<CHAPTER ID=1>
Genoptagelse af sessionen
<SPEAKER ID=1 NAME="Formanden">
Jeg erklrer Europa-Parlamentets session , der blev afbrudt den 19. maj , for genoptaget .
<CHAPTER ID=2>
Mindeord
<SPEAKER ID=2 NAME="Formanden">
Det er med stor sorg , at vi har modtaget nyheden om fru Adelaide Agliettas dd den 20. maj 2000 i Rom .
Alle vil kunne huske , at fru Aglietta i lbet af sin intense politiske karriere var politisk sekretr for det radikale parti i Italien og formand for De Grnne fra 1990 til 1994 .
Hun udkmpede utrtteligt adskillige slag navnlig til fordel for et fderalt Europa og for menneskerettighederne .
<P>
Fru Adelaide Aglietta var en meget modig kvinde .
Hun havde frst og fremmest sine meningers mod , som hun forsvarede med ildhu , men altid med respekt for andre .
P trods af sin lange sygdom fortsatte hun sine politiske og parlamentariske aktiviteter , idet hun ihrdigt arbejdede p sin betnkning om komitologi og utrtteligt fortsatte forhandlingerne med Kommissionen og Rdet indtil maj 1999 .
Efter min mening vil hun fremover vre os et eksempel p mod og europisk og parlamentarisk hengivenhed , og jeg beder Dem iagttage et minuts stilhed til minde om hende .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<CHAPTER ID=3>
Meddelelse fra formanden
<SPEAKER ID=3 NAME="Formanden">
Kre kolleger , siden vores sidste session er Den Europiske Union p ny blevet ramt af blind og brutal terror . Det er sket i Grkenland , hvor brigadegeneral Stephen Saunders , militrattach p den britiske ambassade i Grkenland , blev myrdet af terrorgruppen 17. november , og i Spanien med mordet p Jess Mara Pedrosa , der var byrdsmedlem i Baskerlandet .
Sledes - for tredje gang p f mneder - har terrorismen i denne region igen forsgt at lukke munden p dem , der fortsat med demokratiske midler kmper for at forsvare ytringsfriheden og arbejder for retten til at leve i fred .
<P>
Samme dag som disse attentater fandt sted , gav jeg p egne og Parlamentets vegne udtryk for vores dybeste medflelse for og sympati med ofrenes familier .
Jeg meddelte ligeledes de pgldende regeringer vores fuldstndige sttte til den kamp , de frer mod terrorismen .
<P>
Om et jeblik vil jeg foresl et minuts stilhed til minde om de to ofre . For yderligere at markere vores solidaritet oplyser jeg Dem om , at jeg er parat til - hvis de spanske myndigheder og kolleger mener , at dette er gavnligt og hensigtsmssigt - at tage til Baskerlandet for at gre opmrksom p Parlamentets enstemmige og totale fordmmelse af terrorisme , vores vmmelse over for disse feje og barbariske handlinger og vores sttte til dem , der modigt og med fare for deres liv kmper for , at freden og demokratiet endelig kan sejre i det spanske Baskerland .
<P>
( Parlamentet iagttog stende et minuts stilhed )
<SPEAKER ID=4 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , jeg synes , at vi skal lgge godt mrke til , at en reprsentant for Euskal Herritarrok har givet udtryk for sin beklagelse over mordet p et hderligt byrdsmedlem i Baskerlandet .
Det eneste , der mangler i et tilflde som dette , er , at han ogs fordmmer den politiske praksis med mord beget bagfra og med nakkeskud , for det spanske Baskerland , fru formand , som er den selvstyrende region i Den Europiske Union , der har det mest udbredte selvstyre , er desvrre det eneste sted i Den Europiske Union , hvor denne grusomme og forkastelige politiske praksis finder sted .
<SPEAKER ID=5 LANGUAGE="EN" NAME="Gorostiaga Atxalandabaso">
Fru formand , som en bemrkning til forretningsordenen vil jeg gerne p vegne af Euskal Herritarrok udtrykke min deltagelse ved Jess Mara Pedrosas dd .
Vi vil gerne vise vores solidaritet med den afddes familie og venner .
Endnu en gang viser den politiske konfrontation sin vrste side .
Vi er vidne til bde menneskeligt og politisk tragiske hndelser , og vi m ikke falde for fristelsen til formlslst at gentage fordmmelser , som ikke bidrager til nogen lsninger .
<P>
Vi br huske , at Nelson Mandela , som har modtaget bde Nobelprisen og Sakharov-prisen , var fngslet i 27 r , fordi han ngtede at fordmme ANC ' s voldelige handlinger .
Lederne af Sinn Fein har aldrig fordmt IRA ' s vold .
Denne klare holdning har betydet et politisk gennembrud i forsget p endeligt at lse de blodige konflikter i Sydafrika og Nordirland .
<P>
I Euskal Herritarrok har vi forpligtet os til at samarbejde med alle , som nsker at n til en demokratisk lsning p konflikten i Baskerlandet .
Kan vi nu endelig her i Parlamentet forsge at finde frem til nye tiltag , der kan bidrage til en politisk dialog i Baskerlandet , noget i stil med Downing Street-deklarationen ?
<SPEAKER ID=6 LANGUAGE="ES" NAME="Puerta">
Fru formand , jeg vil gerne takke Dem for Deres politiske vilje , og fordi De er rede til at tage til Baskerlandet , for at Den Europiske Unions antiterrorforpligtelse kan blive tydelig for den spanske offentlighed , og ikke mindst den baskiske .
<P>
P den anden side finder jeg , at reprsentanten for Euskal Herritarroks ord er uanstndige .
<P>
Det omtalte parlamentsmedlem har ingen ret til at sammenligne sig med Mandela .
Nelson Mandela fortjener en anderledes respekt fra os .
Vi havde her i Europa-Parlamentet lejlighed til at lytte til Nelson Mandela , som kmpede mod volden og reprsenterede sit folks legitime interesser .
Det baskiske folks legitime interesser bliver reprsenteret af dem , der er demokratisk valgt . Jeg m sige til hele Parlamentet , som hr .
Barn Crespo allerede har sagt det , at det parti , som hr . Gorostiaga tilhrer , nogle gange beklager de ddsfald , som terroristerne er rsag til , for det er det mske ndt til , men det fordmmer dem ikke .
Denne holdning har endog medfrt , at de demokratiske , nationalistiske partier har flt sig ndsaget til at bryde koalitionerne med Euskal Herritarroki i byrdene , fordi det er umuligt at acceptere og forst , at nakkeskud og vold fortsat er en politisk metode .
<P>
Der mangler ord til at fordmme ikke kun morderne , men ogs dem , der sttter dem politisk .
<SPEAKER ID=7 LANGUAGE="ES" NAME="Cercas">
Fru formand , jeg vil ogs gerne tilslutte mig dem , der ikke nsker , at man her til formiddag fejlfortolker den aktuelle konflikt i Baskerlandet , for det er ogs , fru formand , ordene , som lader de ddbringende vben , og som forrsager dd i Baskerlandet .
Denne tvetydighed , nr man analyserer ddsfaldene , m ikke forekomme i et forum som Europa-Parlamentet , som er demokratiets tempel .
<P>
Fru formand , De skal vre hjertelig velkommen i Baskerlandet .
De vil fre ordet p vegne af det store flertal af vores forsamling , for langt strstedelen af det baskiske folk er imod dem , der under pskud af at tale p det baskiske folks vegne , trder frihedsrettighederne og de grundlggende rettigheder under fode . De eneste , hr .
Gorostiaga reprsenterer her i Parlamentet , er det mindretal , som med fuldstndig foragt for de bedste europiske demokratiske traditioner trder de grundlggende rettigheder under fode .
<P>
Fru formand , tag til Baskerlandet , tag ordet p vores vegne og vr den stemme , der rber - lad os hbe , at det ikke er i rkenen - at dette skal vre det sidste ddsfald .
<SPEAKER ID=8 LANGUAGE="ES" NAME="Hernndez Mollar">
Fru formand , jeg vil gerne takke for Deres fordmmende og trstende ord .
Og vi tilslutter os naturligvis ogs den meget vigtige meddelelse om , at De er parat til at besge Baskerlandet .
<P>
Fru formand , mine damer og herrer , mord eller nakkeskud lser ikke problemerne i Baskerlandet .
Og det lser heller ikke problemerne i Baskerlandet at fortie fordmmelsen af dem , der udver den mest nedrige gerning , der findes i det Europa , som vi nsker at opbygge dag for dag - et Europa med sikkerhed , frihed og retfrdighed - nemlig anslag mod livet , mord , det vil sige det mest forkastelige af alle anslag mod menneskerettighederne .
<SPEAKER ID=9 LANGUAGE="ES" NAME="Ortuondo Larrea">
Fru formand , p vegne af Det Baskiske Nationalistparti - som er det strste parti i den selvstyrende region , Baskerlandet - vil jeg gerne her give udtryk for vores absolutte fordmmelse og afvisning af mordet p Jess Mara Pedrosa Urquiza , som var medlem af byrdet i Durango i Vizcaya , og for vores fordmmelse af enhver voldshandling , der finder sted i Baskerlandet eller et hvilket som helst andet sted i verden .
<P>
Vi har altid afvist anvendelsen af vold til opnelse af politiske ml .
Og jeg m ogs sige , at jeg er ked af at skulle tage ordet under disse omstndigheder , efter en nylig voldshandling .
Jeg vil gerne takke Dem , fru formand , fordi De , nr der finder denne slags ting sted - og det sagde jeg til Dem i mit brev i sidste uge - er s hurtig til at tage de demokratiske principper i forsvar og p vegne af Parlamentet fordmmer terrorhandlingerne og giver udtryk for Deres sttte til den spanske regering i bekmpelsen af denne terrorisme .
<P>
Jeg erindrede Dem om , at den baskiske regering i de sidste 10 r har arbejdet for fred i Baskerlandet ad demokratisk vej og sger at skabe en bedre fremtid for os alle .
Jeg finder , at det ogs er p sin plads at anerkende den baskiske regerings indsats , handling og optrden .
<P>
Men samtidig vil jeg ogs gerne ppege , at der uanset terrorhandlingerne , uanset den vold , som ETA og ogs statsapparatet - det skal man huske - kan udve eller har udvet i Baskerlandet , har eksisteret en politisk konflikt i Baskerlandet , lnge fr ETA blev dannet .
Der er en del af det baskiske folk , der ikke fler sig godt tilpas med den nuvrende juridisk-politiske konstruktion i Baskerlandet .
Jeg synes , at det er godt , at alle de politiske partier , der er demokratisk og bent indstillet , stter sig sammen for n gang for alle at finde en lsning , som alle borgerne i Baskerlandet kan fle sig tilpas med , s vi kan leve i fred , for det er det , vi alle nsker .
<SPEAKER ID=10 LANGUAGE="ES" NAME="Snchez Garca">
Fru formand , p egne vegne og p vegne af det parti , jeg tilhrer , Den Kanariske Koalition , vil jeg gerne her i Parlamentet give udtryk for min afvisning og fordmmelse af mordet p byrdsmedlem Jess Mara Pedrosa .
<P>
Dernst vil jeg gerne komme med en , muligvis utopisk , opfordring til fred og dialog i omtalte selvstyrende region .
Endelig finder jeg det meget positivt , relevant og belejligt , at formanden for dette Parlament vil foretage det bebudede besg i Baskerlandet .
<SPEAKER ID=11 LANGUAGE="EL" NAME="Giannakou-Koutsikou">
Fru formand , De omtalte mordet p Stephen Saunders , der var militrattach ved den britiske ambassade i Athen .
Jeg vil gerne p mit partis vegne og p vegne af Nyt Demokratis medlemmer af Europa-Parlamentet beklage disse handlinger , ikke kun denne ene konkrete , men alle de handlinger , som har fundet sted inden for de sidste 25 r , og som er beget af en spgelsesterrororganisation . Jeg vil ogs gerne beklage , at det endnu ikke er lykkedes os at finde drabsmndene .
<P>
Ikke blot har disse overfald ikke noget grundlag , der retfrdiggr dem , men de har heller ingen forbindelse til , hvad der sker i Baskerlandet - ikke fordi de begivenheder har noget grundlag , der kan retfrdiggre dem , men fordi vilkrene er anderledes - og der er tale om blinde overfald , som ikke kan tolereres , og som i virkeligheden har til forml at skade Grkenlands forhold til de vrige lande .
<P>
Jeg udtrykker vores dybe beklagelse og vil gerne takke Dem , fordi De tog sprgsmlet op som det frste i dag , og fordi Parlamentets uforbeholdne fordmmelse af handlingerne via Dem nu vil blive viderebragt til Grkenland .
Jeg vil gerne kondolere Stephen Saunders ' hustru og brn , som vi har set i tv .
Vi har set deres smerte og har set , hvordan terroristerne ikke kun rammer de personer , de myrder , men i realiteten alle deres omgivelser .
<SPEAKER ID=12 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Fru formand , mine damer og herrer , p vegne af Grkenlands Kommunistiske Parti vil jeg gerne erklre , at vi p det kraftigste fordmmer mordet p brigadechef Stephen Saunders , der var militrattach ved den britiske ambassade i Athen .
<P>
Samtidig fordmmer vi det nje tilrettelagte angreb p vores land samt det forsg , der sker p at knytte denne afskyelige gerning sammen med den grske befolknings antiimperialistiske flelser .
Vi vil ikke undlade at gre opmrksom p , at mordet fandt sted kun f dage efter den rapport , som blev forelagt USA ' s kongres , og hvori Grkenland karakteriseres som et land , der ikke samarbejder fuldt ud , nr det glder bekmpelse af terrorisme .
Mordet fandt sted f dage efter , at der fra amerikansk side blev udtrykt bekymring over sikkerheden i forbindelse med De Olympiske Lege i 2004 , og i tilknytning til undertegnelsen af politisamarbejdsaftalen mellem Grkenland og USA .
<P>
Vi m konstatere , at der er nogen , der drager fordel af denne provokatoriske handling , s de kan krve endnu flere foranstaltninger , der undertrykker den grske befolknings politiske og demokratiske frihedsrettigheder . Det er blandt dem , de egentlige og de moralske gerningsmnd skal findes .
<SPEAKER ID=13 LANGUAGE="EL" NAME="Katiforis">
Fru formand , ogs jeg vil gerne takke Dem for Deres udtalelser om overfaldet og mordet p den engelske militrattach .
P det tidspunkt , hvor mordet fandt sted , var der mde i Den Socialdemokratiske Gruppe , og jeg benyttede sledes lejligheden til straks fra Den Socialdemokratiske Gruppes talerstol at fordmme handlingen bde p PASOK ' s vegne og p vegne af hele den grske befolkning , som tager afstand fra disse terrorhandlinger , der ikke kun er vendt mod ofrene , men ogs mod landets sikkerhed og politiske og konomiske fremgang .
<P>
Terrorismen er et fnomen , som har hrget i Grkenland igennem mange r .
Vi trffer og vil trffe alle de forndne foranstaltninger for at knuse denne organisation , men det , som frst og fremmest vil knuse den , er , at den er totalt isoleret i den grske befolkning , den vinder ikke den mindste politiske genklang , og disse mord er ikke andet end mrke , frastdende og modbydelige handlinger beget af en gruppe fanatikere , som hele den grske befolkning finder afskyelige og tager afstand fra .
<SPEAKER ID=14 LANGUAGE="EL" NAME="Bakopoulos">
Fru formand , ogs jeg vil gerne p egne vegne og p vegne af det parti , jeg reprsenterer , Den Demokratiske Sociale Bevgelse , udtrykke vores uforbeholdne fordmmelse af mordet p den engelske militrattach i Athen samt udtrykke vores medflelse med hans tapre hustru og gode brn .
Vi er dybt bedrvede over , hvad der er sket , og hber , at det omsider vil lykkes myndighederne at komme denne terrororganisation til livs , som har hrget i landet i 25 r og generet dets internationale forbindelser .
<SPEAKER ID=15 LANGUAGE="DE" NAME="Leinen">
Fru formand , jeg vil gerne gre Dem opmrksom p en hndelse , der fandt sted efter vores sidste mde .
Den tyske udenrigsminister , Joschka Fischer , holdt i begyndelsen af maj en tale om fremtiden for den europiske enhed .
Man kan vre uenig om passager i hans tale , men den var en vigtig impuls til at overveje , hvordan en enhed af 25 eller 30 medlemsstater skal organiseres .
<P>
S meget mere overraskende var reaktionen fra den franske indenrigsminister Chevnement .
Essensen af hans udtalelse var flgende : Den , der gr ind for en europisk fderation eller en europisk forfatning , har ikke rigtig bearbejdet erfaringerne med nationalsocialismen .
Jeg mener , det er en fejludtalelse , der m medfre en protest fra Parlamentet .
Hr .
Chevnement har forsgt at moderere sin udtalelse , men det vsentlige er , at han har gentaget udtalelsen og alts holdt fast ved substansen i denne sag .
Europa-Parlamentet har flere gange vist sig positivt over for en europisk forfatning og en fderal organisation i Europa - lige fra Spinelli over Herman til de seneste betnkninger .
Jeg mener derfor , at hr .
Chevnements udtalelse er en krnkelse af arbejdet i Parlamentet .
Jeg vil gerne bede Dem om at udtrykke Europa-Parlamentets protest p rette sted !
<SPEAKER ID=16 NAME="Formanden">
Som De mske ved , udsendte jeg omgende en pressemeddelelse , hvoraf fremgik min indignation over disse udtalelser , som jeg mener var uanstndige .
Jeg tog den forholdsregel at sige , at dette var p egne vegne , eftersom Parlamentet ikke havde taget stilling , men jeg tror godt , at hr . Chevnement vidste , at min holdning i denne forbindelse afspejlede holdningen hos et stort flertal i Parlamentet .
<SPEAKER ID=17 LANGUAGE="FR" NAME="Bers">
Fru formand , jeg har lst Deres pressemeddelelse efter den franske indenrigsministers udtalelser .
Jeg mener , at sprgsmlet om nationen er et alt for komplekst begreb til her i Europa-Parlamentet at kunne behandles som sdan med en bemrkning til forretningsordenen .
<P>
Det er en omfattende debat , der optager alle medlemsstaterne , og som man ikke kan feje af bordet med en hndbevgelse .
Jeg mener , at den franske indenrigsminister blev korrekt forstet i Tyskland , og vi br tilslutte os de tyske myndigheders kloge reaktion .
<SPEAKER ID=18 LANGUAGE="DE" NAME="Poettering">
Fru formand , vi br takke hr . Leinen for , at han har mindet os om denne hndelse .
Men jeg vil gerne rette en stor tak til Dem for Deres udtalelse . De har givet udtryk for den p egne vegne som vores formand .
Jeg vil gerne sige , at vi sttter Dem fuldt og helt , og vil gerne takke Dem mange gange .
I vrigt br vi ikke debattere det nu .
<SPEAKER ID=19 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Fru formand , det endelige forslag til dagsorden gr ud fra en mdeuge , som begynder tirsdag den 13. juni .
Den 7. juni sendte jeg Dem en skrivelse om situationen i forbindelse med mandag den 12. juni , anden pinsedag .
Med rette imdekom De for nogen tid siden anmodningen om at aflyse det p denne kristne helligdag planlagte parlamentsmde .
Dernst blev det imidlertid meddelt , at medlemmerne kunne underskrive tilstedevrelseslisten mellem kl . 15.00 og 22.00. Det ser nu ud til , at vi skal have konomisk kompensation for aflysning af en arbejdsdag .
<P>
Fru formand , hvordan offentliggres tilstedevrelseslisten fra i gr , og hvordan er det muligt alligevel at forhindre , at denne tilstedevrelsesliste kommer til at koste de europiske skatteydere penge ?
Vlgerne forventer af os , at vi udvider deres demokratiske rettigheder , ikke at vi srger godt for os selv .
Udbetaling af diter p en helligdag er et signal til vlgerne om , at endnu flere kan blive hjemme ved nste valg .
<P>
Jeg anmoder Dem om senest i juli at give Parlamentet mulighed for at udtale , at de underskrifter , der er afgivet mandag , ikke br fre til nogen som helst udbetaling .
En undtagelse kunne eventuelt gres for dem , som kan bevise , at de p grund af deres perifere bopl i f.eks. Finland eller Grkenland var ndt til at rejse allerede i sndags .
<SPEAKER ID=20 NAME="Formanden">
Hr . Meijer , jeg mener ikke , at Deres oplysning er helt korrekt .
Sledes blev gruppemderne afholdt i gr - som de skulle - med deltagelse af mange kolleger , og det ville ikke vre rimeligt , hvis disse kolleger blev straffet .
<SPEAKER ID=21 NAME="Blak">
Fru formand , jeg vil gerne sige , at det er en meget stor dag for danskerne .
Det er nu ogs lykkedes os at f dansk tv her i Strasbourg .
Jeg er ked af , at fru Mary Banotti ikke er til stede , for jeg havde lovet at takke hende personligt , hvis det lykkedes , men jeg hber De kan overbringe min tale .
Jeg vil bare sige : " Mary , du er fantastisk .
Det lykkedes at tage hensyn til et lille land , men det har fandeme ogs taget lang tid . "
<SPEAKER ID=22 NAME="Formanden">
Tak , hr . Blak .
Vi skal oplyse fru Banotti om Deres tilfredshed og taknemmelighed .
<SPEAKER ID=23 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Fru formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg vil sikre mig , at fru Banotti fr de oplysninger .
Jeg vil ogs lgge pres p hende for at f irsk tv hertil .
<P>
Jeg tager ordet i anledning af en lidt mere alvorlig sag , selv om jeg selvflgelig bifalder , at alle medier fr adgang til vores mder .
Fru formand , som De ved , er det irske parlament trdt sammen igen siden vores sidste mde .
Jeg vil derfor gerne anmode om , at De p vores vegne sender de bedste hilsener til alle involverede parter .
Lad os hbe , at vi er p vej mod en virkelig succes i Nordirland .
<SPEAKER ID=24 NAME="Formanden">
Jeg kan se , at Deres forslag er populrt i Parlamentet , og det gr jeg gerne , fru Doyle .
<SPEAKER ID=25 LANGUAGE="FR" NAME="Wurtz">
Fru formand , De mtte for lidt siden meddele os nogle tragiske nyheder .
<P>
Men der er n nyhed , der er meget gldelig , og jeg tror , at jeg giver udtryk for den generelle flelse , nr jeg udtrykker vores lettelse og vores glde over endelig at f frigivet den franske journalist Brice Fleutiaux , der har vret tilbageholdt i mere end otte mneder af sine tjetjenske bortfrere .
Jeg lyknsker ham med hans mod , men ogs med hans klarsyn , for fra de frste udtalelser , han er fremkommet med , har han vist , at han kan skelne mellem sine bortfrere og det tjetjenske folk .
<P>
Vi var mange , der var bekymrede for de kommende uger . Sledes var der risiko for , at den kommende sommervbenhvile ville betyde , at opmrksomheden - og dermed mobiliseringen - i offentligheden og blandt de politisk ansvarlige ville dale .
Det var p denne baggrund , at vi forsgte at f Brice Fleutiaux ' bror , der blev meget glad , til at komme til Europa-Parlamentet og ligeledes journalistforbundene , der forberedte sig , og De gav Deres personlige godkendelse , fru formand , og har bidraget til , at dette initiativ kunne gennemfres , og det vil jeg gerne takke Dem for .
<P>
Heldigvis er der ikke lngere behov for initiativet , men jeg mener , at det ville vre os en re at modtage Brice Fleutiaux i Parlamentet , hvis han nsker det - og denne gang som hdersmand og fri mand .
<SPEAKER ID=26 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Fru formand , jeg er meget forundret over , at Rdet ikke vil beskftige sig med De 14 ' s sanktioner mod en af medlemsstaterne .
Netop Europa-Parlamentet ved , at et problem ikke lses , ved at man ngter at fre dialog .
<SPEAKER ID=27 NAME="Bonde">
Fru formand , det , jeg vil tale om , er rammeaftalen mellem Kommissionen og Parlamentet , som blev godkendt af Formandskonferencen i torsdags .
Den foreligger endnu ikke p mit sprog , den er endnu ikke blevet omdelt til hovedparten af medlemmerne , og den er ikke behandlet i noget udvalg , slet ikke i Det Konstitutionelle Udvalg , hvor jeg mener , at vi har ret og pligt til at g den igennem .
Den br lses og diskuteres blandt medlemmerne , inden den underskrives .
Den tekst , der foreligger p fransk , og som jeg fik i aftes , er i vrigt ikke identisk med det forhandlingsresultat , der blev opnet i torsdags .
Fru formand , De vil erindre , at Prodi under afslutningen af forhandlingen gik med til , at ordet " institutioner " i teksten ndredes til " Rdet og Kommissionen " , sledes at dokumenter , som udleveres af Kommissionen uden for Rdet og Kommissionen , ved formandens mellemkomst ogs vil kunne udleveres til medlemmerne .
Jeg har to kritikpunkter mod rammeaftalen .
Den lser ikke de problemer , som medlemmerne typisk str med .
Det ene problem er , at nr vi sidder i et udvalg og behandler et lovforslag , s har reprsentanterne fra de forskellige medlemslande , herunder ogs stagires fra de permanente reprsentationer , der sidder bag ved os , de " restrained " udgaver af dokumenterne , som vi forhandler , men som vi medlemmer ikke har ret til at f udleveret .
Det er en ydmygende situation , at studenter fr udleveret dokumenter , som vi ikke kan f .
Et andet typisk problem , som rammeaftalen heller ikke lser , er at vi ofte er i den situation , at vi i dagens avis kan lse om et dokument , der er lkket fra Kommissionen .
Vi bliver s spurgt af journalister , om vi kan kommentere det , men vi er end ikke i stand til at f dokumentet udleveret !
Fru formand , jeg har lige en stning til ...
<P>
( Formanden afbrd taleren )
<SPEAKER ID=28 NAME="Formanden">
I modstning til det , der str i Deres brev , vil denne rammeaftale blive fremlagt p mdet i juli og ikke i lbet af den nuvrende mdeperiode .
De tager alts fejl .
Grupperne vil have mere end rigelig tid til at undersge dokumentet .
<SPEAKER ID=29 LANGUAGE="EL" NAME="Karamanou">
Fru formand , jeg vil gerne gre Dem og Parlamentet opmrksom p flgende hndelse : Tirsdag den 6. juni rejste jeg fra Bruxelles til New York for at deltage i FN ' s globale kvindekonference .
Som rejsedokument havde jeg medbragt det pas , som Europa-Parlamentet udsteder til alle sine medlemmer .
I lufthavnen i New York fik jeg imidlertid store problemer med myndighederne , fordi jeg ikke ogs var i besiddelse af et visum , idet jeg er grker , og Grkenland er det eneste EU-land , hvor USA krver srlig indrejsetilladelse af borgerne .
<P>
Jeg havde imidlertid aldrig forestillet mig , at Europa-Parlamentets srlige pas ikke gjaldt for nogle medlemmer p grund af deres nationalitet , og at jeg skulle bruge to timer i New Yorks lufthavn p besvrligheder , inden myndighederne besluttede at give mig et visum , s jeg kunne deltage i FN-konferencen .
<P>
Med al den respekt , vi br have for de love og regler , der styrer et uafhngigt land , er det min opfattelse , at det problem , jeg blev udsat for , er mere politisk end personligt , og jeg vil bede Dem tage de ndvendige skridt .
<SPEAKER ID=30 NAME="Formanden">
Tak , jeg vil tage Deres erklring til efterretning .
Vi vil se , hvad vi kan gre med hensyn til Deres nsker .
<SPEAKER ID=31 LANGUAGE="EN" NAME="McKenna">
Fru formand , jeg vil gerne henlede medlemmernes opmrksomhed p en meget foruroligende rapport , som for nylig er kommet fra Amnesty International .
Amnesty International er en organisation , som Parlamentet ofte har benyttet til at f belyst overtrdelser af menneskerettighederne rundt om i verden .
Slyngelstaterne , som Amnesty International udpeger , har altid afvist Amnesty Internationals rapporter , og det er meget foruroligende , at det nu sker igen .
<P>
Det drejer sig om rapporten om krigen i Kosovo .
Iflge Amnesty International overtrdte NATO mange internationale menneskerettighedsbestemmelser .
Det er yderst vigtigt , at medlemsstaterne ikke afviser Amnesty Internationals rapport , da deres rapporter altid har vret velafvejede og har belyst overtrdelser af menneskerettighederne , uanset hvordan rapporten modtages .
<P>
Javier Solana , som nu er formand for den flles udenrigs- og sikkerhedspolitik i Den Europiske Union , var generalsekretr i NATO p det tidspunkt , og p grund af de grove overtrdelser af menneskerettighederne skal Parlamentet tage Amnesty Internationals rapport alvorligt .
Vi kan ikke tillade , at NATO eller andre organisationer rundt om i verden overtrder menneskerettighederne , ignorerer folkeretten og drber uskyldige civile .
Det er uacceptabelt .
<CHAPTER ID=4>
Godkendelse af protokollen fra foregende mde
<SPEAKER ID=32 NAME="Formanden">
Protokollen fra mdet den 19. maj er omdelt .
<P>
Hvis ingen gr indsigelse , betragter jeg den som godkendt .
<SPEAKER ID=33 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , under punkt 5 p dagsordenen om emnet " Tilbagetagelse af tredjelandsstatsborgere " , efter hr . Duffs indlg om , hvorvidt der var et beslutningsdygtigt antal medlemmer til stede , str der : " Indlg om denne anmodning fra Ribeiro Castro , Knrr Borrs , ...
etc .
" Men hvis man lser det fuldstndige forhandlingsreferat , kan man se , at hr . Knrr Borrs ' indlg ld : " Fru formand , jeg vil overbringe vores solidaritet og sympati med Paraguays folk i forbindelse med et nyt forsg p militrkup .
Det er alt , hvad jeg ville sige .
At vores holdning som parlament skal vre helt klar . " Og det br siges , at hr .
Knrr Borrs ' indlg intet havde at gre med beslutningsdygtighed , men om et vigtigt sprgsml om international politik , som et statskupforsg i Paraguay er .
<P>
Formanden for en politisk gruppe - Den Socialdemokratiske Gruppe - er kommet med en erklring om sprgsmlet , og vi vil endog fremstte et forslag til beslutning om sprgsmlet , men for det frste vil jeg gerne sprge formanden , om protokollen ikke burde rettes , og for det andet , om formandskabet er kommet med nogen erklring , for jeg finder , at det er vigtigt , at vi viser vores solidaritet med det paraguayanske demokrati .
<SPEAKER ID=34 NAME="Formanden">
Tak , hr . Medina Ortega .
Vi vil undersge alt dette og om ndvendigt rette det .
<P>
Hvis ingen andre gr indsigelse , betragter jeg protokollen som godkendt .
<P>
( Protokollen godkendtes ) <CHAPTER ID=5>
Arbejdsplan
<SPEAKER ID=35 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er det endelige forslag til dagsorden , som det blev opstillet af Formandskonferencen i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 110 .
<P>
Torsdag : Hvad angr torsdag og den aktuelle og uopsttelige debat , har jeg modtaget flere ndringsforslag .
For det frste har De Liberale og Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance fremsat en foresprgsel om at erstatte punktet " Grundlggende frihedsrettigheder i Serbien og Kosovo " med punktet " Statskup p Fiji- og Salomonerne " .
<P>
nsker nogen at tage ordet som forslagsstiller ?
<SPEAKER ID=36 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , vi er naturligvis meget bekymrede over situationen i Kosovo .
De forstr , at vi gerne vil bibeholde denne tekst .
I forbindelse med situationen p Salomonerne og Fiji , og endda i Papua Ny Guinea , bruger Den Europiske Union enormt mange penge .
Vi hber , at disse lande bevarer deres politiske stabilitet , men desvrre er situationen der ved at udvikle sig p en dramatisk mde .
Derfor tror vi , p grund af den aktuelle situation og ikke p grund af det egentlige indhold , at det er ndvendigt at afgive et signal fra Europa-Parlamentets side .
Vi har altid lagt vgt p forebyggelse .
Det gr fuldstndigt galt i hele dette omrde . Dette krver vores strste omhu og hele Europa-Parlamentets bekymring .
Derfor vil jeg opfordre mine kolleger til fortsat at bekymre sig om Kosovo og Serbien .
Vi kan komme tilbage til det senere , men lad os nu p grund af den aktuelle situation sige noget betydningsfuldt om Fiji , Salomonerne og omrdet omkring Stillehavet .
<SPEAKER ID=37 LANGUAGE="DE" NAME="Pack">
Fru formand , kre kolleger , nr det handler om aktualitet , kan man kun sige flgende : Kosovo og Serbien er mere aktuelle end noget andet .
Vi er netop kommet hjem fra Kosovo fra en rejse med Budgetudvalget og Udvalget om Udenrigsanliggender , Menneskerettigheder , Flles Sikkerhed og Forsvarspolitik .
Vi lovede i Kosovo , at vi ville vedtage en sdan beslutning i denne uge .
Jeg vil gerne bede mine kolleger om at flge dette forslag .
Vi m lgge pres p Serbien og ligeledes p albanerne i Kosovo , s de bringer sagerne i orden .
Dette kan vi kun gre med vores beskedne midler , og det er en beslutning .
Dette omrde ligger os for tiden lidt mere p sinde end Fiji , og nr det drejer sig om penge , m man sige , at vi betaler temmelig meget til Kosovo !
<SPEAKER ID=38 NAME="Formanden">
Hr . Corrie , jeg vil gerne give Dem ordet , men jeg vil vide , om De nsker at tage ordet for eller imod .
Vi skal ikke indlede en debat .
Vi har fulgt Deres og fru Kinnocks eventyr , og vi har stttet Dem .
Vi var naturligvis med Dem af hele vores hjerte , og vi var meget glade for den lykkelige udgang , sagen fik .
Dette vil jeg gerne sige her .
Derfor takker jeg Dem for at give afkald p ordet , og jeg stter det nske , der blev udtrykt af De Grnne og De Liberale , til afstemning .
<P>
( Forslaget forkastedes )
<P>
Stadig med hensyn til den uopsttelige debat har jeg et forslag om Venezuela .
Det stammer fra Den Socialdemokratiske Gruppe og sigter mod at erstatte punktet " Venezuela " med punktet " Statskup i Paraguay " .
<SPEAKER ID=39 LANGUAGE="DE" NAME="Sakellariou">
Fru formand , der er to grunde til , at vi ikke behandler sprgsmlet om Venezuela .
Den frste grund er respekten for vores egen forretningsorden .
Den mde , hvorp vi omgs disse prioriteringsdebatter , er ikke lngere seris og kan ikke lngere tages serist .
Vi har i AFET-udvalget besluttet , at vi holder os strengt til artikel 50 og bilag 3 i vores forretningsorden , iflge hvilke et sdant emne , nemlig en begivenhed , der allerede har fundet sted for mneder siden , ikke lngere kan behandles som et aktuelt og uopstteligt sprgsml af vsentlig betydning , selv om den naturligvis er meget vigtig .
<P>
Den anden grund er , at der i dette forslag stilles krav , som budgetmssigt ikke er overvejet og diskuteret .
Derfor forlanger vi , at dette emne annulleres og erstattes med et virkelig uopstteligt og meget aktuelt emme , nemlig kupforsget i Paraguay og arrestationen af den gamle kupmager general Oviedo .
<P>
( Forslaget vedtoges )
<P>
( Den sledes ndrede dagsorden godkendtes )
<SPEAKER ID=40 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , det undrer mig , at min gruppes anmodning vedrrende " Echelon " , som jeg fremsendte til Dem i gr aftes , ikke er blevet nvnt .
<P>
Sledes fulgte Formandskonferencen den 13. april for frste gang op p den anmodning , der blev fremsat af 185 medlemmer , der - idet de udtalte sig mod flertallet - anmodede om et parlamentarisk undersgelsesudvalg .
Dernst blev et andet forslag om et midlertidigt undersgelsesudvalg fremsat af vores kollega Barn Crespo .
Dette er stadig til behandling , men selv om det ved frste jekast s ud til , at de to forslag kunne sls sammen og dermed tilfredsstille hele Parlamentet , tyder det i dag p , at den anden anmodning om et midlertidigt udvalg absolut ikke er i overensstemmelse med den anmodning , der blev fremsat af de 185 medlemmer .
Sledes har Parlamentets juridiske tjeneste oplyst os om , at det var udelukket , at en undersgelse om medlemsstaternes ansvar i deltagelsen af " Echelon " og om de europiske institutioners rolle kunne foretages inden for rammerne af et midlertidigt undersgelsesudvalg .
Kort sagt er det ikke muligt at foretage nogen undersgelse .
<P>
Jeg mener nu , at det ville vre logisk - selv om forretningsordenen er lidt tvetydig og artikel 151 , stk . 3 , kan diskuteres - at Formandskonferencens afgrelse om , at der ikke skal nedsttes et undersgelsesudvalg , sttes til afstemning i Parlamentet .
<P>
Jeg mener , at Parlamentet har myndighed til at udtale sig om denne sag , og i modsat fald er det et skridt tilbage i forhold til traktaten .
I artikel 193 i traktaten faststtes det , at Parlamentet har et potentielt ansvar .
<SPEAKER ID=41 NAME="Formanden">
Hr .
Lannoye , jeg modtog ganske rigtigt Deres anmodning i gr aftes kl . 22 , og jeg m sige , at jeg i jeblikket er i tvivl om anmodningens antagelighed .
<P>
Jeg nsker at undersge dette omhyggeligt , og jeg vil ikke tage stilling for hurtigt .
Men det er sandt , som De i vrigt selv sagde , at i dette tilflde er anvendelsen af forretningsordenens artikel 150 , stk . 3 , tvetydig .
<P>
Jeg vil gerne undersge sagen nrmere , og i morgen tidlig - ved mdets start - vil vi se , hvorvidt der er grund til at medtage Deres anmodning p dagsordenen , og i s fald vil der blive stemt om det om eftermiddagen , hvilket De i vrigt hber , tror jeg .
Men jeg forbeholder mig en udtalelse om forslagets antagelighed . Jeg kunne have brugt fra kl .
22 i gr aftes og hele natten , og det ville efter min mening ikke have vret tilstrkkeligt .
<SPEAKER ID=42 LANGUAGE="ES" NAME="Barn Crespo">
Fru formand , hr .
Lannoye har henvist til nogle beslutninger p Formandskonferencen , som jeg ikke tror han har fortalt korrekt om , og jeg vil ikke g i dybden med sprgsmlet .
<P>
P sit mde den 13. april besluttede Formandskonferencen ved en flertalsafgrelse at nedstte et midlertidigt udvalg .
Dette alternativ er i henhold til forretningsordenen forskelligt fra et undersgelsesudvalg .
<P>
Jeg anmodede om en rapport fra den juridiske tjeneste , som er modtaget for en uge siden .
Sprgsmlet var p dagsordenen for Formandskonferencen i sidste uge .
Da der var andre sprgsml , der havde hjere prioritet , blev det ikke behandlet .
Jeg har forstet , at den endelige aftale , man nede frem til , er , at vi skal undersge dette sprgsml p Formandskonferencen .
<P>
Jeg forstr sledes , fru formand , at kravet fra hr . Lannoye og fra Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance vil vre berettiget , nr De fremlgger forslaget fra Formandskonferencen for plenarforsamlingen , hvilket kunne vre i juli , men p nuvrende tidspunkt finder jeg ikke , at hr .
Lannoyes forslag er rimeligt .
<P>
Jeg mener , at man kan fremstte indvendinger mod et forslag fra Formandskonferencen , men forretningsordenen er meget klar : Den , der skal fremstte forslaget , er Formandskonferencen .
Efter min mening vil det normale ikke vre at behandle dette sprgsml i morgen , men derimod at man kan fremstte denne indvending , nr De fremlgger forslaget fra Formandskonferencen for plenarforsamlingen .
<P>
Jeg forstr , at det ikke vil vre muligt fr til juli , for den eneste mulighed i denne mned ville vre p fredag , og jeg tror ikke , at formanden for De Grnne nsker , at det bliver p fredag .
<SPEAKER ID=43 LANGUAGE="FR" NAME="Lannoye">
Fru formand , jeg agter ikke at indlede en diskussion om fortolkningen af forretningsordenen her . Men jeg gr Dem opmrksom p , fru formand , eftersom De vil beskftige Dem med det opstede problem , at sfremt Formandskonferencen forkaster en anmodning om nedsttelse af et undersgelsesudvalg , vil den under ingen omstndigheder forelgge forslag for Parlamentet , hvilket udelukker , at Parlamentet kan udtale sig .
<P>
Forretningsordenen er p dette punkt mangelfuld .
Efter min mening er det berettiget , at det er Parlamentet , der trffer afgrelse , og et forslag om , at der ikke oprettes et undersgelsesudvalg , er faktisk en beslutning og et forslag .
Jeg mener , at man skal udtale sig .
Det midlertidige udvalg er et andet problem , eftersom dette ikke opfylder anmodningen fra de 185 medlemmer .
<SPEAKER ID=44 NAME="Formanden">
Hr . Lannoye , jeg har noteret mig Deres og hr .
Barn Crespos indlg .
<CHAPTER ID=6> Anmodning om ophvelse af Andreas Bries immunitet
<SPEAKER ID=45 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0151 / 2000 ) af MacCormick for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Andreas Bries immunitet .
<SPEAKER ID=46 NAME="MacCormick">
Fru formand , dette er en anmodning fra generalstatsadvokaten ved Landgericht Berlin om at ophve parlamentsmedlemmet Andr Bries immunitet .
Udvalget om Retlige Anliggender henstiller til Parlamentet , at vi beslutter ikke at ophve immuniteten i dette tilflde .
Jeg vil gerne sige et par ord om grunden til vores henstilling .
<P>
Sagen drejer sig om en demonstration ivrksat af hr . Brie og hans tilhngere i september 1998 , da han sammen med otte andre udstillede et banner ved Brandenburger Tor i Berlin i protest mod skellet mellem de rige og de fattige i vores samfund .
Det skete ved flere lejligheder .
Den lokale anklager karakteriserede det som en overtrdelse af  26 , stk . 2 , i den tyske lov om forsamlinger og oplb , da man ans det for at vre en ulovlig forsamling .
Det rejser sprgsmlet om immunitet , da parlamentsmedlemmerne , som De ved , er omfattet af de samme immunitetsregler i deres medlemsstat , som hvis de var medlemmer af dennes lovgivende forsamling .
<P>
I henhold til  46 , stk . 2 , i Tysklands grundlov , kan medlemmer af den tyske Forbundsdag ikke drages til ansvar eller arresteres for lovovertrdelser uden Forbundsdagens tilladelse , medmindre de gribes p fersk gerning eller den flgende dag .
Under disse omstndigheder er det klart , at hvis hr . Brie var medlem af Forbundsdagen , ville han ikke kunne retsforflges , som det sker nu .
Derfor er han som medlem af Parlamentet under europisk lov beskyttet af immunitet , men Parlamentet kan beslutte at ophve immuniteten .
<P>
Vi anbefaler , at immuniteten ikke ophves .
Der er her tale om en politisk handling og udtryk for en politisk holdning .
Tendensen i Parlamentets beslutninger i den type sager har altid vret , at immuniteten ikke blev ophvet .
Der har kun vret n undtagelse til denne regel , hvor talere direkte og bevidst bengtede , at holocaust eller andre former for overgreb p personer p grund af fremmedhad nogensinde har fundet sted .
Det er der jo slet ikke tale om her , og der er prcedens i Parlamentet for , at politisk aktivitet skal beskyttes .
<P>
Det drejer sig ikke om fordele , som enkeltmedlemmer nyder som politikere , men om at bevare grundlaget for demokratisk forsamling med fri , ben og oprigtig offentlig debat .
Det er mig en fornjelse at fremlgge betnkningen fra Udvalget om Retlige Anliggender for Parlamentet .
<SPEAKER ID=47 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Fru formand , jeg vil gerne bekrfte det , som ordfreren hr . MacCormick har sagt i forbindelse med anmodningen om ophvelse af hr .
Bries immunitet . Som han har understreget , har Parlamentet med en efterhnden temmelig udbredt praksis sikret immuniteten , nr det har drejet sig om handlinger , som havde en vis politisk forbindelse med Parlamentets aktivitet .
Vi finder virkelig ikke , at opsttelsen af et banner kl . 6.50 om morgenen foran Brandenburger Tor under en aktion , hvor der kun deltog mellem seks og otte personer , er et alvorligt brud p den offentlige ro og orden .
<P>
Der er ganske rigtigt tilflde , som hr . MacCormick har sagt , hvor Parlamentet har besluttet at ophve immuniteten .
Det drejer sig om tilflde , der isr har berrt hr . Le Pen , hvor man f.eks. har bengtet eksistensen af holocaust , eller hvor man har udtalt sig racistisk .
Ogs i de tilflde , hvor ordene er blevet fulgt af handlinger , som i det tilflde , hvor man kastede en sten , og hvor man smed syre p USA ' s prsident .
<P>
I alle de vrige sager har hele Parlamentets praksis get ud p at bevare immuniteten i de tilflde , hvor den politiske aktivitet kan have betydet en mindre overtrdelse af en administrativ regel , men aldrig har afspejlet sig i virkelige handlinger . Jeg er derfor enig i hr .
MacCormicks forslag om ikke at ophve hr . Bries immunitet .
<SPEAKER ID=48 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Fru formand , det er muligt , at de regler om immunitet , der findes i mange nationale parlamenter - og ogs i Europa-Parlamentet - egentlig er et historisk levn , som der ikke er brug for , men s lnge disse regler findes , skal de vre ens for alle .
<P>
I tilfldet Brie , som vi nu diskuterer , er det klart , at hans lovovertrdelse i frste omgang handler om politisk virksomhed , nemlig en demonstration .
Desuden vedrrer hans lovovertrdelse egentlig kun de administrative regler i politiforeningen , idet han ikke har sgt og fet forhndsgodkendelse .
<P>
Det er naturligvis ikke nok til at ophve hans immunitet , for her skal der vre tale om alvorlige forbrydelser som f.eks. vold , kriminalitet eller noget , der bringer andre menneskers liv og sikkerhed i fare .
Det handler udelukkende om en rent administrativ overtrdelse .
Jeg har forstet , at medlemmer fra forskellige tyske partier har givet udtryk for samme holdning .
Jeg synes derfor , at sagen er ganske klar .
Jeg vil sledes p min gruppes vegne sttte de beslutningsforslag , som ordfreren har fremsat .
<CHAPTER ID=7>
Anmodning om ophvelse af Johann Kronbergers immunitet
<SPEAKER ID=49 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0158 / 2000 ) af Zimeray for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om anmodning om ophvelse af Johann Kronbergers immunitet .
<SPEAKER ID=50 NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , hr . Zimeray har bedt mig om at forsvare denne betnkning fra Udvalget om Retlige og Indre Anliggender , da han ikke selv kan vre til stede .
<P>
Situationen i hr . Kronbergers tilflde er helt forskellig den forrige situation , vi har behandlet .
I dette tilflde drejer det sig om en simpel frdselsforseelse , og der er ikke noget politisk element i den .
Hr . Kronberger var p vej hjem fra sit arbejde i Parlamentet , han drejede til venstre og forrsagede en ulykke , hvor to personer blev lettere kvstet .
Der er ikke noget politisk element , der er ikke noget element af fumus persecutionis .
Hr . Kronberger selv accepterer , at hans immunitet bliver ophvet , han gr overhovedet ikke indsigelse imod det .
<P>
Det fortilflde , der kommer sagen nrmest , var mere alvorligt , for der blev ikke kun beget en frdelsovertrdelse , men medlemmet flygtede .
Jeg finder naturligvis , at det ville vre et drligt eksempel , hvis vi sikrede et medlems immunitet , nr det drejer sig om overtrdelse af en simpel frdselsregel .
Det forslag , som Udvalget om Retlige og Indre Anliggender har fremsat , er sledes , at man ophver hr. parlamentsmedlem Kronbergers immunitet i dette tilflde , for at retfrdigheden kan ske fyldest p normal vis .
<SPEAKER ID=51 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=8>
Fremstilling , prsentation og salg af tobaksvarer
<SPEAKER ID=52 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0156 / 2000 ) af Maaten for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om indbyrdes tilnrmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling , prsentation og salg af tobaksvarer ( KOM ( 1999 ) 594 - C5-0016 / 2000 - 1999 / 0244 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=53 NAME="Maaten">
Hr. formand , hvad blander Europa-Parlamentet , Kommissionen og vores sundhedsministre sig egentlig i , hrer jeg mange sprge sig selv .
Tobak er et nydelsesmiddel .
Man forventes at have fornjelse deraf , og lad dog ikke politikere delgge den nydelse .
Men sdan er det naturligvis ikke .
Det frie valg og det eget ansvar skal da bibeholdes .
Det vil sige , en beslutning , der er truffet af en voksen p grundlag af fuldstndig information . Det er netop dr , skoen trykker .
<P>
Min holdning er , at rygere informeres ufuldstndigt om flgerne af brugen af tobaksvarer , og at de i utilstrkkelig grad tager hensyn til deres omgivelser .
Det blander vi os i .
Og med rette !
<P>
Det er uundgeligt , at sundhedsaspekterne er mest ijnefaldende i forbindelse med et sdant direktiv .
Det drejer sig imidlertid hovedsageligt om et direktiv for det indre marked , og derfor er traktatens artikel 95 ogs anvendt som retsgrundlag .
Det hersker der tvivl om i Retsudvalget , og det har dets ordfrer ogs bent meddelt os i Miljudvalget . Denne tvivl er sandsynligvis forstrket af sagen om tobaksreklamedirektivet , som nu ligger hos Domstolen i Luxembourg .
Jeg deler imidlertid overhovedet ikke denne tvivl . Hvis det var et folkesundhedsdirektiv , var der foreslet andre foranstaltninger .
S havde vi talt om rygning p arbejdspladsen .
S havde vi talt om rygning i offentlige lokaler .
S havde vi mske talt om en minimumsalder , som jeg for vrigt personligt ikke er tilhnger af .
S havde vi bestemt talt om den mest effektive politik mod tobak , nemlig en prispolitik .
Vi behver blot at se p det britiske og det svenske eksempel for at se , at det virker .
<P>
Vi taler om en sammenfjning og tilpasning til ny viden af tre eksisterende direktiver , hvoraf to allerede er bedmt af Domstolen , og den havde ingen kommentar til retsgrundlaget .
Dette direktivforslag har alt for lidt til flles med det direktivforslag , som nu drftes i Luxembourg , til at de to kan sammenlignes .
<P>
Det er imidlertid tvingende ndvendigt at harmonisere det indre marked for tobaksvarer .
Vi har nu et virvar af nationale regler , som frer til handelshindringer og ogs til juridisk ulighed blandt forbrugerne .
Harmonisering er derfor en fordel for industrien og for folkesundheden .
Resultatet af vores diskussioner er f.eks. udviklingen af flles prvemetoder og en positivliste over tilstningsstoffer , som allerede nu findes i Frankrig , Tyskland og Belgien .
Jeg ville gerne selv have foreslet en sdan liste . Jeg mener imidlertid , at der hersker for stor usikkerhed om en sdan liste til at kunne foresl den nu .
Men forslagene fra Miljudvalget ville fre til , at en sdan liste allerede ville komme i 2004 .
<P>
Ogs strre benhed om ingredienser og tilstningsstoffer er en del af denne prveordning samt opstilling af betingelser for import og salg i Den Europiske Union og naturligvis for eksport , hvilket egentlig er logisk .
Vi er imidlertid opmrksomme p de problemer , som industrien i Europa kunne have p dette omrde , og forslaget om mulighed for udsttelse til 2006 er derfor ogs vedtaget i udvalget .
<P>
Vi vil lade forbrugere have frit valg p grundlag af mere omfattende information .
Det bedste kommunikationsmiddel er selve pakken .
De nuvrende advarsler om 4 % p en pakkes for- og bagside viser sig at vre fuldstndigt ineffektive og ogs fornrmende simplificerede .
Det drejer sig frst og fremmest om vildledende information .
Terminologi ssom " light " , " ultralight " , " lavt tjreindhold " og lign. er forkert .
Men ogs angivelsen af det forskellige indhold af tjre , nikotin og mske kulilte giver en falsk illusion , og frst og fremmest unge kvinder bliver ofre herfor , nr de tror , at nogle cigaretter er mindre usunde end andre .
Denne terminologi skal forsvinde .
<P>
Desuden har vi brug for mere nyttig information , og det vil rygere ogs have .
De ved , at det er usundt at ryge , men ellers ved de temmelig lidt .
Jeg har stillet et ndringsforslag , som rydder lidt op i Miljudvalgets forslag , hvad det angr .
Med henblik p denne advarsel er der brug for mere plads og helst ogs illustrationer .
Hvor meget plads ?
Tilstrkkeligt meget plads .
Miljudvalget siger 40 % eller 50 % . Der har vret et forslag om 35 % eller 45 % , som jeg gennem min gruppe har stillet p ny .
Men i hvert fald m advarselen ikke fylde mindre end 30 % p pakkerne .
Det er det tal , som nu foreskrives i Polen .
Derfor er de 25 % , som Kommissionen foreslr , efter min opfattelse for lidt , selv om det nok er et stort skridt fremad .
<P>
Til sidst vil jeg gerne takke mine kolleger for det bemrkelsesvrdige samarbejde , som vi har haft , og ogs med Kommissionen og formanden for Rdet .
Jeg tror , at det vil fre til en bedre politik .
Dialogen med sundhedsorganisationerne og industrien har ligeledes vret positiv .
Ogs Parlamentet har et frit valg og kan nu foretage dette valg .
Et valg mellem at foretage smndringer eller trffe handlekraftige foranstaltninger .
Jeg opfordrer Parlamentet til at udvise mod til at g langt , for det fr alle det bedre af .
<SPEAKER ID=54 NAME="Lechner">
Hr. formand , desvrre har jeg kun urimeligt lidt tid til rdighed til at redegre for den opfattelse , som jeg og Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked har af retsgrundlaget .
Det drejer sig p ingen mde om en snversindet juridisk faglig diskussion , endsige retligt ordklveri , men derimod om et eminent politisk sprgsml , nemlig sprgsmlet om kompetencer og en afgrnsning af disse .
<P>
End ikke en domstol anvender i sdanne tilflde blot lovgivningen .
Den skaber , den udformer lovgivning , og den videreudvikler den .
Som medlovgivere ville det klde os godt at medvirke til denne skabelse !
Og det gr vi , idet vi selv foretager en afgrnsning , en grnsedragning .
<P>
Jeg vil gerne sige kort til punkterne , at traktatens artikel 152 udtrykkeligt udelukker en regelharmonisering i sundhedspolitiske sprgsml .
Det kan man beklage - jeg har ogs stor forstelse for det - men sdan er det .
Artikel 95 , der s at sige er generalklausulen til det indre marked , tjener som retsgrundlag , for s vidt det handler om at fremme det indre marked .
Og det skal ikke beklages , hvis ogs sundhedsmssige aspekter i denne forbindelse vil blive prioriteret hjt .
<P>
Vedrrende afgrnsning og vurdering vil jeg gerne sige , at det ikke kan foreg i henhold til overskriften . Det kan heller ikke foreg i henhold til begrundelsen for et sdant direktiv , der i Kommissionens udformning prsenteres som srdeles bedemlleagtigt og ofte helt uden sammenhng .
Det kan heller ikke foreg som tidligere , nu hvor subsidiaritetsprincippet i mellemtiden er blevet forankret i traktaterne . Det kan alene ske p grundlag af det saglige indhold i et forslag og , nr der er tale om ndringer , p grundlag af det saglige indhold i disse ndringer .
Det er dog i den forbindelse ikke afgrende , om der foreligger enkelte henvisninger til det indre marked . Det vil der altid gre , hvorfor enhver afgrnsning s egentlig ville vre meningsls .
Det vil altid kun handle om , hvorvidt hovedpunktet , som er mlet i et direktiv om fremme af det indre marked , har til forml at reducere handelshindringer , fremme den frie bevgelighed for varer , eller om der er et andet hovedpunkt . At dette er hovedpunktet her , er der egentlig endnu ingen , der s meget som har pstet .
<P>
Derfor bekrfter jeg til slut udvalgets forslag om at afvise direktivet i den foreliggende form - og jeg understreger i den foreliggende form , ikke i en hvilken som helst form - p grund af manglende retsgrundlag og p grund af , at det strider imod subsidiaritetsprincippet .
<SPEAKER ID=55 NAME="Langen">
Hr. formand , jeg skal prsentere Industriudvalgets udtalelse p kun to minutter .
For det frste drejer det sig om retsgrundlaget , som hr . Lechner allerede har argumenteret tilstrkkeligt for .
Hvis retsgrundlaget havde vret korrekt , ville dette direktiv have hrt til i Retsudvalget , der er ansvarligt for det indre marked .
Kommissionen har ikke givet nogen henvisninger til det .
De to hindringer p det indre marked , forskellig beskatning og undtagelsesbestemmelsen for Grkenland , eksisterer stadig .
<P>
For det andet indeholder direktivforslaget en begrnsning af eksporten .
Hvad angr ingredienser , skal de samme vrdier ogs glde for eksport fra Europa til tredjelande .
Det synes vi er forkert og ude af proportioner , og vi mener , at dette forslag skal bortfalde .
<P>
For det tredje blev der med hensyn til den indholdsmssige udformning af advarslerne foreslet " Rygning drber " , " Rygning kan drbe " .
Sdanne advarsler er efter Industriudvalgets opfattelse ikke blot vildledende , men ogs diskriminerende over for dem , der fremstiller eller markedsfrer det lovlige nydelsesmiddel , isr fordi der er en meget ambivalent holdning til dette sprgsml i Den Europiske Union .
En afgiftsindtgt p 70 milliarder euro i alle medlemsstater og 1 milliard euro i form af subsidier til tobaksdyrkning - det hnger slet ikke sammen .
<P>
For det fjerde mener vi med hensyn til strrelsen af advarsler , at Miljudvalgets beslutninger er helt ude af proportioner , og af den grund forkaster vi dem .
<P>
For det femte br betegnelserne " mild " og " light " , der efter vores mening overvejende anvendes som rene smags- og farveangivelser , ogs bevares fremover .
Vi foreslr alts , at de forbliver ndret .
<P>
For det sjette foreslr vi vedrrende den flles mlemetode og Kommissionens krav om selv at registrere omfattende data fra virksomheder , at et videnskabeligt udvalg sammen med ISO udvikler flles mle- og testmetoder , der skal introduceres i hele EU .
Dette er mere fornuftigt - om end det stder p betnkelighed fra industrien - end de omfattende indberetningspligter , som Kommissionen foreslr .
<P>
Vi ved , at alle har deres egen mening om dette . Jeg vil gerne tale for , at vi i denne sag bevarer vores sunde fornuft under frstebehandlingen og ikke spreder uro med hensyn til arbejdspladser , som vi har s hrdt brug for i Europa .
<SPEAKER ID=56 LANGUAGE="NL" NAME="Martens">
Hr. formand , rygning er skadeligt for sundheden .
Det er imidlertid naivt at tro , at vi kan f bugt med rygningen .
For os glder det frst og fremmest , at vi har et ansvar for at gre alt for at undg , at folk begynder at ryge i en stadig yngre alder .
Med henblik derp kunne medlemsstaterne overveje at forhje priserne p cigaretter og forbyde salg til brn under 16 r .
Om direktivet har jeg flgende bemrkninger .
Med hensyn til retsgrundlaget : Det er godt , at direktivet nu sttes til afstemning .
Europa-Parlamentet har et politisk ansvar p dette omrde , og vi behver ikke vente p juridiske procedurer .
Det ville vre en fornyelse , dette har vi aldrig gjort , og der er altid juridiske procedurer i gang et eller andet sted .
Desuden bekrfter Europa-Parlamentets og Kommissionens juridiske tjenester , at retsgrundlaget er rigtigt .
<P>
Punkt to , hr. formand , er sundheden .
Allerfrst gr jeg med hensyn til indholdet ind for , at dette ikke nvnes p pakkerne . Det synes at have en vildledende virkning .
Lavere indhold af tjre , nikotin og kulilte er ikke mindre skadeligt for sundheden , tvrtimod er det sommetider endnu mere skadeligt .
Det er nok at nvne , at disse stoffer findes i produkterne , og at disse stoffer skader sundheden .
Folk skal dog let og gratis kunne f adgang til produktinformationen .
Det mrkelige er , at dette forslag bde for sundhedsorganisationerne og for erhvervslivet gr eksport og tilmed ogs afstemningerne nemmere .
<P>
Med hensyn til advarslerne gr jeg i betragtning af de forskellige nsker med hensyn til advarselens strrelse i mellemtiden ind for at bibeholde de procentsatser , som Kommissionen nvner . Disse kan nu betragtes som et kompromis .
<P>
Det er ogs vigtigt at gre opmrksom p risikoen ved passiv rygning .
Indtil nu er denne hele tiden blevet undervurderet , men de alvorlige flger bliver stadig tydeligere .
Hvad det vrige angr , er det min opfattelse , at advarslerne skal vre s korte og kraftige som muligt .
Lngere tekster gr advarslerne mindre virkningsfulde .
<P>
Subsidier . Jeg gr ind for at afvikle subsidierne .
Det er ikke trovrdigt p den ene side at sge at begrnse rygning og p den anden side at stimulere dyrkningen af tobak .
Hvad angr markedet , krver et bent indre marked , at virksomhederne i de forskellige medlemsstater fr samme udgangspunkt .
Derfor gr jeg ind for at slette forbuddet mod snus .
Dette produkt er ikke sundt , men heller ikke s meget vrre end andre produkter , at det som det eneste br forbydes .
<P>
For s vidt angr eksporten , skal der i mine jne stilles samme sundhedskrav med hensyn til salget inden for og uden for EU .
Hvad advarslerne angr , kan de importerende landes regler glde .
<P>
Med hensyn til prvemetoden er det nskeligt , at den gres ensartet inden for EU . Den fastlgges af en uafhngig videnskabelig instans sammensat af eksperter fra forskellige involverede omrder , som derefter skal udvikle prvemetoderne .
Hver medlemsstat br anerkende et kompetent laboratorium , hvad enten det er i selve medlemsstaten eller andetsteds , og prver , som er foretaget i disse anerkendte laboratorier , br anerkendes i alle medlemsstater .
Det ville vre vanvittigt , hvis de samme prver skulle foretages i alle medlemsstater iflge de ensartede prvemetoder .
<P>
Det sidste punkt , hr. formand , er forskellen mellem cigaretter , pibe og cigarer .
Rygning er skadeligt for sundheden , alle tobaksprodukter er skadelige , men der er dog forskelle mellem de forskellige produkter .
Det vil for enhver vre tydeligt , at det ved pibe- og cigarrygere drejer sig om en anden mlgruppe end ved cigaretter .
Derfor foreslr jeg , at der i direktivet skelnes mellem pibetobak og cigarer med hensyn til strrelsen af advarslerne , en mindre procentsats og advarselens farve , nemlig ikke sort-hvid , men ogs tilladelse til kontrasterende farver .
Generelt er cigar- og piberygere ldre rygere , der ryger mindre hyppigt , og frem for alt selskabsrygere .
Det drejer sig ogs om et dyrere produkt .
Hvis vi frst og fremmest vil forsge at f folk til at lade vre med at begynde at ryge i en ung alder , drejer det sig sledes ikke om denne mlgruppe .
Derfor er der en forskel .
<SPEAKER ID=57 LANGUAGE="IT" NAME="Sacconi">
Hr. formand , her dagen fr afstemningen vil jeg gerne fremhve de vanskelige sprgsml , som dette direktiv rejser , og den ansvarsflelse , det har vret ndvendigt at udvise for at lse disse sprgsml .
Selv om kampen mod rygning , der er den vsentligste ddsrsag i Unionen , er den absolut vigtigste front , vi skal sl retten til sundhed fast p , er det nemlig vigtigt at huske , at denne kamp kun kan vindes med en initiativrig , men ogs realistisk betnkning , hvor der tages hensyn til produktion og beskftigelse .
<P>
Den balance , man har opnet mellem disse to aspekter i den tekst , der blev vedtaget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , er efter min mening en belnning for det svre arbejde , der er blevet udfrt i disse mneder . I den forbindelse vil jeg gerne takke ordfreren , som nskede at vedtage denne fleksible indfaldsvinkel sammen med os i en betnkning , der bde er klar med hensyn til sundhedsorganisationerne og med hensyn til rgvare- og tobaksproducenterne .
<P>
Jeg vil nu kort komme ind p indholdet , og her vil jeg gerne understrege , at man ikke blot har overtaget Kommissionens forslag , men styrket det yderligere , nr det glder beskyttelsen af den offentlige sundhed .
Miljudvalget foreslr nemlig , at man forbyder alle betegnelser som " light " , " ultralight " og " mild " , der betragtes som et sandt bedrag af rygerne , og at man fjerner enhver undtagelsesmulighed for medlemsstaterne .
<P>
Udvalget og min gruppe gik desuden klart ind for en harmonisering af tobaksvarers ingredienser og tilstningsstoffer , og vi bad Kommissionen om at fremstte et forslag til en positivliste senest i 2004 .
Ogs bestemmelserne om advarsler er blevet styrket . Man njedes ikke med at gre pladsen til advarsler strre , men gjorde ogs beskederne mere klare og personlige , s den afskrkkende virkning bliver strre .
<P>
Som jeg allerede har sagt , kunne vi ikke have stttet denne linje med en forbedret beskyttelse af sundheden , hvis vi ikke havde imdekommet de krav om en gradvis overgang , der blev fremsat af tobakssektoren .
Mske er det vanskeligste sprgsml i hele direktivet nemlig at foreskrive de samme korte tidsfrister og de samme maksimalindhold for alle cigaretter , som er fremstillet i EU , hvad enten de er beregnet til handel inden for Fllesskabet eller til eksport .
Ingen nsker at opgive princippet om , at cigaretter bde er skadelige for europerne og for tredjelandenes borgere , men man kan ikke forlange , at en hel sektor skal omstille sig fra den ene dag til den anden .
<P>
For at tage hjde for tobaksproducenternes og industriens krav foreslr vi med et nyt ndringsforslag - ndringsforslag 98 , som er i trd med det , der blev vedtaget i Miljudvalget - at mlstningen for sektorens omstilling forbliver undret , men at tidsfristerne bliver en smule lngere , idet anvendelsen af maksimalindholdene bliver gldende fra 2004 for produktionen inden for Fllesskabet og fra 2006 for eksporten .
P denne mde forhindrer vi for alvor angrebene fra dem , der i produktionens hellige navn afviser selve kravet om at indfre maksimalt tilladt indhold af tjre , nikotin og kulilte .
Og det er det , som betyder noget .
<P>
Et andet vanskeligt punkt er den undtagelse , der er givet tilladelse til for Grkenlands vedkommende , s landet kan fortstte med at producere strkere cigaretter indtil 2006 .
Efter at have drftet dette sprgsml indgende i gruppen er vi af den opfattelse , at man br fastholde den nuvrende situation . Vi siger sledes ja til at bevare undtagelsesbestemmelsen for Grkenland , men nej til , at den ogs skal glde for nikotin og kulilte .
<P>
Til sidst er det efter min mening vigtigt at gre opmrksom p , at alt det arbejde , som er blevet udfrt i disse mneder , er sket i nrt samarbejde med Rdets arbejdsgruppe , og at det portugisiske formandskab har gjort vedtagelsen af dette direktiv p Rdet ( sundhed ) , der afholdes den 29. juni , til et af hovedpunkterne p sin dagsorden .
<P>
Vi skal nu foretage en meget vigtig handling - jeg beklager , hr . Langen - for ved at stemme for Maatens betnkning og forkaste de ndringsforslag , der sr tvivl om direktivets retsgrundlag , har vi mulighed for at give vores bidrag til en mere generel strategi i kampen mod rygning og sledes til en forbedring af vores sundhed .
<SPEAKER ID=59 LANGUAGE="FR" NAME="Rod">
Hr. formand , kre kolleger , der er t eneste tal , De skal huske , og som br ligge i baghovedet under forhandlingen og navnlig under afstemningerne : 500.000 ddsfald om ret i EU skyldes tobak . Det vil sige , at der dr flere af tobak end af aids , tuberkulose eller andre smitsomme sygdomme .
Og hvis vi skal udarbejde et direktiv om de samfundsmssige omkostninger eller om folkesundheden , br vi ganske enkelt diskutere et klart forbud mod denne ddbringende gift .
<P>
Men dette er ikke tilfldet .
Vi befinder os inden for rammerne af et direktiv , der sigter mod at lette varenes frie bevgelse i EU gennem en tilnrmelse af medlemsstaternes lovgivningsmssige og administrative bestemmelser , hvad angr fremstilling , prsentation og salg af tobaksvarer .
Desuden skal vi ikke tilstrbe at indfre forbud , men derimod at oplyse alle forbrugere p samme mde i hele Den Europiske Union om indholdet af dette produkt , men ogs om de potentielle farer , som folk udstter sig for ved indtagelsen .
<P>
Vi m isr tnke p de unge , der ikke har den ndvendige afstandstagen , og som har det unge menneskes syn p rygning , og ikke det syn , jeg har fet som lge p en lunge- eller krftafdeling , hvor rygere dr en smertefuld dd af lungekrft .
Dette er ikke en fremtid , vi nsker for vores egne brn , s lad os ogs tnke p de andres .
Set ud fra denne synsvinkel br vi rose hr .
Maatens betnkning og de ndringsforslag , der er blevet vedtaget i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , og som forbedrer direktivforslaget .
<P>
Alt dette er dog fortsat utilstrkkeligt i forhold til det , der skal gres for at informere forbrugeren , og ofte dominerer viljen til kompromis .
Det kan ikke nytte noget , at man lader ndringsforslag , der stammer direkte fra tobaksindustriens laboratorier , delgge teksten .
Vi skal alts fortsat vre opmrksomme p indhold , strrelse og fremstilling af disse advarsler , der ikke br ndres .
<P>
Tilbage str nogle sprgsml .
Andre tobaksvarer end cigaretter br mrkes p samme mde .
Man m ikke acceptere undskyldninger om , at det er vanskeligt at mle , eller at disse produkter ikke henvender sig til unge , og s glemme , at disse produkter - som cigarer eller snustobak - er skadelige og skal mrkes som sdan , fordi de - som cigarer eller piber - nogle gange kan have en mere tiltrkkende karakter for unge .
Det maksimale tjreindhold - 10 mg - er alt for hjt og tager ikke den egentlige inhalerede mngde og de vanedannende egenskaber i betragtning .
Tjreindholdet m begrnses endnu mere .
<P>
Mere bekymrende er nedsttelsen af et teknisk udvalg , som skal best af eksperter fra tobaksindustrien .
Hvordan kan man forestille sig et neutralt organ , der indeholder skaldte eksperter , der ikke laver andet end at lyve over for offentligheden , og som skulle vre upartiske dommere over skadeligheden af og giften i et produkt , der stammer fra deres egne arbejdsgivere ?
Jeg mener , at man skal vre meget naiv - for der er forhbentlig ikke tale om kynisme - for at tro p et sdant organs objektivitet .
Isr fordi de samme rdgivere , som rdgiver industrien , tillader tilstning af ingredienser med henblik p at ge forbruget , men ogs for at ge afhngighedsgraden .
<P>
Som konklusion mener jeg , at vi , kre kolleger , med 500.000 dde om ret og frem for de penge , der strmmer ud fra tobaksindustriens lobbyer og helt til Parlamentet , m vlge livet .
<SPEAKER ID=60 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Hr. formand , Kommissionens forslag indfrer en rkke meget strenge regler omkring salg af tobaksindustriens produkter .
Min gruppe deler bekymringen over tobakkens skadelige virkninger og kan med visse forbehold acceptere Kommissionens forslag samt flere af de ndringsforslag , der indgr i hr . Maatens betnkning .
