for individernes sikkerhed og ejendom og for effektiv retsbeskyttelse , alts en Union funderet p de vrdier , der kendetegner nutidens demokratier .
<P>
Vi hilser derfor Kommissionens initiativ velkommen , fordi det fjer sig godt ind i bestrbelsen for at skabe et omrde med frihed sikkerhed og retfrdighed .
Det er vigtigt , at der findes minimumsstandarder til beskyttelse af kriminalitetens ofre , og at disse standarder i hele EU sikrer et passende retshjlpsniveau i grnseoverskridende retssager , srlig med henblik p adgang til domstolene , beskyttelse og effektiv varetagelse af ofrenes rettigheder under retssagen , alts deres ret til at deltage , til at modtage ndvendig bistand , til at gre sig forstet og blive forstet osv. samt deres ret til erstatning for svie og smerte , herunder sagsomkostningerne .
<SPEAKER ID=321 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Robert">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske ordfreren med denne betnkning .
Det er et vigtigt omrde , som hun med rette har gjort opmrksom p .
Det henviser til Fllesskabets nye kompetenceomrder gennem de seneste par r : rettigheder vedrrende asyl , indvandring og overordnet samarbejde i borgerlige sager .
Det er derfor helt afgrende , at vi bruger denne kompetence til at forbedre forholdene for ofre for kriminalitet .
<P>
Nr den kriminelle handling udfres - specielt den personlige , fysiske eller voldelige kriminalitet - vil de fleste ofre vre srbare , ulykkelige , oprrte og sandsynligvis vrede , og de vil have stor brug for hjlp og sttte .
Som ordfreren sagde , har de ikke brug for at blive ofre igen .
De har heller ikke brug for at blive brndemrket , som om de nsten selv er kriminelle .
Vi skal sikre os - og denne betnkning er strkt medvirkende hertil - at procedurerne ikke forvrrer situationen , men at de sttter og hjlper ofrene .
<P>
Ordfreren har sagt , at vi ogs skal sikre os , at der findes foranstaltninger til beskyttelse af ofrenes privatliv .
Vi skal isr sikre os , at pressen ikke krnker ofrene .
Jeg er specielt glad for , at betnkningen omfatter tolkebistand p ofrets modersml , da det undertiden er et overset omrde .
<P>
Det samme glder behovet for uddannelse af politibetjente og andre autoriteter .
Etniske minoriteter , meget ofte kvinder , brn - dem , der undertiden har svrt ved at beg sig i systemet - er de mest udsatte i en sdan situation .
De , der frygter autoriteterne , er ekstra srbare .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe er glad for at sttte betnkningen og lyknske ordfreren .
Det kan imidlertid ikke komme som nogen overraskelse , at vi afviser ndringsforslagene fra visse medlemmer af Den Tekniske Gruppe .
Disse ndringsforslag vil ikke forbedre betnkningen , men m i stedet ses som et primitivt forsg p at bidrage med underskrivernes forudindtagede , fordrejede og racistiske synspunkter .
Jeg lyknsker ordfreren med hendes arbejde .
Jeg lyknsker Kommissionen med dens meddelelse og nsker den al mulig held og lykke fremover .
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="EN" NAME="Watson">
Hr. formand , p vegne af Den Liberale Gruppe hilser jeg denne betnkning velkommen og takker fru Srensen for hendes flotte arbejde med at udarbejde dette vigtige dokument .
<P>
Jeg bifalder den tilgrundliggende meddelelse fra Kommissionen , men p vegne af Den Liberale Gruppe beklager jeg , at meddelelsen ikke er langt strkere .
Det er helt klart , at Unionen iflge traktaterne rder over de ndvendige midler til at styrke beskyttelsen af ofre for kriminalitet .
Jeg tnker f.eks. p nogle af konklusionerne i undersgelsen af Wergens , og vi havde ventet os mere af Kommissionen end forslag om en strre dialog og udveksling af effektive metoder .
Der er brug for tydelige foranstaltninger , der kan hjlpe ofrene med adgang til hjlpetjenester , retfrdighed og erstatning .
<P>
Hvis vi synes , at Kommissionen kan gre mere , br man imidlertid nvne , at det strste problem ligger hos medlemsstaterne .
Vi finder det ubegribeligt , at syv medlemsstater endnu ikke har ratificeret den europiske konvention fra 1983 om erstatning til ofre for voldsforbrydelser , og at der stadig findes et meget lavt retfrdighedsniveau i mange medlemsstater .
Jeg vil blot nvne et enkelt eksempel fra min egen valgkreds . Hr .
Pike - en lastbilchauffr i min valgkreds - blev for nylig overfaldet af sin arbejdsgiver i Nederlandene . Hr .
Pike er ikke specielt velhavende , og det er dyrt at f adgang til domstolene .
Han har ikke adgang til retshjlp i Storbritannien , fordi han skal hyre en advokat i Nederlandene til at hjlpe sig .
Han har ikke adgang til retshjlp i Nederlandene .