Jeg ved ikke , hvor effektive de vil vre , navnlig de forslag , som er meget overdrevne , og som andre medlemmer ogs har peget p . Under alle omstndigheder vil vi stemme for de fleste af forslagene og for de forslag , som er vedtaget i andre af Parlamentets ansvarlige udvalg .
<P>
Der er imidlertid ogs forslag og ndringsforslag , som enten er uden relation til emnet , eller som giver vsentlige konomiske problemer uden at lse de problemer , de skulle imdeg .
Selv om det er indirekte , skaber reduktionen og afskaffelsen af tilskuddene til de landmnd , der dyrker tobak , et problem .
En foranstaltning som denne bidrager tydeligvis ikke til at begrnse rygning , for jeg har ikke set et eneste af de medlemmer , som er s vrede , foresl et forbud mod import af tobak . Det eneste , dette forslag gr , er alts at favorisere tobaksproduktionen i tredjelande .
<P>
Med hensyn til forslagene om , at de besparelser , der opns med afskaffelsen af tilskuddene , skal anvendes til bestemte forml , vil jeg sige , at de medlemmer , som har stillet forslagene , tydeligvis ikke ved , hvordan budgettet fungerer .
Sdanne forpligtelser er intet vrd p forhnd , hvis de ikke udgr en egentlig politik , som er udarbejdet af de ansvarlige organer . Det er ikke nok med en stning formuleret i et af Parlamentets udvalg .
<P>
Med et andet ndringsforslag fjernes den tidsfrist , som den grske tobaksindustri har fet for lnge siden til at tilpasse sig til grnserne for nikotin , tjre m.m. Herved vltes den planlgning af investeringer og produktion , som var udarbejdet p grundlag af vores beslutninger og p grundlag af den tidsfrist , vi tidligere havde sat .
Og den vltes med tilbagevirkende kraft .
Hvad er det for en jura , de mennesker har studeret , som kan godkende despotiske beslutninger som denne ?
Jeg vil ogs meget gerne vide , hvilken kommentar Kommissionen har til dette .
<P>
Endelig stilles der krav til tobaksvirksomhederne om , at de skal overholde de samme standarder for deres eksportvarer , som glder for de produkter , de afstter p EU-markedet , ogs selv om de importerende lande ikke stiller de samme krav .
Det er en foranstaltning , der tilsyneladende bunder i en moralsk holdning , men denne holdning hindrer ikke tobaksfabrikanterne i at flytte uden for Den Europiske Union og eksportere deres produkter fra tredjelande til hele verden .
Det gr de multinationale selskaber allerede .
Og det ser ud , som om de vrige flger efter med store konsekvenser for den konomiske aktivitet og beskftigelsen i Den Europiske Union .
Naturligvis kunne Den Europiske Union forsge - og det ville vre det rigtige at gre - at f indfrt sine standarder i ansgerlandene og i andre lande , som den har ttte forbindelser til , mske ogs i Verdenshandelsorganisationen .
Men i stedet for at beskftige os med de alvorlige sprgsml foretrkker vi en simpel , men meget naiv og ineffektiv lsning .
Jeg formoder , at Kommissionen , som har analyseret disse forhold mere indgende , vil kunne belyse sagen for os , s vi kan trffe beslutninger , der er mere afbalancerede , mere effektive og mere logiske .
<SPEAKER ID=61 LANGUAGE="FR" NAME="Thomas-Mauro">
Hr. formand , det virker trods alt paradoksalt , at vi i dag diskuterer nsket om at harmonisere tobaksvarer og samtidig nsket om at lette den frie bevgelighed for et produkt , vi alle kan blive enige om er et yderst helbredsskadeligt stof .
<P>
Lever vi ikke i en absurd verden , nr EU mener , at man med god samvittighed kan beskytte folkesundheden ved at dkke cigaretpakker med stadig strre etiketter med skriften " tobak drber " eller " rygning er krftfremkaldende " ?
Virker det trovrdigt at harmonisere disse advarsler , nr de giftige produkter er i omlb i EU og med EU ' s godkendelse ?
Lad dog staterne tage sig af tobakken med deres egne strukturer og kulturelle beskeder . Lad staterne fre deres egen dialog med producenterne og forbrugerne .
<P>
Jeg ngter at tro , at Unionen ved at harmonisere advarslerne og etiketterne handler ud fra det flles bedste .
Jeg kan ikke lide , at europerne fler sig sikre i en tobakshandel i Lissabon eller i Paris , blot fordi de europiserede og standardiserede produkter forekommer velkendte .
Vi ved , at advarsler intet nytter , uanset om de er med skrifttypen Helvetica .
Er det ikke vores pligt at gre forbrugerne ansvarlige snarere end at umyndiggre dem ved at fortlle dem , hvad der er godt eller drligt for dem ?
<P>
Selv om det er rygernes eget valg , har vi en forpligtelse til at forebygge navnlig med henblik p de unge generationer .
Desuden sttter vi de ndringsforslag , der frst og fremmest forsvarer folkesundheden , og navnlig dem , der forbyder tekster som " let " , " light " eller " mild " . Tobak er yderst skadeligt for helbredet , hvad enten det er cigaretter , cigarer eller skr .
Lungemedicinerne utvivlsomt , men ogs hjertelger ved alt for godt - og kan konstatere det hver dag - at tobak er yderst skadeligt for helbredet .
<CHAPTER ID=9>
Mdekalender for 2001
<SPEAKER ID=62 NAME="Formanden">
Jeg har lige en kort meddelelse , som jeg beder om forstelse for .
Formanden har netop bedt mig om det .
Forslagene fra Formandskonferencen , der blev udarbejdet sidste torsdag vedrrende mdekalenderen for 2001 , skal fremfres mundtligt her i plenarforsamlingen .
Forslagene er allerede sendt skriftligt til alle parlamentsmedlemmer .
<P>
Fristen for fremsttelse af ndringsforslag er i dag kl .
12.00. Afstemningen finder sted i morgen , onsdag den 14. juni 2000 .
<P>
Flgende datoer foresls :
<P>
15.1.-19.1.2001
<P>
31.1.-1.2.2001
<P>
12.2.-16.2.2001
<P>
28.2.-1.3.2001
<P>
12.3.-16.3.2001
<P>
2.4.-6.4.2001
<P>
2.5.-3.5.2001
<P>
14.5.-18.5.2001
<P>
30.5.-31.5.2001
<P>
11.6.-15.6.2001
<P>
2.7.-6.7.2001
<P>
3.9.-7.9.2001
<P>
19.9.-20.9.2001
<P>
1.10.-5.10.2001
<P>
22.10.-26.10.2001
<P>
12.11.-16.11.2001
<P>
28.11.-29.11.2001
<P>
10.12.-14.12.2001
<CHAPTER ID=10> Fremstilling , prsentation og salg af tobaksvarer ( fortsttelse )
<SPEAKER ID=63 LANGUAGE="FR" NAME="Martinez">
Hr. formand , hvad angr forhandlingerne , gennemgr Parlamentet regelmssigt nogle store klassikere : menneskerettigheder , bananer , kogalskab og i dag tobak .
Det drejer sig om at ndre tre direktiver om fremstilling , prsentation og salg af tobak - cigaretter , snustobak og andre tobaksvarer .
Og p dette niveau har vi ogs en anden klassisk forhandling , nemlig den om retsgrundlaget : Berrer det markedet - og i s fald drejer det sig om artikel 95 i EF-traktaten - eller er det funktionsreglerne eller sundhedspolitikken ?
EF-Domstolen er blevet hrt .
Ordfreren for Retsudvalget foreslr at trkke tiden ud ved at krve fornyet udvalgsbehandling .
Hvad der end sker , skal vi behandle sagens realiteter .
<P>
S med hensyn til realiteterne kommer vi med en konstatering , der er korrekt , og ordfreren fremstter fornuftige forslag , men til sidst gr det galt for os .
Det korrekte i konstateringen er , som vi ved , at tobak gr folk syge og ender med at sl dem ihjel , ligesom fattigdom , der er fremkaldt af ultraliberalisme , ogs ender med at bringe helbredet i fare .
Cigaretterne indeholder tjre , nikotin , kulilte , tilstningsstoffer , citrater , tartrater , acetater , nitrater , sorbater , fosfat og endda svampemidler , og alt dette ender med at fremkalde lungekrft , hjertekarsygdomme og vuggedd .
Der dr 500.000 mennesker hvert r af rygning - og ogs af mange andre rsager i vrigt .
<P>
I lyset af disse fakta fremstter man fornuftige forslag .
Man m begrnse tjreindholdet - 10 mg pr. cigaret - og nikotinindholdet - 1 mg pr. cigaret .
Der er endda intelligente ndringsforslag fremme om at forbyde ammoniak , der ger optagelsen af nikotinen og fremmer afhngigheden , og om at anvende 2 % af de store internationale tobakvirksomheders overskud til videnskabelig forskning .
Det er intelligent , og det er fornuftigt .
Man vil ogs informere om farerne ved tobak , beskytte brnene og endda spdbrnene , der risikerer at lide vuggedden .
Men det er her , det begynder at g galt , og man bevger sig hen mod det urealistiske , det selvretfrdige og det ekstreme .
Eller sagt p en anden mde : Man lgger ud med en korrekt konstatering og nogle gode forslag og ender med et onde , der er farligere end tobakken .
<P>
Hvor gr det galt ?
For det frste med hensyn til den bureaukratiske afsporing af mrkningsaspektet .
Vi mrker alt .
Man kan i vrigt genkende den neurotiske miljforkmper p , at han taler om mrkning .
Vi mrker kd , vin , GMO ' er og chokolade .
Det er frihedens joker .
Og nu vil man mrke tobak . Men pas p , for med hensyn til tobak er mrkning en alvorlig sag .
Mrkningen skal dkke 30 % af pakkens overflade , 35 % , hvis den er p to sprog , og 12,5 % af den ydre emballage , hvis det drejer sig om pibetobak .
Mrkningen skal vre sort p hvid baggrund og omkranset af en kant , der mindst er 3 mm og hjst 4 mm tyk - det vil sige et gennemsnit p 3,5 mm .
Mrkningen skal vre skriftlig , men det er ikke ligegyldigt , hvilken skrifttype der anvendes , mrkningen skal vre med fed og med skrifttypen Helvetica og med 100 % intensitet .
Dette beviser , at tobakken ikke kun angriber lungerne , men ogs hjernen .
<P>
Mrkningen skal ligeledes omfatte et telefonnummer til et organ , man kan ringe til . " Hallo , jeg ryger , er det farligt ?
" Desuden skal der pfres et slogan af genren " hvis du ryger , drber du dig selv " , " rygning er farligt for dine omgivelser " , " rygning nedstter frugtbarheden " , " rygning er rsag til impotens " .
S nr man ser vores regeringers manglende potens med hensyn til immigration , befolkningens usikkerhed , skattepolitik og arbejdslshed , str det klart , at de m ryge for meget .
<P>
Men alt dette er ikke srligt fornuftigt .
Et eksempel : Tobakken blev indfrt til Europa samtidig som kartoflen .
Man dyrkede straks tobak , men det tog flere rhundreder at dyrke kartofler .
Dette er for at vise , hvor irrationelle tingene kan vre .
Selv om der havde vret et mrkat p blet , der viste , at hvis man tog en bid , ville man blive smidt ud af Paradiset , ville kvinden have taget en bid alligevel !
<P>
Hvad beviser dette ?
Jamen det beviser , at sloganer er utilstrkkelige , ligesom en prisstigning ville vre utilstrkkelig , for den ville kun medfre smugling og kriminalitet .
Og heri ligger det selvretfrdige og det hykleriske .
S nvnes de samfundsmssige omkostninger .
Men rygeren betaler afgifter p op til 75-85 % af tobakkens pris .
I mit land kommer der flere penge ind p afgifter end p registreringsafgifter .
Det vil sige , at ved at ryge , betaler rygeren omkostningerne for sin krftbehandling .
Det nvnes ogs , at det er inkonsekvent at bruge en milliard til tobaksdyrkning og dernst betale for at bekmpe tobakken .
Det er muligt , men det er lige s inkonsekvent at bombe Kosovo og dernst betale for at bygge det op igen eller at ophve grnserne - og sledes miste toldafgifterne - for dernst at oprette OLAF med henblik p at forsvare Den Europiske Unions interesser .
Og p det demografiske plan , mine kre venner , er det da ikke inkonsekvent at skabe et demografisk hul p 5 millioner europere om ret gennem provokerede aborter og dernst at grde over 500.000 dde p grund af rygning ?
<P>
Og hvad angr de puritanske afveje , giver ordfreren mig kuldegysninger !
Han taler om samfundsmssige afvigelser , samfundsmssige instinkter .
For mit vedkommende hrer jeg det socialdemokratiske Sverige i 1960 ' erne , der steriliserede brn p 15 , fordi de var afvigere .
Jeg hrer samfundsmoralen , heksene fra Salem .
Jeg hrer puritanismen fra Nordeuropa , fra disse reformister , der vil reformere alt , herunder betingelserne for mad- og drikkevarer .
Jeg hrer nordeuropere , der forbyder vin , fordi det er farligt for helbredet , men som ikke forbyder , at man stikker og sprjter sig med alt muligt .
Det er den samme puritanisme , som forbinder Robespierre , Pol Pot , De Grnne og kvkerne . Vores ordfrer er liberal .
Glem ikke liberalismen lrestning : Lad dem leve , lad dem fde , lad dem drikke . Lad dem ryge .
<SPEAKER ID=64 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , nr ideologi gr ud over lovens rammer , og man med raske skridt trder individets rettigheder under fode i en sdan grad , at man anbefaler et Europa uden tobak , er der grund til at vre bekymret .
Man kan ikke ptvinge borgerne lykke mod deres vilje - undtagen i totalitre stater .
Og dog er formlet med dette direktiv , der foreslr at harmonisere lovgivningen for tobaksvarer , at modstte sig tobak for enhver pris og endda med midler , der juridisk er yderst anfgtelige .
<P>
Sledes misbruger Kommissionen artikel 95 i EF-traktaten , hvori faststtes en henvisning til det indre markeds mlstning i forbindelse med indledningen af en harmonisering . Men Kommissionen retfrdiggr sin aktion i folkesundhedens og forbrugerbeskyttelsens navn med en henvisning til artikel 152 i EF-traktaten , hvori det faststtes , at kun en tilskyndelse og ikke en harmonisering er mulig .
<P>
Hvad skal man mene om denne r manvre , der fordrejer artikel 95 og 152 fra deres forml ?
Hvad skal man mene om den negative udtalelse fra Retsudvalget ?
Hvilken nytte vil dette udvalg have fremover , og hvilken nytte har Unionens juridiske tjenester ?
Hvad skal man mene om den arbejdslshed , der uundgeligt vil blive resultatet af vedtagelsen af dette direktiv , der ved at ophve enhver sttte til produktionen vil tilfje tobaksbranchen uoprettelig skade ?
Den omfatter 1 million arbejdspladser i Europa .
I Frankrig overlever 40.000 smproducenter med besvr takket vre denne supplerende aktivitet , der krver meget arbejdskraft .
Hvad skal man mene om dette Europa , der ved hjlp af lobbyer og srinteresser tillader tilstning af vegetabilske fedtstoffer i chokolade , tillader anvendelse af GMO ' er og gennemtvinger forpligtelser , der bringer salget af vores afgrder p markederne i fare og nu truer tobaksproduktionen , der dog er fuldt ud lovlig ?
<P>
De har sikkert regnet det ud : Vi stemmer mod dette direktiv .
Er det for meget at forlange , at man krver , at artikel 95 og 152 overholdes ?
Et minimum af solidaritet og en lille smule tolerance , tak .
<SPEAKER ID=65 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , det lader fortsat til , at EU , Kommissionen og i endnu hjere grad Europa-Parlamentet lovgiver uden at tnke p alle de mennesker , der arbejder og producerer inden for tobakssektoren , en sektor , der er en produktions- og industrisektor og ikke mindst en landbrugssektor .
De ved alle , hvor intens debatten var i Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
Mange ndringsforslag - f.eks. dem , jeg havde indgivet - tog sigte p at beskytte produktionssektoren og navnlig landbrugsproduktionssektoren .
<P>
Tobakssektoren i Europa beskftiger 135.000 landbrugerfamilier og antallet af ansatte , som frst og fremmest er ssonbeskftigede i hst- og produktionsperioden , er p nsten 800.000. Der er tale om en vigtig sektor , hvor det i vrigt frst og fremmest er kvinder , som er ssonbeskftigede .
Hvad produktionen angr , er det desuden ikke muligt at trffe andre produktionsvalg de steder , hvor der produceres tobak .
I Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik blev der vedtaget et ndringsforslag om at afskaffe sttten til europisk tobaksproduktion .
Vi sprger os selv , om dette instrument virkelig er et effektivt middel til at mindske tobaksforbruget .
En mere umiddelbar virkning vil vre en svkkelse af de europiske landbrugsproducenter til stor gavn for produktionen i andre dele af verden , og de lavere priser vil g ud over hele produktionssystemet p vores kontinent .
<P>
Er det mske ndvendigt at sl de europiske landmnd ihjel for at mindske tobaksforbruget i Europa ? Man har i vrigt ikke noget bevis for , at dette reducerer cigaretforbruget med n eneste cigaret .
Efter min mening br en ordentlig politik , der skal reducere tobaksforbruget , vre baseret p en informations- og forebyggelseskampagne , ikke mindst i skolerne , i stedet for at ramme dem , der tjener penge hjem til Europa .
<SPEAKER ID=66 LANGUAGE="FR" NAME="Garot">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , dette direktivforslag om harmonisering af fremstilling , prsentation og salg af tobaksvarer er utvivlsomt berettiget .
Forslaget sigter mod at stramme reglerne med hensyn til det maksimale indhold af nikotin , tjre og kulilte i cigaretter , og det skal naturligvis anses som en mde til at sikre en bedre beskyttelse af folkesundheden .
<P>
Som medlem af Parlamentets Landbrugsudvalg vil jeg navnlig gerne understrege , at tobaksproducenterne ikke er imod de ndringer , der er foreslet af Kommissionen , for s vidt som disse er berettiget af sundhedsmssige rsager .
Jeg er dog enig med producenterne , nr de beklager , at Kommissionen ikke har udarbejdet en konsekvensundersgelse af forslaget om produktionssektoren , som den har gjort i forbindelse med visse virksomheder , bl.a. SMV .
Sledes har man undladt at tage hensyn til , at de europiske producenter ikke vil kunne levere en produktion , der lever op til de pkrvede kvaliteter i 2003 .
<P>
Dette fr mig til at anbefale , at man udskyder ikrafttrdelsesdatoen for de nye bestemmelser .
Jeg minder om , at tobakssektoren , der bestr af 130.000 producenter og 400.000 ssonarbejdere , som oftest er placeret i omrder , hvor der kun er ganske f alternativer med hensyn til landbruget .
Vi m ikke glemme denne sociale realitet , og slet ikke eftersom produktionen p det konomiske plan dkker mindst 25 % af det europiske tobaksforbrug .
Under disse betingelser risikerer man , nr man gr vores europiske producenter skrbeligere , at favorisere de store internationale import- og eksportfirmaer .
Jeg kan ikke tro , at det er vores ml .
<SPEAKER ID=67 LANGUAGE="NL" NAME="Sterckx">
Hr. formand , jeg vil begejstret flge den kurs , som vores ordfrer , hr . Maaten , har fastlagt , og jeg vil gerne bede Dem , kre kolleger , om at gre det samme .
Tobak er naturligvis ikke noget almindeligt produkt .
Vi kender de livstruende risici i forbindelse med tobak , vi kender tallene , mine kolleger har nvnt dem .
Vi kender ogs den vanedannende virkning .
Cigaretter er ved almindelig anvendelse srdeles farlige , livsfarlige .
Med en bil kan man komme ud for en ulykke , alkohol kan man misbruge , men i forbindelse med tobak er der ingen anden mulighed : Den er livsfarlig .
Jeg er meget glad for den vgt , som hr . Maaten har lagt p risiciene ved passiv rygning .
Et forbud mod tobak ville ikke p nuvrende tidspunkt vre effektivt og heller ikke samfundsmssigt gennemfrligt .
Men alligevel er det klart , at den , som nu bringer cigaretter p markedet , ikke burde gre det .
Produktet er alt for farligt .
<P>
Hvad kan vi s gre som lovgivningsorgan ?
Vi m frst indse , at vi har en meget absurd situation , for foruden de enorme indtgter for staten er der ogs enorme udgifter til sygeforsikringen .
Det m vi da ogs turde sige .
Det mindste , vi kan sige , er , at den europiske politik i forbindelse med tobak ikke er srlig logisk .
Hvad vi som lovgivningsorgan i det mindste skal gre , er at forsge at begrnse skaden .
Forpligte producenterne til at advare brugerne og til at gre dette s tydeligt som muligt .
Det er mske bureaukratisk , men nr man ser , hvad producenterne gr med andre forpligtelser , er det jo ndvendigt , at vi er helt tydelige i vores love og bestemmelser .
<P>
Vi vil senere i denne uge tale om phtalater her i Parlamentet , om bldgringsmidler til pvc , og nr jeg ser , hvor forsigtige vi medlemmer af Europa-Parlamentet er , hvor omhyggelige vi er med disse produkter , og nr jeg s sammenligner det med den smule , vi beder om med hensyn til et farligt produkt som tobak , konstaterer jeg jo , at Parlamentet kan vre meget selektivt i sin forargelse .
<SPEAKER ID=68 LANGUAGE="FR" NAME="Turmes">
Hr. formand , kre kolleger , jeg vil ikke vende tilbage til det sundhedsmssige aspekt i direktivet , eftersom jeg fuldt ud sttter ordfreren og ndringsforslagene fra min kollega Roth .
<P>
Jeg ville gerne kort komme ind p sprgsmlet om den potentielle arbejdslshed , der kan skabes med dette direktiv .
Tobaksindustrien fremstr som beskytter af beskftigelsen i Europa og pstr at forsvare denne . Men hvad har tobaksindustrien gjort fra slutningen af 80 ' erne og til i dag ?
Den har rationaliseret og nedlagt 50 % af arbejdspladserne i industrien .
I dag findes der i tobaksproduktionen , der tidligere omfattede 120.000 arbejdspladser , kun 60.000 arbejdspladser .
<P>
En undersgelse fra Verdensbanken viser , at en reduktion af tobaksforbruget p verdensplan vil medfre en stigning i antallet af arbejdspladser . Sledes vil der blive skabt arbejdspladser , hvis de penge , der i dag anvendes til tobak , fremover anvendes til f.eks. et andet luksusprodukt , fordi tobaksindustrien er en industri , der er rationaliseret til det yderste .
Derfor er det ikke sandt , at direktivet vil medfre tab af arbejdspladser .
<P>
Men for at komme tilbage til sprgsmlet om eksport til tredjeverdenslandene er en afrikaners sundhed da mindre vrd end en europers ?
Indlggene fra visse medlemmer af Parlamentet , som jeg faktisk tror er inspireret af tobaksindustriens argumenter , minder mig om chokoladedebatten .
S snart der er store gevinster at hente for visse industrier - for visse arbejdsgivere - i Europa , har den solidaritet , som vi ellers praler af , ingen betydning .
Dette er endnu en grund til at sttte hr . Maatens betnkning og Kommissionens indsats , der ligeledes sigter mod at udvide direktivet til ogs at omfatte eksporten .
<SPEAKER ID=69 LANGUAGE="NL" NAME="Meijer">
Hr. formand , lnge har det vret den gngse opfattelse , at tobak for mange er et uskyldigt nydelsesmiddel , og at produktionen deraf netop i konomisk svage regioner skaber beskftigelse for landmnd og arbejdere .
I det 19. og 20. rhundrede steg produktionen og forbruget af tobak strkt .
Dengang syntes man , at det var normalt at ryge , og at enhver mand med respekt for sig selv burde ryge .
P mit sprog , nederlandsk , findes der to udtryk , som viser , hvad man dengang mente derom .
Det ene lyder : Den , som ikke kan ryge , er ingen mand . Det andet er : En tilfreds ryger er ingen urostifter .
<P>
I mellemtiden er produktionen og distributionen af tobak i stadig hjere grad kommet i hnderne p store internationale koncerner , som har interesse i til stadighed at gre nye generationer af forbrugere varigt afhngige af sig .
De sger deres nye markeder blandt unge , kvinder og mennesker med en lav uddannelse , en lav indkomst og ringe udsigter i livet .
Derimod forsger mange mnd , frst og fremmest dem med en bedre uddannelse , at slippe ud af deres afhngighed af rygning , men det er lige s svrt som at holde sig fra alkohol og narkotika .
Der tjenes mange penge p tobak .
Derfor er der involverede , som helst ville fortstte med at lade dette marked vre s frit som muligt .
Fri produktion , fri import , fri reklame , fri vildledning og fri sponsorering af arrangementer , som tiltrkker et stort publikum .
Tjre , nikotin og kulilte gr mennesker syge , hvorved de dr tidligt af hjerte- og lungeproblemer .
<P>
Ogs ikkerygerne lber risici , fordi de m indnde rgen fra deres rygende medmennesker .
Tobak er sledes ikke blot en konomisk interesse , men i endnu hjere grad et problem for folkesundheden .
Der er ingen mening i at sige , at det er folks individuelle ansvar , om de vil ryge .
Det drejer sig ikke om et individuelt anliggende , men om et ansvar , vi alle brer i fllesskab .
Vi kan ikke lade markedet vre frit og dernst give ofrene for rygning skylden for deres drlige helbred .
Det gr vi heller ikke med forbrugere af heroin eller kokain .
Det er ndvendigt at gre det vanskeligt at skaffe tobaksprodukter og at advare de vrige brugere maksimalt mod risiciene .
Det m blive normen , at det er unormalt at ryge , og at nye generationer skal beskyttes mod afhngigheden .
<P>
Set ud fra et folkesundhedssynspunkt er det ndvendigt at holde op med at tage hensyn til producenters og tobaksslgeres interesser .
En strst mulig advarsel p pakkerne og et generelt forbud mod reklame og sponsorering ville forbedre situationen betydeligt .
Desuden er det ndvendigt , at mennesker ikke tankelst kan hente cigaretter ved deres besg i supermarkeder , p kafer eller tankstationer .
Den , som er absolut sikker p , at han eller hun vil kbe et tobaksprodukt , m g i forretninger , som udelukkende slger disse produkter .
Det kunne bedst gres p samme mde som i Nederlandene , hvor der kun m slges bld narkotika i et begrnset antal forretninger , som skal have en bevilling fra kommunen .
<P>
Nogle modstandere af de nu foreslede foranstaltninger bebrejder ordfreren , at han fremstter ekstreme forslag .
Over for disse modstandere vil jeg afslre , at hr . Maaten i Nederlandene tilhrer det liberale parti , som vil gribe mindst ind i erhvervslivets interesser , og som har gjort det frie marked til sin vigtigste ideologi .
Nr selv en reprsentant for et sdant parti foreslr , at markedet reguleres yderligere , er det s meget desto mere et bevis p , at der eksisterer et alvorligt problem for folkesundheden .
Jeg vil selv som reprsentant for Det Socialistiske Parti g videre end hr . Maaten eller flertallet i Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender .
Jeg reprsenterer den del af min gruppe , som afviser tanken om , at tobaksproduktionen frst skulle kunne indskrnkes eller ophre , efter at folk helt eller for en stor del har vnnet sig af med at ryge .
Det skal gres frst .
<P>
Vi er dog rrende enige i de andre opfattelser i vores gruppe , nemlig at amerikanske koncerner ikke gennem fri import m afhjlpe den mangel , som opstr , nr den europiske produktion indskrnkes , og at de konomisk svage regioner i den sydlige del af Europa ved fjernelsen af tobaksproduktionen skal have sttte til at skabe alternativ beskftigelse .
<SPEAKER ID=70 LANGUAGE="IT" NAME="Turchi">
Hr. formand , rede kolleger , Maatens betnkning , som er p dagsordenen i dag , frte til denne debat , der ganske vist er interessant , men som ikke m f os til at glemme , at det er politik , vi skal fre her i Parlamentet - hvilket er noget helt andet - og at vi ikke bare skal lytte til tekniske begrundelser eller pression fra de forskellige lobbyer , Philip Morris eller de store multinationale selskaber .
Vi skal nemlig tnke p Europas fremtid !
<P>
Maatens betnkning - der s afgjort er en god betnkning set ud fra et teknisk synspunkt , og som fastlgger nogle gode kriterier - er efter min mening i trd med et politisk nske om retten til sundhed , en ret , der skal forsvares og sikres for alle europiske borgere .
Det hele er faktisk en del af en efterhnden verdensomspndende tendens , hvor vi med kendsgerningerne i hnden kan bevise , at rygning er skadeligt , hvorefter vi kan tale om en hvilken som helst anden begrundelse .
Rygning er skadeligt , og vi skal - ogs i kraft af Maatens betnkning - srge for en reduktion af satserne samt for mrkningen og betnkningens andre initiativer , der p nuvrende tidspunkt naturligvis udgr nogle vigtige , men ikke afgrende punkter .
<P>
Det vsentligste punkt , man br understrege , er efter min opfattelse , at det er ndvendigt at skabe en " ikkerygerkultur " .
I det forrige rhundrede var der en rygekultur .
At ryge var noget , der var vigtigt , og som gav sikkerhed .
Nu skal vi i stedet skabe den modsatte kultur .
Vi skal selvflgelig ogs understrege , at vi alle sammen og alle borgere frit kan vlge - og forhbentlig vlger ikke at ryge - men det betyder ikke , at man skal vre uvidende om , hvor skadeligt og farligt det er at ryge .
P den anden side skal man ogs tnke p de 400.000 ansatte og over 150.000 landmnd i tobakssektoren .
Dette er et rhundrede , hvor det er lykkedes os at gre atomenergi til en anden og ren form for energi .
Det ville vre absurd , om vi ikke kunne gre - eller bidrage til at gre - den slags sektorer til nogle lige s produktive sektorer , der udvikler sig bde konomisk og socialt i fremtiden .
Det ville virkelig vre absurd , navnlig her i 2000 , i et rhundrede , hvor vi kan finde ud af at rejse til mnen , men hvor vi ikke kan finde ud af at gre noget ved denne sektor eller at give en korrekt information om de egentlige farer ved rygning .
<P>
Efter min mening er der sledes to punkter , vi skal stte ind p . Vi skal forsge at give en korrekt information og give enhver mulighed for at vlge - forhbentlig vlger man ikke at ryge , for jeg har selv haft ddsfald i familien af den grund - og samtidig skal vi gre en indsats med hensyn til kulturen i de pgldende sektorer .
<SPEAKER ID=71 LANGUAGE="NL" NAME="Blokland">
Hr. formand , rygning er en alvorlig trussel mod folkesundheden .
I Den Europiske Union dr rligt mere end en halv million mennesker som flge af rygning .
P grund af den vanedannende virkning viser det sig at vre meget vanskeligt at holde op med at ryge .
Desvrre er det stadig sdan , at mange unge begynder at ryge .
Tobaksfabrikanter frer en mlrettet politik ved i reklamer at give rygning af cigaretter et sporty og maskulint image .
Hvis tobaksindustrien frst har lokket en ung i flden , er industrien som regel sikker p , at den har fet en ny fast kunde .
Denne kundebinding forstrkes ved at ge den vanedannende virkning gennem tilstning af stoffer til cigaretter , sledes at nikotinen optages endnu bedre .
Desuden forsger tobaksindustrien med vildledende betegnelser ssom " light " og " ultralight " at give det indtryk af , at de pgldende tobaksprodukter er mindre skadelige .
<P>
Med Kommissionens forslag og hr . Maatens fortrffelige betnkning gribes de ovennvnte problemer an p en passende mde .
Alligevel har jeg lige to supplerende bemrkninger .
<P>
For det frste er den europiske tobakspolitik ikke konsekvent . Det har ogs andre sagt .
P den ene side sger man at begrnse tobaksforbruget , og p den anden side anvendes der rligt mere end 1 milliard euro til subsidier af tobak .
Det er p hje tid , at disse subsidier gradvis afvikles til nul .
<P>
En anden bemrkning .
Den strenge mrkning sttter jeg , 40 % eller 50 % af pakken til advarsler om sundhedsrisici er et godt kompromis .
For s vidt angr advarslernes indhold , synes jeg , at teksten " Hvis du ryger , slr du dig selv ihjel " ikke lngere er helt forsvarlig .
Advarsler skal appellere til rygernes erfaringsverden og ikke vre formuleret , s de gr hen over hovedet p dem .
<SPEAKER ID=72 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , ord for ord minder debatten i dag mig om den debat , som vi havde under andenbehandlingen af direktivet om reklame i forbindelse med tobaksprodukter .
De samme juridiske argumenter tjener som syndebuk for de samme medlemmer , der under dkke af en hjhellig juridisk konsekvens i virkeligheden forsvarer kmpestore internationale firmaers interesser .
<P>
Det er beklageligt , at deres argumentation ikke har udviklet sig i lbet af disse r .
Dette er s meget desto mere beklageligt , eftersom cigaretindustrien i dag selv er tilbjelig til at indrmme , at denne debat ikke lngere burde finde sted .
De , der i dag p hyklerisk vis fremstter gamle juridiske argumenter for os , er blevet overhalet indenom .
Set fra et juridisk synspunkt vil den fremtidige debat vre den , der har forbindelse med den proces , som begynder at se dagens lys i Europa .
<P>
Hvordan kan man sammenligne visse industriers finansielle interesser og de forfrdelige konsekvenser , som et tobaksforbrug har for helbredet ?
Hvert r dr stadig flere af rygning .
Og hvis man sammenligner med de stramninger , som man sttter i forbindelse med kogalskaben , er det meget svrt at fatte , at vi intet gr for de 500.000 , der dr af rygning om ret i Europa .
Hvorledes kan man ikke vre yderst bekymret for vores unge , for de unge kvinder , de unge mdre ?
<P>
Vedrrende det srlige punkt om landbrugssttte til tobaksproduktion nsker jeg , at EU frer en konsekvent politik .
Man kan ikke p den ene side i stor udstrkning sttte disse produkter og p den anden side til stadighed frigive utilstrkkelige midler til at bekmpe rygning og krft .
I revis har Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik gjort opmrksom p disse budgetmssige valg .
Med hensyn til den flles landbrugspolitik er der endnu meget , der skal p plads med henblik p at finde alternative lsninger for landmndene .
<P>
Jeg nsker , at alle tobaksprodukter bliver underlagt dette direktiv , det vil sige ikke kun cigaretter , men ogs cigarer , rulletobak , pibetobak , for selv om et forbrug heraf ikke fremprovokerer de samme sygdomme , er tobak til brug i munden lige s skadeligt .
<P>
Dette direktiv lser desvrre ikke alle de problemer , der er forbundet med tobaksforbruget , men det har i det mindste det forml at informere forbrugeren .
<SPEAKER ID=73 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , dem , der flger denne debat , vil se , at der udspiller sig en slags krig mellem dem , der er fortalere for folkesundheden , og dem , der er fortalere for tobakken .
Men som fru Grossette har ppeget , s ligger problemet i , at man er kommet med juridiske argumenter , og at man i Udvalget om Retlige Anliggender med et lille flertal besluttede , at artikel 95 ikke var et velegnet retsgrundlag .
<P>
Som socialdemokratisk medlem og talsmand for Udvalget om Retlige Anliggender vil jeg gerne gentage , at vi ikke accepterer dette synspunkt .
Artikel 95 er den artikel , som fortstter den tidligere artikel 100 A i traktaten , som har vret grundlaget for vedtagelsen af de tre tidligere direktiver , der nu bliver smeltet sammen i dette nye direktiv .
Hvis man derfor nu forkaster dette retsgrundlag , er det imod vores tidligere tradition , og det stter sprgsmlstegn ved det , vi har gjort , hvilket forekommer mig at vre meget farligt for den retlige opbygning af det nye Europa .
<P>
At tale om subsidiaritet i dette sprgsml , som udelukkende drejer sig om det indre marked , og som specifikt vedrrer folkesundheden , som er reguleret i artikel 95 , er en mde at f slaget ud af kurs p , og for mig er det en meget farlig mde , for det at forsvare en konomisk sektor forekommer mig vigtigt og fortjenstfuldt , men det m ikke fre til , at Parlamentet ndrer retsgrundlaget , eller som det har til hensigt i et andet ndringsforslag , at man udstter hele beslutningen , indtil Domstolens beslutning om direktivet om tobaksreklamer bliver vedtaget .
Det direktiv , som vi behandler i dag , har ikke noget at gre med direktivet om tobaksreklamer .
<P>
Jeg mener derfor , hr. formand , at vi skal vre konsekvente , fastholde vores tidligere holdning til sprgsmlet , fastholde det retsgrundlag , som Kommissionen har foreslet , og som bakkes op af de tre institutioners juridiske tjenester , og ngte at acceptere dette misbrug af teorien om subsidiaritet , som reelt ville betyde enden p Den Europiske Union og Parlamentets befjelser .
<SPEAKER ID=74 LANGUAGE="EN" NAME="Davies">
Hr. formand , da jeg var p vej til Parlamentet her til morgen , huskede jeg den nat , hvor jeg sad ved min fars ddsleje og s hans udmarvede krop , da lungekrften endelig fik bugt med ham .
Jeg er sikkert ikke den eneste her i forsamlingen , der har mistet venner eller familie p grund af rygning .
<P>
Hvis de narkotikalove , som glder i de fleste lande i Den Europiske Union blev hndhvet konsekvent , ville tobaksproducenterne alle vre bag tremmer og dmt som mordere for bevidst at gre deres produkter vanedannende .
Alligevel glder der andre regler for det mest ddelige narkotikum af dem alle .
Der er ingen konsekvens , og vi siger , at folk skal have lov til selv at vlge .
Som medlem af De Liberale er jeg enig i , at folk skal have lov til selv at vlge .
Men vi m gre alt , hvad der er muligt , for at sikre , at de kan trffe deres beslutning velvidende om konsekvenserne .
<P>
Producenterne siger , at alle er klar over risiciene , at der ikke er nogen grund til at gre advarslerne strre , og at man absolut ikke skal vedtage sdan et forslag , som jeg fremlgger her , om at supplere advarslerne om tobakkens sundhedsskadelige virkninger med hrdtslende billeder , der ikke levner nogen tvivl om konsekvenserne .
<P>
Nr jeg skal vre helt rlig , mener jeg , at producenterne selv er afhngige . De er afhngige af at vildlede os .
Hvis reklamebestemmelserne blev ndret , ville producenterne benytte sig af enhver lejlighed til at reklamere for deres produkter , fordi de tror p , at reklame virker .
Og vi br erkende , at reklame faktisk virker .
Vi m prve at bruge deres egne midler imod dem .
Vi m forsge at sikre , at cigaretpakningerne ndres fra at vre midler , der fremmer dden , til at fremme sundheden .
Vi br flge canadiernes eksempel og sikre , at reklame anvendes effektivt .
Jo strre , desto bedre .
<SPEAKER ID=75 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , kre kolleger , mine damer og herrer , lad mig begynde med at give Jules Maaten en kompliment for hans udmrkede betnkning .
Rygning er en farlig vane , som endog skader ikkerygere , men nr alt kommer til alt , er jeg liberal nok til at sige , at enhver i sidste instans selv m bestemme , om han eller hun ryger cigaretter eller hash eller drikker alkohol eller ligegyldigt hvad .
Men det er dog myndighedernes opgave at gre misbrugere og andre borgere opmrksom p de skadelige flger .
Det nuvrende lille bitte mrke , der fylder 10 % , virker ikke .
Der er behov for meget strre advarsler .
Men 80 % af de nye rygere er unge under 18 r .
Den traditionelle advarsel om , at rygning er sundhedsfarlig , har ingen virkning p dem .
Advarselen om , at rygning gr impotent , virker mske , frem for alt hvis der ogs er en illustration . Sex interesserer de unge umdeligt meget .
<P>
Jeg har lige et andet punkt .
Den , som har set filmen The Insider , ved , at cigaretindustrien tilstter ammoniak og andre ting for at ge den vanedannende virkning .
Miljudvalget har stttet ndringsforslaget fra De Grnne med henblik p at gre dette umuligt .
Kre kolleger , jeg vil opfordre Dem til at sttte Jules Maatens udmrkede betnkning .
<SPEAKER ID=76 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi er ndt til at gre opmrksom p , at der i Miljudvalgets betnkning er sket en sammenblanding af kendsgerninger , forhbentlig ikke tilsigtet , som forvandler kampagnen mod rygning til en kampagne mod tobaksdyrkning .
<P>
Vi rejser ikke tvivl om de helbredsmssige skadevirkninger af et tobaksforbrug , og som flge heraf er vi enige i nden i det direktiv , som er foreslet af Europa-Kommissionen .
Alligevel m vi gre opmrksom p , at det kun er en lille del , knapt 30 % , af den tobak , der forbruges i Den Europiske Union , som ogs produceres i EU .
Strstedelen importeres .
Derfor vil foranstaltninger til bekmpelse af produktionen af tobak ikke have nogen virkning i form af en reduktion af forbruget , men vil blot gavne importen .
Hvis der trffes foranstaltninger mod import , s forbruget snkes til samme niveau som produktionen , vil vi ikke have nogen indvendinger mod at drfte en begrnsning .
<P>
Jeg vil her koncentrere mig om tre enkeltpunkter : For det frste gr vi strkt imod Miljudvalgets ndringsforslag 17 , som anbefaler en gradvis snkning af tilskuddene til tobaksproduktionen .
Det ville betyde konomisk katastrofe for hundrede tusinder af tobaksproducenter i Grkenland og de vrige sydlige EU-lande , og som jeg forklarede fr , vil det overhovedet ikke gavne folkesundheden .
<P>
For det andet er vi lige s meget imod betnkningens ndringsforslag 21 , som fjerner Europa-Kommissionens forslag om at forlnge den frist , Grkenland har fet til at indfre grnserne for tjre , frem til udgangen af 2006 .
Denne forlngelse har Grkenland fet p grund af de srlige karakteristika ved bestemte tobakssorter , som dyrkes i Grkenland , og hvis den ophves , vil det vre et stort slag for tobaksdyrkningen i landet .
<P>
For det tredje er vi enige i det synspunkt , at begrnsningerne af indholdet af skadelige stoffer skal glde bde for cigaretter , der forbruges i Den Europiske Union , og for cigaretter , der produceres til eksport .
Det ville vre absurd at hvde , at befolkningerne i lande uden for EU bedre kan tle skadelige stoffer .
<SPEAKER ID=77 LANGUAGE="EN" NAME="Collins">
Hr. formand , jeg er klar over , at der i de 15 medlemsstater er bred enighed om , at lovgivningen om salg og prsentation af og reklame for tobaksprodukter skal ndres fundamentalt .
Lovgivning om beskyttelse af folkesundheden i Unionen skal altid have hjeste prioritet i EU ' s lovgivende forsamlinger .
Som flge af Amsterdam-traktaten har vi nu lige s meget at skulle have sagt som EU-regeringerne , nr det glder lovgivning om folkesundheden .
Lad os udnytte det p en klog mde .
<P>
Cigaretrygning og den skade , som cigaretter forvolder befolkningen i Unionen , har meget alvorlige konsekvenser for folkesundheden .
Jeg sttter i det store hele de vigtigste ndringer , som blev vedtaget af Miljudvalget i sidste mned , og som krver , at advarslerne p cigaretpakningerne skal vre strre end foreslet af Kommissionen .
Advarselen om de sundhedsskadelige virkninger af rygning br dkke 40 % af forsiden og 60 % af bagsiden af alle de cigaretpakker , der slges i Unionen .
Der br vre strengere krav til mrkning og mere udfrlige advarsler om skadevirkningerne , ligesom det skal vre muligt at f en liste over ingredienserne .
Betegnelser som " lavt tjreindhold " , " mild " og " light " skal forbydes .
Jeg sttter afskaffelsen af sdanne betegnelser , fordi de giver indtryk af , at det ikke er s skadeligt at ryge den slags cigaretter som andre cigaretter , hvilket jo er vildledende .
Den type smarte reklamer fra tobaksproducenterne m ikke vre tilladt .
<P>
Miljudvalget har ogs anbefalet , at advarslerne skal st med sorte bogstaver p hvid baggrund , s de springer mere i jnene .
Udvalgsmedlemmerne mener ogs , at generelle advarsler , som f.eks. at rygning drber , er utilstrkkelige , og det er jeg enig i .
I stedet for skulle der for fremtiden p cigaretpakningerne st " Rygning drber hvert r 1 million mennesker i EU " eller " 85 % af alle lungekrfttilflde skyldes rygning " .
<SPEAKER ID=78 LANGUAGE="EN" NAME="Bowis">
Hr. formand , jeg har p fornemmelsen , at der bde i min egen og de fleste andre grupper er mange forskellige meninger , lige fra at voksne mennesker selv skal bestemme , om de m ryge , frst og fremmest , men ikke ndvendigvis under private forhold , til at der skal vre ddsstraf for tobaksforhandlerne , og at rygerne skal sprres inde p lukkede hospitaler .
Men vi er alle enige om , at hovedformlet er at beskytte brnene og afholde dem fra at f en vane , som kan sl dem ihjel .
<P>
Det opnr man bedst ved ikke at bekymre sig om de hjeste indholdsniveauer , men derimod om de laveste , s brn synes , at deres frste cigaret smager s modbydeligt , at de aldrig vil prve det igen .
Vi skal absolut forbyde betegnelserne " mild " og " light " eller andre betegnelser , som antyder , at produktet ikke er s farligt .
Sandheden er , at folk inhalerer dybere for at opn den samme smag , s de risikerer at skade sig selv mere .
Sdanne betegnelser er vildledende og farlige og br forbydes .
<P>
Ellers er indpakningen af marginal og midlertidig betydning uanset billede eller tekst , og der er en vis fare for , at pakningerne med forskellige budskaber kan blive samlerobjekter .
<P>
Eksportsprgsmlet er nok det svreste .
P den ene side er det lidt mrkeligt at sige , at det er i orden at eksportere noget , der er skadeligt for vores egne borgere , til andre lande , men p den anden side er det ogs anmassende af os at diktere andre , hvad de skal gre . Alt i alt gr jeg ind for den anden lsning .
<P>
Endelig er der sprgsmlet om tilskud til tobaksdyrkning , som vores skatteydere betaler til folk i vores Europa .
Det er umoralsk og sjofelt , at vi giver tilskud til at dyrke noget , som vi ved slr ihjel , og som vil koste os milliarder af euro til behandling af rygere .
Vores regeringer m stoppe dette , og vi m f dem til at tage afstand fra det .
<SPEAKER ID=79 LANGUAGE="EN" NAME="Ford">
Hr. formand , denne betnkning var meget kontroversiel i Industriudvalget , hvor den kun blev godkendt med 29 stemmer mod 26 .
Splittelsen i Miljudvalget blev overvundet , da det lykkedes de fleste grupper at n til enighed om et kompromis .
<P>
I Den Socialdemokratiske Gruppe sttter vi kompromiset .
Vi er imod den opfattelse , at betnkningens retsgrundlag er forkert .
Vi gr ind for et indre marked for cigaretter og tobaksprodukter i EU .
Samtidig vil vi gerne benytte lejligheden til inden for rammerne af fllesskabsretten at bevare og styrke beskyttelsen af folkesundheden i EU .
Vi mener , at nikotin- og tjreniveauerne skal begrnses yderligere , og at der skal opstilles nye grnsevrdier for kulilte .
Vi mener , at advarslerne om de sundhedsskadelige virkninger skal vre strkere , tydeligere og strre .
Ikke desto mindre er jeg bange for , at vi gr lidt for vidt med vores gode intentioner i forhold til almindelig sund fornuft .
<P>
Hvis vi skal have et indre marked , skal vi jo ogs benytte de samme prvemetoder .
Det ville vre absurd , hvis der blev foretaget individuelle prver i medlemsstaterne .
Jeg hber ogs , at landene uden for EU flger vores eksempel og begrnser indholdet af nikotin , tjre og kulilte .
Det er absurd , at vi insisterer p at eksportere job fra EU til ansgerlande og andre lande med henblik p produktion af cigaretter , som s legalt kan importeres til personligt forbrug i EU .
<P>
Endelig anerkender jeg , at den nyeste forskning viser , at rygerne kompenserer for et lavere indhold af tjre ved at ryge light-cigaretter p en anden mde .
Men ved at forbyde betegnelser som f.eks. " mild " og " light " risikerer vi at gre etablerede mrker fra lande uden for EU , f.eks. " Mild Seven " , ulovlige med alle de deraf flgende konsekvenser for WTO-bestemmelserne , og det vil blot ge salget af synonymordbger til tobaksindustrien .
<P>
Hvis jeg var frk , ville jeg anbefale " kologisk Grn " eller " ko " som passende alternativer .
P trods af disse forbehold hber jeg , at betnkningens generelle indhold fr strk opbakning i Parlamentet .
<SPEAKER ID=80 LANGUAGE="SV" NAME="Paulsen">
Hr. formand , tillad mig at komme med nogle private og svenske betragtninger .
Den svenske snustobak er bestemt ikke god , og der er ikke tale om " helsekost " .
Det er et strkt vanedannende stof , og jeg nsker bestemt ikke , at tobaksindustrien - det vil i denne forbindelse sige de svenske snusfabrikanter - skal have mulighed for at markedsfre snus som et helseprodukt i resten af Europa .
Det vil vre delggende .
<P>
Trods mine bekymringer kan jeg ikke helt forst , at vi tillader alle andre former for tobaksprodukter , som i sig selv er farligere for den enkelte bruger , nemlig cigaretter , cigarer og pibetobak .
Disse tobaksvarer er definitivt og uden for enhver tvivl sundhedsskadelige .
At snus er mindre farligt for brugeren , er faktisk mindre vsentligt .
Fordelen ved snustobak er , at den kan bruges uden at pvirke omgivelserne .
Passiv rygning er sandsynligvis den allervrste effekt af tobak .
Vi kan opleve den dagligt - ogs i denne forsamling og dette hus .
Der ryges overalt , hvilket af og til medfrer akut ndend hos dem , der er allergiske over for rg , ogs blandt vores egne kolleger .
<P>
Man skal mske ikke bruge sine egne erfaringer i denne forsamling , men jeg begyndte selv at ryge , da jeg var meget ung .
Da var det ikke bare sejt , men ogs nyttigt at ryge .
Specielt de lidt runde unge kvinder nd godt af cigaretterne .
For 15 r siden fik min mand en alvorlig lungesygdom .
Om ikke fr s erfarede jeg p det tidspunkt bittert , hvilke lidelser der forrsages af min og alle andre rygeres rg .
Herefter ser jeg mig selv som nikotinafhngig , men jeg generer ikke andre .
<SPEAKER ID=81 LANGUAGE="DE" NAME="Breyer">
Hr. formand , rygning drber !
Tobak er det eneste produkt , der drber forbrugeren , nr det anvendes i henhold til bestemmelserne .
Alligevel har vi den absurde situation , at tilstningsstoffer , som f.eks. i vingummibamser , er bedre mrket end tilstningsstofferne i tobaksvarer .
Det er en uskik , at det f.eks. ikke er klarlagt , om ammoniak , der forstrker trangen til euforiserende stoffer , skal vre mrket .
Det er ogs ligefrem grotesk , at vildledende reklame , som " light " eller " ultramild " , stadigvk er mulig .
Efter min mening br der ikke herske nogen som helst tvivl om , at dette br forbydes .
<P>
Det er ogs hyklerisk , at mange p den ene side beklager sig over sundhedsrisiciene ved rygning - lige fra rygerben til krft - og ligeledes over de nationalkonomiske omkostninger , der er forbundet med rygning , men p den anden side er imod , at risiciene beskrives klart og tydeligt p pakningen .
Jeg tror , det er blevet klart , hvilket erfaringerne i Canada ogs har vist , at afskrkkelsen er s meget desto strre , jo strre advarselen p pakningen er .
Vi har som Parlament helt klart bekendt kulr i forbindelse med tobaksreklameforbuddet .
Jeg vil gerne understrege , at jeg finder det beskmmende , at den rd-grnne forbundsregering har fulgt den gamle forbundsregering ved at anlgge sag ved EF-Domstolen imod det .
Men jeg hber , at det i denne uge vil lykkes os , lige som med tobaksreklameforbuddet , helt utvetydigt at bekende kulr og ikke bje os for pres fra industrien , men derimod gre det klart , at alt m sttes ind p at beskytte isr brn og unge mod at begynde at ryge .
<SPEAKER ID=82 LANGUAGE="DE" NAME="Florenz">
Hr. formand , jeg bifalder Kommissionens initiativ , fordi jeg mener , at det gamle direktiv om regulering af tobaksvarer i Europa er forldet .
For nogle r siden behandlede vi BSE-krisen i Europa , og inden for sundhedspolitikken og forbrugerpolitikken vendte vi op og ned p alt .
Vi ndrede meget , og det var det rigtige at gre .
Nr man gr sig klart , hvilken indsats der blev gjort i forbindelse med BSE , er det skrmmende , hvor lidt mod Den Europiske Union viser , nr det inden for tobaksomrdet handler om virkelig at gre noget for sundheden .
<P>
Jeg tror , det drejer sig om fire eller fem vigtige punkter .
Vi skal overveje subsidierne til tobaksdyrkning i Europa .
Vi skal vre modige og fremme oplysning p det sundhedspolitiske omrde .
Vi skal informere borgerne bedre .
I denne informationspolitik handler det ikke om , hvorvidt logoet udgr 15 % eller 45 % af pakningens flade , derimod handler det om , at vi stter en bevidsthedsndring i gang i samfundet .
<P>
Jeg tror , det er meget vigtigt , at vi gr alt for at gre det klart for de unge , at de ikke m begynde at ryge .
I min alder er det ved gud sandsynligvis lige meget , om jeg fortstter med at ryge .
Men vores brn m ikke begynde . Det skal vre mlet i dette direktiv !
<P>
Subsidierne skriger jo ligefrem til himmelen .
Vi bruger enorme mngder penge p at fremstille tobak , som vi ikke m ryge i Europa p grund af elendige standarder .
Vi stikker en kp i hjulet for os selv .
Det skal vre mlet at hjlpe landmndene med ikke at dyrke tobak .
Sttte til ikke at fremstille tobak er mlet .
Jeg nsker , at der samlet set bliver mindre tobak i Europa .
<P>
Lad mig sige tre ord vedrrende retsgrundlaget . Jeg kan ikke afgre , hvem der har ret .
Vi kan heller ikke afgre det her i Parlamentet .
Lad domstolene trffe denne beslutning .
Lad os udarbejde et direktiv med fornuftige mlstninger , s vi kan vre sikre p , at vi i fremtiden vil f et lavere tobaksforbrug i Europa !
<SPEAKER ID=83 LANGUAGE="EL" NAME="Malliori">
Hr. formand , retten til sundhed er noget , som alle borgere i Den Europiske Union br have , og derfor finder vi direktivet om produktion , prsentation og salg af tobak srdeles vigtigt .
<P>
Det er pvist , at visse former for krft samt visse hjertekarsygdomme og lungesygdomme er direkte forbundet med rygning .
Vi har pligt til at informere korrekt og fyldestgrende om de helbredsmssige flger af rygning .
Vi har pligt til at fremme sundheden via programmer , der kan oplyse og bevidstgre samt ndre vaner , isr hos den del af befolkningen , som er mest pvirkelig , nemlig de unge .
<P>
Kommissionens forslag er baseret p artikel 95 i traktaten under hensyntagen til et hjt beskyttelsesniveau for folkesundheden via en harmonisering af det indre marked for tobaksvarer , og dette punkt er vi helt enige i .
Vi er ogs enige i , at procentdelen af tjre , nikotin og kulilte skal snkes , og at betegnelserne " light " og " ultralight " skal fjernes , da de giver rygerne en falsk forestilling om , at risikoen er mindre .
<P>
Vi nsker ogs en positivliste over tilstningsstoffer .
Hvad angr mrkningen og dens indhold og form , er det blot vigtigt , at budskabet er klart , kort og forsteligt , s det straks bliver opfattet , og i denne forbindelse finder vi det absolut ndvendigt at ge advarselens omfang , s den dkker en strre procentdel .
<P>
Jeg vil gerne kommentere endnu en ting , som jeg finder meget vigtig .
Det er urealistisk at tro , at vi vil f rygerne til at stoppe med at ryge ved at fjerne tilskuddene til Europas tobaksproducenter .
De , som ikke er overbevist om , at tobak er skadelig , vil fortstte med at ryge og kbe cigaretter fra tredjelande , og resultatet bliver en svkkelse af landbrugsproduktionen i visse EU-regioner .
Jeg mener , der br foretages en grundig undersgelse af de konomiske og sociale konsekvenser , s tobaksproducenterne ikke rammes .
<SPEAKER ID=84 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , 500.000 EU-borgere dr hvert r af rygning - det er 1.400 om dagen .
Selv om et lille antal personer holder op , har det stadig store sundhedsskadelige virkninger ikke blot for rygerne , men ogs for de passive rygere .
Det er vigtigt , at vi bekmper eventuelle forsinkelsestaktikker i dag .
EU regulerer allerede advarsler og tjreindhold i dag .
Rygerne har ogs ret til at vide , at over 600 tilstningsstoffer er tilladt til anvendelse i tobaksprodukter .
De har ret til at vide , at betegnelserne " light " og " mild " er vildledende .
Folk inhalerer mere , hvis de ryger en light-cigaret , end hvis de ryger andre cigaretter .
Advarslerne p pakningerne skal vre store og tydelige .
Vi skal advare om risikoen ved at ryge , risikoen for lungekrft og risikoen for bronkitis og astma .
Folk skal vide , at de ikke blot risikerer at f lungekrft , men ogs andre lungesygdomme og andre sygdomme .
Vi skal advare om faren ved passiv rygning .
<P>
Jeg er fuldstndig klar over risikoen ved at ryge og ved passiv rygning .
Jeg begyndte at ryge , da jeg var 11 r og endte med at ryge 40 cigaretter om dagen .
Jeg fik kronisk bronkitis , og lgen fortalte mig , at hvis jeg ikke holdt op med at ryge , ville mit liv vre i fare .
Mit helbred er blevet delagt af at ryge .
<P>
Der var ingen advarsler , da jeg begyndte at ryge .
Mske ville jeg aldrig vre begyndt , hvis jeg var blevet advaret .
Nu er jeg offer for passiv rygning .
Jeg skal blot g forbi en cigaret , s fr jeg et astmaanfald , isr i denne bygning .
Jeg fr det ene astmaanfald efter det andet .
Jeg er et godt eksempel p , hvorfor vi skal vedtage denne betnkning nu .
Hvis bare der er en , der holder op med at ryge eller ikke begynder p at ryge p grund af betnkningen , hvis bare der er en , der holder op med ikke at vise hensyn , eller hvis bare der er en , som ikke kommer p hospitalet p grund af andre folks rygning , s er det det vrd .
<SPEAKER ID=85 LANGUAGE="NL" NAME="Corbey">
Hr. formand , kre kolleger , rygning er usundt , og det skal rygerne vide .
Gode og tydelige advarsler mod alle mulige sygdomme og lidelser er derfor efter vores opfattelse af strste betydning .
Hermed vil jeg gerne give ordfreren en kompliment for hans indsats og hans standhaftighed p dette omrde .
At rygning er usundt , m ogs Den Europiske Union vide .
Unionen skal oven i kbet trffe foranstaltninger .
Tobaksdirektivet er en god lejlighed til at vise , at det indre marked ikke blot drejer sig om frie varebevgelser .
Vi m stille tydelige sundhedskrav til varerne p det indre marked .
I den forbindelse drejer det sig ikke blot om tjre- og nikotinindholdet , men frem for alt ogs om tilstningsstofferne .
Tilstningsstoffer , som forstrker afhngigheden , skal efter min mening hurtigst muligt forbydes .
<P>
Det andet aspekt af Unionens politik er sprgsmlet om tobakssubsidierne .
Det er ikke srlig konsekvent , hvis vi fortstter med at give subsidier til tobaksproducenterne , selv om vi ved , at rygning er usundt .
Hvis afviklingen af subsidier har sociale og finansielle flger for tobaksdyrkerne i de fattigste regioner , er vi i fllesskab ansvarlige for at finde lsninger herp .
Rygning er usundt .
Det er vi enige om , men skal vi fortlle det til hele verden ?
Det er et af de mest interessante og principielle sprgsml i vores forhandling i dag .
Det ville vre en betydelig fornyelse af politikken at plgge andre lande europiske standarder .
Hvis vi lader denne fornyelse glde for andre omrder , kan det fre til , at europiske virksomheder kun producerer for det europiske marked .
Det frer sledes til en vis regionalisering af verdenskonomien , en regionalisering , som i tobaksindustriens tilflde sker p bekostning af de i Europa etablerede virksomheders stilling .
Sprgsmlet er , om vi nsker dette .
At plgge andre lande standarder kan vre anmassende , moralistisk eller irettesttende .
Andre lande kan jo faststte deres egne standarder , som industrien skal overholde .
Det ville vre en god strategi at gre den europiske standard obligatorisk ved eksport til lande , som ikke selv har nogen standarder .
Dermed undgr vi i hvert fald , at andre lande , frst og fremmest tredjeverdenslande , belemres med skadelige cigaretter .
<SPEAKER ID=86 LANGUAGE="NL" NAME="Beysen">
Hr. formand , selv om jeg godt kan vrdstte ordfreren hr . Maatens arbejde , kan jeg alligevel ikke lade vre med at sige , at jeg rgrer mig umdeligt over Europa-Parlamentets inkonsekvente adfrd med hensyn til dets holdning til tobak .
<P>
Betnkningen afspejler endnu en gang Den Europiske Unions tvetydighed , som det allerede er understreget under denne forhandling , idet den dels subsidierer tobaksdyrkningen med mere end 1 milliard euro og hvert r opkrver mere end 70 milliarder euro i afgifter , dels begrnser salget af tobaksvarer .
P den anden side nsker jeg at fremhve , at det ikke er Europa-Parlamentets opgave ikke at give tobaksvarer , som kan kbes legalt i handlen , en rlig chance for erhvervsmssig udnyttelse .
<P>
Jeg har under forhandlingen lagt mrke til , at man ikke er opmrksom p , hvad der er formlet med dette direktiv .
Formlet er at styrke det indre marked ved at harmonisere bedre og ved at fjerne handelshindringer .
Med hensyn hertil konstaterer jeg en uligevgt i den foreliggende betnkning . En uligevgt mellem behovet for harmonisering og opgaven med hensyn til at beskytte forbrugerne .
<P>
Det falder mig for brystet , at man betragter forbrugerne som personer , der ikke selvstndigt kan bedmme deres gren og laden .
De foreslede advarsler p pakken ser fuldstndigt bort fra det opstillede ml .
Uanset hvilke ml man anvender , vil det forblive ineffektiv information .
Information om de risici , som rygning medfrer , skal formidles p en mere effektiv mde , hvis man vil n det opstillede ml .
Lad os frem for alt ikke glemme , at det hrer ind under borgernes ansvar , og det skal det vedblive at gre , selv at kunne beslutte og vedblive at kunne beslutte , hvordan den enkelte nsker at leve .
<SPEAKER ID=87 LANGUAGE="ES" NAME="Garca-Orcoyen Tormo">
Hr. formand , jeg tror , at vi alle sttter mlet med at opn en strre beskyttelse af borgerne , hvad rygning angr .
Og at tobaksindustrien derfor m tilpasse sig nogle strengere betingelser for fremstilling , prsentation og salg , sdan som det foresls i dette direktiv , forekommer mig ogs berettiget og uden for enhver tvivl .
Derfor lyknsker jeg hr . Maaten med hans arbejde .
<P>
Men som man siger der , hvor jeg kommer fra , s kan man ikke stte krren foran okserne , hvis man nsker , at den skal komme fremad .
Europa - og det er en realitet - producerer og eksporterer tobak , og denne afgrde modtager desuden betydelig sttte .
Det drejer sig ikke , som det er blevet sagt , kun om de store multinationale selskabers interesser .
Det drejer sig om en berettiget og rimelig levevej for hundredvis af mindrebemidlede familier .
Hvis vi nsker at forbyde denne sttte , s lad os forbyde den . Men ikke uden reelt at have fundet alternativer , som har bevist deres levedygtighed .
<P>
Med hensyn til eksporten forekommer det logisk , at Den Europiske Union anvender de samme vrdier for indholdet i cigaretterne til forbrug p det indre marked og til eksport .
I denne forstand kunne det vre fornuftigt med et forslag med frister .
Men vi kan ikke bengte eller glemme den enkelte stats befjelse til at forvalte risiciene i dens eget samfund .
Hvis vi tror , at vi kan eller br ppege noget for nogen , br vi frst og fremmest - og det er allerede blevet sagt her - gre det ved hjlp af undervisning og bevidstgrelse og ikke ved ptvingelse af tvivlsomme resultater som middel til at bremse tobaksforbruget .
<SPEAKER ID=88 NAME="Lund">
Hr. formand , jeg vil gerne starte med at sige tak til kommissr Byrne , hvilket ikke er sket i dag , for jeg synes faktisk det er et godt udspil , Kommissionen er kommet med , og et udspil , som jeg egentligt gerne ville have stemt for uden ndringer .
Det er et godt bidrag til at nedstte giftindholdet i cigaretter og til at give en langt bedre oplysning om de sundhedskadelige virkninger af cigaretrygning .
Jeg synes , det er trist , at der er medlemmer her i Parlamentet , som forsger at svkke Kommissionens udspil .
Jeg tnker bl.a. p diskussionen om retsgrundlag .
Det er efter min mening en latterlig diskussion .
De juridiske tjenester har vret enige om , at retsgrundlaget er i orden , og jeg m som jurist sige , at jeg nrmest er pinligt berrt over , at flertallet i Retsudvalget er s ukvalificeret og userist og fuldstndig sammenblander jura og deres egne politiske nsker .
Til sprgsmlet om ikrafttrdelsestidspunktet vil jeg godt sige , at jeg ikke synes , at der er noget hverken teknologisk eller industrielt argument , der taler til fordel for at udskyde ikrafttrdelsen af de lavere grnsevrdier .
Jeg ser gerne , at vi kommer igennem med udgangen af 2003 som ikrafttrdelsestidspunkt , men vi vil naturligvis som et kompromis kunne sttte udgangen af 2004 , hvis det bliver ndvendigt .
Efter min mening er det en undvendig svkkelse af folkesundheden , der her er tale om .
Og endelig til sprgsmlet om eksporten ud af EU vil jeg sige , at det efter min mening vil vre umoralsk , hvis vi tillader eksport af cigaretter , som vi forbyder vores egne borgere at ryge af sundhedsmssige grunde .
Under de betingelser synes jeg simpelthen ikke , at man kan tillade sig en eksport af mere sundhedsskadelige cigaretter .
Jeg vil kunne leve med et kompromis , der hedder 2006 , men heller ikke mere p det punkt .
Jeg hber , at vi ogs ved afstemningen i morgen kommer igennem med et resultat her i Parlamentet , der ikke vsentligt svkker Kommissionens udspil .
<SPEAKER ID=89 LANGUAGE="EN" NAME="Stihler">
Hr. formand , tobaksrygning er den rsag til drligt helbred og for tidlig dd i det meste af verden , der lettest kan forhindres .
I Skotland , som jeg reprsenterer , dr en ud af fem personer af tobaksrelaterede sygdomme .
Vi har mulighed for at gre noget ved det i denne uge .
Vi skal vedtage denne betnkning og derved redde liv .
<P>
Man kan d af at ryge , men det budskab trnger ikke igennem .
Vi skal have strre , strkere og tydeligere advarsler for at gre rygerne mere opmrksomme p problemet .
Hvis advarselens strrelse var proportional med sundhedsrisikoen , skulle den dkke hele cigaretpakningen .
<P>
Halvdelen af alle langtidsrygere dr af tobaksrelaterede sygdomme , og af dem dr halvdelen som midaldrende , det vil sige , de mister 20-25 r af deres liv .
Dette direktiv vil redde liv , fordi det kommer til at ndre cigaretternes indhold ved at reducere indholdet af tjre , nikotin og kulilte og ved at afskaffe vildledende betegnelser som " light " og " mild " .
Forbrugerne , og isr unge kvinder , bildes ind , at cigaretter med disse betegnelser er sundere for dem , som om de var tobakkens svar p yoghurt med lavt fedtindhold .
Men yoghurt med lavt fedtindhold fr ikke tnderne til at rdne , det giver ikke sorte lunger eller behov for respirator .
Alligevel inhalerer rygere af milde cigaretter mere for at f den samme nikotinvirkning som af andre produkter , og de skades derfor lige s meget .
<P>
Advarslerne skal vre strre , bedre og tydeligere . 40 % p pakningens forside og 50 % p bagsiden .
Health Canada har for nylig lavet en undersgelse af virkningerne af at gre advarslerne p cigaretpakningerne strre .
Resultatet viste , at strre advarsler i hjere grad motiverede rygerne til at holde op .
Hvis vi vedtager direktivet , har vi mulighed for at forbedre millioner af menneskers helbred .
Vi har muligheden , og vi br udnytte den i dag .
<SPEAKER ID=90 LANGUAGE="ES" NAME="Redondo Jimnez">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi taler om et direktiv , som sger at harmonisere salg , fremstilling , nikotinindhold , tjreindhold etc. for de forskellige ingredienser i tobak , samt prsentationen af tobakken over for de mulige forbrugere .
Jeg tror ikke , at der er nogen , der rationelt kan modstte sig dette .
<P>
Dette harmoniseringsdirektiv er ndvendigt , og det er ndvendigt , at man gennemfrer harmoniseringen p alle omrder , uden at overlade betydelige huller med hensyn til den mulige anvendelse eller ikke anvendelse af visse ord , f.eks. " light " eller " ultralight " , til USA ' s skn .
<P>
Mine damer og herrer , hvis vi skal harmonisere , s lad os uforknyt harmonisere inden for de tekniske muligheder , der gives .
Men samtidig at anmode om afskaffelse af sttten til tobaksavlerne er , som vi siger i Spanien , at benytte sig af , at floden Pisuerga gr gennem Valladolid : Nr vi nu taler om tobak , s vil vi ogs gerne have sttten til disse tobaksavlere afskaffet .
<P>
Jeg finder , at det er meget hyklerisk at anmode om afskaffelse af sttten til tobaksavlerne under pberbelse af dette harmoniseringsdirektiv .
Hvorfor kommer man ikke simpelthen med en henvisning til forarbejderne og til tobaksforarbejdningen .
Hvorfor taler man ikke om de multinationale selskaber , der er etableret i nogle medlemsstater , som himler op , nr vi taler om fremstilling af tobak og rygning ?
Hvorfor taler vi ikke om disse forarbejdninger ?
<P>
Jeg kan under ingen omstndigheder acceptere , at man her anmoder om afskaffelse af tobakssttten .
Nr man forelgger os forslaget til ndring af den flles markedsordning for tobak , kan vi enten diskutere det eller lade vre og n frem til en passende aftale .
Men , mine damer og herrer , lad os njes med at harmonisere i forbindelse med dette harmoniseringsdirektiv .
<P>
Hr. kommissr , De har ansvaret for at harmonisere og harmonisere i det omfang , det er rimeligt , og det tror jeg at strstedelen af medlemmerne i Parlamentet sttter .
<SPEAKER ID=91 LANGUAGE="DE" NAME="Roth-Behrendt">
Hr. formand , nr en sdan debat nrmer sig sin afslutning , er det meget svrt at komme med nye aspekter .
Lad mig derfor vre lidt provokerende ! Og jeg siger det gerne provokerende : Nr jeg lytter opmrksomt og hrer det bekrftet , som jeg jo har vidst i 30 r , nemlig at rygning er farlig - det ved vi alle , og det har vret en kendt sag i 30 r - s kommer jeg til at tnke p , hvorfor vi egentlig ikke forbyder produktion af cigaretter .
Det ville vre meget konsekvent at gre det , og mske kan Kommissionen overveje det .
Jeg vil dog ikke blive for provokerende , men nu vre lidt mere alvorlig .
Til Kommissionen vil jeg gerne sige flgende : Hvis vi for alvor mener , at vi ikke blot vil oplyse og informere , men frem for alt ogs forsge at gre et skadeligt produkt s tleligt som muligt , hvis det kan lade sig gre , s er en af de vigtigste forudstninger helt sikkert , at sprgsmlet om tilstningsstoffer bliver afklaret .
<P>
Der er noget , jeg har tnkt over , og jeg vil gerne sprge Kommissionen : Hvorfor er der stadig ingen harmonisering , ingen tilnrmelse af de tilladte tilstningsstoffer ?
Hvorfor har vi i Den Europiske Union ingen liste over tilladte tilstningsstoffer og ingen regulering af , i hvilken mngde de er tilladt ?
Hvorfor opfrer vi det ikke p en positivliste og mrker det ogs ?
Nr man har sagt A , m man egentlig ogs sige B .
Det savner jeg her .
Jeg vil gerne tilfje endnu et punkt : Hvorfor er vi ikke konsekvente og harmoniserer ogs afgifterne , nr vi er overbevist om , at cigaretter er farlige ?
Hvorfor gr De ikke noget p dette omrde ?
De ville have min opbakning !
Hvorfor harmoniserer vi ikke afgifterne , gerne p hjt niveau ?
I den forbindelse vil jeg gerne bede alle kolleger , der har talt i dag , om at bakke op .
Harmonisering af afgifterne p hjt niveau i Den Europiske Union !
Nr vi ved , at rygning er farlig , m forbruget og nydelsen af tobak ikke plgges hje afgifter i n medlemsstat og meget lave afgifter i en anden medlemsstat .
Gr venligst noget her , hr .
Byrne , og sig heller ikke her kun A , men ogs B !
<P>
Som nste punkt vil jeg gerne tage sprgsmlet om subsidier op .



Selv om det mske ikke hrer til her , ved jeg dog , at vi er ndt til at diskutere dette punkt , hr .

Byrne .

Hvis De mener det alvorligt med sundhedsbeskyttelse , vil jeg gerne se , at De i budgettet kmper for , at subsidierne bruges p noget andet end tobaksdyrkning !
<SPEAKER ID=92 LANGUAGE="EN" NAME="Bushill-Matthews">
Hr. formand , lad mig begynde med at erklre min interesse i denne sag . Jeg er lidenskabelig ikkeryger , og jeg vil gerne dele min lidenskab med de vrige parlamentsmedlemmer .
Men jeg nrer ogs en lidenskabelig interesse for en anden sag , nemlig deregulering af beskftigelsesomrdet og medlemsstaternes mulighed for at blive stadig mere konkurrencedygtige p det globale marked .
Tanken om , at vi skulle forbyde ikke blot markedsfring af visse typer cigaretter og tobaksprodukter , men ogs fremstillingen af dem , med andre ord , at vi forbyder eksportmuligheden , er principielt forkert og absurd i praksis , da de markeder allerede findes og blomstrer andre steder .
<P>
Jeg vil gerne citere to korte artikler i Financial Times fra i dag for dem , der ikke har set dem .
Den ene str p siden med lserbreve , og overskriften lyder " Tobacco proposal would be a slap in the face for workers " ( tobaksforslag ville vre et slag i ansigtet p arbejderne ) .
I et afsnit str der , at hvis eksporten blev forbudt , ville det f stor indflydelse p vores konkurrenceevne p verdens eksportmarkeder og koste hundredvis af arbejdspladser i Tyskland alene , og det ville endda kunne fre til fabrikslukninger iflge en af de frende fagforeninger i Tyskland .
P den modstende side er der en artikel af premierministrene i Det Forenede Kongerige og Spanien , ikke om tobaksdirektivet , men om markedsliberaliseringen , hvor de skriver , hvor vigtigt det er at undg den slags hrdhndet regulering , som kan betyde , at investeringer og arbejdspladser forsvinder fra Europa .
<P>
Det er , hr. formand , hvad vi er lige ved at gre os skyldige i . Vi stopper ikke blot eksporten af cigaretter , vi fremmer faktisk eksporten af arbejdspladser .
Vi har i dag mulighed for at sende to signaler , for det frste at vi interesserer os meget for sundhedsaspektet , og for det andet at vi interesserer os for arbejdspladser , beskftigelse og deregulering .
<P>
Endelig vil jeg gerne komme med en lille bn til kommissren .
Vi har talt om dette fr , men nr vi i dag stemmer om advarslerne p cigaretpakningerne , kan vi s ikke f dem at se i plakatstrrelse og hngt op i de forskellige institutioner , s vi ikke blot henvender os til andre , men ogs til os selv .
Hvis hans sttte ikke kan vre strk , s kan den i det mindste vre mild !
<SPEAKER ID=93 LANGUAGE="DE" NAME="Mller, Emilia Franziska">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg tillader mig som bayersk parlamentsmedlem i dag at henvise til et punkt i dette direktivforslag , der ikke er uvsentligt for min hjemstavn Bayern .
Det er uden tvivl rigtigt at gre opmrksom p cigaretternes sundhedsskadelige virkning .
EU-borgerne har ret til et hjt sundhedsbeskyttelsesniveau i medfr af traktatens artikel om det indre marked .
Det foreliggende forslag skelner dog ikke mellem cigaretter og andre tobaksprodukter som pibetobak og finskret tobak , cigarer , cerutter , vd snus og skrtobak samt de traditionelle europiske snustobakker .
<P>
I denne forbindelse vil jeg gerne henvise til markedsandelene for de forskellige tobaksprodukter .
Cigaretter har en andel p ca .
91 % .
9 % tilfalder pibetobak , cigarer og snustobak .
Disse produkter fremstilles i sm og mellemstore virksomheder .
Nogle tobaksarter er udtryk for kulturelle srprg fra de forskellige regioner .
Snustobak er f.eks. en vigtig del af bayersk kultur og livsstil .
I mere end 400 r har snus hrt til den mindst milj- og sundhedsskadelige tobaknydelsesform .
Netop med henblik p sidstnvnte anfrer Kommissionen i sin begrundelse til direktivforslaget , at forskerne ikke lngere gr ind for en kraftig advarsel med hensyn til rgfri tobak , f.eks. snustobak .
Snustobak er alts i sammenligning med alle andre tobaksprodukter den mindst sundhedsskadelige .
Dette har forskerne bevist entydigt .
For s vidt er anbringelsen af en advarsel som ptnkt i henhold til de nuvrende ndringsforslag 48 og 120 undig og ikke saglig korrekt .
Af denne grund beder jeg Dem stemme imod ndringsforslag 48 og 120 under afstemningen og lade det blive ved den oprindelige tekst i Kommissionens forslag .
<SPEAKER ID=94 LANGUAGE="IT" NAME="Procacci">
Hr. formand , rede kolleger , frst vil jeg gerne rette en varm tak til vores kollega Maaten for hans betnkning og navnlig for den vgt , der i betnkningen lgges p beskyttelsen af den offentlige sundhed og samtidig p de sprgsml , der har at gre med produktionssituationen .
<P>
Vi str endelig over for en systematisk og sammenfattende tekst om tobaksvarer , for hvilken vi fremover - i samrd med de andre internationale institutioner - skal arbejde i retning af en verdensomspndende lovgivning .
S lnge vi ikke har denne lovgivning , bliver vi ndt til at tage den udfordring op , der bestr i en balancegang mellem kravet om en bedre information om og forebyggelse af tobaksforbruget p den ene side og beskyttelsen af producenternes og landmndenes rettigheder p den anden side .
<P>
Det ville derfor vre utnkeligt at vedtage forslaget om at afskaffe produktionssttten , selv om det kun er i betragtningerne og sledes i nskerne .
I denne retningslinje er der nemlig ikke taget hjde for , at problemet ikke lses , ved at vi afskaffer vores egen produktion og sledes tilskynder borgerne til at bruge tobak , der er fremstillet uden for EU , men derimod ved at ivrkstte forebyggelseskampagner og vedtage nogle internationale og verdensomspndende retningslinjer .
Det er nemlig kun i denne sammenhng , at det ville nytte noget at hjlpe vores landmnd med at dyrke andre afgrder .
<P>
Man kan i vrigt ikke se bort fra tvivlen om den lsning , man har vedtaget for produktionen til udlandet .
Det pgldende direktiv , som er resultatet af et delvist vellykket kompromis , har et klart og fornuftigt moralsk grundlag .
Det er nemlig ikke rimeligt , at man fremstiller noget til andre , som man anser for at vre skadeligt for n selv , men man kan s sprge sig selv , om tobaksforbrugerne uden for EU fr nogen reel fordel af dette valg , nr det glder deres sundhed , eller om de vil ryge ikke-europisk tobak i stedet .
<P>
Risikerer vi sledes ikke , at det gr ud over vores industri , der vil skulle omstille hele sektorer , som er indrettet efter produktionen til udlandet , uden at man til gengld opnr noget vsentligt resultat set ud fra et sundhedsmssigt synspunkt ?
Det moralske princip er sledes acceptabelt , men der hersker en vis tvivl om lsningen .
<SPEAKER ID=95 LANGUAGE="DE" NAME="Keppelhoff-Wiechert">
Hr. formand , rede kolleger , fremstilling , prsentation og salg af tobaksprodukter : Her vil Kommissionen sammenfatte de tre allerede eksisterende direktiver for det indre marked .
En forenkling af bestemmelserne skal i sig selv kun bifaldes , men netop diskussionen om tobakken fres af mange meget ensidigt .
Der er ingen tvivl om , at vores borgere skal beskyttes og p tilsvarende mde advares mod tobaksforbrugets skadelige flger .
Det siger jeg som inkarneret , men - hber jeg da - meget tolerant ikkeryger , og det vil jeg gerne understrege .
<P>
Diskussionen om mrkning er dog efter min mening aldeles overdrevet .
De sundhedsmssige risici i forbindelse med tobaksforbrug er enhver ryger bekendt med .
Hvis ens egen vilje ikke er strk nok til at give afkald p cigaretterne , vil en stor deklaration efter min mening heller ikke kunne afholde den enkelte fra at ryge .
Hverken forbrugeren eller industrien er tjent med overdeklaration .
<P>
Den enkeltes afgrelse for eller imod cigaretterne er ikke frst og fremmest afhngig af ddningehovedet p pakningen .
Forbrugerens mest flsomme punkt er efter min mening pengepungen . Fristelser bekmpes bedst med pengemangel .
Hvis vi p nuvrende tidspunkt ikke nsker at skade industrien , m vi g ind for at forlnge fristen med hensyn til nedsttelse af tjre- og nikotinindholdet i tobaksprodukter til december 2006 .
<P>
De grnsevrdier for 2003 , som Kommissionen foreslr , kan efter vores mening ikke gennemfres .
Tobaksindustrien i Europa er en overordentlig betydelig konomisk faktor .
Konkurrencemssige ulemper for lige netop sm og mellemstore virksomheder vil jeg derfor afvise .
Kommissionen taler om at harmonisere bestemmelserne i det indre marked , men kvler med specielle plg , med specielle mlemetoder i srdeleshed disse sm virksomheder .
<SPEAKER ID=96 LANGUAGE="FR" NAME="Daul">
Hr. formand , jeg vil ikke gentage det , vores kolleger har sagt , men jeg tror , at alle er enige i , at der skal findes globale og kulturelle lsninger i forbindelse med forbrugernes sundhed .
Vi har pligt til at reagere .
Dog lser man ikke problemet ved at indtage puritanske holdninger og ved at fjerne sttten til producenterne .
<P>
Kre kolleger , vi m forsvare forbrugeren og dennes helbred , men vi m gre det p fornuftig vis og ikke ved at fjerne sttten til producenterne , men derimod ved at ivrkstte koordinerede politikker .
Hvis man reducerer forbruget , reducerer man produktionen .
Man lser ikke de helbredsmssige problemer ved fremover at importere al tobak .
Jeg anmoder p vegne af producenterne og Parlamentet , der er en ansvarlig instans , om , at vi i morgen foreslr et samlet alternativ for at beskytte forbrugernes helbred .
<SPEAKER ID=97 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg er bekymret for min datter Elisabettas helbred . Hun er blevet valgt til regionalrdsmedlem i regionen Lombardiet i Italien , hvor jeg var medlem af regionsforsamlingen i fem r .
I modstning til Europa-Parlamentet rg alle medlemmerne i regionsforsamlingens udvalg som skorstene , som vi siger i Italien .
Jeg var glad , da jeg kom til Europa-Parlamentet og s , at der ryges meget lidt her i Parlamentet , og at der faktisk slet ikke ryges i udvalgene .
Dette var blot for at sige , at passiv rygning er skadelig for alle , ogs for os parlamentsmedlemmer .
<P>
Jeg er enig i det , som hr . Martinez s rigtigt sagde fr mig .
Det nytter ikke noget , at vi skriver " rygning drber " p cigaretpakkerne , nr alle de unge s sidder foran fjernsynet kl . 15.00 om sndagen og ser Hkkinen og Schumacher - som navnlig er idoler for mange unge - kre som sindssyge med deres Formel 1-biler , mens cigaretmrket str trykt overalt p deres hjelme , p deres dragt , p bilerne osv .
<P>
Jeg er enig med dem , der nsker at beskytte sundheden .
Jeg gr ind for denne betnkning , men jeg er modstander af dette hykleri .
Vi skal vre modigere !
<SPEAKER ID=98 LANGUAGE="DE" NAME="Kla">
Hr. formand , mine damer og herrer , vi har i udvalgene diskuteret dette direktiv heftigt .
Sprgsmlet er stadigvk : Skal dette forslag betragtes som et sundhedspolitisk initiativ ?
Det betyder nemlig en massiv skrpelse , der ikke bygger p det indre markeds kriterier .
Handelshindringer fjernes ikke , hvilket burde vre hovedsigtet med retsakten , derimod er de ligefrem forprogrammeret ved ikrafttrdelsen .
Direktivet vil betyde en svkkelse af EU-producenterne p tredjelandes markeder .
Det betyder et tilbagetog for producenterne fra Den Europiske Union .
Vi m vurdere konsekvenserne nje .
Vi har ikke rd til at miste arbejdspladser og heller ikke afgifter .
Ogs for de sm og mellemstore virksomheder som underleverandrer ville der opst betydelige vanskeligheder .
<P>
Jeg vil dog ogs gerne komme ind p tobaksdyrkning i Unionen .
Subsidierne til tobaksdyrkning er strukturhjlp .
De skal fjernes uden alternativ for landmndene .
80 % af tobaksbehovet importeres allerede nu .
Nr vi alts taler om at afskaffe sttten , m vi tnke globalt , ellers er det kun vores tobaksdyrkere i EU , der vil lide tab .
Arbejdspladser vil g tabt , kulturlandskaber vil blive lagt de .
Men derfor vil der ikke blive rget mindre .
Internationale bestemmelser skal tilstrbes p dette omrde .
<P>
Forbrugerne er ikke borgere , der ikke kan trffe deres egne beslutninger .
De kender til den risiko , der er forbundet med rygning .
Heller ikke med en reduktion af det maksimale indhold af tjre fr vi sunde cigaretter .
Med advarsler p pakningen , der minder om en ddsannonce , i stedet for saglig information , som jeg helt klart gr ind for , skal der appelleres til det emotionelle .
Det vil forbrugerne ikke synes om , for det er nrmest en diskriminerende regulering fra myndighedernes side .
<P>
Borgernes sundhed er et vigtigt anliggende for os alle .
Derfor har vi brug for entydige og fornuftige plg og love , der stemmer overens med sundhedsmyndighedernes mlstninger og samtidig skaber stabile rammebetingelser .
Nr jeg tnker p science fiction-filmen , der p tysk hedder Das Jahr 2036 ( r 2036 ) , og som blev vist sndag aften - hvor cigaretter er forbudt , men ogs kd , chokolade , slik og vin - s sprger jeg : Er dette begyndelsen ?
<SPEAKER ID=99 LANGUAGE="EN" NAME="Doyle">
Hr. formand , Den Europiske Union bruger hvert p 1 milliard euro p tilskud til tobaksproduktion . 1 milliard euro .
Det slr over 500.000 EU-borgere ihjel - en halv million af vores borgere .
Det ville vre billigere at g ud og skyde dem .
Det ville spare penge til sundhedsvsenet .
Hvor mange milliarder euro bruges p sundhedsvsenet , som prver at redde de mennesker , der prver at beg selvmord med cigaretter ?
<P>
Som De vil forst , er jeg en intolerant ikkeryger .
Det betyder noget for mig , og jeg er meget bekymret for det stigende antal mennesker , og navnlig unge piger , som begynder at ryge .
Vi kan afskrive dem p min alder eller ldre , som har rget nsten hele deres liv , men budskabet nr ikke ud til de unge .
Det m da vre muligt for de bedste hjerner blandt politikere , lger , forskere og markedsfringsfolk at f budskabet ud til de unge , s de ikke begynder at ryge .
Det er min bn .
Kan vi ikke f det budskab ud til dem ?
<P>
Vi ville blive ndt til at beskytte tobaksproducenterne .
Vi ville blive ndt til at finde alternativer , men det m da ogs vre muligt .
Det er umoralsk at bruge EU-skatteydernes penge p tilskud til et produkt , som slr en halv million af vores borgere ihjel .
Vi m finde alternativer .
<P>
I mit land og sikkert ogs i de vrige 14 medlemsstater betaler det offentlige sundhedssystem for alkohol- og narkoafvnning , men hvis man prver at holde op med at ryge , er der ingen hjlp at hente i det offentlige sundhedssystem .
Det m vi gre noget ved .
I mit land kan nikotinplastre og lign. kun fs p recept .
Det er jo vanvid !
Det skulle st ved siden af cigaretterne og tobaksprodukterne i forretningerne , s man kan vlge at kbe substitutionsterapi i stedet for at d af en overdosis cigaretter .
Hvad er forskellen ?
<P>
Det offentlige sundhedsvsen i Irland br give tilskud til dem , der vil holde op med at ryge , og stille substitutionsterapi gratis til rdighed .
Staten br yde tilskud .
<SPEAKER ID=100 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker hr . Maaten for et vrdifuldt stykke arbejde .
Efter det underminerende arbejde , Retsudvalget og Industriudvalget har udfrt , er det kompromis , der er opnet i Miljudvalget , virkelig godt .
Plenarmdet burde vedtage betnkningen i den form , udvalget foreslr .
<P>
Faktum er , at tobak drber .
Den , der pstr noget andet , er enten fuldstndig uvidende eller er af den ene eller den anden grund styret af tobaksindustrien .
Enhver ved , at vi ikke alene ved lovgivning kan ndre en rhundredgammel vanekultur for rygning .
Vores vigtigste opgave er da ogs at sikre , at forbrugerne fr objektiv information om farerne ved rygning .
Det er dumt at hvde , at de usle sm advarsler p tobakspakkerne , skulle vre tilstrkkeligt til at fortlle forbrugerne , hvad det er for et produkt , de i virkeligheden anvender .
Tobaksfirmaerne anvender en snedig image-markedsfring p deres pakker , som er rettet prcis mod de forskellige brugergrupper - generelt de unge .
Vi m kmpe mod tobaksfirmaerne med deres egne vben .
Cirka halvdelen af tobakspakkernes overflade br reserveres til sundhedsoplysning for at f mindsket tobaksfirmaernes overmagt .
<P>
For mange er tobaksrygning ikke et sprgsml om valg eller nydelse .
Tobak holder en i et fast greb ved hjlp at nikotin p samme mde som andre narkotiske stoffer .
Det er af yderste vigtighed , at vi fr harmoniseret de tilladte maksimale mngder af giftstoffer i tobak - ikke kun nikotin , men ogs tjre og kulilte - ned til det lavest mulige niveau .
Dette er ogs vigtigt for at begrnse skaderne ved passiv rygning .
Der skal ogs fremover i EU-lovgivningen tages bedre hensyn til rettighederne for ikkerygere , der generes af tobaksrg .
<SPEAKER ID=101 LANGUAGE="DE" NAME="Liese">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , nr man er en af de sidste talere i sdan en debat , kan det ses som en ulempe .
Men jeg ser det absolut ogs som en fordel . For det frste kan jeg komme ind p nogle af de foregende taleres bemrkninger , og for det andet kan kommissren heller ikke ignorere de sprgsml , som jeg stiller ham , for s hurtigt kan han vel ikke glemme dem .
I en lang debat kan man ikke komme ind p alt , men jeg vil gerne stille kommissren nogle mlrettede sprgsml og vil s ogs gerne bede om mlrettede svar .
<P>
Jeg synes , at Kommissionen har fremsat et forslag med mange gode ider .
Dokumentet indeholder mange gode tiltag , men kan absolut forbedres .
Et punkt , som Miljudvalget har forbedret , er den obligatoriske advarsel i forbindelse med passiv rygning .
Det er netop vigtigt , at forbrugerne i mere udprget grad gres opmrksomme p , og det skal vre obligatorisk , at nr de ryger , skader de ikke kun sig selv , men ogs deres medmennesker .
Det er videnskabeligt bevist , at risikoen for vuggedd er fem gange strre , hvis forldrene ryger 20 cigaretter om dagen , og det er ikke kun under graviditeten , men ogs i barnets frste lever .
Miljmyndighederne i USA har regnet ud , at passiv rygning er rsag til , at 5.000 rligt dr af krft .
Det vil sige , at det drejer sig om langt flere ddsfald end det antal ddsfald , der skyldes miljgifte , og som vi meget ofte diskuterer i Parlamentet .
<P>
Det andet punkt , som jeg mener er ndvendigt at forbedre , er den skaldte hotline .
Man kan nu engang ikke anfre alle informationer p cigaretpakningen , men man br give forbrugerne mulighed for at indhente flere informationer fra et organ , der er uafhngigt af industrien .
Jeg ville vre meget interesseret i at hre Kommissionens mening om dette .
For det frste om den indholdsmssigt er indforstet med dette forslag .
For det andet hvordan man eventuelt kunne omformulere det juridisk , sledes at det s ogs kan accepteres .
<P>
Det tredje punkt er sikkert det mest kontroversielle , hvor Miljudvalget efter min mening har foretaget nogle meget drastiske ndringer , og det er det punkt , der drejer sig om tobakssubsidier .
Jeg ved , at det er et vanskeligt emne .
Alligevel har jeg fremsat det ndringsforslag , som udvalget har vedtaget i denne form .
I den forbindelse har jeg ogs tnkt meget over , hvad der skal ske med tobaksdyrkerne , der i jeblikket lever af subsidierne .
Fru Kla har med rette sagt , at det er strukturhjlp .
Men strukturhjlp skal jo ikke ubetinget vre rettet mod produktet tobak .
<P>
Hr. kommissr Flynn - jeg siger kommissr Flynn til Dem , fordi den tidligere kommissr havde store vanskeligheder med netop dette emne !
Hr. kommissr Byrne , De er kommissr Flynns efterflger , og jeg nsker Dem bedre held - mske inddrager De argumentet i diskussionen med hr .
Fischler : Hvis vores strategi med henblik p at forhindre tobaksrygning lykkes , s vil det blive endnu vanskeligere for tobaksdyrkerne at ernre sig ved tobak .
Derfor er alternativer ndvendige , ikke en nedskring af subsidier , men derimod en omfordeling af subsidierne til de samme mennesker .
<SPEAKER ID=102 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
. Hr. formand , jeg vil frst og fremmest sige , at vi er enige i mange af forslagene og ndringsforslagene , da vi jo alle ved , at rygning er en plage og en trussel , som er rsag til tusindvis af ddsfald , og derfor er vi ndt til at skride til handling og trffe foranstaltninger for at bidrage til kampagnen mod rygning .
Dette betyder imidlertid ikke , at vi vil bruge de muligheder , vi fr med denne lovgivning , til at foretage indgreb , som jeg anser for at vre meget uheldige .
<P>
Helt konkret er jeg principielt ikke enig med de medlemmer , som forsger at benytte denne lejlighed og denne lovgivning til at standse tilskuddene til tobaksproduktionen . rsagen , som De ogs kender , er for det frste , at Den Europiske Union har underskud af tobak og importerer fra andre lande , og derfor vil der kun ske det , at de fattige grske bnder blive straffet , mens andre bliver belnnet , nemlig de , der producerer den tobak , som vi vil importere .
Vi vil ikke lse problemet med rygning p den mde .
Derimod br vi ivrkstte en kampagne mod rygning .
Derfor er vi ikke enige i dette forslag .
I stedet havde jeg gerne set et fornuftigt program , hvormed tobaksproducenterne kan f hjlp til at omlgge deres produktion lidt efter lidt , men det er ikke noget , vi kan gre over en enkelt nat .
Vi m ikke skabe arbejdslshed og underbeskftigelse i fattige omrder inden for EU .
<P>
Og den anden ting , som jeg er uenig i : Det er ikke rigtigt og ikke udtryk for konsekvens og kontinuitet , hvis Den Europiske Union med dette direktiv ophver tidligere retningslinjer og tidsplaner , som den grske tobaksindustri har fet og har planlagt efter .
Nu vil vi ophve dem .
Det er ikke rigtigt , her er vi ndt til at vise konsekvens og kontinuitet .
<SPEAKER ID=103 NAME="Byrne">
Jeg er meget glad for at se , at der stadig er bred opbakning i Parlamentet til dette lovforslag , som bygger p tre eksisterende direktiver fra sidst i 1980 ' erne .
Valverde Lpez-betnkningen , som Parlamentet vedtog i 1997 , opfordrede Kommissionen til at fremstte dette forslag s hurtigt som muligt , og denne opfordring er ogs kommet fra Rdet ( sundhed ) .
<P>
Forslaget underbygger de eksisterende bestemmelser for det indre marked om produktregulering , herunder tjreindholdet i cigaretter og advarsler om de sundhedsskadelige virkninger .
Det indeholder forslag til en reduktion af tjreindholdet i cigaretter , som er det vigtigste krftfremkaldende stof .
Det indeholder ogs forslag til , at advarslerne p cigaretpakningerne gres meget strre , at indholdet ajourfres , s det afspejler de nyeste forskningsresultater , og til harmonisering af bestemmelserne om nikotin , som er det afhngighedsskabende stof i cigaretter , og kulilte , som er det stof , der sttes i forbindelse med hjertekarsygdomme .
<P>
Forslaget begrnser ogs brugen af vildledende betegnelser , som kan f folk til at tro , at light-cigaretter er mindre sundhedsskadelige , hvor det modsatte lader til at vre tilfldet .
<P>
Jeg er klar over , at nogle parlamentsmedlemmer ville foretrkke at forbyde sdanne betegnelser straks .
Men jeg mener ikke , at det er en god id .
I stedet skal disse betegnelser i fremtiden godkendes af medlemsstaterne , og Kommissionen kan s gribe ind over for eventuelle markedsskvheder .
<P>
Forslaget forpligter tobaksproducenterne til at deklarere de tilstningsstoffer i tobaksprodukterne , som gr produkterne lettere at ryge eller mske forstrker nikotinens virkning ved at ge afhngigheden .
<P>
Kommissionen har i dette forslag besluttet , at det korrekte retsgrundlag for handling ligesom for de eksisterende direktiver fra 1989 , 1990 og 1992 er artikel 95 i traktaten .
Det er helt klart tilfldet , fordi forskellene i de nationale bestemmelser om et produkt , der er genstand for s omfattende handel som tobak , kan fre til alvorlige problemer i det indre marked , ligesom folkesundheden kan komme i fare .
<P>
Selv om de nationale bestemmelser blev anvendt i fuld udstrkning , ville det fre til ulige behandling af konomiske faktorer , da indholdet i de eksisterende love er s forskelligt .
Ved at vedtage bestemmelser p fllesskabsplan , sdan som det er sket siden slutningen af 1980 ' erne , sikrer vi , at der opstilles og respekteres visse grundlggende normer for alle borgere i Europa .
<P>
M jeg henvise til den betnkning , som er fremlagt for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik .
De foreslede ndringer i denne betnkning er af meget hj kvalitet .
Jeg vil gerne lyknske ordfreren , hr . Maaten , med hans bidrag til udarbejdelsen af disse ndringsforslag p en s positiv og konstruktiv mde .
Jeg vil nu gre rede for Kommissionens holdning til ndringsforslagene .
<P>
Der er i alt 48 ndringsforslag i betnkningen .
Det glder mig at meddele Dem , at Kommissionen kan godkende de 38 enten helt eller delvis .
Kommissionen kan dog ikke godkende ndringsforslag 9 , 17 , 20 , 21 , 34 , 36 , 37 , 40 , 42 og 46 .
<P>
De godkendte ndringsforslag omfatter forslaget om at gre advarslerne p cigaretpakningerne strre .
Vi skal dog vre meget forsigtige med at udskifte forbrugerinformation med forbrugerchikane . Det ville have den modsatte effekt .
<P>
Det er for tidligt at forbyde visse tilstningsstoffer , fr der er flere oplysninger tilgngelige om deres brug og virkning .
Tobaksindustrien har faktisk ikke givet medlemsstaterne de relevante oplysninger , og efter min mening er vedtagelsen af en lov , der stter medlemsstaterne i stand til at krve disse oplysninger af tobaksindustrien og individuelle virksomheder , det frste ndvendige skridt p vejen .
Det ville medfre , at der kunne opstilles en positivliste , sdan som flere har ytret nske om her til morgen , men frst skal vi have de ndvendige oplysninger for at kunne opstille listen .
<P>
I den forbindelse er det meget vigtigt , at tobaksindustrien samarbejder .
Vi skal udnytte deres erfaring og viden om tobaksprodukterne i lovgivningsprocessen .
<P>
At tale om den flles landbrugspolitik i en tekst om det indre marked er heller ikke korrekt , og det samme glder advarsler p cigaretautomater , som ikke er dkket af dette forslag .
De fleste af de ndringsforslag , som Kommissionen har godkendt , vil derfor alt i alt forbedre teksten vsentligt , mens flere af de ndringsforslag , som afvises , kan tages op i andre sammenhnge og inden for rammerne af andre lovforslag .
<P>
Jeg vil nu g videre til de vrige 71 ndringsforslag , som blev forelagt sidste torsdag .
Af disse kan Kommissionen godkende yderligere 34 - enten helt eller delvis .
Men Kommissionen anser ikke ndringsforslag 49 og 50 , 52 , 54 , 56 , 59-61 , 64 , 65 , 68-73 , 77 , 79 , 80 , 82-85 , 89 , 93 , 94 , 96 , 99 , 101 , 104-106 , 110-112 , 114 og 117 for forenelige med forslagets anvendelsesomrde , hensigt og retsgrundlag , og de br derfor ikke godkendes .
<P>
Jeg vil gerne ppege , at dette forslag er en revurdering af tre eksisterende direktiver om det indre marked .
Det ville ikke vre konstruktivt at godkende ndringsforslag , som underminerer et retsgrundlag , der har vret gyldigt i over 10 r , og det ville vre at tilsidestte rd fra alle de tre lovgivende forsamlinger i Den Europiske Union , nemlig Kommissionen , Rdet og ikke mindst Europa-Parlamentet selv .
<P>
Ligeledes kan ndringsforslag om , at eksportmarkederne slet ikke omfattes af bestemmelserne i direktivet , ikke godkendes , da vi skal dkke alle produkter , som fremstilles i Unionen , for at sikre , at produkter , som nr ud til forbrugerne her , overholder reglerne .
En overgangsperiode for eksport kan dog retfrdiggres , da det ville give virksomhederne mulighed for at ndre deres varers sammenstning og deres markedsfringsstrategier .
<P>
Denne udvidelse kan ogs ses i sammenhng med de kommende WHO-forhandlinger om en rammekonvention om tobakskontrol .
Formlet med den konvention er at opstille verdensomspndende standarder for tobaksprodukter .
Hvis det lykkes , er der ingen grund til at skelne mellem tobaksprodukter til hjemligt forbrug og til eksport .
<P>
Med hensyn til sprgsmlet om tilstningsstoffer vil Kommissionen afgive beretning i henhold til artikel 10 i forslaget om brug af tilstningsstoffer i tobaksprodukter . Dette sprgsml ligger forbrugerne strkt p sinde .
Desvrre er det ikke muligt straks at indfre en harmonisering af tilstningsstofferne , sdan som flere i Parlamentet nsker det .
<P>
For at sikre at vi fr en fuldstndig og detaljeret betnkning , lgger forslaget op til , at producenter og importrer skal deklarere disse tilstningsstoffer .
Det er ndvendigt , fr vi kan g videre .
Det ville vre for tidligt p nuvrende tidspunkt at indfre forbud mod bestemte stoffer .
Jeg hber , at vi kan f en konstruktiv dialog i gang med eksperterne i tobaksindustrien , s lovgivningsarbejdet kommer til at bygge p udtmmende viden om de tekniske data .
<P>
Kommissionen anerkender de komplekse problemstillinger , som er omfattet af dette forslag , isr ndvendigheden af at sikre , at der tages hensyn til alle videnskabelige , tekniske og andre data ved udarbejdelsen af de betnkninger , der er nvnt i artikel 10 og tilhrende forslag .
Kommissionen vil nedstte en tvrfaglig tobaksgruppe for at kunne rdgive p langt sigt . Gruppens frste mde skal finde sted inden udgangen af ret .
<P>
Endelig mener Kommissionen ikke , at cigarer og pibetobak skal behandles , som om det ikke er fremstillet af tobak .
Forbrugere af alle tobaksprodukter , uanset alder og social status , skal informeres p det rette grundlag .
<P>
Jeg vil gerne takke medlemmerne for deres positive bidrag og ordfreren hr . Maaten for hans glimrende arbejde , og jeg skal bemrke , at dette blot er endnu et eksempel p , at det nre samarbejde mellem vores to instutioner frer til resultater .
<SPEAKER ID=104 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=11>
Utilsigtet eller forstlig havforurening
<SPEAKER ID=105 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0148 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 12612 / 1 / 1999 / Rev.1 - C5-0101 / 2000 - 1998 / 0350 ( COD ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om faststtelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilflde af utilsigtet eller forstlig havforurening ( Ordfrer : McKenna ) .
<SPEAKER ID=106 NAME="McKenna">
( Verts / ALE ) , ordfrer . ( EN ) Hr. formand , utilsigtet eller forstlig havforurening er en af de strste trusler mod havmiljet i Vesteuropa .
Denne region udgr et af de mest industrialiserede omrder i verden , hvor kemiske og radioaktive stoffer og carbonhydrider rutinemssigt udledes i havmiljet og transporteres af fragtskibe .
<P>
Regionen har ogs den mest intensive skibsfart og omfatter flere af de travleste fragtruter i verden .
Der findes flere tragiske eksempler p utilsigtet forurening fra olietankskibe og andre skibe , som sejler med andre former for farligt gods .
Eksemplet med Erika for nylig viser , hvad der kan ske , ud fra et miljmssigt , menneskeligt og konomisk synspunkt .
Det er en katastrofe .
<P>
Det skyldes mere held end forstand , at der endnu ikke er sket en alvorlig ulykke med skibe , der transporterer radioaktive stoffer , og hvor der sker et alvorligt udslip .
Der har dog vret en del uheld .
I 1973 forsvandt et skib med kobolt-60 i Nordsen , og det blev aldrig fundet .
I 1984 sank Mont Louis i Den Engelske Kanal med 375 ton uranhexafluorid .
I 1983 skete der udslip af hjradioaktivt affald i havet fra Sellafield .
I 1985 skete der et udslip i havet ved Hinkley Point .
I 1986 blev 135 kubikmeter radioaktivt vand udledt i havet ved Wylfa .
Kommissionens afvisning af at behandle og udtrykkeligt medtage radioaktive stoffer er uacceptabel , og Kommissionen m tage sin holdning op til revision .
<P>
Historisk set har havmiljet vret benyttet som losseplads for det meste af vores industriaffald .
Selv om der stadig sker udslip af industriaffald og radioaktive stoffer fra en lang rkke kilder , anses det at dumpe affald uden tanke for fremtiden nu generelt for uacceptabelt .
Men arven fra de r , hvor stofferne simpelthen blev dumpet , er ikke forsvundet og spger stadig med alvorlige konsekvenser .
Det viser , at vi ikke bare kan smide ting vk . Det er ikke muligt , for de bliver ved at vre der i en eller anden form .
<P>
Denne betnkning tager hjde for behovet for at skabe et samarbejde om utilsigtet havforurening .
Desuden er der behov for at udvide definitionen af utilsigtet havforurening , s den omfatter bde stoffer fra industrien , historiske , radioaktive og andre skadelige stoffer .
<P>
Selv om der med rette er meget fokus p den konstante forurening fra uheld til ss , er det industriudslip og udslip af carbonhydrider , radioaktive stoffer og andre skadelige stoffer , der er de strste kilder til bekymring , fordi der sjldent bliver lagt mrke til dem .
For miljet spiller det ingen rolle om forureningen er utilsigtet eller forstlig .
<P>
Selv om den direkte dumpning af industriaffald , herunder militrets deponering af brugt ammunition , stort set er ophrt i medlemsstaterne , udgr affaldsdepoterne stadig en reel fare for fiskeriet og i nogle tilflde for mennesker .
Fiskernes liv str ofte p spil , og det samme glder helbredet for dem , der enten besger vores kyster eller bor ved havet .
<P>
Da industriudslip fra kyster og floder altid vil ende i havet , skal disse kilder ogs omfattes af definitionen .
P gund af havmiljets grnseoverskridende natur , som betyder , at forurening i et omrde kan f indflydelse p et strre omrde , er der behov for et samarbejde i hele EU om den utilsigtede havforurening .
Udveksling af information om carbonhydrider , radioaktive stoffer og andre skadelige stoffer , som transporteres p havet , udledes i havet eller dumpes i henhold til historiske dumpningsordninger , er en vsentlig forudstning for at kunne udforme og koordinere tiltag , som skal mindske forureningsvirkningen p miljet og folkesundheden .
For at kunne mindske virkningen effektivt krves der en hurtig indsats . Jo lngere forureningen fr lov at finde sted , desto strre bliver virkningen .
Det er derfor for sent at prve at f fat i oplysningerne , nr der er opstet et alvorligt forureningsproblem .
<P>
Det er ndvendigt at have kendskab til typen og omfanget af forureningsproblemerne for at kunne forberede sig rigtigt med hensyn til teknik , personale og udstyr de rette steder .
Det er ogs ndvendigt at gre sig risikoen for offentligheden og miljet klar og at berolige offentligheden , som med rette er bekymret , med njagtige risikovurderinger .
Det er vigtigt , at offentligheden har tillid til myndighederne for at sikre den rette respons .
<P>
Offentligheden har ret til at vide , hvilke foranstaltninger der trffes , hvilke typer stoffer der kan udgre en sundhedsrisiko , og hvilke virkninger der kan forventes .
Offentliggrelse af information er derfor vigtig , da det giver den brede offentlighed mulighed for at f information , f.eks. via ndtelefoner og kontaktnumre .
Denne information kan nemt gres tilgngelig p Internettet og gennem de etablerede kanaler .
<P>
Endelig er det umuligt at rydde helt op og udbedre skaderne , nr havmiljet frst er blevet forurenet .
Erika er et godt eksempel p det .
Men der krves hurtig , effektiv og tilstrkkelig respons p tvrs af landegrnser for at begrnse flgerne af forurening for miljet og folkesundheden .
Det er en forudstning for den ndvendige informationsudveksling mellem alle parter .
<SPEAKER ID=107 LANGUAGE="FR" NAME="Grossette">
Hr. formand , jeg vil i lighed med Dem rose det arbejde , der er udfrt af vores kollega , fru McKenna , i forbindelse med EU ' s samarbejde om havforurening , der burde vre et nyttigt vrktj , hvilket den sidste havkatastrofe , der har hrget den franske kyst , tydeligt har vist .
<P>
Parlamentet vedtog sidste januar en beslutning som flge af den olieforurening , der skete i forbindelse med Erikas forlis .
Hvor langt er vi net i dag ?
Der lkker fortsat olie fra skroget , som ligger p nsten 100 meters dybde , og i modstning til det , man erklrede for seks mneder siden , forurener denne olie fortsat vores kyster og forgifter havmiljet .
Konsekvenserne for miljet og dyrelivet har vret dramatiske , og faren er ikke drevet over endnu .
Vi har endnu ikke set de alvorlige samfundsmssige konsekvenser . Fiskerne , hotelejerne og hele turistbranchen vil lide i flere r fremover p grund af denne forurening .
<P>
IOPC er tilsyneladende tilbageholdende med at udbetale erstatninger til ofrene , og under alle omstndigheder er de belb , de indvilger i at frigive , ikke tilstrkkelige .
Dette beviser endnu en gang , at princippet om , at forureneren skal betale , ikke anvendes .
Jeg nsker , at der ivrksttes et reelt samarbejde med henblik p at garantere , at skaderne udbedres i henhold til dette princip .
<P>
Denne samarbejdsramme vil alts gre det muligt at forbedre de eksisterende lokale eller nationale kapaciteter , bl.a. ved at skabe de bedste betingelser for indgriben i tilflde ikke blot af utilsigtet forurening , men ogs forstlig forurening .
Dette gr det muligt at medtage de ukontrollerede driftsudslip og enhver anden forureningskilde .
<P>
Man m ligeledes fremhve forskningen .
P den franske atlanterhavskyst slog effektive teknikker til bekmpelse af olieforurening fejl i vinters .
Man m sttte og tilskynde til samarbejde og udveksling af viden p dette meget teknologiske omrde .
<P>
Vedrrende indledningen af samarbejdet mellem Middelhavslandene og landene i Central- og steuropa samt de lande , der er omfattet af Tacis-programmet , vil jeg sige til fru McKenna , at jeg ikke er helt enig med hende , og det er mske et af de eneste punkter , jeg er uenig i .
Der findes internationale konventioner om Middelhavet og stersen , og de udfylder allerede denne funktion .
Fru McKennas id kan forekomme meget geners , men de bevillinger og det personale , der tildeles inden for denne samarbejdsramme - bevillingerne andrager 7 millioner euro over syv r - forekommer mig meget beskedne .
Af samme grund forekommer det mig undvendigt at nedstte et forvaltningsudvalg .
<P>
I beslutningen fra januar om olieforureningen anmodede Parlamentet om , at denne samarbejdsramme skulle trde i kraft hurtigst muligt .
Tillad mig i dag at insistere p , at de fem kompromisndringsforslag vedtages , og at vi ikke forsinker oprettelsen af et samarbejde inden for Fllesskabet , der vil udgre et glimrende vrktj , og som borgerne , der er bekymrede for deres havmilj , afventer utlmodigt .
<SPEAKER ID=108 NAME="Lund">
Hr. formand , frst skal der ogs fra mig lyde en tak til fru McKenna for det arbejde , hun har udfrt i denne sag som ordfrer .
Olieudslip og udslip af andre milj- og sundhedsskadelige stoffer i havet forrsager enorme delggelser .
Det er delggelser , der spnder vidt .
Vi ser billederne foran os af de delagte kystomrder , fugle smurt ind i olie , fisk med bugen i vejret , og vi hrer ogs beretningerne om isbjrne , der har udviklet tveknnethed p grund af hormonforstyrrende stoffer , der ogs er tilfrt gennem havet .
Somme tider sker forureningerne ved uheld , sommetider ved uforsvarlig adfrd , og til andre tider ved bevidste handlinger fra forskellige mennesker og firmaer .
Men skaderne , uanset hvordan de er sket , p dyrelivet og p miljet er lige katastrofale , og meget ofte er de jo grnseoverskridende .
Derfor synes jeg det er vigtigt , at vi med dette forslag fr skabt grundlaget for et tt samarbejde mellem medlemsstaterne med et godt informations- og varslingssystem og med en sikring af gensidig assistance , nr der er brug for det , sdan at de skadelige udslip kan blive forebygget og bekmpet effektivt .
Jeg kan sttte betnkningen med de ndringsforslag , der er stillet , og jeg skal kun fremhve nogle f af ndringsforslagene .
De radioaktive stoffer er kommet med , det synes jeg er godt , jeg synes ogs det er godt , at forurening fra deponering og brugt ammunition er kommet med .
Jeg synes ogs som fru Grssetete , at det er vigtigt , at vi fr princippet om , at forureneren skal betale , slet fast , og jeg kan her bde sttte ordfreren og fru Grssetetes ndringsforslag .
Endelig synes jeg , at det er godt , at vi kan f nabokyststaterne med , bde i stersomrdet og i Middelhavet .
Jeg hber , at vi med de kompromisndringsforslag , der er stillet her i allersidste omgang , kan n til et resultat , hvor vi ogs kan f dette til at trde i kraft meget hurtigt og dermed uden en forligsudvalgsprocedure .
<SPEAKER ID=109 LANGUAGE="NL" NAME="De Roo">
Hr. formand , kre kolleger , mine damer og herrer , ulykker p havet .
Ulykken med Erika ud for den franske kyst er blot en af de utallige gange , der er sket en ulykke med et skib .
Ofte falder der ogs last over bord .
I begge tilflde forurenes havmiljet .
<P>
Dette direktiv er kun et lille bidrag med henblik p at samarbejde hen over de nationale grnser for at forhindre den slags ulykker .
Et meget strre bidrag ville vre en EU-lov om miljansvar for farlig last .
Desvrre har vi stadig kun en meddelelse og en hvidbog , men stadig ikke noget udkast til lov .
<P>
Ulykker med radioaktiv last . Desvrre har miljministrene ikke eksplicit erkendt dette problem og nvnt det som sdant i den flles holdning .
Tjenestemnd fra Kommissionen siger , at radioaktiv last allerede str implicit i teksten .
Jeg opfordrer kommissr Wallstrm til at udtale sig eksplicit herom .
Lad os ogs i Europa-Parlamentet have mod til at nvne radioaktivitet eksplicit i teksten .
<P>
Ved revisionen af drikkevandsdirektivet for et par r siden opfordrede Europa-Parlamentet kraftigt til en skarp grnse for radioaktive stoffer .
P grund af Europa-Parlamentets vedholdenhed er dette ogs nvnt i lovteksten .
Et godt eksempel bliver fulgt af andre , siger man i Holland .
<SPEAKER ID=110 LANGUAGE="FR" NAME="Vachetta">
Hr. formand , selv om det forberedende arbejde til oliepumpning langs den bretonske kyst knapt er begyndt , er det i dag mere end nogensinde ndvendigt at behandle sprgsmlet om EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilflde af utilsigtet eller forstlig havforurening .
<P>
Utilsigtet eller forstlig - selv om man ikke kan skre ukontrollerede driftsudslip og anvendelsen af forldede fartjer , der sejler under bekvemmelighedsflag , over n kam , er det alligevel den samme tankegang om mange hurtigt tjente penge , som driver oliekoncerner som f.eks. Total , Elf og Fina .
Derfor m vi p alle niveauer - fransk , europisk og internationalt - sttte en streng lovgivning om ordregiverens ansvar , hvad enten der er tale om civile eller militre personer , ved at anvende princippet om , at forurenerne betaler .
Det er i vrigt skandalst , at der ikke for alvor er indledt en straffesag efter Erikas forlis .
<P>
Man skal naturligvis ge foranstaltningerne til forebyggelse af risici gennem en forbedring af byggestandarder for fartjer , idet man gr dobbelt skrog obligatorisk .
Dette skal ogs ske gennem ivrksttelse af et uafhngigt system af klassifikationsselskaber , en forgelse af antallet af inspektrer i Unionens havne , og ligeledes gennem et forbud mod fartjer , der er over 20 r gamle .
Dumpning af skadelige stoffer fra kystlinjen skal selvflgelig forbydes , og naturligvis skal radioaktive stoffer , som skal nvnes , medtages p listen over giftige stoffer .
<P>
Endelig er adskillige staters godkendelse af mere end 100 bekvemmelighedsflag med mere end tvivlsomme garantier en alvorlig fare for mange smnds sikkerhed , arbejdsbetingelser og endda for deres liv .
EU br ogs beskftige sig med dette problem og gribe til handling for at f indfrt internationale standarder .
McKenna-betnkningen gr i den rigtige retning , og det er derfor , vi stemmer for den .
Vi skal imidlertid fortsat vre rvgne , sledes at Europa-Parlamentets og Rdets gode beslutninger hurtigt omdannes til ufravigelige direktiver og forordninger .
<SPEAKER ID=111 LANGUAGE="FR" NAME="Souchet">
Hr. formand , jeg kan forsikre Dem om , at ofrene for Erika-katastrofen forventede sig andet end den utroligt vage tekst , som vi skal udtale os om her i andenbehandlingen .
Ganske vist stammer Kommissionens beslutningsforslag fra december 1998 , og Erika forliste i december 1999 . Men netop forslagets meget ringe konsistens p trods af gentagne olieforureninger , der har fundet sted fr Erika-katastrofen , vidner om en manglende beslutsomhed , der er meget bekymrende .
<P>
Inden for et s klart flles interesseomrde m man gre alt for at undg , at lignende katastrofer opstr , og man m sledes snarest frdiggre effektive og afskrkkende forebyggelsesforanstaltninger , der br have ubetinget frsteprioritet .
Men de f foranstaltninger , som er fremsat for os i dag , og som skal udgre den flles samarbejdsramme , omhandler kun forvaltningen af forureningen navnlig med hensyn til viderebringelse af informationer og forbliver tavs med hensyn til forebyggelse .
<P>
Desuden er tekstens ubetydelige karakter et udtryk for stivhed og trghed i fllesskabsprocedurene , der er ude af stand til i deres forlb at medtage konsekvenser af nye begivenheder , der er lige s omfattende som Erika-katastrofen . Denne har imidlertid tydeliggjort de meget store konsekvenser af manglende gennemsigtighed i kden af erhvervsdrivende , forurenerens manglende ansvar , mangelen p afskrkkende sanktioner og utilstrkkelige erstatningsmekanismer .
<P>
Den tekst , der er fremlagt for os , kommer ikke ind p nogen af disse vigtige sprgsml og er til stadighed inspireret af en filosofi , der tager strre hensyn til den frie bevgelighed end til nogen anden betragtning og navnlig betragtningen om sikkerhed for vores lande , vores kystomrder og de folk , der bor her .
<P>
Seks mneder efter Erika-katastrofen er der ikke rigtigt sket noget , selv om hele Atlanterhavskysten er hjemsgt af denne katastrofe .
Hvis der i dag skete en tilsvarende ulykke , ville alt foreg p samme mde , for intet har ndret sig , og denne harmlse tekst vil ikke nvnevrdigt hjlpe ofrene , der i dag kmper med ulselige problemer .

<P>
Vi bliver lovet lovgivningsmssige forslag - mske ved udgangen af ret .
Det vil vre p hje tid .
Hvornr inddrages Parlamentet ?
I jeblikket , hr. formand , anstrenger man sig for ved hjlp af ndringsforslag i den flles holdning at gennemfre princippet om , at forureneren betaler .
Vi sttter naturligvis disse ndringsforslag .
<SPEAKER ID=112 LANGUAGE="FR" NAME="Berni">
Hr. formand , i det mindste har Erika-katastrofen gjort det muligt at fremhve , hvor vigtigt et europisk samarbejde i forbindelse med utilsigtet havforurening er .
<P>
Frankrig rder ikke over et tilstrkkeligt antal fartjer til bekmpelse af en olieforurening .
Heldigvis kom englnderne , tyskerne , hollnderne og nordmndene os uopfordret til hjlp .
Dette er et bevis p , at det er p tide at faststte nye rammer med henblik p at optimere samarbejdet og muliggre gensidig assistance .
Vi er alts enige i tankegangen bag denne betnkning .
<P>
Udvekslingen af informationer og viden medlemsstaterne imellem vil gre det muligt at trffe hurtigere og mske bedre beslutninger bl.a. under oprydningsarbejdet , hvor der hersker et vist anarki .
Der skal sledes lgges vgt p gennemsigtighed over for offentligheden , navnlig i de tilflde hvor der er en helbredsmssige risiko p grund af arten af det forurenende produkt .
Det er ubegribeligt , at man kan holde risikoen for krft skjult for frivillige , som det skete i forbindelse med Erika-katastrofen .
<P>
Vi er ligeledes for en bredere definition af utilsigtet havforurening , som skal omfatte radioaktiv forurening , ammunition og driftsudslip .
Vi mener , at udvidelsen af samarbejdet mellem nabokyststater er en god ting .
Havet er en universel rigdom , og bevarelsen heraf er et internationalt ansvar .
En anerkendelse af princippet om , at forureneren betaler , er ndvendig .
<P>
I dag anses ejeren af et produkt , der er potentielt forurenende , ikke som ansvarlig for forureningen .
Sledes er det kun transportren , der anklages .
Dette er uacceptabelt , og vi hber , at medlemsstaterne vil srge for en gennemfrelse af princippet om et udvidet konomisk ansvar for ejeren af lasten .
Men rammen p 7 millioner euro for perioden 2000-2006 forekommer os alt for lille til at fuldfre disse ml .
<SPEAKER ID=113 LANGUAGE="EN" NAME="Cushnahan">
Hr. formand , som tidligere talere allerede har ppeget , skete der , da Erika sank sidste r , en olieforurening af farvandene langs den franske Atlanterhavskyst , som truede dyrelivet og det lokale turist- og fiskerierhverv .
Desvrre var det blot endnu en af en lang rkke katastrofale havforureninger .
Af andre kan nvnes Braer-udslippet ud for Shetlandserne og Sea Empress ud for Wales . I Irland slap vi heldigvis med skrkken for nylig , da et olieudslip ca .
150 km vest for Aranerne truede med at ramme den irske kyst .
<P>
Det gr havforureningen endnu svrere at hndtere , at den p grund af havets natur hurtigt kan spredes til mange medlemsstaters kyster p en gang .
Der er derfor behov for en koordineret , effektiv EU-indsats i stedet for blot at overlade det til den medlemsstat , som forureningen frst rammer .
<P>
Jeg bifalder fru McKennas betnkning .
Jeg vil gerne hylde hende for hendes arbejde .
Men det egentlige sprgsml er , hvordan vi gennemfrer lovgivningen , og hvilke foranstaltninger vi trffer .
Evnen til at reagere hurtigt med tilstrkkelige ressourcer er en vigtig del af enhver strategi , der skal ivrksttes umiddelbart efter et uheld for at minimere miljdelggelsen .
Det er tvivlsomt , om dette kan ske tilstrkkelig effektivt p nationalt plan , og derfor skal det ske p europisk plan .
<P>
Det gres mest effektivt ved at oprette en EU-kystvagt , som ud over ansvaret for forureningskontrol ogs kan ptage sig ansvaret for at fre tilsyn med havene , hndhve den flles fiskeripolitik og gennemfre redningsaktioner til ss .
Jeg mener , at det er et emne , som br drftes p den kommende regeringskonference .
<SPEAKER ID=114 LANGUAGE="FR" NAME="Isler Bguin">
Fru kommissr , hr. formand , det er sdan , at intet er s galt , at det ikke er godt for noget . McKenna-betnkningen kommer i rette jeblik , selv om arbejdet i denne forbindelse startede , inden Erika-katastrofen fandt sted .
Hvor mange gange har vi her i Parlamentet ikke vret dybt bevget over konsekvenserne af denne katastrofe , og hvor mange gange har vi ikke undret os over Unionens og medlemsstaternes manglende evne til hurtigt at opfylde ofrenes forventninger og gribe ind over for de miljmssige delggelser ?
<P>
I dag m Parlamentet ikke undlade at svare offentligheden , der ustandselig anmoder os om at sende et strkt og positivt signal .
Lad os ikke g glip af den lejlighed , som betnkningen giver os .
De problemer , der f.eks. skyldes Erika-katastrofen for et halvt r siden , er fortsat ulste .
Der er tilsyneladende intet lst , og det er den lektie , vi skal udlede af denne katastrofe .
Men vi ved , at der sejler containerskibe med radioaktive stoffer rundt p havene mellem Haag og Japan .
<P>
Lad os ikke afvente en ny katastrofe - denne gang en nuklear katastrofe - fr vi foretager os noget . Vi ved , hvordan olie reagerer , men vi ved endnu ikke , hvordan radioaktivt materiale , der smides i havets dyb , vil reagere .
McKenna-betnkningen giver os mulighed for at medtage radioaktive stoffer .
Kre kolleger , lad os ikke tve et jeblik .
Lad os undg en katastrofe og vedtage de ndringsforslag , der sigter mod at medtage nukleare stoffer .
<SPEAKER ID=115 LANGUAGE="EN" NAME="Fitzsimons">
Hr. formand , den 26. juni finder der et vigtigt mde sted i OSPAR-kommissionen i Kbenhavn .
Lad os huske p , at formlet med OSPAR-konventionen er at reducere havforureningen til nsten nul og til historiske niveauer inden 2020 .
I Irland ved vi , at forureningen i Det Irske Hav har vret stigende i de senere r , og at det er et direkte resultat af tilladelsen til at drive THORP-brndselsoparbejdningsanlgget fra december 1993 .
Undersgelser i Det Irske Hav viser , at mngden af et bestemt nukleart produkt , technetium-99 , er 15-doblet i lbet af de sidste syv r .
<P>
Hidtil er den britiske regering kun kommet med meget generelle redegrelser for de strategier , man vil tage i anvendelse for at overholde bestemmelserne i OSPAR-konventionen .
Det er bare ikke godt nok , og den irske befolkning og folk i Europa har ret til at f nogle ordentlige svar fra den britiske regering p mange sprgsml .
I mange r har den britiske regering forsgt at bilde mange politikere og miljgrupper ind , at Sellafield- og THORP-anlggene er sikre .
Det kan de ikke lngere p grund af de forblffende afslringer i r af de fuldstndig utilstrkkelige sikkerheds- og kvalitetskontrolprocedurer i anlggene .
<P>
Den irske regering har fremsat et forslag til beslutning til OSPAR-mdet , som krver , at de kontraherende parter enes om at fremskynde gennemfrelsen af OSPAR-strategien .
Det omfatter et stop for brndselsoparbejdning og relaterede aktiviteter i Sellafield- og THORP-anlggene .
Det vil igen bidrage til en reduktion af forureningen i Det Irske Hav .
Hvis den britiske regering vil opfylde sine juridiske forpligtelser i henhold til OSPAR-konventionen , br den den 26. juni i Kbenhavn erklre , at den vil opstille en tidsfrist for lukningen af Sellafield- og THORP-anlggene .
Jeg vil gerne lyknske fru McKenna med hendes glimrende betnkning .
<SPEAKER ID=116 NAME="Wallstrm">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer . Frst vil jeg takke Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og specielt ordfreren fru McKenna for deres arbejde med det vigtige sprgsml om , hvordan vi i Den Europiske Union kan blive bedre til at bekmpe bde utilsigtet og forstlig havforurening .
<P>
Med dette forslag nsker Kommissionen at forstrke og videreudvikle de forskellige fllesskabsforanstaltninger , der er vedtaget p dette omrde i de seneste 20 r , og samle dem i en solid retlig ramme .
Efter Europa-Parlamentets frstebehandling af dette forslag indtraf Erika-ulykken i Frankrig , hvilket formentlig er den havforureningsulykke , der har forvoldt de fleste skader i Europa nogensinde .
Jeg besgte selv stedet i januar og kunne se de dramatiske konsekvenser for bde mennesker , dyr og milj .
Jeg s ogs den store indsats fra hundredvis af frivillige , der kom til for at hjlpe med oprydningen , og jeg synes , at disse mennesker fortjener en srlig tak .
<P>
Hvad angr forebyggende foranstaltninger reagerede Kommissionen straks via min kollega de Palacio , og den 21. marts vedtog den en meddelelse om sikkerheden ved olietransporter til ss .
I denne meddelelse foresls en rkke forskellige foranstaltninger til forbedring af sikkerheden ved transporter til ss .
<P>
Selv om man vedtager de bedst mulige forebyggende foranstaltninger , kan man aldrig helt eliminere risikoen for ulykker .
Derfor skal vi ogs forbedre samarbejdet i EU , nr der alligevel sker en ulykke .
Der er brug for effektive rammer for samarbejdet for at sttte , supplere og effektivisere medlemsstaternes foranstaltninger .
Erfaringerne fra Erika-ulykken viser , at vi stadig har meget at lre om hndteringen af store forureningsulykker .
<P>
Under Parlamentets frstebehandling af denne sag vedtog eller omformulerede Kommissionen 20 af de 29 ndringsforslag .
Rdet har indfrt de fleste af disse ndringsforslag i sin flles holdning .
Disse ndringer har betydet en forbedring af forslaget , og de har frst og fremmest prciseret , hvilken form for utilsigtet forurening , der er omfattet af beslutningen , herunder driftsudslip .
Behovet for en passende samordning af gldende internationale konventioner og aftaler vedrrende Europas have er ogs blevet tydeliggjort .
Kommissionen kan helt eller delvist godkende syv af de ndringsforslag , der er fremsat til andenbehandling .
Med ndringsforslag 16 erkendes de ikke-statslige miljorganisationers store betydning p dette omrde .
Ogs her har Erika-ulykken haft betydning , og den har vist , hvor central deres deltagelse er , hvilket ogs viste sig i forbindelse med hndteringen af olieskadede fugle .
<P>
Dele af ndringsforslag 6 , 24 og 25 indebrer en tydeliggrelse af direktivets anvendelsesomrde .
Dele af ndringsforslag 17 og ndringsforslag 19 er helt i overensstemmelse med Kommissionens forslag , for s vidt angr de mest hensigtsmssige udvalgsprocedurer .
ndringsforslag 22 introducerer en vigtig henvisning til princippet om , at forureneren skal betale .
<P>
De resterende ndringsforslag giver problemer af flgende grunde : Med ndringsforslag 2 og dele af ndringsforslag 6 , 10 og 24 indfres en srlig henvisning til forurening fra radioaktive stoffer .
Radioaktive stoffer omfattes naturligvis ogs af det samarbejde , der lgges op til i dette forslag .
Kommissionen finder det imidlertid ikke ndvendigt med en henvisning til srlige stoffer . Det gr man nemlig heller ikke i andre internationale konventioner om beskyttelse af Middelhavet , stersen og Nordsen , som Fllesskabet deltager i .
En direkte henvisning til radioaktive stoffer vil ogs komplicere den retlige situation p grund af koblingen til EURATOM-traktaten , hvilket vil forsinke en vedtagelse af beslutningen .
Kommissionen kan derfor ikke acceptere disse ndringsforslag .
Hvilke former for beskyttelse findes der s ?
Der findes to direktiver og et informationssystem , der bruges i tilflde af ulykker med radioaktive stoffer .
Der findes direktiv 96 / 29 / EURATOM om fastlggelse af grundlggende sikkerhedsnormer med en beskrivelse af , hvad der krves af flles indsatser ved en strlingsulykke . Iflge dette direktiv skal medlemsstaterne udarbejde handlingsplaner og udvikle samarbejdsformer og netvrk .
Ecurie-systemet er et system til hurtig udveksling af oplysninger i tilflde af en strlingsulykke .
Dette system er aktivt dgnet rundt .
Der findes ogs direktiv 89 / 618 / EURATOM om oplysning af offentligheden om sundhedsbeskyttende foranstaltninger i forbindelse med en strlingsulykke .
Der findes sledes allerede flere forskellige instrumenter og reguleringer vedrrende strlingsulykker til havs .
En konkret henvisning i dette forslag er ikke blot undvendig , men frer ogs til en uklar juridisk situation .
Hvorfor forsinke dette forslag , som egentlig allerede burde vre p plads ?
<P>
ndringsforslag 5 , 6 , 9 , 10 , 12 , 23 , 24 , 25 , 26 og 27 omhandler sprgsml vedrrende deponeret ammunition .
Her stttede Kommissionen Europa-Parlamentet under frstebehandlingen .
Kommissionen mener imidlertid , at teksten i den flles holdning er en rimelig lsning .
Flere medlemmer af Rdet var kun villige til at acceptere en henvisning hertil i en betragtning .
Det er kun , fordi jeg insisterede p en henvisning , at det til sidst blev indfjet i artikel 1 , stk . 2 , litra b i det flles standpunkt .
<P>
Med ndringsforslag 5 og 9 indfres en definition af utilsigtet havforurening .
Rdet har lnge diskuteret dette sprgsml , og det nede endelig frem til , at anvendelsesomrdet for beslutningsforslaget ikke skal omfatte vedvarende forureningsstrmme fra landbaserede kilder .
Kommissionen tilsluttede sig dette , da den aldrig har haft til hensigt , at beslutningen skulle omfatte sdanne forureningsformer . De behandles i forskellige andre forslag .
Vi kan derfor ikke acceptere ndringsforslag 5 og 9 .
<P>
ndringsforslag 14 og dele af ndringsforslag 17 tilstrber et forbedret samarbejde med de lande , der deltager i Phare- , Tacis- og Meda-programmerne .
Der findes allerede en vis form for koordinering mellem de berrte lande inden for rammerne af de gldende internationale aftaler om beskyttelse af Middelhavet og stersen .
En udvidelse af den foreslede ramme for samarbejdet vil desvrre betyde flere forvaltnings- og ressourceproblemer .
<P>
ndringsforslag 11 , 20 og 21 rkker langt ud over forslagets rammer , og Kommissionen sttter derfor hellere ndringsforslag 22 med henvisningen til princippet om , at forureneren betaler , end disse tre ndringsforslag .
<P>
Andre ndringsforslag sigter mod en strre delagtiggrelse af de berrte organer - f.eks. ndringsforslag 15 - eller omhandler behovet for at tage hensyn til de internationale konventioner om beskyttelse af visse regionale have - f.eks. ndringsforslag 1 .
Kommission synes , at den flles holdning er en acceptabel lsning p disse berettigede nskeml .
<P>
Kommissionen kan kort sagt fuldt ud acceptere ndringsforslag 16 , 19 og 22 samt til dels ndringsforslag 6 , 17 , 24 og 25 .
Den kan ikke acceptere de vrige ndringsforslag .
Til slut vil jeg takke Europa-Parlamentet for de to beslutninger , det vedtog tidligere i r i forbindelse med undersgelserne af flgerne af Erikas forlis , og hvori det opfordrer til en hurtig vedtagelse af denne beslutning .
Jeg hber , at Deres bidrag og sttte i dag vil bekrfte dette engagement , og vi dermed kan trffe en hurtig beslutning i dette for havmiljet s afgrende sprgsml .
<SPEAKER ID=117 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17 .
30 .
<P>
( Mdet udsat kl 13.06 og genoptaget kl . 15.00 )
<CHAPTER ID=12>
Stoffer , der nedbryder ozonlaget
<SPEAKER ID=118 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0161 / 2000 ) af Hulthn for Europa-Parlamentets delegation til Forligudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om stoffer , der nedbryder ozonlaget ( C5-0156 / 2000 - 1998 / 0228 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=119 NAME="Hulthn">
Hr. formand og hr. kommissr , vi ved , at dette sprgsml , der nu skal til tredje og endelig behandling , er et stort problem for menneskeheden .
Det drejer sig om det livsvigtige ozonlag , der bliver tyndere dag for dag .
Mske mrker vi det mest p den nordlige halvkugle , men det pvirker ikke desto mindre alt levende p hele kloden .
Vi ved ogs , hvordan vi skal lse problemet .
Det lyder som en ligning , der er let at lse , men det er desvrre mere kompliceret end som s .
I et sprgsml som dette er der utroligt mange interesser involveret .
<P>
Det , som vi nu skal tage endegyldig stilling til her i Parlamentet , er en forordning , der giver os strengere regler , men ogs acceptable marginaler , s industrien kan hndtere omstillingen .
Jeg synes , at det er lykkedes os at n frem til et forslag til lovgivningsmssig beslutning , der giver gode incitamenter til forandringer , og som ogs tilskynder til kologisk fremsynethed .
Vi har haft til opgave at fremlgge en acceptabel plan for udviklingen .
Med denne forordning vil vi vise , at vi kan vre forud for Montreal-protokollens tidsplan , og vi ved , at industrien i Unionen kan klare en sdan omstilling , sknt visse dele af industrien har gjort sit yderste for at forhindre en vedtagelse af direktivet .
<P>
Ved andenbehandlingen vedtog Parlamentet 10 ndringsforslag til Rdets flles holdning .
Rdet kunne uden problemer vedtage syv af disse ndringsforslag .
Der var sledes tre ndringsforslag tilbage - nemlig 14 , 15 og 21 - og derfor indledte vi uformelle forhandlinger med Rdet frst p ret .
Bde Rdet og Parlamentet nskede at n frem til en aftale uden at indlede en formel forligsprocedure for at undg forsinkelser , der kunne udstte ikrafttrdelsen .
<P>
Det frste ndringsforslag handler om HCFC i visse airconditionsystemer , som Parlamentet havde foreslet udeladt .
Under forhandlingerne blev de genindfrt , men med en strengere udfasningsdato .
Det andet handler om et totalt forbud mod HCFC i kle- og airconditionsystemer , som Rdet ikke nskede at sttte .
Under forhandlingerne nede vi frem til at supplere afviklingen i 2015 med en revisionsklausul .
Jeg ser dette som en af de vigtigste ndringer , som Parlamentet har bidraget med i forhandlingerne med Rdet .
Det tredje ndringsforslag handler om en forlngelse af visse tidsfrister , hvor man ogs nede frem til en acceptabel lsning for bde Parlamentet og Rdet .
<P>
Hvis vi nu beslutter at vedtage Forligsudvalgets forslag , skulle man kunne hbe , at alt var klappet og klart .
Der resterer imidlertid tre problemer .
Under den endelige gennemgang fandt man tre fejl i den foreslede lovtekst .
Ved en fejl var der indfrt et forbud mod eksport af astmainhalatorer og pumper til smertestillende krftbehandling .
Desuden var der et forkert basisr i teksten vedrrende visse virksomheders import af CFC .
<P>
Kommissionen vil nu fremstte supplerende forslag , som iflge tidsplanen skal behandles p plenarforsamlingen i juli for at rette disse fejl .
Det har aldrig vret hensigten at forbyde denne eksport eller have et uaktuelt basisr som udgangspunkt for virksomhedernes importkvoter .
Jeg kunne alligevel godt tnke mig en forklaring fra Kommissionen p , hvordan det kunne ske . Jeg vil ogs gerne sprge Kommissionen , om den nu mener , at problemerne lses p bedste vis .
<P>
Afslutningsvis vil jeg takke Kommissionen og det portugisiske formandskab samt Parlamentets Forligsudvalg for et glimrende samarbejde .
Alle har gjort deres yderste for at n frem til en god forordning , og samtidig har man accepteret , at sprgsmlets betydning br resultere i en hurtig ikrafttrdelse .
Jeg synes , at vi er net frem til et kompromis , der er acceptabelt for alle parter .
Det reparerer ikke hullet i ozonlaget , men det er et skridt i den rigtige retning .
Jeg hber , at Parlamentet i dag eller i morgen godtager forslaget , og at vi allerede i oktober i r har en ny og bedre lovgivning vedrrende ozonnedbrydende stoffer i Unionen .
<SPEAKER ID=120 LANGUAGE="PT" NAME="Lage">
Hr. formand , rede medlemmer , der blev frste gang slet alarm om nedbrydningen af ozonlaget i 1970 .
I 1985 , efter at det var pvist , at der var et hul i den stratosfriske ozon , begyndte medierne for alvor at interessere sig for problemet .
<P>
Efter adskillige forsg p at n til enighed underskrev de vigtigste producent- og forbrugerlande af chlorfluorcarboner , de bermte CFC-gasser , med undtagelse af stlandene , Kina og Indien , Montreal-protokollen i 1987 .
Denne protokol var virkelig en historisk protokol , fordi der for frste gang p verdensplan blev skabt bevidsthed om de dybtgende klimandringer , der kan true menneskers overlevelse og sundhed og selve livet .
Den er derfor nrmest blevet mnsterdannende .
<P>
Den seneste rapport fra Det Europiske Miljagentur med titlen " Miljsignaler " gr interessant nok ikke blot opmrksom p gede ozonkoncentrationer i overfladelagene , men ogs p det forhold , at det beskyttende ozonlag i den vre del af atmosfren over Europa er formindsket betragteligt siden begyndelsen af 80 ' erne i en hastighed p 8 % pr. rti .