Han kan sledes ikke sikre sig erstatning eller retfrdighed for de skader , han har lidt .
<P>
Hvis ikke vi i Unionen kan hjlpe folk i en s relativt enkel situation , vil vores borgere ikke have tillid til det indre marked eller fle sig som en del af Den Europiske Union .
Jeg hber , at vi kan overtage nogle af iderne fra denne betnkning for at forbedre ofrenes situation .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Hr. formand , jeg vil frst og fremmest nske ordfreren , Patsy Srensen , tillykke med hendes omhyggelige og rammende betnkning .
<P>
Dernst vil jeg rette opmrksomheden mod adskillige ndringsforslag til forslagets tekst , der har til forml at inddrage mennesker , der er berrt af terrorisme som ofre for kriminalitet i EU .
<P>
Jeg er helt enig i det , ligesom jeg er enig i , at der findes samfundsgrupper , som betjener sig af vold for at gennemtvinge deres ml .
Det , jeg siger , hr. formand , er , at nr vi taler om tvang og om ofre , skal vi ikke kun tale om terroristorganisationer , for de er overfldige og skal fjernes inden for en demokratisk ramme som den , vi nsker for Europa .
<P>
I den forbindelse skal vi ogs afvise og fordmme den tvang og vold , som staternes instanser og apparater i visse tilflde udver , som det var tilfldet med GAL-grupperne og andre tidligere i den spanske stat .
<P>
Den demokratiske retfrdighed skal glde for alle uden undtagelse , ligesom immaterielle erstatninger og materiel , medicinsk , psykologisk og social sttte osv. skal n ud til alle ofre for terrorisme uden undtagelse , herunder naturligvis ofre for terrorisme forrsaget af nvnte parastatslige apparater .
<P>
Kun p den mde , ved at optrde retfrdigt , vil vi f et Europa , der lever i fred og medgang , hvilket inspirerede til oprettelsen af vores Fllesskab , og jeg mener , at det fortsat er det , vi strber mest efter .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker betnkningens ordfrer for et vrdifuldt arbejde .
Kommissionen har i sin rapport taget fat p en yderst vigtig sag .
Sprgsmlet om at hjlpe ofre for kriminalitet mere effektivt end nu lses ikke alene ved at udforme en lovgivning .
Kun ved hjlp af en bred , samlende drftelse p ngo- og myndighedsplan kan vi opn varige forbedringer .
Sammenlignet med myndighederne har ngo ' erne ofte i praksis mere elastiske og alsidige problemlsningsmodeller .
F.eks. kunne man udvikle internetbaserede infobanker og servicetelefoner baseret p frivillig arbejdskraft ved siden af myndighedernes tjenester .
Domstolsbehandlingernes trghed og i srdeleshed de store udgifter , disse ofte medfrer , forhindrer ofte ofre for kriminalitet i at opn deres ret .
Situationen er i uholdbar modstrid med EU ' s retsstatsprincipper .
Man skal kunne opn sand retfrdighed ogs uden penge .
Minimumsniveauet for retssikkerhed i EU ' s medlemslande m ikke glide ned p USA ' s niveau .
<P>
EU og dens medlemslande m ogs sikre , at ofre for forbrydelser ikke skal lide to gange p grund af den uret , de har oplevet .
I srdeleshed nr der er tale om organiseret kriminalitet , afstr mange ofre fra rettergang p grund af pres eller frygt for hvn .
Der m udvikles et mere effektivt myndighedssamarbejde for opflgen p rettergange inden for EU ' s medlemslande , bl.a. ved beskyttelse af sagsgere og vidner .
Ogs den mervrdi , Europol tilfrer , br nje udredes i denne proces .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="ES" NAME="Cerdeira Morterero">
Hr. formand , jeg bifalder Kommissionens meddelelse om ofre for kriminalitet i Den Europiske Union , fordi den trnger ned i processen for udvikling af flles politikker og strre samarbejde mellem medlemsstaterne p et tidspunkt , hvor vi alle , og naturligvis Parlamentet , er bevidste om behovet for denne styrkelse af Fllesskabet .
<P>
I betragtning af det store antal borgere i Unionen , der lider skade som flge af kriminalitet og isr terrorisme , glder jeg mig over den betnkning , som vi forhandler om i dag , for den indeholder visse punkter , der efter min mening er srligt nvnevrdige .
<P>
Et af dem er det engagement , der gives udtryk for , nr det specifikt understreges , at der er visse sociale grupper - kvinder , brn , indvandrere , homoseksuelle - som er mere srbare end resten af befolkningen , ligesom der ogs er visse samfundsgrupper , der fjerner sig fra de mest grundlggende demokratiske principper og foretrkker at betjene sig af vold til at gennemtvinge deres ml .
<P>
Det er ndvendigt at starte med at finde frem til en flles definition p begrebet offer for at inddrage ofrenes familie eller prrende og vidner som ofre , da de ogs lider under flgerne af forbrydelsen .