Det er bekymringsvkkende .
Det sker , selv om forbruget af klorforbindelserne og andre gasser , der pvirker ozonlaget i troposfren er blevet bragt ned som flge af de internationale aftaler , der har vist sig forholdsvis eller temmelig effektive .
<P>
Fremstilling og markedsfring af forbindelser , der angriber ozonlaget i den vre atmosfre , er faktisk get ned siden 1989 .
Disse produkters bestandighed betyder p grund af deres lange levetid , at ozonlaget ikke er fuldstndig genoprettet - siger Det Europiske Miljagenturs rapport - fr 2050 .
Netop derfor er alle de tiltag , som EU kan gennemfre , alle de foranstaltninger , som EU kan trffe til beskyttelse af ozonlaget , virkelig af livsvigtig betydning , og der er ingen rimelighed i at diskutere dem , sledes som det eksempelvis sker med hensyn til sprgsmlet om klodens globale opvarmning og drivhuseffekten .
Hvis der stadig kan herske tvivl om forandringernes konsekvenser , kan man , hvad angr ozonlaget , ikke vre tvivl .
Beskyttelsen af ozonlaget er helt afgrende for beskyttelsen af livet for bde mennesker og planter og for selve biodiversiteten .
<P>
De ndringer , der nu er foreslet til Montreal-protokollen , sigter p at styrke beskyttelsen af ozonlaget , dette s dyrebare filter for livet p jorden , ved at forstrke kontrolapparatet vedrrende handel med stoffer , der virker nedbrydende p ozonlaget .
Ordfreren fortjener al mulig bifald og tak for den hurtighed , hvormed hun har udarbejdet denne betnkning , fordi det p dette omrde glder , at jo hurtigere der handles desto bedre .
<SPEAKER ID=121 LANGUAGE="DE" NAME="Schnellhardt">
Hr. formand , igennem mange r har vi hele tiden fet nye meldinger om reduktionen af det ozonlag , der er s livsvigtigt for os .
Efter ozonhullet til at begynde med voksede p den sydlige halvkugle , alts fjernt fra os , har vi nu i lngere tid mttet konstatere , at ozonlaget over Europa ogs har forandret sig .
<P>
Siden 1976 er ozonlaget over Europa kontinuerligt blevet reduceret med 15 % .
Dette meddelte Kommissionen frst for nylig og advarede mod et stigende antal tilflde af hudkrft , allergier og jensygdomme .
Allerede i 1980 ' erne blev man klar over , hvilke stoffer der frte - og stadig frer - til nedbrydning af vores ozonlag .
Undersgelser viser , at for hver procent mindre ozon stiger UV-strlingen p jorden med 2 % og ger risikoen for hudkrft .
Derfor glder det mig , at der p et s uopstteligt omrde nu endelig er truffet en afgrelse , hvor vi gennemfrer Montreal-protokollen p fllesskabsplan og til dels endda gr ud over de krav , der blev fastsat der .
Alligevel godkender jeg forligsresultatet , men - og det vil jeg gerne sige benlyst - jeg er ikke tilfreds .
<P>

Jeg taler her om de stadig omdiskuterede sprgsml vedrrende forbuddet mod delvis halogenerede hydrochlorfluorcarboner , der isr anvendes i kle- og airconditionudstyr .
Nr man p grundlag af dokumenteret viden om den ozonnedbrydende virkning beslutter sig for et forbud mod at anvende disse stoffer , kunne jeg med hensyn til overgangsfrist og undtagelsesudformning have nsket en mere konsekvent fremgangsmde fra Rdets side , isr da studier om miljvenlige alternative stoffer er til rdighed for alle anvendelsestyper .

<P>
Jeg vil gerne minde om , at det inden for kle- og airconditionudstyr frst vil komme til et anvendelsesforbud for ubrugte hydrochlorfluorcarboner i 2010 .
Europa-Parlamentet havde krvet 2005 .
Og med hensyn til brugte hydrochlorfluorcarboner ville det frst komme til et egentligt forbud i 2015 - i stedet for 2007 , som Parlamentet havde krvet .
<P>
Men klogt nok blev der indarbejdet en overgangsklausul , der gr det muligt endnu en gang at tilpasse det ptnkte udlbstidspunkt for genanvendte hydrochlorfluorcarboner .
Jeg tror , at rapporter om yderligere beskadigelser af ozonlaget og ogs nye videnskabelige resultater inden for alternative stoffer snart vil pvise , at det kompromis , der nu er fundet frem til , er for overfladisk . Det vil tiden vise , men iflge min prognose kan vi snart igen give os i lag med udlbstidspunkterne for delvis halogenerede hydrochlorfluorcarboner i Europa-Parlamentet og beskftige os med det af hensyn til miljet og menneskets sundhed .
<SPEAKER ID=122 LANGUAGE="EN" NAME="Liikanen">
Hr. formand , rede parlamentsmedlemmer , jeg glder mig over det gode resultat , som Europa-Parlamentet og Rdet er net frem til i denne vigtige sag .
Jeg vil lyknske begge institutioner med deres store indsats for at n til enighed om de mange tekniske sprgsml , som kendetegner denne komplekse forordning .
Vi har bde arbejdet hrdt for at finde kompromiser og for at f en effektiv miljlovgivning p dette omrde .
<P>
Jeg vil benytte lejligheden til at rette en srlig tak til Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik , til Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget og specielt til ordfrer Hulthn for deres grundige og konstruktive arbejde .
<P>
Denne nye forordning forudser en rkke foranstaltninger for at minimere udslippet af ozonnedbrydende stoffer .
De vigtigste af disse er yderligere foranstaltninger , der skal mindske produktionen og anvendelsen af HCFC , udfase produktionen og anvendelsen af methylbromid inden 2004 , forbyde brugen af stoffer som CFC og halogener , som det allerede er forbudt at fremstille , stramme kravene til hndtering af ozonnedbrydende stoffer , stille nye krav til personaleuddannelse , indfre obligatorisk genbrug og destruktion samt forbedre overvgningen og licenskravene .
<P>
Vedtagelsen af denne forordning vil betyde en hurtigere udfasning af alle ozonnedbrydende stoffer i Den Europiske Union , end Montreal-protokollen giver mulighed for .
Det medfrer ikke bare klare sundhedsmssige forbedringer hos EU ' s borgere , men det betyder ogs , at Den Europiske Union indtager en politisk frerposition i verden i dette vigtige sprgsml .
<P>
Jeg vil ogs gerne besvare det sprgsml , der blev stillet tidligere .
Jeg svarer p engelsk .
<P>
Kommissionen er i frd med at behandle to forslag til ndring af den nye forordning om stoffer , der nedbryder ozonlaget , et om dosisinhalatorer og et om tildeling af kvoter for HCFC .
<SPEAKER ID=123 NAME="Formanden">
Tak , kommissr Liikanen .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=13>
Udviklingen p markedet for digital-tv i Den Europiske Union
<SPEAKER ID=124 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0143 / 2000 ) af Thors for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udviklingen p markedet for digital-tv i Den Europiske Union - Beretning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 95 / 47 / EF af 24. oktober 1995 om standarder for transmission af tv-signaler ( KOM ( 1999 ) 540 - C5-0114 / 2000 - 2000 / 2074 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=125 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Hr. formand , det er en enestende fornjelse , at jeg har lov at indlede , eftersom ordfreren ikke er til stede .
De s mit fortvivlede blik , da jeg kiggede rundt for at se , hvor fru Thors var . Men o.k. , jeg optrder alligevel som ordfrer .
Jeg ville vre begyndt med at takke hende mange gange for det meget gode samarbejde og for det udmrkede stykke arbejde , som hun har udfrt .
Det fortstter selvflgelig med at eksistere .
Alligevel beklager jeg , at hun ikke er her .
<P>
Konvergens spiller en enormt stor rolle i hele denne verden . Konvergens sigter naturligvis bde til Internettet og til den mobile sektor , som bliver meget tt sammenflettet med hinanden .
Det er en af de store muligheder , som Europa har , men desuden spiller digital-tv en vigtig rolle .
Der har vi ogs temmelig mange chancer , nemlig hvis vi opfylder tre vigtige betingelser . Lad mig opsummere dem ganske kort .
<P>
Den frste betingelse er , at vi skal gre mere med hensyn til standardisering og interoperabilitet .
Hvad mener jeg hermed ?
Interoperabilitet mellem set-top boxes skal hindre , at brugerne snart er ndt til at stte alle mulige sm kasser oven p deres digitale tv-apparat for fortsat at kunne se de forskellige programmer .
Det m vi til enhver tid undg .
Jeg bifalder derfor i hj grad DVB-gruppens anbefaling af Multimedia Home Platform som en mulig standard .
Det gr i den rigtige retning .
Det skal komme fra industrien .
Jeg tror , at vi kan sttte denne proces lidt , men det skal frst og fremmest komme fra den side .
I betragtning af udviklingerne inden for DVB-gruppen ser det ud til , at industrien allerede er kommet et godt stykke i den rigtige retning .
Jeg hber sledes ogs , at industrien fortsat vil strbe efter bne standarder , for dr udvikler der sig alt muligt , og s skal vi ogs gre noget ved sagen .
Men hvis industrien ikke kan n frem til en ben standard og til interoperabilitet , kan og m politikerne ikke tie .
S skal politikerne i sidste instans som den sidste udvej trffe foranstaltninger .
<P>
Min anden bemrkning vedrrer den bne adgang .
Det er meget vigtigt , at der kommer ben adgang , og at reglerne om forpligtet transmission ( must carry-regler ) , som vi har nu , vedbliver at eksistere , for Europa er mere end blot digital konomi .
Det er ogs et kulturelt Europa .
Derfor synes jeg ikke , at det ndringsforslag , som fru Thors har stillet til sin egen betnkning , er et godt ndringsforslag .
Must carry-reglerne skal bibeholdes , s lnge de er proportionale og begrnset til de kanaler , som iflge definitionen falder ind under protokol 32 til Amsterdam-traktaten .
<P>
Nu kommer min sidste bemrkning . Det er absolut ndvendigt , at der hurtigst muligt kommer en revision af direktivet om tv uden grnser .
Jeg hber , at vores kommissr kan tage dette i betragtning , nr han meget snart prsenterer den nye telekommunikationslovgivning , for en samlet pakke er i hj grad ndvendig for i sidste instans , bde inden for telekommunikation og digital-tv , at ge konvergensen i Europa meget mere , og jeg hber , at Europa med denne pakke kan spille en ledende rolle , sledes som vi ogs har fastslet i Lissabon .
<SPEAKER ID=126 NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , det lader til , at jeg forflges af Murphys lov i forbindelse med denne betnkning , da jeg selv var i Rumnien , da der var afstemning i udvalget .
<P>
Jeg vil takke van Velzen , fordi han indledte forhandlingen under mit fravr .
Det er vigtigt at huske , hvordan situationen s ud , da direktivet blev vedtaget .
Dengang troede man , at adgangsbestemmelserne ville vre den vrste flaskehals for et bent tv .
I dag er det nok snarere andre dele af tv-distributionen , der bliver flaskehalse eller drvogtere , hvis vi ikke passer p .
<P>
Der skal stilles krav om , at forskellige computerprogrammer skal kunne forst hinanden , og ikke bare at tekniske apparater skal kunne anvendes sammen .
Samtidig har forbrugerne et stort behov for lettilgngelige oplysninger samt et rimeligt krav p et forudsigeligt marked .
<P>
I fremtiden bliver tv-situationen den , at digital-tv formentlig bliver en af hjemmets mest integrerede elektroniske funktioner .
Derfor er det vigtigt , at vi fr programmeringsgrnseflader for applikationer ( API ) , der kan anvendes i denne helhed .
Det er ogs helt centralt for de elektroniske programoversigter .
Det er disse to faktorer , som de kommende bestemmelser specielt skal indrettes efter .
<P>
Jeg vil ogs gre mine kolleger opmrksomme p , at disse elektroniske programoversigter bliver vigtige redskaber for forldre , der vil beskytte deres mindrerige brn mod unsket indhold .
<P>
Hverken dekodernes operativsystem eller de elektroniske softwareprodukter er i dag indbyrdes kompatible .
Parlamentets udvalg er enigt i Kommissionens vurdering af , at markederne og teknikkerne p omrdet for digital-tv er udviklet uden for direktivets rkkevidde .
Man br derfor revidere det , der reguleres af det srlige direktiv , som vi nu forhandler om , og det kan med fordel indg i den buket af forslag til ndrede direktiver om kommunikationssektoren , som kommer fra Kommissionen i lbet af nogle uger .
<P>
Ordfreren vil afslutningsvis sige , at der nu er brug for bne standarder .
I jeblikket oplever vi anden- og tredjegenerationsudstyr til digital-tv .
Arbejdet med at lave en sdan ben standard for hjemmets multimedieudstyr er godt i gang , og Det Europiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation , ETSI , vedtager forhbentlig MHP-standarden .
Der findes gode grunde til at antage , at denne standard vil udgre grundlaget for fremtiden .
Vi kan imidlertid ikke udelukke , at det i fremtiden bliver ndvendigt med politiske beslutninger om standarder , hvis markedet ikke kan n til enighed .
<P>
Digital-tv distribueres p flere forskellige mder , der teknisk set ikke er af helt samme kvalitet .
Ligesom traditionelt tv kan digital-tv transmitteres bde via jordbaserede net , kabel og satellit .
Disse distributionssystemer har i dag forskellig gennemslagskraft , men satellitdistributionen er dominerende .
I morgen kan det imidlertid vre kabeldistribution , der vinder frem .
Kabeldistribution indeholder en indbygget returkanal , som giver direkte adgang til interaktive tjenester p Nettet .
Jeg tror , at adgangen til interaktive tjenester er alfa og omega , hvis digital-tv skal blive en af de vigtigste portaler til informationssamfundet .
De forskellige distributionssystemer betyder , at digital-tv ogs kan blive en srlig vigtig internetportal for landbefolkningen .
<P>
Det er vigtigt , at man ophrer med analoge tv-transmissioner og gr helt over til digital-tv , hvis vi skal have en effektiv udnyttelse af de begrnsede radiospektrumressourcer .
Ingen har hidtil turdet definere , under hvilke vilkr de analoge transmissioner kan ophre .
<P>
Digitaliseringen indebrer udfordringer - mske specielt for public service-virksomhederne . Disse virksomheder kan ikke sttte det ndvendige ekstraudstyr p samme mde som de konventionelle operatrer .
Hvordan skal opkrvningen af licensafgifter foreg i lande , der finansierer aktiviteterne p denne vis , og som har tradition for ukodet tv ?
<P>
Jeg vil ogs ppege , at ordfreren kraftigt sttter princippet om forsyningspligt - eller kabelvirksomhedernes pligt til at udsende kanaler - og nsker det viderefrt .
Men p den anden side kan vi ikke krve , at man kun hindrer de interaktive tjenester eller risikerer viljen til at investere i en opgradering af Nettet .
<P>
Selv public service-virksomheder , der tidligere frit har udsendt programmer , begynder nu at opstille grnser og forsvarer grnseoverskridende transmissioner .
I baggrunden findes sprgsmlene om ophavsrettigheder .
Tv-selskabernes ophavsrettighedsorganisationer br udnytte muligheden for at give dem , der vil se digitale programmer , ret til at gre det , ogs uden for sendelandets grnser .
Det er ml , som traktaterne allerede forpligter os til at n , og det er ogs i overensstemmelse med direktivet om tv uden grnser .
<SPEAKER ID=127 LANGUAGE="DE" NAME="Glante">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , det har taget fem r , som formanden bemrkede indledningsvis , fra betnkningens grundlag i oktober 1995 , til denne betnkning nu er blevet fremsat .
Det skyldes , at markedsudviklingen inden for digital-tv er get meget langsommere end forventet .
P den anden side har digital-tv i de seneste mneder og r fet stadig strre betydning som flge af konvergens mellem medierne .
Som eksempel p udvidelsen af tjenestepaletten kan jeg nvne Internet og homebanking via digital-tv .
<P>
Denne betnkning vil danne grundlag for et direktivforslag .
Vores politiske gruppe stiller to krav til rammebestemmelserne for digital-tv .
Det frste krav er , at rammen ikke m indsnvre den rivende teknologiske udvikling p dette omrde , og at den ikke m vre for fastlst .
<P>
Det andet krav er , at rammen dog skal sikre det europiske indre marked og forbrugernes interesser .
Mellem disse to punkter vil og skal vi bevge os .
<P>
Til det forml skal flgende vre indeholdt : For det frste skal transmissionsforpligtelserne fortsat vre et vigtigt middel til at efterkomme samfundets krav , f.eks. programmer p mindretalssprog eller den offentlige radiosektors vigtige rolle .
<P>
For det andet skal adgangssystemerne til digital-tv vre interoperable p forbrugerniveau , hvilket den foregende taler , hr. van Velzen , kom ind p . Det er ikke acceptabelt , at forbrugerne skal have flere modtagerbokse for at kunne modtage programmerne .
n boks pr. forbruger , ikke mere .
<P>
For det tredje m den tekniske interoperabilitet ikke trues eller modarbejdes af national monopoldannelse eller misbrug af en dominerende stilling .

<P>
Konklusionen fra min side er , at mlet er et europisk indre marked , fremme af den tekniske udvikling og realisering af tv uden grnser , som de to foregende talere har vret inde p , og hvortil ogs hrer , at statsborgere fra andre lande , der har bopl i Den Europiske Union , i fremtiden skal kunne modtage deres betalings-tv-tilbud .
<P>
Jeg er meget tilfreds med fru Thors ' betnkning . Vi har i udvalget vedtaget en meget velovervejet betnkning .
<P>
De to ndringsforslag , som fru Thors har fremsat , kan jeg p vores gruppes vegne desvrre ikke g ind for med samme begrundelse som hr. van Velzen .
Vi stemmer imod begge ndringsforslag .
I vrigt nsker vi tillykke med denne betnkning og hber , at Kommissionen i lbet af de kommende dage og uger vil fremlgge et godt grundlag til et direktiv !
<SPEAKER ID=128 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg vil naturligvis frst give fru Thors en kompliment for hendes betnkning , som hun har mttet udarbejde p meget kort tid , og som ser udmrket ud .
Kre kolleger , digital-tv vil blive en af de vigtigste indgange til den digitale motorvej , og det vil bidrage til spredningen af hjkapacitetsnet til alle dele af Europa , alts ogs de mere afsides omrder .
Dette kommunikationsmiddel vil derfor give mange flere europere adgang til alle former for information .
Det er derfor meget vigtigt , at der skabes et gunstigt investeringsklima for digital-tv i Europa .
<P>
Vi str jo ved begyndelsen til en stor omvltning .
Gamle grnser udviskes mellem telekommunikationsvirksomheder , underholdningsindustrien og de journalistiske medier .
De erstattes af multinationale kabelmediegiganter .
Disse dannes nu gennem fusioner . Vi ser det ske overalt .
Infrastrukturen og produktionen af programmer samles .
Det betyder , at der skal vre godt tilsyn p to punkter .
<P>
For det frste for at vi ikke fr unskede mediekoncentrationer , for ellers vil priserne for forbrugerne alligevel ikke lngere vre under kontrol .
For det andet m vi , og det hnger ogs direkte sammen hermed , srge for den journalistiske uafhngighed , som er s vigtig for vores demokrati .
<P>
I den forbindelse har de teknologiske udviklinger naturligvis indflydelse p lovgivningsrammerne og omvendt .
Lovgivning m ikke hmme de forskellige teknologiers interoperabilitet og br derfor faststtes minimalt p europisk plan og helst p verdensplan .
Vi ser alts i mange medlemsstater , at frst og fremmest mediepolitikken stadig i alt for hj grad udformes nationalt .
<P>
Mit sidste punkt , hr. formand , vedrrer transmissionsrettighederne , som i jeblikket stadig udelukkende slges p nationalt grundlag .
Herved kan personer , som bor uden for et bestemt land , ikke abonnere p tv-tjenester fra en anden medlemsstat , hvad enten det nu drejer sig om gratis tv-udsendelser eller om betalings-tv-udsendelser .
Det er en unsket udvikling .
Det m vre muligt for alle borgere at abonnere p tv-tjenester fra en anden medlemsstat .
Det betyder digital-tv , men ogs tv uden grnser .
<SPEAKER ID=129 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , lige som de foregende talere vil jeg ogs gerne lyknske fru Thors med hendes betnkning .
Det er en meget god og vigtig betnkning .
Digital-tv er et af de vigtigste bidrag til konvergens . Digital-tv vil blive en af de vigtigste indgange til informationsmotorvejen .
Digital-tv vil ogs kunne tilbyde strre adgang til afsidesliggende omrder .
Man br alts gre det lettere for operatrerne i stedet for at regulere alt for meget .
<P>
Men denne balance mellem investeringer , udvikling og minimal regulering bliver i srdeleshed vanskelig , nr det drejer sig om at sikre kulturel mangfoldighed og generel information .
Her skal der inden for de nye rammebetingelser findes ideelle lsninger med respekt for kvaliteten .
<P>
Sledes er vi ogs enige i fru Thors ' betnkning .
Vi krver sammen med hende , at indhold og infrastruktur adskilles , og at der skal vre pligt til at sende p bestemte kanaler . Vi krver , at dekodere bliver en del af informationsinfrastrukturen , at der tages fat p dekodernes interoperabilitet , og at det skal vre muligt for medlemsstaterne at krve bne net .
Vi bifalder ogs meget , at Kommissionen accepterer fusioner , hvis der anvendes ben standard . Ogs det har til forml at forebygge misbrug af en dominerende stilling .
<P>
Sidst , men ikke mindst tilslutter jeg mig ligeledes det , som de foregende talere har sagt .
Der findes ikke noget indre marked for tv-tjenester .
Det skal der omgende tages fat p , hurtigt og opmrksomt .
Med udviklingen for je er en grundig debat om de offentlige tv-tjenester absolut ndvendig .
Uden at antaste nrhedsprincippet er det et europisk ansvar , at de offentlige tv-transmissionsselskaber med deres forpligtelse til information og garanti for kulturel mangfoldighed ikke udleveres til konkurrenter .
I den henseende vil jeg gerne bede alle om at vre srlig opmrksomme .
<SPEAKER ID=130 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , fr jeg rejste til Strasbourg , hilste jeg p en pensionist , der kom for at ledsage mig , nemlig fru Lucia Boroni fra Mozzanica i Bergamo amt .
Hun spurgte mig , hvad jeg skulle lave i Strasbourg i denne uge .
Jeg svarede , at jeg skulle sige noget om Thors ' betnkning .
" Hvad er Thors ' betnkning for noget ?
" spurgte hun s . " Det er en betnkning , som omhandler noget , der snart kommer til at ske , nemlig at en pensionist vil kunne tnde for fjernsynet , se Fatuzzo tale i Europa-Parlamentet og hre , hvad han siger .
" " h , det er jeg meget glad for , " svarede fru Boroni . " Men kan jeg s ogs se , hvor stort et pensionsbidrag jeg har indbetalt til INPS ?
Kan jeg se , hvor stor min pension bliver , nr jeg holder op med at arbejde ?
" " Selvflgelig kan De det , fru Boroni .
Sdan er fremtiden , og fremtiden er p borgernes side , der er ingen grnser lngere .
Man vil ogs kunne se , hvad der sker i de andre staters pensionskasser .
" " Men jeg har kun 700.000 lire at leve for om mneden , " sagde fru Boroni .
" Hvordan skal jeg f rd til at kbe dette fremtidsfjernsyn ?
"
<P>
Jeg tager derfor ordet for at sige , hvad pensionisten fru Boroni nsker , nemlig at Europa-Parlamentet - og det var uden tvivl denne hensigt , fru Thors havde med sin betnkning , og som kommissren forhbentlig har , nr han udsteder direktivet - vil srge for , at de mindre velhavende borgere , hvad enten de er pensionister eller ej , fr gratis adgang til de nye tjenester fra fremtidens digital-tv .
<SPEAKER ID=131 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , jeg takker Astrid Thors for det hastigt udfrte arbejde og ogs for fortroligheden med omrdet .
Jeg vil problematisere dette sprgsml med nogle kommentarer .
For det frste sttter jeg de bne standarder og kompatibiliteten : Det er jo sund fornuft .
Adgangen har vret vilkrlig p kabelnettene , som der nu har vret talt om , men ogs modtagelsens alsidighed er vsentlig , ikke kun adgangen , men modtagelsen .
Konkurrence alene garanterer det ikke .
Vi ved , at den internationale konkurrence inden for fjernsynsomrdet ofte har medfrt ensidighed i udbuddet : Alle konkurrerer p samme type sbeoperaer .
Dette er et stort sprgsml i forbindelse med adgangen .
<P>
Generelt er jeg talsmand for den tanke , at de tekniske systemer ikke er neutrale .
De realiserer i hjere grad nogle muligheder end andre .
Sledes er interaktivitetens enkelthed - som den foregende taler mske p en mde talte om - et politisk sprgsml .
I hvert fald er den et samfundssprgsml , hvis ikke partipolitisk , da f.eks. gallupundersgelser og stemmeaktivitet til lokalvalgene og ogs sprgsmlet om , hvor velinformeret folk kan blive forud for deltagelsen , afhnger af interaktivitetens effektivitet .
MHP eller den kommende Multimedia Home Platform , som alts flytter aktiviteter fra hardware til software , er i en vis forstand den endelige magtomvltning inden for denne kde , som gr det muligt at modtage alt - som den foregende taler bemrkede - fra fjernsyn til Internet , selvflgelig ogs aviser , film og alt mulig andet , mske ogs dufte , hvilket ville vre den rene medicin for os ldre mnd .
Det er vigtigt , at man her ligeledes gennemfrer den rigtige politik , den hje pris p apparaterne m ikke vre en hindring for , at folk kan deltage .
<SPEAKER ID=132 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , fru ordfrer , ARD vil anlgge sag ved EF-Domstolen mod tv-alliancen mellem mediekoncernerne Kirch og Murdoch .
Det er de nye risici ved de nye medier : fusioner mellem virksomheder med dominerende stilling .
Som det allerede er blevet bekrftet i Microsoft-sagen , kan der anes lignende diskussioner p dette omrde .
Det aktuelle sprgsml i forbindelse med digital-tv er , om et monopol alene kan sikres med adgangshardware , her menes alts D-boksen , isr hvis frende virksomheder fra computerbranchen fusionerer med den traditionelle medieverden .
<P>
Kulturelt skal vi heller ikke gre os nogen illusioner .
Der er ikke automatisk mere interaktivitet eller flere mennesker , der via tv kan arbejde med computeren .
Det er derfor vigtigt at fremhve samfundets offentlige mission , der gr ud p at forhindre monopoldannelse lige netop inden for medieverdenen og at tilstrbe en retfrdig adgang samt uddannelse med henblik p uafhngig brug af disse medier .
<SPEAKER ID=133 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , jeg vil gerne lyknske fru Thors med hendes arbejde , der er et vanskeligt arbejde , eftersom vi er ved at lovgive om fremtiden .
Jeg vil gerne komme ind p nogle kritiske punkter , som Parlamentet skal vre opmrksomt p .
<P>
Efter min mening er det f.eks. vigtigt at vre meget opmrksom p bestemmelserne om ophavsret . P grund af restriktionerne som flge af copyrightaftalerne og p grund af de forskellige tekniske forskrifter , man har vedtaget for transmissionerne , risikerer man nemlig , at der ikke bliver indfrt et sandt tv uden grnser og et sandt indre marked for tv-tjenester , og man gr sandsynligvis glip af en unik lejlighed for europisk tv-industri .

<P>
De borgere , som bor eller arbejder i andre medlemsstater end deres oprindelsesland , kan ikke lovligt abonnere p udenlandske platforme , da disse operatrer ikke er i besiddelse af gyldige rettigheder for de pgldende medlemsstater .
Europa-Parlamentet har allerede rejst dette sprgsml tidligere , og ordfreren analyserer problemet , idet hun ligeledes gr opmrksom p situationen i grnseregionerne , hvor der bor sproglige mindretal p den anden side af grnsen .
Jeg mener dog , at vi br lgge strre vgt p de sprgsml , der kan behandles .
<P>
Det er efter min mening vigtigt at gentage - som ordfreren s rigtigt gav udtryk for - at rammebestemmelserne skal sikre ligevgten mellem behovet for tv-nettenes kulturelle og indholdsmssige mangfoldighed og faren for at bremse investeringerne i digital-tv .
Det er ndvendigt med en lovgivningsmssig indfaldsvinkel , der tilpasses til de konomiske kendsgerninger i en fase med store forandringer .
<P>
Reguleringen m ikke hindre markedets udvikling og isr ikke udviklingen p markedet for nye tv-tjenester .
Jeg mener i den forbindelse , at vi i de kommende mneder eller kommende r skal vende tilbage til visse aspekter , f.eks. opdelingen mellem reguleringen af tv-indholdet og reguleringen af infrastrukturerne .
Efter min opfattelse br der ogs lgges stor vgt p systemernes interoperabilitet , der , selv om dens forml er en generel beskyttelse af brugernes adgangsmuligheder til indholdet p digitale platforme , nu bliver en foranstaltning til beskyttelse af konkurrencen , det vil sige af de forskellige operatrers adgang til markedet , og som sledes medfrer nogle juridiske sprgsml , der alle mangler at blive lst .
<SPEAKER ID=134 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , hr. kommissr , som tidligere ordfrer - jeg mener , det var i 1994-1995 - for digital-tv og de hertil knyttede standarder vil jeg gerne sige til den nuvrende ordfrer , at jeg synes , at hun har udfrt et vigtigt stykke arbejde i forbindelse med dette sprgsml , og til Kommissionen vil jeg sige , at jeg stter stor pris p dens meddelelse .
<P>
Efter min mening er det efter nogle f r nu muligt for alle at se , hvor langt vi er net p dette omrde , og vi kan fastsl , at de oprindelige valg , der blev truffet , var de rigtige .
P nuvrende tidspunkt - hvor vi nrmer os en vigtig fase - mener jeg , at det er vigtigt at understrege , at den ndvendige ligevgt skal vre til stede i alle politikker , det vil sige en ligevgt mellem Fllesskabets fremgangsmde og standarder p den ene side og de nationale kendetegn og forskelle p den anden , ligevgt med hensyn til ndvendigheden af , at vi p den ene side i forbindelse med produktion dkker et stort europisk marked og fremmer europiske produktioner - det vil sige , at vi udvikler det , vi kalder tv uden grnser - og at vi p den anden side bevarer mulighederne med hensyn til frekvens og nrheds-tv .
Efter vores mening er dette meget vigtigt , og det krver en maksimal grad af fleksibilitet fra vores side .
<P>
Digital-tv blev fra begyndelsen anset som noget helt andet end tv med hj oplsning , som jeg ogs kender en del til .
I dag er man klar over , at det muliggr en kmpe fleksibilitet og kvantitet .
Det drejer sig om at opn en korrekt ligevgt mellem det , der skal gres p europisk , nationalt og lokalt plan , hvilket har konsekvenser bde med hensyn til de europiske og nationale aktioner , hvad angr kravene om deregulering med hensyn til markedet og teknologien .
<P>
Det er vigtigt i dag at redegre for sprgsmlet om digital-tv .
Jeg vil gerne takke fru Thors endnu en gang for kvaliteten i hendes betnkning og sige , at jeg personligt fortsat vil vre meget opmrksom p det arbejde , der sker p dette omrde .
Det er sledes vigtigt , at man altid husker , at information , kommunikation og fjernsyn frst og fremmest henvender sig til borgerne , og at man derfor m undg enhver form for stivhed , der fremover vil st i vejen for en kultur , der henvender sig til alle .
<SPEAKER ID=135 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , som sidste taler vil jeg ogs gerne takke fru Thors for en , som hr . Caudron lige sagde , meget velafvejet betnkning .
Det er en fokuseret betnkning .
<P>
Jeg vil gerne afslutte med at henvise til den nste forhandling om elektronisk kommunikationsinfrastruktur .
P hele det omrde skal vi vre meget bevidste om , hvor hurtigt teknologien udvikler sig , og hvordan teknologien begynder at ndre hele vores tnkemde , og om hvordan konkurrencen inden for digital-tv og andre medier udvikler sig .
Jeg kommer fra et land med en lang tradition for public service-tv , og det er et af de omrder , som fru Thors har behandlet effektivt i sin betnkning , alts sprgsmlet om adgang til den nye teknologi og adgang til seeren .
<P>
Vi m ikke glemme , at et af hovedproblemerne , som industrien str over for , er konkurrencen om en meget begrnset seertid .
Efterhnden som der kommer flere og flere kanaler , har seerne flere valgmuligheder , ikke blot med hensyn til at se programmerne , men ogs med hensyn til at kbe ind og bruge interaktive internetmedier via deres digital-tv , en ydelse , som de kan betale for .
De kan betale for en sportsbegivenhed og vlge det format , de nsker .
Det varer ikke lnge , fr de kan kbe en digital enhed , som indeholder hundredvis af timers tv p en harddisk , der er sorteret , s de kan se bestemte udsendelser , nr det passer dem .
Der kommer til at vre andre former for konkurrence .
<P>
Vi skal sikre os , at lovgivningen ikke begrnser teknologiens vkst og heller ikke den konkurrence , som opstr via disse nye former for teknologi .
Det er noget , vi skal tnke over , bde i lyset af hr. van Velzens betnkning og den nye betnkning om ophavsret i informationssamfundet , som fremlgges i Parlamentet om et par mneder .
<SPEAKER ID=136 NAME="Liikanen">
Hr. formand , jeg vil gerne begynde med at takke fru Thors for hendes glimrende arbejde .
Kommissionen bifalder denne betnkning .
Den behandler behovet for velafvejet regulering .
Vi skal frst og fremmest afveje to ting : den kommercielle frihed og investeringslysten samt beskyttelsen af definerede offentlige interesser p en fokuseret og afbalanceret mde .
De nye rammer giver lovgiverne meget strre fleksibilitet til at opn denne balance .
<P>
I de forslag til direktiver , som Kommissionen fremlgger i denne mned , tages der hjde for de tre hovedpunkter i fru Thors ' betnkning .
For det frste behovet for at ajourfre ex ante-bestemmelserne om digital-tv .
De nye rammer giver mulighed for at tage stilling til nye grnseflader som f.eks. programmeringsgrnseflader for applikationer ( API ) .
For det andet gr betnkningen ind for en begrnsning af must carry-privilegierne til public service-kanaler som defineret i protokol 32 til traktaten .
Betnkningen ppeger ogs , at der skal forhandles om et vederlag til operatrerne under hensyntagen til den ikke-udbyttegivende karakter af public service-radio- og tv-virksomhed og disse kanalers vrdi for operatrerne .
Kommissionen vil tage disse problemer op i kommende lovforslag .
For det tredje behovet for get interoperabilitet mellem forskellige tv-platforme .
<P>
Betnkningen fremhver to hovedelementer .
For det frste behovet for interoperabilitet , hvor det er muligt , og adgangsbestemmelser , hvor ophavsretlige standarder bidrager til en strk markedsposition , og for det andet behovet for at definere en ny , ben dekoderarkitektur , Multimedia Home Platform ( MHP ) .
<P>
Kommissionen foretrkker , at industrien selv opstiller standarderne , frem for at Kommissionen gr det .
Vi kan s gribe ind , hvis parterne ikke kan blive enige .
Men markedet udvikler bne standarder .
P dynamiske markeder vil standardiseringsprocessen altid vre bagud i forhold til den nyeste teknologi .
Indfrelsen af bne standarder begrnser bde behovet for regulering og antallet af konkurrencesager .
Betnkningen signalerer dette klare budskab , og det sttter jeg fuldt ud .
<P>
Betnkningen behandler ogs flere andre sprgsml , som handler om indhold og derfor ligger uden for de nye rammer for elektronisk kommunikationsinfrastruktur .
Vi skal s vidt muligt holde bestemmelserne om net og indhold adskilt .
<P>
Modtagelsen af krypterede digitale tv-tjenester p tvrs af landegrnser rejser flere svre sprgsml .
For det frste er der allerede store ophavsretsproblemer : Betalings-tv-stationerne kber kun rettigheder for en bestemt medlemsstat .
Selv digitale free-to-air-tjenester krypteres .
Det er i konflikt med principperne for betalings-tv i det indre marked .
Forskellige holdninger til indholdsregulering kan ogs spille en rolle .
Men det m jeg drfte med mine kolleger , fru Reding og hr . Bolkestein , som er srligt kompetente p det omrde .
<SPEAKER ID=137 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted kl . 17.30 .
<CHAPTER ID=14>
Elektronisk kommunikationsinfrastruktur og tilhrende tjenester
<SPEAKER ID=138 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0145 / 2000 ) af van Velzen for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget " Fastlggelse af nye rammebestemmelser for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og tilhrende tjenester - Revurdering af kommunikationslovgivningen i 1999 ( KOM ( 1999 ) 539 - C5-0141 / 2000 - 2000 / 2085 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=139 NAME="van Velzen">
Hr. formand , lad mig begynde med at takke mine kolleger .
En ordfrer uden sdanne gode , kvalitative bidrag er egentlig et meget begrnset middel .
Det drejer sig i sidste instans om den gode dialog , som vi har frt .
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen , navnlig kommissr Liikanen , mange gange for det gode samarbejde og de indholdsrige debatter , som jeg har kunnet fre , men frst og fremmest for , at han i forbindelse med forelggelsen af de nye direktiver har taget hensyn til debatten og afstemningen om denne betnkning .
<P>
For fem r siden kunne vi absolut ikke forestille os , at vi nu taler om bde konkurrence p tjenesteomrdet , og frem for alt ogs om konkurrence p infrastrukturomrdet i Europa .
Det er absolut nyt .
Hvis vi lukker jnene og tnker over alt det , der vil ske i de kommende fem r , er det en enorm udvikling .
Det betyder ogs , og det er mit andet punkt , at man skal tnke godt over , hvad man nu skal trffe bestemmelser om i jeblikket i Den Europiske Union for at fremme denne konvergensproces inden for den enormt hurtige udvikling .
Jeg tror , at udgangspunktet br vre , at vi vlger en effektiv konkurrence , hvis det p nogen som helst mde kan lade sig gre , og at man med den effektive konkurrence som udgangspunkt derfor m undersge , hvilken sektorspecifik lovgivning man p nuvrende tidspunkt har brug for .
Naturligvis vil der altid vedblive at vre sektorspecifik lovgivning , men i sidste instans skal vi g i retning af konkurrence som grundprincip .
Jeg mener derfor , at Kommissionen med rette , og det har min betnkning forhbentlig ogs bidraget til , har valgt en justering af den i mine jne strengere model , som Kommissionen i frste instans anvendte , den skaldte significant market power and dominant position ( dominerende og strk markedsposition ) .
Jeg hber sledes rligt talt , at Kommissionen vil rykke endnu mere i retning af , hvad vi har foreslet .
Markederne bevger sig enormt hurtigt .
Det gr p tvrs af landegrnser .
Vi ser alle mulige vertikale og horisontale integrationer .
Vi ser bevgelser opst mellem forskellige sektorer , og det betyder , at man ogs har behov for hver gang at se p en bestemt del af markedet .
<P>
Mit tredje punkt er , at man ogs skal se p de reguleringsmyndigheder , vi har .
Det kan naturligvis ikke vre sdan , at vi om fem r stadig har 15 telekommunikations / ICT-markeder i Europa .
Vi m p dette punkt udvikle os til t europisk indre marked .
Det betyder ogs , at jeg alligevel med nogen bekymring ser to udviklinger p dette omrde .
At nationale reguleringsmyndigheder stadig er adskilt , og min betnkning tilskynder kraftigt til , at de slutter sig sammen eller endnu bedre fusionerer eller integrerer med de almene nationale konkurrencemyndigheder og , hvor det er ndvendigt , ogs med dem , der regulerer medierne .
Vi m ogs sprge os selv , hvor lnge vi endnu skal fortstte med den sektorspecifikke regulering .
Det er naturligvis udmrket at have en gruppe p hjt niveau , men den store ulempe ved en gruppe p hjt niveau er , at den er s vigtig , at det er overordentligt vanskeligt at komme af med den .
Jeg hber sledes p dette punkt , at vi med en tidsbegrnset bestemmelse alligevel kan gre noget ved begrnsningen af den periode , hvor disse grupper er aktive .
<P>
For borgerne er det meget vigtigt , at priserne bliver meget mere gennemsigtige , at roaming-taksterne snkes , og at borgerne fr indsigt i , hvordan det fungerer .
For borgerne er det ogs meget vigtigt , at der indfres nummerportabilitet , ogs for mobilsektoren , sledes at forbrugerne fr magten , og jeg synes , at vi skal kmpe herfor .
<P>
Det er af stor betydning , at der ogs ses meget kritisk p auktionerne .
Vi har at gre med en situation , hvor vi i sidste instans kommer langt over de administrative udgifter , og jeg er sledes meget spndt p , om kommissren allerede vil give et svar p mine presserende skriftlige sprgsml om , i hvilket omfang auktionerne i Det Forenede Kongerige og i kommende medlemsstater er i overensstemmelse med artikel 11 i et bevillingsdirektiv , hvori der udtrykkeligt str , at det kun m dreje sig om administrative udgifter .
<P>
Et andet vigtigt punkt er navnlig opkaldslokaliseringen for alarmopkald ( 112 ) .
Hvis der sker noget med mig , m man jeblikkeligt kunne vide , hvor jeg er .
Derfor er denne opkaldslokalisering , caller location , meget vigtig .
Men det er ogs vigtigt at bekmpe misbruget af 112 .
Desuden tror jeg , at det er meget vigtigt i hvert fald i forbindelse med mobiltelefoni af tredje generation at give mulighed for opkaldslokalisering .
Det betyder , at man har at gre med den kendsgerning , at brugeren skal give tilladelse dertil .
<P>
Et alvorligt problem er det demokratiske underskud i hele ICT-sektoren .
Nr vi inden lnge har frdigbehandlet fem eller seks direktiver , har vi i Europa-Parlamentet ikke mere at gre p dette omrde .
Samtidig fortstter Kommissionen med COCOM ( Kommunikationsudvalget ) , delegationen fra Rdet .
I min betnkning opfordres der udtrykkeligt til , at der i Parlamentet oprettes en arbejdsgruppe , som af Parlamentet fr mandat til at forhandle med Kommissionen p samme niveau som COCOM .
<P>
I 2000 kan det da ikke lngere vre sdan , at Parlamentet sttes ud af spillet .
Jeg opfordrer derfor indtrngende Parlamentet , men ogs Kommissionen , til at afhjlpe den demokratiske mangel , som der sledes er nu , navnlig i den retning , som jeg har sagt .
<P>
Vi er nu kommet s langt , at direktiverne fra Kommissionen vil blive fremlagt i slutningen af denne mned .
Jeg har takket kommissren .
Jeg hber ogs , at kommissren i forbindelse med de kommende direktiver kan og vil tage hensyn til udfaldet af denne forhandling , for det er til syvende og sidst det , det drejer sig om .
Det er demokrati .
<SPEAKER ID=140 NAME="Niebler">
Hr. formand , rede hr. kommissr Liikanen , rede kolleger , jeg vil gerne indlede med at lyknske ordfreren , hr. van Velzen , mange gange med betnkningen , hvor han kort og prcist beskriver og evaluerer de vsentlige elementer i en omfattende og kompleks meddelelse fra Kommissionen .
<P>
For ca. to r siden blev de nationale telekommunikationsmarkeder liberaliseret ved hjlp af EU-direktiver og gennemfrelsen af dem .
Til sommer bliver der udarbejdet en ny lovramme p europisk plan , hvilket hr. van Velzen allerede har nvnt .
Den skal navnlig styrke konkurrencen p lokalt plan og tage hensyn til de erfaringer , man har hstet med den eksisterende lovgivning .
Desuden skal en ny lovramme orienteres efter nye dynamiske og uforudsigelige markeder med vsentlig flere aktrer end p nuvrende tidspunkt .
<P>


Lad mig komme kort ind p fire centrale punkter , der ogs er beskrevet i udtalelsen fra Retsudvalget , p hvis vegne jeg taler i dag .
<P>
For det frste skal man vre srlig opmrksom p gennemfrelsen af de nuvrende direktiver , sledes at de til dels stadig store forskelle i liberaliseringen af de nationale markeder ikke gr det vanskeligt at gennemfre de nye bestemmelser .
Det er selvflgelig isr en opgave for Kommissionen som traktatens vogter .
<P>
For det andet skal muligheden for en deregulering eller en gradvis overgang fra sektorspecifik regulering til generelle konkurrencebestemmelser forankres i direktiverne allerede nu . Men ogs det har hr. kommissr Liikanen og hans team allerede ivrksat .
<P>
For det tredje skal der tages hensyn til konvergensen inden for medierne i den nye lovramme .
Det m dog ikke fre til , at det konkurrenceprgede og frit udviklede mobilradiomarked sidestilles med fastnetreguleringen . Mobilradiooperatrerne er for tiden i forvejen hrdt ramt p grund af auktioner over UMTS-frekvenser .
Eksperter regner med , at de fr brug for adskillige r for bare at kunne indtjene auktionsbelbene . Alene dette er en meget stor ulempe for Europas fremtidsindustri , mobilradiosektoren .
Denne ufordelagtige virkning m ikke forstrkes yderligere , ved at de , der investerer i transmissionsinfrastrukturer , plgges adgangs- og sammenkoblingsforpligtelser p forhnd , og at instrumentet til udvlgelse af operatrer , der er blevet udviklet for fastnetomrdet , bliver indfrt .
<P>
For det fjerde br det srskilte udbud af abonnentkredslb fastlgges bindende . Konkurrenterne til de tidligere monopoler br i alle medlemsstater have mulighed for at f direkte adgang til slutbrugerne via telekommunikationskabler , sledes at de ogs kan tilbyde bredbndstjenester .
Denne konkurrencesituation vil isr ge antallet af internetforbindelser med hj datafremfringskapacitet og gre internetforbindelser billigere . For ikke at forfordele de medlemsstater , der allerede har opfyldt dette krav , br det vre op til medlemsstaterne selv at afgre , hvilke flger af det srskilte udbud af abonnentkredslb de vil foreskrive bindende .
<SPEAKER ID=141 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Hr. formand , jeg takker hr. van Velzen for et fortrinligt arbejde under behandlingen af Kommissionens meddelelse .
Han har udfrt et kmpe arbejde med de forskellige ndringsforslag for at n frem til et kompromis .
<P>
Liberaliseringen p telekommunikationsmarkedet er i de senere r skredet frem med store skridt i Europa .
De omrdemssige forskelle er dog stadig for store til , at man kan tale om et frit telemarked .
Enhver EU-borger skal sikres muligheden for at benytte alle teletjenester til en overkommelig pris .
F.eks. m man ved foranstaltninger p fllesskabsniveau f sat skik p de faktorer , der begrnser konkurrencen inden for mobilkommunikation , ssom overpriser for roaming-afgifter og mangelen p operatrernes muligheder for forvalg eller opkaldstransmission .
Kommissionen m sikre , at disse konkurrencehindringer forsvinder hurtigst muligt .
<P>
Vi m dog ikke udelukkende koncentrere os om den trdlse kommunikation .
Konkurrencesituationen m forbedres radikalt ogs inden for de stationre net .
Ogs den skaldte sidste ende af kobbertrden m fjernes fra telefonselskaberne , som befinder sig i en monopolposition .
I modsat fald havner srligt de borgere , der bor i afsidesliggende egne , i en ufordelagtig situation .
Jeg kunne godt nske mig et klart svar fra Kommissionen p sprgsmlet om , hvorledes man vil bne for en gte konkurrence inden for de skaldte local loops , eller hvorledes man mest effektivt kan tilintetgre brugsmonopolet inden for de stationre net .
<P>
Sprgsmlet om fordelingen af UMTS-frekvenser er en sag , som ikke br reguleres p fllesskabsniveau .
Man kan fremfre argumenter bde for frekvensauktioner og for de skaldte beauty contests .
Faktum er , at frekvensauktionernes astronomiske priser altid flyttes over p forbrugernes konto .
De skaldte beauty contests er p mange mder et alternativ , som er mere forbrugerorienteret og i hjere grad sttter en liberalisering af markedet .
I modstning til frekvensauktionerne indeholder beauty contests ikke nogen pengebelb , der skal opkrves af operatrerne i form af ex ante-afgifter .
Jeg vil ogs gerne i denne forbindelse sprge den rede kommissr , om Kommissionen anser frekvensauktioner for konkurrencefremmende foranstaltninger .
Jeg hber , at jeg fr meget entydige svar p disse sprgsml .
<SPEAKER ID=142 LANGUAGE="EN" NAME="Read">
Hr. formand , ordfreren hr. van Velzen skal lyknskes med en velafvejet og veldokumenteret betnkning og en lige s velafvejet og veldokumenteret prsentation af den .
Jeg vil gerne som altid bifalde hans forstelse af behovet for at regulere , men med velunderbyggede parametre .
Vi br huske p , at nr vi taler om at regulere , er det ikke noget , vi kan gre mere eller mindre . I Den Europiske Union regulerer vi med et forml , med en mlstning og i en bestemt periode .
<P>
Det er ogs godt , at der i hr. van Velzens betnkning er en klar forstelse af , hvad konvergens mellem forskellige teknologier betyder .
Han og mange andre bidragydere til denne debat har reflekteret over , hvordan bde Parlamentet og Kommissionen hidtil har vret i stand til at se p , hvad der er sket , og har s prvet at komme med kvalificerede gt p , hvad der vil ske i fremtiden .
Nr vi ikke har gttet rigtigt , har vi alligevel kunnet rette op p det .
Med den hastighed ndringerne sker , ikke blot teknologisk , men ogs med hensyn til den globale konkurrence p dette omrde , er fejlmargenen blevet meget mindre .
Derfor er denne betnkning s vigtig .
Den er grundlaget for Kommissionens fremtidige planer og Parlamentets respons p dette omrde .
<P>
Den Socialdemokratiske Gruppe kan ikke sttte alle ndringsforslagene og detaljerne i den kvalificerede kritik i forslagene af typen auktioner mod beauty contests .
Vi havde hbet at kunne stemme om de enkelte dele p det punkt .
Det kan vi desvrre ikke , og jeg kan heller ikke sttte ndringsforslaget om , at mobiltelefoner og mobiltelefonmarkedet ikke omfattes .
Vi m passe p ikke at indfre bestemmelser , som begrnser vksten p dette forblffende alsidige marked .
Vi vil heller ikke ende i en situation , hvor mobiltelefonerne ikke omfattes , mens andre former for telekommunikation tages med .
<P>
Endelig vil jeg henlede opmrksomheden p ndringsforslag 3 og 4 .
ndringsforslag 3 lgger op til en klarere og mere entydig formulering af de politiske ml og principper i forbindelse med videreudviklingen af det europiske telekommunikationsmarked , hvilket er helt afgrende .
ndringsforslag 4 belyser det presserende behov for srlig fokus p gennemfrelsen af de eksisterende direktiver , s de strste forskelle i liberaliseringen af de nationale markeder ikke bliver indgroede og derved vanskeliggr indfrelsen af nye bestemmelser .
Vi har stadig 15 delvis liberaliserede og meget opdelte markeder .
Her har vi grundlaget for virkelig at bne markedet i Den Europiske Union .
<P>
Jeg anbefaler hermed hr. van Velzens betnkning og lyknsker ham med den igen , og jeg lyknsker ligeledes Kommissionen med den hastighed , flid og betnksomhed , som den har lagt i revisionen af EU-lovgivningen p dette felt .
<SPEAKER ID=143 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer van Velzen har udfrt et vrdifuldt stykke arbejde .
P vegne af Den Liberale Gruppe vil jeg meddele , at vi sttter den oprindelige betnkning .
Vi kan imidlertid ikke sttte alle ndringsforslag , da de ikke giver den ekstra afklaring , man kunne forvente , nr vi om nogle f uger fr de konkrete direktivforslag p bordet .
Jeg finder det undvendigt at tage stilling til svvende kompromisforslag , nogle f uger inden direktivforslaget prsenteres .
<P>
I dag kan vi diskutere telekommunikationsomrdet p et menneskeligt tidspunkt og ikke sent p aftenen , sdan som nogle telekommunikationsfantaster har for vane at gre .
Derfor er der ogs god grund til at konstatere , at der er fundet vigtige lsninger for Europa p World Radio Conference i Istanbul , siden vi sidst mdtes .
<P>
Det er ogs vigtigt , at vi i Europa-Parlamentet sttter det forberedende arbejde i CEPT , Den Europiske Konference af Post- og Teleadministrationer , og at vi ikke kritiserer dette arbejde . Jeg tror nemlig , at det var en af grundene til Europas store succes , til at vores modeller gik igennem , og til at vi fik tillgsgrnser for telefoner af tredje generation samt flles frekvenser i hele verden .
<P>
Nr vi taler om de kommende principper , finder jeg det meget vigtigt ogs at prve p at finde en balance i de teknologineutrale lsninger .
Jeg tror f.eks. , at de pgldende auktioner faktisk endnu ikke er teknologineutrale , da de diskriminerer mobiltelefoni i forhold til de eksisterende faste net .
Det er ikke , hvad jeg kalder teknologineutral .
<P>
Den Liberale Gruppe har fremsat ndringsforslag for at stryge kravene om en sammenlgning af de nationale regulerings- og konkurrencemyndigheder .
Vi synes ikke , at det er i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet .
Der er ingen grund til at krve en sammenlgning i denne sammenhng .
Vi har desuden mange forskellige lsninger i de forskellige medlemsstater .
<SPEAKER ID=144 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , mine damer og herrer , dette dokument fra Kommissionen var jo et virkelig godt dokument , men det er lykkedes hr. van Velzen at forbedre det i forvejen strlende dokument yderligere p nogle punkter .
Det vil jeg gerne lyknske ham med .
Men liberalisering som det eneste ml giver ingen mening .
Derfor er der nogle politiske mlstninger , der skal opfyldes .
Liberaliseringen br vre til gavn for forbrugerne og konkurrencen .
<P>
Der er nu et par punkter , vi absolut m komme ind p .
Priserne er helt sikkert blevet nedsat . Det ses dog mest inden for erhvervsmssig brug og ikke s meget i forbindelse med lokale samtaler , nsten ikke ved roaming , nsten ikke ved telefonsamtaler mellem fastnet og mobiltelefoner og omvendt .
Man kan alts konstatere , at der er tale om et ufuldkomment marked her .
Det er mske ikke rentabelt for de nye firmaer at arbejde p dette plan .
Der er sledes brug for reguleringer her , ellers bliver borgere i mere afsides beliggende omrder diskrimineret , fordi de ikke har nogen forbindelse , alts en del af de universelle tjenester .
<P>
Vi krver derfor , at staten fr befjelse til at gribe ind her .
Derudover krver vi en mere fleksibel formulering af de universelle tjenester , for tidligere var e-mail og Internet en luksus .
I dag betragtes man nrmest som diskrimineret , hvis man ikke har adgang til disse tjenester .
Man br alts betragte internetforbindelse som en universel tjeneste .
For det tredje m prisnedsttelserne selvflgelig ikke g ud over kvaliteten .
<P>
Derudover er vi enige , hvad angr gennemskueligheden , hvad angr udvlgelsen .
Den forudgende udvlgelse er en begrnsning for forbrugerne . Denne omstndighed br forbrugerne ogs kunne pklage .
Vi gr som De ogs ind for transmissionsforpligtelser .
Ogs sundheden , der er s vigtig for De Grnne , har De taget hensyn til i betragtning E .
<P>
I det store og hele sttter vi Deres betnkning . Men 8a og 8b - i begge tilflde nye forslag - kan vi ikke give vores sttte til .
8a er i modstrid med protokol 32 til Amsterdam-traktaten og direktivet " Fjernsyn uden grnser " .
Med hensyn til 8b ( ny ) vil jeg blot sige : Direktivet " Fjernsyn uden grnser " er ikke omfattet af dette dokument .
I Kulturudvalget , nrmere betegnet Veltroni-betnkningen , diskuteres retningslinjerne for en flles audiovisuel politik .
Denne diskussion er kun lige begyndt . Den m ikke foregribes .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne sidst , men ikke mindst rette en klage til Kommissionen , fordi den ikke ventede p Parlamentet .
Den arbejder videre uafhngigt .
Det skulle efter min mening siges .
<SPEAKER ID=145 LANGUAGE="FR" NAME="Fraisse">
Hr. formand , vi ved alle , at ordene kommunikation , information , netvrk og opkobling munder ud i flgende to udtryk : informationsmarked p den ene side og kommunikationssamfund p den anden .
Markedet eller samfundet .
Og det er tydeligt , at der er tale om et marked .
Men lad os se lidt p , hvordan det str til med samfundet .
<P>
Selv om hr. van Velzens betnkning er meget teknisk , er der til sidst med hensyn til de rent tekniske sprgsml en sammenholdelse af to problemer med forskellig teknisk karakter , som i vrigt genfindes i ndringsforslagene : adgang for alle , lige adgang til informationssamfundets marked samt faststtelse af en offentlig tjeneste , som fremover kaldes en universel tjeneste , for ikke at glemme udviklingen af et indhold for disse informations- og kommunikationskredslb - et indhold , som til min stadige undren interesserer s f .
<P>
Med hensyn til lige adgang vil man for det frste fremfre , at der er andre betnkninger og andre programmer , f.eks. e  undervisning , der sttter de europiske landes indsats med henblik p adgang til Internettet og nye teknologier .
Men programmerne skal ikke vre et plaster p allerede eksisterende infrastrukturer - de strukturer , som vi netop er i frd med at oprette .
M man bede om lidt konsekvens ?
<P>
Dernst - hvad angr den universelle tjeneste - hvilken form kan den antage i dag ?
Hvilke forpligtelser kan Europa og medlemsstaterne faststte i denne forbindelse ?
Adgangen til kommunikationstjenester for en pris , der er overkommelig for alle , er ikke tilstrkkelig til at garantere den universelle tjeneste .
Vi har behov for finansielt engagement fra medlemsstaterne med henblik p at sikre en offentlig tjeneste , f.eks. skoler og biblioteker , men der er ogs behov for medlemsstaternes rvgenhed med hensyn til kvalitet og bredde i det foreslede indhold .
<P>
Sledes nr jeg til sprgsmlet om indhold .
Man kunne frygte , at det at genoptage dette sprgsml opfattes som en besvrgelse fra vores side .
Men hvordan kan vi acceptere , at man beder om vores mening med hensyn til regulering eller konkurrence uden at bede os om at beskftige os med sprgsmlet om informationens og kommunikationens indhold ?
<P>
I dag er 94 af de 106 mest besgte websider i verden amerikanske .
Europa er ganske vist foran USA , hvad angr mobil kommunikation , men vi er sakket betragteligt bagud med hensyn til indhold .
Advarselen er mske en besvrgelse . Som jeg altid siger , er nettene vores eneste bekymring i forbindelse med den nye konomi .
Men mske haster det i dag ?
<P>
Jeg bemrker med glde ndringsforslag 6 og 7 i hr. van Velzens betnkning , der klart anerkender , at sprgsmlet om indhold er problematisk .
Jeg opfatter det ogs som et godt tegn , at Kommissionen den 24. maj vedtog et forslag til program for at fremme det europiske indhold og flersprogetheden p Internettet .
Det er en begyndelse , men lad os ikke glemme , at vi jo ogs er her for at opbygge et kulturelt Europa .
<SPEAKER ID=146 LANGUAGE="EN" NAME="Gallagher">
Hr. formand , lad mig frst lyknske ordfreren hr. van Velzen med udarbejdelsen og prsentationen af en yderst velafvejet betnkning om det vigtige emne elektronisk kommunikationsinfrastruktur .
Jeg vil gerne fokusere p et par punkter i forbindelse med denne vigtige betnkning .
<P>
Unionen skal holde trit med de teknologiske forandringer , som finder sted i hele verden .
Hvis Unionens konomier skal blomstre og vokse , skal virksomhederne informeres om de nye ndringer inden for informationsteknologien .
EU er p mange omrder foran USA p det teknologiske omrde .
EU-teknologien p mobiltelefonomrdet er meget avanceret .
I de fleste EU-lande er der stor konkurrence p mobiltelefonmarkederne .
Denne udvikling vil fortstte med tildelingen af nste generation af mobiltelefonlicenser , UMTS-licenser , i de forkellige EU-lande .
<P>
Jeg gr helt og fuldt ind for konkurrence p telekommunikationsomrdet , da det er godt for forbrugerne , fordi de s skal betale mindre for telekommunikationstjenesterne .
EU er bagefter USA p internetomrdet .
EU-regeringerne m forstrke deres indsats for at sikre , at alle virksomheder er fuldt opkoblet til Internettet , og e-handelsvirksomheder skal fremmes .
<P>
Det er meget vigtigt , at sociale foranstaltninger ssom fremme af Internettet i Europas landdistrikter inkorporeres i EU-strategierne .
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at lyknske kommissr Byrne med at have ivrksat reguleringsprocessen for kontrakter p Internettet og for mekanismer til at garantere forbrugerbeskyttelse .
<P>
Kommissionen nsker at fremstte forslag om at regulere procedurer og konfliktlsningsmekanismer i forbindelse med kontrakter indget via Internettet .
Det er pkrvet for overhovedet at f forbrugerne til at indg sdanne kontrakter .
<P>
Jeg vil gerne slutte med at sige , at der i Irland er 750 softwarefirmaer , som beskftiger over 23.000 mennesker .
Jeg er sikker p , at denne sektor vil vokse , efterhnden som der bner sig nye muligheder og e-handelsomrder .
<SPEAKER ID=147 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Hr. formand , vi beskftiger os i dag med nye rammebestemmelser for kommunikationsinfrastrukturen .
Denne sektor krver imidlertid ikke blot lovgivning i europisk sammenhng , men frst og fremmest p verdensplan .
Disse regler krver den ndvendige fleksibilitet , sledes som ordfrer van Velzen med rette bemrker .
I denne sektor er det jo ikke tydeligt i dag , hvad der sker i morgen .
Vi m derfor njes med at opstille rammebetingelser for fremtidige udviklinger og foresl foranstaltninger , som kan trde i kraft p det tidspunkt , hvor udviklingerne finder sted .
<P>
Nr rammebetingelserne opstilles , er det ndvendigt at vre opmrksom p bde eftersprgsel og udbud p kommunikationsmarkedet .
rlig konkurrence er meget vigtig for udbyderne .
Med vores rammebetingelser m vi derfor i hvert fald skabe lige adgang til nationale frekvenser og infrastrukturer .
P den anden side er rammebetingelserne vigtige for forbrugerne .
En ny social modstning mellem forbrugere , der deltager i informationssamfundet , og forbrugere , der ikke gr det , er unsket .
<P>
Med hensyn til universelle tjenester og udbuddet af offentlige tjenester m de nationale myndigheder derfor have frihed til at gribe ind p markedet .
Det drejer sig imidlertid i denne sektor ikke blot om adgang for alle og strst mulig frihed for forbrugerne .
Vi kan ikke njes med at optimere forbrugernes valgfrihed ved at skaffe information om de udbudte tjenester .
De nationale medlemsstater , Kommissionen , men ogs andre internationale regulerende myndigheder har til opgave at regulere udbuddet af tjenesteydelser .
Kommissionens nuvrende optrden mod brneporno og racisme er gode eksempler herp .
Imidlertid er der behov for universelt gldende normer , som kan anvendes p verdensplan .
Jeg vil gerne anbefale Bibelens normer . De normer , som gives deri , giver forbrugerne den bedste beskyttelse .
<SPEAKER ID=148 LANGUAGE="IT" NAME="Brunetta">
Hr. formand , rede kolleger , frst vil jeg gerne lyknske vores kollega van Velzen med det arbejde , han har udfrt .
Jeg er enig i , at det er hensigtsmssigt at g i gang med en ny liberaliseringsfase inden for sektoren for elektronisk kommunikation , en fase , der afspejler markedets udvikling og teknologiens konstante forandring .
<P>
Den nye lovgivning br omfatte alle kommunikationsinfrastrukturer og tilhrende tjenester , ogs via henstillinger og adfrdskodekser .
Ved at fastholde lovindgrebene p et minimalt niveau bliver det muligt at sikre den rette sammenhng mellem markedets udvikling og den lovgivningsmssige referenceramme samt at fremme operatrernes investeringer , forbedre tjenesternes kvalitet og sledes give forbrugerne strre fordele .
<P>
I betragtning af den betydelige forgelse af operatrernes antal og strrelse samt udviklingen i konkurrencebetingelserne p hele markedet burde de nationale reguleringsmyndigheder desuden begynde at gre brug af deres kompetencer allerede nu og g vk fra en lovgivningsmssig indfaldsvinkel , der er ex ante , og i stedet g over til en , som er ex post .
Sfremt udstedelsen af licenser rent faktisk liberaliseres , br den lovgivende myndighed ikke afkrves nogen forudgende godkendelse af operatrernes indtrden p markedet , medmindre det er strengt ndvendigt .
<P>
Man er enig med Kommissionen i , at det i denne anden fase af liberaliseringen , mens der endnu ikke er indfrt fuld konkurrence , er hensigtsmssigt at fastholde en srlig lovgivning for virksomheden i de telekommunikationsselskaber , som tidligere havde monopol , og hvis konomiske og finansielle styrke er s stor , at det kan pvirke markedet .
<P>
Nr konkurrencen er blevet styrket , og nr det frie marked for telekommunikationstjenester til fulde har udfoldet sine muligheder inden for de forskellige sektorer , bliver det muligt at reducere sektorreguleringen og de frnvnte srforpligtelser , der glder for operatrer med en dominerende stilling .
<P>
Kommissionen skal bestrbe sig p ikke at skabe uoverensstemmelse mellem de forskellige nationale situationer p markedet for tjenesteydelser og varer .
P lngere sigt forekommer det mig i vrigt vsentligt , at man ved hjlp af en flles indsats fra den offentlige og den private sektors side giver hele befolkningen mulighed for at nyde godt af alle de telematiktjenester , der har udprget social karakter , f.eks. telemedicin , distancearbejde , elektronisk adgang til de offentlige myndigheders tjenester samt elektronisk handel .
Det er mlstninger , som er en vigtig del af det velkendte eEurope-initiativ , der som universel tjeneste bygger p en udviklingsfilosofi , som ikke bare er konomisk , men ogs social .
<SPEAKER ID=149 LANGUAGE="DE" NAME="Glante">
Hr. formand , mine damer og herrer , kre kolleger , frst en hjertelig tak til hr. van Velzen for hans betnkning og en hjertelig tak for hans kollegiale og konstruktive samarbejde - det er forbilledligt for behandlingen af sdanne betnkninger !
<P>
For mig str der to sprgsml tilbage i forbindelse med betnkningen : Hvor meget regulering og hvilken regulering skal der til for at fremme et konkurrencedygtigt europisk indre marked ?
Under vores flles forhandlinger har der efter min mening rejst sig tre sprgsml : For det frste sprgsmlet om , hvilken rolle medlemsstaterne skal spille .
Et europisk marked krver europiske regler , f.eks. et srskilt udbud af abonnentkredslb , og den ofte fremhvede subsidiaritet betyder selvflgelig ogs , at vi har brug for regler p de omrder , der bedst kan reguleres .
Det kan ske p medlemsstatsplan , men det kan ogs ske p unionsplan .
For s vidt skal der som minimum opfordres til et get samarbejde og en afstemning mellem de nationale myndighedsorganer i Unionen .
<P>
Det andet sprgsml - som de foregende talere var inde p - vedrrer auktionen eller vores beauty contest .
Jeg vil gerne understrege , at det ogs bliver diskuteret i min gruppe , hvilken metode der er den bedste .
Jeg synes stadig , auktionen er den bedste metode til at finde den mest effektive og strkeste udbyder blandt konkurrenterne . Det er selvflgelig problematisk , at nogle medlemsstater bruger denne metode , mens andre bruger andre metoder .
Det kan helt sikkert medfre , at konkurrencen fordrejes .
Nr det kommer til udtryk , bliver det helt sikkert Kommissionens opgave at gribe ind dr . Vi br tage ved lre af det og tnke p , at alle skal behandles ens i fremtiden .
<P>
Det tredje sprgsml lyder : Hvor lnge kan der reguleres ?
Under alle omstndigheder br dette undersges igen efter 2005 , for ingen ved i dag , hvilke nye sektorspecifikke bestemmelser der er brug for i 2005 , eller om der overhovedet stadig er brug for dem .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne komme med en personlig bemrkning til opkaldslokaliseringen og til alarmopkaldsnummer 112 : Vi diskuterede det ogs i udvalget .
Jeg m tilst , at jeg har levet fire rtier p den anden side af jerntppet i stblokken , er vokset op dr , og jeg bliver altid skeptisk , nr jeg skal overvges og kontrolleres . Big brother is watching you .
Efter min mening er det ogs absolut ndvendigt i forbindelse med alarmopkaldsnummer 112 , at brugerne og forbrugerne giver deres tilladelse til , at de ogs nsker opkaldslokalisering i ndstilflde .
Men det er en personlig bemrkning fra min side .
Vi finder frem til en fornuftig lsning ved afstemningen .
<SPEAKER ID=150 LANGUAGE="DE" NAME="Schrder, Ilka">
Hr. formand , hr. ordfrer , denne betnkning om telekommunikation indeholder lykkeligvis kravet om grundlggende forsyning og universelle tjenester .
Det er jo tit nok blevet sagt af Parlamentet , Rdet og Kommissionen , at alle mennesker skal have adgang til de nye teknologier .
<P>
Desvrre bliver hverken den grundlggende forsyning eller de universelle tjenester defineret .
Og en fastlggelse af disse opgaver er efter min mening s vigtig , fordi de marginaliserede mlgrupper , f.eks. ldre , handicappede eller indvandrere , ellers bliver endnu mere isolerede .
I betnkningen str der kun , hvordan den ikke-definerede grundlggende forsyning skal opns : mere frit marked , mindre stat .
De har jo ret , nr De fremfrer , at staten ikke srger for en rimelig adgang til informationsteknologierne p den bedst mulige mde .
Men virksomhederne har en langt , langt mindre interesse i det .
De nsker udelukkende at orientere sig efter markedet , hvilket UNICE-topmdet i weekenden bekrftede endnu en gang .
<P>
Digital analfabetisme kan kun forhindres , hvis folk fr mulighed for en selvbestemt adgang til medierne i skolerne , p universiteterne og andre offentlige steder .
Kun p den mde kan der finde en virkelig innovativ omgang med disse teknologier og en diskussion om chancer og risici sted .
Og her mangler betnkningen desvrre nogle konkrete forslag .
En rimelig adgang ville f.eks. ogs betyde , at staten ikke bruger milliarder p Microsoft-programmer , mens en mere demokratisk , innovativ og sikker softwarevariant , nemlig Open Source , kan fs gratis p Internettet .
<P>
Mulighederne er der , men de bliver ikke udnyttet .
Databeskyttelsen , som hr .
Glante lige har vret inde p , bliver godt nok ofte nvnt her , men iderne til at konkretisere beskyttelsen mangler .
Det er alt sammen meget vagt .
Der foreligger et konkret forslag , automatisk opkaldslokalisering , ogs uafhngig af ndopkald , nemlig til kommerciel brug .
For det frste ville det selv med brugernes tilladelse vre at bne op for at nedbryde de grundlggende rettigheder , og for det andet tager det ikke hjde for virkeligheden , for det sted , mobiltelefonerne kalder op fra , har i lang tid kunnet lokaliseres selv uden brugernes tilladelse .
Markedet regulerer ikke alt , og endvidere er bekendtgrelserne om databeskyttelse stadig ikke konkrete .
De konomiske interesser vgtes sledes hjere end beskyttelsen af de grundlggende rettigheder .
Derfor stemmer jeg mod betnkningen .