<P>
Samtidig er jeg helt enig i holdningen om , at alle , der opholder sig p Unionens omrde , uanset status skal vre omfattet , s de kan benytte sig af de forskellige foranstaltninger , som vi diskuterer i dag .
<P>
Men jeg skal beklage , at vedtagelsen af de foreslede foranstaltninger udsttes til 2004 , for jeg mener , at det er ndvendigt , at de vedtages hurtigst muligt .
<P>
Set ud fra en anden synsvinkel og i betragtning af mediernes stigende betydning for og indflydelse p vores samfund er det ndvendigt at vre srligt opmrksom p den mde , hvorp medierne behandler disse menneskers virkelighed , som ikke altid er respektfuld over for de individuelle rettigheder , isr nr det drejer sig om mindrerige , hvad enten de er ofre eller lovovertrdere .
<P>
Med hensyn til disse personer er det ogs ndvendigt at trffe nogle foranstaltninger , s de kan genopbygge deres liv ordentligt ikke kun set ud fra et konomisk synspunkt , men ogs ved hjlp af psykologisk , juridisk og medicinsk sttte og socialrdgivning .
De skal med andre ord garanteres en fuldstndig beskyttelse , og derfor er jeg overbevist om , at det er helt ndvendigt , at de enkelte medlemsstater samarbejder med ngo ' er og sammenslutninger p omrdet .
<P>
Jeg kan ikke lade vre med til sidst at fremhve min store optagethed af at srge for , at ofre for terrorisme fr den behrige sttte , for det drejer sig om mennesker , der udsttes for en alvorlig og srlig form for kriminalitet , som desvrre ikke kun finder sted i mit land , Spanien , og som er en trussel for den demokratiske sameksistens og friheden .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , som der str p titelbladet i Kommissionens meddelelse , kan vi ikke tale serist om et borgernes Europa uden at vre opmrksomme p ofrenes rettigheder .
Og jeg vil tilslutte mig det , som andre talere har sagt , i hb om at Kommissionen bliver mere ambitis , end det er tilfldet i denne meddelelse .
Jeg opfordrer den ogs til at vre mere ambitis .
<P>
Og tillad mig nu , hr. formand , at rette opmrksomheden p de problemer , som ofrene for terrorisme har .
Og jeg skal indlede med at beklage , at en kollega , som talte fr mig , gav udtryk for modstrbende at anerkende vigtigheden af ofrene for terrorisme , men derefter straks gik over til at tale om andre ting .
<P>
Men jeg vil fremhve betydningen af denne betnkning og samarbejdet med fru Srensen .
Det drejer sig om en velafbalanceret betnkning , hvori opmrksomheden har vret rettet mod ofrene for terrorisme , for hvis der er tre grupper , der br have srlig opmrksomhed fra os , er det , som det fremgr af traktaten , ofre for menneskehandel , ofre for overgreb mod brn og ofre for terrorisme .
<P>
Og derfor skal jeg lyknske fru Srensen , for hun har ramt det mme punkt ved at fremhve , at visse grupper har behov for srlig sttte .
Og vi m ikke glemme , at der ikke er fuld sttte , hvis der ikke er psykologisk sttte .
Og der er heller ikke fuld sttte , hvis ikke begrebet offer udvides til at omfatte familie og prrende .
Det er ting , som isr glder , nr det drejer sig om terrorisme .
<P>
Derfor , hr. formand , mener jeg , at dette er et skridt , som forhbentlig opmuntrer Kommissionen til med Amsterdam-traktaten i hnden at trffe foranstaltninger , der er mere ambitise p dette omrde , der , som Kommissionen s rigtigt siger , er vores alles forpligtelse , hvis vi nsker at kunne tale med stolthed om borgernes Europa .
<SPEAKER ID=327 NAME="Vitorino">
Hr. formand , allerfrst vil jeg gerne henlede opmrksomheden p indlgget fra fru Cederschild .
Man er traditionelt af den opfattelse , at beskyttelse af ofre isr drejer sig om udbetaling af erstatning til ofrene .
Det skal understreges , at denne meddelelse fra Kommissionen tager afstand fra denne holdning , idet den har en bredere indfaldsvinkel til sprgsmlene om beskyttelse af ofre for kriminalitet i EU .
Jeg vil gerne fremhve det store stykke arbejde , min forgnger , fru Anita Gradin , har gjort for at f indlemmet disse sprgsml i Kommissionens og de europiske institutioners debat .
<P>
Denne bredere indfaldsvinkel tager udgangspunkt i , at sprgsmlet om ofre ligeledes krver , at der arbejdes med omrderne prvention , information , bistand og ofrenes retsstilling i straffesager .
Jeg vil gerne understrege , at Det Europiske Rd i Tampere var positiv over for denne bredere indfaldsvinkel .
Derfor gav Det Europiske Rd udtryk for , at det er i Unionens interesse , at der indfres minimumsstandarder for beskyttelse af ofre for kriminalitet , isr med hensyn til ofrenes adgang til domstolene og deres ret til erstatning , herunder godtgrelse af sagsomkostningerne .