<SPEAKER ID=151 LANGUAGE="EL" NAME="Alyssandrakis">
Hr. formand , hr. kommissr , mine damer og herrer , jeg vil gerne komplimentere ordfreren med den betnkning , han her har forelagt .
Den kendsgerning , at hr. van Velzens politiske indfaldsvinkel er en helt anden end min , forhindrer mig ikke i at anerkende det serise stykke arbejde , som den betnkning , han forelgger for os i dag , reprsenterer .
<P>
Den Europiske Unions politik p telekommunikationsomrdet tager sigte p fuld liberalisering af markederne , udvikling af konkurrencen samt privatisering af de offentlige , statslige virksomheder .
Grkenlands Kommunistiske Parti er grundlggende modstander af disse politikker .
Vi har den holdning , at de grundlggende sektorer , og navnlig sektorer , som er strategisk vigtige for konomien og for selve landets eksistens , br vre under offentlig kontrol .
Dette sikrer de investeringer , som er ndvendige for sektorernes udvikling , sikrer , at ogs de mest afsidesliggende regioner - f.eks. erne - fr den ndvendige service , og sikrer lave priser , fordi det ikke er kravet om fortjeneste , der ligger til grund for priserne .
<P>
Europa-Kommissionens meddelelse forsger at vurdere gennemfrelsen af denne politik indtil nu og foreslr fremtidige foranstaltninger .
Kommissionen ndsages til at erkende , at det problem , der frst og fremmest skal lses , er , at markedet monopoliseres af nogle f , meget strke aktrer .
Sledes bekrftes det , at der er tale om hykleri , nr Den Europiske Union hvder , at den nsker at indfre retlinede regler for drift og fortjeneste , der er lige for alle . Dens egen politik gr i den helt modsatte retning .
<P>
De forskellige aftaler , alliancer , virksomhedsovertagelser , sammenslutninger osv. ikke blot modarbejder konkurrencen , de ophver den ogs indirekte med dannelsen af strke karteller , der knuser de sm og mellemstore virksomheder eller undertvinger dem .
Selv tidligere konkurrenter indgr srlige aftaler og srligt samarbejde og modarbejder derved konkurrencen .
Under disse omstndigheder er det urealistisk at tro , at vi med foranstaltninger til yderligere styrkelse af konkurrencen vil afvrge , at markedet bliver kontrolleret af en hndfuld monopoler .
<SPEAKER ID=152 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Hr. formand , jeg vil gerne tilslutte mig lyknskningen af hr. van Velzen med en meget god og fokuseret betnkning og sige , at det har vret en fornjelse at samarbejde med ham .
Som nyt parlamentsmedlem har jeg lrt en masse af processen , og det tror jeg ogs , at andre medlemmer har .
<P>
Jeg vil gerne fokusere p nogle vigtige sprgsml , som betnkningen tager op , og navnlig hele overgangsperioden til et fremtidigt indre marked for al elektronisk kommunikation .
Det vigtige ved denne debat er , at der i det store hele er enighed . Vores kollega , hr .
Alyssandrakis , er ikke enig , og det er altid godt at hre hans karakteristiske indlg i debatten .
Men hr. van Velzen har helt rigtigt fokuseret p nogle af overgangsvanskelighederne , og hvordan overgangen skal foreg .
<P>
Det andet sprgsml , som der er bred enighed om , er , at vi ikke nsker en central reguleringsinstans p EU-plan .
Vi nsker , at de nationale lovgivende myndigheder fr det ansvar , men der vil vre nye ansvarsomrder , som krver omfattende koordinering for at sikre , at processen gennemfres hurtigt og effektivt .
<P>
Jeg vil gerne sige til hr . Liikanen , at nr man kombinerer de lovgivende myndigheder med de generelle konkurrencemyndigheder i de enkelte medlemsstater , skal man huske p , at konkurrencemyndighederne allerede har ptaget sig betydelige ekstra ansvarsomrder takket vre hans kollega hr .
Montis aktiviteter og politik . Vi skal sikre , at konkurrencemyndighederne har tilstrkkeligt personale , som er bevidst om sine europiske ansvarsomrder og parat til at deltage i den koordineringsproces , som foresls i denne betnkning , for det fr det vigtige ansvar .
Det krver nje overvgning , tt samarbejde mellem medlemsstaternes regeringer , og , som hr. van Velzen sagde , spiller vi som politikere en vigtig rolle i forbindelse med at lgge pres p medlemsstaterne for at sikre , at processen gennemfres tilfredsstillende .
<P>
Endelig vil jeg komme ind p sprgsmlet om forsyningspligtydelser , som allerede er nvnt .
Det er rigtigt , at hr. van Velzen ikke foreslr , at vi udvider forsyningspligtydelserne p nuvrende tidspunkt .
Alt det , vi taler om her , viser , hvor hurtigt markedet ndrer sig .
Mervrdien og forbindelsernes kommercielle muligheder stiger hele tiden .
I fjerntliggende egne er der i dag et meget strre potentiale for handel via Internettet og andre internettjenester .
Det skal vi holde je med og ikke foretage betydelige ndringer lige nu .
<SPEAKER ID=153 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Hr. formand , hr. kommissr , kre kolleger , konvergens er efter min mening den fllesnvner , som kunne beskrive uroomrdet mellem de mgtige gigantforetagender - og ogs de sm foretagender - hvor pengene nu faktisk ruller mere end noget andet sted .
Hvis vi studerer denne sag horisontalt , er der frst produktets indhold , dernst transmissionssystemerne og de tjenester , der er knyttet til disse , som van Velzens lrde betnkning behandler , og s modtageapparaterne , alts fjernsynene , telefonerne og computerne .
De firmaer , som producerer disse , deres metoder og de mennesker , der arbejder for dem , er kommet ind p hinandens omrder , og dette medfrer et betydeligt virvar , men ogs den nye handel , der er tale om .
Vi har behov for en analyse af denne helhed fra Kommissionen .
Jeg tror ogs , at vi kan vente en sdan , da kommissren har viet sig til denne sag .
<P>
De store konvergerede monopolforetagender begynder at udgre et problem for os europere , da de ofte laver indbyrdes markedsaftaler , eller nr vi her deregulerer , reregulerer de eller opstiller nye regler , og denne balance er - som jeg forstod , at hr. van Velzen sagde - meget vigtig .
Efter min mening er digital divide allerede indtruffet .
Det er et sprgsml om , hvorledes vi kommer af med den , da apparater og hardware er s dyre , at de kun findes hos personer , som har rd til at drage nytte af dem i konvergeret form .
<P>
Dernst de forsyningspligtydelser , som den lrde Harbour talte om .
Mske er der ingen grund til at definere dem , men man m vende tilbage til dem igen , for dette begreb ndres hele tiden .
Man m altid vende tilbage til dem , for forsyningspligtydelser skal udbydes .
Det kan vre f.eks. sygehustjenester , konsultationer og denne slags vigtige tjenester .
Jeg tilslutter mig Mary Read i , at UMTS burde vre med her , da man derfra kan f alt det , som man kan f andre steder - mske var arbejdskonomi grunden til dens udebliven .
<P>
Og s til sidst om frekvensauktionen : Den medfrer jo , at den europiske handel bliver langsommere i forhold til den amerikanske , og det er efter min mening en stor sag , en operation rettet mod eEurope .
<SPEAKER ID=154 LANGUAGE="DE" NAME="Hieronymi">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne tilslutte mig takken til ordfrer Wim van Velzen , for han skulle behandle to vigtige omrder og har gjort det p en fremragende og afbalanceret mde .
Vi nsker konkurrencen for overhovedet at kunne skabe forudstningerne for et informationssamfund .
Men samtidig nsker vi ogs , at Unionens borgere fr en ligeberettiget og sikker adgang til disse informationsmuligheder .
Betnkningen viser dette p flere vigtige punkter .
Jeg vil blot kort nvne fire .
<P>
For det frste understreger betnkningen ndvendigheden af at adskille reguleringen af infrastruktur og indhold .
Det er forudstningen for , at vi ikke alene sikrer borgerne et strre marked i fremtiden , men ogs en strre mangfoldighed i informationerne .
<P>
For det andet tales der i betnkningen for , at de bne standarder og en flles grnseflade skal sikre alle borgeres adgang til og deltagelse i informationssamfundet rent teknologisk .
<P>
For det tredje er det derfor rigtigt og konsekvent , at man med must carry-bestemmelser for de offentlig-retlige sendere sikrer mulighederne i forbindelse med , hvad de m transmittere rent indholdmssigt .
<P>
For det fjerde og afslutningsvis vil jeg gerne ppege , at det nu er ndvendigt , at man p grundlag af denne betnkning analyserer meget grundigt , hvilke konsekvenser man skal drage for at kunne sikre en bred informationsret for alle borgere fremover .
Jeg hber p et godt samarbejde mellem Kommissionen og Parlamentet ved de forestende forhandlinger om det nye direktiv , men ogs om direktivet " Fjernsyn uden grnser " .
<SPEAKER ID=155 LANGUAGE="FR" NAME="Caudron">
Hr. formand , kre kolleger , med van Velzen-betnkningen indledes en ny behandling af de gldende juridiske rammer for kommunikation .
<P>
Det glder sledes for Europa-Kommissionen om at tildele EU en kommunikationsinfrastruktur p verdensplan med det bedst mulige forhold mellem kvalitet og pris - hvis ikke med den lavest mulige pris .
Naturligvis kan ingen vre uenig i denne mlstning , og personligt er jeg enig .
Men med hensyn til mden , hvorp man skal n hertil , forholder det sig derimod helt anderledes , og personligt ngter jeg at godkende ordfrerens alt for liberale forslag , der endda gr lngere end Kommissionens tekst , men som alligevel skal fremme det indre marked konkurrencemssigt .
<P>
Jeg vil tilfje fire punkter , som jeg anser for vigtige .
For det frste vil vi aldrig med hensyn til konkurrenceprincippet kunne acceptere , at det anses som et middel i sig selv .
Og for det andet gr jeg med hensyn til kontrol ikke ind for , at de nationale reguleringsmyndigheder umyndiggres .
For det tredje mener jeg - med hensyn til tildelingen af ndvendige frekvenser til UMTS-licenser - at dette fortsat skal vre medlemsstaternes sag .
Og endelig er jeg for det fjerde vedrrende den universelle tjeneste tilhnger af en hurtig ivrksttelse af en revisionsmekanisme , der er gennemskuelig , afbalanceret og ikke-diskriminerende , og jeg sttter anmodningen om , at den universelle tjeneste skal omfatte internetadgang .
<P>
Til sidst , og jeg takker ordfreren for det arbejde , han har udfrt , m jeg sige , at jeg med hensyn til denne sag fler mig tttere p Kommissionen end p ordfreren , der fremstter visse liberale - hvis ikke ultraliberale - forslag , som bekymrer mig lidt .
<SPEAKER ID=156 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Hr. formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr. van Velzen med den glimrende betnkning .
Jeg er helt enig i hans understregning af behovet for at beskytte den europiske forbruger .
Vi skal for enhver pris sikre , at den teknologiske revolution bliver til lige stor gavn for alle , og at vi ikke skaber en informationsunderklasse .
Der er ogs behov for strre gennemsigtighed , isr inden for roaming-takster og internationale takster .
Efter min mening br fakturaerne gres mere gennemskuelige , s forbrugeren f.eks. kan se , om han eller hun har valgt den rigtige takst .
Jeg er imidlertid uenig med ordfreren , nr det glder spektrumauktioner .
<P>
Auktioner er en hurtig , gennemsigtig , retfrdig og konomisk mde at fordele de knappe radiospektrumressourcer p .
Det br ikke vre regeringerne , som afgr , hvem der er innovativ og succesrig .
Det er industrien og ikke regeringerne , som bedst er i stand til at vurdere mulighederne i tredjegenerationsmobiltelefoni .
<P>
Spektrumsallokering ved auktion er blevet kritiseret bde under debatten i dag og i udvalget .
Det er blevet antydet , at auktioner simpelthen er et middel til ekstra indtjening for regeringerne .
Det er forkert .
Det , at de indtjener penge , er underordnet andre ml som f.eks. retfrdighed og kononomisk effektivitet .
En veldefineret auktion med velinformerede deltagere sikrer , at licenserne gives til de operatrer , som kan skabe den strste konomiske gevinst .
<P>
Det har ogs vret pstet , at licensomkostningerne bare vltes over p forbrugerne .
Det mener jeg ikke .
Ved auktioner bestemmer markedet den kommercielle vrdi af de knappe radiospektrumressourcer .
Og hvad vigtigere er , de ger mulighederne for nye spillere p markedet .
Beauty contests favoriserer ofte etablerede spillere .
Auktioner er mere retfrdige end udvlgelsen af vindere , som kan vre mere subjektiv og mindre gennemskuelig .
<P>
Det vi prver p , er at sikre , at EU bevarer sin position som verdensfrende inden for mobiltelefoni .
Vi kan kun bevare EU ' s globale frerposition p dette omrde ved at opretholde en balance mellem regulering og innovation og ikke udelukke nogen muligheder .
Jeg mener , at denne betnkning vil bidrage til at n det ml .
<SPEAKER ID=157 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , Wim van Velzen har vist , at produktet og konkurrencen anvendes rigtigt til forbrugernes vel .
Jeg vil ogs gerne takke Kommissionen for det professionelle arbejde , fordi den har sgt dialogens og diskussionens vej .
Europas styrke er den saglige kompetence til at lse problemer og ikke afvisningen af at fre dialog .
Efter min mening skal der isr vre gennemskuelighed i priserne .
Vi nsker , at det til enhver tid og straks skal kunne konstateres , hvad et indkommende og udgende opkald koster .
Vi vil skabe mulighed for benchmarking , sledes at den mest effektive og dygtige udbyder rent faktisk kan gre sig gldende .
Til det forml har vi brug for gennemskuelighed p omrdet .
<P>
Vi nsker imidlertid ogs nummerportabilitet , da et nummer er et personligt kendetegn , og man ogs kan blive identificeret via nummeret .
Portabilitet br kunne lade sig gre , uden at den pgldende , der har tildelt nummeret , kan krve omkostningerne herfor betalt .
Nummerportabilitet br selvflgelig ogs vre mulig fra mobil- til fastnet og mske ogs p andre fremtidige omrder .
Ndopkaldsnummeret 112 har en helt srlig betydning .
Jeg har ogs tidligere givet udtryk for , at jeg gr ind for , at man skal kunne ringe et sdant nummer op p Den Europiske Unions officielle sprog , og at opkaldsstedet selvflgelig ogs skal kunne lokaliseres , for netop i ndstilflde , ved brand , ved ulykker , er personerne i chok , og det er ofte ikke muligt for dem at definere helt prcist , hvor de opholder sig .
Derfor er det efter min mening en stor hjlp for dem , der er i nd , hvis deres opholdssted kan lokaliseres automatisk .
<P>
Opkaldslokaliseringen br imidlertid reguleres klart og gennemskueligt dr , hvor forbrugerne nsker den .
Det er absolut ndvendigt , at der ogs er gennemskuelighed , hvad angr omkostningerne , og at der ikke indgs hemmelige aftaler , som offentligheden ikke fr noget at vide om , som forbrugerne ikke fr noget at vide om , men som skal betales .
Derfor skal der ogs vre ens rammebetingelser for alle udbydere p dette omrde . Det er selvflgelig ogs vigtigt at bekmpe skadeligt indhold .
Her br vi overveje , om det ikke er muligt at foretage nogle undersgelser af , hvem der er ansvarlig for at bekmpe skadeligt indhold i Den Europiske Union .
<P>
Mit sidste punkt er indtgterne fra auktioner .
Efter min mening br vi tilbyde modeller , de mest effektive metoder , til , hvad der skal ske med pengene , s de ikke bliver brugt til at betale gld , men derimod isr til investeringer i fremtiden .
<SPEAKER ID=158 LANGUAGE="IT" NAME="Carraro">
Hr. formand , denne betnkning markerer efter min mening et vigtigt jeblik , nr det glder fremtiden for elektronisk kommunikation i Europa .
Jeg vil navnlig gerne understrege , at den lovgivning , vi skal vedtage med afstemningen i morgen , er en lovgivning , som ndvendigvis er tidsbegrnset .
Den teknologiske udvikling inden for denne sektor er nemlig s hurtig , at Kommissionen og Parlamentet bliver ndt til at vende tilbage til dette emne om nogle f r og ajourfre den lovgivning , de vedtager i dag .
<P>
Jeg mener i vrigt , at lovgivningen om telekommunikation br holdes skarpt adskilt fra lovgivningen om andre sektorer , srligt sektoren for tv-transmissioner og -information . Dette sprgsml skal lses ved afstemningen i morgen .
Specielt med hensyn til kommunikationen vil jeg sige , at dette efter min mening er et godt udgangspunkt , bde hvad angr form og indhold , og ordfreren hr. van Velzen har efter min opfattelse gjort et udmrket stykke arbejde , som han skal have tak for .
Jeg er dog klar over , at enhver lovgivning , vi vedtager i dag , pr. definition kun kan vre tidsbegrnset og hurtigt bliver forldet .
<P>
I denne nd og med denne holdning gr jeg ind for den betnkning , man har forelagt os .
<SPEAKER ID=159 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. formand , hr. kommissr , kre reprsentanter for Rdet , forudstningen for succes med eEurope-initiativet er , at der hersker en sund konkurrence inden for telekommunikationsmarkedet .
Nu har vi en bred reformpakke foran os , hvis hurtige vedtagelse og ivrksttelse er af strste vigtighed for en fortsat liberalisering af markedet .
Det er godt , at man i van Velzens fortrinligt udarbejdede betnkning betoner betydningen af en flles konkurrencelovgivning for at f fremmet konkurrencen inden for telekommunikationssektoren .
Ved tillempelsen af den flles konkurrencelovgivning er det imidlertid vigtigt , at reglerne vedrrende den dominerende markedsposition tolkes p en mde , som ikke diskriminerer operatrerne p de mindre markeder .
<P>
Parlamentet forholder sig forbeholdent over for licensauktioner for den tredje generation af trdls kommunikation .
Jeg er ogs p egne vegne bekymret over , hvorledes licensafgifterne vil pvirke markedets udvikling .
Da frekvenstildelingen alligevel er medlemslandenes ansvar , m vi i Parlamentet acceptere , at konkurrencestrategierne i de forskellige lande er forskellige .
Kun tiden vil vise , hvilken lsning der er den fornuftigste .
Det er ogs vigtigt , at man retter kursen mod et teknologisk mere neutralt handlingsmilj end fr , og at man i videst muligt omfang afstr fra sektorspecifikke bestemmelser .
<P>
Faren for overfldig lovgivning br ogs tages med i betragtning i tide .
Jeg sttter da ogs den skaldte soft law-model inden for skabelsen af et handlingsmilj , dog sledes at man giver lovstifterne rigelige muligheder for at gre Kommisionen og Rdet opmrksomme p deres holdning , inden man afgiver anbefalinger om sagen eller trffer andre beslutninger vedrrende handlingsmilj .
Jeg vil ogs gerne sprge den rede kommissr , hvorledes Kommissionen har tnkt sig at fremme en sdan samreguleringsmetode .
Hvordan skaffer man Parlamentet tilstrkkelig med muligheder for indflydelse ?
<P>
Jeg vil videre understrege , at man br fremme konkurrencen p en tilstrkkelig ben og gennemskuelig mde - ikke med en prispolitisk lovgivning .
Taksterne skal vre bne , forbrugerne skal let kunne f oplysninger om priser for samtaler , og prisfaststtelsesmekanismerne br sikre sammenlignelighed mellem priserne .
<SPEAKER ID=160 LANGUAGE="DE" NAME="Karas">
Hr. formand , hr. kommissr , hr. ordfrer , mine damer og herrer , jeg vil ogs gerne lyknske ordfreren mange gange .
Jeg vil gerne sige , at alt det , Wim van Velzen giver sig i kast med , ender lykkeligt og vidner om , at han i hj grad har behandlet det emne , han har ptaget sig , ansvarsfuldt .
Kommunikationsindustrien pvirker vores liv i stadig strre omfang .
Den har indvirkning p erhvervslivet , p informationssamfundet , p den globale konkurrence , p Europas kvalitet som etableringssted og p beskftigelsen .
<P>
Kommunikationsindustrien har imidlertid ogs indvirkning p demokratiet , fordi den gr det muligt for stadig flere mennesker at deltage i den demokratiske proces .
Den ger de politiske handlingers gennemskuelighed .
Privatiseringer skal fortsat finde sted .
Konkurrencen frer til prisnedsttelser , strre fart i innovative projekter , mangfoldighed i udbuddene .
Princippet om social markedskonomi forlanger p den ene side liberalisering og konkurrence og p den anden side ndvendige regler , s man kan leve op til det sociale ansvar .
<P>
Der er blevet sagt mangt og meget .
Jeg vil kun tilfje tre punkter til sidst : Kommunikation betyder ogs information .
Jeg vil derfor gerne appellere til Europa-Parlamentet og Kommissionen om i hjere grad at inddrage alle delegerede i deres informationskampagner og informere dem om de nye markeder .
<P>
For det andet vil jeg gerne appellere til alle delegerede om at anskaffe sig en e-mail-adresse , oprette deres egen hjemmeside , kbe en SMS-mobiltelefon og inddrage valgkredsmedierne i deres kommunikation i form af de nye medier .
Jeg krver af Europa-Parlamentet og alle nationale parlamenter , at de opretter en fil med alle e-mail-adresser p delegerede , fordi vi ikke alene skal udarbejde rammedirektiver , men ogs bruge dem som delegerede .
<SPEAKER ID=161 LANGUAGE="IT" NAME="Fiori">
Hr. formand , Kommissionens meddelelse indeholder en grundig undersgelse af sektorens problemer , og der fremsttes s afgjort en rkke udmrkede forslag .
Efter min mening er det dog ndvendigt med en yderligere uddybning af visse sprgsml , ssom anvendelsen af konkurrencereglerne og hndteringen af et marked , der stadig er ufuldkomment .
<P>
Selv om man allerede har net nogle glimrende resultater inden for mobiltelefonisektoren , tror jeg nemlig - og ordfreren har gjort et stort og udbytterigt stykke arbejde i den forbindelse - at kabelsektoren er ved at udvikle nogle nye infrastrukturer , p grund af hvilke der mske bliver behov for konvergens mellem lovgivningspolitikkerne .
<P>
Det endelige ml skal efter min mening vre en liberalisering , hvor de almindelige konkurrenceregler sikrer procedurernes lovmssighed og fremmer en strre konkurrence p markedet , hvilket giver den endelige bruger nogle bedre resultater , bde med hensyn til pris og tjenester .
Af samme grund gr jeg ind for en begrnsning af direktivernes gennemfrelsesperiode , s man kan finde ud af , hvorvidt det stadig er ndvendigt med en sektorspecifik lovgivning , og s man har mulighed for at reagere hurtigt p udviklingen i et marked , der hele tiden er i forandring .
<P>
Endelig er det efter min opfattelse vigtigt , at Europa-Parlamentet giver udtryk for sin modstand mod auktionssystemet .
Auktioner er tilbjelige til at forhje licensafgiften til et strre belb end den reelle konomiske vrdi , og denne forhjelse bliver s viderefrt til forbrugeren , idet priserne stiger , og muligheden for at indfre nye tjenester bremses .
De medlemsstater , der har gennemfrt dette system , br desuden ikke komme indtgterne herfra i deres almindelige kasser , men anvende dem til at udvikle informationssamfundet og den elektroniske handel , sdan som man anmodede om p topmdet i Lissabon .
<SPEAKER ID=162 LANGUAGE="ES" NAME="Palacio Vallelersundi">
Hr. formand , ved afslutningen af Parlamentets talerrunde om denne vigtige betnkning , hvis ordfrer , hr. van Velzen , jeg lyknsker , synes jeg , at det er p sin plads at erindre om , at denne meddelelse fra Kommissionen er starten p en stor reform og sammenlgning af lovgivningen om tilladelser , databeskyttelse , public service-forpligtelse og netadgang .
Det er den egentlige mening med denne meddelelse , og min frste anmodning til Kommissionen er , at vi p dette omrde handler hurtigt , ja nrmest omgende , eftersom tiden iler med Internettets fart .
Hver r svarer til mindst fire r , og vi anmoder om , at disse forslag , som Kommissionens lovprogram indeholder , bliver tilstillet Parlamentet s hurtigt som muligt .
Jeg tror , at jeg p vegne af hele Parlamentet kan sige , at vi har en srlig interesse i at srge for , at Parlamentets behandling heraf gr s hurtigt som muligt p grund af den vidtrkkende betydning af de sager , der skal behandles .
<P>
Jeg tror , at borgerne forventer dette af os , og at Amsterdam-traktaten gr det muligt for os at skre igennem og gre disse processer mere smidige .
<P>
Der er blevet sagt mange vigtige ting .
Lad mig skrive under p det , der er blevet sagt om public service-forpligtelsen , om skolernes adgang etc . Men der er tre sprgsml , der forekommer mig problematiske .
For det frste er det ndvendigt at f en bedre definition af , hvad der er public service , for uden den kan vi ikke komme videre , og vi kan heller ikke komme videre uden at definere , hvad der reelt er den almene interesse med hensyn til telekommunikation .
For det andet er det ndvendigt at adskille reglerne for private tv-stationer og det statslige fjernsyn , uanset transmissionssystemet .
Det er desuden , og det er blevet nvnt , ndvendigt at styrke dialogen mellem de nationale lovgivere og lovgiverne for samfundet , de private sektorer om denne " samordnede lovgivning " , som er kendetegnende for Europa .
<P>
For det tredje vil jeg nvne , at vi her regner med den ansvarlige kommissr , hr . Bolkesteins , omhu , for det er ndvendigt at beskytte dette system , som vi er ved at ivrkstte om royalties , som er en af den europiske kulturs store skatte , og som virkelig er i fare i denne nye virkelighed .
<SPEAKER ID=163 NAME="Liikanen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne bidrage til de mange lyknskninger til hr. van Velzen , hvis store viden og erfaring kommer til udtryk i denne vigtige betnkning .
Jeg vil ogs gerne lyknske hele Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi med kvaliteten af arbejdet .
Debatten her viser , at mange medlemmer af udvalget har arbejdet ikke blot med emnerne i denne betnkning , men ogs med hele informationssamfundsproblematikken .
<P>
Kommissionen er enig i de fleste punkter i betnkningen og bifalder konklusionerne og henstillingerne .
Betnkningen er udtryk for en stor forstelse af sektoren og de sektorspecifikke bestemmelser , der er pkrvet for at understtte den fremtidige udvikling af elektronisk kommunikationsinfrastruktur .
<P>
Kommissionen er enig i betnkningens mlstning om regulering med henblik p at opn et konkurrencedygtigt marked i denne sektor .
Vi er ogs enige i , hvordan sektorspecifikke regler kan bidrage til at opfylde den mlstning .
Endvidere nvner betnkningen med rette de to former for ex ante-bestemmelser , der er behov for .
For det frste bestemmelser , som skal sikre effektiv konkurrence p markedet , herunder parallelle konkurrencefremmende bestemmelser , f.eks. om nummerportabilitet .
Jeg bifalder her , at betnkningen understreger behovet for at sikre , at nummerportabilitet ikke forhindres af tekniske foranstaltninger eller andre ordninger , som begrnser forbrugernes valg af operatrer og serviceudbydere .
For det andet bestemmelser , som er ndvendige for at opfylde generelle offentlige mlstninger om f.eks. forbrugerbeskyttelse og forsyningspligtydelser .
<P>
Betnkningen falder sammen med Kommissionens nske om at afskaffe de ex ante-bestemmelser , der er ndvendige til erstatning for konkurrence , og at tillade de normale konkurrenceregler , s snart markederne i denne sektor er konkurrencedygtige .
Det er ogs vrd at bemrke , at betnkningen er et udtryk for den flles vision om , hvordan sektoren kan bidrage til samfundet og det enkelte menneske .
Det , at vi styrer i samme retning , er et vigtigt skridt til at sikre , at alle nr det nskede ml .
<P>
Af betnkningen fremgr det , at for at kunne reagere hurtigt p markedsudviklingen , br direktivet vre p plads i 2001 , og direktivets gyldighedsperiode br begrnses til at vare til 2005 .
Kommissionen er helt enig med hensyn til hurtig vedtagelse af direktiver .
Begrnsningen af direktivets gyldighedsperiode til 2005 giver derimod anledning til nogle sprgsml , nemlig om det svkker lovgivningens trovrdighed , og isr om lovgivernes uafhngighed .
Men vi er selvflgelig parat til at drfte kommentarerne i betnkningen .
<P>
Kommissionen erkender , at der er et modstningsforhold mellem retssikkerhed og fleksibilitet .
For at sikre fleksibilitet lader vi p baggrund af markedsanalyser lovgiverne bestemme , at effektiv konkurrence p markedet gr det muligt at afskaffe ex ante-bestemmelserne .
Det sender de rette signaler til markederne .
Ellers ville de store aktrer vre fristede til blot at forhale tingene , indtil tiden er udlbet .
<P>
Kommissionen noterer sig ogs de forskellige konkurrenceniveauer i de enkelte medlemsstater og de forskellige udviklingshastigheder . Betnkningen giver udtryk for , at begge dele br overvejes .
<P>
Med hensyn til licenser nsker Parlamentet en etstedsbevillingsordning for generelle tilladelser og licenser i denne sektor .
Kommissionens forslag ville bde harmonisere og forenkle den proces , som virksomhederne skal igennem for at levere kommunikationsydelser .
Hvis det nuvrende meget uensartede system blev bevaret , ville etstedsbevillingsordningen vre logisk , som det fremgr af betnkningen .
Hvis det harmoniserede registreringssystem er lsningen , kunne det vre lige s enkelt som etstedsbevillingsmodellen .
Vi m overveje alternativerne .
<P>
Hr. van Velzen har sendt mig et skriftligt sprgsml om auktionerne .
Jeg vil benytte den normale interne procedure til at besvare det sprgsml , men lad mig komme med et par kommentarer nu og s vende tilbage til sprgsmlet p den formelle mde .
Fru Matikainen-Kallstrm har stillet det samme sprgsml .
<P>
Iflge den gldende lov , direktiv 97 / 13 / EF , bestemmer medlemsstaterne selv , hvilke procedurer de vil flge ved tildeling af det begrnsede frekvensspektrum , som er til rdighed for tredjegenerationsmobilnet , forudsat at de overholder principperne om objektivitet , ikke-diskrimination , proportionalitet og gennemsigtighed i fllesskabsretten .
Efter Kommissionens mening er anvendelsen af auktionsprocedurer ved tildeling af radiofrekvenser til tredjegenerationsmobilnet ikke i sig selv i strid med de principper og kan derfor ikke betragtes som brud p dem .
<P>
Hvad angr behovet for at fremme udviklingen af innovative tjenester og konkurrence , afhnger det af den konomiske effekt af de forskellige anvendte auktionsprincipper .
De afhnger af en rkke variabler - licensens lbetid og betalingsbetingelser , betingelser for netspredning , roaming-forpligtelser osv. som ikke kan opgres .
<P>
Kommissionen overvger fortsat nje tildelingen af licenser i medlemsstaterne for at sikre , at de frnvnte principper overholdes .
Kommissionen vurderer lbende de anvendte procedurers konomiske effekt .
Jeg vil behandle dette emne nrmere , nr jeg besvarer hr. van Velzens skriftlige sprgsml .
<P>
Fru Matikainen-Kallstrm har stillet sprgsml om lokal lovgivning og om abonnentkredslb .
Hvordan kan vi garantere , at den gede adgang til abonnentkredslbene sikrer mere konkurrence p det sidste stadium inden slutbrugeren ?
Da Kommissionen sidst drftede dette emne , blev det besluttet at henstille til medlemsstaterne at sikre get konkurrence p det sidste stadium inden slutbrugeren , s bde fuld og delt adgang garanteres i abonnentkredslbet .
Det er efter min mening et meget vigtigt emne .
Min kollega konkurrencekommissren vil desuden fre tilsyn med , at der ikke finder misbrug af dominerende stilling sted .
<P>
For det tredje har vi besluttet at medtage det emne i forslaget til den fremtidige lovramme .
Det frste sprgsml er , om denne del kan udskilles , s den hurtigere kan behandles ?
Men jeg er enig i , at sprgsmlet om abonnentkredsb er det vigtigste emne i r .
Om 2-3 r vil der vre andre emner , men lige nu er Nettet der med forbindelser overalt , og vi kan bruge det eksisterende net sammen med den nye teknologi til at opn en enorm bredbndsforgelse i hele Europa .
<P>
Hr . Glante har stillet sprgsml om , hvem der bestemmer hvad .
Det er et bredt sprgsml , som vi har diskuteret i mange sammenhnge .
Der er dem , der siger , at vi skal have en europisk instans , som garanterer fuld europisk samhrighed p de omrder .
P den anden side er der ogs dem , der siger , at medlemsstaternes nationale myndigheder skal bestemme .
Det er vores hensigt at prve at afveje sprgsmlet , s der bliver en vis samhrighed p europisk plan , en flles fortolkning , s vi kan have et europisk spillerum , men uden at blande os i de omrder , hvor de nationale myndigheder kan udfre deres arbejde p en sammenhngende mde .
Det kommer vi tilbage til i vores endelige forslag .
<P>
Lad mig endnu en gang udtrykke min tak for betnkningen og den meget interessante debat i dag .
Kommissionen ser frem til at samarbejde med Europa-Parlamentet i den kommende lovgivningsproces .
Efter debatten og afstemningen gr sagen tilbage til Kommissionen , og jeg hber , at vi kan komme med forslag i slutningen af denne mned .
Jeg tilslutter mig fru Palacios nske om , at Europa-Parlamentet og Rdet meget hurtigt kan trffe beslutning i denne sag .
Der vil selvflgelig stadig vre behov for grundige drftelser , men vi skal skabe en kompetent og klar lovramme for elektronisk kommunikationsinfrastruktur i den nye konvergerede verden .
Ellers vil den europiske konomi lide alvorlige tab , og de europiske forbrugere vil ligeledes g glip af de muligheder , der er i den nye teknologi , hvis den anvendes inden for den rette lovramme , som garanterer fri konkurrence mellem operatrerne .
<CHAPTER ID=15>
Den Europiske Unions strategi for finansiel information
<SPEAKER ID=164 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er Kommissionens meddelelse om Den Europiske Unions strategi for finansiel information .
<SPEAKER ID=165 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , Kommissionen har netop godkendt en meddelelse , som udgr en vsentlig del af handlingsplanen vedrrende finansielle tjenester .
Kapitalmarkederne i Den Europiske Union er prget af mangel p sammenlignelighed af de af brsnoterede virksomheders offentliggjorte rsregnskaber .
Dette frer til en stigning i kapitaludgifterne for virksomhederne og er en vigtig hindring for oprettelsen af et effektivt kapitalmarked i Den Europiske Union med en optimal allokering af kapital .
<P>
Kommissionen foreslr i sin meddelelse , at denne situation ndres radikalt .
Senest i 2005 skal alle brsnoterede selskaber udarbejde deres konsoliderede rsregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder ( International Accounting Standards , IAS ) .
Det er en vigtig ndring , som har direkte indflydelse p omkring 7.000 virksomheder .
Disse internationale regnskabsstandarder udvikles af en organisation fra den private sektor , nemlig International Accounting Standards Committee ( IASC ) .
<P>
Den Europiske Union har ikke nogen som helst kontrol over denne organisation , selv om forskellige europere er aktivt involveret i IASC ' s aktiviteter .
Bde politisk og juridisk er det derfor ndvendigt , at de af IASC godkendte standarder fr officiel anerkendelse af en instans oprettet p EU-plan .
Denne instans skal p eget initiativ fremstte forslag for IASC med henblik p tilvejebringelsen af nye standarder .
Den skal dernst , efter at IASC har godkendt en standard , udtale sig om , hvorvidt denne standard er passende for finansiel information i Den Europiske Union .
Denne EU-godkendelsesinstans vil omfatte bde et politisk og et teknisk niveau .
Det tekniske niveau vil best af reprsentanter for de vigtigste grupper , som er nrt involveret i problematikken vedrrende den finansielle information .
I den forbindelse tnkes der i frste rkke p dem , der udarbejder rsregnskabet , og dem , der bruger det . Det vil sige de instanser , som i de forskellige medlemsstater er ansvarlige for udarbejdelsen af standarder med hensyn til rsberetningerne og naturligvis ogs revisorerhvervet .
<P>
Det politiske niveau vil omfatte alle medlemsstater .
Den rette arbejdsmetode for dette politiske niveau undersges stadig .
Det vil isr blive undersgt , hvordan Europa-Parlamentet kan inddrages i beslutningsprocessen .
Det er naturligvis af strste betydning , at standarderne ogs anvendes korrekt i praksis .
Det krver et nrt samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem de myndigheder , som er ansvarlige for tilsynet med kapitalmarkedet .
<P>
Endelig er det ogs vigtigt , at de eksisterende europiske direktiver om rsregnskaber , som glder for omkring 3 millioner kapitalselskaber , moderniseres , s de tilpasses til nye udviklinger inden for finansiel information .
Der er et stort pres fra markederne og medlemsstaterne med henblik p hurtigst muligt at gre noget ved de ndvendige tilpasninger af rammebestemmelserne .
Kommissionen vil derfor allerede i efterret fremlgge et forslag til enten et direktiv eller en forordning , hvormed lovgivningsprocessen indledes formelt .
Dette forslag vil ogs vedrre overgangsforanstaltninger , som skal bidrage til , at brsnoterede virksomheder i deres rsberetning hurtigst muligt , i hvert fald senest i 2005 , gr over til de internationale regnskabsstandarder .
<SPEAKER ID=166 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. kommissr , jeg vil gerne gratulere med dette initiativ , fordi gennemskuelighed og benchmarking udgr de vigtigste forudstninger for en velfungerende konkurrence .
Man kan overveje flgende , og mit sprgsml gr i den retning : Kunne De forestille Dem , at man overlader denne sag til et standardiseringsudvalg med henblik p en frivillig beslutning i frste omgang , og at man frst gr over til teknisk lovgivning , alts en forordning eller et direktiv , nr man ser , at det ikke fungerer dr ?
<P>
Mske ville det vre fornuftigt at gennemfre det p frivillig basis frst , selvflgelig navnlig under hensyntagen til virksomhederne , alts de berrte , rating-agenturerne og skattemyndighederne .
Desuden har det efter min mening den anden virkning , at man selvflgelig ikke anvender sdanne bestemmelser lige s strengt p sm og mellemstore virksomheder , der ikke er brsnoteret .
<SPEAKER ID=167 NAME="Bolkestein">
Hr. formand , i svaret p dette sprgsml vil jeg gerne frst og fremmest konstatere , og jeg begynder nu med anden del af sprgsmlet , at det er en meget omfattende sag at lade de 7.000 virksomheder , som jeg netop talte om , g over til IAS .
7.000 virksomheder skal gre dette inden 2005 , og det vil blive et stort arbejde .
At sige allerede nu , at disse IAS skal anvendes af ikke-brsnoterede virksomheder , ville , for at sige det p tysk , vre des Guten zu viel , for meget af det gode .
Jeg tver med at give et positivt svar herp .
<P>
For s vidt angr frste del af sprgsmlet , som kommer ind p frivilligheden med hensyn til tilvejebringelsen af disse internationale regnskabsstandarder , venter Kommissionen , indtil IASC - denne komit kommer sledes fra den private sektor - fremlgger standarderne .
Det er alts op til denne komit fra den private sektor at faststte disse standarder .
Det sker naturligvis p grundlag af en flertalsbeslutning i denne komit , og s skal disse standarder vedtages og godkendes . Frst p teknisk niveau og derefter p politisk niveau .
Teknisk niveau , fordi mange af disse sager er s indviklede , at man vanskeligt kan forvente af almindelige politikere , at de har det ndvendige kendskab dertil , og for det andet p politisk niveau , fordi det er et politisk anliggende , som ogs skal fastlgges p dette niveau .
Det er standarder , som fastlgges af en komit fra den private sektor , og det er sledes p en vis mde frivilligt etablerede standarder .
Nr det frst er gjort , og nr Den Europiske Union p teknisk og politisk niveau synes , at disse standarder fortjener godkendelse , s sker det .
S skal alle ogs overholde dem .
Hvis sidstnvnte ikke skulle vre tilfldet , er der naturligvis ikke megen mening i overhovedet at begynde med internationale standarder .
Jeg tror , at blandingen af en begyndelse , som er frivillig , og en anden del , som fastlgges p politisk niveau og plgges disse 7.000 virksomheder , er en rigtig kombination af frivillighed og forpligtelse .
<SPEAKER ID=168 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
( Mdet blev udsat til afstemningstidspunktet kl . 17.30. )
<SPEAKER ID=169 LANGUAGE="EN" NAME="Lynne">
Hr. formand , en bemrkning til forretningsordenen .
Jeg ville vre taknemmelig , hvis askebgrene igen kunne blive fjernet uden for mdesalen .
Formanden bad om , at de blev fjernet , og s blev de fjernet .
Folk holdt op med at ryge der , men nu er de sat op igen .
Jeg kan forst , at nogen har forlangt , at de blev stillet op igen , imod formandens nske .
Da jeg bliver ved med at f astmaanfald , hber jeg , at de bliver fjernet igen .
<SPEAKER ID=170 NAME="Formanden">
Det skal vi sandelig prve at gre noget ved , fru Lynne .
<CHAPTER ID=16>
AFSTEMNING
<SPEAKER ID=171 NAME="Forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at vre udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende srdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EF) - (kodificeret version) (KOM(1999) 432 - C5-0144/1999 - 1999/0188(COD)).">
<P>
( Kommissionens forslag godkendtes )
<P>
Procedure uden forhandling ( Artikel 114 ) :
<P>
Betnkning ( A5-0146 / 2000 ) af Hulthn for Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Rdets afgrelse om indgelse af ndringen til Montreal-protokollen om stoffer , der nedbryder ozonlaget - ( KOM ( 1999 ) 392 - C5-0186 / 1999 - 1999 / 0157 ( CNS ) ) .
<P>
( Forslaget til lovgivningsmssig beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0151 / 2000 ) af MacCormick for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre marked om anmodning om ophvelse af Andreas Bries immunitet .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0158 / 2000 ) af Zimeray for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre marked om anmodning om ophvelse af Johann Kronbergers immunitet .
<P>
( Forslaget til beslutning vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0161 / 2000 ) af Hulthn for Europa-Parlamentets Delegation til Forligsudvalget om Forligsudvalgets flles udkast til Europa-Parlamentets og Rdets forordning om stoffer , der nedbryder ozonlaget ( C5-0156 / 2000 - 1998 / 0228 ( COD ) ) .
<P>
( Det flles udkast vedtoges )
<P>
Indstilling ved andenbehandling ( A5-0148 / 2000 ) fra Udvalget om Milj- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om Rdets flles holdning ( 12612 / 1 / 1999 REV1 - C5-0101 / 2000 - 1998 / 0350 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets beslutning om vedtagelse af EF-rammebestemmelser for samarbejde i tilflde af utilsigtet eller forstlig havforurening ( Ordfrer : McKenna )
<P>
Bolkestein , Kommissionen .
( EN ) Hr. formand , med hensyn til Kommissionens holdning til Europa-Parlamentets ndringsforslag vil jeg gerne bekrfte det , min kollega fru Wallstrm sagde under mdet i morges .
Kommissionen kan godkende ndringsforslag 16 , 19 og 22 fuldstndigt .
Kommissionen kan godkende ndringsforslag 6 , 17 , 24 og 25 delvis .
Kommissionen kan ikke godkende de resterende ndringsforslag .
<P>
( Formanden erklrede den ndrede flles holdning for godkendt )
<P>
Betnkning ( A5-0143 / 2000 ) af Thors for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet , Rdet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om udviklingen p markedet for digital-tv i Den Europiske Union - Beretning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rdets direktiv 95 / 47 / EF af 24. oktober 1995 om standarder for transmission af tv-signaler ( KOM ( 1999 ) 540 - C5-0114 / 2000 - 2000 / 2074 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=172 LANGUAGE="FR" NAME="Flesch">
Hr. formand , den ene mdeperiode aflser den anden , og s vidt jeg kan se , ligner de hinanden .
Sidste gang erklrede jeg mig interesseret i radio- og tv-sektoren .
Jeg vil gentage denne erklring i forbindelse med nrvrende betnkning .
Derfor deltager jeg ikke i nogen afstemning om dette emne .
Jeg skal for resten gentage samme erklring i forbindelse med den nste betnkning - hr. van Velzens - medmindre De er s venlig at notere min erklring om dette emne med det samme .
<SPEAKER ID=173 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , jeg vil ikke forsinke mdet , men som mine kolleger mske husker , var der den 14. februar ved mdeperiodens begyndelse en drftelse af programmet Today og hr . Kirkhope , som er medlem af Parlamentet .
<P>
BBC udsendte sidste mandag en undskyldning , hvor det blev sagt , at BBC den 14. februar 2000 udsendte en rapport om det nye register over medlemmernes interesser i Europa-Parlamentet med srlig henvisning til den konservative chefindpisker hr . Timothy Kirkhopes erklrede interesser .
<P>
Rapporten , som senere blev omtalt i BBC News indeholdt en rkke unjagtigheder . Hr .
Kirkhope er ikke get over til at vre politisk konsulent , og han har ikke drevet og driver heller ikke nu lobbyvirksomhed i Europa-Parlamentet .
BBC-rapporten antydede , at han mod vederlag rdgiver om , hvordan tingene skal gres i Europa-Parlamentet , men BBC erkender nu , at det ikke er tilfldet .
<P>
BBC vil gerne gre dette klart og har undskyldt fejlen over for hr .
Kirkhope .
<SPEAKER ID=174 NAME="Formanden">
Det skal siges , at det ikke rigtig er relevant midt under afstemningen .
<SPEAKER ID=175 LANGUAGE="EN" NAME="McMillan-Scott">
Hr. formand , det er skam meget relevant , fordi den pgldende udsendelse blev sendt ugen efter , at BBC havde brugt et meget stort belb af skatteydernes penge p at drive lobbyvirksomhed i Europa-Parlamentet om netop den betnkning , vi lige har stemt om .
<SPEAKER ID=176 LANGUAGE="EN" NAME="Goodwill">
Hr. formand , for lige at opklare hr . McMillan-Scotts sidste udtalelse for de medlemmer , som ikke kommer fra Det Forenede Kongerige .
BBC str ikke for Blair ' s Broadcasting Corporation , men mange af os lader til at tro det .
<SPEAKER ID=177 NAME="Formanden">
Lad os nu prve at koncentrere os om det , vi er her for .
<P>
( Beslutningen vedtoges )
<P>
Betnkning ( A5-0145 / 2000 ) af van Velzen for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om Kommissionens meddelelse til Rdet , Europa-Parlamentet , Det konomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget " Fastlggelse af nye rammebestemmelser for elektronisk kommunikationsinfrastruktur og tilhrende tjenester - Revurdering af kommunikationslovgivningen i 1999 " ( KOM ( 1999 ) 539 - C5-0141 / 2000 - 2000 / 2085 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=178 LANGUAGE="EN" NAME="Rovsing">
Hr. formand , p grund af konomiske interesser kan jeg ikke deltage i den nste afstemning .
<P>
Om ndringsforslag 10
<SPEAKER ID=179 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Hr. formand , med hensyn til ndringsforslag 10 , som er fremsat af hr. van Velzen , fru Ridruejo og hr .
Chichester , er der noget , jeg gerne vil have afklaret .
I den tyske tekst str der i fjerde linje : " ...
hlt es fr wichtig , folgende Begriffe zu klren " . Nu kan jeg huske , at det netop var denne stning , der blev debatteret i udtalelsen fra fru Ridruejo i Kulturudvalget .
Vi blev enige om flgende stning : " ...
hlt es fr wichtig , folgende Begriffe zu verfestigen " - ikke " klren " .
Nu vil jeg bare gerne have det afklaret : Er det en oversttelsesfejl , eller har der indsneget sig noget , som ikke skal vre der ?
Kan vi venligst f det afklaret ?
<P>
Jeg vil ogs gerne fremfre et andet punkt .
Jeg har - jeg ptager mig skylden - forsmt at fremstte et forslag om opdelt afstemning p min gruppes vegne .
Hvis det er muligt at anmode om opdelt afstemning om ndringsforslag 8 , vil jeg dog gerne hermed gre det mundtligt , for Gruppen De Grnne / Den Europiske Fri Alliance er indforstet med frste halvdel , men bestemt ikke med anden del af ndringsforslaget !
Hvis De ikke kan acceptere en opdelt afstemning , bliver vi ndt til at forkaste hele forslaget .
<SPEAKER ID=180 NAME="Formanden">
Jeg er bange for , at vi ikke kan stemme om de enkelte dele .
Det er der ikke tid til .
<SPEAKER ID=181 LANGUAGE="DE" NAME="Echerer">
Kunne hr. van Velzen mske udtale sig om , hvorvidt der i ndringsforslag 10 nu str " ...
hlt es fr wichtig , folgende Begriffe zu vertiefen " eller " ... zu klren " ?
<SPEAKER ID=182 LANGUAGE="NL" NAME="van Velzen">
Hr. formand , jeg har overtaget det beslutningsforslag , der er vedtaget i Kulturudvalget .
Det er udgangspunktet . Det br ogs st her .
Det betyder alts , at jeg her m sige , at der skal st zu klren .
<P>
( Beslutningen vedtoges ) Formanden .
Afstemningen er afsluttet .
<SPEAKER ID=183 LANGUAGE="EN" NAME="Heaton-Harris">
Hr. formand , jeg kommer med en bemrkning til forretningsordenen nu , hvor alle er ved at g .
Jeg hber , at to parlamentsmedlemmer - det ene fra det britiske Labour-parti og det andet fra det britiske Liberale parti , som kom med tilsvarende beskyldninger efter udsendelsen , ud over at bemrke sig , njagtig hvad hr . McMillan-Scott sagde i sin korte forklaring af BBC ' s undskyldning , nu ogs selv skriver til hr .
Kirkhope og undskylder over for ham personligt .
<P>
<P>
STEMMEFORKLARINGER
<P>
Betnkning af MacCormick ( A5-0151 / 2000 )
<SPEAKER ID=184 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte imod anmodningen om ophvelse af Andreas Bries immunitet . Det gjorde jeg ikke bare , fordi jeg er enig i det korresponderende udvalgs betnkning , men ogs fordi jeg med denne stemme nsker at understrege , at jeg gr ind for en ndring af forretningsordenen , nr det glder parlamentsmedlemmernes immunitet .
<P>
Vi burde efter min mening have en flles lovgivning , der er uafhngig af , hvilken medlemsstat de forskellige parlamentsmedlemmer kommer fra .
Parlamentet fr nogle stadig vigtigere opgaver , som krver strre opmrksomhed og kontrol med , at den parlamentariske immunitet udelukkende ophves i de tilflde , hvor der rent faktisk er blevet beget en forseelse .
Vi br sledes ndre hele lovgivningen om parlamentsmedlemmernes immunitet .
<P>
Betnkning af Zimeray ( A5-0158 / 2000 )
<SPEAKER ID=185 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte imod anmodningen om ophvelse af immunitet . Hr .
Kronberger br efter min mening fortsat have sin parlamentariske immunitet .
Den lovovertrdelse , som vores kollega har beget , er en overtrdelse af frdselsloven , hvilket er en forseelse og ikke en forbrydelse .
I Italien ophver man ikke parlamentsmedlemmers immunitet for den slags forseelser .
<P>
Jeg kan ikke forst , hvorfor man ikke fratager mig mit arbejde , hvis jeg er statsansat , arbejder eller funktionr , mens man fratager mig min immunitet , hvis jeg er parlamentsmedlem .
<P>
Betnkning af Hulthn ( A5-0161 / 2000 )
<SPEAKER ID=186 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for denne betnkning , fordi det er vigtigt at gre en indsats mod alt , hvad der skader vores milj .
Jeg tror , at det i denne betnkning er lykkedes Parlamentet at forene kravene fra industrien , der har brug for tid til at omstille sig , med vores alle sammens sundhedskrav .
<P>
Her tnker jeg p ndvendigheden af , at man ikke stter borgerne i den situation , at de skal udskifte alle de apparater , de bruger , fordi man har opdaget en mulig sundhedsfare som flge af , at stoffer , der fremstilles sammen med de helt almindelige maskiner , vi bruger - ssom biler og kleskabe - slipper ud i miljet .
Derfor er det efter min mening rigtigt af Europa-Parlamentet at gribe ind i denne situation .
<SPEAKER ID=187 NAME="Titley">
Jeg bifalder kraftigt min kollega Anneli Hulthns henstilling om skrpet kontrol med stoffer , der nedbryder ozonlaget .
Det vil medfre nye kontrolforanstaltninger ud over dem , man nede til enighed om i Montreal i 1987 , og det vil sikre get kontrol med handel med ozonnedbrydende stoffer .
<P>
Nr tusindvis af briter tager til stranden til sommer og kommer solcreme p inden solbadet , vil der vre noget nyt i luften .
Der vil vre foranstaltninger til at forhindre , at hullet i ozonlaget bliver endnu strre .
Folk vil derfor vre bedre beskyttet mod solskoldning eller blindhed fra det skarpe sollys , der kommer gennem det stadig tyndere ozonlag .
<P>
Skrpet kontrol med stoffer , der delgger ozonlaget er blot t element i den bredere miljstrategi , som er ndvendig for at redde vores planet .
Storbritanniens Labour-regering er get i spidsen i kampen for at beskytte borgerne og sikre et rent milj .
I Kyoto lykkedes det vicepremierminister John Prescott at f en aftale i hus om at reducere den globale emission .
Storbritannien er allerede godt p vej til at n sit ml , nemlig at reducere CO2-emissionen med 20 % i 2010 .
Det ml er nu hvet til 60-70 % i 2050 .
<P>
Der krves en mlrettet , koordineret indsats p lokalt , nationalt og europisk plan for at rense luften , jorden og havet .
Vores borgere vil se konkrete handlinger , ikke blot hre p politikernes tomme lfter .
Nu har vi chancen for at fortstte kampen for en sikrere , renere verden .
<P>
Betnkning af McKenna ( A5-0148 / 2000 )
<SPEAKER ID=188 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , da jeg var 20 r , sejlede jeg med krydstogtskibene mellem New York og Bahamas . En stjerneklar og meget romantisk aften stod jeg sammen med en pige ved skibets bagstavn .
Vi kiggede p stjernerne , sdan som man nu gr , nr man er 20 r . Til min store overraskelse blev denne romantiske stemning desvrre brat afbrudt , da der blev bnet en luge i skibets bagstavn , og alt affaldet blev kastet i havet .
Selv om det var aften , kom mgerne med det samme for at spise affaldet .
<P>
I det tilflde skete der en dobbelt skade ved udtmningen af affald i havet - det gik nemlig bde ud over havet og hr .
Fatuzzo . Jeg gr derfor ind for denne betnkning , som tager sigte p at undg dette .
<SPEAKER ID=189 NAME="Ahern">
Det er forblffende , at Kommissionen ikke godkendte Parlamentets ndringsforslag under frstebehandlingen .
<P>
Vi m insistere p , at oparbejdningen af farligt affald sttes verst p OSPAR-dagsordenen .
Farlige stoffer er giftige , og de forurener til stadighed floder , ser og have .
Jeg m kraftigt anmode de involverede regeringer om at forsge at stoppe udledningen af nye stoffer og fortstte udfasningen af eksisterende farlige stoffer , idet de udarbejder en plan for stoffer , der kan erstatte de farlige stoffer .
<P>
Kemikalier , som kan nedbryde det endokrine eller hormonale system , skal forbydes helt .
Regeringerne har allerede taget skridt til at forbyde visse " endokrine nedbrydere " .
OSPAR giver regeringerne endnu en mulighed for at gennemfre forsigtighedsprincippet baseret p de kendte problemer forbundet med at lade industrien benytte forurenende kemikalier .
<P>
Hvad angr vbenindustrien , er jeg forblffet over , at Ministerrdet fortsat ngter at overveje , hvordan man skal behandle den farlige kemiske og radioaktive , brugte ammunition , som der er dumpet 1 million ton af i Beaufort Dyke .
Det er yderst vigtigt , at den irske marineminister , Frank Fahey , stter dette emne verst p OSPAR-dagsordenen .
Dumpningen af giftig , brugt ammunition er yderst farlig og br tages op p OSPAR-mdet .
<P>
Hr . Fahey skal ogs udarbejde en rapport om dumpningen af brugt ammunition ved den irske kyst .
Rapporten kan bruges p OSPAR-mdet som udgangspunkt for drftelser om farligt affald af enhver art .
Den irske regering skal nu bevise sin vilje til at beskytte den irske befolkning og havmiljet .
<P>
Vi m afkrve BNFL en forklaring p den hje technetium-99-forekomst i hummerprver .
Der blev mlt s meget som 52.000 Bq / kg Tc-99 i en hummerprve udtaget i maj 1997 . Tallet er alarmerende , men blev dengang skjult i det gennensnitlige strlingsniveau p 18.500 Bq / kg .
Det kom frem ved OSPAR-mdet i juli 1998 , men blev mdt med ligegyldige forsikringer .
<P>
Det Forenede Kongeriges miljminister , Michael Meacher , har tydeligt givet udtryk for , at BNFL ikke kan forklare de hje mlinger af Tc-99 .
Den radioaktive forurening fra Sellafield i Det Irske Hav ges fortsat .
Hvad skal der til for at stoppe Sellafields forgiftning af havene ?
Hvor lnge endnu skal den irske og britiske befolknings helbred vre afhngigt af BNFL ?
<P>
Resultater fra grnsagsmarker nr Sellafield , hvor der anvendes tang som gdning , er blevet offentliggjort i en rapport fra det skotske miljbeskyttelsesagentur med titlen " Radioactivity in Food and the Environment 1997 " ( radioaktivitet i fdevarer og milj 1997 ) .
Resultaterne viser , at der er fundet spinat med helt op til 8.400 Bq / kg , hvilket er nsten syv gange hjere end EU-interventionsniveauet efter et atomuheld .
<P>
Radioaktive niveauer mles i Bq / kg .
<P>
EU-interventionsniveauet for fdevarer efter et atomuheld er 1.250 Bq / kg .
<SPEAKER ID=190 NAME="Souchet">
I lbet af debatten fremhvede jeg den chokerende uoverensstemmelse mellem den meget vage tekst , vi skal stemme om , og den vanskelige virkelighed , som ofrene for Erika-katastrofen , der viser sig at vre ganske betragtelig , befinder sig i .
Denne tragedie burde medfre en fuldstndig ndring af fllesskabsproceduren .
Desvrre er der intet sket , og fllesskabsproceduren fortstter undret sit forlb .
For perioden 2000-2006 begrnser den sig til at foresl en udveksling af informationer , der ganske givet er meget nyttig .
Med hensyn til de vsentlige sprgsml m vi vente endnu .
<P>
Hvad angr ofrene , finder de ud af , at princippet om , at forureneren betaler , ikke altid er gldende , og at det erstatningssystem , der blev indfrt i 1992 , er meget utilfredsstillende , og at det mrkeligt nok undtager skibets ejer .
<P>
P seks mneder har IOPC ikke udbetalt erstatninger for 2 millioner .
IOPC fungerer overhovedet ikke .
Det er et ansvarslst erstatningssystem , hvis loft overhovedet ikke hnger sammen med omfanget af de reelle skader .
Dette system er fordelagtigt for olieselskaberne og gr det muligt - dette har vi lige konstateret - at lgge et uacceptabelt pres p ofrene , hvad enten det drejer sig om erhvervsdrivende eller lokalsamfundet , der er bekymret for at skulle optrde i retten som part i sagen for at f anerkendt deres skade .
<P>
Denne bestemmelse skal alts genforhandles og suppleres med strenge juridiske rammer , som dem USA forlngst har indfrt .
De ndvendige forhandlinger og de uundvrlige foranstaltninger m denne gang ikke vre forskellige .
Ofrene for Erika nsker , at deres prvelser kan tjene til , at man fremover undgr en gentagelse af sdanne katastrofer .
Heldigvis blev ndringsforslaget , der understreger princippet om , at forureneren skal betale , vedtaget af Parlamentet .
Det er et lille skridt i den rigtige retning .
<P>
Betnkning af Thors ( A5-0143 / 2000 )
<SPEAKER ID=191 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , jeg stemte for Thors ' betnkning , da det efter min mening er rimeligt , at EU srger for reguleringen af digital-tv .
Jeg vil gerne understrege , at det er mit hb , at man i denne regulering af digital-tv og de nye transmissionssystemer tager hjde for , at der stadig skal vre konkurrence mellem den offentlige og den private sektor .
Den offentlige sektor , de statsejede tv-kanaler og de offentlige telekommunikationsselskabers aktiviteter skal selvflgelig begunstiges , fremmes og stttes , men ikke i overdrevet grad , da man ellers skaber konkurrenceforvridninger .
Det er bedre at give pensionisterne et belb , s de kan kbe det nye digital-tv , end at give penge til offentlige virksomheder , som s driver illoyal konkurrence over for de private virksomheder .
<SPEAKER ID=192 NAME="Ahern">
Store forandringer i europisk kultur som flge af den digitale teknologi er velkomne , men det er meget vigtigt , at der stadig sendes godt public service-tv .
<P>
Garanteret adgang til public service-tv og udsendelser med indhold af almen interesse er af afgrende betydning for at kunne garantere alsidighed .
Det vil ogs spille en afgrende rolle for digital-tv , hvilket gr det endnu vigtigere .
For at public service-tv kan vre tilgngeligt for alle , er det ndvendigt at sikre , at uanset hvilket digitalt system folk bruger , er de garanteret adgang til de oplysninger , som er ndvendige i et velinformeret samfund .
<P>
Undersgelser af den offentlige interesse viser , at der vil vre behov for adgang til dette indhold via alle de vigtigste platforme , uanset hvilken adgangsordning man ender med at beslutte sig for .
Det bliver ndvendigt med must carry-regler for at sikre universel adgang til public service-indhold via andre strre distributionssystemer og til hukommelse i modtagere i de tilflde , hvor dette udgr en betydelig adgangsvej .
Det vil sikre , at public service-indhold og -kanaler let kan findes i alle elektroniske programoversigter .
<P>
Digital-tv er den eneste konvergente teknologi uden grundlggende interoperabilitet .
Det vil blive ndvendigt med foranstaltninger til fremme af interoperabilitet mellem net og enheder , som benyttes til at f adgang til digital-tv og interaktive tjenester .
Interoperabiliteten kan opns ved offentliggrelse af og tilladelse til at benytte de vigtigste standarder , grnseflader og vrktjer til at n slutbrugeren .
Herved fremmes interoperabiliteten , uden at det gr ud over fornyelsen .
Tredjeparter vil f brug for adgang til informationerne samtidig med gateway-ejernes egne tjenester .
<P>
Det er vigtigt at opn den rette balance mellem EU og medlemsstaterne .
Det er korrekt , at rammerne for infrastrukturen br fastlgges p EU-niveau og gennemfres nationalt .
De nationale reguleringsmyndigheder skal frit kunne regulere infrastrukturen i henhold til specifikke nationale forhold , men de skal vre parat til at justere den p EU-plan .
Indholdssprgsml kommer til at pvirke reguleringen af infrastrukturen .
I s fald skal medlemsstaterne frit selv kunne prioritere .
<P>
Da vi allerede lever i en verden med tv uden grnser , er det vigtigt for Irland , at man i forbindelse med public service-tv- og radiovirksomhed i bde nord og syd anerkender alle de kulturelle grupperinger , som er enige om paritetsprincippet i henhold til Langfredagsaftalen , som havde s stor demokratisk opbakning .
<P>
Betnkning af van Velzen ( A5-0145 / 2000 )
<SPEAKER ID=193 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
PPE-DE-Gruppens finske delegation stemte for van Velzens betnkning og sttter van Velzen i denne betnkning , men der er et punkt i den , som vi ikke kan acceptere , og det er i forbindelse med frekvensauktionerne eller fordelingen af UMTS-frekvenser . Det er en ting , som ikke burde bestemmes p fllesskabsniveau , i modstning til hvad van Velzen foreslr .
Man kan fremfre argumenter svel for frekvensauktioner som for de skaldte beauty contests .
Faktum er , at frekvensauktionernes astronomiske priser altid flyttes over p forbrugernes konto .
De skaldte beauty contests er i mange henseender et mere forbrugerorienteret alternativ og et alternativ , som i hjere grad sttter liberaliseringen af markedet .
I de vrige punkter sttter vi van Velzen .
<SPEAKER ID=194 LANGUAGE="IT" NAME="Fatuzzo">
Hr. formand , selv om jeg stemte for van Velzens betnkning , er jeg af den opfattelse , at der er tale om en meddelelse om elektronisk kommunikation , der ikke er srligt kommunikativ .
Jeg har lst den omhyggeligt . Den er virkeligt bureaukratisk , og den er skrevet i et sprog , der er meget vanskeligt at forst .
<P>
I den forbindelse vil jeg gerne sige , at min mor , der er en ldre dame p 85 r , stadig gr rundt i Rom uden en mobiltelefon , som er et af formlene med denne betnkning .
<P>
EU br efter min mening ikke bare njes med at regulere markedet , men ligeledes fremme de ldres og de mindre velhavendes - og navnlig de ldres - adgang til disse former for kommunikation .
Ogs mobiltelefonerne og fremskridtet kan hjlpe de ldre ud af ensomheden .
Jeg hber , at dette sker .
<SPEAKER ID=195 NAME="Lienemann">
Jeg stemmer mod denne tekst , der foranstalter en ny etape af dereguleringen i forbindelse med telekommunikation uden at tage det mindste hensyn til de offentlige eller konomiske tjenester af almen interesse , der dog er fastsat i Amsterdam-traktaten .
<P>
I mangel af et rammedirektiv om bevarelse af disse offentlig tjenester , som er uundvrlige i forbindelse med fysisk planlgning og lige adgang for borgerne til disse tjenester , forkaster jeg enhver form for ny liberalisering .
<P>
Desuden har de betnkninger , der er udarbejdet i Parlamentet om ivrksttelse af en bning for konkurrencen inden for telekommunikationssektoren , tydeligt vist , at der i stort set ingen lande var garanti for selv ubetydelige og velafgrnsede universelle tjenester inden for telekommunikation .
P samme tid har de store internationale telekommunikationskoncerner oplevet en betragtelig profitstigning , mens abonnementer og kortdistancekommunikation vejede stadig tungere p enkeltpersoners beskedne budgetter .
<P>
Betnkningen indfrer ikke en nem og billig adgang til internettjenesterne , som er garanteret alle og overalt , i forbindelse med den universelle tjenestes opgaver . Det vil sige , at vi er lysr vk fra det , der skulle vre en moderne offentlig tjeneste i en tid med e-konomi .
<P>
Med tiden skulle denne for Europa smukke id dog f konsistens .
Europa-Parlamentet gr ikke klogt i at fortstte denne tjleslse konkurrence .
<SPEAKER ID=196 NAME="Formanden">
Stemmeforklaringerne er afsluttet .
<CHAPTER ID=17>
Sprgetid ( Kommissionen )
<SPEAKER ID=197 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er sprgetid til Kommissionen ( B5-0487 / 2000 ) .
<SPEAKER ID=198 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Hr. formand , jeg fremsatte denne bemrkning til forretningsordenen i sidste mned , og nu m jeg gre det igen .
Alle sprgsmlene er dateret , sandsynligvis med datoen , hvor de blev fremsat , men alligevel er de slet ikke i rkkeflge .
Det frste blev fremsat den 16. maj , det andet den 4. maj , det tredje den 24. maj , det fjerde den 11. maj og det femte den 24. maj .
Er der nogen regler for , hvilken rkkeflge de skal vre i , eller er der en eller anden hemmelig metode til at f sit sprgsml verst p listen ?
<SPEAKER ID=199 NAME="Formanden">
Hr . Purvis , Parlamentets formand og hendes kabinet i kraft af bemyndigelse har ansvaret for at rangordne sprgsmlene .
Vi er under alle omstndigheder i kontakt med dem , og jeg hber , at jeg skriftligt , eller i nste mned mundtligt , kan give Dem et fyldestgrende svar p Deres sprgsml .
Det hrer under Parlamentets formandskabs befjelser .
<P>
Frste del
<SPEAKER ID=200 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=201 NAME="Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, overtaget af Antonios Trakatellis">
Sprgsml nr . 29 af ( H-0452 / 00 ) :
<P>
Om : Politiske foranstaltninger til lsning af Georgiens problemer Den nye uafhngige stat Georgien str over for alvorlige problemer med at konsolidere demokratiet og forbedre sine indbyggeres levestandard .
<P>
Sydossetiens og Abkhasiens lsrivelse og den blge af flygtninge , som Georgien isr fra det sidstnvnte omrde har modtaget , har yderligere vanskeliggjort disse bestrbelser .
<P>
Parlamentet har i sine beslutninger fordmt denne situation og krvet , at Kommissionen og Rdet sttter Europardets initiativ med henblik p at trffe tillidsskabende foranstaltninger i omrdet .
<P>
Har Kommissionen nogen strategi for dette flsomme omrde ?
Agter Kommissionen at fre en politik til konsolidering af freden og sikkerheden i dette omrde ?
<SPEAKER ID=202 NAME="Nielson">
Kommissionens frsteprioritet er at opfordre Georgien og dets naboer Armenien og Aserbajdsjan til at arbejde hen imod en fredelig lsning af konflikterne i regionen .
Vi mener ogs , at Georgien ikke vil f det fulde udbytte af freden uden at gre en strre indsats for at forbedre de offentlige finanser , styrke de demokratiske institutioner og retsstatsprincipperne samt bekmpe korruptionen .
I fremtiden vil vores sttte specifikt rette sig mod disse strukturelle mlstninger .
Siden uafhngigheden har EU ydet bistand og sttte til Georgien for over 300 millioner euro i tilskud alene .
Kommissionens strategi er beskrevet i detaljer i meddelelsen om relationer med de sydkaukasiske stater af 6. juni 1999 , som blev underskrevet af Rdet ( almindelige anliggender ) i juni 1999 .
EU ' s arbejde supplerer arbejdet i FN , OSCE og Europardet .
<SPEAKER ID=203 LANGUAGE="EL" NAME="Trakatellis">
Hr. formand , p vegne af min kollega , fru Kratsa , vil jeg gerne takke Dem for Deres svar . Jeg har flgende sprgsml : Kan De oplyse mig om nogle konkrete foranstaltninger og aktiviteter , De har ivrksat til fordel for flygtningene ?
Fra min tid som formand for delegationen for forbindelserne med de transkaukasiske republikker husker jeg , at vi havde tusindvis af flygtninge fra Abkhasien , som levede under elendige vilkr i Tbilisi .
Nu er der foruden disse flygtninge ogs folk , der er flygtet fra situationen i Tjetjenien .
Har De gjort noget i Kommissionen ?
For det lyder alt sammen meget godt , hvad De siger om at stte ind p det strukturelle omrde og skabe incitamenter til bedre regeringsfrelse i Georgien , men hvad sker der med hensyn til flygtningene ?
For som De forstr , er det et problem , der i hj grad belaster den politiske situation i Georgien .
<SPEAKER ID=204 NAME="Nielson">
Jeg er helt enig i , at flygtningesprgsmlet er meget presserende .
Det glder hele regionen , og en af Kommissionens hovedider er netop via ECHO i tt samarbejde med FN ' s Flygtningehjkommissariat ( UNHCR ) at sikre , at vores fremgangsmde dkker alle de forskellige aspekter i regionen , og ikke at fokusere p en enkelt aktivitet , men derimod forsge at udvide den .
Vi er en af hovedbidragyderne til flygtningearbejdet i hele regionen .
Da jeg besgte naboomrdet til Tjetjenien for nogle mneder siden , var sprgsmlet om , hvor mange mennesker der flytter rundt , netop et af de problemer , vi derefter forelagde UNHCR , og vi er i lbende kontakt med UNHCR om dette , ligesom Den Internationale Migrationsorganisation deltager i vores sttte .