Det er ikke kun p europisk plan , der skal tages fat p dette sprgsml . Det Europiske Rd i Tampere anbefaler endvidere , at der ivrksttes nationale programmer til finansiering af svel offentlige som ikke-statslige tiltag til hjlp til og beskyttelse af ofre .
<P>
Derfor glder Kommissionen sig over fru Srensens fremragende betnkning , og jeg vil gerne takke Dem for Deres arbejde .
Vi er fuldt ud parat til at arbejde i henhold til den fremlagte betnknings overordnede linjer .
Kommissionen er helt enig i , at det er ndvendigt at etablere et net af hjlpecentre for ofrene , isr med henblik p sproglig bistand .
P samme mde deler vi ordfrerens nske om at tildele nogle kategorier af ofre den srlige opmrksomhed , de fortjener , f.eks. udlndinge , mindrerige , ofre for seksuelle overgreb eller menneskehandel samt ofre for terrorhandlinger .
Det er endvidere vigtigt at forbedre uddannelsen af det personale , der skal i kontakt med denne srlige type ofre .
<P>

Endelig understreger Parlamentet med rette vigtigheden af , at ofrenes privatliv beskyttes , og at deres og eventuelle vidners anonymitet opretholdes , isr i forhold til medierne .
Det er et mtleligt sprgsml , men vi sttter Parlamentets holdning , da denne beskyttelse er altafgrende for at sikre ofrenes re og vrdighed .
<P>
Hvad laver vi lige nu ? Kommissionen har netop indsamlet de ikke-statslige organisationers holdninger , og i denne forbindelse er Parlamentets udtalelse meget vigtig .
Vi flger endvidere meget opmrksomt et forslag til rammebeslutning om beskyttelse af ofre i Europa , som allerede ligger p skrivebordet i Rdet . Forslaget er blevet fremlagt af det portugisiske formandskab , og vi er enige i dets overordnede filosofi .
Dette forslag til rammebeslutning , der - som De ved - er et lovgivningsmssigt instrument under tredje sjle , indeholder forslag om udvikling af samtlige mekanismer til hjlp til ofre , lettelse af mulighederne for at deltage i straffesager for de ofre , der bor langt vk , ved at indfre et system med enten skriftlige vidneforklaringer eller videooptagelser samt etablering af separate ventevrelser for ofrene , s de i strst muligt omfang undgr at blive konfronteret med gerningsmanden .
Men vi er allerede kommet et langt stykke videre end denne rammebeslutning i vores arbejde .
<P>

Som fru Srensen i vrigt understregede det , nsker Kommissionen at anvende alle de aktionsmidler , den har til rdighed i henhold til traktaten , for at fremme beskyttelsen af ofre , og jeg taler bde om artikel 65 og 66 i traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber og artikel 31 , stk .

E , i traktaten om Den Europiske Union .

<P>
Faktisk mener Kommissionen , at foranstaltningerne til hjlp til ofre , det vil sige de standarder , som hjlpetjenesterne kan underlgges , oprettelsen af dgnbne telefonlinjer for ofre samt alle sprgsml om information og sproglig bistand til ofre for kriminalitet burde reguleres af instrumenter under frste sjle .
<P>
Det samme glder interventionsmekanismerne for eventuelle skadeserstatningsudbetalende fonde , for s vidt angr de flles regler , fondenes valgbarhedsbetingelser , muligheden for forudbetalinger , forbindelserne til forsikringssystemet og samarbejdet mellem nationale fonde , der yder skadeserstatning til ofrene .
<P>
Vi er allerede i kontakt med det kommende svenske formandskab , der til efterret med sttte fra Grotius-programmet vil afholde et seminar , der udelukkende omhandler sprgsmlet om erstatningsmekanismer . Endvidere har Kommissionen allerede meget konkret besluttet at foretage en gennemfrlighedsundersgelse af etableringen af et europisk system til hjlp til ofre i form af en gratis rdgivningstelefon p flere sprog .
<P>
Flere parlamentsmedlemmer har beklaget , at Kommissionens resultattavle frst omfatter vedtagelse af foranstaltninger til hjlp til ofre for forbrydelser i 2004 . Som jeg allerede har forklaret det flere gange , er 2004 den udlbsdato , som vi er underlagt i henhold til handlingsplanen fra Wien .
Ikke desto mindre tager Kommissionen , som De kan se , allerede nu fat p arbejdet med dette emne , der er af strste vigtighed for de europiske borgere , og jeg hber , at vi nr frem til konkrete konklusioner fr 2004 .
<SPEAKER ID=328 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Tillad mig at sige , at jeg er fristet til at indg et vddeml om , p hvilket sprog De nste gang henvender Dem til forsamlingen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=15>
Bekmpelse af forsinket betaling i handelstransaktioner
<SPEAKER ID=329 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0154 / 2000 ) af Murphy for Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om bekmpelse af overskridelse af betalingsfrister i handelstransaktioner ( C5-0205 / 2000 - 1998 / 0099 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=330 NAME="Linkohr">
Hr. formand , hr . Murphy kan desvrre ikke vre til stede i aften .
Derfor har jeg ren af at reprsentere ham her .
Der er dog ganske vist en ulempe ved det . Jeg deltog nemlig ikke i arbejdet i Forligsudvalget , men jeg har dog beskftiget mig med emnet .
Jeg beder Dem derfor om at bre over med mig , hvis jeg ikke har al den viden , som de medlemmer , der har medvirket i forligsproceduren !
<P>
Dem vil jeg i vrigt gerne takke mange gange , for selv om jeg ikke har deltaget , mener jeg , at dette direktiv er betydningsfuldt .
Det har betydning for sm og mellemstore virksomheder , det har betydning for den offentlige tjeneste , det er hjst sandsynligt et meget vigtigere instrument , nr det glder fremme af beskftigelsen , end meget af det , vi ellers har vedtaget her .
<P>
Tillad mig at minde om tidligere debatter . Forsinket betaling er kontraktbrud , og dette direktiv fastslr , at kber skal betale hele det belb , som slger har til gode , i lbet af 30 dage efter modtagelse af varen .
I modsat fald skal han betale en bde i form af renter osv . Under diskussionen med Rdet var der en rkke problemer , som nu er blevet lst efter adskillige mder .
Specielt drejede det sig f.eks. om at regulere ejendomsforbeholdet , sledes at slger bevarer ejendomsretten over varerne indtil fuld betaling .
Det blev ogs bestemt , at virkningen af klausulen om bekmpelse af misbrug ikke kan indskrnkes under pberbelse af aftalefriheden Vi har her fundet en klar ordning , sledes at debitor ikke kan skaffe sig yderligere likviditet , yderligere fordele p bekostning af kreditor .
<P>
Desuden - og det var et vsentligt punkt - blev princippet om ligebehandling af den offentlige og private sektor anerkendt .
Med hensyn til renterne enedes man om et gennemsnit mellem 6 % , som Rdet foreslog , og 8 % , som Parlamentet foreslog . I forligsproceduren blev man enige om 7 % .
<P>
Alt i alt er det en fornuftig lsning , og jeg vil endnu en gang gentage , at det er en lsning , som frst og fremmest hjlper de sm og mellemstore virksomheder i Unionen .
Jeg var selv overrasket , da jeg lste , at en af hovedrsagerne til insolvens i Europa var forsinket betaling .
Angiveligt gr der ca . 450.000 arbejdspladser tabt i EU om ret som flge heraf .
Nu betaler vi ofte langt mere for langt frre arbejdspladser .
Her fr vi den nskede effekt - s at sige omkostningsfrit - jeg tror , at Parlamentet udadtil roligt kan sige , at der her er ydet en stor prstation til sikring af arbejdspladser .
<P>
Lad mig afslutningsvis dog alligevel komme med en anmrkning med hensyn til Kommissionen .
Forsinket betaling er ogs kontraktbrud , nr Kommissionen betaler for sent !
Det indgr ganske vist ikke i dette direktiv , men det er min erfaring som parlamentsmedlem , at vi under vores besg p store og mellemstore virksomheder , men ogs p strre virksomheder ofte bebrejdes , at Kommissionens egne betalingsforpligtelser , som den f.eks. har indget i forbindelse med forskningsfremme og p andre omrder , bliver opfyldt alt for sent .
<P>
Jeg hber , at Kommissionen vil lade sig lede af dette direktivs nd og sledes srge for , at dens egne betalinger falder rettidigt , for ogs i dette tilflde - jeg gentager det endnu en gang - er det kontraktbrud .
<P>
Endnu en gang mange tak til alle , der har medvirket , og jeg hber , at Parlamentet vil sttte dette kompromis ved afstemningen i morgen .
<SPEAKER ID=331 LANGUAGE="EL" NAME="Folias">
Hr. formand , for ca. fire-fem r siden sagde den davrende kommissr , hr . Christos Papoutsis , til mig ved et mde : " Jeg har tnkt mig at arbejde for at bringe orden i de forsinkede betalinger " .
Jeg smilede og sagde til ham : " Gid det kunne lade sig gre , det ville gre livet lettere for mange millioner sm og mellemstore virksomheder , men det virker som et svrt forehavende " .
Jeg er meget glad for , at vi i dag str over for et direktiv , som har omsat dette nske til handling .
<P>
Vi har hrt og ved , hvad omkostningerne er for de sm og mellemstore virksomheder , hvad omkostningerne er for den europiske konomi , hvad omkostningerne er for lnarbejderne , nr nogle virksomheder , som kan udve deres konomiske eller forbrugsmssige magt , eller de offentlige sektorer , som kan udve deres magt , opnr en forget likviditet gratis , uden nogle omkostninger , p bekostning af isr de sm og mellemstore virksomheder . Ca .