<SPEAKER ID=205 LANGUAGE="EN" NAME="Paisley">
Folk er meget bekymrede over det , de hrer om den aktuelle situation i Georgien .
De demokratiske rettigheder , beskftigelsesrettigheder og religise rettigheder er alle under meget stort pres .
Jeg bifalder det , kommissren har sagt , og de belb , der via EU er givet til Georgien , men flygtningesituationen , som den forrige taler nvnte , er faktisk et meget alvorligt problem .
Kan Unionen ikke gre mere for at hjlpe denne nye stat ?
<SPEAKER ID=206 NAME="Nielson">
Som udgangspunkt m jeg gentage , hvad jeg lige har sagt .
Det er p mange mder lettere for os at organisere humanitr bistand , og det lser den ene del af problemet .
Det virkelig svre er at skabe vedvarende strukturelle ndringer , og det er her vi koncentrerer vores indsats , som jeg sagde i mit frste svar . Man kunne kalde det styringsproblemer .
Det krver en tt politisk dialog med samfundet , og det er det langsigtede perspektiv , som vi arbejder p i Georgien .
<SPEAKER ID=207 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=208 NAME="Jos Ignacio Salafranca Snchez-Neyra">
Sprgsml nr . 30 af ( H-0437 / 00 ) :
<P>
Om : Tilbagetrkning af Cubas ansgning om deltagelse i den nye AVS / EU-aftale Cubas tilbagetrkning af sin ansgning om at mtte blive omfattet af den nye aftale mellem Den Europiske Union og AVS-landene , som skal underskrives i juni i Fiji , er udtryk for en bemrkelsesvrdig ndring i de cubanske myndigheders holdning .
<P>
Hvordan vurderer Kommissionen det forhold , at den cubanske regering har trukket sin ansgning tilbage , og hvordan vil den hndtere forbindelserne mellem Cuba og Unionen i denne nye situation ?
<P>
Anser Kommissionen det for muligt , at Cuba kan opretholde sin observatrstatus i den nye aftale ?
<P>
Ville Kommissionen have anset det for nskeligt , at Cuba var blevet omfattet af den nye aftale ?
<SPEAKER ID=209 NAME="Nielson">
I et mundtligt notat dateret 2. maj 2000 stilet til formanden for EU / AVS-ministerrdet kommunikerede Cuba sin ensidige beslutning om at tilbagetrkke sin ansgning om at blive omfattet af den nye partnerskabsaftale mellem Den Europiske Union og AVS-landene .
Endvidere aflyste Cuba den 20. april 2000 ogs ensidigt en EU-trojka til Cuba , der skulle finde sted i slutningen af april , og som kunne have vret en nyttig lejlighed til at skabe dialog .
<P>
Som det klart fremgr af EU ' s flles holdning til Cuba , prioriterer Europas politik over for Cuba konstruktiv dialog .
Cubas beslutning om tilbagetrkning kom p et tidspunkt , hvor drftelserne i Kommissionen og Rdet om Cubas ansgning endnu ikke var afsluttet .
Hverken Kommissionen eller Rdet havde derfor truffet beslutning om det nskelige i , at Cuba blev omfattet af den nye partnerskabsaftale mellem EU og AVS-landene .
<P>
Den Europiske Unions fremtidige relationer med Cuba vil fortstte som fr i henhold til den flles holdning .
EU sigter mod at fremme et pluralistisk demokrati og overholdelse af menneskerettighederne samt at bist Cubas integration i verdenskonomien og bidrage til at forbedre den cubanske befolknings levestandard .
Hvad angr Cubas fremtidige status i forhold til den nye partnerskabsaftale mellem EU og AVS-landene , vil Kommissionen gerne gre opmrksom p , at Cubas ansgning om observatrstatus kun henviste til og blev tildelt i henhold til forhandlingerne om en post-Lomaftale , som nu er afsluttet .
<SPEAKER ID=210 LANGUAGE="ES" NAME="Salafranca Snchez-Neyra">
Tak , hr. kommissr , for Deres svar , som er temmelig diplomatisk og ikke besvarer det essentielle i mit sprgsml .
<P>
Man plejer at sige , at i politik er det , der ikke er muligt , falsk .
Vi ved alle , hvad der er medlemsstaternes flles holdning med hensyn til Cuba ; vi ved alle , at Cuba ikke er knyttet til Den Europiske Union i kraft af en institutionel aftale .
Lad os holde os til det konkrete , og sig mig , for s vidt det afhnger af Kommissionen , hvilke budgettildelinger og til hvilke projekter som Kommissionen overvejer med hensyn til Cuba i dette budget for 2000 , og hvilke overslag for samarbejde Kommissionen har fremsat i sit budgetforslag for 2001 .
<P>
Er det lovligt , at der er mulighed for , at Cuba fortstter som observatr ikke i forhandlingen , men i den fremtidige konvention , som trder i kraft , nr den er ratificeret af medlemsstaterne ?
Vil Cuba kunne beholde den observatrstatus , som den har haft under forhandlingerne , i denne nye konvention ?
<SPEAKER ID=211 NAME="Nielson">
Jeg prvede sandelig ikke at give et diplomatisk svar , men et klart svar .
Jeg kan henvise til sprgsmlet om penge og de aktiviteter , som vi regner med skal finde sted i Cuba .
Generelt forventer vi , at sttteordningerne forbliver nogenlunde , som de er , det vil sige , at den rlige sttte forventes at blive ca . 20 millioner euro .
<P>
Indtil nu har ca. halvdelen af det vret ECHO-finansierede aktiviteter i form af budgetsttte i naturalier til Cubas sundhedssektor .
Der er ingen humanitr krise i Cuba som grundlag for lbende ECHO-aktiviteter , og derfor planlgger vi at udfase den humanitre hjlp og samtidig ge de aktiviteter , som har mere direkte forbindelse til forandringsprocesserne i det cubanske samfund .
Det har vi bekendtgjort , og vi er ved at finde frem til mere relevante aktiviteter end dem , der hidtil er blevet udfrt af ECHO .
I r forsger vi dog at skabe en overgangsfinansiering for at lette et gradvist skift fra den ene aktivitet til den anden .
<P>
Der er ingen planer om , at Cuba skal have observatrstatus i forhold til konventionen generelt , og Cuba skal under alle omstndigheder selv finde ud af , hvilke relationer landet vil etablere .
Det er ikke vores beslutning , og vi har ikke vret involveret i beslutningsprocessen med hensyn til , hvad Cuba vil .
Det er helt deres egen beslutning .
Nr jeg understreger det , er det ikke en diplomatisk mde at gardere mig p , sdan er det bare .
<SPEAKER ID=212 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=213 NAME="Jean-Claude Fruteau, overtaget af Pedro Aparicio Snchez">
Sprgsml nr . 31 af ( H-0482 / 00 ) :
<P>
Om : Virkningen af partnerskabsaftalen mellem AVS-landene og EU for regionerne i EU ' s yderste periferi Som reaktion p anmodninger fra de berrte regioner og medlemsstater vil Kommissionen gennemfre en undersgelse , der skal vurdere virkningen af partnerskabsaftalen mellem AVS-landene og EU for regionerne i EU ' s yderste periferi . I betragtning af de ensartede produktioner og den geografiske nrhed mellem regionerne i EU ' s yderste periferi og AVS-landene br dette initiativ hilses velkomment .
<P>
Kan Kommissionen oplyse , hvilken tidsplan der er opstillet for udarbejdelsen af denne undersgelse ?
<SPEAKER ID=214 NAME="Nielson">
Jeg er glad for at konstatere , at det rede medlem vrdstter det initiativ , som Kommissionen har bebudet i sin rapport af 14. marts om ivrksttelse af en analyse af , hvordan den nye partnerskabsaftale mellem AVS-landene og Den Europiske Union pvirker regionerne i den yderste periferi .
Jeg kan bekrfte , at Kommissionen er i gang med at forberede ivrksttelsen af denne analyse .
Resultaterne af analysen skulle foreligge omkring midten af 2001 .
<SPEAKER ID=215 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Hr. kommissr , jeg takker Dem mange gange for Deres svar p vegne af min kollega , hr . Fruteau , som har bedt mig overbringe hans undskyldning , fordi han ikke kan komme til Strasbourg her til aften p grund af force majeure .
<P>
Jeg vil ogs gerne selv takke Dem meget for Deres svar .
Jeg kan se , at vi deler denne bekymring med Kommissionen om , at en aftale mellem AVS-landene og Den Europiske Union , der er s positiv af andre rsager , imidlertid har nogle flger i de regioner i den yderste periferi , som har ensartede produktioner og geografisk nrhed i forhold til AVS-landene .
<P>
Da jeg har kunnet konstatere , at Kommissionen har denne bekymring , og da jeg har fet et meget tilfredsstillende svar , vil jeg imidlertid gerne vide , om Kommissionen ptnker at ivrkstte en foranstaltning , som kan afbde denne formentlig negative virkning inden det anfrte tidspunkt .
Har Kommissionen til hensigt jeblikkeligt at ivrkstte en foranstaltning ?
<SPEAKER ID=216 NAME="Nielson">
Analysen forventes at vre helt afsluttet om et r .
Det str ikke klart , om den nye aftale mellem EU og AVS-landene vil f en negativ virkning .
Der er ogs elementer i den , som er fordelagtige for randomrderne i EU , men det er rigtigt , at de p en mde er fanget mellem to ordninger .
Vi vil flge dette meget nje .
Som tingene er nu , har vi ikke noget grundlag for at specificere , hvilke foranstaltninger vi beslutter os for , men vi flger sagen nje .
<SPEAKER ID=217 LANGUAGE="ES" NAME="Medina Ortega">
Hr. formand , Kommissionen skal forelgge en rapport for Det Europiske Rd i Feira om udviklingen i status for regionerne i den yderste periferi i henhold til artikel 299 , afsnit 2 i Amsterdam-traktaten .
<P>
I Kommissionens rapport af 14. marts i r ( KOM ( 2000 ) 147 ) henviser Kommissionen specifikt til udviklingen af et samarbejdssystem mellem regionerne i den yderste periferi og AVS-landene .
Helt konkret ligger de spanske og portugisiske regioner i den yderste periferi , De Kanariske er , Acorerne og Madeira , i nrheden af Kap Verde , som hrer til det samme geografiske omrde , Makaronesien .
<P>
Det sprgsml , som jeg stiller til medlemmet af Kommissionen , hr . Nielson , er , om man i den rapport , som Kommissionen fremlgger p Det Europiske Rd i Feira , overvejer muligheden for at gennemfre et program , som integrerer de handlinger , der udfres af regionerne i den yderste periferi i forhold til Kap Verde-regionen , f.eks. gennem Interreg III .
<SPEAKER ID=218 NAME="Nielson">
En af fordelene ved den nye aftale for randomrderne er , at de fr bedre adgang til AVS-markederne , s p den mde kan de regionale relationer mellem nabolandene fungere begge veje .
Sitationen skal analyseres grundigt , fr vi kommer med specifikke forslag .
<SPEAKER ID=219 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=220 NAME="Jan Andersson">
Sprgsml nr . 32 af ( H-0444 / 00 ) :
<P>
Om : Flles foranstaltninger ved industrielle strukturndringer Globaliseringen af konomien fremskynder strukturndringer inden for den europiske industri . ndringer er ndvendige for at klare den ndrede konkurrencesituation .
I en rkke tilflde , f.eks. i forbindelse med Renaults adfrd i Belgien og nu senest ABB Alstoms Powers adfrd , kan man imidlertid se , at omstillinger bl.a. gennemfres uden hensyntagen til arbejdstagernes grundlggende ret til indflydelse .
Dette tyder ikke blot p , at de flles regler for information og hring af arbejdstagerne er mangelfulde , men ogs p , at Den Europiske Union har en svag strategi med hensyn til at forebygge og hndtere flgerne af industrielle strukturndringer .
<P>
Kan Kommissionen redegre for sit syn p tankerne om at indfre en adfrdskodeks for hndtering af industrielle strukturndringer set i lyset af den skaldte Gyllenhammar-rapport samt oprettelse af et skaldt europisk observationsorgan vedrrende industrielle ndringer p linje med forslaget fra den europiske metalarbejdersammenslutning ?
<SPEAKER ID=221 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , i Gyllenhammar-rapporten om industrielle strukturndringer findes to konkrete forslag : Det frste er ivrksttelsen af aktiviteter i virksomheder med over 1.000 ansatte med henblik p udarbejdelsen p frivillig basis og inden for faste tidsrammer af en grundlggende redegrelse for , hvordan de vil hndtere strukturndringerne . Det andet forslag vedrrer et observationsorgan for industrielle ndringer .
<P>
Hvad det frste forslag angr , har vi allerede haft kontakt til den europiske arbejdsgiversammenslutning vedrrende udarbejdelsen inden for rammerne af den sociale agenda af en sdan plan p alle virksomheder p europisk niveau .
<P>
Hvad observationsorganet angr , har Kommissionen indset , hvilken betydning et sdant observationsorgan ville f , og det er et sprgsml , vi lgger vgt p , isr i en tid , hvor der hele tiden sker fusioner og sammenslutninger samt strukturelle ndringer inden for hele sektorer .
Sprgsmlet indgr allerede i den sociale dialog , og vi forventer at f en flles holdning fra arbejdsmarkedets parter den 15. juni .
Jeg m gre opmrksom p , at Kommissionens holdning er , at vi ikke skal have endnu en bygning , endnu et center eller institut , men at der inden for de allerede eksisterende bygninger , f.eks. i Dublin , Bilbao eller Sevilla , skal oprettes en afdeling vedrrende industrielle strukturndringer .
<P>
Endelig , hvad angr fusioner og virksomhedsovertagelser , som konstant skaber problemer og medfrer tab af mange arbejdspladser , har der vret en svel skriftlig som mundtlig kontakt med den ansvarlige kommissr , hr . Monti , og det ansvarlige generaldirektorat , som gr ud p , at Kommissionen s vidt muligt skal kontrollere gennemfrelsen af lovgivningen om arbejdstagerudvalget og kontrollere , om alle bestemmelser i denne lov er blevet overholdt , inden der foregr sammenslutninger og trffes strre beslutninger .
<P>
Som bekendt tager konkurrencelovgivningen ikke hjde for disse konsekvenser , som ikke er mlbare kendsgerninger , men vi forsger at srge for - og Kommissionen str altid til rdighed for bde arbejdstagere og arbejdsgivere - at der s vidt muligt foretages det forberedende arbejde , som gr , at vi ikke fr tusindvis af mennesker p gaden uden nogen fremtidsudsigter .
<SPEAKER ID=222 LANGUAGE="SV" NAME="Andersson">
Jeg takker kommissren for svaret .
Strukturndringer skal ikke forhindres .
Det er ndvendigt med industrielle strukturndringer , men de seneste rs udvikling i Europa viser med en rkke eksempler , at strukturndringerne er gennemfrt p drlig vis af virksomheder som f.eks. Michelin , ABB og Rover .
<P>
Gyllenhammar-rapporten ppeger netop , at det er ndvendigt med strukturndringer , og at vi skal finde en ordning for at kunne hndtere dem korrekt fremover .
Gyllenhammar-rapporten har nu eksisteret i et par r .
Den indeholder et par konkrete forslag om bl.a. et overvgningscentrum og et srligt ansvar hos de store virksomheder for at informere i god tid .
Jeg vil gerne vide , hvordan Kommissionen vil bruge de forslag , som blev fremsat i Gyllenhammar-rapporten for et par r siden .
Hvordan vil den helt konkret anvende dem i dialogen med arbejdsmarkedets parter ?
<SPEAKER ID=223 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , naturligvis kender Kommissionen Gyllenhammar-rapporten og kan bruge den , og dette er ogs vores ml inden for rammerne af den sociale agenda .
Jeg m frst gre opmrksom p en ting i forbindelse med et af rapportens grundlggende punkter , som vedrrer driften af virksomheder med over 1.000 ansatte , nemlig at det ikke er nemt for Kommissionen at have en direkte kontakt med virksomhederne i hele Europa .
Det er sprgsml , der falder ind under subsidiaritetsprincippet , sprgsml , der vedrrer de nationale arbejdsgiverorganisationer , og derfor har dialogen varet s lnge .
<P>
Jeg mener imidlertid , at vi kan bruge nogle af de vsentligste punkter i Gyllenhammar-rapporten inden for rammerne af den sociale agenda .
Men jeg m understrege over for fru Andersson , at disse foranstaltninger i vidt omfang gr ud p , at bde arbejdstagere og virksomheder skal forberede sig p situationer med strre strukturndringer , s man undgr tab af arbejdspladser og hermed store sociale problemer .
Kommissionens vigtigste opgave er at frdiggre og gennemfre den beskftigelsesstrategi , hvis forml er at lede alle disse menneskelige ressourcer ud i nye arbejdspladser .
Det vil sige finde ud af , hvordan denne strukturelle arbejdslshed imdegs , og hvordan de mennesker , som reelt lider under flgerne af omstruktureringen inden for industrien , kan finde nye arbejdspladser inden for de nye omrder , som opstr , og det er som bekendt isr servicesektoren og informationssamfundet .
<SPEAKER ID=224 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=225 NAME="Brian Crowley">
Sprgsml nr . 33 af ( H-0473 / 00 ) :
<P>
Om : Nye retningslinjer for social- og arbejdsmarkedspolitikken Europa-Kommissionen har meddelt , at den har til hensigt i juni at fremlgge en ny social- og arbejdsmarkedspolitik for den nye konomi , som tager hensyn til globaliseringen .
<P>
Kommissionen bedes redegre for hovedpunkterne i denne politik og oplyse , om denne nye politik vil omfatte nye foranstaltninger til bekmpelse af fattigdom og hjemlshed i Fllesskabet ?
<P>
Anden del
<P>
Sprgsml til Philippe Busquin
<SPEAKER ID=226 NAME="Diamantopoulou">
Hr. formand , som svar p hr . Crowleys sprgsml vil jeg sige , som han har hrt mange gange fr , at boligpolitik , politik for hjemlse , er et sprgsml , der hrer under det nationale ansvarsomrde .
Ikke desto mindre udarbejder Kommissionen p grundlag af det konkrete mandat , den har fet i Lissabon , forslag til den sociale agenda , hvor der gres forsg p en samlet imdegelse af problemet .
Social udstdelse er et srdeles kompliceret problem , som kun kan lses med en politik for uddannelse , sundhed , social sikring og beskftigelsesstrategier .
<P>
Isr hvad angr en politik for hjemlse , m vi sige , at enhver indsats , der gres fra Europa-Kommissionens side , p sin vis udgr en mervrdi i forhold til de ting , landenes regeringer gr .
Jeg kan sledes gre opmrksom p , at Kommissionen med henblik p udarbejdelsen af programmet vedrrende social udstdelse og den sociale agenda allerede har ydet sttte til forberedende aktioner isr inden for det omrde , De interesserer Dem for , hjemlse p jernbanestationer , ldreboliger , en ny social agenda for boliger og sociale boliger .
Samtlige projekter var udarbejdet af ikke-statslige organisationer , og de dkker faktisk alle medlemsstater .
<P>
Vores ml inden for det nye program om social udstdelse , som arbejder hen imod et politisk samarbejde mellem de ikke-statslige organisationer og mellem de lokale selvstyrer , er at f flles innoverende programmer , flles undersgelser , statistikker eller analyser og forslag til politikker , s medlemsstaterne kan lre af hinanden og p denne mde gennemfre mere integrerede politikker .
<SPEAKER ID=227 LANGUAGE="EN" NAME="Crowley">
Jeg vil gerne takke kommissren for hendes svar .
Men siden Delors ' hvidbog om social udstdelse , siden kommissr Flynn , Deres forgnger i jobbet , er der kommet et vld af undersgelser , afhandlinger , oplysninger og strategier om , hvordan problemet skal gribes an .
Jeg er enig med Dem i , at det mske nu med hensyn til forslagene fra Lissabon-topmdet er p tide , at Kommissionen og Parlamentet selv finder p noget nyt for at overraske medlemsstaterne og prsentere dem for en fantasifuld og nyskabende plan for , hvordan den sociale udstdelse skal gribes an , for vi har forstet sagens kerne .
Vi har opnet kmpevkst i beskftigelsen og rent konomisk , vi har set p nye mder at skabe beskftigelse og uddanne folk p , og alligevel er ca . 20 % af Europas befolkning langt bagefter og kan ikke drage nytte af den voksende konomi eller opn en nogenlunde levestandard .
Mske kunne vi vre nyskabende .
Vi vil gerne sammen med Kommissionen vre med til at fremskynde det .
<SPEAKER ID=228 NAME="Diamantopoulou">
Jeg er enig med Dem .
Som det ogs blev konstateret i Lissabon , lever en meget stor del af den europiske befolkning , 18 % , under fattigdomsgrnsen og har boligproblemer foruden mange andre problemer .
Der er ingen tvivl om , og det vil jeg gerne gentage , at boligproblemet er et kompliceret sprgsml at hndtere , der er mange forskellige mder at gribe det an p i de enkelte medlemsstater , som afhnger af mange faktorer lige fra beskftigelsesprocent til jordpolitik og fra det organiserede sociale system til sociale bistandsydelser i de enkelte lande , og det er et sprgsml , som ikke kan lses via nationale politikker .
<P>
Her kan Europa-Kommissionen spille en vigtig rolle , som De ogs var inde p : Vi kan tiltrkke innoverende initiativer , sttte innoverende politikker og hjlpe medlemsstaterne med at lre af hinandens erfaringer .
Og dette vil vi gre via udstdelsesprogrammet , hvor det er vores ml , at det hovedsagelig skal gennemfres af ikke-statslige organisationer , som allerede har stor erfaring p omrdet og har mulighed for at opn gode resultater .
<SPEAKER ID=229 LANGUAGE="EN" NAME="Purvis">
Jeg erkender blankt , at der er behov for en socialpolitik i disse mere ekstreme situationer .
Men der er en risiko for , at vi gr for vidt .
Er kommissren ikke enig i , at det vigtigste for den europiske konomi , for at sikre de sociale goder , som vi alle nsker , er , at den fr lov til at udvikle sig uden en mllesten om halsen i form af for vidtgende sociale forpligtelser og problemer ?
Hvis vi skal vre konkurrencedygtige globalt , som der bliver spurgt om her , s skal der vre et begrnset niveau af social bistand og politik og ikke en vidtgende forpligtelse for vores erhvervsliv og konomi i form af sociale krav .
<SPEAKER ID=230 NAME="Diamantopoulou">
Europa-Kommissionen har givet udtryk for den klare holdning , at der br vre balance mellem konkurrence og social samhrighed .
Jeg vil imidlertid gre Dem opmrksom p , at ogs lande med en meget hj udviklingstakt og et meget konkurrenceprget klima som f.eks. USA samt europiske lande som Storbritannien har meget stor fattigdom , et stort antal udstdte og srdeles mange sociale problemer .
Der er sledes ingen tvivl om , at hverken konkurrenceevne alene eller udvikling alene kan lse de sociale problemer , som er yderst komplicerede , idet de svageste i samfundet ikke altid er i stand til at hste frugterne af den konomiske vkst .
Derfor er socialpolitikken ndvendig , s rigdommen kan fordeles , og s de svageste samfundsgrupper kan tilpasses til samfundsforholdene .
Og det er det , vi hele tiden forsger at gre : at undg at miste noget af vores konkurrenceevne , men samtidig bevare den sociale samhrighed .
<SPEAKER ID=231 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=232 NAME="Neena Gill">
Sprgsml nr . 34 af ( H-0507 / 00 ) :
<P>
Om : Gennemfrelse af det femte rammeprogram Den 11. oktober 1999 lovede kommissrerne Schreyer og Busquin i srskilte skrivelser , at de regelmssigt ville underrette Parlamentet om gennemfrelsen af det femte rammeprogram .
Dette var et velkomment skridt .
Der er dog kun indkommet n yderligere skrivelse .
<P>
I forbindelse med et lignende sprgsml er der fastlagt bestemmelse om en midtvejsrevision af det femte rammeprogram .
Hvis denne revision ikke foretages inden udgangen af 2000 , vil den miste meget af sin vrdi .
<P>
Kunne Kommissionen p ny bekrfte sin forpligtelse til at forelgge oplysninger vedrrende gennemfrelsen af det femte rammeprogram ?
Mener Kommissionen , at det stadig kan betale sig at fuldfre endnu uafsluttede projekter fra det tredje og fjerde rammeprogram ?
Kan Kommissionen meddele , hvornr den eventuelt vil kunne forventes at foretage en midtvejsrevision af det femte rammeprogram ?
<P>
Sprgsml til Erkki Liikanen
<SPEAKER ID=233 NAME="Busquin">
Kommissionen vil , som anfrt i fru Schreyers og hr .
Liikanens skrivelser og i min egen skrivelse udsendt i oktober 1999 , lbende underrette Europa-Parlamentet om gennemfrelsen af det femte rammeprogram , herunder orientere om de finansielle aspekter . Dette skete frste gang i oktober og december 1999 senere i januar og april 2000 .
<P>
Kommissionen kan bekrfte , at alle projekter henhrende under tredje og fjerde rammeprogram fuldfres som planlagt og i overensstemmelse med de kontraktlige forpligtelser .
Kommissionen vil i vrigt sikre , at de omhandlede projekter fuldfres p optimal vis , og at resultaterne opfylder de forventninger i videnskabelig og teknologisk henseende , som har dannet grundlag for tildelingen af midler fra EU ' s budget .
<P>
Hvad angr midtvejsrevisionen af det femte rammeprogram , kan jeg oplyse , at Kommissionen nje vil overholde de bestemmelser , der fremgr af artikel 6 i beslutningen om rammeprogrammet .
Kommissionen vil sledes i lbet af efterret 2000 fremlgge en midtvejsvurdering vedrrende rammeprogrammet og det hidtidige forlb heraf .
Jeg tror , den omtalte vurdering vil opfylde fru Gills krav om midtvejsrevision .
<P>
Kommissionen vil sledes i forbindelse med vurderingen udstikke strategiske retningslinjer for den fremtidige udvikling , alts for udarbejdelsen af det sjette rammeprogram , idet der dels tages udgangspunkt i den omtalte midtvejsrevision af det femte rammeprogram dels i resultaterne af en uafhngig vurdering af gennemfrelsen af rammeprogrammerne i de seneste fem r .
<SPEAKER ID=234 LANGUAGE="EN" NAME="Gill">
Jeg vil gerne takke kommissren for det svar , fordi jeg enig med ham i , at Parlamentet br involveres i evalueringen af problemerne i forbindelse med gennemfrelsen af det femte rammeprogram samt eventuelle tidligere programmer .
<P>
Der er behov for rammer for , hvordan vi skal handle i fremtiden , for jeg er bekymret for den konomiske byrde , som de tidligere rammeprogrammer udgr .
Jeg erkender behovet for at viderefre det fjerde rammeprogram , men jeg synes , det er lidt mrkeligt , at vi seks r senere stadig behandler betalinger i forbindelse med det tredje rammeprogram .
Har Kommissionen overvejet en ordning , hvor man efter 2-3 r kan eftergive alle forpligtelser , hvis de ikke er betalt ?
Jeg ved fra Budgetudvalget , at kommissr Patten p forskellig vis har forsgt at komme af med den store mngde udestende fordringer inden for de eksterne relationer .
Mener Kommissionen , at disse foranstaltninger kunne finde anvendelse p forskningsbudgettet ?
<P>
Endelig vil jeg gerne hre , hvordan Kommissionen agter at forbedre overholdelsen af forskningsbudgettet i det kommende sjette rammeprogram ?
<SPEAKER ID=235 NAME="Busquin">
Jeg har forstelse for fru Gills bekymring og mener som hun , at det tredje rammeprogram ikke lngere br have indvirkning p det aktuelle budget .
<P>
Nr dette er sagt , vil jeg dog tilfje , at vi ganske vist taler om meget beskedne belb , men de beror ikke desto mindre p en kontraktlig forpligtelse .
<P>
Det kan tilfjes , at der efter fjerde rammeprogram er foretaget en justering af procedurerne .
Nr det glder tredje og fjerde rammeprogram , er vi bundet af procedurer fastlagt ved lovgivningsmssig beslutning .
For femte rammeprograms vedkommende er der helt berettiget taget hjde for nogle af de vanskeligheder , der var konstateret i forbindelse med den hidtidige procedure .
De retlige forpligtelser , der er indget vedrrende tidligere programmer , m imidlertid opfyldes . Der er dog - i alt fald for s vidt angr tredje rammeprogram - tale om meget beskedne belb .
<P>
Hvad angr sjette rammeprogram , vil der i vrigt blive lejlighed til at drfte proceduresprgsmlene . Jeg har talt med hr .
Liikanen herom , og vi er af den opfattelse , at proceduresprgsmlene br tages op til ny vurdering med udgangspunkt i det eksisterende erfaringsmateriale .
Nr det glder femte rammeprogram , mener jeg dog , procedureproblemet er lst for s vidt angr det aspekt , sprgeren omtaler .
<SPEAKER ID=236 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=237 NAME="Neil MacCormick">
Sprgsml nr . 35 af ( H-0445 / 00 ) :
<P>
Om : Eksportrestitutioner Under henvisning til svaret p mit tidligere sprgsml ( H-0280 / 00 ) , iflge hvilket Kommissionen blot foreslr , at den anvendte beregningsmetode for eksportrestitutioner tilpasses for at tage hensyn til forskellen i priser p verdensmarkedet og i Fllesskabet p korn , der anvendes som rstof , bedes Kommissionen oplyse , om den er enig i , at forslag om ndring af metoden for beregning af eksportrestitutionsniveauet for varer , som har betydning for producenterne af alkoholholdige drikke , skal ledsages af en detaljeret forklaring p , hvordan dette skal gennemfres , sammen med en overbevisende begrundelse ?
<P>
Er Kommissionen enig i , at det er af afgrende betydning , at disse oplysninger stilles til rdighed for Fllesskabets producenter af alkoholholdige drikke , s de fr tid til at reagere , fr der trffes afgrelse i Kommissionen forvaltningsudvalg ?
<P>
Er Kommissionen klar over , at en ndring i metoden kan blive brugt som et rgslr for at gennemfre en vsentlige nedsttelse af restitutionsniveauet , og at en sdan nedsttelse ville vre urimelig , medmindre den ledsages af en detaljeret begrundelse for den nedsttelse af niveauet , som opns gennem en ndring i metoden ?
<SPEAKER ID=238 NAME="Liikanen">
For det frste er baggrunden for eksportrestitutionsproblemerne af budgetmssig karakter .
Vi har truffet beslutninger med henblik p Agenda 2000 siden Berlin 1999 .
Det har betydet stramninger og udgiftslofter , og derfor har en tilpasning vret ndvendig .
<P>
Den 20. marts godkendte Rdet ( landbrug ) Kommissionens specifikke foranstaltninger til besparelser p eksportrestitutionerne for fdevarer .
Disse foranstaltninger har til forml at erstatte de gldende generelle nedsttelser .
Rdet anmodede Kommissionen om at tage hjde for medlemsstaternes iagttagelser under debatten om foranstaltningerne .
Disse iagttagelser omfattede ogs sprgsmlet om alkoholholdige drikke .
Hvad angr alkoholholdige drikke , er der ingen planer om at fjerne dem fra listen over varer , for hvilke der ydes restitution .
Kommissionens forslag giver mulighed for at tilpasse den metode , der i jeblikket benyttes til at beregne prisforskellene mellem EU og verdensmarkedet for korn , der anvendes som rstof .
Det er hensigten fortsat at fremme forbruget af EU-korn , der anvendes som rstof , i henhold til protokol 19 til tiltrdelsesakten vedrrende Det Forenede Kongerige .
<P>
Iflge den procedure , der er vedtaget af Rdet , vil det detaljerede forslag og den bedste mde at tilpasse beregningsmetoden p nu blive drftet med medlemsstaterne i forvaltningsudvalgene .
<P>
Under disse drftelser vil Kommissionen komme med nrmere oplysninger , som begrunder dens fremgangsmde .
Med hensyn til at informere producenterne af alkoholholdige drikke er en beskrivelse af den nye beregningsmetode allerede sendt ud til producenterne .
Faktisk har der i dag vret et mde med reprsentanter for producenterne og medlemsstaterne , hvor specifikke foranstaltninger blev gennemget .
Desvrre har jeg endnu ikke en rapport fra mdet .
<P>
I erkendelse af at det generelle ml er en budgetbesparelse , vil Kommissionens forslag faktisk nedstte eksportrestitutionsniveauet for alkoholholdige drikke , som det klart blev anfrt over for Rdet .
Kommissionen vil nje flge markedssituationen , eksportudviklingen og konkurrencevirkningen og overveje enhver ndvendig tilpasning af ordningen .
<SPEAKER ID=239 LANGUAGE="EN" NAME="MacCormick">
Jeg takker kommissr Liikanen for hans som sdvanligt grundige svar p mine sprgsml .
Jeg glder mig over hans forsikringer om , at producenterne og regeringerne vil blive informeret .
Det er meget vigtigt .
<P>
Jeg vil dog gerne understrege , at selv om dette er et sprgsml om produktion af alkoholholdige drikke i Fllesskabet som helhed , s ved vi alle , at producenterne af skotsk whisky tegner sig for langt den strste eksport .
Kommissr Liikanen er sikkert klar over , at produktionen til eksport af isr maltwhisky er koncentreret i yderregionerne i Skotland , nemlig p erne og i Strathspey og andre fjerntliggende egne .
Disse egne er i jeblikket meget udsatte af forskellige rsager , bde hvad angr landbruget og andre erhverv .
Jeg gr ikke ud fra , at Kommissionen har til hensigt at gre livet endnu vanskeligere p de egne , men en kombination af foranstaltninger kan meget vel f denne utilsigtede effekt .
Jeg beder kommissren vre opmrksom p det .
<SPEAKER ID=240 NAME="Liikanen">
Vi er helt klar over , at whisky er et meget vigtigt produkt i visse egne af Skotland .
Jeg skal se p de sprgsml , som det rede medlem nvnte .
<SPEAKER ID=241 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=242 NAME="Anneli Hulthn">
Sprgsml nr . 36 af ( H-0448 / 00 ) :
<P>
Om : Hvordan kan vi skabe incitamenter for udvikling af gasdrevne personbiler ? I 2006 trder de nye krav til bilers udstdningsgas i kraft i EU .
Kulbrinteudslippene skal oplyses , inklusive metan . Gasbiler afgiver mindre mngder af de fleste kulbrinter , men mere af kulbrintet metan .
Udslippet af metan fra gasbiler er forsvindende lille sammenlignet med den reduktion af kuldioxid , der opns , nr benzin erstattes af naturgas ( eller biogas ) . Gasbilerne vil ikke kunne klare de nye krav .
<P>
Mener Kommissionen , at det er hensigtsmssigt med dispensationer fra de allerede vedtagne krav til bilers udstdningsgas , som indebrer , at gasdrevne lette motorkretjer kan slges selv efter 2006 , eller mener den , at der br indfres nye regler , som tilpasses for gasbiler , sledes at disse ikke fr svrere ved at klare emissionskravene end benzinbiler ( men naturligvis heller ikke afgiver mere af de stoffer , som er omfattet af bestemmelser , end benzinbiler gr , f.eks. efter et lignende princip som de skaldte EEV-niveauer for tunge motorkretjer ) ?
<SPEAKER ID=243 NAME="Liikanen">
Det er velkendt , at gasbiler potentielt kan afgive mindre mngder forurenende stoffer end benzin- og dieselkretjer .
Men gasbiler afgiver hje niveauer af metan .
Metanudslippene kan ikke ignoreres i forbindelse med EU ' s klimaforandringspolitik .
P grund af metanudslippene ser det ud til , at gasdrevne passagerbiler eller lette erhvervskretjer har svrt ved at klare kravene til emission af carbonhydrider , det vil sige metan , og carbonhydrider , som ikke indeholder metan .
Yderligere teknisk udvikling inden for katalytisk reduktion af metan er mske mulig , men vi kender ikke virkningen af og omkostningerne ved sdanne katalysatorer .
<P>
Der gives ikke dispensation inden for EU-systemet til typegodkendelse .
S p det omrde er Kommissionen enig i , at der skal foretages yderligere tekniske evalueringer for at fastsl , om en ndring af grnsevrdien for carbonhydrider i 2006 er ndvendig , idet der skelnes mellem metan og ikke-metankomponenter for gasbiler .
Kommissionen undersger i jeblikket muligheden for mere miljvenlige krav til lette kretjer , som skal omfatte de traditionelle forurenende stoffer og mske ogs muligheden for global opvarmning .
Ligesom for tunge kretjer sigter EEV-konceptet mod at vre bde teknologisk og brndstofsneutralt for at fremme den bedste teknologi , hvor det er muligt .
<SPEAKER ID=244 LANGUAGE="SV" NAME="Hulthn">
Jeg takker kommissren for svaret .
Problemet er , at det er vanskeligt at udvikle nye former for alternative brndstoffer og transportmidler , da vi allerede har lst os fast i et traditionelt system med udgangspunkt i benzindrevne motorer .
<P>
Samtidig sker der en udvikling af transportmidler og tankstationer .
Der findes desuden en del ganske veludbyggede net , hvor den primre fordel bestr i , at bilerne bde kan kre p benzin og biogas .
<P>
At metanindholdet er en smule for hjt , risikerer imidlertid at stoppe projekterne og dermed den tekniske udvikling .
Mit sprgsml til Kommissionen lyder : Hvordan kan vi videreudvikle dette og hjlpe dem , der prver at finde nye systemer , yderligere en smule p vej i stedet for at stte dem helt i st og bare stirre os blinde p det mulige metanudslip ?
<SPEAKER ID=245 NAME="Liikanen">
Tak for Deres sprgsml .
Det er af meget teknisk karakter , og jeg vil gerne fremlgge det i Kommissionen og i forbindelse med de tekniske drftelser med Gruppen vedrrende Motorkretjers Emissioner , hvor vi kan finde frem til den rette fremgangsmde p dette omrde .
Jeg vil s informere det rede medlem om resultatet p et senere tidspunkt .
<SPEAKER ID=246 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=247 NAME="Gran Frm">
Sprgsml nr . 37 af ( H-0467 / 00 ) :
<P>
Om : Forslag fra Kommissionen om frigrelse af konomiske ressourcer til gennemfrelse af Europe-initiativet Kommissionens skaldte eEurope-initiativ om et informationssamfund for alle er meget ambitist .
Det er da ogs uhyre vigtigt at gre en ihrdig indsats for at fre Europa ind i informationssamfundet .
I dette projekt er det nok den allervigtigste ambition at mindske forskelle i vilkrene for anvendelse af moderne teknik .
Det vil dog blive temmelig svrt at gennemfre dette ambitise projekt , hvis ikke eEurope tildeles srskilte finansielle ressourcer .
<P>
Vil Kommissionen forelgge forslag om frigrelse af konomiske ressourcer til gennemfrelse af eEurope-initiativet ?
<SPEAKER ID=248 NAME="Liikanen">
Hr. formand , frst vil jeg gerne takke for sprgsmlet .
Jeg har i dag overvret en debat om eEurope , som virkelig er et af Kommissionens vigtigste initiativer i jeblikket .
Sprgsmlet om , hvor mange EU-midler , vi kan kanalisere over i det program , blev drftet som led i udarbejdelsen af det forslag til handlingsplan , som blev forelagt Rdet og Parlamentet for to uger siden .
Indtil videre har vi besluttet , at Kommissionen s vidt muligt skal forsge at omfordele eksisterende midler til eEurope-aktiviteter .
<P>
Det vil isr sige det femte rammeprogram for forskning og udvikling , herunder navnlig informationsteknologiprogrammer og TED / Telecom .
De programmer sigter specielt mod at styrke netvrket mellem forskningscentre og regioner i Europa , som vi nsker at finansiere via forskningsbudgettet .
P den anden side har vi sammen med kommissren med ansvar for strukturfondene gjort medlemsstaterne opmrksomme p , at informationsprojekter skal prioriteres hjt i de pgldende regioner . Jeg har sammen med hr .
Barnier skrevet til alle de europiske regioner om dette .
Vi understregede , at i et vidensbaseret samfund er investeringer i eEuropes infrastruktur af afgrende betydning for at kunne garantere beskftigelse og for at sikre en effektiv samhrighedspolitik i medlemsstaterne , fordi det digitale informationssamfund betyder , at man ikke lngere kan tale om afstand .
Hvis infrastrukturen er der , betyder afstandene mindre .
<P>
Ellers er det meget op til medlemsstaterne .
Vi vil p europisk plan n til enighed om mlstningerne , isr hvordan skolerne skal forbindes , hvordan de unges lsefrdigheder kan forbedres , for Internettet kommer ud til hjemmene p grund af brnene .
Sprgsmlet er , hvordan vi fr medlemsstaterne til at prioritere dette vigtige emne .
Vi forsger at forene krfterne p europisk og nationalt plan , s man kan styrke hinanden , og s Europa virkelig kan blive et fuldt ud konkurrencedygtigt samfund og samtidig et samfund , som omfatter alle .
<SPEAKER ID=249 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Jeg takker kommissren for svaret .
Jeg er meget glad for svaret , og jeg fornemmer , at vi tnker p samme mde i dette sprgsml , der blev formuleret , inden vi havde set det forelbige budgetforslag .
Jeg er enig i , at der findes bninger i Kommissionens budgetforslag , der kan gre dette interessant .
<P>
Jeg vil gerne nvne nogle flere omrder end dem , som kommissren selv gjorde opmrksom p , nemlig regional- , forsknings- og udviklingspolitik .
Det er vigtigt at gre en indsats p uddannelsesomrdet , og det er mske specielt vigtigt at forberede udvidelsen mod st .
Det er et utroligt vigtigt sprgsml , nr det handler om at skabe sammenhold i Europa , ikke bare mellem de nuvrende medlemslande , men ogs mellem ansgerlandene , der ellers lber en stor risiko for at sakke bagud i denne sammenhng .
Der er naturligvis ogs fare for , at sdanne klfter opstr i Den Europiske Union .
<P>
Fra Parlamentets side har vi i vores retningslinjer for budgettet tydeligt nvnt dette som et omrde med topprioritet .
Derfor vil jeg gerne stille kommissren et simpelt sprgsml : Kan vi indlede en meget konkret dialog mellem Kommissionen og Parlamentet for at forsge at skaffe disse ressourcer allerede p nste rs budget ?
<SPEAKER ID=250 NAME="Liikanen">
Hvad angr ansgerlandene , havde jeg den store fornjelse at deltage i en stor konference om informationssamfundet i Warszawa for nogle uger siden , hvor alle ansgerlandene deltog , og hvor der var stor eftersprgsel efter samarbejde mellem EU og ansgerlandene .
<P>
Der besluttede vi at forsge ogs at tilpasse Unionens handlingsplan til ansgerlandene samt at indsamle erfaringer for at bekmpe den klft , der truer de forskellige lande .
<P>
Jeg er ogs meget glad for at deltage i forhandlinger med Parlamentet om at styrke grundlaget i Unionens handlingsplan .
Jeg mener virkelig , at det er en stor prioritet for os nu , og tiden flyver .
Vi skal handle hurtigt for at skabe et srligt europisk basisinformationssamfund , hvor alle inkluderes , og ingen holdes udenfor .
<SPEAKER ID=251 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Hr. kommissr , De konstaterede i Deres svar til hr . Frm , at medlemslandene har et stort ansvar i arbejdet med at f realiseret eEurope .
Finansieringen og rekanaliseringen af denne er imidlertid ikke det eneste problem for medlemslandene . De nationale myndigheder m ogs p andre mder vre mere aktive end fr for at f realiseret eEurope-initiativet .
De fortalte i dag under behandlingen af van Velzens betnkning , at differentieringen af abonnentledningerne efter Deres egen mening er en yderst vigtig del af eEurope-initiativet .
Nu har i hvert fald reguleringsmyndighederne for de britiske ers telekommunikationsomrde imidlertid haft store problemer med at gennemfre konkurrence inden for lokalnettene , om end vi torsdag i sidste uge fik lidt mere positive budskaber fra dem .
Hvorledes har Kommissionen tnkt sig at medvirke til , at de nationale myndigheder spiller en mere aktiv rolle end fr , ogs inden for reguleringsomrdet , og blander sig i situationen p markedet , hvis der er behov for det ?
<SPEAKER ID=252 NAME="Liikanen">
Hr. formand , fru Kauppi har ret , nr hun siger , at en differentiering af abonnentledningerne er et yderst vigtigt ml .
Kun sledes kan vi ge konkurrencen den sidste kilometers vej , der er fra udbyderne til hjemmene , og kun det har i sidste ende betydning , nr man definerer internetpriserne .
<P>
Kommissionen havde som udgangspunkt en handlingsplan i tre faser .
Frst gav vi anbefalinger , som indeholdt den metode , som skulle fre til en differentiering af abonnentledningerne .
For det andet ville man med konkurrencepolitikens midler undersge , om den ledende position p lokalnettene blev anvendt forkert .
For det tredje tilkendegav vi , at en differentiering af abonnentledningerne skulle vre en del af den nye lovgivning .
I jeblikket forbereder vi en pakke om den nye lovgivning .
Den sag , som man i jeblikket overvejer , er , om man kunne fremstte differentieringen af abonnentledningerne separat , samtidig med at man forbereder pakken , og bede om en meget hurtig behandling af den - behandlingen af en hel stor pakke tager altid tid .
I behandlingen af et srsprgsml kunne man mske forsge at f en hurtigere behandling .
Kommissionen har endnu ikke truffet sin beslutning , men en sdan fremgangsmde er under alvorlig overvejelse .
<SPEAKER ID=253 LANGUAGE="DE" NAME="Rbig">
Hr. formand , hr. kommissr , takket vre auktionen i Storbritannien er der strmmet store summer til statsbudgettet .
Tror De , det er muligt at indg en frivillig aftale med Rdet ( konomi og finans ) i den forstand , at man bliver enig om en formel mellem auktion og beauty contest og om fremover at anvende en vis del af indtjeningen p elektronisk handel ?
Jeg tnker p en frivillig aftale , hvor 30 % eller 50 % af midlerne anvendes til forskning , til uddannelse og videreuddannelse , til nye infrastrukturer .
Jeg tror , at man , efter at der i Storbritannien indkom et belb svarende til ca. det 10-dobbelte af , hvad man havde forventet , nu er parat til at genoverveje disse midler .
Efter min mening byder der sig nu en god lejlighed for Kommissionen til at fremstte forslag .
<SPEAKER ID=254 NAME="Liikanen">
Jeg vil gerne takke hr . Rbig for en meget interessant id , men jeg har fulgt debatten i de lande , som har valgt auktionsmetoden .
Jeg har p fornemmelsen , at de allerede har mange ider til , hvordan pengene skal bruges .
Det kan blive meget svrt p europisk plan at finde frem til , hvordan netop den del af finansieringen skal bruges , nr det kun er visse lande , der gr ind for auktioner , mens andre benytter beauty contests .
<P>
Sprgsmlet om auktioner vil blive fulgt meget nje .
Vi vil inden for rammerne af de eksisterende direktiver nje flge , hvordan kravene om gennemsigtighed , konomisk effektivitet og prisoverkommelighed opfyldes .
Jeg er sikker p , at vi vender tilbage til dette emne senere .
<SPEAKER ID=255 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=256 NAME="Gary Titley">
Sprgsml nr . 38 af ( H-0477 / 00 ) :
<P>
Om : Forsvarsindustrien I betragtning af den vigtige rolle , som forsvarsindustrien spiller som drivkraft for teknologisk forskning og jobskabelse , navnlig i sm og mellemstore virksomheder , bedes Kommissionen oplyse , hvad den har gjort som opflgning af sine tidligere henstillinger om den europiske forsvarsindustris fremtid , og om den har til hensigt at offentliggre en ny henstilling .
<SPEAKER ID=257 NAME="Liikanen">
Jeg vil gerne takke hr . Titley for et sprgsml , som str hjt p Kommissionens dagsorden i jeblikket .
Vi erkender , at den europiske forsvarsindustris konkurrenceevne er af afgrende betydning for vores politiske og konomiske interesser og bidrager til den europiske sikkerheds- og forsvarspolitiks trovrdighed .
Desuden skal vi huske p , at forsvarsindustrien fungerer som katalysator for vkst og innovation i andre industrier , lige fra de hjteknologiske som flyindustrien og informationsteknologien til de mere traditionelle industrier som stl og skibsbyggeri .
Det er Kommissionens opgave at fremme forsvarsindustriens konkurrenceevne ved at udnytte sine kompetencer inden for omrder som det indre marked og ekstern handel .
<P>
I december 1997 pbegyndte Kommissionen sit arbejde p dette omrde ved at vedtage en meddelelse med titlen " Gennemfrelse af Unionens strategi vedrrende de forsvarsrelaterede industrier " .
Dokumentet indeholdt en handlingsplan med 14 punkter og opfordrede samtidig Rdet til at vedtage en flles holdning til en europisk vbenpolitik .
Vi er dog endnu ikke net s langt , som vi havde hbet .
Kommissionen overvejer derfor i jeblikket , hvordan man kan genoplive processen og f fastslet , p hvilke omrder Kommissionen skal handle nu for at flge med den seneste politiske og industrielle udvikling .
P den mde kan vi vurdere , om vi skal flge op med endnu en meddelelse , som justerer og ajourfrer den tidligere plan , s den tager hjde for nye emner i lyset af de seneste ndringer , og for at fremskynde nogle af de vigtigste foranstaltninger , som blev prsenteret i dokumentet fra 1997 .
Jeg har gennemget de 14 punkter , og jeg m sige , at mange af dem er lige s relevante i dag , som de var i 1997 .
Desuden er der nu en rkke vigtige punkter , som kun delvist eller slet ikke blev berrt i den frste handlingsplan , og som nu fortjener mere opmrksomhed .
Det glder f.eks. leveringssikkerhed , erstatningspraksis i forbindelse med salg af produkter inden for forsvarsindustrien samt behandlingen af intellektuel ejendomsret .
<SPEAKER ID=258 LANGUAGE="EN" NAME="Titley">
Tak til kommissren for hans svar .
I den forrige Kommission havde dette emne hj prioritet , og det blev stttet af kommissr Bangemann og kommissr van den Broek .
Har jeg ret i min fornemmelse af , at Kommissionen har mistet interessen for at gre noget ved dette initiativ , og at Kommissionen i det hele taget helst ikke vil behandle det ?
Jeg finder det ironisk , at vi p et tidspunkt , hvor vi tager vores forsvarskapacitet op til fornyet overvejelse , ikke lngere udgr den samme drivkraft i omstruktureringen af forsvarsindustrien .
<P>
Jeg vil isr gerne vide , om Kommissionen p trods af sin rolle som vogter af traktaten er bange for at holde medlemsstaternes regeringer fast p artikel 296 med henblik p at sikre , at mange produkter inden for forsvarsindustrien bliver underlagt det indre marked .
Vil kommissren forsikre mig om , at han vil tage initiativ hertil og ikke blot lade som ingenting ?
<SPEAKER ID=259 NAME="Liikanen">
For et par mneder siden igangsatte jeg interne drftelser i Kommissionen blandt de kommissrer , som har kompetence p dette omrde , fra den eksterne sektor til indre markeder .
Vi analyserer , hvilke af punkterne i handlingsplanen det er ndvendigt at tage fat p snart .
Jeg hber , at vi til efterret er klar til at fremlgge en rapport om , hvilke foranstaltninger vi vil ivrkstte .
Det er et vigtigt emne , og jeg er enig med det rede medlem i , at det efter de seneste ndringer og isr Helsinki-topmdet er blevet endnu vigtigere .
<P>
For det andet skaber det p grund af den politiske atmosfre i Europa ikke et egentligt modstningsforhold mellem medlemsstaterne .
<P>
For det tredje skaber den kommunikation , som har fundet sted - og fortsat finder sted - i industrien ogs get forstelse for , at vi s vidt muligt skal bruge de normale instrumenter fra det indre marked .
Det kan skabe get konkurrence , reducere omkostningerne , gre de europiske virksomheder mere konkurrencedygtige og samtidig spare penge p forsvarsbudgettet .
<SPEAKER ID=260 NAME="Formanden">
Da sprgetiden til kommissr Liikanen er udlbet , besvares sprgsml nr . 39 , 40 og 41 skriftligt .
<P>
Sprgsml til Viviane Reding
<SPEAKER ID=261 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=262 NAME="Theresa Zabell">
Sprgsml nr . 42 af ( H-0438 / 00 ) :
<P>
Om : Retsgrundlag for sporten Den Europiske Union har ingen befjelser med hensyn til sport , idet omrdet ikke er omfattet af traktaten .
<P>
Kan Kommissionen orientere om forhandlingerne om indfjelse af en artikel eller en protokol i traktaten ?
<P>
Hvordan kan man f et srligt rligt budget for sporten uden et retsgrundlag og undg at vre henvist til anvendelse af andre budgetkonti for at kunne gennemfre foranstaltninger p det sportslige omrde ?
<SPEAKER ID=263 NAME="Reding">
Det skal understreges , at sprgsmlet om en traktatlig forankring af sporten som et omrde , der er indskrevet i Traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber , ikke har vret rejst i forbindelse med regeringskonferencen , hverken fra medlemsstaternes side eller fra Europa-Kommissionens side , som er de to parter , der har kompetence til at rejse et sdant sprgsml , jf. artikel 48 i Traktaten om Den Europiske Union .
<P>
Kommissionen kan dog oplyse , at der den 10. maj i r i Lissabon blev afholdt et uformelt mde , hvori medlemsstaternes ministre med ansvar for sporten deltog . Ved denne lejlighed tilkendegav nogle af delegationerne , at de gerne s sporten indskrevet i Traktaten om oprettelse af De Europiske Fllesskaber , mens andre var modstandere heraf .
Der hersker alts uenighed om sprgsmlet medlemsstaterne imellem , og ogs blandt sportens ministre er meningerne delte .
<P>
Hr. formand , jeg vil dog gerne nvne , at den franske premierminister , Lionel Jospin , i forbindelse med offentliggrelsen af den franske regerings erklring om mlene for det kommende franske formandskab i den franske Nationalforsamling netop anfrte , at der er behov for i fllesskabsretten at f fastslet sportens srlige stilling og dens sociale betydning .
Udtalelserne indgik i en erklring , som kan tnkes forelagt til vedtagelse p Det Europiske Rds mde i Nice .
<P>
Kommissionen har endvidere noteret sig de meddelelser , der er fremkommet fra idrtsorganisationernes side , med nske om en traktatlig forankring af sporten .
Kommissionen har imidlertid ogs noteret sig , at der heller ikke inden for sportens verden er enighed om , hvilken form denne traktatlige forankring skal antage .
Vi anerkender idrtsforbundenes beslutningsfrihed og konstaterer , at der hersker uenighed i disse kredse .
<P>
Det er korrekt , at det ikke er muligt at oprette en srlig budgetpost for sporten , s lnge der savnes retsgrundlag herfor .
Kommissionen er imidlertid bevidst om idrtsorganisationernes rolle i EU i social henseende .
Disse organisationer deltager derfor ogs i en rkke af EU ' s programmer .
Jeg kan give et eksempel fra mit eget ansvarsomrde , idet rapporten om ungdom og idrt vil indg som et af de aspekter , der tages op i forbindelse med de forestende nationale og europiske konferencer om ungdomsanliggender . Disse afvikles i jeblikket i en rkke medlemslande , og der vil under det franske formandskab blive afholdt en konference herom i Paris .
<P>
I vrigt vil sporten ogs nste r indtage en fremtrdende rolle i EU i forbindelse med EU ' s program om ungdomsanliggender .
Og jeg ved , at temaerne for EU ' s nye handlingsprogram til bekmpelse af diskrimination omfatter diskriminerende hindringer for adgangen til idrtsudvelse .
Til trods for det manglende retsgrundlag beskftiger vi os sledes til stadighed med og investerer i idrtsanliggender i erkendelse af idrttens betydning i social henseende og i erkendelse af omrdets store samfundsmssige betydning .
<SPEAKER ID=264 LANGUAGE="ES" NAME="Zabell">
Fru kommissr , jeg tror , at vi alle er enige i sportens betydning , dens srlige kendetegn , den sociale rolle , den spiller , den mde , vi p mange omrder anvender den til at bekmpe racisme og fremmedhad .
Den er med til at forene folkeslagene p grund af dens underholdningsvrdi og ogs p grund af dens opdragende og uddannende funktion i forhold til vores unge .
<P>
Og da vi er s udmrket klar over det , svel i Parlamentet som i Kommissionen - sdan som kommissren har vist os det s mange gange med sit arbejde til fordel for sporten - vil jeg gerne bede hende om , at hun fortstter sit overbevisende arbejde , s sporten p den ene eller anden mde ender med at komme med i traktaterne , og s vi kan arbejde for sporten her i Parlamentet og i Kommissionen , og s vi rder over srlige budgetter for sporten .
<SPEAKER ID=265 LANGUAGE="EN" NAME="McCarthy">
Fru kommissr , De har givet et meget fyldigt svar .
Det var sdan et svar , jeg gerne ville have haft p mit skriftlige sprgsml til Dem .
I Deres svar henviste De simpelthen til Kommissionens udtalelse om IGC .
Det er uacceptabelt , at et parlamentsmedlem , der har taget sig tid til at skrive et sprgsml , bare fr et svar p to linjer .
Jeg kan godt lse dokumenter , men jeg nskede Deres personlige synspunkter p fru Zabells sprgsml om de juridiske aspekter .
<P>
Det er en tradition indfrt med Amsterdam-traktaten at benytte protokoller til at beskytte bestemte omrder .
Vi kunne mske overveje en protokol til at beskytte sportens specielle karakteristika i Europa .
Der er mange juridiske udfordringer p det sportslige omrde , som De ved , isr i den kommercielle sektor .
Vi kunne have en protokol , der tillader os at plgge myndighederne at tage tilstrkkeligt hensyn til sportens srlige natur og struktur i Europa .
Er De villig til at bakke op om en sdan protokol , og anser De det for muligt for os at beskytte sportens srlige natur uden , som fru Zabell bad om , at have et bestemt retsgrundlag ?
<SPEAKER ID=266 NAME="Reding">
Jeg beklager , hvis sprgeren ikke fler , der er givet et udtmmende svar p hendes skriftlige sprgsml .
Jeg skal srge for , at der fremover gives en fyldigere besvarelse af skriftlige sprgsml .
<P>
Hvad angr retsgrundlaget , m vi , eftersom sporten ikke er indskrevet i traktaten , anlgge en bred fortolkning af denne for at finde et retsgrundlag for indsatsen p sportens omrde .
Et konkret eksempel : I forbindelse med antidopingindsatsen , hvor vi nsker at ivrkstte et flles initiativ , tager vi bl.a. udgangspunkt i traktatens bestemmelser om sundhed . P dette felt har medlemsstaterne p initiativ af sportens ministre nedsat et udvalg , som skal finde frem til det mest hensigtsmssige retsgrundlag for Kommissionens antidopingindsats .
<P>
Sporten er som nvnt en social aktivitet , og sportens ministre har ogs p dette felt nedsat en arbejdsgruppe , som skal sge at skabe enighed ministrene imellem . Der er sledes medlemslande , som nsker at styrke indsatsen p sportens omrde , og andre , som med henvisning til subsidiaritetsprincippet ikke nsker at tage initiativer desangende .
I virkeligheden nsker vi dog alle , at sporten genvinder sit adelsmrke , at fairplay sttes i hjsdet , at unge sikres mulighed for uddannelse p idrtsomrdet , og ikke mindst nsker vi at imdeg de ulykkelige tendenser , som ogs kendetegner omrdet , s som handel med brn , s som unge , hvis krop og helbred nedbrydes i forbindelse med sportsudvelse , for slet ikke at tale om de konomiske vildfarelser p omrdet .
Som sprgeren vil forst , har vi til stadighed opmrksomheden henvendt p disse forhold .
<P>
Kre kolleger , uanset om den traktatlige forankring sker ved indfjelse af en protokol eller ved indfjelse af en artikel i traktaten , skal ndringen vedtages med enstemmighed .
Vil Europa-Parlamentets medlemmer bidrage til at fremme sagen , sker det mest effektivt ved at udve lobbyvirksomhed i forhold til medlemslandenes regeringer .
<SPEAKER ID=267 NAME="Formanden">
Da sprgeren ikke er til stede , bortfalder sprgsml nr . 43 .
<P>
Da sprgsml 44 og 45 vedrrer samme emne , vil vi behandle dem under t .
<SPEAKER ID=268 NAME="Pedro Aparicio Snchez">
Sprgsml nr . 44 af ( H-0504 / 00 ) :
<P>
Om : Connect-initiativet Connect-initiativet blev ivrksat i 1999 p Europa-Parlamentets foranledning .
Kommissionen har ydet samfinansiering til 91 af de 517 forelagte projekter .
<P>
Hvordan vurderer Kommissionen det frste rs anvendelse af dette initiativ ?
<P>
Mener Kommissionen , at Connect ' s ml og aktioner er integreret tilstrkkeligt i de nye uddannelses- og kulturprogrammer ?
<P>
Hvordan begrundes det ellers , at dette initiativ forsvinder fra og med 2002 ?
<SPEAKER ID=269 NAME="Brbara Dhrkop Dhrkop">
Sprgsml nr . 45 af ( H-0505 / 00 ) :
<P>
Om : Connect-initiativets fremtid ( uddannelse , kultur , ny teknologi ) Connect-initiativet blev ivrksat i 1999 p Europa-Parlamentets foranledning .
Siden da har Kommissionen ydet samfinansiering til 91 af de 267 forelagte projekter .
Kommissionen har ligeledes oprettet en Connect-side p Internettet , som har vist sig meget nyttig og giver en god synliggrelse af projekterne .
P baggrund af alt dette kan det konstateres , at Kommissionen har arbejdet professionelt og dynamisk , og at Connect-initiativet opfylder de mlstninger , som Europa-Parlamentet har opstillet for dette omrde .
<P>
Som flge heraf br disse innovative pilotprojekter flges nje op , sledes at den dermed forbundne gode praksis og de gode resultater opretholdes og udvides .
Hvordan agter Kommissionen at gennemfre denne opflgning , sledes at disse glimrende resultater opretholdes og forbedres i 2001 ?
<SPEAKER ID=270 NAME="Reding">
Vi kan ikke umiddelbart gre status over de 91 projekter , hvortil Kommissionen har ydet samfinansiering , eftersom projekterne frst er ivrksat i begyndelsen af ret .
<P>
Vi kan selvsagt ikke gre status , fr projekterne har fungeret en tid .
Jeg m derfor anmode Europa-Parlamentet om at have tlmodighed lidt endnu , idet vi i lbet af efterret foretager den frste vurdering af projekternes forlb .
<P>
Connect-initiativet har til forml at styrke sammenhngen og sikre en synergieffekt mellem undervisning , uddannelse , kultur og innovation under inddragelse af ny teknologi . Disse mlstninger inddrages i programmerne Sokrates , Leonardo og Ungdom for Europa i form af flles aktioner .
Kommissionen har sledes i forbindelse med disse tre programmer bnet mulighed for at finansiere projekter henhrende under de frnvnte omrder med henblik p at fremme og styrke synergieffekten .
Kommissionen finder derfor ikke , at tiden er moden til at vurdere , hvorvidt Connect-initiativet skal viderefres i 2002 , eftersom vi endnu ikke kender resultaterne heraf .
<P>
Vi br lade tiden arbejde . Vi br lade projekterne udvikle sig .
Og lad os s til efterret med udgangspunkt i erfaringsmaterialet tage stilling til , hvad der videre skal ske .
Ivrksttelsen af flles aktioner i 2001 vil i vrigt ogs vise , hvor stor interessen er for at fremsende projekter .
<SPEAKER ID=271 LANGUAGE="ES" NAME="Aparicio Snchez">
Fru kommissr , jeg takker Dem meget for Deres svar , som ydermere indeholder nogle meget fornuftige argumenter , og jeg konstaterer med tilfredshed , at beslutningen om at afskaffe Connect ikke er irreversibel .
<P>
Jeg br sige til Dem , at vi har lejlighed til at forny en budgetlinje , som har haft stor succes og vret meget rentabel , for med et virkelig beskedent belb har man - som De har sagt - ivrksat nsten 100 meget interessante og innovative projekter .
<P>
Mit tillgssprgsml lyder derfor : Finder De ikke , at man om end midlertidigt burde forny Connect som koordineringsprogram mellem de vrige programmer ?
Finder De ikke , at det , hvis vi afskaffede Connect , kunne tolkes som en ny milepl i tendensen mod tab af tyngde inden for de omrder , De har ansvaret for , og som er det , det begynder jeg i hvert fald at have mistanke om , Rdet nsker : At de uddannelsesmssige og kulturelle omrder skal have mindre tyngde ?
<SPEAKER ID=272 NAME="Reding">
Jeg vil gerne understrege , at jeg afgjort nsker at bevare den nd , der kendetegner Connect-initiativet .
Uanset hvilken betegnelse vi bruger herom , finder jeg indholdet af Connect-initiativet srdeles vigtigt .
Jeg kan give et konkret eksempel herp , idet det franske formandskab nsker at afholde en stor konference om emnet " get kendskab til Europas historie " . I den anledning har jeg over for det franske formandskab ppeget , at der under Connect-initiativet er ivrksat et projekt , som netop tager sigte p at ge kendskabet til statsborgerret og europisk identitet i historisk perspektiv .
<P>
Tingene hnger sammen .
Det franske formandskab har uden umiddelbart at tnke p igangvrende Connect-projekter taget initiativ til den omtalte konference , som jeg i vrigt finder srdeles vigtig . Det er imidlertid vores opgave at sikre en sammenhngende indsats og sikre , at det eksisterende erfaringsmateriale udnyttes , idet der i vrigt er tale om et emne , som grundlggende er bde interessant og fremadrettet .
<P>
Vil vi sikre fortsat fremgang , er det sledes vigtigt , at vi fremover prioriterer udviklingen af ny teknologi hjt .
<SPEAKER ID=273 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Fru kommissr , jeg vil gerne komme med et kort resum .
Connect kom med i budgettet for 1999 for frste gang som en forberedende aktion mellem 1999 og 2002 - og jeg er faktisk mor til barnet .
<P>
Af denne rsag undrer det mig lidt - hvis Deres ord er blevet oversat korrekt for mig - at man ikke har kunnet evaluere noget som helst indtil nu , for Connect skulle have vret indledt , og det blev faktisk indledt , i begyndelsen af 1999 .
<P>
Jeg konstaterer ogs , fru kommissr , at der p nuvrende tidspunkt ikke er en eneste embedsmand eller ansat i Kommissionen , som beskftiger sig med Connect-programmets funktion , ligesom der heller ikke er en eneste samtalepartner for de organisationer , som i dag gennemfrer projekter .
<P>
Jeg vil gerne bede Dem oplyse , hvordan denne situation er forenelig med det svar , De er kommet med .
<SPEAKER ID=274 NAME="Reding">
Hr. formand , Kommissionen ivrksatte Connect-initiativet i 1999 og har siden ydet samfinansiering til 91 af de 267 forelagte projekter .
<P>
Kommissionen nsker , at resultaterne heraf udnyttes , og kendskabet hertil udbredes i medlemsstaterne .
Der blev med dette sigte afholdt et frste mde mellem projekternes koordinatorer i marts 2000 . Mdet gav dels konkret viden om projekterne , dels gav det projektkoordinatorerne for de enkelte aktionsomrder mulighed for at udveksle oplysninger og f kendskab til andre aktionsomrder , hvilket er srdeles afgrende for det videre forlb .
<P>
Vi nsker ikke , at den enkelte arbejder inden for sit eget snvert definerede omrde . Vi nsker , at der opbygges netvrk mellem koordinatorerne , og at der sledes skabes sammenhng .
Vi har allerede deltaget i flere mder p europisk plan afholdt af koordinatorerne med det forml at prcisere mlene for de enkelte projekter .
Det er udmrket , at der udvikles projekter og projektbeskrivelser . Ofte opdager man imidlertid undervejs , at der er behov for en justering af mlene .
I s fald srger vi for , at den forndne justering gennemfres , vi flger op p projekterne , og vi medvirker til at udbrede kendskabet hertil .
<P>
Kommissionen har planlagt inden for den nrmeste fremtid at afholde endnu to mder for at sikre , at projekterne forlber planmssigt , og for at fremme projekternes indarbejdelse i uddannelses- og kulturpolitikken p nationalt niveau .
<P>
Takket vre de forelbige rapporter , som det phviler koordinatorerne at udarbejde , kan vi i lbet af efterret foretage en samlet vurdering og orientere Europa-Parlamentet om resultaterne af disse initiativer og deres eventuelle viderefrelse .
Jeg kan love , at initiativernes videre skbne vil blive fastlagt i samarbejde med Europa-Parlamentet .
<SPEAKER ID=275 LANGUAGE="ES" NAME="Dhrkop Dhrkop">
Hr. formand , jeg takker Dem for Deres svar , men jeg mangler en oplysning , som jeg gerne vil bede Dem prcisere : Er mine oplysninger om , at der lige nu ikke er en eneste embedsmand eller ansat i Kommissionen , som beskftiger sig med dette program , korrekte ?
<SPEAKER ID=276 NAME="Reding">
Fru Anastassopoulos tager sig af disse sager .
De kan nppe forestille Dem , at Kommissionen yder samfinansiering til 91 projekter uden samtidig at have medarbejdere , der tager sig af disse sprgsml .
Det ville vre noget urealistisk , ikke mindst nr jeg som nvnt grundlggende opfatter Connect-initiativet som vrende srdeles vigtigt .
Det er ogs baggrunden for , at jeg har henvendt mig til det franske formandskab og anmodet om , at det grundlggende arbejde , der er udfrt inden for Connect-initiativets rammer , inddrages i forbindelse med fremtidige initiativer .
Min henvendelse til det franske formandskab tager ikke sigte p at bringe Connect-initiativet til ophr . Tvrtimod nsker jeg med min henvendelse at sikre , at indsatsen viderefres .
<SPEAKER ID=277 NAME="Formanden">
<SPEAKER ID=278 NAME="Mihail Papayannakis">
Sprgsml nr . 46 af ( H-0506 / 00 ) :
<P>
Om : Europisk radiospredning I fortsttelse af den offentlige hring om radiospredning den 24. maj 2000 agter Kommissionen da at ndre defineringen af den audiovisuelle sektor inden for Fllesskabets politik til at omfatte radiospredning ?
Agter den at gennemfre en detaljeret undersgelse af radiospredningssektoren i Europa og i bekrftende fald hvornr ?
Finder den det formlstjenligt at skabe en passende juridisk ramme for indfrelsen af digitalteknologi inden for europisk radiospredning , og mener den , at begrundelsen i Kommissionens svar p mit sprgsml 67 .
H-0037 / 00 , om at der kun skal trffes fllesskabsforanstaltninger inden for sektorer med et utilstrkkeligt marked , er i modstrid med princippet for forebyggende foranstaltninger , som er grundlag for Fllesskabets politik p mange omrder ?
Mener Kommissionen ikke , at indfrelsen af en ny teknologi , ssom digitalteknologi , er et risikabelt foretagende , der krver Fllesskabets sttte , og at radiospredning derfor br medtages i Media Plus-programmet ?
<SPEAKER ID=279 NAME="Reding">
Der blev afholdt en offentlig hring om radiospredning den 24. maj 2000 .
Sprgsmlet var : Agter Kommissionen at ndre defineringen af den audiovisuelle sektor inden for Fllesskabets politik til at omfatte radiospredning ?
Agter den at gennemfre en detaljeret undersgelse af radiospredningssektoren i Europa og i bekrftende fald hvornr ?
Finder den det formlstjenligt at skabe en passende juridisk ramme for indfrelsen af digitalteknologi inden for europisk radiospredning ?
Det rede medlem er godt klar over , at Kommissionen bifalder drftelserne den 24. maj 2000 , da de bekrftede den offentlige sttte til radioen .
Vi ved alle , hvor populre de lokale radiostationer er i vores medlemsstater , og det er derfor vigtigt at styrke radiospredningen .
<P>
Mdet bidrog ogs til at demonstrere , at der ikke er forvirring om definitionen af den audiovisuelle sektor , og at radioen altid har vret en integreret og vigtig del af den audiovisuelle sektor , bde kulturelt og konomisk .
Men ved den samme hring fremkom der ogs ekspertudtalelser om , at et muligt markedssvigt kan forekomme i perioden 2010-2015 , og det er netop den tidshorisont , som gr , at teknologisk neutralitet , som jeg har foreslet Kommissionen , er den rette fremgangsmde .
I betragtning af den hurtige teknologiske udvikling regner vi med , at tv kommer frst ind i den digitale tidsalder efterfulgt af radio .
Media Plus-programmet er ikke beregnet p at reducere den kommercielle risiko i forbindelse med indfrelsen af digitalteknologi i nogen sektor , heller ikke i tv-sektoren , og Media Plus er derfor slet ikke tilpasset til radiospredning .
<SPEAKER ID=280 LANGUAGE="EL" NAME="Papayannakis">
Fru kommissr , Deres svar var meget oplysende .
Det er faktisk et sprgsml , om Media Plus-programmet ogs dkker kommercielle risici .
Grundlaget for programmet er ganske vist at sttte tv-omrdet , s det kan g over til den nye teknik , digitalteknik .
Sprgsmlet er s , hvorfor De ikke finder en mde til at styrke radiospredningen .
Jeg har tidligere stillet et sprgsml , hvor De svarede , at der ikke er problemer inden for radiospredning .
Men p den offentlige hring , vi afholdt , gav alle inden for omrdet udtryk for , at der er problemer .
Og der er netop det problem , De ogs var inde p , nemlig hvor svrt det er for radiospredningsomrdet at g over til digitalteknologi , nr der ikke er noget publikum at henvende sig til .
Her er der et problem .
Det drejer sig ikke om kommerciel risiko , det er et sprgsml om at hjlpe hele omrdet med at g over til den nye teknologi .
Derfor vil jeg fastholde mit sprgsml .
Agter De at gre noget , hvis ikke inden for Media Plus , s et andet sted , inden for et andet program , eller vil De vente til senere og se , hvad fjernsynet gr ?
<SPEAKER ID=281 NAME="Reding">
Jeg vil gerne understrege over for sprgeren , at Media Plus-programmet ikke omfatter industrielle aspekter .
Programmet sttter udbredelsen af europisk film p tvrs af grnserne .
<P>
Problemstillingen er ikke aktuel i forbindelse med radiospredning , eftersom der generelt ikke er tale om transnational virksomhed og dermed heller ikke virksomhed med en europisk dimension .
Det problem , som iflge eksperterne p lngere sigt ( 2010-2015 ) vil opst i forbindelse radiospredning , vedrrer den teknologiske omstilling og infrastrukturerne .
Mange sprgsml er i denne forbindelse fortsat uafklarede .
Eksempelvis sprgsmlet om frekvensgenbrug og sprgsmlet om , hvorvidt det vil vre muligt at snke priserne .
Medlemsstaterne er ogs fortsat uenige om , hvorvidt man skal vlge en land- eller en satellitbaseret lsning .
<P>
Der er sledes , som De vil forst , en rkke sprgsml , som skal lses medlemsstaterne imellem .
Jeg vil ikke afvise , at det p et tidspunkt kan blive aktuelt at udarbejde et direktiv om de teknologiske aspekter , eller at det kan blive ndvendigt at yde erhvervssttte i forbindelse med overgangen til digital teknologi .
Men for jeblikket er der ikke truffet aftale om sdanne initiativer med medlemsstaterne , eftersom det endnu langtfra er aktuelt , og eftersom der er en rkke sprgsml , som frst skal lses .
<P>
Jeg vil imidlertid gerne understrege , at der ogs i forbindelse med digitaliseringen p tv-omrdet kun er ydet sttte til oplring af fagfolk i digitalteknologi , og sttten er yderst beskeden . 50 millioner ud af et budget p 400 millioner , og kun en forsvindende lille del af disse 50 millioner er anvendt .
Media Plus-programmet fokuserer i vrigt p at fremme og sttte udbredelsen af europiske film isr med henblik p fremvisning i biografer .
Ogs tv-omrdet er sledes kun berrt i ringe omfang .
<P>
Fler De , der er behov for yderligere initiativer , for s vidt angr tv og radio , vil jeg foresl , at vi drfter dette nrmere , og at jeg samtidig drfter sprgsmlet med medlemsstaterne med henblik p at vurdere behovet for lovgivningsmssige initiativer p dette omrde .
<SPEAKER ID=282 NAME="Formanden">
Da sprgetiden til Kommissionen er udlbet , besvares sprgsml nr . 47-82 skriftligt .
<P>
Hermed er sprgetiden til Kommissionen afsluttet .
<P>
( Mdet udsat kl . 19.44 og genoptaget kl .
21.00 ) <CHAPTER ID=18>
Den nukleare fortidsbyrde i forbindelse med FFF ' s aktiviteter
<SPEAKER ID=283 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5  0159 / 2000 ) af Vidal-Quadras Roca for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rdet om den nukleare fortidsbyrde efter FFC ' s aktiviteter i henhold til Euratom-traktaten - Affaldsforvaltning og demontering af forldede nukleare anlg ( KOM ( 1999 ) 114 - C5-0214 / 1999 - 1999 / 2169 ( COS ) ) .
<SPEAKER ID=284 NAME="Vidal-Quadras Roca">
Fru formand , rede medlemmer , demontering af forldede nukleare anlg og korrekt behandling og endelig oplagring af det pgldende radioaktive affald er et sprgsml , der har stor betydning for industrien og miljet i forbindelse med debatten om den fremtidige energiforsyning , som er ndvendig for en bredygtig udvikling i hele verden .
<P>
Heldigvis rder vi i dag over den videnskabelige og teknologiske viden , der skal til , for at disse operationer kan gennemfres under sikre forhold for de implicerede arbejdstagere og for offentligheden i almindelighed , og det er de offentlige myndigheders opgave at levere passende ressourcer og overvge overholdelsen af den gldende lovgivning p dette omrde .
I den forbindelse skal Kommissionens dokument om den nukleare fortidsbyrde i centrene under Det Flles Forskningscenter bifaldes , et dokument , der fastlgger det finansielle og tekniske grundlag for demontering af nukleare anlg , der ikke anvendes lngere , og for lukning af andre , der stadig er i drift , samt for den endelige oplagring af allerede produceret affald og af affald , der opstr som flge af den foreslede proces .
<P>
Kommissionens dokument er blevet vsentligt bedre og langt mere fyldestgrende , efter at det har vret igennem Udvalget om Industripolitik i Parlamentet og takket vre de stringente udtalelser fra Budgetudvalget og Miljudvalget .
<P>
Jeg vil srligt nvne seks punkter , hvor vores parlamentariske arbejde har ydet srlig betydningsfulde bidrag .
<P>
For det frste mener Parlamentet , at et langsigtet program af dette omfang ikke kan vre afhngigt af den budgetmssige tilfldighed fra r til r .
Derfor anmodes Kommissionen og Rdet om straks at indlede trilogdrftelser om sprgsmlet , hvor de tre institutioner faststter en srlig budgetpost , der er stabil og tilstrkkelig .
Udgifterne kan naturligvis ikke p nogen mde dkkes p bekostning af midler afsat til forskning i de efterflgende rammeprogrammer .
Da dette punkt , undskyld jeg siger det , hr. kommissr , er det svageste i dokumentet , og da det m erkendes , at en lsning inden for den nuvrende budgetmssige tidshorisont ikke er let , vil jeg bede Dem om i Deres indlg at udtale Dem klart om dette sprgsml .
<P>
For det andet br de berrte medlemsstater deltage fuldt ud i programmets gennemfrelse , eftersom det gennemfres i henhold til de respektive regler for nuklear sikkerhed og beskyttelse mod strling .
<P>
For det tredje skal alle operationer gennemfres med fuldstndig gennemskuelighed , sledes at de arbejdstagere , der deltager i dem , og befolkningerne i tilstdende omrder oplyses grundigt og fuldstndigt , og at der naturligvis lyttes til dem .
<P>
For det fjerde skal erfaringerne og de teknologiske fremskridt , der opns gennem disse arbejder , udnyttes i lignende situationer i ansgerlandene , som skal tilskyndes til at deltage i dem gennem Phare- og Tacis-programmerne .
<P>
For det femte vil Parlamentet nje flge programmet , idet det hvert r modtager en udtmmende og prcis beretning .
<P>
For det sjette skal en komit af eksterne uafhngige eksperter rdgive Det Flles Forskningscenter og evaluere den tekniske kvalitet og programmets sikkerhedsgarantier under dets gennemfrelse .
<P>
Jeg vil ikke afslutte mit indlg uden at takke Det Flles Forskningscenters medarbejdere for deres trofaste samarbejde , for de har til enhver tid gjort sig de strste anstrengelser for at levere de oplysninger , som der er blevet anmodet om , og jeg vil ogs takke for de modige bidrag fra de forskellige medlemmer af Parlamentet , som jeg har haft nyttige og konstruktive meningsudvekslinger med , srligt fru McNally , fru Ahern , fru Maes og fru Buitenweg .
<P>
Til trods for at ethvert sprgsml i forbindelse med den nukleare industri uundgeligt er kontroversielt og udsat for flelsesladede tilkendegivelser , er det faktum , fru formand , at den endelige aftale om den tekst , som Udvalget om Industripolitik har fremsendt til Parlamentet , er blevet vedtaget enstemmigt , et bevis p Parlamentets modenhed og ansvarsbevidsthed , nr det skal bidrage til et ml , der er lige s nskvrdigt som uopstteligt : en endelig , sikker og ren lsning for nukleare anlg , som er udtjente .
<SPEAKER ID=285 NAME="Buitenweg">
Fru formand , p Budgetudvalgets vegne vil jeg for en gangs skyld ikke tale om strrelsen af et belb , der er anmodet om , men om den finansieringsmde , som er foreslet .
Med henblik p finansieringen af de sknnede behov foreslr Kommissionen nemlig en meget speciel metode .
Der opfres ingen bevillinger p en budgetkonto , men finansieringen finder sted ved hjlp af penge , som er beregnet til andre ting , men som ikke bruges dertil .
Sledes som ordfreren , som jeg for vrigt har samarbejdet udmrket med , ogs bemrkede , er dette jo en usdvanlig mrkvrdig metode . Det er der mindst tre grunde til .
<P>
For det frste kan sikkerheden for bde de nuvrende og de fremtidige generationer alligevel ikke gres afhngig af , om der tilfldigvis er penge tilovers et eller andet sted .
<P>
For det andet fr Kommissionen p denne mde et temmelig tvetydigt budskab , for budgetmyndighederne faststter , hvor mange penge der skal anvendes til hvilke forml , men hber samtidig , at der s er nogle penge tilovers til noget s vigtigt som demontering af nukleare anlg .
<P>
Endelig er denne finansieringsmetode ogs i strid med princippet om gennemsigtighed .
Der gives jo ikke indsigt i , hvor mange penge der nu anvendes til demonteringsarbejdet .
Ordfreren siger i sin betnkning , at de pgldende nukleare anlg i rtier er blevet drevet for direkte at sttte den nukleare industri .
Er det et tilflde , at der netop p dette omstridte politiske omrde gives ringe indsigt i udgifterne ?
<P>
Budgetudvalget forkaster denne arbejdsmetode .
Det foresls , som tidligere nvnt , at der tages initiativ til en trilog , og at den lsning , som denne resulterer i , optages i budgetproceduren for 2001 .
Gennem trilogen kan det demokratiske underskud afhjlpes , idet budgetinstrumentet kan bruges som trussel for at f medbestemmelse med hensyn til programmets indhold .
Jeg hber , at Parlamentet kan sttte dette forslag fra Budgetudvalget .
<SPEAKER ID=286 NAME="Vachetta">
Fru formand , vi m glde os over , at Kommissionen omsider tager initiativ til en samlet og ambitis plan , som skal lse problemerne med demontering af Det Flles Atomforskningscenters forldede nukleare anlg og hndtering af det radioaktive affald , der opstr i denne forbindelse . Det er imidlertid bekymrende , at initiativet frst ivrksttes p dette sene tidspunkt .
Det er bekymrende , at det bygger p ufuldstndige oplysninger . Og det er bekymrende , at der fortsat hersker stor usikkerhed om finansieringen af det omhandlede program , til trods for at der er tale om et vigtigt handlingsprogram , hvis gennemfrelse ikke tler opsttelse .
<P>
Der er ikke i budgettet afsat midler til dette initiativ , og gldende regler indebrer , at finansieringsmulighederne er srdeles usikre .
Der er ikke afsat midler , til trods for at problemstillingen lnge har vret kendt .
Da man etablerede de nukleare anlg , vidste alle , at disse p et tidspunkt skulle demonteres , og at dette ikke ville blive nogen nem opgave .
Nr der ikke er afsat midler til formlet , skyldes det et bevidst valg begrundet i nsket om ikke at bringe den herskende tiltro til atomkraftens velsignelser i fare .
<P>
Kommissionens meddelelse giver anledning til at stte fokus p sprgsmlet om demontering af nukleare anlg . Sprgsmlet er srdeles aktuelt og berrer ikke kun FFC og Kommissionen , men berrer direkte Den Europiske Union , svel de nuvrende medlemslande som de lande , der sger optagelse i EU .
Sprgsmlet er centralt og vil i de kommende r blive endnu mere ptrngende . Vi finder det derfor srdeles vigtigt , at Europa-Parlamentet er fuldt informeret om disse forhold og sledes i stand til at yde et kvalificeret bidrag til denne debat .
<P>
Det er vrd at erindre om , at EURATOM-traktaten , der blev underskrevet i 1957 , som anfrt i Kommissionens meddelelse havde til forml at udvikle og fremme hurtig vkst inden for den nukleare industri .
I dag er det sprgsmlet om demontering af nukleare anlg , der trnger sig p .
EURATOM-traktaten og de opgaver , der er henlagt til Det Europiske Atomenergifllesskab , m sledes ogs tages op til revurdering .
<P>
Den Europiske Union m frst og fremmest finde en lsning p de problemer , der er foranlediget af den nukleare fortidsbyrde . Vi finder det imidlertid i denne forbindelse ptrngende ndvendigt , at ogs sprgsmlet om en revurdering af EURATOM-traktaten og Det Europiske Atomenergifllesskabs opgaver sttes p dagsordenen for den igangvrende regeringskonference .
<SPEAKER ID=287 LANGUAGE="FI" NAME="Matikainen-Kallstrm">
Fru formand , jeg takker hr . Vidal-Quadras Roca for at have udarbejdet en fortrinlig betnkning .
Sprgsmlet om demontering af forldede reaktorer og slutbehandling af anvendt brndsel er centralt for hele Europas atomforsknings- og energisektors fremtid .
Atomkraft er den vigtigste og mest alsidige energiproduktionsform i Europa nu og ogs langt ud i fremtiden .
Ud over normalproduktionen kan man i mange af de moderne anlg anvende det plutonium , der bl.a. frigres ved atomvbennedrustning .
En omfattende forskning i de vedvarende energikilder er mulig , hvis vi rder over en anden lnsom form for energi .
<P>
En sikring af atomsikkerheden er en af de vigtigste forhndsbetingelser for Unionens udvidelse mod st .
Svel ansgerlandene som Unionen m bl.a. via Tacis- og Phare-programmerne arbejde serist hen imod at f gjort de forldede atomanlg og de anlg , der er taget ud af brug , ufarlige for deres omgivelser p en permanent mde .
Dette m dog gres kontrolleret .
Krav om demontering af adskillige funktionsduelige , men forldede atomanlg i steuropa kan fre til en ukontrollabel nedtur inden for energisektoren .
Ingen nsker at bringe de steuropiske lande i en situation , hvor de er fuldstndig afhngige af importeret energi .
<P>
Slutbehandlingen af radioaktivt affald skal betones mere end nu .
F.eks. i Finland har slutdeponeringsproblemet vret lst allerede i flere r .
Der eksisterer allerede en bredygtig lsningsmodel .
Jeg ville nske , at man ogs andre steder i Europa fandt politisk vilje til at tage fat p dette sprgsml snarest muligt .
<SPEAKER ID=288 LANGUAGE="EN" NAME="McNally">
Fru formand , jeg vil gerne takke hr . Vidal-Quadras Roca for hans hndtering af rollen som ordfrer og hans evne til at involvere de af os , der fungerede som skyggeordfrere p vegne af vores grupper .
Det var en eksemplarisk hndtering af et meget svrt sprgsml .
Set i bakspejlet burde man selvflgelig have overvejet dette for lnge siden .
Europa  Kommissionen og Det Flles Forskningscenter har imidlertid lyttet til Europa  Parlamentet i denne alvorlige sag .
Jeg anerkender , at de gr deres yderste for at finde en lsning p dette problem , idet de som alle andre er klar over situationens alvor .
Metoden er dog temmelig utilstrkkelig og kan kun betragtes som midlertidig .
<P>
Kre kolleger , denne fortidsbyrde skal ikke afhjlpes med midler , der er beregnet til nuvrende forskning .
Der er ikke tale om nuvrende forskning .
Det ville vre at stjle penge fra strkt tiltrngte forskningsprogrammer , som har hjeste prioritet i Den Europiske Union , hvis vi finansierede demonteringen via dette budget . Det ville vre en helt forkert anvendelse af forskningsmidlerne .
Disse anlg er hele Det Europiske Fllesskabs ansvarsbyrde og vedrrer ikke kun forskningsprogrammerne .
Det fremgr helt tydeligt af konklusion 9 , som har min fulde sttte .
<P>
Den traditionelle budgetprocedure er utilstrkkelig og uhensigtsmssig af de rsager , som flere kolleger har nvnt .
Ikke mindst er den alt for usikker i forbindelse med en s vigtig opgave som denne .
Der er et stort behov for trilogdrftelser .
Jeg sttter ndringsforslag 20 , som fastslr , at den nuvrende situation , den nuvrende konklusion , kun er tilstrkkelig for indevrende r .
Det betyder , at vi m indkalde til trilogdrftelser f dage efter vedtagelsen af hr . Vidal  Quadras Rocas betnkning .
Vi anmoder formanden for vores udvalg , Kommissionen og Rdet om at holde et mde inden sommerferien , s vi kan finde frem til en lsning p nste rs budget .
<P>
Dette arbejde skal udfres under s sikre forhold som muligt .
P et s farligt omrde m vi ikke vlge den letteste lsning . Det skal gres ordentligt og finansieres ordentligt .
Der m sledes under ingen omstndigheder ske en nedbringelse af kletiden !
Det Flles Forskningscenter sidder p en tidsindstillet bombe , nemlig et forestende tab af flere kvalificerede medarbejdere med stor viden fra deres tid i Det Flles Forskningscenter .
Disse mennesker bliver ldre og skal snart pensioneres .
Vi er ndt til at have en ndplan , der sikrer , at folk med de rigtige evner ansttes i Det Flles Forskningscenter .
<P>
Selvflgelig skal vi se p fortidsbyrden , jeg vil imidlertid opfordre mine kolleger til at sttte hr . Vidal  Quadras Rocas betnkning .
<SPEAKER ID=289 LANGUAGE="NL" NAME="Plooij-Van Gorsel">
Fru formand , hr. kommissr , kre kolleger , ogs jeg vil gerne give ordfreren en kompliment for hans betnkning om dette yderst komplicerede sprgsml .
De nukleare anlg i Det Flles Forskningscenter stammer fra 1960 ' erne og var beregnet til at yde direkte sttte til den europiske nukleare industri .
Disse anlg m derfor ikke betragtes som forskningsanlg i den betydning , som sdanne i dag tillgges .
<P>
Det kan derfor ikke vre sdan , at det femte rammeprogram alene skal bre udgifterne til demonteringen .
Men det foreslede alternativ , nemlig hvert r at benytte ikke anvendte budgetkonti , vidner om ringe indsigt i budgetdisciplinen .
Hvor alvorligt tager vi nu os selv , nr vi hvert r skal sge efter tiloversblevne penge til at rydde op i den nukleare arv ?
Hvor alvorligt vil vores vlgere tage os , hvis vi omgs folkesundheden og skattepengene p denne mde ?
<P>
Min gruppe vil derfor sttte ndringsforslag 12 om i samrd med Rdet og Kommissionen at n frem til en definitiv optagelse i budgettet .
Desuden er min gruppe af den opfattelse , at der ikke blot skal findes et budget for anlg , som ikke lngere fungerer .
Ogs for anlg , som stadig er i brug , skal der allerede nu trffes foranstaltninger med henblik p fremtidig demontering .
<P>
Min gruppe er bekymret over , at der stadig ikke findes megen lovgivning om oplagring af nukleart affald i en rkke medlemsstater , navnlig i Italien , hvor de fleste anlg befinder sig .
Dette kan fre til komplikationer ved demonteringen og desuden til ekstra finansieringsproblemer .
Det viser ogs endnu en gang , at det er tvingende ndvendigt at stille minimumssikkerhedskrav til formgivning , konstruktion , drift og demontering af kernereaktorer i Den Europiske Union .
Jeg har ogs foreslet , at dette optages i EURATOM-traktaten under de kommende forhandlinger inden for rammerne af regeringskonferencen i Nice .
<SPEAKER ID=290 LANGUAGE="EN" NAME="Ahern">
Fru formand , demonteringen af nukleart affald er et meget alvorligt sprgsml .
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Vidal-Quadras Roca , for hans samvittighedsfulde hndtering af sagen og hans bestrbelser p at opn enighed om et sprgsml af meget flsom karakter for borgerne .
Enighed er ikke konsensus , eftersom politiske grupper og medlemsstater har vidt forskellige holdninger til nukleare sprgsml .
Ikke desto mindre kan vi blive enige om ndvendigheden af demontering og sikker forvaltning af nukleart affald .
<P>
Kernekraft er ikke bredygtig og br ikke fremmes , da det stadig hrer under den forldede EURATOM-traktat , der som tidligere nvnt er fra 1957 og kraftigt opfordrer til anvendelse af kernekraft , men ikke i tilstrkkeligt omfang beskytter borgernes sundhed .
Den er ikke underlagt Europa-Parlamentets demokratiske kontrol , da den ikke er integreret i traktaterne i Den Europiske Union .
<P>
Europa-Parlamentet spiller dog en budgetmssig rolle og kan sledes ikke acceptere Kommissionens budgetforslag .
Vi kan kun acceptere budgettet for 2000 og afventer en mere acceptabel budgetlsning for 2001 .
<P>
Hvad angr nukleart affald , er det vigtigt at understrege , at der ikke er fundet nogen lsning .
Det er kun visse medlemsstater , der skaber nukleart affald , og det er derfor disse stater , der br betale for forvaltningen heraf .
<P>
Endelig vil jeg gerne lyknske ordfreren med hans forslag om at indkalde til trilogdrftelser , s Europa-Parlamentet , som hr . Vidal-Quadras Roca anfrte , kan indtage en passende rolle i en forsvarlig hndtering af vores uhyggelige fortidsbyrde af nukleart affald , som fremtidige generationer skal trkkes med , og som med dens frygtelige virkninger kan tilintetgre alt liv p jorden .
<P>
Der findes forldede nukleare anlg i hele EU , og der er ikke kun tale om FFC-anlg .
Det har stor betydning for fremtiden , at vi kan hndtere denne situation p en forsvarlig mde .
Jeg vil gerne takke Kommissionen for dens forslag generelt og isr hr . Vidal-Quadras Roca for den mde , hvorp han har involveret sine kolleger for at finde en lsning p dette problem .
<SPEAKER ID=291 LANGUAGE="EN" NAME="Hyland">
Denne betnkning , som jeg gerne vil lyknske ordfreren med , er endnu et kapitel i debatten om nuklear sikkerhed , som fokuserer p befolkningens bekymring for sikkerheden p gamle og forfaldne anlg , isr i de nye ansgerlande i Central- og steuropa .
I mangel p passende tilsagn om sikkerhed vil kerneindustriens betydning for verdenskonomien og miljet sandsynligvis fortsat vre et kontroversielt sprgsml .
<P>
Selv i forbindelse med de mest sikre og moderne anlg er der tale om en stigende bekymring for vores tiltagende afhngighed af kerneenergi .
Der er allerede eksempler p nye anlg , som ikke er taget i brug , og visse medlemsstater har taget deres politik p omrdet op til revision .
Hvad angr EU ' s politik og dens betydning for medlemsstaterne , mener jeg , at vi br tnke os godt om , fr vi indlader os p at ge vores afhngighed af kerneenergi .
<P>
Vi lever i en tid med stigende opmrksomhed omkring miljet og folkesundheden .
P disse omrder nsker befolkningen garantier , som er hvet over enhver tvivl .
Det har folk krav p , og set i lyset af de mange fejl og ulykker i kerneindustrien mener jeg ikke , at de kan fle sig sikre i jeblikket .
<P>
Sidste uges beslutning om at lukke Tjernobyl kom for sent , men hilses alligevel velkommen .
Der er nu ikke lngere nogen trovrdig grund til yderligere at forsinke lukningen af anlgget i Sellafield , hvor sikkerhedsforholdene er blandt de drligste i industrien .
Sellafields indvirkning p folkesundheden og miljet er nu en kendsgerning .
Drlig ledelse og forsg p at skjule alvorlige ulykker er ikke til at spge med . Isr ikke i Irland , hvor befolkningen udsttes for betydelige risici uden mulighed for udbedring , hvad angr beslutninger om sikkerheden .
<SPEAKER ID=292 LANGUAGE="NL" NAME="Belder">
Fru formand , i revis har den nukleare industri gratis kunnet gre brug af den viden og de resultater , som de nukleare anlg har skaffet inden for rammerne af Det Flles Forskningscenter ( FFC ) .
Nu , hvor disse anlg er ved at vre forldede , bestr arven i demontering .
<P>
I betragtning C i beslutningsforslaget fra Industriudvalget siges det , at der findes et hjt ekspertiseniveau med hensyn til demontering af nukleare anlg i Europa .
Nr man studerer Kommissionens meddelelse , opdager man imidlertid , at dette ikke gr ret meget videre end forvaltning af gamle nukleare anlg og oplagring af radioaktivt affald .
Problemet i denne forbindelse er , at den samlede demonteringsproces tager mange r .
Det vil sledes endnu vare lang tid , frend vi i praksis har lrt , hvordan gamle nukleare anlg kan demonteres .
Desuden har vi stadig ikke nogen som helst udsigt til en lsning med hensyn til det radioaktive affald .
<P>
Det vil vre tydeligt , at denne situation ogs har finansielle konsekvenser .
Kommissionen foreslr , at de belb fra forsknings- og udviklingsbudgettet , som ikke anvendes , overfres til en ny konto beregnet til demontering .
Det fr os til at formode , at demontering betragtes som noget uvsentligt .
Efter min opfattelse er det en strk undervurdering af udgifterne til demontering .
Det indebrer samtidig en for lav prisberegning for elektricitet fra nuklear energi .
Det er kort sagt efter min mening mere p sin plads , at industrien og de medlemsstater , som ogs har nydt godt af fordelene ved FFC , brer udgifterne til demonteringen .
<SPEAKER ID=293 LANGUAGE="EN" NAME="Chichester">
Fru formand , jeg besgte for nylig FFC ' s anlg i Ispra , og jeg blev i den forbindelse for det frste mindet om det enorme , positive arbejde , som anlgget udfrer inden for en lang rkke forskningsomrder . For det andet blev jeg mindet om fortidsbyrden i forbindelse med anlggets oprindelse som nukleart forskningsanlg .
Isr s jeg , at der var behov for at bne opbevaringslagre med affald , som for flere rtier siden blev vurderet som sikkert og opfyldte datidens krav , men som ikke opfylder de nuvrende hje standarder .
Vi m huske p , at tiderne ndrer sig , og at standarderne ndrer sig tilsvarende .
<P>
Jeg har bemrket , at den procedure , som Kommissionen har foreslet til finansiering af demontering og forvaltning af affald p forskningsanlggene , lyder bekendt .
Den minder om Tomlinson-proceduren , der blev vedtaget i forbindelse med finansieringen af Parlamentets bygning i Bruxelles .
Det skete ved p rlig basis at overfre ubrugte midler fra forskellige budgetter .
Derfor br mine kolleger vre forsigtige med at kritisere dette forslag .
<P>
Jeg anerkender den udbredte holdning , at midler ikke br tages fra forskningsbudgetterne under det femte rammeprogram , og at forskningsmidler ikke br anvendes til dette forml .
Jeg ser en hvis ironi i , at sdanne synspunkter kommer fra de samme mennesker , som ogs krver en internalisering af de eksterne omkostninger , det vil sige , at demonteringsomkostningerne inkluderes i den overordnede omkostningsstruktur , nr proceduren i det fremsatte forslag er stort set den samme .
<P>
Jeg sttter forslaget om trilogdrftelser .
Det virker som en fornuftig fremgangsmde .
Arbejdet skal gres og skal finansieres p en eller anden mde .
Jeg er ked af at hre kolleger udbrede gamle myter om , at der ikke er fundet nogen lsning p problemet med behandlingen af nukleart affald .
Jeg er bange for , at fru Aherns udtalelse i denne sag ikke er i overensstemmelse med fakta . Hun tager helt sikkert fejl , og vi br ikke lade sdanne myter distrahere os i denne sag .
<SPEAKER ID=294 LANGUAGE="DE" NAME="Lange">
Fru formand , perestrojka og glasnost stod engang for forandring af stivnede strukturer .
Jeg mener , at vi af og til godt kunne bruge lidt mere perestrojka og glasnost i vores administrative strukturer , specielt nr man betragter Det Flles Forskningscenter .
Der findes en rapport fra 1998 , der undersger Det Flles Forskningscenter , og som ogs indeholder anmrkninger til det nukleare omrde , lige fra sprgsmlet , om personalet er kvalificeret , og til sprgsmlet , om vores egne , de europiske sikkerhedsstandarder overholdes .
Denne rapport huserer som et spgelse i gangene , fordi den netop ikke blev offentliggjort .
Det gr ikke .
Nr vi nsker at fastlgge en strategi for omgang med nukleart materiale , s m alle fakta p bordet .
<P>
Derfor er det ogs et berettiget krav nu endelig at f offentliggjort denne rapport fra 1998 og f klarlagt , hvilke konsekvenser der kan drages heraf i forbindelse med omgang med nukleart materiale i Det Flles Forskningscenter .
Vi er jo parate til p grundlag af en klar analyse og en klar inventarfortegnelse at fastlgge en strategi for at f fjernet den nukleare fortidsbyrde .
Men inden da m der vre skabt klarhed !
Glasnost og perestrojka , ogs nr det glder omgang med nukleart materiale i vores egne anlg !
<SPEAKER ID=295 LANGUAGE="FR" NAME="Pitrasanta">
Fru formand , jeg vil indledningsvis gerne takke min kollega , hr .
Vidal  Quadras Roca , for en prisvrdig indsats , ikke mindst nr det glder bestrbelserne p at opn enighed om den foreliggende tekst . Ordfreren har sledes taget hjde for adskillige af vores forslag og ndringsforslag .
<P>
FFC ' s aktiviteter p det nukleare omrde rejser imidlertid to sprgsml .
For det frste sprgsmlet om indskrnkning af denne type aktiviteter , som i hjere grad var p dagsordenen , da FFC blev oprettet i EURATOM-regi .
Og for det andet sprgsmlet om den nukleare fortidsbyrde , herunder demonteringen af nukleare anlg , som totalt ansls at ville koste mere end 500 millioner euro . Og s m vi endda forvente , at tallet kan blive hjere end umiddelbart sknnet , sdan som det sdvanligvis er tilfldet , nr det glder nukleare anliggender .
<P>
Fire FFC-anlg er i sgelyset , nemlig Ispra , Karlsruhe , Wien og Petten . Det er imidlertid vrd at bemrke , at seks af EU ' s 15 medlemslande , nemlig Irland , Luxembourg , Danmark , Grkenland , Portugal og strig , ikke drager nytte af disse forskningsaktiviteter .
<P>
Som det ogs fremgr af betnkningens titel , er der tale om et sprgsml , som br anskues i historisk perspektiv , bde for s vidt angr baggrunden for forskningen og forskellige landes overfrsler til FFC .
Af disse rsager finder vi det for det frste uheldigt , at omkostningssprgsmlet ikke behandles mere indgende .
Forslaget om anvendelse af ikke-udnyttede bevillinger kunne forlede til ikke at udnytte samtlige forskningsmidler , men i stedet at anvende disse til demonteringsarbejdet .
<P>
Vi finder for det andet , at der er behov for en grundig revurdering af forskningsbevillingerne og de omkostninger , der er forbundet med forskning i demontering af nukleare anlg . Forskningsomkostningerne pvirker selvsagt de omkostninger , der er forbundet med atomenergi , hvorfor ogs sidstnvnte br revurderes .
For det tredje tilslutter vi os derfor Kathalijne Buitenwegs forslag om , at der oprettes en srskilt budgetpost til dette forml , og om at dette sker p grundlag af trepartsdrftelser .
<P>
Vi vil imidlertid gerne over for Kommissionen ppege , at sagen ikke kun rejser budgetmssige sprgsml , men ogs tekniske sprgsml , og at Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi sledes br inddrages i trepartsdrftelserne .
Demonteringsarbejderne er ikke forenelige med princippet om rlige overfrsler , og der er da ogs i de enkelte lande fastlagt procedurer , som er tilpasset nationale forhold .
De omtalte trepartsdrftelser har sledes til forml at skabe enighed de tre institutioner imellem om en hensigtsmssig forordning , som kan udgre retsgrundlaget for finansieringen af de omhandlede arbejder .
<P>
Under forudstning af , at de omtalte trepartsdrftelser gennemfres , hvilket br udmnte sig i , at vi fremstter konkrete forslag til budgettet for 2001 , accepterer vi overgangsordningerne for dette rs budget .
<SPEAKER ID=296 LANGUAGE="IT" NAME="Podest">
Fru formand , jeg vil gerne lyknske vores kollega Vidal-Quadras for den glimrende betnkning . Frst vil jeg gerne minde om , at De Flles Forskningscentre , hvor man har planlagt en demontering af anlggene og en forvaltning af atomaffaldet - og det glder navnlig FFC i Ispra - er beliggende i ttbefolkede omrder , hvor de miljmssige karakteristika og livskvaliteten ikke p nogen mde m bringes i fare .
Det er derfor ikke blot et sprgsml om , at de gldende sikkerhedsbestemmelser skal overholdes til punkt og prikke , nr denne demontering og affaldsforvaltning finder sted , men ogs om at forsikre lokalbefolkningen om den meget hje kvalitet af disse indgreb , der sledes skal foreg med den strst mulige respekt for bde miljets og menneskets integritet .
<P>
Kommissionen kan ikke lngere fralgge sig sit ansvar , der i jeblikket synes at vre svkket af kommissrernes interne debat om , hvor midlerne til finansieringen af disse indgreb skal komme fra . Den skal tvrtimod sikre en klar , vsentlig , passende og konstant finansiel sttte til hele demonterings- og affaldsforvaltningsprogrammet , en sttte , der sikrer , at det i sin helhed vil lykkes at gennemfre operationen p mellemlangt sigt .
<P>
Som Parlamentet allerede har givet udtryk for , br demonteringen af forldede anlg og affaldsforvaltningen finansieres ved hjlp af midler , der er sat af til dette forml , og ikke ved at tage midler fra forskningsbudgettet .
Europa skal nu til at udvikle sin egen kapacitet inden for forskning og teknologisk udvikling , og det glder navnlig - men ikke kun - den nye teknologi , vi har talt s meget om i dag . Det skal Europa dog ogs gre for at indhente det forspring , som navnlig konkurrenterne USA og Japan har .
<P>
Jeg er desuden bekymret over den usikkerhed , der ogs gr ud over handlingsprogrammet , nr det glder slutdeponeringen af affaldet .
De forskrifter og bestemmelser , som er gldende , hrer som bekendt under kompetenceomrdet for de medlemsstater , hvor De Flles Forskningscentre ligger , men i nogle stater - srligt Italien - er lovgivningen for slutdeponering af affald stadig under udarbejdelse .
Mangelen p en national lovgivning og usikkerheden omkring den reelle affaldsmngde risikerer at skabe nye finansielle problemer , der skal tages i betragtning .
<SPEAKER ID=297 LANGUAGE="FR" NAME="Desama">
Fru formand , jeg vil gerne tilslutte mig de anerkendende ord , der har lydt om hr . Vidal-Quadras Rocas betnkning .
Der er grund til at understrege , at betnkningen er bde fyldig , forstandig og besindig . Ogs tak til Kommissionen , som har handlet hurtigt i forbindelse med udfrdigelsen af denne meddelelse .
<P>
Det sprgsml , som i dag er sat under debat , stod ogs i centrum under drftelserne om det femte rammeprogram .
Rent faktisk blokerede dette sprgsml i lang tid for en aftale om det femte rammeprogram , hvilket formentlig kun de frreste af Europa-Parlamentets medlemmer er klar over . Rdet nskede sledes at reducere bevillingerne til FFC , samtidig med at det blev plagt FFC at afholde s at sige samtlige omkostninger i forbindelse med demonteringen af nukleare anlg .
<P>
I dag er vi i den situation , at Kommissionen har fundet en budgetmssig lsning , som gr det muligt omsider at pbegynde demonteringen og foretage det forndne , hvad angr affaldshndteringen . Der hersker imidlertid stor usikkerhed p omrdet , hvilket Kommissionen fuldt ud er klar over .
Som det gentagne gange er ppeget i dagens debat , er der behov for snarest muligt at indlede trepartsdrftelser og etablere et retsgrundlag , mere konkret en forordning , som kan sikre en flerrig finansieringsplan for et flles program p dette omrde .
Der er behov for et sdant initiativ , og der er behov for , at dette ivrksttes hurtigt .
Sprgsmlet br derfor sttes p dagsordenen for de igangvrende trepartsbudgetforhandlinger . Fru formand , jeg anmoder om , at De underretter Europa-Parlamentets formand , fru Fontaine , herom .
Og jeg anmoder formanden for Industriudvalget om at underrette formanden for Budgetudvalget herom .
Det er nu , vi skal have debatten , ikke om tre eller fire mneder .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne bringe et enkelt forhold i erindring med hensyn til EURATOM .
EURATOM-traktaten tillgges sdvanligvis ikke megen re .
Det er imidlertid vrd at bemrke , at EURATOM-traktaten er det frste eksempel p en traktat med alment beskyttende sigte .
Takket vre EURATOM-traktaten fra 1957 har Europa i dag verdens bedst udviklede nukleare kontrol- og beskyttelsessystem , hvilket fortjener anerkendelse og ikke kritik .
Det er imidlertid ikke tidssvarende at bevare en traktat , som udelukkende omhandler atomenergi .
Vi br derfor indskrive EURATOM-traktaten med dens nuvrende ordlyd i EU-traktaten .
<SPEAKER ID=298 LANGUAGE="NL" NAME="Maes">
Fru formand , hr . Vidal-Quadras Roca , og ogs vi , har i denne uge nydt godt af resultatet af dialogen .
Jeg hber , at han til enhver tid og overalt vil fremme denne dialog .
Jeg takker ham i hvert fald for hans betnkning .
<P>
Vi taler om forvaltning af den nukleare arv , hr. kommissr , men der er for det meste en fordel ved arv . Man kan ngte at modtage den , hvis man ikke synes om den .
Denne arv kan vi ikke ngte at modtage .
Vi str over for problemet , og det m vi acceptere .
Som en af de gamle modstandere af nuklear energi netop p grund af disse ulste problemer taler jeg ikke med tilfredshed , men siger : " Der kan I se , det har vi jo altid sagt .
" Vi har nu denne arv , og egentlig er det ikke serist , at vi belemrer de fremtidige generationer med problemer .
<P>
Men der er n bemrkning , som jeg gerne vil fremstte med hensyn til betnkningen .
Nr hr . Vidal-Quadras Roca siger , at permanente lsninger muligvis endnu ikke anvendes , kan jeg ikke tilslutte mig dette , for jeg kalder det ikke nogen lsning , at vi gemmer dette affald .
P dette omrde har jeg alts en anden mening end hr . Chichester .
Jeg tror , at en virkelig lsning endnu ikke er fundet eller ikke kan findes .
<P>
For s vidt angr EURATOM-traktaten , kan jeg sttte Dem , hr . Desama .
Men jeg vil alligevel gerne opfordre til , at der , mske p kommissrens initiativ , engang foretages en kritisk undersgelse af EURATOM-traktaten , sledes at vi kan se , hvordan en inkorporeret traktat skulle revideres , for i den henseende synes jeg , at Deres forslag er srdeles interessant .
<P>
Jeg anbefaler ogs , at et demonteringsprogram ikke betragtes for snvert , men at vi fra nu af hele tiden tager hensyn til problemerne i vores fremtidige partnerlande , for vi vil ogs dr f at gre med fortidsbyrder .
<P>
Til sidst vil jeg udtrykkeligt sprge kommissren , om han er villig til at offentliggre den kontrolrapport , som stammer fra 28. april 1998 , for egentlig er det da ikke ret prcis information .
Jeg ville sledes ogs bede om , at f.eks. NIRAS-rapporten om udgiftsudviklingen vil blive offentliggjort .
Jeg tror , at denne gennemsigtighed , som vores kolleger anmoder om , er absolut ndvendig , sledes at vi med henblik p fremtiden kan lade den nukleare energi betale for det , den er ansvarlig for .
<SPEAKER ID=299 LANGUAGE="IT" NAME="Bodrato">
Fru formand , Kommissionen har taget et modigt initiativ , og jeg vil gerne give udtryk for min sttte til Vidal-Quadras ' glimrende betnkning om ndvendigheden af , at man p en gennemskuelig mde tager de sprgsml op , som FFC ' s nukleare fortidsbyrde rejser , og som sledes opstr som flge af kravet om en demontering af de forldede anlg samt en forvaltning af det radioaktive affald .
Jeg vil gerne understrege nogle punkter , vi har vret inde p flere gange , og her vil jeg starte med at sige , at sundheds- og miljkravene altid br vgtes hjere end de konomiske mlstninger , selv om vi ikke m negligere disse mlstninger .
<P>
Vi er ndt til at indrmme , at sammenligningen mellem de forskellige energikilders omkostninger har vret forkert i et stykke tid , fordi man har undervurderet de omkostninger , der ville vre ved demonteringen af anlggene og affaldsforvaltningen .
Omkostningerne ved demonteringen af nukleare anlg br derfor ikke kun afholdes af EU , men ogs af de medlemsstater , der har vret inddraget i opfrelsen af disse anlg .
Finansieringen br sledes ikke ske via forskningsbudgettet , men ved hjlp af en srlig budgetpost , sdan som det er blevet foreslet .
<P>
Gennemfrelsen af denne opgave br give Europa nogle nye erfaringer , s det ogs kan tage de meget mere bekymrende sprgsml op , som f.eks. vedrrer den tidligere Sovjetunion og de steuropiske ansgerlande .
I disse lande ligger der mange atomkraftvrker , som br lukkes eller demonteres i lbet af nogle f r .
Vi skal undg en gentagelse af tragedier som den i Tjernobyl , som vi endnu ikke kender alle konsekvenserne af , navnlig nr det glder fremtiden for de befolkninger , der blev ramt af denne katastrofe .
<SPEAKER ID=300 LANGUAGE="IT" NAME="Mantovani">
Fru formand , jeg vil ogs gerne lyknske hr . Vidal-Quadras med indholdet i betnkningen om affaldsforvaltning og demontering af nukleare anlg .
Det skal dog siges , at den aktuelle situation i De Flles Forskningscentre , navnlig det i Ispra , er resultatet af en forldet politik , hvor der ikke blev taget ordentligt hjde for problemet med atomaffaldets bortskaffelse .
Vi str over for en yderst bekymrende situation , nr det glder en sikker bortskaffelse af affaldet .
Det er ndvendigt med en prcis plan p kort sigt - eller maksimalt p mellemlangt sigt - hvor man prioriterer sikkerheden for de borgere , som bor i disse omrder , og miljet omkring dem .
<P>
I den forbindelse ville det mske vre hensigtsmssigt at gre bedre brug af de andre EU-landes erfaringer , f.eks. erfaringerne fra England , Tyskland og Frankrig , hvor man lnge har gjort noget ved bortskaffelsesproblemet , selv om man ikke har lst det fuldstndigt .
Man burde navnlig i et land som mit , hvor der ikke er nogen klar lovgivning , benytte sig af den kapacitet , der er hos forskerne i Ispra , med henblik p en bortskaffelse af det radioaktive affald .
<P>
Jeg har indgivet to foresprgsler om Ispra-sprgsmlet , men jeg har ikke fet nogen tilfredsstillende svar .
Ogs jeg anmoder om , at Kommissionen offentliggr sin interne revisionsberetning for 1998 , s man kan foretage en fuldstndig og fyldestgrende vurdering af sprgsmlet .
Det er efter min mening ndvendigt , at Parlamentets demokratiske stemme virkelig bliver hrt i denne sammenhng , s vi kan forsikre lokalbefolkningerne for , at der ikke er nogen reel fare .
<SPEAKER ID=301 NAME="Busquin">
Fru formand , mine damer og herrer , jeg vil indledningsvis gerne takke Europa-Parlamentet og i srdeleshed nstformanden , hr . Vidal-Quadras , for den foreliggende betnkning , som fortjener anerkendelse .
Jeg vil ogs gerne takke Europa-Parlamentets medlemmer for den ansvarsbevidste holdning , der er kommet til udtryk i forbindelse med dagens debat om dette srdeles komplekse emne .
Jeg glder mig endvidere over , at Europa-Parlamentet sttter Kommissionens bestrbelser p at ivrkstte det skitserede handlingsprogram . Det sker under vanskelige omstndigheder , hvilket ogs flere af talerne har ppeget .
<P>
Inden jeg kommenterer emnet nrmere , vil jeg gerne besvare de sprgsml , der er rejst af hr .
Lang , fru Maes og hr .
Mantovani vedrrende den interne revisionsberetning af 28. april 1998 om Det Flles Atomforskningscenter . Jeg kan oplyse , at der er tale om et udkast , hvorfor beretningen endnu ikke har vret sendt til hring .
Dette kan undre , eftersom beretningen er udarbejdet i 1998 , og vi nu befinder os i 2000 . Jeg kan imidlertid blot konstatere , at det forholder sig sdan .
<P>
Revisionsberetningen omhandler ikke blot den problemstilling , der drftes i dag . Den rkker langt videre , idet den omhandler alle aktiviteter , der udgr fra Det Flles Atomforskningscenter .
En del af de sprgsml , der rejses i beretningen , er allerede besvaret .
Lad mig understrege , at jeg deler Europa-Parlamentets nske om benhed , og jeg kan da ogs oplyse , at udkastet til denne beretning og den efterflgende korrespondance desangende p behrig vis er tilget svel formanden for Budgetkontroludvalget som formanden for Udvalget om Industripolitik , Eksterne konomiske Forbindelser , Forskning og Energi .
<P>
Jeg kan sledes kun opfordre til , at Europa-Parlamentets medlemmer gennemgr dette materiale , og jeg er til enhver tid parat til at diskutere indholdet heraf .
benhed er ogs efter min opfattelse helt afgrende . Jeg deler fuldt ud Europa-Parlamentets synspunkter desangende .
Materialet er til rdighed , og der er mulighed for at drfte de sprgsml , der rejser sig i tilknytning hertil .
Men jeg m erindre om , at der er tale om et udkast til en revisionsberetning , som endnu ikke har vret sendt til hring .
<P>
Hvad angr den betnkning , der er genstand for aftenens debat , m jeg ppege , at de problemer , der rejses , som ogs understreget af Europa-Parlamentets medlemmer , alle udspringer af infrastrukturer og anlg , som blev etableret i begyndelsen af 1960 ' erne inden for rammerne af EURATOM-traktaten , og alts kort tid efter oprettelsen af Det Europiske Atomenergifllesskab , med det forml at bidrage til udviklingen af atomenergi .
Hovedparten af disse anlg er i dag forldede og ikke lngere i drift , men holdes i sikkerhedsmssig forsvarlig stand , mens man afventer nedlukning .
Det skal understreges , at anlggene alts i jeblikket holdes i sikkerhedsmssig forsvarlig stand med henblik p fremtidig nedlukning .
<P>
Det kan imidlertid konstateres , at en sdan afventende strategi , som ogs en rkke medlemslande anlgger , i virkeligheden er en srdeles kostbar lsning , og at en fremskyndelse af demonteringen af anlggene vil sikre en bedre forvaltning af de omhandlede lokaliteter , en bedre forvaltning af det affald , der opstr i forbindelse med demonteringen , og dermed en bedre forvaltning af de til rdighed vrende ressourcer .
Kommissionen har derfor besluttet at ivrkstte et handlingsprogram og pbegynde demonteringen af forldede anlg og forvaltningen af det affald , som opstr i forbindelse hermed , og som er ophobet siden 1960 ' erne , idet der anlgges et helhedsperspektiv og tilsigtes en ambitis lsningsmodel .
Jeg finder det helt afgrende , at Kommissionen p Fllesskabets vegne ptager sig ansvaret for de nukleare aktiviteter , der blev ivrksat af Det Flles Atomforskningscenter kort tid efter EURATOM-traktatens ikrafttrden .
<P>
Mlet med handlingsprogrammet er p lngere sigt at kunne anvende de omhandlede grunde og bygninger til ikke-nukleare forml , svarende til niveau 3 i Det Internationale Atomenergiagenturs henstillinger .
Processen m , som ppeget , tage behrigt hensyn til miljet og folkesundheden . Den vil strkke sig over en periode p omkring 15 r og sknnes at komme til at koste over 230 millioner euro .
Dette belb omfatter kun de anlg , hvis drift nu er indstillet .
Demonteringen af de anlg , som p nuvrende tidspunkt fortsat er i drift og anvendes til forskningsaktiviteter , sknnes umiddelbart at ville koste yderligere 220 millioner euro .
<P>
Gennemfrelsen af handlingsprogrammet er allerede pbegyndt .
Gennemfrelsen overvges af Det Flles Atomforskningscenter , som ogs stiller erfaring og personale til rdighed , og som bists af en komit af uafhngige eksperter fra medlemslandene .
Det skal understreges , at de pgldende eksperter er uafhngige ikke blot i forhold til Det Flles Atomforskningscenter , men ogs i forhold til den nukleare industri . Dette sprgsml har vret rejst i dagens debat .
<P>
Jeg er nu net til det vanskeligste og mest mtlelige sprgsml , nemlig finansieringen .
<P>
Kommissionen foreslog , som ogs anfrt i Europa-Parlamentets betnkning , som udgangspunkt en lsning , iflge hvilken finansieringen beror p uudnyttede budgetbevillinger fra udgiftsomrde 3 . Disse overfres ved rets udgang ved budgetoverfrsler , som godkendes af budgetmyndigheden .
<P>
Som ppeget af Budgetudvalget er denne lsning ikke hensigtsmssig til finansiering af et langsigtet program . Det medgiver jeg gerne .
Ikke desto mindre var det den eneste farbare vej , hvis programmet skulle ivrksttes . Vi har ventet i 20 r , og Rdet og Europa-Parlamentet har to gange afvist at finansiere disse arbejder med midler fra forskningsbudgettet , hvilket jeg ligeledes fuldt ud forstr .
Vi valgte derfor den frste , pragmatiske lsning .
Jeg medgiver , at Europa-Parlamentet som budgetmyndighed ikke kan vre tilfreds med denne lsning . Jeg vil derfor ogs gerne takke Europa-Parlamentet for at have indtaget en forstende holdning i denne sag og for dermed , som jeg ogs sagde i december mned , at have muliggjort dette frste skridt til gennemfrelse af programmet .
<P>
Personligt s jeg selvsagt hellere en mere langsigtet lsning .
Samme holdning understreges i Europa-Parlamentets betnkning , hvori det foresls , at der tages initiativ til trepartsdrftelser . Dermed tilkendegiver Europa-Parlamentet klart , at sprgsmlet anses for at vre s kontroversielt og specielt , at det vil vre rimeligt , at det vurderes af eksperter fra de tre institutioner .
Jeg tilslutter mig i vrigt hr . Desamas udtalelse og nsker , at disse trepartsdrftelser indledes snarest .
Det er Kommissionens nske , og jeg tror , Europa-Parlamentet deler dette synspunkt .
Vi nsker , at drftelserne tager sigte p at finde en pragmatisk og ansvarlig lsning .
Det er Europa-Parlamentets holdning , og det er min holdning . Nu undersger Kommissionen , hvilke mulige lsningsmodeller der kan foresls med henblik p at undg de forhindringer , der altid opstr i forbindelse med sdanne aktiviteter .
Dette frer forhbentlig , som understreget i betnkningen , til en model , som lser problemerne i forhold til kravene om rlige budgetoverfrsler .
<P>
I vrigt har Kommissionen i det forelbige budgetforslag for 2001 fremsat forslag , som ligger p linje med Europa-Parlamentets holdning , i srdeleshed nr det glder srskilte budgetposter .
Sprgsmlet br efter min opfattelse tages op i forbindelse med trepartsdrftelserne og ligeledes drftes med Budgetudvalget , sledes at vi allerede i budgettet for 2001 kan se de frste " positive udslag " af disse bestrbelser .
<P>
Jeg har endvidere noteret mig forskellige krav , som er fremfrt fra Europa-Parlamentets side , i srdeleshed et berettiget krav om strre benhed .
Jeg kan i denne forbindelse meddele , at det nskede websted allerede er oprettet og i funktion .
Alle borgere , som mtte nske det , kan sledes uden problemer skaffe sig yderligere oplysninger om dette sprgsml .
Hvad angr Det Flles Atomforskningscenters rolle som opdragsgiver , kan jeg oplyse , at der er truffet de forndne interne forholdsregler for at sikre , at FFC fuldt ud kan lse denne opgave og p effektiv vis varetage kontrollen med de eksterne virksomheder , der kommer til at gennemfre strstedelen af demonteringsarbejdet .
<P>
Endelig sprges der , ogs helt berettiget , hvad der skal ske med de anlg , som fortsat er i drift .
Fru Plooij rejste dette sprgsml .
Som ogs prciseret i Kommissionens meddelelse nsker Kommissionen p ingen mde at vige uden om dette sprgsml .
Kommissionen ppeger ogs , at de lsninger , der anvendes i medlemslandene vanskeligt lader sig overfre til fllesskabsniveau .
Jeg finder det sledes nskeligt , at dette sprgsml tages op i forbindelse med trepartsdrftelserne , og at drftelserne dermed ikke kun omfatter anlg , som ikke lngere er i drift , men ogs anlg , som fortsat er i drift og m forventes at give anledning til problemer p et senere tidspunkt .
<P>
Afslutningsvis vil jeg gerne takke Europa-Parlamentet for en engageret og ansvarsbevidst holdning til denne sag og for de forslag , der er stillet desangende .
<SPEAKER ID=302 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
Jeg fler mig overbevist om , at Europa-Parlamentets formand har noteret sig Kommissionens og medlemmernes flles nske om , at der hurtigt indkaldes til trepartsdrftelser . Jeg skal selvsagt ogs underrette formanden herom .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=19>
Mngdebegrnsninger for punktafgiftsbelagte produkter ( Sverige )
<SPEAKER ID=303 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0160 / 2000 ) af Maaten for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 92 / 12 / EF af 25. februar 1992 for s vidt angr midlertidige mngderestriktioner for punktafgiftsbelagte produkter , der bringes ind i Sverige fra andre medlemsstater ( KOM ( 2000 ) 295 - C5-0260 / 2000 - 2000 / 0118 ( CNS ) )
<SPEAKER ID=304 NAME="Maaten">
Fru formand , lad mig fastsl , at jeg er stor tilhnger af en yderligere virkeliggrelse af det indre marked , det vil sige af fjernelsen af de begrnsninger , som Unionens borgere oplever med hensyn til fri bevgelighed for varer , tjenesteydelser og kapital .
Jeg bifalder ogs , at kommissr Bolkestein tager ihrdigt fat p dette .
Det frer til stor konomisk vkst og har i Europa frt til stigning i velfrden , og bde for borgere og virksomheder er frie varebevgelser i Unionen blevet en selvflge .
<P>
Der vil bestemt vre svenske forbrugere , som ser fordele , ogs bortset fra nydelse , i Kommissionens forslag , nr det bliver lettere at kbe l , vin og spiritus , lige fra whisky og cognac til mindre produkter ssom Gammel Dansk , Schelvispekel og Beerenburg .
Jeg er derfor bestemt overbevist om det indre markeds almindelige fordele .
Ikke desto mindre har jeg ogs indtryk af , at det er utilfredsstillende kun at behandle alkohol som et sprgsml , som vedrrer det indre marked eller landbrugspolitikken , sledes som det ofte har vret tilfldet .
Dette drejer sig klart om et sprgsml , som ogs har vigtige folkesundhedsaspekter .
<P>
I diskussionen med hensyn til en yderligere liberalisering og en virkeliggrelse af det indre marked drejer det sig navnlig om det konomiske ml : afskaffelsen af urlig konkurrence .
Aspektet vedrrende et hjt beskyttelsesniveau med hensyn til folkesundhed og forbrugerbeskyttelse , sledes som det udtrykkeligt er nvnt i traktatens artikel 95 , stk . 3 , er man sommetider ikke opmrksom p , selv om det jo udgr en vsentlig del af de europiske traktater .
Det Europiske Fllesskab skal vre i stand til at spille en rolle i forbindelse med det tiltagende samarbejde ved indsamlingen af oplysninger og udvekslingen af viden og best practices i medlemsstaterne .
I hele Unionen m man da ogs vre klar over de mindre behagelige sider af alkoholforbrug , som desvrre ogs findes .
Det er ogs i overensstemmelse med det lfte , som Den Europiske Union har afgivet over for Verdenssundhedsorganisationen .
Sidste r stttede alle medlemsstaterne den anden europiske alkoholhandlingsplan , som WHO har udarbejdet .
Den indebrer , at alle europiske lande i 2005 skal have udarbejdet en afgiftspolitik , som bidrager til et fald i antallet af alkoholrelaterede ulykker .
Handlingsplanen understreger ogs , at et hjere afgiftsminimum for alkohol i EU absolut er ndvendigt som en del af en almindelig folkesundhedsstrategi .
Jeg har forstet , at det svenske formandskab i begyndelsen af 2001 vil arrangere en konference derom i Stockholm .
<P>
Det er derfor vanskeligt i denne sammenhng at se bort fra betydningen af afgiftsaspektet .
Det har vist sig , at ikke blot afgiftsinstrumentet har stor indflydelse p det samlede forbrug , men ogs at afgiftsniveauet i en bestemt medlemsstat har indflydelse p afgiftsniveauet i nabolandene .
Sverige pvirkes strkt af punktafgiftsniveauet i Danmark , som igen pvirkes strkt af Tyskland .
I Det Forenede Kongerige krydser folk i massevis Kanalen til Frankrig for at foretage deres alkoholindkb der .
Nu bliver Sverige kritiseret af Kommissionen , fordi punktafgifterne p vin skulle vre for hje i sammenligning med punktafgifterne p l .
l produceres i Sverige .
Men i denne forbindelse er det naturligvis interessant at bemrke , at syv vinproducerende medlemsstater i Den Europiske Union stadig har en nultakst for afgiften p vin .
<P>
Afgiftsmssige foranstaltninger er i princippet en sag , som hrer ind under den nationale suvernitet .
Men for at det indre marked kan fungere optimalt , burde medlemsstaterne strbe efter bedre koordinering ved faststtelsen af punktafgifterne p alkohol .
<P>
De almene fordele ved det indre marked er uomtvistelige .
Ikke desto mindre er det utilfredsstillende kun at behandle alkohol som et sprgsml , som vedrrer det indre marked , fordi dette klart drejer sig om sprgsml , som ogs har vigtige sociale aspekter og folkesundhedsaspekter , samt om forbrugerbeskyttelse .
Myndighederne br ikke optrde som moralist , og der er naturligvis ikke noget som helst problem med almindeligt alkoholforbrug , der er endda positive sundhedsaspekter forbundet dermed .
Men alkoholmisbrug med flger ssom trafikdrbte , vold i familien og lign. er p ingen mde udelukkende et svensk problem .
Folkesundhed og forbrugerbeskyttelse br f en vsentlig plads p den europiske dagsorden , og det er opmuntrende , at Europa-Parlamentet ser ud til at g i denne retning .
Den gradvise afskaffelse af begrnsningerne , som Kommissionen har foreslet , giver de svenske myndigheder tid til at indfre alternative foranstaltninger med henblik p at tage fat p alkoholproblematikken .
<SPEAKER ID=305 LANGUAGE="FR" NAME="Lulling">
Fru formand , de skandinaviske lande stter os i en vanskelig situation med deres gentagne anmodninger om undtagelsesbestemmelser , kendt som " de nordiske undtagelsesbestemmelser " omhandlende import af varer belagt med punktafgifter , i srdeleshed vin og l .
Der er sledes vedtaget undtagelsesbestemmelser , som betyder , at Sverige ikke er omfattet af den helt grundlggende ret for EU ' s borgere til at transportere varer kbt til eget brug fra et sted til et andet inden for EU uden i den anledning at skulle betale yderligere afgifter . Dette er en af de helt centrale rettigheder i forbindelse med etableringen af det indre marked .
<P>
Undtagelsesbestemmelserne omfatter alkoholholdige drikke og tobaksvarer . Ordningen er tidligere blevet forlnget , nemlig i 1996 , med virkning til 30. juni i r , og Kommissionen foreslr nu , at ordningen p ny forlnges , denne gang til 2003 .
I modsat fald vil borgere bosiddende i Sverige om njagtig 17 dage befinde sig i samme situation som flertallet af EU ' s borgere og kunne kbe alkohol og tobak til en vrdi af op til 175 euro i en anden medlemsstat , hvilket sknnes at vre en rimelig belbsgrnse , nr det skal kunne godtgres , at der er tale om varer til eget brug .
<P>
Jeg beklager , at der vedtages nye undtagelsesbestemmelser . Men vi m ndvendigvis acceptere den svenske undtagelsesordning , eftersom den ligger tt op ad den finske ordning , og eftersom der for svel Finland som Danmark glder undtagelsesbestemmelser frem til 2003 .
Jeg accepterer imidlertid undtagelsesbestemmelserne med den strste beklagelse . De omhandlede lande henviser til problemerne med alkoholmisbrug som begrundelse for ikke at ville reducere de urimeligt hje punktafgifter p isr vin og l .
Erfaringen viser imidlertid , at undtagelsesbestemmelserne ikke har den omtalte virkning . Tvrtimod er de hje punktafgifter den eneste rsag til , at landets borgere driver en veritabel import af disse varer fra andre medlemslande .
P denne mde sikres borgerne , hvad jeg vil betegne som et legitimt forsvar mod de ublu , konfiskationslignende afgifter . Og lad mig tilfje , hr. ordfrer , at ophvelse af afgiftsfritagelsen for vin ikke lser problemerne .
<P>
Sverige er endvidere kendetegnet ved et decideret importmonopol og monopollignende tilstande p distributionssiden med heraf flgende prispolitik til skade for forbrugerne . Kommissr Monti kunne med fordel og med langt strre udbytte bruge sine krfter p disse sprgsml i stedet for eksempelvis at fokusere p beskatning af renteindtgter .
<P>
Dette er de aktuelle kendsgerninger .
Jeg vil imidlertid gerne stille flgende sprgsml til Kommissionen : Kommissionens forslag tager udgangspunkt i artikel 93 , men betydningen af en afgiftsharmonisering for et velfungerende indre marked omtales ikke med et ord .
Hvorfor ikke ?
Kommissr Bolkestein var mig bekendt imod en forlngelse af undtagelsesordningen .
Hvorfor har De ndret opfattelse ?
Hvilke forventninger har De til Sveriges og Finlands indsats frem til 2003 , nr det glder harmoniseringen af de indirekte skatter ?
Trder De varsomt , nr det glder punktafgifternes strrelse i Sverige , fordi de samme henstillinger ret beset ogs burde stiles til Storbritannien og Irland , som ikke er omfattet af nogen undtagelsesordning , men som frer en afgiftspolitik , som fastholder urimeligt hje punktafgifter for at forhindre endog et moderat forbrug af isr vin , men ogs l ? Og det til trods for at det fra videnskabeligt hold er godtgjort , at indtagelsen af disse drikke forebygger sygdomme , som i vsentlig grad belaster de sociale sikringsordningers udgiftsbudgetter .
<P>
Jeg kunne fortstte mit rsonnement , men taletiden tillader det ikke , fru formand . Afslutningsvis vil jeg blot understrege , at problemerne i forbindelse med alkoholmisbrug ikke lses ved undtagelsesbestemmelser og monopoler .
For at lse problemerne m punktafgifterne mindskes , i srdeleshed nr det glder vin og l . Endvidere m monopolerne brydes , der m ivrksttes en oplysningsindsats med henblik p at " opdrage " til moderat indtagelse af vin og l , sledes at disse drikke bliver til gavn for sundhed og livskvalitet .
<SPEAKER ID=306 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Fru formand , dette punkt handler om udfasningen af Sveriges undtagelse fra det indre markeds regler om indfrsel af alkohol og tobak .
Det kan forekomme at vre en ubetydelig detalje i mngden af regler p det indre marked , men den svenske alkoholpolitik har vist sig effektiv i bekmpelsen af alkoholskader .
Politikken bygger bl.a. p hje afgifter - ikke udelukkende , men bl.a. p hje afgifter - hvilket resulterer i hje forbrugerpriser .
Den bygger ogs p et statsligt salgsmonopol samt en aktiv indsats for at friholde omrder som f.eks. trafikken for alle former for alkohol .
<P>
Til trods for at Sverige tilhrer det skaldte vodkablte med sit specielle forbrugsmnster og trods forekomster af hjemmebrnding og smugling , er det lave samlede alkoholforbrug ensbetydende med frre alkoholskader og mindre alkoholrelaterede samfundsudgifter , hvis vi medregner alt fra ulykker og trafikskader til alkoholrelaterede sygdomme og ddsfald .
<P>
Det bliver naturligvis vanskeligere at gennemfre denne politik uden beskyttende importrestriktioner , og derfor har Sverige nsket enten at beholde undtagelsen permanent eller - som den svenske regering og Kommissionen nu er blevet enige om - i det mindste at f yderligere et par r til at udfase undtagelsen .
Der er ganske enkelt brug for tid til at udarbejde nye elementer i alkoholpolitikken , der kan mindske de potentielle risici ved en ophvelse af importrestriktionerne .
Det vil nemlig i lngden ikke vre muligt at isolere Sverige fra det vrige Europa p dette omrde .
Allerede nu ser vi en omfattende privat import fra Danmark og Tyskland , som nok vil stige yderligere , nr resundsbroen bnes og skaber en fast landforbindelse til det europiske kontinent , og nr den danske regering nu varsler lavere alkoholskatter p grund af konkurrencen fra Tyskland .
Der er ogs alarmerende oplysninger om hjemmebrnding , smugling m.m .
<P>
Selv om alkoholskatterne afgres p nationalt plan , hvilket fortsat br vre tilfldet , vil det i lngden vre umuligt at opretholde de aktuelle store forskelle i afgiftsniveauet mellem nabostater , uden at det giver problemer .
<P>
De hje afgifter i Sverige giver bl.a. problemer for de svenske producenter og forhandlere af l , vin og spiritus samt for den serise del af hotel- og restaurationsbranchen .
P den baggrund finder jeg det uundgeligt , at Sverige nu gradvis snker sine alkoholafgifter .
Det er ikke sikkert , at man behver at g helt ned p samme niveau som p det europiske kontinent , men det er nok ndvendigt med et skridt eller to i den retning .
I flere EU-lande er der slet ingen afgifter p l og vin , hvilket ogs er diskutabelt ud fra et folkesundhedsmssigt aspekt .
I disse lande burde man mske i stedet lgge afgifter p disse produkter .
<P>
Jeg er alligevel glad for , at ordfrer Maaten tager problemet med folkesundheden alvorligt , og at han ikke som s mange andre bare ser alkoholen som et problem for det indre marked .
Et overdrevent alkoholforbrug er et folkesundhedsmssigt problem , der skal gres opmrksom p ogs p europisk plan .
For de nordiske lande er der en risiko for , at hastige ndringer i forbrugsmnstrene kan f mange til at supplere den gamle brndevinstradition med det europiske forbrugsmnster for l og vin med alvorlige sundhedsproblemer til flge .
<P>
De to kommende formandskaber , Frankrig og Sverige , har signaleret , at de i fllesskab agter at se nrmere p dette problem , og at de vil foresl en flles folkesundhedsmssig indsats , der ogs ser nrmere p alkoholens rolle , og jeg synes , at det er et gldeligt og vigtigt initiativ .
<P>
Hvordan skal den svenske regering s hndtere problemet , nu hvor grnserne gradvis bnes og resulterer i indfrsel af strre mngder alkohol end tidligere , samtidig med en sandsynlig afgiftssnkning ?
Jeg tror p en langsigtet offensiv i form af information , holdningspvirkning og oplysning i skoler , inden for plejesektoren og over for trafikanter samt ikke mindst en get folkeoplysning . Alt dette er ndvendigt , og der skal udformes en effektiv og langsigtet strategi .
<P>
P denne baggrund er jeg sledes enig i ordfrerens konklusion om , at Parlamentet br godkende den aftale mellem den svenske regering og Kommissionen , der er blevet til p KOFIN-ministrenes opfordring , om , at Sverige skal have bemyndigelse til indtil rsskiftet 2003-2004 at nedtrappe indfrselsrestriktionerne til det niveau , der er gldende for det vrige indre marked .
Derved opnr vi en tilpasning til reglerne p det indre marked , samtidig med at vi fr tid til at gre den svenske alkoholpolitik mere offensiv , s vi undgr skadelige virkninger heraf .
<SPEAKER ID=307 LANGUAGE="SV" NAME="Olle Schmidt">
Fru formand , Sverige har en anden alkoholpolitik end det vrige Europa .
Den sociale alkoholpolitik bygger p en historie med alvorlig drukkenskab .
Dette alkoholsyn formede i lang tid at holde stand imod udefrakommende pvirkning .
Sdan er det ikke lngere .
<P>
Den stigende internationalisering , befolkningens stigende rejselyst og EU-medlemskabet har ndret p forudstningerne .
Den hidtil gldende undtagelse vedrrende indfrsel af alkohol og tobak til Sverige varede ikke evigt .
Den nye aftale mellem den svenske regering og EU indebrer en gradvis stigning i indfrselskvoterne .
Det er en god kompromislsning , der giver Sverige mulighed for at tilpasse sig de nye forhold .
<P>
Hr . Maaten har udarbejdet en god betnkning .
Betnkningen er ingen hyldest til synspunktet om , at alkohol kun er et landbrugssprgsml , hvilket hvdes i visse dele af Europa .
Tvrtimod gr Maaten det helt klart , at alkohol ogs skal behandles som et sprgsml om folkesundhed .
<P>
Den svenske alkoholpolitik har betydet , at bde det samlede alkoholforbrug og de alkoholrelaterede sygdomme er holdt p et lavt niveau , samtidig med at salgsmonopolet og de meget hje afgifter er under strkt pres i et Europa med bne grnser .
En stor del af den alkohol , der drikkes i Sverige , bestr i dag af smuglersprit og hjemmebryg .
Der er en blomstrende grnsehandel mellem Sverige og nabolandene .
<P>
En forhjelse af indfrselskvoterne giver Sverige mulighed for en gradvis tilpasning af bde afgiftsniveauet og alkoholpolitikken til de vrige europiske lande .
Der er behov for lavere afgifter i Sverige , men mske ogs for hjere afgifter i nogle af de vrige EU-lande .