500.000 lnarbejdere har mistet deres job , og en fjerdedel af virksomhederne er get fallit , fordi det er lykkedes for nogle , der er strre og strkere end dem selv , at undg at betale rettidigt .
<P>
Vi starter i dag p en ny tidsalder , der godt nok frst ser dagens lys om to r , nr dette direktiv er blevet inkorporeret i de forskellige , nationale lovgivninger . Det giver de sm og mellemstore virksomheder mulighed for at imdese fremtiden anderledes og under en ny synsvinkel .
Det giver dem mulighed for at tro p , at de ogs har styrken til at befinde sig inden for rammerne af et lige konkurrencemilj . Det er det , som har manglet alle disse r , og det er det , som de sm og mellemstore virksomheder i EU har forsgt at opn , men forgves .
Er De klar over , hvor utaknemmeligt det er , nr en lille forretningsmand med meget begrnsede muligheder for at opn adgang til bankverdenen for at f ln skal finansiere de virksomheder , som har meget stor likviditet , eller den kolossale offentlige sektor ?
Det er svrt at begribe .
<P>
Jeg kan sige , at den forhandling , som Europa-Parlamentet indledte med Rdet , har vret en meget smuk rejse .
Jeg kan naturligvis nu sige , at det har vret en smuk rejse , fordi resultatet har vret meget positivt for Parlamentet .
Og det ville ikke vre nogen overdrivelse at sige , at Parlamentet har vret det organ , den EU-institution , som tydeligst har forstet det europiske samfunds og det europiske virksomhedslivs interesser . Derfor har vi ogs mobiliseret alle vores argumenter og al vores indflydelse p at overbevise Rdet om , at Europa-Parlamentets ndringsforslag i deres hele gr i rigtig retning .
Jeg br naturligvis ogs videregive de sm og mellemstore virksomheders og Parlamentets tak til forretningsudvalget , som ogs har medvirket til , at vi har opnet dette gode resultat .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne til sidst sige , at alle de sm og mellemstore virksomheder i EU og de mange millioner af lnarbejdere , der arbejder p de sm og mellemstore handels- , hndvrks- og forretningsvirksomheder i EU , i morgen vil rette blikket mod os , mod Europa-Parlamentet i Strasbourg , idet de stoler p , at en ny dag nu gryr for dem .
<SPEAKER ID=332 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , jeg har allerede fet mange reaktioner fra SMV til den tekst , som vi skal godkende i morgen , og ogs p vegne af alle SMV vil jeg gerne lyknske ordfreren med hans arbejde .
Jeg hber , at hr . Linkohr vil overbringe lyknskningerne til hr .
Murphy . Jeg vil endvidere takke Kommissionen for det altid konstruktive samarbejde .
Den flles tekst , som vi vedtager i morgen , og som vi har godkendt i Forligsudvalget , kan vi godt vre bekendt .
Den omfatter det , den skal omfatte .
Ikke mere og ikke mindre .
Den omfatter sager i det omfang , de skal behandles p europisk plan , hverken mere eller mindre .
Den behandler sagerne p en juridisk set hensigtsmssig mde .
Den kan forsvares p alle omrder , bde vedrrende transaktioner inden for erhvervslivet og transaktioner mellem erhvervslivet og myndighederne .
<P>
Hr. formand , allerede i 1993 umiddelbart efter gennemfrelsen af det indre marked anmodede Parlamentet Kommissionen om at indgive et forslag om forsinkede betalinger .
Kommissionen reagerede frst forsigtigt med en henstilling , s mere kontant med et forslag om bindende regler .
I alt har det taget to r at trffe de politiske valg og formulere dem teknisk korrekt .
Nu er de frste skridt taget , og nu mangler vi kun implementeringen .
Medlemsstaterne har ogs to r til denne opgave .
Lad os , sammen med de tusinde SMV , som har interesse i , at medlemsstaterne overholder implementeringsfristen , hbe , at dette sker .
Nej , lad os opfordre medlemsstaterne til at gre det hurtigt .
<P>
For min skyld , hr. formand , m der overrkkes en europapokal til den medlemsstat , som er frst frdig med sit hjemmearbejde .
<P>
Jeg har endnu et sprgsml til Kommissionen .
Jeg vil gerne vide , om den har til hensigt at fremstte forslag om etableringsbetingelser for inkassokontorer . Det er et af de sprgsml , som vi har diskuteret lnge under det forberedende arbejde , men som vi meget fornuftigt har udeladt i dette direktiv .
Mit sprgsml er , om Kommissionen har til hensigt at udarbejde forslag p et senere tidspunkt og i givet fald hvornr ?
<SPEAKER ID=333 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , mine damer og herrer , det foreliggende direktiv er efter min mening sikkert det vigtigste direktiv for de sm virksomheder og familieforetagender i Europa .
Nr man har arbejdet , har man krav p en retfrdig ln .
Det har til dels ladet vente p sig meget lnge .
Jo strkere partneren er , desto mere magt har han til at lade en virksomhed vente .