Sverige kan ikke fre en alkoholpolitik ved hjlp af grnsekontroller og et hjere afgiftsniveau end vores nabolande .
Nu er det p tide at finde nye lsninger .
Jeg tror , at det er ndvendigt at samarbejde med andre lande og fre en aktiv informationsstrategi , hvilket skal vre kendetegnende for fremtidens alkoholpolitik .
Der er brug for en fornuftig alkoholpolitik prget af socialt ansvar og strre ansvar hos den enkelte borger .
Der er brug for mere Europa i Sverige , men mske ogs for mere Sverige i Europa .
<SPEAKER ID=308 LANGUAGE="SV" NAME="Schrling">
Fru formand , det er faktisk en smule underligt at sidde her i Europa-Parlamentet og forhandle om svensk alkoholpolitik , for det er jo egentlig , hvad denne betnkning handler om .
Inden folkeafstemningen om EU-medlemskabet lovede den svenske regering hjtideligt , at der ikke skulle rres ved den svenske alkoholpolitik .
Nu har den socialdemokratiske regering sammen med Venstrepartiet og Det Moderate Samlingsparti iflge Kommissionens tekst givet formelt tilsagn om at acceptere Kommissionens forslag og progressivt ophve sanktionerne for indfrsel af alkohol og tobak inden 2003 .
<P>
Afviklingen af indfrselsreglerne betyder en afvikling af svensk alkoholpolitik p lngere sigt .
Det vil nemlig betyde et stort pres p en alkoholpolitik , hvis ene ben er hje salgspriser , det vil sige en hj afgift p alkohol .
<P>
Fire partier i den svenske Rigsdag gr imod Kommissionens og regeringens model : De Kristelige Demokrater , Folkepartiet De Liberale , som netop har udtalt sig , Centerpartiet og Miljpartiet .
Disse partier krver , at regeringen skal ptage sig opgaven og argumentere for en bevarelse af den svenske undtagelse , s lnge Rdet ikke endegyldigt har truffet en anden afgrelse .
<P>
Det er meget vigtigt at udrede EU ' s egen politik i dette sprgsml .
Hvad ville De Europiske Fllesskabers Domstol have sagt ?
Som Maaten meget forsigtigt antyder , s er det ikke kun et sprgsml om det indre marked , men ogs et sprgsml om sundhed .
Alkohol og tobak giver de strste sundhedsmssige problemer i EU , samtidig med at det pfrer samfundet store udgifter og borgerne store lidelser m.m .
<P>
I Amsterdam-traktatens artikel 152 og artikel 95 , stk . 3 , tales der om , hvor vigtigt det er med et hjt beskyttelsesniveau , og i henhold til artikel 30 er det faktisk muligt at have importrestriktioner , der f.eks. er begrundet i hensynet til menneskers sundhed .
<P>
Sverige har valgt en anden metode , der er en vellykket metode for alkoholpolitikken .
Vi har frre alkoholskader end de fleste lande i verden og et meget lavt alkoholforbrug i sammenligning med de vrige EU-lande .
Jeg ved ikke , om jeg skal le eller grde , for det er bemrkelsesvrdigt , at medlemsstaterne allerede sidste r godkendte den anden europiske alkoholhandlingsplan , som var udarbejdet af Verdenssundhedsorganisationen .
Iflge denne plan br alle lande indfre hjere afgifter p alkohol , lige som der skal indfres hjere mindsteafgifter p alkohol i EU .
Dette anbefales som et led i en folkesundhedsmssig strategi .
Hvorfor afskaffe den svenske alkoholpolitik , nr EU ' s folkesundhedsmssige strategi peger i samme retning for at mindske alkoholskaderne ?
<SPEAKER ID=309 LANGUAGE="SV" NAME="Schmid, Herman">
Fru formand , i Maaten-betnkningen fastsls det , at alkohol er den nstvigtigste sundhedsdeterminant i EU nst efter tobak , og at alkoholmisbruget vokser og skaber stadig mere sygdom samt voksende sociale og konomiske problemer i en hel del EU-lande .
<P>
Betnkningen pviser ogs , at Sverige takket vre sin ansvarlige alkoholpolitik har et lavere alkoholforbrug og frre alkoholrelaterede sygdomme end andre medlemslande .
Derfor burde EU jo bruge Sveriges positive erfaringer .
Man burde behandle alkoholproblemerne p samme mde , som man nu begynder at behandle problemerne med tobak , narkotika m.m .
<P>
I stedet for at Sverige nu tvinges til at opgive sin sundhedspolitiske model for at tilpasse sig EU , burde det i stedet vre EU , der tilpassede sig Sverige og forsgte at lse de voksende alkoholproblemer .
P dette omrde s jeg gerne en konvergenspolitik , hvor lande med store og voksende alkoholproblemer tilpasser sig den langt mere vellykkede svenske model .
Jeg stemmer derfor imod Kommissionens forslag , som Maaten har anbefalet helt i strid med hans i vrigt udmrkede betnkning .
<P>
Til slut vil jeg konstatere , at den svenske regering nu har bjet sig for det markedskonomiske krav , der fortrnger det sundhedspolitiske perspektiv .
Jeg hrer , at flere af mine kolleger i Parlamentet har samme opfattelse om , at f.eks. Sverige skal bje sig , selv om der findes sundhedspolitiske grunde , der gr i en helt anden retning .
Jeg har ikke samme opfattelse .
Jeg synes , at der findes saglige grunde til , at EU skal tage sin alkoholpolitik op til fornyet overvejelse , og her er de svenske erfaringer vigtige .
Derfor br man ikke afskaffe den svenske model , men tvrtimod anvende den konstruktivt til fordel og glde for EU .
<SPEAKER ID=310 LANGUAGE="IT" NAME="Cappato">
Fru formand , de radikale parlamentsmedlemmer fra Italien er til gengld modstandere af forslaget om at give denne afgifts- og monopolordning lov til at fortstte tre r mere .
For strenge monopoler og for hje afgifter er efter min mening en drlig ting i sig selv , og de bliver endnu vrre , nr de tager form af - og retfrdiggres af - nogle angiveligt moralske politikker , der skal tjene almenvellet .
<P>
Men lad os se p de tal , der fremlgges . Nr ordfreren foreslr os at give denne srordning lov til at fortstte tre r mere , siger han nemlig ligeud , at 30 % af de alkoholholdige drikke , der indtages i Sverige , er ulovligt fremstillet - hvilket betyder , at de ogs bliver solgt p ulovlig vis , og at fortjenesten fra dette salg er til gavn for kriminaliteten og mafiaen - og at andre 20 % af de alkoholholdige drikke bliver ulovligt indfrt fra udlandet .
Sdan ser situationen ud , nr det glder forbruget af alkoholholdige drikke i Sverige !
<P>
Ordfreren fortller os dog , at denne politik tilsyneladende fungerer , eftersom antallet af ddsfald er lavere end i andre lande , og han nvner tallene fra en undersgelse , der blev foretaget af GD V i 1998 .
Men hvis vi kigger nrmere p denne undersgelse , kan vi desvrre se en ikke helt uvsentlig bemrkning i margenen , hvor der ordret str , at et stort antal alkoholrelaterede ddsfald ikke indberettes som vrende alkoholrelaterede ( ikke-registrerede tilflde ) , og at det reelle tal ansls at ligge p mellem 5.000 og 6.000 ddsfald om ret p grund af alkohol .
Disse tal er mere end tre gange s hje som de officielle tal .
Vi skal vre opmrksomme p dette !
Lad os tale om de faktiske tal , og disse tal vidner om en reel forbudspolitik - en forbudspolitik , der er baseret p afgifter - og som ikke virker , sdan som det er tilfldet med alle forbudspolitikker .
<P>
Vi har det samme problem i Italien med tobaksmonopolet . Der er nemlig et helt omrde i Apulien - den syditalienske region , der ligger lige ud for Albanien - som hrges af kriminelle bander , der slr folk ihjel hver dag p grund af kampen p det illegale tobaksmarked .
Det er det samme problem .
Tal br citeres i deres helhed , og dokumenter br citeres i deres helhed , ikke mindst nr man kalder sig liberal , og nr man kommer fra en gruppe , der kalder sig liberal .
<SPEAKER ID=311 LANGUAGE="SV" NAME="Carlsson">
Fru formand , jeg er bekymret over den forhaling , som Sverige nu har forhandlet sig til .
Jeg mener , at frister er til for at blive overholdt .
Jeg synes , at vi skal have de samme regler p det indre marked , og det bliver afspejlet i min stemmeafgivelse .
<P>
Sveriges regering har lnge vidst , at denne undtagelse skal udlbe ved halvrsskiftet , men den har absolut intet gjort for at lse problemet med det eksisterende alkoholmisbrug .
Jeg er specielt bekymret over de unges drikkevaner og den store vkst i ulovlig alkohol .
Vi str i dag med en havareret svensk alkoholpolitik .
<P>
Samtidig har vi en svensk regering , der har forsgt at leve op til folkekravet om bedre tilgngelighed .
Fremover holder det svenske alkoholmonopol bent om lrdagen samt p flere udsalgssteder .
P mange mder er tilgngeligheden ogs blevet get gennem flere forhandlere .
Men frem for alt er der sket en stigning i det ulovlige salg af spiritus , l og vin p bekostning af svenske arbejdspladser , skatteindtgter og kontrol .
Der gres alt for lidt over for det rene misbrug , samtidig med at borgeren med et normalt alkoholforbrug fortsat udsttes for formynderi og slet ikke har samme rettigheder ved indfrsel fra ferierejsen til f.eks. Danmark eller Frankrig .
<P>
Jeg er bekymret over denne manglende evne til at lse de reelle problemer .
I dag er det mske blot 30 % af salget i Sverige , der foregr via de politisk kontrollerede kilder .
Resten er ulovlige varer i form af privatpersoners iflge politikernes opfattelse for store rationer hjemmebrnding m.m. Det er derfor , jeg mener , at den svenske alkoholpolitik er havareret med sine hje priser og vanskelige tilgngelighed .
<P>
Gran Frm , man har haft god tid til at gre noget ved dette problem !
Det omtalte katalog skulle man have udarbejdet for lnge siden .
Desuden kan der gres meget mere med hensyn til information og get viden .
Den svenske socialdemokratiske regerings sjakren i dette sprgsml viser imidlertid , at man ikke har bekymret sig om eller troet p menneskene , men blot p skattegrundlaget .
<SPEAKER ID=312 LANGUAGE="SV" NAME="Sacrdeus">
Fru formand , med hvilken ret svkker EU Sveriges alkoholpolitik og narkotikabekmpelse ?
Hvad gr alkoholindfrsel til et handelssprgsml frem for et sprgsml om folkesundhed ?
Ved folkeafstemningen i 1994 om Sveriges medlemskab af EU fik de svenske borgere at vide , at undtagelsen kunne forlnges efter 2000 .
Afholdsbevgelsen og mange borgere - herunder jeg selv - stillede sig tilfredse med den forklaring .
<P>
Den 13. marts i r beskrev formandslandet Portugals premierminister Guterres EU ' s kulturelle mangfoldighed som en styrke .
Han sagde , at der ikke kun findes n flles offentlig mening , men 15 forskellige arenaer .
Alligevel skal Den Europiske Union nu via den ansvarlige kommissr Bolkestein ensrette medlemsstaternes forudstninger for at kunne fortstte en national og demokratisk vedtaget alkoholpolitik .
Bolkestein og Kommissionen hvder , at det indre markeds funktionalitet krver , at hver medborger fr den skaldte ret til at indfre 210 liter alkohol p tvrs af en landegrnse .
For en familie med tre myndige brn svarer det til godt 7 ton alkohol om ugen .
Er det en skaldt rettighed ?
Er det niveauet for et mdeholdent forbrug ?
Det handler ikke om formynderi i Sverige , men om solidaritet , og det handler om at behandle problemerne med alkohol- og narkotikamisbrug p seris og solidarisk vis .
<P>
I lyset af dette problem og i lyset af urolighederne under EURO 2000 forrsaget af hooligans og alkoholmisbrug fremstr Kommissionens beslutning og den svenske socialdemokratiske regerings fremgangsmde mildt sagt absurde .
<SPEAKER ID=313 NAME="Bolkestein">
Fru formand , m jeg begynde med at takke ordfreren , hr . Maaten .
Kommissionens forslag afspejler det kompromis , som er opnet mellem Sverige og Kommissionen om forlngelsen af muligheden for at anvende mngderestriktioner for punktafgiftsbelagte produkter , som rejsende , der kommer fra andre medlemsstater , kan indfre i Sverige .
Denne ordning ville normalt vre udlbet i slutningen af denne mned .
Sverige har anmodet om mere tid til at tilpasse sin alkoholpolitik . Det har hr .
Frm ogs fremhvet . Han sagde : Vi har brug for tid til at tilpasse vores politik .
Kommissionen er rede til at give tid indtil senest udgangen af 2003 .
<P>
Jeg tror , at den lsning , der er fundet , er fair og rimelig .
Den sikrer , at begrnsningerne for de rejsende vil forsvinde definitivt hen imod slutningen af 2003 , sledes som jeg har bemrket .
Men den tillader samtidig en kort , yderligere tilpasningsperiode .
Den gradvise liberalisering under overgangsperioden understreger Sveriges forpligtelse til definitivt at gre en ende p undtagelserne , og den vil sikre , at de svenske borgere i sidste instans vil kunne drage nytte af det harmoniserede marked p samme mde som andre borgere i Unionen .
<P>
Det glder mig ogs , at hr . Maatens betnkning sttter Kommissionens forslag .
Men Kommissionen kan ikke acceptere de stillede ndringsforslag . Selv om den udmrket forstr de grunde , der har frt til , at de blev stillet .
Kommissionen mener ikke , at det er tilrdeligt , at almene sprgsml , ssom forbindelsen mellem alkoholpolitik og sundhedspolitik eller behovet for at strbe efter strre koordination af punktafgiftssatserne for alkohol , behandles inden for rammerne af et forslag om undtagelser for n medlemsstat .
Disse afvigelser fra de grundlggende principper for det indre marked er indrmmet for at gre det muligt for Sverige at tilpasse sin alkoholpolitik .
Vi har sledes her at gre med fundamentale principper for det flles indre marked , og dette siger jeg ogs til hr . Sacrdeus .
<P>
Hvilken retfrdiggrelse , der end var for denne undtagelse , som Sverige har nydt godt af siden tiltrdelsen af Fllesskabet , og hvis jeg igen m henvende mig til hr .
Sacrdeus , er der i sin tid , s vidt jeg ved , ikke gjort nogen som helst undtagelse , som skulle glde for altid , dispensationen skulle udlbe i slutningen af denne mned , og det har ogs altid vret planen .
Men som sagt , for at give Sverige mere tid til at tilpasse sin alkoholpolitik er undtagelsen forlnget med nogle ekstra r .
Men jeg gentager , undtagelsen skulle absolut ikke glde for altid .
Jeg gentager : Hvilken retfrdiggrelse der end var for denne undtagelse , er Kommissionen af den opfattelse , at overgangsperioden vil have varet lnge nok , nemlig ni r fra tiltrdelsen til slutningen af 2003 , og at det nu er p tide at faststte en definitiv dato for udlbet af denne afvigelse fra principperne om den frie bevgelighed for varer og personer .
<P>
Mske m jeg til sidst , fru formand , lige komme ind p nogle punkter , som nogle medlemmer har nvnt p mdet her i aften .
Jeg vil isr gerne endnu en gang fremhve , at folkesundhedsaspektet , som hr . Maaten har nvnt , naturligvis er vigtigt .
Alle lande , alle medlemsstater i Den Europiske Union har alkoholproblemer , kender til alkoholproblemer , og alle medlemsstater i Den Europiske Union frer en antialkoholpolitik .
Det er meget naturligt og meget klogt , at Sverige ogs gr dette , men det m vre muligt , uden at det er i strid med reglerne for den frie bevgelighed for varer , jeg gentager , en grundregel for Den Europiske Union .
<P>
Jeg gentager sledes , at det er meget forsteligt , at denne sundhedspolitik fres i Sverige .
Den mde , hvorp den skal fres , har hr . Frm og ogs fru Carlsson nvnt .
Det er ndvendigt at trffe foranstaltninger med henblik p informationskampagner , information p skoler og over for offentligheden , sledes som de ogs fres andre steder i Fllesskabet .
Det er det frste punkt , som jeg lige ville nvne .
<P>
Det andet punkt er sagen om harmonisering af punktafgifter , afgifter p alkoholprodukter .
Fru formand , m jeg meddele Dem , at Kommissionen , som parlamentsmedlemmerne ved , ingen instrumenter har til at plgge en bestemt punktafgiftspolitik .
Mske ville Kommissionen gerne kunne gre det , men det er ikke muligt .
Hvad Kommissionen dog kan gre , er at overvge , at den eneste regel , som findes for hele Den Europiske Union , nemlig minimumssatsen , bibeholdes .
Endvidere vil Kommissionen , som det er dens opgave , i slutningen af dette r eller begyndelsen af nste r udarbejde en beretning om situationen med hensyn til punktafgifterne i Den Europiske Union .
Denne beretning vil sledes foreligge i begyndelsen af nste r , og her vil Kommissionen naturligvis fremstte visse anbefalinger , fordi den store forskel mellem punktafgifterne i de forskellige medlemsstater faktisk frer til fordrejninger af det indre marked . Det er noget , som Kommissionen ikke gerne ser .
Den vil sledes indeholde anbefalinger , men instrumenter har Kommissionen ikke .
<P>
Fru formand , jeg anbefaler Parlamentet at vedtage hr . Maatens betnkning uden ndringsforslag .
<SPEAKER ID=314 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted torsdag kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=20>
Udveksling af oplysninger med tredjelande
<SPEAKER ID=315 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5-0142 / 2000 ) af Berenguer Fuster for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Europa-Parlamentets og Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 85 / 611 / EF , 92 / 49 / EF , 92 / 96 / EF og 93 / 22 / EF med hensyn til udveksling af oplysninger med tredjelande ( KOM ( 1999 ) 748 - C5-0011 / 2000 - 2000 / 0014 ( COD ) ) .
<SPEAKER ID=316 NAME="Berenguer Fuster">
Fru formand , det skal tages i betragtning , at de befjelser til undersgelse og kontrol , som tilsynsmyndighederne p det finansielle omrde har , er langt strre end dem , der findes p andre omrder .
P det finansielle omrde ( og i hj grad fordi der offentligt appelleres til kredit og opsparing , hvorved selskaber p vrdipapirmarkedet inddrages ) er der en offentlig interesse , som bestr i at varetage interesserne for utallige sparere fra tredjelande , der stter deres lid til virksomheder , som vil forvalte andres penge , uden at de egentlige ejere af disse penge har mulighed for at tage del i forvaltningen .
<P>
Beskyttelsen af tredjemands interesser retfrdiggr en hjere grad af indblanding fra de offentlige myndigheders side , som bl.a. resulterer i nogle umdelige befjelser , der giver myndighederne mulighed for at f indblik i virksomhedernes indre anliggender .
<P>
Der er overhovedet ingen tvivl om , at hvis oplysninger indhentet under udvelsen af de befjelser kom til tredjemands kundskab , kunne det betyde ikke blot uoprettelige skader for de undersgte virksomheder , men der kunne ogs opst kraftige udsving p markedet og i den sidste ende ndringer af det .
<P>
Som en modvgt til de vide undersgelsesbefjelser plgges myndighederne derfor tavshedspligt .
Denne tavshedspligt kunne i sidste instans lgge hindringer i vejen for nogle af de ml , som tilsynsmyndighederne nsker at opn , og som i den sidste ende bestr i at sikre , at markedet fungerer korrekt .
<P>
Der er ingen tvivl om , at et af de omrder , hvorp globaliseringsfnomenet har kunnet ses tydeligst , er det finansielle omrde , hvor de store selskaber gr p vrdipapirmarkedet .
I dag har de store virksomheder aktiviteter i et stort antal lande , men der findes ikke overnationale tilsynsmyndigheder , og Fllesskabets myndigheder har tillige vanskeligt ved at udve deres opgaver uden for dets grnser .
Det drejer sig til syvende og sidst om sprgsml , der har indvirkning p suverniteten .
Problemet kan illustreres med , at en myndighed , der frer tilsyn med en virksomheds aktiviteter i et bestemt land , ikke p egen hnd kan f adgang til oplysninger om denne virksomheds , dens moderselskabs eller dens datterselskabers aktiviteter i andre lande , fordi dens tilsynsbefjelser ikke rkker ud over grnserne i det land , som den tilhrer .
<P>
For at det problem kan lses , er det ndvendigt , at myndighederne fra forskellige lande samarbejder , et samarbejde , der bl.a. skal udmnte sig i udveksling af de oplysninger , som de har indhentet .
Problemet bestr i , at en sdan udveksling generelt medfrer brud p tavshedspligten .
<P>
Derfor er det ndvendigt , at der i reglerne angives en mde , hvorp modstningsforholdet mellem tavshedspligt og udveksling af oplysninger overvindes , og til det forml skal der findes afbalancerede lsninger .
<P>
Hvad angr den europiske lovgivning , blev det frste bankdirektiv , efter en vaklende regulering , der desuden var forskellig i de forskellige sektorer , i 1998 ndret , hvorved medlemsstaterne kan indg samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelande , forudsat at de meddelte oplysninger er sikret ved en tavshedspligt , der mindst svarer til den tavshedspligt , der er foreskrevet i Den Europiske Union .
Med dette direktiv indfres de tilsvarende ndringer nu i de vrige direktiver for den finansielle sektor p samme mde som i bankdirektivet .
<P>
Lige som vi i sin tid var enige om 1998-ndringen og af de samme rsager , vil vi sttte ndringerne p de vilkr , som Kommissionen foreslr .
<P>
En sidste kommentar : Vi afventer i jeblikket en betnkning fra Europa-Parlamentet om revisionen af SLIM-initiativet , som tager sigte p at skabe en enklere lovgivning for det indre marked .
Det , der er sket p dette omrde , kan blive meget betydningsfuldt , og det er muligt at opn meget gavnlige flgevirkninger .
Hvis man nsker at forenkle lovgivningen , er det ogs ndvendigt at nedbringe antallet af regler og rationalisere initiativerne .
<P>
Man kan derfor undre sig over , hvorfor man ikke , da man i 1998 ndrede bankdirektivet , samtidig ndrede direktiverne vedrrende forsikringsbranchen og institutterne for kollektiv investering , alts de direktiver , der ndres nu .
Det ville forenklingen og den lovgivningsmssige sammenhng mske have anbefalet .
<SPEAKER ID=317 LANGUAGE="EN" NAME="Evans, Jonathan">
Fru formand , det glder mig at f lejlighed til at bidrage til denne debat p vegne af PPE-DE-Gruppen , og jeg vil frst og fremmest lyknske hr . Berenguer Fuster med hans arbejde i forbindelse med denne betnkning .
<P>
Jeg anerkender , at denne betnkning er temmelig kortfattet , men det str i modstning til det store arbejde , der ligger bag , eftersom dette er et meget komplekst sprgsml , hvad ordfreren ogs understregede i hans kommentar .
Egentlig drejer det sig om et kompromis mellem adgang til fortrolige oplysninger , oplysninger , som indsamles af en lang rkke tilsynsmyndigheder , og den efterflgende anvendelse af disse oplysninger .
Vi ved , at oplysningerne generelt indsamles som flge af de forpligtelser , som hele kontrolsystemet plgger virksomhederne .
<P>
Der findes en del tilsynsmyndigheder i Den Europiske Union , men ofte findes der ogs en lang rkke tilsynsmyndigheder i de enkelte medlemsstater , og dilemmaet med anvendelsen af oplysningerne er ikke kun et dilemma for Fllesskabet og dets udveksling af oplysninger med tilsynsmyndigheder uden for selve Fllesskabet , men ogs ofte et dilemma for de enkelte medlemsstater .
Jeg har frstehnds regeringserfaringer fra Det Forenede Kongerige , og jeg husker adskillige tilflde , hvor regeringen har vret lige ved at tildele en virksomhed en kontrakt for blot at finde ud af , at en anden del af regeringen af en eller anden rsag faktisk var ved at lgge sag an mod samme virksomhed .
Det beskrives ofte som regeringens venstre hnd , der ikke ved , hvad den hjre laver , men det drejer sig i virkeligheden om , hvorvidt tilsynsmyndighederne i de enkelte medlemsstater , men ogs i og uden for EU-regi , er villige til at udveksle oplysninger og samtidig respektere tavshedspligten .
<P>
Det frer mig frem til det andet punkt her i aften , som handler om behovet for en integrering af tilsynsmyndighederne .
Dette har allerede fundet sted i Det Forenede Kongerige .
Howard Davies , som er direktr for det nye finanstilsyn i Det Forenede Kongerige , talte for nylig i Udvalget om konomi og Valutasprgsml om erfaringerne hermed .
Det har ikke vret en let proces , men jeg tror , at folk stort set mener , at integreringen af tilsynsmyndighederne i Det Forenede Kongerige har vret en succes .
Det kan anbefales andre myndigheder i Den Europiske Union , ikke mindst fordi det frer til en flles tilgang til anvendelsen af de oplysninger , som bliver tilgngelige ved denne proces , og giver fordele for investorer i hele Den Europiske Union .
<SPEAKER ID=318 NAME="Bolkestein">
Jeg vil gerne takke ordfreren , hr . Berenguer Fuster , mange gange for hans betnkning og for tjenstvillig koordinering og samarbejde .
Behandlingen i Udvalget om konomi og Valutasprgsml har fremmet en hurtig vedtagelse af forslaget .
<P>
Formlet med forslaget er at ndre flere direktiver om finansielle tjenesteydelser , s de kommer p linje med de regler , der allerede er trdt i kraft i banksektoren for at forbedre udvekslingen af oplysninger med tredjelande .
Forslaget er ogs en reaktion p de internationale anbefalinger vedrrende udvekslingen af fortrolige oplysninger .
Det er ndvendigt at forbedre tilsynet med finansielle konglomerater .
Det er i aften blevet understreget af bde hr . Berenguer Fuster og hr .
Evans . Jeg er helt enig med dem begge i , at disse oplysningers fortrolighed er af helt afgrende betydning .
<P>
Forslaget vil give tilsynsmyndigheder inden for den europiske vrdipapir- og forsikringssektor mulighed for p tvrs af sektorerne at udveksle fortrolige oplysninger med de kompetente myndigheder i tredjelande .
Det giver ogs tilsynsmyndigheder inden for den europiske vrdipapir- og forsikringssektor mulighed for at udveksle oplysninger med andre organer i tredjelande , ssom clearing- og afviklingssystemer , revisorer osv . , som i kraft af deres funktioner bidrager til at ge stabiliteten i det finansielle system .
Forslaget prciserer , at oplysningerne udveksles med henblik p tilsyn , og sikrer beskyttelse af tavshedspligten i forbindelse med udveksling af oplysninger , hvilket er et vigtigt punkt .
<P>
Hr . Evans talte om integreringen af tilsynsmyndighederne .
Den er allerede gennemfrt i Det Forenede Kongerige .
Det britiske finanstilsyn , under ledelse af Howard Davies , er sledes en integrering af tilsynsmyndighederne .
Sverige flger det samme eksempel , eller mske er det omvendt .
Med andre ord findes der i bde London og Stockholm en integreret tilsynsmekanisme .
<P>
Det britiske finanstilsyn i London har en enhed , som arbejder inden for banksektoren .
En anden enhed arbejder med forsikringsselskaber og en tredje med brser .
De er alle under samme tag , men under dette tag findes der stadig forskellige enheder .
Hr . Evans siger , at de samarbejder - hvilket de da ogs gr - men samarbejde er mere end blot at vre under samme tag .
Hr . Evans nsker , at Kommissionen tilskynder andre medlemsstater til at flge det britiske eller svenske eksempel .
Der findes mange forskellige holdninger .
Vi har her at gre med et meget flsomt sprgsml .
Nogle lande har en integreret tilsynsmyndighed , mens andre har tre separate enheder , f.eks. Holland og andre medlemsstater , som siger : Vi samarbejder , s hvad er problemet ?
<P>
Jeg siger ikke , at der ikke er grund til bekymring . Et udvalg under ledelse af hr .
Brouwer , som er nstkommanderende i den hollandske centralbank , offentliggjorde for nylig en rapport , som blev hilst velkommen af KOFIN-Rdet .
Den er offentlig tilgngelig p Internet .
I rapporten str der , at de institutionelle rammer for banker og forsikringsselskaber generelt er tilstrkkelige , men den nvner ikke sprgsmlet om , hvordan man skal hndtere systemkriser .
Der str heller ikke noget om brser .
Men overvejelserne stopper ikke her .
Hvis de gjorde det , ville vi vre drligt stillet .
Alle ved , hvad der er sket i andre dele af verden , hvad systemkriser angr .
Alle ved desuden , at der dagligt dannes alliancer mellem forskellige brser .
Derfor skal vi fokusere yderligere p dette sprgsml og vurdere , hvorvidt stigningen i konglomerater krver yderligere tilsyn .
For s vidt angr aktiemarkeder , er det i hvert fald relevant at sprge , hvorvidt vi skal overlade alt til de nationale tilsynsmyndigheder , eller hvorvidt der bre vre et organ p europisk niveau .
<P>
Disse overvejelser har endnu ikke frt til en endelig konklusion , men fortstter .
Hvis alt gr vel , ser jeg frem til en dialog med Parlamentet om disse sprgsml .
<SPEAKER ID=319 NAME="Formanden">
Tak , hr. kommissr .
<P>
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=21>
Import af l til Finland
<SPEAKER ID=320 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er betnkning ( A5  0144 / 2000 ) af Lulling for Udvalget om konomi og Valutasprgsml om forslag til Rdets direktiv om ndring af Rdets direktiv 69 / 169 / EF og 92 / 12 / EF for s vidt angr en midlertidig kvantitativ restriktion p indfrsel til Finland af l ( KOM ( 2000 ) 76 - C5  0137 / 2000 - 2000 / 0038 ( CNS ) ) og om forslag til Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 918 / 83 for s vidt angr midlertidig undtagelse for afgiftsfri import af l til Finland ( KOM ( 2000 ) 76 - C5  0138 / 2000 - 2000 / 0039 ( CNS ) ) .
<SPEAKER ID=321 NAME="Lulling">
Fru formand , hr. kommissr , Finland opnede i forbindelse med tiltrdelsestraktaten , der blev underskrevet i 1995 , en undtagelsesordning gldende til 31. december 1996 , som gav Finland ret til at begrnse importen af l fra andre medlemsstater .
<P>
Undtagelsesordningen bryder med det centrale princip om , at Fllesskabets borgere har ret til at transportere varer til eget brug fra et sted til et andet inden for Fllesskabet uden i den anledning at skulle betale yderligere afgifter .
Ordningen er senere forlnget til 2003 .
Samtidig s Finland sig foranlediget til at ge den tilladte afgiftsfri import af l fra tredjelande fra 2 til 15 liter for dermed at bringe finsk lovgivning i overensstemmelse med gldende fllesskabsret inden for toldunionen .
<P>
Finske statsborgere praktiserer en massiv import af l fra Estland og Rusland , hvilket i grnseomrderne udgr en trussel for detailhandlen , isr for s vidt angr de sm og mellemstore virksomheder . Finland anmoder derfor om , at finske statsborgeres import af l fra de to lande begrnses fra 15 til 6 liter .
Finland begrunder videre sin anmodning med hensynet til folkesundheden og den offentlige orden samt provenutab .
Den omtalte import tegner sig efterhnden for ca . 10 % af detailsalget af l i Finland .
Hvorfor ? Fordi Finlands urimeligt hje afgifter p alkohol medfrer ganske betydelige prisforskelle .
<P>
Den finske befolknings reaktion vidner om den gamle sandhed , at for lidt og for meget fordrver alt . Skatteborgerne reagerer imod , hvad de oplever som en beskatning , der grnser til konfiskation .
<P>
Punktafgifterne p alkohol er hjere i Finland end i nogen anden medlemsstat .
Eksempelvis er afgifterne p l 17 gange hjere i Finland end i Spanien og 44 % hjere end i Irland , som ligger p en andenplads i EU efter Finland , nr det glder afgiftsniveauet . Medgivet , i Norge er niveauet endnu hjere , men Norge er som bekendt ikke medlem af EU .
<P>
Finlands geografiske placering bevirker ganske vist , at privat import fra andre medlemslande er langt mindre omfattende . Det modsatte gr sig gldende i eksempelvis Storbritannien og ikke mindst i Danmark , hvor punktafgifterne p alkohol ligger betydeligt hjere end i nabomedlemsstaterne .
<P>
I betragtning af problemets omfang har jeg i min betnkning anbefalet , at Europa-Parlamentet accepterer en begrnsning af importen af l fra Rusland og Estland til 6 liter , dog kun indtil 2003 ikke til 2006 . Denne holdning skal ogs ses i lyset af , at Estland er blandt de lande , som sger optagelse i EU , og den omtalte handel , herunder en eventuel illegal handel , bringes ikke til ophr , heller ikke efter 2006 , medmindre Finland snker det nuvrende afgiftsniveau for alkoholholdige drikke , herunder i srdeleshed l og vin .
<P>
Et flertal i Udvalget om konomi og Valutasprgsml kunne ikke tilslutte sig mit synspunkt .
Jeg fastholdt synspunktet og fremsatte ogs et ndringsforslag , primrt begrundet i justeringen af undtagelsesordningen vedrrende import af l til eget brug fra andre medlemsstater .
Det foreliggende forslag til ndring af det omhandlede direktiv omfatter sledes en gradvis liberalisering fra de nuvrende 15 liter til 64 liter fra 2003 . Og fra 1. januar 2004 skal EU ' s generelle regler p omrdet vre gldende .
Dette betegner sandelig et fremskridt i forhold til den nuvrende situation , som vil kunne fastholdes indtil 2003 .
<P>
Der var , ikke uventet , stor uenighed i udvalget om problemerne i forbindelse med alkoholmisbrug .
Jeg er fortsat af den opfattelse , at alkoholmisbrug og i srdeleshed den i skandinaviske lande udbredte indtagelse af alkohol med beruselse som ml ikke bringes til ophr ved urimeligt hje afgifter . Tvrtimod .
De hje afgifter gr alkohol til en luksusartikel og dermed en form for statussymbol . Jeg har derfor ogs tilladt mig at anbefale , at Finland benytter den forlngede undtagelsesordning til at snke afgiftsniveauet , for s vidt angr alkoholholdige drikke og i srdeleshed l og vin .
<P>
gte misbrugsproblemer og disses sundhedsskadelige virkninger krver oplysning og vejledning .
Hje afgifter fr ikke dem , der har et stort alkoholforbrug , til at reducere indtaget . De hje afgifter straffer til gengld det store flertal , der har et moderat indtag af l , vin og andre alkoholholdige drikke , uagtet at det i dag er alment kendt og videnskabeligt bevist , at disse drikke har en positiv indvirkning p sundheden og forebygger krft , Alzheimers demens og hjerte-kar-sygdomme .
Lad os vre rlige og lgge de hykleriske forklaringer bag os .
<P>
Vi er selvsagt alle p det rene med , at vi hverken kan eller vil stte sprgsmlstegn ved medlemsstaternes ret til at faststte det afgiftsniveau , de finder passende i beskatningsmssig henseende .
Vi hber imidlertid at kunne overbevise Finland om det hensigtsmssige i en afgiftsnedsttelse , som bringer afgiftsniveauet i Finland nrmere de vrige medlemslandes niveau . En sdan afgiftsnedsttelse vil vre den mest effektive foranstaltning til bekmpelse af problemerne med den stigende grnsehandel .
Langt mere effektiv end opretholdelse og skrpelse af de kvantitative restriktioner .
<P>
Hr. kommissr , jeg beklager , at Kommissionen indtager en meget forsigtig holdning , nr det glder dette sprgsml . S meget mere som Kommissionen , for s vidt angr retsgrundlaget for de foreliggende forslag , henholder sig til traktatens artikel 93 , som netop omhandler harmonisering af indirekte skatter og afgifter .
Det m betegnes som manglende konsekvens !
<SPEAKER ID=322 LANGUAGE="FI" NAME="Kauppi">
Fru formand , hr. kommissr , kre reprsentanter for Rdet , det siges ofte , at Parlamentet befinder sig langt fra borgerne , og at de ting , som vi taler om her , ikke interesserer borgerne i vores hjemlande .
Kre venner , nu har vi for en gangs skyld en betnkning til behandling , som garanteret interesserer forbrugerne , i hvert fald i mit hjemland , Finland .
Inden vores indtrden i Den Europiske Union lovede man os finner , at EU ville medfre en mere ben alkoholpolitik , snke de tophje forbrugerpriser p alkoholholdige drikke forrsaget af en hj beskatning samt liberalisere eftersalget og bryde statens alkoholmonopol .
Jeg er fuldstndig enig i det , fru Lulling sagde , at man ikke kan lse alkoholproblemet ved at begrnse importen , holde priserne hje og alkoholsalget under statens kontrol .
Forbrugerne har imidlertid mttet vente p gennemfrelsen af alkoholpolitiske reformer , da de lange transporttider og diverse importbegrnsninger har forhindret en sund konkurrence .
Den betnkning , der nu er til behandling , er da ogs et stort fremskridt ved sin gradvise bning af det finske marked .
<P>
Som modvgt til EU-importen anmoder Finland imidlertid om retten til at formindske kvoten af l importeret fra tredjelande .
Den begrnsning , man anmoder om , er i og for sig begrundet , blot den ikke bliver varig .
Ogs med hensyn til importen fra tredjelande m Finland mlrettet nrme sig en situation , hvor markedet er lige s bent som i andre medlemslande .
For tredjelandes vedkommende burde begrnsningerne ophre inden udlbet af 2003 , for jo hurtigere Finland m bne hele sit marked , des mere sandsynligt bliver det , at vi rent faktisk fr sat lsningen af punktafgiftssprgsmlet i gang .
Det er i sidste ende det , sagen kommer an p .
Selvflgelig vil en frigivelse af importen fra Estland og Rusland allerede i slutningen af 2003 med det nuvrende bruttoprisniveau fre til en situation , som ikke er nskelig .
Den bning af markedet , som er planlagt i det tidligere tidsskema ogs for tredjelande , ger imidlertid presset for at nedstte beskatningen , og jo hurtigere afgiften for sin del kommer ned p det centraleuropiske niveau , des sundere bliver situationen p det indre marked .
<SPEAKER ID=323 LANGUAGE="SV" NAME="Frm">
Fru formand , Finlands srlige indfrselsregler for l har selvflgelig stor betydning for bde folkesundheden og erhvervslivet .
Problemet forstrkes , fordi Finland geografisk ligger tt p tredjelande - i praksis Rusland og Estland .
Derfor er det klart , at der krves srlige regler , ogs i forhold til toldsprgsmlet over for disse tredjelande .
<P>
Som vi konkluderede under den tidligere forhandling om den svenske alkoholpolitik , findes der i Finland svel som i Sverige og Norge en srlig politisk model p dette omrde , som bl.a. er baseret p hje afgifter ud fra teorien om , at hje forbrugspriser ogs reducerer forbruget .
Det relativt lave samlede alkoholforbrug betyder jo faktisk , trods det specielle forbrugsmnster i Finland og Sverige og trods den relativt store forekomst af hjemmebrnding og smugling , frre alkoholskader og frre alkoholrelaterede samfundsudgifter .
Hvad det angr , tror jeg faktisk , at der er mange beviser p , at ordfrer Lulling tager fejl , nr hun pstr , at hjere afgifter ikke giver mindre forbrug , eller at en restriktiv politik er effektiv .
Tvrtimod er der mange forskningsresultater , der modbeviser hendes pstand .
Desuden er det nu sdan , at FN anbefaler en alkoholpolitik med udgangspunkt i de nordiske erfaringer . FN anbefaler ogs andre europiske lande at g samme vej .
Men det bliver naturligvis vanskeligere at gennemfre denne mere restriktive politik uden beskyttende importrestriktioner .
Det er grunden til , at Finland lige som Sverige har nsket en gradvis optrapning af indfrselsmngderne af l frem til 2003 .
Der er ganske enkelt brug for tid til at forberede den nye alkoholpolitik og finde nye tiltag , der kan reducere de potentielle farer ved en afskaffelse af importrestriktionerne .
<P>
For Finland forstrkes de problemer , som ogs glder for Sverige . De forstrkes af det faktum , at Finland geografisk grnser op til lande uden for EU - primrt Rusland og Estland - da disse lande har et helt andet omkostnings- , pris- og skatteniveau end EU-landene .
Den korte afstand fra det sydlige Finland til Estland og de enorme forskelle i pris- og skatteniveau betyder , at Finland og Europa-Kommissionen vil bevare restriktionerne over for disse lande i yderligere to r - det vil sige frem til 2005 - hvilket jeg faktisk finder rimeligt .
Det har ordfrer Lulling imidlertid ikke villet acceptere , og i stedet krver hun , at der skal glde samme tidsfrister over for tredjelande som over for det indre marked .
Til min store tilfredshed var udvalget imidlertid enigt med mig , den finske regering og Kommissionen i , at disse store forskelle i pris- og skatteniveau faktisk berettiger til to rs ekstra tilpasningstid , sfremt Estland ikke inden da bliver medlem af EU , da det s vil vre naturligt , at EU ' s regler ogs skal glde for Estland .
Det handler jo primrt om folkesundhedsmssige problemer , men ogs om problemer med national fremstilling og salg af l i grnseomrderne .
<P>
Lulling har frem for alt villet anvende sin betnkning til at argumentere for lavere alkoholafgifter i Finland .
Jeg er enig i , at det bliver vanskeligt at opretholde de hje afgifter i lngden , nr stadig flere mennesker rejser udenlands og har mulighed for selv at indfre alkohol .
Men det er trods alt , som kommissr Bolkestein tidligere konstaterede , et vigtigt princip , at denne type afgifter er et nationalt anliggende , der ikke er genstand for en formel harmonisering p det indre marked .
<P>
Ikke desto mindre kan det nu blive ndvendigt for den finske regering at indlede en nedadgende justering af afgiftsniveauet for at undg store problemer , nr restriktionerne vedrrende den private import af l nu gradvis nedtrappes til det niveau , der skal glde for det indre marked i vrigt .
<P>
Det er imidlertid lidt trist , at ordfreren , der jo er en kendt forkmper for vinproducenternes interesser , overhovedet ikke tager de sundhedsmssige problemer alvorligt , men at hun i modstning til ordfreren for betnkningen om Sveriges alkoholrestriktioner udelukkende ser det som et problem , der handler om afgifter og det indre marked . Det er nemlig indlysende og uomtvisteligt , at lavprisimporten fra Estland og Rusland allerede har givet sociale og folkesundhedsmssige problemer .
Derfor er det gldeligt , at de kommende formandskaber nste r vil gre en indsats for at lse problemet med alkoholens betydning for folkesundheden , men der bliver helt sikkert brug for nye metoder .
P den baggrund kan jeg anbefale , at vi sttter udvalgets forslag om at godkende aftalen mellem Finland og EU .
<SPEAKER ID=324 LANGUAGE="FI" NAME="Pesl">
Fru formand , da Finland har tilsluttet sig Den Europiske Union , m det anvende EU ' s konkurrenceregler .
En del af dette er importreglerne for l .
Som reprsentant for ELDR-Gruppen vil jeg sttte en fjernelse af konkurrenceforvridningen og sttte den frie handel , hvilket jo kommer borgerne til gode .
<P>
Jeg nrmer mig imidlertid problemet set ud fra nrhedsprincippet .
I Finland har man lnge praktiseret en vellykket socialpolitik , hvor man forsger at begrnse forbruget af alkohol .
Alle statistikker om det totale forbrug af alkohol taler for en fortsttelse af politikken .
P den anden side medgiver jeg , at forbruget ikke er jvnt fordelt .
I Finland er der problemgrupper af alkoholmisbrugere - bl.a. de unge .
Man forsger at pvirke disse gruppers alkoholindtagelse med forslaget .
Baggrunden for at holde hrdt fast ved importbegrnsningerne er bl.a. hensynet til den offentlige ro og orden .
<P>
En central del af sundhedspolitikken har vret den hje beskatning og samtidig en opretholdt grnsekontrol .
Finlands geografiske placering er meget afvigende fra de vrige EU-landes .
Bag grnserne har vi lande med et lavt prisniveau .
Hvis man f.eks. vedtog EU ' s generelle begrnsning af toldfri import p 175 euro for import fra disse lande , ville den tilladte importmngde vre p det dobbelte antal liter .
Derfor har Finland brug for en selvstndig mulighed for p egne vegne at indfre en fornuftig importbegrnsning .
<P>
I denne sag br man g gradvist mod en lavere alkoholbeskatning og en gradvis liberalisering af importen , men lad os nu respektere medlemslandets forhold , som det selv anser det for bedst .
Finland anser de to rs lngere begrnsning over for import fra tredjelande for begrundet , derfor kan vi ikke sttte de ndringsforslag , som ordfreren har fremsat igen p plenarmdet , og som allerede en gang fr er blevet nedstemt i udvalget .
<SPEAKER ID=325 LANGUAGE="IT" NAME="Della Vedova">
Fru formand , hr. kommissr , vores kollega Lulling har efter min mening udfrt et udmrket stykke arbejde med denne betnkning , idet hun har forsgt at ndre indfaldsvinklen i forhold til Kommissionens restriktive holdning .
<P>
Det frste punkt , der skal belyses , er flgende : Det er sandt , at varernes frie bevgelighed internt i EU-landene er til stor skade for den reelle indfrelse af det indre marked .
Og det gr ingen forskel , om det drejer sig om andre varer eller om l , sdan som det er tilfldet her .
Den forskelsbehandling , der sker mellem borgerne og forbrugerne i de andre lande og de finske borgere og forbrugere , er et tydeligt bevis .
Den restriktion , lande som Finland stter for indfrelsen af l til eget brug i forhold til EU-standarderne , br sledes afskaffes , og det skal ske hurtigst muligt .
Den planlagte frist i 2003 har ikke nogen berettigelse , og fristen i 2005 for personlig indfrsel fra tredjelande har endnu mindre berettigelse .
P dette punkt vil vi radikale fra Italien sttte de ndringsforslag , som fru Lulling har indgivet .
<P>
De sociale og sundhedsmssige begrundelser , man giver for undtagelsen , overbeviser os heller ikke , fru formand .
Forbud , hje afgifter og statsmonopoler - der er lige s afskyelige som alle andre monopoler - er rsag til smugleri og ulovligheder , selv om de giver penge i statskassen .
P langt sigt - og jeg behver ikke engang at nvne forbudspolitikken for alkohol i USA i det forrige rhundrede - medfrer de flere sociale og sundhedsmssige skader end et moderat forbrug .
Oplysningerne om smugleri i de skandinaviske lande af varer , som i sig selv er uskadelige , ssom vin og l , br vre en advarsel mod forbudspolitikker for alkohol - og ikke kun for alkohol - i stedet for at vre et eksempel til efterflgelse for de andre EU-lande , sdan som der var nogle , der sagde .
Endelig er der ikke mindst de alvorlige krnkelser af den enkeltes frihed , som flger af alle formynderiske overdrivelser , bde staternes og politikernes .
<SPEAKER ID=326 LANGUAGE="FI" NAME="Paasilinna">
Fru formand , Finland er parat til at forge importmngden af l fra det indre marked .
Undtagelsen er tidsmssigt afgrnset , og jeg sttter derfor Kommissionens linje .
Den finske alkoholpolitik har vret kompetent , og det har vi dokumentation for , som man ikke vil bestride i noget land .
Vores problem er den store afgiftsforskel .
Der findes nppe s stor en forskel noget andet sted , som den vi har i grnseomrdet mod st .
Grunden er ogs klar , hvis man tnker sig lidt om .
Der er en hel stat , der er get i oplsning , og samtidig er prisen p vodka og l raslet ned .
Det er sket dr , og vi vil ikke med ned i hvirvelstrmmen , uanset hvad De vil sige til os .
Prisen p alkohol er blevet snket .
Derudover laver man alkohol dr ved at blande vand fra vandforsyningen med spiritus .
Man fr noget temmelig kradsbrstigt noget ud af det .
Det fr man nsten for prisen p en flaske alene .
Hvilket produkt kunne vre billigt nok til at konkurrere med sdan noget ?
Desuden , en sdan begrnsning af importen fra st , hvem generer den ?
Den generer jo ikke nogen , i hvert fald ikke EU ' s virke .
<P>
Man siger her , at man ikke kan mindske forbruget ved beskatning .
Hvilken erfaring har De med det ?
Vi har erfaringer med det .
Den fattiges alkoholforbrug mindskes som det frste , hvis prisen stiger .
Det har man forskningsresultater , der viser .
S siger De , at oplysning hjlper .
Tilfldigvis kommer jeg fra et omrde , hvor man har benyttet denne form for oplysning .
Hvad skete der ?
Vodkadrikkeriet fortsatte som fr , og man drak vin oveni , det vil sige , det samlede forbrug steg .
Vi har yderligere et problem .
Vi har en hj skatteprocent , hvilket jeg tidligere har vret tilhnger af .
Nr enkelte borgere m indfre mere udenlandsk l , falder afgiftsprovenuet .
Ellers skulle man ogs snke beskatningen i hjemlandet , hvorved afgiftsprovenuet ogs falder , men i begge tilflde stiger indtagelsen af alkohol , det vil sige dobbeltproblemet er ganske stort .
<P>
Efter min mening er det rigtige en gradvis ndring og en hensyntagen til skatteniveauet i landet .
Punktafgiften p l er meget hj , men kre kolleger , det , vi ikke kan eliminere , er den prisklft , der hersker mellem os og naboen mod st .
Det har vi ikke kraftressourcer til , prisforskellen er s stor , og derfor - som hr .
Pesl sagde - er denne srstilling temmelig vigtig for os .
Og hvis den ikke er der , s siger jeg bare , at vores veje mod st bliver vde af vodka , hvis alle importbegrnsningerne fjernes .
Det er det , det handler om .
<SPEAKER ID=327 LANGUAGE="SV" NAME="Thors">
rede formand , hr. kommissr , i modstning til min kollega Kauppi synes jeg , at der findes bedre mder at fejre etrsdagen for det seneste valg til Europa-Parlamentet p , end ved at tage kommissrens tid kl . 23.00. Vi kunne have gjort det p en mere hensigtsmssig mde .
<P>
Det er desuden indlysende , at det primrt er et fiskalt problem .
Til min rede kollega Kauppi vil jeg sige , at det gr an at tale om liberale aspekter her , men hvad har Kauppis partikollega , Finlands finansminister , gjort for at forsge at lse dette eller andre skattemssige problemer i Finland ?
Som sagt er der faktisk tale om et fiskalt problem .
<P>
Jeg har bl.a. henvist til bemrkninger til forretningsordenen .
Jeg er meget skuffet over , at De Europiske Fllesskabers Domstol mener , at man kan indfre en diskriminerende tidsfrist for medborgere fra tredjelande .
Mit parti , Folkepartiet De Liberale , var imod dette , men vi blev desvrre tvunget til at give os , da Domstolen i Luxembourg traf sin afgrelse .
<P>
Der er grund til at konstatere , at man fra Finlands side i modstning til en del svenske kolleger godt var klar over , at vores undtagelse fra vrige alkoholholdige drikkevarer fra EU-landene var en midlertidig undtagelse .
For mit vedkommende sttter jeg alligevel Kommissionens forslag om en ndring af tidsfristen frem til 2006 for import af l .
Det bekymrer mig ogs , at vi ikke skal frasige os muligheden for fremover at f overgangsregler i forhandlingerne med Estland .
Udvalget har indfrt et tillg af hensyn til bl.a. Estland .
Vi har et lignende problem i mange grnseomrder , og jeg henviser her til Paasilinnas indlg .
Det handler om ikke at trffe en forhastet beslutning .
<P>
Jeg vil endvidere henvise til den svre konkurrencesituation for trafikken p stersen .
Konkurrencesituationen er meget ulige , og der er fare for en yderligere skvvridning .
<SPEAKER ID=328 LANGUAGE="FI" NAME="Korhola">
Fru formand , Finland har fet en overgangsperiode til at indrette importmngderne af alkohol efter EU-niveau .
Dette skal for det indre markeds vedkommende gennemfres inden for den fastsatte tidsramme inden 2004 .
Ved at bede om ekstra tid til at harmonisere importen fra tredjelande har Finland imidlertid villet sikre , at importen fra det indre marked , som br prioriteres hjest , kan harmoniseres kontrolleret .
EU-Domstolen og Kommissionen godkender dette prioriteringssystem , og jeg hber sledes p forstelse ogs fra Parlamentet .
<P>
Efter min mening er det billede , Lullings betnkning tegner af situationen i Finland , forkert .
Hr. kommissr , De kan hre det p vores , finnernes indlg .
Det centrale problem ved importen fra tredjelande er , at af de produkter , der er belagt med punktafgift , er der fra EU ' s side fastsat en omfattende importgrnse for strke alkoholholdige drikke og for vine , men af den ene eller den anden grund slet ikke for l .
Derved er man ndt til at respektere den flles euro-definerede begrnsning : produkter for 175 euro .
Med Ruslands prisniveau betyder dette pengebelb , som vi har hrt , over 200 liter af det bedste europiske l .
Mngden er det dobbelte sammenlignet med den mngde , som EU-borgere kan medbringe fra et andet EU-land .
Det antal liter , man begrnser importen af l fra tredjelande til , er ikke nr s vsentligt som det , at man tager sig af importen fra tredjelande , efter at man har fet det indre marked til at fungere .
Grnsen mellem Finland og Rusland er helt exceptionel i EU .
Jeg understreger , at der ikke er noget andet EU-land , der ved sine grnser stder p en tilsvarende stor prisforskel end Finland - og at problemet med prisforskellen ikke kan lses ved et nyt niveau for punktafgiften .
<P>
Den senere tids oplysninger fra undersgelser foretaget f.eks. i Frankrig viser , at alkohol forrsager alvorlige folkesundhedsproblemer i alle EU-lande .
Jeg har da ogs forstet , at Sverige og Frankrig under deres formandskab vil arbejde for en EU-linje , der forsger at forebygge alkoholrelaterede sundhedsskader i hele EU .
Nr man er bekendt med de alkoholrelaterede sundhedsskaders samfundsmssige omkostninger , burde harmoniseringen af punktafgiften hellere harmoniseres hen i retning af gennemsnittet i EU end i retning af det laveste niveau .
Anvendelsen af punktafgiften er ikke nogen fiskal politik , som kun samler midler til landet , men er et klart instrument , som med markedskonomiske midler frer til sundere livsvaner .
<SPEAKER ID=329 NAME="Bolkestein">
Fru formand , m jeg begynde med at sige , at Kommissionen med dette forslag imdekommer en anmodning fra Finland , som nsker at imdeg en stigende import af l fra tilstdende tredjelande ssom Rusland eller Estland , hvor l er meget billigere .
Samtidig er Finland get med til i forskellige etaper at forhje mngden af l , som rejsende fra andre medlemsstater kan fre med sig uden at betale punktafgifter .
Sledes forbereder Finland sig p situationen fra 2004 , nr rejsende frit vil kunne medtage alkoholholdige drikkevarer til eget brug fra andre medlemsstater , i overensstemmelse med principperne for det indre marked .
<P>
Det glder mig , til trods for det store antal ndringsforslag , at fru Lullings betnkning for en stor del sttter Kommissionens forslag .
Selv om Kommissionen udmrket forstr motiverne for de stillede ndringsforslag , er den ikke i stand til at acceptere disse ndringsforslag .
En rkke af disse vedrrer niveauet for de satser , som Finland anvender .
Som jeg tidligere i aften har gjort rede for , er det med den nuvrende fllesskabslovgivning , som kun fastlgger minimumssatser for punktafgifter , udelukkende op til Finland at afgre , om tilpasningen af landets alkoholpolitik samtidig skal omfatte en snkning af niveauet for opkrvning af afgifter .
I hvert fald vil Kommissionen behandle sprgsmlet om satsernes niveau i en bredere kontekst i en beretning , som vil blive forelagt i begyndelsen af nste r eller i slutningen af dette r .
Denne beretning vil ogs tage hensyn til traktatens almindelige mlstninger ssom sundhedspolitikken .
<P>
Det er heller ikke ndvendigt at gre opmrksom p i dette forslag , at Finland indtil nu ikke har opfyldt sin forpligtelse til gradvist at liberalisere begrnsningerne inden for Fllesskabet .
Denne forpligtelse er allerede nvnt i direktivets nuvrende tekst , og Kommissionen har erindret Finland om denne forpligtelse i sin almene beretning fra den 24. maj i r om anvendelsen af begrnsningerne i de skandinaviske medlemsstater . Denne beretning er samtidig sendt til Europa-Parlamentet .
<P>
Med hensyn til begrnsningerne for import fra tredjelande vil jeg gerne bemrke , at det er frste gang , at Finland anmoder om en undtagelse .
Frhen var disse begrnsninger automatisk knyttet til begrnsninger inden for Unionen .
<P>
Med hensyn til situationen i Estland henviser jeg til , at de punktafgiftssatser , som dette land anvender for l , allerede ligger noget hjere end de minimumssatser , der er fastlagt i EU-lovgivningen .
<P>
Endelig , fru formand , skal den foreslede dato for gennemfrelsen , det vil sige den 1. april i r , tilpasses af Rdet efter modtagelse af udtalelser fra Parlamentet og Det konomiske og Sociale Udvalg .
Denne tilpasning krver ingen ndring af forslaget .
Den nye dato vil hjst sandsynligt vre den 1. juli i r .
<P>
Det var mine bemrkninger , fru formand , og jeg takker endnu en gang ordfreren .
<SPEAKER ID=330 NAME="Lulling">
Fru formand , jeg vil gerne benytte mig af min ret til at reagere p hr . Frms indlg .
Indlgget indeholdt pstande , som krver svar , og bebrejdelser rettet mod mig som ordfrer . Indlgget indeholdt endvidere en rkke modstridende oplysninger , som jeg imidlertid ikke skal kommentere nrmere .
<P>
Hvorfor ser Finland sig foranlediget til at anmode om nye restriktioner , hvis det er korrekt , at den finske afgiftspolitik , som anfrt af hr . Frm , er en succes ?
En afgiftspolitik , som indebrer , at punktafgifterne p l er 17 gange hjere end EU ' s minimumssatser .
Det er tydeligt , at denne politik ikke er nogen succes . Ellers ville Finland ikke henvise til en stadig stigende import fra Rusland og Estland til trods for de urimeligt hje punktafgifter .
Jeg m derfor anmode om , at hr . Frm , som desvrre har forladt mdesalen , reviderer sit rsonnement og sit manuskript en anelse , eftersom der forekommer en rkke modstridende udsagn .
Hr . Frm hvdede endog , at jeg skulle have nedsat punktafgifterne .
Det str desvrre ikke i min magt .
<P>
( Formanden anmodede taleren om at afslutte sit indlg ) Jeg har ret til at besvare indlgget . Tillad mig endnu en bemrkning , inden jeg slutter .
<P>
Alts , stod det i min magt , gennemfrte jeg gerne en nedsttelse af punktafgifterne . Hr .
Frm bebrejder mig endvidere , at jeg forsvarer vinproducenterne . Det gr jeg gerne og med stolthed !
M jeg erindre om , at vin er et landbrugsprodukt .
Vin er et nringsmiddel , som ved moderat indtagelse har en helbredende og forebyggende virkning . Jeg s gerne , at finnerne i stedet for at beruse sig fredag og lrdag ved indtagelse af l og vodka dagligt indtog to glas vin , hvilket ville vre langt sundere .
Jeg s gerne , at finnerne kunne tillade sig at kbe to glas vin om dagen , hvilket ikke er tilfldet p grund af de nuvrende urimeligt hje punktafgifter i Finland .
Ogs det sociale sikringssystem ville vinde ved en sdan lsning .
<SPEAKER ID=331 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<CHAPTER ID=22>
Statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater
<SPEAKER ID=332 NAME="Formanden">
Nste punkt p dagsordenen er indstilling ved andenbehandling ( A5-0153 / 2000 ) fra Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked om Rdets flles holdning ( 14100 / 1 / 1999 - C5 - 0134 / 2000 - 1997 / 0162 ( COD ) ) med henblik p vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rdets forordning om ndring af Rdets forordning ( EF ) nr . 3330 / 91 om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater for s vidt angr en forenklet anvendelse af varenomenklaturen ( Ordfrer : Beysen )
<SPEAKER ID=333 NAME="Beysen">
Fru formand , gennemfrelsen af det indre marked og ophvelsen af grnsekontrollen har frt til afskaffelsen af momsangivelserne og de statistikker , som toldvsenet srgede for .
Intrastat , de statistiske oplysninger om udvekslingen af goder , er erhvervslivet ikke srlig glad for .
Det betyder en masse ekstra papirarbejde , fordi der foruden oplysninger om selve produkterne ogs skal gives visse oplysninger , som ikke falder ind under de virksomheders kompetence , som er direkte involveret i transaktionen , men under de transportvirksomheders kompetence , som de benytter .
<P>
I grundforordningen er det fastlagt , at de oplysningspligtige for statistikken med henblik p klassificeringen af varer br anvende den kombinerede nomenklatur , som har mere end 10.500 underopdelinger .
Denne kombinerede nomenklatur er en tarif- og statistiknomenklatur , som bruges til handlen mellem medlemsstaterne og med tredjelande .
<P>
Inden for rammerne af SLIM-initiativet er forenklingen af Intrastat udpeget som forsgsprojekt .
Arbejdsgruppen SLIM-Intrastat har foreslet , at denne nomenklatur forenkles og tilpasses bedre til brugerens reelle behov , uden at sammenkoblingen med nomenklaturen for udveksling af goder med tredjelande eller forbindelsen med de andre statistiske nomenklaturer hermed lider skade .
<P>
Dette forslag blev for vrigt stttet af reprsentanter for brancheforeninger og af virksomheder , fordi de selv har ydet et bidrag til udformningen af anbefalingerne .
Forenklingerne skal faktisk i frste rkke vre til gavn for sm og mellemstore virksomheder .
<P>
Antallet af koder begrnses jo , og sledes bliver virksomhedernes inddeling og kodningen af varerne gjort lettere , uden at virksomhederne skal trffe srlige foranstaltninger .
Dette forslag og alle andre foranstaltninger til forenkling af systemet kan kun have en gunstig virkning p erhvervslivet .
<P>
Det Europiske Fllesskab kunne her tage initiativet til p internationalt plan at foresl , at udformningen af det harmoniserede system revideres , og at man lader det passe bedre til den internationale handels behov i det 21. rhundrede .
<P>
Til sidst vil jeg meddele Dem , at trepartsdrftelser p tre mder med Europa-Parlamentets delegation omsider har frt til et kompromis p Forligsudvalgets mde .
Rapporten blev enstemmigt vedtaget uden ndringsforslag i Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked .
Jeg vil derfor vre mine kolleger taknemmelige , hvis de i morgen enigt vil afgive deres stemme .
<SPEAKER ID=334 LANGUAGE="EN" NAME="Harbour">
Fru formand , p vegne af PPE-DE-Gruppen vil jeg meget gerne hilse hr . Beysens betnkning velkommen og samtidig takke ham for den meget klare og prcise mde , som han fremlagde teksten p .
Hans forslag om en vedtagelse uden ndringsforslag har vores fulde sttte .
<P>
Hvorfor sttter vi dette forslag s ubetinget ?
Vi sttter alt i denne verden , som gr livet lettere for virksomheder uden , som hr . Beysen understreger , at pvirke de vigtige forretningsmssige statistiske oplysninger , som de har brug for i planlgningen af deres forretningsvirksomhed .
For n , der selv har grundlagt og startet sm virksomheder , er det meget frustrerende at skulle udfylde statistiske formularer , nr man forsger at drive en virksomhed . Det er spild af ressourcer , som man i stedet kunne have brugt p at ge omstningen eller udvikle virksomheden .
<P>
Da jeg lste hr . Beysens betnkning , slog det mig , at dette forslag har en temmelig deprimerende fortid .
Jeg var ikke en del af det sidste Parlament , og det er tydeligt , at Parlamentet har lagt et stort arbejde i dette forslag , men det har taget tre r at n hertil .
Det kan godt vre , at hr . Beysens betnkning skjuler en rkke temmelig komplekse og ukendte faktorer , som Kommissionen har skullet behandle .
Ikke desto mindre mener jeg , at vi skal blive bedre til at hndtere sdanne projekter , hvis vi skal gre betydelige fremskridt med at indskrnke lovgivningen og sledes forbedre miljet for mindre virksomheder , hvilket efter Lissabon-topmdet er et vedtaget ml .
<P>
Derfor ser jeg gerne , at De her i aften giver tilsagn om , at De vil gre Deres yderste for at sikre en hurtigere behandling inden for dette omrde , samt at De set i lyset af fordelene ved udviklingen af ny teknologi inden for dette omrde - med mange flere elektroniske transaktioner mellem virksomheder og mellem virksomheder og regering - har planer om at udnytte denne teknologi , sledes at statistikker i fremtiden kan indsamles automatisk , hvilket giver bde plidelige og automatiske , men , som hr .
Beysen siger , ogs internationale statistikker .
<P>
Som det sidste , hr. kommissr , beder jeg Dem se p , hvordan vi som Parlament kan samarbejde med Dem med henblik p at stte skub i godkendelsesprocessen .
Det kan ikke passe , at det tager s lang tid at behandle stort set tekniske sprgsml .
Hr . Beysen talte om , hvordan Parlamentet har behandlet disse sprgsml p internationalt plan .
Burde vi ikke frst f styr p egne rkker ?
Hvis De nsker , at et srligt udvalg inden for Udvalget om Retlige Anliggender og Det Indre Marked skal se p sprgsml vedrrende sm virksomheder , forenkling og statistik , s sprg os , om vi vil samarbejde , og lad os for himlens skyld ikke frst behandle disse forslag igen , nr vi har skullet vente tre r p at gre fremskridt inden for , hvad der i den henseende burde vre et forholdsvis simpelt omrde .
<SPEAKER ID=335 LANGUAGE="DE" NAME="Berger">
Fru formand , p egne og min gruppes vegne vil jeg frst takke vores kollega hr . Beysen , nstformand i Retsudvalget , for at have udarbejdet betnkningen meget hurtigt og anbefalet os uforandret at vedtage den flles holdning .
Nr vi flger denne anbefaling , skyldes det bl.a. , at det ikke var let at finde selv dette beskedne kompromis i Rdet , og det nsker vi ikke at stte over styr .
Dermed er dog ikke sagt , at man virkelig kan vre tilfreds med dette kompromis . Det m flges op af yderligere skridt .
<P>
Sprger man virksomheder om , hvordan EU ' s indre marked ser ud for dem , hrer man ikke sjldent , at alt i det store hele opfattes positivt og er o.k. Der er to problemomrder .
Det ene er de forskellige momssatser , og det andet er statistikken og de mange formularer , der skal udfyldes .
Vi ved godt , at forretningsfolk gerne klager .
Det hrer med til forretningen .
Men nr jeg hrer disse bemrkninger selv i strig , som jo er et land , der ikke er s lidt opfindsomt , nr det drejer sig om formularer og bureaukratiske krav , og som efter sin indtrden i Den Europiske Union fler sig endnu mere tynget , s giver det noget at tnke over .
<P>
Jeg kender til eksempler , hvor virksomheder , tre til fire uger fr en vare bliver afhentet hos virksomheden , skal anmelde registreringsnummeret p det kretj , der forventes at komme og afhente varen .
Det nste vigtige skridt m vre at stte trskelen for forenkling op til mindst 200.000 euro .
Kommissionen blev anmodet om at undersge dette skridt p grundlag af Rdets beslutning .
Vi ved ogs fra tidligere , at Kommissionen principielt er positivt indstillet .
Derfor vil jeg gerne sprge hr. kommissr Solbes Mira om , hvilke initiativer vi kan vente os af Kommissionen , og om der i den anledning bliver fremlagt et nyt forslag ? Der m endvidere forlanges yderligere forenklinger inden for rammerne af SLIM-2-projektet .
<SPEAKER ID=336 NAME="Solbes">
Fru formand , mange tak til alle , som har fremlagt indlg , og srligt til hr . Beysen for hans arbejde .
<P>
Kommissionen forelagde i sin tid , i 1997 , nogle forslag til forenkling af de grundlggende bestemmelser i Intrastat-systemet , hvorved listen over de variabler , der skulle indfres i angivelserne , blev reduceret , og varenomenklaturen , der anvendes ved udveksling , blev forenklet .
<P>
Det er rigtigt , at vi , hver gang der gennemfres en forenkling af denne type , str over for modstningsforholdet mellem p den ene side den ndvendige begrnsning af de administrative byrder for at nedbringe virksomhedernes omkostninger og p den anden side den mangel p information , der opstr , nr disse oplysninger begrnses .
<P>
I sin tid nede Rdet frem til en aftale p grundlag af Kommissionens forslag ved at ndre dem , og Parlamentet nrmer sig en lsning , der efter vores mening er klog og praktisk , og som gr det muligt for os delvist at ophve dette modstningsforhold .
<P>
Vi ser med tilfredshed p Parlamentets forslag , og vi mener , at iden med at nedbringe antallet af udvekslede varer til 10 , idet blot oprindelsesland eller varernes bestemmelsessted og vrdi angives , kan vre en god lsning p de problemer , jeg nvnte fr .
<P>
Samtidig beder De os om at undersge muligheden for at g fra en trskel p 100.000 til 200.000 euro , sledes at et strre antal virksomheder kan fritages fra forpligtelsen til at indgive statistiske angivelser .
<P>
Som jeg sagde fr , mener vi , at det arbejde , som Parlamentets udvalg har gennemfrt , er fremragende , og derfor sttter og accepterer vi det fuldt ud .
Jeg vil lyknske Dem med det udfrte arbejde .
<P>
De har imidlertid rejst et par sprgsml .
For det frste sprger hr . Harbour os om , hvordan processen kan fremskyndes .
Kommissionen er ikke bekymret over forsinkelsen .
Vi er rede til at fremskynde processen i det omfang , det er muligt , og vi er interesseret i at begrnse virksomhedernes byrde mest muligt .
Men det skal erkendes , at vi str over for to problemer , som skal lses forskelligt .
<P>
For det frste skal udvlgelsen af de 10 mest relevante produkter for angivelsen ske gennem de normale komitologiprocedurer .
Vi hber imidlertid , at det ikke tager for lang tid at n frem til disse resultater .
<P>
For det andet er en forgelse af trskelen fra 100.000 til 200.000 euro et problem , der krver det ndvendige samarbejde med medlemsstaterne , som allerede er ivrksat , og derfor kan det konkrete forslag , der gr det muligt at anvende denne strre fritagelse , udarbejdes , s snart de forskellige medlemsstaters har givet udtryk for deres holdning .
<P>
Endelig sprger fru Berger , hvilke yderligere initiativer vi vil tage .
De har meget rigtigt sagt , at det for os drejer sig om et frste skridt .
Vi mener , at det er absolut ndvendigt at fortstte denne forenklingsproces .
<P>
Derfor kan jeg sige , at vi forpligter os til - det har vi allerede sagt offentligt - at fortstte med SLIM- og Intrastat-initiativerne og isr med Edicom-aktionerne til fordel for virksomhederne under hensyntagen til Rdets godkendelse af rapporten om informationsbehovene , som er absolut ndvendige for Den konomiske og Monetre Union .
<P>
Jeg kan ikke give Dem en prcis dato for nye forslag , men jeg kan forsikre Dem om , at vi arbejder p dem , og om , at Parlamentet og Rdet fr nye forslag fra Kommissionen , s snart vi har de basale oplysninger fra medlemsstaterne .
<SPEAKER ID=337 NAME="Formanden">
Forhandlingen er afsluttet .
<P>
Afstemningen finder sted i morgen kl . 12.00 .
<P>
( Mdet hvet kl . 23.40 )