For frste gang trder her en ordning i kraft , der srger for , at virksomhedens likviditet bliver sikret inden for en overskuelig periode , efter at en ydelse er blevet leveret .
Jeg glder mig over , at der er s f , der deltager i diskussionen i dag , for man ser , at dette direktiv str fuldstndig uimodsagt , og at Europa-Parlamentet sttter dette direktiv fuldt og helt .
<P>
Vi ved , at der rligt gr ca . 450.000 arbejdsplader tabt p grund af forsinket betaling .
Nr vi i dag taler om sikring og skabelse af nye arbejdspladser , s er det et meget vigtigt og centralt direktiv , som hjlper os med at sikre 450.000 arbejdspladser om ret i Europa .
Det ville faktisk have vret en forside vrd p mange aviser , men man ser , at kampen om arbejdspladser faktisk allerede er blevet en selvflgelighed .
Jeg er stolt af , at Europa-Parlamentet yder et s vigtigt bidrag til denne sammenhng .
Dette initiativ blev frst og fremmest fremskyndet intensivt af blandt andre Marianne Thyssen , hr . Folias og hr .
Murphy , og vi er stolte af , at vi kan f et s godt resultat i hus : Betaling i lbet af 30 dage , forebyggende foranstaltninger , der sikrer , at der virkelig bliver betalt , og at virksomheden fr belbet i lbet af 90 dage .
Det er en sensation !
Tillykke !
Jeg er stolt af at f lov til at vre en del af Parlamentet !
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , tillad mig at indlede med at lyknske alle dem , der har deltaget i forberedelsen af dette direktiv , og isr dem , der har bret vgten af forhandlingen under forligsproceduren , som jeg ved har vret hrd , selv om jeg ikke personligt har fulgt den - jeg har fulgt frste- og andenbehandlingen , men ikke denne tredjebehandling .
<P>
For som den rede fru Thyssen siger , dette direktiv omfatter det , som det br og kan omfatte , hverken mere eller mindre .
Det synes jeg er en strlende definition .
<P>
Faktisk var Kommissionens oprindelige forslag meget mere ambitist , men da vi bevger os i dette grnseomrde for det indre marked - et omrde , som omfatter det , der stadig er medlemsstaternes kompetenceomrde , nemlig regler for procedurer og for civilret , ejendomsforbehold eller artikel 5 om inkassoprocedurer for ubestridt gld osv. var Kommissionens forslag ikke i overensstemmelse med traktaten , for vi manglede retsgrundlag .
<P>
Dette forslag er mindre fuldendt , om De vil , men ikke mindre effektivt .
Jeg tror - det har de foregende talere forklaret - at det fr mrkbare flger .
Og jeg vil nvne en til , og det er , at det bner mulighed for serist at tage fat p behovet for fuldt ud at trde ind p dette grnseomrde .
For i dag opretholdes der gte hindringer for fuldendelse af det indre marked , gte hindringer for de fire frihedsrettigheder , som anfres i traktaten , netop fordi vi ikke har et klart retsgrundlag .
Allerede nu kan vi med Amsterdam-traktaten f et klarere retsgrundlag , men vi skal gre en stor indsats for at skabe en sikker koordinering og en harmonisering p alle disse omrder .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="IT" NAME="Costa, Raffaele">
Hr. formand , rede kolleger , det er nok sjldent , at et direktiv har s stor en samfundsmssig interesse som direktivet i det forslag , vi drfter i dag .
Det berrer i det skjulte millioner af sm virksomheder og millioner af enkeltpersoner , som driver konomisk virksomhed .
Jeg tror , at de forventninger , man gav udtryk for ved slutningen af drftelserne mellem Rdet og Parlamentet , grundlggende er korrekte .
Man fandt en balancegang , der uden tvivl vil f indflydelse p forholdet mellem kber og slger p det pgldende omrde .
Det er et forslag , der fremmer markedet i stedet for at begrnse det , selv om man i forslaget tager hjde for nogle regler - nogle gange er det absolut ndvendigt med regler for at bevare det frie marked - og sledes indfrer en forebyggende srforanstaltning , der faktisk beskytter den part , som bde er den svageste set ud fra et konomisk synspunkt og set ud fra et socialt synspunkt .
<P>
Der er f.eks. nogle omrder i Europa og i mit land , hvor der er en strk virksomhed , der har en betydelig , afgrende , utvetydig og nsten monopollignende indflydelse p markedet .
En sdan virksomhed bestemmer naturligvis ikke kun priserne , men ogs betingelserne , herunder betalingsbetingelserne .
Dette gr undertiden ud over dem , der har brug for at arbejde , og som er ndt til at henvende sig til en sdan virksomhed .
<P>
Der er tale om en ligebehandling af den offentlige og den private sektor , hvilket efter min mening er positivt , og denne ligebehandling vil ogs have en positiv afsmitning p - eller rettere medfre en positiv udvikling i - de offentlige regnskaber .
Man vil nemlig vide , at den offentlige virksomhed betaler inden for en vis frist , og da den betaler inden for en vis frist , vil den private virksomhed , der handler med den offentlige , ikke lngere kunne plgge den offentlige virksomhed nogle betydelige og overdrevne udgifter .
P denne mde bliver de offentlige udgifter sledes ogs mindre .
<SPEAKER ID=336 LANGUAGE="DE" NAME="Ebner">
Hr. formand , det er p en mde godt , at offentligheden i de 15 europiske stater ikke er overdrevet interesseret i vores arbejde , specielt p en aften som i aften , hvor De , hr. formand , hr. kommissr og syv kolleger og et tilsvarende antal embedsmnd , m holde tlmodigt ud .
Det drejer sig benbart om et tilsyneladende uvigtigt emne , men i virkeligheden berrer det dog adskillige millioner virksomheder - jeg er selv mindre nringsdrivende - og snesevis af millioner forbrugere .
<P>
Der findes et ordsprog p italiensk : " Non e mai troppo tarde " - det er aldrig for sent !
Men for mange sm og mellemstore virksomheder , familieforetagender og virksomheder , der drives af unge forretningsfolk , er det for sent .
Den tid , det tager , fr det , som vi forhbentligt vedtager med et stort flertal i morgen , kan gennemfres som egentlig lov , er der mange virksomheder , der ikke overlever .
De vil som erhvervsdrivende ikke lngere kunne se positivt p dette positive skridt i den rigtige retning .
Dette er en hjlp til SMV , giver strre retssikkerhed , strre ejendomsbeskyttelse , er nr det kommer til stykket et beskftigelsesprogram , en hjlp frst og fremmest til unge virksomheder og familievirksomheder , men det er ogs en beskyttelse af forbrugeren .
Jeg mener , at dette aspekt ikke kan understreges ofte nok .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke alle involverede , der efter mange rs anstrengelser er net til dette resultat , og jeg hber , at de , der skal drage nytte af det , ogs snarest muligt nyder godt af disse fordele .
<SPEAKER ID=337 NAME="Vitorino">
Hr. formand , jeg havde nr sagt , at Kommissionen nu blot tager ordet for at hilse og lyknske Europa-Parlamentet , og ganske srligt ordfreren , hr .
Simon Francis Murphy , for det meget positive resultat , som det er lykkedes at opn i Forligsudvalget og p den mde efter en hrd forhandling , som alle gode forhandlinger jo er , at befordre vedtagelsen af dette direktiv , der - er jeg helt overbevist om , ligesom det er ogs blevet fremhvet af flere talere - er et direktiv af srdeles stor betydning for de europiske virksomheder , eftersom det vedrrer alle handelstransaktioner mellem virksomheder og myndigheder svel i den offentlige som i den private sektor .
Jeg tror ogs , at jeg p denne mde besvarer en bemrkning fra hr . Rolf Linkohr .
<P>
Vi hber og er sikre p , at direktivet vil f en positiv virkning for alle virksomheders daglige handelstransaktioner , hvad enten det drejer sig om store multinationale foretagender eller om sm og mellemstore virksomheder .
Det er dog mere end rimeligt at ppege , at det er for de sm og mellemstore virksomheder , at et direktiv af denne art for alvor viser sin eksistensberettigelse , for det er dr , netop p grund af selve markedets mde at fungere p , hvor virkningen af direktivet om overskridelse af betalingsfrister forhbentlig vil vre allermest positiv .
<P>
Jeg er overbevist om , at vi p denne vis har vedtaget et retsgrundlag , der p n gang er solidt , stringent og effektivt .
Kommissionen vil gre alt , hvad den formr , for ikke blot at srge for transformeringen af dette direktiv til den interne retsorden i lbet af de nste to r , men ogs at foretage en eventuel omvurdering af forholdene omkring overskridelse af betalingsfrister efter direktivets konkrete gennemfrelse .
<P>
Jeg vil derfor gerne slutte med igen at lyknske hr . Simon Francis Murphy og Parlamentet for den beslutning , som man agter at tage .
<SPEAKER ID=338 LANGUAGE="NL" NAME="Thyssen">
Hr. formand , jeg spurgte Kommissionen , om den har til hensigt at indgive et forslag om etableringsbetingelser og den gensidige anerkendelse af inkassokontorer i Europa .
Jeg accepterer , at det ikke falder ind under kommissrens kompetence , og at han ikke kan svare p det nu .
Jeg s dog gerne , at foresprgselen blev besvaret p et senere tidspunkt , for der er talt meget om denne sag p de forrige mder .
<SPEAKER ID=339 NAME="Vitorino">
Hr. formand , ud over den cartesianske selvflgelighed , at det ikke drejer sig om et sprgsml inden for mit ansvarsomrde , kan jeg sige til det rede medlem , at jeg har taget det sprgsml , som De har rejst , til efterretning , og at Kommissionen , som det er sdvane , vil svare Dem direkte .
<SPEAKER ID=340 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.30 )
